(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Personalhistorisk tidsskrift"

Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



,ab, Google 



,ab, Google 



,ab, Google 



,ab, Google 



,ab, Google 



,ab, Google 



TREDIE RÆKKE. 



SAMFUNDET FOR DANSK-NORSK GENEALOGI 
OG PERSONALHISTORIE 



G. L. GROVE. 



I KOMMISSION HOS 



OTTO B. WROBLEWSKl, os MARIUS LUND, 

KJØBENHAVN. CHRISTIANIA 



.'i 



117774 



=,C(K1glc 



Indhold. 



Konferensraad Conrad Haoser, af Arkivsekretær iS. L. Orove .... 1 
Jens Abrahanuen Plongs Optegnelser, meddelt af Rektor A. E. EHehten 36 
Bidrag til den danske Adels Slægtbistorie, af Arkivsekretter Thitet. 

IX. Den sidste af de .Tognsenner* 61 

Lidt om en Familie Schjelderup, af ArkiTfuldmregtig E. 8. Thomlr . . 77 
Udsigt OTer en Del af BrevstoHet i Jens Bircheroda Dagbager, ved 

cand. mag. Carl S. Chrittiansen. (Fortsættelse) 83, 311 

Om Familien Brochmann i Norge, af Artirfuldniægtig S. J. Huitfeldt- 

Kaas 97, 169, 249 

Etatsraad og Landsdommer Matthias Poulsens Le vnetsbeskrivelse, forfattet 

af Broderen Mag. Poul Poulsen, meddelt »ed Jeggermeater C, E. A. 

SchOUr 130 

Fyenske Familier i ældre Tid, af Skolelærer P. C. B. Bondtttn. (Fort- 
sættelse) lU 

Nogle OplTsninger om Tordenskjolds første Langfart, af Arkivsekretær 

O. L. Qrove IBl 

Nogle Opljsninger om Bagge Vandal, af Arkivar, Dr. pht] Oluf Nitlten 194 
Et BrcY fra en norsk Adekjomfru (1680), meddelt af Prof, Dr. L. Daae 202 
Borgerlige Rigsdagsmænd ha, 1660 (Hans Hansen Atke og Hans Jørgensen 

Husum), af Frederik Barfod 206 

Generalmajor Ulrik Christian Kniaes Herkomst, ved Kaptajn H. W. 

Harbou i43 

Nogle Oplj'sninger om Digteren Søren Terkelsen, af Arkivar. Dr. phil. 

O. Siehen 373 

Spredte Optegnelser af Compontsten Poul Rasmussen, meddelte i Uddrag 

ved Prof. Nicolai Bagh 980 

Om Søren Schielderup, Guvernør paa Gnineakysten, af Aikivsekretær 

G, L. Grove 292 

SpergsmaaJ: 

1. Om Brødrene Krigskommissær Niels Heyer og Hag, Anders Meyer, 

af Kapt. U. W. Harbou 80 

2. Om Fr. IV. 's Generaladjudant Bendix Meyer, af Samme ... 81 



191430 



3. Om Familien CoUin, af Postmester Jens Collin 164 

4. Om Kofl&rdikaplaJD L. H, Høyenip og Hustru Else Charlotte, 

f. Krc^h, af th. Konsul Ad. v. Krogh 164 

5. Om en Familie Hvidt, af stud. jur. Joh. K. BergiciU: .... 165 

6. Om en Familie v. Kneiln, af Frk. A. Paludan Maller. ... 165 

7. Om Helmig i Kjabenhavn, af stud. jur. Joh. R. Bergwitz . . 245 

8. Om Karduansbereder J. H. Bergwitz, af Samme 346 

9. Om Kjøbmand Ole Hersætter, af Sognepræst John M. MeUer . 246 

10. Om Elatsraad T. Dreijeni og Hustru, af Grove Carl Trolle Bonde 317 
Svar: 

I, Om Kapt. i Sø-Etaten, Hollænderen Daniel Wildemann, af Arkiv- 
sekretær G. L. Grove 80 

11. Om en norsk Familie Heyer, af Arkivfuldmægtig E, A. Thomtt 166 

III. Om Marie B. Eneilns Herkomst, af Sognepræst S. Jantzen . . 246 

IV. Om Kapt. Peter Petersen og Mai^ethe M, Hvidt, af Arkiv- 

fuldmægtig E. A. Thomle 947 

V. Om Tørres Christensen Nedenæs og hans Slægt, af Samme . . 317 

Meddelelser om Samfundets Anliggender 83, 341 

Gaver til Samfundet 8% 168, 319 

Rettelser og Tilføjelser 390 



Tillæsr. 
Dødsfald i Danmark, 1894, samlede af Kapt. H. F. Grandjean. 
Dødsfald i Norge, 1894, samlede af Kand. A. W. Rasch . . . 



;ti by Google 



Konferensraad Conrad Hauser. 

Ved Arkivsekretær O. L. OrOTe. 

-Liigesaa bekendt Hauserplads er for enhver Kjøbenhavner, lige- 
saa ubekendt er det for de allerfleste, efter hvem den er opkaldt. 
Det ligger ganske vist nær nok at gætte paa en Mand af Navnet 
Hauser. Men hvem eller hvad var denne Hauser? 

Ved Navnet Hauser føres de fleste vel uvilkaarhgt til at 
tænke paa det gaadefulde Hittebarn fra Niiraberg Caspar Hauser, 
f. 1812 t 1833, om hvis Byrd der gik de vildeste Rygter, og 
om hvis underlige Væsen og Levnet der blev skrevet den ene 
Bog efter den anden. Nogen anden Hauser finder man heller 
ikke nævnt, hvis man f. Ex, vil tage sin Tilflugt til Nordisk 
Konversationslexikon. Og dog indtog vor Hauser i sin Tid en 
meget fremragende og anset Stilling 1 Danmarks Handelsverden 
(en Stand, hvis fremragende Mænd vor Personalhistorie iøvrigt 
hidtil har behandlet temmelig stedmoderligt), fremdeles gjorde 
han sig meget fortjent ved sin Virksomhed for Kjøbenhavns 
Genopbyggelse efter Bombardementet 1807, og endelig l^^r 

1 .oot^le 



han os ikke fjæmere i Tiden, end at adskillige nulevende endnu 
erindre ham. 

Det turde vel derfor baade være rigeligt overfor denne Mands 
Minde, ikke at lade ham gaa rent i Glemmebogen og lade hans 
Navn leve alene i Pladsens og Gadens Navne uden at knytte 
sig til Forestillingen om nogen bestemt Person og hans Virken, 
og betimeligt nu at supplere de faa Linier, der hist og her ere 
samlede om ham ^) , med noget fyldigere Efterretninger. Med 
Hensyn til Hausers ydre Skikkelse havde jeg først ment at 
maatte lade mig nøje med en nu 85aarig Dames Skildring af 
ham som en høj, statelig og venlig Mand med smukke btaa 
Øjne. Men ved Velvillie af Enkefru Anna Ludvigsen*), født 
Gudme, der har laant mig Originalen, og et Medlem af vort 
personalhistoriske Samfund, dér har bekostet Gengivelsen, er det 
lykkedes mig at tilvejrf)ringe el saameget klarere B^reb om 
Mandens Udseende som et Porttæt kan give fremfor en Erindring, 
der Ugger over 70 Aar tilbage i Tiden. Originalen er malet 
1816 og signeret Frånckl'). 

Som mange andre dygtige og driftige Handelsmænd kom 
Conrad Hauser fra Svejts. Det er forbavsende at se, hvor 
mange Repræsentanter af denne HUe Nation, der i Slutningen 
af forrige Aarhundrede forstode at gøre deres Dygtighed gældende 
i Udlandet paa Handelens som paa andre Omraader. Hausers 
Samtidige, den berømte Finansmand Necker, født 1 Genf 1732, 
traadte 18 Aar gammel ind i en parisisk Bank og kunde 30 Aar 
gammel trække sig tilbage med en Formue paa 6 Millioner Frank. 
Og var det end enestaaende i saa kort Tid at tjene en saa stor 
Formue, er det paa den anden Side sikkert, at mangfoldige 
Svejtsere dengang droge fattige ud og vendte rige hjem fra Italien 
og Frankrig, hvor de erhvervede et saa godt Ry, at man ved 



') Saaledes i Thaarups Fædreiandske Nekrolog 1821— 26, Brickas Biogr. Lex. 

og min Udgave af Rasm. Æreboes Autobiografi. 
') Hvis afdøde Mand, Grrosserer Thyge Ludvigsen var en BrodereøD «f en 

Plejedatter af Konferensraad Hauser, Cathrine Ludvigsen, der eder Hausers 

Død adopteredes af haDS Enke. 
*) Antagelig den bekendte Miniaturmaler og TapetfabrikantLiepmann Fraenkel, 

f. 1773 t 1857. 

Digmzed by Google 



Privilegier begunstigede deres Nedsættelse. Selvfølgelig var det 
mest til Nabolandene, de søgte; men de indskrænkede sig ikke 
hertil, og selv til Danmark fandt adskillige op ved de Tider, da 
vor Handel opblomstrede i Middelhavslandene og vore store 
Handelskofnpagnier trivedes bedst. Vi finde endog omtrent sam- 
tidigt med Hauser ikte faa af hans Landsmænd blandt vore 
betydeligste Handelsmænd, saaledes Reinhard Iselin, født 1717 
Brugg i Kanton Åai^au, der blev Direktør i Asiatisk Kompagni 
og døde som stor Rigmand og dansk Baron, hans Associerede, 
Justitsraad Fr. Iselin, Søn af en bekendt filosofisk Forfatter 
Basel, Agent og Grosserer Jean Jaques Frølick fra Brug 
født omtrent 1746, Fader til to betydeligere Handlende her 
Byen og Farfader til Kunstneren Lorens Frølich, fremdeles 
Hausers Bysbarn Christopke Battier, Bogholder i Asiatisk Kom- 
pagni, der iøvrigt 1783 blev søi^elig bekendt ved sin Kasse- 
mangel *), endvidere den i sin Tid overmaade rige /Wre Pesckier, 
født 1736 i Genf, der bygede Landmandsbankens nuværende 
anselige Bygning ved Holmens Kanal, og Agent, senere Etats- 
raad Abraham Schneider, født 1735 i Biel i Kanton Berni lige- 
ledes i sin Tid en af vore rigeste Handelsmænd og største 
Skibsredere. 

Alle nævnte svejtsiske Handelsmænd vare Reformerte som 
saa mange af vore betydeligste Handelsslægter som Abestée, 
Beliagen, de Goninok, Duntzfelt, Fabritius, v. Hemert, le Maire 
og Tutein. 

Hausers Fødeby var Basel, hvor han saa Lyset d. 16, Februar 
1743. Hans Fornavne var Conrad Gaspar, men han benyttede 
kun det første af disse. Faderen hed Rudolf Hauser, Moderen 
Catharina Kønig. De havde ægtet hinanden d, 6- Februar 1730. 
Faderen døde 1766. Moderen, der var født 1708, levede imid- 
lertid til 1786. Af de Breve, Brødrene udvekslede i Anledning 
af hendes Død, fremgaar det, at Manden havde efterladt hende 
i saadanne Omstændigheder, at hun ingen Nød led, medens hun 
dog paa den anden Side heller ikke i sin Enkestand havde lagt 



■) Jvt (hrl Bruun: KjøbeahaTn II, 8. 460 fT. 



D.g.tizec bXiOOglC 



noget op. Dog var Forholdene ikke bedre, end at den ugifle 
Søster Salome Horothea, der havde boet hos Moderen og plejet 
hende til hendes Død, et Par Dage efter denne i høje Toner 
udøser sin Soi^ for Broderen Conrad over, hvor ene hun stod 
uden Midler til at hjælpe sig selv, og udbeder sig hans Baad. 
Conrads andre Sødskende synes at have været bedre stillede, og 
hun kom forøvrigt ej heller ti! at lide Nød. En Kopi af Broderen, 
Johan Rudolf Caspar Hausers Testamente {fra 1806) viser, at 
han har oprettet et lille Fideikommisgods i Nærheden af Basel, 
»Mitlere Kliibeck", som nævnte Søster skulde nyde efter hans 
Død. Et andet Fideikommis, „Alle Klubeck", findes ogsaa i 
Familien. Samme Broder fortæller i et Brev af 2. Febr. 1787 
om sig selv, at han levede af sit Gods uden andet Embede eller 
Erhverv og af og til fik et saadant Overskud, at han, hvis 
Ønsket kom over ham, vilde kunne tilbringe Vinteren i et smukt 
udstyret Hus i Byen, men han var fornøjet og tilfreds, som han 
havde det. En anden Broder, J. C. Hauser (zu Cronen), har 
gode Udsigter til at blive rig, en Søster, Fru Linder, lever 
ganske vist kun „saa som saa' med sin Mand, men denne 
driver en ganske indbringende Vinhandel o. s. v. Familien synes 
at høre til de velhavende og mere ansete Borgerslægter. 

Det er dog næppe sandsynligt, at Conrad Hauser har med- 
bragt anden Kapital end en god Opdragelse og gode Anlæg, da 
han som saa mange Landsmænd søgte til Udiandet, Hvor han 
har været paa Vejen fra Svejts til Marseille, vides ikke, men da 
han var nogle og tyve Aar gammel, finde vi ham allerede ned- 
sat her som Købmand. I denne hvlige Handelsby kunde han 
ikke undgaa at komme i Forbindelse med den danske og norske 
Nation, hvis Fragtfart paa Middelhavslandene i Slutningen af 
forrige Aarhundrede ved forskjellige gunstige Konjunkturer hævede 
sig til en hidtil ukendt Højde, og gennem disse Forbindelser 
stiftede han et særlig intimt Bekendtskab med forskellige 
Medlemmer af Slægten Æreboe. 

Samtidigt med Fragtfartens Opblomstring havde vort Fædre- 
land faaet de nordafrikanske Røverstaters Forulæmpelser at føle 
og blandt de første indset Betydningen af her at have faste 



Konsulater. Den første, der kom til at beklæde en saadan 
Stilling, var Andreas Æreboe^), en ung Købmand, der som 
Konsulsæmne 1753 var bleven tilsendt Kommandørkapt. A. F. 
Lfltzau, der dengang førte en dansk Eskadre i Middelhavet og 
laa i Underhandlinger med Kejseren af Marokko. Det var paa 
Grund af Herskernes despotiske Ringeagt for Diplomati og 
Folkeret en yderst udsat Post. Karakteristisk nok sendte 
Lutzau ham første Gang i Land med Ordene: ,De havet- hverken 
Kone eller Børn, tag den Allerhøjeste med Dem o. s. v.^). Trods 
alle Besværligheder forstod Ærehoe dog at finde sig tilrette, han 
lærte sig Sproget, gjorde sig yndet af Kejseren og var en god 
Støtte for sine Landsmænd, og hans Ansættelse gav etterhaanden 
en hel Bække af hans Slægtninge Anledning ti] at slaa sig ned 
paa Middelhavets Kyster. Da han efter først at have været 
Konsul i Marokko atter 1763 søgte ud som Konsul i Algier, med- 
tog han Søsteren Karen, 1772 blev Broderen Jens Severin") Kon- 
sulatsekretær i Marokko, 1777 fik Søstersønnen Emanuel Rasmus 
Grove*) samme Embede og begge disses Sønner Peter Christian 
Erasmus Æreboe') og Hans Didrik Grove") indtoge atter senere 
selvsamme Stilling. 

I denne Slægt fandt Hauser nære Venner i Konsulerne 
Andreas og Severin Æreboe samt i Emanuel Grove, en Associé 
i Lars Lassen, der ligesom denne var en Dattersøn af Not. publ. 



') Søn af Not. publ. Rasmus Æreboe og Hustru Karen Wartberg, født 1723, 
t 1813 som Konrerensraad. Om ham og senere nævnte Efterkommere 
af Slægterne Æreboe og Grove findes nærmere Oplysningar i miD Udgave 
af R. Æreboes Autobiografi, som det derfor formentlig vilde være urigtigt 
at gentage her. 

*) Nærmere om den haardé Hodtagelie, han fik, kan ses i hans Beretning, 
der er knyttet som Tillæg til Dr, J. L. Rasmussens: Danske Afrikanske 
Kompagnis Historie. 

") Sidea Konsul i Marokko, født 1737, t 1801 som Jnstitsmad og Amtsfor- 
valter i Segebei^. 

*) Født 175t>, siden Kommitteret i Kommercekollegiel, Generalkonsiil i Paris, 
Hedlem af den AMkanske Konsulatdirektion, død 1847 som Konferens- 

') Født 1776, t 1830, siden Told- og Kon.'iumtionsskriver i Trankebar. 
^ Født 1788, t 1852 som Jnatilsraad og Toldkasserer i Odense. 



;ti by Google 



Rasmus Æreboe, og endelig en Hustru i Karen Æreboe, saa at 
nævnte Rasmus Æreboe, om han havde levet saalænge, antage- 
lig til sin største Forundring, vilde kunne have set 2 Sønner, 
1 Datter, 1 Svigersøn og 2 Dattersønner samtidigt anbragte ved 
Middelhavets Kyster. 

Hauser ægtede Karen Æreboe den 5te Marts 1768. Hun 
var født 21. Sept. 1729 og var ældste Datter af Rasmus Æreboe i 
hans 2det Ægteskab med Catharina Maria Alsbei^. Allerede af 
hendes virksomme Deltagelse i Skiftet efter denne (1754) spores 
hendes gode Evner, praktiske Sands og Kærlighed mod sine 
yngre Søskende. Fra 1763 havde hun styret Broderens Hus i 
A^ier. Hun var 14 Aar ældre end Hauser og omtrent 40 Aar 
gammel ved sit Giftermaal, dog skænkede hun Manden 3 Sønner, 
som imidlertid alle døde smaa, foruden Datteren Catharina Maria 
Elisabeth Dorothea, f. 26 Okt. 1772, der til Forældrenes store 
Sorg ogsaa døde ung 19 Sept. 1783. 

Ved Hausers Bryllup var han Kjøbmand i Marseille. Vi 
skulle nu nærmere søge at oplyse, hvad der førte ham til Dan- 
mark, og naar hans Tanker herom opstode. Gennem Kommerce- 
koUegiets danske Konsulatjoumal kunne flere autentiske og til- 
dels ^enhændige Bidrag hertil opspores. 

Det første er følgende Ansøgning til Kongen: 



S" Konigl^ Majeståt von Danemark 

und Norwegen &&&, 

Aller unterthanigst 

von Conrad Hauaer, Die den Schweitzeren in Franckreich, 

biirger zu Basel in der besonders in Marseille zustehenden rechte, 

Scbweitz und gegen- nacb welchen selbige von leistung einiges 

wårtig handelsman zu Bfli^r-Eydes noch anderer verpfiiclung bey 

Maraeille in Franck- ibrer Niederlaszung befreyet sind, erlaubet 

reich um all ergo adigste, mir vorzQglich der allerun I erthSnigsten uey- 

ernennungzumKfinigl.- gung zu folgen, mich Euer KSnigl. Majestat 

Dånischen Agenten. und allerhochst dero mildesien und gerechte- 



■) KonBukt Joum. 1775 Nr. 31. 

Digmzed by Google 



sten Herrschafft zu widmen. Durch die Ehe mit einer gebornen 
DåniD verbunden, babe tcb ISngst die wahrhaflesten etnpfiDdungen ftlr 
ein Land gehabt, das ich wunsche das meioige als eio getreuer UDt«- 
than nennen zu dtirfen; und ich schmeicble mir von denjenigen DSnen, 
die in MaraeiUe gewesen sind, besonders von S' Exe' dem Herren 
Vice-admiral Hooglani und samtlichen offlåers der Kbnig]. -Escadre das 
Zeugnis zu erhalten, dasz ich deoselben in aller absicht die treuesten 
und uneigennUtzigsten dienste geleislet babe, die auch der bedienung 
des Consulit vorgezogen worden sind. 

Meine aller unterthanigste Bitte ist demnach an Euer Kfinigliche 
MajestSt. dasz Allerhdchst dieseJben mich allergnSdigst der ertheilung 
einer Bestallung ais — KOnigl.-dSnischen Agenten zu wiirdigen geruben 
wollen, da ich mir den darauf zu leistenden Eyd der treue in alle 
weise zur unverSnderlichen Richtschnur meines betragens und zur Ehre 
meines kflnfiligen lebens machen werden. 

Marseille d. 19ten Decembris 1774 

allerun I erthSnigst 

Conrad Hauser. 



1 Begyndelsen af næste Aar indkommer denne Ansøgnit^ 
til Kommerce-Koilegiet, forsynet med følgende Anbefaling: 

,Da Hr. Conrad Hauser fra den Tiid, han paatoeg sig Leverencen 
til den af mig allernaadigst anfortroede Kongelige Escadre, naar den 
indløb til Marseille, har med megen Iver og uden Eegen-Nytte leveeret 
alleling baade hastig og billig samt meget aettv iagttaget al have, efter 
min Ordre, Proviant og øvrige Fornødenheder i Beredskab tit Skibenes 
Andkomst fra Kryds -Togterne; Saa haver ieg Grund til at recom- 
mandere Hans Ansøgning paa allerbsedste Maade til Det Kongelige 
General Landets Oeconomie og Commerce CoUegium, med fuldtommen 
Overbeviisoing om, at Nationens Handel ved denne Mands gode 
Villie og fornuftige Bestræbelse vil forfremmes, da han unægtelig har 
baade Lyst og Genie til at ville befordre Vores Handel der paa alle 
muelige Maader og samme ved sin Ansøgnings allernaadigste Opfyldelse 
i een dobbelt Henseende ville opnaaes, vil jeg skyldigst ønske og 
bede hans Petitvm kunde naaes. 

Eiøbenkavn den 20'*^ Januarij 1775. 

S. Hooglani.' 



;ti by Google 



Ogsaa Svogeren, daværende A^^ent Andreas Æreboe har til 
Støtte for Andragendet indsendt følgende Promemoria til 
KommercekoU^iet : 

,Min Svoger Conrad Hausas, Kiøbmand i MaraeUU, der til den 
Kongelige Eacadre i Midlandnke [Søe] har leveret Provitwn i ÅQreae 
1771, 1772, har afvigte Aar allerunderdanigst gjort Ansøgning^) om at 
vorde benaadet med titul som Kongl. Agent, hvilket band giar sig saa 
meget meere Haab om, da band i deune tild correaponderer om 
Handels Contoirs Anlæg i Kiil, iaær om den besluttede CanaW) ud- 
gravelse sker fra bem'" EtU, ligesom hånd og ifølge Skrivelse til mig 
dat. 23'^* Octobr. sidstleeden, ønskede sig saadan allernaadigst Patent 
for at kunde sette Dansk Flag paa el i disse tiider tilkiøbt Skib, 
hvortil hånd endog har een Dansk Skipper med Folk. 

J^ haaber, at disse anførte Grunde vorder taget i Høy-gunstigsl 
betragtning til allerunderdanigst forestilling om saadan Patents aller- 
naadigste Udfærdigelse. 

d. 8^' DfCetrAr. 1775. 

insinueret af 

A. Ær^Kte." 

Dels paa Hooglants tidligere Anbefaling dels paa Gmndif^ 
af de af Hauser og Æreboe foran nævnte Motiver indstiUede 
Kommerce-Koll^iet allerede d. 8 Jan. 1776, at der meddeltes 
Hauser Titel som Agent med Eommerceraads Rang. Siden har 
man dog fundet det heldigt at benytte denne Lejlighed til at 
drage en anset Handelsmand fra Udlandet hertil, idet Korden 
den 29 Apr. s. A. giver ham nævnte Titel ,paa den udtrykkeUge 
Betingelse, at han ifølge sin til os indgivne allerunderdanigste 
Ansøgning anlægger et Kontor i Kiel i Vort Hertugdømme 
Holsten og i Løbet af 2 Aar virkelig har bragt det i Stand, 
medens han i modsat Fald skal tilbagelevere den ham tildelte 
og idag af os underskrevne Bestalling." 

Denne betingede Naadesbevisning havde for saa vidt den 
ønskede Virkning, at vi allerede næste Aar finde Hauser i 



*) Denne ses i Foraaret 1776 gennem Hooelandt at have været indsendt til 
Kommerce-Eollegiet men uden guuatigt Resultat 

*) Den slesvigsholstenske Kanal eller Eider-KanaJen anlagdes 1777 — 81 fra 
Eendaborg til KielerQord for at forbinde Vesterhavet med Østersøen og 
vakte store Forventninger om Fordele for Handelen. / ~ t 

r ■,:;;.. .C. OOgle 



Kjøbenhavn, hvor han til Kongen indsender følgende An- 
søgning') 

Au Roy! 

P. M. 

Depuis moD elablissement å marseille j'ai saisi avec empresse- 
mect touttes les occasions pour laire valoir la prefereace, que meritte a 
tous egards le Pavillon Danois. 

Mes relations dans les diverses Branches de Commerce et de 
Commission m'ont mis a nj&me de donner de l'employ avantageux a 
divers Battiments, cela a decidé bien des armateurs a recommencer le 
Commerce de frets et j'ai procuré a leurs navlres non seukment la 
preference sur ies autres nations, mais encore des plus hauts frets. 

La solide construction des Battiments en Bois de Chéne, leur 
coupe pour la marche et l'ordre d'equipement bien conduit sont des 
motifs, que j'ai fait valoir pour metlre en credit le Pavillon, et par lå j'ai 
fait diminuer la prime d'assurance en faisant valoir cetle oeconomie 
aus chargeurs, il m'a reussi d'obteoir des frets plus avantageux pour les 
navires Danois. Mon zele pour le service de vatre majesté a été 
eprouvé, lorsque j'ai eté chargé de raprovisionement de L'Escadre 
dans la medilerannée. 

Le temoignage de contentement des officiers de la ditte Escadre 
m'a procuré l'honDeur d'gtre nommé Agent. Dés lors me regardant 
comme Sujet de Vdtre majesté/ j'ai entrepris le voyage en Dannemare, 
je me suis fait un devoir de montrer aux negotiants et marchands 
de Gopenhague et autres villes, combien il etoit interessant pour l'Etat 
et pour eux en particulier de tirer de premiere main les objets d'im- 
porlation plustdt que d'Hollande, Hamboui^ ou Lubeck, et combien 
il leur convient de s'occuper des objets d'exportation des Productions 
du Pays et du Commerce des voisins nommement de celui de la Balti- 
que; j'ai eu la satisfaction de voir commencer plusieurs a ; employer 
des navires, et je ne doute pas de decider d'autres des sujets de 
Volre Majesté pendant le sejour, que je me propose de faire eet 
hiver dans les Principales Villes de Holstein et Jutlande, la circon- 
stance etant des plus favorable pour realiser avantageusement, tes 
Grains, Viandes, et aulres Produils du Pays dans les Provinces meri- 
dionales de France et dans rilalie, comme j'ai eu l'honneur de le 
demontrer plus au delail a monsieur le Secretaire d'Etat de Guldberg, 
et a son Excellence Monsieur le Comte de Moltke. Et pour étre en- 
core plus eu etat de maintenir la preference due au Pavillon Danois, 



') Konsulat Joum. 1776 Nr. 9 



;ti by Google 



10 

je suplie tres hnmblement Vdtre Majeati, de m'accorder la Grace du 
Gonsulat de Languedoc et Provence (aprés le decés du Consul actuel) 
a ma maison de Commerce etablie å marseille, soit a mon Neveu et 
associé le nomé Lars Lassen, natif de Holstein, fils de George Alexandre 
Lassen, ministre a Heils et Weislrup en Holstein, lequel neveu mon 
associé se trouve a Marseille. 

å Gopenbague le 4 octoKre 1776 

Avec la plus profonde soumission remis par 

Conrad Hauser. 



Sag:tens for ikke at risikere, at Hauser skulde bindes yder- 
ligere til Marseille gav man ikke Konsulatet ti! ham. Men hans 
Ansøgning havde dog Vægt nok til at bevirke, at hans Associé, 
hans Kones Søstersøn Lars Lassen, der var født d. £!3. Mts. 1757 
og altsaa kun 20 Aar gammel, fik Ekspektancen paa Konsulatet 
i Languedoc og Provence og kun to Aar efter blev Konsul 
sammesteds. 

For os giver samme Ansøgning ikke blot et Indblik i Hausers 
Tanker om Maalel for Danmarks Handel og Midlerne til at hæve 
den, men den viser ogsaa, at han strax ved sin Ankomst fik 
Lejlighed til nærmere at meddele sine Tanker herom til Mænd 
som Guldbei^ og Moltke. At han ogsaa nød megen Tillid paa 
Allerhøjeste Steder, haves andre Vidnesbyrd om. 

Samtidig med at Hauser nu 1776 (som samme Kilde viser) 
i Danmark selv havde begyndt at virke for danske Handels- 
interesser, har han aabenbart i Overensstemmelse med den For- 
pligtelse, han maatte paatage sig, for at blive 1^1. dansk Agent, 
ogsaa gjort sit for at oprette et Handelshus indenfor Danmarks 
Grænser. Det blev iniidlertid ikke som paatænkt i Kiel. Som 
rimeligt var, søgte han først og fremmest Forbindelse med 
Landsmænd her i Byen og var heldig nok til i deres Hænder 
at finde det maaske allerbetydeligste, men i al Fald et af de 
anseligste, Handelshuse i Kjøbenhavn, og tilmed en gunstig Lej- 
lighed til at træde ind i samme. Et i mit Eje værende paa 
fransk trykt Cirkulære meddeler under 31 Juli 1777 fra René 
Iselin et Gomp., at Husets Chef og Grundlægger Baron Iselins 
svage og vaklende Sundhedstilstand har bestemt ham til efter 



11 

et Anfald af Apopleksi ganske at trække sig ud af Handelen, og 
anbefaler tre Efterfølgere. Under Dato af 1 August 1777 anbe- 
fale disse Associéer i det ny succederende Fii-ma Iselin et Gomp. 
sig ved samme Cirkulære for Kundekredsen med Ordene: ,N6tre 
Principal associé Charles Frederic Iselin a été interesse depuis 
plusieurs années dans l'ancienne maison, qui vient de s'éteindre ; 
Monsieur Jean Jacques Fretick est neveu de Monsieur le Baron 
d'Iselin et un de ses Eleves, et Monsieur Conrad Hauser de Mar- 
seille forme un ancien et bon ami de tous, que des raisons de 
famille et autres motifs engagent de se fixer en Dannemarck 
(Patrie de Madame son Epouse), quoy qu'ii laisse subsister sa 
maison de Commerce å Marseille, qui y continue pour son 
compte particulier" , idet de yderligere anføre: , L'experience 
dans le Commerce, nos sentiments de Probité, un fond de Cent 
Cinquante Mille Rixdalers, que Monsieur le Baron d'Iselin laisse 
dans nStre Commerce, et nos propres fonds avec un vif desjr 
de vous devenir utiles sont les titres, sur lesquels nous osons 
reclaaier l'honneur de votre Confiance et de v6tre precieuse 
Bienveillanee'. 

At denne Overenskomst kom saa vidt, at Cirkulæret blev 
trykt og undert^net af R. Iselin et Comp., viser, hvor velanset 
Hauser var af sine Handelsbrødre og Landsmænd. Imidlertid 
blev den neppe effektueret. Inden et Aars Forløb maatte han 
nemlig opgive al privat Handel for at overtage Administrationen 
af et efter stor Maalestok anlagt Handelsforetagende , hvori 
Hauser skulde blive Lederen og udfolde sin betydeligste Virk- 
somhed, nemlig det kgl. danske Vestindiske Handelsselsskab, 
som d. 11 Mai 1778 forsynedes med kgl, Oktroj. 

Dette Kompagni oprettedes med et Grundfond af 500000 Rd. 
i Aktier paa 100 Rd. og begunstigedes ved mange Privilegier. 
I Direktionen sad Statens højeste Embedsmænd, Høegh-Guld- 
berg, Schack-Rathlou, Greverne Schimmelmann samt Stwnann 
og som Handelskyndig Etatsraad Niels Ryberg. Administra- 
tionen her i Staden havde Kongen allerede ved Kabinets- 
ordre af 6 Mai 1778 overdraget til Agent Hauser, der 30 Mai 
s. A. fik Justitsraads Rang. I Løn fik han aarlig 2000 Rd.- foi^ , 

.ooglc 



12 

uden fri Bolig og 1 pro Cent af Selskabets Overskud. En anden 
Administrator fungerede paa St. Thomas. 

Endnu samme Maaned maatte Hauser ifølge Oktrojen, der 
forbød Administratoren al privat Handel, underskrive en Ed^), 
hvorved han forpligtede sig til at opsige al Fællesskab med det 
i Stedet for Handelshuset „Hauser et Gomp.° i Marseille oprettede 
Hus „Homborstel et Lassen' sammesteds. Han maatte nøjes 
med at overlade dette Hus en Kapital, for hvilken udstedtes en 
almindelig rentebærende Obligation, og love at sælge enSkibspart, 
han havde. Den 1 Juni 1778 meddeler han i en Rundskrivelse 
sin Udtrædelse af Firmaet og anbefaler som Efterfølgere sine 
forrige Associéer Nicolai Heinrich Homborstel*) og sin Neveu 
Konsul Lars Lassen. Om nogen Forbindelse med Huset Iselin 
meldes derimod intet. 

Hauser havde medbragt saa stor en Kapital, at han selv 
strax kunde tage 200 Aktier i Kompagniet, og ligesom den 
Omstændighed, at han, endog førend Oktroyen udstedtes, var 
udset og udnævnt til tste Administrator, tyder paa, at han 
allerede har haft en meget væsentlig Del i Kompagniets Op- 
rettelse, saaledes udtaler ogsaaNathanson*), at han var Hoved- 
, drivljederen i det hele Foretagende. De gunstige Handelskonjunk- 
turer bevirkede, at Handelen i de første Aar var særdeles 
fordelagtig. Oversigten paa den første Generalforsamling den 
27 Dec, 1780 viste, at han allerede i de to forløbne Aar havde 
udsendt til St. Thomas Varer og Penge for omtrent 2 Millioner 
Rd. og modtaget i Retour for omtrent '/a Million Rd. Af Kaffe 
havde man solgt 3 '/s Millioner Pund. Selskabet havde faaet flere 
kongelige Etegunstigelser og ved Handelen vundet 50 Rd. pr. 
Aktie, hvoraf 10 Rdl. udbetaltes Aktionærerne*). I 1781 var 
Udbyttet endog saa glimrende, at der udbetaltes 50 Rd. pr. 



') 3h. Vestind. Handels-Konipagnis Direktions Deliberotions- og Besolntions- 

Prol, i Riggarkivet. 
*) Ikke Bostelmann, som Nathanson kalder ham i Danmarks National og 

Statshuaholdnit^ S. 695. 
•) Ss. S. 691. 
*) Ss. S. fim t f- T 

Digmzed by Google 



13 

Aktie, og desforuden oplagdes en Million Rd., saa at Aktierne 
ombyttedes med ny paa 300 Rd, 

Hvor stort et Udbytte dette maatte give for Hauser, der 
var berettiget til 1 "/o af Overskuddet og havde 200 Aktier, kan 
jo nemt udr^nes, og dette var maaske dog ikke alt. I dette 
Aar stod han ogsaa paa sit Højdepunkt. Men endnu ved Slut- 
ningen af Aaret 1783 var Kompagniets Tilstand god^), og Hauser 
kunde ogsaa i dette Aar skaffe sig det for en Handelsherre af 
hans Betydning fornødne Tilbehør af et Landsted paa Strand- 
vejen, idet han kjøbte den til Konstantia stødende „Lystgaard" 
Bonne Esperance med en Have paa over 200 Frugttræer, hvor- 
paa han fik Skøde d. 21 Juni. Det havde tilhørt Handels- 
mændene Peder Hansteen og Jøi^en With og før dem en svensk 
Landshøvding v. Raiser og havde Navnet Bonne Esperance, 
allerede før Hauser kjøbte det*). Den 21 Nov. 1784 fik Hauser 
Kjendommen udvidet ved et Skjøde af A. P, Bernstorff paa et 
Stykke a;f Gjentofle Bys Jorder, den 14 Maj 1786 fik han af 
Generalkrigskonimissær Brown Skjøde paa 2 andre ret betyde- 
lige Stykker af Maglegaards Lod og 26 Febr. 1793 fik han af 
Frk. Brovffn Skøde paa en Lindeallé af „Getreuensand"*), nu 
Marienlysts Have, der grænser op til Bonne Esperances sydlige 
Skæl. Den 21 Okt. 1794 solgte Hauser dog atter Eljendommen 
til Grosserer Gaspar Peter Bugel*). 

Omtrent samtidig med at Hauser kjøbte sit Landsted tog 



') 8s. S. 706. 

*) Et mærteligt Trær er det, at tre hinanden nærlirøende Steder paa Strand- 
vejen have taaet deres Navne efter en By, et Forbjterg og en Bugt i den 
Qæme Kapstat thenholdsTJs Konstantia, Bonne Esperance og Tafelhaf). 
De første Navne gaa ial^d tilbage til 1765, og meget sandsjnligt til- 
skriver Sagnet 3 asiatiske Skibskaptajner deres Oprindelse. Kapslaten var 
et behageligt Hvilested paa den lange Rejse og Konstantia var Hjemstedet 
for de berømte Kapvine. 

*) Getreuensand bed egentlig Trenensand ifølge et Udsagn i et Skøde af 
17 April 1768 til Grev Eggert Christopher Knutfa af Hofmaler og For- 
gylder Christian Peter Getreuer, som selv byggede c« navngav Gaarden, 
men Erindringen om denne Ejers Navn bar sandsynligvis bevirket, at det 
»elv i offtclelle Doknmenter siden kaldtes Getrenensand. 

*) Oplysningerne om ovenomtalte Skøder stamme b^ Nordre Birks Skøde- <^ 
Panteprotokoller. /■--■ i 

Digmzed by Google 



14 

det imidlertid en uheldig Vending med Kompagniets S^er. En 
anskuelig Fremstilling af disses indviklede Gang vilde imidlertid 
medføre en Vidtløftighed, som vilde være ganske ubetimelig her. 
Det vil være nok at henvise til, at der efter Freden i Versailles 
d. 3 Sept. 1783 indtraadte en kritisk Periode. Idet Fjendtlig- 
hederne mellem Nordamerika og England standsedes og disse 
Nationers Handelsflaader derved fik frit Spillerum, var det 
pludseligt forbi med Danmarks extraordinært heldige Omsætning. 
Det var næsten umuligt at faa de ophobede Varebeholdninger 
afsatte, og grove Uordener fra Administrationen i Vestindien 
gjorde Selskabet stor Skade. Vel havde Interessenterne endnu 
stadig faaet deres gode Udbytte '^), men saa meget større var 
ogsaa Skuffelsen over Udsigten til foreløbig intet Udbytte at faa 
af den Kapital, der i sin Tid havde forrentet sig saa glimrende, 
og da Stniingen som nævnt var betænkelig, og Optageisen af 
store Laan ikke havde forbedret Udsigterne, kan man ikke 
undres over, at der ogsaa i Kjøbenhavn begyndte at vise sig Util- 
fredshed med Administrationen. Nathanson meddeler i førnævnte 
Skrift, at en Interessent, Agent Wulff, fremførte 9 Klagepunkter 
mod Hauser, uden dog at ville bedømme, hvorvidt de vare 
grundede eller ej, eller om denne var misfornøjet med en sket 
Forandring i Administrationen eller Direktionen ikke var for- 
nøjet med ham. Disse 9 Klagepunkter, som Nathanson ikke 
nærmere gaar ind paa, have antagelig gaaet ud paa det samme 
som Agent G. P. Wolff fremfører i et Promemoria *) af 22 Nov. 1784 
til Direktionen, hvori han i 11 Poster kritiserer Administrationen 
og særligt Hauser for Bestyrelsen af Kaffehandlen (Wolff mener 
specielt at have sparet Selskabet 4000 eller muLg 8000 Dr. ved 
i rette Tid at have forpurret et Salg af Kaffe til Peschier) samt 
Bogførelsen og Kontrollen ved Pakhuset, hvor ingen Forvalter 
var ansat. Navnlig synes han dog at harmes over Hausers 
Egenmægtighed. Etatsraad Trant havde saa mange kongelige 
og andre Forretninger, at han ikke altid kunde være tilstede. 



') Endnu tor 1782 fik Aktionærerne 40 Rd., for 1783 12 Rd. pr. Aktie, jfr. 

Carl Bruuns KjøbeohaTU II, S. 481. 
>) Vest. Komp. iodk. Dok til Dir. af 22. Nov. 178* Nr. 186. , - t 



15 

Agent Brun, den anden Administrator, blev ilike konsuleret og 
Wolff selv, der dog baade var Medlem af Direktionen og ejede 
en 23de Del af Kompagniet „havde aldrig fundet Spor til at 
hans Raad var bleven søgt eller antaget". 

Disse Angreb fra Wolff, der iøvrigt ogsaa for saa vidt ikke var 
uinteresseret, som han nævnes som Aspirant til selv at overtime Ad- 
ministrationen, have aabenbart bidraget deres til Hausers Afgang. 
Sikkert er det, at Direktionen for det Vestindiske Handelshus 
ikke længe efter, nemlig d. 12. Jan. 1785 indgik med en Fore- 
stilling til Koi^en^), hvori de meddelte, at den første Handels- 
Administrator, Etatsraad Hauser'), har forestillet, at hans svage 
Helbred ikke længere tillader hara at forblive i Selskabets 
Tjeneste, hvorfor han nu soger Afsked med Pension. Direktionen 
giver ham del Vidnesbyrd, at han „for Gompagniet har været 
en særdeles activ og paapassende Betient, som altiid har arbeydet 
i de bedste Hensigter" og tilføjer, at det ogsaa er „ganske 
troeligt, at hans Iver og Arbeydsomhed , forbunden med et 
bestandigt Tilsyn i Pakhuusene i en Tid af næsten 7 Aar, saa- 
veisom de Besværligheder og Fortredeligheder, hvilke de seenere 
Handels Conjuncturer i Almindelighed og Compagniets i Sær- 
deleshed have ført med sig, merkelig kan have svækket hans 
Helbred", hvorfor Direktionen ogsaa mener, at hans Begæring 
om Demission maa støttes og foreslaaer, at Kongen giver ham 
en Pension af 800 Rdr. til Belønning for hans mod Kompagniet 
udviste gode og tro Tjeneste, hvilken dette skal erstatte Kongen, 
saa længe det existerer eller indtil Kongen betroer ham et 
konvenabelt Embede med en aarlig Indtægt af mindst 1000 Rdr. 

I Hausers Sted indsattes den tidligere 2den Administrator, 
Agent Constantin Brun, den siden almindelig bekendte Rigmand, 
Frederikke Brun, født Miinters Ægtefælle. 

Det synes dog mere, at have været andre Grunde end 
just Svagehgheden, der tvang Hauser til at gaa af. Thi mis- 
fornøjet med Direktionens ovenanførte Forestilling til Kongen 



') KommercekoU. dansk Journ. Z. Nr. 51. 

1 Den 29 Jan. 1783 var Hauser bleven udnævnt til Elateraad. 

Coogle 



16 

udbad Hauser sig enten at maatte blive i Embedet eller faa 
en højere Pension, da hans økonomiske Omstændigheder i de 
seneste for Handelen især slibrige Tider havde faaet saadanne 
Stød, at han ikke saa sig i Stand til at kunne forsørge sig og 
sine af 800 Rdr. Den mest handelskyndige i Direktionen, 
Ryberg, ønskede ogsaa helst, at han kunde blive, indtil Mere af 
Kompagniets Fonds var blevet realiseret og en ordentlig Plan for- 
fattet, og alle vare enige om i en ny Forestilling af 1. Febr. 1785^^) 
at foreslaa Pensionens Forhøjelse til 1000 Rdr. mod at han 
skulde forbinde sig til at gaa Direktionen, „som kiender hans 
Kundskab og Indsigter i Handelen ' , til Haande i Handels, 
Revisions eller andre Sager, hvilket ogsaa fik kgl. Stad- 



Hermed var Hausers Navn udgaaet af dette betydelige Han- 
delsforetagende. Sét fra de oprindelige Interessenters Side havde 
de alt i alt kun Grund til at være Hauser taknemlige; den ind- 
skudte Sum var 100 Rd. og det Udbytte og de Renter, Interes- 
senterne bavde faaet i 6 Aar, udgjorde af hver Aktie 140 Rd., 
altsaa i Gjennemsnit 23 pCt. af Kapitalen, og da Selskabet ikke 
længe efter hans Afgang gik over til Staten, blev hver Aktie 
indløst med 260 Rd.^ Og om man end kan hævde, at den 
almindeUge Handel maatte lide under det priviligerede Selskabs 
Vælde, og at Staten siden stod sig daarlig ved Overtagelsen, 
maa det dog heller ikke glemmes, at den overordentlig levende 
Omsætning havde gavnet Landet og dets Borgere, Søfolk, Haand- 
værkere og Arbejdere paa mangfoldige Maader, og at Hauser 
sikkert bavde bidraget mere end nogen anden til dens betyde- 
lige Omfai^. 

