(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Personalhistorisk tidsskrift: systematisk bibliografi med forfatter- og ..."

Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



PERSiMTilSE WSKMT, 



ANDEN RÆKKE. 



UDGIVET AF 



SAMFUNDET FOR DANSK-NORSK GEN EALOGL 

OG PERSONALHISTORIE. 



VED 



H. W. HARBOU, 



5. BIND. 



KJØBENHAVN. 

1 KOMMISSION HOS OTTO B. WROBLEWSKI. 

HOFFENSBERG & TRAP'S ETABU. 

.* .-i. «« 



117774 
'OB. 



J 



Indhold. 

Sider 
Overkrigssekretær Jens Harboe og Generallieutenant Andreas Haii)oe, ved 

Red 1, 92^ 

Ligprædiken over Geheimeraad og Stiftamtmand Friderieh Adeler af Søren 

Friedlieb, meddelt af Archivfoldmægtig H, J, Huitfeldt-Kaas ... 31 
Nogle Breve fra Kong Christian Frederiks norske Hof» meddelte af Prof. 

Dr. L, Daae 45« 

En hidtil upaaagtet Ansøgning fra Kadet Peder Wessel, ved Kapt J, C. W, 

Hirsch : 52: 

Lidt Om Familien Mechlenburg, meddelt af Archivfoldmægtig E. A, Thomle 66 

Bemærkninger, knyttede hertil af Red, 84 

Et Rimbrev fra Edvard Storm, meddelt af Prof. Dr. X. Dtiae .... 89 
Bidrag til den danske Adels Slægtshistorie, af Arkivsekretær Thiset, 

i. Om „onde Jøsse Eriksens" Herkomst 106 

IL Om Slægten Arenfeldts Stamfader 202 

in. Om Jørgen Hansen paa Bergenhus 212* 

Efterslæt af Stiftsrelationeme, meddelt af Red 116 

Commerceraad Johan Adolph Løvenstieme, af Arkivfaldm. E, A. Thomle 

(Hermed en Stamt. over den norskdanske Familie „de Richelieu*) 129>' 
Joachim Grabow, Levnedsskildring oplæst ved hans Jordefærd, meddelt 

af Registrator Fr, Krarup 182' 

Af Præsten C. W. Schulzes Stambog, meddelt af Direktør Ch. Delgohe . 193- 
Slægtebogsoptegnelser om Familien Sch øller, ved Jægermester C. E, A. 

Schøller (Med en Stamtavle) 217 

Fremmede Adelsslægter i Danmark, ved cand phil. L. Bohé, 

I. von Pappenheim 251 

Ligprædiken over Foged Michel Storm, meddelt af Arkivfuldm. E. A, Thomle 27# 
Spørgsmaal: 

1. Om en Familie Lund; af cand. polit. V. Moth Lund .... 87 

2. Om Familien Fursman, af Red 88' 

3. Om Familierne Sommer, Søboholm og ErfingS; af Lieut. ^. ^tVdon 124 

4. Om Familien Griis, af Samme 125- 

5. Om Konsul Isach Leth, af Fru B, Petersen-Foss 125' 

6. a. Om Anne Jensdatter, Christen Tranes, b. Om en Familie 
Kruuse, c. Om Herredsfoged Niels Petersen Brink. d. Om Kon- 
trollør Ulr. Fr. Lasson, afkgl. Fuldm. A, Kielland 26. 

191425 



7. Om Ghr. Winther og hans mødrene Slægt Borchsenius, af Prof. 

Nic. Bøgh . 126 

8. Om Familien Hornemann, af Stud. H, Hornemann 127 

9. Om Familierne Schlanbusch og Rohweder, af Politiinspektør Salicath 279 
^Syar paa Spørgsmaal: 

1. Om Henrik Homeman, af Kjbmd. Fr. Bing- Buck 127 

n. Om Familien Hagerup, af Samtne i .... 128 

ni. Om Familien Kruuse, af Eed 214 

IV. Om Familien Hornemann, af Archivfuldmægtig Thomle . . . 214 

V. Om Familien Hagerup, af Samme . 279 

VI. Om Familien Leth, af Samme 280 

VII. Om Tørres Christensen Nedenes, af Samme 285 

Gaver 128, 216, 291 

Tillæg og Rettelser 292 

Register 297 

Beretning om Samfundets Anliggender 313 

Tillæg. 

Dødsfald i Norge 1^9, af Arkivfuldm. O, G. Lundh 1 

Dødsfald i Danmark 1889, af Forretningsleder Sofus Elvius 29 



Overkrigssekretær Jens Harboe og Generallieutenant 

Andreas Harboe. 

Ved Kapitain H W. Harbou. 



J: aa Kjøbmagergade i Kjøbenhavn boede i Aaret 1645 to Mænd 
ved Navn Jens Harboe; den ene var Skomagermester med tre 
Svende, den anden stod i kongelig Majestæts Tjeneste^) — vist- 
nok som Sanger;^) en af disse to maa vel være den Jens 
Harboe af KjøbenhaAH, der i Ægteskab med Mette Jensdatter 
var Farfader^) til de to Brødre, vi her skulle omtale. Disses 
Fader, Christopher Harboe, var først Renteskriver fra d. 22. 
April 1641 til d. 1. Mai 1645, da han blev Ridefoged paa Kron- 
borg; d. 1. Mai 1647 kom han til Norge som Bogholder ved 
Kommissariatshuset paa Akershus, men gik af Aaret efter, maaske 
til Tolder i Arendal; i Midten af 1650 blev han Tolder ved 
Svinesmid (Frederikshald), og døde i denne Stilling i den første 
Halvdel af 1652.*) Med sin Hustru Ursula Kaal havde han 
mindst 4 Børn: 
1. Jens Harboe, døbt i Helsingør d. 6. Novbr. 1646, død d, 
7. Februar 1709, Overkrigssekretær etc. (se ndf.). 



^) Kjøbenhavns Diplomatarium VI., S. 306 og 308. 

') Danske Magasin 1. Række V., S. 206. 

■) Helsingørs St. Mariæ Kirkes Daabsprotokol 1646 Vn- 

*) Meddelelser fra Rentekammerarkivet 1872, S. 173. — Oplysninger fra det 

norske Rigsarkiv ved Hr. Fuldmægtig E. A. Thomle. Jvf. Kalis Haand- 

skriflsaml. fol. Nr. 122. 

1 



2 

2. en Søn, begravet i Christiania d. 28. Juli 1648, vistnok 
Tvillingebroder til 

3. Andreas Harboe, født i Christiania d. 8. Mai 1648,^) død d, 
29. Juni 1706, Generallieutenant etc. (se ndf.). 

4. Mette Harboe, født i Frederikshald d. 19. Februar 1652, 
død i Aarhus d. 18. Januar 1709, gift 2 Gange: 

1^ i Foraaret 1680 med Mag. Iver Hansen Kaalund, født 
d. 29. Oktober 1653, død d. 30. Decbr. 1680, Sognepræst 
til St. Peders Kirke i Næstved (ei Bøm).^) 
2^ den 21. Septbr. 1682 med Mag. Johan Gothardsen Braem^ 
født i Kjøbenhavn d. 12. April 1648, død i Aarhus d. 21. 
Mai 1713. Han blev d. 11. Januar 1681 Kaalunds Eftermand 
i Næstved, d. 31. Oktober s. A. Præst til Roskilde Domkirke 
og Provst i Sømme Herred, d. 22. Marts 1691 Biskop i 
Aarhus og s. A. Dr. theol. bullatus. Deres eneste Søn Kan- 
celliraad Gothard Braem til Gjessinggaard, der blev adlet 
d. 4. April 1713, døde ugift.«) 

Hverken Jens eller Andreas Harboe efterlod sig mandligt 
Afkom, og Jens maa saaledes regnes for den sidste Mand af 
Slægten. Det er nemlig ikke hidtil lykkedes at knytte denne 
enten op- eller nedefter til nogen anden af de talrige Slægter af 
samme Navn.*) Herved maa imidlertid bemærkes, at den Mu- 
lighed ikke er udelukket, at Christopher Harboe mellem Søn- 
neme og Datteren endnu kan have havt et eller flere Børn, 
samt at forskjellige Omstændigheder kunde tyde paa, at Chri- 
stian Frandsen Harboe, død 1753 som Oberst for Nordenfjeldske 
Dragonregt., enten agnatisk eller kognatisk hører til Familien. 

Vi vende os derefter til de to Bødres mødrene Slægt. 
Samtidig med de to Jens Harboer boede paa Kjøbmagergade i 
sit eget Sted en velhavende og anset Borger, Sværdfeier An- 



*) Hans Fødselsdag angives ogsaa til 18. Mai, Søsterens til 29. Februar — 
begge Dele aabenbart foranledigede ved Overgangen fra gammel til ny Stil. 

') Wibergs Præstehistorie; Personalhist. tidsskr. IL, Stamtavlen til S. 110; 
Sjæl. Registre 1680 "Z^. 

^) Hundnip: Præster ved Roskilde Domkirke efter Reformationen S. 22. 
Jyf. Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 93. 

*) Jvf. Personalhist. Tidsskrift 2. Række H., S. 203—205. 



dreas Koed (Kohl), der beklædte eller idetmindste havde beklædt 
Stillinger som Oldermand i Smedelavet og Befalingsmand ved 
Borgervæbningen. Hans Husstand bestod 1645 af hans Hustru 
Mette FrandsdaUer, to Døttre Ursula og Marie, to Svende, en 
Læredreng og en Tjenestepige.^) Ursula blev jo meget snart 
derefter den nyudnævnte Ridefoged Christopher Harboes Hustru, 
medens Marie faa Åar senere ægtede Matthias Hassej formodent- 
lig omtrent paa samme Tid som denne blev Tøihusskriver paa 
Kjøbenhavns Tøihus (d. 31. Aug. 1649). D. 24. Januar 1661 
blev han Kontrollør ved Krigskassen eller Krigsbogholder, som 
han benævnes fra d. 26. Novbr. 1663; i Mai 1681 blev han 
Assessor i Kammerkollegiet, d. 10. Marts 1683 i Kancellikolle- 
giet og d. 12. s. M. Justitssekretær ved Høiesteret. Han nævnes 
endvidere som Fattigforstander i Holmens Sogn („forløvet** d. 
14. Januar 1665) og som Informator hos Prindsen (hvilken ? 
1681). 2) 

Hasse var altsaa en Mand i ret anselige og indflydelsesrige 
Stillinger; at han tillige var en velstaaende Mand, fremgaar bl. A. 
af de betydelige Forskud, som han imder Kjøbenhavns Beleiring 
ydede Kongen til Underhold for Garnisonen og Anskaffelse af 
Materialier, og for hvilke han fik udlagt Jordegods, nemlig en 
stor Del af Hjørlunde Sogn ved Slangerup.^) Endvidere eiede 
han endel kjøbenhavnske Eiendomme, som tildels havde tilhørt 
Andreas Kaal.*) — Sine tre Sønner, Frederik Christian, Andreas 
og Johan, fik Hasse optagne som Elever i Sorø Skole ;^) han 
har altsaa ogsaa vidst at skatte Betydningen af Dannelse og 
Kimdskaber. Foruden Sønnerne (om hvem se mere ndf.) havde 



*) Kjøbenhavns Diplomatarium I. S. 493, 573, 591, 603, og 611 og VI., S. 

307. Jvf. ovenanførte Daabsprotokol. 
^) Sjællandske Registre under de anførte Datoer, Meddelelser fra Hr. Arkivar 

Kringelbach. 
«) Sjæl. Tegneiser 1660 ^V^, V^ o. fl. St. Jvf. Kjbhvns. Diplom. HI., S. 500. 

— E. Carstensen, Hjørlunde Sogns Historie, S. 50, 158, 216, 288, 332 o. 
fi. St. Hasse skjænkede to store Malmstager til Sognets Kirke, S. 23. 

*) Kjbhvns. Diplom. I. S. 493, 739 og 754; IH'. S. 713 og 717; VI. S. 471. 

— Endnu længe efter hans Død havde hans Enke Eiendomme baade i 
Hovedstaden og i Frederiksborg Amt. Sjæl. Reg. 1698 7io* 

») Sjæl. Tegneiser 1665 Vij. 

1* 



han en Datter Mathilde, gift med Stiftsskriver i Sjællands Stift, 
Claus Toft.i) 

Til denne Onkel og hans Slægt stode Christopher Harboes 
Børn i nært og godt Forhold, og det er vel ikke for dristigt at 
antage, at Hasse paa forskjellig Vis har været en god Støtte 
for sin Hustrus faderløse og temmelig tidlig maaske tillige mo- 
derløse *) Søstersønner, indtil de ved egen Dygtighed og Tidernes 
Gunst formaaede at staa paa egne Ben. I saa Fald har han 
inden sin Død (1685)^) opnaaet at se baade Jens og Andreas 
naa frem til Stfllinger, der saavel i ydre Glands som i virkelig 
Betydning langt overtraf, hvad man kunde have drømt om i 
deres Faders Levetid — og dog skulde de begge naa endnu 
høiere tilveirs. 



Jens Harboe 



blev, som anført, født i Helsingør og døbt i St. Mariæ Kirke d. 
6. Novbr. 1646. Fadderne vare Lensmanden Arent v. d. 
Kuhlas Frue, Anne Vind; Sognepræsten Mag. Georg Meilands 
Hustru;*) den bekjendte Tolder Jonas Heinemark ^) og Jens 
Harboe, uden Tvivl Farfaderen. 

Den unge Jens Harboe synes fra først af at have været 
bestemt for samme Vei som Faderen. Han kom i Tjeneste 
hos Amtmanden paa Abrahamstrup Enevold Parsbjerg, efter 
hvis Anbefaling han d. 20. Novbr. 1669 beskikkedes til For- 
valter og Ridefoged over Frydendals og Kongsdals Godser ved 



^) Carstensen anf. Skr. S. 64, 166—167, 333. 

') Jeg har ei fundet hende nævnet efter ^Vi 1654 (Sjæl. Tejg^.). 

*) Thomas Bartholin udnævtes ^7: 1685 til Justitssekretær i afgangne M. 
H;s Sted (Sjæl. Reg.). 

^) Hun hed Maria Ouw og var Datter af Mag. Gerhard Ouw, Præst til St 
Johannes Kirke i Flensborg, samt Enke efter Meilands Formand, Mag. 
Thomas Lund. Hun blev g. m. Meiland ^^U^ 1637 og døde *Vi 1667, 
73 Aar 6 M. 14 D. gi. En Datter af hende blev begravet "/g 1654 
(St. Mariæ Kirkebog ved Kapt. P. F. Rist; O. M. Brasch, Flensborg 
Latin- og Realskoles Historie L, S. 94. — Disse Data findes ikke hos 
Wiberg). 

*) Om ham se Bricka og Fredericia: Christian lV.s egenh. Breve 1632—35, 
S. 86 og Reg. 



Holbæk;^) disse tilhørte da Kongen, men blev allerede to Aar 
efter af Prinds Jørgen, hvem de vare tilfaldne i Arv, mageskif- 
tede med Jungshoved Gods ved Præstø.l^) I et Par Aar vides 
saa Intet om Jens Harboe; næste Gang vi træffe ham, er det i 
en Stilling, der krævede ganske andre og i visse Henseendet 
ret betydelige Forudsætninger, f. Ex. i fremmede Sprog, idet 
han under 30. Marts 1674 faar Bestalling som Notarius publi- 
cus i Kjøbenhavn. ^) Dette Embede synes dog heller ikke at 
have stemt med hans Tilbøieligheder, og, da den skaanske 
Krig havde aabnet ham en ny Mark for hans Virksomhed, „fra- 
sagde han sig" Notarpladsen, i hvilken Bendix Meulengraeht 
fulgte ham d. 12. Mai 1677.^) Efter forgjæves at have søgt om 
at blive Sekretær i Kommercekollegiet*) havde Harboe nemlig, da 
Landskrone i August 1676 var falden i de Danskes Hænder, 
overtaget Kommissariatet (d. e. Forpleinings- og Regnskabs- 
væsenet) i denne Fæstning, hvor han i knap to Aar tjente under 
8 Kommandanter og formodentlig har tildraget sig Kongens 
eller en af hans nærmeste Raadgiveres (v. Støckens ?) Opmærk- 
somhed; i første Halvdel af August 1678 fratraadte han som 
Kommissarius og blev kaldet til en langt betydningsfuldere Virk- 
somhed.^) Krigsraad Herman Mejer, der forenede Stillingerne 
som Krigssekretær og Generalauditør, afgik nemlig fra den første 
af disse, som Harboe overtog og beholdt i 21 Aar — mærke- 
lige ved, at det med en enkelt Undtagelse^) er det længste Tids- 
rum, at den sanmie Mand har staaet i Spidsen for vor Hærs 
Centralstyrelse, men dog navnlig ved, at det var i denne Periode 



*) Rentekammerets Bestallingsbog; Personalia i Kammerkancelliets Arkiv. 

-) Jvf. Estrup, Tygestmp, S. 63—65. 

^ Kjøbenhavns Diplomatarium VI. S. 635 og 687 (efter Sjæl. Reg.). 

*) Rentekammerets kgl. orig. Resol. 1675 74- 

^) Kommissarieregnskab fra Landskrone. Det sidste Brev, som haves fra 
ham som Kommissarius, er af Vs? under ^Vs ^^^^ l^^ui Kvittering for den 
efterladte Kassebeholdning. — I kgl. Reskripter til de Deputerede i Ge- 
neralkommissariatet paraferer Mejer sidste Gang 'Vt* Harboe første 
Gang »Vs. 

*) Frantz Christopher Bfllow, der som Frederik VI.'s Generaladjudant og 
Chef for Generalstabens Bureau i Virkeligheden beklædte en ganske lig- 
nende Stilling 1808—1839. 



at vor staaende Hær konsoliderede sig med de fra den skaanske 
Krig hjemvendende Regimenter som Stamme.^) 

Krigssékretærens oprindelige Bestilling var ifølge Instruxen 
af 25. Jmii 1670 «) at føre Protokollen ved Krigskollegiets For- 
handlinger og at udfærdige de Expeditioner, der udgik under 
dets Segl — altsaa ikke krævede kongelig Sanktion; men det 
var derhos som en personUg Begunstigelse bleven mdrømmet 
Herman Mejer, „at han derforuden ogsaa alle andre vores Mi- 
litie immediate vedkonunende Breve som af os selv skal under- 
skrives, maa udfærdige og expedere, og især Kapitulationer, Be- 
stallinger, Instruxer, Patenter, Passer og Afskeder for vores Ge- 
neraler, Kommandanter og Øverster; saa skal ham og tiltænkt 
være saadant i tilbørlig og sømmelig Stil at sætte, og naar det 
saa af os er underskrevet, da udi vores Danske Kancelli ind- 
skikke, at det der med vores Segl, som der gjemmes, kan vorde 
forseglet, og hellers ugentlig og rigtig Fortegnelse og Kopi af, 
hvis som expederet er, udi vores Kancellier indlevere, paa det 
at der altid god Efterretning kan haves om, hvis Militien an- 
gaaende i saa Maade af hannem er udfærdiget." Denne Be- 
gunstigelse, der allerede i Mejers Embedstid ses at have strakt 
sig ogsaa til Søetaten, var uden Tvivl oprindelig given af Hen- 
syn til de betydelige Sportler, som Vedkommende maatte betale 
for Indløsningen af Bestallinger m. v. Naar man imidlertid ser 
hen til ^ den Tilbøielighed, som Christian V efter Griflfenfeldts 
Fald viste til paa visse Omraader at regjere autokratisk efter 
Ludvig XIV.'s Forbillede, uden Hjælp hverken af egentlige Mi- 



^) Den Forandring, der nu skete i Krigsbestyrelsen er omtalt af Holberg 
(Danmarks og Norges Stat, 3. Udgave, S. 548— 550), Vaupell (Den dansk- 
norske Hærs Historie I. S. 224 og U. S. 518 jvf. S. 524) samt støttet paa 
de Foregaaende af Aschehoug (Smaaskrifter til A. F. Krieger S. 55 — 56), 
men Fremstillmgen er ikke ganske korrekt. Det er heri jeg søger Undskyld- 
ning for, at jeg i det Følgende kommer noget mere ind paa denne Sag, 
end der egentlig stemmer med Tidsskriftets Formaal og Navn. Skulde 
det vise sig, at den Opfattelse, jeg her gjør gjældende, heller ikke holder 
Stik paa alle Punkter, bedes erindret, at det er en Overgangsperiode, der 
er Tale om, og at Ufuldstændigheden af de opbevarede Arkivalier vistnok 
vilde berede selv en Historiker af Faget Vanskeligheder. 

') Trykt i Geheimearkivets Aarsberetninger II. S. 189 f. 



nistre eller RegjeringskoUegier, ^) er det ikke vanskeligt at tænke 
sig, hvorledes den citerede Bestemmelse kmide tjene til lidt efter 
lidt at give Krigssekretærens fra først af forholdsvis underord- 
nede Post større Betydning, saaledes at ikke blot den endelige 
Udfærdigelse af alle kongelige Befalinger vedrørende Hæren og 
Flaaden skete i hans Bureau, Krigskancéliiet, men at dette lige- 
ledes med Hensyn til Sagernes Forberedelse og Forelæggelse for 
Kongen kom til at træde i Stedet for Krigs- resp. Admiralitets- 
kollegiet. Præsidentpladsen i Krigskollegiet stod ledig, efterat 
Johan Adolf af Pløen var traadt fra i November 1676; Vice- 
præsidentpladsen blev vel efter Rigsmarskal Kørbitz's Afgang i 
Marts 1678 igjen besat med General Fr. Arenstorflf, men nogle 
Maaneder senere blev som bekjendt denne suspenderet og sat 
under Tiltale for sit Forhold som Overgeneral i Skaane.^) Nu 
blev heller ikke Vicepræsidentposten oftere besat, og paa lig- 
nende Maade synes det at være gaaet med de øvrige Pladser i 
Kollegiet. Endnu i Kammerreglementet (d. e. Givilbudgettet) for 
1682 anføres Krigskancéliiet som underlagt et »Krigs- ogAdmi- 
ralitetskoUegium**, hvis Medlemmer dog ikke nævnes, og som 
uden Tvivl kun har existeret af Navn.') Fra 1683 forsvinder 
•det ganske, idet den Myndighed, der fremdeles bar Navn- af Ad- 
miralitet, indtog en langt mere underordnet Stilling,*) og Krigs- 
kancelliet, der samtidig overførtes fra Kammer- til Militærregle- 
mentet, var saaledes fra nu af umiddelbart underlagt Kongen. 

Forsvarsvæsenets Styrelse kom nu ind i det Spor, som den 
for Hærens Vedkommende blev i til 1763, da Saint-Germain 
begyndte sine Reformer, og som for Flaadens Vedkommende 



^) Jvf. E. Holm: Danmark-Norges indre Historie W60— 1720 I. S. 51 og 451. 

^ Det er neppe mere end en Tilfældighed, at Mejers Afgang skete samtidig 
med Arenstorfifs.- Mejer døde som Etatsraad 1685, efter stadig at være 
stærkt benyttet i vigtige administrative og diplomatiske Poster. 

^ Holberg siger paa anf. St., at ,de sidste Protocoller holdne af Krigs- 
CoUegio* ere af 1678. De eneste, der nu kjendes, ere af 1660—61. 

^) Foruden at behandle de egentlige maritime Sager, mdtog Admiralitetet 
ligeoverfor Flaadens Personale en Stilling, der i flere Henseender svarede 
til Regimentschefernes i Hæren. Jvf. Garde: Den dansk-norske Sømagts 
Historie II. )S. 9—10. 



8 

kan forfølges indtil Nutiden i Benævnelsen paa og Forretnings- 
fordelingen til Marineministeriets tre Afdelinger: Sekretariat og 
Kommando-Departement, Admiralitets-Departement og Kommis- 
sariats-Departement. De Økonomien og Materieladministrationen 
vedrørende Sager behandledes vedblivende af Kollegier, angaaende 
hvis Antal, Ordning og Forretningsomraade man dog i lang Tid 
saa at sige prøvede sig frem. Snart forenedes den økonomiske 
Bestyrelse for begge Værn, snart adskiltes den — for Flaadens 
Vedkommende tildels for at lægges ind imder Admiralitetet. En- 
delig blev d. 6. Februar 1694 den definitive Ordning truffen 
saaledes, at der oprettedes et for Hæren og Flaaden fælles Ge- 
neralkommissariat, der imidlertid skulde holde de land- og sø- 
militære Sager strængt ude fra hinanden, ja endog behandle dem 
i forskjellige Bygninger og paa forskjellige Dage i Ugen. I dette 
Kollegium blev Harboe Deputeret ligesom han havde været det 
i et lignende Kommissariat, der bestod fra d. 3. Marts 1683 til 
d. 21. Marts 1685. i) 

I alle Sager af nogen Betydenhed maatte samtlige Kolle- 
gier indhente Kongens Resolution, men de havde dog et, om 
end stærkt begrændset, Omraade, hvor de kunde handle paa 
eget Ansvar. Krigssekretæren havde derimod formelt aldeles 
ingen selvstændig Myndighed, thi i de Anliggender, der hørte 
under hans Ressort, d. e. nærmest Personal- og Kommando- 
sager, afgjorde Kongen personlig endog de ubetydeligste Spørgs- 
maal, og Grundlaget for denne Afgjørelse var selve den af ved- 
kommende Regimentschef indgivne Forestilling, forsaavidt denne 
da ikke modarbeidedes ved Ansøgninger fra Private paa egne 
eller Andres Vegne. Krigssekretæren var saaledes ikke „Krigs- 
minister**, men „Chef for Militærkabinettet**. 2) Han var imid- 
lertid den, der forelagde Kongen alle Sagerne, hvad enten de 
hidrørte fra Kollegier, fra Regimentschefer eller fra Private, og 



^) Garde: Efterretninger om den dansk-norske Sømagt I., S. 287—288 og 
343. Geheimearkivets Aarsberetninger IL, S. 292—293. 

^) Jvf. E. Holm anf. Steder. — Ret betegnende titulerer Harboes Formand i 
Embedet Herman Mejer bam ^Sécrétaire des Gomman<^ements du Roi*^ 
(Indk. Breve, Okt. 1683 o. il. St) 



ihvorvel Fomien, hvori dette skete, snarere har været som et 
simpelt Referat end som en motiveret Forestilling^), er det klart, 
at den Mand, der havde dette Hverv hos den enevældige Konge^ 
som Regel maatte faa Indflydelse paa Sagernes Afgjørelse. Vi 
have derfor ogsaa stadig ved Siden af de til Kongen „indkomne 
Sager" (eller Memorialier) en Række til Krigssekretæren „ind- 
komne Breve", hvori Vedkommende søge at stemme denne 
gunstig for deres Ønsker eller takke ham for, hvad han har 
gjort for dem, og — hvad der forøger Samlingens Betydning 
— ved denne Leilighed ofte udtale sig udførligere og mere ufor- 
beholdent end i deres allerunderdanigste Henvendelse til Kongen 2). 
Som Tegn paa den Betydning Stillingen efterhaanden fik, skal 
ogsaa anføres, at Krigskancelliet i April 1684 fik sit eget konge- 
lige Signet^)^ (hvorved altsaa Krigssekretæren emanciperedes fra 
den i ovenciterede I^strux fastsatte Afhængighed af Danske Kan- 
celli), og at Harboe den 11. Oktober 1688, d. e. under s. D. som 
Oversekretærposterne gjenoprettedes i Danske og Tydske Kancelli,, 
udnævntes til Overkrigssekretær^), en Benævnelse, som i de næste 
75 Aar bibeholdtes for den Embedsmand, der stod i Spidsen 
for Krigsbestyrelsen. 

Harboes Medhjælp i Krigskancelliet bestod fi'a først af i to 
Kopister med en Løn af tilsammen 300 Rdl. Ved Slutningen 
af hans Einbedstid var den stegen til en Krigssekretær, en Kan- 
celliforvalter, to Kancellister og to Kopister samt en Fyrbøder, 
og kostede ialt 2358 Rdl. Det er dog klart, at Krigskancelliet 



') Jfr. Holberg anf. Sted. — Krigskancelliets saakaldte „Refererede Sager" 
begynde ganske vist først under Frederik IV, men et Exempel paa, at 
Oversekretærens Henvendelse til Kongen og dennes Afgjørelse heraf have 
havt samme Form under Christian V, er anført ndf. S. 13—15. 

") Gode Exempler herpaa (fra Oberst Frants Juul) ere trykte i Militært 
Tidsskrift ZVII S. 324—326. 

*) Kgl. Reskripter til General-Kommissariatet 1684. Det sidste Brev med 
den gamle Forsegling og det første med den nye ere begge daterede d. 
15. April. I kgl. Reskripter af s. A. til (Over-)Rentemester Peter Brandt 
findes Breve, paraferede af Moth, Luxdorph og Jessen, som ere forseglede 
mes samme Signet som de af Harboe paraferede indtil nævnte Dato. — 
Angaaende et lignende Forhold mellem Tydske og Danske Kancelli se 
Holberg anf. Skrift. S. 548. 

*) Sjæl. Registre. 



10 

selv med denne Forøgelse ikke kunde skjænke Sager, der laa 
udenfor de daglige løbende Forretninger, nogen indgaaende Be- 
handling; saadanne Sager overgaves derfor jævnlig til særlig 
dertil nedsatte Kommissioner, i hvilke Harboe vel som oftest 
indtraadte. Af Sager, der behandledes paa denne Maade, og 
hvori Harboe tog Del, kan nævnes: Projekt til Sø-Krigsartikler 
og -Krigsretsinstruktion (1683)^), Indrettelse af en Geværfabrik 
paa Hammermøllen ved Hellebæk (s. A.)^), Ordning af hidkvar- 
teringsvæsenet i Kjøbenhavn (1690)^), Forebyggelse af Mislig- 
heder, naar Skatterestancer hos den norske Almue skulde ind- 
drives ved militær Exekution (1693)*). Sidstanførte Aar tog 
han ogsaa virksom Del i Forberedelserne til Overfaldet paa 
Ratzeborg, og udarbeidede bl. A. Planen til „Troppernes Mouve- 
ment og Transport*, ligesom han var med i de Krigsraad, Kongen 
holdt før og under Belejringen^). Ogsaa ved Sager, der kun in- 
direkte vedrørte Forsvarsvæsenet, repræsenterede han dettes In- 
teresser, f. Ex. naar der skulde gives Betænkning om en Landevei 
mellem Kjøbenhavn og Korsør (1685)®), eller gjøres Forslag til 
Statsudgifternes Formindskelse (1690)^. Hans Indsigt i økonomiske 
Spørgsmaal bevirkede derhos, at han stadigt var Medlem af de 
i Raadstuen for Slottet nedsatte Kommissioner især til Overvei- 
else af Sager vedrørende Stadens Handel (1691 og følgende Aar)®), 
men ved Siden heraf streifede hans Virksomhed og Interesser 
ind paa de forskjelligste Omraader. Strax efter Tiltrædelsen af 
sit Embede holdt han sammen med Caspar Schøller o. FL For- 
hør over et Par Skjælmer (Grebien og Dikman), der falskelig 
havde angivet Fr. Arenstorff for forræderiske Forbindelser med 
Sverige); 1681 ordnede han sammen med Bolle Luxdorph og 



^) Garde: Efterretninger om den dansk-norske Sømagt I. S. 282—283. 

») G. Nyrop: Biografi af J. F. Classen, S. 165. 

«) Kjøbbvns. Diplom. VIL S. 293—294, jvf. S. 340. 

*) Norske Samlinger I. S. 559—563. 

*) Geheimearkivets Aarsberetninger VI. 283, VII. 22, 24, 44, 5h 

«) Kjøbbvns. Diplom. VII. S. 109. 

') E. Holm: Anf. Skrift U. S. 196. 

«) Kjøbbvns Diplom. VH. S. 403, 416, 477, 489 og 518. Jvf. E.Holm: Anf. 

Skrift I. S. 63. Medd. fra de kgl. Arkiver 1886—88, S. 111. 
•) C. J. von Arenstorff: Generalerne Fr. og C. von A. S. 43 — 60. 



11 

Willum Worm Kongens Medaillesamling ^) ; 1693 synes han i 
Striden om Sjælands Bispestol at have taget Parti for Vandal 
mod Bomemann^); 1698 fik han tilligemed U. Fr. Gyldenløve, 
C. Reventlow og T. B. Jessen Ordre til at „diskutere* den Thi- 
stedske Besættelsessag, forinden den forelagdes Kongen*). Som 
det mest afgjørende Bevis paa den Tillid han nød hos Christian 
V, idetmindste efter Traditionen, maa sluttelig nævnes, at delme 
tillægger de ikke egenhændige Dagbøger fra Kongens sidste Aar 
Navn efter Harboe, fordi Kongen skal have overdraget ham Re- 
daktionen af dem*). , I Kongens egenhændige Dagbøger*) nævnes 
han hyppigt, hvad der jo er rimeligt, da hans E^mbedsstilling 
fordrede, at han stadig var om Kongen, ogsaa naar denne var 
paa Reiser, saaledes 1678 i Meklenborg, 1685 i Norge, 1687 paa 
Bomhohn, 1693 ved Ratzeborg*). 

Grunden til den Yndest, Jens Harboe stod i hos Christian 
V, og som aldrig rokkedes i den lange Aarrække, hvori han var 
en af Kongens mest benyttede og mest betroede Embedsmænd, 
maa sikkert søges i den Soliditet, som hele hans Virksomhed 
bærer Præg af i mere end een Henseende. „In diebus olim 
(sic) var Hr. Krigs-Sekretær Harboe hel punctuel speciatim at 
svare paa al Ting; jeg vil haabe, at Hr. Etatsraad ikke degene- 
rerer," skriver den gamle Vicekommandant i Kjøbenhavn, St. A. 
Bille til ham nogle Dage efter, at Harboe havde faaet den nævnte 
Titel, og 6 Aar senere udtaler Generalmajor Johan Wibe „af 
Hjertet* sin Beundring for hans exemplariske „Exactitude til at 



^) Personalhist. Tidsskrift I. S. 40. 

») Ny kirkehist. Saml. VI. 3, 6. 

») J. Bircherods Dagbøger, S. 343, 346, 347. 

*) Meddelt af Hr. Registrator Fr. Krarup; Dagbøgerne ere ikke renskrevne 
af Harboe, men af den ved sin smukke Haandskrift bekjendte Johan 
JenseU; der efterat have været ansat ved Legationen i Paris 1681 blev 
Sekretær i Tydske Kancelli. 

^) Trykte i Nyt hist Tidsskrift I. og II. samt Geheimearkivets Aarsberetninger 
VI. og Vn. I førstnævnte Værk I. S. 508 Linie 6 f. o. er 06[erst-] 
X{ieutenant] en Trykfeil for Oé[er-]S[ekretair] Harboe. 

^ Danske Magasin 4 Række VL S. 360. Suhms Samlinger 1. Bind II. S. 46. 
P. Brock: Den oldenborgske Kongeslægt S. 71. Geheimearkivets Aars- 
beretninger VU. S. 44. 



12 

depechere det, som under Dine Hænder kommer** ^). Ved Siden 
af at han saaledes vandt Ånerkjendelse for hurtig og nøiagtig 
Expedition udadtil, stemme alle Vidnesbyrd overens i, at han 
ligeoverfor Kongen har vist sig som en loyal Tjener, der ikke 
benyttede sig af sin Herres Godtroenhed til at føre ham bag 
Lyset for at fremme egne Planer 2). Et Træk, der tyder baade 
paa den Indflydelse, Harboe havde hos Kongen, og paa den An- 
seelse, han stod i for Retskaffenhed, kommer frem, da den en- 
gelske Regjering i 1689 aabner Underhandlinger om Afsendelsen 
af et dansk Auxiliærkorps til Irland; Gesandten Molesworth in- 
strueres om i denne Anledning navnlig at bearbeide Harboe, men 
tillige om at gaae tilværks med største Forsigtighed overfor 
ham^). At han ved slige Leiligheder modtog Presenter fra frem- 
mede Magter, var jo dengang ligesaa naturligt som Ordensdekora- 
tioner nutildags, og det maa vistnok siges, at han har fortjent 
det Skudsmaal, han selv har ønsket at faa, da han ved sin 
Dekoration med det hvide Baand valgte sig Devisen: „Droit et 
diligenf* *). 

Med alt dette var Jens Harboe dog snarere en? „duelig og 
redelig Embedsmand**^), der med Troskab og Omsigt iværksatte 
de Befalinger, han modtog af Kongen, end en betydelig Stats- 
mand, der repræsenterede et Princip, med hvilket han stod og 
faldt. Følgende Aktstykke ^) er ret oplysende i denne Henseende. 



') Indkomne Breve Mai 1684 og Okt. 1690. 

'-) En saadan Upaalidelighed var som bekjendt Aarsaj,^en til Luxdorphs Af- 
Afskedigelse som Oversekretær. Jvf. Pers-hist. Tidsskr. I. S. 47 (G. L. 
Wad: Bolle Luxdorph). 

') Danske Samlinger 2 Række IV. S. 199. 

*) B. Moe; Pers-hist. Tidsskrift. Ny Række, S. 278. 

^) Som C. Molbech kalder ham (Nyt hist. Tidsskr. II. S. 642, Noten), 

®) Originalen ligger ved Indkomne Breve 1691, 1. Kvartal, i et Omslag 
mærket ,Eingekommene Sachen geheimer Registratur". — Sammesteds 
ligger en ligeledes egenhændig Blyantsseddel saa lydende; 

Gommision for 1. G. Revenklau, 2. Knudt, 3. Brant, 4. G. L. Pies, 
5. Harreboe, 6. Bram, belangende National Gavalderies bestandige ind- 
retteis og vrøggelige fast settelfie att den i fremtiden og kan kome paa 
en Gomplet bestandig fod. NB. om den Gommission paa Møn att fuld- 
fføre eller andre att forordene saa og Gardens gage saa og att deliberer 
om de 4 reg. i Holstin att indelle. (Bagpaa har Harboe skrevet ,d. 1. 
oct. blef denne billet af Hans K. M. mig allemaadigst lefverit"*) 



13 

Det er skrevet paa brækket Papir og indeholder paa den ene 
Halvdel Overkrigssekretærens Forestilling, paa den anden Kongens 
egenhændige Afgjørelse; den sidste er gjengivet bogstavret. 

Ved Militair Reglementets Ind- 
rettelse udi Danmark^) for anstun- 
dende 1691de Aar er allerunderd. 
at erindre og forespørge, nemlig 
ved 

General-Staben 

beror til widere, og kan vdi disse 1. Om alle Generals-Personer 

Conjuncturer ey røris der wed fremdeles skal nyde den dennem 

tillagte Gage; om den ikke for 
Nogen maa mindskes, og om ikke 
Nogen med Noget som en Pension 
sig kunde lade fornøie, thi den 
tilforn altid haver været ringere, 
aff gaaer 2. Om Secret. Seckmann og 

Commiss. Hansen ikke skal afgaa. 
kan Icke betagis dem, saa lenge 3. Om de i England værende 

de er vdi Operation Generals-Personer fremdeles deres 

Gage skal beholde. 

Garden til Hest 
den bliffuer til en regel for de Om den saaledes som tilforn 



*) Militærreglementet for Danmark (hvorunder Holsten og Oldenburg, hvor- 
imod den norske Hær havde sit eget Reglement) falder 1690 i følgende 
Poster: Generalstaben — Justitsen — Kommissariatet — Kavalleri: 
Livgarden, Livregimentet (Bars), de 10 nationale Regimenter (1 — 3 sjæl- 
landske, 1—5 jydske, 1 — 2 fynske) samt et tredie hvervet Regiment 
(Bemstorflf) — Dragoner: 3 hvervede Regimenter (ligesom Kavalleri 
regimenterne hvert paa 6 Komp.) — Drabant-garden — Infanteri: de 5 
Regimenter af det kgl. Hus og 3 af Provindseme (Garden, Dronningens, 
Prinds Frederiks, Prinds Christians og Prinds Georgs, samt Sjf^landske, 
Jydske og Fynske, hvert paa 1 Grenader- og 12 andre Kompagnier), 
Schacks Regiment (19 Komp.), Kurlandske Regiment (efter Reglementet 
13, men i Etaten kun 10 Komp.), Oldenborgske Bataillon (5 Komp.) samt 2 
Frikompagnier (i Fladstrand og Hitlerskandse) [Marineregimentet, 1 1 Komp., 
opførtes under Søetaten] — Artilleri i Danmark (6 Komp.), i Holsten (6 
Komp., tillige Feltartilleri) og i Oldenborg (1 Komp.). — Fæstningsbetjente 
(:o Konunandanter m. FL) — Fortifikationen (:o Ingenieurer) — Born- 
holms Milice — Krigs-Kancelliet. Den planmæssige Styrke var 24957 
Hoveder og kostede 992395 Rdl. 

Reglementet for 1691 bestaar af de samme Poster, men er gaaet ned 
til 24666 Hoveder og 964454 Rdl., dels fordi man har opgivet at bringe 
Kurlandske Regiment op til 13 Komp., dels fordi der er sparet c. 17000 
Rdl. paa holstenske Artilleri, formodentlig paa „Staldetaten^. 



14 



andre regimenter nar noget paa skal forblive af lige Styrke, og om 
kommer Officererne fremdeles den høie Gage 

skal nyde. 

Gevorben Cavalleri 

Om de tvende Ob. Bars's og Ob, 
Bernstorffs Regimenter saa stærk 
skal forblive, og om de ikke udi 
et Regiment og mindre Compagnier 
maa sættes. 



Kan Ingen endering giøris vdi, 
I ser wed National Gavalderi 



lige som wed Cavalderiet. 



bliwer 



Garden bør altid att haffe 
prefferens 

2. Kan og maa intett røris 
wed, ti de staar paa en god fod 
och kan Intett for penge settis 
saa diigtig igen, som de ere, vden 
stor moede oc lang tidfi forlifi. 

3. de 12 Fendriker kan aff 
gaa, mens Compenierne bliffuer be- 
standis vdi 19 Gompenier 

4. for det forste kan de bliwe 
wed de ti Gompenier 



for att bliffue, efftersom der ey 
kan were Mindere Ober Officer 
wed huer Gompeni en tre. 



National Gavalleri 

Om de ti Regimenter fremdeles 
saaledes skal forblive eller udi 
mindre Regimenter sættes. 

Dragoner 

1. Om Ob. Løvendals og Ader- 
kas's ikke udi et Regiment og 
mindre Gompagnier maa sættes. 

2. Om ikke Ob. Bieges Regiment 
ganske maa afgaa, eftersom den 
største Del dog ubereden er. 

Drabanter Garden 

Om de fremdeles saaledes udi 
50 Gemene skal forblive. 

Infanteri 

1. Garden 

Om ingen Forandring herved i 
nogen Maade til Udgifternes For- 
mindskelse maa ske. 

2. Om de andre 4 Regimenter 
af det kongl. Hus saa og de 3 
af Provindserne fremdeles paa den 
Fod og Styrke som tilforn skal 
blive staaende. 

3. Om Gen. L. Schacks Regi- 
ment ikke udi Gompagniernes An- 
tal maatte formindskes. 

4. Om det kurlandske Regi- 
ment, som nu ikkun er 10 Gom- 
pagnier, skal forblive bestaaende, 
og om det ikke nok derudi er, 
hvis det ikke ganske maa afgaa. 

5. Om Second - Lieutenanter 
fremdeles ved Gompagnierne skal 
forblive, og om de nu ikke ganske 
maa afgaa og reduceres. 



15 



bliffuer og kan ey were mindere 



derom kan erindris til foraaret. 



Er intet att giøre wed. 



kan ey heller mistis 



Artilleriet udi 
'Danmark og Fyrstendømmerne. 

1. Om Haandværksfolkene der- 
ved fremdeles skal forblive, item 
om Compagnierne nemlig 12, som 
derved ere, ikke udi mindre maa 
sættes, som forleden Aar med 
nogle skete, og hvorved en tem- 
melig Summa blev sparet. 

2. Om Stald-Etaten og, hvad 
deraf dependerer, ikke ganske maa 
afgaa, eftersom Sligt i fredelige 
Tider ei nødig gjøres. 

Fæstningsbetjente. 

Om derved ei nogen Afgang 
kunde ske, efter Special-Opsatsens 
videre Formelding ved hver Fæst- 
ning. 

Fortifications-Betjente. 

Om ikke nogen af dennem 
maatte afgaa, og, som slige Folk 
ikke vel er at faa igjen, saa kunde 
de uforgribelig efterhaanden, naar 
nogen Pladse ved Regimenterne 
ledige blive, derved efter Enhvers 
Gapacitet sættes og conserveres. 

Til Slutning er allerunderdanigst 
at formene, om ikke Casaqueme 
ved Infanteriet overalt maatte af- 
skaffes, og ei til den ny anstun- 
dende Mundering bestilles, hvorved 
en temmelig Summa spares, og 
Udgifterne udi anstundende Aars 
Reglement formindskes kunde; an- 
seendes det dog besværjigt vil holde 
at faa saa mange efterstaaende 
Qvartaler betalt, som nu til Munde- 
ringen tilbagestaar, og for hvilken 
Udeblivelses Skyld ei endnu noget 
Klæde bestilt eller om accorderet er. 

J. Harboe. 



Tiden for Udarbeidelsen af denne Forestilling falder meget 
nær sanmien med Nedsættelsen af den ovennævnte Kommission, 
der skulde gjøre Forslag til Statsudgifternes Formindskelse. 



16 

Harboe, der i sine private Forhold var en udmærket Finantsmand, 
synes ogsaa at være gaaet ind paa, at Statskassens Tilstand kræ- 
vede Besparelser, og har derfor ved Udarbeidelsen af Budgettet 
for 1691 gjort Kongen opmærksom paa de Punkter, hvor der 
bedst kunde spares. 12 Fændrikker og 2 underordnede Embeds- 
mænd var dog Alt, hvad Kongen kunde bekvemme sig til at 
„miste *^ (d. e. undvære), men man kan rigtignok heller ikke kalde 
Forestillingen synderlig indtrængende. Man faar næsten det Ind- 
tryk, at Overkrigssekretæren vist har været ret vel tilfreds med at 
have gjort sin Pligt og alligevel at have beholdt sit Budget ube- 
skaaret — et Indtryk, der passer med, at han Åaret efter 
paa Grundlag af et kort egenhændigt Udkast af Kongen udar- 
beider udførlige „Raisons, hvorfore Militien, nuomstunder for- 
nemmelig, ei form eget formindskes burde* ^). 

Anledningen til Udarbeidelsen af disse „Raisons" maa sik- 
kert søges i den Forandring, der i Begyndelsen af 1692 var fore- 
gaaet med Statens Pengevæsen, hvis Bestyrelse var frataget 
Overrentemester Peter Brandt og overgivet til Meklenborgeren 
Christian Siegfried von Plessen. For at kunne bringe Orden i 
Sagerne havde Plessen forlangt at vide Besked med, hvad der gik 
for sig paa de andre Forvaltningsomraader, „saasom Finantseme 
løbe ud i Aflfærerne", og Kongen havde derfor gjort ham til 
Medlem af Gonseillet ^). Det var imidlertid kun de under de to 
civile Kancellier hørende Sager, som regelmæssig kom for i Gon- 
seillet, hvorimod Forsvarsvæsenets Anliggender, som omtalt, or- 
dentligvis afgjordes af Kongen uden Mellemkomst af Andre end 
Overkrigssekretæren. Paa den anden Side var det saare natur- 
ligt, at den Mand, der havde paataget sig at bringe Finantseme 
paa Fode, maatte ønske at faa Indseende i Anvendelsen af de 
Summer, der gik med til denne store Post af Statens Økonomi, 
og Plessen søgte da ogsaa strax efterat have tiltraadt sit Em- 
bede at hidføre en Forandring. Allerede i Midten af Februar 
1692 hedder det sig, at der arbeides paa atter at faa en KoUe- 



^) Kongens Udkast og Harboes Bearbeidelse begge trykte i Nyt hist. Tids- 
skrift n. S. 600 f. 
*) Nyt hist. Tidsskrift U. S. 255. 



17 

gialstyrelse sat i Spidsen for Krigsvæsenet forat svække Over- 
krigssekretærens Indflydelse, og at Harboe „se demettra de sa 
charge** ^). Planen blev ikke til noget, men fra nu af herskede 
•der bestandig et spændt Forhold mellem Cheferne for Krigs- og 
Finantsstyrelsen. Ved et Taffel i Forsommeren 1 693 lod Hofmarskal 
J. O. von Råben i Drukkenskab nogle fornærmelige Yttringer falde 
mod Brødrene Harboe, — en Strid, der antog større Dimensioner, 
•da „Messienrs de Mecklenbourg et les Obersécrétaires**, der sikkert 
længe havde set skjævt til hinanden. Alle toge Parti i Sagen. Plessen 
sluttede sig til sine Landsmænd, thi med al sin Overlegenhed i 
mange Retninger var han en inkarneret Aristokrat, for hvem 
der mellem en Kavaller af gammel Adel og en borgerligfødt 
Embedsmand var et Svælg, som ingen af Christian V's Rang- 
forordninger kunde udfylde. Det andet Parti fik imidlertid Over- 
taget hos Kongen, og Råben maatte gjøre skriftlig og mundtlig 
Afbigt 2). Samme Aar vandt Oversekretærerne en ny Seir, idet 
de alle tre (Jessen, Moth og Harboe) bleve Riddere af Danne- 
broge, en Udmærkelse, som Plessen, rigtignok meget mod sin 
Villie, forskaffede dem; thi netop, fordi han ikke havde villet 
æstimere dem, „hatte sie der Konig anitzo ihm gleich gestellt 
und zu Ritters-Brudem gemacht*" ^). Plessen søgte nu sin Afsked, 
og som Aspiranter til hans Post nævnedes Forskjellige; man 
mente imidlertid, at Kongen vilde vælge Harboe, „et selon le 
dire de sa fortune, ce dernier en est le plus capable"*). Kon- 
gen bevægede dog Plessen til at blive baade ved denne og ved 
senere Leiligheder, naar han truede med at trække sig tilbage 
— vistnok langtfra altid paa Skrømt, thi, meilens Embedet for 
hans Modstandere var Grundvolden for deres sociale og økono- 
miske Position, var det for Plessen et Offer i mere end een 



*) Danske Samlinger 2 Række V, S. 331 — Breve til den danske Adelshistorie 
(Rigsarkivet): Ghr. v. Lente, Pakke 22, Nr. 12 og 13. (Brevskriverne er 
i Reglen Broderen Joh. Hugo v. L., paa Fransk, eller dennes Hustru, paa 
Tydsk). 

*) Chr. V. Lente, Pakke 23, Nr. 104. Conrad Reventlow, Pakke 3, Nr. 2, 
S. 18. Jvf. Geh.Arks. Aarsberetn. VH, S. 29 og 30. 

^) Chr. V. Lente, Pakke 23, Nr. 161—163. 

^) Smstds., Pk. 23, Nr. 187. 

9 



18 

Henseende^). I November 1694 fortæller han selv, hvorledes; 
Kongen er usædvanlig venlig imod ham forat betage ham Skin- 
sygen over, at Andre have større Lidflydelse^. Aaret efter 
blive Oversekretæreme Geheimeraader, men saa bliver Plessem 
Ridder af Elefanten og mener da, at ,,Ie coup est de dure- 
congestion pour Mr, le Vray (d. e. Jessen) et ses adhérents** ^). 
Næste Foraar (1696) har han igjen beklaget sig over, at han. 
føler sig modarbeidet, navnlig dog af Jessen, skriver J. H. Lente,. 
„puisque l'autre (d. e. Harboe) ne fait que se défendre**). Til- 
sidst (1698) synes ogsaa denne at være gaaet angrebs vis til- 
værks for selv at overtage Finantsstyrelsen^), men her holdt 
Kongen ham Stangen, ligesom han til andre Tider havde gjort 
ved Plessen. Lige til det Sidste bevarede Harboe dog Ghristianf 
V's Yndest, og, da de høje Embedsmænd vare samlede om de- 
res Herres Dødsleie, var det ham, den døende Konge henvendte- 
sig til fremfor til Andre: „I har handlet som en ærlig Mand*,, 
sagde han, idet han rakte ham Haanden^). 

Men netop fordi Harboe saa nøie var knyttet til Kongen, 
og til ham alene, maatte han falde ved Tronskiftet, saa meget 
mere, som han neppe har holdt sig fri for de hos Parvenuer 
sædvanlige Svagheder. D. 2. Septbr. 1699, altsaa umiddelbart 
før Christian V.'s Død, skriver den franske Gesandt Ghamilly 
om ham^: „Da han er af meget ringe Herkomst, har han 
skaffet sig mange Fjender ved den Hovmod, hvormed han har 
behandlet Folk af første Rang heri Landet, og som stode sig 
bedst hos Kronprindsen. Dette i Forening med den ringe For- 
bindelse, der er mellem ham og Plessen, gjør det troligt, at 



^) Jvf. E. Holm anf. Skr. II, S. 193—195. Om Plessens Forhold til Jessen: 
m. FL se smstds. S. 117—119. 

^ Ghr. V. Lente, Pk. 24, Nr. 165. 

») Smstds., Pk. 24, Nr. 183. 

^) Smstds., Pk. 10, Nr. 112. 

^) Danske Samliger 2. R. IV, S. 228, 

«) Riegels, Forsøg til Femte Christians Historie S. 518 jvf. S. 652. Nyt hist.. 
Tidsskr. H, S. 643. 

O Danske Samlinger 2. Række IV, S. 196. Gesandten bruger ny Stil; Kon- 
gen døde d. 4. Septbr. (d. 25. August gi. Stil). 



19 

han ikke vilde holde sig længe. Jeg ved, at Plessen arbeider 
paa at skaffe Lente .... [Harboes Plads]**. Værre endnu 
end Misforholdet til Plessen var det dog, at Harboe (og Over- 
sekretæren i Danske Kancelli, Matthias Moth) „dem Konige 
(Frederik IV) vorhin auch in solchen Dingen zuwider gelebt 
hatten, welche bios von ihnen selbst dependirten, welcher Fehltritt 
an Harboe in Sonderheit desto mehr zu bedauern war, je gros- 
sere Verdienste und Erfahrung dieser Mann sonst besass"* ^). 
Umiddelbart efter Frederik IV's Thronbestigelse blev han afløst 
af den omtalte Christian von Lente, og hans Embedsvirksomhed 
var dermed sluttet. Kun i Indkvarteringskommissionen i Kjø- 
benhavn synes han at have siddet til sin Død 2). 

Selvfølgelig havde Harboe i sin lange Embedstid jævnlig 
modtaget Beviser paa Kongens Naade i Form af Titler o. 1. 
Udskriften paa de til ham stilede Breve viser, at han i Maj 1 680 
er bleven Adrairalitetsraad og i Januar 1682 tillige Krigsraad. 
Den 3. Maj 1684 blev han sammen med sin Broder Andreas 
optaget i Adelstanden; Vaabnet var i Guldfelt 2 Staalhand- 
sker stukne overkors gjennem en Krone, paa Hjelmen 3 vox- 
ende hvide Lilier ^). Den 6. Mai s. A. blev han virkelig Etats- 
raad*), den 8. November 1693 Ridder af Dannebroget) og den 
3. Oktober 1695 Geheimeraad^). Disse Titler vare dog blotte 
Karakterer uden at betegne noget Embede. Gollegium status 
var hævet ligesom KrigskoUegiet, og af Admiralitetet var han 
ikke Medlem, saalidt som af Kongens „Conseil privé", hvor 
han kun tog Sæde, naar Militærsager undtagelsesvis kom til 
Forhandling der^). Som Titler betragtede vare de imidlertid 



M A. Hojer, KOnig Friderich des Vierten glorwiirdigstes Leben I. S. 11 
og 172. 

*) Kjøbenhavns Diplomatarium VIII, S. 141. 

') Han havde tidligere benyttet et Vaaben med 3 voxende Tulipaner (heral- 
diske Lilier er det idetraindste ikke) i Skjoldet og 1 paa Hjelmen (Kom- 
missarieregnskab fra Landskrona 1678). 

"*) Sjæl. Registre. 

^) Geh.-Ark.s Aarsberetninger VII, S. 63. 

®) Christan V's Bestallingsbog. 

') Chr. V. Lente Pakke 25 Nr. 191, Jvf. E. Holm anf. Skr. I, S. 58. 

2* 



20 

langt anseligere end senere, idet f. Ex. en Krigs- eller Admira- 
litetsraad ifølge Rangforordningen af 1680 havde Gang og Sæde 
foran en Oberst, en Etatsraad foran en Generalmajor, ja endog 
foran Hofmarskallen. 

Som Følge af den høie Rang, han beklædte, kom Harboe 
til at deltage i de Festoptog, hvormed sørgelige eller glædelige 
Begivenheder i Kongehuset celebreredes, saaledes ved Enke- 
dronning Sophie Amalies Bisættelse 1686 og ved Kronprindsens, 
Frederik IV's, Formæling 1695^). Han og hans Hustru deltog 
dog ogsaa i Hoffets mere intime Selskabeligheder, f. Ex. i et 
Slags Picknick paa Slottet Fastelavnsmandag 1698, hvortil Ge- 
heimeraadinde Harboe leverede Kringler, medens Kongen gav 
en Kalvesteg, Dronningen en Lammesteg o. s. v. D. 25. Au- 
gust s. A. vare de til Taffels i Anledning af „begge Prindses- 
semes" Fødselsdage). Som Led af Kongens nærmeste Kreds 
var Harboe ogsaa med, da denne 1694 indviede det kgl. Skyde- 
selskabs nye Skydeplads; han fik „for Rumpen, han af Pape- 
gøien nedskød**, et forgyldt Speil af indenlandsk Fabrikat; 
Aaret efter nedskød han Hovedet og fik derfor en Sølvlyseplade 
med Sax^). 

Jens Harboe var to Gange gift, først efter Bevilling til 
Vielse i Huset af 14. Oktober 1682*) med Karen von Meulen- 
grackt (eller Møllengrav, som det jævnlig oversættes til), født 
d. 29. Juni 1655, død d. 28. Januar 1702, Datter af Oberst 
Hans von Meulengracht og hans første Hustru Birgitte Hor- 
ster ^). Hun skjænkede ham to Sønner, der dog begge døde som 
Børn: Christopher , født d. 28. Juli 1683, død d. 28. Juni 1684, 



') Danske Samlinger 2. Række V, S. 273 og VI, S. 103. Se ogsaa Orion 

Quartalsskrifl I, S. 62—64 og Almemiyttige Samlinger XXXIX, S. 175. 
^) Orion Qvartalsskrift I, S. 27 og 53. Jvf. Nyt historisk Tidsskrift II, 

S. 629. 
^) N. P. Nielsen, Hellig Trefoldigheds Gilde i det danske Kompagni, S. 65, 

66, 76. 
^) Sjæl. Reg. 
*) Om Hans v. Meulengracht se Wegener, Abrahamstrup, S. 194 f. Om hans 

Slægt se general.-herald. Selskabs Samlinger, Specialia M.; jvf. Person.- 

hist. Tidsskr. HI, S. 396. 



21 

og Christian, født den 12. Dec. 1689, død d. 19. Dec. 1691^). 
Faderen bar sit Tab med en Stoicisme, som omtales med Be- 
undring; Dagen efter sit andet Barns Død mødte han ved 
Hove*). Anden Gang ægtede Harboe i Kjøbenhavns Frue 
Kh-ke d. 28. Mari:s 1703, altsaa selv henved 50 Aar gammel, 
den 21-aarige Baronesse Christine Fuiren, Datter af Baron 
Theodor Fuiren til Fuirendal, Støvringgaard og Søndervang og 
Margrethe Eilersen, adlet samme Aar (1677) som Manden un- 
der Navnet Baronesse Elers^). Dette Ægteskab var barnløst. 

Forud for sit første Ægteskab skal Harboe have været for- 
lovet med Dorthea Marie Suhm, en Forbindelse, som dog ikke 
kan have været af lang Varighed, thi da hun d. 30. Marts 1681 
døde, knap 17 Aar gammel, var hun paany bleven forlovet med 
Landfoged Christian Gude, der senere ægtede hendes Søster. 
De vare Døttre af Etatsraad, Amtsforvalter i Pinneberg Hein- 
rich Suhm, adlet 1682, og Margrethe Dorthea v. Felden*). 

Sine Hustruer søgte Harboe saaledes i den Samfunds- 
klasse, han selv tilhørte, nemlig den Kreds af Embedsfamilier, 
der som et Slags noblesse de robe havde skilt sig ud fra 
den egentUge Borgerstand og for endel ogsaa vare nobiliterede, 
men endnu ikke smeltede sammen hverken med det gamle ind- 
fødte Aristokrati eller med den indvandrede Hof- og Militær- 
adel. I denne Kreds var det ogsaa, at hans to Søskende fandt 
deres Ægtefæller, og her har vel ogsaa Jens Harboe især havt 
sin daglige Omgang. Den bekjendte Generalprokurør (senere 
Geheimeraad) Niels Benzon var gift med hans Svigerinde Anna 
Meulengracht. Mænd som Kancelliraad og Amtmand i Nord- 
og Sønd-møre Jonas Lillienschiold, Etatsraad og Envoyé i Stok- 
holm (senere Stiftamtmand i Christiania) Christian Stockfleth, 
Justitsraad og Landsdommer i Nørre-Jylland Peder Madsen Lerche 



') Hofmans Fundatser I, S. 189. 

') Ghr. V. Lente, Pakke 22, Nr. 23 (J. H. v. Lente opfordrer Broderen, der 

er nedbøjet over en Datters Død, til at følge Harboes Exempel.) 
") Om Familien Fuiren (Fiuren) se bl. a. Hoftnans Fundatser I, S. 187 f. 

Person.-hist. Tidsskr, V. S. 25 f. 
**) O. H. Moller: Nachricht von dem Geschlechte derer von Zaum oder von 

Suhm S. 103. 



22 

til Lerchenfelt vare hans Dusbrødre og »gode gamle Venner"^); 
ligesaa Oberst (senere Generallieutenant og Vicestatholder i Norge) 
Johan Wibe i Trondhjem, med hvem Harboe stod i stadig, livlig 
Korrespondance^ oftest chiflfreret og omhandlende Forholdene i 
„Nabolauget", d. e. paa den svenske Grændse; men herimellem 
kommer saa Anmodninger om at skafife Wibes Broder Christian, 
Kommandant paa Skognæs Skandse, en forhøiet Karakter, eller 
om Besørgelse af smukt karmoisinrødt Fløiel til en ny Kjole, 
eller en Meddelelse (af 6. Decbr. 1684) om, at Wibes Hustru, 
„som imorgen 14 Dage" har skjænket ham en Datter, „saa jeg 
nu er Dannemand** ^). 

Alle disse Mænd hørte ligesom Harboe selv til „den nye 
Adel*, som den endnu hed, da „Stiftsrelationerne" indsendtes 
midt i det følgende Aarhundrede, men Harboe stod dog ogsaa 
i fortroligt Venskabsforhold til en Adelsmand, hvis Slægt i Ælde 
og Anseelse ikke stod tilbage for nogen, nemlig den bekjendte 
Ryttergeneral Johan Rantzau til Bramminge, og dette Venskab 
stammede fra Tiden før Harboe blev Krigssekretær, som det 
synes fra Familien Hasses Hus^). Med disse sine Slægt- 
ninge stod Harboe i stadig venskabelig Forbindelse, skjøndt han 
jo rigtignok i sit Forhold til dem mere er den „grossgeneigte 
vielvermogende Patron" end den omtrent jævnaldrende Fætter. 
Frederik Christian Hasse, da Landskriver i Wilstermarsk, blev 
af Fætteren anbefalet til „Vice-jiingster Biirgermeister" i Byen 
Wilster og „solcher Recommendation zu schuldigster Folge" d. 
23. Oktober 1683 valgt til dette Embede af Byens Borgermestre 
og Raad*). Johan Hasse var til forskjellige Tider anset i 
Norge ^) og var her Fætteren til megen Nytte ved at holde ham 



M Indkomne Breve, Decbr. 1680, April 1683, April 1691 o. fl. St. 

*) Om dette Udtryk jvf. Videnskabernes Selskabs Ordbog I, S. 589. 

^) Indkomne Breve, Decbr. 1678 o. m. fl. St. Rantzaus Breve ere skrevne 
paa Dansk, stundom temmelig frie! i Udtrykkene, altid livlige og energiske ; 
se I Ex. "Ao 1683 og "A 1684. 

"*) Indkomne Breve. 

^) Han synes først at have havt en Stilling som Privatsekretær eller lignende 
hos Gyldenløve; ^72 1^83 lykønsker han fra Turin Harboe til hans Bryl- 
lup; Vy 1688—^/5 1715 var han Sekretær ved Regjeringskancelliet i Ghri- 



23 

underrettet om, hvorledes Kongens mægtige Halvbroder Ulrik 
Frederik Gyldenløve var „satisfait med, hvad af hans Office 
haver været udfaerdiget* ; Hasse anbefaler at sende hans høie 
Excellence regelmæssige Relationer om, hvad der forefalder, ^og 
af og til med en liden Compliment dem at accompagnere** ^). 

Harboes Gage, der som Kommissarius i Landskrona havde 
været 600 Rdlr., var som Krigs- og Overkrigssekretær først 
1000, saa 1200 og kun i hans to sidste Embedsaar 2000 Rdk. 
Denne forholdsvis ringe Gage havde imidlertid et ikke uvæ- 
;sentUgt Tillæg i de Sportler, han modtog for Udfærdigelsen af 
Bestallinger o. desl., ikke at tale om mere uvisse Indtægter 
som 1684 en Present paa 1000 Rdlr. fra den franske Konge og 
1689 en lignende paa 1000 Pistoler fra den engelske 2). Det er 
endvidere bekjendt, hvorledes han og andre Kongen nærstaaende 
Personer jævnlig skaffede sig fiskale Begunstigelser f. Ex. Fri- 
tagelse for Prindsessestyr (1681) eller Tilladelse til toldfri Ud- 
førsel af Heste (1684)^). Et langt betydeligere Bevis paa den 
kongelige Naade modtog han under 7. September 1689, *„zu 
^iniger Ersetzung dessen, was er bei dem jiingsten zwischen uns 
xmd unsem Herm Vetter Herzog Christian Albrecht zu Schles- 
Avig Holstein, lebenden zu Hamburg, errichteten Vergleich mittelst 
Restitution Ihr, LiebA Schleswigschen Aemtem verloren, auch 
sonst unsere Konigl. Gnade vor seine lang geleistete, treue, 
unverdrossene Dienste in et was zu erweisen". Gaven bestod i 
„103 Stiick in den sogenannten eingedeichten alten Hoven ge- 
legenen, unbemeierten Landes'* i Butjadingedand i Grevskabet 
Oldenburg, hvorhos Eiendommen oprettedes til et frit adeligt 
Riddergods under Navn af Hoveneck^), Nogen Formue har 
Harboe derhos sandsynligvis arvet efter sin Moder, og mere fik 



stiania (fra 1704 Slotsloven), fra "/^ 1695 tillige Justitssekret, ved Overhof- 
retten; Vi 1724 Justitsraad ; f i Christiania ^Vs 1726; g. m. Magdalene 
Stockfleth (t 1751), Datter af Stiftamtmanden. (Meddelelser fra Hr. Ar- 
kivfuldmægtig Thomle; Indkomne Breve; Personalhist. Tidsskrift II, 
S. 270). 

') Indkomne Breve, Marts og August 1679; se ogsaa Oktober 1690 o. fl. St. 

'^) Danske Samlinger, 2. Række V, S. 123 og IV, S. 199. 

^) Pers.-hist. Tidsskrift I, S. 44. 

^) Meddelelser £ra dat storhertugelige Arkiv i Oldenburg. 



24 

han med sine Hustruer. Da Hans von Mealengracht 1668 skif- 
tede med sine Børn af første Ægteskab, fik Karen udlagt Jorde- 
gods i Saxild Sogn ved Aarhus, hvilket Gods Harboe senere fik 
bestyret af sin Svoger Weyerslef ^). Med Christine Fuiren fik 
han Herregaarden Søndervang ved Ringkjøbing. I Kjøbenhavn 
boede han i sin egen Gaard paa Østergade (Kjøbmager-K var- 
ter Nr. 36), som 1689 ansattes til en Grundskat af 750 Rdl.«). 
Derhos kjøbte han d. 22. Oktober 1688 af Kjøbenhavns Magi^ 
strat for 200 Sletdl. til fri Eiendom en temmelig betydelig Grund,, 
som han tidligere havde havt i Fæste for 6 Sletdl. aarlig; derk 
var beliggende ved den nuværende Østerbrogade ligefor Sorte- 
damssøen og bar i lange Tider Navn af „Harboes Have*. Den 
var „i forrige Tider øde, sumpet og moradsig, men nu forme- 
delst Hr. Obersekretærs derpaa store anvendte Bekostning op- 
fyldt, forbedret og indhegnet". Ved Kongens Stadfæstelse (23. 
Nov. 1688) af Magistratens Skjøde fik han tillige overladt' en 
tilstødende mindl'e Grund, som „indtil des til vort Fiskehus, 
havjer ligget**^). 

Ligesom andre af Datidens Stormænd satte Harboe og- 
saa Penge i industrielle og kommercielle Foretagender. Han 
havde saaledes 1690 Part i et Glasmanufaktur paa Christians- 
havn*). Et Skib, som tilhørte ham og Bryghusforvalter Peter 
Klauman, og som i Oktober 1695 skulde afgaa til Middelhavet^ 
var saa stort, at der blev ansat en Skibspræst; dennes Navn 
var Christen Torgeirsen Finde, Skibets „Prinsesse Louise** ^). 
Som et andet Exempel paa hans Handelsvirksomhed kan. 
nævnes, at han 1705 tilligemed Grev Carl Ahlefeldt paa samt- 
lige Participanters Vegne søger om, at Fregatskibet „Vice-Roy 
af Norge", der var ankommen fra Malaga med én Ladning- 
Spanskvin, Olie, Mandler, Rosiner o. s. v., under Toldvæsenets- 



^) Sjælands Landsthings Skjødebog 1668 ^7^. Indkomne Breve, Nov. 1683;, 
Marts 1684. — Hospitalsforstander i Aarhus Christen Weyerslef var g. m.. 
Margrethe Meulengracht. 

*) Kjøbenhavns Diplomatarium III, S. 720. 

») Smstds. VII, S. 243 f. (efter Sjæl. Reg.) 

*) Smstds. VII, S. 307. 

*) Registrant over udenlandske Sager 1673—1698, f. 56. 



25 

Kontrol maa losses ved det ostindiske Kompagnis Plads istédet- 
for paa Toldboden, hvor Skibet „formedelst dets Storligheds ^ 
SkyW ikke kan lægge til; Ansøgningen bevilgedes, da det var det 
første Skib, der var indkommet med saa^ rig en* Ladning^). 

Det var saaledes ikke udenr Grund,, at man, som ovenfor- 
leilighedsvis anført, ansaa Harboe for en meget velhavende- 
Mand, og ved Statskassens hyppige Forlegenheder maatte hani 
derfor som andre Mænd i hans Stilling træde hjælpende til.. 
Saaledes deltog han 1693 med 10,000 Rdlr. i et Laan, som- 
stiftedes hos forskjellige høje Embedsmænd ^% og det har næppe^ 
været eneste Gang i Christian Vs Regjeringstidi; men heller 
ikke efter sin Afskedigelse slap han fri. Allerede d. 20. Sep- 
tember 1699 blev han „i Raadstuen" anmodet om et Laan paa 
40,000 Rdlr. og kort efter i et Brev endog om 50,000 Rdk.. 
Dette blev ham dog for grovt, og d. 17. Oktober svarer han, 
at det er ham en „Umuhgheds Umulighed** at skaffe en saadaui 
Sum; man gjør sig meget for store Tanker om hans Formue,, 
som desuden er prioriteret i faste Eiendbmme eller anbragt i 
Skibsparter; hvis man kan finde Andet, vil han lade det kon- 
fiskere. Paa hans „blotte Haand" kan Intet faaes mere, „nu 
jeg af al Employ er sat, saa at jeg aldeles ingen Kredit mere- 
haver**, og hans Venner kunne ikke- hjælpe^ ham, da de selv 
ere anmodede om store Laan. Sidten han modtog den første^ 
Opfordring, har han med Tab for sig selv rejst 16,000 Rdl.. 
(bl. a. hos en Ostindie-Kapitain Frørup) og skal om. muligt in- 
den Aarets Udgang skaffe endnu 4000 Rdlr;,. „som. er mere end 
mine Vilkaar nuomstunder vel kan taale**. Sluttelig forsikkrer 
han endnu engang paa Ære og Samvittighed om &in gode- 
Villie^). 

Efter sin Afskedigelse synes Harboe i det Hele ikke at, 
have spillet nogen fremtrædende Rolle^. dog. forekommer hans. 



^) Rentekammerets Forestillings- og Resolutionsprotokol. 1705^ Vw Jvf. E.. 

Holm anf. Skrift H, S. 400. 
*) Danske Samlinger 2. Række V, S. 337. 
*) Personalia i Eammerkancelliets Arkiv. Harboes Svar er stilet til en Ge- 

heimeraad; uden Tvivl Plessen, skjøndt Navnet ikka er. nævnet.. 



26 

TNavn ved en enkelt Leilighed, som fortjener at omtales, dels 
, fordi det .i og for sig var et smukt og hædrende Hverv , der 
her blev overdraget ham, dels fordi det vistnok maa opfattes 
:Som et Tegn paa, at Dronning Charlotte Amalie har delt sin 
Ægteherres Godhed for Hartoe, hvad der jo kun kan tale til 
hans Fordel. I Slutningen af Juli 1700 lagde en forenet svensk- 
rengelsk-hoUandsk Plaade sig udenfor Kjøbenha^Ti og bombarde- 
rede Staden; d. 4. August ,gik Carl XII iland ved Humlebæk 
og truede Hovedstaden fra Landsiden; Kong Frederik IV var 
:med Størstedelen af Hæren i Holsten. Da sendte Enkedron- 
ningen to Deputerede, sin Hofmarskal Frd. Emanuel v. Kot- 
schau og Geheimeraad Jens Harboe, til Stadens 32 Mænd for 
paa hendes Vegne at holde „en Oration om Borgerskabets ud- 
viste Troskab i forrige Tider som nu"*, d. v. s. opfordre Kjø- 
benhavns Indbyggere til denne Gang ligesom tidligere, at gjøre 
deres Pligt mod Konge og Fædreland, Dronningen lovede til- 
lige, „at hun ikke vilde reise ud af Kjøbenhavn, men leve og 
døe med dem", qg Borgerskabet lovede til Gjengjæld, „at de 
vilde efterkomme Dronningens Befaling og Begjær" ^). Freden 
i Travendal d. 18. August forskaanede dog den Gang Kjøben- 
havn for en Beleiring. 

Henimod en halv Snes Aar levede Harboe som Privatmand ; 
han døde d. 7. Februar 1709 og blev begravet i Kjøbenhavns 
Frue Kirke, hvor han 1693 havde kjøbt sig et Gravsted for 
900 Rdlr.2). 

Med begge sine Hustruer havde han gjort Testamente, hen- 
holdsvis under 9. Januar 1702 og 29. Oktbr. 1707. I Hen- 
hold til det første blev der udbetalt Anna MoUengrav 500 
Rdlr. , Inger Margrethe Weyerslef 3000 Rdlr.. Birgitte Ca- 
thrine v. d. Pf ordten 2000 Rdlr. og „de Fattige heri Staden" 
.3000 Rdl. Efter det andet tilfaldt der hans Broderdatter Etats- 
raadinde Helm 13000 Rdlr. samt Godset Hoveneck, hans Sø- 



^) Kjøbenhavns Diplomatarium III, S. 778. Militairisk Bibliothek (Christiania 
1765) I, S. 695. — Om KQtschau (som i åen til Diplomatariet benyttede 
Afskrift kaldes Metshou) se Brasch: Vemmetoftes Historie II, S. 227. 

■^) Skifteprotokollen efter hans 2. Husiru ^(se ndf.) 



27 

ster Bispinde Braem 9000 Rdlr. og Cathrine Wissing 10000 
Edlr.^). 

Christine Fuiren, der OA^erlevede sin Ægtefælle i henved 26 
Aar, satte hans og sit eget Navn et varigt Minde i sine to 
Stiftelser det Harboeske Fruekloster og Støvringgaard Jomfru- 
Moster, men var forøvrigt en Dame, der ogsaa af andre Grunde 
foi*tjener at omtales. Under sin Moders Vejledning havde hun 
faaeft (en udmæitet Opdragelse, der havde givet hende Kjærlig- 
hed til bogUg Syssel og til Omgang med lærde og begavede 
Mænd. Békjendt er navnUg hendes Venskab for Digteren Chri- 
stian Falster, Rektor i Ribe, der med sin Hustru oftere til- 
bragte sine Jerier paa Støvringgaard. Om sin Værtinde skriver 
han: „Fæmina prope Randrusium in Gimbria nostra colet, 
gente illustrissima at mente illustrior, quam inter viros hero- 
idem, inter heroidas virum jam olim in vernaculo qvodam carmine 
publice .appelavi". Sin Interesse for Falster overførte hun ogsaa 
paa hans Skole, og den Godgjørenhed, hun viste overfor denne, 
(men iøvrigt ogsaa paa mange andre Maader) var jævnlig Gjen- 
stand for Korrespondance imellem dem. Ti af hendes livlige 
•og .naturlige Breve til Falster ere for faa Aar siden trykte^); de 
vise hende som en Personlighed, der havde Sands for Livets 
Alvor uden at være bange for at bruge en spøgende Form. 
Som Godsbesidderinde var hun praktisk og energisk og tog sig 
paa mange Maader af sine Bønder, hvem f. Ex. hendes Klog- 
:skab og ILovkundskab oftere hjalp ud af Prokuratorernes Garn. 



^) Samme Protokol. — En Datter af ovennævnte Chr. Weyerslef kom efter 
sin Moders Død i Huset hos sin Moster Geheimeraadinde Harboe; hun 
blev g. m. Borgmst. i Holbæk Laurids Christensen og kaldte sin Søn 
Harboe Meulengracht. (Pers.-hist. Tidsskr. III, S. 396). — Cathrine Wis- 
sing, f. 1693, t 1724, Datter af Kammerraad, Amtsskriver Jens Jensen W. 
•Qg Elisabeth Jleulengracht, blev g. m. Konferentsraad Severin de Junge 
.'(Lengnicks Stamtavle Vissing). — Birg. Cathr. v. d. Pfordten formodes 
.at være Datter af Generalmajor Hans Erasmus v. d. Pfordten og Sophie 
Wissing (Halvsøster til Jens W.), og g. m. Stephan Kenchel, Direktør for 
Øresunds Toldkammer. 

"^ Chr. Bruun, Falsteriaaa S. 64 f. Den Biografi, hvormed Brevene ind- 
ledes, er Grundlaget for, hvad her er anført. Jvf. ogsaa N. M. Petersen: 
Den danske Literaturs Historie (1. Udg) IV, S. 278, 279 og 289. — Chr. 
.Falster: Amoenitate« philologicæ I, S. 57 og 240. — Danske Samlinger 
2. R. IV, S. 145 t 



28 

I Aaret 1734 begyndte Geheimeraadinde Harboe, der hid- 
lil havde havt et godt Helbred, at skrante og reiste derfor om 
Efteraaret til Bad i Aachen ^) ; hun kom sig da ogsaa saa vidt,, 
at hun kunde lægge Hjemveien over Frankrig og England, navn- 
lig for at bese disse Landes Hovedstæder. Aaret efter Mev 
hun, nylig hjemkommen til Støvringgaard, overfalden af en hid- 
sig Feber og afgik ved Døden Natten til d. 24. Nov. 1735. Af 
det i Frueklostrets Arkiv'beroende Skifte efter hende ses, at hun 
allerede i flere Aar havde besluttet Stiftelsernes Oprettelse; den- 
endelige Bestemmelse blev dog først truffen i et umiddelbart før 
hendes Død underskrevet Testamente. Af hendes Gaard i 
Stormgade og hendes Sædegaard Støvringgaard skulde der op- 
rettes to Klostre henholdsvis for Enker efter og for ugifte Døt- 
tre af Mænd, der havde beklædt en Charge i en af de 5 første 
Rangklasser. Resten af hendes faste Eiendomme og alt hendes 
Løsøre skulde sælges, og efter Fradrag af nogle faa Legater 
navnlig til hendes Tyende skulde hele hendes Formue paa de 
to nævnte Eiendomme nær deles mellem Klostrene. Hvert af. 
disse skulde optage en Priorinde og 12 Konventualinder. Plad- 
sen som Priorinde skulde for Frueklostret tilbydes Oberstinde v. 
d. Osten 2), for Støvringgaard først Frøken Johanne Cathrine 
Bartholin og derefter Frøken Elisabeth Bille Rosenkrantz, der 
begge synes at have havt Ophold i den Afdødes Hus^). Tre 
andre Pladser i Støvringgaard skulde besættes med to af Oberst- 
lieutenant Biilows og en af Major Fursmans Døttre efter For- 



^) Ogsaa Jens Harboes første Hustru besøgte for sin Helbreds Skyld samme- 
Badested 1696 (Ghr. v. Lente Pakke 10 Nr. 115, jvf. Nr. 104). 

*) Margrethe Wibe, f. ^7ii 1683, t V2 1762, var Datter af Generallieutenant. 
Johan Wibe og var 1720 bleven Enke efter Oberst Otto Frd. v. d. Osten.. 
Hun blev første Priorinde for Frueklostret, hvor hendes Portræt (Bryst- 
billede) findes. 

«) J. G. Bartholin, f. V^ 1664, begr. "/g 1751, var Datter af Prof. Bertel B- 
og Sille Marie Glob, hvis Moder var Faster til Biskop Braem (Gjessing,. 
Jubellærere 2. Del I, Stamt. t. S. 64). Da Jomfruklostret først traadte i. 
Virksomhed 1760, blev E. B. Rosenkrantz, f. 1712 f 1782, Datter af 
Kapt. Niels Rosenkrantz til Brusgaard og Mette Pax, dets første Prior- 
inde. Hendes Portræt i hel Figur findes der. (Benzons Stamtavler ; Medd.. 
fra Hr. Pastor Biilow i Støvring). 



29 

aldrenes Valg^) — alle øvrige Pladser af vedkommende Direk- 
tioner, hvortil Stiftsøvrighederne henholdsvis i Sjælands og i 
Aarhus Stift bestemtes 2). 

De to første Direktører for Frueklostret, Stiftamtmand Ba- 
ron Gersdorflf og Biskop Worm vare executores testamenti; to 
Høiesteretsadvokater, Justitsraademe Oluf Borch Schouboe og 
Enevold Falsen, beskikkedes til Skiftekommissærer. 

Af faste Eiendomme eiede Boet : Gaarden i Stormgade^ hvor- 
paa den Afdødes Moder havde faaet Skjøde 1701; den blev 
foreløbig lejet ud til Justitsraad Bartholin for 230 Rdlr. aarlig^ 
efterat Husholdningen var hævet ved Paaske 1736. — Støvring- 
gaard (Støvring Sogn og Herred), som hendes Fader havde er- 
hvervet efter Landsthingsdom 1690; herunder tillige Østrup- 
gaard ifølge Skjøde af 1694, Støvring og Albæk Kongetiender 
ifølge Fæstebreve af 1706 og 1714, samt endel Gaarde og Huse, 
•der vare erhvervede enkeltvis, senest 1733. — Søndervang (Sta- 
dil Sogn, Hinds Herred) ifølge Høiesteretsdom af 1692; hertil 
Stadil Kirke og Østertoft, kjøbt 1731. — Gjerdrup (Egeslev- 
magle Sogn, V. Flakkebjerg Herred), som den Afdøde havde 
maattet overtage i den seneste Tid for Fordringer hos sal. Fru 
Elisabeth Vind^). 



^) Ifølge Jomfruklostrets Protokol var de tre først indskrevne Konventua- 
linder: Anna Dorthea Ulrika Bulow, t ^Va 1753, Else Sophie Biilow, f 
"A 1772, og Anna Margrethe Sophie Fursman, gift ^V^ 1758. (Pastor 
Bulow). De to Førstnævnte vare Døttre af Oberstltnt. Nicolaus Christopher 
V. Bfilow (a. L. Plutzkow) til Agerupgaard paa Laaland, og Cecilie Ca- 
thrine V. Wetberg. (Medd. af Hr. Hofjægermester Baron During-Rosen- 
krantz. Jvf. Pers.-hist. Tidsskr. V, S. 208). Sidstnævnte f. *Vs 1720 t i 
1770, var Datter af Toldkæmmerer i Helsingør, Major Falk Fursman 
og Anna Dorthea Braem, Broderdatter af Biskoppen; hun blev g. m. 
Kapt. V. Pr. Frederiks Regt. Peter Martinus Orning, f ^7i2 1759. (Enke- 
kassens Arkiv, Lengnicks Stamtavle Fursmann). 

'j Det er senere fastsat, at Udnævnelserne skulle indsendes til kgl. Stadfæ- 
stelse. Direktionen for Frueklostret er gaaet over til Kjøbenhavns Magi- 
strat. — Ang. Klostrenes oprindelige Fundatser m. m. se Hofmans Fun- 
dationer henholdsvis X, S. 1—20 og II, S. 405—411. 

*) Anna EUsabeth Vind, Vicekantsler Holger Vinds Datter, var g. m. Mag. 
Didrik Grubbe, Sognepræst til Kvislemark og Fuirendal. Om deres For- 
hold til Gaarden jvf. Seehusen, Optegnelser om Lyngbygaard og Gjer- 
drup Hovedgaarde og Godser, S. 29—38. 



30 

Harboes Have havde hun allerede tidligere afhændet, sag- 
tens fordi hun boede paa Støvringgaard om Sommeren; 1723 
blev den „med derinde værende Orange-Huus og hvad dertil hø- 
rer af Træers Gevægster" sat til Auktion i Elierindens Gaard 
paa Østergade ^). Naar hun har solgt denne, er ikke oplyst. 

Søndervang og Gjerdrup bleve betalte henholdsvis med 
12,030 Rigsdaler og 20,100 Rigsdaler. Løsøret indbragte 
23,085 Rigsdaler, en for de Tider enorm Sum. Af En- 
keltheder skal nævnes: Juveler og Guld 94 Nr., vurderede til 
7400 Rdlr., Sølvtøj 121 Nr., solgte for 3908 Rdlr,, et „Beren- 
stens Kabinet** 147 Nr., Porcellæn 168 Nr., Medailler lOft Nir., 
„Gevær* 21 Nr., Bøger 1026 Nr., Skilderier 160 Nr. Af disse 
sidste ere endel Portræter af Stift erinden, hendes Mand, hen- 
des Forældre og hendes Broder, Baron Didrik Fuiren til Fuiren- 
dal (t 1700), blevne ved Klostrene. Et legemstort Brystbillede 
i Frueklostrets Bedesal viser Jens Harboe som en Mand paa 
henved 60 Aar (med Dannebrogsordenen) med store, temmelig: 
grove Træk og et roligt, bestemt Udtryk ; et tilsvarende af hans- 
Hustru, der synes at . være taget nogle Aar senere, har ligeledes 
temmelig store Træk, ikke paafaldende smukke, men med et 
intelligent Udtryk. 

Ved den endelige Opgjørelse af Boet den 11. Oktober 1740- 
var Formuen 118,153 Rdlr. 24 Sk., som deltes lige mellem 
Klostrene foruden 10,300 Rdlr., der vare satte fast til Sikkring 
af »Pensionisternes** Fordringer. Da Frueklostret var mindst 
vel stillet, bestemtes, at efterhaanden som Legaterne faldt bort,, 
skulde det nyde godt af Renterne, og at Kapitalen først skulde 
deles, naar der ikke var flere. Endnu udestod Fordringer til 
Beløb af 14,559 Rdlr. 14 Sk., der ansaas for værdiløse, der- 
iblandt 8777 Rdlr. hos den forrige Eierinde af Gjerdrup, Jom- 
fru Grubbe, der nu levede i Armod; 4000 Rdlr., hvormed en 
Fordring, stor 12,000 Rdlr., paa Geheimeraad Hans Adolf v. 
Ahlefeldt efter Ansøgning fra hans Kautionist og Svoger, got- 



^) Extraordinaire Relationer Nr. VirjaJ jvf. Stolpe: Dagspressen i Danmark 
IV, S. 92. 



31 

torpsk Geheimeraad Claus v. Ahlefeldt,, var nedsat ved kgl. Re- 
solution mod, at Resten skulde indeholdes med LOQO) Rdl. aar- 
lig i Skyldnerens Gage; endvidere 433» Rdl. 72 Sk:. i» det gamle* 
ostindiske Kompagni. 

Foruden Jens Harboes Gravsted« i Frue Kirke eiede Boet 
endnu to saadanne i Kjøbenhavn, et i „Hellig Trefoldigheds 
Kirke% som Thomas Fuiren havde kjøbt 1657 for !a)0 Rdl., og- 
et i Frue Kirke, som Fru Margrethe Eilersen. havde kjøbt 1692: 
for 500 Rdl. Efter den Afdødes derom fremsatte Øhske blev 
hendes Kiste nedsat i hendes Forældres Gravsted d. 3. December- 

1735. (Fortsættes.) 



Ligprædiken over Geheimeraad og Stiftatntmand 
Friderich Adeler af Søren Friedliet). 

Meddelt af H. J. H«itfeldt-£aa8. 



J. det Norske Universitets -Blbliotheks Manuscriptsamling findes • 
den nedenfor meddelte Ligprædiken under No 470 in 4to. Den ud- 
^ør 23 beskrevne Blade med sorte Kanter, indbundne i; sort Skind- 
bind med indpressede, tidligere forsølvede Zirater. Manuscriptet,, 
der har tilhørt den afdødes Søn, Stiftamtmand F. G. Adeler^),, 
hvis Navn med trykte Bogstaver staar paa Titelbladet, er helt 
igjennem skrevet med Stiftsprovst S. Friedliebs^) egen Haand 
og er kjendeligen det Exemplar, . han har oversendt Enken; De- 
dicationen lyder nemlig saaledes: „Den ) Høy-Velbaarne Frue | 
Frue Anne Beathe Rosencrantz^), | Salige Hr Geheimeraad Fri- 
derich Adelers | Efterladte Enke-Frue, | Medlem, af Ordenen 
hUnion parfaite, | med | Samtlige Sine Høy-adelige Biarn, | ønskes 
Naade af det Høyeste, Trøst i det inderste, | Seyer paa det 



^) Se om ham Dansk Biografisk Lexikon 1. S. 93 f. 

*) Se om ham Worms Lex. ov. lærde Mænd I. 326 f., III. 227 og 930 samt 

Nyerups Literatm-lex. I. 177. 
^) Over hende haves en Ligprædiken af J. v. d. Lippe^ trykt i Christiania- 

1777. 4. Jfr. ogsaa D. Biogr. Lex. L S. 92 f.. 



32 

: yderste og Salighed i det Herligste | af | Deres Naades | og | 

;Samtlige <Deres Høyædle Velbaamheders | Underdanige, høyst- 

iforbundne, ydmygste Tienere | Søren Friedlieb: | Profess: Th. ved 

Kiøbenhafns Universitet, Stifts Provst over | Christians: Stift, 

JProvst over Mandalls Provstie og Sogne Præst til Ghr: Dom- 

:kirke". | Skriftets fulde Titel er denne: „a/(o \ Parentation, | over 

I Deres Excellence, | i Livet, Høyvelbaarne, i Døden, Salige, | 

Herr Friderich Adeler | Ridder af Dannebrog og Ordenen hUnion 

parfait, I Kongelige Mayestets Geheimeraad, Stift- | Befalingsmand 

over Christiansands Stift, og | Amtmand over Nedenæss og 

Raabøygdelaugets- | Amter, | Sørgeligst holden, paa den Salige 

Herris Biesættelses Dag, | i Christiansands Domkirke d: XX la- 

inuary MDCCLXVII ) af i den Salige Herres og Det Høye-Sørge- 

Huuses I Høyst-Forbundne^ Dyb-Sørgende Tienere | Søren Fried- 

.lieb." — „Textens ord findes beskrefne i Pauli anden Epistel 

til Timoth, IV cap: 18 vers, saa lydende: Herren skal frie mig 

i fra ald ond -gierning, og frelse mig til sit Himmelske Rige, Hvil- 

iken være ære li ald ævighed, Amen!" 

Dedicationen til „Den Udvalte Frue og Hendes Børn" inde- 
rholder paa 'de første Blade kun almindelige religieuse Betragt- 
iiiinger, hvorimod Slutningen, der meddeler nogle specielle Op- 
lysninger, hidsættes.: „Høy-Velbaame Frue Geheimeraadinde! Hvor 
.haardt eet Stød det var for Deres Naades Hierte, der Gud, imod 
^forige aars Slutning, sluttede Hendes Salige Herres Livsdage paa 
lorden, og skilte Ham fra Hende til Sig, er os alle noksom be- 
Jdendt, men, at -min Pen nu ikke skal blive een negel til at op- 
mve saaret, vil ieg alleene sige dette, at Deres Naades Oprigtige 
Kiærlighed imod Deres Salige Herre, medens Hånd levede. Deres 
u-rtrættelige arbejde paa Hånds timelige og ævige velgaaende. 
Deres aarvaagne omhyggelighed i Hånds Svage tilstand, og Deres 
utallige udøste Taarer, saavel i Hånds Sygdom, som, efter Hånds 
.afgang, vidner altsammen, hvor føleligt det har været og er 
Dem, at Herren ved døden har fraskilt Ham; Denne Skilsmisse 
-er ikke heller afgaaed uden smerte for Samtlige Deres Naades 
Kiære Børn, den Salige Herres Eeniste igienlevende Hr Broder 
»og Andre .Paarørende, u-anseet de vare Fraværende, i Skils- 



33 

missens Time, i sær, er ieg eet Levendes vidne ey aliene til 
Deres Naades Egen, men Deres da hiemmeværende Frøken- 
Datters, Mariæ Elisabeths^) store Væmodighed over Hånds Fra- 
skilleise, og, tillad mig at vidne, at det har været og er meget 
føleligt for mig, at Herren fraskilte denne, min Høyst-Estimerede 
Velyndere, og, endnu, daglig hereffter vil blive meere, da ieg^ 
ved det. Gud fraskilte Ham til det andet Liv, maae nu, i dette 
nærværende Liv, see mig skilt fra den U-gemeene Lykke, at 
omgaaes Deres Naade Selv, og eendeel af Deres Kiære Børn,, 
hvorved ieg hidtil har nydt saa meget godt, der, ald min Leve- 
tiid, forbinder mig, og, hvorved ieg, paa dette vanskelige Stæd, 
i mine, oflfte indfaldende kummerlige omstændigheder, har fundet 
stor opbyggelse, og, offte Lindring for mit krænkede Sind, men, 
min Aand skal dog aldrig skilles fra Dem, min Ringe Forbøn 
skal stedse følge Dem, og mit Hiertes Taknemmelighed skal 
altid erindre det, som ieg nu ikke formaaer at udføre, og. Vi 
ville, med Herrens Naade, den korte tid, der kand være tilbage 
for Os, fornemmeligen arbejde paa, med glæde, at kunde samles, 
paa den store Samlings Dag, hvoreflfter ingen Skilsmisse meere 
kand have stæd, — Men, er det Os end hiertestød, at Gud 
haver skilt den Salige Herre fra Os, saa oplives Vi ved den 
Trøst, at Gud haver fraskilt Ham til sig, Hånd beviiste Fromhed 
og miskundhed mod mange, Hånd holdt sig i Hiertetz oprigtig- 
hed til Gud og døde i Guds Naade, og Hånd haver nu fundet 
Salighed hos Gud og alle Hånds udvalde, hvortil Herren og,, 
eflfter een liden Prøve-stund, skal samle os med Ham. 

Hvad ieg, til vel fortiente Æreminde over den Salige Herre^ 
effier den Naade, mig given, og, efifter daværende Tids beskaf- 
fenhed, i megen korthed, offentlig talede, ved Hånds lordefærd, 
understaaer ieg mig, herved, ord for ord, uden noget Tillæg, 
underdanigst og ydmygst at dedicere Deres Naade, med Samt- 
lige Kiære Børn, i Underdanigst og viss Forhaabning, at det 
gunstigen skal blive imodtaget, baade for den Herres skyld, af 



') f. 1740, t 1811, gift 1775 med General Å. F. v. Wackenitz, f. 1726, f 
1808, se W. Lassen, Norske Stamtavler S. 56. 

3 



34 

hvis ord det er, saa og for den Salige Herres skyld, til Hvis 
Æreminde det er skeed. Gud, som er ald Taalmodighedens og 
Trøstens Gud, gyde glædens olie med trøst i Deres Naades og 
Samtlige Deres Velbaamheders Hierter, og, foruden ald timelig 
Velsignelse over Dem alle, hvor de ere, og, hvor De komme i 
verden, velsigne Dem med ald aandelig Velsignelse i de Him- 
melske gode Ting i Ghristo, at, naar De, Enhver i sær haver 
vandret i Herrens Veye og i Hånds Naade, De omsider maae 
hensove i Hånds Fred, opstaae til Hånds Rige, indtages i Hånds 
glæde, og saa, ved eget Exempel erfare, at Gud haver skilt Een 
from til Sig. Det ønsker hierteligen 

Deres Naades og Samtlige Deres Velbaam- 
heders Underdanige Client, og Troe Forbeder 

Søren Friedlieb. 
Christiansand d. 28de April 1767. 

Parentation- 

Hånd var Een Hæderlig Raadsherre, Hvilken og Self ventede 
Guds Rige, Det er det Ære-mærke, hvormed den Hellige Skrifift 
erindrer loseph af Arimathæa, som laante den Herre Christo 
Sin Graf, det samme skal og være det Ære-Minde, hvormed Vi, 
i dag, har den Ære at gelejde Hånds Excellence, Ridder af Danne- 
brog og ordenen hUnion parfaite, Kongl. Mayts Geheimeraad, 
Stift-Befalingsmand over Christiansands Stiflft, og Amtmand over 
Nedenæss og Raabøygdelaugets Amter, Hr. Friderich Adeler, Hvis 
eflfterladte lordiske Deel indeholdes i denne Kiste, som her staar 
for vore Øyne, til Sin Grav, 

[Herefter følger en længere Udvikling om Joseph af Arimathæa og om 
en hæderlig Raadsherre i Almindelighed; hvorpaa Applicationen, der gaar 
umiddelbart over i Personalieme, lyder saaledes:] 

Hånds Excellence, Hr. Geheimeraad og Stif{-Befalingsmand 
Adeler, til Hvis Ære, ieg nu taler, har og været Een hæderlig 
Raadsherre, Som og Selv ventede Guds Rige, Gud har lagt megen 
Hæder og Ære paa Ham, fra det første. Hånds Lives Lys ved 
Fødselen antæntes, saalænge det skinnede, og, indtil det endelig 



35 

i Døden udslukkedes; Hånd er Fød, i den Kongelige Residentze- 
Stad, Kiøbenhafn, strax eflfter dette Seculi begyndelse, i aaret 
1700 d. 3cBe Maij af Høy-adelige Forældre, Hånds Ur Fader var 
Hånds Excellence, Ridder af Dannebroge, Kongl: Mayts Geheime- 
raad. Første Deputerede i Cammer GoUegio, og, tilsidst, Stift- 
Befalingsmand over Siællands Stiflft, Hr Friderich Christian Adeler, 
og. Hånds Frue Moder var den Høy Velbaarne Frue Henriette 
Margrete Lente^), Hvilke Bægge, for rum tiid siden Saligen i 
Herren ere hensovede; Men, som det ikke er nok at være Vel- 
baaren og Ædel-fød, uden mand bliver igienbaaren og vel op- 
fød, saa haver vel bemældte Hånds Kiære Forældre, ey aliene, 
strax eflfter Fødselen, befordret Ham til een Høy ere byrd ved 
Igienfødelsen, og den Hellige Daab, hvorved Hånd er bleven ind- 
livet og indlemmet i sin Frelsere, vor Herre lesu Christo, men 
endog ladet Ham, under antagne Hofmestere, hiemme, privat 
informeres i Herrens Frygt og Formaning, samt adskillige Sprog, 
indtil Hånds Alders 22de aar, da den Salige Herre, til at per- 
fectionere sig videre, i Sælskab med Sine Brødre og Samtlige 
Deres antagne Hofmester, rejste uden lands, og begav sig til 
Holland, Engelland, Frankerige, Italien, var i Rom og Wien i 
Østerrige, rejste og igiennem Nederlandene og Tyskland, og kom 
hiem igien til sit Fædemeland, sidst i aaret 1725. Aaret eflfter 
Sin fuldendte udenlandske Rejse, nemlig 1726, blev den Salige 
Herre af, SaKge og Høylofliig Ihukommelse, Kong, Friderich, den 
Fierde, allernaadigst beskikket til at være Cammer-Iunker hos 
da værende Dronning, nu Salige og Høylofliig Ihukommelse, Dron- 
ning, Anne Sophie. Aaret 1727 var det mærkelige og tillige 
lyksalige Aar for den Salige Herre, da Hånd, ved den Høyestes 
Forsyn, indtraadde i Ægte-Foreening, med da værende Hof- 
Damme hos Høystbemældte Dronning, Anne Sophie, Frøken, 
Anne Beathe Rosencrantz, nu Hånds Eflfterladte Høyst-bedrøvede 
Enke-Frue, i Hvilken Hånd stedse siden, indtil sin Døds Dag 
har haflft Een Gudfrygtig, høy-Fornuftig, Dydig, og særdeles Om- 
hyggelig Ægtefælle (Herren trøste Hende i Hendes Sorrig, og 



*) Se Norske Stamtavler, udg. af W. Lassen, S. 39—79. 



36 

styrke Hende fremdeles i sand hengivenhed under Guds Naadige- 
Villie!) og blev Deres Høye Ægte-Foreening fuldbyrdet, ved een 
Christelig Copulation, samme aar, den 25de April, og hafde Hånd 
ey aliene den Naade, ved Brude-Skammelen, at imodtage sin 
Kiære Brud, af Salige og Høy-loflig Ihukommelse, Kong Fride- 
rich den Fierdes Egne allerhøyeste Hænder, men, endog, samme 
Dag, at indtræde i den Ære-Stand at blive Raadsherre, da Høyst- 
bemældte Hånds Mayestæt, just Bryllups -Dagen, allemaadigst 
gratificerede Ham med at være Etatzraad, og Amtmand over 
Callundborg, Saebygaards, Draxholms og Holbechs Amter. Dette 
Deres Ægteskab haver Gud velsigned med 12. levende Børn, & 
Sønner og 6 Døttre, og ere 4re deraf, nemlig 2 Sønner og 2 
Døttre for Deres Hr Fader indgangne i Ævigheden, de øvrige 
8te eflfterlever i Tiden, og, da Herren allerede har glædet 
Deres Kiære Forældre, med at see Dem, eflfter aars og alders 
beskaffenhed, at være temmelig vidt avangerede, og at give 
det beste Haab, enhver i sær, at ville være til Fædemelandetz. 
Gafn og Familiens Ære, saa ville Herren selv fremdeles sørge 
for Dem, være Dem i Faders Stæd, og veyleede Dem, altid at 
kunde være Deres Dyrebare Frue Moder, til daglig vederqvægelse 
og glæde i Hendes Enke-Stand! Aar 1740 blev Hånd, af Høy- 
Salige, Kong Christian den Siette, allemaadigst beskikket til at 
være Conferentzraad; 1749 til Jubel-Festen for den Oldenborgiske 
Stamme, af Høyloflig Ihukommelse, Kong Friderich den Femte, 
beæret med Ridderordenen af Dannebrog, og udvalte Hånd til 
Symbolum: Fata Regit Altissimus ; 1752, in Februario, blev Hånd, 
af Høystbemældte Hånds Mayt, allemaadigst beskikket til Stift- 
Amtmand over Christiansands StilBft, og Amtmand over Nedenæss 
og Raabøygdelaugets Amter, og ankom den Salige Herre, med 
Sin Høye Familie, her til Staden, samme aar, den Femtende 
Augusti; Dereflfter blev Hånd, til Jubel-Festen for Souverainiteten, 
i aaret 1760, allemaadigst beskikket til Geheimeraad, og, endelig 
1763, paa Kongens Geburts Dag, d: 31 Martij, af Hendes Maye- 
stæt, Enke-Dronningen Sophia Magdalena, allemaadigst benaadet 
med Ordenen hUnion parfaite. Saaledes var da den Salige 
Herre, ey allene i den Ære-Stand, at Hånd var Raads-Herre, 



37 

men, endog, Trappe-viis, opstigede fast til de høyeste Trin i 
•denne Stand, men, det fordobler Hånds Æreminde, at Hånd var 
Een Hæderlig Raadsherre ; Hånd gaf eet stort Exempel med Sin 
:store Flittighed i at besøge Guds Tieniste, og, lige til mod slut- 
ningen af forige aar, da Hånds tiltagende Svaghed forhindrede 
Ham, neppe, nogen Helligdag, saufnedes af Guds Huus, ligesaa 
^af Hånd eet stort Ydmygheds Exempel, til at beskiæmme de 
Hofmodige iblant os, da Hånd, med Sit Høye Huus, altid har 
været villig til at communicere med den almindelige Hob; Hånd 
iar saa stor og skyldig Respect for Herrens Sabbather, at Hånd 
Æildrig, paa saadanne dage, ville determinere nogen u-nødvendig 
Rejse, ey heller gierne da have nogen Samling i sit Huus, for 
ikke at styrke Sabbathsskændere, og Sabbaths-Foragtere, der 
foragter Herrens store Kom ihu, og, der drister sig til arbitraire 
^t behandle Herrens Sabbats dage, som andre dage, og Hånd 
var nidkiær i at ville bruge sit Embeds Myndighed til at hemme 
Ugudelighed, og befordre god orden til Guds Ære: Med hvad 
Troeskab Hånd, i sin gandske Embeds tid, har tient Sine Herrer, 
•derom vidner De Trende Store Kongers Naade-belønninger, der 
har ophøyetHam fra eet Ære-Trin til andet, og givet Ham eet 
Ære-mærke, eflfter andet, og, hvis Gud længere hafde forundt 
Ham Livet, hafde vistnok Vores, nu Regiærende allemaadigste 
Konge videre belønnet Ham; Hånds Samvittighed vidnede med 
Ham, endog paa Hånds Syge-Seng, at Hånd aldrig med sin villie, 
•eller, imod sin overbevisning, giorde nogen U-ræt, Hånd erklæ- 
rede Sig og intet at have noget imod nogen, haabede og, at 
ingen, med føye, kunde have noget imod Ham, saa Hånd var, 
5om loseph af Årimathæa, Een god og Rætfærdig Mand ; Hånds 
fliertes Godhed tabtes ikke ved Hånds Stands Storhed, men, 
som Hånd var een God Mand, hialp Hånd med Barnaba alle 
lilrætte, og, som Hånd var een Rætfærdig Mand, vilde Hånd 
;giøre alle Ræt, saa Jobs Klædebond ikke var opslidt hos Ham, 
men, var Hånds daglige Smykke, Ligesom Hånd og, i sin Raads- 
herre-Stand var saa gandske u-interesseret, at, om end Andre 
ville proportionere Deres Raad og Troeskab, eflfter deres egen 
Fordeel, og deres magt og myndighed, eflfter deres egen villie, 



38 ' 

saa vilde Hånd dog gaae ræt frem. I ald derme nærvæ- 
rende Ære-Stand, ventede Hånd dog, i henseende til det tilkom- 
mende, Guds Rige, hvorpaa ieg kunde anføre mange beviser,, 
men aliene, vil erindre dette, at, da ieg, næstafvigte 4de Advents 
Søndag (eflfter at Hånds Kongl. Mayts Gancellieraad og Provin- 
cial-Doctor Friderich von See^, af hvilken, som Læge, den Salige 
Herre, i sin Svaghed, betiente Sig, forud var ankommen) kien- 
delig kunde see, at den Salige Herres Svaghed, hvilken E[and 
taalede med een forunderlig taalighed, var meget betydelig,, 
talede ieg for Ham over Pauli ord i 2 Corinth: 2.14 og fore- 
stillede Guds Ords Liflighed, Lægedom og Liv, til eet helligt Liv 
for Gud, eet trøstigt Liv i Gud og eet ævigt Liv hos Gud, som 
den rætte Cordial og Hierte-styrkning for Siælen, og det middel 
Guds Naade bruger til at opvække, oplive og forberede os til 
eet ævigt liv, og derefifter Prædikede ieg over disse ord af Davids 
6te Psalme, 5 v. Vend Dig Herre, rædde min Siæl, frels mig> 
for Din miskunheds skyld; Men, da ieg samme Dags Efifter- 
middag gik alleene ind til Ham, og, med eet beklemt Hierte,. 
saa godt som bragte Ham dødsens bud, svarede Hånd mig vel 
først, at Hånd haabede, at denne Sygdom ikke skulle blive til 
døden, men, da ieg derpaa foreholte Ham, hvor u-viss det Haab 
kunde være, men det visseste og beste var, i 'omvendelse og 
troe at forbereedes til Sin Herres Komme, at Herren ikke skulle 
komme paa den Time, mand ikke venter, og finde os u-bereede, 
da Gud anseer ikke Personer, svarede Hånd mig, efifter nogen 
betænkning, med taarene i øynene: ieg veed, at det hielper mig 
ikke meere for Guds Dom, at ieg har været Geheimeraad, end,, 
om ieg hafde været een betlere, ieg vil gierne leve længere, om 
Gud vil, ieg er og fomøyed, om Gud vil, ieg nu skal døe, og 
ieg troer stadelig, at min almægtige, Naadige Gud skal frelse 
Diig, og, for Jesu Christi skyld, nok hielpe mig til sit Rige, og^ 
da Hånd siden ofifte, i de øvrige dage, repeterede det samme,, 
har just disse Hånds egne ord andlediget mig at udvælge, til 



*) Se V. Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II. S. 328 f. Worms 
Lex. ov. lærde Mænd HI. 704 f. Nyerups Literaturlei. II.. 684. F. Foss,. 
Arendals Byes Historie, S. 66 f. 



39 

sidste Æreminde og een Kort Lig-Tale over den Salige Herre, 
disse Pauli ord, beskrefne i Hånds Anden Epistel til Timoth: i 
det 4de cap: 18 vers, saa lydende: Herren skal frie mig fra ald 
ond gieming og frelse mig til sit Himmelske Rige, hvilken være 
ære i ald ævighed, Amen. og derved kortelig betragte. Guds 
Børns Vished om Herrens almægtige befrielse og Naaderige 
Frelse for dem, ved en salig Død. — Eflfter aflagde ærbødig og 
skyldigst Taksigelse paa det Høy-Velbaame Sørge Huuses vegne 
til denne Høy- Anseelige Sørge -Comitat, for ald den Amitie, 
Kiærlighed og attention. De med denne sidste Ære, har beviist 
den Salige Afdøde og Sørge-Huuset, tiltræder vi strax Textens 
Forklaring. 

[Heri findes følgende Anvendelse paa den afdøde af Textens Ord:] 

Denne Herrens almægtige befrielse og Naaderige Frelse var 
det og Hånds Excellence Hr Geheimeraad og Stift-Amtmand 
Adeler, i sær, paa sin Syge- og Døds-seng holdte sig til. Hånd 
var overbeviist om, at diævelen og døden, som det menniskelige 
kiøns afsagde fiender, hafde og ald ond gieming i sinde imod 
Ham, og, at Hånd, som een Syndere, var alt for afmægtig til 
at udfrie sig fra deres grumhed, Hånd søgte derfor den almæg- 
tige Gud, at, Hånd, for lesu Christi skyld, vilde udfrie Ham fra 
alt det onde, disse Hånds Saligheds fiender ville giøre Ham^ 
Hånd søgte den Herre selv, der, med sin død har taget magten 
fra den, der haver vold over døden, der og er bleven døden een 
giflft, og begiærte befrielse, i Hånds Vunder og Saar, i Hånds 
Død og Blod; Men, Hånd søgte ey alleene den ahnægtiges be- 
frielse for alt det onde, Fiendeme ville giøre imod Ham, men 
Hånd søgte endog den Naadige Guds Naaderige Forladelse, for 
alle de onde gieminger Hånd, som een Syndere, i alle sine leve- 
dage hafde giort imod Gud, samt Guds Kraflft til befrielse fra 
ald ond gieming, for sin øvrige tild, og det, for lesu Christi 
skyld, der er bleven een Forligelse for den gandske Verdens 
synder, og, hvis blod renser af alle synder; Den Salige Herre 
var vist nok een Syndere, der, med eenhver boedfærdig syndere, 
som har faaed Forstands oplyste Øyne, maatte bekiende. For 
Dig, Herre, ja, for Dig alleene haver ieg syndet, og giort det 



40 

onde, for Dine Øyne, Gud gaf Ham og Naade til at kiende Sig, 
som Syndere, ieg erindrer, at Hånd kaldte Sin Høy-bedrøvede 
Frue til sig, der, med saa stor omhyggelighed arbejdede paa 
Hånds Siæls pg Legoms Velgaaende, at Herren visselig vil be- 
lønne Hendes u-trættelige Troeskab, i ævighed, og, bad Hende 
bede med Sig, at Gud vilde give Ham sin Hellig aands oplys- 
ning til ræt at kunde kiende sine synder, ja. Herren beviiste 
Ham den besynderlige Naade, som ingen af os kand forud for- 
visses om, at, endskiønt Hånd ellers ikke. Sin gandske Lives tiid, 
hafde været ræt Syg, dog denne Hånds sidste Sygdom gaf Ham 
lejlighed og tiid at betænke Sig, og forbereedes imod sin Død, 
og, da Hånd bad Gud inderlig om Naade til Sine synders sande 
kunskab, blev Hånd og visseligen af Herren bønhørt, thi. Første 
luiedags aften kaldte Hånd mig alleene til Sig, og, eflfter fore- 
gaaende gudelig Samtale om een boedfærdig Synderes rætte be- 
skaffenhed, der ikke kand fortvivle, naar Hånd hiertelig søger 
lesum, sammenfoldede Hånd sine hænder og, ræt bevæget, med 
graad i Øynene, sagde: beed for mig, at Gud vil forlade mig 
alle mine synder, og, derpaa sagde Hånd, Gud forlade mig grove 
Syndere alle mine grove synder, for lesu blods skyld!, velsignede 
mig og, for ieg hafde sagt Ham imod, og, fordi ieg hafde talet 
Guds ord til Ham: Hånd trøstede Sig og ved een Fuldkommen 
Frelse til lesu Himmelske Rige, thi, anden luiedags morgen var 
Hånd hæflftig af Sygdommen angrebet, og begiærede at blive 
deelagtig giort i Sin Frelseres Testamente, til Sin Saligheds For- 
sikkring, hvilket og, eflfter foregaaende absolution, skeede, og 
declarerede Hånd med eet lydeligt la, at Hånd troede, i og med 
det velsignede brød, samt, i og med den velsignede Kalk, at 
annamme Guds Søns Eget Legome og blod, til sikkert Pant paa 
alle sine synders Naadige Forladelse, dereflfter toeg Hånd een 
kiærlig afskeed med Sin Høy-bedrøvede Ægte-fælle, spurte og 
eflfter Sin Kiære Frøken Datter, om Hun ikke ville tage afskeed 
med Sin Gamle Fader, hvilket, ikke uden inderlig Følelse, skeede ; 
Samme Dag laae han henvendt til Gud, meest, i døds Tanker, 
og, noget ud paa Aftenen, kalte mig til Sig, og sagde: beed for 
og med mig, at ieg- maae komme til min Frelsere, læste og 



41 

Selv det 3<iie vers af den Psalme: hvo veed, hvor nær mig er 
•etc: Lær mig O Gud ræt at betænke, min Død etc. repeterede 
•og adskillige Gange: Min Gud, giør dog, for Christi Blod, min 
sidste Afskeeds Time god; Hvoreflfter ieg bad med Ham, sluttede 
med Fader vor, indsluttede Ham i Herrens velsignelse. Hånd 
takkede mig, bad, ieg vilde holde ud med Ham, komme snart 
igien, og blive hos Ham. 

Saa talede og Hr Geheimeraad Adeler, i sin Sygdom, med 
:stor Vished om denne Herrens Frelse for Ham, ved een Salig 
Død, Hånd holdt sig ideligen til de forhen ommældte ord, at 
<ien almægtige, Naadige Gud skulle frelse Ham, og, for lesu 
Christi skyld, hielpe Ham til sit Rige; Hånd sagde os, at, saa- 
fremt Herren vilde kalde Ham, skulle Gud visseligen give Ham 
Naade til at døe, med Frimodighed, Hånd forsikkrede i sær mig, 
•efPter foregaaende gudelig Samtale, at ieg kunde være viss paa, 
ieg omsider skulle finde Ham i Guds Rige: Tredie luiedags 
morgen, som var Hånds sidste fulde strids dag baade imod alt 
•ondt at lide og giøre. Hånd oplevede, da ieg atter hafde den 
Ære at besøge Ham, fandt ieg Ham atter i gudelig Hengivenhed, 
og, da Vi, med hverandre hafde bedet til gud, og talt med hver- 
andre, saavel om nærværende, som tilkommende Tiid, rakte Hånd 
mig Sin Haand, og bad, siden det var Hellig Dag, at ieg vilde 
prædike for Ham, og, da Hånd, natten tilforn hafde været hæflf- 
tigst af Sygdommen angrebet, og hafde haflft megen smerte, gav 
Gud mig Naade til at prædike for Ham over disse Pauli ord, 
Hom: 8. 18, Den nærværende Tids Lidelser ere ikke den Her- 
lighed værd, som skal aabenbares paa os, hvilket Hånd, med 
Andagt, anhørte, og, dereflfter rakte mig atter sin Haand og tak- 
ikede mig for alt det Guds ord, ieg hafde Prædiket for Ham, 
ligesom og samme var den sidste Prædiken, Hånd hørte i denne 
Verden; dereffler talte Hånd, med megen Vished, om, at Gud, 
for lesu Christi skyid, skulle giøre Ham Salig, argumenterede 
og af Guds Troefasthed imod Ham i det timelige, og, at Gud, 
som, fra bamsbeen, hafde været saa god imod Ham, her i ver- 
den, skulle ikke^ i døden, forlade Ham, men, frelse Ham til Sit 



42 

Rige; og, har vist nok Guds Troefasthed i det timelige, været 
saa stor imod Ham, at Hånd, fra bamsbeen, har været ræt 
lykkelig, Gud tildeelede Ham timelig Ære, timelig Rigdom, den. 
Gudfrygtigste Ægte-mage, saal mange vel-skabte, og, vel opfødde 
Børn, bestandig Helbred, og alderdoms Grone, saa at, naar nu 
Herren til alt dette, har gived Ham Sit Himmelske Rige, saa 
har Hånd den allerfuldkomneste Lyksalighed. — I saadan Gudelig 
Hengivenhed laae Hånd hen, indtil om Effiermiddagen, Klokken 
4re, da een hæflftig Paroxysmus overfaldt Ham, og Hånd, eet 
par Timers tiid var uroelig, men. Klokken 7, samme aften, hafde 
Hånd igien sin fuldkomne Sands, var roelig, og bad mig blive^ 
og ikke at rejse fra Ham; Klokken 9, da det tegnede til bedrings 
med Ham, og ieg, med megen møye, hafde faaed overtalt Hands^ 
af Graad og nattevagt, udmattede Høy-bedrøvede Frue og Frøken-^ 
Datter, den nat, at ville søge sig nogen Hvile, da ieg, med fleere,. 
skulle blive hos den Salige Herre, vare Vi alle samlede hos Ham 
og holdte Aften-Bøn, da ieg erindrer, at ieg, samme tiid, be- 
gynte Bønnen med disse ord: bliv hos os. Herre lesu, thi det 
stunder til aften, og Dagen hælder, med vildere, sluttede med 
Herrens Bøn og Herrens Velsignelse, Hånd bad lydelig med, og, 
eflfter fuldendet Bøn, Selv begyndte og udlæste det bekiente 
vers: er ieg end fra Dig bortviget, falder ieg dog nu til Foed 
etc:, og, derpaa toeg Hånds Dyrebare Frue og Datter een kiærlig 
afskeed med Ham, og Hånd med Dem, u-tænkeligt, og, for 
menniskelige Øyne u-synligt, at samme nat skulle være Hånds 
Dødsnat: Siden laae Hånd roelig og stille, og, vilde aldeeles 
intet have, uden den medicin, Hr Gancellieraad von See, sanune 
aften, hafde sendt Ham, hvoraf Hånd fik adskillige Gange, og 
talte Hånd med mig, med sund Sands og Fomuflft, takkede mig, 
for ieg vilde blive hos Ham og for alt det Guds ord, ieg hafde 
talt med Ham, og, endelig, sagde, at Hånd syntes nu, det 
var meget bedre med Ham, og Hånd syntes nu at komme sig, 
og, da ieg derpaa sagde, at Herren Aille visselig giøre alting vel 
med Ham, alleeniste at Hånd indstillede sig gandske under Hånds 
villie, være sig, til Liv eller Død, holdt sig, som een arm Syn- 
dere ikkun troeligen til Sin Frelsere og hvilede i Hånds vunder 



43 

og Saar, svarede Hånd, det er ieg, det giør ieg, og det forstaaer 
sig, hvorpaa Hånd strax faldt i S&yt^ sovede længe og langt 
roeligere, end nogen tiid forhen i sin Svaghed, dog, i samme 
søfh, undertiden, gaf sig; strax over Midnat opvaagnede Hånd i 
een meget hæflftig Phantasie, vilde absolute op af Sengen, hvilket 
og skeede, hafde stærk mæle og temmélige Kræffter, var oppe 
V2 Times tiid, phantaserede den gandske tiid, ligesom og endda. 
nogen tiid, eflfter at Hånd hafde lagt sig igien, brugte imidlertid, 
af forbemælte Medicin, indtil, Klokken imellen 2 og 3, da Hånd 
faldt i een Forunderlig Søvn, saa roelig, som Hånd hafde været 
gandske Frisk, saa ieg, med fleere, umueligen kunde forestille os. 
andet, end, at Hånd, efifter saa roelig een Søvn, maatte forbedres, 
i Helbred til Livet; Samme søfn continuerede i eet, indtil Klokken 
5, da ieg, med 4re andre hosværende fornam, at Hånd, med eet, 
opholdt at trække sin aande, eflfteir at Hånd, ikke een minut 
tilforn, med lydelig røst, iiden mindste raslen for brystet, hafde 
talt i søfne, og, saaledes Hensov Hånd,, uden at røre enten Haand 
eller Foed, uden mindste hæflftig aande-dræt eller den aller- 
ringeste udvortes døds bevægelse, og indgik til den rætte Sab- 
baths Hvile, Søndagen eflfter luul, den 28de December, Klokken 
5 om morgenen, eflfter at have .været 40 aar i Embeds Stand, 
39 aar, SteMaaneder og 3 dage i Ægtestand, og, eflfter at have 
levet her i Verden, 66 aar, 7 maaned^, Tree Uger og 4re Dage 
i Udlændigheds Stand. Denne var da Herrens befrielses Time 
for Hr Geheimeraad Adeler, hvorudj Herren fuldkommen befriede 
Ham fra alt ondt, og har vi Grund til at haabe, at samme var 
Hånds Siæles Frelses Time, til Herrens Himmelske Rige; Men,, 
som ingen sidder saa høyt paa lorden, at Hånd jo er af lorden,, 
og, ingen lever saalænge paa lorden, at jp omsider Hånds Seng 
maae reedes i Graven, og. Hånd maae tage boelig i lorden, saa 
maatte det og nu behage Dem, at tage Denne Hæderlige Raads- 
herres lordiske Deel (der nu sover og haver Hvile, med Raads- 
herreme paa lorden) og biesætte den, i eea Ærefuld Opstandelses 
Haab, hen udj Gravens Boelig: 

Efter lords-Paakastelsen, Weve,. til Slutning, udtalte disse 
eflKerfølgende afskedsord: 



44 

Tar da nu vel, Deres Excellence, Her Geheiineraad, Stift- 
-Amtmand og Amtmand, Friderich Adeler, Dit afsiælede Legome 
-er nu vel jordet, og nedlagt i Støvet, men, Din vel-forskylte 
Æreminde skal aldrig jordes hos os, førend Vi afsiæles og ned- 
lægges i støvet; Tak for ald den Tiid, Du har været iblant os, 
Tak for den Omhyggelighed, Du har baaret for Stiftet og Staden, 
Tak for Dit Kiærlige Hierte til os, og. Tak for Din Reedelige 
og Venlige Omgang iblant os, ja. Tak for ald Din Godhed 
dmod Stiftets og Stadens Clericie, samt imod alle; Din Troe- 
faste Ægte-Fælle tillige med Dine Kiære Børn begræder Din Fra- 
^skillelse. Dine subordinerede Betientere og andre beklager Dit Tab, 
men, leg i sær, som bliver Dig, alle mine Leve-Dage, høyligst 
forbunden for Din Specielle Fortroelige Kiærlighed og Kiærlige 
Fortroelighed til mig, beklager, med eet bedrøvet Hierte, at ieg 
maa saufne min Store Patron og Velyndere: Tillykke med Din 
almægtige og Naadige Guds Fuldkomne Befrielse og Salige Frelse! 
Til Lykke med det Himmelske Rige, hvilket Du forud ventede, 
og hvorom Du forvissede IMg! Til Lykke med Din Salige Til- 
: stand i Dette Rige, hvor, i Overflødigheds overflødighed er er- 
.Mattet Dig alt, hvad Du tabte paa lorden I leg saae Dig hen- 
sove i forkrænkelighed, men, ieg haaber vist at see Dig i u-for- 
krænkelighed, naar Vi med andre Salige Siæle skal beskue Herrens 
, Ansigt i Rætfærdighed, og, Vi skal mættes, naar Vi opvaagner, 
*efter Herrens Billede, Farvel, Far ævig vel! 



j 



45 

Nogle Breve fra Kong Christian Frederiks norslce Hof.. 

Meddelte af Prof. Dr. L. Daatt«. 



Ue følgende Breve ere alle skrevne til Foged i Øvre Thelemarken,. 
Marcus Henrik Florentz, der døde 12 Decbr.. 1869 som entlediget 
fra dette Elmbede og i den høie Alder af henved 95 Aar'). Under 
Christian Frederiks Statholderskab og derpaa følgende Kongedømme i' 
Norge sees Fogden at have staaet i intimere Forbindelse og Brewexling 
med Lieutenant F. Schwartz, der spillede en vis Rolle paa den Tid 
som en af den unge Fyrstes yndede Hofmænd. Af en Ytring i et af 
de følgende Breve seer det ud til, at Schwartz har havt Ansættelse 
ved et thelemarkisk Compagni, og at Bekjendtskabet paa den Maade- 
er indledet. 

Lieutenant Frederik Schwartz, Søn af en bekjendt kjøbenhavnsk 
Skuespiller, var cand. juris non contemnendus, da han i 1807 gik 
ind i Armeen som Lieutenant. Nogle Aar efter blev han Adjutant 
hos Prinds Christian Frederik, hos hvem: han som „en Lustigmacher- 
uden egentlig Ærgjerrighed** i længere Tid stod i megen Yndest. 
Han forblev i Norge endnu nogle Uger efter sin Herres Tilbagereise- 
til Danmark, men da han almindelig ansaaes som Spion, blev han 
inden Aarets Udgang udviist af den nye norske Regjering.. Adskillige- 
Bidrag til hans Characteristik samt Oplysninger om hans senere, til- 
sidst ulykkelige Skjebne (han døde som sindssyg i Slesvig) ville findes- 
i Kirkehistoriske Samlinger, 3 R. B. IV. S. 685, 691—92. 

Allerede tidligere ere nogle Breve fra Schwartz's Ophold i Norge- 
blevne trykte, saaledes i Fr. Barfods Tidsskrift „Folke" I (eneste Bind) 
S. 459 — 461 et længere Brev, dateret 29- August 1814 og i Illustr.. 
Nyhedsbl. 1861 et lignende, dat. 24 Sept. s. A. (ogsaa optaget i Sær- 
trykket „Tvende Breve om Begivenhederne i Norge 1814**). Til disse 
slutte sig nu de nedenfor aftrykte tre Breve fra ham til Foged Florentz ^). 
Man maa fra Lieutenantens Pen ikke vente egentlig historiske Bi- 
drag, og man kan give A. Faye Medhold, naar han („Norge i 1814" 



') A. O. Viiye har paa sit Thelemaal givet en sympathetisk Skildring af 
ham (se hans „Skrifter i Utval" L S. 727—731). Florentz var Repræsen- 
tant ved det overordentlige Storthing i 1814. Han havde tidligere været 
ansat i Rentekammeret og var Foged i Øvre Thelemarken i Aarene 181 1 
-1836. 

^) I Kirkehist. Samlinger 1. c. anføres, at en stor Deel Breve til Schwartz, 
fra flere fyrstelige Personer skulle være trykte i en dansk Avis. (saavidt 
Udg. af disse Samlinger vidste, i „Nationaltidende"). 



46 

*S. 170) bemærker om deH i 111. Nyhedsbl. meddelte Brev, „at det 
vrimler af skjeve Domme og falske Efterretninger'*. Imidlertid have dog 
^isse Breve en Smule Interesse som Vidnesbyrd om de Stemninger, 
'der raadede inden Christian Frederiks Gamarilla, hvortil ogsaa kommer, 
^t hvad der angaar Begivenhederne i 1814, i Regelen ansees værdigt 
til Udgivelse, alene fordi delt vedkommer hint mærkelige Aar. 

Det sidste Brevs Forfatter er Conrad Fred. Glauson-Kaas, der 
adledes ved Patent af 24 Pebr. 1804 og døde i Danmark 1853. 
Han var af Fødsel en Nordmand, men kom til Danmark med sin 
iStiffader Geheimeraad og Statsminister F. J. Kaas. Under Christian 
Frederiks norske EJpisode var han først dennes Staldmester, senere 
hans ilofmarskalk. 

Jeg skylder en forbindtlig Tak til Hr. Districtslæge Kr. Grims- 
"gaard i Hviteseid i Thelemarken, ved hvis Forekommenhed jeg i sin 
'Tid er kommen i Besiddelse af de nedenstaaende Breve. 



1. 

Christiania 24 Januar 1814. 

Min snille Ven! 

I Prindsens Navn takker jeg Dig for det tilsendte Rensdyr; 
ihan har selv modtaget det og befalede sin Staldmester Kaas at 
-give Overbringeren Drikkepenge, hvormeget veed jeg ikke — 
men dersom flere Udgifter fra din Side er forbunden med Trans- 
porten, da lad mig blot vide det. Til Kongens Fødselsdag vil 
:Stegen minde os (Om Dig og det gode Tellemarken, og vi skal 
høit, af Hjertens Grund drikke paa Held, Lykke og bedre Dage 
for den gode, for lidet lykkelige sjette Frederik, vores alle saa 
kjære Konge. 

Åt Prindsen ynder Dig, kan jeg bedst bevidne, da vi ofte 
tale om Dig, thi jeg fortæller ham altid lidt af dine Breves Ind- 
hold, og det glæder ham stedse at høre den gode, gamle og 
ufordærvede Aand, som caracteriserer Beboerne i Tellemarken. 
Hesten længes han rigtignok lidt efter, og var det ønskeligt, at 
han kunde faa den, førend han gaar i Felten, da han der 

irænger til et sikkert og tro Dyr, Hvad Politiken 

iangaar, da veed Du ligesaa meget, som jeg. Vi have ingen 



47 

Eften-etninger fra Danmark siden 7 Jan.^), og da stod Sagerne 
saaledes, at Kongen samlede sin Armee ved Hindsgavl, en Herre- 
gaard i Fyen ligeoverfor Snoghøi. De Danske have slaget som 
Mænd. Gamle Engelsted og Malte have begge viist sig som brave 
Soldater, og ere blevne uskadte, skjønt de vare i den varme Leg. 
Gid det stedse maa gaa dem vel, de brave Folk. 

Ved Sessionen kan jeg naturligviis ikke komme, men paa- 
5ee, hvad der skeer og fortælle mig det — kan Du, min ærlige 
Ven! 

Faa vi Ro til Sommer, og Gud sparer os Helsen, komme 
vi vist til Teilemarken paa Reisen til eller fra Bergen. 

Din Ven 

F. Schwartz. 

2. 

Christiania 21 Juni 1814. 

Min snille Ven og Broder! 

Åarsagen, hvorfor jeg først nu tilskriver Dig og besvarer 
dit Brev af 5*« Mai, er den, at jeg, siden vi forlode Eidsvold, 
næsten uafbrudt har været paa Reiser i Forretninger. Selv For- 
retningsmand veed Du, at disse gaa for Alt og vil derfor tilgive 
din Ven. 

Angaaende Huvestad^), da var hans Opførsel ved Rigsdagen 
vist ikke overeensstemmende med hans Gommittenters Vilje, men 
bestandigen i Harmoni med Andres Planer. Hertil kommer, at 
han, ved at ville gaa fra sit Votum i en meget vigtig Sag, endog 
blev særdeles ilde anseet af de to Trediedele af Rigsdags- 
mændene. 

Efter alt dette fandt Kongen det upassende oflfentligen i 
Trykken at udgive den ypperlige Zetlitz's herUge Digt ^), som vel 



*) Samme Dag, som dette Brev blev skrevet, ankom (om Aftenen Kl. 8) 

Efterretningen om Kielerfreden til Christiania, men Prindsen lod denne, 

som bekjendt, holde hemmelig. 
^) Tollef Olsen Huvestad af Laurdals Præstegjeld, tredie Repræsentant for 

Bratsberg Amt ved den Eidsvoldske Rigsforsamling. 
^) Jens Zetlitz var Sognepræst til Hviteseid i Thelemarken, og Florentz boede 

i samme Sogn. 



48 

havde fortjent en bedre Gjenstand. Digtet er i Kongens Hænder^ 
og han har ytret den største Glæde ved atter at læse de levende 
og hjertelige Udbrud af den berømte Digters sande og ædle Fø-- 
lelser for Norge og den gode Sag. Ubekjendt for Thelemarkens 
Ædelsteen, den stolte Digter Zetlitz, vover jeg ikke at tilskrive 
ham, men Dig, hans Ven og Beundrer, beder jeg at tolke ham,, 
hvad jeg selv ikke formaaer. 

Bjørnsens^) Sange har jeg overleveret Kongen, han mener^ 
de kunde være passende til at lade trykke og uddele til Armeen^ 
naar vi komme til at drage i Felten, hvilket vist bliver nød- 
vendigt. 

Af Nyheder gives her egentlig ingen. Den engelske Ge- 
sandt 2) er her endnu. Han har sendt en Kurer til England, 
og dennes Tilbagekomst vil formodentlig give nærmere Oplys- 
ning om Englands Sindelag. At Ponte Gorvo er kommen hjem, 
veed Du formodentligen. 

En ubehagelig Efterretning maa jeg meddele Dig: Kongens 
Staldmester har casseret den lille Hest, Du sendte, som ubi-ugelig 
for Kongens Person. Hvorvidt han har Ret, veed jeg ikke, men 
det gjorde mig ret ondt. 

Hils din Kone — faar vi Rolighed, agter jeg at besøge 

Dig — faar vi Krig, da skal ogsaa mit Navn naa til Telle- 

markens Dale og til min Ven, der føler varmt som jeg for Konge 

og Land. 

F. Schwartz, 

3. 

Hovedkvarteret Krom i 
Vestby Sofen d. 1 Sept. 1814. 

Min snille Ven! 
Dit venskabelige Brev af 18 August modtog jeg først i Gaar. 
Uagtet jeg er omringet af Forretninger og indtil det yderste 



^) Zetlitz's Klokker og som han Poet; han var senere Storthingsmand. 

^) I. P. Morier, Gastlereaghs Privatsekretær. Han var ikke nogen virkelig 
Gesandt — senere kom en saadan fra England, ligesom fra tre andre 
Stormagter — men kun sendt afsted for paa Forhaand at iagttage For- 
hold og Stemninger i Norge. 



49 

plaget af den skrækkeligste Sindsstemning, kan jeg dog ikke und- 
lade at meddele Dig nogle faa Linier. 

Udfaldet paa det Felttog, til hvilket jeg reiste, som til en 
Dands, kjender Du — Konge, Land og Arraee var forraadte; — 
den Helvedes Bande under Grevens Anførsel arbeidede os i 
Ryggen, medens Fjenden arbeidede mod vores Front. Ponte- 
corvo vidste hver Dag, hvor ethvert af vores Regimenter gik 
eller stod — han vidste, hvad der blev sagt i Kongens egne 
Værelser — jeg tror, selv Mure og Vægge vare bestukne. 
Kragerøen med 1200 Mands Besætning overgav sig uden at 
have een død; Frederiksstad og Kongssteen capitulerede uden 
at have een død — Brigaden Staffeldt lod Fjenden ubehindret 
trænge ind gjennem Tistedalen og over Svinesimd ~ flere Di- 
visioner af Agershusiske Skarpskytter Regiment strak Gevær 
for Fjenden uden at løse Skud — man gav Regjerin^en 
falske Rapporter om vores Magasiners Forfatning — alt dette 
gjorde en saadan Virknmg paa Kongen, at han blev syg, ja 
man tvivlede endog om, at han var forgiftet; dog erklære Læ- 
gerne, at dette ikke er Tilfældet. Kongens Sind har lidt ube- 
skriveligt — han bebreider sig at have miskjendt det norske 
Folks Stemning, han tror, at man anseer Krigen ført for hans 
egen Person; — alle Grunde, man kan fremføre, al Overtalelse 
er forgjeves — Kongens store Sjæl blev angrebet fra den Side, 
der var den smerteligste — den laa under, og maaskee aldrig 
vorder Jordens ædleste Væsen mere, hvad han var. Norges 
Skjebne staar i Guds Haand — han bestemmer, om Blodet atter 
skal rinde — eller om Normanden, skrækket af Øieblikkets 
mørke Skyer, skal bøie sin gamle, stive Nakke under det skjæn- 
digste Slaveaag — under Sveriges Scepter. Haandelsaand — 
egen Fordeel og dermed forbundne Kunster have bragt det her- 
lige Norge til Bredden af den Grav, jeg ikke skal forlade, før 
den er tilkastet. 

Hvad mig angaar, min ærlige Ven, da har jeg frelst, hvad 
jeg kunde frelse — en rolig Samvittighed — jeg saa Slangerne 
i deres Huler — jeg advarede — men man hørte mig ikke; 

4 



50 

» 

min Konges Hjerte var for ædelt tU at kunne tiltro andre slige 
Afskyligheder. 

Under Krigen fulgte jeg ikke Kongen — og blev comman- 
deret til Grønnesund for at iagttage Sikkerheden af dette Over- 
gangssted. Ved Onstad Sund skal Kongen have vovet meget — 
siger man. 

Endnu kan Norge frelses — Antallet af vores Soldater gjør 
intet til Sagen — naar Viljen er der. Jeg har svoret Norges 
Sag, og nøder end Begivenhederne min evig elskede Konge, til 
at forlade sit dyrebare Norge — saa river jeg mig løi> af dette 
saa kjære Baand og skal kjæmpe til det sidste for Norges Frihed 
og Selvstændighed. Falder jeg da i denne hæderlige Kamp, saa 
skulle dog mine norske Brødre tilstaa ved min Grav: at dersom 
hver Mand havde følt saa varmt og ment det saa ærligt med 
Norge, som jeg — da havde gamle Norge staaet endnu seirende 
over sine frække Fjender. 

Din Svoger Waldemar Rye har jeg lært at kjende og agte 
— hans Brødre fik jeg ikke at see. Staffeldt lever roligt paa sit 
Gods Roligheden. I Christiania har været Oprør, som igjen er 
dæmpet. General Arenfeldt har overtaget Commandoen over 
Armeen — jeg forretter Tjeneste hos ham. 

Hils den elskelige Zetlitz — hans Aands store Ven var jeg 
stedse — hans Ord tolkede mig den saa skjønt, saa inderligt, 
saa sandt — ikkun den ydre Zetlitz er mig ubekjendt, og jeg 
vilde dog saa gjæme engang samles med denne sande Normand. 
Rahbek har nyligen i et Brev bedet mig hilse Zetlitz, vilde Du 
maaskee sige ham dette. 

For din og din Frues M vennehulde Deeltagelse i min Skjebne 
være Du og hun inderligen takket — omgivet af Fremmede, af 
Mennesker, som Intet føle for mig — bliver Hjertet saa uvant 
til Ytringer fra Hjertet, at Taarerne stode mig i Øinene ved at 
læse dine Linier — Gud velsigne Dig og din Anna — han 



*) Anna f. Rye, en Søster af Generalmajor O. Rye. Tidligere havde Florentz 
været gift med en Datter af sin Forgjænger i Fogedembedet Justitsraad 
Kloumann. 



51 

skjænke Eder lykkeligere Aar, end de sidste vare for din evig 
trofaste 

F. Schwartz. 
Hils Gapt. Rye og Schleppegrell, ifald Du seer dem. 

4. 

Kjøbenhavn 4 Marts 1815. 

De vil undskylde, kjære Hr. Foged Florentz, at dette mit 
Brev kommer noget silde, men deels Upasselighed, deels Hans 
Høihed Prinds Christian Frederiks Fraværelse have aarsaget det. 
Nu har jeg selv talet med min Herre paa Augustenborg og har 
omtrent paa samme Tid modtaget et Par Ord fra Allerhøist- 
samme, der var sendt mig til Norge, men som først nu er 
kommet tilbage hertil. 

Hans Høihed billiger aldeles min Handlemaade, at have givet 
Dem den lille blakke Hest tilbage. AUerhøistsanune ønsker, at 
denne lille Foræring maa tjene til at gjenkalde Erindringen om 
Ham hos Dem, omendskjønt, som han ytrede sig, at Mindet ei 
behøvede at opvækkes ved materielle Ting hos de af den Norske 
Nation, der vide og erkjende, at det alletider var hans eneste 
og yderste Bestræbelse blot at handle til Norges Vel. — — — 
At De maa leve vel, kjære Hr. Foged, og at det maa gaa godt 
med mit kjære Fødeland, det ønsker af mit ganske Hjerte 

Deres hengivne 

Schwartz lever vel Kaas, 

og hilser. Hofmarscliall. 



52 

En hidtil upaaagtet Ansøgning fra Kadet Peder Wessel. 

Ved Kapt. af Fodf. I. O. W. HiTBCh. 



1 dette Tidsskrifts 1ste Bind, Side ^35—239 liar afd. Gand. mag. 
E. G. Secher gjort opmærksom paa en Feil, der havde indsneget 
sig i Beretningerne over Peder Wessels Østindiereiser ; dog er 
dette ikke den eneste Unøiagtighed, der findes i den hidtil ved- 
tagne Fremstilling af Tordenskjolds Ungdomshistorie. Da der 
ikke gives nogen samtidig Litteratur, der beskjæftiger sig med 
ham, er det forstaaeligt, at hans Biograf Caspar Peter Rothe, 
der først 27 Aar efter hans Død, fra 1747 — 49, udgav hans 
Levnedsbeskrivelse, kan have savnet Materiale til den nøiere Be- 
stemmelse af Begyndelsen af hans Løbebane. Der var vel alle- 
rede 1721 i Leipzig paa Tysk og 1746 i Kjøbenhavn paa Fransk 
udkommet Fremstillinger af Tordenskjolds Liv; men begge disse 
Afhandlinger gaa ikke i Detailler og have flere Unøiagtigheder, 
som alterede Rothe har gjort opmærksom paa. 

Rothes Levnedsbeskrivelse er da det Kildeskrift, sorti alle 
s^enei-e B^orfattere have lagt til Grund for deres Beretninger, men 
disse blive følgelig ogsaa delagtige i de mulige Feiltagelser, Rothe 
har gjort sig skyldig i, og det er da navnlig i Begyndelsen af 
Tordenskjolds Løbebane, da den^ unge Wessel gjør sin Indtræ- 
delse i Marinen, at flere Unøiagtigheder have sammenhobet sig; 
thi for denne Periode havde man ikke de i Admiralitetets Arkiv 
beroende officielle Indberetninger og Rapporter til at korrigere 
Rothes Relationer. Admiralitetets Arkiv er imidlertid ikke det 
eneste Sted, hvor oplysende Aktstykker, der angaa Flaadens 
Historie i Begyndelsen af det 18<le Aarhundrede findes. Paa 
denne Tid havde Hær og Flaade en fælles Overledelse, og Ma- 
rinens Sager gik ligesaavel igjennem Overkrigssekretæren som 
Hærens. Af de Ansøgninger og Indberetninger, som af denne 
refereredes for Kongen, havnede saaledes mange Aktstykker, der 
egentlig burde findes i Marinens Arkiv, i Krigskancelliet, og 
findes nu blandt Krigsministeriets Afleveringer til Rigsarkivet. 
Her findes saaledes de 3 Memorialer, paa hvilke Secher grunder 



53 

sin Antagelse, at Wessel ikke har foretaget, nogen Reise; til 
Østindien før efter den 5te Oktober 1708, ligesom ogsaa neden- 
staaende Ansøgning fra Kadet Wessel med vedføiet Erklæring 
fra Schoutbynacht Christen Thommessen Sehested. 

Før jeg imidlertid gaar over til at meddele Ansøgningen, 
der formenes at kaste et nvt Lys over Wessels Indtrædelse i den 
dansk-norske Flaade, hidsættes den Del af Rothes Fremstilling, 
hvor han har gjort sig skyldig i en Feiltagelse, som da er bleven 
gjentaget af de senere Historieskrivere. 

Efter at have omtalt, hvorledes Wessel fra Tjener hos kongl. 
Konfessionarius Peder Jespersen var bleven indskreven som Lær- 
ling paa Holmen og som Matros havde gjort en Reise til Guinea 
og Vestindien, fortæller han, at han foretog en Østindiereise i 
Begyndelsen af 1707, og at han ved sin Hjemkomst fra denne 
den Ilte Jan. 1709 blev indskreven som virkelig kongelig Sø- 
kadet, i hvilken „Qualité som Kongl. Søe-Gadet" han samme 
Aar (1709) gjorde endnu en Reise til Østindien. Paa Hjemreisen 
erfarede man af et Skib, at Krigen mellem Danmark og Sverrige 
var begyndt, og Ostindiefareren tyede derfor ind til Bergen. 

Han fortsætter derpaa: „Saasnart Gadet Wessel var kommen 
fra Borde, reyste hånd strax ufortøvet over Land til Christiania 
til Baron Løwendahl, som den Tiid var commanderende General 
i Norge, bragte det og efter gjorte Ansøgning saa vidt at en liden 
Snaw paa 4 Ganoner Ormen kaldet, hannem blev overladt at 
føre, for med den efter hånds Begjæring at krydse paa de Svenske 
Kyster, og dermed gjøre sin Prøve. Denne Orm var det første 
Skib hannem blev anfortroet at føre, og var hånd den Tiid ey 
meere end Nitten i sit Tyvende Aar. Der kand just ey fortælles 
noget synderlig betydeligt om hannem i den Tiid hånd førte 
samme Snav, som varede kun kort nemlig til April Maaned næst 
efterfølgende Aar 1711, men dog bør jeg ved samme erindre, 
at hånd i den Tiid og med dette lidet Fahrtøy ey alleene stedse 
krydsede paa Viigsiden, og allarmerede de Svenske Indbyggere 
sammesteds, men foruden tvende Svenske Jagter hånd og i deo 
Tiid opbragte satte hånd sig i en besynderlig Gredit hos General 
Løwendahl, ved det hånd ey alleene stedse loed sig finde aar- 



54 

vaagen og viiste adskillige Prøver paa sin Behiertighed, men 
endog altiid bragte de visseste og tilforladeligste Efterretninger 
ind om Fiendens Forehavende. Efter disse fire Maaneders For- 
løb blev band den 21de April beordret need til Danmark for at 
gjøre Lieutenants Tjeneste paa Fregatten Postillonen under Ca- 
pitain Lieutenant Rostgaards Gommando, som med samme Fregat 
den Tiid Aar 1711 laae i Gliickstad i Holsteen, hvor hånd paa 
samme kommende tillige med fleere andre skulde staae under 
Gapitain Reesens Gommando, maatte hånd derover forlade sin 
lille Snav Ormen paa 4 Stykker og den 27 x\pril begive sig om- 
bord paa Snaven Endræchten, commanderet af Gapitain Lieute- 
nant Peter Hofman, for efter Ordre at følge med den need til 
Friderichsort." 

