Google
This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverablc online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and fmally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
person al, non-commercial purposes.
+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web
at |http: //books. google .com/l
Google
Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.
Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.
Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.
Retningslinjer for anvendelse
Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:
• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.
• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.
• Bevar tilegnelse
Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.
• Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.
Om Google Bogsøgning
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|
ANDEN RÆKKE,
UDGIVET AF
SAMFUNDET FOR DANSK-NORSK GENEALOGI
OG PERSONALHISTORIE.
VED
GUSTAV LUDVie WAD,
3. BIND.
KJØBENHAVN.
I GOMMISSION HOS RUDOLPH KLEIN.
HOFFENSBERG & TRAP'S ETABL.
1888.
\ V
117774
'08.
Indhold.
Side
Af Provst Daniel Peter Smiths Optegnelser. Uddrag af Provst D. P. Smiths
Livserindringer, ved hans Søn Provst C. N. Smith 1
Optegnelser om Familierne de Tonsberg og' v. Tritzschler, ved Archiv-
fuldmægtig H. J. Huitféldt-Kaas (med en Stamtavle) 26
Optegnelser om Slægten Harbou eller Hardebou, ved Gapitain H. W. Harhou
(med en Stamtavle) 39, 236
Genealogisk Institut 79
Uddrag af norske Kirkebøger, ved Archivfuldmægtig E. A. Thomle (fortsættes) 81
Personalier om Mandrup Due og hans Søn Christoffer Due, ved Archiv-
secretair C, F. Bricka 110
Jørgen Carstensen og Joh. Lorentz Gastenschiold, ved Archivsecretair,
Registrator Fr, Krarup 129
En samtidig Beretning om Christiansborgs Slots Brand 1794, ved Pro-
fessor, Dr. L. Daae 134
Bidrag til Familien Rosenkrantz's Historie i det 16de Aarhundrede, af
Overlærer, Dr. A, Heise (forts.) 145
Naar uddøde den adelige Slægt Gyidenk'rantz ?, af Archivfuldmægtig
E, A. Thomle 185
Organist Johan Ludvig Schweigaard, af Samme (med en Stamtavle) . , 190
Bidrag til Etatsraad Jørgen Elers' Biographi, af Red. . . .... 218
Slægten Schult i Norge, af Capitain B. Hiélm . 255
Et Brev fra Student (siden norsk Statsraad) E. R. Møinichen, ved Pro-
fessor, Dr. L. D<me 267
Bidrag til dansk Personalhistorie under Christian V og Frederik IV.
Uddrag af St. Petri Kirkes Begravelsesregnskaber for Aarene 1667
—1725, ved stud. mag. L. Bobé (forts.) 271
Spørgsmaal:
1. Om Schoutbynacht Jørgen Bjørn, af Archivfuldmægtig E, A, Thomle 69
2. Om Slægten Bugge, af OvercontroUeur W, Blich 72
3. Om Oberst Hans Georg v. Haussmann, af Assistent Fr, Grønvold 72
4. Om Anna, Hans Hansen Holm's, af Directeur C. Delgobe ... 72
5. Om Toldkasserer Hans Christopher Nøragers Hustru, af Samme . 73
6. Om Studenterne Thøger og Hans Andersøn, af Samme .... 73
7. Om Kjøbmand Tørres Christensen Nedenes, af Skibsrheder J. 0.
Bugge 73
8. Om Slægten Sommer, af Assistent F, C. Sommer 73
V
Side
9. Om Erasmus Dybwad, af A, J. Lange , 138
10. Om Fiantz Christian Hesselberg, at Fr. Hesselberg 217
11. Om Familien Mechlenborg, af Jægermester SchøUer 293
12. Om Familien Bachmann, af Sognepraest A. Jantzen 293
Svar paa Spørgsmaal:
I. Om Gancelliraad Peter Christian Buck, af Archivfuldmægtig E, A,
Thomle 74
II. Om Slægten Liebe, af Samme 75
in. Om Mads Bredahl, af Samme 76
IV. Om Slægten Gluckstad, af Assistent F. C. Sommer . ' . . . 76
V. Om Anne Margrethe Kruger, af Samme 77
VI. Om Slægten Hartmann, af Samme 78
VII. Om Sorenskriver Laurits Stub, af Archivfuldmægtig E, A, Thomle 139
VUL Om Slægten Sommer, af Samme 144
IX. Om Familien Munch, af Frederik Barfod 213
X. Toldkasserer Nørager, af Archivfuldmægtig L. A. Thomle . . . 216
XI. Om Familien Liebe:
a. af Assistent F. C. Sommer 294
b. af Archivassistent G, L. Grove 298
XII. Om Familien Stub, af Archivfuldmægtig E, A. Thomle .... 299
Xni. Om Familien Gram i Norge, af Samme 301
XIV. Om Familien Dybvad, ved Red 304
Gaver 78, 304
Tillæg og Rettelser 305
Register 306
Medlemsfortegnelse m. v 327
Tillæg.
Dødsfald i Norge 1887, af Archivfuldmægtig Otto Gr, Lundh 1
Dødsfald i Danmark 1887, af Cand. phil. O. A, Schleisner 30
Af Provst Daniel Peter Smiths Optegnelser^).
Uddrag af Provst D. P. Smiths Livserindringer ved hans Søn Provst
C. N. Smith.
JL)et, som fortjente at blive bekjendt Tor Offentligheden af min
Faders Provst D. P. Smiths Optegnelser om hans Liv i Roskilde
som Adjunkt, er allerede ved Pastor Thrap i Christiania gjort
bekjendt i Kirkehistoriske Samlinger (3. Række, IV. Bind). Kmi
vil jeg anføre, at min Fader 1814 blev Overlærer, og da Rektoren
Hasselbach forflyttedes til Viborg, eonstitueredes han som Rektor
og dimitterede 4 Disciple, deriblandt Jubellæreren Galschiøt. 1814
ordineredes han ogsaa til Præst ved St. Hans Hospital paa Bidstrup,
efterat han i 2Aar som Candidat havde prædiket hver Søndag,
af christelig Omhu for de Gamle og Syge ; thi der var intetsomhelst
Vederlag forbundet med denne Prædikant- og Præstestilling. Fader
skriver i denne Anledning: Det var i den ædle Claude Rosettes
Stiftelse, der var forenet med Galehospitalet, at jeg prædikede.
Geheimeraad Malling og Fattigdirektionen i Kjøbenhavn havde
flyttet Menigheden, som Claude Rosette havde givet 400 Rd.
aarlig til en Præst, men ikke Præsten, der var kommen i
Unaade, og havde saaledes ladet Hospitalets Gamle og Syge
uden al Sjælesorg 3 å 4 Aar; da. nu Geheimeraad Malling hørte
mig prædike Pintsedag, opfordrede han mig til at lade mig
ordinere, for at jeg kunde uddele Nadverens Sacramente. Jeg
erklærede mig villig dertil, imod at Fattigdirektionen betalte
Omkostningerne, og gav mig den faste Gage, naar Præsten blev
*) Jvfr. dette Tidsskrifts 2den Række I. Bind, S. 161—203 og H. Bind,
S. 1—45.
2
befordret; men indtil den Tid forlangte jeg af Malling, som og
var Præsident i Skoledirektionen, 200 Rd. Tillæg til min Skole-
løn, og jeg forpligtede mig da til ikke at søge andet Præstekald
indtil videre. Malling lovede det, men glemte baade det Ene
og det Andet. Jeg maatte selv betale Ordinationen, og fik kun
som de Andre 100 Rd. Tillæg som Overlærer. Jeg var da løst
fra mit Løfte, og blev d. 6 Juni 1815 udnævnt til Præst for
Saxkjøbing Menighed.
Saxkjøbing.
Kort før min egenlige Flytning gjorde jeg en Reise til Lol-
land, og syntes ret vel om det frugtbare Guldborgland med gode
Veie, omhegnede af Hække og smukke Bøndergaarde langs Veien.
Jeg holdt udenfor hos en Bonde, som hørte til mit Sogn.
Folkene toge venligt mod deres nye Præst. Snart saae jeg
Saxkjøbing, der laa ret venligt ved en Aa, som begrændsede
Haverne. Da jeg spui^e Postkarlen om Præstegaarden, svarede
han, den kan De snart see, der stikker den Ribbenene ud. Det
var en af Længderne, som var falden omkuld. Jeg holdt uden-
for en Kjøbmand Garlstorflf, som havde Nøglerne til Præste-
gaarden. Han tog meget venlig imod mig, men kunde dog ikke
bare sig for, idet han gav mig Nøglerne, at tilføie: De behøver
egenlig ingen Nøgle; thi De kan gaa ud og ind gjennem Væggene.
Man er sarkastisk her, tænkte jeg, og gik med philosophisk Ro
ind i Gaarden, der laa lige over for Kirken. Der var et ube-
boeligt Forhus, men en beboelig Sidelængde, en rummelig Gaards-
plads og en Have med Eng, som kunde blive smuk.
Denne Beliggenhed, samt en god Portion Mod og Uerfaren-
hed, som jeg siden bittert maatte angre, bevægede mig til at
fatte den daarlige Beslutning, at bygge Præstegaarden op, skjøndt
Caneelliet, hvor jeg havde en god Patron, den noksom bekjendte
Etatsraad Lassen, havde givet mig Valget imellem at sælge
Grunden og kjøbe en Gaard eller leie en Bolig. Ja jeg havde
endog Skoledirektionens Brev for, at hvis jeg blev misfornøjet
med min Embedsstilling, saa kunde jeg Vælge hvilken Skole, jeg
vilde og træde ind i min Overlærer-Charge. Jeg gjorde nu ingen
af Delene, men byggede en grundmuret Præstegaard, omlagde
Haven, og stjøndt endnu ikke færdig med Længderne, tilsatte
jeg hele min Formue 5000 Rd. , paadrog Kaldet en Gjæld af
6000 Rd. og mig selv i privat Gjæld andre 6000 Rd., som sved
til mig i 20 Aar. Pengevæsenet i 1816 var Skyld i min Øde-
læggelse, da jeg havde sluttet Accord i Specier, og maatte saa
betale Specien med 5 Rd. Dertil kom, at- jeg havde Pension
at svare til min Formand, Stiftsprovst Thostrup: 40 Td. Rug,
40 Td. Byg og 200 Rd. Da Kompriseme ogsaa vare ugunstige,
maatte jeg takke Gud for, at jeg 1820 slap fra min smukke
Bolig og — Armoden. Samme Aar døde baade Stiftsprovsten
og hans Hustru. Repholtz blev min Eftermand og byggede
Gaarden færdig for 2000 Rd.; thi ved min Hjælp, nemlig Grev
Hardenbergs Indflydelse, fik han som Candidat Embedet og
ægtede en rig Arving. Efter Repholtz Død kom Biskop Boisens
Søn, senere Provst og Præst i Gjentofte, og han fik udvirket,
hvad jeg ei formaaede, at faae Byggegjælden omskreven til rette
Cours, hvorved Gjælden formindskedes til Ve Del. Nu er den
afbetalt, og Saxkjøbing er nu et meget godt Embede.
Med store Planér drog jeg paa min Fødselsdag d. 24. Sep-
tember 1815 ind i den forfaldne Præstegaard, fik et Par Værelser
sat i Stand for min Kone og de 3 Børn, vi førte med fra Ros-
kilde. Inden jeg farer fort med Fortællingen om mit lidt over
4-aarige Ophold i Saxkjøbing, maa jeg dog berette, at det ikke
var det første Kald, jeg havde søgt. Jeg søgte 1810 Præstø
Sognekald; men dette skulde Professor Wolf, Professor i det
grønlandske Sprog, have; død som Sognepræst for Helliggeistes
Kirke. Opmuntret og stærkt anbefalet af Biskop Plum i Odense,
søgte jeg Faaborg og Dimesse 1811. Fra Kjøbenhavn fik jeg
at vide, at jeg var øverst indstillet. Jeg reiste da til Kjøben-
havn for at gjøre min Opvartning. I Roskilde Kro traf jeg
Gancellipriaesidenten Kaas, som var paa Vejen til Paris for at
complimentere Napoleon til Kongen af Roms Fødsel. Jeg fik
Tjeneren fat, og han meldte mig. Kaas gik op og ned ad Stuen
og smøgede af sin Merskumspibe (ogsaa i Kjøbenhavn gav han
Audients i Sloprok og Piben i Munden). Han tog meget venlig
1*
imod mig, og sagde, at jeg blev Præst i Faaborg, og bad mig
at hilse Biskop Plum, at det glædede ham at have kminet føie
hans Ønske. Jeg fortsatte da min Reise til Kjøbenhavn. Sikker
i min Sag kjøbte jeg Tøi til en Præstekjole, skrev til Biskop
Plmn, og fik af ham Texten til min Ordinations-Prædiken. Jeg
fik Brev. fra Agent Ploug i Faaborg, som tilbød mig sit Fartøi
til Flytning, og paa Skolen tog jeg halv om halv Afsked med
Drengene. Men saa fik jeg Efterretning om, at Peder Rosen-
stand Wøldike, min gode akademiske Ven, og for Tiden Captain
ved Studenterchoret, havde faaet Embedet. Jeg blev lidt flau,
Qg min eneste Trøst var, at mine Disciple jublede af Glæde.
Det var da gaaet saaledes til. I Kaas's Fraværelse skulde Con-
ferentsraad Cold referere Kaldet til Kongen. Han, der havde
havt Wøldikes Fader, Professor Jeremias Wøldike til Hovmester,
møder Peder Wøldike paa Gaden og spørger ham, om han vilde
være Præst i Faaborg. Wøldike svarede nej ! det er jo et usselt
Kald. Du skulde dog, siger Cold, spørge din Kjæreste, om hun
vil giftes. Hun vilde giftes. Wøldike skrev Ansøgningen og
blev kaldet. Aaret efter kom han til mig, og lykønskede mig til,
at jeg dengang var bleven tilsidesat; Dimesse Præstetiende var
nemlig ved kgl. Resolution perpetueret til Holstenshus mod 1
Rd. pr. Td. Hartkorn. Det var 1812 c. 1 Sk., og Wøldike gav
4 Gange saa megen Skat, som Tienden indbragte. Wøldike
eiede Formue, som han satte til i Faaborg, og jeg takkede Gud,
som er Daaremes Formynder.
Men den, der blev ærgerlig, var min kjære Biskop Plum.
Nu vilde han da 1814 med al Magt gjøre mig til Forstander for
Seminariet paa Brahetrolleborg, og da jeg vægrede mig for Ind-
komstemes Skyld, sendte han den gode Grev Holstein til Holstein-
borg til mig, som skulde tilsige mig fra Grev Reventlow paa
Brahetrolleborg, at han vilde betale Professor Oests Pension, og
at jeg skulde faa hele Gagen ubeskaaret med flere Emolumenter.
Allerede havde jeg indgivet Ansøgning om Saxkjøbing, men
skjøndt jeg ei tog Ansøgningen tilbage, maatte jeg indgive An-
søgning om Brahetrolleborg Seminarium. Det var kun med
Ulyst; thi jeg vidste, at Seminariets Tilstand lod saare meget
tilbage at ønske. Det blev mig ogsaa sagt, at Sognepræsten,
der var Direktør, var vanskelig at omgaaes. Det var ikke gode
Auspicier, og værre blev det, da Etatsraad Lassen, den almægtige
Deputerede i Kaas's Tid, forsikrede mig vel om, .at jeg skulde
snart blive baade Professor og Ridder; men bandede tillige paa,
at hverken Grev Reventlow eller Biskop Plum skulde have noget
at sige over mig, der skulde sortere direkte under Cancelliet
Det var aabenbart Brud med begge mine Patroner. Derfor da
jeg ved min Svoger Foss's Hjælp havde vundet Grev Harden-
bergs Patronat, saa klyngede jeg mig til dennes Anbefaling til
den alt formaaede Gonferentsraad Jessen, Frededk d. 6tes Cabi-
nets-Secretair, og blev, mod Plums og Lassens Villie, kaldet til
Saxkjøbing Sognekald. Biskop Plum var misfomøiet, men jeg glad.
I Saxkjøbing blev jeg, som sagt, øconomisk ødelagt ved
Præstegaardens Opbyggelse 1816. I Aaret 1817 kom vi til Ro
i vor ny Præstegaard, som vi ikke tænkte at vi saasnart skulde
forlade. Men skjøndt jeg kæmpede med Gjæld og Næringssorg,
levede jeg dog et herligt Præsteliv baade i Menigheden og i
Omgang med Præster. Til Kirken, der var smuk og stor, hørte
et Landsogn, mest under Baroniet Guldborgland, vakkre og
velhavende Folk, der flittig søgte Kirken. Foruden Kjøbstadens
Skole var der to Landsbyskoler. Min Præstelykke, den at have
brave Skolelærere og udmærkede Kirkesangere, begyndte i Sax-
kjøbing, og har til Datum ikke forladt mig.
Læreren i Saxkjøbing hed Mouritsen, var ligesaa udmærket
baade fra Hjertets og Hovedets Side. Han var en høist duelig
og sindig Lærer, og en from, herlig Psalmesjmger. Kjøbstad-
folket søgte ogsaa Kirken flittig. Jeg var ivrig som Prædikant
og tog mig meget af Ungdommen, saa jeg fik ogsaa oprettet en
Pigeskole, som dog formedelst uheldigt Valg af Lærere blev op-
hævet, da jeg forlod Embedet. Selv underviste jeg i Skolen,
iblandt Andet i Tegning. 28 Aar efter kom jeg igjennem Sax-
kjøbing, da en net ung Mand traf mig og bad mig komme i
hans Hus og drikke The. Det var en Murer Reinholts Søn,
som jeg havde undervist i Tegning. Nu var han den eneste
Architekt i Lolland. Han boede i en smuk Gaard, havde 16
Svende, byggede Herregaarde og Kirker, og viste mig sine Teg-
ninger fra Aeademiet.
Saavidt jeg formaaede, gjorde jeg Gudstjenesten høitidelig,
holdt Froprædikener de store Høitider, sang Litaniet Store Bede-
dag, og nogle Høitidspsalmer, jeg selv forfattede. Den lille Bog,
„Kirken og dens Festdage", som jeg udgav 1826, indeholder en
Del heraf, og saa den Reformations Jubelfest, som jeg 1817
holdt 3 Dage i Saxkjøbing. Ligeledes havde jeg en smuk Høi-
tidelighed for det afbrændte Marstal og havde hele Omegnens
Fornemme, ogsaa Stiftamtmanden og Biskoppen, i Kirken, hvor
der blev indsamlet en god Hjælp for de Brandlidte.
Jeg blev ofte buden til Hardenberg af Grev Hardenberg-
Reventlow, hvis fortræffelige, fromme Hustru tiltalte mig meget.
Hun døde temmelig pludseligt. Jeg var i Selskab paa Harden-
berg, da hun lod mig kalde til sig. En Tjener viste røig.Veien
til Sygeværelset. Der laa den blege Qvinde med foldede Hænder,
og bad mig sætte mig ved Sengen. Medens jeg kunde høre
Billardkuglernes og Spillernes Støi, talte jeg til hende om det
evige Liv, hun gik imøde. Hun sagde mig, at hun havde revet
sig løs fra alle jordiske Tanker og havde opsat sin sidste Villie,
hvori hun havde ordineret, at hvad hendes standsmæssige Be-
gravelse kunde koste, skulde uddeles gjennem Præsterne til
Sognenes Fattige under Grevskabet, og hun bad mig, der hidtil
havde været hendes Aumonier i mit Sogn, fremdeles at tage
mig af de fattige Børn, som havde faaet Klæder leverede af
hende. 2 hele Timer sad jeg hos hende, kyssede hendes Haand
med Taarer i Øiet, tog saa Hat og Stok, og uden videre Farvel
gik jeg sørgmodig hjem. Natten efter døde hun. Den dybt
nedbøiede Greve bad mig i Forening med Harder, Sognets Præstø
at anordne Begravelsen efter hendes Villie.
Den 4 Januar 1820 blev hun jordet paa Kasted Kirkegaard,
og jeg havde kun foranstaltet Grevskabets Skolelærere øvede i
firstemmig at afsynge nogle af mig forfattede Sørgevers.
Min Præste-Omgang var især Harder i Kasted og Adam
Vilhart Glahn i Taars. Hos de øvrige Præster i Herredet kom
jeg og, naar Gonventet, som jeg fik indstiftet, maanedlig bød det.
Glahn blev mig dog den kjæreste, ligesom han ogsaa var den
nærmeste. Han var 7 Aar ældre end jeg, og blev min Mentor,
ivrig for Embedet, men en sagtmodig, orthodox Theolog. Han
kom næsten hver anden Dag paa sine Spaseretoure ind til mig,
og vi havde mange præstelige Samtaler, som vare mig til Op-
byggelse. To slemme Vaner revsede han hos mig, nemlig at
jeg begyndte min Prædiken for sent og lærte den ikke udenad,
Hans Formaninger frugtede først, da mit Syn tabte sig, og jeg
ikke syntes godt om at prædike med Briller paa Næsen. 30
Aar efter maatte jeg da have Prædiken færdig Fredag Aften og
memorere den om Lørdagen. 1819 søgte vi be^e Horslunde
Kald. Glahn reiste dertil, prædikede og katechiserede for den
gamle Statsminister Grev Reventlow, og jeg troede virkelig, han
blev Manden, Excellencen vilde vælge. Jeg havde kun en ^leste
Gang set og talt med den gamle Excellence paa Hardenberg,
og blev derfor lidt overrasket, da afdøde Provst Gardes Søn
kom med Hilsen fra Greven, at han vilde høre mig prædike
i Saxkjøbing næste Søndag. Jég havde ikke tilbudet mig at
prædike, men jeg havde uden alle Anbefalinger kun skrevet et
Brev, hvori jeg yttrede, at mit Eknbede i pastoral Henseende
var mig fuldkonmien tilpas, men at jeg ii\juria temporum var
bleven forarmet, og hellere vilde leve fattig paa Landet end i
en Kjøbstad. Han kom med sin ældste Søn, Kammerherre,
Grev G. Reventlow. Jeg prædikede ganske som jeg pleiede, der
var en talrig Forsamling efter Sædvane. Han sagde intet Ord
til Ros, men hans Miner sagde mig, at han var tilfreds; derefter
kjørte han til Hardenberg, hvorhen jeg ogsaa var buden. Uden
synderlig Forventning modtog baade jeg og Glahn paa eengang
Breve fra den gamle Excellence.
Glahn, som altid var curiøs, spurgte, om vi ikke skulde
bytte og opbrække hverandres Breve. Det gjorde vi og læste
med Opmærksomhed, at han nu havde gjort sin Indstilling til
Kgngen. Naa spurgte Glahn, da begge Breve vare læste, hvem
af os tror De nu er den lyikelige ? Jeg svarede, han roser Dem
saa meget og priser den Menighed lykkelig, der har en saadan
Præst, men jeg tror ikke han nænner at skille Dem fra den.
8
Mig takker han kun for det sidste Besøg, og roser mig slet ikke,
det huer mig godt. Udfaldet viste, at jeg havde Ret. Men
Glahn og jeg vi vedbleve at være Venner, ere det endnu. Han
fik saa det gode Veggerløse Kald paa Falster, hvor han elsket
og velsignet af sin Menighed har naaet det 80<i« Åar, er bleven
Consistorialraad, og den 2<ien Mai 1855 holdt han sit 50de Aars
Jubilæimi og blev Ridder af Danebroge. Efterat han havde
mistet sin Hustru, døde kort efter hans ældste, flinke Søn, Gand.
theol. og forlovet, og derefter hans eneste Datter ligeledes for-
lovet. Disse smertelige Tab bar han med sand ehristelig Taal-
modighed. Hans sidste og tredie Barn er Tømmermester i
Nykjøbing paa Falster og byggede efter min Beskikkelse Nyord
Kirke og Præstebolig 1846.
Harder blev Provst i Musseherred, men Døden endte snart
hans ulykkelige Liv. Han var skilt fra sin Kone, der døde kort
efter ham. Hans Børn gik det ikke vel. En Søn af ham fandt
jeg paa Tugthuset i Stege, inddømt for Løsgængeri.
I Byen selv havde jeg kun liden selskabelig Omgang. I
Åaret 1819 voxede mine Pengesorger, men jeg havde dog mange
Glæder. Først maa jeg tænke paa min Faders Embedsjubilæum
i Holbæk d. 11 Mai 1819. Dagen var meget høitidelig. Jeg
intimerede; derpaa prædikede Jubilaren 75 Aar gi.; og endelig
holdt Biskop Munter Tale for Altret. En Mængde Præster vare
tUstede og sang i Ghoret til Beslutning en Psalme af mig. Fader
var stærk og hjerteglad. En Deputation af Menigheden over-
rakte ham et Par mægtige Sølvarmstager. Som en Guriositet,
der viser den Gamles kraftige Natur, maa jeg dog fortælle
Følgende. Ved Festbordet sad jeg Hgeover for ham. Biskoppen
og min Stedmoder. En Sølvpocal blev fyldt med Madeira og
Biskoppen udbragte høitidelig Jubilarens Skaal. Derpaa gik
Pokalen fra min Moder ud til Naboen og hele det store Bord
. omkring, indtil den endte hos min Fader. Af og til var den
bleven fyldt, og da den naaede min Fader var der nærved en
halv Pot i den. Han reiste sig op og baade rørt og muntert
takkede han Biskoppen og hele Selskabet før Skaalen, og derpaa
drak han, idet han sagde, at han efter gammel Skik vilde vise,
at han mente det ærligt ved at tømme Bægeret. Dette gjorde
han og prikkede Pocalens Rand mod Neglen. Jeg var nærved
af Skræk at falde af Stolen, og tænkte, hvorledes skal dette vel
ende? Han mærkede min Angst og saa skjelmsk hen paa mig,
og da Maaltidet var endt og man var gaaet ind i en anden Stue,
tog han mig ved Haanden og hviskede: lad os prøve, hvem af
os der bedst kan gaa lige ud ad Brædtet, og han traadte m,ed
sikre Trin ved Siden af mig og raabte; sørg nu for Piber til
Kaffen i Lysthuset. Og sandelig, han var ellers høist maadeholden
i sine Nydelser, men Glæden og hans physiske Kraft gjorde det
muligt for ham at tømme Pocalen uden Skade. Egenlig havde
han aldrig følt noget til Alderdom og uden Sygdom hensov han
5 Aar efter.
1819 raktes mig en Balsam for mine Bekymringer. I Slut-
ningen af dette Aar fik jeg under Haanden Underretning om, at
jeg var øverst indstillet til det store Horslunde. Jeg skrev et
Taksigelsens Brev til den gamle Excellence og bad om Tilladelse
til at give min nylig fødte 4de Søn hans Navn, og modtog fra
hans Haand følgende Svar, som bærer saa tydeligen Præget af
hans ædle Aand:
„En stærk Forkjølelses Feber [han var dengang 72 Aar] har
forhindret mig fra tidligere at takke D. V. for Deres Skrivelse
af 28de f. M. [Novbr.]. Jeg er endnu ikke underrettet om Kon-
gens Resolution paa mit Forslag til Horslunde Præsteembedes
Besættelse. [Jeg blev kaldet under Brevets Dato d. 6. Decbr.
1819.] Men jeg haaber vist, om De beskikkes til bemeldte Em-
bede, at De ligesom salig Provst Garde vil anvende al Deres
Bestræbelse for at gavne den Dem betroede Menighed, og gjøre
Dem elsket af samme ved kjærlig Omhu for Unge og Gamle,
Formuende og Fattige. Jeg har af Alle erfaret, at De er elsket
af Deres nuværende Menighed, og at Kjærlighed bor i Deres
Hjærte, at De ikke alene har Evne men ogsaa Lyst til at op-
fy^lde Deres mange vigtige Embeds Pligter. De har tillige Ung-
doms Kraft og Sundhed, og jeg haaber, at Gud vil velsigne
Deres Bestræbelser og Dem ved at see Frugterne af disse i en
talrig Menighed, i hvilken der er en god Aand, og i hvilken Ung-
10
dommen gjeme søger Skolen og Forældrene glæde sig over, at
Deres Børn lærer det, som kan danne Dem til gode Ghristne og
i deres Stand være dem gavnligt. Fattigvæsenet er ogsaa saa-
ledes organiseret, at Ingen, der vil anvende de Kræfter, han har,
lider egenlig Mangel. I Nøbbel. og Horslimde vil D. V. forefinde
tvende meget gode Skoler, endskjøndt Antallet af Børn i hver
er omtrent 100.' Skolen i NøbøUe mider Baroniet Jullinge, skal
være mindre god, dog ikke slet, da det ikke mangler Læreren
paa Flid, om end en Del paa Evner. Salig Garde skal have
den Fortjeneste, at han har bragt det saavidt med Skolen, at
Børnene nu læse godt og skrive læseligen. De har, som De ser,
en stor Virkekreds i Horslmide Menighed, og jeg haaber, at
Gud vil give Dem Kraft at udbrede i samme sund, oplyst
Christendom og gavnlig Kundskab. Af Grevskabets Skole og
Fattigcommissioner skal de møde muligst Understøttelse til at
fremme den gode Sag, og personlig vil jeg gjøre mig den For-
nøielse at gaa Dem tilhaande med Raad og Daad. Jeg ønsker
Dem til Lykke med Deres Kones lykkelige Forløsning og mod-
tager med Fomøielse at staa Fadder til det nyfødte Barn, af
hvilket jeg ønsker ligesom af alle Deres andre Børn De og Deres
Hustru maa nyde Glæde og i Korslunde tilbringe mange
lykkelige Aar, og at De ved at lægge en god Plan for Deres
Finantser maa snart see Dem befriet fra Deres Gjæld, og for
Tiden befriet for Næringssorg, ogsaa da, naar Deres Børn til
deres Studering vil behøve betydelig Hjælp i en Rad af Aar. Jeg
raader Dem derfor ogsaa, at De søger at bortforpagte Avlingen
saaledes, at Jorden ikke under Forpagtningstiden kan udmagres,
men maa vedblive at være i den samme gode Tilstand, i hvilken
den nu er. Min ældste Søn vil dertil kunne give Dem de bedste
Raad, og naar Deres Gjæld er betalt, og De ser Udveie til at
forskaffe Dem det Fornødne til Avlingens Drift uden at gjøre ny
Gjæld, og De finder Lyst til ligesom Garde ved god Dyrkning
at skaffe Dem en behagelig Beskjæftigelse og ved Exempel gavne
Andre og Dem selv, da raader jeg Dem til, at De begynder selv
at dyrke Deres særdeles frugtbare Jord. J^ har den Tillid til
11
Dem, at De ikke vil miskjende min gode Hensigt med dette
Raad, og er med særdeles Høiagtelse Deres Velærværdigheds
ydmygste Tjener
Reventlow/
Saaledes skrev den gamle Statsminister til den unge Præst.
Jeg beredte mig til denne lykkelige huslige Forandring. Det var
■
Gudskelov! Saxkjøbing Menighed ukjært, at jeg flyttede; men
uagtet al deres Kjærlighed mod mig, indsaa de nok, at jeg var
bleven fattig hos dem, og trængte til Balsam for mine Saar.
Korslunde og Nordlunde Kald var 709 Td. Hartkorn med en
Tiende af 580 Tdr. Bygs Værdi, og en udmærket Avling paa
64 Tdr. Land, foruden andre Emolumenter. Altsaa et Embede
tænkte jeg, hvor Du kan leve og dø; men Gud vilde det ander-
ledes. Jeg rejste da tilHorslunde og Pederstrup i Januar 1820,
og saa begge for første Gang. Holdt derpaa Afskedsprædiken
og tiltraadte Embedet i Marts. Det var mig tungt at leve ad-
skilt fra Familien den hele Sommer, men jeg tog min ældste
Søn Ludvig og min Søstersøn Peter Prytz med , accorderede
Kosten for dem hos Provstinde Garde og læste med dem.
Dog inden jeg forlader Saxkjøbing og mine kjære Omgivelser,
isærdeleshed Adam Glahn, har jeg dog nogle Erindringer at op-
friske, fordi de staa i Forbindelse med mine Kjære, som nu efter
30 Aars Forløb kjendes ved mig. Først nævner jeg da Gandidat
Witting, Præstesøn fra Brunsvig, Informator for 2 unge Slægt-
ninge, Grev Hardenberg opdrog. Witting var et høist talentfuldt
Menneske og et afgjort Sproggeni. Saaledes dristede han sig til
efter 3 Maaneders Forløb at prædike i Kasted Kirke paa Dansk,
og han gjorde det saa godt, at Bønderne syntes, at han prædi-
kede tydeligere end deres egen Præst Harder, der som en Hol-
stener og Kieler Gandidat ei kunde aflægge sin tydske Accent.
Witting var dertil et muntert og godmodigt Menneske, som det
gjorde mig ondt at skilles fra, men hans aldrende Fader krævede
hans Bistand. Han drog hjem, valgtes til Diaconus ved Faderens
Kirke St. Michaelis, og da Faderen efter nogle Aars Forløb døde,
blev han af Menigheden valgt til „Hauptprediger**. Af og til
vexlede vi Breve, men da jeg i 1854 med min Datter Helene
12
reiste til Wiesbaden, saa gjorde jeg en Afstikker paa Jernbanen
fra Hannover til Brunsvig, og tog ind paa et Hotel, hvor jeg
ved en Opvarter sendte Witting en Billet af dette Indhold: Præsten
i Saxkjøbing spørger herved Hovnxesteren paa Hardenberg Hr.
Cand. Witting, om det er ham belejligt at modtage et lille Besøg.
Han svarede, at han skulde paa Øieblikket komme, og jeg til-
bragte en høist behagelig Dag hos ham, som jeg fandt næsten
uberørt af Åarene og til min Forbauselse talende flydende Dansk.
Han havde en venlig Matrone til Hustru og 2 vakkre voxne Børn,
en Søn og en Datter. Hjertensglad var han over at vise os
Byens Mærkværdigheder, især en smuk Maleriudstilling i en ned-
lagt Kirke, hvor Malerierne hang i det fortræffeligste Lys, og
han lovede, hvis det var ham muligt, at komme til mit Guld-
bryllup 1856, hvilket ogsaa skete.
I Aaret 1818 rejste jeg med Glahn, Harder og Meding i
Maibølle til Falster og Sjelland. Det var en Rundreise til Præ-
sterne, og disse, nemlig Blædel i Stubbekjøbing, Grundtvig i Tor-
kildstrup, Steenstrup i Riserup, Bang af Kirkeby og Koch af
Horbeløv forenede sig med os. I Horbeløv Præstegaard vare vi
samlede en Aften. Vi bleve godt beværtede og Underholdningen
var levende. Ganske umærkeligt havde Koch faaet os 8 Præster
opstiUede i en Kreds og den lange Bang rangeret i Midten, hvor
vi stode hver med sit Glas i Haanden og sang vore Viser,
Værtinden, som var Søster til Fru Gyllenborg, Heibergs Moder,
stod ved Bordenden og skjænkede Punchen. See Kone, raabte
Koch, hvilket Spil Kegler! Ja, svarede hun, dersom jeg laver
en Bolle til, tror jeg, at jeg slaar dem alle Ni. Begeistrede drak
vi hendes Skaal og haabede, at hun i hvert Tilfælde vilde lade
hendes Mand være Keglereiser. Om Aftenen, da vi lollandske
Gjæster skulde i Seng, var jeg saa heldig at forebygge en stor
Fare for min kjære Glahn. Han gik foran med Lys over For-
stuen og kunde derfor ikke see, at Kjelderlemmen, som Folkene
af Skjødeshed havde glemt at lukke, stod aaben, men jeg havde
set det, og da han stod lige ved Randen af Afgrunden, tog jeg
et saa forsvarligt Tag i hans Nakke, at han blev reven et Par
Skridt tilbage og Lyset var nær tabt. Forbauset saa han paa
13
mig, idet jeg gjorde ham opmærksom paa den aabne Kjelder-
luge. Dagen efter frokosterede vi alle hos Provst Grundtvig, og
da vi sade til Bords, opfordrede Provstinden, en trivelig Datter
af salig Biskop Balle, hendes voxne Døttre til at synge en Vise
paa det Vilkaar at Præsterne skulde gentage Refrainét. De
kaldte denne en Vaasevise, der imidlertid ganske lunefuldt beteg-
nede forskjelligt Vaas af Folk, f. Expl. : ,
Stormand bukker for Glienter
mumler frem en Hoben Ord.
Hvad var oftest Complimenter,
uslest Vaas paa denne Jord.
Men da de sang følgende Vers:
Manden med den lange Kjole
ei saa længe for os' stod
paa den høie Prædikestol,
hvis ei Vaasen var ham god,
raabte vi, nei! fy for en Ulykke! det Refrain kan vi ikke synge,
om vi ogsaa havde nok saa god en Samvittighed. Men hvem
har da gjort den forbandede Vise? lød det. Ja vær saa god at
drikke hans Skaal, sagde Fruen, der sidder han. Det var Præ-
sten Dalhoflf fra Ønslev, en prægtig, vittig Mand, sexagenarius
og Enkemand. Han hørte sine Døttre synge . og spille en Melodi,
som han kunde lide, og spurgte dem om Texten, åah! sagde de,
det er kun Vaas! Nei! sagde han, men jeg skal gjøre Eder en
rigtig Vaasevise. Samme Dalhoflf skrev engang paa et kunstigt
Schema fra Biskop Boisen om Gonfirmationen, hvis første Rubrik
var Præstens Navn og dernæst en Mængde om Methode, Frem-
gang o. s. V., paa tværs over alle Rubriker: J. C. Dalhoff er en
prægtig Karl, testerer J. G. Dalhoflf. Han havde været flere Aar
Enkemand, havde voxne Børn, var nogle og Treds, da skriver
han til Jylland til en Jomfru saaledes; Jeg har staaet Fadder til
Dem, og dengang syntes jeg, at De tegnede til at blive en for-
standig og sagtmodig Pige. Kunde De være sindet at ægte mig,
saa beder jeg Dem møde mig paa en vis Dag i næste Maaned.
Man kan jo see paa mig for ingen Penge. Hun kom, saae ham
14
og tog ham, Aaret derefter fik hun Tvillinger, men blev ikke
længe derefter Enke.
Vi Lolliker toge saa Afsked med Falstringerne og seilede
over til Sjelland, hvor vi leiede en Vogn til Olstrup Præstegaard
forat gjæste Poul Glahn. Blædel fulgte med. Det var ivarmt.
Postillonen sov, og bardous saa væltede vi nedad en Skrænt saa
voldsomt, at Vognen vendte de 4 Hjul iveiret og Harder var
skjult under Fjældefadningen; vi andre bleve blot kastede ud.
Med Skræk fik vi raget Harder frem, der dog ligesom vi Andre
var sluppen med Skrækken. Da vi kom til Sæde igjen paa
Vognen, herskede der en uhyggelig Taushed i vort forhen saa
muntre Lag. Jeg sad og pønsede paa, hvorledes jeg skulde bryde
denne Tavshed. Endelig udbrød jeg: dersom vi 5 nu Alle
havde brukket Halsen, hvor mange Præstebørn vare der da
blevne faderløse? Vi Wte da disse sammen. Og see det var
31. Af Hjertens Grund takkede vi Gud for vore hele Halse, og
i munter Snak kom vi til Olstrup og der og paa det nærliggende
Gisselfeld hos Grev Danneskjold bleve vi kjerligt modtagne.
Denne glade Rundreise endte lykkeligt.
Efter at jeg havde tilbragt en kjedelig Sommer i Horslunde
kun afbrudt ved sjeldne Besøg i Saxkjøbing, 4 Mile borte derfra,
og efterat jeg havde savnet ikke blot den tilvante Levemaade,
men især Moderen og de kjære Smaa, fik jeg endelig Provstinde
Garde udaccorderet, og den 12. October 1820 drog jeg ud med
min Fregat, saa kaldtes en stor holstensk Vogn med Kaleche,
til Horslunde. Fregatten var ladet, foruden med min Kone og
mig, med 7 Børn, Peter Prytz og Kudsken.
Horshinde,
hvor jeg alt forud ved mine vel sindede forrige Sognemænds Bi-
stand havde faaet mit Flyttegods og sat en Del tilrette, inden
Moder kom, holdt vi som sagt vort Indtog i d. 12 Oetbr. 1820.
Jeg var nu allerede orienteret i Embedet, og var høilig tilfreds
med Menighedens flittige Kirkegang og venlige Imødekommen.
Snart gjorde min Kone første Visit paa Pederstrup, hvor hun
venlig, ikke „naadig*, blev modtagen. Excellencen sagde strax
15
ved min Ankomst til mig, at der ved hans Side var hver Mid-^
dag en Couvert til mig, og at han ønskede helst at see mig og^
tale med mig paa den Tid. Jeg tog da ofte min Stav og spad-
serede den yndige Vei igjennem Skoven til Pederstrup, og naar
Maaltidsklokken c. 4 ringede, gik jeg til Bords med de Andre.
Det var ret egenlig et Familiebord, daglig 24 å 30 Personer, og
Alle Excellencens Børn eller Børnebørn, foruden hans Gemalinde^
2 Søstre og 2 Frøkener af Familien. Efter Gaffen, naar jeg
havde miderholdt mig med Excellencen og de Øvrige, skiltes
man hver til Sit, og uden alle Hilsener gik jeg hjem. Tingen
var, at den gamle Statsminister, som til 1813, da han formedelst
Statsbankerotten fratraadte alle sine Embeder, var fra Ungdom-
men vant til anstrengende Arbeide, og derfor til en streng Ind-
deling af sin Tid. Uagtet hans landlige Otium fulgte han dog
den gamle Livsplan, var tidlig oppe, spadserede en Time og ar-
bejdede ved sin Pult den lange Formiddag, i hvilken 2 Timer
vare bestemte til Bibelstudium, andre til Correspondence og Læs-
ning. Sine Forvaltere og andre Betjente gav han en Slags An-
dients fra 6 til 7. Men Mandag Aften mødte Birkedommeren
og Sognefogder, og da bleve Bøndernes Tvistigheder og andre
Anliggender definitivt afgjorte. Stundom lod han ogsaa mig
kalde til disse Møder, naar han behøvede min Tjeneste.
Men jeg vender mig igjen til mit Hus, Embede og mine øv-
rige Forbindelser i det lykkelige landlige Horslunde Hjem. Sko-
lerne i Horslunde og Nøbbel vare udmærkede, saavel som deres
Lærere, Petersen og Andersen, hver paa sin Vis, de bleve mig
meget kjære Venner. Petersen, der havde samme Antal Børn,,
som jeg, opdrog dem vel, saaat mine Børn kunde omgaaes med
dem. Anden Juledag vare de aUe 9 + 9 samlede i Præstegaar-
den, og 3die Juledag fik de en Dands i Skolestuen.
Jeg skyldte Grosserer Nathanson store Forbindtligheder, og
kom derved til at døbe Magister, nu Professor Henrichsen i
Odense, da han skulde giftes med Nathansons Datter. Det var
en særdeles høitidelig Handling. I Biskoppens og flere Geistliges
Nærværelse holdt Henrichsen fra Alteret en Tale og aflagde sin
Trosbekjendelse, førend han stedtes til Daaben. Ogsaa døbte
16
jeg efter 8 Ugers Undervisning en anden Israelit, Possement-
mager Heniiis fra Aarhus. Da jeg ogsaa læste med mine
Børn, foruden at passe mit store Embede, havde jeg meget
at bestille; dertil kom, at jeg 1820 beskikkedes til Herredsprovst
for Nørre Herred og 1829 tillige i Sønder Herred under Titel
af Distriktsprovst. Skriverier og Visitatsreiser medtoge megen
Tid, og jeg maatte see mig om Hjælp til mine Børns Under-
visning. Jeg fik først en islandsk Student Hjahnarson, et meget
godt Menneske, men temmelig simpel som Student, saa at
han endog mod islandsk Sædvane kunde hverken Latin eller
Græsk tilgavns. Siden sendte jeg Ludvig, min ældste Søn, i
Vordingborg Skole. Eiidelig fik jeg en ferm Candidat Niels
Peter Jørgensen, Præstesøn fra Jylland, til Lærer for Sønnerne.
Ludvig kom siden i Colding Skole og blev derfra dimitteret sam-
men med min Brodersøn Caspar Wilhelm Smith af dennes Sted-
fader, Rektor P. Fibiger. Da min Søn Troels var eonfimieret,
sendte jeg ham til MetropoUtan-Skolen, hvorimod min tredie
Søn Caspar havde i sin Barndom været saa svagelig, at jeg ei
vovede at lade ham studere. Jeg besluttede derfor, da han var
confirmeret, at sende ham til min Ven Apotheker Hertzberg i
Holmestrand. Der styrkedes hans Helbred ved legemligt Arbeide
og 3 Aar efter vendte han tilbage forat studere og dimitteredes
3 Aar efter til Universitetet af hans ældre Broder Troels. Den
4de Søn, Christian, satte jeg i Nakskovs nu ophævede lærde
Skole, hvor han ikke lærte noget. Jeg tog ham da hjem, og
efter Gonfirmationen gik han til Søs, tog sine nautiske Examiner,
foer i amerikansk Tjeneste, var et elskværdigt Menneske, fuld af
Lyst til sit Kald, men ak! han skulde være den Første af mine
9, jeg mistede. Den 26 Juli 1821 fødtes min fjerde Datter Petra
Ottilia, og den 10 Mai 1824 fik hun en Broder Conrad Arent
Colding, den Sidstfødte.
I Embedet havde jeg Intet at klage. Aarene fløi hurtigt
hen ved dagligt Arbejde. Jeg modtog mange Beviser paa Me-
nighedens Velvillie, havde venlig Omgang med Biskoppen og
Præsterne, og i Huset var der Sundhed og Tilfredshed. Det var
mig altsaa en let Sag at kjæmpe mod mine Pengesorger, der
17
fulgte mig alle de Aar, jeg var i HorslunJe, da ETniepension og'
og høie Afgivter, Renter og Afdrag paa Gjældert (den var 1820
6000 Rd.) og dertil lave Kornpriser, gjorde mig mange alvorlige
Timer; men min Kones fortræffelige Husholdning, Sparsomme-
lighed og Tarvelighed sikrede mig og Børnene Føde* og Klæder,,
om endog disse vare af hjemmegjorte Stoflfer. Avlingen) moatte'
jeg selv drive, eller rettere den maatte drive sig selv;: thi jeg
havde ikke kunnet efter Excellencens Raad faae Nogen til at
forpagte den. Jeg havde to Heste og 4 Køer med fra Saxkjø-
bing, kjøbte saa efterhaanden Resten af Besætningen, og ved ret
skikkelige Tjenestefolks Hjælp gik det nogenlunde vel.. Jeg havde
indført den Rangforordning i mit Dagværk: 1 Embedet, 2 Børnene,
3 Avlingen. Den fik da mindst Omhu fra min Sidev Naar jeg
havde endt mit Arbeide 1 og 2, gik jeg ud at spadsere i Marken,,
men da gik Folkene hjem. Det var mærkeligt, at i et Pastorat
med over 2000 Mennesker, hvor der var 100 Gaarde i Hoved-^
sognet og 12 i Annexet, hørte alle uden Undtagelse til Bonde-^
standen. Den fornemste og rigeste var min Nabo Møller Johan
Pedersen. Han gik i Skindpels og dito Buxer med Sølvknapper,,
men ogsaa med Træsko. Han var min gode, trofaste Ven og^
Støtte, en mild og retskaffen Mand; var mig til Tjeneste med
Kjørsler og hvad jeg kunde anmode ham om. Min gode Excel-
lence var næsten hver Søndag i min Kirke og ved Kirkeaarets
Begyndelse forlangte han Fortegnelse paa Først- og Sidsttjeneste,
og paalagde mig ei at bryde Ordenen, uden at meddele ham
Efterretning derom. Han vilde ikke støde Biskop Boisen ved at
forsømme sin egen Sognekirke, Ve^terborg, og derfor maatte han
høre Prædiken 2 Gange, men det, sagde han, interesserede ham
at høre den forskjellige Maade, paa hvilken Boisen og jeg be-
handlede Evangelierne, og stundom lod han mig mærke, skjøndt
han altid var yderst skaansom, at min Prædiken, mere orthodox
og dogmatisk end Boisens, af den Grund behagede ham bedst.
Engang opfordrede han mig til at lade nogle Prædikener trykke.
Dette var Anledningen til, at min lille Bog „Kirken og dens Fest-
dage" 1826 blev til. Jeg dedicerede den til Excellencen i et
Vers, som indeholdt virkeligt intet Overdrevent; men i et venligt
2
18
Brev bad han mig ikke at lade det trykke, og i de beskedneste,
jeg kan sige christelig ydmyge Ord skrev han mig til-, at Gud
tilkommer alene Æren, og dernæst Kronprinsens og hans Med-
hjælperes Bistand, om noget Godt var udrettet til Landets Bedste,
Han talte meget med mig paa vore Fodtoure mellem Skolerne
baade om mine Prædikener og hans religieuse Anskuelser, og
disse Samtaler vare mig virkelig lærerige. Her maa jeg dog for-
tælle et Træk af den ædle Gamle. Han afskyede Tobaksrygen,
men engang, da han opfordrede mig til en lang Fodvandring,
spurgte han mig, om jeg ikke savnede min Pibe; jeg svarede
frimodig: jo! ryg De kun, sagde han da, naar De ei forpligter
mig dertil, og jeg trak min Pibe frem. Ved Skolen holdt hans
Vogn, og nu satte vi os op og kjørte til næste Skole, hvor
Biskop Boisen ventede os. Forbauset saae han paa mig, som
havde Piben i Munden. „Er de bleven gal, hviskede han mig i
Øret, at ryge i Excellencens Nærværelse, det har jeg i 36 Aar
ikke vovet at byde ham." Ja svarede jeg: so ein Mann bin ich.
Jeg har faaet naadigst Privilegium, men dog kun i fri Luft, fordi
jeg er en Fodgjænger, hvad Biskoppen ikke er. En anden Gang
skrev den Gamle en Billet til mig, at han vilde komme med en
god Ven til min lille Nordlunde Kirke og bad mig ikke at be-
gynde med sidste Tjeneste, førend de kom. Der var nemlig en
stiv Mil fra Pederstrup. Jeg var da paa Pletten, da han og
hans Fætter, Statholder i Lauenborg, Grev Cai Reventlow, Ridder
af Elefanten, kom. Psabnetonerne hang fast i min lille Skole-
lærer Hansens Hals, der desuden ei havde ret mange Toner, der
ei vare falske. Nu tav de aldeles og jeg maatte selv synge.
Efter Tjenesten maatte jeg følge begge Excellencerne til Peder-
strup til Middagsmaaltidet, hvor Grev Cai Reventlow præsente-
rede mig for hans Kone, en Datter af den berømte Grev Bern-
storff og bad mig være hendes Bordcavaler, idet han sagde, at
hans Kone, der gjeme talte Dansk, nu kunde underholde sig
med en Mand, der havde holdt en smuk dansk Prædiken for
ham. Hun var en herlig Dame og velbevandret" i den danske
Literatur.
Min Præsteomgang var især Brødrene Clausen i Halsted og
19
Utterslev, de vare gifte med Søstre, Døttre af Proprietær Jør-
gensen paa Søllested. Ligeledes havde jeg jevnlig Omgang med
Provst Brynniche, der var gift med en Gousine af mig, en PJimn,
hvis to Børn, Eline, nu gift med Kammerraad, Toldforvalter
Petersen i Fy en, og Andreas, Gand. med. og chir., Reservelæge
i Kjøbenhavn, bleve mine Børns jevnaldrende Venner. Provst
Brynniche var en forstandig, hjertensgod og i høi Grad tjenst-
vilUg Mand. Ligesom jeg 1817 holdt Reformations Jubelfest,
.saa havde vi i 1826 den tusindaarige Jubelfest for Ghristendom-
mens Indførelse i Danmark, og den tredie Jubelfest har jeg hellig-
holdt her i Stege 1836 for Reformationens Indførelse heri Landet
for 300 Åar siden. Vesterborg, hvor Biskop Boisen boede og
tiUige var Præst, medens han dog havde en Pastor vicarius, i
min Tid Schønheider, hans ældste Søn Boie og tilsidst N. Sidenius,
besøgte jeg ofte, og fandt altid den venligste Modtagelse, om jeg
end noget dristigt yttrede mine religieuse Anskuelser, der ei vare
hans. Han var en ærlig, munter og yderst virksom Mand, i
visse Maader genialsk; men har skrevet vel mange Bøger, Bibel-
historier, Andagtsbøger, Veiledninger o. s. v., som nu ere sjunkne
i Lethe. Engang fortalte jeg ham, at en Skolelærer havde vundet
et Væddemaal for hans Skyld. Hvorledes? spurgte han. Jo han
paastod, at der ei fandtes Semicolon i Biskoppens Bibelhistorie,
og see! der fandtes ikke et eneste. Semicolon. Ei, svarede Bi-
skoppen, det skal jeg skrive mig bag Øret, og i næste Udgave
var der nok, men ikke altid paa rette Sted. Som Præst, Gate-
<jhet og Seminarieforstander var han ligesaa dygtig, ja udmærket,
5om han var det i Egenskab af Biskop og Visitator. Altid var
han elskelig og elsket. Han taalte Modsigelser og var i høi Grad
forsonhg. Engang inviterede Maribo Folk ham til at holde en
Tale og mig til at skrive Vers til en Festlighed paa Frederik
d. 6tes Fødselsdag. Begge vare vi Æresgjæster og Selskabet var
meget muntert. Nogen Tid derefter viste Boisen mig et høist
uartigt Brev, som Sognepræsten Boeck i Maribo havde skrevet
til ham, opbragt over, at Biskoppen, uden at spørge ham derom,
havde benyttet Kirken., (NB den er Domkirken i Stiftet, altsaa
havde Biskoppen Ret, at ansee den som sin) og tilsidst forbød
2*
20
han Boisen, der eUers ved Landemodet pleiede at logere hos
ham, rent ud sit Hus. Hvad skal jeg gjøre ved ham; spurgte
han jnig. Mig synes, svarede jeg, at det er saa respektstridigt
af en Præstemand mod sin Biskop, at det burde til Cancelliets
Kundskab, at han kan faa en fortjent Reprimande. Synes De
det? sagde han, idet han aabnede Kakkelovns Døren og kastede
Brevet i Ilden. Jeg mener, sagde han, at lade Uartigheden gaa
op i Røg. Det var i Februar, 3 Maaneder derefter, den 10 Mai
1831, døde Biskop Boisen, 69 Aar gi. Jeg talte ved Graven og
skrev Psalmer til Ligbegængelsen. Den 3 August s. A. holdtes,
af mig en Sørgefest paa Seminariet, hvortil jeg indbød i et trykt
Program, der indeholdt Seminariets Historie. Det stod og faldt
med ham og Lærer Hansen, en udmærket begavet og fortræffelig
Mand. Men de vesterborgske Seminarister ere endnu i Anseelse-
fremfor Andre. Hans Død gik mig til Hjerte; thi jeg elskede
ham. Allerede 1820 havde han gjort mig til Meddirektør af
Seminariet, der var stiftet af Grev Reventlow og ham, som der-
for blev, som Sognepræst i Vesterborg, tillige Biskop over Lolland-
Falsters Stift.
Biskop Boisens Død var mit tredie store Tab i Horslunde.
Det første var 1823 d. 5 December, da min gamle Fader døde i
Holbæk. 1822 besøgte han mig i Horslunde, og var i høi Grad
sund og kraftig i sit 79de Aar. Han havde resigneret sit Em-
bede, efterat han havde holdt sit Jubilæum, og nu da han kom
til mig, sagde han, at han i min Kirke vilde holde sin Afskeds-
prædiken, den sidste i dette Liv. Jeg sendte da hemmelig Bud
til mine Skolelærere og bad dem bekjendtgjøre, at min 79-aarige^
Fader vilde prædike næste Søndag. Den store Kirke var aldeles-
fyldt, der var sikkert i det Mindste 800 Mennesker. Han fortalte,,
at da han kom paa Prædikestolen, blev han forbauset over Til-
hørernes Uniformitet. Paa den ene Side alle Mændene i mørke-
blaa Frakker, og paa den anden Side alle Konerne med hvidt
Lin for og bag Huen, saa de ovenfra sete vare den hvide Halv-
del, som Mændene den blaa; men den Gamle kom i Aande og
prædikede med Kraft over Evangeliet 7. Søndag efter Trinitatis,,
at det var Gud, som gav os baade • aandeligt og timeligt Brød.
21
<jud kaldte ham i Fred ved det paafølgende Aars Udgang. Dr.
Lunding i Holbæk skrev mig til d. 3 December (nemlig jeg fik
Brevet den Dag), at hvis jeg vilde see min Fader ilive, maatte
jeg skynde mig; thi han havde begyndt at døe uden Sygdom,
simpelthen fordi Livets Uhrværk var udløben. Skjøndt jeg ikke
havde ret mange Penge og Vinteren var der, reiste jeg efter en
Times Forløb, og hjalp mig frem ved mine Venners Hjælp saa
hastigt som muligt. Men dengang foer man ikke med Damp.
Jeg kom for sent, 12 Timer efter hans Død. Uden alle Døds-
træk laa han smilende i sin Kiste. Bibelen laa opslagen paa
hans Bord, og et Mærke ved de Ord af Davids Ps.: Min Sjel
bier stille paa Herren, fra ham kommer Frelsen. I Sørgehuset
mødte nu Størstedelen af min gamle Faders Menigheder i samme
Stue, hvor 4 Aar forud de havde lykønsket til Jubilæet, og bad
mig om at maatte synge en Psalme ved Kisten og om jeg vilde
tale et Par Ord til dem. Jeg føiede deres Ønske og var i saa
mild Sørgestemning, at jeg kunde tale. I Kirken talte Professor
Larsen og Amtsprovst Warthoe.
Mit andet store Tab jeg led var, da Statsminister, Lehns-
greve Reventlow døde. Ligesom min Fader hensov han ved
Aarets Udgang 1827, efterat han forud den 11 Marts havde fyldt
.•sit 79 Aar. Jeg havde foranstaltet den Dag en Revue af den
ældste Glasses Drenge fra Grevskabets 13 Skoler. De trak op
som smaa Gompagnier med hver sin lille Fane og Læreren som
Gommandør, og sang 2 Vers, medens Lærerne firstemmig sang
4 Vers af en af mig forfattet Sang i Dagens Anledning, hvor-
efter Biskoppen holdt en lille Lykønskningstale til den ædle Greve,
•der var dybt bevæget, lod Børnene beværte og Lærerne byde til
Middagsbordet. Men Timeglassets sidste Stund udrandt. Den
Stærke maatte bukke under. Han blev stedse svagere og svagere,
kjørte i Forventning af sin forestaaende Opløsning omkring paa
•Godset og tog Afsked med sine kjære Undergivne; ogsaa kom
han ind i min Præstegaard, og medens han sad i Vognen, vilde
han se min Kone og alle vore Børn, og tog saa venlig Afsked
med dem. I Juli Maaned blev han sengeliggende af en stærk
Vattersot. Da traf det sig saa, at Prins Ghristian og Frederik
22
d. 6tes Datter Kronprinsesse Caroline kom at besøge ham paa.
Pederstrup. Der var foranstaltet megen Høitidelighed, og jeg^.
som nu engang var Poeten paa Lolland, skrev Sange; men den
høitideligste Time var dog, da Prinsen og Prinsessen sade hver
paa sin Side af Sofaen, paa hvilken den Gamle laa iført en gul
Nankinsfrakke, som en skjøn Ruin af en pragtfuld Bygning. Jeg
og de andre Præster, som havde været til Cour, vilde forlade
Værelset; men den Gamle gav mig et Vink, at jeg skulde blive,,
ret som om han vilde have Vidner til sin Afsked med Prinsen..
Min Ven Clausen fra Halsted og jeg stode da i en Vindues For-
dybning, og ligesom med Andagt bivaanede vi den Scene, da.
han reiste sig og greb Prinsens Haand, og bad ham, naar han
besteg sine Fædres Throne, at elske og beskjærme Bondestanden..
Bonden er, udbrød den Gamle, Landets Ernærer og Forsvarer;:
kun maa der sørges for Bondestandens Oplysning og Gudsfrygt,
ved gode Skoler og Præster, ellers vil Velstanden kun lidet gavne..
Til Prinsessen henvendte han sig derpaa og bad hende bringe
sin kongelige Fader hans sidste Farvel og takke ham for al den
Tillid og Naade, han havde bevist ham i de mange Aar, han
havde tjent ham og Landet. Han udbredte sine Arme velsig-
nende over dem Begge, som greb hver sin Haand, og havde han
ei med Magt trukket sin Haand til sig, som Prinsessen holdt,,
havde hun kysset hans Haand med Taarer. Synlig rørt yttrede
Prinsen, at Gud nok endnu noget vilde forlænge Oldingens Liv;
men med mild Stemme svarede han: „Nei! Deres kongelige
Høihed, nu vil Gud lade mig fare i Fred; thi jeg haver som
Simeon set min Frelser**. I September Maaned følte han Dødens.
Nærmelse og lod sig føre. fra Pederstrup til Christianssæde,,
fordi han vilde døe i sit Barndoms Hjem. Han døde der, efterat
der var gaaet Koldbrand i den store Taa, d.. 5 October 1827^.
og den 16 October var hans Begravelse paa Horslunde Kirke-
gaard. Han havde selv bestemt sin Gravplads paa et for nogle
Aar siden indtaget nyt Areal, hvor der hidtil kun var jordet
Fattiglig, da Bønderne kun vilde begrave deres Lig paa den
ældre Del af Kirkegaarden. Grevskabets 500 Bønder bare ham
til Horslunde Kirke. Hele Landets Noblesse og Embedsmænd
23
fulgte. I Kirken, som langt fra kunde rumme de Mange, talte
Biskoppen fra Alteret, men kunde ei høres. Jeg holdt den egen-
lige Ligprædiken fra Prædikestolen, men maatte anstrenge mig
for at blive hørt. Efterat jeg havde kastet Jord paa Kisten og
budt ham Tak og Farvel fra de Mange, som elskede ham og
vilde savne ham, talte hans ældste ham fuldtværdige Søn, Kammer-
herre Grev C. Reventlow, med bevæget Røst til sine 4 voxne
Sønner, der stode ved Graven: „mine Sønner, glem aldrig Eders
Bedstefader, men lad altid hans Exempel staa Eder for Øie og
vandre som ham".
Efterat min Velgjørér var død, Biskoppen var død og flere
af mine Omgangsfæller, følte jeg mig noget ensom og begyndte
at tænke paa Forflyttelse. Biskop Munter gav den udvortes An-
ledning, da han skrev mig til og opfordrede mig til at træde i
Underhandling med Dr. Kofod, Sognepræst ved Helliggeistes
Kirke, der paa Grund af sin Alder attraaede Entledigelse. Præ-
liminaireme gjordes, og deriblandt, at jeg skulde holde Gabinets-
prædiken for Kongen og Dronningen. Dette udvirkede Munter,
og jeg reiste i Decbr. 1829 til Kbhvri. med min Prædiken i Lom-
men. Søndagen var bestemt, men hvad skete? Kronprinsesse
Caroline, der sad oppe for at oppebie sin Gemals Hjemkomst en
Nat, blundede lidt, hendes Kappe kom Lyset for nær og hun
blev slemt forbrændt, og min Prædiken blev afasgt til 14 Dage
efter. Da jeg umuligen kunde blive saalænge fra mit Embede
og Julefesten stod for, maatte jeg allerunderdanigst ansøge om
Tilladelse til at reise hjem. Jeg ansaa dette som et Vink af For-
synet, meldte Biskop Munter, at jeg ei vilde søge Embedet, og
reiste velfomøiet hjem, efterat have holdt min Prædiken i Frue
Kirke og spist til Middag hos Stiftsprovst Clausen, der billigede
mit Forsæt at trække mig tilbage. Om denne min Hjemreise
maa jeg dog fortælle et Par Ord. Vinteren mellem 29 og 30
var meget streng. Alle Sunde vare tillagte. Paa Veien besøgte
ieg Consistorialraad Tage Møller i Kjøng. Han tænkte ikke paa,
at han næste Åar skulde flytte til Stege, og jeg ikke paa, at jeg
4 Aar derefter skulde blive hans Eftermand i Stege. Forresten
kjørte jeg rask over Sundet og videre til Nykjøbing paa Falster,
24
hvorhen jeg egeriUg Bøi, da Hestene løb løbsk og standsede først
ved Kjøbstadens Bom. Jeg kunde hele Veien ikke ryge Tobak,
da Piberøret var frosset; men dette lykkedes, da jeg kom til
.'Sundby, hvor min egen Slæde og min kjære Kones Ræveskinds-
pels ventede mig.
Aaret 1828 var nær bleven min huslige Lykkes Endeligt.
Vor ikjaece Antonette, dengang 11 Aar gi., fik Tyfus og jeg var
bange fcrr hendes Liv. Jeg og min ældste Datter Wilhebnine
pleiede hende .alene og vaagede med stor Angst. Men jeg maa
dog fortælle en Drøm, jeg havde i den farligste Krisis, en Drøm
saa levende og trøstefald, at den virkelig beroligede mig og er
bleven mig uforglemmelig. Fra vor Have førte en' lille Poppel-
;allee til Kirkegaardslaagen. Jeg drømte jeg kom fra Kirken, og
:saae mine fire Pigebørn komme mig imøde som voxne. Jeg
standsede forbauset over disse 4 blomstrende Jomfruer, som løb
mid imøde og jeg vaagnede glad og tænkte: hun døer ikke denne
Gang. Hun kom 5ig, men saa sank jeg paa Sygeleiet, og Moder,
.som pleiede mig, beredte sig med sin sædvanlige forudseende
Omsigt paa, at Touren skulde komme til hende. Hun sørgede
sabledes for at £aae de fem yngste Børn anbragt hos forskjellige
FamiUer- Kun Troels, der nylig havde havt Koldfeber og derfor
ei modtagelig for Smitten, blev hjemme. Han var til god Hjælp
og red Ærinder til vor Læge Engel i Nakskov, som var en meget
duelig Læge. Da jeg vaagnede af min bevidstløse Tilstand og
hørte Pladsken af Vand, erfarede jeg da, at min kjære Kone
ogsaa var angreben. Ligeledes var min Datter Wilhelmine, vor
Stuepige samt en af Tjenestekarlene angrebne. Jeg tog nu Op-
hold i Studereværelset, og da jeg et Par Dage derefter spurgte
Lægen, hvorledes det gik med min Kone, sagde han hensynsløst,
at hun kunde ei leve. Dette gjorde naturligvis et stærkt Indtryk
paa mig, dog forsagede jeg ei, men sagde til ham: det staar i
Guds Haand, det kan De ei raade for. Om Eftermiddagen sving-
lede jeg ved min Stok ind til hendes Sygeleie. Hun laa endnu
i bevidstløs Tilstand, men jeg fandt hendes Træk, mere levende og
da Lægen den næste Dag kom, forsikrede jeg ham bestemt: nu
lever hun ved Guds almægtige Bistand. Og Gudskelov! det skete.
25
Snart vare alle mine Syge i Bedring og paa Benene. Vi prisede
Gud og takkede de gode Mennesker, der havde staaet os bi, ikke
at forglemme mine Sognemænd, som, for at mine Heste ikke skulde
kjøres fordærvede, havde hver Dag med 4 Heste hentet og hjem-
kjørt Lægen; thi Veiene vare saa slette, at der hørte 2 Par Heste
til at slæbe en tom Vogn over Nordlunde til Halsted og Nakskov.
Allermindst maå jeg forglemme 2 ædle Mænd, der, medens alle
Andre ellers skyede vort af farlig Smitte befængte Hus, besøgte
os fast daglig, nemlig Kammerherre, Grev Reventlow paa Peder-
strup, der ogsaa forsynede os baade. under Sygdommen og Re-
convalescentsen med hvad, der kunde tjene os til Vederqvægelse
og Styrkelse, den anden var min gode Ven Mølleren med Skind-
pelsen. Da jeg spurgte ham, om han dog ei var bange for at
blive smittet, svarede han, Nei ! Smitten gaaer ei igjennem Peltsen.
Børnene vendte glade tilbage fra deres Forvisning, og endelig kunde
j^g igj^n ved Pintsetid forrette Embedet og læse med Børnene.
Men nu hjemsøgtes vi af Koldfeber, især jeg og Wilhelmine.
Rundt omkring os herskede en haardnakket Feber, som en vaad
Sommer og en streng Vinter 29 — 30 især fremkaldte. I vor
Have vare stillestaaende Ganaler, og udenfor Gade Kjær, som vi
ogsaa gav nogen Skyld. Jeg havde Koldfeber i næsten 2 Aar,
som afkræftede mig saa meget, at jeg næsten ikke kunde gaa
op paa Prædikestolen, og jeg havde i Sinde at søge Permission
forat skifte Opholdsted nogen Tid, men jeg blev grundig cureret
ved et sært Midel. Som Medlem af Direktionen for Vesterborg
Seminarium, skulde jeg bivaane Examen; medens de Andre gik
fra og til at indtage Forfriskninger, sad jeg paa en Plet uden at
nyde det Mindste fra Kl. 9 Morgen til Kl. 6, da endelig de 19
Examinander vare færdige. Da bad Kammerherre, Grev Revent-
low mig at tage med til Middag paa Pederstrup, uagtet jeg sagde,
at jeg ei kunde nyde noget. Han satte sig ved min Side og
sagde spøgende, at da jeg alligevel skulde crepere, saa kunde
jeg ligesaa godt drikke et Glas; saa gjorde jeg, spiste og drak,
Ds og Madeira — og kom vel tilpas hjem Kl. 12 om Natten —
og fra den Dag var og blev min Feber borte. Men mm Kone
og Børn hjemsøgtes fremdeles. Lægen raadede forandret Op-
26
holdssted, og da jeg tilmed havde faaet grundig Mistanke til vor
Boligs Usundhed, søgte jeg, og fik Stege Sognekald. Udnævnelsen
skete 3 Januar "1834. Da jeg fik Efterretning herom, var jeg alt
andet end glad derover, men følte dybt, hvor mit Hjerte hang
fast ved Korslunde Menighed. Jeg lukkede ikke et Øie den første Lrg
Nat, og skammede mig næsten ved hver Mand, jeg mødte, da I
de Alle havde vist mig saamegen Kjærlighed. Jeg maatte imid- ^TE-
nits-
lertid afsted, rejste til Stege, holdt min Tiltrædelses Prædiken .lag.
2den Søndag i Fasten. Gatechet Thaysen havde i Vacancen
læst med Gonfirmanderne i Stege. Jeg overlod ham Gonfirma- Thie
tionen og ilede tilbage til mine Gonfirmander i Korslunde. Efter /j \
Tilladelse holdt jeg Gonfirmation Palmesøndag og tog med be- |j'^'^-
væget Kjerte Afsked med min kjære, gamle Menighed.
If
Ui.
lom,
laf-
før
i'grete
10.
A . i^^85,
J_j^f de nedensta aende Optegnelser findes den første i Bergens Museums Manu- s. A.
script-Samling No. 57 in 4to og synes i Begyndelsen af dette Aarhundrede
nedskreven af Kammerraad Jens Gerner efter Notitser fra hans Fader Provst
Optegnelser om Familierne de Tonsberg og v. Tritzschler.
Meddelte af H. J. Huitfeldt-Kaas.
I.
Om Anders Matsen, der med sin Hustru Karen Olsdatter var
Stamme-Fader til endel af de fornemste Familier her i Norge i
det forrige Seculo^).
^) I Norge leve nu neppe andre Adelsslægter, der nedstamme fra Anders
Matssøn (Tonsberg) end Familien Wedel-Jarlsberg (og de derfra stammende
Linier af den Løvenskioldske Familie) samt Familien de Seue, hvorimod
\
!
Henrik Gerner i Tønsberg. Den er imidlertid kun en Afskrift af Originalen, j
hvorfor Orthographien ikke er bibeholdt. Dette er derimod Tilfældet med den
anden, der er aftrykt efter General Hans Ernst v. Tritzschlers egenhændige —
orthographisk og sproglig eiend ommelige — Antegnelser i en Bibel (trykt i
Niimberg 1692 in fol. med churfyrstelig Sachsisk Privilegium), hvilken nu
lindes i Universitetsbibliotheket i Christiania, og som efter Tritzschlers Tid har
tilhørt en Mand af Familien Brochmand.
J
erg,
)erg
nts-
lag-
'ine
i, t
O i
). i>.
IS
•
f.
s t
. ().
0111,
., af
før
Ma
Mat sen
begr. i Skien 8. 7. 1678, 67 A. 2 M. 3 D. gi., Rektor
bid., 1659 Sognepr. i Skien, Provst i nedre Thelemarken.
2) i GJira. 16. 7. 1648 Maren Rasmusdatter, begr.
n 30. 6. 1674, 44 A. gi.
K<
derA 1)
169agr.
Gled M.
føl73
1.
Kirstine Jessedat-
ter. * i Skien 20.
10. 1661 velfor-
nemme David Da-
vidsen.
2.
Et Barn begr.
i Ghra. 1. 7.
1649.
2.
Lisbeth Jesse-
datter, døbt i
Ghra. 19. 5.
1650, begr. ib.
3. 6. 1656.
David, døbt i Skien 19. 10. 1662.
2. 2. 2. 2.
^^ isabeth C, Wilhelm C, Maria C, d. Jesse C, d. ib.
^^vjibid. 6. 1. d. ibid. 13. 12. ib. 21. 12. 9. 1. 1679.
^^^^\ 1675. 1676. 1677.
\ ± 2] 2! ± ±
luf Cort Stig Hans Nils Elisabeth Hanni-
tjrrete Tønr ^nn.- Hann, Hann. Hann, Adeler halsdtr, * 1702 (i
Henrik Cha Hann, 15 Uger) Paul
10. 8. 1^ Mortensen Wil-
Iwmsberg, Sognepr. i Bamble, 1 26. 5. 1702.
\erik v. T.,
085, t 3.
^ Q Ok
'harlotte Lovise v. T., f. 9»*
;. 1697 i Ghristiania, f ib.
30. 7. s. A.
Christian Gustav v. T., f.
9. 9., døbt i Ghra. IL 9.
1700, 1 20. 12. s. A. p. Moss.
' 27
Anders Matsen ^), fød i Haderslev i Holsten, indkom somi
Kjøbmands-Karl til Tønsberg ungefer 1624, giftede sig med en
Borgers Datter sammesteds Karen Olsdatter, ingen af dem havde-
Midler, som er værd at tale om, men de forhvervede sig blot
ved Negotien utrolige Rigdomme.
Siden Tønsberg som den ældste Kjøbstad i Norge havde
skjønné Kjøbstæd-Privilegier (hyoroih er at læse i Pr: Mullers
Tønsbergs Beskrivelse 2), men de andre nuværende Kjøbstæder-
deromkring paa den Tid ikke var til, det er havde ikke Kjøbstæd-
Privilegier og vare kun anseede for Flekker; saa havde Anders.
Matsen mange Mile omkring Tønsberg her og der sine Gontorer
og Kramboder, hvor han lod udsælge de Vare, som med hans
egne Skibe, der bestandig foer paa Holland, England, Frankrige-
og Spanien, bleve bragte hjem; og siden han desuden' var Eier af
de fleste og bedste Bønder- Gaarde omkring Tønsberg, hvortil
var skjønne og store Skove, saa kostede det ham ikke mer, naar
hans Skibe kom hjem, end at give Ordres til sine Landbønder,
saa bragte de ham snart Bord, Bjelker og anden Trælast i Over-
flødighed, hvormed hans Skibe uden Ophold bleve tilladede, og
siden alt dette gik lykkelig, hurtig og hastig, saa kom derover
den Tale ud iblandt Folk, at Fanden om Natten kjørte Bord til
Anders Matsen; det skede derfor undertiden, at afgangne Stift-
amtmand i Christiania, Wilhelm Tønsberg, som var en Sønne-
Søn af Anders Matsen, naar han var lystig i Selskab, og nogen
talte om Fanden eller Djævelen, da lagde dette til: det er den
Mand, som kjørte Bord for min Bedste-Fader; men det var kun
Skjertz, hånd og ethvert forstandigt Menneske vidste, at det var
kun Fabel og Snak; hele Sagen bestod deri, at naar Anders
i Danmark den største Del af det nyere, især det ikke indfødte, Aristokrati
nedstammer fra ham, fornemmelig gjennem- Greneral G. H. Hausmanns
mange Døtre, hvorom se den medfølgende Stamtavle.
^) Se om ham Budstikken HI (1821—22) S. 691 ff., hvor der findes Uddrag
af Personalierne i hans Ligprædiken ved Biskop Hans Rosing (Ghra. 1674^
4). Hans og hans Hustrues Gravskrifter ere aftrykte i (Norsk) Hist. Tids-
skr. 1. R. IV, S. 511—12.
^) Jens Muller, Beskr. ov. den ældste Kiøbstæd it Norge, Tonsberg (etc.)#
Kbhvn. 1771. 4.
28
Matsens Skibe kom hjem, og der paa Lade-Pladsen hverken var
Bord eller Trælast, saa varede det neppe nogen Tid over 2 å 3
(Dage), førend all det var tilstede, som til hjemkomne Skibes
Ladninger behøvedes, hvilket er kommen en og anden underlig
for; men siden Manden havde mangfoldige Land-Bønder, som
^fter Ordres, naar det behøvedes, Nat og Dag kjørte Bord og
•anden Trælast til ham, saa at det er let at begribe, at det er
gaaet uden Hexeri^ og uden at Fanden, som er en stolt Aand,
.skulde være bleven saa ydmyg og have fornedret sig til at være
Bordkjører.
Anders Matsen var desuden en vittig og meget forstandig
Mand, hånd var Borgemester i Tønsberg, havde Navn af Gom-
missaire, men var for Resten ingen Rangs-Person, for de mange
Raader og Range, Gharacterer og Tituler, som vores Tiders for-
nemme Kjøbmænd prange med, vidste man paa den Tid intet
af at sige. hnidlertid var han dog den da værende Statholder
Gyldenlev som hans høire Haand; Han, neml: Gyldenlev, raadførte
sig ofte med ham i vanskelige Tilfælde, og han blev tilligemed
ham efter Kongl: Ordre adskillige Gange brugt i Rigets vigtigste
Aflfaires og Forretninger. Han døde 1670, hans Enke Karen Ols-
datter^) levede 28 Aar efter ham, da imidlertid hendes Sal: Mands
Broder-Søn, Mats Gregersen, forestod hendes Handling saaledes,
at de forhvervede Midler ikke formindskedes, men meget for-
øgedes. Hun døde 1698.
De Sal: Folk havde tilsammen i deres Egteskab 4 Børn, 3
Sønner, som alle toge Tilnavn af deres Føde-By Tønsberg, Ole
Tønsberg, Mats eller Matthias Tønsberg og Sti Tønsberg^), og en
Datter Kirsten. De 2de ældste Sønner reiste udenlands, de vare
i Holland, England og Frankrige, ja og i Italien og saa Paven i
^) Hun var Datter af Oluf Thrulsen (Stranger), Kjøbmand i Tønsberg, og Doro-
thea ThroBidsdatter. Det Familien i Giessings Jubellærere II. 2, S. 324 til-
lagte Adekkab er en af Justitsraad Christopher Hammers sædvanlige Op-
digtelser; Familien tillægges der den da forlængst uddøde danske Adels-
slægt Strangeseais Yaaben.
^) Uddrag af Personalieme i Ligprædikenerne over Oluf Tonsberg (f. 1636,
t 1669) 4>g SUg Tonsberg (f. 1646, t 1690) findes i Budstikken ffl, S.
693—95.
29
Rom; om de ved samme deres udenlandske Udse profiterede-
noget, ved man ikke; men hvad Religionen angaar, da synes det
ikke, at dé deri skulle have profiteret, allerhelst om det skulde
være sandt, som dog troværdig fortælles, at en af dem efter deres
Tilbagekomst til Fædrenelandet reiste til et vist Sted og paa Veien.
ved en Hendeise fik at se en død Hest liggende, saa spurgte han
Manden, som skydsede ham, om han troede, at den Hest skulde^
staa op igjen, og da Manden derpaa svarede Nei, saa lagde han
dette til: ja ligesaa lidet som den staar op, ligesaa lidet staar
du og jeg op. I de Tider var saadant i disse Nordiske Lande^
noget rart og usædvanligt at høre men i vore Tider ikke; ikke
heller har man nødig at reise til Italien eller Frankrige for at
lære det; man kan have det meget nærmere.
Anders Matsens og Karen Olsdatters ældste Søn Matthias;
Tønsberg giftede sig med Anna Catharina Mechelnbourg, han
blev Stift- Amtmand i Christianssand^), men efter nogle Aars
Forløb resignerede han, boede siden i Drammen og levede af
sine Midler. Han efterlod sig en Søn Wilhelm Tønsberg, §om
blev Stiftamtmand i Agershusstift og boede i Christiania, og 2^©^
Døtre Karen og Lisbeth; Karen blev gift med en rig Kjøbmand.
Claussen, som boede i eller strax ved Skien; Lisbeth blev gift
med Conferents-Raad Wærenschiold, som boede paa Hafslund.
Denne Conferents-Raad og Ridder Wærenschiold havde 3 Døtre:.
Karen, Hedevig og Matthea Catharina — Karen blev gift med
General Huitfeldt, som var commanderende General i Norge
^) Senere i Bergen; ved Opnaaelsen af denne Stilling, der henhørte under
3die Kangklasse, erhvervede han efter Rangforordningerne af 11. Febr.
1693, 1699 og 1717 arveligt Adelskab for sig og Efterkommere. Sønnen
Wilhelm opfyldte ligeledes samme Betingelse for Opnaaelse af Adelskab,
hvilket ogsaa nød almindehg Anerkjendelse, ligesom Familiens Medlenmier
som oftest benævnes de Tonsberg. Imidlertid har vel ogsaa Rangforord-
ningen af 11. Febr. 1679 havt sin Virkning ligeoverfor Anders Matsens
Børn, og denne synes endog at have strakt sig til Stig Andersen Tons-
bergs 3 Døtre, der alle ægtede Adels- eller Rangspersoner, hvorved dog
vistnok ogsaa deres Rigdom har spillet en Rolle. I det Dansk-Norske
Adelslexicon anføres :2 forskjellige Vaabener for FiamiJien Tønsberg; det
synes især at være Stiftamtmand Wilhelm de T., der brugte det firdelte
Vaaben, medens allerede Anders Matsen har antaget djet enklere.
30
Nordenfjelds. Efter Huitfeldts Død blev hun som Enke Ober-
Hofmesterinde hos Hendes Mayt- Dronningen.
Wærenschiolds mellemste Datter Hedevig blev gift med Ge-
neral-Major Huusmand, men havde med (ham) ingen Børn. —
Wærenschiolds 3die og yngste Datter Matthea Catharina blev gift
med Grev Wedel af Wedelsborg, men døde i sin første Barsel-
Seng og havde ikke heller med ham levende Børn.
Anders Matsens og Karen Olsdatters 2deii Søn Ole Tønsberg
•døde i sin Ungdom, efter at han var hjemkommen fra sine uden-
landske Reiser, uden at efterlade sig nogen Familie.
Anders Matsens og Karen Olsdatters 3die og yngste Søn Sti
Tønsberg var Kjøbmand eller rettere at sige Groshandler; eiede
.adskillige Jern-Verker og Saugbruge, boede paa Borrestad ved
Skien og giftede sig med en Borger-Datter Anna Glausdatter, som
var Søster til den Anders Glaussen, som hans Broder- Datter
Karen var i Ægteskab med, han havde i Ægteskab med hende
ingen Sønner men 3 Døtre: Karen, Anna og Ghristine Elisabeth;
men siden Sti Tønsberg døde tidlig, saa blev hans Enke forbemte
Anna Glausdatter igjen gift med General-Major Arnoldt, som var
Fader til den i vore Tider bekjendte General-Lieutenant Arnoldt,
der som Feltmarschal og commanderende General i Norge i mange
-Aar levede og døde i Christiania, Ved denne Anledning blev
Sti Tønsbergs ældste Datter Karen gift med nys bemte Feltmarchal
Arnoldt, som var General-Lieutenant og conmianderende General
i Norge.
Sti Tønsbergs mellemste Datter Anna kom til Trundhjem
og blev gift med en Schøller; og Sti Tønsbergs yngste Datter
Christine Lisbeth blev gift med Oberst Krag.
Nu kommer jeg til Anders Matsens og Karen Olsdatters eneste
Datter Kirsten, som i den Henseende, at hun havde de fleste De-
scendenter, er den mærkværdigste. Hun blev gift med Niels
Tolder, som man intet andet ved om, end at han var Assessor
-i Ober-Hofretten og boede i Christiania og levede af sine Midler.
Forbemte Niels Tolder og Anders Matsens Datter Kirsten havde
tilsammen i deres Ægteskab kun en Søn, som døde tidlig ugift og
.uden at efterlade sigJamilie, ogl^Døitre Karen og Anna Cathrine.
31
Deres ældste Datter Karen blev gift med Geheimeraad Huus-
mand; hun var i sin Tid en meget respectable, dydig og gud-
frygtig Dame, levede længe og var imod fattige meget godgjørende.
Hun havde med Huusmand 7 Børn, 2 Sønner og 5 Døtre; begge
Sønnerne bleve General-Majorer; den ene blev gift med Frøken
Wærenschiold, som før er meldt; den anden med en, hvis Navn
ikke vides ^); men ingen af dem havde Børn med deres Fruer eller
efterlod sig nogen Familie; af Geheime-Raad Huusmand og An-
ders Matsens Dattersdatter Karen deres 5 Døtre blev den ældste
gift med General-Major Gicignon. Den anden af deres Døtre blev
gift med Obriste Storm, som var Fader til af g. Stiftamtmand i
Christiania. Den 3die blev gift med en Moltke, som var Amt-
mand paa Møen og Fårbroder til den i vore Tider bekj endte
Geheime-Raad Adam Gottlieb (!) Moltke. Den 4de blev gift med
Obriste Brygmann, som var Fader til nysbemte Adam Gottlieb
Moltkes første Frue. Den 5te og yngste af Huusmands Døtre
blev gift med Stiftamtmand Hvid (o: With) i Christianssand.
Den anden Niels Tolder og Anders Matsens Datter Kirsten,
deres Datter Anne Cathrine blev gift med General-Lieutenant
Tritzler, men hun var ikke i alting ens-sindet med sin Søster
Karen, som havde Geheime-Raad Huusmand; men hun var i sin
Gang og Opførsel noget adskillig og vaklende, sed satis de hoc,
de mortuis nil nisi bene. En Ting kan jeg dog ikke forbigaa, jeg
jo dog maa melde om, siden at det var en i de Tider ganske
pulDlique og alle Mennesker bekjendt Sag: Hun begik deri en stor
Uforsigtighed, at hun engang i Krigs-Tider gjorde en Reise til
Sverig; hun foregav for sin Mand og andre, at hun maatte og
vilde reise til Badet for sin Helbreds Skyld; tog og hendes Mands
.Secretair med sig, som skulde geleide hende paa Reisen; om hun
var ved noget Bad eller ei, vides ikke, men ved den Leilighed
reiste him ind i Sverig, opholdt sig en Tidlang i Stockholm ved
Hoflfet, lod sig der vel accommodere, spilte Kort med Dronningen
af Sverige) og efter nogen Tids Forløb kom tilbage til Norge.
^) Se medfølgende Stamtavle.
^} Hermed kan neppe menes nogen anden end Carl X Gustavs Enkedronning
Hedevig Eleonora, en Datter af Hertug Frederik III af Holsten-Gottorp,
32
Og siden alt dette skede paa den Tid, da Krigen mellem Sverig
paa den ene Side og Danmark og Norge paa den anden Side
blev ført paa det heftigste, og siden hendes Mand var den for-
nemste General i Norge, saa kan man let forestille sig, at saadant
kunde ikke andet end gjøre Opsigt og ansees mistænkeligt. Se-
cretairen og flere, som havde været med hende paa Reisen, kom
derover i Uleilighed og Fortræd, der blev holdt Forhører og
skede Inqvisitioner; men man ved ikke, at der kom noget derudaf,
som kunde tjene til gyldigt Bevis imod hende^ Imidlertid blev
dog Slutningen deraf denne, at saavel hendes Mand General-
Lieutenant Tritzler som hendes Søster-Mand General-Lieutenant
Huusmand, som og var en af de fornemste General«: i Norge,
begge af Kongl. Tjeneste, dog i Naade bleve dimitterede^).
Hun havde med General-Lieutenant Tritzler 3de Døtre^. hvoraf
den ene blev gift med General-Lieutenant Liitzou, som boede
paa Thom. Den anden blev gift med Ober-Berg-Hauptmand og
Etats-Raad Gabel paa Kongsberg. Den 3die blev gift med Major
Tritzler, som var hendes Søskende-Barn. Efter General Tritzlers*
Død blev hans Frue Anna Cathrine som Enke anden Gang gift
med Oberste Gaamiand, men da blev hun mer indskrænket og
levede ikke længe. Sed de his omnibus nil nisi fama superest;;
sic transit gloria mundi.
P: S: Jeg har heri alene meldet om Anders Matsen og
Kjæreste deres Børn og Bøme-Bøm, item om Ting, som ere pas-^
serede i det foirige Seculo; for hvad deres derpaa følgende De-
scendentere angaaer og de Ting, som i de nyere Tider ere pas-
serede, det er noget, som enhver ved, eller naar det er ham
derom at gjøre, lettelig kand faa at vide.
Fra Provsten Gerner til hans Søn Kammer-Raad Gerner 2)^
hvorudi iblandt andet meldes følgende:
der imidlertid allerede var 79 Aar gi. i 1715, da dette maa være fore-
gaaet, og som døde 25 Novbr. s. A.
^) De synes begge at være afgaaede ved Aarsskiftet 1715 — 16. (Jfr. imidlertid
G. J. Anker, Norske Generalspersoner S. 117 og 264).
^) Om Provst Henrik Gerner (f. 1701, t 1786) og hans Søn, Kammerraad
Jens Gerner (f. 1737, t 1807), se Giessings Jubellærere I. S. 332—34 og
Stamtavle over Familjen Gerner (Ghra. 1886), S. 15 — 17.
33
'Dersom du for Curiositets Skyld skulde være for at vide
isaadanne gamle Ting, som concernerer dig lige saa meget som
Hr Stoltenberg i Henseende til, at din Moder og hans Moder
vare Søskende; Anders Gregerssen, som døde tidlig, var deres
Fader og Mats Gregerssen deres Foster-Fader, hvilke 2de sidste
Mænd vare Brødre-Sønner af Anders Matsen, saa at omendskjønt
de ikke in directa linea descendere af Anders Matsen, saa ere
de dog hannem i en coUateral Linie temmelig nær paarørende.
II.
Anno 1647 den 3 October bien jch geboren auff den(!)
Haufie Lauterbag. Mein Herr Fater wahr Jeorg Abbrahajn
Tritzschler. Meine Frau Muter wahr Anna Maria von Kamerstat
auB den(!) HauCe Sthenfelt beite sint gestorwen jm Jahr 1674.
Anno 1681 den 10 Apprill stunt meine Hochzeit auffSunsbi
jn Wigen miet Junfer Margrete Witfeltien, Gott gebe vns seinen
segen hie zeitlig vnd dort ebig (!).
Anno 1683 den 9 Mårci deB Morgenfi die Kloke 9 Vr starb
meine selige Frau Margrete Tritzschlerin gebohme Witfeltin derer
selig Hr. Fater war Obrist vnd Commantant auff der Festung
Fritrigshallen, Jhr gantzer Alter wahr 14 Jahr vnd 9 Dage (!).
Anno 1683 den 16 Nofemer(!) starb salige Frau Margrete
Dire gebohme von Witfelt zu Sunsbi vnd Abi gart welche Hofe
sie nag jhren Dott, an die Stutirente von Guttenborgs Schule
fermaget meine selige Frau aber jber (liefi sie?) jhre Lefier (o:
Løsøre?)^).
Anno 1684 den 6 Mai håbe jch Hochzeit gehalten miet salig
Hr. NielC Zolner Assessor jn NortiCen Hofgerigt Junfer Dogter,
Anna Ghatrina. VnGer Hochzeit stunt jn Tonsberg bei vnfierer
liben Frau GroBe Muter Karen salig Hr. Gommisser Anteré Matzen^).
^) Om Fru Margrete Huitfeldt til Aaby og Sundsby i Baahus Len, Enke efter
Thomas Dyre, og hendes Fætters, Oberst Tønne Huitfeldts, Datter Margrete,
gift med General H. E .v, Tritzschler, se den Huitfeldtske Stamtavle i Per-
sonalhist. Tidsskr. 1. ft. IV, S. laO— 21.
*^) Om Gommissarius Anders Matssøn (Tonsberg) og hans Hustru Karen Olufs-
datter (Stranger) samt deres Svigersøn . Nils ToUer se medfølgende Stam-
tavle.
34
Anno 1685 den 11 Augusti welcher einfiell auflf einem Dinstag:
Formitag die Kloke habeg (o: halben?) 8 wurte meine Frau ge-
lichlich mit einen junen(!) Son enbunden wofor den(!) alier
hochsten sei Danck gesaget.
Den 17 Augusti wurt vnfier Son getaufet hier zu TomB
Kirche, seine Gefatem wahren Jhro hohen Exeell. Hr. Vltrig
Fritrig 6iltenle(!) Stathalter vnd Generall Felt Marsall(!) nag
welchen dafi Kint genenet worten, Hr. Generall Maiohr von Gi-
cinon mein Bruder Maiohr Tritzschler dali Kint wurte jber die
Daufe gehalten von vnfier Frau Grofiemuter bei jhr stunt meiner
Frauen Schwester Frau Oberstine Hufimand^).
Den 3 October defi Mittags Kloke 1 Vhr starb vnfier kleiner
Son wurt jn To(ms?) Kirche begraben.
Anno 1687 den 26 Mai welcher einfiU auf einen Donerstag:
des Morgens zu halbeg (o : halben) 6 Vhr wurte meine Frau ge-^
licklig forlefiet(!) miet einer junen Dogter, wofor den allerhochsten
Gott sei Danck gesaget.
Den 29 Mai wurt vnsere dochter getaufet alhier jn Toms
Kirge (!) vnd Margrete Chatrine genenet nach meinen beiten alten,
gutt Wein (o : Venner) alfi Margreta Witfeltien, vnd meiner Liebsten
Frau Grofimuter jn Tonsberg Frau Commissari Anters Matzen,
die Gefatern waren Hr. Oberst vnd Commantant von der Pfort
Hr. Assistensraht Stub, wurt jber die Dauflfé gehalten von meiner
Frau Schwiger Muter bei jhr stunt defi Hr. Oberstl. Leienklaus
Frau Libste^).
Anno 1688 den 25 Nofemer welcher ein fiell auflf einen Sontag
^) De nævnte Faddere ere: Statholder Ulrik Frederik Gyldenløve (f. 1638, f
1704), Generalmajor Johan Gaspar de Gicignon (t 7 Decbr. 1696), Hans
(Johan) Christopher v. Tritzschler, Major v. det ene gevorb. Reg., t eller
afgaaet 1701, gift med Sibylle Frederikke RicheUeu; Karen Olufsdatter
(Stranger), Conmiissarius Anders Matssøns Enke, og Karen ToUer, gift m.
daværende Oberst Gaspar Herman Hausmann. (Thoms Gapel var bygget
af Tritzschler 1682).
'-) Fadderne ere: Oberst og Gommandant i Frederiksstad (1683 — 94) Hans
Erasmus v. der Pforten; Assistentsraad Niels Kjeldssøn Stub (f. 1638, f
1723); Kirsten Andersdatter (Tonsberg), Assistentsraad Nils ToUers Enke;
Oberstlieutn. Adam Ludvig von Levenklau var formentlig en Søn af den
i sin Tid adlede Georg (Jørgen) Schrøder og er udslettet i MiUtaircalenderen
for 1690 (jfr. N. Saml. 8. II. S. 480).
35
des Abents zu 7 Vhr blieb meine Libste mit einer Dogter gelichlig
entbunden wofor den allerhochsten sei Danck gesaget.
Den 30 Nofemer blieb vnGere dogter jn Toms Kirge getaufet,
vnd Nicolai (!) Florendina genant nag meiner Frauen Fater vnd
meiner Schwester die Gefatem wahren Hr. Ganselleiraht Tons-
bei^ mein Schwager Hr. Oberst HauBman Capiten Tritzschler.
Blieb jber die Daufe gehalden von defi H: Ganselleirahts Frau
Liebste dero Stelle meiner Frauen Schwester bekleitet, wie aug
deG Hr. Obersten Ambolts Junfer Dogter jn meiner Schwester
Stelle 1).
Anno 1690 den 15 Juni welcher einfiell auff einen Søndag,
des Morgens zu 6 Vhr blieb meine Frau gelicklig entbunten wofor
den allerhochsten sei Danck gesaget.
Den 17 wurte (vnBere) Dogter hier jn Toms Kirge getaufet
vnd nag meiner Muter Anna Maria genenet die Frau Generall
Maiohrin Gicinon hilt dati Kint jber die Daufe bey jhr stunt
meiner Libsten Frau Muter, wie aucli die Frau Cosduners (?)
Ecksten, Maiohr Sterck vnd Fentrig Witfelt^).
Anno 1693 den 26 Augusti defi Aawents zwiUen 5 vnd 6
Vhr (wurte) meine Frau gelicklig forledet miet einer junen Dogter
welche den 29 dito auflf Aagershus jn der SchloB Kilden getaufet
vnd Chatrina Justina Hemiina genenet, die Gefatem waren jhr
*) Blandt de her nævnte Personer er H. E. v. Tritzschlers Søster Florentine
ikke ellers kjendt, maaske har hun ikke været i Norge; heller ikke den
nævnte Gapitain Tritzschler kjendes, hvis han ikke skulde være den samme
som Friederich T., der 1685 var Lieutenant ved Baron W. Løvendals
Dragonregiment. Gancelliraad Tonsberg er Stiftamtmand Matthias de T.;
hans Frue var Anne Cathrine Mechlenburg. Oberst G. H. Hausmann og
Frue, Karen ToUer, ere nævnte ovenfor. Med Oberst Arnoldts Datter maa
menes den senere Generalmajor Johan A.s Datter af første Ægteskab,
Margrete A., siden gift m. Generallieutenant Friderich Legardt (Legaard),
t 1733.
*) Hvem der 1690 vai Generalmajor J. C. Gicignoas Frue, vides ikke, da han
i de sædvanlige Stamtavler kun angives gift med Ingeborg Sophie v. Ha>
gendom (f. 1636, t 1667), Statholder (i Kbhvn.) Ghristopher Gabels Søster-
datter; heller ikke Fru Ecksten er for Tiden kjendt, medens Tritzschlers
Hustrues Moder er ovennævnte Kirsten Andersdatter Tonsberg; Major
(siden 1685) Gerhard Sterck (ell. Stercke) stod ved H. E. Tritzschlers
Smaalen. Reg., ligesom sidstnævntes Svoger Ghristian Gharlot Amalia Huit-
feldt var Fændrik sammesteds siden 1687.
3*
36
Excell: H: Vice Stathalter Just Hog, vnd H: Oberst HauGman,
die Frau Stathalter Frau Karen Hog hilt dafi Kint jber die Daufe
bey jhr stunt deU H. Stock Oberstl. Neiberson (o: Iversen) seine
Frau vnd Junfer Anna Chatrina Gott lafie vnfi die lieben Kinter
zur Ehre Gottes aufercien(!)^).
Anno 1695 den 9 Juni defl Nagmitags starb vnGere Dogter
Nicolai Florentine auff Toms Gart wurt den 20 Juni jn To(ms?)
Kirge begroben.
Anno 1697 den 9 Juni deU Nagmitags die Kloke 3 Firtell
auflf 4 wurte meine Libste alhier jn Christiania gelicklich for-
leBet miet einer junen Dogter wofohr den allerhochsten sei Danck
gesaget.
Den 11 Juni wurt vnGere Dogter jn der SchloO Kirg^ auff
Aagershus getaufet vnd Scharlote LoviGe genanet, die Gefatern
wahren meiner Frauen Schwester welge daG Kint jber die Daufe
hilt Frau Oberstien Desefe vnd Junfer Wibige Lunt, H: Ober
Commissari Merker \Tid H: Oberstl. Gicinon^).
Den 30 Juli deG Abents vmb 10 Vhr starb vnGer Dogter
Scharlote LoviGe.
Den 5 Augusti wurte die selbe jn Aagers Kirge begraben
vnd jn Lemforts ^) BegrabniG gesetzet.
Anno 1698 den 4 October jn der Nagt zur Mitwogen starb
meiner Libsten Frau GroGemuter jn Tonsberg^) jn jhren 82 Jahr
^) Vicestatholder Just Høeg (t i Ghra. 26 Sept. 1694) og hans Frue Karen
Krabbe (t i Ghra. 8 Decbr. 1702, begr. ib. 30 Jan. 1703). Oberst C. H.
Hausmann er oftere nævnt. Med Stuckoberstlieutn. Neiberson menes Peder
Iversen, Oberstlieutn. af Artilleriet siden 1682, død eller afgaaet 1697;
hans Frues Navn er for Tiden ubekjendt.
^) G. H. Hausmanns Frue Karen ToUer er oftere nævnt; Oberst Nicolas de
Seues Frue hed Ghristine Margi-ete Mechlenburg (t 1708) og var en Søster
af Stiftamtmand Matthias de Tonsbergs ovennævnte Hustru. Vibeke Lund
(t i Odense 2 Febr. 1757) var en Datter af Etatsraad og Justitiarius i
Overhofretten Ghristian Matssøn L. (t 1691) og blev 19 Apr. 1702 i Ghra.
gift m. Mag. Ghristian Muus (f. i Ghra. 1656, f i Svendborg 1717), først
Stiftsprovst i Ghra. og 1701 Biskop i Ribe samt tilsidst (1712) i Odense
(se H. P. Mumme, St. Knuds Kirke i Odense, S. 240). Frederik Mercker
var Overkrigscommissarius siden 21 Novbr. 1696. Frederik Ghristopher
Gieignon var* Oberstlieutenant siden 1 Decbr. 1696.
*) Uden Tvivl den i 1688 adlede Generalauditeur Zacharias Lemfort.
^) Ovenna^-nte Karen Olufsdatter (Stranger), Anders Matssøn (Tonsbergs) Enke.
37
eG wahr eine libe Frau, gottsfirgtig freigebig gegen die jhrigen
vnd denen armen ja ein Exsempell der Weiber.
Anno 1700 den 9 Septemer des Mittags zwifien 12 vnd 1
Vhr wurte meine Libste gelicklieg forletiet mit einen junen Son
den allerhochsten sei Danck gesaget.
Den 1 1 worte vnfier Son alhier jn Christiania jn der Stats ^)
Kirgen getaufet, vnd Christian Gustaf genenet die Gefatem wahren
jliro hohen Excell. H: Christian Giltenle, Hr. Felt Marsall Wetell
die Frau Ettasrahtin Stockflet bei jhr stunt des H: Oberstl. Ci-
cinons Libste vnd die Junfer Julen,. Gott lafie jhm(!) leben zu
Gottes Ehre \Tid vnfi zur Freite, der allerhochste gruntgutiger
Gott forleie Genahte zu defien Auferciung^).
Anno 1700 den 20 Decemer starb vnfier Son^Cliristian Gu-
stafus an den Blatern auff Mofi allwo wier jhm (!) bey defi Au-
titeren Feltmans Frau ^) gesetzet alta zu for blieven bis er 1 Jahr
alt wurt begraben jn To(ms) Kirge.
Anno 1700 den 16 Decemer hatte meine Dogter Margrete
Hoehzeit miet H: Oberst Lizau^) Gott gebe jhnen Gelick Heill
vnd Segen.
Anno 1701 den 28 Juni starb meiner Fra(u)en Frau Muter ^)
jn jhren Alter 64 Jalir.
Anno 1702 den 29 Septemer starb vnfiere Dogter Margreta
Caterine, jm Kinterbet wurt miet einen junen Son^) forlest starb
^) Rettet hertil fra: Schlofi.
^) De ovennævnte Faddere ere : Christian Gyldenløve, Greve af Samsø, Feldt-
marskalkheutenant etc. (f. 1674, t 1703), om hvem se N. Saml. 8. II,
S. 119 f., Gustav Wilhelm Wedel, første Greve af Jarlsberg, f. 1641, 1 1717,
Feldtmarskalk, Stamfader for Slægten W^edel-Jarlsberg, efter hvilke Faddere
Barnet er opkaldt; Etatsraad og Stiftamtmand Christian Stockfleths Frue
Isabella Mechlenburg, Søster af Stiftamtmand M. de Tonsbergs og Oberst de
Seues Fruer ; Oberstlieutn. F. C. Gicignons Frue Karen Hausmann. Jomfru
Jul har maaske været en Datter af Vicestatholder Ove Juul og Søster af*
Vicestatholder Frederik Gabels Frue.
^) Ulrik Feldtmann blev 8 Juli 1690 Regimentsskriver og Auditeur ved Vester-
lenske Regiment, hvorfra han 1698 forflyttedes til Smaalenske Reg.
*) Barthold Heinrich v. Lutzow til" Thom, død 8 Febr. 1729 som General og
Ridder af Dbr., der anden Gang var gift med Anne Margrete Brockenhuus.
*) Ovennævnte Kirsten Andersdatter Tonsberg, Enke efter Assistentsraad
Nils ToUer.
*) Hans Ernst v. Lutzow, død 29 April 1761 som Generalmajor, ugift.
38
den 4 Dag darauf alG am Freitag (zwiUen) 11 vnd 12 des Mit-
tags wahr gebor(en) den 26 Mai 1687.
Anno 1710 den 9 October wurte H: Justisraht Gabeli ^) mit
meiner Dogter Anna Maria auflf Konigsberg copilieret Gott gebe
jhnen Gelick.
Anno 1711 den 7 October wurte meine Dogter Chatrine
Justine Hermine miet meins Brutem Son formelet nemlig Gharell
Fertinant^) sie wurten copulirt auflf Asser jm Bristerhof fon dor-
tigen Brister Her Seren^) der allerhochste Gott gebe jhnen Gelick
Heill vnd Segen.
Anno 1712 den 9 Marci starb H: Justisrahts Gabels Dogter
so 3 Monaht alt vnd nag der BaronneGen Leientahl vnd meiner
Frauen^) genenet wahr.
Anno 1712 den 29 October reisten wier nag Konigsberg
stunt jch vnd meine Frau Gefater bei vnGern Schwiger Son
Justisraht Gabell daG Kint wurte HanG Ernst genenet ^).
Anno 1714 den 3 Januar i starb diGer Son wahr alt 1 Jahr
3 Monaht hatt er alGo jn 3 Jahren 2 Kinter forloren Gabell selbst
war jn Goppenhagen alG dieGes Kint starb.
^) Etatsraad og Oberberghauptmand Frederik Wilhelm v. Gabel, død 1732.
') Han var Søn af ovennævnte Major H. G. v. Tritzschler. En Broder af
C. F. V. T. maa vel være den Hans Daniel v. Tritzschler, der fik Capts
Charakter 1718 og 1723 blev PremierUeut. v. 2. Smaal. Inf*. Reg., hvorfra
han fik Afsked 1729. Deres Søster er vel Maren Rebekka Hansdatter
Tritzschler, der var gift med Jonas Orloff, Premierlieutn. siden 23 Decbr.
1704, ansat ved 2. Vesterlen. Reg. 1718 og afsked, derfra med Pension
1727. Hun var Enke 1735 og havde 2 Sønner og 1 Datter.
■) Hr. Søren Michelssøn (Schumacher), Sogneprest paa Asker, død 1723, om
hvem se L. J. Vogt, Slægten Vogt i gamle Dage, S. 16 — 17.
'*) Baron Waldemar Løvendals anden Frue hed Benedicte Margrete Rantzau,
med hvem han blev gift 1709. Barnet hed Benedicte Catharina v. Gabel
og blev døbt paa Kongsberg 11 Decbr. 1711; Begravelsesdagen var 30 Marts
1712.
^) Han blev døbt paa Kongsberg 30 Octbr. 1712 og begravet sammesteds
24 Januar 1714.
39
Optegnelser om Slægten Harbou eller Hardebou
navnlig i det 17. og 18. Aarhundrede.
Ved Kapitain H. W. Harbou.
(Fortsættelse.)
_x\^ngaaende den nyere Slægts Genealogi fremsættes først nogle
orienterende Bemærkninger: Den langelandske Linie, der som tid-
ligere berørt, er den eneste der fortsætter sig udover det 17.
Aarhundrede, deler sig ved Udgangen af dette i to nye Linier
— eller rettere i tre, men den yngstes Spor har jeg, foreløbig
idetmindste, maattet opgive at forfølge. Af de andre to levede
den ældre i Norge og uddøde i Begyndelsen af dette Aarhundrede;
den yngre delte sig atter i tre, af hvilke de to, der endnu blomstre,
i det her omhandlede Tidsrum have været knyttede til Danmark
■og Hertugdømmerne, medens* den tredie, den yngste, kom til
Norge og uddøde noget før den ældre Hovedlinie.
Generation IX.
Christian Harbous og Else Thermos Børn,
Otto Harbou var^ som vi have set af hans Testamente, født
paa Nygaard den 17. Mai 1659 og opdraget i Hjemmet, indtil
han 16 Aar gammel indtraadte som Gefreiter-Korporal i Felt-
herrens Regiment Efter med dette at have deltaget i Beleiringen
af Wismar blev han den 10. Marts 1676 udnævnt til Fændrik og
med endel andre Officerer sendt til Norge, hvor han fik Ansæt-
telse ved sin Moders Søskendebarns, Oberstlieutenant Christian
Vinds Kompagni af Smaalenske Infanteriregiment ^). Han blev
her Sekondlieutenant 1678 og, efter i Aarene 1680 — 82 at have
gjort en Reise tiJ Nederlandene og Frankrig, Premierlieutenant
1683. Den 23. November 1690 blev han som Kapitain reforme
forsat til Agershusiske Infanteriregiment, hvor han 1792 blev Chef
for Numedals og Sandsværs Kompagni og tjente i 26 Aar. Han
søgte saa om sin Afsked — naturligvis paa Tydsk, skjøndt dette
^) Sjæl. Krigskommissær Ghr. Andersens Regnskab 1675—76 (Geh.-Ark.).
40
rigtignok var derefter: han havde „im forigen Krieg vor Bahuus*
eine swere Blessure bekommen im Brust und in diesem letzten
Winter Campagne von die penetrante Kålte einen harten Anstofi
gekriecht", og bad nu om Tilladelse til at afstaa sit Kompagni
til sin ældste Søn, der saa vilde overlade Faderen den halve
Gage, hvorimod denne vilde give Afkald paa Pension af Kvæst-
huskassen^). Ansøgningen blev bevilget under 25. December
1716. Otto Harbou døde den 3. Juli 1723. Samme Aar, han døde,
havde han en Proces . ved Overhofretten paa Agershus contra
en vis Christen Jacobsen Braatten^).
Den 22. Februar 1692 havde han paa Kjennerud i Sandsvær
ægtet Sophie Christine Olsdatter Knopf^ der døde den 29. Januar
1712 efterat have skjænket ham tre Sønner og en Datter. Hun
var sagtens Datter af den Ole Krwpf^ der 1670 var Lieutenant
ved samme Kompagni (Chr. Vinds), hvorved Harbou 6 Aar senere
blev ansat; samtidig stod en Lieutenant Laurids Knopf ved Vester-
lenske Regiment*"^); men ingen af disse to antages at henhøre
til den fra Frederik IFs tydske Hofpræst Christopher Knoph eller
Knoff stammende, ogsaa i Norge udbredte Famihe^). Ifølge en
Tradition i Familien Gnldberg, skal den ældste Datter {Margrethe,
født den 9. August 1761) af Hr. Hans Olufsen Fangel eller Guld-
berg, Sognepræst til Guldbjerg og N. Sandager fra Fyen, have
været „hemmelig gift med en adelig Harboe og Moder til General-
major Niels [skal vel være Hans] Harboe i Norge" ^), og ihvorvel
den sidste Del af denne Beretning aabenbart er urigtig, er Resten
vel neppe helt greben ud af Luften. Det har dog ikke været
mig muligt at udfinde Sammenhængen.
Jørgen Henrik Harbou var 1677 Konstabel ved Laboratoriet,,
1678 — 82 Fyrværker (dengang en Officerscharge) ved Artilleri-
^) Refererede Sager 1716, 24. Decbr.
^) Meddelelse fra Hr. Arkivassistent Benemann i Bergen.
®) Rulle i Rentekammerarkivet (Design. A. i 77).
*) Ifølge Hr. Huitfeldt-Kaas ; om sidst omtalte Familie se bl. A. Hesselbergs
Efterretninger om Strømsø By, samt Giessings Jubellærere; jvf. Spørgsmaal
5 i Personalhist. Tidsskr. I, 4. Hefte (Omslaget),
*) Personalhist. Tidsskr. V, S. 170; hendes Navn og Fødselsdag efter Kirke-
bogen.
41
kompagniet paa Kronborg. Senere har hao vistnok boet paa
Langeland, thi den 8. April 1688 begraves i Stoense Oluf Broch,
„som blev ihjelstukken af Jørgen Henrik Hardebou"^); Oplys-
ning om dette Drab har jeg forgjæves søgt i Fynbo Landsthings
Arkiv. S. A. førte han tilligemed flere andre langelandske. Adels-
mænd en Injurieproces imod Birkedommeren paa Tranekjær,
Erik Eriksen 2). Da Broderen Niels 1695 sælger Nygaard, benævnes
Jørgen Henrik „min Broder" (ikke min salig Broder) og synes
altsaa dengang endnu at have været i] i ve.
Niels Harbou var 1677 sammen med sin nysnævnte Broder
Konstabel ved Laboratoriet, kom 1678 som Fyrværker til Gluck-
stadt og stod nu i 32 Aar ved Artilleriet i „Fyrstendømmerne
og Grevskaberne", hvor han 1682 blev Stykjunker, 1686 Lieute-
nant, den 2. Februar 1695 Kapitain og den 3. Januar 1705
Major. Den 27. Oktober 1703 fik han Reisepas til Holland i
Kongens Tjeneste. og den 5. Februar 1705 blev han beordret til
at indtræde i en Kommission til JJndersøgelse af de i Holland
staaende Hjælpetroppers Forpleining^). Den 5. April 1710 kom
han som Oberstlieutenant til Artilleriet i Danmark og fik den
10. September 1712 Karakter som Oberst af Infanteriet. S. A.
deltog han i Felttoget i Ponmiern; da han efter Hjemkomsten
søgte om Godtgjørelse for Fourage, han havde kjøbt, eftersom
han ingen havde faaet udleveret, fik han tilSvai', at han „gleichwie
alle Andern in Pommern hatte fouragirén sollen" ^). Blandt de
Hverv, der i de følgende Aar overdroges ham, kan nævnes, at
han var en af de 7 Oberster, der skiftedes til at have Opsyn
med den fangne Feltmarskal Steenbock ^). Hvorledes han 1695
paa egne, Ottos og Christians Vegne solgte de tre Fjerdeparter
af deres Fædrenegaard Nygaard, er tidligere omtalt.
Han blev gift i Rendsborg den 19. April 1690 med Anna
Elisabeth Biichner (f i Kirkerup hos sin ældste Søn den 11. Ok-
^) Lengnicks Kirkebogsuddrag.
*) Fynbo Landsthings Dombog 1688, :22. Aug.
®) Udfærdigede Sager.
*) Refererede Sager 1713, 27. Oktober.
^) Udfærdigede Sager 1714, 7. September.
42
tober 1730^), Datter af Oberstlieutenant ved holstenske Artilleri
Paul Biichner (født i Dresden d. 28. Juli 1624, f i Rendsborg d. 21.
April 1698)2).
Oberst Niels Harl)ou døde i Kjøbenhavn i September 1722, 60
Aar gammel, og blev begravet den 22. s. M. i Garnisonskirke
„ved Officersstolene". Af en Ansøgning, der i denne Anledning
blev indgiven, haves følgende Referat^):
Der Premieriieutenant Harbou vom Grenadier Gorps giebet
allerunterthånigst zu erkennen, wie sein Vater der Obrister
Harbou mit Tode .abgegangen und Nichts hinterlassen als eine
arme Wittwe mit 7 Kindem, wovon bereits 3 in Ihr Mayt
Diensten nåml: der ålteste als Premieriieutenant bei Zepelin,
der andre als Lieutenant bei der Artillerie und er, der Sup-
plicant beim Grenadier- Corps stehen. Da nun sein Vater in
die 46 Jahre, ehrlich und treu, seiner Pflicht nach Jhr Mayt
gedienet, als hittet er allerunterthånigst dass in Gonsideration
dessen entweder ihm, welchen Ihr Mayt nebst den (^apitaine
Schmieden die Artillerie hatten erlernen lassen, oder auch
seinem Bruder dem Artillerilieutenant, diese vacante Gom-
pagnie zum Soulagement seiner armen Mutter und Geschwister
allergnådigst conferiert werden moge."
Artillerilieutenanten faar da et Kompagni (se ndf.). Det
har desværre ikke været mig muligt bestemt at faa konstateret,
hvilke de her omtalte 7 Bøm ere. Idet det ældste Barn {Chri-
stimiy døbt i Rendsborg d. 8. Juli 1691) aabenbart var død den-
gang og vistnok langt tidligere, kjendes foruden de i Referatet
nævnte 3 Sønner med Bestemthed kun 2 Døttre, nemlig Fru
Michaelsen og en anden død ugift i Rendsborg 1753. I de
Mollerske Stamtavler nævnes imidlertid endnu (med Vedtegningen
„ex Tage Krabbe Ms.''): y,Fnd. Harbou^ Lieutenant, blev casseret,
g. m , skilt fra GapL Muller" og ^Christian Harbou, Rit-
mester, brendte op i Itzehoe 1749, ugift ''. Den sidste af disse,
^) I Kirkebogen er en halv Side ladet aaben til hendes vita, men desværre
ei udfyldt.
"-) Epitaphium i Altstadt Kirke i Rendsborg.
^) Refererede Sager 1.7^, 28. Sept. (Ansøgningen selv findes ikke vedlagt).
43
men ei den første, nævnes tillige i Kaasbølls Register over ade-
lige Familier. De vare ved Oberstens Død begge Landkadetter,
og forsaavidt „bereits in Ihr Mayt Dienste", hvis der da ikke er
underforstaaet „als Officiere". Kadetterne skulde efter Bestem-
melserne være Officerssønner eller dog „hiibscher Leute Kinder",
og dersom de to næ\Tite Kadetter ikke ere Sønner af Obersten,
er det vanskeligt at sige, hvem Faderen kan være. I begge de
omhandlede Samlinger stamme Oplysningerne derhos fra sam-
tidige, gode Kilder, idet Kaasbøll (1689—1767) og Tage Krabbe
(1705 — 1774) begge vare Artilleriofficerer og paa forskjellig Maade
vides at have staaet i Forbindelse med Familien, navnlig med
Niels Harbou d. Y. Der er derfor al Grund til at antage An-
givelsen om Christian Harbou, hvori de stemme overens^ for
korrekt, og hvorfor saa ikke tillige Krabbes Angivelse om Fre-
derik? tilmed da der hos Kaasbøll dog mangler et Barn. —
Frederik blev Kadet 171C, Officer 1727, Christian henholdsvis
1719 og 1728, hvilket, hvad Alderen angaar, kan passe med, at
daværende Major Harbou havde to Børn til Daaben i Rendsborg
1706 og 1707, af livilke det første blev kaldet Frederik, medens
det sidstes Navn ei er anført, ligesaalidt som for et Barn født
1704 — maaske den forhen omtalte Datter (Anna Sophie).
Birgritte Harbou var gift med en svensk Officer Anders (Ene-
roth) Leijonflycht Han var født den 18. September 1644 i Gefle,
hvor hans Fader Peder Eneroth var Borger, medens Moderen var
af den gamle Adelsæt Klipping. Han indtraadte 19 Aar gammel
i Hæren og steg efterhaanden til Regimentskvartermester ved
5. skaanske Infanteriregiment; den 23. Oktober 1686 blev han
optagen i den svenske Adel med ovenanførte Na\Ti og døde den
6. Juli 1713. Han var tre Gange gift; „Brita", som hun kaldes
paa Svensk, var hans 2den Hustru og Stammoder til den n^.i-
levende Slægt Leijonflycht; hun døde 1697 1).
Mette og Berthe Harbou fik den Juli 1684 af deres Fadin*
Skjøde paa Hegnet (se ovf.), hvor idetmindste den Førstnævnte (be-
gravet i Bødstrup den 24. December 1700) levede ugift til sin Død.
^) Anrep: Svenska adelns åttartaflor.
44
Christian Harbou synes at have været den yngste af Sød-
skendene^) og indtil Faderens Død at have levet hos denne paa
Langeland, hvor han den 13. April 1687 fik Skjøde paa en
Gaard i Stoense By; 1714 fortæller han rigtignok, at han har
gjort Militærtjeneste i c. 30 Aar, men tager dog vist her Munden
for fuld, thi samtidig angives han at have været Officer i 25
Aar, skjøndt han først den 10. September 1691 blev Fændrik
ved Boyneburgs (senere Gyldenløves, Haussmanns, Gicignons)
gevorbne Infanteriregiment i Norge. Omtrent 1699 blev han
Sekondlieutenant, og den 29. Oktober 1701 Premierlieutenant
(ved Grenaderkompagniet), 1710 foreslaas han til et ledigt Kom-
pagni, som han dog ikke faar, og da han Aaret efter vil kjøbe
et andet, forestiller Regimentschefen, der iøvrigt omtaler ham
meget anerkjendende, ham, at han ikke har Raad til at over-
tage det, da det er i en meget daarlig Forfatning. Den 2. Ja-
nuar 1712 gjør Statholderen Løvendal ham mod hans Ønske til
Chef for et af Agershusiske Regiments Reservekompagnier, som
.senere blev reduceret 2). Efter endel Søgen, i hvilken Anledning
han tog til Kjøbenhavn, opnaaede han den 2. Juli 1714 at faa
Nordfjords (eller Stryns) Kompagni ved Bergenhusiske Infanteri-
regiment, og boede som saadan paa Gaarden Tonning i Nord-
fjord, hvor en Ildebrand, der opstod, medens han var fraværende
med Familie og Tjenere, berøvede ham alle hans Eiendele; senere
i Stryn, hvor han døde den 29. Juni 1722, efterladende „en heel
fattig Enke — Sophie Amalie Friderlchs — og mange Børn" ^).
I Familien opbevares, i Original eller dog i en omtrent sam-
tidig Afskrift, en af ham hans „kiære For Fædre til Ære Minde"
udarbeidet Fortegnelse over hans „16 Aner", som han kalder
det, i Hovedsagen overensstemmende med dem, der ere opregnede
i Otto Harbous Testamente.
Enken fik en lille Pension af den nye Kompagnichef, Kapi-
tain Jørgen Ravert, som dog døde Aaret efter og fulgtes af Kapi-^
^) Han findes ikke i ældre Stamtavler f. Ex. Benzons.
^) Refererede Sager 1714, 20. April.
^) Refererede Sager 1723, 26. Juli og 1725, 26. Febr.; kgl. Ordrer og ResoL
1725, 2. Marts.
45
lain Detlev Jørgen Eeusch; men den 12. Marts 1725 fik hun 100
Rdl. aarlig fra den norske Officersenkekasse. Endvidere fik hun,
hvad Datidens Geistlige vilde have kaldet „en Datter forsørget i
Kaldet" ; thi skjøndt udtrykkelig Hjemmel ikke kan paavises, er
der vel ingen Tvivl om, at Reusch's Hustru, Karen „née de Har-
bou", som hun skriver sig^), hører herhen, hvad der yderligere
bestyrkes ved Navnene paa en Søn og en Sønnesøn Detlev Chri-
stian Reusch og Christian Harboe (sic) Reusch.
D. J. Reusch og Karen Harbou blev gifte i Tuse (Os) den
30. Januar 1726 2); han var Søn af Oberst Detlev Reusch og
Hustru Cecilie Elisabeth ..*... Den 1. Februar 1707 blev han
Fændrik, den 14. November s. A-. Lieutenant, den 3. Juni 1709
Kapitainheutenant og den 25. Februar 1710 Kapitain ved sin
Faders (senere v. d. Liihes, Johansens) Infanteriregiment ved de
danske Auxiliærtropper i Italien, der blev reduceret 1721. Den
27. September 1723 fik han saa Kompagni ved 1 . Bergenhusiske
Regiment, hvor han den 11. November 1733 blev Major, den
25. November 1743 fik Oberstlieutenants Karakter og den 13.
Januar 1751 blev dimitteret. Han døde den 3. Oktober 1765;
hans Hustru var død den 4. April 1761. Deres ovennævnte Søn
Detlev Christian Reusch, død den 21. November 1794 som af-
skediget Kapitain og Postmester i Bergen, var gift med Anna
Sophie Orning, Datter af Klokker David Frederik Oming i Vik
i Bergens Stift. Deres Efterkommere leve endnu i Bergen.
Af Christian Harbous andre Børn kjendes kun en Søn,
Christian Frederik Harbou^ der den 10. April 1716 blev Land-
kadet efter en Ansøgning, hvoraf jeg skal anføre følgende^).
„ Jeg er en Soldates Barn, ja Barn af alle mine
Forfædre, der har været ved Militien udi Deres Majests og høi-
lovlige Fædres Tid, og efterdi jeg vil gjerne træde udi deres
Fodspor og besynderlig tage Part udi den Naade, som min
allemaadigste Konge for nogen Tid siden har villet behage at
*) Bilag til Kabinetskassens Regnskab 1749.
^) Meddelelse fra Hr. Direktør Delgobe.
^) Refererede Sager 1716, 3. April.
46
lægge paa min Fader, Capitain Harbou, da de allemaadigst
confereret ham et Compagnie ved det Bergenhusiske Regiment,
altsaa supplicerer jeg allerunderdanigst, at jeg maatte vorde
annammet i Deres Majests Tjeneste som Landkadet, paa det
jeg, som med Liv og Blod og har Lyst til at tjene min Konge,
derved i Fremtiden kmide blive jo mere og mere capabel.
Alt dette sker i den allerdybeste Underdanighed forat offerere
mig selv Deres Majest., og saa tager min allemaadigste Konge
en stor Byrde fra mine Forældre, der Lidet have at sustentere
* mig med, og lægger en stor Emploie paa mig".
Hans militære Løbebane blev dog kun kort, thi efter den
15. November 1723 at være bleven Kadetkorporal fik han den 30.
September 1726 Afsked efter Ansøgning for at reise til Norge „i
et Velfærdsanliggende" ^); senere Efterretning om ham savnes.
Heller ikke er det, trods velvillige Bestræbelser fra flere Sider 2),
lykkedes at opspore hans „mange" Søskende eller deres eventuelle
Efterkommere. — En Mette Marie Harboe var c. 1770 gift med
Apollonius Liliendal, D. F. Omings Efterfølger som Klokker i Vik^);
om hendes Slægtsforhold vides mig bekjendt Intet, saa at hun
med lige Rimelighed kan henføres enten til den her omhandlede
Gren af Familien Harbou eller til de bergensiske Harboer.
Generation X.
Otto Harbous og Sophie Christine Knopfs Børn,
Hans Christiiaii Harbou fik som omtalt den 25. December
1716 Numedals og Sandsværs Kompagni af Agershusiske Infan-
teriregiment efter Faderen. Han findes ikke tidligere i Militær-
etaterne, men af den Ansøgning han i ovennævnte Anledning ind-
giver, erfares Følgende om hans tidligere Liv: han havde tjent
i 9 Aar, først 3 Aar som Sergent ved Livgarden tilfods og der-
næst „fra Begyndelsen af den pommerske Gampagne og Stral-
sundske Beleiring" frivillig og uden Gage som Lieutenant ved
Buddes (2. Throndhjemske) Infanteriregiment; endelig havde han
') Refererede Sager 1726, 23. September.
-) Navnlig paa Foranledning af Frk. Wilhelmine Brandt
^) Personalhist. Tidsskr. IV. S. 84.
47
■
under Felttoget i Norge 1716 forrettet Tjeneste som General-
adjutantlieutenant hos Generalmajor I. M. Sehested ^)^ Han ved-
lægger Anbefalinger fra Budde og Sehested, og den sidste af
disse Anbefalinger, forekommer det mig, foFtjener at kjendes som
et vistnok sjeldent Exempel paa, at det i de- Tider har været
regnet en Mand tilgode, at han var dansk; den lyder saaledes:
Hans Kongl. Mayst til Dannemark og Norge etc.
bestalter Generalmajor over Gavalleriet udi Norge
lens Maltesen Sehestedt
gjør vitterligt, at Nerverende Lieutenant Hans Christian Harboe
har Een tid lang udi denne Gampagne forrettet hos mig Ge-
neral Adjutant Lieutenant Chargen og imidlertid uxii alle fore-
faldende occasioner, i hvor som heldst han hav^ weret com-
menderet, sig saaledes opført som Een Retskaffen. Braf . officier
well eigner og anstaar; alt saa haver leg icke skullet under-
lade derfore at meddele hannem dette som et Bewiis om hans-
troe og Reedelig forhold med Tienistsfcyldigst og wenligst be-
gier til alle og Een hver som bemte lieutenant Harboe maatte-
fore komme, dét de hannem som Een indfød, der tiener Dere&
kongl Mayst, all v^elwillighed og Tienistfærdighed wilde betee-
og erwiisze.
Christiania d. 17 Septembr. 1716.
(L. S.) Sehestedt..
Ved 1. Agershusiske Regiment stod H^ Chr. Harbou nu i
36 Aar. Den 10. August 1722 fik han Majors og den 17. Ok-
tober 1738 Obersllieutenants Karakter, men blev først den 25^
November 1743 Premiermajor (med Nedre Romeriges Kompagni)
og den 29. Mai 1744 virkelig Oberstlieutenant (med Egers Kom-
pagni); den 31. Marts 1751 fik han Obersts Karakter med An-
ciennitet fra 28. Oktober 1749, blev den 29. November 1752:
Chef for 3. Throndhjemske Lifanteriregiment (med Orkedals Kom-
pagni) og den 31. Marts 1759 Generalmajor.. I denne Stilling
døde han den 16. April 1763 i Throndhjem.
Hans Hustru Sarah Moss, begravet paa Strømsø; den. 4. Juli
^) Refererede Sager 1716, '21. Decbr.
48
1767, 61 Aar gammel, var Datter af Niels Pedersen Moss, Kjøb-
mand i Bragemæs, og Maren Norup ^). Harbou og Hustru fik
1761 Bevilling til, at den Længstlevende maatte sidde i uskiftet
Bo, hvortil Børnene, 2 Sønner, der vare Officerer, og 2 Døttre,
der vare gifte, havde givet deres Samtykke^).
Fornævnte Maren Norup var 2. Gang gift med Etatsraad
Peder Neve, Stiftamtmand over Laaland-Falsters og senere over
Agershus Stift, og en Datter af dette Ægteskab, Magdalene Do-
rothea, var gift med H. Ghr. Harbous Fætter, Oberst Andreas
Harbou (se nedf.); disse døde begge tidlig og efterlod 3 umyn-
dige Sønner, for hvilke H. Chr. Harbou som nærmeste Slægt-
ning i Norge var Formynder. Han har formodenthg opdraget
dem i sit Hus, hvad han ogsaa skal have gjort ved en anden
Myndling, Jacob Harboe^), hvis Fader, Dragon-Oberst Chr. Fr.
Harboe havde været hans Nabo først i Buskeruds- og siden i
Throndlij ems-Egnen. 1743 havde en ældre ugift Slægtning af
hans Hustru, Sarah Gundersdatter (Elieson) Ophold hos ham paa
Eger*), formodentlig paa Gaarden Raaen i Fiskum Annex, som
han idetmihdste beboede 1742^). Her boede ogsaa, efter Sigende
i smaa Kaar, en Familie Knof (2 Døttre døbtes i Fiskum 1760 og
1763), uden Tvivl Harbous Slægtninge paa mødrene Side. Han
synes saaledes i det Hele at have været hjælpsom og gjæstfri imod
Slægt og Venner, der af en eller anden Grund trængte til Bistand.
Foruden Raaen eiede Harbou 1746 i Fiskum endel Land-
.skyldrettigheder samt endel af Gravdal og Holt Skove paa
Grændsen af Eger, Skouger og Hof, hvilke Eiendomme han s.
A. synes at have kjøbt .af Kronen og betalt med, hvad hans
Fader og han selv havde tilgode paa uafgjorte Afregninger;
1750 kjøbte han tillige Gaarden FoUestad i Røgen ^).
Naar jeg paa dette Sted anfører nogle Detailler hentede fra
^^ Jvfr. A. GoUett: Familien Elieson, S. 4 — 6,
Refererede Sager 1761, 25. Novbr.; kgl. Exped. Decbr. s. A.
Ifølge Optegnelser .i dennes Familie.
Gollett, anf. Sted.
Personalhist. Tidsskr. II, S. .273.
Meddelt af Hr. Huitfeldt-Kaas.
49
Skiftet efter ovennævnte Etatsraadinde Neve^), indrømmer jeg,
at de strængt taget ikke vedrøre det foreliggende Emne, men
haaber dog, at deres Fremkomst kan undskyldes med, at de give
Oplysninger om et Hus, hvorfra to af Slægtens Medlemmer have
hentet deres Hustruer. Skjøndt Fru Neve ved sin Fødsel og
Slægt var knyttet til Norge, hvor ligeledes begge hendes Døttre
vare gifte, flyttede hun dog efter sin anden Mands Død tilbage
til Nykjøbing paa Falster, hvor hun døde den 20. August 1757.
Hendes Arvinger vare foruden den ældste Datter og den yngstes
3 forældreløse Sønner en Søn, Kapitain Johan Neve (djaibt i Kjø-
benhavns Nicolai Kirke den 9. Oktober 1714, f 1780 som af-
skediget Major). Af Skiftedokumenteme fremgaar, at hun endnu
har havt 2 Børn, en Datter af 1ste 2) og en Søn, Lieutenant Niels
Neve (døbt i Kjbhvn.s Helligaands Kirke 6. April 1716) af 2<iet
Ægteskab, begge døde uden Livsarvinger; efter den Førstnævnte
(Magdalene) havde Brødrene henholdsvis under 23. Marts 1734
og 10. Marts 1735 givet Afkald paa Arv, hvorimod der intet
Afkald findes' for Andreas Harbous Hustru. (Ægteparret Neve
har dog havt endnu en Datter, Margrethe Hedevig, døbt den 22.
August 1719 i Holmens Kirke og sagtens død som Barn). —
Boet eiede Færder Fyr (paa Øen Lille Færder ved Indløbet til
Christiania Fjord), hvis Eiere havde Ret til at opkræve 2 Sk.
pr. Læst af hvert forbiseilende indenrigsk Skib ^) ; det udlagdes i
Henhold til testamentarisk Disposition for 1500 Rdl. til Johan
Neve; han fik heraf i aarlig Forpagtningsafgift 200 Rdl. af den
anden Halvparts Eier, Bankkasserer Peder Moss, Fru Sarahs
Søskendebarn baade paa fædrene og mødrene Side, senere
adlet med Navnet Mossencrone. — Af faste Eiendomme havde
Boet endvidere Gaarden, hvori den Afdøde havde boet, samt
nogle Grundstykker ved Byen, de sidste solgtes for noget over
1000 Rdl.; Gaarden vilde Kapitain Neve fra først af under-
haanden for Vurderingssummmen 600 Rdl. have overladt til den
Afdødes Tjener Christian Jensen Fensteen, der havde tjent hende
^) Meddelte af Hr. Kordegn V. Holm i Nykjøbing p. F.
*) Jvf. CoUett, anf. Sted.
«) Jvf. N. R. Bull: Den Trønderske Slægt Bull, S. 56.
50
i nogle og tyve Aar ligesom Kammerpigen Anna Magdalene Mor-
tensdatter Langhoff, med hvem han nu agtede at gifte sig, men
da Oberst Harbou fandt sig „præoccuperet" derover, blev Gaarden
stillet til Auktion og for 450 Rdl. tilslaaet Kapitainen, der atter
overlod den til Fensteen. Foruden af de nævnte to bestod den
Afdødes Husstand af 4 Tjenestefolk; hun havde i sin Tid havt
en Selskabsdame Sophie Amalie Siedenborg, død den 29. Marts
1751, hvis Fader var Borgemester i Kjøbenhavn, Moderen
født Baronowsky. Indboet var ifølge Skifteprotokollen „over*
maade rigt". Auktionen over Løsøre indbragte næsten 2900
Rdl., deraf c. 1900 Rdl. alene for Sølvtøi, der betaltes med
3 Mark 8 Sk — 4 Mark pr. Lod og for endel blev kjøbt af
Sønnen og Svigersønnen; der kan nævnes en Themaskine ind-
vendig forgyldt med tilhørende Kjedel (265V2 Lod), en „plad
minage" med Fad, Opsats, 4 Lysearme, 8 Konfekt- og 2 Frugt-
skaale, 2 Sukkerskaale, 2 Sukker- og 1 Peberbøsse, Eddike-,
Olie- og Senneps-Kander (ialt 657 Y2 Lod), endvidere Kaffekander,
Tallerkener, Fade, Terriner, Stager o. s. v. Af ^ndet Indbo
solgtes til de vedføiede Priser: en Himmelseng med forgyldt
Kamis og Omhæng af rødt og gult brocheret Damask (26 Rdl.);
en Chatol med Opsats og Speilglas i Dørene (59 Rdl. 3 M.),
et lakeret „Perspektivskab" med 2 store og 17 smaa Opsatser
(36 Rdl. og 3 M.); 2 „propre" rødtlakerede Speile (76 Rdl. 1 M.);
et rødtlakeret Bord med 2 Gueridoner (11 Rdl.) o. s. v. Fruens
Garderobe (ei specificeret) blev foræret Kammerpigen. Karossen
med Seletøi og Tilbehør kjøbte Provsten for 36 Rdl. og 1 M.;
2 Hopper solgtes for 11 Rdl., 3 Køer for 5, 6 og 8V2 RcQ.
Af Bøger kan anføres „Peder Paars", vurderet til 1 M. 4 Sk., men
solgt for 2 M. 2 Sk.. — Omkostningerne i Boet udgjorde 922 Rdl.,
Auktionssalær 115 Rdl. og Inkassationssalær ligesaa meget,
Skifteforvalterens Salær 100 Rdl., Skiftebrevet 37 Rdl. (3 M.
Arket). Med Fradrag af alle Omkostninger udgjorde Boets For-
mue 13017 Rdl. og da den Afdøde havde siddet i uskiftet Bo
efter sin anden Mand, arvede dennes Børn Halvdelen, medens
den anden Halvdel deltes i 1 Broderlod og 2 Søsterlodder; H.
51
Ghr. Harbou fik saaledes 1627 RdL, Neve 7592 Rdl. og Andreas
Harbous 3 Sønner hver 1265 Rdl.
Otto Harbou blev døbt i Fiskuin Skjærtorsdag den f 3. April
1703. Den 15. Mai 171& blev hati optagen i Landkadetkom-
pagniet, hvorfra han først afgik den 25. August 1727 som Premier-
lieutenant ved Sydsjællands, Laalands og Falsters National-Infanteri-
regiment, Nørre Herreds Kompagni paa Laaland. Da dette Re-
giment nogle Aar efter blev reduceret, ansattes han efter Ansøg-
ning den 1. Juni 1731 som sumumerær med Ventepenge ved 1.
Agershusiske Regiment, blev den 6. Februar 1732 virkelig Pre-
mierlieutenant ved Holmestrands Kompagni, kom den 24. Fe-
bruar 1744 ved Bytning til Numedals Kompagni, blev den 13.
August 1747 Chef for Skedsmoes (Landevæms) Kompagni, som
han dog den 29. April 1750 byttede med Kapitain G. S. Akeleye
for Numedals (staaende)' Kompagni, „dog at hver beholder siii
Gage". Han døde i Februar 1755 og vides ei at have været gift*
Oeneration XI«
Hans Christian Harbou og Sarah Mossos Børn.
Haren Harbou, født omtrent 1725, blev gift i Throndhjem
den 23. Februar 1761 med Hans Selchier, f. omtr. 1717, f den
11. November 1787. Han var en Underofficers Søn, indtraadte
i Tjenesten c. 1734, blev c. 1740 Fændrik ved 1. Agershusiske
Infanteriregiment, den 2. August 1743 Sekondlieutenant, den 9.
Oktober 1744 Premieflieutenant, den 6. Juni 1753 Kapitain, den
25. Oktober 1759 Chef for Strømsøs Kompagni, den 21. Oktobet
1774 karakteriseret Major og den 23. Juli 1777 Premiermajor.
I Konduitelisteme af 1764 omtales hån som „en hurtig og" god
Officer af sundt Begreb, altid tjent med god Applikatioli, fører
dnstaéhdig Konduite og Økonomi**. Haii boede paa Raaen, som
han vel har ovefrtaget efter Svigerfaderen.
Deres Søn Hans Christian Harbou Sélchier blev den 17.
Decbr. 1783 Sekotidlieutenarit ved Kronprindsens Regiment og
den 5. Juni 1789 Prenotiériieutenant meft allerede 1795 afskediget
paa Grund af Svagelighed; renere blev han Koiidtiktør i Vei-
etaten. — En Datter Sstrah Sélchier, døbt i Fiskum den 23.
52
Juni 1763, var gift med en Oberstlieutenant von Ditten. Deres
Afkom lever i Norge.
Sophie Christine Harhou var 1767 Enke efter en Prosch, for-
modentlig Caspar Tobias Prosch, f. den 27. April 1719, f i Mai
1763 som Sognepræst til Flesberg, Nabosogn til Eger. Hun
boede senere paa Gaarden Søndre Asak i Skedsmo og blev be-
gravet her den 14. April 1788, 61 Aar gammel.
Otto Harbou, døbt i Fiskum Kirke den 29. Sept. 1728, var
Sergent da han den 15. Juli 1750 blev Fændrik ved 1. Sønder-
fjeldske Dragonregiment, Enebaks Kompagni; blev den 12. Fe-
bruar 1755 Sekondlieutenant og den 10. Sept. s. A. Premier-
lieutenant ved Skedsmos Kompagni; den 24. September 1760
Kapitain og Chef for Søndre Romeriges Landevæms Kompagni;
efter Landevæmets Opløsning 1765 stod han nogen Tid paa
Vartpenge, men blev senere Chef for Skedsmos Kompagni;
den 2. Februar 1780 karakteriseret Major, den 10. Juli 1785
Sekondmajor, men afgik den 22. August 1788 fra Regi-
mentet for at gjøre Tjeneste som „Generalvognmester ved den
norske Felthær". Den 28. Februar 1789 fik han Afsked med
Oberstlieutenants Karakter og døde i Skedsmo den 10. Juni 1793.
I Konduitelisteme 1764 faar han følgende Vidnesbyrd: „Har ved
forefaldende Leiligheder alletider vist sig at \^ære en aktiv Officer
og lader se Lyst til Tjenesten; fører og en, en Officer anstændig
Konduite*".
Han blev gift i Trygstad den 28. September 1761 med
Maria Post Michdet, døbt i Sørum den 19. Mai 1738, død i Chri-
stiania og begravet i Skedsmo den 14. Februar 1805. Hun var
ældste Datter af Oberstlieutenant Ghr. Fred. Michelet og Hustru
født Holst. Af deres Børn kjendes 3 Sønner og 3 Døttre, af
hvilke dog kun en Datter overlevede Forældrene. Disse boede
først paa Løkken i Nittedalen, men flyttede snart (før 1763) til
Skedsmo, hvor de eiede Gaarden Mellem-Asak.
Mels Harbou, født den 2. Decbr. 1730 og døbt i Fiskum
Kirke, blev den 18. Oktober 1749 karakteriseret Sekondlieutenant
ved 1. Agershusiske Infanteriregiment, hvor han stod i Under-
officersnumer. Den 12. August 1750 blev han virkelig Fændrik
53
ved Faderens Kompagni, den 6. Juni 1753 Premierlieutenant,
den 25. October 1759 Kapitain og den 1. Januar 1766 Chef for
Fyrredals Kompagni, som han i December det følgende Aar efter
Indstilling fra Regimentschefen bytter med Bambles Kompagni,
hvis Chef Ghr. Jørgen Scharffenberg var i fremmed Krigstjeneste,
men som ikke kunde undvære Chefens Nærværelse, da det var
„meget vidtløftigt af Begreb og desforuden ved Søkanten be-
liggende"; derhos havde Harbou, hvad der maaske var Hoved-
sagen, i Bambles Distrikt „Anledning til et Etablissement og
kunde derved undgaa med Forlis aldeles at kvittere, og afhænde
den Besætning af Heste og Kvæg samt Møbler, som han efter
sit forrige Etablissement havde i Behold" ^). Det her omhandlede
Etablissement er uden Tvivl Ourenæsgaard i Sande, hvor han
idetmindste boede 1768; men ikke længe efter fik han Hurums
Kompagni og boede nu paa Gaarden Knive i Skouger, som han
kjøbte af Søren Hansen for 3500 Rdl. (Skjøde af 22. Decbr. ,
1770). — Den 16. Juli 1783 blev han Major med Anciennitet
fra 22. August 1774 og den 11. Decbr. 1789 fik han Oberst-
lieutenants Karakter. Den 1. Januar 1792 blev han National-
bataillons-Kommandør ved Nordenfjelds Regiment og den 23.