Nogen betydelig selvstændig Handelsvirksomhed synes Hauser 
ikke siden at have drevet. Ganske vist viser hans Skifte, at han 
til sin høje Alder drev en Handel med Vin, hvormed han bl. a. 
forsynede vore ostindiske Kolonier. Det var imidlertid kun en 
Virksomhed i det mindre. I mange Aar bevarede han dog el 



■) Komm. Koll. dansk Joum. Z. Nr. 192. 

*) Jvf. Nalhanson S. 7*6 £f. og 706 ff. . ^ i 

Digmzed by Google 



17 

anset Navn i Handelsrerdenen, og han fik atter i sin høje Alder 
en fremskudt Stilling i denne. 

I Aaret 1792 nævnes han blandt de til Valg til Direk- 
tører i det Asiatiske Kompagni foreslaaede Handelskyndige, der 
ikke var Selvhandlende. I Januar 1816 udvalgtes Kammer- 
herre Sneedorf og han til som Deputerede at forebringe Koi^en 
en for Kompagniet vigtig Sag angaaende Fornyelse af Oktrojen, 
og den 25. Oct. s. A. valgte Generalforsamlingen den 73aarige 
Mand til Medlem af Direktionen. Denne Plads beholdt Hauser 
indtil Generalforsamlingen d. 23. Jan. 1823, da han efter Tur 
fratraadte, og en anden valgtes i hans Sled, i hvilken An- 
ledning der tilføjedes Asiatisk Kompagnis Generalforsamlings- 
protokol:*) 

„Generalforsamlingen, idet den erkjender Hr. Conferents- 
raads Hausers ædle Velvilie og nidkiære Bestræbelser for Compag- 
niets Tarv, tilbyder Hr. Conferentsraaden at modtage som et 
Bevis for dens Erkjendt%hed, de 'fa af det ved en Directeur 
Posts Inddragelse besparede honorarium, saaledes, at hlin Anpart 
af samme vedvarer paa Livstid'. — 

og derunder: ,Det gjordte Tilbud ante^er j^ med Tak- 
nemlighed. Conrad Hauser'. 

Det var imidlertid ikke Hausers Handelsvirksomhed, men 
hans Byggevirksomhed, der skulde skaffe ham det længstlevende 
Minde. Denne b^yndte godt og vel en Snes Aar efter hans 
Udtrædelse af det vestindiske Kompagnis Tjeneste. 

Englændernes Bombardement 1807 havde som bekendt 
anrettet en forfærdelig Ødelæggelse i Kjøbenhavn. Alene Værdien 
af de i den indre Stad afbrændte Bygninger ansloges til 2 
Millioner Daler Kurant, desuden kunde Skaden paa c. 3000 ikke 
nedbrændte, men dog beskadigede Huse anslaaes til c. 1200000 
Dr. K., og man mente endog, at Tømmerforraad til c. 4 Millioner 
Dr. K. vare gaaede op i Luer.*) Mangfoldige Mennesker af den 



') Af disse Generalforsamlingsprotokoller, der findes i Rigsarkiret, ere ogsaa 
de nærmest ovenfor hentede Oplosninger uddragne. 



") Jfr. Rubin: 1807-1*, S. 460 fl. 



^r' 



.,CAiogIe 



18 

ubemidlede Klasse vare husvilde, og da Byggeriet i BegyndelsMi 
gik m^et langsomt, var der i lang Tid ligefrem Vaanings- 
nød. Regeringen raadspurgte Byens forskellige Myndigheder om, 
hvorledes man under disse fattige og paa Bygningsmaterialer 
dyre Tider bedst kunde raade Bod derpaa, og Resultatet blev 
Plakaten af 17. Marts 1812 angaaende Begunstigelser for dem, 
der inden Udgangen af Aaret 1813 paa de afbrændte eller øde 
Tomter havde opført Bygninger, indrettede for Familier af 
Middelstanden. Kun faa vare imidlertid de, der havde Mod 
til under disse Omstændigheder at raade Bod paa Mangelen, og 
saa meget større deres Fortjeneste af Byen, navnUg naar de 
byggede i det Omfang og paa den Maade som Hauser. 

Hvor vanskelig en Sag det var, faar man ret Indtryk af ved 
at læse en Betænkning af den konstituerede Stadsbygmester af 
12. Dec. 1811.^) Meget rigtigt gør han opmærksom paa, at den 
dengang forberedte „kgl. Naade" med at opmuntre til at bygge 
for den mindre formuende Klasse, som fik sit Udslag i for- 
nævnte Plakat, ikke kunde være hensigtssvarende, saalænge 
Bygningsmateria lierne vare saa overdrevne kostbare, medmindre 
der kunde raades Bod herpaa ved forskellige Midler. Og de 
Eksempler, han anførte til Støtte for sit Udsagn, ere talende nok.^) 
Trods disse Vanskeligheder havde Hauser allerede 1811 opført 
alle dengang byggede Huse i den ny anlagte Gade fra Kultorvet 
til Aabenraa, som derfor ogsaa ved Plakaten af 15. Nov. 1811 fik 
Navnet Hausers Gade. 

Kontorchef Rubin har i sin om Kjøbenhavns Forhold saa 
instruktive Bog 1807 — 14*) karakteriseret Bygningerne i denne 
her omtalte Periode med Ordene præmierede Smaalejligheds- 
kaserner, opførte med Ler af Brokker og Halvsteen, med tynde 



') Blandt Forakteme lil PI. 17. Mts. 1812. 

') Fbf Krigens Begyndelse 1807, siger han, kostede en 12 Tommer tyk 20 
Alen lang Bjælke 17 Rd , nu fra Irø til léO Rd., Kalmarske 7 og S 
Tommer tykke 19 Alen lange Bjælker solgtes dengang for 4 til 5 Ed. 
Stykket, men betales nu med 8 til 10 Mark pr. Alen, Vestervigske Bræder 
4 til 6 Rdl., nu 28 til 30 Rdl. pr. Tylt, Mursten 8 a 10 Rd. pro Mille, nu 
50 Rd., en Læst Saltholm Stenkalk 24 Rd., nu 168 Rd-, en Tønde Mur- 
sand 10 Skilling, nu 3 Mk., m m. og aaaledes ogsaa al Arbejdsløn. 

•) S. 467 og 468. 

Digmzed by Google 



19 

Bjælker, paa Forhaand forsynede med Jæmkramper for ikke at 
brase sammen, med gennemsnitlig kui 4 Alens høje Lejligheder 
eller kortsagt som en sørgelig Niveausænkning, men denne 
strænge Dom rammer imidlertid ikke Hauser, skønt det jo 
ellers laa nær at anvende den paa ham, der vel sagtens endog 
var den største Bygherre i Perioden. Det er let at overbevise 
sig herom, thi Hausers Huse^) staa endnu tilskue for enhver. 
Facaderne, af hvilke forøvrigt i den allersidste Tid flere ere 
blevne moderniserede, have ganske vist ikke været overlæssede 
med ydre Pynt, rnen ere eller vare heller ikke skæmmede ved 
iøjnefaldende Smagløsheder. Husenes Størrelse og tilsyneladende 
Soliditet gør dem anseelige, og ved Vinduer, der endog endnu 
sikkert ere nok saa høje som Gennemsnittet her i Byen, er 
der sørget for Lysforhold, der ere langt bedre end, hvad man 
dengang var vant til. 

Og naar det yderligere i samme Værk udtales, at Eftertiden 
for saavidt maa være taknemlig for, hvad der ikke byggedes i 
hine Aar t^ i Perioden derefter, som denne Bygningsmethode 
satte Fordringerne til Soliditet, Smag og Bekvemmelighed ned 
til et Minimum, saa turde det være et ret slaaende Eksempel 
paa, at Hausers Huse netop ikke hørte til nævnte Kategorie, 
at man nu i Aarhundredets sidste Decennium, hvor Hygiejnen 
er bleven saa fordringsfuld , har valgt et af hans gamle 
Steder, Hausergade Nr. 32, til Indrettelsen af en Klinik. 

En Omstændighed, der vel snarere vidner om Grundens 
end om Husets gode Beskaffenhed, er, at ingen af Beboerne i 
Hausei^aden angrebes af Koleraen i 1853.') 



') Kjebenbavns Skøde- og Pante-Protokoller i Forenii^ med Skifie-Akterne i 
Hausers Bo udvise, at han i 1809—12 af Assessor Fr. Winkel-Hora købte 
Gnindene Matr. Nr. 204 D., 204 F., 204 G. og 206 A., hvoraf kun sidst- 
nævnte (nuværende Hausergade Nr. 13 og 15, aom nu tildels ere ombyggede) 
ved Kebet var bebygget. Da Grundene ved Hausers Død solgtes, vare 
de derimod alle beby^ede, altsaa maa Hauser have bygget de til dem 
svarende Husnumre S8, 30, 3S saml Nr. 11, Hjøraehuset meUem Hauser- 
gade og Hauserplads. Bag Nr. 3S findes el af ham opført megel aDseligt 
Pakhus med store murede Kældere og Stenvindeltrappe. 

') Velvillig Meddelelse af Gehejmekonferenaraad M. Bosenøm, jvf. Å. Colding 
os Jul. Thomsens Skrift om Koleraen i Kjøbenhavn 1853. i 

j. .oogle 



At. Hauser ogsaa af sin Samtid fik Anerkendelse for sin 
Virksomhed som Bygherre, ses af, at han d. 24 Marts 1812 blev 
udnævnt til Medlem af Kommissionen til at overveje, hvorvidt 
Bygninger i Kjøbenhavn kunde være at understøtte med Laan. 
Sagtens staar det ogsaa dermed i Forbindelse, at han d. 28 Jan. 
s. A. (paa Kongens Fødselsdag) udnævntes til Konferensraad. 

At Hauser imidlertid ikke spandt Silke ved sit Byggeri, er 
sikkert. At by^e Husene kostede store Summer, og kort efter 
eller rettere samtidigt kom vor store økonomiske Misere. Kuu 
med Nød og Neppe kunde Hauser, der dog kom hertil som en 
velstaaende Mand, holde sig ved Ejendommene, og da han døde, 
var der ikke engang nok til at tilfredsstille Panthaverne. 

Lige over for Hausers Hovedejendomme i Hausei^ade, 
over mod Pustervig, laa en stor Tomt, hvor det afbrændte 
Tvangshus, Matr.-Nr. 199, havde ligget. I 1819 opnaaede Hauser 
at faa den planeret og udlagt til en Plads, Hans Flan om 
der at faa anbragt et offentligt Sprmgvand havde derimod ikke 
samme heldige Udfald, skønt han personlig havde faaet Kongen 
til at beordre Brand- og Vandkommissionen til at tage Sagen 
under Overvejelse. Pladsen havde efterhaanden ant^et Hausers 
Navn i Folkemunde, medens han selv endnu 1 Januar 1819 kalder 
den Suhms Plads, Hensigten var, at Torvet skulde være et Hjælpe- 
torv til Kultorvet, hvor Pladsen var trang. Men i lange Tider 
førte det for saa vidt en ubetrygget Tilværelse, som hverken 
nogen kongelig eller Kancelli-Resolution hjemlede dets Tilværelse 
som Torv eller dets Navn. Endnu i 1837 klager derfor Ejeren ^ 
af en tilstødende Grund over, at han ikke kan vide, til hvilken 
Side han skal by^e sin Facade, da det var usikkert, om 
Pladsen kunde blive bebygget eller ej, og Magistraten vilde ikke 
tage sig af Sagen, fordi Grunden stadig tilhørte Fattigvæsenet, 
da Koi^en endelig i 1838 afgjorde Sa^en ved at beordre dette 
til at overlade den „saakaldte" Hauserplads til Staden til et 
Hjælpetorv for Kultorvet, Hermed var forøvrigt endda ikke alt 
faldet i Ro, da de gode Boi^ere i Frederiksborggade og paa 
Kultorvet 2 Dage efter at denne Resolution var bleven bekendt- 
gjort i Koliegial-Tidenden af 12 Mai s. A. „ikke uden dyb Be- 



21 

kymring for den Udstrækning, som det Udtryk Hjælpdorv for 
Kvitorvet kan gives" bønfaldt Magistraten om at skærme dem 
mod den totale Ruin, de foradsaa, idet de overfor den Anke, 
der var bleven fremført, om at Passagen i Frederiksborggade 
vanskelij^ordes ved de langs Fortougene holdende Vogne, tillode 
s^ .ærbødigst at bemærke, at sikkert enhver af Beboerne i 
denne Gade vil kunne bevidne, at dette — ved det fortrinlige 
Tilsyn af vort virksomme Politi — om ikke aldrig, saa dog yderst 
sjeident, og da kun for et Øjeblik har været Tilfældet". 

Torvets Oprettelse forpurrede de dog ikke, og Hauaerplads 
havde nu erobret den faste Stilling blandt Kjøbenhavns Torve, 
som det indtager den Dag i Dag'). 

I Åaret 1810 havde Hauser den Sorg at miste den Hustru, 
for hvis Skyld han havde bosat sig i Danmark. Til Minde om 
hende lod han til Familien gøre flere Guldringe med en Qad 
Plade, hvori ingraveredes .Erindring af Karen Hauser", o$ til 
den Plade, man efter Tidens Skik fæstede paa Ligkisten, bestemte 
han følgende Inskription: Døden | er en Overgang til Evighed. | 
Med dette Haab levede og døde | den nu henfeme | Frue 
Karm Hauser, | fød Ærehoe. \ Første Gang saa hun Lyset d. 23de*) 
September 1729, | blev givt d. 6te Martij 1768 | med | Etatsraad 
Conrad Hauser \ døde d. 13 Junii 1810. | Hun var Moder til 
3 Sønner og 1 Datter, { som alle nu modtage hende i en bedre 
Verden. | Oplyst Forstand, t Blidhed i Omgang, | Retskaffenhed i 
Vandel | og [ Trofasthed i Venskab | gjorde hende agtet og 
elsket af hendes Medmennesker, | derfor sørger en kierlig efter- 
levende Ægtefælle, | ved hendes Død | Menneskehed og Slægt- 
ninge beklage | at have i hende tabt en af sine sande Prydel- 
ser, I og Venskab erindrer med Taknemmelighed hendes Minde. | 
Dog — Hun lever! | Med saligt Blik fra lyse Evighed | Som 
Engel skuer hun til Jorden ned. — 

I godt 3 Aar var Hauser Enkemand, men d. 15. Aug. 1813 
ægtede han Cecilia Maria f. Ludvigsen (født 11 Jan. 17G8, f * Aug. 
1844), Enke efter Fuldm. i det vestindiske Komp. Peter Ludvigsen. 

') 3fr. Pakke i Magistratens Arkiv: HauserpUdsens BrolKgniiiK, 1818—38. 
') FadereD, FUnniis Æreboe, ntBvner den 31de som hendes Fødaels^gfQQ [^ 



22 

Hausers Børn af første Ægteskab vare alle døde i en ung 
Alder. Af andet .^f^eskab havde han ii^en. To jævnaldrende 
Børn bleve imidlertid opdragne i hans Hus som hans ^ne uden 
dog at blive adopterede af ham, nemlig en efter ham opkaldt 
Søstersøns Søn af hans første Hustru, Conrad Hauser Grove ^), 
og en Broderdatter af hans anden og sidste Hustru Cathrine 
Regine Ludvigsen*), som 9 Aar efter Hausers Død adopteredes 
af hende med Navnet Hauser"). 

Hauser satte megen Pris paa sit ny Fædreland og vilde 
gerne anses som en god Borger i den Forstand, som Slutningen 
af forrige Aarhundrede opfattede denne. Som et Udslag af 
hans patriotiske Følelser har en Slægtning meddelt mig, hvor- 
ledes han under Bombardementet styrkede de paa Vagt dragende 
Forposter med sine franske Vine. Paa hans forskelligartede vel- 
gørende Virksomhed afgiver følgende, paa rosenrødt med rige 
pressede Dekorationer forsynede Papir nedskrevne, for Tiden ret 
karakteristiske, Digt et Eksempel: 

Dig, Hædersmand 1 hvis Ædelmodigbed 

Os aabner snart et sikkert Tilflugtssted*) 

For vor forladte Pigeskare; 

Nej! Dig kan ej vor Mund, kan blot vort Hjerte svarel 

Vort Svar er Tak, er Glædens blide Graad 

Ved Haueert from in e Borgerdaad. 

I egen Gade vil Han Templet rejse, 

Hvor Qvindedyd opelskes uden Bram! 

For evigt skal og hist hans Minde koeise; 

Og hver en Fremtid skal velsigne Hatn! — 

Ja fftederamand, i Qvindedydens Boe 

Skal Du, som Templets Skytsaand, trone: 

Og Jordens Hæld, og Himlens Boe 

Skal end Din S«lver-Isse krone 1 



•) Fadt 17. Aug. 1803, Sen af Gent^gskomm. og Deput. i Admir. Carl Fr. 

Grove <^ Hustru Gedske Catbr. f. Nordahl, siden Sognepnest, død 16. 

Okt. 1879. 
*) Født 11. Nov. 1603, Datter af Forpagter LudTigeen paa Svauholm, ded 

ugift. 
*) Adoptionsbevilling af 19. Juni 1833, jfr. Eancetliarkivet. 
*) Hauser skenkede frit Lokale i Hansergade til nedemuevnte P^^^^j^ 



33 

Naar Du, ved Selvbevidsthed froe, 

Den nye Havels Eden overskuer; 

Naar Blomst ved Blomst, hvormed Alherreos Magt 

Beskiæmmer Salomonets Pragt, 

I Vaarens lyse Farver luer: 

Da skal Dit Blik med større Lyst 

Ved hin vor Ungdoms Blomsterskare dvtele, 

Og Ungdomsglæde skal Dit Bryst 

Paa nye med saligt Haab besiæle! 

Hver Møe, der lærer her, med Dydens Mod 

For Tid og Evighed at teve, 

Vil da det fromme Blik til Himleu hæve, 

Og bede hjerteligt for Dig, den Gi''ve: 

Og selv, naar hun ved Altrets Fod 

Sin Yngling Haand og Hierte byder, 

Dit Navn i begges Lovsang lyder! 

Vor Trængsels Alder kaldes end — 

Jernalder, og dens Vægt nedtrykker 

Især vor gode Eonges gode Mænd. 

Saa mangen Møe vemodig smykker 

Sin alt for tidlig tabte Faders Grav 

Med Krandse, som Naturen gav. 

Og blev det overalt ej Qvindens Lod, desværre! 

At raade sieldent kun sig selv, som ^^ Herre; 

Afhængig, hielpeløs, ja Barnet liig, 

At leve blot tor os, men ej for sigP 

Thi Hæld og Hæder Dig Vdgiører, 

Der hine Faderløses Suk bønhører; 

Og rækker os med ægte Borgeraand 

En Dannemands kraftfulde Broderhaand. 

Gomiteen for Undervisningsanstalten for Pigebørn af Embedsmænd, 
den ai** Martii 1812. 

Sander. A. K. Holm. BSrens. 

Høi Velbaarnu 

H'. Con feren eeraad Hauser/ 

Et ganske ejendommeligt Bidrag til Oplysning om Hausers 
egen Karakter findes blandt nogle Dokumenter, der velvillig ere 
blevne mig fonerede af Hr. Direktør T. E. Ludvigsen, en Broc\^^m:>[^> 



24 

hans Plejedatter. Dette er et egenhændigt Udkast ') til de For- 
holdsregler, han ønskede iagttagne ved sin Begravelse og lyder 
saaledes: 

I Februar 1811. 

Da det ikke kan ventes, at jeg eDdau \ætige kan virke til gavn 
for medtnenaesker, og jeg l«nge har tænkt paa at bidrage nt^^et efter 
døden ved gavnlig sparsomhed, udbeder jeg mig følgende af miue om- 
givende Venner. 

Mit liig efter at have lagt 48 tiimer urørt, og naar der er vished 
om døden indsvøbes i samme linned og trøye elter andet, den befindes 
i, uden nogen pynt eller noget nyt, som kan komme de levende 
til gode. 

En kiste lades forferdige af tvende trængende gode Mennesker, 
snedker svende eller drenge, og betales for arbeidsløn i dobbelt 
dagsløn — bredderne, hvoraf denne kiste giøres, maa udsøges at være 
af aJler sletteste sorter knastede, rissede, og saaledes uduelige til alt 
andet arbeide. Den Snedkermester, som saaledes udsøger virkelig 
ubrugbare bredder (til andet arbeide) betales alligevel træet, hvad 
samme har kostet ham. Paa denne maade formeeueS, at en liig- 
kiste — saa alldeeles uden zirater — uden Liimning eller andet 
unyttigt, ikke engang ilint høvlet, og dog sort overetrøgen, maa koste 
mindre end 12 eller 10 dalere. — Hvad Transporten og begravelsen 
angaaer, da beder jeg nøye at efterkomme forordningerne^, men ikke 
at betale mere, end hvad stiputeert er. Kun iagtta^s at spare alle de 
gode folk deres tiid; ingen maa følge mig eller liiget ud af Porten; 
der søges Eanzeliet, at det maa være tilladt at kiøre tiidlig om 
Morgenen*) ud af Byen. Kisten legges i en simpel arbeidsvogn og 
kiøres ud samme øyeblik Porten aabnes, være det vinter eller sommer 
tiiden; ikkun min Søn Conrad og trende Personer, han vit udnævne, 
følger med. NB 3 alen dyb under Jorden maa være det mindste 
maal, kisten legges — hvad man vil sette derover, kan være lige 
got — kun ingen usandhed — . En svær liigsteen, som Gammel dags 
var brugelig, var best, men intet andet paa end 



') Om end Bogstaveringen viser, at Hauser ikka var sikker i Retskrivningen, 

ses dog <^;saa heraf, at ban selv i løse Udkast skrev dansk. 

*) Det var nemlig almindeligt for Bedrestillede at søge ekstraordinær Til- 
ladelse til, trods Forordningens Forbud, at pynte Kisten med Baj, Sølv- 
plader o. 1. 

") Det regnedes ellers netop for fint at begraves om Aftenen. 



' .oogle 



25 

herunder hviiler asken af en god borger. Han var fød i Baad 1743, 

døde i Kwbenham 18.., agtet af sine Medborgere, 

og det var bans kiereste rigdom og ære. Conrad Homer var hans 
navn ^). 

Den 14 December 1824 døde Konferensraad Hauser i sin 
Ejendom Nr. 3S i Hausei^de. Hans Skifte ') viser os, at haus nys 
omtalte Ønsker med Hensyn til Begravelsen ingenlunde respek- 
teredes. Kammerherre og Deputeret i Gen. Toldkammeret F. 
Oldenboi^ indsender nemlig en Kvittering af følgende Indhold : Da 
a^. Conferentsraad Hauser ved Døden afgik, blev jeg som Laug- 
værge for Enken anmodet om at besøi^e det vigtigste Udlæg 
til bans Begravelse. Denne, skjøndt saa simpel som Velanstæn- 
digheden fordrede, har dog som hosfølgende Regninger udvise 
til Kiste, Ligvogne, Liigbærere, Hyrekusk, Bedemand etc. etc. 
medtaget en Sum af 245 Rdl. 3^9^ Repræsentativer, hvor- 
under dog endnu ikke ere indbefattede Udgifter til Bevertning 
o% saa meget Andet." 

Det var helt anderledes end Hauser havde tænkt sig -~: 
baade Ligvogn, Ligbærere, Hyrekusk, Bedemand, dobbelt Lig- 
kiste til 75 Rd., udgraveret Plade til 20 Rd., Invitationsvogn med 
Tjener, Dusører, Handskepenge, Beværtning og „meget Åndet", 
men — „Velanstændigheden" krævede del. 

Følgende forbedrede Ligpladeindskrift blev ogsaa forfattet 
og tilmed indført i Adresse-Comptoirets Efterretninger (for 20 
Dec. 1824): 

Her I gjemmes det jordiske | af | Conrad Hauser, Conferenee- 
raad, | fød i Basel den 16de Febr. 1743, { kom til Danmark i 
Aaret 1776, | glvt første Gang med Karen Æreboe, \ og blev i 
dette Ægteskab Fader til 4 Børn, | som alle i en tidlig Alder 
ere døde. | Gift anden Gang med Cecilia Marie \ Ludvigsen, \ 
som nu begræder Tabet af den kjærtlgste { Mand. | Endskjøndt 
Udlænding, elskede han Danmark | med varmeste Hengivenhed | 



') En i Haj 1819 tilføjet EfUrskrifl tyder paa Indkøbet af S Begrarelsesnicber 

i tyske Kirkegaard (N 12 og 13). 
*) MeUem Overrettens Skifteahter 1S34-3&, Nr. 52 i Provinsarkivet for 



26 

ofiFrede det sin hele gavnlige Virksomhed, | og bad endnu med 
døende Læber til Himlen for dets Held. | Som sand Christen, 
værdig BoT^er, trofast Ven, | lever han i agtet Minde | hos Med- 
borgere og Venner, | — 2 Gor. 5, 1. Vi vide, at naar vor jor- 
diske Hytte nedbrydes, have vi | en Bygning af Gud, et Hus, 
som er evigt, [ i Himlene. 

Boet frembød et underligt Skue af en Ruin. Ed betydelig 
Ejendom, som Hauser i 1813 havde købt i Forening med Etats- 
raad Saabye for c. 48000 Hd., nemlig Voxlysfabriken og Vox- 
blegeriet paa 9de Bl^dam, havde han maattet sælge i 18S2. 
Hans store Ejendomme i Hausergade vare vel endnu tilbage, 
men pantsatte til Taget. Mange Aktier havde der været, men 
de gode vare solgte, de værdiløse tilbage. Fire nydelige Aktie- 
breve ligge saaledes endnu mellem Skifteakteme ; det var Aktie- 
breve i det med kgl. allemaadigst Tilladelse af 30 Mai 1782 
oprettede , Norske Skierper og Bergbygnings Geverkskab". For- 
oven viser et pragtfuldt Kobberstik et Guld og grønne Skove lovende 
Bjæi^landskab, forneden udviser Direktionens Segl et Overflødig- 
hedshorn omvundet med Blomster, ogsaa et lovende Symbol. 
Ikke desto mindre melder den søi^el^e Sandhed fra Drammen, at 
de ere af „ingen Værdi", idet „dette Selskab er kuns øjeblikkelig 
blevet oprettet og har senere aldrig [!] existeref. Man faaer et 
Billede af den økonomiske Nedgai^, der ramte Hauser saavel- 
som de allerfleste af vore største Handelsmænd i Begyndelsen 
af Aarhundredet. 

Et agtet Navn havde han imidlertid efterladt sig. A, W. 
Moltke frafaldt al Fyldestgørelse i Boets Løsøreeffekter, der 
vurderedes til 1128 Rd. Sølv og en aarlig Livrente fra Frankr^ 
paa 250 Frk. til Fordel for „Enken efter en saa agtet, af mig i 
mange Aar kjendt Mand", og offentlige og private Kreditorer 
enedes om det samme. Kongen bevilgede Enken en Pension paa 
800 Rd., der siden forhøjedes til 1000 Rd.*), og Direktionen for 
Statsgælden fremhævede i Forestillingen herom, hvorledes han 
med betydelig Formue kom til Danmark, medens Tidsomstæn- 



*) Jfr. SUtB-Abtiv Kont. Joum. 1844 Nr. 3167. 



■,:c...CA10gIe 



27 

dighedeme og især hans Iver for at forskønne Hovedstaden med 
endeel Bygninger, som han opførte i den uheldigste Tid, op- 
slugte hans Formue, hvilken han derved paa en vis Maade kan 
siges at have br^ det Offentlige som et Offer, medens Præsten 
ved hans Ligbegængelse foruden almindeligere Betragtninger over 
hans uafladelige tro Omhu for Familien og »utrættede Stræben 
efter almeennyttig Virksomhed" under hans 48aarige Ophold her 
i Landet fremhævede hans Virksomhed for Menigbeden i 7 Aar 
som Forstander og i 24 Aar som Kirkens Ældste. 

En Familietradition beretter, at Hauser var i Slægt med 
Napoleon. Den bekendte Genealog, Kaptejn Lengnick har ogsaa 
i et Exemplar af hans Stamtavle over Familien Æreboe, der nu 
opbevares i Rigsarkivet, med egen Haand tilskrevet: „Hauser 
angives at have været i Slægt med Cardinal Fesch og saaledes 
med Napoleon". 

At Kardinal Joseph Fesch, født i Ajaccio d. 3. Jan. 1763, 
var en Slægtning af Napoleon, er sikkert. Hans Moder Angéle- 
Marie Pielra-Santa havde før sit Ægteskab med hans Fader 
Fran^ois Fesch været gift med Jean-Jér6me Ramolino, og i 
dette ved Mandens Død tidlig afbrudte Ægteskab havde hun 
Datteren Lætitia, siden gift med Charles Buonaparte og Moder 
til Napoleon. Lætitia og Kardinalen var Halvsøskende, og han 
var altsaa en (Halv-) Onkel til Napoleon. 

At Hauser var i Slægt med Kardinalen, er ganske vist 
heller ikke usandsynligt. Michauds Biografie universelle udviser 
ikke blot, at Kardinalens Fader var en Svejtser (der i Genuas 
Tjeneste som Officer ved et Svejtser-Regiment var kommen til 
Korsika, som dengang stod under denne Republiks Herredømme), 
men ogsaa, at han var fra Hausers Fødeby Basel og tilhørte 
en Patriciersls^ sammesteds. Men selv om det var fastslaaet, 
at Hauser var i Slægt med Kardinalen, hvad Mangelen paa 
Hjælpekilder tJl Baselerslægtemes Historie iøvrigt i al Fald for 
Tiden hindrer mig i enten at bestyrke eller afkræfte, kan man 
ii^enlunde deraf slutte med Lengnick eller hans Kilde ,og saaledes 
[ogsaa] med Napoleon". Thi naar Hauser skulde være i Slægt med 

Digmzed by Google 



Kardinal Fesch, maatte det aabenbart være gennem dennes 
svejtsiske Fader og ikke gennem hans korsikanske Moder, 
medens det omvendte, som paavist, var Tilfældet med Napoleon. 
Til Frankrigs berømte Kejser stod Hauser altsaa, selv mider 
Foradsætning af, at de i Kardinal Fesch havde en fælles Slægt- 
ning, sikkert ikke i noget ^entligt Slægtskabsforhold. 



Jens Abrahamsen Plougs optegnelser. 

Meddelt af Rektor A. E. Eiicluea. 

V ed velvillig imødekommenhed af konsul og cand. juris Frederik 
Hansen i Stavanger har jeg faaet anledning til at benytte det manu- 
skript, hvoraf uddrag her skal leveres. Det udgjør en temmelig tyk 
bog i oktav og er med undtagelse af et par blade i slutningen skreven 
med Jens Plougs egen baand. Ploug begyndte sine optegnelser den 
S7de mai 1718, da ban som maanedsleitnant ombord paa fregatten 
,Kronjagten*' laa ved Magø ikke langt fra Fredrikshald. Han fort- 
satte dem uafbrudt lige til 1739, aaret før sin ded, idet han paa sine 
mange reiser sees al have ført bogen med sig. Særdeles merkelige 
oplevelser bar han ikke at berette. Uagtet ban saalænge opholdt sig 
paa Daaden i umiddelbar nærhed af krigsskuepladsen, synes ban aldrig 
selv at have været i ilden. Men hans optegnelser om krigsbegiven- 
hederne i 1718 og 1719, navnlig om se træfningerne paa Idefjorden, 
er alligevel ikke uden interesse Og kan supplere, hvad der hos H. G. 
Garde og andre forfattere læses derom. 

Det her meddelte uddrag udgjør omtrent en tredjedel af det bele. 
De udeladte partier indeholder dels gudelige betragtninger dels notitser 
om udenlandske hovenheder og forfatterens formeninger om den 
europæiske pobtik, som han i sine senere aar sees at have interes- 
seret sig meget for. Endvidere er udeladt de nøiagtige optegnelser 
om vind og veir, som dagbogen indeholder for hver dag i alle de aar, 
hvori Ploug foer tilsøs. Paa nogle steder har jeg forkortet forfatterens 
altfor omstændelige fremstilling; saadanne steder er satte i klammer. 
Originalens retskrivning er ikke beholdt undtagen ved egennavne. 



;ti by Google 



39 

Min farfaders Gader ved navn Jakob NUsm boede og døde 
vel ved alder som en proprietær paa en gaard, lidende paa 
Vigsiden noget søndenfor Koster, kaldet Melkerø. ^) Hans ældste 
søn, min farfader, hedte Jetu Jakobsen og fulgte med amtmand 
Adelaer') (efter bans eget begjær til den gi. Jakob Nitsen, af 
hvilken han var en særdeles god ven) til Kragerø, hvor han var 
hans fuldmægtig i nogle aar, indtil han giftede sig med min sal. 
farmoder Sara Abrahamsdatter Ploug, og siden den tid var borger 
udi Kragerø og førte som skipper til hans død et skib for sal. 
amtmand Adelaer. Han døde i Kragerø omtrent det aar 1678 
eller 1679, saavelsom hans kone et aars tid tilforn. 

Min fader, kaptein Abraham Jensen Houg, var født i Kragerø 
i novbr. maaned 1675 og døde i Fredriksstad 1719.*) Min 
moder, Anna Margrethe SimensdatteTf født i Kragerø d. 8 Martii 
1680 og død sammesteds aar 1727. 

Mine søskende var efterskrevne: Marichen Abrahamsdatter 
Ploug, født aar 1700 omtrent i juni maaned, gift raed Bertd 
Lange, forhen organist i Kragerø en 10 aars tid, mens nu oi^ 
ganist udi Bragenes. Dernæst Eatkarine Abrahamsd., som var 
gift med Sr. Jens Pedersen i Kragerø, borger og kirkeverger 
sammesteds, født 1702 og død i Kragerø den 10 april 1725.*) 
Simon Peder Abrahamsen Ploug, født i Kn^erø 1704 og død 
sammesteds aar 1726. Og: Sara Abrahamsdatter Ploug, født 
aar 1713 pinsedag. 

Ao 1699 d. 7 martii gammel stil, klokken 5 om morgen 
er jeg Jens Abrahamsen Floug født til denne syndige verden, og 
blev kristnet d. 12 af samme maaned i Kragerø kirke i Norge, 
og var det ældste barn. 

Ao 1704 kom jeg i skole i bemeldte by, og gik saa i skole 
til 1707, da jeg gjorde med min fader min første reise paa 
London i £ngeland. Ved hjemkomsten blev jeg atter holdet 
i skole. 

*) Tanum Eogn i Baahnalen. 

*] Amtmand Nils Serenseo Adelaer (Adeler), død i Eragerø 16S4. 

*) Han neemes i Lassens Norske Stamtarler side 69 som fører af skibet 

.Anna EtklbBrina". 
*) Disse tidsangivelser gjælder Katharina. 



;ti by Google 



30 

1708 gjorde jeg nok 2de reiser paa London med min foder, 
og ved hjemkomsten blev holdet i skole. 

1709 gjorde j^ 3de reiser med min fader paa London i 
Engeland, og i vor 3<iie og sidste reise blev krigen imellem Dan- 
mark og Sverrig deklareret. Om vinteren igjen blev jeg holdet 
i skole. 

1710, 1711 og 1712 gjorde vi kun 2de reiser paa samme 
London i Ei^eland, formedelst convoyere var ei at bekomme. 

1713 gjorde vi en reise paa Engeland. Samme reise blev 
jeg sat i skole der hos en navigationsmester ved navn Smith 
udi september maaned for at lære det engelske sprog og na- 
v%ationen. 

1714 gik jeg i skole i London og lærte at læse, skrive, 
regne og bogholderiet paa engelsk. 

1715 lærte jeg i ditto skole navigationen, astronomiet, sol- 
skiveriet og Euclides. laar skede en total og central formørkelse 
til London. 

1716 til martii maaned lærte j^ paa astronomiet og algebra. 
1716 d. 8 marlii gik jeg fra London, og samme dag blev 

2de grever halshuggen, og d. 9de djtto kom jeg til Rotterdam i 
Holland. D. Ilte ditto kom min fader til mig i Rotterdam fra 
Dort, D. 23de martii fore vi fra Dort og kom samme dag til 
Targow og kom saa dagen eller, d. 244e, til Amsterdam og 
logerede hos vores fætter stadschirurgus Gjert Ploug. Ao 1716 
d. 2 april gik vi fra Amsterdam, og d. 4de ditto kom vi til 
Harlingen i Frisland med en smakke. D. 10 ditto gik vi derfra, 
og d. 13de kom vi ind ved Mandal i Norge. — Samme aar i 
mai maaned kom jeg i tjenesten og foer med kommandør BiUe 
paa orlogsskibet Beskjærmeren og forrettede kadets tjeneste, til 
vi kom ned tit Kjøbenhavn, og da fik jeg min ordre i augusti 
maaned for kadet af admiral Sehested. Var saa ude med obeo- 
meldte kommandør Bille paa Beskjærmeren til november maaned, 
da vi lagde op med skibet. 

Af 1717 til d. SO martii gik jeg paa det kongelige søakademi 
i Kjøbenhavn, blev saa d. 20 ditto kommanderet af schoutbynacht 
Rosenpalm ombord paa orlogsskibet Lovisa, som han selv førte. 



31 

og var derpaa til i augusti maaned, da jeg af bemeldte schout- 
bynacbt blev komiaanderet at afgaa fra Lovisa, som laa ved 
Stevns, og til orlogsskibet Pr. Vilhelm, som da laa paa Khavns 
red og skulde gaa til Norge med ditto sehoutbynacht. Kom og 
straks derefter op til Noi^e, straks efterat Tordenskiold havde 
yoren for Strømstad. Den 30'« af november maaned passerede 
den underlige seilads med os paa Pr. Vilhelm, Fyen og Løven- 
dals Galei udenfor Straaholmen, hvor vi nær havde voren borte 
baade med skib og folk, havde Gud ikke besynderligen hjulpet os. 
1718 i januarii maaned, da skibene laa i Stavem, blev jeg 
af viceadmiral Rosenpalm kommanderet at ligge iland i Larvigen, 
hvor j^ laa til d. 16de mai, da jeg fik min kadetordre at om- 
bord træde paa Kronjagten *), som laa i Magø^) og førtes af 
obenmeldte viceadmiral Rosenpalm. Sidst i mai maaned kom 
Pr. Vilhehn og Oldenborg her op til os fra Khavn. Eskadren 
her oppe i Norge den tid var sterk, som efter følger: Jagten 
Kronen adm. skib , Pr. Karl , Ditmersken , Oldenborg, Island, 
fregatten Pommern, Søridderen, Hvide Falken, Raa, Løvendals 
Galei, skjøtskibet Hjælperinden, Hjælperen, Archa Noah og Kron- 
prinsen foruden 7 galeier. I junii maaned gik orl. skibene Prins 
Karl og Oldenborg til Khavn igjen. I julii maaned kom ditto 
2de skibe herop igjen. Sidst i junii maaned fik min fader galeien 
Fredrik 4'us at føre fra Kristianssand. '} D. 18 julii blev jeg 
avanceret til løitnant paa flagskibet med admiralen. D. 18de 
havde vi et godt veir, vinden S. V., men blæste sterkt, og blev 
jeg til RosneskOen med taugverk og andet til fartøieme, som 
skulde trækkes over land, kommanderet.*) Idag skede en liden 
attaque med os og Svensken opved Fredrikshald. Jeg kom om- 
bord igjen kl. 6 om aftenen, og da blev opheiset et hvidt passiar- 
flag, og skede her conseil af cheferne. 



*) D. e. fregatten , Kongeas Jagt Kronen*. 

*) En liden ø straks udenfor den svenske kyst, omtrent midtvejs mellem 

Fredrikshald og Strømstad. 
^ D. T. K. fik at føre galeien ,Fr. quartus fra Kr.sand''; den kaldtes nemlig 

saaledes i modsætning til ,Fr. quartus af Arendal." 
*) Om dette foretagende henvises til Rosenpalms rapport, der er trjkt i 

Gardes Elterretn. om detl danske og norske sømagt II 380 fgg. - , 

.oogle 



39 

D. 19de gik kapt WoHer Jamen herfra til hans fortroede 
kommando ved Fredrikshald. \\ miste der opved Pred.haW^) 
døde og blesserede 23 mand, deraf 1 løitnant ved navn Adler 
miste det ene ben. Idag kom kapt. Brun og antog sig her 
Kronjagten efter admiralens ordre. 

D. 20de. En løitnant fra chefgaleien refererede her ombord, 
at forgangen d. 19de indgik til Strømstad 9 koffardimænd. Far- 
tøieme*) ere nu udi IdeQorden. Her blev refereret, at Fransk- 
manden skulde ville assistere Svensken med orlogsskibe. Et 
skib ved navn Bjørnen af vores skal armeres til defensionsskib, 
og skal kapt. Jansen føre den. 

D. 2Id«. Idag er Bjørnen færdig. Svensken bygger paa 
sit batteri og haver faaet haandmørsere til sig. Hans batteri 
ligger fordækt under trær. 

D. SSde. Idag foer admiralen til Laurvig. 

D. 23de. Her blev relateret, det vi igjen havde attaqueret 
Svensken, og blev en af hans chalouper skjøt i sjunk, men kom 
dog saavidt under hans batteri.*) 

D. 244e. En løitnant fra galeien Lovise refererede, det * 
koffardiskibe, 2 galeier og 1 dobbelt chaloupe udgik fra Strøm- 
stad sørpaa. Idag afgik herfra 5 mand tit Lossens vrag for at 
berge, hvad der kmide berges,*) Idag fik 2^6 matroser „for- 
støc-hit" de folk ved Tonsberg, som ingen proviant i 4 dage 
havde faaet; blev afhentet med et fartøi, paa det admiralen 
skulde ikke fea at vide, at de betlede paa tandet. 

D, 27de. Vi fik underretning, at inat skal der gjøres en 
entreprise for at faa det svenske batteri i IdeQorden ruineret. 
Alle fartøieme i Idefjorden ere med mandskab og andet fornø- 
denhed forsjunet. 

D. 28de. Kadet Vegersiøv kom her ombord, efterdi han 
var agterudseilet fra fr^atten Pommeren, og admiralen ankom 
tilbage igjen. 



') I fægtmngen den foregaaende dag. 

*) NecJig de, som blev trukne over land. 

*) Efr. Gudes Efterretninger U 383. 

') Fregatt«n Loaaen maa alteaa viere forliat i nærtieden sf Ifow- i 

- .ooglc 



D. 30'e. Vores skibmand Dus blev til skipper paa Bjørnen 
i IdeQorden avanceret. En expresse fra Rosneskilen kom til 
admiralen. 

D. 31te, Lodserne og andre her paa øerne var her om- 
borde for at tilkjendegive, hvor vidt de paa Vigsiden vare be- 
kjendt. Her taltes om, at fregatlen Pommeren med orlogsskibet 
Varberg skulde have været i attaque, og at Svensken i Gotten- 
borg bygger 3de fr^atter paa 36, 24 og 16 stykker, og bliver 
den første om en 14 dages tid klar, og haver Island faaet ordre 
sig [med] fregatten Pommeren at begive for at krydse. 

Ao 1718 d. l3te augusti. Kl. 11 kom grev Sponevig (d: 
Sponeck), prinsen af Sønderborg, major Starb, Mons. Lime og 
den unge Svertf^er her ombord og gik i eftermiddag bort igjen, 
og saluterede vi med 23 skud. Der blev kastet fra Hjælper- 
inden paa svenske landet 3 bomber. 

D, 2^6° augusti. Vores arkelimester formedelst usømmelig 
tale mod løitnant Kierulf blev sat i bøien igaar. 

