Skip to main content

Full text of "Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger"

See other formats 


== 
mæ 


i z p re 
=z ; : REE ins 
== : sg : 
5 nr Se 3 ; =z . 3 
Ser En er == 2 > > ms Et == 
FEEL LES E ; 
Base STIRRET ES 5 
== 


arr 


=: 


== => RK SAR ER: 
== Se 
; : : riger 
sæ 


ak rene 


ran re 


SEGS SEER 


mens 


rese se 


re 


FEET, 
SSR 


BF REREEr 


SARA Rn 


mrs 
SEE 


WIBE 


1 2 


fm 


SA JENS: 

Map SD ALE kølen 
Say RER (Ea, m 

EN de ;= 


OVERSIGT 


OVER 


| 


DET KONGELIGE DANSKE 
VIDENSKABERNES SELSKABS 


FORHANDLINGER 
OG 
DETS MEDLEMMERS ARBEIDER 


FRA I8I4A TIL 1822. 


"8 RER 


TROFESSOR -ORSTED, 


KIDDER AF DANNEBROGEN, SELSKABETS SECRETAIR. 


LE. Række. af: Åar har; det Kongelige danfke' Videnfkabernes 
Selfkab,'aabnet dets Vintermåder med en af dets Secretair ud- 
stedet Bekjendtgjårelfe over dets Forhandlinger i det udløbne 
Forsamlingsaar; denne. har: det befluttet tillige, ifær. for faavidt 
de ikke trykte Afhandlinger angaae, at indfåre i dets Skrif- 
ter Jog en, /faadan, leveres» derfor her fra den 'Tid at dets fore— 
gaaende Secretair Etatsraad og Profeflor Thomas Bugge R. af 
D., fom i 1815 endte fin for, Videnfkaberne, -Fædrenelandet og 
Selfkabet; virkfømme og frugtbringende L6bebane, . udgav det 
fidfte Program. 

i Den fårfte Udfigt af Selfkabets Forhandlinger, fom den 
 mæryværende.Secretair, udgav, indbefatter et Tidsrum af tvende 
” Aar, fordi Etatsr. Bugge ved Sygdom blev forhindret i at ud-— 
give Programmet for Forfamlingsaaret fra Novbr,.1814 til famme 
Maaned 1815. 

Ved, det; nysbeklagede " Dådsfald ;maatte "der. foregaae en 
betydelig Forandring i Fordelingen af de Forretninger, Selfka— 
bet; :maae-betroe til -vifle Medlemmer, . Etatsraad Bugge havde 
paa eengang. udfyldt. tre. Pofter i. .Selfkabet. : Han var nemlig 
Beftyrer af; den under, Selfkabet staaende geographifke Land- 
maalning, Caflerer.og Secretair.… "Selfkabet,… der efterhaanden 
havde betroet den Afdåde difle Pofter, fandt det ikke raadeligt 
paa eengang at nedlægge de mange Forretninger, han nu for- 
lod, i een Mands ; Hænder. ,.Det oyerdrog-derfor alt det der 
angaaer den geographifke: Landmaalning og ;Korternes Udgivelfe 
til et Udvalg af dets Medlemmer, .der fkal fåre Navn af det Kon-— 
gelige Danske Videnskabernes Selskabs Landmaalningscom- 


(1 7) 


—yr 


mr pre pe FN ørn reg rr pr r0 mn 
ki J U sl 


v KR S 4 SS id S SE PESNSD) 
none bent bundt nel ocinde td Kers 2nsd rated hd had 


mission, og bemyndigéde den til, ved en Overinspecteur at lade 
holde Tilsyn med Årbeiderne paa Marken og hvad dermed 
ftaaer i Forbindelfe. Den af Selfkabets Mass sammen-— 
satte Landmaalingscommiffion beftod af de Herrer 
Admiral £6wenorn, Commandeur af Dbrg og Ridder af 
WVladm. Ordenen. 
Commandeur - Capitain /”Zleugel, Ridder af Dbrg. 
Etatsraad /”olff, Ridder af Dbrg, fom fiden ved Dåden 
er afgaaet. 
Profeflor Degen. 
Profeilor Olufsen. ri 
Efter Selskabets allerunderdanigfte Indftilling ; "behagede det "Hs. 
Majestæt Kongen at udnævne til "Overinfpecteur over uden mir 
gr aphifke Landmaalning ) 
Hr. Landmaalningsinfpecteur Bruun; Ridder af Dbrg: 
Til Caflerer valgtes 
Herr Etatsraad von Schmidt- Phiseldeck, Ridder af Dbr. 
og til Seeretair 
Profeffor Æ. 'C. okse Ridder "af Dbr- CLOL Ti 
Af tabte Medlemmer beklager Selfkabet,- for' det Se, NG 2] 
her omfatte, foruden ] 
Etatsraad og Ridder Buggé; 5 i 93 sti 
Overpræfident i Kiel, UGE SERENE RES og Cominandeur af 
Dbr. Baron v. Eåyevs. 
Juftitsraad Fhorlacius. 
Major og. Ridder $7effens. 
Derimod hhvde Selfkabét fiden fidfte Bekjendtgjårelfe vundet 1 nye 
Tilvæxt ved Valget af 
Hs. Exellence Herr Gene beolferbiestiad Crad søn 5 "Stor 
kors af Dannebrogen, Hil Ærésmedlemn y' og!" 
Herr Commandeurcapitaine /Zéugel,; "Ridder af Dig 
Profeflor og: Doctor Theologiæ J. Moller. 
Profeffor Olufsen «" 
j til ordentlige Mådfsukkr? 
Til udenlandike Medlemmér valgte "Selfkabet "de: rr ets 
Profeffor og Hofraad Créwtzer i" Heidelberg, ” i 
Benjamin SR, Barton 5" 68" jl 


v 


"5 35d» UohaknésReedman..Coxe i de forenede. Stater af: Nord 
ls hor »amerikays. 
dg søant>IMons i Brill. al FIK Kar: i 

Hudår/ de. ulykkelige! Bess rel dÅr i, tak i.en. Række…af 
ileli saa)-haårdt traf vort, Fædreland, havde, Selfkabet, ogfaa , lidt 
”Påb, defli-høi, Grad,hemmede AL åg Virkfomhed,. ; En: Kongelig 
isens akee erftattede, difle,, Tab, :iog,-satte Selfkabet i Stand 
tilat virké med.fornyet Kraft 

11 Til Selfkabet ;var i… dette, Tidsrum Sande så he MEE 
tiflke Afhandlinger af en ung Mand, der allerede, kunde prove 
fine Kræfter paa. de vigtigfte Øvig gaver iem Alder, hvor, de Flefte 
ikke ere komne iud. oyer!.de.fårfte,:Grunde, "Johan Friderich 
Posselt: Den .ene af difle Afhandlinger. er, et Forfåg. over The= 
ørien af Æqvinoctiernes. Præceffion;, den. anden en. Underfågelfe 
ovér; Beftémmelfen, og: Udregningen af. Himmellegemernes Baner, 
naar difle ere meget eccentrifke. :,,Selfkabet, har.for« dille. tilkjendt 
ham fin: Sålymedaille…, 

Uhrmager og Dannebrogsmand Spaårrevogn forelagde Sel— 
fkabet et Uhr, med en findrig Mechanismus,. formedelft hvilket 
han kan inddele. et, Minut i et vilkaarligt Antal af Dele fra 60 
til 143; hvilket "baade ved Taktindelning og adfkillige Iagttagel- 
fer kan have fine Beg gvemmeligheder. 

I» ”Selfkabets mu'tabte Æresmedlem ,- "Hans)Exc. Herr Admi- 
ral /Pinterfeld, Ridder "af Elle plidsitén ” "Storkors af Dbr.: med— 
deelte. Selfkabet Bemærkninger over, Gammelgrånland,. hvori han 
ved ”phyfilke Grunde fåger at vile; at: Grønlands Clima. efter— 
haanden maa haye,;forværret!fig; og at man fålgeligen ikke paa 
Grund "af. det ;nuværende -Gronlands ublide;Clima 16r, paaftaae, 
sat: den; gamle frugtbare Ofterbåigd. ikke kan være en; Deel af 
det vi nu.kjende. - I &Ovrigt vil Forfatteren ikke. deeltage i Stri— 
den; om;den gamle Ofterbåigd er en Deel af det nukjendte 
Grånland eller ikke: 

Nu afdéde Herr Etaisraad- og Ridder, /”iborg forelæfte' en 
Afhandling" om Speltet, botanifk .og <oeconomifk ; betragtet, og -an— 
befalede det, ; som, en; nyitig "Kornart for, de danfke: Stater. 

Af. samme Forfatter "have "vi erholdt Bidrag til. Qvægsy- 
gens ”Hiftorie, og Efterretninger om, dens Beljaudling i, Heriug> 
dåmmene: Slesvig og-Holfteen. i Aaret 1814, 


VI 


Profeffor og Ridder C. F. Schumacher forélæfte Selfkabet en 
Afhandling over 'conchyliologifke Syftemer , og om 'nøgle tofkal- 
lede Conchylier, Han gjør deri opinrkfoim” paa -de Forfigtig- 
liedsregler'der ére' at: iagttage ved Daånnelfen' af Syftemer i Al- 
mindelighed, "og conchyliologifke i Særdeleshed. "Forf. gjør et 
Forfog- til: at déle'Linneés Myaflægt i”flere,…” efter "Hængfelets 
Indretning. "” Hængflernes ”Befkaffenhed' er ”oplyft ved. Tegninger 
efter Naturen. Slægterne er folgende: Mya, hertil M.'arenaria 
(7 M. "truncatay” Periploma, nemlig" Pi ideelle el Auris- 
calpium3 hvoriblandt Å. anatinum og Å. gnienenfe, Scrobicu- 
Zaria, nemlig 8. calcarea ”ellér Mya orbiculata Spengll. og;'S. 
inftata, en" Afart af 'Tellina edentula' Spengl.," Margatifera, 
hvoriblandt M. fluviatilis, eller: Unio mikkedritiføra Retzii, Unio, 
hvortil de flefte af Retzius og Spengler anfårte Arter håre, Pri- 
sodon, hvoriblandt P. obliquum og P. mg. HVER anne, 
hvoriblandt PJ læve og P. ponderofum. 


Doctor Lehmann, fom fårft havde ftuderet Botaniken un- 
der vor Hornemann, og fiden gjort en vidtlåftig Reife til fine 
Kundfkabers. Udvidelfe," forelagde. Selfkabet fin' fiden udgivne 
Monographie, over Primulerne. Selfkabet. tilkjendte Forfatte- 
ren fin Medaille 1 Sålv, fom et Agtelfestegn. 


i Profeflor "Orsted, Ridder . af Dannebrogen, forelagde 
Selfkabet Forflag til nye danfke Kunftudtryk i Chemien.… 


Samme Forfatter forelæfte 'Selfkabet”en Afhandling |over 
lioven for de' electrifke 'Virkningers: Svækkelfe med” Afftan= 
den. Coulomb havde, ved fit Electrometer,  fågt at' bevife, 
at -den elecirifke- Virkning forholder fig omvendt fom: Qyadra- 
terne at de virkende Punkters Afftand. Denne Lov fyntes faa 
naturlig, at snan' neppe "kunde tvivle om' dens Rigtighed.  Imid- 
lertid havde allerede ”olta' gjort Forfég, ”dernikke vilde ftem= 
me hermed, og Simons fkjénne - Forfog, med et dertil meget 
vel” udtænkt Inftrument, 'fyntes "aldeles at 'gjendrive (Coul/omb. 
Påa "den anden 'Side'eére dog de Forfåg, «hvorpaa: Coulornb: be- 
raaber'fig, ikke' miridre vigtige. - Forf. har derfor. gjentaget de 
Coulombske Forfåg, ”med” dét Redfkab denne fely'har angivet, 
og derved fundet, at den af "Cowlomb opflillede Lov virkeligen 
finder Sted for Afftande, der hyerken ere meget flore eller 


i VII 


meget-fnaa… I -fmaa Afftande' angiver, det Coulombike. Electro» 
meter: er Altagelfe: omirent i det omvendte Førhold.af Afftan« 
dene ,sligefom Simon, angiver det. I meget ftore. Afftande .der— 
imod, kan Aftagelfen…,;endøg ftaae,, i. Forhold; til. Afftandenes 
tiKØiE Potents. . Den almindelige Lov for Virkningens Svækkelfe 
ved Afftandenes | Tilvæxt er: at Svækkelfen beftandig har. . et 
ftårre Forhold til Afftanden, jo ftårre denne er, og at det kun 
er ved. ville Punkter, at Svækkelfens Forholdstal kan udtrykkes 
ved en Heeltalspotens af Afftandens Forholdstal. I 6vrigt gaaer 
Rækken ikke. frem. efter en faadan Lov allene , men Maaden, 
hyorpaa de. electrifke Kræfter fordeles i Luften, fynes herpaa 
at have. den meeft afgjorte Indflydelfe. Det ftaaer endnu til- 
bage, at underfoge, om nogle. af' dille Refultater .blot fkulde.væ— 
re afhængige af Traadens Snoening, hvorpaa det Coulombike 
Electrømeter beroer,.eller. om Eleetriciteten virkeligen lyder en 
faadan Virkningslov, fom den her har viift fig. Forfatteren 
agter nærmere . at, underfåge dette, da man intet Skridt kan 
gjåre i den mathematifke ”Underfogelfe over' de electrifke Krær= 
ter, forend dette Spørgsmaal er afgjort. 

" Af' Bifkop VMintér, 'Storkors af Dannebroge,; erholdt Sel- 
nkaBet 3 fiden' udgivne,” Afhandlinger, "nemlig: 

udk Forks rtrig af en” Inskription paa en. gammel nye 
oe Ara 
Den Tilcd make: Stad Velia's Historie, og 

mid, Om Kårthagérnes Religion. 

Efter:at de Lærde. med faa ftor Flid havde fågt at op- 
fpore hvad der af'"Grækernes og 'Romernes' Skrivter var at uds 
- firide? om "Norderis gåmle”Tilftand, "vår intet>rigeligt "Udbytte fra 
denne Sidé ”meré ”at vente. "Det var derfor en lykkelig Tanke 
af vor "lærde Låndsmand Profeflor "Rasmussen, - at henvende 
Opmærkfomheden paa de enkelte Lysglimt,. Ofterlandenes ”Skri= 
bentere kunde lade falde i vor tidligere Hiftorids Mårke.. En 
Deel ; af fm -Granfknings Refultater har han forelagt Selfkabet i 
en; fiden ;trykt,Afhandling,-over.:Årabernes .og Perfernes: Handel 
og Bekjendtikab med ;Rusland…g Skandinavien i. Middelalderen. 

"nm ISelfkabet tilkjendte Forfatteren, deis .Sålymedaille, [ 
; så Anledning ;af Selfkabets -Priisfpårgsmaal. om det gamle 
nordifke Sprogs Oprindelfe, indfendte Hr. J.K. Rask en fiden. 


MEL M 


trykt Afhandling  fom Folniedéltsdek: dybe Iridfigt' i de fammen= 
lignede Sprogs Natur og den fkårpfindige; Oplåsning. af Spørgs 
måalet fuldkommen vandt Selfkabets” Bifald,» Forfatterén. plov 
ogfaa derfor tilkjendt den udfatte Premier |” nad. 20; 


Den. geographifke Landmaalning og 'Korternés Vaabel 
delfe, blev fiden Ftatsraad Bugges Dåd fortfat under. Beftyrelfe 
af oyenanfårte Selfkabs Landmaalingscommisfion. En af de for- 
nemfte Gjenftande for Commisfionens -Omhue var, at tilveie- 
bringe ;et nåiagtigt trigonometrifk, Kort ”oyer den Déel af Hér- 
tugdommene, over. hvilken, Selfkabet endnu intet faadant havde, 
Den danfke geographifke- Landmaalnings Veteran, Landinfpec- 
teur og;Ridder. Caspar. /P'essel,. paatog fig, uagtet fin' Alder og 
Svaghed, "med. ftor Beredvillighed. Conftructionen af dette "Kort, 
hvorpaa, Punkterne ere anlagte, efter Kjåbenhayns" Meridian og 
Perpendiculair derpaa. Delte ypperlige Kort, hvormed "Herr 
Wessel. fætter Kronen paa fine mange og "flere Fortjeneftér' af 
den -geographifke Landmaalning, "lægges, til Grund for. de. å 
Korter der fkulle udgives over Hertugdåmmene. , 


Efter; den almindelige Plan, hvorefter "Hatokt bag iDån- 
mark og Hertugdåmmene vare ;inddeelte 1il,;at, aflægges; i ,fpe= 
ciellé ;Korter,…kunde Korterne: oyer Holften. ikke: udfåres, uden 
at udelukke Oen Femern, med mindre man enten, vilde vælge 
en flårre Formaåt…end hidindtil ;har. været;…brugt, til Selfkabets 
Korter, eller man forlod.,den ,Afdelning efter Hesselbergs Me- 
ridian, :fom er :Adfkilleleslinien for. dej;,eyver Slesyig,og Jylland 
udgivne Korter.…! Det .fidfte;blev foretrukken, faa, at,.Selfkabet 
endnu udgiver;'4 Korter: oyer Slesvig og! Holten, thyoraf, de,tre, 
nemlig :10,/.11 ;og 12. flute, fig ftil Kortet; No,..9,,0ver; -Jylland, 
fom, og. til Kortet over den fydlige; Deel af Fyen, hvorimod, det 
4de!:Kørt » eller, No. 13, hk gor den aligp. Heel af: ellers 
og fuldender "Værket. 


Overinfpecteur eg Ridder Søren Bede: Mdr forifat Va 
arbeidelfen "af de vigtige' MatiftilkLoecoriomifke' Beregninger" over 
Danmark, grundede påa 'dé" geographifke Korter,' og hår'til"Sej> 
ikabet indgivet Beregning over” Jylland,” fom er Fortfættelfen af 
hans”i Aaret' 181% indleverede Arbeide;0 Sirene seat sålle 
blive indfårte -i -Selfkabets 'Skriyter, 


IX 


017. Selfkabets Comniifi om for; Udarbeidelfen af-en Danik.Ord- 
bog ftræbte: i det fidfte Tidrum at udvide fin Virkfomhed,… ved 
at:forene;med-figi-flére ;af' Selfkabets. Medlemmer, ;.og derpaa at 
dele fig si to "Sectioner, den ene .beftaaende. af .Profeflorerne 
Thorlacius, J. Mollersog Etatsraad /P olff;..den: anden af Pro- 
feflorerne P. E. Muller ;…. Juftitsraad "Engelstoft: og .Profeflor 
Degen.« Formanden; Etaisraad) iborg ; virkede. for begge Sec- 
tionerne. 


mil Ordbogens bangelrs leverede Etatsrsad /7olf. Uddrag 
af Confiftoriets'fgåmle Protokoller og Conferenisraad Briwnnich 
en. ftor Samling af Bergvæfenet vedkommende Ord. Man har 
ogfaa Hos adfkillige ”af 'Selfkabets Medlemmer nedlagt alphabeti- 
ike Protocoller, hyori de optegne de es org je & VS Ord, fom fore» 
komme dem. 


Adfkillige uden, for Selfksbet. have ligeledes. givet Bidrag 
til famme Oiemeed. Profeffor Ny 'rup har til Commifhionen ind- 
leveret en, Samling af Ord, der favnes i de udkomne Dele af 
Ordbogen, fra' førhenylerende Præst Faber. Paftør O/é Borch 
til Borup i- Jylland. har indfendt en-ftør Samling af -Provincial- 
ord. … Skibsbygger og Conftructeur Pih/ har meddeell Ord Skibs- 
meget: angaaende. 


" Selfkabets' Commifhon havde faaledes. fremmet fit Arbeide, 
at man kun maa Gnfke det tilftrækkelige Midler til at befordre 
Tryknifngen efterhaanden fom Årbeidet fremfkrider.. Foruden 
de Midler' der allerede ftode til Selfkåbets Raadighed, har det 
Tit Tor”Videnfkabernes Befordring: ftedfe faa ivrige Æresmedlem 
Hs. Excellence Herr (Geheimeconferentsraad C/assen at takke 
for et Bidrag' åf 2000 Rbdlr.,”fom-han' har udvirket for det af 
:det- Claflenfke Fideicommis. 


Den Serena Claffe havde Bjort Summationen af Siem 


SER, «jubersjed COLE NL ERE VALE (b+ ENN NNRGSERE SER 
Gjenftanden for. fin Opgave. -'Til dennes Låosning var indkom— 
men. 13 Afhandlinger, blandt hvilke en Afhandling, med Moito: 
ultra, fandtes. ved Methodernes, Nyhed og. Udibrelfens Skarp— 
hud at - fortjene  Fortrinnet.… Forfaiteren: tå denne Afhandling, 


x 


der vandt Prifen, fandtes at være Dr: Edvard Schrader, Pro- 
feffor i Tiibingen. 

. "Paa "det hiftorifke og philofophifke Priisfpårgsmaal vare 
vel indkomne een Befvarelfe 'for hver, meri i difle vare Spårgs- 
maalene ikke befvarede faa fyldeftgjårende at Forfatterne der— 
for kunde erholde de udfatte Premier. . 

" I Anledning af det Claflenfke-Legats Priisopgaver var ind- 
kommen en Æfkning fra ordineret Cathechet Østrup, for ad= 
fkillige mechanifke "Opfindelfer, fornemmeligen for: en Vindmålle 
til Snustobakfabrication, ; Selfkabet tilkjendte "ham derfor en-Be- 
lonning "af 75 Rbdir. 

Da Selfkabet fandt at det vilde bedre ftemme med dets 
Forretningers "Gang, om Bekiendtgidrelfen af dets. Forhandlin- 
ger dkete ved Slutningen af dets Måder, blev det. befluttet, at 
deite herefter fkal fkee. Følgende Overfigt omfatter derfor 
ikke mere end et halvt Aars Forhandlinger, 


Fra 1ste Novbr. 1815 til Iite May 1816. 


I dette "Tidsrum valgte Selfkabet til fit Æresmedlem: 

Hs. Exellence Herr. Geheime-Conferentsråad Johan v.Bulow 
til Sanderumgaard, Storkors af Dannebrogen.og Danne- 
brogsmand, Commandeur af. Nordftierneordenen o. f. v. 

'Til ordentlige Medlemmer: 
De Herrer: Doctor Schumacher, Profeflor i Aftronomien. 
Doctor Thune, Lector i Aftronomien. 
Uhrmager Urban Jiirgensen, Dannebrogs- 
mand. 

Herr Doctor Sibbern, "Profeffor i Philofophien. 

Herr Doctor og Profeffor Rumus, Infpecteur ved det Kon- 
gelige Myntcabinet. 

Prof. Degen, hvis tidligere Arbeider i Selfkabet gik ud 
paa- den -mathématifke Analyfes. Udvidelfe, har ved tvende Af- 
handlinger viist nye Exempler paa, at Synthefen ofte. 16rer 
03 en kortere Vei. Den fåorfte Afhandling angaaer en mærk-— 
værdig Egenfkab ved den Apollonifke Parabel. Forf. har, ved 
en i Synthefens Aand anftillet'Underfågelfe over denne krumme 
Linies T'angenter opdaget, -at naar -to vilkaarligt valgte ubevæ- 
gelige Tangenter fkjæres af en bevægelig, Skjæringspunkterne 


XI 


da, rykke. frem; hver paa: fin. 'Fangent; " med; .Haftigheder; … der 
ftaae i et; uforanderligt. Forhold: til. hinanden; en Egenfkab, for— 
medelft hvilken adfkillige phoronomiike Opgaver: kunne erholde 
en. ligefaa elegant. fom let, Oplåsning. "Ved famme Underfågelfe 
bevifes, tillige,” at naar man fra to ubevægelige Punkter i -den 
parabolifke. Linie drager Chorder, der flåde fammen i. et. fælles 
tredie Punkt, og tænker. fig .difle Chorder faaledes bevægede, 
at deres Skjæringspunkt bliver 1 Omkredfen, faa ville deres Skjæ— 
ringspunkter, paa Axen ligeledes,;gaae' frem med. Hafligheder, 
der uforandret: vedligeholde, famme Forhold. 

Det er. bekjendt nok, at man. af en Triangels trende givne 
Sider kan: beregne .dens Fladeindhold;. men faa let og eenfold 
fom. "Reglen. herfor; er,, faa, vidtlåftigt er. Bevifet, felv paa den 
analytifke, Vei. … ;Prof.… Degen. har derfor uden al Tyivl gjort 
den geometrifke Synthefes Elfkere en Fornéielfe, ved at. med- 
dele i'fit sandet, Bidrag) et, let, og efter "Sagens. Natur ;kort Be-— 
vås;|for omtalte. 'Regel;,, hyvis,, Oprindelfe, og Betydning, .ved, den 
Trianglen. indfkrevne Cirkel og de tyende. ved. em, V.inkels ”Tyve- 
deelning. fremkommende retvinklede Triangler, er. faa at. fige. ble- 
ven anikuelig. 

Som) bekjendt” grunder,.fig,:den . vigtige Deel af Analyfen, 
der, fysfelætter, fig. med,'de. trigonometrifke.Functioner, paa For- 
melerne for fm..(a+-b); og.…eos. (a+ b)… Sely ;Rækkerne for 
Sinus; Cofinus 0, fy, og» difle, Stårrelfers Differentialer forud-— 
fætte diffe; Formeler. :Defto mere:maa' det: forundre os, at de 
endnu; beftandigen. laanes, afde. geometrifke Lærebøger, hyor 
man: uddrager. dem. af,;Conftructionen for. et… befynderligt. Til 
fælde; og; at: man fædyanligen,ikké engang ved denne Conftruc- 
tion tager Henfyn paa alle de; Tilfælde; der opftaae ved Vink- 
lernes) forifkjellige; Stårrelfe. —… Det, kunde. desuden. anfees fom en 
Mangel.…i:|den vådenfkabelige Kunftfuldkommenhed;, at. Forme- 
lery:hvoraf deri gjåres, et. faa omfattende.Brug i. Analyfen, maatte 
"hentes -anden Steds, fra. ;. Brot. //enr.. Chr... Schumacher har 
løgt! cat: -afhjelpe denne; Mangel, ved-at: give. os en analytifk .Af- 
ledning af difle, Formeler, 

i lov Hans tager hers, fom, man… maa ved. enhver. Ånvendelfe: 
af-;Analyfen-paa|geometrifke .Gjenftande,.… Forklaringerne. og de 
førfte "Grandbegreber. af. Geometrien,, og udleder deraf; alt det 


mig Far i (2%) 


fålgende ved Analyfens' Hjelp alene.” Dén Vei, han her gader, 
hår det egne, "at kan" oprindeligvis ikke! lse diffe Formeéler, 
men" derimod ”Skikkelfen ”af "Rækkerne for te trigonometrifke 
Functioner, Uden endnu åt' kjende Coefficienterhe, "kan" man 
heraf ved en let Skilhing udbringe Skikkelferi af Formlerue felv, 
og give dem '(deéres "endelige Beftemhkilfe ved den famme'Me-— 
thode fom man ved Integrationen bruger! for åt finde de Con= 
ftante. 

Ved denne antyde Behandling finder mån” fårft) For- 
melen for fin. (a+ b) blot udtrykt ved Sinus af 'den enkelte og 
dobbelte Vinkel, og ikke, fom formedelft den geometrifke Con- 
ftruction, tillige Fed Cåftiusl hvilket paa'denne Vei forft er en 
aftedet Formel. ER larrddermeler ore fåndne , har Coef- 
ficienternes Beftemmelfe ingen tør rige egt hyorpad det i ov= 
rigt her ikke kommer 'an: . 

Af Uhrmagér 'øg Dannebrogsmand Jiirgerisøn erholdt Sel= 
fkabet en «Afhandling -ovér en hidindtil ei 'ganfke overvunden 
Hindring for de aftronomifke Uhres jevne (ifochronifke) Gang. 
Denne findes indført i dette Hefte "af Selfkabets FE ar re miee ER 
matiflke Afhandlinger. ' 

For at finde de" Love hvorefter Dådsfaldene fårniindfke 
Antallet af Mennefker, har Commandeurcapitain og Ridder 
Wleuget famlet de Erfaringer,” for i'et ”Pidslåb af 36 Aar: 
herover ere gjorte ved vor Enkekafles Beftyrelfe;" > hvilken” 
Tid go00' Ægtepar havde ladet fig indfkrive. "Difle Erfaringer 
kunne da afgive et vigtigt Bidrag faa vel til i Almindelighed at 
vife hvad Liid man kan fætte til Mortalitets —'"Pabellerne, ” form: 
og til i Særdeleshed at oplyfe hvilken af 'de 'hidindtil manerer 
der påfler bedft for de' danfke Stater. 

Da ved en Eirikekafle, indrettet paa Capitalfod, de Angi=" 
veller, ved hvilke man fkulde faae. Antallet af de hvert:Aar 
endnu levende Ægtepar at vide, ikke 'ére paalidelige, men man 
derimod med Vished veéd Antallet af Enkerne, faa 'er "dette 
lågt til Gruiid for "Uriderfågelferne: "Forf. fåger fårft Forholdet. 
mellem Antallet af Enker og af indgaaede Ægtepar for» hvert! 
Aar, anbringer "hérpaa 'en "Corréction: fol Afvigningerne: faavel i 
Mændenes fom i Konérnes Aldér fra den Middelalder, der nær- 
meft -paffede fig i det Hele; "og tilbageférer” derefter” Refultatet 
for hvert Aar til en almindelig Eenhed for alle Aar, Hau gi= 


XIII 


ver! oderpaa. enw.:kort Overågt ovér'de vigtigfte"Mortalitets— Tabel 
lérgi3forvat udfinde "hvilke der bedft Sp pn fig: til en nærmeré 
Såmmenligning. 

2Førfis ham nu hede græd Anfhhet af: Briké? efter difle Ta= 
heller tiltofåmme Eénhed>og Middeltal, >fom det ved Optælling 
var! drenbragt stils Forvenhver: af difde "Tabeller, fåavel fom for 
Erfaringerne» ved Enkecassen" cønstruerer »han en. krum Linie; 
ved at tage den forlåbne 'Fid-fom »Absciflenog Enkernes Antal 
fom» Ørdinater.: »Uagtetyden paasEnkekaflens "Optælling grun- 
dede krumme! Linien naturligvis; ikkener fri for enkelte Afvigel- 
-fer'frasen wegelret' Form,» faa kanuman dog>med Beftemthed 
fge; >ataden betydeligt afviger fraydem 'Sufsmilch'— Baumannfke, 
Fan ifær',hos…os har været benyttet, ogsat''der flynger fig om 
den krumme; Linie der fremttiller /Z argentins Mortalitets= Ta 
bel: "Afvigelfen fra "den fårfte; beldber fig til 7 unsere, 
Salasgse densikkunsafviger> 1 Flundrededeel-fra den fidfte; 

0 V/Til Slutningen» har; »Forfaiteren, | for en ;Sammenlignings 
Skyld ,; beregnet Forhøldet: mellemulevendenaf enhver Alder 
eftert:en Generaltabel;over; Ægteviede;>Fådte og 'Dåde i Dan- 
marko og Holfteen: i. Kirkeååret 1814,7 og /findér atter der fine 
Refultater. men! mærkelig elske dbens ele imed" /”argentins 
tå BetydEngt afvigende: fra ode |Sussmilch-Buumanske. 

nany Profelfformnog-Riddem Hørnemannuleverede Bemærkninger 
over Viegetationen;å Grånland: tillige imed!Belkriyelfen af en Deel 
itiern derfra; | simdforter' 4 /orandaniea (26 Hefte). 

ullvende .Réifende >haveni'desfenere Aar befågt "Grønland 
af» reen>iver [for Naturvidenfkaben…; uLieutenant: y. 7" ormskjold 
underfågte. den; fydlige Deel. af Grånland fra Julianehaab til 

Goihaab,>Profeflor; og Riddér Gieseke bereifte'ilær den nordlige 
Deel: fra:u2aalsiRivrer til. Discobugten: "Begge hjembragte in- 
tereffante Samlinger af Naturgjenftande; og.den forfte, der ftrax 
begyndtenen nynfarefuld Reife' for Naturvidenfkabens Fremme, 
betroede. endog Forf. ;ålle-fine, Optegnelfer og Samlinger. For- 
fynét méd ;dille Hjelpemidler' feer Forfatterén fig i 'Stand til at 
gjendrive. idem;Paaftand;ider af adfkillige Lærdeber bleven frem— 
fat; nåtGronland ikke! ilede mere, …end/:24' Plantearter af fuld— 
kommnere ;Ørganifation, .og; at angive :mere end 200 phaneror= 
game Væxter fra .dette> Land; | 


XIV 


- 


Ved. at underfåge diffe-Samlinger, og at fammenholde' dem 
med en, endnu. tilværende Samling, fom Paul.Egede havde! gjort, 
og hvori Originalerne findes til de Afbildninger, der ere indfårte 
i. Egedes: gamle Grønlands Peérluftration, fandt Forf. at adfkillige 
af difle ved. Ægede bekjendtgjorte Planter endnu for Botanikerne 
ere aldeles: nye. Årter, f. Ex. ”accinium pubescens WWormsk. 
Potentilta Egedii ejusd., og andre forft i de nyere 'Tider be- 
fkrevne, f. Ex. Dryas integrifolia. 

Viftnok ftaaer det Grénlandfke Væxtrige ogfaa efter difle 
Opdagelfer langt tilbage for de mildere Climaters Rigdom, men 
derimod fynes. det, i det mindfle hvad nogle Planter angaaer, i 
Frodighed at kunne fættes ved Siden af de bedfte alpinfke Cli- 
mater: faaledes opnaaer f..Ex. Vvularia amplexicaulis, An- 
gelica Archangelica, og adfkillige Græsarter en meget betydelig 
Hide i de Gronlåandfke Dalftrég: Derimod finder det Modfatte 
Sted ved de træagtige Væxter: De: egentlige:'Præer forvandles 
til Bufke, og Bufkene til fmaa Planter med træagtig Stamme. 
Korthecden af den 'Væxterne gunftige Aarstid i-Gronland vilde 
fnart have en ådelæggende Virkning derpaa, derfom Naturen 
ikke paa en anden Maade, kom til Hjelp. Naar Vinteren, oyer— 
iler Planten medens den neppe har faaet anfat: Frugt,: faa be— 
ikytter den den tillige ved det lune Sneedækken. ' Plantelivet: 
flumrer, fom i en Vinterfovn; neppe er Sneen fmeltet, faa vaag— 
ner det paa ny, og Froet modnes. Derfor finder man ide 
gronlandfke Herbarier faa mange Planter, fom paa een Rod 
have baade blomftrende og frugibærende Stængler. Et lignende 
Middel. fynes Naturen at anvende i vort Clima ved-P accinium, 
og Empetrum.. . 

De nye Årter, heraf Forf. har tedføiss Beflårisele8 
ere: Primula. egaliksensis Wormsk. "Vaccinium pubescens. 
Wormsk, AÅrenaria nervosa. <Alyssum "Giesekii:. - Arnica: 
angustifolia Vahl:… Carex Wormskioldiana: + Carex: sub— 
spatacea Wormsk.  Conferva. Worm /fkioldii. 

Blandt de åvrige gronlandfke Pianter, fom |det e6de 
Helte; af Flora danica: indeholder, fortiene at bemærkes enten; 
fom fieldne eller fom uventede under détte Climat: Uvuluria: 
amplexifolia.. Helleborus trifoliatus,. GCampanulå uniflora, 
Cobretia scirpina Wild. og Fucus: Agarum. 


b.Q'4 


I 'en Prisafhandling,- fom før nøgle Aar ”fiden indfendtes 
lil def kongelige Videnfkabernes Selfkab over de chemifke Pro- 
vemidler for Stoffer af Planteriget, forekom den Paaftand, at 
Garveftoffet var et almindeligt Middel imod alle Gifter af Dyr- 
og Væxtriget. Saa meget man end af theoretifke Grunde havde 
Aarfag til at forkafte denne Paaftand, troede man dog at'burde 
underkafte den en Provelfe., Etatsraad øg Ridder Viborg påa- 
tog fig dette og anftillede Forfåg paa ikke mindre end 24 Hunde 
og” Hefte. Ved Iagitagelfen=af valle "de nødvendige  Forfigtig- 
hedsregler, fandt han at Garveftoffet og dets Afkog ikke fvæk- 
kede Gifternes Virkning, hverken maar man indgav det efter 
Giften eller naar man førft dermed havde blandet, ja digereret 
Giften felv. 15. Gran enten af Sublimat eller af Arfenik dræbte 
Hunden, 1 Lod af famme Giftarter 'Heften, enten Garveftoffet 
anvendtes eller ei. -1 Qvintin Spanfkgrønt dræbte Hunden under 
lige Tilfælde, enten man anvendte Garveftoflet eller ei. 1 
Qvinten Blyfukker” foraarfagede 'hos Hunden Brækning, 'Dorfk= 
hed 'og Mathed, men iugen Betændelfe i Maven, og dræbte 
den mindre haftigt end Spanfkgrånt, — Garveftoffet fyntes her 
Tnarere at forværre. end formindfke "Tilfældene, 10 Gran Ræ- 
vekager dræbte en Hund under de fædvanlige ”Tilfælde, uagtet 
8 Lod Galæbleinfufion øg 2 Qvintin fin ftådt' Galæble anvendtes, 

Lignende: Forføg har famme Medlem anftillet over- en 
anden foregiven Modgivt; nemlig Kullet og Vand der har væ- 
ret kogt med Kul. Fiorten Forfég vifte ham, at den famme 
Giftmængde, der er tilftrækkelig 1il at dræbe et Dyr,” gjår og- 
faa Ende paa dets Liv, naar man anvender Kullet. Han for- 
moder at den franfke Forfaiter; der har anbefalet Kullet fom 
Modgilt, ikke har kjendt Storrelfen'af den Indgivt' der er dræ- 
bende 'for hvert Dyr. "De her anftillede Forfég vifte at 6' Gran 
Sublimat indgivet en "Hund, med eller uden Kulpulver, vare 
lige lidet i Stand -til at- dræbe den. " 15'Gransaf famme Gift 
"dræbte en Hund enten Giften var blandet med Kulftoøv eller 
ikke, Det Forfég hiin Forfatter fortæller at have anflillet paa 
fig felv, ved at indtage 4: Gran Sublimat, i Vand der har været 
kogt over Knl, kan ikke være moget Beviis: imod en faadan 
'Samling af Erfaringer, "fom desuden ftemme med den fpanfke 
Læge 'Orphila's-Forfég. by Sl | 


XVI 


Den lærige fårte-Strid sover;det Spårgsmial;.6&m Maderens 
Indbildningskraft, og /Lidenfkaber; kan shåve>Iidflydele. paa, 'F'o+ 
fteret,… fynes ;endnu, ikke at' være; afgiort. -Udmærkcde; Lærde 
have 'taltufør begge! Meningér.” Doctor Albers: i; Bremen, -har 
meddeelt; Selfkabet ;en: Kiendsgjerning, … der fortjener . jat; tages 
med i Betragtning ved Afgjorelfen'! af denne Strid | Han beret- 
ter, at…en "Hoppe /fom, aldrig! lod figifkoe paa, Bagbenene,: og 
ikke uden!'.den…yderfte ; Angeft: paa'!Førbenene, ;bragle et Fol 
til Verden, "hvis!ene Forbeen ivar nogle "Tommer kortere ond 
det andet ,;; og havde en. ufuldkommen Hov. (Han har. anatome=- 
ret og ;aftegnet i: naturlig Stårrelfe .delte |vanfkable Been;'fra 
"Knæet af. Vanfkabningen hidrårer fra, manglende -Dele.«,…. Dr. 
dd lbers mener,i…at. det:er;Kode-: og Kronkrioglen der "mangle; 
en af Selfkabet udnævnt.Commiffion dåmmér: deriniod, at det..er 
Kronknoglen, Spoelknoglen: og. Fodknoglen, der ere borte; 

Profeflor og Ridder Ørsted forelagde Selfkabet. fin” The+ 
orie - over, Lyfet.: «Som ' bekjendt ser) der i over Lyfels: Natur 
ikkun, bleven, fremfåt i tvende: Fheorier,; der;haye erholdt ;noget 
betydeligt Bifald. , Den eng af diffe, deér:bæreri Newtons,Navn, 
antager, at Lyfet,beftaåér i en fiin Materie, : fom med sen over— 
ordentlig Haftighed: udftrémmer: fra det; lyfende 'Legtme i. alle 
Retninger;, den anden, der med faa megen” Kunft udarbeidedes 
af Huler, antager, åt Lyfet:er en Bevægelfe i en ;øverålt ud- 
bredt. Æther. '. Endfkjéndt Phyfikerne nu ere temmelig, enige, om 
at ;føretrække den  Newtonfke Theorie,  fåa "tilltaae de; dog 
gjerne, at,dønne,-faavel:fomm den 'Eulerfke; trykkes 'af betyde= 
lige Vanfkeligheder: "Nærværende Forfatter "har derfor «pråvet 
en ny Vei + Dén "Theorie; han santåger, «-har-han wel; allerede, 
i Hovedfagen;,; udviklet i-tidligere |Skrivter,- men han, har.nu 
fågt videre at-uddanne den, " 1 Fålge de Opdagelfer,… hvormed 
de fidfte tyve Aars) Beftræbelfer: have: bériget Videnfkaben, vil 
man ikke mere:nægte, at de Kræfter, ider vife fig i de, electri— 
fke.. Virkninger, ere; almindelige Natliirkræfter, og ikke forfkjæl- 
lige fra de chemifke. Kræfter, Forfåtteren. antager nu med /in- 
terl, sat begge difle Kræfters” Forening give faavel Varme fom 
Lg; men Øjinterl havde indfkrænket fig til at anlåre, Beyifer 
for Rigtigheden af fin; Paaftand;; udén at angive, Betingelferne, 
hvoryuuder Foreningen af de to modfattg Kræfter. give Lys, "og 


XVI É 


uden at gjøre Ånvendelfe: af dretenn løg til Plænomener= 
nes Forklaring. BØ h 

ning "ikke Føreren tsk hale” åt den fkeer. med 'en el Hetyddlig 
Modftand. " Forenes "de to 'eleétrifke. Kræfter” under eu. meget 
ringe Modftand, faa bemærker” man! ingen "anden Forandring 
end at begge Kræfteriie ophæve! 'hinanden. "Ved ;en ;mærkelig 
Modftand' derimod opyarities |Legemety. hvori Foreningen cer; 
og naar Modftåndern fliger-tib em méget« ftor-Héide ”«vorder Le—, 
gemetsglådendé, I fees" altfåar ved) fit eget Lys: Modftandens 
Virkning”er"defto ftørre , jo'mindre'Elettriciteteins: Styrke, maalt: 
ved” de" eléctrilke Fra ddnmner] dekret :Modflanden: voxer 
ogfaa ”med' Mængden 'af de Kræfter, fom hvert Oieblik virker 
paa Lederen, médens” den: ved” Electrometéret maalte Styrke 
bliver' uforandret. Derfor frembringer "ogfaåa; under lige: Om- 
ftændigheder, ' det' gålvanifke Apparat, 'ifær med ftore Plader, 
långt mere "Varme og Lys, "end. Electrifermafkinen 'og " det ved 
famme ladede Batterie. ”Y alle» brændbare "Legemer indeholdes 
deri famme Kraft, fom iuden positive 'Electricitet; i alle ild= 
nærende Stoffer den fåmme' ”Kraft>fom i den meghtive; men ; 
begge faaledes' bundne, vat''deé aldeles”ikke. kunne vife nogen 
Fråftådning.. — Formedelft' frivillig" Tiltrækning””og' Fraftådning 
kunne de derfor aldeles ikke ledes; ' men derimod vifer Erfa— 
ring, at den ene -ved' fin Tiltrækning kan fætte den anden i 
Bevægelfe, ifær naar Ledningen er méget fuldkommen. Det 
Lys, dér vifer' fig" ved "den fædvanlige Forbrænding,' frembrin— 
ges da ved" Foréningén mellem den ”pofitive Kraft, | der har 
Overvægt i-ethvert brændbart Legeme, og den: ins gatilre Kraft, ; 
der ér overveiende i'Luftenis ildnærende'Beftanddeel.. Ved For- 
eningen af én Syre og et Ælfk (Alkali) er Virkningen fieldent 
flærk nok for at frembringe: mere end "Varme. 

Kræfternes' Virkemaade”i Lyfet' fammenligner Forfatteren 
med”den, fom finder 'Sted "i den electrifke Gnift.… Til Frem— , 
bringelfen af denne hårer sat hver af de; modfatte: Kræfter-an— 
famles i fin Deel af Rummet, den ene'nær den anden; sat;de | 
-… gjennembryde det mellemliggende Rum; og forene (fig. ; Fore= 

ningsåieblikket giver Lyfet. " Alle” disfe Omftændigheder finde 
ogfaa Sted under” enhyer: egen Ledning. "Den Electri» y 


(3) 


XVII 


citet, fom. fkål ledes-, begynder, nemlig -altid- med: at, fremdrage, 
den modfatte, og fraftåde den ligeartede Electricitet, der. findes 
i-Ledeéren. > 'Fænker, man, fig; nu;,en, aldeles-fuldkommen, fra al 
Modftand: befriet; Ledning, faa vil;,den -Tiltrækning.,,,… det. elec= 
trifke. Legeme udåver. paa.Lederens modfaite Electrieitet, og den 
Fraftådning, den, udéver, paa;; den; ligeartede, tilvejebringe en 
Forftyrring :og Gignoprettelfe af-Ligevægten, der-udeu Afbryd- 
ning gjennemlåber; liele Legemet. I famme, Maal. derimod fom 
der gives: en Modftand,. vil faavel:den. tiltrukne fom. fraftådte 
Ellectricitet inden; faa Øieblikke': anfamles. hyer, paa. fit. Sted, dog 
i. hinanden meget; nærliggende, Punkter. Naar Anfamlingen, har 
maaet en vis Styrke, ville. de, modfatte:.Kræfter… forene, fig, ved 
et Overflag, fom, Gniften. 'Tænker:mau fig nu, at.denne. Virk- 
ning giennemlåber, hele Lederen, og: at Modfætningspunkternes. 
Afftand: er overordentlig. ringe, faa har. man Forettillingen, om, 
Lyfets: Frembringelfe. og Udbredelfe,: Den. ftørfte Hurtighed…i 
de modfaite. Kræfters.. Forening. giver de, ufyulige-Straaler, der. 
idet prismatifke Farvebillede, vife. fig ved Siden, af. det, violette, 
Lys. Næst: efter. disfe. Straaler.have- de violette den ;ftårfte For- 
eningshurtighed; og faaledes, videre,. efter; Farvernes Orden, 
indtib de råde, … der. have, den, mindfte Hurtighed., En, endnu 
ringere. Foreningshaftighed: giver; 'Varmeftraaler,; Varmens;;og; 
Lyfets! gienfidige; Oyergang« i ;hinanden,; tillige, med. alle, deres; 
ledfagende:-Omftændigheder,.. erholde efter; denne, Foreftilings- 
maade en let: Forklariug«. ud uld É 
Efter: den: her: fremfåtte:'/Fheorie kan man, nogenlunde be- 
tragte en. Lysftraale. fom«en ;Række; af; umaaleligt, fmaa.electrifke,, 
Gnifter, fom, man kunde kalde, Lyfets;Grunddele,.; Linien, mel» 
lem de! to; meeft: modfatte: Punkter, i en faadan Grunddeel,, kunde: 
kåldes. dens; Axel. " Beliggenheden; af denne med: en, tilbageka=. 
ftende eller brydende- Made, vil, maturligviis; have, Indflydelfe 
paa luysftraalens videre, Gang; Denne, /Eheorie; fynes,. da, bedre 
endmogen anden ;at pasfe; til;den; Polaritet i. Lysftraalerne,, man 
i vore: Tider; har; opdaget. | Mangfoldigheden af,,de Gienftande, 
"hvorpaa ;en. 'Fheorie overs Lyfet;maazanvendes,, | en ;for,, flor, til 
at-vi>Her kunne giéennemgaae; demsalle, … Vi.maag;;da;, indfkræn= 
kelos tilb at; bemærke, at: Forf.4 har;-forfågt, af, fm, Theorie. at, 
give! en. Forklåring« over. ide« Lysudyiklingery, der, ikke; erg led. 


nr 


fågede med nogen Drmærkelig Varme jdver,Liaens Farver,” over 
-de> forikiællige Hysftraalers schemifke: Virkiiing 0: £.y., Forfat- 
téren' tråder, 7at det ifærstaler før'>hans /Pheorie,. at "den ikke 
foørudfætter nogen Kraft eller Materie,»hvis Tilværelfe ikke. ved 
Fotfog >ér beviift; vat'sden" forfålgér »Lyfets: Frembringelfe' af 
Mårket) gierinem valle Tilfælde 'hvøri) den finder Sted, og med 
Tsethed gidr Réde "derfor; »jat/den'ouden våt konime. i Modfigelfe 
" med det, vi kiende- af Naturen, fremftiller: Forlioldét "mellem 
Vårme "og" Fy's ,176g > at dem "'endeligen fætter; Lysudyiklingen i 
den inderligfte Forbindelfe "med den chemifke Virkfonihed. 
Bilkop"Mintéry Codimmarideur vaf Dannebrogen, ” fore— 
lagde 'Sellkabet "en Fortfættelfe' af fin ai Aaret å804-oplæfte "Af-— 
hånllling "om Frånkernes Mynter. i Orienten; jog forévifte det 
ådfkilligé fiden 'denu Tid .til hans "Kundfkab komne-Mynter af'de 
Vatinike' Keifere mr "Conftantimopel og "Cyprens fenere Konger. af 
Hufet Lufiznan: ' Tillige-afhandler' kan>nogle  Blybuller og Vox- 
fegl af Latinfke Prælater, ifær af ;Patriarcher i Jerufalem. og 
Antiochien. … - L.ogdgiv I | ) > 
'Profeffor: og”Ridder Fhrorlacius har) forelæft 'Selfkabet en 
Fritijk: Underfégelfe over:en sIslandfko Hiftorie, fkreven i. det 
i Marhundrede, kaldet» Fliot&dolernes, ælter ;Dropløgs Son- 
feérs, Helges og vGrims Historie, …… Denne Hiftorie er den 
forfte Saga angaaende: "Islands »Ofterfierding, der hidindtil, har 
tildraget fig de Lærdes Opmærkfomhed, og vilde ållerede der- 
ved være 'os mærkværdig, om dem ikke indeholdt faa mange 
Bidrag? til'at oplyfe: Nordboernes -Borger- og Huusliv, og om 
den ikké udmærkede fig >ved. den »befynderlige .Omftændighed, 
at man deraf har torganfke førfkiællige Beardeidélfer: en ældre, 
enfoldigere og kortere, |fra:den forfte Halydeel af det 12te 
Aarhundrede; en anden romantifk øg 'kunftrigere fra Slutningen 
af det 13de Aarhundrede.:… Néiere Eftergrandfkning over disfe 
Sagaers: Kilder og Brug. kunde :daikke andet end kafte meget 
Lys ovér de ældre  nordifke» Hiftoriefkriveres, "ifær Saxos og 
Snorros- kritifke (Behandling. >» ; i : 
”Underfogelfen "deler fig i: trende Stykkér. Det forfte giver 
en kort Overfigt over de vigtigfte Begivenheder, der fortælles 
i den ældre Bearbeidning af: denne. Saga. Fortællingen bærer 
heri det famme enfoldige Sandruhedspræg fom hos Are Frode, 


(3 7) 


Den bégynder med.deri Hiftorien, fremtrædende ;Perfoners Stam 
tavler, deres Nedfættélfe' isde Æghe -de|.fiden ;beboede:;, nog: de- 
res gienfidige, Slægtfkåber; slellet andre;Forbiridelfer. - ;Fortælle- 
rens medfålende Deeltagelfe;>uågtet-Freinttillingens. ftårfte 'Sim- 
pelhed,' vifer fig fornemimeligen;.derig;hat;jo mere Heltens tra 
gifke Ende nærmer fig, des»udfårligere), hierteligere' og; virke— 
lig rårende vorder Udviklingen; > >Sagaensfuttes, med tvende mær» 
kelige''hiftorifke' Angivelfer.:! efter;rden éne- er Begivenhédernes 
Peériode mellem g25' og 1025; refter: den. anden henvifes Hifto= 
riens Affatning omtrent; til Aar 11854) 500] 57 ; 
Den anden " Afdeling fyflelfætter fig-med den ftårre Fli- 
otsdæla— Saga. Ved: at fammenligne;den:med; andre "Sagaér og 
åtter, fom énten ere dens, Kildery. eller dog. ftaae i -Forbin- 
delfe méd de”der berårte ”Fildragelfer,! fåger "Forf." at -adfkille 
det virkelig Hiftorifke i Fortællingen ;fraå Udfmykkelferne, ” Han 
vifer åt: denne "Saga ikke: blotrmødtager Lys af adikillige andre; 
men "at der ogfaa gives: adfkilige, fom den "kafter et Lys paa. 
Af mange udvortes, men ifær af vigtige Indvortes Grunde f.: Ex. 
af Maaden hvorpaa Chriftendommen -omtales .og»-andre' 'Sagaér 
benyites, og af Maaden"hvorpåa de topographilke- Angivelfer 
fremitilles i-den -vidtlåftigere: 'Bearbeidelfe..af Fliotsdæla —, Saga 
godtgidres at den er Halvandet Aarhundrede yngre end den kortere. 
Som et paafaldende'Exempel hvorledes |en 'Begivenhed i”Tidens 
Længde ved Udfmykkelfer kår erholde en ganike. forifkiéllig. Skik- 
kelfe udhæves Fortællingen om'den dierve QyinideDrop/ég. I den 
gamle” Fliotsdæla-Saga omtales Droplég bløt fom' en fmuk; og. for— 
ftandig Qvinde, i BrandkroMda + påtter;er Hiftorien mere ;roman=— 
tilk, og "Droplogs "Ankomft! til: Oen,. foranlediges) ved. en heel 
befynderlig Begivenhed; i densnyere; Fliotsdæla'— Saga; endeligen 
hår alt faaet Udfeende af'et vidunderligt Æventyr, i hvilket/Pron- 
delagens " Opland, "hyorfrå «hun /var,« kommen, " forvandles til 
Hetland, Bonden, hos hvem hunvvar,…tilllem Jotun, og Pigen 
felv”førvexles smed hendes Oldemoder.;.… Saaledes er, det ;muligt 
ved Critik, her fom i det Oyrige, »:at'.beftemme : Grændferne 
mellem den fånde "Hiftorie og »dens;Udpynining ved æventyrlige 
Sagn. 1 KR HER KDE A) le RS od. 5 
= I 'Afhandlingens .3de” Afdeling wifes hvad: nordifk |Olkunid— 
fkab af Fliotsdæla'= Sagakån/ vindes Forf|anførergs efter Sa< 


XXI 


gagn, "Befkrivelfen over et Feberanfald:, for; at vife-.hvorledes 
man dengang betragtede flige Cjendkamde, Ligeledes; .giver,.han 
et Par. Bidrag 1il; Islands ældre Statiftik. . Men ifær. dvæler, han 
ved de Steder der .oplyfe Nordboernes borgerlige, huslige. og 
religidfe. Indretninger. … Blandt andet feer man af den Befkriyelfe, 
fom den, nyere. Bearbeidelfe af denne Saga giver af et islandfk 
Huus i. det 13 Aarhundrede, at det næften har famme-Udféen£ 
de fom 'en Islæridéers Bopæl nu i det 1gde Aarhundrede. En i 
Sagaen forekommende. Befkrivelfe'af et hedenfk' Offerhuus for= 
ticner ligeledes fortrinlig Opmærkfomhed. 


Fra i R: May, rep til 35 May 1817. 


d dette Eorfåanilingsair optog Selfkabet til udenlåndfke Med 
one td 

"Herr. Carlo Rosini, Bifkop, af Puzzoli i det. Neåpoli= 

tanfke; le ma 
"Herr Bergraad;/P'erner i Freyberg. 
"Herr Gay -— Lussac, Medlem af det Kongelige Videnfka- 
;; bernes…Åcademie i Paris. 

| Et nyt .Exempel (paa Nytten -af… almindelige Methoders 
fleerfidige . Anvendelfe har Profeflor Degen givet, ved fin Sel- 
fkabet forelagde Op/åsning af'en i Wallis's Algebra. forekom= 
mende Opgave, tilligemed andre ,didhorende Bemærkninger. 
Ved en,fimpel Subflitution tilbagefårer han hin Opgave til en 
Eigning af 4de Grad, medens den behandlet efter..Pe/ls Metho— 
de fliger til Ligninger af 1ate og 8de Grad; og formedelit 
famme Subftitution giyer han en almindelig Ovadratur af Seg- 
menterne, af alle krumme Linier der høre til Klaflen am xn yp 
==. x1 + y? (hvor mn + p—q) af hvilken Klasse Des Car 
tes, Hudde, Marqiuis-de PHopital-og- Huygens have .behand- 
let den i hvis Ligning m æn == p == 1 q,…. hvilket er den 
fimplefte. ; 
' FValliss: Opgave, åt finde trende "Tal Es va. af den 
Befkaffenhed, "åt x? Hyz='167- yt x2 2 i7, 2" xy == 18 
fremftilles her langt hlennattiger aa ker: at finde trende Tal 
"der" fyldeftgjåre Ligningerne «mx? f nxy == aa; py?Æqxz cb, 


6. ml 


vzt sxyme! Ved at fætte yz=tx, "7 fix erholdes heraf 
uden Vidtlåftighed folgende biqvadråtifke Ligning: | 
(nmpbe — NS TA (— (npqac 4-nnsbb)t? + 2"ab (mpr-$nqs)t? — 
(mnqbc+-qqsåa) 14" Inqqåc — mmrbb —= 0 
hvoraf'efter bekjendte'Methoder t kan findes. Af t érholdes da x——= 
nb — qa : nbt —q pat? — mp 
nnt; hg k ræÆt vi - MAR 5) GÅ 3 
pt? —mq npt?— (nbt — qa) (nbt” —maq). 
Sættes «nu, »fom hos R.altig, mors n præ 455 133 ag 
findes (be —aa)t? — (ac+-bb)t" + abt? — (bc+- aa) t+- ae —bb == o 
hvoraf atter for a—= 16, b== 17, c18 flyder 50t?f — 5771 4 
1088t? — 562t— 1——0, 'ligefom af de almindelige Former x—= 


bt—a bt.—. ad . ; Rie b D 
(reen se ) 
(bt — 2) (t? — 7) 
difle nuts is ' 
BER hegtisr: 161? — ag 
ti rr tt, ) EE RSD 1) 
af hvilke, i fålge de fire forfkiellige Værdier aft, de hos /” al 


lis forekommende fire "Triader kunne, brug ædratteldn har 


viift, -befteriines. 

Ligeledes qvadreres uden Moie Segmenterne af den hele 
ovenomtalte Klaf'e af krumme Linier, "hvis Ligning ér ath xn yp 
== yn" vedrat fættety æztx, altfaa véd én aldeles enkelt 


Såbftitatiom Segmentets "Overflade, finder Forfatteren nemlig ; 
m— 2% m—i2 p 


i ma? 8 Y 177 lue 
=Sy=— HCESDKCES) 1 å; Ser dg m+tn-p== 


n 


nt og» sol sa obgg 
—, fålgeligen i det af Huygens…oplåfte 
ay2 


Tilfælde » shvår manet altfaa gqæ=z 5, erholdes S—= ze) 
. rf" ye 
netop Huygens Refultat. et 
Newton, har i fin Arithmetica univerfali… følgende. Opgave: 
”Naar a Håoveder. afgræfde et Engftykke. b i "Tiden c,,0g d Hå= 
veder et ligefaa godt Stykke é i Tiden. f, hvor..mange-Hoveder. 


udfordres. da :til. at -afgræfle et: Engftykke,g. af lige. Bonitet: med 


XXIII 


de: foregaaende,… Tiden fr; forudfat,.at Græffet. imidlertid voxer 
eensformigt?”  Forudfætningen af en, eensformig 'Tilvæxt. finder 
upaaivivlelig ikke Sted ;i>Naturen, | hvor felv den, med; alminde— 
lige Love meeft overeensftemmende Tilvæxt, dog. efter Aarels: 
Gang. fra. Sommerens Begyndelfe maa være fligende, indtil. den, 
naaer fit Hoiefte: (Maximum).og.derpaa faldende. Profeffor De, 

en, har. derfor, uden: at indlade. fig i de. den. analytifke Under— 
føgelfe uvedkommende, phyfifke. Underfégelfer, udvidet. Opgavens 
Opløsning , ved. at, antage, Tilvyæxten. at; være. en. hvilkenfomhelft 
Function af Tiden.  SOplåsningen. og dens: Formeler faae. der— 
ved. et. ganfke andet Udfeende, hvorom vi dog. ikke ved: et. blot 
Udtog kunne give nogen. tilftrækkelig, Idee. 

"I Lindenaus og Bohnenbergers Aftronomifke Tidsikrivt 
anmældes.,. at;Ingenieuren Scaramella:i Italien fkulde, have. fun- 
det et Middel til at fikkre Magnetnaalen «mod. Indvirkning af 
Jern, ved at-fætte, den.i, en: Daafe; af tykt Jern. For néiere at, 
undersåge denne; Sag lod Selfkabets: Medlem Hr. Commandeur 
W'leugel R. af D. af et heelt 'Stykke færdeles blådt. Jern udar— 
beide; en. cylindrifk. Jerndaafe,… af 6 "Tommers. Håide og. 6 'TTom— 
mers. Diameter, i hvilken faayel. Bunden fom Siderne, havde 
een ”Tommes Tykkelfe. " Ved Pråver, faavel med længere fom 
kortere Naale. fandt -han.,… deels- at -Daafen. fely, virkede paa 
Naalen,… deels, at Daafen. ikke, hindrede; en fremmed Magnet fra: 
at virke endog, meget, ftært paa Naalen… Med. difle Forfég me- 
ner dog. Foretageren ingenlunde. aldeles at have. gjendrevet den 
af.den italienfke. Phyfiker fremfatie Paaftand,, da der faavel, i 
Jerneis.: Natur; fom. i. andre, Omftændigheder. kan. ligge. Betin- 
gelfer,, der endnu ere, blevne overfeete,; eller. dog ei angivne;: 
men. i; ethvert. Tilfælde, maa. difle: med, Omhyggelighed, anftillede;, 
benægtende , Forfég opfordre dem,, der, have erholdt. hine-Re=., 
fuliater,, til. at meddele os, nærmere Oplysninger. . Saa, fnart. 
diffe, erhøldes. agter Commandeuren at. forifætte. Forfågene, om 
det. fkulde, være. fornådent. 

; Samme; .har; ogfaa meddeelt Selfkabet; en. findrig. Opfindelfe. 
af en, danfk;Skibscapitain ; Boysen, -at bruge;den faakaldede -Log—- 
flynder.fom bevægende Kraft,, ved et. Skibyder er;i Bevægelfe. 
Logflynderen kan, nemlig; formedelft en; meget let ,Indretuing, af- 
vexlende bringes, 'en; lodret, eller, næften "lodret, og;i, en. med; 


1.0.0 


Våndfkorpen nogenlunde parallel Stilling.” I fårfte Tilfælde 1i— 
der den naturligviis' en fter, i fidfte "kun en liden Modftand 
mod den Bevægelfe, hvormed den! vil folge Skibet. ” Man" ind 
feer let at man herved kan frembringe en afvexlende Bevægelfe. 
Opfinderen har med Fordeel 'anbragt den ved en Skibspompe af 
en nye i Amerika opfunden "Indretning. En. Logflynder af to 
Fods Radius har formaaået at fætte den i behårig "Virkfomhed. 

Etatsraad og: Ridder ”iborg meddeelte Selfkabet ” Re- 
fultaterne af adfkillige af ham- udførte veterinarifk- og oecono— 
mifk-naturhiftorifke "Gjenftaide! i 
1) Om Skadeligheden af Kjær-Heftehale, (Eguwisetum HEL 381729) 
2) Om en Arvefeil hos Hornqvæget, fom kaldes: dobbellendét 

eller tvillinglaaret. 
3)'Om (aloebladet Krebskloe (Stratiotes aloides) fom groni 

Vinterfoder for Oxen. 

4) Anatomifk Oplysning om Ariftotelis eenklovede Sviin. 
5) Om tvekjønnéde Qviér eller ERE, Englændernes Free 

Martin. ? 
6) Beftemmelfe af adfkillige for Agerdyrkningen' fkadelige Mus= 

carter, og "Efterretning em Midlerne til deres Udryd-" 

delfe. 

Uagtet' de galvanifke "Trugapparater have mange vigtige" 
Fortrin, Bal foel hvor det kommer "an paa at erholde meéget' ftore 
Virkninger, fåa have dog de flefte af dette Slags Indretninger 
ikke ganfke fvaret til Plyikerher Onfker.  Dannes Trugene af 
Træe, faa gjennemtrænges de fnårt, trods alle Arter af Lak- 
keringer, af Syrerne, og den aålred opkomne Mellemledning 
fvækker betydeligén Virkner Bruger man i deis' Sted ae: s 
deelte Porceliaintruge, "hvori Zink-'og Kobberpladerne indhæn= 
ges, faa erholder man vel én: langt ftårre og fikkrere Virkning ; 
men dette Slags 'Truge ere meget koftbare, naar Apparatet fkal 
håve en betydelig Storrelfe.:- For om muligt at frembringe' no— 

et Fuldkomnere i dette Slags forenede Kammerraad " EÆsmarch 
og Profelflor Orsted” fig til et Arbeid,' hvis Refultåter de fo- 
relagde Selfkabet. ” I Stedet for alt dødt Material til Truge eller 
Kafler forvandle dé "Kobberpladerne felv til Kafler, hvori den 
nådvendige Vædfke indfluttes.… Hver Kobberkåfle er med en 
Båile foreenet med en 'Zinkplade, der er beftemt til åt indfæt- 


XXV 


tes i den Vædfke, fom næfte Kobberkafle indeholder. Det er 
fiden bleven bekjendt åt Grev Frédr. Stadion i Wien har brugt 
et lignende Apparat, der dog hverken er det famme fom hiint, 
heller ikke kunde være bekjendt hos os, da det her forfærdi= 
gede” Apparat forfte Gang foreviiftes.: De to danfke Phyfik' re 
have desuden videre forfulgt den eengang fattede Tanke. LÅ le- 

rede i fin fårfte 'Tilftand gjorde det nye galvanifke Apparat 'or= 
" træffelig "Virkning; men ikke defto mindre er det dog lykket 
at drive den til en betydeligt hoiere Grad, ved at bruge en 
varm Vædifke. Uagtet Varmens Evne til at foråge den galva- 
nifke Virkning allerede længe var bekjendt kunde man dog for- 
medelft Indretningen af Redfkabet ikke faa let benytte den. I det 
Apparat er dette let. For imidlertid at holde Redfkabet beftan— 
digt ved en ret hoi Varmegrad have de fenére givet Kobber- 
kaflerne en med 'Theemafkinerne temmelig overeensftemmende 
Indretning, ved af gjåre dem cylindrifke og at give dem en 
Skorfteen i Midten. Dette Apparat maa udføres nogenlunde i 
det Store, men frembringer da ogfaa de herligfte Smelinings-— 
virkninger. Det fom blev foreviift Selfkabet, beftod Kun af 6 
Cylindre; men hvoraf hyer kunde modtage 18 danfke Potter, 
altfaa' det hele Apparat 108 danfke Potter. Naar det fyldes med 
Wand, der indeholdt 35 Svovelfyre og 25 Salpeterfyre, og 
Skorftenene indeholde Glåder nok til at holde Vandet ret heedt, 
faa kan man endog bringe Jerntraad No. 1, Tom holder z=;'Tom- 
me, i Gjennemfnit, til Glédning, ja til Smeltning.  Ogfaa naar 
Cylindrene ikkun indeholde Saltoplåsning i Stedet "for fyret. 
Vand, give de udmærket fkidnne Glådningsvirkninger paa Me- 
taltraade. Jerntraad af No. 2 kan man formedelft famme brin- 
ge til Glédning. . 
70" Endnu have disfe galvanifke Forfég ikkun havt til Hen- 
figt at udfinde beqvemme' Indretninger af det nådyvendige Appa- 
rat, dog anfåres et Forfåg, der' vel intet egentligt Nyt lærer, 
men dog iremftiller en ikke mnokfom erkjendt Sandhed under 
eri| ny Skikkelfe. "Man fyldte nemlig et Glasrår, der var dan- 
net fom et U, men paa hvis 'ene Been var en ftærk haarrår- 
formig Indknibning, med Qvikfålv, og udkogte det i Råret. 
Man bragte "det derpaa i denm' galvaniflke Virkningskjæde, og 
fåae nu Gnifter danne fig i den fmævre Deel af Råret, i det 


(4) 


XXVI 


nemlig det her fg. befindende - Qvikfålv afvexlende > førfattes i 
Glådning, dets>Dele dkiltes formedelft, den udviklede Qvikfølv= 
damp, men atter forenedes ved denne Damps fnartpaafålgende. For- 
lætlning., Derfom man behåvede, noget: Forfåg for at. gjøre det 
fandfeligt, at den electrifke. Gnift blot. er en heftig Glådning af 
den Materie der, fylder Rummet, hvori Gniften vifer fig,… faa 
fynes dette. Forfåg dertil. fkikket. 

: Doctor Lehmanr, forelagde Selfkabet en, Deel af fit fiden 
udgivne Årbeide over. hele Familiga Asperisolia nemlig over 
Slægten,. Onosma. 

i En Videnfkabsmand uden: for Selfkabet,… Herr tr NAM 
Bang, der i.en Række af Aar har været: Botanikerne fordeelag-— 
tigt bekjendt, har meddeelt. Selfkabet en Afhandling om. Con= 
fervernes Nytte i Naturens Huusholdning.« "Allerede for, nogle 
Aar fidén opdagede Forfatteren,… at en; Conferve, fom derefter 
er bleven kaldet Conferva Chtononplaftes , ved; fin Tilvæxt. bi= 
drager til at forhåie Havets, Bund, i det den. nemlig. ved fine 
flimige ”Fraade; tilbageholder. et kig af det.Sand, fom Ebbe og 
Flod. fårer derover, voxer igjennem dette, udkøkder derover 
paa,ny fine Traader, der atter. optager; et Lag af Sand., og faa 
fremdeles: . Saaledes "dannes mangfoldige Lag, og Grunden. for— 
høies .efterhaanden.: Med denne Iagttagelle har han. forbundet 
en, Mængde, andre over Conféryernes, Virkning. - ”an Marums 
beråmte Forfég over. Tårvens Frembringelle. have givet ham 
Anledning til adfkillige Underføgelfer,… Han finder at visfe Con 
ferver .ere mere -virkfomme til 'Tåryens Frembringelfe i.det.dy— 
bere Vand, andre,i det; lavere, andre i Brakyand. , 'Til forfte 
Klaffe hårer Conferva capillaris, quinina, diftorta, fradiø: Flos 
aquæ, og fugaciflima, til anden Conferva crispata, bipunctata, 
genuilexa og: fordida, fom og Ectospermum. seffile;. til tredig 
Conferva, Linum,. fracta, og. Eciospermum.-clayatum.. 
"Conferverne ,fynes. ogfaa,. ifolge Forfatterens Kagtiagelle 
at forberede, et Voxefted for Mofler, ja, endog: for fuldkomuere 
Planter,, faaledes  Lemannia' fluviatilis ; for; Grimmia:;:apocarpa, 
faaledes: Byctosper mn cæspitofum dor Montia, fontana og adfkil- 
lige Junci, Å 

Paa: de fra Stranådn inddemmede Steder. HG ek Con= 

ferva tloccofa og; Seytofiphon erinitumz og. adikillige. Alger. ot 


Kxvi 


godt Underlag” før Poa maritime: Den 'blofté Sandgrund” kan 
derved efter 15' fil” 20 Aars|Forlåb være fnldkomment'Græs- 
Klædt,” måår det Inddemmede' om Vinteren fættes' unider Vand, 
fom er "Confervernes Element, 'og Varidet nidlades maar Ni site 
froften - ér Forbie;' 'påa det at 'Græsarterne kunne fkyde: frem. 
Er ny Art af Confervérnes Familie, nemlig ”Oscillatoriå Æftua— 
rii;” vifer fig véd denne 'Sandjordens Overklædning færdeles 
virkfom. "Denne Afhandling er bleven kjendt'Selfkåbets Bifald 
ræradies værdig, bg "iidfåres i dets "Skrifter. 

""Profesfor Jåcobsen, inidfendte en Afhandling om Wene- 
fttener hos Krybdyrene. og Fuglene. "Af denné' vil blive zivet 
er Udtiog r Overfigten "af "Selfkabets Arbeider for næfte 'Aar. 
100Hr) Ertatsråad''og Ridder v. Schmidt Phiseldeck forelæfte 
Forslag til tt åfhjelne Manglerne i den jødiske Nations 'nær- 
værende Forfatning 3 Forfatteren undeérfåger 1) hvad' det jodi- 
fke” Kirkefåmfond” har "åt gjore;” forat" nærme fig dét 'déhriftne 
Statsfelfkab "faaledes; "at" det kunde vorde 'dedlagtigt i de ftats- 
borgerlige Rettigheder, og 2) hvad Staterne paa deres Side kave 
at ånordne og indrelte;” for at befordre Jødernes Ribalede Op= 
itagelfe i det chriftne Borgerfamfund. 

"15 AF Joderne fordres, åt de fkulle underkafte "deres nuvæ- 
rende" RR abb iniskr amt HHke' TLærebygning en almindelig" og det 
Hele'omfåttende Revifion, og derpaa opføre et nyt Syftem af deh 
isråelitifke; Kirkelære', 'faåledes fom Natiomen nu vil vedkjende 
fig den, Tom fuldftændig' ”Troesbekjendelfe; at "de 'Tkulle -drage 

inforg for! Ungdommens. bedre og. mere henfigtsvarende Oplær 
relfe i Religionen,» og åt de endeligen fkulle tåge mere virk- 
Tom: Andeél" i "Borgérlivets Årbeider og” FAG GER ka? faa vidt 
deres" 'Stilling tilder der = 1580 

" Frå Staternes Side vil Famakidnen at der fl 6s Jåderne 
Adgang til ftårre "Rettigheder og Privilegiér, fårend "de bårie fig 
Veien, dertil, ved «fély at paatænke og udføre def fornodne 
"Omdannélfe Ar derés' nærværende Forfatning; sat 'fårend 'den 
"Tid "ingen jader. optages til. Bofættelfe"% Staten uden pad faa— 
"danne Vilkaar, ”hvoryed "Staten "betryggés og déres”fande For 
; 'ening méd Borgerfamfundet 'befordres; at den jådifke” Ungdom 
a Landet tages "under en faadan' Behandling 3. at den, får at 
kunne forblive der, -nidvendigviis maa beqvemme fg til "en før 


(47) 


XX VIH 


Statens Tarv mere paflende Levemaade og ;Næringsvei. end.den 
deres Fædre ellers vilde have opdraget dem til, og endeligen 
at alle -Hindringer, fom fra Lovgiyningens. Side maatte flaae 
Jåderne i Vwien for Opnaaelfen af en forbedret. borgerlig. 'Til- 
ftand, efterhaanden maatte bortifkaffes,' for fåa vidt fom Jåderne 
fra deres Side opfylde d2 i faa Henfeende faftfatie Vilkaar. 
Til Slutningen afhaudles tv nde. Tyivlsmaal; : nemlig, hvorvidt 
under Tingenes nærværend> Stilling Ægtefkab mellem Jøder og 
Chriftne kan være tilladeligt? og hvorvidt det under nuværen-— 
de Omftændigheder kan være tilladeligt for Jåderne at erhverve 
fafte Eiendomme i Staten? 

Profeflor Sibbern forelagde Selfkabet en Afhandling over 
det Spårgsmaal: hvad er det at fandfe?  underfågt med Henfyn 
paa den faakaldede dyrifke Mangnetismes Phænomener.  For- 
fatteren vilde blot oplyfe difle Phænomeners Mulighed, ved en 
Betragtning over det fom. fynes. at. være Hovedfagen derved i 
pfychologifk  Henfeende, den ganfke egne. Årt af Sands og 
Sandsning, der vifer fig hos de Magnetiferede. I. dette Oie= 
meed fågte han forft at famle alle de Grunde, der maa afnåde 
os den 'Tilflaaelfe, at vi i at fandfe ere langt mere felvvirk— 
fomme end;vi. fynes ;at.være, og at vi. virkeligen felv damme 
og frembringe os Billedet eller Foreftillingeu om den fandfede 
Gjenftand. — Dernæft viifte han. at,det maatte være, muligt, at 
danne fig Foreftillinger, -der ;fædvanligviis vækkes gjennem. et 
vift Sandfeorgan, ogfaa formedelft anåre Sandfeindtryk;. det 
maatte f. Ex. være mueligt at frembringe og danne fig et fuld— 
komment til en Gjenftand fyvarende Billede, liigt det. vi ellers 
erholde ved Oiets Mellemkomft, ogfaa uden Oiets Hjelp, og 
formedelft et andet Indtryk, naar kun. dette Indtryk var.aldeles 
beftemt og gandfke .færeget .(coneret). Et faadant Indtryk kunde 
mu ved hine Phænomener være nærmeft at foge i Gjenftandens 
Indvirkning paa den forhåiede Nervefålelfe; ifær da man neppe 
kan omtvivle, at jo enhver, Gjenftand fom i vaagen Tilftand 
"kommer os nær, ogfaa  gjor et Indtryk paa den uoverfpændte 
"Nervefålee. Dette Indtryk overdåves vel af de ftærkere For- 
nemmelfer, og kommer ei til Bevidfthed, men i hiin høiere- 
ftemte Tilftand kan det vel vende tilbage og da komme til Be- 
widfthed. - Endeligen føgte Forfatteren at .godigjåre, at der end— 


XXIX 


nu gives ganfke andre Veie, hvorpaa Sandfefornemmelfer kun= 
ne frembringes. . I Mennefket nemlig, fom i et Léed af det 
ftøre Alt, maae, ogfaa det hele Naturliv levende råre fig, og 
ved: dettes almeene Indvirkning maa da en Fornemmelfe- af til 
kommende eller: fraværende Ting og Begivenheder, hvilke dog 
alle ligge indenfor Naturens: Omgreeb, ligefaavel ved en Årt af 
Inftinkt. kunne fremkomme, fom nye Ideer ved håiere Inftinkt 
eller Infpiratien fremkommer hos Geniet. " Forfatteren fammen- 
lignede nu. den fomnambule ”Tilftand med .den geniale, og be- 
tragtede begge fom en 'Opvaagnen af et indvortes almeent Na- 
turliv, kun at den geniale Pilftland er af langt håiere Art end 
den fomnambule. 

Samme Forfatter har, ligeledes forelagt Selfkabet en Af- 
handling over Skjånheden. Han. vifer forft, at Skjånheden ikke 
kan ligge i den blotte Harmonie, men at den beroer paa det 
i det. harmonifke Hele fremtrædende indre Fornuftvæien. Saa- 
ledes; er det; i' levende Væfener Sjælen felv, der er Skjånhe- 
dens rette, Sæde og Kilde. Dog udfordres til Skjånhed at Sjæ- 
len fom befjælende Væfen gjennemtrænger og fuldeligen lever 
ifm ydre Form, faa at dennes Harmonie deraf er en Fålge. 
Derpaa afhandler han 'Sjælefkjønheden  felv, og dens tvende 
Hovedformer: forft Livets indvortes individuelle Fylde og Klar- 
ked, der fig felv nok, hviler rolig.i fig felv med- indvortes 
Ligevægt og. Heelhed, altfaa Harmonuie: dernæft Sindets fuld— 
komne Hengiyvenhed i Gud, hvor Herrens Fred opfylder hele 
Sjælen, og giver den en. himmelfk Mildhed og Reenhed. Ef- 
ter……at have, oplyft dette. med Exempler, ofte af Poefien og de 
dannende Kunfter, vifer Forf. at overalt gjennem hele Naturen, 
i Farver. og "Tonery' i, Ædelftene, i Planter og Dyr, Skjon- 
heden er den ,i en reen 'oøg harmonifk' Form fig forkynden- 
"de og udtrykkende Tilftedeværelfe af en håiere, alene for 
Aandens ie fynlig Væfenhed. Forf. flutter med nogle Be- 
tragtninger over Gratie eller Ynde, fom Bevægelfernes 
Skjonhed. øn ii, . 

Bifkop Miunter, Storkors af Dannebrogen, har givet os 
en. Befkrivelfe.over' Rokkeftenene- paa Bornholm. - Iblandt det 
vigtigfte Mindesmærker fra den Tid da Celterne havde udbredt 
fig over. en; ftor Deel af det veftlige og fydlige Europa, fortjene 


».0.9.4 


de faakaldede Rocking-'Stønes,/ Pierres bramlantes ; fom findes 
i Frankrig, England: og Spåmien fortrinlig 'Opmærkfomhed… De 
ere ftore Steenmaffer, yder ligge i'en faadan Ligevægt paa een, 
undertiden. ogfaa påa:to Stene, at ide letteligen kunne fættes i 
en fvingende- Bevægelfe, udensat' falde. - Deres: Beftemmelfe i 
Oldtiden er ubekjendt; men det lider vel: neppe nogen 'Tyivly at 
den har. været religibs; og" formodentligen vare de, om ikke 
Symboler af Guddømnmeni faa døg Oraklery eller maafkee vare 
de begge Dele tillige. ' I vorti Norden vidfte: man "kun med Vis— 
hed at der fandtes! een, nemlig ' ved: Stavanger "Kongsgaard i 
Norge. Om der findes af: dem i' Sverrigi er endnu ikke tilfulde 
afgjort, Men paa fin Vifitatsreile paa Bornholm opdagede Bi- 
fkop Minter to faadanne Stene der paa Oen, og'en- tredie 
blev kort derpaa sogfåa funden. |De'ere alle i Nærheden" af 
hinanden,. i.den høfelde kgn i. Landet, fom kaldes Almindingen; 
enhver af; dem ligger paa tvende Stene; :de- have ven: Bevægelfe 
af 2, 3 til 4 Tommer, de tvende fra Nord til Syd, den tredie 
fra Nordoft tilSydveft, -og deres Beliggenhed dåfmer en meget fpids, 
næften ligebenet Triangel; hvis længfte Sider 'ere 566 og 567 
Alen, men hyis Grundlinie' ikkun holder må Alert Dille Mini 
desmærker hidréåre. fra! den fjernefte. Oldtid, og ere uden ”Tyivl 
ældre end den Odinfke Religion ,'faa'atde måafkee kunne reg- 
nes med. blandt -Grundene til den Formodning, at'i den fol fAgeD 
Fortid. Celtifke' Stammer »have: nédfat fig i: vore Lande. 

Profeffor " P.. £.… Miller forelagde" 'Selfkabet Refiltatet 
af fine vidtløftige Underfågelfer som 'Førholdet mellem den 
ældfte tydike øg: norflilke, nar hvilke! (mårt ville blive bekiendt- 

iorle. ; 
” :Profeffor: J Biller forskelle! Solfcabet en Attunelre om 


den Billighed,:Historieskriveren. DØR vise; denne "Bhatldtiig 
findes indført i dette maker 


"Fra 31 May 1817 til 31 May 1818. 
I Tuakik Forfamlingsasi' spiøg Sefkåbet' til mdenlandfke Med= 


lemmer: 


Hr. Geheimeråad og Ridder wW sobeE i Miinchens 


XXXI 


Hr. Profeffor Flauti, i Neapel. 

Hr. Profeflor 'Gieseke, i Dublin, Commandeur af Dån- 

nebrøgen. 

Hr. Profeffor Jameson, i Edingburg. 

Omtrent paa famme Tid, fom Schubert opløfte den 
Keplerfke Opgave at dele en Cirkel fra et: givet Punct af Dia 
meterne i et givet Forhold, fattede Frofeflor Degen det 'For- 
fæt at foretage denne rate indtil:den 16de Potenis åf Ec- 
centriciteten. < Uden at gaae igiennem den: eccentrifke Anomalie, 
udviklede han Skridt for Skridt den, af Laplace i hans TÅAéorie 
du-mouvement et de la. Figure elliptique des "planetes givne 
involutorifke Formel. Deite Arbeide tiente ikke hlot til. Bekræf« 
telfe paa Schuberts; i det Forf. fandt de af denne angivne 
nummerifke .Coefficienter fuldkommen rigtige ; men han opda- 
gede tillige, ved de under Årbeidet giorie Bemærkninger, en 
faare fimpel. og. fymmetrifk Lov for . Udviklingen af den fande 
Anomalie, i Fålge hvilken man kan fortfætte denne faa langt 
man vil, fom og beftemme ethvert Led, f. Ex. e?= fa 18 m 
uafhængigt af de, dvrige forhen fundne: Bel: Til det Opdågede 
folier Forf. endnu adifkillige for den theoretifke Aftrønomie' nyt- 
lige. Udviklinger og Anvendelfer: 

… Hr. (Commandenr og Ridder Wleugel forelæfte en A£f- 
handling. om Magmethaalons Misyisning fom findes "indført i 
diffe Skrifter. 

""Profeffor og Ridder Herholdt meddeelte Selfkabet en Be- 
fkrivelfe over et fuldbaarent. Mennefkefofter,. fom dåde under 
ét fuldftændigt AÅandedræt, omtrent en halv Time efter Fodfe- 
len. … Dets indre Organisine fandtes i -mange Henféender al 
være fiælden og mærkværdig. 

lars Alle dets. Bryft- og Bug- Indvolde fanes udvklide i en om— 
vendt Orden. Hiertets”Spidfe' og Storpulsaarens Bue vend-— 

"te mod! håire Side "Leveren laaé under det -venitre, ” Mil- 

"ten under: det håiere "Hypochondrium: (Maven ”flådte' med 

" fin brede ;Ende og fin; flore Krumnivg mød Miltén paa 

håire Side, "Tolvfingertarmen begyndte: påa venftre Side 

under Leveren,; og traadte ud vaf fin Kapfel foran Milten 
paa høre Side: Bugkiertlen (pancreas) vendte med fin'bre—" 

de. Ende: tilivenftre Side, "hvor dens" Ductus 1låb- ind i 


XXXII 


Tolvfingertarmen — 'Tomtarmen (jejunum) og Krumtar- 
men (1/eum) flyngede fig fra håire Side nedad mod Blind- 
tarmen (coecum) fom laae i den nedre Bugegn påa veniftre 
Side (regio iliaca sinistra) Buetarmen (colon) bøiede fig 
omkring de tynde Tarme fra venftre mød håire Side. o. I. v. 
2) Begge dets Hiertekammere vare forenede ved en Aabning 
giennem deres Skillevæg (septum ventriculorum) fom 16b 
… fra Kammeret for Lungepulsaaren (ventriculus pulmonalis) 
” til Kammeret: for Storpulsaaren (ventriculus aorticus) — 
Lungepulsaaren (arteria pulmonalis) øg Botalli Pulsaare- 
gang (ductus arteriosus) til Storpulsaaren (aorta) mang- 
lede. Begge Huulaarer (venæ cavæ) forenede fig i Bryftet 
med hinanden førend de låb ned 3 Hiertets Forkammer. 
Dette Forkammer for Huulaarerne (gtriwn venarum 'ea= 
varum) modtog desuden neden fra påa venftre Side, gjen-— 
mem Mellemgulvet, en ftor abnorm Vene, fom var dan-— 
net af Lever- Venernes (venarum hepaticarum) og Navle- 
venene (v. wmbiliealis) Forening til en færdeles Lever- 
Stamme. I famme Forkammer var en Aabning fom gjen-— 
nem Skillevægen (septum atriorum) ledte ind til Forkam- 
meret for Lungevenerne (atrium venarum pulmonalium), 
og eri ånden  Åabning fom låb ind i Kammeret for Stor- 
pulsaaren (ventriculus aorticus) — Forkammeret for Lun- 
gevenerne havde fire Aabninger for Lungernes Vener (ve- 
næ ;pulmonales) og een Aabning, fom fårte ind i Kam- 
meret for Jungepulsaaren (orificium  venosum ventriculi 
pulinonalis). — Lunge - Venerne ftode i Forbindelfe med 
en abnorm Puls — Åaregreen, fom fra den nedre Rand af 
Stor — Pulsaarens Bue udbredte fig i Lungerne. Stor — Puls- 
aaren allene "havde fort alt Blod ud frå begge Hiertets 
Kammere. Den nedre Huulvene (v.. cava inferior) traadte 
giennem ; Mellemgulvet påa højre Side, giorde i Bryfthulen 
en Bue til venftre, for at flynge fig øver den venftre Lufi- 
aaregreen. (brønchium) og" derefter at forene fig med den 
:Gyere eller - nedfligende:Huulvene., — Den nedre Huulvene 
optog i Bryftet Mellemribbens —- Venerne: fra héire Side, og 
vena, hemiazygias fra venftre ”Side ligefom ellers wera 
azygos,… fom' manglede, Den &vre Bug = Pulsaare (arteria 


XXXIU 


3 mepigastriddisuperidr) jafgay; ången| Pulsaaregrene. til Leveren 
uD(arteria hepatica); dette Organ mediog en,egen Pulsaarefra den 
; movrerersKros =; Pulsaare (arteria, miseraica super io). Den 
93 ls6vere ;Bug — Pulsaare og begge; Krås.>;Pulsaarer; forgrenede 
19. figrirén abnørm;Reining «efter Organernes forkeerie Leie; 
ir oMiltpulsaaren, (art; lienålis) jog ;;Mavens: Krands—Pulsaare 
i (art... coronaria Werliin iculi);dob, tilhøre) Side, - den vere 
Kroås'=Pulsaare flyrigede | fig med fe, 'Tarmegrene (ilio-co=> 
udicalog: colicaydexira) til ;venftre Side; .den.nedere , Kros- 
Pulsaare. vendte» fig; med -fine;; Grene (co/ica -sinistra og 
um za hæmorrhordalis interna); modsden højre Side, 40.4. vr 
5) Organerne for,UrinenssAffonidring ;og Udkaftelfe,…… var Knee 
-u0.dedes isenv dåbnorm;Tilftand; i /Membrumswirile havde nar 
sturlig> Form ;og Storrelfe'y men;'dets Urinvår var; sammen-— 
5 ryoket ligefra ”Spidfeiy itil, Blærehalfen. ; » Nyrene vare. ftårre 
> senåvi: naturlig; Tilland yn.09: «metarmorphoferede nu 89 
drueformige Blærer, fom "indeholdt ;en .klar Vædike.…. Hyer 
Blære'havde eri didere tAabning, fom,igiennem;en Nyretragt 
12 sf calix) ledte! ned tibiNyrebækkenet, (pelgis). ; ; Begge Nyre= 
on ganger (uretheres) |varel udvidede, ftærkeft. neden, "til-mod 
stop uUfinblæren: |ude's saae flyngéde; dom udfyldte ”Tarme paa 
begge Sider af. Bugen, "hyis Bredde derved, bley, abnorm. 
(UUrimblæren :fandtes|:ligefoøm Nyregangtne udfpændt, af starek 
Sdens 'FPextur «var iusædvanlig, tyk; 
4) Barnet var? tillige éniifaakåldet | arus. Dets Fådder vare 
” dtærkt fordreiede.…. : Fodfaalerne ivendte indad, opad og bag— 
Baz2; faa'at /Tæernel/af begge Fødder. ftådte god hverandre. 
"YForfaiteren boplyfte; difletfåmtlige Misdannelfer med Teg- 
dige ; 12og>fågte ved sen:ihostøiet;hifterifk; Udfigt) over lignende 
Misdannelfer , ;'og) ved sat udpege de, fonskiellige, Betingelfer, for 
Fofterets” ogndet nyfødte ;Barns Liv, vat -vile, |shyer, vigtigt det 
'ær for: Phyfiologen, Pathølogen ,| den;spraktifke| Læge; og ifær 
for'medico forensisvat-have; en tibiagtig, Krundikab om. ismtlige 
Misdånnelfer ruden sdyrifké Ørganisme! +92 
NE Som jen Fortfættelfe; af; denne Udsal riode le 
Pork 'Selfkabet Betragtninger ovér Åarfagerne; ti organifke. Mis- 
dannelfer i Almindelighed); Han gjorde, fort ; opmærkfom., aa, 
"at "Hypotefen vom dælmeniske og 'sodomitiske.. Mennelkefoftere 


(5) 


Fw 


KxIV 


fordum har” været "almindelig "aritaget " fom paalidelig; 'øg rigtig ; 
men at allé Naturkyrdige) au betragte den form een af Oldtidens 
Drømme: " Han vifte - dérnæft;" at) Læren om Misdanmelfer af 
phantastisk Oprindelfe;- 'ellersom Fofterets! fra— de! 'almindelige 
Love afvigende Udvikliørg, "efter Moderens: "Foreftillinger, er 
ligefaa grundlås, fom "hine "ældre Meninger; og at:derfor /ogfaa 
Util nu hår fåbt” de flete af fine: oplyfte- Tilhængere: Han felv 
betragter Hypothefen om. Muliglieden åfy'at> en: Frugtfommelig, 
ved at forfkrækkes ; "ved at forfee 'fig opaa)'en eller anden Gien- 
fland; eller være lyften idérefter, fkal phantaftifk kunne foran— 
ledige fit Fofters: Misdamnelfe;” forvligefaa falk) og ligefaa farlig 
for den "mennelfkelige Slægt,” fom' den;>blandt”den- mindre op- 
lyfte”Dcel åf Folkét, 'er almindelig kjendt-og hyldet. - Han op- 
munfrér” til at”ivre- mod denne Hypothes, ;og stil; med Meckel, 
Laurence og flere" at ftudere og udvikle!'de; Naturlove; ;fom un- 
der forfkiéllige' Betirigelfér" beftemmne: ly hmatsud ga fenker de 
organifke' Legemers forfkjellige' Førm. . 157%! 

: Proféflor' ”øg Ridder -Orsted/ forelågde 'Selfkabet to Af 
handlinger, af: hvilke deri” 'ehe'var”Bégyndelfen, til "en ;Under- 
fågelfe' over 'Maaden hvofpåå '&n' Isærebog. i, Naturlæren. burde 
affattes; den ariden indeholde en ne ageren over, "Vandets 
Satiiiehtrykkeliglied. KL SRVER u 

its Endfkjont'der' i" Lærebigornd,: felw Fi Mig kd dense Tids- 
alder, ikke findes faa Uligheder av! Meningerne! om /Tingenes 
Aarfager, fad fynes: dog? Ulighedend i'Behandlingsmaaden-at'være 
Targt Mate Ikke” engårig "i "Henfeende til-Omfangeét ;af /Viden- 
fkåben, "har man kundet'forbne: fig! 7 Medens Noøgle;;derfra vilde 
udelukke) Taa” vel det, >der” lader fig>åfhamdle;i…den anvendte 
Måtfremalik;” form ”det' dør hårér' tiloChemitn; :gaves;der Andre, 
Tom” ikké blok optoge salt” dette > >Phyfiken;, men . endog» f6iede 
Læren-om"Jordklédens”Tilftahd "ogfen! Vdfigt over» ;Verdensklo> 
dernes! Bévægelfeslove'"tili>> I. Henfeendé 1il>Indeelningen og 
Materiernes Orden ”variman ikke mindre uenig; "men ifær.fyn- 
tes der at herfke ftor Tviyl soyér Måaden hvorpaa! 'de-Natur- 
Toyé der" kunne: modtage ét; måthematilk' Udtryk fkulle -fremfæt-— 
es" og" beviifes i?Phyfiken. "Alle difle''"Gjenftande. fremkalde. en 
"Mængde "at "Spørgsmaal," forv Forf. >vil: fåge råt befvåre åen - 
gt af Afhandlinger.» Denne forfte har til »Oiemed ;at |viife 


IXXXY 


hvad) der bor forftaaes;: ved|Phyfik, t3 orf. £åger. her, udførligt -at 
wæetfærdiggidre den, af,;ham, allerede, i andre Skrifter. fremfatte 
Beftemmelfe, i F ålge hvilken, Phyfiken er ;Videnfkaben:som;Na— 
turens:d/mindelige' Loves og|derfor ærholder Naynet alminde- 
ligNatirlære: » Menved,dette Navn indfkrænker han. ikke Vi- 
idenfkaben. stil «det fnæyre Omfang, fom adfkillige. tydfke "For- 
fattere have ;afgrændfet… ved, famme Nayn, men. optager ogfaa 
deri Jæren. om sElectriciteten,…;Magnetismen, : Lyfet,… Varmen 
og des: chemifke- Forbindelfer, ;faafom ;;difle alle: jammer EVNER 
folge af almindelige Naturkræfter. Selv de forfkjællige Stoffers 
SEgenfkabeér vil'han;….fradette mere, omfaitende;Synspunkt, have 
betragtet: fom eiendommelige Yttringer af .de almindelige, Natur 
.kræfter;nider i ethyert; åf.demviferfig paa et…færegent; Trin af 
sUdvikling v0g;…Styrke« Da Forf, allerede tidligere har. fogt ,at 
iviife "at sde- electrifke Kræfter ere,de famme,fom…de. chemifke, 
kun i'en-friere. Tilftand, (jog; da han. tillige har; fremfat den 
Lære at :Magnetismus, his og; Varme /ere! Virkninger af famme 
Kræfter, faa fålger deraf, at alt det i Phyfiken, der ei er 
Bevægelseslære, Billosbinen danner,… gen;…fammenhængende 
Kraftlæré. eller' Chemie ;å Ordets, meeft,, udftrakte ; Betydning. 
"Den forfte afzdille, den, almindelige. Naturlæres, Dele, ; omfatter 
dajlde udvortes |F.orandringer, ||den. anden, ,de indvortes. At 
der til ;difle «to »Hovedftykker ;ikke;)kan, føjes noget tredie und- 
1tagen., Læren! om Kræfternes og; Bevægelfens. Forening, f. Ex. 
by fet og: i. iStraalevarmen, ; .er;|;aabenbart. ; Men om. denne 
Fired fkal udfkillesufra «det sOyrige, »fomset. felvftændigt Hoyed- 
»ftykkeyselier! sindfluttes i; Kraftlæren , ,lader fig, ;maafkee ikke 
ganfkenafgjåre - forend; ;Naturlæren har naaet et; langt. hoiere 
»Fuldkommenhedstrins 340000 ' 

br Forfo agter; una ; Anart-ikee: kli at levere, Forifættelfen 
-af' die" Undergelfon: Han; har||dermed ,til.,Henfigt,. at indlede 
en! (Underfågelfe »over denne. .Gjenftand/ blandt, Phyfikerne, og 
-troér: såt; det uvilde! være; (til betydeligt; Gayn. for .Videnfkåben, 
vom mamn! kunde foréne fig over ;den; Formyog. Sammenfætning en 
Lærebog) i: Videnikaben burde have. Samtlige ;Lærde. i. Faget 
' vilde da; arbeide;;i Fællesfkab paa dens: Forfuldkomning, og 
-faaledes 'vilderxmed” Tiden |et "Værk udvikle fig,. hvori man faae 
5%t ofuldftændigt: Billede ; af ”Videnfkaben,.i,.den, givne. Tidsalder 


(57) 


XXXVI 


Forf. méner naturligviis ikke "at alle Lærebiger i' Faget fkulde 
"have fåmme Indretniig;" deniie kan forandres efter Foredragets - 
forfkjællige Oiemeed;” men i der Lærebågér, der intet vandet 
Ciemeed havde, end én "grundig? Fremftilling -af 'Videnfkaben 
mener han at altid fammie hrdretning jog Fremgangsmaade: fkulde 
vedligeholdes, naar de "Lærde fårft vare”kommne 'overeéns i at 
"erkjende” dens” Rigtighed. Mén' 'ew faadan" Enighedvangaaenide 
en Theorie af Lærébågér holder "hån '”for” ligefaa) muelig, (fom 
den Enighed der herfkér blandt Phyfikerne'angaaende'faa mange 
"andre 'Theorier. FESEREES SIG ELE GES YE FORE BYDES SER FREEMAN 
ør + Såmme "Medlem gjordé"Selfkabet ”bekjendt' med 'adfkillige 
"af ham anftillede Forfég med Henfyn til"Vandets 'Sammentryk— 
kelighed;' og med ét til' denne” "Henfigt indrettet” Inftrument. 
"Da denne Sag" fiden” af denne 'Phyfkér nåiere er underfågt og 
'ét nyt Inftrument til at bevife Vandets Såmmientrykkelighed ' af 
"ham opfundet," fåa henvife vi' til 'Overfigten af Selfkabets For- 
"handlinger i det fidfte Aar, hvor Inftrumentet og: Forfåget ere 
”BefRkrevne.: "7428 kd É fil age” 4 

ol  yed en Commiffion'fom var 'nedfat til at bedåmmeProfesf. 
'Jacobfens forhen nævnte Afhandling om Venefyftemet før Fuglene 
7”og Krybdyrene érholdt SeHkabet Refultaterne afdens U nderfågelfer. 
"Forf. håvde ”allerede- for adfkillige 2Aar' fiden "begyndt at anftille 
VinderfBgdifer: over Venefyftemet ”i> Krybdyrene :øg Fuglene; og 
derover-bekjendtgjort ”adfkilligt; men 7 denne Afhandlihgy… har 
hån ikke, blot- forenet' ålt dette, men: ogfåa berigtiget, og'bety— 
”deligen udvidet fit Arbeide” Forf. "har fundet at den flørfte 
”Deel. af de "Venner, ”fom + hos” Mennelkét''ogt>Pattedyrene | gade 
over til: Huulaårefyfteméet, hos "Krybdyrene'”og »Fuglene gaaer 
oyer til Nyrerne og Leveren.  Portaarens'"'Grene sére; nemlig 
ikke" ind fkrænkede til «Forddielfesredfkaberne! (Fiscera' chylo— 
poiética) men udbreder”fig tillige i legemets bagerfte Deel '(Ha- 
eng  Laarene o. f.'v.)'og optager”derfra>'Vener, fom i Men- 
nefkét' ere' Grene' af: Huul&aren. Denne” Indretning i>Krybdy- 
rencs og Fuglenes” ”Veriefyftemer»er forfkiellig! p de» forfkiellige 
Dyreklaffer. I Batracierne'"(Fråen), ”iv Saurierhe: (Fiirbenet) 
og." Chelonierne (Skildpadden) begynder "Huulaaren. indvortes 1 
Bugen, fra Nyrene, med 2 til 5 ftærke' Sidegrenev(venæsre- 
nules internæ s. superiores) og fra Kiénsdelené; " "Venerne fra 


INXXVI 


»déres; Indléb i. Bækkenet, to; Hovedgrene.,… Den ene; af ,difle, 
némlig den nedre Nyrevene;….fom' fremkommer, af, Haleyenens 
-og:”Hofteyenéns Forening, bbier” fig. fremad ;til. Nyren . eg, for— 
grener fig i dette, Organ, ligefom ;Portaaren i Leyeren:… den 
anden «Green dannes; af. Laarvenen og af Venerne fra et, for 
disse Dyr eiendommeligt.… Organ (organon. hypogastricum). og 
foåger; enten! ken mod ;-Middellinien, af ;Bugens + forrefte. Flade, 
dor dér” at forene sig; (Tom. hos: Fréen)! med. fin. Parrede fra 
Legemets modfatte Side, til een enkelt Hovedgreen. (vena, ab 
idøminalis anterior) der fliger 'op til Leveren, og. træder ind 
<a; Portaarens ' Stamme. -(Zruncus, venæ, portæ): eller. ingen faa— 
dan Forening: finder! Sted (f.. Ex: hos Skildpadden) men. Åarer- 
-ne” paa begge: Sider, gaae ,parallelt, med -hinanden ;hen til. Leve- 
ren: og; Portaaren: ; Hos.) de, flefte Krybdyr: findes; en, betydelig 
Foreningsgreen mellem Laarvenen; og. Hoftevenen, faa at famtlige 
. Vener fra Dyrenes Bagdeel ere i:Sammenhæng baademed den nedre 
Nyrevene!, og med. den forrefte,, Bugvene. |, Hos ,.Ophidierne, 
((Snøgen) fom! ingen Been, fålgeligen,; heller ingen Eaarvene have, 
danner »Haleverien ,alene 1den.,nedre, ,Nyrevene, «men ;Bugvenen 
sopftaaer:; fra: Organon, hypogastricum og, fra Bugmuifklerne. Li- 
geledes …faynes i>;Snogen, 4 |fordi,;den vingen Been -har,,,… For- 
|'éningsgrenene "mellem Laar—'og Hoftevenen,;;.og mellem Laar- 
-og iNyreyenen, faa at; begge) Hovellgrene; ;faavel den. nedre 
Nyrévene, fom dzn/forrefte, 'Bugvene, i, |difle- Dyr . ere aldeles 
adikiltesYd mv K volde mac er Rn 
;5'En lignende: Indretning; -har - ogfaa-, Forf iagitaget… hos 
Fuglene,! dog med: Afvigelfer:, .fornemmeligen; den,;.at-en Deel 
af det"Blod), der kommer. fra Legemets; bagre;Deel, umiddelbart 
vdåres til Huulaaren.…, Dette fkeer,, derved, jat Laaryenen, .der 
ved: fin Indtrædelfe- i. Bækkenet,;deler. fig,i tre Grene, afgiver 
uden »mellemfte af -difle til;/Huulaaren, «medens ,….den, overfte 
- umiddelbart .gaaer, over; til, Nyren,; den nederfte. .derimod,. i 
i Foretiing med: Hofteyenen; og. Grene af Helligbeensyenen,.dan-— 
mer vdew nedre 'Nyrevene,;hyilken for, ftorde. Delen ligger 
fkjult i Nyrens. Subftants." mv Wi hi ne Ry 


XXXVIII 


Det” ejendommelige 'Organ;-' fom "Forf. >harAundet: hås 
Reptilierne, ”beftaaer af "en ferds "Hindey "med "mange" Aarer. 
" Denne "Hinde hår Formen: af'en Blærey ogser, ide Krybdyr 

hvis” Hud er' uden ”Skæl (Bdtraciernié) forbunden méd »Ende- 
tarmén : I de” med Skæl:bedækkede Krybdyr (Chelonierne, Sau- 
rierne, Ophidierne) Aftaaer 'Organet ikke i' denne Forbindelfe, 
men ér "opfyldt med Fidt: Forf” troer 'at "derme Forfkiællighed 
ikke hindrer os i at antage dette Organ for at være det famme 
i alle difle”Dyr, ”og'at den blot har fin Grund i Hudens ulige 
Refpirationsévne.”'"” Denne Paaftand anfaaes dog." af Selikabeis 
"Commifhion fom tvivlfom. 

Efter "alt dette deler fig da det fra Legemets bilhe Deel 
kommende Blod, i de omhandlede Dyr,''i to Dele:"dem ene 
fåres - giennem” den forrefte Bugvene til Leveren, forener: fig 
der med Portaåaren, og tiener faaledes med til -Galdens :Udvik- 
ling: den anden Deéel, fom kommer fra Hofte-" og 'Håleyenerne 
"gaaer til Nyren, og heler efter Forf. Mening til Urinens Ud- 
fkillelfe. At Blodet fra Legemets bagre Deel gaaer til Nyrerné, 
faaledes fom 'det allerede er angivet, bevifer Forf deraf,»a)-åt 
den nedre Nyrevene i alle de heromhandlede Dyr," han har 
underføgt, er i "Sammenhæng med Hofte->og Halevenen,:6) at 
famme Nyrevene. tiltager i: Stårrelfe' efterføm "dén" nærmer "fig 
Nyren, og under fit L6b 'optager flere Grene, "hvorimod. dens 
Storrelfe atter. aftager, i Forhold fom den afgiver Grene. til 
Nyren, c) at -den forgrener fig fåa fint i Nyren. vat ingen umid= 
delbar Forening mellem -den 'og de ovre Nyrevener eller” Huul- 
aaren kan opdages, d) at man endog i de Dyr hvori 'Fore- 
"ningen mellem "Bugvenen 'og'den' nedre "Nyrevene"er nåiagtigft, 
ved Underbindning af 'Bugaaren kan ftandfe Blodets: Låb fra de 
bagre Extremiteter til Leveren, uden -at Blodet alligevel) ftand-— 
fes i Laar- og Hoftevenerne; - hvoraf da fålger sat den ”måa 
finde Aflåb giennem den nedre 'Nyrevenes' Forgreninger i 'Ny- 
ren, é) endeligen at der gives Dyr, f. Ex. 'Snogen, hvor;den 
forrefte Bugvene og den nedre Nyrevene' ere: aldeles: uden >Sam- 
gvem, faa at der for Blodets Låb fra Legemetis' hagre Deel, i 
dile Dyr, ingen anden Vei findes, end. giennem Nyrevenen. 

At dette faaledes til Nyrerne férte Blod,: tiener till Uri 
nens Udfkilning, fåger Forf. at bevife af difle Veners Udbre- 


XXXIX 


delle: og fine'Forgreningå Nyrérne,…af Nyrearteriens ringe Står= 
relfe,, (der; fynes, ;utilftrækkelig,. til; Urinens,' Udfkilning. i. dille 
Dyr;:0g af; Venernes. dertil pallende Storrelfe; hvortil kommer, 
at.de til Leveren gaaaende: Vener give et Rxetinel paa en faa— 
dan:.Virkfomhed i-Verierne;,'; ved Galdens Udfkilning. 

"Denne Nyrevenen tillagte Virkning ,, fandt,Selfkabets Com= 
misfion dog) ivivlfom;: då man "ikke; af Nyrearteriernes; ringe 
Stårrelfe kan »flutte.deres, Utilftrækkelighed til, Urinens Udvik- 
ling, uden. at vide: Mængden, af Urinen [hos:,de, førfkjellige Dyr, 
at man ikke fra Storrelfen af .et' Secretignsorgan altid; kan flutte 
til. Mængden ;af.,.den Vædifke det kan; udfkille,;… at: Urinens; Ud= 
fkilning: hos; Mennefket og, Pattedyrene-,fkeer ved AÅrterier, mes 
deris-…Galdens fkeer ved Vener,| og at endeligen Urimens…og 
Galdens "Natur ere hinanden; faa 1modfatte ,, denne |ov erveiende 
brændbar, .hiin overyeiende iltig, ( (furftofholdig) at man;;ukke 
letteligen kunde formode, at deres Oprindelfe, fkulde have en 
høi Grad, af Liighed. 

j I: &vrigt billigede, Commisfion Afhandlingen , og fandt at 
Forf. ved de deri meddelte anatomifke,Underfågelfer,.og…For= 
fg ;1 havde; deelsberigtiget, deels, beriget Zøotomien, .og -der— 
ved aabnet en viid Mark for. fkjénne- bioløgifke -Anfkuelfer,;.der 
turde være af-Vigtighed,for Mennelkers Pathologie. 

I. Fålge. denne (Commisfioneus Beretning , befluttede, Sel» 
fkabet at optage den af. Prof. Jacolsen indfendte Afhandling .å 
fine Skrifter. 

I en til, Selfkabet -indfendt Afhandling, .er;.der givet. Ef 
terretning: om Grindefangften paa Færéerne 3; tilligemed Bidrag 
til. Grindens Naturhiftorie. | 

Forfatteren; ;fom, i. Sommeren de 7 gjorde en "botanik 
Reife… til Færgerne, blev under. fit Ophold paa disfe Øer til— 
fældigviis Oievidne, til en -Grindefangft,… og. da. han ved: denne 
Leilighed .opfkrev .adfkillige "Bemærkninger, henhårende til.dette 
Dyrs Naturhiftorie, og tillige paa Stedet,… forfærdigede en. Teg- 
ning. deraf, blev. han «deryed. fat' i; Stand, til. at give en, mere 
faldftændig. og néiaglig. Oplysning» end, hidtil havdes, .om dette 
for Færåeboerne vigtige Dyr. Vel findes Grinden omtalt. af 
adfkillige, Forfaitere,, faafom Debes, Syabe og Landt, og kan 
altiaa ikke fgsmlligen pnteesil dør ubekjendt; men . formedelf. de 


XL 


hidut havte ufuldftændige 'og-"tildeels jurigtige Belkriveller Hav" 
det ikke”væreét Syftematikerne' mueligt, ” at 'anvife dette'Dyr fin 
rigtige Plads "iblandt Cetåced," hvorfor ”'og mogte 'håven henfårt 
det til Slægten "Delphinus, andre til"Balænas; Efterat have 
meddeelt Efterretning &m den færtifke' Maade; hvorpaa Grin: 
dén fanges, har "Forfåtteren vedven, "faa vidt ”Omftændighe-— 
derné tillode;" udfårlig naturhiftorilk Befkrivelfe,” fåmt ved en 
medfålgende Tegning ”oplyft, at Grindem henhører sttl Slægten 
Delphinus, !og,” "da "den ikke "er"'optaget i) Systema haturæ, 
foreflaåer hån "at'kålde den De/phimus Grinda. ” Da- dette Dyr 
ér af” ftor' Vigtighed for Færåeboerne,” faafom udilflé <—Oebéers 
Veélftand eller Mangel for en" flor "Deel berøer' paa: "dets mere 
éller mindre heldige'Fangft, fortjente det, "at" blive "mere ;be- 
kjendt, " erid hidtil er fkeet. ""Dyret'er,' fom flere Årter Fugle 
og Fiflke,' aldeles felfkabeligt, og 'træffes derfor beftandig i Flokke 
paa '700 indtil: 1000.” Naar" Færéeboerne, i det' de 'ere' paa 
Filkerie, faae Qie paa en faadan Flok, fom fkeer derved), at 
den jevnligen « tumler "fig i Vandfkorpen,' føger Mandfkabet i 
Baaden 'at drive den ind i en-eller anden fandig Bugt; Flokken 
Jadér fig fom ”ofteft villigen' drive” forån Baaden,; og ved! Hjelp 
åf flere tililende Baade jages: den med Fart paa Land, "og dræ- 
bes derpaa med dertil ”indrettede Spyde:… i: Sommeren 481% 
fangedes faaledes -i forfkjellige 'Flokke "over 600 Grinder ved 
Færoerne.-'- Denne 'Grind' eller -Delphinart; > fom' ver "5 til "16 
Alen lång, træffes ihke alene ved Færåerne, men ogfåa ved 
Island ' og ØOrkenderne; "paa fidfle Sted ”fanges' den påa famme 
Maade fom' ved Færåerne, og! kaldes" der ze ing whåle. 
Foruden denne Årt gives endnu ved Færåerne et. andet mindre 
bekjendt "Species af Delphinus, fom der kaldes Boyvhvidehval, 
og fom deels ved en opretftaaende Ryglinne;" deels) ved én fiee£ 
hvid Bug ég andre ' Særegenhedér udmærker 'fig' frå den fore 
gaaende; men da denne Årt fielden forekommer, og ikke' blev 
fangen under Forfatterens "Ophold "paa' diffe Oer, har "hån "dér" 
om ikké kunnet meddele tilftrækkelig ”Oplysning; men formener 
dog ifålge Indvaanernes Udfagn,' at'denne”'Art udgidr et eget 
og nyt Species. LEN vd 
$: Selfkabet fandt denne Afhandling. værdig at” indrykkes”i 
dets Skrivter, og tilkiændte dens' Forfatter, Candidat (nu Præft) 
Lyngbye, fin Medaille i Såly, fom et Agtelfestegn. 


Si 


| Som |Pråye” "af én "Haanidbog' i Poetiken,' har Profeffor 
Sibbern i Selfkabet forelæft de FPåPapråpher, der gaae ud paa 
at ”beftemme - Digtningens éiendommelige Væfen og' Formaal, 
Konftens "Forhold. til "Naturen, og déus 'Virken efter Ideer og 
til Ideers: Fremftilling; fremdeles de Fordringer; der kilde 
gjåres til et Konftværk,  baade'i Henfeende- til aandelig Gehalt, 
Form og Detail; diideliken dé' tvende Hovedretninger i den 
konftnerifke bitelen; den 'ideelle og univerfelle 'påa den ene, 
den 'charåkteriflifke' påa den :åriden Bid: og' begges Forening. 
Den-heri udviklede "Ideegang' er idvrigt; ikke” fkikket til i Kort- 
hed at fremdtilles. 


Profeflor. Olufsen Fasten i.en Selfkabet forelagt Afhandling 
at viife i hvilke ftørre eller mindre Diftricter Danmark i.ældre 
"Tider var indeelt, 


mn rodDen vigtigfte si balle Vider og i»Middelalderen  forekom= 
mende Inddelinger:; ;af Landet'er Sysler, /Herreder, Sogne; Bispe- 
dommer, Havnelag. Forf….…håndler, om enhyer ifær.… Han an- 
mærker så; Almiidelighed;: att orderiilig Inddeling. forft kunde 
ventes: frå »den. /Tlid | ordentlig. Statsforfalning begyndte,  alifaa 
fra, den 'Tidida: de forfkjellige Provinidfer famledes til eet Rige 
og Chriftendommen' aabnede:Veien. for en hoiere! borgerlig Cul- 
tur: og for rolige. Næringsveie.'” Den borgerlige, Orden krævede 
nu Landets" Inddeling i ftårre' øg mindre Diftricter, og af de 
Torfkiellige;: ved miles civil, så biere title eller kirkelig Hen- 
fyn .anledigede; Inddelinger”maatte den militære Inddeling være 
.den ældfte, fordi Statens udvortes Sikkerhed kom allerførft i 
Betragtnirg.: 


re AF vide ADS vare de Diftricter, fom kaldtes Sys/er. 
Deérés' ”Oprindelfe ér uvis, men i Begyndelfen af det 13de Aar- 
"hundrede våre dé”almindelige,' og det ikke blot i Jylland, ihvor- 
"vel. de. der. længft "vedligeholdt fig. Ethvert Syffel indbefattede 
et vift "Antal Herreder.  Det'fkidnnes ikke, at Sysler have havt 
"deres egne Osrigheder, men det ér vift, at de havde hver fin 
egen Ret eller Ting, der var forliianise fra Herredsting og 
Landsting, "uden dog! at være en geiftlig Domftol, fkidbnt det 
vel er troligt,;''at'Sysler efterhaanden gik over til Provitier eller 
"ind under Bispédommene, faa meget: mere, da Syffelting, og 


XLII 


dermed Sysler i ftatiftifk Betydning, fra Begyndelsen af det 15te 
Aarhundrede ganfke forfvinder, man. veed ikkenret hvorledes. 

Gammel, fkidnt yngre. end Syflel- Inddelingen, er ogfaa 
den. endnu vedvarende Inddeling i ÆZérreder. Den var oprin= 
delig ifær en militær Inddeling,  fkidnt tillige civil, juridiik øg 
cameraliftifk. … Forf. gibr det fandfynlig, at den i det mindfle 
gaaer tilbage til Harald Blaatands og "Gorm den Gamles Tider, 
men han er overbevyiift om, at den er endnu ældre... Et Her=- 
red var inddeelt i fire Fjerdinger,. og denne 'Fierding — Indde> 
ling var til i, Begyndelfen af det 11te Aarhundrede. … Forf..gødt= 
gibr udfårlig, at dens Hovedhenfigt var militærifk, og oplyfer 
dette ved Sammenligning med ligedanne Indretninger hos Ger- 
manerne og Angelfachferne.- Et Herred var et Diftrict, bereg- 
net til at indeholde 100 boefatte Eiendoms-— Familier, (ikke. til 
at udrede 100 Mand), i hvilken oprindelige Anfætning Foran- 
dringerne 'i Populationen fiden maatte gibre” ftor Forandring. 
Misforftaaelfa i denne Henfeende har ledet til urigtige og”) over— 
drevne Angivelfer af Folkemængden. 

Inddeiingen i Sogne begynder med Chriftendøommen, men 
er neppe bleven ordnet overalt for 1 fidfte Halvdeel af det tolvte 
Aarhundrede, og da faaledes, at ethvert Herred inddeeltes: i 
vifle Sogne. - Betragtningen af Søgne- Inddelingen; faaledes Tom 
den er bleven udfort, afgiver Data til Beviis for; at: Landet 
vår mindre opdyrket og befolket;' da Inddelingen! fkete. ….' 4 

Iudftiftelfen af - Bispedåmmer ”anledige 'Stiftsinddelingen. 
Denne fynes at have tilintetgjørt Sysler fom politifk Inddeling, 
fkiånt Navnene vedbleve, "og endnu vedligeholde fig i Jylland. 

Havnelag var en Indretning til Leding og Landværn, 
altfaa militærifk. Dens, Befkaffenhed er bleven, færdeles misfor— 
ftaaet, ifær fordi Hvitfeld har givet et ganike falfk Begreb. om- 
den hele Indretning. Fork. bevifer udfårligen det. Urigtige i 
Hvitfelds Beretning,, hvilken de. ficefte: fiden »uden videre. Pro— 
velfe have fulgt. . Havnelag var en, Inddeling, fom gik over. hele 
Landet, og ikke blot, fom de norfke Skibsreder,, langs. S6e— 
kyften. «Man har temmelig nåiagtige Opgivelfer. af; deres Antal. 
Dette vår i' Knud den Stores "Tid. for hele Danmark, Sønder= 
jylland , Skaane og. Halland iberegnede, 850%; men ,;. med, Fra- 
drag af difle Provindfer,; har det: åvrige Danmark 579. Ind- 


XLII 


retfringen var idog efter'al Sandfynlighed ældre'end Knud Forf. 
er tilbåielig' "til "at antage, at'Herredsfierding og Havnelag, i 
det" mindfte i Begyndelen; fvarede” til hverandre. — Havnelag 
våre igien inddeelte i'enkelte Havne, "Deres Befkaffenhed 'frem— 
ftilles nu, ifær efter jydfke Lov; Forf. forklarer, hvorledes 
dét'"forhøldt fig” med "Ledingspligt, Udfkrivning, "Bevæbning, 
Prøyiåntering &e. med Selyeieres:og 'Landboers Anfætning ” med 
Chefens" (Styrismandens) Pligter vog "Rettigheder m. v.y" ved hvil- 
ken Leilighed adfkillige Feiltagelfer' hos Hvitfeld, Suhm o. a. 
berigtiges.” ibbo le er lle sær von 
29 + Etatsraad Engelstoft har forelagt Selfkabet en Afhandling, 
hvis 'Oiemed ér' at levere en paa Actftykker og authentifke Ef- 
terretninger -grundct, af partifke Fremftillinger eller eenfidige 
Anfkuelfer' aldeles uafhængig Beretning "om: de” Begivenheder , 
Tom foregik "i 'Skamdinavien'1 det mærkelige”Tidsrum efter Chri=' 
ftopher af 'Bayerens Død, og: det smed færdeles Henfyn til An- 
liggenderne-i Norge: 'Den Selfkabet her forelagte fårfte Afde- 
ling déraf indbefatter det Tidsrum. fra bemeldte: Konges Dåd. 
indtil” midt i" Aaret "1449. "Forf. begynder ; med Betragtninger 
over Dronning Magrethes politifke Ideer, deres Udfpring, Udvik-— 
ling, "Horde 6g Omfång; "veds'hvilken Leilighed.vifes, hvor 
ftort”et "Tab''ogfaa i denne Henfeende Kong Olufs tidlige Dåd 
var for" hans' Moder. ”»Derefter 'førklares Norges Forhold til de 
tvende andre fkandinavifke Riger i det femtende "Aarhundredes 
forfte -Halvdeel; -Chriftophers Regiering øver det foreenede 
Norden fættes et' fortjent) Æreminde. " -Premdtillingen af de Be 
givenheder;  fom fulgte umiddelbart paa-Chriftophers Død, be— 
gynder méd en Characteriftik af Carl Knudfem og et nærmere 
Blik paa" de Omftændigheder,… under hvilke han ftræbte frem 
til fit Maal; det vifes, at og hvorledes han inden f6ie Tid 
fvang fig paa den fvenfke "Throne, medens han allerede pon- 
fede paa, ogfaa at fkaffe fig Norge. Herfra vendes Qiet hen 
paa det danfke;Rigsraads Foretagender, og 'paa Valget af Chri— 
ftian I, gjort ogfaa med Henfyn til de tvende andre Riger. Ef- 
" ter én Skildring af Chriftians perfonligk Egenfkaber'og ét Blik 
paa de Fordele, ”han i flere"rOmftændigheder havde forud for 
Carl Knudfern; fremftilles nu begge i deres Medbeilen til Nor- 
gés Krone, de-Skridt, fom fra begge'Sider giordes, befkrives 
(6—) 


XLIV 


fåavel med Henfyn. til Midlers Valg,  fom til -dén hele Frem. 
gangsmaade. néiagtig og omftændelig, ved hvilken Leilighed, 
'PFingenes' Stilling 1 Norge og,mangehaande. Forhold i delte, Ri—, 
ge nærmere; oplyfes.: Dette leder 'Forf.' umiddelbar til en'Frem— 
ftilling af daværende tronhjemfke Erkebifkops, - Aslac,: Bolts; 
politilke Tænkemaade,' hvilken: han følger giennem ;de 'Yitrin=, 
ger og Handlinger, der. ligge inden for,denne Afdelings,Grænd= 
fer... Afhandlingen "bryder 'af «ved: den (Tingenes; Stilling.,),da 
Chriftian I. efterat være bleven formelig kaaret'til Norges Konge 
og efterat have lovet, i næfte Aar der at lade fig krone, : per> 
fonligen afgiår de gullandfke -Anliggender' til im Fordeel, og 
Carl begynder at anftrænge. alle Midler, for ved et. kraftigt 
Foretagende at fortrænge Chriftian igien. fra Norge. 

Forf. , fom. i en forudfkikket Indledning  hiemler; Sand= 
hed, Upartilkhed og Humanitet , de "Rettigheder i Hiftorien, 
uden hvilke denne taber Værdighed 'øg! Værd, beklager. at 
maatte erklære alle Hiftoriefkrivere i øg' uden. for' Skandinavien, 
ældre og nyere, fom have behandlet det nævnte 'Tidsrum, -for 
mere eller mindre partifke, 'eenfidige,. feilende eller unbiagtige. 
Han gidr allene en agtelfesfuld Undtagelfe: for den fyenfke Hi- 
ftoriker, P. AA. Granberg, hvemihan yder) en; færdeles Koes for 
Sandhedskjærlighed. foreenet. smed grundig F orfkning og fielden 
Humanitet,' uden… dog at kunne dele med. ham alle hang en-— 
kelte Anikuelfer. 

I Anledning af det ved "Hs, Exc. Hr. "Geheime-Confe- 
rentsraad Bilow for. to' Aar fiden udfatte Prisfporgsmaal. havde 
Selfkabet Leilighed til at krone et, Skrift, "der er ;meget. vigtigt 
for Kundfkaben om ide; gamle Nordboers Troe og. Viden. Dette 
Skrift, hvis Forfatter er Hr. Prolfeffor Finn Magnusen, er nu 
under Trykken. | 


Fra May: 1818 til May 1819 


I Løbet af dette Aar, tabte Selfkabet et. Æresmedlem, da 

Fædrelandet tabte en-af fine håiftånfeete :Mænd:. 
Hs. Exellence Hr. Geheime Statsminifter Joachim Godske; A 
Greve af Moltke, Riddér ;af'Elephanten, Storkors af 


KLV- 


', Dannebrogen og: Dannebrogsmand, … Overkamnierherre, 
de Kongelige Ordeners Kanisler o. f.. v. 
Iblandt de! af Selfkabet. aarligen  udfatte .Prisfpårgsmaal 
har! man i, lang (Tid feet et,… der hårte ;med. til de mange Pro- 
ver, "denne udmærkede Ven; og. Kjender af Videnfkaberne har 
givet paa fin. Gavnmildhed. i, at befordre diflfes Dyrkning. 
Til ordentlige Medlemmer af Selfkabet optoges i delte 
"Pidslob : 7 
Hs. Hoiærværdighed Doctor Theologie Mynster, Ridder 
af Dannebrogen, Medlem . af- Directionen. for Univer- 
fitetet og de lærde Skoler; /Capellan' ved Frue. Kirke: 
, "Hr. Docter og,Profeflor Juris Bornemann. 
Hr. Admiral og Commandeur " af Dannebrogen ; Lowenårn, 
der allerede (i. Aaret 1806 hayde-forelagt Selfkåbet én Afhand= 
ling over, Fyhrenes Indretning ved de danfke Kyfler, forelagte 
Selfkabet en Fortfættelfe af dette Arbeide,.'hvoraf- man feer, 
at at denne ikke. blot -for. den danfke Såefari', men for alle paa 
Ofterfåen farende Nationer vigtige Gjenftand, under Forfaite- 
rens Beftyrelfe behandles med al den oplyfte Omhue, fom man 
maaite |Onike den. "De trufne nake tk set seet] låde; fig ikke. vel 
oplyfe uden Kobbere. > 

Lagrangé, har, i! fine: Tillæg til Eulers. Algebra, 3die 
Deels 11te og 12te Capitel,- viift at der gives» Funcetioner,… fom 
ved at multipliceres smed lignende Funétioner, « give Producter, 
hvilke endnu beholde famme Form. "Saaledes giver: 

(pt aq) (r + as) == x + ay 
naar//man 'fæilter.x =—;pr — bås og y —= ps F-dr + agqs. 
og a? — ag br 0, beflemmer Relationen imellen &, a og b. 
" Påa" famme Maade lade fig qvådratilke, cubilke &c. F briter 
angive, fom f. Ex. 
på + åapg + bg", p" + ap?q + bpq? + cn: &c. 
der befidde fåaåmme Egenfkab. 

Ogfaa" kunne, - fom- hin udådelige ” Analytiker har viifty 
difle Underfogelfer udvides til flere ubeftemte, f. Ex. x + 2y 
1 Bz- 0. f. fl, 

De Udtryk hin ftore. Mathematiker har behandlet ere alle 


homogene, fom i de ovenfor givne Exempler,,p +-&q, p? + apq 
+-bqz, 0. f£. v. Denne Udtrykkenes Homogeneitet medfårer, 


XLVI 


at Udtrykkene kunne befidde Reproducibilitétens Egenskab, uden 
at Coéfficienterne. underkaftes nogen Bétingelfe, — Dette Fortrin 
forfvinder naar Udtrykkene 'ophåre' at være homogene. . Men 
ikke desmindre kunne''de undér en vis Betingelfe'modtage be— 
nævnte Egenfkab, og da tiene til at; opnaae andre 'Henfigter. 
Profeflor GNN: har  viift "dette "ved" det fyr te rngnpke lineaire 


Udiryk 
ap" + bøg +- eq" + ap + eq 4 
og benyttet fig deraf til SEG MRYM af Ligningen 
ax? + ”bxy Jr cy? + dx + ey == N 
i”rationale og hele Tal Han mdr fig, Tom Lagrange, af 
de imaginaire Storrelfer, og difle fre Forf. RE til den 
almindelige Oplåsning af Ligningen: : 
x"+ bxy + cy: + dx+ ey+ f—= (p7 + bpq eq" 4 ap seg up rja 
i hele "Tal, faaledes at x og y blive Udtryk ”af GREN = PReN 
SELE AN RR er ER HUS HE SES SMS S LH S 
og KR + Bpr— 1 oq FHOrpi 3 q? dyk værre 
hvor ABC, FRAGESBS Cc, ”.%, ere hele Nik 


De Hvsblihger og Reductioner, kan udfordres til mere 
Generalisation, maa efterfees i Afhandlingen "felv. Indtiln—=10. 
kunne de ligefrem udfkrives af Afhandlingen felvy, " "For Vær- 
dier af n, fom: overgaae 10; har" Forfatteren "givet en "almin+ 


delig Fremgangsmaade, hvis. Udåvelfe ikke har ringefte Van= 
fkelighed. 


KYir 


| in UMS 
Det er bekiendt-at Brok af KERES hvor 'T og N ere 


rationale Functioner af en; foranderlig Storrelle, f. Ex. x, give, 
naar de ved Divifion eller paa anden Maade udvikles, en,:7/— 
bageldbende Række, hvis Lov. ifær er: afhængig af Nævnerens 
Befkaflenhed. De algebraifke Ligningers. Theorie tillader,… at 
anfee enhver faadan; Nævner fom.et Prøduct af denne Form. 

(A +03) m. (B+ 3) 2. (Cx) p. …. (1— 2 ax cos P+-x):mt, 
(1 —2bxcosu + x:)...…. og Euler har i.fin Indl fil Pvå U. An. 


viift ; hvorledes FS: oplåfes . i Partialbråk, hvis Nævnere ere 


XLVII 


(Arp ax), (A Fax) mm 1308800 (AA Fax) ?, At ax 
(B +65) " (B+ Pa) mm, rende, B+ 6x 
ha. fil on 
(1 —2 ak bed. 4 Ale SR p—+ x2) i — tie: &e. 
Diffe fidfte: Næynere-have 'Tælleré af: Formen 4 + Bx, og i 
den 1ilbagelåbende,Række,  fom fremkommer af en Bråk, fort 
A— Bx 
(1 — 2 ax cospÆx?) mr 
komme, vil der'findes lutter Led, hvis almindelige Form Rxr 
og hvor naturligviis R er en Function af a, P, 4 og r, egent- 
ligen af r, da å, Ø”og uw for hver Brok ifær kunne anfees 
fom uføranderlige." At beftemme den imellem R og r ftedha< 
vende Forbindelfe er et Arbeide af ikke liden Vidudftighed, 
nåar mx bliver et mogenlunde flort "Pal. ” Man kan bedft. over— 
tyde fig' herom" ved at 'elterfee Hr. Profeffor Michelsens Over-— 
fættelfe af Eålers"a. Skr. 15de Kap. f. 21g — 229 incl. ' 
Ved "Coss.:og Sinn.… af Vinkelen P?ø Multipla erholdes, 
fom Prof. Degen har! vidt, ”en létf overikuelig' Lov for det al-— 
mindelige Léd af 'Rækkeén |» der udvikles af en almindelig Brék- 
form ,:”fom f-"Ex. 


+ Bx Ex" SE Sl EN ME 
(1 — 2ax co cos Pr x YA. 

erholder en, fra det KAT rele alm. .Leds forfkiellig Skikkelfe, 
faa har, Forf. viift,. hvorledes man ved en .fchematifk Anord- 
ning for den KEYES te Calcul,, uden fynderlig Vidtlåftighed , 
og uden. Forvirring (en Følge af hver ubeftemt vaklende Frem 
gangsmaade »… Ogfaa. 1, Analyfen) kan overtyde fig om begge 
Udtryks Identitet… 

hdtnsÅden Unavyngiven har Selfkabet modtaget et Skrift inde— 
høldende Forflag. tilat lette Factorernes :Opdagelfe (naar et 
givet ”Fal. har faadanne) ledfaget. med tvende 'Pabeller. ; Selfka— 
bets marhematifke Klafle fandt. difle Tabeller; indrettede, med 
megen Skarpfindighed, og faaledes befkafne,. at de kunne tjene til; 
meget at…alkorie, de…ved,;dette Slags, Underfågelfer fremkom 
mende, Beregninger; ,, og. derfor være Mathematikerne. velkomne; 
ifær;faalænge-man., endnu favner Fortfættelfer af Burckhardts 
;Table,,des… Dipiseurs… pour, tous; les Nombres des 1er 2d vet 


hvori alle hele. Potenifer af.x.fore- 


- Men da famme (almindelige Led) 


… XBUVIN 


3me Million ,.'ou plus exactement 'depuis 1,4 50360004 avec 
les nombres'| premiers qui.s'y ttouvent.…, Påris' 1817. 

Af Lieutenant v. Schmidtehn "var til Selfkabet indfendt Sa 
Bidrag til! Differentialligningernes-P heorie. ” 

"…… Den mathematifke. Klaffe fandt denne Alte dteE Wired 
ligt Bifald værdigt," hvorfor Selfkabet. befluttede, at” bekofte 
dens Trykning. Efter Forfatterens Onfke tilftedede Selfkabet at 
Bekjendtgjårelfen maatte fkee i det franfke -Sprog.. . Skriftet. er 
allerede udkommen under: Titel, 7%éorie des équations.liné- 
Aires. g 
Selfkabets Æresmedlem .Hs: Excellence Hr. Geheime Stats= 
minifter. Grev .Rewentlou. til… Chriftianfæde. i. Laaland "har 
henvendt. fin færdeles .: Opmærkfomhed paa; Korntiérringsind>— 
retningerne. …… Den herværende. kongelige,  Korntårringsmafkine 
havde allerede ved vor beråmte Gerner faaet en, veludtænkt Byg» 
ning; men adfkillige af hans Forfog ere ikke….blevne bevarede 
i. Optegnelfer, og ;derfør gaaet,i Forglemmelfe, hvortil, konmer 
at adfkillige af Indretningernes Dele ved. paafélgende Udbedrin> 
ger have faaet en. anden Skikkelfe;, end hiin indfigtsfulde;,Ma— 
ihematiker havde givet dem. Dette bevægede:Hs..Exc. til. at 
iværkfætte nye Forfog over denne Gjendftand. Med. difle;har' 
det viift fig, at man fædvanligen lægger Kornet for tykti Korn= 
torringsindretningerne. , De nye Fårføg. viifte at Kornet i en 
Kaffe, hyor det laae 45 Tomme håit i en given Tid ikke ud- 
dunftede mere end i en anden, hvor det kun lade & "Tommer 
høit.… Det fårfte havde tabt meget af fin Spirekraft,… det. fidfte 
ikkun lidet. . Man maa alifaa lægge Kornet mindre høit paa de 
til Korntårringen brugelige Flager, end hidindtil, men man kan 
derimod oftere flaae frilk Korn derpaa. De vilde være før 
vidtlåftigt i denne Overfigt at anfåre enhver Forbedring; fom 
Hs. Exc. har givet Indretningen; "dog bår' det ikke” forbigaaes, 
at han foruden et Thermometer ogfaåa har i Torreindretningéen 
en "Vægtikaal, fom han igjennem et dertil anbragt Vindue kån 
fee; og hvorpaa der ftaaer en Kafle med Korn, faaledes åt? mån 
paa Vægtfkaalen kan fee om Kornet har 'tabt den "Vægt af Fiig- 
tighed fom det maa tabe, får det kan” anfées'' for tilftrækkelig 
tort. Hs. Ex. har forefat fig, åt fortfætte fine' Forfåg "over denne 
vigtige "Gjenftand, og iblandt' andét, "at beftemme” "hvor vidt 


XLIX 


Torringen maa gaae, for netop'at' være tilftrækkelig, og ikke 
fkille Kornet ved mere Fugtighed, end nådvendigt. Ligeledes 
vil han»videre fortfætte Porfog,; form han har begyndt over 'Spi- 
rekraflten i Korn, der har lidt forfkjellige Graders Torring. 

Selskabets Medlem Overberghauptmand Brivnnich meddeelte 
Uddraget vaf.et fiden trykt 'Skrivt, hvori han fortfætter Lange- 
beks Arbeide over de norfke Biergværkers Hiftorie. 

Det har- altid været Skik i. vort,  fom "i andre lærde Sel-— 
fkaber, .at!hædre beråmte: Medlemmers Minde. Sikkert vil: det 
leiteft kunne fkee med:den Videnfkabsmanden egnende' rolige 
Såndhedskjærlighed, naar en Række af henirundne Aar allerede 
have mildnet de fårfte. Fålelfer over Tabet. Man vil faaledes 
ikke, være utilfreds med, nu fårft at erholde et Mindefkritt over 
vor! ;forevigede: ”ahl, udfårt ved en taknemmelig Lærlings 
Haand; der: ved at fortftætte en Deel af hans Arbeider bedft 
har kind lært at -fkjånne paa dém.… Dette Mindefkrift blev 
forelagt Selfkabet af Profeflør og Ridder Hornemann, og findes 
indført i difle Skrifter. 

Profeffor og Ridder Ørsted: har forelagt Selfkabet en Be- 
retning overde Underfågelfer; han i ”Selfkab med Juftitsraad 
Esmark og Studiofus" Forchhammer i Sømmereri 1818 havde 
andtillet paa Bornholm. Da difle 'ére indforte i difle Forfatteres 
udkomne Skrift over Bornholm, "fåa' er et Udtog' deraf: over— 
flådig. 

Samme. Medlem af Selfkabet har forelagt det Tanker over 
Muligheden af at gjåre Træets bedfte chemifke Anvendelfe mere 
almindelig, og derved at foranledige, om man faa maa fige, 
et:nyt Syftem i Brændfelets Anvendelfe. Forf. mener nemlig, 
at man vanfkeligem nogenfinde 'vil kunne bringe Indretningerne 
til Stuevarming og Madlavning for enkelte Familier faa vidi, at 
man deri: kunde benytte al 'den i Brændets Fortæring ved Ilden 
virkeligen liggende Opvarmingskraft. " Den af Brændet udviklede 
Røg, og den. af Rogen affatte Soed, maå ftåae enhver Indret— 
ning i Vejen, der ikke' giver en' altid tilftrækkelig "Træk. Men 
for: at opvåae…dette maa 'Trækken være faa ftærk, at den fom 
ofteft ;er flårre: end tilftrækkelig. Hån troer derfor at man 
hurde arbeide paa at gjore' den nu i' adfkillige Lande udåvede 
chemifke Kulbrændning langt almindeligere end den er. Som 


(7) 


L 


- 


bekjendt vinder mari derved. mere og» bedre. Kul af: famme”Træ- 
mafle,: end ellers, og tillige en fyéden Olie pog Æddike:… Brænd- 
luften, fom udvikles, regner-han fom 'Fab ved Kulbrændnin- 
gen.… Den fvedne Olie. kunde anvendes! form 'Tjære, men ogfaa 
ul: Oplysning, naar man; deraf vil. tillave: Brændluft, hvortil 
'Tjæren er udmærket fkikket, Æddiken kan renfes, og» derved 
komme til endog' at! overgaae- anden Æddike: «Man mætter "den 
forf med; Kalk, …og adfkiller det derved dannede Salt ved fvo— 
velfurty Natron, (Glauberfalt),… fom- man for faa godt!Kjob: kan 
drage af: vor. Tang, … «Det herved dannede: æddikefure Natron 
kan då paa/ bekjendte ,Maader 'rerifes, og; adfkilles sved Svovel= 
fyre: Da idet, ædikefure Natrøn ved én ringe Varme adfkilles;, 
og giver et udmærket reent Natron,… kunde man maafkee” end— 
og foretrække, denne 'Tillayning deraf, for den ved Glauherfal- 
tets umiddelbare; Adkkillelfesc1 Efter alt dette kan; man davved 
Kulbrændningen vinde faa megen Biførdeel, at: mån: kan fælge 
Kullene mindre dyrt, end, det 'Træe: hvoraf. de ere udbragte. 
Deres mindre Vægt vil endnu lette Landfårfelen. Naar Kul 
indfårtes fom' Brændfel.i Stuer og Kjøkkéner, vilde man rigtig 
nok nådes. tilat forandre Ildftederne; men de nye vilde: vorde 
mindre koftbare end. de gamle: … Stueovnene behåvede ikkunset 
tyndt flangebdbiet Aftræksrør for den varme: Luft, der var; gaaet 
gjennem liden, kunde, aldrig; give Råg ei heller Soed, faa at 
Skorfteensild ben Kalkslovnene vilde være umuelig. Kåkkels 
ovnsfeining "vilde. være -øyerflådig.' Naar flige Ovne engang vare 
fyldte med, Kul, og: man hayde de nådvendige Lukkelfer til 
'['rækhullerne;, milde man. kunde. forftærke og ivække ;Ilden, 
endog flukke… den; efter Gødtbefindende… Et enefte Stykke bræn— 
dende Papir kunde alter faae Kullene i Brand, naar man: vilde. 
Sikkerhed, Beqvyemhed, Rumbefparelfe, Reenlighed. vilde vindes: 
derved. I .Kjåkkenerne) vilde lignende Fordele opnaaés,. ifær: 
derved, at man nu let kunde udfåre den faa begqyemme og fpar— 
fomme. Confourkøgning. 

Endeligen ; har, famme: Medlem forslpåt. Selfkabet en Af- 
handling, over dem kortefte Maade: at: foredrage Electricitetslæ— 
ren i;en Række. af, Forfég. "En; Oyerfigt over dens Indiol& 
vilde ikke. let. forftaaes uden Afbildninger. 


LI 


Prof. Jacobsen havde tilftillet Selfkabet en Afhandlig over 
den: Vædfke, der findes.i den faakaldede -Saceulus calcareus 
hos Mollufkerne. 

. Hidindtil kjendte man «med ”Beftemthed ikkun Nyrer: hos 
Hvirveldyrene. « Ved fine Underføgelfer over V.enefyftemet: hos 
de lavere Dyrearter, hvorved Forfatteren i: forrige Aar Jer» 
hvervede fig Selfkabets Bifald, ledtes han til at; formede, ; at 
det Organ hos Mollufkerne, Cote af Svammerdam:;, Poli, Blu- 
menbach og fl. anfaaes for at tjene til at udfkille den Kalkma=> 
terie, hvoraf Skallén :dannes:og vedligehøldes, og derfor 'kaldtes 
Sacceulus calcareus, glandula testacea, maatte fvare til;Nyrene 
” hos Hvirveldyrene. Forfatteren har lovet, videre at: udfore: de 
anatomifke Grunde,' der have beftemt ham til denne Mening, 
mer har for udenne Gang meddeelt: Selfkabet nogle chemifke 
Forfég over den i det omtalte Organ fundne, ”Vædfke.……….; Han 
ikaffedé fig; deri «hertil fornådne "Vædifke, af .den fløre:Havefnegl 
(Helix «pomatia); tagen i dens Vinterdvale, i hvilken 'Til- 
ftand Forf. har fundet, at Organet indeholder den ftorfte Mængde 
af: 'Vædfke.; Senere bar han anftillet famme"Forfég, fom de vi 
her fkulle omtale, med /elix nemoralis« Limax ater,”Li- 
maxsstagnalis, Planorbis -corneus,; der alle vare nde af Vin= 
terfoyn. 

un Ved en Række! af chamifke Eorfog fandt han, at: denne 
Vædfke indeholdt Blæresteensyre. … Han har" fremftillet Blære= 
fteenfyren reen af denne Vædifke ved. forft at indtårre den, 
dernæft opléfe den i kauftifk Kali og Vand, og endeligen at 
bundfalde den med Salifyre. ”…Det herved erhøldie hvide Pulver 
gav med Salpéterfyre én Oplåsning, ”fom anbragt: paa Huden, 
"efter noglé Timer -frembragde derpaa en .carmoisfinréd Plet. 
Den indtårrede. Saft "behandlet umiddelbart med ; Salpeterfyre, 
gav famme Udfald.…. Ammoniak fat til Salpeterfyreoplåsningen 
i ftørre: Mængde, '.end førnådent til: Syrens -Mættelfe, gav, naar 
det overflødige Yændagtige var .bortdampet, en dkibn Carmin= 
farve. 

Forf, har iotftållet lignende Forfég ak! sssnlken Dele af 
Sneglen øg dens: Vædfker; uden deri: at finde Blærefteenfyre. 
I. den funde 'Tilftand. findes denne icgsedn heller ikke uden i: Uri- 
- nen: hos /Mennelkene.. 