Den 30te April ankommer Wessel til Frederiksort, gaar over 
Land til Gliickstadt, og melder sig den 3<lie Mai ombord paa 
Postillonen. — Saavidt Rothe. 

Wessels Ansøgning, der findes blandt Krigskaneelliets refere- 
rede Sager af 9de Marts 1711 Nr. 12, er saalydende: 

Stormægtigste Allernaadigste 
Arfue Konge og Herre! 

For Deris Mayt nedlægger Jeg min allerunderdanigste Hier- 
tens Tachsigelse For al dend Naade som Deris Mayst For mig 
Sin Ringeste og underdanigste underdan Baaret hafuer. Endnu 
allerunderdanigst Formodendis, at Deris Mayst til videre Naade 
og Promotion allernaadigst ville være mig Behjælpelig: Nogle 
gange hafuer Jeg hafft dend naade mundtlig at Berette Deris 
Mayst at Jeg fra min ungdomb mig tiJ Søen appliceret hafuer, og 
For der udj mig at gjøre perfectionered først da Jeg var yngre 
Faret paa Rigens Strømme, siden hafuer Jeg giort een Reise For 
Matrosse til Genewa og Westindien, hvilchen fait os saa Be- 
suerlig, at ingen Pericel eller diffieultet kand opreignes, der jo 
paa Samme Reise os arriverede; Aaret derefter paatog Jeg mig 
atter en Reise til Ost-Jndien, huor fra Jeg nu som 3de Styrmand 
lycheligen til Bergen arriverede, huor Jeg ved andsøgning fich 
fra min Gapitain mit lovlig afsked, I henseende at Som Jeg i 



oo 



min Fraværelse var Blefuen for Søe-Cadett andteigned, Jeg da 
til Sairie min tieniste mig underdanigst ville forf'øye huor fra Jeg 
gich med^ een Skaalb ^) ; og paa Same Reise formedelst Gontrarie 
Vind blef i Marstrand indrefuen, huor Jeg mig i Engelske Matrose 
Klåder opholdte, og der fra med eet hollandsk Orlogsskib echa- 
perede, Som mig igien Førede til Deris Mayst i Nordsøen da væ- 
rende Esqvadre, huorfra Jeg Strax gaf mig dend underdanigste 
Frihed med eet Bref directe at gjøre Mayst refereret, alt det som 
Jeg i Fiendens Land observered hafuer; Allernaadigste Konge 
nu indflyer Jeg til Dem med allerunderd. Bøn og Begiæring, at 
som her Siges at een Fregatte till Trundhiem skal Forseigle 
Deres Mayst da Samme Fregattis (kommando mig allernaadigst vil 
forunde; I Henseende at Jeg der er fød og nøye veed huer een 
skjær og Klippe, som I Leieme og hafnerne falder at observere; 
saa ogsaa at Jeg der Min Fader, som 'er Deris Mayt under- 
danigste Raadmand med 3 Brødre Bosiddendes hafuer, der ved 
de Enroullerendis Sammen- Bringeise paa de Øer og Steder huor 
de ere trafiqverede. Meget kand Contribuere, Og om Deris Mayt 
om min Gapacitet skulle tvifle, da beder Jeg allerunderd. at 
Jeg af Vedkommende der om maatte blifue Examinered, huor- 
noch forhaaber at kunde udstaae min prøve saa vel i Gommando 
Som i andre Søe affairés. Thi der paa hafuer Jeg andvent al min 
Tid og umage, da al min ambition er, at Mig ichuns lychen vil 
føye den leilighed at Jeg Kunde udviise min underdanige pligt 
og Troeskab, huortil Jeg alletid med Lif og Blod findes Bered som 

Deres Maysets 
Kjøbenh. den 28 Febr. 1711. ^j^ allernaadigste 

Konges 
Allerunderdanigste 
underdan og Ringeste Tiener 
P. I. Wessel. 
Underskriften er Wessels bekjendte Navnetræk, men selve 
Skrivelsen er skrevet med en mere øvet Haand og med en anden 
Slags Blæk. 



*) Maaske en Skydsbaad eller SkjærbaadV 



56 

Sammen med Ansøgningen er heftet efterstaaende Erklæring 
fra Ghr. Thommesen Sehested: 

Paa Hosføyede Allerunderdanigste Supplique som fra Krigs 
Cancelliet til Admiralitetet er ned sendt og mig wed Hr. Justitz- 
Raad Worm er forekommen, er dette min Allerunderdanigste 
erklæring : 

1: søger hånd (:Supplicanten Cadet Wessel:) Eders Kongl. 
Maystets . Naade til at blifue Promuerit wed Søe Estaten i hen* 
seende, til hans paa-beraabende Capacite, som hånd wed de 
jnden og udenlands gjortte reiszer skal hafve erlanged. 

2: At som hånd har spurtt, det en af Eders Kongl Mayst 
Fregatter skal gaa, ad Trunhiem, saa beder hånd Allerunder- 
danigst, at Eders Kongl. Mayst AUemaadigst wille betroe hannem 
Gommando derpaa, saa vel i henseende, at hånd der paa stedet 
er fød, som og for, at hånd stedernes Leilighed er bekjendt, med 
videre? 

Da hvad sig den 1 post om hans Capacite angaar, siger 
ieg ey imod, at hånd jo Nock med tiden kand blive en god Søe- 
Mand, mens som hånd baade Menqverer stadighed og sendighed, 
saa will vel saadant af hannem først sees, førend hånd widere 
Avancement kand jmodtage, og forsuare, og saa snart sligt hos 
hannem fornemmis, skal hånd efter Allerunderdanigst pligt worde 
foreslaget til Eders Kongelig Mayt« AUemaadigst paa følgende 
resolution. Belangende hans foregivende om de udenlands gjortte 
Reiszer, saa er saadant af hannem sandferdigt berettet. — Den 
2de post angaaende, nemlig: at maa worde Gommando betroed 
over en af Eder Kongl. Mayt'^ Fregatter, Saa naar hånd efter 
foregaaende 1 posts forklaring haver naaed Avancement, seer 
Mand widere effter hans øfrige forhold, som da til Eders Kongl. 
Mayts widere Allernaadigste resolution skal vorde indstillet. Jeg 
forbliver udj Allerdybeste Underdanighed 

Eders Kongl. Mayest- 

Kjøbenhaufn Allerunderdanigste Vassal 

d. ote Marti 1711. og pligtsome 



Tiennere 
G. T. Seehested. 



57 

Det Resumé, Overkrigssekretær Eickstedt har udarbeidet eller 
ladet udarbeide til Brug ved Referatet for Kongen lyder saaledes : 

EReruber erklåret sich der Schoutbynacht Sehested dasz der 
Supplicant mit der Zeit wohl ein guter See Mann werden kan, 
aber umb eine Fregatte zu commandieren wåre Er zu fliichtig 
und noch nicht genug gesetzt. 

Sammenholdes nu denne Ansøgning fra Kadet Wessel med 
den paa Rothes Beretning grundede Fortælling af denne Episode 
af hans Liv, blive flere af de tidligere antagne historiske Data 
betydeUgt forandrede: 

1. Sechers ovenfor omtalte Paastand, at Wessel ikke har 
gjort nogen Reise til Østindien^) i 1707, bekræftes her ved 
Wessels eget Udsagn. Det ses derhos, 

2. at hans Udnævnelse til Kadet skete under hans Fra- 
værelse paa hans eneste Østindiereise, og 

3. at han efter sin Ankomst til Bergen ikke, som tidligere 
antaget, reiste „over Land" til Kristiania til Baron Løwendal, 
der gjorde ham til Fører for Snaven Ormen; men at han, da 
han har villet søge ned til Danmark for at melde sig ved Kadet- 
kompagniet, af Modvind er kastet ind til Marstrand, hvorfra han 
med et hollandsk Krigsskib er ført til den danske Eskadre i 
Nordsøen. Hele Romanen med Kristianiafarten og hans Sammen- 
komst med Løvendal, hvilken flere af de senere Fortællere have 
fremstillet paa en meget levende og virkningsfuld Maade, falder 
altsaa til Jorden eller maa i alt Fald henlægges til et andet 
Tidspunkt. 

I Nordsøen var der fra den 21de Juli 1710 en Eskadre paa 
6 Orlogskibe under Viceadmiral Barfod. Denne var vel allerede 
den 19de September igjen i Østersøen ved Hovedflaaden med 2 
af Skibene, men lige indtil ind i Februar 1711 krydsede Orlog- 
skibene Gyldenløve, Slesvig, Neptunus og Engelen samt Fre- 



I det nyeste Skrift om Tordenskjold, af W. Carstensen og O. Ldtken, Kjø- 
benhavn 1887, er der taget Hensyn til denne Rettelse. 



58 

gatlerne Pak-an og Sværmeren^) i Nordsøen. . Der lindes for 
Aaret 1710 uheldigvis kun Skibsjournaler for 3 af disse Skibe, 
nemlig for Orlogskibet Slesvig og for Fregatterne Pak-an og 
Sværmeren, og i ingen af disse Journaler findes nogen Antyd- 
ning af, at en Kadet er tilgaaet under saadanne Omstændigheder, 
som Wessel nævner i sin Ansøgning. Det er saaledes ikke muligt 
ad denne Vei at faa oplyst, naar han er stødt til Flaaden. Da 
Kilderne hverken nævne Navnet paa den Østindiefarer, hvormed 
han kom til Bergen, eller Tidspunktet for Hjemkomsten, faar 
man heller ikke her nogen Traad, der kunde lede til Bestem- 
melsen af hans Marstrandsfart. Det i Ansøgningen nævnte 
Brev til Kong Frederik IV om Tilstanden i Marstrand der 
rimeligvis har været dateret fra et Skib i Nordsøeskadren, og 
som maatte have kunnet give fuld Oplysning, har ikke været til 
at finde. xMan er altsaa fuldstændig henvist til Gisninger. Af 
en Admiralitetsordre af 25de Sept 1710 kan ses, at 3 Øst- 
indiefarere og 2 Vestindiefarere skulde konvoyeres fra Frederiks- 
værn, — hvor den norske Konvoi samledes — ned til Øresund. 
Det kan have været paa en af disse Østindiefarere, at Wessel 
er vendt hjem til Europa, da alt tyder paa, at hans Ankomst til 
Bergen har fundet Sted i Høsten 1710. Veiret var meget uroligt 
i September og Oktober Maaned s. A., navnlig ved den io<le 
Oktober staar der i Slesvigs Skibsjornal, at Veiret var „meget 
hart". Den 24de og 2()de Okt. var Slesvig henholdsvis 3V2 og 4V4 
Mil S. V. for Marstrand, og, da Eskadrens Skibe holdt sig saa 



M Viceadmiral Barfod har rimeligvis, etlerat Hovedflaaden var oplagt, igjen 
overtaget Kommandoen over Nordsøeskadren, der imidlertid havde været 
betroet Kapitain G. Boyesen, thi af en Indbeietning dateret Orlogskibet 
Ebenezer, Stavern d. 19de Decbr. 1710, ses, at Barfod efter General 
Løwendals , ordre underdanigst hafuer ordineret andre officerer paa Fre- 
gattenie, som hånd v^ill beholde her oppe i Norge, saa som de forrige 
Officerer iche vare Hans Exel. anstaaelige", ligesom han ogsaa paa Løwen- 
dals Forlangende afgiver Skibene Vindhunden, Sværmeren, Pak-an og 
Snarensvend samt Ebenezers Storbaad til Assistance for Generalen. Af 
disse gik imidlertid kun Vindhunden over til den norske Defension, medens 
de andre 3 Skibe benyttedes til Konvoyering, i hvilken Tjeneste Sværmeren 
den 27de Febr. 1711 forliste ved Anholt. Ved den af Barfod foretagne 
OmfordeUng af Officererne erholdt Prmlt. I. Friborg Pak-an, Prmlt. F. Neu- 
spitzer Snarensvend og Pi*mlt. H. GiQntelberg Vindhunden. 



59 

temmelig samlede, er det sandsynligt, at de andre Orlogskibe 
have været i Nærheden paa denne Tid: Man kunde da tænke 
sig, at Stormene om den 15de havde kastet den Skydsbaad, hvor- 
paa Wessel befandt sig, ind til Marstrand, og at han var sluppen 
ud omkring den 24de og 26de; dog dette bliver naturligvis kun 
en løs Formodning. 

Vi have nu Wessels eget Ord for, at han er ført til den 
danske Eskadre i Nordsøen, og Spørgsmaalet bliver nu, om han 
derpaa er seilet med et af Eskadrens Skibe til Norge, har fremstillet 
sig for General Løwendal og faaet Ormen, eller om han er gaaet 
til Kjøbenhavn for at melde sig ved Kadetkompagniet, saaledes 
som det var hans oprindelige Hensigt. 

Efter Rothe skal Wessel have ført Kommandoen over Ormen 
i 4 Maaneder til den 21de April 1711; han har da tiltraadt den 
i December 1710 eller maaske i Januar 1711. Han maa altsaa 
have været Chef paa Ormen, da han den 28de Febr. i Kjøbenhavn 
skriver Ansøgningen til Kongen. At han paa den Tid skulde have 
været hernede med Ormen er lidet troligt, og i saa Tilfælde havde 
vel ogsaa Ansøgningen — i Lighed med hvad han gjorde i sine 
senere Breve — været dateret Ormen ^til anchers i Kiøbenhafn*. 
Men selv om man gaar ud fra, at han kun personlig har været i 
Kjøbenhavn, bUver det dog i høi Grad paafaldende, at han i An- 
søgningen ikke med et eneste Ord hentyder til, at han er Chef 
paa Snaven Ormen, dersom en saadan Kommando virkelig havde 
været betroet ham paa den Tid; da han forøvrigt fortæller 
alle de vigtigste Begivenheder i sit Liv, vilde det være utænke- 
ligt, om han havde undladt at fremkomme med denne sin væg- 
tigste Adkomst til at blive betroet Fregatten til Trondhjem. 
Wessel forstaar ved andre Leiligheder nok at vurdere sine For- 
tjenester, saa, dersom han med Ormen havde udrettet noget i 
Retning af Allarmeringer eller Opbringeise af Priser — saaledes 
som Rothe fortæller — havde han vist næppe stukket det 
under Stolen, ligesom det er lidet rimeUgt, at han havde tilbudt 
at lade en Examen afgjøre sine Kvalifikationer til Forfremmelse, 
naar han kunde opvise Bedrifter, der talte hans Sag. Ogsaa af 
Sehesteds Erklæring synes det klart at fremgaa, at Wessel ikke 



60 

paa denne Tid kan have havt nogen selvstændig Kommando, da 
Sehested ellers næppe vilde have undladt at berøre det M, og han 
vilde ikke have indskrænket sig til kun at give Attest for Rigtig- 
heden af de af Wessel foregivne ,, udenlands gjortte Reiszer**, hvis 
Ansøgeren i de foregaaende Maaneder havde udmærket sig ved 
Togter paa „ Viigsiden "*; i det Hele havde vel Tonen i Sehe- 
steds Erklæring ikke været saa overlegent aflfeiende overfor en 
velmeriteret Skibschef som overfor „Supplicanten, Gadet Wessel*)/ 
Med Hensyn til de af Rothe omtalte 2 Jagter, som Ormen skulde 
have taget i de omtalte 4 Maaneder, saa indeholde de danske 
Arkiver ikke Oplysninger om de i Norge gjorte Priser i denne 
Periode. En ganske vist ikke authentisk Dagbog^) fra 1710—11 
meddeler, at der den 26de Juli 1711 kun henlaa 10 å 11 Priser i 
Norge, der vare tagne af Krigsskibe, deraf 3 tagne af russiske. 
Kaperskibene havde været heldigere, og havde opsnappet mange 
Spanie- og Frankrigsfarere; men disse vare jo heller ikke som 
Flaadens Skibe bundne til vore egne Farvande, men kunde lure 
paa Priser i Kanalen og ved den engelske Kyst. 

Hvad endelig Snaven Ormen eller Lindormen angaar, da er 
dens Tilværelse indhyllet i et mythisk Mørke, og alle historiske 
Forfattere nævne den øiensynlig kun med Varsomhed. Den er 
ikke omtalt i noget Dokument, eller i nogen Befaling for disse 4 
Maaneder. I sine Efterretninger om den danske og norske Flaade 
opføres den af Garde som hørende til Flaadens Skibe baade i 
Tidsrummet 1700—09 og i 1710—1719 uden, at han opgiver 
nogen Hjemmel herfor. I en af Sr*houtbynacht G. G. Nybur*) 
under 27^« Febr. 1711 til Overkrigssekretæren indsendt ^aarlig 
og Sædvanlig Tabell paa Alle Hans Kongl May Krigs -Far- 
tøyer, som nu for Tiden findes i den norske Krigs-Escquadre, 



M Navnlig den sidste Del af Erklæringen gjør det næsten til en Umulighed. 
') Sehested var senere Tordenskjolds tro Støtte, og har gjentagne Gange 

givet ham en varm Anbefaling — jvfr. hans Brev af (ite Okt. 1715, 

meddelt i Danske Sanil., II. Række I. Side 248—50. 
^) Kgl. Bibi., Kallske Samlg. No. 463. 4to. 
*) Georg Carstens Nybur var Chef for Christianssands Indrullerings Distrikt 

og Øverstbefalende over den norske Sødefension. Han blev Schoutbynacht 

den »Va 1710. 



61 

og største Dehlen udi Frederichstad ere Beliggende" ^) findes Or- 
men aldeles ikke nævnt. Tabellen synes, ellers at være udtøm^ 
mende. Den nævner Galleieme: Fredericus Quartus, Lo visa, 
Charlotte Amalie, Prinds Christian, Prinds Carl og Sophia. Fre- 
gatterne: Væk-op og Vindhunden; Brigantinerne: Frederikstad 
(forhen Næsvis), Bergen, Kristianssand, Kristiania og Trondhjem ; 
Skjærbaadene: Skarven, Andrikken, Maagen, Lommen, Ternen, 
Ørnen og Søhunden (forhen den ny Sandbaad); 1 stor og 4 
mindre Chalupper foruden de store Skibes Barkasser. Dersom 
Ormen havde hørt til Krigsflotillen, maatte den have været 
opført paa denne Fortegnelse, medmindre den har været et 
Kaperskib og Flaaden uvedkommende, saaledes som Carstensen 
og Liitken ogsaa synes at ville antyde i deres Værk om 
Tordenskjold. 

Dersom Wessel derimod har fulgt sin oprindelige Hensigt, 
fra Nordsøen at gaa til Danmark og melde sig ved Kadet- 
kompagniet, vil Ansøgningen og Erklæringens Ordlyd passe 
ganske anderledes med Situationen. Saalænge Flaaden holdt 
Søen, har han da rimeligvis forrettet Tjeneste paa et af Skibene. 
De eneste Skibsjournaler fra 1710 — 11, i hvilke Befalingsperso- 
nalet er opført, ere Orlogskibene Lovisas og Havfruens, men af 
disse se^, at der paa hvert har været 4 Kadetter tjenestgjørende; 
Wessel nævnes vel ikke blandt disse 8, men Flaadens andre 
Skibe have selvfølgelig havt et til deres Størrelse svarende Antal 
Kadetter ombord. Snaven Frøken Elsken, der ellers brugtes som 
Øvelsesskib for Kadetterne, synes ikke at have været benyttet 
til denne Tjeneste i 1710 — 11. Efterat Flaaden var lagt op for 
Vinteren, er Wessel gaaet til Tjeneste ved Søkadetkompagniet 
paa Holmen; hans Tilstedeværelse i Kjøbenhavn den 28de Febr. 
forklares da ganske naturlig. Forestiller man sig nu, at han 
har maattet tilbringe Vinteren med at sidde paa Skolebænken, 
bliver hans Ansøghing om at faa Kommando ganske anderledes 
forstaaelig, end naar man gaar ud fra, at han paa denne Tid 
tumlede sig i et friskt og daadrigt Liv ved den svenske Kyst, 



M Krigskancelliets Refererede Sager 3 April 1711 No. 1]. 



og der førte en Guerillakrig, der netop maatte være efter Wessels 
Sind. Man kan derfor ikke undres over, at en saa virkelysten 
Yngling kun behøver at høre Rygtet om Udrustningen af en 
Fregat til Trondhjem, for strax at gribe Leiligheden til at see 
at slippe bort fra Takkelloft og Tegnesal, selv om den Post, 
hvortil han aspirerede, maatte synes for høi for en ung Kadet. 
I Overeensstemmelse med den Antagelse, at Wessel har gjort 
Tjeneste ved Kadetkompagniet i Vinteren 1710 — 11, er det da 
ogsaa, at Schoutbynacht Sehested har affattet Erklæringen. Man 
ser, at Ansøgningen af Krigskancelliet er tilstillet Admiralitetet, 
der derpaa har ladet Sehested give Paategningen, dog sker dette 
ikke i Egenskab af Medlem af Admiralitetet og paa dettes Vegne; 
thi i saa Tilfælde vilde Skrivelsen have været dateret „Admirali- 
tetet" og underskrevet af flere af „de høie Herrer", som jo paa 
denne Tid maa forudsættes at have været tilstede i Kjøbenhavn. 
Af Eickstedts Resumé ses ogsaa, at han ikke opfatter den om- 
handlede Skrivelse som en Admiralitetserklæring, men som en 
Betænkning af Schoutbynacht Sehested. Da Wessel, som oven- 
for vist, ikke forrettede Tjeneste paa Havfruen, paa hvilket Skib 
Sehested heisede sin Stander, kan det heller ikke være som 
Skibschef, at han fik Ansøgningen til Erklæring. Men Sehested 
beklædte endnu en Stilling, der gjorde, at hans Mening fortrinsvis 
maatte indhentes, naar der var Tale om Forfremmelse af en 
Kadet. Han var nemlig fra 1701 Chef for Kadetkompagniet ^), en 
Stilling, der iøvrigt skaffede ham mange Sorger, og hvorover han 
gjentagne Gange beklager sig. Man skal endelig gjøre opmærk- 
som paa, at dersom Wessel paa denne Tid havde ført Ormen, 



^) At Kadetkompagniets Stilling var fuldstændig uafhængig, og at Admirali- 
tetet ikke blandede sig i dets Affærer, ses af en Skrivelse undertegnet 
Støcken og Judichær og dateret Admiralitetet d. 5 Juli 1710, foranlediget 
ved en Ansøgning fra Søkaartdirektørens Søn om at blive optaget som 
Kadet. Heri yttres nemlig bl. A., „uanseet at Admiralitetet udi mange 
Aar sig ey hafver befattet med Gadett-Gompagniet weed og ey widere dets 
Tilstand; uden hvad Eders Kongl. May pleyer ved nogen afgang eller an- 
tegning Os skriftlig allemaadigst at notificere, beroer det paa Eders Kongl. 
May. Naade og sielf-behagelige resolution om Supplicanten maa forundis 
platz ved Gadet-Gompagniet." 



(>3 

kunde Sehested umuligt have kjendt noget til ham. da hans Op- 
hold i Danmark jo i saa Tilfælde maatte have været helt forbi- 
gaaende, og da Sehested ikke havde med norske Forhold at gjøre. 

Efter Rothes Beretning blev Wessel den 2 Ide April 1711 be- 
ordret ned til Danmark, for — som Kadet — at forrette Lieute- 
nantstjeneste paa Fregatten Postillonen, og han maatte „derover 
forlade sin lille Snaw Ormen". Dersom Wessel havde ydet 
Løwendal god Tjeneste i de 4 foregaaende Maaneder, er det 
ikke rimeligt, at denne vilde have ladet en Skibschef, der skaffede 
ham værdifulde Oplysninger, slippe sig af Hænderne, forat Ved- 
kommende kunde tiltræde en ubetydelig Plads paa en Fregat 
helt nede ved Elben. Løwendal fordrer idelig og idelig dygtige 
Skibsførere, og han havde næppe ladet en flink Officer snappe 
fra sig uden, at man i Arkiverne maatte have set Spor af, at 
han har remonstreret derimod. Med Hensyn til Afgivelse af Ma- 
troser til Hovedflaaden finder man saaledes en af Løwendal støttet 
Begjæring^) fra Schoutbynacht Nybur om at maatte beholde de 
hidrullerede i Christianssands Distrikt til Forsyning af Skibene ved 
Defensionen. Der var nemlig stor Mangel paa Matroser i 1710 
— 11, uagtet Hververe vare udsendte til alle nordtyske Handels- 
havne, til London og Amsterdam, og uagtet man var skredet til 
at forbyde Befolkningen paa Vesterhavsøeme at lade sig forhyre, 
før Flaaden var tilstrækkeligt forsynet. Mange af de Indrullerede 
have formodentlig itide gjort sig usynlige; thi Kommandør F. Troyel 
klager over, at der i Bergens Distrikt kun findes 200 af disse 
og af Uindrullerede knap 300 ^j. Wessels snildt indflettede Tilsagn 
om, ved Hjælp af sine Familieforbindelser i Trøndelagen at virke 
til „de EnrouUerendis Sammen-Bringeise", er derfor ikke grebet 
ud af Luften, og maatte under andre Omstændigheder have været 
et vægtigt Motiv til, at han havde erholdt Kommandoen over 
Fregatten til Trondhjem. 

Man kjender ikke Navnet paa den Fregat, til hvilken Wessel 
aspirerede; thi det kan næppe være Ørnen, der i Midten af Mai 



*) Indkomne Skrivelser til Admiralitetet 1711. 



/ 



64 

laa i Frederiksværn med de norske EnroUerede, eftersom det 
ser ud, som om denne allerede havde forladt Kjøbenhavn i Slut- 
ningen af Jan. eller i Begyndelsen af Febr. 1711. 

Ifølge Beretningerne gik Wessel den 27de April — i Norge 
— ombord paa Snaven Endrægten, seilede med denne til Frede- 
riksort, og tog over Land til Gliickstadt, hvor han den 3die 
Mai meldte sig ombord paa Postillonen. Endrægtens Skibsjournal 
findes ikke og Postillonens begynder først den 17cle Mai; man 
kan altsaa ikke kontrollere Sandheden af der.ne Paastand. Der- 
som Wessel er afreist fra Norge til sin Post paa Postillonen, 
kan han imidlertid godt være kommen derhen med et Krigsskib 
i Begyndelsen af Foraaret; thi der var en stadig Farten frem 
og tilbage af konvoyerende Skibe, og navnlig afgik der den 
23de Marts under Kommandørkapitain Knofif en Eskadre paa 3 
Orlogsskibe, 2 Fregatter og 1 Galiot. 

Den 10de Juli, altsaa næppe 10 Uger efter Ansættelsen paa 
Postillonen, indstilles Wessel af Admiralitetet tilligemed 2 andre 
Kadetter og 1 Skipper til Underlieutenant. Han bej:egnes i Ind- 
stillingen som tjenestegjørende paa Postillonen. Den 17de Juli 
følger dernæst Udnævnelsen. Spørgsmaalet bliver nu, hvem 
der har foranlediget Indstillingen. Fra Løwendal og fra den 
norske Sødefension ses ingen anbefalende Indberetning i Ar- 
kiverne; lige saa lidt fra Chefen for Postillonen, Kapitainlieute- 
nant Rostgaard, der vel forøvrigt heller ikke i de 10 Uger, 
Wessel havde forrettet Tjeneste i Fregatten, kan have faaet et 
tilstrækkeligt Syn paa hans Dygtighed, eftersom Postillonen, med 
Undtagelse af et mislykket Togt i Nordsøen efter en svensk 
Kaper, næsten hele Tiden forblev uvirksom i Gliickstadt Havn. 
Der bliver da kun Sehested tilbage. Chefen for Kadetkom- 
pagniet, der i Egenskab af Medlem af x\dmiralitetet kan have 
paavirket sine Kolleger til Gunst for sin Underordnede, saaledes 
som han ogsaa i sin Paategning til Ansøgningen, stiller i 
Udsigt. 

Efter Rothe løber Postillonen den 1 1te August ind i Flekkerø, 
hvorpaa Wessel af Kommandør (o: Kommandørkapitain) Knofif 
sendes med Depecher til Løwendal, som han træfifer i Skee 



65 

Præstegaard i Vigen. Dat han frygter for ikke at kunne gjøre 
sig bemærket, naar han ikke faar en selvstændig Kommando, 
erholder han af Løwendal sin gamle Orm igjen, samt Løfte paa 
•en Galei, som Løwendal lader bygge for egen Regning. Hans 
Tilbagereise er saa detailleret angivet, at man maa antage, at 
Rothe har havt Dokumenter for sig, hvoraf han har øst sin 
Viden, men som ikke kjendes nu. Den 3die Septbr. skal han have 
4;aget Afsked med Postillonen og den 7de begivet sig til Ormen 
i Langesund. Mærkeligt er det, at Wessel ikke har efterladt sig 
et eneste Spor i Postillonens Skibsjournal; ikke engang hans 
fratrædelse den 3die Septbr. kan ses. 

Den 16de Sept. lægger Wessel ud med Ormen, kommer 
den 21de til Løwendal i Frederikstad og udvirker hos denne en 
Ordre til, at Schoutbynacht Nybur skal assistere ham ved 
Snavens Udstyrelse, med Ammunition m. m. Fra dette Øieblik 
bliver Wessel sin egen Historieskriver, idet han nu udfolder en 
Virksomhed, der tvinger Samtiden til ikke at ignorere hans Til- 
værelse, ligesom der ogsaa fra nu af foreligger en Række Breve 
og Indberetninger fra ham og om ham. 

Efter ovenstaaende Bevisførelse — eller rettere Samling af 
Indicier — maa det altsaa ansees for tvivlsomt, om Wessel har 
kommanderet Ormen i de 4 Maaneder før den 21de April 1711. 
Muligvis findes der i Norge Dokumenter, som kunne godtgjøre, 
.at den hidtil antagne Version er den rigtige. Det vilde i saa 
Tilfælde være ønskeligt, om de bleve dragne frem for Dagens 
liys; thi det har ikke været Meningen med disse Linier, at be- 
røve Wessel et eneste Gran af den Hæder, der tilkommer ham, 
eller reise Tvivl om Løwendals Fremsynethed og Menneskekund- 
skab; Hensigten har kun været at faa Sandheden frem. 

Før disse Betragtninger sluttes, skal der dog endnu gjøres 

opmærksom paa, at Wessel i sit Brev til Løwendal, dateret 23de 

Septbr. 1711 — meddelt i Danske Samlinger IL S. 307 — ikke 

kalder sit lille Skib „Ormen**, men benævner det „Dend nye 

Snaw**, saa at det næsten ser ud til, at Skibet endnu den 23de 

Septbr. ikke har faaet noget Navn, og at det har været Wessels 

Mening, at det skulde kaldes „Løwendals Galei" ; det Skib, der 

5 



6G 

senere førte dette Navn, og som først blev færdigt den 30te 
April 1712, kan nemlig ikke have været saa langt fremskredet i 
Bygning, at det kan være til dette, at han hentydw i det første 
Stykke af nævnte Brev. I det Hele maa det vist ansees for tvivl- 
somt, om Wessel allerede den 24de Aug. 1711 i Skee Præstegaard 
har faaet Tilsagn om at føre det Skib, der blev bygget for 
Løvi^endals Regning, og er bleven bemyndiget til at sørge for 
dets Udstyrelse; thi 3 Maaneder senere, den 23de Novbr., anmoder 
han indtrængende Løwendal om at erholde Kommandoen paa 
„Den flyvende Fisk* ^). Havde Galeien været tilsikkret ham, 
havde han næppe overhængt sin Beskytter med Bøn om en 
Snav, der som han selv skriver, kim var 2 Fod længere end 
Ormen. Benævnelserne Snav, Galei og Fregat bruges forøvrigt 
saa temmelig iflæng, saa at man ikke kan vurdere et Skibs. 
Størrelse efter disse Betegnelser. 



Lidt om Familien Mechlenburg. 

Meddelt af Archivfuldmægtig E. A. Thomle. 



JL)en navnlig i Norge i det 17de og 18de Aarhundrede meget 
talrige og vidt forgrenede — nu dersteds uddøde — Slægt 
Mechlenburg, om hvilken der i dette Tidsskrift, 2 R. III. S. 293,. 
har været opkastet Spørgsmaal, skriver sig som saa mange andre 
mere bekjendte norske Slægter oprindeligt fra Slesvig, hvor Fa- 
milien i det 16de Aarhundrede var bosat, som det synes, for- 
nemmelig omkring Haderslev og Flensburg. Allerede i 1573 2) 
blev Hans Mechlenburg, der fra 25 Decbr. 1571 til 24 Februar 
1602, da han blev Tolder i Helsingør, forekommer som Hof- 
mønsterskriver 3), forlenet med et Kannikedømme i Oslo Stift og: 



^) Danske Samlinger H. Side 309. 
*) Norske Rigs-Registr., U: S. 59. 
*) Meddelelser fra Rentekammer-Archivet for 1872, Sf. 168. 



67 

han erholdt senere under 3 Juli 1583 Tienden af Tanum og 
Kville Sogn i Bohuslen kvit og fri ad gratiam^), uden at han 
dog nogensinde synes at have opholdt sig der i Landet. Han 
maa være død før 17 November 1623, da Tienden af Tanum 
og Kville bortgaves til en anden ^). Derimod synes den Oluf 
Mechlenburg^ Borger til Flensburg, der øiensyijigt har drevet en 
betydelig Handel paa Norge, specielt paa Nordland^), at være 
kommen i en mere personlig Berøring med Landet. Det antages 
ogsaa, at det er fra ham, at den i Nordlandene og paa Nord- 
møre bosatte Gren af Slægten Mechlenburg nedstammer^). Sam- 
tidigt med Oluf Mechlenburg forekommer ogsaa en Carsten Mech- 
lenburg, ligesom hin Borger til Flensburg og derfor muligens 
hans Broder, der ogsaa stod i Handelsforbindelse med Norge ^). 
Det maa vistnok utvivlsomt være denne Carsten Mechlenburg, 
der senere blev Handelsmand og Borgermester i Haderslev, hvilket 
sidste Embede han vel har faaet efter Svigerfaderen, Johan Schnell, 
hvis Datter Margrethe Schnell han egtede i Aaret 1602. Hun 
var ifølge den over hende af Biskopen i Christiania Stift, Dr. 
Henning Stockfleth, holdte og senere i Trykken udgivne Ligpræ- 
diken født i Haderslev 15 Juni 1574 og en Datter af den 
fornævnte Borgermester der Johan Schnell og Hustru Anna 
Reimers. Hun nød indtil sit 17 Aar Undervisning hjemme af 
private Lærere og kom i Aaret 1591 i Egteskab med Tolder i 
Haderslev og Amtsskriver paa Haderslevhus Nils Toller, der 
døde sammesteds i Aaret 1596 efter vel 5 Aars Egteskab. Af 
dette Egteskab havde hun 2 Børn, hvoriblandt Sønnen den senere 
Borgermester i Christiania Nils Toller. Efter Mandens Død blev 
hun i 6 Aars Tid hensiddende i Enkestand, indtil hun i Aaret 
1602, som nævnt, egtede Borgermester Carsten Mechlenburg, 
der afgik ved Døden i Haderslev i Aaret 1618. I dette Egte- 
skab fik hun 10 Børn, 6 Sønner og 4 Døtre, af hvilke 2 Sønner 



') Norske Rigs-Registr., II. S. 533, cfr. III. S. 321. 

') Norske Rigs-Registr., V. S. 344. 

') Norske Rigs-Registr., H. S. 450, III. SS. 527, 5Q5 og 651. 

*) Norske Saml., 8vo. II. S. 514 f. 

^) Norske Rigs-Registr., III. SS. 387 og 407. 

5* 



68 

og 3 Døtre ogsaa overlevede Moderen. Som Enke blev Mar- 
grethe Schnell i henved 10 Aar bosiddende i Haderslev indtil 
Aaret 1627, da hun formedelst Fiendens Indfald i Holsten med 
sine Børn drog til Norge til Sønnen af 1ste Egteskab. Her døde 
hun i Christiania Onsdag den 1 Mai 1647 og blev begravet 
i den hellige Trefoldigheds Kirke 6 Mai s. A. — Af hendes 10 
Børn med Carsten Mechlenburg kjendes med Sikkerhed alene 
følgende 4^), nemlig: 

A. Annichen Mechlenburg, død i Christiania 1658 (begr. i 
Kirkens Chor 7 Mai s. A.). Hun var gift med Bergskriver ved 
Kongsberg Sølwerk, senere Lagmand i Christiania og Participant 
i Sølwerket NUs Hanssøn (begr. i Christiania „i Choret** 13 Juni 
1655), med hvem hun havde mange Børn, af hvilke i alle Fald 
enkelte efter sit Fødested kaldte sig , Kongsberg*". Sandsynligvis 
har Annichen Mechlenburg ogsaa været gift med en Mads (eller 
Mathias), før hun egtede Nils Hanssøn. Thi Peder Nilssøn Kongs- 
berg, Søn af Lagmand Nils Hanssøn og Annichen Mechlenburg, 
havde en „Halvbroder*" Carsten Madssøn Mechlenburg, der i 1672 
havde solgt Gaarden Woxen i Åker, som af Statholderen Hannibal 
Sehested 6 Febr. 1650 var overdraget Nils Hanssøn, til en 
Laurits, fra hvem Peder Nilssøn igjen vilde indtale den. At 
denne Carsten „Madssøn** eller „Mathiesen** Mechlenburg har 
staaet i et nært Forhold til Peder Nilssøn Kongsberg bestyrkes 
ogsaa derved, at han var Værge for et af Svogeren Wittekind 
Huuses Børn. Carsten Mechlenburg sees at have været bosat 
paa Strømsø og er sandsynligvis den Carsten Madssøn, der 
nævnes i dette Tidsskrift, 2 R. L S. 111. 

B. Margrethe Mechlenburg, død i Christiania 1660 (begr. 
^i Choret** 21 Juni s. A.). Hun var gift med Foged i Gud- 
brandsdalen, senere Borgermester i Christiania Hans Eggertssøn 
Stockfleth, der døde i Christiania 1664 (begr. „i Choret** 3 Marts 
1664). De efterlode sig ikke Børn. Over Konen blev der holdt 
Ligprædiken af Svogeren Dr. Henning Stockfleth, der er trykt 



^) Med stor Sandsynlighed kjendes dog endnu en Søn Oluf 3f., om hvem se 
nedenfor. 



69 

1661 i Kjøbenhavn in 4to, men af hvilken intet Exemplar har 
været at opdrive. 

G. Catharina MechUnburg^ gift med Sognepræst til Ager- 
skov i Ribe Stift (men i Haderslev Amt) Jonas Peder ssøn, der 
døde 1659, og med hvem hun skal have havt mange Børn, der 
optoge Mormoderens Familienavn Schnell (cfr. Wiberg, Dansk 
Præstehist., I. 68). 

D. Willum eller Wilhelm Mechlenburg, født i Haderslev 20 
Marts 1615, f paa Strømsø 3 Novbr. 1677 62 A. 5 M. gi. 
Paa Grmid af de Keiserliges Indfald i Holsten og Jylland kom han 
som nævnt med Moderen i Aaret 1627 til Christiania, ' hvor hans 
nævnte Halvbroder Nils Toller^) allerede dengang havde været 
bosat i flere Aar, hvilket formentlig ogsaa har været Anledningen 
til, at Moderen netop søgte op til Norge. Derfra begav han sig 
i Aaret 1630 til London og andetsteds, opholdt sig 1636 i Kjø- 
benhavn og var 1642 dansk Agent eller Consul i Diinkirken, 
hvor han siden blev Resident, men blev i Aaret 1648 kaldt til- 
bage fra denne Post og erholdt ved Afskeden af Erkehertug- 
Statholderen i de spanske Nederlande en med fire Diamanter 
besat Present af 1000 Rdls. Værdi. Efter at være kommen til- 
bage blev han 1 Januar 1649 fra Philippi-Jacobi (o: 1 Mai) s. A. 
ansat som Zahlcommissarius i Norge med en aarlig Gage af 
1200 Rdl., efter at der allerede i August det foregaaende Aar 
havde været paa Tale, at han som Krigscommissaire skulde over- 
tage Gommissarii Regnskaberne efter Jacob Ulfeldt. Allerede 
ved Rescript af 9 Januar 1652 blev det imidlertid bestemt, at 
Gommissariehuset skulde være afskaffet, og Betjentene samme- 
steds afskedigede, dog vedblev Mechlenburg at fungere som Zahl- 
commissarius indtil Philippi Jacobi 1653, da først Regnskaberne 
bleve sluttede. Formodentlig som en Erstatning for det Embede, 
han saaledes havde mistet, fik han under 15 April 1652 paa 6 
Aar fra Philippi Jacobi s. A. at regne i Forpagtning Sems Gaard 
og Eker Lehn, som da fi:a Hannibal Sehested var falden tilbage 



^) Om ham se Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve ved Bricka 
og Fredericia, 1636—1640, S. 191 Noten og det der citerede. 



70 

til Kronen, mod en aarlig Afgift af 2000 Rdl., hvori han dog 
under 21 Okt. s. A. erholdt 200 Rdls. og senere maa have faaet 
yderligere Afslag, da den aarlige Afgift kun var 1330 Rdl., da 
han 24 Juli 1656 fik Forpagtningen fornyet for 5 Aar. Den 
19 Decbr. 1654 fik han formodentlig i denne Anledning Skuds- 
maal af Almuen i Eker, der i ingen Henseende havde noget at 
klage paa ham. Den 27 Juli 1656 fik han en aarlig Pension af 
300 Rdl., og vedRescript af 9 Marts 1657 blev det bestemt, at 
Vincents Bildt skulde være Generalcommissarius søndenfjelds i 
Norge, og at han skulde tage Willum Mechlenburg til Assistence. 
Efter Bildts Død blev Mechlenburg 25 April 1658 tilforordnet 
som Generalkrigscommissarius i hans Sted, i hvilken Egenskab 
han fungerede fra 10 Mai til 29 Aug. 1658. Den 31 Decbr. 
sidstnævnte Aar blev han udnævnt til Krigscommissarius norden- 
fjelds og aflægger som saadan Regnskab j5:'a 1 Febr. 1659 til 
1 Februar 1661, men beregner sig Gage lige indtil 1 Mai 1662, 
da først Forretningerne kunde afsluttes. Ved Rescript af 16 
Januar 1661 fik han Ordre ^) til at begive sig til Christiania, for 
at indtræde i den almindelige Landcommission, af hvilken han 
derefter var Medlem som Formand i Gommissionen for Chri- 
stiania Lagdømme, hvis Indberetning, dateret 9 Sept. s. A., 
findes trykt i Meddelelser fra det norske Rigsarchiv, I. S. 68 — 88. 
Den 16 Januar 1663 blev han Assistentsraad, foresloges 14 Juli 

1665 af Statholder Ulrik Frederik Gyldenløve, hvis Yndest han 
aabenbart har havt, til Medlem af det ved Rescript af 7 Juli 
s. A. under Statholderens eget Præsidium oprettede Admiralitets- 
raad søndenfjelds, hvis Domme appelleredes directe til Kongen, 
der under 22 Juli s. A. ogsaa bifaldt det af Gyldenløve trufne 
Valg af Medlemmer. Han skal derhos af Gyldenløve være be- 
skikket til Assessor i den ifølge hans Initiativ under 14 Marts 

1666 oprettede Overhofret i Norge, i hvilken han senere stadigt 
sees at have fungeret; fik 30 Novbr. 1672 Rang og Sæde med 
Høiesteretsassessorer i Danmark og 3 Febr. 1677 med Commerce- 



^) Uagtet Mechlenburg saaledes fra 1658—62 ved sine Forretninger har 
været bundet til det Nordenfjeldske Norge, har han vist aldrig havt sin 
Bolig der. 



71 

Taader. I flere Aar havde han Fosseshohii i Forpagtning af 
Kronen og drev en betydelig Trælasthandel og Skibsrhederi sam- 
men med den rige Anders Madssøn i Tønsberg^). Ved Krigs- 
styren i Anledning af den skaanske Krig sattes han i 3die Klasse, 
der tællede 60 Personer, hvilke skulde erlægge Vg Rdl. daglig i 
Skat. Til Strømsø Kirke forærede han med sin Hustru i 1671 
en stor Sølvkande til Værdi af 52 Rdl. Willum Mechlenburg 
egtede 1644 i Dunkirken Isabella de Brier (eller Bryer), født i 
Antwerpen 28 Okt. 1619, f paa Strømsø 16 Novbr. 1676 57 A. 
2 M. gi., Enke efter Don Julian de Placa (cfr. dette Tidsskrift, 
2 R. I. S. 110 Noten). I dette Egteskab havde han ifølge 
Gravskriften 16 Børn, af hvilke dog kun Halvdelen (4 Sønner 
og 4 Døtre) overlevede Forældrene^). Heraf kjendes for Øie- 
blikket følgende 12, hvoriblandt dog samtlige de Børn, der ved 
Faderens Død vare i Live, nemlig: 

1.) Margrethe M,, født i Diinkirken 1646, f ung før For- 
ældrene. Denne Datter anføres i Regelen som gift med Sogne- 
præsten til Stange paa Hedemarken Hr. Christopher Jacobssøn 
Stockfleth, hvilket dog ikke er rigtigt*^). 

2.) Christian Wilhelm if., født 1648; vel det „Barn", der 
blev begravet i Christiania 20 Juli 1649. 

3.) IsabeUa Margreika M., født i Christiania 3(?) Marts 1650 
(døbt 31 Marts s. A.), f paa Tøien i Åker 1727. Gift 14 April 
1670 (i Christiania?) med Etatsraad Christian Stockfleth , hvem 
hun 18 Januar s. A. fik kgl. Bevilling til at egte, uanseet at de 



^) Om ham se dette Tidsskrift, 2 H. m. S. 26 ff. og de der citerede Kilder. 

') Cfr. Saml. t. d. n. Folks Sprog og Hist., III. 123 Noten, Norske Saml., I. 
607 og II. 473, Norske Stiftelser, III. 975, Meddelelser fra det norske 
Rigsarchiv, I. 270, Budstikken, IV. 761, Hesselberg, Strømsø Beskrivelse, 
SS. 26, 44 og 162, Personalh. Tidsskrift, 2 R. IV. 209. — I. G. Berg 
har efter O. H. Mollers Stamtavle i det geneal.-heraldiske Selskabs Sam- 
linger i det danske Rigsarchiv, at Isabella de Brier i sit Egteskab med 
de Placa havde 2 og i sit Egteskab med Mechlenburg 18 Børn. Grav- 
skriften maa dog formentlig ansees paalideligere. 

*) Cfr. Saml. t. d. n. Folks Sprog og Hist., III. S. 124 Noten og G. Faye, 
Nogle Oplysninger om Stange Menighed og dens Prester, S. 54 ff. — Hr. 
Christopher Stockfleths Hustru hed Margrethe OUdatter Mechlenburg (se 
nedenfor). 



72 

vare hinanden beslægtede i 3die Led. Christian Stockfleth var 
født i Christiania 1640, f paa Tøien 31 Marts 1704, og var en 
Søn af Biskop Henning Eggertssøn Stockfleth^) og Magdalena 
Johansdatter Sehnell (begr. i Christiania „i Choret lagt fri** 18- 
Oktober 1664; en Broderdatter af Willum Mechlenburgs Moder), 



^) Foruden Brødrene Biskop Henning Eggertssøn Stockfleth (begr. i Christiania 
„i Kirken" 18 Febr. 1664), Borgermester Hans Eggertssøn Stockfleth (begr. 
i Christiania «i Choret med alle Klokker forud" 3 Marts 1664) og Raad- 
mand Jacob Eggertssøn Stockfleth (begr. i Christiania „i Kirken** 23 Sept. 
1652) kom i alle Fald endnu en Søster af dem Catharina Eggertsdatter 
(Stockfleth, t i Christiania i Pesten 1654, begravet 22 Sept. s. A.) til 
Norge, hvor hun blev gift med Foged i Gudbrandsdalen Christen Mogens- 
søn, der paa sine gamle Dage flyttede til Christiania, hvor han døde i 
Pestaaret 1654 (begr. , i Kirken ** 16 Januar s. A.). Foruden en „Datter", 
der begravedes i Christiania sammen med Moderen, havde Christen Mo- 
genssøn i sit Egteskab allenfals 2 Børn, nemlig: 1) Sophia Christensdatter,. 
begr. i Christiania ,,i Kirken med alle Klokker og den største" 28 Juni 
1670; gift der „til Høimæsse" 2 Novbr. 1663 med Raadmand sanrnie- 
steds Anders Pederssøn (begr. i Christiania „i Kirken under den Hvælving 
ved nordre Dør med alle og den største Klokke" 8 Mai 1681), der 2) 25 
Oktober 1671 „hjemme i Huset" i Christiania egtede Maren (ofte ogsaa 
kaldet Maria) Jacobsdatter Stockfleth (begr. i Christiania 13 Juni 1705,. 
Datter af Raadmand Jacob Eggertssøn Stockfleth og Maren Bentsdatter, 
der t paa Bragernæs 26 Marts 1704), hvem han 17 Aug. 1671 erholdt 
kgl. Bevilling til at egte, uanseet at hun var i andet Led beslægtet med 
hans 1ste Hustru. 1 sidste Egteskab havde Anders Pederssøn (foruden, 
flere Børn, der døde unge) en Datter (Anna Sophia, døbt i Chri- 
stiania 20 Marts 1674), der blev gift med Overkrigscommissair Fredrik 
Mercker. 2) Eggert Stockfleth (Christenssøn), der optog Moderens Familie- 
navn. Han blev Sognepræst til Vaage, hvor han døde 1681, og var gifl; 
med Anna Glostrup (en Datter • af Formanden Hr. Fredrik Nilssøn Glostrup 
og Else Michelsdatter), der efter Stockfleths Død 2) egtede Eftermanden i 
Vaage Hr. Henning Sigvardssøn Munch (Søn af Sognepræst til Lesje Sig- 
vard Engebretssøn og .... Jørgensdatter Marstrand). Med Stockfleth 
havde hun en Søn Christen Stockfleth, der døde ugift 1709 som Sogne- 
præst til Stangvig (cfr. Erlandsen, Throndhjems Stifts Geistlighed, S. 425), 
en Søn Fredrik Stockfleth, der døde paa Sundalsøren 1731 uden Børn af 
sit Egteskab med Anna Christophersdatter, og 3 Døtre, nemlig: Martha 
Stockfleth (t c. 1690), gift med Sognepræst til Fifoen Hr. Otte Munthe 
(cfr. Familien Munthe, S. 143), Anna Sophia Stockfleth, der 1726 levede- 
ugift i Vaage, og Else Cathrine Stockfleth, der 1699 i Vaage egtede Sogne- 
præst til Dollerup i Jylland, senere til Vaage Andreas Sigvardssøn Munch 
(født i Lesje 8 Marts 1668, f i Christiania 3 Aug. 1737, en yngre Broder- 
af Konens ovenfor nævnte Stedfader). Han efterlod flere Børn, af hvilke 
en Søn Eggert Stockfleth (opkaldt efter Morfaderen og dennes Morfader)- 
beholdt Navnet Stockfleth som Familienavn og døde som Sorenskriver i 
Rakkestad 1760 (begr. 2. Aug. s. A.) 58 A. gi. Han var gift med Martha 
Bentsdatter og havde med hende to Sønner og flere Døtre. 



73 

4.) Fredrik M., født i Christiania 29 Januar 1651 (døbt 2 
Februar s. A.), t i Kjøbenhavn 23 Juni 1684 (begr. i St. Nicolai 
Kirke 10 Juli s. A.). Han blev til sit 16 Aar undervist hjemme^- 
af private Lærere, begav sig derefter til Leiden i Holland, ved hvis 
Universitet han den 9 December 1667 findes indskrevet som- 
Student og hvor han forblev i 2 Aar; reiste derfra til Blois og^ 
siden til Paris, hvor han studerede i 4 Aar. I Aaret 1674 vendte 
han tilbage til sine Forældre i Norge, reiste kort effcer til Dan- 
mark og senere til England, hvor han blev ansat som Legations- 
secretær, og hvor han forblev, indtil han 18 Januar 1677 blev 
Assessor i Cancelli-GoUegio. Den 13 April 1680 blev han Gan- 
celliraad og 20 Juli 1679 optagen i den danske Adelsstand med 
det i Adelslexiconet beskrevne Vaaben, samt senere Etatsraad. 
Han egtede 15 Februar 1677 Beate Ingeborg Moth, født 23 Ja-^ 
nuar 1646, f i Kjøbenhavn 23 Okt. 1697, Datter af kgl. Liv- 
medicus Poul Moth og Ida Burenea samt Søster af Sophia Amalia 
Moth, Grevinde af Samsø, hvilken Forbindelse vel ogsaa har 
været den eneste Grund til, at han blev optagen i Adelsstanden. 
Konen havde tidligere været gift med Hr. Jens Hals, Provst og 
Sognepræst til Førsiev paa Fyen (f 1675) og blev efter Mech-^ 
lenburgs Død 3die Gang 1686 gift med Etatsraad og Lands- 
dommer Holger Parsberg (f 1692). Cfr. M. Henrichsen, Lig- 
prædikener, IV. 265 fif. — Etatsraad Mechlenburg havde i sit 
Egteskab fire Børn, af hvilke dog kun de 2, en Søn og en Datter,, 
overlevede Faderen. Af Børnene kjendes: 

a. Christian Fredrik M,y f. 1677. 

b. Sophia Amalia ilf., født 18 April 1682; levede endnu 1748 
i Nestved. Gift 1) med Oberst Christopher Henrik Moltke, 
der faldt ved Landgangen paa Rygen 16Novbr. 1715 og- 
2) med Oberst og Premiermajor i 1ste Jydske Gaval.-Reg^ 
Albrecht Peter Schwan, der 26 Juni 1739 tog Afsked og 
blev begr. i St. Nicolai Kirke i Kjøbenhavn 6 Aug. 1745 
(cfr. dette Tidsskrift, IV. S. 12.0 Stamt. og S. 320, cfr. L 
S. 196). 

c. Christiana Amalia M., f ugift. 

5.) Anna Catharina M,, f. i Ghristiania 28 Sept. 1652 (døbt 



74 

3 Okt. s. A.)^), t paa Bragemæs 10 Juni 1745 (begr. 29 Juni 
:s. A,) „96 A. gi/; gift 10 Juli 1671 (paa bragernæs?) med Stifts- 
hefalingsmand i Bergen Etatsraad Mathias de Tonsberg, født i 
Tønsberg 8 Januar 1640, f paa Strømsø 25 Marts 1705, Søn 
af Gommissarius og Assessor i Overhofretten Anders Madssøn 
og Karen Olufsdatter Stranger^). 

6.) Anna Maria M,, f. 1654, f s. A. 

7.) Wilhelm M., født 4 Decbr. 1654, f 1695. Han blev 28 
Mai 1681 Vice-Lagmand i Throndhjem efter afdøde Christopher 
Schøller ^) og fik samtidig Rang med Landsdommere i Danmark 
samt blev 1 Juli 1693 tillige Bergraad nordenfjelds. Om han 
har været gift og havt Børn vides ikke. 

8.) Ægidius if., født paa Bragernæs 1656 (døbt 11 Jan. 
s. A.). Han blev 11 Mai 1676 immatriculeret ved Leidens Uni- 
versitet (cfr. dette Tidsskrift, V. S. 45), var i 1680 Vicelagmand 
paa Agdesiden, men blev s. A. befordret til andet Embede, 
hvorfor Haus Anderssøn Resen den 13 Okt. s. A. udnævntes til 
Vicelagmand i hans Sted. Ægidius M. var Kammerraad og gift 
2 Gange, første Gang med Anna Augusta Undal, f i Ghristians- 
-sand 16 Okt. 1679, Datter af Lagmand over Agdesiden Laurits 
Anderssøn Undal og Martha Augustinusdatter Wroe, med hvem 
han kun havde en Datter. Med sin anden Hustru, hvis Navn 
ei kjendes, havde han 2 Børn. 

9.) Christian ilf., født paa Bragernæs 1657 (døbt 5 April 
.s. A.), t i Skien 9 Januar 1715 (Liget blev 30 Novbr. s. A. 



^) I Gravskriften, trykt i Hesselbergs Efterretninger om Strømsø Kjøbstad, 
S. 161, siges rigtignok, at hun skal være født 29 Sept. 1649, men Leng- 
nicks Opgave er vistnok rigtigere. Thi ifølge Christiania Ministerialbog 
findes intet af Gommissarius Mechlenburgs Børn døbte der i 1649, uagtet 
det maa ansees sikkert, at han med sin Familie allerede dengang var bosat 
i Ghristiania, hvor han, som ovenfor nævnt, i Juli Maaned s. A. lod be- 
grave et „Barn", Derimod havde han „et Barn" til Daaben i Ghristiania 
3 Okt. 1652, hvilket stemmer godt med den af Lengnick for Anna Ca- 
tharina M. (formodentlig efter Familieoptegnelser) angivne Fødselsdatum 
28 Sept. s. A. — Gravskriften er fulgt af Fuldmægtig Huitfeldt-Kaas i 
dette Tidsskrift, 2 R. III. S. 26 Tavlen. 

^) Om Anders Madssøn og hans Slægt se dette Tidsskrift, 2 R. III. S. 26 fif. 

^) Ifølge Lengnick skal Vicelagmand Christopher Schøller først være død 9 
April 1689, men Aarstallet maa være en Trykfeil for 1681. 



75 

iindsåt i den Børtingske Begravelse ved Gjerpens Kirke). Han 
Tar 1682 Ritmester og blev senere Major til Hest, eiede V4 P^^rt 
ii Fossums Jernværk, som han fik med sin 2den Hustru. Han 
var gift 3 Gange: 1) c. 1680 med Wibecke Beate Bagge, død i 
Christiania 1692 (begr. „i Kirken" 18 Januar s. A.), Datter af 
Peder Madssøn Bagge til Holme- og Borregaard og Margrethe 
Nettelhorst. De oprettede 3 Febr. 1682 et reciproct Testemente, 
kgl. confirm. 18 Febr. s. A., ifølge hvilket den Længstlevende 
skulde beholde det hele Bo. Konen var allerede da saa syg, at 
hun ei antoges at kunne komme sig, men hun levede dog mange 
Aar derefter. 2.) i Gjerpen 1 Decbr. 1692 (hjemme i'Huset uden 
Trol. og Lysning ifølge kgl. Bevilling) med Anna Christina 
Børting Datter af Gommerceraad Peter Børting ^) og Sophia 
Abelsdatter Sphit eller Speet. 3) med Annichen MøUer, f i Skien 
1717 (begr. 25 Marts s. A.) 44 A. gi. Major Mechlenburg havde 
følgende Børn: 

a) Et Barn, der døde i ung Alder før 1682. 

b) Isabella Cathrine M., døbt paa Bragemæs 19 Januar 1685; 
hun overlevede sine Forældre og var i 1716 endnu ugift. 

c) Peter Wilhehn M., døbt i Eftelød Kirke i Sandsvær 20 
Decbr. 1689; formodentlig den Gapitaine Peter Wilhelm 
Mechlenburg, der døde 14 Oktbr. 1750 og blev begravet 
i Akershus Slotsmenighed 21 s. M., 64 A. gi. Sidstnævnte 
blev Fænrik ved norske (senere Søndenfjeldske) gevb. 
Infreg. 9 April 1717, Seclieut. 14 Okt. 1718, Premierl. 
20 August 1725, Gaptlieut. 28 Januar 1743, Chef for 
Gamisonscomp. paa Akershus 10 Juli 1748. Gift med 
Gjertrud Marie Leegaard, f i Christiania 8 Juli 1764. 

d) Peter Børting M., døbt i Gjerpen 9 Sept. 1693, begr. der 



^) Om Peter Børting se N. Rasmussen Søkilde, Kay Lykkes Fald og Ghr. 
Bruun, Kay Lykke, cfr. ogsaa dette Tidsskrift L S. 242 Noten, hvor Børnene 
nævnes. Den ældste Søn Frants Børting, der var født i Danmark 1656, 
var gift med Maria Elisabeth Bræmer, Datter af Borgermester Fredrik 
Bræmer og Susanna Moth. I dette Egteskab havde Frants Børting en 
Søn Peter, født paa Baaselands Jernværk i Holts Præstegjeld 24 Mai 1 700, 
t i Throndhjem 6 April 1719 ugift som Fænrik. Han solgte i 1717 sine 
faste Eiendomme til den bekjendte Nils Josten. 



76 

12 Sept. s. A. (derimod var det Majoren selv ikke nogen* 
Søn af ham, der, som ovennævnt, 30 Novbr. 1715 indsattes 
i Børtingske Begravelse, cfr. dette Tidsskrift, I. S. 242? 
Noten). 

10.) Et „Barn", døbt paa Bragemæs 6 Febr. 1658, begr- 
der 13 Marts s. A. 

11.) Christiane Margrethe M,, født paa Bragemæs c. 1660^ 
t i Christiania 1708; gift paa Bragemæs 1680 med Oberst og 
og Commandant i Throndhjem, senere paa Akershus Fæstning 
Nicolai de Seue, f i Christiania 19 April 1706. 

12.) Sophia Amalia M,^ født paa Bragemæs c. 1662, f 
paa Foss i Åker 1699; gift 1680 (viet hjemme i Huset uden 
Trol. og Lysning ifølge kgl. Bevilling af 4 Okt. s. A.) med Mynt- 
mester i Christiania Peter Griiner^), døbt i Christiania 29 Juni 
1656, t paa Foss i Åker i Mai 1697 (begr. 2 Juni s. A.), Søn 
af Myntmester Fredrik Griiner og Margrethe Fredriksdatter 
(Bøyesen). 

Som foran nævnt efterlod den adlede Fredrik Mechlenburg 
sig kun en Søn, Christian Fredrik, der skal være født 1677.. 
Hans senere Skjebne kjendes imidlertid ikke. Vistnok angive de 
Kaasbølske Samlinger i det danske Rigsarchiv, at denne Søn skal 
have været Assistentsraad ved Overhofretten i Norge, medens 



^) Han blev Myntmester i Norge efter Faderen 24 Marts 1674 og fik 13 Ja- 
nuar 1683 kgl. Bevilling til at drive Kjøbmandskab. Af Egteskabet med 
sin ovennævnte Hustru efterlod han 3 Børn, nemlig: 1) Fredrik G., der 
10 Januar 1702 blev Fyrværker paa Akershus Fæstning, 30 Novbr. 1706 
Stykjunker og 18 Okt. 1709 Lieutenant ved Artilleriet paa Fredrikssten,. 
hvor han tjenstgjorde under Carl XIFs Beleiring af Fæstningen, fik 22 
Januar 1717 Gapitaines Character, blev 22 Januar 1722 Chef for Artilleri- 
comp. i Fredriksstad og fik 18 Marts 1733 Majors Character, men afstod 
1743 sit Compagni til Capitaine Fredrik Caspar Hans Lorentz, der var 
forlovet med hans Datter, som imidlertid døde før Bryllupet. Han var 

gift med Dorothea Catharina , og havde i dette Egteskab en Søn. 

Peter Nicolai G., der var Hospitalsforstander i Oslo og gift med Magdalena. 
Hoff, og i alle Fald to Døtre: Sophia Amalia G., døbt i Fredriksstad 21 
Februar 1724 og Magdalena Dorothea, f c. 1742 i Fredriksstad. 2) Isa- 
bella G., født 1681, begr. paa Modum 20 Aug. 1728 gift med Vice-Soren- 
skriver over Modum EHas Pederssøn Søboholm og 2) Margrethe G., født. 
1688, gift 1) Hr. Hans Rosing og c. 1717 med Hemik Fuiren i Laurvig, 



77 

han efter den danske Genealog Benzon (hvis Hjemmel i dette 
Punkt er O. H. Moller, der igjen har sine Oplysninger fra en 
Generaltabel af Major Tage Krabbe) skal have været Berghaupt- 
jnand og ifølge Lengnick Bergraad sammesteds og gift med en 
Frøken de Tonsberg, med hvem han skal have havt en Søn, 
der skal have været Assistentsraad i Overhofretten, og 5 Døtre, 
der alle bleve gifte i Norge. Den ene Opgave er imidlertid ikke 
/rigtigere end den anden. Nogen Berghauptmand af Navnet 
Mechlenburg har der overhovedet aldrig existeret, ligesaalidt som 
•der ved Overhofretten i Norge har været nogen Assistentsraad, 
der har baaret Navnet Christian Fredrik Mechlenburg. Derimod 
ijendes ganske godt to Bergraader af denne Familie, men ingen 
vaf dem hed Christian Fredrik. Den ene var den ovenfor nævnte 
-Bergraad Wilhelm Mechlenburg, der var en Broder af Etatsraad 
Fredrik Mechlenburg; den anden Bergraad Niels Mechlenburg 
til Skjelbred paa Eker, der i Egteskab med Helle Huus blev 
Fader til den af Benzon omtalte Assistentsraad Nils Mechlenburg 
og hans 5 Søstre, men denne Bergraad Mechlenburg var ingen 
Søn af Etatsraad Fredrik Mechlenburg, men maaske — som 
nedenfor nærmere omhandlet — hans Sødskendebarn, nemlig en 
Brodersøn af Faderen Willum Mechlenburg. Heller ikke for- 
Jiolder det sig rigtigt, at nogen Mand af denne Slægt har været 
.gift med nogen Frøken de Tonsberg (cfr. dette Tidsskrift, 2 R. 
III. S. 26 Stamtavlen), men vel omvendt. Den Antagelse ligger 
•derfor nær, at det er Etatsraad Fredrik Mechlenburgs Søn Chri- 
stian Fredrik, der senere var Capitainevagtmester ved Kronborg, 
saameget mere som denne ikke alene bærer de samme Fornavne 
som Etatsraadens Søn, men endog netop skal være født 14 Juli 
1677, altsaa i samme Aar som denne, rigtignok i Byen Elsasz 
i Schlesien, uden at hans Forældre kjendes. Vel skal den be- 
kjendte Genealog W. Benzon (hvis Hjemmel forøvrigt er O. H. 
Moller, der har Oplysningen „nach einer geschriebenen Tabelle "*), 
paa en af Capitainevagtmesterens Søn Capitaine Hans Erasmus 
Mechlenburg i 1786 til det da stiftede genealogisk -heraldiske 
Selskab indsendt Stamtavle over sin Slægt have tilføiet, at han 
var en Søn „af en svensk Major Mechlenburg og en Frøken 



78 

von Habicht" , men denne Anførsel er neppe videre^ paa- 
lidelig, da man ikke har kunnet paavise nogen saadan svensL 
Major. Imidlertid er Sagen langtfra klar, og jeg har derfor troet,, 
at det kunde være af Interesse, at der fra norsk Side gaves de^ 
Oplysninger om Fredrik Mechlenburgs Slægt, som man for Øie- 
blikket var istand til. Jeg er imidlertid for mit eget Vedkom- 
mende tilbøielig til at antage, at Gapitainevagtmesteren paa* 
Kronborg har været en Søn af Etatsraad Fredrik Mechlenburg, 
og at denne adelige Slægt saaledes fremdeles — saavidt vides 
dog kun paa Spindesiden — er i Live. Det kan vistnok her- 
imod indvendes, at den senere Gapitainevagtmester Mechlenburg 
er født i Udlandet, at hans Søn ikke blot har været ubekjendt 
med, at han nedstammede fra Etatsraaden eller overhovedet med 
hvem hans Farfader var, men derhos førte et Vaaben, der i 
meget væsentlige Punkter er forskjelligt fra det, som i 167& 
skjenkedes Etatsraad Mechlenburg. Mig forekommer alle disse 
Omstændigheder dog ikke ganske o v^erbe visende. Det er i sig 
selv saa lidet sandsynligt, at der netop i samme Aar skulde 
fødes til Verden to Personer med nøiagtigt samme Navn, af 
hvilke ^en ene siden sporløst forsvinder, medens den andens 
senere Levnet er vel kjendt, men hans Oprindelse er temmelig^ 
dunkel, at der skal overmaade stærke Grunde til at fastholde 
denne Anskuelse. Og dette saa meget mere i nærværende Til- 
fælde, som det — som det synes mig — kan anføres ganske 
fyldestgj ørende Grunde for ikke blot, at Fredrik Mechlenburgs Søn 
kan være født udenlands, men ogsaa til, at Sønnesønnen ikke- 
saa nøie har kjendt sin Faders Slægt eller Vaaben. Det maa 
nemlig i første Henseende bemærkes, at hvis man gaar ud fra, at 
den senere Gapitainevagtmester har været Etatsraadens Søn, vil 
hans Fødsel være indtruffet kun faa Maaneder efter Forældrenes 
Vielse, og følgelig kunde der nok være tilstrækkelig Grund for 
disse til for en kort Tid at søge ud af Landet, noget de maaske 
ogsaa i alle Tilfælde har havt isinde. Dernæst maa det erindres, 
at Etatsraad Mechlenburg, allerede døde i Sønnens spæde Ung- 
dom og kun faa Aar efter, at han var adlet, saaledes at det let 
kan forklares, at Sønnen og endnu mere Sønnesønnen ikke har 



79 

håvt det nøjagtigste Kjendskab til sin Familie og det Etatsraaden 
skjænkede Vaaben, som denne maaske aldrig engang selv har 
brugt. I ethvert Fald kan det vel endog være Tvivl underkastet^ 
om ikke det af Gapitaine Hans Erasmus Mechlenburg brugte 
Vaaben, nærmere beseet, snarere i nogen Grad bestyrker den 
her fremsatte Hypothese. Thi vistnok er det Vaaben, denne 
bruger: et afrevet Ulvehoved i Skjoldet og et Ulvehoved paa 
Hjelmen, ganske væsentlig forskjelligt fra det adelige Vaaben, 
der skjænkedes Etatsraad Mechlenburg, men Ulvehovedet udgjør 
dog ogsaa i dette sidste en ikke uvæsentlig Bestanddel. Det er 
derfor, mener jeg, adskilligt, der tyder paa, at Capitainevagt- 
mesteren har været en Søn af Etatsraad Fredrik Mechlenburg. 

Foruden de ovenfor nævnte 4 Børn havde Borgermester 
Carsten Mechlenburg, som nævnt, endnu 5 Sønner og 1 Datter,, 
af hvilke dog kun den ene Søn overlevede Moderen Margrethe 
Schnell. Denne Søns Navn kjendes ikke. Men det maa vistnok 
ansees temmelig sikkert, at den E. Oluf Mechlenburg , der i 1635 
blev Toldskriver i Flekkerø (og som vistnok ikke er den samme 
som den Oluf M. , der omtrent samtidigt var Foged i Fosen) 
ogsaa har været en Søn af Borgermesteren i Haderslev. Han 
har dog vistnok ikke overlevet Moderen, men maa sandsynligvis 
være afgaaet ved Døden i en forholdsvis ung Alder. Derved 
kunde det ogsaa lettere forklares, at hans Hustru aldrig omtales, 
og at hans Børn optræder paa forskjellige Kanter af Landet. 
Det er vel sandsynligt, at de efter Forældrenes Død ere komne 
i Huset hos sine Slægtninge, fornemmelig hos Lagmanden Nil& 
Hanssøn og Willum Mechlenburg. Denne Oluf Mechlenburg's 
Børn maa da følgende Personer antages at have været: 

1.) Carsten „Olsson" Mechlenburg, paa hvis Vegne en Jochum 
Fredrik Jahn i Aaret 1663 havde et Tilgodehavende af 36 Rdl. 
hos Gommissarius WiUum M. — Han maa formentlig være den 
Carsten Mechlenburg, der var Proviantskriver i Christianssand, 
og som havde tjent i 16 Aar i kgL Tjeneste, da han 27 Sept. 
1679 ansøgte om tillige at blive øverste Borgermester i Christi- 
anssand efter Præsident Bertel Scheving, der nylig havde egtet 
en rig Kjøbmandsenke i Skien, hvorhen han allerede var flyttet^ 



80 

»og ved hvis Afgang Præsidentchargen skulde inddrages. Under 
-31 Juli 1680 udnævntes han ogsaa til Borgermester i Ghristi- 
.anssand, samt erholdt samtidigt Fritagelse for at svare til For- 
-mandens Embedshandlinger. Han var gift med Maren Amts- 
datter, en Datter af Gommissarius Amt Tønnessøn i Ghristians- 
-fiand, der overlevede Manden, med hvem hun havde mange 
.Børn, der sees af Lengnicks Stamtavle: Garsten Mechlenburg. 
-Foruden de der nævnte havde han dog vistnok ogsaa en Søn 
^luf Mechlenburg j der formentlig er død i ung Alder, men endnu 
/levede i Aaret 1710 i Ghristianssand, hvor han var Fadder til 
^Søsteren Bodil Røyems Børn (cfr. dette Tidsskrift, IV. 27). 

2.) Margrethe „Olsdatter^ Mechlenburg, f i Stange 1706. 
»Hun egtede 1) 11 Juni 1665 i Ghristiania Hr. Christopher Ja- 
cobssøn Stockfleth^), død som Sognepræst til Stange 29 Decbr. 
4679 (cfr. G. S. Faye, Stange Menighed og dens Prester, S. 54 f.) 
og 2) 1682 i Stange Stockfleths Eftermand Hr. NUs Pederssøn 
Muller, t der 17 Januar 1711. 

3.) Ingeborg Mechlenburg, gift 1) med Raadmand i Skien 

Michael Valentinssøn Suhm paa Sandstø ved Arendal, hvis 3die 

-Hustru hun var (cfr. Moller, Nachricht v. d. Geschlecht derer 

von Zaum oder Suhm, S. 48 Tab.), og 2) i* Øiestad 1687 med 

iProvst i Listers Provsti og Sognepræst til Vanse Hr. Daniel 



^) Cfr. (H. Munthe) Efterretninger om Familien Munthe, S. 653. Hans Søn 
var Ole Stockfleth, der blev Sognepræst til Gausdal og var gift med Maren 
Hammer, hvem han 12 Oktober 1695 fik Bevilling til at egte, uanseet at 
de vare hinanden beslægtede 1 3die Led, hvilket Slægtskab fremgaar af 
nedenstaaende Tabel: 

Bent 

! 

Maren Bentsdatter, Cathrine Bentsdatter, 

* 1) Raadmand Jacob Stockfleth. * Hr. Povel Nilssøn Friis, Sognepr. 
2) Lagmand Jørgen Philipssøn. til Lom, 



Hr. Christopher Stockfleth, Sogne- Maren Friis, 

præst til Stange, * Hr. Brede Hammer, Sognepræst 
* 1665 Margrethe Olsdatter Mech- til Froen. 

lenburg. 



Hr. Ole Stockfleth. * Maren Hammer. 



81 

Nilssøn Lister. At denne Ingeborg Mechlenburgs Fader har havt 
Navnet Oluf Mechlenburg bestyrkes ogsaa derved, at hendes 
eneste Søn med Michael Suhm blev kaldet Ole Suhm, hvilket 
Fornavn ikke kan være ham tillagt efter Faderens Slægt, hvor 
Navnet ikke forekommer, men utvivlsomt efter Morfaderen. 

4.) NUs Mechlenburg til Skjelbred, hvilken Eiendom med 
Sagbrug og Kværn samt underliggende Bondegods han i 1681 
kjøbte af Povel Klingenberg, der 28 April 1675 havde faået det 
overdraget af Kongen, hvem det var tilfalden med Hannibal 
Sehesteds øvrige Gods i Norge. At Nils Mechlenburg var en 
Broder af Michael Suhms Hustru, hvis Datters Værge han ogsaa 
var, siges udtrykkeligt. Nils Mechlenburg blev 18 Juni 1678 
Commissionscommissarius i Norge og 17 Sept. 1687 Bergraad 
med Rang som Assistentsraader og døde paa Bragemæs Nat 
til 28 Januar 1713. Foruden Skjelbred eiede han et grundmuret 
Hus paa Bragernæs med Søbod og Bolværk samt en Have og 
liden Løkke, der alt ved Auction i Boet blev solgt for 1708 Rdl. 
Boet viste en Indtægt af 47512 Rdl. og en Gjæld af 34017 Rdl, 
saaledes at der omtrent blev 13,500 Rdl. til Deling mellem Enken 
og Børnene. Han var 2 Gange gift: 1) c. 1676 (uden Tvivl paa 
Bragernæs) med Helle Huus, døbt i Christiania 30 Marts 1657, 
t paa Bragemæs 1691 (begr. 8 Decbr. s. A.), Datter af Lag- 
mand i Christiania Lagdømme Wittekind Gyntheri (o: Gunders- 
søn) Huus og Kirsten Nilsdatter Kongsberg; og 2) i Skien c. 
1700 med Maren Clausdatter ^ født sammesteds c. 1659, f der 
1716 (begr. 22 Decbr. s. A.) 57 A. gi.. Datter af Lagmand i 
Skien og Assessor i Overhofretten Claus Anderssøn og Anna 
Christensdatter. Hun var, da hun egtede Mechlenburg, Enke, 
gift 1ste Gang i Skien 15 Januar 1673 med Lagmand i Skien 
Iver Hanssøn, f i Skien 12 Juli 1693 (begr. 27 Juli s. A.), Søn 
af Raadmand Hans Iverssøn. Med sin 2den Hustru Maren Claus- 
datter havde Nils M. ingen Børn. Hans Børn af 1ste Egteskab 
vare derimod: 

a) Maren M., død i Christiania 1755 (begr. i Slotsmenig- 
heden 14 Okt. s. A.) 78 A. gi.; gift med Major Jens Hanstein^ 
begr. i Christiania (i Akershus Slotsmenighed) 27 April 1740, 

6 



82 

88 A. gi. Han efterlod kun en eneste Søn Nils Mechlenburg, 
der optog Moderens Familienavn og f 19 Aug. 1757 som Gapi- 
taine og Chef for nordre Søndmørske Gomp. af 1ste (eller nordre) 
Bergenhusiske nat. Infreg.; gift c. 1748 med Sebastiana Hjort. 

b) Kirstine Cathrine M., f 1707, gift 19 Okt. 1703 paa 
Bragemæs med Christian Wernersen^ adlet 31 Decbr. 1717 med 
Navnet Werenschiold (cfr. B. Moe, Tidsskrift for den norske Per- 
sonalh.^ 1. R. S. 43 f.). 

c) Karen M., f paa Askers Præstegaard 1705; gift paa 
Bragernæs 17 Aug. 1701 med Sognepræst til Asker Søren Mi- 
chelsen (Schumacher) (cfr. W. Lassen, Norske Stamtavler, L 
S, 103), 

d) Wvthe Christine M,, begravet paa Bragemæs 15 Depbr. 
1706; gift der 15 Januar s. A. med Mag. Hans Angell, Sogne- 
præst til Lier og Bragemæs (cfr. N. P. Hesselberg, Efterret, 
ang. Strømsø By, S. 107 f.). 

e) Anna Cathrhie Jl/., født paa Bragemæs 1683, begr. paa 
Kongsberg 11 Marts 1763, 80 A. ringere 9 Dage gi.; gift 1) c. 
1715 med Krigsbogholder Cornelius Griflow, f i Christiania 1721 
(begr. 29 Decbr. s. A.). 2) med Justitsraad og Oberbergamts- 
forvalter paa Kongsberg Johan Broderus Edinger^ begr. paa 
Kongsberg 28 Febmar 1738, 60 A. gi. 

f) Nils M., døbt paa Bragemæs 25 Juni 1685. Han op- 
holdt sig fra 21 Febr. 1704— 20Febr. 1706 ved det af Christian 
den Vte oprettede ridderlige Academi i Kjøbenhavn (cfr. dette 
Tidsskrift, 2 R. I. S. 211); den 31 Mai 1706 fik han Reisepas 
udenlands og uddannede sig derefter ,i nogle Aars Tid ved 
adskillige og vidtløftige Reiser udi mange og vidt fraliggende 
Lande**, var senere Medlem af den i Christiania nedsatte „vidt- 
løftige ,og besværlige kongsbergske hiqvisitionscommission". Den 
7 Januar 1715 blev han Assistentsraad i Overhofretten i Norge 
og døde 1727 (begr. 25 Marts s. A.) kun 42 A. gi. paa Skjelbred. 
Han ægtede 7 Januar 1716 (viet „i Huset") i Christiania Anna 
Maria Griflow, født i Throndhjem c. 1700, f paa Skjelbred 1758 
(begr. 29 April s. A.), Datter af Krigsbogholder Cornelius G. og 
hans 1ste Hustru Kirsten Sørensdatter (begr. i Christiania 25 



83 

Aug. 1712). Enken, der ifølge kgl. Bevilling af 14 Mai 1728 
sad i uskiftet Bo, egtede efter Mandens Død 2) paa Eker 19 
Decbr. 1739 Ole Ellingsen Høen paa Bragemæs. Med Mechlen- 
burg havde hun følgende Børn: 

1.) HeUe Christine M., døbt paa Eker 20 Novbr. 1716, gift 
der 8 Marts 1737 (trol. 6 Decbr. 1736) med Gomet Jørgen 
Christopher Grønvold, døbt i Eker Ghristi Himmelfartsdag 
[o: 6 April] 1713, Søn af Haaken Otto G. og Marthe 
Ghristine Ghristophersdatter Tordenstieme. 
2.) Niels (WUhelm?) M., døbt paa Eker 26 Decbr. 1718. Han 
blev 23 Juni 1734 Fenrik reforme ved 1ste nat. Dragonreg. 
søndenfjelds i Norge, 20 Okt. 1741 virkl. Fenrik ved Hade- 
landske Gomp., 19 Novbr. 1742 Lieut. ved Totenske Gomp. 
og erholdt Afsked 23 Novbr. 1746. Han er muligens den 
Gapitaine Nicolaus Mechlenburg, der blev begravet i Vårdal 
8 Aug. 1747 ,39 A. gi." [o: 29 A. gi.]. 
3.) Cornelius Griftow Jf., døbt paa Eker Maria Renselsesdag 

[o: 2 Februar] 1720, f ung. 
4.) Anna Cathrine M,, døbt paa Eker 18 Sønd. eft. Trefold, 
[o: 5 Oktober] 1721; gift paa Kongsberg 30 Mai 1754 
med Mr Peder Knoph. 
5.) Nicolaja Maria (Anne) Jlf., døbt paa Eker Torsdag mellem 

20 og 21 Sønd. eft. Tref. [o: 14 Oktober] 1723 og 
6.) Charlotte Amalia M,, født paa Eker 1727. 

g) Wilhelmine Margrethe M., døbt paa Bragemæs 10 Jan. 
1687, t 28 Novbr. 1737; gift 1714 med Gapitaine i Smaalenske 
nat. Infreg. Hans Wilhelm von Rømer, født i Sachsen, f it Mai 
1748 som Generalmajor. 

h) Helene Sophie M., døbt paa Bragemæs 19 Juli 1688, 
begr. i Kragerø 31 Marts 1724: gift 1) i Skien 25 Aug. 1716 
med Tolder i ICragerø Jacob Bredesen, begr. i Kragerø 11 Okt. 
1718, og 2) i Kragerø 4 Aug: 1719 (uden Trol. og Lysning) 
med Gapitaine, senere Major Bugge. 

i) Ingeborg Maria M., døbt paa Bragemæs 23 Novbr. 1689,. 
t paa Hougen i Søkelven paa Søndmøre 6 Januar 1744, gift 
paa Bragemæs 17 Mai 1718 med karact. Oberstelieut. og Major 



84 

i 1ste Bergenhusiske nat. Infreg. Carl Fredrik von Rømer, født i 
Sachsen, f i Stege paa Møen 17 Novbr. 1743, en Broder af 
Søsterens Mand. 

k) Cathrine M., døbt paa Bragemæs 6 Novbr. 1690, begr. 
der 3 Marts 1691. 



Bemærkninger, knyttede til „Lidt om Familien Mechlenburg^' 

af H. W. Harbon. 



J_jæseme ville sikkert være Hr. Fuldmægtig Thomle taknenune- 
lige for foranstaaende betydelige Bidrag til en Families Genealogi, 
hvis Udbredelse og Betydning bl. A. fremgaar af, at dens Navn 
forekommer i samtlige hidtil udkomne Aargange af vort Tids- 
skrift. Som bekjendt har Lengnick udarbeidet hele 4 Stamtavler 
over Grene af denne Familie, men har ikke formaaet at sætte 
dem i indbyrdes Forbindelse. Hr. Thomle har nu paavist den 
sandsynlige Sammenhæng mellem de to af Grenene („de sønden- 
fjeldske" kunde man maaske kalde dem), meddelt udførlige Op- 
lysninger om dem og fremført endel Grunde for, at den tredie 
(„den danske**) skulde være en Linie af en af de to førstnævnte 
Grene; endelig giver han kortelig en Antydning af, hvorledes den 
Gren („den nordenfjeldske"), hvortil Lengnicks fjerde Stamtavle 
hører, vil kunne føres tilbage til Aar 1600 og maaske bringes i 
Forbindelse med de andre. 

Af Hr. Thomles Afhandling ses, at Forbindelsen mellem de 
Personer, der have baaret Navnet Mechlenburg, ikke altid er 
agnatisk; jeg skal anføre endnu et Par Exempler herpaa, hentede 
fra danske Kilder. Præstekaldet paa Vesterhavs-Øen Amrum 
har fra 1739 til 1875 (med en enkelt Afbrydelse paa 8 Aar) 
været beklædt af Mænd af samme Slægt. Stamfaderen Frederik 
Mechlenburg^ var Søn af Kjøbmand i Fossen (nu Christianssund) 
Jørgen Frederiksen og Ane Margrethe M., Johans Datter, af den 



85 

nordenQeldské Gren^). Et andet Exempel er følgende Brud- 
.stykke af en Stamtavle, der knytter sig til den bekjendte, smukke 
Gaard Amagertorv Nr. 6, der nu eies af Selskabet „Hafnia** : 

Matthias Hansen , -f 1628, den første bekjendte Eier af denne 
<jaard, blev 1613 Raadmand, 1622 Borgmester i Kjøbenhavn; 
gift 4 Gange, P m. Wendele von Delden, 2^ m. Geske Peders- 
•datter, 3® m. Ingeborg Mechlenburg, 4^ m. Ingeborg Leiel, Fre- 
deriks Datter, der levede endnu 1658 2). — Hans tredie Hustru 
var vel Datter enten af Hans^) eller af Oluf M., der nævnes i 
Indledningen til Hr. Thomles Afhandling, eller muligen af Pro- 
viantskriver Claus M.y t før 1620, gift med Ingeborg Peders- 
•datter. Datter af Renteskriver Peder Hansen og gift 2^ m. Claus 
thor Straten, Borgmester i Kjøge*). Matthias Hansen og Ingeborg 
-M. havde mindst 2 Børn, der optog Moderens Familienavn: 
1. Hans MaUhiassen M., f. 7 Marts 1619, f 2 Okt. 1663, 
reiste længe udenlands og studerede bl. A. i Leyden 1636, 
siden Borger i Kjøbenhavn; gift 28 Sept. 1651 m. Mar- 
grethe Rosenmeyer ^ Henriks Datter, født 5 Sept. 1630, f 5 
Apr. 1666. — 3 Bøm^): 
a — b. 2 Sønner, f før Faderen. 

c. Ingeborg Margrethe M., g. m. Frants Muller til Gunde- 
tved (nu Selchausdal). Han solgte Gaarden paa Amager- 
torv, da han 1670 udnæ vantes til kgl. residerende Kom- 
missarius i Amsterdam. 1704 faar hans Enke 300 Rdl. 
aarlig Pension mod, at alle Prætensioner paa, hvad 
hendes afdøde Mand havde havt iilgode fra sit Ophold 
i Holland, skulde bortfalde^). 



*) Wiberg, Præstehistorie I. 95, jvf. 149 og II. 99. Elvius, Fortsættelse deraf 
658. Lengnick, Johan Mechlenburg. 

') Nyt hist. Tidsskrift V. 264r-265. Kjøbenhavns Diplomatarium, III. 478. 

') Hans Mechlenbm-gs Navn er faldet ud i Registret til Kjøbenhavns Diploma- 
tarium, hvor han omtales I. 562 og 615. 

*) Kjøbenhavns Diplomatarium I. 601, II. 800. 

*) Universitetsprogrammer ved begge Ægtefællers Død. Personalhist. Tidsskr. 
II. 125. Resen, Inscript. Hafn. 202, 205—6. 

"•) Lengnick, Henrik von MuUer. Nyt hist. Tidsskr. anf. St. Sjæl. Tegneiser 
1670 Vs- Kgl. Resolut, til Rentekammeret 1704 "A. 



86 

2. Ingeborg Matthiasdatter M., f 1660; g. P m. Verner Klou- 
man d. Y., f 1657; 2<» m. Pe^er Holmer, f 1685, begge 
Raadmænd i Kjøbenhavn ^). 

Hvad nu Christian Frederik Mechlenburg angaar, om hvis 
Herkomst der er reist Spørgsmaal, da var hans militære Løbe- 
bane følgende: 31 Dec. 1701 blev han Sekondlieutenant ved 
Grenaderkorpset, 24 Åpr. 1706 Premierlieutenant, 27 Sept. 1708 
Kapitain ved Oldenborgske Nat. Regt., men afskediget 5 Febr. 
1717, da han var indviklet i den store Bestikkelsessag ved dette 
Regiment (om denne se Vaupell, Den dansk-norske Hærs Hi- 
storie II. S. 11); 25 Aug. 1720 blev han atter taget til Tjeneste 
som Vagtmesterlieutenant paa Kronborg, i hvilken Stilling han 
døde 18 Okt. 1729. I Indstillinger om ham eller Ansøgninger 
fra ham har jeg forgjæves søgt efter Personalier; 1708 siger 
han, at han har tjent i 18 Aar^); men, at en Søstersøn af Grev- 
inden af Samsø og af den mægtige Oversekretær Matthias Moth 
skulde have tjent 9 Aar i Christian V*s Hær uden at kunne- 
blive Officer, ser lidet rimeligt ud. Paa den anden Side taler- 
den Omstændighed, at M. var bleven dansk Soldat i sit 13de Aar,. 
ikke for, at han skulde være Udlænding, og jeg maa tilstaa, at 
den svenske Major, hans Hustru født Habicht og Byen Elsas i- 
Schlesien (hvilket Alt hidrører fra „einer geschriebenen Tabelle ",. 
hvis Forfatter synes ubekjendt endog for O. H. Moller selv) fore- 
kommer mig lige problematiske. Alligevel er det vist temmelig 
dristigt uden videre at gjøre Kapitainen identisk med Etatsraad 
Frederik M.'s Søn af samme Navn, selv om en saadan virkelig 
kunde paavises. „Christian Frederik** var i Slutningen af det 
1 7de Aarhundrede begyndt at blive en grumme abnindelig Kom- 
bination af Navne, om den end kan tyde paa, at Vedkommendes 
Fader bar Navnet Frederik^). At Etatsraaden virkelig har havt 
en Søn af dette Navn, kan dog ikke anses for givet, saalænge 
man ikke har anden Hjemmel derfor end en paa alle andre: 
Punkter feilagtig Notits (af Major Tage Krabbe). 



') Personalhisl. Tidsskr. 1. Rakke I. 203 og II. 148. 

*) Krigskancelliets Refererede Sager 1708 ^Vs« 

«) Jvf. Personalhist. Tidsskrift 2. Række IV. 278, Note 2. 



87 

Kapitain Ghr. Fr. M.'s Hustru hed Maren Nielsdatter (f paa 
Kronborg 14 Jan. 1751); Moller giver hende Tilnavnet Grøn og 
gjør hende til Datter af en Proviantforvalter og Krigskommis- 
sarius i Frederiksstad i Norge. De havde 8 Børn, af hvilke 3 
ere døbte i St. Mariæ Kirke i Helsingør, 2 i Vor Frelsers Kirke 
paa Christianshavn og 3 i Elsfleth i Oldenborg. En Under- 
søgelse af Kirkebøgerne de to førstnævnte Steder har givet det 
negative Resultat, at (saa vidt jeg kan se) Ingen af Fadderne 
staar i nærmere Forhold til Etatsraad M. eller hans Hustru, hvad ' 
der jo er et Indicium imod, at vi i disse have Børnenes Bedste- 
forældre. Paa den anden Side opholdt muligvis hele den Mech- 
lenburgske Familie sig i Norge, og med den Mothske var det 
maaske i Frederik IV's Tid ligesaa fornuftigt ikke at være mere 
intim end nødvendigt. Blandt Fadderne forekomme saa godt 
som hver Gang Navnene Braem og v. d. Pfordten, og, da General- 
major Hans Erasmus v. d. Pfordten 1694 forflyttedes til Kron- 
borg fra Frederiksstad, kunde det venskabelige Forhold til hans 
Familie nok tyde paa, at Bekjendtskabet stammede fra denne 
By, hvor jo den senere Fru M. siges at høre hjemme. 

Spørgsmaalet om Kapitain Christian Frederik Mechlenburgs 
Herkomst maa saaledes formentlig endnu betragtes som aabent. 
Maaske vil Tiden bringe yderligere Bidrag til dets Besvarelse og 
i det Hele til den her omhandlede meget udbredte og ret inter- 
essante Families Genealogi. 



Spørgsmaal. 



1. 

Den i Treschows Jubellærere omtalte Jacob Rasmussen Lund, 
født 1646, t 1732, der er bleven Stamfader til en talrig Efter- 
slægt, havde to Brødre: 1) Søren Rasmussen Lund, om hvem 
Wiberg kun har Angivelse af Stedet, hvor han blev Præst, samt 
Aaret (Aversi ^y^ 1674); han er født (efter Lengnicks Kirkebogs- 
uddrag) i Lund 7? 1641 og død V4 1690. Han var gift med 
Anna Pedersdatter, og skal have haft 3 Børn. Om disse drejer 
.Spørgsmaalet sig, have de forplantet Slægten videre? 



88 

Den anden Broder 2) Hans Rasmussen Lund blev Præst i" 
Ousted og døde 1692; men mere om ham er mig ej bekjendt. 

Det bemærkes, at de ældste Kirkebøger ere brændte saavel 
i Aversi som i Ousted, og at de Epitafier, der i begge Kirker 
findes over de nævnte Præster (jvf. Rasmussen, Gisselfeldt S. 375),. 
ingen Oplysning give til Besvarelse af Spørgsmaalet. 

Hvorvidt der har været flere Brødre, ved jeg ikke; en Søster 
havde de, og hun blev gift med Slotsforvalteren paa Kronborg 
Hans Eilersen Koch; om de havde Børn er mig ubekjendt. 

Kan nogen derhos oplyse mig om, hvorvidt deres Fader 
Rasmus Sefffrensen Treschow (?Træsko), der havde været Canonicus, 
Vicarius og Gommissarieskriver i Skaane (Lund), senere blev 
Renteskriver. (Jvf. dette Tidsskrift I, 204). 

Oplysninger om de nævnte Personer modtages med Tak af 

Gand. polit. V. Moth Lund, 

Charlottenlund. 

2 

Familien Fursman er af Lengnick behandlet i en Stam- 
tavle, der begynder med Falch Fursmann, f 1756 som afskediget 
Major og Kæmmerer ved Øresunds Toldkammer; der er imid- 
lertid Rimelighed for, at Slægtens Genealogi vil kunne føres: 
længere tilbage. Nævnte Falk Nielsen F. begyndte sin militære 
Løbebane 1704 som Fænrik i det af Christian F, (f 1712 som 
Generalmajor) oprettede Regiment jydske Land-Dragoner. Han 
var gift med Anna Dorothea Braem, Gothards Datter af Lind- 
holm, en Søsterdatter af Generalmajorens Hustru Ellen Marie 
Lange, Villums Datter af Asmildkloster. En „Søstersøn*" af Ge- 
neralen, Johan Christian Scharnhorst, nævnes 1711 i Viborg. — 
Lieutenant i Kavalleriet Jens Christensen F. (f 1695, 44 Aar gi.), 
var gift med Else Kaas, Jørgens Datter af Faddersbøl. — Chri- 
stian Henrik F, stod 1692 — 97, sidst som Regimentskvartermester, 
ved Dragonregimentet i Ungarn, hvor Generalen da var Major. 

At disse fire Officerer høre til samme Slægt kan vistnok 
betragtes som givet, ligesom ogsaa, at Forbindelsen maa søges 
i Jylland; men hvorledes? Navnet skrives høist forskjelligt: 
Furs-, Fus- eller Fust- man, -mann eller -mand, endog Fuhr- 
mann. Det er derfor muligt, at idetmindste nogle af efternævnte 
Officerer ligeledes høre til Slægten: Christian Frederik F., 1679 
Lieutenant i Sjæl. nat. Kavalleriregt. — Daniel F., 1684 — 85 
Premierlieutenant i Fodgarden. — Anton F.^ Lieutenant ved 1. 
jydske KavaUeriregt., afgaaet 1712. — N. N. F., 1709 Fænrik 
ved Viborgske nat. Infanteriregt. — Johan August F., 1720 Se-^ 
kondlieutenant ved Sjælandske gevb. Infanteriregt. 

Oplysninger om denne Slægt modtages med Tak af 

H. W. Harbou. 



89 

Et Rimbrev fra Edvard Storm. 

Meddelt af Prof. Dr. L. Daae. 



J_Jet følgende Brev fra Edvard Storm hidrører, som man vil 
see, fra Digterens 23de Aar (han var født 21 August 1749) og 
er, skjønt i og for sig selv ubetydeligt, dog et charakteristisk 
Vidnesbyrd om hans ungdommelige Begeistring for sit Fødeland, 
•og navnlig for sin Hjembygd Gudbrandsdalen. 

Det er skrevet til en Landsmand og Skolekammerat, Tho- 
mas Rosing, om hvem følgende Notitser kunne hidsættes. Th. 
Rosing var født i Christiania 3 Marts 1747 (døbt i Garnisons- 
Kirken 5 Marts) af Forældrene Oberstlieutenant Ulrik Fred. 
Rosing^), og Catharina Sophia Sundt. Han var altsaa to Aar 
ældre end Edv. Storm, men deponerede (to Aar senere end 
•denne) fra Christiania Skole 1767. Efter at være bleven indkaldt 
til Examen philos. og derefter at have conditioneret som Huslærer 
paa et Par Steder i Norge tog han 1772 theologisk Examen med 
Laud, ordineredes i det følgende Aar af Biskop Harboe i Kjø- 
benhavn for at blive pers. Capell. til Tune, blev 23 Febr. 1778 
.Sognepræst til Næsodden, 4 Nov. 1785 til Spydeberg og 1 Dec. 
1797 til Nes paa Romerike, (alt i Christiania Stift), men døde 
i Nes allerede 26 August 1799. (Hans Successor blev den Provst 
I. C. Finkenhagen, af hvis Breve et Udvalg er meddelt i nær- 
værende Tidsskrift, 1 R. VI). Rosings Enke Anna Holter Grøn- 
vold, f. i Aas ved Chria. 1763, gift 19 Nov. 1782 og D. af Sæde- 
gaarden GuUougs Eier Oberstlieut. Frederik Martin Grønvold, 
•overlevede ham til 21 Sept. 1839, da hun døde paa Enkesædet 
Huser i Nes. Ægteskabet havde været barnløst 2). 

Brevet trykkes efter Originalen, der for mange Aar siden 
velvillig er overladt mig af Hr. Kgl. Fuldmægtig Fr. Grønvold, 
•en Slægtning af Rosings Hustru. 



*) Søn af Thomas R., Sognepræst til Ullensager paa øvre Romerike og 
Sønnesøn af Biskop, Dr. Hans Rosing i Christiania. Navnet Thomas hid- 
rører fra Prof. Thomas Bang, Biskoppens Svigerfader. 

') Rosings PersonaUer ere hentede fra hans Gravskrift i Christiania InteUi- 
gentssedler for 1799 No. 36 og fra B. Svendsens haandskrevne Efterretninger 
om Christiania Stifts GeistHghed. Hos Sidstnævnte ere, som ikke ganske 
sjeldén er Tilfældet, adskillige Data urigtige, hvilke her ere rettede og 
supplerede ved Hjælp af den ovennævnte Gravskrift. 



90 

Til 
den ægte Normand T. R. 
Da den stolte Himlens Dronning midt paa Middagstimen stod,^ 
Og sit blide Ansigts Straaler paa min Isse falde lod, 
Da udi min Norske Bug, som i Taamet, tolv var slaget,. 
Fik jeg Brevet, som min Ven mig at skrive har behaget,, 
Skiønt Du Svaret kunde giette uden synderlig Umag, 
Jeg beslutted dog at vise Dig din Feil i deune Sag. 
At jeg skriver her paa Sang, Dig ei underligt maa falde,. 
Simpel Prosa sømmer Dig; ikke Jutulkronte Skialde. 

Først Du søger at paabyrde mig en Menmg, jeg ei har,. 
Som om Guldbrandsdalens Afkom Norges Sønner ene var. 
Aldrig jeg til mindre Mænd hine Norske ville giøre; 
Hvo som rigtigt føre vil, kiære Ven! først ret maa høre. 
Over alle Jordens Riger agter jeg mit Fædreland, 
I dets mindste Vraa at fødes Fyrsters Slægtskab trodse kand;: 
Adelig er norske Ægt (sic), hvorsom helst den er udsprunget. 
Hvilken Sandhed jeg tilforn tit med Iver har besiunget. 
Fortrin dog blandt Norske Egne jeg tillægger Gulbrandsdal 
(Tro ei, at min Menings Ændring er for Gunst og Venskab fal) 
Agt og Yndest jeg mit Land ingenlunde troer at nægte, 
Skiønt jeg for Modstanders Mund nævnte Setning vil forfægte; 
Som da Jorden i sin Fødsel nys var dækt af vinget Aand, 
Mon den ei fuldkommen prægtig velted ud fra Skabers Haand?' 
Var dog ei et særskildt Rum, hvor Natur sat meer i Lave 
Viiste paa en herlig Jord herligst Paradises Have? 
Norge er i dette Billed Jorden, som jeg nævnte Dig; 
Guldbrandsdalen er mit Eden; Fører den med Norge Krig? 
Kunde da ei Edens Pragt salig Jord det mindste røve, 
Hvi skal saa din Stoltheds Skrig selv Fornuftens Tale døve,? 

Af Nysgjerrighed stakaandet om Du spørger, hvorfor saa? 
Hvorfor skal din Gulbrand øverst blant de Norske Fyrster gaae? 
Aabne Øret for mit Svar, spænd dit Vids den slappe Bue! 
Hvad her mangler, kand Du selv i mit tabte Eden^) skue. 



^) Et Digt af dette Navn. [Note af Storm selv; det citerede Digt er altsaa 
tabt, da det ei findes i nogen af de trykte Samlinger af Storms Poesier]* 



91 

Uden mange Liniers Spilde jeg min Ret forsvare kand, 
J'or at dømme jeg kun fordrer Lyst til Sandhed, lidt Forstand. 
Renere end luttret Guld, klarere end Middags Straaler, 
FastereL end Marmor Muur mine Grunde Prøven taaler — 
Hvor med rundest Haand Naturen deeler Yndigheder ud, 
Hvor best Tænkemaade hersker, hvor meest lydes Pligters Bud, 
Hvor meest Kunst og Tapperhed, Lidsigt, Vid og Smag kand 

trives, 
'Dette Sted ufeilbar maa Fortrin fremfor andre gives. 
Ja! til Lykke! Dale Gulbrand! Dine Egne Prisen bær; 
Alle disse Egenskaber findes, groer og blomstrer der. 
Aldrig man med større Flid saae Naturen sig at smykke, 
Ei i Field og Dal og Slet dybere sit Billed trykke. 
Vil man Dalen kun besøge, bedste Sæder vise sig; 
Dølens tappre Mod og Vaaben, Zinklar, du erfor paa dig. 
Uoplærte Hænders Kunst vidne tusind Mesterstykker, 
Snushorn, Kander, Kiøretøi, Altertavler, Brudesmykker, 
Skal jeg vel til Vid og Indsigt i den ædle Skialdkunst gaae. 
Viser da ei Dølesproget smukke Prøver nok derpaa? 
Er i noget Lands Musik meer Natur og Smag forblevet? 
-Er paa hiemgiort Instrument Harmonien vid're drevet? 
Kort: min Ven! Jeg ei behøver i den forbigangne Tiid 
Glemte Prøver at oplede paa min Døls bestandig Fliid 
For at mærke ud sit Navn blandt de ædle Norske Slægter; 
Selv Natur og Billigbed end i Dag hans Pris forfægter. 

„Mægtig Hulder! som regierer Klokkekildes yndig Egn! 
.„Som har viist din store Vælde ved saa mangt uventet Tegn! 

„Ræk i Dag dit Scepter ned, slaa med Kraft den haarde Nakke, 
.„Som bekræfter Løgn om Dig og bespotter hellig Bakke. 

„Du har selv i Dalen hiemme, som den hele Verden veed, 
.„Blevst Du vel i Hu bedrøvet, da jeg for vor Gulbrand streed? 

„Naar din Harme blusser op, ender den med Surr af Mygge? 

„Hornets TudenP Maanens Skiul? Nei! da bæve Fjeldets Rygge* 

„Overgyd min Fiendes Hierte med en Strøm af helligt Skin 
.„At han .maae v«ed dine Straaler kiende sit forvendte Sind. 



92 

„Prænt udi hans vantroe Siel denne salig Troe og Lære: 
„Guldbrandsdøl blandt Norges Folk skal et evigt Fortrin bære.. 

Givet paa Regentsen den 18de lunii Aar Kristi 1772. 

Edvard Storm. 
Fød Gulbrandsdøl, Huldretiener 
og Jutulkronet Skiald. 
[Udskrift:] Til den ægte Normand 

Thomas Rosing 
No 552. 

^ / Kiøbenhavn. 



Overkrigssekretær iens Harboe og Generallieutenanf 

Andreas Harboe. 



Ved Kapitain H. W. Harbon. 

(Sluttet). 



Andreas Harboe 

blev født i Christiania d. 8. Mai 1648 og døbt d. 22. s. M. Hen- 
ved 17 Aar gammel, d. 10. April 1665 blev han indskreven i 
TøihusruUeh „Fyrva^rkerkonst at lære" ^) og maa vel have gjort 
sig bemærket ved mere end almindelig Duelighed, siden Kongen: 
under 12, Marts 1669 befaler, at han skal nyde Fyrværkertrakte- 
ment, „medens han udenlands forreiser^ sig til vores Tjeneste- 
ydermere dygtig at gjøre" ^). I de sex Aar, han var borte, har 
han vist navnlig været i hollandsk Tjeneste, hvor han var stegen 
til Styk- (o: Artilleri-) Kapitain, da han i Sommeren 1675 ved 
den skaanske Krigs Udbrud reklameredes af den danske Minister 
i Haag. Hollænderne udbetalte ham nu rigtig hans Afregning og 
gave ham et godt Skudsmaal med hjem, men en formelig Afsked 
fik han hverken dengang eller senere, da han bad derom — 
muligen dog, da Christian Vil Aar derefter (d. 30. Oktober 1686)* 
skrev meget indtrængende til Vilhelm af Oranien derom 2). 



^) Sjæll. Tegneiser. 

*) Udenlandsk Registratur Nr. 6 foL 104. ivf. Krigskancelliets Indkomne* 
Sager 1675, 3. Kvartal. 



9S 

Maaske er det de Erfaringer, han i denne berømte Felt- 
herres Skole har Indhøstet med Hensyn til Artilleriets Anven- 
delse, der have forskaffet ham hans hurtige Avancement i Hjem- 
met: han bliver strax Kapitain, allerede i Juli 1676 er han Major 
og i Marts 1677 Oberstlieutenant af Artilleriet^) Under Krigen 
kommanderer han først Haandværkerkompagniet, hvorunder bl. 
A. Pontonnerer og Minører hørte, senere det „store Reserve- og 
Feltartilleri, som tillige gjør Tjeneste en Campagne, naar Atta- 
quen er overstaaet" ^), Han deltog bl. A. i Beleiringerne af* 
Helsingborg 1676 og Baahus 1678 3). 

Endnu medens Krigen stod paa, havde Harboe efter Bevil- 
ling til Vielse i Huset af 5. Marts 1678^) ægtet en velhavende 
Enke Anna Biilcke^ Datter af den bekjendte Præsident i Kjø- 
benhavn og Kammerraad, tidligere Livlæge hos Christian IV, 
Dr. Peter Biilcke (Petrus BuUichius)^) og hans anden Hustru 
Margrethe Titusdatter Thombs. Anna Biilckes første Mand (gift 
d. 8. Mai 1667) Jesper Sørensen Hjort havde været Lands- 
dommer paa Sjæland og i nogle Aar tillige Forstander for Her- 
lufsholm; han var født d. 3. Oktober 1641 og døde d. 23. Marts 
1673 paa Kornerupgaard ved Roskilde^), efterladende to Sønner 



^) Meddelt af Hr. Oberstlieut. P. G. Biang, hvem jeg ogsaa skylder Tak for 
endel andre Oplysninger i det Følgende. 

*) Indkomne Sager 1678 Novbr. 

') Vaupell: Den dansk-norske Hærs Historie I. S. 115, — Holmberg og 
Bnisewitz: Bohus låns Beskrifning I. S. 141. Jfr. Suhms Samlinger 1.. 
Bind II. S. 178. 

*) Sjæl. Registre. 

*) Om ham se Dansk biogr. Lexikon III. S. 273. 

®) Ved Jesper Hjorts Død udstedtes et latinsk Universitetsprogram. Han 
blev Student 1658, studerede først herhjemme, reiste udenlands 1663—66, 
studerede i Leyden (jvf. Personalhist. Tidsskr. 2. R. IV. S. 306) og i Padua^ 
hvor han et Aar beklædte Værdigheden som Syndicus. ^Vz 1668 fik han 
Bestalling (Sjæl. Reg.) som Landsdommer paa Sjæland efter Christen Steen- 
sen (begr. i Roskilde Domkirke ^V^ 1669) og ^Vi^ 1668 gives kgl. Kon- 
firmation paa hans Udnævnelse til Forstander for Herlufsholm efter 
Christen Bollesen (Luxdorph), da Hjort var „en bekvem Mand, der med 
nogen Forstrækning kunde komme Skolen tilhjælp"* (Sjæl. Reg.). Han be- 
klædte Stillingen Vs 1669—76 1671, og, imod hvad. der angives i Melchiors 
Herlufsholm, S. 72—73, roser Programmet hans Virksomhed, navnlig af 
de forfaldne Bygningers Restauration. Han døde af Brystsyge. 

Hans Forældre vare Rektor ved Kjøbenhavns latinske Skole, senere 



94 

og en Datter; en Søn var død spæd. 1 Ægteskabet med Harboe 
blev Anna Biilcke Moder til en Datter, Ursula Cathrine, der blev 
^ift med Kammerjunker, senere Konferentsraad, Fr. Chr. Helm 
(se ndf.). 

Da den skaaiaske Feide var endt, kom Harboe i Efteraaret 
1679 til Holsten som Chef for Tøihuset i Gliickstadt og det der 
og i de nærliggender Smaafæstninger garnisonerende Artilleri- 
kompagni; han blev derhos stillet i et overordnet Forhold til 
hele Artilleristyrken i Fyr^endømmerne og Grevskaberne o : Sles- 
vig, Holsten og Oldenborg. De følgende Aar træffe vi ham i 
travl Virksomhed med at bringe dette Artilleri paa en mere 
tidssvarende Fod, Han inspicerer Bestykningen af Fæstningerne, 
iværksætter en Omfordeling af denne, konstruerer selv de for- 
nødne Transportmidler og kontrollerer ny anskaffede Piecer. 
Med de bestandige Forviklinger for Øie, som paa disse Kanter 
truede Riget med Hamborg, Gottorp o. FL, er han dog navnlig 
optaget af at indrette „eine regulirte Feldartilleri, so minutlich 
auf eine Bagatelle nahe marchiren kann." Han opretter nye 
Kompagnier, og til disse hverver han, foruden Konstabler og 
Haandlangere, „Pontsgaster" fra Elbfartøieme, Minører fra tydske 
Bjergværker, Haandværfcere og Kudske; navnlig de sidste var 
det vanskeligt at faa tilveiebragt i tilstrækkeligt Antal ^). 

Da 1683 en Del af Hæren i Anledning af de omtalte Stridig- 
heder blev trukken sammen i Holsten, var Harboe, der d. 11. 
Mai 1682 var udnævnt til Oberst, selvskreven som Fører for 
den mobiliserede Styrkes Artilleri og ligesaa den paafølgende 
Sommer. Da saa Hæren i Efteraaret 1684 atter indskrænkedes, 
blev der samtidig givet den ikke reducerede Del af Felt- og 
Fæstningsartilleriet i Holsten en fastere Organisation som Korps 
i Lighed med Fodfolkets og Rytteriets Regimenter. Harboe blev 
naturlig Chef for Korpset, der kom til at bestaa af 1 Fyr- og 
Haandværkerkompagni ved Tøihuset i Gliickstadt og 6 ligestærke 



Professor ethices ved Universitetet, Mag. Søren Pedersen Kalundborg og 
Kirsten Jespersdatter Buchman. Over hans Slægt findes en meget ufuld- 
stændig Stamtavle i Giessings Jubellærere IL, 1, S. 180 f. 
') KrigskancelUets Indkomne Breve 1682-84. 



95 

Artillerikompagnier fordelte til Fæstningerne Gliickstadt 3, Krempe- 
1, Rendsborg 1, Frederiksort og (Jottorp I. 1689 blev ogsaa. 
Artilleriet i Oldenborg lagt ind under Korpset som et syvende 
Kompagni, dog med en noget forskjellig Sammensætning^). 

I denne Periode falder ogsaa Harboes Virksomhed som Kon- 
struktør, og det er da navnlig denne ^ der ved Siden af hans 
tragiske Endeligt, har bragt hans Navn til Efterverdenen. Fra 
1681 af støbtes for Holstenske Artilleri en 3. *5'*s Regimentskanon^ 
der bar hans Mærke A H B, og hvortil han uden Tvivl har givet 
Tegningen. Sex Aar senere paabegyndtes Støbningen af ea 
Række Piecer, som ifølge Traditionen, der har givet den Navnet 
„det gamle danske" eller „Harboes" System,, skal være appro- 
beret ved en Ordonants af 1680. Denne kan dog nu ikke paa- 
vises, ligesaa lidt som, at Harboe virkelig er Faderen dertiL 
Det er det første egentlige Kalibersystem, hertillands og er let 
kjendeligt paa de som Elefantsnabler formede Hanke. Systemet,,, . 
hvis Tegninger og Konstruktionstabeller endnu haves, bestod 
egenthg af 10 Piecer, men det er nu paavist^), at kun 4 af 
disse ere komne til Udførelse, samt at en anden nærbeslægtet,, 
men i det Ydre lidt afvigende Række,, der ligeledes tilskrives 
Harboe, kun har existeret paa Papiret. Støbningen begyndte- 
som sagt 1687 hos Albert Benninck i Liibefc, fra 1693 ligeledes* 
i Kjøbenhavn, og i henved 100 Aar derefter vedblev man at 
støbe Kanoner efter „Harboes System** — indtil 1763 næsten: 
med Udelukkelse af ethvert andet. 

Harboe havde i disse Aar Garnison i Gliickstadt, hvor han 
d. 5. April 1690 blev Kommandant; i denne Egenskab tog han 
sig bl. A. af Byens Havnevæsen^). D. 12. December 1692 appro- 
beredes et af ham udarbeidet Projekt til de holstenske Fæstnin- 
gers Bestykning, hvis praktiske Iværksættelse Ugeledes overdroges 
ham*). Tillige fik han, som rimeligt var. Del i de fortifikatoriske 



^) Militæretater og Reglementer. KgL Ordrer til Generalkommissariatet for* 

1684. 
*) O. Blom: Ældre danske Metal- og Jernstykker, S. 93 ff. 
') Geheimearkivels Aarsberetninger VI., S. 259, 336 og 341, 
^) Samme Værk VI., S. 335 og 336, Til., S. 5 og 17. 



96 

Årbeider, der ved samme Tid foretoges i Hertugdømmerne, 
.navnlig Anlæggelsen af Rendsborgs Neuwerk^). 

I Sommeren 1693 fungerede Harboe — som Aaret forud 
havde været en af de Første, der indviedes i Konges Fore- 
havende mod Ratzeborg — som Artillerikommandør ved Fæst- 
rningens Beleiring og blev som Løn for sin Virksomhed ved 
denne Leilighed d. 4. Novbr. s. ' A. udnævnt til Generalmajor 
tilfods med 2000 Rdl. Gage 2). 

Kort iforveien hp-vde han havt et Par opsigtsvækkende Stri- 
digheder, den ene med sin Forgænger som Kommandant i Gliick- 
stadt. Oberst Hartvig v. Passau, den anden med Hofmarskal 
Råben. Passau, der havde udfordret Harboe, blev af Krigsretten 
dømt til Døden, men strax benaadet mod at gjøre sin Modpart 
høitidelig Afbigt. Striden med Råben endte som omtalt ovenfor 
{Side 10), ligeledes i Favør af Andreas Harboe, der til yderligere 
.Satisfaktion gjennem tydske Kancelli fik det Testimonium af 
Kongen, at han sig altid saaledes havde komporteret, som det 
en nidkjær Qg tapper Officier bør og vel anstaar^). 

D. 31. Marts 1695 lod Harboe ^n „Mohr" døbe med Navnet 
Christian Andreas, samtidig med at Viceadmiral Matthias Paulsen 
^og Geheimeraad Baron Liliencron, ligeledes i Gliickstadt, lode 
hver sin Neger døbe. — Samme Sommer reiste Harboe uden- 
lands og overværede som Til&kuer Namurs Beleiring, hvorom han 
.indsendte en Relation til Kongen^). 

D. 15. Januar 1698 afgav Harboe atter Kommandantskabet 
i Gliickstadt til Passau, idet Stabskvarteret for Holstenske Ar- 
tillerikorps blev forlagt til Rendsborg, hvor det siden blev. Her 
byggede Harboe sig i Prinzenstrasse i Neuwerk en Gaard, vist- 
nok den senere Kommandantbolig ^); i hvert Fald maa det efter 
'Tidens og Stedets Forhold have været en anselig Bygning, siden 



^) Samme Værk VI., S. 314. 

2) Samme Værk VI., S. 288, VIL, S. 44—45 og 63. 
^) Samme Værk VIL, S. 24 og G. v. Lente, Pakke 23 Nr. 78 og 80. 
*) Jahn: De danske Auxiliairtropper I. S. 143. 

•^) Wegener: Rendsborg, S. 176 og 188; jvf. Bilag til kgl. Resolution af 'V^ 
1735 paa Generalkoramissariatets Memorial om Udvidelse af Arsenalet i 
iRendsborg. 



97 

"den, da Slottet var stærkt forfaldent, gjentagende blev benyttet 
til at logere gjennemreisende fyrstelige Personer: 1713 Czar 
Peter, 1721 Kronprindsen (Christian VI) med GemaKnde^). 

Det synes ogsaa, som om Harboe i disse Aar har eiet det 
i Wilstermarek, omtr. 2 Mil fra Gliickstadt, liggende „Kancelli- 
gods" Bekdorf („die Bockhofe*, som det ogsaa kaldes), thi som 
dettes Eier nævnes 2) mellem Feltmarskal Eberstein og Friherre 
V. Reichenbach „die Familie von Harboe". Undersøgelser i 
lokale Arkiver have dog ikke givet noget nærmere herom, hvor- 
imod Opgivelsen for de to andre Eieres Vedkommende finder 
Bekræftelse andetsteds^). — Det kan ogsaa nævnes, at Harboe 
eiede noget Gods paa Sjæland (muligen har hans Hustru bragt 
det med fra sin første Mand) nemlig Torstrupgaard (maaske det 
nuværende Mallingsminde i Tostrup Sogn, Merløse Hrd.) og en 
Gaard i Pederstrup. Godset var oprindelig Krongods, udlagt 
til Proviantmester Hans Villumsen; det skulde nu efter hidstilling 
af „Revisionskommissionen" atter inddrages. Ved sin „hoige- 
neigte Gonner", Rentemester Peter Brandts Mellemkomst fik 
Harboe dog som særlig Begunstigelse Lov til at beholde det 
mod, at der afkortedes Hans Villumsens Arvinger, hos hvem 
han ellers skulde have søgt Erstatning, 50 Rdl. pr. Tønde Hart- 
korn*). 



^) Bflschings Magasin XVII., S. 318. A. v. Wamstedt: Rendsborg, S. 209. 

') I. V. Schrøder: Topographie der Herzogthumer Holstein u. Lauenburg, 
S. 40. 

*) Ernst Albrecht v, Eberstein (1605—1676), dansk Feltmarskal og Guvernør 
i Holsten, boede som saadan i Gluckstadt; han kjøbte af Kong Frederik 
IQ. Bekdorf, der gik i Arv til hans 3 yngste Sønner, men disse synes snart 
at have afhændet Godset (L. F. v. Eberstein: Urkundliche Nachtråge III 
zu den geschichtlichen Nachrichten von der Familie £. S. 113 f.). — 
Rigsfriherre Christian Ernst v, Reichenbach den Yngre var 1709 — 15 
dansk Land- og Regjeringsraad i Hertugdømmet Bremen og erhvervede 
Bekdorf (Benzons Stamtavle R.; Kneschke: Allgem. deutsches Adelslexicon 
VII, S. 416). 

^) Rentekammerets Resolutionsprotokol 1682 ^Vio* Militærsager i Rente- 
kammerarkivet Design. A. i 62 (Brev af ^^s s* ^' ^i^ Harboe til Brandt). 
Jvf. E. Hohn: Danmark-Norges indre Historie 1660—1720 IL S. 189 f. og 
Rett. og Tilf. S. 78 f. — Da Anna BtUcke skiftede med sine Børn af 1ste 
Ægteskab omtales, at Jesper Hjort har efterladt endel Jordegods, baade 
øde og besat; Sjæl. Tegneiser 1678 ^% jvf. ogsaa 1671 ^7^ og 1672 '7e. 

7 



98 

I Felttoget i Holsten 1700 fungerede Harboe atter som Ar- 
tillerikommandør og var endnu dengang den Eneste, der forstod 
at bygge en Pontonbro ^) ; men med Freden i Travendal sluttede 
hans Virksomhed som Artillerist — fra nu af og til sin Død 
foer han vide om i Europa som General ved de til fremmede 
Magter afgivne Auxiliærkorps. Kommandoen over Holstenske 
Artilleri afgav han til Oberst Martin Jacob Wilster, fra først af 
dog kun midlertidig, da den gamle Chef vel nødig helt vilde 
slippe det Korps, han selv havde dannet; Andreas Harboe var 
desuden en praktisk Mand, der ligesom Broderen vel vidste, hvad 
Penge vare værd, og ikke uden Nødvendighed gav Afkald paa 
de Indtægter, der fulgte med Korpsets Administration. Den 12. 
Mai 1705 fik han dog Ordre til at aflevere „die Mundirungsgelder 
und was sonsten von der Artillerie dependiret" til Wilster, der 
altsaa nu blev virkelig Chef, men denne Aflevering gav, bl. A. 
paa Grund af en Regimentskvartermester Beselins Fallit, An- 
ledning til Processer, der først sluttedes længe efter Harboes 
Død 2). 

I Oktober 1700 gik Harboe til Sachsen som Næstkomman- 
derende ved det under Hertug Carl Rudolph af Wurtemberg af- 
sendte danske Hjælpekorps. Aaret efter fik Korpset anden Be- 
stemmelse; Hovedparten gik under Christian Gyldenløve syd paa 
i keiserlig Tjeneste, medens Resten indlemmedes i det Korps, 
som under Wiirtembergs Kommando overlodes England og Ge- 
neralstateme. Ved dette Korps ansattes Harboe som General- 
major over Infanteriet og Chef for 2. Bataillon af Sjælandské 
Infanteriregiment. Da Hertugen og Generallieutenant Jobst Schol- 
ten gik i Forveien med de i Danmark værende Regimenter, blev 
Harboe i nogen Tid tilbage i Gliickstadt for at lede Overleve- 
ringen og Indskibningen af de fra Sachsen kommende Tropper; 
d. 7. November 1701 indskibedes disse i Altona til Holland^). 



*) Vaupell: Den dansk-norske Hærs Historie I. S. 262. — Ghr. v. Lente 

Pakke 28 Nr. 9. 
'') Protokol o. kgl. udfærdigede Expeditioner 1703 '%, 1705 ^Vj, 1711 ^U, 

1713 **/8, 1714 *7i. 
^) Jahn: De danske Auxiliair-Tropper \\. S. 18 — 19. 



99 

I Felttoget 1702 stod Harboe med 5 danske Batailloner under 
Befaling af den berømte hollandske General Goehoom og deltog 
i Kampene om forskjellige mindre Fæstninger i det vestlige 
Flandern^). Næste Foraar (1703) sendtes han til Mariboroughs 
Hær, der stod ved Rhinen, men som efter at have indtaget 
Bonn gik til Maastricht, hvor efterhaanden hele det danske 
Korps stødte til. I August Maaned deltog Harboe i Beleiringen 
af Huy og stormede d. 25. s. M. Fæstningen i Spidsen for 400 
Grenaderer, sekunderede af 3 Batailloner 2). Da Tropperne i 
April 1704 forlode deres Vinterkvarterer, hørte Harboe til det 
Korps, der under den danske Generallieutenant Scholten samledes 
ved Haccourt^), men i det paafølgende Felttog, der endte med 
Slaget ved Hochstådt, kom han ikke til at deltage. Adam Fre- 
derik Trampe, Gyldenløves Efterfølger som Chef for det i Kei- 
serens Tjeneste staaende danske Korps, var nemlig afgaaet ved 
Døden, og Harboe blev d. 25. Juni udnævnt til hans Efterfølger 
samt til Generallieutenant, idet han tillige ombyttede sin Sjæ- 
landske Bataillon med et af de til hans nye Korps hørende 
Infanteriregimenter *). 

D. 16. Februar 1705 fik Harboe det hvide Baand og valgte 
til Symbolum: „Utroqve clarescere pulchrum" ^), hvorved han vel 
har tænkt paa sin dobbelte Virksomhed som Organisator i Fred og 
Fører i Krig. Som omtalt ovenfor (Side 19) var han d. 30. Mai 
1684 sammen med sin Broder optaget i den danske Adel^). 

Under Felttogene i Flandern havde Harboe havt den ene 
af sine Stifsønner, Severin Hjort ''), hos sig. Efter Harboes An- 



^) Samme Skr. S. 42 og 51. 

^ Samme Skr. S. 68—69. 

*) Samme Skr. S. 89. 

*) Dette Regiment blev, efter flere Gange at have skiftet Navn, 1842 Stam- 
men for den nuværende 9. Bataillon. 

*) B. Moe: Tidsskrift for den norske Personalhistorie. Ny Række, S. 279. 

") Hans Adels- og Ridderpatenter, begge paa Pergament, der paa Grund af 
Navneligheden vare komne i en af mine Slægtninges Besiddelse, ere skjæn- 
kede til Rigsarkivet. 

') Severin Cctspar Hjort (som han undertiden kaldes efter Faderen; jvf. dette 
Tidsskrifts 2. Række FV. S. 278, Anm. 2) blev 1686 Fyrværker ved Holsts 
Artilleri, 1688 Fænrik ved Dronn. Livregt., s. A. Sekltnt. v. Garden til- 



100 

modning var denne i Foraaret 1702 ansat som Ådjutant hos 
ham; i Mai 1703 faldt Hjort i fransk Fangenskab (med Harboes 
og Hertugens Bagage), men synes snart at være bleven frigiven. 
Samme Efteraar fik Harboe Hertugen af Wiirtemberg til at ind- 
stille Hjort til Brigademajor og til et ledigt Kompagni i Stif- 
faderens Bataillon ; rigtignok havde Overkrigssekretæren, Geheime- 
raad Lente, anmodet Hertugen om at bringe hans Søstersøn 
Frederik Hugo Hesse^), der da stod som Kapitainlieutenant ved 
samme Bataillon, i Forslag til det første ledige Kompagni, men 
Hertugen undskyldte sig med, at det her omhandlede var i saa 
slet Forfatning, at Hesse ikke kunde være tjent dermed. Den 
samme Omstændighed benyttede Hjort til strax efter at have 
faaet Kompagniet at erklære, at han ikke ønskede at overtage 
det, medmindre han samtidig fik Majors Karakter, hvad der da 
ogsaa tilstodes ham ^), Hele Historien kan nok se ud til at være 
sat i Scene for at bringe Hjort frem, men hans Beskyttere havde 
ogsaa Ærfe af ham; han var en udmærket flink Brigademajor 
(et Slags Stabschef); om hans Forhold i Slaget ved Malplaquet 
1709 udtaler f. Ex. et Øienvidne, at han, „i en særdeles Hastighed 



fods, 1690 Prmltnt, V^o s. A. Kapt. v. Pr. Christians Inf.Regt., 1694— 95 i 
Frankrig ved Royal Danois (A. Tuxen, Mil. Tidsskr. XVU S. 369 f.), 1700 
i Sachsen, 1701 j Italien, Vo 1702 Ådjutant hos Harboe i Flandern, */i2 
1703 til 2. Sjæl. Bati. samt Brigademajor, ^V^^ s. A. Majors, V« 1709 
Oberstltnts. Karakt., V^o 1709 virkl. Oberstltnt. v. 1. Batl. af Pr. Carls 
Regt., ^7ii 1710 Oberst for 1. Throndhj. Regt. med Værdals Komp. f Va 
1717 af en Sygdom, han om Vinteren havde paadraget sig paa en Fjeld- 
reise. ,,Hans Regiment havde han i alle Maader sat i er ypperlig Stand 
baade i Henseende til Disciplinen som til Økonomien. Han forstrakte 
endog Officererne med Pengesummer forat holde alting i god Stand**. 
(Militairisk Bibliothek, Christiania 1765, I. S. 274-277). '— Ogsaa Løvendal 
omtaler ham anerkjendende (Indkomne Memorialier 1711). Han efterlod 
Enke, Jhvis Navn er mig ubekjendt, og mindst 1 Søn, Andreas Frederik 
Hjort, der ogsaa blev Officer. 

^) F. H. Hesse, 1696 Fænrik v. Sjæl. Inf. Rgt., 1697 Sekltnt., 1700 Prmltnt., 
% 1702 kar. Kapt. og Kaptltnt. ved 2. Battl. i Flandern, ^Vi^ 1704 Kom- 
pagnichef ved Prinds Christians Rgt., ^7? 1710 Afsked som Major. 

*) Refererede Sager 1702 ^^/^; 1703 V^, og ^Vi,. — Hjorts Efterfølger som 
Ådjutant hos Harboe var en Premierltnt. Willum Braem, Brodersøn af 
hans Svoger. Braem fulgte med Harboe til Ungarn, fik ^Vio 1704 Kapts. 
Kar., blev *7a 1706 Generaladjutant ved Korpset og fik % 1708 Oberst- 
ltnts. Kar. t i Wien "Ao 1709. 



•• . • • • 

! •«• • • 

• • • • 



101 

stillede Bataillonerne saaledes, at den ene kunde sekundere den 
anden. " Han var høit anskreven hos Mariborough og Eugen, og 
fik „å Tenvie" fordelagtige Tilbud om Ansættelse i fremmed 
Tjeneste ^). 

I Oktober 1704 overtog Harboe sit nye Korps, 1 Kyradser-, 
1 Dragon- og 4 Infanteriregimenter, der 1704—5 laa i Vinter- 
kvarter ved Regensburg (Øvrepfalz); dets Tilstand var alt andet 
end tilfredsstillende, og det var først efter talrige Paamindelser, 
at Wienerregjeringen opfyldte sine Forpligtelser saa vidt, at 
Korpset kom i nogenlunde kampdygtig Stand. Istedetfor efter 
den oprindelige Bestemmelse at anvende det mod Franskmændene 
i Italien, ønskede man nu at sende det til Ungarn, der var i 
fuldt Oprør under Franz Rakoczy; den danske Regjering saa 
kun ugjerne denne Anvendelse, men gav omsider sit Samtykke 
dertil. Sidst i Juni 1705 brød Korpset op, blev ved Wien præ- 
senteret for Keiser Joseph I og rykkede ind i Ungarn, hvor det 
stilledes under Feltmarskal Grev d'Herbevilles Overbefaling. Med 
stor Hæder deltog Harboe og hans Regimenter i Slagene ved 
Waagfloden d. 11, August og ved Somlyo eller Zsibo d. 11. 
Novbr.; i det sidste kommanderede Harboe venstre Føi, der 
bestod af hans egne Tropper, forstærkede med et Par østerrigske 
Batailloner, og gjennemførte sit Angreb i den skjønneste Orden, 
men dog saa hurtigt og kjækt, at Slaget saa af sige var afgjort, 
inden høire Fløi, der havde havt en noget besværligere Frem- 
rykning, naaede frem; Fjendens Skyts og Bagage gjordes til 
Bytte. Dette Slag gjorde Ende paa Krigen, men ikke paa de 
danske Troppers Trængsler, der tværtimod forøgedes tildels ved 
den af Ungarerne førte Guerillakrig, men mest ved den keiser- 
lige Regjerings Uefterrettelighed og Pengemangel, og det skjøndt 
denne i Betragtning af de danske Troppers udmærkede Hold- 
ning betalte dem „bedre, eller rettere ikke saa slet, som sine 
egne Regimenter/ De Breve, man har fra Harboe paa dette 
Tidspunkt, bestaa mest af Beklagelser over, „at dette smukke 
Korps skal forkomme og krepere saa ynkeligt"; at man Intet 



') Militairisk Bibliothek I. S. 671. Refererede Sager 1709 %. 



- ' - - ! 



<« ■* 



■i ^ » 



t ^ * ^ 



102 

kan opnaa i Wien uden Bestikkelse, og at den herskende Mis- 
fomøielse har givet sig Luft i onde Rygter om Harboe selv, den 
danske Gesandt i Wien, Kammerherre Weyberg, og Korpsets 
Overkrigskommissær, Justitsraad Rosbach; mod den Sidste blev 
som bekjendt efter Korpsets Hjemkomst reist Sag for Underslæb. 
Fra d. 15. April til d. 24. Juli 1706 var der Vaabenstilstand, 
uden at dog Forholdene derved bedredes; netop som der endelig 
blev Haab om lysere Dage, idet Korpset efter Vaabenstilstandens 
Ophør tiltraadte Tilbagetoget fra Siebenburgen, hvor det havde 
været disloceret i og om Klausenburg, blev Chefen d. 29. Juli 
dræbt ved et Vaadeskud af en Skildvagt, der var posteret uden- 
for hans eget Telt, hvor han havde samlet endel Officerer ved 
sit Taffel. Dette skete ved Egereth, ikke langt fra Nagyvarad 
(Grosswardein) ^). 

Hans Lig blev føn til Hjemmet. D. 30. April 1707 fik 
Kommandanten i Rendsborg, Brigader Lave Hohendorf, og Chefen 
for Holstenske Artilleri, Oberst Wilster, Ordre angaaende de Æres- 
bevisninger, hvormed det skulde modtages, naar det passerede 
Fæstningen ; 2 Batailloner og Artillerikompagnierne skulde para- 
dere, men der skulde ingen Salver afgives 2).' S. A. blev det i 
Roskilde Domkirke nedsat i en prægtig Kiste af graat og sort 
Marmor, efter Sigende forarbeidet af Didrik Gerken*). Ved 
Hovedenden er indhugget Harboes Vaaben og derunder følgende 
Indskrift: 4) 

M. S. I Per illustr. quondam et generos. | Dn. | DTi. An- 
dreas Harboe | equ. Danebr. | in. copiis pedestr. | S. R. M. 
Dan. et Norveg. etc. | locum-ten. general, etc. | D. XIIX Mai. 
anno O. R. CiDIDCXLIlX | Aggershusiæ in Norvegia | natus | 



*) Historisk Tidsskrift 5 Række II. (J. Forchhammer, Det danske Hjælpe- 
korps i østerrigsk Tjeneste 1704—9). — v. Ziegler u. Kliphausen, Histo- 
rischer Schauplatz u. Labyrinth der Zeit. II. (Leipzig 1718) S. 1081. 
A. Hojer, K. Fridr. des Vierten glorw. Leben I. S. 102. 

^) Registratur over kgl. udfærdigede Expeditioner s. A. 

») Steen Friis, Roeskilde Domkirke, 1. Udg. II. S. 99 Qvf. 2. Udg. S. 43.) 

*) Indskriften, der godhedsfuldt er afskreven af Hr. Herredsfoged H. Dahlerup, 
staar helt igjennem med Gapitalskrift. En anden Indskrift paa Tydsk 
(maaske fra Indgangen til Gravhvælvingen?) findes i Marmora Danica, 
Appendix S. 287; den angiver Fødselsdagen til 8. Mai (jvf. ovf. S. 2, Anm.). 









103 

fimesto casu | hora post merid. III ad diem XXIX Julii | anno 
salut. MDGGVI | in castris ad Waradinum in Hungar. positis 
I occubuit I cujus nunc ossa | ab relictis cariss. pignoribus | hoc 
pie condito loculo | adservantur. | 

Over Indgangen til Begravelsen er anbragt en hvid Træ- 
plade, hvortil Harboes Kaarde og Kommandostav ere fastsømmede 
korslagte. Begravelsen findes i Domkirkens yderste Hvælving 
under Yderkorets Gulv og er oprindelig indrettet af Iver Vind 
til Grundet; senere erhvervede Peter Bulcke den. Jesper Hjort 
og to af dennes Børn ere nedsatte i samme Grav ; nu findes der 
kun een Kiste foruden Harboes. Ved en Kommissionsdom af 
10. Novbr. 1742 tilkjendtes Graven Harboes Arvinger paa Be- 
tingelse af, at de inden 6 Maaneder skulde fornye Koncessionen, 
men da dette ikke skete, blev den erklæret hjemfalden til Kirken, 
dog med Forpligtelse til at lade Harboes Monument staa urørt ^). 

Under sin Bortkommando havde Harboe gjort flere Besøg 
i Hjemmet; ved det sidste havde han sammen med sin Hustru 
gjort Testamente, hvorved hun fik Ret til at hensidde i uskiftet 
Bo mod at udbetale 10000 Rdl. til deres eneste Barn Fru Helm, 
der efter Begges Død skulde være Universalarving. Dog skulde 
til den Tid Generalindens to Sønner af første Ægteskab forlods 
have udbetalt 4000 Rdl. til lige Deling; tidligere havde de hver 
faaet 4000 Rdl., saa at de nu med Ære kunde erhverve deres 
honnette Subsistenee, hvorfor de maatte være deres Stififader 
taknemmelige^). — Datteren af Anna Biilckes første Ægteskab 
vai* tidligere død^). 



^) Behrmann, Roeskilde S. 112. Hofmans Fundatser VIL S. 23 f. 

^) Sjæl. Registre 1704 Vs- — D^n ene af Jesper Hjorts Sønner er ovf. om- 
talt. Den anden, Peter Hjort, blev 1687 Lærling i Søetaten, ^7i2 1691 
Lieutenant, ^V^g 1695 Kaptltnt., ^V^^ 1697 Kapt., Vg 1708 Komd.kapt, 
«7i 1711 Kommandør, ^7„ 1714 Schoutbynacht, ^V^^ 1719 afgaaet med 
Pension efter i den foregaaende Krigsperiode at have været meget be- 
nyttet som Skibs- og Eskadrechef (Jvf. Garde, Efterretn. om den d.-n. Sø- 
magt, IL Reg.). Ghr. Ulr. Gyldenløve udtaler, at man „hverken kan sige 
meget godt eller ondt om ham" (Refererede Sager 1711 ^/^). Begr. i 
Frue Kirke i Kjøbenhavn V* 1733, 63 Aar gi.; hans Hustru Else Muller 
begr. smstds. ^Vi 1757, 61 Aar gi. De havde 8 Børn. (Se Lengnicks 
Stamtavle Henrik v. Muller). 

^) „Jungfer Christine Margrethe Harboe^ forekommer 1683 — 87 jevnlig som 



104 

Generalinde Harboe overlevede sin Mand og boede i mange 
Åar i den af ham byggede Gaard i Rendsborg. Hun havde- 
gode Kaar, og hendes Husstand bestod 1718 af Kudsk, Tjener 
og 3 Piger. Hvorledes hun 1713 og 1721 modtog høie Gjæster 
er tidligere omtalt^). Hendes Dødsaar er ubekjendt. 

Hendes eneste Barn af sidste Ægteskab, Ursula Cathrine 
Harboe, var født d. 5. Septbr. 1678 og døde d. 16. Novbr. 
17182), altsaa før Moderen. Den 19. April 1698 ægtede hun i 
Gliickstadt Frederik Christian von Helm, født d. 31. Marts 1670 
i Gliickstadt, hvor hans Fader Johannes von Helm var Raad og 
hans Bedstefader Frederik von Helm Kantsier ved det kgl. Re-^ 
gjeringskancelli. Familierne Harboe og Helm vare vistnok tidlig 
konme paa en venskabelig Fod, thi da F. G. v. Helm 20 Aar 
gammel reiste udenlands, ses det, at Jens Harboe gjennem 
den nederlandske Gesandt i Kjøbenhavn, Baron Amerongen, har 
skaffet ham Anbefalinger til Haag, hvorfra han ved Nyaarstid 
takkede^). D. 13. Septbr. 1697 fik Helm Bestalling som Kammer- 
junker og vistnok samtidig som Krigssekretær med en Gage af 
1200 Rdl. Ved Jens Harboes Fratrædelse maatte han ogsaa 
forlade Krigskancelliet; fra 1704 opføres han som opvartende 
Kammerjunker hos Frederik IV; indtil han d. 9. April 1707 fik 
Titel af Etatsraad og blev Landfoged i Søndre-Ditmarsken. Han 
boede i Meldorf, men under Krigen 1713 opholdt han sig i Gliick- 
stadt og sendte General Scholten Efterretninger om Fjenden*). 
Han udnævntes d. 26. Marts 1735 til Konferentsraad og blev i 
Landfogedembedet til sin Død d. 8. Juni 1744. D. 16. s. M. blev 
han „ Abends soUenniter beerdigt, da er von LandesgevoUmåchtigen 



Fadder i Gluckstadt. Vg 1688 blev i Roskilde Domkirke „Oberste Haer- 

boes Daatter nedsat udi Landsdommer Haerbos (sic!) Grafif". 
^) Designation over Kopskatten i Rendsborg 1718 (Rigsark.). 
^ Efter hendes Ligsten, som for nogle Aar siden er funden i en privat Have 

i Meldorf (ved Hr. Pastor E. Lilie). 
®) Indkomne Breve 1690 Novbr. og Decbr. Om Amerongen se Nyt hist. 

Tidsskrift L S. 514 og IL S. 233. 
*) Breve til Scholten, Pakke D (Rigsark.). Helm forsegler med et Vaaben, 

som Familien, der dog neppe er adelig, ogsaa ellers har brugt: Skjoldet 

delt, i 1. Felt en Vinranke, i 2. tre Ax; paa Hjelmen en Vinranke mellem 

2 Ax. 



*• •• • • 



105 

getragen, von den membris des consistorii im Vorgang, von 
den Landschaftsgliedern und einigen andem erbetenen Personen 
im Gefdlge begleitet; jedoch seiner eigenen Anordning gemåsz 
ohne Parentation und Gelåute". Af mindst 5 Sønner^) efterlod 
han 3, der arvede Godset Hoveneck, som deres Moder havde 
faaet efter sin Farbroder (jvf. ovenfor S. 26). De to yngste 
Sønner Gotfred Ghr. og Fr. Ghr. von Helm søgte allerede under 
11. November 1746 om Tilladelse til af udstykke og sælge Godset, 
da de paa Grund af den i Grevskabet Oldenborg grasserende 
Kvægsyge og de deraf følgende uheldige Konjunkturer („bei die- 
sen gefåhrlichen und weit aussehenden Zeiten") vanskelig vilde 
fmde en Kjøber til den samlede Eiendom. Godset existerer 
ikke mere^). 



^) Andreas Frederik H., døbt ^Va 1^^^ i Holmens K. i Kjøbenhavn, ^Via 
1717 Fændrik v. Garden tilfods, ^^^^ 1719 Sekltnt., ^73 1726 Prmltnt., 
t ^Vs 1726. - Ulrik Carl i/., ^y,, 1725 Sekltnt. v. Dronn. Livrgt., ^V^^ 
1730 Prmlt., ^y^ 1736 til Drabantgarden (m. Kapt.s Rang) f Ve 1737. — 
en Søn, der næppe har været dansk Officer, stod ved Faderens Død som 
Ritmester i polsk-sachsisk Tjeneste. — Gotfred Christian H., døbt 7s 
1711 i Meldorf (bl. Fadderne Oberst Hjort), ^Vg 1734 Fænrik v. Dronn. 
Livrgt., ^Vio 1736 Sekltnt., 7, 1744 Prmltnt., ^7« 1747 Kapt., ^7io 1759 
Major, 1764 Afsked. G. ^7^ 1750 m. Ursula Margrethe Moldenit, Claus's 
Datter, døbt 7? 1706 i Meldorf; de levede begge 1772 (Enkekassen). — 
Frederik Christian H., 7^ 1739 Kancelliraad, Vg 1750 Kancellist v. 
Overretten i Gottorp, ^78 1761 Sekretær og Arkivar, Vs 1767 Justitsraad, 
t ®76 1769. (A. D. Jørgensen, De danske Rigsarkivers Historie, S. 194; 
Møllers Rangspersoner). 

^) Meddelelser fra det storhertugl. Arkiv i Oldenborg. 



106 



Bidrag til den danske Adels Slægthistorie. 

Af Thiset. 



I. 

Om „onde Jøsse Eriksens^^ Herkomst.' 

JX-ong Erik af Pommerns noksom berygtede Foged paa Vester- 
aas og i Dalarne Jøsse eller, som vi Danske vel hellere maa kalde 
ham, Jens Eriksen faaer som bekjendt et meget daarligt Efter- 
mæle i Historien. At der fra svensk Side gives ham et slet 
Skudsmaal, er ikke at undres paa, men selv danske Forfattere 
have ikke skaanet ham. Senest har Frederik Barfod udtalt 
sig saaledes om ham: „Han var en Blodhund som de værste, 
,hvem Ingen xil kjende som Landsmand, da Svenskerne i Al- 
„ mindelighed kalde ham en Jyde af dansk Adel, medens Dan- 
„ skerne gjerne ville gjøre ham til en Svensker** ^). Nu skulde 
det vel ikke være paafaldende, om det ved en nøiere Under- 
søgelse viste sig, at alle danske Forfattere, der omtale Jens Erik- 
sens Færd, havde mer eller mindre direkte øst af Arild Huit- 
feldts Krønike, og at denne sidste i dette Stykke ene og alene 
var bygget paa svenske Beretninger, medens Dommen over Man- 
den vilde have lydt helt anderledes, ifald vi havde havt samtidige 
Vidnesbyrd om ham fra dansk Side ; men det er dog ene Spørgs- 
maalet om hans Herkomst, der her skal behandles. 

Først dog den ikke overflødige Bemærkning, at „Danskerne", 
der gjerne vilde gjøre Jens Eriksen til en Svensker, kun ere — 
saa underligt det end lyder — to, nemlig F. H. Jahn'^) og For- 
fatteren af disse Linier^), thi ellers har man fra dansk Side sandelig 
ingenlunde benægtet Landsmandskabet. Allerede Huitfeldt kalder 



^) Fr. Barfod: Danmarks ffistorie 1319—1536 I. 380. 