D. 4de, Idag foer jeg fraborde og annammede proviant. 
Admiralen reistc herfra til KrJstiania. 

D. 51«. Her ombord kom 7 faar fra kapt. Jansen, som 
[var kjøbl] paa auktion paa Fredrikshald af det erobrede bytte, 
de 200 mand, som dertil var kommanderet, havde taget fra 
Svensken. Der var taget "fra ham tilsammen 200 stort og 600 
smaat. Her refereredes, at Svensken bygger sterkt paa sine 
batterier, og at han har underveis endnu en hel galei, som han 
vil c^ have der i Idefjord. Vores fartøier li^er ganske stiUe. 
Her siges, at den store svenske galei staar i en morads; hvad 
sanden er, skal tiden lære. 

D. 8de, Idag kom kapt. løitn. Vordehus fra hvervingen. 
Her ventes fra Khavn til flaadens subsistence 60,000 rdlr. Idag 
blev over skipper Bilmand holdet et forhør, som havde beg^net 
kapt. Letangs værfader ilde. 

D. Qde. En expresse fra Fredrikshald kom her og refere- 
rede, det vores igjen havde i IdeQorden voren i attaque med 
Svensken, mens ikkun en mand blesseret, mens ilenden 10 mand. 
Svensken har gjort 2de batterier, det ene paa 12 og det andet 



'.ooglc 



34 

paa 6 stykker, og nu begynder først vore at bygge batterier paa 
Skriverøen ^), og nogle feltstykker ere nedførte til at forsvare 
arbeideme derpaa. — Der er udkommanderet nogle galeier, dob- 
belte og enkelte chalouper paa en entreprise ved Koster; thi 
der menes, at nogle proviantfartøier laa der omtrent, som skulde 
til Strømstad; mens det var ei saa, men kun en blind atlarm; 
thi de gik ned ad Svinesund til, der at kanonere paa Svenskens 
batterier og skulde [gjøre?], ligesom de vilde gjøre landgang 
tvertover for Sponevigen; 4 skud blev af begge galeieme fyret 
her tvert iland paa Svenskens brandvagt, som han havde 
her tvert iland. Kongen af Sverig er ført langt ind i Sverig, 
saasom det skal være vist, at han er bleven blesseret. 

D. 10de. Kl. 3 om natten begyndte vores at attaquere 
Svensken paa 3de pladse, ved Sponvig, Svinsund og Halden, for 
at gjøre en landgang paa hans batteri med SOOO mand. Kl. 4 
foer jeg ad Fredriksstad i expresse, og kontinuerede de stedse 
at fyre til Kl. 7. Kongen af Sverigs blessyrer er paa kindet og 
akslen, hvilket skede i den 1ste attaque i Idefjorden. Kl. 9 blev 
gjort signal, at ovenmeldte fartøier sig igjen herhid skulde forføie. 
Grev Sponeck tilligemed prinsen skulde have anført de 2000 mand, 
mens blev dog slet intet af dermed^ hvorfore der blev og intet 
udret i det ringeste, og kapt. Brun, som havde kommandoen, 
kom tilbage igjen. 

D, Ilte, Vores gjør batterierne paa Skriverøen færdige. 
Inat kl. 1 begyndte han at kaste henved en 50 st. bomber fra 
Svmsund, og kom igjen de 2de galeier Lille 4'us*) og Prins 
Kristian, og blev Pr. Karl igjen i Svalorakilen. "). 

D. 12te, Her refereredes, at Svensken var fra batteriet 
bortjaget, mens havde igjen posteret sig, saasom der kom al- 
deles ingen hjælp af soldatesquen. De paa Skriverøen havende 
stykker blev igjen afhentet til Fredrikshald. Der blev i denne 
allarm 9 mand blesseret, men dog uden livsfare, og taltes her 



*) En liden ø i IdeQorden, hører til Id preste^ld. 
') Deir ene af de to galeier, der hed Fredrik Qiiartus. 
') Scalerød kilen, en liden fjord i Bergs prestegjæld, straks i 
viken. 



;ti by Google 



35 

om, at denne allarm aleneste var gjort for at gjøre en diversion 
i Svenskens desein, paa det han ei andet skulde vide, end at 
vi vilde gjøre landgang. Inat har han igjen skjøt meget ved 
Svinesund og i IdeQorden. Til Strømstad er indkommen 2de kof- 
fardiskibe og 3de galeier konvoyerede. Her er tilførsel nok til 
Fredrikshald hver dag, og ankom her en jolle fra Lossens vrag, 
som medbragte endel af kapt. Bruns^) gods, alt fordærvet, og 
40 rdb. i penge. I denne nat har været et forfærdeligt lynild 
og tordenveir og regn. 

D. 13de, Vor kadet Klaus Jansen kom i helegatlet forme- 
delst en tvistighed imellem ham og landløitnant Langebeck, og 
obenmeldte løitnant kom i sit kammer i arrest, og kom oben- 
meldte kadet her fra skibet til prammen Kronprinsen. Idag kom 
admiralen tilligemed hans generaladjutant fra Kristiania her 
ombord. 

D. 16i^e, Kl. 9 gik admiralen ad Rosneskilen. 

D. 17de. Admiralen kom ombord igien. Der siges, at den 
pram, ved Fredrikshald ligger, skal med mørser og stykker for- 
sjunes. Her tales om fred; give Gud, saa var! 

D. 20de. Svensken haver hugget en stor del tømmer, og 
siges det, han vil gjøre en bro deraf, og ligger alle vore fartøiér 
ved Skriverøen. Fra Lavervigen fik vi at vide, det orlogsskibene 
laa i Stavem og var ei med flaaden udgaaen. Ponimeren ind- 
kom der og havde med sig nogle priser; hvormange, er ubevidst. 

D. 21de. Idi^ blev løitn. Bosens barn paa Kronprinsen, 
som blev ihjelklemt imellem spillet og tauget, b^raven. Vi tog 
idag en svensk baad, som skulde tO Strømstad. 

D. 22de. Her kom begravelsebreve angaaende invitation til 
sal. Dahls begravelse, som blev skudt udi Idefjorden. I Dyneø 
ligger 1 galei med 3 galioter og en skude eller 2, som skal til 
Strømstad. 8 å 9000 mand siges der at skal ligge op ved 
grænserne ad Vinger til. 

D. 23de. Kl. 3 idag moi^es kom løitn. Printz, som havde 
ført Åchilles, arresteret her ombord. 



*) Kapteinløitnant P. C. Brun Sk i septbr. 1717 kommandoen c 



' l^Wfiglc 



36 

O. 244e. Kl. omtrent 10 blev løito. Printz arresteret bort- 
ført paa Singeløen. Her ankom 8 malroser af vores, som var 
deserteret fra Stockholm. Idagmoi^es &k orlogsskibet Oldenborg 
ordre til at seile og krydse. Vi haver idag hørt mnanerlig 
skyden opved Halden, biat skjød Svensken stedse fort i Svin- 
sund. Han vil gjere et nyt batteri, mens vores vil ham det 
ei tilstede. 

D. 25de. Alle skibene lettede anker og varpe op til vores 
gamle sted. Alle galeieme gik fra Magø og ud til Herføl Oi 
hvor de bliver til videre beliggende. 

D. Sede, Vores tilligemed Svensken haver fra kl. 5 til 10 
skudt umanerlig. Her blev refereret, at vore skibe oppasser en 
svensk fregat fra Gottenborg, som haver antagen nogle hollandske 
og franske skibe at konvoyere dem, og de andre kapere, som 
ligger der; siges, at de vil se, om de kan opsnappe nogen af 
den moskovitisfce flaade, som er ivente, hvorfore vores passer 
paa leil^heden. 

D. 27de, I forgangne kanonade ved Svinsund havde vi 
mist 1 mand død og 4 blesseret. De 3 svenske fanger, som 
blev tagen i den baad d, 21de forleden, blev af admiralen givet 
forlov til Sverig igjen at henreise, og reiste straks bort, mens 
maatte ei til Strømstad indgaa. Et fartøi derfore {r& chefgaleien 
blev ordineret dennem ad søen at ledsage saa langt sør som 
muligt. En expresse kom herhid og refererede, det vores for 
Svensken forlode et batteri paa 3 stykker, hvor en fændrik ved 
navn Newspitzer havde kommando, hvor da Svensken lod sprænge 
det ene og fornaglede de andre 2 stykker. Hvorpaa fændriken 
straks blev sat i arrest, formedelst han havde forløbet sin post. 
Ved Svinsund blev henved et snes mand af vores ophængte af 
Svensken, fordi de havde først deserteret fra os, og da de for- 
nam, at de kunde ikke have saa godt der som hos os, vilde de 
tilbage igjen til os desertere. 

D. 29de. En armeret chaloupe gik herfra til Kristiania for 
at afhente de derværende prisskibe. 



') En Uden ø syilligst i Hvaløernes prest<%jætd. ,-. , 



37 

D. 30'«, En prest fra Sverig er deserteret, som s^de, at 
han havde talt noget imod kongen og derfore maatte passe sig. 

D. 3Ite. Her blev refereret, det Svensken haver 15 bat- 
terier ved Svinsund foruden de stykker, som i bjei^ene staar 
fordækte, og det vi nu ganske med vores fartøier har inde- 
sperret de svenske i Idefjorden. 

I). 2den september. Imoi^es kl. 9 blev hidset et rødt flag 
fra kompagnien med 1 kanonskud for en konstabel af artilleriet, 
som sprang 3 gange fra raaen og fik 30 slag for masten her 
ombord. Og blev en af vores ved Svinsund ophængt, formedelst 
han engang tilforn havde deserteret, og blev nu tagen fast, da 
han anden gang til Svensken vilde bortløbe. Da denne kon- 
stabel sprang fra raaen om styrbord, faldt 2de i vandet om bag- 
bord, saa at de med billighed kunde sige, at de og havde 
sprunget fra raaen paa Kronjagten. 

D. 5te. General grev Sponeck vil overskikke de nagler, som 
vare i stykkerne^), til Svensken, med at bede, at naar de andrø 
gang fornagler stykker, skal de gjøre det bedre. Idag kl. 1 
eftermiddag blev jeg ordineret at bortføre løitn. Printz fra Sin- 
geløen til galeien Lovise, hvorfor jeg leverede ham ombord til 
kommandør Vosbein paa chefgaleien. Skipperen, som er ved 
Lossens vrag, refererede, det de døde kommer til dem om natten 
ved varmen, som ere blevne paa Lossen*), og jager dem derfra. 
Sed meræ nugæ, ut mihi viditur (!). 

D. 6te. En expresse kom fra Idefjorden, det Svensken havde 
ladet bringe nok en hel galei over i ovenmeldte Ijord og endnu 
flere til vil lade overføre, mulig for at faa os til at gjøre det 
samme og saaledes svække vores søarmadi, og kanske for desto 
bedre at bruge sine brandere. Hvad sandhed er, skal med 
tiden læres. Kl. 8 om aftenen kom galeieme her til M^ø. 

D, 7^^. Kl. 7 imoi^es gik kommandøren herfra til Rosnes- 
kilen, galeien Pr. Karl, han alene gik ned til Sponvigen. I efter- 
middag kanonerede vores galei Pr. Karl og brandvagten ved 
Sponvig og Svensken paa hverandre; thi Svensken bygger paa 

'} Kfr. under 27de august. 

*) Se under 24de januar og ]2te august 1718. /^-- i 

DigmzedbyGOOglC 



et batteri ligeoverfor Sponvigen, hvorpaa vores fik ordre af 
kommandør Poulsen at forføie sig ind ad Svalerøkilen. Svensken 
forsterker sig sterkt med fartøier op i Ideforden; thi han har 
8 fartøier klar til at gaa i vandet og har aleneste fordækket 
dem med nogle hundrede trær, at vi det ei skal merke, og tales 
her om, at for vist vil Svensken med det første indfalde her i 
Norge. Galeieme ere igjen ud til Herføl udgaaen. 

D. Qde. Her blev kommanderet fra lorlogsskibene nogle 
matroser og soldatesque, som skulde overtrække 2de dobbelte 
chalouper over i Ideforden. Kl. 9 kom greve Wedel her om- 
borde og besaa alle fartøieme. Greven spisede her til middags, 
gik herfra kl. 4 og blev saluteret med 7 kanonskud. Galeien 
Pr. Karl kom iaftes igjen fra Svalerøkilen. 

D. lOde, Vores galeier, som iaftes uå^ik for at ville op- 
snappe et par galeier og nogle kolTardiskibe af Svenskens, som 
skulde li^e i Hafsensund, blev jaget af 2de af de store Svenskens 
galeaser og 2 galeier og 2 å 3 chalouper; derforuden laa der 
2de andre fartøier indenfor ved Strømstads gab, og lig galeaser, 
saa vores maalte retirere og kom tilankers ved deres forrige 
plads ved Herføl. 

D. Ilte, Her taledes, at Svensken vil have 18 fartøier i 
IdeQorden. 

D. 12te. Her blev fra flaaden til IdeQorden kommanderet 
konstabler, kvartermestere og gemene. 

D. 13de. Kl, 10 gik jeg med kommandøren ad Fredrikshald, 
og var det tykt taageveir. Kl. llV^ kom vi til Rosneskilen, og 
fik kommandøren og jeg der hver sin hest, som stod ferdig for 
os, og kom jeg kl. omtrent 1 til Fredrikshald. Kl. 3 kom 
kommandøren efter, som havde spiset paa Torpum med greve 
Sponeck, og fore saa, kommandøren, kapt. Wolter Jansen, løitrL 
Olfert (som var og der og var kommen fra Kristiania fra admi- 
ralen med penge) og jeg, op ad IdeQorden og besaa vores og 
Svenskens fartøier; thi vores laa ved Skriverøen tvert overfor 
fiendens. Og refererede officererne paa fartøieme det, at de 
dagl^ kan høre ham at arbeide paa sine fartøier, som staar 
paa landet bedækt med bar, og troes det, at de inden et par 



39 

dage bliver klar til at gaa i vandet. Kl. 7 fore vi tilbage til 
Halden. 

D. 14de kom jeg her ombord kl, 8 iaftes. 

D. 15de. Expresser fra Frhald refererede, det Svensken 
havde alt faaet sine "fertøier i vandet, og arbeider vores paa de 
2de skuder, som skal gjøres færdig armeret. 

D. 18<)e. Kommandørens chaloupe skal idag til Idefjorden 
overføres, saa det ser ud til, at kommandør Poulsen der en 
god tid forbliver. Admiralen er endnu i Kristiania og er endnu 
ei med kommissionen klar, saa at det menes, han kommer ikke 
i 14 d^e endnu herhid til flaaden, 

D. 21de. laften kl. 4 begyndte det at skyde meget sterk 
op i Idefjorden, og blev her sendt expresse herfra til kommand. 
paa Halden at fornemme, hvad det var. 

D. 22de, Vi fik rapport fra Frhald, det vore havde igaar 
voren i aftaque med Svensken der oppe i Idefjorden og maatte 
skilles ad, formedelst at natten kom paa, og blev der et snes 
mand af vores døde og blesserede; en søløitnant, som førte en 
dobbelt chaloupe, blev skudt, og en blev blesseret. Hvad fien- 
dens skade er, er ubevidst^). 

D. 23de. Her blev fra flaaden opført til Idefjorden folk 
samt en og anden slags ammunitioner, som de mankerede der- 
oppe. Idagmorges kom galeieme fra Herføl her ind til Magø. 

D. 27de kom admiralen ombord fra Kristiania. 

D. 28de, Vores bygger sterkt oppe i Fredrikshald , og 
menes det, der bliver en batalje i Idefjorden, ikke ret længe til. 

D. 30ie gik admiralen her fra borde op ad Frhald. 

D. 13de oktober. Idag begyndte Svensken at bygge et ud- 
kik paa det høie herg, kaldet Vagnerberget, tvertover fra Magø. 

D. 20de kom en expresse fra Fredrikshald, som refererede, 
det kaptein Wolter Jansen var af kommandør Poulsen sat i 
arrest. 



-) Denn« trsftaing omtales i Gardes dansk-norske Søinagts Historie 1700— 
,18U aicle 98, men henføres af barn til 17 septbr., hvilket maa være 
urigtigt. .C~,00*^lc 



40 

D. 22de kom kaptein Jansen igjen her ombord fra Ide- 
fjorden, og blev kaptein Brun i hans sted til IdeQorden kom- 
manderet. 

D, 24de kom admiralen ombord igjen fra Frederikshald. 

D. 25de. Gik admiralen h-a borde igjen ad Laurvigen. 

D. 26de, Her kom ombord snanen Maagens jolle 'med en- 
del breve fra Khavn, og blev refereret, det transporten fra 
Fladstrand til Laurkullen var opkommen. laften blev komman- 
deret fra galeiflotillen 1 landkaptein og 2 landløitnanter med 
100 mand soldater at gaa paa det svenske land og opbrænde 
eller at ruinere det svenske vagthus paa Vagnerberget her tvert 
overfra Magø. 

D. 27de kom de landofftcerer og soldater tilbt^e igjen, 
mens kunde ikke faa det opbrændt, formedelst tømmeret var 
raat. De fornam ikke til noget menneske, mens hørte 2de 
musketskud ned i en dal. laften igjen kommanderede komman- 
dør Ulfeldt og Vosbein 2de søløitnanter med en 20 å 30 mand 
matroser samme vagthus at opbrænde. 

D. 28de. Idagmorges stod lys lue udi ovenmeldte vagthus, 
og kom obenmeldte officerer og matroser tilbage igjen og refe- 
rerede, det huset var ganske opbrændt. 

D. 29de kom snauen Maagen herhid til Magø fra Khavn. 

D. late november. Vore fartøier i Idefjorden ligger ganske 
stille. 

D. 3die. Kaptein Safdgaard foer i overgaars efter admi- 
ralens befal til Laurvig og kom iaftes igjen med penge, og skal 
derhen igjen med det allerførste og skal have orlogsskibet Olden- 
borg at føre, saasom kaptein GrUi og officererne derpaa skal 
til Kjøbenhavn og skal klarere sig, for hvad aarsag han har 
forladt sin posi imellem Skagen og Marstrand og gik ad Kjøben 
(sic) til, hvorudover en stor del koffardiskibe er indgaaet tii 
Gottenborg. 

D. 4de. Her refereres, det Svensken er ventendes hver dag 
i Frederikshald. 

D. 8de. Nu haver Svensken igjen opbygget et andet vjigt- 



41 

hus istedenfor det andet, som blev af os opbrændt, og paa 
samme plads. 

D. Ilte. Her blev idag refereret, det Svensken var ind- 
falden ved Fuedrikshald paa 2de steder, ved Rørbæk og oven- 
fore ved Øre bro, og staar endnu her ned ved Svinsund med 
flere folk og vil gjøre det 3die indfald der. 

D. 12te. Her blev refereret, at 170 mand soldater af vores 
skulde have attaqueret en 30 stykker af Svenskens husarer, 
mens tog, straks de saa dem, flugten og lod general grev 
Sponeck, som anførte dem, tilligemed alle oberofficereme, sora 
holdt sig til generalen, staa tilbage igjen; maatte saa generalen 
og officererne retirere med. Obenmeldte vores soldater faar og 
vel deres fortjente løn for saadan forseelse. 

D. 13de. Blev befalet, at 6 mand fra hvert skib skulde op 
til Rosneskilen for at slæbe kapt. Jansens chaloupe overland fra 
Idefjorden og herud. 

D. 14de, Idag hørte vi skyde umanerlig op i Idefjorden, 
og blev her refereret, at vores og Svenskens fartøier oppe i Ide- 
fjorden havde attaqueret hverandre, og jagede vores fartøier 
Svenskens tilbage, Hans intention var at ville have passeret 
os og gaaet ned ad Svinsund til. Vi miste kuns en matros af 
søetaten, mens af landetaten en major, en kaptein og en 6 å 7 
mand soldater, og menes det, at kommandør Poulsen attaquerer 
fienden igjen med det allerførste ^). 

D. 17de. Her blev befalet, at en chaloupe fra bombar- 
dereme skulde altid holde ordinance hos admiralen, som er i 
Frederiksstad. Igaaraftes blev seet opved Rosneskilen langsmed 
landet, hvilket blev idag refereret os, at det var vores egne folk, 
som opbrændte alt det hø og de smaa hytter omkring ved 
Rosneskilen, fonnedelst at fienden herned ved broen i Svinsund 
var indfalden med 8000 mand, og menes det, at Svenskens hele 
magt her i landet bestaar af 26,000 mand. 



') Om kampen den 14 novbr-, hvortil Karl den tolvte selv var øienviilne, 
»e Schrøders Hist. Beskrivelse over Fredriksbald p. 93 og Faye, Karl å. 
tolvte i Norge p. 129. . iOOqIc 



42 

D, 18de. Idag blev refereret, at kommandør Poulsen haver 
igaar ladet sjunket alle vores fartøier udi Idefjorden indved Fred- 
rikshalds fæstning, og at kommandøren og alle de andre officerer 
og gemene var fø^et med vores armé ad Fredriksstad til, 
Idag kom de S^e galeier Ulysses ogProserpina herhid til fiaaden 
vesterfra og iyrede hver 5 kanonskud, og blev enhver af os med 
3 ditto betakket. Her kom og idag fra Fredriksstad endel af 
de folk, som i MeQorden paa fartøieme haver voren komman- 
deret. Her blev og befalet, ingen chaloupe her fra tlaaden at 
fare nogetsteds hen uden ordre her fra flaget. 

D. 21<)« kom kommandør Poulsen tilbage igjen herhid paa 
Kronjagten. 

D. 23de. Her tales om, det vi bliver her ikke længe be- 
liggende, eftersom fienden " regjerer, som han vil, op i IdeQorden 
og kan derfor faa tilførsel til sine folk, som er indfalden. Idag 
foer kommandør Poulsen til Fredriksstad. 

D. 26de. Galeieme Ulysses og Pr. Kristian gik herfra Mage 
til Singeløen for at holde brandvagt. 

D. 29de. laftes blev jeg kommanderet ad Fredriksstad til 
mad mundtlig expresse til admiralen. 

D. 30te. I Fredriksstad var intet nyt, uden at Svensken 
var i det taaget veir gaaen digt ind under fæstningen og bort- 
tog 150 stykker kvæg, og 2de af tians ryttere borttog 2de af 
vores soldater. Han staar ellers saa digt ved Fredriksstad med 
en del af hans folk, saa at de kan staa paa voldene og se dem. 
Vores armé staar paa den anden side af elven tvertover for 
fienden. Han har og bødet til at bygge en brygge og vil over, 
mens vores har refuseret ham. Kl. 12 kom jeg tilbage her til 
flaaden igjen, og var det brav koldt. 

D. 2den december. Vi flk ordre at gaa ad Holmene ') til 
med hele flaaden. 

D. 7de. Kl. 3 gik jeg ad Fredriksstad i en kommission for 
kommandør Poulsen. Kl. 4 kom admiralens musikanter, 6 styk- 
ker, her ombord fra Larvigen. Kl. 4Vg kom jeg til Fredriks- 



') De mange smaa taolmer nordenfor Hvaløeme. 



■,:c...CAiog[e 



43 

stad og blev der om natten, formedelst j^ ei kunde blive ex- 
pederet hos kaptein Colbiømsen. 

D. 8de. Tilbage til flaaden kl. 12. KL 3 gik jeg efter 
kommandør Poulsens ordre med Hjælperindens baad ad Lar- 
vigen for at bente brød og med det samme at hente nogle 
penge der for kommandøren. 

D. ISde. Blev refereret, at orlogsskibet Lolland i Sande- 
sund fra Kjøbenhavn var ankommen; Tordenskiold førte det. 

Den ISde reiste jeg fra Larvig til Tønsberg at afhente 
nogle penge for kommandør Poulsen. 

D. Sftile reiste jeg fra Tønsberg med pengene og kom om 
aftenen paa Y^ mil nær Laurvigen, Paa veien blev mig refe- 
reret, det kongen af Sverige var bleven død i attaqven for 
Fredrikshald og af en skraakugle fra fæstningen ihjelskudt. 

D. 22de gik jeg fra Larvig med baaden ud ad Stavem til, 
mens kunde ei gaa længer øster efter, fordi det kulte kuns lidet. 

D. 23(ie, Idagniorges kom kommandør Poulsen uformoden- 
des herhid og skal gaa med Løvendals galei ad Kjøbenhavn, 
og leverede jeg ham de penge, jeg havde for hannem. 

D. 30te, inat lagde isen sig i Stavem, og kom vi dog med 
stor umag med baaden og brigantinen Trundhjem og komman- 
dør Poulsens chaloupe ud derfra; kl. omtr. 11 var vi udenfor 
Sandefjord, og blev det ganske stille; thi tog jeg kommandør 
Poulsens chaloupe og gik fra dem og kom kl. 3 om eftmd. i 
Sandesund; kl. 4 gik jeg derfra igjen og befalede lodsen der at 
være de tvende fartøier behjælpelig, som da var '■j^ mil veis 
vestenfor Færder, og kom de om aftenen ind i Sandesund. 
El. 8 kom j^ med chaloupen til llaaden, som laa i Holmene, 
dog med stor. umag, førend vi fik slaaet os igjennem isen, som 
da alt laa der. 

1719, d. Isie januar. Idagmorges blev vores viceadmu-al- 
flag strøgen, og fik op igjen en vimpel fra stortoppen, og kom- 
mandør Vosbein fik kommandoen. 

D. 3'lie kom baaden og brigantinen med brødet. 

D. 5te gik alle vore soldatesque fra borde og marscherede 
hjemefter. Vore folk fik tobak istedenfor menagerede ^'■'*'^*jA,-,olf> 



44 

D. 6te. Kl. 8 gjorde chefgaieien signal for at seiie med 
hele Haaden. El. 10 kom vi tilseils og havde en galei forud at 
boxere os ud igjennem det snevre. 

D. 8de begyndte vi, Hjælperen, Arkona og galeieme at 
varpe os op til Hestehagen, og kom idag min fader syg iland. 

D. lOde. Begyndte atter at varpe og kom om aftenen kl, 7 
op til Korset, et lidet stykke nedenfor Hestehagen. 

D. Ilt* varpede vi op til Hestehagen og fortøiede Kronjagten 
vel fast, baade agter og for, tvertoverfor mester Anders's hus. 
I eftermiddag fik vi ordre at styrte vort krudt og slaa seilene 
fra raaen og at takle skibet af. 

D. 26^e kom admiral Rosenpalm herhid fra Kristiania. 

D. as«*« døde min kjære fader kaptein Abraham Houg paa 
Trosv^ nærved Hestehagen og blev den 4de februarii begraven 
i Fredriksstads kirke. Gud give hannem med alle tro kristne 
en glædelig og salig opstandelse paa dommedag. 

D. 7de febr. reiste jeg tilligemed min moder herfra Trosvig 
og kom den Ilte dito til Tønsberg, hvor j^ forblev til d. 17de 
april, da jeg reiste til fla^den igjen, 

D. I7dn april til Hestehagen ved Fredriksstad, hvor jeg 
forblev til d. lOde mai, da jeg fik min ordre til fregatten J^en 
Kronen. 

D. 22de mai blev I^økkenet tændt for mandskabet, som 
havde ligget i land paa kostpenge. 

D. 23de mai kom en landkaptein, en løjtnant, 2 under- 
officerer, en tambur og 40 mand soldatesque her ombord. 

D. 14de juni kom Sjøridderen tilankers her, som var kommen 
fra Fladstrand. 

D. 22de kom herhid en af vores dobbelte chalouper, som 
berettede, at han havde sset 4 skibe gaaen ind A.å Kristiania- 
fjorden og kongeflaget at være oppe paa den ene af dem. 

D. 28de gik jeg fra Jagten med vores jolle og skal gaa 
vester til Kragerø for at medtage en liden hukkert, som der er 
beliggende. 

D. 29de kom til Krt^erø. 

D. 7de julii. Kom til flaaden i Laurkullen kl. omtr. 5, hvor 



45 

der laa en ordre for mig fra admiralen at aftræde fra Jagten 
Kronen til orlogsskibet Ditmersken, hvor viceadmiral -flaget 
var oppe. 

Jagten Kronen d. Tde julii 1?19. 



Orlogskifaet Ditmersbeo. 

D. 8^e julii gik seil herfra chefgaleien og 2 andre galeier, saa 
og Pommern, Raa, Hvide Ørnen og lodsgalioten Skellingen. 

D. 14de foer jeg ad Kristiania med breve fra admiral Rosen- 
palm, som laa med orlogsskibet Sydermanland i Koster, til kammer- 
herre Gabel. 1 eftermiddag kl. 3 kom jeg her til Kristiania, 
mens kunde ikke blive expederet idag hos kammerherren. 

D. 15(ie. Kl. 9 jdagmorges blev jeg klar og foer med det 
samme fra Kristiania. V* timesUd derefter foer kongen ogsaa 
derii-a , og blev der fyret 3 gange rund paa Agershus slot 
for ham. 

D. I6de kom jeg her omborde paa skibet Ditmersken igjen. 
laften kl. 5 kom vores naadige konge og kronprinsen roendes 
her igjennem flaaden og vilde synderefter, og vi saluterede med 
27 kanonskud og kippede vores viceadmiral-flag og raahte 9 
gai^e for hamiem; de andre her beliggende kongens krigsfartøier 
saluterede hver med 9 kanonskud. 

D. 17de. laftes kl. 9 kom friaften Raa fra Koster herhid 
med rapport, at Strømstad var bleven dansk, og at alle hans 
krigs- og andre proviant- og ammunitionsfartøier havde han') 
nedsjunket og opbrændt. Inat kl. 12 kom orlogsskibet Syder- 
manland herind tilankers. 

D. 19de lettede vi vores anker og seilede SV ud imellem 
Sletten og Eliøen. 

D. SOde kom admiralen ombord, som hidkom fl*a Strømstad 
med fregatten Pommern. Kl. 9Yi kom vi tilankers i Koster. 

D. 21de gik prammen Arkona og galeien Sofia til Strømstad 
for at li^e der paa brandvagt. Her indløb rapport, at Svensken 
staar med sin armé paa .... heden*) ved Oddevald med en 



')3 

') Foran , heden* aabent r 



;ti by Google 



46 

14,000 mand. Vores armé staar endnu ved '/» mil veis fra 
Strømstad, og vores konge er endnu i Strømstad. 

D. 23de kom kronprinsen og kammerherre Gabel her om- 
bord og foer straks herfra igjen, og vi saluterede dem med 15 
kanonskud og seilte med transporten, som bestod af 46 fartøier 
tilsammen. 

D. 24()e gik tilankers i Koster igjen. Idag omtrent 3 mil 
østenfra Koster i sjøen kom hukkerten Andromeda til os, som 
var konmien fra Gottenborg, og berettede, at han havde hørt 
Tordenskiold bombardere og kanonere uophørlig paa Mastrand, 
da han var omtrent 5 mil derfra. Saa og berettede han, at 
Svensken havde taget en af vores galeier bort ved navn Pr. 
Kristian, som kapit. 1. Hø^ førte, thi de havde overrumplet ham 
om natten, som han laa paa brandvagt; mens formedelst hans 
chaloupes uforsigtighed, som havde udpost og ikke varskoede 
ham, blev han, som sagt er, tagen uden at gjøre ringeste 
modstand. 

D. 25'le ankom hertil transporten fra Fladstrand og gik ind 
ad Strømstad til. 

D. 26<^e. Idagmot^es kom kapit, 1. Kjøge S. fra med rap- 
port, at Tordenskiold havde taget Mastrand, mens Svensken 
havde nedsjunket alle hans^) krigsfartøier, der beliggende, und- 
tagen et orlogsskib ved navn Varberg paa 44 kanoner og en 
galeas paa 44 falkenetter og 36 "B kanoner, saa og 2 pramme 
å 14 kanoner hver; disse havde han og (været) paa veien at sjunke 
ner, mens formedelst schoutbynachtens hastige ankomst blev de 
reddede. Mens om slottet var over*) eller ikke, det vidste han 
ikke, saasotn han ikke selv havde voren der, mens havde hørt 
det af nogle folk der sør, som skulde være komne derfra. 

D. 27de, Kl. 4 iaftes gik jeg med Hjælperens chaloupe 
med kammerherre Gabel søretter. Kl, 8 iaftes var vi ved Haf- 
senssund, og kl, 11 var vi ved en ø omtr. SYa mi' fra Koster, 
hvor vi om natten forblev, og satte jeg 6 mand paa udpost 
den samme nat paa øen. 

■) D. e. sine. 

•) D. e. havde overgivet sig. Slottet o: Marstrands fæstning. uciolr 



47 

D. 28de. Imorges kl. 6 gik vi herfra øen og kom kl. 8 til 
Fjeldbacke 47* mil fra Koster, hvor der laa en liden hukkert, 
som var kommen fra Mastrand for en 4 å 5 dage siden og be- 
rettede kammerherren, det Tordenskiold havde begyndt at atta- 
qvere Mastrand, mens hvad udgang det havde faaet, vidste han 
ikke; havde og breve til admiralen og til generalmajor Amoldt, 
som kammerherren mig overleverede. Thi gik kammerherren 
med sin chaloupe tilbage igjen, og følgede jeg efter ham med 
min. Kl. 11 kom vi tilbage igjen til Hafsenssund, hvor der laa 
4 af vores galeier, som berettede os, at kaptein Ployart og 
løitnant Rasch har for et par timers tid siden voret (sic) der 
ombord og skulde til majestæten i Strømstad med rapport, at 
Mastrand var over, og at schoutbynachten havde saa godt som 
truet s^ fæstningen til. Mens skibene, der liggende, havde 
Svensken selv skjødt i sjunk, undtagen et orlogsskib, en galeas 
og en pram, som blev med stor umag frelst. Kl. omtr. 4 iaften 
kom vi med stor møie her 111 flaaden igjen. 

D. 29de fyrede vi Victoria, for Mastrand var over, med 27 
kanonskud, og de andre her liggende orlogsskibe og fregatter 
hver med 9 dito. 

D. 30te kom baron Lydersen^) fra Strømstad her ombord. 
I middags kl. 12 kom SjørJdderen og Hvide Ørnen fra Strøm- 
stad herhid. 

D. 2den augusti kl. 12 middag kom en galei S. fra Hafsen- 
sund og gik langs med landet ind ad Strømstad til, hvorpaa 
var vores naadige konge, som kunde sees af koi^efraget paa 
storetoppen, som han havde, og blev her straks gjort signal med 
et rødt flag paa storetoppen, og saluterede vi ham med 27 
kanonskud; derefter saluterede og alle de andre her liggende 
fartøier, hver ligeledes, og blev vi betakket med 5 kanonskud 
fra galeien igjen. 

D. 44e. Id£^ kom her tidende til os Sønder fra Mastrand, 
at Tordenskiold havde ifoi^aars voren i atfaqve med Elsboi^ 
og havde mist en stor hob folk med liden avantage paa hans side. 



*) Kabinetsekretær Lyders. ,--. , 

Digmzed by Google 



48 . 

D. lO^e blev vores viceadmiral-Ha^^ strøgen, og al admiralens 
equipage blev ført her fraborde til et koffardiskib, formedelst 
han her udi Norge skulde forblive, og kapt, Rosh/aard, som 
førle Sydennanland, antog kommandoen. 

D. 14'le var vores naadige konge og herre her ombord, og 
da han gik fraborde, blev raabt 9 gange og fyret 9 kanonskud, 
og gik med det samme ad Strømstad. Kl. 8 kom han tilbage 
igjen og foer ombord paa fregatten Pommern. 

D, IGile gik majestæten med Pommern sørefter og vi med 
hele flaaden straks efter, mens maatte gaa tilbage igjen, da vi 
var kommen en mil veis ud, mens Pommern, Sjøridderen og 
Hvide Ørnen kontinuerede at gaa sørefter. Kl. 1 kom vi til- 
ankers igjen i Koster. Kl. 4 blev jeg kommanderet ind ad 
Strømstad til med vor baad i expresse til admiralen og general- 
krigskommissær Bartou'^). 

D. 17ile. Idagmoi^es kl. 6 gik flaaden seil fra Koster, og 
kl. 8 gik jeg fra Strømstad med baaden, og da jeg var ud 
kommen til Koster, da var flaaden vel en 3 mil veis udi sjøen. 
Thi satte j^ til alt, hvad som trække kunde, og gik saa i Guds 
navn ad sjøen med baaden for at opnaa flaaden. Kl. 2 var vi 
midt i flaaden, maatte saa tage ner vor klyver, formedelst det 
tog til at kule haardere og haardere, og havde vi da Ditmersken 
SVTS fra os omtrent i'/a mil forud for os, og gjorde vi vort 
bedste at opnaa den. Vor kurs SVTS omtrent 4 mil i vagten. 
Kl 6 iaften var vi paa siden af Ditmersken, men kunde ikke 
komme den ombord formedelst stor sjøgang. Inat gik vi med 2^^ 
rev i vort store seil til kl. 10, da vi fik at se Skagens fyr i SSV 
omtr. l^j mil fra os, seilede saa SSO hen mod Ditmersken, 
som fregatten Raa slæbede, til kl. 12, havde saa" Skagens fyr 
NVTV; derefter holdt vi SV hen indtil Hirsholmen. 

D. 18de, Idagmorges kl. 4 passerede vi Hirsholmen; kl. 8Vj 
slap Raa Ditmersken, og straks gik Ditmersken tilankers. Kl. 9 
lagde vi ombord med baaden, og gik generalmajor Arenholdt^), 
som havde været henned fra Koster, med hans eqvipage fra- 



') D. e. Georg Berlouob (død 1743), om hvem ee Personalhist Tidsskr. I 57, 
*) D. e. Arnold. 

Digmzed by Google 



49 

borde, og vi fyrede 9 kanonskud for ham. I formiddag kom 
orlogsskibet Sydermanland tilankers lidt nordenfor os, og trans- 
portskibene Kom med ham og ankrede indved Fladstrand, men 
ende) gik med de 3 bombarderer sønderefter. I eftermiddf^ fik 
vi en lods ombord fra Fladstrand. 

D. 19'^'' lettede vi anker og seilede, saa bøit vi kunde, 
sønderefter, 

D. 20de. inat kl. 10 passerede vi Kronborg, og kl. 12 havde 
vi Hveen paa siden. 

D, 21de kom vi tilankers paa reden*). Kl. 10 gik vor baad 
fraborde med en del af vores indehavende tyske soldatesqve, 
som havde voret med os fra Norge. Her iaa den engelske ad- 
miral med 14 orlogsskibe. 

D. 22*^« kom schoutbynacht Poulsen med 4 orlogsskibe under 
kommando her paa reden fra Østersjøen =), 

D. 24de slog vi vores seil ifra raa og skar ud endel løbende 
redskab. laften blev kjøkkenet slukket for officererne. 

D, 26de. Idagmorges tidlig gjorde den engelske admiral 
signal for at seile, og lettede hans hele flaade kl. 6 og gik ad 
Østersjøen med endel engelske kotfardiskibe. Idag kom vi iland 
paa kostpenge at ii^e*). 

D. 1ste oktober kom orlogsskibene Fyen, Delmenhorst og 
Sydermanland her paa reden fra Gottenborg og berettede, at 
Spristagen, Lange Maren og galei Pr. Karl samt 6 å 7 koffardi- 
skibe var tagne deroppe af Svensken, 

D. 12te kom admiral Tordenskiold fra Mastrand herned, og 
havde han igjen taget fra Svensken galeien Pr. Karl og 3 koffardi- 
skibe, dertilmed opbrændt fregatten Gontramøma*). Disse far- 
tøler Iaa inde ved Ny-Verv'), og haver han taget dem med 3 



') KjflbenhaTns red. 

*) Derefter følger en naia^dg underretniDg om, hvor de forstjellige orlogs- 
skibe havde sin plada paa Kjøbenhavns red. 

*) I bele september Iaa Ploug i Ejøbenhavn. Dagbogen indeholder for denne 
maaned væaentlig politiske efterretninger. 

*) D, e. Gomte Menier, (Rothes Tordenskiold XH 258), 

') D. e. .Verven" ved Hj-Elfsborg, som det heder i Tordenskiolds indbe- 
retning af 9 oktbr. 1719 (Rothes Tordenskiold III 468). Cotiolc 



50 

chalouper. Paa veien nedsablede han en landløitnant med en 
13 å 16 mand, paa det ingen skulde bringe rapport om hans 
forehavende. — Nu spargeres her meget sterkt om en stilstand 
for 6 maaneder, og i værender tid^) haabes en god og bestan- 
dig feeå. 

D. S-^e november blev paa raadstuen her i Kjøbenhavn for- 
kynde! fred eller stilstand for 6 maaneder mellem kronen af 
Danmark og Sverige, og d. 6te blev alle maanedsoG&cerer paa 
admiralitetet tilsagt deres kostpenge at være ophævet, hvorpaa 
vi indgav en supplik Ul admiralitetet om at nyde vores afregning- 
i halvten penge og Vj parten i autoriserede sedler, men som 
vi intet svar fra admiralitetet kunde bekomme, saa gav vi en 
begjæring md til majestæten selv d. 28de. Alle fregatterne, som 
har voren oppe i Norge, er her ned til Sundet arriveret. Vice- 
admiral Tordenskiold er faren over til Sverre for at bese det, 
og tales her, at han der skulde være ihjelslagen, mens troes, at 
han levner vel op igjen. 

Vi fik svar fra majestæten, at saasom der var ingen penge 
i kassen at af betale saamange af hans troe officerer med udi 
Vi parten af penge og halvparten i sedler, saa dog, i henseende 
til tieres troe og flittige tjeneste, da havde han for godt funden 
at linde os Y4 part udi penge og de ^4 parter udi autoriserede 
sedler. — ifra rniri ankomst her til Kjøbenhavn, som var d. 
27de augusti, indtil denne maaneds udgang gik jeg paa det kgl. 
sjøakademi og tog nu afsked derfra formedelst nogen disput^ 
som kom mellem løitnant Dresen*) og mig. 

D. 21de december fik j^ tilligemed alle de andre maaneds- 
officerer og en stor del af aars dito vores afsked og afregning, 
og agtede jeg mig tilligemed en del andre officerer at gaa op 
til Norge med et skib fra Drammen, som hedte Concurdia, mens 
formedelst vinterens strenghed og skibet blev inde frossen udenfor 
bommen, resolverede vi os med 6 stykker at reise overland 
gjennem Sverige. 

1 720. D. 1 3de januarii gik vi 6 i følge sammen fra 

') D. e. imidlertid. 

') Hans Fredrik Dreessen (død li27). ^-~ < 

D,„t,z.ctvCt.OOglc 



51 

Ehavn; samme dag ankom til Helsingør for at reise gjennem 
Sverige. ^) 

D. 26de. Kom om aftenen med stor besværlighed igjennem 
isen i X^angesimd til Kragerø. Gud være lovet for sundhed og 
belsen! 

J^ forblev i Kragerø til d. 4^e junii, og da gik jeg ud 
med min morfaders skib, kaldet Sancta Anna. Gud give lykke! 
Min faders broder førte bende. [Skibet forliste ved Englands 
kyst d, l3Ae juni, men mandskabet reddedes. Efter et ophold 
i London kom Ploug og hans morbroder igjen tilbage til Kragerø 
d. 18de juli.] 

D. 3die september gik jeg fra Kragerø og foer her vester- 
efter. D. 17de dito kom jeg til Lister for at opsøge mig en 
kondition, hvor jeg forblev paa en gaard vester paa landet, 
kaldet Borhaug'), til d. 1ste december, da jeg i kondition hos 
fogden Nils Sansen Tostrup blev antagen. I det øvrige af dette 
aar passerede intet merkværdigt at relatere, andet end i denne 
høst har voren saa uroligt veir og vind og mange skibes forlis 
baade heromkring og andetsteds, som jeg ikke tror, mange, som 
nu lever, haver seet. 1 denne maaned indløb os og de onde 
tidender, at den gode viceadmiral Tordenskiold var bleven ihjel- 
stukken forræderligvis *) af en svensk oberst ved navn Staal. 

1721. D. 8de september fik jeg brev hjemmefra, hvorudi 
mig de sørgelige tidender blev berettet, det min hjerte morfader 
^men Pedersen i Kragerø ved døden var afgangen d. 28de 
augusti. *) 

Viceadmiral WUsler, som fra os til Sverige overgik, er nu 
igjen fra Sverige til zaren af Mosco\'ien ovei^angen og af hans 



') Derefter anføres, hvorlangt de reiste hver dag, iadtil de kom bjem til 

*) I Vanse prest^æld. 

*) Dette ord er seoere udstreget. 

*) Simon Pedersen var akibsreder samt konsiimptioDsforpagter og fattigfor- 
stander i Kragerø. Han var en af Krageras mest formuende mænd paa 
den tid. Hans hustru Anna Eatharina Henritsdtr. (ded 1723) var søster- 
datter af lagmand Seren Adelers hustru, Kfr. Lassens N. Stamtavler 
p. 66 fee. 77. Thue, Krageras Beskrivelse p. 35, 85. -, , 



52 

zariske majestæt i tjeneste antagen og med generalløftnants titul 
benaadet, og hver af hans S"*« sønner et orlogsskib under kom- 
mando betroet. 