(7) 


LIU 


Til at. forfkaffe fig Blærefteenfyre i Mængde anbefaler 
Forfatteren Fuglenes , ifær.Duernes Excrementer.. Den "hvide 
Skorpe herpaa er Fuglens Urin, og faa riig paa: faft Materie, 
at den ftivner i Luften. Excrementerne liifttåres,… den hvide 
Skorpe aftages, og fkilles formedelft Vand fra. de extraétive 
Dele. Den overblevne Materie oplåfes ved Kogning i kauftifk 
Kalilud, der gjennemfies, og bundfaldes: ved Saltfyre. — Det 
udvafkede Bundfald er fuldkommen. hvidt og har en perlemors 
Glands. 

Forf. har overbeviift fg om, at en: Mængde af Blære= 
fteenfyre,.der ikkun udgjår 4535 af det Hele, kan opdages' ved 
hans Fremgangsmaade. | 

Profeffor Sibbern forelagde ”Selfkabet. en: Afhandling om 
Fålelfernes Inddeeling, hvilken fiden er bleven brugt i hans 
udgivne Pfycologifke: Skrifter. 

Etats. og Rid. 7horlacius forelæfte Selfkabet en Afhand- 
ling om Chariternes Mythe. Hans Henfigt vår,' néiere at op— 
lyfe Mythens Oprindelfe og. Uddanelfe, Chariternes. Dyrkelfe, 
den Brug, . Grækerne gjorde af dem i Kunften, og. deres 'Be= 
tydning i Hellener — Livet. : br sf 

Mythen anfeer Forfatteren med Herodot for at være op- 
ftaaet hos Hellenerne fely, og gammel—pelasgifk. Ved at gjen- 
nemgaae Hovediftederne hos Homer og. Hefiod, der angaae 
Huldgudinderne, vifes, at fkidndt det ei kan nægtes, naar man 
fammenholder de Homerifke Traditioner med lignende hos fe— 
nere Forfattere (f. Ex. Nonnus) bevarede Vink: om ældgamle 
Sagn, at Joniens: Sanger ftundom. peger paa: denne »Mythes 
Forbindelfe: med kosmogonifke og kosmologifke Ideér i Græken- 
lands ældfte Tider, ere difle dog i: Homers Digte fltillede i en 
dunkel Baggrund, og Foreftillingen derimod” om Chåriterne, 
fom Væsner, fra hvem al Harmonie, "Livlighéd, Ynde og Be- 
hagelighed udgaaer, fpores nu allerede langt. klarere at irem— 
træde. Det famme gjelder, og det end mere, om Hefiod der 
ved fin 'Theogonie blev Skaberen af denne Mythes pofitivé 
Fremtftilling,  fom fiden næften ufravigelig fulgdes i det daglige 
Liv, medens hine kosmologifke Oldfagn meeft indfkrænkedes 
inden Templernes myftifke: Helligdomme, ;og blandt: Philofo= 
pherne ikke optoges uden af Orphikerne..… 1 denne Anledning 


É LI is KN 


tilfdies nogle Betragtninger ”om' de faåakaldte Orphifke- Sange, 
ved hvilke det bemærkes," åt, fåa fulde de end ere af På 
theisme; ”vife "døg' Chariterne ”abl: i' den efter dem benæynede 
Hymne"aldeles 'fom Huldgudinder: 

Ved "at :fremftille: Chariternes Dyrkelfe, hår Forfatteren 
ifær brugt "Paufanias til Ledfager, og fågt at oplyfe dens Be- 
fkaffenhed paa Kreta og Paros, i Sparta og Amyklæ, Mylene, 
Hermione, det Boeotifke Orchomenus, "Athen, Elis, Årkadien, 
Smyrna og' paa Oen "Tenedos. "Mærkeligift af difle Steder var 
Orchomenis i Boeotien,' hyor Spor havdes til Fetifk Tienefte, 
og hvor Derés Cultus iagttoges med ftårfte Ærbådighed ,. lige- 
Com den og af alle "Grækerne "hyldedes' med ftårfte Ærtleldt. 
Pindars: 1åde Olympifke "Hymne og Nygrækeren” Méletius's 
F/terretninger "om :Orchomenifke  Infcriptioner ”og Charitefifke 
Tiege udbrede "over Skele "dette Æmne' meget Lys" At det af 
Grækeriie ofte med Foragt "omtålte Boéotien juft blév det Land, 
iom alle tilftode at være Hovedfædet for Chariternés Cultus, fore 
kom Forf. méget mærkelig! 

" I-deri'tredie. Afdéling vifes- lårft'efter Pausanias, Plinius 
og andre' Forfattere, hvorledes i Oldtiden de' beråmlefte Bil 
ledhuggere og Malere' valgde' Chariterne' til Gjenftand- for déres 
Meifel' og "Penfel, derpaa 'gjennémgaaes de mærkværdigfle fra 
Oldtiden os idydede: 'Kunftmonumenter, der foreftille Hulds4aL 
inderne. Amyklæ og Elis, Spårta'og Athen, Delos og My- 
-cénæ og andre ved" religios" Ærværdighed åer ved” offentlige 
Græker- Sammenkomfter "mærkværdige Steder kåppedes ligefom 
at (kaffe fig Chariternes Afbildning. Af Billedhuggere veda” man, 
åt"Båthykles og Bupalus,|"Phidiås) Polyklet, ”og Viisman- 
den Sokrates;- blandt” Malérne, ” dt" Æpelles og” Pythagorås 
have fremftillet "Gratierne.. "Lige til"Begyndelfen af den Perik- 
leifke Tid forekomme de ftedfe beklædte. og fårft den fuldkom= 
ne Kunft vovede at bortkafle' Gevandtet.” Ved at gjermemgaae 
de antike Kunftværker, der endnu haves med Chåriteérnes Fi 
gurer,- angav" Forfatteren Foreftillinger'y fom findes”paå 'Ståtue- 
Grupper, OG ag og Malerier, Mynter, Gemmer,””6. fi. v. 
Henved 20 forikjellige faådanhe-bléve'i” "Tegninger Selfkabet- fo— 
revifte;' og deres Værd fåavidt” Henan y DRrEr BER Det fkjon— 
i is EVE) 


LIV 


nefte af alle var et Relief, fom. findes under, No. 68,i Barto- 
lis Admiranda Benaiertgtr Antiquitatum. + 
For end, mere at udvikle Huldgudindernes Betydning MÅ 
Grækerne havde Forf. blandt "Skribenterne fornemmelig. hentet 
Oplysninger fra Pinwndar øg Anthologiens. Digtere; fra den fårfte 
fordi Oldtiden allerede kaldte ham,. uagtet hans lyrifke Hoihed, 
Chariternes Digter; ,ogfom den, der befang, Kæmpere, fra alle 
Grækenjands. Egne, kan han ;anfees: for.den troefte Tolk af Na 
tionens Føålelfer; . af .de. fidfte,- fordi; Digternes Mængde, afgiver 
megen Forfkjellighed ; af; Digter — Foreftillinger i ægte Græfk 
Aand. Forfatteren fåger at vife, at i. hele Mennefkets Liv fra 
Vuggen til Graven, … i.intellectuel.fom,i;moralfk ,Henfeende., i 
Natur og Kunft,…i mindre, og flørre Samfund; paa Jorden foøm 
i Himlen, hos Meunelkår, fomhos..Guder, | tænkde.Grækerne 
fig ved ethvert Skridt og. i enhver, Stilling -Chariternes. Deelta» 
Sell Alt, dette oplyfes ;med overfatte Steder, ifær af nysnævnte 
Græfke Digtere. 
Profeflor J. Møller forelæfte Selkibet;- et. -Mindesfkrift 
over dets afdåde Medlem,” Confefionarius Bastholm. Hans 
Oiemed var,. deri at levere en,…ligefaa tro,og upartifk Skil 
dring af. Mandens. indre, Liy,, fom,den, han dely i,en,kort Au- 
tobiographie har leveret, af, det ydre. Det kom, da «her ” for= 
nemmelig arm: paa: en psychologifk — hiftorifk Udyikling af;denne 
mærkværdige | Mands" .Charagteer.». Ved at.yile, hvad Baftholm 
var for Kirken, ,;for; Videnfkaberne og alméen Oplysning i Fæ- 
drenelandet, ved. at udvikle Værdien …af hans: Veltalenhed og 
Skrifter, , Gangen;, i; hans lærde,i Stridigheder; og Indllydelfen 
af hans Grundfætninger, har, Biographen tillige paa en'vis ;Maadg 
udfyldt'den Skildring af. den, danfke, Kirkes nyefte Hiftorie, hvis 
Grundtræk han havde udkaflet og tildeels. udmalet!i "Sal, 'Bifkop 
Palles Biographie. ; 
I Anledning af de udfatte Priisfpårgsmaal for Aaret 838. 
var indkomne: 
To Pristkrifter i Mathematikeny der befandtes sidaleg. til 
fredsftillende. il 
Et Prisikrift ai :Phyfiken sled Motto; Mutta køje she de-= 
s sunt multa ete.…… Heroyer ;fældte den phyfifke Ølasfe- 161» 
gende af Selfkabet billigede Dem: 


iv 
”Forfatteren "har i ét flygtigt" Omtrids meddeelt Refultaterne af 
fin Tænkning over Indholdet af Alchemifternes Skrifter, men 
udetr; at arifére Beyifer zog Exémpler, uden; at gade Invendinger 
i Måde, og overalt uden -atf;fjerne fig fra de alleralmindeligfte 
Træk.  Selfkabeis Oiemeed, at fremkalde. et. vigtigt Bidrag til 
Chemiens philefophifke Hiftorie, kan ved et Landart Arbeide 
ikke anfees fom opnaaet. ;, , 

Et. Prisfkrift i. Philofophien med Molto: rom, tam. perfi- 
ciendi spe, quam expériendi, voluntate. Vel robede denne 
Afhandling philofophifke Anlæg hos fin. Forfatier; men han 
har forfeilet Opgavens. Mening, .i, det han mere har givet Grund- 
trækkene af en Anthropologie, end den forlangte Udvikling af 
Begrebet om Hiftorieris Philofophie. » 


Fra May 1819 til May 1820. 


I dette 'Tidslåb -tabde 'Selfkabet fit værdige Medlem Hr. 
Etatsraad og Ridder /” olf,|: Profeflor' i. Mathematiken ved Kjo- 
benhavns Univerfitet. 

Til indenlandfke Medlemmer ”bleve optagne: 
Hr. Etatsraad Brandis,. Ridder af Dannebrogen, 
— Profeflor Saxtorph, Ridder af rdaen os 
— Profeflor Jacobsen. 
Til udenlandfke Medlemmer: 
Hr. Profeflor Theodor Montecelli,. Secretair' for Viden- 
fkahernes. Selfkab i Neapel. 
Profeflor Meckel i. Halle. 
Lawrence, Chirurg ved Bartholomei Hofpital i Løndon. 
General Mudge, fom Dåden. kort efter beråvede Viden- 
fkaberne. 
— Thomas Young, Secretair ved det kongelige Videnfka- 
bernes Selfkab i London. 


— Pond, Directeur for. Observatoriet i Grenvich. 
— iiotraad Hausmunn, Profeflor i Goitingen. 
— Hofraad Stromeyer, ligeledes Profeflor i Gåttingen. 


LVI 


; Ved. Døden har, idet….tabt; (Ax af. fine: i beromtpdie ædenlandike 
… Medlemmer: 


iker Jofeph Barks "Præfident før det: Kongelige Videh« 
| fkabérnes” Selfkab. i Tondan. bar 3 


"Hr. Ådmiral £éwenørn, Commandéur, af Dannebrogen og 
Medlem af flére Riddeérordenér, forelagde Selfkabet fine Be- 
mærkninger og iIndvendinger i Anledning af. de af Capitain 
pe hl bekjendtgjorte magnetifke Iagttagelfer ide nordlige Po- 
låregne. "Forfatteren har herved benyttet fin. lange Erfaring til 
åt vife hvor' mange Betænkeligheder man maa have ved An- 
vendelfen af de magnetifke Iagttagelfer, der ere gjorte til Skibs. 


Samme Medlem har sogfaa meddeelt. Selfkabet adfkillige 
indhentede Efterretninger angaaende Scaramellas Forfég til at 
ifolere Magnetnaalen, "hybreed viftes, faavel hvor ufuldkomne 
de af Scaramnella brugte Inftrumenter ere, fom hvor utilfred— 
ftillende enhver Sagkyndig maa finde hans Forfåg. 

Profeflor,, Degen forelagde Selfkabet, en” analytifk Afhand- 

fig 
(a 4 db cos x)yn 
de end ikke”ere det; Binpleré end ISIS RAR, hvis fårfte Leed ere 
i.5 2 t:3 


fynes, om 


ling. Formerne (a + b. cos. x)n og 


tranflcendente : nemlig (a fin x+ bicos x)" .og 


(a. fin x + b cos ax) 
Man pleier at ”tidvikle hine, fom flere analytifk trigonometrifke 
Former i” Rækker, fom gaae frem efter fin x, fin,2x, fin 
5%... CO8S X, COS 2%, cos 3x..!.. og Vidtlofligheden af.de 
Redøetioner ; om ifær den hrndie' Form kræver, er bekjendt 
nok.  —Ogfåa de ivendé fidft nævnte - vilde medfåre. én heel 
vidtløftig Behandling, og Loven, fom forbinder de efter Po- 
tenisnævnerne . isnljellise” Udtryk til et. Héelt, fkulde” være 
vånifkelig nok at fatte, hvis Forfatteren ikkeé 13 Hjelp af de 
imaginaire - exponenlielle Former havde opdaget et ganfke al—" 
mindeligt Leed, hvorved, da Vanikelighederne, ere overvundne. 
Forf. tilfåier 23 Integrationer af Differentialer, hvis Nævner 
Formen (a fin x + 6..cos x)i er, og hvortil mange flere, med 
andre Tællere kunne, henføres. | 


LVI 


"At for- Punkterne» paa en "given El 
lipfoides Overflade:………. : . le SA 


de korteste Linier, der paa Overlladen 
kunne drages mellem tyende paa hinanden 


folgende: Punkter: "02. SE ERGO Mont: på sy 
og disses. Azimuther resp. fi de nævnte 


å nm IV 
Punkters Meridianér: g SAGE, eN æ a 


ere tilligemed Beliggenheden af A' givne, og Beftemmelfen for et 


vist Punkt, f. E. 4" heraf søges, er en ved geodætifke Op- 
maalinger førcksrtebende Opgave. ; Opløsningen. erholdes umid> 


delbar ved BEM Sphæroidifke Trigenometrie, idet man fuccefhy 
lIr 


beftemmer 4" AA" ATA". Men hverken gjér denne "Frem- 
gangsmaade "Hoven. indlyfende for den fågte Beftemmelfes Af- 
hængighed åt.de givne, ei. heller: leder den til'en let Regning 
Tom med faa» Decimaler kunde udfåres.… Dette dobbelte Savn 
har Prof. T/iune. beftræbt fig for at Bitjelpe i en Afhandling, 
hvis Hoved. Udtryk ére følgende: 


Betegner man Tallet 206264,8 med c 


den halve Fords ; 
Jordens Excentricitet . 


vB 
e 
"Breden for A' .. ry 


og danner 


mill g)] 


== 1—6 er sinf" con (2 Cosa sæ cosa i 


ab 


m RR Es F" GÅ 5 
[ eee BANER Aker: zi sm 1 ned "cosæ 
. ; ka e sinf —"—-co i. muse? 
gt sin" 'A cosæ =" IV 
nn ; ; g | 
væz Hf umetsinf” po es SYES 
deg [" 11 2b b- . 
Taa serholder=man ;deels 
| 2 ” f ig 
Bdnesa Te aa”. boirfytr gg set pas ca rå 
Pt 2 cosa tang f" BP: sine > i. cosa l sina | 
pe Rg NEN 2 Fagirkg eg ng osa ul "sin inf 
rad na 
IV mv2…, 2 
g I" cosa iZ Sina" j ig: cosa" "7  sima") 
r j 2 2 ég 
; i É ås | åg se I" cøsa" ] 
(7 cosa ] fz sine ] al sina es 
ax el dg, ' FEE EN (er ing i ) COsa' i 
638 FÅ | 7 tot pre gb? TE (i æg. g 
1 IV 1v2 1v2 | 2 TYR 
(Z'cosz ) [7 sina", |] lle sik: 7 eos" 
(ene . ma ) ; 
sm n 
b VS As T 
og 
v " tangf 
tang f>— 
Na—et 


hvorved 9" dom .fkal betegne Breden for AA" fuides« 


deels 


å ie 


(1+ungr"”) 


€ 


y 1 I s I 
I -coSsa 2 sina 
I 1 
[I …cosa oe 
IT meg 13 I sinæ 
I Ccosa 
I 1 
I] —cosa 
HE 11 ti 6 Ul 
I Cos& I sinæ 
1 5 MI 
I Ccosa 
I I 
Il cos& 
IL ali 
l COSÅ& sÆ—. IV 
TIT IM I Ssmæ 
ll coså 
IV 1v 
I. coså 


I cosæ' 
ng coså 
"dos 
sy eos 
i "eos 
T coså 
|" oså 
III 


il Cosa 


I" os 


PER nn sin" 


i 
”) 


id 
KT sine" 
2 


ag "sifiæ 


(G co ig r sine 


111 


ø 


- taiigf” 


Alm 


BEAT MDR 
I smaa 
8, 5, 35. på 
I... smæ … 
uers, 112 
[: smaa 
ia . 12 
71 smø ) 
u2 . Hu 
Il. sina 
2 gt. 
sås. 33 
I. Sing 5 
B Q 12 
[ sinæ 
n2 . 112 
2. sina 
an? , 
IT sne 
Iv3. IV? 
Il sinæ 
[ 1 


LX 


og 
FÆTRE 
2 sina 


ag 
I" sing" — tang f" I cos& I sina | 


1 

3 lils; 112 J FA cos& ml 
oa "=—= qQY—ce? cosf-$d slet — tang f ( mi syg — ; 
I 1 i! & 
2 dl I 


I" sing" " tang f" (i cosa Yi sina” 
I 


ved hvilken Formul , w” fom ZLængde-Forskjellen for A" og Å' 


findes. 
Hvis man tillige vilde vide den korteste Linie paa Jord- 


Ellipfoidens Overflade mellem A”Y og A'famt dennes Aximeutk med 
Henfyn paa Meridianen for A og difle betegnes med ip Af og 
faa er 


sin vd” 


IV 
tang 2. . 
ta v 1 . I Å dg 
ngf cosf —sinf COS 7 
fg IV v 
- He CS 
sin 2 —— Rs 
1 ; IV 
sin ,& 


f f I cosa' i 
AG sg yt (gr …) 
2 |, 
vw) 1 e er: EA, ge i: 


co. fag 
i [ I" cosa Ge På 
For Kortheds Skyld er hidindtil blot Fa talt om Be- 


flemmelfen af 4" , men Loven er i de ovennævnte Rækker fua 
fimpel, at det vil være aabenbart, ” hvorledes diffe kunne ud- 


vides til Beftemmelfen af et kvilketforahelft Punkt "nå 


"LXI 


Idet Forfatteren har afledet dif'fe Rækker af Udtryk, der 
forekomme i hans 7'entamen circa Trigonometriam S$phæ-— 
roidicam, pag. 28 —350, har han ved Udviklingen blot bort- 
kaftet de Led, fom overftege tredie Dimenfion, d. e. fom in- 


deholdt flere end tre Factorer af Stårrelferne e 7 7" 7" i sagte Jonne 


Da nu de geodætifke Afftande DSV SVETE" fædvanlig 
ere under 8 geog. Mile, og det Punkt, fom fkal beftemmes, 
vel ingenfinde er mere end 100 Mile bortfjernet fra det givne, 
faa kan man ei allene anfee famme Rækker fom tilftrækkelig 
næiagtige i ethvert ved geodætifke Operationer mådende "I'il— 
fælde, .og desuden ved Calculen betjene fig blot af de mindre- 
Tayler, men man tår tillige forvente, at. Beregningen af de i 
tredie Dimenfion forekommende Led (fom håift ubetydelige), 
. o meget ofte vil være aldeles overflådig. É 


Til Slutning erindrer Forfatteren med Taknemlighed, at 
hån af fin elfkede Lærer, den beråmte Bessel, er for flere 
Aar "fiden bleven gjort opmærkfom paa denne Opgave, og at 
han: af vor Prof. Ridder Schumacher har erholdt de fornædne 
Data til en numerisk Calcul, ved hvilken han deels har pråvet 
fme Formuler,… deels funden den beundringsværdige Noiagtig= 
hed i de Schumacherfke geodætifke Beftemmelfer, at de høit 
forfkjellige 'Priangel — Rækker, der een Gang over Bungsberg, 
en anden Gang over Hohenhorft, ere dragne mellem Hamburg o 
Lyfabbel, give "dette fidfte . Sted en indtil Hundrede — Dele af 
Secunden overeensftemmende Længde og Brede. 

"Hans Héiærværdighed (nu afdåde) Biskop Fabricius fore- 
lagde Selfkabet en. Fortfættelfe af fine zoologifke Bidrag. Han 
meddeler: deri Befkrivelfen over 22 Arter af Planåria, der 
næsten alle ere nye, Nogle faae af difle Arter have får været 
kjendte; men trævgte dog til yderligere Befkrivelfe. Afbila— 
… ninger fremflille Gjenflandene deels i naturlig; deels i foråget 

" Stårrelfe, i udftrakt og fammentrukken Stilling, faa at Be- 
fkrivelferne derved. vorde faa meget mere lærerige. Det 
såde Bidrag indeholder Belfkrivelfer over tvende lidet bekjendte 
Iglearter. " Den fårfte "er /Zirudo lineata, ” vel kjendt af Miiller, 
men. endnu ei afbildet. " Den anden kalder Forf: ÆZirudo arcr— 
ata, og holder den for mye. Begge difle Arter ere afbildede. 


LXI 


V 


15de Bidrag: … Nogle lidet" bekjendte  Såftjerner, nærmere be— 
ftemtet Her meddeles: Befkrivelfø- og Afbildning over 3 Arter; 
fom. Muller vel: har' kjeridtg men ikke. afbildet, … Navnene paa 
de: befkrevne; Arter ere Asterias sangvinolenta, MA. pertusay 
A. perforata. 16de Bidrag giver nærmere Oplysning, om nogle 
Linneifke Conchyliearter,, fom de fenere Skribenter ei have 
turdet vedkjende" fig," Den forfte 7'%rbo annulatus har Linnéeé 
i' fit' Systema. nattiræ: anfårt, fom" det fynes efter Gualtieri, 
men med” et' Mærke fom .tilkjendegav, at' han ei felv havde 
feet den. Forf? gjenkjender nu derne" Art' i'en liden Skruefnegl 
fra Ilåliem i en herværende Samling: Ved em Sammenligning 
mellem Gwvaltieris "Text og Albildhing' berigtiger" Forf: Linnées 
Befkrivelfe: Dén anden 7érebra minuta. Forf. vifer at dérme 
lille: nordifke Boerfnegl maa udgjåre en egen Art. Den tredie 
Årt er Turbo ungulinus, hvis Befkrivelfe Forf. ligeledes” be= 
rigtiger. Den. ådé og Ste Art! ér oluta: miliaria: og Voluta 
monilis… De 'Fyivl, fom: kunde finde Sted angaaende! difler tø 
Arter, oplyfer; Forf. blandt' andet ved en Sammenligning! mel= 
lem Exemplarer, han befidder af begge. Han: fammenligner 
ogfaa. Poluta- miliaria. med: Gmelins: Poluta: exilis, og! vafer; 
at. denne er meget. lidet. forfkjellig; fræ hiin, uden i Storrelfe 
og; Farye: 

| Profeflor og. Ridder Horneman forelagde: Selfkabet for= 
fte Afdeling af fine: Bemærkninger over Forfkjellighedéw åf. Ve 
getationen-,i… de» dånfke- Prøvindfer, hvilke ere indforte-i difle 
Skrifter. 

Profeffor' og. Ridder Ørsted: forelæste: Selfkabet en -Afhand- 
ling; om- Haarrérene; Dens: Henfigt var: blot at; fremftille- Haar 
rårsvirkningens: Theorie: i fin lettefte og for Naturlæren meeft 
paflende;Form« Eftér at: Newtonallerede havdevlagt' den rette 
Grund: til. denne Theorie; ved at bygge den. paa en Tiltræk- 
ning, der. ikkun. virker i: uendeligt fmaa. Afflande,… havde de 
"flefte: Phyfikere,… fom fenere- bearbeidede: denne: Gjenftand,. af- 
veget fra-det- Rette, ved at tillægge« dem her foregaaendeé. Til- 
trækning; en, Virkning; i;en. mærkelig Afftand:… Denne Feil uag» 
tet; gjorde: døg. Theorien Rede for de flefte Haarrørsvirkninger; 
De.la Place-indfattesendeligen igjen: den iNewtonifke ;Grundlære 
i.dens: Rettigheder, og: gav Haarrérenes:-Theorie-en; Fuldendt-, 


LXI 


hed, derier ;hans' ftore” Navn værdig. ;Han udvikler deres''Phe- 
orie' paa -to -forikjellige Maader. >l Fålge den «ene afledes alle 
Forholdene af"Mædifkens Overflades ved "Piltrækningerne beftem-— 
ie, Eigur: efter den i:anden derimod -afledes de af en sumiddel- 
bar Betragtning ;af »Stårrelfen af de tiltrækkende Flader og de 
tiltrukne Mafler. Denne fidfte Udvikling, fom den lettere, ihar 
ude la Place ikke;faaledes ;udfårt ralle dens »Dele, hvilket har 
givet ;arfkillige :Phyfker ;Anledning til;enten.gandke at foretrække 
den forfte, eller dog at benytte begge Udviklingsmaaderne ”i 
damme Foredvag. iDå;den fdfte "Udviklingsmaade, «fom zbeftan-— 
digen ;holder «Oiet Jfæftet»paa de vitkende .Kræfter, ibedft pas- 
der stil sNatnrlærens Foredrag, Haashar;Forf. fogt:atudforedenne. 
Det (Nærmere ;heråf wilde det være »for vidtløftigt her . at »med— 
dele, da det gaaer ud ;paa:at give en Række .ai Forklaringer, 
udviklede af, allerede bekjendte i Grunde. 

Samme »meddeelte iSelfkabet ;Efterretning :om: et: myt Ark 
(Akali), .fom. han: har æpdaget i -;Peberen. "Dette /Æfk Aaaes ved 
at,suddrage, af ;Peberen med Viinaand alt.-det -derved :Oplåfelige, 
fætte ;Saltfyne til, føm; med dette Ælk »danaer…et iwVand -noget 
oplåfeligt Salt, eg derpaa bundfældeHarpixen; med:Vand.  <bf= 
ter. at.;dette »Salt ;er béhårigt;renfet og ;opløft;i Vand, >bundfæl= 
des Ælfket smed Ammaniak. Dette «Æifk har ihele »Peberens 
Skarphed, ;er. oplåfeligere iViinaand ,end,i Wand, «giver »med 
de flefte Syrer tungtoplåfelige Salte, ; og antager »ved Salpeter- 
fyrens Indyirkning/en-grønlig»Farve. Det. har famme «Grundbe- 
flanddele, "fom ;Plantematerierne i Almindelighed, og hører 
altfaa til famme Klafle fom Æfkene i Opium, ;Bævekagen , :Stra= 
monium 0. f. f.. Dog udmærker det fig fra alle hine, ved fin 
iSkarphed. 

— Kort efter sberettede Sæmme zogfaa .Sølfkabet, at Studio 

- fifus, anu Doctor Forchhammer havde opdaget et lignende fkarpt 

" Mifk-iidet faakaldede fpanike? Peber, seller ;Frugien ; df Jcapsi- 

cumzønnuum. Endfkjondt dette har -Skarphed fælles »med :det 

foregaaende, udmærker .det-,fig dog ;derfra »xed: fin; ftørre Oplå- 

felighed;i "Vand, wedsfinsEvne til;sat mættesmeresSyre, og ved 
de Salte det..danner. . 

»Samme:;Medlem forevifte ogfaa ;Selfkøbet en:Pråve: af den 
ved Doctor Forchhammer ,opdagede:-Manganfyre, "der.er sam- 


LXIV 


menfat af 100 Dele Mangan. og 128 Dele Ilt; "er ”karminråd, 
tilintetgjår Plantefarverne, og danner med Æfkene” råde Salte. 

Endeligen forelagde famme Medlem Selfkabet Beretningen 
over den anden Undefdgelfesreife, fom han i Selfkab med Ju- 
ftitsraad Æsmarch og Doctor Forchhammer efter kongelig Be- 
ialing har udfort paa Bornholm. 

Dr. 'Theol. og Ridder Mynther forelagde SeHkabet en 
Udvikling af Begrebet 'Tro, hvilken allerede er indfårt i difle 
Skrifter. 

. Etatsraad Ængelstoft leverede Fortfættellen af fin i fidfte 
Mådeaar forelæfle Afhandling. I denne Déel af Beretningen 
fortælles - fårft: CarZ/ Knudsens Forberedelfer til et Tog ind i 
Norge, hans Intriguer i dette Rige, "hans Ankomft oder”, ” "Kro- 
ning i Tronhiem, Foranftaltninger fammefteds' og 'Tilbagetog 
over Fieldene; dérnæft .fremftiilles den Forandring i "Tingene, 
fom havde. til "Følge, at Carl! frafagde fig Norges Krone, at 
det norfke Folk protefterede mod alt det Skete, at Christian I; 
erkiendt af alle Parter, blev kronet i 'Tronhiem og en evig 
Foreening mellem Norge og Danmark indgaaet. Forf. har, i 
Overeensftemmelfe med de af ham i Afhandlingens Indledning 
erklærede .Grundfætninger, bygget fin Fremftilling allene" paa 
Facta, for det mefte paa authentifke Acitflykker. "En mærkelig 
"Epoche i den fkandinavifke Hiftorie er derved” bleven fat i et 
klarere og fuldftændigere Lys. 
. Profeflor P. E. Muller forelagde ;Selfkabet Refultater' af 


en. Afhandling om Smorros Kilder og difles ES REF RARO DEER, form 
nu er under Preflen. 


Fra May 1820 til May 1821. 


I dette Borfkrhlgenat har Selfkabet Les 
Til indeulandfke Medlemmer: 
Herr Profeflor og Ridder Rahbek. 
Herr Juftitsraad og Profeffor Zӎrlanf. 
Herr Profeflor Reinhardt. 
Til udenlandfke Medlemmer: 
Herr Profeflor Henrik Steffens. 


LXV 


Sir Zumphry Davy, Præfident for det:kongelige Viden-— 
fkabernes Selfkab 1 London. 
" "Herr Kammerherre 'y: Buch i Berlin. 
Herr Hofraad,, Profeffor og Ridder Gauss i Gåttingen. 
Herr Profeflor og Ridder Bessel i. Kånigsberg. 
Herr Major Colby, Medlem af det; Kongelige | Videnfka- 
bernes Selfkab i London. 


Den geodætifke Opgave, for hvinen ifjor en Oplåsning 
af Profeffor Thune meddeeltes, er nu bleven oplåft directe af ham. 
Antages, ligesom i Selfkabets Overfigt fra eee Aar, at for 


Punkterne paa en given Ellipføides Overflade: A'A' ATA" Fh ate 
de kortefte Linier, dér,paa Overflåden kunne 
drages mellem tvende paa hinanden folgende 


Punkter 280507. Ea 53 2 rn Rå 
og difles Azimuther reg: fil de Bævnte Punkters 
183: 


Meridianer,, 4. <" . ; ra HR sr EDER 
ere tilligemed ilede skeden, af A: givne og,at Beftemmelfen for 


et vift "Punkt, f'.Expl:” AY/heraf søges, og betegner man 


-den halve Jordaxe med … b 

… Jordens Excentricitet e 
Breden af A' ) 5 MR Ko 
Breden af AY SNE 105 REN p" 
1y 


Lade forbjeljån: for A" og Ar, 
famt bruger den hpiiklgrie Linie: i den Betydning, at f. Exp 


ØR sine =".cosæ' 


(9) 


LXVI 


1 ” sin 
= cosa mi av er 
i mm, II 1 æ. sin æ 
Frk F= cosa: I betegnes, ved Se 
III ni i 
FE eos & are 
; I > Låg 
. : f = sing 
E cosa 
i II nm 
sals be —+E= COS & 
TI 1 
+= sina => "'cosa" 
IV IV 
træ cosæ J —1 
faa findes; | 
nm 
= cos 4"; 
ø” ø' hare (12 -3 sin p' É bg ASKE 
Aa mer Fe tj 
sm rå b sm ET == cos& 
2, HR 
==. cos.a 


2, 12 
E ; smø ) 


(17= 2”eé? sin pe) tang Ø' n sina” 
musen uge $ 


2 bb? sin 1”, 


112 


mv2 , 
|= sin & 


== LÅ gs by cosæ 


Sy ="" sing” gl cosæ 


+ 


3 b? sin 1713" sin 


dip Af " COSa 


IV . 
(D" smøg” 


20898480 ERE 


SR 4 z 
= "Cos ax 
; 3 eg ; FE 
E cos& 
TIT IT 
2 OS 


TV IV 
= coso 


hun "md 


1112 


1v2 


131 


Irv2 |, Iv2 Iv IV 
= sina EX cosø | 
=" ep lige: 
112 2 i 
1 hø sing” i 
gud gg 12 nå , ” mm 2 2 
b? sin 17 cos ØD sina 
] 2 2: 
2 


LXVII 


| | | =, cosæ. 

; i 
'å e? sin (0 coS (Ø. KLA 
9 DP ak re" =" ''COS dl 


' cos bes 


Re al SAN øde sin & 165 
g ae å 12. — | = 
Ww 1-3 et (1+-sinp )) [3 sina" | 

| DK FA uk ER (BI 
: b sin 1” cos Ø' 2% smø 


nm JARRE IV 
(ES sina 


Cn 


ræ 72 e:) tang (55 I sine 


4 ni ES 
sv blere Be sin 1" eos Ø" 3 sine 


esse berteveetee te 


2 
tang. Pt: oni FS sin fe al 


i ak MA i I slem mu 
3" btnsin 1” os PS smaa 


baretter by 


Frln Marsd bird) 3 SÅ Sitia 


ae kb? sin 1" 608 (om 


ÆeeneeeeesebeReeereetg 


LXVIII 


3" sine” 
1 
1 oa 


——— å 
6 db: sin 1” cos, Ø 


M 
SR 
3 : 
&. 
- I ' i i 
nå Fi i ae 
(= 
c 
Sørens øren 
ye 


ff Sy 


Bla 1. I 1 RR AR ET ] 
små Ccosa "1% cosa = sin & 


= 


2 
FEE DATTAN 8 | É mn" "vSÆR 11 nm 1 
e? sin Ø b3 snmnæ& cos& mn 5, cosa sy sin . 
Es å ur2… , HI BEDE: my NI i sm" 111 
2b2sin1” sinæ cos& z cosæ !|IY sinx 
IV . IV IV Iv IV ; åg 
UD" smæ :cosa;) |Z.cosa JIS sing” JJ 


I foregaaende Åar havde Profeflor og Ridder /Zornemann 
begyndt at levere os en fammenhægende "Række af Bemærknin— 
ger over Danmarks Plantegeographie; i det fidfte Forfamlings- 
aar har han fluttet dette Arbeide, fom tilligemed det under 
. foregaaende Åar anmeldte er indfårt i difle Skrifter. 


Profeffor Jacobsen har meddeelt Selfkabet zredie Deel af 
fine Underfågelfer øver det af ham opdagede Venefyftem. "I nær— 
værende underfåger han. dette Syftem hos Fifkene. 


Efter at have .fremftillet det;Egne i Fifkenes Organifation, 
der udmærker og adfkiller dem fra de dvrige Dyr, underfåger 
Forf. Nyrerne i Særdeleshed, befkriver deres Form, Structur 
og Udforfelsgang, og bevifer, at Fifkene i Almindelighed have 
flore Nyrer, og i Forhold til deres Legeme flårre end hos 
Dyrene af de oyrige Klaffer, 


LXIX 


.…x0 sForf. underféger og belkriver. Venefyftemet i mange for- 
fkjellige 'Arter; af. hver Orden i Fifkenes Clafle, - Af denne Un- 
derfågelfe uddrager han Polgende:” Det af ham opdagede Ve= 
nefyftem: findes hos alle Filke, 'og, vifer fig i diffe Dyr 'deels i 
fin enkelte, deels. i fin meeft udvidede Form. Derved begrundes 
de.tre Modificationer,. fom. Forf. antager og bevifer, at dette 
Venefyftem undergaaer. 

Den ;fårfte. Modification "beftaaer deri, at de Vener, der 
komme, fra-Huden.. og; Mufklerne af den mellemfte Deéel af Fi- 
fkenes Legeme. danne' enkelte Stammer, der ad forfkjellige Veie 
låbe hen. til Nyrerne,';og. udbrede. fig i famme, Enhver af difle 
'Stammer. er ifoleret, og kan ;sammenlignes. med Portaaren. 
Den, hår fine peripherifke. Grene, ; som, oprinde i Huden og i 
Mudklerne.… Diflej ere, af. veniés "Befkaffenhed 'og tjene til at op— 
tage Blodet, eller at opfuge andre Partikler af de Dele, hvori 
de taget deres"Oprindelfe. Stammen låber;,||uden at forene fig 
med;nogen anden,! til Nyrene, jog udbreder fig i difle Organer, 
At difle Grene ere af en arterids Befkaffenhed, bevifles længere 
hen... | joli 
Halevenen, der optager - Blodet fra den bagerfte Deel af 
Legemet, gaaer hos 'de Filke, der have V enefyftlemet udviklet 
efter denne-Modification,,; over;i den egentlige. Nyrevene, der, 
ved at,»forene! fig med, Venerne af.de indre Kjånsdele,… danner 
den. nedre Huulaare,.«hvorved -Blodet fåres umiddelbart hen til 
Hjertet, Saaledes [findes "dette. Venefyftem ;udviklet, hos Slæg» 


terne Perca, Cyprinus, Clupea, o. f. v. 
| Forf.… anfeer. denne -Modification: fom »Grundtypen for 
dette, Venefyftem hos (Hvirveldyrene, da'de Vener,- hvoraf det 
fammenfættes,. gjenfindes” hos alle .de Dyr,” der, have ,detite Ve 
nefyftem,;.og da de 6vrige Modificationer.. fremkomme ved nye 
Tilfælninger. 

Saaledes" opkommer .den anden Modification, i det Hale- 
yenen river fig lås fra det almindelige Venefyftem,” og, ;ifte= 
detfor at gaae-over i Nyrevenen, deler fig i tvende Stammer, 
der, gaae hver iil. fin Nyre…,En Deel .af de forhen omtalte en— 
kelte. Stammer; forene. fig med) dille Grene,  dog'beholde: de 


—… ved den forrefte Deel af Legemet deres oprindelige-Form, og 


gaae fom enkelte Stammer til Nyrerne, 


5.0.0 


Den: egentlige" Nyrevene' tager fin "”Oprindelfe i ”difle Or- 
ganeryførener fig "med: Vennerne "af de ne AG) Mg ting Øl "og 
danner faaledes'den nedre Huulåare. " | 

Denne Modification 'er''den kridt ge hos Filkene; i 
Slægterne Raja, Cytloptériis,''Gadusy "Pleironectés Af. vv. 
kan» man uden 'fynderlig'"Vanfkelighed: Fona 40 tøse” rige 
fyftem. 

Den tftredig eller” hoiefte Uaviklingsgrad eller Mødikication 
af dette Venefyftem fremkommer: i -det'- Venefyftemet i denmfor 
regåaende Modifieation erholder' en nye 'Pilfætning. ””Halevenen 

afgiver nemlig, iårend den gaaer hen til-Nyrerne,' er! Green), 
der: gaaer til Portaaren,' og ”ved'-den” fåres! altfaa en" Deel af 
Blodet hen til Leveren) »" Den egentlige Nyrevene opkommér 
fra Nyrerney og forholder fig gånfke' fom i deg SOFERREs Modi- 
fication. 

un Denne Udvikling af vi anetyftemet er riet fj eldnefte, jådr 
findes hos Fifkene ;' og" Forf. har hidindt i funon fandet den hos 
Slægten Muræna og Lophius. 

Efter faaledes at have fremflillet dette Minefylbene -Or- 
ganifåfion hos: Fifkené; fåammenligner Forfatteren dét med det 
anåloge Venefyftein hos'-Krybdyréne og?” Fuglene, og «vifer den 
noie Overeersfemilette,? dér findes hos” difle forfkjellige Dyrt 
i Henfeende "til Udviklingen vaf' difle” Vener. : IS'hyorvél den 
forfte : og anden Modification' er egen for. Filkene, ”gjenfindes 
dog de Vener, hvoraf den fanriienilættel hos FØREREN og 
Fuglene. 

Den tredie 'Modifiéation, der forekomne" kun en tiogle 
fåa Slægter blandt Fifkene, bliver 'den hyppigfte host Krybdy= 
renue… Den' findes” hos' Batracierne,; Saurierne- og "Ckelonierne 
paa 'famme Maade" udviklet”fom hos Slægten Loop hilisy- der 
nærme Fifkene til den omtalte Orden af Krybdyrene.! >” Hos 
Ophidierne findes Syflemet udviklet påa' famme' Maade Tom hos 
Slægten Muræna. FARER GS 

Hos > Fuglene: findes ”V etiefyltemnel ligetades: udviklet 'efter 
denne "tredie: Modificåtion, "men hos dife Dyr bégyndér"Over= 


gangen) til: Pattedyrene, i det Laarvenen Æeld: er "forbunden 
med den nedre FaBUjRA RR; en 101 mob Day 


; i 
Sk MGR 


LXXI 


sl: rGnundtypen. for dette Venefyftem,er-derfor den fåmme i 
diffe. "forfkjellige Klaflfer…af Dyr. Vener,:; |der! komme fra: 
Huud- og "Mudkelfyftemet af: den mellemfte. 'eller. bagérfte Deel 
af Legemet, -gaae enten blot til. Nyrerne;: eller .til' Nyrerne og 
Leveren. »Difle, tvende,-Organer , men, i;Særdeléshed; Nyrerne, 
ere Centralpunctet for detle Syftem, hvis speriphérifke. Udbre- 
delfe ligger i.en -ftor Deel, af, Huud— og -Mufkelfyftemet: 

For…tilfulde at, .udgranfke,… Beftemmelfen af dette mærk… 
værdige Venefyftem., har, Prof.…Jacobsen. fortifat ;fineUnderfo- 
gelfer i tvende forfkjellige Retninger, og deels,føgt at opdage 
det, hos de mindrefuldkomne- Dyr, … deels eftergraniket Sammes 
Oprindelfe hos Fofteret. 

Et af. Refultaterne ,. fom Forf..har fundet hos; de, mindre 
fuldkomne, Dyr, .Blåddyrene (Mollufkerne) nemlig, «har; han 
allerede. for. ivyende Aar; fiden meddeelt Selfkabet.'… Han beviifte 
da, at i det Organ, fom man kalder Kalkfækken (sacceulus 
calcareus),… Urinfyren, affondres., Han ;anfeer; dette OØrgån for 
at "være ,ligebetydende ;med KE SSS hos »de | fuldkomhere Dyr. 
Denne Gang meddeelte Forfatteren, at han har underfåøgt Ve— 
nefyftemet… hos, Blåddyrene,, "og sat;;han (hår dundet, nat ;ftore 
Vener.gaae til;dette Organ, 

Hvad Underfågelfen over Pei ha sed å£ Sdnelslbeniet 
angaaer,;' har: Forf. anftillet,;den.. paa Fofteret »af Fuglene og af 
nogle Amphibier, og fundet -at; den faakaldte vasa omphalo— 
meseraica .flaae i noiefte Forbindelfe. «med. dette Vienefy-— 
ftem ,… og derfor.…håre:,tilude .forfte Dele, + der: widvikles hos 
'Fofterei.… Forf. oplyfte det "med flere fuldftændige Tegninger, 
der. håre ;til en færfkilt Atbabdlin gs); 14 han. agter at! fore— 
lægge. Selfkabet. | 

— Efter at have endt den. HE aa PA Underføgelfe,; vifer 
Forf. hvad Anvendelfe Zoologen. kan gjøre, af; de ihidindtil: fam— 
lede Kjendsgjeruinger, deels, iil. nøjere, at beftemme forfkjellige 
Arter og Slægter, .deels tilsat finde. Overgangen imellem for— 
fkjellige. Familier og Clafler», hvilket beg dallen ved flere 
Exempler. 

1 SAM | Henfeende til .den kv Gokke Deel. y Hg ILL Spa Forf. 
fg til at fremflille nye Bevifer, hentede af denne Underføgelfe 


IXXI 


øver Fifkene, for derved: at"bekræfte de Sætriinger, fom [han 
— udledede af fine Underføgelfer -over Krybdyrene og "Fuglene. ? 

Af 'Venernes L6b,'af-'deres' Forbindekde, af idids tilta— 
gende Stårrelfe, alt fom de nærme fig 'til Nyrerne,: bevifes':: 

1) At Blodet fra den mellemfte og bagerite Deel af TSkieE 
fores: til Nyrerne. 

Af Maaden, hvorpaa diffe Vener udbrede fig i Nyrérne, 
af" Oprindelsen af den egentlige Nyrevene og af Uringangene, 
famt af de færdeles Tmaae Årterier og diffes Fankting i hold 
rerne fremgaaer: 

2) Åt Venerne,; der gaaåe stil Nyere, foreftåke i Samme 
Urinaffondringer. 

Hos de Slægter, "hvor 'der findes: en Folbindelfe mellem 
Halevenen og Poriaarefyftemet, ) bevifes. og ved - Anatomien : 

5) At'en Deel af Blodet rdl Huuid-' og Mufkellyftemet fores” her 
til Leveren. 

Endeligen dædbels gen Forf. de -muelige. Betingelfer, (om 
kunne beftemme' dette faryomellge SÅR dn Frankie Varming, 
og antager; 

4) at en mindre foldkorinien ”Udviktitig af Reflirati glad og 
Huudfyftemet beftemmer Oprindélfén og. Udviklingen af 
dette Venefyftem. | 
Profeflor øg Ridder Orsted forelagde Selfkabet Tid efter 

anden en Række af Underfågelfer over Magnetismen, "hvorved 

der gøodtgjåres; at de maghetilke Virkninger frembringes "ved 
famme Kræfter: fom de electrifke. ” Refultaterne” af ditfe" Under- 
fogelfer: har Hr. Profefloren allerede bekjendtgiort. 

. Doctor: Zéise lod ved 'Selikåbets' Secretair det "meddele 

den mærkværdige Iagttagelle : at et furt Salt af Flusfyre” og 

Potafke. kan>neéutraliferes ved: Boråxfyre. ' Forfatteren har prå- 

vet og udviklet denne Iagitagelfe' ved mangfoldige og afvexlede 

Forfog; men her maae dét være' nok' al sanfåre, at Lrakmus- 

vand rodfarvet' med det fure Flusfyrefalt, blandét'i et pafllende 

Forhold med Lakmusvand;,- fam mån ved tillat Boraxfyres lige" 

ledes har rådfarvet, giver en blaae Blanding, fom om 'byters 

begge "de Sknslheig enes; V elser) vår BEREn ERE E, ved | et, ÆG 

(Alkali). É 


e 


i: TLXXIII 


i uProfeffor:'Sibbenni forelagde «Selfkabét <en genetifk Udvik- 
ling nafBegreberne: Drivt> ogs'Lidenifkab vi 'en- base fom 
fnarf vil blive bekjéndtgjort: in sdloberek 

Af Hs!5 Høiærværdighed Bibi Winter: ; "Storkors: af 
Dånnebrogen; forelæftes. en Afhandling, »hvori 'Beftemmelfen 
for Chrifti: Fodfelsaar»oplyfes af: åftronomifke > Grunde) "Det er 
bekiendt-nok ;” at "Spårgsmaalst om Chrifti Fådfelsaar igiennem 
flere Aårhundreder! hår sværet »Gienftand for/ de' Lærdes. Skarp- 
findighedy ) ogrsat: de inæften 'alle” deri kommeovereens';, at den 
'almindeligen santagne:'Tidsregning,/ fom 16rer; Navn af den Dio- 
nyfilke, "paa ingen Maade iader sig forene méd de Tiders Hi- 
dtorie, i hvilken, Chrifti» Fådfel falder. ” Måm er'ikke enig om 
" »Åarét da Cyrenius eller Qvirinus holdt "den”i'Skriften. omtalte 
Befkrivning: til Skat;…uog bligefaalidet om Aaret hvori: Herodis, 
Innder: hvis Hefiesties Chridtus fådtes ; endte ;fit Liv. Nogle an— 
tåge hans Dåd! at være indtruffen i Roms Aår 751-andre 750, 
døg har det-fidfte Aarstalsde flefte:Stemmer' før'fig.. Mærkvær— 
digt er.det, at man ikke: har-fågt at hæve denne Fviyl ved en 
Underfågelfe over de Vifes! Stierne, .fom Matthæus i det andet 

Capitel omtaler, og. fom ligeledes omtales i det -apokryphifke 
Jacobs! Evangelium; søg vaf .Calcidius,. en platonifk Philofoph, 
iet Commentarover |Platos Timæus, …faavel fom ;af Forfatie- 
ren til ;Hermippus's" Dialoger over Aftrologien. Uagtet denne 
Stjerne: ivden' hellige . Skrift kaldes &499 formodede dog Fort. 
allerede længe,” at: herméd ikke meentes en enkelt Sijterre, men 
den ;Cøonjuncetion. af,'Planeter,  fom "efter 'Jådernes'. Aftrølogie 
dioldtes: forliat. være et 'Fegn for' Meffias;" this det:;Græfke fæt- 
tés ofte, sno: og an pdv ») ligefom i det latinike, S1e//a' og Sidus 
i hinandens Sted, og i det Hebraifke betyder ogfaa DDD begge 
Dele. - ;Samme';Méning har! ogfaa' dén ;béråmte Kep/ler allerede 
for 1i0,' Åarhundrede: fiden, si det Mindfle til Deels antaget. Da 
han nemligsi. Åaret 1604 anftillede »Iagttagelfer «over den |Aftro> 
. mømerne: ;ubekiendte)' Stierne;; fom vifte) fig»a "Slangeholderens 

Fod, og eften12. Maaneder atter sunddrog 'fig Aftrønomernes 
lagttagelfer,' og pååfamme ;'Tid henvendte fin: Opmærkfømhed 
paa: den: ftore Conjunction af Jupiter og Saturn, »fom. tillige 
fandt” Sted i famme::Stjernebilledel; og ikke: for efter. 800 Aar 
- kulde gjentage fig, fandt hansved: videre ere rt famme 
10 


TXXIV i 


Conjunction "maatte 'håve fundet: Sted' iudet "julianfke. Aar 3g, 
eller Roms Aar: 747. Men han. vifte" at denne »Conjunction 
havde taget fin Begyndelfe henved den 22 Juli.d Fiflkene,; hvor= 
paa i det' folgende Aars "Februar og Marts Planeten Mars kom 
til i famme Fifkenes Tegn, og fiden, efter Mars, Solen; Ve— 
nus og Mercuriris kom tilvi Væderens Tegn, i Lobet af Marts, 
April og Mai. Da han nu troede sat den nye Stierne' var den 
famme, fom de Vife havde feet, faa fatte han i'Fålge diffe 
Betragtninger Chrifti Fådfel:i Aaret 748 efter Roms: Opbyggelfe. 
Men uagtet difle' den ftøre Mands Beregninger "ret vel ftemme 
overeens med Tiden hvorpaa Chriftus maae:; være fådt, faa 
kunde man dog uden Tyiyl endnu fordre, at der med hiftorifke 
Vidnesbyrd godtgiordes, at Jodernes faa længe nærede Haab 
paa Mefhias, i hiin 'Tid var forbundet med Forventningen om 
en Stiernes. 'Tilfynekomdt; hvilket endog: de Vifes egne Ord 
hos Matthæus: ”vi have feet hans' Stjerne” fynes at; antyde. 
Ældgamle jådifke Béger tale ogfaa om :en' Stjerne, der fkulde 
komme til Syne ved Meffiæ Ankomft;: men da de herom ikkun 
tale i almindelige Udtryk, og intet beftemmer om Tålen naar 
den fkal vife fig, råre difle endnu ikke Hovedfagen. 

Derimod har Forf. fundet i Abarbanels: Commentar over 
Daniel, at Saturns og . Jupiters ftore" Conjunotiom i "Fifkénes 
"Tegn af Jåderne »anfaaes for meget. betydningsfuldt, og at den 
havde funden Sted i Verdensaaret 2365, eller 3 Aar for /Mo— 
ises?s Fodfel, og havde været Forbudet påa' Ifraels: Børns Ud> 
frielfe af det ægyptifke Fangenfkab. «— Men da den næfte lig=- 
nende Conjunction, fom paa hans 'Tid ventedes,' fkulde vorde 
hiin ganfke liig, faa holdt han for at. den…fikkert lovede Jo 
derne deres Messias's Ankomft. 

At den jodifke Lærde forbigik de tre'Cønjunctioner, fom 
vare -forefaldne fra Mofes?s Tid: il hans, begriber man let, "da 
efter hans Lære Frelferen endnn ei fkulde være kommen. Ti 
gefaa lidet bår vor Overbeviisning om de aftrologifke Menin=- 
igers Falfkhed holde os fra at underkafte de egentlige: Kjends- 
gierninger, : fom oplyfe denne Sag,” en 'néiaglig Underfogelfe. 
Uagtet de mange fammenftådende Bekræftelfer for hans Mening, 
anfeer Forf. dog ikke Underfogelfen for''endnu at være flattet; 
men opfordrer::deels Aftronomerne dil sen fkarp Beregning af 


X 


LXXV 


Tiden hvorpaa" den omhandlede Conjunction indtraf, deels an- 
dre Lærde til at opføége om man ikke finder den Mening, at 
Jupiters og Saturns” Conjunction i Fiflkenes "Tegn fkulde være et 
Forbud paa Mefhias'; "hos ældre rabbinfke Skribenter end Abar- 
banel, fom levede i den fidfte Halvdeel af det 15de' AÅarhun- 
drede.” At de 'Ældres ”Faushed dog ikke kunde være et Beviis 
niod Meningens 'Ældé er i dyrigt aabenbart, da man i faa håi 
Grad holdt flige myftifke Videnfkaber hemmelige. 
Profeffor Olufsen forelagde Selfkabet- den i den philo- 
fophifke-hiftorifke Afdeling af difle Skrifter trykte Afhandling, om 
hvad man i ældre Tider har forftaaet ved den Jordinddeling, 
fom i de gamle Love og mange andre ældre Skrifter kaldes Boo. 
Profeflfor Ramus forelæfte Selfkabet en Afhandling om 
de ældfte danfke Mynter fra. Knud den Stores til lid den 
Helliges Tid, fidfte medinfluttet, af hvilken fidtte Konges 
Mynter en fildftændig, fyftematilk. ordnet Fortegnelfe tilléies. 
Denne Afhandling er indført i disfe Skrifter. 
] I Anledning af de af Selfkabet for Aaret 1820 udfatte 
Priisopgaver var ikkun indkommen et Skrift, nemlig over det 
Spérgsmaal:. ”Er Magnetnaalens Inclination og Intenfitet under 
kaftet faadanne daglige Variationer Tom -Declinationen? have 
de ogfaa længere Perioder ligefom denne, ' og kan man be— 
ftemme "difles Grændfer?””? — Afhandlingen fom er fkreven paa 
Engelfk og har til "Motto: ' Haunia, indeholdt ikke saa grun- 
dige Underfågelfer at Selfkabet kunde tilkiende den Premien. 


z Fra Måj 182r til Maj 1922. 


T det Tidsldb, - hvorfor her aflægges Regnfkab, har Sel- 
fkabet tabt tre sinde Medlemmer, i dét Dåden beråvede os 
de alineenhædrede Mænd: 

Hs: Excellence Admiral Baltazer W interfeld , Ridder af 
Du Elephariten, Storkors af Daårnnebrogen 'o. f. v. 

”Etatsraad og Profeffor 4. Kåll, Ridder af Dannebrogen. 

Hs. Håierværdighed ” Bifkop Fabricius; Ridder. af Danne= 


'brøgen. 
"il BEG f i £1o%): 


EXXVI 


Til udenlandfke. Medlemmerhar Selfmbst al. samme; Tiddlby 
optaget: ' 
Hs. Ex. Sergius -v- pAEDND ) "Rus. ege SKKDMS RK 
"raad, og: Præfes for;i.det Keis.. Videnfkabernes ”Acade= 
mie 1 Petersborg. 
Joseph, v.- Hammer, Keiserlig Kal: Hofr aad.1, Wien. 
Profeflor Erman,. Secretair. for;det, gl: Berlinfke Vid: Aca- 
demies.-phyfifke. Clafle.… 1; 
Dr. Brewster, Secretair. for; det ”Kongel. "Videnikabernes 
Selfkab. 1 Edinburg. ' 
Statsraad og Dr. Med. Brera, Secretair for..det Keiferlige 
Videnfkabernes Inftitut.i -Ovyeritalien. 


Den de tvende foregaaende Aar omtalte Scc agiteted Opgave 


er atter af Prof. 7'hune bleven behandlet, men denne Gang med 


den Modification, | at! af ÅAzimutherne:: AE KS TALG | 


for de geodætifk munens Pini norm sngte 


ikkun det fårfte, nemlig a, tænkes givet, og ve denior je, bv 
III ? 


rige.de Vinkler anfees:4om bekjendte, brikken: al 5.5 
danne med -.hinanden. Da. Formlerne blive |vidtléftige, smaae 
de fees i Afhandlingen …felv,, der'| giver,idet dobbelte practifke 
Refultat: af geodælifke Data, allene at finde -båade Jordklodens 
Skikkelfe og Steders Beliggenhed. paa Jorden. . 

Den: Deel af Naturvidenfkaben, fom lærer -08- af læfe 
Jordklodens Hiftorie, i dens Bygning og i Leyningerne af dens 
Frembringelfer, og faaledes fkue tilbage i Tidsalder, der enten 
ere gaaede foran "Mennelkeflægtens Tilværvelfe,'; eller hvorom 
intet er optégnet i den fkrevne Hiftorie, er viftnok en af de 
meeft. tillokkende, men … ogfaa.en af-dem, hvorifIndbildnings- 
kraften. ofteft. har forvildet fig., Deter slæreligt at. fee. hvorle= 
des en grundigere Underfågelfe af Dyrenes” Knoggelbygning alt 
mere ;og] mere bidrager fit til vat udvide eller, berigtigé | vore 
Kundfkaber i; denne. ufkreyne Hiftorie.: ”Naturligviis Tmaa man 
Onike at. ethvert Lands Jordbund ivdenne. Henfeende underfåges, 
og. de! vigligfte fundne. Kjendsgjerninger]| offentliggjåres, paa det 
at vi faa meget muligt kunne famle Materiålier til deraf engang 
at danné;'en;ØOverfigt over Dyrenes Udbredelfe paa- Jordkloden 


BXXVII 


bp dé-fvundne ”Tider= Proféffor:Reinhårdt har givet os et faa— 
dant Bidrag! for »vort: Land; ved at forelægge "Selfkabet ven Be= 
retning om de i Danmark fundne Levninger: af Elsdyr. — Dille 
Levninger: ere opgravne' af 'Tårvemofer.' (Efter Craniernes og 
Hornenes Dannelfæ og Udmaalninger, have diflé Dyr hverken 
+'Porm eller "Stårrelfe -afveget fra. de nuværende,. hvilket en 
kort Befkrivelfe over nde:til det kongeligé naturhiftorilke Mufæ- 
umvindfendte og. der ”opftillede Stykker" vifer. … Af difle er et 
næften ganike fuldftændigt Cranium øg et andet noget befkadi— 
get, begge med Horn, opgravede: paa" Bornholm; tre Elsdyrs 
Horn ere fundne.…i Sjelland:og et 1 Fyen. 

m»— Samme Medlem har. ågfaa forelagt Selfkabet nogle Under- 
fågelfer over Venernes Gang i Fifkenes Syommeblærer, hvor= 
ved det fynes at udvife fig, at "Venerne fra de med Kjertel 
forfynede 'Svommeblærer ” gåae til Portaarefyftemet, men at 
derimod de Vener,' der: komme fra Svommeblærer uden Kjer— 
tel gåae til Huulaarefyftemet. & 

I en af de. foregaaende: Åarsberetninger have vi havt Lei- 
lighed til at meddele >en mærkværdig Anvendelfe. af Chemien i 
Anatomien; vi; det -Profeflor: Jacobsen havde godtgjort, at den 
saakaldte Sacculus <calcareus hos Sneglene indeholdt en bety- 
delig «Mængde Urinfyre, "hvoraf: det »da var let at flutte fig til 
dette Organs Betydning. … Dette Medlem .har nu atter benyttet 
famme "chemifke” Fremgangsmaade: til at afgjåre en anatojmifk 
og physiologifk "Tvivl. | i 
Hawn har'nemlig meddelt: Selfkabet' en Underfågelfe af den 
Vædifke fom findes iFuglens” Allantøis..… Meningerne om dette 
Organs-Beftemmelfe" ere endnu deelte, i det nogle Phyfiologer 
antage', vat den deri indeholdte "Vædfke er af den Befkaffenhed 
at dem atter kan soptages” og tjene tifÉ Næring, andre at den 
affondres af Nyrerne, er Urin, og altfåa et Excrement. 

I lyDZondi;  Labillårdiere og Desaigne have analyieret den 
Vædfke: der findes' i »Allantois: hos Pattedyrene og beviift at den 
er analog: med Urinen; omen da Urinen; felv af nyfådte Pat-- 
tedyr', indeholder. kun flag Dele," der egentlig charakteriferer 
famme;iukunde man 'endnu «have nogen 'Pyiyl om den Vædike 
der indeholdes: i deres: Allantois virkelig var Urin., 


LXX VIII 


Underfågelfen af Vædfken i! Fuglénes- Allantois og af de 

Sammenhobninger, "der "findes i famme;,. | afgiver ;et-nyt' Beviis 
for'de anfårte! Phyfioløgers Paaftand. 
. Denne "Vædifke fom i de forfte Dage af Udrugningen er 
klar, bliver dérefter mere feig: og flimagtig; hvide Sammen» 
hobninger fvomme i famme, ditfe tilbe 7 Mængde og nu for- 
ivinde' .de vandagtige Deele, faa at man i de fidfte Dåge af 
Udrugningen finder i Allantøis en betydelig Mængde af diffe 
Såmmenhobninger indhyllede i en tyk og feig Sliim. 

Ved den Underfågelfe  Prof.: Jacobsen har foretaget af 
denne Vædfke, er han bleven overbevift om, at den silende 
i de forfte Dage indeholder Urinfyre, og at de omtalte Sam- 
menhobninger heftaae af denne Syre i Foreening med Ægge- 
.hvideftof, hvoraf man maa flutte, at denne Vædfke er Urin; 
Ved Befkaffenheden af denne Vædfke og ved Underfågelfen af 
Nyrernes Udvikling hos Fuglene, fåger Prof. J. at» bevife, at 
Nyrerne ere de fårfte Organer der ;hos Foftret træde i Virk- 
fomhed, og da Secretionen i famme, efter hans foregaaende 
Underfågelfer, hos Fuglene, Krybdyrene og Fiflkene betinges 
af Vener, flutter han atter at Venefyftemet: afgiver: en. af de 
forfte Betingelfer for Fofterets: Liv og Udvikling. 

Profeffor 'øg "Ridder Ørsted har fortfat fine zalvåriomåg> 
netifke Underfågelfer. … "Han har deels foreviift Selfkabet "de 
mærkeligfte nye Forfåg i denne Materie;… deels fågt at berig— 
tige de forfkjellige Theorier, man har udtænkt, … for sat for- 
klare de galvanomagnetifke Virkninger; men for faa vidt difle 
Meddelelfer kunde have mere end 'Tidens |Interresse, " onfkér 
han, dog ikke at offeniliggjåre: dem, får han kan fremlægge 
et ftårre fammenhængende Arbeide over Electromagneiismen. 
Her bliver derfor ikkun at anfåre en ny Anvendelfe af 
Eleciromagnetismen, der maafkee kunde. give Middel. 13 Hæn-= 
derne til en heel Række af Galvanifk — chemifke Underfå- 
. gelfer. Som bekjendt har Zamboni fundet at man. kan' fam 
menfætte en galvanifk "Søile' af to Materier, en; faft .og. en 
flydende, naar ikkun det fafte Legem er faaledes dannet,. sat 
det paa den ene Side frembyder en meget ftårre Beråringsflade 
med Vædfken end paa den anden.… Difle tøledede S6iler have 


LXXIX 


en "meget fyag Virkning, "og" felv de meeft &vede Experimen- 
tatorer have fundet Vanikeligheder i at faae regelbundne Virk- 
ninger deraf. ” (Galvanomaguetismen opfatter denne Gjenftand i 
fin ftårfte Enkelthed)  'To Strimler Zink, af ulige Brede vifer 
denne Virkning, ved Hjelp' af "den galvanomagnetifke Multi- 
plicator. Naar man (forbinder hver af diffe Strimler med en 
Ende af Multiplicatorens 'Traad, og inddypper dem paa lige 
Tid i en fortyndet Syre, faa fættes Redfkabets Magnetnaal 
ftrax i Bevægelfe. Den fmalefte Strimmel virker i Kjeden fom 
Zink, den bredefte fom Kobber: " Da hvert Punkt i den fmale, 
Strimmel maa lide'en flårre Indvirkning' end hvert Punkt i den 
bredere, naar Ligevægt fkal opnaaes, faa fees at det ftærkeft 
angrebne af to Metalftykker virker, fom det ftærkeft angrebne 
af to uensartede Metaller, "der bringes i Kjeden. Det famme 
viifte fig, naar man brugte to lige Zinkftrimler, men dyppede 
det ene tidligere i Vædfken end det andet; det fårft inddyp- 
pede, fom altfaa kavde lidt den ftårfte Indvirkning forholdt 
fig fom det brændbare Metal. "Heraf fålger da at intet Metal 
kan oplåfe fig i en Syre, uden at der allerede begyndes en 
galvanifk og magnetifk Virkning, endog blot ved den Omftæn- 
dighed, at Inddypningen og Virkningen ikke paa famme Tid 
kan finde Sted paa alle Punktér.' 'Sely Kryftallernes Form er- 
holder ved diffe Forfég en chemifk Betydning. 

Samme Medlem havde for nøgle Aar fiden forelagt Sel- 
fkabet nogle: Forfég over Vandets Sammentrykning, hvorved 
han havde viift at denne lader fig udfåre med lavgt "mindre 
Kraftanftrængelfe end man almindelig troer,  mnaar man' ikkun 
gjor Anvendelfe af den bekjendte Grundfætining, at det Tryk, 
fom udåves paa en liden Overflade af en indfluttet Vædike, 
virker derpaa, fom om en lignende Kraft anvendtes paa en— 
hver lige faa flor Deel af dens Overflade. I Fålge heraf brugte 
han til Vandets Sammentrykning en viid Mesfingcylinder, paa 
hvilken var fkruet en snævrere, hvori et Stempel kunde be-— 
væge fig: Han kunde derfor med en liden Kraft gjåre Van- 
dets Sammentrykning ligefaa kjendelig, fom Abich og Zimmer- 
mann med deres mange hundrede Pund. For at bedåmme 
Størrelfen af den anvendte Kraft, benyttede han et Rør med 
Luft, fom ved Qvikfolv var fpærret, men fom igjennem dette 


KKR 


modtog det Tryk, om. anvendtes »paa Vandet.” Da) vinuvide 
at Luftens Sammentrykning forholder fig Aom:,,de fammentryk- 
kende Kræfter,. faa var det let afi.denne. at beregne det;ianvendte 
Tryk..… Men uagtet den; ftore Styrke, man nhayde «Ziyet det 
Mesfingkar, "hvori. Vandet. fammeniryktes,,…, var….det dog muligt 
at dette Kars Sider havde -givetsefter;. faa at man” ikke- havde 
maalt Vandets Sammentrykning, 'alene, men…en,;fammenfat Virk- 
ning af denne og af-;Karrets) Udvidelfe.> Hertil-kom,… at man 
faa lidet i difle .Forfég, dom i nøgen af.de tidligere,;iCantoris 
undtagne, hayde holdt Regning- øver ”Varmens) Indflydelfe,. hvil- 
ket dog var faa meget. mere/nådyendigt, fom. det lod fig tænke 
" at Sammenpresningen fely- kunde. være ledfagetr af. V.armeudyik= 
ling. De fkjønne, men alt for ofte overfeete, Cantonifke -Forfåg; 
vare anftillede. formedelft, '"Trykkene af fortyndet. eller, fortættet 
luft. . Men da Luftens Sammeéntrykning' og «Udvidelfe- altid er 
ledfaget med en' betydelig ; Forhøining "eller Nedfættelfe —1i.-Var> 
megraden, faa kunde man let nære den Frygtysat densellers faa 
fkarpfindige Experimentatør kunde være bleven fkuffet ved .denne 
Indflydelfe.. Han angav nemlig', Vandets” Sammentrykning ved. 
et Tryk af lige-Stårrelfe; med Atmosphærens, . til lidet; mindre 
end 43. Hundredetufinddele af. dets Rumfang, hvilket ikkun…er 
+ af den Sammentrækning fom -1:-Grads (Hundreddeeling) Af- 
kjoling kunde frembringe; naar man arbeider. ved” Middelvarme, 
Derimod beholdt Cantons Førfég det. afgjørende- Foririw for de 
nyere, der tildeels: hayde fortrængt dem, åt;.de' ere - anftillede 
faaledes at. Siderne af det Kar,. fom, indflutter "Vædfken; ikké 
blot indenfra lider famme "Tryk; fom Vædfken, men. ogfaa uden 
fra; faa at Trykket ikke; kunde forandre. Figuren: eller Størrel— 
fen af det Kar, hos Canton det Glasrør; der. optog ;Vædfken. 
l de nyefte Tider. har den fkarpfindige.Parkins,,. fom…vi fkylde 
Sidrographiens Opdagelfe, anftillet Forfég der have den fidfte 
Fordeel 1ilfælles med Cantons, i det -han nemlig indfluitede det 
Metalråor, hvori Vandet fkulde fammentrykkes, i Vand:y pad 
hvilket.han lød Trykkét virke. - ;Hansfkarpfåindigt udtænkte Før- 
fåg ville altid beholde, et. betydelig Værd!, -«då-de,' ere: anftillede 
med en Kraft der fielden flåaer .Æxperimentatoren til«Raadig- 
hed, nemlig et "Tryk; der var et Par. hundrede Gangé!-ftérre 
end Aimofphærens; men Spårgsmaalene|'om;'Varmeudyiklingen 


LXXXT' 


og Tom ””Vafitiens "Indflydelfe' påa>”Vandets "Rumfang" forbleve 
éndnu iubefyårede. ” Forf. ftræbte” derfor at udfinde' et Redfkab), 

der"tillod”en néiagtig '"Udmaaling af de Sammentrykkeride Kr æfå 
ter; faavel fom' af Vandets Såmmentrykning ,' og hvorved! iillige 
Vårmeforholdene paa det'fkarpefte”kunde efterfpores. "Det Vand, 

fom fkal fammentrykkes, er'indflattet i) et” Glasrår, der omtrent 
kan modtage 4 Lod Vand)” Delte Rør er neden lukket; men 
éeiider fig oven i'et megef fnævert 52 Linier "langt og salibreret 
Rør, "faa at' det kan betragtes, "1om''en Flake, "med en lang 
haåårrorfnæver Hals.”' Oven ender fig>'Halfen "i en”lidem "2! Li- 
nier viid Tragt. "1 Flafker 'gaåer' 709,48 -Grammer Qvikfålv; 
men det 'Qvikfélv Tom udfyldte -en' Længde af '24,6 Linier i det 
fnævre Rør veiede ikkun 196 Milligram. ”- Hvilket eis een -Linies 
Længde giver 35 Timilliondele éllér m6iagtigere'"0,060665501 af 
det Hele: ” Man opvårmér' mu" Plåfken "ved: at? holde dem i Håan= 
den ganifké'lidet, om mrieligt' neppe 2 Grad (Hundreddeelning) ; 
og gyder en ÅDraabd Qvikfålv i Trågten.”' Ved 'den” paafålgende 
Afkjåling” vil” dette” derfor. tildeéls »drage” fig ned 4 'Råret, og 
fperre Vandet.” Sætter anan'nu denne Flåfke i en ”ftærk Glas= 
cylinder fyldt med' Vand, :og oven" forfynet' med et”Pomperér, 
hvori ét Stempel kån bevæges ”yed Hjelp 'af” en 'Skrue;,' og) ud= 
dver -mån nu; ”formedelft dette Stempel et Tryk paa' Vandet 
i"Cylinderén;” fåa vil dette virke påa' Qvikfolvet»i- Tragten, jog 
derfra” fortfættes "til Vandet vi! Røret/'" Saimmentrykkes nu Van= 
det,” faa "maa Qyvikfålvet' ftige” ned; hvilket ogfaa Forfåget vi— 
fer:" For åt maale "hvor: ftor' Saminetitrykningen er, befæftes 
Flafken i en Fod, der bærer en' Maaleftok, "fom er inddeéelt 
indtil Fjerdedeelstigiek. Til Maalningen af '"Trykkets Storrelfe 
fættes påa famme Maaåleftok et oven lukket calibreret 'Glasrår 
fyldt med Luft; hvis Sammentrykning lærer os ”Stårrelfen' af 
dén' trykkende Kraft. Varmeforandringerne fees' let paa Fla- 
fkéns fnævre' Hals: delv, bedre end'paa' noget 'T'hermometer;: thi 
en 'Opvarming af'1? (Hundreddeelning) Besnguy: Vandet tilat ftige 
27 'Lånier, naar dets "Varmegråd omtrent er 15'Grader:' ved 'em 
betydelig "forre ellér! mindre "Varmegrad vil det naturligviis 
flige mere eller 'milidre for et Tillæg af "eem Grad: Da man 
påa Maaleftokkeri”har Inddeelninger' indtil 3 Linie, og let kan 
fkjonne Forandringer af 2 Linie, fåa kan då Forandring: af 335 


(11) 


XXXI 


Grad -ikke. undgaae Iagitagerens «Opmærkfomhed, ,og; felv ;zåa er: 
ikke ”vanfkelig. at ;opdage,1415 byrigt,ybehåver det, ;vel.,neppej,at 
figes,| at! den Varme, hvoryed man. begyndersat;experimentere, 
maa! beftemmes wed, Thermometeret> Saa fuart, man yed,,Stem> 
pelet/har udåévet. det; tiligtede… Tryk spaa, Vandet, og optegnet 
hvor meget Qvikfålyet, er; fteget,ined idet, fnævre "Ror; og 
Vandet :er fteget' op si deti, ;fom er;,fyldt med Luft, ophæver 
man-ftrax igjen ;Trykkøtz Man wil)da, dfindej-at: Vandet ;næften, 
altid driver ;Qvikfålvet, didet;|hoiere. op, i det fnævre Rør end 
det! ftrax.| får ;,Experimentetaftod…, Naar; man, udlårer Experiz 
mentet;med ;Hurtighed, .og- ikke, flere/Tyilfkuere nærme; fig. det, 
udgjår- Forfkjellen mellem, fårfte ;øgsjanden,; Stilling , dom. ;ofteft 
ikkun) is Ljnie,, ;døg-ikke ganike!:fieldent, 4; Linie. , I forfte, Vil= 
fælde har,…Varmeferandringen! vævet, ;smindrepend 235; infidfte 
mindre: end, 745 oGrad.';>/V ed;ljen; langfommere,, Fremfærd., gaaer, 
vel: Førfkjellen,, til 3pjad til en,,heel; Linie, 1 ethvert, Tilfælde, 
bår:oman tage |Middeltallet: af, de; to ”Stilinger.…/ Ved -en. lang, 
RækkeafiForføg, hyoraf.,de ,néiagligfte,…ere,, anftillede ved .15 


mirigens Ophør: , "Den, bemærkede, héilv ubetydelige, Forandring, 
i;/V armen ; maa. anfegs. dam, ,en[nådyvendig , Bølge; af; den Beroring 
der''er» uadfkillelig fra "Experimentet ,…'eg.,Nærheden,, ;af, Experi=, 
menitator: under ;Iagttagelen,s, iSelvefter, et »Pryke af 5…Atmose 
phærer var V.armeforandringen/ikke ;z65; Grad; og; jørdentligyiis 
hverken! ftånre; eller,mindre,||end; naan ikkun,,een,/;Atmosphæres. 
'Pryk: var. brygt«;, Da man; imidlertid, kunde, tænke ;fig,/,at/ Ud- 
videlfen, efter Prykkets: /Ophor…; kunde; stilintetgjøre. "den, ved; 


DxxXx ng 


Safiimenitrykningen frembragte Virmie,” faa blev” ét - 'Breguetsk 
Methkalthermomeéter, paa 'hvillket” en Forandring af 75 Grad- let 
vilde håve” været ”beémærket, fat i Våndet i Cylinderen, og 
dette' underkaftet' dem færkefte ' Sammentrykning vi ”kunde til- 
verebringe'; uden åt det' angåv Spor" af Varmeforandring. 
Overeensftemmelfen ” mellem difle Forfég og de Can= 
toniske ér virkelig mærkværdig” Den engelfke Phyfiker: fik ved 
64? Farenheit =Z71753% (Hundreddeelning)' en Sammentrykning 
af'44-Milliondele for een "Atmåsphære, og ved 34” Farenh. == 
15 (Hundred.), 49” Milliondele — Détte "ellers" uventede " Udfald 
lader fig''let' forklare at”Varmevirkninigernes” Uliighed; men man 
feer' at det til ingen ”af' Siderne fjerner? fig betydeligt: fra' den 
nye'Béftemmélfe 'nerilig” 458 Milliondelén ) Ved ét nyt” Exemplår 
af Inftrnmentet har Forf, endog fadet 44% Milliondeel' dér næften 
flet ikke afviger frå'det Refultat: Cariton fik ved famme Varmegrad: 
Det nye her befkrevne Inftrument ”lader fig. bruge til 
mårigfoldige ” andre" Underfågelfer " over ”Vædfkernes ' Sammen- 
trykning, men fom Tiden/'endnu”ikke" har tilladt Forf. at anftille: 
Chemien hår mu i ådfkillige" Mennefkealdre, men ifær|i 
den fenefte ; ”overrafket' os" ved - Opdågelfen af vidtomfattende 
Naturlove, fiye Grundfløfler; og tore 'Anvendelfer, og det kan 
ikke' være ”anidet end) at fåadånne”ifær- måd tildrage fig' Fleer= 
hedens Opmiærkfomhed; ”men”ved Siden af difle glimrende Be- 
rigelfer vinder Chemiien " pad mange Punkter en ikke mindre 
vigtig 'eller mindr€ let érhvervet” Udvidelfe, véd Opdagelfen' af 
riye betydningsfulde Forbindelfer "mellem bekjendte ”Grundftof- 
fer. Saalænge? man ikktin "kjender ”'et' Stof f en 'indfkrænket 
Chfle! ”af ”Førbindelfér, hår 'Kæren ” derofw. 6rderitligviis) ingen 
vidtomifattende Indfly délfe ”påa Videnfkåben ; for faåvidt 'det>der= 
iméd "lykkes "åt” finde "Kunftgreb til” at hine 'ét'Stof under de 
meet forfkjelligé FPårbindelfesformer;” Hanner Eyeremivøkkir dette 
ene Stof" ligefom” et ”Billede af hele! Videnfkåben'y ok) kadter. 
fåaledes' et: nyt Lys derover, ”"'Endni”'ér "ingen ”Mennéfkealder 
forldben fiden "mA Tid då”marn ikkun "kjendte, to Hingsgrader 
(Oxydationsgrådér) Hds| SVovlet, "een Briritningsgrad "(Hydroge= 
nåtionsgråd) o0g'et lidét Antal af Métållernes' ”Spovler?- (Sulphu= 
råtér), "uden at kjende” Måaden 'hvorpåa de vare” fammenfatte, 
Pivor ””Pid"Kjendé ”vi "fire Mtiingsgråder'af Syovlet; Én to "Brints 
(117) 


EXXXIV 


hingsrader, mæften for ethyert Metal. to. eller flere ; Svovlings=- 
ørader: af beftemte Sammenfætningsforhold ; og: dertil, endnu et 
Kulftoffvovle!, ret : Kulqvælftoffvoyle to "Chlorinfvovler erne 
Dét er imidlertid ikke Mængden af dille Forbindelfer, men den 
Kjæde. af Forbindelfesordner , de fremftille, der udgjår det 
Mærkværdige heri. . Naar vi. ff... Ex. fmen” fire. Iltefyrer, to 


fom .om de: vare "Syrer, fulde ins vet. aritall haabe engang. er: 
denne! ftøre Exempelfamling; af Syrery ;ati ledes til;-en, .dybere 
Indfigt i;Syrernes jegen,Natur?, Profeffor Zeise har ved en…Selfka— 
bet; tilftillet Afhandling, over Syoyelkulftoffets Forbindelfer med; 
Æskene (Alkalierne),/ paa en lærerig ;Maade. fortfat disse Opda—, 
gelfer. «Den Vei hanyhar fulgt. for, at komme til fine Opdagelfer;, 
vil man. fee" af en udfårlig;Afhandling ivden naturvidenfkabelige. Al: 
Sscliyg af difle Skrifter, ma 
Doctor «Medicinæ Gartnén; forelagde Selfkabet en anatos, 
smik Befkrivelfe over; st, ved; nogle Dyrarters, Uterus, underfogt 
glanduloft. Organ, fom, er. indført iv difde Skrifter. 
tons: Høiæryværdighed, Bifkop ;Minter,:'-Storkors af Danne» 
brogen|, forelæfte en Afhandling. om, nogle, Sardifke Idoler,| af 
hvilke: Hr. Jac«; Keyser ,; Profeffor, ved ; ;Univerfitetet i Chriftiar 
nia; diavde, medbragt, ham ;Afbildninger i; brændt Leer: 
Denne Afhandlinger.,allerede. trykt; under følgende Titel: 
Sendfchreiben anden Herrn ; Geheimen, Hofrath. und Profeffor, 
D. Friedrich, Creuzer uber einige Sardifche Idole (Kopenhagen, 
1822) med tvende Kobhbertavler,,fom foreftille Idolerne… 
sul Conferensraad ;og Ridder, Schlegel forelagde Selfkabet. eh 
gyndelfen af en Underlågellk »»hvis Formaal, er; at gødtgjåre.,; at 
de flefte: Retsnormer-høs, de.gamle Danike haye deres Udfpring af 
Folkevillien, og ikke, fom ,adfkillige Skribenter baade, her og 
udenlånds haxe. imeent, lade fig udlede, af: de regjerende Fyrfters 
vilkaarlige Bud. . Man maa, bemærker Forfatteren ,, ikkun; lidet 
kjende Oldtidens; "TTænkemaade, naar man vil paaftaaé at Retsfæd-— 
vanerne ikke "hos. dem. fik forbindende: Kraft,…. derfom ikke en 
formelig Loy ftadfæftede. dem; De ved Folkevillien efterhaanden 
indførte Retsnormer. have,det Fortrin fremfor de. ovenfra givne, 
at;:de:moådvendigviis: fammenftemme, med Folkets eiendommelige 


LXXXV 


Characteer og Vilkaar,' at. deres'"Værd er ftadfæftet ved lang Er- 
faring, og at de, ved at være øverantvordede fra Slægt til Slægt, 
ere fåa aldeles indflettede:i1 Folkelivet; sat de:ikke kunne blive 
nøgen Borger i Siaten'ubekjendte?… Efter at have forudfkikket 
difle Bemærkninger, fom ;en Indledning, 'vifer han, 'at det laae i 
den nordifke Folkefriheds Væfen; at Retsanormer dannedes déels 
ved Privates, deels sved: valgte Dommeres " frie" Virkfomhed.… 
Hermed nægtes dog ikke,.at»jo'ved færdeles: Leiligheder, hvor 
Utilftrækkeligheden.: af de gamle: Retsfædvaner viifte fig, forme— 
lige Love gaves; men fååalænge ingen. fkriftlig! Optegnelfe fkilte 
dem fra "hine Vedtægter, fammenfmæltede de enten med diffes 
Mafle, eller gik i Forglemmelfe,alt efter fom de paflede med 
Folkets: 'Tænkemåade og-Sæder, eller ftode i Strid. dermed. - 

I den Deel- af Underidgelfen, : fom allerede: er forelagt 
Selfkabet, «vifes alt dette …nærmere,;vfor vort Folks heroifke 
Tidsalder og under »Hedenfkabeis:… Indflydelfe, ' >Kilderne til 
Kundfkaben "om denne» Tidsalder flyde, fom "bekjendt ikke - ri 
gelige. . :Saxo-er den fornemfte,» men maa bruges med Critik. 
Man-iivilde fikkert feile iméget. om man: uindfkrænket antog de 
beftemte | Angivelfer, si Pålge hvilke han tillægger en beftemt 
hedenik' "Drot denne seller»'hiins Lov; men naar' han tillægger en 
hedenik;- Drot! den,5maå han unægtelig have anfeet den ældre 
end Chriftendommen ;ro0g |heriwkunne” vi fålge ham, ifær naar 
den anfårte Lov;ftemmer,umed Folkéis: daværende Standpunkt, 
og; træflesi/i andre; |nordifke ;Folks': Lovfamlinger ,” eller i de 
ældfte Islandfke Sagaer. ;At:Såxo” derimod; ved flere Leiligheder 
har forvandlet 'eniugammel Vedtægt til set formeligt ' Lovbud 
godtgjåres ved. flere: Exemplér: » Mærkværdige ere ogfaa nogle 
gamle » Documenter» forfattede ”fårend, "Vedtægterne opfattes 
fkriftligt, og om; wife at adfkillige Danfke Retsbeftemmelfer, 
fom! vore: Lovhiftorikere "have: tillagt” fenere Konger, fkyldes 
Oldtidens |Selylovgivning:!" Ogfaa' fremmede Skribentere fra 
Oldtiden, «naarude have havt god Leilighed til at kjende de 
. Danfkes Retsfkikke, f, "Ex. dam af Bremen, fortjene at' raad— 
fåres;; heller: sikke : maa, det Lys forfmaaes,' fom kan eérholdes 
af de gamle! Love, fom tillægges Nordboer, der have nedfat 
fig in fremmede. Lande, eller af Annalifternes Beretninger om 
deres færdeles Vedtægter, f. E. i Anledning af Normanuerne. 


LXXX VI 


Fra) de ældfte. Tider af "har Lovkyndigheden over: hele 
Norden | beftaaet;i Kundfkab: om vifle Formalier, "hvilke; paa 
det ftrængefte maatte iagttages, faa vel ved Contracters "Affllut= 
ning og Retshandlers Stiftelfe, form ved'Rettergangen. 1 denne 
Henfeende opdage vi en mærkelig Overeensftemmelfe imellem 
vor ældfte Lovkyndighed og 'dengamle: Romeres, fårend deres 
jus. Quiritium, forvandledes tilb'etsjus Gentium. . En lignende 
har den med de! nuværende;>Britters.. "En: néiagtig Kundfkab 
om difle. Formalier ser; aldeles " nådvendig, ; for at fætte "fig ind 
i, vor Oldtids Retsforhold.…> De Islandfke 'Sagaer, faafom Nials 
og Egils Sagaer give os-en levende .Befkuelfe heraf. … Kong 
Eriks Sjellandfke Lov har gjemt osnadfkillige faadanne Forma- 
lier.. Den Jydfke Lov indeholder + færreft "deraf," fordi den 
virkeligen er en ovenfra given Lov, og ikke, fom de 'andre, 
blot en' fltadfæftet Samling. af "Vedtægter, "Da -affagte Domme 
vare en Kilde til;al Ret, faa bevaredes desméie i Hukommel- 
fen,. for at tjene til! Rettefnor i: paakommende: "Tilfælde; og 
Kongerne tilegnede fig, fom vi lære af Vitheérlagsretten, i-van= 
fkelige Tilfælde ikke den Myndighed at afgjére: hvad der ”fkulde 
gjelde, men-raadfårte fig med; erfarne' Mænd om hvorledes» det 
tilforn havde; været. » Da: mange af Oldtidens »Retsbegreber md 
trykkes i 'Tankefprog, faa'fortjene» diffe mere" Opmærkfomlied 
end man fædvanlig fkjænker dem. … I Joovrfamlinger; i"Sagaery 
i mundtlig Overleyéring” have! vi endnu mange af dém.…… De; 
fom i en lang, 'Tidsrække ikkun gik» fra Mund til Mund," ere 
fiden blevne optegnede,… «men; og» blandede med! yngre; - hvorfrå 
de ofte' ved en vis Taktiudfindes. Mange»af-difle 'Tankefprog 
have været, almindeligen, gængfe inhele: Norden, andre-ere egne 
for Danmark; hine. udtrykke for det: mefteralmindeligére "Sæt= 
ninger, almindelig . Følkeerfaring,» difle- have "derimod: noget 
mere vilkaarligt, og ftedegent; ; I dille'Pankefprog ; ford i'de ældfte 
Formularer, herfker en vis Poefie, ikke,bløt uImdhold, men jog 
faa i, Form ;, blandt, andet "forekommer Bøgftavrimet'imeget>deri ; 
neppe blot,med. betænkt Henfigtat indpræge dem'i Hiikoinmelfen , 
men. fandfynligviis meget mieer i Følge) dens indvortes 'Sammen= 
hæng. mellem 'Tlankeforbindelfen  øg»Udtrykket.,» en!. Forbindelfe ; 
fom altid ftærkeft aabenbarer' fig i Ménnefkéflægtens Ungdom: 


TXXXVII 


52 rÆtatsråad; Engelstoft forelæfte Selfkabet.ét Mindefkrift over 
Selfkabets afdøde Medlem, Etatsraad, Profeflor 'og Ordenshiftorio— 
graph Abralis;Kallg ichvilket han fogersat fremftille Hovedtræk- 
kenédi den Afdédes Character for Videnfkåbsmarnid , Borger og 
Menuefké) :øg| åt fkildre) hvad og hvorledes han i ellrde af" difle 
Egenfkaber;hår virket og gavnet; uDette Mindefkrift vil udkomme 
i. Samling med flere Stykker af;og om A:Kallic " 9! 

j ;Profeflår ;Olufsen fremlagde; for 'Selfkabét 'Fortfættelfen af 
Bidrag: til! Oplysning: rom Dahmarkssindvortes Forfåthing i ide 
ældre Tider, især 1 det trettende "Aarhundrede i + Afhåndlin ger 
om ”Mark Guld— og Mark Såly — Jorder, om Oprindelfen til de nu 
i Danmark værende åde Jorder, om adfkillige misforftaaede Steder 
i /”aldemar den Andens jydfke Loy,og om;Danmarks Bebyggelfe 
og Opdyrkning”, hvilke alle ere "SODE blandt de hiftorifke rer 
ter af, denne, Samling. ; uten Hobettrrert 


Den geographiske Landmaalning: 

I det lange 'Tidsrum fom Danmarks geographifke Opmaal- 
ning og de derover udgivne Korter har medtaget, er dette Arbeide, 
under Selfkabeis Overopfigt og forfkiellige deriil.udnævnte Mænds 
Ledning, blevet udfårt efter famme Plan. Imidlertid havde alle 
de Videnfkaber og Kunfter, fom have Indflydelfe paa dette Slags 
Arbeide, ifæri de nyere 'Tider. giort. betydelige Fremikridt. For- 
nemmeligen er den Kunft at fremftille Egnenes Befkaffenhed paa - 
Korterne bragt til en får ukjendt Puldkommeb hed. Selfkabet be— 
ftemte fig derfor til at lade fine Korter over Holfteen udarbeide ef- 
ter en nye Plan, og at betroe Udfårelfen deraf til fit Medlem Pro-— 
feflor og Ridder HM. C. Schumacher, fom ved den ham allerede 
paalagte Gradmaalning i Holfteen og Opmaalning af Lauenborg 
havde lignende Forretninger i famme Egne, og hvis udmærkede 
Indfigter og Obfervatorduelighed lade vente noget Fortrinligt af de 
under hans Ledning foretagne Årbeider. For at udfåre denne 

- Henfigt udfordredes betydeligt forh6iede Udgivter, men hvortil Hans 
Majeftæt Kongen, altid befielet af den famme ophåiede Kiærlig- 
hed for Videnikaberne, rakte gavmild Haand. 


LXXX VIII 


; I: det, Tidsléb,; fom'omfattes i-nærværende Overfigt,; har Sel 
fkabet bekjendtgjort et 'Generalkort over Nårrejylland.'… Dette var 
allerede, begyndt for, mere end 10 Aar 'fiden; og 'håavde»i fit forfte 
Anlæg adfkillige, Ufuldkomménheder;' hvorhos det red Kobber- 
ftikker, Angelos lange Svågelighed!;:og fiden paafulgte Dåd baade 
var, bleven opholdt, .og/i Stik imindre-vel udført. ; Mén uagtet det 
ikke opfyldte de Fordririgér, man'kunde-gjøreé paå etifaadant Ar 
beide, fandt man det. dog”ikké påflende at tilbågeliolde det, da det 
unægteligem opfyldte et Savn, ogidets Bekiendtgjorelfe'åltfåa maatte 
være: gavnlig. |, Barvbi KS BET LEEES PESEN ER SSR Soren 


has AJ ( 
så. åd f "Æt 


Denne Commission har i det Tidsrum form denne Overfigt ind- 
befatter, udgivet Bogftaverne K. og L. Paa Fortsættelfen arbeides 
med Iver. Næften alle Bogftayerne ere enten under Udarbeidelfe 


: i 


eller alleredé udårbeidede, 


VOVERSIGT 
OVER 


DET KONGELIGE DANSKE 


| VIDENSKABERNES SELSKABS 


FORHANDLINGER 
(sårer 
DETS MEDLEMMERS ÅRBEIDER 
FRA 31 MAJ 1822 TIL 37 MAJ 1824, 
AF 
PROFESSOR /7. €. ORS TED, 


» RIDDER. AF DANNEBROGEN OoG DANNEBROGSMAND, 


SELSKABETS SECRET AIR. 


FÉ Er MG 
Isi i ord as CI 


Fra 31 Måj 1822 til 31 Maj 1823. 


(4 i" es i ? å j j 2 i 


(3 


Lu dette Tids har Selskabet tabt. et virksomt Medlem i: 
"Etatsraad og: Broe sor "Erik feng Viborg et Ridder må Uli, o= 
gen. og Bestyr er af Veterinairskolen. ger | 
sa, Vik indenlandske Medlemmer ere optagne: . 
For, gr historiske Classe: j 
! Professor. Rasmus Nyrup. 3 Overbibliothekar ved Universitetsbiblio-= 
theket. i 
. Professor og Ridder Ole Worm, Rector ved den lærde Skole…i 
i Horsens. 
i … Professor og Ridder Benedict 2 5 HØR: E: Reuter ved den lærde.-Skole 
; i) då Frederiksborg. |, 6 | 
Til udenlandske Medlemmer ere optagne : 3 


For. ry den physiske) Classe : 
…rnst Friderich v. Schlotheim å "hertug elig - Sachsisk Gothaisk og. Al-, 


( tenburgisk Geheimeraad og Kammerpræsident. 

Antoine «Laurent. JUSssiett , Professor i Botaniken ved. den Kongelige 
Have i Paris, Medlem af Æreslegionen og det Franske Institut. 

AA. Pyramus Decandolle, Professor i Botaniken i Geneve, og Cor- 

5 »Pespondent. af det »Franske. Institut. 

Robert Brown”, Botaniker si (England. 


trygt] 


[FO 


XVI 


- 4 on ere pe Er BOR — RENEE EVERETT RER KNEE En fæl I 
va É tre 4 ord 3 11 OR SO SNE 1 SS TOR . 
i "Sk . i 


mrk 
Me PAS Va es reg AUAN 

W £ il GARE , - L LL å w 

FFs" 4YSSÆRNSEE FS rt: ERA ET POE ST Eg ENES NESAS ER NEES IN 


SONET SR SDREDN UN SDINSIT 
F dr dl Hannen ERR Classe: : 


t 


Doctor 'T'heologiæ et Philosophiæ Christopher Martin Fråhn, Aca- 
demiker i St. Petersborg for de orientalske Oldsagers Fag, og 
Ridder af St. Anna - Ordenens anden Klasse. 

For den mathematiske Classe: 

J. F. LIL. Schrøder, i Utrecht, Professor i Physik og Mathematik, 


og Præsident for den derværende Commission til Soeofficierer- 
nes Examination. 


Den mathematiske Classe. 


Admiral Zéwenérn, .Commandeur af Dannebrogen, som Tid efter 
anden har forelagt Selskabet Beskrivelsen over .de, Wi ær er, han har 
indfårt ved vore" Fybrthårne , s ar" atter p bide" "Aår” gjort det bekjendt 
med et meget forbedret Lampefyhr, under hans Opsigt anlagt paa Knuds- 
hoved ved Nyborg +). Anledningen til den ny Forbedring gav den af 


Bordier - Marcet beskrevne, Siderallampe. Den bestaaer af en. -Iampe med! 
Reverberer. Man Taaer sø en Porestilling om Figuren og Stillingen sg 


disse Revérberer , naar man tænker sig" en "Parabol hvis'"Parameter staaer 
lodret, dreie sig om denne,” og "altsåa med sine to Grene beskrive "Over- 


fladerne af to kegelagtige "Legemer, der vende de afskdårne spidse Ender. 
til hinanden, og naturligviis have enhver i nogensomhelst lodret Plan be k, 


ligsende Linie parabolisk bind "Det : ér" folgeligén Som "om" i bolen 
i alle Retninger var gjentaget rundt om Parametezen, og naår "Lam en nu 
sættes i denne Parabols Brændpunct, saa maa Lyset tilbågékastés' i alle 
Retninger, som fra en Par abol. Da Fyhret paa Knudshoved ikke behåver 
at 'lyse” til alle Sidér, men smid mod "Landsiden kan være mårk, "aa har 
Admiralen endnu mod denne Side anbragt et lodrét ReverBeer', som meget 
foråger Virkningen. Erfaring bar viist, ”at dette nye Fyli, méd sin ene- 


ste Lampe, virker vel saa godt, som et ældre med 7 Lamper.” | Bespå- Å 


relsenhed Fyhrene, der allerede! ved de forhen indførte" Forbedringer var 
meget anseelig, er da tier" dndnn dreven til'éi stårre Hdide, åg vil til- 


lade "endnu inére at udbrede de for Syre saa Er velljorenge" Fylrindret- 
nilges 


å i i ” i, É É i i sam CE Al 
n y i sålj j jå ) 643 i i SAM 


+) Man har i denne Oversigt oysad leveret ren: af dei Skrifrérhe iiytte 2 AE ha 
linger, da et saadant kortfattet Indhold ogsaa' har-sin Nytte 


IXVI 


Art rensfAdmirålensfér lab Anledning Jafbdette ;Fyhr:endni bleven, ledet; til en 
hy UTtnké, .atumlanonemligs ved Vat give: 'et saadant Eyhr; en, omdreiende 
Bevægelsenkinde tilvéiébringé vt sig meget: vel; sndmærkendey Blinkfyhr, 
shvoraf man hsræto vist/ lille Midsriim f. Ex. 2, Minutér 3. kunde ;scc Fybret, 
og vet paafåldende Kortere idsrumi; f. Ex. 4 Minut ikke, saae det. For 
fatierén: bemærket ;Isato etlsaadant. Fyhr vilde "være lettere,, at ;peile, end,de 
ldstesandne- Blinkfyhr; ene mer altfor titres forbi. bå: . 
Seko l bvar borde sogornt Nov onde Ser i 
sonllokr pillerne: 25å fn ren ophysiske; Classe«, rd 
STEN ER id dde jog: eee sn ap BEL) som forhen døv ne ARE: Selska- 
-het sen. Udsigtiover deraf hainudgivne ;Hefter. af Flora. Dauieca,, gav'det ; 
safvigtel: Mintermiåderven«Oversigt. af idet Mærkeligste ;i; Henseende til de 
Planters]sArt;rAForekomst, 1 Formerxelsesmaade (og -geographiske Udbredelse, 
soni ere safbildedev1” deti-sidste> Hefte,,/hvilket slutter»det;IOxBind og inde- 
holder Kolkkeltarksiie 1741 — 1800. ” De interressanteste deri forekom- 
mende: Planter: ere fra Lånenburg;Heøolsteen, Island og Grånland, og ere 
såmlede deelsbaf Forf: iiselvyildéelssaf-de Herr: Nolte; Mørck. og. Worm- 
skidlds Ned Scihpijs zadicans-gibresoopmærksom paa den hos, Græsarterne 
ualmindelige” Måade'»zyed "hvilken 'den;bliver topskydende, (prolifer ende); da 
-detter;ikkeTskeerti sol” hos» Festrica Jog: Poalivedt,Eréene , »x men, blot ved 
sSpidsén vafStraaetyorsomi bøierissig med: til,Jorden og. frembringer en, ny 
iPlanteyi508 sato dénne Formerelsesmaade saltsaa, mere ligner, den. som findes 
hos "Jordbærrehe.” Angaaende »Scirpus | trigonus Both. "undersåger. Forfatt. 
Synonymien dertil og. de" Grunde, hvorefter.den "kan antages. at være en 
egen ;Artsv VedA Leerbia-orysbides ;beémærkesi;: at selv dens Farve synes at 
tilkitndegivé em fremnied Oprindelse', "da, dem er.;meget mere lysgrån end 
|aiidre Græsarter y vliigidev Planter som, ikke haye været; nok udsatte for So» 
Jens Indvirkning ; som om; dem ii vort Climat) ikke erholdt saameget deraf, 
-soml udkrævesyir format frembringe den dybere Farve, hvilken, den har i 
»Anierika:o Og dog findes: den, fuldkémmen vildvoxende. i Holsteen. For Is 
nardiæopålwstris« Fab. 1745 bestemmes ,den nordligste. Grændse, "hos os til 
Midtensaf):Holsteen , > vor -den, og er; mindre uddannet ;end i de sydligere 
Egne, vdardéniher ikke: udvikler ;Kronblade. Af Slægten ;Potamogeton in- 
.deholderildétter Hefte to Arter. "I -Anledning ;heraf. sammenlignes dens Fo- 
rekomstiå Danniarks og ;Hertygdåmmene;. hvilken Sammenligning, ogsaa er 
obrå omtr sg nisTy i) mod ssøg 20 bøf 20 I (5). 


XVII 


- anstillét med Umbellaterne; Kkvoråf' dette: Hefte ihdeholder-,/3, 3 Danmark 
ikke" forekommende Arters> nemlig: 14tdmanthæ; oreoselinum $ Sium!' Fal- 
caria og" Lasérpitiiimi prutenicums En »f Dr. Walte i det; Låauenhburgiske 
Funden Art ”åf' 'Oenothéra;|/sofn der "er fulkorimen| vildvoxende y 1: 'bestemmés 
til Oenoth. ””liéricata WMurr. 'skidiidt! den vil Henseende »til Blomstertoppens 
Kruinning, |er'nøget forskiellig derfra. " Aingåaende) ensaf. Liéutenant ://"orm- 
skiold i Gronlandvépdiget' meget smuk Artiaf'Pedicularis:, som ihan'<hår 
kaldet P. ramosa, viser FS: at femme vel har megen Lighed med Ped. 
euphrasioides WVilld.,: mén Bør) ådg”” Witre Hériseender forskiellig derfra. 
T Hénstende til "de "ryptogame " Planteryv ”som indeholdes: %> dette Hefte, 
meddeles "adskillige " Bemærkninger om >nogle' Arter afvSlægten) Junger- 
mannid, fundne i Islånd af Hr. A:Mircky om Conferva Aegagropila: Lin, 
funden "ved Trittau af Hr Dr.) 20222, i: og'om 'en Deeb irye Artér/afsSvampe, 
som Hr. PrOHéddor>N c F brite meenngerst Kar" opdaget, Egnen omkring Kid 


Benhavn. ; ' LASTES G 998% nen et; tdbrsdraddodt so bt 
risitoreN 4 Bari iå ' 
D - g «Il i s413 343 Fa FN 19 MI 9 


"Binhyrerne lanskidkuras: sst FA bbaD livet Strictur éndnirséi tilstræk- 
keligen er undersøgt, og hvis Functionver saa vwanskelig at bestemme; have 
været én Cieristand for Professor” Jåcobsons Undersågelsesr MW spildbølmiden 

"Prof. '7.: blev Tedét til'denné »Undersågelse "ved niiexe!-Eftérgransk- 
ning af Spiralvenerne ,”"der udgidrersaa”at'sige Elementarveiierhe eller yde 
forste og oprindelige Vierér', der >danne det af hån sopdågede ”Vienesystein 
hos Fuglene, ”Krybdyréne og Fiskene, og den er:en Fortsættelse: af hiin 


stårre foregaaende Uindersbgelses rov” sb So go tee fer 


Binyrerne' findes hos: alle Pattedyr og iik tusk Hos! Krybdyrene le 


der man dem' éndnt Kin"i fåa Arter. . Fl6S Fiskené "havde man hidindtil: kun 
i Slægten Raåia og! Sgvdlis” fuldet ved eller Nyren» eh analog+Déels>" Pil 
disse Organer gåde hogle” af 'de'|Spinalvener;> der komme fra den miellem- 
ste og nederste Deel' af" Rygmarvem >'Efterat de Jere traadte ud af Ryg- 
hivirvelen forene de' sig ned” Mellemribbéensvenerne | (”érnælintercostdles) søg 
danne éen 'éller flére'Stamiiiér;"der'gåae heh til” de anfårte Organer) 
"Hos Fuglene "forene Spinalvenerne,'der træde frem igiéndemdérie- 
dérst& Ryghvirvlers 'Aåbninger ;” sig med de héderste hitercostalvenér, . damie 
en fælles Stamme, "der ”Tébet”erteh' pda deri"åndre>Flåde» af Ribbénéne, 
eller igjennem de Aabninger, 'der findes" ved! Vertebraldelen af Ribbenéne, 
båie sig derpaa nedad og indad og gaae hen til Binyren paa samme Side. 


EN NE RE EEN 


ESS ror 


XIX 


Efterat:idén)-er» kommemtilbSammes) Bag-;eller. Over; Rand, deler, den sig i 
tvendd. Grené, . der» Tobonlarigs;ad Randen, søg; mnied mangfoldige, ;smindve. 
Grene! fordelensig?ovevålt 1> Organets:'Substånts«> hBDisse V.ener; staae; her, i 
samme Forhold til Binynerne,; sømude Spinalvener der :gaae: til ;Nyrerne, 
staae til disse. De eremémligstilforende:- Vender, shvilket;Forfatteren 1"Un- 
dersågelsens;-Fålge beviser; wed. Maaden, hvorpaa:desoprinde, ved deres 
filtagende” Stérvelse ;modBiiiyrernéynved: deres Forening: med Antercostal- 
verlerthe »ogiv hos nogle Slægter! 'ogsaa med-en ;tilfårende;; Vene. fra, Laarve- 
nor ,irved Maadenyhwérpåe ide. udbuedessig ir 'Binyxernes Substants|, og .en- 
deligen ved Forholdet:i»af deres .Storrelse'tib disse; Organers: tilbagefårende. 
Verier)”n' Disse ”tilbågefåreride»Vener have" hver em Kort, stien meget tyk 
Stamme; der er 'særdelesostør isForhøld, til>iOrganet; og dets Arterier…; De 
opkommie med mangfoldige» Roddern:irrØrganets:: Substants» - Disse, ere fine 
og korte. De tilbagefårende» Vener:;have!'derfor|.en analog; Struetur med 
Vienerne: fra -Pattedyrenes Binyrery og optage, ligesom de, .en Vene, 
dér kommer fri den til» Meéllemgulvet svarende Muskelskos Fuglene! "Dette 
lille' Vehesystem "af tilforelide- Vener- ved» Binyrerne! frembyder flere Mo- 
dificationer, af hvilke "de mærkeligste" ere; at hos: nogle "Vandfugle især af 
Slægten. CoZymbiisy" en Green fran disen Baner: ans: til rninere eller 
deris tilforende Vend. lord | 

-bho 1 Hos "Figlene "ére disse Vener': Bildvelse rn og! ibenkroenstie af 
Bylgeskor: Reinhardt i én "Af sspenden; som "han! for: unge tj siden fore 
lagde åct medicinske” Selskab: i ren 
i 00 Krybdyrené, fra hvilke dente nende pudset er LSE 
beskriver Forfatteren | Binyrerne "hos'«Ophidierne' (Snogene):…:… Disse: Mligge. 
ovehfor"Nyrerne. Hver af' dem” béstaaer af'et langt og smalt Legem, af em 
rodladen 'eller ”ginlågtig-”Fårve] >»Devligge tæt”'op>til den” tilbagefårende 
Nyrevene i den Fold af Bughinden, hvori Æggestokkene” optages. De itil- 
foreride Verier, "der gade "til Samme;-tage deres "Oprindelse-frå Rygmarvs- 
hulen og frå Rygimisklerne;) forene sig med'Mellémribbeensvenerne og: danne. 
itii''to "til tre! Stanimer,” dér stige 'riedad> og' indad! og optages] i; ovénanfårte; 
Fåld) af Biighindéh; "Hverndeler sig," naar den 'er' Koinmen- til: den: bageste: 
Rand af Biiyren, "4" ebr fortil og een bågtil |daaehde Gréen; hvilke forene" 
sig med dé ligeartéde”Grene af dén hæste' Stamme.” »|Fra disselGrene gaae mu; 
ælstellige "BRS ESKE der HRReRle, sig overalt: i as lse Substantss, 
Bo JonsieyG sgdn kg bort 159 EAR: 43; 3) 19) 


XX 


Paa samme” Maade; som disse' Grene:tidbrede: sig, opkomine;ovér= 
alt=  Binyrerne smaa ”Rodder .af; de;' tilbageforende! Vener, . hvilke låbe ai 
modsat” Retøing,' og tiden attforéne) sig talen Hoyvedstamme'!-gaae) hen til 
den tilbagefårende "Nyrevene” og: iudgyde sig i Samme! fin 1 odvo form 

Resultatet af denne "Undersågelse bliver'altsaas… 500 i hrouista 

2. At "Binyrerne +; hos; Fuglene og. |Snogene "have. Ses easbl idilkrettek 
hos disse Dyr tvende:Slags Vener, nemlig: tilfårende; og tilbagefårende. 

ZZ: At denne Structur -kan ;tieneydil: Criteriun ,» for derved…at be= 
stemme liésrde våvrige” Krybdyr »ogo/Fisk';y om sde-Onganer:;;«såm man. hav 
ånseet for: åt være:analoge med: Binyrerne,, ;virkeligen-ere det! udd; 

ZZI.« Da en lignende Struetur mueligen' kunde findes "hos Fostret af 
Pattedyrene i eh tidligere Periode, kansman da-og forklare sig,; at; Biry- 
rerne ved en sygelig Tilstand, i Hiernem øg Rygmaryen.kan undergaae no—. 
gen Fonjeviskasgk eller lide en |Standsning vi /derés. mee d 


HA rer sti. -ostroj i 


Professor Riinhardt har: had kh Solskubeti: em Ossian over de 
Bidrag; som  forskiellige ornithologiske : Forfattere)i: den senere Tid have 
leveret til at fuldstændiggibre den «af Fabricius,å hans Farna Gråndendss 
givne Fortegrielse paa de grånlandske Fugle; hvorved denne er foråget med 
6 Arter, blandt hvilke trende ere eiendommelige for .Nørdamerika, - een, 
for Euiropa, de ovrige fælleds for begge.—, Disse:Bidrag «formerede han end- 
nu' ved Hielp afde naturhistoriske Sendinger ;;som det Kongelige; Z001l0+ 
giske Museum Tid efter anden (ved Lieut. v. /o/66/2) har. faaet frayGrån= 
lånd, med; fire Arter, ;livoriblåndt findes, en ny; Syria Art, ;afy Afdelm- 
gen 7roglodytes, som er… ganske forskiellig , fra,,den Europæiske Årt,  ogi 
livorøver han: gav. Beskrivelsen. ; Denne, ; Oversigt ;er! junder…en forandret 
Form, og foråget med nogle anatomiske Inetteseljest blangn trykt ;i 'Tids- 
skriftet for Naturvidenskaberne. : ig 

Endvidere forelagde - han Selskabet en firm bRR om. aiu hidden 
søgelser, han i Aaret' 1817 havde udfårt ,oyer Fuglenes. Binyrer, .der- 
til foranlediget: ved Prof. Jæcobsonsi,. Opdagelse!|, af. det; «wenåse ; Systems 
mærkværdige Forhold. til Nyrerne. … Prof. Reinhardt fandt herved at Fug= 
lenes Binyrer i; Heiseende. til dette venåse, System, forholder, sigssom Nys: 
rene, "dog: saåledes, at'den. i; samme; indtrædende ,/ene.,j;som dannes; af. de. 
4 bageste intercostaåle ”éner,… ikke. staaer. i nogen, Forbindelse, hverken, 
med Nyrernés. arterielle - venåse System eller med Hulaare -Systemet, og 


XX 


i Henscende "tibidet sidsté:gandske danner» den Form som det arterielle Ve=' 
SALES SUSE SR vise hos Pleuronettés' solew og; andre Fiskearter : 
GE ME 143 SHP Tæ bt sg É 

z Ved lessons igarallle Dr Seddesk 3 Belin for Pet: Par 
Aar! fidén em:nye Klasse af 'eleetriske. Kiædér, der er bétydeligt forskiællig 
fra den galvaniske. | Mån sammensættér' "dem åf to" forskiællige Metaller, 
der -ere båiede saaledes,! at de med ' deres: Endepunkter: kunne sammenfåies 
og:iidahne! em Ring; ligegyldigt af hvåd'Figir. Ved at opvarmé den ene 
af::Sammenféiningerne frembringer man nu heri et electrisk, Kredsløb ; som 
Magnetnaalen angiver. Disse nye electriske Kiæder- fordre aldeles ingen 
Vædske og Metallernes Virksomhed følge deri en anden Orden end i de 
galvaniské. Kiæder.… Man Kkalder' mm den Seebeckske  Kliæde den thermoelec- 
triske,: og 'den ”Galvaniske, "som "Modsætning deraf den ' hydroeleciriske 
Kiæde, ' man kunde 'paa Dansk kalde hiin den varmeelectriske, denne den 
vandeléctriske Kiæde; dersom man ikke maaskee vil foretrække de fuld 
stændigen' af det'græske "afledede Ord, «for de Dansk&, … der: dog maa be— 
nytteldet :af det «Græske afledede é/ecirisk. ”» Det var dt formode,” at;man 
af flere' saadåme Kiæder maatte kunne danne en sammensat mere virksom 
ligesom; man af, flere: Galvaniske ;;Kiæder danner dén Voltaiske. Séile.” IF 
Selskåb-med Baron Fornrier,……en af det franske Instityts hestandige; Secre= 
tairer,'…har: Professor! Ørsted: anstillet Forsåg herover: Det visté sig her= 
ved, sat der: 'Gierningen lader sig sammensætte cen virksommére thermoe- 
lectrisk Kreds, ved at sammenféie afvexlende Stykker af to forkiællige 
Metallér, uaar man enten opvarmer hver anden af Sammenfåiningerne, 
ellér afkidler dem,!; eller eridnu bedre forener begge Fremgangsmaaderne, 
og; åfkidler! hver anden» men opvarmer - den! anden Halvpart: —… Det. viste 
at denne nye Art af electrisk Virkning fordrer langt fuldkom- 


sig herved, 
ligesom. denne atter fordrer fuldkom- 


nere "Lédere end den galvaniske , 
nere Ledere end den sædvanlige Gnidningselectricitet. . For den thermo- 
electriske Virkning ere Metallerne ikke, bedre Ledere, end Marmor eller 
middeltørt Træ er for "Guidningselectriciteten.  ; Mån« maa” derfor ;giére Me 


lats ere er rn 


R> die Florntdere endnn. utrykte Af handling blev "suandlan p December, 1827 i det 
»Kongel, med, Selskab… De m0va. systematis venosi, functione» qnuæ primum apud 
»tæves'et amphibia a døctissimo igfaczobson detecta est, anatome: venis. pleuramectis so- 


leæ insigniter.afførmata, 


Ser 


talstykkerne å den thermoeléttriske; Kiæde…shås: korte som imudligt; hvorved: 
dog. 'paa, den |ariden: Side Varmen -let» kommér till at-sætte sig "alt. for snartsi 
Ligevægt; en Uleilighed man da ikkun undgåaer , maar man udsætter hveér- 
anden Sammenféining for er bestandig Tilstromning af Varme; |og/de an= 
dre for ven ligesaa'béstandig Tilgang" af-Kulde.. Man har endnw ikkedre=. 
vetidenne Sammensætning til den' Fuldkommenhed der let. vår muelig ; "men 
Proféssor Ørsted hår" foresat' sig! at»fortsætte disse Forsågy- og… derover "at 
aflægge Selskabet Regnskab. Her Skal endnu ikkin;Berhærkes) at dettishine 
Forsig viste sig, "at man! med 'em'sammensat' electrisk-Kiæde kunde! frem: 
bringe greater Virkning ar en præpareret Fråe. 5% solssittsugedd 
SDN ASSER ER Fr sie EET ssøfl Ng 

T forrige proonerrne omtaltes :den ol gne af: Prof; penge at 
Kulsvovlet 'sat i Véexelvirkning' med! Oplåsninger "af Kali: øg "Natron i Miin=s 
aand forvandles til et "Xx/svorelbrinde éller (mååskee (bedre: ndtrykt) ul 
brintésvovle)sdeérsi alle Maader: forholder" sigosonv en "Syre. si: igiørde ar 
den Anledning! opmærksom påa den. store 'Bétydning, det i Nature saa) 


vidt udbredte Svovel erholdér ved den! omfattende Række 'af Forbildelseri 


den nyere Cheniie deraf har. opstillet; "og' som: Prof. Zeises "Opdagelsen pan 
en velkommen Maade 'føorågede. Han anmærkede allerede dengang: at: Arms! 
monæsket! ikke' frembringer samme Virkning paa Kulsvovlet, som desildbe% 
standige  Æsk; "men han" foresåt sig nærmere at undersåge det meget. sam=1 
mensatte Forhold, som "her viiste 'sig. — Han har siden udfårt dette Ar 
beide , og forelagt: Selskabet det. + Oiemedet''af nærværende (Oversigt; till 
lader ikke, 'her"at opregne de forviklede Særsyn-som Ammonæskets"V'éxel=' 
virkning med' Kulsvovlet frembyder ,” fålgeligen heller ikke atgive en Idéé 
om de hyben arrene se som' her våre at” overvinde ;'-men indskrænker: o8> 


r 


zy Mad kj nu sange? almindeligt i Chemien Sammensætningerne Reg TA At. 
Hensyn paa deres electronegative Bestanddeel, f'Ex."Oxide, ”Chlorure, Jo=' 
dure, Sulphure. I denne Aand maa en Sammensætning hvori "Svøvler er den 
negativeste)|Hovedbestanddeel idet” franske" Kurstsprog faae Navn åf Salphlørs 
og i vort af Svovle. Det vil da maaskee komme mere og mere af Brug at 
kalde Hydrøgenens Forbindelser Hydrurer eller hos os Brinter.  Brintens For- 
"biridefser' med Svåvlet ”mådtte dd IKKE here” Kaldes! SYodelbrinter| "men ”Brintee 
svovler,”” Imidlertid vil intet Kindre os fra,” åt vende Benævnelserne'om i for- 
””skiællige' Tankerækker, " 'og "kalde" Førbindelserne fg srt, naar der tales om 
Brintens Virkninger, Svovler, naar der tales om"Svåvlets; nr 4 


iliis 
Io 218 


XXII 


tal kofteligemsativångive! deti almindelige (Udhytte, - som hérved.'ersvindet 
for! Vådénskaben:; Naar Ammonæskéet fortættet iViinaand, konimer” i Viexel- 
virkning” med! ,Kéilsvovlet;s2 saxsbevirke de' giensidigen|a hinanden ensche- 
misk, Adskillelse]  ;Medenss en tDeel' af. Ammonæsket: forbliver uforandret, 
sadskalles;;ensanden Deel: devåf,s'ogstilveiebringer med: Kulsvovlets;Bestand- 
"dele tøshye; «Syren; hed shvilke dets endnu: nadskilte- ;Alnmonæsk »dammer 
Salte. "… Disse udkrystallisere af Oplåsningen. Det som fårst udsættér'sig 
jer letoplåselig i Vand yég vandtrækkende» mindre» letoplåseligt a,'Viinaand, 
logratter;miindreilÆthery medshvilken-det nogenlunde ;kan afvaskes. "Naar 
idet;-er' fugtigtbsådskilles. dét hved: Ltiftens: Paavirkning. Deter guult, "men 
antager; i Luften sen!lråd, Farve: Det! giver» et;rådt "Bundfald” med ”Blyil- 
tet, hvilkét;;dåg ”snartsvorder: sørt,.og" Kulsvovle ) udskilles. : I Forfatte- 
" rens forrige bAarrbekiendtgiorte ; Afhandling > over "Kulsvovlets: Forhold: til 
Æskeiiey jwiiste( han vat! det! kulbrintesvovledée Kali ved Varmen lider én 
«Forandring; brrhvbrefter det faaer den Ægenskab, at bundfælde Blyet' rådt, 
sog Dhår Iflérer-mærkelige ”Egenskabér; hvilke her i- dette Salt-|gienfindes. 
Nede en: ikkun slidét fortyndet 'Svovelsyre eller Saltsyre udskilles 'af" dette 
Salt:en olieagtig Vædske, "der maa ansees' som dets Syre,” men ier saa let 
forstyrrelig at'den ikke kån giemimes:= Det;sandet. Salt 'udkrystalliserer se- 
nere af samme' Oplåsning, 5som -gåvidet forrige Salt: Det 'ergligeledes let 
oplåseligt i-Vand, mindre i Viinaand, end mindre i Ætlier, moplåseligt 
iiSteenolie»d Belandlet med Svovelsyre eller -Saltsyre giver det:ligesom det 
forrige Salt en 'olieagtig letforstyrrelig Vædske,: der smaa ;ansees”'som''dens 
"Syre" Deét'er neutralt, giver. guultgBundfald med Kobbersalte, ligesom 
det af Forfatteren opdagede Kulsvovelbrintede-Kali, fra hvilket det dog 
il anden Henseende ér sforskielligt. + Det: giver): sort) Bundfald med Oplås- 
ninger af det råde Jernilte. Det lider ved 50? Varme en Adskillelse; "Det 
'gule ”Kobberbundfald adskilles ed én” Kalioplisning, som; ;optåger Svovel- 
blaasyre, og efterlader Kobberet i Forbindelse méd-to;'Gruinddele Svovel, 
valtsan-Kobber- Tvesvovlev : Ved "passende: Kunstgreb kan man faaé Syren 
af dette Salt tilvat gaåae over til""Kaliet.:' Men saavel Ammonæskets som 
Kaliets” Salt: -med-denne Syre giver med ”Viinaanden iOplåsninger,” der ved 
Luftens. Påavirkning' udsætte” Svovelkrystaller,:… hvorefter. de ;oplåste 'Saltes 
sure iBestanddele vbefindes vat .være'”Svovelblaasyren::… Naar man |blandér det 
med Jet astort Ovétskud af det råde ;Jerniltes Svovelsalt,; "giver det» hvide 
glinudsende Krystaller; bhvis'Grundbestanddele; ere; Kulstof; Ovælstof, Brint 


XXIV 


JoguSyovel.>s7 Det synes at''det;råde:Ternilte: lier harsafgivet ty »ider. har 
dannet ;Viandumeds møget Jaf Brinten» li !Saltets: Syre 7 0g atudetten har”. havt 
enonye Fordeling af;'Bestanddelenve til: Følge)” saa at'en 'Deel>af: Syren! har 
forvandlet sig tilsalmindelig> Svovelblaasyte ,'> enttandeh Deel» tilser endmn 
mere svovlet Syre -end den Saltet: foørhensvindeholdt!>>Forf.' viser at”det ler 
omtalte - hvide: femte "Stof ikkel:er sett "ned slsumpesd "svovlede Svo= 
gvelblaåsyte: Ea Ta HR 5 ' BL GÅ rO 48 rok kr: N'13 JB u sås 
hussuk: Det ivildes fvt os By over nærværende Dvårsigts 1 Aiherer om wi 
slik ls give en nogenlunde fuldstændig” Forestilling sol ”allede Forsåg sved 
hvilke! 'Førf.har Chdsporet disse 'Saltes |Bestånddéle: «Hår finder vat! Syren i 
det! forste; Sålt: ernsåammensat> afsKulstof, Svovel dg Brinty>imeh dewsildet 
andétuSalt af.…såmmer Grundstolffernsendim- forenedetrmed » Qvælstof:|. .Om 
denne sidste: beviser';hån aty denybestaaer, af1l chemisk! Grunddeel Qvælstof, 
2, Kulstof ;;135Svovel og 4 Briit, 'hvilket |vii for ;løttere Oversigt. udtrykke 
påu nu brugeligs Maade 35 ved! [Begyindelsesbogstaverne: ogyGrinddelenes: sTal: 
Qi 2 Ky-k 31 mig 4:B. »>Omilden «fårste:gibresudet|sandsynligt atidens 
»Bestanddele i ere: Mrebtl 3 Site 2Bilon dy F plgb uhéraf ddnihes: ude i to: sent 


derued sat som om: job 1102. 2059: 55 ab To bed sart al fo sære dl 
ULg Griiuddéet prrbk orn ae == Q ren Petr løg I ; site fon 
i 1 3 GrunddelesKulsvovle z=3Kk: 6. Srricte Ove orggndge ik ss 
igfhnaidligen adskille hinahden.… uro, bassniiN 2 orbaime su, hest eds26lgo 
k ;Den'af de'to Syrer som»ikke indeholder "Qvælstof Kat i betragter s som 
- ebyintesvoylet:Kulsvovle) nemligs 7 vilsvivtorøitol stgo0ile 316 sager re 
9 I: Kulsvovlé;> stk! +i:2: S ; sove Hørt 19.3 vane 
zob; Jzb, Fod liBrintesvoyle= 2 BH-S:: lis A Bogphyqo prersite bro. Is 39b 
Den: ;somuindehølder! Qvælstof; kundé KOLDE, som " Firendknrfiad Sails 
»blaasyre ; heh gm snes Y, 208 bor 19bil 350 iliærst bo ob In ednin 
od Svovelblassyre=>Q-F+2K+2 B-+25 hEstbrs do X slun 
TD Brintesvovle: ru: FSB JES obl na" sld 


Mew Forf Biner: ten Jandens Forestillingsmaade oms udenné FORAN Es 
Fortrinhet:. ou For at/sgidre|hans.;skarpsindige- Tanke mere almicenfattelig, 
jwil det være. anis drlegldigt at foriudskikke smogle «af ;demmyere-€héniiesisllært 
«dømme. Ligesom »denvgives . månge forskåellige brændbare) Stolfér s1isånlet 
des «gives der: ogsaa mange forskidllige "Stoffer, |der' ligesom! Ilten (dét saa= 
kaldte: Suurstof) hågierliger foréne sig smed brændbåre'-Stoffer;, … ogiderved 
ikkø alene ofte'udvikle Lyssog Vårme,… men tillige; danne ;Sammensætningér, 


SVG 


hvis" cllemiske” Væsen er ”dvercensstemihende' med ide Stoffer man forhen " 
udelukkende kaldte "brændte Legemer. "Vi have kaldt "alle disse med II- 
ten ”overcenstemmende Stoffer i/dnærende - og" sammenstille nu alle Grund- 
. stoffene i' cen Række indéhåldende baade de” brændbare og de ildnærende 
Stofler.. Man karm ordne "disse" Stoffer saaledes at det yderste i den ene 
Ende.af denne Række er det brændbareste, det modsatte yderste det meest 
ildnærende, og hvorkås Stofferne 'gienniem hele Rækken. ere" opstillede 
efter deres Grader af ildnærende Kraft eller Brændkraft. ” I denne Række 
vil mati då finde, at de samine "Stoffer, som i Henseende til de meest ild- 
nærende forholde sig: som ”brændbåre,' derimod i Henseende til de mere 
brændbare kunne "forholde sig "såm ildnærende,'og denne 'Tingenes Sam- 
menhæng oplyses dét nu' mere og mére”'at være en almindelig Lov. Svov- 
let er da et Stof, der vel i Vexelvirkning med nogle faa andre, som Ilt 
og Chlorin, viser sig 'som' brændbart, men i 'Vexelvirkning med de fleste 
andre som ildnærende. —Foreningen'af ét ildnærende Stof med et brændbart 
"giver  'entén en Syre, naar det ildnærende Stof ved Mængde eller Styrke 
har Ovérvægt i Sammensætningen, eller et Æsk, naar det brændbare 'Grund- 
stof - faaer Overvægten. ” Ligesom” Svovlet med Brinten dannér "en Syre; 
kan det med Kalimetallet og andre lignende danne et Æsk. Det er nu 
Forf. Mening, at baade” Æsket'og Syren i det svovelblaasure Salte have 
Svovlét "til ildnærende Bestanddeel, og at det dermed forbundne Brinte- 
svovle, har samme chemiske Betydning som Krystallisationsvandet i de Salte, 
hvis" Æsk og Syre have Ilten til ildnærende Bestanddeel. : Det neutrale 
Salt, som dannes naar det af Forf. fårst anmeldte Svovelblaasalt af Ammon- 
æsket «adskilles ved Kali, .… forestiller han sig da saaledes. tilvejebragt, at 
en Deel åf' Syrens Svoyel forener sig med Kaliets': Metal, imedens 'dettes 
Ilt med en Deel af Svovelblaasyrens Brint danner Vand. Den Sammen» 
sætning, man efter den hidindtil. gieldende Talebrug skulde kalde Svovel- 
blaasurt Kali, naar den er i Forbindelse med Vand, eller blaaelsvovlet 
Kaliær, nåar den er i vandfrie Tilstand, blev da et blaaelsvovlet Svovel= 
kaåliær. - Man vil lettest forstaae dette naar vi udtrykke det efter den ny- 
ære chemiske Kortskrivning. ” Betegne vi Blaael (Q + 2 K) med Bl, og 
Kaliæret (Kaliets Metal) med Ka, såa vilde den hidtil fulgte Forestillings- 
maade i de to Tilstande udtrykkes ved 
Kal? + Bl? B4 S4 og ved Ka + BI? S+ 


(4) 


XXVI 


Hvor'selv den der ikke kjender .denne Betegnelsesmaade seer, at man ad- 
skiller de nærmere Bestanddele smed Tegnet +, men:;sætter Bestanddelenes 
Bestanddele umiddelbar .ssammen, med Antallet af deres. chemiske Grund- 
dele ved "Toppen af Bogstaverne: Efter den, nye Forestillingsmaade vor- 
der derimod Sammensætningen 'b/aaelsvovlet. Kaliærsvovle. 

Ka.Sz + Bl: Sz 

Det nye -Svovelblaaelsalt er Pilar at; udtrykke ved. 

Ka $? + Bl2 .S? + B4.Sz 
og er da. brintesvoylet blaaelsvoylet Kaliærsyoyle., eller er i;samme..For- 
hold til det blaaelsyovlede Kaliærsvovle, som ;et… iltigt Salt, f. Ex. Glau- 
hersaålt med Krystallisationsvand .er til samme: uden dette. 

Det Ammonsalt, .som. svarer -hertil,, kan, da udtrykkes ved 

m? + Bl2 S4%.B+ + B4/ 52, 
Men dersom vi antage Berzelius's smukke. Formodning, at den. Materie, 
søm med Qviksålvet danner et Amalgam, naar Ammonæsket udsættes for 
den -gålvaniske Kiædé, og som maa, forestilles som et Metal, kan betragtes 
som dannet af 2 Am + 4 By; saa blev dette.at sætte i Stedet for Kali- 
metållet ;i den foregaaénde Formel, og man havde da 
|Am2?'B4.S2.+,Bl2 S2 +. B4.S2, 

Og i den brintesvovlede Svovelblaael selv blev Brintesvoylet lige- 
ledes "åt betragte under samme Synspunkt som Vandet i Forbindelse med 
Svovelsyren. Saaledes finde vi da i disse sammensatte Forhold den skibn- 
neste Æenhed ; og det her fremsatte Exempel: aabner .os Udsigten til en 
Række af mærkelige Anvendelser. 

Efter -at Méteorologien i lang Tid-næsten var bleven staaende ved 
den ;blotte Bestræbelse at samle Materialier, havde .endeligen Humboldts  Af- 
handling om de visøtherme Linier og adskillige heldige Tanker af andre 
udmærkede Naturgrandskere fremkaldet "en ny Tidsalder for denne Viden 
skabsgreen, saa at. man” turde haabe, Vat én :Undersågelse over: et enkelt 
Lands meteoriske Forhold kunde vorde frugtbringende, ikke blot for Kund- 
skaben om dette Land, men ogsaa for Videnskaben i Almindelighed. Dan- 
marks Naturstilling -giorde dette til em anbefalningsværdig Gienstand for en 
saadan Undersågelse, og vort |Selskab troede idérfor sig forpligtet 'til at op- 
fordre Naturgrandskerne hertil, ved et Priisspårgsmaal udsat for det Thot-= 
tiske Legat. Selskabet var. heldigt -nok til herved at fremkalde et Priis- 
skrift, der paa det skjånneste opfyldte dets Forhaabninger, og hvortil 


Forfatteren fandtés'"åt være Professor "i'Botåniken' J.F: Schouw. … Forf. 
sulmenligner i” demmé 'Afhutidling Danmarks” V eirligsforhold med; dem, som 
aidre Egne, mern' især Storbrittanien,” dén” skandinaviske. Halvée, Rusland 
ég ”Tydskland frembyde,;” hvorfor "Afhandlingen! ogsaa- ndbreder Lys:over 
disse Forhold for hele det nordlige Europa: "Han har derkos. sammenlig- 
tiet de" forskicllige Méteorér indbyrdes," saasom/Varmen med. Fugtigheden, 
begge med Vindene og Lufttrykket; hvorved 'de indbyrdes aarsagelige 
Forbindelser” Blive” tydeligere: Den" aarligé” Middelvarme i -Danmark er 
gandske' ubetydeligt” ringere ”end' 3' Storbrittanien påa samme Brede, men 
håiere end i nogen anden Deel af Jordklodén- paa samme Brede (i Kiåben= 
håvn' 6%33 R.). "Vinterew især' er ”ikkeé nær saa kold som længere inde i 
Fastlandet, mien lidt strængére "end'i Storbrittanien; Sommeren varmere 
end i sidstnævnte Land, "men ikke slet ”såa varm som i det Gstlige Europå. 
Idet hele taget” synes Vårméfordelmgen "at Være” den fordeelagtigste,; der 
pa denne Brede ”kan finde 'Stéd; sdåvel med Herisyn”til Indvaanerne:, som 
til ”Nåturfrembringelserne. "For det "Tidsrum i'hvilket meteorologiske Iagt- 
tagelser ere' anstillede'i3 Danmark opdages ingen Forandring i Varmefor- 
holdene, og efter de ældre historiske Efterretninger 'synes det heller ikke 
rimeligt, , 'at'de håve lidt nogen væsentlig Foraridring: — Den aarlige "Mængde 
af Regn og »Snee'i'Kidbenhavn er "20 Tomnier 2, 8 Linier-Par. M.;uden 
er' derfor endeel' mindre "end 'i Storbrittanien, hvortil vel den 'stårre Af» 
stand fra Havet 'og Mangel af" Bierge er Aarsag, men rimeligviis større 
end i' de mere åstlige Dele af Europa. Den årttste Mængde indtræffer i 
August, den mindste'i Marts og mellem disse to Maaneder aftager og 
tiltager” den uafbrudt. Denne "Aftagen' og Tiltagen i Aarets Låb fålger 
altsaå ”Varmens Gang," dog Saaledes,” "at saavel. "den ”storste "Regnmængde 
indtræffer noget efter den største ladt dide Middelvarme, som den mindste 
Regnmængde fioget efter den mindste Middelvarme.- Dette synes ogsaa” at 
gielde for dét åvrige nordlige Europa, hvor ingen særegne Stedforhold 
frembringe Afvigelser. "Denne (Forbindelse mellem "Varmen og Regnen 
forklarer Forf. "deraf, "at den forigede Varme frembringer en stårre Ud» 
dunstning, men at Bundfældingen' af 'de derved opstegne Diunster noget for 
sinkes, "fordi dertil 'udkræves en vis Af kidling af Atmosphæren; og at 
den mindste Regnmængde ei falder sammen med den stårste Kulde, fordi 
der da endnu i Atmosphærdn er nogen Beholdning af Dunster tilbage! 


er y 


XXVI 


U 


Deriinod. afviger: "Regn-, (og Snee) -Dagenes Antal kun lidet/i Aarets fof- 
skiellige Maaneder. Nogen, ycdvarénde Forandring i Henseende til Regnen 
og de &vrige Fugtigheds - Meteorer, opdages ikke ved at sammenligne ældre 
og nyere Iagttagelser. Hvad, Vinden 'angaaer,| saa har. den i Danmark en 
stårre Hang til at fålge Paralelleirklernes,.,end Bredecirklernes. Retning, 
saa at O. og V. ere. hyppigere end, N..og:S.;. dernæst have: de vestlige 
Vinde (V. NV..SV.) en betydelig Overvægt over de, dstlige (0. NO. SO.); 
men denne Overvægt er meget-stårre som: Sommeren -end om: Vinteren; og 
for saavidt den vestlige Vind. ikke er lige Vest, har den om Vinteren en 
stirre Hang til at blive SV., om Sommeren derimod .til at blive NV. "Disse 
Forhold finde 'ikke blot, Sted. i. Danmark, men: som det synes overalt, i det 
hele nordlige Europa,.….hvor ikke Stedegenheder. frembringe Forandring; 
dog saaledes, at den vestlige, Overvægt aftager fra det atlantiske, Havs :Ky- 
ster mod - Osten og bliver. paa; Kysterne mere, SV. end V.. Den,Maade; 
hvorpaa Forf. forklarer dette, |udbreder. Lys over, en stor Mængde af me- 
teoriske Forhold. Det'er bekiendt,. at. indenfor Vendekredsene, især over 
Havene, en vedvarende dåstlig Vind finder Sted; den almindelige og uden 
Tvivl rigtige Forklaring heraf er, at Luften i i, det. hede Jordbelte opyarmes 
mere end: Luften udenfor Vendekredsene, hvilket, giver Anledning til at den 
inden . for, disse stiger i Veiret,…,og.giver, Plads. for koldere Luftstromme, 
der i de lavere Luftegne, indtrænge fra mindre varme Lande:. Disse Stråm- 
ninger blive imidlertid ikke Nord- og Sånden Vinde, men NO.. og SO., 
fordi de tilstråommende Luftmasser have en; mindre. hurtig Omdreining end 
den Deel af Jordkloden, hvortil de komme... Men forholder dette sig rig- 
tigt, saa maae den Luft, som opstiger. fra det hede Jordbelte,… efterhaan- 
den: som» den .afkidles, synke. og. indtage den Plads bine Luftstråmme fra 
de mindre varme Dele af Jordkloden have forladt. Dette frembringer .i 
vor Halvklode en Stråmning fra Syd;. men da den Luft, som herved til- 
fåres os," kommer. til. en Deel af Jordkloden, der har en mindre hurtig 
Omdreining, . forvandles dens sydlige Retning til en sydvestlig. Fremdeles 
om Sommeren .ophedes: det europæiske Fastland, især de store Sletter i Po- 
len, Rusland og Ungarn mere,end det atlantiske Hav; .dette maae i det 
nordlige Europa bevirke en Luftstrom fra Vest og Nordvest., Der bliver 
da i det nordlige Europa om, Sommeren en dobbelt. Grund til en vestlig 
Overvægt, nemlig. den tilbagevendende Passatvind og Fastlandets Ophed- 
ning; om Vinteren kun den fårste. Saaledes vorder det da klart, hvorfor 


XXIX 


hele Aaret. igjermem de vestlige Vinde liave Ovérvægt over de åstlige, men 
meget mere om Sommeren end om Vinteren; hvorfor de vestlige Vinde om 
Sommeren oftere. ere! NV., om Vinteren-oftere SV. og hvorfor ud mod det 
atlantiske Hav SV. faaer Overvægt over V. og NV... Skulde dét stadfæste 
sig, at de vestlige Vindes. Overvægt finder Sted;i hele" det tempererte 
Jordbelte, ;som ogsaa adskillige andre Data lade formode, saa kunde mån 
maaskee" heri finde. Grunden 'til. at begge: de store Continenters Ostkyster 
ere--saa. betydeligt, koldere send - sammes. -Vestkyster;… thi paa Ostkysterne 
komme de vestlige "Vinde fra. Continenterne, paa Vestkysterne derimod fra 
Havet, over hvilket i den tempererte Zone Luften er varmore. 

: Vindforholdene synes saa lidet som, Luftvarmen i 'Tidslåbet at" have 
'undergaaet nogen Forandring…,… Med Hensyn til Varmens og Vindens ind- 
byrdes Forhold fortiener. det at bemærkes, at om Vinteren «hyppige åstlige 
Vinde. næsten. stedse ere forenede med. stvæng Kulde, -De Vinde 'som hyp- 
ret medfåre Regn. ere ,SV. V,' og. S. 

k Barometret er; langt mere foranderligt om Vinteren end om Som- 
meren,. og at baade de meget håie og de meget lave: Baromerstande kun 
indtræffe i den fårste Aarstid, er alt længe bekiendt, men håist mærkeligt 
er det, at Forskiellen mellem de maanedlige maxsna og minima eller Spil- 
lerummet er stårst netop i den Maaned, hvis Middelyvarme er lavest og 
mindst i den, da Varmen .ser håist , og 1 de mellemliggende Maaneder uaf- 
brudt aftager - og tiltager,… saa; åt man, naar blot Spillerummét ér givet, 
og dette: er uddraget af endeel Aar, er istand til at bestemme i hvilken 
Maaned. Jagttagelserne ere gjorte. . Endvidere er det. mærkeligt, at Spille- 


rummet. aftager fra Æqvator, mod. Polerne, og. det saa regelmæssigt, at man, 
naar Spilleruumet er givet,: er istand, til at bestemme Polhéiden af det 
Stedsy; : hvorpaa. Iagttagelserne cre anstillede. Paa disse Sætninger har vv. 
Buch allerede giort opmærksom; «men;i nærværende Afhandling er Beévi- 
set forstærket med. Iagttagelser fra Danmark og endeel: andre Egne. Der 
kan saaledes neppe være 'Tvivl om, at. Barometerets Forandringer meget 
afhænge af Varmens Forandringer, dog har ogsaa Vinden. og Fugtigheds 
Forholdene en. vigtig Indflydelse ,… men. da baade Vinden, og. Fugtigheds- 
forholdene væsentligen bestemmes. ved, Varmen, saa kommer man,til. det 
Resultat » at Varmeforandringerne ere- Hovedgrunden. til de. meteorologiske 
Begivenheder » og saaledes erholder. man. en skjån. Eenhed 1 Meteorologien. 
Til Læren om. Nordlyset indeholder Afhandlingen adskillige Bidrag; saa- 


XXX 


ledes meddeler: Forf. 1057 flere Erfaringer angåaende Nordlysets "Såammeén- 
hæng med Magnetnaalens Forandringer; + dét' sees ab udetterMeteor hyppigst 


indtræffer med nordlige og vestlige Vinde, med.håi' Barometer» Stand; og 


hyppigst. ved; Jevndågns. Tider: .” 1779 : LMR ordered 
Efter Iagttagelser påa Nyholm er Strominen 24 'Gang' saa ofté syd= 
lig. som nordlig, men: Sydstrommens "Overvægt er stårre' om "Vinterén, 
Sammenlignes' Stråmmen»meéd Vinden, såa bliver'dét klårt, at vedholdende 
åstlige ;og sydlige Vinde”'give-Såndenvånde ,” vedlioldende nordlige og vest 
lige "Nordenvande: "Da nude vestlige''Vindes Overvægt "om Såommeren'er 
stårre end om Vinteren ;' saa maa! vogsaalden Hiordlige 'Stråm være forholds- 
viis hyppigere. "Dog: er Vinden ikke eneste "Aarsag" til Stråmmen. At 
" Såndenvande r'det Hele overgåaåer Nordenvånde'såå” meget) "ligger! maa 
skee i Ostersåens: ringere' Saltholdighed. " Ogsaa paa -Håvets''Hoide "synes 
Vindforholdene at>'have en "væsentlig Hidflydelse; "de nordlige-og-vestlige 
Vinde give høit, de dåstlige og sydligé"lavt Vande” -"Oim' Sommeren er 
derfor ogsaa: Middelhoiden stårre' end "om Vinteren! Om Jordmagnétismen, 
især dens 'daglige 'og 'aarlige Bevægelser, meddeles Iagttagelser, hvårved' 


nogle. af de hidindtil unid Bestemmelser FANS ANES, andre" erliolde en 


Heslklbe: É 
Philosophisk Classe. 

Conferrentsraad og Ridder Sc4/ege/ havde allerede i det næst fore" 
gaaende Aar' forelagt Selskabet 'den forste Del af en Række "åf ”Under= 
sågelser over - gamle" danske Retssædvaner, og det' danske Folks" 'Stlvlov= 
givning; i sidste Aar har han”forsat disse Undérsågdlser. Forfatteren vi- 
ser, at foruden de allerede i'vor sidste Oversigt anfårte Maader,” hvorved 
Retsforskrifter' dannede sig, ogsåa Foreninger indtage en dnseclig Plads. 
Saadanne Foreninger forbandt ikke aléne Parterne,”men tiente ogsåa til For 
billede for andre lignende , og ofte toges ved andre Leilighedér Hensyn 
paa dem, ved stridige” Sagers Afgidrelse. At slige Foreningers Virke= 
kreds saaledes' udstrakte sig langt over den forst tilåigteabt bekræftes ved 
Fostbrådrelaugenés Vedtægter, 'især ved Jomborgernes ; 


dén beråomteste 
blandt disse, som'og ved Vitherlagsretten og Gildeskraaen. ” 


Forf. gaaer derpaa over til at vise, at de fléste os fra Forfædrene 


levnede skrevne Love ikke ere at betragte som Bekiendtgidrelser, udgangne 


fra den' håieste Magt, men som private Samlinger -af Folkets Vedtægter, 


" 


sas kmne 


XXXI 


"eller som hine Foreningers Love (/egés pacticæ). Dernæst godtgidres, at 
Folket, om endog skrevne Love i egentlig Forstand gaves," dog ikke her- 
ved mistede! sin; gamle; Frihed "til selv at;danme ”sig nye Retsforskrifter, 
naar forandrede: Retsforhold krævede det; ja, endog til at aflægge Love, 
udsprungne, fra den højeste Magt, men ved Erfaring befundne uovereens- 
stemmende med Folkets Dannelsestrin og Stilling. "Forf. giennemfårer dette 
.. Beviis med Hensyn paa-de forskiellige Hovedclasser af Love, hvorved han 
finder .Leilighed til at; bestride adskillige herskende 'Vildfaårelser i den 
danske Lovhistorie:: Det” godtgjåres saavel af indvortes Grunde, som af 
Saxos og Svend :Aagesens Beretninger, at den ældste af vore skrevne Love, 
Vitherlagsretten, bor ansees som en Foreningslov, et Slags: Gildeskraa, 
som Kongen, Foreningens Hovedmand, selv var underkastet. 