Oktober 1795 virkelig Oberstlieutenant og Chef for et Grenader-
kompagni ved Thelemarks Regiment, samtidig med at han fik
Obersts Karakter med Anciennitet fra 27. Februar s. A. Den
11. November 1796 blev han Chef for Oplandske Regiment, var
1798 Kommandant ad interim paa Kongsvinger, blev den 15.
Januar 1802 Generalmajor og gik den 21. September 1804 af
paa Ventepenge. — I Konduitelisteme 1764 siges om ham, at
han var „en god og bekvem Officer, har upaaklagelig komman-
deret et Grenaderkompagni i Holsten, applicerer sig fremdeles
paa Tjenesten, af god Komportement og fører en god Økonomi."
Niels Harbou var to Gange gift, om hans første Hustru,
Søster til hans Broderkone, er følgende Liskription (fra Kisten?)
bevaret i Familien:
„Død! er Du Herre overalt? over Liv, Ungdom, Forbindt-
*) Indkomne Infanterisager 1767, Oktober.
54
ligheder! Fælder Du Blomstret i Foraaret før Høsten og af
Dig selv sønderriver de sarteste og ømmeste Baand? Nei!
Liv og Død, Tid og Evighed, dertil oplader den Herre jov&r
Begge Dørene. Lad os saa tænke ved Støvet af disse Lev-
ninger efter høiædle og velbaame nu saJige Frue, Frue Mde
Sophie von ffarbou fød Michdett, denne værdige Daatter, fød
til Verden [i Sørujja] den 10. September 1744 af høiædle og
høivelbaame Herre Obriste Lieutei^ant Christian Friderich von
Michelett og høiædle og velbaame Frue, Frue Jobanne Chri-
stina Åi|gu3ta Michelett, fød Holst; ligesaa værdig som høit
elsket Ægtefælle for den dybt sørgende gjenlevende Enkemand,
luai^dle og velbaame Rrr Nils ypn Harbou, Capitain for det
Hurumske Infanteri-Corøpagni. Forsynet som nu opliste, knyt-
tede deres Ægteskabs Baand [i Trygstad] den 11. Marts 1768,
velsignede det med trende Børn, en Søn og tvende Døttre,
I^nap fik hun Tid den 13. April 1771 at føde den sidste til
Livet, førejid hun den næst paafølgende 21. om Morgenen Kl.
3 ved Sygdom, som vi kalde Fridsler, fandt §it eget Livs En(}ø
paa Knive Gaard i Skouger Bøigd og Jarlsberg Grevskab.
Saalédes gik Solen ned om Middagen; Storm og Bitterbed
endte Foraaret og den begyndte Lyksalighed. Uskyldige Smaa,
følesløse ved Eders spæde Ungdom, I kjende ei endnu, hvilket
Tab af deji ømmeste forstandige Moder. I maa lade Eders
Fader græde dobbelt, thi han begræder alene den kjærlige
husraadige Ægtefælle, som forenede Ungdoms Belevenhed med
rare Sindets Gaver og i Åandens Glæde, frivillig fomøiet med
Jesu Naade, fulgte sit bøiere Kgld og Bestemmelse til Salighed
efter 26 Aars, 7 Maaneders og 11 Dages Alder og 3 Aars»
1 Maaneds og 10 Dages lyksahgt og fomøiet Ægteskab.
NB* Begravet ved Skouger Kirke 30. April."
Samme Nat, hun døde, skal hendes Moder bave havt et
^Syn", der foranledigede, at de 3 Børu blev opdragne hos Bedste-
forældrene.
Anden Gang blev Niels Harbou gift paa Throndstad i Hu-
mm den 8. Marts 1773 med Henrika Margrethe Huitfeldt (døbt
i Frons Kirke paa Folio den 21. Oktober 1746, død i Laurvig
55
den 2. August 1815), Datter af Etatsraad Claus Huitfeldt til
Throndstad og Anne Margrethe, født Huitfeldt — altsaa Sønne-
datter af Ivar Huitfeldt. — Ved General Harbous Død den 24.
Juni 1806 blev Knive strax solgt ved Auktion for 14201 Rdl.;
Auktionsskjødet blev udstedt den 21. November 1807 til Anders
Haakonsen Lindum. Ved Boets Opgjørelse Wev en Søsterlod
ansat til c. 1620 Rdl.; der var altsaa en ret betydelig Formue
(i andet Ægteskab var der 2 Sønner og 4 Døttre)^ men i de
faa Aar Oeneralinden overlevede sin Mand, svandt hendes Lod
betydelig ind; Tiderne vare jo vanskelige, og efter Traditionen
skal Svigersønnen Hammer, der havde Bestyrelsen af hendes
Sager, ikke have skilt sig derfra paa nog^i videre heldig Maade.
Generation XII.
Otto Harbous og Maria Post Michelets Børn,
Hans Christian Harbon blev begravet i Skedsmo den 3. Fe-
bruar 1763, 1 Aar 2 Maaneder gammel, og
Sarah Kirstine Harhon ligesaa den 12. Juni 1781, 17 Aar 3
Maaneder gammel.
Maren Sophie Harbon blev døbt i Skedsmo den 6. November
1767 og den 11. Januar 1790 gift paa Asak med Christian Otto
Heiss, døbt i Stokke den 13. August 1764, Søn af Kapitain ved
4. Søndenfjeldske Dragonregiment Friederich Siegismund Heiss
(f. c. 1717 i Hattstedt ved Husum) o^ Marthe Marie Iversdatter
(døbt i Stokke den 11. November 1734). Han blev den 21. Ja-
nuar 1785 Sekondlieutenant ved 2. Søndenfjeldske Dragonregi-
ment, den 4. August 1788 Premierlieutenant, kom den 24. April
1789 til Agershusiske Dragonregiment og fik den 26. Juni 1795
Ritmesters Karakter. Den 11. Februar 1803 udtraadte han af
den egentlige Krigstjeneste og blev Land- og Søkrigskommissær
i Christianssands Stift samt Vesterlens Distrikt; den 19. August
s. A. blev han Overkrigskommissær med Majors Rang, den 16.
Januar 1809 forflyttet til Agershus Stifts Distrikt og fik den 21.
December 1811 Oberstlieutenants Rang. Han udgav anonymt
1816 en Piece betitlet: ,Et Par Ord til Moderlandet Norge" i).
') Kraft og Lange, Norsk Forf.-Lex. S. 26f).
56
Som den eneste af sine Søskende, der overlevede Forældrene
arvede Fru Heiss Åsak, hvor hendes Mand døde den 1. August
1821, og hun selv den 16. Juli 1848, efterladende flere Børn.
Peter Neve Harbon, født den 1. December 1770, indtraadte
den 1. April 1783 i den mathematiske Skole i Christiania og
nød senere Undervisning paa Manegen og Veterinærskolen i Kjø-
benhavn. Han var Korporal ved Smaalenske Dragonregiment
og havde tjent i 5 Aar „til sine Foresattes Fomøielse" ^), da han
den 1. Juni 1787 blev Fændrik ved Oplandske Dragonregiment.
Den 26. September 1788 blev han Sekondlieutenant, men døde
allerede den 21. Juli 1790 paa Opsal Gaard i Ringsager.
Idde Frederikke Harbon blev begravet i Skedsmo den 1. Marts
1773, 8 Maaneder og 2 Uger gammel. •
Christian Frederik Harbou, født den 5. Mai 1780, var 1798
Elev paa Krigsskolen i Christiania, men blev det følgende Aar
dimitteret paa Grund af Svagelighed og døde den 11. Juni 1801.
Generation XII.
Niels Harbous og Idde Sophie Michelets Børn.
Sarah Christiane Harbon, døbt i Sande den 8. April 1769,
blev gift 1794 (hidskud i Enkekassen den 24. Marts) med Daniel
Michelsen (Michael) Zarbell, døbt i Kjøbenhavns Helligaands Kirke
den 22. Oktober 1769, Søn af Skomager Michael Zarbell og
Hustru Christiane Margrethe Hegelund. Den 6. Juni 1788 blev
han Fændrik ved 1. Agershusiske Infanteriregiment, den 19. Juni
1789 Sekondlieutenant, den 5. Marts 1790 Premierlieutenant,
forsat til Nordenfjeldske Regiment, den 5. November 1802 Ka-
pitain og den 13. November 1804 Chef for Hougesunds Kom-
pagni. I en Rapport fra den kommanderende General, Prindsen
af Augustenborg, omtales en hæderlig Træfning ved Lund den
20. April 1808, hvor Zarbell med sit Kompagni kastede en
fjendtlig Styrke^). Efter den 27. April 1812 at have faaet reser-
veret sig Majors Anciennitet, afgik han ved Omorganisationen
den 1. Januar 1818 som Major og døde i Svelvig den 8. Juni
*) Indkomne Gavallerisager 1787 Mai.
*) Aalls Erindringer I, S. 457.
57
1835; hans Hustru døde den 12. April 1840; de havde 2 Sønner
og 3 Døttre.
Hans Christian Harbou, født den 28. Marts 1770, indtraadte
den 28. April 1783 i den mathematiske Skole i Christiania, hvor
han Aaret efter fik følgende Skudsmaal: „endnu meget ung men
et bøieligt Hjerte og fuld af god Villie, giver her et fordelagtigt
Haab". Den 26. Mai 1786 blev han Stykjunker i det kgl. Ar-
tillerikorps, men traadte den 24. August 1787 som Fændrik å la
suite over i Søndenfjeldske Infanteriregiment; den 22. August
1788 blev han virkelig Fændrik og den 29. Mai 1789 Sekond-
lieutenant, men døde Aaret efter.
Johanne Christine Ån^sta Holst Harbon^ født den 13. April
1771 og døbt i Skouger den 18. s. M., blev den 4. April 1795
gift med Nids Christian Hals, født i Eidsberg den 23. April 1758,
Søn af Major Bastian Hals og Maren Jonstrup. Han blev den
1. Mai 1775 Underofficer i ArtUleriet, den 1. April 1779 Kadet
(Stykjunker), den 26. Februar 1783 Sekondlieutenant i det kgl.
Artillerikorps m. Ane. fra 14. August 1782, den 4. April 1788
Premierlieutenant, den 11. November 1791 karakteriseret Kapitain,
den 29. April 1796 Stabskapitain, den 24. Februar 1804 Chef
for 6. Kompagni i Kjøbenhavn, som han den 15. Marts 1805
byttede med 13. Kompagni i Frederiksstad; den 6. Juli 1807
blev han Major med Anciennitet fra 23. Januar s. A. og den 6.
Juni 1812 Oberstlieutenant. I Foraaret 1814 blev hun Komman-
dant i Frederiksstad „med den stiltiende Underforstaaelse, at
Fæstningen ikke stod til at redde" ^); da han imidlertid den 4.
August kapitulerede saa at sige uden at have løsnet et Skud, blev
han for denne Forsyndelse mod den militære Æres Krav stillet
for en Overkrigskommission og dømt fra Liv og Ære, hvilken Dom
blev stadfæstet af Høiesteret, men under 3. Februar 1817 for-
mildet til „Afskedigelse af Krigstjenesten".
Hans Hustru, der som omtalt tilligemed sine Helsøskende
var opdraget hos sin mødrene Slægt og som blev adopteret af
*) Ahnfeldt: Kong Christian VIIFs Dagbog i Norge S. 61. — Jvfr. Sørensen:
Kampen om Norge II, S. 301.
58
sin ugifte Morbroder Generalmajor Jørgen Michelet, arvede efter
denne 1818 Gaarden Solberg i Trygstad, hvor de boede Resten
af deres Liv; han døde 4en 27. Juni 1838, hun et knapt halvt
Aar efter den 16. December. De efterlod flere Bøm^).
Xiels Uarbous og Henrika Margrethe HuUfeidts Børn.
Idde Sophie Harbon, døbt i Skouger den 22. Deæmber 1773,
blev gift 1790 (Indskud i Enkekassen den 15. November) med
Olaus Christopher Hammer, født den 20. August 1752, døbt i
Skouger den 27. s. M., Søn af Provst Christopher Poul Hammer
og Riise Winge. Han blev Student fra Herlufsholm 1772 og
tog dansk juridisk Examen i Kjøbenhavn 1776 med Karakteren
„Ei ubRkvem". Den 2. Oktober 1789 erholdt han kgl. Konfir-
mation som Overbirkedommer og Overinspektør over Grevskabet
Jarlsberg og blev den 2. Novomber 1804 udnævnt til Byfoged
og Byskriver i Tønsberg og Hohnestrand; ved denne Leilighed
omtales hans Virksomhed som Birkedommer meget anerkjendende ;
1802 havde bl. Å. Rentekammeret tilkjendegivet ham sin sær-
deles Tilfredshed af hans gode Konduite under Krigsurolighedeme*).
At han ogsaa i sit nye Embede har erhvervet sig sine Fore-
sattes Paaskjønnelse, fremgaar.af, at han den 17. Oktober 1809
blev Ridder af Dannebroge. Derimod stod han sig ikke godt
med sin Hustrus Slægt, men havde hos denne Ord for at være
interesseret og umedgjørlig. ^
Ægtefolkene døde begge 1834, hun den 13. Mai, han den
31. December, efterat han i 8 Aar havde været entledlget fra
sit Embede. De havde 3 Døttre, der bleve gifte henholdsvis med
Kommandørkapitain Klinck, Oberstlieutenant I. G. Schrøder og
Sognepræst til Hof i Jarlsberg M. S. Petersen, men alle tre døde
uden Børn.
Anna Margrrethe Hnitfeldt Harbon, døbt i Skouger den 24. Juni
1776, blev den 5. Februar 1799 gift med Henrik Stoltenberg, født
i Aas 1776, Søn af Provst Henrik Stoltenberg, Sognepræst til
^) Jvfr. Kraft og Lange: Norsk Forf.-Lex. S, 1232.
^) Norske Justits-Dep.s Forestillingsprotokol 1804, 26. Oktober. Jvf. Wad,
Dimitterede fra Herlufsholm, I, S. 121.
59
Aas, Drøbak og Fron, og Sara Marie Plade. Han var først
Kjøbmand og Stadskapitain i Tønsberg og var en meget anset
og formuende Mand; 1811 kunde han saaledes tegne sig for
2000 Rdl. Kurant ved Subskriptionen for Norges Universitet^).
Den 15. Februar 1812 blev han Ridder af Dannebroge. Under
Krigen mistede han imidlertid hele sin Formue og blev senere
Toldbetjent i Drammen. Her døde hans Hustru den 19. Juni
1830; han selv den 24. September 1831. Deres to Sønner døde
unge og uden Børn; om Datteren se nedenfor.
Maren ^phie Harlbou, døbt i Tangen den 5. Marts 1778, var
gift med en Skibsfører Andreas Koch, om hvem med Bestemthed
ikke kan oplyses Andet end, at han 1844 „forlængst" var død.
Han skal have eiet en Gaard paa Tønsbergkanten og var muligen
en Søn eller Sønnesøn af Bogbinder Johan Henrik Koch, der den
19. Januar 1740 trolovedes i Tønsberg med Susanne Kirstine
Harboe (af den bergenske Slægt?). Da Ægteskabet var barnløst,
flyttede hans Enke til sine Slæ^ninge, først til Stoltenbergs, der-
efter til Stibolts og tilsidst til Gjessings (se ndf.), i hvis Hus hun
døde den 22. April 1846, og hvem hun efterlod sin Formue „til
Tak fordi hun, der var uden Hjem og Børn, hos dem havde
fundet, hvad hun manglede".
Claus Hnitfeldt Harbon, født den 16. September 1779, havde
tjent som Underofficer i 5 Aar (sic), da han den 5. Oktober 1792
blev Fændrik å la suite ved 1. Agershusiske Regiment; den 30.
Juni 1797 blev han virkelig Fændrik, den 5. December 1800
Sekondlieutenant, den 4. September 1801 Premierlieutenant. Den
1. Juli 1810 kom han til Oplandske Regiment og fik reserveret
Kapitains Anciennitet fra s, D. (Resolutioner af 24. Juli 1810 og
1. Januar 1811); den 19. Marts 1811 blev han Kapitain og Chef
for Næs's Kompagni ved Agershusiske Skarpskytterregiment og
døde ugift i Næs paa Romerige den 13. November 1817 som
den sidste Mand af de norske Harbouer.
Iver €hrigtiaB Harbou, født den 14. Januar 1782, afgik den 30.
Mai 1800 fra norske Militær-Institut som Nr. 1 og blev ansat
*) Nicolaysen: Norske Stiftelser III, S. 51.
60
som Fændrik ved Nordenfjelds Infanteriregiment med Anciennitet
fra 20. Juli 1798. Den 19. Juni 1801 blev han Sekondlieutenant
og den 4. Mai 1804 med sin Anciennitet forsat til Ingenieur-
korpset; den 19. April 1805 blev han Premierlieutenant i Korpset
med Anciennitet fra 22. Juni 1804 og ansat ved Fæstnings- og
Bygningstjenesten paa Kongsvinger; den 22. Februar 1809 virkelig
Kapitain og den 5. August s. A. 1ste Lærer i de mathematiske
Fag ved Norske Landkadetkorps samt fast Ingenieur ved Agershus
Fæstning. Han døde allerede den 16. September 1810, idet han
ved en Frokost hos senere Korpslæge Hanstein blev forgivet med
Spanskflue-Essents ved Uforsigtighed fra en Opvarters Side. Han
var ved sin Død forlovet med en „smuk og elskværdig Pige",
Datter af Kapitain Brochmann til Abildsø, og skildres selv som
en „ikke mindre elskværdig ung Mand" ^).
Hanna Christiane Harbon, født den 17. Juni 1790, fik den 11.
December 1810 Bevilling til at være myndig under Kurator, men
blev den 21. Oktober 1826 gift med Kjøbmand og Skibsreder i
Drammen, Hans Christian Stibolt, født i Drammen den 12. Fe-
bruar 1783, Søn af Kjøbmand Ivar Stibolt og Ellen Christiane
Mortensen. Hun døde paa deres Eiendom Solitude ved Drammen
den 26. November 1850, han den 2. Februar 1852. De havde
ingen Børn, men havde adopteret, senere Dispacheur, Christian
Gjessing, der var Søn af Premierlieutenant Mats Dahl Gjessing
og Aarsille Aabel, og den 12. Juli 1830 blev gift med Adoptiv-
moderens Søsterdatter, Anne Nicoline Thrane Stoltenberg'^). En
Maanedstid før sin Død overdrog Stibolt hele sin Formue uden
Indskrænkning til Gjessing, der dog i Henhold til et Ønske, Sti-
bolt engang havde yttret, i dennes Navn skjænkede 3000 Specier
til et Sømandslegat og 2000 Specier til Anskaffelse af Uhr, Orgel
og Klokke til Tangens Kirke 3).
^) Fru Duncker: Gamle Dage, S. 346—347,
*) En stor Del af de her meddelte Oplysninger skyldes dette Ægtepars
Sønnesøn, cand. jur. Ghr. Gjessing i Christiania.
3) Norske Stiftelser IH, S. 377 og IV, S. 469,
61
Oeneration X.
Niels Harbous og Anna Elisabeth Biichners Børn,
Christian Harbon, født den 8. Juli 1691 og døbt i Rendsborg
(Åltstadt), maa være død som Barn.
Panl Matthias Harbon, født den 15. December 1692 og døbt
i Rendsborg (Åltstadt) ; opkaldt efter Morfaderen og kgl. Proviant-
kommissær Matthias Selmer, der stod Fadder til ham. Den 15.
Juni 1711 blev han Fændrik ved Livkompagniet af Zepehns ge-
vorbne hifanteriregiment; i Indstillingen nævnes, at hans Fader
er Oberstlieutenant i Artilleriet, og at han selv har staaet et Aar
som Kadet ved Regimentet; han faar derhos det Lov, at han
„als ein junger Mensch ein gutes Gomportement gefiihret"^).
Med sit Regiment deltog han i Felttoget i Pommern og blev i
Slaget ved Gadebusch haardt saaret og fangen^). Han selv be-
retter, at han, hvad hans Oberst og de andre Regimentsofficerer
kunne bevidne, „nach Soldatenmanier bei dem Fåhnlein, so lange
ich stehen konnen, mich gehalten und redlich gethan håbe,*" indtil
han „durch drei harten Blessuren verwundet und mit Andem,
die frisch und gesund gewesen, in Gefangenschaft gesetzet bin,
also dass darin uber 10 Wochen Zeit mit Schmerzen zugebracht,
durch des Hochsten Gnade aber meine Gesundheit wieder er-
halten auch das meiste von der Fahne bei mir conserviret håbe" ;
han haaber nu i Henhold til Kongens Løfte til dem, der havde
været saarede og fangne, at komme i fortrinlig Betragtning ved
Besættelsen af en af de ved Regimentet ledige Lieutenantspladser.
Kongen resolverede hertil, at Sagen skulde nøiere undersøges
„und wann er alsdann noch im Stande weiter Dienste zu thun,
so musse er geholfen werden*" ^). Undersøgelsen maa være falden
tilfredsstillende ud, thi under 26. Juni 1713, blev han efter
Regimentets Indstilling ansat som Adjutant ved dette med Se-
kondlieutenants Karakter.
Den 11. September 1717 blev han Premierlieutenant ved
*) Udfærdigede Sager 1711.
*) Hist. Nachricht v. d. nordischen Kriege (Freystadt 1716) I, S. 112. — Jvfr.
VaupeU: Den d. n. Hærs Historie, I, S. 468.
») Refer. Sager 1713, 24. Mai.
62
Sjællandske gevorbne Regiment, hvori Zepelins imidlertid var blevet
indlemmet, og den 22. Marts 1723 Kapitain og Chef for Flakke-
bjerg Herreds Kompagni af Eberhertz's nationale Dragonregiment ;
som saadan boede han i Landsbyen Kirkerup ved Slagelse. Da
dette Regiment blev reduceret, fik han den 15. Januar 1731
Kompagni ved Aderkas's gevorbne, senere Holstenske, Infanteri-
regiment, hvor han den 11. Mai 1734 fik Majors Karakter, den
12. Februar 1737 blev Sekondmajor og den 25. November 1743
Premiermajor. Dette Regiment garnisonerede først i Rendsborg,
men efterat det i Aarene 1734 — 36 havde været udkommanderet
til Rhinlandene som Del af det af det i keiserlig Tjeneste staa-
ende Auxiliærkorps, kom det til Kjøbenhavn, hvor Harbou døde
den 2. November 1 745 og blev begravet i Garnisonskirke ved Of-
ficersstolene. Et oliemalet Portræt af ham, halv Figur i Legems-
størrelse, findes i Familien.
Den 9. Juni 1724 ægtede han i Egeslevmaøe Christiane
Charlotte Grubbe^ døbt i Kvislemark den 4. Januar 1697, Datter
af Konsistorialassessor, Mag. Didrik Grubbe, Sognepræst til Kvisle-
mark og Fuirendal, og Anna Elisabeth Vind „Frue til Gjerdrup".
Hun fik under 12. November 1745 Bevilling til at sidde i uskiftet
Bo, med sine 4 umyndige Børn, en Søn og tre Døttre^). De
sidstnævnte, Anna Elisabeth, Magdalene Sophie og Charlotte
Louise, fik efter Moderens Død (Kjøbenhavn den 2. April 1752)
hver en aarlig Pension af 30 Rdl., der 1755 forhøiedes til 40
Rdl ^). Foruden disse kjendes fra Daabsprotokolleme i Kirkerup,
Rendsborg (Neuwerk) og Kjøbenhavn (Citadellet) 6 Børn.
Niels Harbou (som han selv skriver sig, sædvanlig kaldes han
Nicolai) er ifølge Begravelsesprotokollen for Rendsborg Garnisons-^
kirke død 17. November 1765, 70 Aar og 4 Uger gammel; Alders-
angivelsen maa dog bero paa en Feiltagelse, da Broderen An-
dreas er døbt den 2. Februar 1696; rimeligtis er Niels født i
Oktober 1694 i Rendsborg, men Ku'kebøgeme give ingen Oplys-
ning derom. Den 5. November 1708 blev han Underfyrværker
*) Militære Skifter, Pakke VI.
*) Refer. Sager 1752, 12. April og 1755, 5. Marts.
63
ved Artilleriet i Holsten, men blev ved Landkadetakademiets Op-
rettelse den 1. Januar 1714 ansat som Sergent ved dette; alle-
rede den 14. December s. A. afgik han som Stykjunker til Ar-
tilleriet i Danmark og blev ansat ved Kompagniet paa Kronborg,
men „efter Faderens indstændige Anmodning" ^) i Mai 1715 forsat
til et af de Kompagnier, der skulde i Felten; efter Felttogets
Slutning kom han tilbage til Kronborg og stod her, indtil han,
der den 5. December 1721 havde faaet Lieutenants Karakter,
den 12 Oktober 1722 blev Kapitain og Kompagnichef i Rends-
borg i Anledning af Faderens Død (se ovf.). I Konduitelisteme
1730 karakteriserer hans Chef, Oberst Arentskjold, ham som „ein
tuchtiger Officier und zuverlåssiger Artilleriste". Den 28. Sep-
tember 1736 blev han Major af Artilleriet, fik den 13. Marts 1743
Oberstlieutenants Karakter, kom deil 7. December 1744 til Olden-
borg, men allerede den 10. August 1745, da han blev virkelig
Oberstlieutenant, til Gliickstadt; efter den 31. Mai 1754 at have
faaet Obersts Karakter, med Anciennitet fra 4. Marts 1750, blev
han den 12. Mai 1756 Chef for Holstenske Artillerikorps (Rends-
borg); kommanderede 1758 det i Holsten sammendragne Armee-
korps's Artilleri (6 Kompagnier); blev den 22. April 1761 General-
major og den 24. Oktober 1763 ved Omorganisationen afskediget
med 650 Rdl. Pension.
Den 27. Oktober 1716 havde han i Holmens Kirke i Kjø-
benhavn ægtet Maria Berg, døbt i Helsingør den 8. Juli 1696,
Datter af Brygger sammesteds David Andersen Berg og Birgitte
Hansdatter; Brylluppet stod hos Brudens Farbroder Mønsterskriver
Jacob Andersen, hvis Datter 1722 blev gift med Lieutenant i Hest-
garden, senere Oberst Christian Frandsen Harboe. Maria Berg
døde før sin Mand, hvem hun havde født mindst 6 Børn; ved
sin Død efterlod Harbou sig to Døttre, Enker henholdsvis med
en Datter og en Søn, samt en Sønnesøn 2).
I November 1761 søgte Oberst Harbou om Fyrværkers Ka-
rakter for Sønnesønnen, Nicolaus Christoph Friederich Harbou,
^) Refer. Sager 1715, 3. Mai.
*) Kirkebogen.
64
og to Dattersønner, Heinrich Friedrich Nicolaus Maule og Johan
Martin Maule, der alle tre bleve opdragne i Bedstefaderens Hus ;
Ansøgningen blev dog kun bevilliget for den Ældstes, H. F. N.
Maules, Vedkommende. Ved Nytaarstid 1762 sendte imidlertid
en Major Muller en Gratulation til Overkrigssekretæren, for at
benytte Leiligheden til at anbefale en Søn til Fyrværkers Karakter.
Sagen sendtes til Erklæring til Mullers Chef Oberst Harbou, der
ikke havde noget at erindre imod, at Majoren søgte at skaffe
sin Søn frem, men som en retskaffen Familieforsørger mente
han dog at maatte gjøre opmærksom paa, at der allerede var saa
mange reforme Fyrværkere ved Korpset, „dass seine eigene
Kindeskinder nicht einmal den Character hatten erhalten konnen".
Resultatet blev da, som der er tilføiet i Marginen, at „Harbous
ålterster Enkel soli Feuerwerker sein**, hvorimod Mullers An-
søgning blev „ausgesetzt*" ^); først efterat ogsaa den yngste Maule
havde faaet Fyrværkers Karakter, opnaaede Mullers Søn ligeledes
denne Begunstigelse. Sagen blev dog uden Betydning; Aaret
efter begyndte Saint-Germain sin store Reorganisation og blandt
de ved denne Leilighed Reducerede var saavel den omhyggelige
Bedstefader som alle de „karakteriserede Børn**, der ikke vare
naaede videre end til at give Haab om, „dass sie ja mit den
Jahren gute Profectus und Gapacitet erlangen werden** ^).
Andreas Harbon blev døbt i Gliickstadt den 2. Februar 1696
og opkaldt efter Generahnajor Andreas Harboe, Faderens Chef
og Kommandant i Fæstningen, der stod Fadder til ham. Lige-
som sin Broder Niels blev han først uddannet ved Artilleriet og
kom ved Landkadetkompagniets Oprettelse den 1. Januar 1714
som Sergent til dette. Den 30. Juli 1715 blev han efter Ansøg-
ning, „da der jo er Udsigt til effective Krigsoperationer** ^), ansat
som Fændrik reforme ved Grenaderkorpset, og blev her den 14.
December s. A. virkelig Fændrik, den 2. Oktober 1716 Sekond-
lieutenant, den 3. April 1719 Premierlieutenant og den 15. No-
vember 1728 Kapitain. I Konduitelisteme udtales om ham: „Ist
*) Refer. Sager 1762, 27. Januar.
*) Konduiteliste.
8) Refer. Sager 1715, 3. Mai.
65
ein fleissiger und exacter Officier, halt eine sch6ne Kompagnie,
hat die Gampagne von Stralsund und Rugen beigewohnt ....
und vorhin beim dånischen Artillericorps gestanden seit 171 1**.
Efter den 12. August 1735 at have faaet Karakter som Oberst-
lieutenant af Infanteriet, kom han den 2. August 1737 som vir-
kelig Oberstlieutenant til Oberst Reventlows nydannede Slesvig-
holstenske nationale Infanteriregiment, men allerede den 18.
Oktober s. A. i lige Egenskab til Nordenfjeldske gevorbne
Regiment i Norge og garnisonerede som saadan, idetmindste i
1743, paa Frederikssten. Den 26. Juli 1744 blev han Oberst og
Chef for 2. Smaalenske nationale Infanteriregiment med Laurvigs
Kompagni som Livkompagni. Han maatte derfor svare den af-
gaaede Regimentschef, Oberst Rømer, en aarlig Pension af 400
Rdl. samt 4500 Rdl. engang for alle; den sidste Sum fik han
dog godtgjort ved, at Sekondlieutenant i Livgarden V. W. H.
Huitfeldt betalte 3700 Rdl. for hans Kompagni i Nordenfjeldske
Regiment og Majorerne Gicignon og Rosing tilsammen 800 Rdl. for
at rykke op henholdsvis til virkelig Oberstlieutenant og Premier-
major ved samme Regiment. Oberstlieutenant Christopher Budde
ved 1. Vesterlenske Regiment, der var ældre end Harbou, gav
Afkald paa at indtræde i denne Akkord, og ligesaa, for Huit-
feldts Vedkommende, samtlige 22 Lieutenanter ved Nordenfjeldske
Regiment ^).
Ifølge kgl. TiUadelse af 13. Februar 1736 blev han den 2.
Mai s. A. i Nykjøhing paa Falster gift med Magdalene Dorothea
Neve,' døbt i Nicolai Kirke i Kjøbenhavn den 26. December 1717,
Datter af Stiftamtmand, Etatsraad Neve. Da Andreas Harbou
døde den 23. December 1745 og hans Hustru knap to Aar efter,
blev, som ovenfor omtalt, hans Fætter og Svoger H. Ghr. Har- .
bou. Formynder for deres tre efterladte Sønner.
Cathrine Elisabeth Harbon blev gift den 15. September 1718
i Citadelskirken i Kjøbenhavn med Gustav Joachim Michaelsen,
Denne blev den 5. Marts 1712 Fændrik ved Bonars (Wiirtemberg-
Oels's) gevorbne Regiment tilfods, hvor han tjente som Sergent ;
^) Refer. Sager 1744, 19. Juni.
66
efter Regimentets Reduktion kom han den 27. Juni 1714 til Arnoldts
Regiment, og efter den 10. Mai 1715 at være bleven Sekondlieute-
nant den 26. November 1717 i lige Egenskab til Livgarden tilfods;
her blev han den 23. December 1720 Premierlieutenant, den 6,
Marts 1730 Kapitain og den 4. Februar 1737 Sekondmajor. Den
19. Mai 1738 blev han virkelig Oberstlieutenant ved Marinerregi-
mentet (i Rendsborg, senere Bomholms hifanteriregiment) fik den
25. September 1744 Obersts Karakter og blev den 31. Juli 1748
Chef for Nørrejydske nationale Infanteriregiment i Aalborg, hvor
han døde allerede et halvt Aar efter, den 5. Februar 1749.
Af det efter ham afholdte Skifte^) meddeles Følgende: Ar-
vingerne vare foruden Enken, hvis Lawærge var Krigskommissær
Dietrich, 3 Sønner og 4 Døttre: Gustav, 28 Aar gammel, Pre-
mierlieutenant ved Sjælandske nationale Infanteriregiment; Nicolai
Frederik, 26 Aar, Premierlieutenant ved Møenske gevorbne Re-
giment; Christian Ditlev, 21 Aar, Fændrik i Kongen af Sardiniens
Tjeneste; samt Anna Elisabeth, Christiane Charlotte, Maria og
Wilhelmine Louise. Skifteforvalter var Generalauditøren, Schrøe-
der, men Forretningerne paa Stedet førtes af Regimentsauditøren,
Kapitain Antzée. Som Skiftekommissærer beskikkedes Major Jens
Paulson til Gunderupgaard og Kapitain Johan Frederik Haack,
men da denne bad sig fritaget, fordi han var forlovet med en
af Døttrene (Maria, de bleve gifte i Aalborg Budolphi Kirke den
18. Februar 1750), beskikkedes i hans Sted Kapitainlieutenant
Johan Nicolai Adeler; alle tre vare af den Afdødes Regiment. —
Boets Løsøre vurderedes ialt kun til 192 Rd. 5 Mk. 12 Sk., hvad
der tildels forklares ved, at Størstedelen, som Enken skriver, var
solgt ved Auktion inden Afreisen fra Rendsborg, og at de endnu
ikke havde faaet kjøbt nyt; det har dog neppe heller dengang
været synderlig rigt, da der f. Ex. af Sølvtøi kun forefandtes 8
Spise- og 6 Theskeer, ialt til Vægt c. 32 Lod. Det værdifuldeste
Stykke var den Afdødes Sølvkaarde med Portépée (vurderet og
solgt for 14 Rdl.), som tilligemed hans øvrige Garderobe og hans
private Papirer opbevaredes i et „Eege skrive Contoir med 3de
') Militære Skifter Pakke VH.
«
67
Drag kiiste Skuffer neden under" ; det vurderedes til 4 Rdl.,
Garderoben til ialt 33 Rdl. 5 Mk. Af andre Sager kan nævnes:
et stort Bord med Klap (4 Mk.); 4 Guldlæders Stole og 2 do.
Lænestole (å 1 Rdl.), 6 Ruslæders Stole (å 4 Mk.), et „Speilbord
med 2 tilhørende Gueridons** (2 Rdl.), 1 stort Speil i brun
Ramme (4 Rdl.), et lille Speil (vurderet til 1 Mk. 8 Sk., men ved
Auktionen kjøbt af en af Husets Piger for 4 Mk.); de øvrige
Sager solgtes som Regel til Vurderingssummen eller lidt derover,
saa at der ved Auktionen indkom ialt 215 Rdl.; Kapitain Haack
kjøbte endel, formodentlig til Udstyr. Indboet var transporteret
til Aalborg pr. Skibsleilighed, hvorimod Familien selv havde be-
nyttet en i Rendsborg laant Reise-Ghaise. Enken søgte først
om, at det maatte blive paalagt hendes Mands Efterfølger at ud-
rede 1000 Rdl. til Dækning af Boets Gjæld, i hvilket Fald hun
ønskede at sidde i uskiftet Bo ; da Ansøgningen afsloges, gik hun
og Børnene fra Arv og Gjæld. De private Kreditorer synes
imidlertid at være . dækkede af de Forskud, den Afdøde havde
faaet af Regimentskassen, eller tilfredsstillede paa anden Maade,
da de ikke have anmeldt Fordringer; forøvrigt vare Forskudene
foruden til Reiseudgifterne bl. A. brugt til inden Afleveringen at
komplettere den Afdødes gevorbne Kompagni i Rendsborg, hvor
hvor han havde havt endel Uheld ved Dødsfald og Desertion.
Den endelige Opgj øreise af Boets Mellemværende med Regiments-
kassen var følgende:
modtagne Forskud 596 Rdl.
Afdrag i Anledning af Forfrem-
melse, nemlig 2 Maaneders
„Forbedringsgage** ....... 85 —
og til Frue Kirkes Taam. . . . 80 —
761 —
fragaar Gage m. v. fra ^V^ ^748
— V2 1749 514 —
Gjæld . . 247 — ,
hvorpaa der ved kgl. Resolution gives Afkald. Ligkisten med
Tilbehør har kostet 41 Rdl., Gravsted 51 Rdl, som dog ned-
sattes til 43 Rdl.; endnu af beneficerede Fordringer: Husleie for
5*
I
68
et Aar 55 Rdl., Folkeløn (til 2 Karle og 2 Piger) 42 Rdl. —
ialt 181 Rdl. Resten af de ved Auktionen indkomne 215 Rdl.
beregnedes som Skifteomkostninger; Skiftekommissæreme gave
Afkald paa al Godtgjørelse, selv for Reiseomkostninger, skjøndt
de som nationale Officerer boede paa Landet.
Enken døde i Aalborg den 28. Marts 1762; den fornævnte
ældste Søn (f 1770 som Kapitain ved 5. Sjæl. nat. Batl.) var
Fader til Generalmajor Frederik Christian Michaelsen, der den
12. Juli 1809 blev optagen i den danske Adel; Familien for-
mener iøvrigt, at en af dens Forfædre under Trediveaarskrigen
skal have opnaaet svensk Adelskab, men har intet Bevis for
denne Antagelse. Skjøndt der selvfølgelig ikke behøver at være
nogen Forbindelse, kan dog herved bemærkes, at en Johan Die-
trich Michaelsen, der 1706 var Fændrik ved Bonars Dragon-
regiment, var Søn af en Doctor i Gliickstadt. — Af de andre
Børn forsvinde Nicolai Frederik af Etaterne i Begyndelsen af
1756; Christian Ditlev traadte kort efter Faderens Død i dansk
Tjeneste og døde 1803 som Generalmajor og Chef for Norske
Livregiment; Christiane Charlotte blev gift med senere Major
Ole Krabbe:
Anna Sophie Harbon, formentlig født i Rendsborg den 1. Ja-
nuar 1704 (se ovf.), stod bl. A. den 28. Oktober 1737 i Frederiks
Kirke paa Christianshavn Fadder til et Barn, hvis Fader stod
ved Kapitain Michaelsens Kompagni; hun døde ugift i Rendsborg
den 9. April 1753.
Frederik Carl Harbon er maaske født i Rendsborg den 26.
Marts 1706; i Kirkebogen, der er meget slet ført, staar rigtignok
kun Frederik. Han var først Volontær ved Kadetkompagniet,
blev den 9. Marts 1716 virkelig Kadet og den 3. Januar 1724
Korporal ved Kompagniet; afgik s. A. til Tjeneste ved Livgarden
tilfods med Bibehold af Kadetgagen, indtil han bliver Officer^);
kom den 29. December 1727 som Fændrik reforme til Dronningens
Livregiment og blev den 18. Oktober 1728 Sekondlieutenant. I
Konduitelisterne af 1730 siges, at han er „ein tiichtiger Officier,
^) Udfærdigede Sager 1724.
69
auf dessen Conduite niehts zu sagen ist/ men to Aar senere
blev han stillet for Krigsret, fordi han hemmelig havde giftet sig
med en fraskilt Kone^) og den 24. September 1732 afskediget
„uden Rest og Pas". Som ovf. omtalt skal hendes første Mand
have været en Kapitain Muller. Deres senere Skjæbne, samt om
de have havt Børn, er ubekjendt.
Chrigtian Harbon, maaske døbt i Rendsborg den 5. September
1707, var ligeledes Volontær ved Kadetkompagniet, da han den
3. April 1719 blev virkelig Kadet; den 13. December 1728 afgik
han som Fændrik til Eberhertz's nationale Dragonregiment, Nørre
Herreds Kompagni paa Falster, kom efter dette Regiments Re-
duktion den 27. Juni 1731 som Komet til Livregiment Kyrad-
serer med Garnison i Husum, blev den 8. April 1733 Lieutenant,
fik den 24. Februar 1738 Ritmesters Karakter, kom den 23. No-
vember 1739 til Grempe og den 21. November 1740 til Itzehoe,
hvor han som tidligere omtalt skal være „brændt op** 1749 uden
at have været gift. (Sluttes.)
Spørgsmaal og Svar.
Spørgsmaal.
1.
Som bekjendt skal Schoutbynacht Jørgen Bjørn, der døde
12 Juni 1704 som Gouvemeur i Trankebar og Gommandant paa
Fæstningen Dansborg i Ostindien, ifølge den af I. H. Liitzow ud-
givne Samling af historiske Efterretninger om danske Søofficerer
Side 107 have været gift med „en Datter af Gapitaine Hans
Dahl^ og det lægges sammesteds videre til, at „Enken indlod
sig igjen i Egteskab med Hassius, som efter ham blev Gomman-
dant**. Det siges nu ganske vist ikke her udtrykkelig, at Gapi-
taine Dahls Datter overlevede Bjørn og at det var denne hans
Hustru, der som Enke senere ægtede Hassius, men Liitzows Be-
') Refer. Sager 1732, 25. Juni.
70
retning har, saavidt vides, hidtil altid været forstaaet saaledes,
at det var den samme Datter af Gapitaine Hans Dahl, der først
var gift med Bjørn og efter hans Død 2den Gang indgik Egteskab
med Johan Sigismmid Hassius, der først en Tid var Gouvemeur
i Trankebar og Gommandant paa Dansborg i Ostindien, hvorfra
han i 1716 vendte tilbage til Hjemmet, 17 Januar 1718 optoges i
den danske Adelstand under Navnet Lillienpalm og s. A. blev
Stiftamtmand i Ghristianssands Stift samt 1719 tillige Amtmand
i Nedenes Amt, hvilke Embeder han derefter indehavde, indtil han
i 1729 afgik ved Døden i Ghristianssand. Saaledes anfører J. G.
Berg i Saml. t. d. n. Folks Sprog og Hist., VI. S. 254, at Gapi-
taine Hans Dahls Datter Margrethe først var gift med Bjørn og
efter hans Død med Johan Sigisnmnd Lillienpalm. Imidlertid
kan Liitzows Beretning, saaledes forstaaet, neppe være rigtig.
Stiftamtmand Lillienpalms Enke hed nemlig Anna Undal og døde
i Ghristianssand 11 Februar 1742 (bisat i Kjælderen under Dom-
kirken 8. Marts s. A.), 76 A. gi. Hun var saaledes født i Aaret
1666 — uden Tvivl — i Ghristianssand, hvor hendes Forældre,
Lagmand i Agdesidens Lagdømme Laurits Andersen Undal og
Martha Augustinusdatter Wroe, vare bosatte. Da det ikke vides,
at Stiftamtmand Lillienpahn har været gift mere end én Gang,
er det ikke sandsynligt, at Liitzov^s Beretning kan være ganske
paalidelig. Saameget mindre kan det antages, at Lillienpalm kan
have været gift, før han ægtede Anna Undal, som hans Søn af
dette Egteskab Lieutenant, senere Major Henrik Sigismund Lillien-
palm, der 12 Juli 1732 fik kgl. Bevilling til at være sin egen
Værge, uanseet at han ei endnu havde fyldt sit 25de Aar, og
den 10 Februar 1736 erholdt kgl. Bevilling til at ægte Marthe
(eller Margrethe) Undal, en Datter af Morbroderen Justitsraad og
Amtmand i Lister og Mandals Amter, senere Stiftamtmand i
Bergens Stift, Andreas Undal og Gatharina Jersin, uanseet at de
vare Sødskendebøm, maa være født c. 1708. Lillienpalm maa
nemlig som en Følge heraf antages senest c. 1707 at være bleven
gift med sin nævnte Hustru — saameget mere, som det ikke en-
gang vides, om Major Lillienpalm var det første Barn i dette
Egteskab — , medens Bjørn, som ovenfor nævnt, først døde 1704.
71
Bjørns Enke kan neppe have indgaaet nyt Egteskab førend et
Aar efter Mandens Død, hvilket ogsaa i Tilfælde maatte gjælde
med Hensyn til Lillienpalm, og det bb'ver saaledes neppe muligt,
at den Sidstnævnte kan have været gift mere end den ene Gang
med Anna Undal. Der maa derfor paa den ene eller anden
Maade ligge en Misforstaaelse til Grund for Liitzows Beretning.
Enten maa Lillienpalm have været gift med Bjørns Enke, men
i saa Fald maa denne have været gift med Anna Undal og ikke
med Margrethe Dahl, eller ogsaa maa Bjørn have været gift 2
Gange, 1ste Gang med Margrethe Dahl og senere med Anna
Undal, men da er Liitzows Beretning urigtig, dersom det har
været hans Mening, at det var Capitaine Dahls Datter, der som
Enke ægtede Lillienpabn. At Bjørn i Virkeligheden har været
gift med Anna Undal, maa imidlertid ansees sikkert nok. Thi
ikke blot var „Schoutbynacht Bjørns Søn" ^) i 1711 i Huset hos
Morbroderen, Justitsaad og Amtmand Andreas Undal i Christi-
anssand, der 1702 skriver, at hans „Svoger*" (o: Svigersøn)
Schoutbynacht Bjørn da var „i Ostindien", men ifølge Ind-
skriften paa Anna Undals Ligkiste, der i 1880 brændte tillige-
med de øvrige Kister under Domkirken i Ghristianssand, var
hun 1ste Gang gift med Schoutbynacht, Gouvemeur og Gom-
mandant Jørgen Bjørn og 2den Gang med Gouvemeur, Stifts-
befalingsmand Johan Sigismund Lillienpabn. Det er vel saa-
ledes sandsynligt, at Liitzow kun har forvexlet Navnet Undal
med Dahl og at Schoutbynachten aldeles ikke har været gift
med nogen Datter af Capitaine Hans Dahl. Imidlertid er der
jo en Mulighed for, at Bjørn kan have været gift 2 Gange,
og jeg tillader mig derfor slutteligen at opkaste det SpørgsmaaJ
til Besvarelse: kan der leveres Bevis for, at Schoutbynacht Jørgen
Bjørn, som af Liitzow berettet, har været gift med en Datter af
Capitaine Hans Dahl? E. A. Thomle.
Archivfuldmægtig. Christiania.
^) Denne Søn var Oberstelieutenant Jørgen Bjørn, der var født i Trankebar
i Ostindien 29 Sept. 1704 — altsaa efter Faderens Død — og som døde
i Ghristianssand 17 Mai 1760 — (bisat i Kirkekjælderen 31 Mai s. A.).
Han blev 23 Juni 1727 (i Ghristianssand) gift med Maren Preus Eierulf,
født i Ghristianssand 25 Marts 1706, f der 2 December 1764 (nedsat
72
2.
Frederik Christian v. Bugge, født i Staden Hannover 15.
Decbr. 1677, gift 29. Decbr. 1719 med Sophie Amalia v. Moltke,
var Ritmester i dansk Tjeneste og døde i Nysted paa Laa-
land 1. Juli 1740.
Hans Fader var Mouritz Christian v. Bugge, der døde som
Ritmester i Hertugen af Liineburgs Tjeneste; hans Farfader var
Henrik Christopher v. Bugge, Oberstlieutenant i dansk Tjeneste,
der var af den gamle danske adelige Familie Bugge.
Kjender man til disse Buggers Forfædre og deres Livsstilling
og hvorvidt strækker dette Kjendskab sig?
W. Blich,
OvercontroUeur. Bergen.
3.
Kan nogen oplyse, om der i Slutningen af det 16. Aarhun-
drede har levet en Oberst i dansk Tjeneste ved Navn Hans
Georg v, Haussman, der tidligere skal have været Officer ved
Frondsbergs Landsknægte? I bekræftende Fald bedes nærmere
Data meddelt undertegnede, der vil være særdeles taknemmelig
for enhver Oplysning om vedkommendes Herkomst, eventuel Efter-
slægt etc. Assistent Fr. Grønvald,
Kjøbenhavn V, Kingosgade Nr. 15.
4.
I 1696 foretoges Skifte efter Anna, Hans Hansen Holm,
Forpagter paa Storfosen's Enke. — Der oplyses Intet om hendes
Familienavn, som herved søges oplyst. — Et af Børnene havde
til Formynder Cancelliraad Søren Bygbal, et andet Jens Mogen-
sen, Hustruens Søstersøn, formodentlig den samtidige Foged i
Størdalen af dette Navn. — Holmes Hustru kunde tænkes at
være en Mangelsen eller en Matheson.
Ethvert Bidrag til Opklaring af Forholdet modtages med
^^ ^^ Ch. Delgobe.
i Kirkekjælderen 17 s. M.), Datter af Raadmand Anders Mortensen
Kierulf og Helvig Marie Preus. I dette Egteskab havde han mange Børn.
73
5.
Med hvem var Toldkasserer i Mandal, Hans Christopher Nør-
ager (levede 1804) gift? Kan der paavises en Forbindelse mellem
ham og Slægten Moltke? Ch. Delgobe.
6.
Kan der skaffes Oplysning om de i „Stamtavle over den
trønderske Slægt Buir, S. 3, nævnte Studenter Thøger og Hans^
Andersen, deres Giftermaal og eventuelle Descendents?
Gh. Delgobe.
7.
Om Kjøbmand i Mandal Tørres Christensen Nedenes, død
1721, ønskes Oplysninger med Hensyn til, fra hvilket Sted han
var, samt naar og hvor han var født, ligesom ogsaa om hans
Forældre, Sødskende og Forfædre. Kunne andre Oplysninger
vedkommende denne Slægt, deres Livsstilling, Bosted, Ejendomme
o. s. V. skaflfes?
Besvarelser af disse Spørgsmaal modtages med Taknemme-
lighed af J. 0. Bugge,
Skibsreder, Mandal.
8.
Gustav Casimir Sommer, født 1688, Fændrik ved det Aal-
borgske Regiment 26/ii 1709, Secondlieutenant Vs 1711, Premier-
lieutenant ^Yg 1716, ansat ved 16de Frikompagni paa Hitler-
skandse 1734, død der ^% 1753, begravet %, gift 1. med Hel-
vig Andreædatter, død og begravet paa Hitlerskandse 1. Febr.
1737; gift 2. % 1738 med Anna Sophia Falckeisen, født i
Gluckstadt Vi 1711, død % 1779, Datter af Gapitain Hans
Jacob Falckeisen.
Hvem var hans første Hustru en Datter af, naar er hun
født og naar bleve de viede (vistnok c. 1720)? Hvem er Gustav
Casimir S. en Søn af? (der er meget der taler for, at han er en
Søn af Gapitain ved det Nørrejydske Nationalregiment Gotfried
Sommer, gift med Birgitte Munthe, hvilket Ægteskab findes om-
talt i dette Tidsskrift VI, 209, men der er intet fuldstændig Be-
vis herfor). Kjendes Gotfried S.'s Vaaben? Gustav Casimir's
Vaaben er et tværdelt Skjold af Guld og Sølv, i det ene Felt en
74
Segl, i del andet en Gren med 3 Roser, paa den kronede Hjelm
en Mandsskikkelse, der holder i den ene Haand en Gren med 3
Roser, i den anden en Segl.
Johann Philipp Sommer ^ født 1688, kgl. Gartner, Voldmester
i Citadellet Frederikshavn 29/^2 1727—52, død V12 1752, begr.
12/2; gift % 1735 med Anna Elisabeth Steen, døbt ^o/^ 1718;
hun er rimeligvis gift 2den Gang. Hvem var hendes 2den Mand?
naar døde han?
Enhver Oplysning om ovennævnte Personer modtages med
Taknemmelighed af Stud. jur. F. C. Sommer,
Smallegade Nr. 22, F.
Svar paa Spørgsmaal.
I.
Den i dette Tidsskrifts 1ste Rækkes 1ste Bind (Omslaget)
omhandlede Cancelliraad og ToldcontroUeur i Christianssand Peter
Christian Buck, om hvis Forældre der sammesteds er opkastet
Spørgsmaal, var, som allerede af Hr. Registrator Fr. Krarup 1.
c. formodet, en Broder af Rector paa Herlufsholm Markus Buck,
hvis Forældre kjendes (se G. L. Wad, Meddelelser om Rektorerne
paa Herlufsholm, S. 208). Ifølge Skiftet efter Provst over Jæderens
Provsti og Sognepræst til Haa Nils Grøwers Hustru Christine
Marie Buck, der døde paa Haa Præstegaard 16 Januar 1786
uden Børn, var nemlig hendes Arvinger følgende:
1. Broderen Markus Buck, Rektor paa Herlufsholm; var død,
men havde efterladt Børn.
2. Broderen Gordt Buck, kgl. Betjent ved Helsingørs Told-
kammer; ligeledes død, men havde ogsaa efterladt Børn.
3. Broderen Peter Christian Buck, Cancelliraad og Toldcon-
troUeur i Christianssand; var død, men havde efterladt mange
Børn.
4. Broderen Hans Jacob Buck, Sognepræst til Ringkjøbing.
Om han var i Live eller ei, var ei bekjendt.
5. Søsteren Anna Dorothea Buck, „salig Khyners"; levede.
6. Søsteren Magdalena Buck; levede.
7. Søsteren Anne Elisabeth Buck; var død, men havde i sit
75
Egteskab med Klokker ved St. Olai Kirke i Helsingør Chri-
stopher Bentzon flere Børn.
Boet, der blev registreret 2. Febr. 1786, viste en Indtægt
af 525 Rdl. 3 Ort 20 Sk, medens Gjælden udgjorde 567 Rdl.
1 Ort 5 Sk., saaledes at der ved Skiftets Slutning 31 Juli s. A.
Intet var i Behold til Konens Arvinger, der forøvrigt ikke heller
havde anmeldt sig, uagtet derom af Skifteretten udstedt Proclama.
E. A. Thomle.
II. .
Til en mulig Veiledning ved en yderUgere Besvarelse af det
af Hr. Høiesteretsadvokat G. Liebe i 2den Rækkes 1ste Bind S.
237 opkastede Spørgsmaal om Familien Liebe meddeles, at en
Jacob Wilhelm Liebe, Underofficer ved Hs. Maj. Dronningens
Livregiment til Fods, detacheret i Grevskabet Ranzau i Holsten,
den 4 Februar 1783 fra Byen Barmstedt søgte om at erholde et
kgl. Visiteur- eller GontroUeur-Embede og i denne Ansøgning op-
lyser, at han er født i Kjøbenhavn, i 40 Aars Alder, at han har Kone
og 4 Børn samt at hans salig Fader Oeorg Julius Liebe havde
været Hofbogbinder hos Ghristian VI, Frederik V og Ghristian
VII indtil hans (Liebes) Død i Aaret 1778. I sin Ungdom havde
han søgt at gjøre sin Lykke ved at conditionere hos Herskaber
og tjente tilsidst som Kammertjener hos General Grev Ranzau
Ascheberg 1765. Han nød Generalens saavelsom hans høisalig
Faders Naade og Generalen, som gjerne saa ham befordret, over-
talte ham til at gaa i militær Tjeneste ved Hs. Maj. Dronningens
Livregiment ved Livcompagniet som Underofficer paa Avantage
Ao 1766, hvilken Tid Generalen var Ghef for bemeldte Regiment.
I 16 Aar havde han nu tjent som saadan, i hvilken Tid han siden
1769, da han blev af Regimentet i Districtet detacheret, havde
havt mange Bekostninger i Betragtning af foregaaede Forandringer
med Exercerpladsene og ofte uden Officerer ved Gompagniet for-
rettet Tjenesten alene, saaledes at den lille Arv, der var ham
tilfalden efter Fader og Moder, 300 Rdl., ganske var bortsmeltet.
I 1772 gav Generalen, hvis Naade han stedse havde havt den
Lykke at nyde, ham Haab om en GrændsecontroUeurs Plads
mellem Rendsborg og SlesVig, men dette Haab glippede. Kammer-
76
herre G. v. Brandt gav ham paa denne Ansøgning følgende An-
befaling, dat. 5 Febr. 1783: ^Supplicanten, som i adskillige Aar
har opholdt sig i Byen Barmstedt som commanderende Under-
officer ved national Mandskabet, haver ei alene i denne Tid op-
ført sig saa godt og skikkeligt, at han ikke har gjort mindste
Anledning til Klage over sig, men endog ved hans lemf erdige
Omgang søgt at betage den gemene Mand den især i disse Egne
ikkuns for almindelige Frygt og Modbydenhed imod Soldatstan-
den og saaledes troligen beflittet sig at befordre Militærtjenestens
Bedste. Desuden er Supplicanten i hans nærværende maadelige
Omstændigheder ei istand til vedbørlig at sørge for hans Børns
Opdragelse og kvalificerer sig ydermere ved hans Activité og
Færdighed i Regning og Skrivning til den ansøgte kgl. Naade,
som jeg saaledes efter hans Anmodning i al Sandhed kan atte-
stere." Naar det bemærkes, at Høiesteretsadvokat Liebes Fader
Justitsraad Georg Julius Liebe, bærer de samme Fornavne som
den ovennævnte Underofficer Jacob Wilhelm Liebes Fader, der i
alle Fald 1761 og muligen endnu før var Hofbogbinder, er det
vistnok adskilligt der taler for, at Sidstnævnte ogsaa har været
Fader til Glasmester Abraham Liebe i Christiania, der saaledes
maa antages at være en yngre Broder af Jacob Wilhelm Liebe
og formentlig ligesom denne født i Kjøbenhavn,
E. A. Thomle.
IIL
Gapitaine i Marinen Th. Dannevig har velvilligen oplyst, al
den i dette Tidsskrifts 2den Rækkes 1ste og Sdet Bind omhand-
lede Iver Madssøn Bredahls Fader, Mads (Iverssøn) Bredahl, var
gift med Riborg Ghristophersdatter, der blev begraven ved Eide
Kirke i Homedals Præstegjeld 27 .Tanuar 1733, 78 A. gi. Mads
Bredahl var død før 1708, da Enken samme Aar betalte Gon-
sumtionsskat i Arendal, hvor hun boede paa Tyholmen. Hun
var en Søster af Jacob Ghristopherssøn, Borger i Arendal, der
var gift med Elisabeth Arentsdatter von Kampen.
E. A. Thomle.
IV.
I Anledning af Spørgsmaalet (II, 186) om Foged Christian
77
Frederik Glilckstad meddeles, at han (ifølge Vor Frue Kirkes Mi-
nisterialbog) er døbt 25. Januar 1726; hans Forældre 'vare An-
dreas Melchior Gliickstad, Proviantskriver paa Trekroner, boende
i lille St. Glementsstræde, og Anna Maria Pristau. And.,Melch.
G. fik 20. April 1726 Bestalling som Byfoged i Storehedinge og
Birkeskriver i Tryggevælde Rytterdistricts Birk, efterat han fra
8. Marts s. A. havde været adjungeret Formanden Morten Alsing.
Ifølge Storehedinge Kirkebog har han ladet døbe følgende Børn:
1. Matthias, 2den Paaskedag 1727; 2. Sophie Hedevig, 3die Jule-
dag 1728; 3. Anna Maria, 28. Aug. 1730; 4. Frederikke, 1732;
5. Adam, 1733; 6. Johan Pristau, 21.Nov. 1735; 7. Jens, 6. Oct.
1736; 8. Rudolph Nicolaus, 10. Oct. 1738; 9. Engelke, 10. April
1740. Hans Hustru, A. M. Pristau eller Pristaff, døde 1740, og
19. April 1741 ægtede Gliickstad (ifølge Kjøge Kirkebog) Inge-
borg Ebbesdatter; af dette Ægteskab var Sønnen Ebbe, døbt i
Storehedinge 29. Nov. 1742. Hun døde s. A. og G. ægtede 8.
April 1744 (ifølge Kjøge Kirkebog) Ingeborg Veybel, døbt 12.
Novb. 1715, Datter af Kjøbmand Jens Veybel, død 1728, og
Maren Rasmusdatter. Af dette Ægteskab vare Børnene : Andreas
Melchior, Maren, døbt 1745, og Jens Veybel G., døbt 5. Aug.
1746. Gliickstad døde 1748, begravet 16. Juh. — Andre Per-
soner af Navnet Gliickstad forekommer i Sjællandske Tegneiser
(23. Nov. 1723) og Sjæll. Registre (4. Juni 1723) — Af Navnet
Pristaff nævnes Mathies P. og Hustru Sophia Stephensdatter i
Sjæll. Tegneiser 23. Januar 1719 (ang. UforUgelighed) og Sjæll.
Registre 7. April 1721, da hun faar Bevilling til at være for sig
selv fra hendes Mand, indtil Forligelse mellem dem kan stiftes;
hendes Alder angives at være over 63 Aar.
F. G. Sommer.
V.
Den i Tidsskriftets 2den Række, I, 69, omtalte Anna Mar-
grethe Kriiger, døbt 14. Juni 1758 i Kjøbenhavns St. Nicolai
Kirke, var Datter af Jochum Christian Kriiger, Kammertjener
hos Gehejmeraad Bernstorff, og ^Johanne Christiane Bruun paa
Amalienborg; 12. Novb. 1763 lode satmme Forældre døbe Sønnen
Johan Hartvig Ernst Kriiger, der formentlig er identisk med den
78
Landinspecteur af dette Navn, som 30. Juli 1790 i Vartov Kirke
viedes til Margrethe Cathrine Birch. F. G. Sommer.
VI.
I Anledning af de i Tidsskriftets Bind V, 86 f., og 2. Række
II, 145 f., fremsatte Spørgsmaal om Personer af Navnet Hart-
mann kan jeg oplyse Følgende:
Moritz Hartmann nævnes flere Steder i Sjællandske Registre
og Tegneiser, i disse sidste for 1689 som „Mauritius Hartmann,
Gommandeur paa de til Ostindien bestemte Skibe" ; han var
Broder til Etatsraad Christopher H., paa hvis Begjæring deres
Søster Beathe Christine, afg. Gapitain Rammels, opholdende sig
i Trankebar ved Fæstningen Dansborg, under 2. Sept. 1699
fritages for at betale Afgift af Arven efter hendes Broder, Gapi-
tain Moritz H. (Sjæll. Tegnelscr).
Christopher H. blev Krigs- og Landcommissair 7. Juli 1702,
Justitsraad 1. Juni 1711, Etatsraad 20. Juni 1719; i Militair-
kalenderen 1720 findes han ikke, saa han mulig ef afgaaet ved
Døden 1719.
Morten H. blev By- og Raadstueskriver i Roeskilde 15. Oct.
1734, Raadmand ssteds., Cancelliraad 28. Oct. 1749 og døde i
Holbæk 24. Januar 1780, 94 Aar gammel (Møllers haandskrevne
Fortegnelse over Rangspersoner; Adresseavisen). Ifølge Roes-
kilde Kirkebøger lod han 20. Novb. 1736 døbe Barnet Ellen Kir-
stine; samme Aar døde hans Hustru og 16. Sept. 1738 lod han
sig vie til Johanne Margrethe Lange. F. G. Sommer.
Gaver.
Et Medlem af Samfundet, der ikke ønsker sit Navn nævnet,
har vist dette den store Interesse, at skjænke det et Beløb af
1000 Kr. paa Betingelse af, at kun den halve Del af de af den
til enhver Tid værende Hovedstol faldende Renter anvendes i
Samfundets Øjemed, mederis den anden halve Del af Renterne
bliver at lægge til Gapitalen, indtil denne har naaet en Størrelse,
79
»
som den danske Bestyrelse ikke alene maatte finde betryggende
for Samfundets fortsatte Bestaaen, men endog uhensigtsmæssigt
yderligere at forøge.
Samfundet har modtaget følgende Bøger:
fra Boghandlerfirmaet P. Hauberg & Co.:
J. Bidstrup, Stamtavle over Familien Koefoed, B, Kbhvn.
1887, 4to;
fra Hr. Sognepræst D. Thrap hans:
Erindringer fra Kristiania Borgerskole 1841 — 43. Kristiania
1887, 8vo;
fra Hr. Overretssagfører K. Rostrup:
Imm. Barfod, Stamtavle over den lollandske Familie Ro-
strup. Kbhvn. 1883, 8vo;
fra Hr. Lærer A. Petersen hans:
Festskrift ved Kjøge venskabelige Klubs Hundredaarsfest den
5. December 1887. Kjøge 1887, 8vo;
fra Hr. Gapitain F, H. W. Harbou hans:
Nekrologer over de i Felttoget 1850 faldne danske Officerer.
Særligt Aftryk af Generalstabens Værk: Den dansk- tydske Krig
i Aarene 1848—50, 3die Dels andet Afsnit. Kbhvn. 1887, 8vo;
fra Hr. Gand. mag. Michael Sundt hans:
Studenterne 1851, biografiske Meddelelser m. m. , Kristiania
1887, 8vo;
fra Hr. Lærer Julius Bidstrup hans:
Stamtavle over Slægten Boesen. Kbhvn. 1887, 8vo.
Genealogisk Institut.
Da Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie
blev stiftet i Aaret 1879, var det ikke uden en vis Usikkerhed,
at man saa Fremtiden imøde. — At bringe en vedvarende For-
bindelse til Veje imellem Fagmænd i to, om end nærbeslægtede
Folk, og at skabe et Tidsskrift, hvortil Bidragene fremkom fra
to Sider, var visselig en vanskelig Sag, men den maa siges at
være lykkedes; det betydelige Arbejde og de Ofre, der ere gjorte
for at kalde Virksomheden til Live og føre den frem, have vist
sig at være vel anvendte.
80
Formaalet er jo nærmest at vække og nære Interesse
for Personalhistorien, og Bestyrelsen har derfor ogsaa bestræbt
sig for ikke blot at gjøre Tidsskriftets Indhold saa godt og be-
lærende som muligt, men ogsaa at bringe saa meget Stof, som
de ikke rigelige Pengemidler have tilladt.
Ved Spørgerubriken har den søgt at imødekomme Medlem-
mernes Ønsker med Hensyn til Oplysninger om Personer og
Slægter, men ligefrem at paatage sig Undersøgelser og Besvarelser
af hvilketsomhelst Spørgsmaal, der fremkom af rent practiske
Forhold, som Arv og Legater, har Bestyrelsen selvfølgelig maattet
anse liggende helt udenfor Samfundets Formaal.
Nogle af Samfundets Medlemmer og af dettes Bestyrelse
samt en Del andre Mænd, nemlig Provst Immanuel Barfod, Re-
dacteur Hiort-Lorenzen, Kammerjunker » Birkedommer Holten,
Godsejer G. Mansa, Etatsraad F. Meldahl, Læge G. Mynster, Ar-
chivar, Dr. O. Nielsen, Gehejmeconferentsraad F. Schlegel, Sogne-
præst V. Schousboe, Højesteretssagfører R. Strøm, Archivassi-
stent A. Thiset, Oberst F. Thorkelin, Provst J. Vahl, Højeste-
retsassessor. R. G. With og Boghandler Wroblewski, der mene,
at Genealogien har Betydning i mange Henseender paa det borger-
lige Livs Omraade, have derfor nu stiftet et Selskab „Genealogisk
Institut** der har til Formaal at bringe practisk Udbytte af gene-
alogisk-videnskabelige og personalhistoriske Forskninger.
Til Opnaaelse heraf gives Oplysning om Personer og Familie-
forhold i ældre og nyere Tid. Undersøgelser foretages om Fa-
milieadkomst til Legater, Stiftelser, Klostre og lign. Uddrag af
Kirkebøger, StamruUer og Skifteprotokoller forskaffes, Archiv-
undersøgelser foretages, ligesom ogsaa Stamtavler og Ahnetavler
udarbejdes. Forretningsledelsen er overdraget Assistent Sofus
Elvins, Alle Indbetalinger til Institutet skulle modtages af Sel-
skabets Kasserer, der tilligemed et andet Medlem af Bestyrelsen
danner et Kasse- og Gontroludvalg.
Institutet garanterer for Authenticiteten af de meddelte Op-
lysninger, men paatager sig intet som helst juridisk Ansvar
derved.
81
Uddrag af norske Kirkebager.
Meddelt af Archivfuldmægtig E. A. Thomle.
Jiin af de vigtigste genealogiske Kilder er de af Præsterne førte
Ministerialbøger, der imidlertid langtfra overalt have været bevarede
paa den omhyggeligste Maade, saaledes at de tildels nu ere tabte.
Som Regel findes Kirkebøgerne her i Landet ikke bevarede længere
tilbage end fra Begyndelsen eller den første Halvdel af forrige Aar-
hundrede og mange Steder gaa de ikke engang paa langt nær saa
langt tilbage i Tiden. Undertiden mangle de aldeles. For de 3
sønden^eldske Stifter ere de, forsaavidt de ere hundrede Aar gamle
eller derover, nu indsendte til Rigsarchivet og forsaavidt for Fremtiden
unddragne fra den Ødelæ^else, de utvivlsomt ellers vilde have gaaet
imøde ved Præstearchiverne. Det samme er ogsaa tildels, skjøndt
neppe i den ønskelige Udstrækning, Tilfældet for Throndhjems Stifts
Vedkommende og der kan vel ogsaa snart være Haab om, at en lig-
nende Indkaldelse vil blive iværksat for Bergens Stift, efter at samme
nu har faaet sit eget centrale Archiv. Ønskeligt vilde det være, om
der ogsaa snart blev truffet en lignende Foranstaltning med Hensyn til
de ældre Kirkebøger for Tromsø Stift, der muligens ville vise sig at
gaa forholdsvis langt tilbage. — Da en af de Opgaver, nærværende
Tidsskrift har sat sig, ogsaa er at meddele saadanne Kilder, der kunne
give Genealogen og Personalhistorikeren de fornødne Materialier i
Hænde, har jeg herved villet gjøre en Begyndelse med at meddele
saadanne Uddrag af Landets ældre Kirkebøger, der kunne være af
Interesse. Som Regel medtager Uddraget alene Personer med fast
Familienavn, men paa den anden Side ogsaa uden Undtagelse alle
saadanne, uden Hensyn til Personernes Stilling. Findes altsaa et eller
andet Individ af en Slægt, der antages at være født i det omhandlede
Præstegjeld i det Tidsrum, Uddraget omhandler, ikke i dette, saa findes
Vedkommende heller ikke i Ministerialbogen; i alle Fald er han da ikke
deri betegnet paa en saadan Maade, at Meddeleren har kunnet se, at
han har henhørt til den omhandlede Slægt. Personer, der selv intet
fast Familienavn føre, ere dog undtagelsesvis medtagne i Uddraget,
naar de vides at henhøre til Slægter, der senere have antaget et saa-
dant, navnlig naar Slægten senere er bleven mere bekjendt og op-
naaet en høiere social Stilling. — Uddragene ere tagne fra Kirkebøger
fra forskjellige Stifter, uden nogen bestemt Plan. Dog har jeg med
Villie valgt at meddele Uddrag af Landsmenighedernes Kirkebøger, da
disse ikke indeholde et saa stort Antal Familienavne som Byernes og
6
82
derfor tage mindre Plads. Paa den anden Side vilde ganske vist et
Uddrag af Byernes Kirkebøger være af langt større Interesse, men
meget vil dog være vundet, naar Landsbygdernes Kirkebøger ere ud-
tømte, idet Antallet af de Steder, hvor en eller anden Oplysning
maatte søges , derved vilde indskrænkes til nogle faa Gentralpunkter.
At meddele — i allé Fald de større — Byers Kirkebøger i Uddrag
vilde neppe kunne ske i dette Tidsskrift, i ethvert Fald ikke efter den
samme Plan*, som jeg ovenfor har troet at burde befølge med Hensyn
til Landsbygdernes.
I. Eyje.
Dette Præstegjeld tilligemed Annexerne Hordnæs, Iveland og Veigus-
dal hørte forhen til Robyggelagets eller Sæterdalens Provsti, men
hører nu til Torrisdals Provsti i Nedenæs Amt dog med Undtagelse
af Veigusdal, der ved kgl. Resol. af 7. Novbr. 1874 henlagdes til
Heirefos Præstegjeld i Arendals Provsti. Den ældste Ministerialbog for
Evje og Iveland begynder med Aaret 1705, for de øvrige 2de Annexer
med Aaret 1 704 og er ført særskilt for hvert Sogn. I Uddraget er
dog for at spare Plads samthge Sogne støbte sammen. Evjes Ministe-
rialbog gaar blot til Udgangen af Aaret 1759, men Annexernes til
1764,^ med Undtagelse af Veigusdals Ministerialbog, der først slutter
med Aaret 1779. — Evjes Ministerialbog indeholder paa de første
Blade ogsaa en series pastorum, der er medtaget i Uddraget.
Sognepræsterne til Efgie Præstegield efter Reformationen,
saa mange som findis vis antegnet at have været her:
t. Her Lars Thomessøn var Sognepræst paa de Tider mand
skrev 1572; findis ogsaa at have levet her paa Steden 1594.
Men hvad Landsmand hånd var eller hans Hustrois Nafn
vidis ikke; alleniste at SI. Hr. Christopher Pedersøn som
1663 blef her Sognepræst bekiente for mig at hånd saae og
kiendte 2de af den SI. Mands Sønner, som læsde for Bøn-
demis Børn i Aaseraid det første hånd kom.
2. Her Erich Olssøn, huis Hustruis Nafn ogsaa er os uvitterligt;
hånd var her Sognepræst ikkmi en kort Tid, og kom her-
fra til Gierrestad i Nedenæs Lehn, hans Søn kiente ieg da
ieg var Student 1686. En gamel smuk agtende Bonde
Mand, da paa Alder af 80 Aar, ved Nafn Hans Erichsøn,
boende paa Langeland i Mandal.
3. Hr. Hans Mariager, som ogsaa var Proust i Raabygdlagets
83
Prousti, en dansk Mand; hans Hustroe heedte Maren og
var en Raadmandsdatter af Tønsberg ; tuende af hans Døttre
har levet her i min Tid, for kort Tid siden døde, Kirsten
Hansdatter Hougen og Dorthe Hansdatter Landsverch, begge
af en høy Alder; deris Afkome boer hér endnu besynderlig
i Efgie og Ivelands Sogner.
4. Hr. Thomes Philipsøn fød i Stavanger; hans Fader var en
Murmester og Borger til bemte Bye; hans Hustroe var Siri
Knudsdatter, Sognepræstens Hr. Knuds Datter paa Bielland;
deris Børn og Børnebørn lever her endnu iblant os.
5. Hr. Christopher Pedersøn fød i Biergbye i Selland. Hans
SI. Fader var Degn til den same Menighed. Hans Hustroe,
som døde 1717 ved Pintzetiider Berette Tørrisd. fød paa
Asdal i Nedenæs Leehn, hendis Fader var Tørris Christensøn,
Borger til Christians: og Moderen Anne Jørgensd. Deris
levende Børn er den Hederlige Mand Hr. Peder Christo-
phersøn Sognepræst til Byglands Menighed, Erich Christo-
phersøn, Borger til StavangCT, Min Hustroe Karen Christo-
phersd. samt Maren Christophersd., gift 1719 med en Borger
af Stavanger nom: Elling; de døde vare Ane ugift, Martha
SI. Hr. Mogens Ribergs i Mandahl samt Thomas Christo-
phersøn som døde udenlands og Tørres Christophersen, død
i Bergen.
6. Mentz Blix fød i Tronhiems Bye i Norge 1660. Min Fader
var Mag. Mogens Blix, Præst til Domkirken der, min Moder
er Giedske Mentzdatter Proustens datter til Domkirken.
Anno 1688 blef ieg voceret af min SI: Formand og Vær-
fader SI. Hr. Christopher Pedersøn, 1691 stod mit Bryllup
her paa Efgie med hans Datter Karen Christophersdatter, og
haver Gud velsignet os med 3 Sønner, de to udj deris Barn-
dom døde og ligger begraven i Byglands Kirke, den 3die
lever endnu, Mogens Blix, en Student og udj i sit 20 Aar.
Anno 1692 blef Sognepræstkaldet opladt af min SI. Vær-
fader for hans Alderdoms Skyld og Svaghed og nød ieg
kongl Naade at ieg fik det igien; 1708 blef ieg af velædle
og Høyærverdige Hr. Biscop Mag. Jens Bircherod beskikket
84
at vere Proust her udj Proustiet.. Anno 1716 nød ieg kongl.
Naade at bytte Kald med Velærverdig Hederlig og vellærde
Hr. Niels Hanssøn Tyrholm Sognepræst til Jelsøe Præste-
gield og Proust i Ryefølke; Anno 1717 d. 9 April reiste
ieg herfra Præstegaarden at antage det allemaadigste mig
fonmdte Præstekald Jelsøe.
7. Hr Niels Hanssøn Tiurholm fød øster i Ghristianiæ Stift paa
Moss aar 16 . ., først Sogne Præst til Jelsøe Kald i Ryefylke;
blev Sognepræst til Evje Kald 1716 og døde 1724 d: 24de
Febr. paa Evje Præstegaard.
8. Herman Schiøtte fød udi Bergen Aar 1692 d. 2 Nov: aller-
naadigst voceret til Sogne-Præst for Efgie Præstegield d. 6
May 1724. Af Mag. Jacob Kærup Biscop ofver Chsands
Stift d. 28 Sept. 1734 beskicked at være Proust ofver Raa-
bøydelaugets Proustie.
9. Erich Ancher Bruun fød i Christiania 1725 d: 22de Octobris,
allemaadigst voceret d: 17 Julij 1750 til Sognepræst for
Oure Præstekald i Nordmørs Fogderie i Tronhiems Stift,
derfra forflyttet d. 17de Junij 1757 til Evie Præstekald i
Raabøydelaugets Provstie og Ghristiansands Stift. Ao 1779
d: 31 Martij blev jeg af Doctore Theologiæ og Biscop Eilert
Hagrup beskicket til Provst for Raabøydelaugets Provstie;
d: 14 No vembris 1788 allemaadigst forflyttet fra Evie Præste-
Kald til Soledals Præstekald i Ryefølke Provstie.
10. Peter Gruner Mandall er fød i Nannestad Præstegield,
Øvre -Romerigets Provstie og Aggershuus Stift Aar 1749
den 18 Maij, blev kaldet til Gapellan pro persona til Romme-
dals Præstegield i Aggershuus Stift den 3die Septbr 1775
og derfra i Aaret 1789 den 13de Februarij allemaadigst
kaldet til Sognepræst for Evie Præstegield i Ghristiansands
Stift.
Fortegnelse
over Gapellaneme udi Evje Præstegield fra 167 O ve, saa mange
som findes nedtegnede, at have været her.
1. Hr Peder Ghristophers. fød her paa Evje, blev voceret af
sin Fader Hr Ghristopher Peders. 1670 og siden kaldet til
85
at være Sogne-Præst til Byglands Prsrøtegield, hvor han døde.
2. Hr Mens Blix blev voceret til Capellan 1688 og Sogne-Prest
her til Evje Kald 1692. Åo 1708 blev han Provst i Raa-
bøydelauget og 1716 blev han forflyttet til Jelsøe Kald i
Ryefylkes Provstie.
3. Hr Hans Peders, var Capellan her 1708 og døde paa Odder-
støl i Ivelands Sogn den 3clie Mii 1721.
4. Hr Christen Frost var Capellan her til Eyje Kald 1724, og
døde i Kiøbenhavn, medens [han] laae der, for at sollicitere.
5. Hr lohan Phillips blev voceret 1740, og reiste her fra Kaldet
Ao 1750 til Kiøbenhavn, hvor han døede.
6. Hr Niels Grøgaard blev voceret 1751, han var fød i Chri-
stiansand og reiste herfra til Kiøbenhavn 1758, var siden
Skibs Prest og tilsidst blev han Sogne -Præst 1760 til
Schibtved Præstekald i Agershuus Stift.
7. Hr Hans Mathias Abel fød i Bergen, blev 1761 voceret af
sin Farbroder SI Provst Abel, Sogne Prest til Byglands
Kald, at være hans Medtiener i Ordet til bemelte Byglands
Kald. Åo 1764 blev han af Sogne Presten til Evje Præste-
gield Hr Erich Ancher Bruun kaldet til at være Capellan pro
Persona her til Evje Kald. Ao 1766 blev han allemaadigst
kaldet til at være Residerende Capellan til Førrisdals Præste-
gield i Øvre-Tillemarkens Provstie her i Stiftet, og da Kaldet
blev deelt 1769 blev han Sogne Prest til Moe Præstegield.
Ao 1778 blev han Sogne Prest til Omblie Præstegield og
Ao 1783ve blev han allemaadigst forflyttet til Gierrestad
Præstegield.
8. Hr Even Meldal Schieldrup blev af Hr Erich Ancher Bruun
voceret til at være Capellan pro Persona her til Evje Præste-
gield 1766. Ao 1768ve blev han af Stifts-Provsten Hr Pro-
fessor Søren Friedlieb voceret til Medtiener til Xstiansands
Dom-Kirke. Ao 1776 blev han Sogne Præst til Øvre-
Qvinnisdal i Lister Provstie og 1782ve blev han allemaadigst
forflyttet til Valle Præstegield i Undal her i Christiansands
Stiffi; i Aaret 1786 til Oddernes Kald.
9. Hr Hans Qvale voceret af Sogne-Præsten til Evje Præste-
86
gield Hr. Erich Ancher Bruun 1768. Reiste herfra den 12te
Aprilis 1775. Blev allemaadigst kaldet til at være Sogne-
Rpæst til Suldals Præstegield i Ryefylkes Provstie 1776.
10. Hx Niels Huss fød i Omblie Præstegaard, var først GoUega
ved Gathedral Skoelen i Xstiansand, blev siden voceret til
Medtiener i Ordet til Evje Præstegield af Sogne -Præsten
Hr. Erich Ancher Bruun i Aaret 1775ve.
11. Hr Simon Petter Ancher Bruun fød her paa Evje Præste-
gaard, blev af sin Fader Hr Erich Ancher Bruun Provst udi
Raabøydelaugets Provstie og Sogne Prest til Evje voceret
1785 til at være Capellan pro Persona. Forloed Evie
Præstegield i Aaret 1791 og samme Aar allemaadigst kaldet
til Sognepræst for Tryssild Præstegield i Aggershuus Stift.
1704. D. 2 p. Tri. (IJuni.). Hordnæs: Ligpr. over Elen Sophia
Schrøder, Sorenskriverens Mathiæ Schrøders og
Margrethe Sørensd. Datter.
r, 14 p. Tri. (24 Aug.). Vegusdal: Lyth Mathisøn Ørum og
Margrethe Kirstine Vibye Fad.
1705. 18 Febr. Evje: Karen Hr Mentz Blixis Fad.
r, 3. Marts. Iveland: Sergeant Ole Brun Fad.
„ Dom. Rog. (17 Mai.). Hordnes: Sergeant Tønne Krog-
stad Fad.
D. 1 p. Tri. (14 Juni.). Hordnes: Ligpr. over Sergeant
Tønne Krogstads Datter.
„ 26 Juni. Hordnæs: Mad. Schrøder introduceret.
„ 12 p. Tri. (30 Aug.). Vegusdal: Margrethe Kirstine Vibye
Fad.
„ D. 13 p. Tri. (6 Sept.). Evje: Lene Tønne Sergeant Fad.
„ 8 Oct. Evje: Karen Hr. Mentz Blixis Fad.
„ D. 19 p. Tri. (18 Oct.). Hordnes : Tønne Krogstads Q. introd.
„21 Oct. Iveland: Ligpr. over Aanon, Tor Solbergs Søn,
som de 15 Oct. blev slaget til Døde af en
Biørn udj sit 10 Aar.
„ D. 1 i Adv. (29 Novbr.). Hordnes: Ligpr. over Tønne
Krogstads Søn Tore Brat.
87
1706. 9 Jan. Hordnes: Karen Hr. Mentz Blixis Fad.
„ D. 2 p. Eph. (17 Jan.). Evje: Mad: Gjerthrud Ørum Fad.
„ 3 Febr. Evje : Berette SI. Hr. Christopher Pedersøns Fad.
y, 12 „ » : Berette SL* Hr. Christopher Pedersøns Fad.
^ D. Pahn. (28 Marts.). Vegusdal: Lene Sei^eant Krog-
stads Fad.
^ D. Pasch. (4 April.). Evje: Karen Hr. Mentz Blixis Fad.
^ D. Qvasimod. (11 April). Vegusdal: Margrethe Kirstine
Vibye Fad.
^ D. Tri. (30 Mai.). Vegusdal: Ligpr. over Ane Jonsd. fød
i Bergen, hvis Alder af Børnene var beregnet
til 138 Aar.
„ 26. Sept. Iveland: Ane Marie Hr. Mentz Pedersøns Fad.
„ 8 Novbr. „ : Hr. Mentz Pedersen og Ane Marie Hr.
Mentzis Fad.
^ 13 „ Evje: Ingeborre Hr. Peder Christophersøns Fad.
^ D. 2 Adv. (5 Decbr.). Vegusdal: Sergeant Tønne Krog-
stads B: Martha Maria døbt. Moderens Navn
Lene. Sorenskriveren Sr Lyth Øritm, Gierthrud
Ørums, Margrethe Kirstine Vibye og Martha
Dorthea Hauritz Fad.
1707. Nytaarsdag (1 Jan.). Vegusdal: Lene Sergeantis introd.
„ Dip. Eph. (9 Jan.). Iveland: Ane Maria, Hr. Mentz Pe-
dersøns Fad.
„ 22 Febr. Vegusdal: Ligpr. over Madam SI Citzel Chri-
stine Lythsdatter Ørum.
^ D. 4 p, Pasch. (22 Mai.). Hordnes: Skriveren Mathias Schrø-
ders og Margrethe Sørensdatters Søn: Michel
Hanss: døbt. Erich Christopherss:, Sergeant
Ole Brun, Apelone si. Søren Nielss, Karen Hr.
Mentz Blixis og Anne Marine Vendelboe Fad.
i, D. Ascens. (2 Jimi). Vegusdal: Sorenskriver Lyth Ørums
og Madm Giertrud Vibyes Tvillinger: Mathias
og Christian døbte. Lieut. Brun, Berette si.
Hr. Christopher Pedersøhs, Madam Margrethe
Kirstine Vibye Fad.
88
1707. 3 Pentec. (14 Juni.). Vegusdal: Sr Ørums ene Tvilling-Søn
Christian begravet.
„ D. Visit. Mar. (2 Juli.). Vegusdal: Madm Ørums introd.
y, D. 3 p. Tri. (10 Juli.). Hbrdnes: Skriverens Kiereste introd.
D. 6 p. Tri. (31 Juli.) , : Karen Hr. Mentzis Fad.
11 p. Tri. (4 Sept.) , : Hr. Mentz Peders: Med-
tienerens og Åne Maries B : Malene døbt. Leut.
Brun, Åpelone SI. Søren Nielss : Åne Marie (sic)
Vendelboe og Inger Solberg Fad.
15 p. Tri. (2 Oct.). Evje: Karen Hr. Mentz Blixis Fad.
15 Novbr. Vegusdal: Hr. Frederich Munch, Sognepræst til
Homedal, og Madem. Margrethe Kirstine Vibye
copulerede.
1708. Nytaarsd. (1 Jan.). Vegusdal: Karen Hr. Mentz Blixis Fad.
D. 2 p. Pasch. (22 April.). Evje: Karen Hr. Mentz Blixis Fad.
26 April. Evje: Karen Hr. Mentz Blixis Fad.
D. 5 p. Pasch (13 Mai.). Hordnes: Leut. Peiter Bruns Søn:
Lauritz døbt. — Serg. Isach, Serg: Jørgen,
♦ Apelone SI. Søren Nielss:, Mette Mortensd. og
Margrethe Schrøder Fad.
« Visit. Mar. (2 Juli.). Hordnes : Isabella Leut. Bruns introd.
r, 5 Oct. Evje: Karen Hr. Mentz Blixis Fad.
» D. Om. sanc. (1 Novbr.). Hordnes: Sorenskriver Mathias
Schrøder Fad.
1709. D. sept. (27 Jan.). Hordnes: Sorenskriveren Mathis Chri-
stenss. D. Elen Kirstine døbt. — Capt. Dage-
bolt, Leutenant Kinling, Raadmand Ole Ghri-
stensøn, Mad: Inger Søren Anderssøns og Ane
Marie Knud Reebslagers Fad.
22 Febr. Evje: Sophia Amalia Hauritz Fad.
2 Paaskedag (1 April.). Iveland: Karen Hr. Mentz Blixis Fad.
St. Hansdag (24 Juni.). Iveland: Hr. Mentz Pedersøns
introd.
D. Visit. Mar. (2 JuU.). Hordnes : Ligpr. over Degnen her
til Efgie Præstegield Villatz Ghristensøn fød
i Tisded i Jylland.
9
9
89
1709. 1 Aug. Evje: Hr. Leut. Brun og Anne Marine Vendelboe Fad.
D. 23 p. Tri. (3 Nvbr.). Vegusdal: Karen Hr. Mentz
Blixis Fad.
„ 18 Decbr. Evje: Sophia Amalia Hauritz Fad.
„ 22 ^ Hordnes: Ligpr. over Mette Mortensd.
1710. D. 3 p. Eph. (26 Jan.). Vegusdal: Mad. Ørum Fad.
« 1 S. i Faste (9 Marts.) « : Et uægte Barn Lars
døbt. Moderen Torbor Knudsdatter; Faderen
blev udlagt Isaach Sergeant.
r, 14 Juli. Eyje: Frue Leut. Brun Fad.
„ 25 Juli. Vegusdal: Sorenskriver Lyth Ørum og Gjer-
thrud Vibyes B: Christian Jesper døbt. Hr.
Mentz Blix, Mad. Margrethe Kristine, Hr. Frede-
rich Munchis, og Sophia Amalia Hauritz Fad.
„ D. 10 p. Tri. (24 Aug.). Vegusdal: Mad. Ørum introd.
17 p. Tri. (12 Oct.). Evje: Hr. Leut. Peiter Brun og
Mad. Sibille Bruns B. Vincentz Hendrich døbt.
Sr Peder Mouritzen Stiftskriver, Monsr Jon Lar-
sen, Berette SI. Hr. Christopher Pedérsøns, Karen
Hr. Mentz Blixis, Madm Ingeborg Scheen Fad.
22 p. Tri. (16 Novbr.). Evje: Frue Leut. introd.
1711. Nvtaarsdag (1 Jan.). Vegusdal: Ligpr. over Sorenskriver
Lyth Ørums B: Mathias.
„ Dom. oculi (8. Marts.). Hordnes ; Ligpr. over Sorenskriver
Mathias Schrøders D: Elen Sophia.
1712. 2. p. Eph. (24 Jan.). Iveland: Karen Hr. Mentz Blixis Fad.
„ 4 Paasked. (30 Marts). Hordnes: Jørgen Bondin, Ane Ri-
berg og Apelone i Farret Fad.
„ 31 Juni. Hordnes: Ligpr. over Apelone Mortensdatter
Sorenskriverens SI. Søren Nielssøns
^ 13 Juli. Evje: Sophia Amalia Hauritz Fad.
„ 21 Sept. Iveland: Ane Maria Hr. Mentz Pedersøns Fad.
„ 8 Decbr. Evje: Corporal Anders Birch og Karen Hr. Mentz
Blixis Fad.
1713. F. Eph. (6 Jan.). Hordnes: Sorenskriverens Mathias Schrø-
ders og Margrethe Sørensd: B: Ellen Sophia
90
døbt. — Sorenskriveren paa Møglebostad Lyth
Ørum, Monsr Jørgen Bondin, Mogens Blix, Mad:
Gierthrud Ørums, Mad: Bruns og Mad: Berette
Kirstine Schrøder Fad.
1713. D. 2 p. H. 3 K. (15 Jan.). Evje: Skriverens Kiæreste i
Farret introd.
„ Kyndel. (2 Febr.). Vegusdal: Mad. Hr. Fredrik Munchis Fad.
„ 14 Juni. Eyje: Ingeborg Rask, Hr. Peder Christopher-
søns introd.
r, D. 1 p. Tri. (18 Juni.). Evje: Fogden Sr Rejeisen, Sr Anders
Riberg, Mons. Blix, Berette Hr. Peder Schyttis
i Undal og FrueLeut. Giedske Kirstine Storch Fad.
j, 10 p.Tri. (20 Aug.). Evje: Mad. Berette Kirstine Schrøder
og Mad: Isabella Hr. Leut. Bruns Fad.
^ 27 Aug. Eyje: Madame Brun og Mademois. Ane Ri-
berg Fad.
^ D. 13 p. Tri. (10 Sept.). Hordnes: Berette Kirstine Schrø-
der Fad.
„ D. St. Mich. (29 Sept.). Hordnes: Apellone Vendelboe,
Mette Cathrine Schrøder og Ane Marie Vendel-
boe Fad.
„ D. 20 p. Tri. (29 Oct.). Hordnes : Fogden Rasmus Regelsen,
Jørgen Nordmand, Mathias Schrøder, Lyth Ma-
thiesen Ørum, Fridrich Christian Smidt, Frue
Leut. Bruns, Ane Riberg og „Mette Cathrine
Ane Margrethe" Fad.
„ 20 Novbr. Hordnes: Birthe Kirstine Mette Cathrine
Schrøder, Ane Margrethe Schrøder og Ane
Riberg Fad..
1714. D. Bapt. Chr. (6. Januar.). Vegusdal: Sorenskriver Lyth
Ørums B: Mathias døbt. — Hr Mentz Blix,
Væver Jørgen Bondin, Karen Hr. Mentz Blixis,
Mad: Leut. Bruns og Mad: Apolone Vendel-
boe Fad.
^ D. 2 p. Eph. (14 Jan.). Evje: Ligpr. over Jacob Philipsøn.
Karen Hr. Mentzis Fad.
91
1714. D. Judic. (18 Marts.). Vegusdal: Mad. Ørum introd.
„ 30 Juni. Evje: Hr. Leutenant Peiter Brun og Isabella
Larsdatters B: Jens døbt* — Hr. Peder Chri-
stophersøn Sognepræst til Bygland, Monsr Ni-
colai Christian Storch, Mad: Ingeborg Hr. Peders
og Madam: Ane Riberg Fad.
. ,, 6 Juli. Hordnes : Sr Jørgen Hansøn Bondin og Apelone
Nielsdatter Vendelboe copulerede.
'^ 10 Juli. Evje: Madam. Ane Riberg Fad.
„ D. Up. Tri. (12Aug.). Hordnes: Frue Leut. Bruns introd.
„ 18 Decbr. Evje: Ane Riberg Fad.
D. 2. Nat. Ghr. (26 Decbr.). Hordnes: Monsr Jørgen
Bondin og Apelone Vendelboes B: Marie Mar-
grethe døbt. — Mathias Schrøder, Mad: Mar-
grethe Schrøders, Karen Hr. Mentz Blixes, Fr.
Leut. Bnihs og Ane Marie Vendelboe Fad.
„ 5 Juledag (29 Decbr.). Vegusdal : Mad. Karen Hr. Mentzis Fad.
1715. F. Eph. (6 Jan.). Iveland: Berette Kirstine Schrøder Fad.
„ Kyndelmis. (2 Febr.). Evje: Ligpr. over Kirsten Hansdatter
SI. Hr. Hans Mariagers Datter, som var Sogne-
præst fordum til dette Præstegield.. — Mad.
Leut, Bruns Fad.
» 4 p. Eph. (3 Febr.). Hordnes: Mad. Bruns og Ane Marie
Vendelboe Fad.
„ D. Qvad. (10 Marts.). Hordnes: Ane Riberg og Mette
Cathrine i Farret Fad.
y, y, Iveland: Karen Hr. Mentz Blixis Fad.
„ D. 4 p. Pascha. (19 Mai.). Hordnes: Anne Riberg, Anne
Margrethe og Gunhild i Farret Fad.
„ D. Pent. (9 Juni.). Hordnes: Mogens Blix. Fad.
„ 7 p. Tri. (4 Aug.). Evje: Ane Riberg Fad.
D. 19 p. Tri. (27 Oct.). Hordnes: Fogden Sr Rasmus
Reielssøn, Skriver Sr Mathis Schrøder, Hans
Michelss., Friderich Smit, Berette Kirstine Schrø-
der og Mette Cathrine Schrøder Fad.
„ D. Om. sanct. (1 Novbr.). Vegusdal: Mad. Ørum Fad.
92
1715. D. 1 Adv, (1 Decbr.). Evje; Fru Leut. Bruns Fad.
„ 3 Adv. (15 Decbr.) » : Ane Riberg Fad.
„ 3 Juledag (27 Decbr.). Iveland: Karen Ur. Mentz Blixis Fad*
1716. 2 p. Eph. (16. Jan.). Hordnes : Berette Kirstine Schrøder Fad.
„ Purif . M. (2 Febr.). Hordnes : Mette Cathrine Schrøder og
■
Ane Margrethe Schrøder Fad.
„ D. 2. Pasch. (13 April.). Hordnes: Ane Margrethe Ven-
delboe og Ane Riberg Fad.
„ D. 9 p. TrL (9 Aug.). Hordnes : Mogens Blix, Berette Kir-
stine Ane Margrethe i Farret Fad.
D. 11 p. Tri. (23 Aug.). Evje: Ane Riberg Fad.
15 p. Tri. (20 Sept.) „ : Mad. Bruns Fad.
„ 25 Sept. Hordnes: Hr. Edvard Storch Sognepræst til
Valle i Settersd. og Berette Kirstine Schrøder
copulerede.
D. 20p. Tri. (25 Oct.). Hordnes : Mette Cathrine Schrøder Fad.
„ D. 23 p. Tri. (15 Novbr.). Evje: Mogens Blix og Ane Mar-
grethe Schrøder Fad.
^ 2 Juled. (26 Decbr.). Hordnes: Mons. Blix, Hr. Samuel
Storch og Anne Margrethe, Siri i Farret Fad.
1717. 5 Jan. Evje: Mogens Blix og Ane Riberg Fad.
D. 2 p. Eph. (17 Jan.). Evje: Mad. Leut. Bruns Fad.
D. Sexag. (31 Jan.). Hordnes: Monsieur Mpns Blix, Ma-
dame Bnms og Madsel Anne Iiii)erg Fad.
D. Lætare (7 Marts.). Iveland: Karen Hr^ Mentz Blixis Fad.
Palmesønd. (21 Marts.). Evje: Mad. Bruns Fad.
1 S. eft. Pintse (23 Mai.). Hordnes: blev Præste Enchen
SI. Birgitte Tørresdatter begraven og holt Liig-
prædichen ofver i Homæs Kirke.
1 S. eft. Tri. (30 Mai.). Evje: Madame Bruns og Made-
moiselle Anne Margrethe Fad.
D. 4 p. Tri. (20 Juni.). Evje: Blef iegHr. Niels Tiurhobn
indsat her i Efgie Kirche til at være Sogne
Præst for Efgie Præstegield, hvilket blef for-
rettet af Hr. Peder Christophersen Sogne-Præst
til Biugland.
n
/ »
93
1718. D. 5 p. Tri (.27 Juni.). Evje: Visiterede Hans Høyærvær-
dighed Hr: Biscop Bircherod her i Efgie Kirche.
j, 18 Febr. Hordnes: Blef nedsat i Homæs Kirche et lidet
Barn som døde i Farret nafnlig Niels Bondin
Yj Aar gamelt.
, 14 Mai. Eyje: Gorporal Anders Henrichsen og Ragnille
Sivertsdatter trolovede.
„ 20 Oct. Vegusdal: Sergeant Anders Henrichsens Barn
prædiket over.
1719. 25 Juni. Vegusdal: Sergeant Anders Henrichsen og Rag-
nille Sivertsdatter copulerede.
1720. 30 Decbr. Hordnes: Leutenant Brincks S: Christian døbt.
1721. 13 Aug. , : Monsr Jørgen Normans S : Peter døbt.
, 7 Novbr. „ : Sorenskriveren SrHagerups Søn døbt
, 13 Novbr. „ : Sorenskriveren Hagerups Søn Jon
Jørgen døbt.
„ 26 Novbr. Vegusdal: Monsr Arent Kierrui og Anne Ca-
thrine Ørum copulerede.
1722. 22 Jan. Hordnes: Monsr Hagerups Søn Jon død.
1723. 7 Marts. , • Jørgen Norman Forlover.
12 Sept. Evje: Hr. Christen Frostis Søn Jens døbt.
20 Oct. Hordnes: Leutenant Brinches Søn Johan Ma-
thias døbt.
, 29 Decbr. Hordnes: Ligpr. over Sorenskriver Hagerups
Kiereste Abelone Nielsdatter Vendelboe som
døde i Barselseng paa Hurverach i Aardals Sogn.
1724. 3 Marts. Vegusdal: Ligpr. over si. Sorenskriver Ørum.
„ 8 Marts. Evje: Ligpr. over SI. Prousten Hr. Niels Tiur^
hohn, som døde d: 24 Febr. om Morgenen
mellem 6 og 7.
.„■ 3 April. Hordnes: Begr. Sorenskriver Hagerups D. Abelone.
„ 1 Juni. Hordnes : Monsr Jørgen Normands og Mad. Ane
Marines B: Abelone Maria døbt. — Soren-
skriveren Sigr Hagerup, Monsr Samuel Storch,
higebor Hr. Christen Frostes og Madselle Anne
Tiurholm Fad.
94
1724. F. Joh. (24 Juni.). Hordnes: Madam Anne Marine Nord-
mands Fad.
„ 7 Oct. Hordnes: Monsr Jørgen Nonnands lille D. Abelone
Maria begravet.
„ D. 2 Adv. (10 Decbr.). Evje: Christen Frostes og Ingebor
Tiurhohns S: Niels Tiurhokn døbt. — Mæisr
Jørgen Norman, Hr. Leut. Brinck, Monsr Ras-
mus Wiby, Madam Tiurholm, Madam Schiøtte
og Madelle Esther Dorothea Ørum Fad.
„ D. 3 Adv. (17 Decbr.). Evje: Blev den ny Sogne-Præst
velærværdige Hr. Herman Schiøtte af Prousten
Welærv. Hr. Niels Pederss: installeret her i
Hoved-Kirchen.
1725. 1 Jan. Evje: Madelle Ane Tiurholm Fad.
„ 9 Jan. „ : Madame Janiche Tiurholm Fad.
„ Fest. Circ. (28 Jan.). Vegusdal: Kunde ieg icke kome frem
formedelst d. mgfoldige Snee, som laae den
ganske Juul igiennem ; blev dog Studenter-præ-
dichen om Nytaarsaften, som var en Søndag.
„ D. 1 p. Tri. (3 Juni). Evje: Visiterede Hånds Høy-ærvær*-
dighed Biscopen.
„ D. 2 Adv. (9 Decbr.). Hordnes: Madam Normans Fad.
1726. 24 Jan. Hordnes: Captain Golditz Fad.
j, 26 Jan. Vegusdal: Kunde ieg icke kome frem for den
ofverflødige Sne-fald, hvorfor der icke heller
kom nogen Skyds at hente mig.
„ 7 Febr. Evje : Min Søn Amoldus de Fine døbt. — Mon-'
sieur Hagerup, Monsr Jørgen Normand, Monsr
Samuel Storch, Madam Hr. Peder Christopher-
sens, Madam Hagerup og Madam Hr. Boens Fad.
„ 14 Marts. Evje: Jomfru Philip og Catharina Storch Fad.
„ Palmesønd. (14 April.). Vegusdal: Kunde ieg icke kome
frem for Førets Skyld.
, D. 11(?) p. Tri. (1 Sept.). Evje: Min Hustru Maria Ca-
tharina Schiøtte Fad.
„ 28 Sept. Evje: Min Hustru Fad.
95
1726. 18 Novbr. Hordnes: Leut. Brinch Fad.
1727. 13 Jan. Vegusdal: Kunde ieg icke |:saasom jeg holdt Præ-
dichen Dagen tilforn ved Ifveland:| self korne
til Vegusdal; blef dog efter Paalysningen Stu-
denter-Prædichen.
„ 1 Sønd. i Faste (2 Marts.). Iveland: Publice absolveret
Børre Tved for den store Forargelse, at han
|:da hånd neste Gang tilforn var til Alters j|
same Dag befandtis efter Prædichen at hafve
druchet sig ofvermaade fuld og druchen.
„ 24 April. Evje: min Datter Elisabeth Margrethe hjemme-
døbt. — Jomfru Philip Fad.
„ 25 April. Evje: Blef begrafven 2de mine Børn se: Een
Søn Nom : Amoldus de Fine Schiøtte, som var
1 Aar 9 Uger og 3 dager gamel og 1 Datter
Nom: Elisabeth Margaretha 7 dager gamel.
„ 4 Sept. Evje: Visiterede Prousten Hr. Niels Pedersen.
„ D. 4 Adv. (21 Decbr.). Vegusdal: Madame Flygs introd.
1728. Nytaarsdag (1 Jan.) „ : Kunde ieg icke kome
frem formedelst den mangfoldige Snee, som da
var falden.
„ 27 Febr. Evje: Hånds Høy-ærværdighed Biscopen vi-
siterede.
„ D. 1 p. Pascha (4 April.). Vegusdal: Var det umuligt at
kome frem for Meenførets Schyld.
„ D. Exaudi (9 Mai.). Vegusdal: Kunde ieg icke kome frem
for Meenførets Skyld.
„ 15 Juni. Hordnes: 'Min Hustrue Fad.
D. 13 p. Tri. (22 Aug.). Hordnes: Jomfrue Philip Fad.
„ 4 Sept. Evje: Catharina Storch Fad.
„ 7 Sept. „ : Jomfrue Philip Fad.
1729. D. InvoG. (6 Marts.). Vegusdal: Lieut. Flygs B: Rebecha
Dorothea døbt. — Christian Jesper Ørum^
Mademoiss: Ester Dorothea Fad.
„ Skjærtorsd. (14 April.). Iveland: Kunde ieg iche kome
frem for lisemis Skyld.
96
1729. 10 Juli. Evje: Catharina Storch Fad.
^ 15 p. Tri. (25 Sept.). Iveiand: Leut. Brinches B: Mar-
garethe døbt. — Min Hustrue Maria Catharina
Schiøtte, Madam Norman og Jomfrue Philip Fad.
, 14 Decbr. Hordnes: Min Hustrue Fad.
, D. 4 Adv. (18 Decbr.). Vegusdal: Kunde ieg iche korne frem
for Meenføre.
1730. 25 Jan. Vegusdal: Min Hustru Fad.
„ D. 2 p. Pasch. (23 April.). Iveiand: Var formedelst Meenføre
mnuligt at fremkome.
^ D. 4 p. Pasch. (7 Mai.). Vegusdal : Kunde ieg icke kome
frem for Snee paa Heijen.
, 5 Sept. Evje: Min lille Datter Catharina Osea døbt. —
Madam Norman og Jomfrue Philip Fad.
1731. 27 Jan. Evje: Døde min si. Datter Catharina Osea
gamel 21 Uger og 1 Dag.
^ F. Purific. M. (2. Febr.). Vegusdal: Monsr Mathias Ørum
og min Hustru Fad.
^ F. 3. Pentecost. (15 Mai.). Iveiand: Hr. Leut. Brinch Fad.
^ 15 Juni. Iveiand: Leut. Brinches B: Abraham døbt. —
Madam Hagerups og Madam Normans Fad.
„ D. 10 p. Tri. (29 Juli). Iveiand: Leut. Brinches Kiereste
introd.
, 28 Novbr. Evje: Min Hustrue Fad.
1732. 3 p. Eph. (24 Jan.). Vegusdal: Monsr Mathias Ørum og
Mad. SI. Ørums Fad.
^11 Febr. Evje : Sorenskrifver Reinholt Friderich Hagerups
B: Magdalena døbt. — Monsr Erasmus Schaa-
ning, Madam Neskilens, Madam Brinch, Made-
moiselle Inger Catharina Normann Fad.
j, D. 4. Pasch. (11 Mai.). Iveiand: Tørris (sic) Andersen og'
Gierthrud Nielsdatter trolovede.
^ F. Joh. Bapt. (24 Juni.). Iveiand: Tønnis (sic) Andersen
og Gierthrud Nielsdatter copulerede.
^ 9 Juli. Evje: Min Søn Hermann Hendrich døbt. Soren-
skrifveren Reinholt Friderich Hagerup, Monsr
97
Normann, Monsr Mathias Ørum, Madam Hage-
nip og Mademoiselle Ester Dorothea Ørum Fad.
1733. Taksigelsens Fest (13 Januar.). Iveland: Skulde hafv^e været
Prædichen, i hvilken Henseende ieg og d. 11
Jan. gav mig paa Rejsen fra Wegusdal til Ifve-
land, men maatte vende tilbage igien formedelst
det da paakommende Meenføre, eftersom det
var umuligt at fremkome.
^ 18 p. Tri. (4 Oct.) Evje: Hr. Lieutenant Brinehis B:
Conrad døbt. — Mad. Ørums, Mad. Normanns,
Mademoiselle Inger Catrine Normanns, Monsr
Jørgen Normann og Monsr Johan Phillips Fad.
„ 14 Oct. Evje: Prædiehet over Madme Schøttes, etat. 31
aar 7 Dage.
21. Novbr. Evje: Jomfi- Phillips Fad. '
1734. 19 Febr. „ : Jomfr Phillips Fad.
„ D. Oeuli (28 Marts.). Vegusdal: Lieut. Flygs B: Søren
Jensen døbt. — Sei^eant Geisler, Monsr Ma-
thias Ørum og Madnie Ørums Fad.
^ D. Miseric. (9 Mai.). Evje: Publ. absol. Oslau Olsdatter
Vegusdal, som havde begaaet Leyermaal med
Corporal Jens Frich.
„ D. 13 p. Tri. (19 Sept.). Vegusdal: Corporal Jens Frichs
og Oslou Vegusdals uægte B: Jørgen døbt.
1735. F. novi Anni (1 Januar.). Vegusdal: Kunde jeg umulig
kome frem formedelst Meenføre, hvilket for-
aarsagedis af overflødig Snee og Vand.
^ 11 Jan. Evje: Monsr Phillips Fad.
„ 9 Marts. Hordnes: Madme Hanna Hagerup og Jomfr.
Phillips Fad.
^ F. Ascen. (19 Mai.). Evje: Visiterede Deris Høyærvær-
dighed Biscopen Mag. Jacob Kærup.
, 7 Sept. Evje : Monsr Phillips og Jomft* von Colditz Fad.
„ 8 Sept. Hordnes: Frue von Colditz Fad.
3 Oct. Evje: Jomfr. Phillips Fad.
„ D. 4 Adv. (18 Decbr.). Vegusdal: Kunde ieg icke kome
7
98
frem formedelst overflødig Snee. Thi møtte
icke heller nogen Skyds.
F. 1 Nat. (25 Decbr.). Evje: Jomfr. Phillips Fad.
„ 28 Decbr. Hordnes: Monsr Peder Mentzen Blix og Anna
Maria si. Hr. Mentz Pederss. Fad.
1736. D. Sexag. (5 Febr.). Iveland: Lod ieg mig med Møye
fremslæbe til Odderstøl, hvor Gunder og Hans
Graasaas, som vare tilsagte til Skyds, møtte,
berettende at det var umuligt at korne frem
til Ivelands Kircke; thi nøddis ieg til at vende
tilbage igien og blef saa ingen Prædichen den Dag,
1736. D. Esto mihi (12 Febr.). Vegusdal: Kunde ieg icke kome
frem for Meenføre og Vandenes Farlighed.
„ D. Rogate (6 Mai.). Vegusdal: Kunde ieg icke kome frem
for overflødig Snee paa Heyen.
„ 6 Novbr. Evje: Blef Herman Schiøtte og Henr. Marga-
retha Phillips copulerede i Herrens Nafn af
Hr. Abell.
„ D. 2 Adv. (9 Decbr.). Vegusdal: Sergiant Geisler Fad.
1737. 3 April. Hordnes: Ligpr. over Jørgen Norman 50 A. gi.
» D. lp. Pasch. (28 April.). Vegusdal: Kunde ieg icke kome
frem formedelst overflødig Snee paa Heyen.
„ 23 Oct. Evje: Min Datter Maria Catharina døbt. —
Cap. von Colditz, Hr. Abell, Madame Abell,
Madam: SI. Normans, Jomfru Colditz, Made-
moiselle Inger Catharina Normans Fad.
1738. F. Purific. Mariæ (2 Febr.). Hordnes: Monsr Rasmus Schaa-
ning og Madse Inger Catharina Norman Fad.
„ 16 April. Evje: Hr. Abell og Sorenskriver Hagerup For-
lovere.
„ 2 Gct. Evje: Monsr Hans Pegman og Madme Henricha
Margreta Schiøttis Fad.
„ 5 Novbr. Hordnes: Monsr Rasmus Schaaning og Anna
Marine Wendelboe copulerede.
„ 1 Adv. (30 Novbr.) Hordnes: Kastet Jord paa Soren-
skriveren Hagerups dødfødde Søn.
n
n
99
1739. D. 1 p. Eph. (11 Jan.). Vegusdal: Var umuligt at korne
frem formedelst overflødig Snee.
„ 23 Jan. Evje: Madme Schiøttis Fad.
„ D. Septuag. (25 Jan.). Iveland: Kom ieg med stor Besvær-
lighed til Hodne, men deels for Isenis Farlighed^
deels for overflødig Snee maatte vende tilbage
igien.
28 Jan. Vegusdal: Madme Schiøttis Fad.
D. Jubil. (19 April). Iveland: Var ieg komen til Odderstøl^
men kunde icke kome frem for den overflødige
Snee, der laae mellem Odderstøl og Iveland.
„ D. voc. jucd. (3 Mai.). Vegusdal: Kunde ieg icke kome
frem for overflødig Snee paa Heyen.
„ 18 Juni. Hordnes: Monsr Søren Ibsen Taur og MadsL
Inger Cathrine Normann copulerede i Fahret.
^ 7 Aug. Evje: Visiterede Deres Høyærværdighed Biskopen
Mag. lacob Kærup i Efgie H. K.
„ 31 Aug. Hordnes: Blev Sorenskriver Hagerups D : Martha
Cathrine begravet i Hornes Kirke.
„ 16 Novbr. Evje: Min Datter Ædel Jacobine døbt. —
Monsr Phillips, Monsr Weyer, Monsr Arnoldus
Montagnie, Madame Hagerup, Madame Schaa-
ning, Mademoiselle Næskiile Fad.
„ D. 2. Adv. (6 Decbr.). Vegusdal : Kunde ieg umulig kome
frem deels for den overflødige Snee, deels for
Vandenes store Farlighed af den langvarige Tøe.
„ 12 Decbr. Evjé: Johan Phillips Forlover.
1740. D. qvasimodo. (24 April). Vegusdal: Gapitain des armes
Fredrik Flyg Fadder.
„ 15 Juni. Hordnes: Ligpr. over Sorenskriveren SI. Rein-
hold Frederic Hagerup 58 A. 9 M. 3 Ug. gi
„ 19 Aug. Evje: Min Hustrue Henrica Margreta Schiøttes
Fad.
„ 21 Sept. Vegusdal- Min Hustrue Fad.
„ b. 19 p. Tri (23 0ct.). Vegusdal: Kunde ieg umulig kome
frem for Sne og lis.
-> •> j ^
100
1740. 20 Decbr. Evjer Jtfade Schiøttes Fad.
, 29 Decbr. « : Madme Schiøttes Fad.
1741. F. Eph. (6 Jan.). Evje: Blef ieg Johan PhiUip indsat til
Gapellan pro Persona for Efgie Præstegield af
Provsten og Sogne Præsten samesteds Velædle
og Welærværdige Hr. Herman Schiøtte.
, 28 Juli. Hordnes: Ligpr. over SI. Seig. Rasmus Schaa-
ning udi Fahret 35 Å. 1 M. 12 D. gi.
1742. D. Sexag. (29 Jan.). Iveland: Var ganske 'umueligt at
korne frem formedelst overflødigt Tøe og det
deraf faldende Meenføre.
F. Purif. Mariæ (2. Febr.). Vegusdal : Blef Prædiken for-
sømt formedelst overflødig Tøe og det deraf
paakomende Meenføre.
y, D. Invoc. (12 Febr.). Iveland: Giort Ligprædiken over
Præste Enken paa Odderstøl Madm Anna Maria
SI. Hr. Mentz Pedersens, 71 Aar.
y, 7 Juli. Hordnes: Abigael Dorothea Simonsdatter Møller
fra Christiansand, der tiente udi Fahret, be-
gravet.
„ 12 p. Tri. (12 Aug.). Evje: Visiterede Biskop Kærup.
1743. D. 3 p. Eph. (27 Jan.). Vegusdal: Jomfr Esther Dorothea
Ørum Fad.
1744. 13 Jan. Vegusdal: Capt. des armes Gunder Olsen Hof-
land og Pigen Berthe Kiedelsdatter Lillevand
trolovede.
. D. Reminisc. (1 Marts.). Iveland: Frue Anna Margrethe
Brinch og Jomfr. Inger Dorothea Zemikow Fad.
„ 8 Juni. Hordnes: Monsr Peder Clausen Topdal Fad.
„ 26 Juli. Evje: Mademois: Martha Marg. Norman Fad.
D. 16 p. Tri. (20. Sept.). Vegusdal: hjemmedøbt Tallach
Omundsen Tved østre Sundet og Kirsten Flygs
uægte Barn Martha Maria. — Mad^e Gjerthrud
si. Ørums, Jomfrr Esther Dorothea Ørum, Monsr
Mathias Ørum og ieg Johan Phillips Fad.
„ 26 Decbr. Evje: Jomfr Friderica Lovise Visløf Fad.
101
1745. 20 Febr. Hordnes: Madme Hanna SI. Hagerups Fad.
„ 9 Marts. Vegusdal: Jomfru Ester Dorothea Ørum Fad.
„ D. Virid. (15 April.). Vegusdal: Var umulig at korne frem
for Meenføre af Snee og Vand.
„ 16 Decbr. Hordnes: Jomfr. Visløff Fad.
1746. 11 Jan. „ : Madme Hagerup Fad.
y, 11 Juli. Evje: Mit Herman Schiøttes og Henrica Mar-
gretha Phillips B: Elisabeth Margrethe døbt af
Hr. Phillips. Sorenskriver Wisløw, Monsr Ørs-
løv, Madame Ørums, Jomfr. Esther Dort. Ørum
og Friderica Lovisa Wisløw Fad.
„ D. 17p. Tri. (2 0ct.). Vegusdal: Lieut. Fangøe og Madme
Maren Vulfs B: Christopher Frideric døbt. —
Sergeant Væber og Madme Ørum Fad.
j, 3 Oct. Vegusdal: Monsr Mathias Ørum Fad.
„ 20Novbr. Hordnes: Jomfr Friderica Lovise Wisløw Fad.
1747. D. qvasimod. (9 April.). Vegusdal: Var umuligt at kome
frem formedelst Meenføre af overflødig Snee
og Vand.
12 Juli. Evje: Madme Schiøtte Fad.
„ 2 Novbr. Hordnes: Sorenskriver Visløfif, Monsr Vahr,
Madme Hagerup, Appelone Hagerup og Jomft*
Marthe Norman Fad.
„ D. int. Nat. & Gire. (31 Decbr.). Vegusdal: Var umuligt
at kome frem for overflødig Vand og Snee.
1748.^i F. novi anni (1 Jan.). Vegusdal: Var ligeledes ingen Frem-
komst.
„ 9 Marts. Hordnes: Publ. absolv. Abraham Brinch for
Lejermaal med Guro Olsd. Schogen.
„ 23 Marts. Vegusdal: Jomfr. Ørum Fad.
„ D. Palm. (7 April.) Vegusdal: Monsr Mathias Ørum og
Jomfr. Ørum Fad.
„ D. 2 p. Tri. (23 Juni.). Hordnes: Publ. absolv. Guro
Olsdatter Schogen, som havde syndet mod det
6te Bud med Abraham Brinch.
^ D. 6 p. Tri. (21 Juli.). Vegusdal: Publ. absolv. Aasil
102
Knudsdatter Røsseland, som havde syndet mod
det siette Bud med Mathias Ørum.
1748. D. 8 p. Tri. (4 Aug.). Hordnes: Abraham Brinch og
Guro Olsdatter Schogens uægte B: Marte døbt.
„ D. lOp. Tri. (18 Aug.). Vegusdal: Publ. absolv. Mathias
Ørum, som havde syndet mod det siette Bud.
1749. 3 Febr. Vegusdal: Jpmfr. Esther Dorothea Ørum og
Jomfr. Sophia Amalia Isabella Ørum Fad.
^ D. Judic. (23 Marts.). Vegusdal: Sérgeant Væber Fad.
„ D. Rogat. (11 Mai.). „ : Var umuligt at kome
frem enten Sommer eller Vinterveien for over-
flødig Snee og Meenføre.
1750. F. Circ. (1 Jan.). Vegusdal: Var umuligt at kome frem
enten Somer eller Vinter Veyen formedelst
Isene var ey stærke, saa at ingen Hest kunde
kome paa Isene, og Somerveyen var umuligt
formedelst den Overflødighed af Snee.
j, D. 14 p. Tri. (30 Aug.). Vegusdal: Corporal Alv Alvsen Aas
og Anne Aslagsdatter Tved trolovede. Giort
Ligpr. over Ole Olsen Ødegaarden gi. 100 Aar.
— Monsr Herman Schiøtte Fad.
D. 18 p. Tri. (27 Sept.). Vegusdal: Corporal Alv Alvsøn
Aas og Anne Aslaksdatter Tved copulerede.
„ 30 Oct. Vegusdal: Jomfr. Elisabeth Knudt Norman Fad.
„ 16 Decbr. „ : Jomfr. Elisabeth Knudt Norman Fad.
r, D. 4 Adv. (20 Decbr.). Vegusdal: Var umuligt at kome frem
formedelst den overflødige Mængde af Snee, hvor-
om og indløb Underretning fra Kideli Lillevand.
1751. ' 13 Jan. Vegusdal: Var det umuligt at kome frem paa
nogen Slags Maade.
r, 4 p. Eph. (31 Jan.). Iveland: Var det umuligt at kome
frem, saa ieg Dagen tilforren af min Skyesmand
blev advaret derom.
„ D. F. Mariæ Purific. (2 Febr.). Vegusdal: Var det umuligt
for mig at kome frem formedelst den Over-
flødighed her var af Snee.
103
1751. 2 Febr. Vegusdal: Jomfr Elisabeth Normand Fad.
„ D. Judic. (28 Marts.). Vegusdal. Var det umuligt at korne
frem paa nogen Slags Maade.
„ 29 Marts. Vegusdal: Var Faste Prædiken beramet men
formedelst Meenføre blev den ikke fuldført.
„ D. Palmarum (4 April.). Iveland: Var det umuligt for mig
at korne frem paa nogen Slags Maade.
^ 15 Mai. Vegusdal: Var Prædiken beramet, men for-
medelst Meenføret blev den ikke fuldført.
^ D. 5 p. Pasch. (16 Mai.). Vegusdal: Var heller ingen
Fremkomst.
^ D. 10 p. Tri. (15. Aug.). Iveland: Lars Drejers og Annes
B: Martha døbt.
F. St Mich. (29 Sept.). Evje: Blev jeg Niels Grøgaard i
Herrens Nafn installeret til Capellan pro Pers:
1752. 18 Febr. Iveland: Madme Grøgaard, Jomfru Martha Mar-
grethe Larsen og Monsr Sveigaard Fad.
„ F. Virid. (30 Marts.). Vegusdal: Jomfr. Sophia Amalia
Ørum Fad.
^ D. cant. (30 April.). Iveland: Monsr Johan Væber, Monsr
Svejgaard, Jomfru Martha Norman og Jomfr
Uldricha Malling Fad.
D. 21 p. Tri. (22 Oct.). Vegusdal: Monsr Mathias- Ørum
og Jomfr. Sophia Amalia Ørum Fad.
„ 22 Novbr. Evje : Hr. Lieutnant Stochman og Monsr Her-
man H. Sehiøtte Forlovere.
^ 9 Decbr. V^usdal: Monsr. Mathias Ørum og Torborg
.Michelsd. Østerhuus trolovede.
„ 28 Decbr. Evje: Asmund Gundersen Tved og Johanna
Catharina Svendsdatter copulerede.
1753. 2 Jan. Vegusdal: Monsr Mathias Ørum og Torborg Mi-
chelsdatter Østerhuus copulerede.
„ 13 Jan. Vegusdal: Var det ganske umulig at fremkome
formedelst den overflødige Mængde af Sne, som
var falden.
, 4 Febr. Vegusdal: Jomfru Maria Catharina Sehiøtte Fad.
104
1753. 18 Marts, Eyje: Hr. Lieutenant Stochmand og Studiosus
Herman Henric Schiøtte Forlovere.
„ Fest. 1 Pentecost. (10 Juni.). Iveiand: Corporal Tellef
Frøysaae Fad.
y, 12 Sept. Hordnes: Jomfr. Marte Normand og Monsr.
Johan Wahr Fad.
„ 16 Sept. Evjer Jomfr. Maria Catharina Schiøtte Fad.
^ 7 Oct. „ : Jomfr. Edel Jacobine Schiøtte Fad.
y, 11 „ „ : Jomfr. Maria Catrine Schiøtte Fad.
„ 21 Novbr. j, : Jomfr. Karen Hagerup og Jomfr. Marthe
Norman Fad.
j, 22 Novbr. Evje: Jomfr. Edel Jacobine Schiøtte Fad.
1754. D. 4 p. Epiph. (3 Febr.). Evje: Jomfr. Maria Cathrine
Schiøtte Fad.
„ D. Precat. publ. (10. Mai.). Vegusdal: Mathias og Torbor
Ørums Barn Lydth Mathias døbt. Jomfr.
Esther Dorothea Ørum, Jomfr. Sophia Amalia
Ørum og Sergeant Gunder Tved Fad. Corporal
Alf og Ane Aases Barn (uden Navn) døbt.
„ D. 3 p. Tri. (30 Juni.). Vegusdal: Jomfr. Sophia Amalia
Ørum Fad.
„ D. 19 p. Tri. (20 Oct.). Vegusdal: Jomfr. Sophia Amalia
Ørum Fad.
y, 1 Decbr. Evje: Jomfru Maria Catharina Schiøtte og Eli-
sabeth Knut Normand Fad.
»3 y, Evje: Jomfru Marie Catharina Schiøtte Fad.
„ 8 „ „ : Jomfru Marie Catharine Schiøtte Fad.
„ F. 3 Navitat. (27 Decbr.). Iveiand: Sergeant Thommes
From Forlover.
y, 28 Decbr. Hordnes : Sr. Johan Sommer Wahr og Jomfr.
Martha Margrethe Norman cop. i Huset efter
kgl. Bevilg. Sorenskriver Poul Wisløv og Pro-
curator Andreas Wahr Forlovere.
1755. 15 Juni, Eyje: Jomfru Edel Jacobine Schiøtte Fad.
„ 12 Sept. „ : Hr. Lieut. Brochmann og min Datter
105
Maria Catharina Schiøtte cop. af Hans Høy-
ærværdighed Hr. Paludan.
1755. 19 Sept. Evje: Leut. Christian von Brinck og Appellone
Hagerup cop.
„ 30 Sept. Hordnes: Monsr. Johan Wahr og Martha Mar-
garethas B. Anne Marine døbt. Hr. Lieut. Stoch-
mann, Lieut. Brinck, Sorenskriver Wisløf, Fru
Stochmans, MadmeSchaaning og Jomfr. Hagerup
Fad.
„ 10 Oct. Evje: Ligpr. over Jomfr. Wilhelmina Sophia
Phillips gamel 45 Aar mindre 3 Uger.
„ 8 Novbr. Hordnes: Lieut. Johan Stochman og Monsr.
Johan Wahr Forlovere.
„ F. 1 Nat. (25 Decbr.). Evje: Jomfr. Edel Jacobine Schiøtte
Fad.
1756. 11 Jan. Evje: Frue Stochmans Fad.
y, 13 Jan. Vegusdal: Var det ganske umueligt at fremkome
formedelst den overflødige Mængde af Snee, som
var falden.
^ F. 2 Pasch. (19 April.). Vegusdal: Jomfr. Sophia Amalie
Ørum Fad.
„ D. 5p. Tri. (18 Juli.). Vegusdal: Mathias og Torbor Ørums
B. Rasmus døbt. Jomfr. Esther Dorothea
Ørum Fad.
„ 20 Decbr. Hordnes: Monsr Johan Wahr og Marthe Mar-
grethes B. Hans Jørgen døbt. Hr. Capt. Stoch-
man, Monsr. Mathias Brinch, Monsr Lars Rosen-
berg, Madnie Schiøtte, Madme Hagerup og Jomfr.
Elisabeth Norman Faddere.
„ F. 1 Nat. (25 Decbr.). Evje: Frue Marie Stochman Fad.
1757. 6 Febr. Evje: Frue Stochmans Fad.
„ D. Sept. (7 Februar). Vegusdal: Kunde da ikke komme
frem, men maatte vende tilbage igien ved Biør-
Vandet formedelst den (overflødige Mængde af
Snee* og Vand.
„ Dom. Invocavit (28 Febr.). Iveland: Kunde da ikke kome
106
frem, men maatte v^nde tilbage igien formedelst
den Mængde af Sne og Vand og Iseme, som
vare Land-løse.
1757. 4 April. Evje: Blev giort Ligpr. over Velædle og Høy-
lærde Hr. Herman Schiøtte Proust over Raa-
bøydelaugets Proustie og Sogne-Præst til Efgie
Præstekald af Velædle og Velærværdige Hr
Jørgen Abell.
„ 13 Decbr. Hordnes: Monsr Johan Mathias Brinch og
Jomfr. Karen Margrethe Hagerup cop. i Hilset
efter kgl. Bevilg. Lieut. Christian v. Brinch og
Sorenskriver Poul Wisløv Forlovere.
1758. D. Reminisc. (19 Febr.). Vegusdal: Sold(at) Børre „Olsen"
Dosvatten og Mademoiselle Sophia Amalia Ørum
trolovede.
„ F. 3 Pasch. (28 Marts.). Vegusdal: Sophia Ørum intro-
duceret.
„ D. cantate (23 April.). Vegusdal: Borru „Aasufsen" Dos-
vand og Sophia Amalia Ørum cop.
, F. 2 Pent. (15 Mai.). Iveland: Sergant Thommes From
Forlover.
„ D. 5 p. Tri. (25 Juni.). Evje: Antog ieg selv det mig
allernaadigst forundte Efgie Præstekald, som
fra 26 Martii paa mine Vægne var forrettet af
Velærværdige Hr. Niels Grøgaard 1758.
E. A. Bruun.
„ D. 14 p. Tri. (27 Aug.). Hordnes: Monsr Johan Wahr og
Marthe Margrethe Fårets B. Andreas Nicolai
døbt. Sorenskriver Poul Wisløflf, Monsr Hans
Abel, Madnie Erich Ancher Bruuns, Madme
Hagerup og Jomfr. Schiøtte Faddere.
„ 14 Sept. Iveland: Hans Abel Fad.
„ 24 Novbr. Hordnes: Jordpaakast; Sorenskriver Paul
Wisleuw.
„ D. 2 Adv. (10 Decbr.). Vegusdal: Mathias Ørums B.
Christian døbt. Capt. Stochmands Frue Fad.
107
1759. 17 Marts. Hordnes: Jordpaakast: SI. Mad. Ane Hagerup.
„ 24 Juli. Evje: Hr. Auditeur Odderbech Fad.
^ 18 Aug. y, : Mad: Ancher Fad.
7 Oct. , : Jomfr. Phaiip Fad.
D. 20 p. Tri. (28 Oct.). Hordnes: Monsieur Mathias
Brinch og Kari Kleps B. Reinholt Frederich
døbt. Hr. Lieut. Christian Brinch, Monsr Hans
Abel, Fru Stockmands, Madame Bruns Fad.
„ 30 Oct. Hordnes: Monsr Wahrs B. Maren Marine døbt
Raadmand Ole Mørch, Capt. Abel, Sr Christian
Balle, Monsr Schiolborg, Jomfr. Elisebeth Nor-
mand og Mad. Ancher Bruun Fad.
„ 23 p. Tri. (18 Novbr.). Hordnes: Mad. Marte Vahrs introd.
1761. D. Invoc. (8 Februar.). Hordnes: Lieut. Hals og Kiærestes
B. Elisabeth Margrethe døbt. Johan Wahr, Lars
Rosenberg, Martha Margrethe og Elisabeth Knut
Faret og Hr. Ancher Faddere.
„ 12 Febr. Vegusdal: Børu og Sophia Amalias B. Chri-
stian Jesper døbt. Esther Dorothea Ørum Fad.
j, D. Lætare (1 Marts.). Vegusdal: Sophia Amalie introd.
n n n » • Madame Ørum død.
' y, Cæna Dom. (19 Marts). Hordnes: Fru Hals introd.
^ 21 Aug. Hordnes: Johan Vahr og Marthe Margrethe
Fårets B. Søren Nicolay døbt. Lars Rosenberg,
Michael Schrøder, Frue Hals og Søster Jomfr.
Ingeborg Feif. Faddere.
„ 2^Sept. Hordnes: Jordpkast: Monsr Vahrs B. Søren.
1762. D. Sept. (7 Febr.). Vegusdal: Jomfr. Esther Ørum Fad.
„ D. 23p.Tri. (14 Novbr.). Hordnes: Monsr Vahrs B. Anne
Malene døbt. Lieut. Hals, Hr. Erich Ancher
Bruun, Madnie Scønning og Madame Ancher
Bruun Faddere.
„ D. 3 Adv. (12 Decbr.). Hordnes: Lieut. Halses B. Hanna
Ghristiana døbt. Monsr Rosenberg, Monsr Vahr,
Madame Ancher Bruun, Madselle Anne Holter
Faddere.
108
1763. 13 Jan. Iveland: Var Gudstieneste beramet ved Iveland,
men formedelst SI. Provst Abels Død og af
mig forrette Tieneste og Ligprædiken over ham
blev Ivelands almue betimelig ved Expresse
givet tilkiende at ingen Kirke-tieneste kunde
faaes før Dom. 3 p. Epiph.
„ D. 1 1 p. Tri. (1 4 Aug.). Iveland : Formedelst Provst Huuses
Visitation ved Evie Dom. 15 p. Trinit. blev Ive^
lands Kirketieneste udsat.
1764. Fest. Circ. Ghr. (1 Jan.). Vegusdal: Blev ingen Tjeneste
formedelst Uføre da Præsten med 7 Mand og
Hæsters Hielp ei kom længer for Sneens Mængde
end i Langrak Leien.
„ Fest o d: 13 Januarij. Iveland: Blev atter beramede Guds-
tjeneste ophævet formedelst mig tilsendte Brev
fra Ivelands Ahnue af Tellef Iveland skrevet
dat. 10 Januarij og mig mødt 1 Mil fra mit
Hiem, tilkiendegav Umuligheden at kunde kome
frem, siden Sneen laae Hæstene til Ryggen.
„ FestoPurific. Maria (2Febr.). Iveland: og næst følgende
Søndag var atter Gudstieneste berameb ved
Ivelands Kirke, og da blev jeg hindret formedelst
min Svaghed efter min Rejse Søndagen til før-
end til Annexet Vegusdal, da Snee og Vand
rækede paa Vandene til Beltet og saaledes blev
fremslebet i 2<ie Dage til Kirken og 2de fra, der
efter holde ved Sengen i 12 Dage.
„ Dom. Judica (8 April.). Iveland: Lieutenant og Fru Halses
B. Christen Kiøbmand døbt.
„ D. 9 p. Tri. (19 Aug.). Hordnes: Madame Vahr Fad.
1765. 23 Marts. Vegusdal: Var Gudstieneste beramet ligesom
og Søndagen derefter Dom. Lætare, da Sogne-
Præsten var i Veien med 10 Mand og Bæster,
men maatte for Snee og Uveir vende om.
1767. Skiærtorsd. (16 April). Vegusdal: Var lyst Prædiken, men
109
formedelst Sne og Vands Mangfoldighed var
umuelig at korne frem.
1770. D. Palm. (8 April). Vegusdal: Blev ey Prædiken saasom
Sogne Præsten maatte vende tilbage formedelst
den store Mængde Snee samt stærke Fog.
1772. D. 3 p. Epiph. (26 elanuar.). Vegusdal: Formedelst stærk
Snee-Fog og Sneens Mængde skedde Messefald,
hvor for Gudstienesten igien blev berammet
den femte Febr.
1773. D. Ima p. Pascat. (11 April). Vegusdal: Formedelst Van-
føre Messefald.
1774. D. 3 Adv. (11 Decbr.). Vegusdal: Blev Messe-Fald for-
medelst Sneens Mængde og U-føre.
1775. D. 20 p. Tri. (29 Oct.) Vegusdal: Elisabeth Jaeobsdr.
Hals og Maren Johdr Wahr confirmerede.
„ D. 4 Adv. (24 Decbr.). Vegusdal: Hr. Nils Huss og Jomfr.
Andrea Maria Bruun lyst til Ægteskab 2den Gang.
1776. D. Miseric. (21 April). Vegusdal: Messefald formedelst den
indfaldende stærke Tøe, Isenes Vanskelighed
og den alt for store Snee.
„ D. 9p. Tri. (4 Aug.). Vegusdal: Børru „Ols:" og Kari Ma-
thiasd. Ørum trol. p. Nygaard.
D. 17 p. Tri. (29 Sept.). Vegusdal: Børu „Gundersen**
og Pigen Karen Mathiasd. Ørum lyst 1 Gang.
1777. D. Miseric. (13 April). Vegusdal: Børu Nygaards B. Kari
døbt. Christian Ørum Fad.
1778. 3 p. Eph. (25 Jan.). Vegusdal: Blev ingen Prædiken ved
Wegusdal formedelst den store Snee, som giorde
Veien ufremkomelig.
„ D. Virid. &D. Passion. Xsti. (16 April.). Vegusdal: Messefald
ved Wegusdal formedelst Meenføre, der for-
aarsagedes af den stærke Tøe og megen Snee.
„ D. 2 Adv. (6 Decb.). Vegusdal: Messefald formedelst ind-
faldende store Snee og Vand, som giorde Veiene
ufremkomelige.
1779. D. Misc. (18 April.). Vegusdal: Blev ingen Prædiken, da
110
Provsten var i Omblie for at forrette Skifte
efter Hr. Grøn og installere Hr. Abel, og Ga-
pellanen var tillige som Assessor ved Skiftet.
1779. D. 21p. Tri. (24 Oct.). Vegusdal: Christen Hals og Anne
Malene Wahr confirmerede.
D. 25 p. Tri. (21 Novbr.). Vegusdal: Ole Gundersen Sude-
stad og Eleonora Rosenvold lyst 3 Gang.
[Fortsættes.]
Personalier om Mandrup Due og hans Sen Christoffer Due.
Ved O. F. Bricka.
_L/e to Ligprædikens-Biografier, som her meddeles, ere tagne af et
Samlingsbind i det store kongl. Bibliothek, Kallske Saml. 4® Nr. 521,
der indeholder en Del saadanne, men kun selve Biografierne, ikke de
tilhørende Prædikener. Forfatteren til de to (thi det er vel samme
Mand, der har skrevet dem begge) nævnes ikke; kun saa meget kan
ses, at han har været Præst i Kjøbenhavn.
Mandrup Dues Biografi indeholder, som det vil ses af Noterne,
ikke faa Fejl, flere vist, end man i Regelen træffer i den Art Arbejder.
At den forbigaar væsentlige Ting, er derimod ikke noget Særkjende
for den. Her skal blot henpeges paa, at Mandrup Due, der ejede de
fire jydske Gaarde Halkjær, Hegnet, Krastrup og Sønderskov^), nød
en saa betydehg Anseelse blandt sine Standsfæller , at Stillingen som
Landkommissær betroedes ham i Slutningen af Christian IV's Regering ^),
og at han gjentagne Gange, 1648 og 1651, var paa Valg til Rigs-
raadet uden imidlertid at opnaa Sæde der^).
Ved Stykket om Christoffer Due er der den Besynderlighed, at
*) Om Størrelsen af hans Jordegods se Danske Mag. 5. R. I. 176, 188.
') Hubertz, Aktstykker vedk. Aarhus II. 118. Holberg, Dannemarks Riges
Hist., 2. Edit., III. 130. Rothe, Brave danske Mænds og Qvinders Efter-
mæle II. 597.
3) Aktstykker, udg. af Fyens lit. Selsk. II. 98 ff. Danske Mag. 3. R. IV. 120,
123. — Om hans Deltagelse i Stændermødeme 1645 og 1654 se Slange^
Christian IV's Hist. S. 1353 og Holberg, anf. Skr. IH. 177. — Han var
1648 med at oprette Broby Geværfabrik i Fyn (Vedel Simonsen, Rugaards
Hist. II. 1. 121).
111
Faderen betegnes som afdød, uagtet han utvivlsomt maa have over-
levet Sønnen i næsten et Aar. Dette maa sikkert komme deraf, at
Ligprædikenen over Sønnen er bleven holdt efter Faderens Død, en
Udsættelse, hvortil Forklaringen maa søges i de forvirrede Krigsforhold,
og hvortil der ikke savnes Sidestykker i).
De to her meddelte Biografier afskrev jeg i sin Tid, for at de kunde
optages i „Den danske Adel i det 16de og 17de Aarhundr ede" ; men
nu efter saa mange Aars Forløb og efter mislykkede Forsøg paa atter
at bringe dette Foretagende i Gang kan det næppe nytte at fastholde
Illusionen om dets mulige Fortsættelse. Skulde andre senere under
gunstigere Forhold tage Planen op paa ny, vil der desuden være saa
meget Materiale for mange Bind, at nærværende Udgivelse ikke vil
hindre denne Gjenoptagelse. — I alt væsentligt er her fulgt samme
Principer som i „Den danske Adel*; kun er Haandskriftets Brug af
store og smaa Bogstaver ikke bevaret her, ligesom der formentlig og-
saa har været Grund til her at give enkelte oplysende Anmærkninger.
Mandrup Due.
Belangende da denne erlige och welb: Mandz, nu sallige
hoss Gud Manderup Dues til Halkier, kongl: Mayttz Befallings
Mand paa Ørum Slott^), hans adelige Herkombst, christelige
Liflfss och Leflfnetz Fremdrageisse och endeligen sidste och sal-
lige Aflfschening fra denne elendige Werden, da er hånd fød paa
Oxholm Aar effter Christj Fødssel 159.6 den 13 Junij aflf eflfter-
schreflfne erlige och welb: Forældre.
Hanss Fader war erlig och welb: Mand Jørgen Due til Ox-
*) Her et Far saadanne. Af dem, der faldt i Oktbr. 1657 i Frederiksodde,
begravedes Jørgen Rosenkrands 30. Juni 1658, Marsken Anders Bille end-
ogsaa først i Novbr. 1660; i Oktbr. 1660 jordedes to unge Sehesteder,
som vare døde halvandet Aar tidligere; da Lavrits Ulfeldts Lig i Januar
1661 stededes til Jorden, havde det staaet ubegravet paa andet Aar (Ud-
drag af Biskop Jens Bircherods Dagbøger S. 8, 62 f., 65 f.). I Marts 1661
hedder det om Jomfru Ingeborg Friis til Margaard, at det 14. Juni bliver
to Aar siden hendes Død, „og ingen udi ringeste Maade haver ladet sig
bekvemme hendes salig Lig til sit Hvilested at ville forhjælpe'* (K. Hansen,
Danske Ridderborge (II), 1876, S. 117). Ogsaa i roligere Tider kunde
sligt. hænde, thi Jørgen Svave, som var^ død i Septbr. 1612 eller noget
forinden, stod endnu i Januar 1614 ubegravet, da hans Kreditor Sigvard
Grubbe havde „forbudt" ham Jorden (Vedel Simonsen, Rugaards Hist. II.
1. 8f. Secher, Kongens rettertings domme 1605—14 S. 538 fP.).
*) Senere Tilføjelse: „og Landcomissarius i Jylland*.
112
holm^). Hanss Moder war erlig och welb: Frue, Frue Lehne
Juel til Brodschov. Hanss Farfader war erlig och welb: Mand
Bernt Due til Etz^). Hanss Farmoder war erlig och welb: Frue
Helvig Wrangel. Hanss Farfaders Fader war erlig och welb:
Mand Hendrich Due til Fenov. Hanss Farfaders Moder var
erlig och welb: Frue, Frue Elissabeth von Ørtzen. Hanss Far-
moders Fader war erlig och welb: Mand Hendrich Wrangel til
Stouflfenburg. Hanss Farmoders Moder war erlig och welb: Frue,
Frue Kirstine von Anrep®).