^"i Jahn: Danmarks politisk-militaire Historie under Unionskongerne S. 480 ff. 

^ For mit Vedkommende dog, som Anmærkningen hos Barfod viser, kun 
forsaavidt, at jeg i et Brev til Forfatteren havde i Henhold til Jahns Be- 
mærkninger og Jens Eriksens svensk-norske Giftermaal udtalt den For- 
modning, at Jens Eriksen var af norsk eller svensk Herkomst. 



107 

Fogeden ^ Jesse eller Jens Eriksen af Asdal** ^) og er altsaa ganske 
enig med Svenskerne i, at Jens var en Jyde af dansk Adel, men 
der kan iøvrigt neppe være Tvivl om, at Huitfeldt paa egen 
Haand har givet Jens Eriksen denne Tilføielse „af Asdal". Fra 
det bekjendte Forlig i Vordingborg 1435, som Huitfeldt selv har 
aftrykt 2), vidste han, at der dengang levede en „Jens Eriksen af 
Asdal** og uden videre Undersøgelse slaaer han saa denne og 
Jens Eriksen paa Vesteraas sammen til een Person. Asdals da- 
levende Eier kaldes nu rigtignok ved alle andre Leiligheder Niels 
Eriksen, det staaer der ogsaa i hans Segl, ligesom hans Sønner 
kaldte sig Nielsen og ikke Jensen, men for Enhver, der kjender 
lidt til det 15. Ajftrhundredes forunderlige Sammenblanden af 
Navnene Niels og Jens, er det ikke paafaldende at træffe Niels 
Eriksen til Asdal under Navnet Jens Eriksen; dog er det tvivl- 
somt, om Huitfeldt har vidst, at hans Jens Eriksen af Asdal 1435 
var samme Mand, som ellers kaldes Niels Eriksen. Erindringen 
om en tidligere Brug i Flæng^ af Navnene Niels og Jens var 
nemlig sikkert ganske gaaet tabt paa Huitfeldts Tid; allerede en 
Menneskealder forud omtaler Fru Ellen Gøye i sin Jordebog et 
saadant Tilfælde, som hun i sine Adkomstbreve er stødt paa, 
saa udførligt, at dette aabenbart for hende har været noget 
mærkeligt og ukjendt. Skjøndt det vilde være let nok at anføre 
Exempler i Dusinvis^) paa, at een og samme Mand snart har 
kaldt sig Niels, snart Jens, saa have senere Genealoger og Histo- 
rikere dog langt mindre end Fru Ellen havt Kjendskab til dette 
Forhold; de lode sig af Huitfeldt lede endnu mere paa Vildspor. 
Asdals Eier Niels Eriksen var som bekjendt af Slægten Banner, 
men samtidig levede der en anden Mand af denne Slægt, 
der havde samme Navn. Han eiede Skaregaard paa Mors og 



') Danmarks Riges Krønike 1650 S. 769. • 

') Smst. S. 790. 

*) Jens Jensen (Brok), Jens Erlandsen (Gere) i Sørby, Jens Jakobsen (Gøye) 
i Radsted, Jens Andersen (Baden), Jens Lunge i Falkerslev, Jens Kolde i 
Nielstnip, Jens Frost, Jens Esbemsen (Krumpen), Jens Tetzsen (Rosen- 
gaard), Jens Jonsen (Bille) i Solbjerg og en senere Jens Bille i Solbjerg 
1483, Jens Torbemsen (Rosenspar) osv. osv. kaldes alle snart Jens snart 
Niels, eller i samme Brev: Niels i Seglet, Jens i Brevet eller omvendt. 



108 

var gift med Sophie Høeg, ved hvem han blev Stamfader til den 
Linie af Banner-Slægten, der kaldte sig Høeg, hvorimod Asdals 
Eier ved sin Frue Johanne Åndersdatter blev Stamfader for den 
Linie, som brugte Navnet Banner. Lige til den allernyeste Tid^) 
ere disse to Personer bestandig blevne ansete for at være een 
og samme, og da Niels Eriksen paa Skaregaard havde en Broder 
Jens Eriksen; bUver nu denne gjort identisk med Fogeden paa 
Vesteraas, skjøndt han slet ikke er Broder til Asdals Eier og 
saa meget mindre kunde skrives til denne Gaård, som den slet 
ikke var den anden Niels Eriksens fædrene Gaard, men først 
var kommen til Slægten ved hans Giftermaal med Fru Johanne 
Andersdatter. Selv Klevenfeldt, der dog godt veed, at nys- 
nævnte Jens Eriksen skrev sig til Langtind og ikke til Asdal, er 
ganske paa det Rene med, at han er den onde Foged paa 
Vesteraas. At forøvrigt Niels Eriksen til Asdal netop i det oven- 
nævnte Dokument af 1435 er kaldet Jens staaer vistnok i For- 
bindelse med, at han her er nævnt umiddelbart før sin Navne 
og Frænde Niels Eriksen (af Skaregaard). 

Hvad nu Fogeden paa Vesteraas angaaer, saa har alt Jahn 
anført fuldt gyldige Grunde for, at han ikke kan være Jens eller 
Niels Eriksen Banner, deriblandt først og fremmest den, at han 
slet ikke fører Banner'nes Vaaben. Derimod paastaaer Jahn 
under Paaberaabelse af en Segltegning i Langebeks Seglsamling, 
at Høvedsmanden paa Stockholm 1480 (skal være 1408) Erik 
Jakobsen førte samme Vaaben som Jens Eriksen paa Vesteraas, 
hvoraf han slutter, at de ere Fader og Søn. Forinden jeg gaaer 
over til at paavise, at saavel Jahn som efter ham jeg har været 
endnu længere fra Sandheden end selve Huitfeldt, skylder jeg at 
anføre, at det er en mig meddelt Anvisning fra Hr. Lector, Dr. 
E. Hildebrand i Stockholm — om Slægtskabet mellem Jens 
Iversen (Lange) og Jens Eriksen — , der har ledet mig paa det 
rette Spor efter Jens Eriksens Herkomst. 



*) Saaledes endnu i Barner: Familien Rosenkrantz's Historie S. 96; først i 
Hist. Tidsskr. 5. I. 625 AF. (jvf. Adels- Aarbogen 1885) er det virkelige 
Forhold opklaret. 



109 

De faste Udgangspunkter for en Undersøgelse om Jens Erik- 
sens Herkomst bliver hans Vaaben og hans Navn, der jo i sig 
indeholder Oplysning om hans Faders Fornavn. Jahn beskriver 
Vaabenet som en Bjelke hvorpaa en Stilk med tre Blade i 
Skjoldet og to Horn paa Hjelmen^); men paafaldende bliver det 
saa, at han et Øieblik kan bringe Manden i Forbindelse med 
den stockholmske Høvedsmand Erik Jakobsen, thi den af Jahn 
citerede Tegning i Langebeks Seglsamling — den findes i Pakken 
„Svenske Adelsmænds Sigiller" og har Paategningen »Erik Ja- 
cobsen Præfectus in castro Stockholm 1408" — viser aldeles tyde- , 
ligt, at samme Erik Jakobsen førte en Ørn med udslagne Vinger, 
altsaa et Vaaben, der end ikke har den fjerneste Lighed med 
Jens Eriksens. At Jahn desuagtet er kommen til at drage Slut- 
ninger fra en Forudsætning om, at de to Mænd førte samme 
Vaaben, lader sig dog forklare. Han omtaler nemlig i et Do- 
kument af 1401 at have truffet en Jens Eriksen, som i sit Vaa- 
ben førte en Øm ; formodentlig har han tidligere troet, at denne 
Mand var Fogeden paa Vesteraas og fra den Tid skriver sig saa 
hans Undersøgelse af de Langebekske Segl og Notits om, at 
Erik Jakobsen førte samme Vaaben som Jens Eriksen, hvilken 
Optegnelse ved en Uagtsomhed er bleven staaende, efter at Jahn 
hos Stiernmann havde fundet det Vaaben, som Jens Eriksen paa 
Vesteraas førte, og deraf kunde see, at denne ikke var den 
samme, som nævnes 1401. Erik Jakobsen kan altsaa ikke være 
Fader til Jens Eriksen, og denned falder ethvert Grundlag for en 
Formodning om, at denne kunde være af svensk Herkomst^). 



^) Hans Kilde er Stiemmanns Høfifdinge-Minne; S. 176. 

^) Den her omtalte Erik Jakobsen paa Stockholm var forøvrigt slet ingen 
Svensker, men dansk af Fødsel ligesom to andre af Kong Eriks Høveds- 
mænd paa Stockholm Hr. Bo Dyre og Anders Ingvarsen (Neb). Begge 
disse to have 1409 i Stockholm forseglet et Brev, hvorved Erik Jakobsen 
stadfæstede sin Moders og sine Sødskendes Afstaaelse af Annæs til Dron- 
ning Margrethe (Holbo H. 3). 1417—19 skrives han i Vidner af Sjællands 
Landsthing ^af Spongager^ (Spanager i Ramsø H.) og fører samme Vaaben, 
som Langebek har afbildet, (Sjælland og Møen 23, 137, Ame-Magn. Saml. 
XXXVII. 15); han levede endnu 1421 (Bjeverskov H. 44) men var død 
1430, da hans Arvinger Jens Olufsen af Hesle og Henning van der Ost, 
Brødre, samt Oluf Grubbe i Spanager i Henhold til Erik Jakobsens Te- 



110 

Selve Vaabenet, som Stiernniann tillægger Jens Eriksen, nem- 
lig en Bjelke belagt med en Stilk med tre Blade, taler i høi 
Grad for, at Svenskerne have Ret, naar de kalde ham en Jyde 
af dansk Adel, thi en saadan Bjelke, snart med, snart uden „Vin- 
ranke** — med hvilket Navn man her benævner den oprindelig 
betydningsløse, plantelignende Damasceren af Bjelken, som Stiem- 
mann i dette Tilfælde med keitet Udførlighed skildrer som en 
Stilk med tre Blade — , førtes af en hel Række Slægter, eller 
om man hellere vil een talrig Slægt, af hvilken Linier og enkelte 
Personer kjendes under Navnene Brok, Griis, Hval, Kande, Kirt^ 
Krabbe, Lykke, Munk, Roed, Sommer og Soop, alle bosatte i 
Jylland. Udenfor denne Landsdel træffes dette Vaaben derimod 
sjældent; foruden at det føres af et Par enkelte Personer af 
ukjendte Slægter, tillægges det kun den paa Fyen bosatte, saare 
faatallige Slægt Krumstrup eller, som den i sin oprindelige Hjem- 
stavn Holsten hed, Gremstorp, og dette endda med Urette, idet 
de originale Krumstrup- og Cremstorp-Segl vise et delt Skjold, 
med en „Vinranke** i det ene Felt, altsaa slet ingen Bjelke. 

Det bliver altsaa i Slægttavleme over de ovennævnte jydske 
Ætter, at Jens Eriksens Plads skal søges, men i den Skikkelse, 
disse Tavler nu foreligge, vil en saadan Eftersøgning være 
spildt. I ingen af dem findes der en Jens Eriksen ved Aar 
1430, ja end ikke en Erik, som kan antages at være Jens Erik- 
sens Fader; dette er dog alene foraarsaget ved disse Slægttavlers 
Ufuldstændighed, thi der levede faktisk ved Aar 1400 i Jylland 
en Ridder, der førte samme Vaaben som senere Jens Eriksen og 
ikke blot hed Erik, men endog Erik Jensen. Denne Ridder var 
1396 nærværende paa Kongens Retterthing i Horsens^) og har 



stamente gave Gods i Lyngerup (Homs H.) til Maribo Kloster (Maribo 2); 
ogsaa af dette Brev sees, at han ikke har været Fader til Jens Eriksen, 
der jo ellers maatte være nævnt mellem Arvingerne. Erik Jakobsen var 
sikkert en Søn af Jakob Jensen, som 1356 i Sjælland førte Ørne- Vaabenet 
(Holbo H. 25), og denne var vel Broder til Tyge Jensen Vispe. saa at for- 
nævnte Hr. Bo Dyre og Erik Jakobsen vare Fættere (jvf.^ Pers. Tidsskr. 
III. 38; naar Slægtens Skjoldemærke her overalt siges at være en Due, 
skyldes dette sikkert ene Slægtnavnet, thi i alle Seglene er Fuglen utvivl- 
somt en Øm; jvf. Ad. Lex. Due 8, Dyre 3 og Lunge 5). 
^) Vor H. 23. 



111 

1400 beseglet til Vitterlighed et af Hr. Johannes Lykke udfær- 
diget Brev^). I dette Brev kaldes han „Erik Jønsson de Staath, 
miles'*, og under det hænger endnu de skrøbelige Rester af hans 
Segl, der tydeligt viser et Skjold med en vinrankebelagt Bjelke. 
Naar det nu erindres, at den Hr. Johannes Lykke, med hvem 
Hr. Erik Jensen forsegler til Vitterlighed, i sit Vaaben fører et 
Møllehjul, medens den senere saa berømte Slægt Lykke førte en 
vinrankebelagt Bjelke og først i Midten af det 16 Aarh. optog 
Møllehjulet i Forbindelse med denne Bjelke, at Stamtavlen over 
disse Lykker begynder med Hr. Peder Lykke, som 1429 var 
Høvedsmand paa Thorup, idet dennes Fader er ganske ukjendt, 
' medens Moderen i Slægtebøgerne kaldes Birgitte Muus Laurids- 
datter, at Slægten Muus ligesom Hr. Johannes Lykke førte et 
Møllehjul i Vaabnet, og endelig, at Hr. Peder Lykke 1424 skriver 
sig til Stadsgaard^), det selv samme „Staath**, hvortil Hr. Erik 
Jensen 1400 skrives — saa bliver det ikke vanskeligt at gjætte 
sig til, hvem Hr. Erik Jensen er. Den fornævnte Hr. Johannes 
Lykke (med Møllehjulet), der nævnes hyppigt i Aarene 1400 — 
1411 og paa Grund af Vaabnenes Forskjel ikke kan være Fader 
til Hr. Peder Lykke med Bjelken, og hans Broder Erik Lykke 
ere Sønner af Dronning Margrethes velkjendte Feltherre Hr. Iver 
Lykke til Egholm^), hvis Segl ogsaa viser Møllehjulet. Hr. Iver 
er maaske atter Søn af den 1339 omtalte Peder Nielsen Lykke*), 
hvis ellers Efterretningen om, at Hartvig Pogwisch 1372 solgte 
Egholm til en Hr. Peder Lykke ^) er rigtig. Slægtebøgemes Med- 
delelse om, at den yngre Hr. Peder Lykkes Moder hed Birgitte 
Muus Lauridsdatter er som de fleste Efterretninger fra disse 
Kilder en paalidelig Kjerne i en upaalidelig Skal. Kjemen er, at 
hun hed Birgitte (ligesom sin Sønnedatter) * og førte et Møllehjul 
i sit Vaaben, Skallen, at hun var en Datter af Laurids Muus, er 



^) Voss' Saml. XXI. 16. Han levede enduu 1609 (Ældste Archivreg. I. 235). 
*) Script. Rer. Dan. VII 420; Stadsgaard er som bekjendt det nuværende 

Gonstantinsborg. 
') Nim H. 2. 

*) Script. Rer. Dan. I. 303. 
^) Ældste Archivreg. IH. 69. 



112 

en Slægtebogs Gjætning hidrørende fra, at man vidste, at Muus'- 
erne førte Møllehjulet, medens Slægtebøgeme ikke havde en lig- 
nende Kundskab om Egholm Lykke'me, til hvilke hun ellers langt 
snarere ville være bleven henført. Rimeligvis er hun en Datter 
af Hr. Peder Lykke til Egholm og gift med Hr. Erik Jensen til 
Stadsgaard, med hvem hun har to Sønner, en opkaldt efter Mor- 
faderen nemlig den yngre Hr. Peder Lykke, der arver Stadsgaard 
og bliver Stamfader for den senere Lykke-Slægt med Bjelke- 
(og siden tillige Møllehjul-) Vaabenet, og en anden, der sagtens 
er opkaldt efter Farfaderen, og det er ingen anden end — Jens 
Eriksen. Tiden, Navnet og Vaabenet passer, og af Dokumenter i 
svenske Archiver har Hr. Dr. E. Hildebrand meddelt mig føl- 
gende Uddrag, der ganske stadfæste Slægtskabsforbindelsen: 

1. En Dom af Biskop Erik i Strengnæs m. FL, hvorved Tord 
Bjørnsson, Knape, tildømmes Jord i Hesleby og Suderby, 
som hans Svoger Niels Sonesson ulovlig havde solgt til 
Jø.sse Eriksson, hvis Arvinger Joan Gådda og Jønis Krabbe 
som Hr. Peder Lykkes Fuldmægtig tildømmes de 80 Mk., 
som Jøsse Erikssen gav derfor. 1444. (Papirsbrev i Upsala- 
Universitetets BibUothek). 

2. Dom, hvorved Johan Drakes Arvinger tildømmes Jord, til- 
hørende Hr. Ulf Pedersson, Joan Gådda ^) og Jønis Krabbe 
paa Hr. Peder Lykkes Vegne, da denne Jord ulovlig var 
solgt til Jøsse Eriksson. 7 Marts 1446. (Perg. Rigsarch. 
i Stockholm). 

3. Skjøde fra Niels Lykke paa Jord i Tuna og Suntuna Sogn, 
der synes at have tilhørt Jøsse Eriksson. 1463. Med Segl. 
(Perg. i Upsala-Universitetets Bibi.). 

4. Brev, hvorved Erkebisp Niels i Upsala paalægger otte Geist- 
lige og Verdslige i Upsala Stift at udlevere til Hr. Johannes 
Ivari, Erkedegn i Aarhus, hvad, som efter Arv og Testa- 
mente var ham tilfaldet efter Johannes Erici, fordum Hø- 



^) Baade ^Hr. Ulf Pederssen og Jon Gådda vare Arvinger efter Jens Eriksens 
Hustru (jvf. nedenfor). 



113 

Yedsmand paa Vesteraas og dennes Hustru Birgitte. 1441. 
(Papirs Afskrift i Rigsarch. i Stockholm). 

Denne Jens Iversen er den senere Biskop i Aarhus, hvis 
Forældre vare Hr. Iver Thomsen (Lange) til Krogsgaard og Fru 
Karen — Lykke; ifølge Ahnetavlen paa Oluf Munks Ligsten i 
Hjerm Kirke fiarte denne Fru Karen ikke Bjelke-Vaabenet men 
Møllehjulet og hun maa saaledes antages at være Søster til Hr. 
Erik Jensens Hustru, det vil sige, Jens Eriksen og Jens Iversen 
vare kjødelige Sødskendebøm paa mødrene Side. Omstaaende 
Tavle vil bedst oplyse de her udviklede Slægtskabsforhold. 

Spørgsmaalet om, til hvilken Slægt Jens Eriksen hørte, er 
•dog, som det snart vil sees, herved kun halvveis løst, thi til 
Slægten Lykke med Bjelken, som først stiftes af hans Broder 
Hr. Peder Lykke, kan strengt taget hverken han elJer hans Fader 
Hr. Erik Jensen henregnes. Sikkert maa de have hørt til en af 
de andre ovennævnte jydske Slægter, der førte samme Vaaben, 
og da nærmest til Munk'ernes vidt forgrenede Slægt. Foreløbig 
er det dog ikke muligt at anvise Hr. Erik Jensen Plads paa 
•denne Slægts fuldstændig forkvaklede Stamtavle. Hans Levetid 
synes at ligge for sent til, at han kan antages at være en Broder 
til Marsken Hr. Paine Jensen og Rigskantsleren Niels Jensen af 
Keldebek, men der er dog Et og Andet, som tyder paa, at han 
staaer den sidstes Efterkommere paa Visborg og Kjølbygaard 
nær. Hans Sønnesøn Hans Lykke henter sin Hustru paa Vis- 
borggaard og hans Hustrus Søsterdatter Gjertrud Iversdatter 
(Lange) ægtede Hr. Niels Christiernsen af Kjølbygaard, der var 
en Sønnesøn af Niels Jensen (Munk) af Keldebek. Og dette 
sidste Ægtepars Datter Johanne, gift med Oluf Mortensen (Gyr- 
stinge) til Hastrup, kaldes altid i Slægtebøgeme Johanne Lykke, 
endskjøndt hun som sagt var af samme Slægt paa fædrene Side 
som Munk'eme af Visborggaard. 

Jens Eriksen havde giftet sig i Sverrig, men hans Hustru 
Birgitte Ulfsdatter stammede egentlig fra Norge, idet hendes 
Fader Ulf Jonsen var en Søn åf den norske Rigsraad Hr. Jon 
Hafthorsen af Sudreim. Hun hørte altsaa til den bekjendte fra 
Jon Iversen Raud paa Sudreim nedstammende Slægt, der efter 

8 



Itu 



»I S'S: 



um 


►ro, - 


å-liS 


ny P: 


'8's„'^a-r 




1 =e-a 






114 

|oll|sfS 

3,3 5?. £_(, S 



Ef„-S>!,° 



1!" 


»II 


il 






fr 














ir S 


lltjl 


Iti 




iilllL 


p==5S 


il 1 



s s _ E " S-.= 

1 •5?ai: 



nm 



«?f- 



-5- 



115 

sit Skjoldemærke, en Rose, i Sverrig senere tillagdes Navnet Roos. 
Fru Birgittes Farfader var en Dattersøn af den norske Konge 
Hakon V, saa at Jens Eriksen ved sit Giftermaal endog kom i 
et fjernt Svogerskab til selve Dronning Margrethe ^). Giftermaalet 
fandt Sted før 1415, thi dette Aar skiftede hans Svoger Peder 
Ulfsen med ham den Arv, dem var tilfalden efter Peders og Fru 
Birgittes Farfader Hr. Jon Hafthorsen, Ridder, og Mormoder (er 
vel Farmoder) Fru Birgitte, og den Lod, de i Forening havde 
afkjøbt deres Farbroder Iver Jonsen 2). Som det hos Jahn af- 
trykte Sjælegavebrev viser, overlevede Fru Birgitte sin Husbond, 
men saa kort, at det synes, at hans voldsomme Død ogsaa har 
forkortet hendes Dage, og han har sikkert ikke som Ægtemand 
været den Tyran, som man efter hans Eftermæle skulde vente. 
1443 holdtes Skifte mellem Hr. Ulf Pedersen og Jon Pedersen 
og deres Sødskende paa den ene Side og Hr. Jon Gådda paa 
hans Hustrues Vegne paa den anden Side om Arven efter I}u- 
stru Birgitte, Jens Eriksens, i saa Maade, at Ulf Pedersen fik 
Ervalla-Gaard i Vesteraas (nu Ørebro) Lehn, Jon Pedersen Aspe- 
gaard (Sundbo Herred), medens Jon Gådda fik Fanø med m|re 
Gods*). Jens Eriksen og hans Hustru havde altsaa ikke efter- 
ladt sig Børn. ^ 



*) Jvf. Pers. Tidsskr. VI. 262 (Stamtavleo). J 

') Svensk Diplomatarium UI. 68. 
^ Rigsark. Sverrig, Vestmanland 17. 



8* 



116 

Efterslæt af Stiftrelationerne. 

Meddelt af H. W. Harbou. 



Bergens Stift. 

_L Aaret 1753 var man i Danske Kancelli, hvis Chef (Oversekretær) 
endnu var Grev Joh. Ludv. Holstein, der havde givet Ordre til Stifts- 
relationernes Indsendelse (jvf. dette Tidsskrift I, 133), bleven opmærk- 
som paa, at man om Adelen i Bergens Stift kun havde de geistlige 
Myndigheders Indberetninger; de verdslige manglede. Det blev der- 
for paalagt Stiftamtmanden, Oberst Ulr. Fred, Gicignon, at indsende, 
hvad han i Arkivet maatte finde af Relationer fra sin Forgænger, 
Møinichens Tid, eller efter Omstændighederne at indkræve andre. De 
Indberetninger, som Gicignon saa med en Skrivelse af 14 Jan. 1755 
indsendte til Kancelliet, ere i den senere Tid henlagte ved det danske 
Rigsarkivs øvrige SamUng af Stiftsrelationer ^). Da deres Indhold for 
endel falder sammen med, hvad tidUgere har været optaget i Tids- 
skriftet (I, 133 fif.), gives de her kun i Uddrag. 



Fogeden i Søndhordlen, Kammerraad A. Heiberg indsender 
d. d. Halsnø Klostergaard 27 Juli 1754 Afskrift af en under 21 
Sept. 1746 indsendt Skrivelse fra Lars Galtung til Thorsnæs, 
hvis Fader, Lieutenant Johan Galtung, „udi hans Svaghed, og 
da han ingen Udflugt fandt ægtede Margrethe Leganger, en 
Præstedatter, som var min Moder". Lars Galtungs 2 Sønner 
vare 1746 endnu ugifte og henholdsvis 20 og 18 Aar gamle. 
Hertil gjør Fogeden følgende Tilføielse. 

„Siden den Tid er med den Familie sket saadan Forandring, 
at bemeldte Lars Johansen Galtungs Hustru, Blanzeflor Cathrine 
Oming ved Døden er afgaaen, men han selv endnu lever og har 
solgt sin Gaard Torsnæs til sine 2de Sønner Johan Daniel og 
Hans Christopher Galtung, opholdende sig hos den Første, som 
er gift med en Bondedatter og haver 3de smaa umyndige Børn. 
Den anden Søn, som og var gift med en Bondedatter, er dette 



*) Meddeleren skylder Hr. Arkivsekretær Thiset Tak, fordi han har gjort 
mig opmærksom herpaa. — Et af Bilagene (fra Bergens Magistrat) 
mangler. 



117 

Åar ved Døden afgaaet, og haver ligeledes efterladt 3de smaa 
umyndige Børn. — Endvidere haver bemeldte Lars Johansen 
Galtung en Søster, som endnu lever i Ægteskab med den som 
Gapitain dimitterede men nu characteriserede Oberstlieutenant 
Frantz Butler, en Mand henved 86 Aar gammel; skal være født af 
høi Familie i Skotland, men som han i sine spæde Aar udi en Re- 
volte med England kom derfra til ganske Fremmede, saa veed han 
hverken, hvem hans Fader eller Moder har været. Han har været 
3cle Gange gift, har med denne hans Frue 4 voxne Sønner og 3 
Døttre. — Endelig haver bemeldte Lars Galtung en Broder ved 
Navn Vincentz Johansen Galtung, som haver ægtet en gemen 
Bondedatter og er nu en meget fattig Husmand paa Gaarden 
Store Gierevig i Fjeldbergs Præstegjæld**. 

Om sin Hustrus Slægt oplyser Lars Galtung 1746 følgende: 
„Admiral Erik Ottesen Oming havde 3de Sønner, deriblandt 
Berent Oming, Skibshøvedsmand, som var min Hustrus Mor- 
fader; de andre 2de Sønner døde uden Arvinger. Bemeldte 
Berent Oming avlede med Fru Zidzelle Juli 2de Sønner og 2de 
Døttre, deriblandt min Svigermoder Blanzeflor Cathrine Oming, 
som endnu lever hos mig paa Torsnæs Gaard og er 87 Aar 
gammel. Hun kom i Ægteskab med Daniel Andersen (en Raad- 
mands Søn fra Aalborg, Sekondlieutenant ved Oberst Heins Ber- 
genhusiske Regimente og Major Pheils Compagni) som var min 
Hustrus, den yngre Blanzeflor Cathrine Ornings Fader. — Be- 
meldte Berent Ornings Broder Christen Oming, var Lensherre 
paa Vardøhus ; han havde til Ægte velbyrdige Frue Ingeborg Ca- 
thrine Rosenkrantz. Døde uden Livsarvinger.** 

Af de Anevaabner, Lars Galtung beskriver, nævnes, at hans 
Farmoder Barbra Maria Graaboes „Vaaben paa fædrene og 
mødrene Side er 17 Tavler i blaat Skildt, 1 Løve, som er op- 
rakt med Krone paa^), 2de hvide Roser**. 

Fogeden i Nordhordlen, Kammerraåd Smith fremsender lo 
Skrivelser; af den ene skal en Del anføres ordret: 



*) O: Grabows Vaaben; men hvad betyde Roserne? 



118 

Wehl Edelle Herren Cammer Raht og fogden Smeht be- 
gehret af mig den norsche adel saa meget som ieg ved af min 
afkomst, da var min farfar een Smit af naufh og blev af Konnge- 
lige naade adelet, og fick det tenauf Lilien Schieold. Han haf- 
vede to sønner, den Elste hede Hans Lilienschieold den anden 
Jonnas Lilienschieold, som var min fader. Hann wahr Cancelig 
Raht og Amtmand paa Syndmohr, NormShr og Rohms dallen, 
han giefftet sic med Zeselle Kaas og hafvede 5 sønner og 5 
dottere; die fiere søner døede som smaa børn, den femte af 
dem, som hede Ulderick Frederich Lilienschieold, hann var vel 
studeret og kunde mange slags uden lands sprock, kooste min 
Mama mange penge; sieden blev han sø Cadet paa den Konge- 
lige dansche flode, for sine aar vel Avansert og var med i den 
sieste norsche Krin, paa Admiral Tordenschiold schieb som han 
førte, og der blef hannj død schødt som Capetein ved Stromstadt. 
Den Elste dater blef gieflft med Aseser Laweson, den anden 
datter fick Justis Raht og Amtmand de Fine i Stavanger og een 
er ugiefift og bor i Odense, og ieg som den fierde datter var hos 
grifvinde Brockdorflf som bode i Franchen land og blef gieflPt 
med Hof Raht Heber som boede i Saxsen Cobourg og der var 
i tiennesten. Den øngste datter fich Svanne Hielm. — — — 



• Margarethe Gatarine Heberin 

fød Lilien Schieold. 
Bergem d. 7 Martzi 1754. 



Den anden Skrivelse er fra ovennævnte Koiiimerceassessor 
Johan Lawson, der foruden en Gjentagelse af, hvad andetsteds er 
anført om Hans Hansen Smed (Lillienschiold) og dennes Børn, 
meddeler: „Af Jonas Lilliensehd's Børn fick ieg 1731 Anna Mar- 
greihe Lillienschiold, min første Koene til ægte, som var elste 
Daatter, hvor med ieg boede i 17 Aar uden Livs arvinger ; hun 
døde i Aaret 1748 Mig til liden Glæde; thi ved Hendes død 
maatte ieg formedelst Odels Retten qvittere en Gaard, som ieg 
da beboede^ mig til megen Afgang*'. 



119 

Fogeden i Sønd- og Nordfjord, Kammerraad Hans Thiis 
Nagel, udtaler d. d. Svanø Gaard d. 12 Marts 1754 følgende: 

,Her i Fogderiet findes ingen saadan Familie, uden det 
••skulle henregnes til en gi. Enke Frue, 73 Aars Alder, der har 
været gift 1ste Gang med Sø-Capit.-Lieut. von Hatten og efter 
hans Død gift med si. Major Andreas lohan von Storm, og 
hendes Døbe Navn er Margrethe Lillienschiold paa sin afg. Mo- 
ders Side og nu uden Pension opholder sig hos sin Søn Hr, 
dapitain Frederik von Storm**. 



Fogeden i Sogn^ Harberg opregner, Biordal d. 10 April 
1754, følgende adelige Familier i sit Distrikt: 

1. Hartvig Kaas, Major, haver tvende Sønner ved Navn 
Herman, som er Sergent ved Faderens Kompagni, og den anden 
Hartvig, som er ved Pennen, samt 4 Døttre. 

2. Afg. Hr. Gancelliraad Hans de Knagenhjelm haver efter- 
ladt sig fem Sønner, som ere Niels, Joachim, Hans, Jan Hendrich 
og Henning Diderich de Knagenhjelm. 

3. Ommg (Gjentagelse). 

4. har her i forrige Tider været adelige Familier af Navn 
iBenckestoeher og Blyestacher, men nu ere næsten ganske ud- 
»døde, og ere de faa igjenlevende gemene Bønder, saa at deres 
Stammenavn er ganske øde. 

5. Af de Lystrupper er endnu ilive en Bonde ved Navn 
Peder Sehacksen Lystrup, der haver tvende Sønner, og hans ved 
Døden afgangne Broder Schack Schacksens Sønner, som ere 
trende, hvoraf den ældste ved Navn Christen Schacksen beboer 
hans Faders Aasæde se. Gaarden Westrem. 



Forvalterne Foermann, Lysekloster, og Søren Elkier, Rosendal, 
»erklære, at der hverken i 1746 har levet eller nu (1754) lever 
adelige Familier eller Personer i deres Distrikt. 



120 
Agershus Stift. 

Fra dette Stift er forhen (II. 268 ff.) trykt to Relationer, fra: 
Stiftamtmand O. F. v. Rappe og Biskop N. Dorph, selvfølgelig for^ 
fattede paa Grundlag af Indberetninger, indhentede fra Undergivne- 
Endel af disse Indberetninger findes nu i det norske Rigsarchiv, og, 
da de udover, hvad de nævnte Herrer have fundet Anledning til at 
optage i deres Relation, indeholde Et og Andet, der nok kan have- 
Interesse, meddeles de ligeledes i Uddrag^. 



Christiania. Et Brev fra Generallieutenant B. N. v. Lands- 
bergs Enke, Cathrine Margrethe de Bruyn, giver følgende Oplys- 
ning om hendes fædrene Slægt. „Min Farfader var lacob de- 
Bruyn, hans kongl. Maj. til Danmark og Norges Major ved det 
Riisiske Regiment^); min Farmoder var Gertrud von Issenach^ 
født udi Breda. Min Farfaders Fader var Jacob de Bruyn, en- 
Cadet af det adelige Hus Brouyn fra Skotland^ som gik over til 
Holland og ikke længe derefter ihjel skudt under Prindsen af 
Oraniens Kommando; min Farfaders Moder var Baronesse Ghri-^ 
stina von Duckstein." 

Prokurator Marquard Otto Orning, hvis fædrene Slægt om- 
tales af Rappe, meddeler desuden: „Om der paa min si. Moders. 
Side var adelig Familie er mig ubekjendt, men him var paa 
fædrene Side af de danske Langer, Generalmajor Fursman, Kon- 
ferentsraad og Præsident Braem i Kjøbenhavn,. de Windinger,. 
Sechmanske og Bartholinerne, ligesom det skal have strækket sig 
til Plesserne; og paa mødrene Side af de Meinarter." 

Moss. Kammerjunker Hiibsch's Enke har hos sig en ugift. 
Datter Sophie Hiibsch. 

I Frederikshald findes ifølge Magistratens Indberetning ingen 
Adelige, „saasom Frue Obristinder Oldenborgs og von Plessen, 
som begge Enker, der her i Byen ere boende^ ere ei fødte af 



*) De til dette benyttede Afskrifter ere godhedsfnldt tilstillede Meddeleren af 
Hr. Arkivfuldmægtig Thomle. De ere efter Afbenyttelsen leverede til det, 
danske Rigsarkiv. 

*) O: Henr. Ruses Regiment. 



121 

Adel, og.altsaa kan Obristinde Oldenborgs Datter, som haver- 
havt Hr. Baron Wilmowsky tilægte, for sin Person ei heller regnes^ 
blandt Adelskabet/ 

Paa Bragernæs boer Lieutenant Just Philip Krich, og 

i Kragerø Oberstlieutenant Christopher Frederik Badenhaupt,. 
Chef for Bambieske Komp. af 1. Vesterlenske Regt.; ugift. 

Kongsberg. Johannes Christophersen Galskjøt har, foruden 
Sønnen Christian Christopher, efterladt en ugift Datter Eleonore 
Dorothea. 

Øvre Romeriges Fogderi. Foruden de af Rappe nævnte- 
Personer nævner Fogeden M. Gamborg „Nannestad Sogn: Otto- 
Harbou Lieutenant ved Hr. Major de Seues Kompagni; han er 
født af den gamle bekjendte danske adelige Harbouérs Familie. 
Han er ikke gift, har ingen Børn, det jeg ved, og intet Jorde- - 
gods for nærværende Tid eiende. Han logerer paa. en Bonde-^ 
gaard Engelstad." — Desuden meddele vedkommende Sogne- 
præster: 

UUensager (Peter Hiort). Oberst O. R. Sehested har hjemme 
hos sig 1 Søn, Frands Vilhelm, og 3 Døttre^ Margrethe Sophie, 
Edel og Christiane. I samme Sogn boe Kapitainemé Rafn, Ger- 
hardt og Voida, samt Lieutenant Prip. 

Eidsvold (Provst H. S. E. Leganger). Theodor Georg Schlan- 
busch, en Søn af Berghauptmand Henrik Schlanbusch, er Eier 
af Eidsvold Jernværk^ hvor han boer. Han har i sit Hus en 
Søster, Frøken Dorothea Elisabeth Schlanbusch; to Søsterbørn i 
Kapitain Jørgen Otto Coucheron og Frøken Sophie Cathrine- 
Coucheron, hvis Fader var Oberstlieutenant Ivar Coucheron p 
samt en Broder, Berghauptmand Johan Ludvig Schlanbusch's 
Søn Frederik Leegardt, ugift, „er Jagtjunker og har været Holz— 
førster, da Forstvæsenet var ved Magt/ 

Strøm (Johan Bentzon). „Holger Christopher von Rummel- 
hof, Kapitain ved 2. Agershusiske Regiment, hvis Fader var- 
Henrik Johan von Rummelhof, en Liflænder af Adel kommen l 
fra Arensburg paa Øen Øsel, hvis Moder hed. Margr. Elisabeth voni 



122 

Restorf, Han har i sin Ungdom staaet i svensk Tjeneste, men 
udi Hans Excellences, den ældre Gyldenløves Tid er bleven an- 
tagen i kgl. dansk Tjeneste og døde som Major og Komman- 
•dant paa Munkholm. Moderen Anna Cathrine Vind." 

I samme Præstegjæld boer Bertha Magdalene Coucheron, 
Datter af Oberst Coucheron, der „er bekjendt af den Action mod 
*de Svenske, som under hans Kommando paa Krog Skoven 
.mellem Christiania og Ringeriget blev slagen 1716.** 

Ifedemarkens Fogderi (Lars Hvid). Af Mogens Nicolai Han- 
♦dingmands Børn er .en Søn, Hans Handingmand, Korporal ved 



de Gevorbne.' 



^ ■»-• ■ -ra-B «/ I ■■'■ Bv ■■-« 



Gudhrandsdalms PogderL Om de her levende Bønder, der 
:skulle nedstamme fra den gamle norske Adel, giver Fogeden 
'Chr. Pram en Beretning, der afviger noget fra Biskop Dorphs: 

1. Ole Iversen Sør-Sandbo af Vaage Præstegjæld eier og 
beboer samme Gaard, skyldende 5 Huder; der siges at han ned- 

;stammer fra en gi. adelig Familie navnlig Ildjem ^). 

2. Iver Olsen Nord-Sandbo i bemte Sogn eier og beboer 
ibemte Gaard skyldende 8 Huder; han skal og efter Beretning 
nedstamme af ^en IFamilie kaldes Giesling. 

3. Tord 'Toresen Biølstad, ligesaa af Vaage, eier og beboer 
bemeldte Gaard skyldende 5Vf Hud; efter Beretning skal han 
være af en Familie med Tilnavn Brat. 

Hurum, Jiøgen, Uger, Lier og Buskeruds Fogderi. J. U. 
.Hochhaus nævner foruden de af Rappe anførte Personer: I Røgen 
^ogn boer Oberst Christian Harboe, „forklarer sig at være af en 
Familie af samme Navn i Jylland. ** Lieut. Schrader, ved Hurum 
og Røgens Komp., men logerende i Asker Sogn, foregiver at være 
af en adelig Familie i Meklenborg. — I Eger boer Kapt. Frederik 
rSelmer og paa Modum Kapt. Matthias Selmer, begge Sønner af 
'Oberst Selmer ved Agershusiske Regiment og Frue født Esmarch 



^) Dorphs Relation har ^Udjem", mea Navnet er desuagtet i den alfabetiske 
Liste indordnet mellem ^ecnskjæg^ og ,Kaas^. 



123 

ifra Hokten, — Kancelliraad Weichardt, Eier af Hassels Jernværk, 
Søn af en Bergmester fra Kongsberg. — Kapt. Hoen paa Eger, 
►Søn af Sognepræsten smsteds Hr. Niels Hoen. — Kapt. Riis, Sig- 
*dalske Komp., boer paa Toten. — Kapt. Darre, Huruinske Komp. 
født i Norge af borgerlig Æt. — Lieut. Starup, Lierske Komp., 
født i Lygum Kloster. — Lieut. Schade, Sigdalske Komp., Søn 
af Justitsraad, Overkrigskommissær Schade. — Lieut. Pahl, Mo- 
dumske Komp., af borgerlig Stand fra Holsten. — Lieut. Sel- 
chier, Egerne Komp., født i Norge. — Lieut. Sveder ved Dra- 
igoneme, Søn af en Foged i Telemarken. 

• 

SmaeUenenes Amt. Oberst Knud Oyldenstieme Sehesteds 
Børn opregnes af Amtmanden B. S. Fleicher saaledes: Johan 
Frederik; Grethe, ugift; Mette, gift med Kapitain Repstorf; Anna, 
gift med Kapitain Tomsen; Lisbeth, ugift. — Afg. Jens Weren- 
.schiolds Børn: Ciiristian, Kancelliraad; Hans Henrik, Fænrik; 
Niels, Lieutenant; Werner; Margrethe, gift med Generalmajor 
.Storm; Barthe, Enke efter Oberstlieutenant Bentzleben; Lisbeth, 
•ugift. Af Christian Werenschiolds Børn er en Datter Helle, gift 
.med Msgor de Seue, boende i Rakkestad Sogn. 

I Raade Sogn boer derhos ifølge en hidberetnmg tra Sogne- 
præsten L Lassenius: „Høiædle og velbaame Hr. Oberstlieutenant 
Elias Nægler med sin Frue Anna Barbra Petersen, som have 
-levende JBøm som ere: en Søn ved Hr. Oberst Mangeisens Re- 
giment; Jeremias Nægler, Lieutenant ved Grenaderkorpset i Kjø- 
ibenhavn ; 2 .^maa Sønner hjemme hos sig, hvoraf den ene er 
meget skrøbelig, idet hans Ryg er brudt af en Sygdom; 4 voxne 
Frøken Døttre uforseede hjemme hos Forældrene. Hr. Oberst- 
Jieotenanten skal være født udi Saxen af Borgerstands Forældre, 
•og haver saaledes berømmelig tjent sig op; Fruen ligeledes født 
i Holsten af Borgerstands Forældre.^ 

I Gvev^abét Laurvig boe Major Christopher Klein; General- 
adjutantlieut.., Lieut. Hans Carl Braun og Lieut. Johan Conrad 
.Antze, alle af 3L Smaalenske Regiment. 



124 



Spørgsmaal og Svar. 



Spørgsmaal. 
3. 
Løitnant tilfods Johan Jørgensen Sommer, f ca. 1679 paa. 
Modum, gift med Elisabeth Hansdtr. Erfings (cfr. Faml. EUeson 
af A. CoUett) havde følgende Børn: 

1. Hans Jørgen S., begr. p. Bragemæs ^^4 1681, * 1680 Sofie- 
Bertelsdtr., Dtr. af Kbmd. paa Strømsø Bertel Andersen og 
Anna Gundersdtr , der antagelig var Søster af Kbmd. paa 
Bragemæs Nils Gundersen (Stamfader til Familien Elieson)^ 

2. Magdalene, * Peder Eliæsen Søbohohn, Kbmd. paa Brager-^ 
næs, t smstds. 1699, hvis Sønner kaldte sig Søboholm, og 
hvis Døtre kaldte sig Sommer (cfr. Faml. Elieson S.. 9, 
Anm. 1). 

3. Maria, * Sognepræst paa Modum Herman Poulsen. 

4. Alhed, * Løitnant Kristen Pedersen Kleboe (Faml. Elieson^ 
S. 40), der blev gift 2den Gang Aar 1700 med Karen 
Nilsdtr. „Waale**, Dtr. af ovennævnte Nils Gundersen og 
dennes anden Hustru Adriane Søfrensdtr. Moss. 

5. Elisabeth Sofie. 6. Margrethe. 

7. Petronelle, * Krigsassessor Søfren Hansen Lemmich paa 

Bragemæs. 

Løitnant Johan Sommer vides ikke at have havt flere Sø- 
skende i Norge end Søsteren Mette Sofie Jørgensdtr,. bf paa 
Bragemæs ^^7 1692, * Foged i Buskerud, Assessor, Præsident 
Lauritz Jakobsen, bf paa Bragemæs ^7i 1686;. af disses Børn 
kjendes kun en Datter, Karen, f som Bam, over hvem der findes 
Gravskrift. 

Løitnant Sommers ovennævnte Hustru havde en Søster 
Sibylla Hansdtr. Erfings, * 1634 Tolder ved Sands Toldsted nær 
Drøbak Morten Lauritzen (Sand); cfr. dette Tidsskr. 2. R.. IV,. 
S. 208, Note 137. 

Løitnant J. Sommer og hans Søster, ligesom, ogsaa P. E^ 
Søboholm (der fra ca. 1670 optræder paa Bragemæs), antages. 



125 

/ 

at være indvandrede fra Danmark. Hvem vare disse Personers 
Forældre? Navnet Søboholra ønskes forklaret; efr. dette Tidsskr. 
VI, S. 178 f. — Hvem var Søstrene Erfings Forældre? 

E. Elieson, 

Kavaleriløitnant, Christiania. 

4. 

Præst i Sigdal Nils Nilsen Griis, f Vi 1704, Fader til En- 
Toyé i Holland Nils Griis (Norsk hist. Tidsskr. 2. R. VI, S. 1 
ff.), var Søn af Raadmand i Christiania Nils Lauritzen, f 1675 
(cfr. dette Tidsskr. 2. R. IV, S. 196). 

Raadmand i Christiania Christen Eskildsen Griis, f smstds. 
1694, antagelig Søn af Borger i Oslo Eskild Christensen og 
Maria Årildsdtr. Gyldensø, 1ste Gang * Siri Andersdtr. Hack, 
JEnke efter Fattigforstander i Chria., forhenv. Borger i Oslo Hans 
Griis (cfr. dette Tidsskr. 2. R. IV, S. 199). 

Samtidig med Raadmand Nils Lauritzen forekommer i Chria. 
^en Hans Nilsen Griis og en Anders Nilsen Griis, Stud. fra Chria., 
hf 1671. 

I Kje^benhavns Universitets Immatrikuleringsprotokoller fore- 
kommer: Lauritz Nilsen Griis, Stud. fra Odense ^Vio 1620 og 
Johannes Grisius Mahnogius, Stud. fta Kbh. ^Ye 1622, maaske 
Farfar af Præst til Helsinge Johannes Sørensen Griis, f 1718, 
hvis Enke, Magdalena Marie Schumacher, levede i Drammen 
(Strømsø), bt i Chria. Vs 1739. 

Der ønskes Oplysning om de nævnte norske og danske 
{skaanske?) Familier Griis^ og om den mulige Forbindelse med 
•disse. E. Elieson. 

5, 

Stadshauptmand og Consul Isaeh Leth i Arendal, var født 
i Porsgrund 1757 og formodes at have været en Søn af Hans 

Leth og Thrine , hvis Familienavn ikke kjendés. Hvem 

var denne Hans Leth, og hvilken Forbindelse var der mellem 
Jiam og andre Personer af Navnet Leth i forrige Aarhundrede? 
Enhver Oplysning i denne Retning modtages med Tak af 

Fru Birgitte Petersen-Foss, 

Arrndal. 



126- 

6. 

a. Christen Trane, Stiftsanitsskriver i Stavanger,, ægtede- 
1607, 7de Søndag efter Trinitatis, i Stavanger Anne Jensdatter^ 
Faye anfører i sin Ghristianssands Stifts Bispe- og Stiftshistorie- 
S. 239, at hun var „Søster af Bispinde Scavenius**, hvilken 
Udtalelse ogsaa støttes ved gamle Familieoptegndser. Biskop i 
Stavanger Laurentius Claussen Scavenius, f 1626, var imidlertid 
gift med Marthe Ditlefsdatter Fox (Fax), en Borgerdatter fra. 
Kjøge. Hvem var ommeldte Anne Jensdatters Forældre? 

b. Caspar Casparsen Kruse, f. 1720, begn ^Vv 1776, Apo- 
theker og Postmester i Arendal; Poul Casparsen Kruse, L 1730, \ 
1828, Gommandeurcapt. (gift med Mette Benzon de Thurah). Var 
disse to Brødre, og kan nogen Oplysning meddeles om deres 
Oprindelse? — Den sidstnævntes Søn, Kaptein i Marinen Ste- 
phan Didrik Kruse, f. i^g 1765, f 1814, var gift nied BoeL 
Christine, „en Datter af en af Holmens faste Stok". Hvem 
var hun? 

c. Niels Pedersen Brink, f. 1692, f 1755(6), Herredsfoged 
for Sunds og Gudme Herreder, fra 1740 Eier af Tidselholt Gods„ 
Gancelliassessor; gift med Wibekke Ghristiane Hansdatter Hjort- 
Kan nogen Oplysning meddeles om hans Oprindelse? 

d. Kan nogen Oplysning meddeles om ^Gontrolleur ved 
Skuespillet" i Kjøbenhavn Ulrik Fredrik Lassen og Hustru Do- 
rothea Lundholm (levede 1775) og om deres Oprindelse? 

Axel Kielland, 

KgL Fuldm^ Christiania. 

7. 
Ghr. Winthers Morfader, Pastor Borchsenius i Husby paa 
Fyen, havde ifølge Lengnicks „Præsters Børns Daab* (1858, 
S. 7) i sit første Ægteskab tre Børn: 1) Gathrine Sophie 
Wilhelmine, 2) Jørgen Garsten Bloch og 3) Ghristian Winthers 
Moder, Johanne Dorothea. — Trods utallige Forespørgsler har 
det ikke været mig muligt at skaffe mig Underretning om de to 
førstes Livsskæbne; for enhver Meddelelse i saa Henseende vil 
jeg være taknemmelig. Da jeg er i Færd med at udarbejde 



127 

Ghr. Winthers Levned, ville alle Oplysningeii om; ham. og Brevet 

fra ham være mig meget kjærkommen. 

Nicolai Bøgh, 

Lindevej 3, Kjøbenhavn V. 
8. 

Hans Hornemand, Kjøbmand og Raadmand i. Næstved,, 
underskrev Souverainitetsacten 1661 og døde 1680. Han var gift, 
med Ghristence Rasmusdatter Backer. Kan det oplyses: hveuL 
hans Forældre vare, samt om han har været gift mere end 1 
Gang og i saa Fald med hvem? 

Hvad Slægtskab har der bestaaet mellem hami og a) Henrik 
H., Kjøbmand i Throndhjem (f. Y2 1&*4? i Næstved eller Flens- 
borg, 1 1717)? b) Ole Jensen H. (eller Aamodt,. som han ogsaa. 
kaldes), Sognepræst til Aamot i Norge (L vistn^. 1645, f 1728 i. 
Aamot, g. m. Maren ....)? c) Peder EL,. Slotsgartner i Fre- 
deriksborg 1687 (f. ?, t ?, gik af 18. Decbr. 1.697)? 

Er Familien Hornemann af dansk,, norsk eller fremmed Op- 
rindelse? Holger Hornemann, 

Østerbrogade 60, Kjøbenhavn 0. 

Svar. 
I. 

(2. Række IV S. 175, Spørgsmaal 3.) 
Den rige Kjøbmand Henrik Hornemann i Throndhjem, der- 
ejede de to store Fiskevær Grip og Nyholm paa Nordmøre, (som. 
han fik som Vederlag for Kong Frederik IV's Gjæld til sig),, 
samt Landsgaarden Øvre Selsbak paa Strinden for Throndhjem,, 
var gift *% 1669 med Anna Nielsdatter Tønder (hendes 1ste- 
Mand var Ole Fastessøn Schancke i Throndhjem); hun var f. ^/t 
1649, t 1701 (Skifte efter hende % 1703). — H. var født V2 
1644 (ikke 1645) i Nestved ved Flensborg^) og t ^Vn 1716 i. 
Throndhjem; hans Forældres Navn vides ikke. 
Fr. Bing Buck, Throndhjem 

^) Skal vel, som ovf. i Spørgsmaal 8 anført, være Næstved eller Flensborg?' 
Skulde Sammenhængen ikke være den, at Familien. H. har været en af 
de mange søndeigydske Slægter, der paa Grund af Wallensteins Indfald 
1627 flygtede fra deres Hjem, og at den først har slaaet sig ned i Næs- 
tved, hvorfra atter en Gren er gaaet til Throndhjem? Red. 



128 
II. 

(2. Række IV S. 300 f., Spørgsmaal 8.) 

Hans Hagerup, L ^Yj 1685 paa Fjølvik i Namdal, f ^Vi 

•1753 som Borgmester i Throndhjem (Lektor Thomas v. Westens 

Velgjører og den, efter hvem Hagerupbakken i Throndhjem den 

Dag idag bærer Navn) var Søn af Handelsmand til Fjølvik Ghr. 

Hanssøn H. (g. m. Else Pedersdatter Aas eller Aarhuus). Denne 

er antagelig Broder til Biskop Eiler H.'s Fader Hans Hanssøn H., 

t Yi 1697, Præst til Qvemæs i Nordmøre. — Bergskriver Nicolai 

Hagerup, f. 1745, f Vs 1825, antages at være Søn af Hans 

Jørgen H., Kammerraad, Veier og Maaler i Arendal, som igjen 

var Søn af Præst til Aas i Christiania Stift Søren Hanssøn H. 

j'un., f. 1684, t 1735; * 1710 Benedicte Christine Tønder, f. 1693, 

t 1766, Admiral TiMiders Søster. 

Fr. Bing Buck. 



Gaver. 



Samfundet har modtaget 
ifra Hr. Jægermester Lowzow til Slettegaard: 

J. von 'Lowtzow, Aufzeichnungen iiber die Familie derer 
von Lowtzow, Hamborg 1890, 8 — samt nogle Kirkebogsuddrag 
^ vedrørende samme Slægt; 

fra Hr. Etatsraad Valentiner til Gjeddesdal (ved Hr. Boghandler 
'Otto B. Wroblewski): 

Louise Valentiner, Stamtavle over Familien Valentiner, Kjbh. 
;1888, 4. 



129 



Commerceraad Johan Adolph Løvenstierne. 

Af Archivfuldmægtig E. A. Thomle. 



V ed kgl. aabent Brev af 29 Februar 1872 erholdt Læge Anthon 
Herman Gravenhorst, der antoges paa Mandssiden at nedstamme fra 
•den under 31 December 1714 med Navnet Løvenstierne adlede Com- 
merceraad Johan Adolph Struve, Anerkjendelse som dansk Adelsmand 
med Ret til at føre Familien Løvenstiernes Navn og Vaaben. Som 
•en naturlig Følge heraf er ogsaa Slægten i de hidtil udgivne Aar- 
gange af Danmarks Adels Aarbog optagen blandt den endnu levende 
-danske Adel og Aarbogens 2den Aargang (for 1885) har derhos en 
fuldstændig Stamtavle over Slægten tilligemed dens Vaaben i Farver^). 
Allerede ved Offentliggjørelsen af denne Stamtavle fik jeg stærke 
Tvivl om Rigtigheden af, hvad der sammesteds meddeltes om Slægtens 
«ldste Generationer, men Omstændighederne tillad ikke dengang strax 
-en nøiere Undersøgelse af Sagen. Ved senere i anden Anledning at 
gjennemgaa mine genealogiske Samlinger, fandt jeg imidlertid, at disse 
indeholdt saa mange hidtil ukj endte Bidrag til Commerceraad Løven- 
stierne og hans Hustrues Historie, at jeg besluttede, ved Leilighed at 
gjøre denne til Gjenstand for en nærmere Behandling. 

Det var dog først i Vaaren 1889, at jeg begyndte at udarbeide 
en Fremstilling af Løvenstiernes Forhold under hans Ophold i Norge, 
en FremstiUing der i det Væsentlige allerede var afsluttet, da der i 
„Samlinger til Jydsk Historie og Topografi** offentliggjordes en liden 
Afhandling vedrørende Commerceraad Løvenstiernes senere Ophold i 
Danmark af den kort forud afdøde bekjendte historiske Samler og 
Forfatter Overlærer J. Kinch i Ribe^), der indeholdt flere mig ube- 
kjendte og mit Arbeide supplerende Oplysninger. Jeg besluttede der- 
for paany i enkelte Punkter at omarbeide mit Udkast, navnlig i den 
Hensigt at sammenarbeide Kinchs Oplysninger med det Materiale, jeg 
allerede havde liggende. Da nemlig min Afhandling i væsentlige Punkter 
kunde supplere og corrigere, hvad der hidtil var offentliggjort om Fa- 
milien Løvenstierne, troede jeg ikke ganske at burde lade de Oplys- 
lysninger, jeg saaledes sad inde med, ligge ubenyttede hen. 



^) H. R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1885. 
S. 275 fif. 

') Saml. t. Jydsk Hist. og Topografi, 2. R. II. S. 26—35: Joh. Ad. Løven- 
stierne. 

9 



130 

Ifølge de Oplysninger, som den i Danmarks Adels Aarbogr 
indtagne Stamtavle over Slægten Løvenstieme indeholder om de- 
ældre Generationer, blev Gommerceraad Johan Adolph Løven- 
stieme i December 1715 gift med Anna Sophia von Hune- 
morder, der efter senere at være bleven separeret fra Manden 
egtede Gapitaine Hartvig von Schack, hvorimod Løvenstieme- 
selv i September 1728 forlod Norge i Følge med en Frøken de- 
Ferry, hvem han i England egtede. Sønnen Johan Adolph 
(Løvenstierne) skal være født 1724 i Norge, men blev opdraget 
i Danmark og reiste 1743 til St Thomas, hvor han kaldte sig- 
„Gravenhorst**. Hans Sønnesøn er den ovennævnte Læge, der* 
i 1872 — dog først efter lange Forhandlinger med den danske- 
Regjering, da han var svensk Undersaat, og først efter at den 
svenske Regjering havde taget sig af Sagen — opnaaede at blive- 
anerkjendt som henhørende til den danske Adel. 

Den i Aarbogen meddelte Stamtavle over Slægten Løven- 
stieme skriver sig, som det ogsaa af Fortalen ^) vil sees, for den* 
væsentligste Del fra Slægten selv. Hvad den meddeler om de- 
ældste Generationer, maa formentlig ogsaa for en stor Del alene 
støtte sig til Traditioner inden Familien, der neppe i sin Helhed 
uden nærmere Bevis kunne antages for fuldt paalidelige eller 
correcte. Det er saaledes i sig selv neppe meget sandsynligt, at 
en ægte Søn af Gommerceraad Løvenstieme uden nogensomhelst 
tvingende Grund skulde have bortkastet sit adelige Navn og: 
Vaaben, for istedet at antage et Familienavn, hvortil han — 
efter hvad der hidtil er oplyst — ikke kan sees at have havt 
nogen gyldig Adkomst. Som det af den nedenfor meddelte- 
Fremstilling ogsaa paa sit Sted tilstrækkeligt vil fremgaa, havde- 
der vistnok været fuld Føie til at stille sig temmelig skeptisk 
ligeoverfor det prætenderede Adelsskab og den legitime Ned- 
stammen fra den adlede Gommerceraad Løvenstieme, uanseet at 
allerede Adelslexiconets første Bind, der udkom for omtrent 100 
Aar siden 2), vidste at berette, at Familien Løvenstierne ifølge 



*) Åarbogéns Fortale, S. IX. 

*) Lexicon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdømmerne, L 
S. 339. 



131 

en til det kgl. danske genealogiske og heraldiske Selskab ind- 
kommen Beretning paa den Tid endnu blomstrede i Vestindien 
,skjønt mider et andet Navn**. Thi dette Værks Unøiagtighed 
er formentlig forlængst saa vel kjendt) at det ikke ubetinget kan 
benyttes som nogen paalidelig Kilde. 

Forinden jeg imidlertid gaar over til den nærmere Behand- 
ling af det Spørgsmaal, der for mig stiller sig som Hovedgjen- 
standen for nærværende Afhandling: at paavise det formentlig 
rette Forhold mellem de ovenfor nævnte Personer af Navnet 
Løvenstieme og derigjennem godtgjøre, at den nulevende Slægt 
af dette Navn ikke — i alle Fald ikke legitimt — nedstammer 
fra den i 1714 adlede Commerceraad Johan Adolph Struve, og 
at den saaledes uretteligen i 1872 blev anerkjendt som dansk 
Adel, skal jeg først meddele en paa Aktstykker i det norske 
Rigsarchiv bygget, saavidt muligt nøiagtig og detailleret Frem- 
stilling af, hvad der vides om den nævnte Commerceraad og hans 
Frue. At denne Fremstilling maaske bliver noget lang, tør jeg 
paa Forhaand bede Læseren velvillig undskylde. 

Commerceraad Løvenstieme var uden Tvivl en Tydsker af 
Fødsel, skjønt hans oprindelige Familienavn allerede tidligere 
forekommer i Danmark. Han formenes at stamme fra Rostock, 
hvor han skal have været dansk Consul eller, som det dengang 
kaldtes. Agent ^). Han havde Titel af Commerceraad, men det 
vides ikke, naar han har erholdt samme. Ifølge Overlærer Kinchs 
Oplysninger ^) synes han samtidigt at være bleven udnævnt baade 
til Agent og til Commerceraad, i hvilket Tilfælde dette maa være 
skeet efter 1699, da Bestallingen skal være udstedt af Fredrik 
IV. Ved Leverancer i Krigsaarene skal han være bleven knyttet 
nærmere til Danmark, hvor han fra 19 Juni 1711 til 10 Sept. 1712 
var Regimentskvartermester ved Oberst D. E. Zepelins Regi- 
ment^). Da han saavel ved sin Udnævnelse til som ved sin 



M Amtmand Holms Saml., Mscr. No. 214 4to paa Ghra. Universitetsbibbothek. 

■) Saml. t. J. Hist. og Topogr., 1. c. S. 27. 

'') Velvillig Meddelelse fra Hr. Archivsecretaite A. Thiset. — Ifølge Kinch 1. c. 

S. 28 opgav han efter sin egen Anførsel først Regimentskvartermester- 

embedet den 6 Marts 1714. 

9* 



132 

Afsked fra dette Embede ligesom senere i det ham meddelte 
Adelspatent kaldes Johan Adolph „Stuve** og ikke „Struve", er 
det førstnævnte uden Tvivl hans rette Familienavn ^). Som Re- 
gimentskvartermester blev han afskediget, da han havde stukket 
Penge, der tilhørte Regimentskassen, tilside og Regimentsadju- 
tanten Frants Embsen, der allerede fra Januar Maaned 1712 
havde forestaaet Embedet, blev samtidigt 10 Sept. s. A. const. 
og 26 Juni 1713 udnævnt til Regimentskvartermester i hans 
Sted. En Barthold Stuve ^), der muligens tør have været hans 
Broder, stod fra 16 Juli 1708 til 21 Oct. 1713 som Auditeur i 
Regimentet. Efter sin Afsked fra Krigstjenesten har Løvenstierne 
vistnok taget sin Bopæl i Kjøbenhavn, hvor han den 31 December 
1714 blev optagen i den danske Adelsstand og 5 December det 
følgende Aar (1715) viet af Sognepræsten til St Petri tydske Kirke 
Dr. theol. Heinrich Diirkop med en mecklenburgsk Adelsfrøken, 
Anna Sophia von Hiinemorder — eller, som hun selv skrev NaATiet, 
Hiinmorder. Det var — efter hendes eget Sigende — ogsaa 
paa Grund af den med hende indgaaede Forlovelse og senere 
paafølgende Egteskab, at Løvenstieme Aaret i Forveien var 
bleven benaadet med adeligt Skjold og Hjelm, „hvilken Ære og 
Værdighed, [som] Deres Kgl. Maj. allemaadigst har lagt til han- 
nem, mere var skeet i naadigste Consideration for min Fa- 
milie og adelige Herkomst end hans egen Person i den Tid, han 
mig befriede**, som det heder ^). Hans Hustru var en Datter af 
Ritmester i svensk Tjeneste Nicol von Hiinemorder til Finsdorff, 
Alverstorfif og Hermansdorfif og Maria von Levetzow af Lunow*). 
Vistnok opgiver Løvenstieme selv, at han allerede 5 December 



*) Begge Familienavne forekomme tidligere i Danmark. Berthel Stuve var 
saaledes en af Kjøbenhavns 32 Mænd og døde 31 Marts 1702; Hans Stuve 
var Notarius, Byfoged og Raadmand i Kjøbenhavn. En Regimentskvar- 
termester „Stryfve" (o: Struve?) var død før 1689 og en Ghirurg Johan 
Struve stod 1701 i den danske Armee. Den Sidste var maaske igjen 
Fader til Apotheker Andreas Struve i Ghristianssand, der var født i 
Braunschweig. (Cfr. J. W. Flood, Norges Apothekere, S. 119). 

^) Se Side 3, Note 3. 

») Norske Cancelli-Indlæg for 1728. 

*) J. F. Gauheiis Adelslexicon, II. S. 481 f. 



133 

1714 egtede sin nævnte Hustru, men dette maa dog utvivlsomt 
alene bero paa en Erindringsfeil ^). Thi det stemmer hverken 
med, hvad Konen oplyser om, at han blev adlet „i den Tid, han 
mig befriede** ^; og heller ikke med, hvad Løvenstieme selv op- 
lyser,' nemlig at han og hans Hustru skiltes ad efter kuns et halvt 
Aars Egteskab^). Saavel efter Christianssands Stiftsdirections 
hidberetning som efter, hvad Konen selv oplyser, foregik denne 
Skilsmisse ikke før i Midten af Aaret 1716*), og Egteskabet maa 
derfor være indgaaet i Slutningen af det foregaaende Aar (1715), 
hvilket ogsaa udtrykkeUg siges af Stlftsdirectionen. De bleve 
nemlig efter denne Kilde viede „de mense Decembris 1715" ^). 

Det nygifte Pars Hvedebrødsdage bleve imidlertid, som alle- 
rede oplyst, ikke af nogen lang Varighed. Løvenstieme tillagde 
vistnok senere Konen udelukkende al Skyld herfor, idet han 
blandt Andet ogsaa fremsatte en Række høist graverende Be- 
skyldninger mod hende, saasom at hun mod hans Vidende og 
Villie var reist bort fra ham i Kjøbenhavn, at hun havde 
truet ham paa Livet „durch- Messer und Gift***) etc. Men her- 
paa tør man dog neppe efter Mandens hele senere Færd lægge 
nogen særdeles stor Vægt, saameget mindre, som Konen selv 
aldeles bestemt benægtede Sandheden af alle Manderis nærgaa- 
ende Beskyldninger*), uden at han gjorde den mindste Antyd- 
ning til at bevise eller sandsynliggjøre sine Sigtelser. At Løven- 
stieme ikke har havt mindre Skyld end Konen i det mislige For- 
hold, der saa kort efter Brylluppet opstod mellem E^efolkene, tør 
vistnok ansees sikkert nok, om det end maa medgives, at Konens 
Optræden ikke giver noget ublandet godt Indtryk, saaledes at. 
der neppe er tilstrækkelig Grund til ganske at frikjende hende 
for al Skyld deri. Uenigheden mellem dem ledede da ogsa& 
meget snart — i Midten af Aaret 1716 efter et halvt Aars Egte- 



^) Kinch S. 28. 

*) Norske Gancelli-Indlæg for 1728. 
*) Kinch S. 28. 

^) Norske Gancelli-Indlseg for 1728. 

^) Norske Gancelli-Indlæg for 1728 og Biskops Nyrops Gopiebog for 172S 
(i Ghristianssands Bispearchiv) i Rigsarchivet. 



134 

skab — til, at Løvenstierne, som Konen senere paastod, ganske 
^absenterede sig" fra hende ^), og, uagtetLøvenslierne, som nævnt, 
paa sin Side forklarede, at det var Konen, der reiste fra ham 
og ikke omvendt, maa det dog vistnok antages, at Konen i dette 
Stykke har havt Retten paa sin Side. Det er nemlig, som det af 
den følgende Fremstilling vil fremgaa, sikkert, at Konen flere 
Gange opsøgte sin Mand, medens det omvendt ikke haves nogen 
Oplysning om, at Løvenstieme nogensinde har gjort det mindste 
Forsøg paa at finde sin Hustru, hvilket dog maatte synes at være 
naturligt, saafremt han havde næret noget Ønske om at vedblive 
Samlivet med hende. Hvorledes det nu end maa antages at 
forholde sig i saa Henseende, sikkert er det i ethvert Fald, at 
Egtefolkene drog hver sin Vei. Formodentlig reiste Løvenstieme 
da strax til Norge, hvor han tog Bolig i Christiania, medens det 
dog ogsaa synes, som om han hyppigen har opholdt sig andet- 
steds- i Omegnen, muligens af Frygt for, at Konen skulde gjøre 
Forsøg paa at opspore ham, hvilket hun ogsaa senere ganske 
rigtigt gjorde. I Christiania havde han dog sin faste Bolig, idet 
han sees at have logeret her flere Aar af Gangen 2). Hvad han 
egentlig tog sig for under dette sit Ophold i Norge, og hvilke 
Subsistentsmidler han her havde, er ikke ganske klart. Det er 
muligt, at han har drevet Handels- eller Commissionsforretninger, 
skjønt derom intet Spor findes. Senere synes han derimod at 
have practiseret som Sagfører eller Procurator, men dette synes 
dog ikke at have været Tilfældet før, efterat han havde forladt 
Christiania og var flyttet til Vestlandet, til Arendal og Christi- 
anssand, paa hvilket sidste Sted han derimod hyppigen afgiver 
Møde ved Bythinget og Raadstueretten som Procurator, og i en 
Skrivelse af 24 Juli 1726 kaldes han — vel ogsaa af denne 
Grund — „en høi oplyst og anseelig Aetor **•'*). Nogen Bevilling 
til at practisere som Sagfører har han derimod aldrig havt. 
Thi i en Sag, som han i Januar Maaned 1727 førte for Hans 
Kierulf i Ghristianssand ved Bythinget sammesteds, blev der af 



^) Norske Cancelli-Indlæg for 1728. 

^) Personalia: Løvenstieme, i det norske Rigsarchiv. 

^) Christianssands Stiftamtmands Copiebog for 1726. 



135 

Modparten nedlagt Indsigelse mod, at han mødte i Retten som 
Procurator og nedlagt Paastand om, at han skulde fremlægge 
den Bestalling og Instruction, der var ham meddelt til at gaa i 
Rette for andre ved Under- og Overretterne. Løvenstierne, der 
ikke var vant til at møde nogen Indsigelse i saa Henseende og 
som vistnok derfor heller ikke havde ventet, at nogen saadan 
skulde fremkomme i denne Sag, maatte da tage sin Tilflugt til at 
producere sin Bestalling som Gommerceraad, hvori det — efter hvad 
han paastod — var gjort ham til Pligt at gaa de Trafikerende til 
flaande med al mulig Hjælp og Villighed, af hvilken Grund, han 
ogsaa havde paataget sig den omhandlede Sag for Hans Kierulf. 
Modparten mente derimod — utvivlsomt med god Føie — at 
<den fremlagte Bestalling kun tillod ham at hjælpe de Trafike- 
rende i deres Negotie og Kjøbmandskab, men ingenlunde gav 
ham nogen Adgang til „Sager for nogen at agere og procedere**. 
.Løvenstierne, der aabenbart selv godt indsaa, at den ham som 
Gommerceraad meddelte Bestalling kun var et meget svagt Fun- 
dament for den af ham paastaaede Ret til at gaa i Rette for 
andre, opgav derfor ogsaa klogeligen strax dette Standpunkt og 
paastod nu, at han af sin Part havde erholdt Transport paa den 
Fordring, Sagen dreiede sig om, og at han derfor her optraadte 
i egen Sag og ikke som Sagfører for andre. Ved Rettens Eragt- 
ning blev ogsaa Stevningen og Løvenstiernes Møde i Retten 
ijendt gyldigt, væsentlig dog, som det synes, af den Grund, at 
han allerede tidligere, uden Indsigelse fra Modparten, havde mødt 
i Sagen ^). — Derimod haves der intet Tegn til, at han har 
practiseret i de Aar, Jian opholdt sig i eller ved Christiania. 
Det sandsynligste er vel derfor, at han i disse Aar i det Væsent- 
lige har levet af den Formue, Konen utvivlsomt har bragt ham. 
Det siges nemlig udtrykkeligt, at Løveustierne selv Intet eiede^), 
•og i den Klage, Konen senere indgav, heder det blandt Andet 
•ogsaa, at Løvenstieme af hendes „Arvemidler" havde „indtræk- 
ket** Alt »hvis baade udi contant og i andre Maader** hende 



^) Christianssands Bytkingsprotokol 1726—1729 (Retsprotok. No. 2133) S. 12 L 
'') Norske GanceUi-Indla^ for 1728. 



13& 

tilhørte „for en temmelig Capital", hvoraf him „i Verden aldrig^ 
har seet ringeste Skillings Nytte eller Gavn** ^). Ved Siden heraf 
har han dog vistnok uden Tvivl, saaledes som han ogsaa selv 
opgiver'), havt adskiUig Indtægt som Medlem af de mange konge- 
lige Gommissioner, af hvilke han i det sidste Aar af sit Ophold 
i Christiania var Medlem. Saaledes blev han 1 Marts 1720^^ . 
Medlem af en dømmende Commission, der skulde paakjende en 
Tvist mellem den kommanderende General i Norge Barthold 
Henrik von Liitzow til Tom og hans Medarvinger paa den ene^ 
og afdøde Generalmajor Caspar Christopher Brockenhuus's uægte, 
men i 1707 legitimerede Søn Major Johan Christopher Brocken-^ 
huus, som de førstnævnte ikke vilde indrømme nogen Arveret 
efter Faderen, paa den anden Side*). Ligeledes blev Løven- 
stierne under 5 April s. A.*) Medlem af en Commission, der 
skulde paakjende en Tvist mellem Borger og Handelsmand i 
Christiania Christen Christensen og Syvert Holter samt afgangne 
Raadmand Holters Arvinger [1]^), og den 26 s. M.*) blev han be- 
ordret til sammen med Kammerraad Antoni Boyessøn Schøyen- 
dal[2] at inddrive Christiania Skoles resterende Degnepenge. 
I denne Commission kom han dog ikke til at deltage. Thi. under 
6 October 1721 indberettede Schøyendal, at han allerede havde 
holdt flere Sessioner, „men som Commerceraad Løvenstieme sig 
end ikke formedelst andre Forretninger ved Commissionen haver 
indfundet eller communiceret, hvad Tid han kan komme**, maatte 
han andrage om, at der enten maatte blive beskikket et nyt 
Medlem til at betjene Commissionen eller ogsaa paalagt Løven- 
stieme uopholdelig at indfinde sig. Som en Følge heraf fik 
ogsaa Slotsloven under 14 November s. A. Paalæg om at til- 
holde Løvenstierne forderligst at afgive Møde i Commissionen* 



^) Norske Gancelli-Indlæg for 1728. 

») Kinch, 1. c. S. 28. 

*) Norske Missiver for 1720. 

*) Om de her nævnte Personer af Slæden Brockenhuus se dette Tidsskrift,. 
2 R. I. S. 114 Noten (cfr. 2 R. III. S. 26 StamtaTlen). 

*) Oplysninger om en Del af de i nærværende Afhandling leilighedsvis- 
nævnte Personer ville blive meddelte ved Slutningen af denne i Anmærk- 
ninger, til hvilke der henvises ved de inden [ ] satte Tal. 



132 

eller i hans Sted foreslaa et nyt Medlem ^). Da Løvenstieme^ 
imidlertid allerede paa denne Tid havde forladt Christiania, blev 
Raadmand Hans Nissen under 24 Januar. 1722- i hans Sted be- 
skikket til Medlem af Gommissionen 2). Endvidere blev Løven- 
stierne under 20 Mai 1720 Medlem af Skiftekommissionen i Boet 
efter afd. Jacob Allen fra England og den 29< Juli s. A. af en 
lignende Gommission i Boet efter den. førnævnte Boiiger i Ghri- 
stiania Ghristen Ghristensen ^), der var død kort forud*). Ende- 
lig beskikkedes han 29 October s. A,^) ligeledes til Medlem af 
den Gommission, der skulde behandle Boet efter Øberstlieutenant 
Ghristian Fredrik de Richelieu[3], der havde havt Bestyrelsen af 
Hassels Jernværk, af hvilket han eiede en Anpart, der ganske 
ruinerede ham, saa at Enken efter han& Død maatte gaa fra 
Arv og Gjæld. Heller ikke i denne Gommission kom dog Løven- 
stierne til at deltage, da han i det følgende Aar afreiste til Ghri- 
stianssand, hvorfor Sorenskriver Schoubeng i. hans Sted indtraadte 
i Gommissionen ^). Om det end maa antages, at Løvenstierne 
som Medlem af disse forskjellige Gommissioner kan have havt 
nogen Fortjeneste, har det dog neppe været tilstrækkeligt til at 
tilfredsstille hans Fornødenheder, og i ethvert Fald opholdt han 
sig flere Aar i Norge, forinden det kan sees, at saadanne Gom- 
missionssager bleve ham betroede. Det er derfor vistnok det sand- 
synligste, at han i dette Tidsrum for den væsentligste Del har 



*) Norske Missiver og Gancelli-Indlæg fon 1721. 

') Norske Missiver for 1722. Hans Nissen blev Raadmand i 1 Christiania li: 
Marts 1717 og begravet åer 20 Oct- É731. 

^) Norske Missiver for 1720. 

*) Ghristen Christensen blev begravet i Christiania paa Bjrens Kirkegaard 
^paa syndre Side med alle Klokker og den store forud** 7 Mai 1720. 

^) Norske Missiver 1720. Den 17 Febr; 1721 fik Gbmmisæonen Bevilling til 
at indkalde Debitorerne i Boet og paadømme^ de i samme- forendende 
Tvistigheder. 

*) Om Sorenskriver Schouberg se dette- Tidsskrift 2rR. III. S: 2111 Noten. Da 
imidlertid ogsaa Schouberg afgik ved Døden, h Begyndelsen af Aaret 1722,. 
blev 9 April 1723 en ny Commission. nedsat til at behandle Skiftet efter 
Oberstl. de Richelieu, bestaaende a€ Byskriver Ulrik Sohnell og Procorator- 
Ørtlein. Thi ogsaa den anden af de oprindelig udnævnte Skiftekommis- 
sairer, nemlig Krigsraad og Krigscommissaire Søren Hanssøn. Lemmich^ 
afgik ved Døden i Midten af 1722 (cfr. Anmærkning lll^. 



138 

levet af Konens Formue. Ifølge hans egen Beretning skal han 
endog trende Gange have forstrakt den norske Krigskasse med 
Laan, nemlig 2 Gange med lOOG RdL og den 3die Gang endog 
med hele 13000 RdL, ved hvilke Laan han efter sit eget Op- 
givende skal have lidt Tab og være kommen i Uenighed med 
sine Medarvinger^). Om man imidlertid end vil antage, at 
Løvenstierne som Medlem af de ovennævnte forskjellige Skifte- 
commissioner kan have havt endog langt betydeligere hidtægter 
end ovenfor forudsat*), er det vel klart, at han umuligt kan 
have havt en saadan Fortjeneste derved, at han derigjennem er 
bleven sat istand til at yde Krigskassen saa betydelige Forstræk- 
ninger, som ovenfor nævnt At det derfor maa have været 
Konens Midler, som han paa denne Maade har disponeret over, 
er vistnok utvivlsomt. Ligeledes skal han efter eget Opgivende 
af Vice-Statholderen i Norge, Geheimeraad Ditlev Vibe, være 
bragt i Forslag til Præsident og flere Gange til Amtmands- 
embeder, men herom har jeg ikke kunnet finde nogen Oplys- 
ning i Statholderskabets Protokoller fra denne Tid. Derimod 
sees han fra 8 Novbr. til 13 December 1718 at have fungeret 
som Assessor i Overhofretten i Norge ^). Denne Domstol var 
det øverste dømmende Tribunal inden Landets Grændser, idet 
dets Domme alene kunde paaankes til den fælles dansk-norske 
Høiesteret i Kjøbenhavn, og man kunde derfor med nogen Grund 
.antage, at Løvenstierne, ved at sættes til at fungere som Assessor 
ved denne Ret, havde opnaaet en anseelig og i økonomisk Hen- 
-seende vel. aflagt Stilling, der gav ham et godt og rigeligt Udkomme. 
Men dette var ingenlunde Tilfældet. Det maa nemlig bemærkes. 



^) Kinch 1. c. S. ^8. 

^) Han nævner saaledes selv Commissionea mellem General Lutzow og Major 
Brockenhuus som særlig indhringende. Dette maa dog vistnok være en 
betydelig Overdrivelse. Thi selve Skiftet efter Generalmajor Brockenhuus 
og hans Hustru sees at væse behandlet af den ordinære Skifteret. Og 
Behandlingen af den med den legitimerede Søn opstaaede Tvist, kan dog 
neppe have været ;nogen særdeles betydelig eller indbringende Sag. 
Tvisten bilagdes og.'taa allerede under 13 Mai 1720 ved et Forlig, ifølge 
hvilket Major Brockenhuus frafaldt alle Arveprætentioner i Boet, mod at 
udlægges Gaarden Hefling i Elingsaker til Eiendom. 

*) Overhofrettens *Voleringsprotokol ibr 1718. 



139 

at disse Assessorposter endnu paa denne Tid vare ulønnede og 
derfor alene søgtes for Rangens og Titelens Skyld. Dertil toges 
ogsaa i Regelen foruden høiere Embedsmænd, f. Ex. Amtmænd, 
Lagmænd, tildels ogsaa Sorenskrivere og Fogder, som naturligvis i 
sin Egenskab af saadanne vare aflagte med en under Tiden ganske 
vist temmelig knap- Gage, i det Væseqitlige større Forretnings- 
mænd og Industridrivende i gode økonomiske Kaar, for hvem 
Gagen i Regelen i alle FaJd var en underordnet eller mindre 
væsentlig Sag, men som ønskede at opnaa en Titel eller Cha- 
racter, hvilket i flere Henseender medførte sine ikke ganske 
ubetydelige Fordele. En naturlig Følge af denne Ordning blev 
det derfor ogsaa snart, at uagtet der aldrig var Mangel paa 
Folk, der gjeme ønskede at blive Assessorer eller Assistents- 
raader i Overhofretten, var det dog yderlig vanskeligt at faa et 
tilstrækkeligt Antal af Medlemmerne til at afgive Møde i Retten 
og det uagtet Antallet af de Medlemmer, der skulde være med 
at dømme i hver Sag, hvilket efter Instructionen altid skulde 
være fire foruden Justitiarius, jævnlig maatte nedsættes til to^) 
og Kongen stadigt lod udgaa det ene skarpe Rescript efter det 
andet, hvorved det alvorligen indskjærpedes Rettens Medlemmer, 
saafremt de ei Generalfiscalens Tiltale vilde være undergivne, at 
indfinde sig i Retten 2). Selv dette synes imidlertid at have 
været aldeles uden Frugt; thi samme Aar (1718) foreslog Vice- 
Stat holderen under 16 Juli, at alle de Assessorer, der havde 
andre Embeder og ikke mødte i Retten, skulde suspenderes i 
nogle Maaneder fra deres Embeder, og at de, som havde „Survi- 
vancer** og Gharacterer, skulde være dem „forlustige**, om de 
ikke mødte. Først efter at der var bleven reguleret faste Gager 
for Assessorerne, lykkedes det i denne Henseende at faa inført 



*) Gfr. Rescripter af 3 April 1686, 28 Mai 1692, 13 Mai og 29 Decbr. 1693, 
13 April 1695, 6 Decbr. 1698, 23 Decbr. 1699, 13 Marts og 31 Decbr. 
1758, 1 Mai og 11 Novbr. 1728. 

*) Cfr. Rescripter af 26 Novbr. 1717 og 3 October 1718. Ved Rescript af 
26 October 1722 blev det paalagt Statholderen i Norge Ditlev Vibe at 
forfatte en Fortegnelse over samUige Assessorer i Overhofretten og at 
inddele dem d visse Klasser, saa at enhver kunde vide, hvilken Tid han 
•havde at jnøde, og hvis han udeblev, skulde der dicteres ham en Mulkt. 



140 

en bedre Tingenes Orden. Allerede Vice-Statholder Fredrik 
Kragh, der selv, saa ofte han dertil havde Anledning, bivaanede- 
Rettens Møder og deltog i Voteringen ^), synes at have forstaaet 
Nødvendigheden heraf, saafremt Retten skulde kunne ventes at 
blive nogenlunde tilfredsstillende betjent. Han foreslog nemlig 
under 3 Sept. 1718, at der af hver af Parterne skulde betales 
2 Rdl. for hver Sag, før den kom i Retten, til de fire Assessorer,^ 
der deltog med Justitiarius i Paadømmelsen, saaledes at enhver 
Assessor skulde nyde 1 Rdl. for hver Sag, i hvis Paadømmelse 
han deltog, hvorved enhver af dem „dog kunde nyde 2 å 3^ 
Rdl. om Dagen, ligesom de vare flittige til, som endda var noget 
til deres defrangement, saalænge de sig her maatte opholde". 
Dog skulde hverken Vice- Statholderen, Stiftamtmanden eller 
Justitiarius „participere" i denne Indtægt, men ellers alle de 
andre Assessores. Forslaget, som han senere i Skrivelse af 29' 
October s. A. kom tilbage til, foranledigede dog ingen Foran- 
staltning fra Regjeringens Side 2). Under 14 Novbr. s. A. er^ 
kiærede nemlig Kongen, at "han ikke kunde bifalde Forslaget^ 
navnlig, som det synes, af den Grund, at Procesomkostningerne 
for den fattige Mand derved vilde blive forøgede. 

Det var ogsaa den ovenfor paapegede Vanskelighed ved 
overhovedet at faa Overhofretten besat med det fornødne Antal 
Medlemmer, der foranledigede, at Løvenstieme i 1718 kom til 
at fungere som Assessor i Retten. Hertil kom dog, som det synes^ 
ogsaa en mere speciel Omstændighed. Da nemlig Vice-Statholder 
Kragh, Stiftamtmand Wilhelm de Tonsberg og Justitiarius i 
Overhofretten Hans Blixencrone blandt Andet i en Sag mellem 2 
Borgere i Christiania, nemlig Christian Peter Leth og Just Barch[4], 
angaaende Gaarden Grorud med dertil hørende Sagbrug m. m.,, 
som Medlemmer af Slotsloven havde afgivet sin Resolution i 
Spørgsmaalet og derfor vare inhabile som Dommere, fik Blixen- 
crone den 7 Oct. s. A. Ordre til at vige Retten og beklæde 
denne med andre Assessorer^). Det var formodentlig i denne 



^) Norske Gancelli-Indlseg for 1716. 

^ Norske Gancelll-Indlseg for 1718 og 1719. 

') Norske Missiver for 1718. 



141 

Anledning at Vicestatholderen under 26 Oct. 1718 constituerede 
Løvenstieme „til at bivaane den kongelige Overhofret i Norge 
som Assessor og til Rettens Betiening alle Tider at indfinde sig, 
saalænge han sig her opholder" ^). Om denne Gonstitution 
underrettede han ogsaa under 29 s. M. Oversecretairen i det 
danske Cancelli Geheimeraad Ditlev Vibe, idet han oplyste, at 
ikke mere end en eneste af de udenbyes boende Assessorer 
havde indfundet sig, nemlig Vice-Lagmand og Assessor Soel- 
:gaard[5], der boede i Hølen, et Ladested ved Ghristianiafjorden 
i Nærheden af Moss. Af de øvrige havde Assistents-Raad Mech- 
lenburg undskyldt sig med Feber, Vice-Lagmand Wiel formente 
sig befriet, da han allerede tidligere samme Aar havde betjent 
Hetten i 6 Uger og desuden havde andre Foiretninger, og de 
øvrige havde slet Intet svaret. Dog antog Vicestatholderen, at 
Assistentsraad Lym[6], åer kort forud den 3 Oct. 1718 var 
bleven udnævnt til Assessor i Overhofretten, om nogen Tid vilde 
indfinde sig. Han havde derfor godvilligen formaaet Løven- 
stierne til at betjene Retten som constitueret og henstillede til 
Vibe at udvirke kgl. Approbation herpaa. Dette opnaaede han 
dog ikke. Thi ved Rescript af 13 Januar 1719 meddeltes det 
Vicestatholderen, at eftersom deslige Gonstitutioner „pleie at ske 
af os selv, saa kan det ei accorderes" ^). Som en Følge heraf 
maatte Løvenstieme atter fratræde sin Gonstitution i Overhof- 
retten, i hvis Forhandlinger og Domme han i den følgende Tid 
heller ikke kan sees at have deltaget. 

Der opstod imidlertid snart igjen Vanskeligheder med at 
faa Overhofretten fuldt besat. Thi under 11 October 1721 ind- 
berettede Rettens Justitiarius Blixencrone til Kongen, at en Del 
af de til Rettens Betjening beskikkede Assessorer i dette Aar 
havde været occuperede med andre dem befalede Forretninger, 
saasom Cancelliraad og Assiessor Vogt^) med Magasinernes Efter- 
syn i Stiftamtmand de Tonsbergs Sted, Gancelliraad og Lag- 
mand Lachmann [7] og Assessor og Vice-Lagmand Truls Wiel [8] 



*) Norsbe Cancelli-Indlæg for 1719. 

•) Norske Missiver og Cancelli-Indlæg for 1719. 

••) Se om iiam L. J. Vogt, Slægten Vogt i gamle Dage, S. 152. 



142 

med Skiftets Forvaltning efter den rige Justitsraad Gjord An- 
dersen^), Cancelliraad og Assessor Nicolai Schwartz [9] og Amt- 
mand Just Must [10] ved andre Skifteforretninger, og Justitsraad 
Braunmann[ll], der kun boede i Christiania om Vinteren, var 
endnu ikke hjemkommen fra sin Lagstol i Christianssand, hvor- 
for Retten ikke havde kunnet faa saadan Fremgang som den 
burde, saasom ingen havde havt Leilighed til at betjene Retten 
mere end en ganske kort Tid, af hvilken Grund en stor Del Sager 
fremdeles stod upaakjendte „til største Nachdel for Parterne, der 
daglig indkommer med deres Lamentationer derover**. Og da 
de resterende Sager meget let kunde bringes til Ende paa 4 a 
5 Uger, hvis han kunde faa Retten besat med det behørige 
Antal Assessorer, saa foreslog han „til Rettens og Justitiens 
Befordring** at følgende „bekvemme og dygtige Personer** nemlig 
Gommerceraad Løvenstieme, Krigsraad Søren Hanssøn Lem- 
mich[12] og Gancelliassessor Jens Grømbech[13] maatte blive 
beskikkede til Overhofretsassessorer i de 2de Assessorer Lars 
Michelssøn[14] og Johan Henrik Munchs [15] Sted, som kort før 
havde faaet Fritagelse for at møde i Retten paa Grund af „deres 
endnu havende Fogedtjenester** og istedetfor følgende Assessorer 
„af hvilke Overhofretten i mange Aar ikke haver havt eller fast 
herefter ikke kan vente nogen Hjælp, saasom Cancelliraad Jochum 
Borse[16] og Assistentsraad Mechlenburg, der sidder i stor Gjæld 
og Armod, Gommerceraad og Assessor Lars Moss[ 17], der idelig 
er svag og sengeliggende. Assessor Peter Syssel [18], der ene 
repræsenterer og forretter den hele Magistrats Embede i Skien, 
og Assessor og Lagmand Henrik Lange [19], der er i yderste 
Distresse** formedelst Gjæld til Kongens Kasse. Forestillingen 
havde dog ingen Virkning. Sandsynligvis er Blixencrone bleven 
henvist til at benytte de Assessorer, der allerede vare beskikkede, 
thi under 18 October s. A. henvendte han sig paany til Over- 
secretæren i Cancelliet og beklagede sig over „at den Tvivl** 
han havde „om de 3de til den 20 hujus til Overhofrettens Be- 
tjening indkaldte Assessores Cancelliraad Schwartzes, Amtmand 



^) Om ham se Dansk biografisk Lexicon, I. 227. 



t43 

Mustes og Assessor Wiels parition o^ Villighed' altfor vist og 
sant" var indtruflfen, idet den første undskyldte- sig med „en 
bollen Kind"* og de andre med „adskillige fingerte* Undskyld- 
ninger og deres particulaires Forretninger". Han bad derfor 
indstændig om, at Hs. Excell. ^for Guds Skyld og til Rettens 
og Justitiens saa høist fornødne Kjælp, vilde lade- sig denne be- 
klagelige Tilstand, som Overhofretten« nu formedelst Assessorernes 
altfor meget overhaandtagne Uvillighed og Selvraadighed er sat 
udi, gaa til Hjerte"* og række Retten sin „høitformsiaende hjælp- 
somme Haand saavel at forbete 3<i« Assessores maatte ved al- 
vorlige monitoriis enten fra Deres kgl. Maj. selv eller fra Eder& 
Excell. med næste Post blive obligerede til at efterieve deres 
Pligt og efterdags ikke lade sig betræde med nogen Ulydighed, 
saavelsom og", at de i hans Supplik af 11 October fbreslaaede- 
3de Mænd maatte blive beskikkede til Assessorer i Retten. Denne 
Henvendelse havde ogsaa den forønskede Virkning, og de i For- 
slag bragte Mænd, hvoriblandt Gonmierceraad Løvenstierne, blev 
under 8 Decbr. s. A. udnævnte til Assessorer i Overhofretten^). 
Nogen varig Hjælp for Retten opnaaedes dog ikke herved, thi 
Krigscommissaire Lemmich døde allerede det følgende Aar, Gan- 
celliassessor Grømbech fik 24 Januar 1722 Tilladelse til at ude- 
blive fra Retten, da han boede saa langt fra Christiania, og- 
Commerceraad Løvenstierne havde da allerede for et halvt Aar 
siden forladt Christiania og kan ikke sees at have* deltaget i Over- 
hofrettens Forhandlinger mere end en ganske kort Tid i 1722^ 
nemlig i Sessionerne den 3 og 7 September s. A. Det er der- 
for forklarlig nok, at man fremdeles gjennem lange Tider havde 
den samme Vanskelighed med at faa Rettens Medlemmer til at 
afgive Møde og jævnlig maatte opsætte Rettens Forhandlinger^ 
fordi man manglede det fornødne Domraerpersonale. En Følge 
af disse Tilstande var det vel ogsaa, . at Overhofrettens Domme i 
Regelen nok ikke vare meget anseede og hyppigt frafaldtes af 
Høiesteret, der endog undertiden findes at have dømt samtlige de 
i Dommen deltagende Overhofretsassessorer pro meliore informa- 



^) Norske Missiver og Cancelli-Indlæg for 1722, 



144 

tione. Naaf'dét derfor ovenfor heder, at Løvenstieme og de øvrige 
foreslaaede Assessorer vare „habile og bekvemme" til at betjene 
Overhofretten, tør det dog vistnok være Tvivl underkastet, om 
der herpaa tør lægges nogen særlig Vægt. Den Vanskelighed, 
man stadig havde med a:t faa Retten fuldt besat, maatte selv- 
følgelig ogsaa i 'høi Grad bidrage til, at de Fordringer, der kunde 
stilles til Assessorernes videnskabelige Uddannelse, practiske Dyg- 
tighed og juridiske Indsigter, reduceredes, hnidlertid synes Løven- 
stieme dog ikke ganåce at have mafiglet en vis juridisk Kløgt og al 
videnskabelig Dannelse. Han har derhos vistnok været en Mand 
med selskabelige Routine og et vindende Væsen, der synes at 
have gjort ham godt anskreven hos de Raadende i Christiania 
paa den nævnte Tid. 

Da Løvenstieme, som forklaret, i Midten af 1716 var reist 
til Norge, maatte Konen søge tilbage til sine Frænder og Venner 
i Rostock, hvorfra hun — efter egen Beretning — endeUg efter 
mange Reiser og megen Søgen efter Manden, i 1721 kom til 
Norge, hvor hun fandt ham paa Bragemæs. Her oprettede da 
Egtefolkene under 13 Mai s. A. en Kontract eller saakaldet ny 
Egtepact, hvis hidhold udførligt er refereret af Kinch ^). Ifølge 
denne Kontract, i hvilken dét ogsaa udtrykkelig heder, at de i 
deres Egteskab ingen Børn havde, hvilket de ei heller havde 
Haab om at erholde, gav Konen Afkald paa al den Ret over 
sin Formue, som kunde tikomrae hende efter tydsk Ret og 
overlod Manden Bestyrelsen af Samme efter de danske Love. 
Hun skulde derhos strax begive sig tilbage til Mecklenburg, opsige 
sine Capitaler der og sende dem saavelsom alle sine Møbler og 
øvrige Sager iil Norge, ligesom hun ved sin adelige Ære og sin 
'Egtetro forpligtede sig til, imidlertid at underrette Manden om 
Alt og høre hans Raad derom. Og da hun som et Fmen- 
timmer lettehgen ved fremmede Intriger kunde blive forledet til 
•et og andet, skulde Ak, hvad der ikke blev anerkjendt af Manden, 
være ugyldigt. Efter den enes Død skulde den anden beholde 
Kiet hele Bo mod, a.t Vedkommende til Afdødes Arvinger betalte 



ti 



) Kinch, L.t:. S. 33. 



145 

100 Rdl., om Laengstlevende paany skulde gifte sig. Som en 
Tølge af demie Overenskomst, reiste ogsaa Konen samme Aar 
fra Christiania til Mecklenburg, medens Løvenstierne i August 
Maaned næstefter begav sig til Ghristianssand og Arendal, hvor 
lian ifølge en kgl. Befaling af 16 Juni s. A.^) skulde behandle 
en Tvist mellem Coramerceraad Anders Sørenssøn Brinch [20] 
og Anne, afg. Peder Brinchs i Arendal, hvor han ogsaa det føl- 
:gende Aar havde Forretninger, da han ifølge kgl. Rescript af 
12 Juni 17222) g^d i en Gommission, der skulde behandle en 
Sag mellem Nils Josten paa den ene Side og Nils Pederssøn^) 
•og Hans Bonnix paa den anden. I denne Anledning opholdt 
han sig nu en Tid paa det sidstnævnte Sted, hvor han sees at 
have staaet Fadder den 31 Decbr. 1721*), medens han vistnok 
allerede paa denne Tid maa have taget sin faste Bopæl i det 
nogle Mile vestenfor liggende Ghristianssand, eftersom han i Fe- 
bruar Maaned 1723 havde boet der „i henved IV2 Aar"^). 
Her optræder han, som tidligere nævnt, som Procurator og 
havde tildels ogsaa selv forskjellige Sager for Retten. Saaledes 
lod han fra 17de til 31 Mai 1724 ved Bythinget i Ghristianssand 
optage et Thingsvidne^) i Anledning af, at han den 15 s. M. 
om Aftenen omtrent Kl. 10 i Borgermester Schrøders^) Hus, 
hvor han havde indfundet sig for at tage Afsked med Regiments- 
ivartermester Hagerup®), der næste Morgen skulde reise til sit 
Hjem, var bleven overfalden af en drukken Lieutenant Heusner, 
der med sin Sabel hug Løvenstieme i Skulderen og Ryggen, saa 



^) Norske Missiver for 1721. 

■*) Norske Missiver for 1722. 

'^) Nils Pederssøn i Sandstø var i 1717 constitueret Foged i Nedenæs. 

^) Arendals Kirkebog. 

*) Norske Cancelli-Indlæg for 1728. 

•*) Christianssands Bythingsprotokol for 1724—26 (Retspr. No. 2132) S. 63 ff. 

^) Mathias Ghristenssøn Schrøder var Borgermester i Ghristianssand fra 
1720-1731. 

*) Reginientskvartermester Reinhold Fredrik Hagerup, der 9 Febr. 1721 
blev Sorenskriver i Vestre Robyggelaget mod at renuncere paa 8V2 Aars 
tilkommende Gage som Regimentskvartermester ved Øtkens Dragoner og 
desuden betale 500 Rdl. til Ghristianshavns Kirke, boede i Evje Præste- 
Sjeld; cfr. dette Tidsskrift, 2 R. IH. 93 og Erlandsen, Throndhjems Geist- 
lighed, S. 188. 

10 



146 

at Klingen sprang og Spidsen — omtrent et Kvarter lang — 
blev siddende i Ryggen. Lieutenanten, der var opbragt paæ 
Løvenstieme, fordi denne i en Sag mellem Gapitaine Hals og^ 
Lieutenant Lind havde skrevet mod ham „til største Disavan- 
tage", synes at være bleven ophidset af Løvenstieme, der vist-^ 
nok har behandlet den drukne Mand temmelig overlegent. Ham 
synes ogsaa slutteligen at have ladet sig henrive til at benytte- 
Udtryk, der ikke vare skikkede til at berolige den allerede op- 
hidsede Lieutenant. Sagens Udfald har jeg intetsteds kunnet, 
finde, men den Løvenstieme tilføiede Skade har neppe iheller* 
været af nogen synderlig stor Betydning. 

I Aaret 1722 var Løvenstieme fra Febfuar til October 
Maaned constitueret som Stiftsbefalingsmand over Christians- 
sands Stift og Amtmand over Nedenæs og Robygdelagets Amt,, 
medens Henrik Sigismund Lillienpalm opholdt sig i Kjøbenhavn,, 
hvor han havde en vidtløftig Proces for Høiesteret^). Dette- 
Hverv synes han imidlertid ikke at have skilt sig fra paa en 
ganske tilfredsstillende Maade. Thi da Lillienpalm vendte tilbage, 
var Løvenstieme reist sin Vei, som man først troede til Kjø- 
benhavn, men som det senere viste sig kun til Arendal, ventelig- 
i Anledning af den Tvist mellem Nils Jostén^) og Nils Pederssøn„ 
som han 12 Juni s. A. havde faaet Ordre til at afgjøre. Lillien- 
palm, der længe forgjæves ventede, at han skulde vende tilbage,, 
for at aflægge Regnskab for Bestyrelsen af Stiftet og Amtet 
under hans Fravær, blev derfor nødsaget til ved Rettens Middel 
af hans Bolig at lade udtage de Brevskaber og Dokumenter, der 
vare indløbne under hans Fravær^). Som det ogsaa siden viste- 
sig, havde Løvenstieme, hvis Pengeforhold vare meget mislige,^ 
benyttet Anledningen til for sin private Regning at oppebære 
100 Rdl. af Byfoged Ringholm [21] i Stavanger af Midler, denne 
havde under sin Administration som Bestyrer af afdøde Byfoged 
Wallendahls Bo, hvilke Penge Byfogden dog, som det sjmes, 
ved Stiftsbefalingsmandens Hjælp senere igjen erholdt tilbage^)- 



^) Ghristianssands Stiftamtmands Gopibog for 1722. 

^) Om denne Mand findes Oplysninger i „Aftenposten" for 1889. 

*) Ghristianssands Stiftamtmands Gopibog for 1722. 



147 

I Aaret 1723 var Løvenstieme i Lagmandens Sted med at ud- 
arbeide den nye Matricul for Lister og Mandals Fogderier, og 
har som saadan underskrevet de i denne Anledning udarbeidede 
Folianter^), der bevares i det norske Rigsarchiv, men, som be- 
kjendt, erholdt dette Matriculeringsarbeide aldrig nogen Gyldig- 
hed *). Den 8 Marts 1726 blev han beordret til at træde sammen 
med Stiftsbefalingsmand Lillienpalm og Lector Tobiesen, forat 
examinere Christianssands Skoleregnskaber og afgjøre Skolens 
Prætensioner i afd. Rector Tobias Jensens Bo^). 

Under Opholdet i Christianssand begyndte endelig Løven- 
stieme at forberede en Sag mod sin fraværende Hustru i den 
Hensigt, at faa sit Egteskab med hende opløst ved Dom. I 
denne Anledning lod han — uden at indkalde Konen — optage 
et Thingsvidne ved Bythinget i Christianssand, hvor han æskede 
Vidnesbyrd om sit Forhold af en hel Del af Byens Embedsmænd 
og Borgere, nemlig Stiftsprovsten Mag. Jens Christian Spidberg*), 
Borgermester Mathias Schrøder, Raadmand Anders Mortenssøn 
(Kierulf) ^), Capelianen Mag. Peder Hanning^) og Gommerceraad 
Anders Brinch samt begge håns derværende Værter, Christen 
Gundersen og Feltchirurg Salomon Mule^). Men hermed lod 
han ogsaa Sagen foreløbig bero. Først i April Maaned 1725 
— altsaa efter omtrent 2 Aars Forløb — optog han den paany, 
idet han atter æskede nye Vidnesbyrd om sit Forhold, denne 
Gang fra Christiania®). Han lod nemlig her indkalde til By- 
thinget de 3de Borgere Jochum Bendeke, Didrik Ancher^) og 



*) Matriculen for Listers og Mandals Fogderier i det norske Rigsarchiv. 

») Gfr. Rescript af 8 December 1724 (trykt hos Wessel-Berg, I. 470). 

^) Norske Missiver for 1726. 

*} Senere Biskop og Dr. theoL; se om ham A. Faye, Christianssands Stifts: 
Bispe- og Stiftshistorie, S. 371—75. 

*) Gfr. dette Tidsskrift, V. S. 99 Noten *og I. C. L. Lengnick, Familieft 
Kierulff. 

^) Gfr. P. B. Lassen, Stiftsstaden Christianssand, S. 126. — Mag. Hanning^ 
var gift med Margrethe Snemann, en Datter af en Ghristence Christens- 
datter, der senere egtede Søren Jenssøn Schaaning i Christianssand. 

') Norske CanceUi-Indlæg for 1728. 

*) Personalia Løvenstieme i det norske Rigsarchiv. 

®) Gfr. W. Lassen, Norske Stamtavler, L S. 101. 

10* 



148 

Peter Arbien[22], hos hvilke Mænd han i sin Tid havde logeret 
under Opholdet i Christiania. Om Vidneførselen ved Bythinget 
i Christianssand faldt ud efter Løvenstiemes Ønske, vides ei. 
Sandsynligvis maa han dog ikke have været ganske fomøiet med 
det Skudsmaal, han her har faaet, eftersom han har fundet det 
fornødent, senere at erhverve yderligere Vidnesbyrd fra Chri- 
stiania. At han i alle Fald paa et noget senere Tidspunkt — 
ikke i enhver Henseende — navnlig som det dog synes med 
Hensyn til sin sædelige Vandel — har havt noget ubetinget 
godt Rygte, fremskinner med Bestemthed af mange Ytringer, og 
det kan derfor være rimeligt nok, at Vidneførselen her ikke 
ubetinget har været til hans Fordel. Nogle Aar senere — i 
1725 — var han ogsaa indviklet i en Sag, hvorved han, som 
det synes, halvt om halvt har været mistænkt for at have bort- 
ført eller ladet bortføre en Pige, der ifølge Commandanten de 
Ferrys Ordre yar arresteret, for at fremstilles som Vidne under 
en Krigsretssag. Thi om han end ikke her selv var sigtet der- 
for, men kun hans Vært, synes den Maade, hvorpaa Løven- 
stierne tog Sagen, at tyde paa, at han selv personlig i høi Grad 
har følt sig berørt af Sigtelsen^). Hvorledes det nu end for- 
holder sig i denne Henseende, sikkert er det, at Vidneførselen i 
Christiania i alle Fald gik ud paa, at, da han for c. 9 Aar siden 
kom til Stedet, tog han først Logis hos Bendeke, hvor han 
næsten boede i 4 Aar, og senere hos Ancher og Arbien, og i 
denne Tid havde Vidnerne Intet seet til Konen, førend for en 
3 a 4 Aar siden, da hun en kort Tid opholdt sig i Christiania, 
men strax igjen reiste bort, uden at de vidste hvorhen. løvrigt 
havde Løvenstieme, saalænge 'han opholdt sig der paa Stedet, 
„comporteret sig som en meget honet og ærbar Mand**, og Vid- 
neme havde „Intet [andet] om hans Forhold erfaret end det, som 
største Berømmelse meriterer**. Dette var jo i Formen et ganske 
godt Skudsmaal, skjønt det nærmere betragtet dog maaske ikke 
indeholdt saa meget. Selv har Løvenstieme vistnok heller ikke 
fundet det ganske svarende til sin Hensigt. Thi først over et 



*) Christianssands Bythingsprotokol 1724—1726 (Retsp. No. 2132), fol. 158f. 



149 

Aar derefter, foretog han noget yderligere Skridt i Sagen. 
Maaske har han havt en dunkel Anelse om, at hans Hustru 
snart paany kunde indfinde sig og derved krydse alle hans Be- 
regninger. Nok er det, først under 8 April 1726 udtog han hos 
Stiftsdirectionen i Christianssand en Consistorialretsstevning mod 
Konen ^), hvori han i Henhold til N. L. 3—18—15 paastod sig 
ved Dom skilt fra hende, da hun i mange Aar havde været 
.borte og ikke (efter Contracten) „besørget sine Midlers og Møblers 
Transport herover". I sit første Indlæg af 9 Januar 1727 antog 
han, at Konen ikke længer var i Live, men i et senere Indlæg 
af 17 Juni s. A. oplystes det, at hun opholdt sig i Kjøbenhavn 
ganske uvidende om, hvad der var igjære mod hende. Retten 
afviste imidlertid Sagen, da Konen aldrig havde boet eller op- 
holdt sig i Christianssand, og Løvenstierne desuden selv heller 
ikke kunde betragtes som andet end en Fremmed eller Gjest 
der paa Stedet, da han egentlig havde sit Vernething i Chri- 
stiania, hvor han var Assessor i Overhofretten ^). Konen, der 
imidlertid havde faaet Nys om, at Manden havde anlagt Skils- 
misseproces mod hende, indfandt sig henved en Maanedstid 
efter, at Dommen var falden, ganske uventet i Christianssand, 
hvor hun strax opsøgte Løvenstierne, som ogsaa i Begyndelsen 
holdt gode Miner, tog nogenlunde vel mod hende og beredvilligt 
modtog nogle mindre Presenter, Konen havde medtaget, men 
undskyldte sig dog for strax at kunne modtage hende i sit Logis, 
hvortil han begjærede 5 å 6 Ugers Henstand, forat træffe de 
fornødne Anstalter. Da han imidlertid snart kom efter, at 
Konen hverken medbragte Penge eller Effecter, var det ogsaa 
forbi hermed, idet han under 19 Juli s. A. notarialiter lod hende 
beskikke til at besvare en hel Del yderst nærgaaende Spørgs- 
maal, hvorved han tillagde hende forskjellige grove Forseelser, 
som han vilde, at hun skulde fralægge sig ved Ed. I denne 
Anledning afgav ogsaa Konen den 26 Juli næstefter en udførUg: 
Besvarelse og Protest. Som Grund til, at hun ikke, i Henhold 
til den paa Bragemæs i 1721 oprettede saakaldte nye Elgtepagt, 



*) Norske Cancelli-Indlæg for 1728. 



150 

havde gjort sine Midler i Penge og overført sin Fomme tO 
Norge, anførte hun, at dette ikke havde ladet sig gjøre, da hun, 
som en gift Person efter de tydske Love ikke havde kunnet faa 
Formuen stillet til sin Disposition, eftersom hun som gift var 
umyndig, og man derfor ikke vilde overlade hende Noget, hvilket 
hun ogsaa mente, at Manden, der var Jurist, godt havde for- 
staaet. Skjønt Løvenstieme nu, da Konen havde indfundet sig 
paa Stedet, gjentagende blev opfordret, til at forfølge den mod 
hende udtagne Skilsmissestevning, var han dog ikke at formaa 
hertil, hvorimod han i Mindelighed forsøgte, at faa Konen til 
atter at forlade Christianssand, formodentlig fordi han godt ind- 
saa, at han ingen Vei kunde komme ved at forfølge Sagen ad 
Rettens Vei ^). Konen, der fandt sig brøstholden ved den Maade, 
paa hvilken Løvenstieme opførte sig mod hende, hvem han ikke 
vilde have noget med at skaffe, som han i ingen Henseende 
betragtede som sin Hustru eller forsørgede, indgav under 12 
Januar 1728 Klage herover til Biskop Nyrop^), hvori htm an- 
førte, at Løvenstierne havde stevnet hende for Gonsistorialretten, 
og, da hun nu ifølge denne Stevning^ skjønt den aldrig var 
bleven hende forkyndt, var kommen til Christianssand for at 
søge ham, anstillede han sig ganske fremmed for hende, „vilde 
hverken forsørge eller forsyne hende eller udi Omgjængelse eller 
Værelse antage hende som sin Hustru** uagtet alle Forestillinger 
og Opmuntringer, saavel fra hende selv som fra andre, men 
lod hende ganske ene og forladt. Da hun kort før Jul havde 
begjæret Værelse hos ham, gik han fra hende, men sent om 
Aftenen var han kommen tilbage og „tracterede hende meget 
vredefuldt og haardeligen", tog hendes Klæder og kastede der- 
efter først disse og siden hende selv med Vold og Magt ud af 
Huset paa Gaden, hvor hun den hele Nat maatte gaa i Kulde 
og Frost „til Vidunder og Spetakel for alle", da hun intet Sted 
vidste at erholde Herberge. Biskoppen gav derfor 20 s. M. 
Stiftsprovst Spidberg og mag. Hanning Ordre til, at anstille den i 
N. L. 2 — 9 — 8 og 9 foreskrevne Mægling mellem Egtefælleme, og 



^) Norske Gancelli-Indlæg for 1728. 



151 

♦disse indberettede under 14 Februar næstefter^), at de allerede 
tidligere flere Gange hemmelig havde advaret Løvenstieme og 
tilholdt ham at leve med Konen i Kjærlighed og Samdrægtighed, 
men uden Frugt, og at de nu paany, i Henhold til Biskoppens 
Ordre, havde indkaldt begge Parter til at møde den 28 Januar, 
hvor Konen, der havde mødt personlig, havde paastaaet sig 
ganske uskyldig og ingen Grund at have givet Manden til hans 
•Opførsel samt tilbuden sig at ville leve med ham i Kjærlighed. 
JLøvenstieme mødte derimod ikke, men sendte dog omsider ved 
sin Tjener et Brev, der mdeholdt en hel Del, Sagen ganske uved- 
kommende Ting, men hvrori han dog slutteligen erklærede af 
ville forfølge Sagen mod Konen ad retslig Vei. Commissionen 
havde da paany sendt ham Bud om at møde den 10 Februar 
næstefter, men heller ikke da havde han indfundet sig, og skjønt 
han ved sin Tjener paany havde sendt dem et Brev, hvori han 
Jovede, at han senere skulde skrive dem nærmere til, havde de 
»dog siden Intet hørt fra hani^). 

Efterat saaledes ogsaa Biskoppens Forsøg paa at mægle i 
.Sagen havde slaaet feil, henvendte Konen sig under 19 Marts 
.s. A. med sin Klage til Kongen selv, der ogsaa den 17 April . 
hegjærede Stiftsdirectionens Erklæring i Sagen ^). Denne afgaves 
først under 14 Mai og var i alle Henseender til Konens Fordel ^). 
Ved kgl. Rescript af 7 Juni 1728 fik derfor ogsaa Stiftsdirec- 
tionen Ordre til at paalægge Løvenstierne, enten uopholdelig at 
•tage sin Hustru til sig eller udføre Sagen mod hende ved Con- 
:sistoriet ^). Denne kgl. Ordre, der først indløb til Christianssand 
^5de s. M. under Biskop Nyrops Visitatsreise, blev den 29de 
næstefter af Stiftsbefalingsmanden Lillienpalm communiceret 
liøvenstieme med Opfordring til at erklære, hvilket Alternativ 
han valgte^. Noget Svar herpaa indløb dog ikke fra Løven- 
stierne før en Uges Tid «fter, da han under 5 Juli fra Arendal 
tilskrev Lillienpalm, efter at han allerede Dagen forud i al 
JHemmelighed havde forladt Byen, bortførende med sig en Datter 



^) Norske Cancelli Indlaeg for 1728. 
•) Norske Missiver for 1728. 
^) Ghristianssands Stiftsamtmancls Copiebog for 1728. 



152 

af den gamle, nu for nogle Aar sidem afskedigede Gommandant 
i Christianssand, Oberst Peter de Ferry. Løvenstieme besmyk- 
kede sin Undvigelse med, at han nærede Fiygt for at blive- 
holdt i Arrest, hvis han forblev i Christianssand, og erklærede- 
derhos, at det fremdeles var hans Agt at udføre Sagen mod 
Konen ved Retten. Da nu ogsaa denne gjorde sig færdig til at 
reise — formodentlig for igjen at opsøge Manden, — kunde der- 
fra Stiftsdirectionens Side ikke godt foretages videre ved Sagen.. 
Herom underrettede Lillienpalm den følgende 15 Juli saavel den 
fremdeles fraværende Biskop som Kongen^). Det havde været 
Løvenstiernes Hensigt at indskibe sig med et hollandsk Fartøi,_ 
for med samme at gaa til Udlandet og derved undgaa alle videre- 
Ubehageligheder, og det lykkedes ham ogsaa virkelig at finde et. 
saadant i Nærheden af Arendal, ombord i hvilket han da ogsaa. 
indskibede sig med Frøken de Ferry. Skjæbnen var ham imid* 
lertid ikke gunstig. Skibet, som han var ombord i, var næppe- 
løbet ud af Havnen, før det fik Storm og Modvind, og det maatte- 
derfor paany søge ind til den norske Kyst, hvor det blev nødt 
til at gaa ind til Ny Hellesund, en Havn 2 Mile vest for Chri- 
stianssand. Dette lykkedes det Løvenstiemes endnu i Nærheden? 
af Christianssand værende Hustru at faa Rede paa, og ved 
Stiftsbefalingsmandens Hjælp fik hun Manden derefter paagreben* 
og under militær Vagt transporteret til Christianssand, hvor- 
han nu for Sikkerheds Skyld indsattes i Arrest^). Under 13 
August berammede derefter Stiftsdirectiønen et extraordinairt 
Consistorium til den 16 s. M., hvor Sagen endelig foretoges og- 
hvor baade Løvenstieme og hans Hustru afgav Møde. Da den 
Sidste imidlertid slet ikke ønskede at skilles fra Manden, der paa. 
sin Side heller ikke kunde irettelægge Bevisligheder, der mod 
Konens Protest kunde begrunde en Skilsmissedøm , var der for 
Retten ingen Anledning til, at erklære Egteskabet for ophævet^).. 
Som det synes ved en Uforsigtighed fra Konens Side, der ikke 
nærmere angives, fik ogsaa Løvenstierne Anledning til at slippe- 
ud af Arresten og drog øieblikkelig ^jen med Frøken de Ferry„ 



^) Christianssands Stiftamtmands Gopiebog fer 1728.. 



153 

der sandsynligvis den hele Tid var forbleven ombord paa^ dét' 
hollandske Skib, med hvilket hun tidligere havde indskibet sig, 
ud af Landet, som det af hvad der senere oplyses fremgaar,, 
først til England ^), hvor han efter Adelsaarbogen skal have egtet 
Frk. de Ferry, hvilket imidlertid neppe er rigtigt, og derfra til 
Holland, hvor han endnu opholdt sig den 2 Sept. 1729. Under 
denne Dato henvendte han sig nemlig fra Amsterdam af til Stifts- 
directionen i Christianssand, for at erholde dennes Recommen- 
dation paa en Ansøgning til Kongen, hvis Indhold dog ei kjendes. 
Sandsynligvis har det vel været et Forsvar for sin Færd og 
muligens et Andragende om Tilladelse til atter at vende tilbage til 
Landet. At han skulde have næret nogen synderlig Tro paa, at han 
hos Stiftsdirectionen skulde faa nogen Anbefaling, synes lidet rime- 
ligt. Han opnaaede da selvfølgelig heller ikke, hvad han ønskede. 
Thi Stiftsdirectionen sendte under 31 Oct. s. A. Andragendet 
tilbage med følgende Skrivelse:^) „Paa hans til os afladte Skri- 
velse fra Amsterdam under 2 Sept., som ikke førend den 27de 
i denne Maaned er os ihænde kommen, have vi herved til Gjen- 
svar villet melde, at hvad angaar den Recommendation, han 
hos os anholder om paa hans udi samme Skrivelse indesluttede 
Memorial til Deres Kgl. Maj., da finde vi ingen Føie eller tør 
understaa at tegne nogen Recommendation paa saadan Memorial 
formedelst hans altfor bekjendte forøvede grove lastværdige og 
efter Loven meget strafværdige Forseelse, baade udi at forføre 
til Løsagtighed og siden af Landet at bortføre en brav Mands 
Barn, saavelsom i andre Tilfælde, hvorfor vi her indesluttet 
sende Memorialen tilbage og vente os iøvrigt forskaanede for 
videre Incommendation med hans Breve, saasom det ikke an- 
staar os med hannem at føre nogen Gorrespondance". — Som 
man ser, stod Løvenstieme, som rimeligt var, ikke synderlig vel. 



^) I Christianssand synes man at have troet, at han var reist til Frankrige.. 
I alle Fald heder der i et Brev derfra dateret 1 Oct. 1728: „Hr. Gom- 
merceraad Løvenstieme skal, som siges være reist med Oberste de Ferrys 
Datter til Frankrige. Om saa er, ved Gud bedst. Beklageligt er det for 
den gode gamle Oberste og Fruen^. 

') Ghristianssands Stiftamtmands Gopiebog for 1729. 



154 

;an^kreven hos Stiftsdirectionens Medlemmer, af hvilke dog vist- 
nok kun Biskop Nyrop kan have havt noget personligt Kjend- 
skab til ham. Stiftsbefalingsmand Lillienpalm var nemlig allerede 
4 Oct. 1728, kort efter Løvenstiemes Flugt, afgaaet ved Døden, 
og i hans Sted var under 8 November s. A. udnævnt Etatsraad 
Alexander Fredrik v. Møsting, der først kom til Christiania den 
1 Marts 1729 og overtog sit Embede i Ghristianssand den 29 
s. M. ^). — Det er vel derfor neppe rimeligt, at han kan have 
havt noget personligt Kjendskab til Løvenstierne. 

Efter at hans Forsøg paa at erholde Stiftsdirectionens Hjælp 
til atter at vende tilbage saaledes ganske var mislykkes, synes 
Løvenstieme, i alle Fald foreløbig, at have slaaet sig til Ro i 
Holland. Han har dog neppe opgivet Haabet om atter at kunne 
faa sit Ønske opfyldt; i alle Fald indfandt han sig i Aaret 1733 
i Ribe i Jylland 2), hvor han i Juni 1735 allerede havde opholdt 
sig i .2 Aar. Som det af en senere Supplication fremgaar, har 
han troet at kunne gjøre dette uden Fare i Henhold til en under 
16 April 1782 udstedt Generalpardon, hvorved det tillodes bort- 
rømte Soldater eller dem^ der for at undgaa Udskrivning vare 
rømte ud af Riget, uden Straf at vende tilbage. Han nævnes 
'dog ikke i Ribe før i Novbr. 1734, da han som Fuldmægtig for 
Consumtionsforpagteren indstevnede en Sag for Raadstueretten 
.sammesteds. I Ribe forsøgte han nemlig ligesom tidligere i 
Ghristianssand, at komme frem som Procurator og møder fra 
det følgende Foraar hyppig i Retten. Den 30 Maris 1735 havde 
han saaledes en Sag for nogle Ryttere i Ribe, der syd for Byen 
.havde opbragt en Del Kvæg, som de mente var smuglet ud over 
Kongeaaen. Men da dette ved Dommen ikke antoges at være 
Tilfældet, gik baade Rytterne og Kongens Kasse glip af den for- 
ventede Indtægt. Samtidig mødte ogsaa Løvenstierne for andre 
og fungerede endog et Par Gange ifølge Stiftsbefalingsmandens 
Constitution som Sætteskriver ved Thinget. 

Det er vel sandsynligt, at Løvenstierne ogsaa for sin øvrige 



^) Christianssands Stiftamtmands Gopiebog for 1729. 
^) Kinch 1. c. S. 26. 



155 

Levetid kunde have levet i Ro i Ribe, hvis han ikke selv havde 
været saa uforsigtig at bringe sit tidligere Forhold paa Bane. 
Han indgav nemlig under 19 Aug. 1734 en Ansøgning til Stifts- 
befalingsmanden Gabeli, hvori han androg om at erholde fast 
Ansættelse som Procurator i Ribe. I denne Ansøgning paa- 
beraabte han sig ikke blot hvad der kunde have Betydning med 
Hensyn til den af ham attraade Ansættelse, men gav tillige en 

— vistnok noget ensidig, men i det Væsentlige dog ganske rigtig 

— Fremstilling af, hvad der tidligere var passeret mellem ham 
og hans Hustru. Han paastod at Konen havde forladt ham 
►efter Y2 Aars Egteskab og været fra ham i 7 Aar. Senere vare 
de igjen blevne forsonede og Konen var derpaa atter reist til- 
bage til Mecklenburg, for at opfylde den Gontract eller Egtepagt, 
de da havde sluttet med hinanden. Men istedetfor efter denne 
.atter at komme tilbage til ham, var hun atter bleven borte i 7 
Aar og først, da han lod hende stevne til Opnaaelse af Skils- 
misse, havde hun indfunden sig. Imidlertid var en anden „reelle- 
ment** bleven hans Hustru og for at undgaa Vidtløftigheder, var 
hån med hende reist til England, hvor de vare blevne viede. 
Han mente, at alle retsindige Gasuister baade af Jurister og 
Theologer vilde undskylde ham, især da Konen næste Aar lagde 
sig i aabenlyst Skjørlevnet med en „Filou" i Ghristianssand, der 
gav sig ud for en svensk Baron Ulfsparre. Konen havde der- 
paa fra sin Side anlagt Sag mod ham til Skilsmisse, men paa 
Orund af mødende Vanskeligheder blev den ikke ført til Ende. 
Da hun derefter reiste bort med sin „Amant", var denne rømt 
med hendes Kuflfert. Ved Hjælp af nogle Soldater havde hun 
dog indhentet ham i Homburgsund, hvor de vare blevne lig- 
rgende i 8 Dage, indtil Skjelmen igjen var reist sin Vei med alt, 
hvad hun eiede, og var seilet til Lybeck. Konen var dragen 
•efter ham og i forrige Aar død i Hamburg. Grunden til at 
Løvenstieme saa omstændelig indlod sig paa sin tidligere Historie, 
var den, at han frygtede for, at Gabell fra andre Kanter skulde 
faa Underretning derom ^ og sandsynligvis forudsaa, at en væ- 
sentlig Del af Skylden i dette Tilfælde ogsaa vilde blive lagt paa 
ham. Hans eneste Forseelse, mente han, bestod i, at han var 



156 

reist ud af Landet uden Tilladelse, hvorved dog var at bemærke^ 
at han intet Embede havde havt og at han dels havde afviklet^ 
dels til vittige og ærlige Mænd overdraget de ham betroede 
Gommissionssager. Desuden var der under 16 April 1732 ud- 
stedt Generalpardon for alle Flygtninge. Mærkelig nok synes 
Løvenstierne ikke at have været opmærksom paa, at han heri 
angav sig selv for Bigami. Heller ikke Stiftsbefalingsmanden 
synes tilfulde at have indseet Betydningen af Løvenstiernes Be- 
retning, men han fik dog ikke alene Betænkeligheder mod at con- 
stituere Løvenstierne til Procurator, men tillige Tvivl om, hvor- 
vidt denne gik ind under den udstedte Generalpardon og derfor 
kunde undgaa at tiltales for uden for Riget at have ladet sig 
vie med Frøken de Ferry „førend den første [Hustru] enten be- 
visligen var død eller og at han ved Dom var skilt fra hende",, 
medmindre dette skulde kunne ske, tillægger han, af den Grund 
„at han ikke ved nogen Dom var fældet eller af Landet udvist, 
og at han sig uden for Deres Kgl. Maj.s Riger og Lande til 
hans nuhavende Hustru haver ladet egtevie". Under 2 Oct. 
1734 indberettede han derfor Sagen til Gancelliet^), der ved 
Rescript af 25 Februar 1735, i Henhold til kgl. Resolution af 
18 s. M. meddelte, at han havde at forholde sig efter Loven, 
saasom det paaberaabte Patent „ei i denne casu kan have 
Sted" 0. Gabeli henvendte sig derpaa under 8 Marts s. A. paany 
til Gancelliet med Begjæring om, at Løvenstiernes originale Sup- 
plication, der var det eneste Bevis, der havdes mod ham, men 
som ved hans forrige Skrivelse var indsendt til Samme, maatte 
blive ham tilbagesendt, og under 15 April fik han ikke alene 
Suppliken tilbage tilligemed et kgl. udfærdiget Beneficium pauper- 
tatis, men tillige Ordre til at constituere en Actor til uden Be- 
taling at udføre Sagen mod Løvenstieme^). Procurator Nils 
Foersom i Ribe fik i Henhold hertil under 22 s. M. Ordre tiL 
at paatage sig Sagen, og denne udtog derefter strax Stevning 
mod Løvenstieme til den 5 Mai næstefter, hvor da begge mødte 



^) Goncepter og Indlæg til jydske Missiver for. 1735 i det danske Rigsarchiv- 
*) Jydske Tegneiser, XXVI. 641. 



157 

og Løvenstierne forlangte 3 Ugers Udsættelse, for at føre nogle 
Vidner, ved hvis Afhørelse Frøken Antonette Augusta de Ferry, 
der var reist fra ham og nu opholdt sig paa Rømø, maatte være 
tilstede. Løvenstierne, der nu forstod, at det var Alvor, og som 
let indsaa, at det Sidste kunde blive værre end det Første, er- 
klærede da ogsaa strax ved Sagens nye Foretagelse den 7 Juni 
i sit Indlæg, at det var urigtigt, naar han i sin Supplication 
havde opgivet, at han i England var bleven viet med Frøken 
de Ferry, hvortil han var bleven forledet ved hendes Bønner 
om at skaane hendes Rygte. Til Bestyrkelse heraf fremlagde 
han Frøkenens egen Erklæring samt nogle Vidnesbyrd om, at 
han 14 Dage før han anede denne Tiltale ved sin Hjemkomst 
havde fundet sine fleste Sager indpakkede. Og da han herover 
fordrede Forklaring, havde Frøken de Ferry i. Vidnernes Overvær 
erklæret, at hun havde Lov til at reise sin Vei, da de ikke vare 
viede. Senere fremlagdes ogsaa Erklæring fra den danske Præst 
i London, at hverken han selv havde viet Løvenstieme ei heller 
hørt noget om, at denne skulde have indgaaet noget Egteskab 
i England. Det fremgaar ogsaa af Voteringen i Høiesteret, at 
Frøken de Ferry under Ed havde benægtet, at de vare viede, 
men enkelte af de Voterende gjøre dog opmærksom paa, at den 
dog derfor godt kan have fundet Sted, f. Ex. under et antaget 
Navn. Det maa dog utvivlsomt i denne Henseende have for- 
holdet sig saaledes, som Løvenstieme slutteligen paastod,^ noget 
der dog ikke er af nogen væsentlig Betydning med Hensyn 
til det Spørgsmaal, som vi senere komme til, nemlig den 
nulevende Slægt Løvenstiemes legitime Nedstammen fra Com- 
merceraaden. Thi det er vel i ethvert Fald klart, at et saadant 

« 

Egteskab maatte være ugyldigt og de i samme muligens fødte 
Børn uægte. Ved Bythingsdom af 5 Juli 1735 blev Løvenstieme 
ogsaa for sit forargelige Forhold og som Rømningsmand dømt 
til inden et Døgn at forlade Kopgens Riger og Lande samt til 
i Procesomkostninger at betale 4 Rdl. og til Kongens Kasse, 
forsaavidt hans Bo tilstrakte, 50 Rdl. 

Denne Dom fik Foersom under 9 Juli Ordre til at paaanke 
til Raadsturetten, hvor Sagen foretoges den 26 s. M. og senere. 



158 

Under Sagen fremlagde Løvenstieme forskjellige nye Oplysninger^ 
saaledes at hans Hustru, som han tidligere havde antaget for- 
at være død, endnu var i Live og bosat paa Godset Halbers- 
torflf i Mechlenburg, hvor hun den 8 Januar s. A. var blevem 
gift med „Kammerherre", Gapitaine v. Schack. Vielsen havde 
fundet Sted i Loge i Mecklenburg og var bleven forrettet af 
Præsten der David Sprengel, som i Begyndelsen havde havt sine- 
Betænkeligheder, men ved et høifyrsteligt Gonsistorialmandat 
faaet Ordre dertil. Ligeledes fremlagde han et Par Vidnesbyrd, 
fra Christianssand, der bekræftede hans Beretning om Konens. 
Forhold til Ulfsparre. 

Under Sagen blev Løvenstierne angrebet af en Rørelse, af* 
hvilken han laa syg i Landsbyen Skjærbek, 3 Mile syd for Ribe, 
den 30 Sept. Den følgende 27 Oct.' var han dog igjen paa: 
Benene og mødte da i Retten, ved hvis Dom, der afsagdes 3- 
Januar 1736, han vel frifandtes for Tiltalen for Bigami, men for 
sit vedvarende, aabenbart løsagtige og forargerlige Levnet blev 
han, i Henhold til D. L. 6 — 13 — 24, dømt til Landsforvisning- 
og 4 Rdl. i Salar til Actor^). 

Ogsaa denne Dom indbragtes, ifølge kgl. Resol. af 9 Marts 
1736 2), af det Offentlige for Høiesteret, hvor Sagen behandledes- 
den 9 Juli næstefter. Domsprotokollen existerer ikke længer, 
men af VoteringsprotokoUen synes det at fremgaa, at Raadstu- 
rettené Dom blev stadfæstet og Løvenstieme funden skyldig i 
den mod ham reiste Tiltale, uagtet han i Stevningen var tiltalt 
for Polygami, hvilket imidlertid ikke var bevist, og „anden Action 
har der ikke været mod ham". I Retten var der dog stor 
Dissents om Dommen, idet en Del (Eggers, Thestrup, Mylius og 
Fjeldsted) vel frifandt Løvenstieme for Actionen for Polygami, 
men for hans forargerlige Levnet med Frøken de Ferry vilde 
have ham efter D. L. 6 — 13 — 24 straffet paa yderste Formue, en 
anden Del (Stub, Boson, Fogh o^ Bartholin) ligeledes efter samme 
Lovsted som Raadsturetsdommen til Landsforvisning. Minori- 



^) Kinch, S. 29—34. I Reskriptet af 9 Marts 1736 hedder det forøvrigt, at 

Raadsturettens Dom var afsagt 12 Januar. 
^ Jydske Tegneiser, XXVII 434. 



159 

teten, der bestod af Assessorerne Falsen, Schouboey Rasmusen,. 
Sechmann, Støcken, Braem og Rewentlau, mente derimod,, at 
Actionen kun gik ud paa Polygami, og, da dette ikke var bevist, 
kunde Retten ikke gaa uden for Stevningen og dømmes Løvens- 
stierne for hans forargerlige Levnet. Dog vilde de forbeholde 
Øvrighedens Tiltale mod ham for hans forargerlige Levnet „med. 
Kvindemensket Ferri" ^). 

Om Løvenstieme, efter denne Høiesteretsdoms Udfald^ strax 
har forladt Danmark, er vel noget tvivlsomt. Hans Stilling 
maa vel i ethvert Fald have været saa usikker, at han uden' 
videre inden kort Tid har foretrukket at forlade Landet* Sand- 
synligvis reiste han tilbage til Amsterdam, hvor han skal værft- 
død i smaa Kaar som Skriver paa et Handelscontoir ^j. Om., 
hans senere Liv i Holland vides dog Intet. Hvor det blev af 
Frøken de Ferry, vides ikke heller. Hun har vist fulgt Løvens- 
stierne til Amsterdam, hvor hun maaske allerede da har havH 
en Søster gift. Søsteren Anna de Ferry*) var nemlig gift medl 
Jan Kreutz, en Søn af Peter den Stores bekjendte Admiral Corne- 
lius Kreutz[23], der først var Commandeur i den hollandske- 
Flaade, men senere nedsatte sig som Kjøbraand i St. Peters- 
burg. I ethvert Fald maa Antonette Augusta de Ferry være 
afgaaet ved Døden før 1746, uden at efterlade sig Børn. Thi 
hverken hun eller Børn af hende nævnes paa Skiftet efter 
Moderen i Christianssand. Den Johan Adolph Gravenhorst, der 
er den nulevende Slægt Løvenstiemes bevislige Stamfader, kan 
derfor ikke være nogen Søn af Commerceraaden udenfor Egte- 
skab med Frøken de Ferry, og den Formodning, som Overlærer 
Kinch i saa Henseende har opkastet, holder derfor ikke stik. 

Om Løvenstiernes Hustru, Anna Sophia von Hiinem order, 
vides forøvrigt Litet videre, end hvad der allerede ovenfor er 



^) Høiesterets Voteringsprotokol for 1736 Ltr. A. i det danske Rigsarchiv, 541. 

') Amtmand Holms Saml., Mscr. No. 214*4to paa Chra. Univ.bibl. 

®) Om Familien de Ferry se dette Tidsskrift, III. 160 Noten, hvor Datteren 
Anna Augusta de F. dog ikke nævnes. Oberst de Ferry døde i Christi- 
anssand 4 Januar 1730. Han førte i Vaabpet en Sparre, hvorover 2 
Stjerner og nedenunder et Vildsvinehoved. Paa Hjelmen 3 Strudsener. 



160 

: anført. Det har specielt ikke været muligt at finde noget om 
hendes Ophold i Ghristianssand efter Mandens Flugt eller om 
hendes senere Forhold der efter denne Tid. At hun, som af 
Løvenstieme forklaret, paa sin Side skulde have anlagt nogen 
Proces, for om muligt at erholde Skilsmisse fra Manden, synes 
neppe rimeligt, og herom har det heller ikke ' været muligt at 
erholde nogen Oplysning. Rigtignok mangler Christianssands 
Consistorialrets Forhandlingsprotokol for Aarene 1725 — 33, men 
heller ikke i Biskoppens eller Stiftsdirectionens øvrige Archiv 
findes mindste Antydning til en saadan Proces. Sandsynligvis 
har Løvenstieme kun sigtet til den Sag, som han selv havde 
begyndt, og som han, rigtignok høist nødtvungen, atter maatte 
forny, idet han har betragtet den sidste Aet i denne Proces, 
som en ny fra Konens Side nærmest foranlediget Proces. I et- 
hvert Fald blev deres Egteskab heller ikke ved denne nye Proces 
ophævet, saa at Løvenstieme senere gyldigen skulde kunne ind- 
gaa nyt Egteskab, hvilket det dog heller ikke kan formodes, at 
han har gjort. Efter i 1735 at være bleven gift med Capitaine 
Schack, hvilket Egteskab selvfølgeligt heller ikke kan ansees for 
gyldigt, levede Konen kun faa Aar, da hun skal være død i 
Mecklenburg 19 Juli 1737 1). * 

Det vil formentlig allerede ved de ovenfor meddelte Oplys- 
ninger om Commerceraad Løvenstierne og hans Hustru være 
iklart, at den Johan Adolph (Løvenstieme), der reiste til Vest- 
indien, hvor han antog Familienavnet Gravenhorst, ikke kan 
have været deres ægte Søn. Som det med Bestemthed frem- 
rgaar af alle herhen hørende Documenter, var Løvenstiemes 
Egteskab bømløst, hvilket til Overflod ogsaa udtrykkeligt siges i 
-den mellem Egtefolkene i 1721 oprettede Egtepagt. ' At de senere 
/skulde have havt Børn sammen, er ikke muligt, da de ikke senere 
nogensinde levede sammen. Da Løvenstieme heller ikke med 
Frøken de Ferry kan have havt Børn, eftersom disse ikke nævnes 
paa Skiftet efter Mormoderen, maa der gives en anden Løsning 
^f Spørgsmaalet. 



') Gauhens Adelslex., I. S. 482. 



161 

Som det allerede tidligere er oplyst, begav Løvenstierne sig 
3 August 1721 til Arendal, hvor han havde Forretninger, der 
bandt ham til Stedet i nogen Tid. Her har han utvivlsomt stiftet 
-det første Bekjendtskab med Anna Catharina Gravenhorst, der 
netop ogsaa paa denne Tid var ankommen til Stedet. Hun 
nedkom nemlig her med et uægte Barn, der blev døbt i Aren- 
dals Kirke 31 October 1721 med Navnet Hanna^, men kort efter 
døde og blev begraven sammesteds 18 Februar 1722, SVg Maa- 
ned gi. ^). — Ved Barnets Daab heder det i Kirkebogen: „Mo- 
deren til Barnet et fremmed Kvindfolk, navnlig Anne Catharina 
Gravenhorst, født i Kjøbenh^-vn, foregav at være trolovet med 
Kokken hos den engelske Ambassadeur, nemlig Hans Hansen, med 
hvilken hun skal efter hendes Beretning været fæst ved Juletider for- 
leden Aar, hvorpaa hun dog ingen Bevislighed medbragte; samme 
hendes saakaldede Fæstemand skal være bleven borte med et Skib, 
som førte bete engelske Ambassadeurs Gods, men da hun fik det 
•der at vide, er hun fra England kommen hid til Arendal med en 
»engelsk Skipper ved Navn Mor. Hendes Logemente er hos Ole 
Knudsen i Bendixkleven" ^). Under 14 Novbr. s. A. anmeldte der- 
paa Sognepræsten Sagen for Fogden i Nedenæs, Christian Olssøn 
Flor, der ved Stevning af 5 Februar 1722 under 21 Juli s. A. 
erhvervede en Dom over hende for Leiermaalsbøder, uden at hun 
dog afgav Møde under Sagen. Den 10 Novbr. 1722 lod han 
•derefter optage et Thingsvidne, hvorved det oplystes, at hun var 
aldeles uformuende og allerede for rum Tid siden havde forladt 
Stedet, uden at det kunde oplyses, hvor hun var dragen hen 2). 
Sandsynligvis var hun vel allerede paa denne Tid reist til Chri- 
stianssand, hvor hun var kommen i Tjeneste hos Løvenstierne, 
da hun i 1724 atter nedkom med et uægte Barn, der 19 Januar 
s. A. blev døbt i Christianssands Domkirke. Ifølge Stiftsprovst 



*) Arendals Kirkebog. 

^) Nedenæs Thingprotokol for 1720—1724 (Retspr. No. 2440), fol. 218, 248 
og 297, cfr. Bilag No. 30 ved Nedenæs Fogderies Sagefaldsregnskab for 
1722. Christian Olssøn Flor blev 15 Juni 1722 udnævnt til Foged i 
Nedenæs, men havde tidligere været constitueret i Embedet. Han suspen- 
deredes i 1726. 

11 



162 

Spidbergs Attest af Kirkebogen^) (der im ikke længser existerer^ 
da den brændte med Kirken i 1732), var søm Barnefader tii 
dette Barn bleven udlagt „Johan Adolph, en reisende Person ** 
og i Regnskabet over Sigt og Sagefald i Christianssands By for- 
dette Aar, opføres ogsaa til Indtægt 18 RdL i Leiermaalsbøder- 
for „Johan Adolph, en fremmed reisende Person*^ og Anna Ca- 
tharina Gravenhorst, nemlig for ham 12 Rdl, og for hende Halv- 
parten heraf eller 6 Rdl. — Bøderne vare dog ikke blevne- 
betalte, hvorfor de ogsaa i Regnskabet atter ere førte til Udgift 
saaledes: „Den fremmede reisende Person Johan Adolph, som af 
Anna Catharina Gravenhorst 2) for Barnefader er udlagt, haver- 
efter Indstevning for Retten det ei villet tilstaa eUer sig fra- 
lægge, som saavidt kundbar er nobiliteret af Løvenstiemev aomi 
derfore mindst tænker at ville betale Bøderne, medmindre de i 
hans Afregning kunde indeholdes og decurteres**. Ved denne- 
Post i Regnskabet bemærkede Revisionen under 22 Sept. 1725^ 
at man vistnok af Byfogdens Forklaring maatte slutte sig til, at. 
den i Regnskabet nævnte Person maatte være i kgL Tjeneste, mem 
at man dog ikke kunde gjætte sig til, hvilken Charge han betjente^, 
hvorfor man maatte bede om nærmere Forklaring om, hvilkett. 
Embede han betjente, og med behørig Attest bevise, at han paat 
vedkommende Sted havde angivet Leiermaalsbødeme, saa at de- 
kunde blive decorteret i Gagen, saafremt han ikke selv skulde blive- 
ansvarlig for disse Bøder. I denne Anledning oplyste Byfogdem 
under 3 Decbr. 1725, at Løvenstieme ingen anden Charge be- 
tjente „uden Titul af Commerceraad og Agent og at han forhen 
nogen Tid, medens Hr. Stiftsbefalingsmand Lillienpalm in Ao« 
1722 begav sig herfra til Kjøbenhavn, var autoriseret i hans 
Sted etc/, men om han derfor nød nogen Gage eller havde noget 



^) Christianssands Sigt- og Sagefaldsregnskaber for 1724. 

^) Af dette Navn forekommer en Lars Cortssøn Gravenhorst som Raadstu- 
tjener i Skien, hvor han døde 1739 (begr. 8 Mai s. A.) 56 Aar gi. Han 
blev 22 Februar 1729 i Skien gift med Anna Maria Nilsdatter, med hvem 
han kun havde 2 Døtre, nemlig: 1) Anne Elisabeth G., døbt i Skien 2f 
Sept. 1729 og 2) Johanne Marie G., døbt i Skien 26 Oct. 1732. Konen 
maa dog have været gift tidligere, da hun havde en Søn ved Navn Hans 
Davidssøn. 



163 

tilgode, hvori Bøderne kunde afkortes, kjendte han ikke noget 
til. Han var, tillagde Byfogden, „i Mindelighed skriftlig bleven 
anmodet og med flere Leiermaal begaaet, søgt ved Retten, men 
ei ringeste Svar erholdt eller ladet fremkomme til Befrielse, 
hvorfor han og er tilfunden Bøderne at være ansvarlig, hvilke 
langt mindre hos hannem været at erholde, i Henseende han 
lidet eller intet uden de Klæder, bæres paa Kroppen, er eiende. 
Ved derfor snart ikke hvad med hannem skal anfanges". Da 
det ogsaa var Revisionen vel bekjendt, at Løvenstieme var fattig 
og ei formaaede at betale noget i Leiermaalsbøder, indstillede den 
til Rentekammeret at frafalde denne Post. Herpaa vilde dette 
dog ikke indlade sig, men deciderede under 14 Aug. 1726: „at 
den constituerede Byfoged beordres til at indtale de beregnede 
Leiermaalsbøder eller i Mangel forholde sig med hafinem efter 
Loven* ^). Som en Følge heraf blev Sagen indbragt for Chri- 
stianssands Bything, hvor der under 7 Mai 1727 endelig afsagdes 
følgende Dom'): „Formedelst Anna Catharina Gra venhorst, der 
udi Aaret 1724 skal have fød et uægte Barn og ved udstanden 
Kirkedisciplin udlagt dertil Hr. Commerceraad Johan Adolph 
Løvenstieme for hendes Barnefader og som forrige Byfoged 
Christen Rosted samme udi sit allerunderdanigste 1724 Aars 
Regnskab haver anmeldet, haver det høikongelige Rentekammer- 
CoUegium decideret afvigte 14 August 1726, at jeg som den Tid 
constitueret Byfoged hos Hr. Commerceraad Løvenstieme skulde 
inddrive de hannem for begangne Leiermaal idømte 12 Rigs- 
daler Bøder eller i Mangel af Betalingen med hannem at for- 
holdes efter Loven, hvilken høie Decision Commerceraaden og 
skriftlig blev gjort bekjendt, men som han svarede ikke at være 
Bamefader og aldrig heller derfore været stevnet, blev sligt igjen 
Cammercollegiet tilmeldet, som derpaa da naadigst svarer den 
7 Decbr. 1726, at ifald han Bødeme ikke skulle ville betale, 
eller ved Retten fralægge sig Gjemingen ved sin Benægtelsesed,. 
skulle da med hannem ligesom med andre forholdes. Hvilken 



*) Christianssands Sigt- og Sagefalds-Regnskab for 1724. 
«) Christianssands Bythingsprotokol 1726—29 (Retspr. No. 2133) f. 29, 36 f. 
og 58 f. 