1722, D, 4de augusti skede den ulykke med Gregorius 
Vinding, som om mot^enen indgik i Vandsø kirke her paa 
Lister og lige for alteret sig selv med en ladning hagel ihjel- 
skjød, og blev 4 å 5 dage derefter begraven 5 skridt udenfor 
kirkegaarden. 

1723. D. 16de mal indløb fra Kragerø de sargelige tidender, 
det min moders moder Anna Katkarina HenriksdaUer ved døden 
d. 19de december forleden aar 1722 var afgangen. 

Den 19de juni foer vl^) herfra Østhassel*) og til Tved sogn, 
hvor vi d. 21de begyndte med den nye matrikul; som blev be- 
tjent af hr. schoutbynacht og amtmand over Lister og Mandals 
amter,') hr. kommerceraad Løvenstierne*) som laugmand, sogne- 
presten for hvert sogn, fogden, sorenskriveren og 6 laugrettes- 
mænd. Juli! maaned forløb i samme matrikulforretning, kom- 
missionen sættende sig paa en gaard i hvert sogn. D. 29de 
augusti kom jeg først hjem fra den langvarige og kjedsomme- 
lige matrikulreise. 

1 december maaned kom hr. admiral Rosenpalm her til 
Norge og reiste nord til Bergen;^) og fik jeg brev hjemmefht, 
at min søster Kathrine med Mr. J. Pedersen havde havt bryllup, 

1725. Januar. Her er indkommen sidst i denne maaned 
skattebrevet for 1725, som ganske og aldeles tilsidesætter den 
for IVj aar her udi fogderiet med møie tilendebragte nye 
matrikul. 

Den 2den febr. blev den første gang fyret tændt paa Lin- 
desnes. 

D. 23de april bekom jeg brev fra svoger Jens Pedersen, at 
hans kjæreste, min kjære søster, ved døden er afgangen d. 10de 
april. 

') Foged Tostrup og Ploi^. 

*) I VaDse prestegjæld. 

*) Vilhelm Resen, amtmand 1717—46. 

') Se om ham Personalhist. Tidsskr. 9 R. V og 3 R. IL 

*) Som chef for indrulleringsTæsenet. 



:c...C(iogIe 



63 

D. 6te mai døde provsten mag. Toldorp paa Uster. ') 

Julii maaned, sidst i denne maaned, da vi paa tinget i 
Høllen var, kom hr. kommandøF Fiie*) til os, som berettede, 
at alt mandskab til lands og til vands var opbuden og skulde 
til Kjøbenhavn transporteres, og bekom han af min principal 
900 rdlr. til matrosernes kostpenge. 

D. 6te augusti kom her til Noi^e kapt. Flensborg med en 
fregat, som reiste lige til Bergen fra Kievene ved Mandal til 
admiral Rosenpalm med beretning, at al baade sø- og land- 
milice skulde stoppes og gaa tilbage, og blev da fra de indrulle- 
rede tilbagetaget de 3 rdlr. af hver person, som dennem udi 
kostpenge var leveret. 

September. Natten til d, 9de døde min morbroder Peder 
Simensen i Kragerø. 

17S6. Januar. 1 denne maaned var et kosteligt slædeføre 
her paa Lister med sterk frost, og opsagde jeg nytaarsaften min 
tjeneste til 1ste juni her hos principalen, kgl. maj.a foged. 

Junii. I begyndelsen af denne maaned forefaldt det, at min 
medtjener Nils Rost til Kjøbenhavn nedreiste, der at faa hans 
afdøde broders sager udi rigtighed, som nogle aar havde været 
betroet guvemementet over fæstningen Kristiansboi^ i Genua (sic), 
saa at jeg desaarsags maatte lade mig her opholde indtil sommer- 
tingenes endelse eller og, indtil han fra Khavn opkommer. 

D. 244e junii indløb mig paa tinget i Feddebygd en konstitu- 
tion tta. stiftsbefalingsmand Lillienpalm i Kristianssand til at 
være beskikket prokurator udi Stavanger. 

Åugusti. I denne maaned indløb de saare sørgeUge tidender, 
at min ^ære broder Simon Abrahamsen Houg for kort tid siden 
ved en salig død fra dette raøisommelige liv til Gud udi ære og 
glæde var forfløt. 

Onsdagen den 28de augusti fremskinnede endelig den d^, 
paa hvilken jeg fra min fromme hosbonde, seign. Tostrup, og 
hans hus tog afsked og med en Lister-baad forføiede mig nord- 
efter, Samme dag om aftenen kom vi Vj mil nordenfor Eger- 



') Hag. Nils Toldorp, sogDeprest i Vanse 1707—25. 
•) Johao Vibe til Lundegaard. 



;ti by Google 



54 

sund til en gaard kaldet. Skjelbred, og moi^enen derefter tog 
landeveien over Jæderen formedelst den haarde blæst af vesten- 
vind. 

Fredagen den 30te augusti kom jeg her til Stavanger, hvor 
jeg er beskikket til at være prokurator for ober- og underretterne, 
og samme dag om aftenen udi byfogden seign. Søren Ringholms, 
min gamle bekjendt og gode vens, hus indtagen efter hans mig 
tilforn gjorte tilbud.^) 

1727. D. 14de febr. indløb mig fra svoger Lange de 
sorgefulde tidender, at min hjerte moder Anna Margrethe Simens- 
datter si. udi Herren var hensovet d. SG«'« januarii, 

D. 22de martii reiste jeg postveien fra Stavanger og kom 
d. 26de dito til Kristianssand og endelig d. 311* til Kragerø, 
efterladende mit tøi i Stavanger, som hidskikkes af byfogden 
ved leilighed. 

D. 24de april blev holdet registrering og vurdering efter 
si. moder her i Kragerø, og d. 1ste mai auktion og endelig 
skifte-slutning, og kjøbte jeg hendes gaard for 232 rixdr., hvilken 
Gud spare fra ulykke! 

D. 13de julii reiste jeg fra Kragerø til Kjøbenhavn. D. 23de 
augusti gik jeg med et skib fra Arendal fra Kjøbenhavn igjen 
og kom d. 3die sept. her til Kragerø igjen. Oktober, november 
og december blev jeg her i byen og i vinter havde under in- 
formation 5 å 6 stykker, personer, som lærte navigation og 
bogholderiet paa dansk og engelsk, og gjorde jeg i vinter ogsaa 
ansøgning om toldbetjeningen udi Mandal, som allemaadigst blev 
bortgivet til en tjener ved hove. 

1728. D. 31te julii reiste jeg for min k. farbroder JahA 
Jensen over til Amsterdam med en hollandsk smakke her fra 
byen tilligemed min fætter Jakob Barth,^) som med farbroder 
havde fragtet fornævnte smakke, formedelst indløben rapport, at 



'} Byfoged Ringholin døde i SUvanger 21 ottbr. 1758; gift med Susanne 
Sofie Høyer, der uden forudgaaende sygdom d^e 9 dage efter manden 
og blev begraven i samme graT. 

») Maa vel være kjabmand i Kragerø, Jakob Barth. f. 1709 d. 1757, om 
hvem se M. Sundt, Stamtavle over Familien Barth, side 83. Hvorledes 
fætterakabet hænger sammen, vides ikke. , . , 

- ■,:;;.. .C. OOgle 



55 

den Icjøbmand udi Amsterdam Jan van den Bei^, som de havde 
handlet med, skulde være i slet stand og kredit sammesteds. 
Gud give lykke og beholden reis! 

[Paa grund af overhændigt uveir maatte de søge havn ved 
Mandal og ankom først 26de august til Amsterdam. 16de septbr. 
seilede de fra Amsterdam med skipper Amund Dale, som farte 
inspektør Bloms fartøi fra Larvik. Efter en haard og besværlig 
hjemreise kom Plot^ og Jakob Barth hjem til Kragerø d. 3"^« 
oktober.] 

1729. D. 8de jQnii gik jeg med en baad, tilhørende sr. Ole 
Jakobsen udi Stavanger, herira Kragerø og tog afsked fra slegt 
og venner, agtende næst Guds bistand at forandre mig udi dito 
Stavanger med min for mer end to aar siden' forlovede kjæreste. 
D. 12te kom vi til Korshavn, hvor jeg fandt min forrige principal 
fogden Tostrup, saa og min gamle gode ven og broder, hr. 
Rasmus Ørum, som laa paa reisen til sit af kongen aUernaadigst 
forundte kald 12 å 15 mil nordenfor Bergen, D. 13de avancerede 
baaden til Hitterø, og jeg gik iland udenfor Østhassel-husene 
paa Lister for at tale med fogdens hustru og børn, D. 19de, 
som var en søndag, kom jeg om aftenen her til Stavanger med 
helsen, hvorfore Herren være lovet! 

D. 8de julii stod mit bryllup her udi Stavanger med ær- 
dyderige pige Anna Katharive Olsdatter Sckmit, sr. Ole Jakobsens 
datter, og det udi min værfaders hus ibidem om aftenen kl. 
halvgaaen seks, og gjorde provsten, hr. mag. Claus Winter, 
vores brudevielse.') Samme dag blev her udi Stavanger kirke 
døbt efter prædiken en jøde, som sig fra den jødiske vildfarelse 
til den kristelige religion haver omvendt og blev kaldet i daaben 
Frederik Kristian, værende ungefær 22 aar gi. *) 

') Hun rar fedt 1703 og datter af Ole Jakobsen Smitb i hans første ^(te- 
skab med Sidsel Olsdalter Ereutz, søster aC den russiske admiral Korntliug 
Kreutz. Denne var født i Stavanger, ligeaom en anden samtidig admiral 
i rnssisk tjeneste, Thure Tran« (dnbt ,Toi«er' d. 9 mai 1689, sen af 
Torger Mikeisen Trane og Karen HansdatterV 

*) Han hed før Levi. I et halvt aar havde han modtaget undervisQing i 
kristendom. Faddere var amtmanden, lagmanden (^ forøvrigt byens 
bedste mænd, ialt 10, derimod ingen kvindelige Mdere. (Efter H. Smidts 
optegnelser). ^ _^^^_ „.XiotlQlc 



56 

Herren velsignede dette aar denne by raed en meget god 
fiskerangst; haver og jorden givet udi aar en ovenuaade god 
grøde, hvorfor Herren være lovet! 

1730. [D. 7de juli fBdte hans hustru en datterj; d. 12te 
dito blev hun kristnet her i Stavanger kirke. Hendes faddere 
var madame Elisabet Hartvigsdatter Godtzen, hr. Morups kjæreste, 
min svogerske Petemelle, ') Hans Buckhoffs og Anna Knudsdtr 
Bu^e,^ samt hr. byfoged Søren Ringholm, min k. værfader 
Ole Jakobsen Schmith og monsr. Kristian Koth, — hvor hende 
da blev givet det navn Sidselle Kristine efter min værfaders 
Sile hustruer.') 

1731. D, 18de og 19'Ie april holdt min kjære værfader, 
seignr. Ole Jakobsen Schmit, auktion udi hans hus her i Sta- 
vanger for at afklare sine tvende døtres arvelod efter deres sal. 
moder samt andre kreditorer at afbetale, og var søster Sidselle 
Raftis*) fra Flekkefjord her samme tid. Og kjøbte j^ hans hus 
med søhuset i Sandvigen') for 370 rdr. 

Sidst i oktober maaned reiste jeg paa tittene udi Jæderen 
og Dalernes fogderi paa hr. jostitsraad og amtmand de Fines 
vegne og ikke hjemkom førend d. 8de december. 

D. 8de november, da jeg var paa tingene, faldt min kone i 
barselseng med en ung datter, som blev kristnet i Stavanger 
kirke d. Ilte novbr. og blev kaldet Anna Margrethe efter min, 
moder. Hendes faddere var: madame tolder Joakim Ehels, ma- 
dame Herman Paaskes og min søster Sara Abraiiamsdatter 
Ploug, saavelsom hr, kaptein de Ferrøe,*) mr, Lars Grønvold 
og svoger Isak Pedersen Krasa.') Natten til 24de novbr. døde 
ermeldte vores liden datter Anna Margrethe, 

D. 19de december døde morbroder, hr, Søren Tønder,^) i 
Kragerø og blev b^raven d. 28de dito. 

') Pernille Pedersdtr. Krasa, der var hans hustrus søBkraidebam. 

*) I mioiaterialhogen kaldes birn Anna Knudsdtr. Koch. 

*) Han var i andet egteskab gift med Kristine Sørensdalter Godtzen (død 1708). 

*) Vistnok hans hustrus søster. 

') Straks udenfor Stavanger. 

■) D, e. de Ferry. 

O Broder af den ved aar 1730 nævnte Pernille Erass. 

') Residerende kapellan i Kragers. 



;ti by Google 



57 

1732. D. 26de januarii behagede det vores allemaadlgste 
arvekonge og herre at beskikke mig til mægler og vrager her 
ndi Stavanger udi afgangne Herman Paaskes sted. 

D. 61« september blev jeg beskikket til konstitueret foged 
udi Jæderen og Dalernes fogden. 

1733. D. 26de april blev født min kjære datter, som udi 
den hellige daab blev kaldet Sara Margrethe. Den 1ste mai blev 
hun kristnet udi Stavanger kirke; hendes faddere var: madame 
Johanne Smiths,^) madame Margt'ethe Sandborgs ^) og made- 
moiselle Dorothea Judithe Dyrhus, samt hr. justitsraad og amt- 
mand de Fine, item hr. tolder Joakim Ebbel og min svoger Hans 
Buckhoff. 

D. 25de juni blev fogden Zachariesen ') udi sit embede igjen 
efter kammerkolleg. ordre indsat, da jeg og til den ende over- 
leverede ham alle Jæderen og Dalernes fogderis brevskaber. 

D. IS^e augusti tirsdags middag ankom deres kongl. maj. 
kong Kristian d. 6te tilligemed hendes maj. dronningen og mark- 
grevinden af Culmbach med høie svite her til stedet Stavanger 
og beærede os med deres naadige nærværelse og logerede paa 
Kongsgaarden*). D. 19d« kl. ungefær 8 om morgenen reiste 
deres maj. herfra tilsjøs til Gand med ministrene og endel af 
herskabet og nogle af sviten tillands samt chalouperne og 
nogle af sviten tilvands udenom Jæderen til Sirevaag. 

1734. [D. 3d'e august fødte Plougs hustru en søn]. D. 8de 
blev han kristnet og givet det navn Abraham efter min salig 
foder Abraham Jensen Ploug. Hans faddere var: provstinden 
madame Anna Margrethe Winters, madame Sofia Amalia Lars 
Westlyes og mademoiselle Anna Paaske, item hr. assessor Peder 
Valentinsen, hr. byskriver Otto Busch og rektor Røyem. 

Sidst udi aaret indløb den kundskab^ at moster Maren, 



*) Johanne Kat^p^the Leigti, gift med Lanrils ÅDdersEøn Sniitb. 

*) Klokker Søren Saadborg. 

*) Oluf Zachariaasan, foged over Jaderen. (Kfr. Peraonalhist. Tidsskr. 

1 R. in, 161.) 

*) Derefter opregnes de fornemste af del kongelige følge, hvilket i det hele 
Ddgjorde omtrent 30O personer. C (Kiolc 



58 

sal. hr, Søren Tønders, var igjen bleven gift raed hr. Niels 
Stabel, sogneprest til Holden 2 mil ovenfor Skeen. 

1735. Januarii. Udi denne maaned indløb de sørgelige 
tidender fra morbroder Jøi^en Rosenhoff ^) i Krager«, at min 
kjære farbroder Jakob Jensen ibidem ved døden in medio januarii 
var afgaaen. 

D. 23de febr. døde hans sal. kjæreste Anna Simensdatter, 
min kjære moders søster. 

D. 31tB martii kialdte Gud til sig min liden elskelige kjære 
søn Abraham efter 19 dages udstanden haarde svaghed. 

D. 26de april faldt begge mine smaa døtre Sidselle Kristina 
og Sara Margrethe udi smaakopperne, som begge med helsen 
og uskad blev kvit derfra. 

Det øvrige af aaret henskred uden nogen forandring, und- 
tE^en at min kones moster Kirstine Creutz, sal. Hans Jakobsen 
Smiths udi FlekkeQord, ved døden afgik udi september maaned. 

1 736. D. 14de febr, blev min hustru forløst og fødte vores liden 
søn, som udi daaben blev kaldet efler min sal. fader og hans 
forhen afdøde sal. broder Abraham. D. 19de blev han kristnet 
udi Stavanger kirke; hans faddere var; madame Susanna, by- 
foged Ringholms, item madame Johanne Sofie, monsr. Grønvolds, 
og mademoiselle Dorothea Kristina Mogensdatter Levin, samt 
monsr. Morten Henrik Petersen von Fyren, monsr. Iver Jodde*) 
Westly og monsr. Peder Schielderup. 

D. 18^8 november fik min kjære værfader sr, Ole Jakobsen 
et slag om aftenen kl. 10, da han havde lagt sig tilsengs, som 
betog hans halve legeme, nemlig den venstre fod, side, haand 
og hoved, saa han ikke kunde hjælpe sig selv; blev saa hen- 
liggendes, efterat svagheden efterhaanden formeredes, til d, 8^« 
decbr., da han blev berettet og endelig ved en sød og :;agte 
død hensov søndags aften d. 9de decbr. i hans alders 60 aar 9 
maaneder 18 dage. D. I4de dito lod jeg ham begrave udi 
Stavanger kirkegaard. 



') Nævnes i Thues B«skr. over Kragero aide 96 som tolder fra 1719. 

*) I miDisterittlbogen : Giøde. ,^ , 

Digmzed by Google 



59 

1737. D. 13de juni behagede det Gud at henkalde min sal. 
datter Sara Margrethe. D. 17de blev hun begraven udi Stavanger 
kirkegaard i urtegaarden hos hendes sal. morforældre og hendes 
sal. søskende. 

1738. D. 9de atignsti blev min hustru forløst med en ung 
søn, som fredagen derefter d. 15de dito blev kristnet og kaldet 
Ole Smith efter hans sal. morfader. Hans føddere var: fru 
kommerceassessors Anna Mine Valentinsens , madame Anna 
Malene rektor Røyems og mademoiselle Anna Krass, item sr. 
Laurs Smith, Laurs Westly og monsr. Augustjnus Ebbel. 

1739. D. 19dB septbr. Min allerkjæreste hustru fødte vores 
kjære liden søn, som fredagen derefter blev kristnet her udi 
Stavanger kirke af provsten mag. Claus Winter og kaldet Cornelius 
Greutz efter min hustrus morbroder, som var admiral i Moscou. 
Hans faddere var: velbaame fru friherreinde baron Axel Rosen- 
krantzes, som holdt ham for daat)en, item madame Birgitta 
Nyrup sr. Børge Valentinsens og jomfru Dorothea Maria Ebbel, 
samt provsten hr. mag. Claus Winter, resid. kapellanen hr. 
Morten Morup og seign. Tmels Jensen. 



Til ovenstaaende slutter sig i manuskriptet følgende optegnelser 
om Ploug og hans nærmeste sl^t, lilfølede af andre hænder: 

Sit her tilforn net antegnede, kristeligen og vel førte lives 
laab har denne i sit liv redelige og elskelige, i sin død høit 
beklagede, nu hos Gud høist salige mand Jens Plot^, kongl. maj. 
velforordnede mægler her udi Stavanger, efter Guds himmel- 
sluttede raad og vilje med en salig død fuldkommet og tilende- 
bragt anno 1740 d. 23 junit kl. 5 slet eftermiddag efter 41 aar^ 
3 maaneders 16 dages og 12 timers udlændighed i denne møie- 
fulde og bekymmerlige verden. Hvilket her til hans forrige 
levnets egenhændige optegnelser er tilsat af den sal. mands op- 
rigtige efterlevende ven, der elskede hans omgjængelse, beklagede 
hans skilsmisse og endnu erindrer hans død med Davids condo' 
lence over sin Jonathan: det gjør mig ondt for dig, min broder 
Jonathan. Men som han levede ikke sig selv, men sin Gud 0( 



'%le 



60 

sin næste, saa er han ogsaa død i Herren i den trøst for sine 
efterladte, som Josef forlydede sine efterlevende tO trøst: jeg 
dør, og Gud skal visselig besøge eder og opføre eder af dette 
land til det land, som han haver soret Abraham, Isak og Jakob. 
Den 31 december bemeldte aar 1740 er den sal. mands 
efterlevende hustru forløst [med en datter], som onsdagen d. 4 
jan. 1741 blev døbt udi Stavanger kirke og kaldet Sara Mar- 
grethe. Fadderne var: Sr. Kristian Magnus, mr. Kristofer 
Gjessing, mad. Elisabet von der Lippe, som bar hende til 
daaben, mad. Margrethe Kirsebom og mad. Gjertrud Tyrholm. 
Christian Røyem. 



Anno 1782 den 23<ie febr. døde min si. moder Anna Katha- 
rina si. Jens Ploug. Gift med min forhen afdøde fader fra den 
8de julii 1729 til den 23de junii 1740. Hun var født anno 1703 
den 26^6 martii. Efteriadende sig 3de sønner og tvende døtre, 
nemlig: Abraham Ploug, ugift; Ole Smith Ploug, gifl med frøken 
Henrika Maria Frantzen^) ; Cornelius Creutz Ploug, gift med jomfru 
Maria Frederika, si. hr. provst Meydels datter; ældste datter Cicilia 
Kristina, gift med hr. kaptein Joakim Frederik Weltzin; yi^ste 
datter Sara Mai^rethe Ploug, ugifi, — Stavanger ut supra. 

Anno 1 786 den l^te martii døde min broder Cornelius 
Creutz Ploug Han var født til verden den 19de septbr. 1739, 
og efterlod han sig sin hustru med S^e sønner, nemlig: Jens 
Ploug, Severin Meydel Ploug og Arent Kiobman Ploug, samt 
en datter ved navn Anna Katharina Smith Ploug. 

A. Ploug. 

') Deres søn kjebmand Ole Smith Ploog havde i egteskab med en datter 
af digteren Jens Zetlitz en datter, der er den eneste nulevende af denne 
slegt Ploug. 



;ti by Google 



61 

Bidrag til den danslte Adeis Slægthistorie. 

Af ArchJvsecretair Tiliset. 

IX. Dea sidste af de ^Tognsenner^. 

-A-f de fire forskjellige Slæber, der tillægges Navnet Vognsøn i), 
er sikkert den med de tre Hoveder i Vaabenet — ikke tre 
Fruentimmer-Hoveder, som Ad. -Lex. angiver, men ifølge Sigil- 
leme 3 Blaamands-Hoveder — den interessanteste; nogen stor 
Rolle har dog ingen af dem spillet. 

Dens Hjemstavn var Vendsyssel, hvor den kan forfølges til- 
bage til Midten af det 14, Aarhundrede, og her laae de fleste af 
dens Eiendomme (Boller, Elhnggaard, Mosebjei^, Stensbæk og 
Heiselt). En enkelt Linie boede i et Par Aarhundreder paa den 
lille Hovedgaard Stenshede, nu kaldet Ottestrup, i Volstrup Sogn, 
Dronninglund Herred, og herfra stammede de tre Brødre Vogn, 
Jens og Jesper Vognsøn, som ved deres gode Tjeneste i Krigene 
i Christian IV.'s og Frederik IIL's Tid gjorde Navnet mere 
kjendt. 

Alle tre Brødre havde Børn, men paa den i F. Hvass: 
, Samling af Meddelelser om Personer og Familier af Navnet 
Hvas' V. S. 42 — 44 trykte Slægttavle angives, at kun den ene 
Broder, Jens, havde en Søn, der døde ganske ung, saa at man 
her faaer det Indtryk, at Ritmester Jesper Vognsøn til Nerild 
og Rolsøgaard, der døde 1687, var Slægtens sidste Mand; men 
dette er urigtigt. 

Foruden de i ovennævnte Værk S, 24 nævnte 2 Døtre 
havde Jesper Vognsøn nemlig med sin Frue Elsebe Skade en Søn 
Jens, der sagt'^ns var opkaldt efter sin Farbroder af delte Navn. 
Han synes at være yngre end sine to Søstre og at være født i 
Jylland mellem 1660 og 1667; ved hans Død 1711 angives i 
Garnisons Kirkebog hans Alder til 46 Aar, men han maa dog 
have været noget ældre, thi han siger selv, at han i sit 17de 
Aar avancerede fra Fænrik til Lieutenant, hvilket skete 1677, 



') Jvf. Ad.-Ui. II, 368. 

Digmzed by Google 



62 

og da det ligeledes angives, at han havde tjent i Aar i den 
skaanske Krig, maa hans Fødselsaar sikkert sættes nær op til 
1660; før han var fyldt 14 Åar, vilde man vel heller neppe 
have sendt ham i activ Krigstjetieste. 

Af Jahns Samlmger om danske Officerer (i Rigsarchivet) 
sees, at Jens Vognsøns Fader 1670 blev Ritmester ved 1. jydske 
Rytterr^iment, 1675 forflyttedes til 2. Rytterregiment og af- 
skedigedes 22. Jan. 1676 efter Ansøgning. 'Sønnen Jens, der 
altid kaldes ,Wogensønner* og selv efter gammel Skik og Brug 
miderskriver sig „WogenC, blev 1675 Fænrik ved Drotmii^;ens 
Livreg., var 13. Febr. 1677 Fænrik ved Prinds Christians Regi- 
ment og blev før 30. Juni s. A. Lieutenant. 

Hermed stemmer ganske vel hans egne Opgivelser, at han 
i sit 12t« Aar blev Gadet og deltog i to Batailler i den skaanske 
Krig, nemlig først som Fænrik i Dronningens Livregiment, hvor 
han tjente saa vel i Slaget ved Lund, at han i sit attende Aar 
fik Lieutenants-Bestalling under Generalmajor Bulowr^), med hvis 
Regiment han dernæst deltog i Bataillen for Rønneberg. Efter 
sin Faders Ønske forlangte han strax efter Fredsslutningen sin 
Afsked for at uddanne sig videre i fremmed Krigstjeneste; men 
i dette Punkt svigter Jens Vognsøns Hukommelse ham aaben- 
bart, dog af let forklarlige Grunde. I Krigscollegiets indkomne 
Sager for Januar 1678*) findes nemlig en Ansøgning fra ham, 
dateret Kjøbenhavn 18. Dec. 1677, i hvilken han klager over, 
at han, efter at hans Regiment var kommen til Kjøbenhavn i 
Garnison, havde af sine ^Oberofflcerer" ordentlig udbedet sig 
Orlov for at reise til Jylland at besøge sine Forældre paa en 14 
Dages Tid; men da han paa Grund af „contrarij" Vind ikke 
kunde komme tilbage til bestemt Tid, havde han fundet sin 
Plads besat af en Anden, hvorfor han nu søger om en ledig 
Lieutenantsplads ved Prinds Christians Regiment. I denne 
Anledning afæskede Overkrigssecretair Meier Oberst Biilows Er- 
klæring om Vognsøns Forhold, og denne Erklæring, i Form af 
en Relation fra Gapitain Barthold Henrik Lfltzow, stiller rigtig- 

') Barthold von BQlow var Chef for 3. jydske nation. K^. 

') Jeg skylder Hr, Jægermester SchøUer denne Henvisning. ■ ,,,,.[,, 



nok Lieutenant Vognsøn og hans Forhold i et alt andet end 
gunstigt Lys. Den lyder saaledes: 

Relatio, 
wie sieh der Lieut. JenG Wogensohner, so lang er unter meJnem 
Gonimerido gestanden, verhalten: 

1. Wie wir mit der Balaillon vor Landes Grohn geslanden undt ver- 
botten geweBen, daC nie tnandt ohn Uhrlaub we^ehen solte, ist 
er doch deCen ohngeachtet w^gangen undt den gantzen Tag weg- 
geblieben, da er doch die Reserve haben solte, undt hatt ein 
Unterofficirer die Reserve aufTiihreD miiUen. 

2. Ist er nicht capabel geweCen die Lieut. Charge zu versehen, an- 
geseheo der Obristl. PuchB mir an seine Stelle einen Fendrich 
von Gapitain Siebrandt gegeben, welcher als Lieut. bei der Com- 
pagnie commendiret. 

3. Hatt er allerhandt Lascitaten hegangen, indehm er sich vod unter- 
scbiedtlichen coujoniren laGen undt seine Sache nicht ausgefiihret, 
undt da ihm ein Trompeter in Landes Grohn scbJagen wollen 
undt Seinen Degen getzogen, hatt ermeller Lieuten. seinen elgenen 
Degen weggeworffen undt sich in den Hoff reteriret. 

4. Hatt derseJbe ailhie in Gopenhagen bey einemKrehmer ein Par 
Seiden Striimpfe beygestecket undt ist damit w^^angen, alG aber 
des Krebmers Dieuer ermeltem Lieuten. auff der GaBen nach- 
gelauffen, hatt er die Striimpfe, welche er (salv. ven.) in der 
Hohsen verstecket, wieder von sich geben mUCen. Wie nun seine 
Cameraden solches erfahren, haben sie mit deniseiben Herra. 
Dienste zu thun sich geweigert, weswegen dano mehrgemeltem 
Lieut. auff VeranlaGung meines Hr. Obristen durch den Obristt. 
Neuwert an Handt gegeben worden, er mSchte nach HauGe reiCen 
undt seine Fortun daselbst suchen, gestaltsahm er bey meines Hr. 
Obristen Regiment nicht wiirde geduld et werden konnen, undt 
wolte mein Hr. Obrister in Con si deration, daC er von dem Hr. 
Geheimbten Rath Corfiz Trolien undt dem Krieges Commissario 
Ni lien reeommendiret undt wegen seines ehrlichen Herkommens 
nicht zu Schanden machen, sondern ihm den Abschiedt ertheilen. 
Es werden auch in dem Abschiedt dieCe Worte zu finden sein: 
DaQ ihm derselbe aus erheblichen Ursachen ertheilet undt seine 
Stelle mit einem capabler Offlcirer ersetzet worden, undt sindt 
solches eben die Ursachen so oben angetiihret. Weil er aber 
Uir Konigl. Mtt. mit Unwahrheit berichtet, in dehm er in seiner 
Supplic setzet: er wehre auff 14 Tage beuhrlaubet, undt wie er 
w^en contrari Windes fiber die Zeit ausgeblieben, wehre -«< 



■SSglc 



64 

Chai^ wieder sein Verhoffen vei^ben worden, alB wirdt der Hr. 
Kriegesrath dieastfr. ersuchet Tielgemelten Lieiit. anzudeuten, daS 
er den Abschiedt, welchen er nicht meriliret, restJtuiren miiBe, 
undt wirdt meJn Hr. Obrister ein Kriegesrecht uber denseiben 
begebren undt judiciren laOen, waC derselbe vor Straffe verdienet. 

B. H. Lutzow, 



Med et saadant Skudsmaal hærdende over Hovedet var det 
ualmindelig freidigt at indgive den omtalte Ansøgning til Eongen 
og mærkeligt nok, at Jens Vognsan senere atter og atter turde 
paaberaabe sig sin gode Tjeneste i den skaanske Krig. Til alt 
Held for ham synes man aldrig senere i Krigscancelliet at have 
anstillet Undersøgelse om, hvorledes det egentlig forholdt sig 
med denne Tjeneste, end ikke da han blev Personalet en daglig 
og besværlig Plageaand, som man for enhver Pris ønskede at 
blive kvit. 

Hvad enten han blev stillet for en Krigsret og straffet, eller 
man nøledes med at afslaae hans Ansøgning, var ialtfald hans 
videre Carriere her hjemme fuldstændig afbrudt; saa at der for 
hans Fader har været god Grund til at skikke ham udenlands, 
og i 26 Aar tumlede han sig derefter i fremmed Krigstjeneste. 
Om hans Forhold derude haves kun hans eget Vidnesbyrd, der 
er rosende nok, og saa det indirecte Skudsmaal, som afgives af 
den Omstændighed, at ligesom han drog ud som Lieotenant, saa- 
ledes kom han ogsaa hjem igjen — som Lieutenant. I denne 
Egenskab havde han fra 1679—82 staaet i lyneborgsk Tjeneste, 
men drog saa til Frankrig, hvor han fik Plads i Sveitsergarden. 
Han forblev her til 1686, da han gik til Holland, hvor han fik 
betroet Befalingen over Soldaterne paa et i Kanalen krydsende 
Orlogsskib, men da han ved sin Tilbagekomst tO Amsterdam 
forefandt Efterretninger om be^e sine Forældres Død'}, reiste 
han hjem til Danmark, hvor han faldt i en langvarig Sygdom. 
Efter at være bleven helbredet, lod han sig af Oberst Bassen 
overtale til at gaae til England, hvor han paa Prinds Georgs 

') Fru Elaebe Skade dade Aaret efter iin Mand og blev begr. 10. April 
1688 Ira Rolsø Kirke (Hvass V. S. 34). ^~ . 

r ■,:;;.. .C. OOgle 



65 

Anbefaling fik Tjeneste ved Hestgarden i Hertugen af , Ormens" 
(Ormonds?) Compagni, med hvilket han deltog i to Campagner 
i Brabant. Senere blev han Fænrik og omsider Lieutenant ved 
Marinereme og gjorde som saadan Tjeneste ombord paa den 
engelske Flaade, men efter Krigens Ophør fik han ved Armeens 
Reduction sin Afsked og havde da iail tjent 14 Aar i England. 
Han drog saa tilbage tji sit Fødeland efter i Udlandet at have 
deltaget i 8 Campagner. 

8. Jan. 1704 er Jens Vognsøn i Kjøbenhavn og præsenterer 
i en allerunderdanigst Ansøgning Kongen sin Tjeneste, paabe- 
raabende sig, at han har deltaget i den skaanske Krig og siden 
i 26 Aar frequenteret Krigen udenlands for at gjøre sig capabel 
til at tjene Kongen i Miiitairstanden. Denne Ansøgning blev 
henlagt, nærmest fordi den ikke indeholdt Oplysning om, hvilke 
Charger han i Udlandet havde betjent og herhjemme begjærede; 
men allerede under 19. April blev han paa Overføreren for 
Drabantgarden, Oberstlieutenant Gottfried von Vierecks Indstilling 
ansat ved denne Garde; hans egentlige Ønske, at faae et Com- 
-p^ni af de ny oprettede Landdragoner, gik derimod ikke i Op- 
fyldelse. I et Aars Tid høres nu Intet til ham, før han først 
under 5. Mai 1705 og dernæst under 4. Aug. s, A. indgav An- 
dragender om at blive forundt Majors Character. I disse An- 
dragender fremhæver han sin gammeldanske Extraction: af de 
Vognsønner paa fædrene og de Skader paa mødrene Side, at 
hans »Morbroder" Hr. Offe Skade havde været høisalig Kong 
Christian V.'s Hofmester og siden Rigens Raad'), at hans Fader 
har ført Compagnier i tre Kongers Tid, dels til Hest, dels til Fods, 
og først efter Rygens Indtagelse paa Grund af Alder og Svaghed 
maatte søge sin Afsked, at hans ene Farbroder var , Premiere 
Minister d'MaJta" *), medens den anden af Kong Christian IV. blev 
indforskreven fra Spanien og blev gjort til Viceadmiral, men døde 



') Hr. Ove Skade var åog ikke hans Horbroder, men hans Moders Fætter 

(Hvas V. 46 f,). 
*) Skade, at vi slet ikke kjende den Farbroder, som kom til saa stor Æra 

og Verdighed! 
*) Her smører Jens Vognaen lidt for tykt, thi den Bestalling, som S3. Febr. 

1625 udfærdigedes for Jens Vt^oaen til Stenshede, lød kun paa ,for en , 

6 ■""gi'-' 



66 

det andet Aar derefter*), og den tredie endelig tjente for Oberst. 
Da han nu selv er den eneste af de Vognsønner, hvilken Stamme 
har været 600 Aar i Danmark, saa beder han Kongen reflectere 
en Del paa hans gamle Ahner og give ham et Ck)mpagni til 
Hest med Majors Character. 

Da Jens Vognsøn nu var passeret de 40 Aar, kan det jo 
ikke være paafaldende, at han ønskede sin Lieutenants Titel om- 
byttet med en høiere; men at hans Ærgjerrighed tog saa stærk 
Fart, at han strax vilde være Major, havde en særegen Grund. 
I en den sidste Ansøgning vedlagt Skrivelse giver han den in- 
teressante Oplysning, at han „har fattet i Sinde med Guds og 
Eders kongelige Majestæts allemaadigste Hjælp at sætte vel- 
baame salig Hr. Pinders, fordum Oberingenieur og Commandant 
udi Trondhjem, hans efterladte Dame med elskelige nu igjen 
levende Søn udi Stand igjen, som fra sit Alders 19de Aar udi 
Enkestand meget ,honest° levet haver, hvilket bevisli^øres 
med hendes høie Patroners respective Recommendationer fra 
Hs. Excell. Hr. Generallieutenant Wibe samt Geistlige udi Trond- 
hjem til høigunstige Patroner, som hendes Bedste til Majestæten 
vilde anmelde for hendes salig Kjærestes som og egen adelige 
Families Skyld." Han oplyser, at han har friet til hende hos 
hendes Paarørende, velædle Dr, Peder Jespersen, men det er 
ham dog endnu uvitterligt, hvad der endelig hos Madame Pin- 
ders er sluttet, vil dog formode det Bedste, og i dette glade 
Haab beder han den almægtige gode Gud „gjøre Eders Konge- 
lige Majestæts monarchale Krone og Scepter rigelig velsignet 
til et langvarigt og lyksaligt Regimente." 

Altsaa en lille Roman i bedste Rococco Stil! — foreløbig 
med det glædeligste Forløb; thi under 5. Juni 1706 kan han 
allerunderdanigst tilmelde Hans Majestæt, at han „efter Guds 
høieste Providents og høie respective Paarørendes Raad og 
Samtykke er forlovet i Ægteskabs Tro og Jaord med si. Hr. 
Ober-Ingenieur og Ober-Stads-Capitain i Trondhiem Frideridi 



Capitain at lade sig bruge lit Lands og Vands mod en aarlig Besoldnii^ 
af 200 Daler courant og sædvaoiifr Hofklædning [^æll. Beg. 1635 Fol. IS). 
1657 var lian død. 

Digmzed by Google 



67 

Pinders efterladte JBiike''. Men dermed var ogsaa Lykken forbi; 
thi jeg kan lige saa godt sige det strax: Jens „Wogensønner" 
blev aldrig Major, ja han naaede end ikke at faae hjemført sin 
trolovede Dame. 

Hvem var hun og hvordan var hmi, Heltinden i hans Ro- 
man? Jens Vognsøn giver i sine talrige Ansøgninger saa mange 
Oplysninger om hende, at begge Spøi^smaal nogenlunde kunne 
besvares. Hun underskriver sig Ådelhedta Barchmand og mistede 
som Barn sine soni det synes velstaaende Forældre. Knap voxen 
blev hun gift med Frederik Pincier, der under Krigen havde 
gjort god Tjeneste som Capitain ved Fortificationen under 
Christiansstads Beleiring, siden paa Rygen og tilsidst var bleven 
Overstadscapitain i Trondhjem, hvor hun hørte hjemme^); men 
kun 19 Aar gammel blev hun Enke med to smaa Sønner, af 
hvilke den ældste da var Vj^ Aar og den yngste kun 8 Uger 
gammel. Dette var vistnok i Foraaret 1689, thi 1. Juni 1689 
udstedtes gjennem Krigscancelliet en Bevilling, at Ingenieurcapi- 
tain Pinciers Enke maatte nyde sin Mands Gage indtil Udgangen 
af Juni Maaued. 

Det var i et særlig uheldigt Tidspunkt, at Madame Pincier 
mistede sin Ægtefælle; thi efter at hendes Midler vare blevne 
forringede betydeligt ved de to store Ildebrande i Trondhjem, 
havde hun nu atter lidt store Tab ved en Formynders Uefter- 
rettelighed, og Capitain Pincier havde just i den Anledning be- 
gyndt en Proces med denne. Da saa siden Formynderen døde, 
og hans Bo var gjort op, viste det sig, at saa godt som alle 
hendes der beroende Midler vare tabte. Hun havde derefter 
boet i trange Kaar i Trondhjem, men da Vicestatholder Wibe, 
der havde besøgt hendes Mand paa Dødsleiet, havde givet denne 
sin Haand paa, at han vilde tage sig af hans forladte Enke 
og Børn, fik hun, da alle andre Udveie lukkedes, dennes An- 
befaling til ,Hans høie Excellence" Ulrik Frederik Gyldenløve 



') Hun var formodentlig Datter af Oeneralflscalen Sefren Herculis Barchmann. 
Pincier opføres 1687 i Hilitaircalenderen som Conducteur i Trondhjem 
(Meddelt af Hr. Archivfuldm. Huilfeldt Kaaa). , , , 

r ,ji:,C.008lc 



og begav sig med den og med sin lille Søn^) (den yngste var 
i Mellemtiden død) til Kjøbenhavn for mulig ved den høie Herres 
Hjælp at opnaae en Pension; men da huD kom til Hovedstaden, 
havde Gyldenløve forladt denne for stedse. Istedetfor Hans høie 
Excellence traf hun — Jens Vognsøn! 

Paa dette Tidspunkt var Md. Pincier en Dame paa ca. 34 
Aar, omtrent ti Aar yngre end Jens Vognsøn. Trods de mange 
Ansøgninger, som i hendes Navn og med hendes egenhændige 
Underskrift findes i Krigscancelliets Refererede Sager, er det ikke 
saa let at danne sig et Bilede af hendes Personlighed; thi lige- 
som alle disse Ansøgninger ere skrevne med Jens Vognsøns 
Haand, saaledes er det utvivlsomt ogsaa bestandig ham, der 
fører Ordet i dem ; men i en af sine egne Ansøgninger giver 
han hende det Skudsmaal, at hun er ,et Oemyt af alle christe- 
lige Dyder", og for en Gangs Skyld synes hans Udsagn at være 
paalideligt; det fremkommer desuden ikke i de første Forlovelses- 
dages Begeistring, men flere Aar efter, da han i bittre Mod- 
gangsdage havde faaet rigelig Leilighed til at prøve hendes tro- 
faste opoflrende Hengivenhed; thi Modgangsdage kom der nok af, 

I det ovennævnte Andragende af 5. Juni 1706 ansøgte han, 
særlig under Paaberaabelse af afdøde Pinders store Fortjenester 
som „Ober-Gapitain-Ingenieur og Ober-Auditeur", om at erholde 
det første vacante Gompagni til Hest eller til Fods, særlig om 
Gapitain Allesguts trondhjemske eller Gapitain Krabbes i Fyen*), 
eller ogsaa om Expectance paa Commandanlposten paa Ghri- 
stiansø. Men hverken paa dette eller paa to senere af samme 
Indhold af 6. Juli og 20. Aug. fik han andet Svar, end at de 
nævnte to Gompagnier vare bortgivne, og at Kongen ikke gav 
Expectance paa Gommandantpladser. 

Efter gjennem Hofpræsten Dr. Masius i October at have 
ansøgt Dronningen om hendes Anbefaling til Kongen, søgte han 



*) Denne Sød er maaske Hajor Johan Henrik Pinder ved 4. søndenQeldske 
DraK.'Ree., t 28. Juli 1761 (paa Eker?). (Meddelelse af Hr. Archivfuldm. 
Huitfeldt Kaas). 

•) Gapitain Jørgen Krabbes Compagni af Fyenske nat. Reg. blev *% 1'*^ 
bortgivet tii Gapitain Philip Ernst Leschly. ( \l(lol(' 



69 

under 20 Nov. om Expectance paa Major Beckers Stilling som 
Overfører ved Drabantgarden, men uden bedre Held. Det skulde 
snart vise sig, at hans Stjerne var saa langt som muligt fra 
Opadgaaende. 

Ved Siden af de mindre gode Egenskaber, som han alt i sin 
Ungdom havde lagt for Dagen, synes Jens Vognsøn at have 
været opfyldt af en sygelig Æresfølelse, der til Tider gjorde 
ham meget uomgængelig. Stolt har han sagtens været af sin 
gamle Herkomst, skjøndt denne Følelse kun i meget ringe Grad 
træder frem i hans Ansøgninger, i hvilke han aldrig pukker paa 
sin Adel. Alierede i Foraaret 1705 havde han havt et Sammen- 
stød med en af sine Foresatte, Capitain Hartfeldt^); men ved at 
gjøre Undskyldning undgik han egentlig Straf; dog har Forseelsen 
helt været paa hans Side, thi han maatte udstede et Revers, 
om ikke raere at forsee sig paa lignende Maade, da ellers denne 
Sag paaany skulde tages op. Desuagtet tog Jens Vognsøn sig 
Ikke iagt. 