Hanss Morfader war erlig och welb: Mand Christoffer Juel
til Estrup. Hanss Mormoder war erlig och welb: Frue, Frue
Kirsten Kaass. Hanss Morfaders Fader war erlig och welb: Mand
Hendrich Juel til Estrup. Hanss Morfaders Moder war erlig och
welb: Frue, Frue Maren Lunge til WUerupgaard*). Hanss Mor-
moders Fader war erlig och welb: Mand Hertvig Kaass til Suen-
strup. Hanss Mormoders Moder war erlig och welb: Frue, Frue
Kirsten Wlfeldt^).
Dette er denne sallige Mandz adelige och berømmelige Op-
rindelsse och Herkombst, och efftersom det er alle och en huer
witterlig, at hånd er fød och kommen aff god, gammel och gieff
Adelstamme, baade paa fæderne och møderne, saauel i Tysch-
land som her i Danmarch, saa giøris iche fornøden medt Witløff-
tighed widre her paa dette Sted at opregne.
Der nu denne sallige Mandz welbiurdige Forældre med denne
deris vnge Søn aff Gud allermectigste vare bleffiie welssignede,
haffue de strax som christelige Forældre ladet samme deris vnge
adelige Søn wed den hellige Daab indplante udi den aandelige
Wingaard och saaledis indlemme udi Christj Meenighed och
afftoe och rensse aff dend Arffuessynd, hannem var medfød.
Siden haffue de med ald faderlig och moderlig Omsorg som
^) Senere Tilføjelse: ^t 1610^ (Jvfr. nedenfor.)
') Aitz, Gods i Lifland.
') I Haandskriflet staar „Aurip*. For Rigtigheden af de ældre Led i Stam-
»
tavlen tør ikke indestaas.
*) GhristofiFer Juels Forældre vare ikke de ovenanførte, men Thomas Juel til
Astrup og Lene Rosenkrands.
^) Kirsten Kaas var en Datter af Mogens Kaas til Ørndrup og Mette Friis.
113
christelige Forældre ladet hannem opdrage udj Gudz sande Frycht
och med største Omhyggelighed ladet hannem vndervisse udi
sin Bømelærdomb och Gudz hellige Kundschab och alt andet,
som kunde giffue Naade hoss Gud och Behagelighed hoss Meni-
schen. Och effter at hans Tid och Alder det vdkreflfuede, haflfue
de hiemme hoss sig selfif holt privatos præceptores til hannem
til at optuchte och oplære hannem udi boglige Konster och alt
det, som en vng Adelss Persohn vel eignet och anstod.
Anno 1610 kailede Gud hans sl:ge Fader udi den Krig,
som den Tid var imellom Dannemarch och Sverige). Samme
Aar befant hans kiere Moder raadeligt hannem paa fremmede
Steder at forschiche, paa det hånd sig widre udi alle adelige
Dyder kunde qualificere. Til den Ende bleff hannem forordnet
til en Hofifmester paa samme hans Reysse den hæderlige och ,
høylærde Mandt Docter Michel Madtzen^), siden Medicus i Kol-
ding, och eflfter at hånd haflfde taget Aflfschening fra sin kiere
Moder, tog hånd sin Reysse først paa Holland, huor hånd til
Amsterdamb ankomb til Schibs, reyste saa der fra tilLeyden^),
och forbleff der et Aars Tid, och imidlertid lagde Vind paa sine
Studeringer och i Synderlighed paa sine adelige Exercitier, til
huilche hånd altid haflfde største Inclination, saa at band udi alt
det, som en Adelss Mand vel eigner och anstaar, haflfde iche ringe
Perfection. Och eflfter at hånd nu haflfde opholdet sig her i
Holland paa halflfandet Aars Tid och imidlertid omreyst alle Pro-
vincieme och der besseet de mange fornemme Festninger, Stæ-
der och Byer, som der ere alle Wegne, haflfuer hånd Anno 1612
taget sin Reysse der fra ind i Tyschland, och reyste saa gandsche
^) Krigen begyndte som bekjendt først 1611, og Jørgen Dues Død maa vel
altsaa henføres til dette Aar, jvfr. Danske Atlas V. 72.
') Det er en Fejl for: Mikkel Christensen (s. Ingerslev, Danmarks Læger og
Lægevæsen I. 377. Personalhist. Tidsskr. 2. R. II. 293 f.). Jvfr. Peder
Hegelunds Notits i hans utrykte Almanakc^tegnelser imdér 6. Febr. 1612:
„Mandrop Duwe kom hid [til Ribe] met hans Scholemester Michel Chri-
stenssøn". Vi se tillige heraf, at Udenlandsrejsen først begyndte 1612.
*) Studieopholdet i Leiden er henført til en urigtig Tid ; det falder under den
anden Udenlandsrejse, thi i Novbr. 1615 blev Mikkel Christensen imma-
trikuleret ved Universitetet i Leiden og i Novbr. 1616 blere baade han
og Mandrup Due immatrikulerede der (Personalhist. Tidsskr. II. 112).
8
114
op ad Rinstrømmen til Strassburg, och paa Weyen bessaa hånd
Wessel, Dusseldorflf, Kø.ln, Maintz, Franckfurt, Speyer och Wormbss
och andre fornemme Stæder, som der vare at bessee. Til Strass-
burg opholdte hånd sig nogle Maaneder, och tog siden sin Reysse
der fra ind i Wirtenberger Land tU Tubigon ^), huor hånd nogen
Tid forbleflf, efftersom dette Sted paa de Tider var saa meget
berømmeligt, baade fordj studia liberalia saauelsom andre ade-
lige Exercitier der i Synderlighed florerede, och laa hånd der
udi den witberømte lærde Mandz Doctoris Lansij Huss. Och
efftersom hånd haffde stor Begierlighed til at bessee Tyschland,
reyste hånd ind til Wien i Østerige, och der bessaa Keyserens
Hoff, siden reyste hånd gandsche Vngaren igiennom, och der
bessaa alle fornemme Stæder och Byer. Och .effter at hånd nu
saaledis paa 2 Aars Tid haffde forssøgt sig i Tydschland, begaff
hånd sig Anno 1614 effter sin kiere Moders Begiermg hiem til
sit Fædemeland, huor hånd dog iche forbleff lengere end 2 Maa-
neder. Men efftersom hånd haffde stor Willie och Begierlighed
til sig videre vden Landtz at forssøge och perfectioneme [sic], be-
gynte hånd strax at continuere sin forrige Reysse, och begaff
sig saa ind i Engeland, opholt sig der noget til Oxfort, och
effter at hånd til Londen haffde besseet den berømte Kong Jacobs
Hoff och ellers lagt Vind paa det engelsche Spraag, haffuer hånd,
der hånd haffde weret i Engeland p^ia halffandet Aars Tid, taget
sin Reysse ind adt Franchrige, huor hånd først opholte sig til
Saumeurs paa 9 Maaneders Tid, och der lagde sine fundamenta
udj det franssøsche Spraag. Reiste siden til Paris, der widre
at continuere och forbedre det, som hånd udj sinne Exercitier
paa andre Stæder haffde lært, huilchet hånd och med stor Dex-
teritet efflerkom, och efller at hånd haffde besseet det kongelige
Hoff her til Paris och bessøgt mange fornemme Stæder i Franch-
rige, som er Angiers, Tours, Blois, Orleans, Bourges och Lyon,
och paa sonime Stæder sig nogen Tid opholt och siden igiemiem
reyst Lanquedocq och Provence och andre fornemme Provincier
^) Han immatrikiileredes ved Universitetet i Tubingen 19. April 1613 (Per-
sonalhist. Tidsskr. V. 313).
115
och Byer och med største Flid besseet alt det, som kunde were
werdigt at bessee, och sig her i Franchrige paa 2V2 Aars Tid
opholdet, begaflfhand sig atter Ao 1618 effter hans kiere Moders
Begiering hiem igien til sit Fædemeland, effter at hånd paa 8
Aarss Tid sig i Holland, Tydschland, Engeland och Franchrige
haflfde forssøgt. Der hånd nu var kommen hiemb til sin kiere
Moder, foraarssagede hånd hoss hende allerstørste Glæde, effter-
som hånd haffde lagt sin Tid saa uel an paa fremmede Stæder,,
och var hendiss eeniste Søn, udi huilchen hun sig ald ære och
glæde kunde forvente, och effter at hånd haffde veret hoss hende
4 Maaneders Tid, sagde hånd tieniste udj hans kongl: Mayi-tz,.
høylofflig Ihukommelsse, Kong Christian den 4dis Hoff for en
HofQuncker^), huor hånd med Opwartning och andet, som hans
Stand wdkreffaede, altid lod sig finde redebon och willig, saa
at hånd der for haffde hanss kongl: Mayttz Yndest och Naade,.
och effter 5 Aars Tieniste aff høystbemelte hans kongl: Mattz.
bleff betroit til at vere Oberschenck, huilcken Bestilling hånd
paa 2 Aars Tid med Berømmelsse forrestod.
Och imidlertid hånd saaledis var udj kongelige Maytt Tie-^
niste, bleff hånd Ao 1623 tilssindtz effter Gudz Indschydelsse
och gode Wenners Tihraadelsse at tiltale erlig och welb: Mand
Her Albredt Skiel til Fussingø, Danmarchis Riges Admiral, Raad
och Befallings Mand paa Ribberhiiss, saauelsom ochsaa erlig och
welb: Frue, Frue Berthe Fris om deris kiere Datter, erlig och
welb: Jomfrue Anne Skiel, som och anden Julie Dag vdj samme
Aar bleff hannem tilssagtv och vare de Festefolck tiissammen udj
6 samfelde Aar. Imidlertid lod hånd sig ideligen bruge udi sin
Herris Tieniste, baade udi den keysserlige Krig, huor hånd reed
vnder Hofflfanen, saauelsom alle andre Occasioner, huor hånd
altid beteede sig saaledis, som det en Adelssmand vel eigner
och anstaar.
Anno 1629 tog hånd sin Affschening fra Hoffue, och bleff
hånd aff hans kongl: Ma:, høylofflig Ihukommelsse, for sin lange
^) Ansattes som saadan 4. Marts 1621 (Grundtvig, Meddelelser fra Rente^
kanunerarehivet, 1872, S. 146).
8*
116
och troe Tieniste naadigst forleent med Aastrup Lehn^) udi
AVendssyssel, och samme Aar den 6 7bris giorde erlig och welb:
Mand Hr: Albret Skiel til Fussingø, Ridder, Damnarchis Riges
Raad och Admiral och Befallings Mand paa Ribberhus, hans
Brøllup 2) med sin kiere Datter, erlig och welb: Jomfrue Anne
Skiel, udi Odensse, huor eflfter de haflfue leflfuet tiissammen et
meget christeligt och ønscheligt Egteschab medt kerlig Omgen-
gelsse udj 31 Aar och 15 Dage, huor for denne Schilssmiss for-
aarsageren [sic] hoss hanss høybedrøfifuede eflfterlate Frue aller-
største Sorig och Bedrøflfuelsse. Dend allerhøyeste Gud, som er ald
Trøstens och Barmliiertighedz Fader, styrche och opholde hende
udj denne hendis Hiertesorg, och giflfue hende Aand och Naade
til at bære dette Kaars med Taalmodighed. Vdj dette dens ker-
lige Echteschab haffuer Gud allermectigste Avelssignet dennem
med 7 Sønner, afif huilche de fire ere allerede i Herren hensofif-
uede, nemblig erlige och welbyrdige Albret Due, Christoffer Due,
Niels Due och Otte Due. De, som igien leflfuer, ere erlige och
welbyrdige Jørgen Due och Jørgen Due^) och Bernt Due. Den
allerhøyeste Gud vnde dennem at leffue lenge, deris høybedrøff-
uede kiere Moder til Trøst och Glæde.
Huad den shge Mandz Liff och Leffnet ellers angaar, da
hafifuer hånd med dez Fremdrageisse altid schichet och forholdet
sig gudfrychteligen, christeligen och wel, haffuende altid Gud for
Øyen, och holdet hans hellige Ord udj stor Agt och Wærdighed,
det gierne aff sin yderste Formue forfremmet, agtet och æret
Gudz Ordz Tienere tilbørligen, søgt Gudz Huss och Kirchen jQit-
tigen, och med største Andacht tit och oflfte brugt det hellige
*) Først 17 Aar senere, nemlig 31. Maj 1646, fik han Aastrup i Forlenin^
(Erslev, Danmark-Norges Len og Lensmænd 1596—1660 S. 31). 1650
ombyttedes dette Len med Ørum (anf. Skr. S. 44).
*) Kort forinden Brylluppet havde Mandrup Due ved et Gjæstebud i Malmø
under et Klammeri dræbt en Trompeter, men Rigsraadet, hvem Kongen
overdrog Sagens Undersøgelse, erklærede 3 Dage før Brylluppet, at dette
kunde finde Sted, naar Drabsmanden først havde staaet aabenbart Skrifte
(Molbech, Christian IV's egenh. Breve L 367. Erslev, Rigsraadets og
Stændermødemes Hist. i Krist. IV's Tid II. 195. Saml. t. Fyens Hist. og
Topogr. VL 124).
') Jørgen Skeel Due (t 1701, s. O. Nielsen, Malt Herred S. 40 ff.).
117
och høyværdige Alterens Sacramente, och ellers udj ald sin Liflfs
Tid ladet see och kiende end alworlig Ififuer for Gudz Ære och
sin egen Sallighed. Imod sin kiere Frue haflfuer hånd altid be-
uist en fomuflftig och oprichtig Kerlighed, elschet och æret hende
inderlige och med ald wenlig och ynderlig Omgængeisse sig saa-
ledis beteed imod hende, at hun nu iche uden allerstørste Hier-
tens Suck och Bedrøflfuelsse kand safl&ie det wenlige Omlad och
hulde Omgængeisse, hånd haflfde med hende, hnod sin kiere
Bjørn haflfuer hånd veret en from och mild Fader, aldrig spa-
rendis Middel eller Omkostning paa alt det, som kunde tiene til
deris Nytte och Forfremmelsse, och ellers med faderlig Formaa-
ning ideligen erindret dennem om deris egen Gaflfn och beste.
Imod sin Næste och ieflfnlige haflfuer hånd altid beteed sig
trofast och wenlig och med ald høffliig Gonversation sig imod en
huer wist at comportere. Imod sine Tienere haflfuer hånd altid
veret from och mild, søgt deris beste och Forfremmelsse i mange
Maader.
Oflfuer fattige och arme haflfde hånd stor Medlidenhed, och
gierne imod dennem sig rundeligen och mildeligen beteede, och
derfor aflf en christelig Omsorg haflfuer funderet et Hosspital ved
sin Gaard Krastrup, udi huilchet nogle wissse fattige Mennischer
med fornøden Føde och Wnderholding aarligen forssiuniss ^). De
Skolerss Penge, som aarligen her wed Kiøbenhaflfuns Universitet
til fatige Studenter distribueris, haflfuer handt med 500 Rixdalers
Capital forbedret.
Belangende denne sallige Mandz Siugdomb och saligste En-
deligt aflf denne Werden, da haflfuer hånd paa et Aars Tid veret
meget suag och særdelis plaget aflf en heflftig Schørbug, huor til
dend store och langvarendis Stilhed saauelsom anden Weder-
wertighed, hånd udj denne Tid haflfuer wdstandet, vden Tuiffl
haffuer giflfuet største Aarsag. Den 20 Augusti nu sidst forleden
fich hånd de sørgelige Tidender, at Gud haflfde kaldet hans kiere
Søn, sallig Nielss Due, som var vden Landz och til Heydelberg^)^
^) Mulig er her Oprindelsen til den aarlige Uddeling af Kom og Penge fra
Krastrup, der omtales i Hofmans Fundationer III. 516.
^) I April 1656 var Niels Due bleven immatrikuleret i Heidelbergs Universitet
118
och bleflf hånd ved saadan sin kiere Søns dødelige Aflfgang meget
sorrigfuld och bekymret, saa hånd der oflfuer samme Dag gich
til Sengss. Om anden Dagen befant hånd sig med megen Mat-
tighed och AflSnechtighed at vere betagen. Huor for hans kiere
Frue strax lod hente dend hæderlige och høylærde Mand Doet:
Paul Mott, kongl: Mayttz welbestalten LiflfMedicum, som brugte
alle de Middel, der kunde vere tienlige til at styrche och con-
fortere hannem; men eflftersom alle Middel vare forgiefifuis, och
hans høye Alder ey heller kunde hielpe och befordre de Medi-
kamenter, som til hans Suaghed vare fomødene, saa forøgtis
hans Siugdomb dagligen io meere och meere med stor Afl&nech-
tighed. Hånd laa dog saa stille hen udi allerstørste Taalmodig-
hed, giffuende sin Villie vnder, Gudz Willie, och naar hans
kiere Frue beklagede sig oflfuer hans Siugdomb, bad hånd hende,
hun schuUe giflfue sig tilfredz, och sagde: leg haflfuer annammet
saa meget got aflf Herren, hui schulde ieg ey och annanmie det
onde? Ønschede der boss ideligen, at Gud ville beuare hannem
fra langvarig Siugdomb, at band iche for lenge schulle piagis,
thj band var nu gandsche kiæd aflf Werden, och ville gerne
och glædeligen forløses der fra, naar det var hans guddommelige
WilUe.
Den 17 September^) tog band sig for neste Søndag der
eflfter at bruge det hellige och høy værdige Alterens Sacramente.
Bad der for sin kiere Frue, at hun til samme Tid ville bereede sig
til at forrete samme gudelig Werch tillige med hannem. Mens
nogle Dage der elBfter tog hans Siugdomb meget Oflfuerhaand,
saa band vel merchede, at hans Tid var iche langt borte, huor
for band strax slog sig fra Werden och iche bekymrete sig om
noget werdsligt meere, men laa udj allerstørste Taalmodighed,
och med idelig Bøn och Paakaldelsse arbeidede paa det æuige,
och med allerstørste Forlengssel inderligen lengtis eflfter en glædelig
Forløssning, brugende tit och oflfte dette Mundheld: Huad min
(Joan. Agricolae Islebiensis Apophthegmata nonnuUa, ed. L. Daae, Christ.
1886, praef. p. xffl). Han døde 31. Juli 1660 (Bricka og Gjellerup, Den
danske Adel I. 256).
^) Faldt 1660 paa en Mandag.
119
Gud vil, det schee altid, hans Willie er den beste. Item och:
Gud, huor lenge schal dog vare saadan Elende?
Den 21 7bris befant hånd sig med mercheligere och meere
Suaghed betagen. Huor for hånd begierede, at mand vilde sende
Bud efifter mig, at ieg hannem udj hanss Sallighedz Sag kunde
betienne. hnidlertid bad hånd sin kiere Frue, at hun vilde læsse
noget for hannem i en Bog, som hånd selflf flyede hende, om
Døden och Dødssens Betenckelsse. Men der hun først for Hier-
tens Such och Graad iche kunde effterkomme hans Begiering,
klappede hånd hende ved Kinden, bad hende giffue sig tilfredz
och lade Gudz WilKe were sin Villie, tachede hende der hoss
for ald kerlig och wenlig Omgengelsse. Och der ieg nu komb
til hannem, trøstede ieg hannem aff Gudz Ord, nemblig aflf den
68 Pssalme, ad Gud lagde sme Børn en Byrde paa, och ad hånd
var dem och en Gud til megen Sallighed, oc hoss den Herre
Herre ad var [sic] Vdgang fra Døden, och aflf Esaias 53 : visse-
ligen bar hånd wor Siugdomb, och tog vor Pine paa sig etc.^
item 1 Cor: 10, ad Gud war trofast, hånd schulle iche friste
hannem oflfuer hans Formue etc, och med andre trøstelige Spraag
afif den hellige Schriffl. Da haflfuer den welb: sallige Mand, saa
snart ieg noget Spraag fremførte aflf Gudz Ord, med stor An-
dact udført det indtil Enden och sielflF der hoss begyndt anden,
nemblig aff Davidz Psal: 42: Som Hiorten schriger effter Wand-
strømmen, saa schriger min Siæl, o Gud, til dig, min Siæl tørster
efifter Gud, och Psal: 130: Aff det dybe raaber ieg. Herre, etc;
item Psal: 73: Herre, naar ieg ichun haflfuer dig, saa skøtte
ieg etc; item Gen: 32: Herre, ieg slipper dig iche, førend du
welssigner mig. Och der ieg tilspurde hannem, om hånd gerne
vil vere tilfredz med den gode Gudz Willie, endten hånd ville
haflFue det med hannem til Liflfuet eller til Døden, suarede hånd:
Ja gierne, huor for schulle ieg begiere lenger ad leflfue? her er
indted got at wente. Och der ieg sagde, ad Døden var for alle
Gudz Børen end sød Søflfn, och ad Ghristus haflfde tagen Braaden
fra Døden, sagde hånd: Loflfuet vere Gud, som giflfue[r] os Seyr
formedelst lessum Christum. Och [der] hånd laa i stor Angist
och Mattighed, foreholdte ieg hannem Arbeyderens Exempel i
120
Wingaarden, at det var nu her Arbeyds Time. Da trøstede
hånd sig selflf och sagde: Aflftenen kommer, och Arbeyderen faer
Løn. Eflfter saadan och anden gudelig Samtale er hånd bleflfuen
meddeelt den hellig Absolution och der paa det høyværdige Al-
terens Sacramente, som hånd med sammenlagde Hænder och
Hiertens Andagt annammede, och eflfter ad det gudelig Werch
war forretted, opløflfte hånd sine Hænder, tachede Gud och sagde
tuende Gange ; Herrens Naflfn \ver[e] loflfuet fra Evighed til Evig-
hed. Och der ieg erindride hannem, ad der var nu ingen For-
dømmelsse i hannem, effterdj hånd var i Ghristo lessu, och hans
Frelssere haflfde foreenet sig med hannem, tackede hånd atter
inderligen sin Gud, och der paa ynschede ieg hannem Gudz
Aandz Widnissbyrd i hans Hierte, der maatte forssichre hannem
mit i Døden, at hånd var et Gudz Barn etc, och tog saa
Aflfscheed etc.
Siden kaliede hånd paa sin Søn, welb: Jørgen Due, som da
allene var tilstede^), eflftersom welb: Bernt Due nogle Dage til-
forn var forreyst oflfuer til Judland, och der hånd komb til
Sengen til hannem, sagde hånd: leg formercker nu, at min Tid
er ey langt borte, och at Gud haflfuer i Sinde at kalde mig fra
denne møysommelige Werden, huor for ieg vil til en faderlig
och kerlig Aflfschening troUigen formane dig, at du och de andre
mine tvende Sønner nest den sande Gudz Frycht, udj huilchen
I schal søge ald eders Forfremmelsse, endeligen ochsaa præsterer
eders kiere Moder dend tilbørlig Lydighed, Ære och Respect,
som I ere hende baade aflf Naturen saa och for ald moderlig
Omsorg pligtige, och at I ere sandrechtige [sic] med hin anden,
som Brødre bør at were, och at I flyer ont Selschab, och stræber
eflfter at tiene Gud och eders betrengte Fædemeland och alle
Menischer. Mine Tienere, som haflfue tient mig troUigen och
wel, vil ieg vel haflfue afflagt, eflftersom de mig haflfuer tient^
och nefifunte nu huer ved deris NaflEn. Hånd beklagede intet
^) Senere Tilføjelse: „Hånd er creeret Doctor luris i Padua 1654 og døde
ugift 1653, som er feil. Hofm. [Dsk. Atlas] t. 5 p. 7:2. Man seer, hånd har
levet 1660/ Forfatteren til denne Notits og et Par i det foregaaende
meddelte er maaske Klevenfeldt.
121
høyere, end at hånd iche kunde tage saadan venlig Aflfschening
fra sin kiere Frue, som hånd gerne wilde, thj hånd vel wiste, at
hun for hans Siugdombs Schyld var inderlig bekymret och be-
drøffuet och der til med i sig selff meget. suag. Dog, sagde
hånd, haflfuer ieg sagt hende min Villie i alting, det findis och
schrefifuet, och lyste saa Welssignelsse offuer dennem allesammen
och sagde: leg vil befalle eder den trofaste Gud, som ieg er
forssichret aldrig .vil forlade eder och alle faderløsse, hånd schal
vere eder en god Fader i mit Sted. Och der med fait hånd udj
en liden Slum.
Der Klochen war hen imod 8te om Aflftenen, bleff hånd til-
ssindz, at hånd endeligen ville aff Sengen och sidde noget lidet
paa en Stoel, och endog hans Søn, welb: Jørgen Due, som war
hoss hannem tilstede, bad hannem, at hånd vilde bliflfue liggendis,
saa uilde hånd dog endeligen op, och der hånd nu komb op,
och sad paa en Stoel, sagde hånd: O lessu hielp. Och der
welb: Jørgen Due formerchede, at hånd bleflf nogenledis forandret,
tog hånd noget Slagvand, och vilde giflfue hannem noget der af,
huilchet hånd dog iche ville annamme, men bleflf saa stille sid-
dendis, indtil Døden trengte sig nermere til hannem, da hånd
saa sachteligen och sødeligen ved tvende smaa Such vdj Herren
hensoflf vdj erlig och welb: Niels Rossenkrandsis^), hans kiere
Søns, welb: Jørgen Dues, erlig och welb: Fru Daaritte Daaess^),
Fru Lissabeth Hertvig^), welb: Jomfru Wibeche Langehs, welb:
Frue Pernelle Rossenkrandz^), welb: Jomfru Bertte Skiels och
andre gaat Folches Neruerelsse, efifter at hånd haffde leflfuet udj
denne elendige Werden vdj 63 Aar 4 Maaneder och 8te Dage^),
som var hans gandsche Alder.
') Niels Rosenkrands til Stovgaard var faa Dage forinden, 11. Sept. 1660,
bleven trolovet med Mandrup Dues Hustrus Broderdatter, nedenfor nævnte
Berte Ghristensdatter Skeel (Skeel, Optegn, om Fam. Skeel S. 248).
*) Enke efter Gregers Krabbe til Torstedlund.
^) Lisbet Hartvigsdatter, Korfits Mormands.
*) Gunde Rosenkrands's Hustru.
^) Hans Dødsaar nævnes ikke, men maa være, ikke 1659, som det i Almin-
delighed hedder, men 1660, da der siges, at han var gift i 31 Aar og
Christoffer Due«
Anlangendis erlig och welb: Christoflfer Duess til Krastrup,
kongl: Mayttz welbestalter Ritmester, hanss adelige Herkombst,
berømmelig Lifif och Lefifhetz Frembdragelsse oe sidste oc sallig
Affschening fra demie Werden, da er band fød paa sin fædeme
Gaard Halkier Anno 1632 den 17 Nouembr: af disse erlige och
welb: Forældre. Hanss Fader war erlig och welb: Mand Mande-
rup Due til Halkier, kongl: Mayttz Befallings Mand paa Ørum
Slott och Land Gommissarius vdj Jydland. Hanss Moder er erlig
och welb: Frue, Frue Anne Skiel til Heyned ^) Hanss
Morfader var erlig och welb: Mand Hr: Albret Schiel til Fus-
singø, Ridder, Danmarchis Riges Raad, Admiral och Befallings
Mand paa Ribberhuss. Hanss Mormoder var erlig och welb:
Frue, Frue Berte Friss. Hans Morfaders Fader war erlig och
welb: Mand Christen Skiel til Fussingø, Danmarchis Riges Raad
och Befallings Mand paa Aakier. Hanss Morfaders Moder war
erlig och welb: Frue Margrete Brahe til Wlstrup^). Hans Mor-
moders Fader war erlig och welb: Mand Niels Friss til Hessel-
aager, kongl: Mattz Befallings Mand påa Trannekiær. Hans Mor-
15 Dage, og vi vide, al hans Bryllup virkelig som ovfr. anført stod 6.
Sept. 1629 (Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. VI. 124); desuden bekræftes
dette Aarstal bl. a. ogsaa ved, at Sønnen Niels Due, hvis Bortgang var
kort forud for Faderens, døde 31. Juli 1650. Naar da Mandrup Dues
Alder ovenfor ansættes til 63 Aar, maa enten hans Fødeaar rettes til
1597, eller ogsaa maa Tallet 63 forandres til 64, ligesom de 4 Maaneder
maa rettes til 3 Maaneder. — 22. Sept. 1660 fik Fru Anne Skeel kongelig
Tilladelse til at lade „drage" i Ligstuen hos hendes afgangne Husbond
Mandrup Due (Sjæll. Tegn.). Hvorledes et Kongebrev af 21. Sept. s. A. alle-
rede kan betegne hende som Enke (Skeel, Optegn, om Fam. Skeel S. 215),
er uforstaaeligl, med mindre Datum er urigtigt. Naar V. S. Skeel (anf. Skr.
S. 216) siger, at Mandrup Due ligger i Selde Kirke (i Salling), maa det
dog bemærkes, at dette ikke fremgaar af de af ham citerede Kilder (jvfr.
Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. IV. 193).
^) Den opadstigende Fædrenelinie udelades her, da den stenuner med An-
givelserne ovenfor om Faderen; kun skrives Farfaderens Moder Hel vig
Wrangel her til Fænow og Farmoderens Moder Kirsten Kaas til UUerup-
gaard.
') Ulstrup erhvervede hendes Mand 1579 ved Mageskifte med Kronen (Skeel,
Optegn, om Fam. Skeel S. 106). Hun var en Datter af Otte Brahe til
Knudstrup.
123
moders Moder war erlig och welb: Frue, Fr: Wibeche Gylden-
stiem aflf Ififuersnes.
Widere her paa dette Sted at opregne agtis w-fornøden, sær-
deelis eflfterdie det er witterligt, hanss adelig Herkombst at were
ypperlig, och hannem at were fød och baaren aff god och gammel
Adelstamme baade paa fædeme och møderne Side.
Hanss kiere Forældre haffue strax, eflfter at de med denne
deriss vnge Søn vaar blefi&ie welssignede och begaflfuede aff Gud,
hafft stor Omhue for hannem Herren igien at opofifre, och der
for haflfuer de ved den hellige Daab ladet hannem indliffue vdj
Gudz Kirche och Meenighed och siden som christelige Forældre
ladet hannem oplære udi Gudz sande Frycht och med største
Flid holt privatos præceptores hiemme hoss sig selff til hannem
saauelssom hanss andre Brødre, som kunde tillige informere
dennem vdj boglige Konster: Och er hånd bleffuen hiemme udj
sinne kiere Forældris Huss indtil Anno 1646, da hånd bleflf for-
ssendt til det kongelige och adelige Academie Soerøe, der sig
widre udj boglige Konster, adelige Exercitier och andre Dyder,
som hans Alder kunde wdkreflfue, ki qualiflcere.
Anno 1651 haflfuer hans kiere Fader det for raadeligt och
hannem nyttigt eragtet at forschiche hannem udi fremmede
Lande, sig der widre vdi alle adelige och hannem wel anstaa-
ende Dyder at perfeotionere, huor for hånd tillige med sin kiere
Broder, erlig och welbyrdig Jørgen Due, och deris forordnede
Hoflfmester, som war hæderlig och høylærd Mand Doctor Chri-
stian Ostenfeld, medicinæ professor her udi dette kongelige Uni-
versitet Kiøbenhauflfn, udj samme Aar tog sin Reysse oflfuer
Hamborg igiennem StiflPt Bremmen, Graffschaflft Oldenborg och
Friessland til Holland, och for Stedens Commoditet och adschil-
lige Exercitier opholdt sig til Leyden ^) indtil paa Foraared Anno
1652, och imidlertid wed giflfuene Leylighed besaa de fornemste
Stæder och Academier i Nederland. Och eflftersom det chur-
førstelige brandenburgische Hoflf daa holtis til Gleve, reiste hånd
did hen, och eflfter sin kiere Faders Ordre sig nogen Tid lang op-
^) Jvfr. Personalhist. Tidsskr. II. 197.
124
holdte. Der fra begaflf hånd sig in Aprili ad Tydschland ofifiier
Gøln och paa Weyen besaa de fornemme nederlendsche Guami-
soner ved Rhenen saaueisom och de fornemste Stæder, Maintz,
Franckfort, Heidelberg, Stutgart, Tiibingen, huor hånd sig eflfter
sin kiere Faders Ordre opholdt indtil hen paa Sommeren, och
som det tiibingsche Universitet da først effter den langvarige
thydsche Krigs Forstørring bleflf aflf Førsten aflf Wirtemberg igien
opretted och bragt paa Foede ved adschillige lofflige Gonstitu-
tioner, bleflf hånd med andre dansche Cavallerer aff hans førstelig
Naade aflf Wirtemberg meget aflfliolden och med sin welb: Bro-
der for dens Weldragenhed och gode Conduite hoss det wirtem-
bergische Hoflf synderligen caressered. Paa Someren samme
Aar begaff hånd sig til Strasburg, och for Stedenss mangfoldige
Gommoditeter wed adschillige adelige och militarische Exercities
forbleff der indtil Foraared Anno 1653, daa Richsdagen var be-
gynt at holdis til Regensburg, huort hen hånd sig begaflf, och
sig til største Nøtte och Forfremmelsse forbleflf paa nogle Maa-
neders Tid, och ved den Anleding, som sig begaflf ved vor
allemaadigste Herres och Konges extraordinari Ambassadeur til
samme Richsdag, Hr: Ghristian Graflf von Rantzov, giorte sig
bekiendt och aflfholden hoss de fornemste Hoflfe, som aflf gandsche
Thydschland och omliggende Lande der paa en Sted vare for-
ssamlede. Der fra reiste hånd igennom Beyeren oflfuer Landshut,
Mønicher [sic], Auxburg, Ingolstad, Ulm, och komb igien til
Strasburg, huor hånd fandt for sig sin kiere Faders Ordre at
reysse ad Italien, och eflfter ad hånd haflfde seet och besøgt de
omliggende førstelige Hoflfe, Baden, Durlach, Birckenfeldt, sampt
de fornemste Steder, Brisack, Freiburg, Basel, begaflf hånd sig
genom Svitzerland och Punten ^) til Milan, och reiste saa der fra
langs Lombardien oflfuer Bergamo, Bresia, Verona, Mantova och
Padova til Venetien, huor eflfter at hånd sig nogen Tid haflfde
opholdt, begaflf hånd sig tilbage til Padova, huor hånd forbleflf
Aared oflfuer indtil Sommeren Ao. 1654, och imidlertid giorte
sig Tiden och Steden saare nøttig med største Vindschibelighed
^) Graubiinden.
125
at lære Landetz Schich och Spraag, øffuendiss sig ideligen udi
adtschiellige adelige Exereitier och andre Høfflighedz Øffuelsser,
fomemmeligen Riden och Fegten, udj huilche Exereitier Academiet
til Padua den Tid med berømte Mestere var forssiuned, och som
hans Sind och Idret altid var at giøre sig capabel och kyndig udi
Krigs wessen til at tiene sit Fæderneland, lod hånd intet forsømes,
som did kunde høre, at lære, saa som Fortification, Ritzen, fast
alle militarische Exercitzer til Hest och Fodz, huor udj hånd och
erlangede^ en sønderlig Adresse. Och eflfter at hånd saaledis
haflfde opholt sig nogen Stund til Padova, begaf hånd sig der
fra igiennem Feraræ och Bologna til Fiorenza, huor hånd forbleflf
paa en to Maanederss Tid, och imidlertid giorde sig bekient vdj
Grosshertzogenss aff Florentz Hoff, huor hånd och for sin Schiche-
lighedz Schyld var meget afifholden. Imod Vinteren reyste hånd
oflfuer Siena til Rom, och der fra tog sin Reysse str*c paa Na-
poli, och efifter at hånd hafifde beseet denne fornemme Bye saa-
uelsom andre Stæder der i Kongeriget, saa som Gapua, Fondi,
Nola, reyste hånd tilbage igien til Rom, huor hånd sig paa et
halflf Aars Tid stille opholte. Anno 1655, der hånd haflfde faaet
sin kiere Faders Ordre at forføye sig hiemb udi sit Fæderneland,
tog hånd sin Reisse fra Rom paa Loretto, der fra igiennem An-
cona, Sinogallia, Fiorenza, Luca och Pisa til Livorno och siden
der fra oflfuer Genova igennom Savoien til Marseillen. Begaflf sig
saa strax til Paris vdj den Meening sig der nogen Tid at op-
holde, men eflffersom hans Faders Ordre, som hånd der atter
fant for sig, det iche vilde tilstede, saa maatte hånd strax be-
giflfue sig paa Reysen. Gich der for med Posten paa mange
smucke Steder igennem Lion paa Geneve och siden der fra igen-
nem Schvitzerlandt oflfuer Lagolstad, Regensburg, Passovr til Wien,
och besaa der Keysserens Hoflf, och eflftersom Tiden iche vilde
tilstede hannem at holde sig der lenge oppe, reyste hånd strax
der fra til Prag, och ankomb siden til Dresden, och eflfter at
band haflfde giort sig noget bekendt udj det churførstelige Hoflf
der sammestedz, gich hånd oflfuer Leipsig och Magdeburg igen-
nom Brunsvig och Luneburg lige paa Hamburg.
Effter at hånd nu saaledis paa 4 Aars Tid haflfde veret udj
126
fremmede Lande, nemlig Holland, Tydschland, Italien och Franck-
rige, hafifuer hånd efifter sin kiere Forældris Anordning forføyet
sig hiemb udj sit Fædemeland igien, huor hånd Ao 1655 Julie
Aflften lyckeligen och vel ankomme tillige med sin kiere Broder,
welb: Jørgen Due, til Ørum, och forbleflf der udj 3 Maaneder,
huor effter hånd forreyste her oflfuer til Kiøbenhaflh, och sagde
Tieniste udj hans kongl: Mayttz, voris allemaadigste Herris, HoflT
for en Hofifjimcker, vdj huilchen sin Tieniste och Bestilling hånd
altid haffuer ladet sig finde trovillig, flittig och lydig imod sin
Herre och Koning och udj sin Opvartning altid beflitted sig paa,
at hånd kunde meritere hanss kongl: Mayttz Gunst och Naade,
Ao 1657, der denne wlyckelige Krig kom paa imellom Suerig
och Dannemarch, haffuer hånd som en tro Patriot aflfKerlighed
til sin Herre och sit Fædemeland præsenterit høystbemelte hanss
kongl: Ma*tz sin Tieniste, och eflftersom hans Hu och Tancke
altid haffuer veret til Krigen, och hånd altid haffuer hafift den
Intention, at hånd udi Krigen vilde søge sin Fortun, saa haffuer
hånd, endog hånd vel paa fremmede Stæder kunde haffue blefifuet
avanceret udi Krigssvæssen, heldst vildet præstere sin egen.
Herre och Fædemeland dend Tieniste, huor for høystbemelte
hanss kongl: Mayttz beviste hannem den Naade och gaflf hannem
et Compagnie tilhest vnder Obrist lenssis^) Regiment, huilchet
Gompagnie hånd haflfuer commanderit och ført med stor Berøm-
melsse och udj alle Occasioner, huor hånd enten bleflf commanderit,
eller och hans egen Ære hannem tilsagde, frimodig och kieck
som en retschaflfen Gavallier sig forholdet, særdelis udj Stifift Bre-
men, huor hånd for Stade bleflf ilde quæst och saaret, Vdj
samme Aar, der den suensche Armee laa for Frederichsode, bleff
hånd commanderit udj et Vdfald paa Fienden, vdj huilchen Ac-
tion hånd lod see och kende allerstørste Courage, saa at hans
Hest blefif schøtt vnder hannem, och hånd selflf med allerhøyeste
Pericul vndkom.
Neste Aar der efter, der den roschildsche Fred bleflf slutted,
och mand formeente, alting her at schulle vere i fredelig Tilstand^
*) Jens V. Hadersleben.
127
fich hånd tillige med andre hans Mayttz Officerer sin naadigste
Affschening, och fich samme Aar effter Gudz egen Indschydelsse
och sine kiere Forældriss Tilraadelsse i Sinde at lade tiltale erlig
och welb: Frue, Frue Sophia Rossenkrandz, sal: Her Anderss
Billes til Damssboe, om hendis kiere Datter, erlig och welb:
Jomfrue, Jomfrue Lissabeth Bille til Vindemoflfergaard, som och
bleflf hannem tilssagt anden Pindtzedag^) paa Løgssmosse. Imod
huilchen sin kiere Festemøe hånd altid hafiuer bevist fomuflftig
och oprigtig Kierlighed och særdelis beflittet sig paa at præstere
hendis kiere Moder ald tilbørlig Lydighed och sønlig Respect,
saa at hans høfflige Omgængeisse och berømmelige Comporte-
ment iche uden stor Sorg kand eflftertenckiss och safi&iis hoss
dennem.
Anno 1658, der Krigen paa ny begyndtis imellom Suerig och
Dannemarch, och Fienden saa w-formodeligen giorde Indfald her
paa Sælland och udj en Hast belagde Kiøbenhaflfn, war denne
sl:ge Mand och her inde vdi Byen 2), och vdi Beleyringens Tid
lod sig finde ferdig och willig til ald den Tieniste, aflf hannem
kunde vdrettis. Men eflfter at Jydland fra Fienden war bleflfuen
befriet, hafiftier hånd til Schibs sig did forføyet och paa sin egen
Bekostning der oprettid et Compagnie til Hest vnder General
Maior Tramp, och er hånd forbleflfuen ved samme Regiment,
indtil den Attacque scheede paa Fyen, huor hånd och var med
och holt sig mandeligen och wel, særdeliss udi det lychelige Slag,
som stod for Nyborg, huor hånd bleflf ilde quæst, saa hånd der
oflfuer tog sin Død och bleflf paa Walstedet, den 14 Novembr:
Ao 1659, eflfter at hånd haflfde tilbragt sin Tid her i Werden
vdj 27 Aar, ringer 3 Dage.
Denne sallige Mand haflfuer udj alle sine Actioner baade
med sin gode Gonduite saauelsom ochsaa sin høye Courage giort
sig selflf renommerit, och der oflfuer aflf alle høye och laflfue er
bleflfuen æstimerit for en vaillant och taflfer Cavallier. De høye
Officerer, som hannem haflfuer commenderet, giflfue hannem dend
^) 31. Maj.
') Jvfr. Nielsen, Kjøbenhavns Diplomat. V. 425, 501.
128
Rennomee, at hånd altid lod sig finde frimodig och kiek til at
exsequere alt det, hannem bleflf commenderet, och lod sig intet
Løyere vere angelegen end sin Herris Tieniste och sin egen Ære
och Reputation. AflF dem, som vaare Mider lige Commando med
hannem, ' haflfuer hånd dend Berømmelsse, at hånd iche gerne
bleff tilbage, huor nogen Ære var at indlegge, och aldrig sparede
Liflf eller Blod, naar det var hans Herre och Fædemeland til
Tieniste. De, som haflfue veret vnder hannem och commenderet
aff hannem, vide iche noch at berømme hans høfflige Gomporte-
ment imod dennem och hans frimodige Hierte til at anføre den-
nem, naar fornøden giordis.
Dette er nu denne salige Mand[s] Liflfss och Leffiietz Frem-
drageisse her i Werden, huilchet vel ssiunis at vere kort, men
effterdj hånd haflfuer tilbragt den korte Tid her med Berømmelsse,
hånd och sig selflf til en æuig AflFmindelsse haffuer lat sit Liflf
vdj sin Herriss och Fædemelandz Tieniste och udj en saadan
herlig och lychelig Victoria, saa bør hans Naflfh iche at glemmis,
och endog hans høybedrøflfuede kiere Moder och andre hans
gode Venner oflfuer saadan hans w-formodelige AflFgang kunde
vere bekymrede, saa er det dog dennem en Trøst och Glæde,
at hånd er død udj sin Herris og Fædemelands Tieniste, och at
hånd det Liflf, huilchet hånd haflfde consacreret Gud . och sit
Fædemeland, och haflfuer endet med Berømmelsse for sit
Fædemelandt.
129
Jørgen Carstensen og Joh. Lorentz Castenschiold,
Fader og San.
Ved Fr. Krarup.
Xblandt de fjernere Besiddelser, der i Tidernes Løb knyttedes
til den Danske Krone, har næppe nogen i større Sympathi
klynget sig til Moderlandet end de smaa Vestindiske Øer. Lige-
som denne Følelse jævnlig har ytret sig, naar Modgang hjem-
søgte Moderlandet, saaledes har Samstemningen ogsaa givet sig
Udtryk i den forholdsvis hyppige Overførelse til Danmark af
Slægter, der forud i Vestindien havde fundet Hjem og Trivsel.
Som saadanne kunne nævnes nobiliterede Slægter som Casten-
skjold, Oxholm, den yngre Slægt Moth og Bretton foruden borger-
lige Familier som v. Holten, Magens, Markoe, Durloo o. a. fl.
En af de mærkeligste af disse Slægter baade ved sine senere
Medlemmers sociale Stilling og ved sin typiske Oprindelse af
jævn Dansk Herkomst er Castenskjolderne; men da netop denne
dens Oprindelse er gaaet i Glemme, skal der herved paa An-
modning^) meddeles nogle Oplysninger om Slægtens vestindiske
Led, hentede navnlig fra den Del af Golonial-Papirerne, der op-
bevares i Gehejme- Arkivet 2).
Den hidtil ældste kj endte Stamfader, den 1745 nobilite-
rede Johan Lorentz Carstens, var født paa S. Thomas, efter Stam-
tavlens Angivelse 1705 ^%. Men forud for ham kjendes end-
videre hans Fader, Jørgen Carstensen fra Flensborg, der fra 1694
forekommer paa S. Thomas som „Bottelerer". Dette var en
ganske underordnet Stilling ved Handelen og lønnedes med det
beskedne Beløb af 3 Rdl. om Maaneden, hvad der paa det nær-
meste svarede til en menig Soldats Lønning. Efter Kontrakterne
vare saadanne Folk bundne til Tjenesten i 3 Aar, og Jørgen
*) Gjennem Redaktionen fra Hr. Redaktør Hiort-Lorenzen som Bidrag til en
ny Udgave af den Castenskjoldske Stamtavle.
-) Det har ikke været anset for nødvendigt at gjøre udtrykkelig opmærksom
paa, hvor den følgende Fremstilling mulig kunde afvige fra det forhen
Antagne.
9
130
Carstensen kvitterede ogsaa endnu 1696 for den omtalte Løn,
men i Virkeligheden var hans Stilling af en bedre Beskaffenhed^
end det saaledes kunde synes. Hans Morbroder var nemlig selve
den daværende Gouvemør der paa Øen, hans Byesbam Johan
Lorenzen ^) eller, som han selv kalder sig, Johan Lorentz. Denne,
en meget paaskjønnet og dygtig Embedsmand, havde netop draget
sin Søstersøn til sig for at gjøre hans Lykke, hvad der ogsaa
efterhaanden opnaaedes. Lorenz's Kone (f i Aug. 1700) havde
af et tidligere Ægteskab (vistnok med Lucas Volkersen) en Datter,
der synes at være blevet Jørgen Carstensens Hustru og at have
bragt ham nogen Formue. I hvert Fald erhvervede han sig en
Plantage i Byens Nærhed i Moskito Bay og fik ved Joh. Lorenz's
Død 1702 ^^6 ved Testament en Tredjedel af dennes Efterladen-
skab. Dog anfægtedes Testamentet af hans 2 Brødre i Thrond-
hjem, de velstaaende Handelsmænd Jacob 2) og Henrik^) Car-
stensen, der mente sig forurettede til Gimst for de testamen-
tariske Arvinger: Jørgen Carstensen, dennes Søster Ellen (gift
med Matthias Hansen i Flensborg) og disses Søstersøn Adrian
Comelisen Lantz, der ogsaa dengang opholdt sig i Vestindien.
Men Striden henstilledes til Afgjørelse af Compagniets Direktører
i Kjøbenhavn, og Resultatet blev, at Jørgen Carstensen af Boet
udbetalte de 2 Brødre i Norge tilsammen 1000 Rdl., men Sø-
steren i Flensborg 3089 Rdl. 1 Mk., hvilken sidste Sum aJtsaa
omtrent maa være den Trediedel, som tilfaldt hver af de te-
stamentariske Arvinger.
Fra denne Tid af synes det, som om Jørgen Carstensen
^) Havde fra 1684 været i Compagniets Tjeneste, først som Assistent og til-
sidst som Vice Gommandant. En Broder af ham, Jørgen Lorentzen Mas-
bøl, døde i Vestindien o. 1693, da han netop var bestemt til at spille en
ledende Rolle. Hans Tilnavn gjør det rimeligt at søge Familiens Herkomst
i Landsbyen Maasbøl, Rylskov Sogn i Angel. Et Maleri der i Kirken
(Trap: Slesvig S. 480) fortjente maaske i denne Sammenhæng en fornyet
Undersøgelse.
') Eller Ebbe. Hans Navn gjenfindes siden i Norge som Fornavnet flbbe
Carsten (ex. gr. E. C. Rosenvinge i Throndhjem [* Else Monrad f. 1779],
fhv. Statsraad E. G. Hertzberg).
') Efterslægt af ham skal endnu forekomme i Bondestand i Norge (Medd. af
afdøde Forstander Hornemann i Throndhjem).
131
hurtigt gaaer frem til en mere bemærket Stilling. Lorentz's Død
gav Anledning til en kort, men livlig Kamp om Valget af en
foreløbig Afløser, hvori Cpt. Claus Hansen sejrede over Bog-
holderen Jochum V. Holten. Ved denne Lejlighed synes Jørgen
Carstensen dog ikke at nævnes, men da Striden bryder ud igjen
efter Claus Hansens Død (1706 %), og Valget paany staaer
mellem Holten og Jørgen Carstensens „Svoger" Didrik Magens
(egtl. Mogensen), vinder den sidste kjendeligt den almindelige
Stemning, men den første opnaaer Pladsen. Da nemlig Car-
stensen staar op i den buldrende Forsamling med Spørgsmaal
til Svogeren, om han nu ogsaa vilde modtage Embedet, og da
Svaret blev Nej, erklærer, at Magens da heller ikke skulde tvinges^
og proklamerer i det Samme v. Holten som hiterims Gouvemør,.
uden at Nogen gjør egentlig Indsigelse derimod.
Til Grund for Lidenskabeligheden i denne og lignende Be-
vægelser laa en tydelig og bevidst Misfornøjelse med de bestaa-
ende Forhold. Styrelsen var indrettet paa de Forhold og Tider^
da den oprettedes; men det, som dengang var endog tildels en
Forbryder Coloni, var nu i Medfør af gunstige Handels Conjunk-
turer og navnlig som Følge af den Danske Regerings Neutralitet
voxet op til et Handels Centrum, hvor store Værdier omsattes
og indbringende Fortjeneste kunde hjembringes. Beboerne følte
sig da mere end før, og den Formynder-Rolle, der tidligere
passede sig for Regeringen, tiltalte ikke længere. En Deputation
afsendtes da 1706 med Ønsker og Klager til Kjøbenhavn, men
opnaaede ikke det Begjærede. I denne Sendelse deltog Jørgen
Carstensen ikke personlig, men betegnes dog som en af de Værste
blandt de Opsætsige. Derimod aflagde han et Besøg i Danmark
1708, da han sammen med sin omtalte Søstersøn Adrian Come-
lisen Lantz begav sig til Kbhvn. med et af Compagniets Skibe.
Inden han drog ud paa denne Rejse, oprettede han 1708
^^U ^^ gjensidigt Testamente med sin Hustru, hvis Navn viser
sig at være Margrethe Volckers, som siden efter hans Død æg-
tede 1722 Jakob Magens, Stamfaderen til den nulevende Familie
af dette Navn. Fællesboet synes da efter Tidens Lejlighed at
have havt en betydelig Værdi, idet der forud for den Længst-
132
levendes eventuelle nye Ægteskab skal udbetales Børnene 3000 Stuck
van Achten (omtrent det Samme som Rdl.) og derhos forbeholdes
dem Ret til at gaae i lige Arv. Siden sés han ogsaa 1712 — 13
paa sit eget Skib at afgaae fra S. Thomas til Amsterdam, saa
at han fik god Lejlighed til at anstille Sammenligning mellem
Forholdene i Europa og Vestindien, hvad der ikke gav disse
sidste nogen større Tiltræknmg. Derude var imidlertid Gouver-
nør V. Holten død 1708 ^i/^g, og Colonien havde atter forsøgt
at skaflfe sig en Øvrighed efter sit eget Hoved ved at vælge den
førnævnte Did. Magens til Interims Gouvemør. Denne Gang fik
de imidlertid ikke Direktionens Bekræftelse, men maatte isteden-
for antage den udsendte Mikkel Crone, der døde 1716 ^si hvor-
efter Erik Bredal blev hans Efterfølger, der atter 1724 afløstes
af Schoutbynacht Thamsen, som snart døde og erstattedes 1726
med Commandør-Capt. Suhm.
Den ulmende Misstemning havde dog trods denne tilsyne-
ladende rolige Udvikling ikke kunnet dæmpes. 1713 lagde den sig
vel foreløbigt ved Lucas van Beverhouts Vægring mod at medunder-
skrive et Klageskrift; thi nok vilde han være med, „saalænge
Civilitet kunde gjøre det", men Oprører vilde han ikke være.
Dog allerede 1715 blev Modsætningen igjen saa skarp, at Be-
boerne afsendte en ny Deputation til Kjøbenhavn bestaaende af
Jørgen Carstensen, Jakob Magens og Jan de Windt. Den blev
1 det Hele modtaget med megen Høflighed, men dens egentlige
Hensigt, der mentes at være den, at faae Øen bragt i umiddel-
bar Afhængighed af Kronen, kunde selvfølgelig ikke indrømmes.
Naar Jørgen Carstensen er død, vides ikke bestemt; men
allerede 1721 ^% anføres hans Enke paa Skattelisten og saaledes
fremdeles, indtil hendes Plads der fra Slutningen af 1722 op-
tages af Jakob Magens som hendes nye Ægtemand.
Som det formentlig eneste overlevende Barn af Jørgen Cai*-
stensens Ægteskab var Sønnen Johan Lorentz Carstensen eller
Carstens fra Ungdommen af en velstaaende Person, der ogsaa i
Stiffaderen havde en formuende Slægtning. Hans første Optræ-
133
dende er da heller ikke afvigende fra den under slige Forhold
ret velkjendte. Med en Capitain Christian Krabbe, der fore~
kommer paa S. Thomas 1725 — 38 i mindre priselige Forhold,,
synes han at have staaet i intim Forbindelse. 1729 kom han,,
sammen med 3 andre Beboere, i Strid med de foresatte Borger-
Officerer og nægtede dem Lydighed, indtil Gouvernør Suhm
uden at imponeres af de Tiltaltes kavalermæssige Optrædende
arresterede dem paa Fortet, hvorpaa Carstens fandt sig i at af-
give „nøjagtig Deprecation** d. v. s. en tilfredsstillende Afbigt.
Allerede 1725 havde han fra Amsterdam indgivet en frugtesløs
Ansøgning om Pladsen som Gouvernør efter Thamsens Død^),
og 1728 skal han have ægtet Jakoba v. Holten, en Datter af den
førnævnte Gouvernør Jochum v. Holten, og havde derved faaet
Svogerskab i Moderlandet, hvor bl. A. en Broder af hans Kone
var Artilleri-Officer. Til dette Land stod hans Hu, saa at han
allerede 1733 begav sig over Havet efter sin Forklaring for at
søge sig Bopæl i Hjemmet. Dette skete dog ikke, hvorimod
han kjøbte en Aktie i Vestindisk Compagni paa 10000 Rdl., der
oprindelig lød paa afdøde Raadmand Schupp i Kjøbenhavn,
hvorfor han ogsaa siden var en af de Aktionærer, der erhvervede
sig Plantager paa S. Croix. Dels ene, dels i Forening med An-^
dre, sendte han endvidere Vestindiske Varer paa sit eget Skib^
Jomfru Jacoba, til Danmark og Europa, dog ikke til Kjøbenhavn^
hvad der ifølge Compagniets Rettigheder ikke var tilladt. 1734
kom han tilbage fra sin Danmarksrejse og overbragte Direktionens
Breve til Gouvemementet.
Allerede før denne sin Afrejse fra S. Thomas var han traadt
i Forhold til de Måhriske Brødre, der 1733 sendte deres første
Missionærer til Vestindien. Anbefalede til ham fandt de god og
trofast Støtte i hans Hus, om det end bemærkes, at deres Op-
fordringer om Omvendelse faldt ham til Besvær. Men da Me-
nigheden siden er i Trængsel og Missionærerne i Fængsel, trø-
^) Han benytter ved denne Lejlighed et Vaabensegl med en springende Hjort
bag Stammen af et løvrigt Træ, hvilken Fremstilling nu gjenfindes i første
Felt af det Castenskjoldske Vaabeif (hvis tredie Felt er taget af det Hol-
tenske Seglvaaben).
134
stede han de forfulgte Negere, besøgte de Fangne, bespiste de
Anholdte, plejede den syge Missionær Frid. Martin i sit eget
Hjem og viste sig i Alt som en mægtig og hjertelig Velynder.
Da Grev Zinzendorflf selv 1739 besøgte Missionen, husedes han
af Carstens, der fik ham til at holde Forklaringer og Andagts
Øvelser for Husnegeme^). Ogsaa betalte han Afgifterne for „åe
Bøhmiske Brødre".
Under alt dette florerede hans Bedrift. Flere Befuldmæg-
tigede styrede hans Sager, og betydelige Summer vandrede aarligt
fra Gompagniets Kasse over i hans, men ogsaa omvendt, som
da han 1736 maatte betale 666 Vs Rdl. til at opbygge et Hos-
pital som en mindelig Bøde for „ubesindede Ord*, udtalte om-
bord paa hans Brigantine Jacoba, da den engang i Sommeren
laa sejlfærdig i Havnen. Ogsaa private Udlaan bevidne hans
Overflod, som naar Gerhard Lauritzens Bo paa S. Groix findes
at skylde ham 9000 Rdl.
1741 forlod han sidste Gang S. Thomas for at fæste Bo i
Danmark, hvor han erhvervede sig Knabstrup, adledes 2) 1745,
døde 1747 og begravedes i Helsingør, hans Hustrus Familiehjem.
En samtidig Beretning om Christiansborgs Slots Brand 1794.
Meddelt af Dr. L. Daae.
I nærværende Tidsskrifts 1 R. II. S. 357 — 359 har jeg i sin Tid
ladet trykke „Et Øienvidnes Beretning om Struensees og Brandts sidste
Øieblikke** efter et Brev af Valentin Knudsen, om hvilken Brevskriver
senere (Personalh. Tidskr. 1 R. III. S. 287) Pastor Jantzen i Gjen-
tofte har meddelt nogle Oplysninger. Samme Valentin Knudsen har
ogsaa nedskrevet en Beretning om Christiansborgs Brand 1794. Vist-
^) Se herom Oldendorps Missionsgeschichte SS. 471. 582. 590 f. 567 fif.
') I Hovedbog for S. Groix 1747 skrives hans nye Navn Carstenskiold og
Gharstenskiold.
135
nok mangler der ikke paa andre og udførligere . Skildringer af denne
sørgelige Begivenhed, men ikke destomindre tør maaske det følgende
Brev være Trykken værd som en frimodig Fortælling om en Ulykke,
der offentlig neppe omtaltes med saa stor Uforbeholdenhed.
Kjøbenhavn den l^te Martii 1794.
Hjertelskte AUerbeste Søster!
Aldrig havde jeg troet at skulle faa Aarsag til at melde dig
saa bedrøvelige og ulykkelige Ting som i Dag: Christiansborg,
det stolte og mageløse Christiansborgs Slot er — — ikke mere!
Mange Millioner ere blevne et Rov for Ddens fortærende
Lue. 1 Ondags Eftermiddag den 26de Febr. Kl. 3 quarteer paa
4re begyndte det at klemte 3 Slag som er Tegn til Skorstens
Bd, man sagde strax det var paa Slottet, altsaa brød ingen sig
meget derom; dog erfarede man snart at der var Ild i Prinds
Christians j:Arveprinds Friedrichs Søns:| Værelser, jeg gik ogsaa
derhen og stod paa Ridebanen, saae Røgen slaa stærkt ud af
Vinduerne i den Etage over Ridder Sablen og i Mezaninen oven
over, men som Røgen mindskede forneden og slog næsten alene
ud af 2de Mezanin Vinduer; de derinde havde faaet Slangerne
af 4re Sprøiter op til sig, troede jeg, at Brandmajor Boye lunge
allerede var Mester over Ilden, derfor gik jeg bort, saasom det
just havde begyndt at fryse temmelig og det blæste stærkt af
Syd-Øst, gik jeg hjem; saasnart jeg var kommen ind ad Døren
slog Trommen, og strax derpaa blev slagen General-Marsch af
12. 18 og 24 Trommer med Piber langs af alle Gader, da fik
man at vide, at Brandmajoren Kl: 5V2 slet havde overgivet
Ilden. —
Livvagts Soldater, Musqueterer, Matroser, Staldfolk og andre
bleve kaldte op paa Loftet for at slæbe bort, men det var umuligt,
Loftet var næsten overalt tilproppet med mange hundrede Tylter
Stillage Bræder, Stillage Bokke, mangfoldige tykke Fyrre og Ege
Planker, samt uhyre Bunker af Høvel og Hugge Spaaner, som
vare der opdyngede, tilmed gjorde Røgen al Redning deroppe
forgjæves, saa at de som kunde finde Udgangene løbe ned igjen,
men de som vare komne altfor langt derfra bleve kvalte af Rø-
gen og indebrændte.
136
Klokken halv Syv slog Ilden mange Steder ud af Taget nedad
den Fløy som vender mod Proviant Gaarden.
Paa Hjørnet af samme Fløy ud til Ridebanen, nemlig der-
oven over, hvor Ilden var kommen fra, brændte Taget i fuld
Flamme og nærmede sig hen til Taamet, Klokken 8te begyndte
Lugerne paa Taamet at brænde. Klokken 9 sank Klokkerne og
sloge ned i Riddersalen, hvorved den med Et kom i lys Lue.
Kl: 9 V4 faldt Taamet ganske sødelig ned. Da var ingen meere
Redning, og nu begyndte Ilden i Tagene og i de øverste Mezanin-
Værelser ud til Ridebanen, til Proviantgaarden og til Slotspladsen,
tilsidst kom Jlden i den Fløy ud til Kirken og Kl: henimod 11
stoed den heele Qvadrat i lys Lue for oven og brændte alt meere
og mere needad. Da Klokken var over 12 begyndte Kirken at
brænde og Kl: 4 om Morgenen laa heele Slottet, Kirken, den
Bygning hvor Vogn Remisserne ere under og Garder Stalden
med, alting er brændt, hvad brænde kunde lige ned til de Ge-
vælfte Kjeldere, dog ere endogsaa Gevælfteme paa nogle Stæder
slagne igennem af de svære Laster der faldt derpaa.
Begge Stald Fløyene, hvor Buegangene ere under og Riide-
Huuset ere blevne staaende og ere aldeles ubeskadigede.
Den største Lykke var, at Ganzellie Bygningen, Proviant
Gaarden og Arsenalet bleve staaende; thi havde Jlden kommet i
Arsenalet og til de der liggende mange Millioner fyldte Patroner,
Bomber med viidere, da var baade Christianshavn og den største
Deel af Kiøbenhavn bleven forvandlet til en Steenhob og mange
Tuusind Mennisker derunder begravet,
Stormen varede ved den hele Nat og Luften var fuld med
gloende Kuli, som faldt paa Gaderne, Huusene og Tagene, tykkere
og større end den allerstørste Flokke Snee i den Strækning fra
Slottet af, liige over Wartow og ned forbie Studii Stræde langt
udenfor Voldene ud paa Marken, og dog var Gud saa Naadig at
der kuns kom Ild et Stæd paa Vester Gade i een Tag Rende, som
strax blev slukket. —
Man veed at live af de kongl: Stald Folk, 6 Liv Vagts
Soldater, een voxen Sadelmager Dreng, den gifte Material For-
valter Nomp, samt nogle af de saakaldte Trappe Tøser ere
137
blevne i Dden, foruden nogle flere Nysgjærrige, som man ikke
endnu veed eller nogensinde faar at viide,
Jmidlertiid at det brændte, forsømte man ikke at rædde alt
hvad der ræddes kmide, Soldater og Matrosser imder Vagt bare
alt hvad mueligt var need i Holmens Kirke og paa Admiralitetet,
de have endog ræddet de kostbareste Tappeter af Væggene, 2<le
Boldere, hvis Navne ere optegnede i Admiralitetet, kom op i
den store Spise Sahl ud til Slots Pladsen, og da de fandt den
leedig undtagen et stort kostbart Uhr med mange Zirater og
Postamenter af støbt Sølv formaade de 6 Matroser at vove deres
Liv med og ved deres Hjelp fik de Uhret ubeskadiget løs og
bragte det heelt og holdent op paa Admiralitetet, undtagen Lod-
derne, som vare saa tunge at ikke 2 Mand kunde bære et af
dem. Kort sagt Kron-Prindsen har næsten faaet alt sit bierget,
og Kongen ligeledes; Men Prinds Friderich har næsten mistet
alt og Dronningen ligesaa. Den gi: Ærlige General Huth tog
Kongen hjem med sig i sin Vogn og der sov Kongen den Nat
hos Huth tilligemed Kronprindsen og hans Gemahl, disse flyttede
om Formiddagen derpaa ud til Grev Bemstorflf, hvor de logere
endnu, Kron-Prindsesse Lovisa Augusta med hendes Gemahl sov
den Nat bos Grev Ranzow, min Greve, de logerer hos Grev
Schimmelmann, Dronningen med Prinds Friderich og Hånds Fa-
milie flyttede strax til Rosenborg hvor de ere endnu. —
Aarsagen til ald denne Ulykke er Vedkommendes forbandede
Licitationer; hvo som troer, at een Mand kan gjøre det samme
Arbeyde for 98 Rdr og ligesaa godt, som een anden Mand der
i ald sin Tid har faaet 500 Rdr derfor Aarlig, det er et Fæe-
hoved, saaledes troer Valentin og jeg. Tydsken siiger: Kupfern
Geldt, Kupfern Seel MeBe. Ilden kom fra een Kakkelovn i Prinds
Christians Gemak, fra hvilken Kakkelovn der gik et Røer 30 Alen
langt, som var leedet igjennem Alcover, Bræde Skillerumme etc:
Røret har lagt an allevegne paa — — — Træe, dog
herom nok —
imidlertid bildte nogle øpuaijuæ^pA Mennisker Kronprindsen
ind, at Ilden var paasadt, hvilket blev troet og strax i Øieblikket
gik een Staflfett til Jægersborg og en til Hirschholm for at hendte
138
de der liggende 2de Husar Escadroner som kom jagende til Byen
i fuld Galop, men bleve dog udenfor, imidlertid skeete intet
Opløb og man kunde tydelig nok see paa hver Mands Øyne, at
ingen tænkte paa Oprør, men hver Mand stoed bekymret, elændig
og bedrøvet, ja de fleste som Loths Hustru, i dette Øieblik Kl : 4
ombæres og afleveres een meget smigrende Kongl: Taksigelse i
alle Huuse, hvori Kongen takker Sit trofaste Folk, for det nye
Beviis paa den ubrødelige Troskab og Hengivenhed for Kongen
og Hans Huus med viidere ved denne ulykkelige Jld Brand.
Taarene nøde mig til at holde op. Til Giengield for denne min
Umage, som har kostet mig mangen Taare maae Du endelig
med første Post lade Din kierlige Mand melde mig, hvor min
Kiære og beste Søn er, om han er seylet, hvad Skibet hedder,
og hvad Kapitainens Navn er, samt hvor de skal gaae hen. ieg
takker Dig og Din Mand hjertelig for alt -imod ham beviiste
Gode. Er min Søn endnu hos dig eller der i Nærheden, da hils
ham fra os alle, vi ere alle friske og vel. Styrmand Øvergaard
med. Hils din Kiære Mand og Børn. ieg er din hulde Broder
Valentin:
Spørgsmål og Svar.
Spørgsmaal.
9.
Erasmus (Rasmus?) Dybwad meddeler i en Kalender for
1760, at han er født ^o/^i 1734, døbt V12 s. Å. i Nærheden af
Nibe i Jylland. Han meddeler at have forladt Nibe V3 1759,
men hvorfra han kom, oplyser han ikke. Jeg ved, at han ved
angivne Tid rejste til Christiania, hvor han bosatte sig. — Nu
er der, som bekjendt, i Jylland flere Gaarde af Navnet Dybvad^
hvoraf en staar nævnt i Worms Lex. over lærde Mænd I,
266. De Navne, der her findes anførte, særlig Christopher, har
senere været ahnindelige i Familien. Eølge Meddelelse fra Hr.
Sognepræst J. Richter i Ringgive ved Vejle blev den 7i2 1738
en Gut ved Navn Rasmus døbt i Gadbjerg Kirke. Han var Søn
139
af Søren Niim i Tofthøj (altsaa muligvis paa Dybvadgaard). Da-
toen stemmer, som man vil se, medens Aarstallet er 4 Aar for
sent. Spørgsmaalet bliver altsaa:
1) Var Søren Niim i 1738 Ejer eller Bruger (Beboer) af Dyb-
vadgaard?
2) Kan nogen give Oplysninger om nogen Erasmus (Rasmus),
Dybwad (født som oven nævnt) og om hans Forfædre?
3) Ere Descendenter af de i Worms Lex. I, 266 nævnte Mænd
af Navnet Dybvad udvandrede til Norge?
For enhver Oplysning om den ældre (danske) Gren af denne
Familie vil jeg være meget taknemmelig og vil gjerne refundere
udlagt Porto.
Granlund, Strømmen Jernb. Station pr. Christiania.
Albert J. Lange, Boghandler.
Svar paa Spørgsmaal.
VII.
Sorenskriver i Nordfjord Lars eller Laurits Stub (se foregaaende
Bind S. 302) var født i Christiania 1708 (døbt 12 Mai s. A.) og
en Søn af Gonsumtionsskriver sammesteds Jacob Larssøn Stub (f
i Christiania 1737 (begr. 18 Oct. s. A.) 66 A. gi.) og Sophie Peders-
datter Lessø. Han blev Student c. 1730 — uden Tvivl fra Chri-
stiania Kathedralskole — og senere Fuldmægtig hos Sorenskriver
i Nordfjord Povel Schonevig, med hvis Datter Gjerthrud han blev
forlovet og gift. Som saadan underkastede han sig den 21 Novbr.
1736 jiuridisk Examen ved Kjøbenhavns Universitet og blev paa
en under 23 Mai 1740 indgiven Ansøgning fra Svigerfaderen, der
var mellem 60 og 70 Aar gammel og i hele 29 Aar havde været
Sorenskriver i Nordfjord ^), væsentlig som det synes, ved Bistand
af dennes Svoger Etatsraad Arved Christian Linde, der var Kas-
serer ved den kgl. Particulærkasse og Zahlkammeret i Kjøben-
havn, den 14 April 1741 adjungeret Schonevig som edsvoren
^) Povel Schonevig blev 15 Mai 1711 Sorenskriver i Nordfjord (confir. 4 Mai
1731 og 10 Juli 1747). Han blev gift i Gloppen 1 Oct. 1716 med Anna
Nilsdatter Bugge. Gfr. Lengnicks Stamtavle: Familien Linde (I). Soren-
skriver Schonevig boede i Davikens Præstegjeld, medens Stub havde sin
Bopæl paa Gaarden Løken i Eids Præstegjeld.
140
Fuldmægtig med Ret til at succedere ham i Embedet og paa
demie Bestalling erholdt han 7 August 1747 kgl. Confirmation. I
Aarene omkring 1752 afstod Schonevig ham Embedet mod en
aarlig Pension af 200 Rdl., hvilken hin vedblev at nyde, indtil
han i Marts Maaned 1761 afgik ved Døden c. 83 A. gi. — Stub
var imidlertid allerede da en svagelig Mand og fik derfor under
12 Marts 1762 sin ældste Søn Johan Daniel, der havde taget
alle sine academiske Examiner og i 5 Aar været Faderen be-
hjælpelig, adjungeret i Embedet med Ret til at succedere ham.
Senere afstod han Sønnen Embedet mod en Pension og maa
vistnok paa sine gamle Dage være flyttet til Christiania, hvor
han i ethvert Fald døde i Januar 1774 (begr. 18 Jan. s. A.) 66
A. gi. Han var 2 Gange gift: 1) med Gjerthrud Schonevig, der
døde i Eid 1755 (begr. 22 April s. A.) 37 A. 6 M. 3 D. gi, og
2) med Helene Lund, f i Eid 1763 (begr. 11 Febr. s. A.) 57 A.
mindre end 4 Uger gi. Med sin 1ste Hustru havde han følgende
Børn: 1) Johan Daniel S., døbt i Eid 15 Febr. 1736, f paa Løken
19 Decbr. 1802; gift 1) 13 Juli 1763 i Gloppen med Anna Hege-
lund Krog, begr. i Eid 19 Juli 1773 35 A. gi, og 2) med Mette
Dorothea Heiberg (cfr. Genealog. Opteg. om Familien Heiberg,
S. 20). 2) Anna Maria S., døbt i Eid 11 Mai 1742, begr. i
Gloppen 28 Novbr. 1784, 42 A. 29 Ug. gi.; gift i Eid 29 April
1767 (viet efter kgl. Bevilling i Huset) med Sognepræst til Glop-
pen Johan Widing Heiberg (cfr. Familien Heiberg, S. 68). 3) Povel
Schonevig S., døbt i Eid 5 Mai 1744, Sognepræst til Skonevik;
gift 1768 (ifølge kgl. Bevill. af 10 Juni s. A.) med sit Sødskende-
bam Alida Elisabeth Abel, døbt i Vikedal 19 Sept. 1747, Datter
af Sognepræst Hans Abel og Maren Povelsdatter Schonevig.
4) Jacob S., døbt i Eid 25 Aug. 1746, f der 1750 af Børne-
kopper (gravfæstet 1 Febr. s. A.) 3 A. 20 Ug. gi. 5) Sophie
Elisabeth S., f i Eid 1750 af Børnekopper (gravfæstet 1 Febr.
s. A.) 2 A. 8 Ug. gl.i). 6) Gjerthrud S., døbt i Eid 21 Marts
^) Denne Datter findes ikke døbt i Eid og det er derfor muligt, at baade
dette Barn og maaske et eller to mellem 1736 — 1742 ere døbte i Daviken,
hvor Stubs Svigerforældre boede og hvor Konen maaske kan have opholdt
sig. Davikens Ministerialbøger har jeg ingen Anledning havt til at undersøge.
141
1749, t 1750 af Børnekopper (gravfæstet 1 Febr. s. A.) 44 Ug.
gi. 7) Jacob S., døbt i Eid 17 Novbr. 1750. 8) Sophie Elisa-
beth S., døbt i Eid 17 Decbr. 1751. 9) Lars S., døbt i Eid 22
Novbr. 1753 og 10) Gert[rud?], døbt i Eid 18 April 1755. I
1762 siger Sorenskriver Stub, at hans Hustru (den anden) havde
været sengeliggende i 4 Aar og at han havde „6 smaa og umyn-
dige Børn**.
Som foran nævnt døde Sorenskriver Lars Stubs Fader Con-
sumtionsskriver Jacob Larssøn Stub i Christiania 1737. Skifte
efter ham holdtes sammesteds fra 15 Novbr. til 13 Decbr. s. A.
Hans Hustru Sophie Pedersdatter Lessø, som han 1706 fik Be-
vQling til at egte uden Trolovelse og Lysning, overlevede Manden
og døde i Christiania 15 Mai 1749 (begr. 20 Mai s. A.) 65 A. gi.
Skifte efter hende begyndte 15 Mai og sluttedes 3 Decbr. s. A.
Af disse Skifter og Ministerialbogen for Christiania fremgaar det,
at Egtefolkene havde følgende Børn: 1) Peder S., døbt i Chri-
stiania 5 April 1707; han var Student og endnu i 1749 i Kjø-
benhavn, men bosatte sig senere i Christiania, hvor han 29 Mai
1767 (ifølge kgl. Bevilling af 15 April s. A. viet uden Trol. og
Lysning hjemme i Huset) egtede Karen Andersdatter Hellerud,
med hvem han ingen Børn havde. Egtefolkene oprettede derfor
15 Aiig. 1770 et gjensidigt Testamente, der fik kgl. Confinnation
27 Sept. 1771, hvorved den Længstlevende skulde beholde Boet.
Han døde i Christiania 1771 (begr. 14 Sept. s. A.) 66 A. gi. og
Konen sammesteds i 1792. 2) Lars S., født 1708; se foran.
3) Anne S., døbt i Christiania 22 Juni 1709, begr. der 5 Jan.
1711. 4) Elisabeth S., døbt i Christiania 20 Mai 1710, begr.
der ugift 31 Juli 1741. 5) Henrik S., døbt i Christiania 9 Mai
1711, , begr. der 18 Novbr. 1712. 6) Christen S„ døbt i Chri-
stiania 28 Juli 1712, begr. der 30 Novbr. s. A. 7) Jacob S.,
døbt i Christiania 22 Juni 1713; var 1737 paa Søreise, men i
1742 Underfoged i Christiania, hvor han døde 1782 (begr. 21
Jan. s. A.) 69 A. gi. Gift 3 Gange: 1) med Gjerthrud Marie
Seiersted, begr. i Christiania 9 Mai 1754 40 A. gi. 2) 5 Marts
1755 i Christiania med Anna Margrethe Stein, døbt i Christiania
27 Jan. 1723, død der 12 Febr. 1756 (begr. 18 s. M.) 33 A. gi.,
142
Datter af Stadscapit. Georg Fredrik Stein og Anne Cathrine Lo-
rentz, og 3) med Catharina Margrethe Holst. Med disse 3^©
Hustruer havde han følgende Børn: a) Jacob S., døbt i Christi-
ania 20 Oct. 1747, begr. der 10 Decbr. s. A. b) Jacob S., døbt
i Christiania 12 Decbr. 1748; var i 1792 Procurator i Christi-
anssand, hvor han døde ugift 1793. c) Sophia Catharina S.,
døbt i Christiania 20 Jan. 1750; var 1792 i Oslo Hospital,
d) Gjerthrud Marie S. og e) Maren Angenetha S., Tvillinger,
døbte i Christiania 7 Mai 1754; den Sidste blev begr. der 25
Mai s. A. og Førstnævnte var 1792 i Oslo Hospital, f) Susanna
Friderica S., døbt i Christiania 31 Decbr. 1755, begr. der 1 Decbr.
1786, 30 A. gi. ugift, g) Anna Martha S., døbt i Christiania
9 Aug. 1758, begr. der 15 Mai 1759 og h) Johanna Sophia Stub,
døbt i Christiania 31 Mai 1760, begr. der 8 Aug. 1761. —
8) Anne Sophie S., døbt i Christiania 2 Oct. 1714, var 1792 i
Oslo Hospital. 9) Henrik S., døbt i Christiania 16 Mai 1716;
var først Sømand og for fra Holland til Ostindien; var i 1742
og endnu 1792 bosat i Amsterdam, hvor han var gift og havde
Børn. 10) Hans Gottfried S., døbt i Christiania 2 Decbr. 1718,
begr. der 1 Oct. 1733. 11) Thale Cathrine S., døbt i Christiania
26 Aug. 1721; levede endnu 1792 i Oslo Hospital. 12) Et Barn
begr. i Christiania 27 Jan. 1727 og 13) Anders S., døbt i Chri-
stiania 22 Oct. 1726, begr. der 18 Marts 1728^).
Af de nævnte Skifter efter Consumtionsskriver Jacob Stub
og hans Enke sees det, at den Førstnævnte havde en „Broder**
Hans Stub og en „Svoger** Jørgen Halmsted, der var Forstander
for Oslo Hospital. Heraf skulde man ledes til den Slutning, at
Jacob Stub var en Søn af Halmsteds Svigerfader og Formand
som Forstander for Oslo Hospital Laurits Jacobssøn Stub, der
døde som saadan i Oslo 1724 og som 18 Sept. 1689 i Christi-
ania egtede Magdalena Axelsdatter And, døbt i Christiania 1
Decbr. 1671 2), f i Oslo 1742, Datter af Axel Pederssøn And
^) Muligens Anders S. er det ^Barn'*, der begr. 27 Jan. 1727; i ethvert Fald
findes et af Børnene ikke blandt de Døbte i Christiania Ministerialbog.
^) Disse Angivelser, der ere tagne af Ministerialbogen, passer ikke med An-
givelserne i Katolog over malede Portræter i Norge, S.131 f.
143
(begr. i Christiania 23 Marts 1679) og Cathrine Adolphsdatter
Geysler. Disse Egtefolk havde 12 Børn sammen, hvoriblandt en
Søn Hans S. og en Datter Anne Sophie S., der blev gift med
Halmsted, samt desuden en Søn, der virkelig hed Jacob S. og
som man derfor kunde antage for at være bemeldte Consumtions-
skriver. Men dette kan dog ei forholde sig saaledes. Af Skiftet
efter Hospitalsforstander Stub sees det nemlig, at dennes Søn
Jacob var Sognepræst til Krokstad, og han kan derfor selvfølgelig
ikke være vor Consumtionsskriver. Det forholder sig dog vist-
nok alligevel rigtigt, naar Jørgen Hahnsted angives som Svoger
af Sidstnævnte. Thi flere Aar før Laurits Jacobssøn Stub blev
gift med Magdalena Axelsdatter And havde han et uægte Barn
ved Navn Jacob, og dette er uden Tvivl den senere Consum-
tionsskriver. Ifølge Christiania Ministerialbog havde nemlig Thale
Amimdsdatter et uægte Børn Jacob, avlet med Axel Pederssøns
(Ands) Tjener Laurs (o: Lars Jacobssøn) til Daaben 27 Decbr.
1671. At dette Barn er den senere Jacob Larssøn Stub, der
saaledes har optaget Faderens Familienavn, kan vistnok ansees
utvivlsomt. Thi da denne døde i 1737, var han 66 Aar gi. og
skulde saaledes netop være født i Aaret 1671, i hvilket Aar der
intet andet Barn findes døbt i Christiania, som det kan være.
Det kan derhos bemærkes, at Consumtionsskriveren ogsaa havde
en Datter, der bar Navnet Thale.
Hospitalsforstander Laurits Stub ^), der saaledes er Stamfader
') Ifølge Skiftet efter ham, der holdtes i Oslo 26 Mai 1724, og efter hans
Enke Magdalena And, der ligeledes blev holdt i Oslo 24 Juni 1742, efter-
lod han sig af sitEgteskab følgende 12 Børn: 1) AxelS., der20Decbr. 1721
tog Borgerskab og drev en liden Handel paa Vaterland, hvor han t 1727v
Han Tar gift med Kirsten Jørgensdatter , som han efterlod med 3 Børn:
Lars, Axel og Datteren Magdalena S., der c. 1740 egtede Johan Storm^
senere Sognepræst til Vaage. 2) Jacob S., Sognepræst til Krokstad, hvor
han døde 1749. Han var gift med Sara Ghristensdatter Qvislin, f 1759.
9 B. 3) Johan Peter S., f ugift før 1742. 4) Palle S., f 1726 efter«
ladende sig Enken Catharina Povelsdatter og en eneste Datter Magdalena.
5) Fredrik, f. c. 1701, f paa Fredrikshald som Klokker 1741; gift med
Sidsel Qvislin, med hvem han havde 4 Sønner. 6) Hans S., f. c. 1702,
t c. 1741 som adjungeret Sorenskriver i Folio. 7) Lars S., f. 1706; levede
1765 som Gapitaine paa Vartpenge. 8) Adolph S., f. c. 1707, t 1743,
var gift med Else Pedersdatter Lessø, sandsynligvis Søster af Sorenskriver
144
for flere Slægter af dette Navn her i Landet, var maaske en Søn
af den Jacob Stub, der var død før 4 Sept. 1661, da Jacob og
Christopher Jacobssønner paa egne Vegne og Peder Anderssøn
og Johannes Smid paa deres Hustruers samt paa de tvende
ugifte Søstre Kirsten og Maren Jacobsdøttres Vegne ^alle si.
Jacob Stubs ^) Børn og Arvinger" gav Stedmoderen Anna Laurits-
datter Afkald for al Arv efter deres Moder Karen Andersdatter,
hvilket Afkald blev thinglæst paa Bythinget i Christiania den 1 2
Sept. s. A. Stedmoderen Anna Lauritsdatter, der vistnok i Til-
fælde maatte være Moder til Hospitalsforstander Stub, blev begr.
i Christiania 17 April 1677, den ældste af hendes Stedsønner
Jacob Stub blev begravet i Åker 9 Oct. 1681 og Datteren Kirsten
Stub paa Vaterlands Kirkegaard 11 Juni 1682 samt Christopher
Stub i Christiania 21 Juni 1696. E. A. Thomle.
VIIL
Lieutenant Gustav Casimir Sommer (se S. 73) blev 20 Mai 1717
i Fredriksstad gift med Helvig Andersdatter Stub, der var født
sammesteds i Aaret 1698 og en Datter af Handelsmand der
Anders Samuelssøn (Stub) og Maren Jensdatter Holm. Foruden
Datteren efterlod Anders Samuelssøn sig ved sin Død i 1711
kun en eneste Søn Samuel Anderssøn Stub, der var født i Fredriks-
stad 26 August 1696 og døde som Sognepræst til Søndeled og
Østerrisør. Han var gift med Else Tellefsdatter Dahl, med hvem
han havde mange Børn. E. A. Thomle.
Laurits Stubs Moder, og efterlod af dette Egteskab 4 Børn. 9) Wilhelm
Bartholomæus, f. c. 1707, f før 1742 ugift. 10) Cathrine; var i 1724 gift
med Sognepræst Hans Frisach til Lom. 11) Anne Sophie S.; var 1724
gift med Hospitalsforstander Jørgen Halmsted, og 12) Magdalena S., der i
1724 var ugift, men 1742 gift med Gomet Morten Nordbye. Det beror
derfor paa en Misforstaaelse, naar B. Moe i Tidsskrift for den norske Per-
sonalhist., 1 Række S. 317 anfører, at det var denne Magdalene S., der
var gift med Sognepræst til Vaage Johan Storm.
^) Muligens denne Jacob Stub, hvis ene Søn hed Christopher, kan have været
en Søn af den Christopher Stub, der 1609 og endnu 1623 var Borger i
Oslo. Sidstnævnte kunde igjen være en Søn af den Niels Stub, der alle-
rede 1544 og 1560 var Raadmand og senere — 1570 — Borgermester i
Oslo, hvor han kort efter blev Lagmand. Han døde c. 1586, i hvilket
Aar det Kanonikat han havde i Oslo Kapitel bortgaves til en Anden.
145
Bidrag til Familien Rosenicrantz's Historie
i det 16de Aarhundrede
af A. Heise.
Sidelinierne.
X aa Hevringholm i Jylland og Tange i Fyn levede i Dronning Mar-
gretes Dage en mægtig Riddersmand ved Navn Hr. Niels Jensen
(Rosenkrantz). Det er fra denne Mand, at alle Linier af Rosen-
krantzernes talrige Familie nedstamme. Hans ældste Søn, Rigshof-
mester Otte Nielsen (t 1477), blev gjennem sin Søn, Rigshoftnester
Erik Ottesen (t 1503), Stamfader for en talrig, tildels endnu levende
Slægt, der har frembragt en Række betydelige Mænd i Tidernes Løb.
Denne Hovedlinie er det, som nu er behandlet omtrent til Slutningen
af det 16de Aarhundrede, dels i „Famihen Rosenkrantzes Historie^
iste og :2det Bind, dels i .Historisk Tidsskrift'' 5te Rækkes 5te og 6te
Bind. Af de øvrige Linier ere kun de nærmeste Slægtled behandlede
i Familiehistoriens 1ste Bind, nemlig de Linier, som nedstamme fra
Otte Nielsens Brødre: Timme Nielsen til Engelsholm og Stensballegaard,
hvis Linie igjennem hans Sønner, Erik Timmesen til Engelsholm og Niels
Timmesen til Stensballegaard^ atter delte sig i to Linier, Anders Nielsen-
(^^^ygg^) til Hevringholm, hvis Linie gjennem hans Sønner, Ejler Styg-
gesen til Hevringholm og Erik Styggesen til Matrup, atter delte sig i
to Linier, Niels Nielsen til Tange, hvis Linie dog uddøde hurtig, og
Ludvig Nielsen til Palsgaard og Tange. Der staar saaledes tilbage at
behandle disse Linier Aarhundredet ud, og det er dette, som er Gjen-
stand for de her meddelte Bidrag til Familiens Historie i det 16 de
Aarhundrede. Ganske vist frembyder et saadant Arbejde ingenlundie
samme Interesse som Behandlingen af HovedUnierne ; men da Stoffet
i alt væsentligt var samlet og da selv disse Linier frembringe flere ret
betydelige Mænd og selv gjennem de mindre betydeUge Personer faa
nogen Betydning i kulturhistorisk eller Ugnende Retning,* har jeg ikke
villet lade denne Del af Familiehistorien ligge ubehandlet hen. Disse
Linier ville i det følgende blive behandlede omtrent i den Orden,
hvori de uddøde inden Aarhundredets Slutning. Stensballe-Linien, der
forgrenede sig stærkt og som endnu lever (i Skaane), vil derimod blive
behandlet sidst.
I. Engelsholm-'Linieii*
Denne Linie uddøde paa MandssideA allerede med Erik
Timmesen, der levede endnu 1511, men var død 1523,. men fort-
10
146
såttes paa Spindesiden af hans to Døtre, Begge og Karen Eriks-
datter Rosenkrantz^).
Beg;ge Eriksdatter, Erik Timmesens og Margrete Bosdatter
Høgs ældste Datter, var rimeligvis opkaldt efter sin Mormoder,
Begge Eriksdatter (Rosenkrantz) fra KoxbølP). Hun blev gift med
Erik Nielsen Lange, Søn af Niels Mogensen (Lange) til Knuds-
bølle i Ribe Stift og Margrete Saxtrup; men forøvrigt vides om
ham neppe andet, end at han skal være falden i Sverrig 1519,
hvorpaa Fru Begge, der efter sin Fader arvede Engelsholm, senere
giftede sig med Anders Alhretsen Skeel til Hegnet og Jungetgaard
i Salling og til Rostrup i Ty. Han var da Enkemand efter
Karen Flemming Hermansdatter fra Bavelse og forekommer tem-
lig hyppig i Aarene fra 1506 til 1552^). Fru Begge kaldes til
Engelsholm endnu 1540 og overlevede sin Mand indtil 1562;
endnu inden sin Død havde hun dog overladt sin Søn af første
Ægteskab, Erik Eriksen Lange, Engelsholm; thi allerede 1551
forlenede Kristian III sin Skjænk Erik Lange ^til Engelsholm** med
Holgaard, og d. ^s/g 1560 fik Erik Lange „til Engelsholm** Brev
paa 3 Krongaarde paa Tyholm i Søndbjerg Sogn, „kaldes Jeg-
berg**, som Fru Begge Rosenkrantz havde Livsbrev paa og havde
opladt ham*). — Anders Skeel og begge hans Hustruer ere be-
gravede i Tønderup Sognekirke ved Hegnet, hvor der i Muren
findes et Epitafium af Sandsten, forestillende ham og hans Hu-
struer, udhuggede i Legemsstørrelse, ligesom der ogsaa i Alter-
gulvet ligger „en skjøn Ligsten med Positurer og Vaaben** ; denne
er dog paa ny bekostet af Anders Skeels Efterkommere i Aaret
1647.
Ægteskabet med Anders Skeel var barnløst; derimod havde
Fru Begge Rosenkrantz med Erik Lange foruden den tidligere
omtalte Søn, Erik Lange tU Engelsholm (f c. 1573), en Datter
Anne Lange^ der først blev gift med Melchior Glob til Vellum-
gaard, Søn af Hr. Albert Glob til Vellumgaard og Fru Else Hol-
^) Familien Rosenkr. Hist« I, 315.
*) Familien Rosenkr. Hist. I, 267.
*) Se nærmere: V, Skeel, Optegnelser om Familien Skeel, S. 53—56.
*) Reg. o. a. L. 1551, p. 116; 1560 p. 157; jfr. Erslev, Lensmænd, S. 135»
147
gersdatter Rosenkrantz fra Boller, anden Gang med Gregers
Holgersen Ulfstand til Vosborg^).
Véd man kun lidt om Fru Begge Eriksdatter til Engelsholm,
er det samme i endnu højere Grad Tilfældet med hendes Søster
Karen Eriksdatter (Rosenkrantz). Hun blev gift med Ove Vin-
centsen (Dyre ellei^ Lunge) til Tirsbæk, der senere blev en af de
mest bekjendte og mægtigste Rigsraader i Frederik 1stes og Kri-
stian 3dies Tid. De havde fire Døtre med hinanden, nemlig
1) Dorthe, senere gift med Klavs Eggerdsen Ulfeld til Kragerup
(Løve H., Holbæk Amt), 2) Viveke, g. m. Jens Juel til Hesselmed
(Aal Sogn, Vester H., Ribe Amt), og 3) Karen^ der blev Nonne
i St. Agnetes Kloster i Roskilde, men efter Faderens Død blev
udtaget af Klostret af sine Slægtninge Jørgen og Otte Brahe, der,
som det hedder i en gammel Slægtebog, „nødte hende til at
blive Dannekvinde", hvorpaa hun blev gift med Peder Pedersen
(Litle) i Norge, samt 4) Ann^, der ligeledes var Nonne, nemlig
i Maribo, men som med den bekjendte Joachim (Jakob) Rønnov,
dog vistnok før dennes Udnævnelse til Biskop i Roskilde, fik en
Søn, der fik det romantiske Navn Flores og senere under Navnet
Flores Jakobsen nævnes til Pæregaard paa Langeland. De nær-
mere Omstændigheder ved denne romantiske Kjærlighedshistorie
ere dog ukjendte, saaledes, om det var før hidtrædelsen i Klostret,
at Ove Lunges Datter begik dette Fejltrin, eller om Indtrædelsen
i Klostret netop var en Følge heraf, ligesom det ikke er ganske
sikkert, hvem af de to Døtre, Anna eller Karen, der havde be-
gaaet dette Fejltrin').
Ove Lunges Ægteskab med Karen Rosenkrantz maa saaledes
have varet flere Aar, men vi vide hverken naar det er indgaaet
eller opløst. Efter en Angivelse, der dog neppe er rigtige), skal
Fru Karen allerede være død i Aaret 1500; men Ove Lunge
selv begynder først at træde frem 1511, da han for første
Gang kaldes „til Tirsbæk** i et af hans Svigerfader Erik Timmesen
(Rosenkrantz) udstedt Brev, hvori denne skifter med sine Stifbøm,
*) Se nærmere Familien Rosenkr. Hist. II, 288.
*) Jfr. nærmere: F. Hrass, Meddelelser om Familien Hvas IV, 261.
^ Danske Mag. 4. R. III, 216.
10*
148
Fru Margrete Bosdatter Høgs Børn af første Ægteskab med Hr.
Kristoffer Lykke til Stadsgaard; men om Ægteskabet allerede
den Gang var indgaaet eller allerede opløst, fremgaar ikke af
Brevet 0. Inden 1515 var Ove Lunge dog bleven gift anden
Gang med Fru Anne Fris, Datter af Henrik Fris til Odden
(Horns H., Vendsyssel) og Anna Limge (Datter af Olul' Lunge
til Odden og Karen Banner); hun var Enke efter Rigsraad Bjørn
Andersen til Stenalt, bekjendt fra Mordet paa Povl Laxmand,
selv død kort efter 1503. D. ^^s 1515 er der nemlig udstedt et
Tingsvidne af Horns Herreds Ting, at Ove Lunge „til Odden"
gjorde Lovhævd paa noget Gods i Hornterp og i Home som sin
Hustrus rette Arvegods, som har ligget til Odden, siden det
Søskendeskifte gik mellem Hr. Anders Nielsen (Banner) og hans
Søskende^).
Ove Vincentsen Lunge (Dyre) var en Søn af Vincents Iver-
sen Dyre til Tirsbæk i hans Ægteskab med Fru Kirstine Lunge,
Datter af Hr. Tyge Lunge til Basnæs og Fru Anne Kabel; efter
Morfaderen, med hvem de gamle Lunger uddøde, optoge Vin-
cents Iversens Sønner, der arvede en Del af hans Ejendomme,
Lungernes Navn, men beholdt deres eget Vaaben (Dyre). Han
var saaledes en Broder til den bekjendte Dr. Vincents. Lunge og
en Fætter til Rigsmarsken Hr. Tyge Krabbe; men da han ikke
deltog synderlig i Begivenhedernes Udvikling under Kong Kri-
stiern II, men først under Frederik 1ste og Kristiern III, altsaa
efter Fru Karen Rosenkrantzes Død, skulle vi her ikke dvæle
vidtløftigere ved hans indholdsrige Liv, men hemise til Skildrin-
gerne i Familien Rosenkrantzes Historie, 2det Bind, hvor hans
Forhold til Tidens Begivenheder oftere omtales: Kristiern 2dens
Afsættelse, hans Optagelse i Rigsraadet i Begyndelsen af 1523,
hans Udnævnelse til Ridder ved Kroningen 1524, hans mange
forskjellige Hverv under Fredrik I som Statholder, Mønstringsherre
osv. eller som Lensmand paa Aastrup i Vendsyssel, hans Færd
under Herredagen 1533, hvor han synes at have staaetMogens Gøjes
^) Danske Mag. IV, 18—19.
^) Geh. Ark., Voss, Perg., Horns H. Nr. 25.
149
Parti nærmest, hans store Deltagelse i Grevefejden, hvor han
som Jydsk Rigsraad sluttede sig til Mogens Gøje og Erik Banner;
i Aaret 1536 sluttede han sig ogsaa til de nyere Tiders Tilstand.
Vi tilføje blot, at hans Forhold til Broderen i Norge medførte,
at han i Slutningen af Aaret 1527 sendtes til Norge for at mægle
Forlig mellem de stridende Parter, men at hans langt dygtigere
Broder, Dr. Vincents, synes at have faaet ham aldeles under sin
Indflydelse, saa at han endogsaa lovede Sten Stures foregivne
Søn, „ Daljunkeren **, Understøttelse fra Danmark, hvorover han
fik fremkaldt heftig Forbitrelse hos Kong Gustav i Sverig, indtil
det endelig lykkedes Hr. Tyge Krabbe at mægle et Slags Forlig
mellem Kongen og de to Brødre, Hr. Ove og Hr. Vincents Lunge.
Under Grevefejden blev han ogsaa brugt til vigtige Sendelser til
Sverig, ligesom han ogsaa under Kristian HI deltog i flere Ge-
sandtskabsrejser (til Brunsvig med Kongen 1538, og 1539 til
Nederlandene), men allerede d. 22 Februar 1540 døde den mæg-
tige Mand og ligger lige som sine to Hustruer begravet i Engom
Kirke ved Tirsbæk, hvor han paa Epitafiet er afbildet midt mellem
sine Hustruer^). — Af Karakter synes han at have været en
myndig og stolt Adelsmand, dygtig som Godssamler og Gods-
styrer, hvorom nærmere henvises til T. Beckers Skildring af ham
i Kvartalskriftet Orion I, men haard, ofte uretfærdig, mod Bøn-
derne i Omegnen; Salg af Bønder fra Pantegods i Fy en, som han
havde af Kronen, gjorde han sig skyldig i og sagsøgtes i den
Anledning i Aaret 1532 2). — Boglig Sands synes han at have
haft, siden han udvirkede, at Bogtrykker Hans Vingaard fik Til-
ladelse til at udgive Rimkrøniken paa ny med Fortsættelse af Kong
Hanses Historie. — Anna Fris døde 1542; om hans Børn med
hende henvises til T. Beckers ovenanførte Meddelelser. En af
hans Døtre med Anne Fris, Maren Lunge , blev gift med Niels
Axelsen Rosenkrantz til Ryhave, Stensballegaard og Halkjær,
der vil blive omtalt i det følgende.
^) Tegning i Oldn. Museums Arkiv.
^) Fynske Aktstykker II, 183.
150
II. MatrupfLinien.
Ogsaa denne Linie uddøde tidlig paa Mandssiden med Erik
Styggesen (f o. 1535), der i sit Ægteskab med Kirsten Niels-
datter Skram til Matrup kun efterlod sig to Døtre, Birte og
Karen Eriksdatter Rosenkrantz ^).
Birte Eriksdatter Bosenkrantz (f o. 1537?) blev gift med
den ansete Hans Johafisen (Lindetiov) til Fobislet i Ødis Sogn i
Nørre Tyrstrup Herred, som den Gang hørte til Nordslesvig, men
siden Wienerfreden 1864 hører til Danmark. Han var Søn af
Hans Johansen til Fobislet og Fru Mette Emmiksdatter, der var
Enke 1477. Sønnen maa vistnok have været en Del ældre end
Birte Rosenkrantz, thi han forekommer allerede 1486 som Hof-
sinde, var derpaa i en Del Aar (o. 1507 — 12) Lensmand paa
Sønderborg, fik 1514 Ørum i Ty i Pant og 1519 Hundsbæk^).
1520 var han blandt de Adelsmænd, der gik i Borgen for det
store Laan, som Kristiem II optog hos Hertugdømmernes Adel,
og fik derved Underpant i Tøming Len^). — Endnu i Juh 1534
skal Hans Lindenov have deltaget i Hjallese-Mødet, hvor den
fynske Adel erklærede sig for Hertug Kristian^), men maa være
død et af de følgende Aar, thi 7 Febr. 1536 tilstod „Berette,
Hans Johansens paa Fobislet" ved et paa Matrup udstedt Brev
af sin Svoger, Ejler Hardenberg paa Matrup, at have faaet sin
Anpart af Tranholm Pant, som hendes Fader, Erik Stygge, havde
pantet af Kronen % Hendes to Sønner, Hans og Anders Hansen,
have medbeseglet paa hendes Vegne. Hun maa vistnok være
død kort efter; thi 15 Oktober 1537 gjør Ejler Hardenberg til
Matrup paa fein Hustrus Vegne Mageskifte med Hans Johansen^
Kristoffer Johansen og Anders Hansen til Fobislet paa deres
*) Om Erik Styggesen (Rosenkrantz) se „Familien Rosenkr. Hist." I, 230.
') Dansk Mag. 4 R. U, 165; 273. Dipl. Flensb. U, 27; 29; 32; 49; 87. —
Suhms Nye Saml. I, 1, 70; I, 4, 346.
^) Jfr. Fam. Rosenkr. Hist. H under Otte Holgersen Rosenkr. og Diplom:
Nr. 39. — 1527 og 1528 forekommer han i nogle Gjældsbreve, som maaske
angaa disse Forhold.
*) Huitfeld S. 1425; jf. dog Aktst. til Grevefejden II, 33.
^) Familien Rosenkr.'s Hist. II, Dipl. Nr. 131 og 136; jfr. Kvartalsskriftet
Orion II, 24.
151
egne Vegne, saaledes at Ejler Hardenberg skal have Stisgaard
og Stisgaard Mølle samt alt det Gods, som blev skiftet fra Matrup
og lagt til Stisgaard, mod at de fik andet Gods isteden. Da
Fru Birte slet ikke omtales i dette Brev, der angaar hendes
Fædrenegods, maa hun antages at være død paa denne Tid.
Flere Børn end de her nævnte tre Sønner synes hun ikke at have
haft. De indtoge alle en ret betydelig Stilling i den følgende
Tid, især Hans Johansen Lindenov til Fobislet og Julskov (f ,
1568), der ved sit Ægteskab med Rigborg Tinhus blev Fader
til den rige Hans Johansen Lindenov til Gavnø, Hundslund m. m.,
der blev gift med Margrete Rosenkrantz Ottesdatter fra Næsby-
holm i).
Erik Styggesens og Kirsten Skrams anden Datter, Karen
BoseiLknutLtz Eriksdatter, blev gift med den senere saa højt an-
sete Rigshofmester Ejler Eriksen Hardenberg til Vedtofte (Bra-
hesholm) i Fyn, Skovsbo m. m., hvem hun i Medgift bragte
Matrup. Han var Søn af Erik Hardenberg til Hvedhobn og
Anna Rønnov Korfitzdatter og født omtrent 1605. Der es Ægte-
skab blev indgaaet omtrent 1530, maaske noget tidligere; thi
deres ældste Søn Erik siges vel i Ligprædikenen over ham at være
født 1529, men paa Dragsholm, og dette biskoppelige Slot paa
Sjælland blev Ejler Hardenberg til Vedtofte først forlenet med
1530 af sin Slætning, Biskop Joachim Rønnov 2). Det var som
Lensmand her, at han med stor Tapperhed forsvarede Slottet
mod de Grevelige i Åaret 1535, indtil Hertug Kristians Tropper
kom til Sjælland og saaledes formodentlig have bragt h am Und-
sætning. Det var paa denne Tid, at hans Svigerfader Er ik Stygge
døde; han kom da i Besiddelse af Matrup og fik d. 10 Oktbr.
s. A. i Feltlejren foran Kjøbenhavn Tilladelse til af sine Med-
arvinger at udkjøbe Kronens Pant Tranhohn, der ligger i Nær-
heden af Matrup^). At han ved forskjellige Transaktio ner med
sin Hustrus Medarvinger, Lindenoveme, nu fik hele Matrup i
^) Om dem se nærmere Hist. Tidsskr. 5 R. VI.
') Knudsen, Joachim Rønnov, S. 159; Rørdam, Hist. Kildeskrift: 2 R. n 618;
jfr. Kvartalsskr. Orion n, 20 ff.
») Kr. m danske Registranter, S. 9; Dsk. Mag. 4 R. IV, 24.
152
Eje, er allerede tidligere omtalt. — Dragsholm havde han vist-
nok endnu i Forlening af Joachim Rønnov; men da Kjøbenhavn
havde overgivet sig og Joachim Rønnov var bleven fængslet,
maatte Dragshobn overgive sig til Kristian III. Som Befalings-
mand paa Dragshobn nævnes dog ved denne Lejlighed ikke Ejler
Hardenberg, men Didrik Hemmingsen (Didrik Henningsen Quitzov
til Rørbæk?)^). Dragshobn blev som inddraget Bispegods givet i
Forlening til andre. Ejler Hardenberg indkaldtes dog til Rigs-
dagen 1536 og har ogsaa undertegnet den store Reces blandt
den jydske Adel. Ogsaa til Kroningen 1537 blev han indbudt
tillige med sin Hustru. Men nye Forleninger synes han ikke at
have faaet, før han i Juli 1542 forlenedes med Næsbyhoved og
St. Hans Kloster i Odense efter sin Broder Jakob Hardenberg.
Meget muligt skjuler sig herunder et Slags Mistillid til Joachim
Rønnovs Frænde og tidligere Lensmand. Det var ogsaa først paa
denne Tid, at de Adelsmænd, der paa Grund af deres Holdning
under Grevefejden vare ilde sete af Kristian IIPs Regering, efter-
haanden atter toges til Naade.
Fra nu af stiger Ejler Hardenberg stadig i Betydning. Fra
1543 — 44 var han Lensmand paa Malmøhus og derpaa 1544 — 51
paa Gulland. Det var her, at hans tidligere Herre, Biskop Jo-
achim Rønnov, en Tidlang havde siddet som Statsfange; men
han var kort før bleven flyttet til Kjøbenhavns Slot, hvor han
netop var død 1 Maj 1544. Kort efter, i det mindste fra 1547
af, blev Ejler Hardenberg optagen i Rigsraadet.
Karen Bosenkrantz døde imidlertid paa Gulland i Aaret 1549
tillige med en Datter, Jfr. Mette Hardenberg. De ligge begge
begravne i Visby Domkirke, hvor der endnu findes en smuk
Ligsten med Portrætfigurer af dem begge, Moderen afbildet som
en midaldrende Kvinde, Datteren som en ung Pige paa en 13 — 14
Aar. Ligeledes findes en smukt malet Akvarel af samme Personer
paa en Trætavle i Visby Kirkes Kor 2). De havde i det mindste
^) Se nærmare Knudsen, J. Rønnov, S. 128 fif.
*) Abildgaards Tegninger i Oldn. Museums Arkiv; jfr. Nyerup, Langebekiana
S. 252. — I samme Kirke findes efter Abildgaards Tegninger ogsaa et
smukt karakteristisk Mindesmærke over Henrik Rosenkrantz til Bjørnholm
(jfr. Familien Rosenkr.'s Hist. II, 273).
153
5 Børn med hinanden, nemlig foruden Jfr. Mette, Erik Harden-
berg, der efter at have studeret paa forskjellige Steder, navnlig
i Wittenberg, og tumlet sig i Udlandet, endnu i Faderens Leve-
tid som Mødrenearv kom i Besiddelse af Matrup, hvortil han
skrives omtrent fra 1563 af, hvorfor Faderen i sine senere Aar
atter skriver sig til Vedtofte; Stygge Hardenberg, der studerede
sammen med Broderen i Wittenberg, men døde tidlig, omtrent
1556 eller 1557^); en Søn KorfitZj der paa Ejler Hardenbergs
Monument i Klovborg Kirke staar afbildet sammen med Faderen
og den ligeledes før Faderen afdøde Datter Kirstine^ der begge
døde i en ung Alder. Det er formodentlig i Anledning af denne
Søn Korfitzes eller maaske Stygges Død, at Kansler Johan Fris
i et udateret Brev til Korfitz Ulfeld tU Koxbølle (t 1563) omtaler
sin Gudsøns Død og beklager, at kan ikke har kunnet komme til
hans Begravelse. „Men jeg raader Ejler Hardenberg,* tilføjer
han, „at han med det første gifter sig eller lader den anden Søn
med det første tage sig en Dannemands Datter, og jo før han
gjør det, da skal han tykkes det være vel om fire Aar** ^).
Hvortil disse Ord sigte, vide vi ikke. Selv giftede Ejler
Hardenberg sig ikke; Sønnen Erik, som var den eneste af Børnene,
der overlevede Faderen, havde derimod. 1561 i Odense Bryllup
med sin Slægtning, Anna Rønnov, Datter af Joachim Rønnovs
Broder, Rigsraad Ejler Rønnov til Hvidkilde.
Det er her ikke Stedet til at dvæle nærmere ved Ejler Har-
denbergs indholdsrige Liv efter Karen Rosenkrantz's Død. En
fuldstændig Bedømmelse heraf hører ind under en ahnindelig
Skildring af Tidens Historie. Vi tilføje blot, at han 1551 forlod
Gulland for atter at blive Lensmand paa Dragsholm, og at han
samtidig eller kort derefter fik den betydningsfulde Plads som
Hofmester for den unge Hertug Frederik (II). Da der 1554 op-
rettedes en egen Hofstat for Prinsen paa Malmøhus, blev Ejler
Hardenberg forlenet hermed. Det var her, at den unge Prins,
omgiven af en Række senere betydelige Adelsmænd som Erik Rosen-
^) Om Erik og Stygge Hardenberg se Rørdams Hist. Kildeskr. 2 R. II, 575
og flere Steder.
•) Dsk. Kong. Hist. Fase. 19, Geh. Ark.
154
krantz Ottesen, Ejler Haxdenbergs egen Søn Erik, Oluf Movridsen
(Krognos) til Bregentved, og en Del unge Adelsdamer, synes at
have fattet Kjerlighed til Ejler Hardenbergs Broderdatter Anna
Hardenberg Korfltzdatter. De romantiske Foriiold, der udviklede
sig heraf, skulle vi her ikke nærmere komme ind paa; de ere
tilstrækkelig afhandlede af andre. — Da den unge Prins blev
Konge 1559, blev Ejler Hardenberg Rigshofmester, og indtog en
høj Stilling, indtil Kongegunsten tilsidst tabte sig, maaske tildels,
fordi han modarbejdede Kongens Følelser for Broderdatteren,
men ogsaa paa Grund af adskillige andre Forhold: en uheldig
diplomatisk Rejse til Rusland 1562, en maaske noget egenraadig
Adfærd mod en Borgmester i Trælleborg og tilsidst de ulykkelige
Forhold i Begyndelsen af Syvaarskrigen, da Riget ved Penge-
mangel og en slet Administration syntes bragt Afgrunden nær.
Efter et Optrin paa Børringe Kloster i Aaret 1565 — netop paa
den Tid, da Pengeforholdenes Ordning havde bragt Kongen i et
spændt Forhold til en Del af Aristokratiet og da man begyndte
at savne Peder Oxes ordnende Talent ^) — , tog eller fik Ejler
Hardenberg sin Afsked som Hofmester „paa Grund af Alder og
Svaghed*", og mistede sine Forleninger, ikke blot Malmøhus, men
ogsaa Dragsholm, hvorpaa haii dog havde Livsbrev, men som
han selv, ikke ganske frivillig, oplod for Kongen. Han døde derpaa
endnu samme Aar, Dagen kjendes ikke; selv paa det pragtfulde
Mindesmærke, der af Sønnen Erik er oprejst over ham i Klov-
borg Kirke ved Matrup, og hvor han findes afbildet tillige med
sine tre tidligere nævnte Børn, findes Dagen ikke angiven^).
Ejler Hardenberg er en af de Adelsmænd, der i alle Forhold
har efterladt sig blivende Spor. Matrup maa han vel siges at
have dannet til en betydeligere Ejendom ved en Mængde Mage-
skifter og lignende Foretagender. Ved sine øvrige Besiddelser
^) Om disse Forhold henvises nærmere til min Skildring heraf i Hist. Tidsskr.
5 R. V (Peder BiUe og Peder Oxe).
'*) Tegning af Abildgaard i Oldn. Musemns Arkiv. Jfr. Personalhist. Tidsskr.
I, 124. — Forøvrigt henvises om Ejler Hardenberg til Brickas Skrift:
Fr. IFs Ungdomskjærlighed S. 34 ff. og fl. Sted., om Forholdet til Kongen
navnlig til Hist. Tidsskr. 1 R. V, og om hans Godsvirksomhed til Tidsskr.
Orion II, 25 ff. og fl. Steder.
155
og ved Kjøb synes han at være bleven en rig Mand. Men han
hørte tillige til den Række af Adelsmænd, der, skjønt han selv
• ikke synes at have faaet boglig Opdragelse, nærede stor Inter-
esse for boglig Syssel. Han omtales derfor af Samtiden i denne
Retning med den største Ros. . Paa Gullaaid opfordrede han
saaledes Nicolaus Petreius til at udgive sin gullandske Krønike;
Kanniken Jon Turesen tilegnede ham et religiøst Skrift, og selv
forfattede han Psahner ^). Fra Karakterens Side faar man i det
hele et fordelagtigt Indtryk af ham, og den Ugunst, han tilsidst
faldt i, har neppe været begrundet, om han maaske end • som
Rigshofmester neppe har lagt særegen Dygtighed for Dagen,
noget, som det forøvrigt endnu er vanskeligt at bedømme.
III. HeTriiiglioliii-Linien.
I Vivild Sogn i Sønderhald Herred i Randers Amt findes
endnu i Nærheden af Hovedgaarden Ny Hevringholm Spor af
de gamle Voldgrave, der omgave det gamle Herresæde Hevring-
holm, hvortil Rosenkrantzerne skreve sig, saa langt tilbage som
Familien med Sikkerhed kan efterspores. Efter Hr. Niels Jensen
til Hevringholm og Tange (ovenf. S. 145) var Gaarden kommen
til hans Søn Anders Nielsen^ kaldet Stygge, et Navn, der var i
Færd med at blive et Familienavn i denne Gren af Slægten,
indtil hans Efterkommere, .efter at den øvrige Familie efter deres
Hjelmtegn havde antaget Navnet Rosenkrantz, henimod 1530 an-
toge dette Navn. Af Anders Stygges Børn blev Erik ved sit
Giftermaal knyttet til Matrup og Stamfader for, den ovenfor
omtalte Linie, Niels Stygge (Rosenkrantz) blev Biskop i Børglum,
Ejler Stygge derimod blev Ejer af Hevringhobn og Fader til de
nedenfor nævnte Rosenkrantzer paa Hevringholm. Ejler havde
imidlertid ogsaa en Broder Timme, hvis Datter, Sidsel Timmes-
datter Rosenkrantz, endnu i lang Tid havde Del i Hevringhohn
sammen med sine Fætre. Da hun baade ved sit ansete Giftermaal og
^) Suhms Saml. I, 2, 139; Rørdam, Hist. Kildeskr. 1 R. U, 603; N. M. Pe-
tersen, Dansk Literaturhist. H, 270 (IsteUdg.); Helveg og Brandt, Danske
Psalmedigtn. S. 7.
156
ved sin egen Personlighed kom til at spille en ikke uvigtig Rolle
og var nøje knyttet til sin Slægt paa Hevringholm, men døde
før sine vistnok en Del yngre Fætre, maa hun først nærmere
omtales.
At Sidsel Rosenkrantz var en Datter af Timme Stygge (Ro-
senkrantz), fremgaar tydeligt af et Brev af 11 Juli 1551, hvori
hun oplader til sin kjære Farbroders Børn, Stygge, Kristoffer^
Erik og Peder Rosenkrantz, Brødre, og deres Søster, Berette
Rosenkrantz, al den Lod og Del, som arvelig var tilfalden hende
efter hendes Fader Timme Rosenkrantz i Hevringholm Mølle og
Ladegaard, som er en fuld Broderlod efter hendes Farfader Hr,
Stygge^). Men Timme Rosenkrantz Styggesen forekommer selv
kun en enkelt Gang i et Rettertingsvidne fra Helsingborg af 27
Febr. 1497, hvor han forekommer under Navnet Tem<B Stygge'^).
Han antages at være den samme som en Tønne Stygge, der fore-
kommer 1506 og noget senere, og som formodentlig er den samme
Thønnys Rosenkrantz, der i Juli 1535 fik et Pas af Kristian III
for at begive sig (fra Sjælland) til Jylland^). Navnene Timme
og Tønne forvexles maaske nok af og til, skjønt det vel egentlig
er helt forskjellige Navne. Han maa da antages at være død
kort efter, thi i Recessen af 1536 nævnes han lige saa lidt som
sine Brødre Erik og Ejler Stygge, der ogsaa maa være døde
paa denne Tid; derimod nævnes alle hans Brodersønner fra
Hevringholm. — De faa Gange, Timme eller Tønne omtales,
sker det i Forbindelse med skaanske eller lignende Forhold, og
dermed stemmer ogsaa overens, at hans Hustru synes at have
været herfra, "ligesom hans Datter Sidsel blev gift med en skaansk
Adelsmand. I Slægtregistrene opføres en Kile Bing som hans
Hustru, men dette er urigtigt; thi paa Sidsel Rosenkrantzes Lig-
sten i Tovlov Kirke staar et helt andet Vaaben for hendes Mo-
der, nemlig et Taskesnit eller en Pyramide, der ganske ligner
Familien Broks Vaaben. Mærkeligt nok har i Brevet af 1497
') Familien Rosenkrantzes Hist. H, Dipl. Nr. 198; jfr. 1ste Del § 18, III.
^) Familien Rosenkr. I, Dipl. S. 194.
^) Geh. Ark., Dsk. Saml. 392, 10; jfr. Dsk, Mag. 3 R. H, 48; V, 105; 4 R.
II, 280—81.
157
en Axel Gøkæsøn beseglet med samme Vaaben. Herved i For-
ening med Datterens Ligsten ledes man til det rette. Der fandtes
nemlig i Skaane en Adelsfamilie (Gere), der førte dette Vaaben.
En Gødeke Jonsen „til Gundraløflf" forekommer 1459. Med sin
Hustru Gyde Kjeldsdatter (Dotting) havde han to Sønner, Axel
og Kjeld Gødekesøn (Gøkæsøn) og en Datter „Kelowflf Gødeke-
datter". At denne var Moder til Sidsel Rosenkrantz og gift med
Tinmie Rosenkrantz, bestyrkes ogsaa ved, at „Gundraløflf" (nu
Ruthsbo i Herrestad Herred) senere ejedes af Fru Sidsel^).
Sidsel Rosenkrantz blev, vistnok i en ung Alder, gift med
Erik Krummedige til Mnerup i Skaane, en Søn af Ridder
Hr. Klavs Krummedige i hans andet Ægteskab med Else
Pedersdatter (Thott), Datter af Peder Nielsen (Thott) til Ahierup
(nu Alnarp). Hr. Klavs Krummedige havde i første Ægteskab
med Drude Rønnov en Datter Drude, der blev gift med den
bekjendte Rigsraad Otte Krumpen, der saaledes var Svoger til
Erik Krummedige. Fru Else Pedersdatter blev imidlertid efter
Klavs Krummediges Død allerede 1504 gift med Rigsraad Thomas
Nielsen Lange til Lydum, efter hvis Død 1521 him i en lang
Aarrække sad som Enke. Hun havde i Pant af Kronen efter
sin første Mand,. Klavs Krummedige, Borgen Hønborg ved Lille
Belt tillige med Elbo Herred og efter sin anden Mand, Thomas
Lange, Nørvang Herred i Pant og Vester Herred i Forlening^).
Pantelenet Hønborg gik dog snart over til Sønnen Erik
Krummedige, der fra sin Barndom af havde tjent Kong Kristiern
IL Han sad som Lensmand paa denne vigtige Borg, da det
jydske Oprør 1523 udbrød. Han — og formodentlig ogsaa Fru
Else Thott og Sidsel Rosenkrantz, — havde flere Gange i denne
bevægede Tid Kongen til Gjæst; de bleve Vidner til den vaklende
Ubestemthed, der da var et Særkjende for ham. Adskillige Gange,
fortælles der, skal han have ladet sætte sig frem og tilbage
mellem Hønborg og Middelfart, ret som han ikke kunde be-
*) Abildgaards T^n. i Oldnordisk Museums Arkiv. — Oplysninger af A.
Thiset.
') Erslev, Lensmænd, S. 58— 59; jfr. O. Nielsen i Bruuns Danske Saml. IR.
I, 135 og Dsk. Mag. 4 R. IV, 195.
158
kvemme sig til at opgive Jylland. Da Kongen havde forladt
Jylland, da Hertug Frederik allerede var paa Vejen til Viboi^, og
da allerede en Del af Fyn var faldet fra, sendte Erik Krummedige
Kongen 20 Marts 1523 sit Opsigelsesbrev, hvori han meget be-
klager, at han, der har tjent Kongen fra Barndommen af trolig,
skal nødes til dette Skridt, men i høj Grad udtaler sin Frygt for
Moder Sigbrit og beklager den Uretfærdighed, Kongen har vist
mod hans Svoger Otte Krumpen ved at tage Langeland fra ham
og ved at ville fængsle ham^).
I Frederik I's Tid indtog Erik Krummedige en ret betydelig
Stilling. Da Søren Norby 1525 rejste Bondestanden i Skaane,
var Erik Krummedige en af Hovedføreme mod ham under Johan
Rantzau og Tyge Krabbe. Hans Vidnesbyrd bidrog ogsaa meget til
at fælde Niels Brahe til Vandaas, der havde sluttet sig til Hr. Søren.
— Han forlenedes nu ogsaa med Vester Herred, hvori han til-
sidst fik Pant; hertil hørte Varde Kjøbstad. I disse Stillinger
viste Erik Krummedige sig som en myndig og bestemt Lens-
mand, saa at hans Skriver, Mathis Hansen, der var indsat til
By- og Siseskriver i Varde, under den stærke Gjæring, Kristiern
IPs forventede Ankomst 1531 havde fremkaldt i Jylland, blev
overfalden, da han vilde indkræve den paalagte Kongeskat i
Lenet 2). — Af den Slags Stridigheder havde Erik Krummedige
en Del i «it Liv. Reformationen synes han tidlig at have sluttet
sig til. 1532 stævnede han i al Fald en Præst i Skaane for
Kongens Retterting, fordi han efter Ærkebispens Bud havde sat
en Bonde og hans Hustru i Band; de vare nemlig beslægtede i
fjerde Led. Sagen blev da indsat for de lutherske Prædikanter
i Malmø, der skulde afgive Kjendelse om, hvorvidt dette burde
anses for en Bandssag*). Ogsaa efter Frederik Ps Død optraadle
Erik Krummedige paa Herredagen i Kjøbenhavn som Tilhænger
af den nye Lære, som det synes. Han har i al Fald hverken
beseglet den bekjendte katholsksindede Reces af 3 Juli eller del-
*) Allen, Breve og Aktstykker I og Fam. Rosenkr. Hist. II, 132.
') Nye dsk. Mag. VI, 273 fif. Fred. Fs Reg. S. 73—80; 244; 381—82; Fam.
Rosenkr.'s Hist. II Dipl. Nr. 86.
^) Fred. Fs Registranter S. 438; 449.
159
taget i Dommen over Hans Tavsen. Han optræder ved denne
Lejlighed første Gang som Rigsraad; dog er han maaske allerede
bleven det i Slutningen af Frederik Fs Tid, Han var ogsaa
blandt de Rigsraader, der i Slutningen af Aaret 1533 sendtes til
Kolding for til Hertug Kristian at overlevere og udvexle den
Unionstraktat, der var sluttet med Hertugdømmerne^).
Under Grevens Fejde sluttede Erik Krummedige sig lige som
den øvrige jydske Adel til Hertug Kristians Parti. Han optraadte
med Strænghed mod Folkepartiet, saa at Hertug Kristian endog
personlig maatte gribe ind derimod 2). — Med Johan Rantzau
fulgte han over til Fyn og var en af Hovedføreme i Slaget ved
Øxnebjerg d. 11 Juni 1535. Det var saaledes til ham, at Præsten
Hans Madsen i Svaninge meldte sig kort før Slaget, da han var
undsluppen Lybeckernes Fangenskab. Faa Dage efter blev Assens
taget med Storm. Hovedmændene ' for Rejsningen mistede deres
Ejendomme. Allerede 15 Juni overdrog Johan Rantzau og de
øvrige Førere Hans Plovs Gaard i Assens til Erik Krmnmedige,
„saalænge indtil Kgl. Majestæt selv koimner hid til Landet**.
Allerede Maanedsdagen efter blev imidlertid denne Gaard skjænket
til Johan Rantzau selv. Erik Krummedige havde imidlertid faaet
Erstatning; 10 Juli havde han nemlig faaet Ejendomsbrev paa
en anset Borger Peder Bangs Gaard ved Færgebroen i Svend-
borg, der ligeledes var forbrudt Gods, og d. 17 Juli paa en Gaard
i Nyborg ^). At Erik Krummedige i det hele er gaaet frem med
stor Strænghed mod de oprørske Borgere og Bønder som Lens-
mand, viste sig bgsaa af flere Retssager, han og efter hans Død
hans Enke blev indviklet i. I Aaret 1537 stævnedes han saa-
ledes af en Bonde i Børup, fordi han havde ladet dennes Fader
henrette og inddraget Gaarden. Bonden synes ikke at være
kommet nogen Vej med Sagen, saaleenge Erik Krummedige levede ;
men neppe var han død, før Bonden stævnede Sidsel Rosenkrantz
i samme Anledning, og nu fik Bonden delvis Ret. Vel var Fa-
^) Hist. Tidsskr. 4 R. ffl, passim. — Ny dsk. Mag. H, 254 ff.
*) Dsk. Mag. 3 R. IV, 182.
«) Aktstykker til Grevens Fejde I, 426 fif.; U, 100; Huitfeld S. 1445. — Sam-
linger til Fyns Hist. og Topografi I, 201 fif. — Kristian Iff s Registranter
S. 3.
160
deren henrettet, ^fordi han før over til Fyn til Rigens Fjender*;
men der blev dog nu afsagt den Kjendelse paa det kgl. Retter-
ting, at Fru Sidsel skulde stille Bonden tilfreds (d: give ham &-
statning) efter 12 uvillige Herredsmænds Sigelse, naar Han paa
Tinge lovformelig beviste, hvor stor en Del i Gaarden der havde
tilhørt hans Moder og ikke hans Fader. — Atter 1546 stævner
en Borger i Stege, Hans Storm, Fru Sidsel for en Gaard i Assens,
som Erik Krummedige havde solgt til Oluf Norby til Skovgaard,
men som Hans Storm erklærede var hans Arv og Eje, — med
mindre dette skulde være den samme Gaard i Assens, som havde
været i Hans Plovs Eje?^).
Endnu i Slutningen af 1535 blev Erik Krummedige forlenet
med St. Hans Kloster i Odense og med Salling Herred i Fyn.
Kort efter fik han Befaling til at begive sig til Kongen til Kjø-
benhavns Belejring, medens Befalingen i Fyn førtes af hans Med-
hjælper, Klavs Daa til Ravnstrup^). I Kjøbenhavn finde vi og-
saa Erik Krummedige strax efter Stadens Overgivelse til Kri-
stian III i Juli 1536. Han deltog nemlig i det bekjendte Rigs-
raadsmøde d. 12 August, hvori de verdslige Rig^sraader mere
eller mindre bleve tvungne til at finde sig i Biskoppernes Fængs-
ling og den dermed følgende Statsforandring, og har ogsaa samme
Dag medbeseglet det derom udstedte Revers. Senere deltog han
i Rigsdagen i Oktober s. A. og har i December s. A. under-
tegnet et lignende Revers som Cautionist for sin Svoger, Otte
Krumpen, da denne langt om længe fik Kristian IIFs Gunst
tilbage ^).
I Kristian IIFs Tid indtog Erik Krummedige en betydelig Stilling.
Tillige med sin Hustru blev han indkaldt til Kroningen 1537, og
da den fynske Adel i Aaret 1539 samledes ved Kolding i Anled-
ning af de Krigsuroligheder, Kristian III i dette Aar frygtede fra
tysk Side, vare Erik Krummedige og Jakob Hardenberg Høveds-
mænd for Folkene*). Størst Betydning har han dog i disse Aar
^) Dsk. Mag. 3 R. VI, 142, 318; 4. R. I, 151; 252—53.
2) Dsk. Mag. 3 R. V, 75; 82; 101; 128 og fl. St.
^) Rørdam, Hist. Kildeskr. 1 R. I, 202 ; 204. Dsk. Mag. 3 R. VI, 134—35.
^) Dsk. Mag. 3 R. VI, 130; 217; 226.
161
som Lensmand i St. Hans Kloster i Odense, hvortil fra 1540 af
kom Næsbyhoved ved Odense. Da Styrelsen af det inddragne
gejstlige Gods var forenet med disse Stillinger, var Erik Krumme-
dige tillige Stiftslensmand i Fyn og viste i denne Stilling stot
Iver ved Ordningen af de nye Forhold, som Reformationen med-
førte^). Han døde imidlertid allerede i November 1541 under
et Ophold i Kjøbenhavn, endnu i sin kraftigste Alder 2).
Sidsel Rosenkrantz overlevede sin Ægtefælle i 16 Aar og
viste sig i denne Tid som en kraftig og virksom Kvinde. Da
Ægteskabet havde været barnløst, beholdt hun Høvhorg i Pant
lige til sin Død; Vesterherred, hvori Erik Krummedige siden 1531
havde Pant, forlenedes hun kun med midlertidig, og allerede
1542 lagdes det til Riberhus, hvorved Kongen fik hele Stranden
lige fra List til Vestervig i én Kreds ^). — I Forhold til Kongehuset
indtog hun en gunstig Stilling. Naar der var kongelige Daabs-
handlinger eller lignende Fester paa Koldinghus, indbødes hun
hertil, ogsaa for „at drage Kongesalen"*). — Størst Betydning
havde dog hendes Godsvirksomhed, der skaffede hende adskillige
Bryderier og Retstrætter. Vigtigst er i den Henseende den
Maade, hvorpaa hun kom i Besiddelse af Limbækkemes gamle
Borg Nebbe i Gaarslev Sogn i Holmans Herred i Nærheden af
Hønborg. Den sidste Besidder heraf, Hartvig Limbæk, havde
ved sin Død 1518 efterladt en Enke, Mette Hansdatter, flere
Døtre og en Søn Klavs, der imidlertid gik fra Forstanden og
synes at have haft Erik Krummedige til Værge. Denne synes
imidlertid at have tilkjøbt sig sin Myndlings Arvepart i Nebbe.
Enken synes at have været udsat for adskillige Bryderier; thi
allerede i August 1533 blev der udstedt et kgl. Protektorium til
Fru Mette af Nebbe og hendes Søn Klavs Limbæk 5), og faa Aar
•) Om disse Forhold henvises til Nyt hist. Tidsskr. VI, 31, 36; Saml. til
Fyns Hist. og Topogr. V, 4—8 og fl. Steder; Hofmans Fundationer V, 187;
VI, 258 JØf. Rørdam, Kirkelove I, passim.
«) Suhms Saml. II, 2, 233.
^) Erslev, Konge og Lensm. XL VI.
*) Saaledes 1545 (Dsk. Mag. 4 R. I, 97 ff.), 1547 (smsts. S. 273 ff.), 1548
(smst5. II, 177).
*) Fred. Fs Reg. S. 465.
11
162
efter døde hun. Endeligt Skifte mellem Arvingerne fandt først
Sted 1546, hvorved Nebbe Hovedgaard tillagdes Erik Krumme-
diges Moder, Fru Else Pedersdatter til Løgtved, og hans Enke,
Fru Sidsel Rosenkrantz til Hønborg, tillige med deres øvrige Med-
arvinger „i Klavs Limbæks Sted". Den Maade, hvorpaa Erik
Krummediges Arvinger vare komne i Besiddelse af Nebbe, blev
dog ikke uanfægtet. I det mindste maatte i Aaret 1549 Hr.
Otte Krumpen, der var Sidsel Rosenkrantzes Værge, paa hendes
Vegne i Kongens og Rigsraadets Nærværelse med 12 Ridders-
mænd som Mededsmænd aflægge Ed paa, at hun aldrig havde
haft Fru Mette Limbæk af Nebbes Insegl i Værge, hverken efter
hendes Død eller før, eller havde forseglet Breve dermed, som
Hartvig Henriksen havde beskyldt hende for paa Holmans Ting ^).
Foruden Nebbe var Fru Sidsel Rosenkrantz efter Mandens
Død ogsaa i Besiddelse af Alnerup og skrives fra 1553 af ogsaa
„til Gunderleffue^). At hermed skulde menes Gøjernes bekjendte
Ejendom Gunderslevholm paa Sjælland, som T. Becker antager
i „Danske Herregaarde**, er umuligt. Der menes selvfølgelig
hermed Gaarden Gunderløv (nu Rutsbo) i Skaane, som hendes
Morfader, Gødeke Jonsen (Gere), skriver sig til 1459. Efter Fni
Sidsels Død kom den til Stygge Ejlersen Rosenkrantz til Hev-
ringhobn.
Fru Sidsel Rosenkrantz døde den 28 November 1557 paa
Hønborg og blev begravet i Tavlov Kirke, hvor der endnu findes
en smuk Ligsten over hende og hendes Næstsøskendebarn, Jfr.
Birgitte Rosenkrantz Ejlersdatter fra Hevringholm, der synes at
have boet sammen med hende paa Hønborg og efter hendes
Død kom i Besiddelse af Nebbe, hvorom henvises til det føl-
^) Dsk. Mag. 4 R. IV, 94 ff. — Om Forholdet til Nebbe se forøvrigt T. Becker,
Maanedskriftet Orion I, 871 If., Saml. til jydsk Hist. og Topogr. VI, 18 og
238 fif. Paa disse Steder er der dog kommet en Uklarhed ind, idet man
ikke har lagt Mærke til, at den i Aktstykkerne nævnte Else Peders-
datter (Thott) er Erik Krmnmediges Moder, men lader en Else „Limbæk'
være gift med en Klavs Krmnmedige.
') 1553 Søndag efter Mikkelsdag, Mageskifte mellem Gizelle Rosenkrantz til
GmidersloufiF og Fru Sidsel Ulfstand til Lyngbygaard om Gods i Villands
H. i Skaane. (Adelsbr. Fase, 53). Registr. o. a. L. 1556. p. 367.
163
génde^). Hønborg blev derimod strax inddraget af Kronen,
Slottet nedlagt og Godset lagt under Koldinghus. — Af Tidens
mest ansete Theologer roses hun for sin Fromhed. Mester Hans
Laugesøn, Hans Tavsens Svigersøn og Eftermand som Biskop i
Ribe, omtaler hende saaledes i et Brev af 20 December 1557
som „nobilissima et piissima matrona", et Udtryk, der synes at
stamme fra Hans Tavsen'^), og i sin Ligprædiken over Kansler
Johan Fris (f 1570) kommer Anders Sørensen Vedel i Anledning
af Johan Frises Velgjørenhed mod fattige til at omtale, at saa-
dan Barmhjertighed med mangfoldig Almissegjerning viste og-
saa „ærlig og velbyrdig og salig Fru Birgitte Rosenkrantz, som
i fordums Tid var paa Hønborg, hvilken ogsaa vederfores det
samme som denne gode Herre, at den trofaste Gud forøgede
deres Gods og forgjættede dem ikke udi deres Yderste, men
efter sin Tilsagn gav dem i deres Sygdom god TaaJmodighed
og formedelst Troen til Kristum en salig Afgang og det evige
Liv". Herved maa vel ved en Navneforvexling af Vedel sigtes
til Fru Sidsel Rosenkrantz; thi andre Fruer af dette Navn kjendes
ikke paa Hønborg, og den da levende Jfr, Birgitte Rosenkrantz
døde først 1586.
Medens Timme Stygge (Rosenkrantz) ved sit Giftermaal med
Kelov Gødekesdatter (Gere) var bleven nærmere knyttet til Skaane,
levede hans Broder Ejler Stygge (Rosenkrantz) stadig paa Hev-
ringholm og maa være død omtrent 1535^). Han havde været
gift med Kirsten Pedersdxitter (Gyldenstjerne), Datter af Peder
Nielsen (Gyldenstjerne) til Tim og Fifu Regitse Torbensdatter
Bille. Fru Kirsten var saaledes Søster til den bekjendte Rigs-
raad Knud Pedersen Gyldenstjerne til Tim og Lyngbygaard, som
han havde faaet med sin Hustru Sidsel Ulfstand, og til Fru
Karen Pedersdatter (Gyldenstjerne), der var gift med Ejler Bryske
til Dallund, Forhold, der ogsaa faa Betydning for Sønnerne.
*) Oldn. Museums Arkiv, Abildgaards Tegninger ; jfr. Saml. til jydsk Hist. VI,
18; Hofm. Fundationer IV, 720; Dansk Atlas V, 967 og 1006—7.
'') Ny kirkehist. Saml. lU, 319.
^ Om ham henvises nærmere til „Familien Rosenkr. Hist/ I, 228. — Han
omtales ikke i Recessen af I.0.S6, derimod Sønnerne.
11*
164
Ejler Stygge og Kirsten Pedersdatter havde i det mindste 5
Sønner, nemlig Jørgen Stygge^ Kristoffer Stygge^ Stygge Stygge,
Erik Stygge og Peder Stygge, I denne Orden findes de opførte
under Recessen af 1536, og derved angives vel ogsaa den om-
trentlige Aldersfølge; desuden havde de en Søster Birte (Birgitte^
Ejlersdatter (Stygge eller Rosenkrantz), og maaske endnu flere
Søskende; en ellers ukjendt Broder, Anders Stygge, oprøres paa
Slægttavler, og i et Skiftebrev af 1549 optræde Stygge, Kristoffer,
Erik og Peder Rosenkrantz, Brødre, til Høringholm, som fuld-
myndige paa egne og paa alle deres Søskendes Vegne ^). Her-
efter maa det antages, at de have haft flere Søskende end de
to manglende, Jørgen og Birgitte. Da Aldersordenen mellem
dem indbyrdes imidlertid efter dette Brev er noget usikker, men
de alle i en lang Aarrække havde Del i Hevringholm og efter-
haanden arvede hverandre, opføres de i det følgende efter
deres Dødsaar.
Jørgen Stygge eller Rosenkrantz (f 1551), forekommer neppe
før under Recessen af 1536. Han optræder stadig paa sine
Søskendes Vegne i Anledning af Arvesager eller Retstrætter an-
gaaende Hevringholm, saaledes i Aaret 1546, da Hartvig Skram
og hans Medarvinger stéevnede Jørgen Stygge og dennes Med-
arvinger for en Part og Del i Hevringholm 2). Da saa mange
endnu synes at have haft Del i Hevringholm, har Jørgen
Stygge neppe besiddet større Formue. Ved Laanet til Kongen
1545 sættes han ogsaa kun til 30 Daler (hans Broder Kri-
stoffer derimod til 200 Daler) ^). Han døde ugift d. 7 Januar
1551 og er tillige med flere af sine Brødre begravet i Vivild
Kirke, hvor han er afbildet paa Ligstenen*). — Efter hans Død
^) Geh. Ark. Dipl. ved 21 Juli 1549. Samme Orden i Sidsel Rosenkrantzes
Brev af 11 Juni 1551, Fam. Rosenkr. II, Dipl. S. 249.
'') Dansk Mag. 4 R. I, 207. Om flere lignende Sager se Dansk Mag. 4 R.
I, 105 og om Stridigheder angaaende Hevringholms Tilliggende flere Dok.
i Geh. Ark. („Kancelliraad Olsens Papirer"); jfr. K. Hansen, Danske Ridder-
borge, Kbhvn. 1832, S. 75 iØf.
') Dsk. Mag. 4 R. I, 142.
*) Abildgaards Tegn. i Oldn. Museums Arkiv (hvor der dog er udfaldet noget
af Indskrifl:en); jfr. Dsk. Atlas IV, 288, Hofmans Fundationer III, 161 og
Trap, Beskrivelse af Danm. V, 599.
165
foretoges flere Skiftedelinger mellem hans Søskende. 11 Juli
1551 solgte Sidsel Rosenkrantz til dem sin Andel i Hevringholm
Mølle og Ladegaard, og den 10 Oktbr. 1552 holdt Stygge, Kri-
stoffer, Erik, Peder og Berete Rosenkrantz, Søskende, i Over-
va^relse af deres Faders Søstersøn, Hr. Otte Krumpen, og deres
Frænde, Folmer Rosenkrantz til Stensballe, et venligt Skifte om
deres rette fædrene Hovedgaard Hevringholm, saaledes at en af
Brødrene skulde ved Lodtrækning beholde Hevringholm og give
hver af de andre, saavel Søstre som Brødre, 400 gode Joachims-
dalere. Ved Lodtrækningen tilfaldt Gaarden derpaa den næst-
yngste af Brødrene, Erik Rosenkrantz. Den 2 Februar 1553
har derpaa Peder Rosenkrantz Ejlersen til Hevringholm, Væbner,
paa Hønborg hos Sidsel Rosenkrantz udstedt Kvittering for Mod-
tagelsen af de 400 Joachimsdalere for sin Arvepart i Hevringholm
og desuden for sin Andel i Hevring Mølle efter deres salig Broder
Jørgen. Rosenkrantz, og et lignende Brev har Kristoffer til Lynde-
nipgaard udstedt paa Hevringholm d. 27 April 1554^).
Erik Stygge eller Rosenkrantz (f 1561) var saaledes bleven
Eneejer af Hevringholm. Ogsaa han forekommer første Gang
under Recessen af 1536, og i de følgende Aar under Navnet
„Erik Stygge til Hevringholm" i forskjellige private Dokumenter
uden Betydning 2). Fra Aarene 1543 til 1552 var han Foged paa
Aalholm under Johan Rantzau, der havde Slottet i Forlening.
Da Johan Rantzau netop i denne Mellemtid paa Grund af For-
holdene i Hertugdømmerne kom i et spændt Forhold til Kristian
ni, levede han i Reglen i Ro i Holsten, og Erik Rosenkrantz
kom derved til at indtage en selvstændigere Stilling paa Aal-
holm. Der udstedes Kongebreve til ham, som om han var Lens-
mand. Allerede i Aaret 1543 optræder han som „Lensmand
paa Aalholm** i en gejstlig Dom, hvorved Mester Kristiern i Ket-
tinge afsættes paa Grund af papistiske Vildfarelser. 1550 til-
sendes ham som „Foged paa Aalholm** Forbud mod Udførsel af
Kom, som han skulde lade forkynde i sit Len; 1551 faar han i
Forening med Mogens Falster og Peder Oxe Ordre til at anvise
^) Familien Rosenkr. Hist. II, Dipl.
^) Geh..Ark. Lysgaard H. Nr. 1; Dansk Selsk. Membraner under ^Ve 1540.