11* 



164 

Resolution Hr. Commerceraaden og blev gjort bekjendt. Haver 
Hr. Commerceraad Løvenstieme, der samme Anna Catharina 
Gravenhorsts Beskyldning ikke villet tilstaa eller vedtage, ind- 
stevnet hende ved Hoved- og Continuationsstevning [af 10 Jan. 
og 11 Febr. s. A.] her til Christianssands Bything [19 Febr. 
1727] ei alene hans Benægtelsesed imod hendes Beskyldning at 
anhøre, men endog at lide Dom efter Lovens 6 B. 13 C. 27 Art. 
Herimod Contrapartinden, Anna Catharina Gravenhorst, ind- 
givende hendes skriftlige Forklaring [af 26 Febr. 1727] udi 
Sagen og erbudet hendes Bekræftelsesed, ingen anden at være 
Barnefader til hendes udi Aaret 1724 fødde Drengebarn end Hr. 
Commerceraad Løvenstieme og protesterer iøvrigt mod hans 
Benægtelsesed med mere skriftlig og mundtlig protokolleret Acten 
udviser. Og som Hr. Commerceraad ikke efter hans Stevningers 
Formeld, da det kom til Enden, vilde gjøre nogen corporlig Ed, 
men alene lod fremsende en skriftlig Ed paa slet Papir med 
hans Navn under [af 19 Februar], men Retten ikke fandt samme 
conform med Loven, blev Commerceraaden ved en Interlocutorie 
[af 26 Febr.] forelagt, selv personligen for Retten at møde, sin 
corporlig Ed at aflægge, saaledes som Retten efter Sagens Beskaf- 
fenhed kunde finde for lovlig og billig at paalægge. Mens som 
han til Tægtetiden den 5 Marts, istedetfor at honorere og re- 
spectere Retten og dens Kjendelse, derimod ved sin Tjener lader 
indgive et Indlæg, som synes ligere til en Prostitution eller 
Protestationsskrift [af 5 Marts] imod Retten, hvorudi han med 
mange empfindtlige Expressioner Retten graverer og vil til Rette 
sætte, maatte da Retten atter ved sin Interlocutorie opsætte 
Sagen udi 2 Maaneder, for at indhente CammercoUegii Ordre, 
hvorledes dermed videre skulde forholdes, efterdi de havde an- 
befalet Bøderne at skulle inddrives. Endelig følger Cammer- 
CoUegii Resolution af 29 Marts [1727], at saafremt Løvenstieme 
ikke Eden corporlig vilde aflægge, skulde der forholdes efter 
Loven. Haver han da derefter den 30 Aprilis her for Bythfngs- 
rettén vel præsenteret sin Person til Eds Aflæg, mens han dog 
ikke vilde gjøre Eden saaledes, som Retten kunde antage for 
tilstrækkelig, nemlig at han ikke er Bamefader til det i 1724 



165 

fødte Barn og ikke heller før eller i den Tid [i, før eller efter 
13 April 1723], Barnet er avlet, med hende haver havt nogen 
legemlig Omgjængelse, saa haver Retten ikke heller imod sin 
egen Interlocutorie enten anderledes eller, som han den vilde 
gjøre, kunnet modtage, hvorfor Contrapartinden for Løvenstiernes 
Paatale aldeles frikjendes og Løvenstierne uden videre Proces 
at betale sine Leiermaalsbøder" ^). Med denne Dom var Løven- 
stierne som ventelig ikke fornøiet, hvorfor han ogsaa under 12 
Mai s. A. paaankede den til Christianssands Raadsturet, hvor 
Sagen incammineredes den 19 s. M. Han tilbød sig nu at af- 
lægge sin Benægtelsesed „i alle Maader efter den af Byfogden 
hannem dicterede Formular undtagen det Ord før", som han 
mente laa udenfor Stevningen og Sagen. Anna Catharina Gra- 
venhorst, der ogsaa selv var tilstede personlig, mødte ved Pro- 
curator Thøger Kierulf, der protesterede mod, at Eden aflagdes 
i andre Termimis end af Byfogden forelagt og navnlig mod, at 
Ordene „før, i og efter" udelodes. Ved Rettens Eragtning af 
s. D. forelagdes derefter Løvenstierne Eden i saadan Form, at 
han erklærede med god Samvittighed at kunne aflægge den, 
Indstevnte selv fastholdt fremdeles, at Løvenstierne var Fader 
til „hendes udi Januar 1724 avlede Søn Johan Adolph", men 
hun protesterede nu mod, at han fik Lov til at aflægge nogen 
Ed, da hun agtede at appellere Sagen til Overhofretten. Retten 
fandt imidlertid ved sin Dom under 26 Mai næstefter, at Løven- 
stierne ikke kunde hindres fra at befri sig for den fremførte 
Sigtelse ved, i Henhold til N. L. 6 — 13 — 5, at aflægge sin Be- 
nægtelsesed, men da Indstevnte havde hindret ham fra efter 
Tilbud at aflægge Eden, skjøndt han dertil havde erklæret sig 
villig, saa frafaldtes Bythingsdommen og Løvenstierne frikjendtes 
for Sigtelsen og de ilagte Leiermaalsbøder^). 

Saaledes endte da Sagen. Thi, at Raadsturettens Dom 
senere har været indbragt for Overhofretten, har jeg ikke kunnet 
finde, og Anna Catharina Gravenhorst har derfor neppe gjort 



^) Christianssands Bythingsprolokol 1726—29 (Retsp. No. 2133) f. 58 f. 
^) Christianssands Raadstueprotokol 1725—36 (Retspr. No. 2168) f. 85 ff. 



166 

nogen Alvor af sin Erklæring om at viDe paaanke Dommen. 
Man kmide endog fristes til at tro, at det fra hendes Side alene 
har været et Fif, for at fri Løvenstieme fra at blive nødt til at 
aflægge en Ed, som han aabenbarlig ikke har været meget lysten 
paa at aflægge. For hende havde vistnok ogsaa hele Sagen 
overordentlig liden Interesse, medens det for Løvenstieme selv- 
følgelig maatte være af stor Betydning at slippe for enten at 
erkjende sig skyldig eller aflægge en falsk Ed. Thi, at Løven- 
stieme i Virkeligheden har været Fader til Barnet, kan der vist- 
nok neppe være synderlig Tvivl om. Juridisk seet, staar han 
imidlertid ikke som Bamets Fader, og enhver Mulighed for, at 
Løvenstiemes Paastand dog, trods alt, kan medføre Sandhed, 
er ikke ganske udelukket. Thi Anna Catharina Gravenhorst er 
vistnok selv en altfor tvivlsom Person i den Retning, hvorom 
det her spørges, til at man ganske ubetinget tør anse Sagen 
paa det Rene. 

Derimod kan der naturligvis ingen Tvivl være om, at det 
er det her foran nævnte i Januar 1724 af Anna Catharina Gra- 
venhorst fødte Drengebam Johan Adolph, der først kaldte sig 
Løvenstieme og senere optog Moderens Familienavn Graven- 
horst. Ikke alene bærer dette Barn samme Fornavne og er født 
til den Tid og det Sted, som den angivelige Søn af Commerceraad 
Løvenstieme, men denne er endog udtrykkelig udlagt som Fader 
til Barnet og Moderens Familienavn forklare derhos tilstrækkeligt, 
hvorfor Sønnen i 1743 netop valgte at optage Navnet Graven- 
horst som Familienavn. At nemlig denne i sin Barndom og 
Ungdom har benyttet Navnet Løvenstieme som Familienavn og 
først i den modnere Alder har fundet sig opfordret til at optage 
Moderens Navn, fremgaar tilstrækkelig af en under 17 Mai 1758 
af Kjøbmand I. Petersen i Helsingør afgiven Erklæring af føl- 
gende Indhold: „At udi Aaret 1736 mig fra min Broder Hr. 
Obristlieutenant og kgl. Casserer i Norge Christian Petersen blev 
mig tilsendt og recommenderet en ung Person af omtrent 12 
Aar ved Navn Johan Adolph Løvenstieme, at være udi min 
Tjeneste, hvilken Person og af mig er antagen og hos mig udi 
7 Aars Tid haver continueret og i den Tid til min Nøie 



167 

<dbagtét dét hannem anbefalede. Men som han for at søge sin 
IFortun paa andre Steder havde begjert sin Dimission, som jeg 
hannem ei heller kundet nægte^ er hannem hans Pas og Afsked 
iunder hans rette Navim Johan Adolph Løvenstierne meddelt, og 
som han saden udi fremmede Lande haver seet sig om, tilsidst 
.ankommet til Eilandet St Thomas i Vestindien, hvor han sig 
haver etahlepet, nedsat og udi Egteskab begivet og nyligen eller 
»afvigte Aar udi hans Forretninger gjort en Reise her til Kjøben- 
havn, hvor jeg og har havt den Fornøielse af hans Besøgelse 
under det Navn af Johan Adolph Gravenhorst, da jeg erfarede, 
.at bete Monsr. Gravenhorst, som er en Indvaaner af St. Thomas, 
er den selvsamme Johan Adolph Løvenstieme, som udi min 
'Tjeneste haver været staaende, hvilket foranførte jeg herved paa 
Forlangende under Haand og Segl stadfæster og bekræfter". 
Grunden til at han i Udlandet skiftede Navn, oplyses intet Steds, 
men at han dertil har havt fuld Føie, er, efter det foran oplyste, 
.sikkert nok. At han nemlig ingen juridisk Ret havde til Navner 
Xiøvenstieme er klart, da han ingen ægte Søn var af Commerce- 
raaden, og at hans Efterkommere følgelig heller* ikke kan have 
havt nogetsomhelst retmæssigt Krav paa at henhøre til den danske 
Adel, er ligesaa sikkert. Det eneste, der i dette Spørgsmaal nu 
rturde være noget tvivlsomt, er veL, om han ogsaa i Virkeligheden 
tør antages .for ;at havje været Løvenstiernes uægte Søn. Men i 
»ethvert Fald er det sikkert, at den adelige Slægt Løvenstieme 
aiddøde med .Stamfaderen selv. 



168 



Anmærkninger. 

[l.J RaadmaDd og Handelsmand Thomas Jen89øu HoUer døde i Christia- 
nia 1716 (begr. 23 Oct. s. A. „paa syndre Side med alle Klokker og den store 
forud.") Skiftet efter ham holdtes i Christiania fra 4 Dec. 1716 til 19 Decbr.. 
1727. Gjælden oversteg Formuen med c. 500 Rdl., saaJedes at de uprioriterede 
Creditorer Intet fik. Raadmand Holter var gift med Margrethe Sivertsdatter 
Munch (en Datter af Sognepræst til Lesje Hr. Sigvard Engebretssøn, cfr. foran. 
S. 72, Noten), der døde i Christiania 1715, Aaret før Manden (begr. 20 Juli s. A. 
,,paa syndre Side" med „alle Klokker, den store forud.") De havde følgende 
Børn: 1) Jens H. 2) Dorthe H., der døde før Faderen; 3) Syvert H., død i 
Christiania 1731 (begr. 12 Jan. s. A,) ugift. Ved Testamente af 2 Januar 1731, 
kgl. confirm« 26 Jan. s. A. , indsatte han Svogeren Michael Gamborg til sin. 
Arving. 4) Thomas H. 5) Margrethe H. 6) Karen H.; gift med Foged i 
Øvre Romerike Michael Gamborg, og 7) Hans H., født i Christiania 1700 (døbt 
2 Juni s. A.). Raadmand Holter var en Søn af Sr. Jens Thomassøn Holter,, 
der foruden denne Søn endnu havde 2 andre Sønner, nemlig: 1) Oluf Jenssøn 
Holter, (begr. i Chiistiania 24Sept. 1709), der ligesom Broderen var Kjøbmand. 
og Trælasthandler i Christiania og gift 2 Gange: 1) i Christiania 22 Aug. 1694 
(„viet i Huset") Kirsten Arentsdatter ; begravet der paa Byens Kirkegaard, 
„med alle Klokker og den store forud" 15 Aug. 1695, og 2) i Christiania 
(ligeledes „viet i Huset") 23 Juni 1696 med Maria Bendeche, og 2) Hr. Peder 
Jenssøn Holter, der var Sognepræst til Strøm (eller Odalens) Præstegjeld, hvor 
han døde paa Gaarden Melstrøm 27 Marts 1733. Han var gift med Martha 
Andersdatter Heide (Datter af Sognepræst til Strøm, Provst Anders Heide og 
Margrethe Clementsdatter). Hun døde i Oslo 1738 og havde i sit Egteskab 
2 Sønner: Jens H., der efterlod en Søn og 5 Døtre,, og Anders H., der døde som. 
Capelian hos Faderen i 1731. Han var gift med Anna Mortensdatter Leuch, 
med hvem han havde Sønnen Zahlkasserer og Generalkrigskommissair Peter 
Holter (conf. N. Nicolaysen, Norske Stiftelser,, III 937) og 2 Døtre, af hvilke 
den ældste Marthe H. (begr. i Christiania 18 Juni 1754, 32 Aar gi.) 14 Febr.. 
1752 i Christiania egtede Mogens Mogenssøn og den yngste Karen Holter blev 
1) gift 26 Januar 1746 med Justitsraad PoulLachmann Vogt og 2) lOSept. 1764 
med Generallieut. Carl v. Wilster (cfr. L. J^ Vogt,. Familien Vogt i gamle Dage, 
S. 90 ff. og S. 152). Moderen Anna Leuch egtede 2den Gang 16 Jan. 1742. 
Oberst Carl Adolf v. Helm (cfr. A. CoUett, En gammel Ghristianiaslægt, S. 39).. 

[2.] Antoni Boyessøn SchøyenddhU hvilket sidste Navn han havde taget 
efter sin Eiendom Østre Skøien i Åkers Præstegjeld (som han derfor ogsaa 
skriver „Schøyendal"), var født i Aaret 1678 formentlig paa Skøien, som Faderen 
omtrent paa denne Tid maa have erhvervet fra Kronen,, og døbtes i Akershus 
Slotskirke 18 Decbr. s. A. Han var en Søn af Justitsraad. og Generalveimester 
søndenQelds Anders (eller Andreas) Boyessøn til Skøien og Maria Ottersdatter.. 
Sønnen blev 4 Juni 1708 efter 6 Aars SoUicitation Stiftsskriver i Akershus 
Stift, hvilket Embede ban forestod, indtil Kirkerne i. Aaret 1724 bleve af- 
hændede til Private. Den 22 Juli 1719 blev han (mod at eftergive 2000 Rdl.,. 
som hans Hustrues 1ste Mand Kammerraad og Præsident i Christiania Johan ' 
Drøge havde erlagt for at erholde Exspeetanee paa Stiftamtskriverembedet L i 
Akershus Stift efter Claus Hansen, men som han ikke kom til at tiltræde,. • 
fordi det ved kgl. Resol. af 28 Sept. 1716 blev bestemt, at Stiftamtskriverens- 



an ind 
rhrond 
st tilF 
issels t 
)r han 
'istine 
Hem 
Walt 



de Ri 
3t. 169 

4 Af 
pril s. 
Ihristia; 
a 28 
stiania 



Han 

eut. SS 




an indvandrede 
rhrondhj. nat. i 
st til Hest og * 
issels Jernværk 

han t ^78 1^ 
istine von HaU 
Henrik v. H. 
Walther, begi 



de Richelieu, 
)t. 1691; t paa 
4 April 1752 

^pril s. A.), 60 
Ihristian Henrik 

la 28 Oct. 1729. 

bstiania. U. B. 



Han blev ^Vg 
leut. sst. Ugift. 



Ittev 



de R., J 



169 

Forretninger fra 1 Januar s. A. skulde henlægges til Zahlkassereren Povel' 
Weiby) Kammerraad samt 23 August 1743 Justitsraad og Assessor i Overhof- 
retten. Schøyendahl siges at være en Mand, „benaadet af Gud med sund 
Fornuft ** og „med gode Studia saavel in jure som andre scientier". Han 
døde i Christiania 17 April 1752 (begr. i Åker 27 April s. A.) 74 Aar gi. og 
var 2 Gange gift: 1) med Ursula Susanne Schiltmeyer, der døde paa Skøien 
i Aaret 1713. Ifølge Testamente af 19 Jan. 1713, kgl. confirm. lONovbns. A. 
beholdt Manden det hele Bo uskiftet. 2) med Maren Ghristophersdatter, født 
i Arendal, c. 1667, f P^a Skøien i Aaret 1749 (begr. i Åker 17 JuH s. A.) 
82 Aar gi., Datter af Trælæsthandler og Kjøbmand i Arendal Christopher 
Sørenssøn og Maren EUefsdatter Hafsøen. Hun var da, som nævnt, Enke 
efter Kammerraad Johan Drøge, hvem hun egtede i Arendal „privat** (o: uden 
Trol. og Lysning hjenmie i Huset) den 17 Februar 1712, efter allerede tidligere 
at have været i Egteskab med Sorenskriver i Sand og Bringsvær Arent Isach- 
sen (begr. i Arendal 6 Juni 1711, 52 Aar gi.). Den 30 August 1734 oprettede 
Schøyendahl og denne hans Hustru et Testamente, der blev kgl. confirmeret 

2 Januar 1739, ifølge hvilket den Længstlevende skulde beholde det hele Bo 
mod at udbetale den Førstafdødes Arvinger 50 Rdl., hvis Vedkommende paany 
indlod sig i Egteskab. 1 andet Fald skulde ved Længstlevendes Død Halvdelen 
af Boet deles mellem begges Arvinger efter Loven og den anden halve Del til- 
falde Oslo Hospital og Christiania Fattighus til lige Deling, etter at først en 
Del navngivne Personer af deres Slægt havde faaet udbetalt ialt 800 Rdl. 
Justitsraad Schøyendahl forandrede imidlertid senere, forsaavidt hans halve 
Del af Boet angik, denne Disposition, idet han i Aaret 1752 kort før sin Død 
forlovede sig med Frøken Maria Elisabeth Selmer (født paa Eker 1726, f i 
Christiania 13 Novbr. 1809, Datter af Capitaine Frederik S.), med hvem han 
dog ikke, som det er bleven sagt (cfr. H. P. Selmer, Stamtavle over Slægten 
Selmer, S. 15), opnaaede at blive gift. Vedkommende Præst nægtede nemlig 
at vie den da allerede dødssyge Mand uden efter foregaaende Trolovelse og 
Lysning i Kirken paa sædvanlig Maade , hvis der ikke kunde skaftes kgl. < Be- 
villing, og da Schøyendahl imder 14 April s. A. erholdt kgl. Tilladelse til at 
lade Vielsen foregaa uden Trolovelse og Lysning, var det allerede for sent, da 
han allerede var afgaaet ved Døden, før denne kgl. Bevilling kunde naa Chri- 
stiania. For dog imidlertid at sikre Frk. Selmer sin Formue, oprettede han 
under 13 April s.^A. et Testamente, der erholdt kgl. Confirmation den 19 Mai 
s. A., hvorved han indsatte hende til sin Universalarving. Frøken Selmer 
egtede senere (15 Januar 1753 i Akershus Slotsmenighed, efter kgl. Bevilling 
viet hjemme i Huset uden Trol. og Lysning) den senere Oberstelieut. Wolde- 
mar Fremming (født paa Thoten 1721, døbt 28 Januar s. A.), f i Åkers 
Præstegjeld 5 Februar 1794, Søn af Oberstlieut. og Conunandant paa Kongs- 
vinger Hans Olai Fremming og Catharina Hedevig von Hadelen.) Justitsraad 
Schøyendahl var en bemidlet Mand og havde vistnok erholdt den væsentligste 
Del af sin Formue med sine 2de Hustruer, navnlig ved Egteskabet med Drøges 
Enke, der var en formuende Mands eneste Barn. Efter Faderen arvede han 
nemlig Intet. Gaarden Østre Skøien paa Ekeberg med underliggende lille 
Skøien og Braaten, der havde en Skyld af 2Vs Skippund Tunge med Bygsel, 
samt Gaardene Solberg og Østby med Tveterbroplads, der havde en Skyld af 

3 Fjerding Tunge, hvilke Eiendomme, der i Fortiden havde ligget dels til Osla 
Bispestol og Communitet, dels til et Præbende, c. 1678 vare komne i Faderens 
Besiddelse, efter hvis Død Sønnen havde tilkjøbt sig dem paa Auction ifølge 
Skjøde af 14 Marts, thinglæst 29 Marts 1710, eiede og beboede han, indtil 



170 

fhan wed Skjøde af 24 Juli 1750 overdrog Eiendommen til Kjøbmand Jess Carl- 
sen i i Christiania. Han kjøbte da af Provst Bloch for 2550 RdL GaardenLand- 
.fald med underliggende Myhre i Liers Præstegjeld ved Drammen, hvilken Eien- 
dom han netop stod i Begreb med at tilflytte, da han døde. Han ejede en 
fjerdepart af Papirfabriken i Akerselven paa Vøiens Grund med tilhørende 
Sagbrug, som han havde kjøbt af Kjøbmand Hans Peter Smith, af hvem han 
ligeledes ved Skiøde af8 Mai 1748 tilforhandlede sig for450Rdl. en Femtende- 
part i Alunværket, hvilken Handel dog de øvrige Interessenter i Værket ikke 
vilde anerkjende. Ved hans Død viste Boet en Indtægt af 25,886 Rdl., men 
da Gjælden løb op til 17,261 Rdl., udgjorde Boets beholdne Formue dog kun 
8,624 Rdl. Sit Bibliothek skjænkede han ved Gavebrev 8 April 1752 til Hr. 
►Johannes Green og 1000 Rdl. fik Brodersønnen Magnus Verner Boyessøn ifølge 
Testamente af 7 Febr. 1733. Justitsraad Schøyendahls Fader Anders Boyessøn 
var født i Christiania 3 September 1644 og var vistnok en Søn af den Boye 
Fredrikssøn, der i den første Halvdel af det 17 Aarhundrede var Borger i 
Oslo og senere i Christiania, hvor han havde Kronens Gaard Foss med Kværn 

og Sagbrug i Forpagtning, og dennes Hustru Maren , og saaledes 

formentlig en yngie Broder af Fredrik Boyessøn, der efter Faderen erholdt 
Forpagtningen af Foss. Ligesom denne var Anders Boyessøn Borger og Handels- 
mand i Christiania og fik som saadan 14 Sept. 1666 Fritagelse for al borger- 
lig Tynge, Besværing og Contributioner. 1 Aaret 1668 blev han under 14 No- 
vember af Statholder Gyldenløve antagen som Providiteur eller Factor ved 
Sølvværket paa Kongsberg, hvilken Bestilling Broderen Fredrik Boyessøn af- 
: stod ham, og herpaa erholdt han under 28 November næstefter kgl. Confirma- 
tion. Den 15 Marts 1669 blev han Ammunitions- og Material-Skriver eller 
(som" han senere kaldes). Forvalter ved Akerhus, Fredriksstad, Halden og 
.Kongsvingers Fæstninger med en aarlig Løn af 300 Rdl., der var mindre end 
den Formanden havde havt, hvorfor han under 4 Marts 1671 ansøgte om For- 
højelse. Andragendet anbefaledes af Gyldenløve, der ogsaa 17 April s. A. 
fik kgl. Ordre om at tillægge ham 200 Rdl. aarlig af Militsens Midler i Norge. 
I Aaret 1680 mistede han imidlertid denne sin Stilling, idet Proviantforvalter 
Poul Peterssøn (Vogt) s. A. tillige blev udnævnt til at være Ammunitions- og 
Materialforvalter, og Anders Boyessøn tillagdes da 250 Rdl. i aarlig Pension. 
Den 1ste Juli 1681 søgte han om at blive Commissionscommissarius i Christia- 
nia Distrikt efter afg. Dominicus Braunmann og paaberaaber sig i denne An- 
ledning, at han i 13 Aar har været i kgl. Tjeneste som Ammunitions- og 
Proviantforvalter og navnlig „udi sidste Krigs- Aaringer" havde mistet sin 
Helbred. Til Commissionscommissarius udnævntes han ogsaa 20 Aug. s. A. 
og tillagdes samtidigt af sær kgl. Naade Rang med Landcommissairer. Den 
22 Decbr. 1685 blev han derhos af Statholder ^yldenløve, der i Christian 
Gyldenløves Mindreaarighed var tillagt Directionen over Postvæsenet i 
Norge, overdraget Forpagtningen af det norske Postvæsen i 3 Aar mod en 
aarlig Afgift af 3000 Rdl., paa hvilken Forpagtning han den 6 Febr. 1686 
erholdt kgl. Confirmation. Den 26 Febr. 1687 (confirm. 2 Decbr. 1699) blev 
han Generalveimester søndenQelds i Norge efter afg. Edvard Francois de Place, 
og gjorde sig i denne Stilling fortjent af det norske Veivæsen bl. A. ved paa 
•egen Bekostning at opsætte tilhugne Milepæle og Stolper paa hver halve Mil. 
Han sad da i smaa Kaar „med en fattig Hustru og 9 Børn* og havde ved 
ulykkelig Ildebrand mistet sin Gaard og ganske Eiendom. Den 16 Mai 1702 
blev han Justitsraad og fik 26 Decbr. s. A. Sønnen Ulrik Fredrik Bøyesen be- 
iskikket til Generalveimester søndenQelds i sit Sted. dog skulde han ifølge den 



. 171 

med Sønnen oprettede Gontract af 18 Januar 1703 beholde Embedets samt- 
lige Indtægter til sin Død og hans Enke efter hans Død en aarlig Pension af 300 
iRdl. Den 16de Juni 1705 fik han Tilladelse til i Betragtning af hans store Flid 
•og usparede Bekostning igjen at maatte tiltræde Generalvejmester- Embedet, 
•om han skulde overleve Sønnen, dog skulde han i saa Fald holde en 
ihabil Fuldmægtig. Han døde paa Skøien 15 Juni 1708. Han var gift med 
-Maria Otters (eller Pettersjdatter („Otton"), (hendes Fader har uden Tvivl 
-været en Petter Ottesen eller en Otte Pettersen), der var født i Kjøben- 
liavn 1 Juli 1643 og døde paa Skøien 3 Januar 1714 hos Sønnen Justits- 
iraad Schøyendahl i smaa Kaar (cfr. dette Tidsskrift I. S. 73). Boet var 
iallit og Børnene gik fra Arv og Gjæld. Anders Boyessøn havde i dette Egte- 
rskab følgende Børn: 1) Ingeborg Sophia B., døbt i Christiania 15 Debr. 1667, 
hegr. i Åker 7 Aug. 1688; gift i Akershus Slotsmenighed (hjemme i Huset) 
2 Novbr. 1687 med Lagmand i Oslo Lagdømme, Assessor i Overhofretten 
Laurits Jacobssøn til Ullevold i Åker, hvor han døde i Aaret 1705. (Han maa 
ikke forvexi^s med den samtidige Raadmand og senere Præsident i Christiania 
Laurits Jacobssøn, der boede paa Bragernæs). Manden egtede 2) i Gjerpen 
14 Febr. 1690 Johanna Clausdatter, døbt i Skien 8 Decbr. 1669, Datter af 
Lagmand i Skien Claus Anderssøn og Anna Chris tensdatter. (Johanne Claus- 
datter egtede 2) i Gjerpen 13 Juni 1720 Overinspektør i Jarlsbergs Grevskab 
Jørgen Olufssøn Mandal). Laurits Jacobssøn efterlod 2 Døtre, en af hvert Egte- 
skab. 2) Petter B., døbt i Christiania 13 Januar 1671, f paa Haltorp i 
Spydeberg 23 Aug. 1750 (hegn 14 Sept. s. A.) 80Aar gi. Han blev 2 Febr.. 
1695 Sognepræst til Spydeberg,, hvilket Embede han nedlagde i 1739. Gift 
•c. 1696 med Karen Christophersdatter Stockfleth, født i Stange paa Hedemarken 
i April Maaned 1672, f i Spydebérg 1734 (begr. 14 Juli s. A.), 62 A. 2 Mt 
10 D. gi., Datter af Sognepræst til 3tange Hr. Christopher Jacobssøn Stockfleth 
og Margrethe Olsdatter Mechlenburg (se dette Tidsskrift, 2. R. V. S. 80). 
I dette Egteskab havde han følgende Børn: a. Christopher Nicolai B., døbt i 
-Spydeberg 25 Mai 1697, f i Gran paa Hadeland 25 Novbr. 1738 (begr. 
16 Decbr. s. A.) i sit 41de Aar. Han var i 6 Aar Sognepræst til Lyderslev 
og i 8 Aar i Gran. Gift med Margrethe Langhom, begr. i Gran 9 Marts 
1764. Af deres 6 Børn døde den ældste Søn Petter Magnus B. som General- 
major, b. Petter B., døbt i Spydeberg 17 Juni 1698, f img» c. Petter 
Otto B., døbt i Spydeberg 2 JuH 1700, f i Kjøbenhavn 30 Novbr. 1763. Han 
var først Capelian og senere Sognepræst til Ringsaker, men blev afsat 1740. 
Gift med Elisabeth Dorothea Langhom (en Søster af Broderens Kone), der døde 
.1 Christiania 8 Juni 1759 (begr. 12 s. M.) 56 A. 9 M. gi. d. Andreas B., døbt 
i Spydeberg 10 September 1701, f ung. e. Anna Sophia B., døbt i Spyde- 
berg 29 Aug. 1702, t paa Thoten 3 Juli 1765 (begr. 12 s. M.). Gift i Spyde- 
J)erg 3 Sept. 1722 med Provst og Sognepræst til Thoten Ole Hannibal Hoff, 
født i Nyborg paa Fyen 1694, f paa Thoten 2 Sept. 1759 (begr. 2 Oct. s. A.) 
66 A. gi., Søn af Stiftsprovst og Sognepræst i Christiania Andreas Hoff og 
Christine Pharo. f. Hannibal B., døbt i Spydeberg 6 Juli 1706, f ung. 
g. Maria Margrethe B., døbt i Spydeberg 5 Oct. 1707, f paa Christiansø Fæst- 
iUing. Gift: 1) med Capelian i Spydeberg Michel Sørenssøn (Schumacher), født 
paa Askers Præstegaard 17 Febr. 1703, begr. i Spydeberg 14 Aug. 1732, 39 
A. 6 M. gi., Søn af Sognepræst til Asker Søren Michelsen (Schumacher) og 
1ste Hustru Karen Nilsdatter Mechlenburg. 2) i Spydeberg 31 Aug. 1734 med 
Oamisonsfeltskjær paa Christiansø Jacob Friderich Langhom (en Broder af 
;Brødrenes Hustruer). — 3.) Et Drengebam, døbt paa Hovedtangen 6 Oct. 



172 

1672; vel det Drengebarn, der blev begravet i Åker 26 Febr. 1673 om Af- 
tenen. 4.) Et Drengebarn, døbt i Åkers Slotskirke 11 Januar 1674; vistnok 
Ulrik Fredrik B. (der i alle Fald var af de ældste Børn). Han blev 21 Juni 
1698 Commissionscommissarius i Norge og 26 Decbr. 1702 Generalvei- 
mester søndenfjelds efter Faderen. Han boede i Oslo og levede endnu 1714;. 
men maa vistnok være død nogen Tid derefter. Gifl i Christiania 17 Sept. 
1710 med Antonette Augusta „Hansen" eller „Meng" (cfr. dette Tidsskrift, 
2 R. I. S. 77 Noten), med hvem han ingen Børn havde. 5.) Et Pigebarn, 
begr. i Åker „vesperi" 10 Jan. 1675. 6.) Et Pigebarn, døbt i Slotskirken 11 
Juli 1675; maaske det Pigebarn, der blev begravet i Åker 18 Marts 1677. 
7.) Et Drengebarn, døbt i Slotskirken 5 Oct. 1677. 8.) Antoni Boyessøn Schøyen- 
dahl; se foran. 9.) Et Pigebarn, hjemmedøbt og Daaben confirmeret i Slots- 
kirken 23 Jan. 1680; vistnok Antonette Augusta B., der 20 Juli 1708 fik Be- 
villing til at være sin egen Værge under Broderen Ulrik Fredrik Boyessøn 
„Schøyendalhs** Guratel. Hun blev senere gift med Vice-Stiftsskriver i Akers- 
hus Stift (hvilket han blev 20 Novbr. 1716 mod at erlægge 400 Rdl.) Johan 
Ernst Schultz, der var en Søstersøn af Antoni Schøyendahls 1ste Hustru. 
10.) Et Drengebarn, døbt hjemme i Huset (ifølge Gyldenløves Bevilling af 27 
Jan. s. A.) 29 Jan. 1681; vistnok „Doctor" Werner B., der i 1704 var i Uhr- 
magerlære i Christiania, hvor han endnu opholdt sig 1711. I 1754 opholdt 
han sig i Kjøbenhavn og kaldes da „Doctor", men videre kjendes ei til ham- 
Han havde, som foran nævnt, i alle Fald en Søn. Selv synes han fra sin 
tidligste Ungdom at have skaffet sine Forældre og Sødskende Bryderi og Ube- 
hageligheder. 12.) Et Drengebarn, begravet i Åker 12 Februar 1682. 13.)' 
Andreas B., født i Christiania 22 Novbr. 1682 (døbt i Slotskirken 1 Decbr. 
s. A.), t paa Næs Præstegaard i Hallingdal 28 Februar 1745 (begr. 17 Marts 
s, A.) 627« A. gi. Han var først Capelian »hos Sognepræsten til Næs og boede 
som saadan i Annexet Gol, blev 1724 Sognepræst sammesteds og var 3 Gange 
gitl, nemlig: 1) 16 Sept. 1711 (trol. 16 Juli s. A.) i Næs med Johanne Peders- 
datter Stoud, begr. der 12 Juli 1712, 28 A. 7 Ug. 3D. gi., uden Børn. 2) paa 
Strand paa Modum 13 Februar 1715 med Susanna Bruun, Datter af Cort Ga- 
brielsen B. paa Viker i Modum og Elisabeth Ghristiansdatter Klebo, og 3) i 
RoUag 19 Januar 1725 med Anna Flor, t paa Bragemæs 8 November 1783,, 
Datter af Sognepræst til Rollag Augustinus Flor og Ingeborg Pedersdatter 
Winther (eller Opdal). Hans Børn vare: a. Anders B., døbt i Næs 25 Januar 
1716, var Capelian til Egersund. b. Johanne Margrethe B., begr. i Næs (^ 
Febr.?) 1766, 49 Aar gi.; gift i Næs 11 Novbr. 1749 (trol. 6 Aug. s. A.) med 
Lieutenant Henrik Dehlen. c. Cort B., der var Sømand, d. Maria Sommer B.,. 
der 17.50 levede ugift i Huset hos Sorenskriver Brønsdorph i Arendal. e. Chri- 
stian Fredrik B., der 1750 opholdt sig som Student i Kjøbenhavn. f. Ambrosius 
B., der var Vice-Sorenskriver i Ringerike og Hallingdal og i 1750 const. By- 
foged i Christiania, hvor han døde ugift 10 Oct. s. A. (begr. 16 Oct. s. A.)^. 
24 A. gi. g. Augustinus B., Kjøbmand paa Bragemæs. h.. Susanna B.,. 
confirmeret i Næs 1 Sønd. e. Tref. [o: 27 Mai] 1742, 15 Aar gi. Hun fik 
1 Sept. 1747 Bevilling til at være myndig og blev 1 Mai 1763 i Cbristiania^ 
gift med Kjøbmand Augustinus Halvorsen, i. Ingeborg B., oonfirm. i Næs 
1 Sønd. e. Tref. [c: 20 Juni] 1745, 15 A. gi Hun fik ligesom Søsteren^ 
1 Sept. 1747 Bevilling til at være myndig og opholdt sig 1750 ugift hjemme- 
hos Moderen, k. Peter Otto B., født paa Næs Præstegaard 2 Sept. 1734 (døbt 
10 Sept. s. A.), t paa Gaarden Hovind i Åker 1 Mai 1812 (begr. 12 Mai s. A.).. 
Han var Kjøbmand i Christiania, var gift 2 Gange og havde mange Børn.. — 



173 

En anden Broder af Fredrik Boyessøn til Foss var vistnok ogsaa den Lorents 
•(eller Laurits) Bøyesen, der 1647 var Byfoged i Christiania, senere tillige Mynt- 
skriver, hvilket Embede han dog maatte opgive, da Bergskriveren Peter Jessen 
17 Aug. 1651 tillige blev udnævnt til Myntskriver. Han søgte da om Exspec- 
tance paa Lagstolen i Throndhjem, saafremt han derom kunde forenes med 
Lagmanden der, Dr. Peder Alfsen, men da denne fik Svigersønnen Nicolaus 
Povelssøn beskikket til Vice-Lagmand i Throndhjem med Ret til at succedere 
ham, blev B. 25 Oct. 1653 Lagmand i Skien efler Thomas Jenssøn (Sommer), 
der paa Grund af Alderdom afstod ham Embedet. Fredrik Boyessøn til Foss, 
der døde sammesteds i 1679 (begr. i Åker 22 April s. A.), blev 6 Januar 1650 
Generalvisiteur over Defensionsskibene i Norge, 15 Marts 1652 Generalsko v- 
inspecteur søndenfjelds og fik 13 Aug. s. A. i denne Stilling en Gage af 1200 
Rdl. aarlig. Den 22 Oct. 1653 blev han Factor ved Kongsberg Sølvværk 
efter Svogeren Johan Reinholtssøn (Hass), der døde „forleden Vaar" og som 
var bleven Factor ved Sølvværket efter Svigerfaderen Johan Garmann den 
Ældre. Denne Bestilling afstod han imidlertid, som nævnt, til Broderen Anders 
Boyessøn. Han var gift med Annicken Garmann, en Datter af Providiteur eller 
Factor ved Sølvværket den ovennævnte Johan Garmann d. Æ. og Boel Rei- 
minchs (f paa Bragernæs 12 Febr. 1657, begr. der 22 s. M.) og en Søster af 
Landcommissarius Johan Garmann d. Y. Foruden a. en Datter Margrethe, der 
1653 egtede Myntskriver Fredrik Gruner, som 10 Marts 1672 af Gyldenløve 
fik Skjøde paa Gaarden Foss med Mølle og Sag for 4000 Rdl., havde Fredrik 
Boyessøn i alle Fald b. en Søn Jeremias B., der boede paa Kobbervigtangen ved 
Drammen, hvor han i 1672 maatte gjøre Opbud og senere var bleven mere 
og mere forarmet, og om hvem hans Hustru Guria Ambjørnsdatter (med hvem 
han blev gift i Christiania 28 Febr. 1658), en Søster af Assessor Knud Frants- 
søns Hustru (cfr. dette Tidsskrift, 2 R. IV. 207) i 1684 siger, at han da i 26 
Aar havde været „beladt med Sygdom" og i de fem sidste sengeliggende, og 
c. en Datter Sophia Fredriksdatter, gift 4 Oct. 1656 i Christiania med Oberberg- 
mester paa Kongsberg Johannes Barth, som 2) 29 Decbr. 1663 i Christiania 
egtede Christiana Sophia Garmann (begravet paa Kongsberg 10 Aug. 1696, 
en Datter af Landcommissarius Johan G. den Yngre og 1ste Hustru Maren 
Villumsdatter Dop), hvem han 16 April 1663 fik kgl. Hvilling til at egte, 
uanseet at hun i 2det Led var beslægtet med hans 1ste Hustru. 

[3.] Om Familien de Richelieu (egentlig Richel) se den vedføiede Stamtavle. 

[4.] Christian Peter Leth var en Sønnesøn og JuM Barch en Dattersøn 
af den i dette Tidsskrift, II. S. 335 Noten nævnte Borger i Christiania Peder 
Hanssøn Leth. Peder Leth, der blev begravet i Christiania „i Rosengaarden 
med alle Klokker og den store forud" 21 Decbr. 1679, egtede sanunesteds 
11 Sept. 1664 til Høimesse Maren Nilsdatter Soelgaard (begr. paa Byens Kiike- 
gaard „paa syndre Side Kirken med alle Klokker og den store forud" 28 Oct. 
1697), med hvem han havde følgende Børn, alle fødte i Christiania: 1.) Nils 
L., bosat i Jylland. 2.) Helvig L., døbt 17 Aug. 1666, begr. 28 Jan. 1672(?). 
3.) Marthe L., døbt 12 Juli 1667; gift i Christiania 28 Sept. 1687 med By- 
foged der Adam Barch. 4.) Berthe eller Birgitte L., døbt 24 Decbr. 1669, 
begr. i Christiania 7 Oct. 1725; gift i Christiania (viet Onsdag „hjemme i 
Huset") 23 Novbr. 1682 med Andreas Hagemeister, døbt i Christiania 1 April 
1655, begr. der paa Byens Kirkegaard „paa søndre Side med alle Klokker og 
den store forud" 20 April 1711, S. af Stadsmajor Johan H. og 1ste Hustru. 



174 

5.) Hel vig L., døbt 15 Decbr. 1671, gift med Hans Gotfriedsen. 6.) Maren L.^ 
døbt 26 Novbr. 1673; begr. der 28 Juni 1674. 7.) Hans L., døbt 10 Febr. 
1675; var 1718 bosat i Ghristianssand. 8.) Peder L., døbt 25 Juli 1677, begr. 

19 Marts 1679. 9.) Maren L., døbt 6 Sept. 1678; levede 1728, da hun 1 Marts: 
s. Aé fik Bevilling til at være myndig, ugift i Christiania. 10.) Anne L., døbt. 
5 Novbr. 1679; gift i Christiania (viet „i Huset") 13 Marts 1719 med Regiments- 
kvartermester Laurits Spydeberg. 

[5.] Soelgaard, var født i Hølen 1687 og var en Søn af Borger til Chri-^ 
stiania og Trælasthandler i Hølen Søren Lauritssøn (eller Larssøn) Soelgaard 
(t 1699) og Maren Jonsdatter (begr. i Vestby 2 Marts 1717 69 A. 6 M. 2 Ug. 
gi.). Han blev 1707 Student ved Kjøbenhavns Universitet, ved hvilket han 
derefter i en Række af Aar opholdt sig for sit Studiums Skyld og havde i 
flere Aar ligget i Ehlers CoUegium for at studere jura. Han berømmes for 
Flid og Dygtighed, var „et Mønster for Skikkelighed og Lærdom**, havde holdt 
adskillige juridiske Disputationer paa Universitetet og aflagt dygtige Prøver 
„saavel i juridiske som politiske Materier^. I 1715 vendte han tilbage til 
Norge, hvor han 25 Januar s. A. blev udnævnt til Vicelagmand i Throndhjems: 
Lagdømme med Ret til at succedere Lagmanden dersteds Abraham Dreyer.. 
I Slutningen af s. A. synes han at være reist udenlands, i alle Fald fik han. 

20 Oct. d. A. et latinsk Reisepas, for at besøge fremmede Academier. Dette 
Ophold kan dog i alle Fald n'æppe have været af lang Varighed; thi allerede- 
13 Marts 1716 blev han udnævnt til Assessor i Overhofretten i Norge og ved 
Skiftet efter Moderen, der begyndte 31 Marts 1717, var han tilstede, saaledes 
at han i ethvert Tilfælde paa denne Tid, om ikke tidligere, maa have været 
vendt tilbage. Den 19 Oct. 1722 blev han beskikket til i Lagmandens Sted 
at deltage i Udarbeidelsen af den nye Matricul for Fosens Fogderi, 24 Mai 
1726 blev han Cancelliraad og var i 1727 en Tid const som Stiftamtmand i 
Throndhjems Stift. Den 15 Januar 1731 blev han Amtmand over Romsdal, 
Nordmøre og Søndmøre efter Erik Must, men var neppe fomøiet med dette 
Embede, da han samme Aar — formodentlig paa Grund af et — forøvrigt 
feilagtigt — Rygte om Abraham Dreyers Død — søgte om at maatte tilti'æde- 
Lagmandsembedet, paa hvilket han, som nævnt, havde Exspectance, og om at 
en anden i hans Sted maatte udnævnes til Amtmand. Han døde paa Moldvær 
Gaard ved Molde i Juni 1742. Efter sine Forældre arvede han ikke ubetydelige 
Midler, som han dog — efter eget Opgivende — havde forbrugt i 1731. Senere 
egtede han Anna Margaretha Høyer, med hvem han fik en betydelig Formue. 
Kort før sin Død skjænkede han 500 Rdl. til Skolevæsenet i Borgund. Han 
havde med sin Hustru ikke Børn, hvorfor Egtefolkene 27 Aug. 1737 oprettede 
et Testamente, der erholdt kgl. Conftrmation den 15 Novbr. s. A., ifølge hvilket 
den Længstlevende skulde beholde det hele Bo uskiftet (cfr. B. Moe, Tidsskrift, 
for den norske Personalh., L S. 72, Norske Stiftelser, IIL S. 1027 og Chr. 
Frimann, Stiftelser og Gavebreve i Bergens Stift, IL S. 236). 

[6.] Jonas Lym (eller Lime) var født i Kjøbenhavn 22 Sept. 1679, f paa 
Vemmetofte 6 April 1760 og skal have været en Søn af Assessor i Kammer- 
collegio og Commissarius Claus Lime (f. 1651, f 1685) og Maria Jonsdatter 
Heinemark. Han skal have hørt til en adelig Slægt, der i Vaabenet førte en 
syvodd et Sølvstjerne belagt med en rød Hose i blaat Felt, hvorfor Slægten 
ogsaa kaldes Rosenstierne (cfr. Lexicon over adelige Familier etc, IL S. 124). 
Wan havde i samfulde 17 Aar, dels i Hs. Maj.s Tjeneste i Brabant, dels ved 



175 

Reiser i fremmede Lande, erhvervet sig Kundskab og Indsigter og derved til- 
sat den største Del af sine Midler. Var i 1717 kommen til Norge som Gou- 
vemeur hos Prindsen af Sønderborg/ og søgte 22 Januar 1718 om at blive 
Assessor i Overhofretten i Norge, hvis Love han havde lagt sig efter og hvor 
han stod i Begreb med at egte Generalmajor Storms Datter, der havde sine* 
Midler anbragt sammesteds, samt om Justitsraads Character, fordi det — for 
en dansk Mand og fremmed især — i Norge var høist nødvendig, „thi dem 
gjør en stor impression paa Gemytterne". Den 13 Aug. 1718 blev han Justits- 
raad, 3 October s. A. tillige Assessor i Overhofretten og 7 Mai 1723 Præsident 
i Christiania. Han fik 23 Juli 1723 Fritagelse for at svare til Formandens^ 
Embedshandlinger og 30 Juli s. A. Pas til Norge, var i 1725 med Deichmani 
Medlem af den saakaldte hemmelige Commission, blev 18 Febr. 1729 Etats- 
raad, men 19 Oct. 1731 afsat fra sit Præsidentembede af Christian den VL 
Den 27 Februar 1733 blev han imidlertid atter Præsident i Bergen, hvilket. 
Embede han 27 Novbr. 1743 paa Grund af tiltagende Alderdom og Sygdom,, 
navnlig Stensmerter, der hindrede ham i at forlade sit Hus, afstod mod en 
Sum af 4000 Rdl. og en aarlig Pension af 300 Rdl. til Secretær' i det danske- 
Cancelli og Lagmand i Stavanger Henrik Willumsen, der udnævntes til Præ- 
sident 3 Januar 1744, samme Dag, som ogsaa Lym fik sin Afsked. Den 10 
Januar s. A. blev han Conferentsraad (confirm. 4 Novbr. 1746). Han boede- 
senere i mange Aar i Bergen, men flyttede tilsidst til Danmark. Gift i Be- 
gyndelsen af 1718 (viet hjemme i Huset uden Trolovelse og Lysning ifølge- 
kgL Bevilling af 17 Decbr. 1717) med Engel Maria Storm, født 168*, f i 
Bergen 1758 (begr. i Domk. 15 Novbr. s. A.), Datter af Generalmajor Arved. 
Christian Storm og 1ste Hustru Anna v. Kocken, samt Enke efter Major Chri- 
stopher Fredrik von Lowzow (f i Fredrikstad 31 Oct. 1716). I dette Egteskab- 
havde Conferentsraad Lym flere Børn, af hvilke dog kun en Datter Christiana. 
Augusta Lym overlevede Moderen og 16 Marts 1756 i Bergens Domkirke blev 
viet med den residerende Capelian til Haus Josva Schafher. 

[7.] Andreas Lcmhmann var født paa Strømsø Toldbod 22 Novb. 1685„ 
t paa Grefsen i Åker 21 October 1752 og var en Søn af Tolder i Drammen 
Henrik Lachmann og Dorothea Simonsen (Dalter af Assessor Anders Simonsea 
og en Søster af Biskop Hans Munks 2den Hustru). Han var — ifølge Baron 
Løvendahls Attest — »af vakker Erudition", havde saavel inden- som uden- 
lands lagt sig efter Lovkyndighed og blev 24 Febr. 1712 Vice-Lagmand i Op- 
IjEmdenes Lagdømme med Ret til at succedere Lagmanden der Peder Blichfeldt 
og da denne døde i Sept. s. A. (begr. i Christiania 21 Sept. s. A.), tiltraadte 
Lachmann strax Embedet som virkelig Lagmand i hans Sted (Bestallingen fik 
kgl. Confirm. 10 Aug. 1731 og 7 Novbr. 1746). Under 1 Februar 1713 fik 
han Befaling til at sidde i Overhofretten og deltage i Sagernes Paadømmelse 
sammesteds, saa ofte^det var fornødent, og den 4 Sept. 1717 blev han tillige 
Assislentsraad i Overhofretten, 14 Juli 1719 Gancelliraad, 11 Juni 1733 virkelig 
Justitsraad og 30 Oct. 1744 virkelig Etatsraad (confirm. 7 Novbr. 1746). Han 
døde paa Grefsen i Åker 22 October 1752 (begr. 3 Novbr. s. A.) i hans 67 
Aar (cfr. dette Tidsskrift, L S. 59 fl.). Han var gift 2 Gange: 1) 9 April 1715 
i Christiania (viet „i Huset** uden Trol. og Lysning ifølge kgl. Bevilling af 6 
April 1715) med Christiane Munk, døbt i Christiania 26 Marts 1692, f i Chri- 
stiania i Mai 1725 (begr. i „Kirkekjælderen" 28 Mai s. A.), Datter af Biskop 
Dr. Hans M. og 1ste Hustru Anna Aagaard. 2) 30 Januar 1731 paa Thrond- 
stad i Hudrum med Else Huitfeldt, født paa Throndstad 26 Febr. 1703, f paa 



176 

Kjrefsen 22 Marts 1743 (begr. 28 Marts s. A.) 40 A. gl„ Datter af Søhelten 
♦Commandeur Iver Huitfeldt til Throndstad og Kirsten Røyem (cfr. dette Tids- 
skrift, I. 61). I 1ste Egteskab havde Lachmann 3 og i 2det 8 Børn. 

[8.] Truls Madssøn Wiel var født paa Strømsø c. 168*, t P^^, Lagmands- 
gaarden lille Gjerpen ved Skien 12 Febr. 1744 og var en Søn af den rige 
Trælasthandler Mads Jenssøn Wiel og hans 2den Hustru Anne Cathrine Claus- 
datter Becker. Han blev 7 Sept. 1714 Vicelagmand i Skien, med Ret til at 
succedere Lagmanden der Geert Lange (om hvem cfr. Anmærkning 19), mod 
at betale 1000 Rdl. til Kongens Kasse, 13 Marts 1716 Assessor i Overhof- 
retten, beskikkedes 19 Oct. 1722 til i Lagmandens Sted at deltage i Udarbei- 
delsen af den nye Matricul over Ringerike og Hallingdal og blev efter Langes 
Død udnævnt 10 October 1732 til virkelig Lagmand i Skien. Han skal have 
været „en retskaffen, fornuftig og lovkyndig Mand" og egtede 1720 paa 
Strømsø (viet hjemn\e i Huset ifølge kgl. Bevilling af 6 Sept. s. A.) Maren 
Moss, døbt paa Bragernæs 15 Oct. 168 '', f paa Strømsø 1745 (begr. 22 Decbr. 
s. A.) 64 A. gi., Datter af Trælasthandler Peder Sørenssøn Moss og Sara 
Nilsdatter samt Enke efter Amtmand over Eker og Buskerud Justitsraad Povel 
Glud (født 1661, t paa Austad ved Drammen 1719, Søn af Biskop i Viborg, 
Dr. Søren Glud og Ide Kirstine Moth, en Søster af Grevinden af Samsø). 

[9.] Nicolai Schwartz var født i Lund i Skaane 11 Januar 1670, f paa 
Buskerud Gaard paa Modum 1 753 (begr. 3 April s. A.) og var en Søn af General- 
superintendent i Hertugømmeme, Dr. Josua Schwartz og Cathrine Severus (Enke 
^fier Borgermester i Malmø Jacob Wildschiitz). Han havde i sin Ungdom reist 
meget udenlands og især erhvervet sig et grundigt Kjendskab til de østerlandske 
Sprog, blev 24 Sept. 1708 Cancelliraad, 14 Novbr. 1718 Assessor i Overhof- 
retten i Norge og 21 April 1747 virkeHg Justitsraad. Han var gift med Alhed 
Maria Heins (t paa Buskerud 18 Decbr. 1748 (begr. 23 s. M.) i sit 74 Aar), 
der bragte ham Gaarden Buskerud paa Modum, med Ret til Førstekjøb af 
Tømmer i Hallingdal, Krydsherred, Snarum og Modum m. m., hvilken Eiendom 
ved Schwartzes Død ifølge Testamente tilfaldt Oberstlieutenant Johan Ludvig 
V. Lowzow (født i Fredriksstad 11 April 1705, f paa Høvig i Lier 25 Januar 
1762, begr. i Frogner Kirke lige for Alteret 10 Febr. s. A.) og hans Søster 
Magdalena Elisabeth v. L., der var gift 1) med Lagmand Wilhelm Hoff, 2) paa 
Høvig 13 April 1763 med Fløiadjutant Iver Andreas Gunther. 

[10.] Just Must var født i Christiania 1691, Søn af Assistentsraad og Præ- 
sident i Christiania Hans Hanssøn Must (begr. i Christiania 12 Febr. 1706) og 
'2den Hustru Anne Simonsen eller Andersdatter (f i Christiania 2 Marts 1738 som 
Enke efter Biskop Hans Munk) og saaledes Sødskendebam af den før nævnte 
■Justitsraad og senere Etatsraad Andreas Lachmann. Just Must fik 22 April 
1715 Exspectance paa at blive Amtmand over Ringerike, Hallingdal, Eker og 
Buskerud efter Amtmand Povel Glud, mod at erlægge til Kongens Kasse 
2000 Rdl. strax og 1000 Rdl., naar han tiltraadte Embedet som virkeHg Amt- 
mand, hvilket skeede ved Gluds Død i 1719. Den 13 Marts 1716 blev han 
tillige Assessor i Overhofretten og udnævntes 28 Novbr. 1739 til virkelig Justits- 
raad. Han døde paa Strømsø 24 Mai 1760 (begr. 5 Juni s. A.). Han var 
"SL Gange gift: 1) med Else Maria Wiel, f paa Strømsø i October 1725, en 
iSøster af forannævnte Truls Wiel (se Anmærkning No. 7), i hvilket Egteskab 
han havde en eneste Datter Anna Must, og 2) med Eleonore Braunmann, 
l)egr. paa Strømsø 22 Sept. 1755 (en Datter af eftemævnte Justitsraad Chri- 



177 

^an Braunmann), med hvem han ingen Børn havde. Ved Testamente af 19 
April 1738 (kgl. confirm. 30 Mai s. A.), indsatte hun derfor Manden til sin 
I' ni versalarving. 

[11.] Om Christian Braunmann se dette Tidsskrift, I. S. 54—55 og 2 R. 
IL S. 283. Han hlev 13 Januar 1719 Justitsraad med Anciennitet fra 13 Aug. 
1718, forat han ikke i Overhofretten, hvor han altid havde været en af de 
flittigste, hvorvel hans Lagstol og Bopæl dog var 30 Mile fra Christiania, skulde 
maatte vige Sæde for Justitsraad Lym, der kort før var bleven Assessor samme- 
steds (cfr. foran Anmærkning 5). Sønnen Jens Braunmann til Boen i Topdal 
•(født i Christiania 12 Decbr. 1697, t paa Boen 6 Juli 1752), blev gift i Arendal 
<viet „privat* o: hjemme i Huset uden Trol. og Lysning) 15 October 1730 
med Margrethe EUefsdatter, døbt i Arendal 20 April 1714 (ikke 1704), med 
hvem han ingen Børn havde, og Sønnesønnen Christian (Christiansen) Braun- 
mann til Austad i Skouger var gift med Magdalena Margrethe Stibolt, født 
paa Moss 12 Decbr. 1740 (døbt 14 Decbr. s. A.), t i Drammen 22 Jan. 1826, 
86 A. gi., Datter af Capitaine i Maiinen Peter Lorentssøn Stibolt og Anna 
Catharina Hesselbe];g. 

[12.] Om Søren Hanssøn Lemmich, se dette Tidsskrift, V. S. 92 Noten. 
Han var Borger til Christiania og Handelsmand paa Bragemæs, hvor han 
navnlig drev Trælasthandel og som det synes, var en af Stedets mest for- 
muende Borgere., Fra 1688 til omkring 1700 og maaske senere, var han 
Postmester eller — som han (^ kaldes — Postforvalter paa Bragemæs, blev 
under Krigen mod Sverige af Slotsloven, sammen med 3 andre formuende 
Borgere paa Bragemæs, overdraget Armeens Forsyning og udnævntes 21 Decbr. 
1716 til Krigscommissaire en Campagne. Senere blev han ogsaa Krigsraad 
•og 8 Decbr. 1721 tillige Assessor i Overhofretten. Da han under Krigen 
iiavde havt store Tab, navnlig ved at hans Skibe og Varer vare opbragte af 
Fienden, fik han 21 Aug. 1716 i 6 Aar Moratorium for alle sine Kreditorer. 
Jied sin Hustru Petronelle Johansdatter Sommer (cfr. A. Collett, Familien 
Elieson, S. 9) havde han en Mængde Bøm, af hvilke 10 overlevede Forældrene. 
Han blev begravet paa Bragemæs 8 Decbr. 1722. Krigsraad Søren Lemmichs 
Farfader var Baadmand i Fredriksstad Henning Hanssøn Lemmich, der levede 
d Aaret 1668. Han havde mange Bøm, af hvilke følgende kjendes: 1.) Hans 
Henningsøn L., Borger til Fredriksstad og Handelsmand paa Moss, hvor han 
•døde 1677. Han var gift med Anna Søfrensdatter Moss, der senere egtede 
Lars Larssøn Smith paa Bragemæs (cfr. dette Tidsskrift 1. c). 2.) Lars Hen- 
ningssøn L., der levede som Kjøbmand i Fredriksstad. hvor han døde 1693. 
Han var gift 2 Gange: 1) (før 1677) med Maren Madsdatter Thyrholm, f i 
Fredriksstad 1683, Datter af Raadmand der Mads Larssøn Thyrholm og Maren 
ifadsdatter (som 2den Gang blev gift med Lagmanden i Fredriksstads Lag- 
dømme Christen Jenssøn (cfr. B. Moe, Tidsskrift for den norske Personalhist. 
1 R. S. 14) Gsg 2.) med Marthe Richardsdatter, der overlevede Manden. Han 
havde 3 Bøm i hvert Egteskab, nemlig: a. Mads L. b. Henning L. c. Maren L. 
•d. Richard L. e. Hans L. og f. Anne Marie L., gift 1703 med Hans Jørgenssøn 
Ovenberg. 3.) Anna Henningsdatter L., gift med Handelsmand i Fredriksstad 
Hans Jenssøn Holmboe, t ^^r 1683. I dette Egteskab havde hun 3 Bøm, nemlig: 
a. Mette H., gift med Konsumtionstorpagter Jens Munch. b. Anna Catharina 
H., + i Fredriksstad 1712; gift med Sr. Johan Hanssøn i Fredriksstad, der 

overlevede Xonen, og c. Jens H., begraven i Fredriksstad 2 Decbr. 1720 (cfr. 

12 



178 

Holmboeme, S. 35. Hans Jenssøn Holmboes Broder var ogsaa Søren Jenssøn 
„af Horsens"). 4.) Mads Henningssøn L., der vistnok var Fader til: a. Mar- 
grethe Madsdatter L., gift med Amund Dale i Laurvig og b. Broderen Gapi- 
taine Hans L. — 5.) Henning Henningssøn L., hvis Datter vistnok var Maren 
Henningsdatter Lemmich, der 7 Sept. 1707 fik ' Bevilling til at egte P. Smidt 
paa Asak i Berg uden Forlovelse og Lysning. 6.) Siri Henningsdatter L., gift 
med Handelsmand paa Fredrikshald Søren Simonssøn Randers,, hvilket Egtepar 
1686 lod bekoste Prædikestolen til St. Mortens Kirke i Randers (cfr. M. Galthen^ 
Beskrivelse over Kjøbstaden Randers, S. 113f.). 

[13.] Om Jens Grrømbech findes Oplysninger hos B". Moe, Tidsskrift for 
den norske Personalhist,, 1 R. S. 210 — 11. Han var født paa Bragemæs ved 
Midnatstider mellem den 8 og 9 Novbr. 1666 (døbt 11 Novbr. s. A.) og var 
en Søn af Trælasttiendeskriver, Skibsmaaler og Handelsmand, paa Bragemses 
Hans Jenssøn Grømbech og 1ste Hustru Martha Michelsdatter Brasen. Deni 
10 Novbr. 1696 blev han Procurator ved alle Retter i Danmark og Norge- 
(Bestallingen blev confirmeret 23 Marts 1700), 17 Aug. 1715 Gancelliassessor,. 
søgte i 1720 om at erholde en høiere Character, hvilket imidlertid afsloges- 
ved kgl. Resol. af 12 Sept. s. A., blev 8 Decbr. 1721 Assessor i Overhofretten,. 
men da han boede i Vangs Prsestegjeld paa Hedemarken, 17 Mil &a Christiania,, 
og han derfor maatte flytte ind til Byen, dersom han. skulde kunne deltage i 
Rettens Forhandlinger, hvilket vilde være ham meget ubeleiligt, fik Vice-Stat- 
holderen 24 Januar 1722 Paalæg om i hans Sted at foreslaa ev anden til As- 
sessor. Ved kgl. Resol. af 23 Novbr. 1722 fik han Kammerraads Character^ 
men Bestallingen udstedtes først 27 Decbr. næstefter. Den 24 Decbr. 1731 
blev han virkelig Justitsraad. I Aaret 1716 tilkjøbte han sig af Baronesse 
Lilliencrone Stor-Hammer adelige Sædegaard i Vangs Præstegjeld og erholdt 
ved kgl. Resol. af 30 Oct. 1719 SkatteMbed for Eiendommem Her døde han 
5 Marts 1734 (begr. 26 s. M.), 66 A. gi. Han egtede 1712 i Kraakstad (viet 
i Huset uden Trol. og Lysning ifølge kgl. Bevilling af 26 Marts s. A.) Chri- 
Stine Sophie Vagel (begr. i Vang 30 Juli 1771, 84 A. gi. som Enke efter 
Justitsraad Iver Jentoft, hvem hun egtede i Vang 16 Febr. 1741), med hvem 
han ingen Børn havde. De oprettede i Henhold til senere erhvervet kgl. Be- 
villing af 28 Oct. 1718 den 4 Decbr. 1716 et reciproct Testamente, der er- 
holdt kgl. Gonfirmation 24 April 1734, ifølge hvilket den Længstlevende beholdt 
det hele Bo uskift.et. 

[14.] Om Lars Michélssøn se Stamtavle over Slægten Bernhoft, S. 131 fif.* 
Han havde før en Tid lang tjent Stiftamtskriver Claus Hanssøn som Fuldmægtig 
og recommenderedes af Slotslovens Deputerede for sit skikkelige Forhold og 
Dygtighed. Den 7 Juli 1710 blev han Foged over Ringerike og Hallimgdaleny 
hvilket Embede han forestod til sin Død. 

[15.] Johan Henrik Munch, Søn af Jens Mimch og Kirstine Henriksdatter 
Rawert, var først Proviantskriver ved den norske Arme, men maatte kvittere 
'flenesten, da der opdagedes forskjellige Misligheder ved Proviantforvalter Helle 
Holsts Forhold med Hensyn til Brødbagningen for Armeen, hvilke Misligheders 
Opdagelse for en væsentlig Del synes at skyldes ham. Som en Belønning 
herfor blev han ved kgl. Resol. af 28 Juli 1710 beskikket til Foged over Nedre 
Romerike og erholdt Bestalling som saadan under 4 Aug. næstefter. Den 20 
Novbr. 1716 blev han, mod at erlægge 500 Rdl. til Kongens Kasse, Vice-^ 



179 

Lagmand i Oplandenes Lagdømme, med Ret til at succedere Andreas Lach- 
mann, og 4 Juni 1717 tillige Assessor i Overhofretten. Han døde 1724 i Kjø- 
benhavn. Da Enken sad igjen i vidtløftig Tilstand med 3 smaa Børn, søgte 
hun i Oct. 1724 om igjen at maatte erholde tilbage de 500 Rdl., som Manden 
havde erlagt for Successionen paa Oplandenes Lagstol, men dette afsloges ved 
kgl. Resol, af 6 Oct. 1725. Han var gift med Birgitte Marie, en Datter af 
forrige Proviant- og Ammunitionsforvalter paa Kongsvinger og Ghristiansflelds 
Fæstninger Jens Sørensen og Maren Margrethe Steenkull, der overlevede Manden 
med 3 Børn, en Datter og 2 Sønner, af hvilke den ældste, Jens Henrik M.^ 
var Gonstabel ved Artilleriet og den yngste ansat ved de Nationale. 

[16.] Jochum Bor ae. Søn af Assessor i Bergamtet, Gommerceraad Halvor 
Sørenssøn Borse („en indfød norsk Undersaat", begr. i Solum 14 April 1701) 
og ... . Jochumsdåtter Lobes. Han var født i Gjerpen c. 1681, blev 2 Oct. 
1697 indskreven som Student ved det af Christian den V i 1691 oprettede 
ridderlige Academi i Kjøbenhavn (cfr. dette Tidsskrift, 2 R. L S. 66), udnævntes 
25 Marts 1702 til Commerceassessor, 11 Decbr. 1703 til Cancelliraad og fik 
1 Febr. 1713 kgl. Ordre til at sidde i Overhofretten. Han døde paa Fjære i 
Solum 9 April 1739, 59 A. 5 M. 9 D. gi. Gift i Gjerpen 11 Decbr. 1703 
med Charlotte Arnold, Datter af Generalmajor Johan A. og 3die Hustru Gjer- 
thrud Iserberg. 

[17.] Lars Moss var født paa Bragemæs c. 1675, f paa Strømsø 1742 
(begr. 21 Mai s. A.) og Broder af Assessor Truls Wiels ovennævnte Hustru. 
Han var en af Strømsøs betydeligste Trælasthandlere, eiede en Reberbane 
sammesteds, blev 16 Aug. 1709' Gommerceraad og fik 1 Febr. 1713 kgl. Ordre 
til at sidde i Overhofretten, naar det behøvedes. Han blev Justitsraad 28 
Novbr. 1732 og var gift med Margrethe Norup, der døde 1716 paa Strømsø 
(cfr. A. GoUett, Familien Elieson, S. 5). 

[18.] Om Peter Ryssel findes Oplysning hos A. Højer, Kdnig Friederich 
des Vierten glorvurdigstes Leben, IL 175 ff. — Han blev 7 Sept. 1703 Com- 
merceassessor, 28 Sept. 1714 Assessor i Overhofretten og 18 Decbr. 1716 
const. som Interims Magistrat i Skien samt c. 1700 i Skien gift med Sophia 
Christina Borhemann, en Datter af Sognepræst til Marslev M. Hans Jenssøn B. 
og Margrethe Hansdattcr Struch, hvilken Sidste senere maa have egtet Etats- 
raad Henrik Adeler, Amtmand i Bratsberg Amt, senere Stiftamtmand over 
Christianssands Stift, der kaldes Sophia Catharina Bomemanns „Fader". Denne 
var da Enke efter Mester Frants Collier (begr. i Skiens Kirke 31 Mai 1699), 
hvem hun egtede i Gjerpen 12 Mai 1698, men med hvem hun ingen Børn 
havde. Om H. Adeler cfr. Dansk biogr. Lex. I, 94. 

[19.] Nogen Lagmand ved Navn Henrik Lange kjendes ikke. Maaske 
det er en Feilskrift for Lagmand Geert Lange, der var født 1649 og ^,1 ganske 
40 Aar*' havde boet i Nordland, da han 29 April 1710 blev Foged i Helge- 
land, hvor han boede paa Gaarden Indre Torget i Brønø Præstegjeld. Han 
blev 13 Juli 1686 Vice-Lagmand i Bergens Lagdømme, fik 21 Sept. 1693 
Ordre til at bytte med Vice-Lagmanden i Stavanger Lagdømme Nils Knag 
(Knagenhielm) og ved Rescript af 25 April 1696 Vicelagmand i Skien, idet 
det blev bestemt, at Vicelagmanden der, Willem Mathissøn Vassard, skulde 

forflyttes som Vicelagmand til Stavanger og Geert Lange igjen erholde hans 

12* 



180 

Plads som Vicelagmand i Skien. Den 23 October 1697 fik han i Henhold 
hertil Bestalling som Vicelagmand i Skiens Lagdømme med Ret til at succe- 
dere Lagmanden David Gørrissøn Klim i Embedet (Bestall. confir. 26 Febr. 
1701). Ved Lagmanden David Gørrrissøn Klims Død den 14 Mai 1714 (begr. 
5 Juni s. A., 71 A. gi.) tiltraadte han Embedet som virkelig Lagmand i Skiens 
Lagdømme (Bestall. confir. 10 Aug. 1731), blev 4 Juni 1717 Assessor i Over- 
hofretten og 30 Novbr. 1731 virkelig Cancelliraad. Han døde i Skien 1732 
(begr, i Gjerpen 19 Sept. s. A.), 82 Aar gi. Gift med Anna Mejer, f i Skien 
1739 (begr. i Gjerpen 29 Oct. s. A.), 77 V2 A. gi., med hvem han i alle Fald 
havde 1 Datter og 2 Sønner, nemlig: 1) Birgitte L., t i Gjerpen 1736 (begr. 
i Januar 1737), gift 9 Februar 1718 i Gjerpen med Nils Weyer, begr. i Gjerpen 
13 Mai 1746, 50 A. gi.. Søn af Borgermester Hercules Weyer i Skien. 2) Hans 
L., født 1689, t i Porsgrund 12 Decbr. 1750 (begr. i Eidanger 19 Decbr. s. A.), 
6OV2 A. gi. Han blev 20 Sept. 1746 Tolder i Langesund og søgte i 1750 at 
faa Broderen Thomas Lange til sin Eftermand. Han var gift med Cathrine 

Elisabeth , f i Porsgrund 1748 (begr. i Eidanger 28 Aug. s. A.), 

42 A. gi., som det synes uden Børn. 3) Thomas L., født i Nordland 1698, 
udnævntes 8 Juli 1727 til Procurator ved alle Over- og Underretter i Norge 
(Bestal. confir. 4 Mai 1731), fik 10 Novbr. 1750 Exspectance paa Broderens 
Embede i Langesund, mod at denne beholdt Gagen, hvilket han 12 Decbr. 
s. A. tiltraadte. Han døde i Porsgrund 19 Juli 1773 (begr. 24 Juli s. A.). 
Gift i Gjerpen 14 Sept. 1730 med Barbara Abigael Monrad, døbt i Gjerpen 
5 Aug. 1711, t i Porsgrund 17 Juni 1792 (begr. 23 Juni s. A.), D. af Sogne- 
præst der David Monrad og 2den Hustru Barbara Leopolda, med hvem han 
havde 18 Børn. Som man heraf vil se, er det feilagtigt, naar Lengnick paa 
sin lille Stamtavle over Familien Lange, III., slaar de her ovenanførte Brødre 
sammen til en Person Hans Thomas Lange, der angives at have været Tolder 
i Langesund o. s. v. — Lagmand Geert Lange havde en Broder, Henrik Lange, 
der døde i Christiania 25 Decbr. 1708 som Haandskriver hos Vice-Statholder 
Fredrik v. Gabel. 

[20.] Anders Sørenssøn Brinch var født i Arendal 22 Febr. 1701, t i 
Christianssand 20 Januar 1742 og var Søn af den rige Trælasthandler og 
Skibsrheder i Arendal Søren Anderssøn Brinch og Karen Lauritsdatter Brinch. 
Han var gift med Vicepræsident og Borgermester i Christianssand Ludvig 
Stouds (begr. i Christianssands Domk. 11 Decbr. 1719) efterladte Enke, Else 
Bolette Bircherod, født i Gladsaxe paa Sjæland 20 Aug. 1696, f i Christians- 
sand 3 Febr. 1775, Datter af Biskop, Mag. Jens B. og Elen Dorothea Lemvig. 

[21.] Søren Pederssøn Bingholm havde først i 10 Aar tjent som Ober- 
Skibsskriver, blev 25 Januar 1721 Sorenskriver i Tromsø^ men forflyttedes 
17 Mai s. A. som Byfoged til Stavanger, hvor han 18 Novbr. 1724 tillige blev 
Postmester. Han døde i Stavanger 21 October 1758 (begr. 27 Oct. s. A.) i 
sit 66de Aar og blev 3 October 1724 gift i Stavanger Domkirke med Susanna 
Sophia Høyer, døbt i Stavanger Domk. 15 Februar 1699, f i Stavanger 23 
October 1758 (begr. 27 Oct. s. A.) i sit 60de Aar, Datter af Oberraadmand i 
Stavanger Cort Høyer og 2den Hustru, Lene Pedersdatter Leganger (cfr. dette 
Tidsskrift, II. S. 213 Noten). I dette Egteskab havde han 10 Børn, 5 Sønner 
og 5 Døtre, men af Børnene døde dog flere i ung Alder. — Formanden, 
Jørgen Jørgenssøn Wallendahl, der blev Byfoged i Stavanger 4 Januar 1710, 
døde sammesteds i 1721 (begr. 24 Marts s. A.). Han blev 26 Febr. 1709 i 



181 

i Høiland gift med Karen Samuelsdatter Bloch, der blev begravet i Stavanger 
i sit 84 Aar 9 Marts 1756. 

[22.] Peter Eriksson Arbien blev gift 6 Oct. 1707 i Skedsmo med Jo- 
hanne Holm, Datter af Sognepræst til Skedsmo, Provst og BJag. Jens Pederssøn 
H. og Sara Petronelle Dorph. Peter Arbien var født i Sverige og var uden 
Tvivl Søn af Raadmand i Arboge Erik Nilssøn Arbien og Brita Brandin, hvis 
Fader netop hed Peter Gustavssøn Brandin. efter hvem Dattersønnen saaledes 
aabenbart har været opkaldt. Peter Arbien var saaledes formentlig en kjødelig 
Broder af Nils Erikssøn Arbin, hvis Søn, Axel Magnus, blev adlet under Navnet 
von Arbin, og af Magnus Gabriel Arbin, nobiliteret Stjemsparre, cfr. G. Anrep, 
Svenska Adelns Åttar-Taflor, I. S. 82 og IV. 197. — Vor Peter Arbien, der blev 
begravet i Christiania 9 Januar 1733, havde i sit Egteskab med Johanne Holm 
(begr. i Christiania ,med alle Klokker og den store forud paa søndre Side** 
22 Januar 1721) følgende Børn: 1) Jens A., døbt i Christiania 8 Sept. 1708; 
opholdt sig ved Faderens Død i Hamburg; var maaske ligesom Broderen 
Tegner. 2) Birgitte A., døbt i Christiania 17Aug. 1709, begr. 21 Novbr. s. A. 
3) Erik Nicolai A., født i Christiania 16 Sept. 1710 (døbt 20 s. M.), f der 28 
Novbr. 1745 som Rector for Latinskolen (cfr. L. Daae, Efterretninger om Chri- 
stiania Kathedralskole, S. 38 ff., og M. Arnesen og I. H. Breder, Familien Breder, 
S. 138 ff.). 4) Sara Birgitte A., døbt i Christiania 7 Oct. 1711; gift med svensk 
Lieutenant Fockenstrøm. 5) Hans A., døbt i Christiania 10 Januar 1713, f 
4 Decbr. 1766; Tegnelærer for de kgl. Pager og Landcadetteme (cfr. P. Weilbach, 
Kunstnerlex., S. 34). 6) Anna Cathrine A., døbt i Christiania 8 Januar 1714, begr. 
der 9 Decbr. 1716. 7) Marie Elisabeth A., døbt i Christiania 8 Juni 1715; 
ved Faderens Død endnu ugift. 8) Magnus Gustavus A., døbt i Christiania 28 
Sept. 1716; var i 1735 paa Reise fra England til Vestindien, Medailleur (cfr. 
P. Weilbach, Kunstnerlex., S. 34) og 9) Peter A., døbt i Christiania 3 Novbr. 
1717, begr. der 20 Febr. 1719. 

[23.] Om Admiral Cornelius Kreutz (Cruys) og hans Slægt se (norsk) Hi- 
storisk Tidsskrift, 2 R. IV. S. 413 fif. (Cfr. Dansk biografisk Lexikon IV. S. 118). 
Faderen hed Oluf Kreutz og fefterlod, foruden Sønnen Cornelius K., kun to 
Døtre, nemlig: 1) Kirsten Olufsdatter Kreutz, f i FlekkeQord 1735; gift med 
Borger til Christianssand Hans Jacobssøn Smith, med hvem hun ingen Børn 
havde, og 2) Sidsel Olufsdatter K., der var død før 1735; gift i Stavanger 23 
Novbr. 1701 med Ole Jacobssøn Smith, hvis Datter, Anne Cathrine (begr. i 
Stavanger 1 Marts 1782), 8 Juli 1729 i Stavanger Domk. egtede Jens Ploug, 
der skal være født i Kragerø c. 1702, begr. i Stavanger 30 Juni 1740, Søn af 
Capitainelieut. Abraham Jenssøn Ploug og Anne Margrethe Simonsdatter. 



182 



Joachim Grabow, 

Levnedsskildring oplæst ved hans Jordefærd, 

meddelt af Fr. Krarup. 



i^aa megen Tak Efterverdenen end skylder vore gamle Præster for 
de personalhistoriske Oplysninger, de have efterladt os i de bekjendte 
^Ligprædikener*, kan det dog ikke dølges, at disse efterlade visse 
Savn som historiske Kilder betragtede. Hvis man imidlertid vil op- 
fatte disse Lejligheds -Arbejder som virkelige Biographier og derefter 
dømme dem, gjør man dem Uret, og de kunne da med Rolighed paa- 
høre Klagerne over Monotoni og skablonmæssig Fremstilling af de paa- 
gjældende Levnedsløbs Gang og Udvikling. Men lige fuldt længes man 
efter at se Individualiteter, hvis Uddannelse gaar ad deres egne Veje. 

Et saadant Undtagelses-Tilfælde foreligger formentlig i den neden- 
for meddelte Beretning om Jochum Grabow til Pederstrup og om 
hans Ungdoms Farter og Kampe med Tyrkerne. Der er dog her som 
en Duft af Saltvand og som en Mindelse om Vikingelivet. 

Kun tildels kan vor Helt imidlertid selv gjøre Fordring paa Andel 
i det Nordiske Vikingeblod, da han gjenném sin Fader nærmere maa 
siges at stamme fra Venderne. Denne hans Fader, Hans Grabow, var 
nemlig født 1549 i „die March" som Søn af Joachim G. til „Woi- 
diche" og Else v. Brytschen, altsaa af en Nordtydsk adelig Slægt, som 
vi dog ikke skulle forsøge at følge længere tilbage, da de to meddelte 
Ahnetavler ikke stemme overens. Som ungt Menneske fulgte han med 
Kongerne Frederik IF s og Christian IV's Staldmester Eustatius v. Thy- 
men til Frankrig og kom med denne til Danmark 1582. Efter at 
have tjent Mogens Gøje til Gundestrup og Statholder Gert Rantzow 
blev han ansat hos Enkedronning Sophie paa Nykjøbing, ved hvis 
„Anfordring** han 1598 ^Vio ^k til Ægte paa Engestofte en Dansk 
Adelsdame Barbara Pedersdatter Huitfeldt. 1 dette sit første Ægteskab 
havde han 2 Sønner, Jochum og Jørgen, af hvilke den sidste døde 
samme Aar som Moderen 1602. Faderen havde imidlertid faaet An- 
sættelse med Opførelsen af Ghristianopel, indgik 1 606 et nyt Ægteskab 
med Merete Pedersdatter (t 1625), hvis 4 Børn døde smaa. Han 
ejede Simlegaard paa Bornholm, skrives til Skibelund, var 1624 Em- 
bedsmand i Norge (N. Rigsregistr. V, 352) og efterlod sig ved sin 
Død 1626 *% paa Pederstrup som eneste Barn den, om hvem det 
altsaa hedder: 



183 

Och efter den salig welbiurdig Mand Jochum Graabou vaar 
født till denne elendighe Werden^X da hafuer hans salig welb. 
Forældre ladett hannem først indpode och indplante i Jesu 
Christo och den christelige Kierche ved den hellige Daab. Siden 
at hånd er kommen noget til sin Schieldtz-Ålder, haflfuer de 
holt Skoliemester til hannem och ladet hannem optuckte udi 
Gudtzftyckt och gudelige Øfvelsze, indtil hånd vaar udi sit 
12 Aar. 

Och efter hånd hafvde haft nogle Aar privatim en Pre- 
►ceptor, saa hans salig Fader med hans Venners Raad sendt han- 
nem til Herlofsholm Skolie, hvor hånd vaar nogle Aar och giorde 
goede Progres i sine Studia. 

Anno 1614 drogh hans sal. Fader ud ad Thyschland och satte 
hannem husz Rectorem till Halle i Sachszen, huor hånd ochsaa 
:studerede en rom Tid och imidlertid besøgte Wittenberge, Leip- 
zig, Halberstad och andre Universiteter och Byer. Nogen Tid 
'derefter blef hånd af sine sallige Forældre hiembkallet och vaar 
nogen Tid hiemme och nogen Tid hoesz erlig och welb. Her 
Hans Lindenov till Hundtzlund, nu Danmarckis Rigis Raad, som 
•den Tidt hafde Boringholm i Forlening. 

Siden derfra begifvet sig til erlig och welbiurdig Her Chri- 
.stian Frisz till Kragerup, Danmarchis Rigis Raad och Cantzeler, 
♦och vaar hosz hannem ved 3 Aarsz Tid, och efter som hånd 
opvoxte, fich Lyst och Willig widre at forsøge sig. Och efter 
:som Kongl. Maytt Anno 1619 sendte nogle Schibe ad Spitzberge, 
hånd did følactig vere begieret, hvor till hannem och [Forlof] er 
bevilget. Och hans Fader sett hannem til Captin Ennevol Kruse, 
.som vaar paa Kong. Maytts Skib Gabriel, hvormed hånd seiglede 
.adt Spidtzberge och paa Reiszen lide meget Frost, Kuld och Mod- 
'bør. Aligevel war hånd frisch, frimodig och lærde Nauigati[en] 
och AUehaande paa samme Reigsze, saa at Gapetener, Officerer 
»och alle Folch vell yndte hannem. Kom siden efter Michelszdag 
Jiiem med samme Schib fra den kaalde Reisze. 

Da atter >af sin Fader begieret vidre at forsøge sigh, hvor 



') 1599 "/^. 



184 

till hansz velb. kiære Fader och Her Cantzeler hafver forhA'^erfvret 
hannem en Recommendation-Skrift fra Kong. May., till Grot- 
Hertogen af Florentz^). Drog saa samme Vinter med Kønne- 
lochum Graabou^) till Votke^) ud adt Rostock „inn' der March" 
och besøgte sinne Venner. Derfra ad Berlin, Jytterbuk*), Witten-^ 
berge, Hale, Leipzig, Nurenburg och Jena till Erfdrt igennom 
Tyringer Land ad Koburg, Pamb^g til Nyrenberge, hvor hånd 
laa stille nogen Tid at besee Byen och Landzens Schich. Der- 
fra drogh hånd ad Donauwørt^), Ausspurg, Mynichen, Regens- 
purg, hvor hånd ochsaa holt sig nogen Tid langh. Derfra drogh 
hånd igjenem Beieren ad Inspruck igjenom Tirol ad Trient ind 
ad Italien ad Trevisa, derfra ad Venetien hvor hånd laa nogle- 
Maaneder stille och besaa allehaande Antiqviteter, Arsenalet, 
Malomollo, Moran, Hertogens Palas,. Kiercker, Kloster, Bolater,. 
Furwerch och huis Andet mere, som d^ waar at besee. Och. 
eftersom den Tid vaar Ueninghed^) imellom Kongen afif Spa- 
ningen och de Fenecianer, at hånd iche kunde komme igennomi 
till Hertogen aflf Florentz, hafver hånd taget Besoldingh for en 
Apocete '') under Ofverste Rouchelors Regimente under Ofverste- 
Leytenanten lohan Veers Gompanie och veret der nogle Maa- 
neder under Friall®) och Larabardien. Giordesin Exercitie, Togh,. 



*) 1619 7io udfærdigedes der fra Flensborg en Kgl. Anbefaling paa Latin til 
Storhertugen af „Hetruria" for Brødrene Joachimus og Gonradus Joachimus^ 
Sønner af Joannes Grabau fra Bornholm, paa deres Udenlandsrejse og- 
navnlig til at antages i hans Søtjeneste.. (Udenrigske Pat., Latina, i det 
danske Rigsarchiv). 

^) Anføres i ovenstaaende Note som Broder af Joachim Gr. og ligeledes oftere 
i den ndf. omtalte Slægtebog, hvorimod dog staaer denne Ligprædikens ud- 
trykkelige Udsagn, at den Afdøde var Hans Grabows eneste Barn. Der 
kan altsaa højst være Tale om et Plejebroderskab og^ Slægtskab,, der for- 
øgedes, da Kønne blev gift med en Søster til Joachim^ Grabows Hustru. 

^) Votke (Wotcke, Woidtche, Woidiche, Watcke) er Navnet paa disse Gra- 
bowers Stamsæde (nedarvet gjennem Joachim Grabows Farfaders Moder,. 
Marg. V. Diirschen?). 

*) Ørig. har Jjrttertuk. 

^) Orig. har Danauat. 

°) Her sigtes til de Spansk- Venetianske Stridigheder omkring 1620;. dér navnlig, 
drejede sig om Val Tellin og dettes Forhold tii Graubunden.. 

') Lærling, Hjælper (??). 

*) Friaul, Orig. har Triall. 



185 . 

och Vact, som en retschaffen ung Herremand vel anstoed, saa 
hver Mand vel lide hannem under fremmede Nationer, indtil 
Regimentet af Singeuriet^) bleflf aftacklet. Saa ville de ret gjeme 
hafve haft hannem lenger i deris Tjeniste och presenterede han- 
nem meget. Mens efterdi hånd hafde Kongl. Maytts naadigste 
Recommendation, ville hånd endelign (Anno 1620) ofverlevere 
,den och vidre forsøge sig, hvilcked hånd och gjorde til Florens 
och fich en jiaadige Audientz. Och efter som hånd nogen Tid 
hafde veret til Florentz, begaf hånd sig strax fra Florens och 
til Pissa, derfra och til Levomo, hvor hånd for alle Andre strax 
bleflf fordret at seile paa S. Carolo Galei^). 

Drogh saa derfra och besøgte først de smaa Øer i Stiedet(?) 
vnder Barberien^), under de Grekische Øer, ad Gandien, om- 
kringh Cipron, for Archipellet och holt det der nogen Tid gaa- 
endis och biede att hente noget Bytte. Holt det siden langs 
Barberieri tilbage under Tynnis. Siden kom hånd under Lampe- 
dusza*) och fandt der femb Thyrkesche Galeyer, som flyede den 
gandsche Dagh, thi det vaar hel stille, och skarmuserede med 
hinanden. Imod Aften fich di nogen Kølingh^), gjorde de Seil^ 
och S. Carolo och S. Kristina hentede[de] dem inde och atta- 
kere[de] dem stift, saa at de schød Ild paa Galeien *). Fich saa 
slugt Ilden och Undsetningh af de andre Galeier. Faldt dem 
saa paa nye frisch an; de Thyrkesche Galeier fectede lystig, saa 
der blefve Mange af vor Folch schudt. Endelign maatte Ad- 
mirallens Gallei holde Foed^), der forlode de andre och und- 
seilede. Dermed droge de®) til Livorno med store TriumpL. 
Der vaar threflfelige Bjrtte paa af Guld, Edelsteene, Silcke, koste- 
lige Gaver och Kleder. Siden laa hånd nogen Tid stille. 

Samme Aar i Aug[u]sto hafde de christne Galleier et An- 



^) O: si^oria. 

') Orig. har her S. Carel, men ellers S. Carolo. 

') Berberiet, Afrikas Nordrand V. for Syrtes. 

*) Lampadosa^ en Sydvest for Malta. 

*) Kuling. 

•) O: S. Carolo Gallej. 

^ O: maatte den Tyrkiske Admirals Gallej tilbyde Kamp. 

*) 3: Florentinerne. 



186 

slagh paa Susa^) och vaar sankede; mens det blev aabenbaret. 
Drogh saa atter under Barberien ved Aser^ besøgte Maior[ca], 
Minorca, Melta(!), Sicilia, Sardinia, Gorsicatt, hvor vi fich nogle 
'Tyrkische Fragader, Barckentiner och Barcker och fich mange 
Thyrker fangne, och frelste mange fangne Christne. Iblandt andre 
Skibe fich et Tyrkische Skib fuld med nogle Tynder Guld af 
Pistoletter, som Thyrcken nogle Timer tilfome hafde taget fira 
en Frandtzmand. De schjøde ochsaa et stort Schib med atten 
^Stycker isenck under S. Peters ^). Dog blef Folchet mest sal- 
veret och fordelt paa Galeierne och ført til Livorno. 

Som hånd nu hafde giort tvende lange drabelige Reiszer 

<och waar i sist af December, blef hånd med flere Åndre for- 

lofvedt paa nogle Maaneders Tid. Drogh saa ad Luca, Miren- 

dula, hvor hånd ner var om Natten schjelmsch ihjelslagen af 

-Banditeme, til Modena, Mantau til Ferona*). Hvor hånd togh 

.Bestalling under Ofverste Foneck Gompanie som en Volentier*), 

hvor hånd vaar nogle Maaneder och gjorde, hvad en anden 

.Soldat vel anstoed; laa til Pischer, Bresza, Bergamo, Grema och 

»anderstedz i Garnison och i Feltelinet ^), hvor hånd fich at vide, 

-at handtz Wetsel vaar til Fenetien^) ankommen. Bad saa For- 

lof och drogh tilbage ad Vincentz, Padua og Fenetien och anam- 

mede sin Wedtzel och kom dermed tilbage til Gremona. Efter 

:som hånd nogle Maaneder hafde veret der, tog hånd sin erlig 

-Åflfsched. 

Drogh hånd och saa [ad] Parma, Gremono, Meilant, Pavia 
.ad Genua, och besaa sig der, och saa ad Levomo igien. Seig- 
lede saa med Hertogens Galleie S. Ghristina ad Gorsica, Fer- 
mentera^) etc, omkring de andre Øer under Sardinien, hvor de 
fick en Gormesal och nogle Barcker, rige ladde. Droge saa om- 
kring Sicilia, Seragusa, Messina, Palerma(!) och andre Steder 



^) Suse, By i Tripolis nær ved Havet, S. S. 0. for Tunis (?). 
') S. Pietro i Middelhavet ved Sydvestkysten af Sardinien. 
*) O: Mantua og Verona. 
*) Volontær, Frivillig. 

*) Det dengang omstridte Val Tellin, Alpedal hørende til Lombardiet. 
•*) Venezia, Venedig. 
'•'') Formentera, en af de Baleariske Øer. 



187 

til Neapoelis, hvor hånd tog sin Affsched fra Galeien, uanseet 
-de ugjeme miste hannem. Thi hånd mange undervisede dennom 
udi Søekortten, som de iche ret meget forstoede. Derfore el- 
schede Gapitenen, alle Ridder, Herremend och alle Folch hannem. 

Som hånd hafde nu beset Neapolis, drogh hånd ad Gapue, 
Cajetta, Terrasina. Der blef hånd sjugh, indtil hånd kom til 
Siena, hvor hånd vaar saa meget hart sjugh, och ingen Doctor 
ville curere hannem, at hånd vaar nær død. Doch hjalp Gud 
5aa underlign hannem, at hånd kom vel tilpasz. 

Reissede saa med Kønne lochum Graabou^) och Hanns 
Sperling derfra ad Monteflascan, ad Florentz, Bolonia, Feraræ 
och besaa sig der nogen Tid. Och siden tilbage ad Pisa och 
Levomo. Seiglede saa derfra ad Genua och ville hafve veret 
enten ind i Spanien eller Franckrige, mens blef forhindret. 

Drogh saa derfra ad Meilan, kum ofver Gothartbierig, Alto- 
fad^), Lucerna, Basell omkring Brisac ad Siickstadt tiU Stratz- 
burg, hvor hånd laae nogle Maaneder stille och fandt mange 
•dansche Herremend der. Drog derfra ad Spier, Hoidelberg(!), 
Worms, Franckfordt, Mentz, hvor hånd besaa Byerne. Siden 
^d Kobelentz, Papenmutze til CøUen ahm Rein, hvor hånd laa 
noget stille. Derfra ad Dysseldorfif, Rurort, Renbere, Wesel till 
Res^), hvor hånd fandt Gapten Roszenkrandtz*) och andre hans 
Landsmend och bide der nogle Dage. 

Drogh saa ad Embris, Ameim, Uterecht til Amsterdam, 
hvor hånd laa stille nogen Tid och besaa Byen och fich Vetzel 
hus Paul de Weilhen^). Drogh saa igennom Northolland, Sche- 
dam, Edam, Hora^) till Enchyszen. Der gaf hånd sig ud med 
nogle Sleder paa Iszen, och Iszen gich løsz och dref den helle 
Nat, at hånd med stoer Lifszfare kom derfra. Drog saa anden 



*) Om denne se ovenfor. Han var 1658 Admiral i Dansk Tjeneste. 

') S. Gotthard og maaske Altorfi. 

^ Maaske Rheidt i Ki'edsen DQsseldorff. 

*) Holger Rosenkrantz (Rigborg Brokkenhuses Søn)(?). 

*) Vistnok Poul de Willem, Borger og Handelsmand i Amsterdam, ved den 

Tid Kgl. dansk Faktor der og beskjæftiget af Kong Christian IV med Ind> 

retning af Hvaliiskefangst. 
•«) Hoom i N. Holland. 



188 

Dagen med en Baad ofver Iszen ad Stefveren^) ad Lewerden 
till Grøning, hvor hånd blef om Winteren, uden hånd drog ad 
Delfsill och Embden at besee sigh. Och eftersom hans Vetzel 
hannem blef forholden och fallerede, drog hånd om Foraaret 
thil Skibsz ad Kiøbenhafn til sin Fader, som der vaar i Herre- 
dagen, och var der eckon en stacket Tid. Hente Vetzel och 
Penge och drog saa tilbage ad Holland, ad Amsterdam, Harlem, 
Leiden, Der Hag, Delft, Roterdam, Dot, ad Flissingen och waar 
der nogen Tid. Derfra ad Gales i Frankrige, Bolonde, Montr- 
reul, Amiens, Abluile til Paris, hvor hånd waar et Aar och be- 
saa sig i de omliggende Gontreier^) och Byer och lerde sine 
Exercitier. Derfra drog hånd ad Roan och Diepen och siden 
i Engeland ad Lunden och i mange andre Byer udi samme 
Kongerige. 

Siden drogh hånd atter igjenom Seeland, Holland och med 
et nyt spanisk Gompanie Skib^) seiglede ad Nackschou i Laa- 
land. Drog saa hjemb till sin Fader paa Boringholm och vaar 
der hosz hannem halfandet Aar, indtil hans Fader drog fra Bo- 
ringholm och til Laalandt, och kiøbte Perstrupgaard*) af erligh 
och welb. Mand Holger Rosenkrandtz til Roszenholm. Och efter 
som hanns s. welb. kjere Fader vaar af hannem begjerendis, at 
hånd inttet mere schulle reisze udenlandz, mens blifve hiemme, 
efter hånd hafde iche liden det eniste Båm, och begieret, at 
hånd wille begifve sig udi det hellige Ecteschab Stat, saa hafver 
hånd efter Gudtz Indschjudelsze, hans sal. welb. kjere Faders 
Raad och Sambtycke ladet bede om erlig och welb. Jomfrue 
Maren Steensdater*), som den Tid vaar hosz s. welb. Frue Anne 
Hardenbiergs till Wedtofte. 



^) Staveren i Friesland. 

') contrées. 

°) d. V. s. et Skib tilhørende et dansk Handelscompa^ paa Spanien. 

*) Ifølge en egenhændig Notice af Jochum Grabow i den nævnte Slægte- 
bog kjøbte han Pederstrup 1624 ^V? i Odense af Rigsraad Holger Rosen- 
krantz. 

^) Rettere Maren, Datter af Hans Stensen til Stensgaard og Marg. Eriksdatter 
Basse; efter egenhændig Optegnelse i det her benyttede Manuscript var 
hun født 1592 ^^5 paa Stensgaard. Hun døde 1645. 



189 

Och vaar hun hannem efter goede Venners Raad och Samb- 
tycke tilsagt. Och stoed deris Bryllup vdi Nachschovf den 15 
May Anno 1625, och hafver Gud velsignet dennem udi samme 
derisz Ecteschab med fire deilig Bømn^), 3 Sønner och 1 Datter, 
af hvilcke de 3 med derisz bedrøfvede Moder endnu igjenlefver, 
hvilcke Gud allermegtigste trøste och husvalle. 

Hvad nu ,den sal. welb. Mandz dødelige Sjugdom er an- 
Tørendisz, da efter som at hånd bekom hans Kongl. Maytts Be- 
falling, at hånd saavel som al anden Adel skulle møde udi Kiø- 
benha&i och tage waare paa Hans førstelige Naade Prindsens 
Bilager [1634], da er hånd paa samme sin Hjembreigsze fra Kjø- 
benhafn blefven sjugh den sidste Dagh, hånd drog til sin Gaard. 

Och siden altidt ligget ved Sengen, och eftersom hans Sjug- 
dom sig formeret Dagh iSra Dagh, hafver hånd haft christelige 
Attraa och Lengsel, at ville forlige sig med Gud Vor Herre. 
Hvor ofver hånd hafver christelige beredt sig dertil, begjeredt af 
-sin kjere Sogneprest, hederlige och wellerdt Mand, Her Jens 
Hanszen i Vesterborigh, at hånd ville meddelle hannem det 
hellig høyverdige Sacramente til sin Troes Stadfestelsze paa alle 
sine Synders Forladelse, hvilcket hånd ochsaa efter hans chri- 
stelige Begjering hannem meddellet hafver. Och efter som hans 
Sjugdom dagligdags sig formeret, saa- hafver hans k(iere) Sogen- 
prest, forskrevne Her Jens Hanszen, thit och ofte besøget och 



*) Efter Forældrenes Optegnelser: 1. Hans Jochumsen, f. 1626 7« paa Peder- 
strup (1639—41 paa Herlufsholm, hos Morbroderen Erik Stensen til 
Søllestedgaard 1642—44 og herfra til Sorø Kloster, hvor han kun forblev 
et halvt Aar, hvorpaa han levede hos Moderen paa Møllegaard til hendes 
Død.) 2. Vincens, f. 1627 "/j paa Pederstrup (kom i sit 12. Aar til Her- 
lufsholm, var der 47« Aar, blev af sin „Farbroder** Kønne Jochum Gra- 
bow anbefalet til Hofmarskal Knud Ulfeld, deltog med denne i Slagene 
ved List og paa Kolberger Heide og fulgte sin saarede Herre til Kjøben- 
havn, fik saa sin Afsked af Ulfeldt og drog med Broderen til Holland 
(1645 'VioJ)- 3. en Søn, f. 1629 "A, paa Simlegaard, strax død. 4. Bar- 
bara, f. 1631 7« paa Pederstrup (kom 9 Aar gammel til sin Morbroder 
Yincens Stensen paa Stensgaard, var der 2 Aar, og hjemme, hvor der 
holdtes Skolemester til hende og Vincens, 1 Aar, derefter kom hun til 
sin „Farbroder* Kønne Jochum Grabow (gift med hendes Moster Anna 
Stensen) i Kjøbenhavn 1643, var hos Moderen til dennes Død 1644 "/^o 
— 45 78 [o& ^^^ derfra til Fru Anna Holk, gift med hendes Morbroder 
Tincens Stensen til Stensgaard]). 



190 

tjent hannem udi samme sm(!) Sjugdom, med mange andre 
andragen Schriftens Ord och Sententzer trøstet hannem. Hånd 
och emedlertid sielf trøsted sig med mange smucke Sententzer 
af den hellig Schrift och synderlige med store Devotion tit och 
ofte opregnet disze efterschrefne gyldene Sententzer: »Saa elskte 
Gud Werden, att hånd gaf sin enbaame Søn udi Døden", item 
»Jesus Christus er kommen til Verden Syndere sallig att gjøre*. 
Och efter som hånd hafver bemerckt, at Døden ville tage Oftrer- 
hand med hannem, hafver hans sidste Ord veret: „Gud ver mig 
arme Syndere naadigh** , och dermed sacteligen hensofvedt udi 
Herren den 15 Novembris om Aftenen, der Klocken vaar imel- 
lom 7 och 8 udi hans kiere Svoger, erlig och welb. Christoffer 
Stenszens till Grimstedtgaard, hederlige och vellerdt Mand Her 
Jørgenn Ulff, Gapelan til Westerborigh, och andre flere got 
Folch derisz Nerverelsze. 

Och udi samme sin Sjugdomb hafver mange gaat Folck 
besøgt hannem, baade Åddell och UadfeU, och synderlig disze 
efifterschrefne, som ere: erlig och welb. Mand Borkur Ruud til 
Sebygaard, erlig och welb. Mand Bjørn Mormand och Frue 
Sophie Lindenou til Svinszbjerig, e. och welb. Mend Steen Bille 
och Christoffer Bille till Bjørnsholm, saa och hans kjere Svogre 
erlig och welb. Mand Erick Steensen til Søllestedgaard och erlig 
och velb. Mand Christoffer Steensen till Grimstedgaardt sampt 
erlig och welb. Frue Barbara Mormand, som udi samme sin(!) 
Siugdom hafver tjennet hannem och mesten altid weret hosz 
hannem. 

Och hafver den salig welbiurdig Mand lefvedt udi Ecteschab 
christelign, kjerlig och wel med sin e. och welb. høybedrøfvede 
kjere Frue Maren Steensdatter paa 10 Aars Tidt, och er de 
fraschildtz sørgeligen hånd fra denne elendige Verden, Gud: 
naadelig hinde trøste och husvalle. 

Och hafver denn sal. Mandtz gandsche Alder weret 35 Aar 
och 1 Maaned Gud gifve hannem med alle tro Christne en 
gledelige och ærefuld Opstandelsze paa den yderste Domme 
Dagh. Amen. 



191 

Ovenstaaende Optegnelse hidrører fra en lille Slægtebog i Gene*- 
alogisk-biographisk Archiv (Msc. i Oktav Nr. 9) under Rigsarchivet^ 
Skjøndt den citeres af Hiibertz i hans Aktstykker til Bornholms Hi- 
storie S. 559 Note, turde den være mindre bekjendt. Den stammer 
fra den her omhandlede Jochum Grabow selv, der 1626 har ind-*- 
skrevet sit Navn deri „Giachomo Grabo" og dertil føjet Bønnen: „Hilf 
Gott und wende mein Leben zu ein selig Ennde**. Allerede fra 1620 
findes der dog en Paaskrift af Anna Bille, saa at han altsaa næppe 
har været Bogens første Ejer; men de første egenlige Slægtebogs Op- 
tegnelser deri tilhøre dog ham og ere skrevne paa Dansk med en 
øvet Haand. Iblandt de andre Optegnelser danner den ovenstaaende- 
Ligprædiken Hovedstykket; men ogsaa Enken, Maren Stensen har gjort ^ 
flere Tilføjelser. Fra hende er Bogen imidlertid ikke gaaet over til 
hendes Børn, men til hendes Hjem, Stensgaard, hvorfra der endnu- 
findes Noticer i den om Medlemmer af Familierne Stensen og Kaas. 

Den sidste navngivne Ejer af Slægten er Oberstlieutenant Garl« 
Fred. Stensen til Stensgaard og Egelykke (f. 1721, t 1793 ^712^ 
* Hilleborg Kaas), og den næste Underretning om Bogen skriver sig 
fra 1836 ^%, da den foræredes til den senere Professor Tyge Becker 
efter at være bleven reddet fra en Krambod i Svendborg. Den siges 
der at være bleven frelst som en Brand af Ilden, da den allerede var 
taget i Brug til Kræmmerhuse, hvad det lille Oktavformat dog gjør 
mindre sandsynligt. At enkelte Blade imidlertid ere forsvundne, kan 
ikke nægtes, men det er dog mere Mængden af ubeskrevne Blade end' 
egenlige Huller, som charaktiserer Haandskriftet. 

Fra dette hidrører det Væsenlige i de Oplysninger, som meddeles 
i Noterne. Da Bogen imidlertid kun saa kort var i Grabow'ernes 
Eje, er det, der meddeles om det her omhandlede Ægtepars Afkom, 
saa lidet, at vi skulle andensteds fra supplere det med et Par Be- 
mærkninger. 

Som det vil sees, efterlod Joachim Grabovs^ sig altsaa 2 Sønner: 
Hans Jochum og Vincens, der døde ung, samt Datteren Barbara, der 
blev gift med den Norske Adelsmand og Admiral Lars Larsen Galtung 
(Persh. Tidssk. IV, Stamt. t. S. 120). Hans Joachims eneste Barn 
var Jørgen Grabow til Urup, Gonferentsraad og Amtmand, som døde 
1728 og var Fader til: Oberstlieut. Hans Rudolph Grabow, Sophie 
Hedevig G., * Ritmester Schack Brockdorff til Grundet, og Glara 
Hedevig G., * Grev Fred. Christoffer Trampe (Klevenfeldts Stiftsrelationer 
og Benzons Stamtavler). I sit Ægteskab med Marg. Øllegaard Ranzow 
havde Hans Rudolph Sønnen Jørgen, f. c. 1741, men Stamtavlen 
(Benzons) tildeler denne kun nogle Børn, der døde smaa. 

Herefter skulde denne Linie af Slægten altsaa være uddød. Men 



192 

Navnet Grabow forekommer fremdeles baade før og siden saavel med 
Fordring paa Adelskab som uden denne. Adolph Frederik Grabow, 
•der i Christian IV's Tid nogle Aar anvendtes ved tekniske Arbejder, 
især ved de Norske Bjergværker, skrev sig ogsaa til Wattke og hører 
altsaa til samme Slægt; men Herman Grabo er Borger i Landskrona 
1487 (Rigsark., Rønneberg Herr. 4), og baade i Danmark og i Tydsk- 
land forekommer Navnet anvendt paa borgerhge Personer ned igjen- 
nem Tiderne. Da Grabow tillige er et endog hyppigere Stedsnavn, 
baade i Tydskland og i Polen ^), er en fremtidig Tilflydning af Grabower 
en, end ikke urimelig. Udsigt. 

Hvad der derimod med god Grund bestemt kan afvises, i Hen- 
hold til det her Meddelte, er en Paastand, som dog har fundet Med- 
hold hos Benzon o. A., paa at nogle højere Mihtære i den danske Hær 
fra forrige Aarhundrede skulde nedstamme fra den i dette Stykke 
•omhandlede Jochum Grabow. 



') Alene Ritters geogr. stat Lex. anfører 9— 10 Steder af Navnet. 



193 

Af Præsten C. W. Schulzes Stembog, 

meddelt af Ch. Delgobe. 



JLyenne Bog, der besiddes af Familien Schulze i Laurvik, indledes 
•med en Autobiqgraphi, der gives i nøiagtig Afskrift (under I), hvor- 
•efter følger endel beskrevne Stambogsblade, hvis Forfattere ere op- 
regnede under II, samt en Række senere genealogiske Tilføielser, der 
•danne Grundlaget for den under IV meddelte Stamtavle over Familien 
'Schulze. Den under III meddelte Tavle, over samme Families For- 
fædre og dens Tilknytning til Familien Hee, er derimod nærmest ud- 
.arbeidet efter Wibergs Præstehistorie. 



I. 

leg Christian WUherg Schulze er fød Ao 1712 d. 8. Aug, i 
3urups Præstegaard min Fader Jens Wilberg var Sogne Præst 
for Durup og Tonderings Menigheder, Sampt Provst over Harret ^) 
Proustie i Jylland udi Salling. Min Moders Nafn var Johanna 
Maria Brandt, min fader var mig ved døden borttagen, da jeg 
var 6 Aar gammel, hvorpaa jeg kom til min farbroder Christen 
Hee^ Sogne Præst for Sønbergs og Ojbyes menigheder, sampt 
Proust over Reiis Herret^) paa Tyeholm i Jylland, som blev sat 
-fcil min formynder og var hos hannem i 3 Aars tiid, hvorpaa 
jeg kom til min mod^r, som satte mig i danske Skoele 2 aar 
og siden i latinsce skoelen i Viborg 7 aar, mens da tyve-haand 
og Ildebrand hafde borttaget hendes midler, og hun ei hafde 
formue til at holde mig længere i Viborg Skoele, rejste jeg til 
Kiøbenhavn og derfra til Helsingør hvor jeg efter min Testimonium 
scholasticum blef andtagen i 5te lectie og da jeg der hafde været 
3 Aars tiid begaf jeg mig til Kiøge Skoele hvorfra jeg blef di- 
mitteret til det kongl. Academie i Kiøbenhavn 1737. — 1738 tog 
jeg min examen phUosophicum og udi samme Aar kom jeg paa 
en forunderlig Maade til Wernigerode Slot beliggende paa roden 
af Bloksberg og ved Guds forsiun og menneskenes daarlighed 



^) Durup og Tøndering i Harre Herred. 
^) Søndbjerg og Odby i Refs Herred . 

13 



194 

fandt en besynderlig naade hos det Høygrevelige Herscab i 
Wernigerode dend naadige og Høybaame Græve og Herre CAn- 
stian Ernst^) med sin Gemal dend naadige og Høybaame Græf- 
inde Sophia Charlotte med deres velsignede Søn dend naadige 
og Høybaame Grceve og Herre Henrich Ernst med sin Gemal 
dend naadige øg Høybaame Grævinde Maria Elisabeth^ som ei 
alleene førte mig af mine gamle paUer og iførte mig klæder 
ulden og linnet paa det kostbareste men endog forærede mig 
300 Rd. i franske leodorer og sendte mig med Deres egen Hof 
Mester Jæger de Jæger sherg til det chuur-Førstelige Academie 
Gottingen hvor jeg blef recommenderet alle Professorerne paa 
universitetet og da jeg der hafde været 2 aar reiste jeg igien til 
mit fædemeland 1740 tog derpaa min Attestats og Prædikede 
før min dimission under Professor Friderich Seus i Vor Frue 
Kirke til Aftensang 2den Søndag i Advent over de ord hos de 
Bom: 15:4: Ao 1741 d: 6 Oct. blef jeg uden min Viidende og 
Andsøgning kaldet af den s^or-mægtigste Monarch Konge og 
Herre Christian dend 6te til at være Sogne-Præst for Beendalens 
Præstegjæld i Aggershuus Stift udi Østerdalens Provstie, hvilket 
hellige Embede jeg tiltrædede d. 31 Dec: i øfre Kirken og d: 1 
Jan. 1742 i ytre Kirken i dend hellige Trefoldigheds nafn under 
hiertelig bøn og suk at Gud vilde velsigne mig usle fordervede 
og vanvittige Synder med sin aands kraft og viisdom saa at 
mange siæle maatte føres til en sand omvenddse og til at troe 
at Jesus var kommen til verden for at giøre syndere salige. 

Ao 1742 gaf jeg mig i Egteskab med Catharina Krøyers 
daatter og med hende blef jeg troelovet d. 3 Aug, og med hende 
skeede vielsen d: 14 Aug. 

Ao 1743 d. 16 april som var en tiisdag og 3die Paaske 
Dag gaf Gud mig en son Klocken 4re om morgenen som d. 20de 
april blef døbt og blef kaldet Christian Ernst efter hånds Høy- 



*) Christian Ernst Greve af Stolberg-Wemigerode (1691—1771) og Gemal- 
inde Sophia Charlotte af Leiningen-Westerburg (1695—1762); Sønnen og 
Efterfølgeren Heinrich Ernst (1716—1778) med Gemalinde Elisabeth v. 
Promnitz (1717—1741). Om dem se H. L. Møller: Kong Kristian VI og 
Grev Kr. E. af St.-W. 



195 

grævelige Excellence i Wernigerode. Åo 1744 d. 5 Auy^. som var 
en ondsdag gaf gud mig en daatter Klocken 12 om middagen, 
som blef døbt d. 16 Aug. og blef kaldet Sophia Charlotte. — 
Ao 1746 gaf mig og en daatter d. 27. Mart som var 5ie Søndag 
i Faste, som i daaben paa skjær Torsdag d. 7 April blef kaldet 
Maria Elisabeth og fød klocken 8 om Aftenen — disse 2de Pige 
Børn ere opkaldedje efter Deres Høygrævelige naader i Wernige- 
rode, — Anno 1747 d: '^S.Oet. klocken 3 om eftermiddagen gaf 
gud mig endnu en daatter som i daaben d: 3 Nov. og 23 Søn- 
dag efter hellig Trefoldigheds blef kaldet Abigael Maria. 

Ao 1749 d. 23 Aug. som var en løverdags aften klocken 
8e gaf gud mig en Søn som i daaben Dom XIII TrinU: blef 
kaldet efter hans Høygrævelige Excellence von Stolberg Hendrich 
Ernst. 



Christian Wilberg Schulzes Bøn til sin Gud: 

Min Gud gif mig det, som verden haver en afskye til, som 

er, at kiende mig selv for intet og dig for min glæde, riigdom 

og alleting. 

Symbolum 
In malis factis melior est humilis confessio quam in bonis 

superba gloriatio. 



IL 

^Vs 1739 Gottingen — Georgius Henricus Riesenbeck, fra Greiz. 

Ve 1739 — Heinrich XI Reuss zu Plauen (1722— 

1800, Regent 1722, Fyrste 1778). 
V9 1739 — Eggert Christopher Knuth af Knuthen- 

borg (1722—1776). • 
Vio 1739 Christian Wilberg Schulzes egen Bøn (se ovf.). 
Vu 1739 Gottingen — G. Neander. 

— Joachim Oporinus, S. theol. D. et P. O. 

— Magnus Crusius, S. theol. D. et Prof. 
P. O. h. t. Georgiæ Augustæ Pro-rector. 

— Christoph. Aug. Heumannus, D. 

— Jac. Wilh. Feuerlinus, D. P. P. 

13* 



»Vi 


1740 


V. 


1740 


7^ 


1740 


^72 


1740 



"A 


1740 


Vs 


1740 


V. 


1740 


^Vs 


1740 



196 

1V2 1740 Gottingen — T(ycho) Hofman, Danus, PhUos. Bacc. 

(1714—1754). 
^7^ 1740 — Joan Christophorus Jæger de Jægersberg, 

KJ* Lj» JLj. 

— — Joh. Georg Walther, Jur: cultor. 

— — Tobias Gebler (fra Greiz), Juris St. 

— — Henr. Ludou. Gebler ( — ), iuris cultor. 

Christianus Godefridus Ernst (fra Eim- 
beck), theol. stud. 
Martin Engelståter. 
Michael Hase. 

G. Hansen fra Hattstedt i Slesvig, sacr. 
theol. cultor. 

Christianus Prætorius, fra Hammelef i 
Holsten, (sic) (S. S. th. St.). 
Carsten Redleflf Carstensen, fra Tønder 
(sacr. theol. cultor). 

Georgius Matthiæ, Medie. cult. & Bibi. 
Bulovianae Custos. 
Johan friderich Muhlert. 
Christianus Emestus Simonetti , Cons. 
Eccl. Quedlinb. P. P. O. & Pastor ad 
S. Jacobi. 

M. Christoph Ludovicus Obbarius, Fac. 
Philos. adj. 

1740 Kjøbenhavn. HeinrichVIReusszuPlauen(1707— 1783) 

Stiftamtmand i Christianssand, Regent 
1748. 

Jeremias fridericus Reuss (1700 — 1777) 
Dr. theol., Generalsuperintendent, Kants- 
ler i Tiibingen. 
G. År. Heringe. 
I. A. Deichmann. 
A. Hwiid. 

D(aniel Clausen) Plum (1707—1784) 
Sognepræst til Baarse-Beldringe. 



'Vs 


1740 — 


*V8 


1740 


V. 


1740 


V4 


1740 


Ve 


1740 Kjøbei 


Vio 


1740 


Vio 


1740 — 


Vio 


1740 — 


Vi 


1741 — 


"/e 


1741 — 



197 

^Vio 1741 Kjøbenhavn. N. Knæsted. 

1740— 1741 (uden Dato) J. Goegius. 

Vi2 1741 Christiania. Laurentius Bierregaard (1709 — 1769), 

Sognepræst til Eidsberg, 
Peder Røder, 4de Lectiehører. 
M. Dorph, „in solatium". 
M(orten) Leigh (1692—1760) Sognepræst 
sammesteds. 

Janus Rejner (Jens Geertsen R.), (1711 
— 1777), Sognepræst. 
Peter Gruner (1690—1762), Sognepræst. 
T(homas Aurelius) Boesen (1682—1753), 
Sognepræst. 

Ghristophorus Ancher (1706—1757), 
Sognepræst. 

emarken. Petrus Glaudii Bendeke (1712 
— 1799), Sognepræst. 
H(ans) G(hristopher) Hersleb (1722— 
1788), Bispens Søn, ligesom de to føl- 
gende Secretair i Danske Cancelli, senere 
Gonferentsraad og Borgmester i Kbhn. 

— — Jacobus Wilhelmus von Asperen (1723 

—1792), Søn af Livmedicus Mathias Wil- 
helm V. Å., senere Gonferentsraad. 

— — G(osmus) Bornemann (1722—1766), Søn 

af Etat sraad Phil . Jul. B. , senere Justitsraad. 
3/7 1748 Setningdalen. Sigvard Friis Irgens (1711—1787), 

Sognepræst til Ringebo. 
30/g 1748 Rendalen. Johan Nielsen (1720—1764), cand. theol., 

senere Trælasthandler i Drammen; Stats- 

raad Vogts Farfader. 
®/i2 1748 — * A. Bøy son, antagelig = vice-sorenskriver 

Ambrosius Boyesen (1726—1750). 
1741—1748 (uden Dato) E(rik) Gløersen (1706—1796), Procurator^ 
^% 1787? Kjøbenhavn. Michael Brochmann (liberalium artium 

cultor). 



"A 


1742 




"A 


1744 


Rendalen. 


Va 


1748 


Elverum. 


"A 


1748 


Løjten. 


^V. 


1748 


Romedal, 


22/4 


1748 


Stange. 


^U 


1748 


Ringsaker. 


% 


1748 Næs paa B 


'Ve 


1748 


Rendalen. 



198 



m, 



Niels Jensen, 
tl612, Spr. til Sneibierg-Tjør- 

ring. 



Peder, 
Spr. til Vildbjerg-Timring. 



Christen Nielsen, 
t 1634, Spr. stds. 



Thomas Pedersen Vildberg, 
Spr. til Vildbjerg-Tiinring. 



Jens Gjødstrup, 
t 1666, Spr. til Hee-No. 



Jens Thomsen Vildberg, 
11661, Spr. t. Vildbjerg-Timring. 



Thomas Hee, gift med 

1 1690, Spr. t. Vildbjerg-Timring. 



Anna Vildberg, 
t 1712. 



Christen Hee, 



Jens Wilberg, 



1 1729, Spr. til Søndbjerg-Odby. f ifølge Wiberg 1721, ifølge 
I Sønnen 1718, Spr. til Durup- 
Thomas Hee Tøndering. * 1. Edel Margrete 

t 1760, Spr. til Borup-Hald. ^^^f ^i^|*^^/"f' + ^^^S (^ 

^1 ^ S. 1 D.). 2. Johanne Mane 

^ Brandt, f 1761 (4 S. 2 D.). 

Christen Hee, 

t 1786, Spr. stds. 



Christian Wilberg Schulze, 
Sognepræst til Rendalen, Op- 
Thomas Hee, tegnelsemes Forfatter, Stani- 

t 1834, Hjælpepræst i Stange bogens første Eier og Familien 



(Hedemarken) , Sognepræst til 
Loppen og til Kvædfjord. 



Schulzes Stamfader. 
(Se nedenfor). 



IV. 



I. Christian Wilberg Schulze, født i Durup Vs 1712, t ^V2 1750 

som første Sognepræst (fra 7io 1741) til det nyoprettede 

Præstegjæld Øvre og Yttre Rendalen, Østerdalens Provsti, 

Akershus Stift; * ^Vs 1742 Catherina Krøyer. 5 Børn (IL 1—5). 

II. 1. Christian Ernst Schulze, f. i Rendalen ^Vi 1743, f i 

Laurvik /g 1819, Student og Forfatter, Klokker i Kragerø; 

* i Christiania ^5 1785 med Elen Marie Henny, en Kjøb- 

mandsdatter, f. 1763 paa Hagen i Holter (Annex til 

Nannestad), t i Kragerø 1809, bg. %» ** Aar gi. Mindst 

5 Børn (HL 1-5). 

III. 1. Hans Jørgen Birch Wilberg Schulze, f. 1786, f 1820, 
Klokker og Skolelærer til Langestrand, Annex til Laur- 
vik; * Agathe Bierriny. 3 Børn (IV. 1—3). 



199 

IV. 1. Christiaia August Schulze, levede kun 8 Dage. 
IV. 2. Agathe Christiane Schulze, f. 22/3 1815, f 1839; * c. 
1836 Kjøbmand i Laurvik Mathias Holtermann Bjørn, S. af 
Lensmand i Lier Christen Ludvig Sehiotz Bjørn og Maren 
Christensen, t Arctander (1 Søn). 
IV. 2. Carl Elliot Schulze, f. 23/^^ I8I8, Forvalter ved H. B. 
Biørns Sagbrug Helle i Skaatø ved Kragerø; * ^^ 1837 Anna 
Marie ChristemdaUer, f. % 1816. 8 Børn (V. 1—8). 
y. 1. Hans August Schulze, Brugsforvalter, f. Vs 1838; * 

Jørgine Pedersen, f. 'Ve 1844. 8 Børn (VL 1—8). 

VL 1. Carl Marius Schulze, f. V2 1867. 

VL 2. EUse Marie Schulze, f. 27/3 1871, f. 

VL 3. Hans August Schulze, f. 2^/9 1872. 

VL 4. Peter Jørgen Sehulze, f. Vn 1874. 

VL 5. Carl Elliot Schulze, f. % 1876. 

VL 6. Jørgme Christiane Schulze, f. »'/s 1878, f. 

VL 7. Christian Elias Schulze, f. 2% 1880. 

VL 8. Søren Frederik Schulze, f. 29/^ 1882. 
V. 2. Christian Magnus Schulze, f. 7^ 1841, Skibsfører; * 

Hulda Maren Josephine Caroline Irgens, f. i Kragerø 75 

1842, D. af Smedemester Hans Christian Hjørring Irgens 

og Maren Martine Olsen. 4 Børn VL 1 — 4). 

VL 1. Carl Martin Schulze, f. Vu 1866. 

VL 2. Harald Alfred Schulze, f. ^Vi 1869, t. 

VL 3. Agatha Christiane Schulze, f. 1872, f. 

VL 4. Agathe Christiane Schulze, f. ^Vij 1874. 
V. 3. Agathe (Christiane Schulze, f. % 1843, f 1848. 
V. 4. Anton Marius Schulze, f. ^Vs 1845, Ingeniør; * Anna 

Susanne WUh^ f. ^^/^ 1849, D. af Fyrvogter paa Andenæs 

Sivert Regnor With og Anna Birgitte Dahl. 4 Børn 

(VI. 1—4). 

VI. 1. Carl EUiot Schulze, f. i^io 1876, f Ve 1882. 

VI. 2. Syvert Ragnar Schulze, f. 20/^ 1878. 

VI. 3. Olaf Dahl Schulze, f. V2 1880. 

VI. 4. Anna Bergitte Marie Schulze, f. 7i2 1881. 
V. 5. CaralijaLe Eleonore Schulze, f. ^Vii 1846, f Vii 1869. 



200 

V. 6. Agathe Christiane Schulze, f. *Vio 1850; * Skibs- 
fører Frederik Vinding Swang, 
V. Carl Elliot Schulze, f. ^Vio 1852, frekventerede Ghal- 
merska Sløjdskolan, senere Ingeniør ved Ødegaardens^ 
Værk i Bamble, nu i Trenton ved New York; * i 
Christiania 7i2 1882 Inga Gundersen, f. ^^/g 1856,. 
Datter af Fattigforstander Christian. G. og Hustru 
Birgitte G. 3 Børn (VI. 1—3). 
VI. 1. Dødfødt Søn ^V« 1884 (Bamble). 
VI. 2. Carl Elliot Schulze, f. ^% 1886 (Bamble). 
VI. 3. En Datter, født 1890 (Trenton). 
V. 8. Søren Frederik Schulze, f. V3 1858, Ingeniør. 
III. 2. Terkel Kleve Schulze, f. i Kragerø 26/3 1791 | 4/^^ i847 
paa Lsmgeland i Vinger, som Distriktslæge i Soløer og 
Odalen; * 1822 Anna Margrethe Cathrine SchreibergX i 
Laurvik 26/^ 1794^ | i Soløer V« 1865, 71 Aar gammel;. 
Datter af Maler Hans Henrik S., og Anna Hedevig Schmettau 
3 Børn (IV. 1-3). 
IV. 1. Christian Ernst Wilberg Schulze, Arkitekt, t ugift i 

Amerika. 
IV. 2. Hans Henrik Schreiberg Schulze, L i Hof ^Vt 1823, 
t ^Yg 1873 i Christiania — den bekjendte Humorist — 
Student 1842, Cand. jur. 1846, Copist 1852, Overrets- 
sagfører (1 Aasnæs) 1854 — Storthingsrepræsentant 
1868-69, 1871, 1872, 1873; * ^V^ 1852 Elise Arntzen 
Bøegh, f. i Grue 1% 1819, f ^Vio 1889, Datter af Foged 
Dines Guldberg H. og Pauline Lovise Juell. 2 Børn 
(V. 1—2). 

V. 1. Anna Lovise Schulze^ f. •/. 1853, f Vio 1878; *= 
7. 1876 Fætteren Overretssagfører i Grue Ludvig: 
Christian Selmer Høegh, f. i Bergen 27^^ 1846, f ^Va 
1890 (Stud. 1867, Cand. jur. 1871), (gjengift med Vil- 
helmine Juul), Søn af Stadskonduktør Ole Peter Riis. 
H. og Hanne Jacobine Marthea Selmer. 
V. 2. Valborg Therkla Schulze, f. i Aasnæs Vio 1857, 
* i Christiania ^Vs 1876 Distriktslæge (nu i Vefsen) 



201 

Joachim GoiihiK Stockfleth, f. i Skien, ^3/^ i849, (Stud.. 
1868, Cand. med. 1874), Søn af Klokker William 
Frederik S. og Thekla Thomine Raabe. (2 Sønner- 
og 4 Døttre). 
IV. 3. Elliot Herman Schulze, f. i Vinger % 1826, f paa Gau-^ 

stad Asyl ^^/s 1868, Exam. med. 1851, praktiserende^ 

Læge i Aas; * Tjømø ^^6 1853 Marie Christine Emilie 

Ørum, f. i Holmestrand ^7i2 1834, D. af Overtoldbetjent 

Hartvig Tambs 0., og 2den Hustru Martha Gock. — 

Ingen Børn. 
ni. Carl Frederik Schulze, døbt i Kragerø Ve 1795, bg. stds.. 

% 1796. 
III. 4. Carl Frederik Schulze, f. i Kragerø, døbt y^ 1798, f ^Vv 
1860, Klokker i Laurvik (Langestrand) efter Broderen H. J.B.VV^.. 
Schulze; * ^e/^ 1835 Elisabeth Berven, f. »Vs 1797, f Va 
1882, D. af Murmester Søren B. og Severine Holst. 8 Bøm.. 
IV. 1. Søren Christian Schulze, f. ^7i2 1825, Handelsmand,. 

t i Tydskland. 
IV. 2. EmiUe Severine Schulze, f. ^y^^ 1827, f i ArendaL 

^Vs 1861; * 3/9 1850 Kjøbmand i Arendal Gunerius^ 

Olsen. (Mindst 1 Søn). 
IV. 3. Carl Frederik Schulze, f. Vi 1830, f 'V4 1868. 
IV. 4. Hans Henrik Schulze, f. % 1832, f 1871, Naviga^ 

tionslærer; * Rebecca BuU, D. af Niels BuU paa Nøterø. 

3 Børn (V. 1—3). 

V. 1. Niels Bull Schulze, Sømand, f. 1862. 

V. 2. Rudolf Marselius Schulze, f. ^Vi« 1866. 

V. 3. Carl Frederik Schulze, f. 1871. 
IV. 5. Carolme Elisabeth Schulze, f. V12 1834; * 28/^ 1856. 

Carl Gustav Marentius Weckhorst, f. ^Vs 1830, f som 

Maskinmester i Bamble V9 1885, S. af Lieutenant og^ 

Overtoldbetjent Gustav Adolph W. og Jusine Marie Bing^ 

Mange Børn. 
IV. 6. Terkel Kleve Schulze, f. % 1836, Handelsmand i 

Laurvik. 



202 

IV. 7. Johan Sevwin Schulze, f. 1^5 1838, f Vi 1885 

som Handelslborger stds. 
IV. 8. Hams Triis Schulze, Styrmand, f. ^Vi 1842. 
ini. 5. Søren Engelhardt Schulze, f. i Kragerø ^Vn døbt ^i/^ 
1801, t i Laurvik Vs 1869, ex. phm. 1831 18/4, Garni- 
sonslæge paa Vardøhus 1837—1854; * Vai'dø ^V« 1839 
Hedevig OPaludam Sehreiberg^ f. i Laurvik ^^4 1806. (Søster 
til hans Broders Hustru) 2 Børn (IV. 1—2). 
IV. .Hans Christian Schulze, f. % 1841, døbt i Vardø 

V9 1842, Sømand. 
IV. 2. Anna Marie Cathrine Schulze, f. % 1846, døbt 23/3 
s. Å., Lærerinde. 
II. 2. Sophie Charlotte Schulze, f. Vs 1744. 
II. 3. Marie Elisabeth Schailze, f. ^Vg 1746. 
II. 4. Abigael Marie Schulze, f. 2«/io 1747. 
II. 5. Hendrich EmÉt Schulze, f. ^Vs 1749, begr. i Kragerø »Y^^ 
1795. 



Bidrag 13 d» danske Adels Slægthistorie. 

Af Thiset. 



II. 

Om ISliegt« Arenfeldt^s Stamfader. 

Arenfeldt'eme »ere ifølge Adelslexikonnets Beretning oprindelig 
-^n brunsvigsk Slægt, som siden Kong Frederik I.' Tid har været 
her i Riget. (Øgsaa Klevenfeldt vil vide, at Rigskansleren Niels 
Henriksen Arenfeldt, om hviem han forresten beretter, at han 
har været Kong Christian JIL^ tydske Secretair, var den første 
Mand af Slægten, som kom herind i Riget fra Tydskland, dog 
har han uden at angiv« Grunden atter udstreget de to sidste 
Ord. I og for sig lyde disse Angivelser imidlertid troværdigt 
nok, fraregnet da Niels Henriksens tydske Secret air-Stilling; thi 
Navnet — og de sFleste ville vel tilføie: og Vaabnet med den 



203 

flakte Ørn — har et afgjort tydsk Udseende og hverken Navn 
eller Vaaben findes her i Danmark før ved Aar 1500, ligesom Niels 
Henriksen i det Hele taget er den første Mand af Slægten, hvis 
Tilværelse kan historisk dokmnenteres. Det forholder sig nu 
ogsaa rigtigt nok, at der har været en brunsvigsk Slægt Aren- 
feldt eller Amfeldt, men — den uddøde 1260 med Heinrich von 
Amfeldt^), og dens Vaaben var et af Guld og Rødt tverdelt 
Skjold med en sort Øm i øverste Felt og en halv sort Øm paa 
Hjelmen 2); dette ligner altsaa kun saare lidet de danske Aren- 
feldt' ers hvide og røde flakte Ørn. med en rød og en hvid Vinge 
paa Hjelmen. Det synes da saare tvivlsomt, at Niels Henriksen 
kan have nogets-omhelst med denne gamle brunsvigske Slægt at 
skaffe, og Tvivlen bestyrkes derved, at Niels Henriksen først paa 
sine gamle Dage antog sit tydskklingende Slægtnavn, medens han 
altid tidligere kun kaldtes Niels Henriksen; thi havde han været 
en indvandret Tydsfcer, maatte Forholdet vel snarere have været 
omvendt. En Indvending maatte det ogsaa være, at Niels Hen- 
riksens Forældre have rent danske Navne, men den Indvending 
har dog ingen Betydning. Klevenfeldt kalder dem Henrik Nielsen 
og Ellen Grubbe, men da han senere opdager, at Niels Henrik- 
sens Søn Henrik Nielsen var gift med en Ellen Grubbe, tager 
han det meget fomuftige Parti at udstrege sin Meddelelse om 
Niels Henriksens Forældre, der jo aabenbart hidrører fra en 
Forvexling mellem Niels Henriksen og hans Sønnesøn af samme 
Navn. Et Par ældre Slægtebøger kalde derimod Niels Henrik- 
sens Fader Henrik Bendtsen til Krønge; dem har Klevenfeldt 
ikke kjendt, men dog har han et Slags Bevis for deres Paalide- 
Jighed, idet han paa sin Stamtavle til de ellers kjendte Sønner 
af Niels Henriksen — Torben, Henrik og Axel Nielsen — føier 
•en Qerde og ældre iBroder Bendt Nielsen, som jo saa fortræfifelig 
Ikunde være opkaldt efter Niels Henriksens Farfader. Kun Skade, 
at Klevenfeldt ikke var en almindelig Slægtebogs Afskriver, men 
mere videnskabelig anlagt; han tilføier altsaa ved Bendt Nielsen 



^) Kneschke: Neues allgemeines deutsches Ådelslexikon I. 108. 
^.) Siebmachers Wappenbuch II. 123. 



204 

sin Kilde — Huitfeldt Side 1425 — og den mistænkelige Op-^ 
lysning, at denne ellers ganske ubekjendte Bendt Nielsen 1534 
var Danmarks Riges Raad; slaaer man saa Citatet efter, for-^ 
svinder Bendt Nielsen med samt sin Rigsraads- Værdighed og til- 
bage bliver kun Forbauselse over, at en Mand som Klevenfeldt 
kunde narre sig selv saa grundigt. Paa den citerede og fore- 
gaaende Side omtaler Huitfeldt den'fyenske Adels noksom be- 
kjendte Hylding 1534 i Hjallese Kirke og aftrykker Hyldings- 
brevet: Vi efterskrevne Knud Gyldenstiem, Electus til Fyens 

Biskopdømme, Niels Bild, Henning Valckendorp etc. etc Ghri- 

stoffer Pallesøn, Axel Nielsøn og Bild Nielsøn, Danmarks Riges 
Raad og Adel, som bygge og bo udi Fyen, gjøre alle vitterligt 
etc. etc. Klevenfeldt tager ikke blot mærkelig feil, idet han gjør 
hele den forsamlede fyenske Adel (16 Mand) til Rigsraader, hvad 
neppe flere end de fire Førstnævnte vare, men naar han læser 
Bendt Nielsen for Bild Nielsen og gjør ham til en Arenfeldt, 
vistnok fordi han antager den foran denne nævnte Axel Nielsøn 
. for at være Niels Henriksens Søn af dette Navn, skjøndt han 
burde vide, at Arenfeldt'eme ikke hørte til den fyenske Adel, 
saa er han fuldstændig paa Vildspor; Brødrene Axel og Bild 
Nielsen vare, som ogsaa deres Segl under bemeldte Hylding^) 
viser, af Slægten Krukov fra Aarslevgaard. Da saaledes denne 
Bendt Nielsen forsvhider, kommer Meddelelsen om, at Niels Hen- 
riksens Fader hed Henrik Bendtsen til at staa lidt mere usikkert, 
især da denne Henrik Bendtsen skrives „til Krønge**, thi Krønge 
var et kongeligt Len, som idetmindste siden 1472 var i Slægten 
Bølles Besiddelse. Det sikkreste bliver da at tilstaa, at man 
aldeles ingen paahdelig Efterretning har om Niels Henriksens 
Forældre, end sige om hans Forfædre. 

Da Niels Henriksen selv er en fremragende Mand og ved 
sit Ægteskab med en Jomfru af saa betydelig en Slægt som 
Bille'mes blev Stamfader for en talrig Slægt, om hvilken der 
ellers vides meget god Besked, bliver det meget paafaldende, at 
hans Forfædre ere saa ganske ubekjendte, og det vilde vistnok 



*) Hyldinger 15 b. 



205 

vsere en Vildfarelse, om man heri vilde søge et Bevis for, at han var 
'«n fra Udlandet indvandret Adelsmand. Havde det været Tilfældet, 
havde han utvivlsomt efterladt sine Børn Optegnelse paa mindst 
saa mange Generationer af sine Ascendenter, virkelige eller op- 
digtede, at de kunde forsyne hans og deres egne Gravstene 
med en standsmæssig Række Ahnevaaben^). Af alle andre saa 
fremragende, indvandrede Slægter, f. Ex. Parsberg, von Mehlen, 
Pachs, Reedtz etc. etc, ja selv af Valkendorf erne, som alt kom 
hertil i det 14. Aarh., kjendes der mindst et Par udenlandske 
Generationer før de respective danske Stamfædre, men som alt 
omtalt haves hverken saadanne Optegnelser om udenlandske 
Forfædre for Niels Henriksen, ei heller lader der sig af Doeu- 
menter og Segl paavise ældre indenlandske Bærere af Slægtens 
Navn eller Vaaben^). 



*) Den Omstændighed, at der paa Gravstenen over Niels Henriksens Datter 
Margrethe og hendes Ægtefælle Jens Rosengaard i Roskilde Domkirke 
staaer fire Ahnevaaben for hver, kunde dog tyde paa, at saadanne Op- 
tegnelser fordum have existeret; paa Gravstenen over det nævnte Ægte- 
pars Søn Christoffer Rosengaard sammesteds findes endog dennes sexten 
Ahnevaaben; altsaa for et Led længere tilbage end paa Forældrenes Sten. 
Destoværre ere Vaabnene paa begge Stenene nu omtrent udslidte, men af 
de Abildgaardske Tegninger af dem fra forrige Aarhundrede (nu i Old- 
nordisk Museums Arkiv) sees, at Margrethe Nielsdatters otte Ahnevaaben 
ere 1) Arenteldt, 2) Bille, 3) i Skjoldet en Bjelke, paa Hjelmen to Arme 
holdende en Stjerne, 4) Limbek, 5) i Skjoldet fire Sparrer, paa Hjelmen 
to Horn, 6) Grubbe, 7) i Skjoldet en Hjort, paa Hjelmen en halv Hjort, 
og 8) Manderup. Af disse Vaaben ere Bille, Limbek, Grubbe og Manderup 
hendes Moder Margrethe Bille's Ahner, hvorimod Vaabnet med Bjelken 
skulde være Niels Henriksens Moders, Vaabnet med Sparren hans Far- 
moders og Vaabnet med Hjorten hans Mormoders. Disse Vaaben ere 
iieppe af udenlandsk Oprindelse, de see helt indenlandske ud og dog turde 
<]et sagtens være spildt Arbeide at søge at udfinde Niels Henriksens For- 
fædre ved Hjælp af dem; thi saa vidt vides er kun det sidste af dem et 
virkeligt Vaaben, bl. A. ført af Slægten Tinhuus; de andre to kjendes 
ikke, da det farmødrene neppe, som man først skulde tro, er Slægten 
Sparres, eftersom denne kun førte tre Sparrer. Skulde det da være for 
dristigt, at betegne disse tre Ahnevaaben som opdigtede! 

^) 1 den Arne-Magnæanske Diplomsamling Fase. 53 er der dog opbevaret et, 
ovenikjøbet meget gammelt Segl med en flakt Ørn, nemlig Roskilde Bor- 
geren Tuve Arnfastsens Segl fra 1288. Det er vel meget tvivlsomt, om 
denne Øm skal opfattes som et adeligt Slægtmærke, da den ikke er an- 
l)ragt i et Skjold men staaer frit i det aflange Segl; da den imidlertid 
..gjenfindes i et Skjold i den odenske Biskop Eriks Segl 1373 (Henry Pe- 



206 

Der bliver vistnok kun een Maade, hvorpaa dette lader sig- 
fyldestgjørende forklare, og den er: Niels Henriksen og hans nær- 
meste Descendenters Tavshed om hans Herkomst skyldes den 
Omstændighed, at han var en ufri Mand af Fødsel ; derfor kjendes 
det af ham førte Vaaben ikke tidligere, thi det er ligesom Navnet 
hans egen Opfindelse, efter at han maaske ved sit adelige Gifter- 
maal, maaske ved sin egen Dygtighed, maaske ved Lykkens. 
Gunst eller snarest ved alle tre Factorer i Forening havde banet 
sig Adgang til Adelens da endnu ikke fra Bondens helt af- 
pælede Samfund. 

Vi kjende hidtil Niels Henriksen kun som en fuldgod Adels- 
mand, Besidder af en gammel Hovedgaard, Gundetved (nu Sel- 
chausdal), gift med en Dame af Bille'mes berømte Slægt, Inde- 
haver af et saa høit Embede, at dermed var forbundet Sæde i 
Rigens Raad, og endelig naturligvis med Hensyn til Navn og 
Vaaben saa god en »Riddermandsmand* som Nogen. Saaledes. 
var virkelig ogsaa Forholdet ved hans Død; men søger man at 
forfølge hans Vei tilbage i Tiden, viser det sig, at Herligheden 
dels er af meget ny Dato, dels ikke nær saa anseelig, som man 
ved første Øiekast skulde tro. Hvad først Hovedgaarden an- 
gaaer, da er den ikke hans fædrene Gaard; den har han først 
erhvervet ved sit Giftermaal, der ogsaa taber i Anseelse ved 
nærmere Betragtning. Vel var hans Frue Margrethe Bille af en 
meget gammel og meget anseet Slægt, men hun hørte til en af 



tersens danske geistlige Sigiller 522), formodentlig betegnende Bispens 
mødrene Slægt, kunde man meget vel antage den nævnte Tuve Amfastsen 
for en af Niels Henriksens Ascendenter, tbi i det 13 Aarh. og endnu 
senere var mangen en Kjøbstadborger Adelens Ligemand. Den mægtige 
Ridder Hr. Jep Olsen Lunge, der spillede en stor Rolle i Kong Valdemars 
og Dronning Margrethes Dage, var selv besvogret med en Roskilde Borger^ 
om hvis Adel der forøvrigt ikke er Grund til at tvivle (Mollerup, Bille 
Ættens Historie L 36—37). Men, som det ret strax vil sees, var Ørne- 
vaabnet Niels Henriksens egen Opfindelse. Samtidig med at Niels Hen- 
riksen antager sit Vaabenmærke, dukker det paafaldende nok op i Jylland, 
hvor det føres af Slægten Bang (se Adels Aarbogen 1885, S. 29 f.j, meD 
nogen Forbindelse mellem denne og Niels Henriksen kan ikke paavises. 

Endnu nævnes i Registret til Ældste Arkivregistraturer III en Johannes 
Absalonsen, som der angives at have ført en flakt Øm, men dette beroer 
vistnok paa en Forvexling med Slægten Ulfeld's Vaaben. 



207 

denne Slægts mindst fremragende Sidelinier^ ja hendes nærmeste- 
Frænder have efterladt sig saa ringe Spor,, at hendes Plads pasL 
Bille-Stamtavlen end ikke med Vished lader sig angive. Slægte- 
bøgerne kalde hende Datter af Torbern Bille ^ og Anne Rosen- 
gaard, hvilket vel rimer meget godt med, at hendes ene Søm 
med Niels Henriksen hed Torbem Nielsen, m^n paa ingen Maade- 
lader sig forlige med, at hendes Datter Margrethe- var gift med. 
Jens Rosengaard, thi dette Ægtepar maatte i saa Fald, da der- 
kun existorede een Linie i Rosengaard-Slægten, have været 
Næstsødskendebørn, hvad der dengang var usandsynligt, ei heller- 
med, at Åhnetavleme paa Gravstenene i Roskilde Domkirk« over 
det sidstnævnte Ægtepar og deres Sønner ikke har Rosengaard 
Vaabnet, men derimod Limbek som Fru Margrethe Bille-s mø- 
drene Vaaben. Naar hertil kommer, at et Ægtepar Torbemi 
Bille og Anne Rosengaard er aldeles uhistorisk, før man vel. nok 
gaa ud fra, at Slægtebogs Angivelsen er urigtig, og slutte, at 
Margrethe Bille er Datter af Jon Bille og Magdalene Ottesdatter- 
Limbek af Gundetved, hvilken sidste 1489 sad Etike med umyn- 
dige Børn ^). Da det berettes, at Fru Margrethe Bille oprindelig: 
var klostergiven, skulde man tro, at Ægteskabet med en slig- 
forløben Nonne 2) kun kunde bringe en maadelig Anseelse, selv 
hvor der slet ingen var i Forveien. Det er Skade, at der ikke- 
vides, hvor naar Ægteskabet er stiftet ^ mea rimeligvis ligger 
det langt forud for Niels Henriksens Udnævnelse til Rigs- 
kansler. Han har sagtens faaet dette høie Embede strax efter 
sin Formand Jørgen Marsvins Død i 1524 og beklædte det 
som bekjendt til sin Død 1533. Men samtidig med dette 
havde han et andet vigtigt Embede at varetage, nemlig som 
Landsdommer i Sjælland, hvilket han endnu var 12. Aug. 1528^)„ 

medens Basse Christoffersen 1530 nævnes som Landsdommer*). 

• 

Niels Henriksen synes altsaa at have nedlagt denne Tjeneste 



*) Jvf. Adels- Aarbogen 1890, S. 65. 

^ Snurrigt er det, at ogsaa Niels Henriksens Eftermand som Rigskansler,. 

Jørgen Henriksen Qvitzow, var gift med en forhenværende Nonne, Elleik 

Gøye Andersdatter. 
8) Sjælland og Møen 95. *) Marm. Dan. II. 298. 