Blandt vore garhle Provinciallove er ikkun den J ydske at ansee som 
en skreven Lov, i den Forstand de Lovkyndige tage Ordet. Den skaan- 
ske Lov, saavel som begge de siellandske, ere ikke andet end private 
Samlinger af de i hine Provindser giængse Vedtægter, med imdstråede An 
ordninger fra de ældre Konger, som dog ikke nævnes, saa lidet som Be» 
kiendtgidrelsestiden. De have aldrig erholdt udtrykkelig Stadfæstelse af 
Kongerne. Det er sandsynligt, at den skaanske Lov, i.den Form den nu 
haves, er yngre end: Anders Sunnesens saakaldede Paraphras. Den nye 
siellandske '" Lovs Beskaffenhed viser, at den efterhaanden er bleven samlet. 
til privat Brug. At den jydske hov oprindeligen har været bestemt til at 
være en almindelig Lovbog for hele Danmark godtgibres,, og de mod. denne 
Mening fremsatte Indvendinger besvares. 7%or Degns.Artikler og Biskop 
Knuds Glosser vise at denne Lovgivning ikke hindrede Dannelsen af nye 
Retsnormer, ved Folkevedtægter og Præjudieater. 


Forf. oplyser dernæst, at-den skaanske Kirkeret, som traadte i en 
ældre nu tabt Kirkerets Sted , heelt og:ikke blot.-deelviis, som Kofod An- 
cker antog, er grundet paa en Kapitulation mellem Erkebiskop Zs4i/d og 
Almuen, saa at Danmarks gamle Folkefrihed ikke blot viste sig i borger- 
lige, men endog i geistlige Tove, og det paa en Tid, da det åvrige 
christné Europa stikkede under Præsteaaget. Ved denne Lov holdt da og- 
Saa Folket saa fast; at alle de Bestræbelser Erkebiskop: Jacob Erlandsen 
under Kong Cårisiopher den forste anvendte paa at faae den ophævet, som 
stridende mod .den canoniske Ret, bleve frugteslåse. Da den skaanske 


XXXII 


Kirkeret, med; faa. Forandringer, blev almindeligen' indført 1 Danmark; 
vandt. hele, Riget derved. 

Forf. viser ligeledes, at de sældste Kidbstædretter heller ikke ere 
givne af. vore Konger, mcn at disse blot have' givet Kidbstæderne visse 
Privilegier. Den Omstændighed,; at de Schleswig af: Svend Grathe tillagte 
særdeles Privilegier, findes indførte i den selileswigske Stadsret, "har vel 
givet Anledning til den meget herskende fålske Forestillimg, at denne Ki&b- 
stædret skulde være. givet af benævnte Konge; mén det er aabenbart, at 
den er given af Raadet og Borgerne. … Forf. søger 'at bestemme "denne Lovs 
Alder af indvortes Grunde, som det ældste levnede.Haandskrift,. det Ebel- 
toftiske, frembyder. Ved en lige Selvgivning opstod den Roeskildiske 
Stadsret, den. Lundske,. som urigtigt pleier at "kaldes den Helsingborgske; 
og den for Ribe. "Den ældste Kibbenhavnske Lov, er en Forening mel- 
lem Biskoppen ,og Borgerne. De middelbare danske Kidbstæder udåvede 
med Hensyn paa Retsnormerne de samme Friheder, som de, der umiddel- 
bart stode under Kongen. Deune Frihed viste sig i Middelalderen ligesåa 
vel ved at antage fremmede Steders Love, som ved at danne sig egne. 
Paa denne Maade indfårtes den Lybske Ret i nogle Kidbstæder i Sånder=" 
jylland, den Schlesvigske i andre, saavel som i nogle af Nårrejyllands 
Stæder. Riber Stadsret blev herskende i Norrejylland og Fyen, den 
Roeskilder i Sielland og tilliggende Oer. Den Lundske i.Skaane. Af For- 
sigtighed begiærede man stundom Kidbstædsretterne bekræftede af Kongerne. 
Erik Glipping var den fårste danske Konge, der gav en ålmindelig Stads- 
ret, men overlod dog Kidbstæderne om og hvorvidt de vilde bruge den, 
hvorfor de fleste vel ikkun have benyttet den som en subsidiar Ret. . Dette 
gielder og om de efterfålgende .Kidbstædretter, lige til Kong Christian. 
den tredies 'Tid, hvorfor man seer at Kongerne bekræftede en Municipal- 
lov for en eller anden af Landets Kidbstæder, medens de gave saadanne 
ålmindelige Kidbstædlove. " Forf. agter i næste Mådeaar at udfåre denne 
Materie i Henseende til de andre Grene af den gamle danske Ret. 


Flistorisk Classe. 


Hs Håiærværdighed Biskop inter, Storkors af Dannebr., har fo- 
relagt Selskabet. en Tegning af en ældgammel i Ruinerne af Citium paa 
Cypern funden phånicisk: Sålymynt, som den afdåde Professor Clarke i 
Cambrigde har udgivet i hans Reisebeskrivelse,' anden "Deels forste Bind. 


sxxm 


Mynteny" som omtrent; bhar Stårrelsen;'… formodentlig ogsaa Vægten :af ei 
græsk 7'edradrachmæ;t forestiller paa: den éne Sidé"en.paa Knæsliggende 
Vædder, paåridén andenSide: "em Perlekrands "med nøgle» phåniciske ; Bogsta=- 
ver: ;WMædderen |6g-Mynitens høie Alder, som hélerPræget viser; ;har for- 
anlediget Biskoppen til der: »Formodning , at det kunde” være den; Kesiiha 
(DN P)), som ”omtalés "T"Moseb. "XXXI; "19 3 Jåsy "XXIV ;:32) Job 
XLII, IT, og 'som eridmu i Vor | Tidsregniiigs" forste Aarhundrede ; ifålge 
Råbbi Akibås' Vidiiesbyrd var "gieldende i "Afrika inder" 'samme Navn:ida 
de Grunde, som tale for”åt dette Ord betyder en Zynt; have storré 
Vægt éhd deé' som eré ånfårte til Forsvår' for den åideri Mening”, at et 
Lam derved 'skulde betegnes, og Intét' med Rimelighed kan indvendes imod 
at Phånicierne ved: UHeres udbredte "Fåndel allerede "i Abrahams Tid have 
kiendt og briigt ikke' blot tilveiet',” mén ogsaa præget Metal." 

mo 1 pybfessor "P.E: WMiiller forelagde' Selskåbet ”én udforlig Afhilndling 
om Kilderne til Savosini forste! Bøger og” disses Troværdighed. ” Saxo har 
5 dette Tidsruw” af 'sin Historie;” der gaaer fra Dån til Gorm'den Gamle, 
kun ”Saare' lidét benyttet fremméde isrsrbdabere” 'trenide "skrevne sislandske 
" Sagaer om Amléth, Frode 'den' Fredegode og”Regnar Lodbrog 'har han uden 
'[Vivl Kiendt; Samt enkelte firindtlige "Beretninger af Islænderen: Arnold bog 
nogle 'skrevne danske Køngelister. Det "'Allermeste hår hån hentet fråægamle 
Sånge og danske Folkesågn, "hvilke 'han' ordnede efter følgende Grunde: 
Savo'gik ud fra ”den' Sætning, "at 'trende' Folkestammer havde levet i Nor= 
den,” forst Jotwier ; siden troldkyndige: Asér, derpaa Born af begge'Slæg= 
fé" Såmmenblanding' (Heroer). I Spidsen for det' Hele ”sætter hån af ety- 
miologiske' Grunde, "Dån og Mngul," Gram 'og"Skiold,- efter hvis Navne 
Lande” og Konger bleve opkaldte.'… Derefter fålger Haddings Historie og 
en"Frédes; hvori-Jotuner spille: én) Rolle. " Nu skulde Asernes Bedrifter 
have” fulgt; "hvilke dreiede sig om kosmogoniske Myther, der;vare :blevne 
fortalte og forståaede' som historiske. Mén! fordi /other ; Balders Bane= 
mand, skulde "have værét en Son af Hothbroth,' og" gamle Sange vidne: om 
åt Kong Hélze'havde fældet en " Hothbroth ; vom hvilken :ZZe/ge,c'samt: hans 
Sin "Rolf Krage 'Sågnet "vidste. saa meget at fortælle; 3; hblev,Saxo derved 
bragt 'til allerede "i sim 'anden Bog ”at 'optåge Helges og” Rolfs. Historie: — 
Tredie og -fierde' Bog "indeholder foruden de'physiske.Myther om Aserne 
især tvende Fortællinger, den 'om' Amlet, der synes: vat: være for største 


(5) 


XXXIV 


een mg er 


Delen opdigtet af den ovennævnte: Arnold) og den virkeligen- gamle: om 
Vermund:og] Uffo….Nui maatte :Såxo anfåré' Frode den Fr redegode,;Vhvilken 
Sagnet angav som; en vaf: desældste: Leirekonger:”''De faae Træk, der vare 
nåie "kriytteder til: Navneét;| har en Islænder paa Saxos "Tid fonetik gs ud= 
pyntet. og bragt” vilkaarligen i Forbindelse med de gamle: Sagn om Heden 
og Ilogne % | Asmund "og Asvil;! Arngrim. og "hans ;Sénner. ;— Saxo: synes 
at' have modtaget dette ,… der. udgiår, hans femte Bog, som et, sammenhæn- 
gende; Heelt…,, Da, Frode, ifålge theologiske Grunde antoges. af Saxos: Sam- 
tidige at; have levet til Christi; Tid,, troede man, her;at have et fast chro- 
nologiskt. Punkt ;. den umiddelbare Fålge blev,» at alle de foregaaende Til- 
dragelser ;sattes flere,, Aarhundrede, for, håit, op i. Tiden; den. middelbare 
at Saxo, der havde anticiperet saa- mange Begivenheder, og forlænget Tids- 
rummet, kom;.i…, Forlegenhed. med,at, udfylde: dette; i, en: sammenhængende 
Fortælling. Den, siette ;Bog; optages. for stårste. Delen af Sagnkredsen om 
Stærkodder ,; der ogsaa, fremtræder i 7desog,8de Bog:… .Ikke nogen. enkelt 
Saga, har.,Saxo "fulgt ,… men. sågt, at.forbinde norske ,. danske,,, svenske, .Sagn- 
samt gamle Sange og, give, det mythiske,, et, historisk Anstråg. Der har 
kun levet een Ssærkodder ,… Ingils Fosterfader,;hvem- Sagnet .siden urigtigen 
lod' deeltage i |Bravallaslaget. . Detyfaldt Saxo vanskeligt, at udfylde Tids- 
rummet imellem ;Jngil/d og Harald Hyldetand han hensatte derfor; her, de 
Sågn om forskiellige, Halfdaner ,, af hvilke hån sammensatte /Za/fdan, Bierg- 
grams Historie og Indholdet af fire! historiske Ballader, ;som til hans Tid 
vare i»Folkemunde: om Ohar. og. Syritha;. Alger og Alvilde, Signe og 
Håbor:,Guritha .og| Halfdan. Harald Hyldetands Historie er bygget paa 
ældgamle og -i det Hele -paalidelige Sagn, mcn,deres, mythiske Indklædning 
er siden blevet misforstaaet. .Sangem om,Brayallaslaget, Saxo har, oversat, 
eriiuden. Tvivl fra Begyndelsen: af det tiende Aarhundrede. 'Tidsrummet 
mellem —"Bravallaslaget ;og Kong Godefred:maatte atter, efter Saxos Forud= 
sætning blive. meget for langt. "Det. udfyldes især med. trende Fortællin- 
ger:……0om den: grusomme Kong Sarmerik ,; om, Longobardernes, Udvandring 
under Snio. og om Koøiig |Gorms "Reisé: disse trende Sagnkredse have. ind- 
vortes) Lighed; de ere samtlige uhistoriske,…,ældre og yngre, Sagn; Tydskt 
og Nordiskt , Hédenskt og .Christeligt er i,dem, blandet paa;,en Maade, man 
endnu kan paavise.…. Saxo: har ikke blandet.disse, Bestanddele, men, S$mios 
og Jarmetiks: Historie. ware danske romantiske Folkesagn, ikke ældre end 
det ellevte og tolvte Aarhundrede, i hvilke tydske Sagn og danske Min- 


KXXV 


der «vare: blevne forbundne oguudpyntede..! Gorms;;Séreiser ,ere moralske 
Parableri "Anlédning af…Christendominens Iridfårelse.… blåndede;-méd- misfor> 
ståaéde »cosmogoniske: MythersuiSaæos. miende:;;:Bog) optages fornemmeligen 
af Regnar Lodbrogs Historie. Der har kun levet…een ;Regnar.med. dette 
Tilnavn, som blev fældet i. ÆEngelland…793,…o0g hvis Bérnebérn hevnede 
hans Dåd. Saxvos Historie om Regnar er sammensat af nogle islandske 
Sagn om denne Konge, [hentede | fra! hans; Sagå; nøgle;danske Sagn om 
Kongens "Hustruer,, sen; Liste-paa Feldtslag », hentede fra,Regnars. Dådssang, 
og endeligen en langt yngre ,;Regnars Historie, … der kæmpede,med. en /a- 
rald om Riget. Saxo har,,i…at. bearbeide. sine. Materialier viist, naar et 
Par Skiddeslåsheder undtages,, sal; den, .Skiånsomhed, man kunde .vente af 
en "Datidens Klerk. Han. har &st;mindre, af islandske Kilder, end man i 
Almindelighed antager ; han har ingenlunde forsætligen anvendt noget Træk 
af en fremmed Historie for. dermed; at.udsmykke sit Folks Bedrifter, og 
man finder adskillige Spor til at, .hansifålge, historisk, Kritik. har forkastet 
Efterretninger, han ansaae for hl idklriktbe sl! de end for [hans Plan 
maatte have været ham xelkomne.: 
Professor, J: Moller; ,har Setsdlte en; ÅBbandildg om;Dannerkongen 
Frederik den Andens Mægling .i udenlandske.,Religionsstridigheder med en 
Indledning "om, disse ."Stridigheders Beskaffenhed. … Denne. Undersøgelse blev 
fremkåldt véd Opdagelsen af nogle hidindtil utrykte Breve, vexlede imel- 
lem; Kong Frederik 114, Kong; (Henrik af Navarra (IP) og. de protestan- 
tiske Fyrster. Disse Breve bevise, hvad man ;hidindtil ikke vidste, at 
Kong Henrik allerede i Aaret 1578 henvendte; sig, til, Danmarks Konge 
om Mægling og et godt Forord;for de, Reformerte hos Churfyrsten af Sach- 
sen; 'øg att Frederik-den,dnden virkeligen; søgte sat afdrage, ;Churfyrsten fra 
de &verilende Skridt, at indfåre Concordiebogen ;og »fordåmme. de Refor- 
mérte;'! ligesom; det af;andre, Aktstykker: oplyses, «at Kongen af Danmark 
anvendte' sin hele' Indflydelse hos Kong, Henrik, III. for, at:bevæge ham 
til Retfærdighed! og RIGER zen Er serne jog; hans Feforngri Undersaatter. 


:Commissionen, Ån: ps danske Ordbog … 
har fortsat Revisionen af Bogstavet O.… Udkastet til flere Seeesk Re- 
daction er fremmet; " det Hiefte 'al Ordbogeh , som indehdider Bogstavet 
MH kål inden kort! "Pid” ventes momge! fre: rese 
sovboadkuidcolsoA Ia str 3 itlor 65 x) 


XXXVI 


"Den >eridnu "dudgivné Deél-'af'"Kortet ovér: Schléswigér nusunder 
Kobberstikkerens;Haand-'og allerede: betydeligt: fremmet; Paa/ Opmaalnin= 
sen i'"Holsteen >arbeides- nu» med lver under: Bedfrnisi og. Ridder H.C.» 
Soatenadkenn Naihrapiee É | sindet] våd 


rn, 


sn 31 Maj" 7873 til "val Maj br Fine 


is afvigte" Abt" har "Sélskåbet | tåbt ”sit "Bbilskattede” Medlem "Confe- 
rentsraad og Commiandeur "af "Daånnebrogen- Callisén, som i en høi Alder 
endte sin lige saa "hæderlige! som lange Lobebane:" i 
Til inkl Es Medlemmer har Selskabet optaget " u høie 4 
ff MPLS jen ar met pnjergnil ad; brbmbus ii: 
HIUESGR, TF: Schotiib. opel ; 
brav 1372 SAA EGE Heekeret IOFFodel ke Jrogsimonie ces 
Prdfessor FÅTT Kolderup Råsenvinge. ! ma Tre 
"i mil yderlandske Médlemmer! ere "optagne 
; for den mathematiske' Classe rettes 
færre je hm r0 Argos” Professor i Astrohiomién og nens af det Kal 


; Franske Videnskabernes Academie… "2 ES SAS TE 
"Baron Fostph Polrier') > br ae" det franske Videnskåberiies taisbeldl 
Secretairer: ; ol gore ra mor osse able 


F.P. Zérsthél, fn: > rss Ål af dede ge NM denskulerttied 
Selskab i" Tohdom." 7 i: GE sting ndeit 
Vikar: Katery' Médlem” åf samnie iishularå sibogeltes Sa kro 

SES kan 4 aner " for den physiske 'Clåsse Ino hi H0 bod bng 
rå SNEEN raske Hyde Wollaston; SND ilt detiKgl.: Viden 
mol 5) sRabernes SERkabe Londoiiio ” 2151! ulberdd sBitdlbenrosoB 

"ZL, FJ. Thehård; Préféssor i Chemien, 5 og Medlem! dk: det Kgl: Pranske 
"Videnskabernes Acådemiés”- i Hed 

C. 'S: Weiss) 'Proféssor''i' Miherålogien, og) "Medlem df: ike det 
Videnskabernes ;Academie i Berlin. 


"Bror Seebdok, Médlem sn samle" vAtådeinie. no) 
—5 FÅ, 7 É id bu Ø2 2 346) da srogteorrro tsatm »] 
iåviten od: xoblbr "Physisk Ve DYR lygter kog 
7 vore Hu ES over; ;Naturen) ledes. vi løfte, til Iagttagelser, 
der bære et: vist Præg af Utrolighed, og derfor af Nogle alt for overilet 


S8XVvIl 


forkastes, » medensåndre, ” just for Overordentlighedens Skyld, finde en 
Cløde fat "fæste Låid”tilsdem ” "Det ligger i”den) experimentale 'Naturvi- 
denskabs'"Aand, vat virke mod begge "disse Ydérligheder; "den tillader os 
vistnok! ikké ”åt 'antåge Nogét for Sandhed; for en ved streiig! Critik vei- 
ledet' Erfaring hår bekræftet det;xmen 'den forbyder os ikke mindre] strængt 
at: forkaste" det Overordentlige,' fordi det ikke passer” til vore hidtil |havte 
Forestillinger” Saa længe” der”staae experimentale Midler til vor Raadig- 
hed, opfordrer den os'til "åt stræbe 'efter en! nomtvistelig' Afgidrelsc. Til 
denne: Classe'af overordentlige 'Iagttagelsér henhåre sikkert de, som Pro- 
fessor” og''Ridder erholdt "mi" i lang "Tid med fortrinlig Omhyggelighed 
"har fortsat; over; en vi; mange "Henseender mærkværdig Patientinde, hos 
hvilken: blandt andet en overordentlig Vandudskillelse har fundet Sted. 


- Allerede, .tidligere havde. han om. .denne "Syge udgivet et; Skrivt, 
bl » hvis Fortale han gjorde opmærksom. paa,: at. hun fra Februar. til Slut- 
ningen af. Junii 1822, gjennem . vesica og genitalia var: skilt ved. 729 
Pund mere end den Masse af Spise og Drikke "hun. i den Tid havde nydt; 
hvorimod hendes Legem, i. dette Tidslåb ikke havde tabt mere end hen- 
ved. I6 Pund i Vægt. 


mForfatteren'kunde da'ikke»andet erid formode, - åt demie store Til- 
væxt>maatte!:…skyldesAtmosphæren, paa "hvilken dét syge Legem, under 
visse Betingelser virkede" paa'en!thidindtil ubekjendt Måade. " Siden den 
Tid: fortsatte "han! sin Dagbog over dette Sygdomstilfælde, med al ham 
mulig Noiagtighed)" for! efter: Maal og; Vægt ” at "bestemme Forholdet mel- 
lem den udskilte Vædske og de ”nydte Næringsmidler. Over Mængden af 
hiiw-kundesForfaiteréni- Saa'umeget | sikkrére” kolde” Régnirig ; som 'en uaf- 
brudt Rétensiony" saavel i;Pesica som i Pi aginå, ”giorde det nådvendigt, 
at han:sdågligen udtåmte! disse to" Beholdninger ved ”Catheter. ” Hans Iagt- 
tagelser Igaver ham:-det)-overraskeride Udfald, vat Vægten af den' Vædske, 
den ”Syger/havde! afgivet fra Iste"Tuliiv 1822 til 10 December 1823 var 
4878 Pund istårrenend Vægten åfaltudet” hun' i samme Tid havde nydt; 
ogs dogrhavde»hendes "Legem wii'al dénne 'Tid' ikke' tabt uden ” omtrent” 19 
Pund: i dets! Vægt. buForfatterer' bemærker at?denne store Forskiæl endnu 
vilde visé! sig betydeligere, »maar= man swilde "forudsætte hos denne" Syge 
sanimer Hudens" 'og Kengea Uddunstning, "som man ved Forsåg "har fun- 
den. los "Sunde: | | ; 


XXXVIII 


Forfatteren bemærker: at vi. have tidligere. Jagttagelser., af beråmte 
Læger over Vattersot, . Diabetes .og: Cholera ,… .deri;givet beslægtede Resuil3 
tater.. Han giår . opmærksom paa.-den. Sandhed, at Indsuguingen. er det 
levende Legem ligesaa. egent: som. Uddunstningen,;” og: anfårer ; mærkelige 
Exempler paa at Mennesker;.i givne . Tidsrum ; have | vundet mére; i; Vægt; 
end de have nydt;:.og i.Særdeleshed: troer han; i dissejat; finde, Grund til 
den Formodning,… at :eh forstyrret Fordéielse,.… der; ellers: troedes;'at for=- 
mindske Uddunstningen, snarere, foråger ' Indsugningen. : 

Forfatteren gibr opmærksom paa: Sandsynligheden, af; sat. Indsuguin- 
gen 1 Henseende, til'Vedligeholdelsen og Forstyrrelsen af det: dyriske. Liv, 
maa spille en langt; vigtigere, Rolle end man,, hidindtil, Yhar forestillet sig: 
Saaledes tilskriver, man altid; Forkidlelse, en forstyrret: Uddunstning,… uden 
at tænke paa den saa vigtige Indsugning. i 

Forfatteren tilfåier "endeligen det Spårgsmaal: Skulde maaskee den 
hiftige og kiålige Behandling i Bårnekopper, Typhus og slige ondartedé 
Febre, derfor have en saa velgidrende Indflydelse, fordi den' begunstiger 
Indsugningen, det er: letter Indgangen i Organismen for et oplivende Prin- 
cip, istedet for at den qvalme, inciterende Behandling, hvorved man 
vilde uddrive alskjåns formeente Skarpheder af Legemet, og fremegge 
siunkne Livskræfter ,. giennem 'Aarhundreder: har viist; sig saa:6delæggende. 
Forfatteren troer at nye ;statiske Forsåg,… rettede /påaa Udforskningen--af 
Sygdomstilstandene; vilde være af stor. practisk: Vigtighed. 

Saaledes slutter sig da denne Undersågelse til en Deel af: Lægekon= 
sten, hvori Forfatteren har virket med!saa' udmærket Held. 
Fra Tid til.-anden have, vi, "havt ;Leilighed tily—islOyersigten. oyer 
Selskabets Arbeider, at fremstille ; den Rækkenaf Undersågelser;,|Proféssor 
Jacobsen har udfårt over-det af. ham hos,;Krybdyr,… Fiske  og2Fugle op= 
dagede V.enesystem,… og hvad. idermed - staaer; i, Sammenhæng» I forrige 
Aar meddeelte .vi, hans Undersågelse: over.,Binyrerne, ; hos hine Dyreclasser. 

Han " hår siden. fortsat. og udvidet ;disse. Undersågelser og! derved 
vundet . meget - omfattende i Resultater: | Han finder -»Binyterhe hos; balle 
Krybdyr. Disse Organer ligge her: overalt: ved Begyndelsen /af:-Huulaaren) 
eller ved de tilbageférende Nyrvener, der ere .densiRådder:  … De-ligge ji 
Nærheden af Hovedapparatet:for Gexnerationsorganerne.!  Deserholde, lige» 
som, Nyrerne, tilfårende Vener. Disse Vener danne hos Suogene og hos 


XXXIX 


Fiirbenerie et éget lidet” særskilt Venesystem, hos Skildpadderne og Fråerne 
derimod udgiåré | disse Vener' en |Deel af Nyrernes tilfårende Venesystem. 
Hos Fiirbenene ere Binyrerne meest bortfiernede fra Nyrérne; hos Sno- 
gene nærme de sig samme mere,” hos"'Skildpadden ligge de paa den for- 
resté og nederste Flade af Nyrerne,' tildeels noget ind i' disse! Organers 
Substants; hos Fråerne have de: omtrent samme Beliggenhed, men dybere 
ind 1 i Nyrernes: Substants. | 2 
) Borfatteren viser at disse Legemer eré de sånde Binyrer, og at 
man led 'Uret har tåget de' Fidtlegemer', der findes i Nærheden" af Ny- 
rerne derfor. "De "tvende forstnævnte Ordenér af Krybdyrene nærme sig 
iuHenseendé' til Binyrernes Organisation meest Fåglene. — Hos nogle Vand- 
fugle findes en: Gientagelse af den hos de to sidste Ordener fundne Or- 
ganisation af de tilférende  Vener. 


é 


Den Mening) at ”Landenes Luftvarme og ”Veirliget i "Tidernes Léb 
forandre sig, ér ofte mok bleven fremsat, men er neppe "endnu bleven 
dråftetimed dentbehårigerGrundighed.. Man hår alt for ofte sysselsat sig 
med |'Gisninger ovér 'Aårsagerne til de antagne Forandringer, istedet for 
at samle og prove de Kiendsgierninger der skulde godtgibre dem.  Profes- 
sår Jo. Schowø af hvem vi ioforrige "Aar meddeelte mærkværdige meéteo- 
roløgiske Undérsågelser;” har "over denne  Gienstand " forélagt Selskabet en 
Række af Afhandlinger, som” endnu skal fortsættes. Han 'skielner i denne 
Undersøgelse: 3 Hovedaldere: der forhistoriske, ved hvis Bedåmmelse de 
i Jordens Skiåd opdagede Levninger af Dyr og Planter ere vore Veile- 
dere; dens blot »historiske,- hvorom Oplysningerne maa 'hentes af de ældre 
Tiders: Beretninger'om+Climaternes: Beskaffenhed, eller om de Forliold og 
Begivenheder! "som dermed staae i” Forbindelse ; 'endeligen "den Zistorisk- 
meteorologiske hvorfra man ikke' blot har historiske Efterretninger, men til- 
lige videnskabelige Iagttagelser over Lufttilstanden. 

Hvad den forhistoriske Alder angaaer, da har man, soim bekiendt, 
ideligen gientaget den Paastand, at de nuværende tempererte Jordstråg i 
hiin Tid lavde det 'hede Jordbeltes Varme. 'Skulde denne Sætning bevi- 
ses, saa maatte» man "enten beraabe' sig paa; at Arter af Dyr' og Planter 
som hu ikkun findes i det hede Jordbelte, dengang levede i de tempererte 
eller at S/ægter, som nu ere indskrænkede til himt, dengang ogsaa vare 
udbredte i disse; 'éller endeligen at disse i hine Tider: nærede Dyr og 


XL 


Planter; ,der,,havde Agenskaber.;,…som nu tikkun findes étohedt Fordsirdg, 
og som nødøendigen forudsætte- ét "saadant.…, Ved .Cuviers Arbeider” er det 
godtgiort, at de,i, det tempererte ;Jordstråg forekommende fossile ;Lévnin- 
ger af Elcphanter, Næshorn,- Flodhesté og,andre;tropiske. Former: af Pat= 
tedyr, henhåre. til andre; Artersfend - de; nulevende ;! hvorimod de Lev= 
ninger, der henhåre til, Slægter, som» endnu. findes "i; samme … Jordstrøg f. 
Ex. Faaret, Hiorten, Ræven, enten slet ikke kunne skiælnes frade endmi 
existerende , . eller; komme dem overordentligt nær. Blandt:;de. fossile: Croco- 
diller, og. Skildpadder, finder man i, Europa heller ingen |afide Imi bestaa= 
ende" tropiske. Arter, "men vel) Spor til den, tEnropæiske Skildpadde: 
Blandt Fiskene har man vel troet at finde "tropiske "Arter i: Edropay men 
de til denne Classe henhårende: Forsteninger "have endmi )ikke "værét - un 
dersågte med den Critik, der fordredes til at, godtgibre at Artérne uvarende 
samme. De Levninger af Insecter Crustaceer og Skaldyr, som Jordlagene frem- 
"byde .os, synes ogsaa 'at være enten ubekiendte; Arter, eller saadanne! som de 
J ordstrog, hvor .de ere fundne,.endnu nære; blandt: andet har Brocchri, 
beviist, at, mange Arter af Skaldyr,'hvoraf der forekommer Forsténihger 
PÅ Appeninerne, endnu bestaae som levende Arter i Middelhavet. "Vel har 
Z.amark blandt de fossile Skaldyr omkring Paris fundet;nogle ; som nt'træfs 
fes i Sydhavet. og de indiske Have; . men om end Ænsheden af de -&mhand= 
lede. Arter fuldkomment var. afgiort,… saa vilde» deraf dog ikke' kunde ud- 
drages et sikkert Beviis. for en, håiere Varmegrad. i -hine' Tider; thi «ehdnii 
er Skaldyrenes geographiske, Udbredelse os ikke såa: fuldkomment bekiendt 
at vi kunne bestemme' om de, hvorpaa det» her. kommer "an, ikke ogsaa 
findes uden. for Vendekredsene, hvilket saa meget snarere er muligt, 
Havets Varme ikke- har, saa store Uligheder som Landets.… Det såmme|låL 
der sig ogsaa, anvende paa Zoophyterne:; Blandt de: fossile: Planter! anfåreés 
ikke sieldent Europæiske Årter,' derimod faa tropiske;; men om ingen af disse 
ér den fuldkomne Enshed godtgiort. De tropiske "Arters Forékomst i vort 
J ordstråg er da sikke -af den Beskaffenhed at den kunde tiene til at godt- 
gitre en hiiere Varme i; ældre Tider. 

Skal Beviset hentes, fra Tilstædeværelsen af soorktiduli Slægter »&g Fa- 
milier; da, vilde de. føssile Leyninger. deraf. ikkun medføre len betydelig 
Sandsynlighed, naar man i de kidlige, Jordstråg: fandt Forsteninger af saa= 
danne Former, der enten udelukkende eller næsten udelukkende tilhåre: det 

- hede Jordhelte. og der- fandtes udviklet i, mangfoldige "Former. 


som 


Deltropi- 


skel” Slægter! 1Elephanteiry | Næslioriet, Flodkésteny Tapiren, hvoraf man 
finder 'saa liyppige Lævninger” "det tempererte J ordstråg, re) den må 
bestaaende Verdensaldery meget fattige! paa'”Artér; lvorimod de, Higesom 
dén héle'Familire” Pachydérmåtå, elkos Forverdenén have været” meget rigere 
derpåa, hvorfor det da er” let" muligt, åt de” hine Tider” have Sen 
Arter skikkede til at leve under en koldere Himmel.” "Dérimød finde vi 
blandt Forverdénens Hovingér, ingen hf den” det "hede JFérdbælte nu saa 
overordentligt talrige Abefåmilie.” For 'en:stårre Varme i hine"Tider kune 
winéi Heller åbfere” de "store? Bdvdyrarter: af Katte” og'”Huindefåmilierné, 
der træffes blåndt" vor -Jordstrogs- Forsteninger;” da' disse Familier ere ud- 
bredte over Tårdkloden ,1'og”man endég-i Polårlandene finder store Artér 
deraf ISnårére ”Kulide man frå) de filhdine ”Levninger åf Reptilier” henté 
mogen Sandsynlighedsérind for den omihandlede Menirig. "Man 'firider. hlåndt 
-dissé Crocodilslægteni' og en Dick 'Skildpåddér," "Begge Slægter have faa ReL 
præsentanter udenfor Vendekredsene') "hvortil ”endnii' Kommer at Reptilierne 
-overhovedet, Baade 7" Stårrelse og Atital meget aftage måd Polerne. Det 
Betydelige: Arital' af” Skåldyr' og Zoophyter” kån ogsaa her ”ånfåres, "som 
Sandsynlighedsgrund) " Låmårk hår”blot' fra "Påris?s' Omegn beskrevet" 500 
rArtér "aft fossile Skaldyr.” Fåssile "Cårdllér' kålide ogsaa hbhabdrmBes. De 
hyppigste Plåntelévningery | især” i |Steenkulforiiationen ere ” Bregner;" og 
-denné Fåriilier har vsit” Måsiiuh Ved) V'ernidekredserie', dog udbredér”den 
sig endog. tid "over? Polårkredsen,” VAF "Pålbiernes' Familie, der udenfor 
”Vendekrédséne! har|)fårRépræseiltaniter finder” må ogsaa -Spor i Forver= 
denens” Léviingér, ""skjønidt ? ne sjeldiere” end! mai mune Fod tEDs 
"RUBEN RR sner Mm ogiltrsge, obsh Jorsugod 3] ryrod 
Jorob For såadvidt man "vilde! vidnet Beviset''for en 'stårre Varme i'For= 
SSSE derpåd,; åt visse åf deris Planter eller Dyr håvde'været af 'én Be= 
skaffenhed ; der" gjør! en "Såddan Forudsætning. nødvendig; "saa maatte mån 
iisærshølde sig tilvden Erfaring , 'at|ider blandt disse ”Levninger forekomme 
mange! Utræågtige "Plånter "af! Monocotyledoriernes Række.” "Såadanie' Træer 
'findes'nh ikkun mellem ”Vendekredsené', ” eller” i" deres'Nærhed, 'og de voxe 
pausenv Maade; der» ér ”aldeles"forskjllig fral der; dér firider Sted hos 
ole" dicotyledone nPrædres Men hétop denne” Voxemaade synes at 'gjåre 
"detumuligt; | lat de kunde trivés!iv eng sneg "Varmegradeni i én sat af 
Aarbt en hider remme 1033 LON 3 ; ) 
20 o28l å Br 2136 så diego ord £ 3 (6) P Én 


XLII 


ei ene ER 


| uk Dyrene angaaer;;, kunde man; maaskee,beraaber sig. ;paa, 3 at, de 
store. planteædende, Pattedyr, i. kolde Landstråg. ikke vletteligen vilde, finde 
tilstrækkelig Fåde,om Vinteren, ;08,at, heller ,ikke,de store, Crocodiller. og 
Skildpadder, vilde finde; Føde zog |Opholdssted. i de. tilfrosne. Floder; ;døg 
kan. man herved, bemærke; at.,hine kunde, rygge »Vandredyr;," disse maaskée 
kunde; diggei Nintendos rabi ud noble dets san anso bo one A 
ur Det) kan da ikkeTnægtes," at, ;man jo,fra. Forsteningerne kan|;hente 
jetled Sandsynlighedsgrunde ,for.,,vat; wort;,Jordstråg «har; havt em håiere 
Varme nm den rforhistorisker Bid; paa. den.…anden, Side frembyde jogsaa 
Forsteningerne' Grunde, for… .den,, modsatte; Mening. …, Man, har ved Tiede, 
Kåstritz.,, Kirkdale,.og, flere, Steder, 3 ;Blanding. med. ;-Leyninger, af Ele- 
phanter i Næshorn, og; andre. formeente tropiske. ;Landdyr , Fundet. Béen af 
Heste, … Svin. Oxer Faar|,0:|,8… VW. som enten; slet ikke; lade,sig skjelne 
fra; de nuværende, eller dog kun, pfvige-jsaa fijrafig der fras satr.de,d> tes håié- 
ste-kunderbetragtes,,som, arternes herskaber 
ma Af jFugle,, Fiske og Skaldyr finder! man; mirefestipgenenf oranger aen 
denitingss der ikke, kunne, ladskilles, Als de nulevende;Arter: /. Heller ikke 
mangler. det, paa. Angivelseryaf, Europæiske Planter. blandt Forsteningerne; 
«CF Denne, tilsyneladende ; Strid,, kan ,maaskee «hæves, naar) man stagér 
Hekse: paaj de forskiellige, Dannelsestider…; Formodentligen'"wil;uman: da 
komme tilidet Resultat, at; dej-tropiske Formerindskrænke: sig; til de æl- 
dre; Dannelsestider,……Fra,,,Qyvergangstiden, have |[Forsteningerne iførn;liden 
Mangfoldighed, .og; Formerne, deri ere, alt, for, fremniede ,.| tilvatyman'.der- 
over turde; vove nogen. Formodning; | Med ,Hensyn: paa den, Dyr-|og;Plan- 
teverden, vi finde begravet i de egentlige Flåtzbjergey,;ellerides saakaldte 
secundære ;Førmationer, -hyor;.det…just,er;at de ;træagtige,;Monoeotyledoner, 
den store Mængde, af; Breguer;,Crocodillerne eg Skildpadderne…forekomme, 
har: Formodningen om en håiere "Datidens Varme ,densmeste,/Sandsynlighed. 
Mere tvivlsom .er Sagen si; Henseende, til:de tertiære; Formationer-;|;|Påarden 
ene, Side kunde man anfårey, at,deri; findes Spor afi Palmer' og.andre;træ- 
agtige,|Monoeotyledoner, saavel , ;som;Læeyninger /af, tropiske, Skaldyrs hpåa 
den janden. maa nævnes,.jat man. ogsaa deri -fiider Levninger! af Fyrrearter, 
saavel som-af; Europæiske "Skaldyr; ogFisk«… | Maaskee' [ville ;fremtidige »Un- 
Uersågelser ogsaa her vise, at (hine; Leyninger håre, til de ældste disse: «til 
de yngste Danningsled. Hvad endeligen det saakaldte opskylledé Land:ani- 
gaaer, saa/synes de deri fundne Europæiske Pattedyr, Skaldyr, Fiske og 


VET 


Planter»lat|' Vise” atovClimatet!-hår |været som" nu. s4De dediFundnelstore 
Eariddyr ere sikkiavoi Henséendestil "Slægten :byereensstenmiiende med fejn; 
detr varmt. Fordbakeshørenmsmdinn sd, mo vrogie odns is 
dis MT mén historiske" Periode! filenbyde siguvel 'ogsda!'store Vanskélighie4 
der imidlertid 7er smaw "unægteligen "i 'Ståndstil her ut komme: Sandheden 
nævmere;'… GjenhemgåaeviOldtidens»Skrifter , >saa'”synes] Landene omkring 
Middelhavet, i Henseende””til”Vårmeén "ikke ''at”have lidt mégen væsentlig 
Forandring: Ved'Teriisalmi udyrkede man, "sååvel'efterBibelehs som efter 
profane Skribentérs Wdsagiw,>"Viihranken idét Store ,: og) Daddelpalmen 
daiuicde |der”Skove.1)'Begge Aindesvogsaa 'hyppigen paå'Mynter, + 'som Sym= 
bol paa Landet; |» Men Viinavlen:har for nærværéiide! Tid, paa den ud 
af Jordkloden, sin sydlige. Grændse saare lidet nærmere Æqvator;> this 
Abusher:ibPersieny>7skiules Rarkénnod Sålen,” Giubér.o? Hvad /Daddel- 
palmem angåået ,” daer" Jerusalems Brede dén” kordligste: Grendse; ud over 
hvilken dette Træe ikke >giverivmodeén? Frugt | Havde Ferusåler altsaa d 
Oldtiden været kølderey såa” vilde - måri'der-ikke' havt modig Dåddler, havde- 
det havt stårre Varme, vilde mån dér "ingen udstrakt! ”Viihavls håvt'- Mah 
kan vderfor! næsten vmed”Vished'vsige”åt Middélvarmién % Jerusalem, den- 
gang som hiv,  maal havel”været” mellem '21' og 729; Grader éfter”det' hin 
"dredgradige "Phermometer (fiær vedepy7 Still pg” RI)" Korikdstens! og Vii 
håstehs/Tid'var ogsåå i: Pålestinw'den'såmme i Oldtiden. som nu Planter, 
"som nu have! déres" nordligste Grendse-i Ægypten; ""omtalés  ogsåa af Z72- 
rodotrog Thiéophrast)'sore sdådanne,” der findes. i”dette Land, men ikke 
miordligere!-£ Ex. Miriosa'hilotiéa), Fiéus'sycomdrus, Nymphæa lotiis.…' Om 
CuéiferaFhebåiéd, som findes i Overægyptén',/ men ikke 37 Nederægypten, 
anfåre(Fheophrast'og "Slrabo! det ”sånime:””? At? Varmen 'kellér ikke kalr Have 
været betydeligt stårre 'i Ægypten end nu; seds ogsåa' deraf, idt mån der 
dyrkede Oliétræct”- Ligesom Regnen an i Nederægypten er 'siélden) i Over- 
ægypten'tæsten et Vidiindér) ”saaledes/ var' det ogsaa i Herodots Tid " Pe- 
rioderne” for Nilens: Aftåagen' "og "Tiltagew vare. de samme' som” ni 
Gjennemgaaé Vi” "de! startes Pk lee "Soi forekomne hos dén 
" Græske og Romerske Oldtids Forfattere, saa træffer man der paa de samme 
Plaritér ; Såm'hu iidmærke "det Spåige Eiråpås Wiættrige? frå det hordliges: 
sån Bjergplåriter finhdér man' der bihtalte" de samme; "som "endnu: fiides' paa 
ie" Låidés Bjerge) og)" for” em "Deél;”" ere” de" dagen som” gjenfindés 
slotte derusniso.. saas 419 dd 
(6%) 


XEIV 


paa! det nordlige; [Europas Sletter, Blandt »dyrkede; Træer: og; Planter om 
tales, ogsaa de fleste som endnu dyrkes! der”, Blandt åndet 'fortiener åt! beta 
mærkes, at Strabo siger om Gallia narbonensis« (den: Franske Kyst; ved 
Middéllavet) at:den. frembringer. såmme-Frugtersom Italien, men åt man, 
naår man' gaaer længere! mod, Nord, …til;;Ceyennerne, ;ikke; mere træffer: 
Olietræet.,; Men i paa-samme |. Sted. sætter ;endtiu; Decandolle £ I sit. Plante 
geographiske, Kort,! Olietræets. nordlige; Græiidse.|, 
15115 De : Bemærkninger, ;som Rutilius| Akko terg, "om sad ange sen 
dyrke; Arbor] Gitri. (Citrontræet ellér ; et: andet Træe af: "Orangefamilien) 
passer ogsaa ganske til, Nutiden. ; De: Gamles, Angivelser -om 'de- rette Tids 
punkter [for Håe-," Korn-,.og (Viinhåstéenstemme! Anne erde vel med ma 
nuværende; 5 bor: tøj 

Adskillige: Filer. have tyk St sArdeiki ER Oldtiden var 
meget, strængere;) men:'de hente, ikkerBeyisérne: herfor fra. Naturgranskére 
og Historieskriverey men fra;Digterne ,;som;mied déres ejendommelige; Fri 
hed; ofte maler med ,forstærkende, Farver ,…ligesom man ei. heller- har Bort 
Forskiel;paa: det: sieldne. og,,det, sædvanlige,,, [ie sn 

Men | det er, især, om | Landene, ved,.det /sorteog veer Håv som 
hvilke;…det…paastaaes:;at «de ,;vare ;uden,;al, Sammenliguing kolderesend nu. 
Blåndt. Historikerne | anfires: vel: Zerodot,, soni' beretter,at Kulden-i Sky- 
thien.”er utaalelig,,… at der er 8 «Maaneder, Vinter,: og. at Bosporus. Cirnie: 
ritis fryser til; men, man, glemme ikke; at: den,… der er. vandt, til! en. mil« 
dere' Himmel, sædvanligt giyer|stærke Beskrivelser, over. Kulden,; Vinteren 
er )idyrigt ogsaa isvor 'Tid,stærkere der, ;eud man efter Beliggenheden" 
pleier- at vente. , Det, nævnte,; Sund, tilfryser; ogsaa «i vore,"Dage.;… selv i 
middelmaadigt -strænge. Vintere; endnu. nyligen:x Vinteren. 1822 <23: Be 
tænker-man nu .derhos,,; at "Theophrast anf6rer;  at;Fig gentræet og; ilter 
æbletræet.. voxer ved. dette. Sund ,: og ved .Propontis | "Laurbær; jog Myrter, 
saa! kan. Climatet. meppe. have; uværet,væsentligen strængere ;jend.…i vore Dage; 
og det kan, vel, ikke, sættes synderligt |i;'Tviyl, derved ,… at;den Munkelride 
Ovids Klagesange fremstille. er dlkae "Egne, saa. afskrækkende. 


FRTS FENG SEEGER . 
Pro losct og Ridder rated har. foreviist "Selskabet. mk nye Art af 
saiklienent ;thermoglectrisk, Kiæde.. Naar man, vil. forene flere; thermoelec- 
triske Liced, til en sammensat Kiædeyr [ligesom man .kan forene flere .hydro- 
electr ike (galyaniske) Leed til en sammensat Galvanisk eller Voltaisk, saa 


XLV. 


mider man >én den: thermoelektriske Virkning" eieridommelig Vanskelighed. 
Denne Virkning "ledes' nemlig. Endnu meget mindre "let: énd den 'galvaåniske ; 
Mcétallerne lede dem neppe béædre end! Marmor leder Gnidningseleetricite- 
tém:… Viéed hvert nyt Leecd-foråger man" naturligviis Kiædens Længde, og 
derved Modstanden mod Ledningen: forkorter man derimod |Ledene, saa 
sætter "Varmen, vsom just”skal være ulige i dé' afvexlende Punkter, sig 
alt” for) hastigt!» Ligevægt: 1: Forf. har' udtænkt en” Indretning - der hæver 
denne”Vanskelighed. vHan igidr Ledene meget korte,” men sætter de Dele, 
som "skulle «være enten varme” eller kolde' i” Forbindelse med en Stråm af 
varmt: eller "koldt! Vand ;…som vedligeholder den fordrede Ulighed. For 
at sopnaae'dette' lader haw hvert: Led bestaae af en Daase, hvis ene Halv- 
deel!'er Antimon, 'den anden Vismutli. »Giennem hver ånden af disse '1a- 
dervhan strømme varmt Vand, giennem de åvrige-koldt. Man kan saale- 
""desvhave:vensisammensåt Ithermoeledtrisk >Kiede:af 8' Led," der ikke har 
stirré Længde! end vdém man oftes: hår ogivet ide enkelte. ; Med flere Led 
har/Forf. endtui ikke . forsågt denne nye Indretning, men Selskabet lader 
forfærdige enilignende: paa 750" Led, som mu snart kan ventes færdig til 
Pråvelse. Forf. froér sat "man er Ibérettiget til at vente store magnetiské 
Virkninger: af. en. renee som! denne, naar man” ikkun ” giver Iden 
MAE BjeR SØ LES EN STEG 3 To As bås 
ulk Samme har meddteltl Selskabet sad Boliger over Nordlysets 
Medio; ihvorved' han især giorde opmærksom paa, at den lysende Bue 
af de store Nordlys: netop har .samme Retning som 'en electrisk Udladning 
maatte have, "der»skulde' staae i-samme Forhold. til" Magnetismen.  TIåvrigt 
holdt han ikke forat vivendnu håve: alle de nådvendige rem for 
at): meg en fuldstændig Theorie af Nordlyset« : b . 2 
"uSamme | har ligeledes; forelagt! Selskabet Beretning om nogle Ford 
over” vildt Frauenhofer: havde som bekiendt,' opdaget visse mårke 'Stri- 
ber idet prismatiske Farvebilled af 'Solen, og viist at de paa en 'væsent- 
lig; Maade hænge sammen med: Sollysets Beskaffenhed, i det at det prisma- 
tiske Farvebilled af' forskiellige" Stierner: tildeels viste ganske andre Striber, 
hvorfra atter de der danne sig wed. Prismets Virkning :paa de…ved. Redetsh 
fremkaldte Lysarter ere førskiellige: "Ogsaa den electriske Gnist viste her- 
ved! jegne: lyse, og! mårke Striber! Forf. troede at det vilde være! lærerigt, 
at; undersåge det ved gålvanisk-|Glådning frembragte! Lys. som han i"Theo- 
riem om Lyset tillægger stor; Betydning. Det. viste sig herved, at dette 


XEVTE 


Slags "Lys gav det helej;prismatiske; Farvébilléd,…men!iudeh alle senten-lyse 
eller; mårke -Striber;; saa at" det heri viser” sig). forskidlligt: fra! alle andre 
Lysarter ;.der,; hidindtil |, have, været Lundersågte,” ;Hans!nmdersågte » tillige 
dette Lys i Eens gere til; Polarisationy men fåndt dét 'nldeles? SEER 


fi U7 : nb h pik 

Man filer mu, mére dt gipeind for, Wad vendigheden af) at 
undersåge, Jordens, indvortes Bygning, i ethvert os tilgængeligt: Land: Viél 
kan man allerede, under; gunstige «Forhold; set enkelt! sLaridsr; Bygning 
læse et stort Brudstykke'af vor Klødes!'Udviklingshistorie, men /Tingens 
Natur lærer, 'og!,Videnskabens. Historié; stiller: os | det” klart |for:0iné,sat 
man kommer til den nicest, begrændsede Ensidighed»;- | naar man spaasem'saa= 
dan Grundvold forsåger' at: bygge) en Videnskab. Mi småa derfor mied Maks 
nemmelighed., modtage de "Bidrag Videnskabens! ivrige; Dyrkere;: påa- besværk 
lige Reiser;, , hente itib dens videre Uddannelse. fI idet+-de; sammenholde-dé 
Love, man,af andre;Steders Forhold: ;har!troet:at udfinde,; med: nyé Gieri- 
stande, maa' de snart bekræfte tvivlsomme Sandlieder, snart. berigtiger over 
ilede Formodninger;: snart opdage es ubekiendte Naturlove; "men altidt: maaé 
de. befordre Videnskabens iFremskridt:itil vdens«håie Maal. mal verd 

I afvigte Aar: har Selskabet af!Doctor Forchhammer duke en 'Be= 
retning, hvori han gjår Rede for en Deel af de geognostiske Iagttagelser 
og Undersågelser, hån iv Sommeren 11821 udfårte' paa Færåerne.…  — Alle 
Biergarter, ' der findes. paa derne Oegruppe, håre til! Trapfamilien ;uméd 
Undtagelse af enkelte underordnede Kullag. ”… Han gidr: Forskiel-méllem to 
i deres Udvikling;vog” såndsynligviis å deres Oprindelse gandske; forskiellige 
Danninger ; den ene; kalder han den regelrette "Praps, iden-anden den ure 
gelrette.. Den fårste, der udgiår Hovedmassen åfvalle= Øer) er schichtet 
i meer eller mindre! mægtige Lag. "Den bestaaer af 2 Led ;«Hovedleddet 
er en Dolerit, en ”Bjergart, sammensat: af Feldtspath' og "Augit, henhårende 
til det. man får kaldte: Gronsteen. Den almindelige Feldtspath er sædvan- 
ligen i denne: Dølerit. meget tydeligt udviklet, Augiten derimod ikkuir. paa 
enkelte Steder, Farve'og Haarhed ere méget forskiellige, og | deres» Foran=- 
dringer! synes -især« afhængigé afto:'Aarsager, nemlig »Jernets>'Iitningstil 
stand og vMassens> "Sammenhæng. De grønne, brune” og! råde" Farveafæn 
dringer bestemmes; ved |Jernets' tvende Ilter "og dérés"' Forening. Hvor 
Sammenhængen er. mindre, der findes de "lysere ” Afændringer'; "og tillige 
har' Stenen. der for det' meste Mandelsteenstructur. "Doleritlaget ér sæd= 


Sessiibhelte ende ennen See 5 ss … al 


IXLVE 


Ivanligen fra',50"—100 "Fod; mægtigt, "men sammensat "af åfvexlende Lag, 
-af'stirre|ellersmmdre Sammenhæng: Det andet”Léd ivdenne Danning er 
veri, blåd: Steenart, der har; nogenLiighed> med Leerstenen,' har ride. og 
brune: isieldent grånne Farver; den: imdeholder chemisk bundet "Vand og er 
sandsynligviis: ikkun»en Vandforbindelse "(et 'Hydrat):vaf Doleriten. ” Dets 
Lagnere for det mester ikkun TI -… 2 7Fod mægtige.” Begge Leed vexle 
med shinanden ;igjenniiem 'hele Dannelsen.” Leiringen er bækkenformig ," såd- 
lledes;iat Schichternéfrd de'ydre Oer, »Suderie;"Myggenæs, det nordlige 
'Stråmbé, og; Norderåerne fålde ind imod Gruppens Midte, mén det synes 
efter ;Schichternes Fald ; 'som:om ;dew åstlige "Deel "af -Bækkenet ikke mere 
er util:'- Heldningsvimkelen'er sieldent stårre end;5%- Den' nyere Deel af 
;denne Dolerit «Dannelse ser. porphyritisk med .glasågtig Feldtspath; den æl- 
dre er ikke porphyritisk og findes ikkun paa Suderåe, og Myggenæs: 
Paa Grændsen af disse to Varieteter af, Doleriten findes Kullag, baade paa 
Syderåe og Myggenæs. 

Kullet er indlagt 3 ga) Mhanardk: oå lignende Lag, men hvor Kullet 
forekommer 'er:dér foregaact en Adskillelse af 'Stenens Betsanddela Leer- 
stenen er blevew jernfri,viog usmeltelig for Blæseråret. > Det udskilte Jern 
ler forandret til Æorilte , usom—x Foreningimed. Kulsyre danner (den - Jern- 
steen; visher' have" kaldet: Kuljernsteen, jog /Zausmann::Sphærosiderit. " Den 
-forekormer i Nyrer 1 Selskab med "Kullet- og, Leéret: Allerede ii Kulle- 
nes Nærhed: andeholder: Doleriten smaa:Nyrer afSphærosiderit. -…Påa mange 
Steder bærer denne regelrette Formation Præg af en dybt indgribende 
Forstyrringy der synes: allerede”at have virket: under dens "Dannelse, og 
snart uviser.sig derved vat! Schichterne "sammentrænges. og! afbrydes (hvilket 
tydeligst” kan »iagttages| ved; Kullet-påa Syderåe)'snart derved at enkelte 
Jag" antagen et "brændt -Udseende!'6g» conglomeratagtig Structur, snart ogsaa 
wed: enkelte udskilte: :smaa' Masser, der i'derés Forhold 'have megen Liighed 
med avastromme; " Disse Forstyrringer -vise 'sig især paa den &stlige' Side 
af Bækkeneét, "hvorider efter Eéiringsforholdene"” mangler ”et stort Stykke 

 orbåt gidre;'Bækkenet »fuldstændigt.. Paa de fleste andre Steder er Leirin- 
igen! meget! regelbunden. > Schiclitningen kan forfålges over "store! Stræknin- 
-gervogugidnnens mange >påa 'begge' Sider "dybt; indskaårne Dåle 6g "Sunde 
lord 2 Den regelrette :Trapp 'hår Forfatteren” især” undersågt "paa" og” i 
Nærheden »åf " Skiéllingfieldet spåa: Strimåe” Den” forekommer her under 
mærkværdige Forhold, som'et meget mægtigt Låg)" med 'stilige” Afsondrin— 


XEVHI 


ger. .Man-kan forfålge det: fra Havet; ikke! långt? fra-Norderdak;2 indtil 
en Høide; af. henved 2000:-Fod. ;véd Sumfioldyuuog ikke langt »fra (Skiél- 
Jingbye, findes det -igien. ved, Havet: .Snart;-ligger! det conformi méd! den 


regelrette, Trapp, snart hæver  det,sig;pludseligen munder temimelig:-store | 


»Vainkler ,. snart,t giennémbryder; dende régelrette Lagyu uden paa mindste 
Maade videre. at'forstyrre;dem,;og ;danner egentlig »Halvdelén af æet»megét 
regelret ,Bækken,!| hvis Sider iskyde;-ind;sunder,;;långtustårre ;Vainklér! end 
Doleriten, og derfor giennembryde .den) oyéralt.), Laågetshar'lieelt igienåemn 
.stilige Afsondringer, 'der findes! intet; Leersten Lag forenet dermed, itrgen 
,Mandelsteenstructur. | ;Steenarten! jer, meget «mere krystållinisk: jend!ved…den 
regelrette Trap;.og synes | blot…at;ivære,| sammensat! ;åf kornet 'krystallinisk 
Feldtspath og. Titanjernsteen,, |, hyoraf den sidste: Målene udgiår', ikkun en 
meget. ubetydelig,Deel i. Masson: br20dndl;s gonid 


iå 


bi FRAT 1.19 rib 


"Phitele bist Classe. ore ne: si Hen å ” 

Confer enten aad og Ridder Schlegel. har ii det firlåkhe: bud endvidere 

fortsat: den; Række .af Afhandlinger, i hvori ;han. viser! os» hvorledesavore 
-gamle ; Lové; have deres: Udspring ;åf,Folkevillien , ;0ghaåve udviklet -sig »af 
Nationens Eiendommelighed. Den i Aar: fremlagte! Af handling; somfatteride 
endnu tilbagestaaende »Delé af. den! ældre danske privaterRet ; nemlig) Såé- 
og . Handelslove ; sldidedhg Andere Gaardsretteér ; ans: Fee Nen Nee eg 
Præjudicater.: +; 


Særegne gamle aietibld Såretter ak ikke i dcheldså vet ksi lede shell 
til maatte herifåres Jomsvikingernes Love; det" beråmte af Zethemann: op» 
rettede ; Roeskildske. Kaperselskabs ;Love-0s;si v.>r I .dergamle Provinciållove 
findes. ikkun -faa;Besternmelser: af ;dette» Slags: 1 den! schleswigske; Stadret, 
og. de senere Søndérjydske »Kjåbstedretter træffer ;man|iderimod:-adskillige 
hidhårende mærkelige.«Forskrifter. ;…Dé andre. danske Proyindsers -særskilte 
Kjåbstædløve ere; langt; fattigéreri: denne; Materié.… . Naarsman agter/paalden 
danske .S&handels ;Udstrækning); søm Hansestæderne iikkel formaaede aldelés 
at undertrykke, maa man: inde ;det rimeligt',;atide .Dånské|-Såhandlende: og 
Såfolk maa have -fålt, /Tvangen, |til.,em. Lov; diig. «den, Norske: Flarmanrna- 
Lag, men,som-er;bleven;tabt for os ved Indforselen! af. den;Wisbyske 
Såret… Denne, :beråmte,;.S6élov,., blev; efterhaandén) indført» i ;hele- Norden, 
ligesom; Consolato |del; mare. og»;den. O/eronskezSåret iidetisydlige: ogsvestlige 


ER ORE TE ENE 


IL 


Europa, og udviklede sig ”påå samme” Maade som de &yrige, ved én fri 
Foréning' mellem "Kidbmænd "og Såfolk, "ikke paa 'eengang men efterhaan- 
den. . "Forfatteren giår det sandsynligt, at Danske ligesaavel som Hanse- 
stæderne' have havt Deédl i denne) Lovs' Affatning, især efter at' Handels- 
forbindelsen "mellem" Dånmark "og "Gulland var' bleven saa meget foråget, 
ved de Forrettigheder', Valdemar" Atterdag tillagde Staden Visby "i dens 
Handel paa Riget. ' Antagelsen af den Visbyske Såret synes at have været 
ildeles frivillig fra de Dariske Handleéndes Side, "men tillige såa almindelig, 
at den bekiendte Bogtrykkér v. Géhmen fandt sig ligesaavel forpligtet til 
at bekiendtgidre ved "Trykken denne Såret, som den Skaanske og Sielland- 
ske Lov; 1505, altsaa førend 'den tryktes paa'noget andet Sted, hverken 
i "Original ellér i Oversættelse. Kong Frederik den andens Såret, der er 
Kilden til fjerde "Bog i Christian den femtes Lov; er deels grundet i den 
Visbyske, deels af nye forfattet ”efter mange Danske og andre Såstæders 
Raad” og bærer derfor en Foreriingslovs Præg. 

"Gildeskraderne hbre til de vigtigste: Danske Foreningslove (leges påc- 
etik) der i Almindelighed forfattédes af' Oldermænd og Stolbrådrene, med 
alle Gildebrådres Samtykke, senere i Forening med disses Repræsentanter. 
De nedskreves tidligt, hvoraf Navnet Skraa. Da disse Gildeslove sigtede 
til at unddrage Gildesbrådrene frå den almindelige Jurisdiction, indeholdt 
en særegen Criminalret, og indgreb i alle Livets Forhold » saa er Kund- 
skaben om dem meget vigtig i Henseende til den dåværende Ret » især da 
Gildérne neppe i noget Land "vare saa udbredte som i Danmark; vi bår 
"derfor i Lovhistorien betragte dem i Sammenhæng med de andre Retsnor- 
mer, 'og ikke fålge Kofod Ancher,' naar han betragter dem som et 'isole- 
ret Fåctum. " Då dén Selyraadighed Gilderne fremmede, og de Hindringer 
de lagde for Retspleien bleve idiefaldende, fandt man det dog voveligt, 1i- 
gefrem at afskaffe dem. Man indskrænkede sig til at forbyde nye Gilders 
Oprettelse, og til åt sætte de bestaaende under Ovrighedens Tilsyn. Re- 
formationen gav Anledning til at'de verdslige Gilder efterhaanden gik ind, 
undtagen i Skaane og paa Bornholm. De geistlige, eller saakaldte CaZ/an- 
der vedvarede indtil Kong Christian den Jæerder Regiering, da de ved Lov- 
bud bleve ophævede. 

Gaardsretterne have, lige FS den ældste vi kiende, Vither lagsret- 
tell, havt « en r Gildeskr aas Rene ; saa at Kongen ansaaes for Hovedmanden 


(7) 


L i 


for Gildet eller Selskabet, og .Hirdmændene eller Våtherlagsmændene som 
Gildesbrådre. Et lignende Forhold. fandt Sted, paa ;Bispernes og Landets 
" Ypperstes Gaarde, hvor; derfor. ogsaa; Vitherlagsretten. brugdes. under Val-, 


demarerne.. Men efter Ridderlivets . fuldere Uddannelse og Krigsvæsenets, 


Forandring, befandtes him. Lov, utilstrækkelig; . der dannede sig da. efter- 
haanden en Samling af Vedtægter, . som forst under Ærik af" Pommern 
1403. erholdt Sanction, ved dennes -Gaardsret.. ;Åt samme ikke er af svensk 
Herkomst; synes Kofod Ancher; tilstrækkeligen. at, have godtgiort., Efter. 
denne , Lovs Indgang,. skulde. den gjelde -paa. Kongens. Gaarde, og dernæst 
paa. Bispernes, Rigsraadernes ,og; Kongens, Håvedsmænds ,Gaarde, Samme 
Ret tiltog ogsaa Adelen sig, hvilket dog først, hiemledes. ved Kong Frede- 
rik den andens Gaardsret 1562, der er grundet. paa Kong. Kriks, Denne 
Classe af Retsnormer bår, derfor, «med, Hensyn; paa Oprindelsen ligeledes 
henfåres til Foreningslove:; 

Foruden alt dette gaves der, i Danmark en stor Deel andre Fore= 
ninger oprettede af: enkelte Corporationer, og enkelte; Stænder enten, i bels 


Riget, i, en enkelt Provinds eller i et. vist; Distrikt. Saadanne Forénin« 


ger, der endog ofte fastsatte. betydelige, Straffe for: deres Buds Tilsidesæt- 
telse,: forbandt vel nærmest dem: der, indgik dem, men havde dog ikke 
sieldent en vis Virkning med ;Hensyn paa andre, hvorfor de. ogsaa under 
tiden formeligt auctoriseredes af vore Konger; saaledes erholdt alle skaan- 
ske Kidbstæder af Kong Hans Ret til, ved Deputerede at holde aarlige 
Måder, for .at vraadslaae om fælleds Vel. :… Men. Regjeringens Tilladelse, 
agtedes dog ikke aldeles fornøden. til lignende. Sammenkomster og Fore- 
ninger... Som Exempel. herpaa, tiener. de saakaldte Laalands Vilkaar, op- 


rettede Aar 1446 af Biskop /Zeneke i. Fyen. og Adelen i Laaland, sigtende 


til at styrke Retten i Gieldssager, at forebygge Misbrug. af Jagten, og at 
regulere Adskilligt, Landvæsen og Bånder vedkommende. Uagtet de deri 
fastsatte haarde Straffe for Overtrædelse, vides dog ikke Regieringens Stad 
fæstelse derpaa enten at være forlangt eller given. Ikke desto mindre ere 
disse Vedtægter Kilden til. adskillige Bestemmelser i Kong Christian den 
tredies Koldinghusiske Reces,. der atter ere optagne i vor danske Lovbog. 

Retternes Domme, især Landstingenes, senere tillige Herredagenes, 
have . ligeledes indtil Enevoldens Indførelse været en Hovedkilde til Rets= 


forskrifter hes os. Derfor finder man mærkelige Domme omhyggeligt an. 


forte i Biskop Knuds Glosser, og adskillige af 7'%or Degns Artikler grunde 


II 


sig uden Tvivl herpaa. - Paaven under Kong. CAristopher af Bayern i Ribe 
1443 afsagt Landstingsdom grunder, sig den danske .Landmands Forpligtelse 
at; betale fuld Tiende, istædet for at han får, efter gammel Vedtægt; ikkun 
svarede en Femtendedeel. - Til Landstingene henvendte sig: ogsaa Kongerne, 
for i tvivlsomme Tilfælde .at vorde underrettede om den sieldende. Retssæd= 
vane, : Den herpaa afgivne Betænkning, der pleiede at, grunde sig paa et 
Tingsvidne, af Jurisdictionens .anseelige,, Mænd, ;kaldtes, ogsaa en, Jands> 
tingsdom. . Em saadan er;den mærkelige af 1428, fra Siellandsfars, Lands» 
ting, om Straf for;dem, "der sidde hiemme, maar Vidiebrand,… i, Anledning 
af fiendtlig Overfald, gaaer ,; hvilken Christian den anden, 1517. lod. læse 
ved Tingstæderne i Anledning af den forestaaende Krig; med, Sverrig. :Ad= 
skillige af. de, gamle Domme ere Kilder til Bestemmelser i, Kong Christian 
den femtes, danske Lov. ; 

Forfatteren. har. saaledes skruen: alle BAR ielene: af den 
gamle danske private Ret, og viist at den for-det meste heelt igiennem 
grunder sig paa Folkets Selvlovgivning, der udtalte sig i' Retsmaximer, 
Vedtægter, Foreninger ,. Domme, m..m. å som senere tildeels bleve samlede 
i saakaldte Lovbiger, rigtigere Retsbåger. Forf. forbeholder sig, ved en 
anden Leilighed at fåre et lignende Beviis med Hensyn. til. den gamle dan- 
ske offentlige Ret. Han slutter med den Betragtning, at den danske Lov- 
bog, som bygget paa de ældre Forskrifter, indeholder forholdsviis ikkun 
faae nye Bestemmelser, saa at vi endnu stedse nyde Frugterne af Forfæ- 
drenes Erfaring og Viisdom. Vort Folk har da den sieldne Lykke, at de 
gjeldende Retsforskrifter i en naturlig Fålge ere fremkomne af de aller- 
ældste, "der tabe sig i et os uigiennemtrængeligt Mårke. Vore Love in- 
deholde derfor ikke, som saa mange andre Landes, en synderlig Blanding 
af Fremmet og Folkeegent, paa hvilket Kunsten spilder sin Kraft, naar 
den forsåger deri at finde Enhed og Harmonie. Ligesom vore Love skylde 
Folkets Selvegenhed deres Tilværelse, saa have de og paa den anden Side, 
næst efter Sproget, været det. kraftigste Middel til at vedligeholde den 
uforvansket,, og Følelsen af disse. Loves inderlige Sammenhæng med Fol- 
kets Eiendommelighed har, bevaret, os for den Syge at gibre store Om- 
veltninger i Lovgivningen, og fort os til at lade os nåie med de spar- 
somme Forandringer, hvortil Retfærdighed eller Almeenvel syntes at. op- 
fordre. 


(773 


LI 


knnsnmssnnd 


ororsft 18 mio nredorssktlassess] 


"Hs. Hy: Biskop Miinter, Storkors af Dåincbrdge) " har forelagt 
Selskabet én” Afhaiidling om Reliqvier i"Hedenskabet, i hvilken han har 
samlet ide hos Græske og Romerske Forfattere forekommende Efterretnin- 
ger om saadanne Guder 'og Heroer tilhårende Levninger, somi i visse Maå- 
der kune hænregnes til Relidviernes Classe. Efter én foridsendt Indled- 
ning” orditede' hån dem -i folgende ”Classer: IT) Guders og Heroers Grave 
2) Heroers ' jordiske Levninger 3) Guders "og: Héroers "Vaaben og” andre 
dem vædkommeénde Ting 4) Hellige "Træer i' Forbindelse med Guder og 
Héroer' 5) Mythiske "Dyr. Disse Efterretninger bestaae af lutter korte 
Notitser, og tilstede derfor intet Udtog. 

"Sammeé'hår ligéledes forelagt Selskabet en nyligen i Carthago fun- 
den punisk Gravskrift, hvoraf Hr. Generalconsul F'ålbe i Tunis havde med- 
deelt ham Tegning. "De puniske Bogstaver, som for det meste ere meget 
tydelige, give fålgende Text: Sepulcrum Bathbæ, filiæ Chamlothi, filii 
Abdeschmun,  filii Eschmunjeiteri » filii Barjahreb.. Den beråmte Profes- 
sor Hamdker i Leiden har faaet en lignende Tegring af Stenen, hvori der 
dog skal: forekomme nogle Forskielligheder, 'som hist og her give An- 
ledning til en afvigende Forklaring, hvilken eve agter at bekiendtgidré med 
det forste. 


Den naturlige Tilbéielighed, Menneskene have til at ophéie deres 
Fædreland, har alt for ofte havt Indflydelse paa Historien, og ofte ladet 
Forfatterne tilegne deres Folk, eller dets udmærkede Konger en eller an- 
den Hædersdaad, som en grundig Critik ikke finder i Historiens Opteg- 
nelser: Vore Lærde have i de nyere Tider med béråmmelig Sandhedskier- 
lighed dråftet de gamle. Beretninger , og derved i Grunden fremmet Fæ- 
drelandets Ære, i det Sandheden straaler desto klarere, jo mere sikkert 
det er, at enhver Opdigtelse bandlyses. Blandt de ei rigtigt hiemlede Be- 
retninger var ogsaa den, at Marald Blaatand havde givet Folket en Lov- 
samling. Professor Wyerup har forelagt Selskabet en, Beretning over de 
didhensigtende Undersågelser. Han gir opmærksom paa, at Kong /a- 
ralds Iver for Christendommen og Yndest for Geistligheden har erhvervet 
ham rigelige Lovtaler af Middelalderens Skribenter, Adam af Bremen, 


UU 


Dudo;Abed i !Stx Qvintin,,;; .ZZe/mold,… Albert. fra Stade 0.s0 v. For åt 
intet skulde mangle i hans Mindes Forherligelse, tillagde /6/dmold og 
«Albert;,ham sendøg den Ære, at.kåve været en udmærket Lovgiver.  For- 
fatteren viste at denne Ros ene og alene grunder sig paa et Sted hos Adam 
af" Bremen, som disse to smaglåse og héist ukritiske Kronikeskrivere have 
" misforstaaet. 150! AVE 

… Stedet, |der såa vrangt fortolkedes,' er i Mams "Kirkehistorie j 
øden Bog, hvor man vexelviis omtaler snart Kong /Zaralds og snart den 
Bremiske Erkebiskop .Ada/dags Bedrifter, beretter deres Dåd strax efter 
hinanden, og tilfåier over hver af dem især en kort Lovtale. Efter en 
kritisk Dråftelse af det nævnte Sted » godtgibr Forfatteren at de. omhand- 
lede Love ikke hidrårte fra Kongen men fra Erkebiskopen. 


Forfatteren viste derpaa hvorledes Stedets rigtige Udtydning var 
bleven ahnet af Conring, antaget af F. S$. Hahn, og endeligen med til- 
strækkelige Grunde underståttet af”S."F:-Friccius, (i Shleswig holsteini= 
she Anzeigen 175I N. 26 — 28 og i Dreyers vermischte Abhandlungen 
3ter Theil). 

Friccius's grundige Beviisfårelse kunde dog ikke formaae Dansk 
Patriotisme til at give Slip paa et for en Dansk Konge saa hæderligt Ka 
pitel i sin Lovhistorie, og Kofod Anker skrev en meget vidtlåftig Deduc- 
tion, for at hævde Harald den Lovgiverære, han igiennem saa mange 
Aarhundreder havde været i upaaanket Besiddelse af. Da Kofod Ancher 
imidlertid ikke, med al sin Lærdom og Skarpsindighed, var i Stand til at 
hæve alle critiske Vanskeligheder, sågde Swkm ved en ny Fortolknings- 
maade, at udbrede Lys over det omtvistede Sted. Denne Fortolkning er 
vel meget sindrig, og mådtes med ' almindclig Bifald af alle vore nyere 
Lovhistorikere, men Forfatteren såger af Stedets Sammenhæug "med det 
dvrige at vise, at den dog ikke holder Proéve. Forfatterens endelige Re- 
sultat er, at man er ligesaa ubeféiet til at kalde /Marald Lovgiver paa 
Grund af det anfårte Sted hos Adam af Bremen, som til at kalde ham 
Keiser paa Grund af Jellingemonumentet. 


Ordbogscommissionen 


har i forrige Mådeaar revideret det sidste af det vidtlåftige Bogstav 
O, hvortil efter Ordbogens Plan ogsaa O hårer, Disse to " Bogsta- 


TIV 


ver "ville, udgiåre henved 40 Ark, som: kimne! Verites anede til Rig af 
Aarct. FR ' il 608 9 li 


Vi. troe page tillige: at rd anfåre "at. Selskabet ha overdrager + vor 
- lærde Professor Rask at buamgi et dansk Btymologicum. i 


ØE TE ADS EER, At raE dg i ' 
har. nu, snart;tilendebragt sit Kortover den sydlige Decl af Schleswig, 


SBAS AFSKED SIT IDEER bå BE ”& 


EC EET 


OVER STØT 
<AVER 


DET KONGELIGE DANSKE 


VIDENSKABERNES SELSKABS 


FORHANDLINGER 


oOo G 


DETS MEDLEMMERS ARBEIDER 


FRA 31 MAJ. 1824 TIL 31 MAJ 1827, 


AF 


PROFESSOR H. (. ORSTED, 


KIDDER AF DANNEBROGEN OG DANNEBROGSMÅND , 


SELSKABETS SECRET AIR. 


Fra 31 "Maj 1824 til 31 Maj 18525. 


I dette Tidsrum 'har Selskabet tabt tvende: udmærkede Mænd, den ene af 
Æresmedlemmernes, den anden af de ordentlige Medlemmers Classe. Hs. 
Exeellence Geheimeconferentsraad CZ/assen, Ridder af Elephanten, Storkors 
af Dannébrogen o. s. v. endte i' Åar' sin lange og' ærefulde Bane. Hans 
utrættélige Virksomhed for' den store af hans Broder stiftede, og af ham 
udvidede patriotiske Indretning, 'der fårer deres Navn, og i saa mange 
Grene udbreder sin Indflydelse,  deels- til Forbedring af det Fædrelandet 
saa vigtige Landvæsen, deels til Oplysningens og "Videnskabernes Fremme, 
vil i lang Tid vedligeholde "hans Minde; og den af ham stiftede aarlige 
Præmie vil for stedse gjemme hans Navn i vort Selskabs Aarbåger. 

Et andet, :og'håist smerteligt Tåb leed vort Selskab, 'i det Dåden 
beråvede os vor beråmte Mathematiker, Professor Car/ ”erdinand Degen, 
i én Alder, der havde tilladt os at. haabe at han endnu 'skulde have beri- 
get Videnskaben med flere af de Bidrag, hvorved han havde skaffet sig et 
agtet Navn ikke blot indenlands men ogsaa blandt Fremmede. 

Til ordentlige indenlandske Medlemmér ere optagne 

I den physiske Classe: 

Professor og Dr. Phil. /%1/iam Zerse. 

"T' den historiske Classe: 


Professor Rasmus Christian Rask. 


Physisk ”Classe. 
Professor Reinhardt har meddeelt Selskabet nogle ichtyologiske Bi- 
"drag, hvoriblandt var Beskrivelse og Tegninger af tvende nye Arter af 


"XVI 


Slægterne Raja og Sgualus. Hos den fårste af disse, som han benævner 
Raja alata; have Brystfinnerne en stor Lighed med en Fugls udbredte 
Vinger.. Dette bevirkes derved at Brystfinnerne ikke, saaledes som hos 
de &vrige Underslægter af Raja, og selv indtil en vis Grad hos My/obates, 
forene sig med Hovedets Sider, men adskilles derfra ved et dybt Indsnit; 
saa at Hovedet er fuldkomment frit, og en kort Hals ligger imellem dette 
og Brystfinnernes Basis. Den Afvigelse fra den eiendommelige. Fiskeskab- 
ning, som udtrykker sig i denne mærkværdige Familie, ved den lange tynde 
Hale, der ikke kan opfylde sin hos de lavere Hvirveldyr oprindelige Be- 
stemmelse, at være Dyrets væsentlige Bevægelsesredskab, vorder her end- 
nu kjendeligere ved Brystfinnernes friere Forbindelse med Ryghvirvelståt- 
ten, hvorved de komme til at forestaae Stedforandringen. Med den af Cu- 
vier bestemte Underslægt Raja, stemmer.den ganske overeens. i Henseende 
til Halens Form .og de. uparrede Syommefinner, hvoraf en lille,danner Ha- 
lens. Spidse. og to smaa sidde;over Halens Rygflade; ligeledes har den samme 
Tændernes Dannelse, og samme Fordeling af skarpe Pigger paa Hovedet 
og Halen., Det beskrevne Individs Fådested er ubekjendt, … Den anden. af 
de nye Arter. henhårer til. Underslægten Spinax efter. Cuvier.… Det synes 
at den undertiden forvexles med ; Sgualus  spinax Linnær,:i med . hvilken 
den i Skikkelse. og. Stårrelse kommer overeens,, . hyorimod der i Heuseende' 
til. Tændernes Form, og Hudens Beskaffenhed er en væsentlig Forskjel mel- 
lem begge. Den nye Art er fundet ved Julianehaab paa Grånland ;; hvil- 
ket giver Forf. Anledning til at tillæggeden et Artnavn, der erindrer om 
vor af den Grønlandske Fauna saa héitfortjente Osso Fabricius.; "hvorfor 
han da kalder den Spinax Fabricii.… De tre Arter af Underslægten Spi- 
nax, der forekomme i de nordlige Farvande, men hvoraf de to ogsaa fo- 
rekomme i Middelhavet, kunne formedelst Tændernes: Form lettelig skjel- 
nes fra hverandre; Forf, giver fålgende kørte Artmærker. 

1) Spinax acanthias.… Dentibus similibus, utriusque maxillæ serratis. 

2) Spinax Gunneri (Squalus spinax Linn). Dentibus: dissimilibus, 

maxillæ superioris .tri-guingque cuspidatis, inferioris serratis. 
3) Spinax Fabricii.  Dentibus similibus utriusgue maxillæ tri-quinque 
cuspidatis. ; 


Huden paa denne sidste er besat med en Mængde smaa stjernefor= 
mige skarpe Ophéininger. 


XVII 


| I såmme Bidrag. vistes: ogsaa at. Sal/mo Grønlandicus (Lodden) hen= 
hårer til Underslægten Osmerus; og at den Slægt, som” Bloch har kaldet 
Nothacanthus, men Fabricius allerede tidligere" havde givet Navnet Cam- 
pylodom, bor udgjåre en egen Familie af: Æcanthopterygir. 
Som bekjendt seer man ingen Gjenstand fuldkemment'nåiagtigt;, med. 
mindre Oiets'Dele bryde”de; derfra modtagne Lysstraaler saaledes, ' at For= 


" eningspunktet af de Straaler, der komme fra hvert Punkt deri, netop fal= 


der påa Gienættet. Kommer derimod dette Foreningspunkt til at ligge en- 
ten foran eller bagved Cienættet, saa afbildes ikke hvert Punkt i Gjenstan- 
den ved et Punkt:i Billedet, men ved en liden Kredsflade,, Er Afvigelsen 
ikke 'stor,':kan- Tydeligheden endnu være tilstrækkelig; men denne Afvi- 
gelse naaer 'letv'en- Grad, hvor al Tydelighed forsvinder” Da Straalernes 
Foreningspunkt , alt Ovrigt lige, falder desto'længere' bort fra det straa- 
leforenende Legem,' jo nærmere det Punkt, hvorfra Straalerne” komme, 
ligger 'sammen, saa forstaaer' det sig, at et-Cie, som ikke kunde: forandre 
sigy'umuligen kundegive kjendelige Billeder, baade af mære'og: fjerne.Gjen- 


stande: »At-Oiet-aksåa maa have den Egenskab åt forandre ssig>såaledes; at 


Straaler af aneget ulige Spredningsvinkler kunne dame deres Foreninzgspunkt 
paa Oienættet,… har mian'alt længe indseet; men over :Maddem livorpaa- Na- 
turén har” opnaaet dette Giemeed, har man været desto mere: uvis; de 
skarpsindigste Granskere have sågt at låse denne Opgave; aiden at man dog 
hidindtil. havde fundet”en tilfredsstillende Låsning deraf »3Prefessor. Jacob- 
sony der" allerede længe har sysselsat sig smed: Undersågelser over: Sandse- 
redskaberne;' saavel i deres sunde som syge "Tilstand; har fundet eu hid- 
til ukjendt Indretning i Oiet, der synes at udbrede nyt! Lysuover> denne 
Sag. " Han viser at de fleste Gisninger ,” man fra Tid til! anden havde dan= 
net sig over Viets her omhandlende Forandring ere at betragte som alleredé 
gjendrevne, øg”atskun den Mening er”sandsynlig, som antager at»Foran- 
dringen beroer paa Krystallindsens Flytning, frem og; tilbage. :> Denne: Me- 
ning har vist nok nu de vigtigste Stemmer for sig; mensQiets> Anatomie 
saaléedes-som den hidindtil fremsattes, syntes! åt staae'i Strid dermed; Man 
forestillede sig, at Krystallindsen- formedelst en fast hindeagtig Ring (Zo- 
nuda Zinnii) var forenet med Straalelegemets Fortsættelser, (processus cili- 
ares), saa at der ingen Deel af den foran Krystallindsen værende. Vædske, 
kunde gaae til Side for dei ; Lindsen fåølgeligen ikke kunde "bevæges uden 


(5) 


XVIII 


at Ciet maatte lide en» Forandring i sin Form, hvilket strider mod Iagtta- 
gelserne. Deri nye Undersågelse derimod viser, at Lindsens Forbindelse 
med Straalelegemet skeer ved mangfoldige fine men stærke Fibrer, mellem 
hvis Aabninger Vædsken kan finde Indgang til en. Kanal, som omgiver. Kry- 
stallindsen, og som er bekjendt under Navn af Petits Canal. Denne har 
hidindtil været meget ufuldkomment kjendt, og dens Forretning derfor ikke 
ladet sig udgranske, Den dannes af en Membran, som fra Krystallindsens 
Bagside gaaer hen over den forreste Rand af Glasvædsken, til Straalelege- 
met, beklæder det, og ved dets Fortsættelser forvandler sig til tvende Ra- 
der af Fibrer eller Strænge, der gaae hen til Krystallindsen. I Hulheden 
af Kanalen findes endnu en Rad af skraalåbende Strænge, der forene Straa- 
lelegemet med Kanalens Hinde. Imellem de førstnævnte: Strænge findes 
mangfoldige Aabninger, hvorved Vandvædsken faaer Adgang til denne Kanal. 

Nu begriber man hvorledes Krystallindsen kan forandre sit Sted 
efter Synsgjenstandens Afstand. Er Gjenstanden nær, saa sammentrækkes 
Iris og sandsynligviis Straalelegemet, og Krystallindsen rykker frem; hvor= 
imod en Deel.af; Vandvæsken gaaer ind i Kanalen, der saaledes danner et 
Afledningsrum (Diverticulum) for Vædsken. Ved Synet af fjerne Gjenstande 
skeer alt det? Modsatte.… Den sammenlignende Anatomie fåier: hertil nye 
Bestyrkelse. Hos de Dyr der have et skarpt Syn, f. Ex. Hunden, Katten, 
Sælhunden, er denne Indretning udmærket kjendelig. Hos Rovfuglene, hvis 
skarpe Syn er'såa bekjendt, findes ikke blot det her beskrevne Aflednings- 
rum, for det bagerste Oiekammer, men øgsaa et af lignende Beskaffenhed 
for: det forreste. Dette Afledningsrum ligger mellem Straalelegemets ydre 
Flade og den Giet 'omgivende uigjennemsigtige Hornhinde (Sclerotica). - Dets 
Fibrer . gaae fra Regnbuehindens ydre Rand hen til Hornhindens: Rand. 
Dette Afledningsrum er det samme, som hos Pattedyrene fårer Navn af 
Fontanas Kanal; kun er den hos Rovfuglene langt mere-udviklet, ” Hos 
; Sælhunden er den ogsaa temmelig uddannet. Ved Hjelp af disse Aflednings= 
rum er (det ogsaa at: Oiet indtil en vis Grad kan taale Tryk og Ståd, uden 
at: Oienættet derved lider: "Prof. Jacobson,: sætter sin Opdagelse i' Før- 
bindelse med en'af ham allerede for længe- siden”) fremsat Undersågelse 
over Sandserne, hvori han har viist at Sandseredskaberne maa deles i tvende 


f) Nouveau Bulletin de la société philomatiqye å Paris. Sept. 1813. — Blainville 
principes d'anatomie comparée T. I. p, 41-44. får 


XIX 


Klasser: de chemiske, hvortil han henfårer Smag og Lugt, og de mechani- 
ske, hvorunder han indbefatter Fålesands, Hørelse og Syn, Til denne sid- 
ste Classe håre Afledningsrum, som dé beskrevne. Saaledes har Øret tre 
Afledningsrum, nemlig det Eustachiske Rør for Luften i Trommehulheden 
og Agquæductus vestibuli og cochleæ for Forgaarden og for Sneglen.  Ende- 
ligen fremsætter Prof, Jacobson nogle Sygdomstilfælde i GOiet, hvorved Gjeu- 
standen oplyses. É 

Det for Physiologie og Medicin saa vigtige Spårgsmaal, angaaende 
indsugede Stoffers uforandrede Optagelse i Kredslåbet, fortjener, uagtet de 
mange derover allerede gjorde Forsåg , endnu altid fortsatte Undersågelser. 
Man havde hidindtil foretaget disse Forsåg paa Hvirveldyrene; men Blo- 
dets hurtige Omlåb, mørke: Farve og Lethed til at stårkne lagde her store 
Hindringer i Veien for at opdage de fremmede Stoffers Nærværelse: " Pro- 
fessor Jacobson har derfor over denne Gjenstand iværksat en Række af For- 
såg paa Blåddyr (/Mo//usea), hvor alle disse Hindringer ere langt ringere. 
Ved en betydelig Række af Forsåg, hvori han udsatte den store Have- 
snegl (/Zelix pomatia) for-Indvirkningen af det jernblaasure Kali erholdt 
han fålgende Resultater. — Hele Overfladen af Dyret, men isærdeleshed den 
der bedækkes af Skallen, besidder i håi Grad Indsugningsevnen. — Det 
jernblaasure Kali gaaer hurtigt og uforandret over i Blodmåssen — Det kan 
circulere meget længe, uden at Blodmassen derved lider, — Selv overor- 
dentlig ringe Mængder af dette Salt blive i dette lyse Blod ikke uopdaget 
ved de chemiske Provemidler. — Blodet kan ogsaa modtage saa stor en 
Mængde af dette Salt, at det med Chlorjern giver en dyb mårkeblaa Far- 
ve. — Naar Blodet stårkner, hefter dette Salt sig til Æggehvidestoffet. — 
Mængden af det i Blodet optagne Salt formindskes efterhaanden, og for- 
svinder omsider. —Udfårselsveiene (emunctoria) for dette i Blodet optagne 
fremmede Stof ere: Lungerne, hvorved kun en ringe 1eel udskilles: Ny- 
rerne, hvis Virkning ligeledes er ringe: Leveren, ved hvilken den stårste 
Mængde udskilles og Blodet renses. — Det. jernblaasure Kali: findes-,derfor 
efter nogen Tid i Mavens og 'Tarmenes Vædsker og i Excrementerne, og 
det i samme Grad rigeligere, som Blodet viser sig fattigere. derpaa.— Lig- 
ger Dyret i Dvale, gaaer Udskillelsen langsommere; men derimod hurti- 
gere, naar Dyret har taget Næring til sig. At Blodets Rensning hos Blåd- 
dyrene skeer ved Leveren, hidrårer derfra, at denne hos disse Dyr mod=> 


(5%) 


å 


XX 


tager den største Mængde af arterielt Blod, og det: tilfårt lige fra Hjertet; 
hos Pattedyrene derimod, hvor Leveren modtager en i Forhold til' dens 
Masse ringe "Mængde af arterielt Blod, skeer denne Rensniug ved Nyrerne, 
som her modtage langt mere deraf. —Da Blåddyrene intet lymphatisk Sy- 
stem have, give disse Forsåg et nyt Bevis for' Venernes Indsugningsevne. 
Professor :Schoww, som ved sine Reiser i Italien har forheredet et. 
Værk over dette mærkværdige Lands Klima og Vegetation, har i Aar fore- 
lagt Selskabet et Brudstykke af détte Arbeide, i en Udsigt over Se. 
holdene i Italien. ibre 
Medens Veirforholdene inden. for Vendekredsene frembyde en Ba 
gelstemmighed der strax fålder: ivGinene, synes-de "derimod udenfor" samme 
at være. regellåse, og fremstilles ogsaa som saadanne af de fleste Forfattere. 
Men jø stårre Antallet af videnskabelige Iagttagelser vorder, jo mere man 
betragter de forskjellige Veirforhold i Sammenhæng, og bringer dem i For- 
bindelse med de &vrige 'physisk - geographiske Forhold; — jo mere vil der 
ogsaa forsvinde af denne Regellåshed, — Forfatterens Udsigt over Italiens 
Regnforhold giver et nyt Beviis herpaa. Samler «man de Resultater; som 
et meget betydeligt Antal åf deels trykte deels utrykte Iagttagelser give, 
saa finder man at Regnens Mængde paa den nederste sydlige Skrænt af Al- 
perne, samt ved deres Fod i den lombardisk - venetianske Slette, efter et 
Middeltal er 54-55' Pariser Tommer og at den paa enkelte Steder. stiger” 
til 80-90 Tom. — at den derimod i Midten af denne store Slette efter et 
Middeltal-er 36—37 T; og paa intet Sted overgaaer 45 T. — og at. den . 
den sydligste Deel af Sletten ved Apeninernes nordlige Fod efter et Mid- 
deltal kun belåber sig til: 27-28 'T. og intetsteds overgaaer 32 T. Iden 
&stlige "Deel af denne Slette er Regnmængden stårre end i den vestlige; 
" saaledes giver et. Middelforhold af Steder-ved, Alpernes Fod. åsten for Lago 
… di Garda 58-59 T., af Steder. vesten for denne Ste 39-40 "T. Ved den 
sydlige Fod af Apeninerne, hvor denne- Bjergmasse' har en åstlig Retning, 
altsaa paa den genuesiske Kyst, er Regnmængden betydeligere end paa den 
modsatte nordlige Side, nemlig efter. et Middeltal 42-43 T. 
Aarsagerne til denne Fordeling synes at være folgende: De Vinde, 
som i Europa medfåre Regn ere de vestlige og sydlige, hine fordi de med- 
føre Dunster fra Havet, disse fordi de komme fra varmere Egne til kol- 
dére, hvorved der foraarsages en Fortætning af Dunsterne ; Sydvestvinden, 
hvor begge. Aarsager forene sig, er ogsaa den som bringer meest Regn, — 


id 


XXI 


"Tænker man sig-nu'en varm og med Dunster 'opfyldt Luftstrém, der fra 
S. V. stråmmer imod AÅpeninerne ved den Genuesiske Kyst, saa maae der- 
ved frembringes en Fortætning af. Dunster, deéels fordi. Luftstråmmen fin- 
der Modstand og deels fordi den stråmmer op fra de lavere varmere til 
de håiere koldere Regioner, og naar denne Fortætning gaaer til en vis 
Grad, maåae Dunsterne gaae over i Draabeform, Paa Sydsiden af denne 
-Deel af. Apeninerne maae altsaa Regnmængden blive betydelig. Paa den 
modsatte Side derimod, i den sydlige Deel af den lombardiske Slette, bli- 
ver Regnmængden meget mindre, fordi Luftstråmmen deels-allerede har 
mistet en stor Deel af sine Dunster, deels stiger ned til det varmere Slet- 
land.… TI Slettem optager Luftstrommen endnu flere Dunster, og ståder der- 
efter an mod Alperne; derfor, og fordi de håiere Luftlag , som" gik "over 
Apeninerne, ståde an mod Alperne, frembringes ved Alpernes sydlige Fod, 
og paa dens sydlige Skrænt, en meget betydelig Mængde af Regn. Hvad 
der i denne Henseende gjelder som: Sydvestvinden, -gjelder i det hele ogsåa 
om Sydenvinden; mén i den lombardiske 'Slettes åstlige Deel, sånden for 
hvilken der ikke ligger nogen Bjergkjæde i samme Retning som Alperne, 
men .det adriatiske Hav; der maae Dunsterne ordentligviis fårst præcipite- 
res ved Alperne. - Derfor er- Regnmængden i: den dstlige Deel af denne 
Slette meget .stårre end i den vestlige. 'Vestenvinden bringer mindre Regu 
især i den vestlige Deel af Sletten, da den fårst maae passere de høie 
Såealper. , AB, 

Ved den vestlige Ende af Alperne, paa den franske Kyst af Mid- 
delhavet, er Regnmængden forhøldsviis ringe; her er ingen betydelig sam- 
menhængende Bjergmasse, som kan bevirke Dunsternes Udskilning; men 
længere indé mod Alpernes vestlige Skrænt tiltager Regnens Mængde: be— 
tydeligt. I det sydlige Tyskland, paa Nordsiden af det store Alpesystem, 
er Regnens Mængde ligeledes meget ringe; dette var at formode, fordi de 
sydlige og sydvestlige Luftstromme deels afholdes ved Alperne, deels, for- 
saavidt de passere disse, allerede have mistet en stor Deel af deres Dun 
ster, … og desuden komme fra koldere til varmere Egne. Paa den nordlige 
.Skrænt og dens Terasser er Regnmængden noget stårre. Ungarns Sletter 
paa. Ostsiden af Alpesystemet, modtage,kun meget liden Regn. De Vinde 
som medfåre Dunster have-for stårste Delen mistet dem inden de naae 
dette Land. 


XXII 


Fra Genua og Florents til det Sydligste af Italien og Sicilien afta- 
ger Regnmængden, saa at den her kun bliver 20-21 T. Denne Aftagelse 
mod Syden, som ogsaa synes at gjelde for de åvrige sydligste Dele af Eu- 
ropa (især Spanien) er udentvivl. foraarsaget derved, at Såndenvinden og 
Sydvestvinden til disse Egne ikke komme fra det store Hav, men fra det 
overordentligt tårre Africa, hvor ingen fugtig Jordbund, ingen Plantever- 
den opsenderDunster;, hvortil endnu kommer, åt disse Luftstråmme i Ita- 
lien ikke træffe. paa nogen i Ost og Vest strygende Bjergmasse. 

Undersåger man hvorledes »den aarlige Regnmængde er fordeelt i 
Aarstiderne, saa finder man at det nordligste Italien har samme Fordeling 
med det nordlige og midterste Europa, nemlig, at den stårste Regnmængde 
falder i Aarets sidste Halvdeel, men at der i det hele ikke er stor For- 
skjel mellem Aarstiderne, ' og ate Sommeren. har en betydelig Regnmængde. 
Gandske anderledes er Fordelingen i det mellemste og sydlige Italien; jo 
længere mod Syd jo stårre bliver Forskjellen mellem Sommeren og de åv- 
rige Aarstider; Sommerens Regn overflyttes til Efteraaret og Vinteren 
bliver mere og mere regnfuld. Allerede i Bologna er Sommerregnen min 
dre end det halve af Efteraarsregnen og meget under Vinterreguen. ” I 
Pisa regner det 4 Gange saa. meget om Efteraaret som om Sommeren, og 
om Vinteren meer end dobbelt saameget som om Sommeren, I Rom over- 
gaaer Efteraarsregnen Sommerens næsten 3 Gange, og Vinterens nærmer 
sig Efteraarets. I Palermo overgaaer Vinterregnen næsten 8 Gange Som- 
merregnen, og Efteraarets er mindre end Vinterens, I Lissabon regner 
det om Vinteren 13-14 Gange saa meget som om Sommeren ; i Spanien er 
Misforholdet maaskee endnu stårre; og i Grækenland synes ogsaa Somme- 
ren at have en meget liden Regnmængde. 

j Aarsagen til denne. Fordeling synes atter at maatte såges i Vindfor- 
holdene. I de sydligste Dele af Europa og paa Nordkysten af Africa sy- 
nes nemlig om Sommeren de nordlige om Vinteren de sydlige Vinde åt 
være de herskende.  Spørge vi atter om Aarsagen hertil, saa ligger den 
udentvivl i Passatvinden. Om Sommeren nærmer den nordlige Grændse 
for denne Vind sig til Europa, om Vinteren fjerner den sig derfra, alt i 
Overeensstemmelse med Solens Gang; fra April til October hersker den 
efter v. Buch endog paa de canariske Oer. Men heraf fålger at de nord- 
lige Vinde, som i vor Halvkugle opstaae ved Grændsen af Passatvinden 
formedelst den hede Zones Ophedning, om Sommeren maae herske i et 


XXIII 


Bælte som iudeéslutter det nordlige Africa og det sydlige Europa; i det 
mellemste og nordlige Europa derimod hersker (som Forfatteren -paa et. 
andet Sted har godtgjort) sydvestlige Vinde, som er den oven fra tilbage=- 
vendende Passat der medfåre den betydelige Sommer- "og. Efteraarsregn. 
Om Vinteren derimod rykker Passatvindens nordre. Grændse langt mod 
Syd; det Bælte hvor de nordlige Vinde herske' rykkes ligeledes i samme 
Retning, saa at end ikke de canariske Oer falde i samme, men disse,.saa»- 
velsom det nordlige Africa og det sydlige Europa modtage da den tilbage- 
vendende Passat, den regnbringende Sydvest. 

Det er bekjendt at Uhrmager VW. Jæirgensen, Ridder og Dannebrogs- 
mand for mere end 20 Åar siden har angivet og forfærdiget et Metal- 
thermometer af fortrinlig Indretning, og hvoraf man finder Beskrivelsen i 
" hans Bog over Tidens Udmaalning. Han har til dette Thermometer nu 
foiet en Indretning, hvorved det vorder selvhbeskrivende. Indretningen 
lader sig ikke vel beskrive uden Tegning, men denne findes i det andet 
Bind af Selskabets physiske og mathematiske Skrifter, 

For nogle Aar siden meddeelte Professor Zeise Selskabet sin Opda- 
gelse, at en nye Syre, af ham Xanthogensyren kaldet, dannes, naar en 
Oplåsning af Kali i Viinaand bringes i "Vexelvirkning med Svovelkulstof- 
fet.. Denne Sammensætning frembåd alt for mange mærkværdige Forhold, 
"til at disse strax skiilde kunne udtåmmes ; hans Undersågelser over Svovel- 
kulstoffets Vexelvirkning med Ammoniaken udvidede snart efter. vor Kund=- 
skab om den nye Gjenstand; han har nu endeligen tilfålet en fuldstændig 
Analyse af Xanthogensyren, og det xanthogensure Kali, Ved forskjellige 
Fremgangsmaader har han bestemt Kaliets, Svovlets og Kulstoffets Mængde 
-i dette Salt. Han overbeviiste sig derhos om at ingen andre Sammensæt- 
ninger frembringes, naar 'Svovelkulstoffet danner dette Salt i Kaliets Op= 
låsning i Viinaand. Ved en Beregning af Bestanddelene, bygget paa Læ- 
ren om de bestemte Forholdstal ide chemiske Sammensætninger, viser han 
endeligen at Xanthogensyren maa bestaae af Svovelkulstof og Viinaand , -2 
chemiske Grunddele af det fårste mod een af den sidste. Naar man, med 
Berzelius sætter Iltens Tal 100, vorder Xanthogensyrens 1243,2662. To 
Grunddele af denne Syre forene sig. med een Grunddeel Kali, som efter 
Berzelius sættes 1179,83. Forf. gjår opmærksom paa den store Overeens= 
stemmelse, der finder Sted mellem Xanthogensyren og den organiske Na- 


XXIV 


turs letadskillelige Sammensætninger, især de hvori Kulstof, Ilt og Brint 
ere forenede med Qvælstoffet, f. Ex. i Urinstoffet. Den omstændelige Be= 
skrivelse af Forsågene, vil findes i hans ar då: der allerede er trykt 
i det andet Bind af Selskabets Skrifter, 

Ben med Mariottes Navn betegnede Lov for Luftens Feer 
ming, at dens Rumfang aftager og dens Spændkraft stiger, i samme Grad 
som de trykkende Kræfter voxe, var hidindtil ikkun beviist for smaa Sam- 
mentrykninger. " De Forsåg adskillige Physikere, som Suwl/zer, Robinson 0: 
H. havde gjort med betydelige Sammentrykninger, "havde. givet ganske an 


dre Forhold, 'saå at man kunde fristes "til at troe'y at den»Mariottiske Lov 


ikke var strængt men kun tilnærmelsesviis 'rigtig.; ogdet »kun enddaåa:for 
smaa Sammentrykninger. " Prof, Orsted, Ridder af' Dannebrogen»og Danné= 
brogsmand, har i Selskab "med Capitain v. Swensson af Årtilleriecorpset 
foretaget en nærmere Undersågelse af denne Sag.… Det.lykkedes dem, i et 
Redskåb af en nye" Indretning gradvis "at sammentrykke Luften,' formedelst 
en Qviksålvséile, der efterhaanden bragdes til en Hoide af omtrent 19 Fod. 
I enhver af de herved iagttagne Sammentrykningsgrader fandt de, at Rum- 
faget forhéldt sig som de sammentrykkende' Kræfter,” I'intet: af disse. Før= 
86g fandt de saadanne betydelige Afvigelser' fra den Mariottiske Lov, som 
deres Forgjengere; men tvertimod blot hine smaa Afvigelser, der ere uad- 
skillelige' fra Forsågets Natur:' Uagtet saa omfattende Førsåg allerede syn= 
tes'at give den Mariottiske Lov den Fasthed, der. fordredes, saa gik 'de 
dog videre; "de brugte hertil Kolber af Vindbåsser , hvori de meget stærkt 
fortættede Luften ved en Ladningsmaskine. " Køolherne vare" fårst udmaalte 
"wed Vand, hvis Mængde man døg ikke bestemte ved Maal, men ved Væg= 
ten. Ligeledes bestemte man ved Vægten Mængden vaf den indpompede 
Luft, Hans Majestæt Kongen, hvis oplyste Kiærlighed for Videnskaberne 
altid opmuntrer og understétter deres Dyrkére, havde den" Naade dertil at 
bevillige Brugen af sine egne Vindbåssekolber og Ladningsmaskine, saavel- 
som Laanet af en stor og fiin Vægtskaal fra' Fredriksværk:… Det lykkedes, 
i de dermed udfårte Forsåg, at bringe Luften til en 110 Gange stårre 
Tæthed end den omgivende Lufts, " Ved denne Leilighed var der over 101 
Grammer Luft deri, hvilket omtrent udgiår Pund Dansk "Vægt. Ved 
de forskjellige Fortætningsgrader privede de den til .Sperklappens (Venti« 
lets) Aabning nådvendige Vægt, og fandt:at 'ogsaa'her den Mariottiske Lov, 


i det mindste indtil 60 Gange saa stor Tæthed, som den omgivende Lufts, 


"XXV 


beholdt sin Gyldiglied.': Ved høiere Tryk léed Sperklappen saa meget -un- 
der Ladningen, at Forsågenes Udfald ingen Stadighed havde, … For at op- 
dage Grændsen for den Mariottiske Lovs. Gyldighed, anvendtes de Luft- 
arter, som ved et maadeligt: Tryk,bringes til Draabeflydenhed. Da den 
"Mariottiske Lovs Gyldighed for. den atmosphæriske Luft, selv under meget 
betydelige Tryk, allerede var. beviist,: kunde man nu anvende denne til 
Sammenligning, Man brugte hertil tvende inddeelte. Rår, det ene fyldt 
med tår atmosphærisk Luft, det andet med tår Syovelsyrling, begge spær- 
rede med Qviksålv. — Råorene sattes: 1.en Cylinder, hvis Bund var fyldt 
med: Qviksålv,: Resten med-Vand,| og! som foroven: var forsynet; méd en 
"Indretning hvorved man efter Vilkaar kunde udåve et mere eller mindre 
stort Tryk påa: Vandet, — Det forstaaer |sig.at. Vandets Tryk igjennem Qvik= 
sålvet meddeelte sig til Luftmasserne i de inddeelte' Rår; .og nu saae man. 
begge - Luftarternes Fortætning |fålge hinanden indtil Svovelsyrlingen be- 
gyndte at-gaae over i Draabetilstand. == Samme Forsåg gjentoges med lige 
Udfald med Kulqvælstoffet (Cyanogenen). . Man. seer da at Luftarterne, lige 
indtil. de naae Draabepunktet; fortættes i Forhold. til. de trykkende Kræf- 
ter.…. Om. Vandet vide vi, efter Forfatterens tidligere Forsåg, at dets: Sam" 
mentrykning -folger samme Loy;: og vi: have Grund til at formode. at alle 
draabeflydende Materier ligeledes følge den. I saa Fald maatte man da an- 
tage, »at. ogsaa de ved Luftarternes « Sammentrykning frembragte Vædsker 
æette: sig derefter. ” Saa vidt vore Kundskaber. gaae, adlyde endeligen -og- 
saa de faste"Legemer denne Sammentrykningsloy.: Det.skulde altsaa blot 
være ;Véd Overgangene fra .een af disse 'Pilstande til en anden, at et Spring 
fandt Sted, og Loven ikke gjeldte. " ”Tilkommende, Undersågelser ville af- 
gjåre om denne Lov er ligesaa ubegrendset: anvendelig paa de. draabefly- 
dende og faste, som paa de luftformige Legemer. 

Æ Som bekjendt er det lykket Chemien, især i de nyeste Tider, at 
frembringe Forbindelser af Chloret og "de fleste.brændbare Stoffer. Blandt 
de faa Chlorforbindelser, som | endnu stode tilbage var Leerærets (Leerme- 
tallets).' Af. de sædvanlige Fremgangsmaader, hvorved Chlorforbindelser 
tilvejebringes,» var her intet at vente. En ny maatte foråges. Over en 
Blanding af réen Leerjord, som holdtes glådende i et Porcellainrår , lede- 
” des tårt Chlor. I det Leerjorden herved fik Leilighed til at skille sig ved 
sin Ilt; forbandt sig dens brændbare Bestanddeel med Chloret ; og dannede 


(4) 


XXVI 


"derved en flygtig: Sammensætning, som let opfangedes i et Forlag, der na» : 
turligviis maatte være forsynet med et Afledningsrår for. det uindsugede 
Chlor, og den dannede Kulilteluft. Chlorets. Forbindelse med Leerjordens 
brændbare Grundstof, Chlorleeræret,; er flygtigt ved en Varme, der ikke 
meget 'overgaaer dét kogende Vands;' det er lidt gulagtigt,' maaskee dog af 
vedhængende-Kulstof; det er 'blådt, antager dog Krystalform; det indsu- 
ger begjærligt Vand, og oplåser sig med stor Lethed deri, og med Ud- 
vikling af Varme. Opvarmet hurtigt meb Kaliamalgam, lider det en Ad- 
skillelse, hvorved Chlorkaliær og' Leeræramalgam dannes. Dette Amalgam 
adskiller sig med en stor Hurtighed i Berdring med Luften, og giver ved 
Destillation, uden Beråring med Luften, en Metalklump, som i Farve og 
Glands noget nærmer 'sig 'Tinnet. I-dvrigt har Forf. baade i det erholdte 
ÅAmalgam og Leermetal: fundet: mærkværdige Forhold, der ikke tilladé ham 
at ansee Forsågene som sluttede; men med Sandsynlighed love vigtigt Ud- 
bytte. Efter den her beskrevne Fremgangsmaade kan man ogsaa erholde 
Chlorkieselær.: Det er meget flygtigere end Chlorleeræret. Man kan der- 
for let ved eet Arbeide erholde - baade "Chlorleerær øg Chlorkieselær, naar 
"man nemlig leder''Chlor over en ;glådende "Blanding: af-Kulståv og Porcel- 
lainleer. Kieselen i'denne Jord: danner med Chloret en saa flygtig Materie, 
at;den maa opfanges i et ved kunstig Kulde kjålet Forlag Chlorkieselæret 
er draabeflydende,.… farvelåst, og har efter Forsåg, som Cand. Pharm. & 
"Phil: Kåster har foretaget, em 'Vægtfylde:== 1,5gang' Vandets, og 'sit: Ko=- 
gepunkt ved 50% efter Hundredeels: Thermometeret.. Dets Flygtighed sy- 
nes at hindre: dets Adskillelse ved Kaliamalgam; men naar den lykkes, tår 
man ogsaa" haabe at see Kieselens brændbare Grundstof, der. allerede af 
Berzelius er fremstillet som et Pulver, tilveiebragt i sammenhængende, maa» 
skee endog metalglindsende Skikkelse. 

Dr. G. Forehhammer har i:sin Afhandling om 'de géognostiske For- 
hold paa: endeel af Sjelland og Naboederne, som er trykt i Selskabets 
naturvid, og mathem» Afhandling 2den"Deel' beviist, "at vort Kridt ikke 
alt hører til een og selvsamme Danning,) men at man, ståttet paa Leirings= 
forholdene, skjelner imellem 2 meget bestemte Kridtdanninger, hvoraf han 
anseer den ene for eens med Kridtdanningen i England og: Fråankrige; den 
anden for et Led i en senere Dannelsesrække, og sandsyfligviis analog med 
de franske Geognosters' Argile- plastigue og - Calcaire: grossier:… Saltholm 
ag Limhamns) Kalksteen, der ved sine oryctognostiske Forhold allerede me- 


XXVI 


.get mærmer sig til .det, egentlige Kridt, er det fårste Led af Kridtdannin- 
gen her i Norden; dens Strygningslinie MV. VV... og S. 8, 0. gjelder og- 
saa for endeel af de fålgende Udviklinger. "De ,Kalkbrudstykker, der .føre- 
komme -omkring Fursåen, og der i stårste Mængde, ligge i'Fortsættelsen af 
Saltholms Strygningslinie,: høre ogsaa til denne "Kalksteen, og "hentyde en- 
ten paa faste Lag,ider ligge endnu dybere under Brudstykkerne, eller 
ogsaa betegne det Sted hvor Laget fandtes, fårend det gik-til Grunde i en 
seenere Forstyrringsperiode. Det næstfålgende Lag findes paa Stevns Klint; 
det er virkeligt Kridt, og udgjår det laveste Lag i.Klinten. Det indehol- 
.der Lag af -knudret,. ikke sammenhængende Flint, -og er næsten horizon- 
talt schichtet;' dog falder det ganske lidet; imod ”YSV, -Den fuldkomneste 
Regelstemmighed ;hersker i denne; Danning, og en udmærket Paralellisme 
imellem dets enkelte Lag. Forf, gjér især opmærksom paa. et Flintlag, hvil- 
-ket han kalder: dét-storeé, .ssom -man- kan. forfålge igjennem hele Klinten, og 
som. paa- en vis-Maade -adskiller de rolige Dannelser fra senere uregelstem-» 
”umige Udyiklinger. ;'.De faa Flintlag der enduu. forekomme over dette Lag 
ere båiede, og" Kridtets &vre' Grændse .danner en meget. båølgeformig Linie. 
Paa Kridtet fålger et 3-4 Tommer mægtigt Leerlag, og "derpaa et. Kalk- 
lag, af et Par Fods Tykkelse. "Leerlaget er kulhøoldig i.dets lavere Deel, 
-og fårer Forsteninger af en Pecten, af, Haifisketænder øg- utydelige Plan- 
tecaftryk, … Kalken er i dens ;characteristiske Varieteter haard, klingende 
og fuld af grånne Partikler;. men den .gaaer over. i Kridt og den derpaa 
folgende Steenart, Korallitkalken, Dens, Forsteninger ere aldeles forskjel- 
lige fra Kridtets, de ere Cerithier," Trøchus,, Naticay Cypræa, Arca, 
Mytilus og af Zoophyterne Fawvositis,- Turbinolia; Paa denne Kalksteen, 
-som Forfatteren kaldér'Ceritkalt, fålger en anden Kalksteen, dér bestaaer 
næsten blot af sånderslidte Koraller, forbundne -ved en mergelagtig Masse, 
Forfatterens Korallitkalksteen; denne -indeholder'igjen underordnede Flint- 
lag, men Flinten er hornsteenagtig, -…og , dens Lag ere såmmenhængende. 
Forsteningerne i denne Kalksteen. ere de samme .som.i' det egentlige Kridt, 
og i utallig Mængde tilstede;; baade sånderbrudte og hele, ;Schichtnings- 
forholdene ere aldeles forskjellige fra dem, der vise sig ved Stevns 'Klints 
Kridt; de meget talrige Flintlag eres, i hvilkensomhelst Retning man end- 
ogsåa seer dem, båiede saaledes. at de indeslutte store Elipsoiden; men 
"uden indsluttede Kalkmasse forekomme mye Flintlag,; der:'da åfskjære! hin- 


BOE 


XX VIII 


-anden. Forfatteren kalder demie Schichtning, den elipsoide, " Korallitkalk- 
stenen er" bedækket med en uregelstemmig Masse af skarpkantede Brudstyk- 
ker af Korallitkalksteen, og dens Flint sammenlimede med Kalksinter. 
"Den 'Kalksteen der brydes i Steenbrudene paa Faxe Bakke er me- 
get reen; den bestaaer af afvexlende Lag åf tæt-splintret Kalksteen, og af 
poråse” Lag, ”der' bestaae af Koralgrene. Der forekommer ogsaa Afæn- 
dringer; der ligne Korallitkalkstenen, og-andre 'der ikke ére' forskjellige 
fra det mergelagtige Kridt, der danner Måens Klint. Den almindelige, 
-Kalksteen fra Faxe har Lighed med Ceritkalken fra Stevnsklint, hvormed 
ogsaa flere  Forsteninger stemme overeens; men Faxéekalken indeholder 
mange flere Arter, hvoraf adskillige håre til Slægter, der ikkun forekomme 
i Dånnelser; som ere yngere end Kridtet, som f. Ex. Krabber, Cypræa, 
Fusus, Solarium. EN i 
Måens Klint er meget meere sammensat end man hidindtil hår troet; 
det bestaaer efter Forfatteren af et mergelagtigt Kridt med Flintlag, af et 
Conglomerat," sammensat af Kridtbrudstykker og hvidt Sand, forbundne 
ved Kridt, af roggraat Leer, af guult, hvidt og rådt Sand, af. guult sand- 
blandet Leer og "af Urbjerg Conglomerat, "Leret og Sandet indeholde Rul- 
lestene af Urbjergarter , saadanne som de forekomme saa hyppigen overalt 
i Danmark," øg som saalænge have tiltrukket sig Geognesternes Opmærk- 
somhed. I det graae Leer ere de smaae, og holde sjeldent 2-3 Tommer 
1 Gjennemsnit, i det gule Leer og Sand findes de meget stårré. Sandet 
-og det gule Leer ligner i enhver Henseende det, der findes overalt i Dan- 
mark paa Overfladen. Kridtet paa Méen har de for den egentlige Kridt- 
formation eharacteristiske Forsteninger. Ved Taleren er Fålgen af de en- 
kelte Led, nedenfra regnet, folgende: guult sandblandet Leer med Rul- 
lestene, Afvexlinger af guult Leer eg graat Leer, graat Leer, Kridt. 
Hist og her træder imellem Kridtet og Leret Kridtconglomerat og Sand. 
Paa andre Steder findes guult og graat Leer indsluttet i Kridtet.  Kridtet 
indeholder paa et "Sted nyreformige "Masser svovlsuurt Strontian af flere 
Punds Vægt, som er Forsteningsmasse for Coraller, og selv for Bivalver. 
Schichtningen paa Méens "Klint er elipsoid, men Elipsoiderne ere meget 
-stårre end paa Stevns Klint. Forfatteren har ved en senere Undersågelse 
med Professor Schouw gjenkjendt 3 store Elipsoider, der omkring. deres 
Centrum indeslutte flere”smaae- —Elipsoidernes lange" Axe synes. at ligge i 
den almindelige Strygningslinie YW/, og SSO, Ved en Sammenligning af 


XXxIX 


"Måens Klint med de mange hvide Mergellag, der findes her i Landet, vi- 
ser sig det Resultat, at de stemme dermed overeens i de fleste Forhold, 
undtagen Stårrelsen : at de derfor ikkun 'ere mindre fuldkomne Udviklinger 
af samme Art som Måens Klint. i ; 

Forfatteren "drager af de anfårte Iagttagelser fålgende (Resultat: 

Stevns Kridt er virkelig Kridt,. og "hår alle Egenskaber tilfælles med 
. denne Danning i -andre'Lande. ”- 

Leerlaget ”og Ceritkalken i Stevns Klint betragter han efter Stenens 
Natur og Forsteningerne som .Argile plastique og Calcaire grossier,  Fax- 
des Kalk anseer han ikkun som en local Udvikling af Ceritkalken. 

Måens Kridt. og Korallitkalken anseer han igjen for sammenhårende 
og betragter Leerlaget paa Stevns, Ceritkalken og Faxées: Kalk, Koral- 
litkalken og Måens Kridt ikkun som underordnede Lag, der have udviklet 
sig tildeels i den store Rullesteenssamdanning, og der alle have dannet sig 
i een og samme Periode; i Begyndelseu af den tertaire Tid. Han skjuler 
alligevel ikke den store Vanskelighed der hidrårer fra Kridttidens Forste- 
ninger i denne ny Samdanning, da han ikke troer at man kan betragte 
disse Forsteninger som Levninger af forstyrrede Kridtbjerge., Men da Ce- 
ritkalken med sine ejendommelige Forsteninger i Stevnsklint ligger imellem 
2 Lag der fårer Kridtets Forsteninger, - nemlig det egentlige Kridt og' Ko- 
rallitkalken, saa bliver denne Vanskelighed ikke oplåst ved at antage 
+Måens mergelagtige Kridt og Korallitkalken foranalog med det egentlige Kridt, 
men den bliver blot flyttet til et andet Punkt. Ikkun sammenlignende Iagt- 
tagelser i andre Lande ville kaste Lys paa dette forvirrede: Forhold. 

Landphysicus 7'horstensen i Island, som.af Selskabet har erholdt 
meteorologiske Instrumenter til Afbenyttelse, har allerede i flere. Aar. til- 
sendt samme de Veir-Iagttagelser, som han dermed har anstillet. Efter 
at Selskabet havde tilstillet Prof. Sc%ouw disse Iagttagelser for deraf at 
-uddrage de vigtigste Fålgeslutninger, har' han forelæst en Beretning des- 
"angaaende. Hvad for det fårste Barometer - Iagttagelserne angaaer, da 
give disse en håist vigtig og uventet Fålgeslutning, hvorpaa 7%orsten= 
sen allerede i sine Breve havde gjort opmærksom... Uddrages nemlig et 
Middeltal af de Barometer - Iagttagelser som Fhorstensen har anstillet paa 
Næs ved Reikiavig fra 4 Marts 1822 til 1 Marts 1825, een Gang om Da- 
gen (i de to sidste Aar Kl. 8-9 f. M. i det fårste Kl. 10-11) saa erholdes 
27" —9"'15 P. M. ved 0? R. Ved at saminenligne to Barometere, har 


XXX 


Thorstensen fundet en Forskjel. af 0””;8 mellem Havets Overflade 'øg Tagtta- 
gelsesstedet. Middelstanden ved Havet bliver .da 277—9'"",95'og fålgeligen 
flere - Linier lavere end den man i Almindelighed antager at finde Sted 
ved Havet, og som man, i det håieste med meget ubetydelige Afvigelser, 
har anseet som gjeldende for hele Jordklodens Overflade. "Tidligere obser- 
werede 7%horstensen i Reikiavig, paa et Sted, hvis Håide over Havet ikke 
er nåiagtigen bestemt, men som dog nok er meget ringe, og de her anstil- 
lede Barometer -'Iagttagelsér fra August 1820 til August 1821 give en Mid- 
delstand af 277 —40'",68, men "dette: håiere aarlige Middeltal er foraar- 
saget ved en usædvanlig høi 'Barometerstand i de I Maaneder Mai Juni og 
Juli 1821; og kan saaledes ikke opvække nogen grundet Tvivl imod Rig- 
tigheden af Instrumentets Angivelser i de senere Aar. I Aaret 1824 var 
T'horstensens Barometer befundet at samstemme med et som Cancellist /Zårck 
benyttede paa en Reise i Island; Forskjellen- var kun 0'Y,19 og det var 
endda 7'horstensens som stod 'håjere. For imidlertid at være fuldkommen 
sikker paa Instrumentets Paalidelighed,. har Selskabet senere opsendt et an- 
det, om hvisNéiagtighed det i Forveien havde forvisset sig; .og dette er 
nu af 7'horstensen betundet aldeles overeensstemmende med det ældre. 

I Eyafjord paa den nordlige Kyst af Island har Capitain v. Scheel 1 
2 Aar (Juni 4841 til Juni 1843) 3 Gange dagligen iagttaget Barometret; disse 
Iagttagelser ere meddeelte i Annals of Philosophy Vol. XI…p. 96 og 169 i 
Original uden Fålgeslptninger. Beregner man af samtlige iagttagne Barome- 
terstande et almindeligt Middeltal, saa erholdes 27"—9'""63 P. M. som paa 
det allerndieste samstemmer med :den ovenfor anfårte Middelstand ved Ha- 
vet idet sydlige Island. De hosfåiede Thermometer - Iagttagelser give + 
0;16 R., men dette Instrument har. formodentligen været i frie Luft, Ba- 
rometret i et Værelse, saa at den sande Middelstand af det sidste Instru- 
ment, maaskee bliver lidt lavere. 

At Barometerets Middelstand paa Island. ved Iagttagelser i. en længere 
Række .af Aar skulde befindes håiere, er ikke rimeligt, naar man tager Hen- 
syn til de særskildte Middeltal for hvert Aar; 7'horstensens Iagttagelser paa 
Næs give 27—9,05,.27 — 8,59;27—9,82. Scheels: 27—:10,15 og 27 — 
9,69... Det kan vel altsaa antages som beviist: at der i Island er en con- 
stant betydeligen lavere Middelstand af Barometret end den som i Alminder 
dighed antages -at finde Sted ved. Havets Overflade. 


"XXXI 


Selskabet er i Besiddelse af en Deel Veir-Iagttagelser fra Grånland; 
ogsaa disse give' en meget lavere Barometerstand. Saaledes give for Godt- 
haab Inspecteur /Mishlenphortis Iagttagelser i 5 Aar (1816- 1821) 27-8,81; 
Ginges Iagttagelser sammesteds i et Aar 27-6,90; Lieutenant 7%76rmskiolds 
i 6 Maaneder 27-8,52. For Godhavn give 18. Maaneders Iagttagelser 27- 
8,08. Da der ved disse Iagttagelser ikke er observeret. et paa" Barometret 
anbragt Thermometer, saa har man.ikke kunnet reducere dem til 09; men 
Reductionen vilde under disse Steders Middelvarme ikke-bevirke nogen be- 
tydelig Forskjel og i-al Fald (maaskee med Undtagelse af Godhavn paa 69? 
Brede) blive subtractiv. — Da imidlértid de benyttede Instrumenter ikke 
ere kiendte, saa blive Iagttagelserne og" de af samme uddragne Middeltal 
ikke hævede over al Tvivl. Da Selskabet har forsynet Inspecteur, Capi- 
tainlieutenant /70/bél/ i Godhavn, og Doctor Brynjulfsen i den åstre Deel 
af Island med gode Instrumenter, saa vil det: med Tiden bedre sættes istand 
til at bestemme hvorvidt den lave Middelstand. strækker sig, — De Båro- 
meter-Iagttagelser , som Capitain Parry anstillede mellem '74-759 -n. Br. fra 
Sept. 1819 til Sept. 1820, synes at give en sædvanlig Middelstand.. Barou 
metrets aarlige: Middelhåide" bliver nemlig” efter "disse Iagttagelser 287 — 
0'”,37.P. M. Det bemærkes ikke om de i Dagbogen anfårte Barometer= 
stande ere reducerte til en vis. 'Téemperatar;- antages det at de ere ucorri- 
gerte og benyttes -de i Dagbogen anfårte Thermometer Media (som give et 
aarligt: Medium af — 139,6 R) til Correction, saa erholdes: 28 — 1,01: som 
Middeltal ved 09; men denne Reduction er tvivlsom, da Barometret'maa- 
skee ikke som Thermometret hår været stillet 1 frie Luft. — Endeligen for- 
tjener det at bemærkes. at øv. Buch har vakt nogen Formodning om at Ba- 
rometrets Middelstand…paa de canariske Øer er: noget: håiere end den al- 
mindelige (Annales de. Chemie T. XXII. p. 284). 

Det er bekjendt at Barometerstandens Føoranderlighed tiltager med 
den geographiske Brede: og: at. ligeledes Havets Nærhed- bidrager. til- at gjåre 
Barometeret mere  ustadigt;-—— man har. derfor. Grund. til at. vente meget 
betydelige Barometer Forandringer paa.Island. Dette; er ogsaa i håi.Grad 
Tilfældet efter de Thorstensenske Iagttagelser. — Efter de. 3. Aars Iagtta- 
gelser paa Næs er det maanedlige. Middel — Spillerum (Forskjellen imellem 
den héieste. og laveste Stand i Maaneden) 145; Linie; i Upsala og. Peters= 
borg er det 13, i. Kjåbenhavn :12-13, i Berlin-11-12;, i Milano.8-9, i Rom 
7-8, i;Palermo 6-7. — Dét:stårste Spillerum i. en Maaned har været 32;3 


XXXTI . ; 


Linie (i Febr. 1824); det hele'Spillerum i alle 3 Aar: 39,3 Linie. Den 
høieste Stand er nemlig 28-9,63 (d. 26 Marts 1824). den laveste 25-6,3 
(ad. 4 Febr. s. A,) Den 14de Marts 1823 stod Barometret paa 26-7,00, 
d. 18de paa 28-6,04; i 4 Dage steeg altsaa Barometret 23 Linier. 

Til med Nåjagtighed at bestemme Varmeforholdene ved Reikiavig 
udfordredes Iagttagelser fra et længere 'Tidslåb, end det hvori 7 orstensen 
har observeret; hvortil endnu kommer, at 'Thermometerstanden kun er. op- 
tegnet een Gang om Dagen, og i Begyndelsen til forskjellige Klokkeslet. 
I de 2 sidste Aar ere Iagttagelserne anstillede Kl. 8-9 f. M:, i det næstfo- 
regaaende. deels Kl, 12-41 deels Kl. 4053-11; uddrager man nu Middelstan- 
den af (disse 3 Aars Iagttagelser og reducerer den til sand Middelvarme ” 
efter. den Methode, som Prof, Schouw har. foreslaaet i 'sin Plantegeographie, 
saa erholder man som aarlig Middelvarme +- 39,57 R.; Vinterens Middel- 
varme bliver — 19,76, Sommerens —+- 11,09. Heraf sees det at -Reikiavig 
har en forholdsviis høi Middelyarme, øg som alle Oer og Kystlande en me- 
get mild Vinter.” Umeå, som ligger paa samme Brede har en Middelyarme 
af +- 0,6; Sommerens Temp. er +- 10,2, Vinterens — 89,5; i Nain i La- 
brodor paa 579 Brede er den aarlige M. T. — 29,5 Ss.T. + 73 V. Ta, 
— 14,4 

…, Tlhorstensens Iagttagelser synes at bestyrke en alt forhen altid 
Paastand: at Varmeforholdene især om Vinteren, i Island snarere ere mod- 
satte end lige med dem der samtidigen finde Sted i det mellemste Europa. 
Sammenligner man, saaledes Vinteren 1822-23 og 1824-25 med hinanden, ; 
saa erholdes fålgende' maanedlige Middeltemperafurer> 

Dechr. ' 1822. + 0,34 "4824 " — 5,06 

… Jan." 1823 — 014 1825. — 2,01 

"Febr, 1823 -— 3,10 1825 — 4,95 Ea 
"Vinteren 1822-23 — 0,97 1824-25 — 3,01 

Den fårste Vinter var altsaa forholdsviis temmeligen varm navnli- 
gen i Decbr. og Jan.; paa samme. 'Tid havde det mellemste Europa den 
usædvanlig strænge Vinter og Kulden var især betydelig i Januar, "I den 
anden Vinter derimod var Kulden temmeligen stræng i Island, og især 
1 Decbr., i det mellemste PEPPE var den mild, og det især i denne 
Maaned. 

Mån vidste allerede for lang Tid siden at Oxgelpiber, ved indbyr- 
des Nærmelse, yttre en Indflydelse paa hinandens Toner. Imidlertid synes 


XXXTIIIT 


det at Ingen herover har foretaget bestemte Forsåg. Exam. Jur, Jerichau, 
som har sysselsat sig meget med Tonernes Physik, har meddeelt Selskabet 
nogle Forsåg af denne Art. Han har fundet at to Orgelpiber, som mangle 
lidet i at give samme Tone, og derfor frembringe de velbekjendte Ståd, saa 
ofte: som begges Tonesvingninger fuldkomment træffe sammen, ophåre al- 
deles at give disse Ståd, saa ofte de bringes ganske tæt til hinanden, De 
hurtigere Tonesvingninger vorde da langsommere, de langsommere hurti- 
gere, ved den gjensidige Indflydelse: Som bekjendt: har Breguet bemærket 
det samme ved Uhre, hvis Regulators Svingninger ere noget ulige; naar 
memlig Uhrene hænges saaledes, at deres: Svingninger kunne meddele sig 
hinanden, 


- 


Philosaphisk Classe. 


Professor Gamborg har forelagt Selskabet et Tillæg til sin Afhand- 
ling om Læsekunstens Tleorie, der findes indfårt i Selskabets Skrifter for 
1803.. For at lære Birnene at kjende Bogstaver, raader han at lade dem 
betragte hele: Hobe af samme Bogstav; og han grunder dette Raad paa den 
Bemærkning, at naar man vil lære et Barn at kjende smaa Gjenstande, f. Ex. 
et fint Fråe, viser man det ikke et enkelt Fråekorn, men en heel Mængde. 
Han raader ydermere til at danne disse Hobe af ulige store og ikke fuldkom- 
ment ligedannede Bogstaver. For at &ve Barnet i at skjelne Bogstaverne, 
stiller han Hobe, som ere sammensatte af forskjellige Bogstaver, ligefor hin- 
anden. Selvlydene bør læres. fårst; Medlydene, som Lyd der ikkun for- 
andre ”en Selvlyd, men selv ingen heel Lyd udtrykke. Stavningen vil han 
skal skee efter foresagte Bogstaver,. ikke i Forbindelse med Læsning; fordi 
man fordrer for meget af Barnet, naar det baade skal bruge Gie og Ore 
paa-engang. Videre skulle Stavelserne ikke skee ved Ord af Modersmaalet, 
deels fordi. disses Betydning sætter Barnets fyrige Indbildningskraft i Bevæ- 
gelse og adspreder det,' deels: fordi adskillige Stavelser i Modeérsmaalet ud- 
iales anderledes end de staves, hvilket forvirrer Barnet. Endeligen maa 
man ikke lade stave lette og vanskelige Stavelser i Flæng. Fra denne Uden- 
"adsstaven gaaer han nu over til" Læsningen, hvori atter en passende Frem- 
skriden fra det lettere til det vanskeligere iagttages, og' Ovelsen skeer ved 
Ord, der for Barnet ere meningslåse, hvortil han foreslaaer latinske. Paa 
denne Maade: finder han at Bornene lære at læse, baade med en ualmin- 


(5) 


 XXXIV 


delig Hastighed og med langt stårre Noiagtighed end paa den sædvanlige 
Maade. ; 


Historisk Classe. 


Professor Nyrup har forelæst Selskabet to Afhandlinger, over tven- 
"de Kroniker fra! Middelalderen, den ene Cronicon FDA Regis, den anden 
Chronica Slavica incerti. autoris. Er 

Forf. bemærker at den saakaldte Kong Krichs Krønike, som skriver 
sig fra Slutningen af det 13 Aarhundrede.er af ikke ringe Vigtighed for 
den danske Historie, da den er en Hovedkilde, hvorfra senere Annalister, 
saasom Petrus Olai, Hamsfort og Hvitfeld, have hentet adskillige Under=- 
retninger.  Efterat have opregnet dens mange Udgaver, gjorde Forf. op- 
mærksom paa, at Æermannus Cornerus har indlemmet samme heel og hol- 
den i sin Kronica Novella, og ikke blot, som Zangebek yttrer, stærkt af- 
benyttet den. Hvad dens Benævnelse efter en Kong Ærich angaaer, da 
erindrede han at dens Forfatter hverken har været Erich Menved, ej hel- 
ler Kong Ærich fra Pommeren, . men efter al Sandsynlighed, en Munk i 
Ry-Kloster i Aarhuus Stift. Da Værket, ved at blive indfårt i Scripio- 
res rerum Danicarum, ogsaa der er bleven oplyst, ved en Langebeks lær» 
de Anmærkninger, saa giver den latinske Text ikke megen Anledning til 
nye Bemærkninger; derimod handlede Forf. især om den, vel ikke ube=- 
kjendie, men hidtil utrykte gamle danske Oversættelse, der er bestemt til 
at indfåres i den åde Deel af det nye danske Magazin, 

Denne Oversættelse, hvis Ophav grændser nær op til Originalens 
Alder, opbevares i:en Pérgamentscodex, fra det 14dé' Aarhundrede, i Uni- 
versitetsbibliotheket, og fremlagdes i Selskabet. Dén er bleven omtalt og 
dens Værd bedåmt baade af Suhm, Kall og af Langebek. Dens Vigtighed 
om ikke i historisk saa dog i lingvistisk Henseende, er uomtvistelig, og den 
fortjener vistnok, som et Sprogmonument fra saa gamle Tider, at komme 
for Lyset. Prof. Nyrup foreviste 2de Afskrifter af Værket, den ene med 
A. Wagnæi Haand, opbevaret paa Universitetsbibliotheket; den anden med. 
Langebeks, i det kongelige Bibliothek. Afhandlingen sluttedes med at an= 
give et Par Stedér i den danske Codex, der tjene til at berigtige den la= 
tinske Text, og med en udfårlig Excursus om Bondeopstanden Aar 1256, 
da, som de hedder i Krånikerne: ”Kothkarle blevne galne med Kolver.” 


XXXV 


Den slaviske Krånik, hvorom handledes i den ånden Afhandling, 
skjælner sig ved Tillæget zncerti autoris fra Chronicon Slavorum Helmoldi. 
Professor Nyrup handlede fårst om Bogen selv, dernæst om et i Univer=- 
sitetsbibliotheket bevaret Exemplar af editio princeps, med skrevne Tillæg. 
Fårst viistes,, at den af Bangert og Måller fremsatte Paastand,” at vor 
Chronica Slavicg blot skulde.være en af Helmoldus udskreven Compila- 
tion, er aldeles ugrundet; thi for det fårste har han brugt mange andre af, 
sine Forgjængere end /e/moldus, og dernæst, da /elmoldus ender ved 1170 
og vor Anonymus gaaer til imod det 15de Aarhundredes Slutning, saa er 
der hele 3 .Aarhundreder, hvor han ikke har kunnet» benytte /Ze/mold. 
Herved måder endvidere den Omstændighed, at just i disse I sidste Aar- 
hundreder synes Forfatterens Aand at tage en håiere Flugt, og tillade sig 
friere Anskuelser. - Han vover djerve Udfald imod Pavernes Gjerrighed, 
Afladskræmmernes Graadighed, de europæiske Fyrsters Dørskhed og Lige- 
gyldighed ved Tyrkernes Fremgang , Troen paa Astrologie 0, s. v. Prof. 
Nyrup såger at udfinde. den unævnte Forfatter af Kroniken, og, uden at 
paastaae at have bragt: Sagen til Vished, holder han det dog for sandsyn- 
ligt, at det har været en Præst Sus/el i Amtet Arensboek i Pretzer Prov- 
stie. — Hvorvidt /””estphals og Dreyers af Professor Grautorf i Archiv fiir 
-åltere deutsche Geschichte III. 387 paa uye fremsatte Hypothes”, at den i 
det Lybeckske Bibliothek opbevarede plattydske ”vendeske Kroneke,” trykt 
1490.i Octav, er atsansee om ikke ligefrom for Original saa dog for Op- 
hav til vor Chronica Slavica , troede Prof. Nyrup ikke at have Data nok 
til at afgjåre. Endeligen meddeelte han Underretning om Indholdet af 6 
Blade, som ere indhæftede foran i Universitets Bibliothekets Exemplar af 


Å — editio princeps. Antegnelserne paa disse 6 Blade skrive sig fra det 16de 


Seculi Begyndelse, ere deels paa Latin og deels paa Plattydsk, og kan 
ansees som Supplement til den trykte Krånike. 


Ordbogscommissionen. 


Ordbogsarbeidet. er i sidste Mådeaar betydeligen blevet fremmet. 
Revisionen af Bogstavet O., hvorunder ogsaa Ø indbefattes er blevet endt; 
og Arbeidet trykt. Revisionen af Bogstavet RÅ er hegyndt. Bogstavet N 
er blevet revideret af Prof. P. £. Miller, og givet til Trykken. P og 
Q ere' færdige til Revision. Af de Bogstaver, hvis Redaction vil give 


(5 ”) 


XXXVI 


vidtlåftigt Arbeide, ere ikkun $ og T' tilbage, som ere givne i duelige 
Mænds Hænder, og hvoraf allerede en Deel er udarbeidet. 
Landmaalingcommissionen. 


Kortet over den sydlige -Deel af Hertugdåmmet Slesvig, med Oen 
Femern er i Aar blevet fuldendt og udgivet. 


Fra 31 Mai 1825 til 31 "Mai 1826. 


I dette Aar har Selskabet tabt et af sine ældste Medlemmer: Con= 
treadmiral Paul de Léåvenårn, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand, 
Directeur af det Kongl. Sekaart - Archiv, Overlods i Sjellands District. 
Hans varme Fædrelandskjærlighed og. levende Borgersind, hans" sjeldne 
Virksomhed, hans udbredte Kundskaber i sit Fag, gjorde ham til en af 
Landets Hædersmænd. Ved de mangesidige Forhold , hvori han, ved sine 
Bestræbelser for Såkortene , for Fyhrene, for den nautiske Astronomie, 
kom til Fremmede, blev han ogsaa -af disse kjendt og agtet. De mange 
fremmede Ridderordener, hvormed han var prydet, viiste at hans Fortje- 
nester ei indskrænkede sig til Fædrelandet; de mangfoldige lærde Sel- 
skaber, hvoraf han var Medlem, at han ikke blot var en sans men og- 
saa en lærd S6emand. 

Til indenlandske Medlemmer har Selskabet i det forlåbne Måédeaar 
optaget: i 

. "I den mathematiske Classe 
Magister Henrik Gerner v. Schmidten. 
I den physiske 
Doctor Philosophiæ Georg Borsklsuksnt 
I den historiske 
Doctor Philosophiæ Peter OZ/aus brtdsdnl: Geheimelegationsraad 
Ridder af Dbr., Professor og Kgl. Dansk Hofagent i Rom. 
Doctor Philosophiæ Frederik Christian Petersen, Professor i 
Philologien. i 
Til udenlandske Medlemmer 
Professor, Geheimeraad og Ridder Savigny i Berlin, 


XXXVIII 


Professor, Geh, Justsr. og Ridder Hugo i Gåttingen. 
Professor, Hofraad og Ridder -Fichhorn i Gåttingen. 
Professor og Ordenshistoriograph Geijer i Upsala. 
Til den ved Etatsraad ”zborgs, Dåd ledige Archivarpost er valgt Pro- 
"fessor i Botaniken Z. F. Schoww. 


Mathematisk. Classe: 


Af Lector v. Schmidten er i Aar forelagt Selskabet en mathematisk Af- 
handling. 

For fuldkomment at integrere en Differentialæqvation, maa man 
forst udvikle den implicit givne Function, eller fremstille den under en 
explicit Form, og dernæst iblandt: de forskjellige Former finde saadanne, 
hvorved Functionen, for en hvilkensomhelst Værdi af den uafhængige Står- 
relse, kan angives 1”"XaL 

Kun i meget faa og specielle Tilfælde formaaer man at oplåse den 
sidste Deel af Opgaven, og da dette beroer paa Convergenzen af Rækker Å 
der afhænge af alle de Stårrelser,- som den givne Function indeholder, saa 
indsees let, at enhver mærkelig Forandring i disse Elementer. udfordrer 
en særegen Fremgangsmaade » og at det altsaa vil være umuligt hertil at 
danne nogen almindelig Methode. Saaledes har man f, Fx, i Astronomien 
for at bestemme Planeternes Sted, til en hvilkensomhelst Tid, dannet sig 
. Former, der ere grundede paa visse Værdier af Banernes Axer og Inclina- 
tioner, men hvis Brugbarhed ganske vilde ophåre, dersom” disse "Stårrel- 
ser modtoge en ubetydelig Forandring. Derfor henliåre saadanne Underså- 
gelser fornemmeligen til Videnskabens Anvendelse, hvor Gjenstandenes Vig- 

tighed kan give dem den Interresse, der som oftest savnes ved meget spe= 
cielle Methoder. 

Men selv om man indskrænker sig til Obikvels fårste -Deel, . vil 
man finde de bekjendte Integrationer saa specielle og afhængige af tilfældige 
Indskrænkninger, at man vanskeligen' fatter deres indbyrdes Sammenhæng 
eller det almindelige Princip, der ligger til Grund. Saaledes har man be- 
stræbt sig, at integrere Æqvationerne under en endelig Form, skjøndt de 
dertil svarende Methoder nådvendigen maae afhænge af de faa og for en- 
Deel tilfældigen i det mathematiske Sprog indfårte Former, der hidtil 
næiere ere undersøgte. Fi heller :bår den almindelige Form for en expli- 
cit Function indskrænkes til et Aggregat af Led, men maa være-en hvil- 


XXXVIH 


kensomhelst efter en vis Lov dannet Fortsættelse af Operationer, der alt- 
saa omfatter , hvad der sædvanligen forstaaes ved en uendelig Række. 

Det synes derfor ikke uvigtigt at fremstille Opgaven i dens Almin- 
delighed, og derpaa at vise, ved hvilke Omstændigheder dens Oplåsning 
kan henfåres til simplere Former. 

Det Princip der i nærværende Afhandling udvikles og anvendes paa 
de forskjellige Slags Differentialæqvationer, og som uden Vanskelighed ud- 
strækkes til flere Variable samt til Diflerenzæqvationerne, bestaaer i at ad- 
skille den givne Æqvation i tvende Dele, hvoraf den ene er integrabel, 
og derpaa ved Integration at udtrykke den afhængige Stårrelse som Func- 
tion af sig selv og af de ved Integrationen indførte Constanter, « Herpaa 
vil man, i Analogie med den Methode,. der anvendes for at udvikle Ro- 
den af en qvadratisk Æqation i;en Kjedebråk, ved en i det uendelige gjen- 
tagen Substitution i Ligningens anden Deel, finde et explicit Udtryk for 
den sågte Function. 

Er Æquationen af håiere Orden, maa man integrere saamange Gange 
som dens Orden .tilkjendegiver, hvilket vil: indfåre det nådvendige Antal 
Constanter,… og saaledes paa:samme Maade, som ovenfor er angivet ,. fåre 
til det fuldstændige Integral, 

Man kan ogsaa komme til en explicit Form ved et mindre Antal af 
Integrationer og vilkaarlige Constanter end Æqvationens. Orden: foreskriver, 
eller endog uden, nogen Integration, blot ved at fremstille den afhængige 
Storrelse som, en Funktion af sig selv og sine Differentialer, i hvilket Til= 
fælde Integralet, vil være. particulairt uden nøgen vilkaarlig Constant ; og 
ligesom man paa mangfoldige Maader. kan dele enhver Æqvation saaledes, 
at den ene Deel bliver integrabel,. kan ogsaa dens Integral udtrykkes un- 
der forskjellige Former, iblandt hvilke man da i ethvert. Tilfælde kan 
vælge den, der bedst passer til de, specielle Omstændigheder ved Opgaven, 

Efterat Principet er fremsat i dets Almindelighed, undersøges. de 
mærkeligste. Classer af Æqgvationer, og fornemmeligen "saadanne, hvis "In- 
tegration betydeligen: kan; simplificeres, saasom de lineaire,  Disses Integral 
fremstiller sig som Sum af Led, hvis Lov er let at fatte; og de indeholde 
"gjennem alle Ordener nogle Classer, . der let henfåres til bekjendte For- 
mer; men den néiere Undersågelse herover, forsaavidt som den afhænger 
af Theoriemn om de bestemte Integraler, maa: henvises «til en anden Af- 
handling, 


XXXIX 


Af ikke lineaire Æqvationer udvikles derpaa som Exempler nogle + 
af de simpleste Former, der dog ville være fyldestgjårende til at oplyse 
det almindelige Princip, og at vise hvor!edes det i alle Tilfælde uden Van=- 
skelighed kan anvendes. 