26. Februar 1707 var han paa Vagt i Kongens Forgeraiik, 
og ved denne Lejlighed bad en af de andre Drabanter, Lieute- 
nant Kørmer^), hfim om at være sig behjælpelig med at flytte 
et Bord, der stod i Veien, Strax var Jens Vognsøn fornærmet. 
To andre Drabanter, Fænrikkeme Bartholomæus Larsen og 
Gregorius Zellmann, bevidnede siden i Forhøret under Ed, at 
Vognsøn strax var begyndt at knurre og, efter at være gaaet 
nogle Gange op og ned ad Gulvet, havde sagt til Kørmer, at 
naar han kom med ham ud fra Slottet, skulde han traktere 
ham med sin Stok, til hvilken Trudsel han føiede forskjellige 
Skjeldsord; Kørmer havde derimod, efter de to Fænrikkers Vid- 
nesbyrd, hverken med Ord eller paa anden Maade behandlet 
Vt^nsøn uhøfligt. Paa Kørmers Klage blev Vognsøn sat i civil 
Arrest, hvorfra han 5. Marts indgav en Gontraklage, gaaende ud 
paa, at det var Kørmer, som var kommen haanligt til ham og 
med vrede og onde Gebærder havde adspurgt ham, hvorfor han 
havde sat det Bord der, hvortil Vognsøn svarede: Jeg haver 



') Capitain Uarten Hartfeldt var Vice Uoderfører ved Drabantgarden. 

*i Lieutenant Philip Jacob Kørmer blev 17. Mai 1701 Drabantj^ardist. . 



70 

ikke sat det, hjælper til, saa vil vi flytte det" ; men Kørtner 
havde da skjældt ham med disse Ord: „den Skurk indbilder sig 
som en Baron", hvortU Vognsøn kim havde svaret: ,Det vil 
jeg give mm Hr. Oberst tilkjende". Forhør var alt bleven af- 
holdt 2. Marts, og Vognseiis Ansøgning om nyt Forhørs Af- 
holdelse, Beskikkelse af Procurator osv, blev kun tildels bevilget, 
idet de to Vidner, som han paa sin Side paaberaabte sig, Fæn- 
rikkeme Borlund og Falck ^), bieve forhørte; men de erklærede, 
at de, den ene, fordi han da thavde forladt Foi^emakket, den 
anden, fordi han havde talt med nogle Kammerater, kun lige 
havde hørt Stridens Begyndelse, nemlig Kørmers Anmodning til 
Vognsøn om at assistere ved Bordets Bortflytning. Under 12. 
April refererede derefter Drabantgardens Chef, Oberstlieutenant 
Viereck, Sagen for Krigscancelliet med Forespøi^sel om, hvor- 
vidt Vognsøn, der alt under Sagen med Capitain Hartfeldt havde 
maattet indrømme, at hans Hoved undertiden var ham saaledes 
corrumperet, at han ikke vidste, hvad han sagde, skulde afskediges 
med Pas fra Drabantgarden, efter at have afbedet sin Forseelse, 
da Alt tydede paa, at han ikke var rigtig'i Hovedet, saa at der 
ingen Ende vilde være paa Skjænden og Skjælden, hvis han 
forblev ved Garden, eller om Krigsretten skulde afsige Dom 
over ham. Krigsrettens § 26 tilholder Fornærmeren at tilbage- 
kalde Fornærmelsen og gjøre christelig Afbigt eller og lide 
Fængselsstraf eller torsmædelig Bortvisning fra R^imentet. Kon- 
gen resolverede saa, at Vognsøn skulde gjøre Afbigt og der- 
efter gives Afsked. Da denne Resolution blev kundgjort for 
Vognsøn, vægrede han sig imidlertid trods alle venlige Fore- 
stillinger saa heftigt ved at gjøre Afbigt, at Oberstlieutenanten 
maatte lade ham føre tilbage til Arresten. Først 3. Mai be- 
kvemmede han sig til at gjøre Afbigt, da der ikke blev taget 
Notits af hans Begjæring om Opsættelse til, at der var faldet 
Svar paa en Ansøgning om Forbøn, som han havde indgivet 
paa Dronningens Fødselsdag. 

Afskedigelsen fik et ganske eiendommehgt lille Efterspil. 



') Drabantgardisteme Mathias Berlundt og Henrich Falck. 



.Ckiogle 



71 

Vognsøn indgav nemlig Ånsø^ing om, at han maatte faae 
Uniformskjolen, som man ved Afskedigelsen havde trultket af 
ham, dog uden Knapper og paaheraabte sig, at der maanedlig 
var bleven ham afkortet 1 Rdl, i hans Traetement for bemeldte 
Kjole, som en Anden havde havt før ham, og han nu havde 
baaret i 3 Aar. Kjolen blev nemlig kun brugt ved særlige Høi- 
tideligheder; til daglig Brug havde Vognsøn, som han skriver, 
opvartet Hans Majestæt i sine egne Klæder. Krigscancelliet 
svarede herpaa, at „dieser 1 Rdl. ist der ordinaire Abzug zur 
kunfttigen neuen Mundimng, und war der Rock schon ange- 
schaffet, als Vogensønner bey der Garde kahm, wird auch nach 
Ihr. Maytt. ein fur allemahl allei^nSdigst ergangenen Resolution 
fur Seinen Successor bey der Garde verbleiben mussen, weilen 
sonsten ein Rock bey der Garde fehlen wurde.' Da Vognsøn 
fik denne Resolution meddelt, indvendte han ikke ueffent: ,Min 
allernaadigste Arvekonge er mig saa naadig, om fornævnte Kjole 
skal blive ved Drabantei^arden, gives mig vel igjen mine af- 
trækkede Penge, nemlig 1 Rd. maanedlig i 3 Aar, og Kjolen 
findes lige god". Men lige meget hjalp det naturligvis! 

Jens Vognsøn var altsaa afskediget, ovenikjøbet paa graat 
Papir. Strax synes han og hans kvindelige Lidelsesfælle at have 
tabt Modet; thi vel begjærede han i sin Ansøgning om Uniforms- 
kjolen tillige som sædvanlig det første vacante Comp^ni eller 
Expectance paa Commandantplads, og denne Ansøgning gjentog 
han den 17 Mai; men hertil føiede han en Bøn om, at han, 
hvis Kongen ikke vilde give ham Haab om Ansættelse her 
hjemme, da maatte faae sin Afsked som Gapitain og en Re- 
compense til Afvikling af sin Gjæld og Fortsættelse af sin Reise. 
Samtidig søgte Madame Pincier om en lignende Recompense for 
at kunne reise til sin salig Mands Venner, de Pinders Familie 
i Holsten*). Begge Ansøgninger bleve imidlertid afviste, og for- 
gjæves begjærede Jens Vognsøn, der nu forfaldt til de profes- 
sionelle Supplicanters Klasse og grebes af deres sædvanlige 

') En Linie af Slægten Pincier var af Eeiseren bleven ophøiet i friherrelig 
Stand under Navnet van EOnigatein, og Qere Hedlemmer indtog dengang 
fremragttide Stillinger i gottorpsk TJeneate, CaIOqIc 



72 

Mistillid, en skriftlig Besolution, idet han ikke vilde tro den 
mundtlige Besked, som i Krigscancelliet blev ham meddelt. 

Enhver velgjørende Forenii^, Legatbestyrelse osv. har sin 
Stab af faste utrættelige Ansøgere, der som Trolden i Æsken 
kun komme jo hurtigere igjen, jo haardere de vises af. Et 
virkeligt eller indbildt Krav eller Løfte indgiver dem et Haab, 
som Intet kan betage dem; det bliver dem en Nødvendighed 
fast daglig at skrive en Ansøgning, hvis Ordrigdom ikke for- 
maaer at skjule det stereotype forstenede Præg, som charac- 
teriserer dem alle. Fra sin Afsked og til sin Død blev Jens 
Vognsøn en fast Gjæst i Kongens Forgemak og i Krigscancelliets 
Contoirer. Særlig paa Kongens, Dronningens og Kronprindsens 
Fødselsdag forsømmer han aldrig at opvarte med sine allenmdei^ 
danigste Lykønskninger i et ligesaa knudret og ubehjælpsomt 
Sprog, som Bogstaverne i dem ere snørklede og vaklende. Be- 
standig den samme Ramse om hans fordums Bedrifter, hans 
trolovede Kjærestes første Mands ypperlige Tjeneste og altid 
bønfaldende om ,sin Velstands Fortun" eller „sin Fortuns Fuld- 
byrdelse": det første vacante Compagni eller EIxpectance paa en 
Commandantplads. Herom søger han saalænge. tO han ogsaa er 
bleven vis paa, at Kongen har givet ham et Løfte i saa Henseende, 
og fra da af er han saa sikker i sit glade Haab om Løftets 
Opfyldelse, at et Nei i Krigscancelliet kun for ham er en Op- 
fordring til at gaae hjem og skrive en ny Ansøgning. Ofte ere 
disse Ansøgninger saa overfyldte med „allemaadigst", ,allerhøist', 
„allerunderdanigst", at Menir^en rent drukner. 

Som en Prøve af de værre kan følgende Andragende tjene: 

Stormegtigste Ållernaadigste 
Arve Crone Prins og Herre. 
Stormægtigste Arve Crone Prins, som idag dend 30. November 
er i NymanedenB IndtredelGe, dend allerhøjeste Gud lade ederO hoy 
koDgl. Arve Crone Prins begynde denne Dag i all Løcke og Naade 
hoeG dend allerhoyeste Gud ævige og timelig, lang varen de, stedlie 
SundhedO Aar, timelig og ævige Løcke og lade ederO høy Arve Crone 
Prins voxe og tiltage i alle guddelig høy kongl. Tapperhed, samptlig 
deriO høy kongl. Mayt. og det gandske kongl. Arverige Cill Løcke, 
stedfie Seir og Glæde. C^i^^/^-ii-ilf 

Digitized by V^VIViy 11^ 



73 

Allerunderdanigste første Suppliques Bend, som ieg allerunder- 
daDigste haffer begieret af mia høy kongl. Arre Crone Prins, er dend 
allerunderdanigste, som er // DeriD høy kongl. Mayt. min allernådigste 
Arve Herre og Konge, huiG allernådigste hay kongl. Resolution, som 
er allernådigste een Commendant Bestalling heller et Compagnie, huad 
som bliver først vacant, skulde giviQ mig allerunderdanigste, der hoS 
allernådigste Expedition, at deriO høy kongl. Mayt. vilde haffe mig 
allerunderdanigste i sin allernådigste egen Paatancke, een af disDe for- 
bemelte Bestallinger allernådigste at give mig allerunderdanigste//. 

I allerdybeste Underdanighed bønfalder jeg till EderB høy Kongl. 
Arve Crone Prins vilde allernaadigste lade værre dend første aller- 
underdanigstiQ Begiering af mig, hånd giør allernådigste till sin Herr. 
Fader, min allernådigste Arve, Herre og Konge, hånd allernådigste 
ærindrer mig allerunderdanigste, maale allernådigste ihukommiB sin 
allernådigste Resolution og allernådigste Expedition, at allernådigste 
recommendere mig allerunderdanigste hoeO deriO høy Kongl. Mayt., 
sin her Fader allernådigste giviD mig allerunderdanigste een BestallingQ 
BrefQ FuIdbyrdelBe af di, som er nu vacant, enten et Oommendantz 
PladD heller eet Compagnie, huilche hanD Her. Fader, min allernådigste 
Arve Konge og Herre, self allernådigste behager. Jeg allerundeidaoigste 
viC forhober, min allernådigste høy Kongl. Arve Prins høytidehg og 
gledelig Fødselfldag IndtredelCe bliffer dend første min allerunder- 
danigste Suppliquis BønhørelDeO ForvgervelQe til allernådigste Bestalling 
BreviD GivelOe til mig allerunderdanigste. 

Jeg sledfie allerunderdanigste yndsker den allerhøyeste Gud holde 
sin BeskiermelGe over deriU høy Kongl. Mayt. og deriQ høy dronigl. 
Mayt., derhoeD ederG høy Kongl. min allernådigst arvelig Crone Prins, 
samptlig deriB høy Kongl. Hayheder med høy Kongl, ArvehuuG, Gud 
giare deriG hay Kongl. Mayt'z Crone og Seeplor riglig og lackelig 
velsignet til een langvarige Regiering, stedGe løckelig Seir og Salighed, 
ederG høy Kongl. Arve Prins begynde denne Dag i Jesu Nafn till all 
oevige og timelig Lycke. 

EderG høy Kongl. 

Arve Crone Prins 

min allernådigste Arve Crone Prins 
og Herd G 

allerunderdanigste 

og ringeste troe 

Knegt 

KiøbeDbaOi d. 30. November 

Ao. 1707. JenO WogenO. 



;ti by Google 



74 

Kun undtagelsesvis giver Jens Vogensøn sine Ønsker en 
bestemtere Adresse, som 1708, da han, idet han for 11. Gang! 
allerunderdanigst takker for det ham givne Løfte, søger om 
Capitain Schlockaus Gompagni') af Oberst Ingenhaefs (Riber 
Stifts nat.) Regiment, og senere det følgende Aar beder om 
Expectance paa Vicecommandantpladsen paa Bomholm, da han al- 
tid er saa ulykkelig ikke at faae Vacancer at vide, før de alt 
ere bortgivne igjen ; eller om Oberstlieutenant Trolles Gompagni ved 
det nationale Oberst Popos! Reg.*) I en Efterskrift i en af de 
sædvanlige Lykønskningsansøgninger beder han om afg. Oberst- 
lieutenant Schlosser's Gom mandantplads paa Frederikshald, som, 
efter hvad han i sidste Minut erfarer, er vacant. Da han 
saa faaer til Svar, at aJle disse Pladser ere bortgivne, men hø- 
rer, at Commandanten paa Ghristiansø er død, skynder han 
sig naturligvis hjem og skriver en ny Ansøgning om Pladsen 
paa Ghristiansø ^). Men alt forgjæves ! 

Allerede paa en af Ansøgningerne om Schlockows Gompagni 
(af 13. Mai 1708) var der afgivet følgende Resolution: „Ihr konigl. 
Maytt. konnte sich nicht erinnem, daJJ Sie ihm etwas versprochen 
hatten und wollte auch seines Ueberlauffens hinfuhro entlediget 
sein" ; men denne Resolution synes ikke at være bleven Vognsøn 
meddelt i sit fulde Omfang; thi paa Tallet af hans følgende An- 
søgninger har den ingen Indflydelse havt. Ellers beklager han 
sig noksom over den haanltge Behandling, han faaer i Krigscan- 
celiiet (.Tordenslags Ord og Galde til mine Saars Fornyelse"), 
hvor Gancellist Bfickmann viser ham til Krigssecretair Seckmann 
og denne til Overkrigssecrefair Lente osv. osv. Allevegne gjør 
Vognsøn sin underdanigste Opvartning „til sin Velstands Em- 
ploy" og allev^ne med samme Resultat. Til en Afvexling for- 



') Capilaia Johan Ernst Schlockow havde i Horsens paa Gaden dræbt Justits- 
raad Palle Dyre og blev derfor tiltalt ved Heiesteret. Hans Compagni 
bortgaves 6. Aug. 1708 til Capitain Edmund Gotfried Piånies. 

") Oberstlieulenant Christian Trolles Compagni at Oberst Johan Heinrich von 
Bippens Reg. (Vester SjællaDdske nat.) blev 18, Oct. 1709 givet til Capi- 
tain Jacob Mathiesen Kleff. 

') Ca.pitaiu Hans Andreas Stibolt blev 9. Aug. 1709 Commandant paa Chri- 
stiansø efter den afdøde Major Henrik Hoffmann. 



■,:c...CAiogIe 



søger han sig som Versemager. 30. Juli 1708 indsender han et 
Andragende helt paa Vers, begyndende saaledes: 

Storm egtigste Herre blid, 
Kong Frederich Velkommen hid 
Til fattige Suppliquanter i horde Nødens Tiidl 
Monark mone være 

Min allernådigste Arve Konge og Herre, 
Eders Høy Kongl. Majestel 
I Gud ved EderC Hiembkomst skee evig (Ere, der ved 
Lof, Prifl og Tack i Tusind Tall, 
skee Gud iblandt de Ud-ValdiG Tall, 
nu yndsker jeg min Konge saa: 
Gud hans Aar nu forlænge maa. 

I 22 gyselig slette Vers med .calligraphiske" Overskrifter 
vender han sig saa til alle Kongehusets Medlemmer, sluttende: 

22 Den liden smucfce PrinceC 

Allernådigste, som hun vogser till, 
Gud hinder sin Naadsens Visdom forlene vill, 
Gud lade hinder opvogfie saa, 
at hun altid i GudC NaadiD Visdom maa staa. 
Een liden Christi Brud hun nu er 
og bliver stedQe i Vserden hær, 
og naar hun vogDer vider fram, 
Gud (pve hinder en Konge i Jesu Naven, 

Da disse Vers ikke virkede første Gang, sender han paany 
14 Dage senere en Afskrift af sit hele Digterværk; thi at Vogn- 
søn selv er Versemageren, derom er der ingen Tvivl, skjøndt den 
stakkels Adelhedta her som ved adskillige andre Lejligheder maa 
lægge Navn til, og hun slipper ikke hermed, men atter og atter 
gaaer hmi den tunge Gang snart til Kongens, snart til Dronningens, 
en Hofdames eller andre lignende høie Herskabers Forgemak, og 
hun synes heri at have været lige saa utrættelig, som Vognsøn 
var i at skrive de Ansøgninger, som hun maatte gaa med. 
Det er i Sandhed en rørende Resignation og Opoffrelse, hun ud- 
viser lige til det Sidste, skjøndt hun vel neppe i Længden har 
kunnet bevare den gode Tro, hun sagtens fra Begyndelsen har 
haft til Jens „Vognsønner "s glimrende Fremtidsudsigter som [ 



76 

Ætling af en gammel adelig Stamme med berettigede Fordringer 
i Kraft af sine Forfædres saa vel som sine egne Fortjenester 
af sit Fædreland, for ikke at tale om den krigerske Duelighed 
og Erfaring, de mange Aars Tjeneste 1 fremmede Krige maatfe 
have givet. Fraregnet den ene Gang, da hun bad om Reisepenge 
til Holsten, renoncerer hun stadig paa alle Krav, som hun fra 
sin første Mand maatte have paa Kronen, til Bedste for hendes 
trolovede Ven og hans evindelige Ånsøgen om det første vacante 
Compagni eller Expectance paa en Commandantplads. Hun har, 
som Vognsøn engang skriver, nu i de fem Aar, hun har boet i 
Kjøbenhavn, levet af hendes slette Vilkaar; men hun har des- 
uagtet troligt delt med ham Alt, hvad hun eiede, og allerede 1 
1709 jamrer han over, at nu have de opbrugt alle hendes ringe 
Midler. 

Hvorledes de derefter have opholdt Livet, vides ikke. Elen- 
digheden er naturligvis bleven større og større, og da saa for- 
skjellige Forløbere eller Pesten selv kom, blev Jens Vognsøn 
den 28. Febr. 1711 et af dens første Offre. Den trofaste Adel- 
hedta har sagtens lukket hans Øine, og for sidste Gang bad 
hun saa for sin trolovede Ven. Denne Ansøgning er destoværre 
ikke bevaret, men Krigscancelliet giver følgende Extract af den: 
»Adelhetha Pinciers, des verstorbenen Wogensønners verlobt ge- 
wesene Liebste, bittet ailerunterth. umb etwas Weniges zu 
Begrabung beregten ihres verstorbenen Liebsten, wie auch umb 
freye Lagerståtte vor ihm bey Herm. Zebaoths Kirche, mafien 
er sich selber nichts nachgelaGen " . Hertil er knyttet følgende 
Vedtegning: ,Der Garnisons Probst Mag. Knud Tommerup atte- 
stiret, das dieser Wogensønner christlich gestorben und nichts 
zu sein Begråbnufi nachgelaUen , recommandiret derohalben der 
Supplicantin Gesuch ailerunterth." Denne Gang gik hun endelig 
ikke helt forgjæves; ikke blot blev den ansøgte fri Begravel- 
sesplads tilstaaet, men hun erholdt ogsaa et Beløb af 20 Rdl. 

Og saa førtes den sidste „Vognsønner" til Jorden, men 
neppe „udi en ypperlig og anseenlig adelig Forsamling sarapt 
mange andre hæderlige og fornemme Got Folckes Nærværelse" 
som fordum, naar de ærlige og velbyrdige Mænd og Kvinder af 



77 

hans Forfædre stedtes til Hvile i deres St^ekirker. Ingen zirlig 
Parentation holdtes ved hans Baarc, og s^ens har ingen af de 
13 sorte og hvide Bannere, som i Aarhundreder havde veiet 
over Slægtens gamle Vaaben, prydet den Kiste, som indesluttede 
den sidste Ætling, der efter gammel Sæd ogsaa burde have ti^et 
dette Vaaben med sig i Graven. 

Med den nysnævnte Ansøgning forsvinder tillige ethvert 
Spor af Adelhedta Pinciers senere Liv, Maaske er hun sluppen 
over til sin Mands fornemme Frænder i Holsten, eller maaske 
Pesten har skaffet hende den Forening med hendes trolovede 
Ven i Døden, som de ikke opnaaede i levende Live. 



Lidt om en Familie Sclijelderup. 

Af Archivfiildmffigtig E. 8. Thomle. 

I dette Tidsskrifts (1ste Rækkes) 2det Bind S. 98 ff. har nu 
afdøde Kjøbmand F. Bing-Buck i Throndhjem meddelt nogle 
Oplysninger om en Gren af denne Slægt (af hvilke senere nogle 
antoge og førte Familienavnet Darre) der benyttede Familienavnet 
Schjetderup som Slægtsnavn, hvilket enkelte senere have foran- 
dret til Kaarbø. I de Noter, som jeg dengang meddelte til Bing- 
Buck's Afhandling, gjorde jeg opmærksom paa, at den S. 100 
nævnte Wilhelm eller WtUum Schjelderup, om hvis Descendents 
Forfatteren Intet vidste, senere blev Klokker til Jierø paa Sønd- 
møre, hvor han efterlod sig 7 Børn. Som et Supplement til de 
Oplysninger, som paa nævnte Sted og senere i samme Bind S. 
336 og Noten ere meddelte om denne Gren af Familien Schjelderup, 
skal jeg her meddele hvad jeg senere hat fundet om samme. 

Klokker i Herø Willum Schjelderup afgik ved Døden i Herø i 
Aaret 1746. Skifie efter ham paabegyndtes 21 Januar s. A., men 
Boet viste sig aldeles fallit, da Indtægten kun udgjorde 90 Rdl. 
1 ^, medens Gjelden beløb sig til 452 RdL 3 ^ 8 j8. Han var 

Digmzed by Google 



78 

gift med Siri Elene Floberg, der vel maa have været hans 2den 
Hustru, eftersom han S Juli 1717 fik ^1. Bevilling til at egte 
Anna Helene Falch, uanseet at de vare beslægtede i 2det og 
3die Led. Siri Elene Floberg levede ved Mandens Død. Klokker 
Schjelderup efterlod sig ved sin Død 8 Børn (ikke som i I Bind 
, S. 100 nævnt 7), nemlig 4 Sønner og 4 Døtre, der vistnok 
samtlige maa have været af hans 1ste Egteskab med Anna 
Helene Falch. Børnene vare følgende: 

1) Melchior S., der paa Skiftet efter Faderen angives at være 
29 A. gi., men ved sin Død i 1801 i Ministerialbogen siges 
at være 82 A. gJ. Han er derfor uden Tvivl født i Herø i 
Aaret 1718 og døde paa Gaarden Rønne i Lyster i Aaret 
1801 (begr. i Gaupne Kirke 4 Februar s. A.). Gift c. 1743 
med Ingeborg Hansdatler Rue, født c. 1719, f paa Rønne 
5 Januar 1785 (begr. 13 s. M.) 65V2 A. gt., Datter af Birke- 
foged i Svanø og Foged i Sønd- og Nordfjords Fogderi Hans 
Johansen R. og 1ste Hustru Maren (Adamsdatter) Bark. I 
dette E^eskab havde han følgende 9 Børn: 
al. Hans Rue S., døbt i Lyster 20 Novbr. 1744, f paa 
Gaarden Døsen i Lyster 1781 (begr. 24 JuU s. A.) 36 A. 
gi. Han fik 26 April 1770 Bevilling til al drive Kræmmer- 
handel. Gitl i Lysler 16 October 1769 med Maren 
Malene Sunde, Enke efter Landhandler Dominicus Chri- 
stensen Lemvig, (der blev begravet i Lyster 9 Januar 
1769, 62 A. gi.) I dette Egteskab havde Hans R. S. 
følgende fire Bømi 
a2. Dominicus S., døbt i Lyster 2 Sept. 1770, død der 

s. D. 
b2. Malene Margrethe S., døbt i Lyster 17 Febr. 1772, 

t der 19 Fehr. 1772 8 D. gi. 
c 2. Dominicus S., døbt i Lyster 2 December 1773, begr. 

der 23 December s. A. 5 D. gi. 
d2. Maren Malene S-, døbt i Lyster 29 December 1775, 
begr. der 22 Marts 1776 17 Ug. gi. 
b 1. Ingeborg Maria S., døbt i Lyster 25 October 1745, con- 
firmeret der 1762, (begr. der 25 Januar 1783?) , ^ 



79 

Gift i Lysler 1 Juli 1778 med S^ Knud Norenberg, b^r. i 
Lyster 10 November 1799 52 A. gi. 
c 1. Wilhelm S., døbt i Lyster 10 Novbr. 1746, confirmeret der 
1764, begravet i Sogndal 14 August 1814 68 A. gi. Han 
var Huseier i Ølmem i Sogndal og Skriverkarl »uden Condi- 
tion", som det heder i Folketællingen for 1801. 

Gift med Agnete Luth, født c, 1765. Med hende havde 
han 2 Børn: a2. Ingeborg Marie S., født c. 1792 og b2. 
Herman Luth S-, døbt i Sogndal 10 Sept. 1795. 
d 1. Melchior S., døbt i Lyster 11 Sept. 1748, b^r. der 24 April 

1749 7 M. 8 D. gi. 
e I. Anna Helene S., døbt i Lyster 9 Novbr. 1749, confirmeret 
der 1766. 

Gift i Lyster 19 Juni 1791 med Christen Andersen Nitter 
paa Rønne i Lyster, født c, 1757. 
f 1. Reier S., døbt i Lyster 8 Februar 1753, confirmeret der 
1770, begravet i Sogndal 13 August 1814, 6lVa A. gi. 
Gift 1) i Sogndal 13 Juli 1774 (trol. Vs) med Maria Sophie 
Breche, født c. 1744, f i Sogndal 1781 (gravfæst 
19 April s. A.) 37 A. gi., D. af Andreas B. og Chri- 
stine Furstenberg. 
2) i Sogndal 23 Juni 1783 med Kirsti Skaksdatter 
Ormeiseng, født i Sogndal 1762 (døbt 1 Februar), 
D. af Skak O. og Berthe Jensdatter. 6 Børn. 
a 2. Christine Margrethe S,, døbt i Sogndal 17 December 
1774, confirmeret der 5 Juni 1796. Gift i Sogndal 26 
Juni 1815 med Enkemand Espen Mikkelsen Espesæter, 
b 2. Ingeborg Marie S., døbt 1 Sogndal 12 Mai 1776. 
c 2. Andreas S., døbt i Sogndal 30 December 1777; confir- 
meret der 14 Juli 1793. Gift i Sogndal 27 October 
1814 med Gjerthrud Eriksdatter Espesæter. 
a3. Reier, født i Sogndal 3 Sept. 1815 (døbt 17 
Sept. s. A.). 
d2. Melchior S., døbt i Sogndal 17 April 1779, gravfæst 

der 6 Sept. s. A. 4 D. gi. 
e 2. Melchior S., døbt i Sogndal 21 Februar 1781 



oogle 



80 

f2. Melchior S., døbt i Sogndal 14 Februar 1784, con- 
firmeret der 1799. Gift i Sogndal 9 Marts 1813 m. 
Synnene Ingebretsdatter Qvam. 

g 2. Jens S., ■døbt i Sogndal 11 Sept. 1785. 

h 2. Skak S., døbt i Sogndal 26 Februar 1788. 

i 2. Marie Sophie S., døbt i Sogndal 10 October 1790. 

k2. Maria Sophie S., døbt i Sogndal 17 Juni 1792. 

1 2. Berthe S., døbt Sogndal 9 August 1795, 
gi. Berthe Elisabeth S., døbt i Lyster 26 April 1755, begr. 

der 10 Mai s. A. 7 D. gi. 
hl. Dorthe Mai^aretha S., døbt i Lyster 14 August 1757; 

confirmeret der 1775, levede i 1801. 

Gift i Lyster 27 Juli 1787 (trol. 24 Juni s. A.) m. Gaard- 

bruger Ole Sjursen Fuhr, født c. 1752. 
i 1. Mette Marie S., født i Lyster 1759 (2 Blade af Kirke- 
bogen mangler), confirmeret der 1775 18 A. gi. 

Gift i Lyster 21 Juni 1790 med Klokker i Lyster, senere 

Klokker paa Søndmøre Iver Høgh Krohn. 
) Olava Carine S,, 25 A. gi. ved Faderens Død og da gift med 
Klokker i Herø Iver Jonsen Frøyse, 3) Anna Helene S., 
23V, A. gi. ved Faderens Død og ugift. 4) Ments S., 22 A. 
gi. i 1746 og Skomagersvend. 5) Elias S., 17 A. gi. 6) 
Stevelin S., 13 A. gi. 7) Drude Cathrine, 10 A. gi. og 8) 
Anna Dorothea, 6Y3 A. gi. Sønnen Elias S. (Nr. 5) maa 
formentlig have været gift og i dette Egteskab havt Sønnen 
Willum Schjelderup, der var Fader til al. Elias S,, født c. 
1774 og i 1801 bosat paa Strømmen i Herø, hvor han var 
gift med Jacobine Sivertsdatter, født c. 1775. b 1. Rebekka 
S., født c. 1776, gift med Peter Jensen, født c. 1768 og c 1. 
Anartias S., født c. 1787, paa Strømmen hos Broderen i 1801. 



Spergsmaal og Svar. 

Spørgsmaat. 
1. 
Niels Meyer boede som Foged i Størdalen paa Øiegaard i 
Melhus og blev „efter lang SoUiciteren" 25 Sept. 1705 Krigs- 



81 

kommissarius i Throndhjems Distrikt, men døde allerede 22 Maj 
1706 i Kjøbenhavn i sin Broder Mag. Anders Meyers Hus. Han 
var gift med Anne Cathrine Schjelderup, Datter af Mag. Søren 
Hansen, Sognepræst til Throndhjems Domkirke, og Anne Peders- 
datter Schjelderup, hvis Efternavn hendes Børn antoge. Meyers 
Enke ægtede 2* Sylvester Bergmann, Foged paa Strinden, og 
havde 2 Børn, nemlig: 1) Søren Meyer, f i Sept. 1769, 71 Aar gi., 
som afskediget Oberstløjtn. af NordenQeldske Dragon Reg.; i Ægte- 
skab med Magdalene Christine Mohrsen var han Stamfader til 
en ret udbredt dansk-norsk Offieersslægt. 2) Margrethe, g. m. 
Komet Jens Herdal. 

Ovenstaaende Mag. Anders Meyer blev Student fra Thrond- 
hjem 1672 og døde 23 Marts 1707 som resid. Kapellan ved 
Helligaands Kirke i Kjøbenhavn, formentlig ugift. 

Vides der noget om disse Brødres Forældre eller øvrige 
Slægtsforhold? H. W. Harbou. 

2. 

Bendix Meyer, belqendt som Frederik IV's Generaladjutant 
under den store nordiske Krig, f 16 Nov. 1721 som karakt. 
Generalmajor og Gesandt i Berlin, var gift med en Datter af 
General Jobsl Scholten i hans 1. Ægteskab med Adelgunde 
Rømeling. Deres Datter, Adelgunde Sophie, f. 1712 t 1788, 
ægtede Generalmajor Jobst Conrad Rømeling, f 1756. 

Hvem var han Søn af, og hvad var hans Hustrus Navn? 

Mon han var Broder til Etatsraad Hans Meyer, Kommitteret i 

Rentekammeret? Denne lod 17. Okt. 1705 en Søn Bendix døbe i 

Nicolai Kirke (Lengnick). H. W. Harbou. 

Svar. 

I. 

(3 R. n, s. 315, Spørgsmaal 18.) 

Som Svar paa det af Hr. M. G. Wildeman i Haag, Medlem 
af Bestyrelsen for det geneal.-heraldiske Selskab ,De Neder- 
landsche Leeuw" stUlede Spørgsmaal kan det oplyses, at Daniel 
Wiideman ifølge det danske Admiralitets i Rigsarkivet opbevarede 
Kopibøger og Skiftebøger ses at være død i Ratzeburg som Kap- 
tajn i den danske Flaade Aar 1693 mellem 3 Juli og 12 Okt. 
Han har næppe efterladt sig Arvinger i Danmark, da Skiftef(j(^^[^> 



ningen som Arvinger efter ham kun angiver Jacobus og Jan Gauel, 
der levede i Amersfort i Holland. Paa deres Vegne mødte d. 7 
Febr. 1694 for Boi^raester og Raad i Amersfort 2 Inspektører 
fra Byens Vajsenhus, hvori nævnte Brødre p. G. af Forældrene 
Claus Gauels og Judith Jacobs Wildemans Død vare indkomne, 
og udstedte en Fuldmagt for den hollandske Resident i Kjøben- 
havn Robert Goes til at hæve Arven efler Kaptajn Daniel Wilde- 
man, hvortil de som hans Søstersønner vare , næste Arvinger 
ab intestato", hvilken Fuldmagt i dansk Oversættelse er indført 
i Skiftebogen. 

Tre Breve fra 1691, som Daniel Wildeman i Egenskab af 
Skibschef har indsendt til Admiralitetet, ere forsynede med Segl, 
der vise et Vaaben, hvori en Vildmand med en Kølle i højre 
Haand. Paa Hjelmen er 2 Vinger. Over Vaabenet staar Bog- 
staverne D. W. 

Om Daniel Wildeman selv henvises til Niels Juels Konduite- 
lister fra 1690 i Tidsskrift for Søvæsen 1861, S, 187 f., der nævne 
ham som ,en god og forfaren Sømand', født i Amersfort, 50 
Aar gammel og Enkemand uden Børn. 

G. L. Grove. 

Meddelelser. 

Bestyrelsen for den Raben-Levetzauske Fond har ved Ud- 
delingen for 1894 vist Samfmidet den Velvilie at tildele det et 
Beløb af 300 Kr. til dets Tidsskrift. 

Overretssagfører, Translatør V. Richter har bemyndiget Re- 
daktøren til at meddele Samfundets Medlemmer, at han er i Be- 
siddelse af alfabetisk ordnede Fortegnelser over mærkeligere Døds- 
fald i Danmark fra 1791 til nu og er villig til at meddele enhver, 
der henvender sig til ham, Oplysning i denne Retning. 

Gaver. 

Samfundet har modtaget 
fra Det kongelige norske Videnskabers Selskab dets Skrifter for 

1893. Throndhjem 1894. 
fra Premierløjtn. i Marinen H. Wolfhagen, hans Optegnelser om 

Slægten Wolfhagen. Kjøbenhavn. 1895. 

- — — — ~— V ■ -izc. .,C Aiogle 



Udsigt over en Del af Brevstoffet i Jens Bircherods Dagiwger, 

Ved Cand. mag. OurS. OhiistlKiiHlL 
(Fortsat fra 3 R., B. IH.) 



n. BreTe til ogr Ara biskop Jens Blreherod. 

1695, 26 jan. Biskop Henrik Bomemann ønsker (J. B.) 
glædeligt nytår og beder ham undskylde, at han endnu ikke har 
fået kvittering for de fra hans stift oversendte præstegårdspenge, 
da børnehusets inspektør eller kassereren, herr Laurids Michelsen, 
endnu ikke har fået udfærdiget den, samt anbefaler mag. Ware 
til ham. Hafhiæ. [1695, febr.] 

— , 26 jan. Jens Jacobæus ønsker (J. B.) glædeligt nytår 
og klager over postvæsenets smøleri. Kiøbenhafii. [1695, febr.] 
Brudstykke hos Molt)ech, Bircherods Dagbøger s. 301. 

— ,16 febr. Johannes Olavius sender (J. B.) et digt til 
bisperne i Jylland, som han ønsker trykt. Randrusii. Lat. 
[1695, febr.] 

— , 23 febr. Holger Jacobæus skriver til (J. B.), at han 
ikke har fået højere rang, og fortæller om admiral Spåns og 
Christian Ahlefelds begravelser, ti! hvilken sidste han skulde gøre 
inskription på kisten. Hafniæ. [1695, marts.] 

— , 5 marts. Madtz Pedersen Rostoch skriver til (J. B,), at 
han desværre ikke har noget eksemplar af sin „Åandelig Kammer- 
Calender" at sende ham, men beder ham ikke forsmå en liden 
hog af ham, som er trykt på ny og forbedret med et anhat^ af 
enfoldige spøi^smål og gensvar over catechismi 5 parter; Peder 
Terpagers inscriptiones Ripenses er ved at udgå. Odense. [1695, 
marts.] 

— , 30 marts. Biskop Henrik Bomemann skriver til (J. B.), 
at han ikke skal bryde sig om den viderværdighed med farver- 
svenden, oratider en forordning af 19 febr., som vil skade fun- 
datser og legater, og en fejl, som han skulde have begået i et 
regnskab fra den tid, han var biskop i Aalborg stift. Hafn. 
[1695, apr.] 

[— , 24 apr.] (J. B.) skriver til oversekretær Moth om, 

,., l.doglc 



84 

Hiøring skoles gcnopbyggelse og giver en nærmere forklaring 
over årsagerne til sin første ansøgning samt en undskyldning 
for, at han ikke tidligere har indgivet relation om striden mel- 
lem provsten i Børlum herred, Albert Chistensøn, og herr Palle 
Hansøn [Moesbei^]. [1695, apr.] 

— , 4 maj. Jens Jacobæus fortæller (J, B.) om en kostbar 
carroussel ved princessegården ^) på dronningens fødselsdag, at 
Marcus Giøe har påtaj^et sig opsynet med det nye akademi, om 
et vådeskud og adskillige udnævnelser. Kiøbenbafn. [1695, maj.} 

— , 15 maj. (J. B.s) skrivelse til kammerkoU^iet i anled- 
ning af en kongetiende, som Christian IV 1632 havde tillagt 
Hals kirke og præst, men som amtsforvalteren [Peter Klein} 
efter foregående indberetning havde fået ordre til at bortfæste 
og føre til det kgl. regnskab. Alb. [1695, maj.] 

— , 15 maj. (J. B.) beder en etatsråd [Reinhold Mejer] i 
kammerkoll^iet at tage sig af Hals kirkes sag, at skaffe ham 
hans resterende løn fra den tid, han var professor ved det nye 
akademi, og spørger, om han må indsende kvitterii^g for mod- 
t^else af renterne af de penge, kongen havde lånt hos ham og 
stiftets gejstiighed, til kassereren for det kgl. zahlkammer, eller 
han skal oppebære dem hos amtsforvalleren. Aalborg. 1695, 
maj.] 

— , 29 maj. Elizabet Kragelund, salig dr. Omeis, anbefaler 
Hans Allenip til (J. B.) Ribe. [1695, juni.] 

— ,15 juni. Christen Pedersen anmoder (J. B.) om at 
være ham behjælpelig med at få 23 rdl. af Wiillum Schmidt, 
sognepræst i Roesholm, som denne var ham skyldig. Kiøben- 
havn. [1695, juni.] 

— , 22 juni. Laurids Thura anbefaler sin broder Hans 
Michael Widsted til (J. B.) og beder denne skaffe ham enten en 
klokkerbestilling i en købstad eller et degnekald på landet; selv 
havde han besøgt akademierne i Francker, Leyden, Uytrecht og 
Oxford samt været i de spanske Nederlande. Kiøbenhavn. 
[1695, juni.] 



) B. omtaler denne festlighed under 37 apr. og kalder fitedet prinsens gård 
pS Ny Amager, det nuværende Frederiksberg. ■-, , 



85 

— , 29 juni. Christopher Bartholins svar på (J. B,s) og 
kancelliråd Jespersens skrivelse til landsdommeren angående en 
proces mellem præsteenken i RoshoJm i Thy og præsten herr 
Willum sammesteds. Wiborg. [1695, juli.] 

— , 20 juli. Christen Meldal skriver til (J, B.), at han er 
ked af at være længer i sit fædreland [Norge], fortæller om sin 
faders visitationsrejser, at hans ældre broder af en svag pastor 
er voceret til succession, om det gud og kongen behager, og at 
en af hans brødre er død. I en efterskrift lokale nyheder. 
E museo Meldalli. [1695, aug.] 

— , 5 aug. Niels Jespersen skriver til (J, B.) ^), at det glæder 
ham, at han lykkelig har componerit sagen mellem mag. Oluf 
Biørn og Heboes arvinger, men at han på grund af en rejse til 
Fladstrand i ss^en med kaptein Spoérmann^) næppe kan møde 
bispen i Nykiøbing til den fastsatte tid, hvorfor han beder denne 
stævne parterne til Aalborg, såfremt han ikke selv kan ordne 
sagen. Sundby, [1695, aug.] 

— , 26 aug. Enevold Kaas' brev til (J, B.) i anledning af 
en strid med præsten Anders Skive om et stolestade og om de 
årlige huspen^e, som herr Anders krævede af hans tjenere; han 
beder om en kopi af et kongebrev angående Hvjdbei^ tiende, 
som opbevares i stiftskisten. Lyngholm. [1695, aug.] 

— , 10 sept. Jens Herleb [borger og købmand i København] 
beder (J. B.) modtage Ribe stifts kollekt for den danske kirke 
i London og sende ham den. Hafniæ. [1695, sept.] 

— , 10 okt. [Landsdommer] Herman Christian Helverskow 
takker biskop {J. B.) for hans og frues besøg og håber, om ikke 
før, saa efter jul at kunne gøre gengæld. I en efterskrift erindrer 
han bispen om et separations forslag om noget „fellig" kirke- 
gods, så og mageskifte med noget forarmet Aalborg hospitals 
strøegods i Thy. Imp. [1695, okt.] 

— , 15 okt. Jens Jacobæus skriver til (J. B.) om de høje 
priser — eksempler nævnes — , at der taltes om, at konsumtionen i 

't (J. B.) var på visitats i Thy. 

*) Kaptejn Christian Spormaa havde ihjelskudt Haoa Pedersen, forpagter på 
Hoslnipgård i Vendsyssel D.gmz.dbyGoOQlc 



alle købstæder udenfor Kiøbenhafn skulde afløses af en skat på 
husene, om tiden for prinsessen af Gustrovs bryllup og prinsen 
af Anhalts med prinsessen af Nassau-Dilenberg, og om et justits- 
mord på en fynsk bonde. Kiøbenhafti. [1695, okt.] Brudstykke 
hos Molbech, Bircherods dagbøger s. 309 f. 

— , 17 okt. Biskop Henrik Bomemann skriver til (J. B.) an- 
gående kvittering for præstegårdspengene, som han ikke har fået 
udstedt, sender ham direktørernes resolution på herr Anders 
Schives i Hvidberg i Hassing herred i Thy indgivne memorial 
om hans præstegård etc. Hafniæ, [1695, okt] 

— , 15 nov. Poul V. Klingenbergs brev til' (J. B.) om korn- 
og kvægtienders bortfæstning i Mors, Jegindø og Thy. Heurils. 
[1695, nov.] 

— , 23 nov. Biskop Henrik Bomemann skriver til (J, B.) 
angående en forespørgsel om nogle stolestader og om præste- 
gårdspengene, Ha&iiæ. [1695, nov.] 

— , 23 nov, Poul Vinding skriver til sin svoger (J. B.), at 
han endnu ikke har overgivet hans supplique til ober-secreterer 
Moth, og at han har givet bispens fætter, Fridrich Bircherod, de 
begærede dokumenter med. Kiøbenhafn. [1695, nov.] 