166
det nedbrændte Rødbys Indbyggere en ny Plads til at bygge paa;
samme Aar faar „Erik Rosenkrantz, Foged paa vort Slot Aal-
holni, vor Mand og Tjener**, Ordre til efter Peder Oxes Anvis-
ning at oppebære en Skat i Aalholm Len til Kongens Underhold,
da denne agtede sig til Lolland^). — Denne Kongerejse har for
øvrigt neppe været til Glæde for Erik Rosenkrantz. Kongen
blev nemlig meget forbitret over, at Aalholm Slot og Len var
paa det skammeligste forfaldet, og klagede herover til Johan
Rantzau, der naturligvis, med Rette eller Urette, kastede Skylden
paa sin Foged (18 Sept. 1551). Endnu i Aaret 1552 nævnes
„Erik Rosenkrantz til Høringhoim** i et paa Aalholm udstedt
Brev, men i samme Brev kaldes Jørgen Rud „Høvedsmand paa
Aalholm", saa Erik Rosenkrantz har mistet Stillingen 2). Det
var omtrent samtidigt med, at han selv overtog Hevringtiolin.
— Her døde han 24 April 1561 efter den tidligere omtalte Lig-
sten i Vivild Kirke. — Han var gift med Mette HuUfeldt, Datter
af Otte Klavsen til Skibelundegaard og Krumstrup og Barbara
Eriksdatter (Blaa) til Oreby og Berridsgaard, Søster til de be-
kjendte Brødre, Rigsraad Kristoffer Ottesen Huitfeld til Berrids-
gaard (Arild Huitfelds Fader), Peder Huitfeld til Engestofte og
Skibelund, Norges Riges Kansler, og Povl Huitfeld til Snedstrup,
Statholder i Norge. Disse to sidstnævnte Brødre have med-
beseglet det Brev af 29de Maj 1562, hvori Mette Huitfeld tilstaar
at have faaet Fyldest af sin afdøde Husbondes Søskende i al
den Del i Løsøre eller andet, der kunde tilfalde hende efter
hendes Mand^). I Aaret 1563 fik hun 4 Gaarde i Flakkebjerg
i Pant. Hendes senere Skjæbne er neppe bekjendt. — Da Ægte-
skabet var barnløst, tilfaldt Hevringholm altsaa atter Erik Rosen-
krantzes endnu levende Søskende, Stygge, Kristoffer, Peder og
Birgitte,
^) Rørdam, Jørgen Jensen Sadolins Levned S. 135 (Saml. til Fyns Hist. og
Topogr. IV). — Dsk. Mag. 4 R. IV, 84; Danske Saml. i Geh. Ark. Nr.
378; Tegneiser lU, 371—73.
*) Hist. Tidsskr. 4 R. VI, 324 ff. — Vedel Simonsen, Ruderne, U, 35 (,Giø-
ringholm" er selvfølgelig en Læsefejl af Bircherod for Høringholm).
^) Fam. Rosenkr. Hist. II, Dipl. S. 276. — Personalhist. Tidsskr. IV, 120. —
Thiset i Adelskalender for Danm. 1887, Særtryk S. 248 ff.
167
Kristoflfer Stygge eller Rosenkrantz (f 1565) var den be-
tydeligste af Brødrene. ÅDerede i en ung Alder blev han Køge-
mester hos sin Fastersøn Stygge Krumpen, Biskop i Børglum,
hvor forøvrigt hans Farbroder, den resignerede Biskop Niels
Stygge (Rosenkrantz), endnu levede (t 1533). I Aaret 1532
havde han i denne Stilling en Strid med Almuen paa Jerslev
Ting i Anledning af en Tyv, der synes at være bleven dømt
fri paa Tinge; men da Kristoffer Rosenkrantz og hans Med-
følgere alligevel synes at have villet holde ham bunden, be-
friede Almuen ham med Magt og jog Kristoffer Rosenkrantz og
hans Medfølgere med Vold og Magt fra Tinge ^). I Grevefejden
blev han 1535 fangen tillige med sin Broder Stygge, uden at
man nærmere kan se, ved hvad Lejlighed det er sket^). Han
har derpaa ligesom sine Brødre underskrevet den store Reces
af 1536 og har altsaa ligesom disse deltaget i Rigsdagen 1536.
Kort efter fik han Følgebrev til Skaregaard med mere Gods, som
han havde i Pant af Vendsyssel Stift. Det er hans Morbroder,
Knud Pedersen Gyldenstjeme til Tim, der netop da var bleven
Hofmarskal, der har udvirket dette Brev^). — Til Kroningen i
Sommeren 1537 blev han indkaldt blandt Hofsindeme og derpaa
(18 Septbr.) forlenet med den tidligere Bispegaard Sæbygtmrd i
Dronninglund Herred, med Forpligtelse til at tjene selv fjerde
til Hest eller til Skibs. Som Følge af denne Lenspligt blev han
i Marts 1538 tilsagt at møde i Neumiinster med to Heste for
at følge Kongen paa dennes Rejse til det protestantiske Fyrste-
møde i Brunsvig. Om han forøvrigt har deltaget i dette Tog,
er dog uvist eller lidet sandsynligt ; thi netop i Neumiinster blev
det overdraget Hr. Oluf Rosenkrantz paa Kongens Vegne at
drage til Gulland, hvor hans Broder, Hr. Henrik Nielsen Rosen-
krantz til Bjørnholm, nylig var død, og indsætte en ny Lens-
mand, og den 29 Juni blev Inventariet paa Visborg af Hr. Oluf
Rosenkrantz overdraget til Klavs Rantzau og Kristoffer Stygge
') Fred. Fs Reg. S. 482; 485.
») Dansk Mag. 3 R. V, 99.
») Krist. nrs Reg. S. 27.
168
i Forening. Han indtog dog kun et Aar denne vigtige Stilling,
da Lenet 1539 gaves til Kongens Yndling, Tyskeren Wobislaus
Wobitzer^).
Fra 1541 — 1544 var Kristoffer Rosenkrantz derpå forlenet
med Hald Slot og de dertil liggende Herreder, nemlig Nørlyng
og Fjends Herred og Øen Mors, hvortil desuden 1542 lagdes
Rinds og Han Herred, som efter Predbjøm Podebuskes Død
indløstes fra dennes Arvinger. Desuden var alt det gejstlige
Gods i Viborg Stift forenet med Stillingen, saa at Kristoffer
Rosenkrantz tillige var Stiftslensmand i Viborg Stift. Det var
under ejendommelige Forhold, at han fik denne betydelige Stil-
ling. I de første Aar efter Reformationen havde Stiftslensmands-
stillingen i Viborg Stift være betroet til Holstenere, først til
Henrik Rantzau, der 1540 tillige var Stiftslensmand i Ribe, der-
paa 1540 — 41 til Henrik Blome. Denne var imidlertid paa Grund
af Jagtforhold kommen i Strid med en dansk Adelsmand i sit
eget Len, Frands Iversen Dyre til Damsgaard paa Mors og en
Gaard i Tapdrup Sogn, i hvis Kirke han er begraven, formo-
dentlig det nuværende Skovsgaard. Henrik Blome synes ligefrem
at have overfaldet sin erklærede Fjende. Ved denne Lejlighed blev
imidlertid en anden Adelsmand, der var Frands Dyres Gjæst,
Henrik Bjørnsen, saaret, og han døde kort efter af sine Saar.
Frands Iversen Dyre var en Søstersøn af den berømte Peder
Skram, og denne fik ved sin mægtige Indflydelse udvirket, at
Henrik Blome mistede sin Forlening. Hadet mod Tyskerne og
deres store Indflydelse i Danmark synes at have været med-
virkende. En Del af den holstenske Adel indgav et Bønskrift
til Kongen for Henrik Blome, der paa Grund af Drabet synes
at være flygtet til Holsten, da han ikke kunde faa Fred og Lejde
"■) Dsk. Mag. 3 R. VI, 130 fif.; 191. Kristian m's Reg. S. 52. — Familien
Rosenkr. Hist. II, 242; 272. — 1540 var „KristoJØfer Stygge til Stjernholm*
en af Forloverne for Kristian HI i Anledn. af et stort Laan (Kr. III's Reg.
ved Erslev og Mollerup S. 152). Formodentlig maa. her . være en For-
vexling af Skriveren eller Udgiverne med ^Hevringholm*. I Registret
antages det for at være Bygholm ; men det ved Horsens af Holger Rosen-
krantzes Enke, Karen Gyldenstjeme, anlagte „Stjernholm** byggedes først
omtr. 1590 (Hist. Tidsskr. 5 R. VI, 58; 69).
169
af den dræbtes Slægtninge. Fra Holsten sendte han endogsaa
Svende ind i Lenet; men Kristian III forbød Kristoffer Stygge
at indlade dem paa Hald Slot, og først efter flere Stridigheder
opgav Henrik Blome sin „tro Haand" til Hald Slot. Inventariet
overgaves i Henrik Blomes Fraværelse af dennes Svende til Kri-
stoffer Rosenkrantz d. 17 November, — et vigtigt og interessant
Dokument til den gamle berømte Borgs Topografi^). Først 1543
fik Henrik Blomes Brødre Kvittering for Regnskabet af Hald
Slot, saa denne stadig synes at have holdt sig borte fra Dan-
mark af Frygt for „Peder Skram og hans Tilhængere". Mærke-
ligt nok skulde ogsaa Kristoffer Rosenkrantz komme i et fjendtlig
Forhold til Frands Iversen, medens han endnu var Lensmand
paa Hald. Hans Broder Peder Rosenkrantz, „kom nemlig for
Skade og ihjelslog" i Aaret 1542 i Nyborg Frands Iversens
Svoger, Niels Mogensen (Kaas) fra Damsgaard, en Sag, som
nærmere skal blive omtalt senere. Kristoffer Rosenkrantz blev
selvfølgelig ogsaa inddraget i denne Sag, og det var formodentlig
i Anledning af de betalte Bøder, at Frands Iversen 1546 stæv-
nede ham for en Guldkjæde og en Sum Penge, han mente, at
han med Urette forholdt ham*^).
Det var under ejendommelige Forhold, at Kristoffer Rosen-
krantz var Lensmand paa Hald. Den Misstemning, som i de
første Aar efter 1536 havde fundet Sted mellem Kristian III og
en Del af det ældre danske Aristokrati, var netop i disse Aar
ved at fortage sig. En Del af Kongens ivrigste tyske Raadgivere
vare netop nu døde eller paa Grund af Forholdene faldne i en
Slags Unaade, og flere af de ældre danske Rigsraader bleve nu atter
tagne til Naade. Det var under disse Forhold, at Frederik II's
Hylding 1542 fandt Sted i Viborg. At Kristoffer Rosenkrantz
fik adskilligt med disse Sager at gjøre, følger af hans Stilling.
Han maatte saaledes i Anledningen af Hyldingen „klæde sig og
sine Svende i kgl. Majestæts Hoffarve." Fra Hyldingen var Kon-
^) Kristian III's Registr. S. 207—10; desuden Adelsbreve Fase. 3 („Blome"),
som jeg maaske vil faa Lejlighed til at meddele andensteds. — Dsk. Mag.
3 R. VI, 391; 205; 4 R. I, 8—9.
^ Dansk Mag. 4 R. I, 197.
170
gen draget paa Jagt i Testrup i Rinds Herred, hvor Kristoffer
Rosenkrantz af sin Forlening maatte underholde Kongen en Nat,
og ligeledes Dronningen. Samtidig overdroges det ham at taxere
det Bondegods i Viborg Stift, der var forbrudt under Klemens-
fejden, et Hverv, der forøvrigt førte til, at adskillige fik deres
Gods igjen paa denne Tid, saa at ogsaa i denne Henseende den
unge Konges Hylding paa Viborg Ting tjente til Forsoning. — Og-
saa i de følgende Aar havde han flere vigtigere Hverv at ud-
føre; saaledes opkrævede han 1543 Skatter i Viborg Stift og
sad til Doms over den gamle Præst, Kristen Lavridsen i Blære,
der dømtes fra sit Embede, fordi han ikke vilde opgive sin Over-
bevisning som Katholik. Af Vigtighed er ogsaa Registreringen
af de Brevkister, der paa denne Tid fandtes i Viborg og paa
Hald. I November 1544 fik saaledes Kristoffer Rosenkrantz
Befaling til at begive sig til Hald i Forening med Kantor Niels
Fris og Vikar Jens Nielsen for at forsegle alle de Brevkister,
der fandtes paa Hald, angaaende Vendelbo og Viborg Stifter,
„at ingen. fanger dem at læse uden kgl. Majestæt selv eller hvo
kgl. Majestæt dertil betroendes vorder." Paa denne Tid var
nemlig Kristoffer Rosenkrantzes Fastersøn, den bekjendte Otte
Krumpen, efter atter at have opnaaet Kongens Naade og efter
atter at være bleven optagen i Rigsraadet, bleven forlenet med
Hald Slot. Han var Broder til den forhenværende Biskop i
Børglum, Stygge Krumpen, hos hvem Kristoffer Rosenkrantz
havde tjent i sin Ungdom.^)
Samme Aar havde imidlertid Kristoffer Rosenkrantz kjøbt
en af Viborg Stifts mange Bispegaarde, Lynderupgaard i Rinds
Herred, af Kronen for 9,158 Mark. Af Forleninger havde han
endnu Sæbygaard, som han dog i Aaret 1546 var i Færd med
at miste, da det blev magelagt til Iver Krabbe. Kristoffer Rosen-
krantz fik dog dette afvendt, og han fik selv Pant deri for be-
tydelige Summer. Han synes at have tænkt paa nu at indrette
sig blivende her; thi samme Aar fik han af Sæby By Brev paa
^) Dansk Mag. 3 R. VI, 313; 329; 4 R. I, 27. Diplomatarium Vibergense
Indl. S. 1— II; 234 fif.
171
et Stykke af Sæby Kirkejord, . mod at han og hans Arvuiger gav
Jordskyld til Kirken. Ogsaa et andet Mindesmærke om Kristoffer
Rosenkrantz's Interesse for Sæby Kirke findes endnu, nemlig den
bekjendte Altertavle i Oldnordisk Museum, hvorpaa man antager,
at hans Farbroder, Biskop Niels Stygge, er afbildet. Denne
Altertavle er nemlig forsynet med Rosenkrantz- og Gylden-
stjerne- Vaabener, O: Kristoffer Rosenkrantzer Fædrene- og Mø-
drene- Vaaben, hvorimod det er umuligt at sætte disse Vaaben
i Forbindelse med Niels Stygge Rosenkrantz . selv. ^) Som Lens-
mand paa Sæbygaard blev han 1547 tilsagt at møde i Kolding
til en af de kongelige Fester og deltog i 1548 i det store Brude-
tog til Sachsen med 4 Heste, ligesom han ogsaa i Aaret 1552
underholdt Kongen et Par Nætter af Sæbygaard, dels paa Sæby-
gaard selv, dels paa Vorgaard. Meti samme Aar blev Pante-
summen indløst af Jørgen v. Raade, der saaledes fik Sæby-
gaard i Besiddelse. ^) — Det var kort efter, at Skiftet fandt Sted
om Hevringholm, hvorved Broderen Erik blev Eneejer af denne
Gaard.
Fra nu af er Kristoffer Rosenkrantz nærmest knyttet til
Lynderupgaard. I Febr. 1553- fik han lovformelig Skjøde herpaa,
omfattende Lynderup Hovedgaard, 10 Gaarde og 3 Bol i Lyn-
derup By, en Gaard i Nørreris, en i Aastrup, 7 i Rind By, Her-
ligheden af en Gaard sammesteds, medens Renten, Komskylden
-og Smørskylden skulde blive hos Præsten, 5 Gaarde i Ulbjerg
Sogn, deriblandt lille Torup, Strandmøllen og to Gaarde i Laa-
strup Sogn, men uden Fiskeriet i Laastrup Aa, ej heller der i
Limfjorden, hvor Kong Kristiem, Kongens Farfader, gav Viborg
Stift Fiskeretten ; men ellers maa han og hans Tjenere (Fæstere)
fiske i Limfjorden, uden dog at formene andre at fiske der, —
Bestemmelser, der skulde medføre adskillige Processer baade i
den nærmere Fremtid og helt ned til vor Tid.^) — Allerede
^) Krist. m's Reg. S. 295 ff. Dsk. Mag. 4 R. I, 205;* 210 ff; 213; 216—17;
Erslev, Lensmænd, S. 139.
*) Dsk. Mag. 4 R. I, 351; II, 94—96 (jfr. Ny dsk. Mag. I, 364 ff.); IV, 161;
Tegn. 1552 S. 76; 87; 92.
») Kancelliets Brevbøger 1551—56 S. 220. Sagen var atter for Højeste Ret 1882.
172
1557 blev saaledes Kristoffer Rosenkrantz stævnet af Præsten i
Laastrup og Skals for det kgl. Retterting i Anledning af Præste-
gaarden i Skals; men Sagen, hvori Præsten synes at have haft
fuldstændig Uret efter Skjødebrevet af 1553, blev udtrykkelig
afvist fra det kgl. Retterting, fordi den som en Ejendomstrætte
ifølge Haandfæstningen først skulde have været foretaget for
Herredsting og Landsting,^) og i Åaret 1560 havde han en
Retstrætte med Iver Krabbe til Østergaard, Befalingsmand paa
Skivehus, om tre Stykker Jord paa Thorom Mark. ^) — Hoved-
bygningen paa Lynderupgaard opførte Kristoffer Rosenkrantz
1556 i Følge en Indskrift over Dør^n.^)
Da Syvaarskrigen udbrød, kom Kristoffer Rosenkrantz igjen
i større Virksomhed. Allerede i April 1563 var han blandt de
for Viborg Stift udnævnte „Proviantmestere" og tjente samme
Aar paa Flaaden under Peder Skram. Atter 1564 var han ud-
kommanderet paa Flaaden som Fører for Skibet „Papegøjen.*
Det følgende Aar, 1565, fik han for 100 Joachimsdaler, han
havde laant Kongen, Kronens Gaard i Ugeiris i Tostrup Sogn i
Rinds Herred i Pant. Ogsaa i dette Aar blev han tidlig paa
Foraaret udskreven til Flaaden; .men i det blodige Slag ved
Bomholm d. 7. Juli 1565, hvor Otto Rud blev fangen, blev
han skudt gjennem Laaret og døde af sine Saar. Hvor han er
begravet, vides ikke. I Lynderup Kirke findes et smukt Epitafium
over hans Broder Stygge og dennes Slægt, der arvede Lynderup-
gaard efter ham, men han selv omtales ikke herpaa.*)
Da Kristoffer Rosenkrantz døde ugift, tilfaldt den Andel,
han efter sin Broder Eriks Død atter havde faaet i Hevringholn%
hans efterladte Søskende, Peder, ^y99^ og Birgitte RosenkrantZy
nærmest den ligeledes ugifte Peder, der neppe har haft anden
*) Jfr. nærmere om den interessante Sag Ny kirkehist. Samling VI, 707.
^) Geh. Ark. (Kane. Olsens Papirer).
^) Abildgaards Tegn; i Oldn. Mus. Arkiv.
*) Tegn. 1563 S. 349; 1564 S. 549 ff; 1565, S. ^24; Dsk. Mag. 3 R. U, 83;
Resen S. 95, 145 ff. — Dsk. Saml., Finansvæsen Nr. 81. Geh. Ark. —
Personalhist. Tidsskr. I, 126. — Garde, den dansk-norske Sømagts Hist.
58; 61.
173
Gaard at holde sig til, medens Stygge ved sit Giftermaal og ved
Arv havde faaet betydelige Ejendomme.
Peder Stygge eller Bosenkrantz (f 1570), var den yngste
af Brødrene. Han omtales første Gang 1536, da han af Bi-
skopperne Ove Bilde og Joachim Rønnov, der tillige med flere
Rigsraader vare Statholdere i Sjælland under Kjøbenhavns Be-
lejring, sendtes iH Kong Gustav i Sverig med Breve fra Kristian
UI.^) Recessen af 1536 har han derpaa underskrevet; men
derpaa hører ma» ikke noget om ham, før han i Aaret 1547
,^desværre" ihjelslog i Nyborg Niels Mogensen (Kaas), Søn af
den berygtede Mogens Thommesen til Damsgaard og Ellen Fris,
Svoger til den under Kristoffer Stygge omtalte Frands Iversen
Dyre til Damsgaard. Ved en Sammenkomst i Viborg under Konge-
hyldingen 1542 maatte Peder Rosenkrantzes Frænder, Jakob
Hardenberg til Sandholt, Ejler Hardenberg tH Matrup, Kristoffer
Johansen (Lindenov) til Drenderup, Anders Johansen (Lindenov)
til Fobislet, Hartvig Thommesen til Palsgaard, Kristoffer Rosen-
krantz (Nielsen) til Skjern og Kristoffer Rosenkrantz (Stygge)
til Hevringhobn, love og fuldsige for velbyrdig Svend, Peder
Rosenkrantz til Hevringholm, for en Bøde paa 1500 Mark dansk
og to Klenodier, saa gode som 100 Gylden hver, til den dræbtes
Frænder. Paa Kongens Vegne vare tilstede Kansleren Johan Fris,
Rigsmarsken Erik Banner og Rigsraaden Hr. Otte Krumpen;
men da Bøden var fastsat, tyktes det de rette Eftermaalsmænd^
Jep Fris til Skive og Rigskansleren Jørgen Quitzou, tillige med
den dræbtes øvrige tilstedeværende Slægt og Venner, at samriie
Bod var for ringe, hvorfor de gave samme Bod til Hospitalerne
i Jylland og overdrog Kantor Niels Fris i Viborg at fordele den
efter Kongens nærmere Bestemmelser. Dette skete ogsaa, men
senere, 1546 og 1552, stævnede Frands Dyre Kristoffer Rosen-
krantz for et Klenodie og Niels Fris for Pengene, idet han fremlagde
et Brev, udgivet 1542, ifølge hvilket Jørgen og Henning Quitzou
tillige med flere af Niels Mogensens fædrene Frænder havde op-
ladt al deres Del i Bøden til Niels Mogensens to Søstre, af hvilke
*) Rørdam, Hist. Kildeskr. 1 R. I, 451.
174
den ene var gift med Frands Iversen Dyre, den anden, som det
synes, var Enke efter den fra Kristiem IPs Historie bekjendte
Rasmus Klementsen. Niels Fris blev dog frikjendt; Udfaldet af
Sagen med Kristoffer Rosenkrantz kjendes ikke.^)
I de følgende Åar forekommer Peder Stygge flere Gange
som kgl. Hofsinde, indtil han 1549 blev forlenet med Værne
Kloster og Ingedal Skibrede i Norge ; han skulde tjene heraf selv
fjerde til Lands eller til Vands og underholde de Brødre,
som endnu vare i dette Kloster af Johanniterordenen. I de føl-
gende Aar udbødes han flere Gange til Søs mod de Sørøvere,
som den Gang gjorde Havene usikre langs Norges Kyster, saa-
ledes 1550 og 1551. I Åaret 1552 skulde han af sit norske
Len udruste 4 Karle til det Tog til Island, som da foretoges.
Om han personlig har været med, er maaske usikkert; thi vod
St. Hansdagstid deltog han som Dommer i Lagretten i Oslo.
I Reglen har han vistnok opholdt sig i Norge. Ved Skifte*
delingen af Hevringholm i Oktober 1552 var han saaledes ikke
tilstede, men har først senere underskrevet; derimod har han
± Februar 1553 paa Hønborg hos Sidsel Rosenkrantz kvitteret
for Modtagelsen af Beløbet („Peder Rosenkrantz Ejlersen til
Hevringholm"). I Åarene 1555 — 57 var han atter udsendt mod
de mange engelske, skotske og franske Kapere (Pirater), der
gjorde Nordsøen usikker. Om Sommeren deltog han som sæd-
vanlig i Lagretten i Oslo.'^)
I Åaret 1561 blev Værne Kloster efter Peder Rosenkrantz
forlenet til Eggert Klavsen (Ulfeld). Det var netop paa denne
Tid, at hans Broder Erik var død og han saaledes atter bleven
Medejer af Hevringhobn. Maaske har han fra nu af opholdt
sig paa Hevringholm; i al Fald taber man ham af Syne, indtil
han i Syvaarskrigen atter optræder til Søs. Dog turde han
maaske endnu have haft én eller anden mindre Forlening i
^) Dansk Mag. 3 R. IV, !262. Kolderup Rosenvinge, GI. Domme I, 172.
Dsk. Mag. 4 R. I, 197. Hist. Tidsskr. 5 R. I, 634 ff.
•) Dsk. Mag. 4 R. I, 195; 218; 223. — Norske Rigsregistranter I, passim.
— Fam. Rosenkr. Hist. II, Dipl. S. 263 ff. — Diplomatarium Norvegicum
IX, 803. - Tegn. 1554 p. 488 ff.
175
Norge. I Aaret 1564 nævnes han nemlig atter blandt dem,
der skulde stille Mandskab søndenfjelds i Norge til Søs; 25.
Juni var han dog i Kjøbenhavn, hvorfra han paa denne Dag
har udstedt en Kvittering, i) — I Maj 1565 var han Fører for
„Hamborger- Jægeren/ da Peder Huitfeld med dette og tre
andre Skibe skulde blokkere Stralsund, men blev overfalden af
en stor svensk Flaade, saa at han maatte sætte Skibene paa
Land ved Jasmund og opbrænde dem, for at de ikke skulde
falde i Fjendens Hænder. Høvedsmændene gave sig over Land
til Rostock „og fore saa hjem til deres Gaarde, indtil de fik
Lejde af Kongen at kunne undskylde sig." 2) — Han synes ikke
at have deltaget i det store Slag ved Bornholm , hvor hans
Broder Kristoffer faldt 6. Juli s. A. Den 19. Maj 1566 har
han derpaa, stadig under Betegnelsen: Peder Rosenkrantz til
Hevringholm, paa sin Broder Stygges Vegne udstedt en Kvit-
tering i Landskrone. Til Søs tjente han ikke i dette Aar, men
vistnok til Lands under den jydske Fane, thi under 20. Juni er
der udstedt Brev til Føreren for denne Fane om ufortøvet at
lade gaa Dom over og straffe de Ryttere under hans Fane,
som han havde ladet fængsle, fordi de havde overfaldet Peder
Rosenkrantz og ham ilde saaret og skamferet.^) Det var et af
de temlig hyppige Mytterier, der fandt Sted under Syvaarskrigen.
Peder Rosenkrantz slap dog derfra med Livet, men i Krigen
synes han ikke senere at have deltaget. I Aaret 1567 optræder
han et Par Gange i Sager angaaende Hevringholm paa Rougsø
Herredsting. Den 3. Marts 1568 har han paa Lynderupgaard,
hans Broder Kristoffers efterladte Ejendom, ikke som ellers i
sin Broder Stygges, men i sit eget Navn udstedt en Kvittering
for Renter for Aarene 1566 og 1567 af 500 Rd., Erik Podebusk
til Bistrup var skyldig.*) Han døde den 27. Januar 1570 ugift
og er ligesom sine Brødre Jørgen og Erik begravet i Vivild
*) Tegn, 15H4. — Klevenfeldt Sigilsaiiiling, Rosenkrantz, Geh. Ark.
^) Rørdam, Hist. Kildeskr. 1 R. II, 330 ff. — Garde, den dansk-norske Sø«.
magts Hist. S. 69.
') Adelsbreve Fase. 53. -- Tegn. 1566 S. 538.
*) Geh. Ark. (Kancelliraad Olsens Papirer). — Adelsbreve Fase. 53.
'
17«
Kirke, hvor en fælles Ligsten med Billeder af tre Adelsmænd i
Rustning dækker Graven.^)
Stygge l^lersen Stygge eller Bosenkrantz (t 1571), vistnok
ældst eller i al Fald den næstældste af Brødrene, var saaledes
nu den eneste levende af Brødrene og i Forening med sin
Søster, Jfr. Birgitte Rosenkrantz^ Ejer baade af Hevringholm og
L ynder upgaard og tillige af Gunderlof i Skaane, medens Jfr.
Birgitte efter Sidsel Rosenkrantzes Død tillige havde Nebbe. 2)
Stygge Ejlersen forekommer første Gang 1535, da han tillige med
sin Broder Kristoffer var Fange, og har derpaa undertegnet
Recessen af 1536 („Stygge Stygge**). Han var nøje knyttet til
sin Morbroder, Knud Pedersen Gyldenstjerne til Tim. Paa
dennes Vegne mødte han saaledes 1542 i en Retssag paa Vil-
lands Herredsting i Skaane,-^) og da Kristiern II i Aaret 1550
flyttedes fra Sønderborg til Kallundborg, hvor Knud Gylden-
stjerne var Lensmand, var Stygge Rosenkrantz en af de 4 Adels-
mænd, der sendtes hertil for „at tage Vare paa Kong Kristiern**,
O: for at tjene til hans Opvartning*). Han nævnes ogsaa i flere
Retsdokumenter angaaendeGyldenstjemerne, udstedte paa Kallund-
borg i Aarene 1549 og 1552, saa at han vel i alle disse Aar
har haft denne Stilling, maaské lige til Kristiern II's Død Januar
1559^). Den 20 Marts s. A. giver Frederik II Hr. Mogens
Gyldenstjerne, Statholder paa Kjøbenhavns Slot, til Kjende, at
da han havde forskrevet sin Raad Kristoffer Huitfeldt, Lensmand
^) Abildgaards Tegn. i Oldn. Museums Arkiv; jfr. Hofmans Fund. IH, 161 ;
Dansk AUas IV, 288; Trap V, 599.
^) ,Til Gondelauffgaard" kaldes han i Retsbreve angaaende Hevringholm Maj
1570 og i Aaret 1571 (Geh. Ark., „Kancelliraad Olsens Papirer"). Maaske
Peder Rosenkrantz ogsaa har ejet denne Gaard som Arv efter Sidsel
Rosenkrantz.
•') Adelsbrve Fase. 28, „Gyldenstjeme*.
^) Dsk. Mag. 4 R. IV, 160.
'') 1549, '^Vt' Skifie mellem Knud Gyldenstjeme paa d. e. S. og Brødrene
Stygge, Kristoffer, Erik og Peder Rosenkrantz paa d. a. Side af noget
Vikarie-Gods i Vendsyssel, tilfaldet dem efter deres Morbroder Axel Gylden-
stjeme. Geh. Ark. Diplomatariimi. 1552 ^V«* Vidne i et ligeledes paa
Kallundborg dateret Brev, hvori Peder Kristensen (Dyre) til Hjelmsø
sælger Fru Sidsel Ulfstand, Knud Pedersen Gyldenstjemes Enke, en Gaard
i Ørsted .(Geh. Ark. .Ramsø H.** Nr. 4).
177
paa Gulland, til Kjøbenhavn til Kroningen, havde han taget
Stygge Rosenkrantz, „vor Mand og Tjener", i sin Tjeneste, saa
at han skulde » ligge udi Slotsloven paa Visborg"; Mogens Gylden-
stjerne skulde derfor med det første skaffe ham til GuUand og
imidlertid underholde ham paa Kjøbenha\Tis Slot. Efter Kri-
stoffer Huitfelds Tilbagekomst vedblev Stygge Rosenkrantz at
ligge i Slotsloven paa Visborg. Den 10 November s. A. under-
rettede han nemlig i Forening med Slotsfogeden og Slotsskriveren
Kongen om, at Kristoffer Huitfeld var død d. 8 November. Den
1 1 December underrettede derpaa Frederik II Stygge Rosenkrantz
„og andre, som ere i Slotsloven paa Visborg", om at Jens Bilde
var udnævnt til Lensmand, hvem de derfor skulde antvorde Slots-
loven og være hørige og lydige^).
Formodentlig er Stygge Rosenkrantz kort efter vendt til-
bage fra Gulland. Ligesom sine Brødre synes han at have haft
Forkjærlighed for den ugifte Stand. Af Brødrene havde kun
Erik været gift, med Kristoffer Huitfeldts Søster; men da han
var død barnløs 1561, truede Slægten altsaa med at uddø.
Stygge Rosenkrantz ægtede da, som det synes efter 1561, Maren
Knob, Datter af Lavrids Knob til Gyllebo i Skaane og Sidsel
Henningsdatter Valkendorf fra Glorup. Deres eneste Barn, Kir-
stine Rosenkrantz, blev født paa Gyllebo d. 2 Febr. 1564. Da
Lavrids Knob allerede var død 1546, har Datteren været helt
ung, da hun blev gift med Stygge Rosenkrantz. Denne blev nu
paa sin Hustrus Vegne Medejer af Gyllebo, især efter at Lavrids
Knobs Sønner, Folmer og Johan, vare døde ugifte i Syvaars-
krigen, 1563 og 1564; dog havde Fru Marens Søstre, Mette, gift
med Baltzar Lepell, og Anna, gift med Palle v. Mehlen, ogsaa
Del i Gaarden^). Fra nu af synes han i nogle Aar at have
været .knyttet til Skaane, og vel endogsaa at have boet paa
Gyllebo, hvor Datteren fødtes 1564; i Aaret 1565 fik han ogsaa
Ordre til i Forening med de øvrige Adelsmænd „i de 6 Herreder
^) Dsk. Kong. Hist., Fase. 39, Geh. Ark.; jfr. Tegn. 1559, p. 53. — Dsk.
Mag. 3. R. III, 180. — Tegn. 1559, p. 179.
•) Ejler Brockenhuses Kalenderopt. i Saml. til Fyns Hist. og Top. VI, 318. —
Skaanske Herregaarde VI (Gylleboa).
12
178
i Skaane ud mod sønder Strand" at sørge for Strandvagten^)*
— At han efterhaanden var bleven en meget rig Mand, frem-
gaar ogsaa af Adelslaanet for 1568, hvor han sættes til 2000
Daler. Folmer, Erik og Niels Axelsen Rosenkrantz sættes saa-
ledes kmi til 1000 Daler hver, nogle enkelte, som Peder Oxe og
Anne Rosenkrantz, Albert Gøjes Enke, til 5000 Daler*) — I
Aarene 1570 og 1571 havde han store Stridigheder med Rigs-
raad Jøi^en Lykke til Overgaard og dennes Søster Anne Lykke,
Enke efter Otte Krmnpen, dels om Arven efter Otte Krumpen,
dels om en Eng ved Hevringholm, men som ikke bleve endte før
hans Død. Han forekommer sidste Gang i en paa Lynderupgaard
d. 17 Juni 1571 udstedt Kvittering for Renter af en Kapital,
Erik Podebusk til Bistrup skyldte ham. Han døde 29 August
1571, vistnok paa Lynderupgaard, i hvis Kirke hans Gravsten
findes tillige med hans Hustrus*).
Hevringhohn tilfaldt nu Jfr. Bu^tte Rosenkrantz til Nebbe
og Maren Knobs og Stygge Bosenkrantzes lille Datter Kirstine i
Forening, hvorimod Lynderupgaard vistnok strax tilfaldt Kirstine
Rosenkrantz alene under Fru Maren Knobs Styrelse. Det var
brydsonune Tider for de to Kvinder. Arven efter den barnløse
Rigsmarsk Otte Krumpen søgte flere af de andre Arvinger at
gjøre dem stridig. Ved en Dom af Kongen og Rigsraadet,
afsagt 12 Juni 1572, blev Fru Maren paa sin Datters og Jfr.
Birgitte Rosenkrantz paa egne Vegne dog erkjendte for arve-
berettigede sammen med Laurids Rostrup, Jakob Rostrup,
Ove Skram og den afdøde Just Høgs Arvinger, der alle ned-
stammede fra Hr. Stygge Nielsen til Hevringholm, hvis Datter
Anne havde været gift med Otte Krumpens Fader, Jørgen
Krumpen*). — To Dage efter (14 Juni 1572) faldt ligeledes kgl.
Rettertingsdom i den langvarige Sag mellem Stygge Rosen-
*) Dsk. Kong. Hist. Fase. 53, Lave Brok til Fr. U, dat. Krogholm Tirsdag
efter Mathei Dag 1565.
^) Tegn. 1568, S. 78 fif.
•) Adelsbr. Fase. 53. — Abildgaards Tegn.
*) Det nærmere fremgaar af Dommen hos Rosenvinge, GI. Dsk. Domme HL,
156 fif.
179
krantzes Arvinger og Hr. Jørgen Lykke om en Eng ved Hevring-
holm, som Hr. Jørgen Lykke paastod tilkom Otte Krumpens
Arvinger, fordi Hr. Otte Krumpen 1517 af sin Moder havde faaet
udlagt al hendes Rettighed i Hevringholm; men da det bevistes,
at Otte Krumpen 1557 selv havde givet Afkald paa Engstykket,
gik Dommen Hr. Jørgen Lykke imod ^). — Noget voldsomt maa
det være gaaet til i Anledning af denne Sag, der først havde
været for Viborg Landsting; thi under 20 Marts 1572 var der
blevet udstedt et kglt. Beskjærmelsesbrev for Jfr. Birgitte Rosen-
krantz til Nebbe, „da hendes Foged, Anders Skriver (der ogsaa
førte Sagen for det kgl. Retterting), skal til Landstinget aaben-
barlig være truet og undsagt, ikke for anden Aarsags Skyld, end
at han som hendes fuldmyndige Foged har brugt hendes rette
Tale og der sammesteds paa hendes Vegne ganget i Rette, hvor-
for hun er saadant Beskjærmelsesbrev begjærendes, da hun er
en hjælpeløs Kvinde og hendes Brødre og andre hendes næste
Slægt, som hende skulde forsvare, ere hendøde** ^),
Ved samme Lejlighed (17 Juni 1572) fik Fru Maren Knob
Brev paa frit Fiskeri for hendes egen Grund i Limfjorden, lige-
som andre af Adlen her i Riget nyde og bruge, til saalænge
Kongen kan ydermere forfare Lejligheden og anderledes bliver
til Sinds, efterdi hun er Arving efter Kristoffer Rosenkrantz, til
hvem Kongen for nogen Tid siden har skjødet Lynderup Gaard
og Gods^). — Ogsaa om denne Ejendom skulde hun dog faa
Stridigheder, og det atter for Fru Anne Lykkes Skyld, Otte
Krumpens myndige Enke, Hr. Jørgen Lykkes Søster. Det staar
formodentlig i Forbindelse hermed, at Fru Maren Knob atter
den 10 Oktbr. 1573 lod sig give kgl. Bekræftelse, ikke blot paa
ovennævnte Fiskeri, men ogsaa paa hele Lynderup Gaard -og
Gods som Arving efter Kristoffer Rosenkrantz, og at der samme
Dag udgik Ordre til Stiftamtmanden paa Hald og til Kapitlet i
Viborg om i en Brevkiste i Viborg Domkirkes Sakristi at opsøge
og til Fru Maren Knob at overantvorde Breve, der løde paa
^) Geh. Ark., Sønder Hald H., Nr. 66.
^) Jydske Tegn. 1572 S. 16.
^) Sammesteds S. 42.
12*
180
Lynderupgaard. Samme Dag er der nemlig ogsaa udstedt et
meget karakteristisk Brev til Fru Maren Knob, der baade viser
Fru Anne Lykkes Egenraadighed og Regeringens Interesse for
Limfjordfiskeriets Fredning. Kongen har erfaret, hedder det i
Brevet, at nogle af Fru Maren Knobs Bønder („Tjenere**) for
nogen Tid siden skulle have taget Baade og Fiskegarn fra nogle
af Kongens Undersaatter, som havde fisket med Pulsvaadder i
Limfjorden mod Kongens derom udgaaede strænge Forbud; der-
iblandt skal ogsaa være nogle af Fru Anne Lykkes Tjenere, og
Fru Anne skal siden have skrevet Fru Maren Knob Breve til,
hvori hun tilstaar at have befalet sine Tjenere at fiske med
ovennævnte Pulsvaadder. „Da efterdi vi have derudi at sige,*'
tilføjes der, „og der Magt paaliggendes er, bede vi eder og
strængeligen befale, at I strax uforsømmelig og uden al Und-
skyldning skikke os selv til Hænde Fru Anne Lykkes Breve, at
vi deraf al Lejlighed kunne forfare, og tager her ingen Forsøm-
melse fore, saa fremt vi ikke skulle foraarsages udi andre Maader
det af eder at æske". Kongen fik ogsaa Brevene, og Fru Anne
Lykke blev tiltalt for sit ulovlige Fiskeri^).
Da den myndige Fru Anne Lykke kort efter døde, udbrød
atter Stridigheder mellem Otte Krumpens mange Arvinger, der-
iblandt Rosenkrantzeme paa Hevringhohn, og Fru Annes Værge
og Broder, Hr. Jørgen Lykke, om Udleveringen af den Del af
Arven, Fru Anne havde haft Livsbrev paa. Ogsaa denne Sag
gik Hr. Jørgen Lykke imod ved en kgl. Rettertingsdom af 8 Juni
1575 2). — I de følgende Aar foretog Fru Maren flere Magelæg
med Kronen, hvorved hun erhvervede Gods til Lynderupgaard.
Hun døde den 26 Marts 1581 og blev begravet d. 30 April s. A.
i Lynderup Kirke ved sin Mands Side, hvor hun er afbildet paa
Ligstenen ligesom han^).
') Jydske Reg. 1573 S. 189 (jfr. Dsk. Kong. Hist. Nr. 565); Tegn. 108; 112.
^) En meget vidtløftig Dom herom, der dog har mere Interesse for Familien
Knmipen end for Rosenkrantzeme, findes i Klevenfeldts Saml. (Krumpen)
efter Rigens Dombog 1570—75 fol. 145 b.
«) Abildgaards Tegninger; jfr. Hofmans Fund. HI, 387; Dsk. Atlas IV, 652
—684.
181
Medens Lyndenipgaard, o^ foraiodentlig ogsaa Gunderløf i
Skaane og Part i Gyllebo, tilfaldt Datteren, den unge Jfr. Kir--
Stine Rosenkrantz Styggesdatter, alene, ejedes Hevringholm nu i
Fællesskab af Jfr. Kirstine og hendes Faster, Jfr. Birgitte Rosen-
krantz Ejlersdatter til Nebbe, Denne sidstnævnte Gaard havde
Kongen dog allerede 1578 tilegnet sig ved et større Mageskifte,
hvorved den Andel af Nebbe, der tilhørte Jfr. Birgitte, var tiK
faldet Kronen, mod at Arnestrup Hovedgaard i Mørke Sogn ved
Rosenholm tillige med mere Gods udlagdes til hende; dog fik Jfr.
Birgitte med det samme Livsbrev paa Nebbe, saa hun boede her
til sin Dødsdage). Hendes Vaaben med Aarstallet 1581 findes
endnu i Tavlov Kirke. Her findes ogsaa en fælles Ligsten for
hende og hendes Farbroderdatter og Velgj ørerske Sidsel Rosen-
krantz, hvorpaa de begge staa aifbildede. Hun har selv ladet
den forfærdige; thi Aarstallet for hendes Død er ikke udfyldt.
Hun døde i Mai 1586 — 3die Pinsedag, siges der i Ejler Bro-
ckenhus's Kalenderoptegnelser, o: 24 Maj; men det kan ikke
være rigtigt; thi allerede den 13 Maj indbyder Kirstine Rosen-
krantzes Mand, Niels Skram, fra Kjøbenhavn Fru Ide Munk^
Oluf Nielsen Rosenkrantzes Efterleverske, til Begravelsen i Tavlov
Kirke d. 5 Juli. Den 28de Maj fik Lensmanden paa Koldinghus,
Kasper Markdanner, Befaling til at overtage Nebbegaard og lægge
det under Koldinghus, naar hun var begravet; til Begravelsen
skjænkede Kongen Niels Skram 3 Stykker Vildt og 200 Td.
Havre. Den 20 August fik derpaa Niels Skram Brev paa Vivild
Kirkes Komtiende ved Hevringholm, som var ledig efter Jfr.
Birgittes Død 2). — Sagnet om hende levede længe i Egnen af
det gamle Nebbegaard, som nu blev nedbrudt. „Østen for den
nuværende Grund," siges saaledes i Hofmans Fundationer (IV,
720), „er en Høj med Grave om, hvorpaa har været et Lystslot,
*) Geh. Ark., 0. Lisbjerg H. Nr. 37; Nebbegaard Nr. 4. Jydske Registre
234 fl., 24S; Dsk. Saml. Nr.565. Jfr. Saml. til jydsk ffist. og Topogr. VI,
18—19.
') Dsk. Ati. V, 967; 1006—7; Ejler Brokkenhus i Saml. til Fyns ffist og
Topogr. VI, 355; Klevenf. Dok. i Geh. Ark. — Jydske Tegn. 1586 S. 74;
Registre S. 139.
182
beboet af Jfr. Birgitte Rosenkrantz; hendes Søster boede paa
Henneberg (o : Hønborg) Ladegaard ved Middelfart Sund, og den
tredie ved Hindsgavl, hvilke tre Søstre levede 1583 og ere be-
gravne i et Kapel ved Tavlov Kirke". At der ved den ene
„Søster** menes Fru Sidsel Rosenkrantz paa Hønborg, er klart
nok. Den tredie er mindre sikker, maaske Hans Lindenovs
Hustru, Margrete Rosenkrantz Ottesdatter paa Hindsgavl, med
mindre Sagnet sigter til Jfr. Birgittes Plejebarn og eneste Arving
Kirstine Rosenkrantz.
Kirstine Rosenkrantz, Stygge Ejlersens og Maren Knobs eneste
Barn, var saaledes nu ene tilbage af hele Hevringholm-Linien.
Hun var efterhaanden bleven en rig Arvedatter. Født d. 2
Febr. 1564 paa Gyllebo blev hun 7 Aar gammel, altsaa 1571,
kort efter Faderens Død af Moderen sendt til Nebbe, hvor hun
i 3 Aar, altsaa omtrent til 1575, blev opdragen hos sin Faster,
Jfr. Birgitte ; derpaa kom hun tilbage til Moderen, indtil hun 25
Februar 1582, nylig fyldt 18 <åar, i Horsens blev gift med
Niels Skram til Urup, hvem hun saaledes i Medgift efterhaanden
bragte Hevringholm og Lynderupgaard, og formodentlig ogsaa
Andel i Gyllebo, maaske ogsaa i Gunderløfif i Skaane og for-
modentlig Amestrup, som Jfr. Birgitte havde faaet i Magelæg
for Nebbe.
Niels Skram, der var født d. 6 Marts 1555, var Søn af den
berømte Peder Skram til Urup og Elsebet Krabbe, Rigsmarsken
Tyge Krabbes bekjendte Datter. I Aaret 1572 studerede han i
Rostok under Vejledning af den som Boghandler bekjendte lærde
Mester Hans Aalborg, der tilegnede sin Lærling sin Udgave af
Cicero de senectute, der udkom i Rostok 1572. Han var den
eneste af Sønnerne, der overlevede Forældrene. Paa sit Døds-
leje i Aaret 1578 tog Fru Elsebet ogsaa en bevæget Afsked med
ham, hvori hun opfordrede ham til at være sin Herre og Konge
tro, som hans Forfædre havde været før ham, og i hele sit Liv
beflitte sig paa Gudsfrygt og gode Sæder. Ved Faderens Død
1581 arvede han Urup; efter en af sine Morbrødre havde han
tidligere arvet Hessel Hovedgaard i Jylland, hvortil han ogsaa
183
skriver sig^). Allerede 1580 havde han af Kronen tilmageskiftet
sig Arløse Bispegods i Halland, ligesom han ogsaa efter Moderen
arvede Skedale i Halland. Naar hertil regnes de Hovedgaarde,
hans Ægteskab 1582 med Kirstine Resenkrantz bragte ham, har
han saaledes været en meget formuende Mand. 1581 — 83 var
han Lensmand paa Bygholm ved Horsens, 1583 — 85 paa Hald
og Stiftslensmand i Viborg Stift, derpaa 1585 — 97 paa Dronning-
borg ved Randers, hvorpaa han 1597 atter overtog Bygholm
Len, efter at Alkymisten Erik Lange havde forladt Landet og
var falden i den mige Kristian IV's Unaade. — I Forhold til
Kronen omtales han oftere; 1583 skulde han saaledes ledsage
Frederik II udenlands; i Aaret 1590 var hans Hustru blandt de
Adelsdamer, der skulde drage Salene paa Koldinghus til Prinsesse
Elisabeths paatænkte Bryllup med Hertugen af Brunsvig, ligesom
han ogsaa var bestemt til at følge Prinsessen til Brunsvig. Han
indbødes ogsaa under Formynderregeringen ofte til de kgl. Fester.
1595 ledsagede han den unge Kristian IV paa hans Rejse i
Nordtyskland, ligesom han ogsaa 1596 sammen med Jørgen
Rosenkrantz og en stor Dél af sin Hustrus nærmere og fjernere
Slægtninge deltog i de store Bryllupshøjtideligheder paa Koldinghus,
som nærmere ere omtalte i Jørgen Rosenkrantzes Levned. —
Med Bønderne i Rougsø Herred havde han en langvarig Strid
om Ægt og Arbejde, som de havde siddet ham overhørig med,
saa at de tilsidst i Aaret 1594 ved „Rigens Forfølgning* bleve
gjorte fredløse og dømte fra deres Hals. Dette gjorde dem føje-
lige, saa at de i Januar 1595 indgik et Forlig med ham. —
Ogsaa Sagen om Hevringhobn og Vivild Mark kom op igjen,
men blev til Fordel for Niels Skram afgjort ved en Herredags-
dom 1589 2).
Hans Ægteskab med Kirstine Rosenkrantz blev tidlig af-
*) Hvass, Medd. om Personer af Fam. Hvass IV, 313. 1561 maa dog være
fejlskrevet.
^) Se nærmere: K. Hansen, Danske Ridderborge, Kbhvn. 1832, S. 78 fif. —
Om Niels Skram se forøvrigt H. Rørdam, Hist. Kildeskr. 1 R. II, 11 og
fl. St. — Herredagsdombogen 1586—89 fol. 150 fif. — Tegn. og Reg.
passim.
184
brudt. Den 3 Juni 1597 kom Niels Skram tillige med sin Hustru
til Viborg, hvor de ejede en Gaard. Ved et ulykkeligt Tilfælde
styrtede hun samme Dag gjennem Loftet ned paa Jorden. Dette
medførte en Benskade, hvoraf hun døde d. 23 Juli s. A., kun
33 Aar gammel. 4 September blev hun begravet i Lynderup
Kirke. Biskoppen i Viborg, M. Niels Lavridsen Arktander, holdt
Ligtalen, der udkom i Trykken 1 600 med en Fortale af Biskoppen
i Sjællands Stift, Peder Vinstrup. Hun roses der meget for sin
Gudsfrygt og hele sin Vandel. — Med Niels Skram havde him
kun ét Barn, en Datter ved Navn Elsebeth født paa Dronningborg
d, 13 December 1588. Niels Skram selv giftede sig 21 Oktbr.
1599 anden Gang med Agathe Seefeld, en Datter af den rige
Rigsraad Jakob Seefeld til Visborggaard, Regeringsraad i Kristian
IV's Mindreaarighed. Dette Ægteskab var barnløst. Niels Skram
selv døde allerede d. 24 Juni 1601 paa Urup og blev d. 6 August
s. A. begravet i Øst-Birk Kirke ved Urup. Hans Datter Elsebet
arvede saaledes alle Herregaardene. Hun blev 1603 gift med Eske
Bilde til S vanholm. Søn af Peder Bilde til Svanholm og Birgitte
Rosenkrantz til Øster Vallø; han satte imidlertid alle Gaardene
overstyr. Ved hans Død 1608 kjøbte den bekjendte Eske Brok
bl. a. Hevringholm, hvormed fulgte 1 Mølle, 81 Bøndergaarde
og 40 Huse^).
Hevringholm-Linien var saaledes uddød med Fru Kristine
Rosenkrantz 1597 og den gamle Gaard, der i umindelige Tider
havde været Familiens Ejendom, kommen i andre Slægters Eje.
*) K. Hansen, Dsk. Ridderborge S. 80 ff. — Vedel Simonsen, Ejler Brok,,
passim. — Ejler Brokkenhus's Kai. i Saml. til fynsk Hist. og Top. VI»
passim.
185
Naar uddade den adelige Sla»gt Gyldenkrantz?
En genealogisk Undersøgelse af Archivfttldmægtig E. A. Thomle.
feom bekjendt blev Generalkrigscommissaire, Dr. jur. Joachim
Christian Geebnuyden^) (født i Haus Præstegjeld i Nordhordlen
den 1 Februar 1730 (døbt 19 Febr. s. A.), t i Bergen 28 De-
cembr. 1795 (begr. i Domk. 14 Januar 1796) 66 A. gi., Søn af
daværende Sognepræst til Haus, senere — fra 1748 — til Os
Gonsistorialraad Gerhard eller Gert Geelmuyden^) og 1ste Hustru
Anna Kaae) den 29 Januar 1783 optagen i den dansk (-norske)
Adelsstand med Navnet Gyldenkrantz og følgende Vaaben: Skjol-
det firedelt, i første Feldt en gylden Laurbærkrands i Rødt, i andet
^) Han blev Student fra Bergens Kathedralskole 1746 og immatriculeredes
ved Kjøbenhavns Universitet 30 Juli s. A., tog 1747 den philosophiske
Prøve med Characteren laud. og blev 19 April 1749 theologisk Candidat
med non cont. — S. A. blev han Hører i 1ste Lectie i Bergens Latin-
skole og tog som saadan 1750 baade Baccalaurei- og Magistergraden i Kjø-
benhavn. Da imidlertid ^hans Inclination", som han selv siger, „stod til
det- civile", lagde han sig tillige flittig efter det juridiske Studium, uden
dog at tage nogen Examen, og blev derefter 4 August 1752 Vice-Raad-
mand i Bergen med Ret til at optræde i virkelig Raadmands Plads, saa-
snart nogen saadan blev ledig, mod at betale 500 Rdl. til Seminarium
Fredericianum og erholdt 3 Novbr. 1766 Gonfirmation som virkelig Raad-
mand. Den 21 Marts 1755 blev han tillige Notarius publicus i Bergen
efter Christian Homfred Bnigmann, der afstod ham Embedet. (Bestallingen
blev confirm. 3 Novbr. 1766.). I 1758 blev han derhos tillige General-
toldforvalter i Bergens Stift og Stavanger Amt og den 18 Oct. 1760
creeredes han i Kjøbenhavn i sin Fraværelse til Dr. jur. utriusqve for sin
for dette Øiemed forfattede Dissertats: „De vera juris, patriæ præcipue,
natura et administratione justa\ Den 18 Mai 1763 fik han Character af
titulær og 16 Januar 1765 af virkelig Generalkrigscommissaire. Han er-
holdt paa Ansøgning Afsked som Raadmand 9 Januar 1771. Han var en
formuende Mand og eiede Damsgaard ved Bergen.
2) Han var født i Bergen 8 Marts 1697, t paa Os Præstegaard 3 Decbr.
1780 og var en Søn af den i dette Tidsskrift (1 Række), lU. S. 225 Noten
nævnte Stadshauptmand i Bergen, Gancelliraad Knud G. og Anna Beate
Storck. Geert G. var gift 2 Gange: 1) i Bergens Korsk. 9 Sept. 1723 med
Anna Kaae, f i Haus 1735, Datter af residerende Capellan til Korskirken
Mag. Jochum Kaae og 2den Hustru Gidsken Johanne Ehlers, og 2) i Bergens
Domk. 5 August 1737 med Marie Charlotte von Lowzow, t i Os 24 April
1769, Datter af Major Christopher Fredrik von Lowzow og Engel Maria Storm
(der 2den Gang ægtede Præsident i Bergen, Conferentsraad Jonas Lym.).
I første Egteskab havde Gert G. 4 Sønner og med sin 2den Hustru 9 Børn.
186
Feldt 3 Guldstjerner (1. 2.) i Blaat, i tredie Feldt en springende
Hjort i Grønt og i fjerde Feldt 7 Jernkugler (4. 3.) i Guld samt
paa Skjoldet en kronet Hjelm, hvoraf opspringer mod Høire en
Hjort med en gylden Laurbærkrands om Takkerne. Det hele
Vaaben holdes paa den høire Side af en Bjørn og paa den
venstre Side af en Ulv, begge med sine naturlige Farver. Gylden-
krantz var gift med Elisabeth Bothi), født i Bergen 22 Juni 1731,
t der 6 Mai 1800, Datter af Kjøbmand Hans Both og Rebecka
Segermann, og med denne Hustru skal han have havt 12 Børn*),
af hvilke dog kun en Søn Hans Both Geelmuyden Gyldenkrantz
og nogle Døtre overlevede Barnealderen. Sfc»nnen var født i
Bergen 10 Juli 1759 (døbt i Domk. 18 Juli s. A.), f der 8 Mai
1813 (begr. i Domk. 15 Mai s. A.) 53^4 A. gi. som Kammer-
assessor og Proeurator efter tidligere at have været Raadmand
i Bergen, fra hvilket Embede han dog blev afsat af Regeringen.
Om hans spidse og bidende Pen skal „Adresseavisen** bære
mange morsomme Vidnesbyrd. Ifølge B. Moe^) skal han have
været gift 2 Gange: 1) med „en Frøken von Linstorf**, med
hvem han havde en eneste Søn, og 2) i Bergens Domk. 26 Oct.
1793 med Christine Sophie de Fine, født i Bergen 1766 (døbt
i Domk. 29 Marts s. A.), f der 20 Sept. 1806 (begr. i Domk.
2 Oct. s. A.) 4OV2 A. gi. Datter af Præsident i Bergen, Etats-
^) Deres Vielse findes neppe i Bergens Byes Ministerialbøger, der ogsaa ere
meget defecte. Sandsynligvis maa de dog være gifte i Aaret 1756. Eli-
sabeth Both skjænkede ved Testamente af 2 April 1800 efter sin Død
200 Rdl. til Korskirkens Sogns Fattige (cfr. N. Nicolaysen, Norske Stiftelser,
in. S. 643.).
*) Af disse 12 Børn kjender jeg for Tiden kun følgende: 1.) Gidsken Johanne
G. og 2.) Rebecka G., Tvillinger, døbte i Bergens Korsk. 20 Novbr. 1757;
den Sidste er formodentlig den Anna Rebecka G., der 23 Novbr. 1778 i
Bergens Domk. ægtede Cancelliraad og Borgermester Jacob Frich. 3.) Hans
Both G., se ovenfor. 4.) Joachime Christiane Elisabeth G., døbt i Bergens
Domk. 25 Jan. 1761, begr. der 4 April s. A. 10 Ug. gi. 5.) Gerhardine
Marie Charlotte G., døbt i Domk. 26 Febr. 1762, begr. der 23 Decbr. s. A.
6.) En dødfødt Søn, begr. i Domk. 5 Decbr. 1765. 7.) Christiane Marie
G., gift med Overtoldbetjent Valentinsen i Bergen. 8.) Joachime Christiane
Elisabeth G., døbt i Domk. 21 Novbr. 1769. 9.) Joachhn Christian G.,
døbt i Domk. 23 Decbr. 1771. begr. der 30 Marts 1780 9 A. gi.
^) Tidsskrift for den norske Personalhist., 2 Række S. 141.
187
raad Ferdinand Anton de Fine ^) og Beate Frøchen, men i dette
Egteskab havde han ikke Børn*). Idet man hidtil efter B. Moes
Angivelse er gaaet ud fra, at Assessor Gyldenkrantz virkelig har
været gift med Frk. von Linstorf, har man anseet det for en
sikker Sag, at den adelige Slægt Gyldenkrantz først udgik paa
Mandssiden med den i dette Egteskab fødte Søn Joachim Chri-
stian Gyldenkrantz' s 2de Sønner^), der døde langt ned i dette
Aarhundrede. Det maa imidlertid ansees for meget uvist om
Assessor Gyldenkrantz har været gift mere end den ene Gang
med Frk. de Fine, og om ikke hans Søn med „Frøken von
Linstorf" maa have været et uægte Barn. Moderens rette Navn
var Fredrikke Louise von Linstow. Hun var født paa Aardals
Kobberværk i Lærdals Præst egjeld i Indre Sogn 27 Juni 1759
(døbt 8 Juli s. A.), confirmeret 1774 i Bergens Domk. og Datter
af nævnte Værks Bestyrer Bergjunker Hartvig Christopher von
Linstow*) (begr. i Bergens Korsk. 28 Sept. 1782 72 A. gi.) og
1ste Hustru Cathrina Eleonore Lohmann (f i Aardal 12 Juli 1759
(begr. 26 Juli s. A.) 32 A. gi, Datter af Oberst og Chef for
1ste Bergh. nat. Infreg. Fredrik Lohmann og Fredrikke Louise
Rasmussen.). Uagtet vistnok Frøken von Linstow i økonomisk
Henseende mjia have været mindre heldigt stillet og hun selv
sandsynligvis i Tjeneste hos Assessor Gyldenkrantz, formodentlig
i Egenskab af Husbestyrerinde, sees det dog at hun var af god
Familie og et Egteskab med Assessor Gyldenkrantz vUde neppe
fra hans Side kunne holdes for altfor upassende. Hans Hustru
kan hun imidlertid neppe have været. Thi hverken findes ^de viede
^) Han var født i Bergen 1739 (døbt i Domk. 22 Juni s. A.), t der 15 Aug.
1807 (begr. i Domk. 24 Aug. s. A.) 68 A. gi., Søn af Etatsraad og Over-
fiskeveier i Bergen Thomas de Fine og 1ste Hustru Christiane de Svane
(cfr. dette Tidsskrift, II. S. 225.).
*) Deres »Misfoster** blev dog begravet i Bergen 18 Novbr. 1793.
') Joachum Christian Gyldenkrantz døde 1845 62 A. gi. og efterlod af sit
Egteskab med Margrethe Tomø 2 Sønner, af hvilke den ene skal være død
ved et Ulykkestilfælde i Bergen 1848.
^) Han hørte til den meklenburgske adelige Slægt Linstow, af hvilken Chri-
stopher Hartvig von Linstow den 28 Januar 1777 naturaliseredes som
dansk Adelsmand. Bergjunker Linstow hørte, saavidt vides, imidlertid
ikke til den naturaliserede Gren af Slægten.
188
i nogen af Kirkerne i Bergens By, hvor Frk. von Linstows Fader,
som nævnt, døde, hvor hendes Stedmoder Ovidia Christiane
Kraft ^) efter hans Død vedblev at være bosat, indtil hun selv
afgik ved Døden der i Aaret 1793 (begr. i Domk. 28 Decbr.
s. A.). og hvor ogsaa Assessor Gyldenkrantz selv hørte hjemme,
og heller ikke har man kunnet finde deres Vielse i nogen af de
tilgrændsende Præstegjeldes Ministerialbøger. Hertil kommer,
hvad der væsentligere, at Gyldenkrantz, da han ægtede Frk. de
Fine, i Kirkebogen udtrykkeligen kaldes „Ungkarl^ og det er
vistnok ikke godt tænkeligt, at dette skulde bero paa en Feil-
skrift eller Misforstaaelse. Noget Skifte kan der heller ikke sees
at være holdt efter Frk. von Lins to w 2), hvilket selvfølgelig maatte
have fundet Sted, da Gyldenkra:ntz paa nyt giftede sig, hvis
hun i Egteskab med ham havde efterladt et umyndigt Barn,
ligesom det ogsaa fortjener at bemærkes, at hendes Barn ikke,
som man skulde vente, findes indført blandt de Døbte i nogen
af Bergens Byes Kirkebøger, uagtet han virkelig er født og døbt
der, men i Kirkebogen for Hammers Præstegjeld, uden at det
af denne Tilførsel med Sikkerhed kan sees, om Barnet har været
ægte eller uægte. I Hammers Kirkebog heder det nemlig:
„1786 den 14de No vembris døbt et Drengebarn ved Navn
Joachim Christian af Sognepræsten til Hammers Præstegjeld ved
hans Ankomst til Bergen i Huset hjemme. Faderen Hr. Kammer-
assessor og Raadmand Hans Both Geelmuyden Gyldenkrantz og
Moderen Fredrica Lovisa von Linstow. Testes: Hr. General-
krigscommissaire Joachim Christian Geelmuyden Gyldenkrantz,
Hr. Lieutenant Friderich von Lohmann, Hr. Gerhard Geebnuyden,
Sognepræst til Hammers Præstegjæld, Fru Generalkrigscommissair-
inde Elisabeth Gyldenkrantz, Frøken Joachime Christiane Elisabeth
') Hun var født paa Vangs Præstegaard i Valders c. 1740, ægtede i Aardal
27 April 1766 Bergjunker von Linstow og havde med ham kun en eneste
Søn: Adam Levin von Linstow, født paa Aardals Kobberværk 3 Juni 1767
(døbt 9 Juni s. A.), f i Bergen 1768 (begr. i Domk. 13 Sept. s. A.) V4
A. gi. Ovidia Kraft var Datter af Sognepræst til Vang Jens Christophers-
søn Kraft og Anna Sophia Jonasdatter Leirdahl.
^) Noget saadant Skifte findes i alle Fald ikke blandt de Uddrag af Bergens
Byes Skifteprotokoller, der er Selskabet skjænket af Hr. Overcontrolleur Blich.
189
Gyldenkrantz" ^). I denne Tilførsel synes det formeligt lagt
an paa at udelade Alt, hvad der kunde give selv den mindste
Oplysning om hvorvidt Barnet var ægte eller uægte, uden
at man dog kan paastaa, at der siges andet end hvad der
er stemmende med Sandheden, men just denne reserverede
og forsigtige Form vækker en stærk Mistanke om, at man
her har villet skjule Noget. I den Folketælling, der i Februar
1801 optoges over hele Norge, opføres blandt hidvaanere i
Bergen Kammerassessor og Raadmand Hans Both Geelmuyden
Gyldenkrantz, 42 Aar gi. „i 2det Egteskab" og hans Hustru Chri-
stine Sophie de Fine, 36 A. gi., „i Isie Egteskab" samt „hans"
(eneste) Barn: Jochum Christian „Linstow"* Gyldenkrantz, 15 A.
gi. „i Kjøbenhavn", men oprindeligt har der staaet noget Andet,
der er udraderet og erstattet med de Oplysninger, som nu findes.
Man kan endnu se, at der tidligere har været anført „begge i
1ste Egteskab" og istedetfor „hans*" „deres Barn". Ogsaa her
viser det sig altsaa, at det virkelige Forhold ingenlunde har været
ganske paa det Rene. At der imidlertid ikke desto mindre endog
lige til henimod vor egen Tid har været dem i Bergen, der ikke
har været ganske ukjendte med det sande Forhold, fremgaar deraf,
at en Daniel Lau i Bergen i 185* har afgivet den Forklaring,
at Catharina Eleonore Grundt i Overvær af nævnte Lau og
Kobbersmed von der Ohe har undertegnet en skriftlig Erklæring
om, at Assessor Gyldenkrantz aldrig blev gift med Frk. von
Linstow, men at Sidstnævnte paa Damsgaard nedkom med en
Søn, der fik Navnet Joachim Christian og blev døbt af General-
krigseommissaires Gyldenkrantz's „Broder Consistorialraad, Sogne-
præst til Os" Geelmuyden, hvilket forsaaAidt er urigtigt, som
Madme Grundt her har forvexlet Sognepræsten til Os Geelmuyden,
der var Generalkrigscommissaire Gyldenkrantz's Fader, med hans
Broder, der var Sognepræst til Hammer. Erklæringen skal c.
184f5 være vedlagt en Ansøgning til Bestyrelsen for den civile
^) Fadderne vare altsaa Farfaderen og Farmoderen, Farfaderens Broder,
Fasteren og Mormoderens eneste Broder, altsaa ingen udenfor den nær-
meste Slægt
190
Og adskillige Stænders Enkekasse i Kjøbenhavn, ved hvis Archiv
den maaske endnu findes.
Allerede efter det saaledes Oplyste kan der formentlig ingen
Tvivl længer være om, at Slægten Gyldenkrantz udgik paa Mands-
siden med Assessor Hans Both Gyldenkrantz i 1813. Saameget
sikrere tør man vel derfor antage dette Resultat, naar det slutte-
ligen oplyses, at „Frøken'^ Fredrikke Louise Linstow døde i
Askøens Sogn ved Bergen (paa Damsgaard?) i Aaret 1788 (begr.
28 Aug. s. A.) 30 A. gi.
Organist Johan Ludvig Scliweigaard.
Af Archivfuldmægtig E. A. Thomle.
Under Trykningen af de Breve og Erindringer om Professor
Schweigaard, som den Afdødes Gollega Professor, Dr. jur. L. M.
B. Aubert i Aaret 1883 udgav under Titelen „Anton Martin
Schweigaards Barndom og Ungdom", ønskede han ogsaa at
kunne meddele nogle nærmere Oplysninger om Slægten Schwei-
gaard og sammes første Repræsentant i Norge. I denne Anled-
ning henvendte han sig ogsaa til Meddeleren heraf, der imidlertid
dengang kun saa sig istand til at give en Del sparsomme Op-
lysninger, der ere benyttede i det nævnte Skrift Side 217. Der
var dengang hverken Tid eller Leilighed til at foretage yderligere
Undersøgelser, men senere har jeg forsøgt at tilveiebrmge, saa-
vidt muUgt, fuldstændige Oplysninger om Slægtens norske Stam-
fader og det er Resultatet af disse Undersøgelser, som nedenfor
skulle meddeles. Som det vil sees er det dog ikke særdeles
mange eller meget fyldige Oplysninger, som det saaledes er lykkes
at bringe tilveje, noget som heller ikke var at vente. Desværre
har det ikke været muligt at tilveiebringe noget afgjørende Bevis
for, hvorfra Slægten oprhidelig skriver sig, men jeg skulde dog
anse det for meget sandsynligt, at Familien er af dansk Oprin-
delse. Det skulde derfor være mig kjært, om der fra danske
Kilder, hvilke jeg ikke har havt Leilighed til at benytte, kunde
191
blive meddelt saadanne supplerende Oplysninger, at dette Spørgs-
maal fuldstændig kunde blive bragt paa det Rene.
Slægten Schweigaard skal, efter hvad der hidtil i Alminde-
lighed har været antaget, være af tydsk Oprindelse, noget der
dog neppe har nogen anden Støtte end Navnets tydske Skrive-
maade og det Factum, at Familiens Stamfader her i Riget, Johan
Ludvig Schweigaard, (Sweigaard, Sveigaard, Sveygaard, Sveiger
og Schweiger), der døde i Aaret 1781 som Organist paa Kongs-
berg, i denne By es Ministerialbog opgives at være født i Aaret
1719 i Kiel i Hertugdømmet Holsten, der som bekjendt endnu
paa denne Tid udgjorde en Del af den danske Konges Besiddelser.
Naar denne Mand først bosatte sig i Norge, vides ikke med
Sikkerhed, men man fejler dog neppe meget ved at antage, at
han først omkring 1750 — altsaa i en Alder af c. 30 Aar —
har bosat sig i Christianssand, hvor han ogsaa et Par Aar senere
— i Slutningen af Aaret 1752 — indgik Egteskab med en der
bosat Kjøbmand Klastrups Datter. Da han nemlig ikke findes
nævnt i det under 12 December 1749 affattede Mandtal over
Christianssands Indvaanere, der blev optaget i Anledning af den
ved Forordningen af 4 November s. A. paabudte Prindsessestyr ^),
er det neppe tvivlsomt, at han endnu ikke paa denne Tid kan
være kommen til Christianssand. Den lette og stadige Forbin-
delse, der paa den her omhandlede Tid og endnu langt senere
fandt Sted mellem det sydlige Norges Kjøbstæder, fornemmelig
Byerne i Christianssands Stift, og Jylland, gjør det ogsaa i høi
Grad sandsynlig, at Christianssand har været det første Sted i
Norge, med hvilket den unge Fremmede er kommen i Berøring.
Det er derfor saameget mindre nogen Grund til at formode, at
Schweigaard tidligere skulde have været fast knyttet til noget
andet Sted i vort Land. Rigtignok forekommer Navnet tidligere
i Norge; saaledes tog f. Ex. en Laurits „Sweigaard**, „født i
Danmark", 1720 Borgerskab i Fredrikshald 2), men- det har ikke
^) Gontributionsregnskab for Christianssands By 1743 — 1767 i Rigsarchivet.
^ Brev fra Byfogden i Fredrikshald til Stiftamtmanden i Christiania. Chra.
Stiftsarchiv (i Rigsarch.). En Borger og Mester-Bødker Johan Wilhelm
192
været muligt at finde den ringeste Antydning til, at Organisten
har staaet i nogen Forbindelse med denne fredrikshaldske Borger
eller med Byen Fredrikshald. Ligeledes skal en J. F. Schweiger
i Aaret 1763 have malet et Olieportrait af Legatstifteren Thomas
Angel i Throndhjem^). Det er bekjendt nok, at Borgerskabet i
Christianssand fra Byens Anlæg i det 17cle og gjennem en stor
Del af det følgende Aarhundrede stadig blev recruteret fra Dan-
mark, navnlig fra Jylland af, hvorfra nogle af Byens talrigste og
mest formuende Slægter skrev sig*). Det kunde derfor paaFor-
haand ligge nær at antage, at ogsaa Slægten Schweigaard muligens
har havt Forbindelser med Jylland, gjennem hvilke Tanken om
at drage til Norge, hvor allerede saa mange Landsmænd havde
fundet et Hjem, først kunde være vakt. Thi uagtet det nu med
fuld Sikkerhed lader sig bevise, at Organist Schweigaard ogsaa
i Virkeligheden, som Kongsbergs Ministerialbog siger, er født i
Kiel, tale dog flere Omstændigheder afgjort for, at Slægten op-
rindelig har havt sit Hjem i Jylland. Ifølge en Meddeleren vel-
villigen meddelt Udskrift af Kirkebogen blev nemlig: „Jiirgen
Friederich Schweigers, eines Comedianten, und seiner Frauen
Christina Sohnlein Johann Ludewig** døbt i Kiel den 26 Marts
1719. Fadderne vare Raadmændene Johan Matthias Gude, Hans
Ludevig Schumacher og Mademoisel: Dorothea Margarethe Gude^).
Herved er det imidlertid neppe afgjort, at Slægten Schweigaard
ogsaa er af oprindelig tydsk Rod. I denne Forbindelse bør det
nemlig bemærkes, at man neppe tør lægge nogen Vægt paa
Navnets tydske Skrivemaade i hin Kielske Kirkebog. Enhver,
der har havt Anledning til at lære Ministerialbøgerne fra denne
Tid nærmere at kjende, vil nemlig vide, at specielt Familienavne,
der ikke engang af Vedkommende selv til enhver Tid skreves
paa samme Maade, af andre vare Gjenstand for en aldeles ucon-
Schweiger .fraLifland* blev, 27 A. gi. og ugift, 23 Juli 1802 begravet paa
Vaterlands Kirkegaard i Gbristiania. „Han blev baaret og fulgt af de
Borgerlige Militaire*^. (Christiania Ministerialbog.).
^) C. J. Anker og H. J. Huitfeldt-Kaas, Katalog over malede Portræter i
Norge, S. 5.
*) Som f. Ex. Familierne Kierulf og Wiborg.
•) Pastor Diestels Attest, dat. 12 Marts 1885.
193
troleret Vilkaarlighed og derfor ogsaa radbrækkedes paa de for-
underligste Maader, hvilket selvfølgelig saameget lettere kunde
ske, hvor vedkommende Præst eller Klokker hørte til en fremmed
Nationalitet. Desværre har der ikke været Anledning til at ind-
hente nærmere Oplysninger fra Kiel, hvor det imidlertid ikke af
Kirkebogen kan erfares, at Gomediant Schweiger har ladet flere
Børn døbe^). Og dette er naturlig nok. Det er nemlig ikke
tvivlsomt, at han maa have hørt til et omreisende Selskab, ikke
alene fordi faste Theatre paa denne Tid utvivlsomt har hørt til
de største Sjældenheder selv i langt større Byer end Kiel — der
endnu i 1781 kun havde 7000 hidbyggere^) — paa denne Tid
har været, men det bestyrkes derved, at alle Barnets Faddere
hørte til Byens Magistratspersonale og godtgjøres endvidere ved
at Schweigaard nogle Aar senere — i 1722. — havde en Datter
til Daaben — i Bergen i Norge. Thi det kan ikke være nogen
Tvivl om, at den „Gommedianter** Jørgen Friderich „Schweyger",
der med sin Hustru Christine 13 Novbr. 1722 lod sin Datter
Christine Susanne døbe i Bergens Domkirke^), er identisk med
Organisten Johan Ludvig Sehweigaards ovennævnte Fader. Og-
saa dette Barns Faddere vare valgte blandt den høiere civile
Embedsstand og deres Familier. Fadderne vare nemlig Lagmand
Baggers Kjæreste, Borgermester Schous Kjæreste, Stiftamtmand
Undal, Præsident Krog og Baadmand Schiøtte, allesammen
Folk, som det maa antages, at han er kommen i Berøring med
i deres Embedsforretninger. At Sønnen har været med sine
Forældre i Bergen er vel utvivlsomt og Norge har vel derfor
ikke været ham ganske ukjendt, da han i en modnere Alder
bosatte sig i Ghristianssand, skjøndt det vel neppe er antageligt,
at han har modtaget noget stærkt eller varigt hidtryk deraf
under sit neppe langvarige Ophold der i sin Barndom. Saa-
meget mindre kan man imidlertid af Johan Ludvig Sehweigaards
Fødested, der efter det Oplyste maa antages at have været rent
*) Pastor Diestels Attest, dat. 23 Mai 1885.
') J. V. Schrøder u. H. Biernatski, Topographi der Herzogthiimer Holstein
und Lauenburg, II. S. 27.
*) Meddelt af Frk. W. Brandt efter Domkirkens Ministerialbog.
13
194
tilfældigt, drage nogensomhelt bindende Slutning, om hvad Lands-
mand Faderen egentlig har været. Derimod findes der i Jylland
i det Mindste 2 Gaarde, der bære Navnet Sveigaard, nemlig i
Lodbjerg Sogn i Hassing Herred i Thisted Amt paa den jydske
Vesterhavskyst nordenfor Limfjorden og i Bjergager Sogn i Hads
Herred i Aarhus Amt paa Jyllands Østkyst mellem Horsens og
Aarhus ^). Det er ikke umuligt, at en af disse Gaarde oprindeligt
kan have været Slægtens Vugge, hvilket ikke alene bestyrkes der-
ved, at Organist Schweigaard under den Tid han opholdt sig i
Ghristianssand selv skrev sit Navn uden den tydske ch, men
ogsaa vinder i Sandsynlighed ved, at han allerede ved sin første
Optræden i vort Land synes fuldt fortroelig med det danske
Sprog.
Som allerede omtalt er det antageligt, at Johan Ludvig
Schweigaard omkring 1750 har bosat sig i Ghristianssand, som
senere i en lang Række af Aar skulde blive hans Hjemstavn.
Uden Tvivl har han fra Ungdommen af lagt sig efter Vocal- og
Instrumentalmusiken, hvortil Faderens Forbindelser muligens har
givet ham let Adgang. Det er nemlig neppe nogen Tvivl Om,
at han oprindelig er kommen til Ghristianssand, for at bistaa
Organisten sammesteds Gloger i hans Bestilling. Gottfried Hein-
rich Gloger var en Hanoveraner af Fødsel og havde fra sin Ung-
dom af hos sin Fader Orgelbygger Johan Henrik Gloger mod-
taget Undervisning i dette Fag. Senere havde han omtrent et
Aar arbeidet hos Orgelbygger Lambert Daniel Garstensen i Kjø-
benhavn og begav sig derpaa i Aaret 1738 til Noi^é, hvor han
senere havde arbeidet som Orgelbygger og et Par Aar været
Organist i Øster-Risør. Efter Ghristianssands Brand i 1734,
ved hvilken en stor Del af Byen tillige med Kirken lagdes i Aske,
blev det ham overdraget at forfærdige Orgelet til Byens nye
Kirke, der var færdig og blev indviet af Biskop J. Kærup den
25 Mai 1738. Orgel fik dog Kirken først flere Aar senere og
endnu i Januar 1746 var det ikke færdigt, men kort efter maa
^) Gfr. J. P, Trap, Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark
(2 Udg.), V. S. 156 og VI. S. 65.
195
dog Gloger have afleveret det nye Orgel, som han antog skulde
være i fuld Stand ved Pintsetider s. A. ^), da han 2 Mai 1747
af Stiftsbefalingsmand J. H. v. Barner, Biskop Kærup og Præ-
sident Amt Kjerulf fik Attest om, at han „i alle Maader havde
opfyldt den med ham sluttede Contract" og opført sig »som en
sand kunsterfaren Orgelbygger*", hvorfor han anbefaledes til Alle,
som maatte behøve hans Tjeneste^). Efter at Gloger allerede
forinden under 11 Marts 1746 havde erhvervet kgl. Privilegium
paa at være Orgelbygger i Norge ^), søgte han under 9 Marts det
følgende Aar Stiftsdirectionen om at erholde Exspectance paa
Organisttjenesten ved Christianssands Domkirke, naar den da-
værende Organist Henrik With maatte afgaa ved Døden eller
Tjenesten i andre Maader maatte blive ledig, idet han tilbød sig
for Fremtiden paa egen Bekostning at holde Kirkens Orgel ved-
lige. Thi uagtet With var en meget habil Organist, var han nu
gammel og svagelig. Da Gloger imidlertid paa denne Tid havde
paataget sig at forfærdige et nyt Orgel i en af Bergens Kirker,
hvilket Arbeide vilde medtage et Aars Tid, forpligtede han sig
til, hvis With imidlertid skulde blive ude af Stand til at bestyi^e
Organisttjenesten, under sit Fravær at besørge hans Tjeneste i
Christianssands Domkirke udført ved „en habil Karl", der da
skulde oppebære den Halvdel af Organistens Løn, der ellers
skulde have tilfaldt Gloger*). Stiftsdirectionen, der i det Hele
synes at være overmaade vel tilfreds med Gloger, beskikkede
ham derpaa under 27 Marts s. A. til Organist med Exspectance
paa Bestillingen, naar With afgik, idet den derhos udtrykkelig
bestemte, at hvis „Gloger enten ved den gamle Organist Henrik
Withs Død eller Svaghed selv [skulde] være andet Steds afreist
til Orgelbygning, da tilholdes han herved paå sin egen Bekost-
ning og Ansvar at forskaffe i sin Fraværelse saadan en habil
Person, som vel forstaar ei alene at lege paa Orgelværket de
ordinaire Kirke og Choral Psalmer, men endog forstaar Vocal
V Gancelli-Indlæg 11 Marts 1746 og Gancelli Breve 17 Juni 1747.
^} Christianssands Stiftamtmands Kopibog.
^) Norske Aabne Breve og Gancelli-Indlæg.
*) Gancellibreve 17 Juni 1747.
13*
196
Musiqven, naar det fomødiges". Denne Bestalling sendte Stifls-
directionen under 14 April s. A. til Kongens Confirmation, idet
den anførte, at Gloger kun havde havt liden Fortjeneste paa det
ifølge Contracten for 1800 Rigsd. forfærdigede nye Oi^el og at
der ifølge denne var lovet ham en Douceur af Kirkens Midler,
men at han ikke forlangte nogen saadan, hvis han kunde erholde
Exspectance paa Organisttjenesten. Hvis dette blev ham nægtet,
maatte han igjen forlade Landet og der var da ingen Orgel-
hygger i Norge, der kunde reparere Orgelet. With var desuden
65 A. gi. og henfalden til Drik ^). Kongen resolverede imidlertid
under 2 Mai næstefter, at Stiftsdirectionen først skulde indhente
Withs Erklæring om, hvorvidt han var tilfreds med at Gloger
paa de anførte Gonditioner erholdt Exspectance paa Bestillingen *),
men allerede forinden indgav Magistraten i Ghristianssand under
21 April en Forestilling mod at Gloger beskikkedes, da det ifølge
Byens Privilegier tilkom den — Magistraten — at kalde Orga-
nisten og Gloger desuden intet Lærebrev havde som Saadan.
Ogsaa denne Forestilling blev under 9 Mai næstefter tilstillet
Stiftsdirectionen, der under 26 Mai meddelte Gancelliet, at With
var vel fomøiet med den trufne Ordning og at denne ved
sin Ansættelse som Organist i 1702 ogsaa blev beskikket af
Stiftsdirectionen, uagtet Privilegierne da vare de samme. Noget
Lærebrev behøvede Gloger ikke, da han for den hele Menighed
havde aflagt tilstrækkelig Prøve paa sin Dygtighed ^). Alle Stifts-
directionens Bestræbelser i saa Henseende hjalp den dog for-
maliter taget ikke, idet Gancelliet under 17 Juni meddelte den,
at det var Magistraten der efter Privilegierne havde at ansætte Or-
ganisten, men i Realiteten opnaaede derimod Stiftsdirectionen hvad
den vilde, idet Gancelliet samtidig tilføiede, at det var Kongens ViDie,
at Magistraten havde at give Gloger Bestalling paa at succedere
With. Denne kgl. Ordre, som Stiftsdirectionen naturligvis ikke
undlod strax at communicere Magistraten til behagelig Efterretning,
vovede den selvfølgelig ikke at være overhørig og den 20 Juli s. A.
^) Gancellibreve af 17 Juni 1747.
^) 1. c.
«) 1. c.
197
udfærdigede den da ogsaa Bestalling for Gloger som Organist i
Ghristianssand med Ret til at succedere With med en Løn af
Byen og Kirken stor 120 Rigsdaler aarlig, af hvilken han, saafremt
han kom til at tiltræde Posten i Withs Levetid, skulde oppebære
det Hgdve. Bestallingen confirmeredes af Kongen 25 August 1 747 ^).
With afgik allerede den 3die December s. A. ved Døden og blev
begravet i Ghristianssand 9 s. M.*), saaledes at Gloger altsaa
strax maatte tiltræde sinPost som Organist ved Domkirken. Som
allerede omtalt havde imidlertid Gloger paataget sig Forfærdigelsen
af et Orgel til en af Bergens Kirker og det var saalangt fra, at
han senere opgav denne sin Virksomhed som Orgelbygger, at
den tvertimod, som det synes, optog ham mere og mere, saa-
ledes at han vistnok meget snart ganske overlod Organisttjenesten
til en Vicarius, som han selv lønnede. Hvis Gloger allerede i
1747 har begivet sig til Bergen for at fuldføre det Orgel, som
han allerede forinden sin Ansættelse havde paataget sig, maa
han altsaa allerede paa denne Tid havt en Vicarius til at for-
rette som Organist i Ghristianssand, hvilken dog paa denne Tid
ikke godt kan have været Schweigaard, der, som tidligere anført,
neppe endnu var ankommen til Norge. I Begyndelsen af Aaret
1749 heder det i alle Fald udtrykkeligt, at Gloger opholdt sig i
Bergen^), sandsynligvis endnu beskjæftiget med Forfærdigelse af
det omtalte Orgel, og under 5 Marts 1751 afsluttede han en ny
Contract, hvorved han for 200 Rgdl. paatog sig Reparationen
af det „i mange Aar brøstfældige Orgel" i Stavangers Domkirke,
hvilken Gontract ogsaa under 13 Marts s. A. erholdt Stifts-
directionens Approbation, uagtet den var meget misfomøiet med
^) Norske Aabne Breve og Gancelli-Indlæg 25 August 1747.
^) Ghristianssands Ministerialbog. Henrik Christian With hlev 22 Decbr. 1702
af Ghristianssands Stiftsdirection beskikket til Organist i Ghristianssand,
og erholdt kgl. Gonfirmation paa Bestallingen 31 Marts 1703. (Norske
Aabne Breve og Gancelli-Indlæg). Han efterlod sig 4 Døtre, nemlig:
1. Margrethe W., gift med Gapitaine Rosenvold. 2. Inger Marie W.,
gift med Hofinaler Garl Fredrik Melan i Kjøbenhavn. 3. Marie W. og
4. Pernille W., begge ugifte. (Ghristianssands Skifteprotokol 1742 — 1755
(Retspr. No. 2158.) S. 309.).
*) I Skiftet efter Svigermoderen, der behandledes 4 Febr. 1749. Ghristians-
sands Skifteprotokol 1742—55 (Retsprotokol No. 2168) S. 363—66.
198
at Gloger, uden at indhente dens Tilladelse, havde paataget sig
et Arbeide, der vilde bevirke, at han i lang Tid maatte være
fraværende fra Ghristianssand, men den gav dog slutteligen sit
Samtykke dertil „siden han" som det udtrykkelig heder „holder
og lønner en Vicariiun ved Organisttjenesten** ^). Denne Vicar
var i alle Fald paa denne Tid utvivlsomt Schweigaard, der og-
saa i Slutningen af det følgende Åar traadte i et nærmere For-
hold til Gloger, idet han da indgik Egteskab med hans Sviger-
inde. Gloger var nemlig under 30 December 1745 bleven gift
med Pernille eller Petronelle Klastrup^), en ældre Søster af
Schweigaards Hustru ^). Som Organist i Ghristianssand fungerede
nu Schweigaard*) stadig under Glogers hyppige og langvarige
Fravær fra Byen, indtil han under 31 Decbr. 1761 af Ghristi-
anssands Stiftsdirektion blev beskikket til Organist ved Stavanger
Domkirke eff er Enkemadame Kirstine Limd, der den 12 Juli 1737
havde faaet kgl. Bestalling paa at være Organist efter sin afdøde
Fader ^), men nu selv var afgaaet ved Døden ^). I den Schwei-
gaard meddelte Bestalling heder det, at Stiftsdirectionen beskikker
Schweigaard „som en Tid lang her udi Byen har boet og vi
kjende og vide at være til Organist udi den Afdødes Sted be-
kvem" '). Byfoged Ringholm i Stavanger og Sognepræsten samme-
steds Kamstrup havde nemlig under 17 Januar s. A. ikke vidst at
foreslaa nogen anden end „en sig udi Kjøbenhavn opholdende
^) Christianssands Stiftamtmands Gopiebog.
^) Christianssands Ministerialbog. Hun døde paa Kongsberg i Aaret 1763
(begr. 21 Decbr. s. A.) 35 A. gi. (Kongsbergs Ministerialbog,) Sandsyn-
ligvis har vel altsaa Gloger paa denne Tid havt under Reparation Kirkens
Orgel der.
"") Christianssands Skifteprotokol 1742—55 (Retsprotokol No. 2158) S. 363 fif.
*) Den 18 Febr, 1752 forekommer „Mons^ Svejgaard** som Fadder i Iveland
(cfr. foran S. 191).
^) JVorske Aabne Breve 1737.
^) „Christina Lund, som fra Anno 1729 havde forrettet Organist Tjenesten
her i Kirken, er i Kirken under Orgelverket ved Lectors Stoel midt
i Gangen begraven Onsdag den 21Januarii [1761] i sit Alders 46Aar og
er for hende ringed med alle Kirkens Klokker og brændende Lys paa
Alteret, som hende altsammen gratis blev forunded". (Stavanger Mini-
sterialbog.).
^) Norske Aabne Breve og Cancelli-Indlæg 8 Mai 1761.
199
Student, navnlig Nils Møller" til Organist, men Stiftsdirectionen
fandt sig imidlertid beføiet til at foretrække Schweigaard, da han
„en lang Tid her udi Byen har levet og imidlertid ofte tracteret
Kirkens Orgelværk for sin Svoger Gloger, som har underrettet
ham tildels udi et Orgelværks og Glavesens (o : Clavesins) Bygning
, hvilken vi vide og kjende at være ganske bekvem, saa
og at han forstaar andre musikalske Instrumenter** ^). Som det
heraf fremgaar havde Schweigaard ogsaa af Svogeren modtaget
Undervisning i Orgelbygning, hvori Gloger, som det maa antages,
har været ret dygtig. Som Organist i Stavanger skulde Schwei-
gaard oppebære en aarlig Løn af 53 Rigsdaler af Kirkens Midler
og 30 Rdl. af Bykassen^).
Kort efter at Schweigaard, som anført, var bleven beskikket
til Organist i Stavanger, maa han have begivet sig derhen for
at overtage sin nye Post, thi under 16 Marts s. A. indgav han
herfra følgende underdanige Ansøgning om Gonflrmation:
„Stormægtige, allernaadigste
Arve Konge og Herre!
Paa den af Stiftamtmanden og Biskoppen mig givne og
herhos insinuerende Bestalling, at være Organist her paa Stedet,
anholdes i dybeste Underdanighed om Eders Majts allernaadigste
Confirmation og med dybeste Submission til Døden lever
Eders Kongelige Majts
allerunderdanigste
ringe Tjener
Johan Ludvig Sweigaard".
Den ansøgte kgl. Confirmation blev ham derefter 8 Mai s. A.
meddelt^).
Som man af Ansøgningen vil se skrev Schweigaard paa
denne Tid selv sit Navn uden det tydske ch, en Skrivemaade
*) Skrivelse af 31 Jan. 1761 fra Stiftsdirectionen til Sognepræst Kamstrup og
Byfoged Tobiesen i Stavanger; Ghristianssands Stiftamtmands Gopiebog.
') Stavanger Contributionsregnskab.
"^j Norske Aabne Breve og Cancelli-Indlæg 8 Mai 1761.
200
der ligeledes benyttes af Stiftsdirectionen i hans Bestalling og^
som i ikke liden Grad taler for, at Familienavnet er hentet fra
en af de forhen nævnte jydske Gaarde. Af Andre kaldes han
samtidig: Sveigaard, Sveygaard, Sveiger og — et Par Gange —
Schweiger, den tydske Form af Navnet, som han ogsaa slutte-
Ugen selv — saavidt vides dog først efter at han var fraflyttet
Christianssand — optog.
Det maatte natm'ligvis for Schweigaard være af væsentlig
Interesse fremdeles at kimne forblive bosiddende i Christianssand,.
hvor han vistnok allerede paa denne Tid havde erhvervet sig
Hus og Grund (som han ved sin Bortflyttelse fra Stedet i 1767
synes at have solgt til Raadmand i Christianssand Peder Chri-
stensen) og hvor hans Hustru havde hele sin nærmeste Slægt.
Det var derfor heller ikke hans Mening, ved at begive sig til
Stavanger, at tage sin faste Bolig der. Det var altfor mange
Baand, der knyttede ham til Christianssand til, at han ikke
skulde ønske at forblive der, hvis det kunde ske uden at han
derved udsatte sig for økonomiske Tab. Og det var paa
denne Tid heller ikke særdeles vanskeligt at opnaa dette. Lige-
som den tidligere Organistinde i Stavanger ikke selv havde be-
styret sin Post, men havde ladet sine Forretninger udføre ved en
af hende dertil antagen Substitut^) og ligesom Schweigaard selv
jo hidtil havde fungeret i Christianssand som Organist for Gloger,,
saaledes kunde der naturligvis heller Intet være til Hinder for,,
at ogsaa han kimde ordne sig paa en lignende Maade. Og netop
paa dette Vis finder man at Schweigaard har indrettet sig, idet
han lod sin Organisttjeneste i Stavanger bestyre af en Vicarius^
medens han selv som hidtil forblev i Christianssand, hvor han
fremdeles forrettede Tjeneste for Gloger. Han afsluttede nemlig
26 Marts 1761 — altsaa kun faaDage efter at han havde ansøgt
om kgl. Confirmation paa sin Bestalling og flere Maaneder før
denne blev meddelt ham — en Contract med Christian Charisius ')
^) Gfr. Skriyelse fra Ghristianssands Stiftamtmand til Byfoged Ringhofan af
30 April 1746. Stiftamtmandens Kopiebog.
') Han var en Søn af Gapitaine Emanuel Junge Charisius, der 2. Oct. 1710
blev Sedieut. i 2 Throndhjemske nat. Inft-eg., 11 Sept. I7l7 PremierL
201
om at denne for en nærmere bestemt Betaling skulde forrette
Organisttjenesten ved Stavangers Kirke, hvorhos der fra begge
men afgik 1727 sandsynligvis med Gapitaines Character. Den 14 Auguat
1753 blev han Tolder i Ghristianssand efter Generalauditeur Peter Smith,
der var udnævnt til Embedet 23 April s. A., men paa Gnmd af Svaghed
igjen maatte søge Afsked, mod at svare Gancelliraad Riises Enke 60 Rdl.
aarlig Pension. Ifølge kgl. Resol. af 23 Aug. s. A. maatte han stille Gau-
tion for 2000 Rdlr. Den 14 Marts 1758 erholdt han kgl. Tilladelse til at
aftræde Embedet til Sønnen og døde i Ghristianssand 4 Novbr. (begr. 10
Novbr.) s. A. Hans Boe var faUit Med sin Hustru Mette Dorothea Flug,
der døde i Svigersønnen Balles Hus i Ghristianssand 17 Juli 1777, 77 A.
gi., havde han følgende Børn: 1. Peter Greorg G., der fra 1752—1774 var
Strandinspecteur paa Amager og Toldbetjent paa Dragø. 2. Hans Henrik
G., der 24 Febr. 1744 blev Seclient i Gapt. Bendix Leffehnanns Gomp.
af Generalmajor Ulricsdals (senere Reichweins) gevb. Infreg. og 14 Marts
1758 Tolder etter Faderen i Ghristianssand; han var Kammerraad og blev
19 Febr. 1768 const som Amtmand i Lister og Mandals Amt under Vacansen
efter afdøde Amtmand Stoud samt 1776 Tolder i Throndhjem og 20 Oc-
tober 1777 Justitsraad. Han døde i Throndhjem 2 Juli 1779. Han var
2 Gange gift: 1) med Gathrine Hedevig , f i Ghristianssand
21 December 1776, noget over 49 Aar gi., og 2) i Throndhjem 7 October
1777 med Madame Friedlieb. 3. Anne Ghristine G., gift med en Heusner.
4. Esperence Tollerence G., gift i Ghristianssand 28 Januar 1756 (viet i
Huset efter kgl. Bevilling) med Toldskriver Eskild Balle. 5. Emanuel
Junge G., der 8 Decbr. 1756 blev Secheut reforme i 1ste Akershusiske
Infreg., virkl. Seclieut. i Skedsmoske Gomp. 2 Juni 1757, karact. Premierl.
22 Aug. 1759, virkl. Premierl. 25 Okt. s. A. samt Gapitaine 3 Aug. 1774.
Han døde 3 Mai 1781. Gift med Inger Kirstine Borse, døbt i Soldms Præste-
gjeld 20 Decbr. 1749, t 1825, Datter af Hajvor Borse og Bolette Fredrikke
Monrad. Efter Mandens Død ægtede Enken 2) 17 Marts 1785 Greneral Fredrik
GrOner, født paa Gaarden Yalde i Sande Præstegjeld 28 October 1728, f
der 1 Mai 1797, Søn af Oberstlieut Ghristian Fredrik G. og Gatharina
Winge. 6. Anna Sophie G., født c. 1732, f i Fredriksstad i Sept. Maaned
1782, 50 A. gi., gift 1) i Ghristiania 21 Aug. 1753 med Jens Johan Henrik
Brunholt og 2) i Ghristiania 5 Juni 1765 med Regimentskvartermester,
senere Generalauditeur Jens Abildgaard. 7. Ghristian G., født c. 1734, t
i Ghristianssand 4 Mai 1781 46 A. gi. Organist. Gift med Anne Kirstine
Wiborg, født i Ghristianssand 9 Aug. 1747 (døbt 14 Aug. s. A.), f der
22 Juli 1827. Datter af Jens Olsen W. og Apolone Ghristensdatter Beck.
Hun ægtede efter Mandens Død 2) i Ghristianssand 30 Novbr. 1784 Ba-
taillonschirurg Georg Frederich Heckel, om hvem se Kiær, Norges Læger,
5. 165. — I første Ægteskab med Gharisius havde hun kun en Datter
a. Apolone G., født i Ghristianssand 19 Juli 1777 8. Ferdinand August
G., født 28 Februar 1738, t i Arendal 25 April 1806 (begr. 1 M^
s. A.). Han var Student, blev 1764 Fuldmægtig i Vestindien, 1770
Gammarerrer og Pakhusforvalter paa St Groix, men maatte 1770 paa
Grund af Sygdom reise tilbage til Kjøbenhavn og erholdt paa Ansøgning
Afsked 14 Sept. s. A. med en aarlig Pension af 330 Rdl. og Løfte om
202
Sider var betinget et halvt Aars Opsigelse^). Schweigaard for-
blev saaledes fremdeles rolig i Ghristianssand, hvor han i 1764
sees at være bosat i 13de KvartaP). I Sept. Maaned 1765 fik
han en Søsterdatter af Konen i Huset og i 1766 opføres han
derfor ogsaa i Kopskatmandtallet „med Kone og et Barn over
12 Aar" ^), I det sidste Aar maatte han imidlertid ganske uventet
gjøre en Reise til Stavanger, idet Charisius uden iforveien i Hen-
hold til den mellem dem afsluttede Gontract at give ham V2
Aars Opsigelse i October Maaned forlod sin Stilling i Stavanger
' og ankom til Ghristianssand, hvor han ifølge den fungerende
Stiftsdirections Ordre af 30 Juni s. A. skulde betjene Organist-
posten®). Gharisius havde nemlig allerede under 12 Mai 1760
erholdt Magistratens Bevilling paa at succedere Gloger som
Befordring. Han bosatte sig derpaa ved Fredriksstad i Norge, fra hvilket
Sted han gjentagende Gange søgte Toldembeder, indtil han endelig 6 Marts
1793 blev Told- og Gonsumtionsinspecteur i Arendal. Hnn blev i Vest-
indien gift med Elisabeth Gooper, der døde i et af Aarene 1787 — 1793,
Med hende havde han i 1787 8 Børn, af hviljLe følgende 7 overlevede
Faderen: a. Henriette Dorothea G., f i Arendal 3 Aug. 1802 (begr. 7 Aug.
s. A.), 29 A. gi. Gift i Arendal 4 Marts 1802 med Organist og Stads-
musikus i Arendal Johannes Frank, t i Arendal 7 Novbr. 1732 (begr.
14 Novbr. s. A.) 55 A. gi. Han ægtede 2) i Arendal 4 Januar 1805
Karen' Brinck Backer, født i Arendal 1784 (Hjemmedaaben stadfæstet 21
Mai s. A.), t der 6 Marts 1823 (begr. 13 Marts s. A.), D. af Postmester
Nils B. og Elen Fredriksdatter Dahll. b. Emanuel C., der blev confirmeret
16 A. gi. i Arendal 10 Marts 1793. Var Skibsfører, e. Anne Sophie G.,
f. paa S* Groix 12 Febr. 1778, confirmeret 15 A. gi. i Arendal 10 Marts
1793, t paa Sophienlund paa Tromøen 16 Juli 1840. Gift i Arendal 16
October 1800 med Skibsrheder og Trælasthandler Consul Anders Dedekam,
døbt i Arendal 18 Marts 1771, t der 27 Marts 1843, Søn af Søren Dedekam
og Margrethe EUefsen. d. Ferdinanda Augusta G., f. 18 Januar 1780,
confirmeret i Arendal 2 April 1797, t i Ghristiania 16 Januar 1849. Gift
1) Søkrigscommissaire Gabriel Hetting , 2) Slotsintendant Hans Ditlev
Franciscus v. Linstow. e. Julius G., født c. 1780; Styrmand, f. Georgine
Ghristiane C., født i Fredriksstad 1782, confirmeret i Arendal 15 A. gi.
2 April 1747; gift 1) i Arendal 25 Sept. 1800 med Apotheker Andreas
Sevald Holck, t der 19 Decbr. 1811 (begr. 24 Decbr. s. A.) 46 A. gi. og
2) i Arendal 21 Januar 1813 med Mogens Moe fra Kongsberg, g. Septima
G., confirmeret i Arendal 12 April 1801, f i Christiania 16 Juni 1835 i
sit 51 Aar; gift med James Thomasen paa Torp i Skjeberg.
^) Ghristianssands Bythingsprotokol for 1766 (Retsp. No. 2143.) S. 377.
^) Gontributionsregnskab for Ghristianssand 1743 — 67.
«) Ghristianssands Bythingsprotokol for 1766. (Retep. No. 2143.) S. 377.
203
Organist i Ghristianssand og søgte strax om at erholde kgl.
Gonfirmation herpaa, men dette lykkedes ham dog ikke, idet
Kongen under 21 Juni s. A. resolverede „udsættes til Vacance
sker"^). Da han saaledes ingen Sikkerhed havde for efter
Glogers Afgang ogsaa i Virkeligheden at erholde hans Post og
han i alle Fald, saalænge Gloger var i Bestillingen, maatte se at
faa sig et andet Levebrød, indgik han i 1761 med Schweigaard
den oven omhandlede Gontract om at fungere som Organist ved
Stavangers Domkirke i hans Sted. Af hvilken Grund Stiftsdirec-
tionen har fundet det nødvendigt at paalægge Gharisius nu at
overtage Functionen som Organist ved Ghristianssands Domkirke
vides ikke. Om det har været Misnøie med Schweigaard eller
andre Omstændigheder, der muligens har staaet i Forbindelse
med den af Gloger drevne Virksomhed som Orgelbygger kan ikke
med Sikkerhed afgjøres. At Gloger har været en ret dygtig Orgel-
bygger er der neppe tilstrækkelig Grund til at betvivle, derimod synes
han i alle Fald senere ikke at have taget dét saa nøie med at op-
fylde de Forpligtelser, som han havde paataget sig. Han har vist-
nok trods sin Dygtighed været en fra Characterens Side mindre
paalidelig og retskaffen Person. Saaledes blev han i 1764 belagt
med Arrest af Greven af Wedel-Jarlsberg, fordi han havde paa-
taget sig Forfærdigelsen af et Orgel i Sems Kirke, men forlod
Stedet før Arbeidet var færdigt, efter at have oppebaaret hele
den omcontraherede Betaling for sit Arbeide^). Og det samme
var Tilfældet med Reparationen af et Orgel i Frue Kirke i
Throndhjem ^). Da Jian i denne Anledning efter Anmodning fra
Stiftamtmanden i Throndhjem eftersøgtes for at belægges med
Arrest, opholdt han sig i Arendal, sandsynlig ogsaa her beskjæf-
tiget med Arbeide ved Kirkens Orgel. Da man imidlertid kom
for at hente ham, havde han i største Skyndsomhed forladt
Byen uden at efterlade sig nogensomhelst Eiendom af Værdi.
Ja det synes endog som han har været mistænkt for at have
havt nogen Del i Organistens Død i Arendal. Denne var nemlig
^) Ghristianssands Stiftamtmands Copiebog.
') Ghristianssands Stiftamtmands Copiebog.
204
afgaaet ved Døden efter at han samme Dag havde været i Selskab
med Gloger og en tredie Person og i deres Selskab nydt en Kop
Kaflfe. Strax efter var det at Gloger som omtalt forsvandt^).
Men hvilken Mistanke man end i saa Henseende nærede, kan
den neppe have været grundet, da Gloger forblev i sin Stilling,
indtil han mider 30 Juni 1769 fra 1 Januar s. A. at regne afstod
Organisttjenesten ved Christianssands Domkirke til Charisius mod
600 Rdl., paa hvilken Accord han erholdt kgl. Gonfirmation den
27 October s. A. ^). Det tør dog muligens have været Tilfældet,
at Stiftsdirectionen ogsaa kan have været misfomøiet med Schwei-
gaard, thi det heder i 1768 at Orgelet i Christianssands Dom-
kirke manglede en hel Del — 511 — Piber samt i øvrigt til-
trængte Reparation, hvilken Gloger ifølge sin Bestalling var for-
pligtet til at udføre^). Hvad nu end Grunden kan have været
til Stiftsdirectionens Forlangende om at Charisius skulde over-
tage Organisttjenesten i Christianssand, maatte i ethvert FaJd
Schweigaard, der var forpligtet til at sørge for Organisttjenestens
forsvarlige Udførelse i Stavanger, strax begive sig did for at
træffe en i alle Fald midlertidig Ordning. Selv overtog han
neppe sin Post her. Det heder ogsaa i en Skrivelse af 13 Fe-
bruar 1768 fra Provst Arentz i Stavanger til Biskoppen i Chri-
stianssands Stift, at „den Person ved Navn Bentzen, forhen
Organist ved Korskirken i Bergen, som her ad interim var an-
taget, var et uroligt Hoved, som man itide maatte se at skille
sig med" *). Schweigaard lod derefter den 30 Juni 1766 Charisius
beskikke til atter igjen at tiltræde sin Stilling i Stavanger, og da
denne bestemt vægrede sig herfor, anlagde han ved Stævning af
7 Juli s. A. Sag mod ham, der incammineredes den 15 næst-
efter ved Christianssands Bything^). Ved Byfogdens Dom af
22 August s. A. blev derefter Charisius dømt til at holde sig
Contracten efterrettelig og igjen begive sig til Stavanger for at
^) Christianssands Stiftamtmands Gopiebog.
^) Norske Aabne Breve og Gancelli-Indlæg.
^ Christianssands Bythingsprotokol for 1768 (Retspr. No. 2143).
*) Indkomne Skrivelser tilBiskopen i Christianssands Stift 1743—1772 i Chri-
stianssands Bispearchiv.
^) Christianssands Bythingsprotokol for 1766 (Retspr. No. 2143) S. 377.
205
overtage Organisttjenesten sammesteds, indtil han efter ifølge
Contracten at have givet Schweigaard lovlig Opsigelse kunde fra-
træde Samme, hvorhos han i Procesomkostninger blev dømt til
at betale 6 Rigsdaler^). Som rimelig var Schweigaard ikke her-
ved skadesløs og han anlagde derfor kort efter en ny Sag mod
Charisius for at erholde sine Reiseudgifter til Stavanger erstattede,
men herfor frikjendtes — mærkelig nok — Charisius ganske ved
Byfogdens Dom af 20 October 1766^). Sandsynligvis har den
ovennævnte Dom ikke gavnet Schweigaard synderligt, thi han
søgte 1767 om at erholde en kgl. Ordre til Charisius om paany at
begive sig tilbage til Stavanger, men ved Stiftets Skrivelse af 6
Juni 1767 blev det ham meddelt, at Cancelliet under 2 April
næstfør havde resolveret: „forbliver ved Lands Lov og Ret*^),
og Charisius forblev derfor vistnok siden i Christianssand, indtil
han i 1769 afløste Gloger som virkelig Organist der. Sagen
havde vistnok ogsaa for Schweigaard mindre Betydning. Thi
da Charisius havde Exspectance paa Embedet efter Gloger, der
sandsynligvis senere har været halv nødsaget til at overdrage
Bestillingen til ham, noget som Schweigaard let maa kunne have
indseet snart maatte blive Tilfældet, har han vel forstaaet, at
han i ethvert Fald snart blev nødt til alligevel at se sig om efter
paa nyt at komme i anden Virksomhed. Hertil frembød der sig
ogsaa netop paa denne Tid en god Anledning, idet Organist-
posten ved Kongsbergs Kirke netop paa denne Tid var bleven ledig
efter Oi^anist Nicolai Clausen, der var bleven ansat som Factor
ved de kgl. Silke- og Uldfabrikker paa Kongsbei^. Det kunde jo
synes naturligst at Schweigaard selv havde overtaget sin Post i
Stavanger, men det har formodentlig af flere Grunde været ham
behageligere at komme til Kongsberg. En ydre Anledning hertil
kan muligens have været, at han paa Kongsberg allerede tid-
ligere havde en Svoger bosat. En ældre Søster af hans Hustru,
Mette Kirstine Klastrup, var nemlig allerede 5 Sept. 1737 bleven
^) Christianssands Bythingsprotokol for 1766. 1. c.
^) Christianssands Bythingsprotokol for 1766 (Retspr. No. 2143) S. 547.
^) Christianssands Stiftamtmands Gopiebog.
206
gift med Kleinsmed Christian Jørgenssøn Høg paa Kongsberg^)
cg det maa have været deres Datter, der som forhen omtalt
havde været i Schweigaards Hus. Væsentligere var det utvivl-
somt, at Organistposten paa Kongsberg var bedre aflagt end
Stillingen som Organist ved Stavanger Domkirke. Under hvilken
Dato Schweigaards Bestalling som Organist paa Kongsberg blev
udfærdiget, vides ikke. Uden Tvivl skeede det i Slutten af Juli
Maaned eller snarere i de første Dage af August 1767. Den
8de August var han i alle Fald allerede beskikket, thi under
denne Dato tilskrev nemlig Ghristianssands Stiftsdirection ham
og lykønskede ham med Ansættelsen, idet den samtidig bad ham
om at tilbagesende den ham meddelte Bestalling som Organist
i Stavanger 2). Schweigaard var uden Tvivl allerede da med sin
Hustru frafljrttet Ghristianssand, thi han nævnes ikke i Kopskat-
mandtallet for denne By for 1767, der er afifattet 1 Januar s. A.,
ligesom han ikke heller findes anført blandt de derfra i 1766 og
1767 udflyttede, men da Listen over disse netop mangle for
Januar Maaned 1767^), er det vel sandsynligt at han allerede
paa denne Tid har forladt Ghristianssand. Først i November
Maaned s. A. findes han opført blandt de til Kongsberg ind-
flyttede*), og har derfor sandsynligvis i Mellemtiden opholdt sig
i Ghristiania for der personlig at virke for sin Ansættelse. Han
maa dog allerede tidligere have været et kortere Ophold paa
Kongsberg, da han allerede under 30 Sept. s. A. skal have ud-
færdiget Kvittering til Faktor Glansen om at have modtaget
Orgelet i Kongsberg Kirke ^), hvilket vel tillige vil sige at han
fra denne Tid selv har overtaget sin Post som Organist der.
Formodentlig har han dog først senere i Novbr. Maaned taget
fast Bohg paa Stedet.
Efter at Schweigaard var tilflyttet Kongsberg vides der ikke
^) Ghristianssands Ministerialbog. Han kaldes senere Leverandeur paa Kongs-
berg. Ghristianssands Skifteprotokol 1750—60 (Retsprotokol 2159), S. 160 f.
-) Ghristianssands Stiftamtmands Gopiebog.
'i Gontributionsregnskabet for Ghristianssands By 1743—1767.
*) Gontributionsregnskabet for Bergstaden Kongsberg.
^) L. M. B. Aubert, Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom, S. 217.
207
meget om ham. Ved Skjøde af 3 Juni 1775, thinglæst IGDecbr.
s. A., kjøbte han her af Torkel Tandberg et toetages Hus med
Bryggerhus og en liden Urtehauge, der paa Skiftet efter hans
Død værdsattes for 250 Rdl. Foruden Opfyldelsen af sine
Embedspligter, synes han tillige at have virket som Forfærdiger
af musikalske Instrumenter. Thi i hans Bo fandtes ved hans
Død forskjelligt derhen hørende Værktøi og forskjellige Slags
musikalske Instrumenter ligesom Boet ogsaa havde tilgode en
mindre Sum hos Byens musikalske Selskab for et Glavesin.
Han forandrede her, som allerede nævnt, formodentlig som
Følge af den Udbredelse det tydske Sprog havde blandt de
mange tydske Bergfolk, Familienavnets Skrivemaade til Schweiger.
Kort efter sin Ankomst mistede han sin Hustru, med hvem han
ingen Børn havde, men kort efter indgik han paany Egteskab
med en Enke, der bragte ham i alle Fald en Steddatter og med
hvem han ogsaa selv fik flere Børn. Om disse og deres Efter-
slægt henvises til den nærværende Skildring vedføiede Stamtavle.
Efter i omtrent 12 Aar at have virket som Organist paa Kongs-
berg, døde Schweigaard i Aaret 1781 og blev begravet 27 April
s. A. 62 A. 27 D. gi.*). Skiftet efter ham begyndte 30 April 1781
og sluttedes 11 Juli 1782. Naar det andet Steds siges at han
døde 1 April 1781, da kan dette neppe være ganske korrect.
Thi ikke blot var det ganske undtagelsesvis at et Lig kunde
blive staaende omtrent 4 Uger over Jorden inden det blev be-
gravet, hvortil der i ethvert Fald krævedes Bevilling, som ikke
vides at være erhvervet, men den angivne Datmn vil heller ikke
godt kunne komme i Overensstemmelse med Daabsdatoen den
26 Marts 1719. Skulde Schweigaard nemlig, som angivet, være
død den 1 April 1781, maatte han være født den 4 eller 5 Marts
1719, men det synes i saa Fald lidet rimeligt, at han først
skulde være bleven døbt over 20 Dage efter Fødselen. Den
almindelige Regel var nemlig paa denne Tid, 'at Daaben foregik
den første Søndag efter at Barnet var kommen til Verden og
ganske undtagelsesvis senere end 8 Dage derefter. Thi vistnok
^) Kongsberg Ministerialbog.
^) Ghristianssands Ministerialbog.
^) Paa Skiftet 4 Februar 1749 efter Moderen angives hun nemlig at være
24 Aar gi. Ghristianssands Skifteprotokol 1742—1755 (Retsprotokol No.
2158) S. 363 fif.
^) Ghristianssands Skifteprotokol 1750—1760 (Retsprotokol No. 2159) S.160f.
— Efter sin 1ste Hustru Inger Pedersdatter Schaarups Død ægtede Nils
208
havde man ogsaa paa denne Tid Hjemmedaab, men det vår
dog her ogsaa Regelen at denne skulde bekræftes i Ku*ken, saa-
snart det paa nogen Maade kunde ske. At Schweigaard ikke
har været hjemmedøbt kan man vistnok være ganske sikker paa;
thi hvor slet end Ministerialbøgerne paa denne Tid i mange
Henseender kunne være førte, vil det vistnok meget sjælden be- i
findes, at man ikke af Tilførselen i samme vil kunne se, om det
er Gonfirmation af en allerede stedfunden Hjemmedaab der er h s
foregaaet eller ei. Men den i Kirkebogen ved Schweigaards ^
Daab skeede Tilførsel giver ingensomhelst Grund til at antage, n?rsi
at han tidligere skulde have været hjemmedøbt. Sandsynligvis jerb
beroer det blot paa en Feilskrift at Dødsdagen er bleven sat til
nne
orec
den Iste April istedetfor til den 21 April, der vil passe langt "^ N
luset
bedre. Antages det nemlig at Organisten er død denne Dag, i 29
vilde han efter den i Kongsbergs Ministerialbog angivne AJder
være født den 24 eller 25 Marts 1719. Han vilde da være be-
graven 6 Dage efter Dødsfaldet, hvilket passer særdeles godt,
men rigtignok døbt allerede den følgende eller 2 Dage efter p^.^^
Fødselen, hvilket man maaske vil finde paafaldende. Den 26 ^^^a^
Marts 1719 var imidlertid netop en Søndag og det er derfor og ti
meget sandsynligt, at Daaben kan have fundet Sted et Par Dage 1
efter Fødselen. Schweigaard var — som allerede nævnt — 2 Gange j^
gift; 1ste Gang ægtede han 14 Novbr. 1752 i Christianssand j^s f
Laurette eller Laurentse Klastrup^), der var født i Aaret 1724'), laaG;
uden Tvivl i Christianssand, hvor Faderen Nils Larsen Klastrup var : § J
en af Byens mindre Handelsmænd. Moderen hed Inger Peders- f ^•
datter Schaarup. Nils Klastrup var uden Tvivl en Jyde af Fødsel
og skrev sig sandsynligvis fra en af de to Landsbyer af dette ]
Navn, der laa i det nordlige Jylland. Han døde i Christianssand
9 Oct. 1755^). Moderen Liger Pedersdatter Schaarup, der J^
•3.
3
miliei
[Il Schweiger, S
I =berg 27 April
ngsberg 22 No
770 med Alhec
lerbo og Margr
Inne
nne Schweigaa
8 Novbr. 1813
uset) med Seili
29 Marts 178
orents Ghristiai
Kragerø21 Aug.
hjemmedøbt 29
rederik Dahll S. sn Christine S., født i
erø 19 Januar 1813
|t 27 Febr. s. A.) t der
3g t i Kragerø 18 vbr. 1843. * i Kragerø
1815 (begr. 23sJcbr. 1839 med Fragte-
4 Uger gi. d Tobias Olsen, født i
jerø 5 August 1812, t
og blev 1858 Fj 'istiania 30 August 1866,
ds Fyr ved Kraf^ Matros Ole Tobiasen
r. 1838 med Apgeborg Marie Olsdatter.
aa Gaarden Hersi 1 Søn.
1815, D. af Byf
S. og Johanne G^
ch. 6 Børn.
Peder Siilias S., født i Kragerø
24 Marts F 1848. Skibsfører,
ved Forlig Ugift,
til Kragi
Christine Susanne
S., født i Kragerø
18Aug. 1816 (døbt
10 Oct. s. Å.).
Lever i Kragerø.
* i Kragerø 25 Mai
1841 med Styr-
mand Knud Olsen,
født i Kragerø 18
Juni 1815, 1 1852
ved Forlis med
Brig. „Gourer**,
S. af Matros Ole
Tobiasen og Inge-
borg Marie Ols-
datter. 4 Børn.
iristiania 26 Ja Agnes S., født i Christiania 9 Juli
'3. 1881.
, 209
døde sammesteds 1 Defcember 1748, var formodentlig ogsaa fra
Damnark, hvor Schåarup er et hyppigt forekommende Gaards-
navn. Med Schweigaard fulgte hans Hustru til Kongsberg, men
afgik her efter kun omtrent 2 Aars Ophold ved Døden i Aaret
1769 (begr. 22 Novbr. s. A.)^), uden i sit Egteskab at have
havt Børn. De opi:ettede derfor ogsaa under 3 Novbr. 1768
med hinanden et gjensidigt Testamente, ifølge hvilket den Længst-
levende af dem skulde beholde det hele Bo uskiftet mod at ud-
rede 20 Rdl. til den Førstafdødes Arvinger, saafremt Vedkom-
mende paany indlod sig i Egteskab. I modsat Fald sJÉulde Boet
ved dennes Død deles mellem begges Arvinger efter Loven. Paa
dette Testamente erholdt Schweigaard og Kone 25 Novbr. 1768
kgl. Confirmation*). Her underskriver baade Schweigaard og
Hustru sig „Schweiger*, medens Texten samtidig har „Schwei-
gaard*, nærmest en Overgangsform fra det rent danske Svei-
gaard til det rent tydske Schweiger. Efter Konens Død forblev
Schweigaard ikke længe ugift. Thi allerede 30 Mai 1770 ægtede
han paa Kongsberg Alhed (eller Adelheid) Kjærbo, Enke efter
Msr John Hofif^). Denne hans 2den Hustru var født paa Kongs-
berg 1738 (døbt 21 Mai s. A.) og var en Datter af Procurator
Nils Kjærbo og Margrethe Schouberg*), en Datter af Raadmand
i Christiania og kst. Sorenskriver paa Eker Christian Schouberg ^),
Klastrup 2den Gang Maren Larsdatter, med hvem han ingen Børn havde.
I sit 1ste Egteskab havde han kun de 3 ovenfor i Texten nævnte Børn.
^) Kongsbergs Ministerialbog.
*^) Norske Aabne Breve og Cancelli-Indlæg 25 Novbr. 1768.
'^ Kongsbergs Ministerialbog.
*) 1. c.
'O Ekers Ministerialbog. Han var en Søn af Lagmanden i Oslo Lagdømme
og Assessor i Overhofretten i Norge Laurits Ghristenssøn ^Wendel* (det
vil sandsynligvis sige Wendelboe, altsaa en Jyde), der, som ovenfor anført,
var en af de norske Gommissairer, der deltog i Udarbeidelsen af Ghri-
stian den 5tes norske Lov. Han angives i Aaret 1665 at være 44 A. gi.
og var saaledes født c. 1621. Han var i 1652 og 1653 Foged over
Bragemæs og Lier og forpagtede førstnævnte Aar imder 14 Decbr. af Stat-
holderen i Norge Hr. Gregers Krabbe de tvende Ulvelands Hovedgaarde
paa Eker med tilliggende 7 Sagbrug og Kvæmehus i Skotselven fra St.
Hansdag 1653 til Aarsdagen 1657 at regne mod en aarUg Afgift af 500
Rdl. og 2000 firskaame Furudeler, paa hvilken Forpagtning han den 23
Febr. 1653 erholdt kgl. Gonfirmation. (N. Rigs-Reg., X. S. 590). Forpagt-
14
210
gjeimem hvem Professor Schweigaard nedstammede fra Lagmand
Laurits Christenssøn, der var en af dem, der deltog i Udarbeidelsen
ningen fornyedes atter for de følgende 3 Aar til St. Hansdag 1660 yed Konge*
brev af 26 Febr. 1656. 25 October 1661 kaldes han „Forvalter over
Ulveland og wohnhaftig paa Bragemæs". Han havde ogsaa, som det sees
af et Kongebrev af 28 Marts 1653, forpagtet Strøms Hovedgaard i Skouger
ved Drammen. (N. Rigs-Reg., X. S. 609.). Om han er den Laurits Chri-
stenssøn der i 1663 var Fuldmægtig hos Byfogden paa Bragemses Chri-
stopher Hanssøn Galskjødt, vides ikke, men den 17 Marts s. A. fik han
kgl. Bestalling „at være Raadmand i Christiania udi den Raadmands
Sted dm* i Byen, hvis Plads først ledig vorder saa og som en Fuldmægtig
paa samtlige os elskelige Borgermester og Raads Vegne i he^ Christiania
at have god Tilsyn udi for°« Bragemæs, Drammen og Strømsø, saavidt
Christiania Bys Privilegier sig strækker og Byens Øvrighed vedkommer',
dog var det ham ikke tilladt „der sammesteds noget som Byen vedkommer
at foretage, forandre eller slutte, uden Borgermester og Raad i Christiania
deres Videnskab, Raadføring og Samtykke". — Den 27 August 1667 fik
han bevilget at maatte nyde samme Anpart af Byens Accise og Indkomst
som en Borgermester i Christiania, blev 12 Januar 1670 Vicelagmand i
Oslo Lagdømme, og tiltraadte allerede det følgende Aar Embedet som
virkelig Lagmand efter afdøde Dr. Peder Hegerfeldt (begr. i Christiania
19 Mai 1671), hvorfor han ogsaa nævnte Aar — 1670 — afstod sit
Raadmandsembede til Laurits Jacobssøn, der fik Bestalling som Raadmand
i hans Sted 13 Sept. s. A. — I 1672 havde han Buskerud Gaard i For-
pagtning af Daniel Knoph og 2 April 1677 blev han tillige Assessor i
Overhofretten i Norge samt fik 16 Januar 1678 Rang med Lands-
dommere i Danmark og hans Hustru i lige Maade Rang og Gang iblandt
Kvinderne „efter hendes Mands Condition'^. Den 4 Marts 1681 fik han
sin Livstid bevilget Altare Catharine og Ahn Præbende, der i over sexti
Aar i de sidste fire Lagmænds Tid havde Ugget til Oslo Lagstol. Den
24 Marts 1683 fik han Bevilling til at være fri for alle kgl. Commissioner
og Forretninger uden alene Lagmandsembedet, hvilket han dog ogsaa
under samme Dato fik Bevilling til at Vicelagmanden maatte bestyre for
ham, for at han igjen kunde bringe sine Forretninger paa Fode, da han
snart paa 3 Aars Tid havde opholdt sig i Kjøbenhavn som Medlem af den
Commission, der skulde udarbeide en ny Lovbog. Under 17 Marts 1683
fik han tilligemed de øvrige norske Medlemmer Tilladelse til igjen at reise
tilbage fra Kjøbenhavn, da den norske Lovs Revision nu var tilende. I
1687 afstod han sit Lagmandsembede til Svigersønnen Hannibal Stockfleth,
der paa sjy Aar havde bestyret Embedet uden Løn, først under Laurits
Christenssøns Ophold i Danmark i 3 Aar og siden ifølge kgl. Befaling,
hvilken Afstaaelse confirmeredes af Kongen, der under 16 April s. A.
meddelte Stockfleth Bestalling som virkelig Lagmand i Oslo Lagdømme.
I 1692 var Laurits Christenssøn i Kjøbenhavn og maa vistnok være død
kort efter. Han synes en Tid at have været en formuende Mand, men
senere gik det vistnok tilbage med ham, da ban i sine senere Aar synes
at have været i stor Pengemangel. Gift med Margrethe Pedersdatter
Holm, der døde i Kjie^benhavn i 1682, hvorfra Liget blev ført til Bragemæs,
211
af Christian den Vtes norske Lov. Den 29 Sept. 1759 blev hun
paa Kongsberg gift med John Hoflf, der da tidligere havde været
hvor det bisattes 3 Marts s. A. Med denne Hustru havde han følgende
Børn: 1. Ulrik Fredrik „ Vendel **, han kaldes senere Uhik Fredrik Schou-
berg, da han i 1692 mødte ved Bythinget paa Bragernæs paa Faderens
Vegne. 2. Peter Christian , Vendel •* eller „ Schouberg **, der længe havde
tjent ved Oslo Lagthing — formodentlig altsaa som Lagthingsskriver —
og 16 Januar 1697 blev Sorenskriver over Modum og Sigdal efter afdøde
Jørgen Hanssøn Nachskov. Under 5 April 1699 søgte han om ogsaa at
erholde Ekers Præstegjeld efter den afdøde Sorenskriver der Abraham
Isachssøn, som kun havde havt dette ene Præstegjeld, hvilket blev bevilget
18 April 1699. Paa sin Bestalling fik han Confirmation 27 Januar 1700.
Under 17 Oct. 1721 fik han sin nedennævnte Broder beskikket til som
Fuldmægtig at bestyre Embedet og oprettede den 29Decbr. 1721 et Testa-
mente, der blev kgl. confirmeret den 24 Januar 1722, hvorved denne ind-
sattes til hans Arving. Han døde i Eker 1722 (begr. 14 Januar s. A.)
51 A. 1 M. gi. Ugift. 3. Christian , Vendel ** eller , Schouberg ", der først
havde studeret Theologi, men senere havde lagt sig efter Jurisprudentsen og
i 4 Aar været Lagthingsskriver ved Christiania Lagstol, da han under 20
Januar 1720 søgte om at blive Borgermester i Christiania efter afd. Borger-
mester Nils Roll; han paaberaabte sig da sin Tjeneste under Fiendens Invasion
i 1716 og fremlagde General Lutzows og Vice-Statholder Krags Attester
om efter bedste Evne at have været behjælpelig med at forsyne Armeen
ved nebæk med Fornødenheder. Han blev 8 April 1720 Raadmand i
Christiania, men erholdt igjen Afsked som Saadan allerede 7 April 1721;
blev 18 Oct. s. A. beskikket til som Fuldmægtig at bestyre Broderens
Embede som Sorenskriver i Eker, Modum og Sigdal, men afgik allerede
s. A. ved Døden (begr. 6 Aug. 1722) paa Gaarden Hals i Eker 49 A.
7 M. gi., hvorfor Svigersønnen Nils Kjærbo blev const. i Embedet. Han
var gift, men Konens Navn vides ikke. I sit Egteskab havde han følgende
Børn: a. Margrethe Alhed S., døbt i Eker D. 19 p. Tri. (o: 2 October)
1701, begr. der 8 Uger gi. 7 Decbr. s. A. b. Cathrine Margrethe S., døbt
i Eker 5 December 1702, f i Lands Præstegjeld lONovbr. 1767 65 A. gi.;
gift i Land 20 Juni 1737 (trol. 6 Mai s. A.) med Jørgen Olsen Stensrud*
c. Laurits S., døbt i Eker 3Sønd. iAdv. (o: 16 December) 1703. d. Alhed
S., døbt i Eker 1 Sønd. a. Eph. (o: 11 Januar) 1705. e. Margrethe S.,
døbt i Eker 3 April 1707, begr. paa Kongsberg 10 Febr. 1742 omtrent
35 A. gi.; gift i Eker 7 Sept. 1726 med Nils Kjærbo. f. Christian
Klebo S., døbt i Eker D. Tri. (o: 3 Juni) 1708. g. Christen S., døbt
i Eker 12 Jan. 1710. h. Uh-ik Fredrik S., døbt i Eker Maria Be-
budelsesdag (o: 25 Marts) 1711. i. Ingeborg S., døbt i Eker 28 April
1712. k. En dødfødt Datter, begr. i Eker Pintseaften (o: 15 Mai)
1717. — 4. Catharina Margrethe „ Vendel " eller Schouberg, der ifølge
Faderens Bestemjnelse af 26 Januar 1684, thinglæst paa Bragernæs By-
thing 28 Febr. s. A., skulde gaa lige i Arv med Brødrene, da hun i hans
Alderdom og Enkestand forestod hans Hus. Hun blev 8 Juni 1687 gift
paa Bragernæs med Vice-Lagmand i Christiania Lagdømme Hannibal
Stockfleth, døbt i Christiania 4 Febr. 1649, t paa Bragernæs 25 December
14*
212
gift 2 Gange og havde mange Børn^). Ogsaa i sit Egteskab
med Alhed Kjærbo havde Hoflf mange Børn, af hvilke dog neppe
flere end en Datter, Ursula Maria Hoflf, døbt paa Kongsberg 11
April 1764^), overlevede Faderen. Hun skal imidlertid være død
i ung Alder ved et Fald fra Hesten^). Efter Schweigaards Død
forblev hans Enke i mange Aar boende paa Kongsberg i meget
smaa Kaar. Hun havde som Pension af Bergkassen aarlig kun
12 Rdl. og ansøgte derfor under 25 Januar 1782 om at maatte
bUve tiUagt et lidet Tillæg af Kongsbergs Kirkekasse, „da min
sal. Mand den meste Part af sin Løn som Organist nød af be-
meldte Kasse, siden han istedetfor forrige Organist Nicolai Clausen,
som blev antaget til Factor, fra Ghristianssand blev hidkaldet
for 15ten Aar siden, hvor han sin tilhørende Gaard og Eiendom
med et Par hundrede Rigsdalers Forlis da maatte afhænde.*
Hun var nu efterladt „i yderlige Omstændigheder** med „4re
smaa umyndige Børn" uden at have det Nødtørftige til Livs-
ophold. Ansøgningen blev den 5 Febr. s. A. sendt Etatsraad
Hiort og Biskop Schmidt til Erklæring og da disse Mænd under
22 Marts s. A. bevidnede, at Supplicantindens Forfatning var
„meget beklagelig og hendes Vilkaar saa usle, at hun ikke kan
forsørge sig selv og sine umyndige Børn, end sige give dem en
skikkelig Opdragelse", blev der Ted kgl. Resol. af 29 Mai 1782
tilstaaet hende 20 Rdl. aarlig af Kongsbergs Kirkekasse *). I sit
Egteskab med Schweigaard havde Alhed Kjerbo 3 Børn, og det
4<ie Barn der omtales i hendes Ansøgning maa derfor være af
hendes Egteskab med Hoflf. Da disse Børn samtlige senere for-
lod Kongsberg og efterhaanden nedsatte sig i Kragerø, flyttede
og Enken derhen. Her døde hun i en Alder af »83" Aar 13
Juni 1813 (begr. 19 Juni s. A.)«).
1721 (begr. 2 Januar 1722), Søn afRaadmand i Christiania, tidligere Foged
i Land og Valders Jacob Stockfleth og Anna Bentsdatter. Han blev senere
Etatsraad, Assistentsraad i Overhofretten og Medlem af Slotsloven. Fra
ham nedstammer den yngre Linie af den adelige Familie Stockfleth.
*) Kongsbergs Ministerialbog.
') 1. c.
^) L. M. B. Aubert, Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom, S. 218.
^) Norske Missiver og Gancelli-Indlæg 29 Mai 1782.
*) Kragerø Ministerialbog.
213
Spørgsmaal og Svar.
Svar paa Spørgsmaal.
IX.
Hojesteretsadvokat G. Liebe skriver i ^Personalhistorisk tids-
skrift, 2den række*, I. 237: »Ligeledes måtte jeg ønske at erholde
nærmere oplysninger om min bedstefader på mødrene side, pastor
Morten Munck, i ægteskab med Ida Amalie Barfod (død 1833),
der — i en meget ung alder — afgik ved døden år 1791 som
søgnepræst i Tårnby på Amager.«
Så lojerligt det end kan synes, har jeg forst i dag fundet
lejlighed til at efterse mine samlinger, og, hvad jeg i dem har
om præsten Munch {ikke Munck) og hans nærmeste, skal jeg
her meddele:
Morten Munch var en son af præsten Soren Mortensen Munch,
født i Torsager 1712, student fra Århus skole 1731, teologisk
kandidat (non cont.) 21ste apr. 1738, pers. kapellan i Langå
(Tarup) og Vinge 4. nov. 1740, præsteviet d. 30de novb., sogne--
præst i Kolind, Ebdrup og Skarresø 30de juU 1745, død pludselig
ved tebordet 21ste septb. 1770^). Gift med Gertrud Helene
Sindalin, med hvem han havde åtte sonner og tre døtre. Han&
enke døde i Grenå i april 1778*).
Morten Munch var, ifølge vitæprotokollen i Sællands bispe-
arkiv, født i Kolind kort for pinse 1754^), blev student fra År-
hus skole 1772, tog 2den eksamen 1773, teologisk attestats (en-
stemmig lavdabilis) d. 14de desb. 1779, var derpå i fem år
dekanus ved kommunitetet, indtil han 19de avg. 1785 kaldtes
tD residerende kapellan i Tårnby og præsteviedes samme dag*).
Efler præsten N. F. R. Withs død d. 19de juU 1788 blev han
d. 29de avg. samme år kaldet til præst sammesteds, men døde
allerede d. 13de apr. 1791 af mæslinger^). — D. 18de oktb. 1785
*) Wibergs præstehistorie II, 239.
«) ,Kbhvnske Tidender* 1778 nr. 30.
") 1754 indtraf pinse d. 2d«° juni (R. W. Bauers ,Calender").
*) Wibergs præstehistorie III, 287.
*) Tårnby kirkebog.
214
havde han i Roskilde^) bryllup med Ida Amalie Barfoed^), døbt
d. 29cle juni 1761 ») (født 24de Juni?), ilyttede efter sin mands
død til Roskilde, hvor him siden boede, og hvor hmi d. 21de
septb. 1833 døde i huset hos sin datter. — De havde bomene:
1) Soren Munch, f. 1. marts 1787, t 15. febr. 1788.
2) Soren Munch, f. 22. oktb. 1788, student fra Roskilde
skole 1807, blev senere offiser, men døde omkring 1829 i Frede-
rikssund som sindssvag.
3) Karoline Frederikke Munch, f. 10. oktb. 1790, gift 2. oktb.
1813 med hospitalsforstander Georg Julius Johnsen Liebe i Ros-
kilde, født i Kristiania 7. septb. 1789.
Ida Amalie Barfoed var en Datter af Karl Frederik Barfoed,
der i vitæprotokollen i Sællands bispearkiv giver os (på latin)
begyndelsen af sit levned således:
„Jeg Karl Frederik Barfoed så forste gang denne verdens
lys d. 24de febr. 1725*), i en landsby i Fyn, som hedder Lunde.
Min fader er Ånders Barfoed, som forst var præst i Lunde,
derpå i Lumby og provst i Lunde herred; min afdøde moder
hed Karen [Kristensdatter] Morland. Efter at være privat under-
vist blev jeg 1742, i mit attende år, af min fader dimitteret til
Københavns universitet, og i juli måned [d. 31ste] indskreven
blandt de akademiske borgere. Næste år underkastede jeg mig
2den eksamen, og d. 9de desb. 1748 tog jeg teologisk attestats
[med havd] under professorerne M. Wøldike og P. Holm. I
begyndelsen af det følgende år [d. 3die jan. 1749] prædikede jeg
for dimis i Trinitatis kirke [ligeledes med havd] og havde P.
Hohn til sensor. Da jeg således havde endt det akademiske
studium, begav jeg mig hjem til min fader, men vendte 1753^)
*) Erslews „Forfatterleksikon'* (suppl.) II, 212.
') Når Wiberg (m, 289) kalder hende .Barfoed eller Barfred\ er det
sidste galt
') Fodby kirkebog.
^) Lunde kirkebog siger det samme og tilfdjei, at han blev hjemmedøbt d.
27. febr. og ført i kirken d. 12t« marts, båren af fru Charlotte Amalie
Sehested, hvis svigerinde Frederikke Sehested holdt huen. Efter dem er
han da sagtens opkaldt og har således fået et par navne, der ellers vare
fremmede for slægten.
^) Samme år, som faderen 2<1®Q gang havde bryllup.
215
tilbage til Sælland, hvor jeg tilbragte to år dels i København,
dels på landet. Derpå underviste jeg fra 1755 til 1759 inspektør
Thomesens s5n på Wodroffgård, indtil jeg, ved Guds nåde, af
fhi Elisabet v. Thienen, enke efter Mågens Scheel v. Plessen,
blev kaldet til præst i Fodby ^). Til dette æmbede indviedes jeg
d. Selen novb. af hans hojærværdighed biskop L. Harboe. Gud
give, at det mig betroede æmbede må vorde ham til ære, mig
og mine tilhørere til frelse!''
Hertil kunne vi f5je: I Fodby indsattes han d. 9^« desb.
af provst Jakob Hvid ^), men allerede halvtredie år senere, d. 8^«
maj 1762, kaldtes han til præst i Vallensved^), hvor han døde
d. Sclie og jordedes den 10de april 1775*), efterladende sig, som
en af hans eftermænd, provst Kom, fortalte os, „et godt og
hæderligt eftermæle". — Under 21ste apr. næstefter tillod et kgl.
reskript hans efterleverske at beholde kaldets indkomster udelte
fra mandens dødsdag til eftermandens kaldsbrevs konfirmations-
dag^). — Denne hans enke var Charlotte Bang, en datter af
Rasmus Pedersen Bang^) og Anna Katrine Pedersdatter Hellevad^).
Hun var født i Lumby 5. marts 1725, var således ni dage yngre
end sin mand, med hvem hun blev gift i oktb. 1760^). Hun
flyttede efter hans død til Roskilde, hvor hun i tyresyv år over-
levede ham og døde d. 7<ie febr. 1802. — De havde bomene:
1) Ida Amalie Barfoed (se ovenfor!).
2) dødfødt datter, jordet i Fodby 29. Juni 1761, altså tvilling
til Ida Amalie.
3) Vibeke Barfoed, døbt i Fodby 9. novb. 1762, var i en
række af år i huset hos sin syster i Århus, hos hvem hun døde
ugift (1838?).
*) Adresseavisen siger d. 26^« oktb. 1759, Blochs manuskr. d. 29<1« oktb.
^) Fodby kirkebog.
^) Adresseayisen. — Når Blochs manuskr. sige, at han fra Fodby kaldtes
til Hyllinge og Marvede og herfra til VaUensved, er dette urigtigt.
^) Vallensved kirkebog.
^) Sællands stifts landemodsakter.
^) Født i Nyborg 5. avg. 1686, student 1708, degn i Lumby 1719, t 23. apr.
1753 (Lumby kirkebog).
'') Enke efter sognedegnen Hans Kristian Herthel, gift med Bang 18. oktb.
1720, t 26. marts 1748 (Lumby kirkebog).
^) Lumby kirkebog.
216
4) Karen Morland Barfoed, døbt i Vallensved 7. maj 1764,
gift i Roskilde 29. avg. 1781 med Nils Eirchemoe Bechmann (en
son af præsten Mårten Bechmann og Lovise Lusie Kirchemoe),
— født på Læssø 26, jan. 1763, student fra Ålborg skole 1770, tog
2den eksamen 1771, blev alumnus på Valkendorfs kollegium 1773,
teol. kand. med lavd. 11. desb. 1776^), dekanus på kommunitetet
1777, kapellan ved Århus domkirke 28. marts 1781, præst ved
Fruekirke sammesteds 16. febr. 1798, præst ved domkirken og
konstitueret stiftsprovst 20. febr. 1807, tillagt rang med stifts--
provster 30. desb. 1812, f 6. apr. 1816*). Hans enke, der skal
have været en særdeles vakker og dannet kone, f i Århus 29.
oktb. 1840. — De havde kun en eneste datter, en dværginde,
som nok opnåede segstiårsalderen.
5) Maren Hegelund Barfoed, døbt i Vallensved 30. septb.
1765, t barnløs 17. febr. 1825; — gift i Roskilde 21. desb. 1801
med landvæsenskommissær Henrik Kristian Møller, der var født
på Kongskilde mølle 24. avg. 1771, blev byfoged i Roskilde 30.
septb. 1806, tillige borgmester 21. desb. 1813, virkelig kanselli-
råd 31. juli 1815, virkelig justitsråd 3. maj 1826, tog sin afsked
27. septb. 1836, f i Roskilde 19. febr. 1839. Han ægtede efter
sin forste kones død Jakobine Ejistine Liebe.
Jeg er måske allerede gået lidt udenfor det opkastede sp5rgs*
mål, og dels derfor, dels af sommeligt hensyn til den plads, som
tidsskriftet måtte kunne indromme mig, skal jeg ikke forfølge
Ida Amalie Barfoeds slægt videre, hværken opad eller til siden.
Frederiksberg d. 6*« maj 1888.
Frederik Barfod.
X.
Hans Christopher Nørager (se ovfr. S. 73) var først Fuld-
mægtig i General-Toldkammerets norske Toldkontor og blev 5
November 1794 Toldkasserer i Mandal, i hvilket Embede han
døde 1811. Han var i 1801 gift med Caroline Amalie Moll, der
da var 32 Aar gammel og havde med hende 2 Sønner, Conrad
Edvard Nørager, 9 Aar gi, og Christopher Julius Nørager, 7 A.
^) Vitæprotokollen i Sællands bispearkiv.
') Erslews forfatterleksikon I, 91 og suppl. I, 98.