Physisk Classe. 


å Som Fortsættelsen af sine Bemærkninger ved de sjeldne eller i een 
eller anden Henseende vigtige Planter som indfåres i Flora Danica, med= 
deelte Professor og Ridder 7. 77. Hornemann, en Udsigt over det da nye- 
lig udkomne 31te Hefte af dette Værk. 

. Af cotyledone Planter indéholder dette Hefte 30 Arter » hvoraf 18 
first i den nyere Tid ere indlemmede i åen danske Flora, og af disse ere 
tvende, nemlig: Pyrola grånlandica og Pedicularis lanata, begge fra 
Grånland, at ansee som nye Arter. Af de 38 acotylédone Planter, som 
Heftet indeholder, er A/cyonidium attenuatum fra Grånland, ålde!es nye 
og desuden kunne 22 Arter af de fremstillede Svampearter ligeledes åansees 
som nye, da de fårst ere opdagede af Hr. Professor Schumacher, og hid- 
til ikke vare afbildede i noget botanisk Værk. Foruden Beskrivelsen af 
de nye eller lidet bekjendte Plantearter, gjår Forfatteren ogsaa opmærksom 
paa deres Udbredelse, deres Forekomst og deres Anvendelse. En af de 
forhen anfårte nye Arter, nemlig Pyro/a grånlandica, anvendes f. E, i 
Grånland som ét virksomt antiscorbutisk Middel, 

"Professor Jacobson hår i sidste Mådeaar forelagt Selskabet fire ana= 
tomiske og physiologiske Afhandlinger. Den fårste var en Fortsættelse af 
hans Undersågelser over Binyrerne (G/andulæ suprarenales). Han havde 
allerede tidligere viist, åt disse, Organer hos Fuglene og Krybdyrene, i 
Henseende til de Blodkar, hvormed de ere forsynede, staae i samme For» 
hold som Nyrerne, i det de nemlig have saavel tilfårende som frafårendé 
Blodåårer (”enæ advéhentes & revehentes) og at denne Organisation kan 
tjene som et Særkjende. Denne Gang har han deels videre udfårt, deels 
bekræftet det hans tidligere Undersågelse havde lært om Binyrerne hos 
Fiskene. 

Blandt Bruskfiskene har han hos Slægterne 2åja, Sgualus , Cyclop- 
terus, og Chimæra, fundet Organer der have det anfårte Særkjende, og 
derfor bår ånsees som Binyrer; blåndt -de åndre Fiske (piscés spinosi) har 
han hos Anårrhichas fundet det samme. De vise sig her enten som et en= 


XL 


kelt Organ, eller og ere de dobbelte. Leiet cg Formen er forskjellig, i 
det de hos nogle. (Sgualus) ligge paa Nyrens &vre, hos andre (Raja): paa 
dens nedre Flade. Hos de fårste ere de langagtige og cylindriske, hos de 
sidste flådtrykte. Farven er hvid eller guulagtig, øg den Substants hvor- 
af de bestaae (Parenchyma) er blåd og eensformig. ) 

De erholde deres Blod ved tilfårende Vener, der -enten ere fine 
Grene af Spinalvenerne, eller af Nyrens tilfårende Vene (vena advehens 
rents). 

Deres frafårende Vener (venæ revehentes) bringe Blodet til Nyrer- 
nes modsvarende Vener (nemlig disses venæ. revehentes). i : 

Binyrene: ere stårst hos Slægterne Raja og Sgiralus, meget smaae 
hos Cyclopterus,… Chimæra og Anarrhichas, hvor de vise sig som et Par 
smaae cylindriske Legemer paa Nyrens &vre Flade. I Slægten Raja synes 


de at være meest udviklede, da de ere temmelig store og rige paa Blod- . 


kar. Ved deres Form og Leie stemme de overeens med Fråernes  Biny- 
rer ; og Rokkerne danne fra dette Synspunkt betragtet, Overgangen fra Fi- 
skene til: Krybdyrene. 


De faae Kundskaber vi have om de Modificationer det lymplhatiske 
System undergaaer i de lavere Classer af Hvirveldyrene, foranledigede 
Selskabet at udsætte et Priisspårgsmaal om denne Gjenstand, Da hidindtil 


ingen Besvarelse var indkommen, fremsatte Prof. Jucobson, Resultaterne. af 


sine Undersågelser over dette System lios Krybdyrene og Fiskene: 

Hos Krybdyrene (Reptilia) havde man hidindtil kun kjendt det lym- 
phatiske System hos Skildpadden. , Forf, finder at det hos alle Dyr af denne 
Classe er paa det fuldstændigste udviklet, og med Lethed' lader sig op- 
dage i de fleste Organer, saasom Hjertet, Lungerne, de Organer der håre 
til. Førdéielsen, "til. Urmudskillelsen,; og- til, Generationen, og endeligen 
i-den hele ydre Hud saavel af Bullen (truncus) som af. Extremiteterne. 

Det lymphatiske System «udmærker sig her fra Pattedyrenes: 

1) Ved Mangel paa de sadkaldte lymphatiske Kjertler 
2) Ved de særdeles store Sække eller Cylindre (Sinus), . det danner in- 
den'i Legemet. 
Disse Sække eller Cylindre omgive de støre "Pulsaarer. … De ere 
inden i forsynede med Tverfibrer, ;der'synes at tjene til at forhindre de- 
res altfor stærke Udvidelse. Hos Fréerne (Batrachii) ere disse Sinus vide 


ES 


XEI 


og sækformige,hos>de langstrakte »Krybdyr:, nemlig Snogeiie og Hjirhes 
nene: (Ophidii :&: Saurii), ere devcylindriske.' 

Stampulsaaren hos Snogene …låber- frå dens ålbgreebs indtil den 
naaer Haålen,';i en saadan temmeligiviidseylindrisk Canal; dér ler Hoved- 
stammen for; det: lymphatiske System, og:som giver Fottengilier derisled- 
sage: og vomgive de store Grene:af denne Pulsaare. 

" 8B)-Ved lignende 'store Hulheder eller Canaler der Sadie deb Biden; 
og livoraf nogle ere forsynede med stærke Muskelfibrer, 
Hos Froerne findes paa hver-Side vaf Bullen :(&runés); en 'saådan 
'Sinus:y:hvorpaa et stærkt. Lag: af Muskelfibrer nidbreder; sig. 

Hos Snogene låber paa hver Side af Legemet,yfrå. Hotedet! 28 ned 
til. Halen » en cylindrisk: med:-stærke: Muskelfibrer; omgiver Canal: CI 

DisseSinus 'éller.;Canaler .staae:i nGier:Forbiidelse (saavel; matt de 
anfårte Hulheder, der findés indeni egtnsks som og med dem'der' findes 
under Huden af Extremiteterne. 

4); Ved Maaden hyorpaa de lymphatiske Kar, tage deres Sus sk 
Tarmekanalen. ; De finere lymphatiske:Kår der koinine fra. Tarmene; 
danne imellen:'Farméns: Hinder -langslåbende Canaler», der;sere tem= 
meligsviide:, sog! paa: mangfoldige; Maader.-ere forbundne meéd»hinan- 
den. "Fra "disse tage de stårre: Kar! deres: Oprindelse! og gåae 'der- 
fra hen til'de ovenanfårte. store :Sække eller Haulheder. 

5); Ved det; ;at de lymplatiske: Kar; have færre Viaalvler end Buki dsmeliess 

At de anfårte store Sinus eller;Canåler… virkelig zhåre «til -det 

lymphatiske Systein … «déroms kan|smån"overbevise 'sig sdeels. véd. Indsproit- 
ninger) deelsuved Resorbtions = »Forsågsn , 

Hos'Fiskene hår han i Srændeleshed andenigt; øl Deel. af det. lym- 
phatiske; System ; der -findessi- Bughulen. |. Det er) temmelig, let sat. overbe= 
vise ;sig om sammes: Tilværelse. hos Ride af denne Classe » hvilket alle= 
rede : Æewson ; Hunter og. JMonroe. have: viist. 

Det» udmærker sig: sj 

14) Ved | Mangel paa åfiviskatiske Kjertlersi jet: anfårte Dele. 
2) Vied de; faa men stærke ”Valvler ;vbhvormed-de lymphatiske' Kar ere 

»Fforsynede. sålauldh 

3) Ved. de store og paa mang fanigs ilbåller Søihiiden Sammenfletnin- 

ger (Plexus):de dannes 710 . 


(6) 


XLII 


4) "Ved denpad. larigs>dbende| Canaler', der Hfindesimelletn"Tarmenes 
Hinder, og hvorfra desstårre lymphatiske' Kar tage deres biking 
inggkg påa: sanime Maade”som "hos >Krybdyrene. 

)I uHfenséendé til det | lymphaåtiske Systems Forening . med Bloødaa= 
résystemet »bemærker! han» at»ham uagtet sål anvendt Måié;; dog ikkerhår 
kunnet opdage den Forening; %iogle:Physiologer paastaae athavenfundet 
liosSKildpaddem,uimellemdets Jymphatiske 'Kår og« Miltens: Blodaare." 

Som.'Bidrag til Læren 'om Misfosterne har samme "Medlém forelagt 
Selskabet” en "Undersågelse over "/Zermaphroditer; derfore konmne i en Classe 
af Hvirveldyr ,.; hvor man hidindtil ikke har: fundet Nann af denne Art; 
nemlig kosKrybdyrerie: 

Denie:mærkværdige: Abikelse ke Nrotmhklendekleljr findes: hok Tud- 
sérné (Brifones) »ogi'det! temmelig; hyppig. 1Hoss disse "Misfostrey' dér i den 
udvortes Skikkelse: (Aabitus). ligne Hannerne, findes ; ovenfor de fuldstæn= 
dig udviklede Testikler, imellem disse og Fidtlegemerrie (appendices addi=- 


posæ),; em meget: lidensog meer! eller mindre udvidet Æggesstok;, og: paa 


hver sin Side af:Nyrene Æggegangene; "| Disse ere altid smegetomindre end 
hos |Hummnen; .dogseré de:'hos mogle "af disse: /Hermåphroditer fuldstændige, 
og strække: sig>fra!den soverste Deelnaf Underlivet; hen tib'Endetarmen, og 
ere hule, ” Hos! andre findes blot. et enkelt Stykke af dette. Organ der 
ikke mere staaer i:Forbindelse méd ÆEndetarmen:… … »Sjeldnere» mangler den 
overste Deél af >Æggegangen, og hvor yderst: fin. den kan være, er. den 
Tog |huul-og hår ”en-dvré:Aabning. Br 
; TZ Ahledning "afzen Rapport Selskabet KSF DA Prøfølsor Jacobsson 
om en Undersågelse af Doctor Prevåsti Geneve, vedkommende Genera= 
tidrien våf Malerniuslingén (ya pictorum), forelagde: han Selskabet sine Un- 
-dersågelser Jover denne Gjeristand. ……… Om disse: Dyrs "Generationsdele,' 'saa= 
vél i Henseende til. deres "Organisations Udvikling, som og; deres: Forbin= 
delse med andre Dele af deres''TLegeme , ere» Naturforskernes Meninger -me= 
get afvigende; kun deri stemme alle overeens, :'at Æggene, efterat have 
forladt Æggestokken, træde udi det ydre brunst hvor Æggene |for- 
Blive indtil -Muslingsyngelenser udviklet; "Nogle Naturforskeré have dérfor 
antaget, at disse Gjellepar ikke hårte til Respirationsorganerne,'men vare 
en Deel-af' Generationsapparatet. : 

Mod denne Udvikling af Muslingdyngelei i UMAR hade, s 
fremsætter hån adskillige Tyivl, som deels Sammenligningen af de forskjel- 


CE OVE 


ORE er 


XLII 


lige- Grandskeres Iagttagelser, … deels:,6g fornemmeligen nærmere Underså- 
gelse af de Dyr, man antager at være Ungerne af Muslingerne, fremkalde. 
Man dinder nemlig:: 
1) At Udviklingen af disse ibrug) ikke 'er. bunden til en vis Aarstid, 
12) Atsikke valle "Muslinger af » samme! Slags "have Æg "eller age til 
samme Tid... 
v8) At Muslingerne , ' naar ;-de lesjige have havt! disse Smasdyn i ådenis 
Gjeller,»ere iven afmagret og' sygelig Tilstand,' og sat Gjellerne:til- 
deels ere destruerede . 
4) Deé' findes::høs Muslinger; der/ere|meget -småae, og ikke have naaet 
| deres:fuldkomne Udvikling. , 
5) Ad disse. Smaadyr,v til hvad, Tid smari sindrige ng: findes: sat 
være af samme Størrelse. 
6);At "dem erevaf en rente anden Form og Organisation end selve 
»Muslingen. z 
7) Athos! Muslinger af forskjellig Art og Form," disse Simaadyr «have 
-moiagtig samme Form og. Organisation, 
: En nærmere Undersågelse; af disse" smaae og mikroskopiske ; Dyr; 
viser tilfulde at deres Organisation er saa saåre 1forskjellig fra Muslingen, 
at man ikke kan ansee dem for atyvære dens: Yngel. 
; Disse smaae Dyr,nere et. Slags 'Tveskjel ; hvis Skjæl.ere trekantede 
og forenede: ved-den. korteste ;Rand. Dyret ser «forskjellig fra Muslingerné 
" derved; atiden stårsteiMasse:af deres Legeme ;wxikke liggér i Midten, men 
paa "hver af Siderne: "Ved det-forreste :Hjårne|/af' hver! Skal findes en ibe= 
vægelig: og "med flere:'Tænder' besat Krog, som Dyret kan tlåfte i "Veiret 
og”båje tilbage; endvidere har Dyret mange "bevægelige ogsyderst &mfindt= 
- lige” Traade "(Cirri):-der”rage langt ud” afoSkallen, og som det kan: trække 
tilbage. Skallerne erenhaarde og bestaaes;af kulsunr» Kalk. i 
i uV'ed "denne fra «Muslingerne::saa-såare: forskjellige og afvigende Form 
øg 'Organisation ,” kan man sei «antage at »disse: Dyr ,eré sammes Yingel, og 
da dets"Skaller i Proportion til Dyrets! Stårrelse ere saare:haarde, kan man 
éi lieller formode, at denne Form kun er: forbigaaende;, og at disse- Dyr 
undergaae en Omdannelse FRite per) sense de antage Muslingens 
Form og "Organisation. Sk el fi i 
"Han anseér derfor disse” miner dl at-være et>for ve engen freni= 


(6 ir dk 


varmeste 


med Dyr, et'Dyr som" lever eg udvikler sig ved 'at trække Næring frå 
Muslingen og ved tiltagende: Mængde svækker og dræber .samme,. "Det 'er 
altsaa et farligt as dynd for hnngenendg og ei som man hidindtil antog, 
dets ”Yngel: SE SSR. re 

Denne Formodning har allerede- været: fremsat for' mere end tredive 
Aar siden af et agtværdigt Medlem af det Kongelige Videnskabernes Sel=" 
skab, Professor' og Ridder" Rarthike, (for nærværende. Tid Professor i Zoolo=— 
gien ved Universitetet i' Christiania); dog"har den ikke;-været; antagen 
af nogen anden Naturforsker. Professor Rathke har kaldet: Dyret GZochi- 


dium parasiticum (Snylte - Krogskjæl) 'og givet en fuldkommen Beskrivelse 


af samme. Denne skarpsindige Naturgrandskers Mening, der: var bygget 
paa Dyrets 'Form-'og (Organisation, faaer nu ved Prof. Jacobsons &vrige 
her anfårte Grunde, én nye og vigtig Bekræftelse. 

Blandt dei: botanisk kiss mindst "bekjendte Sane af" Jordklo- 
den, hårer den Deel af Afrika som ligger indenfor Vendekredsene. Det 
Indre af dette store Fastland er 6s i botanisk: Henseende aldeles ubekjendt ; 
fra den tropiske Østkyst have'vi kun nogle faa Efterretninger "af Zanx- 
reiré ; og 'selvvi Henseende til Vestkysten, påa' hvilken Europæerne dog 
alt i lang Tid have haft ”Colonier, er vor Kundskab saare mangelfuld; 
Til Senegals Flora erholdt vi nogen! Kundskab: ved ;-Adansons Reise, til 
Congos ved Christen Smiths Undersøgelser , bekjendtgjorte af Robert: Brown. 
I THenséende til Guinea ere de trykte Efterretninger i Franskmanden Pali. 
sot: Beauvais's Flore d' Owaré &:de Benin, som giver: Afbildninger af noget 
over 100 ;Planter'," Beskrivelse ;af' nogle mye! Slægter af. Syenskeren 4 fze= 
hus, nogle Bidrag fra Englænderen" Smeathmann; "nogle Bemærkninger i 
Iseris Reise, og  endeligen. Prof. Hornemanns -plantégeographiske Udsigt 
over Guinea efter de Samlinger og &vrige "Arbeider : som skyldes de danske 
Botanikere /sert, |Haaslund- Smith vøg især Thonning: z j 

Etatsraad 7'honning opholdt -sig næsten i I Aar-i Soi kan ikke 
blot indsamlede Planter, «men hvad der forsåmmes :af saamange Reisende, 
han beskrev paa Stedet "selv: udfårligen næsten alle de Planter han fandt, 
og han optegnede Planternes Anvendelse 3 Oeconomie ;og Lægekonst, samt 
de Nåvne de Indfådte give dem. I Kjåbenhavns Bombardement brændte 
hans Plante - Samling, men han havde meddeelt ”ab/ og Schumacher. af 
sit Forraad.' Da "andre "Sysler. medtoge hans''Tid, såa overlod han sine 
Manuskripter til Professor Schumacher; denne hestemte hvad der endnu 


XLV 


var ubestemt, tilfåjede nogle Arter efter 7seris Herbarium; udarbeidede 
Synonymien og for stårste' Delen Diagnoserne samt tilfåjede kritiske Be- 
mærkninger, Saaledes opstod et Skrift over den Guineiske Flora, hvoraf Be- 
gyndelsen er indlemmet "i Selskåbets naturvidenskabelige Afhandlinger. Der 
beskrives deri noget over 500 Arter af Planter å af hvilke over 300 forhen ere 
ubeskrevne, foruden adskillige, som ere optagne i ”ahls Enumeratio efter 
Thonning; det indeholder ogsaa' endeel nye Slægter. "Efter det anfårte 
Antal af Arter synes det ikke at Guinea kan maale sig med de fleeste an- 
dre tropiske Egne, i Henseende til Vegetationens Mangfoldighed, og maa 
ligeledes staae langt -tilbage for Sydafrika, hvis Flora. er en .af de rigeste 
vi kjende. Den store Rigdom af Palmer og: træagtige Brægner,; som an- 
dre tropiske Egne fremvise , savne vi i'Guinea; ikke heller fremtræder, der 
nogen betydelig Ejendommelighed i Hovedformer, de fleste Familier. ja 
endog Slægter ere fælleds: med -det «tropiske Asien eller Amerika. Dog 
fremtræde nogle. charaeteristiske Former "som. Adansonia -og adskillige. her 
beskrevne nye Slægter. 

Professor Zeise har fundet at Platinets Forchlorid behandlet med 
Viinaand giver en mærkværdig ny Forbindelse, der foruden Platin inde= 
liolder Kulstof og Ilt, maaskee ogsaa lidt Brint. " Man erholder det let- 
test af 1 Deel Platinforchlorid og 12 Dele Viinaand til omtrent 969%. I 
en Retorte' med Forlag udsætter man denne Blanding for en maadelig Var- 
me, indtil der udskiller sig et kulsort Bundfald, og over samme staaer en 
klar og kun lidet farvet, Vædske. Den Vædske, som ved dette Arbeide 
overdamper, "indeholder, som let var at formode, . Såltæther, og den over 
Bundfaldet i Retorten staaende Vædske er stærk suur; en Omstændighed, 
der' hindrer den dannede Platinforbindelse fra at foranledige en Forbrænding 
som den ellers frembringer med  Viinaanden. Efter at Vædsken er 
fragydet, maa det sorte Bundfald saalænge udvaskes med. varmt Vand » ind= 
til dette ikke længere viser Spor af'Syre Under Udvaskningen udvikles 
ætheragtige Luftbobler af Pulveret, og hvad der synes mærkværdigt, ofte 
mere naar det har henstaaet i nogen Tid med Vandet." Dette Legeme har, 
ligesom Platinilterne og fiintfordeelt Platin, den Egenskab - at bestemme 
Brinten og Ilten til Forening; og ligesom visse andre Platinforbindelser 
formaaer den.at foranledige Viinåanden til en Forbrænding, der efter Om 
stændighederne enten er hurtig eller langsom, "og i sidste Tilfælde at dånne 
Ædikesyre. Har man truffet vel 'de'behårige Omstændigheder ved Tillxv= 


XLVI 


ningen, "antændes denne Forbindelse endog "ved -den "blotte Opvarming, 
uden. Luftens Adgang ; smed en svag Explosion og stærk - Gnistren.… Det 
samme skeer naar den bringer Viinaand i Brand. . Ved: Henstand tabes for 
en ”Deel. denne Egeuskab.; Ved. at. afbrænde for "sig giver det Kulsyre, 
lidt Ildlaft,… og en ringe Mængde af ;en. Fugtighed,. der .gjerne indeholder 
Ædikesyre. Vor Platinforbindelse. bestemmer ikke Æther, . Steenolie, 'eller 
Terpentinolie til at brænde. —… Viinaand, med Kali bestemmer den lettere, 
Viinaand smed Syre vanskeligere; til at. brænde, : end dette, skeer vedireen 
Viinaand. 


Ved "sine Opdagelser over Xantogensyren og Xantogénolien havde 
samme "Forfatter "gjort os bekjendt med en ny Classe af 'Svovelforbindelser, 
Han ventede allerede medens han ”bearbeidede denne Opdagelse, at finde 
lignende Sammensætninger i Naturen. Denne Forventning er heller ikke 
bleven "skuffet; Forf, har fundet at den Olie man ved Overdampning (De- 
stillation) kan udskille af Asa foeétida er en saadan Forbindelse. Naar den 
drives gjennem et glådende Porcellainrér, giver det Kul, Svovelbrinte og 
Kulbrinte. Med Kaliær giver den en Blidding af Sek "Kul og 
Brindlaft; blindet med' lidt Kuilbrinte. ”"Svovelets "Mængde i denne "Olie 
ånslaaer han efter nogle forelåbige Forség til en Femtedeel. Mængden af 
Brint bestemmer han paa én ny, meget "beqvem Maade, ved at udsætte 
Oliens Dampe i stærk Hede for Indvirkningen af Kobberets Forelllorid, 
kvorved Brinten med "Chloret danner" "Chlorbrinte (Saltsyreluft) 


Professor |Orsied ». Bidder og Dannebrogsmand; hår forelagt -Sélska- 
bet. en Afhandling over ;de Forsøg ,;der endnu fortjente af' udfåres over 
L.egemernes'Sammentrykkelighed. Han gik ud. fra 'de Forsøg han alleredé tid£ 
ligere havde forelagt Selskabet over Vandets og "Luftarternes Sammentryk« 
ning, og som i;det 2det. Bind-af Selskabetsnaturvid. Skrifter':ere bekjendtgjortet 
Han viiste ;at :alle-de Forsåg; man»'hidindtils har havt: over Vandets Samis 
mentrykning., ved. store -Kræftér. ihdeholde sen eller: anden Kilde til 'betydes 
lige Feil, , og sat; man ved: 'åt|;benytte vore nærværende Kundskaber kunde 
undgaae, disse, ; Han gjorde opmærksom ,paa Vigtigheden af at faae néie 
bestemt "Qvyiksålvets.,… Viinaandens,, Ætherens,  «Saltoplåsningernes. og flere 
Vædskers . Sammentrykkelighed, vat sammenligne denne. ved - forskjellige 
Varmegrader; "åt prove ;Spændkraften af'Luftartery…, der staae i "Beréring 
med den Vædske, hvoraf de ved Sammentrykning ;og Afkjålning have ud- 


XLVIE 


viklet sig, 0. 's. v.' og at disse Forsåg maa frembyde en riig Håst af Er: 
faringer, der sikkert vil kaste noget Lys over Varmens Forhold til Rum- 
opfyldningen. Selskabet tillod efter. disse Forslag at Forsågene maatte ud- 
fåres paa dets Bekostning. 

Samme''Forf. har 'forsågt en Forbedring ved Nobilis electromagne- 
tiske Multiplicator, der selv er en Afart af den 'Schweiggerske.. Som be- 
kjendt  bestaaer den sidstnævnte af en Metaltraad , der er viklet om eh 
Ramme, "hvori en Mågnetnaal hænger. Saasnart en electrisk-chemisk Virk- 
ning gåaer igjennem 'Trååden, vil Naalen dåreies. "Mod den Kraft, som 
saaledes stræber at dreié Naalen sætter sig Jordens Magnetismus, som stræ- 
ber 'at give den den bekjendte Retning. "Man har vel med megén Forded 
sågt at svække Jordens "Indflydelse, ved en:i Nærheden anbragt anden 
Magnetnaal; men ”Wobriii 'gjår denne "Sag endnu. lettere, ved at forbinde 
to Magnetnaale saaledes ved en fiin' Stilk, at de stræbe efter modsat Ret- 
ning, altsaa hæve hinandens Virkning, naar deres Kraft i &vrigt er lige. 
Hertil kommer at han lader den ene Naal svæve mellem Ledningstraadene, 
den anden derover, såå at Naalene, 'just- fordi de' ere modsatte dreies i 
samme Retning åt" Traadens to modsatte "Sider. Man kån maaskee' endnu 
foråge "dette Redskåbs 'Fiimhed; men i de fleste Tilfælde med mere Skade 
end Gavn, da det allerede, som .det er, er yderst let bevægeligt. Prof. 
Ørsted har derfor sogt at give det en Indretning, hvorved dets Bevægelig- 
hed kunde faae meget forskjellige Grader, efter de forskjellige Hensigter 
ved: Forsågene. Dette bevirker han ved at sætte ligefor Naalene en bbiet 
Magnet, hvis modsatte Polers 'Tiltrækning mod de to omvendt magnétise- 
rede Nååle kan give dem”en Retning, der vil holdes med desto stårré 
Kraft, jo nærmere Magnéten bringes. Man skjonner let hvorledes denné 
Indretning lader' sig bruge til at maale 'svage electriske Kræfter. Forf.” har 
med dette Redskab udfort mange Forsåg, over Ledernes Forhold i Kjeden 
men hvoraf ingen kort Beskrivelse lader sig give. Han har ligeledes benyt- 
tet dette Redskab "til at pråve Legemernes Ledeevie; og troer at" dette 
Redskab 'hertil er særdeles skikket. Han har ved denne Leilighed fundet 
et let Middel til åt gjåre Forskjel mellem Ledere, der alle håre til de 
fortrinlige; han finder nemlig at mange Legemer, der ere gode Ledere 
for den hydroelectriske (galvaniske) Kjede, ere slette Ledere-for den ther- 
moeléetriske. " Mange Svovelmetaller ere i dette Tilfælde, men langt fra 
ikke alle. Det er sandsynligt at man vil kunne gj6re Brug af dette Mid= 


XTLVIII 


del i Mineralogien,. og derved opdage. Forskjelligheder, som får. undgik 
vor. Opmærksomhed. ; 


Philosophisk- Classe. 


Professor Bornemann forelæste Selskabet et. Forsåg til Udviklingen 
af den moralske Idee; - bestemt. til at indlemmes. i hans. Haandbog i.den 
" almindelige Retslære. 

Til denne Undersågelse indleder Forfatteren, ved at gaae ud fra den 
Sætning: at alle de Sandheder som vi,: med Bevidsthed om vort aandelige 
Væsen, kalde højere, - eller aandelige, have deres åverste Kundskabsgrunde 
givne -i umiddelbare Forestillinger i Bevidstheden. Den &yerste moralske 
Kundskabsgrund er og, maa, som. saadan, være os given, ikke. frembragt, 
den er og maa være oprindeligen: indeholdt i. vort aandelige Viæsen;. den 
skal følgelig. ikke udfindes, - men udtales, ikke bevises, men erkjendes. 
Fra denne universelle Grundforestilling om det Sædelige, som i. enhver 
Undersågelse. om dette nådvendigen maa forudsættes,. ligesom den forud- 
sættes eller er tilstede. i ethvert moralskt, Omdåmme, bår al anden Erkjen- 
delse om det Sædelige udgaae;. men.den .skal uédannes ved Slutning. fra 
dens oprindeligen tilkjendegivne Indhold. .til.de "Grunde eller Aarsager, af 
hvilke dens grundvæsentlige Indhold erkjendes, .øg den skal udvidles i Er- 
kjendelsen af de moralske. P”irkninger,, som.fålge. af dette Indhold, .men 
om hvilke viligeledes have. oprindelige, ved sig selv, eller. ubetinget,. visse og 
gjeldende, Forestillinger i. vor moralske Bevidsthed. Disse Forestillinger .skulle, 
ligesom hin altomfattende; moralske :Forestilling.,, uddannes, hvilket skeer ved 
at udlede deres Indhold af. dennes .Indhold , saaledes. som dette. er bleven 
erkjendt i den; uddannede moralske Idee. ; Men naar . disse. Deductioners 
Resultater svare til. de: oprindelige Forestillinger fra hvilke, de ;udgaae,-og 
det saaledes befindes, at vor Erkjendelse af "den moralske Idees: Indhold 
er aldeles anvendelig. paa disse Forestillinger, og sætter os i: Stand. til at 
erkjende hvorledes .de. udgaae . fra. den, håjeste.. moralske Forestilling, da 
fremkommer derved. et nyt Beviis, for, eller ligesom en stadfæstende. Prove 
af hin Erkjendelses: Sandhed... Den moralske: Idee: bir altsaa, bevises, paa 
en dobbelt Maade: ved. sin Deduction, og. ved sin Udvikling, og..denne 
dobbelte Erkjendelse er Sædelærens: Grundopgave. 

Efter denne Plan er. Afhandlingen. forfattet, … Dens Resultater ere 
fornemmelig. fålgende. i 


XLIX 


Vor -moralske,, Grundbevidsthed 'er, Bevidstheden om en %ådjeste, hel- 
dig, - albydende Lov for IMenneskets Villie; : Den indeholder umiddelbart 
Forestillingen: om en Nødvendighed eller: ubetinget;Virksomhed indeholdende 
Bestemmelse, og. om at denne; Lover 'gjeldende over alle Love,. Gjenstand 
for ubegrændset: Hylding og. bydende, med. en.i 'Væsen. og Omfang ubetinget 
Magt. .Men…disse ;Sædeligheds Lovens. tilkjendegivne Egenskaber, ved 
hvilke dens Tilværelse forkyndes ,, forudsætte en Grundegenskab, som ikke 
er tilkjendegiven,… og denne,. der” fålgelig maa erkjendes, ved en håjere 
Idee, er, ;og kan ikke-være nogen anden end: at. Sædeligheds Loven er 
en, guddommelig Lov. Af denne Lovens Grundegenskab. kan dens /ndhold 
udledes, … Thi. Sædeligheds Loven maa. haye:det Indhold-,. der, er uadskille- 
ligt;fra;dens Egenskab som: det. Håjeste "Væsens:Loy ;for Mennesket. At 
denne. Lov gives, og; at den af os. maa erkjendes «som den, .håjeste, hellige 
og albydende, følger ogsaa af Guds 'Tilværelse og vor Erkjendelse af.denne. 
Det .Håjeste Væsens Villie, er som saadan en Lov over alle Love, der ube- 
tinget bår æres, .og hvis: Magt omfatter Alt, Alherredåmmets,; Hellighe- 
.dens .og 'Almagtens ; Lov,, og. kun- denne Lov - kan::være. Sædeligheds Lov. 
(Forfatteren anmærker, at det, Anfårte;ingenlunde "henviser. til,at deducere 
Sædeligheds Loven. af den religieuse Idee,… uden at gaae ud frå den oprin- 
delige moralske Grundforestilling, da det: er ved denne Forestilling vi for- 
udsætte Lovens 'Tilværelse og ere os dens Egenskaber bevidste i dens umid- 
delbare Forhold til Menneskets. Villie). . 

Er Sædeligheds Loven en. guddommelig Lov, maa. dens Indhold 
være os givet, enten i. og, for sig ,. eller som Bestanddeel.af en anden Lov. 
Det er os. givet ved vor. aandelige Grundforestilling om A/skaberen (vor 
oprindelige religieuse Idee) og. ved Alskabningens Tilværelse.. Det Højeste 
Væsens Formaal med, Alskabningen maa i. Forhold til den menneskelige Vil- 
lie, eller forsaavidt. det skal, fyldestgjåres og iværksættes ved denne, være 
dens Lov: ; Her ;blive altsaa tvende, Spårgsmaal at besvare: .. det. férste. om 
Skabningsformaalet, » det andet. om, hvorledes dette Formaal er Lov for 
Menneskets. Villie. 

Det guddommelige Formaal med. Alskabningen er Alskaberens Vil- 
lie som iværksat i.det mendelige Skabte, .som den højeste »… ubetingede 
Grund for. dettes Tilværelse, Vedbliven og Virken, . Det er ubetinget Be- 
stemmelse; . altsaa Lov. - Det. guddommelige "Formaal og.den guddommelige 


(7) 


Lov er Eet. Men ikke i sit Grundvæsen, kun ”i' sin Iværksættelse, eller 
som Skabnings Ojemed kan det af os erkjendes. Her spårges altsaa: hvori 
bestaaer det Almeenéjemed der 'tilkjendegiver sig "i -den hele Skabning, hvil- 
ket er "det: Ypperste, "det håjeste Ubetingede, for hvilket; eller for' hvis 
Skyld, og ved hvilket, eller "ved "hvis Alt omfattende Virksomhed,” det 
Hele 'og det Enkelte er til og ”bestaaer? hvilket er Skabningens Almeén- 
princip, forsaavidt vi kunne 'erkjende det? "Dette "fælles: Princip i den 
aandelige og sanidselige Verden, uden hvilket ingen "Tanke," Sandsning og 
Organisme kunde være til, uden hvilket intet guddommeligt Værk kunde 
tænkes eller skues, ved hvilket det uendélige Alt -som saadant, og hver 
dets Deel som saadan er til, bestaaer og virker,”er Livet: ethvert Væ- 
sens "Grundvirksomhed eller 'sélvindeholdte 'Tilværelsesprincip "til "Vedlige- 
"holdelse' og Uddannelse efter en altomfattende Lov. " Denne Lov, fra hvil= 
ken Almeenlivet udgaaer, kunne vi (som "anfårt) allene erkjende i de 
Grundåjemeder i hvilke den er tilkjendegivet, eller i det aandelige, sand> 
selige og legemlige Almeenliv. Det aandelige-Liv erkjende vi som saadant, 
baade i den menneskelige Adnids "hele Væsen, og i dettes 'særskildt vir- 
kende Kræfter: 'Villien og Fornuften; vi erkjende det som "Troens (eller 
Gudfrygtighedens) ”"Dydens' (eller Moralitetens) og” Sandhedens Liv. Det 
sandselige Liv erkjende vi deels som Middel og Evne for det aandelige, - 
og deels som en håjere besjelende Grundvirksomhed for det legemlige Liv, 
men dette som det umiddelbare Princip for Legemverdnens og dens Be- 
standdeles 'Tilværelse og Virken. Saaledes erkjendes "det guddommelige 
Formaal med Alskabningen, "eller den: almindelige 'Skabningslov ;” i dets 
Almeenvirkninger, at være det Håjeste Væsens almægtige, algode og al- 
vise Villie ellér Bestemmelse, efter hvilken Livet i Alskabningen og dets 
Uddannelse og Vedligeholdelse som saadant er i det Hele og i det Enkelte 
det iværksatte Skabningséjemed. Da Villien og Fornuften er Aandens sam» 
virkende "Kræfter, eller den samme Kraft, virkende med forskjellig Ten- 
dents, eller, da Selvbestemmelsens "Virksomhed er af samme Omfang som 
Erkjendelsens, er det guddommelige Formaal med Alskabningen "saaledes 
som det af os kan erkjendes, umiddelbart og i sit hele Omfang Lov for 
den menneskelige Villie, eller Sædelighedens Lov, og Indholdet af denne 
Lov er hin Lovs Indhold i dens Anvendelse paa Villien. Det staaer til-. 
bage at erkjende denne Anvendelse, eller Løvens Indhold formedelst denne, 
følgelig at "besvare det.andet Spårgsmaal: hvorledes hint Formaal er Lov 


LI 


for Menneskets" Villie; eller hvorledes" det bestemmer sin-Fyldestgjårelse 
ved denne. 

Sædeligheds Loven er Lov for Villien i dennes hele Virken, baade 
for, den bevægende og for. den. bestemmende. Villie.. ”Villien skal ikke blot 
tyldestgjåre ;de lovbefalede Formaal som Lovens, men. ogsaa som; sine egne, 
ikke blot handle, z/6Zge; men ogsaa for. disse Formaal; den skal, efter 
den fuldkomne Lovs Byden e,; være fri.iat vi//e, og i at zværksætte disse 
Formaal; dens. Formaal. og Ojemeder skulle være Loven underordnede af 
en fri, fra Lovens Hellighed udgaaende Bevæggrund ,. af ubetinget Agtelse 
for. Loven, og denne skal-ikke allene være Villiens: højeste, Lov, men til- 
lige søm Lov dens. højeste. Formaal.….… Men  da.Sædeligheds Loven, som 
det: Højeste, V.æsens Formaal, er Lov, for Menneskets. Villie,. er den ogsaa. 
som saadant Formaal for! denne …Villie, . eller - Sædeligheds. Formaal; den 
maa,” ifålge sin' dobbelte Egenskab., være. dette; ikke blot. som. bydende, 
eller,som,.Alherrens Villie, men ogsaa som det .Algode,. som Livets Op- 
. ham, som. Alskaberens Vallie. Som det. Algode maa. Sædeligheds Loven -el-. 
ler, det: albydende; Sædeligheds, Førmaal, have en. Bevæggrund, der fålger af 
dette. dens Grundvæsen;); " Denne,….al Sædeligheds håjeste, Bevæggrund, .er 
den rene;(objective, uegennyttige) ;Kjærlighed:; en fuldkommen, ubetinget 
Hengivenhed. for. det Algode, som Sædeligheds, det er, som den højeste 
Lovs Formaal —. som. det- håjeste Gode... . Disse ypperste moralske Bevæg- 
grunde .ere;Eet, eller den samme Bevæggrund, virkende i forskjellig Hen- 
seende," ligesom det gåddommelige., Formaal. og…den guddommelige, Lov er, 
den. samme ;håjeste Bestemmelse, der som Skabningsformaal meddeler den 
mennéskelige Aand, de: højeste moralske Formaal og Bevæggrunde, og som 
Sædeligheds Lov byder dem. 

"Dette Resultat: oplyses ved at udvikle vor moralske. Bevidstheds 
Forestilling' om Sædeligheds. Formaalet ,;: som. et ubetinget Pligts og Hengi- 
venlieds.;Formaal;y,. som en uopnaaelig, noverskuelig: og uendelig dyrebar 
”Villiesgrund ; vogrwed at/betragte;de tvende Almeenformaal, der. i. Bevidst- 
heden. ere; os! givrie søm "moralske Grundformaal der. forudsætte det håjeste, 
Sædelighedsformaal, som den. Grundaarsag, hvorfra de udgaae og til hvis 
Fyldestgjårelse de sigte, Disse Formaal ere det Sædeliggode, eller. det 
Gode i: og: for sig, og..det Sædeligrette, eller Lovens. Herredømme. Hiut 
svarer til det..gnuddommelige Formaal som Formaal, eller til dets Indhold, 


(7.7) 


LI 


dette til dets Egenskab som Lov, eller til dets' albydende Virksomhed. 
Deres Bevæggrunde ere: Godheden, som ubetinget Hengivenhed for det. 
Gode, og Zydigheden: som ubetinget Hengivenhed for Lovens Herredåmme- 

Saaledes er det Resultat udledet: at Sædelighedsformaalet er det 
guddommelige Skabningsformaal, som den menueskelige Villies håjeste Gode 
og højeste Lov, og” at Sædélighedsloven er 'Alskabningsloven, eller hint 
Formaal, som bydende sin Fyldestgjørelse i:begge disse Egenskaber, eller 
i begge disse Forhold til Villien. Den uddannede moralske Idee er Idéen- 
om Sædelighedsloven som saaledes bydende. Og Moralens Princip, der 
skal udtrykke denne Idee som Regel, eller være den Grundregel, i hvil> 
ken Lovens Indhold, 'saavidt mueligt "skal tilkjendegives , "kan fålgelig 
sættes saaledes: det guddommelige Formaal med Alskabningen skal ubetin= 
get fyldestgjåres, som det håjeste (Gode og den håjeste Lov. 

Nu fålger Betragtningen af Lovens Opfyldelse, nemlig, fårst: hvor= 
ledes den i og for sig skal opfyldes, som Formaal og Lov tillige, umid-= 
delbart af de håjeste moralske Bevæggrunde, "og for det Andet: "hvorle- 
des den skal 'opfyldes ihenseende til enhver af hine Egenskaber isærde- 
leshed, ved at fyldestgjåre de dertil svarende, Godhedens og Retfærdig= 
hedens Formaal, ved at udåve deres' Bevæggrunde. Men baade hin og 
denne Lovopfyldelse skeer ved at iværksætte og handle overeensstemmende 
med de rea/e Formaal, der svare til hine håjeste og ideale Formaal. 
Til det håjeste Sædelighedsformaal svare Bestanddelene af det "iværksatte 
Skabningsåjemed, som Almeengoder for de Enkelte, eller forsaavidt de 
ere til og fålgelig kunne vedligeholdes, fremmes og uddannes hos disse. 
Saaledes ére de reale Almeengoder (om hvilke der forhen er bleven hand= 
let) de reale moralske Grundformaal der umiddelbart svare til Sædeligheds= 
formaalet. Til Godhedens og Retfærdighedens ideale Formaal svare lige- 
edes de reale Formaal, eller de i: Virkeligheden tilværende Forfatninger; 
i hvilke hine Formaal iværksættes. : Disse Forfatninger' ere "indvortes, eller 
i Menneskets Sjel, og udvortes, eller i Menneskenés 'Samfund, 'for' God- 
heds Formaalet Z'red og Lyksalighed; og for' Reétfærdigheds Formaalet, 
Frihed og Herredomme. (Disse sidste ere som udvortes Formaal den al- 
mindelige Retslæres Opgave). Men Deductionen af disse Formaal og af 
de Principer i hvilke deres håjeste Love skulde udtrykkes, tillader det 
Rum som kan anvendes til nærværende Grundrids, ikke at meddele. 

Det samme er Tilfældet med Afhandlingens anden Hoveddeel; der 


LIIT 


indeholder Betragtningen af Sædeligheds Lovens Grundvirkninger, eller 
den moralske Idees Udvikling ihenseende til disse,  forsaavidt de ikke al- 
lerede bleve omhandlede i Deductionen af den moralske Idee og i Udvik- 
lingen af dennes Indhold. De allerede omhandlede vare: de moralske Mo= 
tiver: det håjeste, som indbefatter Kjærligheden for det Algode og Ag- 
telsen for Loven, Godhedens Bevæggrund, som udgaaer fra hin, og Ly- 
dighedens, som udgaaer fra denne, endelig de tvende moralske Grundfor- 
maal til hvilke disse Bevæggrunde nærmest svare. De som fremdeles af- 
handles i Overeensstemmelse med den i Indledningen fremsatte Plan, ere: 
Lovenes Bud. og den moralske Forpligtelse,  Menneskeværdet og den mo- 
ralske Fordring, Pligten og Tilregnelsen. En kort Betragtning over den 
menneskelige Aands Frihedsegenskab er indlemmet i denne Deel af Af- 
handlingen. 


ETistorisk Classe. 


Professor Kolderup - Rosenvinge forelagde Selskabet en Udsigt over 
de vigtigste Haandskrifter af de skaanske og sjellandske Stadsretter eller 
Kjåobstædlove, hvilke blive trykkede i hans Udgave af de gamle danske 
Love. Ved nåjere Undersågelse af disse Haandskrifter troer han at være 
kommen til adskillige ikke uvigtige Resultater angaaende flere af disse 
Kjåbstædloves Alder. . -Om Ælden af den saakaldte Lundske eller Helsing- 
borgske Stadsret, der idvrigt har været gjeldende i de fleste Skaanske 
Kjåbstæder, har der været megen Tvist; ved Hjelp af et Haandskrift i 
det Kgl. Gehejmearchiv troer Prof, i det mindste at kunne bestemme de 
410 sidste Capitlers Alder (i Kofoed Anchers Udgave fra Ordene: 7'akir 
bonda aff andrum klæthe &c. indtil Enden) saaledes, at de ere yngre, end 
1326, og af disse ere de 6 første (hos Ancher indtil Ordene: Um nokrum 
køpstathe mannum worthir sat wæth &c.) udentviyl tilsatte inden Aaret 
1346, da det Haandskrift, som Erkebiskop Peder i Lund i dette Aar med- i 
deelte Nexéå Borgere paa Bornholm og som er trykt i Thuras Bornholms 
Beskrivelse S. 165 ff., ikke indeholder de &vrige fire. 

Den Æjébenhavnske Stadsret fra 1294 var hidtil kun bekjendt af 
den saakaldte Jordehog for den roeskildske Bispestoel fra Slutningen af det 
44de Aarhundrede, hvilken Langebek har indrykket i Scriptores rerum- Da= 
nicarum Tom. VII. 86 ff. "Professoren har i det Kgl. Gehejmearchiv fun- 
"det Originalen, der ikke blot i Capitlernes Orden og ved adskillige Af- 


LIV: 


vigelser. paa: enkelte. Steder. er endeel forskjellig fra..den Statsret, som inde= 
holdes i den roeskildske Bispestoels Jordebog, men desuden har et Tillæg. af 
"15. Capitler, hvoraf: kun,3 findes, i.den ældste: Stadsret af. 1254, men de 
&vrige ere. nye. 

Endskjondt det af Kong Ærich af Pommerns. Privilegium. for Kj 
benhavn fra: Aaret 1422, trykt. hos Hvitfeld 5..684,. med Rimelighed: kunde 
sluttes, at denne Konge. havde givet Kjåbenhavns Indbyggere en Stadsret, 
da Kongen der taler ”om.… theres. Sitadhbok,. som wy thém oc nu unt. oc. 
gywet have,” var denne Stadsret dog. hidtil aldeles ubekjendt og selv: Ko- 
fod. Ancher har ikke. yttret, nogen; Formodning om,…at en. saadan nogen- 
sinde. havde. været til. ; Professoren har nu fundet. denne Stadsret paa det 
store Kgl. Bibliothek i et. rigtignok maadeligt Haandskrift, men. hvoraf man 
dog, ved at sammenholde det med Stadsretten af 1294, der tydelig skjån- 
nes at have været Grudlaget for Kong Eriks Stadsret, paa de fleste Steder 
er istand til at udbringe de rette Læsemaader. 

Af. den. roeskildske Stadsret: er hidtil. kun. trykt, en, dansk og maa- 
delig Oversættelse: i, Danske, Magazin 'V.…333.1F.. Af de.to Haandskrifter 
af den latinske. Original,, som Kofod, Ancher omtaler, har det ene, som 
skulde . befinde sig blandt Peter Syvs Collectanea, ikke, været. at opdage: 
Af det andet, som. bevares -i. det. Kongl. Bibliothek. i Stokholm, har Profes« 
soren erholdt en Afskrift, hvilken vel indeholder'de samme Capitler:,…som 
findes i; den danske : rear Ed, nogle faa -Tillæg fraregnede, men å en 
meget forandret Orden. Af. denne…erfarer,man,, at-,fålgende Capitler: i den 
"danske Oversættelse: Cap. 17-28 og, 33 -:37- hvilke i-Øriginalen folge sumid= 
delbar efter: hinanden, alle' ere. yngre, end Kong Erik 'Glippings Tid, hvil- 
ken Kønge man. ellers almindelig tillægger den%ele Stadsret; thi den Kon= 
gelige. Confirmation, som i den! danske Oversættelse. findes. ved: Stadsrettens 
Slutning., staaer i det, Stokholmske låtinske: Haandskrift. foran. de nævnte 
Capitler, der altsaa:.eré at! betragte som senere Tillæg. 

Over den ægyptiske Tidsregning. har Prof.… Rask forelagt Selskabet 
en Afhandling. 

Det' ægyptiske Folk. er som bekjendt, et af de ældste og tidligst dan- 
nede,. hvorom vi vide noget Historisk. Vel ere.de ægyptiske Historieskri« 
vere forsyundne, men der gives: dog saa mange Brudstykker af. dem opbe- 
varede; af. .græske' Forfattere, at'man:derafser i Stand til; at. sammensætte 
en nogenledes sammenhængende: 'Tidsregning. lige op til Kongerigets; Stifw- 


LV 


telse ved Menes, 'ja 'endog udover denne Tidspunkt selv. Disse Kilder har 
J. C. Prichard i sin Analysis of the Egyptian IMythology , London 1819, 
i et eget Afsnit, nemlig: critical examination of the Remains of egyp- 
tian-Chronology, udgivet paa Engelsk og fremstillet tabellarisk, med Aa- 
rene udtrykte 'i europæiske Tal, og Summerne af de enkelte Kongehuses 
Regjeringstid beregnede; ja ikke blot oversat og opstillet, men tillige sam- 
menlignet, bedåmt og anvendt disse Kilder. Ikke desmindre have nogle 
Regningsfeil hindret ham fra, at bemærke -vigtige Sammentræf med den 
græske og jådiske Historie, nogle Modsigelser i Kilderne ere blevne staa- 
'endé, og nogle Vanskeligheder uoplåste. "Saaledes er der éndnu Huller i 
"Tidsregningen og Usikkerhed i Aarstallene;' disse Mangler er det Forf. her 
har sågt at afhjelpe, samt tillige at give et efter sin Anskuelse indrettet 
Overblik af den hele ægyptiske Tidsregning. Efter en kort Udsigt øver . 
Kilderne eller Aarsagerne til Fejlene gaaer han over til sin Revision af 
dem, som er den egentlige Afhandling, der er inddeelt efter Kongehusene 
eller Tidsrummene i den ægyptiske Historie. Det fårste eller Halvguder- 
nes Tidsrum jevnfåres: med det fornoachiske; det: andet, hvor Prichard an- 
tåges for at have været fuldkommen heldig, med Tidsrummet imellem Noah 
og Abraham. Det tredie Tidsrum, som er mangelfuldt hos Prichard, ud- 
fyldes her néiagtig af Forf. efter de gamle Kilder. Det svarer til det jå- 
diske Tidsrum imellem Abraham og Moses; her indtræffer altsaa Israeliter- 
nes Indvandring samt Kekropses, Mose”s og "Danaus's Udvandring; ved disse 
" Beroringer med den jådiske og græske Historie troer Forf. at bringe Vished 
i Beregningen, og at berigtige nogle -af de allervigtigste Punkter i den 
gamle Tidsregning, Den mosaiske Udvandring ansættes til Aar 1619 for den 
almindelige Tidsregnings Begyndelse. For at bringe den jådiske Oldhistorie 
til Overeensstemmelse" med den ægyptiske, antages: i -disse tre Tidsrum 
"”trende forskjellige Slags Aar, i det ældste Maaneder, i det andet 7'omaane- 
de ,;”1 det tredie /Zalvaaår ; "saa at f. E. naar. Moses siges at være 80 Aar 
gammel ved Udvandringen, antages Meningen at være omtrent 40 af vore 
Aar, men naar han derefter levede 40 Aar, antages disse at være sædvan- 
lige Aar, da den nye Tidsregning blev indfårt. med Lovgivningen og Reli- 
gionsstiftelsen paa Sinai, saa. at hans hele Alder ansættes til 80 Aar. Des- 
uden rettes nogle feilagtige Tal i Angivelsen af Øldfædrenes Alder fornem- 
'melig efter de halvfjersindstyve Fortolkere, saa 'og”efter Gisning. — Det 
Fjerde "Tidsrum "gaaer fra Sesostris til den ætiopiske Erobring, og indeholder 


LVI 


to nye Ber&ringspunkter med den &vrige Historie, nemlig Paris”s og Menelaus's 

;Besåg i Ægypten, samt Jerusalems Plyndring af den ægyptiske Konge S%is- 
hak i.det femte Aar. efter Rigets Deling eller 985. Dette Tidsrum har 
ogsaa store Vanskeligheder; døg har Prichard her været heldigere, skjåndt 
ikke undgaaet Feiltagelser. . Det femte Tidsrum gaaer fra den. ætiopiske 
til den persiske Erobring af "Landet 525; hvorpaa. det hele slutter med et 
udfårligt Tilbageblik. 


Ordbogscommissionen. 


"Siden. Slutningen af sidste Mådeaar er fjerde Bind. af Ordbogen ud- 
kommen.  SCommissionen har sysselsat sig med: Revisionen af Bogstavet R. 
Bogstavet P. er. oyergivet til Pressen, og det femte Bind, bestaaende af 
Bogstaverne P. Q. R. kan ventes færdig om to Aar. 


Fra'31 Mai 1826 til 31 Mai 18927. 


I afvigte Mådeaar har Dåden heråvet Selskabet sit Medlem: Prof. 
Olufsen, lige udmærket ,. som vittig og. smagfuld Skribent, og som lærd! og 
dybttænkende Kjender af Stats-- og Landhuusholdningen… 

Til indenlandsk Medlem er optaget: 

Hr. Hans Christian Lyngbye, Sognepræst til Såborg og Gille= 
leie Menigheder i Sielland. 

Til udenlandske Medlemmer: - i 

Hr. Professor og Ridder Christopher Hansteen, i Christiania. 

Hr. 4. Fresnell, Medlem af det. franske Instituts Videnskabers 
Åcademie. stbenbke 

Hr: Nathanael. Wallich, Directeur af, den botaniske, Have i 
Calcutta. 

Hr. Professor Struve, Directeur. af Observatoriet i. Dorpat. 


Den physiske Classes Arbeider. 


Undersågelserne over de Afvigelser fra den regelstemmende (nor= 
male) Tilstand, der forekomme i Menneskelegemets forskjellige Organer, 
ere unægteligt vigtige for. Lægekunsten, og love at, fåre os til Kundskaber, 


LVII 


der kunne, kbiligen bidrage til. dens Sikkerhed. I vor Tidsalder ere bety- 
delige Bidrag hertil samlede, og ethvert nyt maa være os velkomment, naar 
det kun ; saaledes som det vi:her have at anmælde, kømmer,fra Mænd, der 
néie kjende .den, regelstemmende Tilstand af de Organer, de undersåge, og 
nåie vide at skjelne - mellem de Forandringer og Afvigelser, der ere en 
Fålge af Dåden, eller "ere medfådte, eller ved Sygdom frembragte. Det 
Bidrag, vi her anmælde, bestaaer i. en Selskabet af Professor i Anatomien 
og Ridder Schumacher forelagt Række af Iagttagelser, over. Nyrernes. Afvi- 
gelser fra .den regelstemmende Tilstand. . Forf. holder sig kun til de Iagt- 
tagelser: han selv har havt Leilighed til at gjåre, og som han oplyser ved. 
"Tegninger og. Præparater,. som bevares i. Universitetets anatomiske Samling. 

Forf, begynder med en nåiagtig Bestemmelse af Nyrernes regel= 


-stemmende 'Tilstand , i. Henseende til Leie, Stårrelse., "Vægt .o. s. v., og 


gaaer derpaa til dens afvigende. Tilstande, saavel medfådte, som ved Syg- 


dom foranledigede. Det ligger i Sagens Natur, at Iagttagelser af dette 


Slags ikke tilstede - et; Udtog;. de faae deres Værd ved Tilfældenes noiag- 
tige. Beskrivelse, som Sagkyndige ville såge i Afhandlingen selv. 

Det er bekjendt at  Africas. sydlige Pynt forener ikke allene en 
stor Mængde mærkelige, der isolerede Planteformer, men og at adskillige 
Slægter fremtræde: der med. mangfoldige. Arter. - Dette er ikke blot Til- 
fældet med de fuldkomnere Planter: ogsaa Hydrophyternes Familie fore- 


: -kommei i det Hav, som omgiver detgode Haabs Forbjerg, baade med mange Arter 


"og med heel synderlige Former. Een af de største og mærkeligste er Fucus buc- 
"einalis Lin, (Laminaria buccinalis Agardh) og … paafaldende er. det, at, 
-magtet denne baade i Størrelse og Form maa tildrage de Reisendes Op- 
mærksomhed og uagtet den paa Håiden af Cap forekommer i stor Mængde, - 
har dog fuldstændige Exemplarer deraf været saa stor en Sjeldenhed i Ea- 
ropa, at de fårste Algologer ikke engang have. seet den. "Da Prof. og Rid- 
der Hornemann var saa he!dig ved den. danske Pharmaceut ZZon, som 


… opholder sig i Capstaden, at erholde meget gode Exemplarer -af denne Tang- 


art, troede han at burde gjåre Botanikerne bekjendte med dens fulde Ud- 
vikling og -meddeelte derfor Selskabet en fuldstændig Beskrivelse af den 


tilligemed en Afbildning, som forestiller et fuldstændigt Exemplar i formind- 


sket Størrelse, tilligemed en forstårret Fremstillelse af de Dele som han an- 


(8) 


LVL 


tager for Frugt. Efter Hr. Z4/ons Undersågelser indeholder den en større 
Mængde Jodine, end nogen af de europæiske Tangarter. 
Af samme Selskabs Medlem blev en Beskrivelse over de i det 32 


Hefte af Flora danica afbildede nye eller sjeldne Planter meddeelt. Af 


disse udmærke sig især Arabis Holbållii, opdaget af Capitainlieutenant /0/- 
bill i det nordvestlige Grønland » Carex Lyngbyei, en -ligeledes nye Art, 
som Pastor Lyngbye opdagede paa Færderne, Cystoseira fibrosa Ag., som 
Hr. Professor Wolte fandt paa Vestkanten af Hertugdåmmet Slesvig, balit 
'en mærkelig Afart af Laminaria esculenta Ag. fundet af Samme. Disse 
sidste ere nye for den danske Fora. Af Svampe findes i dette Hefte 11 Arter, 
som ikke forhen vare afbildede, og hvoraf de fleste ere opdagede af Hr. Pro- 
fessor Schumacher. Hele Heftetindeholder Figurer af 84 forskjellige Plantearter, 
hvoraf 30 høre til de cotyledone og 51 til de Acozyledone. Af hine ere 12 og af 


disse 18' nye for Danmark. Som Indledning til Afhandlingen, gav Forfatteren 


en Udsigt over de Reiser, som af. Udgiverne Oeder, Miiller, Vahl og Hor- 
nemann våre, paa Kongelig Bekostning, foretagne til Værkets Fremme, 

Professor Jacobson har forelagt Selskabet Portsættelsernie af sine Bi- 
drag til Blåddyrenes Anatomie og Physiologie. 

Efter aft have fremsat i en foregaaende Afhandling sine Tvivl imod 
den almindeligt antagne Mening om Dammuslingens Udvikling, såger han 
"mu at oplyse Samme med de Iagttagelser og Undersøgelser, som han har gjort 
ved Cykladen (Cyclas: cornea) en liden Musling der hyppigt forekommer i 
vore Damme. i 

Uagtet Dyrets Lidenhed har Fort. dog kunnet undersåge og be- 
"skrive de fleste af dets Organer, blandt hvilke det indre Gjellepar og Æg- 
gestokkene udmærke sig ved en særegen Bygning. 

Cykladen har, som alle &vrige Muslingearter, 2 Par Gjeller. Det 
"indre Par udmærker sig derved, at det rager langt frem for det ydre. Denne 
"Størrelse er kun tilsyneladende; thi den egentlige Gjelle staaer i. en for- 


holdspassende Stoårrelse mod den ydre; men istedetfor åt være fæstet tæt i 


"op til Muslingens Legeme, forlænger sig det ydre Blad af de Hinder, hvoraf 
den bestaaer, og fæster den til det sædvanlige Sted. Det indre Blad dan- 
ner ligeledes en saadan Forlængelse, dog uden at fæste sig til Legemet. 


Derved dannes, istedet for en liden og smal Gjellecanal, en stor,” sækfor—" 


mig Huulhed, ved hvis nedre Deel Gjellen er fæstet. 


z 


LIX 


Den halvmaameformige.Aabning af denne Huulhed ligger tæt -op mod 
Dyrets, Underliv. 

Æggestokkene ligge i Dyrets Underliv paa hver sin. Side af Tar- 
mecanalen, og hestaae af yderst smaa cylindriske 'Sække. 

Er Dyret befrugtet, forstårre disse -Cylindre sig, fremvoxe og an- 
tage ;en pæreformig: Skikkelse; de.træde.da ud af Underlivet og ere kun 
ved en liden Stilk fæstede til Samme. 

Ved saaledes at fremvoxe, træde.de ind i den foromtalte sækformige 
Udvidelse af det indre Gjellepars Canal. 

I disse pæreformige Legemer er det, at Fostret udvikles... Tid .ef- 
ter anden brister en saadan: Sæk og en yderst liden Musling les tterner, 
der. ved .en. fiin Traad hænger. fast ved: den. 

Denne liden Musling,; som; allerede. ligner dr ved egg »… opholder 
sig i.nogen.'Tid i denne sækformige Udvidelse af Gjellecanalen;: den voxer 
meget hurtigt, og inden kort "Tid, opnaaer. den Stårrelsen af en Lindse. 

Nu forlader det Moderdyret, for selv ;at såge sig Næring. 

Som, Resultat, af. denne Undersågelse fremsætter Prof. Jacobson 
"Følgende: 

1) Blandt de NR 4 Muslinger (Mollusea bisare &, der hale) gi- 
" ves der: nogle, som fode levende Unger, nemlig Cyk/aderne, 

2) Ungerne ligne i en meget tidlig Periode Moderdyret. 

3) Foden hos. samme er,;i Forhold, til Dyret, stor. 

4): Underlivet er, ei aabent eller Ppaltet. 

5) De voxe meget hurtigt. 

6) Skallerne indeholde i. den fårste Tid kun yderst lidet Kalkjord. 

Forfatteren. benytter disse Resultater som ny Beviis for sin Mening, 
at de smaa Dyr, der findes i Dammuslingens Gjeller, ere Snyltedyr og ei 
Muslingens. Unger. 

: Professor Jacobson har ligeledes. givet et Bidrag til Læren om Ind- 
-voldsormene., 

Disse. mærkværdige. Dyr, der af Naturen ere bestemte til at leve i 
andre Dyrs Legemer, have i vore "Tider . været en vigtig Gjenstand. for 
Naturforskerens : og Lægens! Undersågelser, .og siden Zinnée's 'Tid har in- 
"gen Deel af Zoologien gjort saa betydelige Fremskridt, 

"Hos Pattedyr, Fugle, Krybdyr og Fiske finder man Indvoldsorme. i 


(87) 


LX 


forskjellige Dele af Legemet; hos flere Insectér ére de opdagede. Men 
kun hos et Par af Blåddyrene har man hidtil fundet disse Snyltedyr. 

Ved sine Undersågelser af Dammuslingen har Prof. 7. opdaget i 
disse Dyr føre forskjellige Arter af Indvoldsorme, hvoraf han beskriver 
lvende. De ere alle microscopiske.. Den ene er en Art /kie (Distoma). 
Den har alle Characterer af' denne Slægt; den er cylindrisk,. fortil co- 
nisk, bagtil afrundet. Ved den forreste Ende findes en liden Aabning, 
under denne, længere ned paa Legemet, sees en stårre eller den egent— 
lige Sugeaabning. Dyret kan ved at bevæge sig, ved at forlænge den for- 
reste Deel, ved at aabne eller sammentrække sine Aabninger, antage for= 
skjellige Skikkelser, ligesom man seer det ved flere Iktearter. 

i Den anden Årt udmærker sig ved en' særegen Organisation , hvor- 
til intet Lignende findes hos nogen anden Helminte. 

Legemet er kålledannet; bredest fortil, hvor tvende kugelformige 
Legemer findes. Fra enhver af disse udgaaer paa den ydre Side et langt 
cylindrisk "Organ, hvis frie Ende er noget tilspidset. Disse Organer, der 
som oftést ere længere end Dyrets Legeme, ere enten gjennemsigtige eller 
"Fyldte med en mårk Masse , hænge langs ad generet, eller ere 'spiralfor- 
migt oprullede. 

Dyre er toget stårre end det foregaaende, 


Til Kundskaben om de Forandringer der foregaae i vor Luftkreds, 
deres Udstrækning og Meteorernes gjensidige Forhold, vilde Sammenlig- 
ninger af Luftens "Tilstand paa mange Steder og i en betydelig Deel af 
Jordklodén være meget hensigtspassende. selv om de kun indsluttede en- 
kelte Dage. Doctor Brewster i Edinburgh har derfor flere Gange op- 
muntret Meteorologerne i og uden for Storbritanien at anstille noiagtige 
og ofte gjentagne Iagttagelser paa enkelte af ham berammede Dage. Blandt 
de af ham saaledes walgte Dage var den iåde Januar 1827, — og Hæn- 
delsen vilde, at saavel denne Dag som især den næstforegaaende 44de JåL - 
nuar i meteorologisk Henseende hårte til de meest mærkværdige, hvorved 
de fra mange Steder til ham indsendte Beretninger end mere ville vinde i 
Interesse. ” Brewsters Opmuntring, forenet med de mærkelige meteoriske 
Begivenheder, foranledigede -at der ogsaa i Kjåbenhavn og paa flere Ste= 
der i Danmark i de nævnte Dage hlev anstillet flere. Iagttagelser end el- 


a.d 


lers; i Kjoåbenhavn for stårste Delén hver lialve Time. " Hoved -Resulta- 
terne af disse i Danmark anstillede Iagttagelser har Prof, Schouw forelagt 
Vidensk. Selskab, og de ere fornemmeligen fålgende. Det var især Ba- 
rYometerets overordentlige Falden den 44de og 'dets hurtige Stigen d. 15de 
som fortjener Opmærksomhed. "Den laveste Stand indtraf i'Kjåbenhavn 
omtrent Kl. 10 om Aftenen; — tre nåiagtige Barometre paa forskjellige 
Steder i Byen gave, reducerede til Havets Niveau og til 092 R: 26” 4'”,96, 
26" 5'"",22 og 26" 5"”)74 Pår. Maal. " Forskjellerne hidrøre deels fra op- 
tindelig Uovereensstemmelse i Instrumenterne, -deels fra lidt Uovereens- 
stemmelse i Tiden, " Hvis Middelstanden' ved Havet sættes til 287-115 
| (ved 09 R.) saa var Barometrets' ovennævnte minimum, efter den fårsté 
af de 3 Iagttagelser, 20,19 under samme: men dette er' den laveste 
Stand' der nogensinde er optegnet i Kjoåbenhavn. " Den lave Stand d. åde 
Febr. 1825, som indtil da var den laveste man kjendte, var 18'” 49 under 
Middelstanden. " Efter 16 Aars Iagttagelser er Middelafvigelsen under den 
almindelige for Januar Maaned kun 9'”, I Apenrade faldt Barometret 
ikke saa dybt, nemlig kun til 26” 8'”,08, - som ér 46"”70 under den al- 
mindelige Middelstand; låvere faldt dét der den 25 Decbr. 1824 nemlig 
til 17" 46 under Middelstanden ;" /Zinimum 'då, 14 Januar indtraf tidligere 
i Apenradeée end i Kjåbenhavn; nemlig mellem "Kl. '7 og 9, og rimeligviis 
nær ved Kl. 7. Barometret steeg efter Kl. 10 i Kjåbenhavn meget hurti= " 
gere end det faldt får samme Tidspunkt. Fra Kl. 11-45' f. M. til Kl. 10 
e M. (d: 14de Januar) i 10 Timer faldt det 7705; i de næste 10 Timer 
til Kl. 8 f. M, (d.45de) steeg- dét 12'”,314; hurtigst steég det fra Kl. 111il12 
e. M. (d. 14de) nemlig 3"”46. Medens” Barometret faldt var Vinden SV.. 


| " medens det steeg, NV. og N., og Overgangspunktet fra Faldet til Stige, 


faldt, som det synes, netop-sammen med Forandringen af Vindens Ret 
ning. Det var Storm d. 14de samt d. 15de om Formiddågen. Da nu der- 
hos minimum indtraf tidligere i Apenrade , omtrent i SV. for Kjåbenhavn 
(ligesom det var "Tilfældet'med det dybe'Bårometerfald d. 25 Decbr. 1821), 
'saa vinder derved den Mening nye Styrke, at den nærmeste Aarsag til 
voldsomme Barometer Forandringer maa såges i Vindens forandrede Ret- . 
ning og Styrke. Medens Barometeret faldt og Vinden var sydlig, var Ha- 
"vet lavt, det var Tåveir og der faldt særdeles megen Regn; "i botanisk. 
Have d. 14de Jaruar 10'”,23' P., 'L. ;” og påa iiøgle sider lynede det, "Da 


LXI 


Vinden -vendtesig og blev nordlig, steeg Havet .til en betydelig :Hoide. (39 
d. T. over. Middelstanden), det blev Frostveir, og nogen Snee faldt i Over- 
gangsperioden. 

Naar Dr. Bréwster bekjendtgjår alle til- ham EN arndk Beretnin- 
ger, vil man erholde en fuldstændigere Oplysning om dette mærkelige Ba- 
rometerfald. . 

Dr: G. Forchhammer har forelagt Selskabet nogle Bemærkninger 
over et nyt chemisk Pråvemiddel paa Platin, som -er det salpetersure-Quik- 
sålvforilte. "Det .oplåselige Tvechlore af Platin forvandles herved Gieblik- 
kelig til Platinforehlore, af en mårk orange Farve, og bundfældes tillige 
med Quiksilvforchlore; sag Platinsalmiak, oplåst i Vand, giver endnu 
&ieblikligen en, stærk ,guul Farvning. og.snårt et Bundfald; 53355 af samme 
Salt oplåst, bliver endnu tydeligt guult ; efter. faa, Minuters. Forlåb. ;… Er 
Saltsyre tilstede i stort Overskud, saa er Bundfaldet: fuldkommen hvidt, i 
det Gieblik det danner sig, men sætter man til en Oplåsning » som inde- 
holder. 4. Deel Platinsalmiak, 300 Dele, Saltsyre og 100000 Dele Vand, en. 
eneste Draabe af em ;mættet, Oplåsning »afvSalpetersuurt Quiksålvforilte, og 
koger Vædsken,… såa. bliver, Bundfaldet graabrunt og efterlader Platin ved 
Glådningen. Er Salpetersyre .stærkt soverveiende;… saa kan:endnu opdages 

s3o505 Deel, naar, der: kun ikke er megen, Saltsyre; i Oplåsningen, thi 
den taaler ikke at.køges: ; Er baade Saltsyre .og Salpetersyre ;i Overskud 
tilstede,;.saa maa; man. bortskaffe Salpetersyren ved Afdampning. - Forfat- 
teren- haabede ved Hjelp af dette fine Pråvemiddel at opdage Platin i flere 
Forbindelser ,; hvor. man ;hidindtil ikke vhar; fundet det; især i den med 
Jernforilte gjennemtrængte skandinaviske Gråinsteen; … men, hidindtil har. han 
ikke været, saa heldig -at opdage Spoer deraf. 

Samme Medlem, har. meddeelt, Selskabet en Fortsættelse af sine ide 
ligere. geognostiske Vad srasgelser; der indbefatter Rugens ierkee: Se- 
geberg, og” Sylt. Æ 

Riigens ”to Klidtparkikk "paa Jasmund. og Wittow, vise beg gge. to 
samme Character .som, Måen, dog.er Jasmunds. Klint mindre tydeligt sam - 
menscliichtet med. BullesEeeiidsmrelsek end Måens, derimod: er Årcona's 
Forbjerg, en.stor Kridtklippe , meget. tydeligen indlagt i Rullesteens-Leer. 
Da Årconas, Kridt er. det håéieste. Punct i, Omegnen , saa falder den Ind- 
vendning bort,' -at,Styrtninger kunde have foranlediget et Leiringsforhold, 
som såa lidet stemmer med de almindeligt antagne Ideer.  Riigens for 


Bl. 


treffelige Localbeskriver Grismbke' har ogsaå 'beskrévet disse Forhold me- 
'get tydeligt. 

Halvåen Månchsgut indeholder intet Kridt, men Glimmer - Sand, 
blaat og guult Leer og guult' Sand i Partier, ' "der snart ere aldeles frie 
for Rullestene' snart overlæssede med såmme. Et Brunkul Lag forekom- 
mer med store Rullestene af Granit. Ved Foden af Leer- og Sandklit- 
"terne forekommer meget hyppigen hærdnet Leermergel og Sandsteen i Styk- 
'ker fulde af Forsteninger. " De ere overensstemmende med de beråmte af 
v. Schlotheim beskrevne Forsteninger fra Sternberg i Meklenburg. "Da, naar 
vi fraregne Kalken, disse hærdnede Stene stemme overens med de låse 
"Masser i Bakkerne, ved hvis Fod hine forekomme, "saa er' det sandsynligt 
at de ikkun skylde deres Fasthed den "ved Muslingskallerne tilvejebragte 
Kalk, og at hine tertiære Forsteninger staae i samme Forhold til Rugens 
Kridt, som Ceritkalken til Stevensklints Corallitkalk. 

Hoffmann har paany henvendt Geognosternes Opmærksomhed paa 
Liineburg og Segeberg. Har finder ved ”Linéburg ældre Gips, Rauch-" 
mwakke, broget Sandsteen, "Kridt og Bruunkulformatiori; "Forfatteren be- 
viser at //o/fmanns Rauchwacke "findes imellem Gipsen "ved Schildstein og 
"Kalkbjerget, "paa Gipsen i Aschenkule og tilsidst i Leret, som TIedsager 
hans brogede, Sandsteen, den characteriseres især ved småae Arragonit- 
krystaller. Forfatteren betragter det hvidråde Kridt ved Liineburg som en 
umiddelbar Udvikling af det råde Leer, og tilsidst anseer han det bitu- 
mindse Leerlag med Forsteninger for identisk iméd Eondonclay, og er af 
den Mening at Gips, Kalk, Leer, slog og Londonclay ere Udviklinger 
af Rullesteenssamdanningen. 

Segebergs Analogie med Lineburg beroer ikke blot paa dens isole- 
rede Stilling i den store nordtydske Slette og paa' Boraciternes Forekomst 
i begge, men Forfatteren beviser at Udviklingsfålgen og Udviklingsretnin- 
gen er den samme, at Anhydritgipsen er paa begge Steder det ældste Lag, 
at Selenitgipsen det andet og at 'der ved Segeberg ligesaa godt forekommer 
Kalksteen som: ved Lineburg;. omendskjåndt de hkidindtil ikkun” ere opda- 
gede i låse Stykker.  Segebergs Gips er gjennemskaaren ved en Mængde 
"tynde Lag og Gange af guult Rullesteensleer. — Ja paa Sydsiden har en 
"Stolle blottet et Conglomerat af Leer og Gips af betydelig Mægtighed, der 
synes at falde ind under" Gipsbjergets "Hovedmasse” og "i det mindste til 
deels, er bedækket med fast Gips. Denne geognostiske Forbindelse med. 


ev 


Rullesteenssamdamningen,;”omendskjøndt; den ogsaa kan: forklares «paa- anden 
Maade, forenet med Ravets Forekomst i Gispen ved Segeberg, anseer-For- 
fatteren vigtig "for at underståtte :sin ;med Hensyn stil. Luneburg ;allerede 
yttrede Mening, som endnu finder. en. ny Bekræftelse ved de mange Salt- 
kilder, "der, liig dem ;Oldesloer.,. overalt, fremvælde af .det baltiske Rulle 
steensterrain. : ; 

i Paa Borihår den vre , ikke Hun fra "Landsbyen Bornhåvd, elle 
gede Forfatteren et Muslinglag,… som, for stårste Delen bestaaer af Dyrlev- 
ninger, hvis .Analoger - endnu leve i-vore. Haye. … Turbo. rudis, Buecinum 
mundatum ere de, hyppigste;,:der forekommer. en Ostrea forskjellig fra vores. 
Stedet: hvor, de. findes er. sikkert;159. Fod -over Havets nærværende Vand- 
-speil, og. det… Hele, hentyder paa, en Revolution i en forholdsyiis meget, sil- 
.digere. Tid: 

Øen Sylt. ved, Shell Vestkyst, er af de faa Fods af den Deel 
af. Fastlandet, som»i .de sidste 2000, Aar har været. underkastet saa frygte- 
lige Odelæggelser:, |, Den, ;skylder, ligesom Helgoland. ikkun sin Vedligehol- 
.delse til..den. fastere Kjerne, som den indeholder ,, frem. for Naboeegnene. 
De, Dannelser ;som Forfatteren især har; undersøgt ,. findes. paa begge Sider 
af Byen Keitum og bestaae i: Sandsteen, .Quarz - Conglomerat, Kaolin- Sand, 
Phosphorsuurt. Jern, Alunjord, graat Leer.med Bruunkul og. Mergelkalk. 
Det er.især, i: Morsum: Kliff, sydlig; fra, Keitum, hvor disse "Dannelser fin- 
des udviklede. … Alle Lag. stryge paralelle- og ;ere ;tydeligen schichtede , de 
vestligste falde. med. en; Vinkel: af ;809 imod. 0... men længere: hen; imod: 6. 
aftager Faldyinkelen,, og er i de åstligste, ikkun .45 til..209%, … Strygnings- 
linien er uforandret NNV. og SSO. Sandstenen og Quarzconglomeratet have 
phosphorsuurt Jern til -Bindemiddel,. hvilket "ogsaa: hyppigen er adskildt; 
Kaolinsandet…bestaagr: af Quarz .og Porcelainjord.  Mergelkalken danner 
tynde underordnede Lag i det graa Leer.,,; ligesom Septaria, i Londonclay: 
Alle, enkelte Leed. afvexle,!. men forholdsvis er Kaolinsandet det ældre 
Leed i, Gruppen,. og. Leerlagene de yngere. 

Forsteninger. fåre ikkun, Sandsteen, og Usenet » "graat, Leer og 
Kalksteen ; aldeles. forsteningsfrie, ere Kaolin - Sand og Alunjord.  Forste- 
ningerne ere tildeels forskjellige . efter; Lagenes. chemiske Beskaffenhed. — 
Det graa Leer fårer .de samme. Forsteninger ; som. det bituminåse Leer fra 

Å Liineburg,, det ,fårer, enkelte Stykker Bruunkul tildeels med Pholader i, og 


EXYV 


Kalklag som hiint. " Forsteningerne ere Fusus,: Cerithium, Natica, Pliolas 
AÅrca, Citherea, og stemme tildeels med Forsteningerne fra Sternberg. 

Alle Kåli eller Natrum holdige Mineralier mangle - absolut i denne 
hele Danning, men Kaolinen indeholder Phosphorsyre og Jernet er der stedse 
forbundet dermed. Forfatteren anseer det Hele som en ved Phosphorsyre 
oplåst, adskildt Masse af Rullestene, Sand og: Leer, hvis Feldspath er ble- 
ven til Kaolin, hvis Hornblænde og Glimmer er forvandlet. til phosphor- 
suurt Jern og Leer. 

Professor Ørsted, Ridder og Dannebrogsmand, har i sidste Aar fort- 
sat sine Forsåg over Legemernes Sammentrykning, . hvortil Selskabet. havde 
" «bevilget Udgivterne. Han har deels udtænkt nye Redskaber til Vandets 
Sammentrykning ved store Kræfter, 'deels endnu givet det Redskab, hvor- 
med Forsågene' udfåres adskillige "Forbedringer. Alt dette kan ikke 
beqvemt forklares uden Tegning; men meddeles i Selskabets Skrif- 
ter. Det vil være nok, her at anfåre de vigtigste Resultater. Vandets 
Sammentrykkelighed er ikke lige ved alle Varmegrader. Canton hayde alle- 
rede fundet, at Vandets. Sammentrykning er. stirst ved.de laveste Varme- 
grader. De Vanskeligheder, han havde at overvinde, ved den af ham 
brugte Fremgangsmaade, havde givet megen Anledning til Tyivl, som nu 
aldeles hæves. Vandets Sammentrykning er ved 0? henimod 50 Million- 
dele, for en Atmosphæres Tryk, regnet til 336 Pariser "Linie Qviksålv- 
håide. Ved 10? C. er den allerede formindsket indtil 45 Milliondele; 
men endnu ved héiere Varmegrader, saavidt man har kunnet forfålge For- 
sågene, nemlig op til, 30? C., aftager bestandig Sammentrykkeligheden, som 
Varmen stiger. Ved høiere Tryk, forholde sig Sammentrykningerne endnu 
meget nær som de sammenirykkende Kræfter: Forsågene gaae indtil 68 At- 
mosphærer. De Afvigelser som Perkins ved sine meget store Forsåg havde 
faaet fra Forfs, synes at hidråre derfra, at hiin har brugt Ståd, denne 
jevnt Tryk stil Sammentrykningerne.. … Qviksålyets, Sammentrykning er ved 
mange overensstemmende Forsåg« bleven bestemt til, omtrent 12 Milliondele, 
for een "Atmosphæres Tryk. - Foruden disse er Sammentrykningen af Æther, 
Viinaand, adskillige Saltoplåsninger, og fortyndede Syrer. bleven bestemt. 
Glassets Sammentrykning er bleven befundet saa ringe, at den ikke han have 
nogen mærkelig Indflydelse paa Udfaldet af Forsågene over Vandets Sam- 


(9) 


"TXVI 


mentrykiing. Ved disse sidste Forsåg ere nogle Særsyn fundne, som endnu 
néiere efterspøres. | 

Samme Forf. har erat Selskabet, at man kan bruge den elec- 
tromagnetiske Multiplicator, til Sålvpråvning. Det var let, af Sagens Natur 
at indsee Muligheden heraf; da enhvér Ulighed i Metallets Natur , maatte 
give Anledning til'en galvanisk Virkning. Det kom nu kun an paa" at 
undersåge, om denne Virkning var saa 'stor, at man derved kunde opdage 


smaa Uligheder i Sålvets Reenhed, For at prove dette, forfærdigedes Sålv- 


strimler af alle Lådigheder fra 4 til 16, og nogle, hvis Lådigheder dan- 
nede Mellemtrin mellem enkelte af hine, f. E. Strimler til 42%, 13: Lo- 
dighed. Naar man brugte vandholdig Saltsyre (Clorbrintevand) som fly- 
dende Leder, gave ikke allene to Metalstykker, hvis Lådighed afveeg 1, 
"men endog saadanne, hvis Lådighed afveeg 4 Lod eller 6 Green, adskil- 

lige Graders Udslag paa Multiplicatoren; saa at man, ved dette Middel, 
med Sikkerhed kan kjende en Forskjel af +25, ja vel af mindre Kobber- 
hold i Sålvet, Naar man pråver de" samme 'Sålvstrimler med forskjellige 
flydende Ledere, erholder man derved endnu adskillige vigtige Oplysnin= 
ger. Har man udfundet en Sålystrimmel af bekjendt Legering, der giver 
liden eller ingen Virkning med en given Sålvpråve, og man derpaa' finder 
at Multiplicatoren ikke mere giver samme Udfald, naar man bruger en Ka=- 
lioplåsning til flydende Leder, men at Viseren nu slaaer ud til samme 
Side, som om man satte en mindre ædel Sålvpråve i 'den forriges 'Sted, saa 
kan man slutte at Pråven "har enten indeholdt Messing eller Arsenik,' "I 
disse Tilfælde er 'Afvigelsen overmaade stor, som om man havde! taget et 
ganske andet Metal; i fårste er den dog saa stor som om Sålvet havde et 
Par Graders mindre Lådighed end det virkelig har. 'Ved Saltsyre som 
Leder viser det messingholdige Sålv sig bedre end det skulde. Deime nye 
Pråvemaade overgaaer da langt Probeerstenen, og" fordrer ikke et saa Ovet 
Øie som denne; imidlertid fordrer den dog megen Forsigtighed. "Overfla- 


derne måa være meget rene, ikke uligé af Politur, men helst begge vel af- 


gnedne med Pimpsteen. "Overflåderne, som bringes i Beroring med Vædsken, 
maa væré lige store m. m. Kun en udførlig Beskrivelse vil sætte en med 
Experimenteerkunsten BUGEJSENE: Metalarbeider istand til med Sikkerhed at 
bruge denne Pråvemaade. 

Det ”er bekjendt at Kirketaarne lide Meget ved Klokkernes Ringning> 
især naar Klokkerné ere meget store. Tænker man sig en Masse af 


OS 


FEET] 


LXVIL' 


10000 eller flere Pund svinge frem og tilbage i et Taarn, saa vil man Tet 
indsee, at dette derved maa udsættes for voldsomme Rystelser. . Man har 
derfor ogsaa” i lang Tid været betænkt paa at bringe Klokkerne til at give 
den behårige Lyd, uden at lade dem svinge. I Rusland, hvor man har gjort 
sig Umage for at have store Klokker, næies man med at ringe Klokkens 


gs hvilket dog synes at give en meget ufuldkommen Klang. I Mid- 


ten af forrige Aarhundrede bekjendtgjordes i Tydskland adskillige Maader 
at ringe Klokker, uden at lade disse selv gjåre Sving. Disse Maader be- 
stode alle i, at slaae Klokken med en Hammer eller Knebel, der sættes i Be- 
vægelse ved en Maskine, saaledes. at.Slagenes Hurtighed ganske beroede 
paa den Ringende. Ved alle disse Fremgangsmaader skeer det ordentligviis, 
at Slagene ikke følge regelret paa.hinanden,. og. at Knebelen eller Ham- 


- meren, ved hvert Slag, bliver en kort, for vore Sandser rigtignok umær- 


kelig Tid i Beréåring med Klokken, og dæmper derved det meste af Lyden. 
En Deel af disse Feil havde en opfindelsesriig dansk Smed Svendsen und= 
gaaet, ved et af ham udtænkt Maskinerie; men ogsaa denne Maskine var 
sammensat, og dens Virkning beroede ikke paa det frie Svings Love. I 
Anledning af den nye 8000 Pund vægtige Klokke, der .skal ophænges i 
Frue Kirke, har Prof, Ørszed gjort et Forség til at hæve disse Vanske- 
ligheder. Det kom nemlig ganske an paa at give den Hammer, der skal 
bringe Klokken til at lyde, et frit. Sving, det vil sige et Sving, der for- 
nemmeligen beroede paa den Kraft, hvormed et ophængt Legem svinges, 
naar man giver det et Anståd; det maatte da idvrigt være ligemeget, om 
Klokken låb mod Hammeren, eller Hammeren mod Klokken. 

Han opnaaede dette ved at ophænge sen Ramme, hvis &verste Dee 
kunde dreie sig om en Axel, uden om Klokken, øg i den underste Deel 
af denne Ramme at anbringe en opstigende Hammer, som ved. hvert. Sving 


" af Rammen giver Klokken et Slag. Den Klang, som en Klokke paa denne 


Maade giver, kan ikke skjelnes -fra den en Klokke giver ved sædvanlig 
Ringning ; og man kan, ved Anvendelsen. af den nye Maade, n6ies med een 
Mand, hvor man får ofte maatte bruge 12 eller flere. Man kan give Ring- 
ningen al den Langsomhed man vil, ved at give de lodrette, Dele af Ram- 
men den behårige Længde. Det vil heller ikke være vanskeligt at anbringe 
saadanne Forandringer ved Rammen, at man kunde faae langsommere eller 
hurtigere Ringning, efter Omstændighederne. 
(a+) 


TXVIII 


Med denne Forbedring af Ringniiigen ville adskillige: Forbedringer 

ved Klokkerne lade sig anbringe; maaskee endog deres Skikkelse lade sig 
saaledes forandre, at man erholdt samme Klang af en langt mindre Me- 

" talmasse. ; LES | 
Forf. har formodet, at den her fremsatte simple 'Tanke maatte ofte 
være faldet Andre ind, han .har imidlertid ikke, hverken ved. Eftersågen 


eller Efterspårgsel kundet bringe i Erfaring, at man virkelig har havt den. 


Philosophisk Classe. 


H. Ar. Dr. Theol. Mynster, Ridder og Dannebrogsmand, har fore- 
lagt Selskabet en Afhandling om Drivtérne, som dog ikke havde den Be- 
stemmelse at fremsætte en fuldstændig Lære om denne Gjenstand, men kun 


at levere Bidrag dertil. 


Den af et Væsens Natur fremgaaende Tilskyndelse til Virksomhed 
kaldes Drivti. 'Efter denne Definition antog Forfatteren, at der ikke kan 


tales om erhvervede og afledede Drivter, efterdi enhver Drivt er naturli- - 


gen tilstede. Han meente ogsaa, at der ikke med Grund kan gjåres For- 
skjel mellem Driyter og Instincter, thi naar de sidste antages som blinde, de 
første som bevidste, da er Forskjellen i det Væsens Beskaffenhed eller Til- 
stand, som har Drivten, ikke i Drivten selv, og'den samme Driyt kan yttre 
sig bevidst eller ubevidst. Naar der tales om fiendske,” ådelæggende Driv- 
ter, da er det ikke Drivten selv, der oprindeligen er ond, thi det Onde 
er ikke primitivt, men det er det i sig selv Gode, der forvendes til. at 


blive ondt. Naa man endeligen antager en Drivt til Bevægelse og en Drivt 


til Hvile, da er upaatvivleligen enhver Drivt bestemt til at fremkalde Virk- 


somhed, og altsaa Bevægelse, og der kan ikke være nogen Drivt, som gaaer 
ud paa at 'udslukke Livet. Men det, som uden Tvivl ligger til Grund 
for denne Destinction, er den aldeles rigtige Bemærkning, at Drivten deels 
"gaaer ud paa Udvidelse, deels påa Nydelse, "og i denne dobbelte Retning 
yttrer énhver Drivt sig, som er nedlagt i,de levende Væsener, 


LX1IX 


Enhver Drivt forudsætter sin Gjenstand, thi der er. en-saadan Over= 
eeiisstemmelse i Naturen, at Drivten i et "Væsen svarer til Det, som Væ- 
senet kan og efter sin Bestemmelse skal finde. .En Gienstand kan kun blive 
et Gode for et Væsen, naar det har en Drivt, som gaaer ud derpaa; altsaa 
er det ikke Nydelsen som frembringer Driyten, men Nydelsen kunde ikke 
finde Sted, dersom der ikke var en Drivt tilstede, "som såger Tilfredsstil= 
lelse. "Merineskets Drivter gaae ud paa mangehaande Gienstande, doin der= 
ved. blive Goder for ham, og efter disse Goders forskjellige Dignitet kunne 


Menneskets Drivter inddeles, 


De sandselige Dri Fine heiiråres til Kidnsdrivteh og Selvop- 
holdelsesdrivten, af hvilke, som Kant bemærker, den fårste er tilstede for 
åt vedligeholde Arten, den sidste for at vedligeholde Individuet ;. ved hiin 
udvider Naturen sig, ved denne såger den at bestaae. Den Drivt til le= 
gemlig Bevægelse, som vi ofte blive vaer, er det physiske Livs almindelige 
Yttring g, som endnu ikke har faaet nogen bestemt Retning, men hvori Li- 
vet vil nyde sig selv. 

Ogsaa i Menneskets aandelige Væsen iagttage vi cen saadan Drivt til 
Virksomhed i Almindelighed, hvori Kræfterne blot ville yttre sig, og blive 
sig selv bevidste, uden videre Hensigt. Men denne Virksomhed faaer sine 
Retninger ved bestemte aandelige Drivter, hvilke gaåe ud paa saadanne 
høiere Goder, som Mennesket kan have for sig selv alene. Hertil hårer 
Kundskabsdrivten, som ikke er forskjellig fra den saakaldte Sandhedsdrivt, 
' men vel fra Beskuelsesdrivten, thi det er ingenlunde blot for at udvide vor 
Kundskab, at vi dvæle ved den samme Gienstand. Fremstillelsesdrivten yt- 
trer sig ikke blot med Hensyn paa Andre, men der er en indre 'Tilskyndelse 
i os til'at fremstille Tankerne .øg Billederne i vor Siel, om vi end ikke 
begiere at meddele dem til Andre. Denne Drivt kan udarte som Herske- 
syge, der kun vil taale de egne Ideer udførte; og naar den er uden Ori- 
giualitet, da yitrer den sig som Efterlignelse, hvortil vi neppe kunne au- 
tage en egen Drivt. Frihedsdrivten er den aandelige Selvopholdelsesdrivt, 


og forsvarer den aandelige Individualitet; den er i sig selv en ædel Drivt, men 


LXX 


béhåver dog åt ordnes og herskés ved Retsdrivten. I Folge den sidst- 
nævnte Drivt tilegner Mennesket sig og forsvarer en Eiendom, eller en vis 
Kreds for sin Virken, Brugen og Nyden; men Retsdrivten kan ndarte til 
Vrede og Hevngierrighed, ligesom Frihedsdrivten endog til Odelæggelsesdrivt. 
Den Lyst, som de sandselige Drivter forskaffe, kalde vi behagelig, 
og den, som de aandelige Drivter kunne skienke, kunde vi kalde tilfreds- 
stillende. Men der er dog Det i Menneskets Væsen, som ikke tilfredsstilles 
selv ved disse håiere Nydelser, thi Se/skabsdrivter ere ogsaa hans Væsen 
indplantede. Meddelelsesdrivten og Æresdrivten drage os til Menneskene i 
Almindelighed,' men Kierlighedsdrivterne til bestemte Personer.  Kierlig- - 
heden er mangfoldig, og dens forskjellige Drivter tilfredsstilles ikke med "den 
samme Nydelse; men de Nydelser, Kierlighedsdriyterne skienke, kalde vi 
salige. Dog er der endnm i al Kierlighed til Mennesker, endog den lykke= 
ligste, et Savn, thi der er en Driyt nedlagt i Sjelen, som intet Endeligt kan 
tilfredsstille, hvori Sielen higer tilbage mod. sit Opliay, en Drivt mod Gud. 
Da nu enhver Drivt forudsætter sin Gjenstand, saa bærer Mennesket i 
denne Drivt. selv Forvisningen om, at Gud er; og ved denne Bemærkning 
troede Forfatteren, at det bekiendte Beviis for Guds Tilværelse af Folke- 
slagenes Overeensstemmelse paa den stringenteste Maade kunde fremtilles. 
Men ogsaa enhver anden håiere Drivt i Mennesket finder ikke sin 
fulde Tilfredsstillelse paa Jorden, og alle disse Drivter samle sig derfor i 
cen Længsel efter en fuldkommen indvortes og udvortes Tilstand, som med 
det christelige Udtryk kaldes Guds Rige, Ogsaa her maa Det forudsættes 
som virkeligt, hvad den Mennesket oprindeligen indplantede Længsel såger, 


som er Drivefieren til al Meuneskeslægtens håiere Stræben. 


Historisk Classe. 

Hans Hoiærværdighed Biskop /Miénter, Storkors af Dannebrogen, har 
forelæst Selskabet en Afhandling, der fremstillede Christinden i det hedenske 
Huus, en Skildring fra den fårste Christne Kirkes Tider. Denne Afhand- 
ling berårer alle de forskiellige Forhold, som herved forekom; men Sagens 
Natur tillader intet Udtog. p 


"LXXI 


id 

i Cehcimelegationsraad og Ridder Brøndsted hår. forelagt Selskabet 
en Afhandling over én mærkværdig nær Palestrina fundet Vase i Collegio 
St. Ignatii i Rom. '”Dener allerede kjendt af Z””inckelmann; og Millin 
har deraf optaget en Gruppe i sin ga/érie mythologique (Tab. Må) ; men 
dens sande Beskaffenhed har været miskjendt, i Anledning af de Tilsætnin- 
ger, den har faaet, af dem som have fundet den, og sågt at gjåre den mere 
mærkværdig, Vor Landsmand liar opdaget disse Forfalskninger, og derved 
fremstillet den i sin oprindelige Beskaffenhed:. Vasen er af Kobber, cylin- 
drisk og forsynet med et Laag.… Ukunstneriske Hænder have til Laaget 
fåiet tre Figurer, som Greeb, og givet Vasen Fådder.. "Disse Tilsætninger 
ere-vel ikke nye Arbeider, men ere fra en anden og senere Tidsalder end 
Vasen selv. "Vasen er prydet med indgravede Tegninger, der i en rundt om 
Karret gaaende Række af Fremstillinger, vise Argonautertoget og Diosku- 
rernes Deeltagelse deri. Graveringen er forgyldt, eller indlagt med Guld. 
Forf. viser at det er meget sandsynligt .at 'Tegningerne fremstille et beråmt 
"Malerie, hvormed en Tholos, en egen Art af Rundbygninger, i Nærheden 
af Findingstedet, indeni var prydet; saa at Vasen selv forestiller en Tho- 


los, og paa sin Yderside har samme Fremstillinger, som Tholos paasin Inderside. 


Ufuldstændigheden af dette Udtog maa undskyldes med Forfatte- 


rens Fraværelse, i hvis Hænder Afhandlingen enduu er. 


" "Ordbogseommissionen DENE 


har fortsat Revisionen af Bogstavet R, og besårget Trykningen af Bogsta- 
vet P., hvilket snart vil forlade Pressen. Da Commissionens Formand be- 
finder sig paa en Udenlandsreise, har man indbudt Hr. Professor Ko/lderup- 


Rosenvinge til at deeltage i Commissionens Arbeider, hvortil han ogsaa 


var villig, 
Meteorologisk Committee. 


Ved de Fremskridt Naturvidenskabens forskjellige Dele i vor Tids- 


alder have gjort, er Meteorologien bleven hævet til en håiere videnskabelig- 


LXXI 

; sg 
" Rang, og opforårer til en stor Kjede af Undersågelser, Vort Selskab har 
åkke været blandt de Sidste i at paaskjonne dette. Det udsatte for. 5 Aar siden 
et Priisspirgsmåal over Veierligets Tilstand i Danmark, hvorved det frem- 
-kaldte en vigtig Afhandling. Det har nu i adskillige Aar laant til Viden- 


skabsmænd , som vilde foretage sig meteorelogiske Iagttagelser, de nodven= 


dige Redskaber; saa at der nu ved dets Foranstaltning foretages Iagttagel- 
ser paa adskillige Steder i det egentlige Danmark, og i de meest fralig« 


gende Dele af de Danske Ståter: i Island, Grånland, de vestindiske -Ger 


og Kysten af Guinea. For endnu at udvide sin Virksomhed for denne 
"Sag, har Selskabet ndnævnt en meteorologisk Committee, bestaaende af Hs. 
Ex. Overhofmarschal auch, Professor Ørsted øg Professor Schouw. 


id 


ET EET ENE 


hinstod OM ETS Binor 
OVER: 


DET" KONGELIGE DANSKE 


VIDENSKABERNES SELSKABS 


FORHANDLINGER 


o G 
DETS MEDLEMMERS ÅRBEIDER 


FRÅ 31. MAI: 1827-TIL; 31-'MAT 1828. 


AF 


ETATSRÅAD''OG PROFESSOR HJ. C. ORSTED, 


RIDDER AF DANNEBROGEN OG. DANNEBROGSMAND, 


SELSKABETS SECRETAI!R. 


KAR: 2 
AE 


Å DA 


øve DA dbasd 


I afvigte Modeaar har Selskabet optaget fålgende indenlandske Medlemmer: 
… I den. historiske Classe: 
Hr. Etatsraad Cramer i Kiel. 
I den philosophiske Classe: 
Hr. Professor 7vesien i Kiel, 
og fålgende udenlandske Medlemmer : 
For den mathematiske Classe: 
Hr. S&. D. Poisson, Medlem af det franske Instituts Kgl. Viden- 
skabernes Academie. 
For den historiske Classe ; 
Hr. Rigshistoriograph Ha/lenberg i Stockholm. 
Hr. Geheimestatsraad Wzebuhr i Bonn. 
Hr. Professor Hamaker i Leiden. 


Den mathematiske Classe. 


… Professor Thune har forelagt Selskabet et Beviis for den saakaldte 
Harriotske Læresætning, hvilket efter sin Natur. ikke letteligen filladey et 
Udtog. 

Professor v. Schmidten har forelagt Selskabet em Afhandling. over 
de mathematiske Functioners Classification, Som bekjendt, kunne de: vig- 
tigste mathematiske Undersågelser, hvad enten man af. bekjendte Stårrel= 
ser såger ubekjendte, eller man såger den Lov, der forbinder en given 
"Mangfoldighed til Eenhed,. alle henfåres til Læren-om Functioner. Disse 
ere alt i Videnskabernes nuværende Tilstand henfårte til forskjellige Clas- 
ser, der ved dens Udvikling ville foråges i det Uendelige. Men ikke 


xVE 


blot Functionerne mellem tvende Stårrelser lede til én saadan Mangfoldig- 
hed: thi ved: enhver "ny 'Storrelse;'"der ”indfåres ,” fremkommer en ny 
Uendélighed af Forbindelser. Det er” let'at fremstille” em vis Linie, der er 
ligesom det naturlige Tegn for en vis Function mellem tvende 'Stårrelser ; 
en Function mellem trende-kan gidres anskielig ved et Legem, eller en 
Udstrækning i tre Retninger; ”men>Fånctioner mellem "4 'eller flere Står- 
relser udfordre til-deres- fuldkomme "Fremstilling "en stårre' "Mangfoldighed 
end den, der findes'i Rummet. ” Ikke ”destomindre indeholde Funetionerne 
mellem tvende Stårrelser de Principer'y der” ligge til' Grund for Kundskab 
om de dvrige, og-fortjene - da "saaledes, såavelsom ved "deres stårre Sim- 
pelhed, en særdeles Undersågelse. : 

Man har da ligesom ved 'erihver : Mangfoldighed af Naturgjenstande, 
sågt efter en Orden, hvorved disse Functioner kunde inddeles 7 håiere 
eller. lavere Classer, "Genera og Species, men i"denne (Indersugelae frem- 
byder Videnskåben' ikkun de' første Elementer. 

Inddelingen 'kan foretages efter mere eller mindre hensigtssvarende 
Principer; saasom' ved: dé” forskjellige] Maader, hvorpaa Begreberne dan- 
nes; eller efter visse væsenitlige Egenskaber ved de Former der udledes af 
samme; og som man, ifølge det overfor bemærkede, altid kan tænke sig 
som Linier. 

Den almindeligste Inddeling af Functionerne er den i de saakaldte 
algebraiske' og 'tratiscendente. "Disse frembringes påa mangfoldige forskjel- 
lige”Maader, der næsten ikke synes underkastede noget fælleds Princip, såa 
at-man' endog; som for Ex. ved de trigonometriske, har blandet dem med 
nogle for' den almindelige 'Stårrelselære] fremmede Begreber. 

De algebraiske derimod; éller' de; "der have den Egenskab, ”åt en 
vis Værdi af den ene Stårrelse ikkun paa et endeligt Antal forskjellige Maa- 
der kan bestemme (den anden, have," mied "Hensyn til deres Classification, 


været mere omhyggeligen undérsågte. Man”hår dannet forskjellige. Orde=" 
ner efter de håieste Potenser, der frembragtes af de tvende foranderlige 


Stårrelser;' man har 'sågt at inddele hver Orden i Classer, Genera og 
Species, 'og saaledes at udtåmme allé bestemt” forskjellige Slags Functioiier,' 


Men de vigtige Undersågelser, som "herom findes' hos Newton, Cramer 'og 
Eiulér ,”ére dog meget indskrænkede,' og ville ved næsten ethvert Forsåg 


paa vat udstrække' dem, måde uoverstigelige” Vanskeligheder. Ikke "blot 


Sv FRENRN 


Ps. 57 LS SELE SNE KrÅ 2 SU SR GE SELDE SES 


ere idetnæsten. alle. indskrænkede +til;de algébraisker-Functioner; umen” ved! 
at gaåae udover ;denvelbekjendte Functiouer;øg-tilsvarende Linier af 'anden' 


" Orden; der; indéholde,dø.saakaldte; Keglesnit, måder«man "i tredie» Orden 


en Mangfoldighed,» som. WNervion- har: henfårt til: 72. -Species. '+Funetionerne 


. af Åde Orden. lede til en;i «Forhold megét stårre!;:Mangfoldighed,og det 


vilde” være; uoverkommeligt. at, udtåmme;,den ;åte og: de - håiere Ordener. 
Saaledes: synes denne ;Vei.ikkejat.kunne fåre, Videnskaberne meget fremad, 
og. f.….Ex..de; vidtlåftige Undersågelser. af Ruffini; il det 48de Bind af det 
italienske Selskabs. .Skrifter.,…over;,den. Ide; og! å4de Orden ,;ikke i Resulta- 
tet.at svare til. den derpaa, anvendte ;Flid. og «'Skarpsindighed. - For altsaa 
ikke at tabe sig i en stedse. foråget Mangfoldighed ,. eller at maatte 
standse; ved uudfårlige. Operationer ,… bliver idet nådvendigt, at opsåge et 
andet .Classificationsprincip. . Uden. ,at gjåre Fordriig paa en udtåmmende 
Classification,. er' den. Afhandling, "som, .forelagdes -Selskabet bestemt, til 
at opgive visse Classer af Begreber.og (tilsvarende Former;i Rummet, der 
afastårre Omfang end .de hidtil dannede, naturligen frembyde; sig ved visse. 
væsentlige Særkjender.  Saadånne -Undersågelser ere af-Vigtighed' saavel for: 
af. Begrebet at udlede dets Gjenstand;, som i… det. modsatte Tilfælde, naar: 
man .til.enkelte Stårrelser såger det simplest mulige; Begreb, der bestemmer 
dem,. eller af givne Puncter såger Loven for den simpleste Linie:,…der im- 
deholder;dem, : Denne sidste, Opgave ligger;; til;.Grund; for; Interpolations- 
théorien-i videste Betydning,. idet:de. sædvanlige hidhørende,Methoder and=: 
skrænke sig til saadanne Functioner,, hvor.ingen ”Værdie- afden uafiæn=" 
gige bestemmer. meer end ;een,af den…afhængige…; Disse, udgjåre saaledes 
den simpleste Classe af;Functioner, jog. deles…i'hele,: eller, saadanne ; hvor 
en endelig Værdi;af, den; uafhængige; bestemmer ikkun endelige af.den af- 
hængige. og brudne,. hvor denne, sidstes. Værdier: ogsaa kunne være uende= 
lige. … Herfra, kan man opstige til meer og. meer sammensatte Former, hvori. 
en vis, Værdi..af den uafhængige.kan- bestemme flere af den afhængige, og 
hvoriblandt :den simpleste Form, er den symetriske. Som bekjendt, kan 
man, ved Forbindelse: af rationale. og irrationale Functioner, danne saa- 
danne nye «mere indviklede. Former, i det Uendelige, men det er da ikkun 
ved en systematisk Forbindelse at man danner de Classer, der udtrykke" 
de: væsentligste Egenskaber af de til samme hårende specielle Former. Som 
Exempler:; kunde man tænke sig folgende Opgaver, der henhåre til Inter- 


(5) 


XVII 


polationstheorien,, å udstrakt Betydning: at finde den. simplest. mulige. Lov,” 
som bestemmer et System af.sluttede Linier , der ere ordnede i flere Ræk- 
ker under hyverandre,;.eller at finde-Loyen for. en sluttet Linie, tillige 
med. et i samme .indeholdt System..af andre, der. ere .symétrisk ordnede. 
Man kunde, ogsaa forlange ;den Lov, der hestemmer et System, af flere hy- 
perbolske Linier, der udstrække sig ide fire, modsatte Retninger, og som. 
indeholdte imellem deres Toppuncter visse sluttede Linier.  Saadanne Op- 
gaver, der kunne fortsættes i det Uendelige, blive ved, nærværende Un 
dersågelser ordnede, og: deres: Oplåsninger .henførte til. bestemte Methoder. 

Ved de Principer, der ligge til Grund .for disse, ledes: man. da 
uden Vanskelighed til et nyt Slags Former,; der, synes; meget forskjellige, 
men.dog i det "Væsentlige ere néie forbundne; med. de. hidtil. betragtede. 
Dette opnaaes nemlig ved at indfåre polaire,. istedet for de. hidtil brugte 
retvinklede Coordinater, og man. vil. saaledes, med Lethed f. Ex. finde Lo- 
ven for en sluttet Linie, der med et vist Antal. symmetrisk beliggende: 
Bugter, omfatter, een eller flere andre symmetrisk: ordnede Livier. Denne: 
og lignende Opgayer, hestaae ikkun i en anden Maade at fremstille de hid- 
til undersigte, Begreber, hvorimod man ogsaa kan betragte visse gjensidige 
Modificationer i Begreberne,. og de tilsvarende Former i Rummet. | Saa- 
ledes: kan, man. undersåge- de Betingelser, under hvilke en vis Linie, med 
givne ;Boininger og mærkelige Puncter, meer" eller mindre nærmer: sig. til; 
"en brudt Linie, . eller. til: et, System. af rette Linier. Man kunde saaledes 
såge Loven for .en, Linie der indehøldtes imellem en Cirkel og det samme 
omgivende Qvadrat, eller og for et heelt. System af..et saadant Slags Li- 
nier,… Hvis man under. dette; Synspunet betragter .de; mærkeligste af de be- 
kjendte Functioner, ledes man til de interessante Undersøgelser, som i 
Særdeleshed Fourier har anstilt øver Forbindelsen mellem de periodiske 
og de. ikkeperiodiske Funetioner, samt om Grændserne af de Værdier, 
imellem hvilke hine kunne fremstilles ved. disse, og. omvendt. 


Den physiske Classe. — 

Etatsraad og Professor Herholdt, Ridder af Dannebrogen, har fo- 

reviist Selskahet føre menneskelige Misfostere af: forskjellig Form, tre, 
som "manglede Hjerte, og eet, 'som manglede: en Underextremitet m. m. 
Over. disse fire Misfostere meddeelte han en nøjagtig anatomisk Beskrivelse, 


Fa 


Sig 


og sammenholdt "derefter déres ydre" Form og ndré Bygning med mange 


"forhen "beskrevne Variskaåbninger.”— Urerinlivet ”), Dyrets Udvikling og 


Liv i Utérus, opstillede hån, som "afdeelt i "to håist' forskjellige Perioder: 
å) Périoden for Aribryéts' primitive "Dannelse og 5) Perioden for ; Udvik- 
tingen af Fodtus,." Undtr den første af disse" fandt han, at den Blumen- 


”Bacliske  Wøsiis Formativus viiste sig som ”eén "selvstændig Naturkraft. (affæ- 


nitas vitalis) uden at understyttes åf Innervation eller af et Centralkreds- 


Ab. "Embryets Dannelse "betragtede han som en vital Crystallisationsproces, 


for hvilken Frugtstoffet ; som Product af'Concéptionen, var Basis, og Mo- 
derlymphen det naturbestemte "Nutrimént. Af Abiiormiteter med Organer 
i'et omvendt. Leje; af dobbelte eller sammensineltede Embryoner, og åf 
mångthaande Varieteter eller saakaldte Naturspil, især i Hjertets og Stam- 
åarernes Form og organiske Structur, udlédte' hån: at Organer, Nervér 
og Aarer, kort: Rudimentet til det hele Embryo, nådvendigen maatte have 
en samtidig Dannelse, . uagtet nogle Organer, under den fremskridende Ud- 
vikling fremtræde som .synlige' fårend de &vrige. ” Alle primitive Monstro- 
siteter turde da, efter hans Anskuelse, have deres Grund i en forstyrrét 


”Crystallisatian, forsaavidt enten Moderlymphen mangler ” normel Vitalitet 


éller af hvilhensomlelst. Aarsag" hindres i sin fri' Udbredelse til Kimén i 


'Frugtdraaben… ÆEnhyer. organisk Function finder han "aldeles umuelig, Saa- 


længe ingen Organer. ere dynainisk udviklede. " Da altsåa ,Frugtdraaben 
voxer og forvandles til et Æg, inden Emtryet vorder synligt, saa anta- 
ger "Forfatteren, åt denné"Tilvæxt — ligesom. sildigere "Placentæ "og Fu- 
niculi," Navleblærens 'og selve Embryets, Udvikling — er afhængig "af" Im= 


”bibitiori,” som "Virkning af "vital -chemisk Attraction imellem Frugtstoflet 
" 08" Moderlymphen. 


Ved at lægge den hilttt buster Termin for Fosternes fulde Udvik- 


Jing til Grund, såger Forf. åt bestemme, ; hvor lang Tid der monne ud- 


fordres, inden' Frugtdraabén forvandles til 'et Frugtæg. 
I Faaret (hvis' Drægtighed varer 150 Dågn) vorder — efter Haller 


+) Man har, her, beholdt adskillige fremmede Udtryk, der vel ode sig give i det Dan- 

ske, men som ved Vanen er blevne Physiologerne naturligere end Modersmaa- 

"lets. Da desuden hele Fremstillingen forudsætter physiologiske Kuridskåbtr, 
"vilde Fordanskningén heller ikke væsentlig gavne andre Læsere. 


(5 +) 


"Embryet først synligt det 190 Døgn" "Efter 077075 .Tagttagelser | seés 
Kyllingen allerede 3 "Honens' Æg "(hvis falde (Udrigning kræver 504 ”Pimer) 
efter Rugningens' 28dé' Time!" ” Efter disse'MData ” beregner! Porf', vat Hån- 
ægget, far dét Tægges,; allerede” er udviklet ;ægval> 44 VRugningstimer, == 
-6g at” (af' hiine' 419 "Døgn for Paare-Embryétsvusynlige Udvikling) 14,3vere 
medgangne'til Prugtdraabens' Metamorplose til etÆg;vde ”dvrige 7,7: til 
selve Embryets 'Fremtræden som? synligt, >'Kylingens> fulde Udvikling kræ= 
ver ”altsåa efter Calcul'ikke 504 men. 545" Timer', "og" "Menneské=Embryet, 
efter Forholdet”imellem 280 Dågn (for Qwindens Svangerskab) og 150 Dågn 
(for Faarets Drægtighed) 35 Dogn'fåreird det vørder synligt, MENER 20,8 
Dågn til Frugtægets” foréelåbige "Formation. 

I Henseende til Embryets' materielle Udvikling virttde Forf. sig paa 
Prousts lagttagelse, åt es manges Embryet- efter—7de Rugningsdågn ikkun 
VEbrs FN D LL SES TED SSO BE neo rt NE gr RtGrd 
efter 44de rugnhissaderi BASSEN TE SJ KROR Peye RErn Tge ig pl BRET 
oste TIE Udeholdet HAR AN ed al sa DER SER 
Med denne "geometrisk fremskridendé Udvikling sammenholder han forskjel- 
lige Pattedyrs" Udvikling efter'en' Møddelpægt af deres Foster; 

sRKattekillingehs andet hik abs eg sr sen lg 1650 Gr, 
Vt! SD Lrg regere reader, tre se ry HOI A ADS (8 2) 
Kalve st SAS Bo bra VAN rate sd bl gr 1 3 68640557 (48 SÅ) 
Dit hNFEAE BErkstnen, bp gs TD søghsd IS PTE 444 ØS 48 eg) 
og opstiller Resultatet "af sin Beregriing i tabellarisk Form; " Efter denne 
vejer "Menneske-Embryet, kort efter 3die Måaneds Udlab: (280: 35932 
ID) BEN ør ry ; SE BES: FE TERE STENE NEL ES SER 9347 SÅ STAGE EK 
efter 6te' Maaneds Ualsb (1862 Dågn) sr. stig Dong 67 mt 170 sy 

ved 'Svangerskabets Ende! (det '280de Dågu) 4 4, 1,428 

Forf. finder, at Hjertet; ”indtilsefter 3die Muånedsi Udlåb, hverkener 
organisk eller dynamisk udviklet” til -at-kunne-fungere'som Centralorgan'for 
et Kredslob i"Embryet.' Han modsiger" derfor Rigtigheden af-Alt hvad der 
efter mikroscopiske Iagttagelser er sagt'om punetum såliens, eller om Hjer-2" 
tet som det forste og fortrinligste Udviklingsorgan for den spæde Organisme. 
Efter hans Anskuelse begynder Udviklingen udvendig ofra Peripherien mod 
Centret: ved Imbibition (vital Attraction) |af-Moderlymphen,” først gjennem 
Overfladen af: Organismens- homiogene Masse, 'sildigere tillige fra Navleblæren 
af, og endeligen, naar denne efter &8de Uges Udlåb er udtåmt fra Placenta og 


NESS PRETRRTS et 


HE EEG EEE SE RESTER 


XXI 
Navlestrængen af, livilke Organer imidlertidjere blevne udviklede: apZlepulsaa- 
rernebritige da Moderlymphenigjelinem Arieriæ: hypogastricæ til Aorta, .ogiden= 
nes Grene, mod Hjertet;-for,gjeinmem Arienic coronariæs, at: afgive Stof ;til, dets 
«materielle ogdynamiske Udvikliug;—>.dog; uden, atinoget, af samme Lymphe (som 
hindret ved: F'aløtilæsemilunares)i kan- træde ind, i (dets; Kamre. ; Nayle- 
venén bringer -samtidigen sin Lymphe;tilsPortaaren.og-til.den nedre Hyul- 
aare, vel øogsåa fra: denne af gjennem; Fena;azygos til. den åvre, Huulåare 
og dens! Grene, viden at flyde [ind + HjertetsForkammer, ; "Saaledes: — sj 
ger; Forf. — forsynes ;dæ åi;nonmal /Pilstand ;den lille; Organisme med' næ- 
rende Lymphe,: unden Bistand;-af |et, Bryk fra Æjertet,. indtil dette-er ud- 


"uviklet, og da gjennem ”enæ'coronariæ afgiver;et Overskud af sin. Lymple 


til-Hjertets håire Forkammer;yy og. derved .aabner; Vejen. for: Lymphen 'i 
begge Huulaarer, Da —0ogi/årst da; siger han, ;7— ægges;samme: For- 
kammer til Contraction og: begynder ét ordentligt Kredslåb gjennem" Aorta 
i-omvendt Retning, saaledes som det er i'Foetus, , Perioden. for Zmbryets 
Liv er altsaa — efter. Forfs. Anskuelse:—udlåbet, og, Perioden, ;for -7'oe- 
tus's'Liv begynder i'det-Oieblik;; hvori. Hjertet. (som ;et;.Centralorgan) ; til 
træder sin Function, For Rigtigheden: af… denne Theorie opstiller. Forf. 


-mange og mangehaande Beviser, især hentede fra Monstrøsiteter, ;… Man. saae 


«. siger han — aldrig et normalt dannet Foster, som kun havde;;een Nav- 
lépulsaare- eller tø 'Navlevener, eller hvis Navlestræng traadte ind,i/Biagen 
paa 'et urigtigt: Sted; "hvis Aarer —. om end de: vare, normalt; dånnedet— 
ikke forbandt sig: -Pulsaarerne:med Arierniæ hypogasiricæ og Wenerne med 
Vena-portæ-o0o. is: v. herred ' 

3 mDoøg Forf. er i mønter sine Betrkitnikger alt for udfåtlig til at 


vi-her skulde kinne fålge ham, Vi bemærke: derfor kun, at han;ivrer mød 


den Skik, at betragte samtlige locale Abnormiteter. i, hvert ensligt Monstrum 
som:;blot coexisteréndey mdém:tilborligen;at. ændse .det til normal eller ab- 
norm: Udvikling sigtende:;:Causalforhold., der, maa. have. Sted. imellem dem, 
Ved €n critiski Analyse »af mangfoldige» ;og, forskjelligen, formede. Monstrå- 
siteter viser han Vigtigheden af denne sin, Anskuelse, ; 
Professor i Botaniken: J.F: Séhonuw, har, forelæst.. en Sammenligning 
mellem de;'3 vigtigsteuiéuropæiske…|Biergmasser, Alperne, Pyrehæenie: og 
Skandinaviens! Bjerge; som iPråve: paa. en sammenlignende :physisk. Geogra- 
phie, " Uagtet denne Afhandling ,;…moget: omarbeidet,, senere jer udkommet 


DCXE 


som Program, med | Universitetets Reformationsfestz; vil:dognen (Oversigt ovér 
dens Indhold .….her. ikke «være: overflådig: STEN EK SN FØR 

Forfatteren; gjerde i en-Indledning (raster: paa; donor langt voré 
geograpliske, Lærebåger ere;;fra;..at. giveet maturtro& Billede af.Jordkloden. 
Da man i. disse Lærehåger: fålger de spolitiske'Inddelinger; 'saa bliver Me- 
get, som i Naturen; sély er,forenet-adsplittet, sf. Ex>|Alperne: afhandlet un- 
der mange Lande, og;.omvendt! håist: forskjellige ”Egue forenede f."Ex. 
Nova Semla, og-Crim,;Sjelland,og .Grånlind) "Der-tages«derhos altfor lidet 
Hensyn til Naturforholdene,; medens! de statistiske og politiske behandles 
med. Udførlighed. ;… De. Haandbåger,: somi 'bære:Navn'af: plysiske' 'Geogra- 
-phier, indeholde kun -de almindelige; 'Hovedsætninger men: ingen Anvendelse 
af samme paa. .Jordklodens,Delé efter eri paa Naturforholdene grundét 'Ind- 
deling. … Det er en væsentlig Mangel: i- de: geågråphiske Lærebåger at”man 
ikke anvender. den saminenlignénde Methode,-der i andre Nattirvidenskaberis 
Grene har; været af saa gavnlig Indflydelse: ;-og ligeledes. at man ikke nd 
ter, Naturforholdene; i-deres: indbyrdes Sammenhæng. ; ( 

Hvad de.3-sammenlignedé'Biérgmasser -«angaaer, saa gjordé Forf, især 
opmærksom. paa fålgeride. Skandinaviens Biergsystem ;ligger. paai'en bety- 
delig håiere, Brede,;men indbefatter: tillige langt fleere -Bredegrader 'enid Al- 
perne. og ;Pyrenæerne; det ;er: meget -meere; underkastet "Havets Indflydelse 
end, disse, ,og; i, horizontal Udstrækning er-detudet stårste, Pyrenæerne' der- 
"Imod, det, mindste; Alpernes'vog Pyrenæernes Rétning nærmér sig mere til 
Æquators,… Skandinaviens Biergsystems til Meridianernes”Retning.' I Hen- 
seende til. Hoiden ;over' Havet, overgaae Alperne "de andre: to Systemer, - og 
af disse Pyrenæerne Skandinavien: De håieste' Toppe ere Alperne 14215000 
Fod;yi Pyrenæerne ;40-11000;, i Skandinavien: '7-8000; |Middelliøiden'i den 
håieste.Deel af Alperne -10-42000,''i Pyrenæerne/7-800073i' Skandinavien 
475000. Endnu 'stårre bliver: Forskjellen, naar Håiden"betragtes i Forhold 
til Udstrækningen ; thi Skandinaviens, somser det: låveste,! 'er'tillige det'meest 
udstrakte, og Pyrenæernes relative Håide sovergade» Alpernés, »”T Alpériie 
ere Passerne, forholdsviis”til Middelhåiden 'øg de-hvieste Toppe, lavereend 
ide toandre Biergmasser, I Skandinaview er derien mieget>stor Forskiel 
mellem:de to Sider 'af' Biergmassen; den åstlige>'Side ert jevut" hældéiide 
den vestlige brat; mindre Forskjel: frembyide' de tvende Sidér- af” Alpér”'øg 
Pyrenæer :. dog er i begge Sydsiden steilere;”»1-Skandinavien er den over» 


— SXUI 


ste. Deel-af'Biergmassér megdt flåd Alperne er? der heller ingen skarp 
Aas; snarere i Pyrenæerne.  Alpernéshaveés månge?og' store ” Eængdedale, 
som næsténr/savnessid desto: andre Bjerginasser, ; Betydelige "Tværdale fin- 
des: paa ;begge Sider" atoAlperne og Pyrenæernejt i Skandinavien kun paa 
Østsiden; | kxSkandinavien |finder man) store” Flodsystemer' paa: Østsiden, 
kun "smaa; paa; Vestsiden; undertiden stade 'fleere Flodsystemær i Forbin- 
delse: .Fra Alpernes Sydside tuidspringer kun?ӎen stor Flod, fra Nordsiden 
tre; Pyrénæerne have: en-står Flød i Syd, ”fleeré mindre i Nord. Ved Fo- 
den af. Alperne, ;og ved: denidstlige Fod "af Skandinaviens Biergmasse ligge 
mange store Såer; "disse fattes i Pyrenæerne, Skandinavien har mange og 


. store Fieldsåer; de ere: kun smaae' i/ deio-andre"Biergmasser. I det skan 


dinaviske Biergsystem fattes aldeles Flåts-Biergenie;''Gneisen -og Glimmer- 
skiferen… ere de herskende Riergarter ; Kalkén,ss0m ide to andre spiller en 
saa vigtig Rolle, ér her af liden Betydningvu> Skandinavien” har ikke som de 
to: aridre, varme Kilder.' I dette Biergsystemshar Ostsiden Fastlandsklima, 
(nemlig en lav aarlig Middelvarme, 'stræng)Vinter: og varm Sominer); "Vest- 
siden derimod Kystklima (nemlig -håi”Middelvarme: og mindre Forskiel mel- 
lem Sommer og Vinter);- ved Alpernes:sydvestlige Fod er den: åarlige Mid- 
delvarme høi, Vinteren mild; 1 den lombardiske Slette >derimod 'er Mid 
delvarmen lavere, Vinteren. forholdsviis stræng , ; Sommeren-heed ; og: dette 
er endnu meere Tilfældet! ved: Alpernes: åstlige Ende. " Nordsiden har meer 
eller mindre: Fastlandsklima, eftersom: Stederne ligge” længere: mod Østens 
Med Høiden aftager Forskjellen mellem: Æarstiderne:: "Hvis: man blot tager 


»Hensyn: til Udstrækningen , saa har Skandinavien den stårste Temperatur- 


sphære; Pyrenæerne den mindste; «men tages tillige Hensyn til Hsiden, 
saa er Temperatursphæren storst i: Alperne, mindst i Skandinavien, Regn- 
mængden: tiltager; "alt som man fra. alle: «Sider nærmer sig Alperne; den 
er stårst paa Sydsiden; "mindst pad! Ostsiden: — Skandinaviens: Vestside' har 


megen, Ostsiden liden. Regn. 'Sneelinien: sænker sig i Skandinaviens Bierg— 


system mod. Nord: fra-5200:-2200';7 men: desuden ogsåa ud mod Havet. 
I Alperne træffes den i den åstlige Deel ved: 8000', i den vestligere paa 
Nordsiden 8200"; paa. Sydsiden--8600'..- I Pyrenæerne paa Nordsiden 
ved: 7800'. paa: Sydsiden. ved 8600". Alperne lave den største Snee- 


masse, de fleeste- isbræer; + Den: saakaldte Fieldregion. er meget" liig i 


alle 3 Bjergmasser.!: 'Træegrændsen sænker sig; i, Skandinavien mod Nord 


reen mennesk … 


fra 3300-4500" Tog" desuden ud mod Havet;bdem TamiesrafiBirken.…. [Als 
perne hvor "dén dannes” af Naaletræer ver den ved.55600'n paa ”Nordsideni 
6200' paå'Sydsiden; iPyreriæerne) hvor'ligeledes Naaletiræerne gaae håiest, ved 
6500” pååa Nordsiden; 6900' påa''Sydsiden.'|TuSkandmavien vkan man an» 
tage' flgende Regioner: "Fieldregionem > Birkens ,Naaletræernes ; i Al- 
perne og Pyrénæerne:””Fieldregiønen; Naaletræernes; vBogens,y Kastani= 
ens. Korngrændsen 'er' i”Skandinavien "paa'"60 +64? :2000' ; »ved 70? naaer 
den Havet';” paa" Alpernes” Nordsidé 3400'; paa'sSydsiden!4500', paa Py= 
renæernes tvende Sider "4900" "0815200"; Viingrændsen. paa. Alpernes Syd= 
side 2500”. De" Forskjelligheder som de '3” Bjergmasser: frembyde: i. Hen= 
seende til Dyrverdenen, "ere! af mindre'Betydenhed,; og! de; :Forskjellighe= 
der som findes i Beboernes Charakteer ,””kunneuikke sudledes…af "Naturfor= 
holdene. É [ LEE ; ' g 
Professor' Jacdbson' hår; iven Selskabet get Sami: over vet af 
Archiåtér vv. Schønbérg 'inidsendt' trykt Skriftijover «Maaden,; hvorpaa Na= 
turen forener overskåårne eller underbuandne Pulsaarer)y, "fremsat nogle',Er= 
faringer, hån 'selv hår gjort: over sdennenGjenstand. . Hidindtil hayde man 
kun ved Pulsaarerné 'gjørt”den  Tagttagelse;våt de ved Overskjæring eller Un- 
dérbinding ”adskilte''Dele,; tiriderevisse) endnu ei "bestemte Omstændighe= 
der) ”atter' forenes”ved fine”derfra "udspringende…Blodkar ;- der indbyrdes: 
forehe”sig,”'saa 'at''det'-standsede |Blodlåbudervedstildeels gjenoprettes. Om 
nogtt lignende firider "Sted ved" Venernegn havde «many endnu "ikke under= 
sigt.” "Prof: Jacobsen meddeelte; nu ;ivatu han, ved; sine Forsågover' Blod- 
låbet i det af "ham opdagede” Venesystem; havde. fundet; at samme«Fore— 
ningsmaade 'fålidt''Steds' ved 'Blodaarerne' (Wienerne) som den; man allerede 
kjendte ved Pulsaarerne (Arterierné):'iDe: yes ved» denne! Leilighed, dan 
nede Blédkar troer, Prof. J..jdeels,, at være«udvidedey; haarråragtige Grene 
i det /Blodkarret! omgivende | Cellevæv,,.deels nye;Grene,… der dannes. ved 
den efter Beskadigelsen, opkomme, plastiske, Inflamation.…, , Disse, Danmelser 
trøer han deels 'betinget ved,dem stårre, eller, mindre,; Grad, ; hvori Blod- 
karret 'er "blottet, for:'det somgivende, ,Cellevæv;,,, sågels ved: Inflammatfen us 
Béskaffenhed: EN, EAR JR SS NENS AR on 

;uHr. Uhrmager.,V. Løuntden Ridder, Ka Belo hbed har Cd 
deelt Selskabet Forsøg over Chrønometerets..Gangsi, fortyndet, Luft, … Han 
har derved fundet at -Ureens Udsvingshbue;;er., betydeligt, stårre i; den .tyn- 


ELDELE FEDE DES SE EET 


Fun Bk-> es 77 tar 5, seer Ses se ses 
z 


Ene 


snoren 


fir melse | esp 1 ASP SEST SSK= MESS 


En And phe ØRE 


dere Luft; døgler-den.'Forandring- en lige Fortyndning- frembringer; ikke 
ligé-i alle" Chronométze.;51I ent;fortyndet »Laft, ;der,ikkun .bar 4 Tommer 
Qviksålv, fandt han at' Uroen i et af.de- pråvede. Chronometre. hayde» over 
3 stårre Udsvingsbue end mrider det Lufttryk, der bærer 28, Tommer Qvik= 
sålv.” I "de ovrigesvåar denie;Forandring. mindre; .i det, hyori. den var 
mindst,” belåbuden sig»dog tiligg4 IT Luft som. bar 24 Tommer Qviksålv 
var"Forandringen "ikkun ”$af'den, som. fandt: Sted; ved. Fortyndingen til Å 
Tommer. 1'de Chrovometere, hvis Uroes Udsvingshue; betydeligt .forstår- 
redes 1 fortyddet: Luft, blev!'Gangen "langsommere, «i de andre derimod 
blev 'Gangen' hurtigere: Dogivar denne Forandring, i; et Par af dem meget 
" Jinge, - Aarsågen til disse Forskielligheder finder han i Forholdet mellem 
dé”længere og kortere "Svingningers. Varighed 'i de forskiellige Uroers Spi- 
ral. Er Spiralen af en saadan Længde og Tykkelse, at de længere. Sving=- 
Tiinger ogsaa "vare længere; -da' miaa ”Chronometeret. tabe: i. dem; fortyndede 
Luft ;=er 'det derimod”saadant>at; de længere, Svingninger. vare kortere, saa 
vil! detumodsatte- finde Sted. ” Lto af ;ham. selv, forfærdigede Chronometere, 
ivori Spiralen med Flid var dånnet;'saaledes , at. det vilde vinde, 5, til,6 
'Secunder, ; om Svingningsbuen $formindskedes;, fra;.400 til.300 .Grader, "var 
Cångens' fordgede Hurtighed, i'en Luft somibar 4-Tommer (Qviksålv. ikkun 
0;7-Secund i det eney' og.4,2 Secund i -det andet. 1 Ved,.en.Fortyndning, 
hvorved Luften endnu kunde bære 24Tømmer.;Qviksålv ,,, maatte. altsaa 
Luftens' Indflydelse vorde saa ringe, at dent,ikke kan -skjelnes; fra.de andre 
smaa forstyrrende Aarsager, der indvirke: paa Uhrets Gang. … Da, nu Chro- 
nometeret ikke letteligen, selv paa Reiser, " udsættes for, en saa, stor For- 
andring af Lufttæthed; "har man) vedset vel indrettet. Chronometer intet. at 
befrygte af Lufttætliedernes: Foratidring. 


sid re 


Etatsraad og Professor Orsied, har i flere Aar efter hinanden, for- 
nemmeligen fra Aaret 1822 af," forelågt” Selskåbet Udfaldet af 'de Forsåg 
han "har foretaget over Vædskernes Samimentrykning. Imidlertid havde og- 
såå det franske Instituts Videnskabernes Academie henledet andre Physike- 
fis Opmærksomhed paa denne Gjenstand, ved' at udsætte en Præmie for 
den bedste Undersågelse derover, Da d. i de senere Aar fortsatte sine 
Forsåg' paa Selskabets Bekostning , vilde det have været upassende, om han 
håvde deeltaget i Priisæskningen, hvilket vilde have udkrævet at han skulde 
tilbageholdt 'Beékjendtgjårelsen” af de udfårte Forsåg. Ved hiint beråmte 


(4) 


Selskabs ;Opmuntring, fremkom da,et ;andet. Arbeide, hvis Indhold i det Hele 
stemmer, meget ;vel, med det.,her foretagne » omen hvori, de sammentrykkende 
Kræfters Indflydelse paa det Kar ,, hvori; 'Sammentrykningen iagttages, be- 
regnes: ;paa,;en /vMaade,…,som,, Ø. ikke holder for, antagelig. Forfatterne af 
det. franske: Priisskrift., ;C0//adon . og Sturm have nemlig i,deres Forsøg. an- 
taget det. Væsentlige i;,O's Frem gangsmaade , hvorved det. til Undersøgelsen 
bestemte Vand. er indsluttet, i en Flaske med haarrårformig Hals, der ned- 
sænkes' i. Vand, paa; hvilket. Trykket. saaledes. udåves, at ikke blot Flaskens 
Inderside, men-…ogsaadens. Yderside modtager Trykket: + Ved Bedåmmel- 
sen af -Forsågene »har… & antaget at»den Forandring dette Sammenståd. af 


udvortes og indvortes, Tryk frembringer ,,.er saa, ringe at, den ikke kommer 
mærkeligt i Betragtning; «hvorimod, Colladon og Sturm mene. at Flaskens 
Rumfang ved: disse;.Tryk meget -mærkeligt formindskes, saa .at Vædskens 
Sammentrykning. er..mærkeligt stårre end den .i Forsåget synes De troe 
ved deres…Forsåg; -at… have ; beviist,… at Længden af. en. Glasstang foréges 
ved en-Kraft, UL kunde holde Ligevægt, mod Atmosphærens Tryk, om- 
"trent 1,4: Milliondeel, og.at Flaskens Rumfang ved et Tryk af een Atmos- 
phære formindskes 3 X 1,1 == 3,3 Milliondeel. Ved en Varmegrad,, hvor 
Vandet synes at sammentrykkes 48 Milliondeel ved een Atmosphæres Kraft, 
skulde det da lide en svinkelig«,Sammentrykning == 48 +- 3,3 —Z 51,3 
Milliondele. Denne formeente Berigtigelse erholder en forholdsviis. meget 
stor, Indflydelse påa Bedåmmeélsen af Forsågene over de mindre sammen- 
trykkelige Vædsker; især gjelder dette om Forsågene med Qviksålvet, Saa- 
vel O&. som de. to fremmede Physikere. havde faaet Qviksålvets - Sammen- 
trykning ved een Atmosphære == 13 Milliondele, i' det mindste" åfvige 
ikke Udfaldene af deres Forsåg mere end 4% af 'en' Milliondecl (fra hinan- 
den. Den foreslagne Berigtigelse vilde derimod give Qviksålvets Sammen- 
trykning =Z 535 Milliondeel. " Uagtet det kunde synes "at ”denne Sag "let- 
test lod sig afejåre mathematisk, er det dog ikke saa. Mathematikens An- 
vendelse paa Naturgjenstande har kun for såavidt nogen) Sikkerhed » Som 
man er vis paa slet intet at have overseet i disses Betragtning, hvorom man 
meget ofte ikke ret overbeviises, fårend Forsåget hår bekræftet Forritift= 
slutningerne. O. foretrak derfor den éxperimentåle Véi. "Dersom" eir Fla- 
ske af Glas under dé angivne Omstændigheder skulde formindske sit Rum- 
fang 3,3 Milliondele ved een Atmosphæres Tryk, fordi en Glasstang for- 


; 
É vl 


SV 


benet sig 1,1 Miitiénaég elv na TYXkniligéri "AF 7 "til attte Tryk; > "svag 
rende Kraft" saa maatte én Blynaske,” lider ”Tigé” Betingelser 'såmmentrække 
sig 61,44" Milionidele 7” fordi "dets ”Uatrækkelghed) ved Diger Vægt) el 
20,48 Milliondele, Men F or såget Viiste dét Modsåtte ;”råårV åridet-sammen= 
tryktes i en Blyflaske, "hvis Munding var "forsynet med ét 'Glasrår p" saltik 
Vandet i Kåret lidt mere deri, end om'Flåskén havde været”af Glas, iste= 
det for at det Modsatte" efter de to fremmede EÉxpérimentatorers Slutnings- 
maade skulde skeet. IT den "Overbeviisning ; at Forsåg |over tvivlsomme 


Gjenstande bør saa meget muligt gjentages under forandrede" Betingelser, 


gjentog han Forsøgene "med Flasker af Tin'og'af Messing, "der begge "have 


. stérre Sammentrykkelighed end Glasset, skjondt mindre” end. Blyet. Alle 
disse ;Forsog gave overeensstemmende Udfald. Nylig har den beréinte Ma- 


thematiker Poisson søgt at viise at Forandringen i Flaskens'" Rumfang ikke 
bår ber egnes, som det er skeét af Co/l/adon og Sturm, men at' man kun 
bår regne Forandringen halv såa stor';- men selv denne Bereguing, der hid- 


Torer fra en saa stor Mathematiker, afgjår endnu ikke en' Sag, ”hvori maa- 


skee.Omstændigheder, der hidroalal ikke ere tagne i Betragtning, kunne 


have Indflydelse. : g 


inesd 


Den historiske Clåsse. 


. Hs. Hv. Biskop /Miinier, Storkors af Dannebrogen, har i en Sel- 
skabet forelagt Afhandling om en Votiv Gemme med en Æskulapisk Slange 
beskrevet en. skaaren Steen i, Hr, Major von. Sommers Samling i hvilken 
en. Slange er indgraven som holder et Drikkekar i Munden, med Omskrift : 
EX. VISV: "Denne; (Gemme hentyder paa en for mirakulås holden Helbre- 


delse. af en Syg, bevirket ved Ineuhation eller Tempelsåvn, i hvilken Gud- 


dommen troedes at aabenbare for den Syge det Lægemiddel, hvorved han 
skulde helbredes. + Her forestilles Æskulap under Skikkelse af en Slange, 


hvilken som, helligt. Tempeldyr, saaes jevnlig i hans Templer. Men at 
.denne, Slange forestiller, Guden selv, sees af Prydelsen paa dens Hoved, 
som ikke dindes i Naturen, men er Tegn paa dens dæmoniske Natur. Lig- 


nende, Inskrivter, som .den der sees paa Stenen, findes temmelig ofte. Da 
den;er: paa Latin, var det formodentlig et latinsk Æskulaptempel, i hvilket 
Curen.… var: -skeet ,;maaskee selv det: beråmte paa Znsula Tberina i Rom, 
Tiden, naar den blev skaaren, lader sig vel ikke bestemme med Vished 


er) 


XIRVAII 


men,det er;;dogorimeligt;at tænke; pax ;Antonin;;den JFrommés ;eller en nær 
paafålgende ;Fidsalder ;;sdasdenne- Keiser; havde; RAVN SE SSDE RRS 
Konster- »såsær; for, dev Æskulapiske; Sundheds, Qraklerbuovi sb . 25119 20 

Etatsraad" Shop liar" forelagt Selskabet” en pierssen "over den big 
ske Mythologies' Historie)? især' med Hensyn tilat did Eng og "Sym- 
bolik. >" Efterat > han vomstærideligt> havde” fremsat” den”åaf-ham hyldede Fo- 
restillingsmaade;” om Udviklingeh af>den Græske Poesie og "Philosophie, 
lige fra dens fårste”Spire, ”indtil "dens "håreste Fuldkommenhed 'og 'påafél- 
gende > Forfald,” fremsætter han%Ssine”Indvehdiiger imod Frej es 
Lærdes Fordstilliøger over "Aflianidlingens Gjenstand. : 


- Professor Rask har forelæst "Selskåbet' en "Afhandling "om den æld- 
ste hæbraiske Tidsregning, indtil Møses. Denne Afhandling, der indehol-- 
der Undersøgelser over Menneskéries "Levéålder i de fårste Tider, sammen- 
lignende Overblik over 'de' allerældste Følkéslægters Historie, Forsåg til at 
bestemme Paradisets Sted, oe pe rig NE "ér af den Natur, at et Udtog Tetteligen 
vilde give Anledning til én urigtig Forestillidg om dens Indhold, hvorfor 
vi'liellere henvise” Læseren til Afhalidlingen » som Areas er trykt, og 
særskilt udkommen,” 

Professor og Riddder Nyer ip har forelagt Selskabet en Afhandling, 
dér frénistiller håns'"Pviyl om Ægtheden af Z//en Broks Gavebrev til Frue 
Kirke i Kallundborg. Dette af Pontoppidans Annaler og Hofmanns Fun- 
datser- bekjendte" Gavebrev: ér blot vaftrykt efter Afskrifter, ” hvis Alder 
ikke" kan' førfålges håiere op-i Tiden” end til. det'47de Aarhundrede," og 
indeholder! blandt:-andet "saa »væmmelige Foørbåndelser ; at;man ikke let”kåan 
troe at en fornem Dame, tilligemed mangevånseelige'vgeistlige og verdslige 
Personer vilde underskrive det; »hvorfør Forfatteren inder "det "sandsynligt 
at Stedets: Præster ved: Hjelp af>'gamdle ”Documeénterikunde” have - sårnmen= 
smedet det i: det; 15de; Aarhundrede, for at redde Mirage NUR AnReNS 
mod de: omgivende Adelsmænds' 'Havesyger 72142, 7 

Professor og:Ridder, ZZ orm; Ridder saft, SE slå Selskabs 
fraværende Medlem, har, ladet det. iesner en niétrisk ;Oyersættelse af 
åde Sang af Virgils,, Æneide, | ustiarsbiges ob 

:…: Professor Petersen har foxelagt Hire Digriet til at ankel DØA 
rindelsen; og; Udviklingen ;af den sræske rrren (om. flen ;Delphiske Tyne 
Bortfårelse; ved Herakles, 154459 sid ik ske ' eotidi 


HD :0:00.« 


15 Iuden dresdenskeAntiksamling: dindeset tresidet Monument, prydet 
med streiideoR lider pia hvilke sdetreie Forestillerben "Strid imellem Apollo 
og Herakles, de tvende didre& religidse Tortmouierg "hvilke maw har forkla= 
vet -paa,;forskjellig; Maade 5 melis ;56v2 Forfatteren! antager hsat«-stade i noie 
Sammenhæng; med,sdet,fårstø; og-at;lindeholde-dets. Fortsættelse, Dét an- 
det af, disse Relieffer,,-sy nes rat; forestille; »Forsoningen; imellem; Apollailog 
Herakles ;wed..den.fra 'T'emplet råyede Treføds;Gienindvielse;; det: tredie 
er- en Fortsættelse, af, denne Handling, søg |forestiller Herakles's Indvielse; til 
Gudens. "Tjeneste »ohvilken ;|Haudling; ;symbølisk. antydes: ved;' Indvielse: af 
Herakles's Pilekogger. +; Det, Monumeut/ som/her;omtalesy: findes. afbildet, i 
Beckers. Augusteum Tab. V-VIL, i; Millius. Galer, ;mythol… 'Pab, XVI, 55- 


570. 11 St. 