— , 17 dec. Poul Vinding sender (J. B.) den begærede 
kgl. befaling^), hvortil han fik af bispens fætter, professor 
Bircherod, 104 rdl,, hvilken omkostning han ønsker ikke må 
være gjort forgæves, Kiøbenhafn. [1695, dec] 

— , 20 dec. Poul V. Ktingenbei^ takker (J. B.) for hans 
gode tilsagn angående de omtalte tienders bortfæstning og lover 
at formane bønderne til at give degnene deres tilkommende 
Heuriis. (1695, dec] 

1696, 11 jan. Søren Glud takker (J. B.) for hans lærde 
anmærkninger til hans Institutum, fortæller ham nyheder — 
hungersnød i Norge og urolighed i Holstein — , meddeler, at han 
har kgl, brev på successionen ved skolen [i Kjøge], men ikke 
kan få sine penge af rektor Rømer, og at han tænker på at 



*) Kgl, bevilling for B. og hustru på at oprette et testameDte efter ^eo 



87 

forandre sig, og spørger, om bispen kan vise ham en lykkelig 
vej ligesom Fridrich Bircherod. Haun. [1696, jan.] 

— , 3 febr. Stiftamtmand Henning Meyercron takker (J. B.) 
for hans lykønskningsskrivelse i anledning af sin udnævnelse, og 
da han holdes tilbage, hvor han er, af forretninger, ønsker han 
at nyde hans korrespondance om stiftets tilstand. Paris. 
[1696, febr.] 

— , 14 febr. Biskop Johan Braém skriver til sin svoger 
(J. B.) angående takseringen, der skulde afløse konsumtionen, og 
beder ham meddele sig, hvorledes den løber af i Aalborg, så 
vil han gøre gengæld. Aars. [1696, febr.] 

. — , 19 febr. Biskop Ancher Ancherson skriver til (J. B.) om 
takseringen af skatten, der skal afløse konsumtionen, takker for 
lykønskningen i anledning af sin eneste datters bryllup med mag. 
Christen Borch i Fredericia, der stod 26 sept, 1695, og lykønsker 
professor Bircherod og hans brud, hvis stiffader, assessor Hof- 
raann, var hans ven; om det holstenske væsen ved han intet. 
Riibe. [1696, febr.] 

— , 29 febr. Biskop Johan Braém skriver til (J. B.) om ord- 
ningen af indtægternes fordeling mellem præsten i Mariager [mag, 
Johan Hyphof] og hans kapellan Peder Lundsgaard. Aarhuus. 
[1696, febr.] 

— , 1 marts. Habacuch Coch anbefaler sig til (J. B.) med 
hensyn til et skoleembede. Otthiniæ. Lat. [1696, marts.] 

— , 4 marts. Mads Rostoch sender (J. B.) 20 eksemplarer 
af en bog, han har udgivet, til udbredelse i stiftet, Odense. 
[1696, marts.] 

— , 15 apr. (J. B.) giver efter begæring af 21 marts ge- 
hejraeråd Moth oplysning om Aalborg stifts trende provstiers 
indehavere, deres indtægter og deres bestillinger og beder om at 
få provstierne nedlagte, når de nuværende indehavere var døde; 
samtidig underretter han ham om en strid mellem sig og for- 
valteren på Lindenborg angående kaldelsen af en degn til Søn- 
der- og Nørre Tranders ved Aalborg. Aalborg. [1696, apr.] 
Delvis gengivelse hos Molbech, Bu-cherods d^bøger s. 316 f. 

— , 23 apr. Søren Glud anbefaler student Laurids Wæboe, , 

. - .ooglc 



der siden 1691 har opholdt sig i Brabant, England og Sverig, 
til (}. B.) til et degnelcald og fortæller om indvielsen af Frelsers 
kirke på Christiansha&i. Havn. [1696, maj.] 

— , 23 maj. Professor Hans Steenhuk anmoder sin svoger 
(J, B.) om at forunde en Nordmand, Elias Hansen, som var ud- 
nævnt til præst for Skallerup og Drs^trup, to måneder til at 
rejse til Norge i og ordne hans sager, og forespørger, hvorledes 
der skal forholdes med nådens år, da der ingen enke etler børn 
var. Hafniæ. [1696, maj.] 

— 10, juni. (J. B.) bevidner efter opfordring af Peder Niel- 
sen Sengeles, sognepræst til Hiardemaal i Thy, der E^ter sig til 
Kiøbenhafn for at søge kongens nåde, at sandflugten har i høj 
grad ødelagt hans sogn og formindsket hans indtægter. Aalboi^. 
[1696, juni.] 

— , 29 juni. Hans Willum von Auerswaldt anmoder (J. B.) 
om for soldaternes vedkommende at ophæve den bestemmelse, 
som præsten Jens Wang havde forkyndt, at de, der vilde til 
alters, skulde tegnes 8 dage i forvejen hos degnen; vilde ban 
ikke, vilde han gå til hove. Fladstrand, Tysk. [1696, juni.] 

— , 20 juli. [1696, juli.] Molbech, Bircherods Dagbøger 
s. 324 f. 

— , 21 juli. Christian Helverschow skriver til (J. B.), at han 
længe har ventet på en ordre til en guds præst om at tage ham 
og hans hustru og deres damoiselle til alters ; da han nu skal på 
embedsrejse, beder han bispen beskytte hans hustru mod deres 
hevngærrige præst [Peder Nielsen Lund] og give ham en seddel 
på, at han måtte levere kirketiendeafgiften til Hørdum og Hillerslef 
kirker in natura. Trup. [1696, aug.] Brudstykke hos Molbech, 
Bircherods Dagbøger s. 319. 

— , 27 sept. Cornelia Bicker meddeler (J. B.), at hun 
istedetfor den d. 15 sept. afdøde sognepræst har kaldet Peder 
Nielsson Mollerup tO præst for Westervig og Agger kirker og 
anbefaler denne til ham. Westervig. [1696, okt,] 

— , 3 okt. Georg Frideric Casimir anbefaler s^ til (J. B.) 
og beder om tilladelse til at give en kirkekoncert. Alburgi. 
[1696, okt.] 

Digmzed by Google 



89 

— , 5 okL Chirstine Bech, salig Friderich Rodsteens efter- 
iadle, meddeler (J. B.), at d^nen i Ulsted formedelst svaghed 
vil overlade sit embede til Ånders Pedersen, søn af degnen i 
Østerbføndislef og Hallund, og beder ham prøve denne, før hun 
giver ham kaldsbrev. Wraa. [1696, okt.] 

— ,14 okt. Frantz Rosenberg anbefaler, da der var så langt 
til biskop Anchersen, sin koll^a ved skolen, Peder Christensen 
Bødker, der søgte Wisby og N. [3: Heltborg i ThyJ menigheder, 
til (J. B.). Lemwig [1696, okt.] 

— , 18 okt. Laurids Thura føjer sin anbefaling for Christian 
Stephen Widsted til professor Steenbuchs og sender med brevet 
el digt af den rekommanderede til (J. B.) Kiøbenhavn. [1696, okt.] 

— , 24 okt. J. Steenbuch anbefaler Christian Stephen Wid- 
sted til sin svoger (J. B.), om noget i en skole l}lev vakant. 
Kiøbenhafn. [1696, otb.] 

— , 24 nov. Poul V. Elii^enberg anmoder (J. B.) om kun at 
idømme en af hans bønder, der havde ægtet en slægtning i for- 
budt grad, en ringe afgift til hospitalet [i Ålboi^] og beder ham 
om, at enten sognefolkene, der var hans bønder, eller han selv 
måtte have Seyerslef kirketiende i fæste, dersom han kunde få 
fru Helvig Sandberg til at opgive den. Heuriis. [1696, dec] 

1697, 13 jan. (i. B.) klager til Christian SigeMed von 
Plessen over, at boi^erskabet i anledning af konsumtionens af- 
løsning vil påligne gejstligheden skat, hvilket han mener er imod 
privilegierne. Ålburgi. Lat. [1697, jan.] 

— , 9 febr. Ancher Anchersen sender (J. B.) et brev fra fru 
Elizabeth-Sophie Ranzou, sal. herr oberst Bassens, og anbefaler 
at opfylde hendes begæring; han er spændt på udgangen af den 
Thisted forvirrelse og beder sin kollega, ligesom han, at skrive tit 
geheim«^d Moth om at få bamefadersager henlagte for konsi- 
storium eller en landemoderet, da mange ved mened sværger 
sig fri for den nederste tingsret. Riibe. [1697, febr.] 

— , 2 marts, Johan Rantzau anbefaler Hans Tønnissøn 
Lessøe til (J. R) Frydd. [1697, marts.] 

[ — , 17 marts.] Christopher Bartholins og (J. B.s) ansøgning 
til kongen om at anordne, som i andre stifter sket er, at de i 

. .ooglc 



90 

proprietærer i Aaiboi^ stift, som har herligheden til kirke^dset, 
tillige må antage sig landgilden deraf. [Ålborg.] [1697, marts.] 

— , 6 maj. Poul t. KUngenberg skriver til (J. B.), at han 
efter dennes anbefaling vil tage sig af Christian Meldal, dadler 
beboerne af Tøderup sogn, der havde tilbageholdt påskeofferet, 
og takker for god ekspedition med hensyn til Seyerslef kirke- 
tiende. Heuriis. [1697, maj.] 

— , 10 juni. Th. Kingo skriver til sin svoger (J. B.) an- 
gående den Thistedske sag og ønsker snart at se ham på Fyen 
sammen med Gerner. Fraudegaard. [1697, juni.] 

— , 4 aug, Ancher Anchersen sender (J. B.), der er rejst til 
Eiøbenhavn, to skrifter, ønsker ham held i hans sag og beder 
ham virke for, at bamefadersager kommer for gejstl^ forum, 
og iægge hjemvejen om ad Ribe. Riibe. [1697, aug.] 

— , 30 nov. Matthias Moth skriver til (J. B.), om han i sit stift 
vil se sig om efter folk, som kan bidrage til et dansk leksikon, 
og tildele enhver 2 — 3 bogstaver. Kiøbenhavn. [1697, dec] 

1698, 26 febr. Søren Wares anbefalingsskrivelse for Jens 
Peder Bhiman. Alburgi. [1698, febr.] 

— , 31 marts. Christian Helverschow anbefaler til (J. B.) Knud 
Nielsen, som søger degneembedet ved Harring og Staxstrup 
menigheder, såfremt formanden, der forfølges af sognepræsten, 
bliver afsat. Irup. [1698, apr.] 

— , 7 maj. Johan Braém lykønsker (J. B.) i anledning af hans 
hjemkomst fra Kiøbenhavn, men beklager den dom, der har 
overgået ham i sagen med mag. Biørn og klager over den ny 
forordning om tiender pro ofBcio samt over matriklen og sam- 
lingerne til den danske ordborg, som volder ham en del besvær. 
Aarhuus. [1698,' maj.] 

— , 18 maj. (J. B.s) skrivelse til gehejmeråd Moth i an- 
ledning af hans og Christopher Bartholins besværing til kongen 
over Aalborg boi^mesteres og råds ulovmæssige forhold ved 
kirkeregnskabeme , hvori han erindrer Moth om at befri de &t- 
tige kirker i Aalboi^ stift for provstiherremes genant og and- 
skylder, at han først senere kan meddele noget med hensyn til 
ordbogen. Aalborg. [1698, maj.] 



.,CAiogIe 



91 

— . 10 juni. Elizabeth Roseokrantz' skrivelse til (J. B.) an- 
gående noget kalk til kirken i Mynsted, som provsten og stift- 
skriveren vilde lade bønderne i Outrup, der hørte under hendes 
datters , jomfru Hyldeboi^ Gyldenstiernes , gård , Damsgaard, 
bente nogle mile på den anden side Qorden. Schanderborg slot. 
£1698, juni.] 

— ,11 juni. Johan Braém anbefaler generalmajor Schacks 
frues, fru Elizabeth Rosenkrantz', skrivelse angående kalken til (J. B.) 
og meddeler, at der var nedsat en kommission angående den 
nye forordning^), hvori dens ophævelse var bleven besluttet 
Aarhuus. [1698, juni.] 

— , 15 juni. Johan Lauerentzen meddeler (J. B.), at han 
har købt kammerjunker Winds gård i Studiestræde for dér at 
indrette et trykkeri, og at Saxo Grammaticus bliver det første 
Tserk, han håber at få under pressen, og beder ham om at af- 
hænde de eksemplarer af iVIuseum R^um, han har stående, 
samt give ham underretning om Hiøring by og landets topografi 
overhovedet Kiøbenhafti. [1698, juni.) 

— , 27 juni. Tb. Kingo skriver til (J. B.) om den ophævede 
tiendeforordnii^, om Maren Spillemands*), som han har flet i 
bur, om Christian Broderus Bircherods forestående bryllup, hvor- 
til han ikke kan komme på grund af landemodet i Lolland d. 6. 
Juli, og om sit håb at kunne besøge sin svoger og andre venner 
i Jylland i denne sommer. Fraudegaard. [1698, juli.] 

— , 6 juli. (J. B.s) svar på fru Margrete Ulfeids, sal. ben- 
Niels Juuls, anbefaling for præsten Jens Godsen. Aalborg. 
£1698, juli.] 

— ,11 juli. Otthe Arenfeld beder (J. B.) undskylde, at 
hac ikke selv kan gøre ham sin opvartning ved hans ankomst 
til egnen, erindrer ham om at tage Knifholts ejeres b^avelse 
i altergulvet i Flade kirke, der var indrettet af Mogens Juul, i 
«jesyn og meddeler, at han ved indgangen til sin stol 1 Flade 
kapel har ladet bygge et .udskud". Knifholt. [1698, juli.] 



") Vel sagtena om tienden pro offldo af ""/*■ 

*) Denne var en af hoTsdpersoneme i den Thistedske beaættelMSsag. ,.,-,,,1^, 



9i 

— ,15 juli. J, V. ArenfeJdt forsikrer (J. B.), at det er hans 
agt at ægte det fhientimmer, som gud og hvw mand er vel 
,voris begangne synd bevist", og bedw ham om ikte at for- 
mene hende sakramentet. Rugaard. [1698, juli.J 

— , 19 juli. Poul y. Klingenbei^ beder (J. B.) anbefale sin 
suppliqve til kongen om moderation i anlednii^ af forordningen 
om kirkegodset og kirkeværgerne, når den kom til hans erklæring. 
Heui-iis. [1698, juli.] 

— , 9 aug. Hairich Flora, repræsentant for den evangelisk- 
lutherske menighed i Sardam, beder (J. B.) at oversende nogle 
penge, som var tilbage for to herreder af en kollekt i Danmark, 
tit opbyggelse af en evangelisk-luthersk kirke i Sardam i Holland. 
Lubech. Tysk. [1698, aug.] 

[ — , 14 aug.] Peder Foghs brev til (J. B.) om litterære 
sager, hvori meddeles, at Johannes Olavius Randrusiensis f i 
maj 1698. [irhusj Lat. [1698, aug.] 

— , 24 aug. (J. B.s) erklæring til kongen i anledning af 
sognepræsten i Helligsøe, Jacob Skives, ansøgning om at nyde 
1 rdl. af hver kirke i stiftet til sin præstegårds opbydelse- 
Aalborg. [1698, aug.] 

— , 29 aug. Christopher Bartholins og (J. B.s) erklæring til 
rentekammeret i anledning af oberst Daaes ansøgning om et 
mageskifte med Aalborg hospital. Aalborg. [1698, aug.] 

— , 3 sept. C. Bartholins og (J. B.s) erklærir^ til kongen 
imod justitsraad Eiingenhei^s besværing i anledning af en for- 
ordning om proprietærers forhold, som har herlighed over 
kirkegods. Aalborg. [1698, sept] 

— , 20 sept. Otthe Arenfeld takker (J. B.) for tilladelsen 
til begravelse i Flade og stol i Fladstrands kirke og beder ham 
anmode justitsråd Bartholin om at underskrive den i stiftamt- 
mandens sted. Knifholt. [1698, sept.] 

— , 15 okt. Bernt Dues skrivelse til {J. B.) angående noget 
Aalborg hospitalsgods, han ønskede at købe, hvorom kammeret 
afædskede B.s resolution. Kiøbenhaun. [1698. okt.] 

— , 9 nov. C Bartholins og (J. B.s) nærmere erklærii^ 



;ti by Google 



ti] rentekammeret angående kancelliråd Bernt Dues basering 
om køb af Åalboi^ hospitals gods. Aalborg. [1698, nov.] 

— , 29 nov. Dr. Peter Jespersøn takker (J. B.) for hans 
omsorg for Frantz Arctander. Havn. [1698, dec] 

— , 3 dec. Ancher Ancherson ønsker (J. B.) til lykke i an- 
ledning af enden på den Thistedske s^, giver ham besked om 
værgemålet efter hrr. Gerhard, kapellan på Ske^n, som præsten 
Lavrids Scavenius i Gullager skulde overtage, fortæller om kom- 
købet og komtaksten, meddeler, at det går fremad med kongens 
helbred ved Jøi-gen Seenip, og anmoder om at få underretning 
om, hvad der i Aalborg stift er indkommet af ordinandie og 
forflyttede til kirke- og skolebetjentene i Fredericia, som er be- 
nådede med 2 rdl. for hver. Riibe. [1698, dec] 

— , 6 dec Peder Terpsagers brev til (J. B.) i anledning af 
Johannes Møllers opfordring til ham om at fortsætte Albert 
Bsirtholins skrift De scriptis Danorum, hvori han forespørger, 
om nogen af den Bircherodske familje vil foretage dette ai^jde. 
Ribe. [1698, dec] 

1699, 24 jan. Bernt Dnes skrivelse til (J. B.) angående 
det hospitals gods, han ønsker at købe. Krastrup. [1699, jan.] 

— , 26 jan. G. Daas skrivelse til (J. B.) om at være ham 
behjælpelig med at la en halv gård i Diørup by i Bislef sogn 
af Aalborg hospitals gods til købs eller ved mageskifte, som 
ogsaa kancelliråd Bernt Due bød på. Lundbeeh. [1699, jan.] 

— , 30 jan. Otte Arenfeld takker (J. B.) for adkomst på 
begravelse i Flade kirke og tilladelse til at bygge et stolestade til 
Fladstrands kapel og beder om, at ii^n må få tilladelse til at 
opsætte pulpiturer eller udentil at opbygge stolestader enten 
over eller lige for hans stole. Knifholt. [1699, jan.] 

— ,11 febr. Jørgen Wrsin takker (J. B.) for hans godhed 
imod ham og hans yngste broder, som denne havde lovet at 
hjælpe til de Scheel«^ stipendium, og fortæller ham nyheder fra 
den lærde verden. Hafhiæ. [1699, f^r.] Brudstykke hos Mol- 
bech, Bircherods Dagbøger s. 359. 

— , 14 febr. Elizabeth Rosencrantz takker (J. B.) for, at 
hendes bønder i Oudertip blev befriede for at hente Oud^^.^l^ 



94 

kirkes materiale længere borte, rød de plejede, (^ beder ham 
forunde hendes dalter Hylleborre Gyldenstiem Karby kirketiende 
for den forrige afgift. Skanderborg. [1699, febr.] 

— , 17 febr. Elizabeth Rosencrantz anmoder atter (J. B.) om 
at hjæ^ hendes datter, Hylleborre Gyldenstiem, til Karby kitte- 
tiende, som Jens Mickeisen til Lørslef og Ørdii^ sogne havde 
haft i fæste, og som hans eftermand skulde ville have til en 
hvilfcensomhelst pris. Skanderboi^ slot. [1999, febr.] 

— , 18 febr. Johan Braém anbefeler Elizabeth Rosencrantz' 
ansøgnii^ til (J. B.) og rådspøi^er ham om, hvoriedes man skal 
forholde sig over for degne, som for tidlig søger seng med deres 
hustruer. Aarhuus. [1699, febr.] 

—, 27 febr. Fru Kirstine Bech anbefaler til (J. B.) en pige 
på sil gods i Brødtzlev i Jengstrup sogn, som skulde for retten 
i anledning af, at hun havde været trolovet med en karl uden 
påfølgende ægtesk^. Vraa. [1699, Marts.] 

— , 11 marts. Assessor Arnold Dyssels brev til (J. B.) an- 
gående en strid med hans præst, Hans Faber, om det byg, han 
skulde levere ham, og angående nogle bønderkvinders strid om 
el stolestade i Vraa kirke, hvori præsten dér, Peder Holst, vilde 
gribe ind. Segelstrup. [1699, Marts.] Brudstykke hos Molbech, 
Bircherods Dagbøger S. 361. 

— , 13 marts. Eiler Eitersøn Holms skrivelse til (J. B.), 
livod han opfordrer ham til al tillade ægteskab mellem 2 per- 
soner på hans gods, hvoraf den kvindelige part havde været 
trolovet før, m«i hendes trolovede var bortrømmet for 8 år 
siden. Eskier. [1699, marts.] 

— , 18 apr. [Kammerråd] Hieronyraus Klothackens skrivelse 
til (J. B.) i anledning af en supplique fra en præst om en tiende 
til refiision for den afgai^, som han ved sandfli^ mener at 
lide, favilkeo tiende søgtes af en broderdatter til amtmand 
Borchard, der var med den sidste Guldenleu i Holland 1684, 
for en farøteneion, som denne havde på kongen. Rentekammeret. 
(1699, apr.] 

— , S2 apr. Kirkernes forsvar i Vendelbo stift tilråder 
kongen en transaction ved køb eller mageskifte med landsdommer 



Hetverskov af noget hospitals- og kirkegods, hvorom han havde 
ansøgt. Aalborg. [1699, apr.] 

— , 24 apr. Kommandør Otte Arenfeld anmoder (J. B.) 
om at hjælpe til, at etatsråd Otte Scheels arvinger eller „sterfbo* 
bliver søgte for en restans på Aasted kirke for studieskat. Knif- 
holt. {1699, apr.J 

— , 9 maj. Fru Kirstine Bech, salig Friderich Rodsteens 
efterladte, undskylder, at hun ikke kan tage den, (J. B.) har an- 
befalet hende, eftersom hun har givet sit løfte til amtsforvalterens 
søn. Bannerslund. [1699, maj.] 

— , 3 juni. Hieronymus Klothacken meddeler (J. B.), at 
den af ham anbefalede præst ikke kan få sin ans^[ning opfyldt, 
«ftersom den ret og de to øde gårde, hvorom præsten havde 
søgt, af kongen var skødet tii amtmand Burchardts myndlinge. 
Rentekammeret. Tysk. [1699, juni.] 

— , 5 jani. Peder Syv anmoder (J. B.) om at ordinere 
Habakuk Jacobsøn Kok, der var kaldet til Øster og Vester 
Hasing sogne i Aalborg stift, så hurtigt som muligt, forat hans 
bryllup med Syvs datter, Wibeke, kunde holdes inden høst, og 
om at hjælpe ham i afviklingen med enken. Hellested. [1699, 
juni.] 

— ., 15 juni. Anders Skeel anmoder (J. B.) om at få Aabye 
sogns kongetiende i fæste efter sin afdøde broder Christopher 
Scheel, tilbyder at svare de resterende stujiieskatter for stam- 
huset Birkelse fra farbroderens, etatsråd Otto Scheels, tid, såfremt 
fordringen er lovlig, hvorom han spørger bispen til råds, og 
forespørger, om fru Kusine Bek har kaldsret til Jerslef sogn, 
som hun tiltager sig, fordi hun ejer hovedsognet '^). Hammel- 
mose. [1699, juni.] 

— , 21 juni. Peder Kraglund sender (J. B.) sin disputats, 
som han tilegner ham. Kiøbenhavn é CoUegio Mediceo. [1699, 
juni.] 

—, 13 a^. Th. Kingo beder (J. B.) om at skaffe ham 
underretoing om, hvor mange hovedkirker og annekser, der 



^) Ebeel ejede kirken i annekset Vester Bnrndertlev. 



■,:c...CAiogIe 



96 

findes i hans stift, i anledning af det kongelige patent om den 
gradual og ny kirkesalmebog, som overalt i kirkerne skal bruges, 
og meddele ham, til hvad sted i stiftet, han kunde sende 
eksemplarerne. Odense bisp^ård. [1699, aug.] 

[— , 6 sept?] (J. B.s) erklæring og anbefaling for sognepræst 
til Budolphi kirke, mag. Peder Reenbei^s ansøgning til kongen 
om at få sin søn, Claus Christian Reenbei^, ansat som sin 
hjælper. [Ålhorg.] [1699, sept.] 

— , 20 sept. Dr. Peter Jespersen takker {J. B.) for hans 
godhed overfor Frands Arctander og anbefaler fremdeles denne 
til ham, om han kunde få noget bedre. Hafø. [1699, sept.] 

— , S4 sept. (J. B.s) skrivelse til m^. [Sixtus Adamsen 
Aspach] i anledning af, at han ved sygdom var forhindret i at 
komme til Thisted for sammen med justitsråd Bartholin at mod- 
tage på kongens vegne geistlighedens „corporlig' [ed]. Aalborg. 
[1699, sept.] Brudstykke hos Molbech, Bircherods Dagbager 
s. 368. 

— , 23 okt. (J. B.s) brev til provsterne om gudstjeneste 
på den afdøde konges begravelsesdag d. 2. nov. Aalborg. 
[1699, okt.] 

— , 8 nov. Th. Kingos brev til (J. B.) i anledning af gra- 
dualerne og sahnebøgeme, hvori han fortæller at have set mag. 
Ole Biørn i kongens og storkanslerens foi^emakker. Odense 
bispegård. [1699, nov.] 

— ,11 nov, (J. B.s) skrivelse til stiftets provster i anledning 
af, at de gejstlige skulde have kongelig confirmation på deres 
embeder og på de særlige benådningsbreve, nogen kunde have 
af Christian V. Aalborg. [1699, nov.] 

— , 12 nov. Peder Brun Jacobsen anbefaler sig til (J. B.), 
da han forgæves har søgt en plad^ i collegium mediceum. 
Hauniæ pridie id. nov. Lat. [1699, dec] 

(Fortsættes). 



;ti by Google 



Om Familien Broohmann i Norge. 

Af ArchiTfuldmægtig H. 3. Hnltfeldt-Ksas. 

Hr. Sogneprest Jørgea Brochmana, 
Kjære Fætter! 
Det er vist ikke langt fra et halvt Saes Anr, siden Du fortalto mig, at'. 
din Moder poa din Opfordring havde nedskrevet, hvad hun vidste om sin Fa- 
milie (Brock), og at Du, efter at have læst disse Optegnelser, i høi Grad øn- 
skede, at Du ogsaa bjendte lige saa meget til din Faders SIa°gt, hvorom Du. 
kun havde hørt lidet. ' Jeg svarede Dig dengang, at jeg nu vel var den eneste' 
gjenlevende, der sad inde med en Del Traditioner oiu den Brochmannske- 
Familie, da min Moder, der fra sin Fader hårde arvet hans Sands for genea- 
logiske og personalhistoriske Detailler, havde fortalt mig adekiJlige Ånecdoter~ 
fra sin Families Fortid, hvilke jeg ogsaa andenstedsfra havde faaet noget sup- 
plerede (Fru Burcbardt, fed Ring, Jomfru Cathrine Blerregaard, Jomfru Magdalene- 
Thome, din Fader m. (1.) og trofest bevaret i Erindrii^en, saa at jeg nok 
troede mig istand til at gjenfortælle en Del deraf. Jeg lovede ogsaa at fOT' 
søge herpaa, og et Aarslid senere læste jeg en Aften for Dig og din Hustru^ 
der haade paa fædrene og mødrene Side (D^bwad, Lange) nedstammer fra 
Familien Brochmann, de første Blade af disse Optegnelser, der angaa vor- 
Oldefader Christen Brochmann og hans Gaard Åbildsø (ladledningen om den 
ældre Slægt er skreven senere). Da disse Opl^nelser interesserede Eder. har- 
jeg siden til forskjellige Tider og Steder fortsat dem; en Del har jeg saaledn 
skrevet i Lilbeek om Høsten 1884, naar jeg om Altenen sad alene i Hotellet,, 
en anden Del har jeg dikteret min Søn Emil under min Øiensjgdom om Hø- 
sten 1886. Nu havde de ligget urørte i flere Aar, da Du under dit sidste- 
Besøg hos mig i Vaares igjen vakte Interessen derfor ved din egen ivrige- 
Syslen med Familiens Genealogi og Fortid i det Hele, en Interesse, vi nok 
begge have arvet efter Tor Bedstefader. Jeg har derfor igjen gaaet videre- 
med Nedlegnelaen af mine Erindringer om Familien Brochmann og bar nu 
bragt dem til en foreløbig Afslutning; maaske ter jeg <log senere tilføie et 
eller andet, der endnu kunde falde mig ind og fortjene at omtales. Maaske- 
vil Du dog finde, at jeg somme Steder er gaaet altfor meget i Delail og har 
medtaget uvedkommende Ting, men naar Erindringerne trængte ind paa mig,, 
morede det mig at nedskrive, hvad j^ endnu kunde huske, f. Fx. om Kirke- 
ruds Udseende og Beskaffenhed samt Familiens Omgangskreds, hvad der dog 
altid har nt^en Interesse som en Baggrund for Hovedperaoneme, og tildels 
indeholdende Forklaringer og Betingelser for et og andet af det, der hendte- 
disse. Det Hele faar betragtes som et Tidsbillede, der viser, hvorledes en. 
tarveligere stillet Militairfamilie levede i Aarhundredets Begyndelse, naar dem 
dog ikke helt var henvist til den kummerlige offentlige Pensionering, der van- 
den rene Snitefodring. 

Christiania, i August 1891. 

H. J. H.-K. 



;ti by Google 



»8 

FaMilienavnet Broekmann er gammelt i Norden, men er vel 
Tor de ^este neppe kjendt før den kongelige Secretair Jesper 
iBrochmann (14S€ — 1562), hvorfor det ogsaa i den ældste Række 
af ,DaitÆe Magazin" B. VI, hvor Oplysninger om ham første 
Gang iSndes samlede, hedder paa Peder Dyrskjøts Auctoritet, at 
hans FadCT var indkommen til Danmark med Kong Hans's 
Dronning, Christina af Sachsen, altsaa i 1478. Dette tør dog 
nok være ret tvivlsomt, thi i Lund, hvor Jesper Brochmann 
15Q2 synes at have faael sm første Præbende, forekommer der 
allerede J414 en Prest ved Navn Winold Brokman, der Mandag 
•efter Mortensdag (19 Novfer.) ^øhte en Gaard i Landskrone, og 
ihan er formentlig identisk med den Prest Winoldus Johannis 
^Winold Hanssøn), der samme Dag sælger en Bod i Malmø til 
Kanniken i Lund, Hr. Jacob i Høiby^). Selv han synes efler 
Betegnelsen med Fadersnaviiet (Hanssøn) snarest at være uidfødt; 
vnuligens tør , Boden" være en Arv fra Faderen, der som Han- 
•delsmand kan tænkes indvandret fra Nordtydskland til Skaane 
i :Anledning af den betydelige Fiskehandel, der her i Middel- 
alderen dreves som Følge af de store Sildefiskerier, der dengang 
fandt Sted ved Skaaoes Kyster. Det er vel derfor sandsynligt, 
*t Mester Jesper Broehmann, der selv var født i Kj'øbenhavn, 
agnatisk eller cognatisk staar i Forbindelse med denne Skaanske 
£lægt; men naar det i ovennævnte Efterretninger om Familien 
•omtales, at Biskop Jens Bircberod kalder den en gammel adelig 
Slægt, er dette aldeles urigtigt, thi netop det Segl, som M. 
-IJesper Brochmann bn^e, og som gjengives sammesteds, viser, 
-at han, skjønt Slægtens mest fremtrædende Mand, ikke selv 
prætenderer Adelskab, ligesaa lidt som han nogensinde benævnes 
-ved den adelige Titulatur „ærhg og velbyrdig" . Heller ikke 
;kjendes noget Exempel paa, at de kongelige Secretairer, hvad 
A. Thiset har paavigt med Hensyn til Kantsleme, elterhaanden 
mmærkelig kunde glide over i Adelstand. Ut^et det i den tidt- 
mævnte Meddelelse om Slægten er paavist, at han ikke har efter- 
ladt Bøm, har Giessing (Jubellærere II. 2, S. 28) leveret en 



') Iføtire to lUplomer i Sreaste Riparchiv, trjkte i Sfetufat Dipl. fra 1401 

bevaret, 



99 

Stamtavle, der, som saa mange andre i ssmme' Verk, formo- 
dentlig er ham meddelt af høist ixkiitiske Medarteeidere, og hvor 
der tillægges ham ikke mindre end to Sønner Søren og Vincents*. 
Den sii^tnævnte, der var omtrent samtidig med M. Jesper, og- 
som var Slotsskriver paa EallunÆravg og forlenet raed Aagaard 
i Løveherred, kunde maaske være hans Broder ell^ snarere 
hans Søstersøn; hans Segl er hidtil ikke kjendt. Om Søren en 
det vist, at han er Stamfader til den lærde Slægt Brochmand i 
det 17de Aarhundrede, om hvem atleeede Beretningen i Danske- 
Mi^azin rigtigen havde oplyst, at den Mot kunde være cognatisk 
beslægtet med Mester Jesper, idet dens Vaaben er tre af Jorden' 
opvoxende Blomster foran en Hund, der gjør ad Maanen. Efter 
de senest fremkomne Oplysninger om denne Slægt ^) boede 
Stamfaderen Søren i Bogensegaard (Gjern Herred, Skanderborg 
Len), og hans Søn Rasmus, der døde 1599 som Borgermester 
i Kjøge, sees at være født 1537 i Bogensegaard, hvorfor Fa- 
deren allerede efter Tiden ikke kan være en Søn af M. Jesper 
men maa være hans Svoger (eller muligen» Søstersøn). At 
Rasmus Sørensens berømte Søn, Bisk-op Jesper Brochmand, der 
fødtes i Kjøge 1585, er opkaldt efter sin Faders bekjendte SIs^- 
ning M. Jesper, der dengang kun var død for et Snes Aar siden, 
er umiskjendeligt, og det nære' Slægtskab fremgaar end yder- 
ligere af den Omstændighed, at M. Jespers Gravsted i Frue Eirke- 
i Ejøbenhavn arveligen tilfaldt den. yngre SltBgi. 

TU Norge kom i det 17<Je Aarhundrede fler« Grene at 
Slægten eller Slægterne Brochmann; deraf vare to militaire, som. 
efterlade Afkom, og hvis Descendenter leve den Dag idag, dog 
neppe nogen i Mandslinien. I begges Efterslægt har der i 
det sidste Aarhundrede bestaaet en Traditiot> om Nedstiunmelse 
fra en Broder af Biskop Jesper Brochmand; For den ene-Grens 
Vedkommende, der boede paa Frederikshald, er- den nedtonet 
af Fru Dunker (Gamle Dage S. 4 og 179) og menes- støttet ved. 
en i Sletten bevaret Sølvske, som skal have tilhørt Biskoppen,, 
medens det maaske netop er Skeca, som har affødt Traditioneui- 



') Personalbiitorisk Tidnkr. 1. R. 11^8. 310: 



L^.oogle 



100 

Det ser af Fra Dimkers Optegnelser ud, som om der i Slut- 
mingeng^i af forrige Åaaiiundrede har været en Fornemmelse af 
^Slægtskab mellem hendes mødrene S]mgt og den dalevende Fa- 
imilie Brochmann. Med Hensyn ti) denne anden Linie, der længe 
boede paa Folio, er det berettet min Moder af hendes Fader, 
Lieutenant Jørgen Brochmann paa Kirkerud, at hans yngre 
Eroder Paul, der studerede i Kjøbenhavn, havde faaet godtgjort 
sin Nedstammeise fra en Broder af Biskop Brochmand og derfor 
erholdt det af ham stiftede Stipendium til en Udenlandsreise, 
jBen døde før dennes Iverksættelse. Sagen er vel kun den, at 
Slægtékifljet har været anset givet med Navnlighedcn. Skulde 
■det i disse Familiéberetninger ai^ivne Slægtskab virkelig have 
fundet Sted, maatte det søges gjennem en Broder af Biskop 
Jesper Brochmand ved Navn Søren, der virkelig var bosat i 
Norge og døde c. 1634 i Bei^en, hvor han tidligere havde været 
Byfoged; men ingen ældre Genealogi over Familien kjender flere 
Børn af ham end to Døtre, der bleve giRe med Prester i Dan- 
mark, og, hvad der er endnu mere afgjørende, den norske Sls^ 
Brochmann kjendes saa langt tilbage, at den ikke vel kan ned- 
stamme fra ham. Den første sikre Stamfader for denne Slægt 
hed nemlig Jei^en Åndersen, var Lensmand paa Folio og Land- 
-capitain over Bønderne sammesteds under Kngen i 1670-Aarene 
<(6yldenløvefeiden). I Folketællingen af 1664 angives hans Alder 
til 26 Aar, hans Fødselsaar falder altsaa c. 1638, og hans Fader 
Anders maa derfor senest være født i Aarhundredets første 
(Decennium. Selv :beboede han Gaarden Finstad i Ski Sogn 
•(Annex til Krogstad paa Folio) og synes i Egenskab af Lens- 
mand at have havt den sammesteds beliggende Gaard „Preste- 
gaarden" som „Trigaard". Han findes nævnt baade Jørgen 
Finstad og Jøi^en Prestegaarden, men neppe Brochmann; han 
i)ruger imidlertid stadig >et Slags Vaaben i sit Segl, der ofte 
£ndes i Amtsregndkaberne, og i dette sees i Skjoldet det sæd- 
vanlige geistlige Emblem: Pelicanen paa Reden, der nærer sine 
Unger med sit Blod (Symbol paa Christi Kjærlighed); paa Hjelmrø 
to Vinger og paa begge Sider af disse Bogstaverne: J. A. S. B. 
i(3: Jøi%ep Andersen Brochmann). Dette Segl er vistnok det mest 



101 

afgjørende Bevis for, at Forbindelsen med de ældre Slægter af 
samme Navn kun kan være cognatisk. Jørgen Åndersen skulde, 
efter dette Segl at dømme, snarest antages for at have været en 
Prestesøn, uden al dog nogen til hans Levetid passende Prest 
med Fornavnet Anders lader sig paavise paa Folio, hvor han 
allerede er bosat i 26 Aars Alderen. Men nu træffer det sig, 
at der i Norge findes en med ham nogenlunde samtidig Mand, 
men tilhørende en ældre Generation, der ftildt ud brager Navnet 
Jøi^en Andersen Brochmand, Han nævnes under Hannibals- 
feiden 1644 — 45 som Lieutenant ved Smaalenske Regiment og 
fik 14 August 1654 kgl. Bestalling som Lieutenant paa Sønd- 
møre for at have Indseende med Skytterhaadene sammesteds, 
men allerede i Novbr. 1655 omtales han som død. Da han 
dengang vel neppe kan have været nogen gammel Mand, synes 
det lidet rimeligt, at han kan være den yngre Jørgen Andersen 
B.s Farfader; snarere tør han vel være dennes Farbroder eller 
Morbroder, thi et Slægtskabsforhold mellem dem maa dog vist- 
nok sikkert have fundet Sted. 

Jørgen Andersen (Finstad) synes at være død i Aaret 1682; 
hans Enke Maren Andersdatter levede med fire Sønner Anders, 
Christian, Laurits og Michel endnu 1690, da hun skjænkede 
Hospitalet i Oslo 6 Lispd. Mel uden Bygsel i vestre Raadum 
i Ski Sogn for hendes ene Søns Optagelse i Hospitalet (for- 
mentlig Anders, der vel altsaa har lidt af en uhelbredelig Syg- 
dom). 1 685 forekommer Sønnen Christian Jørgensen første 
Gang som Lensmand i Krogstad og efterfulgtes som saadan 1716 
af sin Søn Michel Christiansen, men synes selv at have levet 
indtil 1732. Han ejede mange Gaarde og Gaardeparter paa 
Folio, navnlig i Ski og Krogstad, af hvilke flere tilhørte Familien 
i langt over 100 Aar. Han kaldes ofte Christian Grøstad efter 
den Gaard i Ski Sogn, som han længst beboede, og efter hvilken 
Faderen ogsaa i sine sidste Aar benævnes. Hans Husiru Maren 
Knudsdatter skal have været fi-a Danmark. Af deres Sønner 
bosatte den ældste Jørgen Christiansen Brochmann sig i Chri- 
stiania som Sadelmager, uagtet han var Eier af flere Gaarde 
paa Folio. Han døde allerede i 1736, kun 50 Aar gajnipel, og 



^kioglc 



103 

Enten, Karen Christensdatter Wahrkrog, ægtede siden Amund 
Robsahm. Først med disse Ægtefolks efter Morfaderen opkaldte 
Søn Christen Brochmann begynder egentl^ den Tradition, som 
har naaet mig. Han havde efter Faderen arvet Gaarden Skjer- 
ven i Åker, som han nogen Tid beboede, men kjøbte ved Skjøde 
af 30. Juni 1751 Åbildsø i Østre Åker med underliggende 
Lai^erud og Haslefet af Major Michael Sundts Enke, Anne 
Margrete f. Sundt, og beboede siden denne Gaard til sin Død 
1790, uagtet Familien Sundt et Par Gange forsøgte at tage den 
^jen paa Odel, 1 livllken Anledning der 1755 holdtes Aabods- 
heskrivelse og Taxation paa Gaarden. Det oplystes derunder, 
at den Bygning, der ved Kjøbet stod paa Abildsø, kort efter 
nedfaldt af Ælde, hvorpaa Brochmann atter paa samme Sted 
opførte en anden af lignende Størrelse og Beskaffenhed, der 
indeholdt 6 Underværelser og 2 Overværelser. Tegl- og Mursten 
fra den gamle Bygning var benyttet til Opførelse af den nye, 
men Tømmer og Materialier til Indredningen vare anskaffede fra 
B.S Eiendom Siggerud i Ski. Der var en Forstue eller Sval- 
gang tvert igjennem Bygningen, der var af Bindingsverk og 
Mur, 3 Værelser vare betrukne med Seildug og 5 panelede med 
Bord. Paa Frugt- og Urtehaven havde B. anvendt adskillige 
Omkostninger. 

Vor Oldefader Christen Brochmann skal, førend han i Be- 
gyndelsen af 1740-Aarene tilflyttede Skjerven, i nogle Aar som 
Borger og Trælasthandler i Christiania have beboet en Gaard i 
Toldbodgaden i Christiania (formodentlig Moderens)^). Han eiede 
noget senere det paa Hjørnet af Prinsens Gade c^ nordre Gade lig- 
gende gamle Stenhus, hvor jeg selv er fadt, og paa hvis Tomt J. H. 
Wessels Buste er rejst i Aaret 1885. Her skal i Brochmanns Eien- 
domstid en Tidlang have været drevet et Væveri *) ; tidligere beboedes 

^) Det er fornienUig en aaden Gaard, han averterer tilsag 1767 (N. lotell. 

Sedler No. 16.) 
*) 1775 averterer Andreas Wilfeldt (uden al Tvivl en Svensker), boende i 

CliriBten Brochmanns Leiegaard, flere Slags uldne Teler tilsalgs (N. Intell. 

Sedl. No. 96). 1778 holdes der Auction OTer lians Løsøre (ibld. No. 50). 

Han.liavde da forladt Landet 



;ti by Google 



103 

den i flere Aar af hans Svigerforældre, Oberstlieutnant Diderik 
H^ermarm (f 1772) og hans Frue Elisabeth Christine Peters. 
1782 solgte B. Gaarden til en Slægtning af sin Hustru, Major, 
senere Krigscommissair, Mogens v. Linde, hvis Enke Birgitte 
Marie Rick i 1810 solgte den til min Farfader, Major Henrik 
Jøi^en Huitfeldt (f 1832). 1 Lindes Tid logerede der i Huset i 
nogen Tid en Slægtning af hans Frue, Generalmajor Carl Alex- 
ander V. Stricker, der for at drive astronomiske Iagttagelser lod 
opføre et ottekantet Taarn paa Husets Tag. Delte blev senere 
af Linde flyttet ned i Haven, hvor det ftingerede som et meget 
fortræffeligt Lysthus til Aaret 1847, da Haven i mine Forældres £ 
Tid omlagdes og Lysthuset desværre borttoges. Endnu i Broch- 
manns og Lindes Tid saaes der paa den tilliggende Tomt ret 
tydelige Levninger af den gamle Vold, der havde omgivet Byen 
i dens ældste Tid '), men ved Anlægget af Haven i Major Lindes 
Tid, forsvandt eller tildækkedes disse Spor af de gamle Befæst- 
nii^sverker og kom først atter frem, da Tomten i Slutningen 
1850-Aarene planeredes til Opførelsen af Storthingsbygningen; 
de allersidste Spor saaes endnu i 1870-Aarene, da den nuvæ- 
rende aabne Plads langs Sværdfegerbakken (Nedre Voldgade) 
befriedes for de gjenstaaende Levninger af Huse og Grundvolde, 
og da tillige de sidste Dele af det saakaldte Bukkebjerg, hvor- 
paa en større Del af Stoi-thingskvartalet eller rettere Wessels 
Plads ligger, blev bortmineret. 