217
gi. Senere fik han i sit Egteskab flere Børn, nemlig en Søn
født 21 Sept. 1802, en Søn født 1 April 1804 og en Søn, født
7 Marts 1806, for hvilke 3 Sønner Moderen, der overlevede
Faderen, oppebar en liden Pension til deres fyldte 18<le Aar.
Saavidt vides stod Toldkasserer Nørager ikke i noget Slægtskabs-
forhold til den adelige Slægt Moltke. Vistnok angiver Lengnick
paa sin Stamtavle over Familien von der Maase, at Sibylla von
Schubarth, en Datter af Generaladjutant, senere Toldinspec-
teur i Assens Herman Michael Christian von Schubarth til An-
drupgaard og Elisabeth Ramus, skal have været gift med „Told-
inspectem* Nørager i Norge*", i hvilket Tilfælde denne vistnok
paa en Maade kunde siges at være kommen i et Slags Svoger-
skabsforhold til Medlemmer af Familien Moltke, idet en Fætter
af den nævnte Generaladjutant Schubarths Moder, Marie Elisabeth
von der Maase, Oberst og Kammerherre Fredrik v. d. Maase
var gift med Sophie Henriette Moltke, og hans Broderdatter
Henriette v. d. Maase med Oberst og Kammerherre Carl Fredrik
Moltke. Men denne Lengnicks Anførsel er ikke rigtig. Thi Anna
Sybilla von Schubarth var ikke gift med „Toldinspecteur* Nør-
ager, men med Toldkasserer i Tønsberg Hans Nørregaard, fra
hvem den endnu levende norske Slægt af dette Navn ned-
stammer. E. A. Thomle.
Spørgsmaal.
10.
Hvis Søn var den norskfødte Major Frantz Christian Hessel-
berg, død i Rendsborg den 13. Februar 1736?
Han var gift med Beate Hedevig, født Gude, fra Rendsborg^
Søster af Generalmajor Gude (Kommandant i Kjøbenhavn 1772).
Deres Søn var den ved Paladsrevolutionen i 1772 tilligemed
Struensee og FL arresterede Oberstlieutenant Hesselberg, der
døde som virkelig General i Bergen 1809.
Besvarelse af ovenstaaende Spørgsmaal samt enhver aiiden
Oplysning om den heromhandlede Gren af Familien Hesselberg
modtages med Taknemlighed af Fr. Hesselberg,
Sofiegade Nr. 2 A, Christiania.
218
Bidrag til Etatsraad Jørgen Elers' Biographi.
Af GhiBtav Ludvig Wftd.
jokjønt den Mand, hvis Levned her skal gjøres til Gjenstand
for Omtale, hører til dem, hvis Navn er velbekjendt, idet det er
knyttet til det af ham oprettede Elers^ CoUegium, er det kmi
lidet, der paa lettere tilgjængelige Steder findes om ham. Alle,
der kjende hans Navn, vide ogsaa, at den Ulykke, der gjorde
ham barnløs, tillige var Aarsag til, at han testamenterede sine
Midler til velgj ørende Formaal. Meget mere om ham vide kmi
Faa; men da han har Krav paa at mindes af en taknemmelig
Efterslægt, skal det her forsøges at sprede noget mere Lys over
hans Levned.
Jørgen Elers var Søn af Borgmester i Helsingborg Eggert
Elers, over hvem der haves en Ligprædiken, der efter Tidens
Skik indeholder hans Levnedsbeskrivelse. Da denne Bog næppe
er paa Manges Hænder, aftrykkes her dens biographiske Del.
Dens Titel er:
A & fi I Et hell-blinckende Speyl | For Dommere oc Øflfrig-
heds Mænd at | beskue sig udi, | aflf | Jobs Bogs det 29. Capitels
12, 13, 14, 15, 16, 17, Vers, | Da | Erbaame, Achtbar, Wijs oc
Welforstandige | nu Salig Mand | Eggert Elers, | Borgemester
udi Helsingborg, | Hans Lig oc Legome, udi een Høy-anseelig,
Folck- I riig oc fornemme, Adelige- GeistUge- oc Borgelige |
Standtz Personers Forsamling, udi vor Frue Kircke den 15. |
Octobris Anno 1667. med vanlige oc Christelige Cere- \ monier i
sit Soflfue-Kammer oc Huilested | bleflf nedset, | Meget eenfolde-
ligen fremstillet | aff | Jacob Lauridtzøn Eiøge, | Sogne-Præst
sammestedtz. | Tryct i Lund af Vitus Haberegger, Gouv. & Acad..
CaroL Bogtr. [4to].
Den er dediceret (Helsingborg 1. Decbr. 1668) til „Den Er-
baame, Dyderijge oc meget Gud-elskende Matronæ Sophiæ Chri-
stens Daatter, — — — med sin hierte-kiere Søn Hæderlige oc
Vellærd unge Mand Jvrgen Elers*, og prydet med Eggert Elers'
219
Portrait, stukket af Halweg ; under Kobberet læses et Vers af Vitus
Bering*). Efter Indledningen følger Levnedsbeskrivelsen saaledes:
Hvad sig belanger at tale om denne Erlige, achtbare, Vijse oc
velforstandige Mand Eggert Elers, fordum Borgemester her udi Staden,
oc nu salig hos Gud, hans Erlige Fødsel til Verden, Ghristelige Lifs
oc Lefiietz Fremgang i Verden, oc salig Affskeed af Verden;
Da er denne Sal. Mand barnfød til Itzehow udi Holsteen Anno
1610 St. Jacobi Apostels Dag^), een formiddag imellem 8 oc 9 slet,
som indfalt Onsdagen den 18. Julij, afif hederlige oc fornemme For-
ældre. Hans Fader var dend Erlige, Achtbar oc Velfornemme Mand
Jørgen Elers, barnfød til Burg paa Foemeren, oc hans Moder dend
Erlig, Dyderig oc Gudfryctige Matrone Mette Reers, barnfød til Krempe
i Holsteen, nu begge saligen udi Herren hensoffvede. Oc efflerat vel-
bemelte fromme oc nu Salige Forældre af Herren med denne deris
Ljffvis Fruct vare velsignede, hafve de strax effter Ghristi Befalning
opofret hannem Herren -igien oc ved dend hellige Daab i den lefvende
Vjnstock Jesum Christum ladet hannem indplante, afif huilcken hånd
oc hafifver dragit Saflft oc Kraflft, Fructer at bære til det ævige Lifif.
Der eflfler haflfve de anvent all Fljd paa hannem med betimelig Op-
tuctelse, saavit hans Alder har kundet fatte; men som de SI. For-
ældre Anno 1613 hafve begifvit sig fra Itzehow i Holsteen, der de
først residerede, offver til Foemeren, huor de sig igien nedsatte, hafve
de samme deris hden Søn under god information ved Ghristelige
Schole-gang baade i Latinske saavelsom Tydske Regne- oc SkrifiPvere
Schole der ladet opdrage, huor hånd under merckelig Tiltagelse oc
Forbedring udi alt det, som et dydigt Barn kand anstaa, med aller-
største sønlig Lydighed ved Scholen oc hos sine kiere Sal. Forældre
er forblefiFven indtil paa sit Alders trettende Aar.
Men saasom hans elskelige kiere Forældre hafve fornummit, hånd
icke alleniste udi sin Regne- oc Skrifvere-Konst var kommen til den
maturitet, at hånd bequemmeligen Tieniste giøre kunde, hånd oc til
med af Naturen selfif var indinerit til sin Velfært hos andre ved
Tieniste at søge, hafve de ingen Tid ladet med hannem forbigaa,
mens strax sat hannem til Sal. Andres Elers, fordum Borgemester til
^) Gonsulis hæc formå est Eggerti, cætera fama
Per totam dififert, qva patet Arctos humum,
Qvem summos inter Helsingæ gentis honores
Fecerunt Virtus et benefacta senem.
Verset er optaget i Deliciæ poetamm Danorum II, 88.
') Den 18. Juli er Amolphi Episcopi Dag, hvorimod Jacob Apostels Dag er
25. Juli, Ugedagen derefter; der foreligger saaledes her en Fejltagelse.
220
Burg paa bemelte Foemeren, huor hånd fast paa et Aars Tid forblefif
indtil Anno 1 624 in Junio, hans Sal. Fader sig en Reise fra bemelte
Foemeren til Rønneby udi Bleging haffVer paataget, huor tuende dend
Sal. Mands Faderbrødre, nemlig Matthias Elers, Borgemester i Rønneby,
oc Jacob Elers, fornemme Handelsmand sammesteds, residereåej til
huilcke band effter sin gode Faders Villie er med offverreist. Oc saa-
som hans Sal. Faderbroder Jacob Elers, da hånd var kommen, haffver
særdelis frem for andre inderligen elsket hannem, haffver band oc
begieret hannem hos sig at motte forbhfve, huilcket hans Sal. Fader
oc hafiFver bevilget, huor hånd med største Troskab, Flittighed oc
Hørsomhed sin Dyd haffver kiende ladet, icke alleniste hos hannem
selff, men end ocsaa paa fremmede Stæder til Liibeck, Rostock, Stral-
sund, Kiøbenhaffn oc huort hen de hannem med allehaande Kiøb-
mansskab hafifve forsendt, oc det indtil den 13. Martij Anno 1629
hans salige Faderbroder fra denne Verden ved Døden afskeedigede.
Oc endog band befant samme sin gode Faderbroders oc Patrons efifler-
latte Hustrue udi en hefftig Siugdom af Sprinckel at ligge ved Sengen,
hafver band ey forladt hende, men baade i hendis Suaghed, saa oc-
saa halff andet Aar der efifler til Anno 1631 dend 5. Septembris tro-
ligen oc flitteligen hende tient baade udi Kramhandlingen hiemme ved
Huuset, saa vel som oc i all anden Handling, inden oc uden Riges,
være sig paa Tydsk-land eller anden Stæder, huor Fornødenhed det
udfordret hafiFver, saasom hun selflF befant sig vel aflf oc hafde stor
Gefald udi, indtil den 5. Septemb. Anno 1631 hun efiPter Anfordring
haffver da meddeelt hannem sin gode, venlig oc rictig Afskeed.
Siden haffver band nogen ringe Handling for sig selfif anfanget
oc dermed dend 5. Decemb. Anno 1631 seilet paa Foemersund, sine
Varer der udi Landet opskibet oc paa Vinteren hos sine kiere For-
ældre der ofver forblefven, huilcke band er blefven meget kierkommen.
Imidler Tid hafver band sig med anden Vare forsørget, huormed band
i For-aaret 1632 dend 18. Aprilis til Rønneby igien er offvergangen,
der atter en deel Vare for sig selff indkiøbt oc een deel aff sin Fader-
broder Borgemester Matthia Elers betroed, huormed band er gaaen
paa Liibeck oc der aff een hans Vettere ved Naffn Andres Måes, da
Borger udi Helsingborg, er antreffet, som hannem condition udi Kram-
handhngen tilbød, til huilcken band oc dend 7. Julij Anno 1632 fra
Rønnebye til Helsingborg er neder-reist oc den 21. Julij til hannem
i Tieniste indtrædet oc Kramboden paa 2 Aars Tid for Karl betient,
indtil dend 10. Julij Anno 1634 forbemelte Andres Måes hannem
udi Handhngen med sig selff hafver indtagen, Kramboden oc Godtz
til hannem offverlat, selff med Hustru oc Børn til Foemeren er ofver-
reist oc sig der nedsatte, saa at denne Sal. Mand detz Handling allene
221
selff hafver forrestanden til Anno 1636 dend 12. Julij, de fra hin-
anden venligen oc vel ere adskilte fra samme deris fellitz Compagnie-
Handling, fra huilcken Tid dend Sal. Mand for sig selff udi Helsing-
borg allene negotierit hafver; er oc 1642 den, 29. Septemb, Michctelis
Dag af Borgemester oc Raad, dend Stund hånd endnu var uden Ecte-
skab, forordnet til Stadtz-Kiemner, huorfra hånd in Octob, 1643 er
igien entlediget oc qvitereL Og som hånd efifter Bøn oc Paakaldelse,
gode Venners Raad oc egen betenckende, Anno 1646 hafver begieret
til et Erligt^ Christeligt oc kierligt Ecteskab sin nu meget Sorrig-fulde,
bedrøffvede oc effterlatte kiere Hustru, da dyderige Møe, Sophiam
Christens Daatter, Salig affgangne Christen Davidszøns, fordum Borge-
mester oc Toldskrifver udi Helsingør, oc Saphiæ, SI. D. Johannis
Knoppen Daatter, deris Daatter, hafve de SI. Forældre hannem hende
samtyckt, oc er deris Bryllups Høytid holden udi Helsingør dend 8.
jFV6r. 1646.
Der effter er hånd Anno 1648 dend 5. Decembr. forordnet til
Hospitals Fprstandere oc 1649 derfra igien entlediget oc qvitereU
Anno 1650 dend 25. AprUis er band af dend Edle oc Velbaame
Herre, Her Biørn Wlfeld, da Slotz-Herre paa Helsingborg, forordnet til
Raadmand oc 1655 dend 3. F^. af hans Kongl. Mayt. af Danmarck
Rigens Admiral oc Leens-Herre paa Helsingb., dend høy-Edle oc Vel-
baame Herre Her Owe Giedde forordnet til Borgemester, huilcke hans
Ampter oc Bestilninger band meget Christeligen oc vel forrestanden
hafver, at band end ocsaa selff der offver i denne haus Suaghed har
befundet hos sig en god Samvittighed, at band Kirckens, Scholens, de
Fattigis Hospitals (huilcket at lade reparere oc forbygge, de Fattige
Lemmer til nytte, denne Sal. Mand haffver taget sig stor Omhygge-
lighed oc Vmage tilfore) ja de Fortrengte oc Enckers heste søgt haffde,
saa vit Menniskeligt oc mueligt være kunde. Vdi hans Ecteskab haffver
den Almæctig gode Gud velsignet hannem oc hans kieriste Hustrue
med tuende Børn, een Søn oc een Daatter ; Sønnen ved Naffn Jørgen
Elers endnu sørgeligen med sin kiere Moder igien leffver, Gud dennem
samptligen trøste oc Faderligen oc naadeligen husvale. Daatteren
Sophia Elers, fød dend 25. Julij Anno 1649, er saligen død den 27.
Septemib, nest effler, hendis Siæl Gud glæder. Hvad denne Sal. Mands
Siugdom angaaende er, da siunis band udi nogle Aar at hafve været
besuerget med et hefftig Skiørbugs Flod, oc fornemmeligen haffver
hånd i forgangen Aar 1666 af samme Tilfald fast værit offvervunden,
mens formedelst Guds Bistand ved den hæderlige oc høylærde Mand
D. Christian Foss, Lmås-Medieus her udi Skaane oc Cannick udi
Lund, saa vorden assisterit, at hånd (Gud være æret) dagligen udi
Styrcke oc Helbrede tiltaget hafver, indtil i dette Aar 1667 Tijszdagen
222
den 1 1 . SepL hånd udi alle sine Lemmer befant sig upaszlig, huorfore
hans meget Sorrig-fulde ^ffterlatte kiere Hustrue til hans Helbreds
reparation hafiVer strax søgt Raad hos velbemelte D. Christian Foss,
Men i det at Siugdommen Onsdagen den 25. Septemb. fick saa vit
ofverhaand, at hånd maatte continuere ved Sengen med stor Hofvet-
Verck sampt Lemmemis Besuæring^ som hånd fant sig meget angreben
af, dog aff ulige Forandringer, ef!iersom Siugdommen sig offte haffver
omvexlet, at det undertiden til Bedring oc Helbreds Tiltagelse, under-
tiden til Suagheds Forøgelse haflfver ladet sig ansee, er underdetz intet
forbigaaet, saavit til dend salige Mands Helbred oc Sundhed tiene kunde,
oc omsider ved et eget expresse Bud formaaet velbemelte D, Christian
Foss til hannem. Jmidlertjd, nemlig Tjszdagen dend 1 . Octobris, saa-
som denne Salige Mand hafver fornummet Siugdommen at formeere
sig, haflFver hånd Gudeligen oc vel betenekt gafiftihgst at være Guren
aff Siælen at anfange, huorfore hånd oc samme Dag haffver ladet mig
u-værdig paa mit Embedis vegne til sig kalde, da hånd først udi sin
rictige Bekiendelse har draget een hiertelig oc smertelig Anger oc
Ruelse offver sine begangne Synder, det hånd med mange heede
Taarers Vdgydelse nocksom deelarerit oc udvijst haffver, dernæst ved
Troen til Jesum Christum trøsteUgen sig igien opreist, forsickrendis
sig paa hans Værskyld, som er meere end giøldig nock til at betale
for hans oc dend gandske Verdens Synder; huorpaa hånd i dend H.
Trefoldigheds Naffn er absolverit, oc siden udi sin nu effterlatte Sorrig-
fulde kiære Hustruis sampt elskelige kiere Broders, velærede gode
Suogers oc Suogerskers oc andre fornemme Venners nærværelse com-
municeret, da hånd oc sin allerkieriste Frelseris Jesu Chri^ti aller-
helligste Legoms oc Blods Deelactighed i dend H. Nadvere med aller-
største devotion annammede oc dend Trøst aff Guds Ord hannem med-
deeltis om Sacramenteiz Nytte tillige med Herrens kraftig Velsignelse,
imod tog med største Hiertens Glæde, aff inderste Siæl oc Aand
tackendis sin Gud for denne oc andre høybeteede Naadis Gaffver oc
Velgieminger, resignerenåis udi alle Maader sin Villie under Guds
Villie, opfyllendis i saa Maade sit daglige oc meget Ghristelige 8ym-
bolum, som var dette,* Ah Gott schaffe deinen Willen.
Men saasom velbemelte D, Christian Foss ved sin Ankomst Ons-
dag Afften der effler befant denne Salige Mands Kraffler meget for-
suecket, hafver hånd ey med megen medicin hannem besværet, særdeHs
effterdi dend Sal. Mand oc slog sit Sind gandske fra Verden oc allene
hos Gud søgte efter dette Lif det ævige Lif, begierendis at forløsis oc
være med Ghristo. Laa saa stille hen, haffd% idehgen Gud for Øyen
med flittig Bøn oc Paakaldelse ved adskillige kostelige Bønners oc
statelige iS^^tzers læsende, indtil Torszdag Afften ved 7 slet (da
223
Siugdommen haffde fast ganske offverhaand) lod hånd oplæse af
Psalme-Bogen : Hiertelig mig nu forlængis effter en salig Ende, thi jeg
ynckelig trængis af Drøfvelse oc Elende, at vandre er jeg reede fra
Verden med en Fart, til Himmerigis Glæde, kom Jesu, kom nu snart.
Huilcken Psalme hånd paa Tydske Sprock gandske fuldente oc igien-
tog de sidste Ord af ofvenmelte Vers med sine Hænders Opløfftelse
imod Himmelen. Siden bad hånd denne Psalme at maatte siungis:
Herre Jesu Ghrist, det er mig vist, at jeg ved Døden skal henfare;
naar det skal skee, det vedstu hest, du vil mig da bevare. Huilcken
oc efter hans Begæring paa Tydsk bleff udført, huor udi hånd selfif
med Hiertens Andact begynte dette Vers: I Dødsens Strid giflf mig
Herre, et skickeligt Sind oc Hierte, at jeg sactmodig oc stille kand
være, oc taaligen lide min Smerte, Saa læt som et Lius udslyckes
kand, kunde af mit Legem udgaa min Aand, det giff mig for din Død
oc Pine. Tog saa et venligt oc kierligt Afskeed met sin meget
sorrigfulde oc efflerlatte kiere Hustrue sampt til stæde nærværende Venner
oc ynskede Guds Velsignelse ofver dennem; tackede hende særligen
for venlig oc kierlig Omgængelse oc befalede sin Aand derpaa udi
Guds Haand med fremdelis dette Sprockis idelige repetition: Leffve vi,
saa lefve vi Herren; døe vi, saa døe vi Herren; sigendis derhos med
Stephano: Jeg seer Himlene aabne, fort, fort, thi Himmerigis Dør
staar aaben for alle. Laa derefter stille hen indtil Klocken imellem
1 oc 2 Natten imellem Torsdag oc Fredag hånd i Herren sødeligen
oc saligen hensoff i hans Alders 57 Aar, 2 Maaneder, 2 Vger, 1 Dag,
4 Timer, der hånd haffde leffvet udi et Erligt, Ghristeligt oc kierligt
Ecteskab med sin meget sorrig-fulde, bedrøfvede oc efifterlatte kiere
Hustrue udi 21 Aar, 8 Maaneder ringere end 4 Dage, Raadmands
Platz udi 4 Aar oc 10 Maaneder, Borgemesters Sæde udi 12 Aar oc
8 Maaneder med Berømmelse beklæd.
Nu saasom denne salige Mands Liff oc Leffiiet i dette Liff haffver
været meget Ghristeligt, saa haffver oc hans Død oc Affskeed fra dette
Liff været meget salig, huorfore mand icke haffver at tuifle paa, hans
Opstandelse til det ævige Liff jo ocsaa skal vorde meget glædelig, naar
Siælen, som nu er udi Guds Haand, med Legemet, som huiler udi
sit Kammer, samlis paa dend store Guds oc vor Frelseris Jesu Ghristi
Herligheds Aabenbarelsis Dag til ævig oc uden Ende glædelig Herlig-
hed oc Salighed.
I selve Prædikenen omtaler Forfatteren Borgmester Elers
flere Steder, saaledes:
,Nu denne Salige Mand, Salig Borgemester Eggert Elers, har oc
med Sandferdighed meriteret denne Berønmielse, at hånd haffver reddet
2U
den Fattige, der hånd skreeg, oc den Faderløse, som hafde ingen
Hielpere. Thi i huor vel at ingen Dommere paa Jorden, saasom et
Menniske, kand naa den Lycksahghed, at hånd kand være alle til
maade, — — , icke diszmindre kand dend salige Mand dette efifter-
mælis med Sandhed, at hånd hafver hiulpet mange fattige til rette;
— Hånd hafver oc taget sig de Faderløse an, som icke haffver
haft nogen Hielpere, oc som Mardocheus opfostrede AdcLSsa, som siden
kaldtis Esther — — —, saa hafver oc denne salige Mand ladet op-
fostre nogle paa egen Bekostning, som huercken haflFver haft Fader
eller Moder, Ja hånd hafver oc ladet den Faderløse opvoxe hos sig
af sin Vngdom som hos een Fader.*
„Hånd har med sin Hielp-rjge Haand, som hånd haffver udrackt
til de Nød-lidende oc Elendige oc reddet dennem fra at forderffvis,
djraget deris Velsignelse ofver sig; Hånd hafver frydet mangen en
Enckis Hierte, som hafver været bested udi Bedrøffvelse, sigende til
dend samme det, som David haffver sagt til dend vjse Qvinde aff
Thekoa: Gack til dit Huus, Jeg vil gifve Befalning udi din Sag, huo
som taler imod dig, før dend til mig, saa skal hånd icke meere røre
ved dig/
„Hånd har ocsaa iført sig Retvjszhed oc ladet dend beklæde sig,
hans Ræt haffver været som een Kaabe oc een Førstelig Hue, Hånd
haffver skattet det, saa nødigt oc nyttigt at staa paa Retten, som at
iføre sig sine Klæder, oc at giøre ret haffver hånd huldet for at være
sig dend ypperste Prydelse."
„Hånd haffver oc meriteret denne Berømmelse, at hånd haffver
været dend Bhndis Øyne oc den Haltis Fødder; De Vanvittige, som
intet haffver forstaaet, oc de Van-mectige, som intet hafver formaaet,
haffver hånd hiulpet oc med Raad oc Daad bistaaet."
„Hånd haffver værit de Fattiges Fader; Thi baade udi sit
værende de Fattigis Forstanderis Embede, som oc udi sit Raadmands
Sæde oc endeligen da at Borgemesterskabs Værdighed er hannen^
bleffven betroed, haffver band stedze ladet de Fattige Hospitals Lemmer
her udi Staden høyt været sig angelegne, saa de haffver Aarsage til
at begræde hans dødelige Affgang oc sige af Begrædelserne: Ah Herre
kom ihu, at vi ere nu Faderløse. Dend Sag, som denne salige Mand
icke viste, haffver band icke holdet sig for god til at udspørge. Thi
band haffver gierne oc ideUgen holdet venlige consUia med sine CoUegis,
sigendis, som med Raadet til Jemsalem, Huad giøre Vi?" ^)
^) Adskillige Vers, dels latinske, dels danske, slutte Bogen, deriblandt et paa
Dansk af David Hansen Seidelin og et paa Latin af Johannes Laurentii
Schuldth, Sch. Hels. Alumnus.
225
Om Eggert Elers' Hustru Sophie Ghristensdatter faa vi noget
nøjere Underretning af det Program, der ved hendes Begravelse
udstedtes af Universitetet. Hun var født 13. April 1605 i Hel-
singør, hvor hendes Fader, Christen Davidsen, som i Ligtalen
anført, var Borgmester og Toldskriver; hendes Moder, Sophie
Knopper, var en Datter af Dr. juris Johannes Knopper, der var .
forlenet med Ringsted Kloster; hans J'ader var den fra Frederik
1I.S Tid bekjendte Professor Albret Knopper (eller Knoppert ^).
Om denne Slægts Berømmelse taler Programmet i høje Toner,
ligesom det da heller ikke sparer paa Roes over Sophie Ghri-
stensdatter; hun var fremragende ved sin udmærkede Herkomst
og overstraalede sit Kjøn ved sine Sæders og ved sit Levneds
Renhed, siges der; hendes Skjønhed prises, og hendes Ægteskab
omtales som det lykkeligste, man kunde tænke sig. Efter sin
Mands Død, der indtraf 4. October 1667 2), levede hun i Hel-
singborg indtil 1675; hun var just paa Besøg hos Venner i Hel-
singør, da Krigen mellem Danmark og Sverige udbrød, hvilket
gav Anledning til, at hun forblev der; efterat hendes Søn 1677
havde haft Bryllup, flyttede hun til ham, for hvis Hus hun var
en Pryd (splendidissimæ domui decus) og hvor hun døde 25. Maj
1684. Af sær kongelig Naade havde hun under 16. Decbr. 1682
faaet Bevilling til i alle Samkvem at nyde Rang i Sæde og Gang
med Højesterets- Assessorernes Hustruer^).
Eggert Elers' og hans Hustrus eneste efterlevende Barn var
Jørgen Elers*). Han kom til Verden i Helsingborg 16. August
1647 og opdroges i sine Forældres Hus indtil sit 17de Aar, da
han blev sat i Huset hos Toldskriver Anders Nielsen Bøgvad i
Helsingør, der var gift med hans Moster Dorthe Ghristensdatter,
og hos hvem han opholdt sig et Aar; 1665 kom han i Roes-
kilde Skoles øverste Lectie og dimitteredes Aaret efter til Uni-
versitetet.
^) Jvfr. Rørdam, Kjøbenhavns Universitets Historie I, 627.
*) Programmet siger 1. October; men Angivelserne i Ligtalen over Eggert
Elers vise tydeligt, at han døde den 4.
*) Sjæll. Registre,
*) En vigtig Kilde til hans Levnedsbeskrivelse er Universitetsprogrammet
over ham.
15
226
For den nittenaarige Yngling laa nu Fremtiden lys nok;
han var af anset Familie, opvoxet under lykkelige Forhold og i
stor Velstand; paa hans Undervisning var næppe sparet noget^
og det Aar han tilbragte hos Anders Bøgvad i Helsingør maatte
være af særlig Betydning for hans Udvikling, naar man betænker,
hvad Helsingør den Gang var med sin Conflux af Fremmede;
og med disse maatte han da just komme i Berøring i Toldskri-
verens Hus, der hørte til Byens første — domus spectatissima
kaldes det ogsaa af Universitetsprogrammets Forfatter. Og hvor
meget havde ikke forandret sig blot i det sidste Tiaar! Tid-
ligere vidste man, at der var en Grændse mellem de privilegerede
og uprivilegerede, som saa at sige var uoverstigelig; men nu
var der banet Vej imellem disse to hidtil skarpt adskilte dasser
af Statsborgere, og for Ingen kunde Vejen være lettere at til-
bagelægge end for velbegavede Sønner af rige Borgerfamilier,
der ogsaa, som Tiden viste, i fuldt Maal benyttede sig af de
heldige Chancer og banede sig Adgang til Stillinger og Embeder,
i hvilke deres Evner først ret kom Fædrelandet til Gode.
Den Uddannelse, der gjorde saadanne Mænd dygtige til at
svinge sig op ad Embedsvejen, søgte de tildels at tilegne sig
ved at se sig om i fremmede Lande, hvorved de baade bleve
bekjendte med andre Staters Forhold og fik Lejlighed til at
studere de forskjellige Videnskaber under de bedste Vejledere.
Elers var kun tyve Aar gammel, da han 1667 — sanune Aar
han mistede sin Fader — tiltraadte den Rejse, paa hvilken han
skulde samle Kundskaber og Erfaring; i Forening med sit Sød-
skendebam Johan Braem (født 1648, død 1713 som Biskop i
Aarhus, Søn af hans ovennævnte Moster Dorthe Ghristensdatter
i hendes første Ægteskab med Gødert Braem) og dennes Fætter
Gorfits Braem (død 1 688 som Borgmester i Helsingør) Ig^de han
Vejen over Hamborg og Bremen til Nederlandene; i Leyden
lindes de alle immatriculerede 29. Juni 1668, Elers som stud.
juris^). Efter at have besøgt de berømteste Stæder i Neder-
landene — venustatis Europææ compendium — rejste de 1669
') Personalhist. Tidsskr. II, 207.
227
til Paris, besøgte en stor Del af Frankrig og havnede 1671 i
Strassburg, hvor Elers især synes at have slaaet sig til Ro i
længere Tid for at nyde godt af Omgangen med Mænd som
Bøcler og Patin. Herfra' gik Rejsen til Heidelberg, Frankfurt,
Thuringen, Leipzig, Dresden, Wittenberg, Magdeburg, de brunsvig-
liineburgske Lande og hjem. I September 1671 afsluttede Elers
sine Rejser, idet han drog til Sverige, hvor i Særdeleshed Op-
holdet i Stockholm tiltalte ham saaledes, at han først efter fire
Maaneders Forløb kunde løsrive sig derfra.
Ved sin Hjemkomst fra Sverige, formodentlig i Begyndelsen
af 1672, var Elers i den Alder, at han maatte vælge sin Løbe-
bane; hvem der har været ham behjælpelig ved hans første An-
sættelse, vides ikke; muligvis har han haft Griffenfeld, som alt
paa dette Tidspunkt dominerede i Danske Caneelli, at takke for,
at han i Sommeren 1672 blev ansat som Secretair i dette, dog
uden Løn, indtil en Secretairplads blev ledige).
Hvad der efter Udtalelserne i Universitetsprogrammet særlig
gjorde Elers vel seet hos Christian V, var den Omstændighed,
at han, der ved sin Fødsel hørte hjemme i det nu til Sverige
afstaaede Skaane, hvor hans Formue for en stor Del var anbragt
i Jordegods, valgte at være Dansk uden Hensyn til de Tab og
de Ubehageligheder, som det maatte medføre for hans Ejen-
domme under den svenske Krone. Denne Troskab imod Dan-
mark skal have foranlediget hans, især efter den skaanske Krig,
paafaldende hurtige Avancement paa Embedsstigen; 1679 blev
han Assessor i KammercoUegiet, 1682 Assessor i Højesteret,
1684 Kammerraad, 15. Februar 1687 Gancelliraad, 19. April s.
A. Justitsraad og 11. August 1688 Etatsraad^).
En betydningsfuld Embedsgjeming blev ogsaa lagt paa
Elers' Skuldre, da det under 21. Marts 1685 overdroges ham i
Forening med Etats- og Admiralitetsraad Christopher Sehested
^) Kongl. Skrivelse til KammercoUegiet af21. Sept. 1672; Kongerigets Archiv,
Diverse Sager II x, Nr. 40.
'^) Sjæll. Registre. Af kongelig Naade fritoges han for Stempelpapirs Be-
taling af sine Bestallinger som Gancelliraad og Justitsraad, ialt 100 Rdlr.;
SjæU. Tegneiser 46, Fol. 67, 112.
15*
228
som Deputerede at bestyre Søetatens Oeconoiai, et saare brj^d-
somt Arbejde, der yderKgere forøgedes for dem, da det 25. Juli
s. A. paalagdes dem desuden at overtage Gommissariatforret-
ningerne for Landetaten; fra det sidste Embede bleve de dog
efter Ansøgning fritagne 22. Februar 1690^). Formodentlig var
det som en Paaskjønnelse af sin Virksomhed i Landetatens
Tjeneste, at Elers 7. Marts derefter fik Generalmajors Rang 2).
Den daværende Regering forstod at udnytte de Mænds
Arbejdskraft, som viste sig at være dygtige; mange bibeholdt
deres gamle Embeder, uagtet de avancerede til nye, og saaledes
gik det Elers, der ved sin Død kaldes baade Etats-, Justits-,
Cancelli- og Kammerraad og altsaa samtidig beklædte de for-
skjellige Embeder, der angives ved disse Betegnelser, der den-
gang endnu ikke vare blevne tomme Titler. Foruden disse
Embeder maatte Elers tage Sæde i adskiUige Gommissioner;
han var saaledes en af de Gommissairer, der skulde revidere
Kjøbenhavns Grundtaxt (16. Decbr. 16823), 21. Maj 1685 fik
han tilligemed to andre Mænd Befaling til at være tilstede ved
Overleveringen af nogle Gapitaler fra Kjøbenhavns Magistrat
til Børnehuset*), 20. April 1685 blev han Medlem af den Gom-
mission, der skulde afgive Skjøn over Betalingen for Knippels-
bros Ombygning^), 1688 og de følgende Aar var han Medlem
af en Gommission angaaende Bryggernes Rettigheder i Kjøben-
havn«) og under 12. Marts 1687 fik Elers, Ulrik Frederik Gylden-
løve, Gonrad Reventlow og flere andre Befaling til at træde
sammen og afgive Betænkning om, hvorledes den vestindiske
Handel kunde fortsættes og conserveres ^). Ogsaa i den Gom-
mission, der skulde ordne Indførelsen af ensartet Maal og Vægt
over hele Landet, sad Elers; men da dens Arbejder strandede
paa Menigmands Modstand, maatte Gommissairerne opgive Ar-
^) Garde, den dansk-norske Sømagts Historie 1635—1700, S. 311 ff.
*) Sjæll. Registre.
') Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatarium VII, 28.
•') Anf. Skr. VII, 104.
^) Anf. Skr. VII, 136.
«) Anf. Skr. VII, 206 f., 289 f., 332.
^) Sjæll. Tegneiser.
229
bejdet og under 15. Juli 1690 blev Elers fritaget for Hvervet
tilligemed den anden Commissair, Jens Juel, og Sagens Ordning
overdroges til Ole Rømer, hvem det lykkedes at føre den igjen-
nem^). Under 14. Februar 1691 fik Elers Sæde i den Commis-
sion, som Kongen nedsatte „anlangendé adskilligt paa Vort Land
Møen saavel til Bøndernes som til Vores Livgarde til Hest deres
Gonservation at forrette**, men allerede 18. April derefter fritoges
han for Hvervet „formedelst andre Vores her ved Stedet magt-
paaliggende Forretninger** ^).
Det er ofte fremhævet, at Bedømmelsen af hin Tids høje
Embedsmænds Virksomhed meget vanskeliggjøres derved, at deres
Personer dækkes af Regeringsmyndighedernes coUegiale Lidret-
ning; dette gjælder ogsaa Elers, og kun i et enkelt Forhold om-
taler Programmet særligt hans udmærkede Virksomhed, idet det
stærkt roser hans Iver og Omhu ved Udrustningen af den Flaade^
som Kongen i Sommeren 1689 fandt det nødvendigt at lade
stikke i Søen.
I Aaret 1675 trolovede Elers sig med Jomfru Anne Mar-
grethe Wandal, Datter af Sjællands Biskop, Dr. Hans Hansen
Wandal — død 1. Maj 1675 — og Anne Cathrine Winstrup^).
Hun var, ifølge det over hende udstedte Universitetsprogram^
født 27. Juli 1654 i Lund, hvor hendes Morfader, Dr. Peder
Winstrup, var Biskop; den 24. Juni 1677*) stod i Vor Frue
Kirke hendes Bryllup med Elers, med hvem hun førte et i høj
Grad lykkeligt Samliv*). Deres Ægteskab velsignedes med tre
Børn, to Døtre og en Søn; den yngste Datter, Anne Cathrine
Elers, døde i Vuggen i Slutningen af 1683®); de tvende andre
Børn, Eggert Elers og Sophie Elers, omkom ved en rædselsfuld
M Sjæll. Tegneiser; Holm, Danmark— Norges indre Historie 1660—1720, 1, 203.
'^) Sjæll. Tegneiser.
=') i)ød 1678, ikke 1675, som angivet i Hofmans Fundationer 1, 90.
^) Saaledes angives Dagen i Programmet over Elers; Programmet over Fru
Elers har derimod 27. Juli, formodentlig ved en Forvexling med hendes
Fødselsdag.
^') Aberant ab hac unione rixæ, nullum invenerunt litigia locum, sed mutuus
animorum consensus et amabilis conspiratio ita utrumque junxerant pectus,
ut non nisi mia vivere videretur anima (Progr.).
") Tilladelse til Begravelse om Aftenen; Sjæll. Registre 3. Januar 1684.
230
Død. Det er bekjendt nok, hvorledes der den 19. April 1689
opstod Dd under en Forestilling, der gaves i Operahuset paa det
daværende Amalienborg for et Publicum, der for en stor Del
bestod af Kjøbenhavns bedste Familier, samt en Mængde Hof-
betjente, hvoriblandt Elers' Søn og Datter samt Fru Elers' ugifte
Søster Helvig Marie Wandal. Døren, der fra Theatret førte ind
til Slottet, var til alt Uheld bleven lukket af, og under den For-
virring der opstod, da Ilden bemærkedes, trængte alle henimod
den eneste Udgang til Gaden der fandtes, og da denne ulykke-
ligvis skulde åabnes indad, blev Følgen, at kim meget faa kunde
slippe ud. De, der ikke bleve nedtrampede af den fremstormende
Mængde, bleve kvalte af Røgen eller omkom i Flammerne. Man
regnede, at over 250 Mennesker paa denne Maade fandt en
ynkelig Død^).
Man kan tænke sig, hvilken Sorg denne Ulykke udbredte i
Staden hos dem, der havde mistet Slægt og Venner; men næppe
er nogen bleven ramt haardere end Familien Elers; ensomme
sad Mand og Hustru tilbage, begrædende deres svundne Lykke.
Hun blev bedøvet ved dette Slag (obstupuit ad hufic ictum), hedder
det om Fru Elers; men hun lærte at bøje sig under Guds Villie.
Paa Elers havde Sorgen den Virkning, at han, skjønt knap42Aar
gammel, blev legemlig nedbrudt og følte Dødens Forbud i de
Sygdomme, Asthma og Hypochondri, som nu hjemsøgte ham.
Men den dybe Sorg bragte de barnløse Ægtefæller til at
tage den Beslutning at anvende deres Fonnue, som efter deres
«
Død vilde spredes til mange Slægtninge, i Øjemed, der kunde
') Haandskrevne Fortegnelser over en Del af de omkomne findes flere Steder,
saaledes i Geh. Arch.: Danske Selskabs Papirer 4, 43, Provstebog for
Helsingør og Kronborg Amt, S. 217; i Kgl. Bibi.: Ny kgl. Saml. Nr. 676,
678, 679 og 680, 4to ; i Universitetsbibliotheket : Rostgaards Saml. Nr.53,fol. ;
maa.ske er det en af disse Fortegnetser, der er trykt i Minerva 1804, 4.
Qvartal S. 27 ff. Allerede Dagen efter Branden udgik der kgl. Rescript til
SjæUands Biskop om strax at gjøre Anordning til, at alle de Omkomnes Lig
kunde blive begravne foruden nogen Rettighed derfor af Kirkerne og Præ-
sterne samt Skolerne og deres Betjenter at maatte prætenderes, dog dersom
de vedkommende af egen god Villie dem med noget vilde betænke, stod det
dem frit for (Sjæll. Tegneiser). — Stykket, der blev opført, hed „Der vereinigte
GOtterstreif* og findes i Hiebnstiemes Samling paa det kgl. Bibliothek.
231
gjøre den frugtbringende for mange gjennem lange Tider. Der
hengik kun faa Uger, før Elers søgte kongelig Bevilling til at
disponere over sine Midler efter Forgodtbefindende, og under
18. Maj s. A. fik han Bevillingen stempelfri^). Det varede imid-
lertid et Par Aar^ inden Elers var bleven enig med sig selv om,
hvorledes han vilde anvende sin Formue i det enkelte, og først
27. November 1691 opsatte han sit Testamente, som han ind-
leder med den Udtalelse, at Gud „ved særrig Svaghed* minder
ham om hans Afsked fra denne Verden, hvorfor han i Tide vil
beskikke sit Hus. Han takker Gud for alle hans Velgjerninger
og begjærer kun at opofre ham sit Hjerte, Sjæl og Legeme og
«it jordiske Gods til hans Navns Ære og fattige Lemmer her
paa Jorden. Hans Hustru skal hensidde i uskiftet Bo ; dog hvis
hun gifter sig igjen, skal hun udtage 10000 Rdlr. af Boet og
overgive Resten til Skifte efter Testamentets Bestemmelser.
Hans Hustrus ugifte Søster Maren Wandal, der skulde blive i
Fru Elers' Hus, skulde have 2000 Rdlr. i Medgift, naar hun ind-
gik Ægteskab. Efter Fru Elers' Død skulde Universitetets Rector
og Professorer overtage Boet til Behandling og gjøre det Hele
i Penge; en Del Legater bestemtes til Elers' nærmere Slægt og
Venner, i det Hele ret betydelige Summer, Resten skulde an-
vendes til gudelig Brug, nemlig til Trinitatis Kirke 1000 Rdlr.,
til fattige Syge og Sengeliggende 5000 Rdlr., til Vartov 1500
Rdlr., til et CoUegium 30000 Rdlr., til Vor Frue Skoles Børn
til Brød 500 Rdlr., til en studerende Persons Udenlandsrejse
3000 Rdlr. samt endelig til Professorerne for deres Umage
1300 Rdlr. 2).
To Dage senere, 29. November 1691, udstedte Elers Fundats
for GoUegiet, som han gav Navnet CoUegium Elersianun, til
Bedste for 16 Studenter og gav samtidig nærmere Bestemmelser
for Anvendelsen af de øvrige til offentlig Brug skjænkede Summer^).
^) Sjæll. Tegneiser.
*) Til Christianshavns Kirke havde Elers i levende Live skjænket 100 Rdlr.
(Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatarium III, 790).
^) Testamentet og Fundatsen findes i Hofmans Fundationer I, 93 ff., Fun-
datsen correctere i Badens Universitets- Journal II, 145 ff.
232
Den betydelige Formue, Elers her havde disponeret over,
havde han væsentlig arvet efter sine Forældre ; noget havde hans
Hustru tilført ham, og endelig havde han vel selv forøget sine
Midler^). Hans ejede Jordegods baade i Sjælland, Fy en og Jyl-
land, hvilket sees af et Magelæg, som han 1689 gjorde med
Kongen, der ønskede over 130 Tdr. Hartkorn af Elers' Gods til
Ryttergods; til Gjengjæld fik Elers ved kongl. Skjøde af 22. Fe-
bruar 1689 forskjellige Konge- og Kirketiender med Patronats-
rettigheder og Gods baade i Sjælland, Laaland og Jylland, der-
iblandt Finderup Kirke i Sjælland, som han samme Aar atter
afhændede^). Efter sin Svigerfader, Biskop Wandal, der 1664
havde kjøbt Assendrup i Sjælland og betydeligt forøget dets
Gods, fik Elers Part i denne Ejendom, som han 1679 i For-
ening med de øvrige Arvinger solgte^).
I Kjøbenhavn ejede Elers en Gaard ved Stranden paa
Hjørnet af Naboløs (Matr. Nr. 19), for hvilken han 1681
indtraadte i det da oprettede Brandassuranceselskab; den var
grundmuret til de to Sider og Bindingsværk til den 3die Side
ud til Læderstræde*). Ligprogrammet omtaler hans rigt ud-
styrede Hus (domus opipare et optime instructa)^ og der er vel
ingen Tvivl om, at Elers, saa formuende og højtstillet som han
var, har følrt et stort Hus; hans Husstand maa have været be-
tydelig, eftersom hans Moder og idetmindste to af hans Hustrus
Søstre havde deres Ophold hos ham, ligesom ogsaa en gammel
Slægtning af hans Moder, Bendte Poulsdatter, salig Jens Pedersens
*) Som et lille Tegn paa Elers' Rigdom kan det anføres, at Fru Elers ejede
et Diamantsmykke til Værdi 900 Rdlr. — altsaa flere Tusende Kr, i Nu-
tidens Penge — , med hvilket imidlertid en Person ved Navn Jacob Skou-
gaard bortrømte, da hun, som det synes, havde overdraget ham at sælge
det (Cancelliprotocol Nr. 19, 288, 29. Maj 1690).
■^) Orig, Rentekammer-Resolution 19. Febr. 1689. Danske Herregaarde XV:
Kragerup. For de ret interessante Inventarielisters Skyld, der findes ved
Sagen, nævnes her de Kirker, som Elers erhvervede sig : Finderup, Farsø,
Grønbæk, Svostrup, Them, Gjern og Skanderup. Om, denne Sag se end-
videre Rentekammerresolutioner af 9. Aug. 1690, 18. Jan. og 26. Febr,
1698.
•') Rasmussen, Optegnelser om Gisselfeld S. 381.
*) Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatarium III, 675, 761; VII, 40.
paa Nørregade, henlevede sine sidste Aar hos sin rige Slægt-
ninge). Hvem der har været Elers' nærmeste Omgang, kan nu
naturligvis vanskelig afgjøres; man søger den sikrest i hans Slægt,
saaledes hans Fætre Brødrene Braem, disses Halvsøster Margrethe
Sophie Bøgvad og hendes Ægtefælle Etatsraad Poul Winding,
hvem Elers i Testamentet kalder sin Svoger; Fru Elers' Slægt,
der var ikke mindre anseet — til den hørte Familien Resen ^) — ,
har efter alt at dømme staaet Elers nær, og i sit Testamente
betænkte han af dem særlig sin Svoger den theologiske Professor,
Dr. Hans Wandal.
Knap tre Aar overlevede Elers det voldsomme Slag, der
gjorde ham tU en gammel Mand; hans Svagelighed tiltog, og da
der i September 1691 slog sig Vattersot til, kunde hans Læge,
Dr. Jens Jacobæus, Intet udrette, uagtet han tog Lægerne Henrik
å Møinichen og Joh. Ludvig Ringehnann med paa Raad. Kræf-
terne aftoge stærkt; den 18. Februar 1692 modtog han af Mag.
Mikkel Henriksen Tistorph Sacramentet og Dagen efter. Klokken
henad 7 om Morgenen, udaandede han ved en stille Død —
ikke 45 Aar gammeP).
Den 9. Marts om Aftenen blev hans Lig nedsat i Trinitatis
Kirke, hvor han 1681 havde kjøbt ét Begravelsessted i Chorets
søndre Side*). Ifølge Bevilling lød Sangklokkeme to Timer over
Tiden og M. Johan Adolph Bomemann parenterede over Liget
i Kirken^).
„Anne Margrete SI. Jørgen Elerli" overlevede sin Mand i
*) Bendte Poulsdatter, Sødskendebarn til Elers' Moder, indsatte ved Testa-
mente af 29. April 1681 Elers til sin Arving; ved et nyt Testamente af
20. Novbr. 1691 skjænkede hun Elers alt, hvad hun ejede, mod fremdeles
at have sit Ophold hos ham; hun var da i sit 75de Aar. Sjæll. Registre
24. Maj 1681 og 28. Novbr. 1681 med tilhørende Indlæg.
'^) Peder Resens Enkes Testamente af 6. Febr. 1689 (Sjæll. Indlæg) er under-
skrevet til Vitterlighed af Elers.
'O Jvfr. Maanedlige Relationer Februar 1692.
*) I Acta Gonsistorii læses under 8. October 1681: Blev læst et Goncept af
et Begravelsesskjøde til Assessor Jørgen Elers paa sal. M. Erasmi Envaldi
Brockmands Begravelsessted i Ghoret udi Trinitatis Kirice, som Oberst
Pestel til Hans Knudsen Wiborg haver afhændet og Hans Knudsen igjen
til Kirken for Betaling afstaaet haver.
') Sjæll. Registre 5. Marts 1692; Maanedlige Relationer Marts 1692.
234
henimod otte Aar; bestandig Sygelighed nedbøjede hende i de
sidste ni Aar hun levede; da hun følte, at det lakkede mod
Enden, lod hun hente Mag. Mikkel Henriksen Tistorph, som gav
hende Sacramentet, og med Tak til Gud, der saa naadig havde
ført hende gjennem Livet, hensov hun den 17. September 1700
ved Midnatstide^). Hun blev begravet 15. October derefter,
efterat der var erhvervet kgl. Bevilling til, at hendes Lig maatte
henstaa tre Uger over den ordinaire Tid, at det maatte begraves
om Aftenen og at det maatte staa paa Kirkegulvet for Alteret,
imedens Præsten talte derover, saavelsom at Sangklokkerne maatte
lade sig høre tre Timer 2).
Elers' Gravsted findes endnu i Trinitatis Kirke, men ved
Eftersyn 1773 fandtes deri kun 4 Kister, uagtet baade Elers,
hans Hustru, hans Moder, de to ved Branden omkomne Børn
og den tidlig afdøde Datter vare nedsatte der***). Pladen paa
Elers' Kiste bærer følgende Indskrift, formentlig af hans Svoger,
Dr. Hans Wandal:
Her udi denne Kiste hviler alt det, som dødligt var
af
Den Velædle og Velbyrdige Mand
Jørgen Elers,
Kongel: Maiestæts til Danmark og Norge
Fordum Høybetroede Estats- Justits- Cancellie og Cammer-Rdidiå
sampt Deputeret ved Land og Søe E-Staten,
^) Ex difficili puerperio morbi contraxerat initia, cum ardens febris superveniens
infausta sibi sociaverat symptomata, unde vires prostratæ, appetitus debilis,
et qvicqvid in simili casu contingere malum potuit, apparuerit. Ingenti
constantia per integrum novennium castigantis Dei manum exosculabatur,
satis gnara a Deo maxime amatum castigari et excoriari debere, ut ita
virium debilitatem utriusqve fortunæ vices aeqvo et nunqvam moto tulerit
animo (Progr.).
'') Sjæll. Registre 28. Sept. 1700.
^) Trinitatis Kirkes Begravelsesprotocol, Afskrift i Ny kgl. Saml. Nr. 386 bp.,
Fol. Etatsraad Elers' Barn blev nedsat deri 4. Januar 1684, altsaa den
ovenfor nævnte Anne Cathrine Elers. Programmet omtaler kun, at Elers
havde 3 Børn; mærkeligt er det derfor, at Elers 20. Sept. 1679 (Sjæll.
Registre) fik Tilladelse til at lade sit Barn begrave om Aftenen; Pro-
grammet maa altsaa rimeligvis have glemt at nævne et.
235
Assessor udi Høyeste Ret og Cammer-CollegiOj
Som var fød i Helsingborg den 16. Augusti M.DC.XLVII.
Og døde her i Kjøbenhavn den 19 Februarii Aar M.DC.XCII
udi hans Alders XLV Aar.
f
Da Guds Frygt, Dyd og ædel Mod
Ej fri for Sorg og Avind stod,
Og ej for Dødens Piile,
See da gav ELERS Siæl sig op
Fra Jordens Støv til Himmel-Top
Og lod her Kroppen hvile:
Den Siæl den Himmel fødde Aand
Blev løst af Orme Sækkens Baand,
Og i sin Frihed findes:
End og ved Ghristi Magtis Liud
Skal denne Levning til sin Fryd
Med Siælen sammen hindis
H. W. D.
Indrettelsen af CoUegium Elersianum, hvis Fundats, som
ovfr. er anført, er udstedt 29. Novbr. 1691, kunde efter Be-
stemmelsen først ske efter Fru Elers' Død; der hengik endnu
nogle Aar, inden Testamentets Bestemmelser vare fuldbyrdede,
og det viste sig da, at der til CoUegiet kun blev omtrent 19000
Rdlr. Imidlertid kjøbtes den Gaard i St. Kannikestræde, hvor
Collegiet endnu ligger, og da den var gjenopbygget til sin frem-
tidige Brug, blev den indviet 18. Novbr. 1705 med stor Høj-
tidelighed, ved hvilken Collegiets første Inspeetor, Johan Sidel-
mann, holdt en latinsk Tale, der endnu er bevaret^).
Siden har Collegiet, om end med en længere Afbrydelse
efter Branden 1728, der ogsaa lagde det i Aske, ydet Fribolig
til henimod 900 Studerende, af hvilke mange have hørt til
Stifternes Slægt, der ifølge Fundatsen skulde foretrækkes, selv
om de ikke vare saa dygtige som andre Ansøgere om CoUegie-
^) Kgl. Bibi., Ny kgl. Saml. Nr. 1244 b., 4to. Gaarden, der i Grundtaxten
var ansat til 755 Rdlr., fik 22. Sept. 1703 Frihed for Grundskat og lig-
nende Paalæg samt for Indkvartering (Sjæll. Tegneiser).
236
pladserne, hvilke for største Delen besættes af tvende Patroner,
en af Elers' og en af hans Hustrus Slægt.
De Disputatser, som GoUegiets Alumner i ældre Tid regel-
inæssig skulde holde, bære, forsavidt de ere trykte, Collegiets
Symbolum: et Egern, der gnaver paa en Nød, med Omskriften
nucleos non ptitamina^). Dette har sin Oprindelse fra det af
Familien Elers brugte Vaaben, saaledes som det findes paa
Portraitet af Eggert Elers og i Jørgen Elers' Segl: i Skjoldet et
Egern med en Kvist i Forpoterne, paa Hjelmen samme Figur
mellem to Vesselhorn.
Af Etatsraad Elers og hans Hustru findes, saavidt vides,
ingen Portraiter.
Optegnelser om Slægten Harbou elier Hardebou
navnlig i det 17. og 18. Aarhundrede.
Ved Kapitain H. W. Harbou.
(Slutning.)
Generation XI.
Paul Matthias Harbous og Christiane Charlotte Grubbes Børn.
Didrik Onstav Harbou, døbt i Kirkerup den 3. November 1724^
død før Faderen.
Nicolai Harbon, døbt i Kirkerup den 22. November 1725,
død smstds. den 6. Mai 1727 „efter lang Tids tærende Svaghed**.
Andreas Harbon, født i Kirkerup den 16. September 1726,
hjemmedøbt formedelst Svaghed den 19. September, Daaben
konfirmeret den 11. Oktober. Da han 17 Aar gammel ind-
stilles til Officer, udtales om ham: „hat in der Fortification
und den ubrigen im Militair Stande nothigen Wissenschaften zu
exerciren sich åusserst beflissen, dass folglich derselbe, obgleich
er annoch kein ganz månnliches Ansehen hat, sich genugsam
meritiret gemacht, wann Ew. Konigl. Mayt ihn in Ansehung
^) AtWldet i Hofmans Fundationer I, 108.
237
des Vorangefuhrlen und in allergnådigsten Erwågung des Se-
condmajor Harbous, als dessen Vater, stetigen Wohlverhalteixi
bei jetzigem Avancement im Regiment als Fåhnrich su placiren
geruhen mochten" ^). Den 20. September 1743 blev han saa
Fændrik reforme ved Holstenske gev. Regiment og den 26. Mai
1746 virkelig Fændrik, men blev den 29. Marts 1747 forsat til
Livgarden tilfods, hvor han derefter stod i 20 Aar. Den 13.
August 1749 blev han Sekondlieutenant og den 2. Februar 1757
Premierlieutenant. I Januar 1762 opføres han blandt nogle
Officerer af Garden, der ikke forrette Tjeneste ved denne; da
han en Tidlang skal have fungeret som Kavaller hos Hertugen
af Gliicksborg, er dette formodentlig Grunden til hans Fraværelse.
Den 1. December 1762 fik han Karakter som Kapitain af Infan-
teriet med Anciennitet fra 25. Marts 1761, og den 10. December
1763 blev han Kapitainlieutenant, samtidig med at han fik Ka-
rakter som Kapitain af Garden; Grenaderkompagniet var da
Livkompagni, men tildeltes Harbou, da han den 20. Marts 1765
blev Kompagnichef. S. A. blev han befalet til at fungere som
Major ved et Detachement paa 5 Grenaderkompagnier, der under
Oberstlieutenant Kreber, sendtes til Bergen i Anledning af „de
der forefaldne Irregulariteter" 2), og blev der omtrent et Aar.
Den 1. Mai 1767 blev han Premiermajor ved Oldenborgske
Infanteriregiment, men allerede den 6. Juni s. A. i lige Egenskab
forsat til Danske Livregiment tilfods. Den 25. November 1773
blev han ansat som Næstkommanderende ved Landkadetkom-
pagniet; Chefen, den af Kompagniets Reorganisation fortjente
Generalmajor Gude, var maaske noget svækket af Alder og i
hvert Fald ikke vel anskreven hos den Guldbergske Styrelse;
Harbou blev ham derfor adjungeret ved en allerhøieste Kabinets-
ordre med Løfte om Succession „efter denne gamle Gudes Af-
gang''. Den 12. Mai 1779 trak Gude sig tilbage og Harbou der
den 10. Februar s. A. havde faaet Oberstlieutenants Karakter
m. Ane. fra 27. Januar næstforud, blev nu Chef. Han forblev
^) Refererede Sager 1743, 13. September.
*) Kgl. Resolution 1765, 29. Mai, jvf. Vaupell; Den dansk-norske Hærs Hist.
II, S. 133—136.
238
i StilKngen i henved 6 Aar; hvorvidt hans Afgang derfra har
sin Grund i det tre Fjerdingaar forud skete Regjeringsskifte, skal
jeg ikke kunne sige. Nogen Fremgang i hidtægter opnaaede
han ikke derved, men iøvrigt skete Forsættelsen under en meget
hæderlig Form. Ved det tidligere Bornholmske Infanteriregiment,
der skulde forlægges til Aarhus og fik Navn efter denne By (fra
1790 hed det 1. jydske Regiment) afgik nemlig paa eengang
Chefen og Oberstlieutenanten, og Harbou blev da den 18. Fe-
bruar 1785 ansat ved Regimentet i sidstnævnte Egenskab, men
faktisk som dets Kommandør, idet Ghefsposten ikke blev besat,
før Harbou, der den 16. Januar 1789 havde faaet Obersts Ka-
rakter, under 11. December s. A. rykkede op i den. Efter den
18. Oktober 1795 at være udnævnt til Generalmajor, ombyttede
han den 6. Januar 1797 Regimentet med Kommandantskabet i
Frederiksort, hvor han døde den 2. November 1798.
Den 30. Februar 1763 havde han ægtet Friderica Walter,
født i Kjøbenhavn den 21. September 1734 og død smsteds den
19. April 1826, Adoptivdatter af General, Hvid Ridder, Frederik
Hans Walter, der „havde havt hende hos sig og fra Ungdom af
ladet hende opdrage" af sin Kusine, Grevinde Svane. Ved kongelig
Bevilling af 26. Mai 1749 blev hun erklæret for Generalens rette
og ægte Barn „saa at hun herefter maa og skal føre Navnet
Walter" ^). Paa en i Familien opbevaret ret konstfærdig Navne-
klud har hun (foruden en Officier i Uniform og eri Dame i
Fiskebensskjørter, endel Blomster o. 1.) broderet følgende Vers:
Her staar nu teigned and
De Navne ieg bør ere
Og beder Himlens Gud
ald Løcke dem beskere
den 30. Aug. 1744 Friderica.
r
De i Verset antydede Navne ere dobbeltslyngede Mono-
grammer, ledsagede af de paagjældendes Familievaaben. F. H. W.
(0: Frederik Hans Walter), M. S. (o: Marie Svane), I. M. B.
^) Sjæl. Registre.
239
(o: Johanne Marie Bagger) og W. L. R. (o: Wilhelm Ludvig
Rheder)^). Med Hensyn til disse Personer og deres indbyrdes
Slægtskabsforhold bemærkes: General Walters Fader var Kan-
celliraad Ghr. Albr. Walter; hans Moder, Søster Svane, Ærke-
bispens Datter, der i 1ste Ægteskab havde været gift med Kan-
celliraad Gerhard Schroeder og i sit tredie Ægteskab, med Bi-
skop Hans Bagger, var Moder til Joh. M. Bagger, der var ugift og
havde Ophold i sit og Walters Sødskendebams Marie Svanes Hus.
Sidstnævnte, Datter af Hofjægermester Frederik Svane og Anne
Margrethe Wibe, havde først været gift med Oberst Jesper
Friis og derefter med Geheimeraad Grev Frederik Ludvig Oertz ;
hun havde, efterat være skilt fra denne, atter antaget sit Pige-
navn men beholdt Grevindetitlen. Hendes Sødskendebarn paa
mødrene Side endelig var Konferentsraad, Postdirektør W. L.
Rheder, Søn af Etatsraad Reimer Peter Rheder og Anne Chri-
stine Wibe 2). Paa en Glaspokal, som efter Traditionen blev foræret
Friderica til hendes Konfirmation, er under en Krone graveret
to Skjolde henholdsviis med Walters Vaaben og med et sammen-
slynget F. W. samt følgende Vers:
Lebe, Wachse, griin und bluh, bisz ins grau und spåte Alter
Du geschåtztes Ebenbild von dem rådlich praven WALTER
Folge Seinen Tugenden, Lass sie Seyn in dir vereint,
Weil es dir ein jeder Wunscht, ders im Herzen Redlich meint
den 21. September 1749.
Fremdeles besidder Familien et Miniaturportræt (Pastel) af
Generalmajor Harbou og en Silhouet af hans Hustru, samt nogle
Optegnelser fra dennes Bibel, hvilke i Hovedsagen ligger til Grund
for Lengnicks Stamtavle: „Andreas v. Harbou".
Holger Christian Harbou, hjemmedøbt den 21. December 1727
og Daaben konfirmeret i Kirkerup Kirke den 28. Januar 1728;
„blev lagt ihjel af en Pige der i Huset Natten mellem den 1.
*) Ang. Walters og Rheders Vaaben se Adelslexikonet, ligesaa ang. Svanes^
der vel ei er adeligt, men danner 2. Felt i Grev Oertz's Vaaben; Baggers
beskrives i Zwergius: Det Siell. Gleresie S. 309 Anm.
*) Benzons Stamtavler; Zwergius anf. St. S. 341.
240
og 2. Sept. Pigen rømte strax bort om Morgenen, da hun mær-
kede, hvad sket var; gammel omtrent 8 Maaneder og nogle Uger" ^).
Anna Elisabeth Harbou, hjemmedøbt den 31. Oktober 1728,
Daaben konfirmeret i Kirkerup d. 19. November, „var stedse
svag fra Fødselen af, saa at det fast intet voxede eller trivedes,
indtil det omsider døde, gammel 15 Uger og nogle Dage**; be-
gravet den 14. Februar 1729.
Nieolai Harbon, hjemmedøbt den 1. Mai 1730, Daaben kon-
firmeret i Kirkerup den 31. s. M.; død før Faderen.
Anna Elisabeth Harbon, født i Rendsborg den 9. December
1732; død ugift i Huset hos Baron Gersdorflf paa Marselisborg
den 11. Juni 1800 og begravet i Viby den 18. s. M.
Panline Charlotte Harbon, født i Rendsborg den 5. Januar
1734; død før Faderen.
Magrdalene [ell. Madele] Sophie, var den mellemste af de ved
Faderens Død levende Søstre; antagelig er hun født 1737, og
har faaet sit første Navn (hvorved hun kaldtes) efter sin Far-
broder Andreas's Hustru. Den 28. September 1764 stod hun
Fadder til sin Broders ældste Barn. Hun skal være død ugift
efter i endel Aar at have været i Huset hos sin Svoger Scharf-
fenberg.
Charlotte Lonise Harbon, døbt i Gitadelskirken i Kjøbenhavn
den 7. April 1740, blev i Kjøbenhavns Garnisonskirke den 27.
April 1764 gift med Herman Nicolai Scharffenberg, døbt i Borge den
13. Januar 1738, Søn af Seeondmajor ved 1. Smaalenske Infanteri-
regiment Ulrik Ditlev Scharffenberg og Mariane Kirstine Vind.
Ligesom P. M. Harbou og hans Hustru, vare saaledes deres
Datter og hendes Mand (fra hvem de nulevende danske og, til-
dels idetmindste, de norske Scharflfenberger nedstamme) gjennem
Familien Vind beslægtede i Sideliniens 4. Led. H. N. Scharffen-
berg stod som Underofficer ved 2. Søndenfjeldske Dragonregunent,
da han den 12. Februar 1755 blev Fændrik ved 1. Smaa-
lenske Infanteriregiment; den 11. Februar 1758 blev han Sekond-
lieutenant, 1762 Premierlieutenant, den 1. Januar 1766 Kapitain
^) Sørbymagle-Kirkerup Kirkebog.
241
og den 26. April 1780 Major med Ane. fra 22. Januar 1776;
den 11. August 1786 blev han Chef for 2. Throndhjemske Gre-
naderkompagni, den 22. August 1788 for Fredriksvæmske og
30. Januar 1789 for 1. Throndhjemske; den 29. Mai samme Aar
blev han Premiermajor ved 2. Throndhjemske Infanteriregiment,
den 17. Juli 1795 Oberstlieutenant med Ane. fra 31. Juli 1790,
fik den 10. Juni 1803 Karakter af Oberst og blev den 9. Januar
1807 dimitteret med 400 Rdl. Pension. Han døde den 13. Ok-
tober 1810, hans Hustru omtrent 3 Aar senere. — I Konduite-
listen fra 1764 faar Seharflfenberg følgende Skudsmaal: „god
Officer, Lyst til Tjenesten, anstændig Opførsel*.
Generation XII.
Andreas Harbous og Friderica Walters Børn.
Pauline Charlotte Maria Harbon, født den 25. September 1764,
ligesom alle sine Sødskende i Kjøbenhavn og døbt i Garnisons-
menigheden. Den 17. Februar 1790 blev hun i Aarhus gift med
Christian Ditlev Adolph Arenfeldt, født i Flensborg den 11. (eller
13.) Februar 1758, Søn af Major ved Livregiment Kyradserer Bal-
thasar Levin Arenfeldt og Juliane Antoinette Louise Kirchhoflf.
Adolph Arenfeldt blev den 4. Marts 1772 Landkadet og
Kadetkorporal den 16. August 1775, fra hvilken Dato han fik
Anciennitet, da han den 17. Februar 1779 blev Sekondlieutenant
ved Bornholmske (senere Aarhusiske) Infanteriregiment; den 13.
Mai 1785 blev han Premierlieutenant med Ane. fra 2. Marts s.
A., men afgik d^i 7. September 1787 som Kapitain og Chef
for S. Jarlsbergs Kompagni til 2. Smaalenske Infanteriregiment.
I 1789 kom han med sit Kompagni til 2. Agershusiske Re-
giment, men blev den 31. December s. A. forsat til Norske
Jægerkorps, hvor han den 1. Juni 1798 blev Major. Den
18. Februar 1806 blev han Oberstlieutenant ved Vesterlenske
Regiment med Ane. fra 23. August 1805,. og beordredes den
28. Oktober s. A. til at overtage Kommandoen over Regimentet,
hvorfor Chefen, Generalmajor Tobiesen skulde svare ham 300 Rdl.
aaxlig. Den 17. Juli 1810 fik han Obersts Karakter og blev den
5. Februar 1811 Chef for Regimentet og Kommandant over de
16
242
Christianssandske Fæstninger og Batterier, i hvilken sidste Stil-
ling han forblev til sin Død. Udnævnt til Generalmajor den 22.
Mai 1814, kommanderede han Reservebrigaden i Felttoget s. A.
Efter Norges Forening med Sverige blev han den 26. November
1814 Generallieutenant, ved Omorganisationen den 1. Januar
1818 Chef for Christianssandske Brigade og den 24. Juni 1828
General. Ridder af Dannebroge var han bleven den 28. Januar
1811; senere blev han først Kommandør, saa Storkors af Sværd-
ordenen. General Arenfeldt eiede Gaarden Boen ved Christi-
anssand og døde her den 10. Juni 1833 som den ældste Officer
i den norske Hær og en høit anset Mand. Ogsaa Kong Frederik VI
satte i sin Tid stor Pris paa ham, men kunde siden ikke glemme
ham, at han uden ved Fødsel eller Slægtskabsbaand at være
knyttet til Norge blev der efter Adskillelsen^). — Hans Hustru
døde den 27. August 1836. Fra dem stammer den nulevende
Linie af Arenfeldteme, der vel er bosiddende i Norge, men hvis
Hoved i Aaret 1884 tiltraadte Stamhuset Sæbygaard i Jylland.
Frederik Hans Walter Harbou, født den 27. Oktober 1765.
Han blev allerede den 30. Marts 1769 indskrevet til Søkadet,
men blev Landkadet den 7. April 1774; „som Følge af en Ulykke,
han var kommen til, da han var kommanderet ombord i de
kongelige Skibe" ^), maatte han imidlertid opgive den militære
Karriere og blev den 5. Juni 1781 Page hos Kongen. Den 19.
Februar 1783 blev han, som det synes efter Anbefaling af Kron-
prindsens Lærer Sporon^) i T. G. Schlanbuschs Sted Kammer-
page hos Kronprindsen, og skal i denne Egenskab have været
tilstede, da Prindsen i Statsraadet tiltvang sig Regjeringen^).
Medens han var Kammerpage, blev han 1784 immatrikuleret ved
Universitetet, privat dimitteret af en Hr. Bugge, 1787 juridisk
^) Jvf. Anker: Norske Generalspersoner S. 32 og Dansk biogr. Lex. I, 315.
*^) Indkomne Kommandosager 1798, Juli.
•^) H. P. Giessing: Struensee og Guldberg S. 254; jvfr. S. 328 „Bock og Kammer-
page Harbou er deres [o: Guldbergs og Schacks] eneste Haab**.
*) Dette omtales dog ikke i nogen af Beretningerne om Begivenheden. — I
A. B. Rothes , Historisk Efterretning** (aftrykt i det af de samlede Arkiver
udgivne Mindeskrift, „Regjeringsskiftet 1784") findes (S. 30) den Urigtighed,
at H, ved Kronprindsens Konfirmation udnævntes til hans Kammerjunker.
243
Kandidat med Laud. og den 27. Februar 1788 Auskultant i
Rentekammeret. Den 10. Februar 1790 afgik Kronprindsens
Kammerjunker Godske Hans von Krogh ved Døden og skal paa
Dødsleiet have bedet Kronprindsen om, at hans Broder maatte
blive hans Eftermand, hvilket Prindsen skal have meddelt Harbou
med Tilføiende: »De vil kunne forstaa, at jeg ikke kunde afslaa
den døende Mand hans Bøn.** »Ja! men Deres kongelige Høihed
vil ogsaa kunne forstaa, at jeg i saa Fald ikke kan forblive i min
nuværende Stilling," var Kammerpagens Svar. Denne Familie-
Anekdote finder Bekræftelse i en kgl. Resolution af 12. Mai 1790^),.
hvorved approberes en Omfordeling af de i Reglementet for
Kronprindsens Hofstat fastsatte Beløb; idet Sekondlieutenant i
Fodgarden Adam Gottlob von Krogh udnævnes til Kammer-
junker hos Kronprindsen med den hidtilværende Kammerpages
Gage (400 Rdl), medens Harbou entlediges med Titel af Kammer-
junker og en Pension lig den tidligere Kammerjunkers Gage
(800 Rdl.) — alt fra G. H. von Kroghs Dødsdag at regne.
Den 30. December 1801 ægtede Harbou i Frederiksberg
Kirke (Vielsen indført i Nikolai Kirkebog i Kjøbenhavn) Ane
Marie Prætarius, født i Christianssted paa St. Groix den 23.
Februar 1777, Datter af kongelig Bogholder paa St. Groix, senere
Grosserer i Kjøbenhavn Johannes Prætorius og Marie Elisabeth
Brøchner; A. M. Prætorius havde tidligere i Vestindien været
gift med en Hr. Gallumore.
Kort før sit Bryllup var Harbou den 6. November s. A»
bleven sumumerair Direktør i Generalpostamtet og tillige Se-
kretær i Kanaldirektionen, ved hvilken Leilighed der tilstodes
ham 100 Rdl. aarlig for Afsavn af frie Værelser i Palæet ved
Kalveboderne, hvilke han havde beholdt efter sin Afgang fra
Kronprindsens Hofstat, men som „nu ikke længere vare enten
tilstrækkelige eller bekvemme 'for ham"^). Dette Tillæg beholdt
han, da han den 4. Februar 1809 blev virkelig Postdirektør med
den reglementsmæssige Gage af 1800 Rdl., hvorimod hans Pen-
sion nu faldt bort. Samtidig fratraadte han som Sekretær i
^) FinantskoUegiets Forestillingsprotokol s. A.
^) FinantskoUegiets Forestillingsprotokol s. A.
16*
244
Kanaldirektionen men indtraadte i Direktionen for den kgl.
Porcellænsfabrik, til hvis Drift Postkassen ydede Tilskud. Den
8. Juli 1810 fik han Kammerherrenøglen og den 8. Mai 1811
blev han Medlem af den under s. D. oprettede Kanal- Havne-
og Fyr-Direktion for begge Riger og Hertugdømmerne^).
I Henhold til „en allerhøieste mimdtlig Befaling** foretog
han nogle Forsøg med „bredfælgede Hjul" 2); muligen staar det
i Forbindelse hermed, at han ved særlig dertil konstruerede
Vogne besøi^ede Transport af Brænde fra Statsskovene i Nord-
sjælland til Kjøbenhavn, en Sag, som forøvrigt foraarsagede ham
endel Ubehageligheder, som han fremstillede for Offentligheden
i en Piece »Til mine Venner og Velyndere** (Kjøbenhavn 1808).
Ligesom sin Broder Wilhelm (se ndf.) har han vistnok havt
nogen Tilbøielighed til økonomiske Experimenter, der kostede
mere end de indbragte; dette var idetmindste Tilfældet med
en mindre Eiendom, han i disse Aar eiede og drev i Ballerup
Sogn, Kjøbenhavns Amt. I Forbindelse hermed kan nævnes et
Indlæg, han gav i en Diskussiot) om ^Hegn og Ævre** ^).
Den 8. Juli 1820, altsaa netop Tiaarsdagen for sin Udnævr
nelse til Kammerherre, blev Harbou udnævnt til Toldforvalter i
Rendsborg, et efter Datidens Forhold særdeles vel aflagt Em-
bede, hvortil der havde meldt sig 34 Ansøgere. Samtidig blev
hai;i befalet til at indtræde i den „slesvig-holstenske Kanalopsigts-
Kommission**, men allerede to Aar efter udtraadte han efter An-
søgning af denne, vistnok nærmest som Følge af Uoverensstem-
melse med Kommissionens Formand, Amtmanden i Rendsborg,
Geheimeraad T. 6. Schlanbusch, med hvem han allerede ved
Hoffet havde staaet paa en spændt Fod. Heller ikke til det
ham foresatte Kollegium var hans Forhold altid det bedste; det
var mod Kollegiets Indstilling, at han i sin Tid var bleven ansat,
og det kom derhos undertiden til Rivninger af principiel Natur,
særlig med Konferentsraad C. F. Schleyer, der som Deputeret
varetog de Slesvig og Eiderkanalen vedrørende Anliggender.
^) Medd. fra Rentekammerark. 1877, S. 35.
^) Finantskoll. Forestillingsprot. 1809.
^ Dansk Minerva 1816.
245
Exempelvis skal anføres en Sag, der viser Harbou som en
unægtelig noget egenraadig, men nidkjær og energisk Embeds-
mand, hvorimod den sidstnævnte Egenskab ikke synes at have
været det fremherskende Træk i Kollegiets Forretningsførelse. I
Aaret 1825 havde Harbou stoppet nogle Skibe, der under Pas-
sagen af Kanalen ved Rendsborg Toldsted havde opgivet deres
Ladning urigtig, og særlig havde han ladet to af dem fuldstæn-
dig losse forat forsikkre sig om, at hitet var ulovlig skjult; ved
det ene var der nemlig opdaget en hemmelig Gjennemgang fra
Kahytten til Lasten, og om det andet var det oplyst, at det i
Smug havde losset Varer paa Budelsdorf Mark udenfor Rends-
borg. Som det udtrykkelig var udtalt i Kanal-Passage-Forord-
ningen, maatte Skibe, der bleve grebne i Misligheder, tilskrive
sig selv det Ophold, der herved foraarsagedes dem; ikke desto
mindre opløftede „Hamburger BSrsenhalle" et Ramaskrig og op-
fordrede Byens Handelsstand til fremtidig ikke at benytte Kanalen.
Harbou oplyste nu i samme Blad, at det alt i alt var 4 af over
1700 Skibe, der vare blevne stoppede, og efter Henvendelse fra
det danske Udenrigsministerium lovede det hamborgske Senat
at paatale det Skete og forebygge Gjentagelser; men hvad enten
nu Kollegiet hyldede Principet, at man ikke bør irritere Fjenden
eller der laa Åndet bagved, saa gjorde det gjældende, at det i
sin Tid havde tilskrevet Toldkammeret i Rendsborg, at nævnte
Bestemmelse i Passageforordningen ikke maatte tages bogstavelig,
da Formaalet hovedsagelig var at „advare** vedkommende Skippere
og Befragtere, og udvirkede en kongelig Bemyndigelse af 11. Ja-
nuar 1826 til at give den altfor ivrige Toldforvalter „en alvorlig
Tilrettevisning for hans instruktionsstridige og for Kanalfarten
skadelige" Fremgangsmaade^).
I Foraaret 1833 blev Harbou angreben af en „Forhærdelse
af Leveren**, men ud paa Sommeren antoges Sygdommen for
hævet, og Lægen raadede ham til at foretage en lille Rekrea-
tionsreise. Ledsaget af sin yngste Søn Andreas afreiste han den
22. August til Slesvig, hvor hans ældste Søn Adolph var Au-
*) Gen. Toldkammer- og Kommerce-KoU.s tydske ForestilliMgsprotokol s. A*
246
skultant ved Overretten, og hvor han havde en Indbydelse til
at besøge en tidligere Undergiven, Amtsforvalter Justitsraad
Bahnson. Den 23. August om Eftermiddagen døde han pludselig
i Bahnsons Hus, og blev, da Liget ikke taalte at flyttes til Rends-
borg, begravet i Slesvig den 26. s. M. — Hans Hustru døde i
Rendsborg den 15. Marts 1844.
De havde ialt havt 10 Børn, alle fødte i Kjøbenhavn og
døbte i Christiansborg Slotsmenighed. Fem Sønner og en Datter
overlevede Forældrene.
Paul Frederik Harbou, født den 9. Marts 1768, blev Kadet
den 27. Juni 1781 m. Ane. fra 7. April 1774 og den 6. Fe-
bruar 1782 Page hos Kronprindsen, men afgik fra denne Stilling,
da han den 31. December 1783 blev Sekondlieutenant ved Kron-
prindsens Regiment med Ane. fra 7. August 1782; kom den
12. December 1788 som Premierlieutenant til 3. jydske Inf.-Re-
giment i Aalborg, hvor han den 15. Oktober 1791 blev karak-
teriseret Kapitain, den 12. December 1794 Stabskapitain og den
4. Oktober 1799 Chef for Regimentets 1. Grenaderkompagni.
Sammen med sin ældre Broder var han 1784 bleven Student og
1787 juridisk Kandidat med Laud. Han har forfattet endel
Poesier, som dog ei bleve trykte.
Den 20. April 1796 ægtede han i Udbyneder Kirke Ida
Johanne Frederikke von Arenstorff, født paa Overgaard den 10.
April 1774, Datter af Etatsraad Frederik Christian von Arenstorfif til
Overgaard og Albertine Cathrine Benzon. Hun døde under et
Besøg hos Svigerforældrene i Frederiksort den 4. September 1798
uden Børn, han i Aalborg den 26. December 1800.
Jacob Henrik Harbou, født den 23. Juli 1769, død den 26.
Juni 1770.
Wilhelm Henrik Harbou, født den 13. Januar 1771, var ind-
skreven til Søkadet den 6. Januar 1777, men blev Landkadet
den 15. Oktober 1783, Fændrik ved Faderens Regiment (Aar-
husiske, 1. Jydske) den 7. Oktober 1785, Sekondlieutenant den
17. April 1789, Premierlieutenant den 8. Januar 1796, men den
17. Juni s. A. sat å la suite i Armeen for at være Kammer-
junker hos Arveprinds Frederik og tillige Kavaller hos dennes
247
Søn Prinds Christian Frederik; den 13. Januar 1801 blev han
Kapitain ved Nordsjællandske Landvæmsregiment og stod som
saadan indtil den 2. April 1806. Ved Arveprindsens Død
fik han den 3. September 1806 udbetalt 3000 Rdl. „til Ekvi-
pering* og blev den 7. November s. A. Hofmester (Hofchef)
hos den Afdødes Døttre, Prindsesseme Juliane Sophie og Louise
CSiarlotte; efter at disse begge vare formælede, blev han den
22. August 1812 ansat ved Prinds Christian Frederiks Hofstat
med Titel af „Kæmmerer** ^). Da Prinds Christian 1813 gik
som Statholder til Norge, var han ledsaget af sin Staldmester
Clauson-Kaas som Reisemarskal, medens Harbou blev ved
Prindsens „Hus" i Kjøbenhavn *). Efterat Prinds Christian havde
ladet sig udraabe til Regent i Norge, ansatte Frederik VI Harbou
med hans tidligere Charge som Gouvernør for den femaarige
Prinds Frederik Carl Christian, men efter Pi-inds Christians Til-
bagekomst fra Norge traadte han tilbage i sin forrige Plads.
Som rimeligt var for en Mand i Harbous Stilling, kom han
i Berøring med mange i social Henseende fremragende Mænd og
stod, som det fremgik af hans efterladte Korrespondance^), i et
meget venskabeligt Forhold til en stor Del af disse — idetmindste
i hans Velmagtsdage. Han var tillige en fint dannet Mand
med mange Interesser og traadte gjerne i Forbindelse med sin
Tids Skjønaander, f.' Ex. med Jens Baggesen, C. J. Boye og
St. St. Bicher. Den Sidstnævnte dedicerede ham 1807 1ste Del
af sin Oversættelse af Ossian, og da han et Par Aar senere be-
sluttede at „overlade sig til sin Bestemmelse** Digterkunsten,
forelægger han Harbou — sin anden Fader, som han kalder
ham — sine første Forsøg*). — Baggesen tilskrev 1817 „til Tak
for en Pris Tobak* Harbou en Ode, der gav Anledning til en
Korrespondance paa Vers mellem Baggesen og Etatsraad Holten,
^) Hølge den ham i disse Stillinger tilkommende Rang (II. Kl. Nr. 4 efter
Rangforordn. af 1808) tituleres han efter sin Afgang oftere Geheime-
etatsraad.
*) Jvf. Ahnfeldt: Christian VUFs Dagbog i Norge S. 11.
^) Den var ved et Tilfælde kommen i nu afdøde Kapt. Agerholms Besiddelse.
(Jvf. Jydske Saml. II, S. 193).
*) Jydske Saml. U S. 194 fif.
248
Gouvemementsekretær i Fyen^). — Det kan ogsaa nævnes, at
Søhelten Peter Willemoes var en Ven af ham^).
Hoftjenesten og de litterære Interesser vare imidlertid util-
strækkelige til at sysselsætte ham, og da han desuden kunde
ønske at forøge sine Indtægter, eftersom han, der selv var ugift
og levede forholdsvis tarveligt, aarlig anvendte ikke ubetydeligt
til Understøttelse af Andre (saaledes henved et Par Tusinde RdL
til Moderen, der blev 92 Aar gammel, og den yngste Broder)
indlod han sig paa forskjellige landøkonomiske og industrielle
Foretagender. 1816 kjøbte han Sandholmgaard (26 Td. Hrtk.,
Blovstrød Sogn, Frederiksborg Amt) og omtrent ved samme
Tid et Par Bøndergaarde og nogle Skovparceller i Nærheden
deraf samt en Olie- og KommøUe ved ved Usserød^); fremdeles
eiede og drev han et Lysestøberi og Sæbesyderi i Lyngby og
en Gaard i Adelgade, hvor der var anlagt et Kattuntrykkeri.
Disse Foretagender mislykkedes imidlertid ganske for ham, saa
at han i 1822 maatte opgive sit Bo. Blandt hans Kreditorer
vare flere af de fyrstelige Personer, til hvilke han havde været
knyttet, og af disse tog Prinds Christian ham hans Opbud meget
ilde op; derimod bevarede Prindsesse Charlottes Gemal, Landgrev
Wilhehn af Hessen, ham ogsaa efter hans Uheld den Bevaagen-
hed, som tidligere Tjenester havde erhvervet ham. Han maatte
selvfølgelig fratræde sin Hofstilling og døde efter i nogle og tyve
Aar at have ført et meget tilbagetrukket Liv i GI. Haderslev
den 11. Marts 1845. Han havde ikke været gift, men havde en
Pleiesøn, som han dog havde den Sorg at miste allerede 1834
efter længere Tids Svagelighed.
Carl FerdiBand Joachim Harbon, født den 12. Juli 1774, blev
Landkadet den 15. Oktober 1783, Fændrik ved 1. jydske Infanteri-
regiment den 19. December 1794 med Ane. fra 28. Oktober 1791,
karakteriseret Sekondlieutenant den 6. September 1799, virkelig den
^) Se Baggesens Danske Værker VI. Bind og Carl v. Holten: Rimbreve og
Smaadigte (Odense 1821).
•-') I O. Lutken: Om Peter Willemoes S. 191 er trykt et Brev fra W. til H.,
der m-igtig er henført til hans ældste Broder.
*) Jvf. Christensen: Hørsholm S. 306 og 319.
249
14. Marts 1800, Premierlieutenant den 10. Juni 1803. Under Kan-
tonnementet i Holsten 1806 var han Kompagnikommandør og i en
Inspektionsrapport af 12. August s. A. udtaler Generallieutenant
Moltke: „Ved det 1ste, nemlig Grenaderkompagniet, var det
især opfaldende, hvor meget samme havde vundet ved den af
Premierlieutenant v. Harbou i dette korte Tidsrum anvendte
Flid og DueUghed"!). Den 16. Januar 1809 blev han Stabs-
kapitain, men blev den 9. Juni 1812 sat å la suite med Extra-
gage; han skal en Tid have været anvendt til Opmaalingsarbeider,
navnlig i Norge. Den 7. Januar 1817 indtraadte han atter i
Numer, men blev den 14. November s. A. afskediget paa Grund
af en Subordinationsforseelse, for hvilken han vægrede sig ved
at gjøre Afbigt. Senere skal han være bleven en stor Særling.
— Den 25. Februar 1827 ægtede han Christiane Frederikke Elisabeth
Unmachy født i Kjøng den 16. Juni 1793, Datter af Vævermester
Unmach ved Kjøngs Fabrik. Hun havde været Selskabsdame
hos hans Moder, og Ægteskabet, der blev barnløst, var af Hen-
syn til den gamle Dames Fordomme opsat til efter hendes Død.
— Harbou døde i Kjøbenhavn den 31. Juli 1842, hans Hustru
den 10. September 1857,
De 6 Sønner, som Generalmajor Andreas Harbou havde
foruden de her omtalte, døde alle kort efter Fødselen; to af
dem erholdt Nøddaab og bleve opkaldte efter Faderen.
Generation XI.
Niels Harbous og Maria Bergs Børn.
Nicolai Harbon, døbt i Hohnens Kirke i Kjøbenhavn den 12.
December 1716, blev den 26. Juni 1734 karakteriseret, den 18.
Oktober 1737 virkelig Fyrværker ved Holstenske Artilleri (Rends-
borg), den 23. August 1743 Stykjunker, den 23. Mai 1753 ka-
rakteriseret og den 26. April 1758 virkelig Lieutenant. Samtidig
blev han forsat til Kompagniet i Oldenborg, men kom kort der-
paa til Frederiksort, hvor han døde den 7. November s. A.
Den 22. Juni 1753 var han i Rendsborg bleven gift med Johanne
') Medd. fra Kngsark. H S. 220.
250
Sophie BarchenféU^ født den 29. November 1721 i Rendsborg,
hvor hendes Forældre, Joachim Barchenfelt og Hustru Eisabe
Auguste, vistnok vare Borgerfolk. Hun fik som Enke eftergivet
et Gageforskud, hendes Mand havde faaet, og havde da to Bøm^).
Hun døde den 23. Marts 1792.
Anna Birgitte Harbon, døbt i Helsingør i St. Mariæ Kirke d.
4. April 1718, blev gift 1740 (Indskud i Enkekassen 17. August)
med Johan Georg Ziegenhorn; denne blev den 1. December 1721
Fyrværker ved Holstenske Artillerikorps, den 20. November 1730
Stykjunker, den 24. December 1734 karakteriseret Lieutenant,
den 20. Februar 1736 virkelig, den 23. August 1743 Pontonner-
kapitain og den 10. August 1745 Fyrværkerkapitain; s. A. den
7. September døde han i Rendsborg, hans Hustru smsteds den
22. Februar 1766. De havde en Datter Anna Marie Elisabeth
Ziegenhorn, der var gift først med Artillerilieutenant Ezechias Wil-
hehn Rameyer og dernæst med Overauditør Johan Philip Kiicker.
Andrea Harbou, døbt i Helsingør St. Mariæ Kirke, den 22.
Januar 1720, maa være død som Barn.
Sophie Elisabeth Harbou, født i Helsingør den 31. Mai 1721
(døbt den 6. Juni), blev 1744 (Indskud den 19. Juni) gift med
Christian Maule, Søn af Generalmajor og Chef for Holstenske
Artilierikorps Martin Maule, i 2. Ægteskab med Charlotte
Hedvig Arentzen, Søster til den bekjendte Generallieutenant E. L.
Arentskjold. Ghr. Maule blev den 17. Mai 1730 Landkadet, den
26. Juni 1834 Stykjunker reforme ved Holstenske Artilleri, den
20. Februar 1736 virkelig Fyrværker, den 18. Oktober 1737
virkelig Stykjunker og den 23. August 1743 Lieutenant. Han
døde den 16. Februar 1754, og efterlod to Sønner, som bleve
opdragne hos Morfaderen og ved dennes Indflydelse ansatte som
reforme Fyrværkere i Korpset, men afskedigede ved den Saint-
Germainske Reduktion 1765 (se o\i,). Den ældste, Heinrich
Friederich Nicolaus, blev siden Infanteriofficer og afgik 1806 med
Oberstlieutenants Karakter fra 1. Jydske Regiment. Den yngste,
Johan Martin, maa være død før Morfaderen.
^) Refer. Sager 1760, 6. Februar.
251
Anna Rebecca og Andrea Harbon, fødte i Rendsborg henholds-
vis den 31. Marts 1723 og den 19. December 1725, begge døde
før Faderen.
Generation XII.
Nicolai Harbous og Johanfie Sophie BarchenfeUs Børn,
Margrrethe Harbon, var født i Rendsborg 1753 og levede
endnu 1760, men var død før Farfaderen.
Nicolai Christoph Frederik Harbon, født i Frederiksort den 19.
Juni 1755, blev den 3. Februar 1762 Fyrværker reforme i Hol-
stenske Artillerikorps, men reduceret 1765. Senere kom han til
Bornholmske Infanteriregiment, hvor han tjente som Underofficer,
da han den 2. December 1775 blev Sekondlieutenant ved Sles-
vigske Regiment, mod at betale endel af sin undvegne Formands,
V. Scheeles, efterladte Gjæld; den 14. Mai 1783 blev han karak-
teriseret, den 25. Februar 1785 virkelig Premierlieutenant, den
12. September 1788 Stabskapitain, den 23. April 1790 Kompagni-
chef og den 13. Marts 1801 Major. Han døde i Tønder paa en
Sessionsreise den 21. April 1804. Den 23. April 1793 havde
han i Husum ægtet Charlotte Sophie Auguste Bernhardine War-
denburg, født i Rendsborg den 9. Mai 1770 og død den 15. Mai
1858, Datter af Major Heinrich Nicolaus Wardenburg og Chri-
stiane Marie Dorothea Vitzthum von Eckstedt. Fra dem stammer
den nulevende yngre Linie af Familien Harbou.
Generation XI.
Andreas Harbous og Dorothea Magdalene Neves Børn,
En Søn, født og død 1737.
Peter Harbon, født omtr. 1738, blev den 9. Marts 1757
Fændrik ved Nordenfjeldske gevorbne Regiment, hvor han var
Sergeant, kom i April 1758 fra Frederiksstad til Christiania og
blev den 18. Juni 1760 Sekondlieutenant ved Livkompagniet. 1
Konduitelisten 1764 faar han følgende Skudsmaal: „Ist von Natm-
etwas einfåltig und hat einen schweren Begriff; zeiget aber einen
guten Willen imd ist zu allem, was ihm befohlen wird, gehor-
sam; seine natiirlichen Mangel machen ihn jedoch zu sehr Ave-
252
nigen Dingen recht brauchbar. Seine ubrige AuflPiihrung ist sonst
ganz gut und anståndig". Maaske i Haab om at faa sine Kapaciteter
bedre paaskjønnede andetsteds, søgte han gjentagende men uden
Held om Forsættelse, bl. a. i September 1766, da han efter
Exercertiden havde faaet tre Maaneders Orlov til Danmark og
senere Forlængelse til det følgende Foraar. Ved en større Re-
duktion den 24. Oktober 1767 blev han afskediget og hans øv-
rige Liv er ubekjendt; han synes at være død uden Livsarvinger
inden 1790.
Niels Harbou, født omtr. 1739, blev den 6. Juli 1757 Fæn-
drik ved 1. Agershusiske Regiment, hvor han i 4 Aar havde
staaet som Underofficer; den 21. Marts 1759 blev han Sekond-
lieutenant og den 25. Marts 1761 Premierlieutenant. Han var
da ansat ved den Del af Regimentet, der var udkommanderet
til Holsten og døde her ugift den 7. Mai 1761.
Christian Harbon, født omtr. 1743 (paa Frederiksten?), blev
den 13. Februar 1760 Fændrik ved sin Onkels og Formynders
H. Chr. Harbous Regiment (3. Throndhjemske) og Kompagni
(Orkedals); 1764 fik han følgende Skudsmaal af dennes Efter-
følger, Oberst Andreas Grønn: „Denne unge Officer, der har
været kommanderet med mig til Holsten, har jeg havt Møie med
at bringe fra hans Ungdoms Feil, maa dog derhos tilstaa, at i
den korte Tid, jeg har kommanderet Regimentet, har han vist
nogen Bedring ; jeg er af den underdanigste Formening, at, naar
Aarene komme, kommer ogsaa Eftertanken. Hans Ungdoms
Rasenhed har forvoldt, at han lidet eller intet har appliceret sig
paa Tjenesten, dog forsikkrer jeg mig selv om hans Forbedring
i at have et vaagent Øie med ham". Han havde dengang tjent
i 6 Aar og var 21 Aar gammel. Den udviste Overbærenhed
frugtede dog ikke; den 17. April 1765 blev han ved kgl. Reso-
lution paa en Krigsretsdom kasseret paa Grund af Klammeri
med en Fændrik Frost, hvem han havde regaleret med „Schelt-
worten und Maulschellen" ; samtidig blev Frost efter Krigsrettens
Indstilling afskediget uden Ret til at bære Felttegnet, fordi han
„durch seine infame Gelassenheit jenen zu besånftigen gesucht,
und sogar nachdem die Sache allbereits gerichtlich tractirt ge-
253
worden, solche Begegnung durch giitlichen Vergleich abzuthuen
sich bereitwillig erzeugt hatte" ^).
Den 24. Juli 1764 havde Christian Harbou en uægte Datter
til Daaben i Orkedals Kirke; Fadderne vare to Lieutenanter af
2. Throndhjemske Regiment Bie og Eppingen, en Madame Som-
mer og Karen, Johan Riverts's, vistnok Moder til Barnemoderen
Christiane Riverts; Barnet fik Navnet Christina Harbou. S. Å.
den 5. December blev han ved kongelig Resolution fritagen forat
staa aabenbart Skrifte i Anledning af, at han havde besvangret
Pigen Christiane Steen. Han har altsaa baade i den ene og
den anden Retning været mildest talt temmelig vidtløftig.
Kort derpaa falder hans Afskedigelse og umiddelbart herefter
forekommer som Fadder i Orkedalen „Madame Harbou". Denne
var dog neppe, som man af den ovenomtalte Barnedaabs saa at
sige officielle Karakter kunde tro, Barnets Moder; hans første
Hustru og Moder til hans to Sønner skal have været Gjertrud
Andrea Tromp^\ født i Børsen 1734, Enke efter Borger i Thrond-
hjem Johannes Hagen (død den 10. Juli 1764); hun døde paa
Eide i Thingvold den 22. November 1778. Harbou giftede sig
2. Gang den 29. Mai 1789 i Throndhjems Frue Kirke med
Birgitte Cecilie Clausen^ døbt i samme Kirke den 28. Mai 1762,
Datter af Kjøbmand Hans Jacob Clausen og Anna Lykke ^).
Naar ovenfor Generalmajor H. Chr. Harbou er omtalt som
Christian Harbous Formynder (hvilket Hverv efter Generalens
Død gik over til hans Søn og Svigersøn, Kapitaineme Niels
Harbou og Selchier), da gjælder dette kun for den Formue, der
var tilfalden ham efter hans Forældre; for den Kapital, som han
havde arvet efter sin Mormoder, var derimod Morbroderen, Major
Johan Neve hans Formynder; det synes imidlertid, som om
Alle helst vilde være fri for dette Formynderskab*). Efterat han
var bleven myndig, har han vel spist sin Formue op; hvad han
ellers har levet af, ved jeg ikke. Han synes at have ført en
^) Indkomne Justitssager 1765, April.
^) Ifølge Opgivelse fra afd. Hospitalsfoi stander Hornemann i Throndhjem.
^) Jvf. N. R. BuU: Den trønderske Slægt Bull, S. 56.
^) Generalkrigsdirektoriets Resolutionsprotokol 1764, 8. Februar.
254
temmelig omflakkende Tilværelse ; hans første Hustru døde, som
nævnt, i Thingvold, og nogle Aar senere opfordrer J. Løch i
Sunddalsøren Fændrik C4hristian Harbou, der tilforn opholdt sig
paa Nordmøre, men nu skal være flyttet til Throndhjem, til at
indløse et Sølvlommeuhr, han to Aar tilforn havde sat i Pant
hos ham^). Hans Formuesforhold har saaledes neppe været
glimrende, men bleve vel bedre, da han efter sin ovennævnte
Morbroder Major Neve (f 1780) bl. A. arvede Halvparten af
Færder Fyr. 1790 bortforpagter Harbou denne Halvpart til sin
„Fætter** Claus WieP), og 1798 afstaar han den til Kronen mod
en aarlig Erstatningssum af 300 Rdl. Efter hans Død (i Orke-
dalen den 25. September 1812), gik Retten til denne Aarpenge
over til hans Enke (død i Orkedalen den 7. Februar 1832) og
fra hende til hendes 2. Mand, Proprietær Frederik Christian Krabbe
Bull, i hvis Slægt den endnu er^).
Idet jeg herved slutter disse Optegnelser, skal jeg for de
følgende Generationer henvise til vedføiede Stamtavle II. Som
det af denne vil ses, blomstrer Slægten endnu i to Linier, af
hvilke dog den yngre ikke synes at skulle fortsættes udover
Generation XIV. Den ældre har atter delt sig i fire Grene: en
i Danmark, to i Tydskland og en i Nordamerika; i alle tre Lande
findes nu mandlige Repræsentanter for Generation XV.
') Throndhjems Adressekontors Efterretninger 1782, 6. Decbr. (ved Frk. M»
Brandt).
'') Jvf. A. CoUett: Familien Elieson S. 5f.
•') Bull: anf. St, Naar Harbou her kaldes ^Lieutenant", finder det Støtte i
de officielle Dokumenter om Fyrets Afstaaelse; man skulde derefter tro,
at han maa have faaet en hæderlig Afsked, men jeg har Intet fundet des-
angaaende.
n
i i
irthe Marhou,
. PHegnet; ugift.
jKapitain v.
! m. Sophie
i!
I jL'bou, Anna Sphie J^aren Harhou,
1:762, Harbou, I f • » t 3. 10. 1765,
hstav f. 1. 1. 1704,1 g. 30. 1.1726 m.Jb^a» Ditlev
Il t 9. *• 1753, Beuschy t , f *• 4'-
" Tlhef ugift. ; 1761, Oberstlieut. v. 1. Ber-
r-ii legt. ?enh. Inf.-Regt.
-v^ ^ . =
Kt —
Flere
Børn.
1 1
I i
! t
I
255
Slægten Schult i Norge.
Af Capitaine B. Hielm.
J_Jer har allerede tidligt været forskjellige Personer af Navn Schult
her i Landet, men hvorvidt de staa i noget Slægtskabsforhold til den
nedenfov behandlede Slægt, vides for Tiden ikke. Et Par saadanne
Personer, der have baaret Navnet, nævnes i Slutten af nærværende
Arbeide, idet man har anført, hvad man ved om dem.
Oplysning om Feil eller Supplement til nærværende Stamtavle
om Slægten modtages med Tak.
Laurits Mortensen (Schult),
Hattemager i Faaborg i Fyen, f. ca. 1650, f i Faaborg om
Aftenen 1V12 1727. „Thorsdag dend 18de ejusdem blef han be-
grafven i Kirchen och Hr. Hans Bloch kastede jord paa hannem
og Prædikede ofver hannem".
* Anne Margrethe NielsdaUer, f. 1665, f i Faaborg % 1710.
De havde 9 Børn:
a. 1. Marike, f. i Faaborg 7i 1691-
b. 1. MoHen, f. i Faaborg Vs 1693, f der ^Vs 1697.
c. 1. Claus Schult, Sognepræst, f. Yio 1696 i Faaborg, f 71 Aar
gi. paa Tolgen i Østerdalen Ve 1767, begr. under Tolgens
Kirke ^% s. A. Han blev Student fra Odense Skole 1720
og ^7io 1725 ordineret til Sognepræst i Loppen, hvorpaa
han 1739 blev suspenderet og Svendsen forklarer (i sit
Manuscript til „Akershuus Stifts og geistlige Historie")
Aarsagen hertil saaledes:
„Da Provst Falck 1738 visiterede i Hasvik paa St Hans
Dag, klagede Almuen over, at denne Præst kun holdt 2de
Prædikener for dem om Aaret, nemlig Bededag og een
Gang i Thingtiden, hvorhos de bade, at Præsten ogsaa
een Gang i Fasten skulde besøge dem; de besværede sig
dernæst over, at SchuU talede for lavt og for strængt, samt
at hans Tale ikke indeholdt Trøst. SchtUt lovede at efter-
komme det første af deres Ønsker, samt at han vilde be-
stræbe sig for at tale høiere; men forsikrede, at han var
I
\
256
sig bevidst at prædike baade Loven og Evangelium. Striden bi-
lagdes da; men endnu i Juli Maaned s. A. fornyedes Klagerne
med Tilføiende, at han 4de Søndag efter Trin. i Hasvik Kirke
havde i Aflfect talt haardt til sine Anklagere og skjeldt dem ud
for Løgnere, Skjælmere og Bedragere, samt at han i samme
Kirke havde forseet sig ved Alterens Sacramentes Uddelelse og
endelig, at han havde betient sig selv med Sacramentet. Klagen
er undertegnet af Rejer Grundseth, Mons Klausen Kolbye, OU
Jørgensøn og Morten Svendsøn.*^ Han blev da 1739 suspenderet;
men under sit Ophold i Kjøbenhavn, hvorfra han under 4de April
1740 søgte om „at maatte tiltræde det mig allemaadigst anbe-
troede Embedes Betjening uden Skriftemaal, som jeg er for-
falden under efter Sagen formedelst Forseelse i Sacramentets
Uddelelse", fik han d. ^Vg 1740 Opreisning, idet Kongen under
s. D. resolverede: at han ved første Leilighed skulde opføres til
Forflyttelse til et bedre Kald, og blev ^Vi 1741, efter afdøde
Hr. Anders Schjelderup, udnævnt til Sognepræst til Tolgen, hvor
han ankom ^^/^ s. A., og hvor han holdt sin første Forretning
®/9 næstefter.
Biskop E, Hagerup siger i sin Erklæring af 6te Mai 1740
i Anledning af SchuUs Ansøgning om Opreisning, „at han [o:
Schult] i mange Aar har taget sig Frihed imod Ritualets Forbud
at communicere sig selv i Menighedens Paasyn, hvilket han vil
forsvare og ikke for Forseelse erkjende. Dernæst, at han i Nad-
verens Sacramentes Betjening har sig forseet, hvilket siges ikke
af Liderlighed at være skeet." Dersom „han ellers efter Prøve*"
fortsætter Biskoppen „nu i Kjøbenhavn kan eragtes bekvem for
Embedet opbyggelig at betjene, saa er han dog ubekvem for
Finmarken, fordi han er saa bange for Søen, at han fra Mikaelis
indtil over Paaske aldrig har været ved sit Annex Hasvig, hvor
den største Almue er om Vinteren og i saa lang Tid aldrig
har præstelig Tjeneste. Mandens Omstændigheder ere i Alt ynk-
værdige**.
Paa Tolgen efterlod SchuU sig et godt Eftermæle og fra sin
Embedsvirksomhed der skildres han som en noget egen Mand,
Tien som en godmodig og medgjørlig Præst, saa Klagerne fra
257
•hin finmarkske Almue vel nærmest maa tilskrives Raahed og
Tilbøielighed til Opsætsighed imod sin Sognepræst, Han skal
have været en „lærd Mand og en Mester i at disputere og i at
give kløgtige og bidende Svar, især hvis han blev tirret**. Da
Foged og Sorenskriver engang paaTolgensTing blev ham noget
nærgaaende i deres Spøg, sagde han: ,,Jeg har læst i en Bog
om Helvede at der findes en Bænk 3000 Al. lang og denne er
helt besat med Fogder og Skrivere*. I hans Menighed var den-
gang megen Oveiiro; efter en ualmindelig lang Vaartørke kom
engang Folk. til ham og spurgte, om der ikke snart kom godt
Veir; ^det veed ikke jeg," svarede han; „men* det maa den
gamle Kjærring^^^ som staaer der borte, vide; thi hun var ude
St Hans Natten". SchuU var 2 Gange gift:
* 1. i Bergens Domk. ^%. 1725 med Margrethe Seehuus, f
46 Aar gi. paa Tolgen 1742 (begr, Vs s. A.), med hvem han
havde 3 Børn;* hun opgaves 1722 at være 26 Aar gi. og var
Datter. af Jan Seehuus, f i Bergen 1722, og 2<i6n Hustru, Mar-
grethe GerdtZy t før V12 1728, da Skiftet efter hende afholdtes.
* 2, paa Tolgen 1ste Paaskedag (o: 6 April) 1749 med
Gidsken Kristine Schjelderup t paa Tolgen, f d^r ^^U 1761,
Datter af Hytteskriver paa Tolgen Peder Schjelderup og Louise
Hagerup, Saavidt vides havde Schult i dette Ægteskab 2 Sønner
og 2 Døtre.
a. 2. Laurentius Johannes SehuU, Skolelærer paa Hiteren, f. ca.
1729, t 50 Aar gi. paa Hiteren 1765 (begr. V2 s. A.);
han opgaves ved Moderens Død. 1742 at være 14 Aar gi.
og blev konfirmeret 1746. Han stod % 1749 i Tolgens
Kirke Fadder til sin Halvsøster Margrete Schult.
* med Anne Margrethe (Riber?), som i 1801 opgives
at være 56 Aar gi., og da opholdt sig hos Sønnen Jakob
Schult; formentlig Datter af Borger paa Hiteren Melchior
Anderssøn Eiber og Karen AndersdaUer Schjelderup.
ja. 3. Jakob Andreas SchuU, f. ca. 17f2, Husmand med
Jord; boede 1801 i Kjerringvik paa Hiteren og var
da 39 Aar gL, konfirmeret i Dolmø Kirke 1779.
* ^Vi 1788 (troL ^% 1787) i Dolmø K. paa
17
Kteteii m«d Marm Hmrik$daUør, soioi i 180% Ttf W Maar
gL og aUsaa skulde være f«él ea. 1771 ; maaflkr IMtlcr
af JSbairifc Hdkanå.
VL 4. Løwn^iilM Jfarjretfe&Aiilf, døftt i Dohnø K. ^/u 1787^
begravet der I S. |k Tvi. (^^ 35 Mtt)> 178a
». 4. I4iiimi^im Joh&mma StOmtt, døbt i Ik)kM M. 2ft SL
p. Tri. (&: 84 Oetoter) 17ML
€1 4w JWknMie MmrU ScMt, t ea. 1793, Jf^et 18«1 » Jatf gt
dL 4. jl«iit# MarfrMe Sbftuft, £. paa Hiteren % V39f^
døbt i i>o]&iø £. 5 S, t; Paaske ^9^: t Mai) s. A.
$. 4. <7r«Ae SchjMerwp Skhutt, t. paa Hiterea % 1799^
døM i DofasiiB^lL 1^ PaasiEedag {^: 24 Marfc) ^ A.
^. 4. AenrO: HMani Sehidt, I paa Htece« % f 8«2y døbt
} IMmø E. Bededag s. Å,
9. 4. MeiU SdtuH, f paa Hiteien ^Vi ^^05.
A. 4. Jatofr /&A11«; t paa H&teren 1811 ^begrave« ^ei Dobaør
S., » Dage gi., 4 S. e. Paaske (o: 12 Ibi) s. A.>.
k 31 6!biM SbiM^^ f. ca. ]{766, konfiimeret 16 Aar gi; i Dobn*
IL 17 S. e. Tri. (9: 12 Oeteber) 178^;. var 18911,. da han
syg opholdt sig i Huset hos Søsteirezi Emym- JKJsM^rvtik«^
35r Aar gk
c. a JftfeAior Andrema Miber Schuli, fodt paa Hitecem 1768, døbl
i Sletten E. Hel. 3 Eongers Dag {o: 6 Jan.) s. A, f der
s. A. e Ugmr gL (begr. 2 S. i Faste (»: 28 Febr.) s. A.).
d. 3. Karen Mærgretåe SchuM, t pa&Hiterra 1769 (døbt i Sletten
E. Nytearsdag s. A.); var 1864 29 Aar gi.
* med Gaarditarugttr Anders Anderssøn Nard^Doimø, der
1801 var 3& Aar gi.
e. 3v Inger Marie Schtdt, t paa Hita^n 1771 (døbt i Dohnø E.
11 S. e. Tri (o: 11 Aug.) s. A.).
* 10 S. e. Triv (o: 20. August) 1797 i Sletten K.
med< Tasten Anderssøn Espenæs.
f. 3. Lisbeth Kathrine SchuU, begravet ved Dohnø Septuag. Søn*
dag (o: 7 Februar) 1773.
g. 3. Mekhiar Andreas Riber SchuU, enruUeret Matros, L paa
Hiteren 1775, (døbt i Dohnø K. 2 S. e. Tri. (o: 25 Juni)
s. A., mttt ^m »bliwø St s. é. Tri. (0^2 2# (!»;Met^>
1792 og opholdt sig 1801 hos Søstei^eft Kékm Méff-
éfrdhe,
k: ti Péérea JéikaMé SchiOt,- f. jMå ISiiéfm ITS«' {åéU
i »olAidiP K. 2 S. p. Faa^ke (^: § Apri^ s, A.>j Itotf.-
åéf 2& S. pv Tri. (J^: 16 Oct) I7»6 dg tieftté' t8»l
hos Søsteren iTaf éir Maihgre^é ^aa No(rd-D61in«r..
i. 2. J!^^ Mc^^rétm achiM, t cå. 17&»v épgaVes i 174S ål Véeré
10 Aar gi
* théd Sefgefaftty séneré L«rjtil.y Æfo/r^ JTmc'rfjJé« TTiUnø.
Ingen Børn.
(?. 2. EthiA^ CcHkrim SehiM, f. ea. 178"&; opgaves ted Moderens
Dfirt 1742 at v«ré »Vs Aå* gi.
* métf Landhanffler Infféhret P. Finstad fifa Rehdalen.
Inlfen Børn.
Æ If; Mt^gfethe SéhiOt, t paå Talgen i Juli 1749 (døbt % s. A.);
opgaves 1761 ved Moder'ens Død at være 12 og ved Folke-
tællingen 1801 at være 50* Aar gL; hun blev koirf. paa
Søros 1764 og t i Ørkedalén Vio 1824.
* meid Gaartbtuger til VdSand paa Kvikne Kristoffer
SchøUer Schjdderup, 1801 opgivet at v«fere 44 Aai* gi.,, f
847^ Aar gi. paa Vollåiid % <84l , Søn af Hyttéåkriver
vefl Meldals V«brk Richard Nicotai Schjddét'Up og Ursula
Junghans,
e. 2. Jens Nikolai 8dhuU, Hytteskriver, f. paa Tojgeri V4 1754,
t 88 Vi A. gi. paå Gaarden Bråhejm i Spaffcu % 1843,
konf. paa Røros 1769. Han var i Ungdotnmen hos en
Tante paa Røros, hvor han gik i Skole, og blev, efterat
være konfirmeret, bestemt til Handelen, hvorfor han en
Tid konditionerede paa Molde-Gaard. Imidlertid bestemte
han sig for Bergfaget og opholdt sig paa Kongsberg i Aarene
omkring 1777, da den bekjendte Pinder -^^cawft*«^ f iKjøben-
havn Ye 1803, var Berghauptmand paa Kongsberg. Han
var derpaa en kort Tid ansat ved Løkkens Værk og kom
ca. 1779 til Gulstad Værk i Sparbu, hvor han boede paa
17*
260
Grd. Skjellegrind, indtil 1788, da, Værket nedlagdes og han flyt-
tede til Bruhejm. .
* Vi 1782 paa Gaarden Rejn i Stod med Maren Marie
Schavland, f. paa Mi(^ø ^% lY61, f 82 Aar gi. 21/^ 1843, efter
62 Aars Ægteskah; Datter af Vagtmester ved Dragonerne Ejner
Sehmland, f. V9 1733, f ^Vs 1766, og Inger Schjeimn, f. i Sep-
tember 1733, t ^%. 1809. 7 Børn:
a. 3. Oidsken Kristine Schidt, f. paa Skjellegrind ^®/ii 1782, f paa
Bruhejm % 1799.
L S. Inger Olam Schult^ f. paa Skjellegrind ^^12 1783, f 95 Aar gi.
paa Bruhejm % 1878 (begr. 74 s. A.). .
* hjemme i Huset paa Grd. Ringved i Strinden i Ja-
nuar 1815 med sin Fætter, Proprietær til Bruhegm Anton
Krenkdl Schjeldemp, f. ^1/3 1788, t^|^ 1869, Søn af Kjøb-
'mand paa Molde Thomas Junghans Schjelderup og Maren
Severine Haslund, f 89 Aar gi. ^^3 1830, og som først
havde været gift med Tolder og Postrøest^ paa Molde
.Lauritz Aschenberg, t 1785.
c. 3. Ejner Schavland Schult, Kjøbmand, f- V^^ Skjellegrind 7i2
1785, t paa søndre Bruhejm ugift Vi2l8i4.
d, 3. A^aham Schjelderup Schult, Major, R, S. O., /. i Sparbu
:% 1786 (døbt 13 S. eft. Tri {d: 10 Sept). s. .4.), t i
Throndhjem f/g 1868; blev Officeer 1806, erholdt Eremltns.
Karakteer ^^e 1808, blev virkelig Premltn. ved nordenfj.
Skiløber-Kompagni 1814, Kaptein i Thr. Irtf. Brigade ^^4
1823, Major ved Thr. gevorbne Musketerkorps Vio 1835
og tog Afsked % 1854*.
* i Throndhjem ^Yi 1830 med Jakobine Fréderichsen,
f. i Næsne ^i/^ 1806 (døbt ^'/^ 1807),. f i Throndhjem %
1868, Datter af.Sognepr. til Næsne Jakob Frederichsen, f.
i Akershuus Stift 1758, f i Næsne V9 1809, og 2den Hustru
Susanne Meldal Bernhoft, f. i Næsne V« 1777, f 45 Aar
gi. 1V12 1822, efter at have ægtet Skipper Simon Wolff
Heide, f paa Kiel i Namdalen »Vi 1861. 4 Børn:
u. 4. Andreas Wright Schult, Forvalter, f. iSkogn^74 1831;
men fra 1858 Bestyrer af Landbrugsskolen ved Bodø,
2ei
derefter Amtsagronom i Nordre Throndhjems Amt
og senere Forvalter over de Angeliske Stiftelsers
Jordegods i Vefsen; foretog 186S og 1875 Stipendie-
reisef i Sverige og Danmark og var 1873 dg 1874
Medlem af den kongl. Amtsmatrikuleringskommission
for Nordlands Amt.
* i Nærø Kirke ^Vy 1866 med Anne Severine
, Anziønj f . i Nærø ^79 1840, Datter af Lensmand i
Nærø Peder Anziøn, f. ^^/i 1805, og Marihe Tværaas,
f. i Inderøen 13/2 1804. 11 fiøm:
a. 5. Aslaug Schult, f. i Sparbu Vs 1867.
i. 5. Ejnar SchuU, f. 1 Sparbu % 1868.
c. 5. Ragna SchuU, f. i Sparbu Yi 1870.
d. 5.. Bergliot SchuU, f. i Sparbu ^V; 1871.
e. 5. Ragnhild Schult, f. i Strinden ^^5 1873.
/. 5. ThornaM SchuU, f. i Strinden 22/12 1874.
g. 5. Olaf SchuU, f. i Vefsen % 1876.
h. b. Ingrid Schult, f. i Vefsen % 1878.
i. 5. Aagot SchuU, f. i Vefsen Vs 1879.
j. 5. JffamW /ScAttfe, f. i Vefsen ^V^ 1880, f der Vn
s. A.
i. 5. Helga SchuU, f. i Vefsen Vii 1881.
i. 4. Jlfarfe Dorothea Bernhoft SchuU, t i Throndhjem ^7i
1836, t ugift der Vi 1884.
c. 4. Jensine Karen Margrethe Schavland SchuU, f. i Thrond-
hjem ^Yio 1837, er ugift og Asylbestyrerinde paa
Stenkjær.
d. 4. Nikolaj Frederichsen SchuU, Garversvend, f . i Thrond-
hjem 7i2 1841; boede en Tid i Sverige, men haj-
senere arbejdet paa forskjellige Steder søndenfjelds.
Han gjennemgik først Artilleribrigadens Underoffi-
cerskole, men tog Afsked fra Militærtjenesten og
gjennemgik derpaa Garverlæren paa Hansens & Klems
Fabrik i ^Throndhjem.
«. 3. Karen Margrethe SchuU, f. paa søndre Bruhejm Yi 1789,
t paa Røros »Vg 1855.
m
* i Sfwim 1819 me4 i^intD., seojer^ JS^aptn. Tørris
Jiob(n)mm Shrugitad, i. pw Æisd. SU7«eMid i Sparbu »Vz
^788, t pa^ Biwhej^, .^.3 Av (4 Dage 4., ^U 1841 efter
fS Aars Ægte^kal;^ .Qg 3 Aa^ tiHttge^de Sy:«gelighed; stod
som <^y.«j«gc^ ye* JJorskc ^pg€s*oflps .gg Wev "/g 1811
Sekltn. å la suite ved Bergb. Syk£Mrp$fc^ei})aitftljon, virkelig
SefcoDåltn. M/e s. 4.; Preijgåtn. og Adjvtant »^ 1812 ved
TjUrøiwftg. SlMgrps.kybterl^ataljow Li^ompagoi, ^Vi .1816
Br^ultn. ved QOPdeAQøldske Stij^bøibc^jM^ips; ^^5 1833 Kap-
tejn og '7io s* A. Chef {qr Jndherrc^iNs^ jCompagni, hvilket
Embede ba^ iudedt^avde til $wi ^ø^. J«g€|i[i 6øm.
/. 3. ^a*e Oaudms SchyU, Tojdkasserer, f. i Spait>u »Vs 1790,
t i Tlirondhjem 78 Va A^f gi. V12 18iW; tw fungerede i
1808 og senere ji !^ Aar ynder &ig€^ 3Qm Proviantforvalter
ved Throndhjeiifts SiiifU Si^drfenaion, var Va ^^^ Fuld-
lin^gtig og iblev 18(14 Ghrf lor V^^rinerOepartementets Re-
visionskontor, med hv^ket han i il>822 ved Departementernes
Omordiiung overgik til Revi^ons-De^p^ementet, og blev
»Vt 1829 Toldkass^er i Throndhjem, :fra hvilket Embede
han, efter Ansøgning, ifølge KongL Resol. ^Vs 1865 erholdt
Afsked fra V7 s. A. at regne.
* ^% 1815 med M^dUdme Mewora Due, f. i Thrond-
hjem V9 1798, t paa JSdet i »oirdfjord ^Vi 1886, Datter
af Konsul, Kjøbma^d i X>hrondhje.m jCc^^sten Schjøt Due,
t i Throndl^em ^Vs i809, og Po^ine Hetzen, f ^U 1850.
8 Børn:
-a. 4. Marie Pauline SchuU, f. i Kristiania ^^9 1816.
* i Throndhgem Vi 2 1837 med gergmester Amund
Lammers, t i Xji^toenhavn ^Vs J804, f paa Kongs-
l^^rg Vio 1871, Søn af davsearepde Artilleri-Kaptejn,
senere Generg^hnajor og Kommandant i Fredrikstad
JErmt Anton Henrik Lammers, f. i Rens boi^ 'Ys
1770, t i Fredrikstad V4 1847, og Seriane Magdalene
Hagen, f. 1777, f 7OV2 Aar gi. % 1843.
Lammers blev Student fra Xristiania Skole 1823,
cand. mineralogiæ 1827; opholdt sig i Begyndelsen
263
M TnedKveaaxene med oflEéiitKgt Btipeadmm i Tydsk-
Jtod og blev ^Vi ^^^^ Beicmester Hordenfjelds, ^Va
1837 ligesaa i øøtre 8øndeni|ddske Distrikt; ^Vs 1^^^
Sdev haB Medlem af Direetionen for K<mgsberg Sølv-
va»k og **/^ 1852 tillige Bergmester i vestre sønden*
Qeldske Distrikt; d. Vs 1870 EL St O. O- for fortjenst-
fuld Embedsvirksomhed. 12 Børn.
«. 4. Tham SehnU, t i Kristiania ^/» 1817.
* i Fredrikstad "/« 1845 med Skibsfører, senere
Skibsreder paa Tjømø KaH UMk WeOesm, t %
1815, Søti af Generalmajor Hans Jørgen WeUesen,
t Vil 1844, og Uedemg Beathe Hmelberg, f % 1836.
7 Børn.
^. 4. j^ftar Sehadand SehuH, f. i Kristiania <Vi, 1818,
t der Vio 1820.
«e2. 4. Lagertha Magdalene SchuU, f. i Kristiania ^/^ 1821,
t i Throndhjem ^Vg 1846.
.«. 4. Aake Thorvald SchuU, f. i Kristiania ^Vi 1825, f ugift
paa Sindssygeasylet i Bergen 'Y5 1870. Han erholdt
sig eii Tid i Frankrige, hvorpaa han omtrent 1850
kom til Fredrikshalds Toldkontor og senere til Told-
boden i Kristiania.
/. 4. Fredrik Gustav SchuU, f. i Kristiania ^Ve 1827; gik
først paa det militsere Forberedelsesinstitut i Kristiania
i den Hensigt at blive Officer, men da dette ikke lyk-
kedes, reiste han til Sløjdskolen i Gøtheborg, hvor-
paa han, efter Hjemkomsten derfra, blev ansat som
Volontør i Veivæsen^, specielt i 1855 ved Arbeidet
paa Ghauseen i Gudbrandsdalen; efter at være af-
gaaet fra Yeivæsenets Tjeneste, gik han flere Aar
uvirksom i Kristiania, indtil han i 1871 udvandrede
til Amerika, hvorfra man ingen Efterretning har fra
ham.
g. 4. Jenny Nikolme SchuU, f. i Kristiania Vio 1828.
* i Throndlgem V* 1**^ ^^^ Kjøbmand og
¥Bi>TiiéeT NihUaj Lysholm, t i Throndhjem V^ 1823»
264
t der '% 1864, Søn af Stadshauptmand i Thrond-
hjem Jørgen Bemhcft Lysholmy f ^Vo- 184*3, og Hedevig-
Brøcker Krabbe, f Vb 1862.
h. 4. Oluf Anton KleffeU Schult/L paa Indsæt Annex til*.
Kvikne ^s/^ 1832, lever ugiff som Proprietær paa.
Gaarden Bruheim i Sparbu.
g. 3. Peter Ascanius SchuU, Direktør, f. i SparBu 7io 17/98, f i
Throndhjem Yii 1875; tog mineral. Examen 1824 og blev
s. A. konst. Adjmikt ved Kongsberg Middelskole indtil Ud-
gangen af 1826. Foretog 1827 med offentligt Stipendium
en videnskabelig Reise til England, berejste med Stipen-
dium 1828 Norge og Sverige og blev dette Aar ansat som
Direktør ved Røros Kobberværk; ^^s 1^*® udnævntes han
til Bergmester nordenfjelds, men tog allerede ^9 s. A»
Afsked fra dette Embede. 1829 blev han Medlem, af Viden-
skabernes Selskab i Throndhjem.
* i Throndhjem ^^3 1^30 med Jndie Mathilde Hansen,.
f. i Throndhjem 12/4 1812, f der % 1838, Datter af Gros-
serer, fra ^7? 1845 Veier, Maaler og Vrager i Throndhjem
Peter Arnet Hansen, f ^^4 1854, og Kirsten Andrea Aa-
gaard, t % 1850. 4 Børn:
a. Af. Peter Nikolaj SchuU, Sognepræst, f.. paa Røros ^^iz-
1830; blev 1848 Student fra Throndhjems Skole, tog
Exam. philos. i Jiini 1849 og blev cand. theol. ^Vi»
1853 med „laud.** til alle Examiner; blev 1854 Lærer
ved Throndhjems borgerlige Realskole, underkastede
sig V9 1862 den theologiske Embedsexamens praktiske
Prøve med Karakteren „laud.** og blev Ys 1863 udn.
ta Sognepr. til Kvikne i Østerdalen, ^Vu 1871 tit
Sognepr. til Aamot i Østerdalen og var den første
Præst her, efterat Stor-Elvedalaiy forat danne et eget
Kald, var fraskilt Aamot; ^'^|^ 1886 blev han Sognepr.
til Kraakstad Kald i Kristiania Stift^ hvortil han
flyttede i April 1887.
* 1. i Stavanger ^% 1863 med Kaja Petrea Pe-
tersen, f. i Stavanger ^7i 1840^ f i Aamot Præstegrd*
265
^Yy 1880 af Lungetæring, begravet paa Oslo Kirkegaard i
Kristiania, Datter af Kafemner i Stavanger Peter Andreas
Petersen, f. i Throndhjem V12 1806, og Karen Mathea
Sunne, f. i Oslo ^4 1815, f i Stavanger ^s/^ i856. Ingen
Børn.
* 2. i Trefoldigheds Kirke i Kristiania Vi2 1883 med
EmUié (Emmy) Johanne TotHesen, f. i Farsund ^Vs 1852,,
Datter af Berglæge ved Kongsberg Sølwærk Jakob Peter
Kristian Tobiesen, f. i Kristianssand ^Vs 1818, f af Lunge-
betændelse paa Kongsberg ^^e 1868, og Anne Malene Beer,
f. i Flekkefjord 27, 1825, f i Farsund 20/^ 1858. 3 Børn:,
a. 5. Peter Schult, f. i Åamot Præstegrd. ^^9 1884.
J. 5. Emmy Augusta Schult, f i' Aamot Præstegaard 7io
1886, t i Kraakstad af Difterit ^Ve 1887.
c. 5. EUy ScKuU, f. i Kraakstad Præstegrd. ^s/^ I888.
bé 4. Kristian Marius Schult, Litograt)h, f paa Røros ^Ye 1832,
er dødstum.
* i Trefoldigheds Kirke i Kristiania ^Vs 1875 med
Charlotte Margrethe Paulsen^, f. i vestre Tanen i Finmarken
Vs 1848, Datter af Factor Johan H. Paulsen i Gamvik, f^
1865, og Amalie Petrine Vlik, 2 Børn:
a. 5. Kristian Charles Schult, f. i Kristiania ^Yio 1875.
i. 5. Bjarne Schult, f. i Kristiania ^Vs 1881.
c, 4. Gustav Schult, Apotheker, f. paa Røros ^721 1834, blev
1855, privat dimitteret. Student og tog i December Maaned
1858 Andenexamen, begge med „laud.**; blev ^e 1857 cand..
pharm.; var Amanuensis ved Universitetets metallUrgiske-
Laboratorium til 1867, da han blev Amanuensis vfed det
kemiske Laboratorium. Under % 1874 blev han udnævnt
til Apotheker i Kristiania (Apotheket Hygæa).
* i Ladvik i Sogn Vg 1865 méd Jdkoba Johanne
Blaauw, t i Bergen % 1837, Daitter af Skibsfører i Bergen,,
en Tid Handelsmand i Ladvik Sogn, senere ansat ved For-
seths Bryggeri i Kristiania, Jakob Blaauw, f. i Bergen *7ii
1813, og Katharina WUhelmifie BoUe, f. i Throndhjem ^7^
1812, ti Bergen ^Vi 1886. 5 Børn:
866
a. 5. Julie Augusta SehuU, t. i Kristiania
Vif 1866.
b. 5, Olga JaluAa Ascania Sekutt, f. iKri-
stiania % 1868.
c. 5. Ghigtav Peter SchuU, f, i KiiBtiania
^U 1870.
d. Julie Regine SekuU, f. i Kristiaiiia ^Vn
1877.
é. 5. EHmbeth KHitine Marie SekuU, f. i
Kristiania ^Vi« 1880.
d. 4. Augusta SchuU, f. paa Røros ^/s 1837.
* i Throndhjem »V* 1859 med Falw^keier
i Throndhjem Biehard Klem, f. i Stokke
i Jarlsberg % 1818, Søn af Sognepræst
til Stokke Gustav Siem, f. i L(Hn %
1764, t i Stoldte % 1888, og iåen Hustru
Agathe Dahll, f. i Kragerø Vs 1790, f i
Stokke ^Va 1840.
f. i. En Datter, som maa være død før Moderen, da him
ikke ved Skiftet er opført sammen med de andre
Børn.
g. 2. Claus SehuU, Sømand, f. ca. 1759, var ved Moderens
Død 2 Vs Aar gi. ; bosatte sig i Dynkerken i Frankrige.
rd. 1. Niels SchuU, f. i Faaborg paa Fyen % 1699.
•e, 1. Hans SchuU,
f. 1. Jefrgen SchuU,
g. 1. Anders SchuU, f. i Faaborg *% 1705, f ^^ ». A.
-A. 1. Anders SchuU, f. i Faaborg % 1706.
i. 1. Susanne SehuU, t i Faaborg ^Vu 1707.
Tvillinger, f. i Faaborg % 1701.
Følgende Personer, der have baaret Navnet SehuU, have
maaske tilhørt den i det foregaaende omhandlede Slægt af samme
JVavn, uden at dog Forbindelsen for Tiden kjendes:
1. Johan Kristian SchuU, Hattemager i Throndhjem.
* Anne Dorothea Krog, Datter af Sognepræst til Ibestad
t67
Kristen Olsen Krog, f 1726, og Ingeborg AuguittinusdaUer
Bøg. Hun ægtede som Enke en Hammer (Erlandsen,
Tromsø Stifts OdstUghed, Side 141).
2. Potd SchuU, adoævnt ijl Soff^Tpfimsl % 1708.
3. Anns Marie EUsaheth S^uU, der ifølge Faal^org Mimsterial-
hog ^ar tøåt % 1696 (døbt Vii s- J^) og wur Datiae af
4. Hans Bn^uU, gift med Anne Sehmli.
5. Lmreniim SchuU, blev dknitteret fra Tfarondhjems Skole
1729 {skal maaske væce SehvUig^.
VedcMt af Prof., Dr. !•. Pi^m.
JN ærværende Brev blev mig njs tilsendt fra Hr. Telegrafbestyrer
Emil Smith i Vadsø, der var bleven opmaBrksom paa en Ytring af
mig i Ti4ss)snftet .Vid^" 1$88 S. .59, 091 at Breve fra det norsi^e
Universitets ældste Studerende hørte til de stgre Sjeldenheder. Jeg
meddeler det her, fordi det giver et noksaa morsomt Billede fra en
siden bekjendt Mands Haand af Datidens Professorer og af de Dages
Forhold ved Universitetet, da Candidateme til Examen artium endnu
gjorde Professorerne Visit ved sin Ankomst til Byen, da den mundt-
lige Prøve kun medtog 3 å 4 Dage og da — Christiania var en saa
^en kjedelig ^y.
Møinichen, der var født i Throndhjem 1797, var i 1816 dimit-
teret &a samme Bys Skole sammen med en Broder Peder ^redahl
M. (t 1859 som Inspekteur ved Rigshospitalet i Christiania) og d andre,
Peder Nordahl Vibe (t 1827 som Sognepr. t. Bjørnør), Hans Kjeldahl
(t 1842 som fhv. Sognepr. t. Overhalden) og Joh. Hveding Heiberg
Stub (t 1818). Den Gaard Onsum, som Brevskriveren omtaler, ligger
i Faaberg ved Lillehammer og tilhørte da hans Fader Sorenskriver i
Søndre Gudbrandsdalen (tidligere Byfoged i Thrpndhjem) Thomas
Møinichen. Brevet er skrevet til Kjøbmand og Kæmner i Throndhjem
Jonas Smidt, Farbroder af den ovennævnte Telegrafbestyrer. Ved
Examen artium blev E. Møinichen Nr. 5 af 22 Examinander, men
fik dog kun baud illaud., idet ikke flere end 3 opnaaede LaudabiUs.
De mange skriftlige Prøver nedtrykte nemlig Charactererne.
268
Kjære Ven!
— -— Uagtet vi endnu er midt i Heden af Exaraen, kani
jeg dog ikke andet end tage mig nogen Fritid for at snakke
lidt med dig, kjære Smidt, og din gode Kone.
Fredag den 2G Juli om Morgenen reiste vi fra Onsum i
Regn. Efterat være heftede en lang Tid ved Overfartstedet
over Lougen, reiste vi omsider videre og fik siden godt Veir.
Om jeg aldrig før havde været stemt til Traurighcld, saa maatte
jeg nok blive det ved Skilsmissen fra Onsum. Nu havde jeg
da forladt alt, hvad kjært jeg havde i Verden, og var nu, uagtet
jeg havde temmelig stort Følge, saa alene, som jeg nogensinde
har været. Paa Hedemarken vare vi 1 eller 2 Timer hos Provst
Piil. Forresten gik vor Reise uafbrudt fort. De sidste 6 å 7
Mile, før vi ankom til Christiania, havde vi et gyseligt stærkt
Regnveir og yderlig slet Føre. Vi kom til Byen Søndag For-
middag Kl. 11, og efterat vi omsider havde fundet vort Logis,
fik vi strax Besøg af Møller fra Throndhjem^) og Lauritz Ross *)»
som har været paa Contoir hos min Fader i 6 Aar og nu ligger
her og studerer' Jura. Den største Del af Dagen henbragte vi
meget kjedsommeligen ved at spadsere om i Byen. Denne be-
hager mig aldeles ikke. Jeg kan just ikke sige, den er styg,
men den er ikke efter min Smag, Indvaaneme endnu mindre.
Her hersker saare liden Selskabelighed, næsten enhver Familie
sidder hver evige Dag hjemme hos sig selv, ja det er en stor
Sjeldenhed, at nogen holder Selskab uden for sin Familie alene.
I de første Dage vare vi nødte til at gaae om og besøge
Dhrr. Professorer. Hersleb synes jeg meget godt om. Han er
ogsaa bekjendt for at være en særdeles brav Mand. Sverdrup
synes jeg ogsaa ganske godt om; han er forresten noget bidende.
Steenbloch, som er en Throndhjemmer af Fødsel, falder ogsaa
saa temmelig i min Smag. Rasmussen derimod samt Compli-
mentmagere;i,Rathke synes jeg slet ikke om. Denne gjør næsten
I
-r*-
^) Rimeligvis den senere Overlærer og Institutbestyrer U. V. Møller.
*) Udentvivl, den samme, der (uden at opnaa juridisk Examen og uden
academisk Borgerret) blev Bureauchef og Toldembedsmand, tilsidst Told-
inspecteur i Bergen.
969
intet uden Gomplimenter uuder Examinationen og, om nogen
svarer nok saa bagvendt, hører man intet andet end: ganske
rigtigt, ganske rigtigt,, fuldkommen ret, intet er vissere etc. etc.
Derimod er han streng til at give Gharacterer. Rasmu^en er
en iiin, hvad man kalder en indfuul Knegt og meget infam til
at examinere. Han. er Professor i Mathematik. Rathke exami-
nerer i Tydsk og Fransk^). Den skriiFtlige Examen er nu forbi;
vi havde 12 eller 13 og, efter Professorernes egen Erklæring, for
største Delen meget svære Afhandlinger. Den 13de August be-
gyndte den mundtlige Examen og er tilende den 16de om Af-
tenen, og allerede den 19de begynder* GoUegiemé, og da ville vi
rimeligviis faa overmaade meget at bestille, saa at det bliver
maaske ikke saa ganske ofte, at jeg kan passiare med mine
gamle Venner. — — — Tiden har tildeels faldet mig yderlig
kjedsommelig, uagtet vi have havt idelige Besøg af Vibe, Kjel-
dahl, Stiib og de gamle Throndhjemmere ogsaa tildeels, saa
og af Gandidateme fra Bergen og Christiania. Det er ogsaa
næsten min enste Fomøielse at tænke paa mine faa, men gode
Venner i Throndhjem, og denne Fomøielse benytter jeg mig
ogsaa daglig af. Vi boe i den nordvestlige Kant af Byen og
have en ret smuk Udsigt til Ghristianias skjønt noget flade, dog
smukke Omegn. Vor Vert og Vertinde synes at være ret
snilde Folk. Forresten have vi intet andet med dem at bestille
uden at betale vort Logis. Middagsmad faae vi paa et Spise-
qvarteer; Frokost og Aftensmad maa vi holde os selv med.
Og at jeg er hjertelig kjed af Ghristiania, kan Du nok
ogsaa begribe, da jeg allerede var kjed af den den første Dag.
Jeg kan hilse fra Golban^), Kragh (Krogh?), Vibe, Stub etc.
Golban er endnu den gamle, men jeg frygter næsten for, at han
er lidt forfalden. Kragh er nyUg kommen fra Drammen; han
^) Man maatte hjælpe sig, som man kunde, og saaledes kom den zoologiske
Professor til at examinere i levende Sprog. I 1822 var det Medicineren
Thulstrup, som udførte denne Forretning. Man havde forøvrigt siden 1815
en Lector (i 1816 endog udnævnt til Professor) i Fransk, nemlig Fransk-
manden Orry, en Protegé af Carl Johan, men han forstod ikke Norsk og
kunde ikke examinere.
^) Den senere Acytmct ved Christiania Skole (t 1850).
270
htæ Teist omkring paai mangfoldige Steder og tænker n# om en
kort Tid »t reise ttiéd sin Søster ti Ejcd)eÉihKvn. Aas^) €é
gaUsrøke njFMg kommen! tilbi^e fra Réråas. i^ssessor Hott
har nyUg Mvi Brylkip med én Datfér af Professor Pul^ ^
Broder til Provsten Piil paa Heiiemttrkeiiy og der Boeot for Hbg^
Dage sidett vééret stort Bal i den Måeåniaf. Hib alte
fÉH din* hengivne V^
E. Mømicl^n.
(E. S.) Den 16de. Examen er nu næsten forbi, vi have
kun Fransk tilbage^ som vi skal op i i Eftermiddag.
Af ét séHéré Brev af 26 Déc. s. Å. (Kvori Møinicheri om-
^aléi^ sin føl^ste Afdelirig af Ånden Éxamen og bemær&ér herom,
at KatBke ^v ham „s6m de fleste andre* haud. ilL i Natui*^
l!ils1:orié, »mueligt for en Deel, fordi vi Havde negtet ham efter
fiåHé Forlangende at høre ham et heelt Aar, hvilket han slet
ikte kan fordre*') hidsættes: „Stodågeh efter Éxåmeh spilledfe
David Thrane og jeg en ^løiteconcért i en Concert, som en
flandburger Schwenké gav paa Théatret."
^) John Aas, den første Student ved Norges Uniyersitet, dden Sogneprøst
til Gjerrestad.
t71
BMrao «* inti^ PtrMnaMstorte widør ChrMaift V
M. VrarfÉrlt IV
Uddrag af St. Petri Kirkes fiegravelsesregnskaber for Aarene*
1667—1725.
l^dgiv&e ttied ÅsmmifiikaiBger feesentlig eftéf nlr^l^ KiktoiK ét SMIt A#bé..
V ed St. Petri Kirkes Ødelæggelse under Kjøbenhavns store Brandl
1728 bleve samtlige Daabsprotokoller, (ifølge denr oyerleverede Beret-
mng paabegyndt 1633) Lig«« og Kopulationsbøger et Roy for Luerne^
Al Kirkens øvrige Arkivsager, der opbevaredes i Kirkeækiste Johaa
Clares Hus, blev der, da dette allerede stod i FlanHner^ reddet tre-
Kiøter {ulde, indeholdende Kirkeprivileg^erne fra Frederik IFs Tid af^
samt en stor Mængde Forstanderregnskaber, Hovedbøger *og Kvitte-
ringer. Blandt disse Regnskaber, der nu opbevares i St. Petri Kirkes*
gamle Arkiv, findes følgende af særlig Interesse: Thomas Ocksens Kirke*
regning 1667 — 73, Henrik Schupps 1673—78, Nikolai Boyes 1678^
—83, Gert Pohlmans 1691—95, Nikolai Wroes 1706—9, Engelbert
Westkens 1710—14, Jakob Borris' 1715 — 18, og Didrik Dresings*
1723—25. .(De mellemliggende Pi-otokoller 1684—90, 1696 — 1705,
1719—22 kmme desværre ikke findes). — Disse Regnskabsbøger, der
^ere førte med stor Omhu, og kunne gjælde for Mønstre paa Datidens^
Skrivekunst, optages for største Delen af Fortegnelsen over Indtægterne ved.
Begravelserne (Klokker- og Lysepenge) og indeholde som Følge deraf tillige-
Navnene paa de i Kirken, Kapellerne og Kirkegaardene begraVhe..
Navnene ere, skjønt de fer Regnskabet maatté syn^ aitf være af undér-
<»rdnet Betydning, helt igjennem saa fuldstændig og korrekt skrevne,,
at Regnskaberne endnu i et Tidsrum af over ti Aar efter den store-
Brand ere komplettere, nøjagtigere og langt mere tydelig skrevne end
selve Kirkebøgerne (1728—40). Foruden Angivelse af Begravelses-
datum, kan den tillige anførte Tid paa Dagen og den indtil 1706
altid vedføjede Bemærkning, om alle Kirkeklokkerne, de største, mel-
lemste eller mindste have lydt ved Jordefærden, give et Begreb om
vedkommendes økonomiske Tilstand. Som Exempler anføres:
„1670 April 6. Herr Carll von Mander, der Alte, Abents, ia
der Kirche. Er6fnungsgeld 8 Th. 2 M. Glockengeld 6 Th. Die grossea
Lichter 1 Th."
,1710 Nov. 4. Hr. Dr. Johann Jochim Meicken seine Leiche,.
in sein Schwiegervatters Johann Droges Begråbniss in der Kirche bey
Åbent. Glockengeld 14 Th.**
272
,1680 Marts 8. Dorothea Gassuben, Ihr Mann Corfitz Luflft in
ihr Vatters Begr. Ab. 16 Th. Die grdssesten Glocken .6 Th."
Navnenes Stavemaade .og Textens. Retskrivning er overalt bibeholdt
paa det nøjagtigste. Følgende Forkortelser anvendes: K. Kirche, in
der. — K. G. Kirchen Gewolbe, in denii. — L. K. Leichen Kammer.
— C. Gapelle, in der. — A. G; Alte Gapelle. — N. G. Neue Gapelle.
— Ktg. Krautgarten (Urtegaarden ^). — Kh. Kirchhof. — A. G. Alle
Glocken. — D. g. G. Die grossen (grossten) Glocken. — D. m. G.