Dog: var AAA 3 DAN it HA ved, Lo vat Torklare dette, Mange 
ment ; han har vel meddeelt sin, Mening, derom , og .tillige; ;beråørt de vig= 
tigste ham "bekiendte Fortolkninger deraf ,, men fornemmelig, vilde han op= 
lyse. Mythen om:den Strid imellem, Apollo, og. Herakles, som. hiint. Monu» 
ment paa. dets ene Side forestiller ; han vilde. efterspore. dette Sagns .Oprin» 
delse, og følge. det> igjennem dt forskjellige Udviklingstrin.,sindtil hvor 


det. fremtræder i den Form,, som var den almindelige, under, hvilken Græ- 


kerne i en sildigere Tid forestillede sig «det, og,,som,, det, fortælles hos 
Apollodoros, nn sig 50 stål] 


man Desværre ler det hidtil ikke lykket at finde ben første pil ell 
den Spire,,af hvilken denne Mythe.-er,;fremvoxet. En viid-Mark ligger her 
aaben, for Gisninger ; :den;ersikke blevensubetraadt ; men: da "Forfatteren 
ikkej,har troet. ;at; finde Videnskabens Fordringer. tilfredstillede enten ved 
Andres; eller egne|Formodnirger), -hårshaån for: 'Tiden- ladet: det: beroe "ved 
at-antage, «at: dette, Sagn; rimeligviis - ér;sbleven til/ved; en: eller 'anden;, for= 
modeutlig:;lokal; |; men, uvist hyilken bestemt; Anledning, og at det horte»til 
den rige Mythekreds, der sluttede;sig; til, Delphi Oraklets Helligdom. 
Under dem Forudsætning ;> som. Sagnet selv godtgiår, at man antog 
én Strid simiellem "Apollo og Herakles) endskidndt disse ellers paa det ndieste 
vare forenede, undersåger . Forfatteren dette Sagn, som vi finderdet hos 
Apollodorøs og andre” græske Forfattere, hos hvilke 'det sættes i FPirbindelsø 
med >dét Sagny'ssom fortæller; "at "Herakles havde ombragt sin Giesteyen 
Iphitos, og han har da sågt at. viise, ; hvorledes … dette "Sagn efterhaanden 


Fur ng 
tilsiengsrod 3] 


ådviklede sig tres: ek KomePlike! mia nal Apollodreg Tid NR 
140. €hr.)… SETS E 

5512 Dernæst…har Forf, giort, ARS Riger PRESS til "Gjesing for 
sin) Undersågelse: ; Vel, frides Førtelljkberee om Iphitos: Drab og om He- 
råkles's Kamp. med Apollo i Mythens sildigere Udviklingsperiode Satte i For» 
bindelse, med hinanden, som Aarsag .-og Virkning; men Forf, har sågt at 
vise, at.der ;e1e Grunde, forhaanden,; som; tillade 08 at drage disse. Sagns op 
rindelige, Sammenhæng i. Tyiyl,,… Vel er dette en Mening, der .ikke kan 
bevises med afgjårende,. Grunde, amen saa" utilbøiglig end Forfatteren er til 
at overlade sig til ;de Fristelser, der overalt i Undersågelser af denne Art 
omgjågle den Vei, dem historisk - kritiske Forsker ; har at vandre, haaber 
han dog at. have -anfårt. sandsynlige Grunde. for, .den. Førmodning,. at disse 
Sagn- ikke" oprindeligen "håve, hårt, til. hinanden; men en Tid lang have 
bestaaet særskilte, .indtil..de.,. da vilkaarlige Mythe-Combinationer fik Ind- 
pas, såmmensmeltedes; hvortil den; nærmere. Anledning synes at have været 
at Herakles sagdes at have modtaget sin Dom for Iphitos's: Drab igiennem 
det delphiske Orakel.. Derved var, Veien, 'aabnet til at forbinde disse Sagn 
med hinanden, og saaledes dannede sig efterhaanden Sagnet, som det fin- 
des hos Apollodoros … at Herakles, citerat have dræbt Iphitos, og paa flere 
Maader forgjæves sogt at udsone sin Bråde, raadspårger Oraklet i Delphi, i 
men.da Pythia negtede ham Svar, bortførte Trefoden af Templet, "hvorover 
opstod-en Kamp imellem ham og Guden, hvilken Zéus bilagde; men He- 
rakles fik det Orakelsvar, at.han skulde sælges, som Slaye, trælle i tre Aar, 
og give; Pengéne; som betaltes for ham, til Soning. 


Ordbogscommissionen« 
Ordbogscommissionen har i afvigte, Aar fuldendt. Airline af Bog: 
stavet R, og nu begyndt paa 'S. Bogstaverne P, og Q. have i Aar forladt" 
Pressen og Pogstavet R. vil kunne være trykt inden, Foraaret 1829. 


Te VE Res Beiketjrek 
Det er allerede "i Programmet' får forrige æn østele: åt: Selskabet 
har udnævnt. en Commitee, for at udvide'sogvordne:=dets Virksomhed for 
Metéorologiens- Fremme: "Vi ville" hér smeddele; hvad :demme Commiteé si- 
den dens' Oprettelse har virket, hvorunder dog 'tillige indbefattes' de af 


Selskåbets tidligere Foranstaltninger, der staae i Forbindelse med :Commi- 
tkGls/ Vik so eES OTA tabne bi T odearzomo PE SNG ØL 

"Da!der "til. nåiagtig” og fuldstændig Kundskab: om DankmtiRs Veir- 
forhold, endnu udkræves' fitére "og "bedre lagttågelser og frå fleer'e Steder 
end. hidtil ére udførte, såa "hår mah "været betænkt påa?ived) Kyndige 
Mænd, som have Ikteresse for Sågen, at”låde foretage Tagttagelser i-forz 
skiellizge Dele "af Landet: Doctor "Neuber"i A'pénrade som allerede i”en 
Række af Aar har udfårt, fortrinlige" Iagttagelser med Instramenter, «som 
alidensteds' fra ere ham”meddéelte,. hår af: Selskabet" erholdt 'et- udmærket 
'godt Barometer, forfærdiget af Fortin i Paris. Kammerraad .og Landvæ- 
senscommissair Jue/l/ i Frederikshavn har erholdt et Sæt gode mieteorologi- 
.ske Instrumenter, og har ved de allerede indsendte Iagttagelser viist ;- at 
han méd Iver og Nåoiagtighed benytter samine; "Overlærer F/eischer i. Aar- 
huus har allerede i adskillige Aar gjort Iagttagelser med et Selskabet -til- i 
hårende Barometer, og Pastor Freuchen i: Maglebye paa Måen hår nyligen 
erholdt Instrumenter til at iagttage "Veirliget i denne Egn. 


Det er for Naturvidenskabernes Fremme i Danmark en heldig Om- 
stændighed at dette Rige har Besiddélser i de meest forskjellige Dele" af 
Jordkloden; og man har derfor lieller ikke forsåmt at" benytte den for 
trinlige Leilighed, som derved frembydes til at erholde Kundskab om Jord- 
klodens” klimatiske. Forhold. … Landphysicus 7%orstensen. i. Reikiavig i Is- 
land har allerede i 8 Aar udfårt sammenhængende Iagttagelser over Veir- 
liget med Instrumenter som Selskabet har meddeelt ham; mindre Udbytte 
har Selskabet erholdt ved at meddele Dr. Brynjulfsen i Holme paa Øst 
landet af Island Instrumenter, da Iagttagelserne først ved adskillige ind- 
trufne Omstændigheder bleve afbrudte, og siden ved :hans Dåd ophårte. 
I Grånlands nordre District har allerede i et Par Aar Inspecteur og Capi- 
tainlieutenant //0/béll/ gjort "Iagttagelser som iil Selskabet ere indsendte. 
Det er desuden i Besiddelse af endeel ældre Iagttagelser af Capitainlieute- 
nant Graah, af Inspecteur' ZZishlenpfort i: Godthaab, af Inspecteur Mårch i 
Julianehaab, samt nogle fra: Godhavn; og det hår i Aar forsynet” Doctor 
Pingel og Cand. pharmåciæ& JN Pahl); som foretage: videnskabelige Reiser i 
dette Land, méd mange og-gøode Instrumenter. Paa de danske Oer i Vest- 
indien har "”Landphysicus vHornbech fleere Aar gjort "Iagttagelser som Sel- 
skabet har modtaget, … Regjeringsraad /ein modtog til Guinea et Sæt -In- 


XXXIL 


strimenter, "hvormed lian under sit Opliold der hår anstillet Observationer; 
disse Instrumenter tilligemed fleere ere nu overdragne til Dry 7Yventepohl 
dér er” ansåt” "Som ”Chifirg i de 'guineiske Bésiddelser og "ållerede” tidligere 
havde viist sin Iver for physiske Undersøgelser. " "Gonverheuren over de 
danske 'Besiddelser i Ostindien, Capitain Christensen, har”ligeledes erholdt 
Instromenter til saadant' Oiemed. die 

Ogsaa Reisendes Lyst til at gjåre' Iagttagelsér over Klimatet og de 
dermed i nær Forbindelse staaende geographiske Forliold, er blevet be- 
nyttet,”"Naturforskerer 777, "Lund, ”som"i nogle "Aår 'har"opholdt'sig i>Rio 
Janeiro og ”senere i Rozario (Canto Gallo District) i Brasilien, har til Sel- 
skabet indsendt Veir - Iagttagelser som ere anstillede med de ham meddeelte 
Instrumenter; og paa en Reise til China har Dr, "Zrentepohl' anstillet Iagt- 
'tagelser' især over Havets Temperatur og" Strimninger, hvorom hans til 
Selskabet indsendte Dagbog giver udførlig Beretning. , 

"Det er bekiendt at Veir-Iagttagelser, især i det tempererte. og kolde 
Jordbælte, fårst naar de ere fortsatte i endeel Aar, kunne give sikkre Re- 
sultater om Landenes klimatiske Forhold. og Lovene for Veirligets Foran- 
dringer. Der: vil derfor endnu hengaae nogen Tid inden Commiteen,. efter 
-den lagte Plan, kan bekjendtgjåre Frugterne af Selskabets Bestræbelser for 
Meteorologiens Fremme, Imidlertid vil med det første, efter Commiteens 
Foranstaltning,: udkomme. en. Aargang: :af Dr. Neubers Iagttagelser|,: der ved 
det store Antal af daglige Iagttagelser, ved Nåiagtighed og Fuldstændighed, 
med Féie kunne ansees som Månster paa, hvorledes Veir - Iagttagelser 
bør anstilles, " Commiteens Medlem Prof. Schouw har "allerede. gjort op- 
mærksom påa et vigtigt Resultat som 7orstensens Barometer - Observatio- 
ner give, nemlig at i Island Middelstanden: sf. Barometret, tvertimod. den 
almindelige "Mening, er meget lavere end paa andre Steder, .hvorfra man 
har Iagttagelser (See Program 1824-25); og Professor Hansteen har af 
'Regjeringsraad /eins Iagttagelser paa Madera over den ,magnetiske In- 
tensitet, uddraget Resultater, der synes rigtigere: end de, tidligere Iagt- 
tagelser: give. " (See Norsk Magazin for Naturvidenskaberne.… 1827). 


oOo vV ER SIGT 
"DET KONGELIGE DANSKE 
VIDENSKABERNES SELSKABS 
| FORHANDLINGER 


DETS MEDLEMMERS ARBEIDER 


FRA 31 MAJ 1828 TIL 31 MAJ 1832. 


AF 


PROFESSOR H. C. ORSTED, 


ETATSRAAD RIDDER AF DANNEBROGEN OG DANNEBROGSMAND; 


SELSKABETS SECRET AIR. 


Fra 31 Mai. 1828 til 31 Mai 1829. 


I afvigte Måødeaar har Selskabet optaget fælgende indenlandske Medlem- 
mer: i j i 


: I den mathematiske Classe. 
Hr. ”Capitain Schifter, R. af D. og Dannebrogsmand. 
— Professor Ursin- 


Z den historiske Classe. 

Hr. Biskop Plum, Commandeur af Dannebrog. 
— Justitsraad " Molbech. |. : 

— Professor, Etatsraad Falck, R. af D., i Kiel. 


Til udenlandske Medlemitmer ; : 
I den mathematiske Classe. 


Hr. "Charless 'Babbage; Medl. af det Kgl. Vidensk, Selsk. i London. 


bs den, historiske Classe. 
Hr. Professor Sr. fat Boeckh i Berlin. 
"| J. Grimm - j 


— J. (65 Re: Grin Å i Cassel. 


Mot kålna tisk Classe. 


Professor v. Schmidten har forelagt Selskabet en Afhandling, over 
et idmindelig Princip for Rækkernes Theorie. 
: Man kan enten udvikle en given Function i en Række, eller 'såge 
at henfåre en given Række til en bekjendt east Herved adskilles 
Rækkernes Theorie i tvende Dele. 


ka 


XVI 


Det fårste Slags Undersågelser inddeles atter efter den Maade, "hvorå 
paa Functionerne ere definerede, i det Functionen kan gives, enten, som f. 


Ex. de sædvanlige algebraiske, ved en umiddelhar Forbindelse, den være 


explicit eller implicit, imellém den uafhængige og den afhængige Størrelse, 
eller som ved en Differentialligning, hvor Definitionen er udtrykt ved For- 
anderlighedsmaaden af den afhængige Stårrelse , og udfordrer saaledes Lig= 
ningens Integration. : id å 


Det andet Slags Undersågelse, der gaaer ud fra en given Række, 
"kan enten have til. Gjenstand, at transformere samme, det er at udtrykke 
den samme Række paa forskjellige Maader, eller af den givne.at udlede nye 
Rækker. i i 


Begrebet af en”Række bor: vel ikke lier tænkes indskrænket. til en 
Sum af Led, men derimod tages i den udstrakte. Betydning, hvori det sva- 
rer til en 'hvilketsomhelst Slags Operationer , der ere fortsatte efter en vis 
Lov. Imidlertid er, i Videnskabens nuværende Tilstand, de Rækker, der 
gaae ud '%wver det. simpleste- Slags,» eller over dem, der udgjåre en Sul af 
Led, underkastede saadanne Vanskeligheder, at man i det Hele maa .ind- 
skrænke sig til disse. 


Efter denne indskrænkede Betydning af Rækker, vil man finde, at 
den Deel af den- anden Hovedundersågelseyder' gaaer ud paa deres Trans= 
formation, «megét fuldstændigt er behandlet og kenfårt til et almindeligt 
Princip, i den saakaldte zZéorie des fonetions génératrices ; hvorimod den 
anden Underafdeling er langt fra. at være henfårt til en saadan Eenhed. 
Det er derfor Gjenstanden for denne Afhandling, ” at Kenfåre denne Deel 
af Rækkernes "Theorie, og de mangfoldige hidhårende Methoder, til et al- 
mindeligt' Princip. … Efter nogle Betragtninger over Rækkerne, i meest ud- 
strakt Betydning, fremstilles dette Princip ,; og dets vigtigste Corollarier, 
hvoraf som Exempler udledes de hidhårende almindelige Formler af Her- 
schell, Babbage, Fourier, Poisson, 0. s. V.; men videre Undersågelser om 
"Rækkernes Convergens og om Functionernes Evaluation, . hvilket allerede, 
med Hensyn til en enkelt»Function, kunde blive meget vidtlåftigt, er ikke 
i denne Afhandlings Bestemmelse, Derimod ere, af de fundne Formler 
for Rækkerne,- andre udledte, ved Overgang fra discrete til continuerlige 
Størrelser, og saaledes nogle Hovedformler for de bestemte Integraler satte 
å Forbindelse med Rækkernes Theorie. 


dk: 


GER å "XVII 
Physisk Classe. 


Etatsraad og Prof. Herholdt, Ridder af Dannebroge, har forelæst en 
Afhandling, som var. ham tilsendt af Dr, Michaelis, Adjunkt ved det me= 
dicinske Facultet i Kiel, Den indeholdt en anatomisk-pathologisk Beskri- 
velse over et Barn, hvis. Bryst- og Bugorganer havde et omvendt Sideleie, 
forbufiden med en håist mærkværdig abnorm Dannelse af dets Hjerte, op— 
lyst ved tre smukke Tegninger efter Naturen. 


Af disse sees: aq) at Hjertets Kammere havde en fri Forbindelse med. 
hinanden gjennem deres Skillevæg (Septum); 6) at Stampulsaarerne (Aorta 
Ge ”pulmonalis) begge havde deres Udspring fra Hjertets Lungekammer (F/'en- 
”triculus: pulmonalis) ; 3 e) at Foreningscanalen imellem Stampulsaarerne (Duc— 
tus arteriosus) manglede; "og «d) at der var et paafaldende Misforhold 
" imellem samtlige Hjertehuulheders og Stamaarernes Capacitet: ; 

Af dette Misforhold forklarede Forfaiteren meget sindrigt Abnor- 
miteten i Barnets Kredslåb, og de ”paåthologiske Phænomener, som -deraf vare 
-Følgen. "Barnet fik nemlig kort efter Fådselen B/aasyben (Morbus cæru- 
leus), ledsaget: af tiltagende asthmatiske Anfald, som udslukte”dets Liv 'i dets 
" Alders 20de Maaned. 


2 Etatsraad og Prof. i Ww. Frosnemdl, Bialler: af Danneb., forelagde 
Selskabet, som Fortsættelse af de Bemærkninger, som han oftere- forhen har 
meddeelt, angaaende” de af ham udgivne Hefter af F/ora danica; en Udsigt - 
af det da. nyelig udgivne 33de Hefte, med Hensyn til de Forandringer 
"som ere fundne fornødne, i Henseende til Planen, og till de mærkeligste 
-deri afbildede Planter. 1 et Værk som dette, der efter sin Natur, ikke kan 
'udgives i et kort Tidsrum, men maa medtage en lang Række af Aar, kan ; 
en Uovereensstemmelse, å Henseende til Udførelsen af Arbeidet, "og: især 
i Henseende til Nomenclaturen, ikke undgaaes, da Tidernes Krav og de 
forskjellige Udgiveres Anskuelser, fordre og "frembringe Modificationer i 
den først lagte Plan. I Henseende til Plantebenævnelserne, har nærværende 
Udgiver sågt at frembringe Eenhed, ved at udgive en Nomenclatura emen- 
"data Floræ danicæ, hvortil hån, til Lettelse for dem som benytte den, har 
vedfåiet et dobbelt Register: et systematisk og 'et alphabetisk. æ Hén- 
seende til Tegning og Stik, har han sågt, ved den duelige Kunstner Y. Th. 
Båyérs Hjelp, baade at ob Naturen saa nær som -mueligt og at give de 
”microscopiske Fremstillinger den Udfårlighed, som Tidsalderen kræver. De 


(3) 


7% 


F ; ? E"" 


XVIII 


i Heftet indeholdte cotyledone Planter ere kun 19, men af disse ere 9 nye 
for den danske F/ora. Da man ikke forhen, ved. Udgaven af dette Værk, 
har taget Hensyn" paa det Forhold, som her-i Norden finder Sted imellem " 
de .cotyledone og acotyledone Planter, i det man -kun har optaget faa af 
de sidste, har Udgiveren været nådt til at anvende de fleste Plader mx Hef- 
terne til disse, og derfor findes i dette Hefte 41 Plader med. Forestillinger 
af 81 cryptogame Planter. Af disse henhåre 2 til Fi/lices,- 3 til Musci 


hepatici, 14 til Lichenes, 15 til 4/gæ og 47 til Fungi. Blandt dette An . 


tal findes adskillige, som ere nye og 30 Årter som ikke Snen vare godt 
afbildede. 
Professor Haha Ridder af Dannebr., har i afvigte. Vinter med- 
deelt Selskabet den fårste Fortsættelse af sine ichthyologiske Bidrag, ; som . 
omfatter tvende hidindtil kun ufuldstændig bestemte Slægter, Berglaxen (/Ma- 
crourus) og Vvaagmæren (”ogmarus) hvilke begge tælle Arter, saavel i det 
til Polarcirkelen grændsende Nordhav som i Middelhavet. 
"Ved at sammenligne de nordiske Arter af Slægten Macrourus, med 
: Cepidoleprus trachlyrhynchus fra Middelhavet, finder man hos alle den.sam- 
me usædvanlige stærke Udvikling af de med Suborbitalbenene sammenvoxne 
og fortil sig forlængende Næsebeen, hvilke; i Medianlinien forene sigt 
fast med hinanden, og danne -&n over Munden rækkende Hvælving, under 
hvilken Mellemkjævebenet glider frem og tilbage ved Mundens Forlængelse 
eller Forkortning:… Fælleds for begge Slægters Arterg'ere ogsaa de under 
Huden i Overfladen af .Hovedets Been liggende rummelige, med hinanden 
'3 Forbindelse staaende "Canaltr,, hvilke Professor Osto i Breslau har; i Fålge 
sine Undersøgelser af Lepidoleprus coelorhynchus og lep. trachyrhynchus, vil- 
let, sætte i Forbindelse med Hårelsesorganet, "men som vist nok, efter den 
dem beklædende Membrans Struétur at dåmme, secernere Sliim, til hvis Ud-=- 
kastelse flere store Aabninger i Huden af Underkjæven tjene. Endnu stårre 
bliver Overensstemmelsen derved at Gjællelaaget, Kjævebenene, Svælgbenene og 
disses'Tænder uddanne sig aldeles paa samme Maade hås begge, Kommerendnu 
hertil de store Ojne,: og Hudtrevlen undér Hagen, saa har man den fuld- 
komneste Lighed i Slægtskjendetegnene, tagne af Hovedets Form,. Ogsaa i 
den dobbelte Rygfinne, af hvilke den fårste sidder tæt ved Nakken og er 
kørtrog håi, den anden derimod lav og lang, og former sig mod den lige- 
ledes lange Gadborfinne til en spids Halefinne, og endelig i den skarpe 
Skjælbedækning, ere alle disse Arter fuldkommen overeensstemmende. Den 


xIx 


" samme Form af Hovedes Dele, af Své 3mmefinnerne og Hudbedækningen for- 
" binder saaledes de nordlige Arter med de sydlige til en eneste Slægt, som 
- kunde beholde Navnet /Macrourus, sow det ældste; og denne Slægt faaer 
saaledes en stårre- geographisk Udbredning end den hidindtil antagne. 
-'” Med Hensyn til Bestemmelsen af de nordiske Arter frembåd ét'In- 
fdividuum af den meget sjeldne, af Strom fårst beskrevne norske, Art, som 
det kongtlige Museum erholdt fra Bergen i Sommeren. 1828, Leilighed til 
" første Gang at kunne såmmenligne' den med 'et ligesaa stort Individnum af 
den grænlandske af Fabricius beskrevne og hidindtil for identisk med hiin 
anseete Art. — Forskjellene imellem béægge ere "ved den umiddelbare Sam- 
menligning. lette at opfatte, og sdå store, at Systemets Fordring stemmer 
hér aldeles overeens med den geographiske Udbredning. Det-er ikke blot 
"Skjællenes. Forskjellighed , hvilken Fabricius i sin Fauna grinlandica al- 
lerede bemærker; "dog uden Indflydelse paa. hans Synonymie s hvorved den 
grånlandske Berglax adskiller sig "fra den norske, som har Skjællene tæt be- 
satte med "korte stive Børster, ligesom hos. Middelhavets /Macrourus coelo- 
| rhynchuis. "Den har ogsaa et tykkere Hoved, stårre Gine, en spidsere Frem- 
wragning over Munden, og. stærkere Tænder.» Saavel. den første Rygfinne 
som Gadboret ligge længere «tilbage,” derimod er Mellemrummet imellem 
fårste og anderi Rygfinne hétydelig mindre. Kroppen låber ganske spids 
ud i Halefihnen, da den derimod ender sig med. en Håjde af 6 Linier' ved 
" Basis af Halefinnen hos den norske. j 
Da den grønlandske Berglax er ved Blochs imllig gode Afbild- 
ning bleven Ichthyologerne allerede for bekjendt under Navnet Macrourus 
Hu rilpestris, såa'maae den norske faae et nyt Navn, hvortil. foreslaaes, /Za- 
crourus Strøemri. efter Forfåtteren af Séåndmårs Beskrivelse, som forst har 
gjort os bekjendt med den, 

Begge Arter, ere igjen forskjellige fre Middelhavets tvende Arter, 
af "hvilke den fiærmest staaende, /Macrourus coelorhynchus, 'er bleven sanå- 
menlignet i Naturen. Den kommer nærmest til /Macn.Stroemii, men ad- 
skiller sig tilstrækkelig fra den, ved de meget ovale; Giégruber, den i Hale- 
finnen spids' udlåbende Krop, "og at den har den anden Straale i. første 
Rygfinne 'glat, imedens den norske har den fint savtandet fortil. 

Vaagmæren, Z'ogmarus islandicus, var hidindtil' ufuldstændigt: 'be= 
skrevet af de nordiske Faunister, efter tårrede og meget beskadigede Indi- 
viduer. —Et i afvigte Efteraar paa Stranden ved Skagen opkastet,: næsten 


(3 ”) 


SEES SEER EET JU TT rene 


ES ER da Grej Sem 


XX 


firfkevedikt Exemplar, som nu findes 1 Universitetets. zoologiske Samling, 
: og et andet ved Færterne'fangét, som er opstillet i det kongelige Museum, 
har givet Leilighed til en nåiagtigere Undersåg gelse, "hvis Resultat er, at 
Vaagmæren ikke henhårér til de barbugede Fiske, efter den Linnæiske Me- 
thode, men til de brystfinnede, - skjånt- intet af Exemplarerile tillod at be- 
stemme Straalernes Længde. Den umiddelbare Sammenligning af den nor— 
diske Vaagmær nmied 2de Individuer af en Fiskeart i det" "kongelige Museum 
fra Nizzabugten' og fra Sardinien, - viser at denne Slægtsform” er udbredt 
indtil Middelhavet, skjåndt Arterne ere forskjellige fra hinanden. 

i Prof. Jacobsen, Ridd. af Dafinebr., har forelagt Selskabet Fortsæt= 
telsen af sine Arbeider over Blæresteneris Knusuing. . Da Steenoperåtionen. . 
" (Lithotomia), skjåndt-den er bragt til en håi Grad af Fuldkommenhed, er 
og stedse vil blive en håist smertefuld, og ofte en farlig. Operation, 
har man i de, sidste Aar atter sågt, deels paa en cliémisk, - .deels paa 
en mechanisk Maade at bortskaffe: en Blæresteen; uden at behåve at anvende 
de skjærende Instrumenter. — De Forsåg, man har gjort paa den fårst an- 
forte Maade, at oplåse Stenen i Blæren; . have hidindtil ikke "havt noget 
fyldestgjårende Resultat, Mere heldige have Werimod Bestræbelserne: været,% 
paa en mechanisk Maade at bortskaffe Steneng ved at sånderbore den, sån- 
derdele den i Blæren og uddrage Brudstykkerne. 

; Efterat Gruithusen havde foreslaaet denne Methode, og-givet mAogle 
Ideer til dens Udfårelse, have Lecoq,. Civiale, Siruwe, Coup 08 flere ud 
" tænkt sindrige Instrumenter til dette Oiemeds Opriaaelse. 

Dog da de Instrumenter,. man hidindtil har foreslaact og» dvd 
dertil, bestaae af Fjedertænger, der ere indsluttede i Rår, ere de deels me- 
get” complicerede, deels er og Indbringelsen af samme vanskeligtog besvær- 
lig, da de ere lige og tykke, og Urinrårét maae derfor som oftest i For=- 
veien udvides ved Bougier. | ; ; 

Endelig er man ved at aabne og lukke Fjædertangén i Blæren td= 
sat for, at fatte Blærens Hinder tilligemed Stenen ; "og. Sånderdelingen af 
Stenen, enten védyat”udbore eller ved at sånderklemme den, ”kan. kun udfåo- 
rés.meget langsomt. ; i 

Disse "Instrumenter have dæfst ikke naaet den Fuldkommenhed, 
man kunde ånske, og ville endnu undergaae betydelige Forandringer. 

Professor Jacobsen har allerede længe beskjæftiget sig med denne 
Gjenstand ,. og i Aaret 1820 forelagt det kongelige medicinske Selskab. et 


XXI 
af ham opfundet Instrument, til at uddrage smaac Steen ;af Blærén. . Dette 
"Instrument har half nu forbedret i den Grad, at man dermed er istand til 
"at sånderbryde en Steen i Blæren, og at uddrage Brudstykkerne, , 

Instrumentet er construeret efter ganske «andre Principer, end de 
hidindtil dertil udtænkte, og er gandske forskjelligt fra dem, da det ikke er 
'lige og ikke bestaaer af Fjedertænger. 

+, Da man uden Afbildning ikke tilstrækkelig kan beskrive det, ville - 
vi her' kun fremsætte de Egenskaber Pr. J. tillægger samme. 

; Instrumentet , der har en Tykkelse og en Krumning, der svarer til 
Urinrårets Form og Dannelse? kan uden Vanskelighed eller Smerte indbrin- 
ges i Blæren; mar kan med Lethed -sondere Blæren; ved at aabne og 
lukke dét, er man 'ei-udsat for at fatte Blærens Hinder; man kan let gribe 
Stenen og bestemme dens Dimension; det besidder en saa betydelig Kraft, 
at det, man har grebet, let og hurtigt kan sånderbrydés ; ; og endelig kan og 
Bridstykkerne derved med "Lethed uddrages, es 
i "Prof. Jacobsen haaber, "ved- dette Insruments Anvendelse at kunne 
befrie Patienter fra 'enøBlæresteen , der ikke har naaet nogen betydelig 
Stårrelse, og divor Blærert ei er i.en sygelig. Tilstand; men isærdeleshed 
venter lian sig megen Nytte deraf»hos Patienter der lide af Nyresteen, og 
"hvor en saadan er. traadt ned i Blæren og der har naaét saadan Størrelse, 

& at den ei mere ved Blærens Kraft kan drives ud igjennem Urinråret. Ved 
her at anvende Instrumentct kan en saadan Steen let sånderknuses ,. og en 
forestaa nde langvarig! og farlig. Sygdom derved. forebygges. 

dl Profil Jacobsen. ved sine Undersøgelser til nærmere Oplysning af 
den heMtende Mening om Dammuslingens: Fremavling og Udvikling %) 
har erholdt Resultater, der ere afvigende fra det man i Almindelighed an— 
tager dérom » fandt han det, nådvendigt at underkaste dem de Naturforske- 
res nærmere Bestemriélse , hvis Mening han isærdeleshed bestrider. Han 
sendte derfor et Udtøg af sin Afhandling til Videnskabernes Academie i 
Paris, der overdrog DHr., Blainville og Duméril at bedåmme den. I den 
til Academiet derom indgivne Rapport gjennemgaae de meget nåiagtig de af 
Prof. J. angivne Kjendsninger og deraf dragne Slutninger, og fremsætte 
flere Indvendinger derimod, som de dog endnu ikke - ville ansee som af- 

" gjørende. 


+) Indfort i det Kongl, Videnskabernes Selskabs Skrifter III. Deel p: 258-298. 


XXII 


Academiet har derfor ladet takke Prof. J. for den byen: Af 


handling, og opfordret ham til- at meddele det de Undersdgelser, han siden 


har anstillet om denne interessante Gjenstand, 

Det har og i den Anledning besluttet, at Fremavlingen af de 'to- 
skjellede Blåddyr skal udsættes som et Priisspårgsmaal. Red , 

P. J. har meddeelt Selskabet "denne Rapport>). og forbeholder sig” 
nærmere at oplyse de ham deri. gjorde Indvendinger. 

Prof. Zeise, har foretaget nye "Undersågelser over Phosphorets Evne 
at bundfælde Metaller. Dér gives, nogle," tildeels,meget. gamle Erfaringer, 
som paa en forunderlig Maade-ere blevne oversete i Theorien af Metaller- 
nes Reduction af deres Oplåsninger, Deriblandt er den, "at Phosphoret, 
hvoraf vi ikke kjende noget syrebindende Ilte, og som "eenstemmigt holdes 
for en Uleder for "de electriske Kræfter, udfælder Sålv og Kobber, fuld- 
komment saavel som' Zink. — Naar nenlig Sålvet udskilles formedelst Phos- 
phor af. oplåst salpetersyret Sålvilte, hvoraf bindes. da den efterhaanden 
fraskildte Syre., : såa at den ikke længer kan virke paa Sålvet? og naar 
Phosphor ér en slet Leder for Electricitetén , kar "det. da , ed. Beréring 
” med Sålvet, eller, (efter en anden Theorie) med Vædsken, fdranleatlede 
den electriske Stråmning, som synes fornåden ved denne Aft af "chemiske. 
Virkninger? ei at tale om, at det ikke synes at passe vel med. vor Fore= 
stilling om Phosphorets chemiske Natur, for saa vidt det med Fåie regnes 
til den negative Afdeling, at det virker FaRhoer Sune slag praler; som reg- 
nes til den positive Afdeling, i e-e 
: Disse Betragtninger , saavelsom desuden Bse senere Tids forågede 
Erfaringer. angaaende Metallers Udskilling påa den, våade Vei, der tydeligt 
vise, at vi i det hele éndnu have saare meget åt oplyse om denne Art af 
Virkninger, .indbåde nøksom til nye Forsåg over denne Gje istand. 

Et af Spørgsmaalene ved denne Undersigelse blev dette: ” om "ikke 
Phosphor, skjåndt i Almindeligled en Uleder for Electriciteten , dog viser 
det samme gaålvaniske Forhold, som Metallerne, naar man bringer det for- 
bundet med et Metal i en passende Oplåsning. Vi vide nemlig, at naar 
f. Ex. en. Zinkstrimmel, forbundet ved' den ene Ende med en Kobberstrim- 
mel, bringes i en Tinoplåsning, da ikke blot Zinket, men ogsaa Kobberet 


ed NS 


fy Denne Rapport er særskildt trykt i 4to og findes indført i Ænnales' de sefences 


naturelles par Audoin, Brogniart (” Dumas”T. IV. 1828 p. 62-63. 


” 


TE 7 
, + 
| 7 


XXIII 


& ” ' Å ; ' | 

overtrækkes med Tin, skjåndt Kobberet ene ikke føormaaer at udskille Tin; 
og vi forklare dette let derved, at Kobberet, der i dette Tilfælde holdes 
i en negativ electWsk "Tilstand, tiltrækker det positive, Stof af Oplåsningen, 
og modtager sammé ved den Stråmning af positiv. Electricitet, som fore- 


.gaaer gjennem Vædsken, fra Zinket mod Kobberet. " Et lignende Forhold 


vise Kobber og Guld i en stligsslentbnns Zink og Guld i en Kobber- 


oplåsning, m. fl. g 
Ved de af Prof. Zeise i denne ilede instsllede Forsåg viste sig, 


paa det tydeligste, at Phosphor forholder sig aldeles paa samme Maade. Thi for- 


; binder man en reenskrabet Phosphorstang ved den ene Ende med» en Strim- 


mel af Guld, saaledes at denne staaer forresten omtrent 3 Linier fra Stan- 


gen, og man derpaa henstiller begge i en Oplåsning af salpetersyret Såly- 


ilte, saa sætter sig Sålv ikke blot paa Phosphoret, men temmelig snart er 
ogsaa Guldet overtrukket med et Lag af Sålv; og hensætter man Phosphor 
paa lignende Maade forbundet med Platin, i en Oplåsning af svovelsyret 
Kobberilte, saa faaer man snart ikke blot Phosphoret, men ogsaa Platinet 
aldeles overtrukket med Kobber. Saavel paa Guldet som paa Platinet sæt- 
ter Metallet sig saa fast, at det. kun. vanskeligt kan afskrabes. 

Dette indbåd da til nærmere. Undersågelse over Phosphorets Bade: 
evne for de electriske Kræfter i andre Tilfælde. Adskillige Forsåg -desan- 
gaaende, foretoges blandt andet ved Hjelp af en-særdeles fiintangivende elec- 
tromagnetisk Multiplicator, men hidtil viste sig intet tydeligt Tegn paa 


” Ledeevne, - 


Det udskildte Sålv, eller Kobber er, hvad enten Phesbhoret virker 
ene, seller i den anfårte Forbindelse, fuldkomment reent, naar undtages 
et yderst tyndt re å nærmest Phosphoret, som' synes” at indeholde" lidt 


” Phosphor. ; ' 


"Prof. Zig har desuden anstillet' nogle Farssg med forskjellige : an- 
dre Vædsker (blandt andet alkaliske) og Phosphor ene, samt over det Phos- 
phorilte, som dannes under forskjellige Omsiændigheder, ved Reductionen ; 


'og haaber snart at kunne meddele det nærmere herom (hvilket ikke godt 


taaler et. Udtog) i en udfårlig Afhandling. 

Etatsraad Ørsted, Ridder af Dannebr. og Dannebrogsm. har islagt 
Selskabet nogle Undersågelser over Legemernes indvortes Natur, .især med 
Hensyn paa Striden mellem det atomistiske og dynamiske- System; men. da 
han agter at fortsætte dette Arbeide, &ånsker han indtil videre ikke at 


El 


XxXxIV 


meddele noget Udtog heraf, da dette vanskeligt vilde give nogen klar Fo= 
restilling om Sagen. 

Samme har ogsaa begyndt en ny Række af electromagistiske For= 
såg, der have til Hensigt at udfinde, hvorvidt man med Fordeel' kunde 
anvende galvaniske. Redskaber til åt frembringe meget stærke Magueter. 
Vel har han i den fremskridende Række af sine Forsåg fundet Midler til 
at magnetisere stårre og stårre Stykker Staal; men endnu har han ikke 

bragt disse Forsåg til den Håide, han tilsigter. Blandt de mærkelige Er- 
faringer , hvorpaa han er stådt, er at.en Boile af blådt Jern, beviklet med 
- overspundet Kobbertraad, og -gjort maguetisk ved et stærkt galvanisk Appa- 
rat, fastholdt, efter at det var bragt ud af den galvaniske Kjæde, endnu 
med stor Kraft et Stykke Jern, et saakaldet Anker, der havde forenet dens 
Ender; men neppe havde den været skilt £ Secund derfra, saa var kun et 
ringe Spor af Tiltrækning tilbage. En Jernbåile, "der havde baaren 7 Pund 
Jern ved sit Anker, medens den var i Kjæden,. bar endnu 2 Pund, efter 
at den var ude deraf; men ikke engang det lette Jernanker, saasnårt det 
havde været ude af Berring, endog kun i den korteste Tid, hvori Adskil- 
lelse og Gjenberåring lod sig tilveiebringe. Med disse Forsåg forbandt 
han ogsaa nogle 'Forsåg over Metaltraadés Glådning ved galvanisk Virkning. 
"Det'synes af disse at fålge, at en, blot af en "Zinkplade,, en Kobberplade 
og en fortyndet Syre "bestaaende galvanisk Kjæde, medens den er i sin 
stårste Virksomhed, lettere bringer en bedreledende end en slettereledende 
Metaltraad i Glådning, tvertimod det dem finder Sted ved mere sammen- 
satte galvaniske Kjæder. Sagen fordrer endnu mange "sammenlignende For- 
sig, for man tår "deraf udlede de vigtige Resultater, der synes at frembyde 
sig. 6. som -ved andre Forretninger har været hindret fra, disse Arbeiders 
Fortsættelse, haaber snart igjen at kunne forfålge dem: 

Hr. Etatsraad Zehmann, Committeret i det Kgl. So aner 
og -Commercecollegium, havde gjort Selskabet opmærksom paa en Steen- 
masse aåf-nyere Dannelse, som er bleven funden i Helsingders Havn, og 
tilstillet Selskabet Prover deraf. " Til at undersåge denne Gjenstand ud- 
nævnte Selskabet en Commission, bestaaende af Professorerne Réinhardt, 
Zeise og Forchhammer. Denne Commission aflagde Selskabet en Beretning, 
hvori den gav en Beskrivelse over de indsendte Brudstykker, deres Blan- 
” dingsdele-og disses indbyrdes Forbindelse, meddeelte en chemisk Analyse 
af Bindingsmiddelet, sammenlignede Gjenstanden méd beslægtede, "efter- 


xxV 


sporede ide Hubyen Oprindelse, » "og" sågte: "af. alt dette at uddrage 
Resultater:- ' 

|) Stenen ér en Breccia, kvd Delene ere af meget ulige Btaérelse og 
Beskaffenhed, -blandede-uden. Orden, men paa det fasteste forbundne. Som 
"Exempel' paa Blandingsdele af betydelig Storrelse, kan anfåres en halv 
"Muursteen, som deri fandtes. … En betydelig Deel af dens Masse er fiint 
Sand. — I Stykkernes” Indre bemærkedes hverken Schichtning, eller an 
den regelret Anordning, derimod fandtes der af 4 Stykker; 2, der syntes” 
at. have tø naturlige paralelle Begrændsningsflader, hvor Blandingsdelene 
fandtes fri for Bindingsmiddelet, og; saaledes fremstillede Lagets Mægtig- 
hed, paa det Sted; hvor de vare tagne, og ifålge hvoraf, |denné maatte være 
3-til 4 Tommer. Bindingsmiddelets ulige Fordeling i Stenen; søg den Om= 
stændighed, at det ingenlunde fandtes hyppigere nær ved Lagets naturlige 
Overflade, gjår det sandsynligt, at;den chemiske Virkning, der har frem— 
bragt Delenes ;Forbindelse, kar fundet alle Stenens "faste Materialier paa 
Stedet; og at Bindingsmiddelét ikke er trængt ind fra' Omgivelsen. 

Blandingsdelene vare af tredobbelt Beskaffenhed; "de vare enten 
Naturproducter af Minéralriget, Naturproducter af de ørganiske Riger eller 
Kunstproducter, + 

4) . Stenene som findes i denne Brecciå ere alle meer eller mindre 

i rullede "og have paa deres Overflade lidt mechanisk Forandring. | 
Der: blev fundet Granit, saavel den, som saa. hyppigen findes, 
med megen. vrådlig finkornet, Feldspaty; som ogsaa en Varietet, 
der er grånlig og talkagtig; "videre "storbladet Feldspat, kornet 
splintret Overgangssandsteen, mange Flintestene, saavel af den 
sorte som grade" Varietet, og endelig Sandkorn af- alle Stårrelses- 

; -grader. De feldspatagtige Steensorter vare aldeles ikke forvit- 
trede, eller paa nogen Maade angrebne, saaledes som er Tilfæl- 
”udet',- naar Phosphorsyre kan indvirke paa den. 

Rs: Af Aner Levninger findes: sånderbrudte, - noget calcinerede 
og' ubestemmelige Beenstykker af Pattedyr ; Skaller af den al- 
mindelige, Musling (Mytilus edulis) saavel i Brudstykker og en- 

g kelte Skaller, som parviis,… i det sidste Tilfælde fandtes deres 
 Huulning udfyldt. Den brune Epidermis er endnu uforstyrret . 

ål mange af dem. Træets Substants har lidt en mærkelig Foran- 
dring ; det er blevet brunt og blådt, men har fuldkommen- ved- 


(4) 


- XXVI 


ligeholdt Træetexturen, og ligner meget Brunkulformationens 
bitumindse Træe. Men paa de fleste Steder er Træet aldeles 
forsvundet, og kun dets Indtryk i Breccien er blevet tilhage. 
" I dette Tilfælde . findes. et. brunt Pulver, som efter: Professor 
Forchhammers Tagttagelse. ér Jerntveilte ;. paa saadanne. Steder 
. findes: sjeldne smaa Pletter af blaat phosphorsuurt Jern. Under 
lignende Forhold forekommer den samme blaae Jernførbindelse 
ogsaa i Tårvemoser, lvor den især findes 1,Træstumper, 

3)" Kunstprodueter; den stårste Deel heraf, efter .Massen, er Muur- 
steensbrudstykker, som forekomme af meget. forskjellig 'Står- 
relse. De ere af andre Dimensioner end de nu brugelige; Basis 

" paa den ene, som man kunde maale, er et Qvadrat af 35 Tom- 
me paa hver Side, med en ubestemmelig Håide., Massen er råd. 
Paafaldende er det at næsten alle Muurstenene ere  overbrændte 
og emaillerede, hvorved det bliver sandsynligt, at de ere Lev- 
ninger fra en Ildebrand; desføruden forekommer der virkelige 
Slagger. + Knappenaale af Messing ere meget hyppige og ad- 
spredte allevegne i Maåssen, især ere 2de Stykker overlæssede 
dermed. Dé- ere ikke angrebne og have spundne Hoveder, 
Endvideré har man seet 2 ;smaae ubestemamelige Messingplader, 
og Aftrykket af en Malle, Glasstykker forekomme meget hyp- 
pigen, med de Forandringer, som Glasset lider, naar det længe 
har været udsat for Fugtigheden. —Potasken er oplåst og» Kie- 

.seljorden danner et Overtræk paa det uforandrede Glas.  Com=- 
mitteen fandt ogsaa deri en lille Kobbermynt, paa hvis ene Side 
staaer Zeelandia, altsaa sandsynligviis af hollandsk Oprindelse. 

Da Hr. Etatsraad £ehmnmann. har modtaget 2 Mynter fra Chr. IV, 
Tid, tilligemed Stenene, saa: er hiin Mynt en Bekræftelse paa at ogsaa disse 
have siddet i den faste Steen, som Arbeiderne have sagt. Myntens Kob- 
"ber er tildeels forvandlet til Svovlkobber. Metallisk Jern mangler aldeles 
imellem Kunstproducterne.. Det maa endnu tilsidst anfåres, at smaa tynde 
Plader af. gedigent Kobber snoe' sig paa forskjellige Steder omkring Brec- 
ciens stårre Blandingsdele, fuldkommen saaledes som det pladeformige ge=- 
digne Kobber findes i ældre Danninger. Det er- sandsynligt, at dette Me- 
tal har været oplåst og igjen er blevet galvanisk udskildt. 

Professorerne Zeise og Forchhammer have, liver for sig, analyseret Ste- 


XXVI . 


nen. "Deres Undersågelser stemme fuldkomment overeens i Hovedsagen ; - 
hvorimod Afvigelserne ikkun ere fremkomne. derved, at de særskildt sogte 
efter forskjellige, men mindre vigtige Bestanddele, saaledes vat Analyserne 
udfylde hinanden. "De have Begge fundet at Hovedbindemiddelet er en 
Forbindelse af Jernforilte med Jerntveilte og nogen Kulsyre, at Kalken fo— 
rekommer i meget forskjellige Mængder, og måaskee blot hidrårer fra Skal- 
lerne; at derimod Phosphorsyren aldeles mangler i Bindemiddelet selv. Ved 
"at behandle. den jernrige Masse med Saltsyre tilbageblive hine Sandkorn i 
betydelig Mængde. .Bindemiddelet indeholdt efter Prof, Zeise ingen i Syre 
oplåselig: Leerjord, og heller ikke indeholde ,de -blaagrånne Pletter noget 
Kobber, som man efter Mængden af Knappenaalene skulde have ventet, 
Derimod fandt Prof. Forchhammer temmelig. megét Manganilte 'i-Bindemid- 
delet, ligesom han ogsaa formoder. at Jerniltet tildeels er chemisk. forbundet 
med Kieseljorden, thi naar den med Syrebehandlede Breccie koges med kulsurt 
Kali saa oplåses Kieseljord; Jernkies forekommer ofte paa enkelte Steder 
udskilt. : É | 

Flere Sandsteen- og Brecciedanninger fra den Jordperiode,-i hvilken 
vi leve, 'ere velbekjendte; de foregaae saavel i Ferskvand som i Såevand. 
"Den - bekjendteste Ferskvandsdannelse af dette- Slags er Myrmalmen, med 
dens Breccier og Sandstcne, "Da den Mening havde været. yttret, at den 
her omhandlede Breccie kunde henhåre til denne Classe, blev dette taget i 
 Overveielse. | Par 
"Ligesom Myrmalmen paa mange Steder udgjår et meget grovkornet 
"Conglomerat af rullede Steen, saaledes finder et lignende Forhold Sted i 
denne Breccie. Jern er Hovedbindemiddel i Myrmaålmens Breccie, og det 
samme Metal forener Blandingsdelene i Helsingåders Breccie.  Myrmalmen 
" antages med Rette; at være dannet i vor Tid; "hvilket ligeledes er afgjort 
med den anden Danning. "Endelig have Begges Lag, som det synes, samme 
Tykkelse. ike KR 
"1 Men foruden dét, åt man hidindtil aldeles ikke kjender nogen Myr- 
malm, fremkommen i Séeyvandet, ligger den stårste Forskjel deri, at'den 
chemiske Analyse betegner Myrmalmen som et overbasisk' phosphorsuurt 
Jerntveilte-Hydrat, medens Bindemiddelet i Breccien fra Helsingéers Havn 
er Jernforilte, forbunden med Jerntveilte og Kulsyre, men uden Phosphor- 
syre. " Den ubetydelige Mængde phosphorsuurt Jern, som forekommer her, 
hårer ikke: med til Bindemiddelet. Hvor stor derfor den gi tnsg Lighed 

BAG + 


ME RE ene 


kan: være imellem enkelte Stykker af begge Dannelser, saa kan man dog 
ingenlunde antage at denne”Breccie kan henregnes til Myrmalmen. 

Det er bekjendt, at der paa flere Steder ved Middelhavets Kyster og 
onikring de karaibiske Oer dannes en Sandsteen, hvis Bindemiddel er £es/suvur 
Kalk ,, hyppigen saa stærkt fremherskende, at: det næsten er -Kalksteen. 
Den har i de Egne, hvor den findes, en betydelig Indflydelse paa Kyster- 
nes Form. — Sandstenen og Breccierne ved de ciliciske Kyster, skylde, 
ifålge Beaufort, sit Bindemiddel til Floderne, ved hvis Mundinger de fin» 
des, men forskjellig herfra er Forholdet ved de sicilianske Kyster, hvis 
nyere Sandsteen-Dannelse især kjendes af Spalanzanis Undersøgelser. Det 
er Såekystens Sand, som wed. Kalk afsat af' Såevandet bliver bunden 
, til saa fast en. Steenart,”»at den bruges til Mållestene, ” Der "fremkom- 
mer saavel Sandsteen, som fine og grove Breccier, og de indeslutte 
"Kunstproducter saasom Mynter, ja man finder deri menneskelige Skeletter. 
. Den regenereres meget hurtigen,. og man regner, at efter 10-12 Aar har 

den nydannede Steen allerede en temmelig Grad af Fasthed. "Den afsætter. 
sig i Schichter, og! er: meget udbredt ved disse Kyster; ,Spalanzani, ytirer 
endog den Formodning, at den efter Aarhundreder vil gjåre Sicilien land- . 
Fast med Kalabrien;… thi.i 30 Aar' har Foruten Peloro faaet en Tilvæxt af 
300 Skridt-ind imod Sundet. , 

: Medens "Kunstproducternes Forekomst giver den sicilianske Breccié 
en interessant Analogie med den helsingårske, saa er dog alligevel Forskjel= 
lighederne meget betydelige. Jernilterne ére Hovedbindemiddelet. ved vor 
Breccie, imedens kulsuur Kalk spiller samme Rolle ved den sicilianske; og j 

"vilde man endogsaa betragte her det kulsure Jern, som geognostisk Repræ- 
sentant for den- kulsure Kalk,. hvilket hyppigen virkeligt er Tilfældet, saa 
kan man paa. ingen Maade betragte Jerntveiltet som saadan. .Den; sicilian= 
ske Breceie er en udbredt Dannelse, der måa have en ligesaa udbredt Aar- 


sag, men vor Breccie er yderst local, og maa have havt en ligesaa ind» AR 


"skrænket "Aarsag, som desuden -synes at have ophårt -at. virke, hvorimod den 
sicilianske skrider frem i en vedblivende Dannelse. - FØRES : 
Brecciens Danning lader sig. altsaa ink henfére under nogen af de 
bekjendte Formationer. ; 
Muslingskallerne, hvis Analøger findes endnu levende irva samme. 
Kyster, vidner om, at denne Breccie begyndte at danne. sig i den nærvæ- 


rendé Jordperiode;. men de mange' Kunstproducter. bestemme dens Dannelses' 


xx 


Tid selv til'den sildigere historiske Tid, og sandsynligviis efter Begyndelsen 
af Christian'den ådes Regjering.  Kunstproducterne, Muurstenene "iberegnet, 
udgjåre den stårste Deel -af Brecciens hidindtil bekjendte Bestanddele, som 
ikke ved Skibbrud synes at kunne være komne paa et Sted, saa nær ved 
Landet. . Muurstenene de alle ere overbrændte, og: emaillerede ere sand- 
synligviis Leyninger af en Ildsvaade, hvorfra 'sikkerligen ogsaa Slaggerne 
have deres Oprindelse. — Knappenaalene kunne ikke have været i Ilden; 
thisellers vilde Kobberét og Zinken i Méssingét være iltet, hvilket ikke er 
Tilfældet. —Da.der heller ikke findes noget virkeligt Kul, saa kunne Træ- 
levningerne heller ikke have været udsat for Ilden... Bindemiddelet er end 
videre for en stor Deel Jernforilte, en Jernforbindelse' som "er yderst sjel- 
den i'de nyere neptunske Danmnelser, og som ikke kunne hidråre fra' S&e- 
vandet Selv, som ikke indcholder Jern, heller ikke fra Flodvand, 'som ikke 
afsætter Jernforilte;. det kan endelig ikke hidrøre frå'jernholdigø Minera= 
lier, da-alle Stene i Breccien ére uangrebne; der”bliver altsaa ikkun bils 
overs at antage at det er fremkommen ved en Iltning at metallisk Jern, 
skjondt ved Undeérsågelsen intet saadant "er fundet. Det'er derfor sand- 
syrligt, at Brecciens Blandingsdele, for en stor Deel; have været Feie- og 
Gadeskarn, påa hvilkensomhelst Maade sammenbragt i det nærværende Leje 
og: der blandet med Strandens Sand og Rullestene. 


Hvis dette saa faste Bindemiddel er. fremkommet :ved en Iltning af" 
metallisk. Jern, saa synes deraf at, flyde den vigtige. praktiske Følge; ab 
' saadanne Sandstene og Breccier, ved Kunsten kunde eftergjåres;. og at man 
da ;mååtte være i Stand. til at. binde Stranddæmninger og Moler til-en ene- 
ste Konglomeratmasse » og derved upaatviyleligen. bidrage meget til deres 
Styrke… ; 

; Man maatte ifålge: alt dette antage; 

41) Jernhreccieri fra Helsingåer' er dannet i den sildigere Kletoniske 

Tid og sandsynligviis efter, Christian. den ådes Tiltrædelse til Re- 
-gjeringen, men naar den, fra den Tid at regne, har begyndt, -og" 
<hvorlænge' den har fortsat. sm Dannelse, kan endag ei. bestem- 
68, dog synes den nu at have. ophårt. i 

2) Bindemiddelét er Jernforilte forenet med Ferktvålle og Kul- 

syre, og hidrører sandsynligviis fra metallisk' Jern, som er iltet 


i Såevandet: | 
i EJ 


XXX 


3): AF Blandingsdelene : ere Rullestene og Sand, saaledes som de fin- 
” des ved vore Kyster, de mindre hyppige, "den stårste Deel er 
Kunstproducter, især Muurstene. ) jEtidbe 
4). Brecciens Dannelse er aldeles local, og selv i den Hénseende 
køist indskrænket; den er sandsynligviis betingte ved tilfældige 
"Omstændigheder, som nu have ophårt: 
5) Brecciens Sammensætning og Leiringsforhold, saavidt. samme er 
- bekjendt, gjår det sandsynligt, at” en Masse af Feie= og Gade- 
— skarn, paa en eller anden Maade udbragt i Havet, har givet Ho- 
” vedmaterialet. 

Efter at have hårt den Beretning, hvis Indhold her omstændeligt 
er meddeelt, tiltraadte "Selskabet (Commissionens Mening, at Sagen fortjente 
yderligere Undersågelse paa Stedet. 

"…… Saasnart 'Aarstiden-tillod en saadan Undensøgelse, fårrtujer den af 
Professorerne Reinhardt "og Forchhammer ; ;, ' Professor Zeise var forhindret 
fra at reise med. ; 

Det eneste Sted, hvor Breccien snu" findes blege er uden for 
Øresunds Toldkammér, "hvor den i et Hjørne, dannet af Bolværket, fore- 
kommer i en Længde fra Nord til Syd af 27 Fod og i en Brede fra Øst 
til Vest af 10 Fod.  Brecciens &vre Flade fandtes ved Stranden 20: Tom- 
me under daglig Vand, medens den med dens åstlige Ende er 33: Tomme 
under daglig Vand; altsaa har den et svagtFåald imod Ost. Den gaaer indtil 
faa Fod optil Bolværket, og bliver afbrudt ved en Række Pæle,. som sand- 
synligviis høre til: et gammelt Bolværk.” -Nærved Pælene bliver Breccien 
uligeformig i dens Sammenhæng, og sammentrækker sig til tykke, nyrefør- 
mige Masser, og paa enkelte Steder mangler Bindemiddelet aldeles, saaledes 
at der fandtes Knappenaale låse i Sandet. Breceien er i dens ydre -åstlige 
Kant 6 Tommer tyk, og, da den førhen har hvilet paa låst Sand, som 
formedelst Opmudringen er flydt ud under samme, saa har den ingen Un- 
derståttelse i dens åstlige Grændse, men svæver saa at sige i Vandet, og 
holdes ikkun ved dens Sammenhæng med den indre underståttede Deel der- 
af.-: Den" ydre Grændses underste Flade fandtes 313 Tomme fra” sammes 
nuværende Bund. -Massen her strakt sig videre ud i Såen,; og en Stræk- 
ning af 12 til 46 Fod skal ifior i den Retning allerede være afbrækket ; 
,den strækker sig ligeledes længere imod Syd,:fra det nærværende Finde- 
sted, imellem den gamle Muur og Havnen; men dette Sted 'er ved Begyn- 


”, 


XXXI ; 


delsen af Hvas indegd bleven opfyldt, og nu er intet at see, Dét Sted, 


hyor Baadsfolkene vidste at Breccien endnu var iagttaget, var 115 Fod fra 
det Sted hvor dens sydlige, Ende skjultes åf det nye Bolværk, hvis Pæle 
ikke kunde rammes. igjennem den, saa at altsaa den stårste Deél af Brec- 
cien er skjult. "Op til den gamlé Muur, uden for hvilken den stårste Zen 
skjulte Deel af Conglomeratet ligger, laa indtil for. 15-20 Aar siden; en 
stor Mådding, 'som Såen ved. håie Vande kunde naae, og hvor, Drengene, 


naar den af Bålgerne var bleven udvasket, pleiede at såge Skillemynter. |. 


Paa begge Sider af denne' Muur havde i den Tid 2 Rendestene deres 
Udlåb i Såen, hvoraf den ene endnu existerer og ved Skylléregn medfårer 
store Muurstene,. Muurstenene i de gamle Bygninger i Helsingåer fandtes 


"liig de i'Breccien. — Kunstproducternes Nærværelse fandtes stadfæstet ved 


nye' Stykker, som saaes hos flere af Helsingders- Beboere, som f. Ex. Vin- 
duesbly, en lille Mynt fra Fr. III. 


Ogsaa med. Hensyn til Bindemiddelets Oprindelse. blev der gjort 


Iagttagelser, der stadfæstede Committeens Mening. Herr Cand. med. Klem 
Jiavde nemlig Stykker, hvofi der "ganske tydeligen kunde sees Indtryk af 
Som, hvis Jern entew aldeles var forsvundet, eller forvandlet til Jernilte. 


I Stykker, som blev optaget i Commissionens 'Nærværelse, fandtes samme | 


Forhold; og, imod Tvivlen om Mængden af det i det daglige Liv tabte 
" Jern'var tilstrækkelig i Forhold til Knappenaalene at danné Bindemidlet i 
Breccien, oplystes det, at-en Ankersmed, der boede i Nærheden, pleiede at 
kaste Slakker og Hammerskjæl paa den anfårte Mådding, og har naturligyiis 
derved foråget Jernets Mængde. 2 

Ved at optage nogle gamle Pæle, der havde staaet i omtrent 60 Aar, 
i'der gamle Havn, over 1000 Skridt fra det Sted hvor Conglomeratet nu 


findes, vare Jernskogne, hvormed de vare' beslagne, omgivne med en flere 


Tommer tyk Skorpe, af en lignende Breccie, hvis Bindemiddel gandske 
tydelig hidrårte fra metallisk Jern, De i den fårste mApNokk anførte Sæt- 
ninger bleve saaledes bekræftede, nemlig: 

1) Breccien fra Helsingåer ér aldeles local. ; . 


2) - Dens Bindemiddel hidrårer fra métallisk Jern, hvis Iltning sik- 


kert er befordret ved Knappenaalenes Beråring. 
3) Dens Hovedmasse hidrårer fra Feieskarn, hvis lette Dele ere 
udvadskede af Såen. ' 


By 


AE er SEE be.0d 
Den philosophiske Classe. | 


Professor Søbbern har forelagt Selskabet”en Afhandling om den intel- 
lectuelle Anskuelse. Forfatteren søgte fårst vat vise, at der gives en lige= 
Saa umiddelbar, bestemt og klar: Vaerbliven ved Forstanden, som den er; 
der finder Sted i den fuldkomne Sandsning; han pråvede dernæst, hvorvidt 
hiin ligesaafuldt kunde kaldes en Anskuen,. som der nævnes en Sandseau- 
skuelse,. hvorved Begrebet. Anskuelse overhovedet blev taget i nærmere 
Overveielse. - Forfatteren gik herunder især den. Indvending imåde, åt der 
ofte maae erkjendes at ligge skjulte "Slutninger til Grund, for den umid- 
delbare Opfatten og Erkjenden ved Forstandens Øie, i'det han; bemærkede, 
at naar heraf skulde hentes en Indvending: imod: Antagelsen af ,en intellec- 
tuel Anskuen, maatte man. ogsaa kunne nægte Sandseanskuelsen Navn, af 
Anskuelse, siden: ogsaa i denne 'skjulte Slutninger indtræde, | Forfatteren 
gjennemgik Hovedarterne af den intelleetuelle Anskuelse » hwilke- han fandt 
at være fire, blandt hvilke éen dog- snarere var at! kalde den ;ideelle Phan- 
tasie Anskuelse, end egentlig intellectuel Anskuelse; i, ;bogstavelig Forstand. 
Tillige undersøgte Forfatteren, om og hvorvidt den i Selvbevidstheden liggende 
.Selvanskuen kunde tilfåies som femte Art. > Med nogle, Bemærkninger; » be= 
træffende en Art af. Skuen, man kunde kalde den arge endtes: Af- 
handlingen. É 


Den. historiske Classe. 


Biskop Miånter fremlagde en Afhandling om: Malerier. paa Vaser 
"og om andre Kunstværker, som forestille. Memnons Historie; i hvilken, han 
havde samlet alle Efterretninger hos de gamle Forfattere som Konstværker 
angaaende de græske Myther. om denne Heros, som kom "Trojanerne. til 
Hjelp, og faldt for Achills Haand; samt alle Konstværker, baade Malerier 
paa autike græske og italienske Vaser, og enkelte Marmoxe, paa hvilke 
Dele af. hans Historie findes forestillede; saasom: 1) Hans Tog til Troja. 
2) Haus Tvekamp med Nestors Sin Antilochos, hvilken han fælder. 3) Hans 
”Tvekamp med. Achill, som dræber ham,'og paa et Par Vaser tillige Afvei- 
ningen af begge - disse Heroers Skiebne i Jupiters Vægtskaal, hvilken ogsaa 
sees indgravet i en etrurisk Patera. 4) Hans Liigs Bortfårelse fra Troja 
til: hans Residents Susa, i hans Moders, Morgenrådens, Arme, 


XXXIII 


Emnet til alle disse Konstforestillinger har en af de cykliske Digtere, 
Arktinos fra Milet, givet; hans Digt .Aethiopis, som for endéel handlede 
'om denne Memnon, AethiopernesyKonge; hvis Indhold vi kiende af Proc/i, 
for ikke mange Aar siden i Venedig fundne Chrestomathie, og som uden- 
tviyl Quintus Smyrnæus har brugt i. hans Paralipomena Homeri, af hvilke 
de mærkeligste, herhen hårende Steder,. tilligemed andre Citater af gamle 
Digtere ere blevne anførte efter Herr Professor MMeisZlings Forfatteren med= 
deelte metriske Oversættelse. Men. Anledningen til at skrive denne Af- 
handling, som i Trykken vil blive prydet.med tre Kobbertayler, som fore 
'stile de "vigtigste endnu existerende herhidhårende Konstværker, gav en 
meget ”skjon «græsk eller. italisk Vase af håi Alderdom, som det synes fem 
til sex Aarhundreder får vor Tidsregning,”i H. K. H. Prinds Christian 
Frederiks Vasesamling.… Paa denne forestilles Memnon paa Toget til Troja 
til Hest, med tvende Fålgesvende til Fods i Samtale med ham, af hvilke 
den ene bærer hans Spyd,…den. anden hans. Sværd; begge disse Vaser vare, 
ligesom alle fra.den heroiske Tidsalder, af Kobber, og bleve endnu i andet 
Aarhundrede efter C. F., under Antoninerne, bevarede og FRR 3 i Æsku- 
lapi Tempel i Nicomedia, 

Biskop P.E, Miiller,R. af D. og D. M;, har forelagt Selskabet en Fortsæt- 
telse af.sine critiske Bemærkninger over.Saxo, .der gik fra den tiende til den 
fiortende Bog. Han sammenlignede deri Saxos Efterretninger med de an- 
dre gamle. Forfatteres, og+sågte saavel ved denne Sammenligning, som ved 
indvortes Grunde at. bestemme, hvad Grad af Troværdighed de besad. "Da 
en'saadan Undersågelse. bestaaer i.en Række af enkelte Bemærkninger, er 
det kun nogle Exempler og. nogle Resultater her kunne meddeles. Ved 
Saxos tiende Bog: bemærkede. Forf., at Saxo hverken havde benyttet Islæn- 
"dernes Sagaer, eller Adam af Bremen, eller:Dado, eller engelske Forfat- 
tere, eller: tydske Annaler, men blot danske Traditioner. .Angaaende det - 
omtvistede Sted hos Adam af Bremen (ist. eccles. lib. 2 cap. 18 p..55 
ed. Mad.) om de haraldinske Love, såger han at vise, at” derved menes det 
samme, som Saxo tilskriver Poppos Jertegn, nemlig Jernbyrdens Indførelse 
ved Rettergang, og han godtgjår, at ved Christendommen . var Jernbyrd 
bleven indført i Norden og Holmgang derimod afskaffet. Svend Tveskjegs 
Historie, der deler sig ito Dele, hans Uheld som Hedning og hans Held 
som Kristen, fremviser i de danske Oldsager det ældste Exempel paa, hvor- 
ledes man har villet. vilkaarligen ordne Begivenhederne efter. visse Ideer 


(9 


XXXIV 


Det fårste Spor til på Saxo har benyttet noget sEbielign er det han anfårer 
af Knuds Gaardsret, 

I Bemærkningerne til. den ellevte Bog oplyser. Forf.,, hvad der for- - 
anledigede, at Svend Estrithsensx«Sånner fulgte iRegjeringen efter. hinanden 
hvilké de Love vare hvorved den uduelige Mara/d Hein, gjorde sit Minde 
saa elsket, og hvori det: Særegne i Knud den Helliges. Lovgivning bestod. 
Han viser, at Forræderen B/at, er rimeligviis den' samme som Eyvind Stefra 
eller Pigro. 

I Tinderstgelikyng over Erik«Eiegods Regjering, i tolvte, Bog, vises 
Beskaffenheden af det fårste Tog mod Venderne, som. blev foretåget ved 
hans Tiltrædelse til Regieringen, og atKongen selv ikke har taget Deel deri. 
Forf. såger 'at oplyse hvad der gav Anledning til Kongens Pillegrimsreise, 

I den trettende Bog, der indeholder Kong ./Vielses ni og tyve Aars 
Regiering, mærker. man at Saxo nærmer sig sin egen (Tid; "hans Fortælling 
bliver mere sammenhængende og omstændelig. Forf. opholder sig derfor 
ikke i denné Bog, som i de foregaaende, ved hvert enkelt Træk, men ikkun 
ved det, hvori der forekommer.noget afvigende fra de andre Skribenter. 

Prof. Dr. J.. Måller R. af Dbr. har forelæst nogle Afsnit af Kong 
Christian. den Sjettes Historie ;: mendisse. Afhandlinger ville ikke blive 
optagne i Selskabets Skrifter, efterdi de udgiøre Bestanddele af et stårre 
Værk, som Forfatteren, ved Adgang til de offentlige Archiver, har. seet sig 
istand til at udarbeide. :- Da Christian -VI. fordrede,- at alle Sager 'skulde 
ei blot mundtligen refereres, men skriftligen forelægges ham, og da han 
selv har opsat sine Resolutioner i.de vigtigere Anliggender, og endelig hele 
sin Regjering igjennem "daglig skrevet "Breve til sine Collegier og håie Em- 
bedsmænd, seer hans Historieskriver sig forsynet med en sjelden fuld- 
stændig Materialsamling, af hvis Benyttelse det vil fremgaae, at Christian 
VI. ei'alene var saare arbeidsom og :samvittighedsfuld i sine Regentpligters 
Opfyldelse; men ogsaa i Almindelighed heldig, saavel i Valget af sine Mi- 
nistre og &vrige Embedsmænd, som i sine egne Beslutninger ; thi det er 
vist, at: denne. Konge regjerede selv, og undertiden endog ved de vigtigste 
Leiligheder gjorde sin Mening gjældende, - tvertimod sine Ministres Raad. 
Dette var f. Ex. Tilfældet med de hidindtil saa urigtigen -bedåmte For-= 
handlinger og: Anordninger om Værnepligten. Man har bebreidet denne 
Konge og hans Ministre, at de afskaffede Frederik IVdes Landmilice og at 
de paa ny indfårte Vornedskabet; det første Factum er sandt, men det sidste. 


; Ben HEER 


aldeles falskt; og aldrig «har en Forholdsregel været mere populær end 
Landmilicens. Afskaffelse.' Dens Navn vår saa forhadt i Landet, at Kong 
Christian VI, som meget yndede denne Indretning og som kun ånskede at 
faae den paa ny indført, — hvilket Ministrene modsatte sig — selv foreslog 
at gjenindfåre den under et andet Nayn. Man har forklaret den nye Ind- 
retning af aristokratisksindede. Ministres egennyttige. Bestræbelser, for at 


"binde Bønderne. til deres Godser; men:skjondt dette Ønde rigtig nok blev 


Fålgen af den nye Lovgivning — der dog først naaede sin .skadelige Stræng- - 
hed og Conseqvents under Frederik V. — .fremgaaer det dog af Ministre- 
nes Erklæringér, at de vare Bondefrihedens Talsmænd; og den danske Bonde 
vilde aldrig meré. være. bleven slavebunden, dersom man stedse havde fulgt 
Jøer- Rosenkrands'st og Ludvig Plesz's oplyste søg vise Raad, — Et andet 
Exempel paa Kongens selvstændige Villie, er Confessionarius Fraucens Af- 
skedigelse og Bortyiisning udem Lov og.Dom, fordi Kongen troede i hans 
Prædikener at have opdaget personlige Stiklerier. » Hele Statsraadets Forbån 
kunde ikke redde ham. Men ligesom man i disse Tilfælde beklager," at 
Kongen tillagde sin egen Villie for megen Vægt, saaledestsees han ved an- 
dre Teeiligheder, snart paa egen Haand at træffe det.rette, snart at beslutte 
det i Forening med sine "Ministre. Af disse fortjene, foruden«de to Oven- 
nævnte, Carl Adolph Plesz, Johan Ludvig. Holstein, Grev Frederik Dan- 


-neskjold og "Grev Schulin stedse at erindres som særdeles indsigtsfylde, fæ- 


drenelandsksindede' og redelige Mænd. Forfatteren har forgjæves søgt i, 
hele Europa om sex Ministre i eet Cabinet, eller i, een" Konges Regjering, 
som kunde sammenlignes med disse, " Den iblandt dem, som med den stårste 
Myndighed forestod sit Departement, vår Grev Danneskjoltl, som Stor-Inten- 
dant over S6- Etaten ; og da Danneskjold var ligesaa uegennyttig og sag- 
kyndig som” han var myndig og kraftfuld, vilde en svag Konge letteli- 
have ladet sig imponere af en .saa sjelden Chårakteer. | Men + det gjorde 


Christian VI. ikke. T' den bekjendte Strid imellem Danneskjold "og ”Com- 


øv 


mandeur-Capitain Benstrup, holdt Kongen, efterat næsten alle Comimissarier 
havde erklæret sig for Danneskjold, selv et nyt Forhør paa Rosenborg 
Slot, øgisårgede med kongelig Upartiskhed for, at de faa 'Oflicerer, som 
viddéde til Fordeel for Benstrup, navnligen den beråmte Frederik Liitken, 
Kom til Orde, og fik Lov til, uagtet Grevens idelige Afbrud, at tale. ud. 
Til hvilkeå Anseelse den danske Flaade hævedes under denne Konge, 
især ved Grev flise sals magelåse Fortjenester, , men ogsaa formedelst 
(57) 
7 


XXXVI 


Konge Omsorg og hodbeorlige Hetltaftlse; er noksom bekjendt; men det 
er mindre. erkjendt, .at Kongen omfattede Land-Etaten, ja alle Administra= 
tionsgrene med samme overskuende Blik. "Til een ereste General, Over 
krigssecretair Numsen, haves henved 100. Breve endnu opbevarede. Kon= 
gen lod sig forelægge Cadetternes og de unge Officerers Tegninger 'og dv- i 
rige Arbeider. De Talentfulde bleve trukne frem og kom til at reise 
udenlands, just ligesom i vore Dage… At Frederik Ludvig, Norden f. Ex. 
blev ei blot en udmærket Såofficeer, men tillige en fortrinlig Kunstner og 
at han kom til at foretage en af de vigtigste Reiser i det 18de Aarhun- 
drede, skyldes Kongens Opmuntringer og Underståttelse,. Overhovedet havde 
Christian VL, uden at.have faaet en lærd Opdragelse, megen Interesse for 
Kunster” og "Videnskaber.… Begge Fag fremblomstrede ogsaa under. hans 
korte Regjering saa kraftigen, at kun den nyeste Tid i'Danmarks' Historie 
fremviser Mage dertil. Man har klaget over Naturvidenskabernes og Poe. 
siéns Forsåmmelse under ham; og til den Ende" fremstillet Kjendsgjernin- 
gerne i et falsk Lys. Det maa undskyldes, at Historieskriveren: maaskee 
ikke kunde vide, hvad der sees af udgivne Breve, at Kongen gjorde sig 
" Umage for at hvervé for Fædrenelandet den store Boerhave, og da han 
ei kunde. faae ham herind, i det mindste sendte ham lærvillige Danske til 
Disciple; mcn det burde ikké undgaaet Nogens Opmærksomhed; at ligesom 
vort hele lærde Væsen fik en, ny Organisation og (navnligen ved Zrer Ro- 
senkrands og Hans Gram) den stårste Forbedring, der. siden Reformationen 
var bleven det til Deel, saaledes er Christian VI. Mika bar af den videnska- 
- belige Chirurgie i Danmark (han udnævnte en General-Directeur for Chi- 
rurgien, og sårgede for at Medici og Chirurgi bleve lige rundelig forsynede 
med .Cadavera og andre Fornådenheder). Han oprettede tillige. Sundheds- 
… collegiet og satte Grændser for idet, herskende Qvaksalverie. Tillige fik 
vort — man kan med. Rette sige af" Kongen selv stiftede — Videnskabers 
selskab en Classe for Naturvidenskaberne, hvis Arbeider ei kunde gaaet 
saaledes-i'det store, naar ikke «Kongen saa gavmildt havde udstyret denne 
sin Yndlingsstiftelse. I mange Aar gik de extraordinaire Indkomster, som 
Kongen havde, til Videnskabernes Societet, ligesom han ogsaa igjennem Grev 
Holstein og Gram lod sig flittigen underrette om dets Arbeider og frem- 
skyndede disse. Han læste gjerne Dansk (skjåndt han helst taléde og skrev 
Tydsk, fordi han var opdragen i dette Sprog) og da der var Tvivl, om 
Selskabets Skrifter skulde udgives enten paa Lalin eller Dansk, seirede 


6 


XXXVIII 


det sidste, fordi Kongen haabede deri at faae et Middel mere til Z0/ers 
Oplysning. 

Dette vigtige Formaal svævede "ham stedse. for Oie:« Han var den 
fårste danske Konge, som udtalte det Princip, at der skulde være Skoler 
over hele Landet, og at hvert Sogn skulde have i det mindste een Almue 
skele, hvilket store Maal han ogsåa i faa Aar opnaaede, deels ved selv at 


bygge Landsbyskoler (efter sin Faders Exemnpel) deels…ved at holde- Pro- 


prietærerne dertil. Ogsaa Kjåbstedskolerne og de lærde Skoler modtoge 
store Forbedringer; 'de sidste bleve reducerede til et passende Antal, men 
alle deres Fonds skaanede og hensigtsmæssigen anvendte. Endelig anlagde 
han ogsaa en Skole i Kjåbenhavn for de skjønne men hvilken under 


" hans Sån udvidedes til et Academie. 


Ved Klagen over Poesiens Forfald er saameget sandt, at dei dra- 
matiske "Digtekunst tabte sin kraftigste Spore ved Theatreis Tillukning ; 
men derved maa dog erindres, at dette ikke skede strax, og at Holberg. 
allerede 1726 havde besluttet at nedlægge sin poetiske Pen og arbeide i 
andre Fag. Dette skede dog lykkeligviis ikke;. og da han vovede under 
denne Konges Regjering at skrive saavel Niels Klim som Don Ranudo, 
vederfores ham derfor ei mindste Ulempe. . Alligevel er det vist, at det 
pietistiske Partie kjæmpede ivrigt for at faae Wie/s Klim confiskeret; at 
dette ikke skede, maa da tilskrives Kongens Retviished. Foruden Holberg 
blomstrede flere Digtere den Gang, -saasom den vittige Falster, og den 


.dybtfålende Brorson. Begge«vare personligen. yndede af Kongen, og bleve 


af ham belånnede, udtrykkeligen for deres poetiske. Værker. 

Christian VI. var, som bekjendt, en from Konge; og hans Fromhed 
fremtraadte som streng luthersk; men han var hverken Pietist eller Hern- 
huter. Han har endog meget alvorligen modsat sig begge disse Sekter. 
Vel yndede han. adskillige Pietister; men disse: vare da tillige agtvær- 
dige Mænd. Ved at vælge Geistlige, saae, han ligesaa meget. paa Lærdom 
som påa Gudsfrygt. Hvor disse Egenskaber fandtes,. der. viste han 
endog Yndest for: de meest liberale Theologer, saasom Mosheim og Je- 
rusalem, hvilke begge af ham bleve hid indkaldte; men begge afsloge Ind- 
bydelsen. Ogsaa; den beråmte Rambach gjorde han sig Umage for at faae; 


j og- med Wirtembergeren Reusz lykkedes det. Denne brave Theolog fandt 


ogsaa hans "Beskyttelse imod Biskop /P'orms og Præsten /Mossins Forfål- 


gelse for Socianisme. . Bog-Censuren bestod uuder denne Konge (og længe 


XXXVIII 


efter), men den Instrux som blev given Censorerne, aander Retfærdighed. 
Mildhed og Afsky for Vilkaarlighed, hvilke Egenskaber overhovedet cha- 
rakterisere denne Konges mangfoldige og ASER Undtagelse af ADR DN: 98 
Værnepligtsagen) saare vise Love. 

Kun een Plet maa den sånddru Historiker lade sidde paa denne Re- 
gjering, nemlig Klagen over slette Finanzer og. hensigtslås Odslen, En sand, 
men ei tilstrækkelig Undskyldning er det, at Tiderne vare gunstige, og 
Skatterne taalelige. ; 

Professor Koldérup-Rosenvinge har fdrerkge Selskabet en hidtil ube- 
. kjendt dansk Såret, tilligemed nogle Bemærkninger over dens Alder og 
Forfatter. Denne Såret er fundet i et Haandskrift, der synes at være fra 
Slutningen: af det 16de Aarhundrede og som bevares i det Hamborgske såa- 
kaldte Archiv-Bibliothek, Såretten, hvoraf Archivåaren Hr: Dr. LZappen- 
berg har havt den Godhed at meddele Professoren en Afskrift, har til Ti- 
tel: ”Danmarkis Watter-Rætth, som almindelige brugis i Danmark” og be- 
staaer af 18 Capitler. Disse ere, paa tre nær, diensynligen tagne af Skib- 
måla-Balken i den svenske Stadzlog, som sædvanligen tillægges Kong Chri- 
stopher. " Det er imidlertid af. flere Forandringer, som ere foretagne med 
den svenske Lov, klart, at dette Arbeide ikke er nogen- Oversættelse, men 
et eget dansk Lovarbeide, som sandsynligviis .tilhårer Kong Hans, hvem 
ogsaa baade Stulbæus og Holberg tillægge” en Såret, men som hidtil ikke 
har været at opdage, uagtet vi vide, at Resen har havt et Haandskrift i sit 
Bibliothek med denne Titel. Den Omstændighed, at Korig Hans ogsaa i sin 
Statsret har benyttet svenske Kilder, taler især for, at tillægge K. Hans den 
nævnte Såret, hvilken Hypothese Professoren nærmere har udviklet tillige- 
med de Grunde, som bestemme ham til at antage, at den er givet i Aaret 
1508. I Forbindelse hermed er han tillige kommet til at anstille en néiere 
Undersågelse med den Såret, som er trykt i Kong Cristian den ådies 
Historie ved Krog II. 433 ff. og som ogsaa findes i det ovenfor nævnte 
Hamborgske  Haandskrift, Han har sågt at godtgjøre, at dens "Kilder ere 
den Sydhollandske og Nordhollandske Såret og at den” rimeligviis skyldes 
Kang Christian den Anden, og hverken Cåristian den Tredie eller ”Kong 
Hans, imellem hvilke Lovgivere Meningerne hidtil. have været deelte. 

Saavel Kong Hans's Såret, med tilfåiede" Ordforklaringer, som de 
her omhandlede. indledende Bemærkninger, ville blive trykte i Ny Danske 
Magazin -6te Bind. . 


. XKXIX 


å 


& Vor for tidligt Re denkale Thorlacius forelagde, endnu faa Maa- 
neder fårend sin Død, Selskabet en Afhandling om den antike Fortælling: 
Herkules véd skiller. Han antager i denne Afhandling at denne For 
tælling er af reen græsk Oprindelse, "at en dramatiseret Forestilling af - 
denne Strid imellem Dydens og Lastens Genier har været brugelig ved 
Ephebernes Indvielse, og at en saadan har ligget til Grund for Prodikus's" 
af Socrates benyttede Fortælling om Herkules paa Skilleveien. Han giver 
" derpaa en Udsigt over de mange Anvendelser og Bearbeidelser af' denne 
Digtning, som træffes hos den paafålgende Tids Skribenter, saavel "Græske 
som Romerske. Han gaaer derpaa over til at tale om de Kunstværker, hvor 
denne, Digtning er benyttet. . Blandt de i Oldtiden selv beskrevne Kunstværker, 
finder. han kun et, kaldet Pinawx,' som af Soeratikeren Cebes beskrives, men 
uden Tyiyl: med stærke Tilsætninger af hans 'egen sophistiske Opfindelse, 
at kunne. henfåres hertil. - Blandt de i nyere Tider opdagede Oldtidsvær- 
ker finder han 4,…som han troer at kunne hendrage til Gjenstandens Op- 
lysning. En af dissé "findes paa; en af de Hamiltonske Vaser af høi 
Ælde, hvor Minerya”hølder. Herkules, der allerede antages at håve valgt; 
ved Haanden, medens Venus endnu.såger at lokke ham ved et Æble eller 
ven. Blomst. … Mercur er tilstede for at fåre ham. Det andet findes paa en 
.”skjån Vase i Hs. Kgl. Hoiheds. Prinds "Christians: Samling. Den 
fremstiller, i fire Afdelinger, fire forskjellige Scener, der vise en Yngling, 
som indbydes ved Symboler paa blådagtig Fornéielse, men afslaaer dem 
alle.og -i den sidste er væbnet med: Sværd og Skjold, og træder den ham 
" tilbudne Myrthekrands under Fådder, Den tredie er sen Parterati Grev 
Gherardeschis Samling i Florenz, paa- hvilken atter Herkules forekommer 
med Minerva og en qvindelig Figur, der synes at forestille Vellysten. Det 
fjerde Oldtidsminde han omhandler, er en Kaæmee, hvorpaa Herkules fore- 
stilles siddende, og for ham staaer Minerva, som rækker ham en Seiers- 
krands; ved Siden deraf Venus med Amor: Lignende Forestillinger findes 
paa flere. Gemmer, men hvis Ægthed enten er. uafgjort eller endog mistæn-=. 
kelig , og derfor. af Forfatteren forbigikkes. Han slutter med disse Ord: 
”Saameget synes af Skribenternes Vidnesbyrd ,. forbunden med Monumen- 
”terne , klart, at Mythen om Herkules paa Skilleveien har i den Græske 
”Oldtid været brugt, som en i dramatiske Scener”udfårt Allegorie,- ved 
”Bårns Overgang til Ungdomsalderen, for at lægge dem paa Hjerte Vigtig- 
”heden af dette Skridt for deres Fremtids Vel og Tilfredshed,” 


Nn 


Ordbogscommissionen ge 
har, ligesom de foregaaende, Aar, uafbrudt fortsat sine GE - Den har 
fuldendt Revisionen af Ordene uuder Bogstavet R, og har begyndt paa 
dem under S, hvori den er rykket frem til sætter igjennem. Ordbogens 
åte- Deel, indeholdende Bogstaverne P. Q. R. har i dette Tidslåb forladt 


Pressen. 


Den meteorologiske Committée: 


har besårget Udgaven af Dr. Weubers i Apenrade "anstillede Iagttagelser, 
for et Aar, nemlig fra åste Juni 1824 til iste Juni 1825, Disse Iagttagel- 
ser ére udførte med fortrinlige Instrumenter, og stor Fiid og Tidsopoffrel- 
se, da der i hvert Dågn er gjort 10 Iagttagelser. Dette Skrift, der er- af- 
fattet paa Latin, for at være tilgjengeligt for alle Europas Lærde,'indehol- 
der foruden en kort Fortale af Committéen, <en udfårlig. Beskrivelse over 
Instrumenterne og hvad der ellers -hårer til at uddrage 'Slutninger af Tagt- 
tagelserne. Det benyttede Kunstsprog forklares ligeledes. Efter Iagttagel- 
serne fålger. et Arbeide af Committéens Medlem, Professor Schouw, hvori 
han omstændeligt udvikler de Shen der lade sig uddrage af disse Iagt- 
tagelser. 

De Iagttagelser, som under Selskabets Medvirkning udfåres, paa for- 
kjellige Steder, f. Ex. i Gronland ved Hr. Capitain Ho/béll, "i Island ved 
Hr. Landphysicus Forstenson, paa de vestindiske Oer ved Hr. Doctor Hornbeck, 
paa Kysten af Guinea ved Hr. Dr.7rentepohl, i den nordlige Deel af Jydland, 
nemlig i Frederikshavn, ved Hr, Kammerraad Jue/, og "her i Kjåbenhavn 
i den botaniske Have, fårst ved Hr. Gartner /0o/båll og nu ved Hr. Gart- 
ner MMårch, ere blevne fortsatte; og man kan i Tiden vente deres Resulta- 
ter bekjendtgjorte, Øgsaa ved DHr. Dr. Pingel og Dr. Lund har Selska- 
bet faaet Iagttagelser for kortere Tidslåb anstillede, af den første i Grån- 
land af den sidste i Brasilien, Disse udmærkede Iagttageres Arbeider ville, 
uagtet de omfatte en kortere Tid, dog ved deres Néiagtighed bære Frugter 
for Videnskaben. 


ok DM 


Fra 3i Mai 17829 til 31 Måi 78368. . 


"og Selskab har i sidste Mådeaar havt at beklage. Tabet af 7/éem 
Medlemmer, hvis "forskjellige udmærkede Fortjenester af Videnskab og 
Fædreland ville være Enhver i Minde ved Gjensynet af deres Navne. 

Hs. Ex, Geheime-Statsminister Ove Malling, Ridder af Elephanten, 
Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand, fårste Medlem af 
den Kgl. Direction for Universitetet og de lærde Skoler. 

Hs. Håiærværdighed Biskop. Frederik Miinter, Storkors af Dannebro- 
gen og Dannebrogsmand, Ordenshbiskop 0. s. v. 

Hr. Etatsraad og Professor Knud Lyne Rahbek, Ridder af Danne- 
brogen. 

— Etatsraad og Professor Bårge Thorlacius , Ridder af NREN, 

— Chronometermager Urban Jiirgensen, Ridder af HAG DEDSER og" 
Dannebrogsmand. 

Til indenlandsk Medlem har Selskabet optaget: 

”Geheimearchivarius og Professor Finn Magnussen. 
Til. udenlandske Medlemmer har det optaget: ; 

Hr. / M. Pardissus, Professor og Raad ved. bsrattonsreet i Paris. 

— Etatsraad Fuss, Secretair ved. det Keiserlige Vid, Academie i 
Petersborg. É åg ; 


Den znathematiske Classe. 


En mærkelig Maade at integrere ef givet Differential har Zaplace 
fremsat i sin Mécanique céleste, 10 Bog; idet han, efter den saakaldte 7'hé- 
orie des functions générairices, udvikler den sågte Function i en Række, 
hvori Coefficienterne bestemmes ved Integrationen af en Ligning med 
endelige Differentser. En saadan kan, som Zu/ler allerede har viist, 


integreres ved en Kjædebrok, naar den er af anden, Orden; og paa denne. . 


Maåde har Zap/lace fundet det sågte Integral uhder Form af en Kjædebråk. 

Denne Methode, der i dette Tilfælde har tjent til at transformere en Func- 

ition, hvis mærkeligste Egenskaber for stårste Delen gjennem .andre Integra- 

tionsmethoder vare bekjendte, kan udstrækkes til Functioner, der ere, giv- 

ne ved Differentialligninger, og kan hensigtspassende anvendes baade til, at 

"dinde de tatlissabnrt Integraler af disse, og til at- henfåre bekjendte Func- 
(6) 


XLII 


tioner til nye Form, der med Hensyn til dens" Evaluation kuride have sær= 
egne Fortrin. % Det synes derfor ikke uvigtigt, at undersåge den Classe af 
Differentialligninger, som, ved at henfåres til endelige Differentsligninger af 
anden Orden, kunne integreres ved Kjædebråk. Denne Undersågelse, 
hvori tillige gjåres opmærksom paa nogle Integrationer, der paa sædvanlig 
Maade kunne henfåres til de saakaldte Qvadraturer og som ad denne Vei 
udtrykkes under en meget simpel Form, har Professor v, Schmidten frem 
- lagt for Selskabet, ; 

Ved den af Professor Bessel udfårte Beregning over So/aarets rette 
Længde skeer nogle Forandringer i de Regler, man har givet, for at an- 
vende samme i Ka/endarographien. Professor Ursin har herover forelagt. 
Selskabet nogle Betragtninger, Som bekjendt anvende vi det zropiske Sol- 
aar, som Bessel har fundet for et Aar, der ligger imellem ARVO + t og 
1800 +- t + 1, at være 

365,242220013 — t. 0,00000006886. 

== 365 Dage 5 48" 47/,8091 — t 0,00593 

Aaret aftager saaledes noget aarligen, eller bliver efter 100 Aars 
Forlåb omtrent 0,6 kortere, … Saaledes have vi dets Længde bestemt for 
folgende Perioder. j Es 


Aar 0 efter.Chr Fådsel til. . + . :. 5548/58 5 


ETS + 0 IRBA RSS) YLE SEN RES ELNETTET SEER TEE ERE 55,5 
=- 1000 NDS RESET ER NER HE RAD LA Ka 52,5 
Ege Køl 8) d HERE ØRER STS E SUEDE BESET TE IEEE ERE Se RE ET 49,6 
RODO Nes NE BRS od 46,6 


Lægges den sidste til Grund for Ka/enderaaret, bår man, som be- 
Kjendt, forvandle Bråken af Dage til en Kjædebråk og saaledes erholde 
Partialbråker ,. der atter ville lede til en passende Interealation eller Valg 
af Skudaar i en vis Periode. Disse ere fundne 'af Kjædebråken, som For- 
fatteren siden har meddeelt i' sin Astronomie, 


> 297 37 728), 289, 327) 22390 
Partialbråkerne ere,. ligesom Kjædebråken, hvoraf de ere dannede, 
noget forskjellige fra dem, andre Astronomer, som have antaget en nogetå 
anden Længde for Solaaret, have angivet, Mærkelig er Bråken 192, der 
ef saa simpel, at den vel kunde anvendes i Kalenderen og giver en saa 
stor Noiagtighed, at vi ikke feile 1 Dag i 9000000 Aar. 


XLUI 


Endvidere omtalte han de forskjellige Intercalations-Methoder; der 
ere anvendte, og viste, at "Laplacé's Forslag at forbedre den gregorianske 
Kalender ved i 4000 Aar endvidere at udelade en Skuddag eller ansætte 
Aaret til 365 7%, Dage ikke vilde være passende til Koasel Bestemmelse 
Jor Aafféts Længde. Tillige gjorde han opmærksom paa en mærkelig An- 
tegnelse som findes hos ZLows i "hans Theori. af Styrmandskunsten 1 Deel 
S. 95, hvor der omtales en Intercalations-Methode, som anvendtes efter Be» 
faling af Keiser 76 .Arsalm Aar 1079, og som gav Aaret 365 Dage 5h 48' 
53”, altsaa paa 5. nær liig dén Besselske Bestemmelse; imidlertid var Ste- 
det hos Lous ikkepret tydeligt, ligesom, det ogsaa var Forfatteren mikkjendt, 
hvorfra Zous. havde erholdt denne Underretning. 


"Den. physiske Classe. 


Etatsraad Herholdt, Ridder af Dannebr, hår i adskillige Afhandlin- 
ger meddeelt Selskabet. sine Undersågelser over Snogenes Avling, Udvik- 
ling og Fådsel. Til Indledning" gjorde han opmærksom paa hvad. Naturvi- 
denskaben skylder, Kong Christ, IV, Fred. 111 og Christ. V "i Henseende 
til Læren om Kyllingens Udrugning i Ægget, og til Udryddelsen af adskil- 
lige fra Oldtiden af herskende Fordomme fan Snogens giftige Egenskaber. 
Ole WWorm, H, Rosenkranz, Th. Bartholin, Steno; I. .G. Becker, H. Jaco- 
bæus, H.. v. Moinichen og G. iSeger vare de virksomste. Lærde under de 
derhen hårende Forhandling, 

Efter den Tid el vor almindelige Snog (Coluber natrix) hvis 
characteristiske Mærker Forf. angiver, af alle Videnskabsmænd som et god- 
modigt og uskyldigt Dyr, der mangler baade Gifttænder og Giftkjertler, 

Om déns Parringstid og Parringsact have vi endnu ingen paalidelig 
Vished; ei heller er det afgjort, i hvilken Alder Snogen første Gang be- 
frugtes, eller hvor stort et Antal af Æg, den formaaer at lægge ved hver 
Drægtighed. Som Beviis paa Rigtigheden af denne Yttring, sammenholder 
Forf. de. hidhårende Steder af Plinii, Lacepedes, Bonnaterres, Tysons, 
Bechmanns, Blocks, Millers, Sept-Fontaines, Papens, Gåitzes og Dondor/ffs, 
… Rasomovskys, Blumenbachs og flere beråmte Mænds Skrifter. 

"Han betragter derpaa Snogeæg efter deres forskjellige Udviklingsgrad. 
som modne og umodne, og beskriver de modnes Form, Stårrelse og "Vægt. 
Han sammenligner Hånscægget med Snogeægget, og gjor opmærksom paa, 


(6=) 


XLIV. 


åt hiint er indhyllet af en skjår Kalkskal, dette derimod af en seig Per- 
gamenthinde; saa og at der i Hønseægget findes et Luftkammer, - i: Sno- 
” geægget derimod ikke. — Ved egne Forsåg, har Forf. fundet, at Snogeægget 
uddunster, og under Rugningen taber af sin Vægt ligesom Honseægget. 
Henlagt i tår middelmaadig varm Luft, indtårres Snogeægget inden kort 
Tid, dets Skalhinde bliver da haardere, og mister sin glatte Overflade, men 
beholder sin Seighed, Æggehviden forsvinder , Blommen stårkner, og Em- 
bryet dåer. Lægges Snogeægget i reent Vand, saa tiltager det i Stårrelse 
og Vægt, men alligevel standser Embryets Udvikling og det dier inden faa. 
Dages Forlåb. Samme Phænomen viser sig, naar man afbryder den cosmi- 
"ske Indvirkning igjennem Æggets Skalhinde ved at -overstryge den med 
” Fernis.… En passende Uddunstning og Indsugning gjennem Skalhinden ere 
altsaa lige væsentlige Betingelser for Ungens Udvikling i Snogeægget. Ud 
. viklingsprocessen er, efter Forfatterens Forsåg- betinget ved en Temperatur 
mellem E 20 og + 6? R. "I denne Betingelse, mener han, ligger Grunden 
til de Iagttagelser, at vor Snog hverken findes i Grånland, Island, paa 
Færæerne-eller norden for Helgeland, | | 

Endeligen fordrer ogsaa Snogeæggets Udrugning, at det ligger ufor- 
styrret i en feed og fugtig Jord, som bestandig er i en svag vegetabilisk 
Gjæring. "Vor Snog yngler derfor stærkest i sumpige Egue, og kaster sæd- . 
vanligt sine Æg i Mistbænke og paa gamle Måddinger. " Paa vore jydske 
og holsteenske Heder findes ingen Snoge, fordi Jorden der stedse er for 
tår, uagtet ellers Temperaturen vilde være passende for Udruguningen af 
deres Æg. ; £ SEN Ede É 

Hvilke eiendommelige Virksomheder det er, der befordrer. Embryets 
Udvikling, medens. Ægget. ligger indhyllet i en fugtig og gjærende Atmo- 
sphære, vover Forfatteren ikke at bestemme — men &nsker, at der med 
Snogeæg, ligesom er skeet med Hånseæg, maa anstilles Rugningsforsåg i 
uaandbare Luftarter. Forfatteren "beklager, af han i Aaret 1829 ikke kom 
i Besiddelse af drægtige Snoge, og at han derfor maatte indskrænke sine 
Undersågelser til Æg, som alt vare lagte. Han aabnede det fårste den 25 
Juli og fandt da i dette ligesom i alle de &vrige, at Embryet alt var saa 
"udviklet, at det kunde sees med blotte Gine. . Jeg begyndte altsaa, sigér 
han, mine Undersågelser for sildigt i Sommeren,.: allerhelst da jeg ikke 
kunde komme til Kundskab om, naar de Æg, man Tid efter anden bragde 
mig, vare kastede. Han vover: derfor ikke at. bestemme, naar' Embryet 


XLV 


allerfårst fremitræder som kjendeligt; men beraaber sig især paa Blidhs ask: 
som” fandt synlige Embryoner i Æg af koldblodige Ovipara, naar han Skkar 


dem ud af deres drægtige Mådre. . 
Fra den '25 Juli af undersågte Forfatteren daglig nogle Æg, for at 

iagttage Udviklingens Fremskridt. 

modne Unge krybe frem af - Ægget, 


"32. Dage iagttog, 


Den 26 August saae han den fårste 


Hvad han i hele dette Tidsrum af. 


ede han summarisk eg fålgende Tabel: 


ener ? ai 
Dam | Hee. | rene | ØR | "vere | Lens: 
25 Tuli. |+ 18,69 R.|4-12,89 R.| 76 Gran | 4 Gran, | 9 Linier, 
Ha LEn 17,5 VA atikg.. Ald c-ErskRe HKT BE EDER GE FØRES 
1 Aug. | 12,8 11,5 TA jr 22 
5" 1|-18,6. 10,9 73 TR GER REN KT reen 
9.,- + 200. : PAL ede sko 6 RE 17 - BØGER 
13 - rång "10,1' 69 - 21 - 54 2 
i RBLS 13,6 9,0 66 — 126 - 66 - 
241 - 16,8 8,2 63 …- 34 - … 
26 - "I 13,5 BÆR EAR sf OS 


"Til disse 32 Dage mener Forfatteren, at der. bår i det mindste læg- 
ges Å Rugningsdage som forlåbne, fårend han kom i Besiddelse af Æggene, 
og antager han da som sandsynligt, at der, under den angivne foranderlige 
"Temperatur udfordres 36 Dage til Snogetingens fulde Modenhed. — Ægget 
svandt, som Tabellen viser, under den hele Naturproces 16 Gran; Middel 
vægten af de modne Unger var omtrent 36 Gran, -og MiddeHlængden 90 
Linier; Ungen var altsaa voxet hvert Dågn i Vægt 1 Gran, i Længde 23 
Linie. — Efter disse Generalia meddeler Forf, sine specielle Iagttagelser 
'under Rugningens Fremskridt, Den 25 Juli fandt han alt Kimhinden 
(blasterøderma) organiseret som et fiint Net, klæbende til Skalhindens 
(membrana corticalis) indere "Flade, og forsynet med fine Blodaarer, som 
paa mange Steder vare forgrenede i smaa råde, ligesom. spongiåse Legemer» 
dem han sammenligner med Cotyledoner i: andre Dyreclasser. Mellem 
Kimhinden og Blommehinden (membrana vitelli) laae nogen flydende Ægge— 
hvide (a/bumen liquidum) som endnu ikke var kjendeligen- organiseret, 


URLVI 


" "Blommehinden havde alt mangfoldige Aarer, og var heelt udfyldt af en 
halvflydende guul Æggeblomme (vitellus). 1 selve Blommen fandt Forf, 
hverken en Central-Huulhed eller Central-Aarer. Omtrent i Midten mel- 
lem begge Æggets Længdepoler laae - udvendig paa Blommehinden en 
lille cirkelrund, fiin og gjennemsigtig Frugtkapsel (Matrix 8, membr. annios) 
i hvilken Embryet tilligemed en chrystalklar tynd Vædske (Ziquor matricis 
s. chrsystallinus) war-indesluttet, Denne Vædske, som hidindtil ikke er 
chemisk analyseret, udpeges af Forf. som forskjellig fra foromtalte flydende 
" JÆggehvide, og som håist vigtig for Kimets begyndende Fremspiren. - Un- 
der Embryets Tilvext viger Blommehidden tilsiden, og indad for Frugtcaps- 
len, og dannes derved lidt efter lidt Frugtkammeret (nidulus embryonis) 
hvori Capslen med sit Embryo under hele Rugningen har et trygt Leie. 
Dette Frugtkammer forstårres efterhaanden i et absolut=Forhøld til Frugt- 
capslens Udvidelse efter Embryets Tilvæxt. "I samme Forhold indsuges …. 
Blommen, indtil den mod Rugningens Ende vorder gandske fortæret, og den 
modne Unge i sit «uforandrede spirale Leie- udfylder hele Ægget. Alt fra 
Rugningens Begyndelse" fandt Forf., at Kimhindens og Blommehindens 
mangfoldige Blodaarer samle sig omkring Frugtkammeret i"to særskildte 
Stamaarer som danne Navlestrengen, der gjennem Frugtcapslen såger hen 
til Ungens Navle. Naar den modne Unge kryber frem gjennem Skalhin- 
den, saa afrives Kimhindens Stamaare og .dens fine Aarenet bliver tilbage i 
Skalhindens Udhuling; ; Blommehindens Åarer fådes derimod tilligemed 
Fosteret som et. lidet rundt Någle, der ved en Navlestræng af % 'Tommes 
Længde hænger ved dets Bug, Der trænger fålgelig mod Rugningens Ende 
ingen Overrest af Blommen ind i Føsteret gjennem dets Navle, hvis Be- 
dækning slutter stramt omkring Snogen; ei heller har Snogeungen anden 
Placenta- end sin Æggeblomme og Kimhinden , hiin for: dens Næring, og 
denne for cosmisk Indvirkning ; — en .A//antois som Beholdning for Urin; 
— en Urachus som leder til Cloaken — og en" ductus vitellarius sågte j 
Forfatteren forgjæves. 

Angaaende Snogeungens Fådsel anstiller Forfatteren en omstændelig 
Sammenligning mellem Snogens, Hånens, Ørocodillens og. flere Dyrs, Æg: 
Han såger derved at berigtige ældre Skribenters urigtige Ansyn, og vise; 
at Snogeungen, hvis Æggeskal ikke som Hånens øg Crocodillens er brække- 
lig, mådvendigen maa indvendigt fra gjennemskjære sin seige pergamentag- 
tige Skalhinde, fårend den kan komme ud af Ægget. Han fremviste ad- 


OXLVIL 


"skillige modne Snogeæg, som Bits 4 til 5 saadarine skaarne Huller igjen 
nem Skalhinden. Ofte, tilfåiede "han , har jeg og mange af mine Venner 
seet Ungens Hoved fremstukket i mange Timer gjennem et af disse Hul- 
ler, fårend den kråb frem. Med hvilket organisk Redskab Ungen skjærer 
disse Huller, derom er han endnu. ikke tilfulde forvisset.  Saasnart Ungen 
har svinget sig ud af Skalhinden låber den muntert omkring, med Nayle- 
strængen og Blommehindens ARrendg le, som forst falde af (efter DD Ti- 
mers Forløb. 

Om Embryets primitive Udvikling yttrer Forfatteren sig tvivlsomt, 
da han ikke havde Leilighed til atudskjære Æg af drægtige Snoge. Han 
fandt ikke i de Æg, han aabnede mellem den 25 Juli -og den 5 August, at 
deres Hjerte pulserede ; dog vover han ikke mod Blumenbachs Iagttagelse, 
efter dette negative Beviis, at antage en saa sildig Termin » som en almeen 
Regel for Hjertets begyndende centrale Virksomhed. Det hele spæde Em- 
bryo havde fra Hovedet af til Halens Spidse Snogens Form,-saa at ingen 
universel .Metamorphose sildigere finder Sted, 1WDets Navlestræng stod og— 
saa, længe foårend man kunde tænke sig en contractiv Virksomhed af dets 
galatineuse Aårer, i Sammenhæng med Navlen i Centret af Embryets spi= 
rale Krumning. " Forf. finder det troeligt, at Kimhindens Aare forbinder sig 
med Aorta communis, og Blommehindens med vena "cava påsterior, og me= 
ner, at de begge, uden at anastomosere med hinanden i Ægget, fungere 
"som -tilforende Aarer (/”'ener) for Embryet, endog efter at Hjertet har be= 
gyndt sin centrale Virksomhed. Hjertet og Leveren ere de Organer, som 
"forst træde synligt frem i Embryets Brysthule, fårend denne lukkes af In.- 
tegumenterne. Hjertet modtager sin organiske eg dynamiske Udvikling 
længe fårend nøgen anden Muskel i Embryets Legeme. Skulde Aarsagen 
hertil, spørger han, ikke ligge i ”al/vulæ semilunares cordis, der tillade 
Blodet Adgang til Hjertets Textur, medens de, indtil Irritabilitet fremtræ- 
der, lukke for Indgangene til dets Ventrikel? Han ånsker, at microscopi- 
ske Undersågere vilde tage næiere Hensyn til disse Valyler, end. hidind- 
til ex skeet. 

I sine nyfådte Snogeunger fandt Forf. intet Aliment, og intet som 
hentydede paa en forudgangen Forddåielse.. Han indsluttede saadanne -Un- 
ger i Kræmmerhuse af fiint hvidt Papiir. Efter 10 Dages Forlåb saaes in- 
gen Plet paa Papiret, som Spoer af udkastet Urin eller Excrementer. 
Hver Unge var alligevel, uden at have faaet allermindste Næring, bleven 2 


XLVII 


til 3. Gran tungere, - Et Par Unger, som fra deres Fådsel af, i September 
Maaned, ingen Næring fik; lod han hybernere til mod Enden af April. 
"Han fandt dem, da de vare vakte af deres Dvale, ligesaa muntre. som. i 
Efteraaret; af deres Vægt havde de dog tabt 3=4 Gran. Er det maaskee 
en almeen Naturlov, at Snogeungen ingen Fådemidler tager til sig, fårend 
efter sin fårste Vinterdvale? 

Hvorledes Snogen fanger og nedsvælger sin Næring, ; var ”Tænge et 
physioldgisk Problem, og lader sig ikke oplåse ved Iagttagelser paa Snoge- 
unger. . Håist beråmte Mænd have meent, at Nedsynkningen skete ved. 
Aspiration. -Forf, ivrer mod denne Mening, og beskriver Functionen som 
én mechanisk Indhaling ved Dyrets Underkjæve, hvis Sidestykker kunne, 
” «hvert for sig , bevæges frem og tilbage — alt. efter Dugés. 

SikDøkie Aandedræt undersågte Forf. paa Snogeunger, som "han lod ' 
svåmme i Vand, … Resultatet af håns hidhårende Forsåg var, at alle ny- 
fådte -Snoge drukne, endog i ferskt Vand af Middeltemperatur, saafremt 
der ikke i Vandet findes et fast Legeme 'til Ståtte for deres Ribbeen. I 
salt Vand og i Vand af en forhåiet Temperatur drukne de hastigst. Å 

Mellem 30 August og 6 September druknede Unger, som han lod 
” syådmme frit i ferskt Vand af + 99 R. efter.. . . .. . 72 Timer, 
Unger, som han lod svømme i salt Vand pe: DE DUE SA Mn RER v SEER sø 

— holdt ved et Metalgitter under Vandfladen af ferskt- . 

BRUNT RE DN: SØRENSENS BRANDE RENEE ET DN SS 

—. paa samme Maade hold” under sat Vand. 0... 20 — 

—=—. sik frit I ferske Vand øf 130 RS SE SS GE Ta OD Ga 

ER ET MEE SERGE SON SENE EEN 3) MEL HEER. GENET] 

ms soldtinnider salt Makd ak Gis URI end ln da LN 
Phænomenerne, -som viste sig under disse Druknings-Forsåg, beskriver 
Forfatteren omstændeligen, og sammenholder dem derefter med det særegne 
i Organisationen af Aandedrættets Redskaber hos Snogen, meest efter B/u- 
menbach og Elliotson. Af den hele Undersøgelse udleder kan, at Snagens 
Aandedræt bir betragtes under 4 forskjellige Modificationer: 

a) som en umærkelig bålgende Bevægelse af den indaandede Luft mel- 

lem Dyrets spongieuse (netformige) og blæreformige Lunge; 
b) som en kraftigere samtidig Sammentrækning af begge Lungestykker, 


ved hvilken Luften udstådes (udaandes) gjennem dets lange Luft- 
rår; sår . 


xx 


Cc). som en ovilkaarlig Indaanding under Serena sf Udvidelse ved egne 

Inspiratioris-Muskler; og É 

d) som en uvilkaarlig, rhythmisk Ind- og dadler air Dyrets 10- 
comotive Bevægelser paa et fast Legeme, forsaavidt "disse Bevæ- 
gelser beroe paa Brysthulens mangfoldige Ribbeen. 

dj Ved at tage Hensyn til disse” Modificationer, mener Forfatteren, at 
mange stridige Meninger angaaende vor Snogs Aandedræt kunne" forenes. 
De afhandlede Gjenstande oplystes ved smukke Tegninger efter Naturen. 
Forfatteren lovéær at fortsætte sine Forsåg i Aaret 1830. : 

Etatsraad og Professor i. Anatomien ScAumacher, Ridder af Dies 
brogen, har forelagt Selskabet. Bemærkninger over den abnorme Gang og 
.Forgreninger saavel af Blodkarrene som Brystgangen, Efter en Indledning. 
om Venernes Abnormitet i Almindelighed og om den Nytte; det maa have 
for Physiologie, Pathologie, og medicina forensis at være bekjendt med 
disse Afvigelser, gav han en omstændelig Fremstilling af sine mange Iagt- 
tagelser derover. Vi maae beklage, at Sagens Natur ikke tillader nogen 
- fattelig! Oversigt, og maa' derfor indskrænke os til af bemærke, åt Forf. 
ved Begyndelsen af hver Afdeeling forst korteligt afhandler Delenes sæd- 
vanlige Gang og Leie, og derpaa oplyser Sagen ved Tegninger, som han har for- 
færdiget efter Naturen, hvorved han har benyttet: de Præparater, som fin- 
des i Universitetets anthropologiske Musæum. 

Til de problematiske Dele, der findes hos Embryet i den tidligste 
Periode af dets Udvikling, håre vet Par Organer, der have deres Leie i 
Underlivet, udvikle sig meget tidligt, voxe til en betydelig Stårrelse, der- 
paa aftage og forsvinde. Disse Dele har man deels foryexlet med Nyrerne 
deels antaget -dem at være den organiske Masse, der betingede Nyrernes 
Udvikling, eller som forvandlede sig til Generationsorganerne. Man har 
kaldet' dem de /%0/ffiske. eller Okenske Legemer, eller de falske -Nyrer. 

Professor Jacobson, Ridder af Dannebrogen, har nærmere undersågt 
disse Organer hos Embryonerne af Pattedyr, saavel i Henseende til- de- 
res Udvikling, Bygning og Function, som Maaden, "hvorpaa de aftage eller 
forsvinde. Han kalder dem Primordialnyrér og fremsætter fålgende Resul- 
tater af sine Undersøgelser. 

I. De Okenske Legemer eller Primordialnyrerne ere eiendomme- 
KA. lige og selvstændige Organer, der håre til Embryets forste Udviklingsperiode 

i ; En « 


(7) 


L z 


" II. De have en særegen Bygning (Structur) og udmærke sig frem 
for alle os hos Pattedyrene hidindtil bekjendte Organer derved, at en næsten 
; utallig Mængde af fine paralellåbende Udfårselsgange omgive og bedække 
hele Overfladen af samme. Ved denne mærkværdige Bygning Been 
Maaden, hvorpaa disse Organer aftage eller forsvinde. 

III. De håre til de afsondrende Organer (hos Fuglene afsondre de, 
Urinsyre); og da deres Hovedudfårselsgange aabne. sig: i Urachus eller Blæ- 
ren, håre de til de rensende (depurative) Organer, 

IV, De staae ei 1 nogen umiddelbar Forbindelse "enten med Ny- 
rerne eller Binyrerne, og de betinge ei Udviklingen, af disse Organer. De 
fortrænges derimod, saavel i Henseende. til Leiet som manepnnen ved Ny- 
rernes Udvikling og -tiltagende Stårrelse. 

V. De staae ei 1 nogen umiddelhar organisk Forbindelse enten med 
Æggestokkene eller Testiklerne, , og disse Dele udvikle sig ei af. hines "Sub= 
stants. ; gl ; 
VI. Dens mellemste. Sphære af Generationsapparatet: danner eller 
udvikler sig ved eller langs ad disse Organer; dog forvandle Primordial- 
nyrerne. sig ei til dette. 

VIL Hovedmassen af. disse Organer forsvinder og efterlader kun 
tvetydige Spor. Derimod «blive dé Dele af Bughinden, der har omklædt 
disse Organer, hos nogle Dyr tilbage og'danne de forreste Moderbaand. 

VIII. Hos nogle Dyr blive ogsaa Hovedudfårselsgangene af disse 
Organer for bestandigt tilbage. . Disse ere de Canaler i ”agina og ved 
Uterus, som Malpighi fårst har opdaget øg som Gartner siden har fundet 
og nærmere beskrevet, Disse Canaåler ere derfor ei selvstændige Dele; men 
Levninger af Organer ; der håre”' til den fårste Periode af Fosterets: Ud-" 
vikling. ; 

Samme Medlem kan meddeelt Selskabet følgende Fapttagelsør; som 
han har gjort ved Undersågelsen af de Hinder, der tarv Mand hos Pat- 
tedyrene. Nemlig: 

at 1) Navleblæren (Blommen) indesluttes i en egen Hinde, der fortsætte, 

. 1 Embryets Bughinde og ved en aaben Canal staaer. i Forbindelse 

med Underlivet ; 

2) i Ægget hos Pattedyrene. findes en Æggehvide, ligesom iP eolkusk Æg; 
3) Våndhinden: (.Æmnion) har ei den Form, som man i Almindelighed 
antager, men er forsynet med -tvende Forlængelser (Cornucq) ; 


<= ER 


SE 13 Navleblæten ligger sædvanligt ved Fosterets venstre Side, og. i det 
sjeldne Tilfælde, hvor den findes paa den” modsatte Side, opstaaer 

-dog derved ingen Forandring" i Leiet af Brystets og Underlivets 

Organer hos Fosteret; 

5) Navleblæren har tvende hule Fiirkengdlser (Cornua), der svare til 

vs ”Chalazæ i Fuglenes Æg, hvilket Bojanus allerede har bemærket ; 
6) i de ydre Lameller af Aaiitindlen danne sig undertiden Kalkskørper 
"af samme Beskaffenhed som Æggeskallen "hos Fuglene. 

Professor Réinhardt, Ridder af Dannebrogen, har forelagt Selskabet 
adskillige ichthyologiske Bidrag, fremkaldte ved de Undersøgelser han "har 
fåretaget i Anledning af en ny Udgave, af Fabricii Fauna Grénlandica, et 
Værk, hvortil den samme Kongelige Gavmildlied> som allerede har virket 
saa sed for Videnskab og Kunst, har gjort liam det muligt at foranstalte 
mere omfattende Samlinger, især. af de lavere Dysgrupper; end nøgensinde . 
i forhen var tilvejebragt fra Grånland. 

"Han gjorde fårst opmærksom paa den falske geographiske Charakter, 
som den grønlandske Fauna har erholdt deels ved tirigtige Bestemmelser, 
deels ved Ufuldstændighed i Opregnelsen af de den tilhårende Arter, en 
Ufuldstændighed, som synes især”åt træffe Arter, der ikke findes i: Europa. 
Den heraf udspringende Feil. bliver saa "meget mere fålelig, som Grånlands 
Beliggenhed, og dets Naboeskab med Island fortrinsviis egnér det til et 
vigtigt Sammenligningspunkt for Bestemmelsen af Forskjellen i Formernes 
Fordeling efter Længdegraderne. Bidragene indeholde flere nye Exemplér 
paa begge Slågs Urigtigheder. - Den reéviderede Fiskefauna vil altsaa komme 
til at opvise et stårre Antal af fremmede tildeels ubekjendte Arter, ime- 
ders flere europæiske Navne ville forsvinde af def. I sine Familie- øg 
Slægtsformer derimod vil den aldeles beholde sin nordlige Characteer. Denne 
vil især fremgaae deraf at Talforholdet imellem de pigfinnede Fiske Cacan- 
thopterygii); og de &vrige Ordeners Arter' tilsammentagne, hvilket angives 
af Cuviér for den hele Fiskeclasse som 3: 1, er aldeles førandret til Fordeel 
for de sidste, og "bliver omtrent som 2:'3, uagtet den talrige Karpeslægt, 
- som opfylder det nordlige Europas Floder og Såer, gariske mangler. Den 
Sætning, som fremgaaer af en Sammenligning "af Fiskefortegnelserne fra Is- 
land til Middelhavet, at nemlig de pigfinnede Fiskearter tiltage imod Æqva- 
tor i et langt stårre Forhold end de åvrige Fiskeordeners, bliver fuldkom- 
men bekræftet: Forresten vil Torsk (Gadus), Orret (Sa/mo) og Ulk (Cottus) 

. (77) 


Lu 


være de-herskende' Former, hvilket er en fælleds Characteef for den mord- 
ligste Deel af Havet, saavel imellem Amerika og Europa, 'som "imellem 
Asien -og Amerika. De denne Gang "leverede "Bidrag omfatte især Ulke- 
gruppen, af hvilken, foruden den af' Fabricius anfårte Cottus scorpio, som … 
Cuvier antager for en egen Årt under Nayn af Cottus grånlandicus,. endnu 
er bleven undersågt en anden,”som i Straalernes Antal i de uparrede Fin 
ner stemmer overeens med den europæiske, hvorved det' bliver nådvendigt 
at. oppebie Sammenligningen af flere Individuer, for' at have en bestemt 
Mening om begge Arters, Forskjel, En tredie slutter'sig til den Række af 
Arter - fra Havet imellem Kamschatka og: Amerika, "hvilke have Pig ggen i 
Hjornet af Gjællelaagets forreste Been.takket,” og hvorhen Cvttis divingdtt i 
ventralis 0; ss. efter Cuvier håre«… Den grånlandske Art, 'som«…har faaet 
Navnet. Cotztus tricuspis, harsusædvanlig lange ”Bugfinner.. Antallet: åf Straa= 
lerne i de uparrede Finner ere-11, og 16 i de meget håie Rygfinner, 18 i 
Gadborfinnen og 41 i Halefinneri: Dens store Brystfinnér og dé nærstaaende ' 
"Gine. give den” megen Liig ghed med Cottus scorpioides Faunæ grånd. Nou 
114, men man "maatte anftage…en stor Ufuldstændighed hos. Fabricius, »… hvis, 
man vilde henfåre den dertil, hvilket den,udforligere Beskrivelse vil vise: 
Cottus .scorpioides øg Cotius; Gobia,, Faunæ Grønl. No, 115 forekom hid 
til ikke i de grånlandske Sendinger; at den sidste ikke er den europæiske 
Årt fremgaaer af Fabricii korte. Beskrivelse. ' ; 
Ligesom Havet ved Kamschatka frembyder nøgle Fiskarter, ders nars 
me sig meget. til Ulkerne, uden dog at kunne henstilles i samme Slægt, 
saa opviser ogsaa det. grånlandske. Hav en saadån for den nordeuropæiske 
Fauna fremmed Mellemform, men som ikke kan forénes " med nogen "af de 
ved Kamschatka forekommende. Dr. Pingel medbragte til det kongelige 
Museum fra sin Reise i Grånland en Fisk, som Forfatteren fandt i Hen- 
.seende til de-tvende Rygfinner, Piggene paa det forreste Gjællelaagsbeen, 
Straalerne i Bugfinnerne, og Tandforholdet, at stemme overeens med de 
egentlige Ulker, men det forholdsviis mindre Hoved, Formen af Brystfin- 
nerne, det fortil. bredere Oierandbeen', og den i smale skjæve Tværbaand 
uddannede Huud gjår det. nådvendigt at danne en egen' Underslægt af den 
som har faaet Navnet 7rig/ops, fordi Fisken har ved fårste Oiekast Lighed, 
med en Frigla; ihvorvel den i andre Henseender kan ansees som et For 
bindelsesled imellem Co//us og Aspidophorus, Den eneste Art, paa hvilken 
denne nye Slægt er grundet, er kun blevet beskrevet efter det sex "Tom= 


LITT 


"mer lange i Brændeviin opbevarede Individuum, hvis uparrede Finner have 
folgende Antal af Straaler:" iste Rygfinne'- 12 tynde båielige Pigstraaler ; 
2den Rygfinne 24 enkelte; for det meste axticulerede, Stråaler; Gadborfinnen 
25 Straaler af samme Slags. Dette store Antal af Straaler er" ligeledes 
fremmed for Cottus, og endnu mere for Aspidophorus. 
w«..… —… De nordlige Have imellem Asien og Amerika paa den ene, og Eu-=- 
. ropa øg Amerika paa den anden 'Side frembringe den Ulkegruppen under- 
"ordnede Slægtsform Aspidophorus Låcep: eller Agonus Bl. af hvilken Cxz- 
vier opstiller” i'sin Aistoire de poissons åde Deel ni Arter. Der forekom- 
mer i denne Slægts: geographiske Fordeling, saaledes som den hidindtil efter 
Forfatterne er -antaget i Systemet, en paafaldende Angmalie. ; Den eneste 
europæiske" Art forekommer fra den Biscaiske Bugt til det nordlige "Island 
sex Arter udbrede sig frå de” nordlige japanske Oer til Kamschatka, fvende 
derimod, -Aspid. decagonus og monopterygius, skulde findes i det tropiske 
"Hav i Indien. - For to Aar siden erholdt Forfatteren af Kjåbmand /Monrad, 
som vendte tilbage fra Julianehaab, en der fanget Aspidophorus, som han 
… godtgjorde at: være Blochs A« decagenus. Exemplaret ér kun tårret, dog 
er 'Overeenstemmelsen. med- B/ochs Figur altfor stor. til ikke strax at kjen- 
dés.” Hvorvidt Fabricius har haft denne Fisk .for Gine, da han angav 
Cottus (Aspid.) cataphractus som en grænlandsk Art, kan endnu ikke BÅL 
stemmes, imidlertid er saa meget klart, at de faa Ord som han fåjer til de 
"af Systemet udskrevne AÅrtskjendetegn, vise hen paa en anden Årt, end deri 
af hvilken Navnet er laant… Ogsaa af AÅspid. monopterygius besad Forfat- 
teren siden to Aar flere tårrede Exemplarer, hvilke vare ham "givne, som” 
hjembragte fra Grønland, men saa stærkt virkede Blochs udtrykkelige Ord, 
som ikke blot anfåré& Havet' ved Tranqvebar, som denne Arts Opholdsted, 
og Kånig, som dens fårste Opdager, men endog beraabe sig paa denne ved 
Angivelsen af Piskens Næring, at denne nye mærkværdige Localitet "blev 
tilbageviist,- indtil Dr. Pingel i Efteraaret 1829 hjembragte et Exemplar, 
som blev fanget under hans Ophold vedFrederikshåab, og af ham-selv ned- 
lagt i Brændeviin. Siden har Museet erholdt et andet Exemplar fra Grån- 
land opbevaret paa samme Maade.  Individuerne "derfra stemme ganske 
overéens med B/ochs Beskrivelse og Tegning, med Undtagelse af Straalerne 
i Halefinnen, som efter hiin skal være 6, medens de paa Museets Exemplar 
ere 11. Ved disse bekræftede Kjendsgjerninger er saaledes den Modsigelse 
hævet, som fandt Sted imellem de &vrige Arters og disse tvendes geogra- 


my, 


phiske Fordeling, og Slægten udviser sig nu som en % alle sine Led nordlig 
Form. Det er usandsynligt åt disse to Arter skulde findes baade i 
det grånlandske og det tranqvebarske Hav med Overspringen af alle mel- 
lemliggende Zoner, og at vor Samling skulde" besidde fem Individuer af 
Aspidoph. monopterygius fra-fårste: Sted, medens Museet i Paris, som efter 
Cuviers Udsigende har erholdt saa mange og saa store Sendinger fra Ostin-=> 
dien, aldrig skulde have faaet et eneste Exempilar "derfra. " B/ochs sædvan- 
lige Letsindighed i at angive en Fiskarts Findested- er ogsaa kiendelig her. 
Han erholdt sine grånlandske, og trariqvebarske Naturalier over Kjåbenhavn. 
Formodentlig ér Forvexlingen skeet.i en af an fra begge modsatte Cli- 
mater bestaaende Sending, j 

Endvidere oplyste Forfatteren, åt Perca norvegica (Sebastes norve- 
gicus) Faun.…gr. No. 121 er ganske liig med Individuer fra Norge, men at 
Gasterosteus aculeatus Il. c. Nr. 122 er forskjellig fra vore danske Årtér. 
Det sidste gjelder og om. Blennius gunellus F.' gr. No. 108, der 'er meget . 
forskjellig fra den, hvis Navn den bærer. Den træffes i uforandret"Ud- 
seende fra Julianehaab til Umenak, og udmærker sig iblandt -andet véd sin 
igjennem flere Aldre constante Farvetegning fra.den europæiske — Forfatteren 
har givet den Navn af G. Gronlandicus. . 

Iblandt de Fiskearter, som erholdt en nåiagtigere Bestemmelse i disse 
Bidrag, end. hidindtil var skeet, er Ophidium viride, hvilken Fabricius 
forst, skjåndt ufuldstændigt og kun efter et eneste, to Trommer langt Indi= 
viduum, har beskrevet, hvorfor ogsaa dens systematiske Plads aldeles ikke 
har været at bestemme. Den nye udfårlige Beskrivelse grunder sig paa 
en Svite af fem Individuer , fra to til syv Tommer lange, hvilke Candidat 
Vahl har indsendt fra Julianehaab. Forfatteren har 'dérved seet sig i Stand 
til ikke alene at forfålge Artens Forandringer" igjennem "dens Væxt, men ” 
ogsaa at gjennemgaae meget af dens Anatomie, og at forfærdige dens Skelet. ; 
"Resultaterne af Undersågelserne blive, at den paa ingen Maade kan forenes 
med Aalegruppen, fra hvilken den bortfjerner sig i mange Henseender, og 
især ved Dannelsen af dens Kjævebeen, véd Gjællelaaget, som er af normal 
Form og Stårrelse, ved Straalerne i Gjællemembranen, som ere korte, 'og 
ved Beliggenheden af Gjælleaabningerne foran og over Brystfinnerne, Deri= 
mod er den meget beslægtet med Ophidium. Kjævebenene ere hos begge 
ligedannede. Den har samme Tandform som Opåidium barbatum og Vas- 

salli med Hensyn paa' Stedet, og Tænderne selv frembyde kun ubetydelig 


dl 


Forskjel i Henseende til Dannelsen, Den stårste. Forskjcl ligger i Gjælle- 
aabningen, som hos den grånlandske Art kun er liden og rund, og stillet 
imellem Nakken og det åverste Hjørne af Brystfinnen, hos Ophidiumslæg- 
ten derimod meget stor og strækkende sig fra: Nakken til langt under Stru- 
ben. De indvortes Afvigelser ere endnu stårre. Svåmmeblæren er aldeles 
forsvunden, og den tarmformige Mave aabner sig uden at antage nogen 
Forandring i sin Retning i Tyndtarmen,, som har tvende korte .keglefor= 
mige Blindtarme tæt ved Mundingen. Ophidium viride vil saaledes komme 
til at danne en egen Slægt, hvis eneste endnu bekjendte Art har 6 Straa- 
ler i Gjællemembranen, 11 i Brystfinnerne , 97 tydelige og deelte i Rygfinnen 
indtil Halens Midte og 71, derfra regnet, i den med Mastnken til en spids 
kort Halefinne sammenlåbende Gadborfinne. 

Professor Zeise har fortsat sine i forrige Aarsberetning omtalte Un- 
dersågelser over Phosphorets Evne at reducere Metaller, Paa flere Maader 
har han derved forsøgt dets Ledeevne, deels ligefrem, ved et meget fiint 
angivende Galvanometer, deels ved at construere et voltaisk Apparat af 
Kobber og Phosphor af flere Led. Men i intet Tilfælde viste sig tydelig 


— Ledeevne. Dette bragte ham til at variere sit i forrige ÅAarsberetning an- 


fårte Forsåg med Phosphor og Platin ;saaledes, at han omhyggeligt bedæk- 
kede med Klæbvox det Sted, hvor Phosphorstangen og Platinstangen vare 
sammenfåiede: — og nu udsatte sig intet Kobber paa Platinet, Heraf maa. 
da sluttes, at det kun er ved Beråring mellem Platinet og det fårst ved 
Phoshoret "udskilte Kobber, at den galvaniske Stråmning indtræder. . Dog 
… Fortjener herved at mærkes , at en Platinstrimmel ene i Forbindelse med 
; en ;Kobberstrimmel overtrækkes meget langsommere med Kobber, end naar 
den tillige er i Forbindelse med Phosphor. ; 

Ligeledes har han givet en Beretniug om nogle Forsåg, som-han 
har udfårt, tildeels for flere Aar siden, ved at fortsætte sine i Aarsberet- 
ningen for 1825 og 1826 omtalte Undersågelse over Platinchlorid , behand- 
let med Alcohol. Han har nemlig fundet, at 7vech/oridet forandres ved 
Alcohol til en særegen Forening af Platin, Chlor, Kulstof og Brint, som 
udmærker sig ved. fålgende Egenskaber: a) ophedet i fast Tilstand, giver 
den Platin. og Kul under Udvikliug af en brændbar Luft og. af Saltsyre= 
luft; 6) ophedet i oplåst Tilstand giver den metallisk Platin og en brænd- 
bar Luft, c). ophedet i oplåst Tilstand med caustisk Kali giver den, lige- 
ledes under Udvikling af nogen brændbar. Luft, et sort; exploderende Pul- 


MM” 


ver;.d) med Svovlbrint giver den et guult Bundfald, som snart bliver sort, 
og da ligeledes er exploderende; €) salpetersyret Sålvilte sat til Oplåsnin= 
"gen, udfælder strax en Deel af Chloret, men en anden Deel udskilles ikke, 
fårend. Oplåsningen har været ophedet, og derved har udsat Platin; 7) 
Oplåsningen giver ikke Bundfald, hverken med Chlorkalium,. eller med 
" Chloråmmonium:; g) den giver en chemisk Forening med Elerkabten som 
anskyder i meget regelmæsige gule Krystaller. i 

Professor Forchhammer forelagde Selskabet en Afhandling, hvori han 
beviste, at de fleste Leerarter ved Hjelp af .Svovlbrint - ler adskilles i 
to mechanisk blandede. Stoffer , hvoraf "det ene er et metallisk Silicat, som 
fuldkomment decomponeres ved Svovlbrint, og hvis "basiske  Bestanddele 
siden kunne oplåses i Saltsyre, medens Kiselsyren kan uddrages ved kul- 
suurt Natrum. Han viste, at ogsaa en stor Mængde andre metalliske Sili- 
cater blive decomponerede ved Svovlbrintet og at Porcelainjorden fra Born- 
holm indeholder et Ceriumsilicat. 

Etatsraad og Professor Ørsted har meéddeelt Selskabet et nyt elec- 
tromagnetisk Forsåg, som han troer uforenelig med Æmpéres 'Tleorie.… Det 
er en gammel Erfaring i Videnskabens Historie, at modsatte Theorier over — 
en Naturvirkning længe kunne vedligeholde sig imod hinanden, uagtet der 
vel findes Grunde, der burde bestemme Meningerne. I et saadant Tilfælde 
maa man søge at udfinde et Experiment, der aldeles ikke kan forklares paa 
to  Maader. Standsede man får paa én Korsvei, hvor. man var usikker 
hvilken- Retning man videre skulde tage, saa viser et saadant Æxperimentum 
crucis, som Baco kaldte det, den rette Vei. "Paa et saadant Punkt kunde 
man omtrent antage »at Striden stod mellem den Forklaring Ampére hayde 
givet over de electromagnetiske Virkninger, og den, Opfinderen -har givet. 
"Vel har Ampéres Theorie ikke beholdt mange Forsvarere uden for Frank- 
rig, og selv der ere Meningerne deelte; men den Mangfoldigled af ;ma- 
"themathiske Udviklinger, der gibr det vanskeligt” at: overskue denne Theo 
rie, har ogsaa hindret mange Physikere i at bestemme dem for en Mening, 
Som bekjendt antager. Ampére, at Magnetismen. ikke bestaaer i andet end 
en Samling af. småa electriske Stråmme, der gjåre Kredslåb omkring Grund=" 
delene, i Planer, der ere paralelle og gjåre en meget liden Vinkel med 
Magnetaxen. Den Klygt, hvormed den sindrige franske Mathematiker" har 
vidst efterhaanden at: omdanne og udvikle sin Theorie, "saaledes , af den 
lader sig forene med en Mangfoldighed af særlige Kjendsgjerninger er mærk- 


” 


LVII 


"værdig; imidlerid troer Ørsted dog nu at have fundet en Kjendsgjerning af en saa 
"indlysende Natur, at det skal være vanskeligt at forene den med Ampéres 
"Theorie. Til dette Forsåg bruges. en Maguetnaal af «omtrent 4 Tommers 


Længde, der er båiet saaledes, at den har en horizontal Deel, i hvis Midte 
Ophængningspunktet er, hvorimod den ene Ende er båiet opad, den anden 
nedad, -som ABCDE i vedstaaende Figur. ; 
; TE 


B 


A 
Naar nu en gjennemstråmmet electrisk Leder sættes ligeover- 
for den ene Ende af Naalen, f, Ex. DE og. paralel dermed, ” saa 
skulde den efter <Ampéres "Theorie ingen Virkning: have " derpaå; thi 
efter denne Theorie skulde Lederens Virkning paa Magneten ikke grunde 
sig paa «andet end den Lov, at magnetiske Stråmme, naar deres Ret- 


" ninger ere lige, eller ved Kræfternes Oplåsning kunne tilbagefåres der— 


til, udåve en Tiltrækning, men naar Retningerne ere modsatte, en Fra- 
stådning paa hinanden. Naar derfor Lederen staaer lodret. paa alle de 
Stromme, som Theorien antager i Magneten, maatte den ingen Virkning 


derpaa frembringe. Derimod maatte den frembringe Virkninger saa snårt 


den bragdes ud af- den paralelle Stilling, og drive Naalen til den ene eller 


"den anden Side, alt som den heldede saaledes, at Stråmmene enten vilde. 


tiltrække eller fraståde hinanden. Men nu viste Forsågene, at Lederen 
drev den ligefor staaende Ende af Naalen til samme Side, enten dens Ret- 
ning var lodret eller heldede til hvilken som helst Side, naar den kun ikke 
altformeget;: nærmede sig den horizontale Stilling. Dette syntes allerede 
afgjårende , men Forsåget tillader endnu flere lærerige Forandringer... Dreier 
man Naalen- saaledes om Axen af den horizontale -"Deel; at AB kommer op- 
ad, men DE nedad, saa driver den gjennemstråmmede Leder endnu Naa- 


”len i samme Retning som får, og det uden at nogen Forandring indtræder, 


om den bringes til at helde til een af Siderne, Dersom der gaves saa- 


danne Stråémme i Magnetnaalen, som Ampére antager, saa maatte de være 


horizontale i AB og DE, og faåe modsat Retning, naar de vendes om, 
hvorved. da ogsaa den -lodrette Leders Virkning derpaa maatte vorde den 
omvendte. Endnu blev den mulige Tanke tilbage, at den lodrette Leder 


(8) 


LV 


slet ikke virkede paa den ligeoverfor staaende lodrette Deel af Naalen, men 
kun paa den horizontale. Endskjåndt en saadan "Tanke vel lod sig gjen- 
drive ved. mathematiske Grunde, syntes dog den experimentåle Vei her at 
fære den korteste. Paa den horizontale Deel af Naalen befæstedes en an- 
den af samme Længde som denne Degl, men i modsat Retning. Dens 
magnetiske Kraft var langt stårre ' énd den som fandtes i den. hori- 
zontale Deel, hvorom man ved Forsøg let overbeviste sig. Uagtet dette 
Tillæg, virkede den electriskgjennemstråmmede Leder ligesaadan paa den 


som får. Denne hele Sum af Experimenter synés uforenelig med Ampéres - 


"Theorie: ; ; : SAM 
Etatsraad Ørsted har ligeledes i Selskabet fremsat Betragtninger over 


Forholdet mellem Lyden, Lyset, Varmen og Electriciteten. Det korte Ud- 
tog heraf kan ikke gjåre Førdring paa heelt igjennem at være tydeligt, 
uden for dem, der allerede tidligere have fulgt Gangen af;hans Tanker 
herover. Foruden de åndre vigtige Grunde, der vise at man ikke fra en 
vis Grundliighed mellem Lyset og Lyden tår slutte til en Farvemusik, gjår 
han opmærksom paa at Svingningernes Antal i de Lysbålger, der "have den 
stirste Hastighed, ikke stiger til det dobbelte af dem som håve den mind- 
ste, med mindre man maaskee vilde sammenligne det prismatiske Farvebil- 
leds dybeste, men svageste" Violet med dets mindst synlige Rådt, over 
hvilke to Farvers Straaler vi ikke have egentlige Maalinger, Det Slægt- 
skab der findes mellem det sandselige Indtryk af Farvebilledets .ydersté Ro- 
de og yderste Violet, kunde derimod muligen forestilles som Fålgen af, at 
der i dette var 2 Gange saa mange Svingninger som i hiint. Alle Soelly- 
sets Farver skulde da staae i samme Forhold til hverandre, som de Toner 
der indsluttes i een Octav. Om Lys og Varme gjentager han den allerede 
af ham for lang Tid siden fremsatte Bemærkning ; at de kun ere forskjel- 
lige ved en indvortes Svingningshastighed. Dersom altsaa Lyset bestaaer i 
Æthersvingninger, saa maa ogsaa Varmen- bestaae deri. Herved fåres han 
til yderligere at bekræfte sin allerede i 1813 fremsatte Mening, at al Varme 
er Straalevarme, og at den Varme, som kaldes ledet, kun er en indvortes 
mellem" Grunddelene frem- "og tilbagestraalende Varme. . Heraf fulgte da 
atter, at naar et Legeme forsættes i en ny Tilstand, hvori den indvortes 
. Varmestraaling gaaer hurtigere, udsender Legemet pludseligt flere Varme- 
straaler, hvorved. Varme vorder fri, men kommer det i'en Tilstand, hvori 
den indvortes Straaling gaaer langsommere, eller maaskee rettere, finder 


ng: 
ms sal > 


LIX 


et stårre Antal af. Hindringer, saa udgiver det ikke saamange Varmestraaler 
som får, og siges at binde Varme. Endeligen viste han, at man, dersom 
man nådtes til at antage Lys og Varme som Ar rdkttng i Ætheren, ikke 
kilinde undgaae ogsaa at betragte Electriciteten og Magnetismen som Sving- 
ninger; men at -Forskjellen mellem de electriske Virkninger og de magne- 
tiske, ikke kunde ligge i Svingningshastighederne alene, men at en væ- 
sentlig Forskjel. maatte ligge i Svingningmaaden. -Paa Nådvendigheden af 
at antage indvortes Bevægelser, som ledsagende de chemiske Virkninger, har 
han allerede får gjort opmærksom.  Idyrigt vilde. han ikke have det anseet 
som aldeles afgjort, at Lyset bestaaer i Ætherens Svingninger; men vilde 
her kun under Forudsætning, at denne Mening, der i de nyere Tider har 
vundet saa meget i Sandsynlighed,. vise at den indbyrdes Sammenhæng mel- 
lem Electricitet, Galvanismus og Magnetismus maa forestilles ligesaa. uaf- 
brudt, som i den Theorie der gik ud fra de electriske Kræfter, en Sand- 
led, hvorpaa han, under en anden Form, allerede havde gjort opmærksom 
i sine Ansichten der chemischen Naturgesetze, 1812. 


Den hislørisbe Classe. 


Hs. Hr. Biskop 2. Æ Miller, Ridder af Dannebrogen og Danne- 
brogsmand, forelagde Selskabet Slutningen. af sin Undersågelse over Saxo, 
" hvilken angik dennes Histories fjortende , femtende og sextende Bog. Ved . 
Erik Emuns og Erik Lams Regjeringer bleve Saxos Efterretninger især 
sammenlignede med Knytlingasagas, Søend Aagesens og den Roskildske Kro- 
nikes. I Henseende til de fålgende Borgerkrige viste Forfatteren Saxos 
Nåiagtighed og Upartiskhéd' ved Sammenligning med Knytlingasagas , Hel- 
molds og Annalisternes Beretninger. Han sågte. at oplyse. de enkelte Om- 
stændigheder ved Kongemordet i Roskilde, øg forsvarede Saxos Fremstil- 
ling af Svend Grathes Characteer. Angaaende /a/ldemar den Fåørstes Reg gje= 
ring udviklede han Saxos Noiagtighed med Hensyn til den Tidsorden, hvori 
han havde fortalt Begivenhederne, og beviste, at' Snorre, Knytlingasaga og 
Annalerne feile, hvor de i Tidsbestemmelsen afvige fra Saxo. I Særdeles- 
hed godtgjorde han, at Rygens Erobring maatte være skeet 1168, Prinds 
Knuds Kroning 4169. 'Tilsidst. forklarede han Sæxos Fremstilling af de 
LEE RNE ati-46 steel, samt-af ”aldemars Forhold til Keiser Frederik den 

(872 


SER 


fårste, og forsvarede Saxo mod Beskyldningen. for at han skulde have væ- 
ret partisk imod Skaaninger og Jyder. ; 


få 


Ordbogscommissionen 


har fortsat Revisioneu. af Bogstavet S. Tretten Ark ere allerede deraf tryktei 


Den meteorologiske Committee 


har modtaget Iagttagelser fra forskjellige Steder og haaber snart at kunne 
udgive et nyt Hefte af Iagttagelser og disses ticsultater. 


Fra 31 Mai 1830 til 31 Mai 1831, 


Selskabet har i afvigte Mådeaar tabt sin hkditagtede Præses . 2 
Hs. Excellence Geheime-Statsminister Grev Ærnsi Heinrich v. Soåibe- 
melmann, Ridder af Elephanten, Storkors af Dannebrogen og 
Dannebrogsmand 0. 5. v. 
Hans "Minde håitideligholdtes i et Måde d. 14 Juli, ved en Tale, 
—… holden af Selskabets Secretair. 
Til Præses valgtes i den Afdådes Sted: 
Hs. Excellence Hr. Overkammerherre v. /Zauch, Ridder af Elephan- 
ten, Storkors af Dannebrogen og FEDE samar 0. 8. v. 
Endnu beklager Selskabet "Tabet af: 
Hr. Etatsraad CArzstian Frederik Schumacher, Ridder af Dannebro- 
gen, Dr. og Prof. Medicinæ. 
Hr. Professor og Magister Bendt Béndsen, Ridder af Daunebrogen. 


Til indenlandsk Medlem af den BRFRRER Classe har Selskabet aptaget: Dr …& 


Phil: P. 7/7. Lund. 


Den mathematiske Classe.… 


Rækker, hvis Led ere Producter af Ledene i tvende eller flere an- 
dre Rækker, hvis Summer (fonctions génératrices) man kjender, forekomme 


LXI 


Knus i anret "Til at kryinstille de Functioner, hvis Udviklinger de 
ere, tjener, som bekjendt, det Parsevalske Theorem, (Mém. prés. å Vinstitut 
par div. Savans. 1-638), hvis Anvendelse ved de "deri indbefattede "be- 
stemte Integraler medfårer betydelige Vanskeligheder. I ét meget specielt 
Tilfælde, naar nemlig den ene Række har constante Differentser i en hvil- 
kensomhelst Orden, giver "et Theorem af Euler (i hans ”Differenzialrech- 
nung” 2-33, Michelsens Overs.) umiddelbart det sågte Udtryk... Herunder 
kan nu ogsaa det Tilfælde ansees indbefattet, at den ene givne Række er 
recurrent, skjånt Formlerne da ville blive noget vidtlåftige. 


Hr. Cand. Jur. og Fuldmægtig i Admiralitetets Casserercomptoir Jijr- 
gensen har -meddeelt Selskabet- en Afhandling » hvori han har opstillet en 
Katedetetninig for sidste Tilfælde: 


I (x)s=A + Bx + Cx? + D x' +- &c. være en hvilkensomst Funé« 
tion', som kan udvikles efter hele og positive Potenser af x.. Hvis man 
multiplicerer den Led for Led med Coeflicienterne i Udviklingen af den 


ægte rationale Brok 


øØx 
a+ 1 8+1 yv-1. . og benævner 
(1—px) .(1—qx) .(1—rx) … &c 
dg |. 6px 
EN yt+i  smedwx, "a+-1 y+1 med%x, 
lg x) (1—rx) ... &c (1—px)" ((—r x)Y: F &e. 
9px ) ; 
ad-1 Sal med £ x, saa er den fremkomne. Række 


all .(1—qx) . 


veg MAG : (3)T(p DY ce (q)C4 SJ TE el 7) T(r DER 


lig 
1.2.3…adp 1.2.3...Bdq 1:2:3...7. dr 


hvilken Formel har saamange Led, som der ere Factorer 1 Brokens Neri. 


Af dette Theorem har han tabet adskillige Corollikisk: livoraf 
fålgende ere de vigtigste: 


HERRE 
1) Er den givne Tecurrente Række Odile af den ægte Bisk 
6 xx 


saa fåre Cørfisienterne til rn cakllse af p x til 


aF1 
(1—px) 
Cconstante Differentser og "dén Æulerské Formel reduceres til 

v(E 
Ma Ge (6) GÆO)EER 

æ 
1. 2. 3. … adp 
i det p==1 efter Differentiationen. i 

2) Multipliceres Coefficienterne i range af "den rationale Brok 


Led for Led med Udviklingen er: == 15542? + =" + &c., | 


saa fremkommer hiin Bråk selv. Fålgelig, da de angivne Differen«= 
tialer i Formelen (4.) ere tagne med Hensyn paa p,q, 0. s. v. saa 


Sr 


vil: man, i det II (x) antages == me let” ved at differentiere med 
Hensyn til x og sætte x=Z 0, udlede det almindelige Led i enhver 
recurrent Række, og ligeledes, ved at'antage II (x) ZZ en hvilken- 
somhelst Function, det almindelige Led for en Række, hvis Led ere 
Producter af en given 'og en récurrent Rækkes Led, udtrykt ved det 
almindelige Led af den givne. 