208 

Icort efter, at han havde kunnet feire et 30-aarigt Erabedsjubi- 
Jæura, thi han var bleven Landsdommer efter Hr. Henrik Mein- 
sirup, som endnu levede 26 Okt. 1496^), men var død 16 Mai 
1497*). Før den Tid var Niels Henriksen — Landsthingsskriver 
'Og en borgerlig eller i alt Fald ufri Mand. Vi kjende ham 
•nemlig fra to Dokumenter fra Aaret 1496, da Hr. Henrik Mein- 
strup formodentlig paa Grund af sin høie Alder og Svagelighed 
ikke selv kunde varetage sine Landsdommerpligter. Det ene er 
-et Vidne af Sjællands Landsthing af 17 Aug. 1496; det er ud- 
stedt af: Oluf Mortensen af Kragerup, fungerende Landsdommer 
i Sjælland ^), Oluf Persen, Abbed i Skovkloster, Herluf Schaffue, 
Høvedsmand paa Draxholra, Niels Henriksen, Landsthingsskriver, 
Per Drucken, Borger i Ringsted, Niels Persen i Horsetofte og 
Thorsten Jensen i Aartved*). Naar det af det næste Vidne sees, 
at samme Niels Henriksen selv er avanceret til at fungere som 
Landsdommer 24 Aug. s. A.^), vil vel Ingen betvivle, at det er 
den senere Rigskansler og Slægten Arenfeldt's Stamfader, som 
her indtager en Landsthingsskrivers saare beskedne og alt andet 
«end adelige Stilling. 

Det er bekjendt nok, at Niels Henriksen ikke oprindelig 
førte Slægtnavnet Arenfeldt; han har aabenbart antaget det i 
Henhold til Kong Frederik L' bekjendte Anmodning til Adelen 
om at antage faste Slægtnavne; thi første Gang, jeg har fundet 
ham kaldet med sit Slægtnavn, er i et Brev af 11 Juli 1528, 
hvorved Kongen stadfæster en af „Amfeldt til g^vndtuedt; vor 
Mand, Raad og Danmarks Riges Kansler** fremlagt gammel 
Markeskjelsforretning^); derimod har det vistnok ingensinde været 
paavist, at noget tilsvarende finder Sted med Hensyn til Slægt- 
vaabnet. En Betragtning af Niels Henriksens Signeter vil vise 
Udviklingen. Under Johan Urnes Forlehningsbrev paa Rugaard 
2 Juli 1533^) besegler han med et lille Ringsignet, der viser 



^j Abrahamstrup 5. ') Slagelse Herred 77. 

^) Oluf Mortensen (Gyrstinge) havde selv været Landsdommer i Jylland. 

*) Ringsted H. 110. 

*) Ringsted H. 111, jvfr. D. Mag. 3. IL 20. 

*y Åme-Magn. IX. 12; jvfr. Molb. og Petersens Dipl. 1—2. 

') Rugaard 1. 



209 

Bogstaverne N. Å. F. over et delt Skjold, hvori en flakt Øm 
paa Delingen; den er uden Kløer, ganske som i hans Søn Axel 
Nielsens og Sønnesøn Hans Axelsens Signeter ^). Under et Vidne 
af Sjællands Landsthing 13 Febr. 1516 2) bruger han dmmod et 
stort, meget smukt og fint graveret Stempel, der viser Hjelm med 
to Vinger over et delt Skjold, hvori en flakt Øm uden Kløer; 
paa et Baand langs Randen læses 6. tticolat t^enrici Det samme 
Segl benytter han alt 1515, ja 1505 under andre Vidner fra Sjæl- 
lands Landsthing^), men 1502*) bruger han et andet Stempel^ 
hvis hele Tegning og Gravering med Hensyn til Hjelm, Hjelm- 
tegn, Hjelmdække og Omskrift er saa fuldstændig ligt det fore- 
gaaende, at man vilde antage det for at være samme Signet^ 
hvis det ikke ved nølere Undersøgelse af selve Skjoldet opdagedes^ 
at dette ikke blot er noget høiere qg smallere, men at dets to 
Felter ikke vise den flakte Ørn, men kun en Vinge i hvert Felt^ 
altsaa samme Mærke som paa Hjelmen. Samme Segl bruger 
han under et Brev af 31 Juli 1498^), og der kan altsaa ikke være 
Tale om, at kun en Feil i Aftrykket har fundet Sted. En slig 
Sammenblanden af Skjoldemærke og Hjelrategn er vel paa- 
faldende, men dog ikke enestaaende. Man finder f. Ex. ældre 
Segl for Slægten Viffert, der ikke i Skjoldet vise den sædvanlige 
Tredeling, men derimod de to Svanehalse bidende i en Ring, 
der ellers er Slægtens Hjelmtegn, og navnlig haves et fuld- 
stændig analogt Tilfælde i Trolle-Slægtens Vaaben. Aldeles 
samtidigt med, at Niels Henriksen supplerede sine to Vinger 
i Skjoldet til en flakt Øm, beholdende Vingerne uforandret 
paa Hjelmen, havde Hr. Arved Trolle forandret sit Slægt- 
mærke fra et Troldhoved i Skjoldet og paa Hjelmen til en 
hovedløs Trold i Skjoldet, men Troldhovedet uforandret paa 
Hjehnen^). Dog heller ikke de to Vinger er Niels Henriksens 
medfødte Skjoldemærke, thi under de to oveneiterede Breve fra 
1496, altsaa medens han var Landsthingsskriver, viser hans Segl 



^) Rigsarchivets Seglsamling. ^) Sjælland og Møen 88. 

*) SjæUand og Møen 85, Arne-Magn. XXIX. 16. 

*) Arae-Magn. XXIX. 4. 

*) Sjælland og Møen 75. ®) Jvf. Klevenfeldts Seglsaml. 

14 



210 

et flagrende Baand med Indskriften 0. nicolax Ijttltm, gjennem et 
Hul i Baandet er stukket en Rem, hvori hænger et Skjold, der 
viser en opretstaaende Pil og paa hver Side af denne en sex- 
oddet Stjerne over en udslagen Vinge. Ogsaa dette Vaaben 
kunde vel passere for adeligt, men ført af en Landsthingsskriver, 
vil neppe Nogen, der kjender lidt til Datiden^ tvivle om, at det 
er selvlavet, og at dets Eiermand i Virkeligheden var en ufri 
Mand. 

Reises der nu den Indvending^ at der jo ikke, hverken 
historisk eller gjennem Traditionen, vides det mindste om, at 
Niels Henriksen nogensinde er bleven adlet, hvad jo ogsaa de 
heraldiske Friheder, han tillader sig, taler imod, og at det dog 
maa ansees for høist usandsynligt, at en slig selvgjort Adels- 
mand skulde vinde saa megen Anseelse hos Kongen og den 
gamle Adel, at han beklædtes med saa høie Embeder som Lands- 
dommer, Rigskansler og Rigsraad, saa skal dertil svares, at et 
Adelspatent dengang endnu ikke var den eneste Nøgle, som gav 
Adgang til Adel; tvertimod vare Grændseme mellem Adel og 
Bonde endnu saa usikkre, at der langt ned i det 16. Aarh. 
høres Itlager over, at der var langt færre Adelsmænd, naar Le- 
ding udskreves, end naar Talen var om Skatteopkrævning, og 
med Hensyn til Embederne faldt Niels Henriksens Udnævnelse 
sikkert ikke saa urimelig for Samtiden, som man skulde være 
tilbøilig til at tro. Af hans samtidige GoUegaer som Lands- 
dommer var Niels Clementssøns Herkomst neppe stort anseeligere 
end Niels Henriksens, og gjennemgaaer man Listen over Lands- 
dommerne i det 15. Aarhundrede, vil man finde lignende Ex- 
empler. I Skaane var Niels Skriver* Landsdommer 1406. Hans 
Eftermand Mogens Baad var 1409 kun Raadmand og Foged i 
Limd^). 1465 var Jens Overgaard Landsdommer; ogsaa han var 
1452 kun Raadmand i Lund. Henimod Niels Henriksens Tid, 
nemlig 1491, var Anders Jensen Landdommer i Skaane; han 
havde begyndt 1470 som Raadmand i Lund, var 1475 Lands- 
thingshører, 1478 Byfoged og 1496 atter Raadmand i Lund. 



^) Svensk Diplom. II. 227. 



211 

Alle førte de som Landsdommere høiadelige Vaaben med Skjold 
og Hjelm, men Vaaben, som hverken forekomme før eller siden, 
medens det ialtfald for Jens Overgaards Vedkommende lader sig 
paavise, at han tidligere havde brugt Bomærke ^). Paa Sjælland 
maatte dengang gamle Folk endnu kunde mindes Landsdommeren 
Gerike Degn, der var en Bymand fra Ringsted 2). Heller ikke 
Niels Henriksens Udnævnelse til Rigskansler savnede et For- 
billede^). En af hans nærmeste Forgængere, Johannes Kjeldsen, 
var ialtfald af lige saa ukjendt Herkomst. Man har vel antaget 
ham for at være en Søn af den tidligere Rigskansler Kjeld 
Nielsen, men medens denne førte Algudsønnernes tre Regnbuer, 
viser Johannes Kjeldsens Segl en halv Kølle-bevæbnet Vildmand 
i Skjoldet og et Negerhoved paa Hjelmen, altsaa et ellers ganske 
ukjendt Vaaben. Han var 1474 Forstander i St. Claras Kloster 
i Roskilde og nævnes da i et Vidne af Kongens Retter- 
thing^) foran Adelsmanden Niels Tetzsøn (Rosengaard), ligesom 
han og 1478 staaer foran Væbneren Jep Mortensen af Svendstrup ^), 
men ellers nævnes han i de fleste Breve sidst af Adelen^), ofte 
endog i en paafaldende Rækkefølge, f. Ex. 1480: Evert Grubbe 
i Tryggevælde, Hr. Per Hvid, Gantor i Kjøbenhavn "O, Hans Kjeld- 
sen, Forstander i St. Claras Kloster i Roskilde, Mester Berind, 
Borgermester i Kjøbenhavn, og Skjelm®), eller 1481: Per Bille i 
Svanholm, Herluf Skave, Høvedsmand paa Skjoldenæs, Marqvor 
Tegenhus, Forstander i Vor Frue Kloster i Roskilde og Hans 
Kjeldsen, Høvedsmand paa Haraldsborg^). I et andet Brev af 
1483^^), da han havde mistet Haraldsborg og atter var Forstander 
for St. Claras Kloster, nævnes han dog før Marqvor Tegenhus. 
1486 16. Mai nævnes han som Rigskansler^^), hvilket Embede 
han beklædte til sin Død, men var han Adelsmand? Hr. Ekild 



*) Se Klevenfeldts og Langebeks Seglsaml. 

«) Jvf. Saml. til jydsk Hist. og Top. 2. I. 152. 

*) Embedet som Kongens Kansler beklædtes i det 15 Aarh. som oftest af 

Geistlige, af hvilke flere sikkert vare af ufri Herkomst 
*) Ame-Magn. V. 13. *) Ods H. 58. 

«) F. Ex. Merløse H. 152, Ame-Magn. V. 19. ') En ufri Mand. 
*) Ame-Magn. IV. 3, jvf. D. Mag. 2. I. 183. «) Voldborg H. 102. 
^^) Voss Saml. XIV. 5. ") Gjerlev Herred. 

14* 



212 

Gøye, for hvem han 1492 besegler til Vitterlighed^), kalder — 
jeg kunde fristes til at sige: skjælder — ham, Rigskansleren, 
for ^ærlig og forsynlig Mand". Det var jo først ved Haandfæst- 
ningen 1559, at de høieste Embeder og deriblandt Rigskanslerens 
udtrykkelig forbeholdtes Adelen. ' 

Niels Henriksens Opnaaelse af sine høie Embeder ere alt- 
saa ingenlunde enestaaende, hans Overtræden fra den ufrie til 
den frie Stand endnu mindre. Ved hans Død var imidlertid 
Grændserne mellem de to Stænder forsaavidt fast bestemt, at 
Niels Henriksen sikkert har været en af de sidste, der saaledes 
paa egen Haand iværksatte sin Optagelse i Adelen, ligesom han 
var den eneste af sine Lige, der vides at være bleven Stamfader 
til en saa fremragende Slægt som Arenfeidt'eme. 



III. 

Om Jørgen Hansen paa Bergenhus. 

Fraregnet Huitfeldt, der 2) forvexler ham med Adelsmanden 
Jørgen Steen til Veilinggaard i Vandfuld Herred^), har vistnok 
Ingen antaget Kong Christiern IFs bekjéndte Lehnsmand paa 
Bergenhus for at være af Adel, skjøndt han 1518 fører et meget 
smukt adeligt Vaaben, visende et tverdelt Skjold med to jevn- 
sides satte Roser i øverste Felt og en overskaaren „Valknude"*) 
i nederste, hvilken Knude gjentages paa Hjelmen^); han kaldes 
da ogsaa endnu 1521 kun „erlig og fomumstig Mand**^). Men 
at han ikke, som af Holberg i Bergens Beskrivelsen (S. 142) 
antaget^ er fra Holland, viser det nedenstaaende Brev, under 
hvilket det selv samme Vaaben er brugt, men kun i et Ring- 
signet, visende Skjoldet med Roserne og Knuden og derover 
Bogstaverne I. H.: 



*) Arne-Magn. VH. 3. 

') S. 1255. 

*) Om ham se Herredags Dombog IV. 46 og D. Mag. 2. V. 53. 

*) Adels Lex. I. 222. 

*) 3: kuastig knyttet Knude (Molbech). 

*) D. Mag. lY- 344. 



213 

Kwndgør jegh Hans Skybbøgger, borgher i Ripæ, me 
thette mit opne breflf, at ieg giflfuer oc wndher thett halflf hws, 
som liggher i Grønergadæ, till vor frwe domkircki i Ripæ 
met Jøren myn kæræ søns radh och fulbordh, huilke for- 
neflfnde halflf hws myn kærre hwsfrwe Beche, hwess siæl 
gud nadhe, gaflf i sith testament till fomefl&ide domkirchis 
bøgningh for en e^vigh aartidh. Thii till biudher iegh megh 
och mynne arflfuinghe at frii och frelsæ kircki werier till 
fomeflfhde Domkirchi, som skall ladhe holdhe fomeflfhde 
aartiidh, forscrefl&ie halloflf hws for hwer mantz till tale, som 
ther kan tale paa met rettæ. Till ydermere vitnesbyrdh 
her om bether jegh fomeflfnde Jøren, myn søn, her Mauris 
Orm, canic i Ripæ, her PerEsgissen, her Per Floodh, per- 
petuos vicarios ibidem, och Nis Ebbissen, borgher i same- 
stet, som myn ordh och viliæ ther wdhii hørdhe och then 
tiidh oflfuer ware i myt hws, ath besegle thette myt breflf 
met therris incegeler, flfor thii jegh ey sielflf hadæ incegell. 
Screflfuet i Ripæ paa sancte Gertrudis dagh anno domini 
mdxnij. 

Bagpaa staaer: 

»Paa thett hwss i Grønergade, som Begh Skybbyggers gaflf/ 

(Fem Segl, af hvilke Jørgen Hansens er det første.)^) 
Som det sees, stadfæster dette Brev fuldstændigt den allerede 
^f Allen ^) udtalte Mening, at Jørgen Hansen var en Ripenser. 



^) Ribe Stiflskistes Diplomer 486. 

') Allen: Breve og Aktstykker 363, 556. 



214 



Svar paa Spørgsmaal. 



III. 

(2. Række V S. 126, Spørgsmaal 6 b.) 

Kommandørkapt. P. C. Kruuse er født i Marts 1731 (ikke 
1730), hans Søn S. D. Kruuse f ^% 1813 (ikke 1814. Sidst- 
nævntes Hustru Bodil Kirstine, døbt i Holmens Kirke Vs 1764, 
t Vs .1828, var Datter af Ferdinand Ole Nielsen og Hustru Ane 
Margrethe Carlsdatter. (Alm. Enkekasses Arkiv). 

H. W. Harbou. 

IV. 

(2. Række V S. 127, Spørgsmaal 8.) 
Hr. Oluf eller Ole Jenssøn „Hornemann^ eller „Aamof^^ der 
døde som Sogneprest til Aaraot Prestegjeld i Østerdalen 1728, 
synes ikke at kunne staa i noget nært Slægtskabsforhold hverken 
til Raadmand i Throndhjem Henrik H. eller til Raadmand i 
Nestved Hans H. Da Hr. Oluf kalder sig selv „Aamodensis" 
synes dette at antyde, at han maa være født i Aamot, hvorfor 
hans Fader allerede før 1645, da Sønnen blev født, maa have 
været bosat i Norge, hvilket vistnok er en rum Tid før den som 
Raadmand i Throndhjem i 1716 afdøde Henrik H. var kommen 
hid til Landet. Hr. Oluf var ogsaa i Virkeligheden en Søn af 
sin Formand i Aamot Kald Hr. Jens „Bundessøn" (eller „Bon- 
dessøn), sandsynligvis en danskfødt Mand, der skal være født 
1605 og 15 Novbr. 1646 af Almuen blev kaldet til Sogneprest 
i Aamot efter Jacob Pederssøn Rise, hos hvem han vistnok først 
har været Gapellan. Han døde i Slutten af 1685 eller i Be- 
gyndelsen af det følgende Aar, da han efterfulgtes af sin Søn^ 
der tillige paa en Maade var hans Svigersøn. Hr. Jens Bun- 
dessøn var nemlig 2 Gange gift: 1) med Anna Olsdatter, der 
var fra Christiania og en Datter af Magdalene salig Oluf Reers- 
søns, og 2) med Maren Eriksdatter, der tidligere synes at have 
været gift med Bonden Nils Erikssøn Bolstad i Aamot. I første 
Egteskab havde Hr. Jens i alle Fald 3 Sønner og 2 Døttre, 
nemlig: 1) Jens Jenssøn Aamot, der 17 Aug. 1685 mødte i Retten 



215 

Tor Broderen Hr. Oluf Jenssøn paa Kilde Thing i Aamot. — 2) Hr. 
Oluf Jenssøn, der blev Sogneprest til Amot efter tidligere, i alle 
FaJd fra 1671, at have været Capelian hos Faderen. Han blev 
c. 1672 gift med Anna Nilsdatter ^), der var en Steddatter af 
lians Fader, nemlig en Datter af dennes 2den Hustru i hendes 
første Egteskab. Med hende havde han i 1686 følgende 6 Børn: 
a.) Anna Marie Olufsdatter, f. i Aamot 1673, t der 20 Marts 
1737; gift med Hr. Ole Dop, Gapellan til Aamot. b*) Jens 
Olufssøn, født i Aamot 1674, f som Capitaine og Gommandant 
paa Frederiksfjelds Fæstning, c.) Nils Olufssøn, født i Aamot 

1675, død som Lieutenant. d.) Maren Olufsdatter, født i Aamot 

1676, t paa Pladsen Gudbrandsstuen i Aamot 15 April 1747 
ugift. Hun kaldte sig nok „Hornemann", uvist af hvilken Gnmd, 
medens det vistnok er tvivlsomt om Faderen nogensinde selv 
kaldte sig med dette Navn. e.) Gjerthrud Sophia Olufsdatter, 
født i Aamot 1681, gift med Hr. Jens Hals. f.) Anne Olufsdatter, 
født i Aamot 1684; gift med Hr. Knud Hals, Svigerfaderens 
Eftermand som Sogneprest i Aamot. Hertil kom endnu siden 
g.) Christian Olufssøn, født i Aamot 1687; f paa Gaarden 
Sanderud i Stange 29 Mai 1729 (begr. 6 Juni s. A.), 42 A. 9 
Ug. gi. Han var i nogle Aar Borger og Parykmager i Thrond- 
hjem, hvortil han havde uddannet sig i Kjøbenhavn. Ogsaa han 
kaldte sig „Hornemann**, et Navn han muligens har antaget som 
Haandværkssvend. Han var gift med Karen Adriansdatter Bog- 
hardt, med hvem han havde 6 Børn. h.) Lisbeth Olufsdatter, 
der blev gift med Lieutenant Ole, Ramberg og i) Ellen Margrethe 
Olufsdatter, født i Aamot 1692; gift med Lieutenant Hans Lange- 
land. — 3.) Peder Jenssøn Aamot, der var sat i Skrædderlære 
hos Thomas Hanssøn i Christiania. — 4.) Elisabeth Jensdatter, 
der i 1679 endnu ugift var i Huset hos Broderen Oluf. — 5.) 
Magdalene Jensdatter, født 1657; ugift i 1682. 

Som man saaledes vil se, kan der ikke paapeges nogen For- 
bindelse med andre Personer af Familien Hornemann, og det er 
derfor troligt, at det er Parykmageren, der først har antaget 



^) Hendes Søstre vare: 1) Elisabeth Nilsdatter og 2) Gjerthrud Nilsdatter, 
født 1659. 



216 

dette Familienavn, som derefter af andre igjen er overført paa 
enkelte af hans Sødskende og paa Faderen. At denne Sidste 
selv skulde have kaldt sig Hornemann, har jeg nemlig intet Steds 
kunnet finde, og det er derfor vistnok lidet sandsynligt, at Navnet 
er kommet til Efterslægten gjennem ham. Forøvrigt forekommer 
Familienavnet Hornemann i Norge paa forskjellige Steder i det 
17de Aarhundrede. Saaledes var en Didrik Hornemann Guld- 
smed paa Bragemæs, og hans Hustru blev begravet i Christiania 
„med alle Klokker" 1 Juni 1662 (cfr. dette Tidsskrift, 2 R. IV. 
193 og 210). Hans Søn var vel den Jan Didrikssøn Hornemann, 
Guldsmed i Arendal, hvor han blev begravet 14 April 1707, der 
i Egteskab med Inger Abrahamsdatter Falch havde Datteren 
BøUe til Daaben i Arendals Kirke 29 Sept. 1706. En Karen 
Hansdatter Hornemann af Fredriksstad havde 12 Juli 1687 til 
Gapitlet i Oslo indstævnet Ungkarl Mads Iverssøn (Søn af Iver 

Børgessøn og Magdalene ) for Brud paa Egteskabsløfte. 

En Oluf Hornemann levede ogsaa 1708 i Amsterdam, og det 
var vel saaledes den Søn af Raadmand Henrik Hornemann i 
Throndhjem, der var gift med en Frøken Aboe, hvilken han 
nemlig skal have egtet i Holland. E. A. Thomle. 



Gaver. 



Samfundet har modtaget 
fra Hr. Avlsforvalter Fred. Hjort, Daurup ved Svebølle, hans 

Peder Jensen Gierløf s Efterkommere paa Sværd- og Spinde- 
siden, Kalundborg 1890, 8. 
fra Hr. cand. farm.. Redaktør Jørgen W. Flood, hans 

Norges Farmaceuter fra 1815—1890, Christiania 1890, 8. 
fra Hr. Arkivfuldmægtig E. A. Thomle, hans 

Norske Rigsregistranter XI Bind 2. Hefte (1655—1656), 
Christiania 1890, 8. 



217 

Slægtebogs-Optegnelser om Familien Sohøller. 

Med Anmærkninger og en Oversigtstavle ved 

O. E. A. Schøller. 



l^edenstaaende Optegnelser findes paa Margaard, I-III paa flere 
Stykker løst Papir, som synes at have været hæftede i en større Bog, 
IV i en Bibel, hvori Optegnelserne for en Del ere førte ned til Nu- 
4iden. Optegnelserne under I ere forfattede af Ovarhofretsassessor 
Eiler Schøller til Kirkesætter, f. 1628, t 1705; Optegnelserne under 
II og III af Justitsraad Christian Schøller til Gjølmø i Aaret 1731 og 
•Optegnelserne IV af Generalmajor Christian Schøller til Margaard. 

I. 

Anno 1534 er min Farfader Christoffer Schøller^) fød til 
Verden. Ao 1547 satte hans Fader Iver Schøller hannem til en 
Borgemester udi Kiil ved Navn Ghristianus Griip, hannem tiente 
han trei Aar, saa reyste bemte Borgemester med en Tyrcken 
Stat til Celle udi Landt Liineburg, huor han var med hannem 
og vaar der udi Selskab 10 riidende og 4 stattelige Heste for 
vognen, som denne Stat fremførde, huor samme Borgemester 



^) Terpager siger (Ripæ cimbr. S. 640), at han var Slotsskriver påa Riber- 
hus, dog har afd. Overlærer Kinch i sine Undersøgelser af Ribe Historie 
aldrig funden ham nævnt saaledes; naar Lengnick kalder ham Amtsskriver 
er dette galt, da denne Stilling først forekommer efter 1660. Mandag før 
Knud Konges Dag 1574 vidner han i Anledning af et omtvistet Penge- 
forhold mellem Ditlev v. Buchwaldt og Kantsier Johan Friis, at han, 
medens han var paa Gram, 2 Aar i Træk havde reist med 200 Gylden 
i Renter til Kantsleren. 1577 Lørdag før Simonis et Judæ vidner han i 
Anledning af et Fruentimmers Skudsmaal, som var paa Gram tilligemed 
ham. 1574 kaldes han Christoffer Skriver, Borger og har saaledes neppe 
mere været Slotsskriver, ligesom i 1575 en Anden benævnes saaledes. 
1569 sælger han et Sted i Sortebrødregade, som hans Hustru havde arvet 
efter sin Fader. Han var aldrig nogen formuende Mand, var lavt ansat 
i Skat, eiede nok flere Steder i Byen, men var ei fri for Gjæld. Flere af 
hans Huse, maaske alle, brændte 1580 og han formaaede ei at bygge dem 
-alle op igjen. Et afbrændt Huses Grund i Badstuestræde solgte han 1587 
og endnu 1623 bevilgede Magistraten, at 3 Enge, som laa til hans øde 
Grunde, maatte tilfalde Hans Henriksen Vintapper mod, at han leverede 
Byen en Ame Rhinskvin og bebyggede Grunden; den samme Mand havde 
^Ve 1622 faaet Skjøde af Arvingerne paa Christoffer Skrivers forhenværende 
Hus i Sortebrødregade, tillige vendende ud til Badstuestræde (Meddelelse 



218 

han døde, ellere skulde samme penger bleven førte til Halber- 
stat, der annammede Hertzogen af Luneburgs Cantzler Baltzer 
Cleraner bemte penger af dennem og førte dennem til Halber- 
stat; den Tid den fromme Mand fornam intet liv at forvente^ 
da skickede han Bud til Hr. Cantzler Balthasar Klemner og Hr. 
Evert Møller, som siden blef Borgemestjy udi Hamburg, hos 
hannem bestilte han hannem udi tjeneste til hans Fader Hr. 
Evert Møller Høvidsmand paa Ritzen Byttel udi Landt Holstein,. 
der var han et Aar, siiden blef han forskreven til sin Føde Bye 
Kiil og blef der strax Slotsskriverens Tjenere ved Nafn Johannes 
Skomager, huor han tiente tuende Aarj siiden kom han til Gram 
til Erlig og Velb. Mand Detleflf von Bockwalt, haor han han& 
Velbhd tiente udi 11 Aars Tiid. Han overgik en uløckelig ilde- 
brand i Ribe, huor han mistede 16 gaarde foruden mange andre 
midler, hans børn blefe derover adspreté og til Throndhiem kom 



fra Overlærer Kinch). Familietraditionen beretter, at Faderen Iver stam- 
mede fra Måhren, og at han førte et Vaaben med rødt Kors i Sølvfelt og 
ligeledes paa Hjelmen; et saadant Vaaben findes paa det i Strunks Sam- 
linger til en beskrivende Katalog over Portraiter under Nr. 2633 nævnte 
Billede af Sønnesønnen Gaspar, ligesom det ogsaa danner Hjerteskjoldet r 
det Vaaben, hvormed to Linier af Familien i 1679 optoges i den danske 
Adel. Dette Vaaben brugtes i Foi bindelse med et Skjold, hvori en Krone,, 
af den fra Præsten Hans Hagerup og Ellen Eilersdatter SchøUer (t 1689) 
nedstammende Slægt Hagerup og kom derved ind i det Vaaben, hvormed 
Stiftamtmand Hans Hagerup under Navnet Gyldenpalm blev adlet i 1781. 
ConferentsHraad Christoffer SchøUer fortæller i en Dagbog fra en Reise i 
1733, at han i Måhren traf en Slotsbefalingsmand, der førte samme Nava 
og Vaaben som han; med de 3 østerigske og 2 tydske adelige Slægter 
Schøller har imidlertid ingen Forbindelse kunnet tilveiebringes; ligesaalidt 
som med den i Omegnen af Brunn udbredte rige borgerlige Familie af 
samme Navn. I første Generation har Navnet hyppigt Formen Schoellr 
saaledes hvor det forekommer i Ribe Thingbøger, saa denne er maaskee 
den oprindelige, medens Formen Schøller er fremkommen ved en Latini- 
sering. Af Personer med samme eller lignende Navn, som ei høre til 
Familien, forekomme Bendix Schøl, Kammertjener bos Kong Ghr. d. Vte, 
der ^7e 16^^ bliver Veimester over de nye Landeveie i Danmark (i et 
Benaadningsbrev af ^V» 1671 kaldes han Bendix Schøller, ligesom ,Vel- 
baame Bendix Schøller" i Viborg Landsthings Justitsprotokol for 1632 i 
Rigsark.) ; Lieutenant i Dronningens Regt. Arndt Johan de SchOllen, (saa- 
ledes skriver han sig selv i „indk. Sager "/g 1690*^ i Rigsark., medens 
han i Etaterne kaldes Scheel); samt Oberstlieut. Philip Fred. Ludvig SchoelU 
t i Fredericia Vg 1771. 



• 219 

trende af hans Sønner. Anno 1567 d. IBde Søndag efter Tri- 
nitatis vaar min Farfaders Bryllup med min Farmoder Karen 
-sal. Hans Andersøns *) fordum Raadmand udi Ribe hans Datter, 
huis Siæl Gud være naadig, som hafde en christelig Afskeed 
fra Verden og lefede tilsammen udi 25 Aar og 3 Uger, huilcke 
.aflede tilsammen 5 Sønner og 4 Døttre, nemlig: 

1. Iver Christoflfersøn 2) blef fød Anno 1568 Onsdagen efter 
alle Helgene om Morgenen mellem 5 og 6. 

2. Hans 8) blef fød Anno 1570 d. 22 Novb. 

3. Else*) blef fød 1572 d. 16de Octbr. om Natten Klocken 
vaar 2. 

4. Eyler^) blef fød 1574 d. 14de Octbr. om Middagen mellem 
1 og 2 Slet, 

5. Karen«) blef fød 1577 ± 14de Febr. ved 12 Slet om Natten. 

6. Ane 7) blef fød 1579 d. 12 Sept. om Aftenen mellem 9 og 
10 Slet. 



^) Raadmand 1544—56, se om ham Kinch, Ribe til Reformationen S. 464, 
466, 473. 

*) Slotsskriver paa Dragsholm, f i Kjøge 'Vio 1620, gift med Bodil Jacobs- 
datter, f. i Kjbhv. 1561, f i Kjøge ^Vg 1619, Enke efter Borgemester 
Rasmus Sørensen Brokmand. Uden Børn. (Cfr. Personalh. Tidsk. II S. 310). 

^) Til Gjølmø i Ørkedalen, som han 'Ve 1^1^ *^ Kongen faar Bevilling til 
at bruge sin Livstid, og som han da paaboer (Norske Registr. 1596—1616, 
S. 369). "/s 1623 faar han denne Gaard, som skyldte 3 Spand, ved 
Mageskifte med Kongen, idet han til Gjengjæld afstaar Gaardene Berbo 
og Ronningen i Ørkedal samt 4 Gd. i Guldalen, ialt 67^ Spand (Norske 
Registr. 1660—70, S. 633). Foged over Ørkedal og Guldal. Gift med 
Karen Jørgensdatter, uden Børn, t før ^Va 1624, da Brødrene Eiler og 
Gaspar faar Gonfirmation paa nævnte Mageskifte. 

*) t ugift efter 1622. 

*) t som Barn. 

'«) t ugift før 1622. 

'O t i Nakskov 'Vs 1^37, gift 1) med Kjøbmand i Nakskov Mathias Nielsen, 
2) "/V 1615 ^med Mads Bergen, født i Rødby »V^ 1592, t i Nakskov 7« 
1649, han blev Kirkeværge 1615, Raadmand "/,i 1618, Borgemester ^7^ 
1630, og gift 2) med Karen Nielsdatter "^ 1639. Ane Schølfcr havde i 
1ste Ægteskab 2 Børn, hvis Arveparter vare resp. 1028 og 600 sldl. for- 
uden Løsøre, nemlig Niels Mathisen, levede 1644, og Karen Mathisd., begr. 
*7it 1674, gift omtrent 1635 med Toldskriver Hans Jacobsen i Nakskov, t 
1658. Deres Børn vare: Eiler Hansen Wolf, f. 1637, t 1711, Præst i Skælby 
(j. Barfods Falsters Geistlighed. L 245—51), Iver Hansen Wolf, var 1674 
Foged i Nordlandene, Jacob Hansen Wolf var 1674 Bager paa Christians- 



220 • 

7. Caspar^) blef fød Ao 1582 d. 28 Jan. om Morgenen mellem 
4 og 5 slet. leei d. 6 Maj ved 3 slet efter Middag hen- 
sov min Sal. Fader udi Herren, da han hafde lefet 79 Aar 
og 14 Uger og lefede udi Ægteskab 50 Aar og 25 Uger.. 
Anno 1657 d. 6 July der Klocken slog tolf døde min SaL 



I 



havn, Christoffer Hansen Wolf, dbt. 7? 1641, begr. 72 s. Aar, Christoffer 
Hansen Wolf, dbt. ^Vs 1642, antages 1674 at være i Danzig, Anna Hansd.,. 
dbt. "A 1644, t "/s 1674, gift ^V^ 1671 med Christen Nielsen, Bager i 
Nakskov, f "A 1674 (s. D. som Konen). I andet Ægteskab havde Ane 
S. 2 Sønner og 1 Datter, f smaa, undtagen Mathias Bergen, begr. 7i2 
1643, gift '7„ 1640 med Karen Nielsd., Enke efter Kjbmd. i Nakskov 
Rasmus Carlsen, efter hvem Skiftet sluttes ^7ii 1640; de havde 2 Børn, 
Ane, dbt. "Vjo 1641 og Rasmus Bergen, dbt. 7^ 1643, begr. ^72 1694,. 
gift med Sophie Jochumsd. (Meddelelse fra Provst hnm. Barfod). 
^) Til Gjølmø, som han ved Broderen EUers Død 1628 blev Eneeier af; 1598 
kom han til Broderen Iver paa Dragsholm, hvor han var 4 Aar ved de 
kongelige Skatters Opkrævning, drog derefter til Norge og fæstede 1606 
Bopæl i Trondhjem. I Krigen 1612 tjente han som Lieutenant ved 
Hæren i Jæmteland, tog efter Krigen sin Afsked og blev Stiftsskriver i 
Trondhjem Lehn og Foged over Selbo Fogderi i 5 Aar samt Overfor- 
mynder i Trondhjem. 1628 Ombudsmand og Forvalter over Bakke Klo- 
sters Lehn, hvad han var i 16 Aar, og imidlertid gav Kongen ham Ar- 
chidiaconi Præbende i Trondhjems Capitul, hvad han besad i 40 Aar 
indtil sin Død. ^75 1632 bliver han, saalænge han er Foged for Bakke, ^^^• 
fri for Byens Bestilling. 7« 1682 faar han af Henrik Vind paa Kongens 
Vegne Tilladelse til at bygge en Mølle ved Trondhjem, hvor forhen ingen 
var. Han var flere Gange valgt til Borgmester, men af sær kgl. Naade 
forskaanet derfor, havde til Hensigt at koste og bygge en Kirke paa Ny 
Kirkegaard, men maatte opgive det paa Grund af Ddebranden, som for- 
tærede hans egne Huse og mange af hans Midler, gav i Stedet derfor 
til vor Frue Kirke et Spand Jordegods uden Byxel og til de Fattige i 
St. Jørgens Hus 5 Spand med Byxel og HerUghed. 1632 klage Bakke »; 
Bønder til de kgl. Conunissairer, at han krævede større Skibsskat af dem 
end af de andre Kongens Bønder i Trondh. Lehn. *7ii 1659 blev han an- ii^ 
greben af Apoplexi i den høire Side, men fik atter en Tid efter sin Før- la 
lighed, indtil kan fik et nyt Anfald 76 1661. Begravet i Trondh. Domkirke 
"/g 1661. Gift i Trondh. "/^ 1607 med Ellen Christensdatter, Datter af 
Borgmester Christen «^ensen Jyde og Anne Hansd. ; hun havde en Broder, 
Laurits Christensen, der 1694 var Raadmand i Haderslev (s. Ligprædiken '^ ^ 
af Sør%n Hansen, Kjbhv. 1671, forsynet med latinske og danske Vers af ^^^^ 
Ole Borch, Erik Pontoppidan, Anders Bording, Thomas Kingo o. fl. ; Ter- 
pager, Ripæ cimbr.; Y. Nielsen, Jens Aagesen Bjelke, S. 238; Saml. t. d.. 
norske Folks Spr. og Hist. 3 B. S. 240, 4 B. S. 40; Norske Registr. 1631 
—36, S. 71, 160 i Rigsark.). Hans Portrait se Strunks Saml. Nr. 2633;. Ina 
det er gjengivet i H. Carstensen og O. Ldtkeos Skrift om Tordenskjold,. ^ 1 
men som forestillende dennes Morfader Christoffer S. .., * 

»iei 






Iver S 

Ghristoflfe 
paa Riber 

' ^— 

ren, f. 157^ 

t ugift. 



er, til Kirll) Amtskriver 
-1705, Ov 3 Mikkelsen, 
1 ) Gunille -ius Jens Friis. 
2) Susani 



usanne, 
1671. 
Nicol. 

ostrup, 

ipell. t. 

^ærnæs. 



Schøller, 

* Mag. Anders Clau- 
sen, Rektor i Trondh. 



Karen, * Borgmest. 

]jars Bastiansen 

Stabel. 



en, * Vin- 
ts Meintz. 
id. i Kjbhv. 



lule, 

r 

[) Mule, 

lelene, 

* 
ria. 

1 

?ønner, 
^)øtre, 
I smaa. 

! 

i 
I 



I 

ir- • 
VAfite. 



I 

,ltn., 
na 



Maren, 1656 

-1742, *Joh. 

Wessel, 

Raadm. i 

Trondh. 



Maren. 1 1699, 
* Assistents- 

husforv. Nico- 
lai Wesling. 



Anna, * Peter 

Als, Forst. p. 

Herlufsholm. 



Marie, til Toien 

og Kjøiberg, 

1711—76. 



Gaspar Christoffer, 
til Gjølmø, 1718— 
54, Gapt., * Inge- 
borg Catr. Grantz. 



Severin, t 1747, 
Ltn. i fransk T^*. 



Thomas 

Blixenskjold, 

1754-70. 



Johan, 1753—92, 
Kmh., Resident i 
Warschau. 



Ghristiau, 1754— 

1813, Premierlt. i 

Søet., Kmjkr. 



Ebl 
17^ 



Vibeke Marie, 
1808—25. 



Gustave, 
1811—25. 



Amoldine, 1816—89, 
* Oberst J. Nørager. 



Staal, 
[imerjkr., • 



1$ eth 



1-85, 
Luttichai)s- 
A. 
en. 



Mette Mar- 
grete, f. 
1850, 
* Læge Th. 
Sørensen. 



Knud, 

f. 1S60, 

cand. polyt. 



Vibeke Marie, 

f. 1866, 

• Murmest. 

E. Rothe. 



6 Sønner, 

2 Døttre, 

f smaa. 



nas 
, 1861 
'Kam- 
jkr., 
ierlt. 



I 
Li 



Moder Elen Ghristensdatter , der hun hafde lefet 70 Aar 
ringere 5 Uger og en Dag. 
8. Eyleri) fød Ao 1584 paa Søndag før PintzeTid mellem 2; 
og 3 Slet. 



*) Ombudsmand og Forvalter over Bakke Klosterlehn, ^72 l^^l ^.f Lehns- 
manden Fæste paa en dobbelt Saug sammesteds (^Norske Registr. 1617 — 30, 
S. 140). Hans Hustru Maren Ghristensd. faar »Vg 1628 Bevill. til at lade 
hans Lig føre fra Varbjerg til Trondhjem og det der at lade begrave mod 
at give 50 Rdr. til de Fattige (Norske Registr. 1017—30, S. 462); hun 
ægtede 2) Christen Bastiansen Stabel. Deres Børn og Efterslægt vare 
efter Familieoptegnelser: 

1. Christoffer Schøller, f før 1681, Kjøbmand i Trondhjem, gift med 
Maren Hansdatter, med hvem en Datter, Maren, f. ^V* 1656 f 1742,. 
gift med Johan Wessel, Raadmand i Trondhjem ^7* l^^^ (^^- Registr. 
1692-97, S. 88), Stamfader til Familien Wessel (Tordenskjold). 
1727 ^74 ^^^r hun Bevill. paa, at hendes 3 Døtre maa gaa i lige Arv 
med deres 7 Brødre efter Fader, Moder og tvende Brødre, Peter 
Tordenskjold og Jens Wessel (N. Registr.). 

2. Iver Schøller, f. i Trondhjem 1618 t 'Ve 1658, begr. i Roeskilde ^V^; 
han kom til Herlufsholm i Marts 1633, dimitt. 1638 (Leth og Wad,. 
Dimitt. fra Herlufsh.), studerede i Leyden 1641, immatricul. ^/q 
(Personalh. Tidsk. IL, S. 131), Magister "^U 1655, s. A. Lector 
philos. i Roeskilde og Cannonicus; reiste 1648 — 50 udenlands som. 
Hovmester for Grev Christoffer Parsberg (F. Carlsen, Gammelkjøge- 
gaards Hist. L 370); gift 1654 med Ellen Randulph, f. 7ii 1635 t 1705,. 
gift 2) med Mag. Eskild Dalhus i Roskilde (Giessings Jubell. 1. B., 
370; Bloch, Roeskilde Domskoles Hist. I, S. 33;. IV. S. 1). De havde 
Døtrene a) Maren Schøller, begr. i Nicolai. K. i Kjbhv. 76 1699, gift 
1682 (Bevill. af 76 til at vies i Huset i Sjæll. Registr.) med Nicolai 
Wesling, begr. i Nicolai K. 7i2 1698, der 'U 1-688 faar BeviU. til at 
anlægge et Assistentshus og forestaae dette som Forvalter; "/^ 1699- 
faar hun Brev paa, at hun i sin Enkestand maa vedblive at forestaae 
Assistentshuset (Sjæll. Registr.) ; og b) Anne Schøller , gift med Peter 
Als, f. 1659 t 1711, der ^78 1685 bliver Forstander paa Herlufshohn. 
(Sjæll. Register), siden Sprogmester ved Søcadetacademiet (Ny Samlinger, . 
1795, S. 5). 

3. Maren, f efter Novbr. 1682, gift med Morten Larsen Lerche, Foged, 
over Ørkedal, med hvem Børnene a) Eiler L.,. Haandskriver hos 
Cantsler Ove Bjelke, ihjelslagen af Garperne i Bergen,. b) Ane L., gifl 
med Vincents Friis, uden Børn, c) Lars L., gift med Maren Johansd. 
Mechlenburg, og d) Maren L., gift 1) med Raadmand i Trondh. Boje- 
Petersen, 2) med Foged i Ørkedal Harder Holst; (Børn: Boje Bojesen^ 
Capelian til Vedøen, gift med Karen Juul, Morten Bojesen, Jens Bojesen i 
t ung; Margrete Holst, gift 1) med Henrik Møller,. 2) med Frants Tweid,. 
Harder Holst, f ung som Sømand, og Ane Holst f ung). 

4. Ane, gift 1) med Raadmand og Amtsskriver i Trondhjem Anders- 
Mikkelsen, uden Børn; ^Vs 1654 faar hun af Fred. Urne paa Kongens ; 



222 

9. Maren 1) fød Ao 1585 d. 8 Novbr. om Natten ved 1 Slet. 
Paa efterskrevne Tider ere mine Sal. og nulevende Søskende 
fødte til Verden og var deres Faddere som følger*): 

1. Anno 1607 d. 23 Jan. om Dagen Klocken var 12 slet blef 
Karen Gaspardatter fød. (Faddere: M. Isach Grønbech, 
Christen Jyde, Clement Jacobsen, Lambert Ipsøn, GunUle 
Niels Skrivers, Serdicke Wessel Brøckens, Karen Hansdatter). 

2. Anno 1608 d. 24 Jan. om Aftenen Klocken 9 blef Chri- 
stoffer fød. (Peter Kiempe, Eiler Christoffersøn, Jens Nielsen, 
Gunille Niels Skrivers, Ane Christen Jydes). 

3. Anno 1609 d. 18 Qctb. ved 3 Slet om Morgenen blef 
Christen fød. (M. Peder Iversøn, Hr. Joen Jensøn, Wessel 
Brøcken, Mormoder, Margrete Rockert Pettersøns). 

4. Anno 1611 d. .23 Octb. om Morgenen ved 4 slet blef Iver 
fød. (Chr. Jyde, Peder Gram, Hans Christoffersøn, Margrete 
Jacob Pettersøns, Maren Svend Andersøns). 

5. Anno 1613 d. 14 Sept. om Aftenen ved 10 Slet blef Hans fød. 



Vegne Brugen af 3 Sauge i Størdalen, som var bevilliget hendes sal. 
Mand, imod 67^ Rdr. aarlig Afgift (N. Registr. 1657—60, S. 46); 
2) gift med Jens Jensen Friis, der "/g 1662 bliver Notarius og* 
Assessor i Capitulet i Trondhjem, og som ^Ve ^662 faar Brev paa 
Sparboe Præstegjelds Kirker samt 'Vs l^^^ Brev paa at maatte dønune 
og votere i Gapitelet lige med de andre Gapitulares (N. Registr. 1660—70, 
S. 225, 273, 338); han er f "/s 1680, da hans Eftermand udnævnes 
(N. Registr. 1674-80, S. 424). Han og Hustru oprette ^j^^ 1665 en 
Overenskomst, da de i iO Aar have været gifte uden Børn, om at 
den længstlevende skal besidde Boet (N. Registr. 1660 — 70, S. 548). 
Ane S. bebrever 7i *1 681 Broderdatteren Maren Wessels med Fierding- 
og Tiende Gave efter sin Død (N. Registr. 1681—84, S. 20). 

5 Schøller, gift med Mag. Anders Clausen, Rector i Trondhjem 

1627, begr. i Trondhjem ^7« 1652, med hvem en Datter f ^ing; han 
gift 2) med Ane Petersdatter, Datter af Laugmand Peter Alfsøn 
(Personalhist. Tidék. III, S. 262; Mflller, Bidr. til Trondh. Kathedral- 
skoles Hist. S. >10). 

6. Karen, gift med Borgmester Lars Bastiansen Stabel, med ham 8 a 9 
Børn, deriblandt Enevold Stabel, Kobberskriver, gift med Else, uden 
Børn; Eiler S., gift med Maren Pedersdatter, uden Børn; Ane S., gift 
med Thomas Mathiesen; og Maren S., gift 1) med Bernt Johansen, 
Johan Wessels Morbroder, ^) med Raadmand Lars Lund. 
'*) t ugift før 1622. 
2) Af disse Søskende ere Nr. 2, o, 9, 10, 11 og 13 f som Børn; om Nr. 1, 

3, 4, 6 og 16 se de følgende Optegnelser. 



223 

(M. Peder Iversøn, B. Hans Gaspssrsønt, Btan& CSiristoflfersøn^ 
Peder Kiempe, Margrete Jacob Petterssøns, Maren Eylers). 

6. Ao 1615 d. 23 April om Natten ved 2 Slet blef Ane fød. 
(B. Jørgen Gram, Wessel Brøcke»,. Gunille Niels Skrivers,, 
Mette M. Peder Iversøns, Alhed Jacobsdattei^ 

7. Ao 1616 d. 5 Decb. om Aftenen ved & Slet blef Maren, 
fød, hendes Faddere vare ingen, efterdi hun var meget 
skrøbelig, hvorfore hun strax blef hiemmedøbt,. d. 14de ved 
12 Slet døde hun. 

8. Ao 1617 d. 20 Novb. Natten til Løverdag ved 3 Slet blef 
Hellebor fød. (L. Jacob Pettersøn,. Eyler Ghristoflfersøn,. 
Velb. Frue Ingebor Pasbierg, Inger Jørgen Grams, Kirstem 
sal. Peder Grams). — 1708 døde min Søster Hyllebor. 

9. Ao 1609 d. 26 Jan. blef Caspar fød til ^evåm. (Anders. 
Christensøn, Peder Larsøn, Alexander Samson, Bol. Sal.- 
Hr. Jacobs, Sara Mens Datter). 

10. A. 1620 d. 23 April om Natten ved 3 Slet blef Maren fød.. 
(Hr. Mogens Lauritzsøn, Sv«id Andersøn,. Else M. Andersøns^ 
Berette Clemen Jacobsøns, Maren Eylers).. 

11. A. '1622 d. 18 April 6 Slet om Aftenen paa Skiær Torsdag^ 
blef Anders fød. (Baltzer Kårde, Anders Iversøn, Kasten. 
Jacobsøn, Velb. Frue Clara Sparre, Margrete Jacob Petttersøns).- 

12. Ao 1623 d. 12te July blef Maren fød. (Velb; Tage Toth^ 
Velb. Otto Termon, Dorthe M. Isachs, Gedske M. Pettersøns. 
Mormoder). — D. 8 Octb. samme Aar døde hun. 

13. Ao 1624 d. 21 Decb. om Morgenen ved 5 Slet blef Anders- 
fød. (M. Peder Iversøn, B. Oluf, Hr. Giect Johansen, Inger- 
Jørgen Grams^ Maren Eylers). 

14. Ao 1628 d. 21 April Mandag Aften Klocken- l'O blef Eyler i> 



^) Forfatteren af disse Optegnelser, Eiler Schøller til Kirkesætter, studerede- 
i Leyden 1647 (Personalh. Tidsk. II. S. 193),. Raadm. i Trondh. ^"/^ 1664 
(N. Regist. 1660-70, S. 416); Overfaofretsassessor "/e 1681 (N. Regist.. 
1681—84, S. 54); Vg 1672 Gonfirmation paa Odelsgods i Trondh. Amt, 
tilfalden ham efter Faderen (N. Regist. 1670—73,. S. 572); ^^U 1680 for 
sig og ægte Descendenter Tilladelse, at hvad Jordegods de enten nu eie- 
eller herefter bekomme , det maa de nyde med lige Frihed som Adelen, 
eller Kjbhvs. Indbyggere (N. Regist. 1674—80,. S. 372.). 



224 

fød. (Velb. Jens Juul, Biskoppen M. Peder Skielderup, 
Hr. Anders Mogensøn, Velb. Jomfru Berette Giøe, Kirsten 
Peder Grums). Ao 1705 d. 14 Decb. Kl. 1 døde han om 
Eftermiddagen saligen i Herren og i Trondhjem Domkircke 
begraven. 

15. Ao 1629 d. 26de July Søndag Morgen ved 9 Slet blef 
Christoffer fød. (B. Alexander Samson, Joen Robbertsøn, 
Anfind Torbersøn, Ursula Oluf Skrivers, Maren Eylersdatter), 
Samme Aar døde det Sal. Barn og ligger begraven i Ørke- 
dals Kircke. 

46. Ao 1630 d. 20 Novbr. Løverdag Aften ved 6 Slet blef 
Christoffer fød. (Velb. Hr. Oluf Pasberrig, M. Hans Sø- 
rensøn, Hr. Mentz Christoflfersøn, Ane Hr. Michels, Ane 
Detlof Pedersøns). 
Anno 1653 d. 8 Juny blef ieg og min Kieriste Gunelle 

Melchiorsdatter^) trolovet paa Kircksætter af Biskoppen Erich 

Bredahl. Anno 1653 d. 1. Novb., som var Alle Helgens Dag 

istod vores Bryllup udi Thrundhiemb. 
1. Anno 1654 d. 14 Aug. blef min Datter Elen fød om Mor- 
genen hel tilig. (Moder i Hevne i min Moders Sted, ' Lisbeth 
Quærnæs, Margrete Melchiorsdatter, Hr. Oluf Clausøn, 
Hr. Jacob Olsen). 
-2. Anno 1655 d. 21 Sept. blef min Datter Milde fød mellem 
2 og 3 Slet om Middagen, som var paa en Fredag; døbt 
den 30te. (Hr. Michel Melchiorsøn, Aage Erlandsøn i min 
Broders Sted, Maritte Hr. Christoffers, Margrete Melchiors- 
datter, Ingebor Næss). 1674 d. 30 Decbr. stod Mildes 
Bryllup her paa Kirckesætter med Peter Kaasbøl, Foged 
over Ørckedal. 
3. Anno 1656 d. 17 Novbr. paa en Mandag mellem 7 og 8 
Slet om Morgenen blef Caspar fød og blef døbt den 30te. 



*) Datter af Melchior Jacobsen, Præst til Bitteren, som 'V2 1^37 ved Mage- 
skifte med Kongen blev Eier af Kirkesætter (N. Regist. 1637—42, S. 11). 
Moderen var Milde Øndensdatter (Ligprædiken over Gunille Melchiors- 
datter af J. M. H. Præst til Aaflord, Kjbv. 1681). — Af Børnene ere 
.Nr. 1 og 7 t som smaa; om Nr. 2 og 4 se de efterfølgende Optegnelser. 



225 

(Hr. Christoffer Olsøn, Christoffer Joensøn udi Hr. Steens 
Sted, Steen Mikelsøn udi Svend Larsøns Sted, Berette 
Holden, Margrete Trolsdatter). 1680 d. 25 Octb. reyste 
min Søn Caspar med Peter Blåt fra Kiøbenhafn paa den 
ostindiske Reyse, Skibet med alt blef under Ferøe borte. 

4. Ao 1657 d. 31 Octb. paa en Løverdag blef min Datter Ellen 
fød om Natten ved 10 Slet, den 15 Nobr. blef hun døbt 
udi Hevne Kirche: (Hr. Jens paa Stadtboyden, Peder Madsøn, 
Christoffer Caspersøn udi Faders Sted, Berette Michelsdatter 
Ane Nielsdatter, Karen Andersdatter). 1683 kom Ellen i 
Ægteskab med Hr. Hans Hagerup. 1689 d. 7 Decb. om 
Morgenen ved 7 Slet døde min Sal. Datter udi hendes 
Barsels Nød uforløst efterladendes 4 smaa umyndige Børn, 
dem Gud forfremme til sin Ære eller og giemme. 

5. Ao 1658 den 2 Octb. paa en Løverdag efter Middag ved 2 
Slet blef min Kiereste forløst med en Søn, som blef hiemme- 
døbt og kaldet Melchioi*, huilcken døde udi en half Time 
derefter. 

6. Ao 1659 d. 7 Octb. paa en Fredag blef min Søn Melchior i) 
fød til Verden om Morgenen mellem 8 og 9 Slet, den 30 
Octb. blef han døbt udi Hevne Kircke. (Aage Erlandsøn, 
Jørgen Clausøn, Steen Michelsøn, Marilte Hr. Christoffers, 
Margrethe Troldsdatter). 

7. Ao 1662 hellig tre Kongers Dag paa en Mandag om Aftenen 
ved 9 Slet som var den 6 Jan. blef min Datter Karen fød, 
hun blef døbt den 19de i Hevne Kircke. (Christoffer Ey- 
lersøn, Hans Berendthof, Berette Holden, Lisbeth Christoffers- 
datter, Maritte Gabrielsdatter). 

Anno 1662 d. 23 Februar om Aftenen ved den 6te Time 
skiltes min allerkieriste Hustru Gunelle Melchiorsdatter fra denne 
Verden ved en sagtmodig Aands Udblæselse og megen glædelig 
og frydelig Henfart til sin Frelser. Den 7 Marts blef hun be- 
graven udi St. Margrete Kircke udi Hevne. Hun var fød 1628 
Hellig Tre Kongers Dag. 

*) Levede 1701 paa Gaarden Fitjen i Hevne „intet bevidst eiendes". (Med« 
delse fra Hr. Arkivfuidmægtig Huitteldt-Kaas). 

15 



226 

Anno 1664 d. 3 Juny blef ieg med min Kiereste Susanne 
Christoflfersdatter trolovet udi Herrens Nafn. Gud forleene os 
sin Naade, Lycke og Velsignelse udi vores Ægteskab at leve 
sammen udi Kierlighed og Eendrægtighed til Guds Ære. 1664 
d. 2den Octb. stod vores Bryllup udi Trondhiemb. 

1. Ao 1665 d. 29 Aug. blef min hierte Hustru forløst med 
lille Karen ved 1 1 Slet om Natten, hun blef døbt udi Hevne 
Kircke d. 12 Sept. (B. Anders Christofifersøn, Hr. Oluf 
Christoflfersøn, Jacob Jensøn, Karen Madsdatter udi Hylle- 
bors Sted, Ane Casparsdatter, Marette Sørensdatter). 1667 
d. 24 Juny om Aftenen der Klocken slog 8 hensov min 
hierte Datter Karen udi Herren og blef begraven udi Dom- 
kircken i Trundhiemb d. 28 Juny. 

2. Ao 1667 d. 12 May Klocken var 10 Slet om Formiddagen, 
som var paa en Søndag blef min hierte Hustru naadeligen. 
forløst med Gunille, hun blef døbt udi Trondh. Domircke 
d. 19de. (Jens Jensen Friis, notarius capitularius, Christoffer 
Casparsøn, Peter Christoffersøn, Karen B. Andersøns, Maren. 
Hr. Olufs, Marthe Johan Gaarmans). 1702 d. 29 Juny blef 
hun gift med Fogden over Inderøens Fogderi Johan Helsing, 
1707 d. 26 Marty Klocken 12 Slet skiltes hun fra denne 
Verden. 

3. Ao 1668 d. 21 July imellem 12 og 1 Slet om Middagen 
blef min Hustru forløst med lille Anders, han blef døbt udi 
Margrete Kircke d. 2. Aug. (Christoffer Casparsøn, Lauritz 
Lund paa Johan Grams Vegne, Helle Andersdatter, Maren 
Christoffer Casparsøns). 

4. Ao 1669 d. 9 Novb. ved 4 Slet om Morgenen blef lille 
Karen fød, hun blef døbt udi St. Margrete Kircke af Hæ- 
derlig og Vellærde Hr. Giert Mumme d. 21 Novb. (Hr. 
Oluf Clausøn, Hans Hansen Berenthof udi Anders Nielsens 
Sted, Marette Søfrensdatter, Elsebeth Arnsdatter Tøger An- 
dersøns, Ingebor Augustini Datter). Ao 1670 d. 6 Juny ved 
2 Slet efter Midnat døde Karen og blef begraven i St. Mar- 
grete Kircke d. 14de. 

5. Ao 1671 d. 11 Aug. ved 5 Slet om Morgenen blef min 



227 

Hustru forløst med lille Susanne. Hun blef døbt udi St. 
Margrethe Kircke d. 24 Aug. af hæderlig og vellærd Hr. 
Christoffer. (Peder Matzøn, Tage Andersøn Freland, Ane 
Christoffersdatter, Maren Hr. Olufs, Ane Hr. Henrickes). 

6. Ao 1672 Natten til Søndag d. 25 Aug. mellem 12 og 1 Slet 
blef min hierte Hustru forløst med Christoffer, han blef 
døbt udi St. Margrete Kircke d. 1ste Sept. af Hr. Christoffer 
Olufsøn. (Søfren Christoffersøn, Frederik Brygmand, Jonas 
Ovesøn, Berette sal. Ove Erlandsøns, Karen Glad, Hr. Giert 
Mummes). Ao 1705 d. 29 Marty er hånd udi Døden af- 
gangen og i Soelberg Kircke i Bedstaden begraven. 

7. Ao 1674 d. 17 Aug. efter Middag ved 2V2 Slet blef min 
hierte Hustru naadeligen forløst med en Søn, som blef 
hiemmedøbt og kaldet Eyler, han døde om Morgenen ved 
6 Slet og blef begraven i Hevne Kircke d. 23de. 

Anno 1640 d. 14 May, som var Christi Himmelfartsdag 
blef min hierte Hustru Susanne Christoffersdatter^) fød ved 6 
Slet om Aftenen paa Bremsnæs Fogedgaard. 

Anno 1675 d. 16 May ved 10 Slet om Formiddagen som 
Folck gik til Kircke skiltes hun Y4 Time tilforn betient med det 
høyærværdige Alterens Sacramente fra Verden vel bered og 
meget saligen. 

Ao 1675 d. 6 Juny blef min gode sal. Hustru udi St. Mar- 
grete Kircke nedsat og giorde Hr. Giert Mumme Ligprædiken 
over hende, den salige Quindes Begiæring var Texten at tage 
hos de Ebræer i det 12 cap. af det 7, 8, 9, 10 og 11, som og 
blef forklaret. 

Ao 1675 d. 28 Octbr. mellem 8 og 9 Slet om Aftenen 
skiltes min kiære Søn Anders fra denne Verden af de grasse- 
rende Smaa-Kopper og blef udi Hevne Kircke d. 7 Novbr. be- 
graven. Texten var tagen af den 89 Psalme 48 og 49 Vers. 



*) Datter af Tolder og Foged paa Nordmør Christoffer Nielsen og Karen 
Olufsdatter, gift 1) '% 1655 paa Bergenhus med Stiftsskriver over Bergen- 
hus Lehn Anders Madsen, f 1061 paa Søndag Exaudi, med hvem en Søn, 
død ung (Ligprædiken af Giert Mum, Kjbhv. 1681). 

15* 



228 

IL 
Voris Slegte Register paa fædrene Side. 
Voris olde Faders slegte Register er Dig tilforn leveret. Til 
Trondhiem kom 3de af hans Sønner, den Ældste var voris far- 
fader Gaspar Ghristoffersøn Schøller, der hafde 16 Børn^ huoraf 
Efterskrefne ickon lefede og kom i ægteskab; den ældste Søn 
var Christen Gaspersen Schøller^), Borgemesjter i Kiøge og As- 
sessor i høieste Ret, han aflede med sin Hustru Ane Rasmus- 
dafter trende Børn, deraf Datteren, der var ældst, blef i Trond- 
hiem hos sin Farfader og Farmoder ved en uløckelig Hendeise, 



*) 9 Aar gammel kom han paa Grund af Pesten i Trondhjem til Jon Rob- 
bertsøn, Foged i Nummedal, hvor han var 2 Aar, var saa et Aar hjemme, 
indtil han i 3 Aar opholdt sig hos Mag. Lambert Balckenberg i Smidalen, 
hvorpaa han 1624 kom til Flensborg til Giert Mølman for at uddannes 
i Regning og Bogholderi; her var han IV2 Aar, kom da til Hamburg til 
Achateus Hager, hvor han ligeledes var iVa Aar. 1628 kom han til 
Kjbhv. i det danske Gancelli til 1630; fra 1630—33 hjalp han Faderen i 
hans Embede. Trolovet '7i2 1^33 med Ane Rasmusdatter, der da var i 
sin Svoger Borgmester Chr. Jostsens Hus; hun var født i Kjøge ^|^ 1604 
og Datter af Borger Rasmus Petersen, f V12 l^^^ og Barbara Friis, + 
*Vi 1633. De havde BryUup i Kjøge 7^ 1636. Han aflagde Ed som 
Borger "A, 1636, blev Raadmand ^7^ 1641, Borgmester *7io 1654, As- 
sessor i Høiesteret 7? 1670. 1661 var han Gommissair i Kai Lykkes Bo 
og gjorde som saadan Indførsel paa Gisselfeld (Rasmussen: Gisselfeld, 
S. 99); 1668 faar han af Kongen Skjøde paa Gaarden Lossen i Melhus 
Sogn, Trondh. Amt for 75 Rdr. (N. Registr. 1670—73, S. 161); '78 1670 
Gonfirmation paa Odelsgods i Trondh. Amt, som er tilfaldet ham efter 
Faderen efter rigtig Likvidation af ^^7^ 1663 (N. Regist. 1670-73, S. 141); 
1667 klager han over, at Gommissairene i hans Faders Bo uden hans 
Tilladelse have mageskiftet 1 1 Gaarde, som vare tilfaldne ham (N. Registr. 
1660—70, S. 631). Ved Udskrivningen til Krigsstyret 1677 sættes han 
i 1ste Kl., som daglig svarer 2 Rdr. Ved sin Død betænkte han de Fat- 
tige i Kjøge med 500 sldl., Kirken med 300 sldl. og Skolen med 300 sldl. ; 
*7i 1677 reiste han i Forretninger til Kjbhv. hvor han døde ^7i2> Formid. 
Kl. 10, Liget blev nedsat i Vor Frue K. *78 ^^r senere at flyttes til Kjøge, 
hvor Hustruen, der var død "/, 1669 efter i flere Aar at have lidt af 
Skjørbug, var bleven bisat 78 1^69. De hvilede i et Familiecapel indtil 
en Restauration af Kirken 1866 — 68, da Kisterne sænkedes under Gulvet; 
i et Sideskib, der nu benyttes til Vaabenhus, hænger et Epitaphium med 
et Maleri af ham og hans Hustru. Om begges Portraiter se Strunks Saml. 
(Progr. funebre af *78 1677 samt Ligprædiken af Henrik Bomemann, 
Kjbhv. 1679, forsynet med danske og latinske Vers af Dr. J. Bagger, Th, 
Bartholin, Tb. Kingo, Ole Borch, J. A. Bomemann, Gaspar Als, Gaspar 
Kølichen samt Præsten i Sverborg Albert Vit, med Vers paa syrisk og 
arabisk af Peter Krog). 



229 

da hun skulde til Vands reise ind til Lade, som var Farfaders 
Avlsgaard, kom et haardt Veir dem hastig paa og omkastede 
Baaden, saa de alle undtagen en Mand drognede, dog blef de 
igien funden og begrafven. Den ældste Søn var Rasmus Schøller^) 
og var Landsdommer i Siælland og Gancelliraad, som giftede 
sig med Else Eggers fra Holbæk og hafde med hende 2 Sønner*) 
og en Datter^), deraf en som ogsaa var Gancelliraad og giftede 
sig med sin Farbroders Datter Christine SchøUer, hafde ickon 
med hende 1 Datter*), som fik Comendeur Becker, som døde 
kort efter og efterlod sig 1 Søn og 1 Datter. 

Den anden Søn af Christen SchøUer var Caspar SchøUer^, 



^) F. i Kjøge 7^ 1639, f i Broderen Gaspars Hus i Kjbhv. "Ai 1690, bisat 
i Kjøge Via, gift '^Vg 1664 med Else Eggers, f. ^^^o 1^38, f i Kjbhv. ^Vs 
1689, bisat Ve* senere ført til Kjøge, Datter at Borgmester i Holbæk Her- 
man Eggers og Else Aldewelt. I Kjøge Kirke findes i Hovedskibet et 
Epitapbium med et Maleri af dem og deres tre Børn. Efterat han fra 
1654 havde opholdt sig et Par Aar i Hamborg og Lybæk, blev han 1664 
Raadmand i Kjøge, ^74 1^71 Borgmester, fik Vs 1677 kgl. Confirmation 
paa Familiebegravelsen i Kjøge K.; 7e 1^78 tillige Vicelandsdommer i 
Sjælland med Rang som Landsdommer; 7io l^^^ Fritagelse for Borger- 
mesters Bestilling og Bevill. til at staa under Hofretten, adlet '^Vs 1679; 
1684 Landsdommer; 1685 Gancelliraad. (Sjæll. Regist. 1683—84, 1677 
—78; progr. fnnebr. af 7i2 1^90; do. over hende 76 1^89; A. Sylvius, 
Sørge- og Æresdigt over Else S., Kjbhv. 1689, L. Thura, Sidste Æres- 
minde over Else S., Kjbhv. 1689; Ghristianus, Ghristiernus et Gaspams 
Martinus SchøUer og Glaus Sylvius, Sørge- og Æresdigt over Rasmus S.). 

*) Ghristen SchøUer, dbt. i Kjøge "/^ 1667, begr. s. St. "Vi, 1671, og Her- 
man SchøUer til Bavelse, f. i Kjøge *76 1669, dbt. 7?; studerede i Kjbhv.; 
77 1687 Gancellisecretair ; reiste '7? '^^ A. udenlands, studerede i Wien, 
Paris, Køhi og Leipsig, modtog i Genf Efterretning om Moderens Død, 
reiste derpaa tU Italien, hvorfra ham kom hjem *78 1690; ^74 1697 Gan- 
celliraad; '72 1699 Justitsraad; døde i Kjbhv. i Svigerfaderens Hus ^7ii 
1705, begr. i Kjøge *7i 1706 (BevUl. til, at Begr. maa opsættes 8 Uger 
over ordin. Tid af *7i2 1705 i SjæU. Registr.) ; gift paa LelUngegaard '7* 
1694 med Ghristine SchøUer (s. nedenfor om hende). (Progr. funebre; 
N. Louman, Æresdigt til Brudeparret paa LelUngegaard *79 1694). 

•) Else, der efter Personalh. Tidssk. R. 324, er død "/^ 1666; i SjæU. 
Registr. findes imidlertid en BevUl. af 7? 1^81 for Rasmus S. til sin 
Datters Begravelses Opsættelse og Forflyttelse til Kjøge. 

*) Else Johanne, døbt i Frue Kirke i Kjbhv. »Vi 1702, gift "/^ 1722 med 
Gommandeur Statius Becker, f ^7i 1725; deres Datter, Ghristiane Mag- 
dalene opholdt sig 1748 hos Gonferentsraad G. M. SchøUer i Vordingborg. 
Ifølge Lutzows Efterretn. S. 52, havde de 1 Søn og 2 Døttre. 

*) F. i Kjøge 7, 1644, t i Kjbhv. ^7ij 1719, bisat i LelUnge; studerede i 



• • * . • - V 



230 

Rider og Geheimeraad, Etats- og Gancelliraad, Herre til Lellinge, 
Spandager og Taagerød Gaarder, han giftede sig med Johanne 
Thune, hafde med hende 4 Sønner og 5 Døttre, deraf 3 Sønner 



Leyden 1667, immatricul. "/g (Personalh. Tidsk., II, S. 206), var ved 
Moderens Død 1669 i Paris; Secretair i danske Gancelli Vi 1674, Geheime- 
bogholder *74 1676, Kammersecretair med 1000 Rdr. Løn og Rang næst 
efter Kammeigunkere "/« 1678, adlet '^Vg 1679," Gancelliraad «7s 1680, 
^7* 1681 Befaling til at deltage i Revisionen af den danske Lov, *7i» 
1681 Privilegium paa Trykningen af den danske og norske Lov samt 
Politianordningeme, Etatsraad Vs 1684, tilendebragte 1687 sammen med 
Matthias Moth Revisionen af den norske Lov, hvid Ridder '^^ 1695, ud- 
traadt af GancellicoUegiet ^Vs 1699; ^Vs 1705 Justitiarius i Høiesteret, 
senere Geheimeraad. Gift *7i2 1^72 (Frue Kirke) med Johanne Thune, 
f. i Kjbhv. Vs 1<>52, f Va 1736, bisat i Lellinge. 1680 kjøber han Lel- 
linge og Spanager med Gods og faar '/s 1^80 Brev paa, at Kongen er 
tilfreds med Kjøbet, at hvad Gods, han deromkring kjøber, skal svare til 
Birket, at Spanager maa blive Sædegaard, at Lellinge Mølle maa regnes 
under Gaarden, samt at han maa have jus patronatus til Egby Kirke, som 
han har kjøbt. 'V? 1680 Bevilling til at indløse noget Gods, som før 
har hørt til Lellinge, men som er udlagt Greditorene i Kjøkkenskriver 
Hans Olsens Dødsbo. "Vs 1680 bevilliger Kongen et Mageskifte, hvorved 
han af Ryttergodset faar 1 Gd. i Lidemark og 3 Gd. og 2 Huse i Bjever- 
skov mod 3 Gd. og 2 Huse i Ølsemagle. *Vi 1681 faar han og Broderen 
Rasmus Udlæg i en Bondegaard i Utterslev, som tilhørte Fru Anna 
Sinclair; 7ii 1681 afstaar han sin Part i denne Gd. til Kongen med Be ver- 
skov og Lidemark Sognes Kirketiender og Kirkegods; 7i7 1681 faar han 
jus patronatus til disse Kirker; 76 ^684 skjænker Kongen ham for hans 
Bekostning ved Trykningen] af Danske Lov Høielse Kirke med Tiende 
72 Tdr. Hartk. og Kirkegods 107« Tdr. Hartk., Dalby Kirke mod Tiende 
20V8 Tdr. Hartk., Vollerslev Kirke med Tiende 13 Tdr. Hartk. og Kiite- 
gods 478 Tdr. Hartk. og Gjørsløv Kirke med Tiende 25 Tdr. Hartk. og 
Kirkegods 4 Fdr., ialt 14978 Tdr. Hartk. beregnet til 3749 Rdr.; »V, 
1685 faar han eftergivet 2000 Rdr. resterende Skatter af sit Gods samt 
Halvdelen af den paabudne Kop- og Kvægskat; 76 1685 forskaanes han 
for Tiende af Lellinge og Spanager samt Lellinge Mølle, som Præsterne 
fordre uanset Kongens Brev af Ve 1680; "/^ 1686 Bevilling til at bygge 
en Bro over en Aa ved Lellinge mod at opkræve Bropenge og bygge et 
Værtshus; 7« 1686 Bevilling for sig og Svogeren Willem Muhle til for 
3000 Rdr. at tilforhandle sig af deres Hustruers Medarvinger Arven efter 
disses Søster Hilleborgs Mand Assessor Bertel Jensen. ^7ii 1687 af Gon- 
rectoratet i Kjhv. Skjøde paa 5 Gd. paa 25 Tdr. 1 Fdk. 1 Alb. i Bjever- 
skov og Ramsø Herreder mod, at han og efterfølgende Ejere af Lellinge 
betale det aarlige Landgilde; ^7i 1688 faar han for Fordringer paa Kongen 
Skjøde paa Glostrup og Vallensbæk Kirker med Tiender owr jus patronatus ; 
'79 1688 Skjøde paa 5 Gd. i Høielse Sogn paa 34 Tdr. 7 Skp. 1 Fdk. 
Hartk., som hidtil har hørt til Lectoratet samt de 4 øverste Hørere i 
Roeskilde samt ^til Gonrectoratet i Kjbhv.; samme Aar mageskifter han 



231 

døde unge, den 4de gift med Etatsraad Bøfkes Datter, han en 
Amtmand over Wordingborg Amt, af Døtrene bleve de to ældste 
gifte, den ældste Anna SchøUer med Etatsraad Eggers, hafde 



med Otto Krabbe til Holmegaard og faar blandt andet Gods 1 Gd. i Ølby, 
15 Gd. og 5 Huse i Bjeverskov og 1 Gd. i LiUeskjensved. ^'/a ^689 
skjøder Kongen barn Ørsted, Daastrup og Ølsemagle Kirker med Tiender 
ialt af 105% Hartk. og nogle Kirkehuse, samt jus patronatus undtagen 
til sidstnævnte; 7* ^689 Fritagelse for Dragonheste - Skatten af 2 øde 
Møller ved Spanager og Kylerup; samme Aar andrager han og WiUem 
Muhle, at da de have tilbudt Kongen til Rytterhold Gods paa Sjælland, 
Fyen og i Jylland til Vederlag mod Kirke- og Kongetiender paa Sjælland 
og Lolland, men nu fornemme, at Kongen ei vil kjøbe mere Ryttergods, 
aX Kongen dog vil tage nævnte Vederlag i Betragtning af, at de have 
holdt dette Gods tilbage, hvilket bevilliges ^7* 1689. Samme Aar kjøber 
han Taagerød Gaard. ''Vs 1^90 faar han af Borgemester og Raad i Hel- 
singør Skjøde paa 6 Gd. og 2 Huse, som hidtil have tilhørt St. Olai Kirke, 
og som ligge i Ishøi, Hyllinge og Kirkeskjensved. Som Eier af Lellinge 
Kirke indrettede han der en Familiebegravelse, som endnu findes der, 
ligesom han ombyggede og smykkede Kirken, hvis Indvielse fandt Sted 
*79 1694 (s. Gudelige Betragtninger o. s. v. af Andr. Hildebrandsen, Kjbhv. 
1694). Efter sin Fader havde han sammen med Broderen arvet c. 30 
Spand Gods i Trondhjem Amt, som han efterhaanden solgte, det sidste 
1708. Ved sin Død eiede han et samlet Godscomplex paa c. 1400 Tdr. 
Hartk. foruden Strøgods, men allerede *7i2 1720 sælger Enken Lellinge 
og Taagerød med ialt 838 Tdr. Hartk. til Anna Sophie Reventlow og 
samme Aar Spanager med 540 Tdr. Hartk. til Ghr. Carl Gabel for 26600 
Rdr. Maleri af ham findes paa Margaard. (Sjæll. Tegneiser 1685 — 86; 
Sjæll. Registr. 1676—1705; Kongens Resolutionsbog 1688— 98 i Rigsark.). 
Gaspar Schøllers Børn vare: 

1. Anna, f. 7« 1674, døbt i Frue Kirke i igbhv. ^7e; t i Kjbhv. 7^ 1698 
(s. Parentation holden ^^/\ 1698 af Michael Henrichsen, Kjbhv. 1705), 
gift i Kjbhv. *72 1^91 (Frue Kbg.) med Kammerjunker, siden Gonfe- 
rentsraad Paul Eggers til Basnæs, der 2den Gang blev gift med Sophie 
Amalie Moth (Ægtepagt af "/« 1699 i Sjæll. Registr.). De havde 
Børnene Johanne Elisabeth, dbt. i Frue K. 7io 1692, Christian, dbt. 

. i Frue K. "/,o 1694 og Caspar Henrik, dbt. i Nicolai K. '7« 1697, 
alle t smaa. 

2. Christine, dbt. i Frue K. Vi 1676, begr. i Kjøge '/^ 1728, gift 1) med 
Herman Schøller (s. foran); 2) 7s 1708 med Staldmester, Kammer- 
junker Engel Gotfried v. BQlow, f. ^7^1 1676, f Vi, 1712, bisat i Lel- 
linge, 3) i Kjbhv. ^Vi 1720 med Viceadmiral Johan Anton v. Paulsen 
til Hellestrup, t *79 1736. Af 2det Ægteskab en Datter, Christiane 
Charlotte, dbt. i Nicolai K. *78 1711. 

3. Chris'ian, f. 7^1 1677, dbt. i FrueK. ^V^, t '74 1693, bisat i Lellinge. 

4. Christen, f. »7« 1678, dbt. i Frue K. 7^0, t i Kjbhv. ^Vg 1698, bisat i 
Lellinge, Ritmester, Herre til Slumstrup, gift med Sophie Seidelin, 
Datter af Slotspræst i Skanderborg Jøfrgen Hansen Seidelin og Ida 
Coch (L. Thura, Den christne Kirckes Lykønskning til den nyfødte 



• * * - - - '- 



232 

med ham nogle Børn, som alle døde onge og ugifte, hmi self 
ogsaa i sine onge Aar hendøde, da han siden giftede sig med 



Christen Caspersen Schøller, Kjbhv. 1678; Giessings Jubell. 2. B. 309). 
De havde kun en Datter, Ida Elisabeth Schøller, f 1732, gift med 
Adam Levin Høhling, Lieutenant i Dragonerne, f 1731. Efterslægt 
se F. E. Seidelin, Stamtavle over Familien Seidelin, S. 92. 

5. Charlotte Amalie, dbt. i Frue K. *V,, 1679, f 1680 (BeviU. til Begr. 
om Aftenen af 7^ 1680 i Sjæll. Registr.). 

6. Caspar Martin Schøller, f. »Vg 1681, dbt. i Frue K. ^/^, f Vs 1756, 
bisat i Lellinge *76» immatricul. ved det kgl. ridderlige Academi ^/^ 
1699 (Personalh. Tidskr. 2. R. I. S. 205); Hofjunker; Etatsraad 7, 
1722, Amtmand i Vordingborg »V^ 1722, Conferentsraad ^/\, 1731; 
Maleri af ham paa Margaard. Gift ^Vs 1708 med Charlotte Amalie 
Bøfke, f. "/, 1693, t 'V« 1741, bisat i LeUinge, Datter af Etatsraad 
Hans Bøfke til Førsløv og Vibygaard og Anna Marie Ehrenschildt. 
Ifølge Inskriptionen paa hans Kiste havde han 14 Børn, hvoraf & 
Sønner og 5 Døttre døde unge og ugifte; af disse nævnes som døbte 
i Nicolai Kirke i Kjbhv. Caspare Jeanette ^78 1714, Johanne ^Vii 1716, 
Hans »7i2 1717, Anne Marie V12 1718, Johanne "/, 1720 og Hans ^V» 
1721. Følgende Børn bleve voxne: 

a. Frederikke Louise, dbt. i Nicolai K. Vi« 1710, bisat i Petri K. ^/^ 
1752, gift i Vordingborg */? 1742 med Etatsraad, Amtmand paa 
Fehmem F. v. Ehrenschildt. 

b. Johanne Marie, dbt. i Nicolai K. % 1712, gift »7^ 1751 med Ca- 
pitain i Søetaten Georg Statius Becker, f. V^^ 1724, t "Ao 1761. 

c. Caspar Schøller, dbt. i Nicolai K 'V^o 1715, f 1766; Secondlieut. 
i fynske Inf. Regt. ^7^ 1736, Premierlieut. 7e 1744, Capitains Ka- 
rakt. */i 1759; virkelig Capt. i 1ste oplandske Inf. Regt. Vii 1759; 
havde først Solørske, siden Gusdalske Comp.; afgaaet mellem V4 
og *76 1765. I Conduitehsteme for 1740 siges der om ham: „Von 
kleinem Statur und ziemlich gutem exterieur, von ziemlich guter 
auffQhrung und Lebensart; inclinirt zur tugendt und ist nicht zum 
Eigenutz, spielen, trincken oder Querellen geneigt, von ziemlich. 
gutem und hurtigem Begriff, appliciert sich auf den dienst. Kan 
seiner charge und auch wohl einer hdhem vorstehen und in an- 
sehung seiner Jugendt zum commandieren noch geschickt werden^. 
I Conduitehsteme for 1764, hvori han urigtigt siges at være 47 
Aar, hedder det: „Besidder ingen særdeles Videnskaber, er af 
temmelig godt Begreb og fører selv Correspondance, er flittig udi 
I^enesten, har været noget forfalden til Drik udenfor Tjenesten, 
som han forhaabentlig efter mine Formaninger herefter entholder 
sig fra, er udi meget fattige Omstamdigheder". *7io 1750 lader 
han sig indskrive i A. Bruuns Pensionskasse. Gift 'Vs 1745 med 
Elisabeth Neuspitzer, f. 1716, t 1782, Datter af Commandeur Neu- 
spitzer. De vides kun at have havt 1 Søn, Caspar S., f. 1749, der 
skal være død som Underofflcier i Vestindien ugift, og med hvem 
altsaa den danske adehge Linie af Familien uddøde. (Jvf. Anmærk- 
ning ved Slutningen af disse Optegnelser). 






233 

Geheimeraad Moths Datter; den anden Datter Christine blef gift 
første Gang med sin Fætter Herman, som forhen er melt, anden 
Gang med Staldmester Biilou, hafde med ham en Datter, som 
1731 blef i Kiøbenhafn gift med GanceUiraad Riis, 3die Gang 
med Admiral Paulsen, men ingen Børn med ham. 

Voris anden Farbroder var Iver Caspersen SchøUer ^), Borge- 
mester paa Christianshavn og Assessor i høieste Ret, var gift 
med hans Broder Christen SchøUers Hustrus Søster, de hafde 
ingen Børn tilsammen og lefede længe efter hendes Død ugift. 

Voris tredie Farbroder var Eyler Caspersen SchøUer, Asses- 
sor i Hofretten i Norge, var første Gang gift med Gunille Mel- 
chiorsdatter, hafde 3 Sønner, der døde ugifte, og 4 Døttre, 
deraf den ældste fik Præsident KaasbøP) og med ham mange 
Børn, huoraf de Kaasbøller har deres Stamme, en af Døttrene 



7. 8. 9. Wilhelm Mule SchøUer, dbt. i Frue K. "Ao 1682, t 1684 (Bevill. 

Vs 1684 til Begr. om Aftenen); Vilhelmine Mulenia, dbt. i Frue K. 

«Vi2 1683, t 1710 (Bevill. 7^), og Barbara Helene, dbt. i Frue K. "A» 

1685, t i Kjbhv. ^^/^ 1706, bisat i Lellinge (Bevill. af V« til, at Begr. 

maa opsættes 8 Uger over ordinair Tid). 
*) Død 1695; Vn 1629 Bevill. „paa at maatte bekomme de tvende Præbender 
udi Trondh. Capitel, nemlig Catharinæ og Micliaelis, som afg. M. Jens 
Katholm er fradød, og hans Studier dermed at continuere og nyde al deres 
Rente og Tilliggelse, og skal han der sammesteds boe, naar han hans 
studia haver fuldendt og gjøre slig Tynge og Tjeneste inden og uden 
Kirken som andre residerende Gannicker" (Norske Registr. 1617 — 30, 
S. 515). Kom til Herlufshohn i Juni 1630, dimitt. 16:34 (Letli og Wad, 
Dimitt. fra Herlufsh.), studerede i Leyden 1637 Theologie, immatric. ^Vio 
(Personalh. Tidskr. II. S. 126). 1643 fratages ovennævnte Gods ham, da 
han har opgivet Studeringerne (Daae, Trondh. Stifts geistl. Hist. S. 92). Han 
var først Borger i Kjøge, derpaa paa Christianshavn, Borgmester der fra 
^Ve 1662 tU Octbr. 1674, Raadmand i Kjbhv. V^. 1679 til 1688, afskediget 
paa Grund af Alder og Svaghed med Hibehold af Rang og Løn, senere 
Assessor i Gommercecollegiet, hvorimod han ei vides at have været As- 
sessor i Høiesteret. Eiede Nr. 32 i Overgaden oven Vandet og Nr. 21 i 
Dronningensgade. Under en Strid med sin Sognepræst, Mag. Andr. Byssing 
faar han % 1682 Bevill. til at søge Holmens Kirke og "/^ 1683 til at 
lade sig betjene af hvilken Præst, han vil (Sjæll. Regist. 1681—84; 
O. Nielsen, Kjbhvs. Beskr. 4. D. 279; 5. D. 444). Gift i Kjøge ^V^o 1643 
med Marine Rasmusdatter, f 1647, begr. i Kjøge ^Vs* Enke efter Borg- 
mester Ghr. Jostsen (Personalh. Tidskr. II. S. 313). 
") Stiflamtskriver, 'Vn 1686 tillige Præsident i Trondhjem (Norske Registr. 
1685—87, S. 369). Om hans Slægt se Giessings Jubell. 2 D. II. 366 og 
Personalh. Tidskr. II. S. 2. 



• • • " 



234 

havde Ludvig Munthe, en anden Tolder Friis i Fosen, den 3die 
Contreleur Friis i Trondhiem, den 4de Generalfiscal og Procu- 
rator Smit, som siden blef lustice Raad; af Sønnerne levede 
ickon i Ægteskab Mag. Eiler Christoffersen til vor Frue Kircke 
i Kiøbenhafn og Peter Kaasbøl, Major ved Artilleriet, de andre 
Sønner og Døttre undtagen en Datter der hafde en Præst ^) i 
Eegby i Siælland, ere alle døde ugifte. Vor Farbroder Eilers 
anden Datter med sin første Hustru var Ellen Schøller gift med 
Hr. Hans Hagerup^), Pastor til Kvæmæs huoraf de Hageruper 
herstamme, hun hafde med ham 3de Sønner og 1 Datter, den 
ældste Søn Søfren Pastor til Aas Menighed syndenfields, den 
anden Hr. Eiler, Lector og Domprovst i Trondhiem, den 3die 
Hr. Hans Hagerup, Gapelan til Holmens Kircke 1711 i Pestens 
Tid, Datteren Gunille Susanne blof gift med Hr. Peder Strøm 
Pastor til Bargen paa Sundmør og hafde med ham 3 Sønner 
og 1 Datter. Den 3die Datter Karen Schøller hafde Fogden 
Rosenvinge i Nordland, med hvem hun hafde 2de Sønner huoraf 
en er Capeian hos Hr. Henning, den anden endnu Student. Med 
vores Farbroder Eilers anden Hustru Susanne Tønder, Mag. 
Olle Tønder og Ambmand Peder Tønders Søster hafde hun flere 
Sønner, som døde onge og ugifte. Af Døttrene var den ældste 
Gunille gift med Foged Johan Helsing, med ham ickon en Søn 
som er Præst og Capeian til Fosnæs i Nomedalen; den anden 
Datter Susanne gift med Hr. Niclas Tostrup Capeian til Kuærnæs, 
efterlod ei Børn. 

Alle de andre vore Farbrødre døde ugifte; voris faster vare 
ickon 2 i live, som blef giftede, den ældste hafde Raadmand 
Peder Madsen Hiort, med ham 2de Sønner og 2de Døttre, den 
ældste Mads Pedersen Hiort var Cornet og en meget braf Mand, 
som visselig hafde bracht det hoyt om han hafde leved, men 
ved en uløckelig hendeise blef ihiel skut uden for Kiøbenhafn 
ved Rafenborrig for en letsindig Quindes Person. Af hendes 



^) Provst Ole Slettin^r. 

') "/g 1676 Gapellan til Kværnæs med Løfte om Succession (Norske Registr. 

1674—80, S. 179). t 1697. Om hans Efterslægt se Giessings Jubell. 3 D. 

I. S. 312, Tab. 2. 






235 

Døttre var Karen den ældste gift med Maior Seier Rasbech^), 
hafde med ham mange Børn, huoraf ickon en Søn lefvede og 
blef Gapitaine ved Fodguarden, en Datter gift med Gapitain 
Lieutenant Brmi, de andre 3de Døttre levede end ugifte. Den 
anden Datter Barbra Pedersdatter hafde Fogden paa Nordmør 
Niels Pedersen Lem, med ham nogle Sønner, huoraf de fleste 
ere døde, lever alene en Søn, som boer ved Fosen og en, som 
er Lieutenant, om de ere gifte og haver Børn ved ieg ei. Voris 
anden Faster Anne Caspersdatter blef gift med Olle Mechelborg*), 
som boede paa Edøen, hafde ickon en Søn med ham, som efter- 
lod sig icke Børn, som mig er vitterligt. 



IIL 
Voris Slechte Register paa voris Mødrene Side. 
Voris Morfader Anders Olufsen, Borgemester udi Frederik- 
stad var før i Opslo ved Christiania, som nu kaldes gamle Byen, 
Ruis Fader var der Borger og Handelsmand, blef ved uløchelig 
Ildebrand ruinered med alle Indbyggerne saa Byen derover blef 
forfløt og Indvoneme maatte bygge der huor nu kaidis Chri- 
stiania, hans Fader frafaldt i hans og hans Broder Mads Olufsens 
umyndige Aar, huor de da hos deris Venner sig opholdt til 
deris myndige Aar, da de self antog sig deris Brug og negotie; 
deris Moder med en Borger i Opslo hede Oluf Gundersen optog 
først det Saugbrug ved Frederikshald huilched min Morfader som 
ældste Søn vedblef for den halfe Purt og ved Skibsfart lagde 
Grundvold til sine Medier, han bode dog i Frederikstad og blef 
fra Raadmand kaldet til Borgemester der, huor han blef gift 
med min Mormoder Birgitte Rasmusdatter ^) ,huis Fader og var 



^) Se om ham og Efterslægt Personalh. Tidsk. III. S. 397. 

') Foged over Nordmør; '74 1^25 faar han og hans Hustru Bevilling paa 
at bruge Gaarden Edøen deres Livstid; 73 ^^^^ f^^^ han af Kongen 
Skjøde paa Gaarden Røssen og S Sauge paa Nordmør; *7» ^^^^ Gonfir- 
mation paa et Mageskifte med Kongen; 79 ^^72 faar hans Enke, Ane, 
boende paa Edøen, Confirmation paa en Del Gods i Nordmør Fogderi, 
som efter Søskende Skifte er tilfalden hende (Norsk. Registr. 1617 — 30, 
S. 349, 382; 1631—36, S. 242; 1670—73, S. 596). 

') I Giessings Jubell. 3 D. II S. 315 kaldes hun urigtigt Birgitte SchøUer; en 



236 

en Indvoner i Opslo, hånd hafde med min Mormoder Birgitte 
10 Bøm, 5 Sønner og 5 Døttre; den ældste Søn Oluf døde da 
han var blefven Student og kom hiem til sine Forældre, den 
anden Søn Hans, som og hafde studeret og reiste ud af Landet, 
døde til Padua i Italien; den tredie Søn Rasmus Andersen^) 
studerede og reiste paa atskillige Steder i Tyskland, England og 
Frankrig, blef ved sin Hiemkomst Vice-Laugmand i Skeen og 
døde nogle Aar derefter ugift, de tuende yngste Sønner 2), som 
og studerede og hafde paa Academiet i Kiøbenhafti giort sig 
klar, maatte for Pestens Skyld reise til Sorø, hvor de begge 
døde. 

Den ældste Datter Gunille blef gift med Mester Kield Stub^), 
Pastor til Ullensagers Menighed som i Krigen blef brugt som 
Ingenieur og aflagde mange Prøver af sin Forstand og Viden- 
skaber, han var Enkemand og havde med Biskop Glostrups 
Datter en Søn Niels Stub, som var Assistenceraad og døde for 
faa Aar siden, han hafde med en Enche paa Frederikshald Mette 
Meng ingen Bøm, med min Moster hafde Mag. Kield 3de Sønner, 
den ældste Lars Stub studerede og døde uden Gondition og 
Ægteskab, den auden Søn Hannibal blef Præst syndenfields, men 



Søster til hende var gift med Ghristoflfer Diderichsen i Frederikstad. 7^ 
1661 fritages hun for Skat og borgerlig Tynge paa Grund af hendes 
Mands tro Tjeneste i sidste Feide (Norske Registr. 1660—70, S. 62). "/^ 
1664 Bevill. for sig og Bøm til at svare under Christiania Laugstol, da 
Laugmanden i Frederikstad er deres Modstander (Norske Registr. S. 429). 
*7i2 1664 for sin og hendes Børns Levetid Tilladelse til at bruge og be- 
holde Brangstorp i Skeberg Præstegjeld med samme Frihed som hendes 
afdøde Mand (Norske Registr. S. 506). 1665 overdrager hun til Sviger- 
sønnen Thomas Olufsen sin Arvegaard Trosvig, som har været forundt 
hendes Mand kvit og frit formedelst hans gode Tjeneste. ^Vs l^^* fsisu" 
hun og Arvinger af Kongen for den af hendes Mand ydede Forstrækning 
til Beløb 24335 Rdr. 3 Ort 9 Sk. Skjøde paa en Del Gods i Norge; For- 
strækningen hidrører dels fra ydet Skibstjeneste i Krigene 1644 — 45 og 
1657, dels fra Proviant leveret til Hæren i Jæmteland 1657 (Arkivet paa 
Margaard); atter 1664 forstrækker hun og Arvinger Kronen med 6000 Rdr. 
med Renter 500 Rdr., hvorfor ligeledes udlægges Gods. 

») Laugmand i Skeen "A 1658 (N. Registr. 1657 --60, S. 71). 

') Bent f. ^Vs 1634, f Vio 165* og Niels f. 7, 1637, t Vio 165* (se Wen- 
delboe, Beskr. af Mindesmærkerne i Sorø Kirke, S. -50). 

^) Efterslægt se Giessings Jubell. 3 D. II, S. 312. 



237 

huor og huad Børn han efterlod sig er mig ubekient, den 3die 
og yngste Søn, som min Moster døde i Barselseng med, var 
Mads Stub, reiste lenge i Frankrige og Italien, var Hofmester 
hos Printz Christian og giftede sig med min Mosters Datter 
Gmiille Blix, som døde i Barselseng med den eneste igienlevende 
Søn Christian Stub, som blef opfød hos sin si. Faders Half- 
broder Åssistence Raad Niels Stub, huor han og efter sin Fa- 
ders Død forblef, som faa Aar efter hans Moder døde, studerede 
i Kiøbenha&i og er nu i Bergen hos Stiftamtmand von Osten 
som Secreterer og siges at være Vice-Laugmand i Bergen. 

Den anden af Borgemester Anders Olufsens Døttre var 
Birgitte, gift med Raadmand Tomas Olufsen Blix i Friderichstad, 
var Oluf Gundersens Søn, som med min Mormoders Moder op- 
tog Friderichshalds første Saugbrug, Kun hafde 4 Sønner og 3 
Døttre, den ældste Søn Oluf Tomesen Blix^) blef Præst til Hof 
syndenfields, huad Børn han sig efterlod er mig ubekient, den 
anden Søn Anders var Borger i Friderichshald og lefvede af sit 
Saugbrug, som han arfvede efter sin Fader, han hafde Børn 
med sin Hustru Marie Elisabet, Proviantsforvalter Peder Lo- 
rentzens Datter, men huor mange ved jeg ei, 1 Datter var gift 
med Proviantsforvalter Lars Olufsen, som nu vist er død, de 
andre er mig ubekient. Den 3die Søn var Bent Olufsen døde 
Student og ugift, den 4de Søn var Rasmus Tomesen Blix, som 
lenge opholt sig hos sin Søster paa Toten, giftede sig omsider 
og lefvede uden Condition i gammel Byen ved Christiania. Min 
Mosters ældste Datter var Inger gift med Hr. Knud Sevaldsen *), 
Sognepræst, døde uden Børn og giorde sin yngste Søsters Datter 
til Arving som var Præsteenke paa Næs paa Hedemarken. Den 
anden Datter var Gunille, som hafde sin Fatter Mads Stub, 
døde med sin anden Søn, den første døde, i Barselseng, som er 



^) Præst til Hof ^7, 1675 (Norske Registr. 1674—80, S. 109). 

*) Han og Hustru indgaae Vb 1^79 Testamente, Ifølge hvilket den længst- 
levende beholder Boet mod at betale 500 Rdr. til Arvingerne; efter 
Mandens Død gjør hun Søsterdatteren Birgitte, som hun har taget til sig 
for 19 Aar siden, til sin Arving, dat. Ronneby paa Toten ^Vb 1707 (Norske 
Rigestr. 1674—80, S. 318; 1704—07, S. 558). 



238 

Christian Stub. Den 3die Datter var Birgitte Blix, som hafde 
Foged Gort Coldevin i Guldbrandsdalen, hendes ældste Datter 
fik Præsten paa Næs, som hendes Moster Inger giorde til sin 
Arfving, som tilforn er melt. 

Den 3die Datter af Borgemester Ånders Olufsen var Anna 
Andersdatter, første Gang gift med Hr. Niels Tomesen, Sogne- 
præst til Toten, hafde med ham ingen Børn, anden Gang gift 
med Peter Hegerfelt ^), doctor medicinæ og Laugmand i Chrtsti- 
ania, døde uden Børn. 

Den 4de Datter af Borgemester Anders Olufsen var Ellen, 
døde ugift i sine onge Aar. 

Den 5te Datter var voris sal. Moder Maren Andersdatter*), 
gift med voris salig Fader Vice-Laugmand Christoffer Schøller^), 



^) Medicus i Frederikstad og hos Garnisonen mod Hadeland Kirketidende at 
nyde ^Vi 1664; Vicelaugmand i Christiania Vs 1666; Assessor i Overhof- 
retten og Laugmand "/^ 1668 (Norske Registr. 1660-70, S. 396, 586, 
59B; 1670-73, S. 123). Begravet i Christiania ^^U 1671 (Personalh. 
Tidskr. 2 R. III, S. SIO). 

*) Fød 1633, t i Juli 1701 i Ørkedal, Liget ført til Trondhjem "A (se (Norsk) 
hist. Tidskr. 1 R., III, S. 185, 191). '7e 1686 bifalder Kongen paa hendes 
Ansøgning, at der udnævnes en Commission til at eftersee hendes Godses 
Tilstand og derefter affælde det ringere og forhøie det bedre, at hans 
Majest. i sin Jordebog Intet afgik (Kongens Resolutionsbog udi Norge 
1675-98). 

») Til Gjølmø, som han arvede forlods efter Faderen; f. 'V^ 1630, ei 1639 
(Nicolaysen, Norske Stift. III, 1020); f 7* 1681 (Lengnick har urigtigt 
1689). Studerede i Leyden 1647 (Personalh. Tidskr. Il, S. 193). ^V,, 
1660 Bevill. for ham og Hustru til at vies i Huset efter forudgaaende 
Trolovelse, men uden Lysning (Norske Registr. 1660—70, S. 24). ^^i 
1663 faar han og Svogeren Thomas Bhx af Kongen Skjøde paa 4 Sauge 
i Bratsberg Amt, som Svigerfaderen har i Fæste (Norske Registr. 1660 
— 70, S. 411). "/i 1663 faar han paa egne og Participanters Vegne 
Privilegium paa Ytterøens Kobberværk (Margaards Arkiv), "/g 1667 Gon- 
firmation paa Kongens og hans Farbroder Hans's Mageskifte om^Gjølniø 
(Norske Registr. 1660—70, S. 631). ^Vg 1671 Confirmation paa Arvegods 
i Trondh. Amt efter Faderen (Norske Registr. 1671—73, S. 432). *^', 
1667 faar han af Svigermoder og Medarvinger Skjøde paa 86 Spand 8 
Marklaug Gods i Trondhjem Amt mod at betale deres Anpart af 6000 Rdr. 
og 500 Rdr. i Rente, som i 1664 var forstrakt Kongen. ^^U^ 1669 Skjøde 
af Thomas Blix paa 28 Spand Gods i Trondh. Amt, som var tilfalden 
ham efter Kongens Skjøde af 'Vg 1664. 'V, 1672 af Svigermoderen Skjøde 
paa en Gaard i Guldalen og en Gd. i Ørkedal paa ialt 3V2 Sp. "% 1670 
mageskifter han Gaarden Ringved, som er tilfalden ham efter Faderen, 



239 

med hvem hun hafde 8 Børn, 5 Sønner og 3 Døttre, den ældste 
Søn Anders Schøller^) Gommerceraad, gift med • Anna Tønsberg, 
Stie Tønsbergs Datter af Scheen, som hafde en Søn Cancelli- 
raad SchøUer^), som nu skal have Cancelliraad og President 



med Trehumb paa Lindstranden, som er tilfalden Svogeren Peter Madsen 
Hjort. ^% 1674 af Svigermoderen Skjøde paa 12 Sp. Gods og s. D. 
Gavebrev paa 9 Spand 6 Marklaug Gods i Trondh. Amt. Desuden til- 
forhandlede han sig en Del enkelte Gaarde i Trondh. Amt, særlig i Nær- 
heden af Gjølmø, saa at han, naar dertil lægges, hvad han arvede efter 
Faderen af Gods og senere efter Svigerfaderen, var en betydelig Jorde- 
godseier i Trondh. Amt (Skjødeme herpaa i Margaards Arkiv). % 1^75 
bliver han Vicelaugmand i Trondhjem med Løfte om at succedere Laug- 
mand Peter Dreyer. 1678 skjænker han og Medarvinger efter Sviger- 
forældrene en Gaard til Hospitalet i Frederikslad (Saml. t. d. norske Folks 
Spr. og Hist. 5 B., S. 401). 1672 klager en Del Bønder i Opdalen, Aalen 
og Holtaalen, som høre til det Gods, som af Kongen i 1664 var tilskjødet 
ham og Medarvinger, over, at han krævede Arbeids- og Foernød Penge af 
dem, som de ei havde svaret, da de hørte Kongen til. De til at paa- 
dømme Sagen udnævnte Gommissairer dømme '''Vn 167:2, at Godset bør 
falde til Kongen igjen, og Christoffer S desuden betale en Bøde for hver 
Gaard; ved Høiesteretsdom af ^'^ 1673 bliver denne Dom dog underkjendt 
i Betragtning af, at Kongens Skjøde udtrykkelig hjemler de omtvistede 
Penge ligesom ogsaa de under 'V^ 1668 og Vn 1669 udstedte kgl. Gon- 
firmationer. ^7i 1678 vinder han ved Overhofretten en Sag mod Løkken 
Bjærgværk angaaende 4 Gd. i Meldalen, som dette har tilegnet sig, uagtet 
de nævnes i Kongens Skjøde af 1664 til Christoffer S. 

^) Født V'i 1664, t Vb 1724, gift i Gjerpen V, 1698 med Anna Tønsberg, 
døbt i Skien ^V^ 1679, gift 2) med Oberstlieut. Joh. Henrik Weinipel 
(Personalh. Tidskr. I, 229). ^V^, 1716 Bevill. til at sælge ved Auktion 
sine Myndlinger Oberst Krags Børns Arvegods. 'Vio 1723 faar han Mu- 
thungs Ret paa en Kobberertsgang i lille Klet Fjeldet (Margaards Arkiv). 

*) Stie Tønsberg SchøUer, f. 1700, f i Trondhjem '^U 1769; titul. Cancelli- 
raad ^Vs 1728, virkel. Cancelliraad 1732, Justitsrd. *% 1733, Etatsrd. ^|^ 
1749, Conferentsrd. 7^ 1756, Kammerherre ^V^ 1762, Stiftamtmand i 
Trondhjem (Norske Registr.; Kjbhvs. Adressecont. Efterretn. 1769 Nr. 82, 
hvor han dog urigtigt angives at være hvid Ridder). Gift 1731 (Bevill. 
til at vies i Huset af Vq 1731 i Norske Registr.) med Elisabeth Angel, 
med hvem 2 Børn f smaa; ^72 1741 indgaa de en Overenskomst, da de 
ingen Børn have, at den længstlevende skal arve Boet, og hvis denne 
gifler sig igjen, give Arvingerne 1000 Rdr. Gift 2) (Bevill. Vi2 1742 til 
nyt Ægteskab, uagtet Sørgeaaret ei er udløbet, i Norske Registr.) med 
Cecilie Christine Frøhch, f. paaTeige ved Tønsberg ^^/g 1720, t i Kjbhv. 
'7^ 1786, begr. ^^U i Nicolai K., senere flyttet til Gamisonskirkegd., Datter 
af Generallieutenant Joh. Fred. Frølich; hun fik ^j^ 1769 Ordenen „l'union 
parfaite** og "/g 1777 Rang med Geheimeraadinder. De havde kun en 
Datter, Elisabeth, f. V^ 1744, f "/s 1763, gift ^V^, 1760 med General, 
Elephantridder Georg Fred. v. Krogh, f. V^o 1732, t Vs 1818, fra hvem 
den ældste Linie af den danske adelige Familie v. Krogh nedstammer. 



240 

Angels Datter, Datteren ^) er gift og haver Gapitaine de Seve ved 
det Ågerhusche Regiment. 

Den anden Søn af Vice-Laugmand SchøUer var Gaspar 
SchøUer ^) gift med Isabella Stockflet, Etatsraad og Stiftamtmand 
Stockllets'^) anden Datter, med huilken han hafde 3 Sønner og 



^) Anna Marie, f. ^7^ 1708, t % 1793, gift 1729 med Christian de Seue, 
Oberstlieut., f. ^Vg 1693, f "A 1771. 

^ '7ii 1689 Underconducteur i den danske Fortification; 7^ 1692 Till. til 
at bivaane Felttoget i Flandern; 1692 Fændrik, s. A. Secondlieut. i sjæl- 
landske Regt., deltog med Regimentet i Slaget ved Neerwinden 1693, efter 
hvilket Premierlieut. ; "^i 1693 Till. til at bivaane et Felttog til mod 
efter dettes Slutning atter at melde sig til Tjeneste ved Fortificationen, 
7i» 1695 Gapitain reforme; *7i 1^99 Gapitain i smaalehnske nat Inf. 
Regt. (Haabølske Comp.); *7, 1701 Ordre til Feltmarskal Wedel, at S. 
fremdeles skal forrette Fmictionen ved Fortificationen og derfor ved Siden 
af sit Gompagni nyde 300 Rdl. aarligt, hvorimod de ham hidtil til Reise- 
omkostninger tillagte 100 Rdr. ophøre. ^7a 1704 forundt at forrette afg. 
Gapt. Juuls Function ved Fortificationen i Norge og under hans Inspec- 
tion henlagt Frederiksstad, Agerø, Stavem, Ghristianssand og Bergen; ^^j^llOR 
Majors, ^Vio 1709 Oberstlieut. Gharakt, samt Generalkvartermester; *Vio 
1710 Inspecteur over alle Fortificationer i Norge og s. Dag udtraadt af 
Regimentet; 74 1711 klager han til Kongen over, at Gommissariatet ei vil 
betale ham Gage som Generalkvartermester paa Grund af et Tillæg paa 
800 Rdr., som Kongen tilstod ham ^Vio 1710, og beder om at maatte 
beholde baade Gage og Tillæg, hvilket sidste medgaar til Reiseomkost- 
ninger ved Inspectionen. '7i 1^15 Obersts Gharakt., deltog 1716 i For- 
svaret af Krogkleven og Nitsund; ^7? 1716 Gommandant i Frederikstad; 
t i Frederikstad *7ii 1716, Liget ført til Agers Kirke; i en Ansøgning 
fra Sønnen Ghristian (Refer. Sager 'Ve 1728) hedder det, at Faderen døde 
„an den gefahrlichen Zufall, den er in den letzten Krieg kriegte." Gift 
1705 med Isabella Elisabeth Stockfleth, f. "/g 1676, t 7io 1711, efter 
hvem han ^7i2 1711 faar Bevill. til at sidde i uskiftet Bo. Maleri af 
ham findes paa Margaard. (Meddel, fra Arkivfuldmægtig Huitfeldt-Kaas, 
Krigscollegiets indkomne Sager '7ii 1^93 og 74 1698; Registratur over 
Krigscancelliets Expeditioner for 1692, 1698 og 1701; Refer. Sager April 
1711; Hist. Tidskr. 3 R. VI, 434; (norsk) MUitairt Tidskr. 10 Hefte, 64, 
65, 80, 81, 83 ;Pontoppidans AUas I, 332; Vaupell, U, 740). 

•) Fød 1640, t paa Tøien »Vs 1704, gift ^V* 1670 med Isabella Margrete 
Mechlenburg, f. i Ghristiania »Vs 1650. f paa Tøien 1727, hvem han "Ao 

1669 faar Bevill. til at ægte, uagtet de ere beslægtede i 3die Led; "/^ 

1670 Bevill. til at vies i Huset uden Trolovelse og Lysning; 7? 1^70 
blive han og Hustruen fri for aabenbart Skriftemaal; 76 16^8 Gommerce- 
directeur og Præsident; 75 1^82 Gancelliraad; s. Aar envoyé i Sverrig: 
76 1684 Etatsraad; 75 1689 Stiftsbefalingsmand i Ghristianssand; **/a 
1691 tillige Amtmand i Nedenæs og Bamble; *7n 1^9 1 tillige Justitiarius 
i Overhofretten (Norske Registr. 1660—70, S. 759, 900, 926; 1670—73, 



241 

1 Datter, Moderen døde 1711, Faderen 1716 efterladende 4 
Tumyndige Bøm^), som Gud naadeligen forsyne. 



S. 36; 1681—84, S. 203; 1688—91, S. 187, 513, 519; Sjæll. Registr. 1683 
. — 84). Malerier af ham og Hustru samt hans Fader, Biskop Henning S., 

findes paa Margaard. 
*) Disse vare: 

1. Christian SchøUer, f. ^7b 1706, f paa Margaard V^ 1778,/ bisat i 
Søndersø ^74 „i Stilhed"; Kadet ^Vg 1719; Kornet ved 2det fynske 
Rytter Regt. ^7^ 1729; Lieutenant ^^U 1731; i Gonduitelisteme for 
1731 siges der om ham, at han er en god Ofiicier, flittig, og har an- 
lagt sin Tid vel^ Ritmester ^76 1734; Generaladjutant-Lieutenant hos 
General Neuberg, som var Brigadechef ved Tropperne i engelsk Tje- 
neste, '78 1741; Major V* 1741; i Gonduitelisteme for 1745 betegnes 
jhan: „klein Statur, guter exterieur, guter und regulierter Lebensart, 
.kein Laster ergeben, von recht guten und hurtigen Begriflf, appliciert 
sich mit Fleisz und ist activ, so wie mir noch bekannt in dieser func- 
tion sehr bequem". Oberstlieutenant *7io 1747, Oberst Vg 1757; under 
JMobiliseringen 1758 — 63 Chef for Regimentet; Afsked som General- 
•major ^76 1765; i Gonduitelisteme for 1764, hvori han siges at være 
født i Ghristiania, hedder det: „ein Officier von vielen Meriten, welcher 
des Kdnigs Dienst aus keinem andem Interesse thut als die Ehre/ 
Ved Svigerfaderens Død 1763 arvede han Margaard med Hartkorn 
ialt 447 Tdr. 2 Skp. 1 Fdk. 27^ Alb. og 1770 kjøbte han Søholm med 
Gods og 2 Kirker, hvilken han imidlertid atter solgte efter et Par 
Aars Forløb. Malerier af ham og hans Hustru paa Margaard. Om 
hans Virksomhed som Godseier se K. Hansen, Danske Ridderborge, 
1876. Om hans Hustru og Efterslægt se de følgende Optegnelser. 
12. Ghristoffer Schøller, t ^Vu 1707, t 7i2 1774; reiste 1732 til Decbr. 
1736 (Reisepas af "/g 1732 i Sjæll. Registr.) i Tydskland og Bøhmen 
for at studere Bjærgværksvidenskaben og opholdt sig i længere Tid i 
Wemigerode (Møller, Kr. d. VIte og Grev K. E. Stolberg, S. 104); 
^7ii 1737 Berghauptmand og Overbergamtsforvalter; *76 1739 Etats- 
raad; *7io 1749 Gonferentsraad; Overberghauptmand nordenfjelds; 
hvid Ridder "/, 1768; Eier af Hovedgaarden Veden ved Frederiks- 
hald; gift 1740 (Bevill. til at vies hjemme af ^Ys 1 Norske Registr.) 
jned Gatharina de Blixenskjold, f. 1721, f i Frederikshald ^73 1781, 
Datter af den under Navnet Blixenskjold adlede Kjøbmand i Frederiks- 
hald Thomas Blix og Marie Golbjørnsen. Maleri af ham hos afd. Gods- 
-eier F. v. Oldenburg og afd. Kammerjunker N. Schøller, af hende hos 
Hoflægermesterinde Løwenhiehn. 

De havde følgende Børn: 
a) Marie, f. 7« 1741, f "/i 1770, gift ^78 1764 med Generalmajor, 
Gommandant paa Frederiksten Adam Ghristoffer v. Oldenburg, f. 
i Frederikshald »7« 1736, dbt. Ys, t Vif 1803, gilt 2) 7s 1783 med 
Ulrikke Ghristiane v. Haxthausen, dbt. i Kjbhv. 75 1752, t Vs 
1785. Portrait af heade hos afd. Godseier F. v. Oldenburg; fra 
hende nedstammer den danske adelige Famihe Oldenburg. 
h) Isabella, f. 1745, f i Kjbhv. ^V^ 1822, gift »7^ 1770 med Kammer- 

IG 



242 

Den 3die Søn af Vicelagmand Schøller rar Nids SchøUer^ 
som døde til Oxford i England. 

Den 4de Søn var Christian Schøller*), Jnstke- og Assistence 
Raad, gift med Oberste Hiortis^) Datter Anne Margrete, med 
hende hafver han tuende Sønner Gaspar Christoffer *) og Severin 



herre, hvid Ridder, Amtmand i Skanderborg Hans Løvenhiebn v^ 
BOlow, f. i Koldmg ^Ve 1737, f paa Rodstenseie *U ^803; Malerier 
af begge hos HoQægerme§terinde Løwenhielm. De havde Børnene 
Christoffer v. Bulow, f. Vn 1770, f V« ^830^, Geheimeraad, Stift- 
amtmand; Christian Wind v. BQlow, f. »7, 1772, t "'A 1858,- 
Generalmajor, og Cathrine v. Bulow, f. «^/,o 1778, f *7i 1860, gift- 
med Kammerherre Hans Brockenhuus Løwenhielm til Veirup. 

c) Caspar Schøller, t soni Barn. 

d) Thomas Blixenskjold Schøller, f. 1754, Academiist paa Sorø, f ^ 
Sorø "/la 1770, begr. der (Wendelboe, Sorø Kirke, S. 39). 

e) og f) Døttre, f smaa. 

3. Frederik Schøller, f. Vi 1709, t V* 1788 i Kjbhv., dimitt. fra Sorø- 
1724, Stykjunker "/« 1732, Lieutenant i Søartilleriet "/, 1735, Capitam 
»V^ 1737. Major ^7^0 1747, Gompagnichef ^U ^752, Oberstlieut. »7^, 
1758, Afsked ^^j^^ 1764. Maleri af ham paa Margaard. 

4. Marie Schøller, f. »V^ 1711, f 1776; Eierinde af Sædegaardene Tøien. 
og Kjølberg, som hun kjøbte 1752 paa Auktion efter Fætteren, Stift- 
amtmand Chr. Stockfieth. Maleri af hende paa Margaard. 

*) Til Gjølmø, Forfatteren af disse Optegnelser; Assistentsraad i Overhof- 
retten "/ii 1707 (N. Registr. 1704—07, S. 613); 78 1707 faar han af 
Geheimeraad Caspar Schøller og Justitsraad Herman Sehedler Skjøde paa 
deres Eiendomme i Throndh. Stift. Justitsraad *7i» ^730 (Norske Registr.). 

') Se om ham Personalh. Tidsskr. 2 R. V. S. 99, hvortil kan føies, at hans 
Enkes Navn var Anne Elisabeth Howenbeeh (Norske Registr. 1716—19; 

5. 134), samt at han foruden Sønnen Andreas Frederik og ovennævnte- 
Datter endnu havde en Søn, Caspar Ulrik, der var gift med Cathrine 
Ingeborg Zissenis, med hvem ingen Børn,, da han Vs 1734 gjør Testa- 
mente (Sjæll. Registr.). 

») Til Gjøhnø, f. 1718, f '7i2 1754; ^7,^ 1738 Fændrik ved Livcomp. (Ørke- 
dals) af 3die Throndh. Inf. Regt.; 7» 174*0 Lieut. ved Børsens Comp.; i 
Conduitelisteme for 1740 hedder det om ham: „22 Aar, af høi Statur,, 
god Exterieur, af meget god Opførsel, inelinerer til alt godt, af ei godt 
sundt Begreb, foiTetter Tjenesten vel, forestaar sin Charge vel, et subject, 
der promitterer til meget godt i Tjenesten, har studeret, lægger sig med 
FUd efter Geometrien." I 1741 siges der om ham, at han practiserer 
Mathematiken og har indgivet et Rids af Munkholm; ^/,. 1745 Gapitain 
og Gompagnichef (Klæboske Comp.); fik *7t 1748 Børsens Comp. Gift ^7a 
1751 med Ingeborg Cathrine Crantz, dbt. i Stene i Bynæssets Præstegd. ^7& 
1732, t i Mai 1785, gift 2) med Major Magnus Stabell, dbt. i Sandehered 
»78 1714, t *V6 1785; han gift 1) med Marie Boels "/g 1745 (Medd. fra 
Arkivfuldm. Huitfeldt-Kaas, Personalh. Tidskr. UI, 393). 
De havde Børnene: 



Ud 

SchøUer^). 

Den 5te Søn var GhristoflPer Schøller *), Legations-Secretairer 
ved det preusische Hof, hvor han og døde ugift. 

Døttrene, som vare 3de, deraf er den ældste Ellen') ugift, 
den 2den Datter, Birgitte Schøller*) blef gift 1685 med Oberst© 
Prederich Munchgaard*), som døde 1691 i July i Irland i den 



a. Johan Schøller, f. 1753, begr. i Nikolai K. ^Ve 1792, 39 Aar.gl.; Aca- 
demist paa Sorø; Hofjunker *Vio 1774; cand. juris laudabilis *Vi2 1775; 
Kammerherre ^Ve 1780; Resident i Warschau i Foraaret 1781, men 
tiltraadte først i Foraaret 1782; Afsked 1786. Om den Skandale, der 
foraarsagede hans Afsked, idet han ^*/io 1786 paa Kongens Nytorr 
blev overfaldet af Maleren, Justitsraad G. Hoyer, se Joh. Schøller, Til 
Publicmn, Kjbhv. 1786, og G. Høyer, Gjenpart af et Brev fra Joh. S., 
^bhv., 1790. Se iøvrigt (Norsk) hist. Tidskr., 2 R. I, S. 45; i 
„Taler holdte ved Sorø Academi ^7ii 1774" findes en af ham holdt 
fransk Tale. 

b. Ghristian Schøller, f. '% 1754, f i Jan. 1813; Secondl. i Søetaten "A, 
1774, Premierl. 'V^o 1781, gik s. Aar i hollandsk Tjeneste; 1782 
Kammerjunker, s. Aar i fransk Tjeneste; Afsked fra dansk Tjeneste 
1786; hvor han er død og om gift, vides ei. 

*) 1746 har han staaet som Underofficier i 7 Aar ved Mangeisens og Ul- 
richsdals Regimenter i Norge, da han ^% fra Kjbhv. søger om Tilladelse 
til at gaa i fransk Tjeneste samt om Reisepas som Officier; dette tilstaa& 
ham som Fændrik samt med Bibehold af Underofficiers Gage, indtil han 
faar Plads og Løn i fransk Tjeneste. 1747 er han bleven Lieutenant i 
Løwendals Regt. (Refererede Sager '7, 1746 og 'Vg 1747, hvorpaa Hr. 
Gapt. A. Tuxen har henledet min Opmærksomhed). Efter Familieopteg- 
nelseme faldt han ved Beleiringen af Bergen op Zoom (1747). 

«) t i Berlin 1728, Boet forseglet 'V,; efter Folketællingen 1701 var han da 
24 Aar og udenlands (Arkivfuldm. Huitfeldt-Kaas) ; skal have været Of- 
ficier i sachsisk Tjeneste. Maleri paa Margaard. 

») ÉUen Schøller af Trondhjem faar 7^ 1704 Bevill. til at sælge det efter 
hendes Forældre arvede Fæstegods mod først at tilbyde sine Medarvinger 
det, samt til at bestyre sin Formue under sin Broder Anders's Formynder- 
skab (N. Registr. 1704—07, S. 32). "/g 1740 testamenterer hun Broderen 
Christian og Hustru sin Formue; hun er da i sit 70de Aar og har været 
i Søsteren Birgittes Hus til dennes Død, siden hos Broderen. Sogne^ 
præsten i Ørkedal bevidner, at hun, da han paa Sottesengen gav hende 
Sacramentet *74 ^741, erklærede dette for sin sidste Villie (N. Registr.). 

*) Levede 1701 paa Gjølmø; *7i 1707 testamenterer hun Broderen Ghristian 
og hans Arvinger, hvad hun maatte efterlade sig paa Fundament af den 
mellem hende og Manden oprettede Forskrivelse af ^7» *685 (Norske 
Regist). 

*) Adlet ^74 1681 som Hofjunker og Gapitain; 'Vi^ 1682 Major i Garden til 
Fods; *75 1689 Secondoberstlieutenant; s. Aar med Tropperne til Irland; 
efter Oberst Kalneins Død ved Limmerich ^Vs 1690 Oberst og Ghef for 

16* 



244 

siste Batallie ved Agrim, siden hafver hun leved Encke i 40 Aar, 
da dette var ved Aar 1731; hun hafde ingen Børn, om hendes 
fataliteter og Uløckeligheder kunde en Hob fortælles, som er for 
sensibel at opreigne og derfor med Stiltienhed forbiegaas. Den 
3die Datter Maren SchøUer blef gift med en Kiøbmand i Kiø- 
benhafn hede Vicents Meints hafde nogle Børn og døde For- 
ældrene fra dem i deres umyndige Aar, saa de alle ere endnu 
uforsørgede. 



IV. 

Optegnelser af Generalmajor Christian SchøUer. 

Anno 1 749 d. 3die Januar hafde jeg Bryllup paa Kronborg 
med Ebba Ovidia Griiner^), Datter af General Gustavus Gruner*) 
og Sophie Amalie Vind^). 

Den 10de Aug. s. A. hafde min Hustru et Omslag paa 
Margaard med en Søn, huilehen blef hensat 1 Søndersø Kirke. 
Anno 1750 d. 27 Aug. kom min Hustru i Barselseng og fødte 
en dødfød Søn, som var 8 Maaneder gammel, blef iligemaade 
hensat i Søndersø Kirke. 

1751 d. 16 Octbr. om Morgenen Kl. 4V2 kom min Kone i 
Barselseng med en fuldbaaren Datter, men dødfød, iligemaade 
hensat i Søndersø Kirke. 



Prinds Frederiks Regt.; falden ved Agrim *% 1691 (Indk. Sager V^, ^7^ 
og ^Vs 1691; se iøvrigt Personalh. Tidsk. V. S. 44; Løvenskiold, Efterretn. 
om d. kgl. Livgarde tilf. S. 56, 85, 102; Jahn, Auxiliairtroppeme I. S. 53, 
56, 67, 75). 

*) Fød i Kjbhv., V^ 1720, f i Odense "/^i 1793, bisat i Søndersø ''Vn; hun 
blev '7i 1770 dame de Tunion parfaile og levede efter Mandens Død i 
Odense, hvor hun eiede en Gaard paa Torvet. 

*) Fød Vi 1688, t i Christiania **/, 1763, bisat i Agers ^Vs* senere flyttet 
til Søndersø, Søn af Etatsraad^ Amtmand Johan Diderich Grflner, f. paa 
paa Nederfal '7? 1661, f i Sorø 'Vs 1712, senere bisat i Søndersø, gift 
i) med Baronesse Ebba Christina Kurck, f 1689, 2) med Helena Svin- 
hufvud, t 1703, 3) med Eva Ranck, f. i Gøteborg ^V« 1674, t paa Kron- 
borg Vs 1755, bisat i Søndersø. Om General Gruner se Saml. t. d. norske 
Folks Sp. og Hist. VI. Bd. og Karl Hansen, Danske Ridderborge, 1876, 
S. 136. Malerier af ham og hans anden Hustru, Margrethe Due, samt at' 
Faderen og hans tre Hustruer findes paa Margaard. 

*) Jvf. Danmarks Adels Aarbog 1886 og 1887, Tilføielser. 



245 

1752 d. 14 Octbr. om Morgenen mellem 5 og 6 slet blev 
min Kone forløst med en fuldbaaren Dreng, men dødfød, blef 
derpaa af min Lieutenant paa en skikkelig Maade ført til Søndersø 
og der sat i min Svigerfaders Begravelse. 

1754 d. 14 Februar om Aftenen KL 7 blef min Kone lykke- 
lig forløst med et Drengebarn, som den 21de derpaa blef døbt 
og kaldet Gustav Griiner^), Guds naadige og hellige Aand være 
med ham, at om Gud vil forunde ham Livet, han da maa leve 
Gud til Ære og sine Forældre til Glæde. 

1755 d. 29 Juny om Natten blef min Kone fo'rløst med et 
dødt Pigebarn, som blef hensat i St. Hans Kirke i Odense. 

1756 d. 21 luny om Aftenen Kl. 7 blef min Kone forløst 
med en Dreng, som strax blef hiemmedøbt og kaldet Gaspar 2) 



^) Til Margaard, f paa Margaard *% 1810, begr. ^Vs i Søndersø, Fændrik i 
Grenaderkorpset "/g 1760, Secondl. Vs 1761, reduceret 1763 ved Korpsets 
Opløsning, ^Ve 1765 Premierl. a la suite i jydske Inf. Regt. med Bibehold 
af hans Anclenitet, kom fra Hjemmet til Regimentet i Rendsborg 1770; 
1772 forsat til holstenske Rytterregt; ^V^o 1774 Secondritmester; ^V, 1781 
Generaladjutant; ^V^^ 1782 Major; "/^g 1789 Premiermajor; "A 1791 
Oberstlieutenant; 1792 forsat til fynske Regt lette Dragoner, ^% 1796« 
virkelig Oberstlieutenant; under Troppernes Sammendragning i Holstem 
1803 og 1805—6 Commandeur for Regimentet; "/<, 1806 Afsked som General- 
major. Gift i Geheimeraadinde Juel- Vinds Hus i Kjbhv. V« 1790 med 
. Wibecke Elisabeth Trolle, f. 7, 1756, dbt. i Skanderborg »V«, f paa Mar- 
gaard 'Vs 1821, begr. i Søndersø, Datter af Oberst Palle Chr. Trolle og 
Baronesse Fred. Gharl. Juel- Vind. De havde kim ét Barn, Sophie Amalie,. 
f' ^% t "Vs 1795, begr. i Søndersø ^/^. Se „Et Blad til Generalmajor 
G. G. V. Schøllers Egekrands", Odense 1810. 

*) t i Kolding ^/g 1808, begr. der ^/^; Fændrik reforme i Livgarden til. 
Fods, Secondlieut. »V? 1762, fra ^V^, 1763 i dansk Livreg.; karakt. Pre- 
mierlieut. ^7io 1764, kom 1770 fra Hjemmet til sit Regt., virkelig Pre~ 
mierlieut. "/« 1771; SUbscapitain "A 1777; Kammerjunker 'V^o 1774 ^ 
forsat til falsterske (siden tredie jydske) Regt. ^Vio 1778; Majors Karakt.. 
"/„ 1789; Tertsmajor "/^o 1793; tredie Stabsofftcier "/j, 1798; Afsked, 
paa Vartpenge med 360 Rdr. og Oberstlieut Karakt. ^Vs 1800; Oberst og^ 
og Chef for 2det østre jydske Landevæmsregiment med Bopæl i Horsens: 
'Vs 1802; Vs 1808 a la suite i Arméen med sin Gage som Vartpenge;. 
Commandant i Kolding. Gift i Aalborg ^Vs 1790 med Mette Henrikke* 
Mflnster, f. i Egersund ^7? 1773, separeret Ve 1801, f paa Margaard ^/^^ 
1855, begr. i Vigerslev 'Vn; Datter af Justitsraad, Amtsforvalter Thomas- 
Georg MCbister (se Optegnelser angaaende Justitsrd. T. G. MOnster, Ghri>- 
stiania 1858). Hun blev 2) gift med sachsisk Overbergraad Dr. Ludvig^ 
Gustav Friese, f. *Vi2 1770. Han har skreven: ,,Forsøg til en Taktik for 



246 

og d. 1 luly derpaa ført til Kirken. Guds gode naadige Aand 
være med ham. 



Infanteriet^, 1805, og oversat: „Ewald, om de lette Troppers Anvendelse.'' 
Børaene vare: 

1. Christian SchøUer til Margaard, som han arvede 1821 ved Tantens 
Død, f. i Aalborg '^^ 1791, dbt. »V« i Frue Kirke, t '7« 1858 i 
Odense i sin Halvsøster Fru G. Heibergs Hus, begr. i Søndersø Vi 
1859; adopteret af Onkelen paa Margaard; Cadet i Efteraaret 1803; 
Officiersancienitet "/12 1806; Gomet i fynske Regt. lette Dragoner i 
Decbr. 1807 efter under Bombardementet at have gjort Tieneste ved 
Studentercorpset; »'A, 1808 Sécondlieut. ; y^ 1812 Premierlieut.; deltog 
med sit Regiment i Træfningen ved Sehested *7i2 1813; Kammer- 
junker ^U 1814; Ritmester '^o 1814; Majors Ancienitet 'Vg 1831; 
Major og Escadronchef 'U 1839; Rdr. af Dbg. ^y^ 1840; Afsked som 
Oberstlieut. % 1842; Stænderdeputeret 1842 og 1846; *Ve 1846 Kam- 
merherre; 1858 decoreret med St. Helena Medaillen. Gift i Altona i 
Svigerfaderens Hus V7 1832 med Emma Juliane Reimers, f. i Altona 
^*/i 1812, t paa Margaard ^7« 1889, begr. *78 i Søndersø, Datter af 
Skibsmsegler Hans Reimers og hans 2den Hustru Anna Busch. Deres 
Børn vare: 

c. Hans Gustav Gruner SchøUer, f. i Odense ^^/^ 1833, dbL. i St. Hans 
Kirke *7„ f i Bern "/, 1888, begr. i Oberhofen ved Thun "A; 
Sécondlieut. i Rytteriet V^ 1853; Premierlieut. 7« 1864; Afsked 
Ve 1865; "/g 1872 frasagt sig Titel som Premieri. Gift 7„ 1872 
med Gharlotte Sophie Birgitta Gornelia de Mol, f. i Harderswijk i 
Holland 'V^o 1832, Datter af Hoogheemraad, Notar Johan de Mol 
og Florentine Henriette Baronesse van Broeckhuisen. Ingen Børn. 
Ib. Carl Gaspar Georg SchøUer, f. paa Margaard 'Vs 1834, f s. St. Vs 

1843, begr. i Vigerslev. 
<c. Anna Henriette Gharlotte, f. paa Margaard ^7? 1837, t i Kjbhv. 
V^ 1890. begr. 7^ paa Hohnens Kirkegaard; gift ^7^ 1860 i Vigerslev 
med Gommandeur, Udskrivningschef i Aalborg Louis Alphonse 
Mourier, f. i Traaquebar 78 1834, Rdr. af Dbg., Dmd., Gomman- 
deur af Ghristusordenen, Rdr. af Frelsersordenen. 
«d. Ghristian Emil August SchøUer, f. paa Margaard 7ii 1843; Student 
fra Odense 1863; cand. poUtices 1867; Jægermester 1870; Eier af 
.Margaard 1884; gift i Holmens K. i Kjbhv. 7« 1870 med Henriette 
Elisabeth Ghristine Mechlenburg, f. i Fredericia ^74 1847, separeret 
11877, Datter af Gapitain Garl Emdl Mechlenburg og Ghariotte Marie 
Magdalena v. UndaU. De have Børnene: 

1) Ebba, f "/, 1871. 2) Kai Ghr Gari, f. *7e 1872. 3) Vibekfe, f. 
»7, 1875. 4) Bodil, f. »7« 1876. 
'e. Ebba Mathilde Magdalene, f. paa Margaard '7ii 1845, f paa Skov- 
lyst ved Ravnholt '74 1868, begr. 76 i Søndersø, gift i Vigerslev 
77 1867 med Forstkandidat George Alfred Mourier til Valdemars- 
kUde, f. »7,, 1838, gift 2) ^U 1875 med Agnes Julie Marie Frede- 
rikke Augusta Sehestedt-Juul, f. 7io 1851. 
!2. Thomas Georg SchøUer, f. i Aalborg «V„ 1793, dbt 7^ 1794, f i Kiel 



247 

1757 d. 15 Decbr. om Eftermiddagen Klokken 6V2 Wef min 
Kone forløst med et Pigebarn, som strax blef hiemmedøbt og 



^Ve 1^^) be^r. paa Grantisonskirkegd. i Kjbhv.; adopteret af Onkelen 
paa Margaard, Secondlieut. i fynske Inf. Regt. Vis 1809, Premierlieut. 
'7io lSt3, tieltog i Træ&jngeriie ved Zahrentin, Siebenbåumen og Boden 
og endelig i Kampen ved Sehested; var 1815—18 med det danske 
Kontingent t Frankrig; Gapitain *7,« 1827; Rdr. af Dbg. Vs 1829; 
Dmd. "/j 18S8; Major % 1841; traadte i 1842 ind i Generalstaben 
og blev samme Aar Stabschef ved Generalcommandoen i Fyen og 
Nørrejylland.; 1827 — 38 Adjutant hos den command. General i Nørre- 
jyUand; Oberstlieut. Vs 1844; Kammerherre "/e 1845; Cmd. af Dbg. 
"/s 1848; 1-848—^6 Generaladjutant og Chef for Kongens Adjutantskab ; 
Generalmajor Vs ^850; Generallieutenant og command. General i Hol- 
sten og Lauenburg *V„ l^SSG; Storkors af Dbg. ^y^ 1857; 1848 Stor- 
kors af SværdordeBen; 1853 Storkors af den oldenborgske Hus- og 
Fortjenesteoixien; 1858 decoreret med St. Helena Medaillen. Gift i 
Fredericia ^*/i2 1820 med Magdalena Dorothea Staal, f. i Fredericia 
^79 1798, t i Taarbæk *7, 1882, begr. paa Garnisonskirkegd., Datter 
•af Justitsraad, Toldkasserer Niels Staal og Anna Marie Bruun (se Tidsk. 
for Krigsvæsen 186S, S. 159; Dlust. Tidende 1863, Nr. 199; Hist. 
Tidsk. 3 R., VI, 154 o. s. v.). De havde Børnene: 
41. Caspar SchøUer, f. i Fredericia *7io 1821; Secondlieut. i Inf. Vii 
1841; Hofjunker 1845; Premierlieut. "/g 1848; Rdr. af Dbg. »V^ 
1848; char. Gapt. 73 1850; Kammerjunker 1860; Capt. af 1ste 
Kl. ved 6te Regt. (Slesvig) *78 1860; Stabschef ved 2den jydske 
Brigade ^/^ 1867; ©md. "/^ 1869; Oberst og Chef for 20de Bat. 
(Aarhus) % 1873; Chef for Sde Regt. 1880; Afsked % 1886 og 
s. Dag Command. af Dbgs. anden Grad. Gift paa Snoghøi '7? 
1860 niied Alba EKsabeth Riegels, f. paa Sønderbygaard ^78 1827, 
Datter ;if Kammerherre, Oberst Hans Christiaan Riegels og Frede- 
rikke Christiane v. Heinen. De have en Datter Alba Christiane 
Magdalena Friede Marie Mathilde, f. paa Snoghøi 7*2 1864, gift i 
Berlin i Aug. 1886 med Eimer Steen Møller, separerede. 
1). Niels Staal SchøUer, f. i Fredericia 7; 1823, f i Kjbhv. ^Ve 1890; 
Student 1841; Volont«ur 1856, Caneellist 1851, Fuldmægtig i Uden- 
rigsministeriet 1869; Kammerjunker 1851; Rdr. af Guelfeordenen 
1862; Rdr. af Leopoldord^icn 1863; Officier af Mauritius og La- 
zarus Ordenen 1865; CoM. af Stanislausordenen 1767; Officier af 
Æreslegionen 1876; Rdr. af Dbg. *7, 1867; Afsked ^7^ 1883; s. 
D. Dmd. Gift "/j, 1857 »ed Sophie v. Lattichau, f. 7b 1832 i 
Fredericia, t i Kjbhv. 76 1878, Datler af Generallieutenant Mathias 
V. Lfittichau til Store Gioindet. Børn. 

1. Hansine Chnstiane Gottholdine, f. 7ii 1859. 

2. Thomas Georg SchøUer, f. V^ 1861, f -V^ 1886 paa Corsica, 
begr, der. SeclL v. 2. Bat. ^/^ 1881, Premierlt. i Livgarden 
Vio 1883, Kammerjunker **/i, 1883; Rdr. af Stanislausordenen 
1885. 

3. Hans Helmuth Schøller^ t 7^ 1862, Landmand. 



248 

kaldet Isabella Sophie og den 23de derpaa ført trl Kirken. Hurti 
døde d. 4de Novb. 1758. 



4. Magdalena Dorothea, f. ^Vs 1864, gift »/s 1886 med Ferdinand: 
Tutein til Ørsholtegaard, f. ^7^ 1861. 

c. Frederik Carl Gustav SchøUer, f. i Fredericia ^/^ 1825: Secondl. i 
3die Jægerkorps V^ 1843; Premierl. »Vg 1848; Rdr. at Dbg. "/o. 
1848; karakt. Gapt. 7io 1850; Rdr. af den oldenborgske Hus- og 
Fortjenesteorden 1853; Adjutant ved 1ste Geiæralcommando ^Vn 
1856; Gapt. af 1ste Kl. i 16de Inf. Bat. ^V^ 1860; Tilforordnet de- 
kgl. Befuldmægtigede ved Fredslutningen i Wien; 1865 Gommissair 
ved den internationale Grændseregulering; ^Ve ^864 Dmd.; ^j^. 
1867 Stabschef ved fyenske Brigade; 1873- Oberst og Chef for 2den. 
Bat.; 1880 Ghef for 10de Regt. (Aalborg); Afsked ^V^o 1885; 
'Vio 1885 Directeur for Frederiks Hospital og den kgl. Fødsels- 
stiftelse; Gommand. af Dannebrogs 2den Grad "/^i 1888. Gift 1) i. 
Kjbhvn. *Vio 1857 med Juliane Vilhelmine Baronesse Guldencrone^ 
f. Skanderborg "A^ 1831, f i Kjbhv. ^7i, 1858, 2) V^ 1865 med 
Frederikke Garoline Ghristiane Baronesse Guldencrone, f. i Nyborg 
^Vio 1845, t s. St. V, 1868, Døttre af Kammerb., Amtsforvalter,. 
Baron Ghr. Guldencrone. Børn: 

1. Vilhelmine Marie Magdalene, L i Kjbhv. »^/,, 1858^ gift i Novb. 
1882 med Gapitain i Fodfolket Aug. Adolf Gerhard Lorentz 
Ferdinand Brunckhorst, Rdr. af Dbg., f. V^ \UX 

2. Carl Gustav Schøller, f. i Kjbhv. ^4 1866; -^U »887 Seclieut.^ 
Vio S- A. Premierlieut. i 4de Dragonregt. 

3. Maja, f. i Nyborg »V, 1868. 

d. Ghristian Schøller, f. i Fredericia '^i, 1826; Student fi-a Odense 
184 i; cand. juris 1851; Kammerjunker 1855; 1856 Borgmester og 
Politimester i lønningen; ^:^ 1861 Herredsfoged i Husby og Ny 
Herreder; Afsked ^«/io 1864. Gift 7^0 1884 med Angelica Hermine- 

' Siewerls, f. ^% 1860 i Thorn i Vestpreusen. 

e. Marie Sophie, f. i Fredericia *Ve 1830. 

f. Sophie IsabeUa, f. i Fredericia '^j^ 1832, t paa Mar^^aard V^ 1843,. 
begr. i Vigerslev. 

g. Thomas Georg Schøller, f. i Fredericia V9 ^834,. t P«^^ Frederiks 
Hosp. i Kjbhv. V» 1864, begr. paa Gamisonskirkegd. ; 1850 Ride- 
junker ved den kgl. Staldetat; 1853 Kammerjunker; 7« 1859 Rdr. 
af Dbg.; 1862 Rdr. af Vasaordenen; Vg 1864 Staldmester hos H.M. 
Kongen. 

3. Ebba Ovidia Gharlotte, f. i Aalborg V^ 1796, dbt^ 7, i Budolphi K., 
t i Fredericia ^% 1881. Gift 1815 med sin Morbroder, kgl. Berg- 
mester, Directeur for Hoherdam Kobberværk Ghr. Sommerfeldt Nærenst 
Munster, f. i Rønne, dbt. ^V« 1779 (Kirkebog), f i Kjbhv. ^U 1856^ 
Se Erslews Forf. Lex. II. S. 359; Efterslægt se Optegnelser om Ju- 
stitsrd. T. G. Mflnster, Ghristiania 1858. 

4. Dorthea Maria Augusta, f. "A 1798 i Aalborg,, dbt^ ^7g i Budolphi K.,. 
t paa Margaard "/ii 1876, begr. i Søndersøi, levede fra sit 20de Aar 
ugift paa Margaard. 



249 



1760 d. 12te Jan. oaoni Morgenen mellena f og 2: blef min 
Kone forløst med en. Søia, som blef hiemmedøbt og kaldet 
Christian ^). 



5. Mette Henrikke, f. *7g 1800' i Aalborg, f i Ungarn ii Octbr. 1820, hvor 
Moderen da opholdt sig efter sit andet Ægteskab. 
^) t i Pedersborg ved Sorø ^V^o ^832, begr. der. Gadet 7, 11770; Page hos 
Kronprindsen V, 1778; Séeondlieut. i • 1ste Husar Regt. ^/,^ 1779; Pre- 
mierlieut. »V^ 1788; Secondritmester ^Vs 1790; Vu 1791 Gommandeur for 
1ste Escadron; V^, 1796 simpel Afsked ifølge* Krigsretsdom (Egenhændige 
kgl. Resolutioner paa Extracterne af GeneralitetscoUegiets Forestillinger 
'76 og *Vii 1796). "/, 1810 tillagt 300 Rdr. i Pension.. Gift med Wibeke 
Marie Falkenskjold, f. ^7, 1778,. t i Pedersborg "^^183% begr. der, Datter 
af Oberst Arnoldus Falkenskjold og Elisabeth. Sehested. De havde 
Børnene : 

a. Ovidia Elisabeth, f. 7, 1799,. f i. Horsens 1860»„ Adoptivdatter af 
Tanten, Kammerherreinde Juul. 

b. Isabella Sophie, f. Vu 1801, f paa J«rstrup ^7,^ 182t begr. i Grind- 
løse, opdraget hos Tanten paa Margaard,. gift '7ij 1820 med Kammer- 
raad Henrik August Lund, Forpagter paa Jerstrup, siden Eier af 
Fredsholm. 

c. Ghristian SchøUer, f. ved Slagelse "/g 1804, f paa Frederiksberg ved 
et Ulykkestilfælde % 1888; Secondlieut. Ancienitet "/g 1823; Page 
hos Kongen V^ 1823- V, 1824; Secondlieut. i. 1ste Livregt. V^ 1824; 
Premierl. Vi 1834; 1835 Gapkain og Regimentskvartermester i sanune 
Regt.; 1842 Regnskabsfører ved Iste Linie Inf. Batl.; Vi 1845 — 
^Vs 1874 Inspecteur ved Gansdsonshospitalet (fra "/^ 1868 som Over- 
intendant); ^V^ 1849 Major; ^7, 1846 Rdr. af Dbg.; 7,o 1851 Dmd.; 
"/s 1862 Oberstlieut.; »7^ 1866 Oberst a la suite« i. Arméen; ^V^ 1874 
Comd. af Dannebrogs 2den Grad; fra 1848r~V4 1*888 Ghef for den vest- 
indiske Hvervning. Gift "/, 1843 med Mette Margrethe Poulsen, f. 
'79 1824, t i Kjbhv. "/, 1880, Datter af ObersUieut. J. M. Poulsen 
ved 1ste Livregt. De havde Børnene: 

1. Johan SchøUer, f. "/.^ 1843; f 7^. 1850.. 

2. Ghristian SchøUer, f. »7, 1845; cand, pharm.^ Fabrikant i SUke- 
borg; gift "/g 1874 med Aurelia Ludovica Lundstein. De have- 
Sønnerne: Ghristian, f. ^Vg 1875 og Johan, f. 7^ 1879. 

3. Elisabeth, f. 7^ 1847, f i Kjbhv. ^/g. 1885; gift V, 1870 med 
Skibsreder Sophus Axel Philipsen^ f. ^76, 184^0. 

4. Mette Margrethe, f. 7« 1850; gift 7« 1871 med Læge i Hobro 
Theodor Sørensen, f. ^7, 1839. 

5. Knud SchøUer, f. 7^^ 1860; cand. polyt.; Ingenieur. 

6. Vibeke Marie, f. 7^ 1866; gift *7, 1886 med Murmester Ernst. 
Rothe, f. »7« 1859. 

Desuden 7 Børn døde smaa, nemlig Sophus Frederik, Johan, Arnold^ 
Marius, Holger og 2 udøbte Piger. 

d. Charlotte, f. "/, 1807, t "/» 1833. 

c. Wibeke Marie, f. 7^ 1808, f **/» 1825 i Pedensborg. 



250 

1761 d, Mde Ocfb. -om Eftermiddagen Klokken 2 blef min 
Kone forløft med usn Datter^ som strax blef hiemmedøbt og 
Ikaldet Isabella Sophie*). 



Anmærkniiig. 