Die mittelsten Glocken. — D. g. L. Die grossen Lichter. — Ab.
Abends. — Fr. Frau. — S. Sohn. — T. Tochter.
Ved St. Petri Kirkekollegiums Imødekommenhed fik jeg Lejlighed
til at tage en korrekt Afskrift af Begravelsesregnskaberne, omfattende
ca. 3500 Navne, hvoraf der i det følgende meddeles et Udtog (c. 560
Navne), ledsagede af Anmærkninger, oftest hentede fra utrykte Kilder
og hvoraf ikke faa ere Resultatet af dybtgaaende Arkivstudier. Det
«
vil give Lejlighed til talrige Berigtigelser og Oplysninger om mange
hidtil ukj endte og ofte længe søgte Data i Danmarks Specialhistorie
(f. Ex. Garl v. Manders Dødsaar).
1667.
Febr. 26. Hans Morgener gerne Fr.^) Ktg. — A. G.
Mart. 5. Christian Detloflf Testmann. ^) K. G. — Ab. — Die
besten' G.
Apr. 29. Steffen von Essen. *) K. — Ab. — D. m. G. — Die Lichter.
May 3. Johan Droge sein Fr.^) — A. G. — D. g. L.
17. Friedrich von Åhlfelten Secretarius Martinus Guh-
mann, Lt Juris. «) Ab. — D. m. G. — D. g. L.
^) Om disse Lokaliteters Beliggenhed tillader jeg mig at henvise til mit om
kort Tid udkommende Skrift om Gravkapellerne ved St. Petri Kirke.
'') Jvfr. Vio 1677 (Sjæll. Reg. 26, 412).
•') Kgl. dsk. Raad og Legat i Polen {f. i Rendsborg 1635, f "A 1^67). Resen:
Inscript. 225. — Hans og Hustru Cathiine Bichers Testamente. Sjæll.
Reg. 26, 298.
*) Kjbm., Medlem af de 32 Mands Rd. (Resen: Inscr. 223). Hustru bis-
'% 1668. (Kjbhvns. Diplomatår. HI. Reg. o. a. St.).
'') Anna v. der Weiss, f 7^ 1667, * 'V^o 1648 Johan DrOge, Raadmand i
Kbhvn. (f. i Lindorf ved Hameln '^Vs 1620, f ^7^ 1697). ~ (Prog. funebre
Univ.).
•^) Auditør ved det kgl. Livregiment. (Sj. Reg. 26, 347).
273
Jlay 20. M. Daniel Pfeiffius, sein Tochter^) im Cohr.
Juny 4. Heinrich HokeU.«) K. — A. G. — D. g. L.
July 29. Heinricus Matthæsius sein Kd.^) K. G. — Å. G.
Aug. 19. Admiral Helt.*) K. G. — A. G.
22. Jensz Jordt, Silberdiener. ^) K. in Jochim Kurtz
Bgr. — A. G. — D. g. L.
:Septb. 3. Hans Seboldt. K. — D. m. G.«)
^Oct. 23. Lorentz Sassen Fr. *K. — D. gr. u. kl. G. — D. g. L. O
1668.
Jan. 13. Steffen von Eszens Wittibe, Fr. Lisebeth v. Eszens.^)
Ab. — K. — D. m. G. — D. g. L.
23. Friederich Poggenbergs Fr.») K. G. — A. G. —
D. g. L.
24. Friederich Herbachen Miintzmeistern Schwester T. ^®)
Ab. — K. in Joh. Weinbergs Beg. D. g. G.
^) Jvfr. "/e 1677.
*) Garver, Medl. af de 32 Mds. Rd. (Søn af Gert Høckel. Hans og Hustrus
Maren Andersdatters Test. Sj. Reg. 26, 280).
. *) Henrik Ernst Matthesius (f. 21, f 26 Juli 1667). Resen: Inscr. 227. Søn
af Henrik Matthesius, Christian V's Ungdomslærer (fra ^7ii 1658. Sj. Reg.
24, 298), Ass. i Højesteret. (Sj. Tegn. XXXEX. 389. "V^ 1671). Medlem
af Goll. Status, en af Griflfenfeldts Dommere. Døde "Vg 1681. (Malta:
Extr. af maaned. Relat. GL kgl. Sml. 4to 2986). Han ægtede 1666 Anna
Sophie Ernst (Datter af Prof. Henrik E. i Sorø og Anna Faber). (Sj. Tegn.
XXXVIII, 459. Pers. Tidsskr. IL R. 1, 64. Becker: Frederik HL, L 137.
G. Bruun: Gunde Rosenkrantz, 62. Marm. dan. IL 168).
^) Nicolaus Held (t Vb 1668), 1652 Viceadmiral i Flandern, 1654 dansk Ad-
miral. Resen: Inscr. 224. Becker: Fr. III., L 198. — Ritterlichef Glau-
benskampf eines rechtschaffenen Christen od. Leichpr. flh. Nic. Held. af
Hier. Buck, Hafn. 1668.
'^) Fik Vg 1656 Bestalling som Sølvpop. (Sj. Reg. 23, 751).
«) Kirstine Boefke ægtede 1665 Lorentz Sass. (Sj. Tegn. XXXVII. 294).
Denne giftede 1669 Lisebeth Dreyers. (Sj. Reg. 27, 479).
^ Bundtmager, Medlem af de 32, Mds Rd., fra Schlesien, ægtede 1637 Alheid
Boldewin fra Enneburg. (Sj. Reg. 26, 281). Gift 2den Gang 1664 me^
Justina Ellinger. (Sj. Teg. XXXVR. 164).
*) Datter af den Kjøbmand Jørgen (Gorris) Petersen, hvis Gravskrift findes
hos Resen: Inscr. 223.
. ^) Anna M^uria Roland, Kjøbmandsdt. fra Hamborg, * Frederik Poggenberg
kgl. Tolder. Jvfr. V^ 1679.
*°) Jvfr. ^7,0 1671.
18
274
Jan. 25. Heinrich Dehn, Kgl: gartener seine Ft. ^ C. — A. 6'..
Mart. 12. Valentin Wilckens Fr.») Ktg. — A. G..
18. David Lindemann Drabant, seine FJ) C. — A. G-
Apr. 3. Cantzier Theodorus Lente.*) K* in sein grabstette^
hinter der Orgell. A. G.
1669.
Jan. 27. Garll von Mand. ») Ab. — K. — D, g. G. — D. g. L.
Mart. 29. Oberster Lieutn: von Hatten. Ab. — K. G. — D. g. G..
Apr. 5. Peter Feyga, Kunstdreyer. Ktg. — A. G.
May 2. Elisabeth David Mohrs.«) Ab. — K. — A. G. —
D. g. G.
Juny 2. Friederich Lenten Kd.^) Ab. — K. G. — A. G.
15. Friedrich Jessen, ausz Holstein A. — K. — in Tho-
mas Ocksens Bgr.®) A. G. — D. g. L.
22. Hans Zumbusch, Stempelschneider. Ktg. — A. G..
29. Hemrich Dithmam seine Fr. ») Ab. — C. — A. G.
— D. g. L.
^) Kgl. Gartner paa Rosenborg. Bestallingen af 'V« ^^7* Khhvns. DipL.
U. 751.
•) Valentin Wilcken, kgl. Sadelmager. (Sj. Tegn. XXXVI. 468).
») Jvfr. "/ii 1672.
*) Stamtavle over Theodor Lentes Descendens, hvoraf flere nævnes i det
følgende. (Se Side 275).
•) Carl von Mander d. yngre. (I Aarene 1667 — 69 har Carl v. M. ,der Jflnger*
ifølge St. Petri Kirkes Stoleregnskaber en Stol i Kirken^ der bliver ledig-
fra 1670). Han var gift med Elisabeth Romers (Rømer), der efter dennes-
D'ød 1679 ægtede Maleren Abraham Wuchter (Till. til Hjemmevielse u. V«
1679. Sj. Reg. 31, 56). Efter sin Mands Død 1682 rejste hun til Hol^
land (Breve henhørende til Dnmks. litt. Historie. Aflevering fra Geh. Ark..
1826. Nu paa det kgl. Bibi. Abraham Wuchters Enkes Skrivelse om Pas
til Holland). I sit første Ægteskab med Carl v. Mander d. y. havde hun.
Datteren Anna Maria v. Mander. (Till. at Abrah. Wuchter maa være sin
Stifdatter Anne Marie von Manders , Formynder" ^/g, 1680. Sj. Reg. 31,
475). Om hende jvfr. nedenfor ^Ve 1716. — Om Carl v. Manders Fader
og Moder jvfr. 7^ I67O og 7^ 1680.
*) Pers. Tidssk. I. 209. Lengnicks Stmt. David Mohr.
') Gfr. Stmt. o. Slægten v. Lente 1668. (Side 275).
*) Der glåubigen Seelen wahre Ruhe od. Leichpred. Gber Frid. Jessen I. U^
Stud. af Ghr. Bremer. Hafn. 1669. 4to.
») Jvfr. ^7^ 1677.
»75
July 2. Woldemar Weihe, Cammerdiener. ^ Ab. — K. G.
31. Gert Biermami, Zuckerbecker. At. in Marx Seteken
Bgr. K. - D. g. G. - D. g. L.
Aug. 2. Herr Coniadus Biermann, seine Liebste^) best. in
1".
aE-
15 å-a §
Hm
1^«
llill
pjiili
9-æ3 3 2
11^
%~:s
Is-is
il!
ils- o'' J?"
III ■'^l'^as
e« ål il
■fl. j
5i8
31* SJ 1311
go-I- æ-; 33|.S p
æ 3~^ m a >j - S. J
■) Woldemar Christoffer Weihe udn, til Prinsens Kammertj. (Sj. R^. 24,
514. *%, 1659).
') Se Stamt. S. 276.
276
Oct. 15.
25.
der Ronden Capelle oder Sacristey beim Chor.
G. — D. g. L.
Doet. Conradus RSmeling, sein Kd. ') Ab. —
G. — D. g. G.
Jurgen Wftte.«) K. — Ab. — D. g. G.
K.
50 C*
50
ntiow.
-1
>•*
^w
^«
^S t3
• Cd
•
CD
<D
OQ
Ou »
fe® h2«^
. CO t-
*-< h-* I-A
^ w £ ■<» <» HT!
en
ET
D
g. p. gcJ W-!-y
dd
« &S 22. w 3.
(»; p <t "^ »—
P to D •-• <D
• CD
P
I
k®
bS
»«» Gi
g
P
O
P
o ^p 2
cg (a, g r*
»— ' rtj •■^ «~^
00 3
CO ;£ D'
P
I— !•
ITi "^ •-* a
g*i.os3 o
P
00
CO
O
P
CO
< »O
>n -
»H-
CD 1-^
a>
fe®
3.
Sr r« <<
o
a ^ < B
P • 2 S? ^
Qrf Q* (^ 5c
M » P'- Cd
(D
cr
3
<D
3.
5*
CO
■M
CO -^
P .
CO
CO
o
5
8
CD •
03
Cd
p I-i
S^P
P P*
eo
P o^
CD fc®
C3d
g P
3. w^
fc®g
CO s;
osP
00
ØM
CO
p
W:
05
Od
•»4
CO
O
S ^
p'e
p-
- p
-»•&
<D
p
P Sb'
-£-
^ %<^
P
» o
cra
2, Od
CO
:r-p
CL
OS P
OS ^
^) Dr. Conrad Rømeling, Garnisons Medicus fra ^Vg 1663 til "A 1670,
Reg. 25, 451 og 26, 823).
*) Jørgen Witte, Medl. af de 32 Md.s Rd., g. m. Elisabeth Matthia KnoUien,
Enke efter Simon Jansen, Pers. Tidsskr. I. 217.
277
Oct. 26. Peter HOlsthorsti) K. A. G. — D. g. G.
Nov. 16. Heinrich Willemszen, Perlsticker, Ab. in Nicolai Har-
ders Bgr.
Dec. 9. Mårten von der Heyde, seine Fr. C. — A. G. —
D. g. G.
12. Claus Wilde2) C. — A. G.
1670.
Jan. 8. Johannes Stolterfoht. ®) Ab. — K. — D. g. G.
14. Jochim Scheller. — Kh. — A. G. —
Feb. 14. Jacob Paulsen.*) K. — A. G. — D. g. L.
Apr. 6. Herr Carll von Mander, der Alte.^) Ab. — K. —
D. g. G. — D. g. L.
^) Medl. af de 32 Mds. Rd. (Kjbhs. Dipl. I. 701 etc).
^) Lærredskræmmer. (Kbhs. Dipl. IL 288).
^) Johannes Stolterfoht kaldes Molleri Gimbria litt. I. 662, ^urbis Lubecensis
in regiis Holmiensi ae Hafhiensi Procurator", Broder til den ^Va 1677
bisatte Dr. Matth. Stolterfoht.
*) Till. at hjemmevies for Jacob Poulsen og Justina Ellinger, Hans Seboldts
Enke, "/g 1668. (Sj. Reg. 29, 442). Hun døde 1708 som Henrik Luders
Enke. (Sj. Reg. 44, 509).
^) Om Slægten von Mander i Holland og Danmark jvfr. »Le livre des pein-
tres de Garel van Mander 1604". Tråd. Not. et Gomment par Henri
Hymans Paris 1885 L 1—17. — Gomelia v. Mander, f. Roswyke, Enke
efter den i Delft bosiddende Tapetvæver Garl v. Mander, der udførte de
bekjendte af Ghristian IV bestilte Tapeter til Frederiksborg Slot, kom efter
Mandens Død 1623 til Danmark for at faa det resterende Tilgodehavende
for dette Arbejde udbetalt. (Friis : Saml. til dsk. Bygn. og Kunsthist. 149,
226). Hun nedsatte sig blivende her i Landet med sine Børn, hvoraf
vi kjende Carl v. Mander d. æ, {f. ca. 1610, t 1670) den berømte Maler,
Cornelius van M, (der efter hendes Død i Aaret 1655 fik Till. til at føre
sin Arv efter Moderen ud af Riget (Sj. Reg. 23, 666 og 24, 197) samt en
Datter, der ægtede Maleren Abraham Wuchter, men døde ung. — Gornelia
V. M. kjøbte ^Vt 1^7 Begravelsen Nr. 63 under St. Petri Kirkes Gulv,
(beliggende i det sydvestlige Hjørne af Kirken, til venstre for Hovedind-
gangen fra St. Pederstræde). Den fornyedes Vs l^^^ af David Samland,
der var kommen i Besiddelse af den ved Arv, hans Enke Sophie Maria
Anton afstod den igjen til Kirken 7« 1730.
Spørgsmaalet om Garl v. Mander d. æ.s Dødsaar er oftere fremsat
(Weinwich: Maler- og Billedhuggerkunstens Hist. S. 52, Werlauff: Det kgL
Bibi. Hist. S. 33, Ghr. Bruun; Gurt Adelaer S. 168, 490). Burman Beckers
Angivelse 1672 er overalt trængt igjennem. (Nord. Gonv. Lex. III. Udg.
1888). Kunstnerens Hustru Maria v. Mander, hvis Familienavn ikke er
278
Apr. 18. Die Fraw Cantzlerin Lente.^) K. — A. G., uber
Ordinair.
May 18. Doet. Paulus Moht, kgl. Medicus*) K. — D. g. G.
— D. g. L,
25. Oberster Walter. 3) C. — Gg. 6 Tb.
26. Marcus Selcken Hausfraw Ab. — D. g. L.
Juny. 2. Marcus Selcke selber.*) K. — Ab. — D. g. L.
3. Jurgen Finckenhoflf seine Fr. ^) K. — A. G. — D. g. L.
29. Hans Jahn, Posementenmacher. K. — A. G.
July. 12. Heinricus Matthesius sein Kd. Ab. — Kb.
Aug. 19. Johannes von der Burg, Priester ausz der Statt Essen
in Westpfalén. C. — D. m. G. — D. g. L.
1671.
Jan. 4. Magister Johannes Bråmer,®) Kgl. Hof Prediger, in
der Sacristey.
os bekjendt, bisattes 7 Febr. 1680. I deres 'Ægteskab havde de Sønnerne
Carl V. M. d. y., om hvem der ovenfor er talt, og Johan v. Mander, der
udførte Billedhuggerarbejde for Hoffet og som d. "/^ 1674 fik Till. til at
hjemmevies med Christine Luders (Sj. Reg. 29, 291). Jvfr iøvrigt Bur-
man-Beckers Artikel i UgentUge Blade, udg. af Henr. Hertz, 1859. Nr. 20.
Dske. SmL 2 R. L 363—64, Friis* Samlinger og Weilbachs Kunstnerlex.
(Cornelia og Cornelius v. Mander skjænkede 1651 Døbefonten i Trefoldig-
hedskirken i Slesvig). (Danske Atlas VH. 122).
*) Jvfr. Stamt v. Lente u. 1668.
*) Povel Moth, f. i Flensborg, f. ^7^ 1601, t Vs 1670. Dr. med. i Basel
1637. 1651 Dsk. Hofmedicus, Livlæge og Informator hos Kronprins Chri-
stian, Fader til Grevinde Sophia Amalie Moth og Gehejmerd. Matthias
Moth. (Ingerslev: Danmarks Læger I. 504. Marm. Dan. I. 116).
*) Oberst Jørgen v. Walter, Kommand. i Rendsborg 1645, landflygtig 1663
—68, død i Slutn. af April 1670 som Fange i Blaataam. (Jvfr. Leonora
Christina Ulfeldts Jammersminde, Birket-Smith: Leonora Ulfeldts Historie
og Otto Sperlings Selvbiographi passim., Becker: Frederik III. 2, 236, 37
o. a. St.).
*) Marcus Selcke fik 1665 Bevill. paa et Tobaksspinderi. (Kjbhvns. Dipl.
HL 632).
^) Elisabeth Boefke, Moder til Mag. J. Jørgensen Finckenhoff (Wiberg L 645).
J. Finckenhoff d. æ. ægtede 2. Gang Kirsten Andersdatter Torp. (Sj. Reg.
29, 443), t 1717 (Sj. Reg. 14, 2).
*) TD Oplysning om Slægtskabsforh. mellem Familierne Bræmer og Botsack,
hvoraf flere nævnes i det følgende, hidsættes nedenstaaende lille Stam-
tavle. (Se Side 279).
279
!Mart.
17. Aadreas Liebeknecht, Scharfrichter. Kb. — A. G. —
Dg. L, — Ab.
25. Heinrich Lehe, Rottgieszer seine Fr. Kh. — D. m. G.
4. jbhaimes Gelius, der alte Cantor G. frey best armer
Eirchendiener.
18. Alexander Lauerentz, Kgl. Musieant K. — D. m. 6.
U
?S CO
4>
-S
-g
cd
O
å
■C
»4
o
O
'S
'o
ed
O a
cd * '"^
"^ ^ S
CQ d*^
« o*
o O)
cd bc
o
'o
cd
00
c-
CO
CO
>*^ 'ffi« t>. c^^
ed
2
JT^Q
»O _
CO*
CO
■*-! .
O)
ri ^
i
CL,
ed
S
O)
d
CC TS "^
«
73
cd
cd
CO
O)
O
d
o
CC
>
o
g
cd
H
o
d
.s »H
M be ed
O
CO
•^ !>■ * cd ~
O ^ ^
« CO 33 2 .-
CQ
o;;
o
^ d *-•
o
00
00
CO
Ol
o .
5 ©o
CO
^^
S'S
00 ®
coi-^
CO
CQ
CO
d
o
^1
&
d 2«2_^
0) '^ o d
3 2"^ S)
cd
Q) d ed d
fl -S '-^ rS
g -c .® .2 ^
.s •* o ed .
Oi'^ _^ !^ lO
o
(/2
4P «H
^t^
boJtO '-I S
:!:<=^ ►h-^
CO
0)
5 o '^
3 • ^ . »^ s pd
"^ ,-1 o- Jh c5 ^ *3
1^ d **" o> ffi
« ■
ed
d
o
CC
J^r« ffiii
^S^£h^
c6 to cd 5
4>
ed . ^
S'S
•T3 a> «
••s <_,
S
ed
•« j.
I« fe-S
en
d ^
d CO
tH a>
ed 5^«*^
S ed w
'T' !>■
Oi
00 -S
»■las
C9
cQa«P
280
Mart. 22. Pauli Foster, Posementmacher, seine Fr. ^) C. — D. g. G^
May 19. Christoflfer Herfuhrt, seine T.«) Ab. — D. g. G. —
D. g. L.
July 28. Oberster Lieutenant Friederich von Holsteins Fr.')-
Ab. — K. G.
Sept. 19. Cort Heinrich Merchert*) K. — D. g. G.
Oct. 8. Jurgen Lambrecht, Buchdrucker, seine Fr. Ab. —
Kh. — D. m. G.
24. Friederich Caspar Herbach, seine Fr. ^) in Sehl. Johan?
Weinbergs Bg. K. — D. g. G.
Dec. 3. Desz Sehl. Pråsidenten BuUichen^) Eigne Als auch.
seiner Ersten Frawen Leiche, so beyde Ab. bgs.
1672.
Mart. 5. Jurgen Lambrecht, Buchtrucker. Kh.
24. Andreas Heinrichsen, Dir. MtBrauer. Kh. — D. m. G.
Apr. 15. Margareta Evert Funckes. O K. — A. G. — D. g. L.
*) Paul Førster blev 1664 i Trinitatis K. viet til Anna Andersdatter. (Jvfr^
"A 1673).
•) Sophia Herfort, troloyet med Joh. Gotfred Becker, død 6 Uger før Bryl-
luppet. (J. G. Burman Becker: Hof- og Rejseapoth. J. G. Becker: S. 9).
•) Frederik Henrik v. Holstein, Oberstlieut. i Inf., Overfiskemester. (Sj. Reg..
27, 288. Vaupell: Den danske Hærs Hist., II. 581). Han døde i Tiden
1672—77.
*) Cort Henrik Merker, Kjbm., Medlem af de 32 Md.s Rd. (f. i Hatneggen:
i Brandenbg. "Ao 1607, f Ve 1671). * Vs 1638 Cathrine Langrøtgers
(Dt. af Borger Røtger L. og Anna Kielmann), f ^V» 1666, bis. i St.
Kirke. (Deres Testam. Sj. Reg. 25, 444). Om hans anden Hustru jvfr.
Vil 1708. — Hier Buck: Leichpred. uh. G. H. Merkem. Hafn. 1672, 4to.,
^) Kgl. Møntmester, Guldsmed og Alchymist, bekjendt under Navnet „ Kunst-
casper ", indkaldt 1642 fra Sachsen, forfærdigede Dr. Sophia Amalies Krone,,
døde 1664. Hans Hustru var Gjedske Thrap. Till. til Hjemmevielse 7t
1665. (S. T. XXXVII. 301). Jvfr. Friis: Efterr. om Gasper Herbach,
Kjbh. Amts Avis 1877, 40—42. Portrætter af begge (malede af C. v..
Mander) findes paa Frederiksborg Nationalmuseimi. (Minist. Tid. 1887"
B. 101).
«) Peder Bulcke (f. i Soltvedel i Brandenbg. ^/g 1605, f '7io 1671), Dr. med.,.
. kgl. dsk. Livmed. 1648, Præs. i Kjbh. 1667. * *) Margrethe Franck (Dt.
af Johan F., Borgermester i Wilster og Margrethe Thombs); f ^U 1663..
(Prog. fimebre). Om hans 3dje Hustru jvfr. ^Vs 1695. Ingerslev: Dnmk.&
Læger 502.
^ Evert Funch, Vinhdk., Medl. af de 32 Mds. Rd. 1659. Kj. Dipl. I— H.
Reg. Jvfr. Vft 1693.
Apr.
22.
May
23.
Aug.
15.
Septb.
22.
Nov.
11.
20.
28t
Adam Friederich Werner.^) Ab. — K. —-
Hans Heitmann seine Fr. ^y K. — A. G.
Albert Hein.») Ab. — K. G. — A. G.
Peter Kalthof, Ober Zeugmeister. *) K. 6. — Weiln er
der Kirche 3000 Thaier legiret, frey.
David Lindemann. ^) G* — A. g-.
Marike Heinrich KoUersz.^) K. A. g.
Michael Ropke. ^) Ab. frey.
Heinrich Hesse, General Auditeur in Norwegen. K^
G. — Ab. D. g. G.
167S.
Paul Forster. «) Ab. — G. — D. m. G.
Christian David von Diiring. Ab; — G. — D. m. G..
Catharina Sehl Alexander Lefrentzes. ^) K. — Ab.
- D. g. G.
Apr. 29. Jiirgen Liebendahls Ehfrau.i«) K. — A. G.
Jan.
18.
Feb.
19.
Mart.
29.
*) Kgl. dansk Notarius publ., kgl. Hofpoet (aarlig Besolding af 300 Rd.)..
* ^) 1659 med Enken efter kgl. Barber Marcus Schmiden Catharina Gles-^
serin. (Sj. Reg. 24, 384). Deres Testam. findes Sj. Rjeg. 26, 137. (Stolpen
Dagspressen i Dnm. II. 25. Resen: Inscr. 222.).
^) Hans Heidtmann og Hustru Anna Reinholtz Test., i Sj. Reg. 27, 504.
») Albert Hein, kgl. Stempeipapirforvalter. (Udn. ^Vg 1665. Sj. Tegn. XXXVI,
338. Dir. for ost- og vestindisk Komp. * ^7^ 1662 Magdalene Klingen-
berg. (TiU. til at vies en Torsdag. Sj. Tegn. XXXVH. 338). Søn: Dr..
jur. Albert H., jvfr. ^V^o 1691. (Worms Lex. I. 416).
*) Jvfr. Werlauff: Antegn, til Holberg, 287. Kjbhvns. Dipl. I— III. Reg.
^) Kgl. Drabant (fra Demmin i Pommern). * ^) Anna. Sfchiitze. (Test. i Sj..
Reg. 27, 160), jvfr. ^% 1668. * *) 1668 (if. Frue Kirkes gamle Bog)
Karen Hansdatter. (Test. i Sj. Reg. 28, 126).
®) Maria Abrahams, Enke efter Gert HGkeK fra Leyde i Holsten. * 1661
kgl. Møntmester Henrik Køhler fra Goslar (Best., af ^Vb 1651. Sj. Reg.
23, 60). Till. til Hjemmevielse ^V't 1661 (Sj. Reg. 25, 173). Deres Testam.
Sj. Reg. 25, 528.
^) Michel Røbke, Bagermester, førte Borgerne fra Klædekvarteret under Stor-^
men paa Kjbhvn. 1669. (Dr. O. Nielsen: Kjbhvn.s Beskrivelse, II. 334).
®) Paul Førster, Possementmager, førte Borgerne fra Østec Kvarter i Stormen
paa Kjbhvn. (Dr. O. Nielsen: Kjbhvn.s Beskr. II. 334).
«) Jvfr. ^Va 1671.
^^) Jørgen Liebenthal, Bager (fra Stemhagen i. Brandenbg.) og Hustru Elisabeth.
Andersdt. Lauvs Test. Sj. Reg. 28, 472. Jvfr. "/». 169L. — Han ægtede-
1673 Decbr. Anna Jochim Dorens. (Sj. Reg. 29, 234).
282
May 28. Lorentz Wietzen. K. — Å. G. — D. g. L.
Juny 22. Anna, Hans RSpstorflfs Fr. i) K. — D. g. G. — D. g. L.
Aug. 23. Herr Heinrich von Stockens Kd. K. G. — Ab. — D. g. G.
.Sept. 28. Hr. Heinrich von Stockens Fr. 2) K. G. — Ab.
„ SehL M. Hieronimus Bueck, ^) K. in das Priester Begr.
, Jurgen Homing, Schwertfeger. A. G. — K.
Dec. 4. Abraham Lehns Fr.*) K. — A. G. — D. g. G.
16. Hr. Stahthalter vonGabeL^) K. — Ab. — D. g. G.
1674.
J'eb. 10. Marcus Glade, seine Liebste.^) G. Ab. — D. m. G.
D. gr. L.
„ Magnus Kuhmann, Notarius. '') G. — Ab. — D. m. G.
Apr. 6. Ober Kammerherr von Osten, sein Sehl. Ehe Liebste. •)
K. G. — A. G.
23. Sehl. Magnus Kuhmanns Wittwe. G. Ab. D. m. G.
May. 31. Hansz Mahrs, sein Fr. K. — Ab.
*) Anna Pieters Martelaw. * Hans Roepstorff. (Fik Best. som kgl. Hof-
bundtmager ®7io 1654. Sj. Reg. 23, 569). Deres Testam. Sj. Reg.
26, 206.
*) Anna Cathrine v. Felden (Dt. af Dr. Ernst v. F. i Golmar). * 1660 Henrik
V. Støcken, Overrentemester, Gehejmeraad (f. Vs 1631, f 7? 1681). (Prog.
funebre. Lengnicks Stmt. v. Støcken. Bircherods Dagb. 209. Nyt hist.
Tidsskr. 273).
^ Hieronymus Buek (f. i LQbeck ^7^ 1630, f 'V9 1673), Sgpr. v. St. Petri
K. 1652. (Ghr. Bråmer: Freystatte der Sunder od Leichpred. ub. Hier.
Buek. Hafn. 1674).
*) Karen Hesselberg (f. ^75 1647, f "/i^ 1673). * Abraham Lehn, Vinhdh*.
Dir. for ostind. Komp. (Jvfr. V^ 1709).
-*) Christoffer v. Gabel (f. 7, 1617, f "Ao 1673), Kammersekretær hos Kong
Frederik III, Rentemester, Statholder i Kjbhvn. (Bruun: Gunde Rosen-
krantz 110—30).
*) Jvfr. 7i2 1711. Kobberstikkeren Albert Halveg er ikke begra ven i St Petri
Kirke. (F. R. Friis: Sml. til dsk. Kunst- og Bygn. Hist. 157).
') Magnus Kuhman, kgL dsk. Notar »7^ 1673. (Sj. Reg. 29, 194), kgl. Mynster-
skriver. (Sj. Reg. 25, 422). Forvalter paa Hørsholm.
*) Augusta Maria Elisabeth v. Winterfeld, * Christian Gunther v. d. Osten,
blev *72 1666 Kammeijkr., senere Overkammerherre hos Prins Jørgen.
(Sj. Reg, 26, 176), f "/,(, 1677. - (Der Himmelburger GWckseligkeit od.
Leichpr. ^h. A. E. v. Osten af Ghr. Bråmer 1675. Bruun: G. Rosen-
krantz, 140).
283
Juny 1 . Herr Mag. Gerlach Siassius, sein Bruder. K. ^) Ab.
Aug. 26. Hansz Mahrs^) Ab. — K. — D. g. G.
Oct. IS. Sehl. Johann Lehn Junior^) K. in dessen Vaters Bgr.
Ab. — D. g. G. — D. g. L.
20. Ihr. Kgl. M. Koniginn, Kamnier Mådgen Josina Sibilla
von der Hachs. K. G. — Ab. — D. g. G. — D. g. L.
Kov. 5. Claus Witt, G. in Ditmer Bofke sein Bgr. Ab. —
D. m. G.
1675.
reb. 7. Matthias Freude sein Fr.*) K. G. — Ab. — D. g. 6.
23. Jurgen Baumann.^) K. — A. G.
Mart. 28. Margaretha Poggenbergs. ®) K. G — Ab. — D. g. G.
Apr. 7. Hr. Albert Itzens Fr. '^) K. — Ab. — D. g. G.
14. Emanuel Schåflfer, Stadts Musicant. K. — A. G. —
D. gr. L.
Juny 24. Barthcld Weisz. K. — Ab. — D. g. G. — 2 Paar gr. L.
Aug. 1. Rosina Elisabeth von Biilauen, ein arm^ Adeliche
Fr. Ab.
4. Heinrich Briigmann. C, — in sein eigen Grab. A. G.
Sept. 10. Sehl. Hr. Mag. Gerlach Siassius nebst deszen Sehl.
Ehfrau^) beyde Entselten CSrper. K. Priester
Bgr. frey.
^) Jvfr. ^Vs 1675.
*) Hans Mars, Hofglarmester, Medlem af de 32 Md.s Rd. Kjbhvns. Dipl. L
701, 10.
*) Søn af Johan Lehn d. æ. og Sara v. Dickelen; fik Bev. paa Vinhandel i
Helsingør % 1662. Sj. Reg. 25, 301.
^) Mathias Freude, Ejer af et Skarlagensfarveri. * Cathrina Henning Zacken
holts. Sj. Reg. 29, 421. Kjbhvns. Dipl. Reg.
*) Klejnsmed Jørgen Baumann og Hustru Elisabeth Zanders Test. Sj. Reg.
26, 390.
«) Jvfr. V4 1679.
^) Anna Janigken (Dt. af Goske J. paa Gottorp). * *Vi 1643 Albert Itzen
til Irup. Jvfr. "/g 1679.
*) Gerlach (Hilarius) Siassius, f. ^»Ao 1^31 i Geltzwardein i Oldenborg, f V9
1675, Hofpræst hos Dr. Sophia Amalia 1670—73. Sgpr. v. St. Petri K.
1673. * Margrethe Hodders (Dt. af Alverich H. og Adelheid Burggraf).
(Progr. fnnebre o. a. SL).
S84
Sept. 14. Jurgen Biermaim, Kupfferschmied in Dan. Wegeners
Bg. D. g. 6.
16. Anna Margaretha Scheelen. EinverarmteEdelfrau. Eh.
Not. 14. Magdalena von Buhlauen. Elin Arme Adeliche Fr. Ktg.
1676.
Jan. 9, Johann Adolflf Soldwedel, Scharflf Richter. Kh. — A.
G. — D. g. L.
10. Christian Wieborgs Stadt Vogt.^) K. in Lorentz
Wietzens Bgr. Ab. — D. g. 6.
Feb. 16. Johann Friedrich Schade *) C. — A. G. — D. g. L*
25. Ghristan Gassubens Ehfr. ») K. — A. G. — D. g. L.
28, Emanuel Meszling. Kh. — A. G.
Mart. 17. Ihro Kgl. Mayst. Hoff. Jungfer Devitzen. K. G. —
D. g. .G. — Ab.
Apr. 14. Johann Melcher Rothling.^) K. G. — Ab. — D. g. G.
Juny. 13. Peter Rabenstorff. K. — D. g. G. — 2 Paar Lichter*
17, Oberst von Dieck. G. — Ab. — D. m. G.
July 15. Ihro Sehl. ExceU. Hr. Johann Adolff Kielmanns Eck. ^)
K. G. — Ab. — D. g. G.
Oct. 10. Philip Rudolf Hartmann. K. G. — Ab. D. g. G.
15. Jurgen Helmerhass. C. — A. G.
^) Christian Viborg fik ^^U 1672 Best. som Byfoged i Kjbhvn. (Sj. Reg. 28,
651). *
*) Søn af Ove Skade til Kjærbygaard, Kronprins Christians (V) Hofmester, og
Augusta Maria Marschalch. (Marm. danica II. 197. Bevill. at Ove Skades
Børn (Sophia Amalie, Juditha, Cathrine og Joh. Fredr. S.) maa være deres
^en Værge, (Sj. Reg. 27, 376).
«) Anna Ziemers (f. i Parchim Vi 1620, f '7i2 1676). * 1648 ^Vs Christian
Cassuben, Boghandler. Jvfr. ^72 1693. Hun var en Datter af Jochim Z*
„Fursti. Freybecker" i Parchim og Margr. Mowia. (Ligpræd, o. Anna Zie-
mers af Chr. Bræmer. Det kgl. Bibi.)
*) Johan Melchior Røthling. Udn. ^Vii 1658 til Agent i Danzig, senere Ass»
og Sekr. i Gommercecoll., Kronprins Christians Sekretær. (Sj. Reg. 24^
296, Sj. Tegn. XXXVII. 220). Hans Sønner, Christian Georg og Frederik,
fik "/s 1677 Till. at gaa i Sorø Skole. (Sj. Tegn. XLI. 396).
*) Johan Adolf Friherre Kielmann v. Kielmansegge, f. i Itzehoe 1612, f i
Fængsel i Kjøbenh. 7? 1676, hertugelig gottorpsk Gesandt. (Marm. dan.
IL 13. Bircherods Dagb. 176. Hofinan: Dske. Adelsmænd. Vaupelli
Rigskansler Grev Griffenfeldt, passim, etc.)
285
Oct. 20. Josias Schutz, Uhrmacher. K. — A. G.
Nov. 29. Jurgen Zirtzaus Fr.i) K. — A. G.
Dec. 12. Johann Adolflf Ernst«) K. — A. G. — D. g. L.
19. Sehl. General GarolArenstorflf.«) K.G. — Ab.— D.g.G.
1677.
Jan. 5. Jungfer Costgen von Adel ausz Mecklenburg. C.
10. Dirich Molterpass K.*) A. G.
» Peter Jord.^) C. in Andreas Sobotkers Bgr.
18. Peter Schonfeldt. «) K. — A. G.
26. Matthias Pahling.^ K. — A. G.
Febr. 17. Doet. Matthias Stolterfusz. «) K. G. — Ab. — D. g, G
22. Obrist Ahlefeldt. ») K. G. - Ab. — D. g. G.
28. Andreas Kellinghusens Ehfrau. i<^) K. — A. G.
Mart. 1. Mag. Bråmers Ehfrau, ^^) ins Priester Bgr. A. G.
") Jvfr. »Vio 1683.
*) Kjøbm., Medl. af de 32 Md.s Rd., af en indvandret nflmbergsk Patricier-
slægt. (Pers. Tidsskr. I. 283). * Helene Sophie Merker. (Till. til Hjemme-
vielse "/^ 1660. Sj. Reg. 24, 660).
•) Carl V. Arenstorfif, General (f. 1625, f *7i2 1676). Liget blev senere flyttet
til Slesvig Domkirke. (Biogr. Lex. L 318. Personalia. A. Geh. Ark.).
*) Didrik Multerpass d. y., Kjbm. * Nille Stiefken (f. o. 1647, f 1741, 94 A. gi.).
(Till. til Hjemmevielse ^Vg 1670. Sj. Reg. 28, 46). Hun ægtede senere
Ulrik Suntum.
*) Kgl. Sølvpop. * 1674 Sophia Amalie Søbøtker. (Sj. Reg. 29, 414, ^7io 74).
*) Peder Schønfeldt, Kandestøber, og Anna Kohlens Test. (Sj. Reg. 39, 369).
^) Kgl. Skomager. * 1659 Anna v. der Linden. (Sj. Tegn. XLL 117. Sj.
Reg. 24, 369).
«) Matthias Stolterfoht (f. i Lubeck "/^ 1636, f Vi 1677, Dr. jur., Ass. i den
slesv. holst. Landret, Sekretær ved det hanseatiske Kontor i Bergen.
(Moller: Gimbria litt. Worms Lex.).
®) Bendix v. Ahlefeldt, Oberst (til Nienhof), * Elisabeth Hedevig v.
Thienen. (Extr. af maanedl. Rel. GI. kgl. Saml. 4to, 2986). B. v. A.,
Kaptein i d. kgl. Livgarde t. F., erklæres ifølge kgl. Skrivelse af Vs 1667
for „Egte og Adel Kone barn*' af Frederik v. Ahlefeldt og ægteviede
Hustru, Hedevig Roepstorff. (Sj. Reg. 26, 343). Saaret ved Erobringen af
Ghristiansstad ^Vs 1676, f *7i2 s. A. (Voss Excerpter i Sml. Generalia. Geh. Ark.)
^®) Andreas Kellinghusen, Confiturer, Medl. af de 32 Md.s Rd. Ifølge en
Optegn. iSt. Petri Kirkeark. f. 7^ 1635, f "A 1719. Stmt. ved Lengnick;
Pers. Tidssk. H. 329.
") Ursula Cathrine Lindemannn (Dt. af Dr. theol. Thomas L., Sgpr. v. St.
K. * ^) Capelian Johannes Tamov, f 1661. * ^) Mag. Chr. Bræmer,
Sgpr. V. St. Petri K. Se Stmt. u. 1671. Wibergs Præstehist. II. 181).
286
Mart. 19. Rudolflf Boldewin^) sein Fr., in Simon Cronenburgs
Grab. G. — A. G.
23. Henrich Wilde. C. — A. G.
April 3. Barthold BischolBf.«) K. — A. G.
18. Johann Heinrich Ernst, ^) in dessen Sehl. Vaters Grab
K. — Ab. — D. g. G.
20. Nicolay Boys Ehfrau. K.*) — A. G.
May 19. Henrich Dittmers.^) G. — Ab. — D. m. G.
Juny 10. Sehl. Mag. PfeiflSus Wittwe.^) K. in das Priester
Begr. frey.
22. Frau Doet. Lindemanns ^) Ihre Tochter, K. in das.
Priester Begr. frey.
July 3. Nicolai Rentz. «) K. — D. g. G. — Ab.
16. Henrich Wiegmann.^) G. — A.G.
27. Sehl. Peter Schonfelds Ehfrau. i«) K. — A. G.
^) Rudolf Boldewien, kgl. Bundtmager. Kjbhvns. Dipl. III. 675.
») Barthold Henrik Bischoff, Kjbmd. * 1666 Christine Mars. (Sj. Tegn.
XXXVII. 688). Deres Test. Sj. Reg. 30, 369.
■) Søn af Johan Adolf Ernst, t 1^76, Broder til Politimester Johan Bertram
Ernst. (Se ovenfor).
^) Christina Duwenfelt. * Nicolaus Boye, Bartskjær for Søetaten (D. ^7io
1674. (Sj. Reg. 29, 426. Overchirurg ved Hohnen; (1680) nød Hofbetjents
Rettigheder (Sj. Reg. 30, 182), Medl. af de 32 Md.s Rd., t 16^- Deres
Test. Sj. Reg. 25, 527. (Ingerslev : Danmarks Læger. Kjbhvns. Dipl. IH.
771, 73. VII. 75. Strunck: Portræt-Katalog.)
') Henrik Ditmar, kgl. Kontrafejer. (Weilbach: Kunstnerlex. 134).
*) Gjertrud Lund (Dt. af Raadmd. Oluf L. i Nykjøbing paa F.). * ^Vg 1652
Mag. Daniel Pfeiflf (f. ^»A 1618 i Stettin, f 'Vs 1^62), Sgpr. v. St. Petri
K. Buck: Leichpred. u. M. Dan. Pfeiffium. Hafn. 1664. Pers. Tidsskr.
IV, 243.
') Cathrine Quistorph (Dt. af Dr. jur. Q. i Rostock). * Dr. theol. Thomas
I^mdemaim (f. i Rostock "/^ 1 609, f 'Va 54-), Sgpr. til St. Petri K. (Prog.
funebre. Lengnick Stmt.). Hun døde if. Optegn, i St. Petri Kirkeark. ^'/g
1685.
®) Nicolaus Rentz, Farver, Borgerkaptejn, førte Borgerne fra Vester Kvarter.
under Stormen paa Kjbh. 1659, hædredes af Kongen med en Æreskjæde
og Med. af Guld. Hans Optegn, om Belejringen i Ny dsk. Mag. HI, 56.
Han ægtede 1659 Anna Christoffer Beyers Enke (Sj. Reg. 24, 500). Dr.
O. Nielsen: Kjbhvns. Beskr. II. 333.
») Remsnider; Kjbh. Dipl. I. 753.. H. 829. Sj. Tegn. XXXIX. 565.
^°) Se Anm. til ^7^ 1677. Gift 1. Gang med Vilhehn Kloumand. (Sj. Reg.
27, 215.)
Aug.
30.
Sept.
2.
6.
10.
287
Capitain Ånthon Gunter Muhl.^) G. D. m G.
Matthias Alsing, I. K. Mayst. Trabantenfuhrer seinr
Ehfrau. Kh. — A. G.
Oberst Lieutenant Robbert Cobiets Ehfrau.^) K.
Johannes Kirchhoffs Ehfrau ®) K. In Andreas Kelling-
husens Begr. Ab. — D. g. G.
25. Johannes Schroder, Organist,*) k., in Claus v. Damms.
Begr. frey.
Oct. 1. Hans Morgener.*) K., in sein eigen Grab. D. g. G.
3. Abraham Lehns Fr.^) K., in sein Vaters Begr. A. G^.
9. Ihre K. M. Frau Mutter Hat dero Sehl. Frau Hoflf-
meisterinn Catharina Hedevig von Podeweis ^) Ab^
K. G., beysetzen lassen. D. g. G.
26. Daniel KelHnghusen, *) in Claus v. Damms Bgr. A. G.
29. Matthias Wessels Fr.^) K., in Johan Lehns Begr^
Ab. — D. g. G.
31. David Dieterich von Haaren, Fenrich. K. G. — Ab.
D. g. G.
Nov. 17. Sehl. Assessbr Friederich WulflF.^o) K., in Wuir
Petersens Bgr. D. g. G.
*) Till. at hjemmevies for Kapt. Anton Gunther Maull og Lucia Jacobe^
Wilster ^Vt 74. Sj. Reg. 29, 353.
•) Jvfr. ^7, 94, t 1667. (Pers. Tidsskr. I. 223).
•) Mette Harder, g. m. Apotheker Johan Kirchhof. Jvfr. *Vi 1693.
*) Organist ved St. Petri K., g. m. Magdalena v. Dam, Dt. af kgl. Klokke-
støber Claus V. D.
*) Kobbersmed. (Sj. Reg. 26, 412).
®) Margrethe Søbøtker. * 1675 Abraham Lehn. (Anden Hustru). Till. til
Hjemmevielse i Sj. Reg. 29, 558. Jvfr. V^ 1709.
') Dt. af Gregers Ahlefeldt til Søgaard, ægtede 1644 Dionysius v. Podewells,
t 1647, Christian IV's Gehejmeraad og Overhofr[iarsk. hos den udvalgte
Prins. (Resen: Inscr. 227. Benzons Stmt.).
®) Confiturer, Fader til Andreas Kellinghusen (se ovenfor). * 1659 Catharina
V. Dam (Dt. af kgl. Klokkestøber Claus v. Dam). Hun bisattes ^Va 1695,.
(Lengnicks Stmt. Kjbhs. Dipl. I. 744. H. 821).
®) Sibylle Lehn (Dt. af Johan Lehn d. æ.). * ^) Vinhandler Johan Enskirck,
t 1662 (Deres Test. Sj. Reg. 25, 350). * ') 1664 Matthias Wessel (v.
Wessen), Vinhdh-., Medl. af de 32 Mds. Rd. (Sj. Teg. XXXVH. 91. Kjbh.s
Dipl. UI. 765).
") Fredrik Wulff, „højlærd fra Strassburg% Forvalter i det tyske Canc. (»Vg 1660.
288
Dec. 31. Benedix Grothschillings Fr.^) Ktg. — Ab. — D.
m. G.
1678.
Jan. 8. Samuel Heuer. 2) K. G. — A. G.
21. Christopher Bruckeners Fr.^) Kh. — A. G.
28. Gottfried Kruger*) Muntzmeisters Ehfrau. K. G.
D. g. G.
Tebr. .23. David Schwartz. G. A. G.
Mart. 15. Lorentz Tuxsens Ehfrau, ^) K. in sein eigen Grab. A. G.
May. 17. Albert Bernhorst, ^) K. in Magd. sehl. Albert Heinz
Bgr. D. g. G.
Juny 26. Catharma Henrich Wildes. 7) C. — A. G.
-Aug. 7. Henrich Schupps Schwester Sohn, Henrich Norcke.®)
K. — D. g. G.
Sj. Tegn. XXXVI. 716). Udn. 7^ 1676 til Ass. og Gehejmearkivar.
Tegn. XLI. 216). Ægtede 1659 Anna Margrethe Ellerin (Sj. Reg. 24, 500).
A. D. Jørgensen: De tiske Rigsarkiver (Reg.). Vaupell: GrifiFenfeldt.
^) Bendix Grothschilling d. æ., Kunstdrejer, oprettede Kunstkammeret 1680,
t Marts 1690. (Weilbach: Kunstnerlex. II. 88, 152—57, 163. Lengnicks
Stmt.).
*) Samuel Højer, Prins Jørgens Mundskjænk. * ^) Anna Pedersdatter Brandt
(Deres Test. Sj. Reg. 27, 470). * ^) Maria Dinesdatter (Deres Test. Sj.
Reg. 30, 474).
■^) Over hendes Ægtefælle findes en Mindesten i St. Petri Kirkes Kapel med
følgend« Indskrift: „Ghristoph Briickner, Konigl: Maytz: Wohlbestalter
.Zimmer Meister und wohl Meritirter Brandt Gapitein in dieser Konigl:
Residentz Stadt Copenhagen, so gebohren in Sangerhausen bey Eisleben
Ao. 1640 D: 11 Sept: und gestorben 1701 D: 2 Augusti.* Lengnicks Stmt.
Fra Slægten Briickner (Sangerhause)i) nedstammer den danske Familie
Brøchner.
*) Gotfred Kruger, kgl. Møntmester, f 1680, 54 A. gi., begr. i Holmens
Kirke.
'^) Christine Justsen (Jostens). * ^) Claus Krøger, f. 1620, f '7i2 1654, Dron-
ning Sophia Amalies Kammertjener. (Resen: Inscr. 228. Joh. Bræmer:
Geistl. Låufer od. Leichpr. ub. Glausz Krøgem. Hafn. 1654). * *) Lorentz
Tuxen, Ridefoged paa Hørsholm, død som Hofkæmmerer og Vicepræs. i
Hofretten. Jvfr. "Vg 1682.
*®) Kjbm. paa , Fortunen". * Christine Lindemann (Dt. af Dr. theol. Thomas
L.), f. 1647, t 1706. (Lengnicks Stmt.).
') Jvfr. ^Vs 1677.
*®) Vistnok Svoger, ikke Søstersøn til Henrik Schupp (f. i LObeck 1634, f
289
-Aug. 17. Margaretha Sehl. Henrich Wiegmanns.^) C. — A. G.
Nov. 12. Catharina Sehl. Daniel Kellinghusens T. K. — A. G.
23. Fabian Gustmeyers I. K. M., gewes. Secretarius, K.
beym Thurm.
1679.
Jan. 16. Obrister Balthasar von Wulfifgen. K. G. — Ab. —
D. g. G.
Febr. 15. Matthias Alsing, Trabantenfiihrer. K. — Ab. — GI.
Geld frey, weil ein Konigsbriefif gehat.
Mart. 22. Hans Georg Hartmann. K. G. — Ab. — D. g. G.
Apr. 7. Friderich Poggenberg ZoUner.^) K. G. — Ab. —
D. g. G.
20. Peter Matzen, Renteschreiber, sein Fr. ^) K. G. — A. G.
21. Hermann von der Heyde. Kh. — A. G.
May 11. Albert Itzen.^) K. — Ab. — D. g. G.
Juny 15. Henning ErmandingersPerlstickersEhfrau.^) K. — A.G.
2J. Jiirgen Herwig. Kh. — A. G.
July 5. Christoffer Herffort, Senior.^) K. G. — A. G.
12. Johannes Sauer, Prediger aus Schonen. C. — D. m. G.
Aug. 5. Johann Ahlstein. K. — A. G.
13. Catharina Adam Werners.^) K. — Ab. — D. g. G.
1690), Dir. for ostindisk Komp. — Han er Fader til Hans Henrik Nørck,
(Jvfr. ''Ve 1694), Johanne Nørck. (Jvfr. ^V^ 1709) og Christian Schupp,
Raadmd. (Jvfr. ^j, 1713).
^) Jvfr. ^7^ 1677.
^) Frederik Poggenberg (f. ^j^ 1639 i Bremervørde, f ^Vs 1679), kgl. Tolder
i Kjbvn., g. ^) 1664 Anna Maria Roland fra Hamborg, (Till. til Hjemme-
vielse. Sj. Tegn. XXXVH. 183. ^V^^ 1679), bisat ^7^ 1668. (Test. Sj.
Reg. 27, 2), g. 2) ^Ve 1669 Helene Hagen (Dt. af Kjbm. Joh. Hagen i
Kjbh. og Margrethe Badskjær. (Sj. Reg, 21, 460. — Univ. Ligprogram).
^) Cathrine Ottmar Elgers, Enke efter Melchior Ziegler (St. Petri Kirkes Lig-
protok.) Sj. Reg. 26, 19.
^) Albert Itzen til Irup, døde ^""U 1679 (Kirkeældste i 42 Aar). Kj. Dipl.
m. 108. Hans Test. Sj. Reg. 30, 800.
*) Jvfr. ^7,1 1692.
^) Christoffer Herfort d. æ., Apoth^ker. Ingerslev: Dnmrks Læger II. 117.
L 432, 573. Test. Sj. Reg. 25, 414.
') Jvfr. "/4 1672. Cathrine Glesserin (Glæserin), g. ^) 1650 Marcus Schmiden,
19
290
Oct. 8. Jurgen Zirtzau seine Fr. K. — A. 6.
Dec. 19. Stallmeister Pessel von dem Reichs GantzlerÅhlfeld. G^
„ Michael Zachæi, Gantor an der Kirche/) Ehfrau-
G., frey.
31. Jochim Kurtz. K. — A. G.
1680.
Jan. 14. Hedewig Sehl. Molckens Wittwe.^ K» — A. G. —
D. g. L.
Feb. 7. Garl von Mander SehL Wittwe.«) K- — Ab. —
D. g. G.
Mart. 8. Dorothea Gassuben Ihr Mann, Gorfitz Luflft,^) in
ihr Vatters Bgr. Ab. Annoch ihr kleines Kd. D. g. G..
April 5. Jochim Friedehold. K. — A. G.
May 6. Doctor Simon Pauli. ^) — K. — A. G.
13. Gasper Ahnmiiller.^) G. — A. G.
Juny 3. Hans Heitmann, Beckenschlåger. K.» — A. G.
22. Lieutenant Gerstorff, von der Leib Guarde. K. —
A. G. O
Oct. 27. Hans Wiedev^elt, ein Maurer Gesell, sein Fr. Ab. ®)
kgl. Livbarberer, f. 1617, f 1657, g. *) 1659 Adam Frederik Werner, kgL
Notar og Hofpoet, f 1672. Resen: Inscript. hafn. 222.
') Michael Zachæus, Kantor ved St. Petri K., t ^Va 1698 »efter 42 Aars tro-
Tjeneste'*. (Optegn, i Kirkeark.).
•-) Helvig Petri (Peters), Boghdlr. Jochum Moltkens (f 7, 1664) 2den Hustru
(Stolpe: Dagspressen i Danmark I. 161).
«) Jvfr. 74 1670. (Danske Sml. 2. R. I. 363—64).
*) Corfitz Lufft, kgl. og Univ. Bogtrykker, ægtede 1678 Dorothea Gassuben
(Dt. af Boghlr. Christian C. Jvfr. 1718. (Stolpe: Dagspressen i D. II.
208-9, 224).
'') F. i Rostock 74 1603, f 'V^ 1680, Dr. med. 1630, Prof. i Anatomi og
Botanik 1639, Hof- og Livmedikus 1656. (Chr. Bræmer: Redl. Christe od
Leichpr. ub. D. Simon Paulli. Pløn 1680).
^) Jvfr. H. Rørdam : De dske Studenters Deltagelse i Kjbhvns Forsvar S. 157.
') „Wegen des Sehl. Lieut. Gerstorff Fahnen in der Kirche auffzuhången
10 Rthlr.**
^) „Weilnicht viel Mittel ubrig fiir die GI. entrichtet. 3 Mk. 4 Sch." — Maria
Marcussen. * 1674 Hans Wiedewelt (f. i Schleitz i Meissen 1646, f 1730),
Murmester. Jvfr. Dr. Meier: Efterr. o. Joh. Wiedewelt (Architekten&
Sønnesøn), hvor hun paa Stmt. angives at være død Maj 1674.
291
Nov. 2. Christian Nerger sein Fr. Kh. — Ab. Die kleine-
sten Gl.i)
22. Mag. Isernberg. K. G. — A. G. 2)
1681.
Feb. 16. Henrich Meincke, Amts Verwalter zu Friederichs-
burg.^) K., in Lorentz Tuxens Bgr. Ab. — A. G.
Mart. 22. Poul Doncke.^) K. — Ab. — D. g. G.
April. 22. Oberst Fleischer. ^) K. G. — D. g. G.
May 5. BaltzerArend, Pr oyiant Verwalter. K. — Ab. — D.g.G,
Aug. 11. Dorothea Bråmerin.^) K. — A. G.
Nov. 17. Lorentz Kreyer hat Lambert von Wessendunck in
der K. begraben lassen. Ab. — D. g. G.
27. Margaretha Jost Stapels.^) K. — A. G,
„ Matthias Kalthofif. ») Ktg. — A. G.
1682,
Jan. 3. Johann Bielfeld, des Blinden Dischers Fr.^) Khr
Feb. 7. Gundel Fosbein sein Fr.^^) K. Ab. — D g. G,
Mart. 22. Lorentz Tuxen. ^^) K. Ab. — D. g. G.
^) Jvfr. ^7i2 1708.
-) Albert Balthasar Isernberg, Søn af Kjbm. Herman Isernberg og Elisabeth
Klingenberg (f. ^7ii 1648 i Kjbh., f "/u 80). Prog. funebre. Mag d. ^%
1675. Bircherods Dagbøger 157.
^)' Heinrich Meincke, Amtsforv. o. Frederiksborg og Kronborg Amt, Fiske-
mester o. Kjbhvns og ovenn. Amter. * Sophia Amalie Tuxen (Dt. af
Lorentz T. og Christine Justsen). — Lor. Tuxens Skifte i Geh. Ark.
^) Jvfr. 7, 1708.
^) Philip Fleischer, Oberst og Chef for det Fleischerske Dragonregiment 1676
—78. (Vaupell: Den dske Hær II, 588).
®) Dorothea Moth, Dt. af Mag. Johan M. i Flensborg. * Ho5)ræst Johannes
Bræmer. Jvfr. Stmt. 1671.
') Jvfr. 2% 1723.
«) Matthias Kalthofif, fik V^ 1656 Bestall. som Bøssemager (Sj. Reg. 23, 745),
Ægtede 1659 Anna Kercks (Sj. Reg. 24, 493). Hun bisattes "/^ 1694.
») Johan Bielefeldt, (f. i Oldenborg "Ao 1635, f "/u 1704), Kunstsnedker,
(F. R. Friis i Tidssk. for Kunstindustri 1887, 122).
^®) Gunder Vosbein, Ejer af Anneberggaard, Materialskriver paa Holmeu.
Till. til Hjemmevielse m. Sophia Amalie Holst. Sj. Reg. 31, 582, Ve 1682.
(Lengnick Stmt.)
") Lorentz Tuxen (f. ^Vg 1618 i Angel, f 1682), Ridefoged paa de kgl. Godser
19*
292
Apr. 6. Christoffer Grosz seiner Frauen Mutter, ^) Kh. — A. G.
25. Catharina Doctor Lindemanns Ihr Tochter Sohn,
Dirich Meyer. Ktg. — D. m. G.
July 18. Matthias Freude.^) K. — Ab. — D. g. G.
Oct. 19. Peter Hauboldt.^) K. G. — A. G.
Nov. 8. Christoffer Hering. *) C. — A. G. •
Dec. 26. Jurgen Biermann. K. — A. G.
1683.
Jan. 10. Henrich Harder. K. — Ab. — D. g. G.
18. Herr Geheim Rath Wibe, sem Sehl. Fr. 5) K. G.— Ab.
„ Johann Ahlhusen. K. Ab.
Mart. 17. Herr Hermann Weybergs seine^) T. K. G. — A. G.
Juny 7. Herr. Geheim Rath Wibe sein Kd. '^) K. G.
i Hirschholm ^^9 1651, død som Hofkæmmerer og Vicepræs. i Hofretten.
Hans første Hustru er omtalt ovenfor. Efter hendes Død indgik han 1680
Ægteskab med Maria Momsen. Jvfr: Giessing Jubellærere II. 327 — 47.
Christensen: Hørsholm 362 — 69. Nachrichten von L. T. und Christine
Justsen (Ledreborgske Saml. 478). Lor. Tuxens Skifteakter i Geh. Ark.
Foruden den ovennævnte Datter Sophia Amalie havde han Sønnen Chri-
stian Tuxen, f. 1660, levede 1708 som Borgmester i Bergen. (Hist. Tidsskr.
III. 3, 671).
^) Jvfr. ^Vio 1693.
^) Jvfr. V, 1675.
^) Peder Haubolt, Kgl. og Univ. Boghdlr., f. i Rahlitz i Meissen, f 'Vio 1682,
g. m. Margrete Pauls fra Husum i Slesvig. Deres Test. Sj. Reg. 30,' 692.
Jvfr. ^Vq 1711. Bircherods Dagbøger 219. Stolpe: Dagspressen II. 113—14.
*) Till. til Hjemmevielse for Christoflfer Hering og Kirstine Andersdatter ^'/g
1659. Sj. Reg. 24, 453.
^) Margrethe Kathrine Reimer, f. ^Vg 1643, f 7^ 1683 (Dt- af Krigskommissær
Heinrich R. og Anna Hannemann). * 'Ve 1667 Michael Wibe, Gehejme-
raad, Justitiarius (f. 1627, f 1690). Lassenius: Parentation ub. Fr. M. C.
Hr. M. Wiebes. Hafn. 1684. Prog. fimebre over begge. Geneal. biogr.
Arkiv. 73—104.
^) Sophia Charlotte Weiberg (Weigber), Dt. af Herman W., Christian V's
Overkammertjener (f 1685) og Anna Lorents (f 1698). Joh. Lassenius:
Leichsermon iib. S. C. Weigbers. Hafn. 1685. Lengnicks Stamt. Sj. Reg.
25, 236. 7io 1661.
') Frederikke Wibe, Dt. af ovennævnte. Om hendes Død se : Breve fra Mich.
Wibe tn Vilh. Helt (Ny kgl. Saml. Fol. 1323). „Je fis enterrer hier ma
fiUeFriderica qui mourut. Feu sa mere avoit predit quelque jours avant
sa mort qu'elle la suivreroit bien tost. (Brev. dat. Ve 1683).*
-293
Juny 20. Johannes Ulrich. K. — Ab. — D. g. G.
Sept. 4. Michel Mentz. G. — A. G.
Oct. 8. Doctor Hammerich.^) K. G. — A. G,
Dec. 12. Jiirgen Stielcke. K. — A. G.
y, Johann Giinther Weygber. 2) G. — A. G.
18. Johann Ising sein Fr.^) K. — A. G.
28. Jiirgen Zirtzau, Becker. Kh.
(Fortsættes.)
Spørgsmål og Svar.
Spørgsmaal.
11.
Kan der paavises nogen Slægtskabsforbindelse mellem den
d. 20. Marts 1679 adlede Assessor Friderlch Mechlenborg og den
Gapitain Christian Frederik Mechlenburg, der døde 10. Oct. 1729'
som Gapitainvagtmester paa Kronborg? Denne skal ifølge Fa-
milieoptegnelser være født 14. Juli 1677 i Byen Elsasz i Schlesien.
SchøUer,
Jægermester, Margaard pr. Odense.
12.
Der ønskes Oplysning om, hvorvidt Jægermester Hans
Bachmann (1674 — 1745), der 1709 blev gift med Overførster
paa Drendrupgaard Hans Arnold Jantzens Datter Anna Elisabeth
Jantzen (begr. 30. Oct. 1710, 16 Aar gammel) og 1714 indgik
andet Ægteskab med Kristine Margrethe Glasen (begr. 20. Dec.
1745, 60 Y2 Aar gammel), er i Slægt med Forvalter Hans
Bachmann paa Højrupgaard (f 19. Dee. 1760), der 14. Oct.
') Frederik Hammerich; f. ^Vg 1628 i Altenburg, f Oct. 1683, Dr. med. i
Leyden 1666. Dsk. Admiralitetsmed. V^ 1667. (Sj. Tegn. XXXVIU, 117,
Prog. fimebre. Ingerslev: Danmarks Læger I. 524.
') Hofbager, Broder til ovennævnte Herman Weiberg (Weigber). Sj. Reg.
24, 252. Specialia. Gehark. V.
^) Jvfr. % 1706.
294
1740 ægtede Ellen Marie Scheel (jfr. N. R. Søkilde og Jørgensen,
Hillerslev og 0. Hæsinge Sogne, S. 77 ; A. W. Scheel, Stamtavle
over en Familie Scheel, S. 12; Personalia betræflfende Fr. Bagger,
S. 50).
I O. Nielsens „Malt Herred", S. 12 og 124, omtales det, at
Præsten i Føvling Jørgen Fogs Hustru Maren Bachmann er en
Datter af ovennævnte Jægermester Bachmann, men dette er
urigtigt. Hun er født i Skodborg 12. Aug. 1711 og hendes
Fader hed vistnok ogsaa Hans B. Hvad var han og hvorledes
var han beslægtet med Jægermesteren? 1647 nævnes „Os elske-
lige" Hans Bachmand som boende paa en Gaard i Udesundby
(Sjæll. Registre XXI, 669), var han deres Stamfader?
Nærmere Oplysning om disse Personer modtages med Tak af
A. Jantzen,
Sognepræst i Gjentofte.
Svar paa Spørgsmaal.
XI.
a.
I Anledning af Spørgsmaalet om Slægten Liebe (2. R. I,
237; jvfr. 2. R. II, 154, og III, 75) skal jeg meddele Følgende:
Slægten stammer vel, som Navnet tyder hen paa, fra Tysk-
land, hvor Navnet allerede forekommer i Middelalderen. I Schle-
sien hører det oprindelig hjemme ; derfra stammer i ethvert Til-
fælde en gammel Adelsæt, som nævnes i det 15. Aarhundrede;
denne Slægt har senere udbredt sig til Sachsen, hvor den, saa-
vidt bekjendt, uddøde paa Mandslinien med Christian Friederieh
von Liebe i den første Halvdel af det 18. Aarhundrede. Af
denne Slægt har i det mindste 2 Mænd været i Norden, nemlig
i Sverige som Officerer paa 30-Aarskrigens Tid. -Der er derfor
en Mulighed for, at et Medlem af samme Slægt kunde være
kommen til Danmark, ligeledes paa 30-Aarskrigens Tid og være
bleven Stamfader til den danske Slægt Liebe. Allerede paa
Christian den 5tes Tid har Slægten været bosat i Danmark og
synes da at have opholdt sig nogen Tid tilforn i Landet. — I
Slutningen af det 17. Aarhundrede forekomme blandt flere af
295
Tfavnet 3 Mænd, som synes at være nær beslægtede, maaske
JBrødre, nemlig efternævnte I, II og III:
I. Johann Melchior Liebe, maa være født omkring Aaret 1650,
var Boghandler, har rimeligvis lært Boghandelen hos Peter
Hauboldt og fik sammen med dennes Brodersøn Privilegium
som Universitetsboghandler 25. Maj 1683. Han døde 1711
, og blev begravet paa Petri Kirkegaard 7. Septbr. s. A.
Han var gift med Charlotte Amalie Cmi:z, født c. 1660,
t 1723. Johan M. L. havde mindst Børnene a — b.
a) Peter August L., var 1711 Underofficer ved Oberst Zepelins
Regiment, fik ^6/^ 1713 Tilladelse til at lade sig vie til sit
Næstsødskendebarn Urbana Magdalena Echorst.
b) Johann Friederich L., var 1711 Underofficer ved Oberst
Zepelins Regiment.^).
II. Jacob Gabriel Liebe, født c. 1656, f 1725, var Bogbinder,
kom i Lære hos Oldermanden Joh. Kruse og blev udskreven
som Svend 12. Februar 1689, var 1708 Oldermand for
Langet. Han havde mindst Børnene a — b.
a) Johann Daniel Liebe, maa være født c. 1693, var i Lære
hos sin Fader og blev af denne udskreven som Svend 17.
Maj 1711.
-b) Georg Christian Liebe, maa være født c. 1697, var i Lære
hos Bogbinder Joh. Poppenhausen, blev Svend 1715, fik
Borgerskab 1731 og døde 1739. Hans Hustru maa være
død inden 26. Octbr. 1741, da der blev holdt Skifte i deres
fælles Dødsbo. Børn: 1) Johan Carl L., døbt 21. April 1734 ;
2) Charlotte Augusta L., døbt 18. Novbr. 1739.
c) Johan Christian Liebe, født c. 1703, var i Lære hos sin
Fader, blev udskreven som Svend 26. Octbr. 1721.
III. Johann Daniel Liebe, maa være født senest imellem Aarene
1670 — 80. Han angives i Frederiksberg Kirkebog at være
Bogbinder, men han findes intet Sted anført i Laugets Pro-
^) Til denne Gren af Lieber hører sandsynligvis: 1. Engelke Marthe Liebe,
født c. 1715, t 1747, gift 4. Januar 1737 med Michael Johan Herbst,
f. c. 1699, t 22. Oct. 1762 som Gontreadmiral og Holmens Chef. Fra
dette Ægtepar nedstammer den danske Adelsslægt Herbst. 2. Urbana
Margrethe Liebe, gift 27. April 1728 med Peter Klaumann, vistnok en
•Søn af Nicolaus Klaumann og døbt i Holmens Kirke 12. Febr. 1694.
296
tocoller, der dog førend Åaret 1725 ere meget mangelfulde-
eller rettere sagt saa godt som slet ikke findes. Ikke heller
har jeg kunnet finde ham i Ligbogen i Petri Kirkearchiv,
der dog ogsaa har mange Lacuner. Hvad selve Petri Kirke-
bøger angaa, saa ere de, saavidt bekjendt, gaaede tilgrunde
ved Stadens Brand 1728 og der existerer fra før denne Tid
kun et mangelfuldt uautoriseret Uddrag af Kirkebøgerne,
saaat Slægten Liebe vanskeligt vil kunne føres længere til-
bage, da de Kilder, i hvilke man tænkeligt kunde søge Op-
lysning, ere tilintetgjorte. Johann Daniel Liebe maa«være
død efter Aaret 1723, men inden 4. Octbr. 1728, da jeg
finder hans Kone gift 2den Gang paa dette Tidspunkt..
Johann Daniel L. var gift 17. August 1701 med Anna Mar-
grethe SchlichtkruU, døbt 23. Juli 1682. Hun giftede sig
2den Gang med Bogbinder Johann Fried. Plier eller Pluer,
født i Hannover c. 1693, indkommen til Danmark 1725,
t 1767, begr. 22. April s. A. Anna Margrethe Pliier, født
SchlichtkruU døde 8. Juli 1760.
Johann Daniel L. havde flere Børn, blandt dem kan
nævnes :
Georg Julius Liebe, døbt i Frederiksberg Kirke den 18. Søndag
efter Trinitatis 1710 „Jiirgen lulius**. Han kom i Lære hos
sin Fader, thi hans Stedfader Joh. Fried. Pliier (der vel sagtens
har overtaget Joh. D. L.'s Forretning, der vel fulgte med Enken),
udskrev ham som Svend. I Laugets Bøger findes følgende:
Anno 1728 d. 19. Octbr. håbe ich meinen Stiefsohn „Georg
Julius Lieben" vor unsern loblichen Amt ein und aus ge-
schrieben lassen und vor einen erlichen Gesellen fry und
loss gesprochen.
„Gott gebe ihm seinen Segen*^
Joh. Fried. Pluer.
Anno 1758 4. Octbr. hat mein Vater Joh. Fried. Pliier
vor offneter Lade mich lossgegeben und stett vor einen recht-
schaflftenen Gesell. „Dem lesus will ich bleiben., ich will zum.
Unterpfandj,^ die Leib und Seel verschreiben : hier ist meine
eigene Hånd;
Georg lulius Liebe**.
297
Han fik Borgerskab 4. Januar 1734, blev senere kgl. Hof-
bogbinder og døde 1778. Han var 2 Gange gift: 1) ^5/^ 1754.
med Marie Elisabeth de Gamesi, t 1757, begr. ^Yg, Datter
af Balthazar Martini de Garnesi el. Garnitz, Borger og Eben-
drejer i Kjbhvn. 2) i^/i 1759 med Helene Pothé, døbt i
Petri Kirke under Navn af „Magdalena" 20/^0 1731, død 1795.
[Datter af Abraham Pothé eller Potte, „Obermester ved det
kongelige Manufacturhus udi Børnehuset paa Christianshavn", født
c. 1690, t ^% 1760, og Anna Christine Jacobsdatter, død inden
15. Octbr. 1737, hvilken Dag der blev holdt Skifte efter hende].
Hofbogbinder Georg Jul. L. havde i begge sine Ægte-
skaber en stor Mængde (23) Børn, hvoraf dog adskillige døde
unge; blandt dem der overlevede ham var:
a) Abraham Liebe, født 8. Maj 1766, hjemmedøbt af Pastor
Munter 10. s. M., confirmeret 21. April 1780. Denne er
altsaa den omspurgte Abraham L., endskjønt han i Spørgs-
maalet angives at være født 15. Maj 1765; men at det
ikke kan være andre end denne Abraham L., derfor har
jeg forlængst givet Spørgeren fyldestgjørende Bevis.
Efterat have fremsat disse Oplysninger, vil jeg fremkomme
med følgende Spørgsmaal:
1) Kan der paavises Forbindelse med den tydske Slægt Liebe?
Kan Tidspunktet, paa hvilken den er indvandret, angives?
Kan Nogen paavise mig en Mand af Slægten, der muligvis
kunde være Fader til de af mig omtalte paa Christian den
5.'s Tid levende Mænd?
2) Hvem er Johann Daniel Liebes Hustru Anna Margrethe
SchlichtkruU, døbt 23. Juli 1682, en Datter af? Staar den
danske Slægt SchUchtkrull i nogen Forbindelse med den
pommerske Ridderslægt af samme Navn? (Lengnick's Stam-
tavle S. kjendes).
3) Kan der gives nogen Oplysning om Balthazar Martini de
Garnitz, hvorfra han stammede, naar født, naar død, hvem
var hans Kone? (Hvad der findes om ham i Kjbhvns. Di~
plomatarium kjendes).
4) Hvorfra stammer Abraham Pothé?
5) Hvornaar blev Abraham Liebe viet til Sørine Franck?
298
Enhver Besvanelse af ovennævnte Spørgsmaal modtages med
'Taknemlighed af
Cand. phil, Assistent F. G. Sommer,
Smallegade Nr. 22, Frederiksberg,
b.
I Anledning af Herr Højesteretsadvokat Liebes Spørgsmaal
i 2. Række 1. Bind S. 237, kan jeg herved meddele et Skifte-
uddrag, der stadfæster Arkivfuldmægtig Thomles Formodning i
.2. R. 3. B. S. 75. Efter først at have eftersøgt Skiftet efter
Georg Julius Liebe fra 1778, der imidlertid ingen Oplysning gav
om dennes Børn, eftersom Enken, Helena Pothé, i Henhold til
kgl. aabent Brev af 24. April 1778 (Sjæll. aabne Br. 1778 Nr.
266) „siden hun med sine Stedsønner har affundet sig" fik Be-
villing til at sidde i uskiftet Bo og skifte med Samfrænder og
paa Grund deraf ikke opgav sine Børns Navne for Skifteretten,
har jeg søgt Skiftet efter hendes Død, der indtraf den 31. Jan.
1795 (Petri Kirkebøger i Kbhvn.) og fundet følgende Oplysninger
i Hof- og Stadsrettens Forseglingsprotocol, 4. Række Litra G.
Forseglinger efter „Anseelige og Formuende Borgere samt
Indvaanere, som Vexelerere, Grosserere, Apoteqvere, Viinhandlere,
Fabriqveurer, Sukker-Raffinadeurer, Giestgivere, Bryggere, Bagere,
Brændevinsbrændere og deslige med Forraad af adskillige Slags
Vahre forsynede Borgere, samt alle bemidlede Folk, der leve af
Deres Formue, og ikke ere i Rangen, samt deres Hustruer og
Børn:
„Ao 1795 den 31te Jan. indfandt Skifte Gommissionen sig
ved Fuldmægtig Saxild med Betienten Holm i Huset Nr. 25. i
Lille Kongensgade i Anledning [af] nylig indkomne Anmeldelse
om, at der i Dag ved Døden er afgaaet Helene Pothé, Enke af
forhen afdøde Georg Julius Libe, Bogbindermester, for at tage
hendes efterladte Bo under Skifte-Behandling. Herved var til-
stede den afdødes Søn Bogbinder Mester Isach Liebe, som til-
kiendegav, at den afdøde icke har været i andre Ægteskaber end
det med den før afdøde Mand, efter hvem der i sin Tid har
været holdet Skifte og at hun af dette Ægteskab har avlet og
299
efterladt følgende Bøm nemlig: 1, en Søn Johan Friderich Libe,
Bogbindermester her i Staden, 2, en Do Georg Julius Libe, som
har faret til Søes fra Holland, og fra hvem der icke haves
Kundskab i en 1 1 aars tiid, saa man icke veed, hvad enten han
er levende eller død, 3, en Dito Abraham Libe, Glarmester i
Christiania i Norge, myndig, 4, Gomparenten Isach Libe, myndig
og 5, en Datter Anna Kirstine i Ægteskab med Guldsmedmester
Jonsen her i Staden, hvilke sagdes at være den afdødes eeneste
Arvinger. Foruden ovennævnte Søn var tilstæde Sønnen Johan
Friderich og Svigersønnen Guldsmed Jonsen" o. s. v.
Ved en senere Skiftesamling er Glarmester Abraham Liebe
fra Christiania tilstede og underskriver i ProtocoUen.
Georg Julius Liebe fik ifølge Rentekammerets Bestallingsbog
den 30. Aug. 1746 Bestalling som Hofbogbinder, blev (if. Lengnicks
Kirkebogsuddrag) d. 25. Mai 1754 gift med Maria Elisabeth de
Gamesi, som døde 1757, 36 Aar gammel (samme Kilde) og den
2. Decbr. s. A. fik han Bevilling til at sidde i uskiftet Bo efter
hende (Sjæll. aabne Br. 1757 Nr. 513).
I et Mandtal for Aar 1762 i Kongerigets Arkiv findes med
hans Haand antegnet som Beboere af Ejendommen Øster Kvarter
Nr. 25: „Bogbinder Georg Julius Liebe, min Hustru Helene, f.
Pothé, Søn Georg Christian, føed 1749, Søn Johan Friederich,
fød 1750 d. 10 Januar, Datter Anna Christine, fød 1761 d. 16
December" [2 Svende, 1 Amme, 1 Pige, 2 Læredrenge, som
ligeledes nævnes] „Huszet beboes af mig. G. I. Liebe".
G. L. Grove,
Gand. juris, Archivassistent.
XIL
Efter at allerede de foran Side 139 fif. meddelte Oplysninger
om Sorenskriver Laurits Stub i Nordfjord og hans Familie vare
trykte, har jeg gjennem Hr. Forstmester Gløersen erholdt nogle
gamle Familiepapirer til Laans, af hvilke det fremgaar, at Fa-
milien Stub, som af mig i Noten S. 144 formodet, i Virkelig-
heden ogsaa nedstammer fra den Nils Stub, der først var Raad-
mand, senere Borgermester og endelig Lagmand i Oslo. Ifølge
en — forøvrigt temmelig slet — Copi eller Extract af en Op-
300
tegnelse, der fandtes blandt Hospitalsforstander Jørgen Halmsteds
efterladte Papirer og som sees at skrive sig fra Jacob Stub selv,
var nemlig denne en Søn af Christopher Stub, der igjen samme-
steds angives at være en Søn af den nævnte Lagmand Nils
Stub^). Christopher Stub var født i Oslo Pintseaften 1547 og
døde der 9 Sept. 1630. Han blev 1581 gift med Kirsten Nils-
datter „sal. Sømbous", født i Oslo 1551 2), f i Eidsvold 10 De-
cember 1635. Med hende havde han følgende 11 Børn: 1) Nils,
født 21 October 1582. 2) Morten, født 2 Decbr. 1582 (vel o:
1583). 3) Peder, født 14 Februar 1585. 4) Barbra, født 3 April
1587. 5) Anna, født 22 April 1589. 6) Palle, født 2 Mai 159L
7) Jørgen, født 19. August 1592. 8) Jacob, født 14 October
1593. 9) Mads, født 20 xMarts 1596. 10) Sønnøv, født 26 Marts
1598 og 11) Maren, født 14 Juh 1602. — Sønnen Jacob Stub
der, som nævnt, var født i Oslo 14 October 1593, blev af sine
Forældre først sat i den latinske og senere i den danske Skole,
hvor han blev saalænge, indtil han „noget saa nær" kunde læse,
skrive og regne. 1602 blev han sat i Tjeneste hos Nils Wærn,
Fru Dorthe Juels Foged over Sangene i Tistedalen og var hos
ham paa 2 Aar. Kom derfra til Alexander Papenheim, Lens-
herre over Ide og Marker Len, og tjente ham som Dreng paa
5 Aar, da han 1609 atter vendte tilbage til sine Forældre i Oslo.
Her opholdt han sig nu til 1611, da Krigen med Sverrige ud-
brød, og blev da udtagen til Soldat og lagt i Garnison paa
Akershus. Om Sommeren 1612 blev han commanderet til Baahus
og laa om Vinteren indkvarteret i Marstrand, indtil Freden blev
sluttet 1613. Efter at være bleven aftakket reiste han med sin
^) Maaske har denne igjen været af den Familie Stub, hvortil Borgermesteren
i Viborg Peder Stub (cfr. Breve og Aktstykker til Oplysning af Christian
den Andens og Fredrik den Førstes Historie, S. 445 Noten) hørte. I alle
Fald har Borgermester Nils Stub vistnok været dansk af Fødsel. Derpaa
tyder ogsaa hans Forhold til Peder Hanssøn (Litle eller Basse), Høveds-
mand paa Akershus. En anden Søn af Lagmand Nils Stub var muligens
den Moyses (Moses) Stub, der 1609 var Foged i Hadeland og Land og
hvis Søn Nils Stub var død før 1619. Moses Stub laa i 1619 i Proces
med Fogden Lars Gram om Gaarden Steig i Froens Præstagjeld.
-) Et andet Sted i Optegnelsen angives hun at være født 15 Novbr. 1533;
men dette maa aabenbart være feilagtigt.
301
Capitaine Gliristen Horst over Helsingør og Kjøbenhavn til Ro-
stock, hvor han opholdt sig V2 Aar; reiste saa til Danzig og
senere til Gulland, indtil han Høsten 1615 atter vendte tilbage
til Oslo, hvor han kom i Tjeneste hos sin Moster Maren Nils-
datter, si. Christen Voss's Efterleverske. Hos hende var han i
2 Åar, indtil han 1618 tog Tjeneste hos Raadmand Peder Jo-
hansens Enke i Oslo, hos hvem han forblev i 3 Åar som Foged
over hendes Sage i Hvidebj ørnelv. 1622 begyndte han at handle
paa egen Regning, holdt sin egen Krambod i en ny Gaard, som
han byggede sig. Ved Oslo Brand 1624 mistede han alt hvad
han eiede, og flyttede da til Gaarden Bøhn i Eidsvold, hvor han
boede et Aar, senere til Vollen, hvor han levede i 7 Aar og endelig
tilBaadshaug (Bodsaug), hvor han døde. Han var 2 Gange gift:
1) 13 Novbr. 1624 i Oslo med Karen Andersdatter, f paa Baads-
haug 16 Juni 1648, og 2) 11 JuU 1652 (trolovet paa Hoel i Næs
Præstegjeld paa Hedemarken 22 Februar s. A.) paa Baadshoug
med Anne Lauritsdatter. I 1ste Egteskab havde han 6 Børn og
med sin 2den Hustru 2 Sønner, nemlig: 1) Laurits, født paa
Baadshoug 11 Juni 1653 (døbt i Eidsvolds Kirke 24 Juni s. A.)
og 2) Palle, født paa Baadshoug 4 Juli 1656, f der 18 Novbr.
1657. — Sønnen af 2dei Egteskab Laurits Stub er den forhen
omhandlede Hospitalsforstander i Oslo, Laurits Jacobsen Stub,
der døde paa Oslo Hospital 12 April 1724. Hans Hustru Mag-
dalena Axelsdatter And, var født den 27 Novbr. 1671 og døde
i Oslo 24 April 1742 1).
E. A. Thomle.
XIIL
Endnu lidt om Familien Gram i Norge.
I dette Tidsskrifts 2den Rækkes 2det Bind har jeg Side 64 fif.
meddelt en Del Oplysninger om en norsk Slægt Gram, der imid-
lertid ved senere Undersøgelser har vist sig i et enkelt Punkt at
være ikke ganske rigtige. Jeg har derfor troet at burde rette
de Misforstaaelser, jeg der har gjort mig skyldig i. Som det vil
^) Laurits Stub og Hustru angives i Familiepapirerne viede 21 September 1681.
302
erindres, antoges det paa hint Sted, at den bekjendte Foged
Lars Grams Datter Karen, der boede paa Grefsen i Næs Præste-
gjeld paa Hedemai'ken endnu 1652, havde været gift med den
Christen Gundersen, der i et Mandtal af 1665^) opføres som
Eier og Bruger af Grefsen og som da angives at være 42 A. gi.
samt at have sin Hustrues 2cie Brødre, Studenterne Laurits
Nilsen Gram, 22 Å. gi., og Mads Gram, 21 A. gi, i Huset. Jeg
antog i denne Forbindelse videre, at det maatte bero paa en
Feil i Mandtallet, at Konens Broder der kaldtes Laurits NUssøn
Gram istedetfor, hvilket jeg mente rigtigere, Laurits LaurUssøn
Gram. Mandtallet har dog ogsaa heri ved nærmere Under-
søgelse vist sig correct og det er saaledes de i Strid med Mand-
tallet dragne Slutninger og det derpaa byggede Resultat, der er
feilagtigt. — Af Bilag No 6 ved Hedemarkens Fogderies Contri-
butionsregnskab for 1696^) fremgaar det nemlig, at Karen Gram
paa Grefsen var gift med den Nils Eriksen, der i Aarene 1627
og 1628 forekommer som Foged over Hedemarkens (og Øster-
dalens?) Fogderi^). I dette Egteskab havde hun 4 Børn, der
samtlige optoge Moderens Familienavn Gram^) nemlig: 1) Mads
Nilssøn „Gram*", der var født paa Grefsen, men som ifølge et
ved Christiania Bything i 1669 den 2clen Januar optaget Things-
vidne ^) havde været i hollandsk Tjeneste, hvorfra han da var
kommet til Christiania for „at søge Tjeneste under Militien".
Han havde her det Uheld den 20 December 1668 i Peder Nilssøn
Gaarmands Værtshus at rage i Klammeri med Generalmajor
Georg von Gorgas Skredder ved Navn Maas Fekmann, der var
fra Lubeck og med hvem han i Selskab med flere andre Liibeckere
havde spilt Kort, under hvilket Klammeri, der synes foranlediget
af Maas Feltmann, han rendte en Kaarde tvers gjennem Brystet
paa denne med den Følge, at han, da Barberen blev hentet,
*) Rentekammeret: Præsternes Indberetninger til Titus Bulche: Næs Præste-
Kjeld paa Hedemarken.
-) Hedemarkens Fogderies Gontributionsregnskab 1696 i Rigsarchivet.
^) Akershus Lehnsregnskaber og Mandtaller 1627—29. (No. 78.)
*) Hedemarkens Fogderies Gontributionsregnskab 1696 Bilag No. 6.
'•) Christiania Thingbog for 1669 (Retsprotokol No. 157), fol. 1 fif.
303
allerede var død. Under Tumulten benyttede Granit Leilighedem
til at rømme og da man den næste Morgen kom for at gribe ham,,
var han intet Steds at finde og havde heller Intet efterladt udem
nogle gamle Klæder, eftersom „han var en løs og ledig Person"..
Som sedvanligt søgte han over Grændsen til Sverrige, hvor haui
tog Tjeneste og efterhaanden st^ til Gapitaine; havde ,,i sidste
Krig" (Gyldenløvefeiden) tjent mod Norge. I Sverrige blev han
gift med Catharina de Jardin, med hvem han havde mange smaa
Børn, der efter hans Død med Moderen i 1696- vendte tilbage-
til Noi^e, for at kræve Arv eft«* Fasteren^. 2) Dorthe Nils-
datter „Gram", der døde 1689 paa Grefsen. Hendes Bo blev
af Foged Hammer sekvestreret, men efter Ansøgning af Oberste-
lieut. i Oplandske nat. Infreg. Ole Bruun, Gapellan til Eidsvoldi
Johan Lobes og Handelsmand paa Bragernæs Erik Bølling, der
som beslægtede i 3<lie og 4de Led med den Afdøde optraadte
som hendes Arvinger, blev Sekvestrationen igjen ifølge Statholder
Just Høegs Resol. af 18 Juli 1692 relaxeret og Boet mod Gaution
overdraget Oberstelieut. Bruun, d^ imidlertid igjen senere ifølge
Statholderskabets Resolution maatte levere Boet fra sig til Mads
Nilssøns Enke mod Fradrag af Omkostningerne. Enken kom.
dog ikke i Besiddelse af den hele Arv, da hun maatte affinde-
sig med Oberstelieut. Bruun ved at skjænke denne Gaarden Vold
af Skyld 9 Skind 2). Berthe Nilsdatter Gram paa Grefsen kaldes.
„SI. Oluf Prydtzes"^) og maa altsaa have været gift med ham,,
men tidligere vistnok ogsaa med Christen Gundersen, der i 1665
opføres som Eier af Grefsen. Oluf Prydtz maa altsaa have været
hendes 2clen Mand. 3) „Hederlig og vellærd" Hr. Erik Nilssøn.
„Gram", der døde ugift paa Gaarden Vold i Vangs Præstegjeld,,
hvor Skifte efter ham holdtes 4 Marts s. A. ^) og 4) Lars Nilssøn
„Gram", der paa Skiftet efter Broderen kaldes „Hederlig og vel-
lærd theologiæ Studiosus" ligesom i det tidligere omtalte Mandtal,.
^) Hedemarkens Fogderies Gonlributionsregnskab 1696.^ Bilag No. 6.
^) Hedemarkens Fogderies Gonlributionsreguskab 1696. Bilag No. 6.
') Personalia: Prydtz i Rigsarchivet.
*) Hedemarkens Skifteprotokol 1663—1673 (Retsprotokol No. 631) fol. 137.
304
men i 1696 benævnes „SI. Lieutenant Lars Gram". Han var
da død uden at efterlade Bøm^).
E. A. Thomle.
XIV.
I Anledning af Spørgsmaalet om Slægten Dybvad (se ovfr.
S. 138 f.) har Hr. Forpagter Winkel paa Dybvad pr. Flauenskjold
gjennem Hr. Procurator N. Winther i Hjørring oplyst, at den
næppe stammer fra denne Gaard af Navnet Dybvad, hvilken
1734 ejedes og dreves af Jens Todberg og 1738 af dennes Enke.
Red.
Gaver.
Samfundet har modtaget:
fra Hr. Archivfuldmægtig E. A, Thomle hans:
Norske Rigsregistranter, XI, 1. Hefte. Christiania 1888, 8vo;
fra Hr. Sognepræst V. Bang hans:
To Bidrag til Tychonius's Karakteristik; Aftryk af „Samlinger
til jydak Historie og Topografi" 1888, 8vo;
fra Hr. Ingenieurlieutenant jff. Munthe hans:
Efterretninger om Familien Munthe, 3die (Slutnings-) Hefte.
Christiania 1888, 8vo;
fra Hr. Capitain H. Grandjean hans:
Stamtavle over Familien Holm. [Kjøbenhavn 1888], 4to.
^) Hedemarkens Fogderies Gontrihutionsregnskab 1696, Bilag No. 6.
305
Tillæg og Rettelser.
Iste Række, Bind IT.
Side 139, Linie 21: HalmsbøU, læs: Galmsbøll.
Iste Række, Bind TI.
Side 262 Stamtavlen. Mellem Erik og Axel Ugenip er udfaldet et Led:
Henrik Ugerup til Vognø etc. -f Ib^l, * Karen Iversdatter
Jeraskjeg, f 15^7 (se 1. R. III S. 202, Stamtavlen). — Henrik
Friis til Holme havde en Datter Anna Henriksdatter, * Haakon
Thorsteinssøn til Egge, hvis Datter var Helga Haakonsdatter. —
Engelbrekt Friis's Hustru var af Slægten Krumme (ikke Bolt).
— Ulf Germundssøns Søn hed Ulf (ikke Olaf), Datteren Gro var
gift m. Nils Pederssøn. — Mogens Nicolai Handingmand var
g. m. Ingeborg Larsdatter Steen. Hans Søster Maria Anna H.
var g. m. Lieutn. Peter Christian Voigt. —
2den Bække, Bind II.
Side 308, Linie 11: Kontormønter, læs: Gontomiater.
2den Række, Bind III.
Side 37, Linie 1 f. n. : 29 April, læs : 20 April. Samme Rettelse bør foretages
paa Stamtavlen.
— 45, — 9: Tuse, læs: Fuse.
— 71, — 17 — 18: at hans „Svoger" (o: Svigersøn), læs: at hans „Svoger".
— 77, — 4 f. n. Den her omtalte Jochum Christian Kriiger omtales hos
Kjær, Norges Læger, S. 25, som Kammerlakaj hos Christian
VII, senere Inspecteur ved alm. Hospital i Kjøbenhavn.
— 139, — 9 f. n.: væsentlig; læs: væsentlig,
— 140, — 16. Efter: mindre end 4 Uger gi. tilføjes: Ved Testamente af
27. Mai 1761, kgl. confirmeret 7. Aug. s. A., indsatte denne
• hans 2den Hustru hans 7 Børn af Iste Egteskab til sine Ar-
vinger, mod at de skulde udrede 20 Rdlr. til hendes Moder og
Sødskende, fordi 1. hun selv ingen Børn havde, ei heller for-
modede at faa saadanne, da hun var 55Aargl.; 2. Intet havde
indbragt i Boet; 3. i sin 4 Aars Sygdom kjærligen var bleven
pleiet af sin Mand og hans Børn og 4. fordi hun ikke ønskede at
skaffe sine langt fraværende Slægtninge Bryderi og Bekostning.
— 141, — 12: efter Lysning tilføjes: (viet i Oslo Hospital 10 Juni 1706).
— 143, — 16: (o : Lars Jacobssøn), læs: (o: Lars) Jacobssøn.
— 168, Anm. Linie 5. Ordene „eller Udgiverne" udgaa.
20
306
Register.
Aabel, Aarsille, 60.
Aagaard, Kirsten Andrea, 264.
Aalborg, Hans, Boghandl., 182.
Aas, Alf Allsen, Gorporal, 102, 104.
— Anna Aslaksd., 102, 104. —
John, Præst, 270.
Abel, Alida Elisab., 140. — Hans, 106
f., — Hans Mathias, Præst, 85,
140. — Jørg., Provst, 85, 98, 106,
108. — Kapt., 107. — Maren, 140.
Abildgaard, Anna Sofie, 201. — Jens,
Gnrlaudit., 201.
Abrahams, Marie, 281.
Adeler, v., Fred. Chr. Gehejmerd., 275*.
— Joh. Nic, Kaptlieut. 66.
Aderkas, Rgmtchef., 62.
Agerholm, Kapt., 247.
Ahlefeldt, v., Bendix, Oberst, 285. —
Fred. 272, 285, — Fred. Kantsier,
290. — Gregers, 287.
Ahlstein, Joh., 289.
Ahnmuller, Casper, 290.
Akeleye, G. S., Kapt., 51.
Alinge, de, Clotilde Constance, 254*.
Alsing, Anne Cathr., 207*. — Lorents
Chr., 207*. — Mathias, 287, 289.
— Mort., Byfoged, 77. — Paul,
Handlsmd., 207*.
Amundsdatter, Thale, 143.
And, Axel Peders., 142, f. — Kathrine,
143. — Magdalene Axelsd., 142 f.,
.301.
Andersen(datter), Bjørn, 148. — Hans,
Student, 73. — Jakob, Mønster-
skriver, 63. — Karen, 301. —
Kirsten, 34. — Kirstine, 292. —
Thøger, Student, 73. — Tørres, 96,
Andreædatter, Helvig, 73.
Angel, Thomas, 192.
Anker, C. J., 32.
Anrep, (Aurip), v., Kirstine, 112.
Anton, Sofie Maria, 277.
Antzeé, Kapt., 66.
Anziøn, Anne Severine, 261. — Marthe,
261. — Peder, Lensmd., 261.
Arend, Baltzer, Proviantfory., 291.
Arenfeldt, Balthasar Levin, Major, 241.
— Chr. Ditlev Ad., Gnrl., 241 f.,
254*. — Juliane Antoinette Louise,
241. — Pauline Charl. Marie 254*.
Arenstorff, v., Albertine Cathrine, 246.
— Carl, Gnrl., 285. — Fred. Chr.,
Etatsrd., 246. — Ida Johanne Fred.,
246, 254*. •
Arentskjold, E. L., Genrllieut., 250. —
Oberst, 63.j
Arentz, Provst, 204.
Arentzen, Charlotte Hedv., 250.
Arktander, Niels Lavrids, Bskp., 184.
Amoldt, Anna, 30. — Gnrllieut., 30.
— Joh., Gnrlmajor, 30, 35. —
Karen, 30. — Margr., 35.
Ascanius, Peder, 259.
Aschenberg, Lauritz, Postmest., 260.
— Maren Severine, 260.
Aubert, L. M. B., Prof., 190.
307
Bachmann, Hans, Forvalter, 293. —
Hans, Jægermest., 293 f. — Maren,
294.
Backer, Elen Fredriksd., 202. — Karen
Brinck, 202. — Nils, Postmest.,
202.
Badskjær, Mgr., 289.
Bagger, Hans, Bskp., 239. — Johanne
Marie, 239. — Lagmd., 193.
Baggesen, Jens, 247.
Bahnson, Justitsrd., 246.
Balle, Bskp., 13. -- Ghr., 107. — Es-
kild, Toldskriver, 201.
Bang, Anna Katrine, 215. — Charlotte,
215. — Peder, 159. — Præst, 12.
— Rasmus Peders., Degn, 215.
— V., Præst, 304.
Banner, And. Nielss., 148. — Erik
Rigsmarsk, 149, 173. — Karen,
g. m. Oluf' Lunge, 148.
Barchenfelt, Eisabe Auguste, 250. —
Joachim, 250. — Johanne Sofie,
250 f., 254*.
Barfo(e)d, Anders, Præst, 214. — Ghar-
lot., 215. — Fred., 216. — Ida
Amalie, 213, ff. — Immanuel,
Provst, 79 f. — Karen, Kristensd.,
214. — Karen Morland, 216. —
KsfrlFred., Præst, 214 f, —Maren
Hegelund, 216. — Vibeke, 215.
Bamer, v., J. H., Stiftsbefalingsmd., 195.
Baronowsky, 50.
Baumann, Jørg., 283.
Bechmann, Karen Morland, 216. —
Louise Lucie, 216. — Morten,
Præst, 216, — Niels Kirchemoe,
Stiftsprovst, 216.
Beck, Apolone Christensd., 201.
Becker, Joh. Gotfred, 280. -— Tyge
Alex., Forfatter, 149, 162.
Beer, Anne Malene, 265.
Bentsdatter, Anna, 212.
Bentzen, Organist, 204.
Bentzon, Anne Elisbt., 74. — Christof.,
Klokker, 75.
Benzon, Albertine Cathrine, 246.
Berg, David Ands., Brygger, 63, —
J. C, 70. — Maria, 63, 249.
Bering, Vitus, 219.
Bernhoft, Susanne Meldal, 260.
Bernhorst, Albert, Kbmd., 288.
Bernstorff, A. P. Gr., 18, 137. — Joh.
H. E., Gehejmrd., 77.
Beverhout, v., Lucas, 132.
Beyer, Christoffer, 286.
Bicher, Cathrine, 272.
Bidstrup, Julius, Lærer, 79.
Bie, Lieut,, 253.
Bielefeldt, Joh., 291.
Biermann (v. Ehrenschild) , Conrad,
Gehejmerd., 275 f.* — Familie
276*. — Gert, Bager, 275. —
Jørg., Kobbersmed, 284, 292.
Bilde, Eske, 184. — Jens, 177. — Ove
Bskp., 173. — Peder, 184.
Bille, Anders, 111, 127. — Elisab., 127.
— Regitse Torbensd., g. m. Ped.
Nilss. Gyldenstjerne, 163.
Bing, Kile, 156.
Birch, Anders, Korporal, 89, — Margr.
Kathrine, 78.
Bircherod, Jens Bskp., 83, 93.
Bischoff, Barthold Henrik, Kbmd. 286.
Bjørn, Anne Cathr.|, 207*. — Boel
Cathr., 207*. — Jørg., Oberstlieut.,
71. — Jørg., Schoiitbynacht, 69
fif. — Maren Preus, 71. — Mgr.,
69 ff.
Bjørnsen, Henrik, 168.
Blaa, Barbara Eriksd., g. m. Otte Huit-
feldt, 166.
Blaauw, Jakob Skibsfører, 265, — Ja-
koba Johanne, 265. — Katharina
Vilhelmine, 265.
Bleyenburgh, v., Charlotte Christiane,
275*.
Blich, OvercontroUeur, 72, 188.
Blicher, St. St., 247.
Blix, Mentz, Præst, 83, 85 ff., 89. —
Mogens, Præst, 83. -— Student,
83. — Peder Mentzen, 98.
Bloch, Hans, Præst, 255.
Blome, Henrik, 168, f.
Blædel, Præst, 12, 14.
Bock, 242.
Boeck, Præst, 19.
Boefke, Ditmer, 283. — Elisab., 278.
— Hans, Etatsrd., 276*. — Kirstine,
273.
Boén, Hustru . . .*, 94.
Bohm, Maria, 254*.
20*
308
Boisen, Boie, Præst, 19. — Bskp., 3,
13, 17 fif. — Provst j 3.
Boldewin, Alheid, 273. — Rudolf, 286.
Bolle, Katharina Vilhelmine, 265.
Bondin, Abelone, 91. — Jørgen, Væver,
89 ff. — Marie Mgr., 91, — Niels,
93.
Bonebrake, Emma, 254*.
Bomefeld, v., Margrete, 275*.
Bomemann, Joh. Adolf, Mag., 233.
Borris, Jakob, 271.
Borse, Bolette Frederikke, 201. —
Halvor, 201. — Inger Kirstine,
201.
Both, Elisab., 186, — Hans, Kbmd.,
186. — Rebekka, 186.
Botsack, Familie, 279*.
Boye, G. J., 247. — Nikolaj, Over-
chirm-g, 271, 286.
Boyneburg, Ob., 44.
Braatten, Ghr. Jacobsen, 40.
Braem, Corfitz, Borgmest., 226, 233.
— Gødert, 226. — Joh., Biskop.,
226, 233.
Brahe, Jørgen, 147. — Margr., 122.
— Niels, 158. — Otte, 122. —
Otte, 147.
Brandt, Anna Pedersd., 288. — v., Carl,
Konferentsrd., 276*. — v.. C,
Kmrhr., 76. — Enevold, Greve,
134. — Vilhelmine, Frøken, 46,
193.
Bredahl, Iver Madssøn, 76. — Mads
Ivers., 76. — Riborg, 76.
Bredal, Erik, Gouvern, 132.
Bretton, Slægt, 129.
Brinch(ck), Abrah., 96, 101. — Abelone,
105. — Anna Mgr., 100. — Chr.,
93. — Chr., Lieut, 93 fif., 106 f.
— Conrad, 97. — Joh. Mathias,
93, 106. — Karen Mgr., 106. —
Kari, 107. — Mgr., 96. — Mathias,
105, 107.
Broch, Oluf, 41.
Brochmand, 26. — Kapt., 60. — Lieut.,
104. — Marie Cathr., 105. — Rasm.
Envoldsen, 283.
Brockenhuus, Anne Mgr., 37. — Ejler,
181.
Broer, Fred. Ludv, Kancellird., 276*.
Brok, Eske, 184. — Familie, 156.
Bruckener, Christof., 288.
Brugmann, Chr. Homfred, Notarius
pubUcus, 185. — Henrik, 283.
Bruun, Andrea Maria, 109. — Erik
Anker, Præst, 84 fif., 106 f. —
Isabella, 88 fif. — Jens, 91. —
Johanne Christiane, 77. — Lauritz,
88. — Lieut., 87 fif. — Mad., 106
f. — Ole, Sergeant, 86 f. -— Peiter,
Lieut., 88 f. — SibyUa, 89! —
Simon Peter Anker, Præst, 86.
— Vincents Henr., 89.
Brunholt, Anna Sofie, 201. — Jens
Joh. Henrik, 201.
Brunsvig, Hertug, af, 183.
Bruun, Ole, Oberstlieut., 303.
Brygmann, Ob., 31.
Brynniche, Andreas, cand. med., 19. —
Provst, 19.
Bryske, Ejler, 163.
Bræmer, Chr., Præst, 279, 285. —
Fred., Kbmd., 279*. — Georg Ghr.,
Prof., 279*. — Johannes, Hof-
prædikant, 278 f.*, 291.
Brøchner, Familie, 288. — Marie Eli-
sab., 243.
Bachner, Anna Elisab., 41, 61, 254*.
— Poul, Oberstlieut., 42.
Buchwald, v., Kuno Joachim, 215*.
Buck, Anna Dorothea, 74. — Anna
Elisab., 74. — Christiane Marie,
74. — Cordt, Toldbetjt., 74. —
Hans Jakob, Præst, 74. — Markus,
Rektor, 74. — Peter Chr. Can-
cellird., 74.
Budde, Ghristoph., Oberstlieutn., 65.
— Regmtschef., 46.
Buck, Hieronymus, Præst, 282.
Bugge, Anna Nilsd., 139. — v., Fred.
Chr., Ritmest., 72. — v. Henrik
Christof., Oberstlieut., 72. — J.
0., Skibsreder, 73. — Lærer, 242.
— V., Mouritz Chr., Ritmest., 72.
— V., Sofie Amalie, 72.
Bulcke, Ped., Livlæge, 280.
Bull, Birgitte Cecilie, 254. — Fred.
Chr. Krabbe, Proprietær, 254.
Biilow, V., Magdal., 284. — v., Rosina
Elisab., 283.
Bunzen, Asmus, Præst, 254*. — Ghar-
lot., Dorth. Wemerine, 254*.
309
Burg, V. der, Johannes, Præst, 278.
Burggraf, Adelheid, 283.
Bygbal, Søren, Gancellird., 72.
Bøcler, 227.
Bøgvad, Anders Nielsen, Toldskriver,
^ 225 f. — Mgr. Sofie, 233.
Bølling, Erik, Kbmd., 303.
Callumore, 243.
Carl X, Gustav, 31. — XIV, Johan,
269.
Caroline, Kronprss., 22 f.
Carlstorff, Kbmd., 2.
Garstens(en) , Ellen, 130. — Henrik,
Kbmd., 130. — Jakob Ebbe, Kbmd.
130. — Jakoba, 133. — Joh. Lo-
rentz, 129, 132 ff. — Jørg., 129
— 132. — Jørg., 130. — Lambert,
Daniel, Orgelbygger, 194. — Mgr.,
131.
Gassuben, Ghr., 284. — Doroth., 272, 290.
Castenschiold, Slægt, 129 ff.
Gellus, Johannes, Gantor, 279.
Gharisius, Anne Christ., 201. — Anne
Kirst., 201. — Anne Sofie, 201.
— Anne Sofie, 202. — Apolone,
201. — Cathrine Hedv., 201. —
Ghr. Organist, 200 ff. — Elis.,
202. — Emanuel, Skibsfører, 202.
— Emanuel Junge, Kapt., 200 f.
— Emanuel Junge, Kapt., 201. —
Esperence Tollerence, 201. —
Ferd. Aug., Toldinspekt., 201 f.
— Ferdinanda Aug., 202. — Ge-
orgine Christ., 202. — Hans Henr.,
Justitsrd., 201. — Henriette Dorth.,
202. — Inger Kirst., 201. — Julius,
Styrmd., 202. — Mette Dorth.,
201. — Pet. Georg, Toldbetjt.,
201. — Septima, 202.
Ghristensen(datter), Dorthe, 225 f. —
Ellen Kirst., 88. — Lauritz (Wen-
del), Lagmd., 209 f. — Mathias,
Sorenskriver, 88. — Mikkel, Dr.
113. — Ole, Raadm., 88. —Peter,
Raadmd., 200. — Sofie, 218, 221,
225. — Villads., Degn, 88.
Christian ffl., 146 ff, 150 ff, 159 f, 165,
169, 173. - IV., 110, 115, 183 f,
287. — V., 227, 271. 273, 278,
284, 292. — VL, 75. - VU., 75,
137. - VIIL, 21 f, 135, 137, 247 f.
Christiansborg, Slot, 134 f.
Christophersen(datter),Ane,83.— Ehsab.,
76. — Erik, 83, 87. — Ingeborg,
87, 90. — Jakob, 76. — Karen,
83, 86 ff. — Maren, 83. — Martha,
83. — Peder, Præst, 83 f, 87,
90, 94. — Riborg, 76. — Thomas,
83. — Tørres, 83.
Cicignon, Fr. Christoph., Oberstlieut.,
36 f. — Joh. Caspar, Gnrlmj., 31,
34 f, 44. — Ingeb. Sofie, 35. —
Karen, 37. — Major, 65.
Clare, Joh., 271.
Clasen, Kristine Mgr., 293.
Glausen(datter), Anna, 30. — Birgitte
Cecilie, 253 f*. — Elise Dorth.,
254*. — Nikolaj, Factor, 205 f,
212. — Præst, 18, 22. — Stifts-
provst, 23.
Glauson-Kaas, Staldmester, 247.
Claussen, Anders, Kbmd., 29. — Karen,
29.
Golban, Adjunct, 269. ^
Cold, Conferentsrd., 4.
Colditz, V., Frue, 97. — Jomfr., 97 f.
— Kapt., 94, 98.
Cobiet, Robert, Oberstlieut., 287.
Cooper, Elisab., 202.
Costgen, 285.
Crone, Mikkel, Gouvern., 132.
Cuhmann, Magnus, Notarius, 282. —
Martin, 272
Curtz, Charl. Amalie, 295.
Daa, Klavs, 160.
Daae, Daaritte, 121.
Dagebolt, Kapt., 88.
Dahlerup, Sofie Vilhelm. Marie 254*.
Dahl, Else Tellef^d., 144. — Hans
Kapt., 69 f. — Mgr., 70 f.
Dalhoff, J. C. Præst, 13.
Dahll, Agathe, 266. — Elen Fredriksd.,
202. — Else Cathrine, 207*, —
Johanne Marie, 207*. — Tellef.,
Kbmd., 207*.
Dam, V., Claus, 287. — Magdln., 287.
Danneskjold, Greve, 14.
Dannevig, Th., Kapt., 76.
Davidsen, Chr., Borgmest. 221, 225,
Debes, Birthe Martine Olea, 207*.
Dedekam, Anders, Gonsul, 202. —
310
Anne Sofie, 202. — Mgr., 202. —
Søren, 202.
Dehn, Heinrich, Gartner, 274.
Delgobe, Gh., 72 f.
Dewitz, Kammerjomfru, 284.
Dickelen, v., Sara, 283.
Dieck, V., Oberst, 284.
Dietrich, Krigskom., 66.
Dinesdatter, Maria, 288.
Ditmar, Henrik, 274, 286.
Ditten, v., Oberstlieutn., 52. — Sarah, 51.
Dorens, Jochim, 281.
Dosvatten (vand.), Børre, 106 f. — Ghr.
Jesper, 107. — Sofie Amalie, 106 f.
Dotting, Gyde Kjeldsdat., 157.
Drejer, Anne, 103. — Lars, 103.
Dresing, Didrik, 271.
Dreyer, Lisb., 273.
Drøge, Joh., Raadmd., 271 f.
Due, Carsten Schøt, Kbmd., 262. —
Familie, 110—218. — Magdalena
Eleonora, 262. — PauUne, 262.
During, v., Ghr. David, 281.
Durkop, Dorth. Magdalene, 279*. —
Gotthilf Henr., Kammerrd., 279*,
Durloo, Slægt, 129.
Duwenfelt, Ghristina, 286.
Dybwad, Erasm., 138 f. — Slægt, 304.
Dyre, se Lunge.
Dyre, Frands Ivers., 168f., 173 f. —
Margrete, 33. — Peder Kristens.,
176. — Thomas, 33. — Vincents
Ivers., 148.
Døncke, Poul, 291.
Ebbesdatter, Ingeb., 77.
Eberhertz, Regimentschef, 62.
Echorst, Urbana Magdal., 295.
Eckstedt, v., Marie Dorth. Vitzthum,
251.
Ecksten, Frue, 35.
Ehlers, Gidsken Johanne, 185.
Ehrenschild, s. Biermann.
Eldridge, Helene Elespa, 254*.
Elers, Andreas, Borgmester, 219. —
Anne Gathr., 229, 234. — Eggert,
229. — Eggert, Borgmest., 218 fif.,
236. — Jakob, Handelsmd., 220.
— Jørg., 219. — Jørgen, Etatsrd.,
218—236. — Sofie, 221. — Sofie,
229.
Elger, Gathrine, 289. ~ Otmar, 289.
Elieson, Sarah Gundersdatter, 48.
Elisabeth, Prinsesse, 183.
Ellefsen, Mgr., 202.
Ellerin, Anna Mgr., 287.
Ellers, Anne Mgr., 229 ff., 233 fif.
Elling, Maren, 83.
Ellinger, Justina, 273. 277.
Emmiksdatter, Mette. 150.
Elvius, Sofus, Assistent, 80.
Eneroth, Peder, 43.
Engel, Læge, 24.
Enskirck, Joh., 287.
Eppingen, Lieut., 253.
Eriksen (datter), Anna, 207*. — Erik,
Birkedom., 41. — Niels, Foged,
302.
Ermandiger, Henning, 289.
Ernst, Anna Sofie, 273. — Henrik,
Prof., 273. — Joh. Adolf, 285 f.
— Joh. Bertram, Politimest., 286.
— Joh. Henrik, 286.
Espenæs, Inger Marie, 258. — Tosten
Anders, 258.
Essen, v., Lisb., 273. — Steffen, Kbmd.,
272 f.
Evje Sogns Kirkebog, 82 ff.
Faber, Anna, 273.
Falck, Provst, 255.
Falckeisen, Anna Sophia, 73. — Hans
Jakob, Kapt., 73.
Falster, Mogens, 165.
Fangel, Hans Olufsen (Guldberg), Præst,
40.
Fangøe, Ghristoph. Fred., 101. — Lieut.,
101. — Maren, 101.
Faret, s. Norman.
Faye, Gathr. Andreas, 207*.
Feif, Ingb., 107.
Felden, v., Anna, 276*, 282. — Ernst,
Dr., 282
Feldtmann, Ulrik, Regimentsskriver, 37.
Feltmann, Maas, Skrædder, 302.
Fensteen, Ghr. Jensen, Tjener, 49 f.
Feyga, Peter, Kunstdrejer, 274.
Fibiger, P., Rector, 16.
Finckelthausen, Regina, 275*.
Finckenhoff, Jørg. Jørgens., Mag., 278.
— Jiirg., 278.
Fine, de, Anton, Etatsrd., 187. — Beate,
187. — Ghristiane, 187. — Ghri-
311
Stine Sofie, 186 ff. — Thomas,
Etatsrd., 187.
Finstad, Elisab. Gathr., 259. — Inge-
bret, Landhandl., 259.
Fleischer, Philip, Oberst, 291.
Flemming, Karen Hermansd., g. m.
And. Alb. Skeel, 146.
Flug, Mette Dorothea, 201.
Flyg, Fred., Kapt., 99. — Kirsten, 100.
— Lieut., 95, 97. — Martha Marie,
100. — Rebekka Dorth., 95. —
Søren Jensen, 97.
Fog, Jørg., Præst, 294.
Fosbein, Gunder, 291.
Foss, 5. — Ghr., Kannik, 221 f.
Foster, Paul, 280.
Franck, Joh., Borgmest., 280. — Mgr.,
280. — Sørine, 297.
Frank, Henriette Doroth., 202. — Jo-
hannes, Stadsmusikus, 202. — Ka-
ren Brinck, 202.
Frederichsen, Jakob, Præst, 260. —
Jakobine, 260. — Susanne Meldal,
260.
Frederik, Arveprins, 135, 137, 246 f.
— Carl Ghr., Prjns, 247. — L,
147 f., 158 f. - IL, 153 f., 169,
176 f., 183, 225, 271. — HI., Her-
tug, 31. — IV., 271. — V.,75. —
VI., 5, 19, 137, 242 f., 247.
Freude, Mathias, 283, 292.
Frich, Jakob, Borgmest., 186. — Jens,
Gorporal, 97. — Jørg., 97.
Friedehold, Jochim, 290.
Friderich, Sofie Amalie, 254*.
Friedlieb, Madame, 201. — Søren.
Stiftsprovst, 85.
Friis, Berthe, 115, 122. — Ingb., 111.
— Jesper, Oberst, 239. — Mette,
112. — Niels, 122.
Fris, Anne, g. m. OveLunge, 1 48 f.— Ellen,
g. m. Mogens Thoms. Kaas, 173.
— Henrik, 148. — Jep, 173. —
Johan, Kansler, 153, 163, 173. —
Niels, Kantor, 170, 173 f.
Frisach, Hans, Præst, 144.
Pritcher, Judith, 254*.
From, Thomas, Sergeant, 104, 106.
Frondsberg, 72.
Frost, Ghr., Gapellan, 85, 93 f. — Fæn-
drik, 252. — Ingb., 93 f. — Jens, 93.
Froysaac, Tellef, Gorporal, 104.
Frøchen, Beate, 187.
Funch, Evert, 280.
Fursen, Benedicte Dorth. Amalie 254*.
— Engeline Sofie Ghrist., 254*.
Førster, Povl, 281.
Gaarmand, Anna Gathr., 32. — Oberst,
32.
Graasaas, Gunder, 98. — Hans, 98.
Gabel, v., Anna Marie, 38. — v., Be-
nedicte Gathr., 38. — Ghristopher,
Stathold., 35, 282. — v., Fred.
Vilh., Etatsrd., 32, 38. — Fred.,
Vicestathold., 37. — Hans Ernst, 38.
Galschiøt, Lærer, 1.
Galskjødt, Ghristoph. Hanssøn, Byfoged,
210.
Garde, Provst, 7, 9 f. — Hustru . . . ., 14.
Garnesi, de, Balthasar Martini, 297. —
Marie Elisab., 297, 299.
Geelmuyden, Anna, 185. — Anna Beate,
185. — Gerh., Gonsistorialrd., 185,
189. — Joach. Ghr. (Gyldenkrantz),
Genrlkrigskoms. , 185. — Knud,
Gancellrd., 185. — Marie Gharlot.,
185.
Geisler, Sergeant, 97 f.
Gerdtz, Margrethe, 257.
Gere, Axel Gødekes., 157. — Gødeke
Jons., 157,162. ~ Kelor Gødekesd.,
157, 163. — Kjeld Gødekes., 157.
Gerner, Henrik, Provst, 26, 32. — Jens,
Kamrd., 26, 32.
Gersdorff, Baron, 240. — Lieut., 290.
Geysler, Kathr. Adolfsd., 143.
Giedde, Ove, Rigsadmiral, 221.
Gjessing, Aarsille, 60. — Anne Nikoline
Thrane, 60. — Ghr., cand. jur.,
60. — Ghr., Dispacheur, 60. —
Mats Dahl, Premlieut., 60.
Glahn, A. V., Præst, 6ff., 11 f. —
cand. theol., 8. — Poul, Præst,
14. — Tønmiermester, 8. '
Glesserin, Gatharina, 281, 289.
Glob, Albert, 146. — Melchior, 146.
Gloger, Gottfried Heinrich, Organist,
194ff., 200, 202 ff. — Joh. Henrik,
Orgelbygger, 194. — Petronelle,
198.
Gliickstad, Adam, 77. — Andreas Mel-
chior, Byfoged, 77. — Anne Marie,
312
77. — Ghr. Fred., Foged, 77. —
Ebbe, 77. — Engelke, 77. — Fre-
derikke, 77. — Ingb., 77. — Jens,
77. — Jens Veybel, 77. — Joh.
Pristau, 77. — Maren, 77. — Ma-
thias, 77. — Rudolf Nikolaj, 77.
— Sofie Hedvig, 77.
Glade, Marcus, 282.
Gløersen, Forstmest., 299.
Grapius, Zacharias, Prof., 279*.
Gram, Familie, 301 ff. — Lars, Foged, 300.
Grandjean, H., Kapt., 304.
Griffenfeld, 227, 273.
Grosz, Ghristof., 292.
Grothschilling d. ældre, Bendix, 288.
Grove, G. L., Archivasst., .299.
Grubbe, Anna Elisab., 02. — Christiane
Gharlot., 62, 236, 254*. — Didrik,
Præst, 62. — Sigvard, 111.
Grundseth, Rejer, 256.
Grundt, Catharina Eleonora, 189.
Grundtvig,^Provst, 12 f. — Hustru, 13.
Gniner, Catharina, 201. — Chr. Fred.,
Oberstlieut., 201. — Fred., Gnrl.,
201. — Inger Kirstine, 201.
Grøgaard, Niels, Præst, 85, 103, 106.
Grøn, 110.
Grønn, Andreas, Oberst, 252.
Grønvald, Fr., Assist., 72.
Grøwer, Christ. Marie, 74. — Niels,
Præst, 74.
Gude, Beate Hedevig, 217. — Dorth.
Mgr., 192. - Gnrlmj., 217, 237.
— Joh. M., Raadnid., 192.
Guldberg, Margr., 40. — Ove Høeg,
237, 242.
Gundersen, Christ., 302 f. — (Nygaard),
Børre, 109.
Gustav I (Vasa), 149, 173.
Gustmeyer, Fabian, 289.
Gyldenkrantz, Slægt, 185—190.
Gyldenløve, Chr., Greve, 37. — Ulrik
Fred., 28, 34, 44, 228.
Gyldenstjeme, Axel, 176. — Karen, g.
m. Holger Rosenkrantz, 168. —
— Karen Pedersd., g. m. Ejler
Bryske, 163. — Kristine Pedersd.,
g. m. Ejl. Stygge Rosenkrantz, 163f.
— Knud Peders., 163, 167, 176.
— Mogens, 176 f. — Peder Niels.,
163. - Vibeke, 123.
Gyllenborg, Frue, 12.
Gørga, V., Georg, Gnrlmajor, 302.
Gøje, Albert, 178. — Mogens, 148 f.
Haack, Joh. Fred., Kapt., 66 f. — Maria^
66.
Haaren, v., David Didrik, Fændrik, 287.
Hachs, V. der, Josina Sibilla, 283.
Haberkom, Anna Dorth., 279*. — Peter,
Prof., 279*.
Hadersleben, v., Jens, Oberst, 126.
Hagen, Gjertrud Andrea, 253. — Helene,
289. — Joh., Kbmd., 289. — Jo-
hannes, 253. — Seriane MagdaL,
262.
Hagendom, v., Ingb. Sofie, 35.
Hagerup, Abelone, 93, 101, 105. —
Abelone Nielsd., 93. — Ane, 105,
107. — Eiler, Biskop, 84, 256. -^
Hanna, 96 ff. — Jon Jørg., 93. —
Karen, 104, 106. — Louise. 257. —
Magdal., 96. — Marthe Cathr., 99.
— Reinholt Fred., Sorenskriver,
96, 98 f. — Sorenskriver, 93 f.
Halmsted, Jørgen, Hospitalsforstander,
142 ff., 300.
Hals, Bastian, Major, 57. — Chr.,
Kbmd., 107, 110. — Elisab. Ja-
kobsd., 109. — Elisab. Mgr., 107.
— Hanna Christina, 107. — Jo-
hanne Christine Aug., 57, 254*.
— Lieut.. 107 f. — Maren, 57. —
Niels Chr., Oberstlieut., 57, 254*.
Halveg,^Albert, Kobberstikker, 219, 282.
Hammer, Anne Dorth., 267. — Chri-
stof., Justitsrd., 28. — Christof.
Poul, Provst, 58. — Foged, 303.
— Idde Sofie, 58, 254*. — Olaus
Christof., Byfoged 55, 58, 254*.
— Riise, 58.
Hammerich, Fred., Dr. med., 293.
Hannemann, Anna, 292.
Hans, Konge, 149.
Hansen (datter), Birgitte, 63. — Claus,
Guvernør, 131. — Julie, 264. —
Kirsten Andrea, 264. — Mathias,
Byskriver, 130, 158. — Mette, g.
m. Hartvig Limbæk, 161 f. — Peter
Amet Gross., 264.
Hanstein, v., Albert, Friherre, 254*. —
313
Korpslæge, 50. — Matilde Augusta,
254*.
Harboe, Andreas, Gnrlinj., 64. — Chr.
Fr., Oberst, 48, 63. ~ Jakob, 48.
— L., Bskp., 215. — Susanne
Kirst., 59.
Harbou (Hardebou), Familie, 39 — 68,
236—254*. — F. H. W., Kapt., 79.
Hardenberg, Anna Korfitzdatter, 154.
- Ejler Eriks., 150 fif., 173. —
Erik Ejlersen, 153 f. — Erik, 151.
- Jakob, 152, 160, 173. — Kir-
stine, 153. — Korfitz, 153. —
Mette, 152. — Reventlov, Greve,
3, 5f., 11. — Stygge, 153.
Harder, Henrik, 292. — Mette, 287. —
Nikolaj, 277. — Præst, 6ff., 11 f.,
14.
Hartmann, Beathe Ghrist., 78. — Ghri-
stof., Etatsrd., 78. — Ellen Kirst.,
78. — Hans Georg, 289. — Jo-
hanne Mgr., 78. — Moritz, Kom-
mandør, 78. — Morten, Gancellird.,
78. — Philip Rudolf, 284.
Hartvigsdatter, Lisbet, 121.
Haslund, Maren Severine, 260.
Hasselbach, Rector, 1.
Hassius (Lillienpalm), Joh. Sigism, Gu-
vernør, 69 f.
Hatten, v., Anna Ghrist., 275*. — Hen-
rik, Kantsier, 275*. — Oberstlieut.,
274.
Hauberg, P. & Go., 79.
Haubolt, Pet., Boghdlr., 292, 295.
Hauritz, Martha Dorthea, 87. — Sofia
Amalia, 88 f.
Hausmann, Gaspar Herm., General, 27,
32, .34 ff., 44. - Gehejmrd., 31.
— Gnrlmj., 30. — Hedevig 30. —
Karen, 81. — Karen ToUer, 34, 37.
Haussmann, Hans Georg, Oberst, 72.
Hayes, Wilhelmina, 254*. — William,
Jembaneembmd., 254*.
Heckel, Anne Kirst., 201. — Georg
Fred., Bataillonschirurg, 201.
Hedevig, Eleonore, Dronning, 31.
Hegeler, Gatharina, 254*.
Hegelund, Christiane Mgr., 56.
Hegerfeldt, Peder, Lagmand, 210.
Heiberg, Anna Maria, 140. — Joh. Wi-
ding. Præst, 140. — Mette Dorth.^
140.
Heide, Simon Wolff, Skipper, 260.
Heidtmann, Hans, 281, 290.
Hein, Albert, Direct., 281, 288. — Al.
bert, Dr. jur., 281.
Heiss, Ghr. Otto, Oberstlieut., 55, 254*.
— Fred. Sigismund, Kapt., 55. —
Maren Sofie, 55 f., 254*. — Marthe
Marie, 55.
Held, Nicolaus, Admiral, 273.
Helkand, Henrik, 258.
Hellerud, Karen Andersd., 141.
Hellesen, Louise Ulrikke Mariane, 254*.
Hellevad, Anna Katrine, 215.
Helmerhass, Jørg., 284.
Heltzen, Pauline, 262.
Henius, Possementmager, 16.
Henriksen (datter), Anders, Korporal^
93. — And., Sergeant, 93. — An-
dreas, Brygger, 280. — Maren, 258.
— Prof., 15. — Ragnhild, 93.
Hensen, MathiMe, 254*.
Herbach, Fried., Møntmest., 273, 280.
Herbst, Engelke Martha, 295. — Mi-
chael Joh., Gontreadmiral, 295.
Herfort, Ghristof., Apotek., 280, 289.
— Sofia, 280.
Hering, Ghristof., 292.
Hersleb, Prof., 268.
Herthel, Hans Krist., Degn, 215.
Hertzberg, Apotheker, 16. ■— E. G.,
Statsrd., 130.
Herwig, Jørg., 289.
Hesse, Gonrad, Gancellird., 275*. —
Henrik, Generalauditør, 281.
Hesselberg, Beate Hedevig, 217. —
Frantz Ghr., Major, 217. — Fr.,.
217. — Gnrl., 217. — Hedevig
Beathe, 263. — Karen, 282.
Hetting, Ferdinanda Augusta, 202. —
Gabriel, Søkrigskoms., 202.
Heuch, Maria Magdalena, 207*.
Heusner, 201.
Heyde, v. der, Herm., 289. — Martin,
277.
Hiorti Etatsrd.. 212.
Hiort-Lorenzen, Redaktør, 80, 129.
Hjahnarson, Student, 16.
Hjort, Ane Marie Louise Dagmar, 254*.
— Niels, Skolebest., 254*.
314
Hodders, Alverich, 283. — Mgr., 283.
Hoflf, Alhed, 209. — John, 209, 211 f.
~ Ursula Marie, 212.
Hofland, Gunder Olsen, Kapt., 100.
Holch, Andreas Sevald, Apoteker, 202.
— Georgine Christiane, 202.
Holm, Anna, 72. — Hans Hansen, For-
pagt., 72. — Maren Jensd., 144.
— Mgr. Pedersd., 207. — P., Prof.,
214.
Holst, Johanne Ghrist. Augusta, 54. —
Kathr. Mgr., 142. — Sofie Amalie,
291.
Holstein, v., Fred. Henr., Oberstheut.,
280. — Greve, Holstbg., 4. —
Joh. Joachim, Gehejmerd., 275*.
Holten, Etatsrd., 247. — v., 129. —
V., Jakoba, 133. — v., Jochim,
Guvernør, 131 ff. — Kammerjunker,
80.
Holter, Anne, 107.
Holtzmann, Dorth. Magdalene, 279*. —
Fred., 279*. — Fred., Stykkestøber.
279*. — Johan Barthold, 279*.
Homann, Boel Gathr., 207*. — Garo-
Hne Magnine, 207*. — Ghr. Horre-
bou, Distriktslæge, 207*.
HoiTiemann, Hospitalsforst., 253.
Horst, Ghr., Kapt., 301.
Haugen, Kirsten Hansdatter, 83.
Huitfeldt, Anne Mgr., 55. — Arild, 166.
— Glaus, Etatsrd., 55. — Ghr.
Gharlot Amalia, Fændrik, 35. —
Gnrl., 29. — Henrika Mgr., 54,
58, 254*. — Ivar, 55. — Karen,
29. — Kristof., 176 f. — Kristof.
Ottes., 166. — Mgr., 33 f. — Mette
Ottesd., g. m. Erik Rosenkrantz,
166. — -Jifieter Oapellan, 86. —
Otte Klavsøn, 166. — Peder Ottes.,
166, 175. — Povl Ottes., 166. —
Tønne, Oberst, 33. — V. W. H.,
Seklieut., 65.
Hulsthorst, Peter, 277.
Huss, Niels, |l 09.
Huth, General, 137.
Huus, Provst, 108.
Huusmand, se Hausmann.
Hvid, Jakob, Provst, 215. — Stiftamt-
md., 31.
Høckel, Gert, 273, 281. — Henrik,
Garver, 273.
Høg, Ghr. Jørgens., Kleinsmed, 206. —
Just, Stathold., 36, 173, 303. —
Mgr. Bosd., g. m. Erik Rosenkr.,
146, 148. — Mette Kirstine, 206.
Højer, Samuel, 288.
Hørning, Jørg., 282.
Isach, Sergeant, 88 f.
Isachsøn, Abraham, Sorenskriver, 211.
Isenberg, Albert Balthas., Mag., 291.
— Herman, Kbmd., 291.
Ising, Joh., 293.
Itzen, Albert, 283, 289.
Iveland, Tellef, 108.
Iversen (datter), Mathe Marie, 55. —
Peder, Oberstheut., 36.
Jacob 1. af England, 114.
Jacobssøn (datter), Anna Ghrist., 297.
— Flores 147. — Lauritz, Raadmd.,
210.
Jacobæus, Jens, Læge, 233.
Jahn, Hans, Possementmg., 278.
Jansen, Simon, 276.
Jantzen, A., Præst, 134, 294. — Anna
EHsab., 293. — Hans Arnold, Over-
førster, 293.
Jardin, de, Gatharina, 303.
Jersin, Gatharina, 70.
Jessen, Gonferentsrd., 5. — Fried., 274. —
Thom. Balthas., Oversekretær, 276*.
Johannesen, Erik, Matros, 207*.
Johansen, Pet., Raadmd., 301.
Jonsen (datter), Anna Kirstine, 299. —
Anne, 87. — Maren, 207*.
Jonstrup, Maren, 57.
Jord, Peter, 285.
Jordt, Jens, Sølvpop, 273.
Juel, Ghristofifer, 112. — Dorthe, 300.
— Henrik. 112. — Jens, 229. —
Kirsten, 112. — Lene, 112. —
Maren, 112. — Thomas, 112.
Juhane Sofie, Prinsesse, 247.
Junge, Boye, Brandmajor, 135.
Junghans, Ursula, 259.
Justsen, Ghristine, 288, 291.
Juul, Jomfru, 37. — Ove, Vicestathold.,
37.
Jænigken, Anna, 283. — Godske, 283.
Jørgensen (datter), Anne. 83. — N. P.,
Gand., 16. — Propriet., 19.
315
Kaae, Anna, 185. — Gidsken Johanne,
185. — Jochuni, Gapelhin, 185.
Kaas, Cancellipræsident, 3, 5. — Hart-
vig, 112. - Kirsten, 112, 122. —
Mogens, 112, — Mogens Thommes.,
173. — Niels Mogensen, 169, 173.
KaasbøU, Officer, 43.
Kabel, Anne, g. m. Tyge Lunge, 148.
Kaistad, Maren, 207*. — Søren Olsen,
Toldrøjert, 207*.
Kalthoflf, Mathias, 291. — Peter, Tøj-
mest., 281.
Kamerstat, v., Anna Marie, 33.
Kampen, v., Elisab. Arentsdatter, 76.
Kamstrnp, Præst, 198 f.
Kellinghusen, Andreas, 285, 287. —
Gatharine, 289. — Daniel, 289.
Kercks, Anna, 291.
Khyner, Anna Doroth., 74.
Kielmann, Anna, 280. — Joh. Adolf,
Friherre, 284.
Kierulf, And. Mortens., Raadm., 72. —
Arnt, Præsid., 195. — Familie,
192. — Helvig Marie, 72. — Maren
Preus, 71.
Kierrui, Anne Gathr., 93. — Arent, 93.
Kinling, Lieut., 88.
Kirchemoe, Louise Lucie, 216.
Kirchhof, Joh., Apoteker, 287. — Ju-
Hane Antoinette Louise, 241.
Kiøge, Jakob Lauritzs., Præst, 218.
Kjeldahl, Hans, Præst, 267, 269.
Kjerbo, Alhed, 207*, 209, 212. - Mgr.,
207*, 209, 211.— Niels, Procurator,
207*, 209, 211.
Klastrup, Inger Pedersd., 207* f. —
Laurette, 207* f. — Maren, 209.
— Mette Kirst., 205. — Niels
Larsen, Kbmd., 191, 207*, 209. —
Petronelle, 198.
Klaumann, Nicolaus, 295. • — Peter,
295. — Urbana Mgr., 295.
Klem, Agathe, 266. — Augusta, 266.
— Gustav, Præst, 266. — Richard,
Fabrikejer, 261, 266.
Klementsen, Rasm., 174.
Kleps, Kari-, 107.
Klinck, Kommandørkapt., 58.
Klingenberg, EUs., 291. — Magdalene,
281.
Klipping, 43.
Kloumand, Vilhehn, 286.
Knob, Anne, g. m. Palle v. Mehlen,
177. ~ Folmer, 177. — Johan, 177.
— Lavrids, 177. — Maren, g. m.
Stygge Rosenkr., 177 ff., 182. —
Mette, g. m. Baltzar Lepell, 177.
Knoff, Anna, 276*. - Ghristof., Hof-
præst, 40. — Daniel, Generaltold-
forv., 210, 276*. — Lavrids, Lieut.,
40. — Ole, Lieut., 40. — Peder,
Kbmd., 207*. — Sofie Ghrist., 40,
46, 254*.
KnoUien, Elisab. Mathea, 276.
Knoph, se Knoff.
Knopper, Albert, Prof., 225. — Johannes,
Dr. jur., 221, 225. — Sofie, 221,
225.
Knudsen (datter), Siri, 83. — Valentin,
134, 137 f.
Koch, Andreas, Skibsfører, 59, 254*.
— Joh. Henrik, Bogbind., 59. —
Maren Sofie, 254*. — Præst, 12.
— Susanne Kirstine, 59.
Koeppen, Præst, 207*.
Kolbye, Mons Klausøn, 256.
Korn, Provst, 215.
Krabbe, Ghr., Kapt., 133. — Ghristiane
Gharlotte, 68. — Elsebet, g. m.
Peder Skram, 182. — Gregers, 121,
209. — Hedevig Brøcher, 264. —
Ivar, 170, 172. — Karen, 36. —
Ole, Major, 68. — Tage, 42. —
Tyge, Rigsmarsk, 148 f., 158, 182.
Kraft, Anna Sofie, 188. — Jens Chri-
stoffers., Præst, 188, — Ovidia
Ghristiane, 188,
Krag, Ghristiane Lisbet, 30. — Oberst,
30. — Vicestatliold., 211.
Kragh, 269.
Krarup, Fr., Registrator, 74,
Krebs, ObersUieut., 237.
Kreyer, Lorents, Justitsrd., 276*, 291.
— Magdalene, 276*.
Kristian L, 171. — IL, 148, 150, 157 f.,
174, 176.
Krog, Anna Hegelund, 140. — Anne
Dorth., 266. — Ingb. Augustinusd.,
267. — Kristen Olsen, Præst, 267.
— Præsident, 193.
Krogh, V., Ad., Gotlob, Kammerjunker,
316
243. — Godske Hans, Kammer-
junker, 243.
Krognos, Oluf Movrids., 154.
Krogstad, Lene, 86 f. — Martha Maria,
87. — Tore Brat, 86. — Tønne,
Sergeant, 86 f.
Kruger. Anna Mgr., 77. — Gotfred,
Møntmest., 288. — Jochum Ghr.,
Kammertjener, 77. — Joh. Hartvig
Ernst, Landinspekt. , 77 f. — Jo-
hanne Christiane, 77.
Krummedige, Drude, g. m. Otte Krum-
p.en, 157. -- Erik Klavssøn, 157 ff.
— Klavs, 157.
Krumpen, Jørg., 178. — Otte, 157 f.,
160, 162, 165, 170, 173, 178if.
— Stygge, Bskp., 167, 170.
Krøger, Claus, 288.
Kucker, Anne Marie Elisab., 250. —
Jod. Philip, Overauditør, 250.
Kuhmann, se Cuhmann.
Kurtz, Jochim, 273, 290.
Kærup, Jacob, Bskp., 84, 97, 99 f., 194 f.
Køhler, Henrik, Møntmest., 281.
Lambrecht, Jørg., 280.
Lammers, Amund, Bergmester, 262 f.
— Ernst Anton Henrik, Gnrhnj.,
262. — Marie Pauline, 262. —
Seriane Magdal., 262.
Landsverch, Dorthe Hansdatter, 83.
Lange, Alb. J., Boghandler, 139. —
Anne, 146 f. — Erik (til Byghohn),
183. — Erik Eriksen, 146. - Erik
Nielssøn, 146. — Johanne Mgr.,
78. — Niels Mogenss., 146. —
Thomas Nielssøn, 157. — Vibeke,
121.
Langhoif, Anna Magdl. Mortensdat.,
Kammerpige, 50.
Langrøtger, Cathrine, 280. — Røtger,
280.
Lansius, Doet., 114.
Lantz, Adrian Cornelisen, 130 f.
Larsen (datter), Anna, 207*. — Johannes,
207*. — Karen Olette, 207*. —
Lars Engelbreth, 207*. — Maren,
209. — Martha Mgr., 103. - Prof.,
21.
Larsen-Naur, Lars Ant. Nic, Overrets-
sagf., 207*.
Lassen, Etatsrd., 2, 5.
Lau, Daniel, 189.
Lauerentz, Alexand., 279, 281.
Laugesøn, Hans, Bskp., 163.
Lauritsdatter, Anne, 301.
Lauv, Elisab. Andersd., 281.
Lavridsen, Kristen, Præst, 170.
Laxmand, Povl, 148.
Leffelmann, Bendix, Kapt., 201.
Legardt (Legaard), Fred., Gnrllieut., 35.
— Margrete, 35.
Lehe, Heinrich, Metalstøber, 279,
Lehn, Abrah., 282, 287. — Joh. d. æ.,
283, 287. — Joh. d. y., 283. —
Sibylla, 287.
Leirdahl, Anne Sofie Jonasd., 188.
Lemfort, Zach., Generalanditør, 36.
Lente, FamiHe, 275*. — Fried., 274 f.*.
— Theodor, Kantsier, 274* f.
Lepell, Baltzar, 177.
Lessø, Else Pedersd., 143. — Sofie
Pedersd., 139, 141.
Levenklau, v., Adam Ludv., Oberst-
lieutn., 34.
Leijonflycht, And. (Eneroth), Regiments-
kvartermester, 43, 254*. — Bir-
gitte, 43.
Liebe, Abraham, Glasmester, 76. — C,
Højesteretsadv., 75 f., 213. — Fa-
milie, 294—299. — Georg Julius,
Hofbogbnd., 75. — Georg Julius^
Hospitalsforst., 214. — G. J., Ju-
stitsrd., 76. — Jacob Vilh., Under-
officer, 75 f. — Jakobine Krist.^
216. — Karoline Frederikke, 214.
Liebeknecht, Andreas, 279*.
Liebenthal, Jørg., 281.
Liliendal, ApoUonius, Klokker, 46. —
— Mette Marie, 46.
Lille vand, Berthe Kiedelsd., 100.
Lillienpahn, Anna, 70. — Henrik Sigis-
md.. Major, 70. — Johan Sigismd.
(Hassius), Stiftamtmd.. 70 f. —Mgr.,
70.
Limbæk, Hartvig, 161 f. — Klavs, 161 f.
Linde, Arved Chr., Etatsrd., 139.
Lindemann, David, Drabant, 274, 281.
— Thomas, Præst, 279*, 285 f.,
292. — Ursula Cathrine, 279*, 285.
Linden, v. der, Anna, 285.
Lindenov, Anders Hansen, 150, 173. —
Hans Hansen, 150 f. - Hans Jo-
317
hansen, 150, 182. — Hans Johan-
sen, 151. — Kristoffer Johansen,
150, 173.
Lindum, And. Haakonsen, 55.
Linstow, V., Adam Levin, 188. — Berg-
junker, Hartv. Ghr., Værksbest..
187 f. — Gathr. Eleonora, 187. —
Ghristoph. Hartvig. 187. — Ferdi-
nanda Augusta, 202. — Frederikke,
Louise, 186 ff. — Hans Ditlev Fran-
ciscus, Slotsintendant, 202. — Ovi-
dia Ghrist., 188.
Litle, Peder Hansøn (Basse), 300. —
Peder Peders., 147.
Lobes, Joh., Gapellan, 303.
Lohmann, Gathr. Eleonora, 187. —
Fred., Lieut., 188. — Fred., Oberst,
187. — Frederikke Louise, 187.
Lorentz, Anna, 292. — Anna Gathr.,
142.
Lorentzen, Joh., Guvernør, 130 f.
Louise Gharlotte, Prlnss., g- m. Landgr.
Wilhebn af Hessen, 247 f.
Lovisa Augusta, Kronprinss., 137.
Lowzow, V., Ghristopher Fred., Major,
185. — Engel Maria, 185. — Marie
Gharlotte, 185.
Luders, Ghristine, 278. — Henrik, 277.
Lufft, Gorfitz, 272, 290.
Luhe, V. d., Rgmtschef., 45.
Lund, Ghr. Madsen, Etatsrd., 36. —
Gertrud, 286, — Helene, 140. —
Kirstine, Organistinde, 198. — Oluf,
Raadmd., 286. — Vibeke, 36.
Lunding, Læge, 21.
Lunge, Anna Olufsd., 148. — Anna
Vincentsd., 147. — Dorthe, g. m.
Klavs Ulfeldt, 147. — Karen, g.
m. Ped. P. Litle, 147. — Kirstine,
g. m. Vine. Iv. Dyre, 148. — Maren,
112. — Maren, g. m. Niels Axels.
Rosenkr., 149. — Oluf, 148. —
Ove Vincents (Dyre), 147 ff. —
Tyge, 148. — Vincent, Dr., 148 f.
— Viveke, g. m. Jens Juel, 147.