1 få ) i ” 7 
3) Ved at antage I (x) == TC iz decomponeres den. givne rationale 


Brok saaledes: 


.Øx DØ (Sd vw KE DÅ Near ÆH) 


BE FE ae 
(1px) YE. 2:34 adp” NÅG ; BER 


hvoraf ved Integration med ad, til x 


; tg I B/ 8-12 Q 
i. 498 i fj vi 5)logr— 5), d i5 la yoged —) i 
rer BEDRE mer ore rnnen ER AR USTA NE 
(—px) : (1—qx), 5 &e, IND 1.2.9 .pdgq 
som altsaa er en almindelig Integrationsformel for alle rationale ægte brudne 
Functioner. P, Q. 0. 8. v. ere vilkaarlige Functioner af P) 9: "0.9. V. 


&e. 


LXI 


”: De ovenangivne Resultater have en saadan Form med Hensyn til.de 


deri indgaaende Stårrelser i, ØB, 0: 5. VAN at den Tanke +rataby der sig af sig 
i ad f(x) 


selv, ved en dapk annen af Functionen betragtet som Fanction af 


"og 
n, at "ilbliae dem til det Tilfælde, at a, PB, 0. .s. v. ikke ere hele og po- 
sitive Tal. : 


HNG ; any 
w.v ER ME jer a. VV SEN 
Da Udtrykket dl '£ SAADE LG oelkhetr AEG Pr kld an &Cc. 
dv dv" ds" ARK PR: HR tag 


idet W ogV ere Functioner af V, gjelder for alle hele positive og nega- 
tive Værdier af n (Zacroix Calc. mr: et int, 3-356.), saa defineres 


å (W v) d va ki 
med bruden Exponent ved 
ds" d» 


7 &ce i det n er bruden: 


Lun 


Man kan nu vælge V efter Behag og behåver blot at give 
av : . . U 
Fnr en saadan Betydning, at den svarer til det engang givne, naar n er 
v 
"vet heelt Tal, Aage saaledes ft. Ex. Værn og anvendes den af Æuw/er 
nm 
.dv 


(Lacroix Calc. diff. et int. 3400) ULaN Definition paa BOR 
I v 


saa har man 


for alle positive Værdier af n 


SAT DES [VER == As dan sål Ny! RA EC) = SRUGMETE Sel 
"lle SØE 1, R 


(hvor la] efter Pandermondes Batigtieles rr end Værdien af 1.2.3... mn) 


== w+iwi + == "— + &c. 


& (W sm) 
4.2.3.….ndv" 
Det sees let; at dette Udtryk, der ikke indeholder n som Exponent, 

er skikket til Interpolation, Imidlertid. er” endnu det Spørgsmaal tilbage, 


hvorpaa Formlens Anvendelighed i det ovenomtalte Tilfælde beroer, om de 
Udvik'inger, som dette Udtryk giver, svare til de Udviklinger, man paa 


eller 


BXIV 
andre Veie vilde finde af de opgivne Functioner. | Dette er Tilfældet, naar 


ø a+-1 


den givne Bråks Nævner har Formen (1-px) 0; men i andre Tilfælde 
har han endnu ingen fyldestgjårende. Resultater i denne Henseende. 


Forsaavidt der blot er Spårgsmaal om Interpolation, kan man give . 
"hiint Udtryk en saadan Form, at det kan anvendes paa alle saakaldte /unc- 
"tiones inexplicabiles. Skriver man nemlig f (v) for W og bemærker at 


bv Wt Wu +80 rf (rv Ft) og 1 pnsyt-k mt 7? t? + &c. 
% É 12 i 


== (1 yt) saa erhøldes . efter deg Parsevalske Formel, Udtrykket 


d"(»" ») ne gs É on É i ' 
1.2.3…nd»” ar Fer |: YSY: Fe kr 2 Flute ute T) 


; en 
FORT YE 
Bemærkes at NE: 2Y —1)yn — kranie É inn ae M ”», saa nddrages 


let heraf, i det /" f v kaldes 6 W. 


dø (v) R bys AE BENE ENE 
1.2.3n dv" syv TE 4 dz las " ols+e ve Er: v+-e ”) i; 


hvilket er gjeldende for alle positive Værdier af n, Heraf udledes 


igjen ved at udvikle 9 G Mid ce og udfåre Integrationerne: 


dø (») hk sinn før p's Q"v SEA 
RRS TEE fn 171202) 1.2.3. (n-3) iusluar TR 


Men denne Formel sees let at have den Egenskab, at for enhver 
heel og positiv Værdie af n, alle Ledene forsvinde paa eet nær som giver 
LE 
1.2.3… ; 
og finde den almindelige ARSEN earn for alle fænctiones ihenilios- 
biles, som kun have Betydning for hele og positive Værdier af den uafhæn- 
gige Stårrelse x 


$ hvis sande V-ærdie findes at være Man kan altsaa BEER serne 


ig SERV: | HR 


ø vaek … sin REN f ng OJPE RR TOR 
FT fora 5 Bande ARE) AMR SR" 
hvortil, for at interpolere under forskjellige Former, kunde fåies et Led, 
sin (7x).. F (x), hvor F ér en vilkaarlig Function, som blot ikke bliver 
uendelig for nogen heel og positiv Værdie af x, 

Det vil være let at tilfåie en lignende Formel for negative Værdier. 


Den physiske Classe… 


Etatsraad /erholdt, Ridder af Dannebrogen, har forelæst Selskabet 
Resultaterne af sine i Aaret 1830 fortsatte Undersågelser over Snogen (co- 
luber natrix)s 

Blandt 57 voxne Individer, som han lod bringe levende hertil Sta» 
"den fra Herresædet Rosenholm i Jylland, var ikke en eneste af Hankjinnet, 
men fandtes alle at være drægtige. | 

Han udleder heraf,-at Antallet af qvindelige Snoge langt overstiger 
Antallet af de mandlige, og bekræfter herved Formodningen, at denne Dyr- 
classe lever i polygamisk Forbindelse. 

Samme 57 Snoges Vægt var 19 %, altsaa Ålidleldiesien I %. Den 
mindste havde en Længde af 308, den største af 504 Didier. Middeltallet 
mellem disse to Yderligheder. er 406. å 

"Æggene befandtes, da de vare udskaarne, at være omtrent 700 i 
Tallet, og tilsammen at veie 61 %. 

"AF disse 57 Snoge udvalgte Førfatteren 8 til néiagtigere Underså- 
gelse. Middeltallet af deres Længde gav 402 Linier, Middelvægten 2564 
Gr. (kun 1 Gran over 2 %); Æggenes 856 Gr, SLA 

Æggenes Middeltal er 13 for hver Snog. Tager man fra Middel- 
” vægten af Snogene Middelvægten af Æggene, bliver ikkun 1705 Gran til- 
bage for Hunsnogen, der har lagt sine Æg. Denne Vægt, fordeelt paa 
Middellængden 402. Linier, giver ikkun 4,24 Gran for hver Linies Længde 

Ved at sammenstille dette Forhold med Resultatet af sine Underså- 
gelsér fra 1829, nemlig at Snogungen til en Længde af 90 Lin. kun veier 
36 Gr., ledes Forfatteren til den Slutning, at Udviklingen af den voxne Snogs 
organiske Masse er. 10 Gange stærkere end Ungens. 

""Hiin den Voxnes frodigere Tilvæxt hentyder paa en stårre locomo-= 
tiv Kraftfylde (Irritabilitet) i Forhold til dens Længde. ag 


LxVT 


"Under sine Tleraarige. DER BESES MK fandt VPolbktteren aldrig nogen . 
drægtig Snog; som var. kortere end 300, eller længére end 508 Linier, | 

"Détte giver ham Anledning tilat spørge: vaagner maaskee Parrings- 
Drivten hos Hunsnogen fårst naar den har opnaaet en Længde af 300 Li- 
” nier? Er dens fulde Udvikling (her i' Norden) indskrænket til 508 Linier? 
2 hvilken dens: Levealder -opnaaer da dens Legeme'disse forskjellige Læng- 
der? - Hvor mange Aar vedvarer dens foldjtn str Naar indtræller dens 


Alderdomsdåd ? 
En " sammenlignende Uariabltig "af den voxne Snog € og Snogungen 


gav folgende Resultat: i 
Halsens 


Den Voxnes. Længde ; Hovedets Miellemkroppens Halens 
402 Lin.! 13 Lin. | 44 Lin. 273 Lin: 72 Lin. 
Ungens —… ,.90 Lin.|. 3 Lin. | 11 Lin. 59 Lin. 17 Lin. 


”" Den Voxnes.Mellemkrop er altsaa 68 pCt., den Nyfådtes 65 pCt..af Dy- 
rets Længde. Då Snogen som. bekjendt intet Mellemgulv (Diaplirågma) 
har , saa danner dens Mellemkrop en Huulhed, der er fælleds: for "Bryst« 
og for Bug-Organerne, Brysthulen bestemmes rigtigst efter Lungens Længde, 
fra Halsen til Æggegangene; Bughulen fra Lungens bageste Ende til Clo- 
aken. : ) 

Efter AEK n Udmaalinger af. hiin' fælleds Huulhed (273 Linier i 
den voxne Snog), bår de forreste: 127 Linier. henregnes. til Brysthulen, 
de bageste 146 Linier til Bughulen. I den Nyfådte henhåre de 27 Liniex i 

; til Brystet, de ovrige 32 Linier til Bugen, 

Brysthulen synes under Snogens Tilvæxt fårst at udvikle sig i sam- 

me: Forhold som Legemets- Længde, men senere-i et stigende Forhold. I 

den Nyfådte havde Lungen.27 Linier, 75 af 90 Linier, (Ungens Længde). 

I én Voxen paa 308 Linier holdt. den -ogsaa. 0,3 af denne Længde; nemlig 

92 ;Linier. I en anden voxen Hunsnog af 356 Liuiers Længde «holdt den 

ligeledes 0,3; «nemlig 107 Linier. . Derimod fandtes ved følgende stårre 

Længder! 

. af 372%. Lin. istedet for 112 Lin. ved Udinfilingen at have, 114 Lin. 
- 380 ""— Ho 114 — — 4116. — 


BYG sm 0 Dee RR — — 123 — 
- 420 — — 126 — — mm al i 32 sen 
- 480 —. — 144 — — — 458 — 
- 504 — — 151 — Sag 


bg 168 — 


LXVI: 


. Ungens Lunge er altsaa relativ "kortere end i Fong af 372 til 504 Liniers 


" Længde. Bughulen maa, som naturligt, forkortes i samme Forhold: som 


Brysthulen forlænges. 
Snogens "Lunge betragtes af Physiologerne under to Alloluisen. ga) 


dens forreste spongidåse Deel, der er meget aarerig og. fungerer som det 
egentlige Organ for Iltningen (Oxydations-Organ);. &) den bageste blære- 
formige Deel,'der har faa Aarer, og tjener som Luftbeholder for Antidiny 
gen og som Svåmmeblære. 

Ved at udmaale sine Snoge efter denne Afdeling fandt rd land ; 
at den spongidse Lunge i Ungen, hvis . Brysthule var 27. Lin. holdt 14 
Lin., den blæreformige 13. Lin. og at folgelig. hiin (den. spongiåse) ud- 
sjorde 52.pCt. af Brysthulens hele Længde, denne derimod 48 pCt, 

Han sammenholder derefter dette Resultat med Udmaalingen. af de. 
ne anfårte 8 voxne Snoges Lunger: É 


I a) hvis "Lunge havde en Længde af 92. Lin. var "den spongiåse pl, 
den blæreformige 65 


i 6) sån re mmm 107 .— svar den. spongidse. 31. 
É den blæreformige 76 
i €) ' RE ml En 114 -— den spong. 32 blæref. 82 
GR Ms ib: — 116 —.. —. 33 — . 83 
HK saks — 0 mm 123 —  — 3835.—. 88 
if) mye ST 2 ve DA nen — 132. —. i. Or rr 498 
i g) — — — 164158 . — ik ER 47 —. 111 
i 4) sut — +.…168 — … —  48.— 120 . 
Efter disse RAR NÅ beregner Forf. at den spongidse Deel af Lungen 
i Voxne kun udgjår é 5 É X å 5 å "29 pCt. 
den blæreformige HarhEA ET i VS Sas bi 4 — 


Denne Ulighed i Blærelungernes relative Stårrelse anseer Forf. som Aarsag 
til, at Ungen. altid, naar den holdes under. Vand, drukner inden faa Dages 
Forlåb, og at den Voxne "derimod i flere Uger kan bevare sit Liv og sin 

Munterhed i Vandet. i ' 
Hunsnogens Bug indeslutter efter sin. us, Selsk ning. to. parrede 
Æggegange (Oviductus). Deres Længde befandtes ved Udmaalingen' i 'In=. 
dividet af 308 Lin. at.være »… . Hids < å å 115 Lin, 
504 "— — sg bits sen rget uger 


Mid el tamgden af dem alle, Otte (1176: 3). Fi ll od big eg da 


LXVII 


"Forf. fandt ved sine Undersøgelser aldrig begge Æggegange samtidi- 
gen fyldte af udviklede Æg. Sædvanligen laae de Alle- paa langs i een 
af Gangene, sjeldnere fordeelte i dem begge; i sidste Tilfælde indtoge nogle 
den forreste Deel af den ene Gang, andre den bageste Deel af den anden, 
saa at ingen laae jevnsides hinanden. 

Kjæden, som samtlige Æg dannede, fandtes i alle dtstge Snoge 
at ende sig 12 til 14 Linier foran Cloaken. - Dette Æggegangens bageste 
Stykke var nemlig stedse tomt og i em sammentrukken Tilstand. Da alt- 
saa Middellængden af Bughinden ikkun er 147 Linier, og hvert modent 
Æg 12 til 14 Linier, saa er Middeltallet af de Æg Æggegangene kunne 
rumme, i det Håieste at anslaae til 13 eller 14, om de end imod Drægtig- 
hedens Ende presses lidt paa skraa mod hverandre. Heraf sees da, at de 
stirre Klynger af 30 til 50 Snogeæg, som Forf. ifjor fremlagde for Sel- 
skabet, umuligen kunne være kastede af een Snog. Der kan fålgelig ikke 
tvivles om, at jo undertiden flere-Hunner af denne Dyrclasse lægge deres 
Æg paa een og samme Tid i en fælleds Rede og at Æggene efter Fåodselen 
ere klæbede til hverandre, å i 

I alle sine drægtige Snoge fandt Forf., foruden de i Æggegangene 
(oviductus) indeholdte stårre udviklede Æg, ogsaa mange mindre i begge 
'Æggestokke (ovaria). Disse mindre Æg syntes at være bestemte, for de 
følgende Aar, De stårre befrugtede laae aldeles frit, uden al Aareforbin- 
delse med Æggegangen, de svommede ei heller (dal Seger vil have seet) 
i Æggehvide. Hænger man en drægtig Snog op ved dens Hale, saa synker 
den hele Æggekjede, under Dyrets Bevægelser', et Par 'T'ommer fremad i 
Bugen; naar der frembringes en Betændelse i Æggegangene antager vel 
Skalhinden en rådlig Farve, men dog-findes ingen Aareforbindelse mellem 
dem og. Æggegangen. De Aarer, der saaes paa tre indtårrede Æg, som 
Forfatteren fremviste i Aaret 1829, tilhårte altsaa ikke selve Æggene, men 
Æggegangen. Disse Æg våre følgeligen ikke, som man dengang troede, 
umodne, for tidligen kastede Æg, men maa have været udskaarne af Snogen 
tilligemed deres Indhylling (Æggegangen) fårend de bleve ham bragte. Han 
, var nu overbeviist om, "at Snogeægget ingen Decidua, ingen OT pAnISK Sam- 
menhæng med Moderlegemet har. 

I. adskillige Snoge, som Forfatteren undersågte i- Begyndelsen af Julii 
Maaned, fandt han, at Æggenes Skalhinde (m,. corticalis) alt var fast og 
seig, men at endnu ingen matrix, ingen Blodkar, og intet Æmbryo vare 


LXIX 


NM ng Ægget indeholdt en homogen gulagtig, halv flydende Vædske, 
Blommen og Hviden vare endnu ikke adspredte, Blommen indhyllet i en 
fiin Hinde, en Deel af Hviden ligesom halv stårknet, og paa sin Overflade 
 Fastheden nær, men ogsaa 'en lille /atrix, fyldt indd en klar Vædske og 
i samme et meget fiint sammenrullet Æmbryo med et rådt hoppende Punkt 
" (punctum saliens) i dets Centrum, MMåtrix havde i Gjennemsnit 2 til 3 
Linier, Forfatteren troer derfor nu at han forhen (see Oversigten fra 
forrige Aar)" har ansat en. for kort Tid for Snogeæggets Udrugning, 
da Hjertet neppe efter 4 Dages Udvikling kan begynde sin centrale Virk- 
somhed. Han troer derfor nu at Snogen befrugtes noget tidligere i For- 
aaret end han tilforn troede! — Embryets lille Hjerte vedblev indtil. paa 
3die Dag at hoppe i den afdåde Moders Bug, og det lod som om Blod- 
karrene i Ægget imidlertid fortsatte deres Udvikling. Dette gav Forfatte- 
ren Anledniug til at udskjære en befrugtet Æggegang .og at nedlægge den 
då sin Måddinge-Kasse; men Embryets Udvikling og Hjertets Slag ophårte 
inden faa Dages Forlåb. Endeligen underbandt han ogsaa Bugen paa to dræg- 
tige Snoge tæt foran Cloaken, i det Oiemeed at forhindre dem i at kaste 
deres Æg, og derved at erfare, ;om ikke Ungerne skulde kunne modtage 
deres fulde Udvikling i Moderens Bug:og foådes levende. ”Men ogsaa disse 
Forsåg mislykkedes paa Snogen, ligesom for Geo/froy de St. Hilaire paa 
Hånen. Den ene af disse Snoge dåde den Yde, den anden den -15de Dag 
efter Underbindningen, Ved -Sectionen fandt Forf, Æggegangene råde af 
Betændelse; Æggene havde faaet. en rådguul Farve, Blommen og Hviden 
vare udtårrede eller. ligesom coagulerede ; Embryerne ligeledes guulagtige 
og dåde. Moderens Urethérés vare efter hele deres Længde lige til Nyrer- 
nes forreste Ender opfyldte med en seig Urin af en skjon Perlefarve. I 
Tarmene fandtes.ingen Excrementer. | 
Ved. denne Artikel spårger Forfatteren: i hvilken Maaned (under 
hvilken Temperatur?) befrugtes Snogen? ”Voxe dens Æg alt i -Æggestok=" 
kene (ovaria) forend Befrugtningen er skeet? 'Træde de. fårst efter Befrugt- 
ningen strax. efter hverandre ind i Æggegangene (Oviductus)? | i 
Om Snogens Aandedræt meddeler Forfatteren fålgende Beskrivelse: 
Mundstykket af Snogens lange Luftrår ligger paa Tungens lange Skede 
(vagina lingvæ) ved Sliimhinden saa låseligen keftet, at det under Aan- 
dingen kan frit bevæges, ligefra Svælget til Næsegangenes bageste Aabnin- 
ger (Choannæ). Holder Dyret Munden lukket, saa er Bevægelsen ndiagtigt 


hegrændset ved deu udhulede Fure, som dannes af Overkjævens tvende 
inderste Tandrækker... Under enhver Udaanding 'strækker Luftråret sig 
fremad til. Choannæ og udvider sig dets Munding til en. rund Aabning . 
(rima glottidis), hvorigjennem da Indaandingen skeer, Derefter tilsnåres 
igjen Mundingen, og trækkes tilbage i Syvælget, indtil bag Tandfuren. Sno- 
gen. behåver altsaa, medens den synker, ikke som flere Physiologer troe, at.” 
hbåie sin Tunge tilbage over Luitrårets Aabning, for at erstatte Mangelen ; 
paa Æpiglottis. 

Holder man dens Gab opspærret ; saa kjender nr man Ad Aande- 
drættets. Rythmus: paa. Bevægelsen af Luftrårets Munding. "Ved at under 
binde Luftråret i Munden, standser man. Gieblikkeligen Aandedrættets me- 
"chaniske Phænomener. En Snog; som Forf, efter denne Operation lod 
svomme i Vand (af 919 R.) dåde efter 41: Times Forlåb, en anden som ef- 
ter Luftrårets Underbinding- blev hængt op ved Halen i frie Luft, qvaltes 
alt efter een- Time; en tredie.som han lod krybe frit paa Gulvet ”overle- 
vede Opérationen i 5 Timer. De får omtalte Udinaalinger af begge Lunge- - 
stykker, ere -alle foretagne "paa Snoge,, som han hayde qvalt paa denne. 
Maade, altid efterat Dyret ved Luftrårets Bevægelse havde, råbet, -at det. 
ved en dyb Indaanding havde fyldt sine Lunger. — Ved-paa denne Maade 
… at standse Dyrets Aanden, mener Forfatteren, at man vil kunne erholde 
det sikkreste Resultat saavel om Lungernes Capacitet, som om den ind- 
aandede .Lufts qualitative Forandringer. 

Forf. nærede adskillige voxne Snoge med levende Frier af forskjel= 
lig Størrelse. En drægtig Snog af 408 Liniers Længde, som den .15 Juli. 
havde nedslugt 5 Fråer kort efter "hverandre, blev def 48 Juli: qvalt. ved 
Luftrårets Underbinding; en Snoer blev derpaa lagt omkring Dyrets Bug 
”- foran Cloaken, derefter Luft indblæst i Oesåphagus, og daxdenne var un- 
derbunden nær ved Hovedet, Dissectionen foretaget. Forf. fandt då Oeso- 
phagus stærkt udvidet af Luft, lige indtil. Blærelnngens bageste Ende, efter 
en Strækning af 158 Linier, men til Bughuulheden var ingen Luft trængt 
frem ; -Oesophagus udfyldte næsten hele Brysthulheden, Lungen og Leveren 
vare trykkede mod. den høire Side og mod Rygraden; den håire Aorte låb 
fra Hjertets Basis paa skraa under" Oesophagus fra héire til venstre Side 
for at forene sig med Aorta communis, 36 Linier bag ved Hjertets Basis." 
Den hele Oesophagus var tra Halsen af indtil. 32 Linier foråd' dens Ind- i 
trædelse i Bugen af lige Vide,. af en fiin 'Textur; og. næsten uden synlige 


""Blodaarer; dens åvrige bageste Deel var derimod kjendeligen stærkere ud- 
videt, af en fastere Textur og særdeles riig paa Blodaarer. Denne Ende 
af Kanalen låb paa skraa. lidt krummet fra. håire til venstre, for at forene 
sig med Maven. . Foruden de Blodaarer, som forgrenede sig forfra til begge - 
Sider omkring Kanalen, fandt Forf., at der tillige fra Galdegangene og selv 
fra Galdeblæren, gik adskillige Aaregrene, af en-grånladen Farve, til dette 
bageste Stykke af Oesophagus.” Da denne Snog tre Dage efter at den havde 
nedsvælget Fråerne, blev opskaaret, fandtes de alle 5 i den bageste Deel 
. tæt foran Maven. De lugtede ikke; deres blåde Dele havde tabt al Sam 
"menhæng og vare ligesom hensmeltede;' Skelettet'af-de tostårste var endnu 
heelt; deres Laarbeen fandtes brækkede, hvilket udéntvivl var skeet får 
Synkningen i Dyrets Mund. Skelettet af de mindre var for stårste Delen 
oplåst. Det er, siger Forf, heraf klart, at Næringsmidlernes Oplåsning 
skeer i den bageste Deel af Oesophagus. Adgangen fra denne til Maven 
er ogsaå for snæver til at kunne lade saa store sammenhængende Legemer 
passere, og Maven selv for lille til at kunne rumme dem. Den egentlige 
Madsmeltning maa fålgelig skee i den bågeste Deel af Brysthulen, ved Siden 
af Leveren, den egentlige Mave, som ligger mellem Ombåiningerne af de 
nærmeste Tårme, Galdeblæren og Pancreas synes derimod, ligesom Duodenum 
lios Mennesket, at. håve den Function, at forvandle Chymus til divdin sentg 
og at adskille denne fra Excrementerne. 

Snogens saakaldte Cloak er, som bekjendt, tilsluttet ved et hjerte- | 
formigt Dæksel (Cloak- Skioldet). Under, dette er den beklædt med en 
Sliimhinde, i hvilken der findes een Aabning for Urinråret, een for Ende- 
tarmen, to"for Æggegangene, to for Endekjertlerne (Afterdrisen).  Cloaken 
danner ingen Huulhed ,. intet - Samlingssted "for Urin og Excrementer, men 
er alene bestemt til Beskyttelse for de anfårte Aabninger. : 

Nærmest foran den har Snogen et ejendommeligt Muskel-Apparat, - 
som strækker sig 12 til 14 Linier mod Bughulen, og omgiver det bageste 
Stykke saavel af Endetarmen, som- af Urinråret og Ægg gegangene, Det er 
befæstet til Hvirvelbenerie og Ribbenene paa begge Sider og. danner ligesom 
en muskulås Sæk, der virkér som en fælles Udtåmmelses-Muskel (Detrusor) 

"for Æggene, Urin ogsExcrementer. 

Forf, Så havt Leilighed . til at see denne Muskel i Action. En 
voxen Snog Som han holdt indsluttet i et cylindrisk Glas, der var halv 
fyldt med Vand, trak. hj miv: hiin Bugstrækning stramt sammen, låftede-der- 


ti ERA" 
sÉ t 


LXXIL 


paa Cloak-Skjoldet fremad mod den sinmenintlte Bug og Få. 2 Cloak- 
fladens indre Bedækning nedad og bagud indtil samtlige Udfårelses-Aab- 
ninger bleve synlige paa Sliimhindens Overflade. Under disse Phænomener 
sprøitede forst en tynd Straale af en hvid og noget seig Urin, som ikke 
plumrede Vandet, omtrent 3 Linier frem af Urinréret og sank derpaa til. 
Bunds,. Efter denne Udtåmmelse ophørte Sammensnåringen af Bugen, trak 
Slimhinden sig tilbage og sluttede Skjoldet sig igjen tæt til Cloaken. 

- Et Par Minuter derefter viste sig atter de samme Phænomener, der 
udkastedes da af den fremdrevne Endetarms Aabning, uden mindste Ophold 
"i Cloaken, to smaa Klumpér af et sort sammenhængende Excrement, hvil- 
ket ligesom Urinen strax sank til Bunds i Vandet. 

Ingen af disse Udtåmmelser efterlod den mindste Ureenlighed i selve 
Cloaken. 

Forfatteren beklager, at det hidtil ikke lykkedes flg at vorde 
Øienvidne til-Snogens Fådselsact. Han formener, at denne begynder saa- 
"snart det fårste Æg er traadt ind i Endestykket af Æggegangen, der, lige- 
som Endetarmen og Urinråret, ligger indsluttet- i fåromtalte Muskel (De- 
trusor) og -at dérine Muskel da virker ligesom Pattedyrenés Frugtmoder 
(uterus) ved sin Sammentrækning, og trykker Æggene, kort efter hverandre, | 
ned igjennem Æggegangens Aabning, "Ved denne Indretning, siger han, er 
der sårget for, at Excrement-Udtåmmelsen' og Æggenes Afgang ikke. gjen- 
sidig lægge hinanden . Hindring i Veien. Naar en Snog kaster en Deel 
af sine Æg efter flere Timers Mellemrum, da turde Aarsagen hertil være, 
at Æggene laae fordeelte i begge Æggegange. 

Ved at meddele Selskabet Bemærkninger over de nye og sjeldne 
Planter, som findes i det 34te Hefte af F/ora Danica, gav Etatsraad og 
Prof. Hornemann, R. af Dbr., tillige en. Udsigt over hvad der hidtil var 
gjort for Undersågelsen af Gråonland i botanisk Henseende. Den fårste, 
som samlede Planter i dette Polarland, var den for Christendommens Ud- 
bredelse saa ivrige- Biskop Hans Egede, Nogle af de fundne Planter ere 
afbildede i hans ”Gamle Grånlands nye Perlustration,” og man gjenkjender 
deriblandt adskillige, som til den Tid vare nye Arter, f. Ex. Saxifraga 
tricuspidata, Pyrola grånlandica, Dyras integrifolia og Pedicularis Oederi. 
Hans Sån, Biskop Poul.Egede, gjorde ogsaa Samlinger af Planter i Grån- 
land, og af ham har man endnu, i-Universitetets botaniske Have, et- grån- 
landsk Herbarium, som indeholder 26 Monocotyledoner og Dicotyledoner .og 
3 Acotyledoner. I dette findes forudnævnte. Arter og. desuden adskillige 


AJ HILHF TI AH: ' [5.000 ng er. 
= il . "2 : £ id ; sås: 

andre; som ligeledes vare nye til dte Tid, f: Fx. Bobksrbii capktatum; 
Potentilla hirsuta ; Potentilla: Egedii Fl. dan,,. Epilobium latifolium.; An- 


.dromeda tetragona , Diapensia lapponica o, fl." Henved 40' Aar derefter. 


undersågte en dansk Chirurg Brasen de grånlandske Planter i Landet selv, 
og-meddeelte disse, deels til den bekjendte Missionair David Craniz;,"deels 
” til Conferentsraad Rotzbéll, — De" fårste bleve, tilligemed de af RG sam- 
lede, efterat de våre blevne nåiere bestemte "af Prof. Schreber i Erlangen, 
indfårte i den'3die Deel af bemeldte Crantz's ”Historie von Grånland, 
Barby: 1770,” de sidste beskrevne i ,en Afhandling: af Conferentsraad Rosi- 
”båll: i ”Skrifter af det. kjåbenhavnske Selskab af Videnskabernes Dyrkeére, 
10de Deel.”' Antallet af de phanerogame Planter, fundne i Grånland, var 
nu steget til82 og af de cryptogame til 62." Ufuldstændigheden sees imid- 
lertid deraf, at af Hydrophyter, hvoraf vi nu kjende omtrent 100 fra Grån- 
lands Kyster, har Samlingen kun een, nemlig Fucus digitatus.. Fra: denne 
Tid til 1812 sendte Provst 7'oraresen, Biskop O. Fabritius og nøgle andre 
adskillige Planter fra Grånland, hvoriblandt et Par som ikke ere fundne 
der siden, nemlig Zepidium FARER og. Pedicularis Grånlandica. 
" Imidlertid kjendte man endnu kun 100 plianerogame: Planter og omtrent 
ligesaå mange cryptogame, paa en Strækning af 300 Mile, fra' Cap- Farvel, 
til Upernavik. Men fra den Tid ere vore Kundskaber i denne Henseende 
meget forågede, deels ved Prof. Giesekes lange Ophold i dette Land, deels 
ved Lieutenant Wormskjolds- Undérsogelser, og endelig ved Botanikeren 
J. Vahl, som i flere Aar, med mere Held end nogen forhen, har. bereist 
Grånlands Kyster og Fjorde. Ved den førstnævnte Naturforsker- blev især 
den nordlige meest ubekjendte Deel af Vestkysten undersågt. Resultaterne 
deraf findes i Brewsters Ericyclopedia under Artiklen Greenland +). /”orm= 
skjold udstrakte sine Undersågelser til den sydlige Deel fra Julianehaab til 
Godthaab; og Vahl har havt det Held, paa Hs: Majestæts Bekostning, at 
bereise, ikke alene en stor Deel af Vestkysten, ;men endog, ved at fålge 
Hr, Capitåin-Lieutenant Graah paa Expeditionen til Ostsiden af Gronland, 


x) Da. Hr. Professor Gieseke kun har Samlet 5 Årter af Slægten. Carex, hvoraf man 
. nu kjender henved 50 fra Grånland, og Botanikeren R. Brown derpaa grunder 
en Fremstillelse af Forholdet af de naturlige Plantefamilier i-dette Land, sam—" 
menlignet med andre Landes; saa fålger deraf, at det angivne Forhold ikke er 
rigtigt. > 

| (10) 


å er 


at. kunfie sammenligile Viegetations-Forholdet imellem Ost- og Vestkysten. 
Capitain-Lieutenant /Z0/66l0, nu Inspecteur i det sydlige District, har, da 
han -opholdt sig i. det nordlige, nedsendt mange sjeldne Planter, f. Ex, Åra- 
bis Holbållii Flor, dan.,, og ligeledes har Hr. Greye Raben, ved en Reise 
til. Julianehaabs. District, bidraget til Kundskab om Grånlands Flora. Ved 
disse Naturforskeres. Bestræbelser kjender man nu, omtrent 300 vildyoxende + 
mono-= og dicotyledone Planter i'Grånland og over 500 acotyledone, De i 
det 34 Hefte forekommende mærkelige Planter, ville vi ikke her anfåre, da i; 
Værket ligger for Publicums Gine. 

I .de Bidrag. til: vor Kundskab. om Grånlands Fiske, som Profi og: 
Ridder Reinhardt. i. afvigte Aar har meddeelt Selskabet, blive. Ichthyolo- 
gerne gjorte opmærksomme paa, tvende, interessante "Arter. … Den ene af 
. disse danner i Familien Gobiordes en. nye, Slægtsform, der forener Tandfor- 
" holdet hos Såøewlven (Anarrhichas Lupus) med. de smaae foran Brystfinnerne 
staaende Bugfinner . hos. -MAa/egvabben (Zoaries viviparus Cuv:)… Dens ge 
"neriske Skjelnemærke. sammensættes, saaledes af de Kjendetegn, ved hvilke 
de, nævnte Slægter,, hvis; umiddelbart forbindende Mellemled den maa ansees 
for at være, adskilles, fra hinanden, " Fiskens store Hoved. og. tykke Læber, 
de stærke Tænder; og det bag Brystfinnerne til Halens Spidse meget. sam- 
mentrykte Legeme,. giver den megen Lighed med "den fårstnævnte "Art; 
hvorimod det noget fladtrykte Hoved, den kortere Underkjæve, de. smaa 
Halsfiuner, og de sig i.Enden af, Halen forenende Ryg- og "Gadbor-Finner 
…— gjør Overeensstemmelsen med. den americanske Aaleqvabbe (MZitchills Blen= 
nius eller Zoaries. labrosus Cuø:)y efter den ufuldstændige Beskrivelse. og 
maadelige Aftegning at domme, saa 'stor; at man skulde forledes til at ansee 
begge for at være af samme Årt,.hvis der ikke udtrykkeligt..blev. bemærr : 
ket, åt; Ganen hos Zoaries' labrosus er glat. 

De Tænder, som sidde i de tykke Mbilasodtraskeberte og i den stærke 
Underkjæve hos denne nye Fiskeart, ere coniske tykke og: korte, med en 
tilrundet Eudeflade... De længste side paa Beenknuder i den forreste Deel 
af Mellemkjæven;. inden . for disse staae andre mindre Tænder, og en en- 
kelt. Rad af lignende optage den &vrige Deel af Randen. Tænderne paa 
Ganebenene og Plovskjærbenet, hvilke aldeles mangle hos Aaleqvabbene, 
ere af samme Form som - de forhen beskrevne. Paa det sidstnævnte Sted 
optage de kun Benets forreste udvidede Ende, hvorimod disse Tænder hos 
Seulven sidde i en Rad paa hver Side af-Midtlinien efter Benets hele 


å 


"Længde; og have "desuden en'anden Form. Svælgtænderne ere ogsaa coni- 
ske, men mindre end de åvrige og tillige spidsere, ”Bugfinnerne, ved hvis 
Tilstedeværelse den nye Fiskeslægt især adskiller sig fra Anarrhichas, sidde 
kort foran Brystfinnerne, og tæt ved hinanden. De have kun en Længde 
. af fire Linier eller udgjåre 7" af Legemets hele Længde, og sammensættes 
" af to enkelte og to deelte Straaler. Den ikke langt fra Nakken begyn- 
dende Rygfinne, og den noget foran Bugprofilets Midte udgaaende Gadbor- 
finne låbe sammen i Enden af Legemet og danne saaledes en uafsondret, 
noget tilspidset Halefinne. Den fårste Straale i begge disse Finner er ar- 
ticuleret, 'de folgende ére tillige deelte, De brede tilrundede Brystfinner. 
tælle hver 19 fleerdeelte Straaler, og ere 1'” 11" lange eller udgjåre om- - 
trent 2 af-Legemets Længde. I Gjællehinden, som ikke kan bedækkes af 
det lille Gjællelaag, er Straalernes Antal 6. De smaae tynde Skjæl ligge 
dybt i Huden, og deres Rand er rundt omkring omgivet af samme, uden 
at de komme i Beråring med hinanden, hvorved Huden faaer et glat og noe 
gent Udseende. Den tykhudede og rummelige Mave har en tilrundet Bund, 
tæt over hvilken den nederste Mavemunding befinder" sig. Der gives ingen 
Åppéndices pyloricæ; den meget membranåse Tyndtarm udvider sig 1 Be- 
gyndelsen til Mavens Diameter, men sammentrækkes efter en kort Afstand 
til £ "af det forrige Gjennemsnit. " Den åvrige Deel af Tarmkanalen gjår 
tvende Béininger. Leveren er kort og tolappet, og den stoze Galdeblære 
ligger frit imellem Lapperne. 

Denne Slægt har Forfatteren optaget i den grønlandske Fauna under 
Navnet Zycodes, for at bringe dens Lighed med Såeulven i Erindring, 
Arten. selv bliver benævnt ”ahlii ,efter Indsenderen, den naturhistoriske 
Reisende i Grånland, som fandt det 14 Tommer lange Individuum i Maven 
paa en Hailisk (Scymnus borealis Scoresb.), der blev fanget i Fjorden ved 
Julianehaab, 

' " Den anden Årt kåikerer til den af Cuvier opstillede Slægt Parale- 
pis, hvis samtlige Arter hidiudtil kun fandtes i Middelhavet,- og forst ere 
beskrevne i Risso, Det vilde være en besynderlig Anomalie, hvis denne 
- Slægtsform skulde overspringe saa mange mellemliggende Bredegrader, og 
fårst vise sig igjen paa den 61 nordlig Brede og under en saa meget vest- 
ligere Længde. Det er sandsynligere at antage, at det er Mangel paa Iagt= 
tågelser, som lode den savnes i det europæiske Kysthav og i Nordsåen. 


(107) 


LXXVI 


Forfatteren har ikke -kunnet afgjåre, om den forste "Straale då de 
uparrede Finner er en tynd Pigstraale, men med Sikkerhed kan han er— . 
klære den anden Straale for at være articuleret, og den tredie for åt være 
deelt, Han har i den bagerste Rygfinne ikke været i Stand til at -opdage 
nogen Straale, men vel saae han, at Huden, af hvilken denne Finne bestaaer, 
var tilbbielig. til at oplåse sig» 1 fine Trevler,, hvilket' sees ogsaa at være 
Tilfældet ved Fidtfinnen hos nogle Arter af Laxefamilien. ; 

Den grønlandske Art kommer Pard/epis coregonoides Riss. meget 
nær, og synes kun at adskille sig ved samme ved en liden Forskjel i Straa- 
lernes Antal i nogle af Svåmmefinnerne, og at Oinene tilligemed iste Ryg» 
finne ligge noget nærmere til Spidsen: af Hovedet hos de gronlandske ln 
dividuer, som ere elleve Tommer lange. 

Denue Fiskart er bleven optaget i den grånlandske Fauna uden eget 
Årtsnavn, indtil en fuldstændigere Sammenligning kan udfåres med bedre 
Exemplarer- af P. coregonoides, end de i Museet for Haanden værende. 
Arten forekommer baade ved Julianehaab og Frederikshaab. 

"At man kun ved nærmere at eftergrandske Embryets Udvikling, vil, 
være istand til at forklare. de Afvigelser fra Normaltilstanden , der kunne 
opkomme i Organismen, og at man allerede derved er kommen. til vigtige 
Oplysninger, om nogle af de mærkværdigste Misfosteres Oprindelse og Be- 
skaffenhed, er almindeligt vedkjendt, — Ved enhver ny Iagttagelse om de 
Organer, der kåre til Embryets eller Fosterets Liv og om de Forandringer, 
der foregaae. i dem, bør Physioløgen derfor forelægge sig det Spårgsmaal, 
om og derved nogen af dé kjendte Misfostres Bygtntienhod og Oprindelse 
maatte. kunne forklares. 

- Dette foranledigede Professor og Ridder af Dannebrogen Jacobson 
til at undersåge om. og de mærkværdige Organer han har. kaldet Primor- 
dialnyrerne, hvis nærmere Undersågelse han forelagde Selskabet i. Fjor, 
kunde fåre til nogen nye Oplysning over den vigtige Classe af Misfostere, 
man kalder Hermaphroditer. 

Efter at. have viist, at Hermaphroditismen er begrundet i Naturen 
og at den som Normaltilstand hyppig viser sig i Planteriget og i nogle af 
de lavere Dyreclasser, gaaer han over. til, Betragtningen deraf i Classen af 
Hvirveldyrene, hvor'den kun forekommer som en Anomalie, som en Mon- 
strositet, der kan være-indskrænket enten til de ydre eller indre Dele af 
Generations-Apparatet. 


LXXVIL 


Han er enig med Meckel og flere, at'i det første Tilfælde denne 
Misdannelse bestaaer i en standset Udvikling af de ydre Kjånsdele, : hvor- 
ved de vedblive at voxe efter. den Form og Beskaffenhed de i en tidligere 
Periode af Embryets eller Fostererets Udvikling havde. Han beviser, at 
de fleste af disse saakaldte Hermaphroditer håre til Hankjånnet, og at deres 
Særegenhed hidrører fra en Klåft eller Sprække i Urinveiene (Ana- eller 
Hypospådiesis), stundom forbunden med Blærekrængning. (Znversio Pesicæ) 
og med tilsyneladende Mangel paa Testikler, i det nemlig disse Organer ei 
" ware traadte ud af Bughulen. At denne Monstrositet sjeldnere forekom 
hos Hunkjånnet og da bestaaer i en Atresiec forbunden med en Forstår- 
relse af Clitoriss Endvidere, at man aldrig har funden Individuer, hos 
hvilke de tvende forskjellige Kjånsdele vare dannede ved Siden eller oven 
for hinanden. 

"Hvad den mechaniske og Siaue Sphære af Generations - Apparatet 
vedkommer, ere de Exempler man 'anfårer om mere eller mindre. fuld- 
komne Hermaphroditer af denne Art ei tilstrækkelig blevne undersøgte eller 
oplyste, Han underkaster derfor de "Iagttagelser vi nu derom have af 
Hunter, Mascagni, Mockel o. fl. en nærmere Critik, og såger at bevise, at 
hos de Misfostre, hvor disse beråmte Anatomer, troe at have. funden Æg« 
gestokke og. ved Siden af dem meer eller mindre udviklede Testikler med 
de dertil hårende Sædgange, disse Dele vare de, til den Tid, endnu ikke 
synderlig kjendte Primordialnyrer og deres Udfårselsgange. 

Disse Organer, der ere nogle af de første der hos Embryet wæddan- 

nes og træde i Function, høre saavel ved deres Structur som ved deres 
Function til de Mærkeligste vi kjende, og skjøndt .den hele Cyclus, som de, 
fra deres Oprindelse indtil deres Forsvinden, gjennemlåbe, kun er kort, 
efterlade de dog Rudimenter, der hos nogle Dyr. vedligeholde sig hele Li- 
vet igjennem. 
i Standse disse Organer i deres Udvikling og Forsvinden, da vedblive 
" de at voxe efter den. Form og Beskaffenhed de havde i den Periode, hvor 
Standsningen indtraf, og da derved nogle af de &vrige Dele af Generations- 
Apparatet blive staaende paa et lavere 'Trin af Udvikling, er man bleven 
ledet til at antage, at en mere eller mindre fuldkommen Hermaphrodi- 
 tisme fandt Sted. 

Forf. oplyser endvidere, ROSER, nåiagtig Kunskab om disse Mis= 
fostere i medieoforensisk Henseende ere vigtige for Lægen. 


LXXVIII 


Som Bidrag til Kundskab om Embryets Udvikling har samme Forf. 
meddeelt Selskabet sine Undersøgelser om de temporaire Gjeller der findes 
hos 'Haierne. Ved Gjelleaabningerne af smaae Embryer af denne Slægt 
findes en Mængde fine Trævler;- dette bestemte den beråmte Ichthyolog 
Bloch til at ansee dem for Unger af en egen Art af Haifisk, som han der- 
for kaldte Sgualus fimbriatus. Blainville viste, at de findes hos Embryer 
af Haierne og Rokkene, at de ere Dele af Respirationsorganet og at de 
kun ere temporaire. Forf. stadfæster sin Vens B/ainvilles Opdagelse, vi- 
ser at disse Forlængelser ere Fortsættelser af de egentlige Gjeller, og at 
de ved tiltagende Udvikling forsvinde; endvidere, at disse temporaire Gjel- 
ler forholde sig til de permanente paa, samme Måade som Primordialny- 
rerne til de egentlige Nyrer. i 


Ved at fortsætte sine, i forrige: Åarsberetning anfårte, Forsåg over 
Virkningen mellem Chlorplatin og Viinaand, fandt Professor Zeise, at det 
derved dannede Stof er en Forening af 1 Grunddeel Platin, 2 Cruaddele 
Chlor, 2 Grd. Kulstof og 4 Grd. Brint, eller, (naar. det betragtes som en 
Sammensætning af sammensatte Stoffer) af 4 Grunddeel Platinforchlorid og 
2 Grunddele tung Kulbrinte; samt at de Foreninger, som delte Stof ind- 
gaaer med Chlorkaliær, eller med Chlorammonær indeholde mod 2 Grund- 
dele af hiint 1 Grunddeel af disse, og saaledes kunne betragtes som 
Dobbelt-Salte,. hvori Chlorplatinet er det negative Stof eller Syren 
for begge Ledene, og Kulbrinten Æsket i det ene Led, Chlorkaliæret 
eller Chlorammonæret i det andet." Efter at hån havde udviklet dette, 
i Forbindelse med mere angaaende denne Gjenstand, i sit Program til 
Reformationsfesten forrige Aår ved Universitetet, ” foretog han sig” endnu 
en nærmere Undersågelse over et Stof, som han havde erholdt ved at 
gyde Ammoniak til en Oplåsning af kulbrintet. Chlorplatinkaliær, eller 
Kali til en Oplåsning af kulbrintet Chlorplatin- Ammonær. I den Af- 
handling han herover forelagde Selskabet, viiste han, at dette Legeme er 
en Forening af 2 Grunddele kulbrintet "Chlorplatin og 1 Grunddeel Am- 
moniak (N? HF), saa at fålgelig her, som i nogle andre Foreninger, Am- 
moniaken forholder sig ligegjeldende med Ammonær, forbundet med et 
negåtivt Stof. Han sågte at oplyse Grunden hertil, og viste dernæst hvor- 
ledes disse Kulbrinte-Foreninger synes, hvad Sammensætningsmaaden an- 
gaaer, at være'i Række med de saakaldte sammensatte Ætherarter, den tunge 


LXXIX. 


Viinolie m. fl. Nærmere her at omtale dies Ting, Bynge overflådigt, afte: 
hiin Afhandling alt har forladt Pressen. 

Ligeledes har Prof. Zeise fortsat sine, alt i i Aarsberetningen 1826 
omtalte Forsåg over Dyvelsdrækolien. Han har derved fundet «)'at denne 
" Olie, skjånt dens Lugt synes at forraade en håi Grad af Fordampelighed, 
og skjønt .den ogsaa virkelig, selv ved almindelig Temperatur, fordamper i 
betydelig Mængde i frie Luft, dog fordrer over 160? C. for at holde Li- 
— gevægt med et Tryk af blot omtrent % Atmosphære, og at den ved De- 

stillation under et saa ringe Tryk, kun overgaaer langsomt selv ved 1309; 
b) at den følgelig kun under et meget ringe Lufttryk kan destilleres: ude- 
componeret ; c) at.af den raa Olie, hvis Vægtfylde ved +- 48? C. er 0,985» 
kan erhøldes en Olie med Vægtfylde 0,9017 og en anden méd Vægtfylden 
1,021; d) at hiin.synes at bestaae RESEN 

22,043 Svovel 

5,480 Ilt 

67,007 Kulstof 

5,470. Brint 
eller 2 Grunddele Svovel 

1 Grunddeelt Ilt 

46 Grunddele Kulstof 

16 — Brint. ; 

Mere herom, samt om Dyvelsdrækken overhovedet, kan snart ventes 
i' en udfårlig Afhandling. 

Contre-Admiral Bardenfleth har meddeelt Selskabet en Afhandling 
om Orkanerne. Disse voldsomme Luftstråmme ere indskrænkede til visse 
"Egne af Jordkloden ; i det de,. efter hans Fremstilling,. ikkun finde Sted i 
Vestindien, i det chinesiske Hav og ved Mauritien; altsaa ikkun mellem 
10-30 Brede Syd og Nord for Æquator, ved. de vestlige Grændser af de 
store Passatstråg, der hvor vulkanske Oer ligge i nogen Afstand fra de store 
Fastlande.. — Orkanerne ere dernæst ogsaa bundne til en vis Aarstid, f, Ex. 
paa de danske vestindiske Oer til Tidsrummet fra 25 Juli til 25 October, i 
"det chinesiske Hav omtrent til samme Tid, og ved Mauritien til 'Tidsrummet 


fra Januar til April, som i den sydlige Hemisphære ere de til hiine sva- 


"rende Maaneder... Der angives i Almindelighed adskillige Varselstegn for 
Orkaner , saasom. Barometrets betydelige Fald, styrtende Regn, Havblik, 
Dynning, Havets pludselige Stigen og Falden, og Dyrs Uroe. Af disse 


LXXX 


anseer Forfatteren: Barometrets Fald for det eneste sikkre; men dette er et 
”saameget paalideligere Varsel, som Barometret indenfor Vendekredsene "ikke 
er underkastet de betydelige Forandringer, som finde Sted i den tempererte 
og kolde Zone. Et Fald af blot to Linier' opvækker' allerede Opmærksom- 
hed. Til Orkanens Særegenheder hårer: dens store Voldsomhed , hvorpaa 
Forfatteren anfårer adskillige Exempler; dernæst at den kommer ståde- 
viis, at den ofte er indskrænket til smalle Strimer, saa at af nærliggende 
" Egne een kan blive udsat derfor, en anden ikke; at Vindens'Retning plud- 
seligen og voldsomt forandres » ligesom ogsaa Orkanstådene ofte afvexle 
med Havblik, at den . næsten altid ledsages af sende Regn og electriske 
- Udladninger, ofte af Jordskjelv og en pludselig Stigen og Falden af Havet, 
Særegent er det ogsaa, at Orkanen er meget kortvareude og at Orkanste- 
det har. en fremadskridende Bevægelse, uafhængig og ofte modsat Orkan- 
vindens Retning, saa at f. Ex Orkanen i Vestindien. fårst viser sig paa de 
åstlige, senere paa de vestlige Oer, uden Hensyn til den Retning Orkan- 
vinden selv har: Denne fremskridende Bevægelse, de hyppige Vindforan- 
dringer, der synes at forudsætte en stor Hvirvel i Luften, og den åsende 
"Regn, som ledsager Orkanen, foranledigede Forf, til at sammenligne den 
med en stor Vandaase. ; 

Han slutter med at angive de Forholdsregler, der saavel til Lands 
som til Såes ere at iagttage, for at forebygge eller formindske de ulykke- ” 
lige Virkninger af Orkanen. 

Professor Schouw har forelagt serdinbdt et Udkast til en Fremstil- 
ling af /Menneskeracernes Forhold til den omgivende Natur. Han meente, 
at en saadan Sammenstilling vilde bidrage til Kundskaben om Klimatets,. 
Jordbundens, Plante- og Dyr-Verdenens Indvirkning paa Menneskets le- 
gemlige Tilstand; aandelige Udvikling og selskabelige Forfatning, en Ind- 
virkning der er umiskjendelig, men af de fleeste Naturkyndige anslaaes for 
høit; han. antog at Sammenstillingen. ogsaa kunde afgive et Bidrag til at 
låse det støre Problem om Menneskets Oprindelse, et Problem hvis Af- 
gjårelse (om saadan ellers er mulig) det vilde være aldeles urigtigt at over- 


lade til Naturforskerne allene, Han gjorde opmærksom paa de store Van= . 


skeligheder, der frembyde sig ved at sammenstille Menneskeracerne med 
den omgivende Natur, paa Grund af vor håist ufuldkomne Kundskab baade 
om mange Menneskeracer og om mange Egnes Naturbeskaffenhed.  Saavel 
med Hensyn hertil, som af flere Grunde, ansaae han den af ham gjorte 


LXXXI 


| Sammenstilling for "altfor ufuldkommen til at meddeles i Trykkbij, og vilde” 


blot have den betragtét som et Udkast, forelagt for at modtage Berizgtigel- 
ser og høre forskjellige Meninger. De mange Enkeltheder Afhandlingen 


indeholder, gjåre den ogsaa uskikket til at leveres i Udtog. 


"Professor Forchhammer har i Lobet af Aaret forelæst Selskabet en 
Beretning om en Række af Forsåg -over Leerarternes Sammensætning og 
Oprindelse. " Den Methode, som blev brugt ved disse, måisommelige Analy- 
ser, grunder sig paa de allerede tidligere af ham iagttagne og til" Selskabet 
meddeelte Erfaringer om visse metalliske Kiselsaltes Decomposition ved 
Svovlbrint.  Arbeidet deler sig derfor ved enhver Leerart i 3 eller 4 Ho- 


vedoperationer.. Den fårste bestaaer i en Digestion med meget fortyndet 


Saltsyre, hvorved den kulsure Kalk især oplåses og siden: ved de bekjendte 


"analytiske Operationer bestemmes." Den anden bestaaer i flere gjentagne 


afvexlende Indvirkninger af Svoylbrint, Saltsyre og kulsort Natron. -Svovl- 
brinten decomponerer her nemlig Jernets Kiselsalte og ophæver derved den 


"Forbindelse, som finder Sted imellem alle de andre Baser og Kiseljorden; 
"Saltsyren oplåser Baserne, og det kulsure Natron træder i Forbindelse - 


med Kiseljorden. Alle disse Stoffer udskilles siden og bestemmes paa de 
bekjendte Maader. Den tredie Operation bestaaer i en Indkogning af det, 
som bliver tilbage efter de andre Indvirkninger, med Svovlsyre, og en se- 
nere Behandling med Kkulsuurt Natron. Herved bestemmes den kiselsuré 
Leerjord, Den fjerde "Operation bestaaer i en Glådning med kulsuurt 
Baryt, og senere Analyse efter den. Methodée, som anvendes for de æskhol- 
dige Miner alier. 


Forfatteren har allerede i forrige Aar meddeelt nogle Bemærkninger 
over de Producter, som den bornholmske slemmede Porcellainsjord, gav ved 
Behandlingen med Svovlbrint; han har nu fortsat disse Undersågelser og 
har fundet, at de enkelte Mineralier, "der sammensætte denne Porcellainsjord, 
ére [Plemit: 

0,33. kulsuur Kalk, hela Magnesia og Glimmer i en Til- 
-»stand, hvori den er oeereber i meget fortyndede Syrez, 
3,50 Glimmer, 


74,30 Kaolin. (A?) 4 Si + 2 Ag), 
21,87 Quartssand. 
(11) 


VEXNNI 


Chiltern var sammensat Jag Kali, Magnesia, Leerjord, Jernilte og 
Kiseljord, "og. der fandtes ved samme Operation, et Kiselsalt af et Metal- 
ilte, som Forfatteren, har anseet for Cerium, men som dog synes væsent- 
ligt forskjellig derfra, og hvis Natur trænger til en néiere Undersågelse, 
som hidtil ikkun har været forhindret ved den yderst ringe Mængde, hvori 
det findes i Leret. Det som Forf. kalder Kaolin, findes i den bornholm- 
ske Porcellainsjord mechaniskt blandet med Quarts. og Forf. har forsøgt at 
bevise , at al Porcellainsjord ikkun er em mechanisk Blanding af Quarts 
med denne kiselsure Leerjord , hvori Iltmængden i. Syren og Basen er lige 
stor. Det er ved em, Mængde geognostiske Iagttagelser afgjort, at-Porcel- 
lainsjorden hidrårer fra decomponeret. Feldtspath,, men for at denne For- 
vittring kunde. frembringe Kaolia,, maa Vandet oplåse en Forbindelse af 
3 Grunddelé Kiseljord og een Grunddeel Kali eller en Forbindelse, hvori 
Kiselsyren indeholder 9 Gange saamegen Ilt, som Kaliet… Det er vel be- 
kjendt, at Fuchs?s Vandglands nærmer sig meget til denne Forbindelse og 
at dette mærkværdige Salt er oplåseligt i Vand, Forfatteren gjår opmærk- 
som paa. den Eieridommelighed ved vore forskjellige Leerarter, at af det 
. Kali, som deri indeholdtes, er Glimmerens blevet tilbage, medens Feldt= 
-spathens er forsvundet. 


En anden Leerart fræ samme Ge fandtes af være sammensat. af 
” Glimmer, Kaolin, Quartssand, Natron og: Magnesia Feldtspath og en meget! 
stor Mængde Jernilte,, som «uden Tviyl' hidrårte fra kulsuurt Jern, som" 
ledsager i endnu uforandret. Tilstand den Kulformation, hvortil ogsaa. Le— 
æret hårer, | 


Forfatteren gik derfra over til Undersågelsen af 3 Leerarter, der i 
vort Fædreland spille en. saa betydelig Rolle,. nemlig det almindelige gule 
Leer, Blaaleret og. Marsklandenes: Klik eller Klai, Da det ved de tidligere 
Analyser. syntes afgjort, hvad allerede Geognosien længe havde lært, at Por- 
cellainsleret hidrårte fra en Granit, som er meget fattig paa Glimmer, saa 
maatte det: faae: en foråget Interesse at undersåge,, om ikke disse saa vidt 
udbredte Leerdannelser havde em analog Oprindelse, og Forfatteren haa- 
bede tillige at kunne forskaffe sig Oplystuger om ÅAarsagen til den Frugt= 
harhed Marskjorden viser fremfor vore & dvrige Leerjorder. 


"LXXXII 


Guult Leer fra- meget Fanikjellige: Dele af Landet indeholder: 
1. - Kali-Glimmer, 
2. Kaolin, - 
3. Quarts, 
4. Jernilte. | . : 
Glimmer er i meget stårre Mængde tilstede end i Porcellainsjorden 
og der findes en ikke ubetydelig Mængde Jernilte, som ikke kan bringes 
ind under Glimmerens Formel; men sætte vi i Stedet for Kaolin det hvoraf 


". det er frembragt, nemlig Feldtspath, saa see vi, at det er Granit, der ved 


én endnu ikke fuldkomment forklarlig Forvittring igjennem. dens hele Masse 
har dannet vor gule Leerformation; Jerniltet er her paa ingen Maade uden 
Betydning, da det er vel bekjendt, at Magnetjernsteen og "Titanjern i meer 
eller mindre betydélige Korn er en bestandig Ledsager sæ Skandinaviens 
Granit-Gneus. | l= 

Blaaleret viser, omendskjåndt "det forekommer i de samme Egne og 
undertiden i næsten umiddelbar Nærhed af det gule Leer, sig i sin Sam 
ménsætning væsentligt. forskjelligt fra "dette ;sidste,… Det indeholder intet 
eller yderst zinge 'Spoer af Kali, og Beregningen af det ved Svovlbrint 
decomponerede, Mineral, gjør det sandsynligt, at det er Hornblænde i dens 


. Forening: med Feldtspath, som Diorit, Sienit og hornblændeholdig Grånsteen, 


som har leveret Materialet iil disse Blaaleers Masser, Hermed stemmer 


den stårre Mængde Jernilte og den mindre Kiseljord som de indeholde, 


Marskjorden er ikkun undersøgt i et eneste Exemplar fra "Wieding- 
harde, en Egn, som allerede i Aarhundreder har været dyrket, Den viste 
sig derfor meget riig paa Humus, -men -den åndeholdt ikkun et Spoer af 
Chlorkalkær "og Chiornaterær, hvilket er meget paafaldende, naar man be- 
tænker. dens Oprindelse fra Havet, og som ligefrem beviser imod den Me- 
ning, at Ch/orkalkær for dets vandtrækkende Kraft, eller det almindelige 
Kogsalt skulde være Aarsagen til Marskens Frugtbarhed.. Den indeholder 


"ligeledes ikkun et Spoer af kulsuur Kalk, som "ogsaa hyppigen betragtes 


som en af de første Betingelser til en frugtbar Jord. Den er idyrigt sam= 
mensat som vort. Bule Leer, og indeholder en betydelig: Mængde Kali- 
Glimmer. . 

…… "Ikkun en eneste Forskjellighed "kunde Forf: pr og den ligger i 
Kali- Glimmerens forskjellige Tilstand i disse 2 Leerarter. I det gule 


"Leer virke fortyndede ROR ikkun opløsende paa en yderst ringe Deel 


(117) 


i ØRDERIV 
af Glimméren, og det åvrige maa fårst decomponeres ved Svovlbrint for at 
Syrerne skulle indvirke; Marsklerets Glimmer er derimod yderst let op- 
låselig i overordentlig fortyndet Saltsyre. . Er det da, spårger. Forf, den 
stårre Lethed hvormed Planterne kunne uddrage Kaliet af Jorden, hvorved 
Marskegnenes frodige -”Vegetation bestemmes, og er det maaskee Grunden, 
hvorfor netop de kalirigeste Planter” f. Ex. Raps, «voxe der til en, Fuld- - 
kommenhed, som de ikke opnaae i nogen ånden Egn af vort Fædreland. 
Som bekjendt har det 'store Vanskeligheder at udmaale store Dyb- 
der i Havet ved Lod og'Snor, saasom Touget let antager en ganske anden 
Stilling end den lige og lodrette, Blandt de Midler, som man har foreslaaet 
til Dybders Maaling, har ogsaa været Lufténs Sammentrykning. Allerede i 
Begyndelsen af forrige Aarhundrede blev dette forsågt. Den Fremgangs- 
maade, man dengang anvendte dertil, befandtes ikke fyldestgjårende; imid- 
leriid syntes Grundtanken vel værd at udfåres paa en anden Maade. Etats- 
raad og Professor Orsted, R. af Dbr. og Dbm., har foreviist Selskabet et 
meget simpelt Redskab, som synes at kunne tjene til Oiemedet. Man 
danner sig'lettest en Forestilling derom, naar man tænker sig, at man tager | 
en lille Flaske med et tilsmeltet Haarrår til Hals, og båier denne Hals, 
nær ved Flasken saaledes om, at den kommer til at gaae nedad parallelt 
med Flaskens Sider. Dette Redskab sættes. i et Cylinderglads med Qvik- 
". stlv, saaledes at Vandet, naar Redskabet sænkes ned deri, trykker Qviksål- 
vet op i' Flasken, i det Luften ved sin Sammentrykkelighed maa give efter. 
Jo dybere Flasken kommer under Vandet, jo mere sammentrykkes Luften, 
og desto mere Qviksålv kommer der ind." Naar Redskabet atter trækkes 
op, udvider den sammentrykte Luft sig paa ny, og gaaer bort; men Qvik- 
sålvet, som strax fra fårst af er faldet: ned i Flasken, bliver deri. Vægten” 
eller Maalet af Qviksålvet i Flasken, sammenlignet med det der udkrævedes 
til-at fylde den heelt, angiver. da hvormange Gange Luften. har været sam- 
mentrykt; og derfra slutter man sig -da let til Håiden af den trykkende 
Vandmasse. Da Varmen forandrer Luftens Rumfang; maa et selvbeskri- 
vende Thermometer, helst af Metal, fålge med. Da man veed, at Luften 
, udvides 0,00375 ved hver Grad, efter Hundredeels-Thermometret, det op- 
varmes, og sammentrækker sig ligesaa meget ved Afkjålning, saa kan let 
Varmens Indflydelse beregnes. Fyldte man Redskabet med Vand, istedet 
for at lade det holde Luft, kunde man faae -en meget nåiagtig Bestemmelse 
af Vandets Sammentrykning paa store Dybder, og siden maaskee bruge 


LXXXV 


Vandets Sammentrykning til Maal ved de meget store Dybder, hvor Luf-… 
ten sammentrykkes til et saa meget lidet Rum, at Feil lettere kunde be- 
gåaes.… Ved Forsågene over Vandets Sammentrykning maatte man dog 
udtænke en Indretning, hvorved Såevandet .hindredes fra at snige sig ind 
mellem Glasråret og Qviksålvet; hvilket er let at udfåre, men ikke let kam 
gjores tydeligt i en Beskrivelse uden Figur. . 

Samme har ogsaa forelagt 'Selskabet en Forklaring over Morgen- 
og Aftenråden med "de dertilhårende Himmelfarver; men da han i det 
nyeste Bind af Brandes Vorlesungen iiber die Naturlehre, seer at den be- 
råmte Leipziger Professor næsten i Alt er faldet paa samme Forklaring, 
" tilbageholdes den her. 


Philosophisk.: Classe. | 


Spårgsmaalet om Forholdet mellem Sjæl og Legem vil ikke kunne 
fåres til noget Resultat, der kunde betragtes som ganske sluttet, uden at 
Spårgsmaalet om Forholdet mellem Kraft og Materie tillige kommer under 
Overveielse. Men ialmindelighed tænkes herved kun paa Forholdet mellem 
Sindsvirksomhed og Legemsvirksomhed, Tanke og Bevægelse. Prof. Sib- 
bern har forelagt Selskabet en Afhandling over Forholdet mellem Sjæl og 
Legem, betragtet inden denne Grændse. Han bemærkede at Spårgsmaalet 
egentlig angik Forholdet mellem tvende Slags Grundyttringer af det selv- 
samme Sjælelige, saasom dette ligesaafuldt er Kilden til Livets Yttringer i 
Legemet, som til Sindets Virksomhed. Han slutter sig heri til Identitets- 
læren, ifålge hvilken Forholdet fremstilles saaledes, at en Tanke ikke tages 
som det, der umiddelbart bevirker den tilsvarende Legemsyttring og om- 
vendt; men at Sjælen, naar den sættes i en .saadan- Virksomhed, at den 
yttrer sig i en vis Tankes Frembringelse, da med det samme bringes til 
at virke paa den tilsvarende Maade i det legemlige. Forfatteren knyttede 
hertil den Mening, at disse to Arter af Virksomheder vel kunde staae i 
polarisk Modsætningsforhold til hinanden. Men uden at bygge herpaa, 
sågde han at vise det ubefåiede i at betragte Hjernen som Organ for Sinds- 
virksomheden, eller at betragte det som det, hvori eller hvorved Tankerne 
frembringes. Han tog derved Hensyn paa Broussais Lære om denne Gjen- 
stand, og meente at .denne havde forvexlet Betingelse med Aarsag, et uad- 
" skilleligt Medfålgende med et. Bevirkende. Hvad Ga//s Lære angaaer, 
meente Forfatteren, at det & priori Intet havde imod sig, at de til de for- 


LXXXVI 


” skjellige Sindsyttringer. svarende Hjernevirksomheder vare saa forskjellige, 
at hver især havde sin-Deel af Hjernen, hvor hen den trak sig; kun, fandt 
han, at' saadanne Dele ikke burde" kaldes 'Organer for Sindsyttringerne, 
" hvortil man'ikke engang war istand til at vise den Afgrendsning, der skulde 
begrunde en anatomisk Berettigelse. Han mener, at det Væsentlige "af . 
" Galls Lære om Hjernen lader sig forene med de forskjelligste Meninger 
om Forholdet mellem Sjæl og Legeme. 

Men æen Hovedting ansaae Forfatteren dt endnu for håist vigtigt 
at oplyse. Sensualisterne holde det for aldeles. klart, at.de relativ fårste 
Ståd, hvorved Liysvirksomheden hos et Individ bestemmes, altid komme 
udenfra. Forfatteren. viste nu, at der ligesaa fuldt i indvortes aandeligt 
Henseende gives. noget Objectivt, hvortil Individet, formedelst sin aandelige 
Sands staaer i Forhold, som at der å legemlig Henseende gives Objecter. 
Deels godtgjår Forf. at alt hvad der bringer, os til at. tage Gjenstandene 
for vor Seen og Håren for wirkeligt udenfor 03 værende Gjenstande, maa 
ogsaa conseqvent fåre til at kring at vii mange Henseender i vort 
Indre have at gjåre med noget Andet end os Selv. Deels viste han. hvor- 
ledes en mere speculativ Betragtning maatte dære os det Samme;.-da. det 
maatte erkjendes, at ethvert individuelt Væsen constitueres eller gjåres. til 
det, det er, ved en universel Virken; og at det blev Folge af -Selvbe- 
vidsthedens Natur, at Individet ogsaa maatte fåle sig i Forhold til og in- 
denfra bestemt ved dette Universelle, saa at dette ligesaa fuldt som den 
udvortes Natur blev en Gjenstand for det. Heraf, fulgte da, at. den fårste 
Impuls kunde ligesaavel komme fra -den indvarter og sjælelige. Side, som 
fra den udvortes og legemlige. 


Ordbogscommissionen 


- har fortsat Revisionen af Bogstavet øje og 18 Ark ere deraf trykte 


"Meteorologisk Committee: 


Commilteen har modtaget en Deel Iagttagelser fra de allerede stiftede 
meteorologiske Ohservatorier og har havt Leilighed til at stifte et nyt, i det 
Hr. Pastor Zhømsen til Nordrederne blandt Færderne er blevet Forsynet 
med Instrumenter. 


LXXXVII 


"Fra 31 Mai 1831 til 31 Mai 1834. 


I det Tidsrum, hvorover her skal aflægges Beretning, har Selskabet 
at beklage Tabet af tre Medlemmer: f 
Professor Henrich Gerner v. Schmidten. 
| Legationsraad Peter Koefod Anker Schousboe, Ridder af Dannebro- 
gen og af den russiske St. Annaordens 3die Klasse. 
" Etatsraad Gregers Wad, Ridder af skorsten og Professor i Mi— 
nerålogien 
I samme. Tidsrum har Selskabet optaget fålgende udenlandske Mudlommår. 
| Hofråad og Professor v. MMartius» Ridder. af den Bayerske Fortje— 


nesteorden. 

Geheimeraad og Professor Linky Ridder af: den Preussiske råde 
Ørns Orden. 

Michael Faraday; Medlem af det Kgl. vådenskaberner Selskab i 
London. ! 


Der physiske Classe: 


Etatsraad Hornemann; Ridder af Dai brogdl, har i iidåte Mode= 
aar fremlagt for Selskabet det 3dte Hefte af F/ora Danica, ved hvilken 
Leilighed han gjorde opmærksom paæ adskillige deri forekommende Planter, 
som enten ved Sjeldenhed eller Forekomst eller Egenskaber ere mærkvær=— 
dige, og isærdeleshed foredrog nogle Bemærkninger om Forholdet af dei. 
Grinland fundne Vegetabilier, sammenlignet" med Forholdet i andre især 
Polarlande. "Til denne Fremstilling foranledigedes han især ved de-heldige 
Undersøgelser, som Hr: Candidat J. /ahli, under en fleraarig, paa Kongelig 
Bekostning foretagen Reise har anstillet; paa hiint Lands Ost- Syd- og 
Vestkyst. Hoved-Resultaterne deraf ere fålgende; 

Antallet af de for Tidem i Grånland fundne Planter af Monokoty- 
ledonernes og Dikotyledonernes Række, er 315, af Acotyledonernes (Breg- 
nerne ikke medberegnede) 311, hvilket omtrent er fjerde Parten af hvad 
der" findes: i disse Afdelinger Paa de danske Oer, » i Jylland og i 'Hertug- 
dømmene. 

… Af ovenmeldte 315. Arter henhå re 123 til Minokotyledonirne og 
192 til Dikotyledonerne.. Forholdet er altsaa som 12:19. I Danmark ex 
Forholdet "heelt forskielligt, nemlig som 11:31. 


LXXXVIIL 


Af begge disse Afdelinger findes i Grånland 176 (altsaa mere”end 
”Halvparten), som ikke ere fundne i Danmark. Sammenligner man i denne 
"Henseende Gronlands.Flora med Norges, da finder man at hiint Land frem- 
bringer 44 Plantearter, som ikke ere fundne i Norge. Nogle af disse synes 
at være egne for Grånland f. Ex. Lepidium gronlåndicum, AÅlyssum arcti= 
cum, andre derimod ere fundne i Labrador, Kanada, Kamskatka og paa 
Melville-Oen, hvoraf her kun nævnes Coptis trifoliata, Ledum latifolium, 
dråbis Holbillii, Pedicularis grånlandica-og euphrasioides, Saxifraga tri- 
cuspidata , Erigeron compositum, Stellaria gronlandica, AÅlopeeurus ovatus, 
Uvularia ampléxicaulis og Carex Fi ormsbioldii. 


De kotyledone Planter føerntræde i Grønland under 40 Familier, 
i Danmark derimod under 87, Forholdet mellem Slægternes Antal og 
Arternes, er som 118:423. Grånland hår 8 Slægter som ikke findes her; 
Danmark derimod 314 Slægter som ikke findes i Grånland. 


Af Cyperaceæ findes i Grånland 50, altsaa omtrent i af det hele 
Antal, I Danmark er Forholdet som 1:16. I Labrador, hvor det hele 
Antal af phanerogame Planter er (efter Æ: Mayer) 168, er Forholdet som 
1.:21.. Dog maae bemærkes, at Fortegnelsen af de labradorske Planter, 
grunder sig paa meget ufuldstændige Undersågelser, Paa Melville-Gen er 
Forholdet som i Grånland, : 


Græsarterne udgjåre i Danmark KL: Deel af det Hele, i Grånland 
derimod 4, Baade denne og den foregaaende Familie. tiltage altsaa imod 
Polerne. j ; ' 
Labiaternes Familie har kun een Repræsentant i Grønland, nemlig 
den almindelige vildvoxende Thimian. Paa Melville-Oen forsvinder denne 
Familie. ganske. 

Planterne- med sammensatte Blomster aftage ligeledes iileg Polerne, 
men ikke i samme Forhold, som den føregaaende Familie. I Danmark er 
Forholdet som 1:13, i, Grønland som 4:21, Pi 

Umbellaterne have kun 2 Repræsentanter i "Grånlands: dl, Deel, 
nemlig Angelica Archangelica og Ligusticum scoticum. I Labrador findés 
kun Angelica; paa Melville-Oen forsvinde de ganske. I Danmark. udgiåre 
de >. af det Heele, ' . Å 

Af Saxifragernes Familie. har Grånland 11 Arter, som ikke findes i 
Danmark, (Paa Spitsbergen fandt Hr. Xes/hau Saxifraga Hireulus)… Fa- 


tan Aruba 


miliens Forhold er i Grånland som 1:34, i Labrador som 1:28 » Pa& 


"Melville-Oen som 1:6, og i Danmark som 1:212. 


i Crucifererne: Det er bekiendt at Årternes Antal heraf aftager mere 
" imod " Æqvator end imod Polerne. Dette viser ogsaa: deres Forekomst i 
Grinland, hvor Forholdet er som 1:16." "Antallet er” derimod i Danmark 
som 1:24, i Labrador som 1:28, paa Melville-Oen som -1:7. re te 

Den samme Tiltagen finder Sted ved de /Wil/l/ékeblomstrede... Antallet 
"af disse Planter i Grånland er 24 altsaa %, hvoraf 9 ikke findes paa vore 
Sletter. I Danmark forholde de sig som 1:27, i Labrador er Forholdet 
som i Grånland, paa Melville-Øen som 41:13, i Finmarken som 1:27. 

Ogsaa Forholdet af Lyng-Familien er stårre i Grånland end i Dan- 
mark, nemlig i hiint Land som 1:15, i dette som 1:82. I Labrador er 
Forholdet som 1:8, paa Melville-Oen derimod som 1:67. 

Af de Rakleblomstrede har Grånland 47 Arter, hvoraf Pileslægten 
"optager de fleeste, Forholdene ere; i Grønland som 1:18, i Labrador som 
1:13, paa Melville-Oen som 4:67, i Danmark som 1:40. ; 

De Rosénblomstrede Planter have i Grønland, skiåndt Slægten Rosa 
er udelukket derfra, 16 Arter, altsaa omtrent Z4. I Danmark er Forholdet 
næsten det samme, nemlig som 1:21, i Labrador som 1:12 og paa Mel- 
ville-Oen som 14:16. 

Ogsaa de Grånlandske Ranunculaceer have omtrent samme Forhold 
som de danske, nemlig 1:31 og 1:32." I Labrador som 1:28 og paa 
Melville-Oen som 1:13. i 

"De Bælgbærende aftage imod Nordpolen omtrent som Labiaterne og 
” Umbellaterne, I Grånland findes kun 2 Arter deraf, nemlig Pisum mari- 


"” timim og Picia cracca (den. sidste formodentlig indfårt, da den kun findes 


paa Ruinerne af de gamle Nordmænds Boliger). 

Professor Reinhardt, Ridder af Dannebr., gav Selskabet FRermetisg 
om 2de Individuer af Pagellus centrodontus Cuv., som i et Mellemrum af 
3 Maaneder vare blevne fangede ved Siællands Kyster, hvorved denne Fi- 
” skeart fårste Gang kunde omtales i den, danske Fauna, Det ene Individuum, 
som blev fanget ved Gilleleje den 21 Febr. 1832,: er næsten 19 Tommer 
langt. Det andet fangedes ved Dragåe den 28 Mai; det har en Længde 
af 14 Tommer. Den af Donovan i british Fishes Vol. 4, Tab. 89 givne. 
Afbildning af -denne Art, som der har faaet den urigtige Benævnelse Spa- 
rus auratus ; fandtes ved Sammenligning med det foreviste mindre Indivi- 


(12) 


”LXXXX 


duum i det hele overeensstemmende.… … Begge. Exemplarer ere opstillede i 
den: kongelige Zoologiske Samling. I nogle tilfåiede Bemærkninger over 
de i det danske Kysthav forekommende sieldne Fiskarter overhoved, blev 
”henviist paa de vigtigste Forhold, af hvilke Sieldenheden fremgaaer. Saa- 
ledes befinde nogle af disse Fiskarter ,sig ved -de danske Kyster paa den 
yderste Grændse af deres geographiske Fordeling,.og fålgelig kun i faa. og 
adspredte Individuer; hertil kan regnes Labrax lupus. Mugil capito og Ca- 
ran% vulgaris. Audre forekomme. langt udover deres nordlige.eller. sydlige 
Grændse, derfor uregelmæssigt og tilfældigviis fangede ;. til de forste hen- 
håre- iblandt andre /Mullus surmuletus, Pagellus centrodontus, Brama Rai 
"og Scomber esox Camperi; til de. sidste håre. Sebastes 'norvegicus, og Vog-=. 
marus islandicus. . For nogle Arter ligger det danske Kystiav vel endnu 
"i Zonen af deres geographiske Fordeling, men de træffe ikke der, eller idet 
mindste. kun sparsomt og ufuldstændigt, de Stedforhold, som ere passende 
til deres.Ophold; her bår især mævnes. de kun til Klippekysten. sågende 
Labrus Arter, hvilke findes hyppigen: baade. nordlig og sydlig for Danmark, 
Endnu udgiår LZampris guttåtus et Led af en egen Gruppe sieldne Fiske, - 
nemlig af saadanne, som hidindtil .allevegne .ere ; fundne yderst sieldent og 
uregelmæssigt. Af denne blev den 3-Mai;d. A. hos. os. fanget 'et.Indivi- - 
duum af Middelstårrelse, hvis Skelet nu er opstillet i det kongelige Museum. 
Det er det 3die af de Individuer, : som saavidt vides, ere i en Tid af 30 
Aar blevne fangne ved de danske Kyster, og det er mærkværdigt at alle 3 
ere trufne i samme Egn, nemlig-i Issefiorden ved Jægerspriis. ; 


Vi have i vor Oversigt for Aaret 1828 og-29 omtalt Professor og 
"Ridder Jacobsons Methode, at sånderbryde og bortskaffe en Blæresteen og 
det af ham dertil opfundne Instrument. Han har senere mældt Selskabet, 
,at hans Instrument er bleven pråvet af de franske Læger. Dupuytren har 
skjænket dette Instrument sit Bifald, og anvendt det med Held,  Saavel 
denne beråmte Chirurg, som og Leroy d'Ettiole, den egentlige Opfinder af 
Lithotritien, have foreslaaet nøgle, dog ikke væsentlige Modificationer ved 
samme, (see Archive generale de Medic. T. XXVII: p. 131 og Revue me- 
” dicinale T, IIT. p. 500). Professor Jacobson har i Aar meddeelt Selskabet 
de Erfaringer han hidindtil har samlet over denne Gjenstand, 


i En Operation ”som han under sit Ophold i Hamborg i Aaret 1830 
foretog: i Hospitalet, findes beskrevet af Dr. Gerson: i Magazin der auslån- 


LXXXXI . 
dischen Littoredie T. XX: p.401-9. Som Resultater af hans Understigelser 
fremsætter Professor Jacobson fålgende, 

1) Hans Instrument lader sig fore 'ind' i Blæren langt lettere end 
det civialiske og de åvrige til dette Ojemed udtænkte Instrumenter og 
fordrer ingen foregaaende- Udvidelse af' Urinråret. 

"— 2) Det :besidder stårre Kraft end der behåves til Skads bydele 
af Bibelen og man er ej udsat for, at det derved kan gaae itu. 

3) Man kan dermed sånderdele en Blæresteen hurtigere end med 
noget "andet Instrument. ; 

4) Brudstykkerne kunne ved dets Ejelp 'gjåres saa smaag, at de, ved 
Blærens 'egen Kraft, kunne drives ud 'af Urinråret. 

5) -Blæren taaler de gjentagne Applicationer af Instrumentet, som 
efter Omstændighederne kunne' udfordres. , 

Som Beviis herpaa anfårer Professor Jacobson, at han ved en 77 
aarig Olding har "anvendt sin Methode, der fordrede 9 forskiellige og ofte 
"" langvarige Anvendelser af Instrumentet. " "Patienten har efter disse forskjel- 
"lige Applicationer ikke havt” noget "besværligt, ”end sige betænkeligt Tilfælde, 


| " ikke havt nådigt at bruge noget Medicament og jr) naar Veiret ej for- 


hindrede det, dågligen gaaet ud” 

Bainrke Medlem" har forelagt Selskabet nogle Resultater, han i en, 
Række af "Undersøgelser, der fra forst' af vare foretagne i physiologisk og 
therapeutisk: Giemeed,: hår erholdt ”over Chromets Ilter 'og Salte. 

"Chrommetallet, derfor "35' Adr” siden blev opdaget af ”auquelin, er 
hidindtil kun blevet anvendt'til' mrilberediing" 'af Maler- ag' Emailfarver, til 
Toiers Farvning og Cattuitrykning)” Det findes påa flere Steder i Europa, 
i-stårre Mængde 'i Siberien, "mén fornemmelig i Nordamerika, Som be- 
kjendt kan det lide forskjællige Mtningsgrader, og derfor indgaae i Saltfor- 
bindelser baade som Syre og som” Æsk. . i 

Professor Jacobson har' 'isærdeléshed gjort den første Slags af disse 
til Gjenstand for sine Undersøgelser; ”og hår' ved ét af dem, nemlig det 
neutrale (Clromsure "Kali, "opdaget Egenskaber, som” man hidindtil ikke har 
.kjendt ved samme, og som kunne vorde nyttige saavel i "Lægekunsten, som 
og i Technologien. 

Han finder nemlig, at dette Salt, som hverken er, eller efter sin 
Natur' kan være forbrændeligt!,' i håi Grad foråger Dyr- og Plantestoffers' . 
Antændelighed, Snik ee Håmp, Hår, Bomuld, 'Toug, Lærred. eller 
(42%) 


LXXXXII 


Papiir, med en Oplåsning af dette Salt og tårres, da opkommer', naar et 
Sted deri: tændes, en stærk, stadig og vedvarende Glådning, der udhreder 
sig, og fortærer alt. det der; er gjennemtrængt af Oplåsningen. — Denne 
Egenskab besiddér det Chromsure Salt i håiere Grad end. noget andet Me- 
talsalt, og udmærker ssig endydermere derved, at- den taaler et Overmaal 
af Kali, og at forenes med Anegsrnen af meget forskiellig Art, uden derved 
at tabe denne Egenskab, 

Professor Jacobson giver fålgende Theorie af denne Virkning: han" 
antager, at den hér omhandlede Forbrænding ikke blot beroer paa Chrom- 
syrens Sånderdeling ved Kullet, men at den tillige betinges ved Kaliets De- 
komposition, der frembringes ved en gjensidig Judvinkerng af Kaliet og 
Chrommetallet. 

Af denne Egenskab lader sig gjøre en nyitig Anttendides i Medici- 
nen, nemlig til Moxer. 'Tilberedte med dette Salt, brænde de uden at 
udfordre nogen Paablæsning og-deres Virkning kan gjåres méere bestemt... 

Forfatteren troer ogsaa at deraf, kan gjåres Pyrotechnisk Brug 

Chromilterne besidde ogsaa denne Egenskab, isærdeleshed naar. ie 
- forenes med Kali. Blandt Chromsaltene, hvori de udgjåre Basis, findes 
» mogle der besidde den, dog Intet som har den i den Grad, som de Chrom- 
sure Salte, 

Den anden vigtige Egenskab Professor Mies tniBe har hine ved dette 
Salt, er at det, uagtet sin Letafiltelighed, lader sig forene. med de fleeste 
Stoffer af Plante- og Dyreriget, "uden derved at dekomponeres. "Denne 
Egenskab og -Saltets store Slægtskab til Vandet, formedelst -hvilket det til- 
bageholdes fra at indsuges, af .de. organiske Stoffer, gjøre det Chromsure 
Kali til et vigtigt. Gjæring og Forraadnelse modstaaende Middel. Det fo- 
rebygger ikke blot Forraadnelsen, men standser den, og hæver den ved 
Forraadnelsen frembragte Lugt; det er da ogsaa et Disinfections-Middel. 

Af denne saare vigtige, Egenskab kan saavel i Medicinen som 1 
Technologien gjåres. flere vigtige Anvendelser. 

For Anatomen og Naturforskeren ere de vigtige, da man i en 
meget fortyndet Oplåsning af dette Salt kan conservere de Nrnnhetnnn« man 
undersåger eller vil opbevare i. Samlinger. 

Den skadelige Vegetation, der betinges ved Gjæring og Forraad- 
nelse, Skimmel. nemlig, -kan efter de Forsåg Professør Jacobson har anstillet, 
forebygges. ved dette Salt, Ifålge disse Forsåg troer han og, at den for 


LXXXXIII 


Bygninger saa skadelige og &delæggende Svamp, ved Anvendelsen. af dette 
Salt, muligen vil kunne saavel forebygges som udryddes. 

I Henseende til de physiologiske Forsåg, Professor Jacobson har an- 
stillet, fremsættes kun hans Hovedresultat, at Chromet hårér til;de Metaller 
der isærdeleshed virke paa'Nervesystemet, at dets topiske Virkning er. deels. 
” resolverende deels destruerende, dog paa en fra de åvrige, Metalsalte for- 
"skjellig Maade. Chromsaltene ville derfor blive vigtige Lægemidler. 

"Professor Jacobson har anvendt dem med Nytte ved Behandling af 
flere. Arter' af Saar; han Forheholdet sig, fremdeles at meddele Selskabet 
sine Erfaringer herover. 

Prof. Schouw har meddeelt en forelåbig Mig over et Bidrag til 
Kundskaben om ”armens Fordeling i Aaret, hvortil han er kommet ved, 
under sit Arbeide over Italiens Klima, at .sammenligne Varmeforholdene i 
-dette Land med dem, som finde Sted: i andre Dele af Jordkloden. 

Saavidt vor Kundskab hidtil strækker, synes det, uden for Vende=. 
kredsene, at være en almindelig Regel: at de to Maaneder som fålge efter 
Sommersolhverv (altsaa i vor Halvkugle Juli og August) ere de varmeste, 
de to som fålge efter Vintersolhverv (hos os Januar og Februar) de kol- 
deste i Aarets Låb. Det synes at man derefter. med Rimelighed kunde' 
formode »… at September maatte svare til Juni, October til Mai, eller i det 
mindste at disse Maaneder maatte staae i. nogenlunde lige Forhold til hin- 
anden overalt i det tempererte Jordstråg; virkeligen kommer man ogsaa til 
"dette Resultat naar man holder sig til en indskrænket Sphære, Ved at 
… beregne Sommervarmen for en Deel Steder i Italien, var det paafaldende at 
bemærke, at 'T'emperaturen for de 3 Sommermaaneder , Juni-August tilsam- 
mentagne, næsten ikke tiltager fra det nordlige til det sydlige Italien, me- 
dens den aarlige 'Temperatur og Vintertemperaturen er saa stærkt i Tilta- 
gende; vel kunde noget tilskrives den Omstændighed, at Qver-Italien mere 
har Fastlands-Klima, Nedre-Italien derimod mere Kyst-Klimatet, men den 
ringe Tilvæxt i Sommervarme som en, Sammenligning af Bologna og Pa- 
lermo frembyder, vår dog for mærkelig til blot at udledes heraf. En nær- 


i» … mere Undersågelse af- de -maanedlige Temperaturer viste, at jo længere man 


kommer Syd efter, jo varmere bliver forholdsviis September Maaned, saa 
at medens Juni Maaned i Milano, Padua og Bologna er meget varmére end 
September, saa -er derimod i Florents, Rom og Neapel disse to Maaneder 
lige varme, og i Cagliari og Palermo er omvendt September varmere end 


TXXXXIV 


Juni; altsaa trækker sig. Sominssiaknlkn med aftagende Brede ben ud 
påa Efteraaret. dus 
Ved at udvide disse Undersågelser til en større Kreds, sol at un- 
dersåge Varmens aarlige Fordeling fra Nordcap til Krebsens Vendekreds, 
fra Ægypten og Rusland ud til det atlantiske.Hav, har Forfatteren cxholdt 
folgende Hovedresultater: ' 
1) September blog pad samme "Brede phe varmere i Forhold til 
" Juni, jo. meere man. hærmer sig Havet; desto felaene jo dybere. 
man gaaer ind.i Fastlandet. | 
2). September bliver i lige eller lignende Afstand fra Havet, desto 
varmére i Forhold til Juni, jo meere man nærmer sig V ende= 
-… kredsen. | 


-" Fålgende Tabel vil oplyse dette: ; 
N. Br: Kyster og Øer, Fastilandets Midteé, Fastlandets Indre, 


Septbr.=Juni ; Septbr.—Juni. Septbr.—Juni. 
.30-40% + 1,1 . 0,9. —2,0 
40-50 116,5 114,2 53 ERE 
50-60 —0,9 mine —6,6 
60-70 —— - —1,2 "jen —32" 


Ved, paa samme Maade, at sammenligne October med Mai og No- 
vember med April, kommer man til lignende Slutninger, dog er her Loven 
mindre klar og, som det synes, fleere Undtagelser undergiven. 


Den fårste af de to fremstillede Love synes at kunne forklares af 
den almindelige Forskiel mellem Kyst- og Fastlands-Klima , at Fastlandet 
snarere ophedes, men ogsaa snarere afkidles end Kystlandene ; thi i hiint 
retter altsaa Varmens Fordeling sig meere "efter Jordens Stilling til Solen 
end i disse. Storre Vanskeligheder frembyder Forklaringen af den anden 
Lov, og Forfatteren forbeholder sig i sit Skrift over Italiens Klima og Ve- 
getation, at udvikle sine Anskuelser i denne Henseende, hvor & ogsaa de 
Materialier, hvorpaa hiine Love ere grundede, ville blive leverede. 


I Videnskabernes Selskabs Program for Aaret 1825 blev, som en 
mærkelig Kiendsgierning, meddeelt, at de Observationer, som Landphysicus 
Thorstensen ved Reikiavig i Island har anstillet med et ham af. Selskabet 
” meddeelt Barometer, gave en Middelstand, der var nogle Linier under den, 
man har antaget for den almindelige ved Havfladen;-— samt at nøgle 


LXXXXV 


" Tagttagelsesrækker fra Grånland. og det nordlige Island, skjåndt mindre 
paalidelige, syntes at lede til det samme Resultat, 
Denne mærkelige Afvigelse. fra det Almindelige, i Forbindelse med 
de af v. Buch tidligere meddeelte Oplysninger om en lav Middelstand i 
Hardanger og en usædvanlig håi ved de canåriske Oer, ledede til det Spårgs- 
maal, om disse Afvigelser måatte betragtes som locale Undtagelser, eller vare 
"Fålger af almindelige Naturlove. For at komme Besvarelsen af dette" 
Sprgsmaal nærmere, benyttede Prof, Schouw" den Leilighed som en Reise, 
i Italien i 1829-1830 frembåd, til at sammenligne Middelstanden ved Mid-" 
delhavet med den, som finder Sted ved Nordsåen, hvorhos han samlede 
. Resultaterne af de paalideligste Iagttagelser, som vare foretagne i andre 
"Egne af Jordkloden. Af Etatsraad: Schumacher i Altona modtog han et 
engelsk Barometer, som er sammenlignet med et -Normalbarometer samme- 
” steds, og deite Instrument sammenlignede han med de Barometre der be- 
nyttes paa de astronomiske Observatorier i Italien; og erholdt saaledes, ved 
at benytte lange Iagttagelsesrækker, fålgendée Middeltal for Barometret ved 
Havet og reducert til 0? R.: i 
Neåpel 337,94 P. Linier, 
Florents 337,76 
Bologna 337,87 
Padua 337,88 
Medens Iagttagelserne i Altona kun -give 337,09. Denne tiltagende Baro- 
meterhåide bestyrkes endvidere ved at sammenholde Middelstandene for 
Palermo og London, efter Iagttagelser med sammenlignede Instrumenter ; 
nemlig: ; 


Palermo 338,21. 

London 337,33. 
Ligesom det derfor maae ansees beviist, at Barometrets Middelstand er 
håiere i dettsydlige end. i det nordlige Europa; saa stiger Middelhoiden 
endvidere med den Musee Brede indtil 30%, som især folgende Middel- 
tal udvise k 

flid sas 339,20 

Canariske Oer 338,77 
men fra denne Brede af indtil Æquator synker Middelstanden , saa at den 
ved Æquator bliver den samme som paa 50? Brede. Dette bevises især - 
ved Barometer-Iagttagelser, der ere anstillede paa Såereiser,. hvorved. samme 
Instrument er benyttet, og hvor Journalerne frembyde en næsten uafbrudt 


LXXXXVI 


Aftagelse mod Æquator. - Iagttagelser, anstillede med Selskabets Instrumen- 
"ter, af afdåde Dr. Trentepohl ogs af Dr. /W. Lund, ligesom og de meteoro- 
logiske Journaler som Ærman, Horner 0. fl. have leveret, sætte det udenfor 
al Tvivl; ligesom det og. bestyrkes derved, at de Iagttagelser som efter. 
Selskabets Foranstaltning ere anstillede i 22 Maaneder i Christiansborg i 


" Guinea, fårst af Zrentepohl og siden af Assistent Chenon » kun give en 


Middelstand af 0. silke de SE BST VE SSR SET MÅ 336,95. - 
… Med den anfårte Middelstand for Frk: samstemme Middelstandene for 
Danzig 336,95 
Kønigsberg 337,12 
Apenrade 336,72 
og. at Middelstanden fra denne Brede er i fortsat Athigilje ,» vise fornem- 
meligen fmgende Data: 
"Edinburgh 336,13 
Christiania- 336,30 
Bergen 335,58 ! sg BER ER 
Hardanger 335,55 » 
Reikiavig 333,36 
Godthaab 333,33 
Endeligen. synes åen, indenfor Polarkredsen, atter at tiltage, thi: 
. Godhavn giver 334,14 BECK 
Upernavik 33477 å 2 
Melville Oen 335,64 : 
Spitzbergen — 335,47" 
Do; ere disse sidste Middeltal ikke hævede over al Tvivl. 
Som provisoriske Middeltal for Metiliansraie mellem 45? Ost og 45". 
Vest for Ferro, sætter Forfatteren filgende Tal: 


09 337,0 ; 
10- 337,5 Al 
20 338,5 

30 339,0 

40 338,0 

50 337,0 

60 335,5 

65. 333,0 

70 334,0. 


45 - 335,5 


LXXXXVII 

At Middelstanden ved Havet ikke blot forandres efter den geogra- 
phiske Brede men ogsaa efter Længden, antager Forfatteren for afgiort, men 
han mener, at vi endnu ikke have Materialier nok for at bestemme Béi- 
ningerne af de isobariske Linier, og han fremstiller betydelige Indvendin- 
ger mod den af A. Ermån nyligen opstillede Theorie, iFålge hvilken disse 
Linier Kun skulde frembyde eet Maximum og eet Minimum, hvoraf ling 
skulde falde påa de azoriske Gers, dette paa Pauamas Meridianer. 

—…… Da' vi saaledes kun kiende en Deel åf den Naturlov, der gjelder for 
- Forandringerne af Lafttrykkets Middelstand ved Havet ; |saa har Forfatte- 
ren ikke villet indlade sig paa nogen fuldstændig Forklaring af de Aarsager, 
” som begrunde disse Forandringer, men har dog meent at disse Aarsager i 
: Hovedsagen synes at væré de samme som de, der'i Almindelighed bestem- 
me Luftirykkets Forandringer, nemlig Luftens Varmeforhold og den Til- 
stand, hvori Dunsterne befinde sig i Atmosphæren. 

Undersåge vi de store characteristiske Træk, som Klimatet fremby- 
der 1 forskiellige Jordbælter fra Æquator af, til hiinsides Polarkredsen, saa 
synes de især at være fålgende: ". 

1) I Bæltet mellem Æquator og ”omtrent 15? Sende: en håi Varmegrad 
og i en Deel af Aaret hyppige Skye-Dannelser og betydelige 'Regn- 
…… fald. Luftens: aarlige Middeltryk hverken håéi eller lav (337-338). 
2) I: Bæltet mellem. omtrent 15 og 30% bringe næsten uforandrede Vinde 
en tår øg skyefrie Luft, og det reguer sieldent eller aldrig. — Mid- 
…v »delstanden meget håi (338-339). j 
3) Mellem 30-45 blive de tårre Vinde, især om Vinteren, afbrudte af 
Sydvestvinden; den tilbagevendende Passat, som bringer en heed og 
med Dunster opfyldt Luft fra den hede Zone og foranlediger hyppige 
Skye-Dannelser og Regnfald. - Barometrets Middelstand er endnu håi, 
men dog under den som finder Sted i det andet Bælte og den aftager 
med, Breden (339-337,5)- 
4) Det fierde Bælte, mellem 45? og Polarkredsen, modtager åæsten hele 
Aaret igiennem,, men især om Sommeren, den tilbagevendende. Passat, 
: og Kampen mellem denne og de modsatte, som oftest tårre og kolde 
Vinde; frembringe hyppige Skyer, Taage, Regn. — Middelstanden > 
bliver lav, og desto lavere, jo længere man fierner sig fra Æquator, 
" og jo hyppigere Vindforandringerne, Skyedannelserne og Regnfaldene 
blive (337,5 — 333,0). — I det Indre af de dybe Havbugter er. Mid- 
— (13) 


LXXXXVII 


[| 


ai ronden håiere, fordi de vestlige Vinde aftage, Skyer | og Regn 
blive mindre hyppige. : 

5) Til' det femte Bælte, som ligger indenfor" Polsthardsen. synes den til- 
bagevendende Passat ikke at naae. " Middelstanden tiltager derfor. 


Middelstanden af Barometret ved Havet synes fra Æquator til hiin- 
sides Polarkredsen at frembyde de samme Forandringer, som vi 1 vore Kli- 
mater undertiden kunne iagttage i Låbet af et halvt Dågn, ; Lad os an- 
tage, at Barometret om Middagen staaer paa 337,0 og”at, nogen Tid efter 
en tår Nordostvind begynder at blæse. Barometret vil da stige. og gaae op 
til f. Ex. 339,0; sæt nu, at Vinden, henimod Aften, . dreier 'sig og bliver 
Sydvest, saa vil den ved at bringe en varm med synlige Duunster opfyldt 
Luft, især hvis den er stærk, bringe Barometret til. at falde f. Ex. ned til 
333,0. Hvis nu en nye Vindførandring atter indtræder henimod Midnat, 
saa kan en frisk Norden- eller Ostenvind atter bringe Barometret til at stige. 

En stor Deel af de i Havet levende bugfodede Blåddyr lægge deres 
'Æg indesluttede i læderagtige Capsler ellér Celler, ider ere af meget for- 
skjellig Form og”paa forskjellige Maader indbyrdes forbundne til hinanden. 
Disse Æghylstere, der findes i Mængde paa flere Steder. af Europas Kyster, 
og der blandt Fiskerne bære forskjellige Trivialnavne”), have været kjendte 
fra den fjerneste Oldtid, og allerede ÆArzstoteles synes rigtigen at have op- 
fattet deres physiologiske "Betydning. Denné blev i senére Tider for .en 


Deel tabt af Syne, og i Espers store Værk over Plantedyrene fremtræde . 


alle disse Legemer som Dyr og indsættes i Systemet under Slægten 7'%4- 
- bularia.: Vel gjorde enkelte grundige Iagttagere. (som "ÆWis, Baséier) op- 
mærksom paa deres sande Natur, men fårst i den nyeste Tid bleve Natur- 
forskerne ved Grants heldige Undersågelser (i Brewsters Journal for 1827) 
- gjorte noget nærmere bekjendte med Fosternes Tilstand i disse Æghylstere. — 
Dr. Lund forelagde Selskabet en Afhandling over denne Gjenstand, hvis 
nærmere Anledning vare nogle Iagttagelser, han havde havt" Leilighed til i 
Aaret 1825 at. anstille paa Kysterne af Brasilien over en Art af disse 


x) Hos Grækerne bare de Navnet: meine, hos Romerne: favago; paa Siciliens 
og Neapels Kyster kaldes'de nu af Fiskerne: mammana "(Amme, fordi de troe, 
at de tjene til Fåde for. PoeenesieneJs paa de franske: raisins de mer; paa 
vore; Ærtebælge, : 


7 


sg 


ØB 


DRAGE 
k 


LXXXXIX 


'Æghylstere i frisk Tilstand, og” af hvilke Hoveditslltiterde omtrent vare 


” følgende. Ethvert af disse Æghylstere indeholder et overordentlig stort 


Antal Æg eller unge Dyr; disse' sidste afvige i deres Form og Bygning - 
væsentligen fra de udvoxne Dyr, og ere navnligen forsynede med en Dusk 
af lange Haar, som de” svinge med en overordentlig Hurtighed; ved Hjelp 
'af disse Svinghaar svåmme de omkring med megen Lethed og Hurtighed i den æg» 
"gehvidagtige Vædske, som udfylder Hylsterne. — Af disse for Videnskaben nye 
Facta er eet allerede senere blevet stadfæstet ved Graænss omtalte Undersågelser, 
nemlig Tilstedeværelsenvaf Svinghaar hos disse Dyr i Fåtalperioden; hvori= 
mod Forfatteren modsætter sig denne Iagttagérs Anskuelse af "disse Sving- 


”.haars Forretninger, nemlig at de 1) skulde tjene til ved Hylsternes Aab- 


ning, at bringe det indtrængende Såevand ved deres Bevægelse i oftere for- 
nyet Berøring med ' det unge Dyr, for at befordre Skallens Hærdning; 
2) at de skulde bevirke den Omdreiningsbevægelse om sin Axe, som sam- 


"me Forfatter hår iagttaget hos Embryonerne af visse Arter af de bugfo- 


dede Såesnegle; og endelig 3) at de skulle tjene Embryonet til at bane 
sig Vei gjennem Æggets Hinder, Hans Grunde herimod ere 1) at Skallen 
hos alle de Arter, han har havt Leilighed til at undersoge, er vel uddannet 
inden Hylsteret aabner sig; 2) at Embryonets Omdreining om sin Axe i 
saa Fald vilde være at betragte som en«wilkaarlig Bevægelse, hvilket ingen- 


" lunde kan antages, da den tager sin Begyndelse inden noget Organ, og 


navnligen inden endnu Hjertet er dannet; og 3) da Svinghaarene, formedelst 
deres fine Bygning, ei synes egnede til det sidste Brug, der og forekommer 
overflådig. — Derimod helder Forfatteren til den Mening, at ansee disse 
Svinghaar for de, senere i en egen Huulhed indesluttede, Gjællekamme, "der 


73 retilperiudeh hænge ud af Dyret (hvortil Fiske og Reptilklassen frem= 


byde flere Analoga) og som for en Tid forestaae en dem 'ellers fremmed 
Function som "Bevægelsesorgan. 

" Pil disse Iagttagelser fåier Forfatteren en detailleret Båklivene over 
alle de ham bekjendte herhen hørende Legemer, hvis Undersågelse Lidtil 


- paa 'en:særegen Maade har været forsåmt af Zoologerne, De rige conchy- 


liologiske Samlinger i Kjåbenhavn have sat ham istand til saavel at opstille 
endeel nye Arter, som især at meddele nærmere Underretninger om Dyrene 
af flere, der hidtil blot vare bekjendte efter deres ydre Form, Det hele 
Antal er fordeelt efter deres Bygning og Forbindelsesmaade i naturlige 


Classer og Underafdelinger, og af alle Hye eller ufaldkomment bekjendte 
413") 


C 


emne egern 
på - 


Arter en Afbildning leveret, — Da denne Deel af Forfatterens Arbeide ei 
er skikket til Udtog, udhæves her blot fålgende,tvende Punkter, der have 
en meer almindelig Interesse, Det fårste angaaerJanthinens Forplantnings=" 
. maade, der hidtil var indhyllet i Mårke. Til Foden af dette Dyr finder 
man lis befæstet et. langt cylindriskt Legeme af en Substants der i Ud- 
seende lignér Havskum, Om Betydningen af dette Legeme have Zoologérne 
været meget uenige. . De fleste holdt det for et rAnalogon til Laaget, og 
da Desmarest paa Fiskernes Authoritet ved' Middelhavets Kyster berettede, 
at .det tjente Dyret til. Paaheftning af Æggene, fandt -han stærk Modstand, 
Især siden Home havde beskrevet som Janthinens Æg nogle herfra. ganske É 
forskjellige Legemér. Endelig troede Rang at have bragt Sagen til Afgjå- 
relse, da han fandt det skumformige Legeme besat paa sin Underflade med 
er Mængde ægformige Legemer, som han erklærede for Dyrets Æg. For-… 
: fatteren har ved sine Undersøgelser overbeviist. sig. om, at. denne sidste 
Naturforsker er kommet Sandlieden nærmest, uden dog ganske at have op- 
fattet: den.., Det omstridte Legeme" hos Janthinen er en Æghylstermasse, 
der finder sin Plads i en naturlig Fordeeling af disse Legemer ei langt fra ] 
dem af Fasciolaria tulipa og Pyrula canaliculata, og de ægformige Lege- 
mer, som 72ang" antog for Æg, ere Æghylstere, hvoraf ethvert indeholder 
en utallig Mængde. Æg eller unge Dyr, disse sidste med fuldkomment, ud- 
dannet Skal, 

Det andet Punkt Ally, en Forstening. der badås i Kalkitensn: ved 
Faxe, og i det til samme svarende Lag, som Professor Forchhammer har 
" efterviist blandt Kalksteenslagene, der danne Stevens Klint. Denne For- 
stening, der hestaåer af en Mængde tæt til hinanden stillede, lige, oprette 
Smaaestave, hidrårer efter Forfatterens-Mening, som han vidtlåftigen har 
udviklet, fra en Art af Æghylstermasser af Blåddyr, der i hans Schema 
" henhårer til Afdelingen af uregelmæssige tilvoxne Æghylstermasser og til 
sammes. Familie med rårformige Æghylstere, af hvilken Familie, saavidt 
Forfatteren er bekjendt, i den nuværende Skabning ikkun forefindes Arter 
ide tropiske Have, K 

Etatsraad Orsied, Ridder og Betsshesenennd har sioddoelt Selska- 
bet sin Forklaring over F'aradays magnetisk-electriske Opdagelse. Fra den 
Tid af da Electromagnetismen var opdaget, blev det et naturligt Spårgs- 
maal, om det ikke ligesaavel maatte være muligt at frembringe Electricitet 
ved Maguetismen, som Magnetisme ved Electriciteten. Uagtet mange Be- 


få 


"stræbelser var dette dog ikke lykket, indtil den. engelske Naturgrandsker 
Faraday, ved Slutningen af forrige Aar, opfandt dét rette Middel hertil, 
"Dette' bestaaer deri, at man i Nærheden af en' god Leder lader Nord- og 
Sydmagnetisme enten pludseligt forene sig, eller pludseligt adskilles, Her- 
ved opstaaer en electrisk Strom, i en Retning, der staaer lodret paa »den 
magnetiske Vixrkningslinie; dog er denne Virkning saa svag, at' den kun 
lader sig gjore kjendelig, naar man lader den samtidigt skee paa mange 


Punkter af en Leder, hvilket allerlettest skeer, naar man om et Stykke 


" Jern, der kan tjene til et saakaldet Anker ved en Magnet, vikler en Me- - 
" taltraad ret mange Gange, og sætter denne 'Traads Endepunkter i Forbin- 

delse med den électromagnetiske Multiplicator. Hver Gang man nu enten 
anlægger dette Anker mellem de to Poler af en stærk' Magnet, eller og - 
skiller det derfra, angiver Multiplicatoren en electrisk Stråm, kvis Retning 
i de to modsatte Tilfælde ogsaa. er modsat. Dette er Grundforsåget, om 
hvis Forklaring det gjelder. rsted mener at denne naturligt, og med et 
Slags Nådvendighed følger af den Grundlov han har opstillet for de elec- 
tromagnetiske Virkninger. Ifålge denne Lov er enhver electrisk Strom 
omgiven af et magnetisk Kredslåb, saaledes at de Planer, hvori disse fore- 
"gaae ; staae lodrette paa Axen af den électriske Stråm. " Naar man altsaa 
frembringer en electrisk Stråm, danner sig, som af sig selv, en Række af 


magnetiske Kredslåb; de nye Erfaringer vise os nu omvendt, at man ved 


at frembringe en Række af maguetiske Kredslåb, rundt om en Leder, kan 
tilveiebringe en electrisk Stråm parallel med Lederens "Axe. Retningen 
af denne electriske Stråm 'er just den, som man i Medfår. heraf maatte 
erholde, naar mån forudsætter, at de Ankeret gjennemstråmmende mague- 
tiske Kræfter tiltrække de modsatte i den omsnoede Leder, saa at Sydmag- 
netismen i denne tager' samme Retning som Nordmagnetismen i .hiint, og - 
omvendt Nordmagnetismen i denne fålger 'Sydmagnetismen i hiint. Sær- 
deles lærerigt er det, at en electrisk Leder, ifålgé Ampéres Erfaringer, af 
en parallel med samme gaaende gjennemstråmmet Leder forsættes i en 
saadan Tilstand, at den viser sig. gjennemstråmmet i modsat Retning. Dette 
forstaaes nemlig let, naar man- betænker, at det magnetiske Kredslåb: i en 
gjennemstråmmet Leder ikke virker fordelende , som den sædvanlige Mag- 
net, men frembringer i nærliggende Gjenstande samme magnetiske Retning, 
som den der hersker i den virkende Deel selv. Heraf fålger da, at den 
Leder, som lægges parallel med den gjennemstråmmede, erholder paa den 


CI 


Kal 


nærmeste Side samme. tangentiale "magnetiske Retning, fålgeligen paa sin 
høire Side. samme Retning som hersker paa venstre af hiin, eller paa'sin 
nederste Side samme Retning, som hersker paa den. &verste af hiin, alt 
efter Stillingen; ; men i alle. Tilfælde modsatte Omlåberetninger Å tøreliken 
ogsaa modsatte electriske Stråomme. | 
Man seer altsaa, at det mærkværdige nye Kapitel, hvormed y ES 
har beriget Electromagnetismen, paa…det skure sammenknytter sig med 
den allerede bekjendte Grundlov. É 


Den historiske Classe. 


Etatsraad /P'erlauff, Ridder af Dannebrogen, har meddeelt Selska- 
bet sine Undersågelser over ek norske Kongers 'Salvning og. Kroning iMid-, 
-—delalderen s 

Allerede i den fordi digg Periode forekomme de fårste Elementer 
til Salvings- og Kroningsinstitutionen, — I Norge indfårtes den ikke får; 
Aaret 1164, da-/Magnus Erlingsen blev ge ved hvilken Leilighed 
han tillige udstædte den mærkelige Haandfæstning, der gjorde Riget -til et 
Lehn af det norske Erkesæde. Men uagtet der til et saadant Lehnsforhold 
haves Exempler i den åvrige Middelalder, opnaaede, den norske Kirke dog 
aldrig nogen” frie Udåvelse af denne Lehnshåihed; da Ingen af de fålgende 


Konger vilde erkiende Gyldigheden af hiin Haandfæstning,' Sverre var den ; 


næste Konge, der blev kronet, uden at døg denne Omstændighed for åvrigt 
bidrog til at befæste ham paa Thronen. Fårst, då de norske Borgerkrige 
vare endte ved Hertug Skules Dåd, modtog Kong Hakon 'Hakonsen, til 
virkelig Betryggelse af sin Værdighed, 'i Aaret 1247 Kroningen af en pa- 
velig Legat, Cardinal /””'i/helm af Sabina. Denne Konge var den Første, 
som i sit levende Live lod sin til Thronfålgéer udvalgte Sån Magnus krone, 
tilligemed dennés' Gemalinde. Efter Æri£ Præstehaders' Broder, Hakon 
"Magnussen, vides ingen norsk Konge at være bleven kronet, får under 
den calmarske Union. Uagtet denne Håitidelighed i intet af de mellem 
Rigerne oprettede Foreningsakter omtales, som nogen nådvendig Betingelse, 
blev dog enhver af Unionskongerne , kronet ogsaa i Norge; Ærik af Pom- 
mern undtagen. Da efter CAristopher af Bayerns Dåd, Norge med Hen- 
syn til Kongevalget deelte- "sig i to Partier, bleve begge de bed cand Kon- 
ger, Christian 1. og Karl Knudsen kronede i Trondhiem. 


CII 


Til Salving og Kroning var Ingen berettiget uden en retmæssigen 
valgt og hyldet Konge eller Dronning. Ogsaa ved Kongevalgene fore- . 
komme alt i den ældste Tid visse symboliske-Skikke, som tildeels stemme 
overeens med dem, der senere hen fandt Sted ved: Kroningerne. Paa Be- 
tingelserne for Kongevalg, som overhovedet for Thronfålgen , indeholder 
Magnus .Lagabæters Lovgivning. de forste statsretlige Bestemmelser; men 
uden dog at Kroningen her næynes anderledes end leilighedsviis. Kun faa 
norske. Dronninger omtales som kronede og blandt dem ingen under. Fore- 
ningen med de to andre Riger; ligesom der heller ikke under idenne hele 
Periode findes Exempel paa Kroning- af en Thronfålger, i en regierende 
Konges Levetid. Ordentligviis tilkom Hovedforretningen ved en Kroning, 
Erkebispen af Nidaros; men nogen fast ;Bestemimelse i. Henseende til Kro-' 


"mingsstedet synes ikke at have været truffet. "De forste Kroningsfester hold- 


tes i Bergen; Hakon Magnussen var den første Konge, der (1299) kro- 
nedes i Throndhiem; og blandt de Fålgende bleve Cåristapher af Bayern 
og Christian II. kronede i Opslo.. Håitideligheden fandt almindelig Sted 
paa en eller anden i den norske Kirke vigtig Festdag, i Overværelse af 


-Rigets .geistlige og verdslige Magnater, undertiden ogsaa af fornemme Ud« 


lændinge. Kroningsceremoniellet var i det Heele indrettet efter den rom- 
merske Kirkes Ritual. — En noget omstændelig Beskrivelse haves kun over 
Kong Hakon Hakonsens og hans Sån Mugnuses Kroninger, af forstnævntes 
Historieskriver Sturlæ Thordsen. En vigtig Bestanddeel- af hele Akten 
var Kroningseeden, til hvilken den ældste Formular haves fra Erik Præste- 


y haders Kroning. Da Riddervæsenet , som politisk Institution, indfårtes i 
Norge under Magnus Lagabæters Regiering, er det sandsynligt, at, éfter " 


denne Tid, Ridderslag ere blevne uddeelte, ved enhver saadan Håitidelig- 
hed, skiåndt Historien kun har opbevaret faa Exempler derpaa. — En karak- 


” teristisk Beskrivelse af et- "Kroningsgiestebud har Siur/a Thordsen efterladt 
” os i Hakon Hakonsens Historie. Det er naturligt at en saadan, halv. kir- - 


kelig og halv politisk Institution, maatte have Indflydelse paa Kongens og 
Undersaatternes indbyrdes Forhold; ligeledes er der Grund til at antage, 
at der tilkom den kronede Konge visse Rettigheder, som det, får denne 


"Udmærkelse blev ham til Deel, ei var ham tilladt at udåve,. — Der haves 


intet Spor til, at Kroningen haver bevirket nogen Forandring i Kongernes 
Titulatur; men vel, at enkelte af dem, efter denne Håitidelighed, have an- 
taget visse Tilnavne. Blandt de norske Regalier nævnes udtrykkeligen kun 


CV … 5, 7 SA ERRERR 


Kronen, Scepteret øg Sværdet. — Kronen, "Symbol paa den Kongelige Ma- 
jestæt, bares ved visse håitidelige Leiligheder; ogsaa bleve Kongerne under-”" 
tiden begravne med Krone og Scepter, Af Scepteret, Symbol paa den 
herskende og "dåmmende Magt, forekomme i den norske Historie to Slags, 
med et Kors og med en Orn paa Spidsen; det fårste synes at være laant 
- fra det byzantinske Hof; til det andet forekommer alt "Spor i den romerske 
Oldtid. —- Sværdet, Symbol paa den executive Magt, blev ved visse håi- 
tidelige Leiligheder baaret foran Kongen. Rigsæblet synes senere. at være 
kommet i Brug;' naar det tidligere forekommer paa Sigiller og Mynter, 
maae det antages at være laant fra fremmede Forbilleder. — Til de nor- 
ske Rigsinsignier kunde,- paa en Maade, ogsaa. henfåres den hellige Olafs 
Reliqvier, der vare tilstede ved enhver Kroning; men, ligesom de, Kronen 
tilhårende, Regalier opbevaredes i Throndhiems Domkirke, indtil Aaret" 
1537, da" den sidste norske Erkebisp O/af Ængelbrechisen, paa sin Flugt 
ud af Riget, boftførte den stårste og vigtigste Deel af denne Nationalskat.… 
Professor og Ridder Ko/derup-Rosenvinge forelagte Selskabet en Un- 
dersågelse om et hidtil ubekjendt dansk Skrift fra det 15de Aarhundrede, . 
der handler om Rettergangsmaaden ved de geistlige Retter. Det findes i 
Slutningen af det Arne-Magnæanske Pergaments-Haandskrift, No. 447 i Duo- 
dez, et Haandskrift,. som Kofoed Ancher idvrigt har benyttet, men uden 
nogensteds at; omtale: det her omhandlede Arbeide, som i Slutningen af 
Haandskriftet optager 16 Blade og 2 halve Sider. Det. har ingen Over-. 
skrift, men dets Indhold og Hensigt antydes ved Begyndelsesordene: Fyrst 
man talær om Kirkins doms logh oc.om hinnes fråmgongh, tha skal man 
vidhæ &c. og ved Slutningsordene: Oc thet ær -sajffd (sagt) aff (om) dom- 
mer framgongh oc hinnes skikkels, at the ther ienfoldugæ æræ moghæ 
haffuæ nogæt aff Kirkins logh oc hinnis dom. Umiddelbart efter "disse 
Ord hedder det: Oc hær ændæs then lidæn bogh, sem Biscop Knudh i 
Viborgh giordæ. Gud giff hans Siæl éwinnelig Gledæ for sinæ Gaffwe. 
Amen. Den her meddeelte Underretning, at den bekjendte Biskop Knud 
i Viborg, ' som under Kong Christian d, istes Regjering forfattede sine Glos- 
ser til jydske Lov, er Skriftets Forfatter, kan saameget mindre være Tvivl 
underkastet, som en strax derpaa meddeelt Notitse viser, at Jens Kaas til 
Starupgaard har ejet Bogen; denne Jens Kaas var Biskop Knuds Samti-" 
dige, og da hans Gaard laae i Viborg Stift, er det usandsynligt, at hiin Ef- 
terretning om en ham personlig bekiendt Mands Forfatterskab skulde være 


y 


| 
i 


EM. 


RG Nogle vanskeligheder; som måde med Hensyn til Aarstallet 1499, 
» som forekommer paa et Sted i Skriftet, da. dog Stamtavlerne hos ZZ0fmann 
BE Jens Kaas som dåd 1489, kunne ikke ansees for vigtige, da disse 
…… Stamtavler indeholde flere ufgjorte Urigtigheder, K . 


Det kan i idvrigt være tvivlsomt, om dette Skrift er-et Originalarbeide 
af Biskop Knud eller blot en Oversættelse af et eller andet fremmied la- 
finsk Skrift blandt de mange 'som i Middelalderen forfattedes til Veiledning 
iProcessen, over, hvilke Jo4.- Andreæ giver en Fortegnelse i sin Fortale til 
- Durantis speculum Judiciale, hvilken Savigny paa ny har ladet -aftrykke i 
hans: Geschichte dés råmischen Rechts im Mittelalter III. 586. Imidlertid 

"leder anstillet Sammenligning snarest til at antage, at Skriftet tilhårer Bi- 


DÅ skop Knud selv, dog saaledes at han. jevnlig har benyttet Andres Skrifter. 


Det er rimeligt, at han oprindelig har forfattet det paa Latin og at vi kun 
”have det tilbage i Oversættelse; thi deels synes Sproget paa flere Steder 
at bære Præg af at være en Oversættelse, deels findes i et andet Årnæ- 
Magnæansk Haandskrift (No. 28 i Qvart) et Brudstykke af” (dette Skrift, 
hvori Sproget saavel i enkelte Ord .som i Vendinger er aa” afvigende fra 
Texten i No. 447, at man påa ingen Maade kan tillægge -nogen Afskriver 
Skylden for disse Afvigelser, men det skjonnes tydeligt, at det er en Over= 
sættelse af een og samme latinske Original, 
É 

Endskjondt man ikke kan tillægge dette Skrift noget særdeles stort 

" Værd, vil det deg i flere Henseender fortjene baade Retsforskerens og 
Sproggrandskerens Opmærksomhed » Som det eneste paa dansk skrevne sy- 
stematiske Skrift af juridisk Indhold, der er os levnet fra vor ældste »Lov- 
givnings Periode. Det er med Hensyn til'Retshistorien saameget mere mær- 
keligt, som den canoniske Ret har efterladt-sig saare faa Spor i vore Love, 
" Kirkelovene tindtagne, uagtet det er vist, -at den siden Slutningen af det 
13de "Aarhundrede stedse.fik mere og mere Indflydelse, 'selv udenfor de 
geistlige Retter, ligesom -ogsaa disses Jurisdiction efterhaanden havde ud- 


; …  Videt sig langt over Grændsen- af egentlige geistlige Sager. 


"Det ommeldte Skrift kan ventes udgivet måd Indledning ;og Anmærk=" 
…ningd i i det 6te Bind åf Ny danske Magazin. . 
W (14) ; 


evI 


U 


Ordbogscommissionen, - 


Af Selskabets Ordbog ere. 26 til Bogstavet S henhårende Årk trykte. 
" Revisionen er rykkét frem til Ordet Skade, Af Bogstavet UV er en Deel 


udarbeidet til Revision. 


vig har tsorslogieE Corimittee. 


Committeen har modtaget en Deel Iagttagelser, "RES en meget 
fuldstændig Række fra Assistent Chenon i Christiansborg i Guinea, .som nu 
i 3-4 Aar med megen Flid har anstillet Veir-Iagttagelser i dette tropiske 
Land; fra Landphysicus 7horstensen og Sysselmand SMelsted i Island, Major 
Fasting i Godkavn, Ki&bmand Corisen i Upernavik, og Landphysicus Dr. 
Hornbeck paa St. Thomas. — Naturforskeren Dr, WW. Eund, som har til- 
traadt en nye Reise til Brasilien, er af Committeen blevet forsynet med 
Instrumenter, ligeledes ere saadanne blevne meddeelte til Major Fasting og 
Gouverneur Lind. — Trykningen af det andet Hefte af Co//ectanea Me- 
teorologica er begyndt. — Til Prof, Schonwws ovenomtalte Afhandling om 
Barometrets Middelstand ved Havet, have de af Committeen foranstaltede 3 


Iagttagelser givet de vigtigste & sikkreste Bidrag. ko 


OVERSIGT 


OVER 


DET KONGELIGE DANSKE 


VIDENSKABERNES SELSKABS 


FORHANDLINGER 


OG 


DETS MEDLEMMERS ARBEIDER 


FRA 31 MAJ 1832 TIL 31 MAJ 1836, 


AF 


PROFESSOR H.C. ORSTED, 


ETATSRAAD, COMMANDEUR AF DANNEBRØGEN OG DANNEBROGSMAND, 
SELSKABETS SECRETAIR,. 


SE ea 


bel i SØGT 0 ore lg TE TS, Or rese 


ED ES ES ES Es 


Fra 31 Mai 1832 til 31 Mai 1833. 


E det Tidsrum, hvorom her skal aflægges Beretning, har Selskabet at be- 
klage Tabet af fire Medlemmer: 
Andreas Gamborg, Professor Philosophiæ emeritus. 
Conferentsraad Conrad Friderich v. Schmidt Phiseldek Dr. Phil., 
Ridder af Dannebrogen og Dannebrogsmand , Deputeret i det 
Kgl. General - Toldkammer og Commercecollegium, Selskabets 
Casserer. 
Rasmus Christian Rask, Professor i Litterairhistorien, 
Etatsraad Andreas Wilhelm Cramer, Dr. Jur,, Ridder af Dannebro- 
gen, Professor ved Universitetet i Kiel. 
I samme Tidsrum har Selskabet optaget til indenlandsk Medlem; 
Hr. Director for Sorde Academie Hector Frederik Jansen Estrup; 
Dr. Phil. ; i 
og til udenlandske Medlemmer: 
Hr. Professor og Ridder Car/ Ritter i Berlin. 
Hr. Professor J. G. Liliegren, Secretair for det Svenske Vitterheds- 
Historie- og Autiqvitetsacademie i Stockholm. 
Hr. Professor MMitscherlich i Berlin, 
Hr. Professor Dulong, Medlem af det Kgl. Franske Videnskabernes 
Akademie. 
Hr. Professor Chevreuil/, Medlem af samme Academie. 
Ved Herr Conferentsraad v. Schmidt-Phiseldeks Did var Cassererembedet 
bleven ledigt; Selskabet valgtei Hans Sted Herr Etatsraad Ænge/stoft, Rid- 
der og Dannebrogsmand. : 


(37) 


xx 


Den physiske Classe. 


Etatsraad og Professor Hornemann, Ridder af Dannebrog, meddeelte 
Selskabet en Beretning om det 36 Hefte af Z/ora Danica, tillige med nogle 
Efterretninger om Candid, Pharmaciæ J. ”ah/s Reiser og Undersøgelser 
iGrånland i Aaret 1831, 

Forfatteren erkiender med Taknemmelighed, at han ogsaa ved Udga- 
ven af dette Hefte har erholdt mange Bidrag af Hr. Dr. Nolte, Professor i 
Botaniken i Kiel, Frugten af hans utrættelige Iver for at undersåge Planterne 
i Hertugdåmmene, É 

Ligeledes har Hr, Lieutenant v. Sxhr, som i flere Aar med Iver og 
Held kar beskjeftiget sig med Algernes Undersågelse, leveret Udgiveren af 
hiint Værk interessante Bidrag til de nordiske 'Algers' nåiere Undersågelsé, 
og endelig har Forfatteren Selv paa sine Reiser samlet nogle Bidrag til den 
danske Floras Forågelse. 


Blandt de Botanikere, som have bereist Gronland er der Ingen, som 


har udstrakt Undersågelserne saa vidt og med saa megen Held som Hr. 
Vahl; men ei heller nogen, som ved Kongens Naade nåd saa megen Un- 
derståttelse dertil, . Han.kom, i Selskab med Hr. Capitain Graaz, fra 599 
30' til 629 paa Østkysten, eller fra Cap Farvel til Cap Adler, og fra samme 
Punct til. 642 30' paa Vestkysten eller fra Cap Farvel til Colonien Got- 
haab," Paa denne Strækning har han undersøgt de vigtigste Fiorde, og havt 
Leilighed til at meddeele flere botaniske Oplysninger end nogen anden hid- 
til, Men uagtet alle de Måisommeligheder og Farer, som ere' forbundne med 
Reiser i et Land, hvor man maa savne mange af Livets Beqvemmeligheder, 
er hans Iver, saavel. for Botaniken som for Zoologien, ikke kidlnet ; hans 
Plan gaaer endog ud paa at. forblive der endnu i flere Aar, og at trænge 
frem mod Nord forbi Upernavik, eller saa langt, som det er mueligt at 
erholde Befordring, til Søes. Om det Indre af Landet veed man, som be- 
kjendt, kun meget lidet; imidlertid har ”ak/ dog fundet Leilighed til at 
gaae dybere ind i Landet end nogen Naturforsker får ham. Da han nemlig 
befandt. sig i Upararsook, dybest inde i den længste Arm af Baals Revier, 
besluttede en Deel af de Grånlændere, som for en kort Tid opholdt sig 
der, at anstille en Rensdyrsjagt dybere inde i, Landet, og indbåde ham til at 
fålge med. Han modtog Tilbudet, og kom efter 3 Dages Vandring til det 


ERE ET SEE TE SS 


TT i dr 


50 re nen are den 


XXI 


Sted hvor Jagten blev anstillet. Den fårste Dåg stege de omtrent 3000 Fod, 
men håvdesiden en temmelig jevnt Dålstråg , indtil de omsider naaede Lis- 
bræen, eller, som dén der kaldés, Iisblinken, Her fandtes Steenhytter, som 
efter Grånlændernes Sigende, vare opfårte af de gamlé Nordmænd, og som 
nu benyttedes af Grånlænderne påå deres Jagttoure. "Egnen var fattig paa 
Plånter, og af Buskarter fåndtés der kun Andromeda tetragona Linn, som 
då den kan bruges som Brændsel i grån Tilstand, indsamles af Grånlænderne 
til at kaage deres Kidd ved. Såxifraga tricuspidata Rottb., Potentilla 
nivea Linn., Cobresia caricina-IWilld:, som ikke forhen var fundet i Grån- 
land, og eft nye Art af Carex, som hår Liglied med denne, vare temmelig 
hyppige der, Desuden fandtes og adskillige Planter, som findes ved Kolo- 
nien Gothaåab lidet over Havet. 

De mærkeligste Planter, som det 36 Hefte af F/ora danica indehol- 
der, ere: A/chemilla færoeénsis Horn,, én mærkelig Overgang fra Alch: alpin 
Linn. til Alch. viilgåris Linn. — Sagina apetald Linn. og maritima Fries, 
Potåmogeton obtusifolius Meri., Allium carinatum Linn,. angulosum Linn, 
og sphærocephalum Linn., Orchis pyramidalis Linn., Cerdstium tetrandrum 
Sm., Artemisia coerulescens Linn., Najas marina Linn., Carex bicolor Al- 
lioni fra Gråmand. 'Tvende Jungermånnier, Andræa Rothii frå Gråuland, 
Å Arter af Musci frondosi, tvende Lichener og 13 forskjellige Arter af 
Hydrophyter. Af Svampe indeholder Heftet 19 Arter. I hele Heftet fin- 
des 22 Arter af de fuldkomnere og 60 Arter af de ufuldkomnere Plante- 
årter afbildede. 

Protessor Reinhårdt; R. af D., som i de sidste tvende Aar har er- 
holdt fra forskjellige Colonier i Gronland, flere tildeels i Tegning og andre 
Kiendetegn fra hinanden afvigende Individuer af den med Ophidium viride 
Fauna gronl. overeensstemmende Fiskeart, om hvilken de fårste Oplysninger 
bleve méddelte Selskabét i Aaret 1830, har derved seet sig såt i Stand til 
at bestemme deé væsentlige Kiéendetegn for denne nye Slægtsform, som har 
faaet Navnet Gymnelus, I én Selskabet derom meddeelt Afhandling, som 
snart bliver trykt, gives tillige en Oversigt over de Forandringer, som For- 
tegnelsen paa de grånlandske Hvirveldyr hår modtaget ved de nye Opdagel- 
ser og néiagtigere Sammenligninger som ere giorte siden Udgaven af Fabri- 
cii Fauna gronlandica. ' 

Denne Oversigt viser, at vor Kundskab om de grånlandske Pattedyr 
ikke er bleven synderligt udvidet siden Fabricii Tid. Om de af ham efter 


(3) 


XXII 


Grånlændernes Beskrivelse optagne, men uvisse Pattedyrarter, Kappik (Mu- 
.stela Gulo) Amorak (Ursus luscus) og Såbjårnen (Phoca ursinad), have vi 
ikke faaet nyere eller sikkrere Efterretninger. <« Hvalfiskene, Kaskelotterne 
og Delphinerne i det grånlaudske Hav ere for stårste Deel i samme syste- 
matiske Forvirring som får, og nye Erfaringer om deres Levemaade ere kun 
sparsomme. "At Grindehvalen, (Delphinus globiceps Cuv.) forekommer ved 
de grønlandske Kyster er en Tilvæxt, som bekræftes ved flere til det na- 
turhistoriske Museum nedsendte Cranier af denne Art. Kun en eneste nye 
Pattedyrart, Mus (Hypudæus) grånlandicus, er blevet opdaget, af Scoresby 
paa Landets Ostkyst, men er endnu ikke fundet paa de sydlige og vestlige 
Kyster. 

I Fortegnelsen over de grønlandske Fuglearter derimod er der skeet 
store Forandringer, deels ved rigtigere Artsbestemmelser, hvoraf f. Ex. 
fremgaaer, at S/rix Asio Faun. grånl, er den for Amerika og Europa fælles 
Moseugle (Strix brachyotos), at Graaegaasen er Anas albifrons, 0, 8. V., 
deels ved Opdagelsen af Arter, som bleve ubekjendte for Fabricius, under 
hans Ophold i Landet. Disse belåbe sig til omtrent 25, af hvilke den 
største Deel udgiår saadanne Arter, som ere fælles for Amerika og Europa. 
Kun een Art deraf findes ikke optegnet i den nordamerikanske Fauna, men 
vel i den europæiske, hvorimod 10 Arter enten ere udelukkende Amerikan- 
ske, hvoriblandt 7%ryothanus palustris, Fringilla leucophrys, Hirundo rufa, 
Rallus carolinus, Numenius borealis og Platypus albeolus; eller kun meget 
sielden forekomme i Europa, derimod hyppigt i Nordamerika, som Loria 
leucoptera, Seolopax grisea v. s. v. Ved denne Tilvæxt er den grånlandske 
Fauna blevet nærmere beslægtet med den amerikanske end med den euro- 
pæiske. … Dette Slægtskab foråges end mere ved de Forandringer, som sildi- 
gere Sammenligninger og derpaa grundede nye Benævnelser, og Opdagelser 
af ubekiendte Arter, maa fremkalde i den Fabriciske Fortegnelse over grån- 
landske Fiskearter , til hvis nærmere Oplysning saavel dette som flere fål- 
gende Bidrag skulle tjene. — Antallet af de nye Fiskearter belåber sig 
til 17, af hvilke flere allerede have været omtalte i disse Beretninger, 

Bestemmelsen af de "Arter af Slægten Gymnelus, som hidindtil ere 
fundne i det grånlandske Kysthav er endnu underkastet nogen Tvivl; dog 
troer Forfatteren at kunne skjelne tre Arter. 

Professør og Ridder Jacobson har meddeelt Selskabet. Resultater om 
den therapeutiske Anvendelse af det neutrale chromsure Kali, 


XXIII 


Udvendig anvendt er det deels et corroderende, deels et resolverende 
Middel, og kan med Nytte bruges til at borttage Excrescenter, ved callåse 
og ondartede Saar og Ringorme, — som fordeelende Middel ved Gien- 
betændelser. 

Indvendig er det i en Dosis af tvende til fire Gran for Voxue, et 
halvt til et Gran for Bårn et sikkert Brækmiddel, det virker hurtigt og 
uden Voldsomhed frembringer tilbårlige galdeagtige Udtåmmelser og angri- 
ber ei saa ofte og saa heftig Tarmcanalen som Brækviinsteen stundom gjår, 
og fortjener derfor, under visse Omstændigheder, at foretrækkes dette foråv- 
rigt saa ypperlige Middel, 

I en Dosis fra en %2 til 3 Gran er det et qvalmegjårende Middel, 
— skal denne Virkning vedligeholdes i nogen Tid som under visse Om- 
stændigheder er saa nådvendigt, maae Midlet enten gives oftere eller Indgiv- 
ten foråges. 

Endelig kan det anvendes som et Alterans ; thi Constitutionen taaler 
en i flere Uger fastsat Anvendelse af dette Middel i en Dosis af % Gran 
fire Gange om Dagen. Professor Jacobson gjør slutteligen opmærksom paa, 
at det neutrale chromsure Kali man vil bruge som Medicament hår være 
fuldkommen reent, — det man faaer fra Fabrikerne indeholder ofte svovl- 
surt Kali eller Kali 1 Overmaal. Apothekerne bår derfor selv tilberede det 
af det sure chromsure Kali og udcrystallisere det. 

Efter at Chemien, under sin bestandige Fremskriden, havde viist os 
at en Mangfoldighed af Legemer dannes af de samme Grundbestanddele, og 
at den blotte Ulighed i disses Mængdeforhold umuligt kunde gjåre Rede 
for alle de Forskjælligheder man finder i saadanne Legemer, maatte man 
henvende Opmærksomheden paa Sammensætningsmaaden; og man kom til 
endnu stærkere at fåle Nådvendigheden heraf, da man kom til fuld Over- 
beviisning om, at adskillige hinanden håist ulige Legemer ikke blot have 
samme Bestanddele, men endog i samme indbyrdes Mængdeforhold. Sagens 
Vanskelighed og Vigtighed voxte endnu. mere, efterhaanden som Underså- 
gelsen af de organiske Legemers Bestanddele naaede den Fuldkommenhed, 
at man derfra kunde hente en stor Mængde Exempler. Paa Forbindelserne 
mellem Kulstof, Ilt og Brint havde længe de fortrinligste Chemikere været 
opmærksomme ; og vi have allerede disses Arbeider at takke, ikke blot for 
vigtige Oplysninger om visse Sammensætningsmaader og deres Eiendom- 
meligheder, men endnu meget mere for en Mængde af néiagtige Bestem- 


XXIII 


melser der begrændse de Formodninger, som. lade sig opstille om mangfol- 
dige andre Sammensætningers Væsen. Prof. Zeise har allerede længe gjort 
de mangfoldige Sammensætninger, Svoylet kan danne, til. Gjenstand. for sine 
Undersøgelser; hvorom vore Bekjendtgjårelser i adskillige Aar. have givet 
Efterretninger, I det sidste Aar har. han meget betydeligt udvidet disse 
Arbeider; og det viser sig alt mere og mere, hvor mange sammensvarende 
Forhold ' disse Forbindelser frembyde, til dem vi have lært at … kjende 
mellem Kulstof, Ilt og Brint, og. hvor lærerige disse Sammensvarninger 
ville være. 

I de Forsåg, hvorover vi her skulle gjåre Regnskab, har Prof. Zeise 
frembragt adskillige nye Sammensætninger, ved at sætte enten den tunge 
Viinolie eller Svovelviinsyresalte i Vexelvirkning med de oplåselige Svovler 
(Sulfureter). Syren i hine Salte har, som bekjendt, saadanne Bestanddele,,at 
man kunde forestille den som sammensat af Svovelsyre og Viinaand.. Den 
indeholder paa 2 Grunddele. Svovelsyre.4 Kulstof, 12 Brint 2. Ilt, Hvor- 
ledes disse Bestanddele ere ordnede i denne Forbindelse er endnu uafgjort; 
men .den kan blandt andet forestilles. som ; & 

2 Svovelsyre + 1 Ætherin%). + Vand, 

I den tunge Viinolie findes. de samme Bestanddele kun med den For- 
skjæl, at den indeholder det døbbelte af Ætherinen, og (som almindelig an- 
tages) den halve Mængde Vand. Om. det end siden skulde findes, at. Be- 
standdelene indbyrdes ere førbundne paa… en anden Maade, vil dette dog 
lette den mindre Ovede Opfattelsen, 

Ved Vexelvirkningen mellem en af.disse to Sammensætninger og ge 
oplåselige Svovler, iltes disses letbrændbare Metal, og der. dannes Forenin- 
ger af Svovel øg Kulbrinte, 

Istedet for at fålge den Orden, hvori Opdagelserne ere skeete, og 
som den lærde Chemiker, før hvem dette har megen Interesse,. maa såge i 
Afhandlingen selv, ville vi. her begynde med. det Stof, hvorover. de, med- 
deelte Undersågelser have udbredt. det klareste Lys; man vil da lettere 
overskue de åvrige Gjenstande, hvis Undersøgelse Forfatteren. enduu bestan- 
dig fortsætter. For. denne-her saa nådvendige, Overskueligheds: Skyld,… ville 


+) Med Navnet Ætherin betegner Berzelius en Sammensætning af 4 Grunddela Kul- 
stof og 8 Dele Brint. 


vi ogsaa forbigaae mangfoldige nærmere Bestemmelser, og Enkeltheder, som 
uagtet deres Vigtighed, her vilde: være Oiemedet til Hinder. eder 


Se IVO sl aDra be då lsisot ”y 


«Naar. man Jektilkenik en Blanding af en stærk Opløsning af Baryt- 
FBE Forsvovle (1 Grunddeel: Barytær + 4 Grunddeel Svovl) med en 
ligeledes stærk Oplåsning af/Barytens Svovelviinsalt, saa. gaaer der en svovel- 
holdig ætherisk Vædske over, uden væsentlig Udvikling af Svovelbrinte;. og 
har. man…anvendt ;de: to Stoffer i, sammensvarende chemiske Forhold, behol- 
der. man ikkun .svovelsurt Baryt, tilbage. ; 


Dette ætheriske "Stof ' Kan ved Destillation adskilles i'en mere og 'en 
mindre (flygtig Vædske”, som” Ved! første Oiekåst "ikke "udmærke sig meget 
Tra"hihanrden; men |den'flygtige” Deel har den'saare mærkKelige Egenskab, at 
de red Ten" Viinaandsopidsning af"Blysukkerét giver et rigeligt titrongnult, 
.stlerktglindseride” krystallimisk Bundfald, og 'at' den" under heftig Mariheddviks 
liiig ploser' 'rådt (Qviksålvilte,'?> hvorved ”en Samménsætning dannes; som' ef- 
ter” Aarkjølningen "viser "Sig som) en” hvid ”krystållinsk' Masse. "Den mindre 
Tdtfordampelige' Deel 'af den ætheriske 'Vædske'har ingén' af dissé Egenskå- 
ber,” Profy"Zerse "kalder denne! 7%ialætheren:" I at vælge "denne ”Benævnelse 
fålger han 'erit Frémigangsmåade; hvortil! Vanskeligheden ”i” at” finde Navn 'til 
allé" de ”irange) nye "Forbindelser »liår” fårtrådskillige vidmiærkede "Chemikere, 
nemlig at danne Navnet af Begyndelsesstavelserne i de Stoffers Navne), af 
hvilke man'har'erhdldtv Sammensætningen). Her er Navnet dannet'af For- 
stavelserne' i” Selov ] SVovlets) græske Nåvny og" "Alkohol Cet arabisk (Ord ; som 
COhthikome have brugt "tildat betegne der våndfrie ”Viinaand,) ” Den" flyg- 
tigere Deelvafsdem &theriske- Vædske,) 'er endma" efter "mange ”Réctificationer 
ikke Frier for TPhiålæther ; men dén ”Deel deraf; som 'angriber Qviksålviltet, 
Kilder" Harrer cdåpran Fordi aber "rdercuriim "captåns) si hvilken Ord- 
dannelse kan ligtledes bruger ch 77 7Aedy' som nu "hår, mange Exempler for 
sig! Pad den ”forångsivhe” Vei erhrolder man 'ikkud lidt Mercaptan i S$ammen- 
håking” tiea"Thidlætheren)? Af det”syovelbrintede Bårytærforsvovel derimod, 
erholder man med Barytens Svovelviinsalt en 1 Vædske” som for Norte: Delen 


bestaaer af Mefcaptan. SEN 


( 
babe 
Morcaptanets" 'Samflénsætning kan udtrykkes efter Grunddele saa- 
5. ig boy yt. ofobbeure 1985"4g06. sysil ø2 s1olddn)> elsbbnurt 


ledes: 
esse Eben "4 Kulsfof' 2 Brit 2 Svovel, 
"g Hiro Hår. 


Fa , 
vsgts isb Yol:l9' slsbbe i i - (4) 


XXVI 


det at Mercaptanet virker paa Qviksålviltet, dannes Vand, som forener sig 

med den indblandede ikke metalbindende Deel af Ætheren; hvorved 2 

Grunddele Brint bortgaae, og Grunddelene' i den nye Sammensætning ere: 
1 Qviksålv 4 Kulstof 10 Brint 2 Svovel. 