Allerede under sit første Ægteskab med sit Næstsøskende- 
bam Karen Hansdatter Brochmann (f i Deebr. 1754) flyttede 
Christen Brochmann til Abildsø og blev i Decbr, 1755 gift med 



') Ifølge Tor Bedstefaders Beretning rar Gaarden bygget af en Smed og af 
Stene fra denne Vold; dette var nden Tvivl ganske rigtigt, thi Materialet 
var for en stor Del temmelig uregelmæssige Kampestene, og Gaardens 
æ^ste Eier var ifølge Byens Matricul Grovsmed Ole Andersen, hvis 
Hustru Inger Andersdatter overførte Eiendommen til sin eneste Søn og 
Arving Asser Asmundsen, der uden Tvivl er identisk med den Asser 
Smed, i bvis Hus Underofficier Schouherg blev dræbt 9B, Novbr. 1764 
(Stifteprovst O. Holmboes Optegn, i N. Hist. Tidsakr. 2 R. U. Ifl). I 
OcUtr. 1762 kjebtes Gaarden af Eskil Jensen, der allerede i Februar 1763 
solgt« den til Christen Brochmann. 



104 

sin anden Hustru Anne Margrete Hegennann {+ 1796), en 
Datter af ovennævnte Oberstlieutnant D. Hegermann. I disse 
sine Ægteskaber havde han 15 Børn; en Søn og 5 Døtre af første, 
3 Sønner og en Datter af andet naaede den voxne Alder. Som 
ovenfor nævnt, eiede B. et betydeligt Jordegods med Skove i 
Åker og paa Folio og var en velholden Mand. Uagtet han 
ingen Titel havde erhvervet sig, hvad han selvfølgelig let kunde 
have opnaaet, men hvad der ogsaa fritager ham for Mistanke 
om Forfængelighed, havde han dog Begravelsessted i Åkers 
Kirke, ved hvilken han var Kirkeværge; her pleiede ellers næsten 
udelukkende Militair- og Embedsaristokratiet at bisættes; da 
Åkers gamle Kii'ke (nu indlemmet i Christiania) skulde restaureres, 
bleve i 1853 samtlige i Kirkekjælderen henstaaende Kister, hvor- 
iblandt ogsaa Familien Brochmanns, udtagne c^ nedgravede^). 
Sine to ældste Sønner holdt han paa den mathematiske Skole (Krigs- 
skolen) i Christiania, og den yngste ved Universitetet i Kjøben- 
havn, hvor han, som ovenfor nævnt, døde. De to militaire 
Sønner forærede han i 1780-Aarene fuldt Udstyr til en Hest 
med Skabrak etc, men dette var saa pragtfuldt, at de nok 
neppe kunde bruge det. For den ældste Søn var der anvendt 
carmoisinrødt Klæde, for den yngste bøirødt, men alt var saa 
rigeligt forziret med ægte Sølvbroderier, Frynser og Kvaster, at 
Bedstemoder deraf lod gjøre Theskeer til sin Søns Bryllup i 
1841. Et bevaret Pistolhylster kan jeg erindre og deraf slutte 
mig til det heles usædvanlige Pr^. 

De fleste Traditioner, jeg har hørt om vor Oldefader eller 
om Åbildsø, ere af sagnmæssig eller overnaturlig Art og ere mig 
fortalte dels af min Moder, dels af Fru B. Burchardt, fød Ring, 
som i sin Ungdom, tilligemed sin Broder, Consul Frederik Ring, 
tilbragte flere Aar paa Abildsø hos Capitain D. Brochmann og 
hans Frue, der var deres Faster, da nemlig Faderen, Byfoged 
S. Ring i Drammen, ved sin Død lidet eller intet havde efl;er- 
ladt til Børnenes Opdragelse, hvorfor disse kom til forskjellige 



^) Indskriften paa hans anden Rustrues Kiste er meddelt i dette Tidsskrifts 
I R. I. 8. 266. 



Digmzed by Google 



105 

Personer aS Forætdnenes Slægt og Venner. J^ skal nu berette, 
hvad jeg erindrer af disse Fortællinger. 

Baade den gamte Hovedbygning paa Abildsø og den af 
Christen Brochniann opførte nye bavde et Eamap, i hvis øverste 
Stokverk et Værelse, der var Husets Gjæstekammer, hjemsøgtes 
af et overnaturligt Væsen, som Husets Beboere kaldte „Karnap- 
manden", og som undertiden kunde blive Gjæsteme besværlig 
nok, skønt hans Virksomhed som oftest indskrænkede sig til 
Drillerier som at trække Dynen af de sovende, gjøre Aliarm og 
lignende. Han var med andre Ord et Slags Nisse, eller hvad 
Tydsterne kalde en „Poltei^eist" . De, der mente at have seet 
ham, beskreve ham som en Mandsling, iført en tætsluttende 
Dragt af randet Bolster, der ogsaa dækkede Hoved, Ansigt og 
Hænder; efter en anden Beretning skal han endog være seet 
uden Hoved, hvilket dog kun skal have været Tilfældet ei^ang, 
nemlig da Brochmanns Svoger Major Hegermann og Hustru sov 
her kort før deres Alireise til Holsten (c. 1760) med de Norske 
Tropper, hvor de paa Grund af befrygtede Krigsuroligheder laa 
i flere Aar, og hvor Hegermann døde. Kamapmandens hoved- 
løse Tilstand skulde altsaa have været et Varsel om H.s fore- 
staaende Død; han var desuden ved denne Leilighed saa nær- 
gaaende og ubehagelig, at Ægteparret maatte forlade Værelset, 
som det hedder, gjennem Vinduet, og siden banke paa Hoved- 
indgangen for atter at blive indladte i Huset og faa et andet 
Natteleie. Saaledes lød Fru Burchardts Beretning, men her 
finder øiensynlig en Sammenblanding af to forskjellige Historier 
Sted, da det maa have været den nedenfor omtalte Lieutenant 
Heinhold Fredr. Hegermann, der saa Kamapmanden hovedløs, 
og som virkelig ikke mere vendte tilbage, medens det Ægtepar, 
der blev nødt til at forlade Værelset om Natten, ifølge min 
Moders Beretning var Major Johan Jacob Thome og hans Hustru 
Ingeborg Christine H^ermann, en Søster af Christen Brochmanns 
Hustru, Disse bømløse Ægtefolk opholdt sig et Par Aar i Hol- 
sten men vendte ogsaa begge tilbage til Norge. Min Moder 
havde som Bam seet denne sin Grandtante paa Abildsø og 
kunde erindre, at hun brugt« en Tidsregning fra „den Tid, ,^;)o[c 



106 

jeg var med min Mand i Holstein." Fonavrigl. bevarede hun et 
venligt Minde om denne gamle, fattige Enke, som, da hun hørte, 
at den lille Niece netop havde faaet sine Øren gjennemborede 
og bar de da sædvanlige Blyringe, men ingen Guldringe eiede, 
aftog sine egne og forærede hende dem til dennes store Glæde. 
Min Moder bar dem siden næsten hele sit Liv og gav dem xxåen 
Tvivl til en af dine Søstre. De forestillede to smaa Slanger, 
bidende sig i Halen og prydede med blaa Emailleøine. 

Den sidste Nat, den gamle Byg^ning paa Åbildsø stod, var 
der saadan Larm i Huset, at ingen paa Gaarden kimde sove: 
det var Kamapraanden, som flyttede. Dette synes at være en 
ret charakteristisk, eventyrlig Version af det i Taxationsforret- 
ningen omtalte Factura, at Gaarden , nedfaldt af Ælde"; er dette 
skeet i en stærk Stormnat, ligger jo den prosaiske Forklaring 
lige for Haanden. 

I Oldefaders Tid tjente der længe paa Abildsø en Pige, 
som var „synen" (fremsynet) og derfor kimde berette Ting, 
som passerede paa fjerne Steder, længe før Datidens Postfor- 
bindelser kunde bringe Efterretning om Begivenhederne. Hun 
angav da at have sine Oplysninger fra „Draugeme". Da saa- 
ledes Oldemoders Broder, Lieutenant Reinhold Frederik Heger- 
mann, der tjente i Frederik IL af Preussens Armée, var falden 
i det store Slag ved Kollin 18 Juni 1757, skal hun om Moi^enen 
efter Slaget være kommen ind i Soveværelset og have berettet, 
at H. nu var død, da hun om Natfen havde seet hans Lig eller 
Begravelse. Først længe bagefter indløb Bekræftelse paa Rigtig- 
heden af hendes Beretning. . 

Heller ikke Christen Brochmann selv synes at have været 
fri for Syner eller Anelser, hvis der ellers er noget i følgende 
Historie, som her berettes efter Fru Burchardts Fortælling. En 
Dag, da han havde været i Christiania, vilde han om Aftenen 
i Tusmørket begive sig hjem til Abildsø tilfods og valgte, efter at 
have passeret Grønland, istedenfor den slagne Landevei en Fodsti, 
der førte over Aakeberg, hvor nu Bodsfængslet ligaer, og op 
mod Byenbjei^ene. Efter at have gaaet et lidet Stykke, blev 
han var en hvid Skikkelse, der syntes at svæve hen imod ham. 



107 

Da han ikke ønskede at møde den, idet den ved sin Luftighed 
vakte en Forestilling om noget overnaturligt, slog han ind paa 
en anden Sti tilhøire, der gik nærmere ved Oslo Bispegaard. 
Han havde imidlertid ikke gaaet langt, før den samme Skikkelse 
ogsaa her svævede ham imøde; nu vendte han helt om og gik 
tilhage til Bypn, hvor han overnattede hos Svigerforældrene, der, 
som ovenfor omtalt, beboede hans Gaard i nordre Gade. Den 
følgende Dag blev han ved forskjellige Forretninger opholdt i 
Byen, saa han først om Aftenen kunde begive sig paa Hjem- 
veien, hvortil han denne Gang valgte Atfarveien og saa nu intet 
til den hvide Skikkelse. Da han var kommen op i Ryenbjergene, 
sprang der imidlertid frem en Mand med en Kniv i Haanden 
og anfaldt ham, saa at han kun med Møie formaaede at holde 
sig ham fra Livet, indtil han fik Hjælp af nogle Personer, som 
tilfældigvis kom kjørende forbi. Manden blev greben og viste 
sig al være en af Brochmanns egne Folk (eller Husmænd), der 
havde fattet Nag til ham og besluttet at dræbe ham. Han til- 
stod, at han allerede den foregaaende Aften, da han vidste, at Hus- 
bonden ventedes fra Byen, havde hgget i Baghold for ham, og 
tilføiede derhos, at hvis han dengang var kommen, skulde han 
ikke undgaaet ham, da der den Aften ingen havde passeret forbi 
i de Timer, han havde ligget paa Lur. Brochmann betragtede 
no Skikkelsen fra den foregaaende Aften som en overnaturlig 
Advarsel, ban havde modtaget til sit Livs Frelse, og skal endog 
have spui^ .Biskoppen" (altsaa vel Frederik Nannestad) om hans 
Mening om denne Sag og af ham faaet det Svar, at han ingen- 
lunde vilde benegte Muligheden af deslige Varsler, saameget 
mere som han selv den omtalte Aften, staaende i sit Vindue, 
mente at have seet en saadan hvid Skikkelse nærme sig Bispe- 
gaarden og forsvinde i dennes Kjælder, hvor der Dt^en efter 
skulde være fundet et hvidt Gevandt, hvilket dog, som det synes, 
ikke skulde tjene til at styrke Troen paa Synets Ovematurlighed ^). 

'} Hvis der er ea Kjeme af Sandhed i Beretningen, maatte Begivenheden 
være indtruffen mellem Brochmanns andet Griftermaal og Srigerfadereos 
Død (1779), allnaa snaregt c, 1760 Imidlertid indeholde Åkers Ju- 
atjlsprotokoller for anden Halvdel af forrige Aarhundrede intet om Sagen, 
■der i saa Fald maatte tænkes endt med Tilgivelse og ikke med Straf. 



oog Ic 



108 

Af Oldefaders Jordegods beholdt den ældste Sen, Capitain 
Diderik Hegermann Brochmann, Åbildsø, medens Siggerad og 
Siverud overtoges af Brødrene i Forening, Sidstnævnte Gaard 
blev senere solgt, men allerede før havde den yngre ^oder, 
Premierlieutenant Jørgen Brochmann, for egen Regning kjøbt 
Gaarden Kirkerud i Nordby Annex til Aas Sogn paa Folio, hvor 
han boede indtil sin Død eller omtrent i 50 Aar. Hver af 
Brødrene havde kun en Søn og en Datter, der naaede den voxne 
Alder. Capitain D. H. Brochmann, der var gode 3 Alen høi 
og meget stærk, var født 1756, gj'ennemgik Krigsskolen 1770 — 
74, blev Secondlieutn. ved Agershusiske Inf. Regm. 1776 og' 
Premierlieutn. 1780; som saadati deltog han i Indfaldet i Sverige 
1788 men paadrog sig her en Brokskade, idet han, stolende paa 
sin usædvanlige Styrke, alene løftede paa en Kanon, der var 
sunken ned i den opblødte Vei, og som flere Artillerister ikke 
havde formaaet at rokke. Det følgende Aar fik han Capitains 
Gharakter, men da den erholdte Skade ikke bedredes, udtraadle- 
han i 1791 paa Vartpenge af Armeen, overtog Abildsø og boede 
der som Proprietair, indtil han nogle Aar før sin Død solgte 
Gaarden og flyttede til Oslo, hvor han døde i General Meyers 
Gaard .Mindet" 23 April 1828. 1784 var ban bleven gift med 
Marie Ring, en Datter af Sogneprest Peter Ring i Haabøl, der 
overlevede sin Mand til 1836. Fru Dunker har i , Gamle Dage" 
S. 346 f. meddelt nogle Efterretninger ora dette Ægtepars to 
Børn, der vare saa høist forskjelligt udrustede af Naturen, nemlig 
den over 3 Ålen lange men meget indskrænkede Søn Christen 
Wilhelm Brochmann (med Kjælenavnet ,Kise°), der, efter at 
have gaaet paa Krigsskolen mellem 1802 og 1806, blev „dimit- 
teret formedelst Svagelighed" (vistnok især aandelig) og ^tillagt 
Fændriks Gharakter med Tilladelse at bære den for afskedigede 
Officierer reglementerede Uniform og Armeens Feltten' , — 
samt den smukke og b^avede Datter Barbara Margrete („Bab- 
ben") Brochmann, der først var forlovet med den dygtige og elsk- 
værdige Capitain Iver Harbou, der var en Sønnedattersøn af Gom- 
mandeur Iver Huitfeldt, og som saa ulykkeligt kom af Dage ved 
en Forgiftning, hvorom ogsaa Fru Dunker beretter; senere blev 

Digmzed by Google 



109 

hun gift raed Major Brostnip Muller Schnitler paa Frederiks- 
hald, men Ægteskabet var ulykkeligt og endte med en Skilsmisse, 
hvorefter hun vendte tilbage til Forældrenes Hus i Oslo, hvor 
hun døde i Åaret 1829. Hendes to Børn af dette Ægteskab 
vare Thorvald Brostrup Schnitler, IQøbmand i Hamburg, der, 
efter at have trukket sig tilbage ira Forretningerne, døde ugift 
i Svendboi^ i Februar 1889, og Nonnandine Babine Schnitler, 
død i Christiania i Octbr. 1890 uden Børn af sit Æ^eskab {fra 
1846) med Kjøbmand Nils Peter Thesen i Christiania (t 1853). 
Disse Søskende have af deres efterladte Formue oprettet et Fa- 
milielegat, hvortil deres nærmeste Slægtninge ere fortrinsberettigede. 
Christen Brochmann, der havde faaet Lieutenaots Titel, beboede 
i sine senere Aar Si^erud i Ski Sogn og blev i en Alder af 
næsten 51 Aar gift med et Dansk Fruentimmer, Jomfru Sophie 
Ghristence With, der en Tidlang havde været Husjomfru i Norge, 
blandt andre i Statsraad Sibbems Hus. I dette Ægteskab fødtes 
ingen Børn, men han havde tidligere havt en uægte Datter, der 
formentlig var legitimeret og blev opdraget i Faderens og Stifmode- 
rens Hus, og som kaldtes med Navnet Brochmann. Hun blev 
gift med Kjøbmand Timand Zeiner i Christiania, der ikke længe 
efter emigrerede til Amerika, medens hun blev tilbage med en 
Datter, der nu er gift. Christen Brochmann døde paa Siggerud 
1843 og er, ligesom Forældrene og Søsteren, begravet paa Oslo 
Kirkegaard; paa Jempladen læses, foruden de biographtske Data, 
følgende af Skoleholderen i Ski forfattede Vers: 

GUde EDgle om Dig stimle. 
Smile blide ved din Frjd, 
Raabe: N^d i Kreds af Himle 
Løn for Retsind og for Dyd! 

Hans Enke, der forøvrigt satte en vis Stolthed i at kaldes 
Fru Brochmann, indgik dog ikke ret længe efter Mandens Død 
nyt Ægteskab med Eieren af Gaarden Eikjot i Ski. Da Vielsen 
skulde foregaa i Ski Kirke, saaes endnu Blomster og Krandse 
fra den første Mands Begravelse hængende paa Lysekroner og 
Vægge, hvorfor Bruden besvimede efter først at have udra(d^^^;,Q[[. 



110 

,Tag Blomsterne væk!" og vaagnede først op, da dette var 
skeet. Ægteskabet var imidlertid kun kortvarigt og opløstes ved 
Skilsmisse, hvorpaa hun atter lod sig kalde Fru Brochmann til 
sin Død, formentlig i 1870-Aarene, 

Vor Bedstefader, Lieutenant Jørgen Brochmann, der, som 
omtaH, havde kjøbt Gaarden Kirkerud, hvormed fulgte den 
gamle og meget forfaldne Nordby Kirke, blev i Aaret 1795 gift 
med Jwnfni Elisabeth Thome {f. 26. Marts 1775), en Datter af 
Kjøbmand Jens Thorne i Drammen og hans anden Hustru Karen 
Lindnes. Hun var ved et Fald som ganske spæd, foraarsaget 
-ved Anuneos Skødesløshed, bleven Krøbling, hvilket ikke har 
været uden Følger for hendes Etterslægt. Hun var stæi^t 
tnkkelryg^el og neppe mere end et Par Alen høi, saa at jeg, 
der ved hendes Død i Januar 1846 var henved 12 Aar gammel, 
allerede Sommeren forud var voxet hende over Hovedet, Hun 
havde brune Øine, mørkt Haar og en brunlig Hudfarve og skal 
aldrig have seet synderlig godt ud, men fra Hjertets og For- 
standens Side var hun til Gjengjæld desto bedre udrustet, gkjønt 
der, efter Tidens Skik ligeoverfor Døtrene, kun var gjort lidet 
for hendes Uddannelse. I hendes Barndom var der i Dram- 
men i adskillige Familier endnu temmelig stærke Spor af 
den pietistiske Bevægelse i Aarhundredefs tidligere Del, og hun 
medbragte derfor fra sine Forældres til sit eget Hjem en vis 
alvorlig, religieus Grundstemning, der ogsaa overførtes paa Bør- 
nene, men som laa fjernt fra alt Hængehovedvæsen og ikke 
tabte Livets praktiske Gjøremaal af Sigte. Den udelukkede ingen- 
lunde heller en vis Grad af Overtro fra at gjøre sig gjældende, 
hvorpaa jt^ oftere har hørt Bevis i den urokkelige Tro, hun 
nærede til, hvad hendes Kort kunde vise hende; naar saaledes 
vi Børn med vore Forældre uventet kom til Kirkerud, og Bedste- 
moder modtog os paa ,Trammen' (Verandaen), sagde hun ofte: 
,Ja, var det iHce det, jeg sagde til Cathrine (Jomfru Bierregaard), 
at der var reisende Folk i Vente? Det saa jeg tydelig paa Kortene 
idag." De fødende Exempler har jeg fra min Moders Beret- 
ning. Da en af Sønnerne, Carl Adolf, der døde 1808 som Barn 
af Hjernevattersot, længe havde været syg, og ingen Medicin 



111 

Tilde hjælpe, fik hun (maaske af en klog Eone) et Raad, som 
ogsaa virkelig blev forsøgt, idet der Julenat (1807, Bedstefader 
laa dengang i Frederiksstad) af Gaardsdrengen blev skrabet 3 
smaa Metalspaaner af Kirkeklokken i den nærliggende, til Gaarden 
hørende Nordby Kirke, hvilke bleve den syge indgivne som 
Medicin, men med lige liden Virkning som de øvrige Lægemidler. 
— En Vaar var en af Kjørene, der netop var sluppet ud efter 
en lang Vinter, og som derfor var svag i Benene, bleven lig- 
gende paa Havnegangen og var ikke til at bringe paa Fode 
igjen. Herimod skulde det være et godt Baad at slaa Dyret 
med „Arvesølv", og Bedstemoder tog da en stor, gammel Sølv- 
kande (ikke den Hegermannske, som jeg eier, men en, der gik 
med til det tvungne Bankindskud i 1816), med hvOken hun begav 
sig hen paa Havnegangen og dunkede Koen nogle Gange, og se, 
denne reiste sig virkelig, om ikke just strax: Midlet var probat! 
Vor Bedstefader var født paa Abildsø II. April 1760 (Du 
eier nu selv Oldefaders Almanak for dette Aar, som min Moder 
havde bevaret, og hvori han blandt andre Husets og Gaardens 
Sager ogsaa har antegnet „lille Jørgens' Fødsel), Denne gjen- 
nemgik Krigsskolen i Christiania 1777 — 80, blev Secondlieutenant 
å la suite ved Skiløbercorpset 1781, og kom i Numer 1786 ved 
NordenQeldske Skiløbere, hensattes efter Prins Carl af Hessens 
Resolution 1788 til Skiløberne ved Oplandske Regiment og biev 
1789 forsat tU SøndenQeldske Skiløbere, fik 14. Janr. 1791 Pre- 
mierlieutenants Charakter og blev virkelig allerede 8. April s. A. 
■ved NordenQeldske Skiløberbataillon (jeg erindrer at have seet 
hans Ski, en lang og en kort, paå Kirkerud i min Barndom), 
men paa Grund af Sygelighed tog han Afsked fra Krigstjenesten 
allerede 2. Septbr. i det nævnte Aar. Dog meldte han sig ved 
Krigens tjdbrud i 1807 atter til Tjeneste og var i Krigsaarene 
1807 — 9 ansat i Frederiksstad. Siden levede han paa og af sin 
■Gaard og havde derhos en ubetydelig Pension (jeg tror c. 80 
Spd.), saa hans Kaar vare tarvelige nok, og der var Tider, da 
han tænkte paa at sælge Kirkerud; jeg har saaledes seet, at han 
i 1802 averterer Gaarden tilsalgs i .Intelligents-Sedleme'', men 
iverksat blev det dog ikke. I Krigsaarene vare Forholdene over- , 

. .ooglc 



112 

ordentlig vanskelige; Nutiden kan neppe gjøre sig Begreb om 
det Savn af de nødvendigste Ting, navnlig Kom, hvorunder alle 
Samfundsklasser sukkede. Det var Surrogaternes Tid, der ogsaa 
paa Kirkerud føltes haardt. Det kom i Hungersaaret 1812 aldrig 
saavidt, at der blev spist Barkebrød paa Gaarden, men niin 
Moder har fortalt, at Spøi^smaalet, om det skulde forsøges, blev 
ventileret. Endnu var jo Dyrkningen af Potetes kun lidet kjendt 
og udbredt. Det var omtrent ved denne Tid, at Bedstefader 
fik et Par. Potter Potetes som en Sjeldenhed til Gave af Soren- 
skriver Chr. M. Falsen paa Vollebek; de plantedes i Begyndelsen 
i et Bed i Haven men viste sig snart saa foldrige, at de maatte 
dyrkes paa Ageren. 

Trods alle Vanskeligheder formaaede Bedstefader, støttet ved 
sin Husfrues kloge og sparsommelige Bestyrelse af Husvæsenet, 
alligevel at udfolde en smuk, ja pfter Omstændighederne næsten 
storartet Gjæstfrihed ligeoverfor Slægt og Belqendte, til hvilke 
sidste hørte en betydelig Del af Armeens Officierspersonale ; der- 
for besad min Moder, tildels gjennem sin Faders Beretning, et 
Personalkjendskab , især til Militairetaten i flere Generationer, 
der var ligefrem beundrii^sværdigt, og denne genealogiske Sands 
førte min Broder og jeg os senere ofte til Nytte under vor 
Syslen med saadanne Sager, idet vi sjelden spurgte hende for- 
gjæves om Slægtskabsforholde inden Armeen. — Saa langsomt 
som Reiser dengang gik for sig, var Kirkerud med sine gode 
2 Miles Afstand fra Christiania et meget bekvemt Hvilested for 
Middag eller Nat, og de tarveligt aflagte Officierer vare glade 
ved at modtage den Gjæstfrihed, der af et godt Hjerte tilbødes 
dem hos vore Bedsteforældre, saa meget mere som Skydsskif- 
teme i de Dage just ikke heller i Almindelighed ydede stor 
Comfort. Mangfoldige vare derfor de enkelte Personer og hele 
Familier, som f. Ex. paa Flytninger modtoges og for kortere 
eller længere Tid opholdt sig paa Kirkerud. I Krigsaarene var 
der ogsaa ofte Indkvartering, men skjønt herfor jo vistnok skulde 
betales, var der nok mere end en fattig Officier, der kunde 
takke for frit Kvarter, om end ikke alle gjorde det paa en saa 
effectfuld Maade som' den noksom bekjendte Munchhausenianer, 



113 

Belgieren Capitain Sissener, der ved Afskeden udbrød: ,Hvadl 
kan jeg vel gfive disse gode Mennesker andet end dette KysP"' 
hvorpaa han omfavnede og kyssede sin venlige Vertinde. Ogsaa« 
Svenske Officierer vare indkvarterede paa Kirkerud i 1814; jeg 
erindrer at have hørt omtale, at General, Grev Essen (den se- 
nere Rigsstatholder) ikke vilde spise af den fremsatte Ægge- 
dosis, førend Bedstefader havde smagt derpaa, da han befrygtede- 
Forgiftning. 

Bedstefader havde været blond og i sin Ungdom smuk, før- 
Kopperne vansirede hans Ansigt med en Mængde Ar; min Moder- 
skal have lignet ham, ligesom hendes Broder Diderik lignede- 
paa sin Moder og mødrene Slægt. Bedstefader tog sig ivrig af 
Gaardens Drift, stadig vandrende omkring paa Markerne, hvilket 
han vedblev lige til sin høie Alderdom, selv efter at hans Ryg 
var bleven temmelig bøiet; saadan erindrer jeg ham den sidste- 
Sommer, han var frisk, ligesom Vinteren forud i Markedstiden, 
da han besøgte mine Forældre, og vi alle vare henne at se et 
Beriderselskab (formentlig Gautiers), der gav Forestillinger i Ride- 
huset paa Akershus, hvor det var noget vanskeligt at faa ham- 
op ad Trappen, da han var svag i Fødderne. Denne Forestil- 
ling mindes jeg endnu ret levende, uagtet jeg dengang kun var- 
4 å 5 Aar gammel. Om Sommeren eller Høsten derpaa fik han. 
et apoplektisk Anfald paa Nabogaarden Askehaug, hvor han< 
havde været i Middagsselskab hos den derboende (titulaire) Secre- 
tair Søren Roth Aschehoug, der Aaret efter døde under et Besøg 
hos mine Forældre. Vel levede Bedstefader over to Aar efter 
dette Anfald, og han fik atter snart Taleevnen tilbage, men hans 
høire Side var lam, og han kunde blot ved to Menneskers Hjælp- 
ledes fra sin Seng og hen i en Lænestol (en af de to gamle- 
Stole fra Abildsø, jeg endnu besidder), hvor han da sad om. 
Dagen. Han kunde fremdeles læse lidt, men sad ellers ofte med. 
sin smukke Snusdaase, som Du nu eier, i Haanden, dreiende- 
den mellem Fingrene, hvoraf den har et Mærke under Bunden, 
idet den røde Farve der er afslidt. I November 1841 afgik han 
ved Døden og blev begraven ved den af ham i 18S6 opførte- 
Nordby Kirke i del østlige Hjørne af Kirkegaarden, hvor Bedste- , 

8 ■""gi'-' 



114 

moder allerede flere Aar i Forveien havde va^t deres Gravsted 
paa et af dem da nylig fra Gaarden Nordby tilkjøbt Stykke, 
-hvor „Kirkerudgræflet'' derpaa var bleven indhegnet med Stakit 
-o^ smukt beplantet med Trær og Buske rundt om. Da Kirke- 
-gaarden senere atter er udvidet, har Kirkestyrelsen ikke alene 
i)orttaget al Indhegning m«n ogsaa den hele Beplantning, der 
forekom den at optage for megen Plads. Berettigelsen hertil 
turde være tvivlsom, da Stedet var kjøbt af vor Bedstefader, 
-6om da ogsaa var Kirkens Eier. 

Heller ikke Bedstefader var ganske fri for Overtro, hvad 
jeg dels slutter af nogle med hans Haand gjorte Opt^nelser 
om Midler mod Mus, Orme, Epilepsi etc, der ligefrem vise sig 
«t stamme fra „Cyprianus", dels af en Historie, jeg har fra min 
Moders Beretning, og som viser, at han ikke for intet var op- 
Toxet paa Åbildsø, hvor jo, som nævnt, flere havde havt Syner 
-af overnaturlig Art. Bedste&der havde en Dag, formentlig om- 
kring Aaret 1812, været til Gjæst hos Sorenskriver Christian 
Magnus Falsen paa Gaarden Vollebek nær Aas Kirke, omtrent 
•en Mils Vei fra Kirkerud. Man havde spillet Kort og drukket 
Punsch, og det var blevet nær Midnat, da Bedstefader i sin 
Karjol reiste alene hjem i den mørke Nat, der dog af og til 
. oplystes af Maanen. Da han var naaet til Aas gamle Kirke, 
-der laa tæt ved Kongeveien, forekom det ham i den usikre Be- 
lysning, at to sorte Skikkelser skjøde sig over Kirkegaardsmuren 
-og stillede sig ved hver Side af Hestens Hoved, som om de 
vilde holde denne an. Han tænkte først paa Røvere og raabte 
■til dem, at de skulde slippe Hesten, da han ellers kjørte dem 
•omkuld. I det samme slog han stærkt paa Hesten, som satte 
.afsted i fuldt Sprang i det nu indtraadte dybe Mørke; men 
hvor forbauset og uhyggelig tilmode blev han ikke, da Maanen 
■atter lyste frem af Skyerne og han fremdeles saa de to sorte 
^Skikkelser, lydløst svævende hver ved sin Side af Hestens Hoved. 
Han kunde nu ^øre saa hurtigt eller langsomt, han vilde: stadig 
:saa han Skikkelserne, hver Gang Maanen skinnede. Han brugte 
ikke lang Tid paa Hjemveien, men da han en Times Tid efter 
,at have passeret Aas Kirke var naaet til Nordby Kirke ikke 



115 

lar^ fra sit eget Hjem, syntes Skikkelserne ham her at krybe- 
over Muren, ligesom de vare komne, og forsvinde inde paa 
Kirkegaarden. I en temmelig trist Stemning naaede han Kirkerud 
og fortalte endnu samme Nat sin Hustru sit formentlige Syn, 
som han fortolkede saaledes, at han havde seet Marskalkeme- 
ved sin Begravelse'), hvorfor hans D«d ikke kunde væce fjemi- 
en Opfatning, sora Bedstemoder ogsaa delte og endog meddelte 
sine Børn, saa der opstod stor Forskrækkelse og Graad i Huset.. 
Imidlertid gik Tiden hen, uden at man saa noget Tegn til den 
bebudede Begivenhed; man maatte erkjende, at , Synet" var 
urigtig forklaret, og Livet kom snart igjen i sine gamle Folder. 
Bedstefader var, bvad man kalder, en Tusindkunstner, ganske- 
soni Du; paa Krigsskolen havde han lært at tegne og havde særeget 
Anlæg derfor, hvorom en Del endnu bevarede Karter og militaire 
Tegninger noksom bære Vidne; men han var desuden saavidt In- 
genieur, at han var Årchitekt baade ved Ombygningen af Kirkerud,, 
kort efter at han havde kjøbt Gaarden, og ved Opførelsen af 
Nordby Kirke, som han i Egenskab af Kirkeeier maatte bygge- 
fra nyt i Aaret 1826, og hvorved han tilsatte en efter sine 
Formuesomstændigheder betydelig Capital, om j^ mindes r-et 
1200 Spd. Hans Tegning til Kirken, som Du nu- eier, viser, 
hvorledes han havde tænkt sig at kunne opføre denr han maatte- 
imidlertid snart af Hensyn til Omkostningerne finde sig i at 
foretage betydelige Reductioner i sin første Plan, men fik. dog 
en efter Tidens Fordringer meget respectabel Kirke opført, som- 



*) DengBDK og endnu længe efter bare nemlig Marskalkeme ved anseeligere 
Begravelser lange sorte Kupper. I denne Dragt og med MarskalkaUveae 
i Hænderne kjørte de omkring i ea lukket Sørgevogn, af hvis Vinduer- 
Stavene ragede nd, og stege af ved ethvert Hus, hvor nogen skulde ind- 
bydes. Jeg erindrer vel, at jeg engang i 5 k 6 Aars Alderen blev Vidne 
til disse alvorlige, sorte Personers Indtrædelse i Væselaet for at indbyde 
Fader til en railitair Begravelse (maaake Cajiitain Hamms i- 1839), og at 
den ene fremsagde den ved saadanne Leiligheder staaende Formular, ved 
hvilken Anledning J^ fik mig en Forskrækkelse, der maaske ikke var 
meget mindre end Bedstefaders ved hin Leihghed, uagtet Jeg tilsidst i 
Ordføreren gjenkjendle min Onkel, Hajor Conrad Sibbem (den anden var 
formodentlig Capitain Gerhard Himthe); jeg var imidlertid saa imponeret 
af det høitidelige Syn, at jeg ikke turde give min Forskrækkelse Luft. 
men krøb sammen j en Krog med stærkt bankende Hjerte.. ,-~ , 

5...„=:,C.008lc 



116 

•endnu staar, mea sæu i 1850-Aarene, efler af Bygden havde 
9cjøbt den 1853 af Kiiteruds nye Eier, har været underkastet 
■nogen Forandrir^, idet den blev malet og fik et Par nye Vin- 
duer mod Nord. Bedstefader havde dog seet sig istand til at 
skaffe Kirken et lidet Orgel, som endnu benyttes, og som den- 
gang var en .Sjeldenhed i Kirker paa Landet. Paa Galleriet i 
dettes Nærhed havde Kirkerud og Åskehaug sine Kirkestole. 
-Jeg erindrer i min tidlige Barndom at have seet nogle gamle 
Træfigurer fra den nednevne Kirke paa Stolpeboden paa Kirkerud, 
ligesom jeg oftere har seet Bedstemoder lave de „Kirkebrød" 
(Oblater), som anvendtes ved Naveren, og som Kirkeeieren skulde 
forskaffe lige saavel som Kirkevinen. — Paa Kirkerud fandtes, da 
Bedstefader kjsbte Gaarden, kun en mindre, enetages Bygning, 
der indeholdt et Par Værelser, el stort Kjøkken, Spisekammer 
og Foi^ang („Sval"). Hertil feiede han en betydelig Til- og 
Paabygning, der i nederste Etage indeholdt Storstue og et større 
Kammer samt i øverste en „Sal" af Størrelse som Storstuen 
■nedenunder, to rummelige Soveværelser, Klædeskammer og en 
stor Drengestue over Kjøkkenet. „Salen", der var anlagt i en 
noget pompens Stil med et fra alle fire Sider i en Spids sam- 
menløbende Loft, og til hvis Udstyr hørte en paabegyndt Lyse- 
irone, hvis Levninger, jeg som Barn oftere saa paa Stolpeboden, 
— blev aldrig fuldt indredet i Bedstefaders Levetid. Midt i 
Huset var en stor Gang, der laa mellem Kjøkkenet (til venstre 
for Indgangen) og Storstuen (til hølre). Fra Gangen i første 
Etage førte en stor Trappe op i anden, hvor en ligesaa rummelig 
■Gang Fandtes .med Indgange til Salen, de to Gjæsteværelser 
(, Jomfrukammeret" og „Gapitaiaskammeret" ^)) samt til en mindre 



') Det ferete hårde sit Navn efler en Jomfru Buch, der omkring Åarhun- 
dredets Begyndelse i nogen Tid havde boet der. Hendes Hoder var at 
Slægten Colbjømsei], der tidligere havde elet den betydeUge Gaard Fron 
i Nærheden af Drøbab. Hun omtaltes som en mandhaftig Dame, der 
engang om Ugen ragede sit temmelig kraftige Skjæg, og henimod denne 
Tid saa godt som muligt søgte at skjule sin Hage med sin Kappe og 
dens Baand. ,,Capitait)BkHmmeret' havde Navn efter daværende Capitain 
(senere Major) Hanirik Jergen Huitfeidt („Storemagoren", f, 1755, f 1822), 
der dengang oftere heeegte Rirkenid og mentes at gjore Jomfru B. sin 
<Cour, ja maa^e 'endqg an Tid var forlovet med hende. 

.oogle 



117 

Gang, der gik til Klædeskammeret og Drengestuen (ovenover 
Kjøkkenet). Udenfor Gangen i første Etage var en overbygget 
.Tram" (Veranda) med Bænke paa begge Sider, og over denne 
skulde der efter Bedstefaders oprindelige Plan have været en 
Altan. Døren med Vinduer i fandtes i anden Etage, og dens 
Underbjælker vare anbragte, men Wdere strakte ikke Midlerne, 
og den kom aldrig istand. Den ret anseelige Bygning var ud- 
vendig bordklædt, men til Maling var der aldrig blevet Udvei, 
og Huset havde derfor i min Barndom, og saalænge det blev 
staaende, den mørke, graalige Farve, som Træ efterhaanden an- 
tager ved Veirets Indvirkning. Alle Værelser vare efter Tidens 
Sædvane indvendig rappede og malede, kun Gangene, Kjøkkenet 
og Tjenerværelseme viste sine Bjælkevæ^e. I den nedre Gang 
fandtes paa Væggene en Del temmelig tarvelige Malerier, tildels 
med bibelske Sujetter, saaledes Samson, sovende i DalOas Skjød, 
medens hun klipper hans Haar og giver de indtrædende Philistere 
Tegn til at nærme sig; Samson, der sønderriver Løven, hvis 
Størrelse dog den omtænksomme Maler havde troet at burde 
reducere til en passelig Hunds; endvidere et Par „Studiehoveder' 
(gamle Mænd med stort Slqæg), en Kat ved et Kjødfad etc. I 
Trappeafsatsen fandtes et stort Maleri, der dækkede en Feierdør, 
og som var malet i den i forrige Aarhundrede yndede Maner 
med udelukkende blaa Farver Øysere og mørkere); det fore- 
stillede en mandlig og en kvindehg Figur, siddende under et 
Træ, hvilke nok i Reelen passerede for at være Adam og Eva 
ved Kundskabens Træ, men dels savnedes Slangen, medens 
nogle Genier eller Engle saaes i Skyerne, dels vare Personerne 
iførte nogle, om end temmelig nødtørftige Gevandter, saa jeg 
har en stærk Formodning om, at det hele i Virkeligheden var 
en Hyrdescene efter Tidens LeOighed. I Storstuen, der indtog 
hele den østlige Del at Bygningen, og som havde to Vinduer 
paa hver af de tre Udvægge, fandtes adskillige Familieportraiter 
af Slægterne Brochmann, Hegermann og Bierregaard, af hvilke 
den førstes Repræsentanter nu findes hos Dig, de to sidstes hos 
mig; i mine Bedsteforældres Daglig- og Soveværelse hang Oberst- 
lientenant Diderik Hegermanns og Frues Portraiter, som jeg nu 

.ooglc 



118 

eier, og ovenpaa paa „Capitainskammerét" Portraiterae af Tor- 
denskjold og Raadmand Jan Wessel samt Frederik IV.s Dron- 
ning Louise, der i Regelen gik under Navnet , Frøken Reventlow", 
og som skal være kommet til Abildsø fra Akershus. Disse 
sidste tre Portraiter tilligemed Lieutenant Reinhold Fr. H^er- 
raanns ere atter komne i mit Eie, efter at have været spredte 
til forskjetlige Kanter ved Bedstefaders Død. Med Undtagelse af 
de 3 Bierr^aardske Portraiter, som tilhørte Jomfru Cathrine 
Bierregaard, fra hvem de senere ere komne til mig, vare alle 
de øvrige Billeder komne fra Abildsø. Ogsaa en Mængde andre 
Billeder, navnlig den Oldenborgske Kongestamme m. fl. i Kobber- 
stik, hang paa alle Vægge. Paa Capitainskammeret fandtes det 
mærkelige gamle Skab, indlagt med Ibenholt, Skildpadde og El- 
phenben, med Materier paa Alabast paa alle Skuffer og staaende 
paa høie snoede Fødder, hvilket efter din Moders Død er havnet 
i Kunst- og Industrinmseet. Det skal have været blandt det 
Inventarium paa Akershus, der ved Auctioner i forrige Aar- 
hundredes Slutning blev bortsolgt derfra; det skal da være kjøbt 
af Etatsraad Willumsen paa Tøien, hvis Efterfølger i Ægteskabet, 
Capitain Hummel, overlod det til Bedstefader for en Gjæld paa 
200 Rdlr., hvormed denne da ansaa sig meget brøstholden, 
skjønt man ogsaa dengang agtede det for en dyrebar Gjenstand. 
Det gamle chinesiske Uhr, som Du nu eier, stod i vore Bedste- 
forældres Kammer; dengang spillede det en Strophe uden egentlig 
Melodi ved første Kvarter, gjentog denne med ringe Forandring 
to og tre Gange ved andet og tredie Kvarter og samlede saa 
alt ved den fulde Time, hvorpaa Slagene fulgte, saa der var 
stadig Musik baade i dette og de nærmeste Værelser. Det store 
Speil i foi^ldt Ramme og Rococo-Consolen med Marmorplade, 
hvilke jeg nu besidder, stode mellem de to østlige Vinduer i 
Storstuen; det var af Bedstefader kjøbt i Christiania paa Auc- 
tion efter Oberstlieutenant C. L. v. Schlanbusch (f 1817). Stoi^ 
stuemøblementet fra Abildsø fandtes paa Kirkerud, bestaaende 
af en Canapée (med tredelt Ryg), 12 høiryggede Stole og 2 
Lenestole, ait af Egetræ; Stolene vare dengang endnu betrukne 
med det oprindelige, smukke Gyldenlæder (i blaal og Guld), men 



.■X'OOt^lc 



119 

disse Rococomøbler ansaaes ikke saa smukke som det Pinde- 
verk, der i del 19de Aarhundredes Begyndelse indførtes som en 
daarlig Efterligning af Ludvig XVLs eller snarere Empire-Stilen, 
og vare derfor placerede paa Gjæsteværelseme, medens de mo- 
derne Møbler stode i Storstuen og Dagligværelset, og dog saa 
disse firkantede Pindestole med sit hjemmevævede Hvei^ams 
Betræk ud som rene Plebeiere mod de gamle aristokratiske 
Guldlæders Stole; disse og Canapéen bleve solgte ved Auctionen 
efter Bedstefaders Død og have ikke siden været at opspørge, 
medens Lenestolene dog ei^ bevarede i mit Værge; i en af dem 
sad, som ovenfor nævnt, altid Bedstefader, efter at han var bleven 
lam, og paa deres Tvertrær klavrede min Broder og jeg op for 
at kysse ham til Godmorgen og Godnat. Det lille runde Bord, 
som Du mindes min Fader brugte foran sin Lenestol (den ene 
af de nævnte), og hvis Skive kan stilles op og ned, stod i 
Regelen saaledes opslaaet ved Storstuens ene Dør; naar der 
skulde drikkes Kaffe eller The, bar Bedstemoder gjeme selv 
Bordet hen til Sophaen {, Ottomanen"), og den lille Skikkelse 
skjultes da næsten ganske af Bordskiven. Disse Kaffe- og The- 
sessioner vare for os Børn overordentlig hyggelige og interes- 
sante og fandt som Regel Sted Moi^en og Eftermiddag, ligesom 
de ogsaa oftest dannede Indledningen til ethvert af vore Besøg 
med vore Forældre paa Kirkerud, Medens Forberedelseme fore- 
gik, var det Emils og min Fornøielse at krybe under et andet 
Thebord i Stuen med Porcellalns Skive og ophøiet Rand om- 
kring, thi under dette stod to store chinesiske Vaser eller Krukker 
af blaat og hvidt Porcellain, fyldte med tørrede Roser, Lavendler 
og Abrod; de vare saa høie, at vi, naar vi stode paa Knæ, 
netop kunde naa at stikke Næsen ned i de trange, med Laag 
forsynede Halse, der vel kunde rumme en Arm, og indsuge den 
yndige Duft, som ogsaa tildels herskede i Stuen. Jeg kan endnu 
aldrig kjende denne Blomsterduft, uden at Kirkerud træder frem 
for min Erindring. Ved Siden af Storstuen, som ogsaa om 
Vinteren brugtes df^lig, naar vi vare i Besøg, laa vore Bedste- 
forældres Værelse, der i Størrelse svarede til den tilstødende 
nedre Gang, hvortil det dog ei havde Udgang. Her stod, for- 

D.'izc-ctvGooglc 



120 

uden det omtalte Uhr, Sølvskabet, Bedstefaders Chatol, som Du 
DU eier, med alt sit mærkelige Indhold, en stor Hylde med 
Aviserne, Andagtsbøgeme og lidt anden dagKg Lecture samt i 
det ene Hjørne den store, gamle Himraelsei^ med blaarandet 
Omhæng. I Vindueskarmen hang nogle uden- og indenlandske 
Rariteter, mest Naturalier. Udenfor dette Værelse var Jomfru 
Bierr^aards Kammer, der havde Udgang til Kjøkkenet, og atter 
stødende til hendes Værelse, og delende Ovn med dette, laa 
Pigekammeret, der havde Udgang til „Svalgangen*, som førte 
forbi Spisekammeret og Kjøkkenets Dør og havde en Trappe ud 
til Gaardspladsen. 1 Pigekammeret stod ofte en Væv opsat, 
hvorpaa Pigerne vævede det Garn, som JomGru Bierregaard og 
især Bedstemoder spandt. Tidligere deltoge nok ogsaa disse 
selv i Vævnii^en. — I nogle Åar, medens Bedstefader endnu 
levede, logerede en Enkefrue, Majorinde Inger Nicoline Beich- 
mann, født Hoel '), paa det ovennævnte „Jom^kammer" i anden 
Etage; naar vi i den Tid besøgte Eirkerud, laa vi paa „Capitains- 
kammeret" i to store Himmelsenge, mine Forældre i den ene 
og vi Brødre i den anden. Som Enke leiede Bedstemoder Hu- 
sets øverste Etage af den nye Eier, ved hvilken Leilighed nSalen" 
blev endelig indredet og fuldstændig monteret som „Storstuen" 
tidligere; Klædeskammeret blev da forandret til Kjøkken. Til 
Hyggen i Stuerne bidrog meget de smukke Planter, som Bedste- 
moder vidste at holde blomstrende fra den tidlige Vaar. Der 
var ganske vist ikke mange Sorter, men de enkelte Exemplarer 
vare smukke og frodige. J^ tror, jeg kan huske hver eneste 
Art: de prægtige dobbelte Gyldenlakker med kvarterlange Blom- 
sterkvaste, den rosenrøde Cactus, smukke mørkerøde Maaneds- 
roser, torskjelligfarvede Nelliker, gule Inmiorteller, den tint duf- 

') Hun omtales af Fru Dunker i ,GanJe Dage" 8. 72 f., men detle Ung- 
domsbillede svarer ikke til det, hendes senere Aar ftemhød. Hun gjaldt 
da i Almindelighed for at være ret vanskelig at komme tilrette med, 
hvorfor hmi stadig flyttede fra Sted til andet i Byen og paa Landet 
Min Moders Taalmodighed varede dog til det sidste, og hun udførte bl. a. 
stadig hendes Commissioner i Byen; da hun døde i Eidsberg i 1850- 
Aarene, havde hun dorfor indsat Hoder til Universalarving af sit ube- 
tydelige Efterladenskab, idet hun ingen nære Slægtninge eller Venner 
efterlod. 