Lfltzow, V., Anne Mgr., 37. — Barthold
Heinrich, General, 32, 37. — Ernst,
Gnrlmaj., 37. — General, 211. —
L H., 69 ff. - Mgr., 37.
Lykke, Anna, 253. — Anna, g. m. Otte
Krumpen, 178. — Jørgen, 178ff.
— Kristof., 148.
Lyne, Engel Maria, 185. #— Jonas, Gon-
ferentsrd., 185.
Lysholm, Hedevig Brøcker, 264. —
Jenny Nikoline, 263. — Jørg. Bern-
hoft, Stadshauptmd., 264. — Ni-
kolaj, Kbmd., 263.
Løch, J., 254.
Løvendal, Benedicte Mgr., 38. — Stat-
hold., 44. — W., Baron, 35, 38.
Maase, v. der. Familie, 217. — Fred.,
Oberst, 217. — Henriette, 217. —
Marie Elisab., 217. — Sofie Hen-
riette, 217.
Madsen, Hans, Præst, 159.
Maes, Andr., Kbmd., 220.
Magens (Mogensen) Didrik, 1 31 f. —
Familie, 129. — Jakob, 131 f. -
Mgr., 131.
Malling, Gehejmerd., 1 f . — Ulrika, 103.
Mandall, Perer Gruner, Præst, 84.
Mander, v., Anna Marie, 274. — Garl,
d. æ., 271 f., 277, 290. — Garl, d.
y., 274, 278. - GomeHa, 277 f.
— Gornelius, 277 f. — Joh., 278.
— Maria 277, 290.
Mangelsen, 72.
Mansa, G., Godsejer, 80.
Marcussen, Maria, 290.
Mariager, Dorthe, 83. — Hans, Præst,
82,91. — Kirsten Hansdatter Hou-
gen, 83, 91.
Mariane Juliane, Dronning, 207*.
Markdanner, Kasper, 181.
Markoe, 129.
Mars, Hans, 282 f.
Marschalch, Augusta Maria, 284.
Martelaw, Anna Pieters, 282.
Martin, Fred., Missionær, 134.
Masbøl, Jørg. Lorentzen, 130.
Matheson, 72.
Matthesius, Henrik, 273, 278. — Hen-
rik Ernst, Asses., 273.
Matzen, Peter, 289.
Maule, Gharlotte Hedvig, 250. — Ghr.,
Lieut., 250, 254*. -- Henrik Fred.,
ObsrstUeut., 64, 250. — Joh. Martin,
Fyrværker, 6 4, 250. — Martm,
Gnrlmj., 250. — Sofie Elisab. 250,
254*.
318
Maull, Ant. Gunther, Kapt., 287.
Mechlenborg, Anne Gathr., 29, 35. —
Chr. Fred., Kapt., 293. — Chri-
stiane Mgr., 36. — Fred., Asses.,
293. — Isabella, 37.
Meding, Præst, 12.
Mehlen, v., Palle, 177.
Meicken, Joh. Jochini, Dr., 271.
Meincke, Heinrich, Amtsforv., 291.
Melan, Carl Fred., Hofmaler, 197. —
Inger Marie, 197.
Meldahl, F., Etatsrd., 80.
Mentz, Michel, 293.
Mentzdatter, Giedske, 83.
Mercker, Fred., Overkrigscommis., 36.
Merker, Cort Henrik, Kbmd., 280. —
Helene Sofie, 285.
Meszling. Emanuel, 284.
Meyer, Annechen Marthea, 207*. —
Didrik, 292. — Eleonora Hedv.,
279*. — Herman, 279*. — Thea,
207*. — Thorvald, Gross., 207*.
Michaelsen, Anne Ehsab., 66. — Ca-
thrine Charlot., 254*. — Cathr.
Elisab., 65 f. — Christ. Charlotte,
66, 68. — Chr. Ditlev, Fændrik,
66, 68. — Fred. Chr., Gnrlmj., 68.
— Frue, 42. — Gustav Joachim,
Oberst, 65 f., 254*. — Gustav,
Kapt., ()6, 68. — Joh. Dietricht.
Fændrik., 68. — Maria, 66. —
Nikolaj Fred., Premlieut., 66, 68.
— Vilhehnine Louise, 66.
Michelet, Chr. Fred., OberstHeutn., 52,
54. - Idde Sofie, 54, 56, 254*.
— Johanne Christ. Augusta, 54.
— Jørg., Gnrhnj., 58. — Maria
Post, 52, 55, 254*.
Michelsen, Søren(Schumacher), Præst, 38.
Moe, Georgine Christiane, 202. — Mo-
gens, 202.
Mogensen, Jens, Foged, 72.
Mohr, David, 274.
Moinichen, E. R., Statsrd.. 267—270.
— Ped. Bredahl, Inspekt., 267. —
Thomas, Sorenskriver, 267.
MoU, Caroline Amalie, 216.
Moltke, Ad. G., Gehejmerd., 31. —
Gnrilieut., 249. — Henriette, 217.
— Kari Fred., Oberst, 217. — Sofie
Amalie, 72. — Sofie Henriette, 217.
Moltken, Jochum, Boghdlr., 290.
Momsen, Marie, 292.
Monrad, Bolette Frederikke, 201. —
Else, 130.
Montagnie, Arnold, 99.
Morgener, Hans, 272, 287.
Morland, Karen, 214.
Mormand, Korfits, 121.
Mortensen, Ellen Christ., 60.
Moss, Maren, 48. — Niels Pedersen,
Kbmd., 48. — Peder (Mossencrone),
Bankkasserer, 49. — Sarah, 47,
51, 254*.
Moth, Dorthea, 279*, 291. — Joh.,
Præst, 279*, 291. — Mathias, Ge-
hejmerd., 278. — Povl, Livlæge,
118, 278. — Slægt, 129. — Sofie
Amalie, Grevinde, 278.
Mouritzen, Lærer, 5. — Peter, Stifts-
skriver, 89.
Mowia, Margr., 284.
Muller, Jens, 27. — Kapt., 42, 69, 254*.
— Major, 64. — Præst, 27.
Multerpass, d. y., Didrik, 285.
Mumme, H. P., 36.
Munch, Fred., Præst, 88 f. — Gertrud
Helene, 213. — Ida Amalie, 213 L
Karoline Frederikke, 214. — Mgi.
Kirstine, 88 ff. — Morten, Præst,
213. — Søren, 214. — Søren Mor-
tensen, Præst, 213. — Søren, Of-
ficer, 214.
Munk, Ide, g. m. Oluf Nielss. Rosen-
krantz, 181.
Munter, Bskp, 8, 23. — Præst, 297.
Munthe, Birgitte, 73. — H., Ingenieur-
lieut., 304.
Muus, Chr., Bisk., 36. — Vibeke, 36.
Mynster, C, Læge, 80.
Møinichen, å, Henrik, Læge, 233.
Møller, Abigael Dorth. Simonsd., 100.
— Henrik Chr., Justitsrd., 216. —
Jakobine Krist., 216. — Maren
Hegelund, 216. — Niels, Student,
199. — Tage, Consistorialrd., 23.
— U. V., Overlærer, 268.
Mørch, Ole, Raadmd., 107.
Nachskov, lørgen Hanssøn, Sorenskriver,
211.
Nagel, Elisab., 279.
Nathanson, Gross., 15.
319
Nedenes, Tørres Christens., Kbmd., 73.
Nerger, Ghr., 291.
Neskilen (Næskiile) Jomtr., 99. — Madm.,
96.
Neve, Dorth. Magdalene, 251, 254*. —
Etatsrdinde, 49. — Joh., Major,
49, 51, 253 f. — Magdalene Do-
roth., 48, 65. — Mgr. Hedvig, 49.
— Niels, Lieut., 49. — Peter,
Etatsrd., 48, 65.
Nielsen (datter), Abelone, 89. — Ger-
trud, 96. — Jens, Vicar., 170. —
Maren, 301. — O., Archivar, 80.
— Søren, Sorenskriver, 88 f.
Niim, Søren, 139.
Norby, Oluf*, 160. — Søren, 158.
Nord-Dolmø, And. Andersen, Gaard-
bruger, 258, — Karen Mgr., 258.
Nordbye, Morten, Gornet, 144.
Norman, Abelone Marie, 93 f. — Ane
Marine, 93 f., 96. — Elisab. Knudt,
102 fif. — Inger Gathr., 96 ff. —
Martha Mgr., 100 f., 103 f. — Marte,
104. — Jørg., 90, 93 fif., 98. —
Peter, 90.
Norrie, Gordon, Læge, 254*. — Helga
Ghari., 254*.
Norup, Maren 48. — Materialforv., 136.
Nygaard, Børre, 109.
Nørager, Caroline Amalie, 216. — Ghri-
stofifer Julius, 216. — Hans Chri-
stof., Toldkass., 73, 216 f. — Kon-
rad Edvard, 216.
Nørck, Hans Henrik, 289. — Henrik,
288. — Johannes, 289.
Nørregaard, Anna Sybilla, 217. — Hans,
Toldkasserer, 217.
Ocksen, Thomas, 271, 274.
Odderbech, Auditør, 107.
Oe, se 0.
Ohe, V. der. Kobbersmed, 189.
Olsen (datter), Erik, Præst, 82. — Ingb.
Marie, 207*. — Inger, 207*. —
Karen, 28 f. — Knud, Styrmand,
207*. — Tobias, Fragtmd., 207*.
— Østen, 207*.
Olufsdatter, Maren, 33 f. 36.
Orlofif, Jonas, Premierlieut., 38. — Maren
Rebekka, 38.
Orning, Anna Sofie, 45. — David Fred.,
Klokker, 4o f.
Orry, Prof., 269.
Osten, V. der, Ghr. Giinther, Overkam-
merh., 282.
Ostenfeld, Ghr., Prof., 123.
Oxe, Peder, 154, 165 f., 178.
Oxholm, Slægt, 129.
Pahling, Mathias, 285.
Paludan, Provst, 105.
Papenheim, Alexand., 300.
Patin, 227.
Paulli, Simon, Livlæge, 290.
Pauls, Mgr., 292.
Paulsen (datter), Amalie Petrine, 265,
— Bendte, 232 f. — Chariotte Mgr.,
265. — Jakob, 277. — Joh. H.,
Factor, 265.
Pedersen (Petersen), A., Lærer, 79. —
Anna Marie, 87 f., 89, 98, 100. —
Berette, 83, 87, 89. — Christof.,
Præst, 82, 84. — Christof., Præst,
83, 87. — Eline, 19. — Hans^
Capellan, 85. — Kaja Petrea, 264.
— Kmrd., 19. — Karen Mathea,
265. — Malene, 88. — Mentz, 87 f.
— M. S., Præst, 58. — Niels,
Provst, 94 f. — Peter Andreas,
Kæmner, 265.
Pegman, Hans, 98.
Pessel, Staldmest., 290.
Pestel, Oberst, 233.
Petrejus, Nicolaus, 155.
Petri, Helvig, 290.
Pfeifif, Daniel, Præst, 273, 286.
Pforten, v. der, Hans Erasmus, Ob., 34.
Philipsen, Jacob, 90. — Siri, 83. —
Thomas, Præst, 83.
Philips, Henr. Mgr., 98, 101. — Johan,
Capellan, 85, 97, 99, 100 f. —
Jomfru, 94 fif., 107. — Vilhelmine
Sofie, 105.
Piil, Prof., 270. — Provst, 268, 270.
Plade, Sara Marie, 59.
Plat, du, Therese Emilie Christ. Clau-
dine, 254*.
Plessen, v., Mogens Scheel, 215.
Plier (Pluer), Anna Mgr., 296. — Joh.
Fried., Bogbind., 296.
Ploug, Agent, 4.
Plov, Hans, 159 f.
Plum, Bskp., 3 fif.
Podebusk,Erik,l 75,178.— Predbjørn,168.
320
Podewells, v., Dionysius, Gehejmerd.,
287. — Hedvig, 287.
Poggenberg, Fred., Tolder, 273, 289.
— Mgr., 283.
Pohlman, Gert, 271.
Poppenbausen, Joh., Bogbinder, 295.
Pothé (Potte), Abrah., 297. — Helene.
297 fif.
Poulsen, se Paulsen,
Poulfion, Jens, Major, 66.
Preus, Helvig Marie, 72.
Pristau (Pristaff), Anna Marie, 77. —
Mathies, 77. — Sofia, 77.
Prosch, Gasp. Tobias, Præst, 52, 254*.
— Sophie Christine, 52, 254*,
Prydtz, Oluf, 303.
Prytz, Peter, 11, 14.
Prætorius, Ane Marie, 243, 254*. —
Johannes, Gross., 243. — Marie
Elisab., 243.
Purdy, Juliette, 254*.
Quislin, Sara Ghristensd., 143 Sidsel,
143.
Quistorph, Cathrine, 286, 292. — Dr,
jur., 286.
Quitzov, Didrik Henningsen, 152. —
Henning, 173. — Jørgen, Rigs-
kansler, 173.
Qvale, Hans, Præst, 85 f.
Raade, v., Jørgen, 171.
Rabenstorfif, Peter, 284.
Rameyer, Anna Marie, 250 — Ezechias
Wilh., Lieut., 250.
Rammel, Beathe Christ., 78. — - Kapt.,
78.
Ramus, Elisab., 217.
Rantzau, Benedicte Mgr., 38. •— Chr.,
Greve, 124. — Henrik, 168. —
Joh., 158 f., 165 f. - Klavs, 167.
Ranzau, Ascheberg, Greve, 75. — Greve,
137.
Rask, Ingb., 90.
Rasmussen, Prof., 268 f.
Rathke, Prof., 268 ff.
Ravert, Jørgen, Kapt., 44.
Reers, Mette, 219.
Regelsen, Foged, 90 f.
Reichwein, Genrlmj., 201.
Reimer, Henrik, Krigskoms., 292. ~
Mgr. Kathrine, 292.
Reinholt, Architect, 5. — Murer, 5.
Reinholtz, Anna, 281.
Rendtier, Anne Cathr., 207*. — Else
Cathr, Heegaard, 207*.
Rentz, Nikolaj, 286.
Repholtz, Præst, 3.
Resen, Peter, 233.
Reusch, Anna Sofie, 45. — Cecilie
Elisab., 45. — Chr. Harboe, 45.
— Detlev Chr., Postmest., 45. —
DetlevJørg., Kapt., 45. — Detlev,
Oberst, 45. — Karen, 45, 254*.
— Joh. Ditlev, Oberstlieut., 254*.
Reventlow, Cai, Stathid. i Lauenbg.,
18. — Hustru (f. Bernstorff), 18.
— Chr. Ditl., Statsmmist., 7, 9 fif.,
15, 17 f., 20 ff. — C, Greve, 7,
10, 23, 25. — Conrad, 228. —
Ludv., 4 f. — Oberst, 65.
Rheder, Reimer Peder, Etatsrd., 239.
—Vilh. Ludv., Postdireklør, 239.
Riber, Anne Mgr., 257. — Melchior
Andreas, 257.
Riberg, Anders, 90. — Ane, 89 ff. —
Martha, 83. — Mogens, 83.
Richelieu, Joh. Daniel, Oberstlieut., 275*.
— Sibylla Frederikke, 34.
Richter, J., Præst, 138.
Riise, Cancellird., 201.
Ringelmann, Ludv., Læge, 233.
Ringholm, Byfoged, 198, 200,
Hiverts, Christiane, 253. — Karen, 253.
— Joh., 253.
Roepstorff, Hans, 282. — Hedvig, 285.
Roland, Anna Maria, 273, 289.
Roll, Assessor, 270. — Nils, Borgmest.,
211.
Rosen, v., Ulrike Julie Marie, 254*.
Rosenberg, Lars, 105, 107.
Rosenkrantz, Familie. 145—184. —
Gunde, 121. — Jørg., 111. — Lene,
112. — Niels,, 121. — Pernille
121. — Sofie, 127.
Rosenvinge, E. C, 130.
Rosenvold, Eleonore, 110. — Kapt.,
197. - Mgr., 197.
Rosette, Claude, 1.
Rosing, Hans, Bskp., 27. — Maior, 65.
Ross, Lauritz, Toldinspekt., 268.
Rosseland, Aasil Knudsd., 102.
Rostrup, Jakob, 178. — K., Overrets-
sagf., 79. — Lavrid's, 178.
321
Roswyke, Cornelia, 277.
Rud, Jørgen, 166. — Otte, 172.
Røg, Ingeborg Augustinusd., 267.
Rømeling, Conrad, Dr., 276.
Rømer, Abrah. Georg, Kbmd., 207*.—
Elisab., 274. — Marie MagdaL, 207*.
— Marie Mgr., 207*. — Oberst,
65. - Ole, 229.
Rønnov,Anna Ejlersd., g. m. Erik Har-
denberg, 153. — Anna Korfitzd.,
g. m. Erik Hardenberg, 151. —
Drude, g. m. Klavs Krummedige,
157. — Ejler, 153. — Joachim,
Biskop, 147, 151 fif., 173.
Røpke, Michael, 281.
Røthling, Chr. Georg, 284. — Fred.,
284. — Joh. Melchior, Sekretær,
284.
Saint-Germain, 64.
Samland, David, 277.
St. Petri Kirke, 271.
Sasborg, v., Jakobine Charlotte, 275*.
— Thomas, Borggreve, 275*.
Sass, Lorentz, 273.
Sauer, Johannes, Præst, 289.
Saxild, Fuldmægt., 298.
Saxkøbing, 2 f.
Saxtrup, Margrete, 146.
Seboldt, Hans, 273, 277.
Seefeld, Agate, g. m. Niels Skram, 184.
— Jakob, 184.
Seehuus, Jan, 257. — Margr., 257.
Segermann, Rebekka, 186.
Sehested, Christopher, Etatsrd., 227.—
J. M., Gnrlmj.i 47.
Seidelin, David Hansen, 224.
Seierstad, Marthe Christ., 207*. — Ole
Arnes., 207*. — Syrene Sivertsd.,
207*.
Seiersted, Gertrud Marie, 141.
Selchier, Hans Chr. Harbou, Konductør,
51. — Hans, Major, 51. — Kapt.,
253 f*. — Maren, 51. — Sarah, 51.
Selcke, Marcus, 278. — Marx, 275.
Selmer, Matthias, Proviantkonmiissær,
61.
Seue, de, 26. — Christine Mgr., 36. —
Nicolas, Oberst, 36.
Siassius, Gerlach, Præst, 283.
Sidehnann, Joh., 235.
Siedenborg, Borgmest., 50. — Sofie
Amalie, 50.
Sidenius, N., Præst, 19.
Sigbrit, (Moder), 158.
Sindalin, Gertrud Helene, 213.
Sivertsdatter, Ragnhild, 93.
Skade, Cathr., 284. — Joh. Fred., 284.
— Juditha, 284. — Ove, 284. —
Sofie Amalie, 284.
Schaaning, Anna Marine, 98 f. — Mdm.,
105, 107. — Rasmus, 96, 98, 100.
Schaarup, Inger Pedersd., 207* fif.
Schack, Statsminister, 242.
Scharfitenberg, Charlot. Louise, 254*.
— Chr. Jørg., Rgmtschef, 53. —
Herm. Nikolaj, Oberst, 240 f., 254*.
— Mariane Kirstine, 240. — Ulrik
Ditlev, Sekondmajor, 240.
Schavland, Ejner, Vagtmest., 260. —
Inger, 260. — Maren Marie, 260.
Scheel, Anna Mgr., 284. — Ellen Marie,
294.
Scheele, v., Sekondlieut., 251.
Scheller, Jochim, 277.
Scheen, Ingb., 89.
Schieldrup, Even Meldal, Præst, 85.
Schimmelmann, Greve, 137.
Schioldborg, 107.
Schiøtte, Arnold de Fine, 94 f. — Berette,
90. — Cathr. Osea, 96. — Edele
Jakobine, 104 f. — Elisab. Mgr.,
94 f., 101. — HenrikaMgr., 98 fif.
— Herman Henrik, Stud., 96, 98,
103 f. — Hei-man, Provst, 84, 94,
100 f., 106. — Mdm., 94 f., 105.
— Maria Cathr., 94, 96, 98, 104 f.
— Peder, 90. — Raadmd., 193.
— Ædel Jakobine, 99.
Schjelderup, Anders, Præst, 256. —
Anton Krenkell, Propriet., 260, —
Gidsken Kristine, 257. — Karen
• Andersd., 257. — Inger Olavia,
260. — Kristofifer SchøUer, Gaard-
bruger, 259. — Maren Severine,
260. — Margrethe, 259. — Peder,
Hytteskriver, 257. — Richard, Hytte-
skriver, 259. — Thomas Junghans,
Kbmd., 260. — Ursula, 259.
Schjelven, Inger, 260.
Schlanbusch, v., Johanne Cecilia, 207*
— T. G., Gehejmerd., 242, 244,
21
322
Schlegel, F., Gehejmekonfrrd.. 80.
Schleyer, C. F., Konferentsrrd., 244.
Schlichtkrul, Anna Mgr„ 296 f. — Slægt,
297.
Schmiden, Marcus, Barber, 281, 289.
Schmidt, Bskp., 212. — Kapt., 42.
Schonevig, Anna, 139. — Gertrud, 139 f.
— Maren Poulsd., 140. — Poul,
Sorenskriver, 139.
Schogen, Guro Olsd., 101.
Schou, Borgmest, 193.
Schouberg, Alhed, 211. — Cathr. Mgr.,
211. — Christen, 211. — Ghr.
Klebo, 211. — Chr., Sorenskriver,
209, 211. — Ingeborg, 211. —
Mgr., 211. — Mgr. Alhed, 207*,
209, 211. — Peder Ghr., Soren-
skriver, 211. — Ulrik Fred., 211.
— Ulrik Fred., 211.
Schousbo, V., Præst, 80.
Schrøder, Ane Margrete, 92. — Berette
Kirstine, 90ff. — Ellen Sofia, 86,
89. — Georg Jørg., 34. — I. G.,
Oberstlieut., 58. — Johannes. Or-
ganist, 287. — Margrete, 86 fif. —
Math., Sorenskriver, 86 fif., 91. —
Michael, 107. — Michel Hans, 87.
— Mette Kathrine, 90, 92.
Schrøeder, Gnrlauditør. , 66. — (Jer-
hard, Gancellird., 239.
Schubarth, v., Elisab., 217. — Herm.
Michael Ghr., Toldinspekt., 217.
— Sibylla, 217.
Schuldth, Johannes Laurent., 224.
Schult, Slægt, 255.-267.
Schumacher, HansLudv., Raadmd., 192.
Schupp, Ghr., Raadmd., 289. — Henrik,
271, 288. — Raadmd., 133.
Schurmann, Kbmd., 207*.
SchQtz(e), Anna, 281. — Josias, 285.
Schwartz, David, 288.
Schweigaard, Anton Martin, Prof., 190.
— - Ghristine Susanne, 193. —
Familie, 207*. — Joh. Ludvig, Or-
ganist, 190, 212. — Lavrids, 192.
— Laurentse, 208.
Schweiger, Ghristina, 192 f. — I. F.,
Maler, 192. — Joh. Vilh,, Bødker,
192. — Jurg. Fried., Skuespiller,
192 f.
Schwenke, 270.
SchøUer, 30, — Anna, 30. — Frede-
rikke Louise, 276*. — Kaspar
Mart., Konferentsrd., 276*. — Jæ-
germest., 293.
Schønbach, Johan, Dr.jur., 275*. — Mag-
dalene, 275*, 278.
Schønfeldt, Peter, 285 f.
Schønheider, Præst, 19.
Skougaard, Jakob, 232.
Skeel, Albrecht, 115 f., 122. — Anders
Albrets., 146. — Anne, 115f., 122.
— Berte 121. — Ghristen, 122.
Skram, Elsebet, g. m. Eske Bilde, 184.
— Hartvig, 164. — Kirsten Nielsd.,^
g. m. Erik Rosenkr., 150. — Niels,.
181 fif. - Ove, 178. — Peder, 168 f.,.
' 172, 182.
Smid, Johannes, 144.
Smidt, Fred. Ghr., 90.
Smith, Antonette, 24. — Antoni Jo-
hanne, 207*. — Gaspar, 16. —
Ghr., 16. — G. W., 16. — Gonrad,
16. — Daniel Peter, Provst, 1. —
Emil, Telegrafbest, 267. — Helene,
12. — Johanne Gecilia, 207*. —
Jonas, Kæmner, 267 f. — Ludv.
11, 16. — Peder, Generalauditør,
201. — Peder Høeg, Byfoged, 207*.
— Petra Ottilia, 16. — Troels, 16,
24. — Vilhelmine, 24 f.
Sofie Amalie, Dronning, 280, 283, 288,
Solberg, Aanon, 86. — Inger, 88. —
Tor, 86.
Soldwedel, Joh. Adolf, 284.
Sommer, Anna Elisab., 74. — Anna
Sofie, 73. — Birgitte, 73. — F. C,
Assist., 74, 77 f., 298. — Gotfried,
Kapt., 73. — Gust. Gasimir, Pre-
mierlieut., 73, 144. — Helvig, 73,
144. — Joh. Philip, Voldmester,
74. — Mdm., 253.
Sporon, Lærer, 242.
Stang, Gathrine Andrea, 207*. — Mgr.
Gathrine, 207*. — Niels Anker,
Gross., 207*.
Stapel, Jost, 291.
Steen, Anna Elisb., 74. — Ghrlstiane,
253.
Steenbloch, Prof., 268.
Steenbock, Ma^us, Feltmarskal, 41.
Stensdatter, Inger, 207*.
323
Steenstrup, Præst, 12,
Stein, Anna Mgr., 141. — AnnaKathr.,
14-2. — Georg Fred., Stadskapt.,
142.
Stenfelt, 33.
Stensrud, Gath. Mgr., 211. — Jørg.
Olsen, 211.
Sterck(e), Gerh., Major, 35.
Stemhagen, Præst, 279*.
Stibolt, Ellen Ghrist., 60. — Hanne
Christ, 60, 254*. — Hans Chr.,
Kbmd., 60, 254*. — Ivar, Kbmd., 60.
Stiefken, Nille, 285.
Stielcke, Jørg., 293. '
Stjema, Marie Elisab., 254*.
Stochman, Kapt., 105 f. — Lieut., 103 f.
— Marie, 105 ff.
Stockfleth, Anna, 212. — - Catharina
Mgr., 211. — Chr., Etatsrd., 37.
Hannibal, Etatsrd., 210 f. — Isa-
bella, 37. — Jakob, Raadmd., 212.
Stoltenberg, 33. — Anna Mgr., 58,
254*. — Anna Nikoline Thrane,
60. — Henrik, Provst, 58. —
Henrik, Toldbetjent, 58, 254*. —
Sara Marie, 59.
Stolterfoht, Johannes, 277. — Matth.,
Asses., 277, 285.
Storch, Cathr., 94 fif. — Edvard, Præst,
92. — Gedske Kirstine, 90. —
Nikolaj Chr., Lieut., 90 f. — Sa-
muel, 92 ff.
Storck, Anna Beate, 185.
Storm, Engel Maria, 185. — Hans, 160.
— Joh., Præst, 143 f. — Oberst, 31.
Stoud, Amtmd., 201.
Strangesen, 28.
Struensee, Fried., 134.
Strugstad, Tørris Johnssøn, Kapt., 262.
Strøm, R., Højesteretssgf., 80.
Stub, And. Samuels., Handelsm., 144.
— Anne Cathr., 207*. — Familie,
139-144, 299—301. — Halvor
Amesøn, Khmd., 207*. — Helvig
Andersd., 144. — Joh. Hveding
Heiberg, 267, 269. — Niels Kjeld-
søn, Assistentsrd., 34. — Samuel
Anders., Præst, 144. — Samuel,
Skipper, 207*.
Sture, Sten, 149.
Støcken, v., Anna Mgr., 276*. — Fred.
Gerhard, Amtsforv., 275*. — Hen-
rik, Overrentemester, 276*, 282.
Sudestad, Ole Gundersen, 110.
Suhm, Gouvem., 132 f.
Simdt, Michael, cand. mag., 79.
Sunne, Karen Mathea, 265.
Suntum, Uh-ik, 285,
Svane, Christiane, 187. — Fred., Hof-
jægerm., 239. — Marie, Grevinde,
237. — Søster, 239.
Svave, Jørgen, 111.
S\eigaard, 103. — Joh. Ludv., Organist,
91, 198.
Svendsdatter, Johanne Cathr., 103.
Sverdrup, Prof., 268.
Søbøtker, Andreas, 285. — Mgr., 287.
— Sofie Amalie, 285.
Sømbou, 300.
Sørensen(datter), John, Skibsfører, 207*.
— Mgr., 86 f.
Tandberg, Torkel, 207.
Tamov, Johannes, Kapellan, 285. —
Ursula Kathrine, 279*.
Taur, Inger Cath., 99. — Søren Ibsen, 99.
Tavsen, Hans, Bskp., 159, 163.
Testmann, Chr. Ditl., 272.
Thamsen, Gouvern., 132 f.
Thaysen, Catechet, 26.
Thermo, Else, 39.
Thienen, v., Elisab., 215. — Elisab.
Hedv., 285.
Thiset, A., Arkivassist., 80.
Thomasen, James, 202. — Septima,
202.
Thombs, Mgr., 280.
Thomesen, Birthe Martine Olea, 207*.
— Claudia, 207*. — Inspekt., 215.
— Karen Olette, 207*. — Thomas,
Skibsrheder, 207*.
Thomle, E. A., Arkivfuldm., 71, 76,
217, 298, 304.
Thommesen, Hartvig, 173. — Mogens
(Kaas), 173.
Thomsen, Lars, Præst, 82.
Thorkelin, F., Oberst, 80.
Thostrup, Stiftsprovst, 3.
Thott, Else Pedersd., g. m. Klavs
Krummedige, 157, 162. — Peder
Nielsen, 157.
Thrane, David, 270.
21«
324
Thrap, D., Præst, 79. — Gedske, 280.
Thronsdatter, Dorthea, 28.
Thrulsen, Doroth., 28. — Oluf, Kbmd.,
28.
Thulstrup, Prof., 269.
Thune, Anne Mggr., 259. — Hans
Knudsen, Lieut., 259.
Tinhus, Rigborg, g. m. H. Joh. Lindeov,
151.
Tistorph, Mikkel Henriksen, Mag., 233 f.
Tiurholm, Anne, 93 f. — - Ingb., 94. —
Janiche, 94. — Niels, Præst, 83,
92 fif.
Tobiasen, Ingeb. Marie, 207*. — Ole,
Matros, 207*.
Tobiesen, Anne Malene, 265. — By-
foged, 199. — Emilie Johanne,
265. — Gnrlmj., 241. — Jakob
Peder Chr., Læge, 265.
Todberg, Jens, 304.
Tofte, Annecken Mathea, 207*.
Toller (Tolder), Anna Cathr., 30, 33.
7- Karen, 30, 34 fif. — Kirsten.
30. — Niels, Assistsrd., 30, 33f., 37.
ToUien, Chr., Kbmd., 279*.
Tonsberg, de. Familie, 26—38.
Topdal, Peder Clausen, 100.
Tornø, Margr., 187.
Torp, Kirsten Andersd., 278.
Toxwerdt, Mimi, 254*. — Nikolaj Pet.
Didr., Etatsrd., 254*.
Tramp, Gnrlmj., 127.
Trap, Præst, 1.
Tritzschler, von. Familie, 26—38.
Tromp, Gjertrud Andrea, 253 f*.
Turesen, Jon, Kammerh., 155.
Tuxen, Chr., Borgmest., 292. — Lorents,
Ridefgd., 288, 291. — Sofie Amalie,
291 fif.
Tved, Anna Aslaksd., 102. — Asmund
Gunders., 103. — Børre, 95. —
Gunder, Sergeant, 104. — Johanne
Cathr., 103. — Tallach Omunds.,
100.
Tværaas, Marthe, 261.
Tyrholm, se Tiurholm.
Tønsberg, Wilh., Stiftamtmd., 27.
Tørrisdatter, Berette, 83. — Birgitte, 92.
Ulfeld, Bjørn, 221. — Eggert Klavsøn,
174. — Kirsten 112. — Korfitz,
153. — Lavrits, 111.
Ulfstand, Gregers Holgers., 147. —
Sidsel, g. m. Kn. P. Gyldenstjeme,
162 f., 176. .
UUk, AmaUe Petrine, 265.
Ulrich, Johannes, 293.
Uhicsdal, Gnrlmj., 201.
Undal, Andr., Stiftamtmd., 70 f., 193.
— Anna, 70 f. — Laurits And,,
Lagmd., 70. — Mgr., 70.
Unmach, Christiane Fred. Elisab., 249,
254*. — Vævermest., 249.
Vahl, J., Pro^t, 80.
Vahr, se Wahr.
Valentinsen, Overtoldbetjent, 186.
Valkendorf, Sidsel Henningsd., g. m.
Lavrids Knob, 177.
Vedel, Anders Sørens., 163.
Vegusdal, Oslau Olsdatter, 97.
Vendelboe, Abelone Nielsdatter, 90 f.,
93. — Anne Mgr., 92. — Anne
Marie, 87 f., 89 f. — Anne Marine,
98.
Veybel, Ingb., 77. — Jens, Kbmd., 77,
Vibe, Ped. Nordahl, Præst, 267, 269.
Viborg, Chr., Byfoged. 284.
Vibye, Gertrud, 87, 89. — Mgr. Kir-
stine, 86 fif. — Rasmus, 94.
Vind, Anna Elisab., 62. — Chr., Oberst-
lieutn., 39 f. — Mariane Kirst., 240.
Vingaard, Hans, Bogtrykker, 149.
Vinstrup, Peder, Bskp., 184.
Visløf, Frederika Lovise, 100 f.
Volkers(en), Lucas, 130. — Mgr., 131.
Voss, Christ., 301.
Vulf, Maren, 101.
Væber, Joh., Sergeant, 101 fif.
Wael, Syrene Sivertsd., 207*.
Wagner, Daniel, Dr. med., 279*. —
Reinhold, Dr. med., 279*.
Wahr, Andreas, Procurator, 101, 104.
— Andreas Nikolaj, 106. - Anne
Malene, 107, 1 10. — Anne Marine,
105. — Hans Jørg., 105. — Joh.
Sommer, 104 fif. — Maren Marine,
107, 109. — Martha Mgr., 104 fif.
— Søren Nikolaj, 107.
Walter, Chr. Albr., Cancellird., 239, —
Fred. Hans, General, 238 f. — Fri-
325
derica, 238, 241, 254*. — Jørg.,
Oberst, 278.
Wandal, Anne Mgr., 229. — Hans Han-
sen, Bskp., 229, 232. — Hans, Prof.,
233 f. — Helvig Marie, 230. -
Maren, 231.
Wardenburg, Charlotte Sofie Aug. Bem-
hardine, 251, 254*. — Christiane
Marie Dorth., 251. — Heinr. Nicolai,
Major, 251.
Warthoe, Amtsprovst, 21.
Wasmer, Margrete, 275*.
Wedel-Jarisberg, 26. — Greve, 203. —
Gust. Vilh., Gr., 37.
Wedel, Wedelsb., Greve, 30.
Weiberg, Herm., 292. — Joh. Gunther,
293. - Sofie Chari., 292.
Weihe, Vald., Kammertjener, 275.
Weinberg, Joh., 273, 280.
Wriss, V. der, Anna, 272.
Weisz, Barthold, 283.
Wendel, se Christensøn og Schouberg.
Wendelboe, se Vendelboe.
Werner, Adam Fred., Hofpoet, 281,
289 f.
Wessel, Mathias, 287.
Wessendunck, v., Lambert, 291.
Westken, Engelbert, 271.
Wetlesen, Hans Jørgen, Gnrlmj., 263. —
Hedevig Beathe, 263. — Kari Ulrik,
Skibsrheder, 263. - Thora, 263.
Weyer, 99.
Wibe, Anne Christine, 239. — Anne
Mgr., 239. — Frederikke, 292. —
Michael, Gehrjmerd., 292.
Wiborg, Anne Kirst., 201. — Apolone
Christensd., 201. — Familie, 192.
— Hans Knudsen, 233. — * Jens
Olsen, 201.
Wiby, se Viby.
Wiedewelt, Hans, Murmest., 290. —
Joh., 290.
Wiegmann, Henrik, 286, 289.
Wiel, Claus, 254.
Wieneken, Johanne Gertrude, 254*.
Wietz, Lorentz, 282, 284.
Wilcken, Valentin, Sadelmag., 274.
Wilde, Claus, 277. - Henrik, 286, 288.
Wilhelm, Landgreve af Hessen, 248.
Willemoes, Peter, 248.
Willumsen, Heinrich, Perlestikker, 277.
Wilster, Lucie Jacobc, 287.
Winding, Poul Etatsrd., 233.
Windt, de, Jan, 132.
Winge, Catharina, 201. — Riise, 58.
Winkel Forpagt., 304.
Winstrup, Anne Cathr., 229. — Peder,
Bskp., 229.
Winterfeld, v., Augusta Maria Elis., 282.
Winther, N., Procurat, 304.
Wisløw, Poul, Sorenskriver, 101, 104 ff.
With, Henrik, Organist, 195ff. — Inger
Marie, 197. — Marie, 197. — Mgr.,
197. — N. F. R., Præst. 213. —
Pernille, 177. — R. C, Højeste-
retsasses., 80.
Witt, Claus, 283.
Witte, JQrgen, 276.
Witting, Præst, 1 1 f.
Wobitzer. Wobislaus, 168.
Wolf, Prof., 3.
Wrangel, Helvig, 112, 122. — Henrik,
112.
Wroe, Martha Åugustinusdat., 70. —
Nikolaj, 271.
Wroblewski, Boghandler, 80.
Wuchter, Abraham, Maler, 274, 277.
Wulff, Fred., Asses., 287.
Wulffgen, V., Balthas., Oberst, 289.
Wynkoop, Bradley, Advokat, 254*.
Wærenskjold, Conferentsrd. , 29. —
Hedev., 29. — Karen, 29. — Lis-
beth, 29. — Matthea Cathr., 29.
Wærn, Nils, Foged, 300.
Wøldike, V., Prof., 214. — M., Prof.,
4. — P. R., Præst, 4.
Zachæus, Michael, Cantor, 290.
Zackenholts, Cathrina Henning, 283.
Zanders, Elisab., 283.
Zarbell, Christiane Mgr., 56. — Daniel
Michael, Major, 56, 254*. — Mi-
chael, Skomager, 56. — Sarah
Christ., 56, 254*.
Zepelin, Oberst, 61 f., 295.
Zernikow, Inger Dorth., 100.
Ziegler, Melchior, 289.
Ziegenhom, Anna Birgitte, 250, 254*.
— Anna Elisab. , 250. — Joh.
Georg., 250, 254*.
Ziemer, Anna, 284. — Jochim, 284.
Zinzendorfif, Greve, 134.
326
Zirtzau, Jørg., 285, 290, 293.
Zumbuschi Hans, Stempelskærer, 274.
Ørsløv, 101.
Ørtz, Fred. Ludv.. Greve, 239.
Ørtzen, y., Elisab., 112.
Øronii Anne Cathr., 93. — Chr., 87 f.
— Chr., 106, 109. — Ghr. Jesper,
89, 95. — Esther, Dorth., 94 f.,
97, 100 ff. — Gertrud, 87 f., 100 f.
— Karen Mathiasd., 109. — Lyth
Mathiesen, Sorenskriver, 86 fif., 89 f.,
104. — Mathias, Sorenskriver, 87,
89, 93, 96 f., 100 fif. — Rasmus,
105. — Sidsel Christine, 87. —
Sofia Amalia Isabella, 102 fif. —
— Torborg Michelsd., 103 fif.
Øst, Prof., 4.
Østensen, Ole, Murmest., 207*.
Østerhus, Torborg, Michelsd. 103.
Øvergaard, Styrmand, 138.
327
Fortegneise over Medlemmerne af Samfundet for dansk-norsk
Geneaiogi og Personalhistorie.
(December 1888).
1. Danske Medlemmer.
Hs. Maj. Kongens Haandbibliothek.
Ns. Højhed Prinds Hans af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Gliicksborg.
Aaby, V., Apotheker. Odder.
Aalborg Cathedralskoles Bibliothek.
Aalborg Stiftsbibliothek.
Aarhus Cathedralskoles Bibliothek.
Adeler, Cort S. Th., Baron. Kbh.
Adolph, J., Grosserer. Kbh.
Amtsbibliotheket i Akureyri.
Andersen, A.. Sognepræst. Tømme-
rup pr. Kalundborg.
Andersen, Knud, Gaardejer. Søsum.
Arenstorff, Fr. von, Fideicommisbe-
sidder. Overgaard.
Arntzen, E. E., Consul, Hofvinhand-
ler. Kbh.
Athenæum, Læseselskab. Kbh.
Aumont A., Stud. mag. Kbh.
Balslev, C. F., Biskop. Eibe.
Bang, F. S., Etatsraad, Bankkasse-
rer. Kbh.
Sang, Vilh., Sognepræst. Føvling.
Barfod, Fr., fhv. Archivfuldmægtig.
Kbh.
Barfod, Imm., Provst. Vaabensted.
!Barfod, H. P., Hospitalsforstander.
Aalborg.
Basse, M. A., Cand. jur. Aarhus.
Bauditz, Capitain, Kammerjunker.
Kbh.
Benzon, A., Frøken. Benzon.
Benzon, C, Kmhr., Overpræsident.
Kbh.
Berner Schilden, Kmhr. Clausholm.
Bidstrup, Julius, Lærer. Kbh.
Bil le- Brahe, C, Stiftamtmand, Kam-
merherre, Baron. Kbh.
Bille-Brahe, Baronesse. Egeskov.
Bille-Brahe-Selby, Greve, Kammer-
herre. H vedholm.
Binzer, O., Sognepræst. St. Jørgens-
gaard.
Bondesen, B;. Skolelærer. Ellested.
Bondesen, J. M. G., Provst. Roes-
kilde.
Bornemann, C, Cand. jur. Kbh.
Boserup, J. J., Læge. Borup.
Brasch, Chr. H., Præst. Kbh.
Breinholt, C, Dampskibsexpediteur.
Esbjerg.
Bricka, C. F., Archivsecretair. Kbh.
Brock, P., Dr. phil., Slotsforvalter.
Kbh.
Brockenhuus-Schack, Greve, Kam-
328
merherre, Amtmand. Svend-
borg.
Brøndsted, Ch., Cand. phil. Kbh.
Burman Becker, G., Fuldm. i Cul-
tusministeriet. Kbh.
BUlow, fhv. Raadmand. Hellerup-
lund.
Bahr, J., Fuldm. ved Vemmetofte
Klosters Godscontoir.
Bøgh, Nicolai, Cand. phil. Kbh.
Bøgh, Justitsraad; Godsforvalter.
Tranekjær.
Carlsen, Emmy, Stiftsdame. GL
Kjøgegaard.
Cederfeld deSimonsen.Provst. Randers.
Colding, T. A., Cand. polyt., Inge-
ni eur. Kbh.
Collin, Edgar, Literat. Kbh.
Cramer, V. R., Godsinspecteur. Vin-
dekilde.
Crone, A., Præst. Herrested.
Crone, F., exam. jur. Nyborg.
Dahlerup, Præst. Øster Ulslev.
Danneskjold Samsøe, H. E. D., Grev-
inde. Brattingsborg.
Dorph, H. P. R., Sognepræst. Øster
Egesborg.
Drechsel, G. V. L., Etatsraad. Kbh.
Diiring-Rosenkrantz, Baron, Hofjæger-
mester. Tulstruplund ved Fre-
densborg.
Dændler, Overretssagfører. Odder.
Elvius, S., Ass. i Livsforsikringsan-
stalten af 1871. Kbh.*)
Engelstoft, C. T., Dr. theol.. Biskop.
Odense.
Erslev, K., Professor, Dr. phil. Kbh.
Estrup, Godsejer, Conseilspræsident,
Finantsminister. Kbh.
Fasting, Chr. D., Overretssagfører.
Nakskov.
Fridericia, J. A., Dr. phil. Kbh.
Friederichsen, P., Jægermester. Kjær-
strup.
Friis, C, Cand. phil. Kbh.
Friis, L., Landinspecteur. Kalund-
borg.
Frijs, Krag-Juel-Vind-, Greve, Kmh»
Boller.**)
Fuglede, Læge. Billinge.
Fyens Stifts literaire Selskab. Odense.
Fyens Stifts Læseforening. Odense.
Gad, G. E. C, Universitets-BoghdL
Kbh.
Garnisonsbibliotheket. Kbh. ^
Gjellerup, S. M., Bibliotheksassistent.
Kbh.
Gllickstadt, J., Etatsraad, Bankdi-
recteur. Kbh.
Gottschalch, J., Enkefrue. Kbh.
Graae, G., Proprietair. Kbh.
Gram, H., Cand. jur. Kbh.
Grandjean, H. F., Capitain. Nyborg.
Gravenhorst, G. J. A., Jembaneassi-
stent. Kbh.
Groth-Petersen, P., Procurator. Faa-
borg.
Grove, G. L., Cand. jur., Archivas-
sistent. Kbh.
Grliner, G., Kammerherre. Raun-
strup.
Grønvald, Fr., Assistent. Kbh.
Guldbrandsen, V. A., Kasserer i
Livsforsikringsanstalten af 187 1 ,
Kbh.
Gyth, Herredsfuldmægtig. Kalund-
borg.
Hagemann, H. A. K., Sognepræst i
Vinding.
Hagen, S., fhv. Musikhandler. Kbh.
Hagerup, E., Boghandler. Kbh.
Hages Legat. Nykjøbing p. F.
Hannover, J., Underbibliothekar.
Kbh.
Harbou, F. W. H., Capitain. Kbh.
Harbou, J. W. A., Generalmajor.
Kbh.
Harder, Fr. Carl Chr., Kammerraad.
Kbh.
Hegermann-Lindencrone, Generalleiut-
nant, Kmhr. Kbh.
Heimann, F. Brygger. Svanholm.
Heltzen, Stiftamtmand, Kammer-
herre. Odense.
*) Livsvarigt Medlem uden Contingent efter Bestyrelsens Beslutning af 6. Marts 1880.
**) Har indbetalt 100 Kr. én Oang for Alle.
329
Herlufsholms Skoleblbliothek.
Hiort, Forvalter. Bodenip.
Hiort- Lorenzen ; H. R., Eedacteur.
Kbh.
Hirschsprung, Bernhard^ Grosserer.
Kbh.
Hirschsprung, Heinrich, Grosserer.
Kbh.
Holm, L., Kapitain i Flaaden. Kbh.
Holm, J., Borgmester, By- og Her-
redsfoged. Middelfart.
Holm, Chordegn. Nykjøbing p. Fal-
ster.
Holmblad, J. P., Etatsr., Fabrikejer.
Kbh.
Horsens lærde Skoles Bibliothek.
Hvass, A. K., Skolelærer. Hvam.
Hvass, F., Etatsraad. Randers.
Høst, A. F., Justitsraad. Kbh.
Høst, Chr., Hof-Boghandler. Kbh.
Høst, H. E., Borgmester, Byfoged.
Hjørring.
Høyer-Møller. E., Provst. Kjølstrup.
Ingerslev, V., Districtslæge. Præstø.
Isberg, S. W., Grosserer. Kbh.
Jantzen, A., Sognepræst. Gjentofte.
Jensen, Typograph. Nykjøbing p.
Falster.
Jensen, S. H., Districtslæge. Grind-
sted.
Jessen, L. P., Lieutenant. Aarhus.
Juel, K. F., Kammerherre. Juels-
berg.
Juel-Brockdorff, T., Baron, Kammer-
herre. Valdemars Slot.
Jørgensen, Stud. jur. Kbh.
Jørgensen, A. D., Geheimearchivar.
Kbh.
Jørgensen, S., Skolelærer. Kistrup.
Kali, M. D. N., Postmester. Kbh.
Kauffmann, H., Generallieutenant å la
suite, Kmhr. Kbh.
Klein, C, Fuldmægtig. Kbh.
Klein, Rudolph, Boghandler. Kbh.
Knudtzon, N. H.. Grosserer. Kbh.
Krabbe, C, Herredsfoged. Kjellerup.
Krarup, Fr., Registrator. Kbh.
Krigsministeriets Archiv. Kbh.
Kringelbach, G. Oontoirchef. Kbh.
Langkilde, C. V., Proprietair. Tven-
strup.
Leemeyer, J., Inspecteur. Kbh.
Leschly, Capitain. Aarhus.
Lesser, J. A. L., Capitain. Kbh.
Levetzow , Kmjkr. , Herredsfoged.
Kjerteminde.
Liebe, C, Højesteretsadvocat. Kbh.
Lillienskiold, P. A. M., Højesterets-
assessor. Kbh.
Lillienskiold, H. P. J., Skovtaxator.
Kbh.
Lind, H. D., Præst. Odense.
Lindegaard, Hofjægermester. Lyk-
kesholm.
Linnemann, S., Oonferentsraad, Bank-
directeur. Kbh.
Lissau, P. D., Godsforvalter. Kbh.
Lowzow, A. V., Jægermester. Slet-
tegaard.
Lund, Troels, Professor, Dr. phil.
Kbh.
Liittichau, C, Kammerherre. Tjele.
Lynge, H. H., Boghandler. Kbh.
Løvenskiold, O. L., Over-Hofmarskal.
Kmhr. Kbh.
IMalling, Grosserer. Kbh.
Mansa, C, Godsejer. Kbh.
Matzen, H., Dr., Prof. jur. Kbh.
Meidell, Fr., Capitain. Kbh.
Meldahl, F., Etatsraad. Kbh.
Mollerup, W., Dr. phil. Kbh.
Moltke, E., Kammerherre, Greve.
Nørager.
Moltke, F., Overauditeur, Birkedom-
mer. Fredensborg.
Miiller, H. E., Stud. mag. Kbh.
Munthe af Morgenstierne, O. von, Ca-
pitain, JCmjkr. Kbh.
Mynster, C, Læge. Kbh.
Møller, H., Sparekassekasserer.
Odense.
Møller, Olaf, Cand. jur. Aarhus.
Neuhaus, L. C, Overtoldinspecteur.
Kbh.
Nielsen, A. H., Pastor emer. Aal-
borg.
Nielsen, C. F., Sognepræst. Odden.
Nielsen, O., Dr. phil., Archivar. Kbh.
Nutzhorn, Cand. theol. Askov.
Nyrop, C. Professor. Kbh.
330
Obel, Th.) Kjøbmand. Helsingør.
Oldenburg, Y., Birkedommer. Kbh.
Olrik, P. C. S., Consul. Kbh.
Olufsen, A. F. O. H., Fremierlieute-
nant i Livgarden, Kmjkr. Kbh.
Paulsen, Cand. pharm., Bryggeriin-
specteur. Kbh.
Petersen, A., fhv. Skolelærer. Kjøge.
Petersen, Carl, Boghandlermedhjæl-
per. Slagelse.
Petersen, Henry, Dr. phil. Kbh.
Petersen, H. G., Overpostmester.
Kbh.
Petersen, T. G., Præst. Ourø.
Petersen, Thorvald, Cand. theol.
Kbh.
Post, Knud Trolle, Godsejer. Vi-
borggaard.
Prip, Præst. Værum.
Quaade, C. F. P. C, Kmjkr., Cand.
jur. Kbh.
Qvistgaard, Erh., Cand. theol. Kbh.
Randers lærde Skoles Bibllothek.
Rantzau, Greve, Hofjægermester.
Rosenvold.
Rasmussen, O. F. C, Etatsraad,
Godsforvalter. Jetteh øj ,
Reedtz-Thott, Kammerherre, Baron.
Gaunø.
Reitzel, Carl, Boghandler. Kbh.
Reventlow, Grevinde. Christians-
sæde.
Ribe Cathedralskole.
Richter, J. C. L., Sognepræst. Ring-
give.
Richter, V., Overretssagfører. Kbh.
Rigsdagens Bogsamling. Kbh.
Rist, P. F., Capitain. Kbh.
Rosen, Kammerherre. Henriksholm.
Rosenstand, Fr., Gehejme-Etatsraad,
Cabinetssecretair. Kbh.
Rosenørn, E. E.. Gehejme-Conferents-
raad, Kmh. Kbh.
Rosenjorn, M. H., Gehejme-Confe-
rentsraad, Kmh. Kbh.
Rosenørn -Lehn, E., Baron, Hofjæ-
germ. Hvidkilde.
Rosenørn-Lehn, Baron, Udenrigsmini-
ster, Kmhr. Kbh.
Riitzow, T. A. N., Boghandlermed-
hjælper. Kbh.
Rerdam, G., Fuldmægtig. Kbh.
Rerdam, H. F., Dr. phil., Sognepræst.
Lyngby.
Scavenius, Godsejer, Cand. jur. Yoer-
gaard.
Scavenius, J. F., Kmhr., Cultusmi-
nister. Gjorslev.
Scheel, F. C. R., Greve. Rygaard.
Sohierbeoh, Y., Overretssagfører.
Kbh.
Schlegel, F., Gehejmeconferents-
raad. Kbh.
Schmidt, L. H., Præst. Kbh.
Schmidt, Yald., Professor. Kbh.
Schou, H. A., Cand. mag.. Bestyrer.
Hinnerup.
Sohulin-Zeuthen, C. J. W., Greve,
Hofjægermester. Tølløse.
Schurmann, J. C, Dr. theol., Profes-
sor. Skaarup.
Schwenn, Rud., Overretssagfører.
Aarhus.
Schytte, A. Th., Kmhr., Hofjæger-
mester. Bygholm.
Schøller, Jægermester. Margaard.
Schønberg, K., Boghandler. Kbh.
Schøtz, Brygger. Odense.
Segelcke, Th. R., Professor. Kbh.
Sehested, K., Fuldmægtig i Inden-
rigsministeriet.
Sjællands Stiftsbibliothek. Roskilde.
Skrike, A., Gehejmelegationsraad.
Kbh.
Smith, C. N., Provst. Kbh.
Smith, F., Læge. Kbh.
Sommer, F. C. Y., Cand. phil. Kbh.
Sommersted, A. Y., Overkrigscom-
missair. Kbh.
Sorø Academies Bibliothek.
Stampe, H., Kmhr., Baron. Nysø.
Steinmann, General, Kmhr. Tybjerg-
gaard.
Stemann, Hofjægermesterinde. Hel-
singør.
Steensen-Leth, Hofjægermester. Høj-
ris.
Storck, H., Architect, Professor.
Kbh.
Strøm, G., Sognepræst. Marslev.
Studenterforeningen. Kbh.
881
Suensen, Hans, Cand. polit. Kbh.
Sørensen, C. Th., Gapitain. Kbh.
Sørensen, J., Froprietair. Dalsgaard.
Sørensen, S. A., Gapitain. Kbh.
Thiele, Joh., Assistent. Kbh.
Thiset, A., Archivassistent. Kbh.
Tholle, Th. H. J., Sognepræst. Marstal.
Thorkelin, B. F. J., Oberst. Kbh.
Thorsen, E. M., fhv. Un^erbibliothe-
car. Kbh.
Tilemann, H. Chr. G., Godsinspec-
teur. Mosager.
Tillisch, W., Stiftsdame. Kbh.
Topp, A. L., Grosserer. Kbh.
Treschow, F., Frøken, Lyngebæks-
gaard.
Tvermoes, F. E. T., Overretsproc.
Kbh.
Tønder, J. N., Læge. Jerslev.
Udenrigsministeriet.
Ulrich, G., Directeur. Kbh.
Urne, Axel, Fuldmægtig. Kbh.
Ussing, Algreen-, Tage, Gand. juris.
Kbh.
Wad, C., Overlærer. Kbh.
Wad, G. L., Cand. polit. Kbh.
Wad, M., Præst. Korsør.
Waduffl, E. J., Procurator. Veile.
Vahl, J., Provst. Nørre Alslev.
Vahl, Joh., Underbibliothecar. Kbh.
Walleen, Alphonse, Baron. Bjerg-
bygaard.
Wandall, Bertram, Kjøbmand. Aar-
hus.
Vedel, S., Fuldmægtig. Kbh.
Wegener, C. F., GehejmecflFrd. Kbh.
Wendt, Henrik. Kbh.
Westergaard, H., Professor v. Univ.
Kbh.
Vind, Sophus, Hofjægermester. San-
derumgaard.
Winstrup, L. A., Justitsraad, Byg-
ningsinspecteur. Kolding.
Winther, Niels, Procurator. Hjørring.
Wittrock, H. G., Stationsforv. Hjør-
ring.
Volquartz, J. G., Cand. phil., Han-
delscontoirist. Kbh.
Wroblewski, O., Boghandler. Kbh.
Zyphen-Adeler, G. C, Baron. Kbh.
Zyphen -Adeler, Kammerherre, Baron.
Dragsholm.
II. Norske Medlemmer.
(April 1888).
Aall, Nils, Brugsejer. Ulefos.
Andersen, Sev. Chr., Generalconsul.
Christiania.
Andersen, V. C. H., Overlærer. Fre-
derikshald.
Angell, H. B., SsLgfører, Bergen.
Angell, Jonas, Districtslæge. Nedre
Stjørdal.
Arbo, P. N., Historiemaler. Chr.
Arendals ofTentligelSkoles Bibliothek.
Arentz, N. P., Overlærer. Trond-
hjem.
Arnesen, M., Adjunct. Ljon pr. Chr.
Aschehoug, T.' H., Professor. Chr.
Athenæuffl, Chr.
Aubert, Otto, Advocat. Chr.
Augestad, Amt, Læge. Braudbo.
Bachke, Fritz M., Kjøbmand. Trond-
hjem.
Beer, Martin, Sorenskriver. Fron.
Bendixen, B. E., Skolebestyrer. Ber-
gen.
Bergens Arbejderforening.
Bergens Museum.
Bergens oflTentlige Bibliothek.
Birkeland, M., Rigsarchivar. Chr.
Blich, W., Overcontroleur. Bergen.
Boeck, Th., Kgl. Fuldmægtig. Chr.
Brock, A. L., Adjunct. Chr.
Brodtkorb, Enkefrue. Kjørbo.
Brønlund, Dispacheur. Arendal.
Buck, F. B., Kjøbmand. Trondhjem.
Budde, C. P., Livmedicus. Chr.
Bugge, J. 0.^ Skibsrheder. Mandal.
332
Bugge, K. L., Advocat. Chr.
Bully N. Rv Secretair. Chr.
Bu 1 1, Chr., Districtslæge. Evje.
Bye, Erik, Underofficier. Trondhjem.
Cammermeyer, Alb., Boghl. Chr.
Campbell, J. H. S. Bergen.
Cappelen, J. H., Contoirchef. Chr.
Christie, E. C. B., Architect. Trond-
hjem.
Collett, A., Bureauchef. Chr.
Collett, Amtmandinde. Chr.
Collett, Nicoline, Frøken. Chr.
Collin, Jens, Telegraphbestyrer.
Hammerfest.
Conradi, A., Frøken. Chr.
Daae, L., Statsraad. Chr.
Daae, L., Professor, Dr. Chr.
Dahl, L., Medicinal directeur. Chr.
Dahl I, Tellef, Bergmester. Kragerø.
Dahll, L. C, fhv. Statsraad. Chr.
Dannevig, Marinecapitain. Chr.
Delgobe, Chr., Directeur. Chr.
Diesen, G. F., Lieutenant. Heddeland.
Dreyer, O. A., Forstander. Trond-
hjem.
Eriksen, A. E., Rector. Tromsø.
Fay, P. J. N., Kgl. Fuldmægtig. Chr.
Fleischer, Overtoldbetjent. Christi-
anssand.
Flood, J., Pharmaceut. Chr.
Frederiicshalds Stadsbibliothek.
Fridrichsen, J. C, Cand. Trondhjem.
Galtung, J., Læge. Moss.
Giertsen, J. Chr., Kjøbmand. Bergen.
Gram, Antoinette, Fru. Chr.
Gram, H., Sorenskriver. Sarpsborg.
Gregersen, J., Cand. phil. Heggen.
Griiner, H. J. R., Oberstlieutenant.
Frederiksstad.
Griiner, J. Lieutenant. Chr.
Hagemann, T., Kgl. Fuldmægtig. Chr.
Hagemann, Forstassistent. Alten.
Hald, J., Overlæge. Chr.
Halvorsen, J. B., Redacteur. Chr.
Hansen, Chr., Skibsfører. Frederiks-
hald.
Hanssen, Johan, Assurance-Directeur.
Arendal.
Harboe, E., Overretssagfører. Hamar.
Hartmann, G., Rektor. Skien.
Heiberg, H., Godsejer. Amble.
Hesselberg, F„ Cand. Chr.
Holmsen, Bureauchef. Chr.
Holst, Valborg, Frøken. Chr.
Hopstook, J., Havnefoged. Bergen.
Hornemann, R., Justitiarius. Trond*
hjem.
Huitfeldt, G., Overretssagf. Moss.
Huitfeldt, H., Consul. Trondhjem.
Huitfeldt, L, Consul. Trondhjem.
Huitfeldt-Kaas, H. J., Archivfuldm.
Chr.
Høegh, Sofie, Frue. Porsgrund.
Johannessen, Chr. N., Kjøbm. Trond*
hjem.
Johnson, Gisle. Professor. Chr.
Kallevig, M., Consul. Arendal.
Kervel, D. van. Sognepræst. Ørskog*
Kiel land, Axel, Cand. jur. Chr.
Kielland, G. B., Ingenieur. Frede*
rikshald.
Kiær, Fr., Kgl. Fuldmægtig. Chr.
Klingenberg, R., Marinecapitain. Hor-
ten.
Knagenhjelm, Cand. Chr.
KnoflT, R., Kjøbmand. Trondhjem.
Knudsen, K. O., Toldbetjent. Laurvig*
Lampe, J. F., Provst. Bamble.
Landgraf, J., Skoleinspecteur. Grim-
stad.
Lange, A. J., Boghandler. Chr.
Lassen, W., Bureauchef. Chr.
Lippe, V. d., Stadsconducteur. Bergen,
Lorange, A. L., Conservator. Bergen.
Lund, A. D., Forstmester. Hal-
vardmo.
Lund, Jacob, Adjunct. Drammen.
Lundh, Otto Gr., Archivfuldm. Chr.
Lystrup, J., Kjøbmand. Drammen.
Levvig, Chr., Lensmand. Sveen.
Michelet, Oberstlieutenant. Chr.
Moss, Politimester. Frederikshald.
Munthe, H., Ingenieurlieutenant.
Frederiksstad.
Nielsen, Yngv., Dr. phil. Chr.
Nygaard, Fr. Boghandler. Bergen.
Paus, Chr., Kjellestad ved Brevik.
Petersen-Foss, B., Frue. Arendal.
Pihl, O., Directeur. Chr.
Rasch, A. W., Cand. phil. Chr.
Rigsarchivet. Christiania.
Ring. I., Corpslæge. Chr.
833
Roosen, H., Postmester. Laurvig.
Rosenvinge, A. F., Telegraphsta-
tionsbestyrer. Korsnæs.
Rufflohr, Claus. Fronningen.
Ryph* Carl, Adjunct. Trondhjem.
Ryphj O., Professor. Chr.
Samuelsen, G., Bankkasserer. Dram-
men.
Schielderup, W., Student. Bergen.
Schiøtt, H. K., Adjunct. Chr.
Schrøder C, Sagfører. Arendal.
Schweigaard, C, fhv. Statsminister.
Chr.
Schweigaard, J., Læge. Chr.
Schønberg, M., Professor. Chr.
Selmer, H. L., Cand. jur, Chr.
Selmer, J., Byfoged. Hammerfest.
Selskab, det norske. Chr.
Selskabet „den gode Hensigt". Bergen.
Sibbern, V.. Capitain. Værne Kloster.
Simonsen, P., Kjøbmand. Chr.
Sommerfeldt, H. , Krigscommissair.
Trondhjem.
Sommerschleld, J., Consul. Namsos.
Stabell, G., Cand. phil. Trondhjem.
Stabeli, F. W., Læge. Bergen.
Stang, N. A., Grosserer. Frederiks-
hald.
Storm, G., Professor. Chr.
Stub, Kr., Læge. Kragerø,
Sundt, M., Cand. mag. Chr.
Taranger, A., Archivassistent. Chr.
Thaulow, Dr. Modum.
Thomle, A., Assessor. Chr.
Thomle, E. A., Archivfuldm. Chr.*)
LThrap, D., Sognepræst. Chr.
Thurmann, £. G., Ingenieur. Dram-
men.
Tønsberg, C, Generalconsul. Chr.
Universitetsbibliotheket. Chr.
Wessel- Berg, A. Kongsvinger.
Videnskabers Selskab, Kgl. norske.
Trondhjem.
Winge, Axel,. Consul. Chr.
Væringsaasen, Helge. Elverum.
Zahl, J. E., Handelsbetjent. Chr.
Zeier, Johan, Sagfører. Hamar.
Ziegler, R., Capitain. Veblungnæs.
Østgaard, H. R., Lensmand. Lom.
Øverland, O. A., Archivassist. Chr.
III. Svenske Medlemmer.
Bibliotheket, d. Kgl. Stockholm.
Klingspor, C. A., Ritmester. Stock-
holm.
Ljungmann, Axel Yilh., Dr. phil.
Tjørn.
Quistgaard, A., Ligenieurlieutenant,
Hulvik.
Schlegel, Bernhard. Stockholm.
Universitetsbibliotheket i Lund.
IV. Udenlandske Medlemmer.
Kaas, Ivar, Baron, Budapest.
Pontoppidan, H., Generalconsul. Ham-
borg.*)
*) Har indbetalt 100 Kr. én Gang for Alle.
334
Bestyrelsen for „Samfundet for dansk-norsk Genealogi og
Personalhistorie^ bestaar for Tiden af (de med Stjerne mærkede
udgjøre Skriftudvalgene):
i Norske Afdeling:
Fhv. Adjunct Arnesen,
Kgl. Fuldmægtig Boeck,
Bureauchef Collett*, Secretair,
Professor, Dr. Daae,
Archivfuldmægtig Huitfeldt-Kaas*,
Formand,
Provst Lampe,
Oberstlieutenant i Generalstaben
Schnitler,
Archivfuldmægtig Thomle*.
i Danske Afdeling:
Archivsecretair Bricka*,
Assistent Elvins,
Biskop, Dr. Engelstoft,
Gehejmeconferentaraad, Overhof-
marskal, Kammerherre, Major
Løvenskiold,
Archivar, Dr. Nielsen*,
Gehejmeconferentsraad , Kammer-
herre Rosenørn, Formand,
Sognepræst, Dr. Rørdam*,
Gehejmelegationsraad Skrilce,
Cand. polit. Wad, Secretair.
I Samfundets Bestyrelse er ingen Forandring foregaaet i
Aaret 1888.
Samfundets Regnskab for 1887 er aflagt af dets Gommis-
sionair, Boghandler Rudolph Klein, og derefter revideret af den
norske Bestyrelse, der godkjendte det. Hvorledes de enkelte
Summer fordele sig paa Indtægt og Udgift, vil sees af følgende
Oversigt:
Indtægt:
Restancer fra forrige Åar , . . 360 Kr. 48 Øre
Understøttelse fra Cultusministeriet 300 — » —
Indskrivnings- og Medlemsbidrag, -r- Rabat til
Forhandlere 2400 — 62 —
Solgt af Tidsskriftet 52 — 31 —
Skylder Boghandler Klein d. 31. Decbr. 1887 439 — 88 —
3553 Kr. 29 Øre
335
Udgift:
Skylder Boghandler Klein d. 1. Jan. 1887 . . 679 Kr. 71 Øre
Forfatter- og Redacteurhonorar 914 — 82 —
Trykning, Heftning m. m 1560 — 97 —
ForskjelUge Udgifter 62 — 52 —
Retour, Restancer og Tab, som afskrives ... 74 — 27 —
Restancer, som overføres til næste Aar .... 261 — „ —
3553 Kr. 29 Øre
Paa Samfundets Sparekassebøger indestaar for Tiden (De-
cember 1888) henholdsvis 79 Kr. 49 Øre og 8 Kr. 75 Øre med
paaløbne Renter (jvfr. foregaaende Bind S. 334), hvorhos be-
mærkes, at sidstnævnte Beløb (Rente for Decb. Termin 1888 af
Samfmidets Indskrivningsbevis) har maattet indsættes paa en ny
Sparekassebog, idet Sparekasserenten er bleven nedsat og nye
Indskud som Følge deraf ikke modtages paa de ældre Bøger.
Den ovfr. S. 78 omtalte Samfundet skjænkede Gave af
1000 Kr. er indsat til Forrentning i Sparekassen for Kjøbenhavn
og Omegn mider Mærket »En Unævnts Legat til Samfundet for
Dansk-Norsk Genealogi og Personalhistorie \
Dødsfald i Norge
1887.
Meddelt af Archivfuldmægtig Otto Gr. Lundh.
Aall, Benedicta, 77 A., 23. Februar,
Porsgrund. (Slægtninge).
Aamodt, Niels Claus, Toldbetjent,
42 A., 8. December, Christiania.
(Hustru; Sina A., f. Tønnesen).
Aamodt, Valborg, 1^4 A., 7. Febr.,
Hemnæs. (Forældre: Ctto A.,
Distriktslæge, og Marie A., f.
- Nilsen).
Aas, Wilhelmine Bergitte, 3773 A.,
17. August, Singsaas. (Moder:
Elisabeth A., f. Skancke).
Abel, Anne Marie, f. Lidemark, 76
A., 10. Januar, Fredrik sstad.
(Børn: P. S. A., Skibsfører, og
Fredrikke A.).
Andersen, Carl Johan, 3OV2 A., 4.
Juli, Tønsberg. (Forældre: C.
Aug. A., Politimester, og Emilie
A., f. Seielstad).
Anderssen, Erik Peter Bagnvald,
Premierløitnant, 26 A., 13 De-
cember, Christiania. (Mpder:
Pauline A., f. — ).
AngeH, Jona Valborg Throne, 19.
Februar, Tolgen Prestegaard.
(Moder: Elisabeth A., f. — ).
Anker, Carl, fhv. Fattigforstander,
53^4 A., 6. Januar, Christiania.
(Hustru: Karen A., f. — ).
Arctander, Anne Sophie, 51 A., 17.
November, Christiania. (Søster:
Severine Torgersen, f. A.).
Arotander, Lars, Kontrollør, 65 A.,
30. Juli, Christiania. (Hustru
Og Søn: Emilie A., f. — , og
Leif A.).
Arentz, Arne Frithjof, 7^ A., 16.
Juli, Philadelphia, U. S. A. (For-
ældre : Hans S. A. og Wilhelma
A., f. Walløe).
Arentz, Katharina Fredrikke Hol-
berg, 74 ^-j 17. Februar, Val-
dres. (Forældre: F. C. H. A.
og Emilie A., f. Djørup).
Arentz, Peder Schelderup Nissen,
Sogneprest til Skogn, 66 A.,
2. Oktbr., Skogns Prgd. (Hustru:
Thrine A., f. Hansen, og Børn).
ArfT, Christian Nicolay, 66 A., 23.
Marts, Tønsberg. (Hustru: Hen-
riette A., f. Thomsen).
Arneberg, Fin, IV2 A., 10. Februar,
Christiania. (Forældre : Chr.
A., Ingeniør, og Elise A. f.
Nielsen).
Arntzen, Hanna Charlotte Augusta,
74V2 A., 19. Oktober, Fredriks-
stad. (Nevø og Niece: C. A.,
Undertoldbetjent, og Hanne A.,
f. Tønnesen).
Arntzen, Marie, 82 A., 18. Februar,
Christiania. (Nevø og Niece:
Andreas A. og Elisabeth A., f.
StiUing).
Aubert, Ludvig Cæsar Martin, Dr..
1
TiUæg S. 2
Dødsfald i Norge.
fhv. Professor! latinsk Filologi,
80 A., 14 Juni, Christiania.
(Hustru: Ida A., f. Maribo).
Baastad, Yngvar Friis, 5 U., 4. Juni,
Christiania. (Forældre : Vilhelm
B. Og Hanna B., f. Friis).
Bache, Nicoline, f. Devold, 68 A.,
21. April, Bergen. (Mand; Joh.s
B., Toldbetjent).
Bagge, Anne, 78 A., 28. Juli, Ber-
gen. (Nevø: J. Smith).
Balchen, Elene TonetteProm, f. — ,
(Enke efter Sejlmagermester
Ludvig B.), 78V, A., 16. Au-
gust, Bergen. (Døtre: Anto-
nette B. og Pauline Luth, f. B.).
Balchen, Elisabeth Smith, f. Johnsen,
(Enke efter Skibsfører Jens
6. B.), 56 A., 15. April, Bergen.
(Børn: Daniel S. B., Hans C.
B. og Ludviska B.).
Balchen, Kaare, 6V2 A., 19. Januar,
Christiania. (Forældre: Lauritz
B. og Pauline B., f. Balchen).
Balchen, Peder From, Ligeniør, 51 7«
A., 21. April, London. (Moder:
Elene T. B., Bergen).
Balke, Peder, Landskabsmaler, 82V4
A., 15. Februar, Christiania.
(Hustru: Karen B., f. Erichsen).
Bang, Gurine, 247^ A., 13. Novem-
ber, Throndhjem. (Forældre: J.
6. B. og Bergithe B., f. — ).
Barfoed, Friderich Nicolai, 70 A.,
28. Februar, Amsterdam. (Børn).
Ba8berg, Anne Petronelle, f. Falch,
56 A., 12. April, Gilhus pr.
Drammen. (Døtre: Anna B. og
Charlotte B.).
Ba8berg, Petronelle Magdalene, f.
Knap, (Enke efter Toldbetjent
Frederik B.), 77 A., 26. Decem-
ber, Christiania. (Sønner: An-
ton B. og Frederik B.).
Bauck, Christiane Augusta, f. Han-
sen, 81 A., 19. Marts, Thrond-
hjem. (Børn).
Bech, Olga, f. Finne, 40 A., 21. Juli,
Fredriksstad. (Mand: Axel B..
Overretssagfører, og 6 Børn).
Beichnann, Nils Mons, 10 A., 8. De-
cember, Christiania. (Moder:
Mathilde B., f. Døsen),
Beilegaard, Magne Andreas, 17$ A.,
81. Juli, Kragerø. (Forældre:
Jakob B. ogAletteB., f. Hopp).
Bejer, Adolph Otto, 60 A., 18. No-
vember, Christianssund. (Hus-
tru: Mina B., f. Werring).
Bendixeen, Josefine, f. Clausen, 627«
A., 18. August, Christiania. (Børn :
Einar B., Elisa B. og Sofie Va-
leur, f. B.).
Benneche, Claudine Fredrikke, f.
Rasmussen, f. 15. Juli 1856, 19.
Maj, Enebak. (Mand: Chr. B.,
Læge, og Børn).
Benneche, Valborg Marie, 674 M.,
15. Juli, Christianssand. (For-
ældre: G. A. B., Skibsfører, og
Valborg B., f. Boysen).
Bentzen, Elisabeth Sophie, 78 A.,
11. April, Strandebarm. (Svo-
ger: Casper Kahrs).
Bentzen, Johan Fredrik, 78 A., 14.
Juni, Christiania. (Broder : H.
H. B.).
Bentzen, Lars Herman Bernhard,
Kaptein ved norske Jægerkorps,
58 A., 24. November, Christia-
nia. (Hustru: Josefine B., f. — ).
Berbom, Ingeborg Fredrikke, f.
Broch, (Enke efter Sorenskriver
i Nordre Jarlsberg Jens Ma-
thias B.), 927, A., 26. Februar.
(Børn).
Berg, Amoldus Schytte, Distrikts-
læge i Strinden, 7574 A., 11.
November, Throndhjem. (Hus-
tru og Søn: Anne Dorothea
B. og Arthur B.).
Berg, Carl Henrik, Bogholder i
Enkekassen, 66 A., 28. Decem-
ber, Lille Borgen i Vestre Åker.
(Hustru: Andrea B., f. Udnæs,
og Børn).
Berg, Rolf Iversen, Styrmand, 24
A., Januar ved Forlis paa He-
brideme. (Forældre: O.LB., Tele-
grafbestyrer, og Fredrikke B.,
f. Geelmuyden, Lervik pr. Stord-
øen).
Dødsfald i Norge.
Tillæg S. 3
Berg, Wilhelm Oluf, Handelsmand,
28. December, Trondhjem. (Hus-
tru: Magdalene B., f. Neu-
mann).
Bergh, Carl Johan Irgens, Læge,
67 A., 23. Juni, Drammen. (Hus-
tru: Julie B., f. Halling).
Berner, Jørgine, f. Smith, 797* A.,
28. Oktober, Christiania. (Mand :
Jørgen H. B.).
Berner, Nikolai Castus, fhv. Sogne-
prest, 75 V2 A., 12. November,
Christiania. (Hustru : Hanna B.,
f. Normann, og Børn).
Berner, Peter Nicolay, GVe A., 12.
April, Christiania. (Forældre :
Hj. B., Bylæge, og Susanne B.,
f. Petersen).
Bertol, Louis, Grubeingeniør, 57 A.,
24, November, Solvangen pr.
Bækkelaget v. Christiania.
Bessesen, Bernt Tobias, fhv. Provst
og Sognepre st til Kvinhered, 85
A., 18. Oktbr., Kvinhered. (Børn).
Biørn, Niels Andreas, fhv. Sogne-
prest, f. 25. December 1807,
14. August, Christiania. (Hus-
tru: Amalie B., f. Bekkevold).
Biørn, Thorvald Heyerdahl, 31 A.,
24. Januar, Christiania. (Fader : C.
L. B., Bogbinder).
BJerke, Thore, Fabrikejer, 727^ A.,
2. September, Sten i Ringsaker.
(Børn og Svigerbørn).
BJørnstrup, Johan Peter Mamrits,
Exam. pharm., 28 Juli, Kra-
gerø. (Broder: A. C. B., Apo-
theker).
Blehr, Christine, f. Holm, 73 A., 18.
Juli, Christiania. (Børn: Tho-
mas B., Sophus B., Michaeline
B. og Petra B.).
Blioh, Juliane Marie, 647« A., 13.
Juni, Christiania. (Broder: J.
B.).
Blom, Christoffer C, 66 A., 29.
September, Hamburg. (Hustru
Og Børn: Fredrikke B., f.
Schreiner, Søren M. B. og Jo-
hanna B.).
Blytt, Ambrosia Mathilde, 41 A.,
25. Oktober, Christiania. (Mo-
der, Søskende og Svigerinde:
Ambrosia B., f. Henriksen, Axel
B., Professor, Vilhelmine B. og
Valborg B., f. Wingaard).
Boeck, Frantz August, fhv. Kjøb-
mand, 81 A., 27. November,
Christiania. (Slægtninge).
Boisen, Meta, f. Grundtvig, 23. Au-
gust, Grefsen Bad. (Børn: Ha-
rald B. og Elisabeth B.).
Bolstad, Elisabeth Svanhjelm, f.
Kahrs, 68 A., 27. Marts, Bergen.
(Søn: Siegfrid B.).
Borch, Arthur Christian Oscar, 19
A., 4. April, Christiania. (Fa-
der: B. E. B., Kontorchef).
Borch, Inga Amalie, f. Frogner, 26
A., 22. Februar, Vestre Bærum.
(Mand: Harald B.).
Borchgrevink, Nette Johanne Regine,
f. Moltzau, 70 A., 30 September,
Hervin pr. Ottestad. (Børn og
Svigerdatter: Thomas B., Bar-
bra B. og Erikka B., f. Øst-
gaard).
Borgen, Anna Amalie, f. — , 3272
A., 10. Marts, Saltdalens Preste-
gaard. (Mand: Zeph. B., Sogne-
prest, og 2 gjenl. af 5 Børn).
Borgen, Magdalena Hartvike, f. The-
sen, 52 A., 6. September, Chri-
stiania. (Mand : Hans B. og
Børn, Sund i Lofoten).
Borrelly, Dagny, 18 A., 5. April,
Dranmien. (Forældre: J. B. og
Marie B., f. Ihlen).
Brandtzæg, Ida Sophie, f. Bruland,
2372 A., 23. April, Appelvær.
(Mand: Nils B.).
Brath, David, Bankkasserer, 63 A.,
8. August, Horten. (Hustru:
Jørgine D. B., f. Holst).
Braun, Thorleif Schjelderup, Tobaks-
fabrikant, 62 A., 5. Juni, Char-
lottenlund V. Kjøbenhavn. (Hus-
tru: Margrethe B., f. Jørgen-
sen, Børn og Svigerdatter).
Bredal, Alette Elisabeth, f. Schwartz.
68 A., 1. April, Fageraas pr.
Bergen. (Mand: HansL. B.).
1*
Tillæg S. 4
Dødsfald i Norge.
Bredal, Johanne Margrethe, 67 A.,
16. Februar, Christiania. (Sø-
stre, Bergen).
Bredesen, Ole, Gaardbruger, fhv.
Storthingsrepræsentant, 56 A.,
14. August, Hankø Bad. (Hus-
tru ; Lina B., f. Bredesen, Opset
i Grue).
Brenmehl, Davidia, f. Dietrichs, 62
A., 3. Maj, Drammen. (Døtre
og Svigersøn: Anna B., Davidia
B., Hildur Bassøe, f. B., og
Kristian Bassøe, Adjunkt).
Brinchmann, Anna Jakobine Karo-
line, f. Hansen, 36 A., 28.
Marts, Bergen. (Mand: O. B.,
Samlagsforstander, og Børn).
Bredtkorb, Jens Christian Johannes,
fhv. Sogneprest til Hitteren,
83% A., 28. Oktober, Thrond-
hjem. (Hustru: Oline M. B.,
f. Parelius).
Bredtkorb, Ludvig Andreas Krogh,
27^ A., 23. Marts, Tønset. (For-
ældre: J. B., Ingeniør, og Emma
B., f. Krogh).
Braland, Oluf, Stud. philos., I8V2 A.,
22. Juni, Kongsberg. (Hervæ-
rende Familie).
Brun, Christopher, Kjøbmand, 70
A., 16. August, Bergen. (Hustru:
Hanna B., f. Heiberg).
Brun, Harald Theodor, Fører af
Dampskibet „Defrance", 42 A.,
17. Januar, ved Forlis paa
Keise fra Liverpool til Blyth.
(Hustru: Sine B., f. — ).
Brun, Herman Andreas, Bager, 54
A., 14. November, Christiania.
(Thea B., f. Ulriksen, og Jacob
E. B.).
Brun, Johanne Marie, f. Widing,
76V8 A., 13. December, Chri-
stiania. (Mand: SvenB., Sogne-
prest).
Brunsgaard, Emil Nicolay, Grosserer,
47 A., 19. Oktober, Moss. (Børn).
Bruu, Berthe Johanne, f. Bomhoff,
87V2 A., 27. Marts, Tønsberg.
(Søn: Joh. B.).
Bruun, Augusta Kristine, f. Conradi,
79 A., 5. Februar, Tønsberg.
(Efterladte).
Bruun, Inger, f. Grønvold, 5. De-
cember, Christiania. (Mand: Lo-
rentz B.).
Bruun, Lorentz Angell, bb^/., A., 4.
Marts, Kragerø. (Hustru: Lina
B., f. — ).
Braun, Petter Gunerius, Handels-
mand, 60 A., 15. September,
Throndhjem. (Hustru: Karen
B., f. Krogstad).
Brynildsen, Karen Sofie, f. Heyer-
dahl, 87 A., 18. Oktober, Næs i
Høland. (Søn: Clu*istian B.).
Buch, Anna Magdalene Elisabeth
Leontine, f. Mechlenburg (Enke
efter Gravør A. W. B.), 73 A.,
13. Oktober, Christiania. (Dat-
ter og Svigersøn: Leontine W.
Bugge, f. B., og K. L. Bugge,
Advokat).
Bugge, Anton, Fuldmægtig, 69 A.,
10. April, Christiania. (Princi-
pal: N, O. Young, Aas i Hake-
dalen).
Bugge, Fredrikke Sophie, 8 U., 18.
Juni, Laurvik. (Forældre: Fritz
B., Skibsfører, og Laura B.).
Bugge, George Richard, 21 A., 19.
Juni, Drøbak. (Moder: Olivia
B., f. Bay).
Bugge, Ingeborg Kathrine, 92V2 A.,
19. Februar, Bergen. (Familie).
Bukler, Thorvald Michael, 61 A., 1.
December, Skullerud. (Søskendo
og Svigerinde: H. A. B., O. M.
B., Anna B. og Hanna B., f.
Peersen).
Bull, Anders Paludan, 137-2 A., 3.
November, Christiania. (Foræl-
dre: G. B., kst. Byretsassessor,
og Cathrine B., f. Paludan).
Bull, Sophie Dorothea Henriette, f.
Penschau, 18. Januar, Teglha-
ven pr. Tønsberg. (Mand: Mar-
cus B.).
Burchardt, Barbara, f. Ring, 98^, ^
A., 2. Juli, Christiania. (Børn :
D. B. B. og D. S. Maller, fe B.).
Dødsfald i Norge.
TiUæg S. 5
Busch, David Millenthon, Steward;
22 A., 17. Januar^ ved Damp-
skibet „Defrances" Forlis paa
Beise fra Liverpool til Blyth.
(Forældre: Johan B. og Martha
B., f. — ).
Biihring, Marie, f. — , 18. August,
Grilstad. (Sønnedatter: Emilie
Jenssen, f. B.).
Biihring, Ole Herman, 19. December,
San Francisco, U. S. A. (Søster :
Anna Lie, f. B., Odnæs i Land).
Bøgh, Ole, 307^2 A., 14. April, Hai-
peng. (Forældre: V. B., Stifts-
arkivar, og Jensine B., f. Hille,
Throndhjem).
Carlsen, Carl Marcus Pløen, Agent,
48 A., 20. Marts, Christiania.
(Moder: Maren C, f. Pløen).
Caspersen, Ludvig Kr. Daa, Vs A.,
30. Oktober, Namsos. (Foræl-
dre: Ove C, Sygehuslæge, og
Louise C, f. Daa).
Castberg, Gerhard Geelmuyden, 28-
December, Bergen. (Søn: Theo-
dor C).
Castberg, Michael Fleischer, 74 A.,
27. August, Bergen. (Hustru:
Nicoline C, f. Rohleder).
Cathala, Tycho Wilhelm, Bogholder,
43 A., 16. Marts, Christiania.
(Moder: Doris C, f. Tofft, Kjø-
benhavn).
Chalmer, Edith, 12 A., 20. Novem-
ber, Drøbak, og Sidney Herbert,
9'74 A., 14. Maj, Christiania.
(Moder: Augusta C, f. Ohlsen).
Chalmer, Thomas Beteler, Agent,
44 A., 3. Maj, Christiania.
(Hustru: Augusta C, f. Ohl-
sen).
Christensen, Christine Antoinette,
f. Forseth, 38 A., 5. Juli, Dovre
Prestegaard. (Mand: J. Arnt
C).
Christensen, Fredrikke Christiane
Bernhoft, 20 A., 7. September,
Husby i Næsne. (Forældre : An-
ders C. og Hanna C, f. Coldevin).
Christian, Elisabeth Antonie, f.
Scheel, 82 A., 21. Maj, Brevik.
(Børn).
Christie, Hans Adolf, 73 A., 11. Maj,
Christianssund. (Hustru: Louise
C, f. Storm, og Børn).
Christie, Marie Adamine, 25V2 A.,
12. Oktober, Christianssund.
(Forældre: W. W. C. og Doro-
thea C, f. Lund).
Clemetson, Ulf, 1 A., 23. April, Ler-
sund. (Moder: Maren C, f.
Sissener).
Coch, Severin Andreas Heyerdahl,
Vs A., 2. August, Brevik. (For-
ældre: Oluf M. C. og Kitty C,
f. Heyerdahl).
Collin, Anna Christine, f.^Gaarder,
79 A., 11. Juni, Throndhjem.
(Børn).
Conradi, Per, V^^ A., 10^ August,
Christiania. (Forældre: Hjal-
mar C, Ingeniør, og Karen C,
f. Vogt).
Conradi, Thrine, 43 A., 4. Marts,
Birid Prestegaard. (Søster og
Svoger: Sofie Petersen, f. C,
og Lauritz Petersen, Sogneprest).
Daae, Anders, fhv. Lispektør ved
Throndhjems Realskole, 7274
A., 20. September, Throndhjem.
(Søn: Robert D.).
Daae, Anders, Landhandler, 65 A.,
23. August, Sveen i Søndfjord.
(Søskende, Bergen).
Daae, August, 9 A., 13. Juni, Chri-
stiania. (Bedsteforældre : L.
Segelcke og C. S., f. Bonnevie).
Daae, Oluffa, f. Caimeyer, 70 A., 19.
Juli, Christiania. (Døtre og
Svigersøn: Kristofa D., Drude
D., Sara Ohlsen, f. D., og C.
Ohlsen, Ingeniør).
Dahl, Chr., Mægler, 51 A., 18. Juni,
Christiania. (Hustru : Johnette
D., f. Gulbrandsen).
Dahl, Gustav Adolf, Literat, 33 A.,
19. August, England.
Dahl, Karen Margrethe, f. Beckmann,
52 A., 15. Marts, Slettere Fyr-
station. (Mand : H. O. D.).
Dahl, Margrethe, 25. Juni, Thrond-
Tillæg S. 6
Dødsfald i Norge.
hjem. (Søstre: Sophie D. og
Katharine D.).
Dahl, Sanna Albertine, f. Waleur,
64 A., 18. December, Ofstad i
Børsen. (Børn).
Danohertsen, Beate Olrik, 58 A., 31.
Oktober, Christiania. (Søskende :
J. C. D., D. M. D. Og Catharine
Steen, f. D.).
Danielson, Kaja Marie Jacobine, f.
Lem, gift Vj^ A., 9. December,
Sogndal i Sogn. (Mand: D.
D.),
Dedekam, Rikka, f. Holby, 52 A.,
14. Maj, Mandal. (Mand: A.
D.).
De88en, Jonas Severin, fhv. Oberst-
løitnant, 72 A., 19. April, Chri-
stiania. (Børn).
Diesen, Jonas Edvard, Kommandør-
kaptein, 73V2 A., 7. Oktober,
Christiania. (Hustru: Nancy D.,
f. Heiss).
Dietrichs, Ragna, 8. Februar, An-
tananarivo paa Madagaskar.
(Moder: Elise D., f. Heyerdahl,
Christiania).
Dietrichson, Harald, fhv. Postmester
i Skien, 73 A., 14. April, Pors-
grund. (Sødskende, Porsgrund
og Christiania).
Dilling, Lars, Forfatter, 40 A., 16.
December, Berlin.
DprfT, Margrethe, f, — , 65 A., 5.
December, Christiania. (Datter
og Svigersøn: Dina Conradi, f.
D., og P. A. Conradi, Overrets-
sagfører).
Dorph, G. F., Stationsmester, 23.
November, Eidsvold. (Hustru
og Børn).
Drejer, Theodora, f. CoUett, (Enke
efter Proprietær Carl D. til
Glostrup), 24. Marts, Kjøben-
havn. (Børn: Salomon D. og
Anna D.).
Due, Alethe, f. Sibbern, Overhof-
mesterinde, (Enke efter Stats-
minister D.), 75 A., 7. Maj,
Christiania. (Børn og Sviger-
datter: Wilhelm D., Pauline
Peyron, f. D., Katinka Peyron,
f. D., Og Amelie D., f. Peyron).
Due, Marie Kirstine, f. Hall, 78 A.,
19. Oktober, Throndhjem. (Mand :
Chr. D., Indrulleringschef, og
Børn).
Dunker, Edle Jasine Theodore, f.
Grundt, (Enke efter Regjerings-
advokat D.), 76 A., 14. Decem-
ber, Christiania. (Børn: Bern-
hard D., Sophie Stabell, f. D.,
og Mathilde Schjøtt, f. D.).
Dybwad, Frithjof Christian Emil,
Agent, 38 A., 9. Maj, Gaustad
Sindssygeasyl. (Hustru: Karine
D., f. Evensen, Christiania).
D«derlein, Eremine Adele, 59 A., 20.
August, Christiania. (Søskende).
Dørpelkus, Carl Rudolf, Kjøbmand,
51 A., 9. Januar, Christiania.
(Kompagnon: Fr. Kunneke).
Døscher, Herman, Oberstløitnant, f.
1825, 15. Februar, Bergen. (Dat-
ter og Svigersøn: Elise Schjøtt,
f. D., og Ingolf Schjøtt).
Døscher, Jacob Krøepelin, V2 A.,
29. November, Bergen. (Foræl-
dre: Knud D., Premierløitnant,
og Minna D., f. Krøepelien).
DeBOher, Karen Marie, f. Meyer, 31
A., 30. Marts. Christiania.
(Mand: A. D., Bureauchef).
Ebbeeen, Jørgen Tandberg, fhv.
Korpslæge og Badelæge, 74 A.,
16. Juli, Sandefjord. (Hustru:
Henriette E., f. Frisak).
Eberhardt, Christopher Nordby, 78
A., 5. December, Fredriksvæm.
(Børn og Svigersøn: Oluf E.,
Marie Houen, f. E., og Nils
Houen).
Eckell, J. A., 26. December, Laur-
vik. (Hustru: Charlotte E., f.
Schouw, og Børn).
EckhofT, Nilsine, f. Omsted, (Enke
efter Oberstløitnant E.), 80 A.,23.
December, Christiania. (Børn).
Eger, Johannes, Rentenist, 76 A., 4.
Maj, Gran, Hadeland. (Hustru:
Antonette E., f. Bergh).
Dødsfald i Norge.
Tillæg S. 7
EgidiuS; Karen Magdalene^ f. Thome,
84 A., 7. April, Sten, Ringerike.
(Børn).
EJde, Cecilie Caroline, f. Heuch, 31
A., (gift 77, A.), 25. Januar,
Værdalsøreu. (Mand: S. E.).
Eilertsen, Niels Rey em, Overrets-
sagfører, 69 A., 25. Marts,
Haugesund. (Hustru: Marga-
rethe E., f. Schram, Bergen).
Ellefsen, Emilie, 13 A., 11. Jimi,
Holden Prestegaard. (Forældre:
E. E. og Michailowna E., f.
Dons).
Engelschijen, Anna Maria Juul, f.
Østvold, 44 A., 24 Maj, Tors-
haug i Nordre Aurdal. (Mand:
Tv. E.)
Enger, Peter Blix Gill, Gaardbruger,
49 A., 24. Januar, Christiania.
(Børn).
Engh, Ole, I5V2 A., 31. Juli, ved
Drukning i Ogneelven. (Moder:
Johanna E., f. Abel, Stavanger).
Erbe, Just Henr., Bogholder, 55 A.,
17. Juli, Throndhjem. (Børn).
Eriksen, Christiane, f. Manskow, 76
A., 3. Februar, Christiania.
(Søstre: Regine Christensen, f.
Manskow, Karen Hansen, f.
M., og Lena Myhrvold, f. M).
Eveneen, Albertine Emilie, f. Killen-
gren, 44 A., 22. August, Thrond-
hjem. (Mand: O. E.).
Fabritius, Wilhelm Christian, Bog-
trykker, 72 A., 3. November,
Borgen i Vestre Åker. (Hustru:
Kaja F., f. Aars).
Faloh, Emilie, f, — , fhv. Matrone
ved Gaustad Asyl, 66 A., 21.
Marts, Christiania. (Døtre :
Martine F. og Magda Gude,
f. F.).
Faloh, Jens, 64 A., 14. September,
Bergen. (Hustru: Ingrid F.).
Faloh, Johannes, Lensmand, 50 A.,
3. Maj, Os, Søndre Odalen.
(Hustru: Willa F., f. Smith, og
Børn).
Faloh, Thalie, f. Staffeldt, 77 A.,
19. Februar, Christiania. (Børn).
Falck, Thora, f. Grundt, 28 A., 16.
Februar, Vidarshof. (Mand: A.
Muus F., Overretssagfører).
Falkenberg, Betzy, 46 A., 16. April,
Laurvik. (Moder: Johanne F.,
f. -).
Falkenberg, Johan Christian, Lods^
oldermand, 73 A., 5. Juni, Drø-
bak. (Hustru: Marie F., f.
Høyer, og Børn).
Falkenberg, Marie Elisabeth, f. Høyer,
61 A., 13. Juni, Drøbak. (Børn).
Falsen, Jens Kaasbøl, 13. Juni, Chri-
stiania. (Moder: Lina F., f. Lyng,
Throndhjem).
Farup, Emil, 66 A., 8. December,
Holmestrand. (Hustru: Laura
F., f. Høyer).
Fasner, Jens, fhv. Kirketjener, 85
A., 14. Marts, Bergen. (Søn og
Svigerdatter: Just F. og Dina
F., f. Hagelsteen).
Fasting, Christian Fredrik, fhv. Krigs-
kommissær, tidligere StorthingB-
repræsentant for N. Bergenhos
Amt, 87 A., 16. Februar, Vik i
Sogn. (Th.F., Overretssagfører).
Faye, Maren Johanne, 25 A., 18.
November, Drammen. (Fader:
H. W. F.).
Feilberg, Elise Fredrikke, 18. Jap
nuar. Porsgrund. (Mormoder:
Rikka Limd).
Finckenhagen, Dorthea, f. — , 24 A.,
29. April, Christiania. (Mand:
Bernt F., Postassistent).
Finckenhagen, Elisabeth Petronelle,
Bestyrerinde af Dronning Loui-
ses Asyl, 67 A., 1. Januar,
Christiania. (Søskende).
Finstad, Gudrun Elise, 3% A., 20.
Januar, Christiania. (Forældre:
C. F., Cand. juris, og Marie
F., f. -).
Fleisoher, Barbra, 9. December^
Hønefos. (Niecer: Julie Fal-
sen og Thora Falsen, Chri-
stiania).
Flindt, Thora, 86 A., 13. Januar,
Bergen. (Søster og Svoger:
TiUæg S. 8
Dødsfald i Norge.
Karen Ellerhusen, f. F., og F.
H. Ellerhusen).
FlOCk, Gert Ludvig Wilhelm, kgl.
Fuldmægtig, 67 A., 8. Septem-
ber, Christiania. (Hustru : Sophie
F., f. Ingier, og Børn).
Flor, Jens Ludvig Paul, Toldin-
spektør, tidligere Storthings-
repræsentant for Christianssund,
60 A., 7. April, Tlirondhjem.
(Hustru: Hanna F., f. Baars).
Folkman, Elise Sofie Hedvig, f.
Keiersen. 80 A., (gift i 56 A.),
15. Februar, Porsgrund. (Mand;
Arnt F.).
Foltmar, Wilhelmine Elisabeth, f.
Rode, 5. Juni, Langset. (Mand:
Ludvig F.).
Fossum, Anne Cathrine, f. Hansen,
(Enke efter Bureauchef Chri-
stian F.), 81 V2 A., 10. Februar,
Christiania. (B ørn) .
F088um, Sverre, 8V2 A., 6. August,
Christiania. (Forældre: J. B.
F., Kontorist, og Fredrikke F.,
f. Sommerfeldt).
Fougner, Ellert Simon, 88 A., 2.
Februar, Drammen. (Børn).
Frey, Ingvald, 28. Oktober, Brook-
lyn, New- York. (Stedmoder og
Søster: Laura F. og Caroline
Petersen, f. F.)
Frey, Michael, 68V2 A., 27. Oktober,
Christiania. (Hustru: Laura
F., f. Hansen).
Frick, Hans, fhv. Forvalter, 79 A.,
28. Februar, Høienhal pr. Moss.
(Hustru: UrsuUa F., f. Gude).
Fries, Henrik, fhv. Kommandør i
Marinen, 81 72 A., 21. November,
Christiania. (Hustru: Nathalia
F., f. Gløerfelt).
Friis, Johanne Sofie Christine, 62
A., 31 Maj, Østre Thoten. (Sø-
ster: Mathilde Raabe, f. F.).
Friis, Sofie Marie, 85 A., 10. Okto-
ber, Christiania. (Søster: Pou-
line Rosenvinge, f. F.).
Fritzner, Wilhelm Storm, Proprie-
tær, 64 A., 2. Juni, Christiania.
(Søster: Hedevig Dietrichson,
f. F.).
Frost, Anton, l*Vi2 A., 13. Januar,
og Ragnhild Wilhelmine, 6 A.,
7. Maj, Askim Station. (For-
ældre: J. F. Stationsmester, og
Pauline F., f. Printz).
Frøchen, Oluf, fhv. Skibsfører, 50
A., 11. Januar, Bergen. (Hus-
tru: Abigael F., f. Gjerding).
Frølich, Christian Sørensen, Maskiu-
lærling, 16 V2 A., 23. Marts, ved
Hvalfangeren „Vardøhus's" For-
lis ved Furubaaeme. (Forældre :
Harald F., Ingeniør, og Jonine
F., f. Sørensen, Liadalenpr. Chri-
stiania).
Fiirst, Agnete Louise, 67 A., 10.
November, Arendal. (Hans
EUefsen Dedekam).
Gaarder, Louis, Cand. philol., 46 A.,
22. December, Bachmut i Rus-
land. (Hustru: Mathilde G., f.
Boye).
Qaarder, Nils, Prokurator, 88 A., 17.
Oktober, Bjerke pr. Fregner St.
(Efterladte).
Gal lus, Emilie Marie, f. Jordan, 70
A., 15. Oktober, Christiania.
(Mand : M. G., Instrumentmager).
Galtung, Erling, 87^ A., 3. Juli,
Tlirondhjem. (Forældre: O. U.
G., Artillerikaptein, og Henriette
G., f. Hartmann).
Galtung, H., Lensmand, 63 A., 27.
November, Jondal i Hard^mger.
Gedde, Hansine Theodora Fredrikke
Elisabeth, f. Dahl, (Enke efter
Sogneperst til Froland Fr. G.),
66 A., 30. Juli, Christiania.
(Søskende).
Geelmuyden, Jacob von der Lippe,
Kjøbmand, 44 A., September,
Bergen.
Gerrard, Ole, Kjøbmand, 81 V2 A., 1.
September,Christianssand.(Børn
og Svigerbørn).
GJessing, Else Karine, f. — , 85 A..
30. Juni, Braur i Ramnæs.
(Børn).
Dødsfald i Norge.
Tillæg S. 9
Gleditsch, Ellen Dorothea, 4. Maj,
Volden. (Moder: Johanne G.,
f. Gran).
Gløersen, Nicoline Kirstine, f. Fin-
ckenhagen, 54 A., 14. Januar,
Christiania. (Mand: Jens G.,
Ingeniør).
Godager, C. E. G., Toldbetjent, 49 A.,
27. Juni, Sarpsborg. (Hustru:
Thalie G., f. Brest).
Gotaas, Charlotte Amalie, 72 A., 17.
Januar, Mandal. (Søskende,
Christiania).
Gottwaldt, Carl Christian Henrik,
Kommandørkaptein, 75 A., 20.
August, Christiania. (Søster og
Svoger: Hanna Nærup, f. G., og
H. J. Nærup).
Graah, David, Grosserer, 84 A., 4.
Februar, Christiania. (Søskende:
Knud G. og Betzy Young, f. G.).
Gran, Helga Anna Cathinca, f.
Bjørnsen, 46 A., 17. November,
Christiania. (Mand: Herm. G.,
kgl. Fuldmægtig, og Børn).
Gran, Otto Harald, 6V2 A., 13. Ja-
nuar, Throndhjem. (Forældre:
L. G. og Othilie Marie G., f. — ).
Greve, Elisabeth Kristine, f. Paasche,
47 V2 A., 26. Oktober. (Sønner : Jo-
han G. og Mens G.).
Grieg, John, Konsul, 68 A., 4. Sep-
tember, Bergen. (Hustru: Ca-
milla G., f. Lous).
Grove, Andreas Christian Gotthilf,
(født i Kjøbenhavn), 6372 A.,
9. Juli, Cardiff. (Hustru: Ot-
telia G., f. — ).
Grundt, Nina, 174 A., 11. Januar,
Christiania. (Forældre : Hans
G., Cand. juris, og Nina G., f.
Frølich).
Griiner, Hans Fredrik, Ritmester, 58 A.,
11. Januar, Christiania. (Hustru:
Charlotte G., f. Iversen).
Grøndahl, Niels Christian, Handels-
betjent, 21 A., 9. November,
Christiania. (Farmoder : Bir-
gitte G., f. — ).
Grønn, Elsebeth Cathrine Hellewath,
f. — , 77 A., 4. December, Chri-
stiania. (H. A. G. og Nicoline
G., f. G.).
Grønn, Sofie, f. Kruge, 63 A., 14. De-
cember, Fredriksværn. (Børn).
Grønneberg, Josefine, f. Westergaard,
4. Februar, Horten. (Børn og
Svigerbørn: Niels G., Lars G.,
Marie Henrichsen, f. G., Laura
G., f. Larsen, og Mina G., f.
Larsen).
Grøntoft, K. C, Boghandler, 76 A.,
25. August, Christianssand. (Hus-
tru: Martha G., f. Wold).
Gude, Fredrik Julius Bech, Distrikts-
læge, 55 A., 8. December, Kongs-
vinger. (Hustru: C. G., f. Ing-
stad).
Gude, Julius Emil, fhv. Sogneprest
til Rødenes, 817^ A., 16. No-
vember, Aas. (Datter og Sviger-
søn: Elise Landmark, f. G., og
Theodor Landmark).
Gulbranson, Emilie Augusta, 77 A.,
6. September, Christiania. (Svo-
ger: J. Meinich).
Hagelsteen, Christian, Rentenist, 48
A., 23. August, Bergen. (Hus-
tru: Gina H., f. Hveding).
Hagemann, Petter Theodor, Agent,
59 A., 14. December, Christia-
nia. (Hustru: Bernhardine H.,
f. Fischer).
Hagen, Anna, 3172 A-? 21. Septem-
ber, Throndhjem. (Moder: Chri-
stiane H., f. Musæus).
Hall, Kaja, f. Poppe, 81 A., 9. Maj,
— . (Børn).
Hals, Johannes Frederik, 24 V« A.,
24. Maj, Lillehammer. (Foræl-
dre: S. H., Overlærer, og Helene
H., f. Mathiesen).
Hals, Ole Halvor, 13 A., 20. August,
Asker. (Forældre: Olaf N. H.,
Bureauchef, og Emilie H., f.
Sandberg).
Hamborg, Hans Hendrik, Rentenist,
90 A., 20. Maj, Hamborg-Strøm
pr. Drammen. (Emilie Bruun).
Hamilton, Theodor Julius, Lodsolder-
mand, 66 A., 18. Januar, Fred-
rikskald. (Datter: Elise H.).
Tillæg S. 10
Dødsfald i Norge.
Hammer, Christen Segelcke, 48 Vs A.,
5. November, Malvig pr. Thrond-
hjem. (Hustru: Sophie H., f.
Andersen).
Hanche, Jenny, 9 A., 12. Oktober,
Christiania. (Fo!rældre: A. M.
H., Sanglærer, og Andrea H.,
f. -).
Hanche, Martha Konstance, 11 D.,
23. Februar, Christiania. (For-
ældre: Julius H. og Isa H., f.
Gunnufsen).
Hansen, Bernt Fredrik, fhv. Provst
og Sogneprest, 78 A., 25. Maj,
Birid. (Datter: Sofie Strøm, f.
H.).
Hansen, Emil Lange, éVs A., 23.
Januar, Stavanger. (Forældre:
Frederik H. og Christiane H.,
f. Lange).
Hansen, Frances Ellen, f. Durban,
40 A., 2. December, Christiania.
(Mand*: H. Peter H., Grosserer,
og 9 Børn).
Hansen, Karoline Mathilde, f. Lyng-
aas, 80 A., 19. April, Tønsberg.
(Børn: Gustav Conrad H., F.
J. H. og Cathrine A. Tschudi,
f. H.).
Hansen, Kristofer, Cand. philos., 39
A., 30. September, Christiania.
(Hustru: Lina H., f. Holland).
Hansen, Olaf, Cand. philos., 397* A,,
21. Februar, Christiania. (Mo-
der: Sofie H., f. Sommer).
Hansen, Sofie Beata, f. Sten, 60 A.,
20. Maj, Birid. (Datter: Sofie
Strøm, f. H.).
Hansteen, Alfred, Cand. juris, 35 A.
22. September, Christiania. (Sø-
skende: NilsH., AdolfineH. og
Marie H.).
Hansteen, Augusta Cathrine, 68 A.,
27. Februar, Christiania. (Sø-
skende).
Hansteen, Wilhelm, 177^ A., 26. Maj,
Voss Prestegaard. (Forældre :
W. H. og Nora H., f. Conradi).
Harmens, Georg, Kjøbmand, 76 A.,
23. Juni, Bergen. (Hustru : Ger-
trud M. H., f. Krohn, og Børn).
Hartmann, Axel, Handelsfuldmægtig,
33 A., i Januar, Throndhjem.
(Søskende).
Hartmann, Ida Anine Hermana, 68
A., 27. Oktober, Christiania.
(Søskende: Gustav H., Sogne-
prest, Marie H., Sina H. og
Johanne Muller, f. H.).
Hassing, Beret, f. — , 91 A., Decem-
ber, Throndhjem. (Datter og
Svigersøn: Mathilde Kribel, f.
H., og P. E. Kribel).
HaufT, N. F., fhv. Forvalter ved Ho-
vedjernbanen i Christiania, 83
A., 3. Maj, Mæla pr. Skien.
(Datter og Svigersøn: Susanne
Barth, f. H., og Chr. A. Barth,
Foged).
Haugaard, Brynjulf, 8 A., 3. Maj,
Christiania. (Forældre: J. Fr.
H. og Elisa H., f. Lund).
Hauge, Alfred, 18. August, Moss.
(Hustru: Hedvig H., f. Carl-
strøm, Vang i Rygge).
Heiberg, Einar Knagenhjelm, 3 A.«
4. Juni, Bergen. (Forældre:
Severin H., Kjøbmand, og Sofie
H., f. Knagenhjelm).
Heiberg, Hans Claus Marius, fhv.
kgl. Fuldmægtig, 76 A., 28. Au-
gust, Christiania. (Hustru :
Hanna H., f. Heyerdahl).
Heiberg, Ottea Fredrikke, f. Ander-
sen, 84 A., 24. November,
Throndhjem. (Søn og Svigerdat-
ter: J. A. H., Læge, og Marie
H., f. Lund).
Heide, Petrine Nicoline, 28V2 A., 28.
September, Bergen. (Forældre:
Peter H. og Nicoline H., f. — ).
Helgesen, Thora, f. Rachlew, (Enke
efter Sogneprest H.), 5. Juli,
Drammen. (4 Bern samt Sviger-
forældre: A. H. og Ingeborg
H., f. — ).
Hel Ian, Johan Petter Franch, 21 Vg
A., 6. Januar, Tromsø. (For-
ældre: C. M. H. og Berthine
H., f. Franch).
Hellesen, Bergitte Agnete, f. Brun,
Dødsfald i Norge.
Tillæg S. 11
27. Februar, Villa Heim, Hop
pr. Bergen. (Mand: A. H.),
Hellesen, Søren Capjon, 20 A., 16.
Februar, Christiania. (Moder;
Christiane H., f. — ).
Heltberg, Nils Roth Heyerdahl, 1 A.,
15. Februar, Etne Prestegaard.
(Forældre; Frithjof H. og Kir-
sten H., f. Heyerdahl).
Henriksen, Jeanette, 31. December,
Christianssand. (Fader; F. H.
Oberstløitnant).
Henschien, Arne, 7 U., 5. December,
Ljan V. Christiania. (Forældre;
P. L. H. og Karen H., f. Wren-
sted).
Henschien, P. L., Bankier, 85 A., 6.
December, Ljan. (Hustru; Ka-
ren H., f. Wrensted).
Hertzberg, Antonio, Vi^ A., 12. No-
vember, Throndhjem. (Forældre;
Henrik H. og Elise H., f.
Wold).
Hesselberg, Karen, 8 A., 1. Maj,
Laurvik. (Forældre; Nils H. og
Kaja H., f. Hartwig).
Hessel berg, Maren Petra, f. Rigelsen,
70 A., 27. August, Christiania.
(Børn og Svigersøn; Carl O.
H., Abrahamine Moe, f. H.,
Amalie Bjercke, f. H., og Alf
Bjercke).
Heyerdahl, C. N. B., fhv. Postmester,
79 A., 25. Januar, Arendal.
(Datter og Pleiedatter ; Helga H.
og Marie Christiansen).
Heyerdahl, Caroline, f. Tukken, 40
A., 2. Juni, Christiania. (Børn
og Slægtninge).
Heyerdahl, Fredrik Wexels, Foged,
68 A., 25. Marts, Laurvik. (Hus-
tru: Mariane H., f. Nergaard.)
Heyerdahl, Karen Sophie, f. — , 63
A., 11. November. Christiania.
(Børn).
Heyerdahl, Wilhelm Ferdinand, kgl.
Fuldmægtig, 58 A., 28. Juni,
Christiania. (Søstre).
Hiorth, Laurits Smith, fhv. Lods-
oldermand paa Jæderen, 88 A.,
31. Juli, Horten. (Søn og Svi-
gerdatter: K. H. og Julie H.,
f. Jarmann).
Hirsch, Johannes Henrik Aas, 5V2 A.,
21 . November, Stods Prestegaard.
(Forældre; L. R. H. og Stine
H., f. Aas).
Hirsch, Patroclus Jacob Fredrik,
. fhv. Distriktslæge, 72V2 A., 17.
August, Lindstad i Stange.
(Hustru: Caroline H., f. Bren-
mehl).
Hoel, P. C, Kjøbmand, 607^ A., 7.
April, Aalesund. (Børn).
Hoffmann, Frederikke Kirstine, f.
Wirsching, (Enke efter prakt.
Læge i Brevik Thomas H.),
73 A., 31. Marts, Brevik. (Børn).
Hoffmann, Fredrik Christian Steen-
buch, Bylæge, f. 27. December
1827, 10. Maj, Aalesund. (Hus-
tru; Marie H., f. Bøe).
Hofgaard, Marie Christine, 27. Maj,
Kjøbenhavn. (Moder og Sted-
fader; Anna Hofgaard-Pay, f.
UUitz, og G. C. Pay, Bygdø).
Holbye, Pauline Elisabet, 84 A., 30.
Oktober, Ekersund. (Søster:
Dorothea Regine Hetland, f.
H.).
Holck, Anton Christian, Snedker-
mester, 6OV2 A., 11. Januar,
Bergen. (Hustru: Maren Marie
H., f. Bøe).
Holdt, Wilhelm Frimann Koren,
95 V4 A., 11. September, Stav-
anger. (Søn og Svigerdatter;
H. C. W. H. og Margarethe H., f.
— , Bergen).
Holler, Kristine, f. Lossius, (Enke
efter Distriktslæge H.), 64 A.,
20. August, Throndhjem. (Børn).
Holm, Benthe Cathrine, 70 A., 5.
April, Bergen. (Broder: Dit-
mar K. H.).
Holm, Hans C, fhv. Skibsfører, 72
A., 22. November, Bergen. (Hus-
tru; Berentine H., f. Dreyer).
Holm, Margrethe Marie, f. Kahrs,
94 A., 5. April, Bergen. (Søn;
(Ditmar K. H.).
Holmboe, Anne Johanne, f. Øwre,
Tillæg S. 12
Dødsfald i Norge.
(Enke efter Sorenskriver Joa-
chim G. H.), 86 A., 5. Maj, Aale-
sund. (Børn).
Holmboe, Leonhard Christian Borch-
grevink, fhv. Provst og Sogne-
prest til Jevnaker, 85 A., 24.
September, Christiania. (Børn).
Holmsen, Einar, ^j^ A., 17. Juni,
Risør. (Forældre: A. H,, Skole-
bestyrer, og Dagmar H., f.
Berger).
Holrosen, Fredrikke, 21 A., 12. Maj,
Throndhjem. (Forældre: P. H.,
Bergmester, og Amunda H., f.
Thorne).
Holrosen, Kjeld, kgl. Fuldmægtig,
49 A., 19. September, Chri-
stiania. (Hustru: Marie H., f.
Bamm).
Holst, Anna Harriet, 2 A., 30. Ja-
nuar, Christiania. (Forældre:
Adolf H., Handelsfuldmægtig,
og Indiane H., f. Jacobsen).
Holst, Ole, Telegrafkasserer, 59 A.,
30. December, Christiania. (Sø-
skende).
Holst, Thalethe Jørgine, f. Sørensen,
48^2 A., 28. Marts, Holmestrand.
(Mand: N. C. H., Brugsejer).
Holst, Wilhelm Christian Wessel,
Kaptein ved Indhereds Ba-
taljon, fhv. Vejinspektør i
Nordre Throndhjems Amt, f.
1816, 23. Januar, Stiklestad i
Værdalen. (Hustru og Børn).
Holter, Robert Andreas Gunther
44 A., 9. Januar, Drammen
(Moder: Henrietta H.).
Holterman, Peter Christian Tyr
holm, fhv. Provst og Sogne
prest, 85 A., 19. September
Throndhjem. (Børn).
Holtermann, Jacob Sodemann, 68
A., 20. September, Throndhjem.
(Søster: Anna M. Carlsen, f.
H.).
Hoppe, Carl Didrik, Skibsreder, 74 A.,
23. Januar, Christiania. (Børn).
Horn, Hans, 2 A., 21. Oktober, Hor-
ten. (Forældre: W. H. og Aagot
H., f. Isaachsen).
Horn, Marie Louise, f. Barth, (Enke ef-
ter Sorenskriver Adolph Dines
H.), 77 A., 3. Marts, Christiania.
(Bern: C. W. Ludv. H., Rektor,
E. F. B. H., Gamisonsprest, og
Adolphine H.).
Houlder, Annette Sophie, f. Knudsen,
44 A., 18. Oktober, Porsgrund.
(Broder og Svigerfader: Joh.
Henr. Knudsen og James H.,
sen.).
Houlder, Rolf Hansen, V* A., 28.
April, Herre pr. Porsgrund.
(Forældre: William H. og Anna
H., f. Hansen).
Hovbrender, Inga Severine, 29. Marts,
Kongsvinger. (Fader: S. C. H.).
Huitfeldt, Elise, f. Wold, 65 A., 6.
April, Froen. (Børn).
Hundewadt, Ludvig, 8. August, Fro-
sten. (Fætter: D. Lysholm,
Kommandørkaptein, Christia-
nia).
Hundt, Martha Marie, 76 A., 20.
Maj, Christiania. (Efterladte).
Hoydahl, Signe, 14 A., 24. Oktober,
Arendal. (Forældre: Waldemar
H. og Thea H., f. Lindman).
Imislund, Karen, f. Grønvold, 51 A.,
18. Februar, Hamar. (Mand:
M. H. L).
Irgens, Henning Johannes, Handels-
borger, 47 A., 28. November,
^ Christiania. (Leonhard L og
Margrethe L, f. Ellingsen).
Irgens, Sophie Dechezaulx, 84 V4 A.,
17. Marts, Bergen. (Niece: Sofie
Grieg).
Irgens, Thora, 21 A., 24. Juni, Ber-
gen. (Forældre: O. I., og He-
len L, f. Vedeler).
Jachle, Fredrik Ditlef, Mæglerfuld-
mægtig, 36 A., 1. September,
Throndhjem. (Hustru : Mina
J., f. Brun).
Jachle, Kathrine, f. Hammer, 75 A.,
23. December, Throndhjem. (Svi-
gerdatter : Mina J., f. Brun).
Jacobsen, Andrea Eleonore Chri-
stine, f. Hofgaard, (Enke efter
Dødsfald i Norge.
Tillæg S. 13
Skibsfører Jacob J.), 50 A., 11.
Januar^ Christiania. (Datter,
Søster og Svoger; Marie J.,
Momme Hofgaard og E. M. J.,
Møbelfabrikant).
Jacobsen, Johanne Georgine, f. Jør-
gensen, (Enke efter Distrikts-
læge N. L. S. J.), 74 A., 11. Ja-
nuar, Christiania. (Børn).
Jacobsen, Lars, Kjøbmand, 667* A.,
10. Januar, Horten. (Hustru:
Elen Marie J., f. Semb).
Jansen, Karen Boman, f. Grønn, 26.
August, Washington, U. S. A.
(Nevø : H. A. Grønn, Christiania).
Janson, Aagot, I2V4 A., 3. Januar,
Laxevaag. (Forældre: J. N. J.
og Martha J., f. Schuman).
Janssen, Julie Walhjerta, f. Eckell,
35 A., 17. Juli, Fredrikshald.
(Mand: Johan J.).
Jasper, Vilhelmine, f. Steinmann,
40 A., 13. December, Kværner
Brug. (Mand: Louis J., Støbe-
mester).
Jensen, Caroline, f. Coch, 68V2 A.,
13. August, Porsgrund. (Sø-
skende: N. W. C. Og Inger L.
C, Brevik).
Jensen, Gerhard, Handelsreiseude,
39 A., 7. Juli, Christiania. (Hus-
tru: Hilda J., f. Gram).
Jensen, Olaf Schjeveland, Universi-
tetsstipendiat, 40 A., 14. Sep-
tember, Christiania. (Mode»* :
Johanne J., f. Schjeveland, og
Søskende).
Jervell, Otto S., Kjøbmand, 17. De-
cember, Aalesund. (Hustru:
Valentine Marie J., f. Hanssen).
Jespersen, Jacob BuU, fhv. Skibs-
mægler i New-York, 40 A., 15.
Maj, New- York. (Hustru: Anna
H. J., f. Pay, og Datter).
Jessen, Heinrich, fhv. Kjøbm., 72 A.,
9. December, Christiania. (Børn).
Johannesen, Alida Wilhelmine, f.
Blytt, 21 7^ A., 14. August, Ber-
gen. (Mand: 8. J.).
Johnson, Carl, Agent, 47 A., 1. Ja-
nuar, Throndhjem. (Hustru:
Regine J., f. Øwre).
Juell, Petter Holther, 79 A., 19.
Juli, Christiania. (Hustru: Lau-
rentia J.. f. Brøcher).
Jiirgens, Niels Colling, 44 A., 16.
Juli, Texas. (Forældre: Chri-
stian J., Kontrollør, og Marthe
J., f. Mærøe, Christiania).
Jæger, Robert, Løitnant, f. 1861, 7.
August, Bergen. (Farbroder :
N. J. J.).
Jeeg, Anne Kathrine, 63 A., 1. Juni,
Christiania. (Svoger : Joh.s
Ensrud).
Jergensen, Simon Wesseltoft, Vs
A., 19. Juni, Christiania. (For-
ældre: Simon J. og Vilhelmine
J., f. Behrens).
Kaas, Antonette,f. BøiTessen, (Enke
efter Skomagermester J. K.)
59 A., 28. Juni, Christiania.
(Børn).
Kaas, Michael, 23 A., 13. Juni, (Fød-
selsdagen), Christiania. (Moder
og Brødre : Marie K., f . Antoni-
sen, Carl K., Tandlæge, og Ha-
rald K.).
Kahrs, Casper, fhv. Landhandler, 82
A., 19. April, Strandebarm.
(Børn: D. Bentzen K. med
Søskende).
Kahrs, Inger Dorothea Hertz, f.
Heiberg, 71 A.,^ 27. August,
Floen. (Børn).
Kahrs, Inger Marie, f. Lundesgaard,
19. Oktober, Gaarden Gihle i
Norderhov. (Søn: Elling K.).
Kahrs, Jakob Severin, 70 A., 7.
Februar, Floen pr. Manger.
(Hustru: Inger Dorothea Hertz
K., f. Heiberg).
Kahrs, Jens, Politimester, 59 A., 25.
Juli, Stavanger. (Hustru og
Børn).
Kallevig, Isaac, Konsul, 82 A.. 8
Juni, Gimle pr. Arendal. (Hus
tru: Maren Otilie K., f. Ftirst)
Keilhau, Sofie Magdalena, 87 A., 21
Februar, Birid. (Kusiner: Fred
rikke og Marie Wexelsen.)
Tillæg S. 14
Dødsfald i Norge.
Keyser, Fredrik Wilhelm, fhv. Uni-
versitetsbibliothekar, 87 A., 10.
November, Christiania. (Slægt-
ninge).
Kiel land, Inger, f. — , (Enke efter
Konsul Jens Zetlitz K.), 72 A.,
16. August, Stavanger. (Søn:
Jacob K., Sogneprest).
Kielland, Jan Theodor, 24 A., 26.
Oktober, Rotvold. (Forældre :
Jan O. K. og Anna K., f. — ).
Kiasr, Niels, Grosserer, 85 A., 28.
Februar, Christiania. (Hustru:
Margrethe Cecilie K., f. Holst).
Klaussen, Marie, f. Stray, 59V2 A.,
7. Oktober, Christianssand. (Søn-
ner: Johan K., Læge, og Kar-
sten K.).
Klem, Antonette, f. Paulsen, 747*
A., 16. Maj, Christiania. (Søn
og Svigerdatter: R. K., Læge,
og Johanne K., f. Wilse).
Klem, Pauline, f. Fries, 83 A., 17.
Oktober, Christiania. (Børn).
Klem, Wilhelm, SVa A., 1. Novem-
ber, Christiania. (Forældre :
Gottfr. K., Bureauchef, og Elisa-
beth K., f. Smith).
Klevenberg, Ole Johannesen, Over-
retssagfører, f. 1811, 19. De-
cember, Grimstad. (Hustru:
Barbra K., f. — ).
Klingenberg, Halfdan Fredrik, Kon-
sul, 72 A., 31. Maj, Throndhjem.
(Hustru: Martha K., f. Lys-
holm).
Klæboe, Maritha Kathrine, f. Bang,
87 A., 18. Januar, — . (Børn og
Børnebørn, Sørvik og Glein).
Knudsen, Chr. T., Agent, 27 A., 22.
Juni, Christiania. (Forældre:
T. K. og Agnethe K., f. Hei-
berg, Brumundalen).
Knudsen, M., f. Hald, 84 A., 8. April,
Porsgrund. (Plejedatter: Malla
Møller, f. Hald).
Knudsen, Petter Nicolai, 167^ A.,
18. Juli, Lindset i Hof pr.
Holmestrand. (Forældre : H.
K., Handelsreisende, og Oline
K., f. Stampe, Chriatiania^.
Knutzen, Johanne Fredrikke, 93 A.,
27. December, Mandal. (G*
Hubert, Kaptein).
Koch, Johanna Brønlund, f. Sver-
drup, 827/ A., 14. Oktober,
Bodø. (Børn og Svigerdatter:
J. C. K., Dina K. og Caroline
K., f. Lorentzen).
Koch, Marie Kathrine, f. Mergen-
thai, 18. December, Bækkelaget
pr. Christiania. (Mand: H. K.)»
Kock, Cornelius, Skomagermester,
70 A., 17. Februar, Throndhjem.
(Svigerinde: Caroline K., f.
Lie).
Koefoed, Marie Sophie, f. Børs, 4.
September, Kjøbenhavn. (Dat-
ter og Svigersøn: Thora Olsen,
f. K., og Herm. Olsen, Bergen).
Konopka, Alexander Mtillertz, 1^/12
A., 25. Marts, Christiania. (For-
ældre: C. K., Arkitekt, og Laura
K., f. Haagensen).
Konow, Frederik Ludvig, Overrets-
sagfører, 44 A., 14. December,
Bergen. (Hustru: Ingeborg v.
d. Lippe K., f. — ).
Kooter, Jacob Blaauw, Bankboghol-
der, 6974 ^'j 1^' M^J? Bergen.
(Børn).
Koren, Audun, Stud. med., 20 A.,
12. Oktober, Christiania. (For-
ældre: Ulrik K., Sogneprest,
og Berta Elise K., f. Gerckens)*
Koren, Edvardine Magdalene Mar-
grete, 77 A., 20. Januar,
Bergen. (Nevø: E. S. Lund,
Christiania).
Koren, Rebekka Dorothea, f. — ,
(Enke efter Dr., Konservator J.
K.), 76 A., 25. December, Chri-
stiania. (Børn og Svigersøn:
Johannes Brun, Skuespiller,
Alvilde Lorange, f. K., og H.
Lorange, Major).
Kornetiussen, Ragnar, 27sA., I.Maj,
Christiania. (Forældre: C. K.,
Lærer, og Kitty K., f. Platou).
Krabbe, Wilhelmine, 84 A., 10. Ok-
tober, Løiten, Hedemarken.
Krag, Johan Christopher, Kopist og
Dødsfald i Norge.
TiUæg S. 15
Sproglærer, TOVs A., 10. Januar,
Christiania. (Hustru: Karoline
K., f. Ottersen).
Krag, Thomas Peter, Cand. theoL,
Sproglærer, 66 A., 24. Juni,
Christiania. (Datter og Sviger-
søn: Hermane Schøning, f.
K., og K. Schøning, Missions-
skolens Forstander).
Krefting, Hanna Randine, f. Søren-
sen, 38 A., 10. Maj, Christiania.
(Mand: L. H. K.).
Krefting, Herman, 26. Juni, Laur-
vik. (Søster: Bolette Linaas,
f. K.).
Krefting, Oluf, 4Å A., 16. Februar,
Laurvik. (Broder: H. K.).
Krogh, Hans Georg, 737^ A., 13.
Februar, Molde. (Broder: G.
S. K..),
von Krogh, Dorothea, f. Bing, 82 A.,
24. Marts, Flekkefjord. (Børn
og Svigerbørn).
von Krogh, J. J. T. Albrecht, pens.
Borgermester i Aabenraa, 66
A., 5. April. (Broder og Svi-
gerinde: Ad. V. K. og Hanna
V. K., f. Mejer).
Krogness, Ole Andreas Tangen, res.
Kapellan til Frue Kirke, 54 A.,
8. Marts, Throndhjem. (Hustru:
Augusta K., f. Lindeman).
Kreepeiien, Henriette, f. Schwarting,
53 A., 5. Juni, Bergen. (Mand:
Jacob K.).
Krøepelien, Severine, f. Friele, OOVs
A., 15. Januar, Bergen. (Børn:
Joh. K., Kommandørkaptein,
og Søstre). ,
Kurtze, Mette Johanne^ f. le Glad,
82 A., 11. April, Arendal. (Børn).
Kiihle, Edvardine Margrethe, f.
Hagerup, 77 A., 17. August,
Laurvik. (Datter: Caroline K.).
Kuhle, Ferdinand, 58 A., 81. Januar,
New- York. (Moder: Edvardine
K., f. Hagerup, Laurvik).
Kyhn, Thorvald Andreas, Provst og
Sogneprest til Hadsel, 43 A.,
23. Januar, Hadsel Prestegaard.
(Hustru: Alvilde K., f. Levy, og
7 Børn).
L'Abée, Henriette, f. Sverdrup, (Enke
efter Distriktslæge Jean L'A.),
67 A., 17. Marts, Christiania.
(Søster: Hanna Berg, f. Sver-
drup).
Lamm, Fredrik, Direktør, 59 A., 6.
August, Engene pr. Drøbak.
(Hustru: Anna L., f. Parr).
Lampe, Iver M. D., fhv. Sogneprest,
45V2 A., 20. December, Strande-
barm. (Hustru: Emilie L.,
f. -).
Landmark, Andreas, fhv. Lensmand
i Romsdal, 79 A., 14. Juni,
Elverum. (Datter: Andrea L.).
Landmark, Elna, 10 A., 1. December,
Christiania. (Moder: Marie L.,
f. Horn).
Landmark, Gerhard Henrik Schram,
IV2 A., 28. November, Lange-
sund. (Forældre: N. L., Under-
toldbetjent, og Elise L., f.
Schram).
Landstad, Wilhelmine Margrethe
Marie, 20 A., 15. Marts, Haus
Prestegaard. (Forældre: W. L.
og Henrikke L., f. Arnesen).
Langberg, Kristine, 8. September,
Stavanger. (Forældre: H. L.,
Kaptein, og Amalie L., f. Hjort-
høy).
Lange, Christian, Proprietær, 7. Fe-
bruar, Sørebøvaag, Søndfjord.
(Hustru: Bergithe L., f. Bur-
graff).
Lange, Johan Henrik, Kjøbmand
paa Fredrikshald, 3. Septem-
ber, Gaustad Sindssygeasyl.
(Fader: C. W. L.).
de Lange, Conradus, Skomagerme-
ster, 79 A., 27. Januar, Bergen.
(Hustru: Gurine C. de L., f.
Gabrielsen).
de Lange, Gurine, f. Gabrielsen,
6973 A., 20. August, Bergen.
(Børn).
de Lange, Michael Lausen, Skoma-
germester, 74 A., 8. August,
Bergen. (Sen: Th. V. de L.).
Tillæg S. 16
Dødsfald i Norge'.
Langmack, Anna Cathrine, f. Peick,
70 A., 20. Oktober, Christiania.
(Mand: Carsten L.).
Langmack, Carsten Jakob, Handels-
borger, 76 A., 8. November,
Christiania. (Børn og Sviger-
børn).
Larsen, Halfdan Camille Holst, 17
A., 9. Juni, Laake i Nannestad.
(Forældre: L. A. L., Bureau-
chef, og Marie L., f. Laache,
Christiania).
Larsen, L., Konsul, 76 A., 27. Januar,
Kragerø. (Børn).
Larsen, Laura Louise, 2^/^ A., 7. Au-
gust, Kristianssund. (Forældre:
L. L., Adjunkt, og Louise L., f.
Heyerdahl).
Lasson, Caroline, 93 A., 9. Marts,
Christiania. (Nevøer: Chr. L.,
Regjeringsadvokat, B. L., kgl.
Fuldmægtig, og Th. Kjerulf,
Professor).
Lea, Elisabeth, f. Aarstad, 6. Novem-
ber, Christianssand. (Mand:
Karl L., Cand. theol.).
Leganger, Nicolai Christian, fhv.
Postfører, 70 A., 16. Oktober,
Christiania. (Hustru: Jacobine
L., f. Brandt).
Lehmann, Victor, 7^, A., 21. Juli,
Christiania. (Forældre : Franz
L. og Gustava L., f. Jacobsen).
Lenschow, August Ferdinand, Kap-
tein, 48Y2 A., 20. September,
Christiania. (Hustru: Augusta
L., f. Andersen).
Lied, Kristian Holm, fhv. Lensmand
i Surendal, 75 A., 13. April,
Surendalsøren. (Hustru : Ka-
roline L., f. Width).
Lind, Anne Sophie, f. Dreyer, 79 A.,
11. Maj, Tysfjorden. (Børn:
Jakob L. og Søstre),
Lindahl, Albert Fredrik, Snedker-
mester, 72 A., 14. August, Ber-
gen. (Hustru: Margrethe L., f.
Mosling).
Lindeman, Ludvig Mathias, Organist
ved Vor Frelsers Kirke, 7472
A., 23. Maj, Christiania. (Hus-
tru: Aminda Magnhilde L., f.
Brynie).
Lindemann, Sigurd, 4 A., 11. Marts,
Christiania. (Forældre: O. P.
L., Bager, og Mathea L., f.
Johansen).
Lindgaard, Jacob, Lensmand i Stads-
bygden og Bissen, 61 V2 A., 16.
Maj, Bustad. (Hustru: Bereth
Maria L., f. — ).
Lindhé, Oscar Jacob Kielland, f. 4.
December 1886, 27. April, Gøte-
borg. (Forældre: August L. og
Gabrielle L., f. Kielland).
Lochmann, Charlotte Marie Eleonore,
f. Johnsen, 56 A., 26. Februar,
Christiania. (Mand: E. F. L.,
Professor).
Lorange, Hans, 24 A., 18. Juli, som
Følge af et Ulykkestilfælde,
Bilbao. (Fader: Georg L., Mør-
viken i Berg).
Lorentzen, Anna Marie, f. Disch
59% A., 30. August, Tønsberg
(Mand: C. L. L.).
L088, Alf, 10 A., 1. Juni, Chri
stiania. (Fader: Peter L., Cand
philos.).
Lossius, Hans Idar, 25 A., 9. No
vember, ved Ulykkestilfælde
Alliance, Ohio, U. S. A. (Mo
der: Aase L., f. Sørensen
Såfvenås, Gøteborg).
Lossius, Marcus Hegge, Kæmner
70 A., 30. November, Chri
stianssund. (Hustru: Mathilde
Nicoline L., f. Sand).
Lossius, Niels Rosing, Vicekonsul,
64 A., 24. Januar, Christians-
sund. (Hustru: Aase L., f.
Sørensen, og Børn).
Lowzow, Amanda Marie, f. Svend-
son, 22. Marts, Stavanger.
(Mand: Otto L. og Børn).
Ludvigsen, Lilla Sofie Augusta, 8
A., 5. Juni, Skien. (Fader: Axel
L., Adjunkt).
Lund, Adolph, 5. A., 22. Oktober,
Harriet, 8^4 A., 17, September,
John, 7 A., 26. Oktober, og
Marie, 3 A., 28. Oktober, Chri-
Dødsfald i Norge.
Tillæg 8. 17
stiania. (Forældre: Ellert C. L.
og Mary L., f. Falch).
LMnd, Einar, Cand. juris, 5. Juli,
Mæla pr. Skien. (Forældre: A.
D. L. og Hanna L.).
Lund, Johan Mathias Brinck, Xjøb-
mand, 70 A., 28. December,
Mandal. (Søster: Cecilie L.).
Lund, Unni Charlotte, f. Bull, 75 A.,
6. April, Christiania. (Børn,
Christiania og Bergen).
Lundh, Eivind Fougner, 17 A., 3.
August, Christiania. (Fader :
Thorvald L., Maler).
Lyohe, Harald, Stadshauptmand, Bog-
handler, 60 A., 1. September,
Drammen. (Børn).
LUhr, Wilhehnine Fredrikke, f. Hal-
vorsen, 737« A., 21. Maj, Chri-
stiania. (Børn og Svigerbørn).
Liitke, Anne Margrete, f. Carlsen,
33 A., 1. November, Berg i
Senjen. (Mand: Fr. L., Sogne-
prest).
Liitken, Frithjof, Lensmand, 41 A.>
14. Oktober, Bryhnsveen i Øjer.
(Hustru : Anna L., f. Kaltenborn).
Laohstøer, Aslaug, 1 V4A., ll.Maj, Chri-
stiania. (Forældre: J. L., Cand.
juris, og Gustava L., f. Sæther).
Levestad, Anne Karoline, f. Wenne-
vold, 57V, A., 21. Marts, Chri-
stiania. (Søn: O. L., Cand. juris).
Mack, Gerda, V4 A., 1. Juni, Chri-
stiania. (Forældre: F. M., Kap-
tein, og Laura M.).
Mamen, Dagny Bertha Gunhilda, 18 Vs
A., 14. Maj, Moss. (Farmoder og
Søstre: Thine M., f. Gilhuus,
Jenny M. og Borghild M.).
Manthey, Rolf, 22. August, Rouen.
(Fader: A. M.).
Manthey, Sara, f. Bhodin, 5. August,
Bouen. (Mand: A. M.).
Maurer, Johan Fredrik, Tømmerme-
ster, 70 A., 30. April, Christiania.
(Hustru og Børn).
Meidell, Anna, f. Tønnesen, 26V9 A.,
3. April, Bergen. (Mand: H.
M., Handelsreisende).
Meidell, Gustav Waldemar, 24 A.,
24. August, Herøen i Kvin-
hered. (Fader: Knud W. M.).
Meinich, Wilhehnine, f. Magelssen,
(Enke efter Foged M.), 8S A.,
15. Marts, Gaarden Kronborg i
Land. (Efterladte).
Mejdell, Dorthea Louise, 3 A., 1.
Maj, Christiania. (Forældre:
Gløer Th. M., Agent, og Helene
M., f. Selmer).
Melbye, Tobine, f. Tjersland, 89 A.,
22. Oktober, Christiania. (Mand:
C. T. M., Ligeniør).
Meyer, Gidsken Buschmann, f. Chri-
stensen, 80 A., 28. Oktober,
Stennæsset i Helgeland. (Børn).
Meyer, Lydia B., 67 A., 12. Januar,
Bergen. (Brødre: Gerdt M. og
Gustav M.).
Meyer, Sigrid, 37^ A., 22. April,
Christiania. (Forældre: M. E.
M. og Anna M., f. Hansen).
Michelet, Johanne, f. Bruun, 6. Ok-
tober, Christiania. (Mand: Carl
M., Amtmand).
Moe, Birgitta, f. Sørensen, 72 A., 1.
April, Christiania. (Døtre og
Svigerbørn: Marie Skancke, f.
M., Helga M., Carl Skancke og
Abrahamine M., f. Hesselberg).
Moe, Marit, f. Frank, 67 A., 5. Fe-
bruar, Stenkjær. (Børn og Svi-
gerbørn).
Moe, T. E., Vagtmester, 70 A., 11.
November, Holmestrand; (Søn :
Ose. M., Sogneprest, Christiania).
Moestue, Edvard Nicolai, Kaptein,
63 A., 9. Januar, Christiania.
(Hustru: Annette M., f. Finne).
Mohn, Dagny, ^/^ A., 8. Januar, Chri-
stiania. (Forældre: W. M., Kom-
pagnichirurg, og Katharina M.,
f. -).
Mohr, August Christian, 71 A., 24.
Maj, Bergen. (Børn).
Moroh, Sara Christine Munk, f. Holst,
76 A., 2. August, Throndhjem.
(Datter og Svigersøn: Nicoline
Stormer, f. M., og August Stør-
mer. Styrmand).
Morgenstierne, Lina, f. Kugler, 38
2
Tillæg S. 18
Dødsfald i Norge.
A., 3. September, Brooklyn,
U. S. A. (Mand: S. M.).
Mosling, Karl Barihold Andreas,
Kontrollør, f. 7. December 1809,
12. April, Rolighed pr. Levan-
ger. (Hustru: Ida M., f. Motz-
feldt).
Mowinckel, Gerhard von der Lippe,
Grosserer, 64 A., 9. Maj, Chri-
stiania. (Hustru: Christine M..
f. Beer).
Munthe, Christine Margrete Pavels,
f. Aabel, 60 A., 19. August,
under et Sommerophold paa
Hvaløeme. (Børn, Christiania).
Mustad, Halfdan, Proprietær, 49 A.,
26. September, Viken i Vårdal.
(Hustru: Johanne M,).
Mussus, Hanna Abramine Bosen,
78 A., 30. Oktober, Throndhjem.
(Søster: Christiane Sigfrida
Hagen, f. M.).
Muus, Lorents D., Landhandler, 77 Vs
A., 18. Januar, Stenkjær. (Hus-
tru: Lovise, f. Bjerkan, og Børn).
Myhre, Ditlev, Adjunkt, 71 A., 4.
Februar, Bergen. (Søstre: Ca-
thrine Bugge, f. M., og Julie
Kreutz, f. M.).
Myhre, Ingeborg Petronelle, 2* n A.,
19. Juli, Christiania. (Forældre:
Joh. H. M. og Valborg M., f.
Jaenky).
Myhrvoid, Ebbe Carsten, Malerme-
ster, 59 A., 7. Juni, Christiania.
(Hustru : Christiane Caroline
M., f. Jensen).
MQIIer, Frantz Johannes Cathrinus,
Fyrvogter, 58 A., 26. Oktober,
Fladholmens Fyrstation pr.
Tananger. (Hustru: Mina M.,
f. Sandberg, og Børn).
Mfiller, Hansine Laura Sophie, 3772
A., 14. Juli, Christiania. (Moder :
Semira M., f. Glogau).
Miiller, Harald, Agent, 43 A., 26.
Juni, Christiania. (Hustru: Her-
tha M., f. Thomsen).
Miiller, Petter Stalin, fhv. Kaptein,
727^ A., 24. Oktober, Christia-
nia. (Hustru: Semira M., f.
Glogau).
MQIIer, Wilhehn, 17^ A., 5. Juli,
Christiania. (Forældre : Louis
M. Og Wilhelmine M.).
Mliller, Wilhelm Magnus, Kontor-
fuldmægtig, 72 A., 5. Januar,
Bergen. (Svoger: Christian E.
Busch).
MOneter, Johan Martin, Verksme-
ster, f. i Norge 17. Juli 1837,
4. April, Sunds Bruk, Sverige.
(Hustru: Marie M., f. Christien-
sén, og 2 Døtre).
Møller, C. H. Aug., 76 A., 22. No-
vember, Hamburg. (Datter og
Svigersøn: Jeannette Wiencke,
f. M., og Anton Wiencke, Chri-
stiania).
Møller, Carl Julius, Cand. med..
Kommunelæge, f. 1856, 17. Maj,
Rakkestad. (Hustru : Aagot M.,
f. Norbom).
Møller, Fredrik Ferdinand, 4. Marts,
Nyland, Rakkestad. (Forældre:
J. M., Læge, og Aagot M., f.
Norbom).
Møller, Hilmar Krohg, Byfoged, 57^4
A., 2. Februar, Molde. (Hus-
tru : Kirsten M., f. Bredstrand).
Møller, Martha Bing, 797^ A., 5.
December, Throndhjem. (Bro-
derdatter: Anna Sophie M.l.
Møller, N. B., Landskabsmaler, 60
A., 5. December, Diisseldorf.
Mørch, Christian Fredrik, fhv. konst.