Det Stof, som her er forenet med 'Qviksålvet, kalder han Mercaptium (mér- 

curizum aptim). LER 

Mercaptum-Qviksålvet er uden Lugt; oplåses 'i' Thialætheren) udskil- 
les af denne Oplåsning ved tilsat Viinaand eller Æther.” Det'oplåses' 'ogsåa 
i ringe Mængde: af vandfrie Viinaand, Jog krystalliserer ;under dennes For- 
dampning. Det begynder at smelte ved 872 C. og stårkner ved Afkjålnin-= 
gen uforandret, til en farvelås, silkeglindsende, krystallinisk Masse, som, er 
fidtagtig at 'fåle paa (omtrent; ;som Hvalrav). … Opvarmes Mercaptuinqvik- 
sålvet til henimod 1259 C,' saa begynder den smeltede " Masse 'at;udsæite 
Qviksålv, og. ved fortsat Ophedning gaaer der, uden Luftudvikling, men un- 
der Udskilning af Kul, en 'Olie over, som har Liighed med set. Stof, hvorom 
der skal tales i; det Fålgende, under Navn af 7'%ialolie., Stærk Svovelsyre 
eller Saltsyre virke ikke. derpaa; en meget, stærk. Kalioplåsning,-eiheller; 
selv ikke ved Varmen, naar denne ikke stiger til den Grad, at den kan ad- 
skille. Mercaptuinqviksålvet.; Stærk Salpetersyre angriber det med  Hef- 
tighed. ; ' ; 
Leder ' man, under. svag Opvarmning,» tår; Svovelbrinteluft sover Mer- 
captumqviksålv,; saa danner dennes. Svoyel med. Qyiksålvet et Qviksålvsvovle» 
som ikke vediden svage "Varme. fordampes, og |;man everdestillerer //er=- 
camptumbrinte, der i-alle Maader forhølder”sig! som /Sercaptån: … Mercap- 
tumbrintet virker, hverken i, sin' rene ;'Tilstand,. eller i sin Blanding med 
Thialætheren paa Pråvefarverne. …V.ægtfylden ;af.det rene, Mercaptumbrinte 
ved 159 C er 0,842; det fordrer omtrent 609 C. for at koge, ;' 

Lader man Mercaptumbrintet. virke! paa Guldets;'Tvechlore, saa me 
vikler sig med Heftighed,:Chlorbrinteluft; og der dannes Mercaptumguld, 
hvis Grunddeles Forhold ere: " TRE M stiler 

1 Mercaptum 2 Guld. 
Overveier man nu at to. Grunddele af Guldets rntkionb indeholder 4 
Grunddele Chlor, som have op!aget 4 Grunddele Brint, ved at afbrinte 2 
Grunddele Mercaptumbrinte, saa sees.at, Guldet ikkun, har optaget een Grund- 
deel Mercaptum for hver to Grunddele Chlør det afgav. Man erholder 
ogsaa Mercaptumguldet ved Oplåsninger af Guldtvechlore og Mercaptum- 


XX VII 


brinte,  Mercaptumguldet er. ufarvet og pulveragtigt, Det adskilles fårst 
ved en Varmegrad af omtrent 250? C, den giver da uden at smelte, og 
uden Luftudvikling, en, Vædske, der enten er ufarvet, eller kun har et svagt 
guult Skjær, er lidt olieagtig, har en særegen Lugt, omtrent Vandets Vægt- 
fylde, og. er. uden Virkning paa Pråvefarverne. Guldet bliver tilbage næ- 
sten reent, med saa. lidet af kulagtige Dele, at det ved Glådning i Luften 
ikke, taber sig af sin Vægt. Men uagtet det saaledes synes, at Mercap- 
tumet. neppe, såskilles. er dog det Udskilte ikke længer Mercaptum, men 
maa have faaet en firdkanet Beskaffenhed, ved Grundbestanddelenes foran- 
drede Forbindelsesmaade. 

Paa Guldiltet virker Merchpealabilutet saa heftigt, at derved under- 
tiden viser sig-Ild, selv naar Mercaptumbrintet er blandet med 6 til 8 Dele 
Viinaand; men Guldiltet giver da en mårkebruun Masse, som ei er Mer- 
captumguld. 

Med Sølvilte finder noget lignende Sted; men i den sædvanlige Luft- 
"varme foregaaer der ingen Virkning paa Sålvchloret. Med Platintveckloret 
giver, Mercaptumbrintet et, lysegult Legem. 

” Kalimetallet som ved Luftvarmen ikkun virker lidet saavel paa Thi- 
alætheren, som paa den i det fålgende forekommende 'Thialolie,' adskiller 
derimod Mercaptumbrintet, og. forvandles under lieftig Luftudvikling til 
Mercaptumkaliær, som er hvidt, og letoplåselig, saavel i Vand som i Viin- 
aand. Paa Kalihydratet virker derimod Mercaptumbrintet ikke, ei engang 
naar hiini er, oplåst i Viinaand ; det virker ei heller paa Kalk eller Chlor- 
kalkær. | 
Foruden. Thialætheren og Mercaptumet, med dets Brinte (Mercapta- 
net) dannes endnu ved beslægtede. Forsåg en Olie, som Prof. Zerse kalder 
Phialolien.  Denue faaes ved at sætte tung Viinolie til en vandig eller 
viinaandig Oplåsning af Kaliets Tresvovle; hvorved en tung lågagtig lugtende 
svovelholdig Olie. udskilles, Skeer. Blandingen af Oplåsningerne uden til- 
fåiet Varme, saa taber den tunge, Viimolie sin halve Kulbrinte, og der dan- 
nes, svovelyviinsurt Kali; , ved omtrent 10092 C derimod dannes svovelsurt 
Kali; og; en ny Portion af Kaliærsvovle adskilles, I begge Tilfælde fore- 
gaaer der ingen væsentlig Udvikling af Svovelbrinte. Anvender man håiere 
- "Svovler… af, Kaliæret (f, E. det med 5 "Grunddele Svovel), saa erholder man 
samme Thialolie, men ledsaget. med en Udskilning af Svovel. Svovelviin- 


(47) 


xxVvIL 


inrdastsvigg 20 .fow1 rv: emne tut, 
surt nl! giver ved "Opvarmning med et af hine Kaliærsvovler overceuns- 


rise 


steminende Virknin, er, i 


FINTE 3 H5Ø 


in ; Thialolien, er  guutagtig, h har en håist ubehagelig, vedhængende. Lugt, 
synker i "Vand, øverdamper vanskeligt, men uforandret, med” Vand, giver 
ved Forbrændning, en stærk ;Svovelsyrlinglugt, Den oplåses i ”Vviinaand ; 
og denne Oplåsning bundfældes ei ved Blysukkerets Viinaandsopidsning. 
hon pi Betragtningen | over alle disse nye Svoveiforbindelscor bliver Mér- 
captumet indtil. videre, Hoyedpunktet. Overveie vi nu, hvorledes Mercap- : 


tumbrintet faaes af det svovelbrintede. Barytærsvovle og ”Barytets Syovel 


viinsyresalt, saa have vi, i een Grunddeel af hver at disse, foruden Bary- 
ten å den, ene og. Barytæret i den anden: : oner ; 
For Svovelviinsyren: 2 Syovelsyre, seg flhérid, 2" Valid! ide 
For. det svovelbrin- ' nl sneks 
tede. Svovle, Å 2 Svovel, in 2 Brint, 
I, dét, at Bartytærets Svovle, ved Syrens Indvirkning forandres saaledes, at 
Metallet iltes til Baryt, FRA tx brintes til Svovelbrinte AU 'da een Grund- 
deel Svovelbrinte foruden den forud daradde. Fi have da VÅ Grunddele' 
Svovelbrinte, eller: 
' 4 Brint, 2 'Svovel, som lagte til 
4 Kulstof, 8 Brint — i ÆÆtherin giver 
4 Kulstof, 12 Brint, Z Svovl, 
s5ne fok ;Mercaptumbrintets Bestanddeje, 
Heraf skulde man slutte at der intet andet Siaedel ved ovennævntt” 


frærmstes 


dannes "Thialæther, maa dette nærmere forklares. go leg denne Mdr Prof. 
Zeise endnu ikkun foretaget, een "Analyse, hvilken gav 
PA Kulstof, 24 Brint, ,2 Svovl, 6, Ilt, i 
É hvilket atter kan forestilles som 
4 Kuistof, 12 Brint, 2 Svovel og nd Brint 6 Ilt, "eller som 
i 1. Mercaptumbrinte og 6 Vand. 
sdkså Tår man nu. antage at den Vædske, som ledsager det Mercapturn= 
brinte, der ndvikles af den svovelbrintede Barytærsvovle som eet med Thial- 
ætheren, som ledsager den naar den frembringes med Barytærets Forsvovle, 
saa. synes I Dannelsen af Thialætheren kun at beroe derpaa at een Grunddeel 
af Mercaptumbrintet forener sig med 6 Grunddele Vand eller disse Bestand- 


dele, under Stoffernes Vexelvirkning. 


xxIx 


, Men herved opstaaer. da " Spårgsmaal: "hvorfor giver det ikke- 
SYG EIVRNtENE Barytærsvovle, der indeholder ikkun 1 Svovel mod Å Kul- 
… stof i det anvendte Svovelviinsalt, dog, en. ,Sammensætning, hvori der er 2 
Svovel mod 4 Kulstof? Herpaa er ny at der sandsynligviis dannes en 
mere kulstofrig Forbindelse, som optages af. det med ;Ætheren overgaaende 
Vand, Herover vil den "fortsatte Undersågelse udbrede Lys. i 

Mercaptumprintets 'Grundstoffer ere sikkert ikke umiddelbart fore- 
nede til en Eenhed; men hvorledes de ere forbundne kan maaskee endnu 
ikke bestemt afgjåres; derimod tår man af denne Afgjårelse. vente Svar 
paa "andre viglige Spårgsmaal i Videnskaben. Man kan fremstille Sammen- 
sætningen : LNS in St Nie LEG 
"4 Kulstof, 12 Brint, 2 Svovel 
Å. som tå Kulstof, 10. Brint, 2 Svovel) + 2 Brint, saa at den 

ret egentlig fortjente 
' Navnet: Mercaptumbrinte. 
B. så; År som (å Kulstof, 10 Brint, 1 SFereD, + (2 Brint, 1 Svovel) 
altsaa et  svovelbrintet 
la. æres ag … Stof, , 
Geller som (4 "E UlakoE 8 HØ J- 2 fc Brint, 1 Svovel), «altsaa svo- 
velbrintet Ætherin. 
De Forbindelser det giver med Metallerne bleve da at forestille 
enten . 
som (4 Kulstof, 10 Brint, 2 'Svovel) -+ Metal; altsaa ret egent- 
lig fortjener Navnet Mer- 
captummetaller. 
b) eller som (4 Kulstof, 10 Brint, 1 Svovel) + (1 Svovel, 1 Metal) 
c) eller som (4 Kulstof, 8 Erin) —- (1 Svovel, 2 Brint) + (1 Svo- 
vel, 1 Metal). 

Endnu lader. Spårgsmaalet om hvilken af" disse Forestillingsmaader 
har Fortrinet, sig ikke afgjåre; men vil maaskee snart finde sin Afgjårelse 
ved fortsatte Undersøgelser over den Vædske, hvoraf Mercaptumguldet fæl- 
des, eller ved nye Behandlingsmaader af Mercaptumforbindelserne, f, Ex. 
med Chlor. Prof. ,Jæeise har indtil videre valgt den Forestillingsmaade, der 
svarer til vore Forestillinger om Svovelcyanforbindelserne, såa "at Mercaptu- 
met (Ca Kulstof, 10 Brint, 2 Svovel) kom til at staae i Klasse med Svo- 
velcyanet, (1 Kulstof, 1 Qvælstof, 1 Svovel.) 


XXX 


Merkværdig er Mercaptumects Overeensstemmelse i Sammensætning 
med. Træspiritus efter Liebigs Analyse, og Mercaptumbrintets. med Viin- 
aanden, 


Mercaptum — 4 Kulstof, 10 Brint, 2 Svovel. 
Træspiritus = 4. — 10 — 2 //t, 
Mercaptumbrinte Z= 4  — 12 —"' 2 Svovel. ' 
Viinaand SÅ Sr RER RT EO | 


Gives der endnu, som Prof, Zeise med. stor Sandsynlighed formoder, en 
Sammensætning, eg der er een Grunddeel Svovel mindre end i Mercap- 
tumet, saa vil my endnu uopdagede Stof staae i Sammensvaring med Æthe- 
ren; nemlig; t 

Det formodede Stof —= 4 Kulstof, 10 Brint, 1 Svovel, 

Æther 4 — 10 — 1/4. 
Da Svovlet ogsaa, 1 saa mange andre Forbindelser, gaaer i Iltens Sted, kan det 
ikke.undre os her at see hint som dennes Stedgænger. Skulde det nu vise 
sig, at.det Stof vi have kaldet Mercaptumbrintet, egentlig er svovelbrintet 
Ætherin, see oven S. 14 den med C betegnede Formel, saa vilde dette 
være en vigtig Ståtte for den hidtil af Mange antagne Forestilling, at Viin- 
aand er en Forbindelse af Ætherin med Vand. I det ene var da 1 Ætherin 
forenet med 2. Svovelbrinte, i det andet med 2 Iltbrinte. 5kulde derimod 
en af de andre Forestillingsmaeder seire, vilde derved Viinaandens, Træspi- 
ritusens, Ætherens og mange andre Sammensætningers Theorie, faae en an- 
den Skikkelse, 

Efter. alt det her. Fremsatte,. var det at formode at flere Haloider, 
og selv egentlige Salte kunde give en mere eller mindre lignende Virkning; 
dette har Prof. Zeise ogsaa tildeels fundet. bekræftet. . Der er sikkert nu 
ogsaa al. Anledning til' at forsåge,. paa lignende Maade andre med Svoyelviiu- 
syren beslægtede Forbindelser, f. Ex. Phosphorviinsyren, Svovelnaphtalin- 
syren o. fl.,.og man tår deraf vente. håist lærerige Resultater. i 

Etatsraad Ørsted, Commandeur og Dannebrogsmand, har endnu fort- 
sat sine, Forsåg over, Vandets. Sammentrykning.  Endskjåndt Øvereensstem- 
melsen mellem hans Forsøg, og dem som fremmede Physikere siden have 
udfårt. sover samme Gjenstand , .ikke efterlod noget, Væsentligt at duske ,. ere 
der. dog endnu adskillige Punkter i denne. Undersøgelse der fortjene fortsat 
Bearbeidelse,… Et af disse er, at Vandet sammentrykkes desto, mindre. jo 
høiere dets Varmegrad er. Herover havde vi i Midten. af forrige Aarhun= 


"SBØKRI 


drede nogle faa Forsåg af Canton, hvilke allerede vare bekræftede ved å.'s 
tidligere Forsøg ; men Sammenhængen mellem denne Særegenhed hos Van- 
det, og de almindeligere Naturlove burde endnu efterspores. Dette har nu 
&. udfårt i en Række af Forsåg, hvis Talstårrelser ere saadanne, at man 
kan forstaae deres Afvigelser, naar man antager at der frembringes en Var- 
meudvikling ZZ 45? C, for hver Atmosphæres. Tryk, man anvender paa 
Vandet. At. denne Varme atter forsvinder, naar Trykket ophårer, for- 
staaer sig af sig selv. Da Vandets Udvidelse, for hver ny tilkommende 
Varmegrad, er meget forskjællig, alt efter den Varmegrad Vandet allerede 
har, saa indsees let at den ved Sammentrykningen udviklede Varme maa 
give Udfaldet af Sammentrykningsforsågene et vist Skin af Uorden, Ved 
den Varmegrad, hvor Vandet indtager det mindste Rum, udvides det aller- 
mindst ved en liden Tilvæxt eller Formindskning i "BABA, Ved 
denne Grad vil altsaa Forsoget give Vandets Sammentrykning næsten uden 
al mærkelig Indflydelse af den udviklede Varme. Over den Varmegrad, 
hvorved Vandet indtager sit mindste Rum, ere vel de Bestemmelser, vi. have 
fra forskjællige Experimentatorer ulige, dog komme de alle overeens i at 
sætte den enten lidet over eller under 42 C, og de fuldendteste Undersågel- 
ser synés ab sætte den til 3,753? C. Ved denne Grad giver Forsågene Van- 
dets Sammentrykning for 1 Atmosphæres Tryk, regnet til 28 Franske 
Tommer Qviksålv == 46,77 Miliondele af det sammentrykte Vands Rum. 
Ved 109 derimod udvider 19 Forhåielse Vandet 84 Milliondele, altsaa gi- 
ver 75 ? omtrent 2 Milliondeels Udvidelse som draget fra 46,77 Miilliondeels 
Sammentrykning, foraarsager at denne kun viser sig omtrent som 45% Million- 
dele. Ved 16? C giver een Grads Forhåielse en Udvidelse af 160 Million- 
dele altsaa vil Æ&. give 4 Milliondele, saa at Vandets tilsyneladende 
Sammentrykning kun bliver 42,77 Milliondele, Ved 202 er denne For- 
mindskning 5 Milliondele,… ved 249 allerede 6. Ved Afkjålningen under 
3,759.C udvides, som bekjendt Vandet. Ved 09 vil en Opvarmning af +% 2 C 
frembringe en Sammentrækning af 1,5 Milliondele, saa at den tilsyneladende 
Sammentrykning her vil være 47,77 + 1,5 altsaa over 481 Milliondele. 
En lang Række af Forsåg, hvori de hele Tal, der lette Oversigten, siel- 
dent forekomme, giver helt igjennem Tal, som nærme sig i meget høi Grad 
til de beregnede. 

Tår man antage at Glasset under Sammentrykningen erholder samme 
Varmeforhéielse som Vandet, og ved Trykkets Ophår atter taber den og sæt- 


XXII 


ter man Glassets Tængdeudvidelse for 1: C at være 2 Milliondele, den 
Kubiske. altsaa. 27 Milld. , Saa giver ; 7. "en Forstårrelse "af Glasset > == 
"0,675: Milld. ; saameget vilde da denne Omstændighed gjåre Vandets tilsy- 
neladende Sammentrykning stårre end den virkelige : dog ved alle' "Grader 
lige meget, Vandets sande Sammentrykning blev da omtrent "46, 095 Million- 
dele for een Atmosphæres Tryk, I Bråken af Miliondelene kan. idvrigt, 
ifålge Forsågenes Na: ur, let være Feil "af een Fiendedeet Saa at man maa- 
skee gjør, rettest i at holde sig, til det runde Tal LEGE Milliondele, 

Denne Forestillingsmaade om "Varmens InaflydeBse É "disse Forsøg 
bekræftes endnu dérved, at Vandets tilsyneladende Sammentrykning blev 
stårre i Flasker eller tyre af Bly og af Tin, end i Flasker af Glas, og 
det temmelig mær i Forhold til” deres Udvidelighed ved” Varmen.  Måh 
kunde let tænke sig at Glassets og Metallernes Samimentrykkelighed herpaa 
kunde have én mærkelig Indilydelse, Man har nemlig troet, at man kunde 
slutte til, Legemernes kubiske Sammentrykkelighed fra" den Forlængelse 
"eller Forkortelse en Stang af samme Materie lider, ved at trækkes eller 
trykkes "med en vis Vægt; og man har af saadanne Forsøg villet slutte" at 
'Glassets kubiske Sammentrykning ved een Atmosplæres Vægt skulde være 
1,65 Milliondele. " Efter ligiiende Forsåg. kunde man slutte af Blyets" Ku- 
biske Sammentrykning maatte være over 30 Milliondele. "0. havde allerede 
for nogle Aars iden” viist, at Vandets Sammentry kuing” i Flasker af" forskjæl- 
lige" Metaller ikke "giver Udfald, der svare til saadanne Forudsætninger. 
Han har'nu dertil fåiet en ny Klasse af Forsåg. Han benytter hertil 
en" Glåscylinder, hvis” nederste "Ende by tilsmeltet, og "Hvis &verste 
bg aabne Ende modtager en indsleben Prop, som & HER RERBENNS, 
ég forsynet med et Glasrår, ligesom de Flasker hvori man pråver Vandets 
Sammentrykning. "Naar man nu 'ffårst har benyttet "den til" dette Brug, men 
derpaa udfylder den stårste Deel af Cylinderen med en Glas-.éller Metalmasse, 
hvis Rumfang man néie har bestemt ved Veining i Vand, og man udfylder 
det "vrige Rum "med Vand, hvis Vægt bestemmes, saa ivr man ved Forsåg 
af samme Art som de ele Vandets 'Sammentrykning , bestemme” det Taste 
Legems; thi man veed hvor megen tilsyneladende Sammentrykning den nær- 
værende "Vægt af Vand skulde give, og kan af" Forsågets Udfald då Tet be- 
regne det fåste Legems. " Alle disse Forsåg have givet de faste Legemiers 
Sammentrykning saa liden, at man vanskeligt kan åg "Storke Iserne fra 


de fra Forsågene "nadskillelige" Smaafeil. SE RR 


isda iL kk so skt 4 1 Å 


XXXUI 


Det kunde let synes som om disse Forsåg kom i Strid med et. mathe- 
matisk Beviis — thi den beråmte Mathematiker Poisson har af Forsågene 
over Legemernes efter Længden gaaende Udtrækninger eller "Sammentryk- 
ninger udledet en. Formel for den kubiske Sammentryknirg,.… hvoraf man 
iaaer Stårrelser, der 1 visse Tilfælde overgaae 20 til 30 Gange dem å.'s 
Forsåg have viist — men dette er ingen sand Strid med-Mathematiken, men 
viser ikkun at de Forudsætninger angaaende Legemernes indvortes Beskaffen- 
hed, hvorfra den hædrede franske Mathematiker gik ud, ikke kunne være 
faldkomment rigtige. ; 

I disse sine nyeste Forsåg har 6, anvendt en. forbedret Maade, til 
at maale den Luftmængde, der anvendes som Kraftmaaler. Indretningen er 
dannet af et oven lukket Glasrår, som i en vis Afstand fra den lukkede 
Ende er udtrukket i et snævrere Rår, og hvis aåbne Ende har ct tilloddet 
snævert. Rår med Maalestok. Den indknebne Deel af Råøret har et Mærke, 
hvortil den sammentrykte Luft hvergang skal naae, hvilket giver en noiag- 
tigere Bestemmelse end Iagttagelserne paa et overalt ligevidt Rår, Det ne- 
derste Rår med Maalestokken, viser enhver Varmeforandring og enhver 
mulig Spildning af Luft, 


g 


Den historiske Classe. 


Professor J. Møller "), Ridder af Dannebrogen, har forelagt Sel- 
skabet en Afhandling om Confirmatjonens Indførelse i Danmark, hvilken Af- 
handling siden er bleven indlemmet i Forfatterens Forsåg til en historisk 
Beretning af Kong Christian VI og hans Regiering (Mnemosyne IV. 215- 
271)... Da nogle havde meeént, at der får 1736 slet intet Tilsyn havdes 
med Ungdommens Oplæring i Christendommen, omtaler Forf, fårst de æl- 
dre Lovbestemmelser fra. Christian den 3die, Christian den åde og Christian 
den &te. I disse forekommer vel ligesaalidet Ordet Confirmation, som den 


egentlige Confirmatiounsliandling selv, som en héitidelig Indvielse af de Unge, 


+) Under Trykningen af nærværende Oversigt tabte Fædrelandet denne lærde, virk - 
somme og' retskafne Mand; i en Alder dx man endnu bavde ventet mange. Frug» 
tier af hans utrættelige Flid. 


(5) 


XXXIV 


til Kirkens myndige Medlemmér; men de forbyde dog Præsten åt antage 
tiøgen til Altérens Sacrameénte, som ikke kunde gjåre Rede for deres 'Tro- 
.6g Désvåre de Spårgsmåale, som gjordes til dem om dén hellige Nadvere og 
dens rette Brug (jir, Christian den &tes D. L. 2- -5—11).  Skjåndt Con- 
firmationen. ved disse Forskrifter ingenlunde var lovbefalet, fandt den dog 
jevnlig Sted i flere Menigheder i den dansk-norske Kirke i Tidsrummnet 
fra 1536 til 1736; Luther liavde nemlig vel forkastet den som Sacrament, 
men tillige indråommet, at den kunde være en gavnlig Kirkeskik; der fin- 
des derfor flere Exempler paa, at saavel i Danmark og Norge, som 
Paa Island snart Biskopper, snart Præster have confirmeret, hvilket 
ogsaa udtrykkelig siges af den bekjendte WNzel/s Hemmingson i hans Syn- 
tagma  institutionum  Christianarum, Forfatteren omtaler ved denne 
Leilighed Hemmingsens Samtidige den beråmte ”Thevlog Martin Chemnitz's 
Skrift, Examen Concilii Tridentini, som udfårlig afliandler Confirmationen, 
og hvis Anviisning i alt Væsentligt er bleven fulgt i CAristian d,. 6tes For- 
ordning om denne Gjenstand, ligesom dette Skrift ogsaa benyttedes ved de 
tidligere Forsåg i Hertugdåmmerne paa at gjåre Confirmationen almindelig, 
hvorom Etatsraad Falck har leveret en indholdsriig Artikel i Neue Staats- 
birgerliches Magazin 1 Bd. Forf. omhandler dernæst Biskop Gu/brand 
Thorlacsens (Thorlacius) Fortjeneste. af Confirmationens Indfårelse paa Is- 
land, i det mindste i Holum Stift, hvor han var Biskop fra 1571 til 1629. 
Confirmationen bler her overladt Præsterne allene,.da den ellers efter den 
canoniske Ret, og selv efter den engelske Kirkes Bestemmelser, førbeholdes 
Biskopperne.  Efterat have anfårt Kong Christian. d. Ådes Bestemmelser 
om den Pråve 1 Religionskundskab, som Præsten var berettiget, men ikke 
forpligtet, til at underkaste de Unge, som vilde nyde Alterers Sacramente 
(Fdg. 27 Marts 1629 2 P. $. 12 og 17), og efterat have ved denne Lei- 
lighed berårt Biskop Æesens og hans Eftermand Brochmands Fortjenester 
af Ungdommens religiådse Underviisuing, gaaer Forf, over til at omhandle 
Confirmationens almindelige og officielle Indfårelse i Danmark og Norge 
under Kong Cåristian VI. Det fårste Forslag dertil hidrårer fra Etats- 
raad Jos. ZW. Schrøder, Christian d. 6tes Lærer, og fra Hofprædikant J. 
B. Bluhme. Deres Forslag dat. den 27 Sept. 1735 er næsten ordret over- 
eensstemmende med Forordningen af 13 Januar 1736 ; kun findes ikke Con- 
firmationsbånnen. i Forslaget. Forf, meddeler derpaa den udfårlige Betænk- 
ning, som Biskop /”/orm i denne Anledning indgav til Kongen, og 'det Svar, 


REE, RD 


ES aen sen ESS ERR 
F 


XXXV 


som derpaa fulgte af Schrøder og Bluhme. Efter at have anfårt nogle af 
Kongens egenhændige Bemærkninger ved Lovudkastet og det Kgl. Reskript 
til Biskopperne af 16 "December 1735, slutter Forf. med at omtale |Biskop- 
perne Worms og Herslebs Fortjeneste af "Confirmationens Indfårelse og 
nogle Såmtidiges Yttringer om dens Indflydelse ;øg Virkning paa Folkets 
religiåse ”Øplysning. 

Samme Medlem havde ogsaa begyndt at udarbeide Selskabets :Histo- 


'rie;- og havde allerede forelagt det de fårste to Decennier. Dåden som 


afbrød "hans ualmindelige Virksomhed, beråvede os: ogsaa Forsættelsan. af 
dette Arbeide. 

Justitsraad og Professor Molbech har forelagt :Selskabet den første 
Afdeling af en af ham forfattet ”kort Oversigt ;af det danske Sprogs Histo- 


rie”; hvilken Afdeling omfatter Perioden fra, .det 47.de Aarhundredes Be-. 


gyndelse, indtil ned imod vore Dage, og afhandler saavel :hvorledes. Moders» 
maalet i det 17de Aarhundrede og Begyndelsen af.det.18de, tabte .endeel 
af dets ældre Raaehed, Fyndighed og nationale Charakteer, uden at dette 
Tab ' opveiedes ved: en til andre nyere europæiske Sprogs daværende. Cultur 
svarende Forfinelse; som og hvorledes :med /o/lberg,.som anan kunde kalde 
Stifteren af den nyere danske Literatur, sen nye;Periode oprandt for det 
danske- Sprog, hvori det efterhaanden, men særdeles fra Midteu af det 48de 
Aarhundrede, antog den stilistiske Charakteer,:som;det siden, uden væsent- 
lige og dybt indgribende Forandringer, har bevaret, Forfatteren har ;i 
Korthed charakteriseret, saavel. de ;fra Sprogculturens , og. Stilens Side mest 
udmærkede danske 'Prosaister i det 18de Aarhundrede, fra Kraft, Snedorf, 
Guldberg og Schytte, ned til Baggesen og :Rahbek; som.den betydende .og 
vigtige Omdaunelse i den æsthetiske Smag og i Digtekunsten, der begyndte 
med ZFullin og Evald,'og fårst fremkaldte -en egentlig -alvorlig Poesie, og 
med "denne en håiere poetisk «Diction' i det; danske : Sprog. — Han slutter 
med at gjåre opmærksom paa:-at uagtet Modersmaalet, ikke altid, -selv…i vor 
Tid, behandles med tilbårlig »Agtelse: før' Nationalitet, Brug ,0g|Eiendomme- 
heder i-Sprøget: viser det dog si. .den sildigere: 'Tid, en afgjort Drift til. at 
forskyde: det overilådige Fremmede og Unationale, øg, om endog. i langsom» 
mere -Fremskriden, åt udfolde en stårre Kraft. og;Fylde af dets, ,egen Dan- 
nelsesevne. "Da Forfatteren har ladet sin Oversigt ,af . Sprogets "Historie 
trykke som Indledning «til sin danske Ordbog: wil: en, widere Angivelse; af 
bemeldte; i ;Selskabet oplæste ;Afdelings Indhold 'ker:være ;overflidig. 
(5 


XXXVI 


Den physiske og historiske Classe, 


Efter et Forslag fra Selskabets Medlem Hs. Hv. Biskop /Mié/ler, Rid- 
der og Dannébrogsmand, besluttede Selskabet allerede i Aaret 1831. at lade 
undersåge den beråmte Runemoindskrift. . Uagtet alle tidligere Undersågelser, 
Afbildninuger og Beskrivelser, var det dog aabenbart at man ikke kjendte 
den néie; det var endog indtil en vis Grad uafgjort hvorvidt den var en Natur- 
frembringélse eller et Menneskeværk, — Det var derfor raadeligt åt Viden- 
skabsmænd af forskjællige Fag forenede deres Undersøgelser herover, ; Selskabet 
udnævnte ifålge heraf en Commission, som dog længe forhindredes fra at 
tiltræde Reisen, idet at snart et, snart et andet Medlem havde Forfald. I 
sidste Sommer blev nu Reisen foretaget; af Selskabets 3 Medlemmer Geheime=- 
archivar Fin Magnussen, Justitsraad Molbech og Professor Forchhammer, 
Foretagendets Udfald viser, at» det ikke var overflådigt her at forene den 
naturvidenskabelige og historiske Undersågelse. 

Runamoet ligger i Stråbye Sogn ikke langt fra Rønnebye i Bleking: 
Commissionen fandt, at Runemoe'er en flad Granit-Gneus-Klippe gjennem- 
skaaren af en sort Trapgang, som: netop paa dette Sted udkiler sig, men 
imod N, O. bliver bredére øg bredere, og. taber:sig i.flere hundrede Skridts 
Afstand i en'dyb Dal. "Denne 'Trapgang er den Haraldinske Slange, Ved 
nåiere Undersågelse viiste sig,” at kunstige Linier, udentvivl Runer, vare 
indhugne i denne Trapgang, og Commissionen overbeviiste sig om at. disse 
Linier ikke vare naturlige Sprækker, derved, at:de paa Gangens Aflåsnings- 
flader lodrette Linier paa de fleste Steder ikke naaede Graniten, paa andre 
derimod gik over i'denne, et Porhold som ikke er. overeensstemmende med 
lignende Sprækker i Trapgange, som  pleie at indtage hele Trapgangens 
Brede og ikke gaae over i Sidestenen." Det fandtes endvidere at" disse 
indgravede Charakterer manglede paa ilere Steder, men at der en Deel af 
Trapgangens Masse var forsvunden, og Sammenligningen -imellem" disse vir- 
kelige Sprækker 'og hine Charakterer viiste Forskjellen. meget tydeligt. 
Man fandt endvidere at Slangens hele Form ligefrem er et Resultat af Trap- 
gangens Retning,' altsaa frembragt af Naturen, og at det man har anseet 
for Slangens Hoved ikkun er en Tilfældighed, frembragt ved Grånsværet, 
og sluttede deraf at de som have indhugget Charaktererne sandsynligviis al- 
drig have tænkt paa at frembringe en Slangeform.. Ved Undersågelsen af 
en anden 'Trapgang, Maklemoe, hvorpaa man ogsaa havde troet at finde 


XXXVIII 


Runer, overbeviiste Commissionen: sig, endydermere om den store Forskjel- 
lighed imellem naturlige Sprækker, som findes paa Maklemoens Trapgang 
og de kuustige Linier, som findes paa Runamoens saakaldte Slange, Ved 
Landskabsmaler Cristensen tog Commissionen nåiagtige Tegninger af Situa- 
tionen af den hele Slange, og af de enkelte Charakterer, 

Ved denne berømte ældgamle Indskrifts nøjagtige Betragtning og Af- 
tegning er det nu godtgjort, at alle de her hidindtil bekjendte Tegninger, 
hvorved man har sågt at udtrykke eller efterligne dens Charakterer, ere 
tilhobe .håjst undjagtige og uefterrettelige, saa at den nu foretagne nye 
Aftegning kan antages at være den eneste rigtige, i det mindste blandt 
dem, som hidindtil ere blevne publicerede ved Træsnit, Kobberstik eller 
Steentryk, > . 

Det er upaatvivleligt, at de ved Ænwnemo indhugne ældgamle Charak- 
"terer ere Runer, nogle tildeels af disses mest bekjendte Art; andre derimod 
ubekjendte og saaledes blandede med de andre, 'tildéels som Binderuner, at 
der endnu neppe kan haves noget Haab om deres, eller ovérhoved Ind- 
skriftens, rigtige Dechiffrering, Den nøjagtige Tegning, som med yderste 
Omlu blev confereret med Originalcharaktererne, giver bedst Begreb om dis- 
ses Udseende; de ligne tildeels de Figurer, som ere indridsede paa en ved 
Danzig funden Urne, af hvilken en Gibsafståbning haves i det herværende 
Kongelige Museum for nordiske Oldsager paa Christiansborg-Slot. Dette 
kunde lede til den Formening at begge nedstammede fra Nordens ældste 
Gotlier, der af Mange antages for at være indvandrede over Ostersåens 
sydostlige Kystlande, og selve Østersåen til Gåtland i Sverrig, Bleking 0, 
sw. Dog haveandre af Indskriftens Charakterer stor Lighed med de Phoe- 
niciske, "Celtiberiske oo. fl., hvilket fårst ved en detailleret Jevnfåørelse af 
hver Charakter især, med dens Paralleler i forskjellige Skriftarter, kan ven- 


tes tilstrækkelig oplyst. 


Ea 
Landmaalingscommissionen. 
Generalkortet over Slesvig, som i nogle Aar har været i Arbeide, er 


nu saavidt fremmet at blot Stikningen af noget af Situationen staaer tilbage, 
saa det kan forventes færdigt til Udgivelse i 1834. 


XXXVIII 


Ordbogscommissionen 


har afvigte Aar fortsat sine Måder, saavidt dets Medlemmers åvrige Em- 
-bedsforretninger have tilladt det. 36 Ark ere trykte af Bogstavet S. Bog- 
stavet U er "næsten færdigt fra Redacteurens Haand, 


Meteorologisk Committee. 


Committeen har modtaget Iagtagelser fra "Landphysicus 7'Åorstensen 
og Sysselmand Me/sted i Island, fra Pastor 7'omsen paa Færåerne, "Assistent 
Chenon i Guinea, og Dr. //, Lund paa hans ;Såereise til Brasilien, Nye 
meteorologiske Standpunkter ere etablerede med Selskabets Instrumenter, af, 
Generaleonsul Falbe i Grækenland, Missionair Østergaard i Upernavik i 
Grønland, og Pastor Bårresen til Pedersker paa Bornholm, Til Normal- 
Observaturiet i. Kjåbenhavn: er «anskaffet et fortrinligt Normal- Barometer. 
af Buzengeiger, og «dermed begyndt. daglige. Iagttagelser,  Trykningen 
af-det sandet Hefte af Collectanea Meteorologica er rykket betydeligen. 
fremad. See 


Commissionen for Bråndboring. 


Denne Commission er udnævnt i "Mai 1831 efter et Forslag fra Set- 
skabets Præses Hs. Ex. Hr, Overkammerherre v. Hauch, og'bestaaer, foru- 
den Præses af Selskabets Medlemmer Commandeur Schifter, Professor. Forc/i- 
hammer og Secretairen, Grundene til Foretagendet ville sees af" folgende 
Fremstilling. I de nyere Tider har man begyndt at give den'Fremgangs- 
maade, at forskaffe sig Vand ved Boring i Jorden, en stor Udvidelse. De 
Brånde som skylde deres Vand til en saadan Boring, har man i Frankrig 
kaldet artesiske, fordi man allerede længe havde brugt denne Fremgangs- 
maade i Provindsen Æriois.. De Grundsætninger, hvorefter man gaaer frem 
ved Dannelsen af artesiske Broånde, ere aldeles ikke nye;''men man har 
neppe nogensinde anvendt dem med den paa klar Indsigt beroende "Over- 
beviisning, som nu; og derfor vil'Fremgangsmaaden mere og mere ud- 
brede sig. Dens Grund er let at indsee. Ethvert låst og for Vandet let 


XXXIX 


gjennemtrængeligt. Jordlag, «hvoraf ;negen betydelig Deel er udsat for den 
frie Luft og kan modtage Regn og Snee, danner en, Vandbeholdning, der 
ofte ér meget udstrakt, I de fleste beboelige Egne vexle Lag, som let 
gjennemtrænges af Vandet, med andre, som vanskeligt eller slet ikke gjen- 
nemtrænges deraf. Saaledes finde vi hos os meget hyppigt afvexlende Lag 
af Sand og Leer. Er det &verste Lag sandagtigt, og hviler paa Leer, saa 
vil en stor 'Deel af «det Vand, som.falder paa,Jorden, synke ned til Leer- 
laget, øg der baade standses og' bevares mod Fordampning. = Graver man 
ned til denne underjordiske Vandbeholdning, saa har man den simpleste 
Art af Brånd, men hvori Vandet: sjeldent. er godt, da det som oftest har 
havt Leilighed til sat, medtage mange oplåselige Dele af det åverste Lag, og 
ikke har været nådt til atter at afgive dem ved nogen betydelig Gjennem- 
siening, og dermed forbundne chemiske Indvirkning. 

Dersom de åvre Lag fuldkommen dækkede;de «underliggende, vilde 
aldrig noget Jordlag, der havde et uigjennemtrængeligt Lag over sig, inde- 
holde Vand; men ordentligviis ere de underliggende Lag ikke overalt dæk- 
kede af de overliggende, og naar 'Lagene have en Heldning, er det næsten 
aldrig Tilfældet, fordi de nyere Lag ikke dække de håistbeliggende Dela 
af de ældre. Alt det Regn- og Sneevand, som falder paa et letigjennem- 
trængeligt Jordlags Overflade, og synker ned til et uigjennemtrængeligt Lag, 
finder en underjordisk Skraaning, langs ad hvilken den kan låbe mange 
Mile hen, og derved komme bestandig dybere og dybere, saavelssom un- 
der flere og flere nye Jordlag,  — Paa denne Maade kan det Luftvand,;' som 
falder paa et Sandlag håit oppe i Skaane, fålge et underjordisk: Fald hen 
imod Sjælland,” og ved "Ankomsten under Ostersåens; Bund allerede befinde 
sig i en saadan "Dybde, og være dækket med saa imnange og saa tætte Lag, 
at det kan fortsætte sin Vei ind under vor O "| Gjennembore vi nu alle 
de Lag, som los os dække den dybe Vandbeholdning, saa vil Vandet stræbe 

at stige op til samme Håide som den, hvorfra det kom paa hiin Side Sundet, 
"Men mangfoldige Undersågelser have viist at her virkeligt gives saadanne 
Lag." Vi befinde os paa en Sammensætning af Jord- og Steenlag, der hen- 
hårer til det Geognosterne kalde Kridt- og (Gråunsanddanningen, «hvori Lag 
af Sand, Leer, Kalksteen og Flint vexle med hverandre. Disse Lag 'helde 
fra det svenske Urbjerg over til os. — Blandt andre udmærkede. Lag inde- 
holder Kridtdanningen en særegen Grånsand, som pleier at gjemme en Skat 
af ypperligt Vand, Til denne har man boret ned, i og om London og Pa- 


XL 


ris, med hvis Kridt- og. Grånsanddanning vores kommer overeens,;' og fun- 
det Theorien velbegrundet i Erfaringen, Da vor Kridtdanning ogsaa har 
sit Gronsand , eller, om man vil, er ledsaget med én Grånsanddanning, 
som kommer for Dagen mellem Ystad' og Lund, øg maa ligge mellem de 
til'os fortsatte Bjerglag, sad maa en her foretagen tilstrækkelig: Boring 
give os meget og fortræffeligt Vand, med mindre en eller anden sær Natur- 
omveltning skulde have afbrudt den Sammenhæng, der ellers saa kjendeligt 
viser sig paa begge Sider af Sundet, —… Enkelte Revner vilde hverken af- 
skjære os dette Vandlåb,' eller formindske dets Réenhed ; ; thi vel vil Van- 
det sprude frem, og danne ' en Kilde i Havet, hvor det i,Bunden finder 
en Aabning, men det dvrige fortsætter sit Låb,: og optager intet Saltvand, 
fordi den opstigende Vandstraale nophårligt driver. Saltvandet tilbage. 

Man indseer af.alt dette, at det var ånskeligt at her. gjordes -Forsåg 
med Bråndboring, efter disse omfattende Grundsætninger. Man kunde af 
Lagenes Heldning forudheregne at Boringen hos os maatte gaae dybt, for 
at komme til Grånsandet; men da en liden Forandring i Lagenes Vinkel 
maa foraarsage en stor Forskjæl i den Dybde, hvori de findes. adskillige 


Mile fra de Steder, hvor Maalninugerne have ladet sig udfåre, kunde man 


ingen nåiagtig Bestemmelse give, men blot forudsee, at man ikke kunde vente at. 
træffe Grønsandet paa de fårste 150 Fod under Havets Qverilade, og at man ikke 
maatteladesigafskrækkeved-at hore adskillige hundrede Fod dybere. Detvarda 
neppe sandsynligt, at nogen Privatmand vilde vove. sig tilde fårste,,ikke lidet be- 
kosteligeForsåg; med mindredet skuldevære en eller anden Ukyndig, som uden 
Betænkning vilde anvende paa vort Land, hvad han hist og her kunde have 
læst i uvidenskabelige Tidsskrifter om meget nemt udfårte Brånd boringer. 
Saadanne Forsøg vilde da lettelig enten afskrække, naar.man efter en mang- 
foldige Gange stårre Anstrængelse endnu ikke naaede Maalet, eller' give An- 
ledning til falske «Efterretninger, naar man under. Boringen var stådt paa et 
afde Overfladen nærmére. vandfårende Lag, som ofte ere saare velkomne, 
uden at have den store Vandrigdom, der fremsprudler af de til Jordens dy- 
bere Lag indtrængte - Boringer. De. fleste af-de Efterretninger vi have 
udenlands , fra om Artesiske Brånde, opnaaede ved nogle Dages eller. faa 
Ugers Boring,' berøe paa saadanne misforstaaede Foretagender, og have hos 
os fremkaldt offentlige ;Opmuntringer til Efterligning.… Videnskabernes Sel - 
skab: havde; fremfor møgen anden offentlig Indretning, et Kald til'en,grun- 
dig Undersøgelse over denne Gjeustand; ikke blot fordi det maa bygges 


' 


XLI 


paa ivideriskabelige : Grundsæétninger. ;; mén endnu- mere;-fordi det kan fåre 
til rærmere Kuridskab som' vor Kridtdannings Beskaffenhed,… For'et Viden- 
skabernes Selskab. vilde altsaa! de anvendte Summer ikke være åt'jansee som 
aldeles spildte, : om; 'endog. det borgerlige | Giemeed, at: faa en ypperlig 
Vandforsyning; ikke opnaaedes: set: Bidrag til vore: Kundskabér; maatte; i 
ethvert: Tilfælde: være Frugten, 

"Man: -blev enig som sat foretage .denrie Boring. paa Nyliolm; deels, fordi 
man: der havde ældre Gravningér og; Boringér; der gåvé Kundskab om den 
Dybde ;. hvori: Kridtet! forekommer ;under; den: låse Jord; ;deels. fordi man 
der havde ;en: Plads; hver Arbeidet kunde udfåres uforstyrret: af Nysgjær- 
rige ;-indtil det var kommet saa vidt; at det kunde være lærerigt og' værdt 
at forevises: deels og fornemmelig, fordi man, ved Admiralitetets Velvillie, 
havde Leilighed til der at faae de fornådne Materialier og Redskaber, saa- 
vel som duelige Arbeidere, for den billigste Priis og under et ligesaa paa- 
lideligt som kyndigt Tilsyn. 

Efter at de nådvendige Forberedelser vare trufne, tog Arbeidet sin 
Begyndelse den 7 Juni 1831.  Fårst gravedes et I Fod dybt Hul, tor paa 
dets Bund at begynde Boringen; men ved Forsåg fandt man at Grunden 
indiu vår 'saa''lås' og” fald af Sténé', "at mån fortsatte Gråvningen, indtil 
"T52"'Fod' under Overflåden', hvilket ér 10 Féd ulider dagligt Varde, en 
gåmmel' ”antagét Middelliside der” ståder 2/6 Tåmmér dver' Havéts  sånde 
Middelhåide véd Kjåberihavn. " Endnu her hiådte mån' samine Hindringer, 
men overvandt dem ved at nédfåmme, eftérhaanden som mdii borede, et 
33' Fod langt méd”Térnsko forsynet: Trætér til omttent 17' Fod under 
Brondetis Buiid.' 143 Fod unddér dågligt Vånde stådte man endelig paa 
dét første Flintesteenslag. Siden den Tid er man 'Kommen gjennem mangfoldige 
'Vexlende Tag åf Kalk, Flint og Léer. Man er nu påa noglé Tommer nær, 
Kommet 210. Fod ned ; 'øg har imidlertid, som mah forudsåaé, havt med 
"hånge Vanskelighedér at kjæmpe. "Man kan allerede gjøre sig en Forestil- 
lihg om disse,” ”hdar' mån erfarer, at Summen af alle de gjennemborede 
Flintlågs "Tykkelsér udgjår '&Vér 30 Fod; og dog have de Vanskeligheder 
der foraarsagedes ved Nedstyrtninger , der indeholdt Steen, næsten været 
éndnu større. " For at 'hæveé dehne Uileilighed har man sat et 50 Fod langt 
Jérnråt néd 1 eii Déel år Bitehultél og fålgeligen siden formindsket Borets 
Diameter noget, IN dén seneste Tid synes Vanskelighederne dog at være 
blévne betydeligt riligere3 og Under hele Årbeidet er. Tutet FSF LE SER der 

6 


XLII 


pmindste Maade'streed mod den Théorie, hvorfra) man' gik ud» > -Saavel det 
geogndstiske som.det techniske Udbytte af 'dette Arbeide vil bedst -overskues 
ved dets Fuldendelse, Her' vil det være nok at bemærke, at ”hidindtil ser 
endnu ingen Boring:i det egentlige Danmark. bleven drevet til en saa 'stor 
Dybde under Havets Overflade, fålgeligen heller ingensinde saaimange' af -de 
forskjellige Lag, der skjules under Landets Overflade, blevne kjendte! > For 
tilkommende: Boringer; vil: den »her udfårte-være -lærerig, og spare" mangen 
Bekostning, hvortil Arbeidets Nyhed. gav :Anledning. : Kommer: det dertil, 
som man vel; tår haabe at man vil'gjåre set «udstrakt! Brug af Brondborin- 
gen, vil man maåskee endnu formindske” Omkostningerne meget;,'sved” at 
sætte Hestekraft, eller;en bevægelig Dampmaskine istedet : for Mcnneskekraft, 


Cuviers Hædersminde. 


Den store ;Naturgrandsker Cuviers ,Dåd. er. med. Rette..bleven.anseet 
som et Tab, ikke blot for, Frankrig, men. for den. hele oplyste Verden, 
Uagtet de. Franskes Konge allerede havde befalet at hans Buste, forfærdiget 
af en udmærket Kunstner, skulde opstilles i Videnskabernes Akademie, hvis 
Prydelse han havde været, og uagtet hans Fådestad Mimpelgard har. be- 
sluttet at ;sætte ham ,et Mindesmærke, ønskede man. endnu. noget Mere; man 
fandt + det passende at foranstalte, en stor Subskription, hvorved ikke blot 
Franske men ogsaa alle andre Landes Videnskabsmænd og ; videnskabelige 
Selskaber kunde bidrage. til. et stort Hædersminde før den "Hedengangne. 
”Til alle Tider” siger Ind bydelsen ”har Frankrig udmærket, sig. ved sin 
Kjærlighed og Ærbådighed, for de store Mænd, det har frembragt; -det veed 
at de ere dens stårste Hæder, og at denne Hæder vil overleve alle de an- 
dre. ..Men Frankrig veed. ogsaa at det. i den Tidsalder, ;hvori. vi, leve, er 
mere nyttigt end nogensinde får, at knytte inderligere . det. Broderbaand 
som forener alle oplyste Mennesker i hele Verden., Det skal ikke lade de 
politiske, Uroligheder, hvoraf det sættes i saa voldsomme Bevægelser, af- 
holde det fra den. store Pligt, som dette ædle Brodersind. paalægger det.” 
I det Følgende fåies endnu til, at det vil være glædeligt at see, midt iblandt 


XLIN 


de politiske Spændinger, et fredeligt Mindesmærke, som. skal bevidne for 
tilkommende Tider, at Partieaand og Meningskrige ikke have kunnet af- 
holde vor Tids Mennesker. fra den: Hylding der paa. alle Steder .skyldes 
Videnskaber og Kunster.” 

I. et Brev, som ledsagede Indbydelsen, sagdes blandt andet :.””Denne 
Meddelelse har til Hensigt at proclamere paa en ,Gienfaldende Maade det 
Broderskab, som forener alle Landes Lærde og Videnskabsmænd.” 

Selskahet, som i alle Maader deler disse Fålelser, har givet 2000 
Franc til Cuviers Hædersminde. 

Cuvier var Medlem af vort Videnskabernes Selskab, som af de fleste 
andre. At hans Dåd: ikke er «anmældt, blandt: Selskabets afgangne Medlem- 
mers "hidrårer derfra, at: de udenlandske Médlemmers Dåd. ikke af os an- 
mældes, saasom "man deri ingen Fuldstændighed. kunne. opnaae, 


Fra 31 Mai 1833 ul 31 Mai 1834. 


Siden sidste Beretning aflagdes har Selskabet at beklage Tabet af 

dets Æresmedlem : ' 

Hs. Excellence Cay Frederik Greve af Reventlau, Ridder af Elephan- 
ten, Storkors af Dannebrogen, Geh. Conferentsraad, Landdrost og 
Gouverneur i Hertugdåmmet Lauenburg. 

Ligeledes har det lidt et smerteligt Tab, ved at |see sig beråvet de tvende 
virksomme og hbifortjente ordentlige Medlemmer; 

Professor og Dr. Theol. Jens Maller, Ridder af Dannebrogen, 

og 

Biskop og Dr, Teol. Fredrik Plum, Commandeur af Dannebrogen, 
Biskop over Fyens Stift o, s. v. 

Til indenlandske Medlemmer ere optagne for den historiske Classe: 

Professor CZ/ausen. 

Professor David. 

Professor Madvig. 

(67) 


XLUN 


For 'den 'mathématiske Classe: 
Professor Olufsen. 
"Capitåin v. Béndz, Ridder af yeirietfogtal 
Til udenlandsk Medlem: 
Professor Hansen, Forstander får det Seeberger astronomiske Ob- 
servatorium ved” Gotha, 


Den physiske Classe. 


Professor og Ridder Reinhardt meddeelte Selskabet Efterretning om 
en' véd Nennortalik i Jilianehaabs District fanget Ulkeart, som 'er' blever 
indsendt til dét kongelige naturhistoriske: Museumi og opstillet i sammes 
grønlandske Samling. Denne Art findes ikke anfårt i Cuviers Fortegnelse 
af Ulkeslægtens Arter i 4de Deel af hans Histoire naturelle des poissons, 
"og synes at være endnu ubeskreven; den er i det mindste en for den grån- 
landske Fauna nye Form, som bringer Antallet af denne Slægts Arter i 
hiint nordvestlige Hav til 4, Denne Art, som har faaet den systematiske 
Benævnelse Cottiisi uncinatus, frembyder en ny Afvigelse i det for Ulke- 
slægten antagne Tandforhold, som skal sammensættes af Kiævetænder og 
Tænder. paa Plovskiærbenet (os ”omeris).… De tvende grånlandske Arter: 
Cottus groenlandicus Cuv. og Cottus scorpioides Fabr. tilligemed de euro- 
pæiske Arter Cottus scorpius, C. quadricornis, C. Bubalis og C. Gobio vise 
dette Forhold,, hvorimod den af "Professoren tidligere beskrevne Cotius tri- 
cuspis Mus. Reg. eller Fabricii Cottus Gobio ikke har Tænder paa ”omer 
men blot, i Kiæverne. Den nye Art,, Cottus uncinatus, har derimod tillige 
Tænder baade paa ”omer og paa det forreste Stykke af Ganebenene. Det 
er et i Pattedyrenes, og selv i Reptiliernes Klasse sjeldent Tilfælde, at en 
Forandring i Tandforholdet ikke tillige medfårer betydelige Forandringer i 
Arternes generiske Form. Hos Fiskene derimod,, hvis Tænders eensidige 
Virkningsmaade let kan erstattes, findes flere Exempler paa. denne Foran- 
derlighed i Tandformen, forbunden med Stabilitet i den åvrige generiske 
Form, og der vil neppe findes nogen tilstrækkelig Grund til at danne 3 
Slægter for de tre grånlandske Arter, Cottus scorpioides, Cottus tricuspis og 
Cottus uncinatus. Forresten frembyder denne sidste ogsaa andre Kiende- 
tegn, hvorved den let kan adskilles fra de åvrige Arter i Grånland. Oj- 


XLV 


hine staae éndåu nærmere til hinanden énd dros OCozttus scorpicides | Fabr.; 
ved ”et' Exeinplår af "fire Tommers "Længde er "Pandebenets Brede snellem 
Gidete kun en halv Linié. . Piggene' i Randen 'af Giællelaagets forreste 
Plåde' (Præoperculum) éte kuntvende, af hvilke den i &verste: Hjårne båier 
sig krogformigt op ådy-og er ved Roden besåt med er liden fremståaéndeé 
Spids, og 'endélig har'den af ålle grånlandske Arter det; ringeste Antål af 
Straalér i Ryg- og Gådborfinnerne, hémlig i forste Rygfinne 8, i anden Ryg. 
finne 43 og i Gadborfinnen' 41 Straåler, 

Hidindtil var såå godt som igen udgråvne Lévninger af Hornqvægets 
vilde Stamme (Bås idarus férus Cuv,), ligésaå lidt som af Uroxen (Puk= 
Kéloxeti, Bos Urtis Cub) i Danhemiark komnøet til de Kyndiges Underså- 
gelse ; imedens de ikke sjeldent forekommende og undersågte Horn ég Cra- 
nier af Elsdyret tilstrækkeligt vidne om at dette hyppigen forekom i ældré 
Tider' levendesadvel paa de danske Oer som påd Fastlindet) Der kan ikke 
være nogen Fvivl om åt begge de nævnte Oxearter håve til såmime' Tid lå 
geledes levet i Ddtiiiémark. Dét vilde være meget &nskeligt at' man ved Tår- 
vemvsernes' BearBéidelse vilde sKkjænke disse Mindesmærker om vort Laiids 
tidligeré' Tilstand en stårre Opmærksomhed énd hidiiidtil ér skeét, og åt' de 
kunde koimme' Videnskåben til Gode, ved at opbevares og beriyttes i nåtor= 
historiske Samlinger. 

Prof. Aéirhardi kar méddeélt Selskåbet, dt håri hår håvt Leilighed 
til åt undersåge ét stort Stykke af én Hovedskal af den vilde Oxe, sof 
et bleven opgravét åf én Tarveros&, beliggende 2 Miil fra 'Trostrup By i 
Odénise Herréd og Atit, og indsendt i Efteraaret 1833 til det Kongelige Mu 
seum. Véd deniié Hovedskal; som blev foreviist i Selskabets Møde, fåttes 
der kun det forreste Partie af Pandeébénet åg af Grundbenet, tilligemed 
samtlige Ansigtsbeen, hvorimod de pad Pandébénet siddende Stæler (Hor= 
nenes Beénkjærnér) ére' fuldkommetii' vedligeholdte. — Dette' Cranitim" blev 
"Sammenligniet med ét usædvanligt stårt Tyrehoved af den tahime Råce, som 
findes i Veterinairskolens Samling.  Pandens Form, dens Længde og Flad - 
hed, og Stælernes' Stilling og Retning vare" tildkåmmetit' lige ved de sam- 
menlignéde Cranier. I Fålse de mdalte Dimtisioniér åf enkelte Partier af 
dét udgravne Cranitmh, maåe dét i sin' Fildstæridighed håve' håvt én Længde 
af 29 Tommér, miaålt frå” det håiéste éllét midterste Purikt af Nakkekårmns 
men til forreste Rånd af' Melleinkjævebtfiet, hvorimod détte Maal ved 
Craniet af den tamme Tyr kiin ef 20 Tominér lårigt, Afstanden imkllem 


XLVI 


Stælernes' Rod «maalt ovenpaa Nakkekammen er hos..den vilde 6 "Tommer 
og 3. Linier, hos ;den tamme;4 Tommer 5 Linier, maalt. fortil. er denne Af- 
stand;:40: Tommer og 6 .Linier hos den fårste, 7 Tommer 91 Linie hos den 
sidste. … Omfanget af Stælernes; Rod er hos den-vilde. Oxe 13 Tommer 2 
Linier; hos! den: tamme 9 Tommer 42 Linie. «Længden. af Stælerne er, 
maalt,,efter. den: concave. Side, 17 Tommer 9 Linier,. efter den conyexe 24 . 
Tommer: og 4 Linier, hos den vilde Oxe.; derimod: er; hos den; tamme det 
hele Horn, maalt efter den concave Side .kun 10. Tommer 3 Linier og maalt 
efter. den convexe. 12 Tommer 4 Linier. .. Heraf sees .at den vilde Oxe har 
påa.'sit noget stårre Hoved  baaret forholdsviis dobbelt, saa mægtige Horn, 
Det maae endnu- bemærkes at dens Stæler ere stærkt båiede, hvorfor ogsaa 
Afstanden ;mellem deres Spidser (21” 9”) er; mindre end man af deres 
Længde skulde. formode. 

Senere har Museet ved velvillig Medvirkning. af. Dr. Hubertz, i Aar- 
huus: erholdt et: Pandebeen. af samme. Oxeart med fuldstændige Stæler, som 
er fundet i: Ulvemosen paa; Stamgodset Rosenholm. . Denne. Tårvemose skal 
ligge omtrent. 25 Alen over Havets Overflade, og være paa den: nordlige og 
nordvestlige Side omgivet: af skovbevoxne. Héie,. og fårst i Mands Minde 
gjort .tilgjængelig sved "anbragte . Afledsgråfter. |Craniet blev fundet heelt 
nede paa Bunden af Tårvemosen i en Dybde af 3 Alen under Jordens Over» 
flade. Nogle "Aar tidligere blev i; samme Mose men å Alen dybere truffet 
et 3 Fod langt Hjortehorn, og en paa sin Rod endnu staaende Træstub (af 
Finderne. holdt for; Båg) paa hvilket man !ydeligt kunde see Oxehug. Cra- 
niet blev fundet ganske heelt og i Sammenhæng, men ved Udgravningeu 
blev: det ;sånderbrudt :og' kun Pandebenet gjemt; de åvrige Been ere for- 
komne med Undtagelse af Næsebeneue, et Stykke af QOverkjæven og nogle 
andre, som bleve siden reddede. . PandeBenet er omtrent af samme Dimensio- 
ner; som: ved; det ,fårst omtalte Cranium,  Stælerne ere af samme Længde, 
men lidt tyndere, og; mindre. båiede, saa at Afstanden imellem deres Spidser 
er 29 Tommer. ' ' 

Et "Decennium. er henrunden siden Zishotritien er bleven opfunden 
og indlemmet.i: Chirurgien som en nyttig og vigtig Operation. Grundet paa 
den ved nye. Undersågelser og Forsåg, stadfæstede Erfaring, at man igjen- 
nem. Urinråret kan, bringe et lige Rår ind i Blæren, bestod denne Opera- 
tionsmethode hidindtil: deri, at. man ved. gjentagne Boringer sågte at bringe 
en; Blæresten . til » fiint. Gruus eller smaa Fragmenter, … Efter dette Princip 


IXLVII 


vedblev man i dén senere» Tid at bearbeide vdenne vigtige Gjenstand, skjåndt 
de Flestes Bestræbelser blot havde til Oiemeed.at»gjåre;de»af Leroy og 
Civiale dertil opfundne og anvendte Instrumenter, mere indgribende:;og mere 
virksomme. De Vanskeligheder, man .havde at overvinde; ved Udfårelsen 
af'denne Operationsmethøde, lode tydeligen fåle, at: den. endnu ei havde op- 
naaet den, Fuldkommenhed, hvortil man hidtil havde stræbt at bringe den. 
Paa mange -Maader sågte man at.forbedre den.,…og. iblandt de .mange…dertil 
opfundne, Instrumenter, ere unægtieligen: nogle. meget sindrigt udtænkte. og 
sammensatte, men kun faa befundne at være anvendelige eller nyttige. Ledet 
ved sine Undersågelser over Blærestenens Structur eller Dannelse og ved 
flere practiske Iagttagelser over denne Sygdom, stræbte Professor. Jacobson 
at udtænke en simplere og sikkrere Methode til at bortskaffe en Blæresteen 
end .den hidtil brugte. . Han valgte et, andet Princip end det, hvorpaa Li- 
thotritien hidindtil var bygget, og forandrede de Instrumenter, hvormed den 
udfårtes, …Istedetfor ved gjentagne Boringer søgte han ved et med. fornå- 
den Kraft anvendt Tryk strax at sånderbryde Stenen; og denne Knusning 
'gjentoges saalænge til Stenen var bragt til saa smaa Brudstykker, at de ved 
Blærens ”egen Kraft kunde drives ud igjennem ”Urinråret.  Istedetfor de 
mere sammensatte Boringsinstrumenter, der ere lige og derfor vanskelige at 
indbringe, udfårte han Stenens Knusning ved et Instrument af en meget 
simpel Construction, der ved at have en Båining der svarer til Urinrårets 
Løb, med Lethed lader sig indbringe. i 

Vi have i vor Oversigt for Aarene 1828—29 og for 1830—31 alle- 
rede omtalt hans ON RE BEARS samt' nogle BENNIKE) som defined ere 
gjorte. 

"Da Personer der lide af Blærkståne'" hos os éi saå ofte forekomme 
og Prof. J. derfor ei kunde finde Leilighed nok til at udvide" sine Erfarin- 
ger om denne Methodes Anvendelse, forelagde han Resultaterne af sine 
Undersågelser herover for det franske Videnskabernes Selskab i Paris, der 
såa at sige er den; Domstol, for hvilken Lithotritien har været stillet. 

Academiet overdrog en. Commission bestaaende -af-.DHerr)Boyer, 
Dupuytren og; Leroy ,at undersoge, denne, Operationsmethode;;… og da den 
anerkjendte;dens) Anvendelighed, og. Nytte, tilstod Academiet dens,; Ophavs- 
mand en Beloanins, af det Monthyanske Te8tt): 


+) En Guldmedaille af 4000 Fr, Værdie. 


XLVII 


|» Disse "Undersøgelser have allerede bevirket en betydelig Reform i 
denne Operationsmethode, 


Prof. J. har meddeelt "Selskabet Resultaterne af 3 ne som 
han”i Låbet af dette Aår har foretaget. "Hos en af Patienterne behåvedes 
kun eén Anvendelse af "Instrumentet, for åt fade Stenen knust; hos den 
ånden' vare tvendé Applicationer nådvendige; og hos 'den zredie måatte In 
strumentet'fem' Gange" anbringes, inden 'Stenen tilfulde var' knust.” Hos in- 
gen" af disse Patienter” indfandt sig efter Opérationen betænkelige end 'sige 
farlige Tilfælde. 


Professor Jacobson har ogsaa meddeelt Selskabet nogle Iagttagelser 
om Hudormen eller Guinedormén (Filaria Medinensis, Dracunculus &c.) 
Dette saa mærkelige Dyr, der i nogle Egne af Asien og Afrika lever og 
udvikler sig "i flere af det menneskelige Legems Dele, dog meest i Celle- 
vævet under Huden af Benene og Fådderne, er en Plage for Beboerne af 
hine Verdensdele, da det ofte forvolder smertefulde og farlige Tilfælde. 


. Prof. .J. har "hayt den. her i Norden saa sjeldne. Leilighed at be- 
handle en Patient , der leed af denne Orm, og at iagttage den hele Cyclus 
af Tilfælde, som den. frembringer, Patienten en Dreng 13 Aar gl., Mulat, 
fåd i Guinea, fik syv. Maaneder efterat han havde forladt sit Hjem Tiltælde 
af denne, Orm. . Efter foregaaende Smerter, dannede sig ved den ydre An- 
kel af deli håjre Fod en Byld, der bråd, op og hvorved-tilligemed Materien 
nogle, rårformige » Stykker, der, vare; dannede af en temmelig fast Hinde, 
fremkom. ; Da man kunde formode, at det var Stykker -af en, Hudorm, gav 
det Anledning til at eftersåge, om der ei var flere. Prof, 7. opdagede 
snart en paa Vristen af samme Fod. Han gjennemskar nu Huden, fandt 
Ormen, og uddrog den. paa den. allerede, af de ældste arabiske Læger an- 
givne. Maade, nemlig, ved lidt. efter lidt at fremtrække den og snoe den om 
eu liden Træpind, bet fr: Al 
jslDenne Bellis ibekadd lykkodes: Føllkdatmsnt big kald Hp ora ulg 
hele Ormen: udé,s sod. moisermsmo) ma goyxiteve falme 
Ormen ”ér? ver en Alén Tang, RAE, ; over: F Linie i "Gjennem- 
snit, lige tyk overalt, SE el HERI øren, noget Ear Åres Farven 
melkehvid, Kl 

Saaret, hvoraf Ormen uddroges, lægtes i kort Tid. "Men. nogen Tid 
dereiter opdagedes atter en Orm i Nærheden,af Anklen«. Nu ;var Forsøget 


XLIX 


med at udtrække den vanskelig og medførte Smerter. Den Ende, man 
havde fattet, rev af; og nu paafulgte Betændelse, Bollenhed og smertefulde 
Saar, der udfordrede lang 'Tid inden de lægtes. ; : 

Prof. J. gjorde herved fålgende Iagttagelser. I det Ormen gik itu, 
udflåd en melkehvid Vædske, der, betragtet igjennem Microscopet, vrimlede 
af en utallig Mængde levende smaa Orme, Disse vare af % Linies Længde. 
Den forreste Trefjerdedeel af Legemet var cylindrisk,. noget fladtrykt. paa 
Siderne, den forreste Ende conisk; den bagerste Fjerdedeel dannedes af en 
meget fiin Spids. Ormen var overalt gjennemsigtig. I den cylindriske Deel 
kunde man dog see tydelig Tegn paa Indvolde, De vare meget levende, 
bevægede sig lig Vibrioner og rullede sig spiralformigt sammen, Men i 
denne Bevægelse deeltog kun den cylindriske Part. 

Prof J, havde disse Dyr 6 Dage levende i Vand. Han tog derpaa 
den Orm, han havde uddraget, og fandt ogsaa i denne Ormeunger af samme 
Beskaffenhed og Stårrelse som de forhen omtalte og stadfæstede derved de 
Iagttagelser Lichtenstein derom har gjort, 

Da man i flere Arter Fi/aria (nemlig, F. fusca, og sanguinea) har 
fundet levende. Unger, er det sandsynligt, at de ovenomtalte smaae Orme, 
skjøndt. saa forskjellige fra Hudormen i Formen, dog, ere dens Yngel, hvis 
Mængde staaer i et os endnu uforklarligt Forhold til de faa af Moderdyret, 
der findes hos et enkelt Menneske. At Ormenes Længde tiltager som Fålge 
af den fremskridende. Udvikling af deres Yngel, er sandsynligt. 

Muligt kunde det ogsaa være, at ved en tiltagende Udvikling af 
Ynglen Moderdyret bortdåde, Ynglen. derimod vedblev at leve i. Moder- 
dyrets tilbageblevne Hud, hvis fårste Hinde danner en rårformig Skede 
eller Balg, der vedblev at være deres Bolig, eller Ophøldssted, - Dette har 
rimeligviis givet Anledning til at nogle Naturforskere og. Læger have næg- 
tet Tilværelsen af Hudormen og antaget, at det man havde udtrukket af 
slige Saar ei var nogen Orm, men et patholegisk Product af en foregaaende 
Inflammation, nemlig Stykker af Cellevæv, Sener, Nærver eller Blodaarer 
(deraf ogsaa Benævnelsen. af ”ena saniosg, Fena IMedinensis). 

Professor Zeise har fremdeles fortsat sine Arbeider over den Classe 
af Svovelforbindelser, der allerede i saa mange Maader er bleven oplyst af 
ham, og har atter vundet nyt Udbytte. Vel ere de nye Undersågelser, 
hvorom her skal tales,.endnu ikke tilendebragte; men adskillige væsentlige 
Punkter deraf kunne dog, her allerede meddeles. Man vil erindre sig, at 

7 


L 


han allerede for lang Tid havde fundet, at man ved en Oplåsning af Kali- 
hydrat i Viinaand, hvortil man sætter Svovelkulstof, erholder en neutral 
Oplåsning, som véd passende Inddampning giver et hvidt, saltagtigt, krystal- 
liseret Legem, som han gav Navn af Xanthogensurt Kali, og at man, naar 
man til en vandig stærk Oplåsning heraf sætter Svovelsyre eller Saltsyre, 
udskiller et olieagtigt Legem, der i alle Maader forholder sig som dette 
Salts Syre 3; Xanthogensyre. 

Grundbestanddelene af det xanthogensyre Kali ere, efter flere fuld- 
stændige Analyser: 

1 Grunddeel Kalium 


Å — Svovel 

6 — Kulstof 
10 — Brint 

2 — Ilt. 


Natronsaltet og Blyiltesaltet (det sidste erholdt af salpetersyret Bly— 
ilte og xanthogensyret Kali) have efter partielle Analyser, viist tilsvarende 
Sammensætning. Det xanthogensyrede Kali, og sandsynligviis Xanthogen- 
syresaltene i Almindelighed ere altsaa sammensatte af Bestanddele, hvoraf 
kunde dannes en Grunddeel Metalilte (f. E, 1 Kalium 1 Ilt), 2 Grunddele 
Svovelkulstof (2 .Kulstof 4 Svovl) og 1 Grunddeel Æther (4 Kulstof, 10 
Brint 1 Ilt). 

Meget lærerigt er det, at Xanthogensyren blot ved at forsættes i en 

Varme mellem 25? til 309 forvandler sig til Viinaand og Svovelkulstof. 
Denne chemiske Forandring er ledsaget af en Varmeudvikling, som fortsæt- 
tes indtil Forandringen næsten er fuldendt; og den foregaaer enten Xantho- 
gensyren er i Beråring med Vand eller ei, og uden at noget andet Stof, og 
navnlig uden at nogen Luft derved udskilles, 
i Det som herved foregaaer lader sig forestille paa fålgende Maade: 
Antage vi den til Kaliet bundne Xanthogensyre som vandfrie, men at deri- 
mod den udskilte har optaget 1 Grunddeel Vand, saa have vi: 

å Svovel 6 Kulstof 10 Brint 1 Ilt == vandfrie Xanthogensyre”) 

4S.6C.10H.1 0. 


+) Til Bedste for dem, som ere vante til den paa det latinske Kunstsprog byggede og 
nu overalt brugelige Berzeliuske Fremstilling sættes denne under. 


LI 


4 Svov. 6 Kulst, 10 Brint, 1 Ilt + 2 Brint 1 It == vandbunden Xanthogens. 
4 8$,60C, 10 H,.1. 0. + H2 0; 
hvilke atter kunne 'fremstilles som 
2 (2 Svovel 1 Kulstof) + (4 Kulstof 12 Brint 2 Ilt), det er: 
2S8SC.+4C.12H, 20, 

2 Svovelkulstof, 1 Viinaand, 

Opvarmingen ved den heromhandlede chemiske Virkning er da ikke 
Fålgen af en egentlig chemisk Adskillelse, men af en Omsætning; ligesom ved 
de Virkninger vi pleie at kalde Gjæringer. 

Selv i Forbindelsen med Kali lider Xanthogensyren en lignende Ad- 
skillelse, naar det fornådne Vand er tilstede, Holder man i et passende 
Destillerapparat et med lidet Vand dannet Oplåsning af denne Forbindelse 
udsat for en Varme imellem 909 og 115? C, saa overdampes tillige med 
Vandet, Svovelkulstof og Viinaand, ledsaget af en ringe Mængde al Svovel- 
brint, Andre Stoffer opdagedes ikke i den ovenanfårte Vædske, heller ikke 
fandt nogen Luftudvikling Sted. Erstatter man under Destillationen efter- 
haanden Vandtabet og fortsætter den indtil der ikkun overdampes Vand, 
saa bliver der en rådbrun meget æskig Vædske tilbage, som viser sig riig 
paa Svovelkalium, Det synes at Varmen her har adskilt eller omdannet 
Syren paa samme Maade som dette skeer med den frie vandbundne Syre, 
og at derpaa Kaliet har adskilt det dannede Svovelkulstof. Oplåst i vand- 
frie Viinaand giver det xanthogensyrede Kali ingen saadan Adskillelse, men 
Viinaanden skilles ved Destulationen fra Saltet, 

Sætter man til den vandige Oplåsning af den xanthogensyrede Kali 
en stærk Oplåsning af Kali og lidt lædsket Kalk, saa udvikler Varmen deraf 
Mercaptan (Mercaptumbrinte) tilligemed Viinaand.  Mercaptanet udvikles 
ogsaa ved at udsætte det xanthogensyrede Kali for den saakaldte tårre De- 
stillation.… Herved erholder man, som Forf, allerede tidligere havde viist, 
under Udvikling af Kulsyreluft og Syovelbrinteluft, en olieagtig Vædske, 
medens Levningen i Retorten antager fårst en råd, siden en brunsort og 
efter Glådningen en kulsort Farve; i hvilken Tilstand den er en Blanding af 
Svovelkalium og Kul, Den saaledes erholdte Vædske kaldte Prof. Zeise 
dengang forelåbigen Xanthogenolie. Han har nu fundet, at den deels be- 
staaer af Mercaptan, deels, og egentlig for stårste Delen, af et Stof, der 
håist sandsynligt enten er den af ham i forrige Aar opdagede Thialolie, 
eller et af de andre, endnu ei fuldstændigt undersågte Stoffer, som frem» 


(77) 


LI 


"bringes ved Vexelvirkningen mellem Svovelviinsyrens Salte og de æskige 
Svovler. Det bemærkes idvrigt at det xanthogensyrede Kali tårret i for- 
tyndet Luft ved Svovelsyre eller Chlorcalium, og som i intet Forsåg har 
viist noget Spor af bundet Vand, ikke giver nogen Vædske ved de lavere 
Varmegrader, men fårst naar det Heles Adskillelse begynder. 

Blander man Saltet som udsættes for den stårre Destillation, med 
Svovl, saa skeer Adskillelsen ved en lavere Varmegrad, og man erholder 
derved en Vædske, dér ganske lugter som Thialolien. i 

Hvad nu nærmere angaaer Sammensætningsmaaden af Xanthogenfor- 
bindelserne, saa sees let, at de håre til dem, som indbyde til at pråve for- 
skjellige Hypotheser. 

Ordner. man til Exempel Elementerne i Kalisaltet saaledes: 

(1 Kalium 14 Ilt + 4 Kulst. 2 Svov.)+-(6 Kuls.10 Brint 1 Ilt -£-1 Kulst.2 Svov.) 

(KO + C s2) + (C+ H:9 0 + C S2), 
og sammenligner dermed den Formel som man nu (ved de nyere Forsåg af 
Marchant over de vel afvandede Viinsvovelsyresalte) synes berettiget til at 
give det viinsvovelsyrede Kali, nemlig 
(1 Kalium 1 Ilt + 4 Svovel 3 Ilt) (4 Kulst. 10 Brint 1 It + 4 Svovel 3 Ilt) 

(KOr+S0)-F(Ct H:? OS 03) 
og dernæst tager Hensyn til de velhekjendte Forholdsmaader ved Svovlvin- 
syresaltene i en forhæiet Temperatur (for sig og under Medvirkning af 
Vand) i Sammenligning med det anfårte om det xanthogensyrede Kali: sy- 
nes der da ikke at være nogen Anledning tll at formode en vis Grundlighed 
i  Sammensætningsmaaden af Xanthogensyresaltene og Svovlviinsyresaltene? 
Gav man Formelen for Svovlviinsyresalset den Skikkelse, som nu foretræk- 
kes af Adskillige, nemlig 

Metalilte + (4 Kulstof 10 Brint 1 Ilt + 2 (1 Svovel 3 Ilt) 

MO + (CC? H!9 0 + 2 SO) 
og satte den i Overeensstemmelse hermed, for Xanthogensyresaltet : 

1 Metalilte + (4 Kulstof 10 Brint 1, Ilt + 2 (1 Kulstof 2 Svovel)) 

MO + (C+ H:% 0 + 2 C 82), 
saa forsvandt det maaskee noget Stådende at antage en directe Forbindelse 
mellem et Ilte og et Svovle. 

Men ved dette Slags: Betragtninger opstaaer fra en anden Side de i 
flere Henseender vigtige Spårgsmaal; er Metallet i de metalholdige Xantho-» 


LIM 


genforbindelser (og følgelig de to Grunddele Brint i den udskilte Syre) vir- 
kelig i iltet Tilstand? og er Æther virkelig en Bestanddeel deraf? — Blandt 
det der synes Forf. at give Anledning til det fårste Spårgsmaal, er den, 
alt i hans ældre Arbeide . anmærkede Omstændighed, at saavel Kobber som 
Blyeforbindelsen modstaaer Indvirkning af Svovlsyre, -og altsaa forsaavidt 
vise et Forhold mere ligt det,. som finder Sted ved Haloider end det ved 
de egentlige Salte, og dernæst, at der, som bekjendt, ved Virkningen mel- 
lem en vandig Oplåsning af Kali med Svovelkulstof opstaae Forbindelser, 
som tale for en foregaaende Afiltning af Kaliet. Med Hensyn til Spårgs- 
maalet om Ætheren, som egentlig Bestanddeel, har Prof, Zeise under sit 
nyere Arbeide, forsågt en Oplåsning af Svovelkulstof i Æther med -Kalihy- 
drat, udgaaende nemlig fra den Betragtning, at det vilde være en betydelig 
Underståttelse for Forestillingen om Ætherens Tilværelse i Xanthogenfor- 
bindelserne, naar der under hiin Omstændighed dannede sig xanthogensyret 
Kali, Det viste sig ved dette Forsåg vel Spor af Kalisalt, men saa svage, 
at han ikke kunde tage i Betænkning at ansee dem som frembragte ved 
Spor af Alcohol i den anvendte Æther, Barythydrat gav endnu svagere 
Spor af dannet Xanthogensalt, og dog giver Svovlkulstoffets Oplåsning i 
" Viinaand med dette, i Viinaand saa lidet oplåselige, Hydrat meget rigeligt 
Xanthogensalt.. Det samme gjelder ogsaa om det i Viinaand saa godt som 
uoplåselige Kalkhydrat. -- Det kan altsaa neppe være Kalihydratets for- 
skjellige Oplåselighed 1 Viinaanden og Ætheren, som er til Hinder for Sal- 
tets Dannelse, naar man anvender Æther istedet for: Viinaand; muligt 
var det imidlertid, at den Forskjel som finder Sted i Oplåseligheden 
af de Forbindelser som her skulde -frembringes, kunde være af Indflydelse. 
For Theorien af den Virkning, hvorved Xaåntliogenforbindelsen op- 

staaer, er det natuiligviis af fortrinlig Vigtighed at have Kundskab om, hvor- 
vidt den er at betragte som det eneste Product af Vexelvirkningen mellem 
de sammenbragte Stoffer, Ved sit fårste Arbeide kom Prof, Zeise til det 
Resultat, at' der i det mindste ikke frembringes noget andet svovel- eller 
kulstofholdigt Legem, og han har nu fundet dette bekræftet ved qvantitative 

" Forsog. " Foregaaer der altsaa en Afiltning af Kaliet, saa kan denne ei vel 
tilskrives en Indvirkning af Kulstof, saaledes som ved Anvendelsen af en 
vandig Kalioplåsning, og heller neppe en Indvirkning af Svovel, fålgelig 
kun af-Brim, Men af de oveufor: fremsatte Resultater af Kalium- og Na- 
”trum-Foreningens Analyser, seer man let, at der ved deres Frembringelse 


LIV 


enten maa skee Udskilling af Vand fra Alkoholen, eller en Dannelse af 
Vand ved ;2 Grunddele af. dens Brint, I sin Afhandling om Mercaptanet 
gjorde: han opmærksom paa dén Lighed, som finder Sted mellem dette og 
Viinaanden i Henseende til deres Elementers Mængdeforhold, og yttrede 
derfor, at der da muligen ogsaa kunde være Overeensstemmelse i Sammen- 
sælningsmaaden af disse Stoffer, For Mercaptanet valgte han forelåbigt, 
blandt fiere antagelige Formeler 

2 Brint + 4 Kulstof 10 Brint 2 Svovel 

H2. + C+ H9 S? 
som den hvortil en flersidig Betragtning af dets Forhold mest utvungent 
syntes at fåre; og Viinanden vilde da derefter blive at fremstille som: 

2 Brint + 4 Kulstof 10 Brint 2 Ilt 

H2 + C+ H!?2 Q2 

Ved overveiende Grnude for Forestillingen om Metallet i afiltet 
'Tilstand vilde nu fra en anden Side blive Anledning til hin Hypothese; thi, 
de til Afiltning fornådne, 2 Grunddele Brint maatte da vist tænkes tilste- 
deværende paa en anden Maade end de åvrige 10 Grunddele, og da sikkert 
med langt mere Sandsynlighed efter hiin Formel, end efter den sædvanlige 

4 Kulstof 10 Brint 1 Ilt + 2 Brint 1 Ilt 

C+ H:9% Q + H? O, 
efterdi denne vilde medfåre den Urimelighed, at Brinten skulde forlade 
Ilt for atter at forene sig dermed. 

Hvad angaaer den Forandring i Forestillingen om Sammensætnings- 
maaden af Xanthogenforbindelserne, som denne Theori om Dannelsen vilde 
medfåre, at Kaliumforeningen blev f. Ex, 

1 Kalium + (4 Kulstof 10 Brint 2 Ilt + 2 Kulstof 4 Svoyel) 

(K + (C+ H?2 0? + 2 CS?) 
og fålgelig den udskilte Syre | 

2 Brint + (4 Kulstof 10 Brint 2 Ilt + 2 Kulstof 4 Svovel) 

(C+ H:2 Q2 + 2 C S2), 
saa sees uden Vanskelighed, at de i det foregaaende anfårte Forhold lade. 
sig forklare omtrent ligesaa vel derefter som efter den: forst fremsatte, . Prof. 
Zeise er iåvrigt langt fra at tillægge hine Betragtninger angaaende Maaden, 
hvorpaa Xanthogenforbindelserne kunne tænkes sammensatte, noget andet 
Værd, end det der maaskee kan tilkomme dem med Hensyn til Valget af 
Forsåg og Behandlinger ved Fortsættelsen af herhenhårende Undersøgelser; 


LV 


ja muligen håre disse Forbindelser endog til den Klasse, der håist sandsyn- 
ligt endnu fordrer mange Erfaringer fra forskjellige Sider, inden slige Be- 
tragtninger kunne fåre til ret frugtbringende Resultater. 

Prof, Forchhammer har forelagt Selskabet en Undersågelse over et 
nyt Mineral fra de ved deres Rigdom paa krystalliserede Mineralier be- 
råmte Gruber ved Arendal, Dets charakteriske Egenskaber ere fålgende: 

Krystallisationen pyramidal, Den fårste Pyramides Polvinkler er 
1232 16' 30”. Der forekomme desforuden 2 spidsere Quadratoctaedre i 
samme. Stilling, begge qvadratiske Prismer, og en 8 sidet Pyramide med ulige 
Vinkler. 

Det har en Vægtfylde af 3,629 ved 15? C. 

Dets Haardhed staaer imellem Apatit og Feldspath; det ridses endnu 
let af Kniven, 

Dets Glands er imellem Vox- og Diamant-Glands. Dets Farve 
bruun, dets Pulver lysebruunt. 

Mineralets Bestanddele ere: 

19,708 Kiseljord, hvis Ilt er 10,24 == 2 Xx 5, FESD 4 304707; 
58532 Vand ABEN GL 375 4,659 

1,136 Jernforilte . . . 0,252 

2,047 -manganholdig Maguesia 0,792' 1,777. 

ms by We 471) Saleh eN I 4 5 5) 


31,035 
68,965 titansuur FSK 


100. . 

Den ene Deel af Mineralet har altsaa en Sammensætning , som kan 

| F 

udtrykkes ved denne Formel Mg % 'S2 + Aq? 9: Kiselsalt af Jernforilte, 
å Ca 

Magnesia og Kalk med 3 Grunddele bundet Vand; den anden Deel er 

endnu ubestembar, tildeels fordi man ikke tilstrækkelig nåiagtigen kan ad- 

skille Titansyre fra Zirkonjord, tildeels fordi Analysen har givet et Over- 

skud af flere Procent, og den ikke kunde,gjentages af Mangel paa Mine- 


ralet. Prof. Forchhammer har kaldet dette Mineral Orstedin, og gjort op- 
mærksom paa dets mærkværdige Isomorphie med Zircon, 


LVI 


Zirconens. Vinkel er 12392 19' Orstedinens 1232 16' 30” 

men Zircon har en Haardhed == 7,5. Orstedinen ZZ 5,5. 
Vægttylde sr Æ50A 75 me 3899: 

De ere altsaa meget forskjellige Mineralier, og.deres chemiske Be- 
standdele. tillade ikke at anvende Isomorphiens almindelige Love, thi en 
Vandforbindelse af kiselsuur Magnesia, Kalk og Jernilte med titansuur Zir- 
konjord kan ifålge de hidtil. bekjendte Love ikke være isomorph med vand- 
fri kiselsnur Zirkonjord, i 

Selskabets: Medlem, Naturforskeren Dr. Phil. 2, //. Lund, har i 
Breve til Etatsraad Hornemann og Professor Schvuw, meddeelt nogle Efter- 
retninger om. adskillige Iagttagelser, han har anstillet paa sin. anden brasi- 
lianske Reise; hvilke de, med hans Tilladelse, have. forelagt Selskabet. 

Paa Overreisen anstillede Dr. Zund regelmæsige Iagttagelser' med et 
Sympiezometer (et Luftbarometer, af en egen Indretning, hvorved det 
bliver skikket til at benyttes ombord); Disse Iagttagelser vise at Lufttryk- 
ket aftager fra 409 N. Brede til det Jordstråg noget Nord for Æquator, 
som, ligger mellem Nordoøst- og Sydost-Passaten, og hvor Vindstille er her- 
skende, men tiltager igjen sydligere i Sydostpassatens Bælte, thi: 

I Nordpassatens Bælte fra 38? 30' N. B. til 89 18' N. Br, (6-20 Decbr.) 
faldt Sympiez, fra 29”,34 til 287,71. eng. Tommer. 

1 Vindstille-Bæltet, fra 89 18' til 49 26' N. Br. (20-26 Decbr.) fluctuerede 
det med et Spillerum af 0”36, men stod ved Sydgrændsen omtrent 
paa samme Hide søm ved Nordgrændsen. 

I Sydostpassatens Bælte, fra 49 26' N. Br. til 189 6” S. Br. (26 Dechr. - 
8 Januar) steeg Sympiez. regelmæssigen fra 28”,67 til 28”,85. 

Ved disse Iagttagelser bestyrkes en -Deel. af den Lov for Lufttryk- 
kets Forandringer som Prof. Schouw har opstillet i Seslkabets naturviden- 
skabelige og mathematiske Afhandlinger Ste Deel, 

Ilavets Temperatnr ved Overfladen tiltager, efter Dr. Zund's. Iagt- 
tagelser, mod Vindstille - Bæltet, opnaaer der sit Hbieste og aftager derfra 
syd efter, — Den håieste Varmegrad i Havfladen iagttog han paa -6?9 56' 
N By den var 229,6 R +) 


=) Baron Dirkinck har iagttaget 239, 4 R,, paa 39,8' N, Br. i det atlantiske Hay, o7 
249,5 R. paa 295 N, B. i' Sydhavet, — 


LVII 


Såereisen foranledigede ham endvidere til at anstille nogle Undersé- 
gelser over Havets: Lysen, — Soni bekiendt staaer Mængden af de lysende 
Punkter for endeel i Forbindelse med Veirliget, i det den ved høi Luft- 
varme: og overtrukken' Himmel: er betydeligt stårre end ved klar og kjålig 
Luft; — i: Maaneskin forsvinder Phænomenet ganske,. hvilket dog vistnok 
kun er en Fålge af at' Maanens Lys overvinder det svagere Lys af'de ly- 
sende Punkter i Havet. I indesluttede Have, i Kysternes Nærhed, tiltager 
Mængden af disse lysende Punkter; - iutetsteds bemærker Iagttageren ,» har 
han seet Havet lyse stærkere end udenfor Bugten af Rio Ianeiro, hvor 
Kjåolvandet var saa stærkt lysende at:man i Lendseportene, trods Nattens 
fuldkomne Mårke, kunde læse fiin Skrift. Ved at opfange og nåiagtigen 
at 'undersåge de lysende Punkter, iagttog han, at det var smaae Krebsarter 
(Crustaceer). t . 

Med Hensyn til Brasiliéns Planteverden, har han i,det Selskabet 
meddeelte Brev”) kun givet : Oplysning om de. almindelige Vei- og Ukruds- 
planter. … Dette er det sårgeligste Partie af Brasiliens ellers saa yppige Ve= 
getation, "Medens hos os den stårste Riigdom i Planterigets Frembringelser 
udfolder' sig under Indvirkningen af de velgjårende Solstraaler, og de tætte 
Skove vise en Eensformighed, der grændser til Armod, saa fålger i Brasilien 
derimod med Bortryddelsen af Værnet mød. Solstraalernes umiddelbare Paa- 
virkning en Aftagelse i Væxtrigets Frodighed, der gradeviis udarter til'hede- 
agtig Forkrybling. Man maae derfor ikke hist vente den' brogede Blom- 
sterflor, som forskjånner Siderne af vore Veie. Forgjæves såger man vort 
friske Gronsvær, torgiæves noget, der kunde lignes med vore Valmuer og 
Kornblomster, med Echium og vore &yvrige smukke Asperifolier, eller med 
de mange gule og hvide straalblomstrede Synantherer. — Det egentlige Tæppe 
af Gront, hvorved de ubetraadte Steder og Veiene, de frie Pladser og Hu- 
sene; Gangene i Haverne 0. s. v. bedækkes, dannes' vel ligesom hos os af 
Græsarter; men dette Græstæppe er hyerken det livlige lyse Grånsvær, der 
om Vaaren bedækker vore Marker og Enge, eller det guulladne Straae, der 
" dx Håstens Tid giver vore Landskaber et eget Præg. Den strænge alvorlige 
Characteer, der udmærker de fleste af Vegetationens Hoyvedformer i.det tro- 


t)yl et senere Brev, der siden er forelagt Selskabet, Beskriver Dr, Lund, efter at have 
gjort en Reise i det Indre, den saakaldte Campos-Vegetation, 
(8) 


LVU 


piske. Sydamerika, begynder: allerede ;her at vise 'sig, og det mårkégrånne 
Græstæppe. danner en værdig Førgaard til ”Floras: egentlige Håisæde, "de 
skumle. Urskove, " Ligheden méd- vort;/Grånsvær! førsvidder endhu: mere, 
naar man underkaster dette Græstæppe en nærmere Undersøgelse, thi alle: 
de løs, os. herskende Slægter forsvinde "som |saadanhe og afløses: af andre, 
som hos 0øs enten savnes eller spille en underordnet Rolle, 

Adspredte i detté Græstæppe findes, som hos os,;en Mængde, Planter 
af. andre. Familier, der ofte! saameget tiltage; at'ide!mere eller miindre:skjule 
Græsarterue, ja stundom ganske fortrænge dem, |Mem disse Planter ere ikke 
vore ziirlige smaae Urter med 'smuktfarvede; Blorsstér, men for: største Delen 
Halybuske med uanseelige Blomster. De 'to Familier som der kappes med 
hinanden: om Forrangen ere Malvåceerne og Synanthererne; de sidste frem+ 
byde flere Arter, men de fårste spille iormedelst TD RESSEN Mængde 
dog nok en vigtigere Rolle, ' 

Polytechnisk ”Candidat Jérichorc ike fhretngt Selskabet en Afhandling 
om at'spare Berigtigelsen for Varmens AIndvirkning påa llævértbaronseteret, 
Til dette Giemed maa Råret heelt! igjennem være lige! vidt, | Detser be- 
kjendt, og let at indsée, at der til en Stigen i den ene af dettes to parallele; 
Rårdele svarer en lige Falden i.den anden; saa at f. Ex. en ”Tiivæxt i 
Lufttrykkét, som vilde låfte Qviksålvet i, Barometeret to: Linier; udretter 
dette ved at bringe Overfladen til at staae 1 Liuie lavere i deh aabne Deel 
af Råret og ligesaa meget lidiere i den lukkede. - Drager man "altsaa ;en 
horizontal " Linie netop midt imellem begge Qviksålvoverfladerne, og maa= 
ler hvormweget den 'ene staaer sover den anden under denne Linie; saa, kan 
man her, istedetfor at sammenlægge begge Håoider, tage den ene af. dem dob- 
belt; dog ved alt dette forudsat,.at Varmen bliver uforandret. » ;Kunde man 
nu | mage idét saa, at Varmens' Indflydelse paa Qviksålvsdilens> Hoide' i det 
"ene'Rår opveiedes |ved nogen anden modsat. Virkuingy»'saa behåvede man 
ikkun at tage dettes Angivelse dobbelt, for at have) den |af, Luften baarne 
Qviksålvhåide ved en given bestandig V.armegrad , f. Ex. 09%... Men sdénne 
Betingelse lader sig opfylde. for Rårets. aabne Deel, og "heri bestaaer Jeri- 
chous: Opfi ndelse. ' " 

Fæste vi vor Opmærksomhed paa den af Luften baarne Deel af Qvik- 
stlvet, og den samme omgivende 1eel af Råret: og sætte vi først at Var= 
men. kunde udvide hiin uden, at virke paa.denne ; saa indsees: let, at denne 
Qviksålvsåile slet ikke, vilde lide nogen, anden Forandring end demved-Var- 


É 
% 


LIX 


men "frembragte "Forlængelse, naar den skulde vedblive at liolde Modvægt 
mod samme Lufttryk. Men ved Rårets Udvidelse behåves en stårre Mængde 
Qviksålv: til at fylde det til samme Fldide, hvilket "ikke kan skee uden at 
der stråmmer Qviksålv til fra den åvrige Masse. " Ifålge "denne Opsugning 
skulde Qviksålvet falde i Rårets aabne Deel, medens det ved Varmen skulde 
bringes til at stige. " Forholdet mellem Længderne af de tvende Qviksilv- 
stiler kan nu træffes saaledes, at disse to Virkninger holde hinanden Lige> 
vægt, saa at der ingen Forandring foregaaer i det aabne Rår uden ved Luft- 
trykkets Forandring. 

Efter: Selskabets ”Tilladelse blev et Barometer forfærdiget efter derine 
Plan, og pråvet, deels ved Sammenliguing med Selskabets Butzengeigerske 
Barometer, 'deels ved at sammenligne dets Angivelse efter den sædvanlige 
Iagttagelsesmaade og efter den nye. Begge gave saa tilfredsstillende Re- 
sultater, som kunde forlanges af det forfærdigede Instrument, hvis Rør af 
Mangel paa bedre kun har erhuldt 3 Liniers Diameter, en Vidde,' hvor- 
med man vel som oftest nåies, men som dog giver for megen Gnidnings- 
modstand. Med alt dette gik Afvigelserne altid kun til nogle faa Hunåre- 
dedeel Linie, som oftest kun til 2, 3 eller 4, og næsten aldrig over 8. 
Hvorved endnu er at bemærke, at Afvigelsen paa ingen Maade ene maa 
regnes Instrumentet til Feil; thi naar man sammenligner to Barometere, 
kan den ved Varmen frembragte Afvigelse letteligt for en Deel ligge deri 
at Barometerets Qviksålvsåile ikke heelt igjennem har samme Varmegrad, 


. 08 at der ogsaa kan være en liden Forskjel paa Maalestokkens. og Qviksål- 


vets Varmegrad. En liden Neel af Feilen kan ogsaa ligge i Aflæsningerne. 
Et Exempel paa Sammenligningen mellem Instrumentets egne Angi-» 

velser er følgende : 

Barometerets lukkede Rår 169,24 Lin, 

— —' — aabne — 168,46 — 

sa ERE 3 hel an en ar SRRSD da men 

Berigtigelse for Varmen 

ek ØV hnggt s FREE S le ses 0,76. — 

Qviksålvhåide ved Q2 .. 336,94 — 

SAR TE MANN SS RSD NES 

FORSKER SE To aramlg 0,02,.— 


Warmegraden iagttoges ved to paa Barometeret, anbragte Thermometere, et 
(8") 


LX 


paa den &verste og et paa den nederste Deel, < Naar deres Angivelser: ei 
vare lige toges Middeltallet, 

Dette Barometer vil da være meget brugbart til alle meteorologiske 
Iagttagelser, hvor det ikke skal flyttes til et håiere eller lavere Punkt; thi 
hvor dette er Tilfældet behåves en ny Rettelse, 

Den Vanskelighed man vil finde i at faae Rår' af. eensformig Vidde 
vil maaskee kunne hæves, ved i Glashytterne at trække Rårene igjennem 
Aabninger, ligesom i Traadtrækkerier, hvorved vel ikke alle, men sikkert 
Mange vilde faae en eensformig indvortes Vidde,  Maaskee: kunde; man 
endog bringe det dertil at man kunde anvende noget af Rårtrækkeriernes Me- 


thode derpaa. 
Candidat Jerichous Afhandling blev kjendt. værdig til at optages i 


Selskabets Skrifter;. og, da. han allerede i Anledning af et tidligere Arbeide 
havde erholdt Selskabets Sålvmedaille, besluttede man, som et Tegu paa 
Selskabets Bifald, for dette nye Beviis paa hans Kundskaher og Opfindel- 
sesaand at skjenke ham det under, hans Opsigt forfærdigede Barometer, 


Historisk Classe, 


Etatsraad og Ridder Bråndsted har forelæst Selskabet tre Afhand- 


linger, nemlig: 

Den første, over. en stor antik-græsk Terra-cotta Vase af dem som 
fandtes ved Udgravningen i Aarene 1829-1830 i Ruinerne af Pulci, paa 
det gamle Etruriens sydlige Kystland, Af disse bragte Romeren Campanari 
i Aaret 1832 omtrent 100 Stykker til London, hvor Etatsraad Bråndsted 
kjåbte den nærværende og afstod den siden til Hs, Kongelige Håihed Prinds 
Christian Frederik's Museum, hvor den nu befinder sig, 

Denne Vase med to Haandfang (2y9%05 drærov) af et meget fiint og 
fortrinligen brændt Leer, og af den skjånneste Form, er een Fod 5 Tom- 
mer héi, og, hvor Peripherien er stårst, 3 Fod i Omfang, Den er, 
omkring Halsen og fra det ene Haandfang til det andet, forsynet med en 
dobbelt Række af Dyrgrupper, af hvis Tegning og Udfårelse, saavelsom 
af Materiens fortrinlige Behandling, Forfatteren slutter at denne Vase hen- 
hårer til den Classe Monumenter som, i chronologisk Henseende, pleie at 


LXI 


betegnes med Benævnelsen fora/eranderske, og som forfærdigedes ved, el-- 
ler kort efter Midten af det Ade Aarhundrede får vor Tidsregning. — Dog 
hidrårer! dette antike Keramions fortrinligste Interesse fra dets Construction 
” som er meget mærkelig. Det er nemlig en dobbelt Vase, som bestaaer af 
tvende, ved 'Forfærdigelsen: sammenfåiede, eller: i hinanden modellerede 
Vaser, af hvilke den! Ene (den. indre), som er omtrent 14 Tommer håi, 
og som vel omtrent indeholder en Trediedeel af den ydre Vases Rum, al- 
ene communicerer med den åverste brede Munding, Denne indvendige Vase 
var bestemt til at fyldes med Snee eller Iis, hvormed den Viin eller anden 
Drik, som:den ydre Vase indeholdt, afkjåledes, — Paa den ydre Vase ere 
tvende Aabninger anbragte, nemlig høit oppe paa den ene Side en ziirlig 
dannet 'Tud (zspror6mov) hvorigjennem Vinen indbragtes i den ydre Vase, 
og en mindre Aabning under Vasens Fod, som var forsynet med en Hane 
af Metal, hvorved Vinen skænkedes i de mindre Bægere (åxrråuata). " Denne 
mærkelige Vase er saaledes hvad Grækerne kaldte en Vvxrip eller et Ké- 
lingsredskab; som wed deres Maaltider var hævet paa en egen Trefod, og 
hvis Construction grunder sig paa den Eiendommelighed, at Grækerne sæd- 
vanligen afkålede om Sommeren deres Viin ved at nedsænke Isen, eller 
det Redskab som indeholdt samme, z ”inen, ikke som vi pleie, ved at 
sætte den Flaske der indeholder .Vinen i den afkålende Masse, 

Den anden, over en meget gammel græsk Vase (17 Tom, håj og 
32 Tommer i Omfang) som ogsaa var iblandt dem, hvilke fandtes ved 
Vulci i Aaret 1830. Etatsr. Bråndsted erhvervede den i Aaret 1832 i Lon- 
don af Romeren Campanari. … Denne ældgamle Vase med éet Haandfang 
. (Zygos movwtdv) af en tung Materie og ufuldkommen Fabrik, hvis Periode, 
efter Analogie af mange lignende antike Leerkar, maa henregnes til sidste 
Halvdeel af det 6te Aarhandrede får vor Tidsregning, var en Oliekrykke, 
bestemt til Priisvase (fyldt med et vist Maal af %e//ig Olie)pza en eller anden 
Athene Fest, hvilket med fuldkommen Sikkerhed sluttes af begge Forestil- 
linger som befinde sig, den stårre, paa Vasens lavere og bredere Overflade, 
den mindre, paa den smalere Omkreds som er Halsen nærmere. Hiin (den 
stårre Forestilling) bestaaer nemlig af ” store (5 eller 5; Tommer håje) Fi- 
gurer af hvilke tvende ere qvindelige, som forestille en vidunderlig Hand- 
ling: eet af den hellenske Religionssystems Hoveddogmer, nemlig den gud- 
dummelige Tankes Personifiation ved Pallas-Athenes Fødsel af Zeus's (Ver= 
densbestyrerens) Hjerne, i Nærværelse af de Guddomme, som ifålge Folke- 


LXTI 


røen, havde med; denne miraculåse Handling. at bestille, Denne Forestil 
ling, allerede. for sig mærkelig paa et: oldgræsk Keramion, bliver end yder» 
mere iuteressant- ved den Omstændighed, at denne Vase afgiver et kosteligt 
Bidrag til rigtig og historisk. Restauration, af Phidias? store Grupper (24 
Kolesser) i Parthenous åstlige Gavldylde (Fronton), hvis midterste Gruppe, 
som forestillede det Samme, nemlig Pallas-Athenes Fådsel (Pawsan, iste Bog; 
2Åde Cap. $. 5) gik tidlig tabt. "Det åverste, mindre Billede med fem 
unge Mænd -som fremride i Række i fuld Galop, antyder den af Sta 
diens Ovelser, nemlig ”ædderidt (”aros uéNys) i hvilken denne Vase; med 
dens Indhold (et vist Maal,af hellig Oli2), blev vunden søm Præmie eller 
Seierspriis, 

Den iredie, angik en antik græsk brændtleers« og malet Vase, som 
fandtes for henved 10 Aar siden ved Girgenti (Agrigent) paa Sicilien og nu 
er i Hertugen af Zuynes Museum i Paris.  Dener 1 Fod 3: Tomme i 
Høide og 1 Fod 2 ''ommer 10 Linier 1 Gjennemsnit ved Mundingen, hvil=- 
ken afgiver denne Vases stårre Peripherie. Dette skjånne Keramion af en 
meget fiin eg omhyggeligt brændt Jordart, "med to, lavt paa Vasen an- 
bragte Haandfang og med en meget viid Munding, er, ved sin Form,. af 
det Slags Buller. som Grækerne kaldte. xpargpeg og som de især brugte til 
at blande Vinen (sømhelst med Vand, ogsaa stundom med Honmming eller 
anden aromatisk Sådme). Forsiden har trende Figurer øg- Bagsiden ligele- 
des, Baade disses Tegning og Materiens Behandling peger hen paa den får- 
ste Halvdeel af det fjerde Aarhundrede får vor 'Tidsregning, som den Tid, 
paa hvilken dette ualmindelig skidnne Leerkar forfærdigedes, — Forsidens 
trende Figurer forestille en Poseidon, Havets Hersker, siddende paa sin 
Trone og med sine Symboler; han rækker Haanden til em Yng/ing (hans 

egen Søén: Heroen., 7'heseus) som staaer foran ham, medens Amphritite, 
" Poseidons Gemalinde, Havets Dronning, som staaer bag ved hendes Gemals 
Trone, fremholder i begge Hænder et ræwvia (Sjærf eller Haarbaand) som af- 
gav et af de sædvanligste Symboler paa vunden Sejer, være sig i Krigskamp 
eller i Stadiens Øvelser. 

Denne Forestilling tyder: hen paa .et attisk Sagn som Pausanias 
fortæller (iste Bøogs 17de Cap., 3 $.): at da den unge Theseus, ved sit får- 
ste Besåg paa Kreta, kom i Ordstrid med Minos, Kreternes Konge, fore- 
kastede denne ham en vis Branten med 'sin Herkomst og yttrede Tvivl om 
at den unge Theseus virkeligen var Poseidons Sån. . Efter nogle gjensidigen 


LXNII 


vexlede: haarde Ord, drog Minos sin» Seglring af Fingeren: og” kastede den 
i:Haåvét med. disse Ord: est du Poseidons Sån, da henter du mig min 
Ring paa Havets: Bund.” Den unge Tlieséus var ikke seen til at kaste sig 
i de oprørte Bålger og bragte, efter ttøgle Gieblikke, ei alene Minos Rin=- 
gen men ogsaa en gylden Krands som Amphitrite; Poseidons Gemalinde, Ha- 
vets Dronning, havde skænket ham. 

Bagsidens trénde qvindelige Figurer ere 'samtnenstillede i néiagtig 
Symmétrie mod Førsidens Gruppe, øg tyde, hen paa de is/rniske Kamplegés 


" for hvis Stifter Theseus angaves i Oldtiden (see f. Ex, Plutarch's Vita The= 


séi 30te Cåp.; Hygin Fab: 273' 0. s, vv); og dertiie Overeensstemmelse af 
bégge 'Siders Forestillinger berettiger til at antage at derine Krater har væ= 
ret'en' Priisvase' til Beldnning for 'Seier i et éller aridet /sz4mmisk Ridderspil: 

Justitsraad Molbech har meddeelt 'Selskåbet et historisk Foredrag: om 
de fønniske og lappiske Folkefærd, for såa vidt (isse have været og tildeels 
endnu éré Indbyggere i det skandinaviske Norden, om Forholdet mellem de 
nu, véd Navnene Fønner og Lapper adskilte Stammér;" om begges Forhold 
til Nordens Indbyggere af gøthisk Stamme og om- Vanskeligliederne ved 
paa ci Aistorisk Vei, at afgjåre Spårgsmaalet: om Finner eller Lapper 
liåve været den tidligere, fra Gother Staminen forskjellige Folkeslægt, i 
Norden, om hvis Tilværelse i Fortiden gamle Myther og Sagu.… synes at 
vidne, og saaledes 'at betragte som Scandinaviens oprindelige eller ældste 
Indbyggere. 

Den i Aaret 1833 'efter Selskabets Foranståltning, af en dertil ud= 
liævnt Commission undersågte Rune-Indskrift paa Rimamo, (i Blekings Lehn, 
Bråkne flerred, Hoby 'Sogri), har en af: dens Medlemmer, Professor og Ge= 
heimé-Archiyarius Finn Magnussen i Mai 1834 séet sig i Stand til at op« 
lyse. "Da Indskriften, saaledés som den af Commissionens naturforskende " 
Medlertn ; Prof. Forchhåmmér, ved de med Trækkene blamwdede naturlige 
Sprækkers og Ridseérs Afsondring, paa Stedet var erkjendt at være indhug- 
get af Menneskehænder, var bleven: stukket i Kobber, ogda Prof. Magnussen 
jevnfårte Kobberstikket med Originalteghinger, forsågte ban, efter tit at 
have forgjæves pråvet paa at dichiffrere Indskriften paa sædvanlig Maade, 
at læse den bagfra, eller fra Håire til Venstre, eg dette lykkedes ham 
over al Forventning, da han strax tydelig fåttede dens tre fårste Ord. Na- 
turligviis fortsatte han Læsningen pea samme Maade, og inden to Timer 
var hele Indskriften, forsaavidt dens 'Træk endnu ere syuligé eller ubeska- 


LXIV 


digede, "efter hans Mening fuldkommen dechiffreret, paa et Par Ord nær, 
hvilke han siden nærmere har berigtiget. Efterhaanden som han fik Ordene 
læst, nedskrev han dem ; det viste sig strax at de vare skrevne i det old- 
nordiske Sprog, og udgjorde, forsaavidt Ord eller Stavelser ikke fattedes i 
dem, ved at være deels muelig forvittrede, og, deels, som man tydelig seer, 
voldsomt borthugne eller gjorte ulæselige, fuldkommen regelrette; ja. endog 
allitererede Vers: efter de gamle. Skjaldes Regler (nemlig forsynede med 
Bogstavriim eller visse til hinanden, i Udtalens Lyd, svarende Bogstaver, i 
visse af Versenes Ord) -- i det Versemaal, som netop fordum kaldtes de 
gamle Digtningers Toneart (fornyrdalag), ug som sees at være det samme, 
som det, hvori Stærkodder affattede det Kvad om Braavalle-Slaget, hvilket 
Saxo har benyttef i sin Fortælling derom. =cIndskriften synes at være ud- 
huggen kort fårend dette Slag holdtes, mellem. Harald Hildetand, de Danskes 
og Ring, (ogsaa kaldet Sigurd Ring) de Svenskes Konge, fordum det står- 
ste og meest berimte i hele Norden: mange norske, ja selv tydske og rus- 
siske Fyrster og Kæmper deeltoge og deri. Det henfåres sædvanligst til 
Grændsen af vort Nordens Fabeltid og historiske Tid, samt ellers saaledes 
til forskjellige Tidspunkter, nemlig: af ”'a//mann til Aar efter Christi Fåd- 
sel 680, Espolin 718, P. E. Miiller 730, Torfæus og Suhm "135, Breds- 
dorff til 760. Får 7orfæus antog man at Braavalle-Slaget holdtes henved 
Aar 325, eller endog får, Ogsaa om Stedet, hvor det holdtes, have de 
nyere Forfattere været uenige, med Hensyn til de Gamles Fortolkning, 
Enten saa Slaget er blevet holdt paa Braavalle Hede, i Smaaland eller paa 
Braavalle Slette ved Braavigen (Bråvik) og Varaå i Oster - Gothland (dog 
især i det sidste Tilfælde), kan Runamo antages at have ligget paa Veien 
til Valpladsen fra Skanår af, for den Deel af Haralds Hær som: drog land- 
veis derhen, Paa en eller flere Rastdage, bestemte til håitideligt Offer og 
Gudstjeneste» efter de oldnordiske Hedningers Skikke, synes Indskriften at 
være udhugget; han læser den nemlig saaledes (uden at anføre Vokalerne 
med de nu brugelige islandske Accenter) : 

HIILTEKINN RIKI NAM... 

GARPR IN HJO 

ULI EIT GAF.,..… 

VIGI OPIN RUNAR 

HRINGR FAI 

FALL A MOLD..,.. 


E 


uni sens 


DN none 


ALFAR, ASTAGOD 

OLA (FJAI). 

OpPIN OK FREI 

OK ASA KUN 

FARI (FARI) 

FJANDUM VARUM 

UNNI HARALDI 

ÆRIN SIGR, 
Af Indskriftens Ord er /fjai (fjåi) noget beskadiget med Meéiselen og saa- 
ledes ikke fuldstændig læseligt; fars er derimod saaledes indbefattet i en 
eneste" Charakter' eller Bindérune, at dét kan læses dobbelt, nemlig baade 
op-:0g nedveridt, formodéntlig med Hensyn til magisk Overtroe, ligesom 
lignende: Ord: pleiéde såaledes at gjentaåges i Vers af saadant Indhold. Nav- 
net O/i begynder snart med U og smart med O, ligesom sligt er Tilfældet 
ijandre Runeskrifter, hvor .disse Bogstaver tit: forvexles med liinanden, hvil- 
ket og gjælder' om Middelaldereris nordiske Membraner. Til denne Læs- 
ning svarer ellers fålgende ordrette Oversættelse: 

Hildekind indtog" (modtog) Riget (Rigerne; Regjéringen) 

Gard indhuggede (Rxunérne) 

Ola Eed gav (3: aflagde Truskabseed) ::... 

Odin vie (46//igé) Runeérne! 

(Gid) Ring faae 

Fald paa Muldi,.. 

Alfer, "'Troskabsguder (”'enskabs og Kjærlighedsguder) 

Ole (hade, — skye, forlade!) 

Odin og Frei 

og Asers Slægt 

&delægge (&delægge) 

Vore Fjender! 

Unde Harald 

ven stor Sejer! 
Følgende Mening og Tankegang synes at ligge 3 Runamo-Indskriften, naar 
mån -jevnfårér' den med de Oldtids Beretninger som indeholdes i Saxos 
Danské Historie, og i det saakalte Ségubrot af fornkoningum, et kosteligt 
Brudstykke af en gammel: ellers tabt Saga om" Danmarks og Sverrigs Old= 


tidskonger, efter dets nyeste og bedste Udgave, Fårst bevidner Indskrif- 
(9) 


XVI 


tens Forfatter at Hildekind (eller Hyldekind) har modtaget eller indtaget 
Riget (muelig især det Rige eller den Provinds hvori Stedet 'ligger) og alt- 
saa besidder det med fuld Ret.  Hint Tilnayvn har: hidindtil været aldeles 
ubekjendt., men Indskriftens åvrige Indhold gjår'det upaatvivléligt at der 
her tillægges den samme danske Konge som ellers i de: os' bekjendte Eddaer, 
Sagaer og Oltidskvad, saavelsom og af Saxo og 'flere danske Forfattere, al- 
mindelig kaldes Harald Hildetand eller Hyldetand "(/i/ditånn, Hilditavn). 
Begge de fårstnævnte Hovedkilder anfåre forskjellige Folkesagn, der vel 
kunde have givet Anledning til Tilnavnet Hyldekind (Manden med den saa- 
"rede, men atter tilgroede Kind) hvilket Harald allerede af en saådan' Hæn= 
delse, har faaet 1 sin. Ungdom, hvorimod Sagaen bevidner. at: han fik det an- 
det, Hildetand, (som 'egentligst betyder Krigsgudindens- eller' Krigens-'T'and) 
fordi han ;var en stor Kriger som havde holdt flere.Feldttog' end hogen an- 
den af hans, Slægt — Heraf bliver..det klart, at denne Kønge-fårst sildig kan 
have faaet dette nu almindelig bekjendte Tilnavn,…som bragte det: første i 
Forglemmelse.… Den "gamle, nordiske Historie afgiver” adskillige lignende 
Exempler paa slige Forandringer, hvorved endog. Tilnavne ere tråadte 
istedenfor Egennavne, saa at disse.sidste endog næsten fnldkommen tilside- 
sattes. eller: glemtes, — Dernæst bevidner..Gard ,(Gandr, Gardr, Garbr) at 
"han har indhugget Runerne, Han nævnes udtrykkelig. af Sågubrot som en 
af Haralds Skjalde og Kæmper, som deeltege i'Braavalleslaget, samt synes' at 
kaldes af Saxo Gardh fra Byen Stange (eller Stangby) og ér tillige rime- 
ligviis den Garthar, hvilken Stærkodder, efter samme Foriatter, roser sig af 
at have fældet i Slaget. — Efter at have tilkjendegivet sit eget Navn be- 
vidner Skjalden og Runemesteren Gard at en vis: U/é eller O/æi (Ole) havde 
aflagt Eed, det vil sige en Troskabseed, som Haralds Hærfårer.. Han er 
upaatvivlelig Saxos O/o vegetus, Sagaernes Ali eller Ori frækni, som for- 
hen havde staaet i Haralds Krigstjeneste, men var gaaet over til-hans Fjende 
Kong Ring, Saxos Ringo, Sagaernes og Indskriftens "Hringr (ellér Ringr). 
Hvad vi af Indskriften have tilbagé maa betragtes som et Slags magiskreligiås 
Bandsættelse af Landsforræderen og Bonner for den retmæssige: Konges Sejer 
i en forestaaende "Kamp. (De bebudes ved den korte Indledning ”Odin vie 
Runerne”!. Meningen heraf ér. uden. Tviyl den, at den. paakaldte' (ellers af 
Harald Hildetand ivrig; dyrkede) Gud., maatte give den paafålgende' Bån en 
saadan Kraft, som kunde, formaae Guderne: til dens Opfyldelse, Indskrif- 


LXVII 


tens &vrige Deel er, forsaavidt) den 'ikke er bleven voldsomt borthugget, ty- 
delig nok. 

Kong Harald Hildetand; hvem 'Oldsagnene tillagde ikke alene” Herre- 
dåmme øver Danmark 'og 'Sverrig, men ogsaa betydelige Erobringer i Tydsk- 
land, Frankerige," Nederlandene og Storbritanien (Northumberland og Cum- 
berland) meentes allerede”1 Middelalderen at have ladet Runamos Indskrift 
indhugge. Dette vide' viaf' Saxos Beretninger påa forskjellige Steder af 
hans danske Historie, jevnfårte vmed hinanden, 'Fårst hedder (det nemlig i 
Fortalen, hvori han kortélig beskriver de nordiske Lande: ”I Bleking' sees 
en: Klippe, bekvem for Vandrende, (eller forsynet med en Gangstie) og li- 
gesom overstrået med forunderlige Bogstavtegn. Der låber nemlig 'en' Fjeld- 
sti fra' den sydlige Havbred ind i Verendes Orkener,; Den omgives (til 
begge Sider) af to Linier (eller Streger) kun adskilte fra hinanden ved et 
lidet' Rum, men dog betydelig udtrukne i Længden. Mellem dem er en 
Flade, som viser sig at være udhuggen overalt med” Figurer (Charakterer) 
bestemte til at læses. (Skjåndt dens! (Fjeldstiens) Beliggenhed er saa ujevu, 
at den snart gjennemskjærer Fjeldhåjder, snart udstrækkes over' Dalens Dyb- 
der, kan man dog tydelig spore at Bogstaverne gaae ud i en Række,  Dis- 
sés' Betydning sågte Kong Valdemar, den hellige Knuds lyksalige Sån, som 
forundredes herover, at udforske, og udsendte derfør Mænd, som skulde be- 


. Teise- denne Klippe, for ved en meget omhyggelig: Undersågelse at gjennem- 


gaae den hele - Række af de der” synlige Charakterer, og derefter 'optegne 
(indskjære ) dem: paa etslags Stokke, efter de selvsamme Skikkelser »(til 
Punkt og Prikke). "De kunde dog ingen Mening faae ud af det Hele, fordi 
de indgravede Træk (eller: Indridsningens: Udhuling) deels: vare udfyldte 
med Dynd, deels udslidte af Fodgjængeres Spor, saa at: Skrifttrækkenes Ud=- 
strækning låb utydelig sammen paa den fortraadte Gangsti (9: Bogstavernes 
Træk låb i hinanden; og forvildede: Læseren). . Heraf er det klart at ogsaa 
de haarde Klippers Ridser, gjennemregnede af. langvarig Væde, groe igjen; 
enten ved sammenblådet Dynd (Ståv-og-Jord) eller sved jævnlig Overåsning 
af heftige Byger.” 

I Værkets: 7de Bog: siger Saxo herom, idet han beskriver Kong Ha- 
rald-Hyldetands (eller Hildetands) Liv og: Levnet ; Y”Han drog Omsorg for 
at. hans -Faders Bedrifter bleve indgravede, af Kunstnere, paa den Klippe i 
Bleking,: om hvilken: jeg: ovenfor har talt,” Da Saxo'levede i-den 'oven- 
mævnte Kong Valdemars (nu kaldet den Stores eller "den istes) Regjerings=- 


(9F) 


LXVII 


tid (fra 4157. til 1482), 1. hvilket. Tidsrum. denne Monumentets Undersøgelse 
sandsynligviis er. foretaget, maa hans her anfårte Beretning derom i. Hovéd- 
sagen ” være . sandfærdig, skjåndt hans Beskrivelse over Indskriftens lange 
Udstrækning. og &vrige' Beliggenhed ingenlunde er. nåiagtig. " Deraf-indsee 
vi, at "han ikke har været selv paa Stedet, men ;misforstaaet de ham med- 
deelte Fortællinger ; derom, ved at-sammenblande. en. lang Fjeldsti gjennem 
en stor Deel af 'Bleking med Fodstien over 'Runamos Klippeflade, Indskrif- 
tens nu fårst skete Dechiffrering. bekræfter Saxos Udsagn, forsaavidt det 
indlyser' deraf at Kong. Harald virkelig har ladet den udhugge, hvorimod 
han. har feilet i den Angivelse, at den indeholdt Haralds Faders Bedrifter. 
Det er mueligt at denne gamle Beretning er bleven foranlediget derved, 
at de af Valdemar -den ste udsendte, Runemestere, ved at læse Runerne 
forfra, have, læst /Ha/dan, for; Harald, og da maattet holde op med Læsnin- 
gen. . Ogsaa er det, af Saxos Beskrivelse, sandsynligt at en Deel af Klip- 
pens naturlige; Sprækker og' Ridser allerede da har været til, og forvildet 
Ruueskriftens Læsere, ligesom de saa tit siden have gjort, indtil de af en 
kyndig Naturgrandsker:. tilsidst saaes. rigtig i Videnskabens; Lys. 

Den Skrift, hvori Indskriften nu sees. at være affattet, bestaaer upaa- 
tvivlelig af oprindelig. simple, meest ægte; nordiske Runer, uden egentlig 
Punktering (hvilken 'overhoved de ældste. pleie at mangle); men: som-sagt, 
læste: bagfra eller fra Hire. til; Venstre, (ligesom i orientalske,  hetruriske; 
de ældste græske o. fl. Indskrifter). samt. ovenikjåbet "omsatte -paa den kun- 
stige ;og især; for udvede. Runelæsere let vildledende Maade som hårer til 
visse, fordum meest' hemmeligholdte. Arter: af Runeskriften,' kaldede Bandri- 
nir|Baandruner, ”efjur, Vævninger, Forviklinger, £mingår, sammenlimede 
Træk, vel! ogsaa SZitrur,: (af modsat Betydniug) sånderslidte Skrifftegn,. (da 
Brudstykker tit anvendtes til, deres. Sammensætning) og endelig Ga/ldrasta/fir 
eller, Trolddomscharakterer , hvortil. saadanne kunstige Runer i ældre og 
nyere Tider ere blevne anvendte. af Overtroiske. :Af'lignende Art har og 
formodentlig det; saakaldte Szafkar/sletr (Stavkarls: Skrift) været,” hvori 


Snorre Sturlesån af en Ven blev advaret om Anslag mod hans Liv (Aar 


1241) men -hvilken. han til sin Ulykke: ikke kunde læse. … Nogle. blandt 
Binderunerne ere affattede saaledes, at et heelt Navn eller Ord;sees at være 
sammentrængt til: et.eneste Bogstav eller.:Charakteer.. Dette forudsætte før- 
skjellige Vers fra;Middelalderen at; være vel bekjendte for dem som, ret for- 
støde sig paa at skrive eller læse Runer f. Ex. 


LXIX 


Rista må 
”runastæf 

einn fyrir ord hvert, 
hvilken: halve' Strophe formodentlig kan antages for et Brudstykke af den 
ældgamle versificerede Runelære; samt . 

Eitera runica vov erit unica si bene calles. 
Paa'denne Maade ere ØOdins', Freis, Rings og Haralds Navne her skrevne 
som sande runiske Monogrammer — (at sige af den i Middelalderen be- 
kjendte diplomatiske Art, forskjellig fra den numismatiske paa gamle græske 
og andre Mynter) svarende til de bekjendte for Christus, og mange menne- 
skelige Egennavne fra Middelalderen. IT Island vide- vi at Troldkarlene 
sammensatte 8' saadanne monogrammatiske Navne for det gamle Nordens he- 
denske Guddomme, nemlig Baldur, Tyr, Thor, Odin, Loke, Hæner, Fjøl- 
ner (Freyr?) og Frigga (Freya?) til Anvendelse ved Udåvelser: af deres 
Troldomskunster', ligesom og 'til' visse gamle" Besværgelser forskjellige af 
Odins 'TPilnavne. Paa samme Maade skreves Troldomscharakteren Thors 
Hoved (pårs %6fudy'm; fl. Hertil 'svare og, i”Middelalderens Skrifter, de 
saakaldte Ziteræ codretatæ, især' den Art deraf som kaldes innexæ eller irn- 
plexæ- (sammenbundne', indviklede Bogstaver eller Charakterer): Fra lig» 
nende: Configurationer iiédstammede og de nordiske; vel og nedertydske Bo- 
mærker, som fordum ”bestode af Runer, (ligesom endnu tildeels i Island, 
Norge og'Sverrig). ”Vaabenmærker og Bomærker af denne Oprindelse skulle 
endog endnu findes i- Nederlandene, hvoraf Westendorp (1824) har sågt at 
vise at' Runerne Have der været almindelig brugte i' Oldtiden, Dét kan 
vel: være at disse ere bragte derhen af hedenske Danske, af hvilke et-stort 
Antal nedsatte sig der, og opkaldte en vis Egn Danmark, efter deres Fæ- 
dreland. Vistnok er det hgist besynderligt at finde at den i vor Historie 
noksom bekjendte hollandske Sigbrit' (eller Sihbrit) sees at have betegnet 
sit Nåvn ved'et Rune-Monogram som er fuldkommen sammensat efter de 
samme Regler, som de, der findes at være fulgte i Runamo-Indskriften; denne 
sidstmeldte grændser ellers nærmest saavel til forskjellige, hidindtil' næsten 
ubekjendte Mindesmærkér i Sjælland og Sånder-Jylland (som snart haabes at 
blive saavidt muligt oplyste) som visse Klippeskrifter i Sverrig og Norge, samt til 
de'ældste blandt de indviklede Runetegn, som findes iadskillige af Islands mærk- 
værdigste Klippehuler, hvilke delærdeste Oldgrandskere (som Brynjulf'Svendsen, 
Arne Magnussen og Eggert Olafson)have holdt for at være de ældste hedenske Trold- 


LXX 


domscharacterer, Prof. Finn Magnussen har i sine Ungdomsaar havt Leilighed 
til at betragte, og tillige, ved Ældres Underviisning, tilsat læse de simple- 
ste blandt dem. I den modnere Alder har han med Opmærksomhed” under- 
sågt de mere indviklede af hine besynderlige Figurer, meest efter! paalide- 
rige Afridsninger (f, Ex. Biskop Steingrim. Johnsens: af Binderunerne i.den 
ellers kun lidet bekjendte Paradis- Hule i Rangaavalle "Syssel) og dette Stu- 


dium liar i. Forening. med. afdåde- lærde. Islænderes; Underretninger (i uud=" 


givne Haandskrifter) om denne Skriftart overhoved, mest; bidraget til den 
Lethed, hvormed han. troer at have, .saavidtrmuligt,; dechiffreret; Runamo= 
Indskriften, om hvis Læsning, baade han og andre får havde, tabt alt: Haab, 
saasnart. han "havde opdaget, at-den burde læses: fra Håire til Venstre, men 
ikke paa den ellers, for. nordiske Indskrifter sædvanligste: Maade. … Det. maa 
ellers bemærkes, at. de heromhandlede Runers. Dannelsesmaade, især i; Be- 
gyndelsen, er noget afvigende fra den som sees paa de almindelige. Rune- 
stene fra Hedendommens sidste Perivde,; saavelsom og fra den. christelige 
Middelalder,. idet de mere ligne naturlige (Grene,. K viste eller. Stilke. . Man 
seer da her tildeels Runernes ældste Form, som den, antages at have væ- 
ret, dannet for Hedningernes overtroiske, Spaadomskunster, til. formeentlige 
". Orakelsvar, efter 7%, .C. Grimms. og F. Magnussens af. hinanden uafhængige 
Forklaringer (Ueber deutsche Runen ;S. 296-320; Dansk Oversættelse af den 
ældre Edda III, 75-96). . Den danske Opsats blev skrevet inAaret 1819, i 
Anledning af Hs, Exellence, Hr,. Overkammerherre HaucAs, ved Hs. Durech- 
lauchtighed. Landgreve, Car/ til- Hessen. foranledigede -Onske- om en Betænk- 
ning over Betydningen af adskillige besynderlige Charakterer (som . meget 
ligne Nordens ældre. hedenske Runer) paa en 1818 ved Willinghausen i 
Hessen fundet. hedensk Gravsteen. . Runamoindskriftens. Udseende. i,des Hele 
og dens særegne Charakterers. Beskaffenhed vil ellers bedst kunne: erfares af 
de 'Tegninger deraf, som Selskabet har føranstaltet stukne i.Kobber, og som 
skulle ledsage den fuldstændige Beskrivelse og. Forklaring over dette mærk- 
værdige. Monument, som snart vil blive indrykket i dets Skrifter. 
Indholdet af. Runamos, Indskrift kan vel i.og for sig selv ikke an= 


sees for at .være særdeles. vigtigt, men ikke: desmindre giver "dens Dechiffre= . 
ring- adskillige. for Nordens Historie. oplysende og interessante, Resultater, 


især disse: 1) At Runerney tildeels bundne, af. magiskkryptographisk "Art; 
brugtes, samt. vare mangefoldig uddannede, i Nørdens Hedenold, (henved 
700 Aar efter Christi Fådsel), ligesom. og at de (i det mindste i visse; Til« 


SR SD RRDER TE ET R 


SES ASE RE 


LXXI 


fælde) da skreves fra Hoire "til Venstre, ” Hér kan maaskee denne Skrive- 
maade være bleven anvendt af magisk-overtroiske Grunde, thi det kån og 
bemærkes ved Indskriftens' Original (som ikke, formedelst "det Nydanskes 
forandrede 'Språgbrug,”kari' siges' om Oversættelsen) "at om "man ”énd Ord 
for Ord (ikke Bogstav for Bogstav) læser den bagfra, giver 'det ”Hele dog 
den selvsamme Mening. Af Middelalderens Skrifter kan man see, hvilke 
og der ved Exempler vises, at man netop har anseet saadanne Bånner og 
Besværgelser for de kraftigste; en' lignénde. Overtro har og, især om Poesie 
af den Natur, (de saakaldte s/éttubånd) været gængse blandt en Deel af Al- 
muen i Island, lige til vore Dage. 2) At Aser og Alfer overhoved, især 
Odin og Frei (Freier eller Freyr) samt 'Troskabs-. V enskabs- og Kjærlig- 
heds-Guddommene (dstagod, især Freja). da dyrkedes i Danmark, hvilket 
ogsaa saavel Sagacrne, som Eddadigtene,, ja endåg tildeels endnu tilværendet 
Folkesagn' og Almuetro bekræfte. 3).At den gamle danske Tunge, nu. kal- 
det Islandsk, taltes og .skrevesi Danmark, fårend Island blev opdaget. . Her- 
ved maa det bemærkes at alle de Ord. som forekomme. i Indskriften , mere 
eller mindre stemme overeens med Middelalderens eller.nyere Dansk, med 
Undtagelse af et eneste ærin (érin) som dog synes at stemme overeens med 
det plattydske eller sånderjydske aarig, 4) At danske Vers da affattedes 
efter de for Fornyrdalag: eller Starkadarlag, (de ældste Digtes eller Stærk- 
odders Versemaal) gjeldende Regler, med vedbårlig Alliteration, og 5) at 
Saxos og visse gamle Sagaers hidindtil af Mange blot for mythiske anseete 
Fortællinger; tildeels beroe paa historisk, ja her endog næsten paa diploma- 
tisk Grundvold, ”Hérved ”maa'vi 'endeélig ledes til at troe, at'den historiske 
Stærkodder (der vél maa”adskilles fra 'en eller 'flere”mythiske) virkelig hår 
levet i Braavalle Slagets Tid, og at hans Vers, benyttede af Saxo og Sågu- 
brots Forfattere, have handlet om denne beråmte Begivenhed, om de end, 
da de saaledes brugtes, have været noget forvandskede af Traditionen, især 
formedelst Sprogets successive Forandringer; - Håilig er det at beklage, at 
vore Oldskrifters skarpsindige og lærde Fortolker, den fårsts Ophavsmand 
til Runamos videnskabelige Undersågelse, Biskop P, Æ. Miller, ved en me- 
get for tidlig Død hindredes fra at 'fuldfåre "Saxos værdige "Udgivelse, uden 
at kunne meddele den lærde Værden sine Bemærkninger ved den herom- 
handled e Opdagelse (der ellers glædede ham meget), da de vistnok, som ud- 
sprungne af mangeaarig ufortråden Grandskbing over disse Æmner vilde 
have blevet særdeles lærerige og oplysende. 


LXXII 


Ordbogscommissionen: 


Bovisionen er kommen til Ordet Skjåde, og Trykningen af Bogstavet 
S er fremrykket til, Ordet; Stie. 42 Ark.ere. trykte af .det "Bind, som in= 
deholder dette Bogstav. 


Meteorologisk " Committée. 


Committéen har modtaget Iagttagelser fra Landphysicus 7'horstensen 
og Kammerraad Me/sted i Island, Candidat 7. ”ahl og Missionair Østergaard 
i Grønland, Pastor 7'homsen paa Færåerne, Assistent Chenon i Guinea, Gar- 
nisonschirurg Ravn i Vestindien, Dr, Zund i Brasilien, — Nye Jagttagere 
ere, foruden Missionair Østergaard i Grånland, Generalconsul Falbe i Græ- 
kenland, Capitain BrocAdor/ff der er reist til Tranquebar, og Pastor Bårre- 
sen i Petersker paa Bornholm. For Kjåbenhavn er blevet anskaffet et Nor- 
mal Barometer af Buzengeiger. ) 


Commissionen. for artesisk. Bråndboring. 


Borningen er fortsat indtil 265, Fod under Havets. Overflade." Alt 
hvad man, har. opboret. har vist sig overeensstemmende med Theoriens: Ud- 
sagn. -At, bestemme .niagtigt, hvor dybt man: endnu.har at, bore indtil Van- 
det maa komme, tilsteder ikke de Kjendsgjerningers… Ufuldstændighed ; hvor- 
paa man skulde bygge. - 


Fra 34% Mai 1834 til 31 Mai 1835. 


I det Tidslåb, kvorfor her aflægges Reguskab, har Selskabet havt at 
beklage Tabet af tvende hædrede Medlemmer.: 


LXXII 


Contreådmirål Peter Johan Wleugel, Ridder og Dånnebrogsinånd. 
OG 8. V, 

Biskop Peter Erasmus Miller, Dr, Theol, Ridder og Dannebrogs- 
mand. 


Optagne ere til indenlandske Medlemmer, for den mathematiske Classe: 


Professor Ramus. 
Professor Jiirgensen. 


For den physiske. Classe; 
Kaminérraad Drewsen, 
Til ådenlandske Medletnmer i 


MM. Letrunne, Medlem af det franske Institut. 
C. B. Hase, Medlem af det franske Institut. 


Den mathematiske Classe. 


Professor Ramus har forelagt Selskabet en Afhandling, hvori han 
har sågt at reducere til det mindst mulige Antal af distincte Transcendenter 
en Classe af Integraler beslægtet med de elliptiske Functioner, fremstillet 
nemlig i Formen 


' å d 
SQ 108 (1 + nm sin? 9) Si (1) 
medens de elliptiske Functioner ere udviklede af Formen 
dy». 
& 75 "2 
"syren 70 


hvor Q betyder en rational -Funciion af sing og AÅ = YT— c2 sin? Ø 


idet Modulus c <— 1, og begge Integralerne tågne fra gø = 0. Til Formen 
(1) bliver man ledet ved selvé Hénifårelsen af de elliptiske Functioner til 
tre Classer. Deles nemlig Q i to Dele, den ene heel rational, den anden 


; A 
bestaaende af Led af Formen » idet..k er et positivt 


(1 +ni sin? 9) k 
heelt Tal, A og n hvilkesomkelst Stårrelser, reelle eller -imaginære, saa vil 
den fårste Deel indsat i (2) give Integraler, reductible til de elliptiske Func- 
tioner af iste og Zden Art, den anden derimod give Integraler reductible 


(10) 


LXXUN 


til. iste,, 2den og 3die Art, Den. sidste af disse. Reductioner skeer ved en 
Formel, som idet : 
: dy 
FEKS sin? 9)k | 
fremstiller Relationen mellem rgk, TIk-1 , TI,.9, MK-3,. saa at ethvert M af 
håiere Index udtrykkes ved de tre forangaaende af lavere Indices ; men Re- 


=Imk, 


ductivnen kan ei skee yderligere end til de tre Indices k — 1, k= 
k = — 1, af hvilke den fårste giver Functionen af 3die Art, de to dk 
Functionerne af iste og 2den Art, . Dette er som bekjendt grundet i, at 
naar k = 1, vil det Led af Reductionsformlen, som indeholder H", gaae 
bort efterdi det findes multiplicert med 2 k — 2, hvorfor man ogsaa har 
ladet II constituere den tredie elliptiske Transcendent irreductibel til de 
andre. Herved kan imidleztid bemærkes, at idet det Led, som indelsolder 
II, bortgaaer af Ligningen, vil denne være tilfredsstillet ved alle "de" au- 
dre, som hæve hinanden indbyrdes, altsaa II", eller efter den sædvanlige 
Betegnelse II, maa fremstille sig under den ubestemte Form 2. Bestemmes 
her den sande Værdie paa sædvanlig Maade, erholdes II udtrykt deels ved 
de elliptiske Functioner af i1ste og Zden Art, deels ved tre nye Trauscen- 
denter, indbefattede som" specielle Tilfælde i Formen (1), nemlig de tre, 
som” fremkémme ved" (1) "at ”sælte” Q 54, Q' —'sin? ”p, VET 
Sættes i' denne Formel successive n = — 1 og n — — c?, erholdes de ellip- 
tiske Functioner af isie og Zden Art udtrykte ved 6 Integraler, indbefat- 
tede under Formen :(1) ved at sætte successive Jog cos Ø og log A istudetfor 
(1 + n sin? ø), og tillige som får-Q = 1, Q = sin? Ø, Q — sin? ø. 
Disse Resultater, som alleréde vise Slægtskabet mellem Formerne (1) 
og (2), ere imidlertid kun indbefattede paa en speciel Maade under den al- 
mindelige Reduction.af Formen (1), idet man beviser, at denne Form i alle 
Tilfælde; kan: udtrykkes : 
19% ved, forhen bekjendte -Furietioner, de elliptiske med indbefattede, 
29-ved de tre mye Transeendenter, som erholdes for ' 
1 
sg ik. | 
Genk, fre SME. ESSEN 1 + r sin? 9” 
hvor r er en ny Parameter, ;.der, ligesom n kan være reel eller imaginær. 
Disse ire Fuuctioner. knnne' samlede fremstilles ved 
sin? fil 
ngl me 5 log (1 + nm sin? 9) 2 (3) 


EG STE RNA 


RESORT MEST ER le ME HE TT be 


unden HD 


LXXV 


og kunne, om man vil, adskilles i folgende tre Former, fuldkomment ana- 
loge med'de tre sener, NER n 
E. dø 
FAE ark Brdr PETE ERR 
idet for Kortheds Skyld i =: log (1 + n sin? 9). 
Naar i Formen (2) Q antages at være en hvilkensomhelst rational 
Function af sin p, frembringes ingen andre Transcendenter end ved at an- 


tage -Q for en lige Function; thi Q liig en ulige Function frembringer in- 
gen andre Transcendenter end Logarithmer og Cirkelbuer. Derimod vil Q 
sat mig én ulige Function i'Formen (1) léde til den irreductible 'Pranscendent 
log z 
df» færre ds z! (4) 
Det vil derfor være let at indsee, at det almindelige Integral 
åk r BLE 
R Ed 
hvor S og T ere rationale Functioner af x, og R Qvadratroden af et Po- 


lynomitim i x af Åde Grad, kan reduceres deels tillde simple Transcenden- 
ter i Forbindelse med de elliptiske deels til Formerne (3) og (4). 

Det kunde isærdeleshed være interessant at undersåge nærmere de 
tre i Formen (3) indeholdte Integraler; de Relationer, som lettest frem- 
byde sig, opnaaes ved. Dilferentiation og Integration med Hensyn til Para- 
metren n, og andre kunne findes deels ved at lade den anden Parameter 
saavelsom Modulus variere, deels ved at combinere de forskjellige Resul- 
tater med hinanden og med dem fra de elliptiske Functioners Theorie be- 
kjendte. En nåiere Undersågelse af: disse 'Transcendenters Natur laae idv- 
rigt udenfor Afhandlingens Formaal, som blot gik ud paa at foretage den 
stårst mulige Reduction af en Classe af Integraler, som formedelst sin sær- 
egne Aflinitet til de elliptiske Functioner fortjener Opmærksomhed. 


Den physiske Classe, 


Professor og Ridder Reinhardt, som ved' nye i Efteraaret 1834 fra 
Grønland ankomue Sendinger af Naturalier har séet sig i Stand til at fort- 
sætte sine Undersågelser over de grønlandske Fiskearter har' meddeelt Sel- 
skabet en néiagtigere Bestemmelse'af den af ham efter et'eneste Individuum 
opstillede Overgangsslægt imellem Åalegvabben (Zoarcæus) og Séulven 

(10F) 


LXXVI 


(Anarrhichas); hvilken har faaet Navn af Lycedes, Fårst tre, Aar deref- 
ter lykkedes det ham at erholde fra Fiskenæsset en. Fisk af samme Slægt, 
som havde megen Lighed med Lycodes Vahlii, men dog i nogle Henseen- 
der var afvigende fra den; da: imidlertid - dette sidst erholdte Individuum 
var en un, imedens det tidligere beskrevne Exemplar var en Han, og .da 
Formforskjellen efter Kidnnet endnu ikke har kunnet, ladet sig bringe un- 
der bestemte Regler i Fiskeclassen, syntes det rigtigere at oppebie nye Ma=- 
terialier for ikke, forfårt ved en i Farve og Maal sig udtrykkende Form- 
forskiel. at opstille tvende Arter, hvor Naturen kun har dannet en eneste, 
eller paa den anden Side at sammenblande under een Benævnelse tvende vir-= 
kelig forskjellige Arter, 1 afvigte Efteraar erholdtes tilsendt fra Omenak 
(henved den 71 N. B.) tvende vel conserverede Fiske af samme Slægt; 
og som begge ere Hanner; af hvilke den ene. i relative Maal, Straaleantal 
og Tegning stemmer overeens med med den i Museets grønlandske Samling 
opstillede Hun, den anden derimod, som viser en fra hiin aldeles forskjel= 
lig Tegning, har samme Straaleantal, samme relative Maal, og samme Dan- 
nelse af den nederste Mavemunding, som Zycodes Vahlii, " Det er saaledes 
ved denne Sammenligning blevet afgjort, at Slægten Lycodes tæller tvende 
Arter i det grånlandske Hav, som ere udbredte fra den 609 til. 719 N, B.; 
af den ene af disse Arter besidder Museet baade Han og Hun; af den an- 
den kun tvende Hanner, Disse nye Undersågelser ere tillige blevne benyt- 
tede til at bestemme skarpere Slægtens og Arternes Kiendetegn , hvilke her 
uddrages af den til Trykken færdigliggende Afhandling. 


Genus . Lyeodes. 


Corpus elongatum antice incrassatum., røstro conico,. tnuneo compresse, 
cauda. ensiformi, 

Sguamæ corporis rotundæ minutæ tenuissimæ cuti immersæ. 

O s dentibus validis, intermaxillaribus. mandibularibus, vomerinis et pile 
tinis armatum; rictus mediocris. 

Membrana-br.anchiostega. utrinusgue apperturæ, cum, Jugulo. søbnata ; $ 
rediis 6; appertura, branchiali angusta postica, 

Pinnæ ventrales- obsøletæ brevissimæ latiuseulæ, jrigulares. 

Pinna, dorsalis et ænalis longissimæ. apicem caudæ cireumdantes; 
radiis articulatis. dipisis, 


LXXVII 


Fesicea natatorza nulla 
Inter Zoareæum et Anaåarrhicam Genus medium. 

Species. ; 

1.  Lycodes Vahlii. 
Corpore fasciato; capite parum depresso; pinnis dorsali et anali 
sgvamis minutissimis adspersis, illa radiis 117, hac radiis 91; Ano 
ante medium gastræunm, 8ito, 

Habitat in mare grønlandico, prope Julianehaab, et prope Omenak., 


2. Lycodes reticulatus. , j 
Corpore retiiculato; capite compressiusculo; pinnis dorsali et anali 


nudis, illa radiis 95, hac radiis Yd; ano fere in medio gastræo 

ST10. 
Habitat in mare grønlandico ad Fiskenæsset; et ad Omenak 

Det samme Medlem har endvidere meddeelt Selskabet en fuldstæn- 
dig Beskrivelse af: en anden ham ubekjendt, og i sin Formrække ligesaa 
mærkværdig Fiskeart, af hvilken han har truffet en eneste Individuum i den 
fra Fiskehæsset i Efteraaret 1834 til Museet ankomne Sending. Denne Fisk 
henhårer til Porskefamilien eller Cuvsers Gadini; men iblandt Torskeslæg- 
tens (Gadus Lin.) talrige Underslægter er der endnu ikke en eneste opstillet, 
hvortil denne nye Art nogenledes passer. Med, Underslægten Brotula (Æn- 
chelyopus. barbatus: Bi-Schn.) stemmer den vel deri øovereens, at Ryg- og 
Gadborfinnen forene sig i Spidsen til en uafsondret Halsfinne, og at den 
forholdsviis lange Bugfinne er enstraalig, og sidder foran Brystfinnerne, men 
baade fra den og den hele Torskeslægt er den forskjellig derved, at den 
har otte Straaler i Cjællehuden, at den. egsaa har Tænder paa Ganebenene, 
og at den bag Gadboret” bærer et mærkværdig bygget Ydrelem, som lader 
formode at en Parring finder Sted ved Befrugtningen, og at Hunnen sand- 
synligviis fåder levende Unger. Den har en med Kiertel forsynet Svåémme- 
blære, som i sin Form øg: Beliggenhed viser noget Særegent. Det synes som 
om disse; og flere Forhold fordre, at denne Fiskeart bår henhåre til en egen 
Slægtsform, som bliver foreslaaet under Navn af Bythites. Anledningen 
til denne valgte Benævnelse, er at denne Fiskeart efter Grånlændernes Ud- 
sagn skal opholde sig i store Dybder. Det beskrevne Individuum er en 
Han, som har en Længde af 63 Tomme, Deus Melkesæk. er allerede ud- 
dannet, hvilket lader betvivle Rigtigheden af Grånlændernes Angivelse, at den 


- LXXVIII 


skulde opnaae Størrelsen af en fuldvoxen Fiordsæl. (Phoea hispida Fabr). 
Denne nye Slægts Kjendetegn angives. i Afhandlingen i fålgende. Udtryk: 


Genus: Bythites. 