Ovendtaaende indeholder sikkert en nøiagtig Fortegnelse over 
.alle Slægtens Medlemmer, kun kan det være tvivlsomt, om Gapitain 
■Caspar Schøl'er .(t 1766) og Hustru Elisabeth Neuspitzer ikke have 
efterladt flere .Børn end Sønnen Gaspar; Kirkebøgerne paa de Steder, 
hvor han har ligget i Garnison, advise Intet angaaende hans Børn. 
Der er saaledes en MuUghed for, at den i Suppl. til Erslews 
Forfatterlenicon S. 235 nævnte Louise Margrete Schøller, gift med 
Justitsraad J. G. Lynge t(jvf. Selmers Nekrol. Saml. II. S. 432), kan 
være en Datter af ham, ligesom ogsaa den Frøken Schøller, som i 
-Nyborg Kirkeregnskaber angives hisaJt i Kirken der ^% 1761, men 
hvis Lig kun stod der Vintenen over (Meddel, fra exam. juris Grone). 



f. Gustave, .f. *V,o a&ll, f "/n »825 i Pedersborg. 

g. Amoldine, f. '^'/g 1846, t i Kjbhv. "A^ 1889; gift 1849 med Oberst 
Jonathan Nørager, Gmd. af Dbg. og Dmd., f. i Kjbhv. Vt 1^1^^ t s. St. 
"/s 1889. 

-•) t i Horsens'*®/« .1882, gift i Odense i Moderens Hus »^/g 1787 med Kammer- 
herre, Oberst Ghr. Eimfl. Juul til Borupgaard, f. i Randers Vi 1745, t 
i Horsens ^/^ilSSa.; han gift 4) '"/, 1777 med Catharina Wilhelmine Gom- 
tesse Wedel«Jarlsbe|g. 



251 



Fremmede Adelsslægter i Danmark. 

Ved Louis Bobé. 



I. Ton Pappeiilieim. 

JD amilien von Pappenheim (til Liebenau) hører til det hessiske 
Ridderskab. Den stammer fra en ældgammel Adelsslægt, der 
oprindelig kaldtes „die Råven", men tidlig delte sig i tre Linier, 
der antog Navn efter deres Stamslotte Canstein, Calenberg og 
Pappenheim. Den sidstnævnte Gren af Slægten, hvis ældste faste 
Besiddelse, beliggende i Stiftet Paderbom, allerede blev ødelagt i 
.Slutningen af det 12. Aarhundrede, bosatte sig i det nuværende 
"Wustungen ved Warburg i Westfalen. 1304 nævnes Ridder Her- 
iold V. Pappenheim som en af de første Besiddere af Slægtens 
-egentlige Stamsæde Liebenau ved Floden Diemel i Hessen, som 
•endnu er i Familiens Eje. Fra hans Sønnesøn Frederik (1406 — 95) 
jiedstammer den nublomstrende Linie. Dennes Brodersøn var 
'Georg V. P. (f 1536), der efterlod tre Sønner, Ghristoph (efter 
1567), Burchard (f 1590) og Georg (f 1578). Af disse fik den 
første Liebenau, men hans Descendens uddøde med den i det 
følgende omtalte Alexander v. P. (f 1718), den anden kom til 
Danmark, medens den sidstnævnte ejede Slottet Gladebeck i 
Brunsvig; hans Stamme uddøde allerede 1632 med Adam v. P.^) 

I sit Skjold fører Slægten i Sølvfelt en mod højre Side 
vendt guldkronet, sort Ravn. Paa Hjelmen, som er kronet, en 
lignende Ravn foran en Sølv-Pilar med fem sorte Fjer^). 

Denne Adelsslægt maa ikke forvexles med den 1628 i Rigs- 
grevestanden ophøjede schwabiske Familie v. Pappenheim, til 



*) R. V. Buttlar-Elberberg, Stammbuch der althessischen Ritterschaft 1889; 
die V. Pappenheim zu Liebenau u. Stammen Tab. I— II. — Hr. Friherre 
Oustav Råbe v. Pappenheim i Marburg, der i en længere Aarrække har 
samlet MateriaJe til sin Slsegts Historie, har ved det foreliggende Arbejde 
ydet mig en ligesaa værdifuld som beredvillig Bistand. 

^ Lex. over adel. Fam. Kneschke, Allg. deutsches Adelslex. VII, S. 50. 



252 

hvilken den fra Trediveaarskrigen bekjendte Feltherre Gottfried 
Hemrich Greve Pappenheim hører i). 

Med Henvisning til hosstaaende genealogiske Oversigt med- 
deles i det følgende udførligere Oplysninger om de Personer af 
Familien, der have været knyttede til Danmark. 



Uurchard v. Pappenheim, den første, der indkom her 
i Landet, var i Slutningen af Kong Christian lIFs Regering^ 
knyttet tU det danske Hof. Fra 6. April 1550—26. Marts 1559 
var han ansat som Hofjunker 2). Da han 3. Marts 1556 forlenes 
med Fuglebjerg ag Haldager Len kaldes han tillige Jægermester^). 
To Aar senere indgik han Ægteskab med Birgitte Falster, Datter 
af Hr. Peder Falster til Korselitze og ØUegaard Walkendorph^ 
Som et særligt Tegn paa Kongens Naade fik han med sin 
Fæstemø under 13. Juni 1558, som Løn for „sin Troskab og^ 
villige Tjeneste '', Kronens Gaard Sæbygaard, (som Svigerfaderen 
før havde haft i Forlening), „til at nyde, bruge og beholde i 
begge deres Levetid*"*). Aaret efter d. 2. Novbr. udnævntes 
han til Lensmand over Abrahamstrup og fik tillige Opsyn med 
samtlige Kronens Skove paa hele Kjøbenhavns og Krogens Len. 
Allerede to Aar efter fik dog, uvist af hvilken Grund, Frederik 
IFs tapre Hærfører Frantz Brokkenhus (f 14. Nov. 1569) dette 
Len indtil 1568, da Pappenheim atter nævnes som Lensmand. 
Fra 1567 — 71 havde han tillige bestyret Hørsholms Len, der 
1576 henlagdes under Frederiksborg. Aaret før sin Død fik han^ 
da han paa Grund af Alder og Skrøbelighed maatte afstaa Abra- 
hamstrup, tillagt en aarlig Pension paa 400 Dl. af Kongen^. 
Burchard Pappenheim døde 23. Aug. 1590 og bisattes 30. Sept. 



') Kneschke, Allg. deutsches Adelslexikon, VII. S. 50. 

') Grundtvig, Medd. fra Rentekarch. 1873, S. 150-51. 

*) Reg. o. alle Lande VI, 68. 

*) Kr. Erslev, Len og Lensmænd 1513-96, S. 17, 71, 80.« C. F. Wegener,, 
ffist. Efterretn. om Abrahamstrup Gaard I, 68—83. — Peter Falster 
t 1556 og Hustru ØUegaard Walkendorf, t 1575, hvile i Nørre Alslev 
Kirke paa Falster. Danske Atlas VI, 516. 

*) Grundtvig, anf. Sted. 



253 

s. A. i Halsted Kirke ^). Paa hans og Hustrus Gravmæle læses 
endnu følgende Indskrift:^) 

„Her ligger begrafvet erlig och velbyrdige mand borckardt van 
Papenheim till Sebygaardt som gvd kailede tHe 23. Avgusti ano 1590 
med sin kiere hustru erlig och velbyrdige frve frve bergitte falster 
som gvd kailede the 24 avgusti ano 1586 og begge theres kierre 
son fredrich van papenheim. gvd gifve dennem alle en gledelig op- 
standelse. Aen. 

Langs Epitaphiets venstre Side findes hans sexten Aners 
Vaabener og Navne anbragte: „Die von Pappenheim, v. Ber- 
lepschen, v. Boineburgck genant v. Honstein, v. Oldershausen, 
V. Hertingshausen, v. Weitershausen, v. Boineburgk, v. Kniggen, 
V. Spiegel zu Peckeisen, v. Schuven(?), v. Heringen, v. Burtfeldt, 
V. Patbergk, v. Schaben, v. Trotten, v. Mandelsloh**. Til højre 
Birgitte Falsters sexten Anevaabner. Paa Gravmælet findes end- 
videre udhugget en Figur, der fremstiller en lille Dreng, som vel 
skal være Frederik v. Pappenheim. 

Burchard Pappenheim efterlod sig en Datter Margrethe, gift 
med Eiler Rud til Otterslev*). Ogsaa dette Ægtepar hviler i 
Halsted Kirke og til Minde om dem læses følgende Lidskrifter: 

„Her ligger begrafvet erlig och welbyrdig mand hilarius rhudt 
til otterschlofgaar s. iorgen rhudts son født paa vddbygaard paasche- 
dag 1555 som gvd kallede den 13 iunii 1618 paa Sebygaard! gvd 
giffve hannem med alle tro christne en gledelig och erreful opstan- 
delse*. 

„Her ligger begrafifvet erlig och vsrelbyrdig frve frve margrete von 
pappenheims. hilarii rhvdts frve til sebygaard. s. borchard von 
pappenheims datter født paa hørsholm den 1. septem. 1561 som gvd 
kallede den 24 februarii 1619 paa sebygaard. gvd gifve hinde med 
alle tro chrestne en gledelig och erreful opstandelse **. 



^) Saml. t. Fyens ffist. og Top., VII, 384. 

') Efter velvillige Meddelelser af d'Hrr. Provst Lund i Halsted og Arkiv- 
sekretair A. Thiset. 

^) Om ham jvfr. Vedel Simonsen, Fam. Efterretn. om de danske Ruders 
Adelsslægt, S. 148 — 51, hvor der efter Abildgaards Journal meddeles Ind- 
skrifterne paa Eiler Ruds og Hustrus Eptph. 



254 

Eiler Rud og Hnstru har skjænket det endnu existerende- 
Bækken til Døbefonten i Halsted Kirke. Udvendig omkring 
sammes Rand læses: „Dette Becken haflfver erlig og welbyrdig 
mand Helarius Rhud til Sebygaard gififvet hid til Halsted Kierche 
Anno 1608 som skal altid staa vdi Funten. I. H. S.* Under 
denne Indskrift ses Rudernes og Pappenheimemes Vaabner. 
Indvendig findes en ligelydende Inskription, dog med Margrethe 
Ruds Navn i Stedet for hendes Ægtefælles i). 



I Aaret 1578 indkom dernæst Burchard v. Pappenheims- 
femtenaarige Brodersøn Alexander BAbe von Pappenheim ^)^ 

der indtil han naaede Myndighedsalderen opholdt sig paa Sæby-^ 
gaard hos Onklen. 

Alexander Råbe, yngste Søn af brunsvigsk Landraad og: 
Drost Georg v. P. „den mellemste", og Amalie v. Goldacker^)^ 



') Ægteparret, hvis Bryllup fandt Sted 9. Aug. 1590 (Saml. til Fyens Hist. 
og Topographi VII, S. 384) havde Sønnen Burchard Rud (f. 1592, f 1647). 
Jvfr. Knud Eriksøn Pontoppidan, Ligprædiken over Borchart Rud til 
Ottersløf og Sæbygaard. Kbhvn. 1656 (Det kgl. Bibi.), S. 40—41, hvori 
findes genealogiske Oplysninger om Familierne Pappenheim og Falster. 

^) Ovenstaaende Personalia ere i det væsentlige hentede fra Ligprædikenen^ 
over Alexander Råbe. Dens fuldstændige Titel lyder: „Poenitentzis Under- 
vijszning, den XXXII Davids Psalme, som bleff enfoldeligen forhandlet 
offuer Erlig, Welbyi*dig og Salig Alexander Råbe von Papenheimb til 
Sneddingegaard, der hans Salige Lijg i en Adelig oc meget Folckrijg For- 
samling hæderligen bleff begraffuet vdi Ørszleff Kirke den 22 Januarij Aar 
1631. Aff Poffuel Ghristensøn, Guds Ords Wværdig Tiener sammesteds- 
Prentet i Kiøbenhafl&i aff Tyge Nielsen. 1631*^. — Den findes nu saavidt 
vides, kun bevaret i to Exemplarer, nemlig i Karen Brahes Blbliothek i 
Odense og Roeskilde adelige Jomfruklosters Bogsamling. (Jvfr. Fortegnelse 
over de Skrifter, som findes i Karen Brahes Bibliothek, Kbhvn. 1728, 
S. 95 og V. Skeel, Optegnelser om Roeskilde adelige Jomfrukloster, Kbhvn.. 
1867). Hr. Justitsraad, Klosterforvalter F. V. GOtzsche har velvilligst 
stillet det paa sidstnævnte Sted bevarede Explr. (Nr. 175 i Samlingen) til 
Afbenyttelse. — Jvf. desuden Grundtvig, Medd. fra Rentekarch , 1872, 
S. 131, 134 og 146, samt Erslev, Len og Lensmænd 1596—1660, S. 15,. 
80, 82, 91 og 94. 

^) Datter af kurfyrstelig saksisk „Obersteuerdirector" Hartmann v. Goldacker 
til Uffhofen og Martha v. Witzleben (G. A. og K. H. A. v. Witzleben, 
Geschichte der Familie von Witzleben, I. 252. Berlin 1878). I danske 
Kilder kaldes hun, vistnok ved en Misforstaaelse, ,von Giiltzow". 



955 

blev født paa Slottet Gladebeck i Bninsvi^ SKæcfoBs^ag d. 13^ 
April 1563. Fra sit sjette Aar af fik han privat Undervisning^ 
af en dyglig Skolemester indtil 1578' da Faderen afgik, ved Døden- 
Moderen fulgte ikke længe efter sin Mand i Gpavcm og da Hjem- 
met nu var opløst og kun faa Midler til Stede^ togr barmhjær- 
tige Slægtninge de forældreløse Børn, ni i TsJlet til sig. Alex- 
ander kom som nævnt til sin Onkel i Danmark og tjente ham. 
som »Dreng** i adskillige Aar. Da hanj var blevew gjort „værg- 
agtig** sendtes han til Tyskland, hvor haw forblev nogen« Tid„ 
men vendte derpaa tilbage hertil og traadte* »efter gode Venners: 
Raad* i dansk Tjeneste med femi Heste. Den 25. April 1586* 
udnævntes han til Ho^unker og i IDecbr. »amme Aar til Jagt- 
junker. Ved Hove kom han snart i Gunst og Mev i det føl^ 
gende benyttet som Afsending ved flfere fyrstelige Hoffer. 159& 
blev han beskikket til Hofmester for Kong Christians yngre- 
Broder Hertug Hans og fulgte den fjortenaarige- Prins paa hans- 
Rejser igjennem de fleste fremmede Lande i Evropa. Den 271 
Septbr. 1600 vendte han efter halvtredie Aars Fraværelse hjemi 
med Prinsens Følge ^)^ Ikke længe efter blev han? paa Begæring 
entlediget fra sin Stilling som Hofmester og det var en Tidlang- 
endog hans Hensigt helt at tage Afsked med Hoftjenesten, men 
han fik da af Kongen gjennem Kantsier Christiam Friis til Borreby 
Befaling atter at begive sig til Hove med Heste og Folk. I Tidem 
fra 10. Juni 1598 til 16. April 1606 var Pappenheim ansat somi 
Kammerjunker hos Dronning Arnia Christine og blev i disse Aar 
af Kongen i forskjellige Missioner sendt til det saksiske, branden- 
borgske og meklenborgske HoL Som ,^arskalk" fulgte han 
med den store Legation, der blev afsendt til, England i Anled- 
ning af Kong Jakobs Kroning. 

Hjemkommen fra denne Rejse holdt han i Nakskov d. 9.. 
Juni 1605 Bryllup med Jomfru Regitze Grubbe-, Datter af Dan- 
marks Rigens Kantsier og Raad Kier Grubbe til Lystrup. Kort 
efter afrejste Ægteparret til Norge, hvor Pappenheim var bleven 



*) Danske Magazin IV. Række, 2. B., S. 82. Hertug Hans^ der var trolovet 
med Gzar Boris Godunovs Datter^ døde 1602 i Moskou. 



256 

forlenet med Ide og Manker Skibsreder, 1609 erholdt han end- 
videre Bratsberg og Gknsølkloster Len, som han (under Kalmar- 
krigen tillige i Egenskab af Ritmester over det agershusiska 
Rytteri) skal have bestyret med stor Dygtighed. 1613 overtog 
han tillige Yembe Scibsrede, som han alt 1604 havde faaet Brev 
paa og som han J^eholdt til sin Død, Da han imidlertid længtes 
tilbage til sine og sin Hustrus Slægtninge og Paarørende om- 
hyttede han 1620 Bratsberg med Holbæk Slot og Len. 1627 
opgav han dette og flyttede til Snedingegaard, ikke langt fra 
Skjelskør, hvor han med sin Hustru tilbragte sine sidste Leve- 
aar, hjemsøgt af Sygdom og Skrøbelighed, der i November 1630 
tog saa stænkt Overhaand, at han til Stadighed maatte holde 
Sengen. Hans Hustru Jod Lægen Dr. Joachim Burcerus fra 
Akademiet d Sorø kalde til hans Sygeleje, og hans Tilstand for- 
bedredes atter, indtil den mod Aarets Slutning tog en farlig 
Vending. De faa Dage, han levede ind i det nye Aar, laa han 
stille (hen, men naar Kjræfteme tillode ham det, talte han med 
iRræsten om sin nærforestaaende Bortgang fra Verden og det 
kommende Liv. Til sine kjæreste Venner Eiler Urne, dennes 
Mustru Jytte Gyld«nstjeme og Fru Dorthe Rud, der stode ved 
Ihans Sygeleje, talte han med stor Sindsro om Døden og ytrede 
Ibl. a. .„Contra vim mortis non est medicamen in hortis **. Han 
hensov stille den 7. Jan. 1631. 

I Ørslev Kirke ved Skjelskør ses endnu det kostbare Epi- 
taphium over A. R. v. Pappenheim, som denne ifølge Ligpræ- 
*dikenen lod bekoste og opsætte i levend« Live. Midterpartiet 
af Monumentet (fra Spidsen til den nederste Forsiring sex Alen 
feøjt) dannes af en stor Inskriptionstavle, hvorpaa med forgyldte 
i Stenen udhuggede Uncialbogstaver nedenstaaende Gravskrift. 
Ovenover Tavlen ses et Basrelief forestillende Korsfæstelsen med 
Maria, Johannes og tre Engle, Paa begge Sider af samme tre 
Engle. Øverst paa en Flise staar „Ano 1626" kronet af det 
pappenheimske og grubbeske Vaåben. Paa venstre Side af 
Tavlen en knælende Ridders Skikkelse i Harnisk, halv Legems- 
størrelse, tilvenstre en Kvindeskikkelse med Pibekrave om Halsen, 



257 

ligeledes knælende; begge Figurer, der vistnok skulle forestille 
Ægteparret ere udhuggede i Sten. 

Indskriften paa Mindetavlen lyder :^) 

Her ligger begraven erlig oc velbyrdig Mand Alexander Råbe 
von Papenheim til Libenav med hans kiere Hostru erlig og velbyrdig 
Frve Regitze Grubbe. Hånd vaar født paa Gladebeck y Lande Bruns- 
vig Ano 1563 oc begaf hånd sig y Ecteskab med hans Hostru Frve 
Regitze Grubbe Ano 1605, døde paa Sneding Ano 1631 d. 7. Janvari. 
Disligest ligger her ocsaa erlig oc velbyrdig Frve Regitze Grubbe, 
«alig Eiler Grubbes til Lystrup, Rigens Gantzlers Datter oc blef hun 
født paa Tryggevælde Ano 1572 15 Septbr, kom y Ecteskab med 
forbemeldte hendes kiere Hosbonde Ano 1605, levede christeligen 
'OC vel med hverander i 2^6 Aar oc kallede Vorherre hende fraa denne 
Verden Ano 1636 den 27 Januari. Gud forleene Dennem begge en 
ærefuld oc glædehg Opstandelse. Amen. 

Under Inskriptionstavlen ses en Række af Vaabenskjolde 
K)g endelig findes nederst paa Monumentet følgende tyske 
Indskrift: 

Der herr ist mein licht undt mein heil, vor wem soldt ich mich 
furchten, der herr ist meines lebens kraft, vor wem soldt mihr grave. 

Messing-Døbefadet i Kirken bærer Familierne Pappenheims 
•og Grubbes Vaabenskjolde med Bogstaverne A. R. v. P. og R. G. 
tmderneden Aarstallet 1613. 

Fru Regitze, der havde levet et lykkeligt, men barnløst 
Ægteskab med sin Ægtefælle, overlevede denne ifølge Ligstenen 
i nogle Aar. Hun ansøgte under 20. Okt. 1635 Kongen om 
Patronatsretten til Ørslev Kirke 2). Endnu den Dag i Dag lever 
hendes Navn i Sognet; 1631 stiftede hun nemlig et Legat paa 
.200 Rdlr. for „Husarme" i Ørslev, hvoraf Renterne uddeles af 
Provsten og Kirkeværgerne sammesteds. 



•*) I Seyer Malling Beyer, En antiqv. og statist. Topographie o. Egitzlefmagle 
Sogn og Vester Flakkebierg Herred. Slagelse 1820 (S. 115—16) findes et 
■aldeles upaalideligt Aftryk af samme. Ovenstaaende Meddelelser skyldes 
Hr. Pastor J. Schjørrings Velvillie. 

^) Rigsarkivets topogr. Saml. p. Papir, Basnæs Nr. 1. 

17 



358 

Foruden Burchard og hans Brodersøn Alexander Råbe kont 
endelig 1609 en tredie Gren af Slægten (Liebenauer-Linien) til 
Danmark. Under ét Besøg hos deres Slægtninge i dette Aar 
bragte Eiler Rud og Hustru den lille Jobst FSpederik y. Pappen- 
helm med sig til Sæbygaard. Denne der var Søn af Georg v. 
Pappenheim^) og Magdalene v. Falkenberg 2), blev 9. April 1628 
ansat somHoQunker^) og endnu samme Aar beskikket til Kammer- 
junker hos den udvalgte Prins Christian*), Ben 30. Oct. 1632: 
holdt han Bryllup med Regitze Urne, Knud Urnes Datter fra 
Aasmarke og fik i Medgift Herregaarden Søholt ved Maribo Sø.. 
Aaret derefter udnævntes han til Lensmand over Halstedkloster,. 
hvilket Embede han beklædte i omtrent ti Aar^ da han (1642)* 
fik Aalholms Slot i Forlening^). I Aarene 16r38— 40 beklædte 
han Embedet som Landcommissair og 1644 kaldes han endog 
Gen^allandcommissair^). 1649 kjøbte han ^1 Udbygning sønden 
op til Nysted Kirkes Kor, der var gammel og brøstfældig og 
som fordum havde tjent til Vaabenhus og senere til Kalkhus,, 
for at lade samme indrette til Begravelse for sig og sin Slægt,. 
Øverst paa den søndre Side læses endnu: 

1649 
I. F. V. P. R. W. 

og derunder et Vaaben udhugget i Sten. Som Erstatning gav 
han til Kirken 100 Rigsdaler og lod tillige et Pulpitur opføre- 
om Koret, der ogsaa skulde koste 100 Rdl.') I denne Begra- 
velse indsaftes flere i det følgende nævnte Medlemmer af Fami- 



^) Den Georg v. Pappenheim, der fra 23. Mts. 1580 til 24. Aug. 1581 var 
dansk HoQunker (Grundtvig, Medd. 1873—76, S. 166), er uden Tvivl 
Alexander Råbes ældre Broder (reorg, der 1583 stod i Ærkebiskop Grer- 
hard af Kølns Tjenere og 30. Juni 1584 blev snigmyrdet i Leiren ved 
Deventer af en Greve Meurs. 

^) Hun hørte til den samme gamle hessiske Adelsslægt som Didrik v. Falken- 
berg, Magdeborgs heltemodige Forsvarer mod TiUy. 

8) Grundtvig, Medd. 1872, S. 132 og 147. 

*) Under 15. Marts 1647 forstrakte han den udvalgte Prins med 1000 Rigs- 
daler i Specier. 

°) Erslev, Len og Lensmænd 1590—1660, S. 23, 24. 

«) Sjæll. Tegn. 

') Rigsark. topogr. Saml. p. Papir. Søholt, 21. 6. 1849, 2d. 



259 

lien. Da der ikke var flere af denne Slægt i Landet, eller i alt 
Fald i Stiftet, blev den taget i Brug af andre. Saaledes ind- 
sattes her Konferentsraad, Amtmand paa Aalholm G. E. v. 
Reichow, hans Frue og Datter. Siden indrettede Geheimeraad 
Råben den til et Ligkapel for sin Slægt, hvad det er endnu. 
Han lod da alle de Kister, som fandtes, sænke ned i Jorden paa 
samme Sted, sexten i Tallet, otte store og otte smaa »uden re- 
marque**. Dette skete 1782. Dermed vilde ogsaa de Oplysninger, 
som Indskrifterne kunde give, være tabt for bestandig, hvis ikke 
Hans Jak. Wejer, som da var Kordegn i Nysted, ved én — som 
det synes — meget omhyggelig Afskrift havde frelst dem fra 
Forglemmelse. Af hine otte Indskrifter angaar de tre Familien 
Reichow, én Jærnplade var fortæret af Rust og ulæselig, men 
de fire, der vedrøre Jobst Frederik v. P., hans Hustru og to 
Børn, meddeles her efter Manuskriptet i Nysted Provstearkiv ^). 
I. En sort, overdragen dobbelt Kiste med 8 Jærngreb; 
øverst en Messingplade med Bogstaverne I. F. V. P. — F. M. 
(Hans fædrene og mødrene Vaabner have altsaa været anbragte 
paa Kisten.) Nedenfor en anden Messingplade med følgende 
Indskrift: 

„Her hviler nu Salig, Erlig og Velbyrdig Mand Just Friderich 
von Pappenheim til Søeholt, som var Erlig og Velbyrdig Mand Jørgen 
von Pappenheim til Liebenow, og Erlig og Velbyrdig Frue, Frue Mer- 
grethe von Falkenberg til Blancrennow^), deres Søn. Gud kaldte 
ham fra denne elendige og svigefulde Verden op til sit ævige Riges 
Glæde og Herlighed paa Aalholm Slot d. 10 Septembr A« 1649 3). 
Gud forlene Hannem med alle Guds Udvalde en frydefuld og glædelig 
Opstandelse paa Doms-Dag. 

* 
IL En overtrukken Kiste med otte Jæmhanke; midt paa 

Laaget en stor, udarbejdet Plade med denne Indskrift: 



*) Hr. Provst I. Barfod i Vaabensted Uar havt den Godhed at sende mig 
en Afskrift deraf, ledsaget af flere værdifulde Bemærkninger. — Foruden 
disse to Børn havde Ægteparret endnu to Sønner Georg og Christian (se ndf.). 

^) Maaske Blankenau i Hessen. 

') Ifølge Otto Krags Kalenderoptegnelser (Danske Saml. IL Række, 2. Bd., 
S. 73) begravedes han 2. Octob. i Nakskov, hvilket i det mindste for 
Stedets Vedkommende ikke er rigtigt. 

17* 



260 

Her hviler udi Herren den Høyædle og Velbaarne Si Frue, Frue 
Rigitze Wrne, Salig Just von Pappenheims til Søeholt, som var fød 
og oprunden af uhrgamle Høyædle Forfædre baade paa Fædeme og 
Møderne. Hendes Fader var den Edle og Velb^, nu Salig Mand 
Knud Wrne til Aasmarck, Hendes Moder var den Edle og Velbn Frue, 
nu Salig Mergrete Grubbe til Beckeskow. Og som denne Salig Frue 
af Ungdommen altid har ladet sig see blomstrende af Gudsfrygt og 
alle andre Dyder, saa haver hun og siden i sit gandske Lif og Lefnet 
baaret herlige Frugter i stor Gudfrygtighed, Kierlighed til sin Hosbonde 
og Børn og alle gode Mennesker, Taalmodighed i Kors sg Modgang, 
Frimodighed i Bedrøvelse, Medlidenhed mod de Nødtørftige og God- 
villighed mod alle. Denne Dydefulde Frue haver i sin bedrøvelige 
Enke-Stand udi 30 Aår levet som en ret Enke der satte sit Haab til 
Gud og levede adskilt fra Verden og alle Verdslige Vellyster, aliene 
søgende ald sin Fornøyelse i Gud og hans Hellige Ord, bærendes 
denne Tids Pinagtighed og Gienvordighed med frit Mod og ren Tro 
indtil Enden, forventendes som en god Arbeyder i Herrens Vingaard 
en god Løn og Lifsens Krone. Denne salig Frue giorde sin første 
Indgang her i Verden paa Tryggevælde 1608 in Augt, Den siste og 
Salige Udgang af Verden paa sin Gaard Søeholt d. 6 Martii Ao 1679^). 
Efter at hun sit Berømmelige Lif og Lefned i Guds sande Frygt og 
alle gode Menniskers Yndest lofværdig her hafde frembragt i 70 Aar 
og 5 Maaneder. Denne Siel er i Guds Haand .... 

ni. En sort overdragen Kiste med Jæmgreb; paa Laaget 
en stor udarbejdet Messingplade. Den i sammes Indskrift om- 
handlede Knnd Alexander yon Pappenhelm, blev 3. Sept. 1675 
Comet i sjæl. Rostjeneste, 14. Jmii 1676 Lieutenant og 21. Okt. 
s. A. Capitainlieutenant^). Indskriften lyder: 



^) Angivels^en stenuner med den af Sønnen opgivne Dødsdag. Fyenske 
Indlæg 18. 5. 1682. — Bevilling „at Fru Regitze Urnes Begravelse maa 
saa længe over den ordinære Tid opsættes som hendes Arvinger bégjære 
det**, 29. Mts. 1679. Fyenske Reg. 9, 758. — Omtrent 1660 ansøger 
Regitze Urne Kongen om, som Dækning for Kronens Gjæld til hende at 
erholde en Gaard i Nakskov paa 1100 Sletdaler, da hendes Gaard Søholt 
er ruineret af Fjenden, „for at hun kan have et Sted at være*. Rigsark. 
topogr. Saml. (uden Dato) Søholt Nr. 1. Jochum Frederik Stenou, 
Landsdommer paa LoUand og Peter Lauritzen, Forpagter paa Krenkerup, 
faar Befaling at sammenkalde Arvinger og Greditorer i Skiftet efter afg. 
Regitze Urne 7. Juni 1679. Fyenske Tegn., X. 176. I hendes Sted be- 
skikkes Christian Ulrik v. Harstall til Værge og Formynder for afg. O. J. 
V. Korfifs 5 umyndige Børn. Fyenske Tegn. X. 178. 

*) Kgl. Bevilling, at Knud Alexander v. Pappenheims Lig maa staa ubegravet 



261 

Her hviler udi Herren den Høyædle og Velbaarne nu Salige Mand 
Knud Alexander von Pappenheim til Liebenow, Kongl. Majests vel- 
bestalter Gapitain-Leutnant til Hest, som var oprunden af Uhrgamle 
og Høyædie Forfædre baade udi Tydskland og Danmark. Hans Fader 
var den Høyædle og Velbr nu Sal: Mand Just Friderich von Pappen- 
heim til Liebenow. Hånds Moder er den Høyædlc og Velbr Frue 
Frue Regitze Urne til Søeholt. Og giorde den Salig Mand sin første 
Indgang i Verden paa Aalholms Slot d. 14 Maji 1645. Siden giorde 
Han sin berømmelige Fremgang i Verden med stor Omhyggelighed og 
Vindskibelighed for at lade see sig saavel Edel af Dyd, Skickelighed 
som af Gief gammel Herkomst, hvilket ey heller Hannem manglede. 
Thi Han Sig udi Ghur-Fyrstelig af Sachsen, siden i Hans Keiserlige 
Majestets Tieneste af Barnsbeen op De Hoybaarne Herrer til for- 
nøjelse og sig vel til lofværdig Eftermæle udi mange Farlige Occasi- 
oner haver ladet bruge. Allersidst der han fornam Krigens Lue at 
blusse udi sit kiere Fæderneland ville Han og bevise sin Egen Herre 
og Konge sin skyldigste tieneste og fandt udi Hannem en Naadig 
Herre. Og der han omsider af stor Svaghed som den udstandne 
Krigs-Travallie Hannem foraarsaged, sig ville lade curere, førendes 
med sig et siugt Legem udi et frimodigt Hierte kallede Gud Hannem 
fra Uroe og Møye til Paradises Glæde paa sin Fæderne Gaard Søholt 
hos sin kiere Moder d. 22 Januarii 1677. Efterat Han sit Lif her 
i Verden berømmelig hafde fremdraged 31 Aar 7 Maaneder. Sielen 
er i Guds Haand, Legemet skal hvile i sin Fæderne Graf, forventendes, 
som en god Arbejdsmand paa Dommens Dag. 

IV. En overtrukken Kiste med otte Jæmhanke; midt paa 
Laaget en Plade med denne Indskrift: 

Her hviler den Salig Erlig og Velbaarne Frue, Frue Magdalene 
Sybilla von Pappenheim, Velbaarne Mand Otte Jova(!).von Korf til 
Khnto, som var føed paa Halsted Kloster Ao 1634 d: 8 Januarii. 
Hendes Fader var Erhg og Velbyrdig Mand Just Frideric von Pappen- 
heim til Liebenow. Hendes Moder den Erlig og Velbyrdig Frue Re- 
gitze VV^rne til Søholt, og døde den Salig Frue paa Nørregaard Anno 
1676 d. 22 Januarii udi Hendes Alders Aar 42. Gud give Hende 
med alle tro Ghristne en glædelig og ærefuld Opstandelse paa den 
Yderste Dommedag. 

Denne Magdalene Sybilla Ton Pappenheim har vundet en 
vis sørgelig Navnkundighed i den danske Adels Historie. Om- 



over Jorden saalænge over den ordinaire Tid, som hans Venner det selv 
begære, dat. 8. Febr, 1677. Fyenske Reg. 9, 647. 



262 

treut 1660 ægtede hun den bremiske Adelsmand Otto Josva v. 
Korflf, til Oederqvart i Stift Bremen og Nørregaard paa Lolland ^), 
efter overleverede Beretninger en ligesaa ubarmhjærtig som fejg 
Tyran, der efter ti Aars Ægteskab mishandlede og æresskjændte 
sin Hustru saaledes, at han efter Højesteretsdom blev deporteret 
til Vestindien. Hjemvendt herfra erholdt han paa sin Hustrus For- 
bøn Lejde til Danmark og fik atter Tilladelse at bo sammen med 
hende, men Fraværelsen havde ikke bedret ham, den 22. Jan. 
1676 myrdede han, uvist paa hvilken Maade og af hvad Grund, 
sin Hustru. De nærmere Omstændigheder ved den omtalte Rets- 
sag og Mordet ere følgende. 

I Sommeren 1670 var Korflf paa Tønne Juels (til Thorup- 
gaard) Klage bleven sat i Gjældsarrest paa Grund af at han ikke 
kunde betale den første Termin paa Engtofte Gaards Kjøb. 
Mens han hensad i Arresten i Kjøbenhavn, fremkom han under 
30- Oet. med Klage til Kongen over sin Hustru. Hun opholdt 
sig, saa hedder det deri, uden hans Vidende og Vilje her i Byen, 
i Stedet for at varetage hans Interesser paa Godset i Lolland 
og var muligt interesseret med de ugudelige Mennesker, som 
havde villet myrde ham i Søvne. Han vidste ikke rettere, end 
at hun den sidste Gang hun var hos ham, havde taget en blottet 
Kniv med sig i Sengen, i hvad Mening vidste han dog ikke. 
Endvidere havde hun ved sit seneste Ophold i Hovedstaden 
»practiseret" noget med hans Skytte fra Lolland uagtet han var 
sig bevidst, ikke at have givet Anledning dertil, dog kunde 
maaske Aarsagen søges i den Andendagsfeder, som hans Hustru 
i den sidste Tid havde været beladt med. Efter dette meget 
forvirrede Klagemaal beder han Kongen, „at maatte bekomme 
Arrest over hende og at i lige Maåde de andre, dér havde ondt i 
Sinde mod ham, uanset at han ikke saa lige kjendte dem, maatte 
fængsles." 



^) liuneberg Mushard, Bremisch und Verdischer Ritter- Sahl od. Denckmahl 
der uhralten hochadeligen Geschlechter in Bremen u. Verden. Bremen 
1720 II. 329—30, hvor Slægten v. Korflf kaldes „die zu Klint Erbgesessen*. 
{Graysiidftens „Klihto'). 



^63 

Den 18. Novbr. s. A. indkom' Korflfs Hustru med en Me*- 
morial til Kongen. Hun har med største Hjærtesorg smerteligen 
^erfaret hvorledes hendes Ægtefælle, med hvem hun har levet i 
.«rligt Ægteskab og &.aet syv Børn, skal have angivet og be- 
-skyldt hwide for Kongen for utilladelige Bedrifter. Hendes 
Uskyldighed, Ærbarhed, Stand og adelige Stamme fordrer at hun 
renses for denne ugrundede Mistanke. Hun beder Majestæten, 
da Korffs Beretning ler aldeles usandfærdig, om denne maa blive 
stillet til Regnskab for sit Udsagn og afæsket gyldige Beviser 
•«ller i modsat FaM lide StraflPen for sine usande Angivelser. 
;Sagen udsattes paa Grund af Korflfs Rejse til Tydskland til det 
næste Aar. D. 25. Juli indsendte han en omstsefndelig Beret- 
ning til den af Kongen forordnede Commission, der skulde 
dømme melfem ham og Hustru. Han fortæller, hvorledes hun 
har skadet ham paa mangfoldige Maader ved at holde med 
Folkene, saa at disse førte ham bag Lyset. Naar der var Piger, 
som ikke gjorde deres Pligt og han talte haardt til dem eller 
gav dem et Slag, raadede hun dem til at løbe bort. Som et 
Bevis paa, at hans Hustru ham uafvidende opholdt sig i Byen, 
anfører han, at han /uldkommeligen har bemærket det af Folk 
og vidtløftigen hørt, at hun efter at have begivet sig fra dem, 
.alligevel ojrfioldt sig der i mogen Tid, om Natten i Huset og om 
Dagen i Kjælderen, hvor ban ogsaa havde hørt hendes Latter, 
.Hosten og Spytning og hvorledes Døren tidlig om Morgenen og 
sildig om Aftenen lukkedes op*. Hvad hendes løsagtige Levnet 
.angaar, bekjender han, at det først ifjor har givet sig tilkjende, 
men sidste Gang han var i Kbhvn., gik en Msr. Dibbem ind til 
hende, ligeledes Karlen i Huset, ligesom hun selv besøgte dem 
paa deres Kammer- Om Tirsdagen derefter foreholdt han hende 
•dette ugudelige Levnet „©g lovede hun det aldrig at gjøremere**. 
Endvidere havde hun peget Fitigre ad ham baade over Bordet 
'Og andfe upassende Steder og sat hdm Hareøren op („som de 
•det kalder"), livilket hans egne Folk saavel Fremmede gjøre 
•efter**. Natteti efter at han var kommen af Arresten hjem til 
liolland, stod hun, medens han laa i Søvne, op af Sengen, tog 
Mandens Sko paa <^ gik ned i Lade^Gaarden, hvor Folkene 



264 

ventede paa hende. Dette havde han set paa Skoene, efter som- 
han hele Dagen ikke havde været uden for Døren. Ligeledes 
havde hun en Nat forsøgt at ville liste sig ud, men da han. 
vaagnede og talte til hende, blev hun liggende; De ringeste 
Stoddere, der kom til Gaarden, søgte hun at komme i Kast 
med, ligesom Skytten efter deres egen Roes, var Fader til deres, 
mindste Barn. Da han fornam sligt ukristeligt Forhold, talte • 
han hende til Rette og gav hende nogle Slag med en Kjæp og^ 
bad hun da, som Barnepigen kunde bevidne det, ham angerfuld 
om Forladelse. Fra et Vindue i sit Fængsel havde han endvidere 
af Folkemunde hørt, hvorledes en gammel Kone og to til tre 
Baadskarle vilde have holdt ham og myrdet ham i Søvne. Af 
Folk i Lolland havde han uforvarende hørt og ogsaa tydelige 
bemærket, hvorledes den omtalte Skytte en Dag var fulgt efter 
ham og havde haft ondt i Sinde, idet hans Bøsse, der var rettet 
mod Korflf, var klikket paa Grund af Fugtighed i Vejret. Da hau 
sidst var paa Jagt, hørte han Hundene give Hals og, da han 
vendte sig om, saa han Skytten staa nær ved sig og hørte han 
dennes Bøsse klikke, skjønt han ikke saa noget Dyr løbe forbiø 
som Skytten kunde have sigtet efter. Endvidere beretter han^ 
at den blottede Kniv, hun tog med sig i Sengen, og som han. 
havde fundet, var bleven borte enten i eller bag Sengen ; muligen 
der ogsaa i Mad og Drikke har været tilberedt ham noget Gift 
af hans Hustru eller Pigerne, eftersom han har haft saa meget 
ondt siden den Tid. Han andrager sluttelig Kongen om Dom 
mellem ham og hans Hustru til Skilsmisse og om Straf over 
hende og hans Forfølgere. 

Paa Søsterens Vegne fremkom dernæst Christian v. Pappen— 
heim med Klage mod Korfif. ^Det er hele Landet bedst bekjendt 
og mange adelige og fornemme Folk har beklaget dem, der i 
nogle Aar har maattet se Søsterens sørgelige Tilstand i hendes 
Ægteskab med Korfif. Efter at have sigtet hencje for svære For- 
brydelser har han, hjemvendt fra Arresten, paa tyrannisk Maade. 
mishandlet, plaget og forjaget sia Hustru, saa hun neppe med 
Livet er undkommen og det aldrig i Verden forvinder. Da han 
nu med Moder og Sødskende for Gud den allermægtiges saavel 



265 

for Kongens Aasyn som for al den ærbare Verden tiør/ paa^ 
staa, at K. aldrig skal kunne bevise slige Beskyldninger,, beder- 
han Kongen, at K. maa blive tilholdt at bevise de fremsatte 
Sigtelser eller ogsaa tilbørligen efter Lands Lov og' Kongens 
Kjendelse straflfes, at Ægteskabet maa ophæves, og K.. enten 
stille nøiagtig Borgen eller selv blive det,, for at han aldrig mere 
skal tilføje hans Søster eller Moder noget ondt eller Ulykke, naar 
han kommer paa fri Fod igjen". 

Den 7. Aug. indgav Korflfs Hustru en; kort Erklæring.. De 
ukristelige Mishandlinger, der er udøvet mod hende af hendes 
Ægtefælle er Gud og det hele Land bekjendt. Hun har i. næsten 
et Aar været beladt med en heftig Feber og da hun om Natten 
fik et heftigt Anfald, blev hun uden Aarsag mishandlet og saa 
ilde tilredt af ham, at hun endnu har ikke kunnet forvinde det. 
Hendes Svaghed er Aarsag i, at hun ikke personUg kan møde 
for Kommissionen. Hun erklærer at være uskyldig i de For- 
brydelser, som K. ubilligen og usandfærdigen har paadigtet hende.. 

Til Slut indkom Korflf med et Tillæg til det mod hans Hu- 
stru forhen rejste Klagemaal, vedrørende Ting, som. han: i sidste 
Indlæg ikke kunde erindre sig, men nu efter udgivne Stævning 
af 8. Aug. er i Stand til at meddele. Som Bevis paa hans 
Hustrus letfærdige Levnet anfører han Fru Anna Sophia Aren- 
feldts Fortælling om, hvorledes det var i Folks Mund, at hun 
stod i Forhold til Tyendet paa Gaarden, fremdeles tror han at 
have hørt, hvorledes hans Hustru opholdt sig paa. Salen med 
en anden Mand og at de havde Lys hos sig, ligesom, han hørte 
én sige „Hanrej". Da hun med sligt forargeligt Levnet „ikke 
alene ham, men ogsaa deres Børn til stor Beskjæmmelse, ja 
hendes Slægt og Venner til liden Glæde har fremturet, formoder 
han at han ikke alene maa blive frikjendt og. adskilt fra hende,, 
men ogsaa at de Midler, der findes hos hende maa blive hans 
og Børnenes, ligesom han henstiller til Kongens naadigste Villie 
og Betænkning, hvad Straf hun for slig Falskhed mod sin Ægte- 
mand skal underkastes. Endelig beretter han,, hvorledes Chri- 
stian V. P. d. 26. Juli er kommen i hans Logis med nogle andre 
Herremænd, (som berettes at være to Kaaser, Hans Lindenow 



26& 

^og Jørgen time') tog for liendes Styld tracteret ham meget ilde, 
som mange Folk er bevidst, og gjort ham offentlig Vold og 
Overlast med Knipler, Kjæp og ellers, saa det endnu mærkes 
og bliver til Syne, saa længe han lever, og er han stadig 
under Bartskjær Behandling. Han beder Kongen, at der foi" slig 
voldelig Medfart maa ské ham Satisfaction. Han havde ialt siddet 
otte Maaneder i Arresten, og eftersom han ikke har erholdt Svar 
paa de tre eller fire Suppliker til Kongen, saa han sig foran- 
lediget til, efter at have solgt Gaarden (Engestofte) til Tønne 
Juel, at rejse til Tydskland for at erholde en Recommendations- 
skrivelse hos Landgreverne af Héssen til Kongen, hvilket han 
ogsaa har opnaaet Haia bønfalder nu Kongen om, da han er 
fremmed og snart synes .at staa ene i Sagen, formedelst han 
ikke nu kan fremføre Vidnesbyrd for Retten efter Loven, hvilken 
isynes at holde med hende, — at nyde Ret ved Majestætens og 
liøjesterets Dom saa at han ikke længer sættes i stor Udgift og 
Forsømmelse af sin ringe Husholdning og sine smaa Børns Op- 
dragelse. 

Højesterets Dom faldt 28. Aug. 1671 og lød saaledes: 
„Uanset O. J. v. Korflf, med sit meget ukristelige Forhold og 
aldeles ugrundede, Liv og Ære angaaende Beskyldninger imod 
;sin Ægtefælle M. S. v. Pappenheira, haver fortjent allerhøjeste 
.Straf, haver H. K. Maj. ikke desmindre, af kongl. Nåade samme 
.Straf derhen formindsket, at Korflf skal rømme H. K. Maj.s 
Kongeriger, Fyrstendømmer og Grevskaber og urider Livs og 
Ærfes Fdrtabelsé sig .aldrig der igjen lade finde, og at den For- 
mile og Løsøre, som han med Fru M. S. bekommet haver, rigtig 
registreres, og hende til egen og samtlige hendes Børns Frem- 
tarv leveres, hvorimod K. skal ;gives ftoget til nødtørftig Under- 
holdiiin^, indtil han kommer til de beskikkede Steder uden fot 
H. K. Maj.s Riger** i). 

Indtil 19. October, da et Skib førte Korflf til Vestihdien, 
hensad hail under Bevofetnitig .af en Kdrporal og tb Musketerer 



^) højesterets Dombqg mit. lit. B. fod. 444-57. 



267 

i det i sin Tid bekjendle Gjæstgiversted hos Karen Haagensen, 
Enke efter Thomas Jensen Daabelsten ^). 

Næppe et Aar efter vendte Korff dog atter hjem til Dan- 
mark, efter at have faaet sikkert kongeligt Lejde mod at love 
og forpligte sig at ville behandle sin Hustru ustraffelig og upaa- 
klagelig. Stiftamtmanden Cornelius Lerche fik dog Befaling at 
have vaagent Øje med K., og, hvis denne ikke skulde forholde 
sig, som han havde lovet, strax at sikre sig hans Person ^), En 
kort Tid sad han i Arrest paa Nørregaard, men fik derefter paa 
•egen Forbøn og bevægelige Løfte at ville leve vel og kristehg 
med hende, iligemaade paa hans Hustrus og Hertugen af Pløens 
Forbøn, Lov at maatte bo og bygge i Kongens Riger og leve 
med sin Hustru som hendes Ægtemand^). 

I de tre paafølgende Aar høre vi intet til Ægteparret, men 
i de første Dage af Februar 1676 indkommer Lerche med en 
•omstændelig Memorial til Kongen, at O. J. v. Korff har myrdet 
sin Hustru og som Følge deraf strax er bleven fængslet. Da 
Korff ikke var naturaliseret her i Riget og ikke kunde blive del- 
agtig i de den danske Adel tildelte Privilegier, blev Sagen ikke 
forelagt Højesteret, men henvistes til Lollands Landsthing, der, 
saåsnart Dommen var falden, skulde drage Omsorg for, at K. 
-blev straffet „exemplariter som en grov Morder og Misdæder*)". 
D. 5. April udgaar kgl. Ordre til Lerche 5). at han efter Dommens 
Afsigelse strax skal lade samme udføre paa Korff, „der først skal 
miste Haanden og derpaa ved Sværdet rettes dog siden i kristelig 
Jord begraves." Hans Formue, der var hjemfalden til Kronen, 
•overlod Kongen af sær Naade til hans fem umyndige Børn, og 
beskikkede under 28. April, da Dommen vel maa have været 
fuldbyrdet, Henning Daldorff til Øllingsø og Jørgen Lautrup i 
.Saxkjøbing til at have Tilsyn med Skiftet og Gældens Afbetaling^). 

Georg V. Pappenheim til Søholt og Liebenau gik som ung 

^) Danske Saml. II. Række, 2. Bd. 364—65. 
') Fyenske Tegn. X, 70. 
") Fyenske Reg. 9, 355—56. 
*) Fyenske Tegn. X, 413—14. 

*) Ib. fol. 118. Lollands Things Dombøger for 1675—97 fattes. 
*•*) Ib. fol. 126. 



268 

i kursachsisk Tjeneste og var i senere Aar kun enkelte Gange 
paa Besøg i Danmark. I en egenhændig Supplik, dat. 9. Maj 
1682, fremstiller han for Kongen, hvorledes der i hans afgangne 
Moders Bo befandt sig langt større Gjæld end formodet, hVorfor 
han, der er bosiddende i Sachsen, for at tilfredsstille Gredito- 
rerne, har maattet indføre 2000 Rdlr. af sine egne Midler. Da 
Godset Søholt i disse vanskelige Tider daglig forringes, og han. 
hverken kan have Tilsyn med det ejheller kan faa bortsolgt. 
Gaarden, skjønt han ofte har tilbudt den til billig Pris, ansøger 
og begjærer han, at Jochum Frederik Steensen og Frederik Laurid- 
sen, der ordne Boet, maa faa Ordre at sammenkalde Gredito- 
reme og bringe dem til Taals i Mindelighed^). Omtrent samtidig 
kaldes han, da han underskriver sin Svoger Christian Ulrik 
V. Harstalls^) Testamente, chursachsisk Staldmester og „Amts- 
hauptmann" paa Slottet Dornburg i Thiiringen^). Georg døde* 
17.Mts. 1685 og var gift 20. Juni 1665 med Magdalene Sybille 
V. Harstall, der var Datter af Hans Vilhelm v. H. til Pederstrup 
og Berritsgaard, og som 2^ 1692 ægtede Heinrich Engelbert, 
Spiegel zum Desenberg^). 

Christian v. Pappenheim , Jobst Frederiks tredie Søn^ 
nævnes, saavidt vides første Gang 4. April 1667, da han med 
sine Brødre kvitterer for at have modtaget den ham efter Faderen 
tilkommende Arv^). I Aaret 1675 indgik han Ægteskab med Anna 
Margrethe QuUzmv^), Hun var en Datter af Erik Quitzow til Sand- 



^) Fyenske Indlæg 9. Maj 1682. 

^) Jvfr. Val. KOnig, Geneal. Adelshistorie IH. 463—70 og „Der deutsche- 
Herold", Berlin 1890, Nr. 2 (Stamtavle o. Hans Vilh. v. Harstalls Efter- 
kommere). — Paul Mitzschke, Naumburger Inschriften. Naumburg 1881,. 
S. 160. Heri Gravskrift over Georgs Datter Erdmuth Sophia v. P., f- 
1676, t 1680, begr. i Domkirken i Namnburg; nævnes ikke af Buttlar- 
Elberberg. 

«) Fyenske Reg. 12, fol. 10 f. 

*) Ifølge Buttlar-Elberbergs Stamtavle efterlod han fire Sønner: Johan Frederik 
Vilhelm, f. 1668, t 1701 i Gassel som paderbornsk Kammerjunker, Alex- 
ander Råbe, Georg Ghristoph Ludvig og Erdmann Alexander Gottlieb^ 
t 1685. 

^) Fyrnske Reg. 9, fol. 63—66 (Indlæg). 

®) Bevilling, „at Christian Pappenheim til Libanow og Jomfru Anna Margrethe 
Qvitzou maa hjemme udi Huset sammenvies"' 17. April 1675. Fyenske 
Reg. 9, fol. 562. 



269 

agergaard, Oberst og Lensmand over Lundenæs og Bøvling ^), og 
den for sin Lærdom bekjendte Susanne Juel ^) og fødtes paa Faderens 
Gaard 18. Marts 1652 ^). Fra Moderen havde hun arvet en levende 
Interesse for alvorlige Studier og holdtes fra sin tidlige Barn- 
dom til Bogen, først under Moderens og senere under dygtige 
Læreres Vejledning. I Hjemmet lærte hun i Løbet af ni Aar 
at læse og skrive Dansk, Tydsk, Fransk og Latin. Den unge 
Theolog Johannes Svendborg underviste hende i det græske Sprogs 
Elementer. Hun oversatte de to første Bøger af Ciceros „de 
officiis** og tre Bøger af Cæsars Gallerkrig paa Dansk. Halvdelen 
af Bellum trojanum overførte hun fra en dansk Oversættelse til- 
bage til Grundsproget. Hun opnaaede en saa stor Færdighed i 
dét latinske Sprog, at hun mundtlig kunde føre Disputer med 
de største Lærde, ligesom hun corresponderede med flere af sin 
Samtids ansete Videnskabsmænd*). En samtidig Forfatter giver 
hende det Vidnesbyrd, at hun „expedit" forstaar Latin ^), Erik Pon- 
toppidan kalder hende „heroina longe eruditissima" og i den danske 
Adels Historie gaar hun under Navnet „den lærde". I Navn- 
kundighed fordunklede hun aldeles sin Ægtefælle, hvis Spor kun kan 
forfølges gjennem de gamle Skjøde- og Pantebøger, hvor han oftere 
forekommer ved sine idelige Kjøb, Salg og Pantsætninger af Gods. 
Efter Svigerfaderens Død 1678 fik han Sandagergaard^) og 



^) Vedel Simonsen; Rugaards Hist. HI, 15—16. 

^) F. G. Schønau, Danske lærde • Fruentimmer. Kbhvn. 1753, II, 832—41. 

^) Guldberg og N. Sandager Sognes ældste Kirkebog (1646—1711) ved Hr. 
Capitain H. W. Harbou. 

"*) I et Brev fra hende paa Latin til Otto Sperling, der findes aftrykt i Albert 
Thura, Gynæceum daniæ litteratum, Altona 1732, 95 — 105, gjør hun 
Rede for 'sin Slægts Historie og sin Dannelsesudvikling. Jvfr. om hende 
ogsaa Schønau, Danske lærde Fruentimmer. 1196—1210 og 1558. 

*) M. H. Schacht i Nova Literaria Maris Balthici 1700, 212. 

*) Vedel Simonsen, Rugaards Hist., III, 12—13. 1695 var den dog i 
fremmede Hænder. I dette Aar sælger Anna Gharisius, Enke efter Ge- 
hejmeraad Morten Skinkel til Søholm, Brahesholm og Krengerup til sin 
sal. Mands Gælds Afbetaling Sandagergaard til Hans Knudsen. — 1603, 
11. Oct. sælger Ghr. v. Pappenheim og Hustru til Hans Knudsen, Ass. i 
AdmiralitetscoUeg., den af deres Forældre og Forfædre opbyggede Begra- 
velse ved Sandager Kirke med al dens Bygning, Begravelseskapel og der- 
under værende Gravkjælder. (Fyens Ijandsthings Pante- og Skjødeproto- 
koUer Nr. 10 (1692—99), fol. 229—33. 



270 

Rørbæk^), efter Broderen arvede han Søholt og Liebenau. 

1680, 23. Dec. faar Helmuth Otto v. Winterfeldt Ordre at 
tilholde Christian v. Pappenheim at gjøre Rigtighed for sin afg. 
Broder Knud v. P.s Midler. 

1684, 23. Sept. udgaar kgl. Befaling til ham at udlevere de 
Midler, han hidindtil har ha\i; under Formynderskab for Jost 
Frederik v. Korflf (tilfalden samme efter afg. Forældre, Mormoder 
og Søster) til Geheimeraad Otto Skeel til Vallø 2). 1686 skjøder 
han til sin anden Søstersøn Otto v. Korfif et Hus, kaldet Strand^ 
huset ved Set. Jørgenshospital i Svendborg^) og 1688 til sin 
Søsterdatter Jomfini Regitze Cathrine v. Korff en Gaard i Gudme 
Herred*). 

1684, 30. Juli skjøder Christian v. P. Hovedgaarden Quit- 
zowsholm til sin Hustrus Fætter, Justitsraad Jens Rosenkrantz. 
Det sidste af sine Godser i Danmark, det stærkt forgældede 
Søholt, maatte han 25. Febr. 1690 afstaa til Etatsraad Henning 
Ulrik V. Lutzow^). 1687, 16. Jan. søger [han Eftergivelse for 



*) Danske Atlas, III, S. 584. D'Hrr. Jægermester R. W. Engelsted til Rør- 
bæk og Sognepræst Th. Elmquist til Flødstrup have begge havt den 
Godhed paa selve Stedet at anstille Undersøgelser, som dog ikke have 
ført til noget Resultat. 1728 eller 1732 gik Rørbæk over i Slægten Engel- 
steds Eje. Der findes intet Arkiv paa Gaarden. Allerede 1686 ejede 
Christian v. P. den ikke mere, thi da pantsatte Jens Høeg og Hustru,. 
Anna Urne, Rørbæk til isl. Kjøbmand Mads Christensen i Kbhvn., og 1691 
tilskjøder Ægteparret Hans Mortensen Møller, Regimentskvartermester v. d, 
kgl. Livgarde, Søholt Hovedgaard. (Fyens Landsthings Pante- og Skjøde- 
protok. Nr. 9, fol. 109, 318). 

') Fyenske Tegn. XI, 272—73. (Jobst Frederik v. Korff blev 1683 Fændrik,. 
Secltnt. 1686, afgik 1689). 

*) Fyens Landsthings Pante- og Skjødeprot. Nr. 8, fol. 140. 

*) ib. Nr. 9, fol. 27. — Foruden disse 3 Sødskende nævnes Anna Elisabeth 
von Korflf (Sjæll. Reg. 52, 619). Barthold Johan von Korfif, der 1694 var 
Premlt. v. jydske Inf. Regt., hører maaske ogsaa herhen. 

*) Poul Rogerts Manuscript til Lolland -Falsters Historie, Thottske Saml., 

, Fol. Nr. 730, 261.^ Henning Ulrik v. Lutzow, en meklenborgsk Adels- 
mand, blev 8. 6. 1681 Hofmarskalk hos Prins Frederik, fik 11. 8. 1688 
Rang i Sæde og Gang med Etatsraader, blev 29. 12. 1691 Stiftsbefalings- 
mand over Lolland og Falster, 14. 3. 1699 virkelig Etatsraad, 14. 12. 
1706 Gehejmeraad, død 8. 10. 1722. • 1*^ Eleonore Cathrine v. Schagen, 
f. 1652, t 1692, 2® 18.4.1693 (Christiansborg Slotskirke) Anna Magdalene 

V. Hardenberg, f. 1672, t 25. 2. 1730 (Generalia Fol. 33. — Danske Atlas 

VI, 469). 



271 

Skatterestancer af noget øde Gods i Gudme Bferred paa Grund af 
sin slette Tilstand, da han med Bbstrui og Børni ei har andet 
at leve af^). 

Christian v. Pappenheim nævnes,^ saavidt vides, sidste Gang 
1701, da han til sin Svigerinde Anna Krabbe Quitzow skjøder 
en Bondegaard i Skovby Herred 2). Videre- har hans Spor ikke 
været at forfølge, men af et Dokument,, der nu opbevares paa 
Liebenau erfares det, at han var død 1705. 

Hans Børn opføres hos Klevenfeldt i følgende Orden: Erik 
Quitzow (t ung), Alexander, Regitze,. Pernille-, Ide Ghristence,, 
Christian, Anna Margrethe. Ifølge Benzon skulde de tre sidst- 
nævnte være Børn af Georg v. P., hvilket dpg næppe er rimeligt^ 
Af disse Børn levede 1705 kun én Søn og tre- Døtre. 

Alexander v. Pappenheim, den eneste Søn der overlevede- 
Faderen, døbtes 20, Dec. 1687 i Bogense Kirke*),, stod i dansk 
Militærtjeneste to Aar som iRytter, et hadvt Aa»r som Corporal 
og udnævntes 27. Sept. 1709 til Comet ved 1. fyenske National- 
regiment Cavalleri. 1711 tog han sin Afsked og bosatte sig paa 
sit Gods Liebenau, hvor han døde 10. Decbr. 1718*). Han var 
gift med Clara Dorothea v. Falkenberg (f 1736) og havde tre 
Sønner, der dog alle døde i en meget ung Alder. 

Regitze var ifølge Klevenfeldt født 1678,. hun bisattes 4.- 
April 1683 i Sandager Kirke*). 

Ide Christence er vel identisk med den Christence v. Pappen- 
Jieim, der begravedes i Taars 19. Jan. 173^®). 

Juliane Margrethe^ der ikke nævnes hos Klevenfeldt eller 
Benzon, blev 18. Maj 1723 i Taars viet til Mag. Ole Hansen. 



^) Rentekammerets Resolutionsprot. XU, 261, 349; XVI, 90; XVU, 455 og- 

orig. kgl. Kesol. for 10. 9. 1687. (Medd. af Hr. ArkWsekretær A.Thiset.> 
*) Fyens Landsthings Pante- og Skjødeprot. XI, fol. 65. 
») Vedel Simonsen, Elvedgaards Hist., II, 12—113'. 
*) Han fik 8. Maj 1706 Till. at være sin egen Værge, „og selv sine Arve- 

midler til sig annamme og raadig være, dog under en Laugværges Tilsyn,. 

indtil han sit 25de Aar haver opnaaet.^ Fyenske Reg. 12,. 452. 
*) Vedel Simonsen, Elvedgaard, I, 174. — I Poul Rogerts Mscr. til Lollands^ 

Hist. nævnes 256 Fru Regitze Urnes Obligation som Faddergave til 

Regitze v. P., udstedt 5. 11. 1678. 
*) Taars Kirkebog ved Hr. Provst I. Barfod- 



272 

Gemzøei), født i Vesby i Skaane 2. Maj 1685, Student 1705, 
<^and. 1712, fik kgl. Kaldsbrev som Sognepræst i Taars 10. 4. 
1716, t 2. Nov. 1731. Naar hun døde kan ikke bestemt op- 
lyses. 1733 maatte Ifølge den gejstlige Retsprotokol Hr. Oluf 
Schytte til sin Formands Enke, Juliane Maria (!) Papenheim, ud- 
rede 10 Rdlr., 8 Tdr. Rug, 8 Tdr, Byg, 2 Tdr. Hvede, 2 Tdr. 
Ærter, 2 Tdr. Havre, 8 Snese Æg, 8 Brød, 10 Lam og 10 Gjæs. 

Justine Frederikke v, ?•, der ej heller anføres paa Stam- 
tavlerne, men eftervislig var en Datter Christian v. P., døde 
Nytaarsdag 1687 og blev 10. Jan. s. A. fra Bogense til Sand- 
ager Kirke „henflyttet^ '). 

Ghrisflane Margrethe v. P,, nævnes 1732, da hendes Fætter 
Otto V. Korfif til Ødemark og Tamdrup og dennes Hustru Hille- 
borg Kirstine Bamekow, testamenterede hende en Gaard i Tørpe 
i Boeslunde Sogn, som skulde tilfalde hende efter begges Død ^). 
Da Korflf udtrykkelig bemærker i Testamentet, „at han ingen 
nær af Byrd og Blod ved eller erindrer uden Frøken Christence 
Margrethe Pappenheim**, kan det antages, at hun, der begravedes 
4. Febr. 1737 i Boeslunde Kirke, 59 Aar gammel, var den sidste 
af Slægten Pappenheim her i Danmark. 



Omstaaende Tavle giver en Oversigt over den genealogiske For- 
Ibindelse mellem de Medlemmer af Familien v. Pappenheim, der have 
Tæret knyttede til Danmark; disse Medlemmer ere anførte med Gursiv. 



'^) Gemzøe (han skriver sig selv Gemze) og Hustru have havt et Barn sam- 
men; i Kirkebogen staar under dom. epiph. 1727 „introduceret Mag. 
'Gemzes Kone^. I Bogen fattes det Blad, hvor Navn og Fødsel har været 
indftjrt. — Se endv. Fyenske Reg. XIII, 457. 

-^) Vedel Simonsen, Elvedgaard, II, 12. — Clausen (Literis mando), Bogense 
Byes og Skovby Herreds Topogr. og Historie, Bogense 1849, S. 273. 

i) Sjæll. Reg. 50, 18-20; 54, 498-500. 



273 



« 

o 



o 

to CO o 

ral 
Jffl* 

-S'S" 

CO 9 ^ 






Cd 

CO 
CO ^ 

w2 
^ o 

00 s 
2rJj 



O 






i- 



.00 

i AO 

COAO 



^ 








00 

CO 



to 

si 



=3- 



o ► 






Od 

2 I 



Is'- 
Il 



I 






CO 



CO 



o 



J^ 



•'^ b PI" 

li I 

;^ i" 



i 



kO 
00 

CO 



V 



s 

^ s « 

■I 



^ 



I 






a,co 



CO 






kl 
* to s 



kl 
8 



0» 

e6 
tf 




8? 



>§ 



00*2 

00 

CO 

il 



« 



00 






§ 



22 >S ^-« 



ftS^ 



00 



5k •• 




9^. 

. I 00 






^00 

J5« 



^00 

O^co 



"^ ^ I 

6^S 



I S 

18 



274 

Ligprædiken over Foged Michel Storm. 

Meddelt af Archivfuldmægtig E. A. Thomle. 



JN ærværende Ligprædiken over Foged i. Salten Michel Olufssøn Storm^ 
om hvis Børn jeg allerede tidligere har meddelt nogle Oplysninger i 
dette Tidsskrift (Bind II S. 217 Noten), findes paa Christiania Univer- 
sitetsbibliothek i en Pakke (Manuscripter 4to No 479) med forskjelligey 
dels trykte dels utrykte Sager, væsentlig omhandlende Personligheder 
i forrige Aarhundrede. 



Welfortiente Mænds Udgang af Werden bør iche med en 
Snarhed Forglemis, Fordj Saa Vel Een Dehl Fremmede som 
deris Egne Paa Rørende tager Ved deris Døed Merehelig Anstød^ 
det er dend Hellige schrififtis ord, de Retferdige schuUe AJdrig^ 
Forglemmis, Men deris Nafii og Jhue Kommelfie Være og Vare 
i Welsignelfie Stedse og altid; 

War der Jngen Til som schichede Ret i Landet, Kmide 
ingen Lefue i Sicherhed; Men i dagelig Fare og Jdelig V-Lej- 
lighed. Som da dend Høyagtbahre og Welfornehme Mand Michel 
Storm, nu SI. med Gud hafuer udi sine dage Værit Een af de 
Kongel. betiendter, der iche alleene Self Elschede, Men End og^ 
schafede andre Retferdighed, Thj Hafuer hånd og Til dehl af 
Werden Fortiendt, For sin Retsindige Fremgang i Werden, Een 
Tilbørlig Amindelfie og Hukomelse, som Hamiem og følge bøer; 
Saaledis Nu Hans Eriige HerKombst, Christelige Le&iedts Frem- . 
dragelfie, og Salig afscheeden er at Forklare; 

Bamefød er Hånd i liidtland udi dend Kiøbsted Aarhuus,. 
Aar eflfter Christj Fødzel 1618 dend 26 luny Vdii Louglig og 
Erlig Egteschab, af Eriige GhristeUge og Gudfrøgtige Forældre^ 
Hans Fader Var dend Eriige Wel Agte og Forstandig Mand Olle 
Michelsøn Storm Fordumb Borger og Indwahner i for^te Aarhuus,. 
Hans Moeder, dend Gudfrøgtige, Eriige og dyde-rige quinde 
Bendigte Rasmusdaatter, begge Forlengst udi Herren Hend- 
sofuede; Forbemeldte hans Kiere Forældre der de af Gud med 
samme Schiench og Gafue Vare blefne Welsignetde, haflfuer de 



275 

eflfter dend Naturlige Fødsel hasted Ved bøn og Paa Kaldelse at 
opofre Hannem Gud, og Ved dend Hellige daab, laded Hannem 
I Sin Frelsere Ghristo lesu Jgienfødis, Til Forsichring paa Himme- 
rige og det Evige Lif Som hånd og Nu paa Sielens Weigne med 
alle Hellige Engle og Guds udwalde AUeReede besidder; 

Sex Wgger eflfter Hans Fødselsdag, døde hans SI. Fader i 
dend da sterch Græserende Pest, Hans SI. Moder i Sit Møj- 
sommelige og bedrøfuende Enchesæde, drog Aid Muelig omsorg 
For Hans Legemlig ophold, Jndtil Saa lenge Gud efter Nogen tids 
forløb tilføjede hende udi Egteschab, dend Erlig Agtbahre og 
Welforstandig Mand, Nu SI. i Herren Anders TorchildB: borger 
og Jndwaaner i bete Aarhuus Een goed Erlig Mand, at de begge 
lagde Allerstørste vind paa, at Hånd foruden Legems Føde 
Kunde eflfter Aar og Alders Tiltagelse opf ostris i Siælens Føede 
Til herren og Hiinelen, Huor fore de hieine udi huusit loed Ham 
Vnderviifie i hans BømeLærdom, og Siden Holdt ham i schoUe 
til at Regne og schrifue hos Søren Krufse der i Byen beschichede 
dandsche schollemester; Dis Imidlertid indfalt dend Kejsersche 
KrigsMagt i liidtland og Hafde Landet inde, fra Michelsdag Ao« 
1627 til Miehelies igjen Anno 1629, For Aared der eflfter Som 
Var 1630 tog bemte Hans SI. StedFader Hanm med Sig til Kiø- 
benha&i, og der Sadte Han^ til Sit Sydschinde Barn, dend 
Erlig og Fomehme nu SI. Mand Hans MortenG: Wiibye, som da 
Var Wnderschrifuer Paa Ko: Majets KlædeCammer, og Tiendte 
Hanm et Aar, Huor Eflfter Welbem Hans Mortenfi: Wiibye, be- 
fordrede Hannem Til dend Erlig Høj Agtbahre og Welfomemme 
Mand Derich Worm, da Kongel. Majets Munstrsehrifr over dend 
store Smedie Paa breinerholm, og Tiendte Hanm et Aar throlig- 
og Vel, Eflfter Hans Erlige Passes Jndhold, og Eflfter som bente 
Dirich Worm quitede Sin bestilling, ForAarsagtes denne SL. 
Mand at Søgge sig en anden Hosbonde, Thj begaf Hånd sig, til 
dend Mand-haflftige Michel Mortensøn da Ko: Majts schibs Capitein,. 
og Var med Ham da hånd med flieere schuUe indhente til danne^f.: 
dend Saxische Førstinde Prindcessinde Magdalena Sybila. Eflfter 
HiemKombsten begieret Hånd Sit Forlof og nu SI. og Højloflig^ 
HuKommelse Printz Christian Bilager Kom udi Tienniste med 

18* 



276 

Erlig Welbr og Nu SI. Mand Erich Krabbe, den Ved [c : Tid] Ko. Ma. 
Gubeneur udi Ghristiannobel, og Befallings Mand over des Lehn 
Huor hånd betiendte Først for opWarter, og Siden for Haand- 
schrifuer, Omsidder For Sin troe Tienniste af Hanm befordred 
Anno 1642 til at Wære Slodsschrifuer paa Stemholmb; der 
Mehre bemte Welbr Erich Krabbe blef af Ko. Ma. Foriofuer fra 
Ghristiannopel, og Aller Naadte Forieent med Steraholms Slot og 
Lehn, tillige med Slodzschrifuerjed Var hånd og betroed at Være 
Proviantschrifr udj forn Ghristianopel over alt, som hånd Tiendte 
dend Welbr herre War Thj Aar, som Hans Rigtig Pas og Quitering 
Wd-wiiser; Anno 1643 Kom Hånd i Tieniste, med Erlig og 
Welbr Mand Christen Lange til Rønnisholm, som da Var Capituls 
herre udi Wiiborgs Gapitul, og Var Foged baade ofiier dend 
Welbr herris eget Goeds, Saa og ofuer Capituleds; Dis Imidlertid 
Anno 1644 Strax eflfter Juel Jndfalt. de Suendsche i Jiilland, 
Huor fore hånd Med fleere begaf Sig der fra til Kiøbenhafn; og 
Nogen Stund sig der opholdt, indtil Tiden Komb; der schuUe 
handlis om Freden imellem dan|^ og Suerig, beramed Ved 
Bremsebra da Blef hånd af Kongel: Majets Ganceler, Erlig Welbr 
og Nu SI. Herre Ghristen Thommefi: antaget til at opWarte i 
Gancelied, paa Same Reifie, Som blef andfanget strax Eflfter 
Nytaar 1645, Efter Fredens fordrag, som blef Slutted in Augs: 
Isame Aar, forføjede hånd Sig med Gancelied til Kiøbenhafn, Var 
der i Nogle Maaneder og Siden begaf Sig Atter til Julland; der 
at schafe Rigtighed for Huis hånd for Krigens tid hafde HaflFt 
Vnder Hender, 

Anno 1646 om Paaschen Reiste hånd fra Julland, atter til 
Kiøbenha&i, Huor hånd eflfter Nogle Ugers Forløb, kom udi 
Kundschab med Erlig og Welbr nu SI: Mand Preben von Ahn 
til Faaesnes, da Kongel. Majts Amtm over Nordlandene; der 
Hannem til Kongel. Fougit ofuer HelgeLands Fougderje beschi- 
chede, huilchet hånd et Aar Til Ste Hansdag 1647 betiendte; 
Same Tid blef hånd befahlit at Reifie til Dan Nordlandenes 
Reignbr der at Glarere, og J medens Antagit til Kongel. Fougit 
over Wester Aalens Fougderje, som Hånd til lohanis 1651 udi 
fire Aar forestoed; Jmidlertid hafuer Hånd eflfter dend Aller- 



277 

højeste guds Jndschiudelfie fated i Sinde at begifue Sig i dend 
Hellige Egteschabsstand, Huor til Hånd eflfter Raadføring Med Gud, 
Sit Egit Hiertelaug, Samt Wenners Raad og Samtyche, hafuer beded 
til dend dyde-rige, og Megit Gud-Frøgtige Pige Sophia Christensdttr 
Bloch, og Holdtis Begyndelsen til Samme deris Egteschabs Stand 
Paa HorningsDahl dend 25 Febr: 1649 og deris brølups Højtid 
Ste Mortensdag i same Aar og Hafuer de efter Guds Willje lefuet 
Ret Megit Kierligt og gudeligt Egteschab i 40 Aar Ringer 14 
Wger og 2 Dage. 

Wdi Same deris Egteschab, hafuer Gud Welsignet denm 
med Otte lefuendes børn, 3 Sønner og 5 Døtterer, af Huilchet 
En Søn og En daatter Allerede med Faderen Huiler i Herren; 
de Andre Sex Med deris Høj bedrøfuede Moeder Sørgeligen 
Jgien Lefuer, som ald Trøstens Gud Wille tenche paa til det 
Beste, og med it Milt øje andsee til ophold og Husualelse, Lych- 
salig Maae dend Egteseng Velsignet være, der saadane Børn 
Lefuere; der er Gud til ære Meenigheden til Tieniste og For- 
Eldeme til Hiertens dagl. Behagelighed; Anno 1651 Ved S*© 
lohannis er denne SI. Mand af Erlig Welbr og nu SI. Mand 
Preben Von Ahn Forordnede Til Kongd. Fougit over Saltens 
Fougderje, Jndtil Anno 1669 at det hafuer behaged Hans Kongl. 
Majets Een anden at beschiche til Foegid som varede et Aar; 
der eflfter atter af Højestbemle Kongl. Majts AllerNaadigst Sadt 
til Fougidt ofuer Saltens Fougderje, Saa dend Gandsche tid 
Hånd hafuer Fougeds Bestilling betiendt Særdehlis i Nordlandenne 
er paa Helgelands it Aar, i Westeraalen 4 Aar, og i Salten 32 
Aar giør Tilsammen 37 Aar Vnder dis oflftest befaled baade i 
Freds og fejdes tid Adschiellige Kongel: Commissioner, besynderlig 
udi de Welbr Amtmends Fraverelfie, som med allis For-NøjelBe 
forvaltede ere ; Huad sig ellers den SI. Mands Liv og lefnet An- 
gaar, da er det Nochsom Huer Witterligt, at Hånd som en 
Sand Christen hafuer Sin Bestilling seet til Guds ære, Hans Ko. 
Ma. Tienniste, og Sin Jefti Christens gafn og goede, Værit en 
Sagtmodig Moses i Sin Bestilling, og en Abraham i Sit Huns 
med Gudfrøgtighed imod Sin huus Gesinde, og goedhiertig imod 
Reisende og fattige, at Hans efifterlatte Højbedrøide Hustru 



278 

Safiier nu sit Hofuit, og halfue Hierte, Frernede deris troefaste 
Ven og Raadførere, Børnene deris Forsørgere, tienerne deres For- 
Fremere, og Familien sin ære; at Paa Sin Maade Vel Maae Be- 
kiendis en Mand er i dag Falden i Israel de schyldiges Gomete ; 



Herefter følger som sædvanlig en vidtløftig Beskrivelse af hans 
sidste Sygdom og salige Endeligt: efter i længere Tid at have været 
skrøbelig maatte han ved Kyndelmisse Tid 1689 lægge sig til Sengs; 
han modtog jevnlig Besøg af sin Sjælesørger Mag. Jens å Møinichen 
og sov stille hen d. 3. August i sin Hustrus og sin Datters Arme. 
Hans Levealder opgives her til 71 Aar og 6 Dage, — en Maaned 
kortere end den efter den ovenfor opgivne Fødselsdag skulde være. 
Paa hvilket Punkt Feilen ligger, kan ikke oplyses. Manuscriptet 
slutter dernæst saaledes: 

Den 21de Augusty Anno 1689 blef SI. Fader Michel Ollessøn 
Storm begrafet i Baadøe Kierche i Ghoret Norden for Alteret; 
Her Hans Brun Sogne Prest til Gilleschaals Præstegield Præ- 
dichede oflfr Hannem, og hafde diGe ord af lacoby 1 Gap: Salig 
Er dend Mand, som Lider Fristelse, Thj efifter hånd er Prøfuet, 
da schal Hånd faae Lifsens Krone, Huilchen Gud hafuer Lofuet 
dem, som Elsche Hannem. 



Spørgsmaal og Svar. 



Da Spørgsmaals-Rubriken fiarste Gang blev benyttet i Tidsskriftets 
Bind I, hed det (S. 80 nederst): „Mulige Svar bedes sendte til 
Spørgerne eller til Redaktøren, der dog i begge Tilfælde maa forbeholde 
vort Samfund dets Ret til at offentliggjøre saadanne Svar helt Qller i 
Uddrag*. Maaske paa Grund af de diminutive Typer, hvormed det 
blev trykt, er dette, som Enhver sikkert vil indrømme, meget rimelige 
Forbehold helt geraadet i Forglemmelse. Man tillader sig derfor at 
opfordre ærede Medlemmer, der ved Tidsskriftets Hjælp erholde Svar 
paa Spørgsmaal, der interessere dem, at gjøre Red. bekjendt med 
saadanne Besvarelser, forat disse, forsaavidt de skjønnes at have en 
mere almindelig Betydning, kunne komme en videre Kreds tilgode. 



279 

Spørgsmaal. 
9. 

Undertegnede, der har under Arbeide et Slægtregister over 
Familien Schlanbusch, skulde være taknemmelig, om Nogen 
limde supplere de hos Lengnick indeholdte høist ufuldstændige 
Oplysninger om Efterkommerne af Geheimekonferentsraad etc. 
Theodor Georg v. Schlanbusch, f. 1756, f 1829. 

Ligesaa ønskes Oplysning om eventuelle Efterkommere af 
Anna Dorothea v, Schlanbusch, der, efter hvad jeg har fundet, 
var f. 1765, f 1837 og ifølge Lengnick var g. m. Oberst Chri- 
stian Rohweder. P^.^^^ T. Salicath, 

Politiinspektør, Bergen. 

Det sidstnævnte Ægtepar havde mindst 1 Søn, Joachim An- 
dreas Stuckenbroch Bohweder, Landkadet 1. Jan. 1805, f 5. Aug. 
1820 som Kapt. ved Dronn. Livregt. i Gliickstadt. 

H. W. Harbou. 

Svar. 
V. 

(2. Række IV, S. 300, Spørgsmaal 8.) 

Det er muligt, som af Hr. Bing- Buck antaget (se ovf. S. 128), 
at Borgermester i Throndhjem Hans Hagerups Fader, Christen 
Hanssøn H., og Sognepresten til Kværnes Hans Hanssøn H., 
have været Brødre, men man kan dog ikke slutte dette alene 
deraf, at begges Fader har været en Hans H.; der forekommer 
nemlig samtidig flere Personer af dette Navn, saaledes en anden 
Hans Hanssøn H., boende paa Gibostad i Senjen. Denne Sidste 
var i „en temmelig høi Alder", da ihan under 3. Juli 1693 med 
sin Hustru Lisbeth Jonsdatter, med hvem han ingen Børn havde, 
oprettede et Testamente (kgl. confirm. 17 Oct. s. A.), ifølge 
hvilket den Længstlevende skulde beholde det hele Bo mod i 
Tilfælde af nyt Ægteskab at udbetale den Afdødes Arvinger 
200 Rdl. Ellers skulde Boet efter begges Død deles mellem 
Arvingerne efter Loven. 

Christen Hanssøn H. havde derimod en Søster Anna Hans- 
datter H.^ der ved Testamente af 16 April 1701 uidsatte sine 



280 

Broderbøm Hans Christensen H. (den senere Borgermester) og- 
hans Søster Anna til sine Arvinger. I Testamentet (kgL confirm* 
29 Oct. s. A.) nævnes ikke andre Søskende end Borger- 
mesterens Fader, saa at man nærmest skulde tro, at der ikke 
har været flere. 

En anden Anna Hansdatter H., der var gift med Nil& 
Anderssøn Settenes i Romsdalen, kunde maaske være en Søster 
til Presten i Kværnes; hun og hendes Mand oprettede 21 Marts 

1684 reciproct Testamente. 

E. A. Thomle. 

VI. 

(2. Række V. S. 125, Spørgsmaal 5.) 

Den Familie Lethj hvortil afdøde Stadshauptmand i Arendal 
Isak Leth hørte, havde oprindelig hjemme i Throndhjems Stift. 
Det ældste kjendte Medlem af Slægten var den Peder Pederssøn 
Leth, der i den sidste Halvdel af det 17de Aarhundrede fore- 
kommer som Sorenskriver i Guldalen. Det er dog ikke usand- 
synligt, at han kan have været en Sønnesøn af den Peder Leth, 
der i Aarene 1573 — 75 skal have været Sogneprest til Snaasen, 
men herom haves ikke nogen sikker Underretning. Sorenskriver 
Peder Leth siger selv i en Ansøgning, at han først i 5 Aar 
havde været Sorenskriver i Herjedalen og Jemteland, men at 
han maatte kvittere dette Embede, da de Svenske [1645 ved 
Freden til Brømsebro] fik disse Provindser, og at han derefter af 
den daværende Befalingsmand over Throndhjems Lehn, Fredrik 
Urne til Brentved, blev beskikket til at være Proviantforvalter i 
Verdalen og Jemteland, uden at han herfor havde oppebaaret 
nogen Aflønning. Den 9 April 1650 beskikkedes han af Fredrik 
Urne til Sorenskriver i Guldalen, paa hvilken Bestalling han den 
3 April 1666 erholdt kgl. Gonfirmation. Ved Regjeringsskiftet i 
1670 erholdt han under 9 Aug. fornyet Gonfirmation paa Embedet, 
i hvilket han forblev til sin Død i 1688. Han boede paa Gaarden 
Soknes i Støren, der i 1680 ved ulykkelig Ildebrand ganske blev 
lagt i Aske, hvorved han mistede al sin Formue. Han var gift 
med Maren Lauritsdatter, der overlevede Manden og blev be- 
gravet i Throndhjem 16 April 1718 i 90 Aars Alder. Selv 



2S] 

siger han i 1688, ^at han havde Kvinde og mange smaa Bøm*^ 
og Stiftsbefalingsmanden Hans Kaas tillægger, at han „sidder 
med Huset fuldt af Børn**. Samme Aar heder det, at han havde 
4 Børn hjemme og 2 i Byen (o: Throndhjem) og heraf var 
mindst de to Døtre, hvorimod de øvrige maaske alle vare Sønner. 
I ethvert Fald havde han i 1666 2 saadanne, nemlig: 1) Lars 
eller Laurits Leth, der var født 1656 og i sine yngre Aar havde 
været i Tjeneste hos sin „Svogerske" Gjerthrud salig Jochim 
Puldtzes i Throndhjem, for hvem han som Dreng havde reist i 
Sølenene (Søndmøre, Romsdalen og Nordmøre), formodentlig i 
Handelsanliggender. Omtrent 1680 vendte han igjen hjem til 
Faderen, der da var meget gammel og skrøbelig, og hvis Syn 
navnlig var svækket, hvorfor Sønnen maatte bistaa ham ved 
Bestyrelsen af Embedet, uden dog hertil at have nogen oflfentlig 
Autorisation. Dette foranledigede imidlertid, at Regimentsskriver 
nordenfjelds David Thomessøn under 28 August 1682 søgte om 
at blive Leth adjungeret i Embedet med Ret til at succedere 
ham efter hans Død, hvilket han ogsaa opnaaede, idet han 
under 16 December s. A. blev udnævnt til at være adjungeret 
og succederende Sorenskriver i Guldalen, dog uden at oppebære 
noget af Embedets hidtægter, før han tiltraadte Embedet som 
virkelig Sorenskriver efter Leths Død. Herover førte imidlertid 
Leth Klage, idet han oplyste, at David Thomessøn boede saa 
langt fra ham og havde saa meget at bestille med Bestyrelsen 
af sit Regimentsskriverembede, der desuden gav ham bedre Ind- 
tægter end han og andre Sorenskrivere havde, der dog betalte 
sine Gontributioner til Kongen, hvilket Regimentsskri verne vare 
fritagne for, at han ingen Hjælp kunde have af ham. Naar han 
en enkelt Gang kunde faa ham til at bestyre en eller anden 
Forretning for ham, beholdt han tvertimod sin Bestalling den 
hele Indtægt uden at give Leth noget deraf. David Thomessøn 
synes nærmest at have søgt Successionen for at kunne gjøre sig en 
Indtægt dermed; thi Leth oplyser, at han havde forsøgt at afstaa 
sin Ret til Sorenskriverembedet, men at han forlangte et saa 
stort Beløb derfor, at der ingen var, som vilde give saa meget. 
Han søgte derfor om at faa Sønnen Laurits Leth udnævnt til. 



282 

Vice-Sorenskriver med Ret til at succedere i Embedet. Dette 
.anbefaledes ogsaa saavel af Almuen, hos hvem Leth synes at 
have været meget godt anskreven, som af Stiftsbefalingsmanden, 
•der mente at David Thomessøn brugte en ubillig Sportulering, 
hvorover Almuen ogsaa havde ført Klage. Følgen blev da og- 
saa, at Laurits Leth den 6 Oct. 1688 blev Faderen adjungeret 
i Embedet med Ret til at succedere ham og Stiftsbefalingsmanden 
fik s. D. Ordre, til at affordre David Thomessøn den ham med- 
delte Bestalling. Den 1ste Juni 1689 fik Laurits Leth Bestalling 
som virkelig Sorenskriver i Guldalen, men ved Lagthingsdom af 
.26 November s. A. blev han dømt fra Livet, fordi han 2 Novbr. 
næstfør paa Gaarden Gimse med en Staur havde overfaldt og 
-slaaet en Bonde Jon Clemetssøn, saa at han som Følge af Mis- 
handlingen kort efter afgik ved Døden. Stiftsbefalingsmanden, 
der synes at have taget Sagen temmelig let, lod Sorenskriveren, 
efter at Dom var falden, gaa løs mod Caution, indtil han den 
-27 Januar 1690 lod ham arrestere af Underfogeden, uden dog 
.at ville give Befaling til Byfogden i Throndhjem at tage ham 
i Forvaring, hvorfor det lykkedes Leth den 18 Februar s. A. at 
undvige af Arresten. Baade Underdommeren, der i sin Dom af 
-8 Mai 1689 havde frikjendt Leth, og Fogden Tønder, der havde 
været med ved Drabet, men som var bleven frikjendt ved Under- 
retten, hvis Dom for hans Vedkommende ikke var bleven ind- 
bragt for Lagthinget, som og Stiftsbefalingsmanden Hans Kaas 
bleve derefter under 24 Mai 1690 beordrede tiltalte for sit For- 
hold med Hensyn til Sagen. Hvor Laurits Leth siden blev af, 
Tides ikke. Han var ikke gift, medens han opholdt sig her i 
ilandet. Thi 25 Juni 1689 siges det om ham, at han „er en 
Jedig Karl og haver ingen Husholdning". 2) Peder Pederssøn 
.Leth, født 1657. Om ham vides intet, men han har formentlig 
været Handelsmand i Throndhjem. I ethvert Fald maa han 
Tære Fader til følgende Personer af Navnet Leth, nemlig : A) Isak 
„Pederssøn" Leth, f. c. 1675, begr. i Solum 6 Novbr. 1758 
-83 A. gi. Han var først Indvaaner og Handelsmand i Skien. 
Den 4 Decbr. 1716 blev han Veier, Maaler og Vrs^er samt paa 
samme Tid formodentlig Havnefoged i Skien og bosatte sig der- 



283 

efter i vestre Porsgrund, der dengang hørte under Solums 
Prestegjeld. Efter at han i *M Aar havde indehavt disse Be- 
stillinger, afstod han dem i 1753 til sin nedennævnte Svigersøn. 
Isak Leth var 2 Gange gift: 1) med Femia Christensdatter, døbt 
i Skien 11 JuU 1679, begr. der 8 Juli 1708, Datter af Christen 
Carlssøn den Ældre og Margrethe Søfrensdatter, og 2) i Skien 
1714 (uden Trolovelse og Lysning ifølge kgl. Bevilling) med 
Lisbeth Hyll, der overlevede Manden og blev begr. i Solum 1765. 
I 1ste Egteskab havde han 1 Søn og i 2det 5 Børn. Disse vare: 
1) Christen Leth; han levede ved Moderens Død i 1708. Hvor 
han senere blev af, vides ikke. 2) Catharina Helmer „Isaks- 
datter" Leth, født i Skien 1715, begr. i Porsgrund 6 August 
1803 ,90 A. gi.** Gift i Solum 9 Marts 1751 (trol. i Porsgrund 
21Julil750; viet ifølge kgl. BevilUng af 22 Januar 1751, uanseet 
at de vare hinanden beslægtede i 2det Led) med Hans Kjembler 
Olssøn Leth, om hvem mere nedenfor. 3) Peder Leth, døbt i 
Solum 19 Sønd. eft. Tref. (o: 3 October) 1717. Hans videre 
Skjæbne kjendes ei. 4) Femia Leth, døbt i Solum 4 October 
1719, begravet der 21 Mart§ 1783, 65 A. gi. Gift i Porsgrund 
17 Decbr. 1766 (trol 14 Novbr. s. A.) med Halvor Jansen Usier, 
døbt i Solum 3 August 1736, f 17(7*), Søn af Jan Gjertssøn 
Usier og Karen Jensdatter Friis. 5) Ole Leth, døbt i Solum 
29 April 1721, begr. der 41/4 A. gi. 1 Aug. 1725. 6) Dines 
Leth, døbt i Solum Fest. Trinit. (o: 23 Mai) 1723; hans senere 
Sk;æbne er ukjendt. — B) Hans Leth, Kjøbmand i Throndhjem, 
hvor han døde 1720. Hans Enke Anna Kjemler, f 1725, en 
Datter af Hans Claussøn Kjemler og 1ste Hustru Berete Henriks- 
datter Hornemann, fik 19 Februar 1720 kgl. Bevilling til at 
sidde i uskiftet Bo efter Manden. Senere egtede hun Kjøbmand 
Henrik von der Lippe. Hans Leth havde 6 Børn, der sees i 
B. Moe, Tidsskrift for Norsk Personalhist. I. 551. — C) Ole (Oluf) 
Leth, født 1688, f 1734 som Kjøbmand i Throndhjem. Han 
fik 26 Marts 1723 Opreisning paa Skiftet efter sin Broder Hans 
Leth, sluttet 17 Oct. 1721, og var gift med Ålet Margrethe 
Kjemler, en Søster af Broderens Kone, med hvem han havde 
følgende Børn: 1) Birgitte Olsda tter Leth, født 1721, f 1723 



284 
2) Johanna Leth, født 1724; det er maaske den Johanne Leth^ 

I 

der blev begravet i Porsgrund 5 Aug. 1767, 47 A. gi. 3) Hans 
Kjemler Olssøn Leth, født 1726, begr. i Porsgrund 31 August 
1776 „52 Aar gi/ Han var først i 3 Aar edsvoren Fuldmægtig 
hos Svigerfaderen Isak Leth, der i 1753 afstod sin Bestilling som 
Veier, Maaler og Vrager samt Havnefoged i Skien til denne sin 
Svigersøn, der fik kgl. Udnævnelse 14 Decbr. s. A. Han var, 
som forhen nævnt, gift med sit Sødskendebam Catharina Helmer 
Isaksdatter Leth, med hvem han havde 2 Sønner, nemlig: al) Ole 
Leth, døbt i Solum 9 August 1753, confirmeret i Porsgrund 
15 A, gi 21 Sønd. efter Tref. (o: 23 October) 1768, t i Pors- 
grund 13 Sept. 1827 (begr. 19 Sept. s. A.) af et apoplectisk 
Tilfælde 73% A. gi. Han var ligesom Faderen Havnefoged,. 
Veier og Maaler og blev 20 Febr. 1783 i Skien gift med Anne 
Regine Brangstrup, døbt i Skien 21 August 1755, f i Porsgrund 

15 April 1822 (begr. 26 April s. A.) 66 A. gi, Datter af Kjøb- 
mand Hans Brangstrup i Skien. Med hende havde han 3 Bøm^ 
nemlig: a2) Hans Kjemler Leth, døbt i Porsgrund 25 Juli 1783, 
begr. der 10 Oct. s. A., 12 Ug. gi. b2) Hans Kjemler Leth,, 
døbt i Skien 9 Sept. 1784, begr. der 23 Sept. s. A., 1 M. gi. 
og c 2) Hans (Jens) Brangstrup Leth, døbt i Porsgrund 7 Aug. 
1787, begr. der 27 Oct. s. A., 8 Ug. gi. — bl) Isak Leth, døbt 
i Solum 5 JuU 1757, f i Arendal 7 Mai 1831, 74 A. gi. Stads- 
hauptmand og Consul i Arendal, Eier af Høgedal. Han blev 

16 Januar 1781 i Arendal gift med Marthe Sophie Willumsen,, 
døbt i Arendal 13 August 1759, f der i August 1822, 63 A. gi. 
4) Birgitte Helene Olsdatter Leth, født 1728, f 1742. — En 
3die Søn af Sorenskriver Peder Leth i Guldalen var maaske den 
Feltskjærsvend ved Garnisonen i Throndhjem Anders Pederssøn 
Leth, der i 1693 bavde et uægte Barn med Margrethe Peders- 
datter, ligesom den Guldsmed Jens Leth, der 17 Jimi 1718 i 
Throndhjem begravede en Datter Margrethe Maria, 39 Ug. gL,» 
maaske var Sorenskriverens Søn. 

E. A. Thomle.. 



285 
VII. 

. Række III. S. 73, Spørgsmaal 7.) 

Kjøbmand i Mandal Tørres Christenssøn Nedenes, var ikke, 
som tidligere antaget (cfr. J. 0. Bugge og Ghr. A. Bugge, Mandal, 
S. 13) af dansk Herkomst, men som Navnet ogsaa tilstrækkeligt 
angiver, fra Gaarden Nedenes i Øiestad Prestegjeld ved Arendal, 
hvilken Eiendom tidligere var Kronens Eiendom og Residents 
for Distriktets Fogder og senere for Lenets Amtmænd, hvorfor 
<ien ogsaa kaldtes Nedenes Kongsgaard. Familien skrev sig der- 
for heller ikke oprindelig fra denne Gaard, men fra Gaarden 
Mæsel i Frolands Sogn, der endnu dengang var et Anneks til 
Øiestad. Det ældste Medlem af Slægten, der fortiden kjendes, 
«r den Oluf Mæsel, der i 1610 eiede 2 Huder i (Øvre) Mæsel og 
3 Huder i Ytre (Nedre) Mæsel i Froland og som i 1622 desuden 
havde 1 Hud i Øvre Mæsel, 1 Hud i Øvre Blakstad og 1 V2 Hud 
i Ytre (Nedre) Blakstad, alt i Froland. Oluf Mæsel maa for- 
mentUg kort efter være afgaaet ved Døden; thi i 1624 opføres 
eii Hans. Olufssøn Mæsel som Eier af 1 Huds Odelsgods i Øvre 
Mæsel, medens en Jørgen Olufssøn Mæsel samtidig eiede 1 Hud 
2V2 Kalvskinds Odelsgods i Ytre (Nedre) Mæsel og desuden i 
samme Gaard endvidere 1 Hud 2V2 Skind, som han havde kjøbt. 
Disse tvende Mænd maa antages at have været Brødre og begge 
Sønner af den førnævnte Oluf Mæsel: A) Hans Olufssøn Mæsel, 
der sandsynUgvis var den ældste af Brødrene, angives 1624 end- 
videre at være Eier af IV2 Hud i Fleisie „paa sin Kvindes 
Tegne*", IV2 Hud i Hausland i Fjære Sogn, IV2 Hud i Beisland 
i Landvigs Sogn, 1 Gjedeskind i Klep i Froland, 3 Huder i Bø 
i Sogndal »hans Kvindes Arvingsgods* og havde derhos i Pant 
til Brug Gaardene Thordvalde (o : Tørvold ?) i Fjære Sogn, 1 Hud 
i Hafstad i Landvig og 1 Hud i Øvre Mæsel i Froland. Konen 
har formentlig efter det anførte været vestenfra, skjøndt det 
andetsteds heder, at Hans Mæsel var gift med Dorothea Chri- 
stensdatter, en Datter af Christen Jenssøn paa Asdal og Barbara 
Pedersdatter. Han maa have været en velstaaende Mand, men 
synes dog alligevel ikke at have havt nok med sit eget. Thi i 
1624 maatte han bøde I8V2 Bdl. for ulovlig Tømmerhugst i 



286 

Vestre Vallesværd Skov i Høivaag Sogn. I 1626 havde han 
endelig ogsaa 1 Hud i Øvre Mæsel og 1 Hud i Øvre Blakstad 
i Froland som brugeligt Pant. Under 17 Marts 1628 fik han 
sammen med Broderen Jørgen og flere Mænd af Froland og 
Fjære Sogn udlagt Gaarden Hurvedal til Pant for 274 Lod Sølvs 
Forstrækning til Kronen og i 1645 fik han endvidere Pant i 
Østre Vallesværd i Høivaag for en Sølvforstrækning paa 60 Rdl. 
— I 1647 opregnes hans Eiendomme saaledes: 1 Hud i Øvre 
Blakstad, IV2 Hud i Løwold i Øiestad, 1 Hud i Tøfle (o: Taule?) 
i Fjære, 1 Hud i Thorvalde (o: Tørvolt i Fjære), 2 Huder 1 
Gjedeskind i Flise, 8 Kalvskind i Beisland og 1 Hud 1 Gjede- 
skind i Igland. I 1650 maa han vel være død. Thi i dette Aar 
eiedes og brugtes de 3 Huder i Øvre Mæsel, som før havde 
været hans, af Barbara Øvre Mæsel og det følgende Aar af en 
Gram Øvre Mæsel, der leiede af sin Moder (Barbara?) 2 Huder 
og af (sin Svoger?) Daniel Vig V2 Hud. — B) Jørgen Olufssøn 
Mæsel, der var født c. 1588, da han i 1664 siges at være 76« 
Aar gammel. Han eiede 1624 1 Hud 2V2 Skinds Odelsgods i 
Ytre (Nedre) Mæsel og havde derhos kjøbt i samme Gaard 1 
Hud 2Y2 Skind, eiede derhos 1 Hud i Støfle i Landvig, 1 Huds 
Pantegods i Øvre Blakstad og 4 Skind i Gaarden Træ i Fro- 
land. I 1628 fik han, som ovenfor nævnt, sammen med Broderen 
og flere Mænd af Froland og Fjære Pant i Hurvedal med Sag- 
brug. Han drev derhos Skibsbyggeri og fik 16 April 1635 kgl 
Tilladelse til at bygge en Skude paa 45 Lester. I 1645 fik han 
Pant i 2 Huder i Gaarden Fladen med Aaseland og 2 Huder i 
Vimme i Aamli for 130 Rdls. Forstrækning til Kronen. I 1635 
var han bleven Lensmand i Frolands Sogn og levede endnu 
1671, da han altsaa var en Mand paa 83 Aar. Hvem han var 
gift med, vides for Tiden ikke, men han havde følgende Børn: 
1) Gunhild, der i 1645 var hjemme hos Faderen. 2) Ole Jør-^ 
genssøn Mæsel, der 31 Marts 1659 af Almuen blev kaldet til 
Sogneprest til Laurdals Prestegjeld i Øvre Thelemarken efter 
Hr. Fredrik Johanssøn (Blom), hos hvem han vistnok forinden 
har været Capellan. Han blev Student fra Christiania Skole 
1645 og immatriculeredes ved Kjøbenhavns Universitet 23 Juni 



287 

s. A.; tog 5 Mai 1646 Baccalaurgraden, blev derefter formodentlig^ 
Capellan til Laurdal, hvor han døde 1670, da Skifte holdtes efter 
ham paa Laurdals Prestegaard 14 Sept. s. A. Han egtede 13 
Sept. 1659 i Laurdal Maren Christophersdatter,. vistnok Forman- 
dens Enke, der efter Hr. Ole Mæsels Død formentlig 3clie Gang 
blev gift med Eftermanden i Kaldet Hr. Iver Jenssøn Thisted. 
Thi „Maren Christophersdatter Hr. Ivers" blev jordet i Laurdal 
6 August 1674. Ole Mæsel efterlod sig 2 Børn: a) Fredrik og^ 
b) Marthe. — 3) Erik Jørgenssøn Mæsel, der vistnok maa være- 
den Ericus Georgii Stavangriensis, der den 11 Juni 1643 blev 
Student fra Stavanger Skole. I Aaret 1652 blev han Capellan 
hos Provsten Salve Thomessøn, Sogneprest til Øiestad. Mod 
dennes Villie giftede han sig med Margrethe Johansdatter og 
vilde bo i et Hus, som Svigerfaderen havde ladet bygge for hanL 
i Grimstad. Da han imidlertid kun var Sogneprestens „Hus- 
capelian", befalede denne ham, at han for at være nærmere ved 
Haanden ifølge Kaldsbrevet skulde bosætte sig paa Smedefladen^. 
siden Vestre Øiestad, nu lille Øiestad kaldet, hvor han byggede 
sig et Hus. Da Hr. Erik Jørgenssøn 1670 blev Sogneprest til 
Øiestad, udnævntes Mag. Daniel Feifif til første residerende Ca- 
pellan sammesteds og denne afkjøbte da Sognepresten de af 
ham opførte Huse paa Smedefladen for 40 Rdl., hvorefter han. 
udvirkede en kgl. Resol. af 7 October 1682, ifølge hvilken Efter- 
mændene — de residerende Capellaner — skulde afkjøbe For- 
manden Husene efter Taxt. Da Feiff blev Sogneprest afkortede 
han derfor uden videre Taxtsummen for Husene 108 Rdl. i den, 
daværende residerende Capelian Hr. Christian Weslings Løn og 
Tiende, hvilket foranledigede Strid med denne, der ikke havde- 
havt noget Kjendskab til den kgl. Resolution, hvorfor han og- 
saa under 9 Novbr. 1688 slap for at bo paa Smedefladen. Hr^ 
Erik Jørgensen døde 1671, hans Enke 17 October 1683.. 
Med hende havde han flere Børn, hvoriblandt følgende Sønner:, 
a) Carsten, født 1652. b) Johan, født 1661 og c) Jørgen, født 
1666. Om Hr. Erik Jørgenssøn Mæsel se iøvrigt A. Faye, Bi- 
drag til Øiestads Presters og Prestegjelds Historie, S. 23. — 
4) Christen Jørgenssøn Nedenes, der var født — uden Tvivl paa 



288 

Mæsel — 1621. Han bygsiede sammen med sin neden anførte 
yngre Broder Thomas Jørgenssøn c. 1648 Nedenes Kongsgaard 
.med underliggende Ørbek^ soim de senere c. 1660 kjøbte af 
Kronen for 1000 Rdl. — Gaardens Skyld var oprindelig 12 
'Huder, men ved en Besigtigelse, afholden 16 Juli 1650, blev 
: Skylden nedsat til 10 Huder, da Gaardens Ager og Eng vistnok 
af Naturen var temmelig god, men meget forsømt og overgroet 
med Hassel og Or, hvorhos den manglede Skov til Husfomødenhed. 
Efterat Brødrene, som nævnt, havde eiet Gaarden i flere Aar, 
maatte de igjen afetaa den, da Amtmanden i Nedenes, Christian 
Lindenow, den 18 Oct. 1664 fik kgl. Ordre til at indløse Gaarden, 
hvilket ogsaa skeede det følgende Aar, da Brødrene under 29 
Mai s. A. gav Kvittering for at have modtaget den i sin Tid 
erlagte Kjøbesum. Christen Jørgenssøn vedblev dog desuagtet 
ogsaa senere at bebo Gaarden til sin Død, da han efter at den 
paany var kommen tilbage til Kronen, forpagtede Halvparten af 
samme af Lindenow. Han døde paa Nedenes i 1669, da Skifte 
•efter ham holdtes den 21 og 22 Juni s. A. Han var gift med 
Mette Andersdatter, der overlevede ham og senere egtede 
Hans Jenssøn Holst. I sit 1ste Egteskab med Christen Jørgenssøn 
havde hun følgende 4 Bøna: a) Anders Christenssøn Nedenes, 
•der var Skibsføre og boede i Sandstø. Han førte en Tid Skibet 
„Haabet*, men var afgaaet ved Døden før 8 December 1698. 
Han var gift med Barbara Nilsdatter, en Datter af Nils EUefssøn 
Hiis. b) Tørres Christenssøn Nedenes, „Kongen i Mandal", hvor 
han boede som Kjøbmand og Subsreder. Over hans Efterslægt 
iindes en fuldstændig Stamtavle i det oven citerede Verk af 
D'Hrr. Bugge, hv<xrtil henvises, c) Kirsten Christensdatter og 
■d) Martha Christensdatter, af hvilke den ene var gift med Salve 
Salvessøn Løddesøl eller Hiis, der boede i Grimstad. 5) Thomas 
Jørgenssøn Nedenes, født 1633, om hvem der er talt foran. 
Senere bosaitte han sig paa Gaarden Gjennestad i Øiestad, hvor 
han endnu levede 1675. Han var gift med Berthe eller Birgitte 
Eilufsdatter, Datter af Eiluf Gunlekssøn Hafsøen og higer Thomas- 
'datter Merdø. I sit Egteskab havde han flere Døtre^ men ingen 
Sønner. 6) Peder Jørgenssøn, født c. 1638, var død før 1674 



289 

ugift eller i alle Fald uden Børn, da Broderen Christens Børn 
efter ham arvede 250 Rdl. i rede Penge. 7) Anna Jørgensdatter, 
der var afgaaet ved Døden før 1690. Hun var gift 2<le Gange: 
1) før 1647 med Tørres Christenssøn Asdal og 2) c. 1671 med 
Borger til Ghristianssand Thomas Hanssøn, der var født 1620 
og døde paa Asdal 1684. Hendes førstnævnte Mand, Tørres 
Christenssøn, var en Søn af Christen Jenssøn Asdal og Barbara 
Pedersdatter, hvilken sidste døde paa Asdal 1648, da Skifte efler 
hende holdtes s. A. den 20 November^). Thomas Hanssøn havde 
i 1653 af den daværende Befalingsmand overNedenes Len, Mogens 
Arenfeldt, for sin Livstid fæstet et Laxefiske i Rygene Fos, hvoraf 
han skulde svare 6 Tønder Lax i aarlig Afgift. Under 29 Ja- 
nuar 1654 erholdt han kgl. Confirmation paa Fæstet, men mistede 
det desuagtet, da Kongen i 1663 solgte det til Andre. Han 
boede paa Asdal, 16 Mile fra Christianssand, hvor han havde 
Borgerskab og drev fra sin Eiendom „et ringe Lastebrug** 16 
Mile derfra i Fyresdal og Treungen, hvorfra Tømmeret flødedes 
til Sagbrugene ved Rygene Fos og Asdal. Den 12 April 1674 
søgte han om at blive fritaget for alle borgerlige og Byens Be- 
stillinger, Vergemaal etc, hvilket ogsaa indrømmedes ham ved 
aabent Brev af 28 April 1675. I sit Egteskab med Tørres Chri- 
stenssøn havde Anna Jørgensdatter 4 Børn, nemlig: a) Christen 
Tørressøji paa Asdal, hvor han ogsaa var født. Han mage- 
skiftede 15 Januar 1690 sine 2 Huder i Asdal til sin Svoger 
Sr Jørgen Hanssøn, Borger til Christianssand og Handelsmand i 
Arendal, der ogsaa paa sin Hustru Sille Johanne Lauritsdatters 
Vegne var odelsberettiget til denne Gaard (cfr. Tabellen) mod 
1 Hud 10 Kalvskind i Gaarden Løwold, paa hvilket Mage- 
skifte, der blev thinglæst 1 Juli 1690, han den 20 Januar 1691 
erholdt kgl. Confirmation. Christen Tørressøn Løwold var gift 
med ovennævnte Jørgen Hanssøns Søster ved Navn Catharina 
Hansdatter, b) Thomas Tørressøn Asdal, der i 1682 betegnes 
som „løs og ledig Mand og dygtig til at antage Gaard**. Det 



') Til Oplysning om den paa Åsdal bosatte Slægt hidsættes omstaaende 
Oversigtstavle. 

19 



-^ 


S%^" 




•s 


1 


51 


Irfiil 


Ji 


a 


ilrf 


5 » r -"-° 

1! i 

iilf 




1 

§i5 


s 




iif 




lii;|i 


2 ^? 

fil 


il? 


— i'rps 


«., 


i 

•-9 


iliif^ 


pi 


•03 


-IP" 


rf 


II 


s '- ^ 




i» 








li 



Ift 


i« 






lp lp 



I- Il - 



^o^is i 



? 'II 



i-a. 2 s. 






si i _! s- 

T * æ ^g 



Ifl 



291 

følgende Aar kaldes han Haandværksvend, uden at det oplyses, 
hvad det var for et Slags Haandverk, han havde slaaet ind paa. 
Han var endnu ilive 1690. c) Birgitte Tørresdatter, f 1717, 
gift med Hr. Christopher Pederssøn Bjergbye, Sogneprest til 
Evje i Sætersdalen (cfr. dette Tidsskrift, 2 R. III. S. 83). 
d) Sidsel Tørresdatter, der var gift 2 Gange, nemlig: 1) 1662 
med Rasmus Sørenssøn Regevig, der døde 1669, da Skiftet efter 
ham holdtes 8 Januar s. A., og 2) med Anders Hanssøn Ytre 
Torjusholmen eller Østre Sandvig. I sit 1ste Egteskab havde 
han 2 Døtre, e) Anna Tørresdatter, der var gift med Soren- 
skriver i Østre Robyggelaget Knud Hanssøn, der i 1683 — for- 
modentlig som entlediget — var bosat paa Sandstø i Øiestad. 
De havde 3 Døtre. — I sit 2<iet Egteskab med Thomas Hanssøn 
havde Anna Jørgensdatter ikke Børn, da denne ars'^edes af sin 
eneste Broderdatter Karen, der var gift med Ferdinand Kiiblich, 
som i 1684 fik udvirket en kgl. Resolution af 13 Decbr. s. A., 
hvorved det paalagdes Amtmand Henrik Muller at lade optage 
et Forhør — specielt over Stedsønnen Christen Tørressøn og 
Tjenestefolkene paa Asdal — i Anledning af, at Thomas Hanssøn 
var funden død paa Marken ved Asdal Gaard dog uden Spor 
af ydre Vold — saa han vel sagtens er død af et Slaganfald 
— medens et stort Skrin eller Kasse, der skulde indeholde en 
hel Del rede Penge, sporløst var forsvundet. Det synes som 
om Kublich og hans Hustru har havt Stedbørnene, navnlig den 
ældste Søn, der efter Stedfaderens Død havde ladet Boet for- 
segle, mistænkt for at have havt en Finger med i Spillet. 

E. A. Thomle. 



Gave. 



Samfundet har modtaget 
fra Hr. Redaktør H. R. Hjort-Lorenzen, hans 

Legatstamtavle for Christiane Muus, f. Bruun's Legat og for 
Magdalene Bartholine Bruun's Legat, Kjøbenhavn 1890, 4to. 



19^ 



292 



Tillæg og Rettelser. 



1. Bække, Bind I. 

Side 65, Linie 10 f. n. Generalmajor Deichmans Hustru Anna Grøn er døbt 

10. Juni 1709 (alm. Enkekasses Arkiv). Den her anførte A. G. 
maa følgelig være en Søster, t spæd. 

1. Bække, Bind II. 

Side 48, Linie 2 f. n.: 1758, læs: 1748. 

— 52, — 15 - - : Støedals Præstegield, læs: Størdals Pr. 

— 52, — 3 - - : Boksens Tinglaug i Stande Fogderie, maa være: Bør- 

sens T. i Strinde F. 

— 55, — 15 f. n.: efter Mand mangler: Hans Nielsens Datter. 

— 57, — 1 - - : Catharina Elisabeth Urne, skal efter S. 60 hedde: Bar- 

bara Elisabeth Unger. 

— 59, — 15 f. o.: Springsværd, læs: Bringsværd. 

— 60, — 14 - - : Graustad, læs: Grømstad (nu Grimstad). 

— 60, — 13 f. n.: Kaas o: Koss. 

— 60, — 4 - - : Fromøe, læs: Tromøe (jvf. S. 61 L. 4 f. o). Forøvrigt 

er den hele Beretning om Adelen her (S. 60—61) kun en slet 
Spøg af Hr. Jens Boje, idet der S. 61 uden Tvivl for Birker 
har skullet staa Purker (Purke = So), hvorved han altsaa vil 
betegne et Par af Sognets urenligste Personer som Medlemmer 
af Adelen. Den omtalte Morten Rosenkrants har formentiig 
kun havt dette Navn som Øgenavn, forsaavidt som han ikke 
er en helt fingeret Person. I Rigsarkivar Langes Uddrag af 
de Klevenfeldtske Samlinger (i Norske Rigsarkiv) er denne 
Beretning ogsaa ganske forbigaaet. 

— 62, — 3 f. n. : Rabelsøn, skal formentlig være Rabelsoe (o: Rabelsø 

eller Rabensø). 

— 64, — 11 f. o.: Joh. Frid. Møynzh, o: J. F. MOnich. 

— 270, — 3 f. n.: Holunds, læs: Hølands. 

— 271, — 3 f. o.: ligesaa. 

— 272. — 5 f. n.: Troustad, læs: Trønstad. 

— 273, — 6 - - : August, læs: Augusta. 

— 273, — 4 - - : Renie, læs: Rence (o: Emerentia). 



293 

Side 275, Linie 12 f. o.: Udjern, o: Ildjem. 

— 276, — 22 - - : Frøns, læs: Frons. 

— 277, — 18 f n.: 6 o: 4? 

— 278, — 1 f. o.: Udjern, læs: Ildjem. 

— 278, — 18 f. n.: Wibeke, læs: Mieche (o: Marie). 

— 279, — 8 f . o.: Sandbøe o: Sandboe. 

— 279, — 16 - - : Rømel o: Ramel. 

— 279, — 19 - - - Søn O: Brodersøn. 

— 282, — 19 f. n.: Qvinstele, skal vel være: Qvindeled. 

(Ovenstaaende Rettelser til „Stiftsrelationer*' for Ghristianssands 
og Agershus Stifter ere meddelte af Hr. Arkivfuldmægtig Huitfeldt- 
Kaas. Det bør herved bemærkes, at ikke faa af de paapegede 
Unøiagtigheder skyldes selve Relationerne, der jo ofte ere anden 
eller tredie Haands Beretninger). 

— 312, — 14 f. o.: Karine Hoffmann, der var Datter af Claus Mortensen 

H., Kjøbmand i Flensborg, havde ganske rigtig været gift 
før (jvf. Note 2), nemlig med Wilhelm van Froseth, født i 
Leyden, f 1603 som Raadmand i Slesvig. 1605 nævnes, 
ved Skiftet efter denne, Enken som gift paany med Christen 
Glob og Datteren Cathrine v. Fr som gift med Hr. Peder 
Lange i Helsingør. Det er altsaa Sidstnævntes Hustru (ikke 
ham selv), der havde Moder fælles med Maren Glob. (Ved 
Hr. Kapt. Grandjean). 



1. Række, Bind III. 

Side 230, Linie 5 f. n.: Johanna A. S. Preus er t i Christiansfeld 5. Febr. 

1806 (ikke 31. Jan. 1805 som efter Stamt. o. Fam. Eielland 
anført). 

— 232, Linie 23 f. n.: Fredrikke Nic. Dor. Eckhoff er født i Arendal 25. 

Juni 1789 og maa saaledes være døbt 30. Juni, (At Kirke- 
bogens ,30. Januar" er en Skrivfeil, bestyrkes ogsaa der- 
ved, at hendes Daab findes indført der mellem Døbte for 
Juni Maaned.) Hun f i Stavanger 12. Marts 1840. 

— 249, — 2 f. n.: 1779, læs: 1773. 



1. Bække, Bind T. 

Side 210, Linie 7 f. n.: Nymphing, læs: Nymphius. 
— — — 1 - - : J. (?) Rantzow, læs: H. (o: Henrik) Rantzow. 



1. Bække, Bind TI. 

Side 254. P. G. Ussing fik 24. Sept. 1790 Bevilling at være Prokurator i 

Ghristianssands Stift og boede i Arendal. Naar Sønnen 
C. Fr. U. siges at være t 1^07 paa Søen, er Aarstallet 
vistnok urigtigt, idet en Sømand Carl Frederik Ussing blev 
begravet i Porsgrund 14. Juli 1810, 25 Aar gL (Ved Hr. 
Fuldm. Thomle). 



294 
2. Bække, Bind IT. 

Side 151, Linie 4 f. o.: Hale; i Sølvfeltet og, læs: Hale i Sølvfelt; 
_ _ _ 10—12 f. o.: jvf. Stamtavle o. Fam. Huitfeldt II i dette Tids- 

skritls 1. Række, Bind II. 

— — — 14—16 f. o.: Mette Sophie von Pultz blev begr. i Nyborg 31. 

Mai 1760. Hun var gift 2° 18. Jan. 1741 med J. Chri- 
stensen, t 12. Nov. 1747 og 3^ 13. Sept. 1754 m. General- 
maj. Anton Gunther EUebracht, f. 1685, f 6. Sept. 1760, 
Enkemand efter Antoinette Cathrine Juul, begr. 27. Juli 
1753. (Alm. Enkekasses Arkiv. Nyborg Kirkebøger, ved 
Hr. Kapt. Grandjean). 

— 153, — 21 f. n.: 1759, læs: 1761. 

— 154, — 17 - - : Eleonore Helene Leerbæk, læs: E. H. von Pfuehl. 

(Marmora danica II, 321 ; Sjæl. Reg. XL, 71 fif.). 

— 301, — 4 f. o.: Hr. Kapt. Lesser har gjort opmærksom paa, at det 

for Clara Marie Schielderup angivne Fødselsaar 1731 ikke 
passer med, at hendes Mand er f 1740 (Dansk biogr. Lex. 
I, 355). 

2. B«&kke, Bind T. 

Side 2, Linie 5 f. n.: 110, læs: 310. 

— 20, — 20 - - : Jens Harboe fik 10. Aug. 1678 Bestalling som Krigs- 

sekretær med Rang næst efter Oberzahlmester Peter Brandt, 
der 1. s. M. havde faaet Rang næst efter Kongens Kjøge- 
mester (ved Hr. Arkivar Kringelbach). 

— 22, — 11 f. n.: anset, læs: ansat. 

— 27, — 9 - - : Generalmajor H. E. v. d. Pfordtens Datter Birgitte 

Cathrine blev g. m. Amtmand i Stavanger, Jastitsraad 
Ulrik Christian Mesc (ved Hr. Arkivfuldm. Huitfeldt-Kaas). 
Kenchels Hustru bar samme Fornavne. 

— 69—71: Skifte e. „Kommerceraad" Willum Mechlenburg blev holdt 1682 i 

i Kjøbenhavn, „hvor de fleste af hans Børn og Arvinger 
nu ere tilstede" (Sjæl. Tegn.). 

— 72, Linie 23 f. o.: Maren Bendtsdatter, læs: Anna Bendtsdatter. 

— 73. Da Frederik Mechlenburg allerede 15. Mai 1672 fik kgl. Udnævnelse 

til Sekretær hos den danske Ministerresident i London 
(Sjæl. Tegn.) ere Angivelserne om hans Ophold og Reiser 
i Udlandet vist ikke fuldkomne korrekt. — Etatsraad har 
han neppe været, da han efter sin Død gjentagende be- 
nævnes Kancelliraad (Sjæl. Tegn. u. 28. Juni 1684; jvf. 
Medd. fra de kgl. Arkiver 1886-88, S. 118). 

— 74. .Æ^dius Mechlenburg blev 24. Aug. 1680 Assessor i Danske Kancelli 

(Sjæl. Reg.), fik 8. Aug. 1683 Rang med Høiesteretsassessorer 
(Rang- og Bestallingsbog) , og blev derefter udnævnt til 
Raad i det gottorpske Justitskancelli samt Amtsforvalter i 
Svabsted Amt. Disse Embeder, af hvilke det første var 
iilønnet, bt^klædte han samtidig. ,In Anschung seines schlech- 
ten Zustandes und aus besonderen kOniglichen Gnaden^ faar 
han gjentagende eftergivet en større Underbalance (Rente- 
balance (Rentekammerets Delib. Prot. 1688, 1693). I sin 



295 

Ansøgning 1693 anfører M., at han i 15 Aar har staaet i 
kgl. Maj.s Tjeneste, men nu i 3 Aar været uden Embede. 
Han synes altsaa at være bleven Vice-Lagmand 1678, og 
suspenderet eller afskediget som Amtsforvalter 1690. 
Side 75, Linie 19 f. n.: Isabella Cathrine Mechlenburg var 1719 gift med en 

Lieutnt Møller, de havde 13. Febr. s. A. en Datter Vivicha 
Birgitte til Daaben i Skien. 

— — — 10 f. n.: 8. Juli, læs: 8. Juni (begr. 14. Juni). 

— 76, — 11 - - : 24. Januar, læs: Juni. 

— 79. Carsten Olssøn Mechlenborg har i Tiden 1. Januar 1675—16. Juni 

1681 været Proviantskriver ved „Christians- og Frederiks- 
holms Fæstninger" ; i Begyndelsen af 1 688 er han „ankom- 
men til Kjøbenhavn sine allerunderdanigste Regnskaber at 
klarere**, og i en Ansøgning af 23. Marts s. A. anfører han, 
at Stiftamtsskriver Jacob Preus har truet ham med militær 
Kxecution, naar han kommer hjem, for Restancer paa Ros- 
tjeneste. (Rentekm. Delib. Prot. 1688.) Han skriver et 
livligt og freidigt Sprog og gjør Indtryk af at være vel 
stillet i pekuniær Henseende. — 1681 levede hans Moder, 
Enken Karen Mechlenburgs, hos ham i Christianssand. — 
Mon ikke den Jochum M., der ifølge kgl. Ordre af 26. Sept. 
1685 (Sjæl. Tegn.) skal have udbetalt 50 Rdl. foruden, hvad 
ham ellers maatte tilkomme, for ydet Tjeneste ved Mønt- 
væsenet i Christiania, skulde være Broder til Carsten 
Olssøn M.? 

— 80, — 8 f. n.: Maren Bendtsdatter, læs: Anna Bendtsdatter. 

— 81, — 2 - - : Major Jens Hanstein f 20. April 1740. 

— 83, — 5 f. O- : Helle Christine Mechlenburg f P- Lundesteigen i Eker 

6 April 1785. 

— — , — 10 t o.: Niels Wilhelm Mechlenburg f kort før 1785 (er alt- 

saa forskjellig fra Kapt. Nicolaus M.). 

— — , — 14 f. n.: Nicolaja Maria Mechlenburg var gift med Johan 

Frederik Hofinan (2 Sønner til Daaben p. Strømsø: Johan 
Thomas, 10. Aug. 1747 og Johan Frederik, 8. Jan. 1749). 

— 84, — 1 f. n.: Amrum-Mechlenburgernes Stamfader er af en Slægt, 

der baade dengang og senere kaldte sig Marstrand. 

— 85. Hvis man tør antage, at Matthias Hansen af et af sine to første 

Ægteskaber har havt en Søn, opkaldt Hans efter Farfaderen, 
er det rimeligt, at Sønnen af 3. Ægtetkab er opkaldt Hans 
Mechlenburg efter sin Morfader, der da maa være den 
S. 66 nævnte Hoftnønsterskriver. 
(Foruden Forf. til „Lidt om Fam. Mechlenburg" have D'Hrr. 

Kapt. S. A. Sørensen og Direktør Ch. Delgobe ydet Bidrag til disse 

Notitser). 

— 88, — 8 t o.: Kronborg, læs: Rosenborg. 

— 103, — 6 f. n.: Chr. Ulr. Gyldenløve, læs: Ulr. Chr. G. 

— 111, — 6 - - : 1609, læs: 1409. 

— 132, — 3 - - : Henvisningen udgaar. 

— 167. Planteur Joh. Adolph Gravenhorst døde paa St. Thomas 12. Jan. 

1770 (Kjbhs. Adr. Avis, "/, s. A.) 



296 

Side 170, Linie 13 og 18 f. o.: Om Anders o^ FVedrik BoyessøD jvf. H. D. 

Lind, Kong Christian lY og hans Mænd paa Bremerholm^ 
S. 308 f. og 316. 

— 173, Stamtavlen o. Fam. Richelieu: Kapt. Niels Krabbe Wind R. boede 

fra 1 799 paa Gaarden Leren p. Pusteren i Edø Præstegjæld 
og druknede 23. Februar 1807. En Datter Caroline Juliane 
Mathea, født i Thingvoid 27 April 1798. 

— 174, Linie 8 f. o.: Foran Soelgaard indskydes: Christian. 

— 175, — 7 f. n.: 22. Okt., læs: 21. Okt. 

— 179, — 13 - - : Catharine, læs: Christina. 

— 217, — 15 f. o.: Stat, læs: Skat. 

— 218, — o f. n.: 1632, læs: 1682 

— 220, — 22 - - : 1682, læs: 1632. 

— 223, — 14 f. o.: 1609, læs: 1619. 

— 230, — 13 - - : Efter Johanne Thune tilføies: Mortensdatter. 

— 232, — 23 - - : Frederik v. Ehrenschildt f 12. Apr. 1645. 

, — 24 - - : Joh. Marie SchøUer t 7. Novbr. 1761. 

, — 26 - - : Caspar Schøller f 12. Mai 1766 

— 242, — 24 - - : Christian Schøller til Gjøhnø f 10. Novbr. 1757, hans 

Hustru 6. Juni 1759. 



29r 



RegTster.. 



Aagaard, Anna, 175. 

Aainot. Fam., se Hornemann. 

Aarhuus, se Aas. 

Aas (Aarhuus) Else, 128. 

Aboe, Frk., 216. 

Adeler, Anna Beate, 31, 35. — Frd., 

Stiftamtmd., 31 ff. — Fr. Chr., 

Ghmrd., 35. — Fr. G., Stiftamtmd, 

31. — Henr., Etatsrd., 179. — 

Mar. Elisab., 33. 
Aderkas, Oberst, 14. 
Ahlefeldt, Carl, Gr., 24. — Claus, 

Ghmrd., 31. — Hans Ad., Ghmrd ^ 

30. 
V. Ahnen, Preben, 276 f. 
Aldewelt. Else, 229. 
Alfsen, Peder, Dr., 173, 222. 
Allen, Jac, 136. 
Als, Casp., 228. — Peter, Forstander,. 

217*, 221. 
Amcrongen, holl. Gesandt, 104. 
Ames, Blanche, 173*. 
Ancher, Chrstf., Præst, 197. — Didr. 

147 f. 
Anders Jensen, Landsdm.. 210. 
Andersen, Bertel, 124. — Claus, Lagmd.,. 

81, 171. — Dan., Ltnt., 117. — 
Gjord, Juslitsrd., 142. — Hans, 
Raadmd., 219. — Oluf, Stud., 236. 
— Rasm., V lagmd., 236. 

Angel, Elisb., 217*. 239. — Hans, Præst, 

82. — Præsid., 240. 
Anna Sophie, Dronn., 35, 231. 
Antze, Joh., Ltnt., 123. 



Arbien (Arbin), Peter, 148. - Fam.,. 

181. 
Arotander^ Maren, 199. 
Arenfeldt, Niels Henriksen, Rigskantsl.,. 

202 fif. — Fam., 202 fif. — D. A., 

Gener., 50.. 
Arenstorfif, Fr., Gen., 7, 10. 
Amfeldt, tydsk Fam., 203. 
Arnold, Charl., 179. — Joh., Gen., 179.. 
Asdal, Fam., 285 fif. 
Y. Aspern, Jac. Wilh., Konfrd., 197. — 

Math.,. Liviæge, 197. 
Baad, Mgn., Landsdm., 210. 
Backer, Christenoe, 127. 
Baden, Jens Andersen. 107. 
Badenhaupt, Chrstf. Fr., Obstlt., 121. 
Bagge, Peder, 75. — Vibeke Beate, 75.. 
Bagger,. J.,. Dr., 228. 
Balckenberg, Lamb., 228. 
Bang, Cathr.Mar., 1.73*. ~ Jac, Etatsrd.,. 

173*. — Ths., Prof., 89.. — Faml.,. 

206. 
Banner, Jens (Niels) Eriksen, 107 f. — 

Fam., 107f. 
Barch, Adam, Byfgd , 173. — Just, 140^ 

173. 
Barfod,, N. L., Viceadm., 57- 
Barnekow, Hilleb. Kirst., 272i. 
Bars, Oberst, 14. 
Barth,. Jobs., 0-bergmst., 173. 
Bartholin,, Bertel, Prof., 28. — Joh.. 

Cathr., 28. — Ths., Justitssekr., 4,, 

228. — Justitsrd., 29. — Høieste- 

cetsass., 158..— Fam., 120. 



298 



^Basse Ghridtophersen, Landsdm., 207. 

— Johs., 290. — Margr., 188. 
-Becker, Anna Gathr., 176. — Ghrist. 

Magd., 229. — Georg Statius, Kapt., 
217*, 2.S2. - Statius, Komd., 217*. 
229. — Tyge, Prof., 191. 
Bendeke, Joch., 1.47 f. — Marie, 168. 

— Pet. GL, Præst, 197. 

Benkestok, Fam., 119. 
Benninck, Alb.. Metalstøber, 95. 
Bentzleben, Ober-stltnt., 123. 
-Bentzon (Benzon), Joh., Præst, 121. — 
Niels, Generalprok., 51. 

'Berendthof (Bernhoft V), Hans, 225 f. 
Bergen, Ane, 220. — Mads, Borgmst., 

217*, 219. — Math., 220, — Rasm., 

220. 

'Berind, Borgmst., 211. 
v. Berlepsch, Ghristine, 273- — Fam., 
253. 

.Bernhoft, Fam., 178. — }vt Berendthofif. 

Bernstorff, Oberst, 14. 

Berven, Elisab., 201. — Søren, 201. 

Beselin, Rgtskvmst., 98. 

iBiegen, Oberst, 14. 

.Bielke, Jens, 220, — Ove, Kantsl., 22L 

fBjerby, Ghrstf. Pedersen, 291. 

jBierregaard, Laur., Præst, 197. 

fBierring, Agathe, 198. 

•Bild, Johanne, 114. — Niels, 204. 

Bildt, Vine:, 70. 

.Bille, Anna, 191. — Ghrstf., 490. — 
Jens, 107. — Jon, 207. — Margr., 
206 f. — Per, 211. - Steen, 190. 

— St. A., V.-komm., 11. — Tor- 
ben, 207. — Fam., 205. 

Bing, Jusine Marie, 201. 
.Bircherod, Else Bolette, 180. — Jens, 
Bskp., 180. 

Birgitte Ulfsdatter, Fru, 118 ff. 

1 Bjørn, Ghr. Ludv. Schiøtz, Lensmd., 
199. — Math. Holtermann, 199. 

Bjørnsen, Klokker, 48. 

Blichfeldt, Peter, 175. 

Blix, Anders, 237. — Bent, 237. — 
Birgitte, 238. — Gunille, 237. — 
Inger, 237. — Oluf, Prof., 237. — 
Rasmus, 237. — Ths., Raadmd., 
237. — ^vf. Blixenskjold. 

iBlixencrone, Hans, Justitiarius, 140 f. 



Blixenskjold, Gathr., 217*, 241. - Ths., 

241. 
Bloch, Karen, 181. — Sophie, 277 f. 

— Provst, 170. 
Blom, Frd., Præst, 286. 
Blystak, Fam., 119. 
Boels, Marie, 242. 

Boesen, Ths. Aurel., Præst, 197. 

Boghardt, Karen, 215. 

Boje, Jens, Præst, 292. 

Bojesen, Boje, Præst, 221 . — jvf. Boyesen. 

Bolstad, Niels, 214. 

Bonnix, Hans, 145. 

Borch, Ole, Prof., 220, 228. 

Borchsenius, Gathr. Soph. Vilh., 126. 

— Joh. Dor., 126. — Jørgen Garsten 
Bloch, 126. — Præst, 126. 

Bording, Anders, Digter, 220. — Ingeb. 

Mar., 173*. 
Boris Godunov, Gzar, 255. 
Bornemann, Gosmus, Justrd., 197. — 

— Hans, Præst, 179. — Henr., 
Bskp., 11, 228. — J. A., 228. — 
Phil. Jul., Etatsrd., 197. — Soph. 
Gathr., 179, 296. 

Borse, Halvor, Kommercerd., 179. — 
Joch., Kanclrd., 142, 179. 

Boson, Høiesteretsass., 158. 

Boyesen, Ambr., V.-sorenskr., 197. — 
Andr., Justitsrd., 168 f., 295. — 
G., Kapt., 58. — Fr., 170, 295. 

— Margr., 76. — Fam., 168 fif., 
jvf. Schøyendahl, Boyesen. 

V. Boyneburgk, Fam., 253. 
Braem, Anna Dor., 29, 88. — Gothard, 
Kanclrd., 2. — Gothard. 12, 88. 

— Joh., Biskop, 2, 26, 28, 29. — 
Willum, Oberstlt., 100. — Høieste- 
retsass., 159. — Konfrd., 120. — 
Fam., 87. 

Brandin, Brita, 181. — Peter, 181. 
Brandt, Joh. Marie, 193, 198. — Peter, 

Ghmrd., 9, 12, 16, 97, 294. 
Brangstrup, Anna Reg., 284. — Hans, 

284. 
Brasen, Martha, 178. 
Brat, Fam., 122. 
Braun, Hans Garl, Ltnt., 123. 
Braunmann, Ghr., Justrd., 142, 176 f. 

— Dominicus, Kommiss., 170. — 
Eleon., 176. — Jens, 177. 



299 



Bredahl, Erik, Bskp., 224. 
JBredesen, Jac. Tolder, 83. 
♦de Brier (Bryer), Isabella, 71. 
Brinch, And., Komercrd.. 145, 147, 180. 

— Anne, 145. — Karen, 180. — 
Niels, Hrdfgd., 126. — Peter, 145. 

— Søren, 180 

Brockdorfif, Grevinde, 118. — Schack, 
Ritmst., 191. — Brockdorfif, Oberst, 
173*. 

Brockenhuus, Gasp. Ghrstf., Genmaj., 
136. — Frantz, 252. — Joh. Ghrstf., 
Major, 136, 138. — Rigborg, 187. 

— -Løvenhjelm, Hans, Kmh., 242. 
firoeckhuisen, Flor. Henr., Baronesse, 

246. 
'Brok, Jens Jensen, 107. -- Fam., 110. 
Brpkmann (Brochmann), Mich., 197. — 

— Rasmus, 219. 
.Brun, se Bruun. 

Brunckhorst, A. A. G. L. F., Kapt., 

217*, 248. 
Bruun (Brun), Anne Marie, 247. — 

Gort, 172. — Hans, Præst, 278. 

Susanne, 172. — Kaptltnt., 235. 

—'s Pensionskasse, 232. 
•de Bruyn, Gathr. Margr., 120. — Jac, 

Genmaj., 120. — Jac, Major, 120. 

— Fam., 120. 
Bryer, se Brier. 
Brygmand, Frd., 227. 

V. Brytschen, Else, 182. 

Bræmer, Frd., Borgmst., 75. — Marie, 75. 

Brønsdorph, Sorenskr., 172. 

Brøcken, Wessel, 222 f. 

Buchman, Kirsten, 94. 

Buchwald, Ditl., 217 f. 

Bugge, Major, 83. 

Bull, Niels, 201. - Rebekka, 201. 

Bullichius, se Bulcke. 

Bundessøn (Bondesen,), Jens, Præst, 214 

Burcerus, Joach., Læge, 256. 

Burenæa, Ida, 73. 

V. Burtfeldt, Fam., 253. 

Busch, Anna, 246. 

Butler, Frants, Obei-stlt., 117. —Fam., 

117. 
BOlcke, Anna, 93 f., 97, 103 f. — Peter, 

Præsid., 93, 103. 
BOlow, AnnaDor. Ulr., 29. — Gathr., 

242. — Ghr. Vind, Genmaj., 242. 



— Ghristiane Gharl., 231. — 
Ghrstf., Ghmrd., 242. — Else 
Sophie, 29. — Engel Gotfr., Stald- 
mst., 231, 233. — Frantz Ghrstf., 
Gen., 5. — Hans Løvenhielm, 
Kmh., 217*, 242. - Nic. Ghrstf. 
Obstlt., 28 f. 

Byssing, And., Præst, 233. 

Bøfke, Gharl. Am., 217*, 231 f. — Hans, 

Etatsrd., 231 f. 
Bølle, Hel vig Madsdatler, 114. — Fam., 

204. 
Børting, Anna Ghrist., 75. — Frands, 

75. — Peter, Kommcerd., 75. — 

Peter, Fænrik, 75. 
V. Galenberg, Fam., 251. 
V. Ganstein, Fam., 251. 
Garl XII af Sverig, 26. - Garl XIV 

Johan, 49. — Garl Rudolf, ae 

Wiirtemberg 
Garstensen, Gai-st. Redlefif, 196. 
Gastlereagh, Lord, 48. 
Ghamilly, fr. Gesandt, 18. 
Gharisius, Anna, 269. 
Gharlotte Amalie, Dronn., 26. 
Christensen, Ghr., 136f. - Eskild, 125. 

— Johs., Etatsrd., 294. — Laur., 
Borgmst., 27. — Mads, 270. — 
Povl, Præst, 254. 

Ghristian II, 212. - RI, 202, — IV, 
93, 18:?, 187. - V, 6, 9, 11 ff., 
17 f., 25, 82, 86, 92, 179, 218. — 
VI, 36, 97, 175, 194. — (VUl) 
Frederik, 46 fif. — Prinds, 275. — 
Albrecht se Gottorp. 

Ghristopher Pallesen, Væbner, 204. 

Ghristophersen, Ments, 224. 

Gicignon, Ulr. Fr., Oberst, 116. 

Clausen, Anders, Rektor, 217*, 222. — 
Oluf, Præst, 224. 

Glauson-Kaas, G. F., Hofmrskl., 46, 51. 

Glementsen, Niels, Rigsrd., 210. 

Glemner (Klemner), Baltzer, lyneb. 
Kantsier, 218. 

Goch (Cock), Ida, 231. — Martha, 201. 

Goegius, J., 197. 

Goehorn, holl. Gen., 99. 

Golbjømsen, Marie, 241. 

Goldevin, Gort, Fgd., 238. 

Collier, Frands, 179. 

Coucheron, Ant. Jac, Oberst, 122. — 



800 



Bertha Magd. 122. — Ivar, Obstlt., 

121. - Jørgen Otto, Kapt., 121. 
— Soph. Cathr., 121. 

Crantz, Ingeb. Cathr., 217*, 242. 

Cremstorp, se Krumstrup. 

Grusius, Magn., 195. 

Cruys, se Kreutz. 

Daabelsteen, Ths., Gjæstgiver, 267. 

Dahl, Anna Birg., 199. 

Daldorfif, Henn., 267. 

Dale, Amund, 178. 

Dalhus, Eskild, Mag., 221. 

Darre, Kapt., 123, se Mentz Christo- 
phersen. 

Degn, Gericke, Landsdm., 211. 

Dehlen, Henr., Ltnt., 172. 

Deichman{n), Barth., Bskp., 175. — 
Peter, Genmaj., 292. — J. A., 196. 

V. Delden, Wendele, 85. 

Dibbem, 263. 

Dikman, 10. 

Dop, Maren, 173. — Ole, Præst, 215. 

Dorph, M., 197. — Niels, Bskp., 120, 

122. — Sara Petronelle, 181. 
Drake, Joh., 112. 

Dreyer, Abraham, Lagmd., 174. — 
Peter, Lagmd., 239. 

Drucken, Per, 208. 

Drøge, Ghr. J., Kamrd., 168 f. 

V. Duckstein, Christina, 120. 

Due, Erik Jacobsen, 108 f. — Jacob 
Jensen, 110. — Jens, 114. — 
Margr., 244. — jvf. Dyre, Vispe. 

Dyre (Due), Bo, 109 f. 

Dflrkop, Hnr., Dr. theol., 132. 

V. Durschen, Margr., 184. 

V. Eberstein, Ernst Albr., Feltmrskl., 97. 

V. Eck, se Foneck. 

Eckhofif, Frederikke Nic. Dor., 293. 

Edinger, Joh. Broderus, 82. 

Eggers, Casp. Henr., 231. — Chr., 231. 

— Else, 217*, 229. — Herm., 
Borgmst., 229. - Joh. Ehsab., 
231. - Paul, Konfrrd., 217*, 231. 

— Høiesteretsass., 158. 
Ehrenschildt, Anna Mar., 232. — Fr., 

Amtmd., 217*, 232, 296. 
Eickstedt, Valentin, 0-krigssekr., 57. 
Eilersen, se Elers. 
Elers (Eilersen), Margr , Baronesse, 21, 

27, 31. 



Elieson, Fam., 124, 179. 

Elkier, Søren, Forvalter, 119. 

Ellebracht, A. G., Genmaj., 294. 

Embsen, Frants, Rgtskvmst., 132. 

Engelsted, Malte, 47. — Niels, Oberst^ 
47. 

Engelståter, Martin, 196. 

Erfings, Elisab,, 124. — Sibylle, 124. 

Erik af Pommern, Kong, 106, 109. — 
Bskp. i Odense, 205. — Bskp. i 
Strengnæs, 112. — Jacobsen, se 
Due. — Jensen, se Lykke. 

Ernst, Chr. Gotfr., 196. 

Esmarch (g. m. Oberst Selmer), 122. 

Eugen af Savoyen, 101. 

Falch, Inger, 216. 

V. Falkenberg, Clara Dor., 271, 273.. 

— Didr., Kommandant, 258. — 

Magd., 258, 273. 
Falkenskjold, Arn., Oberst, 249. — 

Vibeke Marie, 217*, 249. 
Falsen, Enevold, Justitsrd., 29. — 

Høiesteretsass., 159. 
Falster, Birgitte, 252 f., 273. — Chr.,. 

Rektor, 27. — Peder, 252. 
Fax, se Fox. 
Faye, A., 45. 
Feifif, Dan., Præst, 287. 
V. Felden, Margr. Dor., 21. 
de Ferry, Anna, 159. — Ant. Augusta,. 

120, 157 ff. — Peter, Oberst, 148^ 

152. 
Feuerlinus, Jac. Wilh., 195. 
Fjeldsted, Høiesteretsass., 158. 
Finde, Chr. Torgeirsen, Præst, 24. 
de Fine, Bend. Chr., Amtmd., 118. 
Finkenhagen, J. C, Provst, 89. 
Fleischer, B. S., Amtmd., 123. 
Floodh, Per, Præst, 213. 
Flor, Anna, 172. — Augustinus, Præstø 

172. — Chr., Fgd., 161. 
Florentz, Marc. Henr., Fgd., 45 fif. 
Fockenstrøm, sv. Ltnt., 181. 
Foermann, Forvalter, 119. 
Foersom, Niels. Prokur., 156. 
Fogh, Høiesteretsass., 158. 
Foneck (v. Eck?), Oberst, 186. 
Fox, Marthe, 126. 
Frantssøn, Knud, Ass., 173. 
Frederik I, 202, 208. — II, 182. — 



301 



IV, 9, 19 f., 26, 35, 104, 127, 131, 
173*. — V, 36. — VI, 5, 46. 

Trederiksen, Jørgen, se Marstrand. 

Freland, Tage Andersen, 227. 

Fremming, Hans Olai, Oberstlt., 169. 

— Wold., ObersUt., 169. 
Friborg, J., Premltnt., 58, 
Friedlieb, Søren, Prof., 31 ff. 
Friese, Ludv. Gust., 0-bergrd., 245. 
Friis, Barbara, 228. — Chr., Kantsier, 

183 f., 255. — Edel Margr., 198. 
Jens, Ass., 217*, 222, 226. — Joh., 
Kantsier, 217. — Karen, 283. — 
Maren, 80. — Povl, Præst, 80. — 

— Vincents, 221. — Kontrollør, 
234. - Tolder, 234. 

T. Froseth, Cathr., 293. — Wilh., 293. 

Frost, Jens, 107. 

Frølich, Gec. Ghrist., 217*, 239. — 

Joh. Fred., Genltnt., 239. 
Frørup, Ostindie-Kapt., 25. 
Fuiren, Christine, Bar., 21, 24, 27 ff. 

— Didr., Bar., 30. — Henr., 76. 

— Theod., Bar., 21. — Ths., 31. 
Pur8man(n), Anna Margr. Soph., 29. — 

Chr., Genmaj., 88, 120. — Falk, 
Maj., 28 f., 88. — Jens, Ltnt., 88. 

— Fam., 88. 

<Tabel, Chr. Cari, 231. — Fred., Vice- 

stathld., 180, — Stiftamtmd., 155. 
Oalskjøt. Chr. Chrstf., 121. — Eleon. 

Dor., 121. — Jobs., 121. 
•Galtung, Lars, Admiral, 191. — Fam., 

116 f. 
•Gamborg, Mich., Fgd., 121, 168. 
•Garman, Anneken, 173. — Christiane 

Soph., 173. — Joh., Faktor, 173. 

— Joh., Landkomm., 173, 226. 
•Gebler, Henr., 196. — Tobias, 196. 
■Gemze (Gemzøe), Ole, Præst, 27 f. 
Oere, Jens Erlandsen, 107. 
Oerhardt, Ærkebskp. af Cøln, 258. 
Oerhardt, Kapt., 121. 

Oerken, Didr., Billedhugger, 102. 