Bureauchef, 68 A., 28. Maj,
Christiania. (Søskendebørn).
Mørk, Per, Cand. pharm., 29 A., 14.
Januar, Tvedestrand. (Foræl-
dre: C. J. M., fhv. Grosserer og
Trælastexportør, og Caroline M.,
f. Kjølstad, Christiania).
Nerdrum, Johan Peter, 73 A., 27.
Oktober, Sannesund pr. Sarps-
borg. (Børn).
Nergaard, Anne Elise, f. Frimann,
(Enke efter Handelsmand iNam-
dalen N.), 877^ A., 12. Septem-
ber, Christiania. (Børn).
Neuberth, Axel, 207, A., 17. Novem-
Dødsfald i Norge.
Tillæg S. 19
ber, Bærums Verk. (Forældre:
O. C. K og Sophie N.).
Neumann, Richard Stephen^ 8 A.,
10. Februar, Christiania. (For-
ældre : Axel F. N. og Stephanie
N., f. Knag).
Nioolaysen, Lorentz, l^ægler, 75 A.,
27. August, Bergen. (Hustru:
Sophie N., f. Aars).
Nielsen, Ole, 27* A., 19. November,
Vigsnæs. (Forældre: J. Fr. N.,
Verkslæge, og Kitty N., f. Lange).
Nielsen, Sophie Amalie, f. Gylche,
72 A., 14. Januar, Christiania.
(Mand: Peter N., Skuespiller).
Nielsen, Wilhelmine, f. Bredal, 65
A., 10. August, Moss. (Mand:
N. A. N., Kontrollør).
Nilsen, Oscar, Handelsreisende, 36
A., 22. Marts, Drammen. (Hus-
tru: Anna N., f. Pauss, Chri-
stiania).
Nilsen, Peter Emanuel, Lensmand i
Elverum, 56 A., 16. April, Chri-
stiania. (Hustru: Caroline N.,
f. Kyhring, og Børn).
Norby, Aasta, "/i, A., 20. Juli, Fred-
rikshald, og Martha, 4 A., 28.
December, Christiania. (For-
ældre: Jakob N., Cand. mag., og
Olga N., f. Berg).
Nordahl, Johan, fhv. Skibsfører, 76
A., 23. Januar, Laxevaag pr.
Bergen. (Børn).
NorlafT, Signe, 14. Juni, Fredriks-
hald. (Forældre: Oscar N. og
Augusta N., f. Mamen).
Norman, Maren Marie, f. Musæus,
(Enke efter Skattefoged i Thrond-
hjem John N.), 73 A., 13. Juli,
Lian pr. Christiania. (Børn).
Normann, Wilhelmine, f. Musæus,
8. Juni, Aadalen. (Børn).
Nyegaard, Jørgen, Læge, 74 A., 18.
Februar, Moss. (Efterladte).
Nygaard, Harald, 13% A., 28. Juli,
Grans Prestegaard. (Forældre:
Chr. N. og Vilhelmine N., f. Beh-
rens, Vestre Åkers Prestegaard).
Nærup, Mathias, fhv. Bankdirektør,
75 A., 15. Juni, Drammen. (Børn).
Næsheim, Thorstein Pedersen, Di-
striktslæge, 76 A., 5. August,
Ullestad pr. Voss. (Hustru : J. N.).
Næss, Ludolf Johan Eide, Grosserer,
47 A., 8. November, paa Reise,
i Antwerpen. (Hustru : Aminda
N., Bergen).
Ohlsen, Johan, Toldbetjent, 82 A.,
30. Juni, Fredriksværn. (Hus-
tru: Betta O., f. Paus).
Olberg, Christian Peter Boeck, 16.
September, Chicago, U. S. A. (Sø-
stre: Christiane Jensen, f. O., og
Ragna Sæther, f.O., Christiania).
Olsen, Alf, 32 A., 6. Januar, Chri-
stianssand. (Forældre: Halfdan
O., Kaptein, og Laura O., f.
Bonsach). ^
Olsen, Anette Emilie, f. Devold, 42
A., 25. September, Vaagsæter,
Veø pr. Molde. (Mand: John
O. O. og 5 Børn).
Olsen, Anne Christine, f. Ebbell, 19.
November, Arendal. (Datter:
Hanne O.).
Olsen, Elise Kathinka, 8V2 A., 4.
Febr., Florø Prestegaard. (For-
ældre: Gunnar O., Sogneprest,
og Agnes O., f. Munthe-Kaas).
Olsen, Emilie Sophie, 18 A., 28. Maj,
Christiania. (Moder: Julie O.,
f. Bachke).
Omsted, Barbra, f. Andersen, 90 A.,
19. Januar, Christiania. (Søster :
Margarethe Fasting Andersen).
Onsager, Elisabeth, f. — , 60 A., 1.
April, Drammen. (Børn og Svi-
gerbørn: M. O., Caroline Brecke,
f. O., Dorothea O., f. Christen-
sen, og And. Brecke).
Otterstad, Anders, 787^ A., 29. Au-
gust, Sorgenfri, Fredriksstad.
(Søn og Svigerdatter: N. O. og
Amanda O., f. Nagel).
Owren, Sanna Marie, 65 A., 29. Sep-
tember, Molde. (Broder: T. A.
O., Overlærer).
Parelius, Martha Margrethe, f. Lund,
83 A., 13. Juli, Hopsøen, Hitte-
ren. (Søn: Hans P.).
Paulssen, Ingrid, 474 A., 27. Februar,
2*
TiUæg S. 20
Dødsfald i Norge.
Saudland i Thelemarken. (For-
ældre: L. P., Distriktslæge; og
Valborg P., f. Brantzæg).
Pauss, Caroline Louise, f. Salvesen,
75 A.; 15. Juni, Drammen.
(Børn og Svigerbørn: I. M. P.,
Mariane P., f. Høeg, B. P.,
Henriette P., f. Wegner, An-
drea P. og Peter Høeg).
Petersen, Andreas Lauritz, Sogne-
prest, 59 A., 26. November,
BiridPrestegaard. (Hustru: Sofie
P., f. Conradi).
Petersen, Carl, Boghandler, 57 A.,
19. Marts, Christiania. (Søstre:
Mariane P. og Hulda Jarmann,
f. P.).
Petersen, Jakob, Skibsfører, 52 A.,
12. Februar, Christiania. (Hus-
tru: Henriette P., f. Fincken-
hagen).
Petersen, Joseph Frantz Oscar Ni-
colai Wittgenstein, kgl. Fuld-
mægtig, 59 A., 28. November,
Christiania. (Hustru og Søn:
Marie P., f. Ring, og Hjalmar
P., Cand. pharm.).
Peterssen, Anne Marie, f. — , 75 A.,
80. Oktober, Christiania. (Søn:
Eilif P., Genremaler).
Pihl, Lars, 22^4 A., 18. April, Von-
heim Højskole i Gausdal. (For-
ældre: Henrik M. P. og Her-
mine E. P., f. Friele, Bergen).
Piro, Octava Amalie, f. Heltberg,
46 A., 16. Januar, Sorenskriver-
gaarden Lundene i Nordre Aur-
dal. (Mand: Andr. P.).
Pisani, Magdalene Marie, 57 A., 11.
Juni, Christiania. (Datter: Nina
Kahrs).
Plahte, Christopher, fhv. Justits-
sekretær ved Christianssands
Stiftsoverret, 84 A., 29. August,
Christianssand. (Hustru: Clau-
dine P., f. Marstrand).
Plahte, Erika Constance, Vs ^v 1^*
Februar, Høvik. (Forældre:
Frithjof P. og Marie P., f. Birch).
von der Planitz, Hans Norman, 2Vs
A., 17. Juli, Christiania. (For-
ældre: Hans V. d. P. og Marie
V. d. P., f. Gmeiner).
Plesner, Elise, 9. Oktober, Kragerø.
(Søskende og Svoger: Johan P.,
Teleph P., Juliane Johnsen, f.
P., og Thorvald Johnsen).
Pleym, Arthur Emil Pers, 10 A.,
18. Februar, og Edgar Pers, 4
A., 26. Marts, Christiania. (For-
ældre: Gottfr. P. og Alvilda P.,
f. Pers).
Polaczek, Antonie (Tony), f.Nowotny,
37 A., 18. April, Christiania.
(Mand: Carl P., Professor, Læ-
rer ved Christiania Handels-
gymnasiiun, og 2 Børn).
Poulsson, Idar Hundt, 3V2 M., 16.
Maj, Throndhjem. (Forældre :
Poul H. P. og Carstine P., f.
Fahlstrøm).
Poulsson, Karen Ivara, f. Nørregaard,
27. December, Granbakken pr.
Lysaker. (Mand: Halvor P.).
Prens, Adolf og Bjarne, Oktober,
Almagrera pr. Vera, Spanien.
(Forældre: Nordahl P. og Gina
P., f. Dietrichson).
Printz, Axeline Bergitte Theodosie,
f. Kaas, 61 A. (gift i 86 A.),
11. Marts, Aamæs. (Mand: J.
H. P., Stationsmester).
Printz, J. H., Stationsmester, 60 A.,
8. August, Aarnæs. (Børn).
Printz, Wilhelmine, f. Smith, (Enke
efter Lensmand P.), 69 A., 1.
Februar, Sarpsborg. (Børn).
Prydz, Carl Johan, 2 A., 18. Juli,
Gatu, Bygge. (Forældre: Peter
P. og Sofie P., f. Johannesen).
Prydz, Jakob, 21 A., Melbourne.
(Fader: L. P., Breidablik i
Stange).
Prydz, Wilhehnine, 8OV2 A., 28 De-
cember, Moss. (Nevøer: W. P.,
C. P. og F. P.).
Prytz, Milda Dorothea, Vi« A., 27.
November, Leith. (Forældre:
A.F.W. J.P.og Milda P., f.— ).
Puntervold, Anna Sundt, Bøckman,
4V, A., 22. Juli, Ekersund.
Dødsfald i Norge.
Tillæg S. 21
(Forældre: Ole P. og Laura P.,
f. Meier).
Puntervold, Michael, Oand. pharm.,
27V2 A., 15. September, £ker-
sund. (Fader: T. H. P.).
Qvale, Andreas, Sogneprest, 75 A.,
24. April, Nordre Land.
Qvist, Catharine, 86 A., 4. Septem-
ber, Christiania. (Søster: An-
dromeda Q.).
RadiOh, Lam-a Backer, f. Thrane,
76 A., 14. November, Christia-
nia. (Efterladte).
RafTenberg, Christine, f. Gulowsen,
80 A., 19. December, Christiania.
(Børn).
Ramm, Mathea Charlotte, 83V2 A.,
1. Januar, Christiania. (Slægt-
ninge).
Rasch, Jonas Christian, kgl. Fuld-
mægtig, 53 A., 4. September,
Christiania. (Hustru : Thea R.,
f. ~).
Reimann, Helene Christine, 45 A.,
10. Oktober, Christiania. (Bro-
der og Svigerinde: J. F. R. og
Bolette R., f. Tellefsen).
Reimers, Marianne, f. Mushard, 87V2
A., 30. Maj, Bergen. (E. O. Cor-
neliussen).
Rein, Elisa Bouté, Datter af Oberst
R.) 74 A., 8. November, Bergen.
(Søster: Margrethe R.).
Rein, Ole Johan Finckenhagen, 21
A., 16. Juni, paa Rejse fra Rouen
til Quebec. (Moder: Otilia R.,
f. Finckenhagen, p. t. Fredriks-
stad).
Reissiger, Bertha, f. Ldwe, 15. Sep-
tember, Fredrikshald. (Børn og
Svigersønner: Hjalmar R., Hil-
dur Richter, f. R., og J. Rich-
ter, Throndhjem, samt Bertha
Wurschmidt, f. R., og C. J. Wur-
schmidt, Fredrikshald).
Reymert, Fredrikke Christine, f. Ek-
holm, 16. Oktober, Mandal.
(Børn: Fredrik R., Jacobine R.
og Trine R.).
Riddervold, Anne B., 88 A., 16. De-
cember, Holmestrand. (Søster:
Christiane Bache, f. R.).
Riddervold, Bredine, 847, A., 14. Ok-
tober, Drammen. (Søster: Adol-
phine Backer, f. R.).
Riis, Bianca, f. Omdal, 27 A., 27.
December, Lervik, Stordøen.
(Mand: J. R., Overretssagfører).
Riis, David Christian, Postexpeditør
og Toldbetjent, 80 A., 16. Jimi,
Røraas. (Hustru: Laura R., f.
Holfeldt).
Riis, Fredrikke Lovise, f. Lrgens,
48 A.^ 21. Juni, Christianssand.
(Mand: E. H. R.).
Riis, Johan Pavels, Styrmand, 23
A., 24. Februar, Christiania.
(Søstre: Anna R. og Helga R.).
Ring, Fritz, 107* A., 26. Januar,
Christiania. (Moder: Marie R.,
f. Hoch).
Ring, Ove Wilhelm, Brigadeinten-
dant, 65 A., 30. Oktober, Fred-
riksstad. (Hustru: Janna R., f.
Schou).
Rogge, Paul Henrik, 16 V, A., 27.
Januar, Bergen. (Forældre: C.
R., Skattefoged, og Edvardine
R., f. Drejer).
Rohde, Gustav Ferdinand, 21 A., 20.
Juni, New-York, U. S. A. (For-
ældre: E, R. og Bertha R., f.
W5rth, Bergen).
Roll, Karl Jakob, res. Kapellan til
Trefoldigheds Kirke, f. 1829, 27.
Oktober, Christiania. (Hustru:
Anna R., f. Parelius).
Rosenkilde, Fredrikka Claudine, 49V9
A., 20. April, Grimstad. (Bro-
der og Svigerinde: C. W. K.
R., Bogtrykker, og Lucie R., f.
Seehusen).
Rosenkilde, Johanne Margrethe Smith,
f. Kamstrup, (Enke efter Foged
R.), 887, A., 5. April, Grimstad,
(Søn og Svigerdatter: C. W. K.
R., Bogtrykker, og Lucie R., f.
Seehusen).
Rosing, Essy Kristine Wilhelmine,
Akvarelmalerinde, 50 A., 5.
September, Christiania. (Sø-
Tillæg S. 22
Dødsfald i Norge.
skende og Svigerinde: Ulrik R.,
Marie R. og Hedevig R., f.
Rosing).
Ross, Hans Christian, 18 V« A., 8.
Marts, Bergen. (Forældre: Im-
manuel R. og Amunda R., f.
Nordrum).
Ross, Karsten Klingenberg, fhv.
Overlærer, 81 A., 14. Maj, Man-
dal. (Familie).
Rude, Hans Peter, Foged i Mandals
Fogderi, f. 1833, 29. Marts, Man-
dal. (Hustru: Laura R., f. Gar-
ben, og 4 Børn).
Rustad, Einar Thorbjørn, Kontorist,
27 A., 24. Februar, Christiania.
(Moder og Søskende: Marthine
R., Eivind R., Olaf R. og Ragna
Dehli, f. R.).
Ryen, Marie Frimann, f. Glaltung,
(Enke efter Underfoged R.), 61
A., 20. Oktober, Christiania.
(Børn).
Ryen, Petronelle Marie, 63 A., 25.
December, Christiania. (Søster:
Anna Barfoed).
Rynning, Anne Margrethe, f. Holter-
mann, 56 A., 10. Februar, Chri-
stiania. (Mand: P. E. R.).
Rynning, Carl August, Student, 71
A., 2. Februar, Snaasen. (Svo-
ger: L. P. Eister, Surendalen).
Røer, Signe, ^Vi2 A., 11. Juni, Næs-
odden. (Forældre: Mathias R.,
ORSagfører, og Hilda R., f. Holt).
Rønneberg, Hanna Nicoline, f. Ramm,
20. September, Aalesund. (Mand:
H. E. R.).
Sahl, Jens, Kjøbmand i Aalesund,
73 A., 13. August, Ørskog.
(Slægtninge, Aalesund).
Salvesen, Anna, f. Beckmann, 75 Å.,
18. April, Arendal. (Børn).
Samuelsen, Hans Arveschou, Bog-
handler, 66 A., 22. Oktober,
Hamar. (Hustru: Barbra S.,
f. Borchgrevink).
Samuelsen, Henry Parr, Grosserer,
87 V2 A., 18. Februar, Drøbak.
(Hustru: Elise S., f. — ).
Sandberg, Karenus Fredrik, Ve A.,
6. Oktober, Christiania. (For-
ældre: Fredr. S. og Louise S.,
f. Bruu).
Saxlund, Ulf Eivind, "A^ A., 3. No-
vember, Laurvik. (Forældre:
C. M. S., Premierløjtnant og
Eskilda S., f. Bruun).
Seavenius, Borghild, 5V2 A., 8. Fe-
bruar, og Hans Thilligner, Va
A., 29. Januar, Christiania.
(Forældre : M. R. S. og Ragna S.).
Sohaannlng, Hans, Kjøbmand, 80
A., 28. September, Kragerø.
(Søskende: F. S., Johan S. og
Anna S., Throndhjem og Pors-
grund).
Sohanche, Carl Frimann, Byfoged,
74 A., 6. September, Sandefjord.
(Hustru: Kaja S., f. Schydtz).
SohandorfT, Anne Sophie Dorph,
f. Bjelke, 65 A., 23. Januar,
Hadeland. (Datter: Olava S.).
Sohanke, Johannes, Grosserer, 57
A., 28. Juni, Christiania.
SoharfTenberg, Betzy Caroline Otilie,
f. Dietrichson, 55 A., 20. Maj,
Molde. (Mand: H. C. S., Krigs-
kommissær).
SoharfTenberg, Kristian Peter Kreutz,
Toldbetjent, 54 V2 A., 10. Juli,
Throndhjem. (Hustru : Cathrine
S., f. Blaauw).
Scheen, Maren Kirstine, f. Kaas, 63
A., 28. September, Christiania.
(Døtre og Søster: Thoma Pe-
tersen, Benny S. og Karoline
Isaachsen, f. Kaas).
Soheen, Michalia Dorthea, f. Thiis,
(Enke efter Distriktslæge C. H.
S.), 71 A., 21. Marts, Risør.
(Børn: Abr. B. S., Bylæge, og
Hanna Hoyer, f. S.).
Scheie, Tarjer, f. — , 8OV2 A., 13.
August, Christianssand. (Søn:
Thorvald S., Prest).
Soheitlie, Mathea, f. Hals, 84 A., 3.
Maj, Horten. (Børn, Christia-
nia og Horten).
Sohetelig, Bertram Fredrik, Skibs-
reder, 717« A., 17. Marts, Chri-
Dødsfald i Norge.
Tillæg S. 23
stiania. (Hustru: Constance B.,
f. Molwig).
Schibbye, Julius, 74 A., 20. Novem-
ber, Kjøbenhavn. (Broder; L.
B. S., Ensjø pr. Christiania).
Schielderup, Petra Regina, 25. Maj,
ved Opera comique's Brand,
Paris. (Fastere og Plejebroder:
Kristine S., Katrine S. og Jan
Greve, Bergen).
Schiertz, Franz Wilhelm, Arkitekt
og Landskabsmaler, 74 A., 6.
Oktober, Balestrand. (Hustru:
Sophie S., f. ^ren).
Schilling, Signe Petronelle, 2V3 A.,
26. Januar, Christiania. (For-
ældre: F. C. S. og Nora S., f.
Hilsen).
Schirmer, Heinrich Ernst, Arkitekt,
73 A., 6. December, Giessen i
Hessen. (Hustru: Louise S.).
Schive, Christian Herman, V2 ^'t
3. Marts, Christiania. (Forældre:
H. S., Forvalter, og Dina S., f.
Magnus).
Schive, Christiane, f. WiUe (Enke
efter Foged overStjør-og Værdal
Jacob S.), 82 A., 22. Juli, Tikjøb
pr. Fredensborg. (Søn og Sviger-
datter: Jakob Schiwe, Land-
skabsmaler, og Clara Schiwe,
f. Lambrecht).
Schjander, Sara, f. Fritzner, 27 A.,
28. Decbr., Christiania. (Mand:
Niels S., Cand. real.).
Schjelderup, Betzy Susanha, f. Si-
vertsen, 40 A., 3. December,
Bergen. (Mand: Lauritz S.,
Kjøbmand).
Schjelderup, Christoffer Andreas,
Distriktslæge, 71 V^ A., 10. Fe-
bruar, Throndenæs. (Sønner:
Halfdan S. og Gunnar S.).
Schjelderup, Thora Pauline, f. John-
sen, 14. Maj, Harstad i Thronde-
næs. (Mand: Hjalmar S.).
Schjerden, Gudbrand, Fejerinspek-
tør, 80 V2 A., 22 Juli, Christia-
nia. (Børn).
Schjølberg, Johanna Christine, f.
Schmidt, 92 A., 25. November,
Throndhjem. (Mand: N. H. S.)
Schjønneberg, Asta Leonore, 19 A.,
15. Marts, Christiania. (Moder:
Antonette S., f. Olsen).
Schjeth, Julie, 24 A., 22. Oktober,
Christiania. (Moder: Alvilde S.,
f. Schreiner).
Schlyiter, Hanna, 72 A., 18. Juni,
Drammen. (Søskende).
Sohløsser-Mjeller, Christian Fredrik
Johannes Engelbreth, 17« A.,
9. Juni, Throndhjem. (Fader:
K. N. S-M.).
Schmelck, Else Kathrine (Thrine),
f. Jensen, 70 A., 22. Februar,
Christiania. (Mand : Theodor
S., Og Børn).
Schmidt, Anne Serine, f. Brammer,
83 A., 2. Juni, Snarøen. (Søn:
P. S.).
Schmidt, Gustav Adolf, 177, A., 20.
Januar, Bygdø pr. Christiania.
(Forældre: Adolf S., Konditor,
og Anna Elisabeth, f. Fallmann).
Schmidt, Theodor, Kjøbmand, 41 V2
A., 7. Marts, Bergen. (L. Rob-
sahm).
Schnell, Herman Frederich, 72 A.,
29. November, Bergen. (Datter
og Svigersøn: Marie Feser, f.
S., og Daniel Feser).
Schou, Cecilie, 3 A., 19. Juli, og Jo-
han Hagelsten, Vs ^'f ^^* ^^'
gust, Christiania. (Forældre:
Eugen S. og Laura S., f. Jensen).
Schou, John Crowe, Fabrikejer, 29
A., 18. Februar, Christiania.
(Hustru: Thina S., f. Heuch).
Schoug, Elise Petrine, f. Angel, 38
A., 9. Juni, Moss. (Moder og
Svigermoder: Emilie Angel og
Kristine S.).
Schram, Albertine Lucie, 20 A., 5.
April, Bergen. (Moder: Mar-
garethe E. S., f. Wamcke).
Schram, Loigeborg, 8 A., 3. Decem-
ber, Christiania. (Forældre:
Thomas S. og Mathilde S., f.
Just).
Schreuder, Anne Margarethe, f. Hei-
Tillæg S. 24
Dødsfald i Norge.
berg, 96 A., 19. Juni, Bergen.
(Efterladte).
Solireuder, Elisabeth Fredrikke Ca*
thrine, f. Sohreuder, 30. No-
vember, Entumeni, Zulu. (Bro-
der og Svigerinde: P. S. og
Henriette S., f. Lund).
Sehroeter, Fredrikke Sophie, f. Hage-
mann, 84 V, A., 27. Oktober,
Drammen. (Børnebørn).
Miroder, Christopher Paul Ham-
mer, fhv. Oberstløjtnant, Rid-
der, 89 A., 18. April, Christia-
nia. (Hustru: Hanna S., f.
Gether).
Miubarth, H. F., Bagermester, 38
A., 30. Marts, ved Ulykkestil-
fælde, Kongshavn ved Chri-
stiania. (Hustru: Othilie S., f.
Schøyen).
Schuit, Emmy Augusta, Vs A., 12.
Juni, Kraakstad. (Forældre:
P. S., Sogneprest, og Emmy
S., f. ~).
Sebnitz, Elen Kristine, 85 A., 29.
Marts, Eidsberg. (K. T. Klin-
genberg. Distriktslæge).
Sehuiz, Karl, 18 A., 26. Juni, Gihle
i Stokke. (Forældre: Carl S.,
Kaptejn, p. t. Kommandant, og
Emilie S., f. Andersen, Yardø).
Schwabe, Marthe Dorothea, f. Som-
merschield, 91 Vs A., 18. August,
Gjøvik. (Børn).
Sobwartz, Jens Arbo, 17 A., 6. No-
vember, Drammen. (Forældre:
J. Arbo S., Advokat, og Anna
S., f. Allum).
Sobweigaard, Jørgen Fredrik, 18 D.,
29. Juli, Christiania. (Foræl-
dre: J. S. og Margrethe S., f.
Stang).
Scbiibeler, Maren Elisabeth, 84 A.,
10. Maj, Fredriksstad. (Moder:
Elen Marie S.).
Sebdnheyder, Otto, Civilingeniør, 51
A., 7. Juni, Christiania. (Hus>
tru: Thea S., f. Blehr).
Schøning, Christian Monrad, Skibs-
reder, 71 A., 31. Januar, Soliun.
(Sønner og Svigerdøtre: Karl
S., Mathias S., Hermana S., fr
Krag, og Gustava S., f. Wins-
nes. Porsgrund).
Sohøning, Ole Meldahl, Kjøbmand^
80 A., 16. Maj, Tromsø. (Søn:
Gerhard S.).
Seeberf , Sigrid, 8 A., 8. Juli, Chri-
stiania. (Forældre: F. G. S.,
Premierløjtnant, og Valborg S.y
f. Sissener).
Seippel, Ferdinand, Konsul, 5. Juni,.
Heggelund i Birid. (Børn).
Selsbak, Elisabeth Christine, f. Lo-
rentsen, 52 A., 29. Juni, Thrond-
hjem. (Mand og Børn).
Sem, Anne Kathrine, f. Kreutz, 9.
Januar, Hamar. (Døtre: Ida S.
og Elisabeth Platou, f. S.).
Sigholt, Caroline, f. — , 67 A., 23.
December, Havre. (Datter og
Svigersøn: Hilma Anderssen, L
S., og Hans C. Anderssen,
Skibsfører).
Sinding, Harald, 8 A., 25. Juni^
Christiania. (Forældre: E. A.
H. S. og Alfhild S., f. Bassøe).
Sinding, Ulrik Christian, fhv. Skibs^
fører, 48 A., 11. Juni, Chri-
stiania. (Søskende).
Sinding-Larsen, Elisabeth, f. Lange,
45 A., 14. December, Christia-
nia. (Mand : Alfr. S.-L.).
Sivertsen, Maren Katrine, f. Lerche,
92 A., 5. Marts, Tønsberg. (Ku-
sine og Plejedatter : Stine Linde-
man).
Sivertsen, Ole Severin, Kjøbmand,
77V2 A., 20. November, Risør.
(Hustru: Emilie S., f. Thiis).
Skanoke, Frd. Edv., Agent., 36 A.,
5. Januar, Drøbak. (Forældre:
T. S. og G. Katharina S., f.
Ditlefsen).
Skanoke, G. Katharina, f. Ditlefsen,
8OV4 A., 2, September, Drøbak.
(Mand: T. S.).
Skari, Hans Eriksen, 80 A., 28. Au-
gust, Christiania. (Hustru : Ber-
gitte S., f. Fridtz).
Skeyen, Kristian, Tandlæge, 38 A.,
1. December, Christiania. (Sø-
Dødsfald i Norge.
Tillæg S. 25
skende: O. S., Tandlæge, Dina
Bøhn, f. S., og Mina S.).
Snith, Alfred Dietrichs, B A., 26.
Juli, Ørlandet. (Forældre: H.
R. S., Distriktslæge, og Anna
S., f. —).
Stiith, Didrik Cappelen, Kjøbmand,
f. 25. Juli 1845, 3. Marts, Øster-
sund. (Hustru: Wendela S., f.
Isaksson, og 5 Børn).
Smith, N., fhv. Fyrforvalter, 86
A., 18. Januar, Ekersund. (Hus-
tru: Hanna S., f. Smith, og
Børn).
Smith -Petersen, Morten, Sagfører,
34 A., 1. December, Grimstad.
(Hustru: Kaia S.-P., f. Ursin).
Sohl, Peter Edvard, Kjøbmand, 66
A., 21. Marts, Christiania. (Hus-
tru og Børn).
Solberg, Knud Johan Waldemar,
Overretssagfører, 39 A., 10. De-
cember, Bergen. (Svigermoder:
G. Stub, f. — ).
Solberg, Martha Margaretha, f. Stub,
35 A., 11. August, Bergen.
(Mand : W. S., Overretssagfører).
Sommerfelt, Anna Cathrine, 30. Jiuii,
Finstad i Løiten. (Forældre:
I. F. S. og Laura S., f. Steen).
Sommerfelt, Ida Jørgine, IV4 A.,
14. April, Christiania. (Foræl-
dre : Kristian S., Kaldskapellan,
og Marie S., f. Hiorth).
Sorknes, Johannes, fhv. Justitsvagt-
mester, 71 A,, 1. November,
Christiania. (Hustru: BetzyB.
S., f. Lagerkrantz).
Sparre, Einar, 12 A., 4. Juni, Chri-
stiania. (Fader: O. S.).
Sparre, Hans Jacob, fhv. Krigskom-
missær, f. 24. Oktober 1794,
29. Juni, Christiania. (Børn).
Stabell, Bertram Johan, 47V4 A., 6.
Februar, Throndhjem. (Moder:
Anna P. S., f. Berg).
Stabell, Ingeborg, 18Vs A., 3. Marts,
Coronel. (Forældre: P. E. S.
og Caroline S., f. Abrahamsen).
Stabell, Margrethe Elisabeth, 76 A.,
1. Februar, Bergen. (Søster:
Abigael Schanche, f. S.).
Steen, A. R., Kjøbmand, 65 V, A.,
24. Oktober, Fredriksstad. (Hus-
tru: Thora S., f. Schriver, og
Børn).
Steen, Johanne Jakobine, 35 A., 24.
April, Bergen. (Forældre: Lo-
rentz S., Dampskibsfører, og
Ingeborg S., f. — ),
Steen, Karoline Dorthea, f. Weck-
horst (Enke efter Prokurator
S.), 69 A., 22. Maj, Christiania.
(Døtre),
Steimler, Fredrik Hesselman, 73 A.,
10. Marts, Bergen. (Hustru:
Anne S., f. — ).
Stenersen, Cathrine Elisabeth, f.
Borchsenius, (Enke efter Sogne-
prest Andreas N. H. S.), 75 A.,
29. Januar, Christiania. (Søn-
ner: Jonas H. S. og L. B. S.).
Stibolt, Christine, f. Schavland, 92
A., 19. Juli, Throndhjem. (Dat-
ter: Inger Christiansen, f. S.).
Stokke, Hans Hansen, Toldbetjent,
66 A., 13. Marts, Drammen.
(Børn).
Stolt, Johan Lauritz, Mægler, 607«
A., 4. Juli, Christiania. (Hus-
tru: Albertha S., f. Stolt).
Storjohann, Ferdinand, Kjøbmand,
89V2 A., 14. Februar, Bergen.
(Børn).
Strøm, Fredrik Sahlgaard, Vs A.,
15. Februar, Christiania. (For-
ældre: Oluf S. og Marie S., f.
Sahlgaard).
Strøm, Johan Ludvig Kltiver, Post-
expeditør, 32 V9 A., 26. Marts,
Throndhjem. (Moder: Johanna
S., f. Walsøe, og 2 Børn).
Strøm, Rebekka Dorthea, f. Heyer-
dahl, 84 A., 28. Juni, Christia-
nia. (Efterladte).
Støren, Adolf Kristoffer Wessel,
Ingeniør, 42 A., 29. Oktober,
Christiania. (Moder: Laura S.,
f. Krefting).
Støren, Dina, f. Steenstrup, 34 A.,
Tillæg S. 26
Dødsfald i Korge.
1 . August, Throndhj em. (Mand :
Reinh. S., Distriktsingeniør).
Svanae, Chr. C, Gaardbruger, fhv.
Storthingsrepræsentant, ll^U A.,
26. August, Solberg pr. Svanø.
(Børn).
Svenningsen, Svenning, Kjøbmand,
64 Va A., 13. Februar, Christia-
nia. (Hustru: Laura S., f.
Kokkinn).
Sverdrup, Peter Jakob, Student, 21 V4
A., 5. Juni, ved Ulykkestilfælde
paa en Fjeldtur. (Fader og
Stedmoder: Hartvig S. og So-
phie S., f. Stephansen, Vaagan
i Lekø).
Swane, Johan Sigvart, 24 A., 28.
November, Sandviken v. Chri-
stiania. (Severine S., f. Dahl,
Gottlieb S. og Dorthea S.).
Sylow, Magdalene Cecilie Cathrine,
f. Mejdell, 81 A., 16. August,
Christiania. (Børn).
Szacinski de Rawicz, Kasimir, 85 A.,
2. Februar, Frankrige. (Broder
og Svigerinde: L. S. og Hulda
S., f. Hansen, Christiania).
Sarlye, Carl, 187* A., 5. Februar,
Molde. (Forældre: J.M. S., Kap-
tein, og Lydia S., f. Middelthon).
Taarvig, Marie, f. Helmer, 75 A.,
17. December, Grimstad. (Søn-
ner: Aug. T. og Chr. T.).
Tandberg, Edvard Nathanael, 4 Vi
M., 26. April, Christiania. (For-
ældre: Edv. T. og Doris T., f.
Hafslund).
Tandberg, Hans Andreas, 71 A., 6.
December, Næs, Hallingdal.
(Hustru: Olava T., f. Skaugstad).
von Tangen, Karen, 59 A., 10. Ok-
tober, Kjøbenhavn. (Moder:
Christine v. T., f. Hammer).
Teilman, Borghild, Vs -^v l^- Juli,
og Kristiane Mathilde, 2 A., 14.
September, Christiania. (For-
ældre: Andreas T. og Sofie T.,
f. BuU).
Teiener, Marie Elisabeth, f. Schou,
(Enke efter Provst T.), 83V2 A.,
18. Juli, Christiania. (Niece:
Charlotte T.).
Tengwall, Olaf Jørgen, 63 A., 2.
Juli, Throndhj em. (Hustru: J.
T., f. Hauff).
Thams, Birgitte Kristine, f. Thams,
(Enke efter Stabskaptein i Ar-
tilleriet Lars T.), 89 A., 5. April,
Christiania. (Sønnesøn: B. T.,
Premierløitnant , og Søster:
Elisabeth Dunker, f. Thams).
Thams, Johan Ludvig, Assurance-
inspektør, 63 A., 17. August,
Christiania. (Hustru : Fredrikke
T., f. Taraldsen).
Thams, Mathilde Dorthea Eugenie,
f. Sissener, (Enke efter Kanal-
direktør T.), 67 V2 A., 28. De-
cember, Christiania. (Søn: B.
T., Premierløitnant).
Thaulow, Jacob Martinius, 18 A., 17.
Januar, ved Dampskibet „De-
france^s Forlis. (Moder: Sølga
T., f. Lexow, Stavanger).
Thesen, Arild Leonhard, Byfoged,
48 A., 21. Juli, Aalesund. (Sø-
skende).
Thi is, Jens, sen.. Konsul, 6. Novem-
ber, Risør. (Søn og Svigersøn:
Abr. B. T. og And. Jørgensen,
Postexpeditør).
Thome, Agnes, 6V2 A., 22. April,
Throndhjem. (Forældre: L. T.,
Artillerikaptein, og Elise T., f.
Thome).
Thomesen, Thomas, Konsul, Skibs-
reder, tidligere Storthingsrepræ-
sentant for Kragerø, 71 A., 4.
Februar, Christiania. (Børn).
Thomle, Magdalene Marie, 35 A., 10.
Januar, Christiania. (Forældre:
L S. T. Og Juliane T.).
Thommesen, Kaja, f. Roverud, 77 A.,
6. September, Christiania. (Børn :
M. T., Kaptein i Artilleriety og
Marie Pay, f. T.).
Thomsen, Jess, Konsul, 54 A., 20.
Februar, Christiania. (Hustru:
Elise T., f. Døderlein).
IThorne, Alice, 8V2 M., 15. Juli,
Dødsfald i Norge.
Fillæg S. 27
Arendal. (Forældre: H. P. T.
og Henriette T., f. Smith).
Thorp, A. C, Postexpeditør, 53 A.,
6. Oktober, Drøbak. (Hustru:
Marie T., f. Østby).
Thue, Louise Emilie Hoffelt, Ve A.,
20. Juli, Christiania. (Foræl-
dre : H. J. T., Læge, og Johanne
T., f. Rytterager).
Thttrmann, Fanny, 16 A., 9. Juni,
Christiania. (Forældre: P. T.
og Anna T., f. Enzinger).
Tidemand, Claudine Marie Bergitte,
f. Jæger, (Enke efter Maler
Adolph T.), f. 8. August 1817,
6. Januar, Christiania. (Søster:
Nikoline T., f. Jæger).
Timme, Augusta Fredrikke, 8. Jimi,
Throndhjem. (Søskende).
Timme, Einar, Cand. juris, 28 A.,
13. April, Vækkerø. (Forældre:
H. T. og Gustava T., f. Clausen).
TischendorfT, Gottlieb Joachim Lin-
stow, Cand. theoL, 76 A., 29.
Maj, Christiania. (Svigerinde:
Tina T., f. Thue, Christiania,
og Brodersønner, Bergen).
Torne«, Johan Henrik, 41 A., 18.
Februar, Bergen. (Moder: Mag-
dalene Christine T., f. Wiese).
Tronslien, Marit, f. Skancke, 53 A.,
28. August , Lilleelvedalen.
(Børn).
Tronslien, Peder, 58V3 A., 18. Juli,
Lilleelvedalen. (Hustru: Marit
T., f. Skancke).
Trønnes, Anne Sirene, f. Messelt,
56 A., 1. Januar, Stai i Stor-
elvedalen. (Mand: Per T., Sag-
fører).
Trønnes, Helga, IV4 A., 20 Januar,
Christiania. (Forældre: Jacob
T. og Hanna T.).
Tybring, Hans Henrik Emil, fhv.
Sogneprest til Vaaler, 82 A.,
30. Maj, Christiania. (Hustru:
Egedia T., f. Blom).
Tønderød, Juliane Sofie, f. Zwilg-
meyer, (Enke efter Gaardbruger
Jens Svendsen T.), 84 A., 6.
Juli, Christiania. (Søskende).
Tøstie, Signe Marie, 9 M. 27. D.,
12. August, Christiania. (For-
ældi-e:. Hjalmar T. og Laura T.,
f. Ellingsen).
Ulsteen, Elen Marie, f. Nerdrum, 20.
Maj, Minneapolis, U. S. A.
(Søn: Carl U., Minneapolis, og
Børn, Norge).
Unger, Albert Julius, Murmester,
68 A., 10. Januar, Christiania.
(Nevø og Niece: Carl U., Høieste-
retsadvokat, 6g Clara U., f.
Hildebrandt).
Unger, Anna, f. Hansen, 62 V2 A.,
24. Maj, Bergen. (Mand: Carl
U., Lods).
Unger, Olaf, 3 A., 1. December,
Solberg i Bærum. (Moder: Ka-
ren U., f. Lund).
Utne, B., Lensmand, 787« A., 7.
Juli, Tysnes. (Børn og Sviger-
børn).
Waaler, Helga Louise, f. Muus, 40Y,
A., 27. December, Christiania.
(Mand: C. W., Skibsfører).
Valeur, Gjertrud Helene, f. Schuman,
75 A., 21. Maj, Christiania.
(Mand: P. V., fhv. Sogneprest).
Wang, Ella, V^ A., 20. Juli, Chri-
stiania. (Forældre: Jens W.
og Hanna W.).
Wattne, Einar, Styrmand, 18. No-
vember, Mandal. (Fader: L. W.).
Vauvert, Thora Nicoline, 51 A., 5.
Februar, Porsgrund. (Søskende:
Mathias V. og Louise V.).
Weckhorst, Johanne Anthonette, 74
A., 16. Oktober, Laurvik. (Sø-
ster: Julie Arbo).
Wedel -Jarleberg, Thea, 8V» A., 4.
Marts, Nizza. (Forældre: Her-
man W.-J., Premierløitnant, og
Mathilde W.-J., f. Meyer).
Vedeler, Anna Sophie, f. Wiese, 75
A., 2. August, Bergen. (Søn-
ner: Dr. med. B. V. og Theodor
V., Kjøbmand, Christiania og
Bergen).
Vedeler, Lilly, 2 A., 19. Juli, Bergen.
(Forældre: Krohn V., Bylæge,
og Ottelia V., f. Smith).
Tillæg S. 28
Dødsfald i Norge.
Vedjffe, Johanne Marie , f. — , (Enke
efter Overtoldbetjent V.), 91 A.,
30. Maj; Christiania. (Børn).
Weidemann, Hannibal August, 74
A., 23. April, Stenberg, Thoten.
(Søstre).
Weinholdt, Christian Carl, Violinist,
73 A., 30. November, Christia-
nia. (Børn).
WeJileinBRn, ing^r' Mane, f. — , Kam--
merherreinde, (Enke efter Kabi-
netskammerherre W.), 88 A.,
3. Maj, Christiania. (Søn: F.
W., Læge).
Werenskiold, Erik, 1 A., 1. Februar,
Sandviken v. Christiania. (For-
ældre: Erik W., Genremaler,
og Sofie W., f. Thomesen).
Werenskiold, Fredrik Daniel, fhv.
Kaptein, 877* A., 9. Maj, Chri-
stiania. (Hustru: Jensine W.,
f. Ebeltoft).
Werenskiold, Peter, Vi2 A., 26. No-
vember, Kongsberg. (Forældre:
P. W. og Martha W., f. Paaske).
Werring, Ferdinand, Bundtmager,
<^6 A. , 26. Marts, Christiania.
(Hustru: Ingeborg W., f. — ,
og Søn).
Wesenberg, Lorentz, Kjøbmand, 8172
A., 16. September, Bergen.
(Sønner og Svigerdatter: Jacob
W. L. S., Fred. W. L. S. og
Gottliebe W., f. Mohn).
Westrem, Inger, 1 A., 29. Oktober,
Vestre Åker. (Forældre: Erik
W. og Marie W.).
Wettergreen , Magdalene Susanne
Gram, IV4 A., 22. Juli, Hvites-
ejd. (Forældre: L. Th. W.
Overretssagfører, og Martha W.,
f. Lange).
Wettergreen , Peter Boyesen, fhv.
Provst og Sogneprest til Eisør,
84 V2 A., 13. Februar, Christia-
nia. (Søn: J. W., Kontorchef).
Wiese, Ludvig, 62 A., 22. Marts,
Oakover, Sydenham Hill, Lon-
don. (Hustru: Johanna W,, f.
Witt, og Børn).
Wiig, Olai P., Gaardbruger og Fa-
brikejer, fhv. Storthingsmand,
86 A., 29. September, Stiklen i
Trøkstad. (Sønner og Sviger-
datter: H. Bache -Wiig, C.
Bache- Wiig og Amalie Bache-
Wiig, f. Holth).
Wille, Frederikke Nicoline, f. Blich,
35 A., 1. November, Christia-
nia. (Mand: A. W., Læge).
Witte, Hans Georg, iVe A., 24 Apiil,
Melhus. (Forældre: W. W.,
Læge, og Hanna W., f. Parelius).
Winsnes, Aagot, UVg A., 20. De*
cember, Bergen. (Forældre: C.
G. W., Stiftsprovst, og Laura
W., f. Fog).
Winsnes, Christian Sinding, V, A.,
11. Maj, Skien. (Forældre: Fr.
W. og Mathilde W., f. Sinding).
Winsnes, Martha Vilhelmine, f. Wil-
lumsen, (Enke efter Sogneprest
G. H. W.), 72V, A., 7. Juni,
Husaker, Vestre Slidre. (Børn).
Voigt, Carl August, 71 V2 A., 10.
Juli, Throndhjem. (Nevø og
Niece: Johann V. og Hanna V.).
Voigt, Einar, 23 A., 5. December,
Ringsaker. (Moder og Søster:
Oline V., f. — , Ek i Baade,
Gunhild Wexelsen, f. V., Chri-
stiania, samt 11 Søskende).
Wold, Carl Joakim, Bogbinder, 36
A., 6. Juni, Christiania. (Hus-
tru: Charlotte Amalie W., f.
Cocceius, og 6 Børn).
Wolff, Karen Sophie, f. Martens,
64 V4 A., 9. November, Bergen.
(Børn).
Woil, Mathilde Helene, f. Krum«
23. Oktober, Houston, Minn.,
U. S. A. (Søn og Svigerdat-
ter: Hans W., Skolebestyrer,
og Caroline W., f. Gulbrandsen,
Hønefos).
Voss, Wilhelm Frimann, 32 A., paa
Reise fra Australien til St.
Francisco. (Fader: Joach, V.,
entl. Sogneprest, Sandviken pr.
Bergen).
Woxen, Hans Johan, Student, Gaard-
bruger, 63 A., 28. Juni, Voxen
Dødsfald i Norge,
Tillæg S. 29
i Åker. (Hustru: Elise W., f.
Kyhn).
Wrangell, Emil, Styrmand, 21 A.,
Marts, paa Reise fra Oette til
% Haugesund. (Moder: Emilie W.,
f. — , Christiania).
Wriflht, Konrad Worm, 57« A., 20.
Februar, Porsgrund. (Forældre:
P. K. W. og Laura W., f. Rafn).
Wulfsberg, Anna Jacobine, .81 A.,
17. Juni, Drammen. (Søskende:
C. W. og Kathinka W.).
Wulfsberg, Carl Oscar, Politiassistent,
49 A., 20. Marts, Drammen.
(Hustru: Elise W., f. Schwartz,
og 2 Børn).
Wulfsberg, Lagertha Christovna, 217«
A., 7. Juli, ved Ulykkestilfælde,
Hankø Bad. (Fader: Jac. Edv.
W., Eker).
Wølner, Maren Helene, f. Paulsen,
77 A., 16. Februar, Holmgaard
i Faaborg. (Datter : Catharina W.).
Zetlitz, Bolette Helene, f. Jæger, 18.
Marts, Stavanger. (Mand: H.
O. Z.).
Zimmermann, Petronelle Marie, 2.
Juli, Hedrum. (Broderdatter:
Josephine Z).
Zogbaum, Dolly, 5 A., 21. November,
Christiania. (Forældre: E. Z.,
Agent, og Agnes Z., f. Wolff).
Zwilgmeyer, Caroline Henriette, 82
A., 6. Februar, Christiania.
(Søskende).
Zwilgmeyer, Margrethe Gjørwell, f.
Daae, 61 A., 21. August, Chri-
stiania. (Børn).
Zwilgmeyer, Petter Gustav, fhv. By-
foged i Østerrisør og Storthings-
repræsentant, 74 A., 14. Juni,
Christiania. (Hustru : Margrethe
Z., f. Daae).
Ørum, Samuel Andreas Lind, fhv.
Kasserer i Norges Bank, 7972
A., 18. Maj, Christiania. (Datter:
Cathrine Larpent, f. 0.).
Øvergaard, Carl Otto, Kaptein i den
svenske Armé, f. i Norge 2. Febr.
1832, 19. November, SkSfde.
(Hustru : Beda 0., f. von Holten).
Øverland, Caroline Marie, f. Lindrup,
Lærerinde, 60 A., 16. Februar,
Throndhjem. (Børn).
Tillæg
til „Dødsfald i Norge 1886".
/
Aall, Gustav Sofus Edvard, 19Vg
A., 5. December, Bahia. (Mo-
der: Sofie A., f. Grube, Thrond-
hjem).
Bauer, Marie Lundine, f. Clausen,
8672 A.'? ^1« December, Røbæk
i Bolsø. (Døtre og Svigersøn-
ner: Fredrikke Moses, f. B.,
Marie Heyerdahl, f. B., Ida C.
Parelius, f. B., Fredrik Heyer-
dahl og Johan Parelius, Chri-
stiania og Christianssund).
Bugge, Bartholomæus Mikael Berg,
Styrmand paa Kedningsdamp-
skibet „Hunter", 26 A., 27. De-
cember, ved Ulykkestilfælde,
North Cowe paa Amerikas Vest-
kyst. (Forældre: O. C. D. B.
og Catharina B., f. Engh, Bodø).
Devold, Ole Edvard, 617, A., 30. De-
cember, Aalesund. (Hustru:
Joachime D., f. Holmboe).
Gellein, Ingeborg Emilie, 23 A., 18.
December, New-York, U. S. A.
(Moder: Odine G., f. Strøm).
Hille, Hans Andreas, 747* A., De-
cember, Bolstad Jbst. (Søn og
Svigerdatter: Hans A. H. jun.
og Rebekka C. H., f. Jensen).
Krohn-Hansen, Lovisc Fredrikke, f.
Hoffmann, 24^2 A., 23. Decem
ber, Frøiens Prestegaard. (Mand :
Wollert K.-H., Sogneprest).
Møller, Frantz Oscar, Sømand, 27.
November, Foockow i Kina.
(Fader: H. M. M., Christia-
nia).
Dødsfald i Danmark
1887.
Meddelt af cand. phil. O. A. Schleisner.
Aagaard, Charlotte^ f.Bai*tholin,Enke
efter Procurator J. G. V^ A., f
i Kbhvn. 21. Mai, f. 10. Decbr.
1814.
Abrahamsen, Mads, Lærer i Kilde-
brønde, Dbnad. , f i Kbhvn.
11. Oktbr., f. i Greve 9. Septbr.
1837. (Hustru :TheclaA.,f. Fich).
Agerholm, Edvard Valdemar, afsk.
Capitain af Infanteriet, f i
Kbhvn. 13. Jan., f. 1824. (Hustru:
Vilhelmine A., f. Popp; Sønner).
Ahlmann, Heinrich August Michael,
afsk. Oberst af Fodfolket, R. af
D., t i Kbhvn. 23. Febr., f. 13.
Marts 1825. (Efterladte).
Alstrup, Estre Amalie Wilhelmine,
f. Jensen, Skibsconstructeur F.
A.'s Hustru, t i Kbhvn. 25. Marts.
Andersen, Carl Frederik Christian,
Sagfører i Helsinge, f smstds.
i Mai, 36 Aar gi. (Forældre;
Søster).
Andersen, Henriette Lovise Frede-
rikke, f. Gedde, Enke efter resid.
Capelian i Kolding N. A., f i
Kolding 17. Marts, 68 Aar gi.
(Efterladte).
Andersen, Johannes Christian, fhv.
Bogbindermester, Medstifter af
Selskabet „Holbergs Minde," f
paa Frederiksberg 18. Mai, f. i
Kbhvn. 1799. (Børn og Sviger-
søn: Vilhelmine Lynge, f. A,,
Fritz A., I. V. A., Boghandler
H. H. J. Lynge),
Andersen, Marie. f. Christiansen, Enke
efter Toldforvalter J. A., f ^•
Mai. (Sødskende; Wiggo Chri-
stiansen, Augusta Christiansen).
Andersen, Peter, Jernstøber, t V^^
Frederiksberg 18. Septbr. (Børn :
Carl A., Vilhelmine A.).
Andrea, Casper Augi\st, Consul i Port
Louis, t smstds. 10. Febr., 81
Aar gi. (Fader og Stifmoder:
Aug. Fr. A., Camilla A., f. Lange),
Andrup, Ansine Marie, f. Stougaard,
Enke efter Kammerraad, Post-
mester A., t i Lemvig 4. Marts,
78 Aar gi. (Børnebørn).
Arenfeldt, Marie Elisabeth, Frøken,
Conventualinde i Vemmetofte
Kloster, t i Kbhvn. 30. Aug.,
f. 29. Marts 1798.
von Arenstorff, Frederikke, Frøken,
t i Randers 16. Novbr., f. 24.
Mai 1806. (Søster : Kammerherre-
inde Andrea de Lichtenberg).
Arnholtz, Carl EliasViggo, afsk. Oberst
af Ingenieureorpset, Comm. af
D. 1^ Dbmd. p. p., t i Kbhvn.
22. Decbr., f. 12. Aug. 1815. (Børn).
d'Auchamp, Marie Sophie Frederikke,
f. Stiitzer, Enke efter Oberst-
Dødsfald i Danmark.
Tillæg S. 31
lieutenant H. d'A., t i Kbhvn.
6. Sept., 80 Aar gi. (Søn: By-
og Herredsfoged H. d'A. ; Datter-
datter: Louise Schmidt).
Baggesen, Anina Gustavine Engelline
Vildenradine, f.Køye, Enke efter
Major B., f i Kbhvn. 29 Mai.
(Efterladte).
Baggesen, Thomine Johanne Riise,
f. Stenfeldt, Enke efter Sogne-
præst til Oure og Veistrup R.
J. B., t paa Kringelhovgaard
6. Marts, 87 Aar gi. (Datter og
Svigersøn: Thomine Schmidt,
H. Schmidt).
Bang, Jacob Hansen, Landinspecteur,
t paa Frederiksberg 5. Marts.
(Efterladte).
Barfoed, Christiane Elisabeth, f . Prier-
gaard, Enke efter Provst, Sogne-
præst til Faxe H. P. B., f li-
Marts, 87 Aar gi. (Præst i Tomme-
rup T. E. T. B., Sofie B., Niel-
sine B., Pauline Lønborg).
Barner, Leopold Theodor, Hofjæger-
mester, Eier af Eskildstrup, f
smstds. 22. Novbr., f. 19. Juni
1809. (Børn og Svigerbørn).
Baudissin, Wolf Friedrich Ottomar,
Greve, fhv. Auditeur i Hæren,
t i Dresden i Januar, f. i Tha-
rand 22. Jan. 1812.
Bay, Hans Nielsen, Agent, Grosserer
i Kiøbenhavn, fhv. svensk-norsk
Consul i Randers, R, af D., f i
Kbhvn. 24. Mai; f. i Randers
30. Septbr. 1814. (Hustru: Ma-
thilde B., f. Lindeborg; Børn).
Bech, Peter Henrik, Sognepræst til
Tranebjerg paa Samsø, Dbmd.,
t i Tranebjerg Præst egaard 19.
Juni, 66 Aar gi. (Hustru : Marie
B., f. Fischer).
Beok, Rosalie Elisabeth, f. Borello,
Enke efter Kammerjunker B.,
t i Ordrup 18. Novbr. (Søster:
Fru A. Donau).
Becker, Anne Cathrine, f. Damm,
Enke efter Sognepræst til Gjern
og Skanderup A. B., f i Aarhus
19. Nov., 85 Aar gi. (Børn og
Børnebørn).
Becker, Erik Sophus, Etatsraad, fhv.
Byfoged i Nyborg, R. af D., f
i Kbhvn. 29. April, f. smstds.
12. Octbr. 1815. (Hustru: Louise
B. f. Schythe).
Behmann, Augusta Margrethe, f. We-
delfeldt, Enke efter Major G. W.
B., t i Kbhvn. 6. Febr. (Broder :
Oberst H. F. W.; Svigerinde:
Euph. Wedelfeldt, f. Hoffmann).
Bencke, Jørgen Hendrik, Kammer-
assessor f Opsynsmand paa
Sprogø, Dbmd., f paa Sprogø
22. Mai, 72 Aar gi. (Søn: P.
B.; Svigerdatter: Cathrine B..
f. Grønvald).
Bendix, Mariane, Frøken, f i Kbhvn.
11. Aug. (Sødskende).
Bendix, Peter Vincent, Provst for
Vindinge og Gudme Herreder,
Sognepræst til Vindinge, R. af
D., t i Vindinge Præstegaard
15. Marts, 79 Aar gi. (Hustru:
Julie Sophie B., f. Meyer).
Berg, Jensine Mathilde, f. Grøn, Enke
efter Sognepræst til Næsborg,
Salling og Outrup J. C. R. B.,
t i Kbhvn. 9. April, 73 Aar gi.
(Børn).
Bergmann, Ernst Frederik, Oand. med.,
t i Kbbvn. 8. Mai, 25 Aar gi.
(Moder Jenny B., f. Bøggild).
Berner, Gustav Georg Alexander, f
i Kbhvn. 14. Marts, f. 27. Aug.
1850. (Hustru: Caroline B., f.
Lange).
Berner, Mary, f. Christmas, Enke
efter Hofjægermester William
B., t paa Frederiksberg 15. Marts,
f. 29. April 1829. (Børn: John
B., Sophie Ræder, f. B.). Se ndfr.
Berner, William, Hofjægermester, f
paa Frederiksberg 2. Marts, f.
6. Febr. 1826. (Hustru: Mary
B., f. Christmas; Børn). Se ovfr.
Beyer, Wilhelm, Stud. theol., t i
Lyngby 24. Octbr., f. i Veilo
28. Januar 1869. (Fader : W. B).
Bierfreund, Einar, Stud. med., t i
Tillæg S. 32
Dødsfald i Danmark.
Odense 8. Jan., 23 Aar gi. (For-
ældre: Lor. B. og Hustru).
Bille, Caroline Christiane Sophie
Frederikke, f. Btilow, Enke efter
Viceadmiral, Kammerherre St.
A. B., t i Kbhvn. 15. Jan., f.
25. Sept. 1808. (Børn og Sviger-
børn).
Biørn, Kathrine Antoinette, f. Guld-
ager, Enke efter Capitain P. B.,
t paa Frederiksberg 20. Septbr.
(Datter og Svigersøn: Eulalia
Simonsen, f. B., kgl. Kammer-
sanger Niels Juel Simonsen).
Bjerring, Victor Julius, Sproglærer,
Oversætter, f paa Frederiksberg
12. Mai; f. i Kbhvn. 6. Mai 1835.
(Moder: Professorinde Louise B.,
f. Esskildsen).
Bloch, Bernhard, Overretsprocurator
i Kiøbenha vn, f smstds. 16. April,
f. smstds. 80. Juli 1831. Hustru :
Mariane B., f. Frensdorff ; Børn).
Bloch, Peter Vilhelm, Districtslæge
i Varde Lægedistrict, R. af D.,
t i Varde 20. Sept., f. i Kvong
7. Mai 1812. (Hustru: Emilie
B., f. Matthiesen; Børn og Svi-
gerbørn).
Blaidel, August Ehlers, Sognepræst
til Assens og Klakring, f i
Assens Præstegaard 8. Novbr.,
70 Aar gi. (Hustru: Augusta
B., f. Prahl; Børn).
Boisen, Meta Cathrine Marie Bang,
f. Grundtvig, Enke efter Capel-
lan til Vartov P. O. B., Datter
af N. F. S. Grundtvig, f paa*
Grefsen Badeanstalt ved Chri-
stiania 23. August, f. 27. Mai
1827. (Børn: Elisabeth B., Told-
assistent Fr. B., Præst Ha-
rald B.).
Bokkenheueer, Christian Peter, afsk.
Oberst af Infanteriet, f i Kbhvn.
27. Jan., f. smstds. 2. Octbr.
1808. (Børn).
Borthig, Christiane Louise Frede-
rikke, f. Gerlach, Enke efter
Major B., f i Kbhvn. 27. Mai
(Paarørende).
Both, Frederik Ludvig, Premier-
lieutenant, topografisk Forfatter,
t i Kbhvn. 2. Jan., 64 Aar gi.
(Helga Hornbeck, f. B.; Mu-
siker Louis Hornbeck).
Branth, Sofie Fanny Conradine, f.
Dumreicher, Sognepræst til
Ousted og Taaning F. I. Deich-
mann Branth's Hustru, f i Snep-
trup Præstegaard 13. Decbr., 49
Aar gi.
Brasen, Ole Frederik Christian, Kam-
merraad, fhv. Contairchef under
Kjøbenhavns Magistrat, f i
Kbhvn. 18. April. (Sødskende:
Caroline B., Overintendant C.
E. B., Ritmester O. E. V. B.).
Brechwoldt, Adolphine, f. Lindholm,
Enke efter Major, fliv. Post-
mester i Aarhus J. J. B., t i
Kbhvn. 12. Juli, f. 15. Juli 1800.
(Broder: Kammerherre V.Lind-
holm).
Brock, Gustav, Vaabenmaler under
det kgl. Ordenscapitul, 38 Aar
gi., og Hustru: Minna Brock, f.
Zwinge, f ved Helsingborg 23.
August , ved Ulykkestilfælde
(Svampeforgiftning). (Efter-
ladte).
Bruun, August Emil, Capitain, fhv.
Hofbager, t paa Frederiksberg
5. Decbr., f. i Kbhvn. 4. Juni
1812. (Hustru: Ida B., f. Brøn-
dum).
Bruun, Frederik Christian, Legations-
raad, fhv. Fuldmægtig i Uden-
rigsministeriet, R. af D., Dbmd.
p. p., t i Kbhvn. 26. Jan., f.
smstds. 11. Mai 1827. (Hustru:
W. B.; Datter).
Buchwald, Carl Valdemar, Hofjæger-
mester, Eier af Øbjerggaard, R.
af D., t paa Øbjerggaard 24.
August, f. 23. Marts 1817. (Hus-
tru : Christine B., f. Aarestrup ;
Børn).
Budtz, Ephra Christine Vilhelmine,
f. Mertins, Enke efter Sogne-
præst til Finderup P. I. B., f
Dødsfald i Danmark.
Tillæg S. 38
i Kbhvn. 16. Jan., 76 Aar gi.
(Børn).
Bull, Jørgine Aletta Nielsine, f. Ben-
zon. Kammerjunker G. BuUs
Hustru, t i Wiesbaden 25.Decbr.,
f. 9. Marts 1854.
Bunkeflod, Tyge Josias, afsk. Capitain
af Infanteriets Krigsreserve, R.
af D., t i Kbhvn. 8. Nov. ; f. 1820.
(Sødskende).
Busch, Johan Henrik, Toldassistent
i Viborg, f smstds. 22, Octbr., f.
21. Jan. 1813.
Busch, Marie Christiane, Frøken, f
i Kbhvn. 14. April. (Broder:
Overretssagfører Ludvig B.).
Busck, Catharine, f. Rohmann, Jæger-
mester C. Buscks Hustru, f paa
Frederiksberg 9. Marts.
Biilow, Frederik Oscar Nicolai, Cand.
phil.. Lærer, f iKbhvn.21.Febr.;
f. 10. April 1848. (Hustru: Chri-
stiane B., f. Johansen; Børn).
Biilow, Herman Frederik Rudolf, Eier
af Anderupgaard, f smstds. 10.
Marts, 83 Aar gi.
Biilow, Wilhelmine Dorothea, Frøken,
t paa Frederiksberg 17. Decbr.
(Niece: Enkefru Betzy Paulsen,
f. Comtesse Schaffalitzky de
Muckadell).
Bsngild, David Hornsyld, Rector ved
Aalborg Cathedralskole, f i Aal-
borg 22. Mai; f. 28. Febr. 1829.
(Hustru: Marie B., f. Kruse).
Bsgh, Ane Christiane, f. He^schend,
Enke efter Provst, Sognepræst
til Kirke-Helsinge P. H. B., f
i Kbhvn. 19. Octbr. (Søster:
Mathilde Baagøe, f. Herschend).
Bønsoe, Augusta, f. Møller, Enke
efter Skibscapitain F. C. B., t
i Kbhvn. 8. Jan. (Børn: M.
Rudelbach, E. Rønne, P. Rønne).
Bøving, Frantz Johan Gerhard, Etats-
raad, fhv. Hovedbogholder i
Nationalbanken, R. af D., t i
Kbhvn. 27. Octbr. (Hustru: Ni-
. coline B., f. Knudsen).
Carlsen, Edvard Joachim, Procurator
i Kjøbenhavn, t smstds. 11. Mai.
(Hustru: Mine C, f. Andersen;
Døtre).
Carlsen, Hans Rasmussen, Kammer-
herre, Hofjægermester, Besidder
af Stamhuset Gammel Kjøge-
gaard. Medlem af Landsthii^et,
fhv. Lidenrigsminister, fhv. Med-
lem af Rigsraadet, t P^^ Gam-
mel Kjøgegaard 2. Juli, f. smstds.
28. Octbr. 1810. (Datter : Emmy C).
Carlsen, Vilhelm Edvard, fhv. kgl.
Capelmusicus, R. af D., f i Kbhvn.
14. April, f. smstds. 4. Sept.
1810. (Efterladte).
Carstens, Johan Bernhard, Justits-
raad, fhv. Actuar i Bordesholm,
t i Altona 5. Januar, 80 Aar gi.
Caspersohn, Carl Frederik, Kammer-
raad^ fhv. Toldassistent i Kjø-
benhavn, Dbmd., t paa Frede-
riksberg 20. Oct., f. 21. Decbr.
1812. (Børn og Svigerbørn: Fre-
derik C, Marie C, f. Mathe,
Olaf C, Hansine C, f. Madsen,
Anna C).
Castenschiold, Vilhelmine Charlotte
Elisabeth, f. Olsen, fhv.Districts-
læge L. V, Castenschiolds Hustru,
t i Kbhvn. 29. Juni, f. smstds.
6. Febr. 1809.
Castenskiold, Petrea Dorothea, f. Møl-
ler, Enke efter Geheimeetats-
raad, fhv. Overpostmester P. C.
C, t paa Frederiksberg 8 Sept.,
f. 15. Nov. 1809. (Datter : Anna
Krag, f. C).
Christensen, Carl Adolf Ferdinand,
Sadelmagermester, fhv. Medlem
af Folkethinget, f i Kbhvn. 25.
Marts, f. smstds. 26. Juni 1811.
Christensen, Casper, fhv. Sognepræst
til Svallerup i Sjællands Stift,
t paa Frederiksberg 17. Aug.,
85 Aar gi. (Børn og Svigerbørn).
Christensen, Louise, f. Stephansen,
fhv. Postmester, Capitain Chri-
stensens Hustru, t paa Frede-
riksberg i Juni.
Christophersen, Michael, Cand. theoL,
t i Sjolte pr. Præstø 14. Novbr.
3
Tillæg S. 84
Dødsfald i Danmark.
(Forældre: C. W. C, Petrea C,
f. Hartmann).
Claudi, Louise Frederikke^ f. Holst^
Enke efter Justitsraad C. B. C,
t i Kbhvn. 19. Febr. (Efterladte)
Clausen , Erik , Premierlieutenant
Toldassistent i Nyborg, t smstds
25. Jan., f. 22. Marts 1820.
Clausen, Frederik, Gaardeier, Amts
raadsmedlem, f P^^ Bellinge
Møllegaard 21. Decbr., 39 Aar gi
Colbjørnsen, Annette Marie Christine
f. Østergaard, Enke efter Cand
juris C. C, t i Kbhvn. 30. Juli
(Børn).
de Coninck, Jean Henry, fhv. neder
landsk Consul i Kjøbenhavn, f
paa St. Hans Hospital 22. Octbr
(Sødskende).
Cortsen, Søren Johan, Sagfører
Hjørring, f smstds. i Novbr.
37 Aar gi.
Cramer, Frits Adolph Niels, Brand
directeur i Svendljorg, f smstds
13. Aug., 53 Aar gi.
Croné, Vilhelm Christopher, Etats-
raad, fhv. Politidirecteur i Kjø-
benhavn, Stk. af D., Dbmd. p.
p., t i Hornbæk 18. Octbr., f. i
Nyborg 10 Nov. 1813. (Hustru:
Erikka C; Børn).
Damborg, Elna Marie, f. Brix, Sogne-
præst til Dalum A. D.'s Hustru,
t i Dalum Præstegaard 29. Juni,
43 Aar gi.
Daugaard, Hans Jørgen Emil, Capitain
i Ingenieurcorpset, f i Kbhvn.
30. Juli, f. 4. Sept. 1847. (Hus-
tru: Elisabet D., f. HoflPmeyer).
Didrichsen, Didrich Ferdinand, fhv.
Professor ved Universitetet, fhv.
Directeur for botanisk Have, R.
af D., t paa Frederiksberg 20.
Marts, f. i Kbhvn. 3. Juni 1814.
(Børn og Svigersønner: Aletha
Beldring, f. D., H. Beldring,
Louise D., Jørgen Jensen).
Drackenberg, Severine Caroline, f.
Rasmussen, Sø - Tøihuuslieute-
nant Fr. D.'s Hustru, t i Kbhvn.
14. Septbr. (Ægtefælle, Børn:
Alma D., Kristian D., Harald
D., Prem.-Lieut. Vilhelm D.,
Svigerdatter: Johanne D., f.
Ørnstrup).
Drechsel, Emil, Cand. phil., t P^^^
Hjemrejse fra Amerika. (For-
ældre: Procurator i Slagelse
Viggo D., Gabriele D., f. Jo-
hansen).
Dreyer, Carl Albert Dines, Contoir-
chef ved de danske Statsbaner,
Secondlieut., Dbmd., R. af D.„ f i
Kbhvn.28.Aug.,60Aargl. (Hus-
tru: Doris D., f. Schmiegelow,
Datter: Margarethe Jørgensen, f.
D., Svigersøn: Peter Jørgensen).
Dumreicher, Carl Conrad Jacob
Boethe, Overretssagfører i Hel-
singe, t smstds. 4. Novbr., f.
paa Bregentved 14. Sept. 1844.
(Hustru: Maria D., f. Mørch).
Ebbesen, Sophie Hedevig Angeline,
f. Briem, Enke efter Sognepræst
til Slangerup H. C. W. E., t
paa Frederiksberg 29. Mai, 59
Aar gi. (Børn og Svigerbørn)
Egeriis, Andreas Folmer Emil, Cand
juris, t i Nykjøbing i Sjælland
25. Decbr., f. i Kjøge 12. Mai
1829. (Søster : Elise Berg, f. E.
Svoger: Districtslæge A. Berg)
von Eggers, Frederik Balthasar Nico
laus Andreas, Baron, Dyrlæge, t
paa Falster 10. Marts, f. i Itzehoe
5. Sept. 1848. (Hustru: Inge-
bojg V. E.; f. Nyholm; Børn).
von Eggers, Ingeborg Christiane, Ba-
ronesse, f. Nyholm, Fornævntes
Enke, t i Kbhvn. 10. Novbr.
(Børn).
von Essen, Philip Abraham, Com-
merceraad, kgl. Hofexpediteur
i Hamburg og Altona, R. af D.,
t paa Frederiksberg 3. Februar,
f. 28. Jimi 1«04. (Søstre).
Faartoft, Frederikke Emilie Sophie,
f . Krog, Districtslæge A. C. Faar-
tofts Hustru, t i Nykjøbing p.
M. 19. Mai; f. i Lejre Prseste-
gaard paa Suderø 22. Juli 1851.
Faber, Johannes Christian, Sogne-
Dødsfald i Danmark.
Tillæg S. 85
præst til Følleslev og Særslev i
Sjællands Stift, f i Næstved 5.
Juni, 65 Aar gi. (Børn).
Fabritius - Tengnagel , Anna Sophie
Augusta, f. Feddersen, Fideicom-
misbesidder S. F.-T.'s Hustru, f i
Lyngby 8. Sept., f . 19. Octbr. 1814.
Fabritius-Tengnagel , Hans, Eier af
Kugballegaard , Fideicommis-
besidder, f P^-a Rugballegaard
4. Juni, f. 5. Jan, 1813. (Hus-
tru: Anina Conradine F.-T.,
f. Fabritius-Tengnagel).
Fangel, Holger, fhv. Provst for Als
Nørreherred , fhv. Sognepræst
til Hagenbjerg, t i Pøhl paa
Als 28. Febr., 84 Aar gi. (Søn:
Praktis. Læge i Kbhvn. S. B. F.).
Farrer, Johan Christian, Stud. juris,
t paa Rudersdal 18. August, 28
Aar gi. (Fader: Grosserer J. C.
F.).
Feilberg, Bolette Christine, f. Rør-
dam, fhv. Sognepræst til Kirke-
Helsinge N. S. F.'s Hustru, f i
Kbhvn. 18. Novbr., 78 Aar gi.
Feilberg, Karen Johanne, f. Schouboe,
Enke efter Sognepræst til Kværn-
drup L. F., t i Kbhvn. 26. Mai,
84 Aar gi. (Børn).
Fiedler, Harald Valdemar, Birke-
dommer i Holsteinborg Birk,
Indenrigsministeriets Consulent
i Fiskerisager, R. af D. p. p., t
i Sterrede pr. Skjelskør 29. Mai,
f. paa Frederiksberg 18. Juni
1808. (Efterladte).
Fife, James Eduard, afsk. Premier-
lieutenant af Kjøbenhavns
Brandcorps, fhv. Vognfabrikant,
R. af D., t i Kbhvn. 27. Juli,
62 Aar gi. (Søster og Svoger:
Dorothea Primon, f. F., Emil
Primon).
Flinoh, Marie Sophie, f. Kaufmann,
Enke efter Xylograph A. C. F.
Flinch, t i Kbhvn. 25. Debr. f.
smstds. 15. Febr. 1811. (Helga
F., Frederikke F., f. Boje).
Fonneftbeoh , Anders , Manufactur-
handler, f i Kbhvn. 12. Febr.,
67 Aar gi. (Hustru og Børn).
F088, Holger Troels, Grosserer i
Kjøbenhavn, fhv. græsk General-
consul, t i Kbhvn. 25. Marts,
f. i Nakskov 1818. (Hustru og
Børn: Vilhelmine F., f. Hor-
nung, Emma Langgaard, f. F.,
Skuespiller Aage F., Premier-
lieutenant i Flaaden Helge F.).
Frandsen, Ludvig, afsk. Premier-
lieutenant af Rytteriet, R. af
D., t i Kbhvn. 14. Octbr., f. i
Holbæk 20. Febr. 1815. (Sød-
skende).
Fritz, Johan Christian Valeur, Fuld-
mægtig i Finantsministeriet, f
i Lyngby 7. Aug., f. i Bedsted
ved Vestervig 19. Novbr. 1884.
(Sødskende og Sødskendebøm).
Frost, Caroline Sophie, f. Bentzen,
Enke efter Districtslæge i Præstø
C. F. F., t i Kbhv. 18. Mai, f.
smstds. 3. Febr. 1812. (Sviger-
søn: Contoirchef A. Tuxværd;
Neveu: Contoirchef F. V. L.
Bentzen).
Fønss, Henrik Johan Leth, Kam-
merherre, fhv. Toldkasserer i
Nyborg, R. af D., f paa Frede-
riksberg 28. Juni, f. 7. Febr.
1796. (Hustru: Louise F., f.
Rigsgrevinde Schmettau; Søn-
ner: Toldassistent Christian F.,
Secretair Louis F.; Svigerdøtre:
Nonni F., f . Rigsgrevinde Schmet-
tau; Lydia F., f. Theill).
Gandil, Louise, Frøken, f i Kbhvn.
1. Febr., 89 Aar gi. (Efterladte).
Garde, Luise Marie, f. Westergaard,
prakt. Læge I. G.'s Hustru, (1®
gift med Grosserer i Kbhvn. E.
C. Kornerup), t paa Frederiks-
berg 6. Juli, f. 12. Jan. 1836.
Gedde, Ove, Postexpedient i Kjøben-
havn, t smstds. 1 Juli. (Moder :
Oberstinde Emmy G.; Søster).
Gerner, Sophie Elisabeth Antoinette,
f. Langreuter, Enke efter Over-
læge A. Gerner, f paa Frede-
riksberg 5. Juni.
3*
Tillæg S. ae
Dødsfald i Danmark.
GersdorfT, Nicolai^ Baron , russisk
Oberst, Fideicommisbesidder, f
i Arcachon 23. April, f. 13. Decbr.
1818. (Børn: Lieut. Baron N.
G., Kammerjunker, Prem. Lieut.
Baron S. G., Olga d'Amslér).
Gianelli, Gaudenz, Oonditor i Kjøben-
havn, fhv. Capitain i Borger-
væbningen, t i Graubiinden 27.
Septbr., f. i Cassaccia i Schweitz
20. Oct. 1828. (Broder: R. G.).
GJølbye, Francisca Maria, f. Baads-
gaard, Enke efter Sognepræst
til Aarslev og Hørning N. B. G.,
t i Randers i Octbr., 70 Aar gi.
Gleerup, Abraham, fhv. Grosserer i
Kjøbenhavn, f i Aarup 22.
Octbr., f. i Hygum 27. Marts
1812. (Hustru: Bothilde G., f.
Bramsløw).
GoldftChmidt, Meyer Aaron, Professor,
Forfatter, R. af D., f pa«- Fre-
deriksberg 15. Aug., f. i Vor-
dingborg 26. Octbr. 1819. (Søn :
Dr. med. A. G.; Søster: Ragn-
hild G.).
Good, Frederik de Coninck, adj.
Consul i Hull, f smstds. 24.
Jan. (Fader: Generalconsul Cle-
mens G.).
Gottlieb, Johanne Nicoline, f. £eg-
holm, Enke efter Grosserer G.,
t i Kbhvn. 10. April, 797, Aar
gi. (Børn og Svigerbørn).
Gradmann, Carl Johan Gottlob, spansk
og portugisisk Viceconsul i Hel-
singør, t smstds. 27. Jan., 65
Aar gi. (Hustru : Constance G.,
f. Datow).
Groth, Johan Emil, Bogholder ved
Fredens Mølles Fabriker, f i
Kbhvn. 13. Febr. (Hustru: Fran-
ziska G., f. Wilhjelm; Fader:
fhv. Tobaksfabrikant Carl G.).
Guldberg, Christian Andreas, praktis.
Læge i Aarhus, t 20. Aug., f.
i Nykjøbing p. F. 27. Novbr. 1855.
(Fader: Ch. G.).
Guldencrone, Marie Sophie Frede-
rikke, Baronesse, f. Bardenfleth,
Enke efter Kammerherre, Amts-
forvalter, Baron C. F. G., f i
Valby 4. Octbr., f. 17. Marts 1810.
(Søn: Christian Baron G., Oberst-
lieut., AdjUtant hos Hs. Maj.
Kongen).
Gyldencrone, Emma Ottilie, Baro-
nesse, t i Kbhvn. 16. Febr., f.
28. Octbr. 1831. (Pleiedatter :
Henny Holm).
af Gyldenfeldt, Hans Sehested, f i
Kbhvn. 4. Juli, f. 4. Nov. 1852.
(Broder: Cand. juris C. V. af G.).
Gyldenstjerne-Sehestedt, Ove Alexan-
der, Kammerjunker, f i Kbhvn.
23. Decbr., f. 13. Marts 1814.
(Niecer: Jægermesterinde E.
Bruns, f. G.-S.; Ritmesterinde
H. Gotschalk, f. G.-S.).
Gyntelberg, Jacob, fhv. praktis. Læge
i Varde, f smstds. 6. Novbr., f.
i Horsens 29. Febr. 1796. (Børn :
Ottilie G., A. G., Johanne Brend-
strup, f. G.: Svigersøn: L. Brend-
strup).
Gaizsche, Philip Christian, fhv.
Sognepræst til Munkebjergby
og Bromme i Sjællands Stift,
t i Kbhvn. 5. Septbr., 72 Aar
gi. (Børn : Vilhelm G., Marie G.).
Haokhe, Marie Johanne, f. v. Osten,
Oberst W. H.'s Hustru, f paa
Frederiksberg 23. Octbr.
von Haffner, Christian Vilhelm Dieu-
donné. Hofjunker, afsk. Capitain
af Infanteriet, f i Kbhvn. 12.
Novbr., f. smstds. 29. Sept. 1819.
(Hustru: Fanny H., f. Forbech).
von Haffner, Wolfgang, General å
la suite. Kammerherre, Besidder
af Stamhuset Egholm, Medlem
af Landsthinget, fhv. Indenrigs-
minister, fhv. Krigsminister,
fhv. Marineminister, Stk. af D.,
Dbmd., p. p., t i Kbbvn. 28.
April, f. ved Kjøbenhavn 10.
Septbr. 1810; (Hustru: Mine v.
H., f. Krieger; Børn og Sviger-
sønner).
Hald, Christian Holger, fhv. Provst
for Lunde, Skam og Skovby
Herreder, fhv. Sognepræst til
Dødsfald i Danmark.
Tillæg S. 87
L\imby, R. af D., Dbmd., f i
Odense 20. Decbr., 83 Aar gi.
(Børn og Svigerbørn).
Hald, Lauritz Mathias Emil, fhv.
Sognepræst til Snodstrup i Sjæl-
lands Stift; t P&A Frederiksberg
25. Mai, 81 Aar gi. (Hustru:
Maria H., f. Drebolt).
Halias, August Vilhelm Carl, afsk.
Capitain af Infanteriet, R. af D.,
t i Kbhvn. 11. Juli, 71 Aar gi.
(Hustru: Marie H., f. Frahm;
Børn).
Haiias, Carl Vilhelm August, practis.
Læge i Lunderød pr. Tølløse,
t 5. Febr., f. i Kbhvn. 7. Aug.
1855. (Hustru: Marie H., f. Søn-
derup).
Hansen, Cai, Secondlieutenant, Plan-
tageforvalter, t paa St. Croix
11. Aug. (Fader: Ritmester C.
A. H.).
Hansen, Edla Alvilde, Frøken, f pa^
Frederiksberg 30. Aug. (For-
nævntes Søster).
Hansen, Hans Christian Olaf, Told-
assistent i Aalborg, f i Thisted
27. Juli, f. 21. Marts 1843.
Hansen, Jacob, 1ste res. Capellan ved
St. Mortenskirke i Randers, t i
Randers 11. Sept., 68 Aar gi.
(Hustru og Børn).
Hansen, Jørgen, Forpagter af Neder-
gaard paa Langeland. R. af D.,
t paa Nedergaard 8. Febr. (Hus-
tru: Caroline H.).
Hansen, Ludvig, fhv. Vexellerer i
Kjøbenhavn, f smstds. 2. Mai.
(Søskende: Marie Helms, Anna
Fønss, Emil H.).
Hansen, Mouritz, Procurator, f i
Svendborg 31. Aug., 88 Aar gi.
(Børn og Svigerbørn).
Hansen, Peter Carl Frederik, praktis.
Læge i Saxkjøbing, f smstds.
17. Ootbr., f. smstds. 4. Mai 1821.
(Hustru: Johanne H., f. Helms).
Hansen, Tønnes, Forvalter ved „det
forenede Dampskibsselskab,^ t
i Kbhvn. 1. Jan. (Hustru: Marie
H., f. Svendsen).
von Harten, Fanny Elisabeth, f. Groth,
Corpslæge, Dr. med. H. v. Har-
tens Hustru, t i Kbhvn. 6 Decbr.,
f. smstds. 29. Decbr. 1858.
Hassel, Johan Fridolin, Capitain,
Mechanicus, f i Kbhvn. 30. Jan.
(Hustru: Doris H., f. Eiokhoff).
Haxthausen, Christiane, f. Lillien-
skiold, Kjøbmand Holger H.'s
Hustru, t i Willmar, Minnesota
2. Sept., f. 1. Juni 1861.
Hedemann, Caroline Josephine, Frø*
ken, t P^'a Nedergaard 31. Jan.,
78 Aar gi. (C. Hastrup, f. Hede-
mann ; Kammerherre G. V. Kaas).
Heerfordt, Anna Margrethe, f. Asp,
Enke efter Sognepræst til Selde
og Aasted C. F. H., t i Kbhvn.
20. Decbr., 79 Aar gi. (Børn:
Antonio H., I. H. H., N. C. H.).
Hegel, Frederik Vilhelm, Etatsraad,
Universitetsboghandler, R. af D.,
p. p., t i Kbhvn. 27. Decbr.,
f. i Fredensborg 11. Mai 1817.
(Søn og Svigerdatter: Boghand-
ler Jacob H., Julie H., f. Bagge).
Heide, Charlotte Amalie Elisabeth,
f. Bloch, Enke efter Geheime-
legationsraad I. B. H., f i Hobro
20. Marts, f. i Odense 15. Aug.
1799. (Børn og Svigersøn: An-
tonio H., Maria H., Thora Sime-
sen, f. H., Landinspecteur Georg
Simesen).
Heilmann, Petrea Caroline Arendtine,
f. Utke, Enke efter Sognepræst
til Bjerreby I. E. H., f i Svend-
borg 23. Febr., 77 Aar gi. (Børn).
Hein, Julius Theodor, afsk. Oberst
af Infanteriet. R. af D., Dbmd.,
t i Ødsted Præstegaard 21.
August, f. 24. Decbr. 1817. (Efter-
ladte).
Heltzen, Augusta Elisabeth, Frøken,
Datter af Kammerherre, Stift-
amtmand E. S. E. H., t i Odense
2. Octbr.
Henrichsen, Ane Frederikke, f. Ja-
cobsen, Enke efter Sognepræst
til Balling og VoUing A. V. H.,
Tillæg S. 38
Dødsfald i Danmark.
t paa Tolstrupminde 27. Novbr.,
81 Aar gi. (Søn og Svigersøn).
Henrichsen, Marie Charlotte, f. Lund,
Enke efter Høiesteretsadvocat
C. S. H., t i Kbhvn. 9. Febr.
(Datter: Ida Kragh).
Heramb, Sara Mariane Ernestine, f.
V. Ditten, Enke efter Sognepræst
til Errindlev og Olstrup Th.
Heramb, f paa Skovbøllegaard
ved Nakskov 28. Septbr., 70 Aar
gi. (Børn og Svigerbørn).
Hersom, Engelbreth, Cand. polyt.,
Ingenieur, Vand- og Brand-
inspecteur i Frederiksberg Com-
mune, t paa Frederiksberg 21.
Octbr., 49 Aar gi. (Hustru:
Dagmar H., f. Hammerum).
Hertig, Henrik Christian, Uhrmager,
t i Kbhvn. i Juni, 72 Aar gi.
(Broder: F. C. H.).
Hinrichsen, Hans Otto, Contoirchef
i Finantsministeriet, f i Kbhvn.
29. Decbr., f. i Ærøeskjøbing
29. Jan. 1839. (Hustru : Rosalie
H., f. Lund, 1^ gift Dencker).
Hjorth, Jens Carl Frederik Adolph,
fhv. Sognepræst til Roslev og
Rybjerg i Viborg Stift, f i
Kbhvn. 8. Novbr., 73 Aar gi.
(Hustru: Jacobe H., f. Munter^
Børn).
Hoff, Richard Theodor, Overlærer ved
Realskolen i Rønne, f i Rønne
13. Febr.; f. i Veile 7. Febr.
1824. (Hustru, Børn og Sviger-
børn: Martine H., f. Theilmann;
Marie Schou, f. H., Skomager
H. C. Schou, Johanne Petersen,
f. H., Commissionair J.Petersen,
Assistent Adolph H., Theodora
H., Martha H., Emma H., Enke-
fru Frederikke H., f. Nielsen).
Holm, Amalie Marie, f. Friis, Enke
efter Sognepræst til Aggersborg
A. H., t i Kbhvn. 9. Mai, 78
Aar gi. (Søn: Overretssagfører
Jacob H.).
Holm, Andreas Hermansen, Com-
merceraad. Grosserer, f i Kbhvn.
5. Marts, f. srastds. 6. Octbr. 1809.
(Hustru: Elisabeth H., f. Lier;
Børn og Svigerbørn).
Holm, Augusta Frederikke Elisabeth,
f. Liebman, Enke efter Justits^
raad, Toldkt^sserer C. F. H., f
i Helsingør 2. Juli. (Børn).
Holm, Christiane Frederikke Geor-
gine, f. Mørch, Enke efter Ju-
stitsraad H., f i Kbhvn. 13. Jan.,
79 Aar gi. (Børn).
Holm, Maria Fritze Julie, f. Bier-
freund, Godseier E. H.'s Hustru,
t i Kbhvn. 3. Marts.
Holst, Sophie Christine, f. Binas,
Sognepræst til Førslev H. P. H.'s
Hustru, t i Førslev Præstegaard
13. Marts, 38 Aar gi.
von Holstein, Adolph Christoph
Friedrich Huno, Kammerjunker,
decor. m. fl. udenlandske Orde-
ner, t i Borreby ved Eckem-
fOrde 30. Marts, f. 20. April 1809.
Hoppensach, Johan Henrik, Friseur
ved det kgl. Theater, 77 Aar
gi., og Hustru, Christine, f. Thu-
lin, t i Kbhvn. 26. Febr. (Børn).
Huus, Axel Nicolai Johannes, Sogne-
præst til Veerst og Bække i
Ribe Stift, t i Veerst Præste-
gaard 13. Jan., 39 Aar gi. (Hus-
tru: Olivia H., f. Christensen).
Hvalsøe, Hans Jacob, Grosserer, R.
af D. p. p., t i Kbhvn. 5. Novbr.,
82 Aar gi. (Børn).
Hvidberg, Jens Peter, Bogtrykker,
t i Kbhvn. 11. April. (Hustru:
Anna H.).
Heedt, Marie, f. Hansen, Enkefrue,
t i Kbhvn. 5. Juni, 92 Aar gi.
(Efterladte).
Høst, Helga Alvilda, f. Thornam,
Capitain F. H.'s Hustru, f i
Kbhvn. 12. Decbr.
Ingerslev, Julius Vitus, Sagfører i
Nørre-Sundby, f smstds. 5. Octbr.
(Børn: Marie L, Vitus^L; Moder:
Caroline M. L).
Jacobsen, Christian Julius Simon
Jacobi, fhv. Sognepræst tilSkjød-
strup og Elsted i Aarhus Stift,
Dødsfald i Danmark.
Tillæg S. 39
t i Hessel ved Gjedsted 28.
Aug., 72 Aar gi.
Jacobsen, Jacob Christian, Dr. phiL
(h. c), Stifter og Eier af Brygge-
riet Gamle Carlsberg, afsk. Ca-
pitain af Kjøbenhavns Borger-
væbning, fhv. Medlem af Folke-
thinget, Landsthinget og af Rigs-
raadet, Comm. af D. 1 ®, Dbmd.,
p. p., Stifter af Dotationer til
Fremme af Videnskab og Kunst,
t i Rom 30, April, f. i Kbhvn.
2. Septbr. 1811. (Hustru: Laura
J.; Søn: Brygger Carl J.).
Jensen, Berthel Thorvald Charles,
Apotheker i Høver, t 14. Jan.,
f. i Kbhvn. 1838. (Sødskende).
Jensen, Christian, Sagfører i Hjør-
ring, t smstds. 21. Juli.
Jensen, Dorothea, Frøken, Viceinspec-
trice ved Farimagsgades Skole,
t i Decbr. (Søster: L. Arentzen,
f. J.; Svoger: fhv. Adjunct Kr.
Arentzen).
Jensen, Elisabeth Cathrine, f. Mehl,
fhv. Sognepræst til Kyndby og
Krogstrup Steen Jensens Hustru,
t paa Frederiksberg 16. Decbr.,
75 Aar gi.
Jensen, Niels Lauritz Christian, Etats-
raad, fhv. Amtsforvalter for Kjø-
benhavns Amtstuedistrict, R. af
D., t i Kbhvn. 20. Jan. (Hustru:
Agnes J., f. Petersen; Børn).
Jermiin, Anne Dorothea, f. Jermiin
Enke efter Sognepræst til Tju
strup og Haldagerlille H. C. J.
t paa Als 7. Aug., 75 Aar gi
(Børn og Svigersøn: Marie Pe
dersen, f. J., Ingeborg J., Lm
manuel J., Kjøbmand P. C. Pe
dersen).
Jermiin, Henrich, Cand. theoL, t i
Haslevgaards Mølle pr. Hadsund
20 April, f. i Østerbrønderslev
11. Octbr. 1810. (Sødskende).
Jessen, Adolph Mandrup Julius,yexel-
mægler, t i Kbhvn. 5. April,
49 Aar gi. (Sødskende: Nancy
Hartmann, Julie J., Johan Edv.
J., Thorvald J., Gregersine Wil-
helm).
Johansen, William Paulus Jensenius,
Oberst af Fodfolkets Forstærk-
ning, R. af D., t i Rønne 13
Febr., f. 10. Juli 1824. (Hustru:
Camilla J.; Børn).
Johnsen, Johan Vilhelm, fhv. Provst
for Malt, Anst og Slaugs Her-
reder, fhv. Sognepræst til Vam-
drup, t i Kbhvn. 5. Decbr., 51
Aar gi. (Hustru: Ida J., f.
Jessen).
Johnsen, Vilhelm Magnus, Søtøihuus-
lieutenant. Overgymnastiklærer
i Marinen, Dbmd., f i Kbhvn.
10. Decbr., 67 Aar gi. (Børn).
Jiirgensen, Jacob Buntzen, fhv. Sogne-
præst til Engom i Aarhus Stift,
t i Veile 11. Januar, 74 Aar gi.
(Søster: Anna J.).
Jiirgensen, Lauritz, fhv. Provst for
Horns, Ølstykke og Lynge-Fre-
deriksborg Herreder, fhv. Sogne-
præst til Ude- og Oppe-Sundby,
R. af D„ t paa Frederiksberg,
d. 27. Octbr., 75 Aar gi. (Hustru
og Datter: Mathea J., f. Sonne;
Francisca J.).
Jæhnigen, Carl Frederik, Cantor ved
Holmens Kirke, f i Kbhvn. 24.
Juli, f. smsteds. 7. Febr. 1813.
(Børn og Svigerbørn).
Jørgensen, Caroline Margrethe, f. Jo-
hansen, Oberstltn., Mægler N.
Jørgensens Enke, f P^^ Frede-
riksberg 6. Novbr., 857? Aar gi.
(Datter: Frederikke J.).
Jørgensen, Ole Thorsen, Grosserer,
t i Gjentofte 2. Decbr., 38 Aar
gi. (Hustru: Bolette J.).
Jørgensen, Theodor Peter Valdemar,
kgl. Translateur, Assistent hos
Notarius publicus, f i Kbhvn.
15. Novbr. (Hustru).
Kaaber, Simon Frederik, Sagfører i
Kolding, t smstds. 16. Juni, 48
Aar gi.
Kali, Ellen Barbara Abigael, f. Mon-
rad, Enke efter Byfoged, Dr.
juris J. C. K., t i Kbhvn. 7.
Tillæg 8. 40
Dødsfald i Danmark.
Marts, f. smstds. 19. Aug. 1802.
(Børn og Børnebørn).
KanR, Niels Jørgen, Forstraad, Skov-
rider ved Saltø og Harrested
Godser, f ^' Jan., 87 Aar gi.
(Børn).
Kastrup, Gustav Ove Christian, prakt.
Læge, t i Ordnip 1. Septbr., f.
i Kbhvn. 10. Sept. 1851. (Søstre:
Ellen Hauberg, f. K., Alvilda
Hauberg, f. K.).
Kealer, Johan Frederik, afsk. Oberst
af Kjøbenhavns Borgervæbning,
R. af D., t paa Nybrogaard ved
Lyngby 3. Septbr., 74 Aar gi.
(Børn).
Kiellerup, Estrid, Frøken, t i Sorø
28. April, 18 Aar gi. (Forældre :
Overlærer C. E. K., Anna K.,
f. Salicath).
Kierumgaard, Carl, fhv. Sognepræst
til Skive og Resen, R. af D., f
i Kbhvn. 17. Febr., 79 Aar gi.
(Broder: Havneoppebørselscon-
trolleur N. V. K.).
Kieramgaard, Nicolai Vilhelm, Havne-
oppebørselscontrolleur i Kjøben-
havn. Fornævntes Broder, f i
Kbhvn. 8. Marts, f. 7. Juli 1812.
(Hustru: Nicoline K., f. Pater-
mann; Børn).
KiflBr, Christian Emil, praktis. Læge
i Kjøbenhavn, f smstds. 20. Jan.,
f. smstds. 18. Decbr. 1836. (Hus-
tru: AnnaK., f, Brandt. Børn:
Aage K., Gudrun K.).
KiflBr, Hektor Frederik Jan son, Etats-
raad, fhv. Stiftsphysicus i Ribe
Stiftsphysicat, R. af D., Dbmd.,
t i Ribe 12. Juli, f. i Aarhus
14. Sept. 1801. (Børn).
'Kjellerup, Almira, f . Lindo, Enke efter
Conferentsraad A. A. Kjellerup,
t i Kbhvn. 28. Febr. (Børn og
Svigerbørn).
Kjær, Christian Jessen, Lærer ved
de offentlige Skoler i Kbhvn.,
t i Kbhvn. 28. Sept., 43 Aar gi.
(Hustru: Augusta K., f. Guld-
berg).
Kjær, Hedevig Christina, f. Dahlfors,
Skolebestyrer P. V. Kjærs Hus-
tru, t i Kbhvn. 5. Juni.
de Klauman, Marie Cathrine, f. Tver-
moes. Enke efter Justitsraad,
fhv. Amtsforvalter i Assens S»
de K., t i Taamby paa Amager
31 Decbr., 91 Aar gi.
Klein, August Leonhardt, afsk. Gene-
ralmajor af Artilleret, Comm.
af D. 1 «, Dbmd., f i Kbhvn. 15.
Januar, f. 24. Novbr. 1820. (Hus-
tru: Mathilde K., f. Kruuse).
Klein, Augusta Julie Vilhelmine, L
Erichsen, Høiesteretsassessor C>
S. K.'s Hustru, f i Kbhvn. 11.
April.
Klingeey, Peter Eduard, afsk. Oberst
af Infanteriet, R. af D., Dbmd.,
t i Kbhvn. 6. Juni, f. 20. Januar
1817. (Hustru: Clara K., f. Hen-
nings).
Knuth, Margrethe Christine Lucie,
f. Baronesse Rosenørn -Lehn,
Lehnsgreve A. V. Knuth til
Knuthenborgs Hustru, f P**
Knuthenborg 30. Decbr., f. 14.
April 1859.
Koch, Elly, f. Wardenburg, Capitain
af Fodfolket H. Kochs Hustru,
t i Aarhus 17. Novbr., f. 26.
Febr. 1852.
Koch, Hans Peter Christian, fhv.
Provst for Meerløse og Tudse
Herreder, fhv. Sognepræst til
Damsholte paa Møen, t i Kbhvn.
24. August, 85 Aar gi. (Søn og
Svigerdatter: Dr. med. P. D. K.,
Marie K., f. Kornerup).
Koefoed, Christence Henriette, Frø-
ken, t 2« ^^h ^ Aar gi.
Koefoed, Louise Augusta, f. Lillien-
skiold. Enke efter Justitsraad,
Herredsfoged C. K., f i Kbhvn.
14. Jan. (Søster og Svigerinde:
Elisabeth v. Bretton, f. L. ; Chri-
stence Koefoed).
Kok, Johannes Georg Elias, Profes-
sor., const. Præst i Citadellet
Frederikshavn, R. af D., f i'
Kbhvn. 20. Jan., f. paa Ledre-
borg 24. Febr. 1821. (Hustru og
Dødsfald i Danmark.
Tillæg S. 41
Sønner: Siegfride K., f. Tofft;
Papirhandler Karl K., Cand.
polit. Martin K.).
Kolvig, Carl Vilhelm, Postexpediteur
i Nordby paa Fanø, Dbmd., t i
Nordby 17. Mai, 78 Aar gi.
Korfitsen, Cathrine, Frøken, f i
Kbhvn. i April, 85 Aar gi.
(Niece: Jutta K.).
Krag, Charlotte Margrethe, f. Larsen,
Enke efter Kammerherre W. H.
K., t i Kbhvn. 26. Marts. (Børn).
Krarup, Frederikke, f. Krarup, Enke
efter Sognepræst til Lønborg og
Egved F. F. S. K., t i Lønborg
i Juli, 74 Aar gi.
Krarup, Niels Bygum, Procurator,
Landvæsenscommissair, fhv.
Postmester i Ringkjøbing, R. af
D., t i Ringkjøbing 16. Marts,
84 Aar gi. (Børn).
Kretz, Johanne, f. Schou, Enke efter
Kammerraad, Palaisforvalter P.
J. K., t i Kbhvn. 31. Jan.. (Børn
og Svigerbørn).
Krogh, Martha Christine, f. Freck-
land. Enke efter Kammerjunker,
Ritmester G. F. K., t i Hørs-
holm 26. Jan., 91 Aar gi. (Re-
dacteur Th. B. Andersen og
Hustru Alma A., f, RuJBF).
Krum, Daniel Jacob, kgl. Solodandser,
t i Gjentofte Sogn 22. Marts,
f. 2. Januar 1850. (Hustru:
Skuespillerinde Johanne K., f.
Schmidt; Børn).
Kiihl, Harald Frederik Joachim, Gros-
serer, t i Kbhvn. 12. Jimi, 69
Aar gi. (Hustru: Laura K., f.
Aagaard; Søster: Asta K.).
Langberg, Carl Vilhelm, fhv. Over-
lærer ved Nyborg Realskole, t
i Kbhvn. 15. Juni, f. smstds.
11. Febr. 1801. (Børn: W. L.,
M. Jacobsen, f. L.).
Lange, Caroline, f. Greibe, fhv. Post-
mester C. L. Langes Hustru, f
i Korsør 28. Novbr.
Lange, Thomas, Professor, Forfatter,
t i Lyngby 25. Aug. ; f. i Kbhvn.
30. Novbr. 1829. (Hustru : Fanny
L., f. Gjellerup; Børn).
von Langenbeck, Bernhard Conrad
Rudolph, Dr. med. & chir.,
Etatsraad, fhv. Professor ved
Kiels Universitet, fhv. Professor
i Chirurgi i Berlin, R. af D.
p. p., t i Wiesbaden 30. Septbr.,
f. i Hannover 9. Novbr. 1810.
Laesen, Lars Christian, Overauditeur,
fhv. Laspecteur ved Fødsels- og
Pleiestiftelsen, t i Kbhvn. 14.
Januar, f. i Odense 28. Aug.
1803. (Efterladte).
Launy, Adolph Johan George, Prem.-
Lieut. i den vestindiske Hær-
styrke, t 1 Hamborg 15. Juni,
f. 22. Mai 1850. (Hustru : Anna
f. Baronesse Rosenkrantz; Søn).
Lautrup, Laura, f. Schiøtt, Enke efter
Justitsraad C. L., t i Kbhvn.
11. Nov., 81 Aar gi. (Børn).
Leerbeck, Christian Marcus Peter,
fhv. Inspecteur ved det kgl
Frederiks Hospital, t paa Frede
riksberg 20. Juni. (Hustru: Vil
helmine L., f. Sørensen; Børn)
Lehmann, Edvard Adolph Emilius
Conferentsraad , fhv. Amtsfor
valter for Aarhus District, R
af D., f i Aarhus 23. Juni, f. ]
Kbhvn. 6. Nov. 1821. (Hustru
Kristine L., f. Simesen; Børn)
Lepper, Carl Theodor Hartvig. Kam
merraad. Postmester i Middel
fart, t smstds. 23. Mai, 59 Aar gi
Le Sage de Fontenay, Juliane, f. Rot
witt, Etatsraad, Departements
chef J. P. Le S. de F.'s Hustru^^
t i Kbhvn. 11. Octbr., f. 22.
Aug. 1815.
Lillienekiold, Emilie Augusta, Frøken,
t i Kbhvn. 9. Sept., f. 17. Decbr.
1863. (Søster og Svoger: Jo-
hanne Laub, f. L., Overlæge H.
Laub).
Lillienekiold, Hans Christopher, Kon-
torist, t i Kbhvn. 19. Septbr.,
f. 4. Juni 1858.
Lillienekiold, Hans Gustav, Læge og
Apotheker i New York, "J smstds.
Tillæg S. 42
Dødsfald i Danmark.
17. Decbr., f. paa Sophienberg
i Nordsjælland 13. Mai 1829.
(Hustru og Søn).
Lind, Ellef, afsk. Oberst af Infante-
riet, R. af D. p. p., t i Kbhvn.
22. Marts, f. smstds. 12. April
1809. (Hustru og Søn: Martine
L., f. Thostrup; kgl. Fuldmægtig
G. L.).
Linderstrøm, Caroline Amalie, Frø-
ken, t i Kbhvn. 23. Marts.
(Søstre: Johanne Lang, f. L.,
Vilhelmine L.).
von Linstow, August Vilhelm Franz,
afsk. Premierlieutenant af Ca-
valleriet, fhv. preussisk Major,
t i Btickeburg 13. Juni, f. 21.
Novbr. 1814.
Lohse, Georg Edvard Gustav, Gros-
serer, Consul, t i Skotterup i
Juli. (Hustru: Catherine L., f.
Edwards; Børn og Svigerbørn).
Lorentzen, Maria Antoinette, f. Beck,
fhv. ToldcontroUeur I. Lorent-
zens Hustru, t i Aarhus 7. Febr.
Lorentzen, Thomas Jacob, fhv. Told-
controUeur i Aarhus, t smstds.
18. Novbr., f. 26. Juni 1813. (Børn).
Lorenzen, Christian Claus, Sogne-
præst til Vor Frue Kirke i Aal-
borg og ad int. til Nørre-Tran-
ders, fhv. Adjunct ved Slesvig
Domskole, t i Aalborg 18. Aug.,
59 Aar gi.
Lund, Augusta Charlotte Petrine, f.
Heilmann, Enke efter Geheime-
conferentsraad. Livlæge, Dr.med.
J. J. G. L., t i Kbhvn. 30. Mai,
f. smstds. 8. Mai 1810. (Neveu:
Sognepræst i Kbhvn. G. Schepe-
lem). .
Lund, Johan Christian, fhv. Told-
controUeur iKjøbenhavn, R. af
D., t i Kbhvn. 24. Aug., f. 8.
Januar 1812. (Hustru og Børn:
Maria L., f. Henrichsen, Tecla
L., Maximilian L.).
LflBeeee, Niels Frederik, Stud. med.
& chir., t i Kbhvn. 25. Juni.
Maag, Julius, Overretsprocurator i
Kjøbenhavn, f i Lyngby 1. luU,
f. i Kbhvn. 10. Juli 1811. (Hus-
tru: Sophie M., f. LUtken: Børn).
Mackeprang, Marie, f. Jensen, Sogne-
præst til Fodby H. M.'s Hustru,
t i Fodby Præstegaard 29. April,
71 Aar gi.
Madsen, Hans, Kammerraad. fhv.
Toldassistent i Kjøbenhavn, t
paa Frederiksberg 5 Juli, 78
Aar gi.
Magens, Any Margrethe, Frøken, f
i Kbhvn. 1. Marts. (Niece:
Marie M.).
le Mai re, Louise, f. MtiUer, Enkefrue,
t i Kbhvn. 23 Mai. (Børn: Fré-
déric le M., Louis le M., Thora
le M., f. Wittusen).
Mathiesen, Christian Conrad, fhv.
Premierlieutenant af Infanteriet,
t i Kbhvn. 24. Novbr., 83 Aar
gi. (Børn).
Mathiesen, Frederik Julius, const.
Lærer ved polytechnisk Lære-
anstalt, t i Kbhvn. 8. Decbr.,
39 Aar gi. (Hustru : Nanna M.,
f. Svendsen).
Matthæi, Carl Henrik Vilhelm, Uhr-
mager i Kjøbenharn, fhv. Ca-
pitain i Kongens Livjægercorps,
t i Kbhvn. 14. Septbr. (Hustru:
Hermandine M., f. Reetz).
Meinert, Ida MathUde Nicoline, Frø-
ken, Forstanderinde for Dron-
ning Caroline Amalies qvinde-
lige Pleieforening, f i Kbhvn. 26.
Februar, f. 15. Mai 1827. (Mo-
der: M. C. M., f. Tang: Sød-
skende). (See ndfr.).
Meinert, Mette Christine, f. Tang,
Enke efter Grosserer, Raadmand
N. I. M., t i Kbhvn. 6. Decbr.
f. paa Nørre Vosborg 4. Mai 1799.
(Børn). (See ovfr.).
Meyer, Christian VUhelm, afsk. Oberst
af Ingenieurcorpset, Comm. af
D. 1^ Dbmd., t i Kbhvn. 24.
Januar, 79 Aar gi. (Hustru: D.
M., f. ØUgaard; Børn).
Meyer, Hartvig Wulff, fhv. Kjøb-
mand i Kolding, t i Kbhvn. 13.
Octbr., 76 Aar gi. (Efterladte).
Dødsfald i Danmark.
Tillæg S. 43
Meyer, Johan Philip Ferdinand, Gros
serer i Kjøbenhavn, t smstds
28. Aug., f. i Nakskov 23. Ja
nuar 1829. (Børn og Sviger
søn: Alma von Holck, Premier
lieutenant Carl von Holck, Han
delsfnldmægtig Axel M., Skue
spillerinde Olga M., Stud. med
Aage M., Harriet M., Thyra M.)
Meyer, Louise Emilie, f. Gliese, Enke
efter praktis.LægeM., t i Kbhvn.
25. Febr. (Efterladte).
Middel boe, Christian, Justitsraad, t
i Kbhvn. 27. Mai, 81 Aar gi.
(Børn og Svigerbørn).
Mirkin, Moses, Kantor ved den mo-
saiske Menighed i Kjøbenhavn,
t i Kbhvn. 14. Febr., 76 Aar gi.
(Hustru: Hanne M., f. Meyer).
Monrad, Ditlev Gothard, Dr. theol.
& phil.. Biskop over Lolland-
Falsters Stift, Medlem af Kunst-
akademiet, Stk. af Dbg. og Dbmd.
p. p., fhv. Conseilspræsident,
fhv. Finantsminister, fhv. Mini-
ster for Kirke- og Underviis-
ningsvæsenet, fhv. Indenrigs-
minister ad int., fhv. Minister
ad int. for Hertugdømmerne
Holsten og Lauenborg, fhv. Med-
lem af Folkethinget og af Rigs-
raadet, f i Nykjøbing paa Fal-
ster 28. Marts, f. i Kbhvn. 24.
Novbr. 1811. (Hustru: Emmy
M., f. Tutein; Børn).
Muhle, Christian August Dalgas, Her-
redsskriver i Nørvahg - Tørrild
Herreder, f i Veile 7. Mai, f. i
Grumstrup 3. Juli 1821. (Hus-
tru: Elisabeth M., f. Selmer).
Miillery Frederikke, f. Berg, Enke
efter Fabrikentrepreneur A. W.
M., fhv. Skuespillerinde ved det
kgl. Theater, f paa Raavad 31.
Juli. (Børn).
Miiller, Johannes, Cand. phil., f i
Chicago 17. Juli. (Forældre:
Overlærer ved Horsens Latin-
skole H. M., M. M., f. Ingerslev).
Mtfhl, Elise Vilhelmine Julie, f. Nagel,
Etatsraad C. Møhls Hustru, f i
Frederiksborg Nyhuse 4. April.
Møinichen, Jacob, Guldsmedemester,
t i Kbhvn. 9. Febr. (Sødskende :
I. S. M., C. A. M., Petrine Chri-
stensen, f. M.).
Maller, Elise Henriette, f. Jensen,
Postexpedient C. F. M.'s Hustru,
t i Kbhvn. 13. Sept. (Ægtefælle
og Børn).
Møller, Iver Henrik Valdemar, Ju-
stitsraad, fhv. Districtslæge i
Hørsholms Lægedistrict, R. af
D., t paa Frederiksberg 27. Marts,
f . i Stege 7. Marts 1810. (Hustru :
Frederikke M., f. Lindegaard),
Møller, Nielsine Vestine, f. Buch,
ToldcontroUeur Møllers Hustru,
t i Kbhvn. i Decbr.
Mønster, Carl Christian, fhv. Adjunct
ved Slagelse Latinskole, f paa
Frederiksberg 17. Febr., f. i
Ødum 8. Apr. 1812. (Søn: Carl
M.; Døtre).
Mørck, Poul Christian, Cand. theol.,
t i Aarhus 30. Octbr., f. i Slange-
rup 13. Novbr. 1846. (Forældre:
Kjøbmand Johannes M., Frede-
rikke M., f. Brøns).
Neergaard, Johan Andreas, fhv. Pro-
prietair, t paa Jomfrubakken
pr. Mariager 6. Marts, f. 5. Jan.
1809. (Efterladte).
Neergaard, Peter Johansen, Jæger-
mester, R. af D., t paa Frede-
riksberg 4. Febr., 72 Aar gi.
(Børn og Svigerbørn).
Nellemann, Caroline, Enke efter Apo-
theker i Randers P. S. N., f i
Kbhvn. 30. Jan. (Neveu : Høie-
steretsadvocat S. Nellemann).
Nellemann, Laurits, Justitsraad, fhv.
Proprietair, f paa Allingskov-
gaard 14. Octbr., 84 Aar gi.
(Børn og Svigerbørn).
Nielsen, Elise Dorothea, f. Gede, Enke
efter Professor, Skolebestyrer
M. N., t i Kbhvn. 6. Juli, f.
smstds. 9. Juni 1801. (Døtre:
Julie Gede, Kristiane N.).
Nielsen, Frederik Theodor, fhv. Over-
Tillæg S. 44
Dødsfald i Danmark.
lærer ved Cathedralskolen i Ny-
kjøbing paa Falster, f i Nykjø-
bing p. F. 3. Jan., f. i Nyraad
22. Octbr. 1820 (Børn).
Nielsen, Hermann, Grosserer i New-
castle, t smstds. 26. Octbr., 45
Aar gi. (Fødested: Thisted).
(Hustru: Margrethe N., f. Møller;
Børn).
Nielsen, Laurette Severine, f. We-
senberg. Enke efter Sognepræst
til Ramløse og Annise T. N. N.,
t i Roholte Præstegaard 3. Nov.,
80 Aar gi. (Søn: Sognepræst
til Roholte I. C. W. N.).
Nordentoft, Johan Christian, Capitain
af Artilleriet, f i Miinchen 27.
Juni, f. 21. Febr. 1856.
Nors, Marie Frandsine, f. Møller,
Enke efter Cancelliraad, Procu-
rator O. H. N., f i Aarhus 25.
April, 60 Aar gi. (Sødskende).
Nyholm, Carl Henrik, Grosserer i
Kjøbenhavn, f smstds. 9. Decbr.,
78 Aar gi. (Sødskende).
Norgaard, Jens Peter, Grosserer, f i
Kbhvn. 17. Januar. (Hustru:
Sophie N., f. Bierring).
HUrschau, Pouline Christine, Frøken,
t i Kbhvn. 3. Jan. (Søster:
Anna Marie Brix, f. N.; Svoger:
Etatsraad I. A. Hasselberg).
Oehlenschlager, Gustav Adolph, Sag-
fører i Kjøbenhavn, f smstds.
22. Octbr., 65 Aar gi. (Hustru,
Børn og Svigerbørn).
Olesen, Hans, fhv. Medlem af Folke-
tinget, t paa Frederiksberg 5.
Aug., f. i Sædinge ved Rødby
1. Febr. 1815.
Olsen, Christian, Stud. med., f i
Kbhvn. 12. Octbr. (Fader: fhv.
Gaardmand i Tjæreby Niels O. ;
Sødskende).
Olsen, Johannes Peter, Krigsraad,
fhv. Søtøihuuslieutenant, Dbmd.,
R. af D., t i Kbhvn. 13. Febr.,
77 Aar gi. (Hustru: Hanne C,
f. Holm; Børn).
Olsen, Ole Ferdinand, Justitsraad,
Eier af Kjøngs Fabrik, R. afD.,
t i Kbhvn. 16. Jan., f. smstds.
12. Mai 1805. (Børn).
Ove, Johanne Henrikke, f. Aarslev,
Enke efter Sognepræst til Va-
dum N. A. C, t i Søholmshuse
i Marts, 77 Aar gi.
Pasbjerg, Laurits Gregorius, Sogne-
præst til Torkildstrup og Lille
Brænde paa Falster, f i Tor-
kildstrup Præstegaard 15. Nov.,
66 Aar gi. (Hustru: Caroline
P., f. Rasmussen; Børn).
Paulsen, Julius Sophus, Premier-
lieutenant , Overtelegraphist i
Odense, f smstds. 10. Mai, 57
Aar gi. (Hustru: Marie P., f.
Hornemann; Børn).
Petersen, Anna Susanne Kathrine,
f. Fog, Sognepræst til Aagerup
O. N. P.'s Hustru, f i Aagerup
Præstegaard 21. Octbr., 29 Aar
gi. (Ægtefælle og Børn).
Petersen, Christian Frederik, Pre-
mierlieutenant, Civilingeniør, R.
af D., t i Kbhvn. 7. Jan., 67
Aar gi. (Hustru: Jacobine P.,
f. Jacobsen; Børn).
Petersen, Conradine, Justitsraad,
Overretsprokurator T. N. Peter-
sens Enke, f i Kbhvn. 4. Juni.
(Søn og Svigerdatter: Sophus
P., Henriette P.).
Petersen, Frederik Christian Vilhelm,
Cand. theol., f paa Frederiks-
berg 15. Marts, f. paa Brahes-
borg, 19. Marts 1831. (Hustru:
Cecilia P., f. Gøtsche).
Petersen, Henrik Christian, Stud.
med., t i Kbhvn. 23. Mai, 24
Aar gi. (Forældre: Sognepræst
til Gudbjerg Harald P., Frede-
rikke P., f. Schepelem).
Petersen, Johannes Albert, Piano-
fortefabrikant, t i Kbhvn. 28.
April, 35 Aar gi. (Hustru: Au-
gusta P., f. Dons).
Petersen, Louise, f. Toxværd, Enke
efter islandsk Kjøbmand P., f
i Kbhvn. 10. Mai, 90 Aar gi.
(Datter: Enkefru Emilie Øm-
strup; Børnebørn).
Dødsfald i Danmark.
Tillæg S. 45
Poulsen, Frederik Christian, Procu-
rator i Holstebro, f smstds. 27.
Aug., f. 2. Octbr. 1832. (Hustru:
Thora P., f. Repsdorph).
Poulsen, Vilhelm Burchard, fhv.
Provst for Ramsø-Thune Herre-
der, fhv. Sognepræst til Eiby
og Nørre-Dalby, R. af D., f i
Roeskilde 19. Maj, 77 Aar gi.
(Hustru: Nathalie P., f. PauUi).
Prahl, Carl Rudolph, Cand. polit.,
fhv. Medlem af „Dagbladets"
Redaktion, Ridder af Æres-
legionen, t i Kbhvn. 18. Juli,
f. smstds. 28. April 1826. (Søn:
Cand. philos. S. P.).
Prangen, Sophie Caroline, f. Schwarz,
fhv. Sognepræst til Nørbæk F.
C. C. P.'s Hustru, t i Kbhvn.
10 Febr., 71 Aar gi.
Rasmussen, Ane Elisabeth, f. Dyhr-
berg, Enke efter Sognepræst til
Haasum og Ramsing R. R., f i
Hem i Febr.
Reeberg, Peter Nicolai, Cand. phil.,
Gaarde jer, f paa Frederiksberg
i Juli. (Børn).
Reedtz, Otto Arenfeldt, Kammer-
herre, Fideicommisbesidder, Eier
af Tamdrup Bisgaard, t smstds.
29. Novbr., f. 8. Novbr. 1802.
(Efterladte).
Repholtz, Matthias Edvard, Justits-
raad. Godsforvalter ved Baroniet
Stampenborg, f paa Nysø 17.
Novbr. (Hustru: Johanne R.;
Børn).
Richardt, Carl Johan, Portraitmaler,
t i Kbhvn. 31. Octbr., f. paa
Brede 16. Novbr. 1816. (Efter-
ladte).
Riegels, Christine Frederikke, f. v.
Heinen, Enke efter Kammer-
herre, Oberst H. C. R., f i Kbhvn.
28. Novbr., f. i Odense 1803.
(Efterladte).
Rievers, Christiane, f. Ingerslev, Con-
ventualinde i Slagelse Kloster,
t smstds. 20. Febr., 90 Aar gi.
(Børn og Børnebørn).
Riis, Wolle Jessen, Toldassistent i
Skjelskør, Dbmd., f i Skjelskør
4. Februar, f. 22. Octbr. 1810.
(Hustru: Jeannette R., f. Ja-
cobsen).
Rosenkrantz, Ivar Christian, Baron,
Kammerherre, Hofjægermester,
R. af D., fhv. Medlem af Lands-
thinget, f i Skanderborg 22. Juni,
f. 13. Sept. 1808. (Hustru: H.
Rosenkrantz, f. de Lichtenberg).
Rosenstand, Johan Frederik, Xylo-
graph, t i Kbhvn. 6. Maj, f.
smstds. 29. Decbr. 1820. (Hus-
tru: Elvine R., f. Rosenstand;
Datter: Ellen R.).
Ross, Elisabeth Cathrine, Conven-
tualinde i Vemmetofte Kloster,
t i Kbhvn. 19. Maj, f. 9. Juli
1806. (Broder: Oberst Fr. R.).
Rostrup, Anna Cathrine Christine, f.
Lund, Enke efter fhv. Sognepræst
til Mosbjerg og Hørmested J.
H. R., t i Vridsløselille 24. Decbr.,
79 Aar gi. (Børn: Hedevig R.,
Dines R.). (See ndfr.).
Rostrup, Jens Hjersing, fhv. Sogne-
præst til Mosbjerg og Hørme-
sted, t i Aalborg 4. Marts, 76
Aar gi. (Hustru: A. C. C. R.,
f. Lund; Børn: Hedevig R.,
Dines R.). (See ovfr.).
Rothe, Tyge, Slotsgartner ved Rosen-
borg, Borgerrepræsentant, R. af
D., t i Kbhvn. 19. Octbr., f. 13.
Sept. 1836. (Hustru: Thalia R.,
f. Rothe; Børn).
Roulund, Louise, f. Schiødte, Jæger-
mester C. E. R.'s Enke, t paa
Aagaard i Novbr.
Ruben, Hanne, f. Eichel, Enke efter
Hofmanufakturhandler M. M. R.,
t i Kbhvn. 19. Novbr., 81 Aar
gi. (Søn: portugisisk General-
konsul Gottfried M. R.).
Rybsahm, Jacques George Andreas,
fhv. Distriktslæge i Ebeltoft
Lægedistrikt, R. af D., t i Ebel-
toft 26. Juli, f. i Aalborg 5. Oct.
1820. (Hustru: Caroline R., f.
Sørensen; Børn).
RaBder, Carl Gustav Valdemar, Ejer
Tillæg S. 46
Dødsfald i Danmark.
af Dyrehavegaard ved Kolding,
t smstds. 21. Decbr., 52 Aar gi.
(Hustru : Othilie K., f. Aarestrup).
Rømer, Frederique Raupach, Enke
efter Kammerjunker R., f i
Kbhvn. 27. Januar. (Børn).
Rønne, Peter Falck, Sognepræst til
Vejrum i Ribe Stift, f i Vejrum
Præstegaard 7. Oct., 62 Aar gi.
(Hustru : Signe R., f. Stephensen).
Røse, Hakon, Stud. med., t i Kbhvn.
31. Juli, 20 Aar gi. (Forældre:
Distriktslæge i Rudkjøbing C. F.
R; Charlotte R., f. Blegvad).
Sadolin, Helga Winifred, Frøken, t
16. April i Rerslev Præstegaard,
19 Aar gi. (Forældre: Sogne-
præst O. I. S., Louise S.).
Salmonsen, Carl Heymann, Cand.
polit.. Sekretair under Grosserer-
Societetets Komité, t i Kbhvn.
18. Sept., ved Ulykkestilfælde
(Overkjørsel af Dampspor-
vognen), f. smstds. 29. Jan. 1839.
(Moder: Dina S. f. Jacobsen).
Salmonsen, Lea, f. Jonas, Enke efter
Grosserer og Fabrikant L. S.,
t i Kbhvn. 13. April, 73 Aar
gi. (Børn og Svigersøn: Arnold
S., Augusta Nathansen, f. S.,
Redaktionssekretair M. Nathan-
sen; Isabella S.).
Salomon, Caroline Amalie, f. Fischer-
Benzon, Enke efter Sognepræst
til Herslev og Gjevninge V. S.
t i Kbhvn. 4. Juni, 75 Aar gi.
(Børn: Henriette Kuhr, Therese
S., Emilie Ewald).
Saxtorph, Petrine Jensine, f. Alte-
welt. Enke efter Sognepræst til
Græsted og Maarum S. V. S.,
t i Kbhvn. 10. Octbr., 90 Aar gi.
(Søn: Valdemar S.; Datter: Ma-
thilde Wolff, f. S.; Svigersøn:
C. S. Wolff).
Schibbye, Adolph, Apotheker, f P^^
Frederiksberg i Juni, f. paa
Øland 1853. (Moder: M. N. S.).
Schiellerup, Hans Carl Frederik Chri-
stian, Dr. phil. (Jena), Professor,
astronomisk Observator, Lærer
ved Søofficersskolen, Medlem af
Videnskabernes Selskab, R. af
D., t i Kbhvn. 13. Nov., f. i
Odense 8. Febr. 1827. (Hustru:
Thora S., f. Hassel. Børn).
Sohieltved, Oluf Bernt, Krigsassessor,
Forgylder, Dbmd., f i Kbhvn.
12. Januar. (Efterladte).
Sohiern, Ulrikke Amalie Frederikke,
f. Komtesse Knuth, Enke efter
Artillerikapitain E. Schiern, f
i Kbhvn. 20. Jan., f. 8. Marts
1828. (Sødskende : Postmester
i Sorø Greve A. K., Stiftsdame
i Vallø Komtesse Juliane K).
Schiffdte, Ludvig Thorvald Theodor,
Apotheker i Kjøbenhavn, t
smstds. 14. Octbr., f. paa Fre-
deriksberg 1834. (Moder: Nico-
line S., f. Hvalsøe).
Schjødte, Andreas Ferdinand, fhv.
res. Kapellan ved Aarhus Dom-
kirke, t i Kbhvn. 16. Febr., 71
Aar gi. (Neveu: N. Schiødte).
Schlegel, Ellen Kathrine, f. Becher,
Enke efter Etatsraad C. F. A.
S., t i Odense 20. Juni. (Børn).
Schlegel, Henrik August Vilhelm,
Kapitajn, fhv. Postmester i Rud-
kjøbing, t i Kbhvn. 13. Decbr.,
78 Aar gi. (Børn og Svigerbørn).
von Sohleppegrell, Vilhelm August,
Overførster ved Vallø Stift, f
paa Hegnetslund 11. Maj, f. 2.
Juli 1841. (Hustru: Augusta v.
S., f. Kragh; Børn).
Schmidt, Andreas Carl, Grosserer i
Kjøbenhavn, fhv. nederlandsk
Konsul i Kiel, R. af D. p. p.,
t i Kbhvn. 15. Febr. (Efterladte).
Sohnabel, Anna Maria, Frøken, f i
Kbhvn. 21. April. (Søstre).
Schneider, Josephine, Frøken, For-
standerinde for Børnehjemmet
paa Wodrofsvej, f paa Frederiks-
berg 25. Juni.
Schneller, Johan Lorentz, afsk. Ka-
pitajn af Lafanteriet, t i Kbhvn.
27. April, 73 Aar gi. (Børn og
Svigerbørn).
Schnepel, Johan Carl Ludvig, Justits-
Dødsfald i Danmark.
Tillæg S. 47
raad, fhv. Landskriver i Sønder-
Ditmarsken, R. af D., Dbmd.,
t i Wandsbeck i Juni, 87 Aar gi.
Schou, Carl Theodor Emil, praktis.
Læge i Hobro, f 1^* Juli, f. i
Kbhvn. 29. Octbr. 1857. (gød-
skende).
Schou, Emilie Kristine, f. Jacobsen,
Enke efter Etatsraad, Hofmedi-
kus C. T. E. Schou, f i Kbhvn.
9. Jan., f. i Hellebæk 20. Maj
1817. (Børn).
Sohousboe, Peter SøUing, Dr. phil.,
fhv. Sognepræst til Landet paa
Taasinge, f P^a Frederiksberg
12. Novbr., 81 Aar gi. (Hustru:
Cecilie S., f. Ring; Børn og
Svigerbørn).
Schram, Johannes Frederik Bern-
hard, fhv. kgl. Kapelmusikus,
t i Ribe 27. Marts, f. i Kbhvn.
23. Maj 1818. (Søn: Toldfuld-
mægtig Victor S.).
Schroll, Thorvald, Birkedommer og
Skriver i Wedellsborg Birk, f i
Kj erlingberg pr. Aarup 26. Aug.,
f. i Højrup 19. Nov. 1839. (Hus-
tru: K. 8., f. Havemann).
Schrøder, Carl Valdemar, Kontor-
chef i Østifternes Kredittorening,
t i Kbhvn. 18. Juli. (Hustru:
Charlotte S., f. v. Schoultz,
Døtre og Svigersøn).
Schultz, Johan Philip, af sk. Kontre-
admiral, Stk. af D., Dbmd. p. p.,
t 4. Octbr., f. 16. Novbr. 1820.
(Efterladte).
Sehestedt-Juul, Clara Adolphine Adel-
heid, f. Komtesse Piaten zu Hal-
lermund, Enke efter Kammer-
herre C. S. J., t PflA Hellerup
28. Decbr., f. 24. Novbr. 1821.
(Døtre: Fru Agnes Mourier, f.
S. J., Stiftsdame i Vallø Sophie
S. J.).
Selmer, Fritz, Sognepræst til Aversi
og Thestrup i Sjællands Stift,
t i Aversi Præstegaard 15.
August, 62 Aar gi. (Hustru:
Hulda S., f. Muhle). (See ndfr.).
Selmer, Mogens Christian, Premier-
lieutenant af Fodfolket, f i
Kbhvn. 29. Juni, f. 15. Sept.
1864. (Forældre: Fr. S., Hulda
S., f. Muhle). (See ovfr.).
Sick, Conradine Franziska, f. Mar-
cher, Enke efter Kammerjunker
S., t i Kbhvn. 25. Febr. (Døtre:
Franziska S., Ingeborg Maria S.).
Sigurdseon, Jon Sigurdur Karl Kri-
' stjan Johnsen, Læge i 12te Læge-
distrikt paa Island, f P^^ Island
18. Januar, 34 Aar gi.
Sivertsen, Sigurd Brynjulfsson, fhv.
Sognepræst til Utskalar, Hvals-
nes og Kirkjuvogur, R. af D.,
t paa Island 24. Maj, f. paa
Sel ved Reykjavik 2. Novbr. 1808.
Skak, Hans Andersen, Strandkon-
trollør i Klitmøller, Dbmd., f
i Kbhvn. 8. Octbr., f. 2. Decbr.
1825.
Skeel, Vilhelm Samuel, Kammer-
herre, extraordinair Assessor i
Højesteret, Komm. af D. 2®,
Dbmd., t i Kbhvn. 24. Novbr.,
f. 6. Aug. 1810. (Søstre: Pro-
fessorinde M. Wessel -Brown,
Kammerjunkerinde C. Hauch).
Skibsted, Marie Elisabeth, f. Larsen,
Enke efter Konsul S., f i Kbhvn.
31. Jan. (Døtre: Anna S., Ma-
rie S.).
Smidth, Nicoline, Enke efter Kam-
merherre, Orlogskapitajn P. H.
C. Smidth, f i Kbhvn. 18. Febr.,
(Børn og Svigerbørn).
Sommerfeldt , Theodor Frederik,
Sognepræst til Tersløse og
Skjellebjerg i Sjællands Stift,
t i Tersløse Præstegaard 15.
Decbr., 64 Aar gi. (Børn og
Svigerbørn).
von Sperling, Ulrich Vilhelm Michael
Adolph, Fideicommisbesidder,
t paa Frederiksberg 5. Sept.,
f. 11. Novbr. 1862. (Moder: Vil-
helmine von S., f. Castberg).
Stahl, Hermann Timcke, Tøjfabri-
kant i Kbhvn., f smstds. 30.
Septbr., f. 1806. (Datter og
Tillæg S. 48
Dødsfald i Danmark.
Svigersøn: Thora Most, f. S.,
Peter Most).
Stemann, Augusta Henriette Frede-
rikke Dorothea, f. Tillisch, Enke
efter Kammerherre, fhv. Stift-
amtmand C. L. S., t i Roeskilde
25. Octbr., f. 20. Juni 1795.
(Stedsøn: Kammerjunker J. A.
Stemann til Store Restrup ; Sted-
døtre).
Stemann, Carl Ludvig Friedrich Au-
gust, Advocat og Notarius pu-
blicus i Husum, t smstds. 29.
Januar, f. i Toftlund 19. Sept.
1838. (Moder : Gehejmeraadinde
Friedericke S., f. Wardenburg).
Stephensen, Oline Henriette, f. Friis,
Enke efter Overauditeur, By-
og Herredsfoged O. Stephensen,
t 27. Jan., 72 Aar gi. (Efter-
ladte).
Stilling, Fanny, f. Andersen, Etats-
raad, fhv. Stadsbygmester H. C.
S.'s Hustru, t paa Frederiksberg
27. Octbr.
Slockfleth, Thora Mathilde, f. Glahn,
Enke efter Amtmand, Kammer-
herre W. S., t i Kbhvn. 23.
Decbr. (Børn: Witha S., Ma-
thilde Stibolt, f. S., Svigersøn:
Læge Ernst Stibolt),
Storm, Bemhardine Magdalene, f.
Middelboe, Enke efter Sogne-
præst til Vetterslev og Hømb
P. M. M. S., t 20. Decbr., 75
Aar gi. (Børn: Ove S., Magda-
lene Olsen, f. S., Gine Hansen,
f. S., Frederikke S.; Svigerbørn:
Ovidia S., f. Møller, Morton
Olsen).
Strøyberg, Laura Andrea, f. Smith,
Frue, t i Kbhvn. 7. Juni. (Ægte-
fæUe: Cand. pharm. Christoffer
S.; Fader: Overlærer Henr.
Smith).
Stybe, Christian Valdemar, Badelæge
paa Klampenborg, f i Kbhvn.
13. Juli, f. i Kirke-Helsinge 20.
Mai 1831.
Stylsvig, Søren Bruun, Toldassistent
i Fredericia, f smstds. 14, Decbr.,
ved Ulykkestilfælde (Drukning),
f. 11. Mai 1827.
Sueneon, Eduard, afsk. Viceadmiral,
Stk. af D., Dbmd. p. p., f i
Kbhvn. 16. Mai, f. smstds. 13.
April 1805. (Børn).
Suenson, Henriette, f. Limd, Enke
efter Etatsraad J. N. S. (see
ndfr.), t i Kbhvn. 15. Sept.
(Børn og Svigerbørn).
Suenson, Jean Nicolas, Etatsraad, fhv.
Overauditeur i Søetaten, Comm.
af D. 2®, Dbmd., decoreret med
Medaillen for Druknedes Red-
ning, t i Kbhvn. 13. Jån., f.
smstds. 1799. (Hustru: Henri-
ette- S., f. Lund). (See ovfr.).
Svane, Eduard Valdemar, Premier-
lieutenant, Cand. phil., f i Kbhvn.
15. Octbr., f. 4. Juli 1851. (For-
ældre: Krigsassessor I. E. S.,
Sophie S., f. Flindt).
Swane, Julie Anette, f. Clausen, Enke
efter Mægler L. S., f paa Fre-
deriksberg 5. Decbr., 92 Aar gi.
(Sønner).
Sveletrup, Svend Trøst, Landinspec-
teur, f i Veien Præstegaard 30.
Aug., 27 Aar gi.
Sareneen, Ferdinand Christian, kgl.
Translateur, f i Kbhvn, 23.
Novbr., f. i Roeskilde 18. Juni
1824. (Broder : Havnefoged F. S.).
Teieen, Constance Victoria, Frøken,
Datter af afd. Sognepræst til
Fanefjord M. P. T., f i Kbhvn.
13. Novbr. (Moder og Sødskende).
Thaarup, Magdalena Petrea, Frøken,
t i Jægersborg 9, Mai, f. 1807.
(Broder: Boghdlr, E.L. Thaarup).
Thalbitzer, Heinrich Ludvig Rothe,
Capitain i Flaaden, R. af D. p.
p., t i Kbhvn. 4. April, f. 27.
Juli 1837. (Hustru: Ida T.;
Datter).
Thaning, Marthine, f.Ligwersen, Enke
efter Toldcontrolleur H. H. T.,
t 27. Jan. (Børn: Herman T.,
Jacob T., Johannes T., Mariane
T.).
Thayssen, Peter Frederik, fhv. Sogae-
Dødsfald i Danmark,
Tillæg S. 49
præst til Baarse og Beldringe i
Sjællands Stift, f i Sorø 25. Juli,
85 Aar gi. (Hustru: Laura T.,
f. Barfoed ; Børn : Anna T., Erik
T.; Svigerdatter: Frederikke T.,
f. Gregersen).
Theilade, Fanny Harriet, f. Petersen,
Sognepræst til Sal H. S. T.'s
Hustru, t i Sal Præstegaard 22.
Decbr., 32 Aar gi.
Thielemann, Carl Johan, Overtelegra-
phist, t i Kbhvn. 18. April, 54
Aar gi.
Thisted, Valdemar Adolf, fliv. Sogne-
præst til Tømmerup i Sjællands
Stift, Forfatter, j paa Frederiks-
berg 14. Octbr., f. i Aarhus 28.
Febr. 1815. (Hustru: Elise T.,
f. Rasmussen).
Thomsen, Alfred Christian, Toldassi-
stent i Sjøbenhavn, f smstds.
30. Juli, f. 18. Sept. 1852. (Mo-
der: Else T.; Broder: Toldassi-
stent Oluf T.).
Thomsen, Anna Vilhelmine, f. Krause,
Contoirchef i Finantsministeriet
H. H. Thomsens Hustru, f i
Kbhvn. i Septbr.
Thorsen, Thor Niels Brock, Politi-
inspecteur i Kjøbenhavn, f
smstds. 18. Febr., 56 Aar gi.
(Hustru: Elise T., f. Grimm;
Børn).
Thrane, Anton Jørgen, Redactions-
secretair ved „Politiken^, f i
Kbhvn. 6. Octbr., 45 Aar gi.
(Hustru: Edvardine T., f. Faxø).
de Thnrah, Ane Cathrine, f. Madsen,
Enke efter Cand. theol., Capitain
L. de T., t i Kbhvn. 26. April,
f. 24. Octbr. 1817.
Tillisch, Henriette Vilhelmine, f . Com-
tes8e Lerche. Enke efter Kam-
merherre, Cabinetssecretair C.
T., t i Kbhvn. 19. Decbr., f. 17.
Juni 1801. (Børn).
Tittisdi, Johan Sigismund Møsting,
afsk. General af Artilleriet, C.
af D. 1^ Dbmd. p. p., f paa
Tredenk»herg 25. Octbr., f. i
Munke-Bjergby 9. August 1810.
(Hustru: Cathrine T., f. Lund).
Topp, Fritz, Theatermaler, f i Berlin
13. Septbr, (Hustru: Laura T.,
f. Korell).
Torp, Catharine Marie, f. Voltjhers,
Generalkrigscommissair F. L.
T.'s Hustru, t paft Frederiksborg
i Septbr.; f. i Danskhage Sogn
i Slesvig 81. Aug. 1881.
Torp, Harald, afsk. Ritmester, R. af
D., t i Aarhus 20. Novbr., f.
29. Septbr. 1889. (Sødskende).
Torp, Johanne Amalia Dorothea, f.
Dehde, Eeke efter Oberst N. T.,
t i EimebUttel 8. Marts, 85 Aar
gi. (Efterladte).
Tortzen, Christian Gerhardt, Redac-
teur af „Kallundborg Avis", f
i Kallundborg 8. Octbr., f. 30.
Marts 1880. (Hustru: Dorothea
Marie T.).
Trampe, Christiane Adolphine, Grev-
inde, f. Siersted, Enke efter
Kammerherre, Stiftamtmand 1.
D. T., t i Kbhvn. 9. Jan., f. 18.
April 1813. (Børn og Sviger-
børn).
Tregder, Paul Hagerup, Dr. phiL,
Professor, fhv. Rector ved Sorø
Akademis Skole, R.af D., Dbmd.,
t paa Frederiksberg 21. Mai, f. i
Kbhvn. 21. Juli 1815. (Hustru:
Chalotte T., f. v. d. Recke; Børn
og Svigerbørn).
Trier, Adolph, Dr. med. (Jena), f i
Kbhvn. 25. Novbr., f. smstds. 23.
Marts 1809. (Hustru: Henriette
T., f. Trier).
Trier, Johannes Meyer, practis. Læge
i Kbhvn., f smstds. 2. Septl>r.,
f. smstds. 2. Novbr. 1849. (Hus-
tru: Ingeborg T., f. Hyllested;.
Trier, Sally Levin, practis. Læge i
Kjøbenhavn, R. af D., f i Kbhvn.
28. Octbr., f. paa Frederiksberg
16. Juni 1816. (Hustru: Frede-
rikke T., f. Heilbuthf.
Trydeaafltf, Hans Jørgen, Gaardeier,
fhv. Medlem af Folkethinget, f
3
Tillæg S. 50
Dodsfald i Danmark.
i Fj el sted ved Middelfart 25.
Febr., f. smstds. 27. April 1801.
Tutein, Anna, f. Eckard, Enke efter
Hofjægermester P. A. T., f paa
Marienborg 31. Marts, f. 24. Mai
1809. (Børn).
Tuxen, Ludvig Christin n. Departe-
mentsdirecteur i Marineministe-
riet, Comm. af t). 2 ", Dbmd. p.
p., t i Kbhvn. 21. Juni, f. smstds.
1822. (Hustru: Laura T., f. Krie-
ger; Børn).
Tender, Charlotte Ingt^borg Magda-
lene, f. Adler, Enke efter Etats-
raad A. N. C. T., t 2. Marts.
(Børn og Svigerbørn).
Ussing, Christian Petersen. fhv.Sogne-
præst til Gjern og Skanderup i
Aarhus Stift, t i Randers i Mai,
74 Aar gi.
Ussing, Werner Jasper Andreas, Dr. ;
juris, Directeur i Nationalban- i
ken, extraord. Assessor i Hoie-
steret, kongevalgt Medlem af
Landsthinget, fhv. Medlem af
Folkethinget, Comm. af D. 1^
Dbmd., t i Kbhvn. 2. Decbr., f.
smstds. 4. Marts 1818. (Børn).
Wad, Daniel, fhv. Ejer af Kragehuul,
t i Randers 9. Marts, f. paa
Ullerupgaard 13. Juli 1884. (Hus-
tru: Amalie W., f. Kjeldsei^).
Vahl, Martin, Cand. med. 6c chir.,
Forstander for Kong Frederik
den 7des Stiftelse paa Jægers-
priis, t paa Jægerspriis 27. Mai'ts^
f. i Aalborg 19. Febr. 1827.
(Hustru: Vilhelmine V., f. Claus-
sen).
Wandier, Carl Theodor, Kammerraad,
Inspecteur ogSecretair ved Stats-
inventariecommissionen, R. af
D., t i Kbhvn. 16. Novbr. (Hus-
tru og Børn).
Weber, Ernst Hartvig, Muurmester
i Kjøbenhavn, R.afD., f i Kbhvn.
6. Decbr. (Hustru : Johanne An-
tonette W., f. Berg).
Wedege, Margrethe Cathrine Amalie,
Frøken, f i Kbhvn. i Octbr.
(Søstre: Oberstinde Cetti, f. W.,
U. W.).
Wedel, Johan Frederik, fhv. Sogne-
præst til Bringstrup og Siger-
sted i Sjællands Stift, f i Roes-
kilde 2o. Decbr., 75 Aar gi.
(Hustru: Anna W., f. Staffeldt).
Wedel, Nissenius Claus, fhv. Sogne-
præst til Himmelev og Roeskilde
adelige Jomfrukl oster? t i Roes-
kilde 3. Mai, 79 Aar gi. (Hus-
tru: Doris W., f. Jensen; Børn
og Svigerbørn).
Wedel, William James, Justitsraad,
fliv. Districtslæge i Herning
Lægedistrict, f i Herning 18.
Marts, f. i London 6. Octbr. 1810.
(Hustru: Svendtine W., f. Gad).
Wedel-Heinen, Julius Christian Frede-
rik , Geheimeconferentsraad,
Kammerherre, Eier af Elved-
gaard, fhv. Hofchef hos Enke-
dronning Caroline Amalie, Stk.
af D., Dbmd. p. p., f paa Elved-
gaard 7. Marts, f. paa Kjærs
gaard ved Odense 22. Juni 1814.
(Hustru: Bertha W.-H., f. Com-
tesse Petersdorff; Børn).
Wegener, Marie Sophie Frederikke,
f. Brock, Enke efter Kammer-
herre, Amtmand J. H. W., f paa
Frederiksberg 31. Mai, 71 Aar
gi. (A. Wegener; C. L. F. We-
nener; J. Jacobs).
Weihe, Carl Albert, practis. Læge i
Sønder Bjert ved Kolding, f
smstds. 31. Decbr., f. i Kallund-
borg, 19. Nov. 1853.
Wellejus, Jens Mogens Julius, fhv.
Sognepræst til Vorgod og Nørre-
Vium i Ribe Stift, t i Kbhvn.
31. Juli, 76 Aar gi. (Efterladte).
Vetschou, Marie, f. Hagerup, Cand.
juris J. Velschous Hustru, f paa
Arresødal 20. Novbr.
Yelsohou, Palmine Anna Jacobine,
f. Hastrup, Enke efter Justits-
raad, Kasserer C. B. V., f i
Kbhvn. 20. Jan., 84 Aar gi.
(Efterladte).
Weaenberg, Birgitte, f. Giødwad,Enke