Ex… Familia Gadinorum., 


Corpus breve antice incrassatum ore fere truncato, abdomine compresso, 
z cauda.ensiformi, : 

Sgvamæ, corporis minutæ imbricatæ. 

Os dentibus acutis intermaxillaribus, mandibularibus, vomerinis, et-palatinis 
armatunv.…Rictus medioecris, 

Membrana branchiostega. utriusgue «dåpperturæ invicem .connata, 
sub jugulo | libere suspensa ;i Radiis 8; appertura <ampla, infero- 
Postica. i 

Pin næVentrales obsoletæ,filiformes, longiusculæ, jugulares. 

Pinna dorsalis et analis longæ, apicem caudæ circumdantes;; radiis 

å articulatis et divisis, ; 

Membrum conicum, crassum pone anum situm, apice triphyllo papilligero. 

Specimen: unicum, hujus Generis in mare. groånlandico 'prope' Fiskenæsset 
"captum. 

Professor Jacobson, R. af ."D. har. meddeelt Selskabet, at de; thera- 
peutiske Egenskaber han har fundet, at det neutrale: Chromsure Kali besid- 
der, ved de Anvendelser han hidindtil deraf har gjort, har stadfæstet sig. 

Som Brækmiddel anseer han det nu for det virksømste og fortrinlig- 
ste af Alle der hidindtil have været anvendte. | : 

Dets Virkning er hurtig, men ikke voldsom; og ved den: krampe- 
stillende Egenskab det. har, befordrer det en gavnlig Udtåmmelse af Galde. 
Det kan fuldkommen. erstatte .Ipecacuanharoden: det virker hurtigere og 
sikkrere end den. Han har fundet-det nyttigt i flere Arter af Sygdomme 
i Respirations Organerne,. saavel ved de catarrhalske som ved de egentlig 
inflammatoriske: 


Ved Diarrhoer, der opkomme enten af Cruditæter, eller som ere en 
Fålge af Forkjålelse, erdet nyttigt; det anvendes i disse Tilfælde paa samme 
Maade som Ipecacacuanha, 


LXXIX > 


Af de' &vrige Chrompræparater har han undersågt Chromsyren og 
funden at den besidder nogle af de Egenskaber det neutrale chromsure Kali 
har, dog ikke i samme Grad. Især i dens concentrerede Tilstand er den 
ikke saa corrosiv som hint Salt.  Udvortes anvendt er det et særdeles virk 
somt fordelende Middel, der ved flere Arter af Betændelser, Forhærdelser 
og ved Abscesser med Nytte kan anvendes. i 

Professor Zeise har fortsat sine Undersågelser over Xanthogensyre:u 
og”dens Forbindelser, og meddeelt: Selskabet sine Resultater. - Da disse gan- 
ske slutte 'sig til hans tidligere Meddelelser, og egentlig maa betragtes som 
Tillæg og nærmere Bestemmelser dertil, kunne de her kun fremsilles rha- 
psodisk, ;øg kun være forstaaelige ved at sammenholdes med de ældre Med- 
delelser. 

Kalixantihat, Det dannes ei blot ved Kalihydrat, men ogsaa naar kul- 
syret Kali, omhyggelig befriet fra Vand, henstaaer med en Oplåsning af 
Svovlkulstof i vandfrie Alkohol." Tår Svovlsyrlingsluft decomponerer Kali- 
vxanthat, men derved dannes, blandt andet, undersvovlsyrlet Kali (Kalihypo- 
sulfit), Colophon decomponerer Kalixanthat ved Ophedning, saaledes at 
der uden Destruction dannes Colophon-Kali; men Copaivaharpix viser ei et 
tilsvarende Forhold». dy 

"Vatronxanthat, — Dette viser af alle Xanthater " mest Tilbåielighed 
tilsat krystallisere ved passénde Fordampning af en vandig Oplåsning. 

Barytxanthat. Det dannes ligesaavel ved vandfrit Baryt med Svovl- 
kulstof øg 'vandfrie Alcohol, som ved Anvendelse' af Barythydrat, " Ogsaa af 
dette Xanthat kan undér visse Omstændigheder erholdes veldannede, vand- 
holdige "Krystaller. … Det krystalliserede indeholder 2 Grunddele” "Vand, 
Ved" Inddampning over Chorcalcium giver en Oplåsning af” dette-Xanthat, 
erholdt ved Tilvirkning formedelst vandfrit 'Baryt, og vandfrie Alcohol, en 
mæcilaginås Masse, der kun'ved Henstand 'ovér Svovlsyre antager fuld Fast- 
hed og Torhed.… Den mucilaginåse Masse indeholder rimeligviis en Grund» 
deel Vand, — den Mængde nemlig, som den absolute Alcohol, ifålge de 
analytiske Resultater vmaa afsætte, eller danne ved Frembringelsen af Xan- 
thogensyren.' "Med Hensyn til'den'Analogi > Sammensætningsmaåden, hvilken 
af flere Grunde synes: antagelig mellem Xånthaterne og de saakaldte Viin- 
svovlsyre-Salte, fortjener at mærkes, at' Barytxanthatet ligesaalidet som det 
viinsvoylsyrede Baryt kan 'erholdes ligefrem i vandfrie Tilstand, da dog 


… LXXX 


Kalixanthatet ligesaavel som det viinsvovlsyrede Kali faaes directe i vand- 
frie Tilstand, å i 

Blyxanthat. . En fuldstændig Analyse ogsaa. af dette Xanthat har i 
alle. Maader bekræftet de ved Analysen af Kalisaltet erholdte Resultater. 
Skjånt Svovlsyre virker paafaldende langtsomt paa Blyxanthat, saa frigjår 
den dog virkelig Xanthogensyre ogsaa deraf. Tor Saltsyreluft decompone- 
rer. Blyxanthatet, men år Svovlbrinteluft virker aldeles ikke derpaa. Af 
oplåselige Metalsulfurater og Metal-Hydrosulfurater . derimod: decomponeres 
det, Ved lind og kortvarende Opvarmning ined Kalilud, giver det Kali- 
xanthat under Dannelse, blandt andet, af Svovlblye. 

Det bekjendte gule Legeme, som. Kobberoxidsalt givé smed oplå- 
ste Xanthater er Kobberoxidulxanthat, naar de andre Xanthater ere Oxid- 
forbindelser, Ogsaa dette decomponeres af Svovlsyre, men kun ved lang- 
varig Indvirkning og ved Anvendelse af en meget stærk Syre, 

Ammoniakxanthat, erholdt ved en Opløsning (af Barytxanthat og 
svovlsyret AÅmmoniak, decompouneres før en stor Deel ved Iuddampning, og 
ved den tårre Destillation destrueres det. 

Ved stårste Delen, af disse Undersøgelser har Førf. fornemmeligt 
havt for Cie, om muligt at erholde nærmere Oplysning om den Maade, hvor= 
paa Grundstofferne i denne Art af. Stoffer ere sammenfåjede, deels fordi 
denne med Hensyn til visse alt bekjendte Forhøldsmaader syntes tvivlsom, 
deels.fordi en grundig Besvarelse af de Spårgsmaal som "herved frembåde 
sig syntes ham at maatte udbrede Lys over en témmelig stor Klasse af andre 
Forbindelser, Hovedresultatet af hans Bestræbelser i denne Henseende er 
imidlertid, at skjåndt det nu af nye Grunde (f. E. ved Blyxanthatets For- 
holdsmaade med tår Svoylbrint) er sandsynligt, at fleersidige heldigt fortsatte 
Forsig ville give overvejende Grunde for en anden Foørestilling, end den 
han har fulgt (nemlig at Xanthogensyrens Metalforeninger ere tveledede 
Iltesalte) saa er det dog denne Forestilling, hvortil vi for Tiden have at 
holde os, efterdi de fleste af disse Stoffers kjendte Forholdsmaade passe der= 
med, og ingen deraf angiver med Tydelighed en anden Theorie. 

Selskabets, Medlem "Doctor Philosopbiæ P. 7. Lund har fra Ouré 
Preto i Provindsen Minas Geråes, hvor han ankom i Novembér Maaned 
1834 efter en langvarig øg besværlig Reise, indsendt til Selskabet ”2emærks 
ninger over Vegetationen paa de indre Håisletter af. Brasilien, i: Særdeles=- 
hed i planiehistorisk Henseende” hvilke efter hans Anskuelse skulde lede til 


AX 


LXXXI 


det Resultat, at Håilandsvegetationens nu forekommende forskjellige Former 
i den af ham bereiste Deel af det Indre af Brasilien, ikke alle ere oprinde- 
lige, men tildeels den ene afledet af den anden ved udvortes Indvirkninger. 
Da denne Afhandling allerede befinder sig under Trykken for at optages i 
Selskabets Skrifter, indskrænker man sig her til at angive Gangen i For- 
fatterens interessante Undersågelser. Han begynder med at vise, at de 2de 
Hovedformer af Vegetationen, som Indvaanerne i Brasilien for længe siden 
have adskilt, ved at benævne den ene Matio virgem (Urskov), og den an- 
den Campo (Mark), (ihvorvel ogsaa denne indeholder ikke blot vidtlåftige 
aabne Træpartier, men ogsaa enkelte tætte Skove), er fuldkomment grun- 
det paa Planteindholdet og Udseendet, der er saa aldeles forskjelligt for en- 
hver af dem. ” Begge Hovedformer indbefatte flere Underafdelinger; Ursko- 
vens er allerede bleven almindeligere erkjendt af naturhistoriske Reisende 
fra Europa, hvilke ogsaa antage den i Brasilien herskende Mening, at Vege- 
tationsformen Capueira nedstammer fra Urskoven og Sidahederne igjen fra 
hiin, og at de sidste ved fortsat Indvirkning forvandles til grånne Enge. - 
Derimod ere Campo-Vegetationens forskjellige Former endnu kun opfattede 
af de Indfådte, og de vigtigste af dem udtrykte i Benævnelserne: Caian- 
duva, som dannes af tætte Skove, men nu har en meget ringe Udstrækning: 
"Campo Serrado, som er den hyppigste og mest udbredte Form, med mange, 
men meget aabne Skovpartier, og endelig Campo /impo, i hvilken de. for- 
kroblede Træer staae enkelte hist og her. Forfatteren angiver det ejen- 
dommelige Physiognomie af enhver af disse Former, og opregner en Deel 
af de herskende Planteslægter i dem. 'Træarterne ere for det meste fælleds 
for alle tre Former, men her viser sig stor Forskjeli Udseendet. I Catan- 
duva ere "Træerne ranke, håie, tæt staaende og bedækkede med Slyngplan- 
ter, Barken, som er korkagtig med dybe Furer, er af frisk Udseende, De 
samme Slags Træer ere i Campo serrado uanseelige, skjæve og adspredt- 
staaende, bedækkede med Lichener og Mosser, hvilket endnu mere er Til- 
fældet i Campo limpe, Et mærkværdigt, men tillige almindeligt Phænomen 
er den korkagtige Barks forkullede Tilstand, endog i den Grad, at den 
sorte Farve smitter af. Mange Træsorter, som i Catanduva opnaaer en 
Håéide af 20 til 30 Fod, vise sig som regelmæssigt dannede Buske af 2 til 
6 Fods Høide, i Campo serrado og limpo; saaledes er So/anum lololobo et 
Træ med en Stamme af 20 Fods Håide i Catanduva, derimod kun en Busk 
2 til 3 Fod håi i Serraderne, Zeyheria montana forekommer i alle Cam- 


(11) 


LXXX1I 


posstrækninger i Provindserne St. Paul, Goyas, og Minas Geraes som en re- 
gelmæssig Busk af 3 til 5 Fods Hdide; i de tætbevoxne sandige. Serrados 
imellem Byen St. Ana dos alegres, og Floden St. Francesco traf Forfatteren 
den som et rankt Træe af 30 Fods Hide og 15 Fod i Gjennemsnit. For- 
uden disse regelmæssige Buske hvortil Catanduvas's Træesorter ofte udarte, 
forekomme endnu 2de andre Buskeforme, nnder hvilke mange andre Træ- 


arter vise sig, baade i den aabne Campo serrado og i Carnpo limpo, idet 


enten fra meget korte, af store tilintetgjorte Stammer tilbageblevne Stubber, 
udskyde en Mængde korte Grene, som bære Blomster og Frugt, eller fra 


meget stærke og lange Rådder, som ere blevne tilhage i Jorden, udvoxe. 


fra enkelte Stede flere samlede Rodvaand, som tilsammen have Formen af 
en kosteformig Busk. En Mængde perennerende virkelige Buske, Halvbu- 
ske og Vexter ere ejendommelige for de to sidste Campoformer, men n mangle 
i Catanduva. De have alle en tyk knudret Rod. ; 

De faa Græsarter, som i utallige Individuer danne det blaalig- 
grønne matte 'Teppe, som udbreder sig over den uoverseelige Campo, især 
over limpo, have store tykke Knollerådder, fra hvis åverste Punkt Græs- 


" halmene udvoxe; da disse Rodknoller staae paa nogen Afstand fra hinanden 


udgjår hvert Individuum en lille Busk for sig, afsondret fra de nærmeste. 
Endelig slutter han Erfaringerne over Campos Planteindhold og Udseende 
med den Bemærkning, at der slet ingen eenaarige Planter træffes i den. For- 
delingen af begge Hovedformer, saaledes som den lange og i mange Side- 
retninger gaaende Reise fra, Kystlandet af Provindsen St. Paul til Provind- 
serne Goyas og Minas Geraes fremstillede den for Forfatteren, leder til det 
Overblik, at det sydlige, ujævne, fugtige Terrain, Bjergsiderne og Flødda- 
lene tilhårer Urskoven, og strækker sig som et langt, fra Syd til Nord gaa- 
ende bredt Belte dybt ind i det nordlige uoverseelige fladtbålgeformige 
tårre Terrain, som optages af de forskjellige Campoformer, i hvilket 'Ter- 
rain, der udbreder sig igjennem den nordlige Deel af Provindsen St. Paul, 
den sydlige af Goyas og den vestlige af Minas Geraes, Forfatteren tilbage- 
lagde 200 geographiske Mile i de mangfoldigste Retninger.  Forfålgelsen 


af begge Hovedformers Stedforholde har viist ham den interessante Kjends- 
gjerning, at hvor Terrainet paa Grændsen af Urskov øg Campo indeholder 


Betingelser, der ere omtrent ligegunstige for begge Formers Udvikling, der 


gaaer Campo-Skovegnene eller den sjeldne Catanduva umærkelig. over i. 


Urskoven eller denne i hiin. Et andet Factum, der ligeledes frembyder 


LXXXII 


sig af begge Hovedformers Stedforholde er endnu mærkværdigere: midt inde 
i Urskovterrainet forekomme ofte enkelte stårre, eller mindre oaseformige 
Campo, lignende i deres Udseende og Indhold aldeles de egentlige Campo. 
Det er især paa Grændserne af Culturland og Urskov og ikke langt fra de 
egentlige Campo i Nærheden af Byer og ældre Colonier, at dette finder 
Sted. Dette er fornemmelig Tilfældet i den store, af håie Bjerge til alle 
Sider, som et Bassin indesluttede, med frodige Urskove bevoxne Håislette, 
som hæver sig 2300 Fod over iHavet, i hvilken Byen St. Paul ligger, den 
ældste og af de fårste portugisiske Forviste anlagte Bye i Brasilien. Dette 
Factum benytter Forfatteren til at adskille i sine videre Undersågelser disse 
sporadiske Campo-Oaser fra de sammenhængende Campostrækninger. Hine 
efter deres hele Natur lettere at erkjende som en senere Vegetativnsform, 
afledet fra en tidligere Skov, og foranlediget ved Brasilianernes almindelige 
Agerdyrkningsmaade, som bestaaer i Nedhuggen af den gamle Skov, Årea- 
lets Benyttelse i nogle Aar til Culturland, hvorpaa det igjen forlades, for 
at blive aflåst af nyt. Forfatteren anfårer Exempler herpaa fra den nyere 
Tid; saaledes er ved Byen St. José i den sydlige Deel af Provindsen St. 
Paulo en ægte Campo i Færd med at danne sig, og Han traf her en gammel 
Mand, som erindrede. sig, at i hans Ungdom stode, hvor Byen nu er byg- 
get, kun et Par Hytter, hvorimod den hele Egn var bedækket med tyk 
Skov. At denne Skov ikke henhårte til Håislettens tætte Skov eller Ca- 
tanduva, viser den store Yppighed og Fylde af Urskoven, der nu omgiver 
disse Oaser. Den Aarsag, som her har midt i Urskoven fremkaldt en 
. Campo i Stedet for en Capueira, eller Sida og Pteris-Hede, eftersporer 
Forfatteren i en Undersågelse over de physiske Momenter, der synes at have 
en væsentlig Indflydelse paa Dannelsen af Campo og Urskov. Som Resultat 
fremgaaer af denne Undersågelse, at Jordbundens usædvanlige Tårhed altid 
træffes forenet med Campoformen, hvad enten denne Tårhed hidrårer der- 
fra, at den tropiske Regn, alt for hurtigt og uden at frembyde Rådderne 
den tilstrækkelige Fugtighed. låber igjennem Jordbunden, som i Sandbund, 
eller ogsaa derfra at Jordbundens Fasthed lader den stårste Deel af Regn- 
vandet strax allåbe paa Overfladen, saa at det ikke trænger ned til Råd- 
derne, som det skeer i, det næsten steenhaarde Leerterrain. Denne Tårhed 
foråges deels ved Overfladens Jævnhed, som efter Forfatterens Isgttagelser 
formindsker Regnmængden i det. af ham bereiste Tropeland, og deels ved 
den varigere og mere intensive Virkning af Solstraalerne og ved det friere 


CT) 


LXXXIIII 


Låb for Luftstråmningerne, som befordre Uddunstningen af Jordbunden. 
Naar nu paa et Urskovterrain, der allerede tildeels har i sine physiske 
Forhold Disposition til Tårhed, Regnmængden ved den tætte Skovs gjen- 
tagne Fælding, efter Forfatteren, formindskes, vil Campos forekomme selv i 
Urskoven, hvor ellers under gunstigere Omstændigheder skulde have dannet 
sig en Capueira, Paa denne Maade forklarer han Oprindelsen af Campo- 
oaserne midt i Urskovens Omraade, Han gaaer derpaa over tiat under- 
såge, i hvilket Forhold den sjeldne Catanduva eller Håilandets tætte Skove, 
som han antager at være oprindelig, staaer til de åvrige Campoformer; han 
viser, hvorledes ved forsætlige, deels paa de europæiske Indbyggeres Cul!- 
turmethode, deels paa de nomadiserende Vildes Jagtmaade sig grundende 
Antændelser har, ved ideligt at gjentages, forvandlet Catanduva til Campo 
serrado, og disse igjen til Campo limpv. De forkullede Træstammer, de 
tilbageblevne i korte, men blomstrende Grene udskydende Stubbe, de lange 
mægtige skuddrivende Rådder, og Græsarternes ejendommelige Voxemaade 
fremhæver Forfatteren til Underståttelse for sin Mening, hvilken han såger 
at befæste end ydermere ved de Erfaringer han selv har havt Leilighed til 
at gjåre om disse vidtlåftige og hyppige Antændelsers Virkninger, Endelig 
leverer Forfatteren ogsaa nogle faa Oplysninger til det forviklede Spårgs- 
maal, hvorfra de talrige Plantearter, som nu hverken findes i Urskoven eller . 
i den tætte Catanduva, ere komne ind i det nuværende Planteindhold af de 
sporadiske fra Urskoven nedstammende Campo, eg af de sammenhængende 
Serrado og Limpo, som ere afledede af Catanduva, 

Etatsraad M. C. Ørsted, R, af D. og D, M,, har meddeelt Selskabet 
Udfaldet af de "magnetiske Iagttagelser, som ere foretagne her i Kjåbenhavn, 
efter den af Gauss opfundne Iagttagelsesmaade. Som .bekjendt afviger 
denne ganske fra de ældre Fremgangsmaader,  Istedetfor at man ellers be- 
nyttede en let Naal, anvender han en stor Magnetstang 2 Fod lang, 2 'Tom- 
mer bred og næsten $ Tomme tyk saa at Vægten bliver 4 Pund, Ja 
Gauss har endog med Held benyttet en Magnetstang paa 25 Pund. Mag» 
netstangen ophænges i sammenlagte Silkeormespind, eller endog ien Metaltraad, 
Disse Magnetstængers store. Vægt sætter dem istand til at modstaae temme- 
lig vel Lufttræk, hvorfra de dog videre beskyttes ved at hænge i en Kasse, 
hvis Laag oven har et lidet rundt, Hul, for den bærende Traad, og foran 
et stårre firkantet for Iagttagelserne. Paa den ene Ende bærer Magnetstan- 
gen et Speil, som staaer lodret paa dets Axe, I dette speiler sig en hori- 


LXXXV 


zontal Maalestok, som er opstillet henimod 20 Fod derfra, og Billedet be- 
tragtes igjennem en Kikkert, som er' opstillet over Maalestokken. For hver 
Vinkelforandring Magnetstangen lider, fremstiller sig en dobbelt Vinkelfor- 
andring i Speilet, hvilken bedåmmes af det paa Maalestokken anbragte 'Tal 
der giver 'Tangenten til Magnetaxens dobbelte Afvigningsvinkel fra den op- 
rindelige Stilling. Da Radius i den Cirkelbue, hvortil Tangenten hører, er 
henved 20 Fod, er man saaledes istand til at maale meget fine Forskjellig- 
heder i Afvigningen; man naaer endog til enkelte Secunder medens det 
beråmte Gambayske Declinatorium ikkun giver en Nåiagtighed af 8 Se- 
cunder. 

Ved Kongelig Gavmildhed sattes Ørsted istand til i Sommerferien 
1834 at besåge Gåottingen, og der ikke allene at see Gauss?s Apparater og 
Iagttagelsesmaade, men ogsaa at gjåre de nådvendige Anskaffelser.  Derpaa 
blev i den polyteehniske Læreanstalts Locale optåmret et magnetisk Obser- 
vatorium, hvori der daglig iagttages å Gange, for det meste af Læreanstal- 
tens forhenværende eller nuværende Elever. 

Den vigtige Forbedring, Gauss saaledes har indfårt i de magnetiske 
Iagttagelser, har givet Anledning til at en af Humboldt tårst begyndt For- 
ening, om at gjøre magnetiske Iagttagelser paa mangfoldige Steder paa sam- 
me Tid, har faaet en stor Udvidelse, Det forstaaer sig at det Kjåben- 
”havnske magnetiske Observatorium ikke forsåmte at deeltage i denne Fore- 
ning: Herved erholdtes strax ved de fårste Iagttagelser et udmærket Resul- 
tat, Der var aftalt, at man skulde gjåre Iagttagelser paa mangfoldige Ste- 
der den dte og 6te November f. A.,, men ved en Forandring i Aftalerne 
skeete kun Iagttagelser i Kjåbenhavn og i Mailand, hvor man forsilde blev 
underrettet om Forandringen. Men denne tilsyneladende Tidsspilde var 
et Held. Magnetnaalen viste sig paa begge Steder ganske urolig; og For- 
andringerne havde en saa stor Lighed, at de graphiske Fremstillinger deraf 
lignede hinanden, som to Tegninger af samme Kyst. 

O. kan ikke noksom rose den Iver, hvormed han i hine aftalte 
Iagttagelser, som udfordre vedholdende Nærværelse af Iagttagere Dag og 
Nat, er bleven underståttet, ei blot af Polytechnikerne, men ogsaa af 
Videnskabsmænd ved Universitetet og af videnskabelige Officierer af begge 
Etaterne. 

Geheimelegationsraad, Prof, Brøndsted, R. af D. har forelæst en 
Afhandling under Titel ”Zorség til en populær Fremstilling af Græken- 


LXXXVI 


lands Ejendommeligheder ogsaa med Hensyn paa dette mærkværdige Lands 
physiske og. geographiske Forhold!" Endskjøndt det er vanskeligt at gjåre 
noget: Udtog af denne Afhandling, efterdi: Beviserne for de Meninger og 
Paastande, Forfatteren deri opstiller, for det: Meste ligge i ERE reg. vil 
man døg her forsåge at udhæve dens fornemste Punkter, 

Grækenlands vigtigste Provindser, baade de europæiske og åsiatiske, 
falde i de. fire Bredegrader 37, 38, 39 og 40. De hellenske Stammers 
Moderlande ere saaledes at ansee for de sydligste Provindser af Europa; thi 
Forbjerget 'Pænaron eller, som Ptolemæus: skriver: Tænarion, den sydligste 
Punkt af Grækenlands- europæiske Fastland, og den, lidt sydligere, reen 
hellenske & Kythera (€erigo), som falder omtrent i Midten af den 37te 
Bredegrad, have næsten néiagtigen samme Brede: som det bekjendte Calpe 
(ved Gibraltar) i Spanien og Siciliens sydligste Spids Forbjerget Pachynon ; 
og de hellenske Moderlandes nordligste» Grændse den Cambuniske Bjergrad, 
som adskiller. dem fra Macedonien, udstrækker sine brede Arme vidt åstlig 
og vestlig over hele den hellenske. Halvée: just hvor den 40de Bredegrad op- 
hører og den 4%de begynder, Denne Grækenlands nordligste Grændse er 
altsaa lidet sydligere end Madrid; ogsaa falde de nordligste Provindser af 
det europæiske Grækenland: Thessalien, Epirus og Gen Corcyra. under 
samme Brede. som Calabrien i Italien. (det Land” som Bruttierne fordum be- 
boede) nemlig i den 4Øde Bredegvads Udstrækning; ingen betydelig antik 
By i de vigtigste Hellenske Lande, hverken i Europa eller Asien (thi: om 
Colonierne kan Spårgsmaalet ikke "her være) har: saa nordlig Beliggenhed 
som. det italiænske Neapolis. Selv Ilium, Tenedøs og: Alexandria-Troas: ere 
en god halv Grad: sydligere end: Pæstum; blot det traeiske Byzantion (Con- 
stantinopel) er maaske ubetydeligt nordligere end Neapolis i Campanien. 
De: egentlig antik-hellenske Lande i Europa udbrede sig altsaa, i de nævnte 
4 Grader, i en Udstrækning, fra Norden til: Sydem af» 50 til' 60 geographi- 
ske Miil,  Karystos paa Euboea, og: Korcyras. vestlige Bjerge ere at ansee 
for de hellenske Moderlandes :stårste Udstrækning fra Osten: til Vesten, vel 
henved 40 geographkiske Miil, 

Allerede denne de antik-hellenske Landes sydligere Beliggenhed la- 
der formode nøgen Forskjellighed i Natur og: Producter fra det Land, med 
hvilket Grækenland baade i den ældre og nyere Tid hyppigst. har: været 
sammenlignet, nemlig den deilige hesperiske Halv&é: /4a/lia, hvis skjåunneste og 
baade i Oldtiden og i vor Tid vigtigste: Prøovindser: Lucanien, Apulien, 


LXXXVII 


Campanien, Samnium, Latium, Picenum, Umbrien, Etrurien 0, 8, v: falde 
under de 4 nordligere Bredegråder 41, 42, 43 og 44. 

Dog langt mærkeligere Forskjellighed, end den, som nogle Graders 
Forskjel i Sydlighed kunne aaårsage, imellem Italien og Grækenland, bevir- 
kes ved andre Beskaffenheder hos begge Landene; af disse anfårte Forf, 
Adskillige : "Grækenland f. Ex;, især det éxropæiske Grækenland er et Bjerg- 
land i en. ganske anden Betydning end det smilende Italia, Apenninerne 
ere ikkun at ansee for en Arm af de mægtige Alper, hvilken afgiver lige- 
som Italiens Rygrad, der bærer øg befæster det skjonne Land, som fra derme 
dets højere Diametralbefæstning (om man saaledes kunde kalde den) nedsti- 
ger paa begge Sider, nordlig og sydlig til det moderlige Hav, deels paa 
vide og frugtbare Sletter, deels i milde, maleriske, næsten altid vegetatiou- 
og vandrige Bjergbålgninger, som ikkun paå enkelte Stroåg, og som helst i 
de calabresiske Bjerge, antager de egentlige Bjerglandes groteske og impø- 
nerende Charakter, Meget forskjellig herfra er de europæisk hellenske Lan= 
des Natur med deres mægtige Bjerge og håje, nogne, ofte til. langt ud paa 
Foraaret snedækte Fjelde, som, paa en ganske anden Maade end Appénni- 
nerne i Italien, spille ”en Hovedrolle i hele Landets Physiognomi,. Intet 
Land i Europa, Alpelandene (især det tyske Schweitz) undtagne, er gjen=- 
nemslynget: af saa mange og saå høje Bjerge som det europæiske Grækenland. 
Desuagtet kan man heller ikke sige at dette Land i det Hele ligner Schweitz 
i Form øg Physiognomie, tvertimod, de græske Bjerge trædé i et ganske 
andet Forhold til hverandre indbyrdes, til Sletterne og Naturen i det Hele, 
end det, som Phænomenerne i Schweitz aarsage. " Helvetien er et, over Vand- 
fladen meget håjt oplåftet Land, hvis Overflade, (saa dybe end Dalene stun- 
dom synes; udgjår ikkun fortsatte Bjerghålgninger, der opsætte, saa at sige, 
deres: egen Udladning indtil dette Håilands, ligesom i een Klump forenede" 
Bjergmasse taber sig uden for Landets egne Grændser, paa fråiiske, tydske 
og. italjænske Sletter, som! ligge udstrakte trmdt omkring dets Fod, og hvor- 
hen det ogsaa seader sine mangfoldige Kilders og Strånimes overflådige og 
frugtbargjårende Vande. Grækenlands héie Bierge derimod, éndskidndt 
indbyrdes: forbundne ved enkelte lavere Biergarme, wd/lade sig stedse, pad" 
det: Bestemteste, paa vide Sletter, som ofté ikke ere meget oplåftede ovér Pån= 
dets: Overflade og udmærke sig ved en overordentlig Jævnhed, Egenskaber 
"der give Lavlandet i Almindelighed en desto frappantere Modsætning imod 
Biergene, og som give i-Særdeleshed de mindre tidstrakte Dale f, Ex, Phe- 


LXXXVIII 


neos- og Stymphalos-Sletterne i Peloponnes, Udseende af dybe Bassins, der 
synes ligesom nedirykte imellem de omgivende, ofte meget brat nedskydende 
Bierge. Denne isolerede Tilstand af de høje Bierge og disses bestemie 
Udladning paa jævne Sletier er en af de liellenske Landes Hovedforskjel- 
ligheder baade fra Schweitz og fra Italien. (Forfatteren oplyste denne Sag 
ved flere locale Forhold i græske Provindser, især i Thessalien, Phocis, Boe- 
otien og ÅAttika). 

Ligesom nordligere, uden før Isihmen beliggende Provindsers be— 
stemte Afsondring fra hinanden ved Bjergbåjningerne noksom udviser, at 
det gamle Grækenlands Adskillelse i mange isolerede Provindser, har en 
langt dybere og permanentere Grund end den man har villet såge i politi- 
ske Forhold og i Stammernes Adskillelse ved Mundart, Håvdingsfærd 0. s., 
v.… saaledes forfalder ogsaa Pe/oponnesen, ved de' Arme som de håje Arka- 
diske Bjergmasser udsende, naturligen i de 6 store Provindser (8729%/ar): 
Kystlandet mod den korinthiske Bugt (Ægialea, siden Achæa), Argolis, La- 
conien, Messenien, Elis, og det håje Bjergland selv (Areadien), den eneste 
hellenske Provinds, som med Rette kan sammenlignes med Schweitz, ved 
dens immer afvexlende Biergundulationer, dens, ved en håj Beliggenhed, 
lempererede Clima, dens herlige Skoves og Græsganges vederqvægende Skygge 
og Grånhed, dens mangfoldige Kilder og Stråmme, kort alt, hvad som ud- 
mærker et lykkeligt beliggende Hyrdeland, af Naturen bestemt til at frem- 
elske de stillere Glæder og mangehaande elskelige Forhold, som hellenske 
Digtere ofte besang, som Sagnet om Pans Forkjærlighed for Arkadien, 
Hyrdeflditens Opfindelse paa Bierget Lykæon og mangfoldige andre Myther 
antyde. 

Men det &vrige Grækenland ligner ingenlunde Arkadien, og denne 
Provindses Natur kan ikke afgive de Farver, med hvilke de hellenske Lan- 
des Physiognomie i Almindelighed bår fremstilles: Grækenland er i det 
Hele et sért Land; det har kun faa permanente Floder, i de europæiske 
Provindser ikkun tre, af hvilke de tvende udsendes fra Pindos's Biergrad 
(Acheloos mod Syden og Peneus mod Osten); den tredie, Alpheos, har 
sine Kilder paa et af Arkadiens sydostlige Bierge paa Grændsen af Tegeas 
og Lakoniens Gebet. Med disse kan Ætoliens Ævenos eller Lycormos ikke 
sammenlignes, heller ikke den phociske og boeotiske Ke/issos som udsprin- 
ger paa et -phocisk Bierg som hårer til Oetaraden, i Nærheden af Lilæa, og 
udlader sig i Såen Kopais paa Boeotiens Lavland, De fleste Floder i Græ- 


LXXXVIIII 


kenland, ogsaa de permanente, antage Charakter af temporære Biergstråmme 
(des torrents), idet de sædvanligen, om Foraaret, naar de håje Bierge nedsende 
de smeltede Sneemasser, pludselig opsvulme til en frygtelig Brede og Styrke, 
fremvælte med Bulder låsrevne Klippestumper, bortskylle Broerne og: anrette 
ofte store Odelæggelser, men derimod om Sommeren, ved Kilderncs Vand- 
mangel og deri sydlige Sols Indflydelse indknibes til smaa Stråmme, blive 
uskiånne, ubetydelige, ja tabe sig endog ofte ganske i Sandet længe fårend 
de naae Havet. Denne Flodernes Beskaffenhed er aldeles en Virkning af 
den ovenfor bemærkede Beskaffenhed af Landets Overflade ;' herfra ogsaa de 
hyppige Oversvåmmelser som Grækenland, baade i ældre og nyere Tider, har 


"været hjemsågt af. | Bjergenes Håihed og Brathed som nedsende Stråmmene 


med Iil og Dalenes overordentlig Jævnhed, som uden kunstig Hiælp ikke hur- 
tig nok lade aflåbe de i Regntid eller Sneesmeltning brat nedskyllende 
Vande, udsætte Grækenland , især Peloponnesen -og Thessalien, meer end 
noget andet enropæisk Land for dette Onde. Merfra de hyppige Taler hos 
hellenske Forfattere om Oversvåmmelser og om heroiske Arbeider foretagne 
af velgjårende Helte og Håvdinger, f. Ex. Herakles, til Vandenes Afleding 
og de betrængte Indvaaneres 'Tarv. Hvo kiender ikke Sagnene. om den 
deucalionske Vandflod, som i den fjerneste Oldtid overskyllede Thessaliens 
vide Sletter? Ældgamle Sagn, dybt rodfæstede i den hellenske Folketro, an- 
give et lykkeligt Jordskiælv, hvorved Olympens Biergmasser adskiltes fra 
Ossa , og aabnede Peneus's og Thessaliens stagnerende Vande et Aflåb til 
Havet igiennem den snevre Tempedal, som Aarsag i Thessaliens Beboelse. 
(Denne Afhandling, om de græske Landes Ejendommeligheder, hvoraf dette 
er et Udtog, agter Forfatteren ved et senere Arbejde at: fortsætte). 

Samme har ligeledes forelæst en Afhandling ”om den Koryeiske Grotte 
påa Parnasset" hvoraf Fålgende er et Udtog: 

Den Koryciske Grotte (”rå åvreov Tå Køpdxiov”, ogsaa slethen 
Htov”) under en af Parnassets &verste Bierghåider er det skiånneste Nym- 
phæon, Forfatteren hår seet i Grækenland, eg da de Gamle, især græske 
Skribenter, saa ofte have omtalt denne mærkelige Localitet, da dens Na- 
turbekaffenhed er særegen og besynderlig, og da meget faa Reisende i ny- 
ere 'Pider have besågt den, ikkun fem eller sex, såa har han troet, at en 
ntiagtig Beskrivelse af et Gienvidne om denne underlige Grotte vilde kunne 
interessere. " Forfatteren har' derfor uddraget det Vigtigste af hvad han i 
sin Dagbog og andre Papirer har bemærket og samlet angaaende denne Gien- 


(12) 


”rå Kopo- 


LXL 


"stand, saaledes, at han; først har anfårt, hvad han anseer for det. Bedste. og 
Tilførladeligste hérom hos "de gamle Forfattere, derpaa. berørt hvad han 
veed om adskillige Forsåg i den nyere Tid paa at stige op til .den Kory- 
ciske Grotte, og -endelig beskrevet "denne saaledes, som han saae den ved 
hans. fårste Ophold i Grækenland (det var den 13 "Januar 1811). efter en 
temmelig-vanskelig ,Bjergvandring, fra Delphi'(Kastri) :af,. derop, 

I, Hvad selve 'Grækernes Forestillinger om denne Grotte, og deres 
Yttringer om .dens 'Benævnelse og Beskaffenhed angaaer, da slutte ide sig, søm 
sædvanligt, til Mythen og ældgamle Localsagn.  Mythen siger: at Nymphen 
Korycia (Køpuzia), Datter af Flodguden Przistos, (IIAsiøros) 2; Personificatio- 
nen af den muntre lille Flød, som udspringer paa selve Parnasset, slynger 
sig nordlig og &stlig om Delphiterrassens Fod, fortsætter sit Lob: sydlig, over 
den crissæiske Slette, og udgyder .sig i den .crissæiske Havbugt: — blev ved 
Apollon Moder til Zykoros, en Heros, som anlagte, paa en af. Parnassets 
håøieste Terrasser, <en ældgammel Stad Lykoria (Avxåpera,) som ;siden forlo- 
des af en af hans Descendenter , .De/phos, efter hvem.det, siden saa beråmte 
Delphi, anlagt paa en lavere og beqvemmere Terrasse -af Bjerget, benævne- . 
des, … Efter. Lykoros? Moder altsaa, Flodguden Plistos? Datter, Nymplien. Cory- 
eia, fik den mærkelige Fieldgrotte. sit. Navn, 

Da denne tidlig var indviet til (Corycia og hendes Følge, som slet- 
hen kaldtes ”Koryciske Nympher,” thi alle støre: Nympher have' andre af 
samme Art i deres. Fålge, efter .(Grækernes religiåse Forestillinger, og da 
Folketroen antog 'disse at håre, stundom til. 4po/ons,. sædvanligst til Bac- 
chus's og Pans Ledsagerinder, saa førstaaer ;det sig .af sig selv, at baade disse 
mythiske Persouer og, den mærkelige ;Localitet, de tyde ; hen paa,. ofte om- 
tales: hos Digterne. Men ,da deslige Steder, saa skjånne de end i «mythisk 
og poetisk Henseende kunne være, ikke-lede til nøgen klarere Indsigt i .Sa- 
gens reelle Beskaffenhed, hvorom (det her er "at ,gjåre, saa har Forfatteren 
ikkun anfårt et ;Par… af, Digternes Yttiringer om. denne Sag. (Æschylos Eu- 
meniderne ;v. 22,; Euripides Bacchæ v.:556 fgg.; Jon, v. 492 0.5. v.) 

Vigtigere ere. de Oplysninger, ,der ;findes hos.de ;geographiske, Forfat- 
tere, især hos Strabo og Pausanias. 

Strabo,.siger om den.koryciske Grotte fålgende (1 den Øde Bog.-af 
hans/igeographiske . Værk, pag. .417. af Casaubonus' Udgave.) 

”Hele. Parnasset er et helligt Bjerg , som ;indbefatter mange Grotter 
og andre Steder,,som ere indviede til Dyrkelse og holdes i Ære, Den navn- 


EEG SEE 


TXEI 


kundigste og skidnnesie af dem alle er den, Nymphegrotte, som kaldes Xo- 
rycion, ligesom hiin i Cilicien,” ; 
Dette: Sted behåver ingen videre Forklaring, men inden Forfatteren 


… forlader det, har han blot bemærket, at Strabo. selv har beskevet den anden, 


de Coryciske Nympher indviede; Grotte i Cilieien (hvilken han her blot 
nævner) i den XIVde- Bog af. hans Geographi pag. 670-674 (ed. Casaub.), 
hvor han, iblandt mange. andre mærkelige Yttringer: om det: Ciliciske Cory - 
cion,, ogsaa har den, at den bedste Saffran (Kpoxos) voxte i denne Grotte,  Stra- 
bes Ord om det: Ciliciske Corycion ere smukke og maleriske, men -en langt 
pompåsere Beskrivelse af dette Nymphæon haves af Pomponius. Mela, (De 
situ orbis 1. cap, 13 $.:3) som fårer til den Formodning; at den støre Ci- 
liciske Grotte er en i den fjernere Oldtid udbrændt Vulkan, som f. Ex. 
Albano-séen, Nemi-séen og Vallericcia paa Albanerbjergene ved Rom, hvilke 
alle i Fortiden vare Vulkaner, men udbrændte længe fårend. Roms Anlæg- 
gelse, Det er ikke Forfatteren bekjendt, at nogen nyere Reisende har be- 
søgt det mærkværdige Sted: i Cilicien, men alle vedkommende Yfttringer af 
antike; Forfattere har C. H. Tzchucke samlet med stor Belæsthed og Flid i 
sine Notis exegeticis ad: Melam.: Saa meget i Forbigaaende om det Cii- | 
ciske Corycion. . 

Hvad nu fremdeles de antike Beskrivelser af den store Grotte paa 
Parnasset angaaer; da er Pansanias's den mærkeligste af dem, vi endnu have 
tilbage; og Forfatteren anseer det for: hersigtsmæssigst, at meddele det Sted 
af denne Forfatter, nemlig i Xde Bogs 32 Capitel in extenso (men som i 
nærværende Udtog blot kan citeres) hvor han udfårlig omtaler denne 
Gjenstand. : . 

Derpaa gaaer Forfatteren over til det andet Førmaal. for; denne Med- 


delelse, nemlig at angive de Forsåg i den moderne Tid, som ere- blevne 


ham bekjendte, paa:at stige op til det Parnassiske Korycion, og endelig at 
beskrive! det saaledes, som Baron Stackelberg og: han have fundet samme. 
II.  Opmuntrede ved Gienstandens Mærkværdigheder og de gamle 
Forfatteres Angivelser om denne Grottes Beskaflenhed, især: om dens under- 
lige Stalaktit»Crystallisationer, forsågte moderne Reisende allerede i det 17de 
Aarhundrede, at: bestige Parnasset, og at finde den navnkundige. Hule, men 
næsten bestandigen forgjæves. /Z”heler og Spon (som reiste sammen i Aarene 
1673-1677, cg hvis: Båger;: endskjåndt med alle de: Mangler, ' som deres Tid 
førte: med: sig, ere af stor Vigtighed for alle senere Undersågelser i Græken» 
12% 


LXLII 


land) tøge feil af Veien i de håiere Bjergegne, og slap endelig ned paa den 
modsatte Side af Bjerget, ved Åracova, en anseelig Landsby, som uden Tvivl 
indtager det gamle Ambryso's Beliggenhed, Chandler (som reiste i Aarene 
1776-1779) havde besluttet at udfåre denne Bjegiart,- men, inden han var 
færdig med sine Undersågelser i Delphi, blev han afskrækket derfra ved et 
Tilfælde. Fromdeles: Fauvel og Foucherot, som reiste sammen (omtrent 
1790 og fålgende Aar?) og af hvilke den fortjente og alderstegne Fauvel end- 
nu lever som fransk Consul i Smyrna, forvildede sig ogsaa i Bjergene (som 
det synes af Mangel paa gode Fårere) og forfeilede aldeles den Koryciske 
Grotte, Hobhouse og Holland kunde heller ikke finde den. Dodwell, som 
fra Kastri af vilde besøge den Koryciske Grotte, den Ade Marts. 1802, blev 
forhindret deri ved et stærkt og pludseligt Sneefald paa Parnasset (hvilket 
Digterne, f. Ex, Homer og Euripides ikke uden Grund kalde »wøéers og 
wiøbBoXdos). Engelænderen Raikes er den fårste, som i vor Tid har fundet 
den Koryciske Grotte, han besteeg Bjerget fra Arracova af, og har leveret 
en Efterretning om denne sin Vandring til Korycéet i Robert Walpole's 
”Memoirs relating to European and Asiatic Turkey” pag. 311 fsg., hvoraf 
Siebelis har givet et kort Udtog i Noterne til den Xde Bog af Pausanias 
(i 4de Tome af hans Pausanias, Leipzig 1827 in 8vo, adnotationes pag. 285 
og 286). Raikes's Notits er ret god, men hans Maal af Grottens Størrelse 
synes Forfatteren ikke néiagtig, og Indskrivten har han læst galt. Sir 
William Gell besteeg ogsaa fra Arracova af Parnassets håiere Egne. " Hans 
Beretning om den Korysiske Crotte staaer i hans nyttige lille Bog: 'Vhe Iti- 
nerary of Greece, London 1819. 

IIL Forfatterens Biergvandring i Forening 'med Baron Szackelberg 
op til Koryceet og den gamle Stad Lykorias Beliggenhed foretoges fra 
Kasiri af, og udfårtes saaledes: Med fire Karle som vare, ligesom de 
tvende Reisende, yel bevæbnede med Flinter og Pistoler, og med to store 
Hunde, som fulgte den ene af Karlene, begave de dem aarle, får Daggry, 
paa Veien. De fulgte fårst den gamle Bjergstie, som opstiger strax syd- 
vestlig for Ruinerne af Staden, og kom paa Siden af det Fjeld, som omgi- 
ver hele. Delphiterrassens Vestside, og som danner den kaszalske Kildes 
Grotte. Lidt håiere begyndte en skjån antik Trappe i Ziczac udhuggen i 
Fieldet. De Reisende brugte lidt over en Time til at naae det Overste 
af denne Fieldtrappe, og der kan neppe være nogen Tvivl om, at den Sta- 
tue af Ertz, som Pausanias (der, ligesom Forfatteren, begyndte sin Udflugt 


LXLIII 


fil Koryceet fra Delphi af) saae henved 60 Stadier håiere end Delphiter- 
rassen, var 'opstilt paa det åverste Trin af denne antike Fieldtrappe, om 
hvilken Forfatteren og hans Medreisende ikke havde hårt eller læst det 
mindste. De havde slet ikke, 'fårend de selv befandt dem paa den, vidst 
af, at en saadan antik udhuggen Fieldvei var forhaanden i Nærheden af 
Delphi. Strax fra det &verste Trin af Trappen kom de ind i en temme- 
lig stor Granskov, hvis åstlige Udkant de gjennemvandrede i 24 til 25 
Minuter, hvorpaa en stor og dyrket Biergslette udbredte sig for dem. 
Det er mærkeligt, at denne Slette, som upaatvivleligen fordum var den 
ældgamle Stad Zykoria's Beliggenhed, var dyrket i det 12te Aarhundrede 
af nogle hundrede Jåder, som tilforn boede i Crissé, men forfulgtes af 
Grækerne, og udvandrede til denne håit liggende Slette, hvor de byggede 
en Landsby, som de kaldte Jerusalem, (Dette fortæller den gamle Benja- 
min af Tudela i hans Reise). Nu lode de Reisende ligge tilhåire, idet de 
gik over en Deel af Sletten, en smuk lille Landsby eller Coloni, en Ud- 
flytning fra Kastri (og som derfor kaldes Kalyvia Castiri) bestemt til Bolig 
og Ophold for Kastriotiske Hyrder, Herfra var Udsigten, ved Tilbageblik 
mod Syden, over hele Delphiegnen, Crissa's Slette og Golf, den corinthiske 
Havbugt,; Corinth og Sicyon, uforlignelig skjån, Henved en Times Vei 
håiere, i nordvestlig Retning, hævede sig det femhåiede Xarantåvli, thi 
saaledes udtalte Føreren det som egentlig bår skrives Eapåvra adNnal (de 40 
Kamre): en egen Bierggruppe af dorisk Form, soni isolerer sig ganske fra 
Parnassets &vrige Hoider, Omtrent i Time førend de naaede dette Bierg, 
kom de til en Så af betydelig Omfang (uden Tvivl den, som igiennem 
naturlige Kanaler eller Rævner i Fieldet, forsyner den kastalske Grotte 
ved Delphi med sin krystalklare og altid iiskolde Stråm); i Nærheden af 
denne Så laae, smukt og malerisk, en anden Colonie- (af samme Slags som 
Kalyvia-Kastri) en Udflytning fra Arracova, og derfor benævnt Ka/yvia- 
Arracova, De Reisende forlode denne Landsbye og Såen, og en stærk 
Fjerdingvei videre henne, og nærmere Bierget Xarantåvli, kom de til en 
Sump,. hvis Vand var fast blodrådt, formodentlig af en jernholdig Klippe- 
grund paa dette Sted i Fieldet. De naaede omsider til Foden af det fem- 
håiede Xarantåvli, og begyndte at bestige den steile Bierggrund, som til- 
deels var bedækket med Buske eller Kratskov af Eeg. Denne sidste Deel 
af Vandringen var den besværligste. Omtrent paa Midten af Bjergets syd- 
ostlige Side kom de til en temmelig stor Aabning, omtrent 9 Alen i Om- 


LXLII 


kreds, og malerisk omvoxet. af Krat De gik uden. Vanskelighed. ind, og 
den foranderlige Grotte,… belyst i. Halvdunkel fra .Aabningen, . udbredte 
sig nu, for dem, i. al sin. Herlighed; . 

Denne Drypsteensgrotte, har, i Henseende til. dens. Førmatien. der 
besynderlige fremfer andre Grotter af samme. Art, at dens.forskjellige. Kamre 
eller Afdelinger ere i opstigende Følge (gaae -opad): det fårste. Kammer. er 
paa en lavere Planend detandet, detteend dettredie o,s.v. Det fårste Kammer 
hvor den, mærkelige Indskrift. befinder. sig”) paa en fremstaaende Blok. til 
Håjre. for Indgangen, er det stårste i Omfang, en herlig Hvælving som en 
gothisk Kirke, i aflang Form; det han. i Længde 110. Skridt, i Omkreds 
290 Skridt; Håiden, efter Giemaal at slutte, er vel henved 80 Fod. I 
denne Forhule ere 5. store, Stalaktitbløkke. dannede af det fra Hvælvingen 
neddryppende Vand. Flere af disse. Blokke, ere. heel: besynderlige, og give 
Phantasien, som, Grottens Halvdunkle end mere. vækker,  Leilighed til. at 
forestille sig.de underligste Gestalter. De. Reisende, bestege. med Méie. det 
2det. og .3die Kammer, som, hvert især, var: af' en egen, Form. I det 3die 
Kammer var, paa venstre Side af; Indgangen, en meget stør Drypsteensfor- 
mation, som, fuldkommen lignede en colessal Pansfigur;. de græske Førere 
korsede sig,. og mumlede noget. om, ”de,40 Præster (Papades) som vare. om— 
komne i denne Hule”, (en. Fabel, som man, allerede i: Kastri havde fortalt 
de Reisende); med. Nåd og neppe fik man,.dem til endnu at fålge med 
Faklerne ind i det 4de Kammer, som var stårre, end. det Zdet og 3Idie, men 
mindre end det fårste, Fra. det 4de Kammer af tog Hulen en saa -steil 
Retning opad, at det, uden Oxe og. Instrumenter til at. hugge. sig Fodfæste 
i. Klippen, var aldeles umueligt, at stige håiere, . Prof. Brøndsted foreviste 
en Pråve af den Coryeiske Grottes Drypsteen, som, han afhug i. Grottens 
3die Kammer. 


+) Den er fålgende, blot med Tilfåielse af et udslettet Bogstav i fjerde Linie; 
EYKPATTZ 
AAKTAAMOT 
AMBPYZIOZ 
ZTMILEPIIIO.401(2) 
IITANI. NYMPAIT 
det er: 

”Eukratis, Alkidamos S$ån, fra Ambrysos (har indviet. denne Grotte, eller: 

dette Altar, eller: denne Trefod) til de med Pan omvankende Nympher.” 


. 


mæssnndis 


LXELV 


Etatsraad ZZ erlauff ; Ridder søg Dannebrogsmand; forelagde Selska- 
bet nogle Bidrag til den nordiske Rayvhandels Historie. 

Det har været næsten almindelig antaget, at det var den "preussiske 
Kyst, hvorfra de Gamle, ,alt i' den fjerneste Oldtid, hentéde deres Rav. 
Men, damange Vanskeligheder paa hiin Tid maae have været forbundne 
med en; Fart fra Middelhavet, gjennem det: atlantiske Hav og Nordsøen til 
Ostersåeri, og da intet Sted hos 'Oldtidens Forfattere afgiver sikkert Vid- 
nesbyrd iom ex saadan Fart, har ;Forf. troet: det værd en nærmere Under- 
søgelse, om ikke Viestkysten af JyHand, Hertugdåmmene og Tydskland lige 
til Sehelde,' med tilhårerde ;Oer, .snarere kunde have været det Land, hvor- 
fra phiniciske: og |massiliske Handlende forskaffede sig hint, i den gamle 
Verden saa meget brugte og skattede Naturprodukt, Flere Grunde synes 
al tale derfør.… Saa langt man kan gade tilbage i Tiden, frembyder hiin 
Kyststrækning, der desuden vides fordum at have havt stårre Omfang- end 
i den nyere Tid, Rav i en saadan. Overflådighed og af: en saadan Godhed, 
at: det ;endimu -kan siges sat udgjåre en ikke «ubetydelig Handelsgjenstand. I 
den 'senere Tid er man desuden bleven opmærksom paa adskillige, af Grav- 
høie og Tårvemoser, især i Danmark og Skaane opgravede Perler, Amuleter 
m, im. afidette Material, Vel omtales Rav, Ravfangst sog Prydelser af Rav 
ikke udtrykkeligen i noget af den nørdiske Litteraturs ældste Mindesmærker, 
hverken i de reent -digteriske eller i Saadanne,. sem liave en noget historisk 
Farve; men paa Grund af de ;anfårte Kjendsgjerninger lader det sig -døg 
ikke omtvivle, at- vore Forfædre, alt dybt inde i Hedenold, maa have 
kiendt og benyttet det, for hine Egne eiendommelige Naturprodukt.  .Sand- 
synligen forekommer det derfor i vore ældste Kilder udder Benævnelsen 
Gler (glesum, Glas) 'og Rafr, Rav, (beslægtet med lat. rapere, tydsk raf- 
fen, dansk: rappe). Ogsaa -kunde det formodes, i visse Myther »og Digt- 
ningen enten at ligge skiult under. billedlige Udtryk eller være forvexlet 
med. Naturgienstænder, der i-en eller anden Henseende - kunde have nogen 
Lighed. med det, .f; Ex. Ædelstene .(gimsteinar), og Guld, af hvilket sidste, 
det: i.gamle islandske Skrifter omtalte /yse Guld. (lysigull) maaskee kan 
have betydet.Rav, Denne Forklaring anvendes paa et Sted i det eddiske 
Digt. Ægisdrekka og paa Mythen om Freyas 'Taarer. Derimod kan det, 
saavel i islandske "søm i danske Sagn forekommende Fabelland G/æsisvoll 
(skinnende Mark) ikke forstaaes om nogen Ravkyst. 1lets constante Belig- 
genhed var altid i den nordostlige Deel af den de gamle bekjendte Verden, 


LXLVI 


&sten fer Biarmeland, hvor Ravet ikke forekommer. " Snarere viser Sagnet 
hen til de, ved: Solens lange Ophold over Horizonten paa visse Tider 
og ved Nord/yscne sig udmærkende nordiske Egne. Sidstnævnte Phæ- 
nomen gienkiendes i enkelte eddiske Myther; om Valkyrierne der reed 
i Luften paa skinnende Heste med straalende Spyd, om den skiånne Jette- 
qvinde Gerdur i Utgard, hvrs Hænder og Haar gave Gienskin og hvis Bolig 
var omgivet med brændende Luer, og maaskee i flere lignende. » Men en ty- 
deligere Skildring af Nordlysets forskiellige Phænomener frembyde dog de 
islandske Digtninger om Kong Gudmunds Rige paa Glæsisvåll, og Saxes Be- 
retning om Torkil Adelfars Tog til Kong Geruth, hvis fælleds" historiske 
Grundvold uden Tvivl maa såges i Erindringer om Nordboernes ældste Han- 
delsreiser til det hvide Hav og til Biarmeland. Enkelte her forekommende 
Træk have megen "Lighed med Beskrivelsen "hos Middelalderens ”Annalister 
om Krigshære, Drager, gloende Telte m. m, i Luften, der almindeligen for- 
klares om Nordlyset og dets Phænomener. 

Antages nu den Mening, at hiin vestlige Ravkyst åjemttig var den 
som Phånicier og Massilier i den fierne Oldtid have besågt, saa måde langt 
færre Vanskeligheder ved Forklaringen af de hidhårende Steder hos de Gamle, 
end naar disse Steder skulde henfåres til den åstersåiske Kyst: — /Zerodot er 
den ældste Forfatter som omtaler Ravhandelen, og det i Forbindelse med 
Tinhandelen paa he kassiteridiske Oer. Ved hans Eridanus kan man' tænke 
sig enten een af de stårre Floder som falde ud iNordsåen eller et Sunid mel- 
lem' to af de herværende Øer; Navnets Etymologie såges i- et undergaaet 
Stammesprog, hvor Don haver betydet Vand. Det meest klassiske Datumtil Rav- 
handelens liistorie skyldes derimod Pytheas fra Massilia, der omtrent påa 
Alexander den 'Støres Tid besågte de nordiske Lande, "Ved den af ham -om- 
tålte Kyst Mentonomnion forstaaes Vestkysten fra "Skagen -af, ved Oen Aba- 
lus: (Baltia, Basilia): hvor Ravet opkastedes, en 'Oe" i'Vesterhavet.' Begge 
Benævnelser forklares af det gamle frisiske eller nedersaxiske Sprog, øg sam- 
menligues med lignende Stednavne i disse Egne, endnu fra:den nyere Tid. 
Mentonomon kan antages at have. været det Samme som de nordiske" Kilz 
ders Reidgotiland, Guttonerne, som Pytlieas lader 'beboe dénne Kyst, gien- 
kiendes i de ældste: Beboere af Halvåens nordlige Déel, Jyderne,. ligesom 
Teutonerne i de sydligere Saxer. Foruden Ravkysten hår Pytheas allerfårst 
omtalt, saavel Thule, et' Land af en uvis nordlig Beliggenhed , som et an- 
det Land, hvilket han tillægger et Slags Kultur; ved dette skal uden Tvivl, 


LXLVII 


forstaaes en; Deel af Ravkysten. eller den jydske Halvåe, paa hvilken hans 
Beskrivelse i temmelig Grad synes at passe. Med Pytheas's Forestilling 
stemme,. i det Hele, senere Forfatteres Efterretninger om disse Egne og de- 
res Beboere overeenus. Mela "beskriver Havet vesten for Halvéen, under 
Navnet sinus Codanus (af samme. Etymologie som. Eridanus); Halvéen 
selv karakteriserer han. paa eet Sted som et longum supercilium; paa et 
andet Sted benævner Jan den Codanonia eller (efter en anden. Læsemaade) 
"Scandinavia. Som Beboere nævner han Cimbrer og Teutoner, Plinius 
beskriver en Oe i sinus Codanus under Navn af Scandinavia, blandt hvis 
Beboere. vare Hillevionernes Stamme; men Øer .og Halvåer forvexledes 
jævnligen af de Gamle, og af den hele Beskrivelse er det klart, at Plinius 
ved Scandinavia har forstaaet den jydske Halvåe , hvilket ogsaa kan sluttes 
af den Forbindelse, hvori den nævnes med promontorium. Cimbrorum, Af 
Benævnelsen findes endnu Spor i det paa flere Egne af Jylland forekom- 
mende Stednavn Skanderup, hvis Etymologie, ligesom Skaane, Skaun i 
Norge 0. fl, uden Tyivl maae udledes af det gamle Ord Skanwn 9; sumpig 
Egn. Hillevioner betyde Beboere ved en Elv eller, Flod; her- formodent- 
ligen enten Skodborgaae, Eideren eller Elben. Sevobjerget hos. Plinius 
kan ikke forklares om Kidlen paa den store skandinaviske Halvåe, men den 
ophåiede fordum skovbevoxede Landryg, der sånden fra strækker sig midt 
igjennem den vestlige Halvée og endes i Skagen. De Beboere paa Halv- 
&en, som af Pytheas kaldes Guttoner og Teutoner, af Mela Cimbrer og Teuto- 
ner, forekomme hos Ptolemæus som Cimbrer og Saxer; angaaende de åv- 
rige af sidstnævnte Geograph mellem disse to Folk nævnte Stammer yttrer 
Forf. Gisninger, der tildeels afvige fra de hidtil opstillede Forklaringers, 
Disse de Gamles Efterretninger om Norden foranledige en etymologisk Di- 
gression over nogle af vore ældste Folke- og Landnavne, hvoraf Resultatet 
bliver: at Gozher (Jotar) oprindeligen have betydet Mennesker eller Indbyg- 
gere; 7'eutoner udledes af Thiod, Udtrykket, deels for et Folk, deels for et 
Land, der igjen haver vedligeholdt sig i Sverrigs gamle Benævnelse Svit- 
hiod, i det jyske Thye og i Ditmårsken. Til Grund for Navnet Danmark 
ligesom for Codanonia ligger det forhen omtalte Stammeord Don eller Dan 
2: Vand, hvoraf alle de Lande, der kom til at udgjåre dette Rige ere om- 
givne. At Massilienserne, saålænge deres Handel blomstrede, have fortsat 
Farten paa den vestlige Ravkyst, kan sluttes af adskillige hos Plinius op- 
bevarede : Udsagn af tabte Forfattere, deels samtidige med Pytheas, deel 
(13) 


ikke megét yngre; men ved Begyndelsen åf den"christelige ”Pidsregning sy- 
nes Handelsveien åt være bleven forandret, idet Ravet ikke længer blot 
såeveis, men ifålge Diodors Vidnesbyrd, mére til Lands og ned ad de 'gål- 
liske Flodér fårtes til sin Béstemmelse. I denne Anledning forekommer 
foruden de anfårte Benævnelser for de Egne, fra hvilke Ravet havde' sin 
Oprindelse, tillige adskillige andre, saasom Råunonia og Oséricta. "Ved An 
ledning af Erobringérne i Tydskland under August, lærté Romerne åt kiende . 
saavel de frisiske Oer, påa hvilke Rav opkåstedes (insulæ glessariæ), 'som 
den preussiske Ravkyst, der nu fårst blev historisk bekjendt, Forbindelsen 
med hiiné synes snart at være bléven afbrudt ; men Ravhandelen fra Oster= 
såen til det adriatiske Hav, der allerede var begyndt'i det iste Aarhun- 
drede, vedligeholdt sig lige til Middelalderen, 

I en Mindetåle over Selskabets 1834 afdåde Medlem, Biskop P. Z. 
Miiller, sågte Justitsraad og Professor /Molbech i Særdeleshed at skildre denne 
Lærdes videnskabelige og litteraire Virksomhed ved at gjerinemgaae og cha+ 
rakterisere håns vigtigste Forfatterarbeider, Han berårte derhos); ved at 
omtale de af ham udgivne theologiske Lærebåger, dén Afdødes Aand -og 
Tænkemaåde som "Religionslærer ved Håiskolen, og efterat have sågt i Kort- 
hed og med almindelige Træk at fremstille Billedet af Miillers Clarakteer 
som Videnskabsmand, som Forfåtter og som dånsk 'Stilist, dvælede han, i en 
noget udførligere Beretning, ved den Afdødes Hovedværker i'den danske 
Litteratur: Afhandlingerne over den islandske "Historiogråphie, "om "de tabte 
danske Guldhørn, om 'det islandske Sprogs Vigtighed, og om Eddaernes my- 
thologiske Digte; Sågabibliotl'eket, og de kritiske Uridersågelser "over Dån =. 
marks og Norges ældste Historie i'Saxos og Snorros Verkér. " Mindetalen 
sluttedes, efterat have berårt flere "andre Sider 'i "Miillers videnskabelige 
Virksomhed, 'og deriblandt hans betydelige Fortjeneste "af Modérsmaa= 
lets Sprogkritik, såavelsom 'haris begyndte Udgåve af Saxo'Grammdtiéus, 
hvorfra Dåden ”bortrykkede ham, (dog æi uden Udsigt til åt "Værket "ved 
Andres 'Hjelp "kan fuldføres) 'tied 'en kort Skildring af 'den Afdødes Men= - 
neskeværd vg personlige 'Charakteér, hvorledes dennes Grimdtræk stode i 
Haårmonie méd håns 'Charakteéer, 'som Skribent, 'og hvorfor vi, med meer 
end almindelig Betydning, kunde ”Kalde ham en dansk, 'en Wational' For= 
fatter, m,'m. ig . FR 

Professor Madvig hår forelagt Selskabet ”en Afhandling ””om 'Kjånnet 1 
Sprogene, især i Sanskrit, (Græsk og "Latin,;” I nogle forudskikkede 'Be- 
mærkninger udhævede han som Hovedfeilen ved Behandlingen af den saa- 


LXLIX 


kaldte almindelige eller philosophiske Grammatik .Forsåmmelsen af en sin 
dig, alt Uvedkommende udsondrende Begrændsning af de grammatikalske 
Forestillingers: særegne Mark,. og en deraf opstaaende Higen deels efter at 
finde .Parallelismen imellem, de grammatikalske Forestillinger og Former og 
Forestillingsrækker af. en. ganske anden. Art; deels. efter at såge i Sprogenes 
Bygning Udtryk af det, som;i den slet ikke findes, Noget, hvorved man 
just troer at sikkreSprøgstudiets Vigtighed "og. Betydning. .Sprogets Opgave 
fastsattes; af Forfatteren at være, ”næst. Benævnelsen af Forestillingerne, i 
Sætningen.at fremstille den, Førbindelse af enkelte. Forestillinger, der hos den 
Talende med. Bevidsthed ene. sammenfattede. til Totalforestillingen om en vis 
Tilværelse .eller . Handling, saaledes, som de øre semmenfaftede, og i det 
Forhold .for Indbildningskraftens Anskuelse, hvori.de sees,” Heraf fålger da 
at ”denalmindelige indledende Sprogbetragtning; har: at undersåge, hvad der 
i det, der under Udtalelsen af. en Sætning, staaer for. Anskuelsen, foruden 
de enkelte Forestillinger, hvis, Combination giver Indholdet, og for hvilke 
Sproget først. og lettest. fik Navne og Ord, ;endvidere fordrer eller dog kan 
foranledige Betegnelse for at: vise Før bindelsens Art, de enkelte, Forgstillin= 
gers: Optagelsesmaade- deri, og Tetalfprontillingem? Forhold, for selve An- 
skuelsen,” 

Til: Grund dan det grammatikalske Kjån ligger. en dobbelt af Phanta- 
siem ud, over den, naturlige  Virkeligheds Grændser foretagen Classifieation 
af'.Gjenstandene|. efter .deres Analogie med. eller, Modsætning til det talende 
Menneskes.Væsen,, deels. som levende og: liylåse, deels som analoge med le- 
vende mandlige eller. qvindelige Væsener. Disse to Classificationer kunne 
saayel fremtræde hver for: .sig som, forbundne til Frembringelsen af en Tre- 
hed, skåndt ved første Oiekast "den egentlige, Kjånsinddeling synes at for—= 
udsætte den andén; men; Sprogdannelsens Vei. er ikke den logiske Reflexions, 
Den. de enkelte. Ord ifålge…: disse ;Classificationer ledsagende Biforestil- 
ling: kan aldeles ikke tænkes at. have havt. Indflydelse. paa, den oprindelige 
Orddannelse selv, heller ikke i Sætningens Dannelse. er der nogen 'Opfor- 
dring) tilat udkæve den. … I den, pronominalske: Betegnelse' synes, derimod 
baade at være en Opfordring. til at antyde;den blot i Almindelighed. paa- 
pegede Gjenstands. Classe ;og en Leilighed tilsved en fælleds Lydmodifica- 
tion] at skabe 'et Tegm for Classen, Fra Pronominerne synes derfor. for 
stårste Delen det grammatikalske Kjån.at være gaaet ud eller endog alt 
det; der sædvånlig betragtes som…Yitring af: Kjåénsforestillingen.… Men, der 

(137) 


SØS 


gives Sprog aldeles uden Kjån og det er ugrundet i denne ØOmstændighed at 
see et Beviis paa en mindre livlig og poetisk Opfattelse af Naturen, idet en 
slig Inddeling og Biforestillinger meget vel kunde være tilstede uden at 
faae et sprogligt, Ordets Brug stedse ledsagende Mærke. " Hvor nu Classifica- 
tionen af Forestillingerne gjorde sig gjeldende, der var dei baade det'i sig 
simpleste og fårste Trin og tillige det, som historisk Betragtning viser som 
det ældste, at kun Analogien med den i selve Menneskets Væsen stedfindende 
Differents, den egentlige Kjånsmodsætning, betegnedes, og det saaledes, at 
det Qvindelige mærkedes som Særeget, det Mandlige, uden Mærke, gjaldt 
som det Almindelige, med hvilket da det ligeledes ikke mærkede Livlåse 
faldt sammen i Sprogformen, Denne Dobbelthed have de semitiske Sprog 
bevaret; men Professor Madvig godtgjår, at ogsaa i Sprogene af vor Sprog- 
æt (den indo-europæiske) det Samme engang har været Tilfældet, og dette 
er et Hovedpunkt i Afhandlingen. Fårend han gik over til udfårlig at 
fremsætte Beviset herfor, der ligger i Masculin- øg Neutrums-Formernes 
nære Slægtskab og tydelig 'sildigere Adskillelse, og til at betragte Maaden, 
hvorpaa denne Adskillelse fremkom, paapegéde han i Korthed de Phæno- 
mener, der i de nyere europæiske Sprog vise sig som en' Tilbagegang fra 
den udviklede Trehed til en mere indskrænket Form, enten (som i de ro- 
manske Sprog) til dén ”oprindelige Dobbelthed, eller (som i Dansk) til en 
anden, hvori Kjånsinddelingen fortrænges af Adskillelsen imellem det Le- 
vende og det Livlåse, og udviklede dernæst, hvorledes' Inddelingen af Sub= 
stantiverne trænger sig frem til Indflydelse paa de med dem forbundne Præ- 
dikatsord, en 'ganske vilkaarlig og derfor håøist vaklende Udbredelse , samt 
hvorledes den, især ved Kjånstegnets Anvendelse som Middel til Orddan- 
nelse, ofte modificerer Substantivets egen Form. 

Til Fremkomsten af et Neutrum 'ved Sondringen af det Livlåse' fra 
det levende Masculine var der nogen Anledning i den pronominale Demon- 
stration; den” er ”maaskee' ogsaa der begyndt som en virkelig positiv Dån- 
nelse af et Neutrum ved forstærket Demonstration, altsaa ved' et Middel, 
der ikke direct havde den Bétydning'at være Mærke for Substantivets- Klasse ; 
men' den Adskillelse 'af 'Masculin og Neutrum;''der'i vor 'Sprogæt viser sig 
udenior 'Pronomina, er dog kun ienkelte Grene (hverken "i Sanskrit, Græsk 
eller Latin) betegnet' ved det pronominale Neutrimsmærke (T eller D-Ly- 
den). Prot. Madvig udhævede derimod fårst;hvorledes Adskillelsen af>det 
Levende og”det Livlåse "i hiné Sprog” aldéles'" med Udelukkelse af deu 


der 


== me BØRNE 


CI 


egentlige Kjånsinddeling -har: gjort 'sig: gieldende i Dannelsen af Fleertallet 
af Substantiverne, i det her hiin Adskillelse ene har bestemt Valget af Fleer- 
talsmærkerne, der ere fælleds for Masculii og Feminin (eller s), 'og sær- 
egne for Neutrum' (4), medens derimod i den semitiske Sprogæt den egent= 


-lige Kiånsinddeling, der i Enkelttallet sondrer 'Ordene, ogsaa fastholdes L 


Fleerialsdannelsen med Udelukkelse af den anden Classifcation. Det nu- 
værende Danskes Dobbelthed (det temmelig uegentlig saakaldte Fæ//eds- og 
Hverkenkjon) har saaledes en mærkværdig Analogie med Sanskrit, Græsk og 
Latin, fra hvis Kjånsinddeling det ellers fjerner sig. Her findes tillige et 
Puukt,: hvor det. er tænkeligt, at. Classificationer. af den. her omhandlede Årt - 
kunne være virksomme (til at bestemme Ordenes forskjellige Fleertalsform) 


Få Sprog, som man vilde fraddmme alt grammatisk .Kjon eller analog Classi= 


fication af Substautiverne, fordi Adskillelsen ikke selvstændig viser sig i 
Prouomiualbetegnelsen eller "i Prædicatet, Herfra gik Prof. Madvig over 
til at vise, at den åvrige Adskillelse af Masculin og Neutrum i Sanskrit, 
Latin og Græsk ikke frembyder en:egen Masculin- eller 'Neutrums-Endelse, 
men er opstaaet derved, at, medens man oprindelig kun havde een Hoved- 
casus for Ordet i de directe Hovedrelationer som Subject og Object i Sæt- 
ningen, der egentlig var Ordets Grundform i Modsætning til de specielle 
oblique Casus, man efterhaanden ved..de Gjenstande, der som levende frem- 
traadte med en særegen Affection for Phantasien, udhævede paa en egen 
Maade Opfatningen af dem som energiske og handlende. eller dannede en 
Nominativ ved en Endelse, der er ejendommelig og fælleds for det Leven- 
des Classe (Masculin og Feminin), kun at Substantiver, der ere dannede 
med speciel Femininendelse, ikke antage Nominativendelsen s ( mons og val- 
lis; men mensa)) Prof. :/Madvig' oplyste udfårligere denne for Casuslærens 
Behandling vigtige Sammenstilling af Nominativ og "Accusativ som oprindelig 
éen Casus, hvis fælleds Form blev tilbage som Accusativ, ivdet i Sanskrit, 
Græsk 'og Latin Accusativen ikke dannes ved' noget; til Ordstammen fåiet 
betydende Element, men er denne selv med en sig »euphbonisk tilsluttende 
Nasallyd, der gjenfindes i Grækernes » $ØsMævsixév og har én' Hovedanalogie 
i" den arabiske: Nunnation.… Herved er -ftillige' Elisionen af "denne Lyd i 
Latin (mm) 'forklåret og” det Phænomen, at i''Sprogomveltuinger saa ofte Ac» 
ciisativender bleven Nominativ, "som -i Nygræsky Italiensk og Dansk, 
"Afhandlingen er'trykt 1"Selskabets Skrifter: 


CH 


Ordbogscommissionen,…: 

Revisionen er kommet til: Ordet' Skovvåen, og Trykningen af Bog- 
stavet S er kommen til Ordet Skiftecommission: Af det Bind: som indehol- 
der Bogstavet S ere nu 43 "Ark trykte: 

L.andmaalningscommissionen. 


Under samme er Arbeidet paa et Generalkort over Danmark betyde- 
ligt fremrykket. 


Den. meteorologiske - Commitiee 


vedbliver at modtage Meddelelser angaaende de af det foranstaltede Iagtta- 
gelser'i de danske Staters foskjællige: Dele, og forbereder Udgivelsen af et 
nyt Bind af Iagttagelser. i 


RA 31. Mai 1835 til 31, Mai 1836. 


I det Tidsrum, hvorfor: her eres Regnskab, har Selskabet rn 
at beklage Tabet af et" Æresmedlem 
Hs. Excelleriee Frederik vs Moltke; Ridder af Elephanten, Storkors 
af Dannebrogen ;og Dannebrogsmand ,;'Geheime » Conferentsraad;- 
Ordenssecretair 0. sv. 
og tvende ordentlige Medlemmer: 
Etatsraad og. Prøfessor'|D. M. Farlstn Daniel. Herholdt, Ridder,-af 
Dannebrogen og-;Dannebrogsmand, Stabsmedicus. e, |S4 IV: 
Cønferentsraad;og Professor -D. i J,.Johann Fredrik, Wilhelm. Selilegel, 
Commandeur af.,Dannebrogen; og. af den. preussiske, råde Orns 
Orden, Ridder af Nordstjerneordenen o, s, v. 


REE ER ERE RE gr Tanke 


PR 


CI 


Den mathematiske Classe. 


Professør Olufsen har forelagt Selskabet en Undersågelse over Maa- 
nens Parallaxe., LØS 

Iblåndt de 'Stårrelser, «der ved ethvert Arbeide over Maanetheorien 
måae antages som givne, er Parallaxens Constante, eller hvad der er lige- 
betydende hermed, Middel-Afstanden fra Jorden af særdeles Vigtighed ; thi 
uden denne. vilde ;selv den iåvrigt rigtigste Theorie kun angive Forholdet 
imellem Maanens Afstande fra Jorden til forskjellige Tider, imedens at den 
absolute Stårrelsé saf disse nådvendigen maatte forblive ubestemt. - Som 'be- 
kjendt gives der tvende Maader paa hvilke denne Cønstante kan findes, 
idet man enten, efter Laplaces Exempel., kan bestemme Maanes Distance af 
den Varkning, som Jordens tiltrækkende Kraft, hvilken er bekjendt af Pen- 
delobservationer, «har paa dette Himmellegemes Bevægelse, eller ogsaa be- 
stemme” Distancen ved Hjælp af samtidige Observationer af Maanen, som 
anstilles paa meget langt fra hinanden liggende Punkter paa Jordens Over- 
flade, Den fåuste af: disse Methoder vilde, uagtet dén er mindre directe, 
maaskee fortjene Fortrinet, især med Hensyn til.den Nøiagtighed, hvormed 
Pendeløbservationer nu anstilles, men den frembyder dog den Betænkelig»- 
hed,:at Maanens. Masse smaa santages som bekjendt, efterdi dette Himmelle- 
gemes Båvægelse ikke alene bestemmes ved Jordens Tiltrækning, men ved 
Jordens og: Maaneris gjensidige Paavirkning, og :et Element altsaa forudsættes, 
om livilket fremtidige Oplysninger »senduu vilde være velkomne, Jen an- 
den :Methode er sikke «underkastet denne Indvending, eg dens Anvendelse 
har "kun; dé Vånskeligheder at overvinde, som Indretningen og Samvirk- 
ningen. af itvende fra ,hinanden fjerne »Observatorier nådvendig medfåre, 
men da mun hidtil kun ser i: Besiddelse af en eneste til dette Giemed:brug- 
bar Række af: Observationer, nemlig af den, der i Midten af det. forrige 
Aarhundrede erholdtes ved Lacailles Ophold paa det gode Haabs Forbjerg, 
såa er man ved sat Såge!;Constanten »paåa denne Måade, idet mindste nu for 
Tiden, indskrænket. til Benyttelsen af: visse bestemte Data, hvis Ælde kan 
vække Tvivl ;om 'Résultatets -Néiagtighed. Begge Fremgangsmaader er i den 
senere 'Tid bragte i Anvendelse, hiin'af Burchbhardt og Damoiseau, denne af 
Birg, men Sammenligningen af Resultaterne viser en ikke ubetydelig, Afvi- 
gelse, og| man dedes saltsaa henved til |Formødningen om en. Feil i den an- 


CIHI 


tagne Masse af Maanen (= 3) ligesom paa den anden Side til Onsket om 


en ny og mere fuldstændig Reduction af Zacai/l/es Observationer, der be- 


stemtere end hidtil er skeet, kunde oplyse med hvilken Grad af Sikkerhed- 


Maane-Parallaxen kan bestemmes af disse Observationer, For at dette Ar- 
beide ganske skulde opfylde Hensigten, blev. det med Hensyn til Nådven- 
digheden af ved denne Leilighed at maatte forudsætte Jordens Figur be- 
kjendt, uundgaaeligt tillige at undersåge, hvorvidt de samme Observationer 
kunde tjene til en Bestemmelse af Jordens Axeforhold, og tillige syntes det 
passende, at Beregningen overhovedet fårtes under en saadan Form, at Re- 
sultatet erholdtes i sin fuldstændige Forbindelse med alle Elementer, hvis 
numeriske Bestemmelse for Tiden kunde være Tvivl underkastet. I dette 
Øjemeed udvikledes fårst den fuldstændige mathematiske Relation mellem den 
sågte og de enten ved Theorien eller ved Observationer "givne Storrelser, 
saaledes at saavel Jordens Axeforhold, som ogsaa den endnu ikke med til- 
strækkelig Nåiagtighed bestemte Længde-Forskjel imellem Observatorierne i 
Paris og paa det gode Haabs Forbjerg betragtedes som ubekjendte. Idet 
dernæst enhver af Lacailles Observationer combineredes med alle de til- 
svarende fra de Europæiske 'Observatorier, erholdtes 59 Betingelses Lignin- 
ger, og Betragtningen af disses numeriske Coefficienter satte det nu uden 
for al Tvivl, at Jordens Axeforhold ikke førdeelagtigen kunde bestemmes 
paa denne Maade.  Efterat dette forelåbige Spørgsmaal var saaledes besva- 
ret, behandledes alle Ligningerne efter de mindste Qvadraters Methode, 
uden dog endnu at indsætte nogen numerisk Værdie for de Stårrelser, der 
hidtil betragtedes som ubestemte, og Resultatet erholdtes saaledes under 
Form af en Relation imellem den sandsynligste Værdie af Parallaxens Con- 
stante, af Længdeforskjellen imellem Paris og det gode Haabs Forbjerg, og 
af Jordens Axeforhold. Ved endelig heri for de tvende sidste Størrelser at 
substituere de Værdier, som for Tiden maae ansees for de rigtigste, fandtes 
den sågte Constante 2”,5 stårre, end den man efter £aplaces Methode vilde 
erholde, og da tillige den sandsynlige Usikkerhed af dette Resultat ikke 
overstiger 0Y,5, saa maa det altsaa ifålge denne Undersågelse ansees for 
godtgjort, at Zap/aces Bestemmelse af "Maanens Masse, i Overeensstemmelse 
med den af Bærg allerede fremsatte Paastand, trænger til en Berigtigelse, 
hvis egentlige: Stårrelse imidlertid vil findes nåéiagtigst ved- en grundig Un- 
dersågelse af de Perturbationer, som Maanen frembringer i Jordens Bevægelse, 


colon bestsellers mate 


CV 


og altsaa være et af de Resultater, som kan ventes 'af Nutidens Bestræbel- 
ter for Soltavlernes Forbedring. 

il bh Professor 'Z2amus, har oplæst. i Selskabet. en,«Portsættelse "af hans 
Undersågelse over en; Classe af: Integraler, beslægtede med. de elliptiske. Func- 
tioner; hvor; »ilrggæen de tre. complete Integraler ere; betragtede 


d. 
i (nd) afd ht log (1+n sin? p)e TE ale, mr: 


U; tit) saft 34 CE sin? VBN 'sin ede. 


ÅA (8,7) ” 


xx log ork shiai dy 
Ring -f i 1 f , j 6 £ ny 
F-rsin? pA (c,9) 


og for disse ne MES NERES udviklede, ; analøge] med: |dem,..som for de 
elliptiske Functioner ere fremstillede inden ældre Modulusscala, ; Disse Trans- 
formåtioner ere grundede i fålgende. Princip,.;som.er ;en, Ganerslisation af 
. en nen F mee hos reg ore 

; SAGE 15 FERT 


Fæ å 7 : 

Se bl 2 nisl id LE 

i AR Pe: 9)- en sd 

rer FC. die væreven Meiskiken ele Function af its blot underkastet 


s ÆL 


" get R rn 


den Betingelse: at kunne udvikles: efter: hele positive Potenser af x. Mare 
'almindeligt. SEA "Brød ; 


; Af såre RE age = ute RS ET) Here ev - BRA 


Siltaddun (al « V1+02—2c cosp:, 


gjældende. under. samme "Indskrænkning med. Henkyn til Fanctionen og 

hvoraf Anvendelse kan ske paa, de indefinite Integraler istedetfor paa de 
complete. . Under. 'denne Anvendelse ståder man hyppig. paa de af Cauchy 
fårst betragtede; singuliere Integraler ligesom ogsaa i "specielle Tilfælde "Paa 
DØ Resultater henhårende til de, bestemte Integralers Theorie, og forhen, især 
ved; Poisson's. Arbeider,… bekjendte. Afhandlingen er nu i Forbindelse, med 


:den,; hvoraf Udtog findes, i det forrige Aars Program , trykt i i "Selskabets 
Skrifter. 


(14) 


CVI 


Den physiske Clåsse. "5, eg) 


Etatsraad og Professor Hornemann, R. åf D, og Dbind,, ineddeelte 
Seélskåbet el Beretning om dét 37te Helte af Fora Danicå. 

Blandt de Botanikére, der have levéret Forfatteren Bidrag til dette 
Hefte, nævnede han især Candidatus Pharmaciæ J. ”aA/l, der nu i en Række 
af Aar har bereist Grånland og har udstrakt sine (botåniske: Undersøgelser 
lige indtil Upernavik ; Professor WVolte, der bestandig med utrættelig Iver 
undersåger Hertugdåmmenes Planter; Lieutenant Sur, Senator Binder i Ham- 
borg, Hr. Hofmann: Bang og Pastor Lyngbye, dér især have beskjæftiget 
sig med AÅlgerne, og Cancellieraad. /Zérck. og Amtmand Lindenberg i Berge- 
dorf, der have meddeelt Forfatteren Planter ende renun til den talrige Slægt 
Jungermannia. 

De mærkeligste Planter i .dette Hefte'ere: Scirpus pårvulus, en; me- 
get lille Art af derne store Slægt, fundet ved" Traven "af Professor "Nolte, 
Pahicum glaucum'og wverticillatum:; tvende 'Græsarter, der;henhåre ;til.en 
Planteform, som aftager stærkt mod Polerne.  "/Vareissus pseudondarcissus, 
Den er åf"Pastor Lyngbye fundet vildtvoxende ved Ruinerne af Såborg 
Slot i det nordlige | 'SieHand, og er rimeligviis en Levning fra en Have, 
hvori den i ældre Tid har været dyrket. I Bondesproget, som ofte knytter 
sig til Sagn og» Historie, -kaldéé& den endnu Magrethe-Lilie. Vel omtales 
den ikke af Harpestreng i hans Danske Lægebog, men dette kan forklares 
deraf, at den ikke henhårer til Lægeplaånterne. — Lychnis triftora R. Brown, 
fårst opdaget påa dé engelske 'Nordpolsexpeditioner,  nusogsaa  furidet i 
Grønland af J, Vahl: Potentilla supina ved Lauenborg, Nolte. Anemone 
Vahlii;ven mye med. A. ranunculoides beslægtet Art, som Forf, har opkaldt 
efter Opdageren J.-Vahl, der har fundet' den i Grånland. PFieia tenuifolia 
i Fyen og Holsteen., Æchinops sphærocephålus , formodentligen udvandret 
fra Haver, fundet. ved Holsteinborg i Sielland, i Lauenborg og Holsteen, 
Carex brizoides, i Slesvig, Nolte. Carex oligocarpå, i Graitand, Vahl. 
Polypodium hyperboreum. og Aspidium rigidum, to Brægner, furidne af Vahl 
i Grånland.  Sa/binia nåtans. Den blev tidligere fåridet i Elben ved Håm- 
"borg paa det Tåmmer, som Napoleon lod transportere fra'de &vre Elbegne, 
for at bygge Broen fra Hamborg til Haarburg , men forsvandt igjen 'efter 
nogle Aar; nu er den af Professor Nolte fundet i Tråven véd Lubeck. 
Z"8 Arter af "Slægten Jungermannia fra forskjellige Egue, meddeelte af 


ERE ER 


CVII 


Dhrr,… Lindenberg , og ;Mårck. : Delesseria alata…var… dilatata, Delesseria 
sangvinea. var, | dlanceolata,… Halymenia ligulata,  Mesogloia Hornemanni 
Suhr, C/adostephus Myriophyllum .og. flere Alger .fra Helgoland. » meddeelte 
af Lieutenant Suhr ,og.Senator Binder; Gigarwina . Fabritiana. tidligere 
funden, af Biskop, Fabritius. i: Grånland, og nu gjenfunden af Vahl, LÆci- 
dium Holbéllizg en Snyltesvamp ,.som voxer paa: Arabis Holbållii, .og. først. 
er, bemærket af Vahl. ,i ,Grånland. å 

Heftet indeholder. i Alt 14 Dicotyledoner, 10 Monocotyledoner, 55 
Acotyledoner. 

Professør .Jacobson,, Ridder. og Dannebrogsmand har forelagt Selska- 
bet: Forsættelsen af de. Erfaringer han. har gjort om Anvendelsen af hans 
lithoklastiske .Methøde. 

I.det  låbende Aar har han paa denne Maade opereret fem Patienter, 
høs. hvilke den. med. Held. blev udfårt. 

"Blandt disse Operationer er. isærdeleshed .den vigtig, der blev fore- 
tagen hos, en. 6Saarig Mand,. sem..ved langvarige. Gigttilfælde og ved de Li- 
delser. ;Blærestenen medfårte 1. håiGrad var svækket. ; 

Da, der i, Blæren. var flere Stene af en Hasselnåds Form og Står- 
relse, hvoraf; nogle vare hule, udfordredes nogle og tredive Applicationer af 
Instrumentet, inden alle vare sånderbrudte til saa smaae Fragmenter, at de 
ved Blærens. Kraft: kunde uddrives. — For. det meeste bleve disse Operati- 
oner, foretagne hver anden Dag. … Patientens Kræfter tiltoge under Behand- 
lingen, 'saa:at han, da; nådyendige Forretninger fordrede det, .i denne Tid 
tvende, Gange ;kuude  reise. til. sit. Hjem (Malmøe) og komme tilbage for at 
fortsætte; Curen, 

Samme; Medlem' meddeelte Selskabet, at han. ved et fireaarigt. bi 
gebarn; har foretaget: Stensnittet (lithotomia) der var mærkeligt derved at 
Stenens ; øg  Blærens. Beskaffenhed fordrede, at.den. maatte. udfåres i tvende 
(Gange. (en denx;tems). Stenen veier over halvandet Lod, Barnet har lyk- 
kelig overstaaet Operationen. i : 

is. Professor Reinhardt, Ridder og Dbmd. har meddeelt ..en med Af- 

hildning. ledsaget. Beskrivelse af den islandske ”aagmær (Trachy pterus Bog- 

marus Valene.), som .blev: fanget ved Færåerne iSommeren 1828; .og hvorom 

Selskabet. har erholdt forelåbig Underretning, i Vinteren, 1829, , Da det i 

Brændeviin opbevarede Exemplar er paa Nakke og, Bugfinnerne nær alde- 

les fuldstændigt, og ved Modtagelsen, 10 Dage. efterat det var blevet fan- 
(147) 


CVIII 


get, havde sine uparrede Finner ubeskådigede og' endnw rådfårvede, 'saa har 
den af Hr. 'Schibiisboe forfærdigede Tegning faaet "eri Niagtiglied, som igen 
af de hidinatil'leverede blot nærmer sig til. Siden' 1829 synes "Beskrivel= 
serne af denne Art 'ikke' at være bleven fuldstændiggjorte ved Undersøgel- 
sen åf bedre Exémplårér. Hr. Yarrell hår i' sin History) of" British" fiskes 
påg. 191 ikke Kunnet "meddele noget Tillæg efter | egne Undersågelser; "han 
har med Hensyn paa den engelske Fauna kun' benyttet 7/errmmings'Beskri> 
velse og Afbildning af et' Individuum, tagét véd "de skåtske Kyster ; men 
er Restaurationen af det mutilerede Exemplar rigtigt udfårt i hine, ”saa' kan 
dette Individuum "ikke engang henregnes' til Slægten Tracliypterus. Hr. 
Valenciennes liar i sin grundige Artikel om "d'enne' Slægt! i 10de Deel' af 
histoire naturelle des poissons fåiet til de ældre Beskrivelser af denne Art; 
nogle Bemærkninger, der ere hentede fra hans''egen Urnidersågelsé "af et tår- 
ret Exemplar fra Cap-Nord, Der er nogen' Forskjel i de angivne relative 
Maal imellem dette og det færdiske Exemplår; mén som vel hidrårer fra 
Indtårringen. . Straaleantallet i begges' Rygfinner stemmer næsten ganske 
overeens, men der fåles aldeles ingen Skårpheder påa'dé 'erikelte Straalers 
Overflade hos det sidstnævnte, som Hr, Pa/encielinés' angiver” ved sit, thi 
den enkelte Rad meget smaae Pigge, som strækker sig långs' Båsis'af Ryg= 
finnen kan her vel neppe. være meent; 'dérimod éré megét smaag'øg ad- 
spredte Pigge baade synlige og fålelige paa' Halefinnens Straaler: rn Par 
lenciennes beskriver den sidste Pig ved Halefinnenis Body 'somi'siddéndet paa 
det sidste Skiold i Sideliuien ved sit Individuum; det er-ikke Tilfældet ved 
det færsiske Exemplar; hiin tvedelte "korte Pig” sidder med bid ”påa begge 
Sider skioldformigt udbredte Grunddeel i den skarpe Rand! ”af' Håléenden, 
og Sideliniens Skioldrække fortsætter sit 1,6b over den og lærigere bag til 
mod Halefinnens Rod; bag den og tæt op til den! sidder endnu en. tyndere, 
men bevægelig Pigstraale ; Begge tilsammen kunde snarere betragtes 'som- en 
mod Halens "Ende liggendé rudiméntair Gadborfinne, der førtsætter) sig”i et 
andet under Halefinnen umiddelbart liggende ”Partie' af 4 meget>”korte og 
tynde, almindeligt overseete Straaler,'der ligesom have Udseende af den 
forkråblede "anden hålve- Deel af Halefinnen; — Det afbildede "'Exemplar har 
kun tvende store sortagtige Pletter, paa sin sålvblanke Side, hvilken 'eridiiu 
'efter '8 Aars Forlåb' ere ligé saa tydelige, som ved Fiskens Modtagelse” "1 Po- 
tallængden af dette Individuum fra Spidsen "af den lukkede" Mund til Rødéh 
af Halehnneu er 43" 67", Hovedet indeholdes 71 Gange; og ”Halefinnén "62 


lt ae mal 


CIX 


Gange i Totallængden, Den største Hoide, som falder i Enden'af Total- 
længdens fårste Tredieddeel, indeholdes 55 Gånge'i den. "Grællemembranen 
har 6 'Straaler,” Brystfinnen 10-11 ; ”Bugfinnen 6; fårste RYG 5, andén 
Rygfinne" 172, 'og Haleéfinnen' 8 Straaler. : 

Samme Medlem har leveret Fortsættelsen af sine satitipsidgiskke Bi- 
drag til Grønlands Fauna”, af hvilke "det første "indeholder Beskrivelse "og 
Afbildning af en fra forskjellige Handelspladse saavel i ”Nord- som i Syd- 
Grånland i Aaret 1834 indsendt nye Fiskeart,' udmærket ved fire'Sliimaab- 
ninger fårende Linier paa hver Side, og som" han indtil videre "gav Navn 
af Clinus unimaculatus, og ansaae for nær beslægtet med CZénius punetatus, 
Senere har Hr. Kråyer, ubekjendt med hiin foreldbige Bestemmelse', 'med- 
deelt Forfatteren Efterretning om, at han ogsaa har udkastet Beskrivelse af 
cen saadan Fiskeart fra Grånland, og som han paa Grund af Sideliniernes 
store Antal har hénregnet til Cuviers Slægt Chirus' og kaldet præcisus”) 
Afhåndlingeii beskiæftiger sig derfor fårst med Undérsågelsen at' det Spårgs - 
maal, om det stårre Arital af Sidelinier (her Retnings-Linier for de Slimet 
udkåstende Aabninger) hos en Fiskeart bår bortfjerne denne fra den Gruppe, 
hvortil Ovoøreensstemmmelse i de fleste &vrige Organsystemer forlanger den 
henstillet,  Systematikerne synes ikke f. Ex. ved Classificationen 'af' Batra- 
chus punctalissimus at have indråmmet Sidelinierne denne Indflydelse. - Nu 
er den nye Art i vigtige Dele forskjellig fra Chirus Slægten, i hvor vel 
der med Hensyn paa Sideliniernes Antal bliver en interessant Lighéd imel- 
lem den gidnlandske Fisk og Slægten Chirus fra Havet ved Kamtschatka, 
derimod hersker baade i den hele Habitus, og i de fleste Organer en fuld- 
kommen generisk Overeensstemmelse imellem den og Fabricii Blennius ptiinc- 
tåtus. " Dette har ledet Forfatteren til en igjennem de vigtigste Organer ud- 
fårt Sammenligning af såmtlige ham bekjendte Arter af Familien Sliimfiske 
(Blennius Lin.), som forekomme i det grånlandske Hav, hvoraf han drager 
det Résultat, at disse Arter med Hensyn paa Tandforhold, Giællemembran, 
Sliimaabuinger, Digestionscanal og Rognsække kan samles i tre Grupper 


"eller Underslægter: nemlig Gunellus-Gruppen med en som en Tvyérfold un- 


der Halsen sammenvoxen Giællehud, forsynet med 5 Straaler, ingen eller 
meget faa Tænder paa Plovskjærbenet og ingen Slags Sidelinier; denne Un- 


+) Denne Beskrivelse er nu udkommet. Naturhistorisk Tidsskrift, iste Hefte pag. 25. 


CX 


derslægt indeholder Arterne Gunellus gronlandicus (fasciatus Bloch) og G, 
affiniss Lumpenus-Gruppen med en bag. til frie Giællehud med. 6 Straaler, 
en Sidelinie uden Sliimaabninger, og med Tænder paa Plovskjærbenet.; -her- 
til håre Zumpenus Fabricii (Blennius Lumpenus Faun. Grénl.), Lump. 
medius, Mus. Reg., og L. aculeatus Mus. Reg.; begge:ere nye Arter; og 
endelig foreslaaer han Navnet Swichæus for den tredie Gruppe, der ligeledes 
har 6 Straaler i den frie eller. ganske fortil sammenvoxne Giællehud,.Tæn- 
der baade pan Vomer og paa G buerne, og en eller flere med Sliimaab- 
ninger forsynede Sidelinier, hertil regner han Fabricii. Blennius. punetatus 
og den i Afhandlingen beskrevne nye Art Stichæus unimaculatus, hyis…sex 
Beskrivelsen til Grundvold liggende Exemplarer variere imellem en Længde 
2f:74.9" røg ef 87.407% 

I et andet Bidrag meddeelte Forfatteren Afbildninger eg Beskrivelser 
af tvende nye Arter Fiske af hvilke den ene er en med den af. Stråm fårst 
i den nordiske Fauna indført Art af Slægten Scopelus (Sc. borealis Nils.) 
nærbeslægtet Art, men som i Straalernes. Antal og Sliimaabningernes Stilling 
er noget forskjellig fra hiin, Den har faaet Navnet Scope/is glaczalis. 
Den har 42 Straaler i Rygfinnen, den .stromske Art skal kun. have 9. 
Analfinnen tæller hos fårste Art 17, hos sidste er angivet 10 af Szråm; 15 
derimod af ZVi/sson, De sex Exemplarer, som Museet Tid efter. anden har 
erholdt ere alle fra de nordligste Colonier, som Omenak, Ritesbank og Ja- 
cobshavn. … Størrelsen varierer imellem 2 og 31 Tommer, 

Den anden Art henhårer til /Moze//a-S/ægten, og adskiller sig fra 
alle åvrige bekjendte nordiske Arter eller Afarter af denne Slægt ved sin 
sålyblanke Farve, sit forrelagtige, stumpe Hoved, og. især ved den fladt | 
indskaarne Halefinne. Den har fårst været opstillet i. Museet: under Navn 
af Motella, unicirrhata; under hvilken upassende Benævnelse 'den for nogle 
Aar siden er blevet meddeelt nogle Museer. Wen fårer nu Navn af /Mo- 
tella argentata i den grånlandske Samling. De siden 4831 indsendte tal- 
rige Exemplarer af denne Art ere alle næsten af samme. Størrelse, og vist 
ganske unge. De forekomme kun fra. Syden, og især fra Julianehaabs Di- 
strict, De have en Længde imellem 21 og 3 Tommer. Det nordlige Grån- 
land.,synes ogsaa at besidde en ubeskrevet. stor Mozella Art efter 2de af en 
Klapmydsemave udtagne, og meget beskadigede Individuer at dåmme, som 
i Aaret 1834 bleve indsendte fra Omenak, og opstillede i-såmme Samling 
under Navn af Motella Ænsis, Den: udmærker sig ved Længden af første 


CXI 


Straale i den forreste abortivé Rygfinne, der næsten .er ligesaa lang som 
Hovedet, og derved at. Gadboret sidder. længer tilbage end hos Motella 
Mustelas ; 

"" sÆndelig sluttedes. detté Bidrag med den. Bémærkuing, at: der gives i 
det grånlandske Hav foruden Fabricii Cyclopterus Liparis, som man kunde 
kalde Zipåris tunicatå formedelst Hudens særdeles låse V.edhængen, endnu 
en anden sArty' der i:sin "Tegning: har megen Lighed med den af Yarre/ll i 
hans britisk føshes aftegnede europæiske Årt, men da. Museet kun er.i Be- 
siddelse af et eneste ikke fuldstændigt Exemplar kan en sikker Bestemmelse 
endnu ikke finde! Sted. | 

- Dr, Lund, Selskabets Medlem , søm er paa en videnskabelig. Reise i 
Brasilien, har indsendt til Selskabet den fårste af en Række” Afhandlinger 
over Kalksteen-Hulerne i dette store Land. …I Bjergkjederne imellem; Fran- 
ceskofloden øg Rio dås Velhas og i den. sidstes Dalstråg forekomme enstor 
Mængde Huler, hvoraf den nu beskrevne Zappa nova de Maquiné i Serra 
de Maquiné er een af de mærkværdigste, Wa dens indre, Dele aldrig havde 
været betraadté af nogen menueskelig Fod, har Dr, Lund hayt Leilighed 
til at iagttage oprindelige Forhold, 'som de fleste europæiske Huler ikke"læn- 
gere frembyde,  Formåtionerne ére her Leerskifer, Kiselskifer og Kalk- 
steen af! Overgangstiden, og i denne sidste findes. den beskrevne Hule, hvis 
hele Længde i en Retning fra N, til-S, ér 1440 Fod, øg som i. Gjennem- 
'snit»har en Héide af 30—40 Fod og :en Brede af 50—60 Fod,  Vied Stalag- 
tit: Masserne er den |deelt i:42. forskjellige Afdelinger, hvoraf ikkun de får- 
ste'Å vare kjendte fårend Dr. Zund besågte den, og især de 3 inderste ere 
af en. saadan :Skjånhed, at hans Ledsagere da.ide første Gang med, vor Rei- 
sende betraadte: den; kastede sig: paa Knæe og udbråd: Milagre, Deus he 
igrande, ” 
Lagene paa. Gulvet i Hulerne 'ere fra Overfladen ned ad: 
1)'en, nogle Tommér tyk, Skorpe af .stalagmitisk Kalksteen, som paa 

Ovenfladen igjen ér ;overtrukken med 'en, Hinde af Stiv, der ikkun be- 
staaer' af; Knøgle-Fragmenter,og Leer; ogsaa Stalagmiten selv indehol- 
der de samme Knoglér: Det, er fålgende Dyrarter, der alle leve endnu 
i denne Deél saf (Brasilien, som have leveret disse Lævninger: Ursko- 
vens Hjort (Cervus: ruftis)-; ;Pacaen (Cælogenys Paca), Cavwia Apera, 
6 Arter -Flaggermuus øg 4 Arter af Slægten Mus, Lepus Brasiliensis 
og Strix perlata,. Den'sidste, den! brasilianske Huleugle, har efter Før- 


CXU 


fatterens Iagttagelser' især bidraget tilv Ansåmlingern af ;Khnoglerne aid 
smaaée Dyr, der'som deus Rov>ere slæbte ind i' Hulen! Sa 

2) Et Lag af teglsteenråd Jord, i en Mægtighed fra nogle "Tommer til 
flere Fød, | Den'”bestaaer afs Leer: og Kalk,; hyppigen:'såmmenkittet 
til em fast" Måsse og indeliølder kantede' Blokke af ;Klippéris:: Kalksteen, 
faa Rullestene (Quartsy Bergkrystål og; etuStykke af Basaltmed,Oli= 
vin) øg én overordentlig Mængde Knogler'åf snu i forsvuridnie :Skabnin» 
gér.. Den'er desiiden gjennemtrængt. af ;Salpeter, . Dé Dyr, hyis Lex- 
ninger findes' her ere: "En Antilope,»af Storrelse;som en 'stor' -Buk, 
hvoraf der findes en stor Mængde, et Megatherium' hvoraf ikkun; Lev- 
ninger af 2 Individuer 'ere fundne og mvepnighen af en ren) omtrent af 
Duens Stårrelse. j sæal | 

3) Under'dette Lag Seek denideeki alter en: Stålåginiti Skbrpejs som EDER 
kér' et'- hvidt »meelagtigt Lag,” osandsynligviis' af Fabtktsrit Kalkstkon. 
Disse Lag ere aldelesouden -Knogler. | 

Forfatteren slutter af ;sine Iagttagelser,» mere 

1) at; Kalksteen .Hulén kar været idannet: længe får den Tia, da. deg råde 
Jord" méd Knoglerne»blev "afsat,»oøg 'aten stor "Stekagtitdgunigide alle- 
réde i denne tidligere” Periode har fundet;'Sted, 10" Bor dø 

2): at'det' råde Jordlag med 'Knogler steminer |øvereens mug: de iikldelte 
Knoglelag "i de eur opæiske:Huler:) ' iræbebtn 

3) at den store Masse' af 'disse Knoøgler hverken ér ilæbt ind :æ Hulen af 
Rovdyr, eller skyllet ned iisamme'; som : låse ”Knogler, »eller: drevet 
ind som Aadsler; mén at "Antiloperne "maa være dlygtede »for Over- 
'svommelse 'i em heel Flok ind i' Hulen, «hvor .de; ere druknede. Fan 
finder nemlig, at Benene ikke ere” knusede eller tyggede,at'ude ligge 
individviis sammen, hvilket ikkun er muligt naar de ere komnesind: i 
Hulen ”omgivné”af Kjådet; "og? tilsidst slutter» han afsJAntilopernes be- 
kjendte Levemaade, hvorefter idésåge de frie Pladser og skye indeslut- 
tede Steder, at de Gamle'ikke kunne-have' trukken 'sig: tilbage til Hu- 
len og” der dået, og af'den 'éensformige "Grad af Conservation; at alle 
Knogler” maå være komnetil samme! "Tid i Hulen. 

Senere hår Prof. Reinhardt 'meddeéelt Udiog: af 'et Brév fra Dr. Zund, 
skrevet "frå Lagoa santa'iProvindsen Minas Geéraes: den 2, Nov. 1835; hvor- 
af erfaåres, at' han håvde været hnådt til) fat |forlænger'sit Øpholdni! Cårvello 
dybt'ind i den tårre Aarstidv "Af Frygt. for'at”overraskes af ;Régntiden og 


CXIII 


dens slemme Febre liavde han derefter for det Aar maattet opgive sin Un- 
dersågelsesreise 1 Francescoflodens Dalstråg, og i dets Sted "valgt "den Kor- 
tere og sundere Stråmdal, hvori Velhasfloden flyder. " Han forlod Curvello 
den 2Zden September 1835, og efter at liave naaet Floden, fulgte han dens 
venstre Bred næsten indtil dens Udlåb i Francescofloden. — Derpaa begav 
han 'sig over paa dens håire Bred, paa hvilken han steg op mod 'dens Kil- 
der indtil 1cquitiba, hvorfra han vendte tilbage men paa den venstre Bred 
indtil Flekken Lagoa Santa,” beliggende ved "en yndig Se af samme Navn, 
og som han havde bestemt til Opholdssted i Regntiden. Han ankom den 
17de October, medens alle Forbud paa Regntiden i de foregaaende Dage 
havde indfundet sig. Dagen efter Ankomsten bråd dén ogsaa ud med alle 
sine voldsomme Symptomer. 

Reisen var tildeels gaaet igjennem forandret Terrain, —Leerskifer 
var den herskende Bjergart med afvexlende Lag af Kalksteen.  ”Vegetatio- 
nen antager paa disse Steder et eget Præg. Indbyggerne kalde Skovene 
Catingas (hvide Skove). De danne tætte Kratskove 'af tornede' Træer og 
Buske, der ere gjennemflettede af Slyngplanter af samme Natur. I August 
falder Lovet af'og fra September til ind i Regntiden staae de ganske någne 
som de europæiske Låvskove om Vinteren. 

Paa denne Vandring havde han Leilighed' til at undersåge 19 Huler 
som alle bekræftede den i hans, forrige Aar forelæste, Afhandling fremsatte 
Anskuelse om deres geognostiske Forhold; han har samlet flere mærkvær- 
dige Oplysninger om de nærmere "Omstændigheder, som maae have fundet 
Sted ved den store Oversvåmmelse; om Voldsomheden af denne; og om 
dens Retning i Sydamerika fra Nord til Syd har han overbeviist sig ved 
nye Kjendsgjerninger, "Af Pattedyrforsteninger traf han kun i tvende af de 
19 Huler 3 Arter, forskjellige fra de i Maquiné Hulen fundne; tvende 
af disse tilhåre Dråvtyggere, meget stårre end nogen af de nu i Brasilien 
levende Arter af denne Orden, og som det synes generisk forskjellige fra 
dem, det 3die er et Megatherium omtrent af Elephantens Stårrelse, 

Prof. Forchhammer, Ridder af Dbr., har forelagt Videnskabernes Sel- 
skab en Afhandling over Boruholms Kulformation, Denne Dannelse har 
allerede i lang "Tid været anseet for samtidig med den Kulformation, som 
indtager en betydelig Deel af Skaane, som bearbeides bjergmæssigen ved 
Higanæs og er af Brogniart hetragtet som forskjellig fra den paa Plante- 
levninger saa rige Sandsteen fra Hår i Skaane, hvis néiere Undersøgelse vi 


(15) 


CXIV 


skylde Prof. Nilsson i Lund. ; Brogniari.sammenstiller Håganæsformationen 
med Jurakalken; og- Hår=Sandstenen med .Lias,… Forfatteren viser,; at den 
Formation, der indeholder de "Bornholmske Kul: har tre. Led, som. 'vise om 
Forskjellighed., saavel med "Hensyn: til deres; geographisk-geognostiske Be- 
liggenhed,. som ogsaa til. de i.hver Deel- udviklede Steenarter, 

Den fårste Deel., som. overalt hvor den. findes adskiller de. andre 
Leed fra Overgangstiden, ligner. Hår-Sandsteen. i, Udseende og deri, at den 
ligesom. den har underordnede Lag af Leer;. den indeholder derimod ingen 
Planteaftryk eller muogen, såm helst anden tydelig, organisk Levning, und- 
tagen Kul, som findes i Leerlagene.i. Vellingsbye.. Paa Bornholm findes 
den ikkun der, hvor Kuldannelsen . nærmer sig til Overgangsiormationen, 
derimod ikke der, hvor Urformationen ikke er bedækket af Overgangssand- 
steen. Paa de 2. Steder, hvor man. hidtil kjender den, ved. Vellingsaaen og 
Grådbyeaaen .er den "adskilt fra; Overgangsformationen ved et  ubekjendt 
Belte, som er: paa Overfladen jevnt og fugtigt.og som gjår det sandsynligt, 
at det.er et: Leerlag .der ligger imellem disse to; Bjergarter. 

Det andet Led af denne Dannelse har man hidtilikke fundet i umid- 
delbar Berårelse med den omtalte Sandsteen, men i den nordlige Deel af 
Kulformationen kommer den meget nær til. Granit-Gueusen, Det holder 
sig her langs smed. Urbjerggrændsen, .og der, hvor denne i, Nyker trækker 
sig stærkt. imod Ost levner denue Dannelse Plads for den tredie, I Nær- 
heden. af Rånne, .hvor Granit-Gneusen danner .et Forbjerg, findes den lige- 
ledes ved, Stranden, og er især meget stærkt udviklet imellem Arnagerbug- 
ten og Sosaodden, . Den. indeholder jernholdig. Sandsteen, jernfri Sandsteen, 
Jernsteen., ildfast Leer,, Sand og Kul og er mærkværdig formedelst sine 
organiske Levninger, . Det interessanteste Sted. i,saa Henseende er Nebbe- 
odde. noget nordlig for Rønne; hvorpaa især Dr, ;Pingel har gjort opmærk- 
som. . Forfatteren. viser, at; der her omtrent har været Mundingen af en 
Aa eller Flod; der har frembragt den. mærkelige, Blanding af Landplanter 
og Soedyr,, som;her findes, ; Iblandt, Planterne ere Nilssonia brevis.og elon- 
gata.de interressanteste, hvis Blade,, Frugt og Fråe findes i stor'.Mængde, 
og som beviser, ,at Sandstenen ved Hår i Skaane og den bornholmske Kul- 
formation .håre; sammen, da, disse Planter ere meget hyppige i den. omtalte 
Sandsteen, … Ved: Hasle, indeholder denne Formation "Tænder af Amphibier. 
Det tredie Led af -Kulformationen. bestaaer af jernfri Sand og Sandsteen, 
Leer; og mange Kullag; det er den yngste Deel af denne Dannelse. Af 


CXV 


organiske Levninger ere foruden Kullene selv hidtil PER ui fundet 3 Arter 
af Fucoider og navnligen Fucoides Targioni, 

Bornholms Kulformation har som bekjendt lidt overordentlig mange 
Forstyrrelser." Forfatteren" adskiller "9 forskjellige Systemer af' samtidig 
Hævning eller Sænkning, hvoraf 5 have truffet den jernholdige Deel'af Kul- 
formationen; disse ere Elasle System, Hvidodde System, Rånne System, Sy- 
stemet ved Stampeaaen, som i S&en hænger sammen med Rånne System, 
og det ved Sosaodden. I den yngste jernfrie Deel af Formationen antager 
han 4 saadanne Systemer, memlig: Leuka System, Klause Målle System, 
Sorthat System og Pythuus System, der alle have lidt disse Forandringer 
fårend Grånsandet blev afsat. Med Hensyn til Alderen af den Bornholm- 
ske og "Skaanske jernholdende Kulformation, og Sandstenen ved Hår bliver 
det efter Forfatteren mere og mere sandsynligt, at de svare til Jurakalkens 
dybere Lag, men medens han paa den ene Side nu maa ansee det for af- 
gjort, at de nævnte Danmelser i Skaane og paa Bornholm henhåre til een 
Formation, troer han at man maa 'henregne Bornholms Jjernfrie Kulforma- 
tion til Jurakalkens sidste Lag, 'sandsynligviis analog med rer regn 
kulfårende ”Sandsteéen. 

Det. samme Medlem har meddeelt Selskabet en Række af Under- 
sågelser om' Vandets højere Stand paa Bornholm. Da Ostkysten formedelst 
de granitiske Steenartér, som danne den, er fortriuligen skikket til saa- 
danne Undersågelser ere hans Iagttagelser næsten udelukkende indskræn- 
kede til denne Side af Oen, De håieste Steder, hvor man endnu træffer 
Spor af en 'såadan håiere Vandbedækning ligge omtrent 250: Fod over Ha- 
vets nnværende Niveau og kunne forfålges langs med hele Ostkysten, men 
mangle aldeles paa den vestlige Side af den granitiske Håideryg der stræk- 
ker sig fra N, til S, "Det, denne Flod har afsat, er Leer med Steenarter 
især af Overgangsformationen der ligne dem som endnu findes faststaaende 
påa Gerne Gotland og ”Oland, Da 'Stenene ikke er afrundede og ikke aid- 
slemmede af Leret eller samlede i enkelte Lag kan det ikke her "være en 
Køiere Vandstand, men ikkun en Oversvommelse, der har afsat disse Masser, 

I en Håide af omtrent 4) Fod over Håvets nuværende Overilade vi- 
ser sig fra Allinge til 'Nexte, overalt hvor en lille Bugt Begunstiger Dan- 
nelsen, fålgende Forhold, Den inderste Deel af denne Bugt, hvis Bunid 
altsaa ligger 40 Fod over Havets Niveau, dannes for dét "meste "af en lille 
Tårvemose, derpaa kommér, ud imod 'Havet, men Jåbende parallel med 


(15+) 


CXVI 


Kysten et, Lag rullede Strandstene, en sand Havstok, som ikkun har en 
ringe Brede, men falder med en, Skrænt under en Viukel af 159 imod Søen. 
Den. saaledes .dannede Vold er omtrent 10 Fod. håi, og; hviler paa en om- 
trent.160 Fod bred fuldkommen horizontal Slette, der ligeledes 1åber pa- 
rallel: med; Stranden og  heelt igjennem, bestaaer af Havstokstene, Efter 
denne. fålger en Skrænt der er omtrent 100 Fod. bred og falder eensformig 
under en Vinkel af 9—109; efter denne. fålger. tilsidst den nu værende 
"Havystok med en Vinkel af, 12—13?, 

Forfatteren slutter af disse Iagttagelser, at en, meget voldsom Over- 
svommelse, som kom fra, Ost har givet Bornholm dens nuværende Form, at 
Havet efter denne Flod, -i en ikke .meget lang Tid men |roligen og med 
uforandret Forhold til det faste Land har afsat den forste Havstok ,. hvor- 
paa Oen ved en pludselig Hævning, blev reist omtrent 10 Fod. En meget lang, 
rolig Periode, fulgte, hvori den 160 Fod brede horizoniale Havstokslette. blev 
dannet.  Derpaa begyndte Oen at hæves meget langsomt og eensformigt, og i 
denne "Periode blev den brede Havstokskrænt, afsat. ; Paa denne Skrænt. fin- 
des der. Grave opkastede af Havstok-Stene, og. ikkun. betegnede ; ved en 
Ring af lidet stårre Stene, Da det ifålge en Meddelelse. af Hr. Geheime- 
Archivarius. Finn; Magnussen var Skik i den første Tid. af .Christendom- 
mens, Udbredelse, i Norden,, at inedgrave de Christnes: Liig, .der hvor Land 
og .Hav skilles,, altsaa i Havstokken,, og de Christne,, da de fik: Overmag- 
ien, tvang. Hedningerne til samme Begravelses . Maade, kan man; sandsynlig- 
"viis. antage, at Havet.henyved Aaret 900 har naaet til det Sted, hvor Gra- 
vene nu, findes. - Dette giver en Hævning af Oen af een Fod. i Åarhundre- 
det, og lægger man;disse Data til Grund, da vil Phænomenernes Clronolo- 
gie regnet tilbage fra. den nærværende Tid omtrent være folgende: 

1: 1600 Aar har Oen hævet. sig langsomt og regelmæssigt, og 2500 
Aar ere. henruudne imellem det Jordskjælv der hævede Øen. pludselig og 
Begyndelsen af den regelmæssige Hæyning. Det store Jordskjælv er altsaa 
indtruffet. for omtrent 4000.Aar, og den ;store Oversvåmmelse fra Ost. nogle 
Aarhundrede, får den Tid. Erfaringer paa Østkysten af Oen sætte dens ved-— 
blivende Hævning, uden for al Tvivl. 

Mange af .de:kiselsure Salte som, forekomme; i Naturen indeholde 
meer eller mindre Jern, hvis Iltuingstilstand, man hidtil;med Lethed har kun- 
net bestemme ,.,naar, Mineralet er oplåseligt, i. Saltsyre; er det derimod uop- 
døseligt,; har, man. hidtil. ikkun kunnet fatte Formodning om den Iltmængde 


CXVIIL. 


Metallet havde optaget i denne Forbindelse. Da nu Jerntveilte hyppigen 
fremtræder som en Syre, medens Jernforilte altid er.en stærk Base, og da 
i alle Tilfælde disse. 2 Jernilter ikke kunne. træde, i Stedet for hinanden, 
uden at derved Minceralets almindelige Formel og Sammensætning bliver for- 
andret, er: det af Vigtighed at bestemme Jernets,Iltningstilstand, Prof, Forch- 
hammer har forelæst en. Afhandling, hvori. han tildeels angiver en Methode 
for at analysere.ogsaa de kiselsure Salte som indeholde en i Saltsyreu oplåse- 
lig Forbindelse af Jernets Forilte og Tveilte, tildeels meddeler en Række af 
Analyser over Mineralier af denne Klasse af kiselsure Jernsalte. 
Forfatterens Methode bestaaer deri, at. han i en Platin-Retort bringer 
en Blanding af Flussyre og Saltsyretil at koge, derpaa kaster nogle Stykker kul- 
suurt Natron i Syren for at fylde Karret med Kulsyre, og strax derpaa 
bringer det fiint pulveriserede Mineral i denne Blanding. Efter en halv 
Times Kogning bliver hele Massen ved Hjelp af udkogt Vand skyllet i et 
Glas, som tilproppes med en Glasprop, og derpaa tilsættes strax en neutral 
Guldoplåsning i Overskud; hvorpaa det henstaaer i 924 Timer, Den udskilte 
Masse, som bestaaer af Guld, udecomponeret Mineral, og uoplåselige For- 
bindelser, der ikke indeholde Jern, bringes paa Filtrum og udvaskes hurti- 
gen, for at Filtret ikke skal reducere Guldet af Oplåsningen, hvilket forre- 
sten ikke skeer let, ved det betydelige Overskud af Syre, som altid er til- 
stede.  Filtret brændes til Aske, og Guldet oplåses i fortyndet Kongevand, 
hvoraf det bundfældes ved Svovelsyrling. Af Mineralets Oplåsning udskil- 
les Jernet siden ved de bekjendta Methoder, og bestemmes som Jerntveilte, 
En anden Analyse anstilt paa den almindelig bekjendte Maade, angiver de 
andre Bestanddeles Forhold indbyrdes og til Jerntveiltet, medens der af 
Guldets Forhold til Jerntveilte udledes Forholdet af de to Jernilter, 


Paa denne Maade har Forfatteren analyseret | 

1) Epidoten og Zoisiten, den sidste for at sammenligne Formelen. 
Begge ere sammensatte efter den bekjendte Formel 

RØR, Si + R>?, Si, Å 

Begge havde som R Kalk med meget lidt Jernforilte og som R2 havde 
Zoisiten blot Leerjord medens Epidoten foruden Leerjord indeholder en stor 
Mængde Jerntveilte, ; 

2) Granaterne. 

Forfatteren var af den Mening at Granaten som sphæroedrisk kry- 


CXVIII 


stalliseret vel kunde indeholde forskjellige Arter, en Mening som synes at 
blive underståttet ved flere Analyser af andre Chemikere. 
En brun Granat fra Arendal fandets sammensat. 


af. | 
37,89 Kiseljord indeholder 19,684 Ilt. Beregnet efter Grev Trolle YWacht- 
6,76 Leerjord — 3,157 — meisters Formel 
22,63 Terhtveilte sw 6,938 sæ R, he m | 
3,88 Jernforilte ag 0,883 — Kiseljord 37,25 
27,69 Kalk om FT ET ml Leérjord 6,88 
1,11 Magnesia — — - 0,428 —  SFrerntveilte 21,04 
0,44 Mangan ar 0,010 — Jernforilte 4,70 
100,40 | Kalk 28,60 
Magnesia 1,53 
100. 
REM R, is 2 Fe + Mg + 15 Ca 


6 
ROLI: A72 j Fe 2 
og HØ sæ sis søknsnsndss 
3 . . 
Den sorte Granat fra Frascati fandt han i Overeensstemmelsé med 
andre Chemikeres Undersøgelser at indeholde en stor Mængde Jerntveilte og 
meget lidt Jernforilte, Men mange Granater forekomme under ganske ån- 
dre geognostiske Forhold end de nylig omtalte, idet de findes indvoxne i 
Glimmerskiferne, Forfatteren har undersågt to af disse nemlig 


a) en Granat fra Ikartok i Sydgrånland. 


Kiseljord 40,35 indeholder 20,96 Ilt => 8 ><; 2,62 
Leerjerd 18,21 — 8,50 — PAN 
Jerntveilte 11,67 — 3,64 ak 322 42,125: 5:90 38,58 
Mangantveilte 1,91 — 0,58 —) 
Jernforilte 18,31 — 4,71 — agre 
Magnesia CE FREE 3,52 då 7315. 3. X 2,58 
Kalk 0,22 — 0,06 — 
Kali 0,39 — 0,015. — 

100,67. 


—CXIX 


b) En Granat fra .Zillerthal. ' 
5. Se 9,55 


Kiseljord- -39,28..indehølder 20,41. Ilt arrene 

Leérjord 22,04 — 10,29 — 

Manganilte 0,86 SAD] | 13,91 == 538270 
Jerntveilte 9,63 — 2,95 — 

Jernfurilte 20,14 — 4159 == 

Magnesia 6,59 nå 2,55 i 7,12 == 3 XX 2,57 
Kalk 2,08 — 0;58 — 

100,62 


Formlen for disse to Granater er 5 (R2 Si) +- 3 (ØR, Si) Afvigel- 
sen fra Leiegranaten, hvis Formel Forfatteren for Sammenlignings Skyld ud- 
trykker 4 (R2 Si) + 4 (R, Si). er ikke stårre, end. at Forandringen i 
Iltningstilstanden af een Grunddeel Jern kan forvandle den ene Formel i 
den anden. Ikke desto mindre ere de væsentligen forskjellige og Overeens- 
stemmelsen imellem Formlerne af de to Glimmerskifer Granater, ved en 
betydelig Afvigelse i Bestanddelenes og navuligen i Jernilternes Forhold ta- 


ler for de sidste Formlers Rigtighed. 
Tilsidst har, Forfatteren undersågt Hornblende, Uralit og Augit. 


Den sorte Hornblende fra Ulve-Grube ved Arendal indeholdt fålgende Be- 


standdele 
Kiseljord 39,812 indeholder 20,682 Ilt =—=159€1,38 
Leerjord 16,299 gar a 7,612 se, 11,535 — 9x1,28 ==24%1,35 
Jerntveilte 12,796 — 3;923 — i 
Jernforilte 5,744 sen 1,308 — 
Manganforilte 0,732 — — 0,164 — AER 
Kalk io fodggilet abred rygge |iaf 102 rom, GS LÅT 
Magnesia 10,545 … — 4,091. —: 

i 96,215 
Kali Natron 
Flussyre 3,785 
hvis M d 
ikke blév bestemt 100,000 


" Formlen er efter denne Analyse enten '3 (R2 Si) + 2 &, Si) 
eller R, 2) 4 
R? 


CXX 


og Årfvedsoniten fra Kangerdluarsuk-Fjorden i Sydgrånland 
Kiseljord 47,15 indeholder 24,49 Ilt SEG KLIRSLERO SX 2,45 
Leerjord 4,57 Pr 2,13 rr 5355223 267 
Jerntveilte 10,49 — 3,22 — 
Jernforilte 28,35 . — 6,45 — 
Kalk 2 83 — 0,79 — 
Magnesia og 
lidt Mangan 1,19 — 0,46 — 


94,58. AE 
Formeln er altsaa enten 2 (R2 Siz) + 3 (R, Si) filer, GD j 


1,103 X2, 57 


Altsaaer det sidste håist sandsynligviis Formelen for den sorte Horn- 
— blende. 

Uralit fra Arendal som havde afrundede Kante1 og Spør til Horn- 
blende  Structurdets Indre, viiste fålgende Bestanddele. 


Kiseljord 47,274 indeholder 24,559 Ilt == 12 xx 20! 
lerjord 6,356 — 2,968 — 

Mangantveilte 1,593 — 0,432 —? 7,580 ==" 4. % 11,89 
Jerntveilte — 11,478 — TE NE er i 
Jernforilte 14091655 0,436 — W 

Kalk … 20,115 = 5,621 S 9,677 == 5 X 1,94 
Maguesia 9,357, SE 3,620 må 


medens Augit fra samme Sted med skarpe Kanter og uden mindste Spor 
til Hornblendens indvortes Krystallisation havde fålgende Sammensætning. 


Kiseljord 48,029 indeholder 24,95" Ilt "4 X: 6,24 zz 12 X 2,08 
Leerjord 7,005 — 3,27 — nr: 
Jerntveilte — 8,540 — 2,62 —| 2-89 == 3 x1,9%6 
Jernforilte 1;947 — 0,44 — 
Kalk 23,382 — ST 

i 11, fon > 
Magnesia 11,696 ken 453 mk 66 = 6 X 1,94 
Manganilte 0,547 — 0,12: — 


Af denne Analyse kan man antage med stor Sandsynlighed at de 
leerholdende ÅAugiters sande Formel er ligesom de ikke leerholdende Augi-- 


Im 2 XX 2,49 | 


| 


re 


CXXI 


… 


. Si 
tersR, (2); men at der selv i de arendalske Augiter som ikke vise Horn- 


blende-Structur har en svag Iltning af Jernet fundet Sted idet Formelen er 
My 2) isteden for Re; y 
å R2/15 R3 7 14. 

I den Augit som allerede havde en indvortes Hornblende-Structur. er 
Iltningen 'gaact et Skridt videre og. 2 Atomer Jerntveilte maa tænkes for- 
andret til Jernforilte, Den nærmer sig nu allerede meget til de sorte Horn- 
blenders. Formel, 


Det synes meget paafaldende, at Augit skulde gaae over til Horn- 
blende ved en Iltning af Jernforilte, medens der efter de anfårte Analyser 
forekommer langt mere Jernforilte i Forhold til Jerntveilte i Hornblende 
end i Augit. Denne tilsyneladende Anomalie forklares let derved, at der 
ved denne Forandring af Augiten ikke blot dannes'Hornblende men tillige 
bruun Granat. En fuldstændig Suite af Arendalske Uraliter i Universite- 
tets Museum, viser denne Overgang paa det meest tilfredsstillende, fra Au- 
gitkrystaller med svagt afrundede Kanter og utydelige Hornblende-Structar, 
indtil en kornet Blanding af udmærket Hornblende og bruun Granat, som 
indesluttes i en slaggeagtig fortrukken ikkun Papirstyk Skorpe af Augit, der 
endnu hår vedligeholdt Augitens Krystalform. 


Selskabet har modtaget ved dets Præsident en Oversigt over Bjerg- 
formaiionerne . paa Porto santo og Madeira af Grev Vargas Bedemar, 
som opholder sig paa disse Ocer paa en geognostisk Undersågelses Reise. 


Basalt, saavel tæt, som slaggeformig og kuglig ;- Cang/omerat, sam- 
mensat af de forskjellige Varieteter af Basalt med rullede Stykker af quarts- 
rige Bjergarter, forenede med vulkanisk Tuf, — og. denne vuxl/kaniske. Tuf 
selv, dånne med Undtagelse af enkelte underordnede. Ka/klag disse Oers 
faste: Bjergmasse. De afvexle med hinanden og Tuffen er paa det bestem- 
teste schichtet, Schichterne falde under en Vinkel af faa Grader fra NO. 
til SV., og hvis man maa antage dem frembragte ved et vulkanisk Udbrud 
kan Crateret ikke såges paa disse Oer, men maa have været imellem den 
39te og 409 Brede og 29? og 309 msg Længde fra Paris, altsaa nu be- 


dækket af Havet, 
(16) 


CXXII 


Kalkstenen, som findes paa Madeira, Porto Santo og'den lille O&e 
Terra de Baxo er indesluttet i Basalt, Den indeholder Conchylier af endnu 
levende Art:r. Meget mærkværdigt er Bruuukullaget som Grev ”argas op- 
dagede i Sengen af Floden Ribeira grande. Det hviler paa Conglomeratla- 
get og er bedækket af en Kiseltuf dér igjen er overleiret af Basalt.. 
Etatsraad Ørsted, Com. af Db. og Dbmd., har forelagt Selskabet nogle 
nye Forsåg over den eléktriske Kjædevirkning.” Som bekjendt har Faraday 
1 sin beråinte Række af 'Afliandlinger over Elektricitet og Magnétisme med- 
deelt endeel Forsåg, hvori den elektriske Kjædes maguetiske "Virkninger 
slode i det nåieste Forhold til de deri foregaaede Iltninger, "At dette For- 
hold virkelig finder Sted i de "Førsåg den engelske, Physiker har meddeelt, 
kan ikke nægtes; men der gives andre Forsøg, som have et aldeles modsat 
Udfald, Berzeliws havde allerede tidligere viist, at en Voltaisk Indretning 
af Ziuk, Salpeteroplåsning, Salpetersyre, Kobber — Zink, Salpeteroplåsning, 
Salpetersyre, Kobber, og saaledes fl.re Gange gjentaget, giver den elektriske 
Stråm med samme Retning, som om.der blot havde været seen. Vædske mel- 
lem Zinken og Kobberet, uagtet det i det ene Tilfælde er Kobberet der 
ilter sig, i det andet Zinken.. Endskjåndt Forsåg udfårt med al. den Indsigt 
og Nåjagtighed., som man er vant til hos Berzelius, er tilstrækkeligt til at 
vise at man ikke af hine Faradayske Forsøg tår uddrage en almindelig Lov, 
saa syntes det dog at være gavnlig at udvide Berzelius's Forsåg, . 0. .be- 
gyndte med en Gjentagelse endskjåndt han allerede oftere havde viist dem 
i sine Forelæsninger. Han benyttede hertil Glasrår, båiede som et latinsk 
U, og hvis nederste Decl fyldtes med Sand, men den ene af Rårets to Grene 
med Salpeteroplåsning, den anden med Salpetersyre. Vædskerne forband- 
tes med sammenfåiede smalle Strimler af Zink og Kobber, saåledes at Kob- 
beret kom i Salpetersyren, Zinken i Salpeteroplåsningen. "Forsågene skeete 
snart med 6, snart med 8 -Rår, Saavel den elektromagnetiske Virkning 
søm den chemiske viiste, åt den 'elektriske Strom'gik' fra Zinken til Væd- 
sken, og fra Vædsken til Kubberet, Imidlertid oplåstes-Kobberet: meget 
kjendeligt i Salpetersyren, men Zinken forandredes meget! lidet! næsten 
umærkeligt,  Endskjøndt ingen Veining var fornåden, for at. være vis her 
paa, foretoges den dog; og der fandtes at Kobberstrimlerne havde-tabt mange 
hundrede gange mere'i Vægt end Ziuken. I'et Forsåg havde Kstjberet nebt 
3,92 Gram,. Zinken ikke uden 0,005 Gram. 


CXXIII 


Saavidt ere Forsøgene kun en Gjentagelse af Berzelius's. Men det 
syntes værdt at undersåge hvorvidt Syrens Virkning paa Metallet maaskee 
kunde frembringe en egen elektrisk Strom,' Han forbandt derfor Væd- 
skerne med en Båile af eet eneste Metal, undertiden med Zink, undertiden 
med Kobber. Ogsaa her gik den elektriske Stråm fra den iltende Syre til 
Metallet, og ikke omvendt, som man havde maattet vente, naar man antog 
at Iltningen var Aarsagen til den elektriske Stråm. Den chemiske Virk- 
ning, som ene kunde mærk-æs ved Jodpapiir, var her meget svag, men an- 
tydede samme Retning af den elektriske Stråm som -Multiplicator. 

For at gjøre Forsågene hurtigere, og derved faae Leilighed til at 
give dem flere Afvexlinger, foretoges Forsåg med enkelte Kjæder. Man 
forbandt da hver af Multiplicatortraadene med een af de Metalstrimler, som 
skulde anvendes, og dyppede hver af disse Strimler i een af de to Vædsker 
som. det båjede Rør iudeholdt, Ogsaa her gik Stråmmen fra den iltende 
Vædske til Metallet, naar den ene Strimmel dyppedes i Salpetersyren, den 
anden i Salpeteroplåsningen ; og dette skeete saavel maar den som bragtes i 
Syren var Kobber og den i Oplåsningen Zink, eller omvendt, eller naar 
begge vare Kobber, eller Zink eller Platin, Samme Udfald .erholdtes med 
to tykke Jerntraade. Det gjorde heller ingen Forandring i dette Udfald, 
naar man istedet for Salpeteroplåsningen satte en anden Saltoplåsning, f. Ex. 
af Chlornatrium ellex Svovelsurt Natron, . Kongevand, Chlorvand, Chlor- 
syre satte istedetfor Salpetersyren,. gjorde heller ingen Forandring i Ud- 
faldet. -De samme Forsåg gjentoges ogsaa med fortyndet Svovlsyre og 
med Chlorbrintesyre istedetfor Salpetersyren, og i det [ele med samme 
Udfald ; men, Virkningerne exe her langt svagere og frembyde flere For- 
viklinger. ; : 

Dr. Pingel har forelagt Selskabet en Afhandling over den, af Por- 
phyrgange gjennembrudte, råde Sandsteen i det sydlige Grånland. Denne 
Formation udbreder sig.i, det Indre af lgalikko, Tunnudliarbik og Iker- 
soak, tre betydelige Fjorde i Julianehaabs District; men den naaer ingen- 
steds ud til. Såkysten. . Hvorvidt den strækker sig ind i Landet, er endnu 
ubekjendt ; i ethvert Tilfælde forsvinder den her under den saakaldte Iis- 
blink, der med sine uhyre Sne- og. Iis-Masser bedækker det Indre af Lan- 
det, Forfatteren har i Sommeren 1828 undersågt den sydligste Deel af 
denne "mærkelige Dannelse: de fleste af hans Iagttagelser ere gjorte i 
Igalikko. 

(16%) 


CXXIV 


Den råde Sandsteen er heelt igjennem tydeligen stratificeret ; den 
danner horizontale eller næsten horizontale Lag." Mægtigst ere”de under= 
ste nede ved" Fjordbredden. I disse Lag viser Sandstenen megen” Eeiisfor- 
mighed, Den langt overveiende Bestanddeel er Quarts i smade, for det Me- 
ste temmelig kantede, Korn. Leret, som sammenkitter disse, er sædvanlig- 
viis i ringe Mængde forhaanden; derfor besidder Sandstenen en teinmelig 
Grad af Fasthed. Jervtveiltet skylder Sandstenen sin etendommelige bruun- 
.xåde Farve, der undertiden nærmer sig til det' Vivlette, men kun sjelden 
gaaer over i det Blegråde. I disse dybere Lag deler en dobbelt retvinklet 
Afsoudring, i Forening med Stratilicationen, Sandsteuen i Quadrer, tildeels 
af uhyre Stårrelse, De mellemste Lag ere mindre mægtige, I dem frem- 
træder Sandstenen i det Hele taget endnu mere fiinkornet ;og fastere, enå i 
de foregaaende; den råde Farve afvcxler her med den hvide, og dét under- 
tiden saa hyppig, at Sandstenen derved faaer et stribet Udseende. De dver- 
ste Sandsteenlag ligne aldeles de mellemste, undtagen deri at de optage un- 
derordnede Lag af et virkeligt Conglomerat imellem sig. I dette Conglo- 
merat bestaae Rullestenene næsten udelukkende af graalighvid eller rådlig 
Quarts, i Almindelighed fra en Hasscelnåds til et: Hånseægs Størrelse, €on- 
glomerat-Lagene ere ikke synderlig mægtige og forekomme i ringe Afstand 
fra hinanden. I den råde Sandstecn er der hidindtil ikke fundet "Spor af 
enten dyriske eller vegetabilske Forsteningir, ligesom den overhovedet 
er fri for hvilkesomhelst fremmede Indblandinger, i det Mindste i Igalikko. 

Deriinod er den herværende Såudsteen" byppigen gjennembrudt af 
lodrette eller næsten lodrette, Porphyrgange. 'Tæt nede ved Fjorden traf 
Dr. P. tre såadanne. den ene af tre, den anden af sex og den tredie af 
otte Fods Mægtighed, I disse Gange er Porphyrens Grundmasse af råd- 
bruun Farve; de ikke synderlig talrige Feldspathkrystaller ere graalighvide, 
I den sex Fod mægtige Porphyrgang iagttog Forf. en låsreven Sandsteen- 
kile, som laae tæt indesluttet, men for Resten aldeles uforandret, i Porphyr- 
massen, Noget ovenfor disse tre Gange viste der sig et andet System af 
lignende, Gange, hvis Mægtighed varierede fra een til to Fod, Her er Por- 
phyrens Grundmasse af næsten sort Farve ; Feldspathkrystallerne ere déri- 
mod, ligesom i den rådbrune Porplyr, af graalighvid Farve, men endnu'spar- 
sommere fordeelte i Grundmassen: undertiden forsvinde 'de endog ganske, 
Den betydeligste Porphyrudvikling i hele det af Forf. undersågte Terrain 
er endnu tilbage, Det er atter en Gang, men en Gang af 60 Fods 'Mægtig- 


CXXY 


hed, som har gjennembrudt de åvre Sandsteentierrasser, "I denne Porphyrs 
tætte gronfarvede Grundmasse ligge de-grånlighvide Faldspathkrystaller, der 
i stor Mængde have udskilt' sig, ligesom 'påkkede paa hinanden. Desuden 
indeholder den grånne Porphyr'hvide'Quartskrystaller: og i enkelte Tilfælde 
ogsaa Svovlkiis; denne sidste'er ikke krystalliseret, Forf, slatter sin Afhand- 
ling med nogle Bemærkninger over de Rullestene. af Porphyr,' der, ligeledés 
i det Indre af Igalikko Floden, forekomme i Lag: af låst Sand og synes at 
staae i Forbindelse med Gangporphyren, 

Bibliothekar OZufsen "har forelagt Selskabet en Oversigt over Epido- 
teus Krystalformer, Han har deri fremstillet de enkelte Former', han har 
iagttaget, beregnede efter de af.Mohs angivne Dimensioner for Grundformen 
(a:bie:dzz 105,0. :..216,8 :.66,6 : 1) og anfårt Stårrelsen. af deres 
Combinationskanter. Paa en Krystal fra Arendal har han funden en ny 


o 
Flade =- ERE S De ikke (faa Tvillingkrystaller, han har undersøgt, 
ere sammensatte efter den af-Mohs-angivne. Lov, og han har ikke kunnet 


(2) 
bekræfte en nyere Forfatters Paastand, som anfårer + P1 som deres Sam- 


mensætningsflade, 


Ordbogscommissionen. 


Den besværlige Revision af Bogstavet S, hvorved mange Årtikler 
have maattet næsten aldeles omarbeides, er fortsat i 36 Måder og fremmet 
indtil Ordet Skrubbe. Fra Redacteuren er Slutningen af Manuscriptet af 
dette Bogstav indsendt ved Udgangen af 1835. 

Det Sidste af Manuscriptet af Bogstavet 7' er i November 1835 ind- 
sendt af Hr. Professor Bredsdorff i Sorde, 

Trykningen af & er rykket frem til Ordet Skovsneppe, 


Landmaalingscommissionen. 


Landmaalingscommissionen har forelagt Selskabet et nyt chorographisk 
Kort over Hertugdåmmet Slesvig. Dette Kort beroer hvad Hovedpunk- 
ternes Beliggenhed angaaer paa den Vesselske Triangulation ; til den choro- 


CXXVIL 


graphiske Detail benyttedes derimod. de Special-Kort, som. Selskabets Land=- 
maalere i sin Tid optoge, i, Forbindelse med de Oplysninger, man fra for- 
skjellige Egne af Landet har bestræbt: sig at indhente. ; Maalestokken er 
antaget sg af den naturlige Stårrelse, som altsaa, giver en Dansk Miil 
for hver Decimaltomme., Kortets Construction og 'Tegning har været over- 
draget til Capt. v. Olsen, der tillige har faaet Opsyn med Stikningen, hvil- 
ken blev udfårt af Kobberstikker KZingsey: 


"Den, meteorologiske Commitiee 


har vedblevet at modtage Beretninger fra de forskjællige Iagttagelsespunk- 
ter, og forbereder Udgaven af et nyt Bind Iagttagelser. 


Fe MÅ TE 


SEN ÆE É 
DØRE n 
NO SA En 


mygge øn i Søg 
Ål eN Eg m å 15 i . 


VE 
KN RER E9E 755 i 
Mg ARN =% 


SE (5 Ø i SSO GE REE 

Ek FS Mist ra SE NESAS SALE 
SÆDE åg SÆR ep Pir 0,5 BE RE SK EN 
es 


FOER i 
er RAE 
NARRE Sas 353 


== 


jk: 


KE FE RER 
REESE NDR a 
SNS 


FSL in 
BAS 


BEEN 
Fa EN 


SR 


FEKS 
ng AN 
ælg 


5 El FE 
KE IN 5 5 ER 
mg Rg meer og ; 


Es 


5 eds 


Kg SErE 


NJ 


RE 
= eee AE SD Se SS ANER, 


DE == 
Rn ye ly te Bol 


FISSE 
er: SERENE SANS 
te naer 
Rn 


RS 
3 


En z SES SES RSD 


rare 
SENT 


SEERNE - 33% 


mk 


LSE 


19 


SISSE SES ES SE == s : == NEDE ER > NEDE == z 
syes Sy Sys yes z y Snes > z —… na i re - > — rn 
Sa SEE SES = ESS 2 SEEDEDE r= SE =z 

z i > £ DES Se 2 ”= = 


ES ner Se SE 
FR + see SSD RS ENSURE 
z mer 


HERE : SEE 
Rene: SER 


"SEEPSES 


> 


Nr 


Wi 


ly) 


SES ERNE 


RE rer Bar 
mr: 62 my Bree ge 


e= 


Er E 


nats SEN = z Ek i = SSR. ex 
SAS RH SEER 3 Berger eres == 
SR eet 2 ze : SES = > SES 


vegrues 
Bree 


fester 
BL ss 


Å 
MU 
al 


ny 
1. 
Ves 


irdsdetstetst Starr så 
SE [HØRER iæ 
He REESE 


i 
i 


i) 
re i 


ii 


Mi 


24 Fer 
z 


gl 
i7 


ses 


529 SEEST 


; 


TR 


ry 


7 
; 


t 
MAH 


mn 
aserne tet, 
BISSEN FE 
- SEERE 


SES: 


563 re. 3423 
NESS os ar IT g - ERE sæ 

33303337 ME 22 77 
clst stet st [ESPE LTR STER SA NERE REE 


i 
i 
gl 
&; 


+40 
i