Oersdorff, Stiftamtmd., 29. 

Oierløfif, Peder Jensen, 216. —Fam., 216. 

Oiesling, Fam., 122. 

Oiøe, se Gøye. 

Olad, Karen, 227. 

Olob, Anders, 114. — Chr., Præst, 293. 

— Maren, 293. — Sille Marie, 28. 



Glostrup, Anna, 72. — Frd., Præst., 72. 

— Bskp., 236. 

Glud, Ide Christ., 173*. — Povl, Ju- 
stitsrd., 173*, 176. — Søren, Bskp., 
176. 

Gløersen, Erik, Prokur., 197. 

Godov, Jens Olufsen, 109. 

V. Goldacker, Amalie, 254, 273. — 

— Hartmann, 254. 

Gottorp, Chr. Albr., Hertug af, 23. 
Grabow (Graaboe), Barbara Marie, 117. 

Hans, 184. — Joach., 182ff. — 

Kønne Joach., 184 f., 187. — Fam., 

117, 182, 189, 191 f. 
Gram, Joh., 226. — Jørgen, 223. — 

Peder, 222 f. 
Gran, Edel Holberg, 173*. 
Gra venhorst, Anna Cathr., 161 fP. — 

Anna Elisab., 162. — Ant. H.. 

Læge, 129. — Joh. Adolf, . 130, 

159, 161 ff., 296. - Joh. Marie, 162. 

— Lars, 162. — jvf. Løvenstieme. 
Grebien, 10. 

Green, Johannes, 170. 

Griffenfeld, Peder, Greve, 6. 

Griflow, Anna Marie, 82. — Com., 

Krigsboghld., 82. 
Griip, Chr., Borgmst., 217. 
Griis, adl. Fam., 110. — borgerl. Fam., 

125. 
Grimsgaard, Chr.. Læge, 46. 
Grove, Cathr. Mar., 173*. 
Grubbe, Didr., Præst, 29. — Eiler, 

255, 257. - Ellen, 203. — Evert, 

211. — Margr., 260. — Oluf, 109. 

— Regitse, 255 ff., 273. — Jomfru, 
30. — Fam., 205. 

Gruner, Ebba Ovidia, 217*, 244. — 

— Frd., Møntmst., 76, 173. — 
Gust., Genr., 244. — Joh. Didr., 
Amtmd., 244. — Peter, Præst, 197. 

— Peter Chr., Møntmst., 76. — 
Fam., 76. 

Grømbech, Hans, 178. — Jens, Ju- 

stitsrd., 142 f., 178. 
Grøn, Anna, 292.— Maren Nielsdatter, 87. 
Grønbech, Isach, 222. 
Grønvold, Anna Holter, 89. — Fred., 

Obstl., 89. — Frd., Fuldm., 89. 

— Haaken, 83. — Jørg. Chrstf., 
Komet, 83. 



302 



Gude, Chr.y Landfoged, 21. 

Guldencrone, Chr., Bar., 248. — Frede- 
rikke Gar. Christ., Bar., 217*, 248. 
— Juliane Vilh., Bar., 217*, 248. 

Gundersen, Anna, 124. — Birgitte, 
200. — Chr., 147, 200. — Inger, 
200. — Niels, 124. 

Gyldenkrone, se Guldencrone. 

Gyldenløve, Chr., 98,170. — Uh*. Chr., 
103, 295. - Ulr. Fr., 11, 23, 70, 
122, 170, 172 

Gyldenpalm (Hagerup), Hans, Stift- 
amtmand, 218. 

Gyldenstierne, Jytte, 256. — Knud, 
Bskp., 204. — Peder Nielsen, 114. 

Gyldensø, Marie Arildsdatter, 125. 

Gyntelberg, H., Premlt., 58. 

Gunther, Har. Andr., Fløjadjut., 176. 

Gyrstinge, Oluf Mortensen, 113, 208. 

Gådda, Jon, 112, 115. 

G6ye, Berette, 224. — Ellen, 107, 207. 
Eskild, 211 f. — Jens, 107. — 
Mogens, 182. 

Habicht, Frk., 78, 86. 

Hack, Siri Andersdt., 125. 

V. Hadeln, Cathr. Hedv., 169. 

Hagemeister, Andr., 173. — Joh., Stads- 
major 173. — Kirsien, 173*. 

Hager, Achateus, 228. 

Hagerup, Eiler, Præst, 234. — Gunille 
Susanne, 234. — Hans, Præst, 21 7*, 
218,225,234. -- Hans, Kapeli., 
234. — Søren, Præst, 234. — Reinh. 
Fr., Rgtskvmst., 145. — Fam., 128, 
218, 279 f. — Jvf. Gyldenpalm. 

Hakon V, af Norge, 175. 

Hals, Jens, Provst, 73. — Jens, Præst. 
215. — Knud, Præst, 215. — 
Kapt., 146. 

Halvorsen, Augustinius, 17^2. 

Hammer, Brede, Præst, 80. — Maren, 80. 

Handingmand, Hans, 122. — Mgn. 
Nic, 122. 

Hanning, Peder, Præst, 147, 150. 

Hans, Hertug, 255. — Kjeldsen, Kants- 
ler 211 — Skibbygger 213. 

Hansen, C. (Hattstedt), 196. — Claus, 
Stiflsskr., 178. — H. P., Xylograf. 
173*. — Iver, Lagmd., 81. —Jens, 
Præst, 189. — Math., Borgmst., 
85. 295. - Nils, Lagmd., 68, 



79. — Peder, Renteskr., 85. — 
Povl, Præst, 290. — Søren, Præst,. 
220. — Kommiss. 13. 

Hanstein, Jens, Major, 81, 295. 

Harberg, Fgd., 119. 

Harboe, Andr., Genltnt., 2,4, 19, 92flf: 
— Chr., 21. — Chr. Frandsen^ 
Oberst, 2, 122. — Chrstf. Tolder, 
1 f. — Chrstf. ,20. — Jens^ 
0-krigssekr. 1 fif., 294. — Jens, 
Sanger, 1, 4. — Jens, Skomag.^ 
1, 4. — Ludv., Biskp., 89. — 
Mette, 2, 27. — Urs. Cathr., 26,. 
94, 103 f. 

Harbou, Otto, Kpt., 121. 

Hardenberg, Anna, 188. — Anna Magr.^ 
270. 

Harstall, Chr. Ulr., 260, 268. — Hans- 
Vilh., 268. — Magd. Syb., 268,. 
273. — Fam. 268. 

Hase, Mich., 196 

Hass, Joh. Reinholtsen, 173. 

Hasse, Andr., 3. — Fr. Chr., Borgmst.,. 
3, 22. — Joh., Justrd. 3, 22. — 
Math.. Assess., 3 f . — Mathilde, 4* 

— Fam., 22. 

V. Hatten, Anna Christ., 173*. — Henr.,, 

Kantsl., 173*. — KpUtnt. 119. 
Haxthausen, Ulrikka Christ., 241. 
Heber, Hofraad 118. 
Hee, Chr., Præst, 193, 19««. — Fam. 198. 
Hegerfelt, Peter. Læge, 238. 
Heiberg, A.,Fgd., 116. —C, Fru, 246, 
Heide, And., Præst, 168. — Martha, 168. 
Hein, Oberst, 117. 
Heinemark, Jonas, Tolder, 4. — Marie,. 

174. 
V. Heinen, Frederikke Christ., 247. 
Heins, Alhed Marie, 176. 
Helm, Carl Adolf, Oberst, 168. — Fr, 

Chr., Konfrd., 26, 94, 104 f. — 

Fam., 104 f. 
Helsing, Joh., Fgd., 217*, 226, 234. 
Henny, Elen Maiie, 198. 
Henriksen, Mich.., Præst, 231. 
d'Herbeville, østr. Feltmrskl. 101, 
Heringe, G. A., 196. 
V. Heringen, Fam., 253. 
Hersleb, Hans Christf., Konfrd., 197. 

— Peder, Biskop 197. 

V. Hertingshausen, Fam. 253. 



303 



Hesse, Fr. Hugo, Major, 100. 

Hesselberg, Anna Gathr., 177. 

Heumannus, Chrstf. Aug., 195. 

Heusner, Llnt., 145. 

Heym, Joh. Mrt., Obstlt., 173*. 

Hjort, Andr. Fr., Offic, 100. — Anna 
Marg., 217*, 242,296. — Barbara, 
235. — Gasp. Ulr., 242. — Ghrist. 
Marg., 103. — Jesper, Landsdm. 93, 
97, 103. — Karen, 235. — Mads, 
Kornet 234. — Peter, Schoutby- 
nacht 103. — Peter, Præst, 121. 
Peter, Raadmd., 217*, 234,239. 

— Sebastiana, 82. — Severin, Oberst, 
99 ff., 105,242. — Vibeke Ghrist., 
126. 

Hochhaus, J. U., Fgd., 122. 

Hoen, Kapt., 123. — Niels, Præst, 123. 

Hoff, Andr., Præst, 171. — Magd., 76. 

Ole Hannibal, Præst, 171. — Vilh. 

Lagmd., 176. 
Hoffmann (Hofman), Glaus Mortensen, 

293. -- Joh. Frd., 295. — Joh. 

Ths., 295. — Karine, 293. — Peter, 

Kptlt., 54. — Tycho, 196. 
Hohendorff, Lave, Brigader, 102. 
Holm, Jens, Præst, 181. -— Johanne, 181. 
Holmboe, Hans, 177 fif. — Søren, 178. 
Holmer, Peter, 86. 
Hol.<?t, Hans Jensen, 288. — Harder, 

Fgd., 221. — Helle, Provforv., 178. 

— Margr. 221. — Severine 201. 
Holstein, Joh. Ludv., Greve, 116. 
Holter, Syvert, 136, J68. — Ths., 

Raadmd., 136, 168. — Fam. 168. 
V. Hopfgarten, Marg., 273. 
Homeman(n), Berete, 283. — Fam. (Aa- 

mot) 127, 214 fif. 
Horster, Birgitte, 20. 
Hovenbek, Anna Elisab., 242. 
Hoyer, se Høyer. 
Huitfeldt, Barbara, 182. — Else 175. 

— Ivar, Komdr., 176. 

Hus (Huus), Barbara, 288. — Helle, 
77, 81. — Niels Ellefsen, 288. — 
Wittekind, Lagmd., 68, 81. 

Huvestad, T. O., Eidsvoldsmand, 47. 

Hval, Fam., 110. 

Hvid (Hviid), A. 196. - Lars, Foged, 
122. — Per, Kantor, 211. 

Hubsch, Kmjkrinde, 120. — Sophie, 120. 



V. HunemOrder (Hunmorder), Anna So- 
phie, 130 fif; — Nic.,.Ritmst., 132. 

Hyll, Lisbeth, 283. 

Høeg, Jens, 270. — Marg:, 114. — 
Sophie 108; — Fam.. 108. 

Høegh, Ghr. Sehner, 0-retssagf., 200. 

— Dines Guldberg, Fgd., 200. — 
Elise Amtzen, 200. — Ole Peter 
Riis, Stadskondkt. 200. 

Høen, Ole Ellingsen, 83. 

Høhling, Adam Levin, Ltnt., 217*. 232. 

Høyer (Hoyer) Anna Margr., 174. 

— G., Justitsrxl., 243i — Gort, 
O-raadmd., 180. — Susanne So-- 
phie, 180. 

Ildjem, Fam., 122. 293. 

Irgens, Ghr., Hjørring, 199. — Hulda 
Maren Josef. Garol., 199. — Sigv.. 
Friis, Præst, 197. 

Isachsen, Arent, Sorenskr., 169/ 

Iserberg, Gertrud, 179. 

V. Issenach, Gertrud, 120. 

Iver Jonsen, Væbner, 115. — Thom- 
sen, se Lange. 

Iversen, Hans, Raadm. 81. 

Jacob, af Skotland, 255. 

Jacobsen, Laur., Præsident 124, 171.- 

— Melchior, Præst, 224. 

Jahn, F. H., Historiker, 106 fif. — Joach.- 

Fr., 79. 
Jens Eriksen, se Banner, Lykke. — 

Olufsen, se Godov. — Niels, 107^ 
Jensen, Bertel, Ass., 230. — Ghr. 

Lagmd., 177. — Joh., Sekret., 11.. 

Tobias, Rektor, 147. 
Jentoft, Iver, Justitsrd., 178. 
Jep Mortensen, Væbner, 211. 
Jespersen, Peder, Konferensr. 53. 
Jessen, Ths. Balt., Ghmrd., 9, 11, 17.. 

— Peter, Bergskr., 173. 
Johan Adolf, se Pløen. 
Johanne Andersdatter, Fru, 108. 
Johannes Absalonsen, se Ulfeld. 
Johansen, Gert, Præst 223. 

Jon Hafthorson, Ridder, 113, 115. — 
Iversen (Raud), 113. — Pedersen,,, 
Væbner, 115. 

Joseph I, Keiser, 101. 

Josten, Nils, 75, 145 f. 

Jostsen, Ghr., Borgmst.. 228, 233.. 

Judichær, OL. Admir., 62. 



304 



.;ruel, Jens 224. — Sdsel, 117. — 
Susanne, 269. — Tønne, 262, 266. 

— -Vind, se Vind. — jvf, Juul. 
Juell, Pauline Louise, 200. 

Junge, Severin, Konfrd., 27. 

Juul, Agnes J. M. F. Å. Sehestedt, 24*6. 

— Antoinette Gathr., 294. — Chr. 
Fr., Kmh., 217*, 250. — Frants, 
Oberst, 9. — Karen, 221. — Vil- 
helmine, 200. — Kapt., 240. — 

— jfr. Juel. 

-Jyde, Chr. Jensen, Borgmst., 220, 222. 
Jager de Jågersberg, Joh. Ghristf., 194, 

196. 
Jørgen, Prinds, 5. — Hansen, Lensmd., 

212 f. 
Jøsse (Jens) Eriksen, se Lykke. 
•Kaal (Kohl) Anders, Sværdfeier, 2f, 

— Marie, 3. — Ursula 3. 
Kaalund, Jver, Præst, 2. 

Kaas, Else, 88. — Fr. Jul., Statsmin., 
46. — Hans, Stiftamtmd., 281 f. 
Hartvig, Major 119. — Hartvig, 
Skriver, 119. — Hermann, Serg., 
119. — Hilleborg, 191. — Sidsel, 
118.— Fam., 191, 265, jvf. Glauson- 
Kaas. 

Kaasbøll, Eiler Christoffersen, Præst, 
234. — Peter, Præsid., 217*, 224, 
233. — Peder, Generallt., 234. 

Kalnein, Wolff Hnr., Oberst, 243. 

.Kalundborg, Søren Pedersen, Prof. 94. 

Kande, Fam., 110. 

Katholm, Jens, Mag., 233 

Kenchel, Steph., Tolddir., 27, 294. 

Kjeld Nielsen, Kantsier, 211. 

Kjemler, Anna, 283. — Ålet Margr. 
283. — Hans, 283. 

Kiempe, Peter, 222 f. 

Kjerulf, And. Mortensen, Raadmd., 147. 

— Hans, 134 f. — Thøger, Prokur. 
165. 

Kingo, Thomas, Bskp., 220, 228. 

.Kirt, Fam., 110. 

iKlauman, se Klouman. 

Xleboe, Ghr., Ltnt., 124. — Elisah., 

172. 
aClein, Ghrstt, Major, 123. 
^Klemner, se Glemner. 
iClenow, Jørg. Ghristf., Oberst, 173*, 

— Louise, 473*. 



Klein, David, Lagmd., 180. 
Klingenberg, Povl, 81. 
Klouman (Klauman), Peter, Bryghus- 
forv., 24. — Verner, Raadmd., 86. 

— Justitsrd., 50. 

Knag (Knagenhjebn), Niels, Lagmd., 179. 
Knagenhjelm, Hans, Kanch*d., 119. — 

Hans, 119. — Henning Didr., 119. 

Jan. 119. — Joachim, 119. — Niels, 

119. — jvf. Knag. 
V. Knigge, Fam., 253. 
Knoff, Hans, Schoutbynacht, 64. 
Knoph, Peder, 83. 
Knudsen, Hans, Assessor, 269. 
Knuth, Adam Levin, 0-kmjkr., 12. — 

Eggert Ghrstf., Greve, 195. 
Knæsted, N., 197. 

Koch, Hans, Slotsforv., 88, jvf. Goch. 
V. Kock en, Anna, 175. 
Kohl, se Kaal. 
Kolde, Jens, 107. 
Kongsberg, Kirsten, 81. — Peder, 68. 

— Fam., 68. 

Korff, Anna Elisab., 270. — Barth. 

Joh., Off. 270. — Jobst Frd., 

Off., 270. - Otto, 270, 272. - 

Otto Josva, 260 ff. — Reg. Gathr., 

270. — Fam., 262. 
Krabbe, Erik, 276. — Jens, 112. — 

Otto, 231. — Fam., 110. 
Krag, Oberst, 239. — Fr. V.-stathld., 

140. _ Otto, 259. 
Kreutz (Gruys), Gom., Admir., 159. — 

Jan, Komdør, 159. — Fam., 181. 
Krich, Just Phil., Ltnt.. 121. 
Krog, Peter, 228. 

Krogh, Georg Fr., Gen., 217*, 239. 
Krukow, Axel Nielsen, 204. — Bild 

Nielsen, 204. 
Krumpen, Jens Esbemsen 107. 
Krumstrup (Gremstorp), Fam., 110. 
Kruse (Kruuse), Gasp., Apoth., 126. — 

Enevold, Kapt., 183. — Peter, 

Komdkapt., 126, 214. — Steph. 

Didr., Kapt., 126, 214. — Søren, 

Skolemst., 275. 
Krøyer, Gath., 194, 198. 
V. d. Kuhla, Arent, 4. 
Kurck, Ebba Ghrist., Baronesse, 244. 
Kflblich, Ferdin., 291 
Kdlichen, Casp., Dr., 228. 



305 



KOrbitz, Joh. Gbrstf., Rigsmrskl. 7. 
KOtschau (Metshou); Frd. Eman, Hof- 

mrskl, 26. 
LachmaDn, Andr., Etatsrd., 141, 175 f., 

179. — Henr., Tolder, 175. 
Landsberg, B. N., Genltnt., 1:20. 
Lange, Chr., 276. — Ellen Marie, 88. 

— Gert, Lagmd., 176, 179. — 
Gjertru^ilversdatter, 113. — Henr., 
142, 179. — Iver Thomsen, 113. 

— Jens Iversen, Biskop, 108, 112f. 

— Peder, Præst, 293. — Fam., 
120, 179 f. 

Langeland, Hans, Ltnt, 215. 
Langer, C4lara Aurelia 173*. — Viggo 

01. Pet., Maler, 173*. 
Langhom, Elisab. Dor., 171. — Jac. 

Frd. Feltskjær, 171. - Margr. 171. 
Lassenius, J., Præst, 123. 
Lasson, Ulr. Fr., Kontroll., 126. 
Lauritzen, Peter, Forpagter, 260, 268. 
Lautrup. Jørgen, 267. 
Lawson, Joh., Assessor, 118 f. 
Leegaard, Gjeiirud Marie, 75. 
Leerbæk, 294. 
Leganger, H. S. E., Præst, 121. — 

Lene, 180. — Marg. 116. 
Leiel, Ingeborg, 85. 
Leigh, Mort, Præst, 197. 
Leiningen, Sophie Gharl., Grevinde, 194. 
Lem, Niels Pedersen, Fgd. 235. — 

Ltnt., 235. 
Lemmich, Søren Hansen, Krigsrd. 124, 

137, 142 f, — Fam., 177 f. 
Lemvig, Elen Dor., 180. 
Lente, Chr., Ghmrd., 17, 19, 100. — 

Frd., Regjsrd., 173*. — Henr. 

Margr. 35. — Joh. Hugo, Ghmrd., 

17 f. 
Leopolda, Barbara, 180. 
Lerche, Ane, 221. — Com.,Stiflamtmd., 

267. — Eiler, 221. — Hedv. Louise 

Aug., 173*. — Lars, 221. — Maren, 

221. — Mrt., Fgd.. 217*, 221. — 

Peder, Landsdmr., 21 f. 
Leth, Chr. Pet., 140. — Isak, Konsul, 

125. — Fam., 125, 173, 280 fif. 
Leuch, Anna, 168. 
Levetzow, Marie, 132. 
Liliencron, Andr. Pauli, Ghmrd., Bar., 

96* — Baronesse, 178. 



Lillienpalm, Hnr. Sgsmd., Stiftamtmand^ 

146 f., 151 f. 
LilHenskjold , Jonas, Amtmd. 21. — 

Fam., 118 f. 
Limbek, Magd., 207. — Fam. 205. 
Lime, se Lyni. 
Lind, Ltnt., 146. 

Lindenow, Chr., Amtmd., 288. — Hanff, 
183, 265. — Sophie, 190. 

V. d. Lippe, Henr., 283. — J., Præst, 31 . 

Lister, Dan., Præst. 81. 

Lobes, Jochum, 179. 

Lorentz, Hans, Kapt., 76. 

Lorentzen, Peter, Provforv., 237. 

Louman, N., 229. 

Lowzow (Lowtzow), Chrstf. Frd., Major, 
175. — Joh. Ludv., Oberstlt., 176. 

— Magd. Elissib., 176. — Fam., 128. 
Ludvig XIV, af Frankr., 6. 

Lund, Henr., Kmrd., 217*. 249. — 
Lars, Raaclmd., 222. — Laur., 226. 

— Maren Anna, 173* — Ths., 
Præst, 4. — Fam. 87 f. 

Lundholm, Dor. 126. 
Lundstein, Aurelia Ludov. 217*, 249. 
Lunge, Jens, 107. — Jep Olsen, 206. 
Luxdorph. Bolle, O.sekr., 9, 10, 12. 

— Chr. Bollesen, 93. 

Lydiche Arvesen, Væbner, 114. 

Lykke, Erik, 111, 112. — Hans, 113. 
Iver, 111. — Jens (Jøsse) Eriksen^ 
106 ff. — Johanne, se Munk. — 
Johannes, 111 ff.. — Kai 75, 228. 

— Karen, 113. — Niels 112. — 
Peder Ulf.— Fam. (m. Møllehjul 
og m. Vinranke-Bjolke i Vaabnet),. 
110 fif., 114. 

Lym (Lime. Rosenstjerne), Christiane 
Augusta, 175. — Claus, Ass., 174. 

— Jonas, Justitsrd., 141, 174 f., 177. 
Lynge. J. C, Justitsrd., 250. 
Lystrup, Fam., 119 

Luttichau, Math., Genltnt., 247. — 

— Sophie, 217*, 247. 

Lutzow, Barth. Henr., Gen., 136, 138, 
173*. - Henn. Ulr., Etatsrd., 270. 

Løvendal, Valdemar, Stathid., 14, 53 ff., 
175. 

Løvenhjelm, se Brockenhuus. 

Løvenstjerne, Joh. Adolph (Stuve), 

20 



306 



Kommercrd., 129 ff. — Fam., 129 ff. 

jvf. Gravenhorst. 
Madsen, Anders (Tonsberg), Assessor, 

71, 74, — Anders, Stiflsskr., 227. 
Magdalene Sybille, Prindsesse, 275. 
Mandal, Jørgen Olufsen, Overinsp., 171. 
y. Mandelsloh, Fam., 253. 
Mandenip, Fam., 205. 
Mangelsen, Oberst, 123. 
Margrethe, Dronn., 109, 111, 114 f., 206. 
Mariborough, Hert. af, 99, 101. 
Marstrand, Jørgen Frederiksen, 72, 84, 

295. — Fam. 295. 
Marsyin, Jørgen, Kantsier, 207. 
Mathiæ, Georg, 196. 
Mechlenburg, Carl Emil, Kapt., 246. 

— Henriette Eleon. Ghrist., 217*, 
246. — Isabella Margr., 240. — 
Karen, 171. — Maren, 221. — 
Margr., 171. — Nils, Assistentsrd., 
Ulf. — Ole, Fgd., 217*, 235. 

— Fam., 66 fif., 294 f. 
y. Mehlen, Fam., 205. 

Mejer, Anna, 180. — Herm., Etatsrd., 
5 fif. 

Meiland, Georg, Præst, 4. 

Meinart, Fam., 120. 

Meincke, Anna, 173*. — Henr., 173*. 

Meinstrup, Henr., Landsdm., 208. 

Meints, Vincents, 217*, 244. 

Meng, Augusta (Hansen) 172. —Mette, 
236. 

Mercher, Fr., 0-krigskomm., 72. 

Mese, Ulr. Ghr., Amtmd., 294. 

Meulengracht, Anna, 21, 26. — Bendix, 
Not. publ. 5. — Elisab., 27. — 
Hans, Oberst, 20, 24. — Harboe, 
27. — Karen 20, 24, 26, 28. — 
Margr., 24. — Fam., 20. 

Meurs, Greye, 258. 

Michelsen, Lars, Assessor, 142, 178. 

Mikkelsen, Anders. Raadmd., 217*, 221. 

Mogensen, Ghr., Fgd., 72. 

de Mol, Gharlotte S. B. G., 217*, 246. 

— Joh., holl. Embmd., 246. 
Moldenit, Ursula Margr. Glausdt., 105. 
Molesworth, Hob., eng. Gesandt, 12. 
Moltke, Chrstf. Henr., Oberst, 73. 
Monrad, Barbara Abigael, 180. — 

David, Præst, 180. 
Mor, eng. Skipper, 161. 



Morier, eng. Sekrt., 48. 

Mormand, Barbara, 190. — Bjørn, 190. 

Mortensen, Mich., Kapt., 275. 

Moss, Adriane, 124. — Anna 177. — 
Lars, Ass., 142, 179. — Maren, 
176. - Peder, 176. 

Moth, Beathe Ingeb., 73. — Ida Kirst., 
176. — Math., Ghmrd., 9, 17, 19, 
86, 230, 233. — Poul, Liylæge, 
73. — Sophie Amalie, Grevinde, 
73, 231. — Susanne, 75. 

Mourier, Georg Alfr., Forstkand., 217*, 

246. — Louis Alph., Kmdør., 217*, 
246. 

Mule, Salomon, Feltkirurg, 147. — 
Willem, 230 f. 

Mumm, Gert, Præst, 226 f. 

Mimch, Andr., Præst, 72. — Henn., 
Præst, 72. — Jens, 178. — Jens, 
Konsumptionforp., 177. — Jens, 
Konstabel, 179. — Joh. Henr., 
Ass., 142, 178. — Margr., 168. — 
Sigyard, 72, 168. — jvf. Munk. 

Munchgaard, Fr., Oberst, 217*, 243. 

Munk, Ghristiane, 175. — Ellen, 114. 

— Hans, Bskp., 175 f. — Johanne 
Nielsdatter (Lykke), 113 f. — 
Mogens, 114. — Niels Ghristiem- 
sen, 113 f. — Niels Jensen, Kantsier, 
lJ3f. — Oluf, 113. — Paine Jen- 
sen Marsk, 113 f. — Fam. (m. 
Vinranke-Bjælken), 110 fif. 

Munthe, Otto, Præst, 72. 

Must, Anna, 176. — Hans, Præsid., 176. 

— Just, Amtmd., 142 f., 176 f, 
Muus, Birgitte Lauridsdatter, Ulf. 
Mfihlert, Joh. Fr., 196. 

Mylius, Høiesteretsass., 158. 

Muller, Else, 103. — Frants, Kommiss., 

85. — Henr., Amtmd., 291. — 

Niels, Præst, 80. 
Munnich, Joh. Fred., 292. 
Mflnster, Ghr. S. N., Borgmst., 217*, 

248. — Mette Henr., 245. — Ths. 

Georg, Justsrd., 245. 
Mæsel, Fam., 285 fif. 
å Møinichen, Jens, Præst, 278. — 

Stiflamtmd., 116. 
Møllengray, se Meulengracht. 
Møller, Anneken, 75. — Einer Steen, 

247. — Evert, Bergmst., 218. — 



307 



Hans Mortensen. Rgtskvmst, 270. 
Henr., 221. — Viveke Birg., 295. 

— Ltnt., 295. 

IMøllerup, Holger Jonas, 173*. — Nils 
Tausan, Ltnt, 173*. 

Mølman, Gert, 228. 

MøsUng, Alex. Fr., Stiftamtmd. 154. 

!Møyntz, se MOnich. 

Nagel, Hans Thiis, Fgd., 119. 

Neander, G., 195. 

Neb, Anders Ingvarsen, 109. 

JJedenes, Tørres Christensen, 285 ff. — 
Fam., 285 fif. 

Nettelhorst, Marg., 75. 

Neuberg, Gener., 241. 

Neuspitzer, Elisab., 217*, 232, 250. — 
Fr., Komdør, 58, 232. 

-Niels, Ærkebskp. i Upsala, 112. — 
Skrive, Landsdm., 210. — Sonesøn, 
Væbner, 112. — Jens, 107. 

.Nielsen, Chstf., Fgd., 227. —■ Johan, 
se Vogt. — Hans, Amtmd., 292. 

Nissen, Hans. Raadmd., 136. 

Norup, Marg., 179. 

Nybur, G. C, Schoutbynacht, 60 f. 

Nymphius, 293. 

!Nyrop, Biskop, 150 ff. — Joh. Cathr., 
173*. 

^Nægler, Elias, Oberstl., 123. — Jere- 
mias, Ltnt., 123. — Fam., 123. 

:Nørager, Jonathan, Oberst, 217*, 250. 

*Obbarius, Christf. Ludv., 196. 

Oldenburg, Adam Chrstf., Genmaj., 241. 

— Nicoline Gurine, 173*. — Povl, 
173*. — Oberstinde, 120 f. 

\v. Oldershausen, Fam., 253. 

*01sen, Chrstf., Præst, 225. — Gunne- 

rius, 20 J. — Hans, Kjøkkenskr., 

230. — Jac, Præst, 224. 
♦Oluf Persen, Abbed, 208. 
Olufsen, Anders, Borgmst., 235. — 

Lars, Provforv., 237. 
Opdal, se Winther. 
Oporinus, Joach., 195. 
Orm, Mouris, Kannik, 213. 
Oming, Blanzeflor Cathr., 116 f. — 

Marqv. Otto, Prokur., 120. — 

Peter Mrt., Kapt., 29. — Fam., 

117, 119 f. 
w. d. Osten, Henning, 109. — Otto Fr., 

Oberst, 28.« — Stiftamtmd., 237. 



Ouw, Gerh., Præst, 4. — Marie, 4. 

O venberg, Hans, 177. 

Overgaard, Jens, Landsdm., 210 f. 

Pachs (Pax), Mette, 28. — Fam., 205. 

Pahl, Ltnt., J23. 

Paine Jensen, se Munk. 

V. Pappenheim, Fam., 251 fif. 

Parsberg, Chrstf., Grev, 221. — Ene- 
vold, Amtmd., 4. — Holger, Etatsrd., 
73. — Ingeb., 223. — Oluf, 224. 

— Fam. 205. 
Passau, Hartvig, Oberst, 96. 
V. Patbergk, Fam., 253. 

Paulsen, Joh. Ant., Viceadmir., 217*, 
231, 233. — Math., Viceadm., 96. 

— jvf. Poulsen. 
Pax, se Pachs. 

Peder Esgissen, Præst, 213. — Ulfsen.. 
115. 

Peter, Czar, 97. 

Petersen, Anna Barb., 123. — Anders, 
Raadmd., 72. — Boje, Raadmd., 
221. — Ghr., Oberstltnt., 166. — 
J., Kjbmd., 166. - Jonas, Præst, 
se Schnell. — Povl, Provforv., se 
Vogt. 

V. d. Pfordten, Birg. Cathr., 26 f., 294. 

— Hans Erasm., Genmaj., 27, 87, 
294. 

V. Pfuel, Eleon. Hel., 294. 

Pharo, Christine, 171. 

Pheil, Major, 117. 

Philipsen, Jørgen, Lagmd., 80. — 

Soph. Ax., Skibsreder, 217*, 249. 
de Place, don Julian, 81. — Edv. 

Frants, Gen-veimst., 170. 
Plessen, Chr. Sgfrd., Ghmrd., 16 fif. 

— Sam. Chrstf., Genlt., 12. — 
Oberstinde, 120. — Fam., 120. 

Ploug, Abrah., Kaptit., 181. — Jens, 
181. 

Plum, Dan, Præst, 196. 

Pløen, Joh. Adolf, Hert. af, 7. 

Pogwisch, Hartvig, 111. 

Pontoppidan, Erik, Prokantsler, 220, 269. 

Poulsen (Povelsen), Chr. Henr., Oberst, 

173*. — Herm., Præst, 124. — 

I. M., Oberstl., 249. — Mette 

Margr., 217*, 249. — Nic, V.- 

lagmd., 173. — jvf, Paulsen. 

Pram, Chr., Fgd., 122. 

20* 



308 



Preus(s), Jac, Provskr., 295. — Johanne, 

293. 
Prip, Ltn., 121. 

PromniiZ; Marie Elisab., Grevinde, 194. 
Prætorius, Chr., 196. 
Pultz, Joch., 281. — Mette Soph., 294. 

Quitzow, Anna Krabbe, 271. — Anna 
Margr., 268 ff., 273. — Erik, 268. 

— Jørgen, Kantsier, 207. 

Raabe, Thekla Thomine, 201. 
Råben, J. O., Hoftnrskl., 16, 96. — 

Ghmd., 259. 
Rafo, Kapt., 121. 
Rahbek, K. L., Prof. 
Rakoczy, Franz, Fyrste, 101. 
Ramberg, Ole, Ltnt., 215. 
Ranck, Eva, 244. 
Randers, Søren, 178. 
Randulph, Ellen, 217*, 121. 
Rantzau (Ranzow), Gert, Stath., 182. 

Henr.. Ltnt., 293. — Joh., Gen., 22. 

— Margr. Ølleg., 191. 
Rappe, O. F., Stiftamtmd., 120. 
RasbechjSeier, Major, 236. — Kapt, 235. 
Rasmusen, Høiesteretsass., 159. 
Raud, Jon Iversen, 113. 

V. Rauenthal, Anna, 273. 

die Råven, Fam., 261. 

Rawert, Kirstine, 178. 

Reedtz, Fam., 205. 

Reichenbach, Ghr. E., Frih., 97. 

Reichow, G. E., Konfrd., 259. — Fam., 

259. 
Reimers, Anna, 67. — Emma Jul., 

217*, 246. — Hans, Skibsmgl., 246. 
Reimincks, Boel, 173. 
Reiner, Jens, Præst, 197. 
Repstorfif, se Roepstorff. 
Resen, Hans, Lagmd., 74. — Kapt., 54. 
Restorff, Margr. El., 121 f. 
Reus(s), Fr., Prof., 194. — Jeremias, 

Fr., Superint., 196. 
Reuss zu Plauen, Henr. VI, Greve, 

Stiftamtmd., 196. — Henr. XI., 

Fyrste, 195. 
Reventlow, Conr., Storkantsl., 11 f. — 

Høiesteretsass., 159. — jvf. Anna 

Sophie. 
Rhode, Jac. Chr., 173*.. 
Richelieu, Ghr. Fr., Oberst, 137. - 



N. K. V., Kapt, 295. — Car. Jul^ 

Mathea, 296. — Fam., 173*. 
Riegels, Alba Elisab., 217*, 247. ~ 

Hans Chr., Kmh., 247. 
Riesenbeck, Georg Hnr., 195. 
Riis, Kanclrd., 233. ~ Kapt, 123. 
Ringholm, Søren, Byfgd., 146, 180. 
Ri.se, Jac. Pedersen, 214. 
Robertsen, Jon, Fgd., 228. 
Roed, Fam., 110. 
Roepstorff, C. L., Genmaj., 123. 
Rohweder, Chr., Oberst, 279. — J. A.. 

S., Kapt, 279. — Fam., 279. 
Roos, SV. Fam., 115. 
Roquelaure, se Rouchelor. 
Rosbach, Tob., 0-krigskomm., 102. 
Rosengaard, Anna, 207.- — Chrstf.,. 

205. — Jens Tetsen, 107, 205,. 

207. - Niels TeUen, 107, 211. 
Rosenkrantz, Anna Beata, 31, 35. — 

Elisab. Bille, 28. — Holger, Kapt^ 

187 f. — Ingeb. Cathr., 117. — 

Niels, Kapt.^ 28. 
Rosenmeier, Margr., 85. 
Rosensparre, Jens Torbensen, 107. 
Rosenstjeme, Fam., 174. 
Rosenvinge, Jacob, Fgd., 217*, 234.. 

— Præst, 234. 

Rosing, Hans, Bskp., 89. — Hans, Præst,. 

76. — Ths., Præst, 89. — Ulr.. 

Fr., Oberstlt, 89. 
Rosted, Chr., Byfgd., 163. 
Rostgaard, H. J., Viceadm., 54, 64. 
Rothe, Gasp. Pet., 5251 — Ernst,. 

Mmmst, 217* 249. 
Rouchelor (Roquelaure?), venet Oberst, 

184. 
Rud, Burchard, 190, 254. — i:;athr., 

114. — Dorthe, 256. — Eiler, 

253 f., 273. — Jørgen, 253. 
Rummelhoff, Hnr. Joh., Major, 121,. 

173*. — Holg. Chrstf., Kapt,, 121. 

— Ove Repstorf, Ltnt., 173*. — 
Fam., 121. 

Rye, Anna, 50. — Olaf, Genmaj., 50 f. 

— Vald., Kapt, 50. 
Ryssel, Peter, Assess., 142, 179. 
Røder, Peter, Hører, 197. 

Rømer, Carl Fr., Oberstlt, 84. — Hans 

Vilh., Genmaj., 83. 
Rønning, Jens Zach., 173*. 



309 



Røyem, Bodil, 80. — Karsten, 176. 

^Saint-Germann, Feltmrsk., 7. 

Sand, Mort. Lauritsen, Tolder, 124. 

Saxtnip, Knud, 114. 

Scavenius, Laur., Bskp., 126. 

Schaaning, Søren Jensen, 147. 

y. Schaben, Fam., 253. 

Schack, Hartv., Kapt., 130, 158. — 
Hans, Genlt., 14. 

Schade, Ltnt., Ii3. — O-krigskomm., 
123. 

Schafoer, Josva, Præst, 175. 

V. Schagen, Eleon. Gathr., 270. 

Schancke, Ole Fastesøn, 127. 

Schamhorst, Joh. Ghr., 88. 

Scheving, Bertel, Praesid., 79. 

Scheel, se SchøUen. 

Schielderup, Peder, Bskp., 224. 

Schiltmeyer, Ursula Sus., 169. 

Schlanbusch, Anna Dor, 279. — Dor. 
Elisab., 121. — Fr. Leegaard, 
Jagtjkr., 121. — Henr., Berghptmd., 
121. — Joh. Ludv., Berghptmd., 
121. —- Theod. Georg, Jemværks- 
eier, 121. — Theod. Georg, Ghmrd.. 
279. — Fam., 279. 

Schleppegrell, Fr. Ad., Gen., 51. 

Schmettau, Anna Hedv., 200. 

Schnell, Joh., 67. — Magd., 72. — 
Margr., 67 f. — Ulr., Byskr., 1 37. 

— Fam., 69. 

Schoell, Phil. Fred. Ludv., Obstlt., 218. 
Scholten, Jobst, Gen.. 98, 104. 
Schouberg, Sorenskr,, 137. 
Schouboe, Høiesteretsass., 159. — O. 

B., Justitsrd., 29. 
Schrader, Ltnt., 122. 
Schreiberg, Hans Henr., Maler. 200. 

— Hedv. Paludan, 202. — Margr., 
Gathr., 200, 

Schrøder, Math., Bergmst., 145, .47. 
Schultz, Joh. Ernst, Stiflsskr., 172. 
Schulze, Chr. Wilberg, Præst, 193 fif., 

— Fam., l^flL 
Schumacher, Marie, 125. — Michel, 

Præst, 171. — Søren, 81, 171. 
^. Schuven. Fam., 253. 
Schwan, Pet. Albn, Oberst, 73. 
Schwartz, Fr., Ltnt., 45fir. — Josva, 

Superint, 176. — Nic, Justrd., 

142, 17«. 



Schytte, Oluf, Præst, 272. 
Schøl, Bendix, Kmtjener, 218. 
Schøllen (Scheel), Amt Joh., Lieut., 

218. 
Schøller, Casp., Kapt., 296. — Casp., 

Ghmrd., 10, — Chr., Justrd., 296, 

— Chrstf., V-lagmd., 74. — Joh. 
Mar., 296. — Fam., 217 fif., 217». 

Schøyendahl, Antoni Bøyessøn, Kmrd., 
136, 168 fif. — Fam., 168 fif. 

Sechman, Høiesteretsass,, 159. — Sekr., 
13. — Fam., 120. 

V. See, Fr., Læge, 38, 42. 

Sehested, Ghr. Thomsen, 276. — Ghr., 
Thomsen, Schoutbynacht, 53, 56 f. 

— Elisab., 249. — Hannibal, 
Stathid., 68 f., 81. - Knud Gyl- 
denstj., 123. — Ove Rammel, 121, 

— Fam., 121, 123. 

Seidelin, Jørgen, Præst, 231. — Sophie, 

217*, 231. 
Selchier, Hans, Major, 123. 
Selmer, Gathr. Margr., 173*. — Fr., 

Kapt., 122, 169. — Hanne Jacob. 

Marthea, 200. — Joh. Hnr., Oberst, 

122. — Marie Elisab., 169. — 

Math., Kapt., 122. - Sgmd. Ghr., 

Oberst, 173*. 
Setternes, Niels Andersen, 286. 
de Seue, Ghr. Oberstlt., 217*, 240. — 

Nic, Oberst, 76. — Major, 121, 

123. 
Sevaldsen, Knud, Præst, 237. 
Severus, Gathr., 176. 
Siewerts, Angelica Hermine, 217*, 248. 
Simonetti, Ghr. Ernst, 196. 
Simonsen, And., Ass., 175. — Anne, 

166. — Dor., 175. 

Sinclair, Anna, 230. 

Skave, Herluf, 208, 211. 

Skeel, Otto, Ghmrd., 270. 

Skinkel, Mrt., Ghmrd., 269. 

Skram, Kirsten, 114. 

Sletting, Ole, Præst, 233. 

Smith (Smidt), Anne, 181. — Hans 
Pet., 170, 181. — Lars, 177. — 
Ole, 181. — P., 178. — Fgd., 
117f. — Justrd., 234, 

Snemann, Margr., 147. 

Soelgaard, Ghr., Ass., 141, 174, 295. 

— Maren, 173. — Søren, 174. 



310 



Sommer, Joh. Jørgensen, Ltnt., 124. 
Petronelle, 177. — Ths. Jensen, 
173. — adl. Fam., 110. — borg. 
Fam., 124. 

Soop, Fam., 110, 

Sophie, Dronn., 182. — Amalie, Dronn., 
20. — Magdalene, Dronn., 36. 

Sparre, Clara, 223. 

Speet, se Sphit. 

Sperling, Hans, 187. — Otto, Dr., 269. 

Sphit, Sophie, 75. 

Spidberg, Jens Ghr., Præst, 147, 150, 
162. 

V. Spiegel zum Desenberg, Henr. Engel- 
bert, 263. — zu Peckeisen, Fam., 
253. 

Sprengel, Dav., Præst, 158. 

Spydeberg, Lam*., Regtskvmst., 174. 

Staal, Magd.Dor., 217* 247. — Niels, 
Justrd., 247. 

Stabel, Ane, 222. — Chr., 221. — Eiler, 
222. — Enevold, Kobberskr., 222. 
Lars, Borgmst., 217*, 222. — 
Magn,, Major, 242. — Maren, 222. 

Staffeldt, Benih. Ditl., Gen., 49 f. 

Starup, Ltnt., 123. 

Steen, Jørgen, 212. 

Steenkul, Maren Margr., 179. 

Steensen (Stenov), Anna, 189. — Carl 
Fr., Obstlt., 191. — Ghr., Landsdm., 
93. — Chrstf.. 190. — Erik, 189. 

— Hans, 188. — Joch. Fr., 
Landsdm., 260, 268. — Maren, 
188 ff. — Vine, 189. — Fam., 191. 

Stjemsparre (Arbin), Magn. Gabr., 181. 

Stibolt, Magd. Margr., 177. — Peter, 
Kapt., 177. 

Stockfleth, Chr., Etatsrd., 21, 23, 71 f., 
240. — Chrstf., Præst, 71, 80, 
171 — Hans, Borgmst., 68. — 
Henn., Bskp., 67, 72. — Isabella 
Elisab., 217*, 240. — Jac, Raadmd., 
80. — Joach. Gothilf, Læge, 201. 

— Karen, 171. — Magd., 23, 72. 

— Ole, Præst, 80. — Will. Fr., 
Klokker, 201. — Fam., 72. 

Stolberg -Wernigerode, Greve, Ernst 
Chr., 194 f. — Ernst Henr., 194 f. 

Storm, Andr. Joh., Maj., 119. — Arved 
Ghr., Genmaj., 123, 175. — Edv., 
Digter, 88 ff. — Engel Maria, 175. 



— Fr., Kapt., 119.. — Mich., Fgd.^ 
274 ff. — Ole,' 274. ->- Fam., 274. 

Stoud, Joh., 172. — Ludv., Borgmst.^. 

180. 
Stranger, Karen, 74. 
thor Straten, Claus, Borgmst., 85. 
Struch, Margr., 179. 
Struve, Andr., Apoth., 132. — Joh.,. 

Chirurg, 132. 
Stryfve, Rgtskvmst., 132. 
Strøm, Peter, Præst, 234. 
Stub, Ghr., V-lagmd., 237. — Hannib.,. 

Præst, 236 ff. — kjeld. Præst, 236^ 

— Lars, 236. — Mads, Hovmst^ 
h. Pr. Chr., 237. — Niels, Assistrd.,. 
236 f. — Høiesteretsass., 158. 

Stuve, Barth., Auditør, 132. — Bertel,. 

132. — Hans, Byfgd., 13-2. — jvf. 

Løvenstierne, Struve. 
V. Støcken, C. E., Schoutbynacht, 62.. 

— Ghmrd.,5. — Høiesteretsass, 159- 
Suhm, Dor. Mar., 21. — *Hnr., Etatsrd.^- 

21. — Mich.,. Raadmd., 80 ff., 290.. 

— Ole, 81. 

Sundt, Gathr. Sophie, 89. 

Sylvius, A., 229. — Claus, 229. 

Svanenhjelm, Mort., 118. 

Swang, Fr. Vinding, Skibsfører, 200. 

Sveder, Ltnt^ 123. 

Svinhufvud, Helene, 274. 

Søboholm, Elias, Sorenskr., 76. — Peter,, 

124. 
Sørensen, Jens, Provforv. , 179. — 

Theod., Læge, 217*, 249. 
Tegenhus (Tinhus), Markvard, 211. — 

Fam., 205. 
Termo, Otto, Jægermst., 223. 
Testmann,. Calhr. Syb., 173*. 
Thestrup, Høiesteretsass., 158. 
Thisted, Iver Jensen, Præst, 287. 
ThonAs, Margr, 93. 
Thomsen (Tomsen), David, Fgd., 281 f^ 

— Niels, Præst, 238. — Salve^ 
Præst, 287, 290 — Kapt., 123. 

Thott, Kirsten, 114. 

Thime,. Hilleborg, 230. — Johanne^ 

217*, 230, 296. 
Thura, Laur., 229. — Mette Benzon,. 

t26. 
V. Thymen, Eustatius, Staldmst., 182. 
Thyrholm, Mads, 177. — Maren, 177^ 



311 



Tinhus, se Tegenhus. 

Tobiesen, Lektor, 147. 

Toft, Claus, Stiftsskr., 4. 

Tolder, Niels, Tolder, 67. — Niels, 

Borgmst., 07 f. 
Tonsberg, Anna, 217*, 239. — Math., 

Etalsrd., 74. — Stig, 239. — Wilh., 

Stiftamnd., 140 ff. — jvf. Anders 

Madsen. 
Tord Bjørnsen, Væbner, 112. 
Tordenskjold, Peter, Viceadm., 62 fif., 

118, 221. 
Tordenstjerne, Marthe Christine, 83. 
Tostrup, Nic, Præst,. 217*, 234. 
Trampe, Adam Fr., Genlt., 99. — Fr. 

Ghr., Greve, 191. 
Trane, Ghr., Stiflsskriver, 126. 
Treschow, Rasm., Kommissarieskr., 88. 
Trolle, Arvid, 209. — Palle Ghr., Oberst, 

245. — Vibeke Elisab., 217*, 245. 
V. Trotten, Fam., 253. 
Trojel, Frants, Adm., 63. 
Tutein, Ferd., 217*, 248. 
Tuve Amfastsen, 205 f. 
Tweid, Frants, 221. 
Tønder, Anna, 127. — Benedicte Ghrist., 

128. — M. G. L. F., Viceadm., 128. 

— Ole, Præst, 234. — Peder, 
Amtmd., 234. — Susanne, 217*, 
234. — Fgd., 282. 

Tønnesen, Amt, Kommiss., 80. 

Ulf Jonsen, Væbner, 113. — Pedersen, 

Ridder, 112, 115. 
Ulff, Jørgen. Kapellan, 190. 
Ulfeldt, Jacob., 69. — Jobs. Absalonsen, 

206. — Knud, Hofmrskl., 189. 
Ulfsparre, sv. Baron, 155 f. 
Ulstrup, Karen Elisab. Ghrist., 173*. — 

Regn. Ghrstf., Kancelrd., 173*. 
Undal, Anna Aug., 74. — Gharl. Marie 

Magd., 246. — Laur., Lagmd., 74. 
Unger, Gathr. Elisab., 292. 
Urne, Anna, 270. — Gathr. Elisab., 

270. — Eiler, 256. - Frd., 221, 

280. — Joh., 208. — Jørgen, 265. 

— Knud, 258. — Regitze, 258 ffl, 
171, 273. 

Usier, Halvor, 283. — Jan, 283. 
Ussing, P. G., Prokur., 293. — Carl 
Frd., 293. 



Waale, Karen Nielsdt., 124. 

Wackenitz, A. F., Gen., 33. 

Vagel, Ghrist. Sophie, 178. 

Valdemar Atterdag, 206. 

Valentiner, Fam.. 128. 

Valkendorf, Henn., 204. — ØUegd., 

252. — Fam., 205. 
Wallendahl, Jørg., Byfgd., 146, 180. 
Wallenstein, keiserl. Feltherre, 127. 
Walther, Anna Gathr., 173*. — Gotfr., 

Dr. 173*. — Joh. Georg, 196. 
Vandal, Prof., 11. 
Wasmer, Margr., 173*. 
Wassard, Will., Lagmd., 179. 
Weckhorst, Carl Gert Mar., Maskinmst., 

201. — Gust. Adolf, Ltnt., 201. 
Wedel-Jarlsberg, Gathr. Wilh., Komt, 

250. — Gust. Wilh., Feltmrsk., 240. 
Veers, Joh., venet. Obstlt.. 184. 
Weiby, Povl, Zahlkass., 169. 
Weichardt, Kanckd., 123. 
Wejer, se Weyer. 
Weilhen, se Willem. 
Weinigel, Joh. Hnr., Obstlt., 239. 
V. Weitershausen, Fam., 253. 
Werenschiold, Ghr., 82. — Fam., 123. 
Wemersen, se Werenschiold, 
Wesling, Ghr., Præst, 287. — Nic, ' 

217*, 221. 

Wessel, Jens, 221. — Joh., Raadmd., 
21 7*, 221 f. — Maren, 222.— Peder, 
se Tordenskjold. — Fam., 221. 

V. Westen, Ths., Lektor, 128. 

Wettberg, Gec. Gathr., 29. 

Wettergreen, Barth. Gram., 173*. — 
Fr., Provst, 173*. 

Weyberg, Gesandt, 102. 
Weyer (Wejer), Hans Jac, Kordegn, 
259. — Herkules, Borgmst., 180. 

— Niels, 180. 

Weyerslev, Ghr., Hosp-forst., 24, 27* 

— Inger Margr., 26,27. 

Wibe, Ghr., Kapt., 22. — Ditl., Ghmrd., 
137, 139, 141. — Joh., Genltnt., 
11, 22, 28. — Margr., 28v 

Wiby, Hans, 275. 

Wiel, Else Mar., 176. — Mads, 176. 

— Truels, Lagmd., 141, 176, 179. 

Vififert, Fam., 209. 
Vig, Daniel, 286. 



312 



Wilberg, Fam., 193, 198. ~ jvf. Schulze. 
Wildschutz, Jac, Borgmst., J76. 
Vilhelm af Oranien, 92. 
de Willem (Weilhen), Paul 187. 
Willumsen, Hans, Proyiantmst., 97. — 

Henr., Lagmd., 175. — Marthe 

Soph., 284. 
Wilmowsky, Baron, 121. 
Wilster, C, Genltnt, 168. — Mart. Jac, 

Oberst, 98, 102. 
Vind, Anne, 4. — Anna Gathr., 122, 

173. — AnnaElisab., 29. — Birg. 

Adriane, 173*. — Henr., 220. — 

Holg., VicekantsL, 29. — Holg. 

Ghr., Oberstlt., 173*. — Iver, 103. 

— Sophie Amalie, 244. — Fred. 

Gharl. Juel-, 245. — Ghmrdinde, 

Juel-, 245. 
Winding, Fam., 120. 
Winterfeldt, Helmuth CM;to, 270. 
Winther, Ghr., Digter, 126. — Ingeborg 

(Opdal), 172. 
Vispe (Due), Tyge Jensen, 110. 
Wissing, Gathr., 27. — Jens, Kmrd., 

27. — Sophie, 27. 
Vit, Albert, Præst, 228. 



With. Anna Sus., 199. — Sivert Rgn., 

Fyrvogter, 199. 
Wittorp, Eleon. Mar., 173*. 
Witzleben, Martha, 254. — Fam., 254. 
Vogt, Joh. Nielsen, cand. theoL, 197. 

— Povl Lachmann, Justitsrd., 168. 

— Povl Petersen, Prov-forv., 170. 

— Statsraad, 197. 
Voida, Kapt., 121. 
Vold, Martinus, 173^. 

Wolf, Ghrstf., 220. — Eiler, Præst, 
219. — Hans Jacobsen, Toldskr., 
219. — Iver, Fgd., 219. - Joach., 
Bager, 219. 

Worm, Didr., Møntskr., 275. — Willum, 
11. — Bskp., 29. — Justitsrd., 56. 

Wroe, Martha, 74. 

Wflrtemberg, Garl Rud. Hert. af, dansk 
Genltnt., 98 ff. 

Zepelin, D. E., Oberst, 131. 

Zetlitz, Jens, Digter, 47 f., 50. 

Zissenis, Gajbh. Ingeb., 242. 

Ørtlein, Prokur., 137. 

Ørum, Hartvig Tambs, Overtoldbetj., 
201. — Marie Ghrist. Em., 201. 



313 



Bestyrelson før Samftmdet for dansk-norsk Genealogl og 
IPersooalhlstorie bestaar for Tiden af følgende Medlemmer: 



Norske Afdeling: 

Fhv. Adjunkt M. Arnesen, 
^gl. Fuldmægtig Th. Boeok, 
Bureauchef A. Collett, Sekretær*, 
Professor, Dr. L. Daae, 
Rektor A. E. Eriksen, 

Arkivfuldmægtig H. J. Huitfeldt-Kaas, 

Formand*, 

Fhv. Bureauchef W. Lassen, 
-Sognepræst D. S. Thrap, 
Arkivfuldmægtig E. A. Thomle*. 



Danske Afdeling: 

Arkivar C. .". Brioka^ 

Forretningsleder for Geneal. Inst. 
S. Elvius, 

Kapitain af Fodfolket F. H. W. Harbou, 
Sekretær, 

Geheimekonferentsraad, Overhofmar- 
skal, Kammerherre, Major C. L. 
Levenskiold, 

Arkivar, Dr. 0. Nielsen'*', 

Geheimekonferentsraad , Kammerherre 
M. H. Rosenørn, Formand., 

Sognepræst, Dr. H. F. Rørdam*, 

Geheimelegationsraad A. Skrike, 

Arkivsekretær A. Thiset, 

Fuldmægtig hos Overpostmesteren 
G. L. Wad. 



De med * mærkede Herrer udgjøre Skriftudvalgene. 



Da den norske Bestyrelse, der hidtil havde revideret Sam- 
fundets Regnskab, havde udtalt Ønsket om, at Revisionen frem- 
tidig maatte foregaa i Danmark af særlig dertil udnævnte Mænd, 
have d'Hrr. Geheimekonferentsraad Schlegel og Etatsraad, Gros- 
serer Isberg godhedsfuldt overtaget dotte Hverv. Revisorerne 
have Intet fundet at erindre ved det af Kommissionæren, Bog- 
handler Rud. Klein, for 1889 aflagte Regnskab. Hvorledes de 
•enkelte Summer i dette fordele sig paa Indtægt og Udgift, ses 
;af følgende Oversigt: 



314 



\ 



Indtægt. 

Restancer fra 1888 213 Kr. Crø 0. 

Understøttelse fra det danske Ministerium for 

Kirke- og Undervisningsvæsenet 300 — 00 — 

Halvdelen af Renterne, af „En Unævnts Legat** 19 — 38 — 

Medlemsbidrag -=- Kommissions-Rabat 2031 ^- 37 — 

Solgt af Tidsskriftet 204 — 19 - 

Skylder Boghandler Klein »712 1889 394 - 83 — 

3162 Kr. 77 0. 

Udgift. 

Skylder Boghandler Klein Vi 1889 266 Kr. 27 0. 

Forfatter- og Redaktør-Honorar 961 — 13 — 

Papir 394 — 00 — 

Trykning . . , 1200 — 68 — 

Heftning 170 — 06 — 

Forskjellige 'Udgifter 73 — 13 — 

Retour og Restancer, som afskrives 37—50 — 

Restancer, som overføres til næste Aars Regnskab 60 — 00 — 

3162 Kr. 77 0. 

Paa Samfundets Sparekassebøger (jvf forrige Bind Side 334) 
indestaar i December 1890: 1) 92 Kr. 13 0., 2) 45 Kr. 89 0. 
og 3) („En Unævnts Legat til Samfundet") 1054 Kr. 29 0.. 
Desuden eier Samfundet et Indskrivningsbevis paa den danske 
Statskasse, stort 500 Kr. 00 0. 

Som allerede bemærket paa Omslaget af Aargangens 2. 
Hefte er Samfundets hidtilværende Kommissionær, Boghandler 
Rud. Klein, afgaaet ved Døden. Efterat der i den Anledning' 
for indeværende Aar har været truffet en foreløbig Ordnings 
ville Forretningerne fra Begyndelsen af 1891 blive overdragne 
til to særskilte Kommissionærer: for Norge Boghandler Marius 
Lund i Christiania — for Danmark Boghandlerfirmaet Otto B. 
Wroblewski i Kjøbenhavn. 

Bestyrelsen har for Samfundets Medlemmer vedtaget en. 
Prisnedsættelse af Tidsskriftets ældre Aargange saaledes, at Med^ 
lemmerne fremtidig kunne erholde Aargangene 1881—89 (1880- 
er udsolgt) til en Pris af 3 Kr. for den enkelte Aargang, 25 Kr.. 
for alle 9 Aargange samlede. 



Dødsfald i Norge 

1889. 

Meddelt af ArkivMdmægtig Otto Gr. Lundh. 



Aakrann, Margaretha Elisabeth, f. Biill, 
5. Novbr., Breidablik i Elverum. 
(Mand: E. A.) 

Aall, Anna Sofie, f. Kriiger, (Enke efter 
Sogneprest N. B. A.), 83 A., 23. 
Juni, Christiania. (Døtre og Sviger- 
søn: Louise A., Anna Jiirgens, f. 
A., og Chr. Jiirgens, Sogneprest). 

Aall, Didrik Maria, Direktør for Skulp- 
turmuseet, 47 A., 25. Oktbr., Chri- 
stiania. (Hustru: Marie A.). 

Aarnes, S. A., Kobberstikker og Litho- 
graf, 60 V4 A., 4. Juli, Christiania. 
(Hustru : Mariane A., f. Bjerregaard). 

Aas, Anne, (Enke efter Provst John A.), 
84 A., 2. Marts, Christianssand. 
(Nevø og Mece: Peter K. Krag, 
Kaptein, og Fredrikke K., f. Fyhn). 

Aas, Carl Bertram, Overretssagfører, 
557« A., 8. Decbr., Throndhjem. 
(Børn). 

Aas, Lauritz, Byfoged, 67 A., 12. Septbr., 
CJhristianssund. (Hustru: Mathilde 
A., f. KnoflT). 

Aasgaard, Birthe, (Enke efter Proprietær 
Gabriel A.), 72 V^ A., 18. Mai, 
Nordli i Sørum. (Efterladte). 

Abelsted, Christian August Eudolf, 
Skuespiller, 56 A., 25. Januar, 
Christiania. (Hustru: Christine A.). 

Abrahamsen, Ingeborg, f. — , 91 A., 
16. September, Christiania. (Barne- 
barn: Carl Stabell). 



Aga, Lars J., fhv. Lensmand og Stor- 
thingsrepræsentant, 89 A., 7. Au- 
gust, Ullensvang. 

Altenburg, Signe, 9 A., 2. August, 
Christiania. (Forældre: R. A., Po- 
litiMdmægtig, og Ida A., f. Bjørn- 
stad). 

Ameln, Christine, 13. Juni, Tonnings- 
næs. (Fader: Chr. G. A.). 

Ameln, Herman von Tangen, 34 A., 9. 
August, Bergen. (Hustru: Frede- 
rikke A., f. Hansen). 

Ameln, Karen Krøger, 76 A., 10. Juli, 
Bergen. (Søskende). 

Amundsen, Thora, f. Siebke, 28. Juni, 
Christiania. (Mand: J. A. A., 
Overretssagfører). 

Andersen, Margrethe Fasting, 90 A., 
3. Oktober, Christiania). 

Angell, Kristine Bie, 87 A., 31. Marts, 
i »Thomas Angells Hus«, Thrond- 
hjem. 

Angell, Ulrikke Marie, 42 A., 18. Mai, 
Bergen. (Søskende). 

Anker, Bernt, Underfoged, 7. August, 
Drøbak. (Hustru : Karen A., f. — ). 

Anker, Dorothea Ulrikke, 15 A., 16. 
August, Kisør. (Forældre: M. U. 
A., Overtoldbetjent, og Louise A., 
f. Wessel-Berg). 

Antonisen, Carl, 25 A., 23. Oktober, 

Barcelona. (Moder: Charlotte A., 

f. Schøyen). 

1 



TiUæg S. 2. 



Dødsfald i Norge. 



Arentz, Hans Jørgen Christian, Bager- 
svend, 64 A., 3. Mai, Bergen. 
(Hustru: Gunhilde Sofie A., f. 
Skaaland). 

Arentz, Ludvig Holberg, Lithograf ved 
»Norges geografiske Opmaaling«, 
66 V4 A., 7. April, Christiama. 
(Søster og Svoger: Emmerentze 
Biørn, f. A., og Poul Biørn). 

Arneberg, Sigrid, 19 A., 9. Mai, Hede- 
marken. (Forældre: M. A., Kap- 
tein, og Christine A., f. Dahl, Chri- 
stiania). 

Aschehoug, Anna Bolette, W/^ A., 26. 
Januar, Brevik. (Forældre: J. og 
Johanne A.) 

Baastad, Trygve, 87^ M., 1. Juli, Chri- 
stiania. (Forældre: William B. og 
Hanna B., f. Friis). 

Bache, Torger Jacobi, Skibsreder, 747« 
A., 19. Septbr., Tjømø. (Hustru: 
Maren B., f. Køed). 

Backer, Kirstine Elinor, IO72 A., 15. 
Marts, Christiania. (Fader: Fr. B.}. 

Balchen, Peter Fredrik Suhm, 8I72A., 
19. August, Stockholm. (Bø^i, 
Christiania). 

Balle, August, Cand. philos., 27 A., 2. 
November, Christiania. (Forældre: 
Wilhelm B. og Margarethe B., f. 
Falkenberg). 

Bang, Hans H., Kjøbmand, 32 A., 25. 
Novbr., Grimstad. (Hustru, Moder 
og Broder: Mathilde B., f. Johnsen, 
Anthonette B., f. Huseland, og 
J. B.). 

Bang, John, Amtsdyrlæge, 7772 A., 1. 
Mai, Stjørdalen. (Hustru : Martha B.). 

Bang, Magdalene Cathrine, f. Neu- 
mann, 90 A., 21. Novbr., Drammen. 
(Børn). 

Bang, Tellef Martin, fhv. Sogneprest til 
Vestre Moland, 7372 A., 12. Juni, 
Lillesand. (Datter: Sophie B.). 

Bang, Thorleif, "A, A., 22. Decbr., 
Drammen. (Forældre: T. B. og 
Otilia B.). 

Bassøe, Peter Fredrik, fhv. Provst og 
Sogneprest til Eaade, 847« A., 16. 
Marts, Christiania. (Børn). 

Bauer, Johanna, f. Herbst, 67 A., 18. 



Novbr., Christiania. (Datter og- 
Svigersøn: Hedwig Nissen, f. B.,. 
og Henr. Nissen, Arkitekt). 

Bay, Bagnar, 6. Kancts, Hasselbakkem 
ved Christiania. (Forældre: N. K.. 
B., Ingeniør, og Trine B., f. King). 

Belling, Kari Daniel, 7278 A., 13. Mai,. 
Bergen. (Børn : Stadholsk G. B. og 
Ingeborg Hammer, f. B.). 

Bennetter, Adolf, 18 A., 23. Decbr., 
Bergen. (Forældre: Lorentz og 
Mina B.). 

Bentzen, Sally Marie, 27 A., 27. Fe- 
bruar, Moss. (Moder og Søskende: 
Inger B., H. B. B., J. S. B. og 
Nathalie Kønneberg, f. B.) 

Bentzon, Margaretha, f. Eøebeck, 29. 
Septbr., Bergen. (Mand : George B.). 

Berentsen, Bagna, 16 A., 9. Januar,. 
, Stavanger. (Forældre: L. B. og: 
Hendrikke B., f. Housken). 

Berentzen, Marie Lovise, f. — , 67 A.,. 
3. Juli, Christiania. (Børn og 
Svigerbørn: Jens B., Oswald B.^ 
Otto B., Birgit B., Margrethe B., 
Inga og H. Frisak). 

Berg, Benjamin, fhv. Toldbetgent, 84 A.^ 
8. Decbr., Christiania. (Hustru r 
Pauline Sofie B., f. Giverholt). 

Berg, R. R., Mægler, 13. Novbr., Chri- 
stiania. (Hustru: Julie B.). 

Bergendahl, Bergitte C, 42 A., 10. Fe- 
bruar, Bergen. (Mand: Jens B.). 

Berger, Johanne Sofie, f. Harbitz, 94 A.,. 
19. Januar, Takvam ved Bergen. 
(Datter: Benedicte B.). 

Berggren, Fanny, 8 A.. 16. September,. 
Christiania. (Forældre: C. B., In- 
geniør, og Marie B., f. Rodskou). 

Bergh, Paul, 4'/2 A., 27. Decbr., Kragerø. 
(Forældre: Finn B., Premierløitnant,, 
og Ragnhild B., f. Jost). 

Bernhoft, Julie, 80 A., 17.Mai, Krag^set. 
(Søsterbørn, Christiania). 

Berven, John Hafvor, 4. August, New- 
castle. (Hustru: Elisa Mary B., f.. 
Rickinson). 

Bessesen, T, Skibshandler og Damp- 
skibsexpeditør, 58 A., 7. April, 
Kleven pr. Mandal. (Søn: Morten 
D. B.). 



Dødsfald i Norge. 



■Tfflæg S. 3- 



Beyer, Sverre, 23 A., 29. April, Leip- 
zig. (Forældre: F. B. og Hanna 
B., Bergen). 

Bie, Henning Junghans, Lodsoldermand, 
75 A., 1. Marts, Grimstad. (Hustru: 
Clara B., f. EbbeU). 

Bie, Johannes Ebbell, 257« A., 11. Jimi, 
Grimstad. (Moder: Clara B., f. 
Ebbell). 

Bing, Fr. 1). F., Politimester, 70 A., 
16. Marts, Fredriksstad. (Pasr 
rørende). 

Birch, Anna Marie Elisabeth, 41 A., 
28. Juli, Hønefos. (Moder: Sally 
B., f. Arbo). 

Birkeland, Augusta, f. Kildal, 38 A., 18. 
Marts, Christiania. (Mand: L. B. , 
extraordinær Høiesteretsassessor). 

Biørn, Amalie, f. Bekkevold, (gift 1. 
med Henrik Wergeland, 2. med 
Sogneprest N. A. Biørn), 70 A., 
27. Oktbr., Christiania. (Datter: 
Thina B.). 

Blern, Kristian Ludvig Wergeland, 2 A., 
26. Marts, Nordre Aurdal. (For- 
ældre: Fr. B. og Anne B.). 

BJerck, Bertha Marie Susanne, 17 A., 
18. April, og Borghild, 15 A., 3. Mai, 
Drammen. (Forældre: Peter B. og 
Olga B., f. Eyde). 

BJerck, Henrikke Charlotte, f. Brøgel- 
mann, 33 A., 7. Februar, Bergen. 
(I Mandens Fravær hans Forældre : 
G. Bjerck sen. og Mathilde B., f. 
Huun). 

BJerknæs, Kristian, Cand. philos., 28 
A., 18. Juli, Christiania. (Fader: 
J. B., kgl. Fuldmægtig). 

BJørge, Sigrid Dagmar, % -A.., 28. Mai, 
Christiania. (Forældre: S. H. B. 
og Cecilie B., f. Selmer). 

BJarn, Margrethe, V« A.., 9. Marts, 
Christiania. (Forældre: Chr. L. B. 
og Lovise B., f. Wilhelmsen). 

Blaauw, Harald, 22 A., 21. August, 
Tacama i Amerika. (Forældre: 
Ja<;ob og Gregorine B.). 

Bfanc, (lesualdo Enrico Augusto, 17 A., 
18. Decbr., Christiania. (Forældre: 
Adolf og Magda B., f. Thomsen, 
Bergen). 



Blanc-Gormet, Marie Genevieve, Prior- 
inde ved Vor Frue Hospital, 43 A., 
24. Mai, Christiania. (Sr. Marie 
Joseph, Provincialpriorinde). 

Blikstad, Alf, 57« A., 5. Juli (ved et 
Ulykkestilfælde) , Farsund. (For- 
ældre: C. B., Apotheker, og Marie 
B., f. Stiansen). 

Blom, Fredrik Adler, 1 7. Juni, Laurvik. 
(Datter: Marie B.). 

Blom, Johan, 84 A., 8. Oktober, Graa- 
ten pr. Skien. (Hustru: Marie B., 
f. Myhre). 

Blytt, Karen, 64 A., 24. April, Bergen. 
(Søster: Emma Daae, f. B.). 

Bedding, Betsy Emilie, f. Wennevold^ 
517^ A., 30. Oktbr., Gjøvik. (Mand: 
E. O. B., Boghandler). 

Bedding, Sigfrid, 15 A., 25. Decbr., 
Christiania. (Forældre: J. B., Over- 
retssagfører, og Thea B.). 

Bodom, Christian Conrad Sophus, Di- 
striktslæge, 58 A., 20. Decbr., In- 
derøen. (Hustru: Hilda B., f. 
Schulnid). 

Boe, Kirsten, f. Jensen, 80 Ve A., 21. 
August, Fevik ved Arendal. (Børn). 

Boe, Olaf Christian, 23 A., 23. Mai, 
Marseille. (Forældre : Christian Th. 
B. og Amalie B., f. Lund). 

Bollmann, Petrikke Margrethe, f. Kolde- 
rup, 74 A., 24. Juni, Bergen. 
(Mand: Johan B.). 

Bolstad, August, 31 A., 15. November, 
Christiania. (Broder: Thv. B.). 

Bond, Marie, f. Berg, 267^ A., 14. Mai, 
Hull. (Mand: Francis B.). 

Borch, Hans Rosing, Proprietær, 58 A., 
18. Oktbr., Mo, .Jevnaker. (Sø- 
skende). 

Borch, Ragnvald, 17 A., 13. Oktbr., 
Christiania. (Fader: B. E. B.). 

Borthen, Nina Margrethe Sofie Henriett(\ 

3V2 A., 4. Decbr., Throndhjem. 

(Forældre: Tob. U. B. og Nina B., 

f. Haurowitz). 
Bothner, Ellen Christine, 1 A., 24. 

Novbr., Moss. (Forældre: C. W. B. 

og Jacobine B., f. Abrøe). 

Bothner, Mette Christine, 74 A-» 23. 

1* 



TiUæg Side 4. 



Dødsfald i Norge. 



Mai, Fredrikshald. (Forældre: Ha- 
rald B. og Jacobine B.). 

Boyesen, Anna, f. Eosendahl, 59 A., 
10. Juli, Christiania. (Søn: N. 
P. B.). 

Boyesen, Johan Fredrik, Prokurator, 
82 A., 4. April, Christiania. (Hus- 
tru: Thrine B., f. Henschien). 

Braarvig, Thor, 24 A., 2. Februar, Li- 
verpool. (Forældre: A. B. og Kaia 
B., f. Bruun, Arendal). 

Brandis, Grerhard I., Aiv. Bagermester, 
25. Oktbr., Bergen. (Nevø: F. 
Schuman). 

Brandt, Beate, f. — , 8. Oktbr., Ølken 
i Vestre Slidre. (Børn). 

Brandt, Mette Katharine, f. Meyer, 23. 
Novbr., Bergen. (Mand: C. B.). 

Brechan, Carl Johan, Apotheker, 52 A. 
15. Mai, Christianssund. (Hustru: 
Sophie B., f. Hegge). 

Bredal, Herman Brunchorst, fhv. Skibs- 
bygmester, 65 A., 22. Marts, Møl- 
lenpris V. Bergen. (Niecer: Karen 
og Janette Simonsen). 

Brissach, Sara Andrea, f. Baimiann, 
80 V2 A., 12. Novbr., Molde. (Dat- 
ter og Svigersøn: Sara With, f. 
B., og S. With). 

Broch, Christian, Cand. theol., 1. Mai, 
Christiania. (Forældre: S. B., Ju- 
stitiarius, og Julie B., f. Ho%aard). 

Broch, Ole Jacob, Dr., Professor, 70 
A., 5. Februar, Sevres ved Paris. 
(Hustru: Minna B., f. Schmidt). 

Broch, Thomassine Henrietta, 19 A., 6. 
Juli, Christiania. (Moder: Jean- 
nette B., f. Soelberg). 

Brodal, Emma Karoline, f. Dahl, 25 A., 
3. April, Christiania. (Mand : Peter 
B., Postfuldmægtig). 

Brodtkorb, Hans Gudbrand Clasen, IIV4 
A., 29. Oktbr., Throndhjem. (For- 
ældre: Jens B. og Olive B., f. 
Clasen). 

Brostrup, Johannes Finne Coldevin, 57 
A., 2. Marts, Shebbogan, Wiscon- 
sin, U. S. A. (Søster og Svoger: 
Ida Mangskou, f. B., og A. Mang- 
skou, Inspektør). 

Broust, Johan Peter, Tobaksfabrikant, 



85 V2 A., 27. Mai, Throndhjem. 
(Nevø: Herman B.). 

Brun, Henrik, 23 A., 20. Juli, Oskars- 
borg. (Moder: Anna B.,f. Jensen). 

Brun, Jacob B., Bager, 82 A., 9. Fe- 
bmar, Christiania. (Børn). 

Brun, Marie Sofie Fredrikke, f. Peter- 
sen, 58 A., 11. Juni, Christians- 
sand. (Mand: Joh. M. B.). 

Brun, O. C, Handelsmand, 59V4 A., 
17. Januar, Throndhjem. (Hustru: 
Anne B.). 

Brun, Wollert, Kandidat, 72 A., 7. Ja- 
nuar, Christiania. (Brodersøn: F. B.) 

Bruu, Johannes, 64V2 A., 26. Mai, 
Tønsberg. (Hustru: Henrikke B., 
f. Melsom). 

Bruun, Herman Hoé Brodtkorb, 17. Juli, 
Kjørbo ved Christiania. (Moder: 
Hanne B., f. Brodtkorb). 

Bruun, Jens, 76 A., 5. Marts, Drammen. 
(Nevø: Jens P. B.). 

Bruun, Lovise, f. Jensen, 62 A., 21. 
Marts, Hammerfest; (Søn: Lud- 
vig B.). 

Bruun, Torger Andreas, fhv. Skibsreder, 
82 A., 26. Marts, Fredriksstad. 
(Hustni: Juliane B., f. Søevold). 

Brænne, Johs., fhv. Kjøbmand og Mølle- 
ejer, 77 A., 7. Januar, Throndhjem. 
(Hustm: Johanna B., f. Moe). 

Buch, Ingeborg Marie, f. Mathisen, 47 
A., 27. Juni, Kolbjømsvik ved 
Arendal. (I Mandens Fravær hans 
Søster Petrine Mathisen). 

Buck, Wilhelm Henrik Klerck, 24. 
Decbr., Øxfjord. (Hustru: CJecilie 
B., f. Akkermann). 

Bugge, Anne Cathrine, 67 A., 15. Marts, 
Laurvik. (Søskende). 

Bugge, Carl Nicolay, fhv. Provst og 
Sogneprest, 81 A., 12. Septbr., 
Ekersund. (Børn, Christiania). 

Bugge, Cathrine Lucie, 10 A., 18. Oktbr., 
Christiania. (Moder: Anna B.). 

Bugge, Iver Hesselberg, Bankbogholder, 
63 A., 19. April, Laurvik. (Hus- 
tru: Thora B., f. Due). 

Bugge, Johan Nicolai, Foged, 75 A., 3. 
Januar, Moss. (Børn). 

Bugge, Kirsten, 10. Juni, og Tvilling- 



Dødsfald i Norge. 



TiUæg S. 5. 



søsteren Margit, 9. Juni, 37« M., 
Skotselven. (Forældre: Harald B., 
Ingeniør, og Mimi B., f. Steen). 

Bugge, Signe, 20. April, Bjellands 
Prestegaard. (Forældre: Thorvald 
B. og Anna B.). 

Bugge, Sofie Christiane, 10 A., 20. Sep- 
tember, Snaasen. (Forældre: P. O. 
B., Sogneprest, og Hanna Cassan- 
dra B., f. Houge). 

Bugge, Thrine, Skolebestyrerinde, 72 A., 
20. Mai, Christiania. (Broder: N. 
M. B.). , 

Bull, AFvid Waldemar, 5 U., 15. Novbr., 
Christiania. (Forældre : Johan Ran- 
dulf B. og Ulrikke E, B., f. 
Paulsen). 

Bull, Elisabeth, IV2 A., 17. Januar, 
Nordstrand ved Christiania. (For- 
ældre: Frans B. og Tony B,, f. 
Berggren). 

Bull, Henriette Augusta, f. Walløe, 23. 
Juli, Aldershvile. (Datter: Kathinka 
Gjertsen, f. B.). 

Bull, Nils, 22 A., 7. August, paa Reise 
fra Chili til Falmouth. (Forældre: 
— B. og Ida B., f. Røed). 

Bull, Petrine, f. Bull, 827. A., 26. Juni, 
Sandehered. (Døtre: Karen B. og 
Constance B., Tønsberg og Chri- 
' stiania). 

Barnholdt, Otto Fredrik Sigismund, 
Sagfører, 63 A., 18. August, Jevn- 
aker. (Børn og Svigersøn: Ivar B., 
Kristian B., Marie Berg, f. B., og 
Niels Chi, Berg). 

Bærøe, Gunhild Marie, 14 A., 7. Oktbr., 
Haabøl. (Moder: Thora B., f. 
Krogh). 

Bøckmann, Erasmus Dietrichson, iVs 
A., 21. Februar, Throndhjem. (For- 
ældre: M. B., Læge, og Elisa B., 
f. Dietrichson). 

Bøfltker, F. O., Distriktslæge i Lurø, 
44 A., 28. Juni, Sundø i Helge- 
land. (Hustru: AletheB., f. Werge- 
land). 

Bødtker, Job Dischington, Sorenskri- 
ver, 71 A., 12. Novbr., Chri- 
stiania. (Hustru: Sofie B., f. 
Sejersted). 



Børresen, Paul Fredrik, Kjøbmand, 46 
A., 15. August, Laurvik. (Hustru: 
Mina B., f. Sahlgaard). 

Cappelen, Bolette, f. Ullitz, 14. Juli, 
Haugesund. (Børn, Christiania). 

Cappelen, Sophie, f. Faye, 59 A., 28. 
Novbr., Christiania. (Børn). 

Caspersen, Bertha,* f. — , 10. Juni, 
Christiania. (Mand: Søren C, Ge- 
neralkonsul). 

Christensen, Andreas, Trælasthandler, 
60 A., 26. Februar, Drammen. 
(Hustru: Mina C, f. Thygesen). 

Christensen, Elise, f. Moe, 25 A., 17. 
Januar, Hammerfest. (Mand: R. 
C, Dampskibsfører). 

Christensen, Goren Cathrine, f. — , 71 
A., 9. Juni, Christiania. (Søn og 
Svigerdatter: Carl C, Adjunkt, og 
Louise C, f. Leegaard, Tromsø). 

Christensen, Hans, Skibsreder, 76 A., 
19. April, Drammen. (Huatru« 
Magdalene C, f. Boug). 

Christensen, Josefine Marie, f. Fauchald, 
3278 A., 10. Juli, Boston, U. S. A. 
(Moder og Søstre: Birgithe Fau- 
chald, f. Bechen, Bertha og Jenny 
Fauchald). 

Christensen, Margit, 7 A., 17. Mai, 
Laurvik. (Moder: Marine C, f. 
lienngh). 

Christophersen, Carl Bertrand, Sogne- 
prest, 57 V2 A., 30. Januar, Kakke- 
stad Prestegaard. (Hustru og Søn- 
ner: Ditlovna C, f. Hald, Jobs. C, 
Stud. med., og Otto C, Stud. 
theol.). 

Clausen, Georg Ferdinand, kgl. Fuld- 
mægtig, 63 A., 6. Juli, Christiania. 
(Slægtninge : Sofie Valeur, f. Ben- 
dixsen, Einar og Elise Bendixsen, 
Martine Clausen, f. Berg, Hagbartti 
og Thorvald Clausen). 

Clemetsen, Maren, f. Sissener, 31 A., 
4. Decbr., Minneapolis, U. S. A., 
(Søster: Wilhelmine Gulowsen, f. 
Sissener, Christiania). 

Cock, Maren Fredrikke, f. Sølsberg, 56 
A., 14. November, Lillehammer. 
(Efteriadte). 

Cold, Otto Christian, Bureauchef, 76 



TiUæg S. 6. 



Dødsfald i Norge. 



A., 6. Septbr., Christiania. (Slægt- 
ninge). 

Gollett, Marthine Sophie, f. CoUett (Enke 
efter Justitssekretær Tom John C), 
8372 A., 20. Marts, Christiania. 
(Børn: Thomas C, Distriktslæge, 
og Johanne Vogt, f. C). 

Conradi, Fredrik lEraU, 12 A., 9. Fe- 
bruar, Holmestrand. (Forældre : L. 

C, Stationsmester, og Nicoline C, 
f. Tilstad). 

Corneliussen, Carl Paaske, TVs A., 24. 
Decbr., Vigsnæs Verk. (Forældre: 
O. A. C, Direktør, og Helga C, 
f. Paaske). 

Daa, Ludvig Kristensen, 7V2 M., 9. Juli, 
Nedre Eker. (Forældre: Kr. L. D. 
og Marie D., f. Døscher). 

Dahl, Andrea Marie, f. Easmussen, 29. 
Oktbr., Bergen. (Døtre og Sviger- 
søn: Flora Nicolaysen, f. D., Marie 

D. og Emil Nicolaysen). 

Dahl, Christian Peter Munch Lerche, fhv. 
Distriktslæge, 46 A., 18. Mai, Drø- 
bak. (Hustru: Hildur D., f. Hen- 
richsen). 

Oahl, Fredrik Kristian Bruun, 3 U., 
29. Septbr., Rødø Prestegaard. 
(Forældre: S. D., Sogneprest, og 
Kikka D., f. Bruun). 

Dahl, Ingeborg Wallem, f. Wallace, 54 
A., 9. Marts, Bergen. (Mand: 
Ferdinand D.). 

Dahl, Johanne Edvardine, f. Søegaard, 
(Enke efter Provst D.), 80 A., 26 
August, Christiania. (Børn: R. D., 
(^aus D., Birgitte Stene og Char- 
lotte Vauvert, — Christiania, samt 
Emil D., Kaptein, Hanna D., f. 
Hagemann, og Claudine Wang, f. 
D., — Throndhjem). 

Dahl, Kristian Oerhard, Fabrikbestyrer, 
32 A., 12. Februar ved Jernbane- 
sammenstødet ved Maubeuge, Frank- 
rige. (Moder: Christine B. D., 
Throndhjem). 

Oahle, Anders, fhv. Provst, Sogneprest til 
Bakke, 84 A., 23. Februar, Stav- 
anger- (Søn og Svigerdatter: H. 
D. og Kathinka D., f. Falk). 

Oalsbotii, Ole« Hiv. Distriktslæge, 41 A., 



6. August, Ladvik i Sogn. (Hus- 
tru: Anna D., f. Willgohs). 

Danielsen, Nils Margretius, April, Brand- 
vold. (Børn : Anne N. D. og O. S. 
D., Stud. med.). 

Dedekam, Theresia, f. — , 86 V* A., 17. 
Marts, Arendal. (Søn: J. K. D.). 

Dehli, Thorvald Sigvard Johannessen, 
Dyrlæge, 58 A., 21. August, Chri- 
stiania. (Hustru: Marie D., f. 
Olsson). 

Dehly, Kirsten, 11 A., 3. August, Laur- 
vik. (Forældre: Severin Meidell 
D. og Josephine Mathilde D., f. 
Beyer). 

Dietrlchson, Fredrik Johan, . ^4 A., 13. 
Juni, Bedår i Spanien. (Forældre: 
J. J. O. F. D., Ligeniør, og Anna 
D., f. Sell). 

Dircks, Constance, 58 A., 8. Decbr., 
Christiania. (Søster: Emma D.). 

Dons, Henrik, Agent, 44 Vf A., 7. 
Septbr., Christiania. (Moder: Hen- 
rikke D.). 

Dons, Louise Severine, f. Lindeman, 36 
A., 3. Januar, Borgund ved Aale- 
sund. (Mand: O. A. L. D., resid. 
Kapellan). 

Doran, Marie Aryanne, f. Juell, 29. Ja- 
nuar, Christiania. (Børn). 

Dreier, Fredrik Wilhelm, 31 A., 13. 
April, Throndhjem. (Hustru: Bikka 
D., f. Nyhus). 

Dunker, Frederik, 71 A., 24. Septbr., 
Alme ved Hønefos. (John Alme). 

Dybwad, Bertram Elias, V* A., 31. 
Oktbr., Nordstrand i Østre Akør. 
(Forældre: Jens M. D. og Thea 
D., f. Gutzeit). 

Dybwad, Christopher Andreas, Cand. 
philos. og fhv. Grosserer, 72 A., 13. 
Mai, Christiania. (Efterladte). 

Dyring, Theodor Kristian, 37« A., 10. 
Januar, Asker Seminarium. (For- 
ældre: Joh. D., Overlærer, og 
Marie D.). 

Døcker-Smith, Clara Dorothea, V4 ^^ 
1. Juni, Christiania. (Forældre: 
Julius D.-S. og Ingerid D.-S., f. 
Lysholm). 

Døderlein, Christian Grønbeck, 4 A., 



Dødsfald i Norge. 



TiUæg S. 7 



9. Februar, Asker. (Forældre: Chr. 
D., Læge, og Thyra D., f. Lunn). 

Æbbesen, Valborg, f. S^-vertsen, 347« 
A., 1. April, Christiania. (Mand: 
Detlev E.) 

lEckersberg, Gustava, f. Pauss, 73 A., 
19. Januar, Strands Prestegaard 
ved Stavanger. (Mand: Hartv. E., 
Sogneprest). 

.Eckhoff, Hans Breien, Kadet, 20 A., 
17. November, Christiania. (For- 
ældre: W. A. E., Overlærer, og 
Laura E., f. Breien). 

Eckstein, Amonia Hansine, f. Smitt, 
58 A., 28. Januar, Christiania. 
(Mand: B. E.). 

;Eeg, Cecilia Cathrine Lovise, f. Kununel- 
hoff, 33 A,, 21. August, Mandal. 
(Mand: Johan E., Kontorfuldmgt.). 

:Eger, Henriette, f. Normann, 3. Oktbr., 
Christiania. (Mand: Alfred E., 
Bureauchef). 

Eide, Kirsten, 227, A., 12. JuH, Lev- 
anger. (Forældre: J. L. E. og Sina 
E., f. Hveding). 

Eimstad, Aagot, 19. Juni, og Birger, 
174 Am 26. Decbr., Bergen. (For- 
ældre: B. O. E., Kaptein, og Marie 
E., f. Christensen). 

Elbert, Harry, f. 26. Februar 1882, 23. 
April, Christiania. (Forældre : Anton 
E. og Annie E.). 

Ellefsen, Julie, 77^ A., 26. Oktbr., 
Grimstad. (Forældre: C. J. E., 
Læge, og Caroline E., f. Schwensen). 

/Ellefsen, Knud Johan Schanke, 97] M., 
27. Februar, Porsgrund- (Forældre: 
— E. og Marie E., f. Schanke). 

.Ellefsen, Margit, 8. Januar, Drøbak. 
(Mand: Hans E.) 

Ellerhusen, Fredrik Hermjii Schwings, 
80 A., 2. Februar, Bergen. (Hustru : 
Karen E., f. Flindt). 

.Ellerhusen, Thore, 2 A., 16. Juni, 
Fredriksstad. (Forældre: Th. E., 
Artillerikaptein, og Hanna E. , f. 
Schjelderup). 

iElster, Elen Sophie, f. Alstnip, 78 A,, 
21. Decbr., Førde. (Mand: Chr. E., 
fhv. Sorenskriver). 



Engelsen, Bertram Conrad, fhv. Kasserer 

ved Throndhjems mekaniske Verk- 

sted, 60 A., 29. April, Throndhjem. 

(Hustru: Ovidia E., f. Matheson). 
Engelsen, Mathilde EHsabeth, 127^ A.,' 

10. Marts, Vardø. (Forældre: H. 

T. E. og Maren E., f. Normann). 
Engh, EngelbrektClaudius, Cand. pharm., 

40 A., 3. Novbr., C^iicago, U. S. A. 

(Forældre: C. A. E., Distriktslæge, 

og Elisa E. , f. Norman, Sogndal 

i Sogn). 
Erlandsen, Hanna Sofie Angell, f. Lund, 

(Enke efter Sorenskriver Andreas E.), 

54 A., 12. Septbr., Namsos. (Børn). 
Erlandsen, Iver Kristian Lund, 22 A., 

2. Januar, Namsos. (Moder: Hanna 

E., f. Lund). 
Esbensen, Dagmar, 37s A., og Lauritz, 

iVe A., Juli, Vadsø. (Forældre: 

Hans E. og Birgitte E., f. Brodt- 

korb). 
Esbensen, H. F., Konsul, 58 A., 28. 

Januar, Vadsø. (Hustru: Andrea 

E., f. Gundersen). 
Essendrop, Karen Ursula, f. Fabritius, 

70 A., 22. Maj, Christiania. (Mand: 

C. P. P. E., Biskop). 
Eyde, Johanne Benedicte, 29. Juni, 

Christiania. (Forældre: Niels E., 

Storthingsmand, og Elida E.). 
Fahlstrøm, Anna AJette, f. Havnæss, 

12. Februar, Christiania. (Sønner: 

Johan og Christian F.). 
Falch, Christiane, f. Falkenberg, 7574 

A., 2. Decbr., Christiania. (Datter: 

Jane F.). 
Falch, Michael, Cand. phil., 58 A., 10. 

April, Bergen. (Søstre). 
Falchenberg, Cari Emil, 137^ A., 28. 

Juni, Christiania. (Forældre: Peder 

F. og Martha F.). 
Falck, Thomas Scheen, Konsul, 60 A., 

18. Juli, Stavanger. (Hustru: Anna 

F., f. Lindahl). 
Fangen, Nicolaus Stener Johannes Chri- 
stian Sørenssen, Overtoldbetjent, 

59 A., 19. Juni, Bergen. (Hustru: 

Annette F., f. Lilloe). 
Faye, Kaja Christiane, 21 A., 16. Oktbr., 

Christiania. (Forældre: Chr. F., 



Tillæg S. 8. 



Dødsfald i Norge. 



kgl. Fuldmægtig, og Emilie F., f. 
Krogh). 

Figensohou, Knut, 87 A., 21. Februar, 
Kjosen i Lyngen. (Børn og Børne- 
børn). 

Finch, Carl Fredrik, 17 A., 23. Septbr., 
Moss. (Broder og Tante: Anders 
K. F. og Cathinka F.). 

Finokenhagen, Ole Johan, Konsulat- 
fuldmægtig, 26 A., 26. Novbr., 
Christiania. (Søster og Svoger: 
Ingeborg Johan-Olsen, f. F., og Dr. 
Olav J.-O.). 

Fischer, Bernhard, fhv. Tegnelærer i 
Drammen, 85 A., 22. Novbr., Chri- 
stiania. (Sønner: Andreas Fr. F., 
Mægler, og Bernhard F., Handels- 
reisende). 

Fischer, Bernhard, 2Vi2 A,, 12. Novbr., 
Johan, 6V2 A., November, og Kolf, 
9 A., 6. December, Christiania. 
(Forældre: Bernhard F., Handels- 
rejsende, og Ingeborg F., f. Bieder- 
mann). 

Fischer, Betzy, 427« A., 9. November, 
Christiania. (Moder og Broder: 
Sophie F., f. Sinding, og Holger F.). 

Fischer, Dagmar, V12 -^m 19. Novbr., 
Gjøvik. (Forældre: F. F. og Anna 
F., f. Løken). 

Fischer, Mette Catharine, f. Brun, 81 A., 
26. Juli, Florø. (Mand : C. K. R). 

Fleischer, Emilie Caroline Augusta, f. 
Guldberg, 72 A., 9. April, Fredriks- 
stad. (Mand: Johan Christian F., 
senior). 

Flood, Dagny, 16 A., 9. Decbr., Chri- 
stiania. (Fader: Constantius F.). 

Flood, Maria Kirsten, 37« M., 12. Juni, 
Ødegaardens Verk ved Brevik. 
(Forældre: Fr. F., Kasserer, og 
Charlotte F.). 

Folkestad, Halvor Olsen, fhv. Biskop, 
Overhofprædikant, 82 A,, 30. Septbr. 
Hamar. (Plejedatter: Thea Jach- 
witz). 

Forwafd, L. S., Kantor og Organist, 8. 
Januar, Stavanger. 

Foss, Thrine Kirstine, f. Bobsahm, 45 
A., 29. August, li i Sandshverv. 
(Mand: G. M. F.). 



Foyn, Laurentius, Skibsreder, 82 A..^ 
5. April, Tønsberg. (Hustru: Ma- 
thilde F., f. Bull). 

Foyn, Otto, Skibsreder, 60 A., 30. Juni, 
Christiania. (Hustru : Hannah- 
Marie F., f. Walker). 

Friele, Charlotte Gustave, f. Eyde, (Enke 
efter Bogbinder Hans Bergendal 
R), 86 A., 24. Juli, Bergen. (Døtre: 
Andrea Lodtz og Gunhilde John- 
sen). 

Fries, Magdalene, f. Greve, 2. Juli,. 

Boston, U. S. A. (Mand : Wulf F.). 
Friis, Anna Gudmanda, f. Bull, 46 A.,. 

2. Januar, Aalesund. (Mand: H, 

W. F.). 

Friis, Johan, 6 A., 3. Juni, Drøbak.. 

(Moder: Johanne F., f. Elstrand). 
Friis, Johan Peter, 557« A., 8. Marts,. 

Porsgrund. (Hustru: Elise F., f. 

Arveskaug). 
Fri man n, Peder Harboe, fliv. Lærer,. 

68 A., 20. Oktbr., Bergen. (Børn). 
Fritzner, Marius, fhv. Kjøbmand, 68 A.,. 

9. Juni, Christiania. (Hustru: 

Christiane F., f. Lassen). 

Frost, Adelaide, 274 A., 22. Mai, og 
Theodor, 29. Marts, Tvet Land- 
brugsskole. (Forældre: T. H. F.. 
og Maren F., f. Jens vold). 

Frost, Signe Marie, 12 A., 4. Septbr., 
Throndhjem. (Bedstemoder: Caro- 
line Frost). 

Frøchen, Mathilde Margrethe, 94 A.^ 
28. Oktbr., Bergen. (Broder: H.. 
I. F.). 

Fiirst, Andreas Dedekam, 66 A., 3. 
Septbr., Arendal. (Hustru: Bina 
F., f. Dedekam). 

Fiirst, Karen, 56 A., 9. Juli, Udjernet 
V. Christiania. (Petter Danielsen). 

Fiirst, Louise, f. — , 14. Juni, Whitby. 
(Mand: Wittus F., jun.). 

Fyhn, Hedda, f. Schjerden, 7. Oktbr.,. 
Christiania. (Mand: Halfdan F., 
Advokat). 

Gaarder, Paul Fredrik, Stud. juris, 3% 
A., 7. Juni, Christiania. (Søskendes- 
Gad, Dorothea Marie, f. Tønsberg, 24^ 



Dødsfald i Norge. 



TiUæg S. 9:. 



Juli, Kjøbenhavn. (Mand: G. E. 

C. G., Universitetsboghandler). 
Galtung, Otto Ulrik, Artillerikaptein, 

50 A., 16. Mai, Throndhjem. (Hus- 
tru: Henriette G., f. Hartmann). 
Garmann, J. H., Cand. theol., 75 A., 

24. Juni, Christiania. (Efterladte). 
Gedde, Chr., Grosserer, fhv. Ijøitnant, 

64 A., 4. Novbr., Fredrikshald. 

(Børn og Svigerbørn). 
Geelmuyden, Anna Katharine Hellmann,. 

78 A., 30. Decbr., Christiania. 

(Broder: B. G.). 
Geelmuyden, Christian Theilmann, Ee- 

daktør, 11. Marts, Bergen. (Hustru: 

Anna G., f. Wienberg). 
Gellein, K. D. A., fhv. Overtoldbetjent, 

60 A., 29. Oktbr., Christiania. 

(Hustru: Katharine G., f. Fj'hn). 
Gerrard, Otib'e, 22 A., 27. April, 

Christianssand. (Forældre: J. G. 

og Julie G., f. Stray). 
Gilbert, Camilla, f. Giertsen, 24. Decbr., 

Bergen. (Moder: Børrea G., f. 

Rosenkilde). 
Gill, Catharine, f. — , (Enke efter Major 

G.), 88 A., 29. Apjil, Bergen. 

(Børn). 
Giæver, Daniel, 18 A., 8. August, 

Tromsø. (Forældre: Johannes G. 

og Magna G., f. Mack). 
Gjerns, Gustav Andreas, 5 A., 21. Ok- 
tober, Granli. (Forældre: Gustav 

G. og Karen G., f. Haarseth). 
GJerding, Kari, Ingeniør, 28 A., 14. 

April, Cordova i Argentina. (Moder r 

G. C. G., f. Muller, Bergen). 
GJerdrum, Jacobine, 75 A., 8. April. 

Drøbak. (Søskende). 
GJersøe, Fredrikke Nicoline, f. Walløe, 

72 A., 25. August, Tønsberg. 

(Børn). 
GJøfme, Bernhard Andreas, Provst, 

Sogneprest, 40 A., 12. Marts,. 

Nordre Ijands Prestegaard. (Hustru : 

Marie G., f. Skavlan). 
GJar, Harald Fredrik, Stud. juris, 

23 A., 28. April, Christiania. (For- 
ældre: M. G., Skolebestyrer, og 

Nora G., f. Olsen). 
GJj98, g., Malermester, tidligere Stor- 



thingsrepræsentant, 80 A., 29. Juni, . 
Fredrikshald. 

Gleditsch, Johanne Margrethe, f. Gran, 
54 A. , 12. Januar, Christiania. 
(Børn). 

Glosimodt, Erik O., Bagermester, 57 A., 
21. December, Christiania. (Hustru: 
Caroline G., f. Nielsen). 

Goffeng, August Olsen, Kaptein, 43 A., 
23. Juni, Gardermoen. (Hustru: 
Elen G., f. Melstrøm). 

Graarud, Hedvig Magdalene, f. Lesser,. 
90 A., 11. Januar, Holmestrand.. 
(Børn).. 

Gratf, JiUié, f. — , Tandlæg©,. 34 A.,. 
11. Juli, Christiania. (Efterladte). 

Gram, Johan Wilhelm, 39 A., 1. Marts, 
Laurvik. (Søster: Janna G.). 

Gram, Margrethe, f. Schioldborg, 967, 
A., 16. Marts, Dranmien. (Børn 
og 3B. ved Elise G. og N. M. G.)., 

Gran^ Constance, f. Mowinckel, 62 A., 
6. Mai, Bergen. (Mand: Christen 
K. G.). 

Gran, F. Rasmussen, Bygmester ved 
Kongsberg Sølvverk, 5. April, Kongs- 
berg. (Hustru og Børn). 

Grauer, Andreas, Skibsreder, 58 A., 20.. 
April, Christiania. (Hustru: Mariane 
G.,, f. Wærner). 

Greve, Ulrikke Eleonore, f. Sigwardt, 
(Enke efter resid. Kapellan A. W. G.), 
90 A., 1. Marts, Bergen. (Søn: 
M. G., Direktør, . Christiania). 

Grimelund,, Augusta, f. Ellefsen, 427«. 
A., 22. April^ Inderøen. (Mand:. 
H. G., resid. Kapellan). 

Grinager, Lars P., Yiolinfabrikant, 18. 
Januar, Brandbo, Hadeland. (For- 
ældre: Peder H. G. og Lise G., f. 
Hvinden). 

Grosch, Hanne, 79 A., 29. Decbr.,. 
Christiania. (Søster: Augusta G.).. 

Groth, Anna Helene, f. Clasen, (Enke 
efter Postmester G.), 93 A., 7. No- 
vember, Drammen. (Efterladte). 

Grundt, Ole, 39 A., 5. April, — . (Hus- 
tru: Edwarda G.). 

Gr«n, Gitta, f. Schroeter, 61 A., 16. 
Mai, Christiania. (Mand: A. F. G.,. 
Læge)- 



/TiUæg S. 10. 



Dødsfald i Norge. 



iSTBn, Kristian Sofas Schroeter, SlVs 
A., 3. April, Minneapolis, U. S. A., 
(Fader: J. G., Toldbetjent, Thrond- 
hjem). 

^Grønbech, C. A., 2Q. Marts, Kjøbenhavn. 
(Hustru: Anna M. G., f. Feilberg). 

:Gr«nberg, Emilie, f. — , (Enke efter 
Fuldmægtig ve<l Enkekassen O. G.), 
68 V2 A., 31. August, Christiania. 
(Børn og Svigerdatter: Julie, Conrad, 
Agnes og Arthur G., samt Fred- 
rikke G., f. Angell). 

>llrøndahl, Ingebrigt, 23 A., 15. Januar, 
Christiania. (Bedstemoder: Bir- 
gitte G.). 

*€r«nn, Hanna Birgitte, f. Hansen, 56 
A., 2. Januar, Drammen. (Mand: 
Eskild G.). 

I Grøntoft, Martha, f. Wold, (Enke efter 
Boghandler K. C. G.), 70 A., 12. 
August, Christianssand. (Børn: 
Constance G., Mariane Schmidt, f. 
G., og P. Vilh. G.). 

'Grønvold, Christian August, fhv. Sogne- 
prest til Aarstad, 78V2 A., 10. 
April, Christiania. (Hustru: Mar- 
cilia G., f. Steen). 

'Gude, Anne Cathrine, 18. Marts, Moss. 
(Broder, Søster og Søsterdatter: 
Fr. G., Hulda Dahl, f. G., Elise 
Hjersing, f. Dahl, og H. Hjersing). 

'Guldahl, E. M., 17. Juli, Flekkefjord. 
(Hustru: Lilla G., f. Heyerdahl). 

> Gundersen, Hanna«Marie, f. Thorstensen, 
197^ A., 2. Juli, Christiania. 
(Mand: A. G., Pastor). 

•Gørbltz, Martin, 76V2 A., 30. Januar, 
Strudshavn ved Bergen. (Søn og 
Svigerdatter: Martin G. og Petrikke 
G., f. Hansen). 

^abel, Jens Vincent, fhv. Sproglærer, 
55 A.. 1 1 . Mai, Christiania. (Moder : 
Maren H.). 

tHagelsteen, Laura Kathrine, f. Thrap, 
75 A., 17. Marts, Bergen. (Mand: 
Johan H.). 

(Hagemann, Mathilde Andrine, .1 Nielsen, 
5. Novbr., Christiania. (Moder: 
Caroline Flaatten). 

iHald, Elise, 7. Januar. Porsgruad. 
(Slægtninge). 



Halfager, Eichard, 33 A., 21. Juni, 
New-York. (Søskende, Christiania). 

Halvorsen, Andrea, f. Bowitz, 29 A., 
5. December, (Christiania. (Mand: 
P. Th. H.). 

Halvorsen, Nikoline, f. Beck, 72 A., 

7. Marts, Horten. (Døtre: Thora 
Nilsen, f. H., og Hildur H.). 

Halvorsen, Ingerid, 6V4 A., 26. Marts, 
Bergen. (Forældre: P. G. H., 
Disponent, og Anna Sofie H.). 

Hambro, Bernt Anker Bødtker, Cand. 
jur., 19. Oktbr., Edinburgh. (Moder: 
Stine H.). 

Hammer, Caroline Frederikke, f. Mun- 
ster, (Enke efter Rektor H.), 77 A., 

8. Februar, Skien. (Datter: Con- 
stance H.). 

Hamre, Engel, f. Hetland, 837, A., 22. 
August, Ekersund. (Børn). 

Hansen, Birgitte Vilhelmine, 13 A., 24. 
Decbr., Andebu Prestegaard. (For- 
ældre: H. E. H. og Thora H., f. 
Aas). 

Hansen, Valborg Jensine, f. Smith, 20. 
Decbr., Christiania. (Mand: C. 
Edw. H.). 

Hanssen, Johan J. L., Assurancedirektør, 
f. ^«/ii 1821, 23. Decbr., ArendaL 
(Hustru: Lovise H., f. Lange). 

Harbitz, Georg Prahl, fhv. Sogneprest, 
87 A., 22. Novbr., Abbediengen 
ved Bygdø. (Børn). 

Hartmann, Lorents Wittrup Schønheyder, 
15 A., 18. Januar, Sigdals Preste- 
gaard. (Forældre: Gustav H., 
Sogneprest, og Ottilie H., f. Schøn- 
heyder). 

Haslund, Agnes, 7. Oktbr., Arendal. 
(Søstre: Nina Middelthon og Anna 
Dahr). 

Haslund, Alvilde, f. Amtzen, (Enke 
efter Skoledirektør F. A. H.), 727, 
A., 1. August, Christiania. (Børn). 

Haslund, Carl, 46 A., 9. Juni, Arendal. 
(Hustru: Elise H., f. Fiirst). 

Hassel, Andreas, fhv. Skibsfører, 6. 
August, Kragerø. (Hustru : Augusta 
H., f. Jensen). 

Hausmann, Eva Kristine, 89 A., 14. 
April, Christiania. (Slægtninge). 



Dødsfald i Norge. 



TiUæg S. 11. 



<Hazelan(t, John, Sproglærer, 51 A., 4. 
Mai, Christiania. (Hustru og Børn : 
Serine H., f. Larssen, Arnold H., 
Cand. juris, og Mildred H.). 

^Megermann, Ottilie, 88 A., 11. Februar, 
Throndhjem. (Søsterbørn, Christi- 
ania). 

'Ifeggelund, Helga Marie, 17 A., 15. 
April, Bergen. (Forældre: W. og 
Elisabeth H.). 

il4eiberg, Anne Sophie, f. Nielsen, (Enke 
efter Sogneprest G. A. H.), 17. 
Septbr., Fløenbakken ved Bergen. 
(Datter og Svigersøn: Gabrielle 
Solem, f. H., og Paul Solem). 

(Heidenreich, Anna, 21 A., 9. Mai, 
Kongsvinger. (Forældre : • Aug. H. 
og Stine H., f. Andersen). 

41eidenreioh , Jens Erasmus, Sanitets- 
kaptein, 68 A., 7. Juli, Fredrikshald. 
(Søskende, Christiania). 

Helland, Karen Marie, f. Folkedal, 73 
A., 31. Decbr., Fjeld ved Bække- 
laget, Christiania. (Børn og Sviger- 
søn: Amund H., Professor, Magda 
Sommerfeldt, f. H., og H. A. Som- 
merfeldt, Bureauchef). 

sIfeHieaen, OleHelmich, 56 A., 12. Marts, 
Hindal ved Stavanger. (Hustru: 
Lina H., f. (jjør). 

•Helmsdorff, Helene Fredrikke Hilma, 2 
A., 20. Mai, Christiania. (For- 
ældre: H. S. H., Protokolfører, og 
Mathilde H.). 

Henriksen, Helga, 11 A., 4. Marts, 
Kongsvinger. (Forældre: C. H., 
Kasserer, og Alberta H., f. Blehr). 

'Mermanstorff, Tordis, IOV2M., 17. Marts, 
Christiania. (Forældre: H. E. H. 
og Elisa H.). 

.Hertzberg, Georgia Harderine, 58 A., 
23. Februar, Christiania. (Søskende). 

■Meaaelberg, Anna Cecilie, Juni, Christi- 
ania. (Forældre: Ivar H. og Petra H.). 

41ea8elberg, Thomas Eist, OverkontroUør, 
64 A., 20. Decbr., Christiania. 
(Broder: Frantz H.). 

(Heyerdahl, Anna Sofie, f. Haneborg, 
(Enke efter Thorvald H., Urskog), 
94 A., 20. April. (Børn). 

iHeyerdahl, Hans Olai Fremming, Han- 



delsborger, 67 V2 A., 14. Marts, 
Christiania. (Hustru: Berthe H., 
f. Arnesen). 

Heyerdahl, Signe Margrethe, Ve -A.., 18. 
Marts , Christiania. (Forældre : 
Bertrand H., Dampskibsexpeditør, 
og Signe H., f. Helliesen). 

Hielm, Ijars Johannes, Skibsfører, 64 
A., 28. November, Christianssand, 
(Hustru: Gunille H., f. Natvig). 

Hiorth, Asser, Agent, 49 A., 22. Jimi, 
Christiania. (Hustru: Sofie H.). 

Hirsch, Thomas Conrad, fhv. Provst^ 
76V2 A., 7. August, Christiania. 
(Børn). 

HJersing, Otto Christian, Agronom, 38 
A., 12. Decbr., Dikemark i Asker. 
(M. H.). 

Hoch, Julie, f. Kolderup, 18. Septbr., 
Skien. (Mand: F. H., fhv. Korps- 
læge). 

Hoel, Georg, Proprietær, 47 A., 21. 
Decbr., Christiania. (Hustru: Emma 
H., f. Thommesen). 

Hoell, Hans E., Sparebankdirektør, 68 
A., 29. Decbr., Skien. (Børn og 
Svigersøn: Herman H., Nina Ame- 
berg, f. H., og K. Ameberg). 

Hotf, Edle, 14 A., 20. Juli, Hof i Fet. 
(Forældre: C. H.. Sagfører, og 
Petra H., f. Eeinhardt). 

Hofgaard, PaulEesen, 12 A., 6. August, 
Christiania. (Forældre: S. W. H., 
Skolebestyrer, og Ida H., f. Aars). 

Holm, Carl, Bankkasserer, 72 A. , 7. 
April, Christiania. (Børn). 

Holm, C^hristian Lerche Dahl, Eaadstue- 
skriver, 77 A., 9. Mai, Bergen. 
(Hustru: Caroline H., f. Bredal). 

Holmboe, Johanne Marie, f. Boyesen, 
24. Marts, Yivelstad i Ski. (Mand: 
H. H.). 

Holmboe, Velgjerd Henriette, f. Løberg, 
(Enke efter Hektor Hans H.), 84 
A., 4. Juni, Christiania. (Børn og 
Svigerbørn: Nanna Storjohann, f. 
H., A. H., Nora Eklundh, f. H., 
J. Storjohann, Cathinka Holmboe, 
f. Stub, og Knut Eklundh). 

Holmsen, Josephine, f. Nielsen, 29. Ok- 
tober, Christiania. (Mand : Holm H.) 



TiUæg S. 12. 



Dødsfald i Norge. 



Holst, Edvard, Sagfører, 51 A., 26. Juli, 
Flekkefjord. (Hustru: Lina H., f. 
Koren). 

Holst, Lars F., Kjøbmand, 95 A., 21. Juli, 
Holmestrand. (Børn, BB. og BBB.). 

Holst, Stine, 51 Va A., 29. December, 
Drammen. (Moder: Grethe H., f. 
Blak). 

Holst, Tb. B., Vicekonsul, 90 A., 15. 
April, Tromsø. 

Holter, Christopher , Fattigforstander 
55V2 A., 4. August, Christiania. 
(Børn og Svigerdatter : N. P. G. H., 
Christiane H., f. Lieblein, Anna og 
Ingeborg H.). 

Holtermann, Eli, 17 A., 18. Juni, Chri- 
stiania. (Forældre : H. H. og Else 
H., f. Lund). 

Holtfodt, Dorthea, f. -, 84 A., 26. April, 
Christiania. (Børn og Svigerbørn). 

Hopp, Jens Thomas, Skibskaptein, 81 
A., 4. Marts, Kragerø. (Hustru: 
Maren H.). 

Hoppe, Nina Sofie, 49 A., 29. August, 
Christiania. (Søstre). 

Hopstock, Sofie, f. Soot, 317, A., 25. 
Novbr., Christiania. (Mand: J. H., 
Læge). 

Horneman, Kobert Nikolai, Stiftsover- 
rets-Justitiarius, 74 A., 5. Mai, 
Throndhjem. (Hustru : Augusta H., 
f. Hofgaard). 

Houen, Christine Caroline, f. Gasmann, 
79 A., 27. Decbr., Skian. (Efter- 
ladte). 

Hovbrender, Jacob Ambjømsen, 2878 
A., 26. April, Christiania. (For- 
ældre: Carl H. og Kina H., f. Am- 
bjømsen). 

Hummel, Benedicte Andrea, f. Tjomsaas, 
4. Septbr., Fredriksvæm. (Mand: 
H. F. H.). 

Huseby, Halfdan, Agronom, 23 A., 9. 
Januar (ved et Ulykkestilfælde), 
Jævnaker. (Bedstefader, Brødre og 
Forlovede: H. P. Aas, Eistein og 
Kagnvald Huseby, Augusta Greger- 
sen, — Åker og Jævnaker). 

Huun, Wenche, 4 A., 10. November, 
Bergen. (Forældre : J. F. og Juliane 
H.). 



Huus, Kathrine Magnilde, f. — , 3674 
A., 1. Novbr., Bergen. (Mandr 
Joh. H.). 

Hveding, Jens Peter, Sogneprest, 72 A.^ 
11. Aug., Fuse Prestegaard. (Sø- 
skende: Jacob og Karen H.). 

Hvistendahl, Alette, f. Dessen, 75 A.^ 
13. December, Christiania. (Børn). 

Hvistendabl, Helene Due, f. Ditrichsen,. 
96 A., 31. Oktbr., Vennevig ved 
Kragerø. (Børn). 

Hvoslef, Johan Christian Georg, Stift- 
amtmand, 70 A., 7. Juni, Christians- 
sand. (Hustru: Amalie H., f. 
Weidemann). 

Hægstad, Ole, Cand. juris, 67 A., 15. 
Juli, Bergen. (Søn: Marius H.^ 
Namsos). 

Høegh, H. O., Ijodsoldermand, 64*/« A., 

17. Januar, Brevik. (Hustru og 
Datter: Elise H., f. Paus, og Sofie 
H.). 

Høen, Sigmimd, 10 A., 5. Juli, Kragerø. 

(Moder: Mathilde H., f. Hopp). 
Holaas, Ole N., Gaardbmger, 81 A., 

2. Novbr., Lexviken. (Børn og 
Svigerbørn: Nils H., Bonsak Kos- 
voll, Andr. H., Foged, og Ingeborg 
Anna H.). 

Høst, Thorleif Julius, 47^ M., 28. Juli, 
Fredrikshald. (Forældre: J. L. H^ 
og Marie H., f. Fleischer). 

Hayer, Johan August, Styrmand, 62 A., 

18. Juni, Christiania. (Hustru;. 
Maren H., f. Nærum). 

Heymark, Ivar Krogh, fhv. Kjøbmand,. 

61 A., 30. Juli, Aasgaardstrand. 

(Efterladte). 
Ibsen, Amalie D., f. Kupp, 857« ^-r 

3. Decbr., Bergen. (Børn). 
Ilsaas, Pernille, f. Alme, 80 A., 27. Juni, 

Rena. (Børn og Datterdøtre: C. 
L, Anne Graff, f. L, Gunhilda Graff 
og Lina Graff). 

Ilstrup, Evenna, f. Evensen, 11. Mai,. 
Minneapolis. (Forældre: — E. og 
Hanna E., f. Groth, Drammen). 

Ingier, Ludvig, Cand. theol. og Over- 
retssagfører, 43 A., 21. April, Chri- 
stiania. (Hustru: Magna I., f.. 
Sand). 



Dødsfald i Norge. 



TUlæg S. 13. 



Isaaohsen, Arnoldus, Skibsreder, 58 A., 
3. Februar, Tønsberg. (Hustni: 
Karoline L, f. Kaas). 

Uaachsen, Laura, 1. Juli, Kjøbenhavn. 
(Søster og Svigerinde: Camilla I., 
og Eugenie I., f. Egidius). 

Iversen, Gerhard Willemsen, fhv. 
Provst, Sogneprest til Høiland, 
82 V2 A., 21. Marts, Stavanger. 
(Hustni: Sara Eebekka I., f. Ro- 
senvinge). 

Iversen, Julie Augusta, f. Grimer, 76 
A., 1. August (Fødselsdagen), Chri- 
stiania. (Mand: Joh. I., fhv. 
Sogneprest). 

Jacobsen, Karen Johanne, f. de Lange, 
8. Juni, Bergen. (Mand: C. B. J.). 

Jacobsen, Lars, Overtoldbetjent, 48*/« 
A., 18. Oktbr., Christiania, (Sø- 
skende: Jørgen, Louise og Beate J.). 

Jahn, Cathrine Margrethe, f. Jahn, 787« 
A., 15. Juni, Bergen. (Mand: 
Adolf G. J.). 

Jahnsen, Rasmus Lyng, 57^ A., 5. 
Decbr., Bergen. (Forældre: Adolf 
J. og Honoria J., f. Lyng). 

Jensen, Fredrik Stork, Lodsoldermand 
og Havnefoged, 71 A., 25. Septbr., 
Svelvik. (Børn). 

Jenssen, Elise Charlotte Sophie Chri- 
stiane, f. Palludan, 57 A., 12. Jar 
nuar, Christiania. (Mand: Adolf 
G. F. J.). 

Jenssen, Ulrikke Christine, f. Lohr- 
bauer, (Enke efter Foged J. i Sæ- 
tersdalen), 62 A., 9. Mai, Christi- 
ania. (Børn og Svigerbørn). 

Jentoft, Hartvig, 38 A., 18. Februar, 
Vadsø. , (Hustru: Henrikke J., f. 
Nilsen). 

Jersin, Jacob Christian, 89 A., 29. Juni, 
Klyve, Os. (Svigerinde: Elise J.). 

Jespersen, Dagny Ansgaria, 23 A., 6. 
Juni (Fødselsdagen) , Christiania. 
(Moder: Petra J., f. Wang). 

Johannesen, Hulda, f. Johnsen, (Enke 
efter Telegrafbestyrer T. J.), 567« 
A., 19. Marts, Grimstad. (Sønner: 
Axel J. Wedom og M. J. Wedum). 

Johannessen, Ingrid, 57« M., 21. Juli, 
Christiania. (Forældre: H. J., Tele- 



grafbestyrer, og Petra J., f. Deich- 

mann). 
Johnsen, Karl, Styrmand, 29 A., 18. 

Februar, Christiania. (Forældre: 

Chr. J. J., Havnefoged, og Johanne 

J., f. Andersen). 
Johnsen, Signe, f. Bie, 29 A., 17.Aug., 

Grimstad. (Mand: N. Thue J.). 
Johnsrud, Even, fhv. Gaardbruger, 83 

A., 29. Juli, Johnsrud i Bærum. 

(Børn og Svigerbørn : Annette Hebbe, 

f. J., G. C. Hebbe, T. J. og Elise 

J., f. Hebbe). 

Jonasen, Bergliot, 3 A., 22. April, 
Bergen. (Forældre: Joachim J. og 
Thrine J., f. Meidell). 

Jordan, Frits Carl, Handelsreisende, f. 
i Schwabach i Bayern 25. April 
1834, 6. Juni, paa Rejse. (Hustni: 
Julie J., f. Hansen, og 7 Børn). 

Juell, Anna, 572 ^-j 2'- August, Chri- 
stiania, (Forældre: W. S. J. og 
Albertine J.). 

Juell, Anne, f. Thoresen, 8O72 A., 5. 
Marts, Christiania. (Søn og Sviger- 
datter: G. W. J. og Cornelia J., f. 
Worsøe). 

Juell, Dorthea, f. Bekkevold, (Enke efter 
Prokurator H. L. J. i Moss), 75 A., 
7. Septbr., Christiania. (Svigersøn 
og Datterdøtre). 

Juell, Jacob Gerhard Greelmuyden, 4 U., 
25. Novbr., Arendal. (Forældre 
Jacob G. J. og Dora J., f. Køber) 

Juell, Marie Augusta, 64 A., 2. April 
Hisø ved Arendal. (Nevø og Niece 
Aug. Kallevig og Mathilde Collett, 
f. Kallevig). 

JUrgens, Magnus Christian, Sogneprest 
til Søndre Fron, 66 A., 29. Novbr., 
(Hustru: Anna J., f. AaU). 

.Jiirgensen, Louise Cathrine, f. Drech- 
sel, (Enke efter Byfoged J.), 66 A., 
21. Januar, Christiania. (Datter 
og Svigersøn: Ida Kokkinn, f. J., 
og Thorv. Kokkinn). 

Jæger, Anne Christine, f. Bang, 73 A., 
13. Mai, Møllendal ved Bergen. 
(Mand: Gerth N. J.). 

Jæger, Anne Marie, f. Ottesen, 63 A., 



TiUæg S. 14. 



Dødsfald i Norge. 



5. April, Askøen ved Bergen. (Mand: 
Niels J.). 

JSBger, Niels Jørgen, Boghandler, 72 A., 
3. Februar, Bergen. (Hustru: Mar- 
grethe J., f. Jeppesen). 

JSBger, Tycho, Landskabsmaler, 70 A., 
31. Januar, Bergen. 

Jørgensen, Anna Metella, V4 ^-> 2^- 
Juni, og Kegine Glemedia, f. Col- 
bjømsen, 39 A., 15. Juni, Christi- 
ania. (Mand og Fader : Emil J., 
Kopist i Enkekassen). 

Jørgensen, Christiane Nathalie, f. Lund, 
27. Septbr., Svelvik. (Mand: Otto 
J., Skibsreder). 

Jørgensen, Lovise Henriette, Telegraf- 
bestyrerinde, 3. Marts, Aure Sta- 
tion. 

Kallevig, Emil, Konsul, 8IV4 A., 9. Marts, 
Arendal. (Efterladte). 

Kaurin, 'Othine Marie Bowitz, f. Sand, 
49 A., 7 Mai, Throndhjem. (Mand: 
Eiler K. K., Korpslæge). 

van Kervel, Christopher Hvidt, Besig- 
telsesmand ved det Norske Veritas, 
43 A., 8. Januar, Liverpool. (Hus- 
tru: Kirsten v. K., f. Løvold). 

Keyser, Gitta, f. Meyer, 82 A., 16. 
Marts, Christiania. (Børn). 

Keyser, Ove Ludvig, Protokolsekretær, 
58 A., 18. Marts, Christiania. (Hus- 
tru: Helga K., f. Ingebretsen). 

Kielland, Bergitte Helene, f. — , 25. 
Decbr., Attraa Prestegaard i Tinn. 
(Sør^ og Svigerdatter: Theod. K., 
Sogneprest, og Elisa K.). 

Kielland, Gustava, f. Blom, 89 A., 28. 
Februar, Skiens Prestegaard. (Dat- 
ter og Svigersøn: Gabrielle Hauge, 
f. K., og A. Hauge). 

Kielland, Jacob, Kapteinløitnant, 64 A., 
19. Oktbr., Ledaal ved Stavanger. 
(Hustru: Thora K., f. Bendz). 

Kiær, Ligeborg Christine, 2V2 M., 11. 
Marts, Nedre Ullem ved Christiania. 
(Forældre: G. Fr. E. K. og Caroline 
K., f. Løvenskiold). 

KJeldsberg, Peter, Exam. juris. Lens- 
mand, 2. Oktbr., Skjerstad. (Børn 
og Svigersøn : Axel K., Magda Nieu- 
wejaar, f. K., og C. Nieuwejaar). 



KJelsen, Karen, f. Grimelund, 80V» A.^ 
18. Juni, Christiania. (Børn). 

Kjelstrup, Joachim Claus Christian, 50Vr 
A., 29. November, Bjerke i Fron^ 
(Hustni: Carolme K., f. Paasche). 

Kjelstrup, Johan Widding Heiberg, 10 
A., 3. Septbr., Bud i EomsdaL 
(Forældre : Wilhelm K., Sogneprest, 
og Mette K., f. Cammermeyer). 

KJerschow, Cliristian Collett, Stiftamt- 
mand, 68 A., 10. April, Tromsø, 
(Hustru og Børn). 

Kjær, Emilie, 22. Januar, Holmestrand,. 
(Broder: Chr. K.). 

Kjøl, Fredrikke Elisabeth, V^, A., 9. Fe- 
bniar, Christiania. (Forældre: Axel 
K., Skibsfører, og Lili K., f. liOh- 
mann). 

Klausen, Wilhelmine, Vs A., 30. Marts, 
Bergen. (Forældre: O. K. og Kagna 
K., f. Behrens). 

Klem, Caroline, f. Gregersen, 10. Oktbr., 
Aamot, Modum. (Mand: Chr. K.). 

Klem, Christian, 11 A., 4. Oktober, og 
Josepha, 13 A., 28. August, Aamot, 
Modum. (Forældre: Chr. K. og 
Caroline K., f. Gregersen). 

Klinge, Pauline Eleonora, f. Welhaven, 
23 A., 3. Decbr., Throndhjem, 
(Mand: Nicolay K.). 

Kloster, Johan, Skibsfører, 11. April, 
Kio de Janeiro. (Hustru : Mathilde 
K., f. Olsen, Eide v. Grimstad). 

Klouman, Karl Ferdinand, IV4 A., 12, 
Januar, Faleide. (Forældre : H. K., 
Distriktslæge, og Regina K., f. 
Uchermann). 

Kliiwer, August, V2 A., 5. April, Laur- 
vik. (Forældre: Lorentz K. og Al- 
vine K., f. Bonnevie). 

Knap, Axel Christian, Stud. med., 22 
A., ved Drukning paa Reise fra 
Mossaro til Rio Janeiro. (Moder: 
Mina K., f. WoU, Fredrikshald). 

Knoph, Peter Andreas Randulif, 85 A., 
14. Decbr., Trana ved Stenkjær. 
(Hustru og Svigersøn : Kristense K. 
og Ulrik Sverdrup). 

Knudsen, Adelsteen, Mægler, 63 A., 25. 
Januar, Christiania. (Børn). 

Knudtzon, Christian Ihlen, V4 A.., 20. 



Dødsfald i Norge. 



TiUæg S. 15.. 



Marts, Christiania. (Forældre: H. 
P. K. K., Cand. juris, og Sigrid 
K., f. Ihlen). 

Knudtzon, Hans Nicolai, Konsul, 75 V2 
A., 24. Juli, Throndhjem. (Børn). 

Knutzen, Jens Blom, 9. Oktbr., Vækerø 
ved Christiania. (Hustru: Boyine 
Wilhelmine K., f. Jacobsen). 

Kofoed, Henriette, 82 A., 23. Marts, 
Bergen. (E. Houge). 

Kolbjørnsen, Johanne, 20 A., 23. April, 
Christiania. (Forældre: N. A. K., 
Læge, og Henriette K., Søndre 
Land). 

Kolderup, Willy, 22 A., 8. Marts, Bergen. 
(Forældre: Peter M. K. og Kikke 
K., f. Behrens). 

Koren, Frida, Vi« A., 11. April, Øksnæs, 
(Forældre: K. E. K., Sogneprest, og 
»Maaj« K., f. Hvistendahl). 

Kraft, Vilhelmine Fredrikke Marie, 24 
A., 13. August, Throndhjem. (Sø- 
ster og Svoger: Thora Pettersen, 
f. K., og S. Pettersen). 

Krause, Liger Marie, 28. April, Fredens- 
borg pr. Kjøbenhavn. (Søster og 
Svoger: Lovise Essendrup, f. Krause, 
og M. E., Nedre Stjørdalen). 

Krog, M. H. Smith, Ligeniør, 44 A., 
1. Marts, Christiania. (Hustru: 
Helene K., f. Kooter). 

Krogh, Anna Lovise, 23 A., 5. Januar, 
Gausdal. (Fader: Jens K., Post- 
mester, Tromsø). 

Krogh, Amoldus Christian, fhv. Told- 
betjent, 85 A., 12. Septbr., Chri- 
stiania. (Hustni: Kaja K.). 

Krogh, Astrid Gimhilde, V, A., 20. Mai, 
Bergen. (Forældre : Ludvig og Syg- 
nie K.). 

Krogh, Henry, 1 A., 10. Januar, Chri- 
stiania. 

Krogh, Jens Schou Fabricius, Postmester, 
52 A., 19. Decbr., Tromsø. (Børn). 

von Krogh, Hedevig Augusta, f. von 
Krogh, (Enke efter Ritmester Hen- 
rik v.K.), 83 Va A., 7. Januar, Chri- 
stiania. (Søn og Svigerdatter: G. 
V. K. og EUse V. K., f. Ekroll). 

von Krogh, Severine, 87 A,, 30. Septbr., 
Bergen. (Nevø: F. Beyer). 



Krohg, Georg, Proprietær, 70 A., 8. Oktbr., . 
Lønset. (Hustru: Mathilde K.). 

Krohg, Otto Theodor, fhv. Sogneprest 
til Vestnes, 78 V^ A., 22. Oktbr.,. 
Molde. (Hustru : Anna Wilhelmine 
K., f. Jensen). 

Krohg, Sofie, f. Borchgrevinck, (Enke 
efter Sorenskriver Fredrik K.), 73 
A., 19. Juni, Christiania. (Børn). 

Krohn, Hans, IIV2 A., 29. April, Oporto.. 
(Forældre: Dankort K. og Julie K.^ 
f. Hansen). 

Kriiger, Ingeborg, f. — , 3. Oktbr., Sjør- 
sand. (Børn). 

Kyhn, Thorvald Christian, 16 A., 1. 
Novbr., Christiania. (Moder: Al- 
vilde K., f. Levy). 

Kyhring, Johanne Marie, 81 A., 26. Fe- 
bruar, Fredriksvæm. (Niecer: Lina. 
og Christine Fog). 

Køltzow, John, 23. Juni, Christiania. 
(Forældre: John K. jun. og Laura 
K., f. Thurmann). 

Kepke, Marie, f. Stoltenberg, 9. April, 
Christiania. (Svigersøn: P. A. John- 
sen). 

Laache, Christen, Agronom, 57 A., 3. 
Oktober, Nannestad. (Moder: Jo- 
hanne L.). 

Laache, Sverre, 4 A., 23. Februar, Chri- 
stiania. (Forældre : S. L. og Hilda 
L., f. Laache). 

Lambach, Cecilie Catharine Kahrs, f. 
Bøschen, 70 A., 5. April, Bergen.. 
(Børn). 

Lammers, Ernst Aage, Skibsfører, 507?. 
A., 1. April, Christiania. (Moder: 
Mari/B L., f. Schult). 

Langberg, Karl Adolf, Amtmand, 39 A.,, 
18. Januar, Vadsø. (Hustru: Hilda 
L., f. Bomhoff). 

Lange, Bernt Christopher, Konsul, 67 
A., 17. Novbr., Dranmaén. (Hus- 
tru: Nina L., f. Aretander). 

Lange, Christian Ameberg, ^/g A., 12. 
Juni, Christiania. (Forældre: Bernt 
L., Distriktslæge, og Sophie L., f. 
Ameberg). 

Lange, Eduard F., fhv. Handelsmand, 
71 A., 2. Novbr., Bergen. (Børn). 

Lange, luger, f. Syv, Provstinde, 94 A.,. 



TiUæg S. 16. 



Dødsfald i Norge. 



16. Juli, Lillehammer. (Datter og 
Svigersøn: Adelaide Barth, f. L., 
og J. B. Barth, Forstmester). 

>Lange, Ove, 3 A. 11 M. og 7D., "5. Au- 
gust, Chicago, ni., U. S. A. (For- 
ældre: Chr. A. L., Bogholder, og 
Marie L., f. Fischer). 

ILange, Petra Castberg, Vs A., 18. Novhr. 
Grønli ved SandeQord. (Forældre: 
Alex. L. og Hanna L., f. Bryde). 

'de Lange, Gimnar, Vi 2 A., 29. Mai, Ber- 
gen. (Forældre: G. Joh. og Hanna 
de L., f. lippe). 

Langfeldt, Johan, Lodsoldermand, 68 A., 
16. Septbr., Ny Hellesund. (Hus- 
tru: Susanne L., f. Reimert). 

^Larsen, Johanne Caroline, 21 A., 25. 
April, Christiania. (Forældre: L. 
A. L., Bureauchef, og Marie L, f. 
Laache). 

iLareen, Marthe, f. Berger, 26 A., 8. 
Septbr., Drammen. (I Mandens, 
Sogneprest L.'s Fravær hendes For- 
aldre: — B. og Hanna Berger). 

"Larsen, Ulrik Sissener, Styrmand, 7. Juli, 
Shanghai. (Forældre : John L., Pro- 
kurator, og Johanne L., f. Sissener, 
Dal Station). 

4A88en, Albert, Overtoldbetjent, 67 A., 
9. Juni, Christiania. (Hustru: El- 
len L.). 

4.a88en, Albert James Christian, fhv. 
Korpsmajor, 69 A., 18. Mai, Chri- 
stiania. (Søskende). 

.Laseen, G. Herman, Civilingeniør, 16. 
Oktbr., Stockholm. (Broder : H. L.). 

leegaard, Otto Christen Alexander, 61 
A., 8. Oktbr., Fredriksstad. (Hus- 
tru: Hanna L.). 

Leganger, Elisa Cathrine Finne, 757? A., 

16. Novhr., Molde i Os. (Brødre). 
4.enning, Antonette, f. Noodt, "59 A., 20. 

Septbr., Hammerfest. (Børn). 
Lenning, Christian Gabriel, Kjøbmand, 

66 A., 26. August. Hammerfest. 

(Hustru: Netta L., f. Noodt), 

t.e8Chly, Gundelle Christiane, f. Dahl, 
85 A., 10. Juni, Barbo v. Arendal. 
(Søn og Svigerdatter: E. H. L. og 
Marthe L., f. Paulsen). 



lexow, Mally, f. Kaas. 24. Novhr., Chri- 
stiania. (Mand: I. M. L.). 

Lie, Amalie, f. Nielsen, 13. August, 
Christianssand. (Mand: Fr. G. L., 
Overlærer). 

Lie, Julie Octava, f. Wattne, 21. Novhr., 
Løvenberg. (Børn). 

Lie, Magnus, 14 A., 31. Oktbr. (ved et 
Ulykkestilfælde), Tromsø. (Forældre : 
Emil L., Byfoged, og Nicoline L., 
f. Bessesen). 

Lied, Bertha, 16. Novhr., Gjøvik. (Mand : 
H. U. L., Apotheker). 

Lied, Christiane, 84 A., 31. Decbr., 
Throndhjem. (Birgitte Blom, Olivia 
Lied og Andreas Blom, Adjunkt). 

Lind, Anne Helene, f. Skabo, 70 A., 1. 
Decbr., Molde. (Børn). 

Lind, Karen, f. Ibsen, 21. Oktbr., Bergen. 
(Mand: Chr. Børs L.). 

Lindboe, Amalie Margarethe, f. Oxholm, 
30. Mai, Christiania. (Børn). 

Lindboe, Karen Johanne, f. Bay, 73 A., 
15. Marts, Throndhjem. (Børn og 
Børnebørn). 

Lindboe, Margarethe, 8 A., 28. Juli, 
Gaustad. (Forældre: A. H. L., Di- 
rektør, og Margarethe L., i. Angell). 

Lindegaard, Johannes Peter, Fotograf, 58 
A., 10. Januar (ved et Ulykkestil- 
fælde), Christiania. (Hustru : Marie 
L.). 

Lindhé, August, Kanmierskriver i det 
kgl. Toldverk, 3974 A., 29. Marts, 
Goteborg. (Hustru: Grabrielle L„ 
f. Kielland). 

Lockwood, Minna Christine, f. Cleve, 
(Enke efter Konsul L.), 30. Juni, 
Kjøbenhavn. (Søn: L H. L.). 

Loocicwood, Johannes E., 69 A., 8. Marts, 
Bergen. (Hustru: Sofie L., f. Blix). 

Lohman, Albert Marius, 11 A., 16. Ja- 
nuar, Bergen. (Forældre: Marius 
A. L og Mathilde L.). 

Lohmann, Hanna, f. Holmen, 37 A., 
25. Marts, Sarpsborg. (Mand: R. 
J. L.). 

lohne, Hjahnar, 237, A., 12. Septbr., 
paa Reise fra Philadelphia til Stettin. 
(Forældre: D. L. og Emilie L., f. 
Bugge, Mandal). 



Dødsfald i Norge. 



Tillæg S. 17. 



Lohrmann, Ludovica Kirstine, 'I7V2 A., 
9. Januar, Christiania. (Forældre: 
Ludvig L., Bogholder, og Kirstine 
L., f. Liebig). 

Loose, Christine, 80 A., 3. Mai, Bergen. 
(Slægtninge). 

L088iu8, Inger Marie, f. Holtermann, 

6. Juni, Bflade ved Throndhjem. 
(Mand: M. L., Oberst). 

Lund, Anna Marie, 72 A., 4. April, Chri- 
stiania. (Broder: C. L,, Toldskri- 
ver, Bergen). 

Lund, Anne Margrethe, f. — , 90 A., 

7. Februar, Throndhjem. (Døtre 
og Svigersønner: Anna L., Bene- 
dikte Geelmuyden, f. L., Thora 
Tønseth, f. L., H. Geelmuyden og 
C. Tønseth). 

Lund, Arne, 57« A., 4. September, Chri- 
stiania. (Forældre: Anton L. og 
Olava L.). 

Lund, Barbara Sofie Christiane, f. Iteuter, 
(Enke efter Overtoldbetjent i Tvede- 
strand Søren L.), 71^4 A., 16. April, 
Christiania. (Søskendebørn). 

Lund, Carl Johan, Kjøbmand, 16. Fe- 
bruar, Christiania. (Søskende og 
Svoger: Thorvald I j., Kommandør i 
Marinen, Gina Lorange, f. L., og 
Hans Lorange). 

Lund, Emilie, f. Dieckmann, 28. Juni, 
Swinemiinde. (Svigerinde og Svo- 
gre: Caroline Aschehoug, f. L., A. 
L. og E. L.). 

Lund, Harald, 97? A., 12. Januar, Chri- 
stiania. (Forældre: Harald L., Pre- 
mierløjtnant i Marinen, og Sjofiia 
L., f. Isaachsen). 

Lund, Harald Waldemar, Handelsfuld- 
mægtig, 34 A., 4. Oktbr., Christi- 
ania. (Broder: Einar L.). 

Lund, Joh. A., Malermester, 60 A., 7. 
Juni, Christiania. (Hustru: TheaL.). 

Lund, Marie Therese, f. Hanssen, 627] 
A., 2. Februar, Christiania. (Mand : 
J. C. L., Bager). 

Lundgreen, Christine, f. Roshauw, 73 7^ 
A., 24. Juli, Folio i Orkedalen. 
(Mand: H. L.). 

Lundgreen, Elly Eugenie Hortense, 137« 
A., 1. December, Christiania. (For- 



ældre: Joh. Th. L. og Hanna L., 
f. Olsen). 

Lundh, Gyda, 27 A., 24. April, Chri- 
stiania. (Forældre: Henrik Anker 
Bjerregaard L. og Theodora L., f. 
Raaum). 

LUhr, Waldemar F., Arkitekt, 40 A., 
25. August, Christiania. (Søskende). 

Lyche, Lina, 572 A., 24. Juli, Drammen. 
(Forældre: AxelL. og Elisabeth L.). 

Lyng, Kari Olaf, Apotheker, 31 A., 3. 
Septbr., Minneapolis, Minn., U. S. 
A. (Hustru: Karoline L., f. An- 
dersen). 

Ledrup, Hans, Skibsfører, 76 A., 30. 
Septbr., Bergen. (Hustru : Kathrine 
L., f. Wiberg). 

Lenseth, Carl Fredrik, Kjøbmand, 367« 
A., 20. Juni, Christiania. (Moder: 
Caroline li.). 

Maartmann, Bernt Andreas, f. ^*j^ 1841 
i Flekkeflord, 21. Decbr., Stock- 
holm. (Hustru: Augusta M., f. 
Fahlstedt). 

Maas, Louis, Professor, 17. Septbr., Bo- 
ston, Mass., U. S. A. (Hustru: 
Bertha M., f. Foiring). 

Magnus, Eystein, 5 M., 25. Marts, Ber- 
gen. (Forældre: Henrik og Laura 
M.). 

Magnus, Gudrun, I7s A., 28. Juli, Ber- 
gen. (Forældre: Chr. M. og Marie 
M., f. Berentsen). 

Manthey, Carl August, 28. Marts, Rouen. 
(Søster: Sophie M., Rouen). 

Martens, Benthe Cathrine, 727> A., 1. 
Decbr., Bergen. (Broder: HansD. 
M.). 

Matzau, Johanne, f. —, 93 A., 14. Septbr., 
Bergen. (Datter: Vilhelmine Beh- 
rens, f. M.). 

Mau, Charlotte, 947« A., 30. Januar, 
Kjøbenhavn. (Niece: Louise Ring, 
f. Sandholt). 

Meideil, Thora, 29. Januar, Christiania. 
(Forældre: Joh. M., fhv. Oberstløjt- 
nant, og Elisabeth M.). 

Mejer, Dankort, Toldbetjent, 60 A., 22. 
Januar, Hammerfest. (Moder: Anna 
J. M., f. Bull, Tromsø). 

Meling, Einar Skavlan, Skibsfører, 43 A., 

2 



Tillæg S. 18. 



Dødsfald i Norge. 



Pemambuco. (Hustni: Anna M., 
f. Westergaard, Stavanger). 

Mé8Sel, SaraJi Mariane, IV« A., 11. 
Novbr. , Christiania. (Forældre : 
Sch. P. M. og Maren M.). 

Meyer, Arnold, fhv. Sogneprest til Os, 
7 7 Vo A., 9. April, Bergen. (Børn). 

Meyer, Benjamin, Sejlmager, 66 A., 16. 
Marts, Bergen. (Hustru: Johanne 
M., f. Dahl). 

Meyer, Benjamine N. M., f. Landaas, 
49 A., 2. Marts, Christiania. (Moder 
og Sønner: Frederikke Landaas, 
Otto og Axel M.). 

Meyer, Christen Kahrs, Overretssagfører, 
33 A., 28. Novbr., Bergen. (For- 
ældre: Jac. C. M., W. F. S., og 
Engelche M., f. Kruuse). 

Meyer, Christine Andrea Bernhoft, 2. 
August, Søvig, Alstahaug. (Svoger: 
.1. Wang). 

Meyer, Fiirchtegott Ludvig, Blikken- 
slager, 71 A., 28. April, Christiania. 

Meyer, Hans Abraham, Handelsmand, 
25. August, Strand, Helgeland. 
(Hustru: Hanna M.). 

Meyer, Heinrich, Grosserer, 1. Decbr., 
Christiania. (Børn). 

Meyer, Martin, fhv. Sogneprest til 
Stadsbygden, 81 A., 31. Jidi, Chri- 
stiania. (Børa). 

Meyer, Susanne, 9372 A. , 15. Septbr., 
Bergen. (Nevø og Niece: Chr. 
M. og Susanne Bødtker, f. M.). 

Michelet, Nicoline, "/,2 A., 27. Decbr., 
Christiania. (Forældre: Fr. Aug. 
M., Uhrmager, og Alvilde M.). 

Michelsen, Nils Johan, 62 A., 23. Oktbr., 
Bergen. (Hustru: Marie M.,f. Meyer). 

Middelthon, Gottlieb, Juveler, 90 A., 
20. Decbr., Throndhjem. (Børn). 

Moe, Lars Christensen, Skibsreder, 5478 
A., 1 1 .Januar, Christiania. (Hustru : 
Dorthea M., f. Mørck). 

Moe, Oscar Fredrik Schibsted, Bank- 
fuldmægtig, 467-2 A., 1. April, 
Christiania. (Hustru: Kathrine M., 
f. ^ilaartmann). 

Mohn, Peter, Kjobraand, 79 A., 9. Marts, 
Bergen. (Børn). 

Mohn, Sophie, -% A., 26. Marts, Chri- 



stiania. (Forældre : S. M. og Karen 
M., f. Melstrøm). 

Moldrup, Sophie Christine, 35 A., 2. 
Januar, Christiania. 

Monrad, Amalie Sophie, f. Juel, 547« 
A., 14. Oktbr., Værdalen. (Mand: 
A. B. M.). 

Mooes, Fredrikke Caroline, f. Bauer 
(Enke efter Provst M.), 18. Decbr., 
Christiania. (Børn: Henrik S. M., 
Sogneprest, og Mariane M.). 

Mosling, Johannes Seiersted, Skibs- 
mægler, 68 A., 31. Juli, Namsos* 
(Broder: Fr. M.). 

Motzfeldt, Emilie Marie Emeste, f. 
Birch, 737^ A., 1. April, Thrond- 
hjem. (Mand : C. M., Stiftamtmand). 

Motzfeldt, Hans Bovitz, Snedkermester, 
54 A., 22. Juli, Christiania. (Hus- 
tru: Kaia M.). 

Motzfeldt, Ketil, fhv. Stalsraad, 75 A., 
17. Novbr., Christiania. (Hustru: 
Hedevig M., f. Rosenvinge). 

Moureund, Fiemine, f. Wadel, 73 A., 
10. August, Tromsø. (Sønner: A. 
og K. M.). 

Munch, Christian, Kor'pslæge, 72 A., 
28. Novbr., Hauketo ved Lian. 
(Efterladte). 

Munch, Thekla, f. von Eacknitz, (Enke 
efter Kaptejn Edvard M.), 12. Marts, 
Stuttgart. (Børn). 

Munthe, Inger Marie, f. Munthe, 20. 
Februar, Christiania. (Mand : Holm 
M.. Arkitekt). 

Munthe-Kaas, A., Skibsreder, 65 A., 
25. September, Tjømø. (Børn). 

Muus, Elisabeth Margrethe, 43 A., 20. 
Decbr., Christiania. (Moder: Louise 
M., f. Bjerkan). 

Muu8, Hanna, 84 A., 26. Februar, 
Christiania. (Søster: Emilie Gaar- 
der, f. M.). 

Muller, Adolf, f.*7i2 1888, 1. Juli, Viker- 
sund, Modum. . (Forældre: Johan 
M. og Zerline M., f. Schickler). 

MUller, Christian Frederik, fhv. Post- 
expeditør, 75 A., 3. Novbr., Thrond- 
hjem. (Hustru: Amalie M., f. 
Kjeldsberg). 

Miiller, Henriette Sofie Karoline, f. 



Dødsfald i Norge. 



TiUæg S. 19. 



Schultz, 68V2 A., 12. Oktbr., 

Høifilo ved Stavanger. (Mand: 

Carl J. M.). 
Myhre, Elise, 80 V2 A., 7. August, 

Fredriksstad. (Kusine : Julie Kreutz, 

f. M.). 
Myhre, Valborg, f. Wexelsen, 19. Januar, 

Gulskogen. (Mand: K. M.). 
Mølbach, Andreas Joachim, 872 A., 15. 

Juni, Ijangesund. (Forældre: Elibert 

M. og Katharine M., f. Knoph). 

M«lbach, Gitte, f. Haasted, 7878 A., 

26. Oktbr., Flekkegord. (Nevø: 

J. H. Tjørswaag). 
Miøller, Ambor Laura, f. Aall, 86 A., 

3. Oktbr., Aakre ved Porsgnind. 

(Børn). 
Møller, Annette Sofie, 67 A., 5. Februar, 

I^angesiind. (Søster: Ijouise Høy, 

f. M.). 
Mialter, Dorthea Martine, 75 A., 8. 

September, Christiania. (Søskende: 

R. M. og Elise Wærring. f. M.). 

Møller, ,0., Stud. philoL, 16. Marts, 
Christiania. (Fader, Kragerø). 

Mel ler, Gagga, f. Fredriksen, 30. Ja- 
nuar, Grimstad. (Mand: Chr. M.). 

Meller, Thomas Fredrik, fhv. Sogne- 
prest til Id, 72 A., 30. Novbr., 
Christiania. (Hustru: Wencke M., 
f. Garmann). 

Mellerup, Fredrik Kristian, I8V2 A., 

17. Marts, Santos, Sydamerika. 
(Forældre: U. M. og Oline M., f. 
Jansen, Bergen). 

Mellhausen, Joh., Konditor, 31 A., 30. 

Decbr., Christiania. (Forældre: J. 

M. og Mathilde M.). 
Nagel, Charlotte, 667? A., 27. Januar, 

Christiania. (Søskende). 

Nannestad, Fredrik Herman Fleischer, 
19. Marts, Inderøen. (Søskende: 
Carl N. og Laura Søeberg, f. N.). 

Natvig, Jens Christian, Bankkasserer, 

18. Mai, (Æristiania. (Hustru: 
Anna N., f. Persen). 

Neleon, Jon Fredrik, Student, 27*4 A., 
26. Decbr., Christiania. (Fader: 
John G. N.). 

Nergaard, Olaf Valdemar Rasch, Soren- 



skriver, 54 A., 30. Juli, Bergen. 
(Hustru: Ludoviska N., f. Riis). 

Nee, Karen, f. Ruud, 81 A., 17. Marts, 
Christiania. (Børn: O. J. N., Ad- 
junkt, og Marie Andersen, f. N.). 

Neuberth, Ole Christian, 72 A., 15. 
April, Bærums Verk. (Hustru: 
Sofie N.). 

Nielsen, Anne Dorthea, f. Thurmann, 
81 A., 18. Mai, Christiania. (Pleie- 
søn: Carl Wang). 

Nieleen, Niels, I^ensmand, 7272 A., 11. 
Februar, Sundaas i Skiptvet. (Hus- 
tru: Elise N., f. Horn). 

Nielsen, O., fhv. Overtoldbetjent, 907^ 
A., 21. Oktbr., Christiania. (Døtre 
og Svigersøn: Golette Ytter, f. N., 
Josephine Holmsen, f. N., og Holm 
Holmsen). 

Nielsen, Wilhelm, fhv. Sorenskriver, 73 
A., 4. Februar, Kragerø. (Hustru: 
Martha N., f. Thrane). 

Nieuwejaar, Gidske Svendsen, 16 A., 26. 
Juli, Bergen. (Forældre: N. og 
Barbara N., f. Boye). 

Nilsen, Anna. f. Pauss, 36 A., 3. Novbr., 
Christiania. (Søstre og Svogre: 
Hilda Hoff, f. P., PoUy Nielsen, 
f. P., M. S. Hoff og Joh. Chr. 
Nielsen). 

Nilsen, Bjarne, 7« A., 30. Marts, Chri- 
stiania. (Forældre: O. M. N., Bog- 
holder, og Marie L. N., f. Wrensted). 

Nitsen, GundeUe Birgitte, 57 A., 22. 
Januar, Christiania. (Søster : Fred- 
rikke Sverdrup, f. N., og Ludvig 
Wilson). 

Nissen, Marie, f. Reinhardt, 22 A., 24. 
Septbr. , La Crux pr. Linares, 
Spanien. (Mand: Chr. T. N., Berg- 
kandidat). 

Nord, M. E., Fabrikejer, 72 A., 15. Juni, 
Åker. (Hustru: Mina N.). 

Norderud, Hans, Sekreter, 65 A., 12. 
Marts, Christiania. (Hustni : Emilie 
N., f. Wang). 

Norgrenn, Emilie, f. Heidenreich, 70 A., 
19. August, Solør. (Mand: F. V. 
N., Sorenskriver). 

Norman, Anton Buchholdt, 73 A., 22. 

Juni, Bergen. (Forældre: Hans 

2* 



Tillæg S. 20. 



Dødsfald i Norge: 



D. N., Postexpeditør, og Augusta 
N.. f. Biichholdt). 

Normann, Søren Frithjof, 23*/« A., 10. 
Januar, Saltdalen. (Forældre: J. 
L. X. og Josefine N., f. Hansen). 

Norstrem, Peter, Skibsreder, 65 A., 2. 
Februar, Christiania. (Stedsøn: Chr. 
Thorbjømsen). 

Nysom, Hans, 80 A., 19. Juli, Holme- 
strand. (Døtre: Elise GuUi, f. N. 
og Charlotte N.). 

Nørregaard, Samuel Føyn, Kjøbmand, 
11. Februar, Tønsberg. (Moder og 
Broder: Marie N., f. Holst, og 
Ludvig N.). 

Offérsen, Elisabeth Cathrine, 88 A., 
28. Juni, Bergen. (Nevø og Nieee: 
Friedrich Callsen og Johanne Jebsen, 
f. O.). 

von der Ohe, Oluf, Førstestyrmand, 11. 
Oktbr., paa Reise fra Java. (Fader: 
I. M. V. d. O., Bergen). 

Ohlenbostell, G. £., f. - 757, A., 28. 
Februar, Christiania. (Plejedatter 
og Svigersøn: Elisa Beichmann, f. 
Simonsen, og G. Beichmann, In- 
geniør). 

Ohlgren, Hans Lorents, 19 A., 15. Fe- 
bruar, Ekersund. (Forældre: M. O., 
Toldbetjent, og Annette O., f. 
Næss). 

Olrog, Anne Margrethe, f. Sidenius, 82 
A., 31. Marts, Christiania. (Datter 
og Svigersøn: Johanne Hals, f. O., 
og P. N. Hals). 

Oleen, Julie Margrethe, f. Aars, 85 A., 
15. JuH, Christiania. (Børn). 

Oleen, Rejdar, V3 A., 21. Decbr., 
Svelvik. (Forældre: Anton O., 
Ijæge, og Marie O., f. Mørch). 

0n8um, Thea, 75 A., 4. Decbr., Veb- 
lungsnes. (Broder: Harald O.). 

Oppen, Ole, fhv. Lensmand, 88 A., 13. 
Juli, Skedsmo. (Søn: C. O., Amt- 
mand). 

Opsahl, Kathrine Elisabeth, 7^ A., 24. 
Juli, Kjonerud ved Hamar. (For- 
ældre: S. O., Advokat, og Mar- 
grethe O., f. Harboe). 
Ottesen, Sofie, f. Robsahm, 63 A., 29. 
Novbr. , Christiania. (Datter og 



Svigersøn: Marence Eriksen, f. O., 
og Chr. K. Eriksen, Brugsfuld- 
mægtig). 
Otto, Adam Wilhelm, 19 A., 12. De- 
cember, Horten. (Fader: G. O., 
Kommandør, og Julie O., f. Hvi- 
stendahl). 
Ptrnemann, Johanne Elisabeth, f. Lund, 
96 A., 15. September, Farsund. 
(Dattersøn: Haldor Jensen, Kunst- 
maler). 

Paulseon, Kari, 5V2 A., 10. Decbr., 
Sauland. (Forældre: Lauritz P., 
Distriktslæge, og Valborg P., f. 
Brantzæg). 

Pedersen, Haakon, V« A., 27. April, 
Drammen. (Forældre: Tord P. og 
Thrine P., f. Bniim). 

Pehrson, Robert, Skibsmægler, 66 A., 
21. Novbr., Drammen. (Hustru: 
Nilsinda P., f. Bergh). 

Petersen, Fin Preus, V« A., 9. Marts, 
Christiania. (Forældre: Chr. L. P. 
og Engel P., f. Preus). 

Petersen, Henriette, f. Hvidt, 70 A., 
13. August, Throndhjem. (Mand: 
Joh. F. P., Byfoged). 

Petersen, Henrik, 19"/4 A., 21. Oktbr., 
Throndhjem. (Forældre: Andr. P. 
og Henriette P., f. Thaulow). 

Petersen, Mina Sofie Fredrikke, f. 
Prahl, 857^ A., 16. April, Chri- 
stianssand. (Datter og Svigersøn: 
Marie Brun og Joh. M. Brun, 
Stiftsprovst). 

Pettersen, Harald, Disponent paa Skare 
Bruk i Vårmland, 16. Januar. 
(Hustru: Eugenie P., f. Carlberg). 

Piene, Sofie, 21 A., 30. Mai, Christiania. 
(Forældre: J. C. P. og Henriette 
P., f. Aubert, Throndhjem). 

Platou, Dorothea, f. Nielsen, (Enke efter 
Borgennester C. P.), 727, A., 2. 
Novbr., Bergen. (Børn). 

Platou, Peter, fhv. Kjøbmand, 73 A., 
30. Oktbr., Christiania. (Broder: 
Ch. P., Justitiarius). 

Pohlmann, Nils Heinrich, 95 A., 29. 
Decbr., Skien. (Sønnesøn: Wam- 
berg P.). 

Polti, Henriette Amalie Elisabeth, f. 



Dødsfald i Norge. 



Tillæg S. 21. 



Neddogedell, TSV« A., 30. Marte, 
ChriBtiania. (Datter: Marie P.). 
Poppe, Carl Martin Hedemark, Kjøb- 
mand, 57 V2 A., 16. Januar, Chri- 
stiania. (Hustru : Augusta P., f. 
Stenersen). 

Poulsson, Agnes Elisabeth, 10 A.. 9. 
Dechr., Throndhjem. (Forældre : 
Andreas W. P., Agent, og Sally 
B. P., f. Larsen). 

Preus, Frithjof, Dampskibsexpeditør, 26. 
Marts, Christianssand. (Hustru: 
Alvilde P., f. Sundby). 

Prætorius, Elise Wilhelmine, f. Bom- 
holm, 76 A., .3. Juni, Hakedals 
Verk. (Børn). 

Puntervold, Birgit Andrea Berg, 177« 
A., 31. August, Horten. (For- 
ældre: K. G. P., Magasinforvalter 
Ted Karljohansvæms Værft, og 
Frandscii P., f. Jjandmark, Horten). 

Quislin, Berthe Margrethe, f. Matzau, 
91 A., 31. Marts, Bergen. (Børn). 

Qvam, David Andreas Gram, 12 A., 
20. August, Gjævran ved Stenkjær. 
(Forældre: A. Q., Sorenskriver, og 
Fredrikke M. Q., f. Gram). 

Rachiew, .Jensine Henriette, f. Frost, 
40 A., 5. Decbr., Christiania. 
(Mand: A. H. R.). 

Radich, Christian, Grosserer, 66 A., 29. 

Juni, Christiania. (Hustru: Elise 

R., f. Brandt). 
Rambech, Ole Martinius, fhv. Provst og 

Sognoprest til Kvemcs, 82 A., 3. 

Septbr. , Throndhjem. (Hustru : 

Peggy R., f. Søronssen). 

Ramm, Anthonie Catharina, f. Knudtzon, 
76 A., 12. April, Christiania. 
(Datter: Marie Holmsen). 

Ramsland, Niels, Kjøbmand, 66'/, A., 
26. Docbr., Stavanger. (Hustru: 
Anna R., f. Berg). 

Randers, Kristian August, Via A., 5. 
Marts, og Synnøve," 2 A., 24. Fe- 
bruar, Fuma\s. (Forældre: Olaf og 
Julie R.). 

Raach, Nicolay lindhohn. Handelsmand, 
82Vj A., 30. August, Skjærvø. 



(Døtre og Svigersøn: Marie Kiil, f. 

R., Anna R. og Th. Kiil). 
Rasch, Susanna Maria Margaretha, f. 

Berg (Enke efter Sorenskriver G. 

P. R.), 83V2 A., 13. Marts. (Børn, 

— Åker og Christiania). 
Reimers, Emmarentse Jacobine, f. Blytt, 

5. April, Bergen. (Mand: Tjorents 

C. A. R). 
Rein, Eivind, 17^^ A., Buenos Ayres. 

(Moder: Otilia R., f. Finckenhagen). 

Reinhardt, Andrea, 23 A., 5. Mai, 
Kjøbenhavn. (Forældre: Ferdinand 
R. og Andrea R., Christianssand). 

Reiss, Laura, f. Bøhn, 42 A., 11. Ja- 
nuar, Arendal. (Mand : I. P. H. R.). 

Ridder, Frederik, 56 A., 10. Novbr., 
Hønefos. (Søskende og Svigerinde : 
Maren R., Nicoline R., Anton R. 
og Thora R., f. Arnesen). 

Riis, Berthe Marie Solveig, 24. Juli, 

Frederiksvæm. (Forældre: L, A. 

R. og Hanna R.). 
Riis, Karen Elise, f. — , 74 A., 21. 

Decbr., Christiania. (Børn: Anton 

R., C. A. R. og Marie Tønnesen, 

f. R.). 
Ritscher, Valentin Voss, 61 A., 15. 

Mai, Bergen. (Hustru: Berentine 

R., f. Brim). 
Ritter, Carl Friederich. Fabrikant, 65 A., 

17. Februar, Christiania. (Hustru: 

Emilie R., f. Henckel). 

Rodskou, A. C, fhv. Mægler, 76 A., 

27. Mai, Christiania. (Hustru: 

Anthonette R. f. Gram). 
Roede, Henriette Elisabeth, 6(i A., 14. 

November, Drammen. (Moder: 

Grethe R.). 
Rogge, Pet<T Jiirgensen, E.\pedition8- 

chef, 68 A., 14. Juli, Christiania. 

(Hustru: Bolette R., f. Stibolt). 

Roggen, Beat(\ 20 A., 13. Mai, Bergen. 
(Forældre : Danckert og Emilie R.). 

Rogstad, Anne Cathrine, f. Møller 
(Enke efttT Justitssekretær Ole R.), 
82 A., 18. Juli, Christiania. (Efter- 
ladte). 

Rohde, Johan Henrik, 47 A., 8. Oktbr., 
(^hristiania. (Hustru: Theodore R.). 



Tillæg S. 22. 



Dødsfald i Norge. 



Rolf8en, Elisa, 52 A., 9. Juni, Bergen. 
(Moder: Jannikke E.). 

Rolfsen, Ludvig Dahl, 38 A., 17. Juli, 
Christianssand. (Fader: M. R., Sag- 
fører). 

Rosenqvist, Theodor. 1 A., 9. Oktbr., 
Moss. (Forældre: Thoralf R., Pre- 
mierløjtnant i Marinen, og Rina R., 
f. Peterson). 

Rosenvinge, Jens, 3 A., 3. Januar. Fred- 
rikshald. (Forældre: Edwin R. og 
Hanna R., f. Hansen). 

Ross, Margrethe Rosenmeyer, 85 A., 
7. Juni, Mandal. (Familie). 

Rove, Azora, f. Olsen, 2. Juli, Christiania. 
(Døtre: Marie R. og Othilde Utheim, 
f. R.). 

Rumohr, Jan ClausseD, Ka])tejn, 71 A., 
28. Juni, Rikheim i I^ærdal, (Børn). 

Rynning, Dagny, 7*/, A., 17. Juni, 
Christiania. (Forældre: Alb. R. og 
Emilie R., f. Eckell). 

Rynning, Fredrik. 10. Januar. Vefsen. 
(Søskende og Svoger: P. E. R., 
Marie Heyerdahl, f. R.. og H. Heyer- 
dahl, en ti. Sogneprest). 

Rynning, Julie Amanda Pauline, 3 A., 
7. Januar, Christiania. 

Rynning, Roald, fhv. Besigtelsesmand, 
71 A., 15. Marts, Fredriksstad. 
(Søstre: Augusta og Anna R.). 

Renneberg, Hanna J. M.. 73 A.. 13. 
Novhr., Aalesund. (Søster: Chri- 
stiane R.). 

Renning, (leorg Fredrik. Lensmand, 
55 A., 14. Novhr., Throndhjera. 
(Hustru: Valborg R., f. Sehive). 

R«nning, Johan P., Sagfører, 67 A., 28. 
Juli, Smedsgaarden, Nes i Halling- 
dal. (Hustni: Henriette R.. f. 
Arntzen). 

Rørdam, Jacob Thomas, VerksbestjTer, 
64 A., 4. Septbr.. Laurvik. (Nevø: 
J. Kr. Rørdam). 

Røst, M. W., MaltkontroUør, 68V4 A., 
10. April, Bergen. (Børn). 

Sagen, JohanneLouise,75V« A., 5. Oktbr., 
Hetlands Prestegaard. (Broder og 
Svigerinde: Alb. S., Sogneprest, 
og Andrea S., f. Bøgh). 

Salvesen, Anna Nathalie (Enke efter 



Konsul Johan Theodor S.), 4. Januar, 
Edinburgh. (Søn: Niels S.). 

Salvesen, Lovise Fredrikke, 4V« A., 29. 
November, Horten. (Moder: Fred- 
rikke S., f. Mørck). 

Salvesen, Søren, Kjøbmand, 767? A., 3. 
Januar, Mandal. (Hustni : Nancy S.). 

Samson, Max, 21 A., 16. Juli, ved et 
Ulykkestilfælde paa en Søreise til 
New-York. (Forældre: L. S. og 
Marie S., Christiania). 

Sandberg, Eivind, IV4 A., 3. Mai, Fred- 
rikshald. (Forældre: Chr. S., Kap- 
tejn, og Sophie S.). 

Sandbofg, Maria Dorthea Elisabeth, f. 
Krag, (Enke efter Oberstløitnant S.), 
84 A., 23. August, Christiania. 
(Søn og Svigerdatter: C. S., Læge, 
og Fanny S., f. de Lagéniére). 

Sanne, August L., fhv. Bankchef, 68 A., 
18. Marts, Christiania. (Hustru: 
Hanna S., f. Muller). 

Saxe, Oluf, Stiftsprovst, 5OV2 A., 10. 
Mai, Hamar. (Hustru: Vilhelmine 
S., f. Mohr). 

Schaanning, Johan, Læge, 70^4 A., 8. 
Mai, Porsgrund. (Børn og Søskende: 
P. S., AfdeUngschef, J. C. B. S., 
Sogneprest, Jens S., Advokat, liovise 
Walther, f. S., Anna S. og Folkman 
S., Sorenskriver). 

Schadenberg, Dorothea Marie, f. — , 
78 A., 13. Novbr., Bergen. (Børn). 

Schanke, Knud Johan, Skibsfører, 677, 
A., 11. Mai, Porsgrund. (Hustru: 
Karen S., f. Gundersen). 

Schielderup, Christine Brown, 81 A., 
7. Februar, Bergen. (Søster: Cathrine 
Gran S.). 

Schielderup, Richard Nicolai, Under- 
kontrollør, 7IV2 A., 17. Oktbr., 
Kalemshvile pr. Throndhjem. (Hus- 
tru: Marine S.). 

Schive, Harald, 8V2 A., 13. August, 
og Martin, 67-, A., 19. August, 
Christiania. (Forældre: H. S., For- 
valter ved Chra. Sparebank, og Dina 
S., f. Magnus). 

Schiøtz, Martin Maria, Gaardbniger, 
50 A., 7. Januar, Christiania. (Hus- 
tru: Frodrikke S., f. Budde). 



Dødsfald i Norj'e. 



Tillæg S. 23. 



Schjelderup, Bredo, 6 A., 28. April, 
Christiania. (Forældre: H. S. og 
Ragna S., f. Jensen). 

Schjelderup, Christian Bernhard Koren, 
Kaptejn, 697? A., 4. Januar, Chri- 
stiania. (Hustru : Sophie S. , f. Berg). 

Schjelderup, Jørgen, Stynnand, 36 A., 
15. Mai, ved Forlis paa Kysten af 
Oregon. (Moder: Sophie S., f. Berg, 
Christiania). 

Schjelderup, Eoald, 23 A., 29. Juni, 
Christiania. (Moder: Hansine S.). 

Schjong, Amt Johan, I^æge, 74 V? A., 
5. April, Hønefos. (Hustru: Mag- 
dalene S., f. Bruun). 

Schlytter, Gabrielle, f. Hansen, 51 A., 
7. Oktbr., Grimsrød ved Fredriks- 
hald. (Mand: B. G. S.). 

Schmidt, Hildur, 23 A., 18. Januar, 
Moss. (Forældre: C. S., Amts- 
dyrlæge, og Marie S., f. Helmers). 

Schmidt, P. E., Verksbestyrer, 62 A., 
27. April, Drammen. (Søstre). 

Schnelle, Sophie, f. DahU, 24 A., 14. 
Oktbr., Malaga. (Mand og Moder: 
A. S., Læge, og Andrea Dahll, f. 
Bisgaard). 

Schnitler, Cathrine Bonnevie, IOV2 A.., 
30. Septbr., Horten. (Moder: Sophie 
S., f. Hoell). 

Schnitler, Marcus, Overlærer, 61 A., 1. 
Februar, Christiania. (Søskende). 

Schram, Joh. Conrad, Handelsfiild- 
mægtig, 46 A., 21. Mai, Christiania. 
(Hustru: Elise S., f. HeUer). 

Schrøder, Albertine, f. Sandgaard, 12. 
Mai, I^aurvik. (Mand: Th. Fr. S., 
Stationsbestyrer). 

Schrøder, Einar, 4V2 M., 30. Novbr., 
Christiania. (Forældre: F. S. og 
Nina S., f. Falsen). 

Schultz, Christine Marie, 88 A., 20. 
August. Drammen. (Nevø : Fr. W. 
S., Christiania). 

Schultz, Sina, 47 A., 26. Juli, Chri- 
stiania. (Broder og Svigerinde: Fr. 
W. S. og Lovise S.). 

Schulze, EUse, f. Høegh, 70 A., 26. 
Oktbr., Aasnes i Solør. (Datter og 
Svigersøn: Valborg Stockfleth, f. S., 



J. Stockfleth, Distriktslæge, samt 
C. Høegh, Overretssagfører). 

Schwartz, Marie Cathrine, f. Werner, 
857? A., 16. Februar, Drammen. 
(BøiTi og Børnebørn). 

Schweigaard, Marie Margarethe, f. Rø- 
mer, 75 A., 8. Oktbr., Kragerø. 
(Børn). 

Schweneen, Gesino Margrethe, f. Trau- 
gott, 70 A., 15. Decbr., Christiania. 
(Børn og Svigerbørn). 

Schytte, Axel, 4. Novbr., Eouen. (Fader: 
H. H. b.). 

Schjøning, Marie, f. Christensen, 41 A., 
7. Juli, Lødingen. (Mand: A. S.). 

Scheyen, CamiUa, f. Hansen, 29 A., 
3. April, Christiania. (Mand: Jo- 
hannes S.). 

Scheyen, Johanne, 34 A., 8. Juli, Chri- 
stiania. (Søskende). 

Seeberg, Ingeborg Mario, f. Bolstad, 9. 
Marts, Drammen. (Mand: Emil S.). 

Selboe, Hans Kristian, Agronom, 257? 
A., 15. Juni, Skedsmo. (Forældre: 
Jens S. og B. S., f. Hvam). 

Selmer, Christian August, fhv. Stats- 
minister, 73 A., 1. Septbr., Bygdø. 
(Hustm: Sylvia S., f. Leganger). 

Selmer, Einar, Apotheker, 40 A., 2. 
Januar, Eau Claire, Wisconsin, 
U. S. A. (Hustru: Anna S., f. 
Nielson). 

Semb, Henriette Valgerta, 26 A., 25. 
Septbr., Fredriksstad. (Fader: N. 
H. S.). 

Semb, Margit, 9V.» M., 31. Marts, 
Christiania. (Forældre: Anders L. 
S. og Elise S., f. With). 

Simonsen, Lorentz, lensmand, 80 A., 
28. Marts, Mandal. (Hustru: Ca- 
thrine S., f. Birck). 

Sinclair, Robert, Sektionsingeniør, 63 A., 
26. Decbr., Christiania. (Hustru: 
Wilhelmine S.). 

Sinding, Aagot Gudny, 7 U., 9. Novbr., 
Nærøsund. (Forældre: H. T. S., 
Telegrafbestyrer, og Katharine S., 
f. Berg). 

Skancke, Margot, 14 A., 13. Novbr., 
Tromsø. (Forældre: Markus S. og 
Johanne S., f. Ebeltoft). 



Tillæg S. 24. 



Dødsfald i Norge. 



Skougaard, Sara Helene, Vi2 ^-> ^^ 
Januar, Christiania. (Forældre: 
Joh. S., Kaptejn, og Karoline S., 
f. Reymert). 

Smedal, Karoline, f. Uofgaard, 25. A., 
30. Januar, Christiania. (Mand: 
Harald S., Advokat). 

Smith, EUsabet, f. Bovitz, 85 A., 7. 
Novbr., Bergen. (Søn: Adolf S.). 

Smith, Gertrud Elinor Marie, 16 M. 
5 I)., Tvedestrand. (Forældre: M. 
H. S., Skibsreder, og Uretciien S., 
f. Ahrendts). 

Smith, Ingvald, Oberst, 74 A., 4. April, 
Christiania. (Hustru: Elisabeth S., 
f. Kielland). 

Smith, Mads Henrik, 7. Juni, Houen v. 
Porsgrund. (Fader: Jørgen S.). 

Smith-Petersen, Anna Hansuie Kjerulf, 
f. MiOler, (Enke efter Foged S.-P. 
i Inderøens Fogderi), 22. April, 
Kjøbenhavn. (Datter: Ijaura Kieler). 

Smitt, Jakob Sverdrup, Biskop, 54 A., 
6. Juni, paa Holden Prestegaard 
under en Visitatsreise. (Hustru: 
Lotta S., f. Nicolajsen, Christians- 
sand). 

Soelberg, Theodor Wilhelm, Postmester, 
71 A., 11. Decbr., Christianssund. 
(Søskendebørn: P. S., Fængsels- 
direktør i Christiania, Dina S., 
Andrea Knudsen og K. J. Knudsen, 
Bankfuldmægtig). 

Sogn, Andrea Marie, f. — , 64 A., 2. 
Marts, Åker. (Børn). 

Sommerfelt, Carl Oscar, 39 A., 17. 
Mai, Christiania. (Moder: Laura 
S., f. Steen). 

Sommerfelt, .Tørgine Marie, f. Krohn, 
89 A., 4. Oktbr., Christiania. (Børn). 

Sommerfelt, Wilhelm Marius, V12 A.., 
28. December, Christiania. (For- 
ældre: David S. og Berthe S., f. 
Nettimi). 

Sommerschield , Henrik Lorentz, fhv. 
Adjunkt, 73 A., 6. Marts, Molde. 
(Hustru : Henriette S., f. Rechdahl). 

Sparre, Ole Jacob Jjouis, Stadsfysikus, 
Storthingsrepræsentant, 58 A., 4, 
Novbr., Christiania. (Hustru: Dina 
S., f. Lampe). 



Spolert, Hanna, f. Melgaard, 11. Ja- 
nuar, Molde. (Mand: P. S.). 

Stang, Theodor, Student, 21 A., 6. Juli, 
Fredrikshald. (Fader: Ths. S., Bank- 
kasserer). 

Stav, Ole £., Lensmand, Storthings- 
repræsentant, 55 A., 7. Jidi, Lein- 
stranden. (Hustru : Anna Sjetlein). 

Steen, Andreas Fredrik Broch, 13. Fe- 
bruar, ved et Ulj'kkestilfælde, Næs- 
sets Prestegaard. (Fader: A. S., 
Sognoprest), 

Steen, Axel Andreas, Cand. juris og 
Redaktør, 49 A., 6. Oktbr., Chri- 
stianssand. (^stre og Svoger: 
Marie S., Laura Weisser, f. S., og 
Johan Weisser). 

Steen, Cari Johan, iVs -^•^ ^1- Januar, 
Risør. (Forældre: R. W. S., Kap- 
tejn, og Fredrikke S., f. Moe). 

Steen, Eivind, 7 A., 16. Mai, Svelvik. 
(Forældre: Hans S., Skibsfører, og^ 
Pauline S., f. Pettersen, Christiania). 

Steen, Fredrik Ingvald, 25 A., i April, 
Christiania. (Forældre : Th. S., Bog- 
trykker, og Gerhardine S., f. Brock), 

Steen, Haakon, IV? A., 14. Septbr., 
Skodje Prestegaard. (Forældre: S.S.^ 
Sogneprest, og Nathalie S., f. Frost). 

Steen, Sophie Magdalene, f. Horn, 5. 
Januar, Kongsberg. (Mand: P.F.S.). 

Steensgaard, Carl, Stationsmester, 68 
A., 16. Februar, Blaker Station. 
(Hustru: Elise S., f. Hanssen). 

Stefféneen, Maren, f. Neumann, (Enke 
efter Kjøbmand Nils S.), 65 A., 
26. Juni, Sarpsborg. (Slægtninge). 

Steinert, J. C. FjTvogter, 74 A., 30. 
Juni, D}Tien Fyr ved Christiania. 
(Hustru: Caroline S., f. Knudsen). 

Stenereen, Svend, fhv. Provst, Sogne- 
prest til Nannestad, 82 A., 15. 
Mai, Christiania. (Børn). 

Stockfleth, Agnes Eoshauw, 1$. Novbr., 
Mosjøen. (Forældre : J. S., Distrikts- 
læge, (»g Valborg S., f. Schulze). 

Stockfleth, Georgine Marie, f. Fermann, 
(Enke efter Arkitekt S.), 657, K 
3. August, Bergen. (Børn). 

Stoermann, Hans, Instrumentmager, 84 
A., 15. Juni, Bergen. (Børn). 



Dødsfald i Norge. 



TiUæg S. 25. 



Stoltenberg, Andreas, Styrmand, 26 A., 
26. Juni, paa Sørei^ fra Boston. 
(Moder: Elise S., f. Thesen, Bergen). 

Stottenberg, Helga, f. Bøtter, 30 A., 11. 
Januar, Hølen. (Mand og Moder: 
Gregers S. og Elise Bøtter). 

Stoltenberg, Mina, 27, A., 2. Oktober, 
Drammen. (Forældre: C. S. og 
Kristiane S., f. Fleischer). 

Struve, Carl, Kjøbmand, 13. Novbr., 
Fredrikshald. (Hustru: Emilie S., 
f. Zeiner). 

Strjøm, Christian, 5 D., 8. Oktbr., Chri- 
stiania. (Forældre : Ohif S. og Marie 
S., f. Sahlgaard). 

Str«m, Erling, 14 A., 31. Oktbr., ved 
et Ulykkestilfælde, Tromsø. (For- 
ældre: Boye S., Stiftamtmand, og 
Bergliot S., f. KUngenberg). 

Strøm, Hilmar, Stud. juris, 32 A., 14. 
Juni, Christiania. (Fader og Søster : 
C. A. S., Lerismand i Throndenes, 
og Maren liohrbauer, f. Strøm). 

Strøm, Ingeborg, 2IV2 A., 20. Juni, 
Fredrikshald. (Forældre: M. B. S., 
Apothekor, og Anna S., f. Hals). 

Strøm, Valborg, Va A., ^^ Marts, Chri- 
stiania. (Forældre : Oluf S. og Marie 
S., f. Sahlgaard). 

Strømsted, Jørgen Andreas, Lensmand, 
62 A., 19. Decbr., Vadsø. (Sønner: 
Albert og Christian S., Christiania). 

Stub, Poul Juel, Foged, 76 A., 8. Januar, 
Ullensaker. (Hustru: Hanna S.). 

Sundt, J. L., Fabrikejer, 61 A., 25. 
Septbr., Christiania. (Hustru: Mar 
thiane S., f. Trepka). 

Sundt, Magdalena Christine, TOVs ^'^ 
18. Decbr., Bergen. (Søskende: 
A. L. og C. S.). 

Swane, Agnes Helene, 8^'o M., 16. Marts, 
Christiania. (Forældre: Adolf S., 
Skibsfører, og Agnes S., f. Fossum). 

Swang, Alexandra Feodorowna, (Enke 
efter August S.). 7. Mai, Kymmene 
i Finland. (Svoger: ToUeff S., Chri- 
stiania). 

Swang, Hans, Fabrikejer, 7 1 A., 9. Decbr., 
Christiania. (Hustru: Karen S.). 

Svendsen, H., fhv. (Jrosserer og Stor- 



thingsrepræsentant, 70 A., 4. Au- 
gust, Stavanger. 

Swensen, Valborg, f. Skattum, 1. Mai^ 
Gjøvik. (Mand: K. A. D. S., Fa- 
brikbestyrer). 

Sverdrup, Agata AaseUe, f. Thurmann, 
77 A., 21. Juni, Horten. (Børn). 

Synneetvedt, Ingeborg, 1 A., 12. April, 
Fredrikshald. (Forældre: (x. M. S, 
og Anna S., f. Kraft). 

Søegaard, Basmus Gjøde, kgl. Fuld- 
mægtig, 40 A., 5. Marts, Chri- 
stiania. (Broder: P. Munch S., 
Stud. med.). 

Søraas, Ingeborg, 2^4 A., 4. Juli, Chri- 
stiania. (Forældre: M. S., Skole- 
bestyrer, og Gunhilda S., f. Kilde). 

Sørensen, (!!ecilie Winther, f. Lindeman, 
82 A., 11. Decbr., Langestrand, 
I^aurvik. (Mand: Michael S.). 

Tandberg, Andrea« Heyerdahl, Bank- 
assistent, 69 A., 19. August, Dram- 
men. (Hustru: Thrine T., f. Svensen). 

Tandberg, Engebret, fhv. Gaardbruger, 
77 A., 26. Januar, Christiania. 
(Efterladte). 

Tandberg, Hans Møller, 22 A.. 20. Au- 
gust, Risør. (Forældre: W. T., 
Distriktslæge, og Betsy T., f. Craw- 
furd). 

Tandberg, Marie Theodora IVølich, 
7^ A., 9. Juli, Fredrikshald. (For- 
ældre: J. T., Læge, og Olava T.^ 
f. Vogt). 

Tangevald, Anne Marine, f. — , 73 Vj A., 
26. Februar, Christiania. (Søn: L. 

A. T.). 

Tangevald, Lars Larsen, Kjøbmand, 
77V2 A., 4. Febniar, Brevik. (Hus- 
tni: Anne Marine T.). 

Thame, Ida, f. Mandskow, 76V2 A., 28. 
Marts, Christiania. (Børn). 

Thaulow, Hans Henrik, Konsul, 51 A., 
17. Oktbr., Throndhjom. (Hustni: 
Rikke T., f. Jensf^n). 

Thiis, Hans S<hlytter, Handelsreispnde, 
28 A., 19. Oktbr., ved et Ulykkes- 
tilMde , Christianssand. (Moder, 
Søstre og Svoger: Mina T., Kima 
T., f. T., Ua Saastad, f. T., og 

B. Saastad, Overretssagfører, Risør). 



TiUæg S. 2fi. 



Dødsfald i Norge. 



Thiis, Johan Edvard, Handelslærer, 27 
A., 25. Marts, Lian. (Moder: Hanna 
Olsen, f. Thiis). 

Thilesen, Mathilde, 23. Oktbr., Christi- 
ania. (Søskende: P. T., I^æge, og 
Marie TX 

Thomte, August, fhv. Højesteretsassessor, 
73 A., 24. Juni, Christiania. (Hus- 
tru: Cathinka T., f. Kraft). 

Thomle, Iver Steen, fhv. Justitiarius i 
Højesteret, 77 A., 16. Septbr., Chri- 
stiania. (Hustru: Juliane T., f. 
Heyerdahl). 

Thoresen, Kristine Fredrikke, f. Thorsen, 
42 A., 4. April, Nybrem pr. (lurskø, 
Søndre Søndmøre. (Mand: H. C. 
T., Overretssagfører). 

Thorvildsen, Herman Smith. Sogneprest. 
57 A., 9. Septbr., Dybvaag Preste- 
gaard. (Hustru: Marie T.. f. Lilloe). 

Thuesen, Johan, Kjøbmand. 55 A., 1. 
Juli, Christiania. (Hustni: Marie 
T., f. Pedersen). 

Thulin, Wilhelm Ferdinand, Stations- 
mester, 69 A., 8. April, Klep paa 
Jædoren. (Hustni: Augusta T., f. 
Engebretsen). 

Tillisch, Ida Sophie, 76 A., 15. Februar, 
Laurvik. (Søskende: Ijouiso T. og 
C. T. 

Tischendorf, Jaex)bine Marie Elisabeth, 
27'/. A., 23. August, New-York. 
(Moder: Tina T., f. Thue). 

Tobiesen, Martin Otto, Kjøbmand. 82 A., 
6. Mai, Risør. (Hustru: Nicoline 
T., f. Houge). 

Todderud, Wilhebuine Cathrine Tobine, f. 
Fangen, (Enke efter Eskadronskirurg 
T.), 65 A., 9. Februar, Åker Gaard 
v. Hamar. (Døtre og Svigersønner). 

Torp, Jens Kahi-s (rarmann, IV3 A., 19. 
Januar, Lillehammer. (Forældre: 
Jens T. og Margrete T.). 

Trumpy, Einar, I7V4 ^" Newcastle. 
(Forældre: Christopher T. og Inga 
S. T., f. Kramer). 

Trennes, Margrethe, f. Vestgaard, 777« 
A., 27. August, Storelvedalen. (Børn). 

Tschudy, Stephan, Skibsreder, Christi- 
ania. (Hustru: Ambrosia T., f. Hof- 
gaard). 



Tyrholm, Ottilia Fredrikke Wilhelmine, 
f. Thome, 68*/^ A., 9. Februar, 
Throndhjem. (Søskende). 

Udby, Martin Andreas, Organist og Kom- 
ponist, 68V2 A., 10. Januar, Thrond- 
hjem. (Hustni : Lina U., f. Melbye). 

Undahl, Jakobine Fredrikke, f. Weltzin, 
14. Januar, Valen, Søndhordland. 
(Børn). 

Urhott, Chr., Landhandler, 51 A., 5. 
Septbr., ved et llykkestilfælde, Sun- 
dre i Aal, Hallingdal. (Hustru: 
M. U., f. Ple}Tn). 

Ursin, Clara, f. Hansen, fhv. Skuespiller- 
inde, 62 A., 6. August, Christiania. 
(Mand: Fredrik U.). 

Valeur, Peter, fhv. Sogneprest til Sønmi, 
77 A., 6, Juli, Christiania. (Børn). 

Watle, Iver Theodor, Overretssagfører, 
50 A., 6. Novbr., Vaage. (Broder : 
O. T.). 

Walnum, Svend Borchmann Hersleb, fhv. 
Sogneprest til Nykirken, 73 A., 4. 
Juli, Bergen. (Hustni: Lovise W.). 

Wahlstrom, Peter August, 7 U., 24. 
November, Labrofos. (Forældre: 
August W., Ingeniør, og Helene W., 
f. Blyberg). 

Walsøe, Nikolai, fhv. Handelsmand paa 
Tranø i Salten, 63 A„ 20. Januar, 
Kabelvaag. (Børn). 

Walter, Chr. F. N. S., 64 A., 28. Juni. 
Bergen. (Hustru: Serene W.. f. 
Juell). 

Wang, Markus Fredrik, fhv. Stadshaupt- 
mand, 62 A., 13. Januar, Christi- 
ania. (Søn og Svigerdatter: Eystein 
W. og Ragnhild W.). 

Warring, Mathias Jenssen, Toldbetjent, 
71 A., 11. Mai. Throndhjem. (Børn). 

Weidemann, Aage Johannes, 29. Juli, 
Throndhjem. (Forældre: Axel og 
Christiane W., f. Grønvold). 

Weidemann, Hedvig Edwina, f. Cold, 
17. Oktober, Christiania. (Mand: 
Fr. W.). 

Weidemann, Margaret, V« ^•< 1^- J^ 
nuar, Christiania. (Forældre: C. O. 
F. W., Cand. philos., og Josefine 
W., f. Frantzen). 

Weidemann, Josefine Francisca, f. Frant- 



Dødsfald i Norge. 



TiUæg S. 27. 



zen, 30 A., 10. Novbr., Christiania. 
(Mand: C. O. F. W., Cand. philos.). 

Weltzin, Astrid, 2Vs A., 18. Januar, 
Bergen. (Forældre: J. F. W., 
Overbrandmester, og Karen W.). 

Wendt, Pauline, f. — . 46 A., 5. April, 
Christiania. (Datter: Henriette W.). 

Wennberg, Samuel Georg Simeon, 22 V4 
A., 12. Novbr., Bakke i Balsfjorden. 
(Forældre: S. G. S. W., Ijensmand, 
og Jensine W., f. Kiil). 

Wennevold, Ragnhild, VgA., 19. Marts, 
Christiania. (Forældre: Otto W. 
og Helga W., f. Bech). 

Wergeland, Margarethe, f. — , 70 A., 
17. Novbr., Christiania. (Efterladte). 

Werring, Anna, 1 Ve -^-^ 4. Juni, Drammen. 
(Forældre: Oscar W. og Alexia W., 
f. Holm). 

Werring, Ingeborg, f. — , (Enke efter 
Bundtmager W.), 62 A., 31. Ok- 
tober, Christiania. (Efterladte). 

Werring, Rudolf, Cand. med., 35 A., 27. 
Marts, Christiania. (Moder: Inge- 
borg W.). 

Wesche, Fritz. Skiferdækkermester, 59 
A., 1. Marts, Christiania. (Børn). 

Weeenberg, Astrid. 4V4 A., 19. Novbr., 
Fredrikshald. (Forældre : Wilh. W. 
og Marie W., f. Peltz). 

Wessel, Karen, 12 V2 A., 30. Marts, 
Throndhjem. (Forældre : Andreas 
W., Kaptejn, og Valborg W., f. 
Lund). 

Wesseltofl, Zacharias, 547« A.. 30. 
August, Christiania. (Hustru: Marie 
W., f. Berentzen). 

Wetlesen, Amund August, 11 U., 13. 
Decbr., Ijaurvik. (Forældre : Amund 
og Alma W.). 

Wetlesen, Charlotte Magdalene. 747? 
A., 11. Januar, Laurvik. (Broder 
og Svigerinde: H. A. W. og Kaia 
W., f. Mathiesen). 

Wettergreen, Alfhild, 25. Novbr., Chri- 
stiania. (Forældre: Emil W., Damp- 
skibsfører, og Marie W., f. Alvin). 

Wettergreen, Benedictus, fhv. resid. 
Kapellan, 7976 -^m 14;. August. 
(Børn). 

Wettergreen, Ove Malling, fhv. Soren- 



skriver, 77 A., 9. Novbr., Christiania. 
(Hustru: Emilie W., f. Rasch). 

Wettergreen, Poul Peter, Pastor, 55 A., 
10. August, Arendal. (Hustru: 
Elise W., f. Hvistendahl). 

Wichstrem, Sofie, 23 A., 10. Juli, Chri- 
stiania. (Moder: lise W., f. Nielsen). 

Width, Jens, Kjøbmand, 74 A., 11. 
Oktbr., Namsos. (Hustni: Char- 
lotte W., f. Greger). 

Vidsteen, Metta Dorthea, f. Castberg, 
71 A., 16. April, Bergen. (Døtre: 
Anna og Therese V.). 

Wiig, Gustav Wilhehn, 18 A., 16. Au- 
gust, Bergen. (Forældre: Gustav 
W. og Wilhelmine W., f. Martens). 

Wildhagen, Henrik. Garver, 477* A., 

1. Mai, Throndhjem. (Døtre og 
Svigersøn: Cathrine W., f. W,, 
Henriette W. og J. C. Wildhagen). 

Wille, Laura Emilie, f. Foss, 477, A., 
24. Oktbr., Marienfrjd i Østre Åker. 
(Mand: J. A. W.). 

Wilson, Georg Alexander, Forstander, 
tidligere Landbrugsskolebestyrer, 56 
A., 31. Januar, Bergen. (Hustru: 
Emilie W., f. Schultz). 

Vinsnes, Paul, fhv. Stiftsprovst, 95 A., 

2. August, Nøsted ved Drammen. 
(Børn). 

Vinsnes, Paul, Farmaceut, 33 A., 23. 
Septbr., Faaberg Prestegaard. (For- 
ældre: S. V., Sogneprest, og Thrine 
V., f. Heltberg). 

With, Anine Helene, f. Isachsen, 54 A., 
7. August, Christiania. (Mand: 
Fr. W.). 

Vogt, Marie Magdalene, f. Juhl, (Enke 
efter. Bvfoged i Moss David V.), 
92 A., 6. April, Moss. (Børn). 

Vogt, Reidar, 15 A., 4. Novbr., Chri- 
stiania. (Forældre: Fr. V., Læge, 
og Mathilde V., f. Lie, Tvede- 
strand). 

Vogt, Volrath, Overlærer. 72 A., 19. JuH 
Christiania. (Broder: Hemian V., 
Skibsreder). 

Wold, Anne Cathrine, f. Rømcke. 957^ 
A., 3. Januar, Ijaurvik. (Datter- 
datter: Mariane Schmidt, f. Grøn- 
toft, og L. Schmidt). 



Tillæg S. 28. 



Dødsfald i Norge. 



WoHT, Frederikke Marie Stang, \^f^ A., 
8. Septbr., Christianssand, (Por- 
»Idre: F. Chr. W., Apotheker, og 
Inga W.). 

Worm-Muller, Jakob, I)r. med., Pro- 
fessor, 54 A., 11. Januar, Chri- 
stiania. (Hustru: Aurora W.-M., 
f. Heyerdahl). 

Wright, Andreas, Proprietær, 82 V2 A., 
3. Marts, Gaaserød, Laurdal. (Slægt- 
ninge). 

Wulir, Augusta Therese Lanrentze, f. 
Larsen, 74 A., 22. Februar. Svar- 
holt i Ix)foten. (Søn: F. W. W.). 

Wulff, Marie Kristine, ll'^/e A., 13. 
Mai, Christiania. (Forældre: H. 
W., Toldrorskarl, og Anne Kathrine 
W., f. Johansen). 

Wursohmidt, Augusta Theodora, f. — , 
40 A., 15. Mart«, Fredriksvæm. 
(Mand: Th. W.). 

Wurschmidt, Birgithe Anine, f. Knudsen, 
69 A., 17. Februar, Fredriksvæm. 
(Augusta, Th. og J. O. W.). 

Wyller, Erik Michael, 70 A., 5. April, 

Eidsvold. (Søskende, Christiania). 
Young, Charlotte Elisabeth, f. Graah, 

76 A., 9. Juli, Christiania. (Mand: 

N. O. Y.). 
Zarbell, Iverino Christme, 79 A., 21. 

Novbr., Svelvik. (Christiane Z., 



Sara Erichsen, f. Z., og H. C. 

Erichsen). 
Zetlitz, Ditlev Ephraim Jæger, 28 A., 

12. Januar, Stavanger. (Fader: 

H. O. Z.). 
Zimmer, Frederik Anton, Student, 22 

Juni, Christiania. (Forældre: H.Z. 

og Trine Z.). 
Zwilgmeyer, Carl Theodor, Bitmester 

og Kaptejn-Vagtmester, 78V4 A., 

14. Oktbr., Fredrikshald. (Nieeer 

og Plejedøtre: Sigrid og Dikken Z.). 
Ørholm, L. C, Kontorist, 21. Januar, 

Christiania. (Slægtninge). 
08tbye, Elise Mathilde, f. Hoff, 16. 

Februar, Christiania. (Mand: P. 

0., Universitetsstipendiat). 
Øotbye, Elise Mathilde, 47^ M., 29. 

Mai, Christiania. (Fader: P. 0., 

Universitetsstipendiat). 
ØOtbyO; Kristian Sverdrup, Apotheker- 

lærling, 217, K 8. Novbr., Chri- 

stianssimd. (Forældre : P. 0., Sogne- 

prest tilØrskog, t)g Henriette 0., f. 

Sverdnip). 
Øotgaard, Aagot, oVy A., 20. Mai, 

Christiania. (Forældre: Einar 0., 

Handelsrejsende, og Karen 0., f. 

Bredosen). 
Øverland, Johanne Barbara, f. Smevig, 

74 A., 16. Februar, Christianssund. 

(Mand: O. 0.). 



Dødsfald i Danmark 

1889. 

optegnede af Sofus EWiua, 

Forretningsløder ved Genealogisk Institut. 



Aabel, Dor. Marie Elisab, f. Teilmann, 

17. Sept., 68 Aar. 

Aabye, Gust. Emil, Elasselotterikoll.f 
26. Juni. 

Aabye, Ovidia Margr.. f. Lytzen, Præste- 
enke, 26. Jan., Kallundborg. 

Aar«e, Ovidia Dorth., f. Hviid, 16. Dcbr.. 
f. 16. Juni 1827, M.: Toldass. 

Abenth, Louise Christine, f. Bøgh, 12. 

Okt., 67 Aar. 
Abrahamsen, Emanuela Marie Eug., f. 

Hein, 10. Apr., Hillerød, 26 Aar. 

Adler, Jac.. Bogbinder, 23. Marts. 
Admirallie, Yilh., f. Møller, E. e. Premierl., 

Toldass., 30. Dcbr., f. 3. Aug. 1810. 
Adolph, Soph. Louise Cathr., f. Budel- 

bach, E. e. Konsul, 21. Dcbr. 
Agerholm, Christiane, f. Holst, Oberst- 

inde. 22. Aug., Harboeske Kloster. 

Ahlefeldt-Eskildemark, Christian Ludv., 
Greve, Styrmand, 25. Juli. 

Ahlefeldt-Laurvigen, Fred. Ludv. Yilh., 
Lehnsgreve, 30. Nov., Tranekjær. 

V. Ahn, Carl Fred. Emil, fh. Landmand, 

1. Juni, 54 Aar. 
Ahnfeldt, Otto, Cand. phil., 29. Juli, 

Store Eugtved. 
Albeok, Oscar Ferd., ps. Kapt. af Fodf., 

18. Marts, St. Hans Hosp. 
Alberti, Yilh., Snedkerm., 6. Marts. 
Algreen-Ussing, Tage, cand.jur., 8. Mai, 

24 Aar. 



Almind, Fred., f. Klingenberg, Kallund- 
borg, 17. Sept. 
Alpers, Ant. Yilh., Tømmerm., 23. Pebr., 

71 Aar. 
Ammentorp, Constance Jaoobine, 13. Jan., 

Kjetterup Præstegaard. 
Amundsen, Peter, Sognepræst i Gaarslev« 

død i Kbhvn., 19. Aug. 
Andersen, Hanne Georgine, f. Søeborg, 

M.: Yaremægler, 13. Dcbr. 
Andersen, Øllegaard, f. Petersen, E. e. 

Kancelliraad, 31. Juli. 
Anger, Klara Bianka, Lærerinde, 26. 

Marts, Rosk., f. 12. Jan. 1846. 
Arends, Lucie Cec. Charl., f. Fischer, 

19. Marts, 29 Aar, M.: Cand. phU. 
V. Arenstorff, Fred. Christ., Student, 

3. Mai. 

Bache, Axel Carl Chr., Bitmester, 17. 
Febr., Odense, f. 27. Juli 1847. 

Bachevold, Marie, f. Petersen, 15. Nov., 
M. : Overkontrol, v. d. kgl. Theater. 

Bachmann, Johan Chr., Krigsassessor, 
28. Nov., 76 Aar. 

Baden, Jac. Chr., cand. pharm.. Hotel- 
ejer, 5. Aug. 

Baggesen, Laurine Pouline, f. Møller, 
E. e. Kapt., Postmester, 12. JulL 

Bahneberg, Julie Hedevig, 22. Nov. 

Balslev, Ane Margr. Joh., 21. Jan. 

Bang, Chr. Ant. Siegumfeldt, HiuideL»- 
korresp., 17. Jan., f. 4. Febr. 1821. 



Tillæg S. 30. 



Dødsfald i Danmark. 



Bang, Fred. Louise, f. I^eerager, E. e. 

Toldoppebørselskontr., 4. Okt. 
Bang, Fred. Siegfr., Etatsr., Kasserer 

V. Privatbanken, 28. Maj. 
Barfoed, Carol. Erasm. Margr., f. Hoch- 

land, E. e. Prokurator. 16. Maj, 

f. 24. Dcbr. 1816. 
Barfod, Christen Thomsen, Prof., Lektor 

V. Landbohøjskolen, 30. Apr. 
Barfod, Katinka Elise Petrea, f. Eing- 

sted, 2. Febr., M. : Præst i L. Lyngby 

og Ølsted. 
Barfod, Peder Marius, Sognepræst, 2. 

Sept., L. Lyngby. 
Barfoed, Christine EUsab., 24. Febr., 

Snøde. 
Barfoed, Preben, 24. Sept, Odense, F. : 

Godsforv., Snøde. 
Bartholdy, Hedevig Margr., f. Jørgensen, 

E. e. Apoth., 3. Okt., Aarhus. 
Bastrup, Adelaide, f. Cohn, 24 Febr., 

Kolding. . 
Baumann, Carline Edvardine, f. Daue, 

25. Jan., f. 17. Maj 1801. 
$ay, Anna, f. Gotzsche, 31. Jan., Ran- 
ders, M. : Læge. 
Bay, Niels Rud., I^ge, 18. Nov., Svend- 
borg. 
Bech, Arendine, f. Hirsch, 29. Okt., 

Himible. 
Bech, Caroline Charl., f. Suhr, 23. Aug., 

Valdbygaard, f. 7. Nov. 1850. 
Bech, Joh. Cecilie Barbara, f. Jordening, 

14. Febr. 
Bech, Marc. Laur., Fabrikm. v. Straffe- 

anst. paa Chrsthvn., 5. Nov.. 87 Aar. 
Bechmann, Rasm. Qvortnip, fh. Præst i 

Vejlby og Homaa, 17. Nov., Horsens. 
Beck, Søren Rasm., fh. Isærer, cand. phil., 

17. Sept., Taarbæk, f. 11. Febr. 1809. 
Beckett, Ann Eliza, f. Lang. 23. Dcbr. 
Behrens, Fred. Chr., Bankdirektør, 22. 

Jan., Skive, f. 26. Juni 1820. 
Bendix, Ida Caroline, f. Magnus, 13. 

Marts. 
Bendixen, Vilh. Edv., fh. Apotheker, 

16. Nov., 80 Aar. 
Bendz, Joh. Mart. Aug., Urtekræmmer, 

12. Jan., f. 4. Marts 1815. 
Benzen, Gerh. Yald. Marcus Rosencrone, 

(rrosserer, 14. Febr. 



Berendt, Nic,. Pianist, 13. Marte. 
Berg, Anna Helene, f. Kellbom, E. e* 

kgl. Kok, 18. Dcbr. 
Berg, Hans Broge, fh. Sognepræst i 

Torup, 30. Jan., f. 25. Aug. 1802. 
Berg, Henr. Chr. Otto, Proprietær, 12. 

Marte, Lindvedgaard, 60 Aar. 
Berg, Juliane Antonette, f. Lodberg, 26. 

Marte, f. 11. Jan. 1825. 
Berg, Nic, Krigsassessor, 18. Juni. 
Berggreen, Dor. Fred., f. Wettergreen, 

E. e. Professor, 4. Aug. 
Berner -Schilden-Holeten, Gustav Alex- 
ander, Baron, Kammerh., Ritmester, 

20. Juni, Langesø. 
Bernhardt, Emma Soph., f. Hermann, 

11. Marte, Kjøge, M.: Kjøbmand. 
Bernsteen, Harriet, f. Scheller, 27. Okt., 

New-York. 
Berteleen, Sara, f. Holbech, E. e. Or- 
ganist og Boghandler, 9. Juni. 
Beyer, Sverre, 29. April, Leipzig, 23 Aar. 
Bielke, Julie, Stiftsdame i Vallø, 12. 

Dcbr. 
Bille, Joh. Vald., fh. Præst i Skyum og 

Hørdum, 6. Marte, Thisted. 
Bille-Brahe, Marie Caroline Vilh., f. 

Komtesse Moltke, 20. Jan., f. 23. 

.Juli 1827, M.: Stiftamtmand. 
Bindesball, Joh. Herm. Spleth, fh. Skole- 
lærer. 17. Febr., f. 29. Jan. 1802. 
Binzer, Valborg Christine Henr. Cathr., 

f. Schwendsen, Præsteenke, 31 . Marte. 
Birch, Fred. Chr. Carl, Etatsraad, Dr. 

phil., 16. Nov. 
Birkedal, Emilie Christiane, f. Me3'er, 27. 

Dcbr., Vældegaard v. Gjentofte, M.: 

th. Valgmenighedspræst. 
Biechoff, Vilhelmine, 6. Febr., Næstved. 
Bjerg, Johs. Adolf Christen, cand. jur., 

Assist. i Finantsm., 20. Okt. 
Bjerg, Margr. Kirstine, f. Olivarius, E. 

e. Major, 19. Juni, f. 30. Dcbr. 1806. 
Bjerre, Jac. Carl Andr. Winsløw, 20. 

Dcbr., Malaga. 
Bjerre, Mette Marie, f. Wejle, E. e. Bryg- 
ger, 14. Juli. 
Bjørn, Carl Gust. Emil, Regnskabsfører 

V. Havnevæsenet, 22. Okt. 
Bjjorn, Ludv. Aug., Stadsbedemand, 6. 

Juni, f. 5. Febr. 1806. 



Dødsfald i Danmark. 



Tillæjyr S. 31. 



Bjarn, Peter Chr., Skovrider ved Oiirup- 
gaard, 16. Febr. 

Bladt, Joh., f. Henningsen, 15. Okt. 

Blicher, Jens Peter, fh. Distriktslæge, 
29. Nov., Middelfart. 

Blicher, Oline Charl. Cec, f. Olsen, 15. 
Nov., Kavnkilde Prstg, M.: Præst. 

Blichert, Elisab. Marie, 21. Febr., Rosk., 
65 Aar. 

Blixen-Finecke, Aug. Soph. Fred. Marie 
Caroline Juliane, Baronesse, f. Prin- 
sesse af Hessen-Cassel, 17. Juli. 

Bloch, Anne Soph. Fredr., 19. Jan., f. 
22. April 1815. 

Bloch, Wilh., f. Davidsen, E. e. mos- 
aisk Præst, 17. Sept. 

Blom, Kristian, Stud. med., 16. Jan. 

Blom, Nic. Christ. Herholdt Gram, fh. 
ToldkontroUør, 5. Okt., Svendborg, 
f. 27. Jimi 1814. 

Blumer, Bolette Marie Abigael, f. Wen- 
delboe, 10. Apr., 75 Aar. 

Boberg, Joh. Peter, 25. Febr., Gandløse^ 
93 Aar. 

Boeck, Joh. Christ. Carl, fh. Præst i 
Hornsyld og Rosenholm, 4. Aug. 

Boeck, Otto Rudolph Buchhave, Læge, 
Etatsrd., 5. Apr., Horsens. 

Boeck, Petra Sofie Henriette, f. Eng- 
berg, Præsteenke, 16. Aug. 

Boesen, Emil, Past. emer., 6. Okt. 

Boesen, Karen Marie, f. Wesenberg, 
Præsteenke, 25. Decbr. 

Boesen, I^ovise, f. Rasmussen, Præste- 
enke, 20. Okt., Sorø. 

Bolbroe, Bolette, f. Rasmussen, Orme- 
høj V. Aarup, 1. Okt., M.: Præst. 

Bolvig, Bolette, f. Christensen, 2. April, 
82 Aar. 

Bondo, Oluf Ernst Chr., Styrmand, 12. 
Jan., Rio Janeiro, f. 20. Nov. 1868. 

Bondrup, Niels Herm., Billed- og Sten- 
hugger, 23. Sept. 

Borgen, Andr. Georg, fh. Sognepræst i 
Nylarsker, 7. Marts. 

Borgen, Axel, Kjøbmand, 6. Jan., f. 18. 
Apr.. 1846. 

Borges, Jens Hansen, Amtsfuldmægtig, 
12. Aug., Sorø, f. 11. Aug. 1823. 

Boye, Peter Henr., fh. Kontorchef i Re- 
visionsdep., Kancelliraad, 7. Marts. 



Boysen, Ingwer Phil. Adolph, afsk. Ka- 

pitain, 12. Juli, f. 2. Jimi 1825. 
Boysen, Peter Ingwer, fh. Apotheker i 

Stege, 30. Sept. 
Brammer, Max Jiirg., Toldassist., 7. Jan.^ 

Hømlund v. Ribe, f. 30. Maj 1828. 
Brandt, Bolette, Landskabsmalerinde, 24. 

Dcbr., f. 19. Febr. 1827. 
Brandt, Carl Joak., Præst v. Vartov, 27. 

Dcbr. 

Brandt, Georg, dansk Konsul i Amster- 
dam, 11. Nov., Koln. 

Branner, Georg Christ. Mechlenburg, 
fh. Sognepræst i Slagelse, 24. Juni. 

Branner, Louise Dor., f. Clausen, M.: 
Generalmajor, 10. Aug. 

Branner, Vilh. Jac., afsk. Generalmajor, 
11. Dcbr., f. 18. Sept. 1800. 

Branth, Caius Peter Emil, Overrets- 
assessor, 14. Febr. 

Brasch, Joh. Christ. Emanuel, Skole- 
inspektør, 11. Juni, Sandb3rve8ter, 
f. 27. Febr. 1816. 

Bredal, Mette Cathr., f. Thaning, E. e. 
Prof., 28. Jan., f. 18. Aug. 1803. 

Breinholt, Birgitte Gjøo, f. Carstensen, 
15. Jan., Esbjerg, f. 26. Juni 1833. 

Brendstrup, Fanny Math. Viet., f. Cle- 
ment, 22. Sept., Haldagermagle, 
f. 9. Nov. 1851, M.: Skolelærer. 

Brennecke, Thorv. Emil Vald., Model- 
lerer, fh. Korsanger v. d. kgl. The- 
ater, 7. Okt., f. 25. Maj 1840. 

Bressendorff, Thora Laurentia, f. Smith, 
14. Dcbr., f. 20. Apr. 1818. 

Breyen, Kirst., f. Duus, E. e. Strandkontr., 

1. Okt., Storehedinge. 
Brix, Aug. Niels Krist., 20. Dcbr. 
Brock, Marie Kirst. Cec, f. Hildach, E. 

e. Oberst, 15. Jan., Aarhus, f. 15. 

Oktbr. 1823. 
Brockenhuus-Schack, Julie, f. Comtesse 

Moltke, død i Kbhvn. 24. Dcbr.', 

M.: Amtmand i Svendborg. 

Brodersen, Jess Heinrich, fh. Sukker- 
raffinadør, 16. Sept, 83 Aar. 

Broe, Chr. Fred. Marius Rohweder, Stu- 
dent, 9. Juni, Aalborg. 

Brosbsll, Jobs., fh. Toldass., Preraierl., 
14. Febr., Løgstør. 



TiUæg S.. 32. 



Dødsfikld i .Danmark. 



Bnihn, Thom., Proprietær, 10. Apr., Ryd- 

bjerg Hovedgaard, f. 1801 i Flens- 
borg. 
Brun, Anna, f. Munch, 14. Marts, M.: 

fb. Birkedommer, Etatsr. 
Brun, Anna Lisa, f. Werling, 21. Maj. 
Bruun, Andr. Fred. Christiane, f. Obel, 

30. Sept., Jyllinge, M.: Præst. 
Bninn, Chr. Fred., fh. Adjunkt, 12. 

Sept., Horsens, 
Bruun, Emmarensia Joh., Datter af Con- 

sistorialraad, 25. Juni. 
Bruun, Jul. Aug., f. Bruun, E. e. Provst, 

18. Nov., Banders. 
Briiel, Louise Amalie, 16. Okt. 
Brynildsen, Cathr. Amalie, 14. Febr. 
Bryning, Mette Marie, f. Hougs, 4. Juli, 

Aarhus, f. 30. April 1812. 
Buch, Joh. Carl, 5. Febr., Ondløse, 81 

Aar. 
Buch, Søren Bemh. Balduin, Kjøbmand, 

21. Febr., Ribe. 
BttChardt. Soph. Gimild, f. Larsen, 1. 

Dcbr. 
Buchwald, Mart. Hedv., f. Schou, 2. Nov., 

f. 15. Apr. 1840, M.: Kommandør. 
Bugge, Diderikke, f. Hein, E. e. Rode- 
mester, 26. Nov. 
Buntzen, Octavia Elvira, 1. Dcbr. 
Byberg, Karen, f. Møller, E. e. Konsul, 

25. Juni, Aarhus. 
Biittner, Joh. Magd., f. Man, 12. Jan. 
V. Bulow, Amalie Christine Anna, f. 

Døcker, E. e. General, 9. Juni. 
V. Biilow, Hans Philip, fh. Proprietær, 

25. Dcbr., Odense. 
BartheUen, Ligeborg Antonie, f. Ste- 
phansen, 30. Juli, Svendborg, M : 

Kancelliraad, Lær^r. 
Biøcher, Fred. Nicoline, f. Nyholm, 23. 

Marts, f. 6. Sept. 1815. 
Biøcher, Anna Marie Vigonna, 2. Okt. 
Bødtcher, Jens, fh. Stationsforst. i Gjen- 

tofte, Exam. jur., 16. April. 
Bøgh, Mathias Georg Fred., 30. Juli, 

Horsens. 
Børre, Carl Soph., Kjøbmand, 8. Apr., 

Frederikssund. 
Bøving, Povl Bernhard, Forpagter, 8. 

Dcbr., Aalholm. 
Calmer, Hanne, 19. Febr., 69 Aar. 



Cappelen, Agnes Viet,, f. Gersdorff, 19. 

Juni, Roskilde, M.: Stationsforst. 
Carlsen, Alphonsine PouUne, f. Lassen, 

20. Jan., Bækkeskov, 62 Aar, M.: 

Godsforv. 
Carlsen, Laur. Yilh. Henr., kgl. Kapel- 
musikus, 18. Maj, f. 24. Juni 1818. 
CaroG, Vilh. Georg, Oberst, 10. Nov. 
Carstens, Joh. Ernst Aug., fh. By- og 

Herredsfoged paa Ærø, 27. Sept. 
Carstensen, Thea, f. Søeborg, 29. Okt.^ 

Bombey. 
Carøe, Marie Louise, f. Gjerløw, 8. Juni, 

Hellebæk. 
Castenschiold, Joh. Cec Elisab., 23. 

Dcbr., f. 10. Novbr. 1810. 
Chauveau, Kaja, f. Bøttger, 2. Maj. 
Christensen, Chr. Lauritzen, cand. phil., 

fh. Revisor i Kbhvns. Brandfors., 

6. Juli, f. 11. Juni 1821. 
Christensen, Jens, fh. Landsthingsmand, 

24. JuU, Næsby. 
Chiewltz, Mette Jul., 18. Febr., Faa^ 

borg, M.: Sognepræst. 
Christiansen, Caroline Vilh., f. Reich- 
mand, E. e. Grosserer, 25. Marts. 
Christiansen, Christian, Boghandler i 

Bethesda, 2S. Okt. 
Christiansen, Laura, f. Wolf, Præsteenke, 

9. Marts, Hveisel. 
Christiansen, Olga Margr., f. Mariager, 

18. Aug., Krygersdorf (Sydafrika). 
Christrup, Conradine Mathea, f. Peter- 
sen, 25. Marts, Odense, M.: Lieut. 
Clasen, Joh. Chr., fh. Skovfoged, 28. 

Maj, Kiel, f. 4. April 1806. 
Clauson-Kaas, Vilhelmine, f. Rombeck, 

27. Nov., Lyngby. 
Claussen, Chr. Carl Ludv., Intendant, 

29. Aug., f. 10. Febr. 1829. 
Clement, Hans Christopher Fred., Kam- 

merraad, ps. kgl. Fuldmægtig, 9. 

Juni, f. 6. Juni 1814. 
Cleos, Nic. Christiane, f. Rasmussen, E. 

e. Prokurator, 18. Jan. 
Colbjørnsen, Joh. Chr., fh. Expedient i 

Krigsmin., 8. Marts. 
Conig; Jul. Chr., fh. Toldkontrollør, 23. 

Juni, Aalborg, f. 25. Juni 1817. 
de Coninok, Vilh. Marie Louise, f. Her- 

løw, E. e. Justitssekretær, 22. Aug. 



Dødsfald i Danmark 



TiUæg S. 33. 



Cortnum, Trioe, f. KvHesbaBt, 7. Maj, 
Straadbjerggaard, IOOV2 Aar, 

la Cour, Laur. IHr., dansk Vicekonsul, 
3. Maj, Granton, f. 27. Juni 1834. 

Oramer, Carl Cæsar, Dekorationsmaler, 
26. Not., Miinehen. 

Cramer, Hans Chr. Fred^ Ingeniør, 11. 
Dcbr., Newburgh (N. Amerika). 

Crone, Fred. Sof. Ludv., 1. Febr., Berlin, 
31. Aar. 

Dahl, Henriette, 11. Sept, Slagelse 
Kloster. 

Dahl, Jens Carl, Kontorchef i Unants- 
min., 5. Nov., f. a Okt. 1827. 

(Dahlerup, Michael Heni. Ludv., fh. 
Stiftsprovst, l(i. Dcbr. 

.Dahlstrøm, Soph. Vilh. Bertha, f. Ør- 
sted, 17. Marta, Fredensborg, M.: 
fh. Stiftamtmand. 

!Dahni, Laur. Matthiesen, Lærer, 29, Sept., 
Sest, f. 7. April 1825. 

Dalberg, Albertine Andrea, f. Tscher- 
ning. Priorinde i Harboske Frueklo- 
ster, 17. Marts, f. 21. April 1805. 

Danckert, Eich. Valdemar, 25. Juni, 
Lerchenborg. 

Davidsen, Hans Peter Henr,, Assistent, 
2. JiUi, St. Hans Hosp., f. 7. Okt 
1857. 

Dehlholm, Hans Christ, Møller, 10. 
Febr., Nimtofbe. 

Dehn, Arnold, Kjøbmand, 10. Febr., 
Manchester, 49 Aar. 

van Deurs, Cad Eduard, Kammerherre, 
13. Apr., f. 17. Okt. 1804. 

Diderichsen, Grust. Adolph, Toldassist., 
17. Jan., Stege. 

Diechmann, Hans Ant Severin Lobedanz, 
6. Dcbr. 

DlechmaRn, Jolianne, 5. Maj, M.: Fold- 
mægtig ved Statsbanerne. 

Diechmann, Marie Sof., 18. Sept., Aal- 
borg, F.: Obcrstlieutenant. 

Ditzel, Jensine, f. Aamp, 11. Febr. 

DJønip, Juliane, f. Jensen, Enke e. Stabs- 
læge, 2& Febr. 

Ocdt, Polly Angelique, 14. Febr, Fre- 
densborg. 

Dorph, Charlotte, 31. Dcbr., F.: Præst. 

Orachmann, Jørg Michael, 17 Aug., 
F.: Cand. mag. 



Drechsel, Georg Vilh. Louis, Etatsraad, 
fh. Birkedommer, 28. Juni, Himmel- 
bjerget. 

Dreyer, Joh. Nik. Tidemann, Klasse- 
lotterikoUektør, Lieutenant, 10. Juni, 
Odense. 

Due, Theod. Emil, Lærer, 23. Juli, Ma- 
ribo, f. 22. Febr. 1813. 

Dumreicher, Fred. Augusta, 7. Nov. 

Duseberg, Hans Olaf Emanuel, 24. Nov. 

Dyrlund, Charl. Amalie, 23. Sept. 

Døcker, Svend Aage, 31. Juli, Kontorist, 
19 Aar. 

Døllner, Ludv. Nic, 18 Okt., Søbygaard. 

Eckardt, Laur. Andr., Cand. phiL, fh. 
Skuespiller, 7. Sept., f. 12. Jan. 1829. 

Eckardt, Sofie Marie Magd., f. Bless, 
19. Juli, Høljeryd, Sverig., M.: 
Marinemaler. 

Eckersberg, Erling Carl Vilh., Kobber- 
stikker, 27. Nov. 

Eddelien,,Fred. Andr. Hermandine, Enke, 
Lærerinde v. Eoskilde Friskole, 
29. Jan. 

Eibe, Otto, 1 Nov., F.: Kapitain. 
Eigler, Theod. Alex. fh. Stationsfon^alter 

i Aarup, 5. Aug., f. 20. Dcbr. 1837. 
Ejsen, Marie, f. Bang, 20. Jan , Slagelse 

Kloster. 

Ekman, Carl Christ. Emil, Postmester, 

28. April, Nykb. p. F., f. 16. Sept. 

1845. 
Elmquist, Charl. Louise, f. Biilow, 6. 

Marts, Umanak, f. 12. Dcbr 1859, 

M. : Assist., Lieut. 
Engberg, Niels Jes, fli. Proprietær, Cand. 

phn., 22 Sept, f. 22 Apr. 1812 

Engberg, Signe Fred., f Læssøe, 14. 

Febr., Hemmet Præstegaard. 
Engeistofl, Christian Thorning, Biskop, 

Dr. theoL, 25. Jan., Odense. 
English, Thom. Alfr., Civilingeniør, 15. 

Apr., 69 Aar. 

Erichsen, Hans Frits Christian Elvins, 
Bogtrykker, 24. Jan., f. 2. Sept. 
1847. 

Esohe, Fred. Nic Aug., Grosserer, 9. 
Marts. 

Esche, Thor, Grosserer, 1. Marts, St. 
Hans Hosp., f. 9. Maj 1855. 



Tillæg S. 34. 



Dødsfald i Danmark. 



Esmann, Aage, Stud. jur., 23. Marts, 
Viborg. 

Esmann, Laura Christiane, f. Hammers- 
høi, 6. Marts, Aarh. 

Ettrup, Johs. Severin Buchwald, Han- 
delskontorist, 1. Nov. 

Eyben, Fried. Adolph Gottlieb, Lehns- 
greve, Kammerherre, Overlanddrost, 
5. Sept., Eatzeborg. 

Faber, Easm. Peter, Lieutenant, 31. Juli, 
Herringe Skole, 45 Aar 

Falbe, Alfred Preben Carl, Consul for 
Porto Rico, 26. Jan., Mayaguez, f. 
28. Jan. 1834. 

Fangel, Holg. Jul , 5 Sept., Valparaiso. 

Fasting, Henr. Soph. 28. Sept. 

Fasting, Jens Mart , Overretsprokurator, 
5. Juni, Viborg. 

Faurschou, Eleon. Nanny, f. Marolly, 
Præsteenke, 11. Febr., Frøslev. 

Feddersen, Nanna Aug. Felizia, f. Bil- 
sted, E, e. Kammerherre, 21 Jan , 
f. 18. JuH 1820. 

Feilberg, Thor, 14. Febr. 

Fenger, Rasm. Theod., Sognepræst i 
Hvedstrup og Fløng, 2. Febr. 

Fester, Knud Alfr., Kordegn og Skole- 
inspektør, 2. Aug., Næstved. 

Fischer, Andrea Maria, 4. April, Sla- 
gelse Kloster. 

Fischer, Elise Beate, Charl., f. Andrup, 
Enkefrue, 28. Nov. 

FJeldsøe, Jac Jensen, fh. Fuldm. v. 
»Folkets Avis«, 19. Dcbr. 

Fleischer, Maja Cec, 13. Marts. 

Fieron, Ferd. Amon, Hofskræder, 3. Nov., 
f. 25. Jan. 1829. 

Flint, Vilh., f. BaUe, 2. Dcbr., Helsingør. 

Fogh, Margr , f. Gude, 19. Dcbr. 

Folsach, Fred. Jørg. Pultz, HoQæger- 
mester, Cand. jur., 22. Jan., Ve- 
delslund, f. 3. Marts 1807. 

Forsberg, Agnes, f. Bønneche, 28. Febr., 
Italien. 

Franck, Frantz Lorentz Christ., 22. Nov., 

Horsens. 
Frantzen, Karen, f. Hansen, Enke, 22. 

Aug. 
Freiesleben, Peter Thorv., Mursvend, 

14. April, 42 Aar. 



Freuchen, Hother, 23. Okt., engelsk; 
Hosp. Port Said, F. : Præst i Højby. 

Friberg, Jul., Cand. phil., 22. Nov., f.. 
27. Juli 1824. 

Friberg, Sofie Fred., f. Tvede, 4. Maj^ 
M. : Arkitekt. 

Fribert, Marie Fred., f. Soetmann, E. e. 
Kancelliraad, 5 Dcbr. 

Friedenreich, Marg., 1 3. Nov , F. : Dr. med. 

Friis, Agnes, 4. Juli, F.: Kancelliraad. 

Friis, Hakon, 17. Febr., Soderup Præ- 
stegaard. 

Friis, J. P., Gaardejer i Eisbøl, Slesvigs 
29. Jan. 

Friis, Kirstine, f. Jensen, 5. Maj, M.r. 
Past. emer. 

Friis, Mads Cicilius Seneca, Kancelli- 
raad, Godsforvalter, 29. Dcbr., Ny- 
borg, f. 20. Sept. 1813. 

Frimudt, Cath. Dorth. Camilla, 17. Aug.. 

Frisenette, Carl Aug , 9. Febr., Nykb. F. 

Frohne, Muria, f. Jiirgensen, Enke, 24. 
Dcbr., Flensborg. 

From, Louise Soph., f. Nørregaard, 26.. 
Marts, Hellebæk, 

Frølich, Peter Vilh. Theob., Handels- 
fiildm., 1. Juli, 

Funch, Thora Anine Jac. Elise, f. Bør- 
gesen, Præsteenke, 5. Nov. 

Flirst, Georg, 23. Juli, Hull. 

Fæster, Aug. Ferd., Manufakturhandler,. 
31. Jan., f. 19. Juni 1823. 

Gad, Dorth. Marie, f. Tønsberg, 24. Juli,. 
M. : Universitetsboghandler. 

Gad, Julia Carolina, f. da Costa, Bra- 
silien, M.: Dr. med. 

Gad, Kud., Past. emer., 22. Okt., Ly- 
derslev. 

Galster, Julius, 4. Sept., N. Sundby. 

Gandil, Ferd., 14. Aug., New York. 

Gaudenzi, Eobert Kafaelo, Fotograf, 23: 
Febr.. 47 Aar. 

Gede, Christ. Fred., Kontorchef i Ma- 
rinemin. Eevisionskont., 24. Juni^ 
f. 21. Dcbr. 1819. 

Gemzøe, Danieline Christ. Fred., 10. 
Aug., Kbhvns. Sygehjem, f. 27. Nov. 
1808. 

Geriche, Jac. Friederich, fh. Konditor^ 
9. Febr., 71 Aar. 

Gianelli, Nanna, 16. Febr. 



Dødsfald i Danmark. 



Tillæg S. 3&, 



Giede, Christ Waage, Overlærer (druk- 
net), 24. Sept. 
Giese, Andrea Alvilda, Enke, 17. Jan. 
Gjessing, Carl Lndv., fh. Plattenslager, 

Prlientn. i borgerl. Inf., 1. Jan. 
Gleerup, Mour., Justitsraad, fh. Distrikts- 
læge. 17. Dcbr., Holstebro. 
Glud, Inger Marie Christiane Petrea, f. 

Kruuse, E. e. Kongens Foged, 30. 

Dcbr. 
Gluud, Emma Carol. Christine, f. Eein- 

strup, 25. Dcbr. 
Glererfeldt, Bror Viggo Valfred, Havne- 

oppebørselskontr. , 30. Apr., f. 1. 

Aug. 1814. 
Glererfeldt, Carl Louis Christ. Georg, fh. 

Sognepræst i Kjøge, 9. Juni. 
Goeize, Soph. Amalie, f. Herring, 25. 

Marts, Helsingborg, 59 Aar. 
Goldbeck, Andreasine Louise, f. van d. 

Brygge, 13. Febr. 
Goldschmidt, Louise Fred., 16. Nov., 

Hornbæk. 
Gotscbalck, John Kierulf, Grosserer, 20. 

Febr. 
Gottschalck, Ludv., Justitsraad, fh. Di- 
striktslæge, 2. Juli, Lemvig. 
Gottschalck, Helene, 30. Marts. 
Gredsted, Fritz Christ. Har., Civilinge- 
niør, 19. Juli, Odense, f. 3. Dcbr. 

1843. 
Greve, Aug. Georgine Eleon., f. Kørber, 

E. e. Miniaturmaler, 29. Juli, 78 

Aar. 
GroothofT, Herm., Grosserer, 2. Dcbr, 
Groth, Jiirg., ps. Toldforvalter, 17. Aug., 

Liibeck, f. 21. Marts 1814. 
Groth, Soph., f. V. Holten-Bechtolsheim, 

2. Aug., Føhr. 
Groth-Petersen, Hanne Birg. Poul.« f. 

Gleerup, 30. Jan. 
Grum, Fred. Vilh., f. Hintze, E. e. 

Oberst, 4. Febr., f. 19. Nov. 1816. 
Gnindtvig, Olga Elisab., 21. Dcbr., F.: 

Urtekr. 
Grønbech, Carl Arnold, Cand. pharm., 

19. Marts, Chrsand. 
GrøRbek, Joh. Bernhard., 11. Aug., 

Nykbg. Kloster. 
Gundel, Hjalm. Carl Ludv., 31. Maj, 

Omsk, Sibirien, F.: Cclrd. 



af Gyldenfeldt, Niels Sehested, Forst- 
junker, 29. Apr., f. 5. Sept. 1799. 
Gyllich, Adrianna, E. e. Major, 25. Febr.^ 

St. Thomas, 88 Aar. 
Gøtzsche, Elisab. Vilh. Jac, f. Neer^ 

gaard. Præsteenke, 25. Sept., f. 13. 

Dcbr. 1814. 
Haack, Anna Dorth., 12. Febr. 
Haar, Hanne Line, 20. Nov., M. : Snedker.. 
Haar, Hans Jørg. Theod., Sognepræst i 

Nykbg. p. F., 12. Maj. 
Haberbier, Math. Emilie, 23. Okt. 
V. HafTner, Sofie Vilh. Caroline, f. Krie- 

ger, E. e. General, Krigsminister,. 

26. Aug. . 
Hald, Thor Christensen, Lærer, 22. Marts^ 

Askvad, f. 14. Jan. 1830. 
Hald, Theod. Emilius, Murmester, 31. 

Jan. 
Halvorsen, Constance Henr. Alexandrine, 
~t Voigt, 28. Jan., M. : Pastor emer. 
Hammelev, Othar Axel, Toldass,^ 24. 

Dcbr., Nexø. 
Hammer, Ferd. Aug., fhv. Prliéut. i Inf.,. 

23. Jan., Sydney, f. 1830. 
Hammer, Joh. Oscar Jul., Maler, 20. 

Sept. 

Hammer, Will., Blomstermaler, Medlem 
af Kunstakad., 9. Maj. 

Hansen, Aleth Soph., Provst, fh. Kul- 
tusminister, 24. Dcbr. 

Hansen, Christ., Fabrikskriver paa Lade- 

gaarden, 6. Marts. 
Hansen, Dan. Jul., fh. Theaterdirektør^ 

27. Maj. 

Hansen, Gregorius Lindeman, Cand. th.^ 
Klokker v. Helligaands K., 10. Nov., 
f. 17. JuH 1811. 

Hansen^ Jac. Fred., Fyrmester, 14. Febr. 
Hansen, Joh., f. Lange, E. e. Cand. 
phil. Hans H., 5. Dcbr. 

Hansen, Jørg., fh. Biskop over Als og 

Ærø, 16. Aug., Guderup. 
Hansen, Lovise, f. Weisler, E. e. Regi- 

mentsdyrlæge, 16. Jan., Jægersborg, 

f 18. Juni 1808. 
Hansen, Marie Christiane, f. Brøchner, 

23. Marts. 

Hansen, Marie Soph. Fred., f. Wølfferdt, 

Consulinde, 1. Marts. 74 Aar. 

3* 



Tilheg 8 36. 



Døds^dd i DanmariL 



Hailtea. Peder. Kjøbmand. 18. Jan.. 

Midrklfart. f. 5. Aug. 1806. 
ItaflMa, Petra Karie. Lærerinde t. FnL- 

herg Kommnneskoler, 5. 3Iarts. 
Hailtea, Signe Aug., 1 BindeeiL 18. 

Aug., Horsena, M.: Premierlieut. 
HaaSM, Theresia. f. Verbitz, E. e. Prot, 

Bygningsinspektør, 4. Febr., f. 5. 

Apr. 1831. 
HaRteil. Wilh. Cathr.. f. Foss, 7. Okt. 
Harboe, Knnd Adolf Traugott, Skibs- 

rheder. 23. Juni. 
Hare. Chr. Nielsen, Lserer, 4. Apnl, 

Vebbestmp, f. 10. Juni 1842. 
Hanieth, Anna Cath., 16. Sept, Sla- 
gelse Kloster. 
Harries, Marg., f. Koch, 5. Dcbr., Ma- 
ribo. 
Hartmaan, Rachel Rebekka, f. Spleth, 

• 3. Apr. 
Hartmann, Thora Cam., f. Jacobsen, 1. 

Febr., M. : Professor, Dr. phil., Or- 
ganist. 
Hartnack, Claudius Theod., Cancelliraad, 

Sagfører, 11. Juli. 
Harttung. Carl Fred., Hørkræmmer, 16. 

Marts. 
Hasle, Jørg. Henr. Theod., Landsthings- 

mand, 16. Febr., f. 13. Juli 1816. 
Hauch, Adamine Magd., f. Feddersen, 

17. Febr., Knebel, f. 24. Okt. 1838, 

M.: Præst. 
Haxthausen, Carl Ulr. Emil, General- 
major, Kammerherre, 9. Maj. 
Haxthausen, Fred. Yilh. Aug., 24. Maj, 

Overstaldmester, Kammerherre. 
Haxthausen, Elisa Maria Cec. Annette, 

Baronesse, 21. Febr., Aalb. 
Hebert, Bombardus Ehrenfred, 24. Jan., 

Aalborg, 81 Aar. 
Hee, Jul. Marie, 12. Marts. 
Heiberg, Caroline Marie, f. Buch, 16. 

Maj, M.: Kammerraad, f. 10. Juli 

1811 
Hellemann, Benthine Christine, f. Falck, 

17. Aug., Rye Mølle. 
Hellmers, Joh. liVied., Godsejer, 19. Juni. 
Hellening, Fred. Christ., Snedkerm., 14. 

Marts, 57 Aar. 
Helsted; Christine Vilh., f. Olsen, E. e. 

Prof., 24. Febr. 



. Carl Soph. Nic. Takndbege. 7. 
Sept.. 49 Aar. 

Fred. Vilh., Capttam. Bo^ 



holder v. Tøjhuset, lo. Sepl. 



1 
I 
; Heari^»es, VIUl. Jostitgraad, Inspektor 

j T. Fattigvæsenet paa Frederiksberg, 

! 24. Nor. 

Herferth, Christiane Joh., f. Rée. 10. 

Xov.. M.: Orerretsprok. 
Herfortk. Fred. Jac.. Kontorchef i Na- 
tionalbank.. II. Dcbr.. f. 22. Apr. 

1831. 
Hesselbery, Clirist. Emil, Sekretær. 31. 

Aug., f. 17. Jan. 1809. 
Hesseldahl, Hans Chr.. Kjøbmand. 23. 

Marts. 
HildebnUMl,Anna Margr. Fred . f. Schmvtz, 

1. Maj, Grauballegaard. 
Hildeshein, Rose. f. Frænkel. 12. Apr. 
Hirschfeldt. Adolphine Christine. Febr., 

74 Aar. 
Hjelm, Claudine, 29. Nov. 
Hjort, Andreas Jensen, Prokurator, 12. 

Apr., Lemvig, f. 13. Marts 1809. 
Hoffgaard, Carl01ufAndr.,fh. Distrikts- 
forst., 31. Aug., Lj-ngby, f. 24. Dcbr. 

1837. 
HofTmann, Christiane Margr.. f. Bentzen, 

E. e. Kancellir., 22. Febr., 92 Aar. 
HofTmeyer, Christ. Jul., 6. Febr. 
Holbech, Niels Peter, Portrætmaler, 11. 

Jan. 
Holberg, Henr. Soph., f. Worsaae, E. 

e. Seminarieforst., Præst, 28. Dcbr. 
Holch, Dianora Louise Soph., f. Fich, £. 

e. Lærer, 16. Nov., Steenløse. 
Holck, Adelaide Emilie Caroline, f. Laub. 

E. e. Etatsraaad, Herredsfoged, 26. 

Nov., f. 2. Apr. 1812. 
Holm, Anna Marie Georgine, f. Ægidius, 

30. Marts. 
Holm, Joh. Peter Vilh., Cand. phil., fh. 

Lærer, 17. Juni, Kjøge. 
Holm, Søren Joh., fh. Sognepræst i Bers- 

lev og Vindinge, 18. Juni. 
Holm, Vilh. Chr., Læge, 25. Febr., Ruds 

Vedby. 
Holst, Cec. Christiane, f. Matzen, E. e. 

Toldforvalter, 14. Febr. 
Holst, Fritz Jul. Meincke, Telegrafinge- 
niør, 13. Nov., Shanghai. 



Dødsfald i Danmark. 



TiUæg S. 37. 



Holst, Niels Henr., Generaldirektør for 

Statbaneme, 1. Sept. 
Holstein, Frode, fh. Landmand. 22. Febr., 

f. 26. Marts 1852. 
Holsten, Andr., Forstkandidat, 3. Juli, 

Sødringholm. 
Hommel, Laurine Christiane, f. Borch, 

18. Juni, f. 11. Maj 1827, M.: 

Cand. theol. 
Hornum, Caroline Alv. Marie Louise, f. 

Bistrup, 6. Marts, Nykbg. p. S. 
Hoyer, Dor., f. Dreyer, 11. Sept., Nykbg. 

p. F., f. 3. Juli 1806. 
Hultmann, Florentine Mariane, f. Paul- 
sen, Enke, 8. Dcbr., Kastrup Skole. 
Hummel, Charl. Theophile, f. John, £. 

e. Etatsr., 5. Maj. 
Hundrup, Marie, f. Nielsen, E. e. Prof., 

14. Dcbr., Koskilde. 
Husted-Schanau, Joh., Lærerinde, 11. 

Febr., Diakonissestift. 
Hviid, Martinus Cosmus, Hørkræmmer, 

10. Dcbr. 
Hvilsom, Ludv., Assist. i Rigsdagens 

Bureau, 5. Apr. 
Høeg, Vilh., Kjøbmand i Esbønderup, 

10. Dcbr. 
Hajrup, Kirstine, E. e. Forstassistent, 

7. Dcbr., Bregentv^ed. 

Høyrup, Jens Christian, Kjøbmand, 3. 

Febr., Fredericia, f. 28. Dcbr. 1821. 
Ibsen, Edv., fh. Organist ved Garnisons 

K., 30. Sept., f. 10 Sept. 1810. 
Ingerslev, Louise Elisab., f. Harpoth. 

8. Marts, f. 26. Febr. 1833. 
Irgens, Anna, f. Schou, 21. Marts. 
Isaacsen. Balthasar, Herredsskriver. 29. 

Juli, Silkeborg. 
Iversen, Betty Birg. f. Hasseriis, 6. 

Dcbr., M.: Korkvarefabr. 
Iversen, Dor., f. Tillge, E. e. Boghandl., 

25. Juni. 

Iversen, Fred. Jessen, fh. Forretnings- 
fører, 29. Jan., 26. JuU 1818. 
Iversen, Margr. Kirst., f. Galberg, 7. Okt. 
Jacobsen, Carl, Cand. pharm., Dyrlæge, 

26. Juni, Ringe. 

Jacobsen, Carl Chr., Litograf, 12. Aug. 
Jacobsen, Carl Joh., Stud. polyt., 17. 

Febr. 
Jacobsen, Chr.. Læge, 18. Okt., Skive. 



Jacobsen, Jeannette Marie, f. Baruel, E. 

e. Livlæge, Justitsr., 18. Nov. 
Jacobsen, Niels Jac, Læge, 23. Aug.^ 

Davidstrædet, f. 27. Jan. 1850. 
Jahn, Conrad Riga, fh. Assistent i Liv- 
renteanst.. 20. Maj, f. 10. JuU 1825 
i Bergen. 

Jahncke, Aug., Bagerm., 22. Fehr. 

Jansen, Anna Fred. Vilh., 13. Okt., Ves- 
tervig, M.: Herredsfoged. 

Jensen, Anders, Lieutenant, 12. Jan. 

Jensen, Caroline Kirst., f. v. Kløekor, 
Marts, Klampenborg, f. 13. Febr. 
1841. 

Jensen, Francesco, Landmand, 11. Jan., 
Californien. 

Jensen, Gust. Axel Theod., Cand. pharm., 
9. Maj, Skibby, f. 4. Jan. 1845. 

Jensen, Harald Fred., Bogholder v. Tele- 
fonselskabet, 9. Febr. 

Jensen, Herm., Kasserer i Creditforen., 
25. Juli. 

Jensen, Jens Marius Chr., Skuespiller, 
2. Nov., Silkeborg. 

Jensen, Johannes, fh. Folkethingsmand,. 
MøUeeier. 25. Apr., Sir. 

Jensen, N. Chr. O., Proprietær, 26. Okt., 
Skaarup, Svendborg. 

Jensen, Selma Emilie Ligrietta, f. Wøj- 
strup, 16. Dcbr., Præstø, M : Sag- 
fører. 

Jenssen, Laura Henr. f. Møller, 6. Sept.,. 

Tranekjær, M.: Herredsfiildm, 
Jespersen, Gedske Anina Sofie, f. Keen- 

berg, 31. Jan., Nykbg. Falster, f. 

29. Dcbr. 1853. 
Jespersen, Karen Kirst., f. Nøn-egaard,. 

E. e. Branddirektør, 13 Aug., Nexø,. 

f. 7. Nov. 1809. 

Jessen, Ane Kirst., f. Kiilsgaard, E. e. 
Provst, 6. Apr., Skive. 

Jessen, Therese Abelone, f. Christoph,. 

11. Febr., Gjentofte, 79 Aar. 
Johansen, Vilh. Theod., Provst, 26. Dcbr.,. 

Trandenip. 
Jordan, Heinr. Ludv., Boghandler, 20.. 

Maj, f. 21. Okt. 1813. 
Juel, Jacobine Tersa, f. Wolf, E. e. Cand* 

jur., 19 Marts, f. 20. Dcbr. 1818.. 
Juel, Johs. Beatus, Cand. polit., ABsist. 



TiUæg S. 38. 



Dødsfald i Danmark. 



i Indenrigsminist , 15. Okt., f. 16. 

Aug. 1858. 
Juel, Knud Axel, Violinist, 21. Jan. 
Juel-Ryssensteen, Niels, Kammerherre, 

Ijehnsbaron, 15. Maj, Limdbæk. 
Jørgensen, Anna Charl., f. Lyth, E, e. 

Kammerassessor, 28. Jan., 87 Aar. 
Jørgensen, Anne Kjerstine, f. Prior, E. 

e. Skibsbygm., 20. Okt. 
Jørgensen, Caroline Vilh., f. Eosengreen, 

25. Febr., Smidbyøster. 
Jørgensen, Cathr. Maria, f. Hasselbalch, 

10. Apr. 
Jørgensen, Jul., Husmægler, 29. Marts, 

f. 13. Juni 1828. 

Jørgensen, Laur., Etatsr., Godsejer, 2. 

Juli, Søholt. 
Jørgensen, Petra Dor. Julie, f. Wolf, 

Præsteenke, 1. April, f. 29. Marts 

1811. 
Jørgensen, Soph. EUas Andr., fh. Kantor, 

20. Aug.^ Helsingør, f. 22. Dcbr. 

1817. 
Kaas, Andr. Peter, Maskinmester, 4. 

Apr. ved Dampskibet »Danmarks« 

Forlis i Atlanterhavet, f. 23. Aug. 

1842. 
Kaas, Fred. Vilh., Parykmager, 3 Marts. 
Kanitz, Christ. Ferd., Malermester, 12. 

Febr., Hørsholm, 82 Aar 
Kaufféldt, Jul. Emilie, f. Holstein, E. e, 

Toldinspekt., 2. Aug., f. 1. Marts 

1813. 
KaufTmann, Caroline, f. Krieger, 12. Juni, 

Aarhus, 1. Aug. 1844, M.: Kapitain. 
Kaufmann, Line, f. Gottschalch, Enke, 

15. Nov. 
Kaysen, Jac. Boysen, Kjøbmand, 30. 

Dcbr., Holstebro. 
Kernn, Carl Chr. Christoph , Overlærer 

v. Metropolitansk., 14. Nov. 
Kierboe, Charl. Amalie, f. Stricker, 27. 

Marts, f. 10. Apr. 1808. 
Kierrumgaard, WiU. Gotfr., Glarmester, 

28. Jan. 

KieruIfT, Ane Sof., f. Kierulif, 22. Okt., 
Helsingør, M.: Jemstøber. 

KieruIfT, Mads Christ. Georg, fh. Sta- 
tionsforstander, 19. Sept., Lyngby. 

KieruIfT, Svend Ole Andr., Malermester, 
15. Febr. 



Kierumgaard, Nic. Soph., f. Patermann, 
13. Marts. 

Kisbye, Conr. Fred., Sognepræst til 
Aunslev-Bovense, 3. Febr. 

Kjeldahl, Jørg. Pedersen, fh. Distrikts- 
læge, 9. Juli. 

Kjeldsen, Joh. Henr., 10. Marts, Ler- 
kenfeldt. 

Kjer, Wald., 10. Aug., Aarhus, F. : Over- 
retssagfører. 

KjeruIfT, Christen Bjerrum, Dampskibs- 
expeditør, ee. Okt., Aalborg, f. 21. 
Jan. 1796. 

KjeruIfT, Hugo Carl Vilh. Ferd. Joh. 
Krogh, Justitsr., fh. Underboghol- 
der i Kontoret for Statsaktiver, 7. 
Febr. 

Klein, Jul. Fred., f. Schneider, 21. Sept., 
M. : Instrumentmager. 

Klein, Peder Adolph, 12. Juli, Haag, 
35 Aar. 

Klitgaard, Thorn., Kjøbmand, 6. Okt., 

Hals, f. 22. Marts 1829. 
Kliiver, Aug. fh. Proprietær, 1. Febr. 
Kniese, Joh. Henr., Toldassistent, 29. 

Marts, Barmstedt, f. 8. Jan. 1821. 
Knudsen. Anders, fh. Postexpedient, 20. 

Jan , Galten v. Hadsten. 
Knudsen, Caroline Gerhardine, f. Del- 

comyn, 15. Apr. 
Knudsen, Caroline Emilie, f. Ørum, 27. 

Nov., M. : Justitsr., f. 5. Juni 1819. 

Knudsen, Math. Christiane, f. Eeimer, 
E. e. Kapitain og Planter paa St. 
Croix, 31. Jan. 

Knuth, Eggert Fred., Greve, 26. Marts. 

Knuth, Fred. Sophie Elisab., f. de Løven- 
ørn, Enkegrevinde, 10. Apr. 

Knækenborg, Hanne Petrine Margr., f. 
Beck, 20. Jan., Slangerup, M.: 
Præst 

Kogsbølle, Magnolia Kirst., f. Djørup, 
10. Aug., Vedbæk, f. 30. Aug. 1837, 
M.: Brygger. 

Kojderup-Rosenvinge, Vald., OberstUeut., 

Directør for Vandbygningsvæsenet, 

5. Dcbr. 
Kopp, Franz Georg, Grosserer, 12. Marts. 
Koppel, Fred., f. Goldschmidt, 21. Marts, 

87 Aar. 



Dødsfald i Danmark. 



Tillæg S. 39. 



Xornbeck, Therese Margr., f. Deiintzer, 
E. e. Murmester, 16. Dcbr 

Kornerup, Jac., Læge, ^. Okt. 

»Krag, Mary Elisa, f. Kabell, 20. Febr., 
Kolshave, f. 17. Okt. 1836, M.: 
Præst. 

Kragh, Olivia Camilla, f. Lindballe, 7. 

Febr., Karlslunde. 
4(ramp, Christiane Magd., f. Frølich, E. 

e. Krigsraad, 30. Sept. 
Xranold, Rud. Heinr. Carl Conr., Kon- 

ferentsraad. Amtsforvalter, 8. Febr., 

Odense, f. 25. Nov. 1819. 
Krause, Joh. Vilh., 25. Marts, 85 Aar. 
<Kriebel, Rich., Sagfører, 4. Febr., Ny- 

kbg. paa F. 

'V. Krogh, Heinr., Kammerjunker, kgl. 
Skovrider, 2. Nov., Tikjøb. 

-v. Krogh, Ida, f. v. Krogh, 20. Dcbr., 
Marienlyst pr. Haderslev, M.: kgl. 
preussisk Herredsfoged. 

Krohn, Caroline, 29. Marts, Brahetrolle- 
borg. 

Kruse, Christ., Førstelærer, 17, Juni, 

Maribo, f. 21. Marts 1844. 
Kriiger, Rasm. liauritzen, Dr. med. k 

phil., Cand. theol., 29. Marts, Visby, 

Slesvig, f. 6. Jan. 1815. 
Krætzmer, Andrea Marie, f. Møller, fh. 

Solodanserinde, 25. Jan. 
Kiihnel, Betzy, f. Larsen, 23. Nov., Haar- 

lev, M.: Præst. 
Kyhse, Carl Chr., Malermester, 10. Nov., 

Roskilde. 
Kolle, Thora Jul. Vilh., f. Torp, 18. 

Juni. 

lamers, Adolph, Exam. jur., 21. Nov. 
Lange, Axel, Distriktslæge, 28. Febr., 
Ulvkjær. 

'Lange, Chr. Ludv., fh. Postmester i 

Frederikssund, 7. Marts, Korsør, f. 

28. Jan. 1811. 
»Lange, Fanny, f. Gjellerup, E.e. Professor, 

12. Dcbr., Vordingborg. 
'Lange, Ferd., Frantsine, f. Brandt, 25. 

Marts. 
Lange, Fred. Mart. Jac, Læge, 12. Marts, 

Odense. 
iLange, Henr. Christiane, f. Tobiesen, 

Præsteenke, 6. Juli. 



Lange, Marinus Joh., Proprietair, 11. 

Juli, Randers. 
Langhoff. Ferd. Schubothe, 24. Jan. 
Langkilde, Casp., Prokurator, 31. Dcbr., 

Hillerød. 

Lanng, Math. Chr. Peder Otto, fh. Over- 
læge, 18. Marts. 

Larsen, Carl Chr., Varemægler, 28. Febr., 
f. 28. Sept. 1815. 

Lassen, Jac. Soph., f. Lohmann, E. e. 
Forpagter, 6. Okt. 

Lassen, Rannveig, f. Gunnarson, 3. Apr., 
Rødby, M.: Byfoged. 

Lausen, Wald., Dr. med., Etatsr., 29. 
Juli, Schweitz. 

Leisner, Soph. Amalie, 8. Jan., 83 Aar. 

Lambrecht, Anna, f. Fischer, 24. Jan., 
70 Aar. 

Leonhart, Anna Dor., E. e. Overrets- 
advokat, 16. Dcbr. 

Leser, Joh. Michael, Murmester, 20. 
Sept. 

Lestrup, Christ. Sigurd, 29. Jan., Santos, 
29 Aar. 

Leth, Jens Nik. Fabritius, fh. Sogne- 
præst, 12. Juli, Aggersborg Præste- 
gaard. 

Leth, Niels Peter, Skolelærer, 16. Maj, 
Særslev, f. 1. Juni 1808. 

Leunbach, Caroline Christine v., 7. Juni, 
Jexenhovgaard, f. 2. Okt. 1835. 

Levetzow, Albrecht Ludv. Joachim Fred., 
Kammerherre, fh. Amtmand, 6. Febr., 
Altona, f. 13. Nov. 1809. 

Levinsen, Fred., f. Rée, 23. Febr., Aal- 
borg. 

Levinsen, Niels, Højesteretsadvokat, 2. 
Apr. 

Licht, Edv. Fred. Holg. de Fine, 6. Juni, 

Helsingborg. 
Licht, Hansine Math., f. Nielsen, 3. 

Dcbr., M.: Krigsassessor. 
Liebach, Peder Christensen, Kammer- 

raad, 17. Febr., 79 Aar. 
Lind, Chr. Andr. Holg., Boghandler, 12. 

Jan., f. 13. Okt. 1837. 

Lind, Gyda, f. Petersen, E. e. Kancelli- 

raad. Graver, 14. Sept., Taarbæk. 
Lind, Niels Ferd., fh. Proprietær, 13. Jan. 
Lindberg, Fred. Chr., Overtilskærer- 



Tillæg S. 40. 



Dødsfald i Danmark* 



mester i Mimderingsdepotet, 27. 

Jan., 70 Aar. 
Lindboe, Emilie Dorth. Aag., f. Stein- 

lein, 18. Febr., Sorø. 
Lindegaard, Marie. f. Aarsleff, 13. Jan., 

Svendborg, 79 Aar. 

Lindholm, Petra Bolette, Kommunelærer- 
inde, 27. Okt., Stubbekjøbing. ' 

Lindner, Joh. Fried. Ernst, Instrument- 
mager, 24. Febr., f. 20. Marts 1817. 

Linnemann, Mads Johan Buch, ps. Ka- 
pitain, 25. Juni. 

Lipke, Will. Carl Fred., Overaud., Borg- 
mester, 17. Aug., Kjøge. 

Lippert, Fred. Mart., Overfigurmager, 
9. Dcbr., f. 12. April 1837. 

Listov, Andr. Carl Laur., Sognepræst i 
Dalby og Tureby, 14. Febr. 

Lockwood, Minna Christine, f. Cleve, 
E. e. Konsul, 30. Juni. 

Lohse, Anna Joh. Mart., 27. Nov. 

Lollesgaard, Holg., Cand. phil., 3. Juni. 

V. Luckner, Adelgunde Vilh. Elisab,, 
Enkegrevinde, f. Tutein, 8. Aug., 
f. 3J. Okt. 1835. 

Lund, Fred. Chr., liegationsraad, De- 
parteraentssekretair i XJdenrigsmin., 
1. Febr., f. 4. Sept. 1824. 

Lund, Hans, Bankdirektør i Vejle, 28. Maj. 
Lund, Hendr. Emil, Telegrafist, 19. Apr., 

f. 17. Aug. 1833. 
Lund, Hendr. Sigv., Læge, 26. Febr. 
Lund, Joh. Peter, fh. Sognepræst i V. 

Vedsted, 14. Jan. 

Lund, Rasm., Frimenighed spræst, 23. 

Jan., Østerjølby p. Mors. 
Lund, Thora Axelinc Mariane, f. Kanne- 

worff, 22.Sept., M.: Kamrraad,Cantor. 
Lundt, Jens Hansen, fh. Lærer, 23. Marts, 

Helsingør, f. 21. Febr. 1809, 
Lundvall, Marie Cathr., f. Gundersen, 2. 

April, Helsingør, 88 Aar. 
Luno, Charl., E. e. Bogtrykker, 7. Nov. 
Luplau, Fred. Vilh., Vinhandler, 2. Febr., 

f. 22. Sept. 1801. 
LUders, Georg Ferd., fh. Borgmester i 

Segeberg, 10. Febr., Kiel, f. 1. Sept. 

1818. 
LUdemann, Carl Peter Math., Dr. theol. 

& phil.. Professor i Kiel, 17. Febr. 



Lymann, Nie. Chr., Kjøbm., 6. Jan^,. 

Nakskov, 92 Aar. 
Littichau, Hanjs Helmuth til Viskum,. 

Kammerherre, HoQægermester. 14. 

Apr. 
LUtzen, Fred. Christiane, 9. Juli, Chri- 

stianssæde, F.: Godsforvalter. 
Lytzen, Kirst. Marie, f. I^angkilde, 26. 

Aug., Odense. 
Lønborg, Marie, f. Simonsen, 4. Febr.^ 

VeQe, 79 Aar. 
Maart, Joh. Heinr., Toldoppebørselskont., 

21. Maj, MøHn, f. 17. Dcbr. 1814. 
Mackeprang, Fred., Proprietær, 27. Febr.^ 

Løjtoftegaard. 
Madsen, Oline Marie, f. Løppenthien, 

E. e. Kammerraad afDaurupgaard, 

15. Febr., Koskilde, f. 6. Marts 1796. 
Malling, Juliane, 6. Dcbr. 
Mandahl. Chr. Adam Vilh., fh. Told- 
kontrollør i Aabenraa, 29. Dcbr., 

f. 28. Maj 1811. 
Marokmann, Agathe, f. Fischer, 27. Nov., 

Stubbekjøbing, f. 8. Sept. 1847. 
Mariboe, Susette Aug., f. Dalgas, E. e. 

Professor, 12. Okt. 
Mathiasen. Niels Chr., dansk Konsul,. 

8. Apr., (ribraltar, 67 Aar. 
Matthiessen, Joh. Peter, fh. Branddirek- 
tør og Hiisfoged, 31. Dcbr., f. 25. 

Aug. 1826. 
Mau, Charl. *Ved., 30 Jan., 94 Aar. 
Mazanti, Chr. Axel Gerh., Bryggeri- 
bestyrer i Kolding, 10. Apr., f. 15.. 

Juli 1832. 
Mechlenburg, Christiane Therkeline, f. 

Staal,, E. e. Justitsr., Postmester,. 

15. .Juli, f. 16. Jan. 1803. 
Melbye, Joh. Chr. Fred. Viet., fh. Sogne- 
præst i Herstedøster, 28. Nov. 
Meldahl, Hylvard Jngbomus Marinus,. 

Lærer, 22. Juni, Storehedinge, f. 8^ 

Nov. 1818. 
Mertins, Carlsine, f. Gjerløff, 9. Jan.,. 

67 Aar, M.: Tømmermester. 
V. Mesmer-Saldern, Chr. Carl Lorenz. 

Aimé, Hofjægermester, 9. Jan., Lu- 

beck, f. 8. Dcbr. 1815. 
Meyer, Anne Kirst., t Haunstrup, E. e.. 

To.ldkotttroL,. 27. Marts, f. 1. Okt. 

1807. 



Dødsfald i Danmark. 



TiUæg S. 4IL 



Meyer, Chr. Peter Carl, Postmester, 20. 
Dcbr., Nysted, f. 24. Aug. 1831. 

Meyer, Ida, f. Stampe, 12. Dcbr., Odense,. 
M.: Sagfører. 

Meyer, Joh. Vilh., f. Seligmann, E. e. 
Grosserer, 7. Nov. 

Meyer, Vilh. Mart. Theod., fh. Fyr- 
inspektør, Skagen, 18. Dcbr., f. 25. 
Jan. 1815. 

Michelsen, Ida Joh. Cec. Margr., f. Han- 
sen, E. e. Hof- og Ordensjuveler, 
13. Nov. 

Moe, Emma Dianora, f. Techt, 24. Maj, 
Roskilde, M.: fh. Præst i Ribe. 

Mohr, Karen Kirst., 1. Marts. 

Moltke-Hvitfeldt, Annie, f. Hutton. Enke- 
grevinde, 10. Jan., Paris, f. 12. Dcbr. 
1836. 

Moniee, Bolette, f. Jacobsen, 6. Juli, 
f. 14. Okt. 1810, M.: Professor. 

Monrad, Chr. Ferd. fh. Collaborator, 1. 
Juni, Flensborg, f. 10. Dcbr. 1815. 

Monrad, Niels Jermin, 15. Juni, lild 
Mølle. 

Monrad, Soph. Louise, f. Franck, Enke, 
26. Juni, Lild Mølle. 

V. Muderepach, Christiane, 2. Dcbr. 

Munck, Fred. Hans Ditl., 22. Febr. 

V. Munthe af Morgenstjerne, Caroline, 
Konventualinde i Gisselfeldt, 5. Dcbr. 

V. Munthe af Morgenstjerne, Cornelia 
Catharina Margr., f. de Man, E. e. 
Kammerherre, 11. Aug. 

Miiller, Charline Mimillis Aug., f. Hoff- 
mann, 24. Marts. 

Merinichen, Niels Jacob, fh. Kjøbmand, 
20. Aug. 

Møller, Bertha Thora Eleonora, f. Aaris^ 

29. Maj, Ballerup, M.: Læge. 
Maller, Cathinca Camilla, f. Thrane, 1. 

Apr., M. : fh. KoUaborator. 
Maller, Chr. Casp., fh. Ijærer og Folke- 

thingsmand, 27. Aug., Astrup, f. 

20. Aug. 1815. 

Mølfer, Chr. Fred., Bogholder, 13. Jan. 

Møller, H. D., Kammerraad, Godsfor- 
valter, 16. Nov., Falsensgave. 

Møller, Henr. Magd. f. Lynge, E. e. 
Boghandler, 1. Maj. 

Møller, Niels Mortensen, fh. Førstelærer,. 



21'. Jan., Vordingborg, f. 24. Sept._ 

1810. 
Møller, Otto Chr. Rehling, 25. Febr.. 

paa Theplkntagen Tokvar, Sikkem. 
Møller, Peter Jac, Uhdermaskinmester 

i Flaaden, 24. Marts, f. 17. Juli 

1853. 

Møller-Hol^t, Erhard, Cand. phil.. Be- 
styrer, 22. Dcbr., f. 22. JuH 1825. 

Møllmann, P. A., Kjøbmaud, 24. Febr. 
Odense. 

Mølmark, Adam, fh. Apotheker, 3. Juni. 
Mølmark, Ant. Georg Imm., fh. Læge,. 

21. Okt., Oringe. 
Mørch, Joh. Peter Sivert Gjørsenius, fh. 

Degn i Løjt, 16. Juni, f. 27. Apr.. 

1818. 

Mørch. I. H., fh. Kolonibestyrer i Grøn- 
land, 16. Sept. 

Mørck, Fred. Siégfr. Jid.', Assistent i 
Finantsm., 3. Aug. 

Mørk, Johs. Magn., Redaktør, fh. Folke- 
thingsmand og Kbmd. i Aarhus, 17. 
Jimi. 

Mørup, Andrea, f. Herskind, E. e. Køb- 
mand, 7. Juli, N. Sundby. 

Nagel, Maria Dor. Caroline, f. Paulsen, . 
9. Dcbr., f. 6. Marts 1814, M.: 
Bankkasserer. 

Neergaard, Chr., fh. Ejer af Momtoft,, 

25. Marts. 

Nielsen, Carl Jul. Ant., Skoleinspektør, . 
29. JuU, f. 14. Nov. 1844. 

Nielsen, Frederik, fh. Provst og Sogne- 
præst til. Oure og Vejstrup, 11. Maj. 

Nrelsen^ Gomme Grove, fh. Kbmd. i 
Lemvig, 7. Marts, f. 24. Juli 1809. 

Nielsen (Bjerregaard), Jens Peter, Kas- 
serer for »D. V. B.«, 29. Nov. 

Niemann,. Anna Cath., f. Bavn, Ehike, 

26. Juni, Gjéntofte. 

Nissen, Anna Dor., f. Westergaard, E. . 
e. Provst, 21. Dcbr., f. 20. Maj 
1801. 

Nissen, Carl Ant. Monrad, fh. Skibs- 
fører, 11'. Febr. 

Nobel, Marie Caroline, f. Kaalund, 7. 
Maj, Nykbg. paa F, f. 25. Jan.. 
1832,. M.: Tobaksfabrikant. 

NonUiolm, Niels,. Bogholder, 17. Febr. 



Tillæg S. 42. 



DødsMd i Danmark. 



4laBgler, Louis Nicliolas, Ejøbmand i 

MoskoT, 14. Jan. 
Nørager, Amoldine, f. SchøUer, £. e. 

Oberat, 18. Okt., f. 11. Aug. 1816. 
^lerager, Joaathan, Oberst, 11. Aug. 
Nørager, Marie Cath., Datter af afdød 

Oberstlieutn., 7. Nov. 
^Nørgaard, Pool Moth Thestnip^ fh. 

Sognepræst i K. Saaby og Eidse- 

rup, 4. Jan. 
Nørholm, Joh. Marie Andrea, f Møller, 

9. Jan. 

^Olaveten, Fred. Yilh., kgl Kapelmusi- 
kus, 11. Apr., f. 5. Sept. 1828. 

•Olivarius, Ida Marie de Fine-, f. Boye- 
sen, 11. Marts, Odense, 61 Aar. 

Olrik, Didr. Vilh. Moth, Cand. pharm., 
17. Marts. 

-Olrog, Anne Margr., f. Sidenlus, 31. 

Marts, Christiania. 
Olsen, Cathinka Fred., f. Wahl, 7. Nov., 

M.: Urtekræmmer 
Olsen, Marie Elisab., f. Boy, E. -e. Ka- 

pitain, 26. Sept. 
Ostermann, S. I., fh. Proprietær, 13. 

Aug., Koskilde. 
Ottesen, Tekla, f. Unmach, 11. Apr., 

Tranebjerg. 
^Otto, Vilh. Fred. Theod., Stempelpapir- 

forv., 16. Apr. 

•Otto, Wilh. Sigfr. Vald., Læge, 5. Sept. 
■Oxholm, Lor. Lotharius Jørg., Kapit., 

Postmester, 22. Sept., Kjøge, f. 10. 

Dcbr. 1817. 
Paap, Johanne Henr., 30. Marte. 
fPape, Anna Cæc, 14. Marta, Valsølille- 

gaard. 

»Pape, Joh Fred., fh. Sognepræst til Sko- 
rup og Tvilum, 15. Mai, Aarhus. 

i Paulsen, Emma, f. Moser, 22. Febr., 
Dakota. 

iPaulsen, Petrea Frances, f. Schythe, 
28. Okt. 

^Paulsen, Willielmine, Frøken, 9.<0kt. (hos 
Kmrh. de Oppen Schilden), Has- 
seldorf. 

i Pedersen, Christen, Postmester i Middel- 
fart, 24. Aug., t 7. mv. 1841 

IPedersen, Helene Louise, f. Eiehter, 2. 
Apr., Eingsted, M.: Toldassistent. 



Peltz, Andrea Maria, Enkefrne, f. Birch, 

29. Sept. 
Pemia, Kirstine Marie, f. Bentzen, 87 

Aar, 11. Aug., Charlottenlund. 
Petersen, Adolphine Emilie, f. de Boep- 

storff, E. e. Overauditør, 15. Sept., 

f. 1. Sept. 1812. 
Petersen, Chr. Aug., Distriktslæge, 29. 

Juni, Bibe. 

Petersen, Frantz Duban Holger, Sag- 
fører, 20. Dcbr. 

Petersen, Eleonore Marie Sofie, f. Muus, 
Institutbestyr., 28. Apr. 

Petersen, Fred. Christ. Vald , Cand. phil.. 
22. Juni. 

Petersen, Hans Chr., fh. Hotelejer i 

Korsør, 4. Marts, Hornbæk Præste- 

gaard. 
Petersen, Holgersine Cath., f. Boden- 

hoff, 24. Juli, Karlebo, f. 14. Sept. 

1817, M.: Lærer. 
Petersen, Jac. Vilh., Grosserer, 15. Maj, 

f. 4. Juli 1833. 

Petersen, Poul Andr., Kapellan i Ra- 
num, 21. Juli, Lindholm. 

Petersen, Vilh., Skoleinsp., 15. Apr., 
Sundbyvester, f. 11. Dcbr. 1832. 

Petersen, Vilh. Dorothea, f. Spetmann, 
7. Dcbr.. Randers, M.: Driftsinsp. 
V. Dampskibsselskabet »Jylland«. 

Philipsen, Anton Mandrup Wissing, 22. 
Jan., Viborg, 19 Aar. 

V. Platen-Hallermund, Marie Aug., f. 
Sønnichsen, 2. Juni, Aalborg. 

Plenge, Johannes Christian Ludvig, fh. 
Præst i Satrup i Slesvig, 22. Okt. 

Plesner, Anna Cathrine Vilh., f. Clau- 
sen, M.: Musiker, 1. Okt. 

Plesner, Birg. Margr., 2. Marts, Nykbg. 
Falster. 

Plum, Andrea Nicoline, f. Hansen, 5. 
Okt., M.: Møbelfabrikant 

Pontoppidan, Ane, f. Hedegaard, E. e. 
Proprietær, 19. Juni, Thisted. 

Pontoppidan, Emilie Jeroma Siglridia, f. 
Olsen, E. e Apotheker, 18. Maj. 

Pontoppidan, Ines, f Seidelin, E. e. Apo- 
theker, 13. Juni, f. 30. Apr. 1817. 

Poulsen, Marie, f. Brøndum, E. e. Provst, 
19. Nov. 



Dødsfald i Danmark. 



TiUæg S. 43. 



Poulsen, Niels Julius, Agent for Republ. 

Argentina, 23. Sept. 
Poulsen, Peter, Boghandler (Hauberg& 

Ko.), 4. Febr., 30 Aar. 
Poulsen, Yald. Bemh., Distriktslæge, 

11. Dcbr., Taastrup. 

Pozzi, Christian, fh. Konditor, l.Febr., 

EosMlde. 
Praera, Soph Vilh. Magd., f. Holst, 31 

Maj, Rungsted, f. 16. Novb. 1822, 

H.: Strandkontrollør. 
Preisler, Anthon, Kontorist, 21. Jan. 
Prip, Nicolai Hansen, Kjøbmand, 16. 

Okt., Horsens. 
Prunst, Anna Helene, Lærerinde, 26. 

Marts, f. 30. Jan. 1852. 
Buaade, Georg Joachim, Geheimekonfe- 

rentsr., 7. Apr., f. 30. Aug. 1813. 
Quaade, Joh. Peter Lorenz, Grosserer, 

21. Nov., f. 23. Juni 1827. 
Buistgaard, Adelhaid Juliane Henr. 

Bruim, f. Neergaard, Præsteenke, 

13 Aug. Roskilde, 
Qvistgaard, Niels Michael, Proprietær, 

12. Juni, Høstemark. 

Raabye, Andr. Chr., Kapt., Toldoppe- 
børselskontr., 13. Marts, Rønne, f. 
15. Sept. 1814. 

Raabye, Henrik Frederik, Maskinmester, 

17. Dcbr. 

Raabye, Thora, f. Gleerup, Enke, 31. 

Juli, Holstebro, F.: Justitsraad. 
Raae, Peder, fh. Vicepastor i Jemved, 

24. Dcbr. 
Raaschou, Peter Aug., fh. Sognepræst 

til Kvislemark og Fuirendal, 27. 

Sept. 
Råben, Peter, ThingvallarStyrmand, druk- 
net 24 Dcbr 
Raben-Levetzau, Josias, Lehnsgreve, Ge- 

heimekonferentsraad. Kammerherre, 

Hofjægermester, 1. Febr , f. 20. Aug. 

1796 
Ramsing, Elvira Vilhelmine, f. Gindrup, 

12. Aug-, Aarhus. 
Rasmussen, Julie, f Mørck, E. e. Kam- 

merraad, Møntfuldm., 12. Aug., f. 

18. Nov. 1811. 

Rasmussen, Ludv. Aug. Fred., Provst, 
Sognepræst til Stenstrup og Lunde, 
31. Aug. 



Rasmussen, Peter Hermann, Malericon- 

servator, 14. Febr. 
Ravn, Chr. Georg, Cand. jur., 20. Nov., 

f. 27. Febr. 1810. 
Rehder, Henr. Fred., Cand. phil., 28. 

Okt. 
Reichel, Friedr. Aug., Strengefabr., 17. 

Febr. 

Reiersen, Petra Laura Stephanie Chri- 
stine, 18. Dcbr. 

Reinhardt, Harald Hjalmar, 16. Juni. 

Reitz, Joh. Carl, Bogbinder, 1. Marts. 

Reitzel, Aug., f. Jøhnke, 24. Sept., f. 25. 
Mai 1835, M r CarlR., Boghandler. 

Reitzel, Chr. Fred., fh. Bogtrykker, 16. 
Okt. 

Richardt, Karen Sophie, f. Jensen, 19. 
Febr. 

Riisbricb, Johs. Chr., fh. Ejer af Engel- 
holm Ladegaard, 10. Marts, Svendb., 
76 Aar. 

Riise, Henriette, f. Worm, E. e. Etats- 
raad, Apotheker, 10. Maj. 

Rimestad, Soph. Fred., f. Jespersen, 15. 
Nov., M.: Kontorchef v. Stats- 
banerne. 

Rolsted, Kirsten, f. Sørensen, E. e. Skov- 
rider, 3. Apr., Rye, f. 31. Marts 
1806. 

Roos, Joh. Casp., fh. Sognepræst til Lide- 
mark og Bjeverskov, 2. Dcbr. 

V. Rosen, Carl Anth. Soph. Heinr., 
Kammerjunker, Best. af Matrikul- 
arkivet, 28. Sept., f. 16. Marts 1824. 

Rosenkilde, Wassmine, f. Wassmann. 7. 
Dcbr. 

Rosenstand, Inger, f. Hostrup, 6. Sept., 

Ribe, M.: Kæmner. 
Rosenvinge, Niels Brorstrup, 2H. Maj, 

Lønborg. 
Rosenørn, Christine Marie, f. Hjort, 26. 

Jan., Varde, f. 24. Marts 1821, 

M.: Herredsfoged. 
Rosing, Mette Georgine, f. Worm, 1. 

Marts, Fredensborg, f. 10. Aug. 

1810. 
Rovsing, Kristen, Professor, fh. Skole- 
bestyrer, Cand. theol., 16. Jan. 
Rudbeck, Anders Jensen. Lærer, 7. Jan., 

Aalborg, f. 4. Maj 1835. 



TiUæg S. 44. 



Dødsfald i Danmark. 



Riissel, Kud., fh. Lærer, 6. Maj, f. 22. 

Aiig. 1822. 
Rutzouw, Julie, f. Tissot, 25. Jan., 80 

Aar. 
Riitzow, Catharine Louise Florentine, 

f. Bentzen, 29. Aug., Lindholm. 
RaepstorfT, Lauritz, fh. Købmand, 15. 

Juli, Maribo. 
Rømer, Carl Chr. Holten, Overkrigs- 
kommissær, 7. Aug. 
Ranne, Carol., f. Eønne, 19. Marts, f. 

1806. 
Rannenkamp, Elise Kirstine, f. Holm, 

E. e. Forpagter, 25. Jan., Juellinge, 

Hellested Sogn, 82 Aar. 
Salomonsen, Martin, Dr. med., 21. Dcbr. 
Sandberg, Gerhardt, Stud. theoL, 18. 

Aug. 
Sass, Lorenz Waage, Bankdirektør, 10. 

Dcbr., Aalborg. 
Saxtorph, Jac. Wilh, Jægermester, 11. 

Okt.. Hørsholm. 
Schaarup, Jacobine, f. Engelsted, 12. 

Juni, Vordingborg. 
Schade, Aug., fh. Skibsfører og Kjøb- 

mand. Legatstifter, 23. Jan. 
Sohaldemose, Emilie, 24. Juli, Brende- 

løkke ved Assens. 
Schaumburg, Frederik Moltke, afsk. Ma- 
jor, 26. Maj, f. 12. Marts 1816. 
Schaumann, Waldemar, Vicekonsul, 19. 

Nov. 
Scheel, Jørgen, Lehnsgreve, Kammer- 
herre, 2. Sept., GI. Estrup. 
Schepelern, Alexandrine Charlotte, f. 

Flensborg, E. e. General, 9. Juli, 

f. 5. Aug. 1806. 
Schibby, Jacques Johan Peter, Kapitain, 

12. Juli, p. t. Ramløsa. 
Schierbeck, Jul. Fred., Kjøbmand, 21. 

Apr., f. 9. Juli 1809. 
SchierfT, Peter Alexius Wald., Handels- 
rejsende, 21. Juni, Hellerup, f. 27. 

Juli 1857. 
Schiern, Carl Ludv. Hans, Dreier, 5. Apr. 
Schmidt, Joh. Math., Kammerraad, Cand. 

jur., 26. Aug., f. 19. Febr. 1810. 
Schmidt, Peter Larsen, Cand theol.. 

Vinhandler, Nov., Bordeaux. 
Schmidt Phiseldeck, Christiane, f. Braae, 

E. e. Ijcgationsraad, 1. Marts. 



Schmidth, Benedicte, f. Stilling, 4. Marts* 

Schmith, Anna Hansine Christence, f. 
Gudme, 28. Febr., M.: fh. Over- 
lærer i Aalborg. 

Schmith, Henr. Jørg. Jul., fh. Overlærer 
ved Aalborg Latinskole, 5. Marts. 

Scholten, Fred. Vilh., Cand. jur., Assist.. 
i Overretten, 15. Juni. 

Schou, Carl, Superintendent f. Methodiet- 
kirken, 31. Juli, Aarhus. 

Schou, Fred. Chr., fh. Toldforvalter, 9. 
Sept, Holstebro, f. 1. Sept. 1795. 

Schou, Ferd. Vald. Andr., Forlagsbog- 
handler, 26. Okt , f. 14. Juni 1829. 

Schou, Ludv. Joh. Christ-, Faktor, 26. 
Nov., Husavik, f. 1. Dcbr. 1825. 

Schou, Nielsine Camilla, f. Strandby- 
gaard, 8. Juni, Nibe, M.: Post- 
mester, f. 31. Marts 1837. 

Schrøder, Petrea, f. Wiborg, E. e. Gros- 
serer, 26. Febr. 

Schrøder, William Austm, Bogholder,. 
12. Dcbr., f. 12. Okt. 1825. 

Schultz, Christian Adrian, Capitain,. 
Secretary for Chinese Affairs to the 
Perak Government, 14. Sept. 

Schumacher, W., f. Simmelhag, Enke,. 
12 Juli. 

Schurmann, Catharine Marie, f. Jensen^ 
23. Febr., Skaarup, M.: Dr. theol., 
Professor. 

Schwartz, Karen, f. Utke, (1. Gang gift 
m. Secltnt. Peter Andr. Dahl af 
slesv. Kyradser-Regmt.), 18. Sept. 
Skjoldegaard. 

Schwartz, Marie Magd., f. Vøhtz, 2.. 
Dcbr., Clarens (Schweitz). 

Schwartzen, Jacobine Marie Jensiae, f. 
Stolpe, E. e. kgl. Skuespiller, 28, 
Aug, f. 17. Sept. 1805. 

Schwenn, Jobs. Rud. Nikolaj, Skibs- 
provianteringshandler, 30. Nov. 

Schwensen, Soph Fred., f. Bernhoft, 5.. 
Juni, f. 14. Apr. 1816. 

Schiitte, Aug. Theod., Kammerherre^. 
Hofjægermester, 15. Jan., Bygholm^ 
84 Aar 

Schøller, Emma, f. Beimers, E. e. Kam- 
merherre, 18. Marts, Margaard. 

Schening, Hans Bentsen, fh. Lærer, 15. 
Jan., Viskinde. 



1- 



Dødsfald i Danmark. 



TiUæg S. 45. 



•Schøning, Yald., Oberst, 20. Juli. 
Becher, -Margr. Doroth. , f. Kaarsberg, 

Præsteenke, 25. Nov., Fredericia. 
Seidelin, Hans Poul Ferd., loBge, 10. 

Juli, Roskilde. 
Selchau, Ludv., fh. Sognepræst, 24. Juni, 

Demstrup ved 0. Tørslev. 
5ell, Julie Emma Joh. Fred., f. Keil- 

gaard, 18. Nov., Tersløse, M.: Ijæge. 
'helmer, Caroline Cecilie, 12. Aug. 
:Sewerin, Marthe Cathr., f. Permin, 27. 

Marts. 
Sieck, Emma Elisabeth, f. Bremer, 27. 

Okt., Rosenlund. 
Simonsen, Christian, Jægermester, 28. 

Marts, Rugaard. 
^Simonsen, Haagen Jul., Godsejer, 28. 

Maj. 
Simonsen, Marie, f. Hedin, 4. Maj, 

Svendborg. 
-Simony, Kirstine, f. Pallisen, E. e. Skibs- 

rheder, 31. Maj, Aalborg. 
Sinding, Fred. Thomam, Lærer. 16. Maj, 

Herlufmagle, f. 9. Maj 1814. 
Skjoldager, Ane Marie, f. Mathiesen, 

E. e. Skolelærer, 3. April, Lyngby, 

85 Aar. 
Skovgaard, Christiane, f.Ebeling, Præste- 
enke, 15. Aug. 
Skrydstrup, Villads, Skoleinspektør, 7. 

Jan., Nexø, f. 17. Juli 1839. 
Slamberg, Hans Chr., fh. Sognepræst, 

7. Okt., Mellerup. 
Smidt, Caroline Wilh., f. Lau, £. e. 

Toldkontr., 29. Sept., Rmgsted. 
Smit, Oluf Jørg., fh. Sognepræst til 

Oxbøl paa Als, 6. Nov., f. 23. Dcbr. 

1809. 
Soldan, Jacobine, Enkefrue, 6. Apr., 

Helsingør. 
Sommer, Ida Charl. Amalie, f. Berre- 

gaard, E. e. Grosserer, 23. Marts, 

f. 9. Apr. 1808. 
Sommerfeldt, Karen Kirstine, f. Larsen, 

E. e. Materialskriver, 26. Jan., Sund- 
byøster. 
Sorterup, Antoinette Cornelia, f. Mar 

thiesen, 5. JrJi, M.: Kancellisekre- 
tær. 
'de Sottza Leoonte, Emesto Antonio. 

Brasiliansk Generalkonsul, 3. Apr. 



V. Sperling, Nic. Marie, f. Marcussen, 
E. e. Kapitain, 2. Febr., f. 27. Juli 
1806. 

Spiers, Camille, fh. Theaterdirektør, 17. 
Marts, St. Hans Hosp. 

Sponneck, Theodor, Greve, 12. Okt. 

Sprechler, Jac. Soph., fh. Telegrafbest., 
10. Maj, Kolding, f. 10. Maj 1828. 

Spjehr, Carl Georg Heinrich, Postmester, 
5. Juli, Løgstør, f. 25. Jan. 1832. 

Stampe, Charlotte, f. Grundahl, Præste- 
enke, 15. Dcbr., Varde. 

Stautz, Joh. Christian, f. Ørbek, 21. Jan. 

Steen-Maller, Yilh. Marie, Enkefrue, 1 1. 
Apr. 

Steenberg, Christine Ulr., f. Bondrop, 
E. e. Mægler, 21. Juni. 

Steenstnip, Laurine Magd., f. Holbeck, 
. Præsteenke, 18 Aug., Ebeltoft. 

Steensen Leth, Carl Frederik, Godsejer, 
19. Okt., Egelykke. 

Stenderup, Niels Holm, Faktor, Legat- 
stifter, 18. Nov. 

Stephensen, John Hilmar, Departements- 
chef, 11. Maj. 

Stigaard, Hans Laur. Fred., Skuespiller, 
29. JuU, f. 21. Aug. 1829. 

Stockfleth, Fritz Gerhard Ferd., ps. 
Kommunelærer, 5. Jan., Fredensborg. 

Storm, Fred. Chr. Vald., fh. kgl. Ka- 
pelmusikus, 16. Sept. 

Storm, Ovidia Eliza, f. Mtiller, 27 .Dcbr., 
Eosenhokn, M.: Distriktslæge. 

Strarup, Joh. Dan. Ludv., Cand. phil., 
ps. Kommunelærer, 19. Jan., f. 24. 
Dcbr. 1825. 

Stricker, Meta Joh. Elisab., f. Behling, 
9. Aug., Gjerlev, M.: Præst. 

Struokmann, Carl Eeinhold, Læge, 23. 
Marts, Nykbg. Falster. 

Stram, Ulrikke Eleon., 21. Marts, f. 29. 
Sept. 1808.. 

Stub, Adam Vilh., Fuldmægtig i Finants- 
hovedkassen, 14. Jan., f. 1. Juni 
1843. 

Ste«kel, Knud Gottlieb Constantin, Fo- 
tograf, 13. Jan., f. 16. Marts 1839. 

Stoessiger, Cæsar, Dr. phil., fh. Præst 
V. Frederiks tyske Kirke, 13. Dcbr., 
Rendsborg, f. 27. Dcbr. 1815. 



TiUæg S. 46. 



Dødsfald i Danmark. 



Svane, Laur. Chr., ps. Kapitain, 5. Juni, 

paa Keise i Tyskland. 
Swendsen, Gustav Carl Louis, Kapellan 

V. St. Jacobs Kirke, 6. Dcbr. 
Syskind, Carl, Manufakturhandler, 10. 

Marts. 
Sederberg, Fred. Chr., Lieutenant, 19. 

Sept. 
Søeborg, Wilh., f. Bekker, E. e. Hospi- 

talsforstander, 16. Dcbr. 
Søhi, Laurence Petrea Christiane, 10. 

Juli. 
Sjølling, Helene, 7. Apr., Slangerup, 84 

Aar. 
Sønderup, Peter Adolph, Kapitain, Op- 

tikus, 12. Nov. 
Sørensen, Hans Peter Fred., fh. Told- 

assist., Krigsassessor,. 15. Sept., 

Amager, f. 22. Marts 1813. 
Sørensen, Jacob, fh. Skovrider p. Nør- 
lund, 31. Jan., Hillerød. 
Sørensen, Laur. Severin, Sognepræst til 

Kjeldby, fh. Stiftsprovst i Viborg, 

7. Jan. 
Sørensen, Math., Justitsraad, 19. Marts. 
Taagerup, Joh. Marie Jul., f. Lindholm, 

E. e. Revisor, 31. Marts, f. 17. 

Aug. 1819. 
Tangen, Louise Elisab., 26. Marts. 
Tauber, Carl Anton, Typograf, 9. Okt. 
de Teilmann, Fred. Doroth., f. Ijeschly, 

E. e. HoQaBgermester, 20. Juni, f. 

1. JuU 1817. 

Termøhlen, Beate Elisab. Nicoline, f. 

Meyer, E. e. Tobaksspindermester, 

22. Okt. 
Theil, Clementia Henriette, f. Posselt, 

2. Fobr., Fuglse. 

Tesdorpf, Edvard, Geheimekonferents- 
raad, 2. Maj, Ourupgaard. 

Thiele, Marie Martine, f. Trolle, 21. 
Juni, f. 28. Okt. 1841, M. : Professor. 

Thomsen, Jeanette Barbara, f. Krause, 

4. Febr. 

Thomsen, Richard Georg, Bankbestyrer, 

5. Febr., Kallundborg. 
Thonning, Andrea Marie, 24. Febr., 

Nakskov. 
Thorarensen, Olivia Alvilda, f. Juby, 

9. Febr., Akureyri, M. : Sysselmand. 
Thorsen, Elvin Marius, fh. Underbibli- 



othekar v. d. kgl. Bibliothek, 8^ 

Apr., f. 7. Juni 1816. 
Thrane, Peter Ludv., fh. Grosserer, 11. 

Dcbr. 
Thrane, Marie Vilh., f. Holm, 13. Okt.,. 

M.: Telegrafingen. v. Statsbanerne.. 
Thuesen, Aug., f. Bruun, 16. Dcbr.^ 

Skjelskør. 
Thuesen, Birgitte Kirstine, f. Almind^ 

20. Jan., Nyborg. 
V. Thun, Carl Johan Gotthard, Sømand,. 

6. Maj, Fray Bentos, Uraguai. 
de Thurah. Sylvia Laura, f. Knudsen,. 

12. Maj, f. 20. Sept. 1862, M.: 

Maler. 
Thye, Carl Chr., fh. Lærer i Hundie,. 

11. Marts, f. 25. Juni 1807. 
Tidemand, Eleonora Fred., f. Hacke, 7^ 

Jan., Rudkjøbing, 75 Aar. 
Tllemann, Sofie Hedevig, f. Friis, 21.. 

Aug., Mosager (Frijsenborg). 
Tillisch, Charl. Dorot., Conventualinde,. 

4. Marts, Rosk., f. 20. Jan. 1792. 
Tillisch, Fred. Ferd., Geheimekonferents- 

raad, Ordenskantsler, 16. Febr. 
Tolderlund, Thora Alvilde Sigrid, f. Reu- 
mert, Præsteenke, 4. Nov. 
Top, Charl. Cathr. Christine, f. Fogh,. 

28. Sept, Randers. 
Tranekjær, Ant. Ludv., Læge, 26. Sept, 

Ijemvig. 
Trap, Caroline, f. Wøller, 29. Juli, Ny- 

kjøbing Mors. 
Treschow, Christine Elisab. Helene, 16.. 

Apr., f. 12. Jan. 1822. 
Treschow, Franz Christoph. Btilow, As-- 

sistentshusforvalter, 23. Nov., f. 31. 

Maj 1836. 
Trier, Adolph, Grosserer, 16. Dcbr. 
Trolle, Herluf Emil Joh., Fuldmægtig,, 

2. Apr., 25 Aar. 
Trolle, Karen Katrine, f. Jensen, E. e. 

Landmand, 8. Dcbr. 
Truelsen, Peter Otto Jul., Kammerraad, 

Forvalter v. Konstakademiet, 19. 

Sept., f. 25. Apr. 1816. 
Tuxen, Joh. Mariane, f. Jensen, E. e. 

Major, 18. Jan. 
Tvermoes, Esskild, Stud. med., 9. Marts. 
Tadten, Emma Christiane Vibeke, f^ 

Musaeus, 1. Nov., Rendsborg. 



Dødsfald i Danmark. 



TQlæg S. 47^ 



Tøttrup, Soph. Vilh., f. Eskildsen, E. e. 
. Læge, 27. Juli. 

Valeur, Ida Kirstine, 13. Febr., 85Aar. 

Yallae, Flora Alvilde Fred., 20. Febr., 
54 Aar. 

Vandborg, Joh., f Stenild, E. e. Pro- 
prietær, Stænderdeput., 30. Dcbr, 
Trindenip, 74 Aar. 

WalM, Jens Peter Theophil. Emil, Fuld- 
mægtig, 17. Sept, f. 9. Dcbr. 1831. 

Warburg, Fred., Kjøbmand, 3. Apr., Kol- 
ding. 

Warming, Anthony Eosselin, Skibsfører, 
10. Dcbr. 

Weber, Ernst, Justitsraad, Advokat, 8. 
Juni, Kiel, f. 9. Apr. 1817. 

Wedderkopp, Fred. Joh. Sofie, f. Paschn, 
7. Juli, Juellinge Skovriderbolig. 

Wedel-Jarlsberg, Anny Thomine Elisab., 
f. Sarauw, 24. Sept., Aalborg, M.: 
Baron, Oberstlieutenant. 

Wedell- Wedellsborg, Marie, f. Engel- 
hardt, 31. Jan., Randers, M.: Rit- 
mester, Baron. 

Wedege, Soph. Jul., Oberst, 17. Okt., 
f. 15. Okt. 1819. 

Weel, Julius, Kasserer, 9. Dcbr. 

Weel, Laura, f. Herskind, 28. Juni. 

Wegener, Fred. Christine, f. Henrichsen, 
23. Sept., M.: Otto W. 

Wehl, Marie Soph. Doroth., f. Edler, 1. 
Marts. 

Weis, Andr. Severin, 28. Apr., Aarslev- 
skovgaard, 74 Aar. 

Weischer, Elisab. Fred., f. Brasen, 30. 
Marts, f. 5. Dcbr. 1806. 

Welding, Jens Nielsen, Varemægler, 12. 
Juni, Ordrup, f. 30. Jan. 1818. 

Wendt, C, Maskinfabrikant, 5. Juli. 

Wessel-Brown, Mette Charl., f. Skeel, 
E. e. Prof., 10. Nov., f. 18. Juni 
1812. 

Westergaard, Anne Dorothea Rebecca, 
f. Bille, 3. Juni, M.: Justitsraad, 
Sekretær hos Krigsmin. 

Westergaard, Anders Hansen, Justits- 
raad, 6. Apr., Hobro. 

Westi, Peter Andreas Theodor, Gros- 
serer, 20. Jan., f. 31. Dcbr. 1829. 

Wicbmann, Marie Cathrine, f. Bønsøe, 
begr. 11. Okt. 



Videbech, Carl Alexis Henr. Bemh.,. 

Stiftsfysikusj 2. Marts, Nykbg. Falr- 

ster, f. 16.. Jau. 1836. 
Wiggers, Anna Margr. Cathr. Christine,. 

26. Marts, Sorø. 
Wilian, Jean Friederich, Agent, 17. Nov.^ 

76 Aar. 
Willemoes, Fred. Chr. Sneedorff, Kammer- 
junker, Cand. jur., 18. Juni. 
Wilstrup, Louise Charl., f. Elberg, 7. 

Apr. 
Winde, Joh. Fred.. Christoph., 1. Maj;. 

GL Buurholt, 96 Aar. 
Winge, Gustav Olaf Bang, Cand. mag;,. 

16. Febr., f 14. Maj 1855. 
Winstrup, Laur. Albert, Justitsraad,. 

Bygningsinspektør, 4. Apr., Kol- 
ding. 
Winther, Lov. Cathr., f. Becker, 26. Juli,. 

f. 18. Apr. 1835. 
Visby, Lauri. Chr. Fallesen, Kasserer,, 

5. Juni, f. 18. Jani 1828. 
Wismer, Niels Jepsea, Toldforv., \% 

Marts, Fredericia, f. 30. Aug. 1828. 
Vogelius, Peter Aug., Brygger, Cand. 

pharm., 15. Apr. 
Vogt, Anna Elisab. Henr., f. Obelitz, 

15. Sept., London, f. 18.. Jan. 1851,^ 

M. : Civilingeniør. 
WolfT, Louise Marie Elisab., f. Bome- 

mann, 13. Febr., f. 19. Okt. 1861,. 

M.: Kammerjunker, Godsejer. 
Wolff, P. J., fh. Forpagter, 12.. Dcbr.,. 

Selchousdal. 
WolfTsen , Christian Leegaard , Skole- 
bestyrer, Cand. phil., 27. Jan.,. L 

26. Aug. 1810. 
Worm, Rasm. Toxen, fh. Præst til Gudum* 

og Fabjerg, 10. Dcbr., Aarhus. 
Voss, Thora, f. Miiffelmann, E. e. Pro-r- 

fessor, 1. Juli, Lyngby. 
Wroblewski, Emil, Cand. phil., fh. Pro- 

prietær, 6. Juni, Esrom, f. 6. Dcbr. 

1818. 
WulfT, Aug. Soph. Caroline Louise, f. 

V. Voss, 27. Decbr., M. : Kommandør. 
Wultf, Ferdinand, fh. Kjøbmand, 31. 

Dcbr. 
Warmer, Ester Soph. Dorth., f. Midler, 

E. e. Toldassistent, 27. Juni, f. 3. 

Febr. 1807.