;ti by Google 



121 

tende .Æblemuskat" og den ældste Fuehsiaart med kuglerande 
Blomsterknopper, der dengang kaldtes Christi Taare eller Christi 
Blodsdraabe, og ti! hvis FMs Bedstemoder engang forelæste os 
Å. Munchs Digt om denne Plante, hvoraf hun bevarede en Af- 
skrift. De fleste af disse Blomster vare plantede i de gamle 
Hollandske Blomsterpotter af graat lakeret Ler i Uraeform, af 
hvilke jeg endnu eier en, eller i blaa og hvide Chinesiske Krakker. 
Bedstefader eiede ikke faa gamle Bøger, som han tildels 
havde ^øbt paa Auctioner; de fleste laa dog, saa længe jeg 
kan erindre tilhage, paa Klædeskammeret og bleve kun tagne 
ned, forsaavidt de indeholdt Billeder og derfor antoges at kunne 
interessere os Børa, thi medens Bedstefader havde sparet paa dem 
lige overfor sine egne Børn, holdt han — og vistnok endnu 
mere Bedstemoder, som ikke forstod deres Værd — intet for 
godt for sine ,søde Gutter", og dem tilflød derfor efterbaanden 
f. Ex. BiUedeme afThuras „Danske Vitravius" og Rothes , Brave 
Danske Mænds og Qvinders berømmelige Eftermæle' foruden 
mange flere, som jeg ikke erindrer, derhos en Mængde enkelte 
Kobberstik og Billeder, blandt hvilke jeg nu meget vel forstaar, 
at der var nogle, som vilde været Prydelser i Kobberstiksam- 
linger, og som maaske ikke mere findes hertillands. Disse sidste, 
der sendtes os lyem til Christiania, tvivler jeg dog paa, at 
Bedstefader havde givet sit Minde til at overlade os til Legetøi. 
De bleve selvfølgelig til Slutning revne i Laser, opkltstrede paa 
Papir, atter sønderrevne og endelig opbrændte. De fleste af 
Billederne vare naturligvis af tarveligere Art og ret vel skik- 
kede for os, f. Ex. et Slags Blomsterbilleder (Fortegninger eller 
lignende) i Rocoeostil, som vi colorerede med Indholdet af vore 
Farveskrin, eller Tegninger, fremstillende en Mængde vilde Folke- 
slag fra Jordens forslgellige E^e, hvis mange høist fremmed- 
lydende Navne jeg havde lært gjennem Øret, førend jeg selv 
kunde læse, og hvori jeg undertiden blev examineret af fremmede, 
der maatte rose min gode Hukommelse. Blandt Bedstefaders 
Bøger erindrer jeg endnu Schlegels Danmarks Historie med sine 
smukke Kobberstik af den Oldenborgske Stamme, Arild Huitfeldts 
Danmarks Krønike in folio, Jesper Brochmands Huspostil, Bøger af 



O (Igle 



122 

alchymistisk og chiromantisk Indhold med underlige Tegninger 
m. m. Alle disse Bøger solgtes allerede ved Auctionen efter 
Bedstefaders Død; kun Arild Huitfeldts Krønike har jeg siden 
faaet kjøbt igjen, hvorimod det ikke lykkedes at faa opsporet 
den Brochraandske Huspostille , hvori endtes Optegnelser af 
Bedstemoder om hendes Børns Fødsel. — En Gjenstand fra 
Eirkerud, der var os Børn til megen Fomøielse og allerede i 
min ældste Broders Tid var kommen til Christiania, var en 
PerspecHvkasee med en Mængde forskjellige Stykker, fremstil- 
lende bibelske Scener , Landskaber , Byer, Krigsbegivenheder, 
Genrebilleder af munter og alvorlig Charakter, kort sagt det hele 
Dagligliv i det 18de Aarhundredes Midte; til hver Opstilling hørte 
6 forskjellige Stykker, der indsattes i Kassen paa smaa Frem- 
spring og tilsammen dannede et Hele. Det havde allerede exi- 
steret i Bedstefaders Ungdom paa Abildsø, og han havde op- 
klæbet og udskaaret den største Del deraf. Saavidt jeg ved, 
vare senere en Del af Billederne istandbragte af din Fader og 
min ældre Broder. Endelig bleve de sidste fuldendte af mig, 
min Hustru og ældste Søn i 1870-Aarene. Da min Broder Emil 
og jeg vare blevne voxne, kom Perspektivkassen til Kvinesdal 
til Dig og dine Søskende i 1850-Aarene, et Snes Aar senere 
kom den fra Nes tilbage til Christiania til mine Børn, og i 1889 
bragte jeg den ved et Besøg hos Dig i Rødenes til dine Børn. 
Jeg tør sige, at den har havt ikke ganske liden Indflydelse paa 
min Udvikling; ved sit mangeartede Indhold virkede den befrug- 
tende paa Phantasien og gav Anlednii^ til mange Spørgsmaal 
og megen Belærelse. 

Haven iaa paa Husets østlige Side men strakte sig betydelig 
længere mod Syd, saa at ogsaa Halvparten af Husets sydlige 
Side Iaa inde i samme, hvortil der lige ved „Trammen" var en 
Indgang i det Stakit, der omgav den mod Gaardspladsen ; de 
tre øvrige Sider vare kun indhegnede med „Skidgard'. Bedste- 
moder dyrkede sin Have med stor Kjærlighed og lod den utvivl- 
somt vel gjøde, thi den Størrelse og Frodighed, Blomster og 
Havevæxter der naaede, har jeg neppe nogensteds seet ovet^ 
gaaet. Lange Stakittet til Gaardspladsen løb en Hæk af de 



123 

prægtigste blaaviolette Syringer, der vakte vor store Beundring, 
naar vi i Pintsetiden kom til Kirkerud, idet vi da kunde anstille 
Sammenligning med de smaablomstrende Arter, der fandtes i 
vor Have i Christiania, hvorhen derfor Moder overførte nogle 
Buske fra Kirkerud. Lige overfor Syringhækken inde i Haven 
stod en ikke m^et lavere Hæk af de store gammeldags Rosen- 
trær, der bære en ypperlig duftende men lidet smuk Art af 
Roser; de gik under Navn af Sylteroser og leverede Hovedmassen 
af Indholdet af Bedstemoders Potpourrikrukker. Hækkens Høide 
forekom i alle Fald os Børn imponerende, da vi kunde gaa 
derunder som i en Allée. Naar jeg senere læste Johannes Ewalds 
Digt „Rungsteds Lyksaligheder", maatte jeg ved dets første Linier: 

I kjelende Skygger, 

1 Mørke, som Hoser udbrede, 
altid tænke paa denne Rosenhæk. Ligesom i Værelserne ud- 
mærkede ogsaa i Haven Bedstemoders Blomster sig mere ved 
deres Frodighed end Mangfoldighed. Vel havde hun, foruden 
.Sylteroseme", ogsaa et Par smukke Proveneeroser, men hertil 
indskrænkede ogsaa Rosenarteme sig. Af Aurikler fandtes kun 
en mørkrød Sort med gult Bæger, men til Gjengjæld var den 
ogsaa saameget smukkere og større. Jeg har kun seet den paa 
Kirkenid og et Par Nabogaarde, hvor den var kommen derfra, 
men tror at erindre, at Bedstemoder skal have medbragt den 
fra Drammen, der i sin Tid var omtalt for sine smukke Aurikler. 
Af Løgvæxter fandtes Pintselilier, „Keiserkroner', brandgule og 
vellugtende lysegule Lilier samt Sværdlilier, navnlig Pintselilieme 
i stor Mængde og saa villige, at de endog kunde blomstre 
samme Vaar, de vare omplantede; bleve de derimod overflyttede 
til vor Have i Christiania, mislykkedes Blomstringen næsten 
altid. De store purpurrøde Pæoner udvidede sig i en saa stærk 
Grad, at Bedstemoder plantede dem afvexlende med Stikkelsbær- 
træerne til Indfatning af nogle af Urtebedene; de store, brand- 
gule Ringblomster vare ogsaa omtrent forviste fra det egentlige 
Blomsterkvarter og fandtes paa Kanter og ved Gjærder, hvor 
de bedst kunde finde Plads. De øvrige perennerende Planter 
vare neppe andre end Akeleie, Tusindfryd, Forgtemmigei- (den , 

o 



124 

lodne Art), den store violette Saxifraga, , Jomfruen i det grønne", 
som Bedstemoder kaldte en Plante med stærkt finnede Blade 
og en smuk hvid eller blaa Blomsterstand paa høie Stilke, den 
hvide lave Flox, der kaldtes „Muskateller", og endelig „Buste- 
nelliker' i en Uendelighed af Farver og Varieteter. Af vellug- 
tende Planter dyrkedes Lavendler, Balsam og især Abrod i stor 
Mængde. De almindelige Sommerblomster og Planterne til Kjøk- 
kenhaven opelskede Bedstemoder selv i sin Mistbænk, der laa 
lige ved Havens In<%ang til venstre under Storstuens to søndre 
Vinduer. Nedenfor Blomsterkvarteret laa de to store Kvarterer 
for Kjøkkenurteme, omgivne af Ribs- og Stikkclsbærhække samt 
tOdels af Pæoner og Abrod- eller Lavendelbuske. Ogsaa langs 
Havens Sydside løb en Ribs- og Stikkelsbærhæk; Ribsene vare 
af den gammeldags Art med temmelig smaa Bær, men Mæi^den 
opveiede den ringere Størrelse; Stikkelsbærrene vare kun af to 
men meget gode Sorter, de lodne røde og grønne, af hvilke j^ 
sætter den sidste høiest blandt alle Arter. En Nøddehæk skjær- 
mede Nordsiden af Haven, og mod Øst var den udvidet med 
et større Stykke, der nogle Aar før min Tid var blevet beplantet 
med Frugttræer og Buske. Træerne vare plantede og podede 
omkring 1830 af din Fader og min Faders Fætter Wilhelm 
Huitfeldt (fra Eskevigen), men de vare endnu i min Barndom 
for unge til at bære noget synderligt. Forøvrigt fandtes i Haven 
kun et stort Moreltræ samt nogle gamle Kirsebær- og Æble- 
træer. Nedenfor Kjøkkenhaven udvidede den store Havegang 
sig til en Runddel, omplantet med Balsampopler, hvorunder 
stode Bænke til alle fire Sider. Langs Havens Sydside laa 
Gaaseløkken med sin Dam; for dennes og de befjedrede Be- 
boeres Skyld vilde vi Brødre gjeme opholde os der, men dette 
tillodes ikke uden Opsyn, da Dammen var dyb. En Grind af- 
lukkede Gaaseløkken fra Gaardspladsen og forbandt de to yderste 
Hjørner af den store Have og en mindre, der laa i Syd (^ for 
Halvdelen dannede Gaardspladsens Indhegning paa denne Kant; 
nedenfor denne Have laa Stolpeboden og derimellem en Grind, 
der lukkede for Veien til Nabogaarden Kaxmd. Denne lille Have 
blev siden Bedstemoders eneste, da hun boede tilleie paa Gaarden 



125 

hos den nye Eier. Rundt Gjærdet løb en Række Fru^- og 
Blomsterbuske; Midten var delt i Kjøkkenhave, Jordbærbed og 
Blomsterhave, hvor , Bustenellikeme" især dominerede. I denne 
Have dyrkedes Spanske Jordbær, i den store Have indplantede 
Markjordbær, som her naaede en forbausende Størrelse. Gaards- 
pladsens vestre Side indtoges helt af Udhusbygningerne med 
Laave og Lade i Midten, Fjas og Vedskur tilhøire samt Stald 
og Vognskur tilvenstre; blandt Gaardens Kjøretøier fandt min 
Broder og jeg især Fomøielse i den gamle „PhaSton", der nok 
omtrent aldrig blev brugt i vor Tid, men oftere af os benyttedes 
som Legestue. Saavidt jeg ved, vare samtlige Udhusbygninger 
opførte fra nyt af Bedstefader. Over Gaardspladsen gik, som 
nævnt. Veien til Nabogaarden og fortsattes til den anden Side 
gjennem en noget ur^ebnæssig Allée, afsluttet af en Grind, 
Gaardens Hovedindkjørsel fra den egentlige Bygdevei, der førte 
til Nesset i Bundefjordens søndre Ende og gik lidt nordenfor 
Gaarden, dog ikke længer derfra, end at man kunde se de forbi- 
kjørende og kjende Heste eller Vogne, om ikke just Personerne. Paa 
den anden Side af Bygdeveien saaes fra Gaardens Vinduer det ret 
store Kirkerudtjem som senere tildels er udtappet, men hvori den- 
gang fandtes Gjedder, der dog sjelden fiskedes. Dets Afløb, en 
liden Bæk, havde i Aarhundredets Begyndelse til sine Tider drevet 
en liden Mølle, beliggende lige ved Bygdeveien, hvor Bækken 
havde et lidet Fald. Paa den anden Side af Tjemet skimtedes 
Tagene af Husmandspladsen Loftsrud. Den eneste Gaard, som 
forøvrigt kunde sees fcA Kirkerud, var det søndenfor liggende 
Kaxrud. — Naar man gik ud fra Gaardspladsen gjennem den Grind, 
der førte til Kaxradveien, kunde man ved strax at forlade denne 
og slaa ind paa en Fodsti tilhøire bag Stolpeboden paa et Par 
Minuter naa .Lunden", en Klynge Træer, mest Linde, paa et 
Sted, hvor Fjeldgrunden stak frem af de omliggende Enge, og 
hvor der paa et Svaberg laa en stor Rullesten, under hvilken 
j^ engang ved at rode med en Kjæp fandt en gammel S^, 
som j^ satte stor Pris paa og nok egentlig ansaa for en mær- 
kelig Oldtidslevning, indtil den gjenkjendtes som et tidligere paa 
Gaarden benyttet Redskab, der formentes engang under Ski^ø5)o[t> 



126 

at være henlagt der af en af Arbeideme og senere glemt. Under 
Lundens Trær var der opslaaet Bænke i en langagtig Firkant, 
der var aaben for den øvre Ende, og tilvenstre for Indgangen 
førte nogle Trappetrin op til en lidt høiere liggende, meget 
mindre Plads, ligeledes paa de tre Sider omgiven af Bænke. 
Denne Lund var en for os Børn saare tiltrækkende Legeplads, 
thi her var svalt og skyggefuldt selv paa de varmeste Sommer- 
dage; ofte fulgte Bedstemoder og Barnepigen os derhen, og vi 
kunde da tilbringe flere Timer der ad Gangen om Formiddagen 
eller eftermiddagen og spiste da vor Mellemmad der. Medens 
Bedstemoder og Barnepigen sade ved sit Haandarbeide, l^ede 
vi, saa godt vi kunde; vi havde udenfor Lunden anlagt en 
Landgaard, det vil sige, antydet med Stene dens Grundplan, 
hvor dog især Udhusene interesserede os; Gran- og Furukongler 
m. m. vare IDyrene paa Gaarden, Græs og Kom indhøstedes i 
Nærheden med den omtalte Sigd og bragtes i Laden, Greaturerne 
førtes paa Havn, Faarene i en sæi'skilt Indhegning o, s, v, 
Naar vore Forældre eller andre Gjæster vare tilstede, blev der 
undertiden paa smukke Sommerdage drukket Kaffe eller The i 
Lunden til vor store Glæde. Senere, da jeg var bleven noget 
større, sad jeg undertiden alene derhenne og læste Eventyr og 
kunde da i Ensomheden og Stilheden under den søde Duft af 
Lindeblomsterne og Biernes Summen oppe i Trækronerne, eller 
naar Gjøgen af og til oplod sin Røst paa nærmere eller fjernere 
Hold, ret nyde de fantastiske Fortællinger og drømme mig fuld- 
stændig md i Eventyrverdenen, Alerede Veien til Lunden var 
det en Fomøielse at passere ved St. Hansdags Tider, før Græsset 
endnu var slaaet, naar den prægtige Blomsterbund stod i fuldt 
Flor; kunstige Enge kjendte man kun h'det til — det høieste 
kunde være et Stykke med Thimothei og Kløver. Saasnart vi 
havde spist vor Frokost, begave vi os paa klare Sommerdage 
gjeme hen i Lunden gjennem det, som det da forekom os, høie 
Græs, hvor rød og hvid Kløver, Pengegræs, den violette Scabiosa, 
Stokblomst, Jomfru Marias Guldsko, St. Hans Blomst, Karve o. ra. a. 
stode lige saa tæt som Græsset og udsendte sin liflige, krydrede 
Duft; nærmere Lunden, hvor Jorden var mindre dyb, florerede 



127 

mest Tjæreblomst, Storkenæb, Fugleærter, Nyperoser og især 
den prægtige, mørkbiaa Veronica i største Frodighed, hvilken vi 
stadig forsøgle at plukke med den mindst mulige Rystelse af 
Planten, men hvor forsigtigt vi end bragte den hjem, vare i Al- 
mindelighed næsten alle Blomster a£Faldne, inden vi naaede 
Gaarden. Paa vort Spørgsmaal om dens Navn fortalte Moder 
engang, at hendes Cousine Barbara Brochmann {Fru Schnitler) 
havde kaldt Planten Ruhrmichnicht (i Lighed med Vergeissmein- 
nicht), og dette Navn attraperede vi, da vi intet andet kjendte. 
Vi Brødre havde arvet vor Moders og Bedstemoders Kjærlighed 
til Blomster, og deres forskjellige Voxesteder paa Eiendommen 
vare os meget vel bekjendte; vi vidste derfor godt, hvor vi 
skulde henvende os, naar det gjaldt at finde de største Lilie- 
convaller, de smukkeste vilde Pelargonier (Storkenæb) elier den 
ikke hyppige „Jomfru Marias Haand' og Benved (enkelt Snebold). 
Det siger sig selv, at heller ikke de bedste Findesteder for Bær- 
arterne vare os ubekjendte; disse var Jordbær, Bringebær, Blaa- 
bær og Skindtryter (Michelsbær), de sidste fornemmelig paa 
Tuerne i den sumpige Strækning ved Tjemets søndre Ende. 
Selv Multer vare ikke ganske ukjendte nærmest ved Tjemets 
Bredder, men der fik vi Børn ikke Lov at færdes, da del havde 
hændt, at Dyr vare faldne dybt ned i Sumpen og kun med 
Vanskelighed igjen vare trukne op. Husmændene eller Skatte- 
folkene bragte undertiden disse Bær til Gaarden til vor For- 
nøielse, men som oftest i sin umodne røde Skikkelse. Skjønt 
der nu snart er hengaaet femti Aar, siden jeg tilbr^te en 
Sommer paa Kirkerud, staa alle disse Localiteter aldeles tyde- 
ligt for mine Øine, og jeg skulde endnu kunne paavise dem, 
hvis de forøvrigt ikke ere helt forandrede. Den gamle Hoved- 
bygning er for en Del Aar siden nedrevet og en ny enetages 
er opført midt i Haven, medens Stolpeboden er flyttet over paa 
den gamle Bygnings Tomt, og formodentlig er selve Jordeien- 
dommen, der er tagen under en hel anden Dyrkning end før, 
ogsaa saa forandret, at de vilde Blomsters Voxesteder sagtens 
ere forsvunde som saadanne. Vel var jeg om Sommeren 1851 
et Par Dage paa Gaarden i Besøg hos Jomfru C. Bie 



128 

som da boede der, men har ingen synderlig levende Erindring 
fra den Tid, da dog endnu det meste i det ydre var uforandret ; 
naar vi senere besøgte hende paa Kirkeruds Nabogaard Nordby, 
hvor hun boede i de sidste Aar før sin Død (1S69), lode vi os 
nøie med at gaa hen paa Engen og fra en liden Høide (uden 
Tvivl en Gravhaug) betragte det lavere liggende Kirkeruds Byg- 
ninger. Min Moder vilde aldng mere betræde Gaarden fra den 
Dag, hun efter Bedstemoders Begravelse drog hjem til Gtiristiania. 

Ikke langt fra Lunden laa Poteteskjælderen, gravet og muret 
ind i en Bakke og forsynet med en liden Overbygning eller et 
Slags triangulairt Loft, der var stort nok, til at Linet der kunde 
underkastes den nødvendige Brydning, Skagning og Hegling. 
Mellem denne Bygning og Lunden laa det saakaldte Svinetred, 
der egentlig var et smukt, couperet Terrain med store Egetræer 
og en frodig Bregnevegetation, men som det paa Grund af dets 
lidet tiltalende Beboere ikke ansaaes ganske ufarligt at besøge. 
Lige overfor Lunden paa den anden Side af Kaxrudveien laa 
Badstuen eller .Kjonen", hvor Lin og Kom tørredes, naar det 
var nødvendigt, og Matt tilberedtes, thi Ølbrygning foregik, saavel 
som Bagning, Lysestøbning etc. paa Gaarden selv. Denne Byg- 
ning afbrændte, saavidt jeg mindes, i den sidste Tid, Bedste- 
moder eiede Gaarden, og blev ikke siden gjenopbygget, Paa en 
hel anden Kant af Gaarden, ved Bygdeveien, laa paa en Høide 
.Kalvetredet', ogsaa med en Del store Egetræer men mindre 
bevoxet end Svinetredet og skyet paa Grund af sine mange 
store Myretuer. Endnu længere borte, paa den anden Side af 
en stor Eng og den fra Tjemet løbende Bæk, laa Hestehagen, 
der tildels var bevoxet med Orekrat, men hvor vi ogsaa kun 
lidet færdedes, skjønt der voxede adskillige Bær, især Jordbær; 
man frygtede nemlig for, at Hestene kunde gjøre os Skade. 

Da Bedstefader var død i Novbr. 1841, ønskede Bestemoder 
ikke at blive siddende som Eier af Gaarden med alt deraf føl- 
gende Besvær, da baade hun og Cathrine Bierregaard nu vare 
temmelig tilaars. Kirkerud, som dengang kun fødte 15 å 16 
voxne Fækreaturer, 3 Heste og 20 å 30 Faar samt nogle Svin og 
en Del Fjærkræ, blev derfor i 1842 eller 43 solgt til Anton Andresen 



129 

fra Dingstad i Aas, der en Tidlan^ havde lært Landbrug hos Stor- 
thingsmanden Jacob Roll paa Hangen i Spydeberg, en gammel 
Bekjendt af min Fader. A. blev gift med Husbestyrerinden paa 
Haugen, Jomfru Engel Hansen fra Christiania, en Broderdatter af 
den gamle Jomfru Hansen, hos hvem mine'Forældre (og din Fader) 
boede i den første Tid, efter at de vare blevne gifte {Toldbod- 
gaden 33). Salgsprisen var c. 4000 Spd,, hvoraf Halvparten 
var Pantelaan i Gaarden. Faa Aar senere vilde Åndresen ikke 
sælge den for 7000 Spd., efter at han rigtignok havde gjort en 
Del Forbedringer paa samme. Af den nye Eier leiede da Bedste- 
moder, som nævnt, Gaardens øverste Etage, og her boede hun 
nu med Cathrine Bierregaard til sin Død i Januar 1846 i en 
sorgløs Stilling, idet hendes Enkepension og Rentepenge, i For- 
ening med lidt Støtte fra mine Forældres Side, vare fuldkommen 
tilstrækkelige for hendes faa Fornødenheder. Hendes Stilling 
blev ofte og med Rette sammenlignet med en afholdt Preste- 
enkes i sin Bygd, idet alle kappedes om at vise hende Opmærk- 
somhed ved smaa Sendelser^) eller paa anden Maade forsøgte 
at gj'øre hendes sidste Dage behagelige. Ved Bedstemoders Be- 
gravelse vare ogsaa vi Brødre tilstede; Ligtalen holdtes tf i (J^f- 
Nordby Kirke af Capellanen til Aas Christopher Heibei^, da den 
gamle Sogneprest J, F. Kjelstrup ikke længer prædikede. 

{Fortsættes). 

') Paa denne Tid var det eodnu Brug der i B^en, at Naboerne til Bryl- 
lupper c^ Begravelser eller ti) Barselkoner sendte Foræringer af Spisevarer, 
narnlig Kage eller andre gode Sager. Det derpaa anvendte Navn var 
.Fenn" (af oldnorsk £éra å. e. Gave, Offer). Ogsaa enkelte andre gamle 
Ord bn^tes endnu i Bygdens Dialekt. Jeg erindrer saaledes at liave hørt 
Beilstemoder sige om en letsindig Pige, at hun rigtig var en „Flanflue", 
et Udtryk, som faldt mig besynderligt, og hvorover jeg derfor udbad Eoig 
Forklaring. Siden har jeg til min Forundrii^ fundet Ordet igjen i det 
oldnorske Lovsprog som „tlannfluga" (den trolovede P^e, der ikke vil 
fuldbyrde Ægteskabet). 



DjfitizecbvGoOglC 



130 

Etatsraad og Landsdommer Mathias Poulsons 
Levnetebeskrivelse, 

forfattet af Broderen Mag. Poul Poulssn, 
meddelt ved O. E. A. Sdbøller. 

Efterfelgende LenieUbeskrivelse af den Aar 1718 adlede Landsdommer 
Mathias Poulson, som lindes i Genealogisk Heraldisk Selskabs Generalia, Fol. 
33 A, e i Rigsarkivet og er dateret 10. April 173i, er nedskreTen 5 Aar efter 
hans Død af hans Broder Mag. Ponl Poulson, Prcest til Saxild og Noler; den 
er 1786 indsendt til Selskabet af den davterende Eier Capitain Klein. 



Den er lychelig, som lefuer cristel. i Verden, døer salig af 
Verden og, naar han ved Døden borttages, hans goede Na&i og 
Rygte kand være som de modne Mandler, Arons visne Kiep 
bar, Num. 5; det er en stor Ære for de efterlevende, at han 
med Billighed kand sige, See, ieg døer, men lefuer dog, 2 Cor. 6, 
da vi viide, at den gudfrygtiges Ihukommelse skal være til Vel- 
signelse, mens de ugudeliges Nafn stal raadne efter Salomons 
Ord. Prov. 10,7. Den Lyche havde den Høyædle og Velbaame 
Herre sal. Mathias Pouison til Bidstrup, fordum H. K. M, Etaz 
og Justizraad og Premier Lands Dommer udj Nørre Jylland. 
Han lefuede cristel., han døde salig og hans Ære Minde er hos 
os priselig, som af hans Liv og Leftiet herefter videre skal for- 
nemmes. 

Den sal. Mand er fød paa Wilhelmsborg, som tilforn, førend 
den blev til et Baroni af Høyædle og Velb. Hr. Baron Wilhelm 
Gyldenerone, kaldtes Schumstrup, udj Aarhuus udj Neng Herred 
Aar 1671 d. 19 April Kl. 2V2 om Natten. Hans Fader var 
Velædle og Velbyrdige Jens Poulson') til Søbygaard, fordum K. 
M. Assessor udj Comeree CoHegio og Land og Krigs Comis- 
sarius, som af H. K. M. høyloflig Jhukommelse Kong Christian 
den 5te blev brugt udj adskillige Commissioner. Hans Moder 
var Velædle Fru Maren Mads Daalter*) sal. Boi^ermester Mads 
Poulsons til Tuilurnb, efter hvilchen den sal. Mand var opkaldet, 
Daatter, da det behagede vor allemaadigste Konge at nobilitere 



') f. i Koldix« "/s 1635. 

') f. i Randers '/, 1(143, t s. St. »/, 1733, s. Hofmans Fund. U, SBS. 



131 

en stor Del af sal. Borgemester Mads Poulsons Familie, som de 
Benzoner, af huilche Niels Benzon til Aastrup udj Sjælland var 
Ridder, Geheimeraad e. t, c, Lasson, Rosenøm, Poulson. 

Disse hans Forældre havde Gud velsignet med 7 Bflrn for- 
uden een'), som døde strax efter Fødselen, nemlig 2 Døttre og 
5 Sønner: 

Anne Poulson, fød i St^e By paa Møen Aar 1688 d. 4 May 
<^ er nu død»), som først var gift i Aalborg med Velædle og 
Velb. Niels Jesperson, K. M. Cancellie Raad og Assessor udj Consi- 
storial GoUegio, siden med Velædle Thomas Fischer til Allit^;^a8^d. 

Johanne Marie Poulson ') , fød paa Constantinsboi^ eller 
som den da kaldtes Stadsgaard d. 4 Juli 1669, gift med Vel- 
ædle og Velb. Hans Dreier, K. M. Comerce Raad, Assessor udj 
Comerce Collegio. 

Mathias Poulson til Bidstrup, K. M. Etats og Justizraad. 

Mag. Poul Poulson*), fød paa Søbygaard d. 8 Juli 1674, 
Sognepræst til Saxild og Nolev Menigheder, Provst udj Hads 
Herred. 

Mag. Clement Poulson*), fød paa Søbygaard d. 19 Septbr. 
1675, Sognepræst til Linnaa og Dallerup Menigheder. 

Niels Poulson*) til Gunnerupgaard, fød paa Søbygaard d. 23. 
Juni 1677. 



') Peder Poulson f, og t 1679. 

■) t 1732, pft 1. Gang "/. 1691 med Niels Jespersen, t i Aalborg "/, 1696, 
jrf. A. H. Nielsea, Einbeds- og Bestillingsmænd i Aalborg, S. 974; gift 2. 
Gang '*/,> 1708 med Thomas Fischer. 

•) t 1747, gift "/, 1688 med Hans Dreier, t "/n 1711 (Benzon). 

*) t Vil 1736, s. Wibei^ Præateh. m, 16; hvortil kan feies, at han havde 
Bomene: Jens f. og t 170*, og Ide Marie, dbt. "/, 1704, gift ■•/, 1796 
med Commerceruad Andreas Fog til Kragerup (3azild Kbg.). 

•) t "/. 1768, B. Wiberg II, 311. 

*) begr. "/b 1745 i Straodbr K., gift 17(M3 med Giertrud Hofman; han havde 
foruden Døttrene Harie Cathrine, f. 1705, gift 1798 med Johannes Juulson 
til Lynderupgaard, og Karen f. "/, 1715, t Vt 1775, gift 'Vs 1746 med 
Consistorialraad Thomas Just Jermiin, samt Sønnerne Jens, dbt. '% 1707, 
begr. i Strandby '*/. 1708 og Thøger, dbt. "/^ 1709, t 1718, Sønnen Jena, 
dbt. */, 1713, t i Aalborg "/„ 1784 sora Generalmajor. Denne, der 
1739 blev gift med Charlotte Amalie Wulfi, t i Viborg '/« 1786, havde 
foruden to Børn, der døde smaa. Sønnerne: Niela, f. 1740, t **/; 1783 
|ltti Vennergaard som Capitain, der '% 1778 i Skive blev gift med Susanne , 

9*, ..CA>Oglc 



133 

Jochum Poulson^) til Waar, fød paa Søbygaard den 23. 
Juli 1681, huilche alle overlefuede deris Fader og Moder. 

Som han kom syndig til Verden, saa lod hans kiere For- 
ældre haraiem strax aftoe ved Vandbadet udj Ordet, at hånd 
derved kunde blifue et Lem udj den christelige Kirche og ind- 
podes i Vinstokken Christo Jesu. Siden saa snart han kom til 
de Aar, at hånd kunde opdrages i Gudsfirgt og Herrens For- 
manelse, blef hånd hiemme i Huset informeret af en Kari ved 
Nafn Niels Jensen, som lærte ham at læse og skrive. Udj hans 
Forældres Huus blef hånd informeret privatim udj boglige Konster 
tilligemed hans andre Søskende først af Hr. Christen Bruun, 
som blef der efter Hører i Viborg Skole og siden S<^epræst 
til Ørum og Veirum udj Synderlyng Herred. Derefter blef hånd 
mformeret af Hr. Claus Baojg, som siiden blef Collega 5tæ ciassis 
scholæ Aalburgensis og siden Sognepræst til Soderup og dens 
annecterede Menighed ved Aastrup i Siælland. Under den sidstes 
Information var han nogle Aar indtil hans sal. Forældre ud- 
skiehede hannem til Velærværdige og høylærde Mag. Hans 
Dynesen Mosin fordum Provst over Støfring Herret og Sogne- 
præst til St. Mortens Kirche udj Randers, at hånd med sin 
kiere Fætter og Morbroder Søn Høyædle og Velb. Poul de 
Rosenøm, Herre til Katholm og Meil^aard, H. K. M. General 
Major skulde logere udj ovenbemeldte Mag. Mossins Huus for 

Charlotte Schuhart, t '% 1780, men ei efterlod Barn; Jens f, 17*2, t " 
Juli 1809 i Viborg i^ift som Major og Generaladjutant som Slægtens 
sidste Mand; og Datteren Gertrud Hofman f.' 1740, t i Odense 7„ 1815, 
gift "/a 1773 med Grev Adam Frederik Tramp til lagismose. (Benzens 
Stamtavler samt Uddrag af Kirkebt^n for Strandby og af Kjbhvns. 
Adressecont, Efterr.), 
') Justilsraad '/s 1742, begravet '7,„ 1756, ^ft 1717 med Karen BenzoD, 
begr. 7,„ 1773; de havde ifølge Farstrup-Aistrup Kirkebog Børnene: 1) 
Marie Elisabeth, dbt. '/s 1719, gift '/,o 1750 med Ckinsistorialraad Christian 
Hansen Hielmcrone, Præst til Borbjerg; 21 Jens, begr. "/i, 1720, 6 Dage 
gi.; 3) Elisabeth Cathrine, dbt. "/, 1722, begr. '/, 1764, ugift; 4) Anne 
Marie, dbt. "/^ 1724, t "/i '777 i Kattrup, gift 1. Gang med G. S. E. 
Limmerich, 2. Gang med Major Fock; 5) Jobanne Marie, dbt. "/s 1725, 
t '/i, 1793, gifl "/s 1761 med Mag. Laurits Bentzen, Præst til Hvidbjei^- 
LyngB; 6) Jens, dbt. "/s 1729, begr. 7t s. Aar; 7) Mathias Clementin, 
dbt. V, 1733, tung; 8J Clementine Marie, dbt. "/e 1737, begr. •/„ 177*, 
gift "/s 17fi5 med Provst Peter Bering til Farstrup- Aistrup. 



der at informeres. Han forblef der iadtil hans goede sal. Fader 
fik i Tanche at bortskiche hannem til Aalborg Skole Rectore 
clarissimo et propter eruditionem et informandi methodum cele- 
berrimo Mag, Søren Waare, blef og strax admitteret udj Rectoris 
Lectie, da Gud imidlertid hiemsøgie dend sal. Mand med Kaarsit, 
at hånd miste Sin goede sal. Fader, som døde 7. May 1687. 

Aar 1688 blef dend sal. Mand med et priisværdigt testimonio 
af ovenbemeldte Mag. Søren Waare bortskicket til Eiøbenhafii 
Academie, huor hånd blef indskreven udj Studentemis tall Rectore 
Magnifico, Dr. Casparo Bartholino, siden K. M. Conferens Raad 
e. t. c, Decano Dr. Olao Borrichio. Aaret derefter sustinerede 
han sin Examen Philosophicum og blef af Dr. Borrichio creerit 
Philosophiæ Baccalaureus , siden sustinerede hånd sin Examen 
Theologicum 1690, giorde sig klar af Academiet og predichede 
for sin demiss, rejste saa hiemb till Jylland till sin goede Moder, 
og forblef nogen tiid hos hende paa Søbygaard for at betage 
hende en og anden møisommelighed med Gaardens Sager. 

Mens som dend sal. Mand inclinerede mere til dett Verdslige 
end dett Geistlige og Hans Kongl, Mayst høyloftig Ihukommelse 
Kong Christian hafde oprettet et Ridderligt Academie udj Kiøben- 
hafo d. 15 April 1692, fich dend sal. Mand Lyst med sin goede 
Frue Moders Samtyche till at h^ifue sig dermd og var iblandt 
de første, som frequenterede samme Ridderlige Academi ^), Præ- 
fecto et Ephoro Wiglando von Schindel. Paa dette Ridderlige 
Academie holdt dend sal. Mand sig op halfanden Aars tiid, 
indtil! hånd fich i Sinde at besee fremmede Steder, at hånd 
videre kunde lære Spraagene i dens perfection, betrachte Lan- 
denis skicher og Sæder, deris politie og anseete curieuse Sager, 
huorved hånd haabede i Fremtiden at tiene sitt Fædreneland. 

Forloed saa Academiet og droeg hiemb till Jjlland till sin kiære Frue 
Moder, som gaf sin samtyche till hans udenrefse, da hånd i Guds natta ved 
Hicliels daga tilder Anno 1693 efter at band hafde taget afskeed med sin 
goede Frue Hoder og sampUige sine Venner begyndte sin reyse, toeg totiren 
igieimem Holstein till Hamburg, besaae Byens præchtige Bygninger, iblandt 
huilche excellerede Børsen, Raadhuset og Operahuuset. Reyste derfra till 
Tyskland, besaae deta fornemmeste stteder og Hoffer, besøgte Academieme till 



') jvf. Personalh. Tidsskr. 2. R. I. 58. 

DigmzedbyGoOglC 



134 

Halle <^ Wittembeif og Jena og udralte Leipzig at opholde sig ndj (ormedeist 
del Tfske Sprogs netthed og folchenis skichelighed og artighed. 

Fra. Tyskland gich dend sal. Hånd till Holland og kom Ul Utrecht udj 
Octbr. Maaned, buor hånd mødte Deres Excellenee dend hejtedle og Velb. 
Herre Baron Christian Gyldencrone Friherre til Wilhelmsborg, da band tilforn 
med hannem hafde frequenterit dett Kongl, Ridderlige Academie, deone da 
bafde omgiengelse og dend fortroeiighed, som Deres Exsellence bar till dend 
goede Hånd, bragte dend sal. Herre till at, de band kom till batmem i Hol- 
land, begiære, at band som en Ven og Corapagnon vilde følge med bannem 
paa hans Bekostning ofiier alt, huor hånd vilde fortsælte sin udenlands Rej'se, 
htiilchet gimstige Tilbud band med største TachDemmelighed imoedtog og 
forblef stedse hos formelte Hr. Baronen, indtil de begge kom tilbage til deris 
Fædreneland. 

Udj Holland opholdt dend sal. Mand sig paa nogea tiid i Utrecht baade 
for Byens sunde Luft saa og dend omgiengelse, hånd der kunde hafne med 
adskilhge bøye Herrer, som for dend lærde Professoris Job. Georgii Gravii 
akjld, som da lefuede, frequeaterede Academiet till Utrecht. Imidlertid dend 
sal. Hånd opholdt sig i Utrecht og logerede hos en Prantsos ved nafn Mons. 
Fleury, huor jeg siden efler logerede neslen et Aars tiid, besaae hånd om- 
liggende Steder udj Hollaud, toeg reysea ofuer Bodegraf og Tei^n til 
Botterdam, huor band især toeg udj i øiesyn Erasmi Rotterdami Statue af 
steen og andre Cnriositeter, som hans Reyse Bog udviste, begaf sig derefter 
till Haag, som er en lystig og deilig Stad, og fordi dend bafuer ingen mwe 
om sig, kaldes den for den fomeraniegte Landsbye, som er i dend gandske 
Verden, huor General Staterne hafue deris forsambling og en stor Deel af 
dennem boer der, der opholder sig ogaaa fremmede Ambassadeurer, Siden 
besaae hånd dett precbtige Slott Hunderteicb kaldet, siden Losdoine Kirche, 
huor sees en Taile ved 'den høire Silde af Alteret, paa huilchen staar skrefuet 
dend Historie om de 365 Barn, som Grefuinden af Henneberg paa en gang 
skal hafue faaet, derefter Scbevelin, Serflit, Delpht, huor iche alleneste Sang 
Verchet er værd at børe, men endog mange berømmelige Mænds begrafnelse, 
især Prinz Uouridsis. Hånd bes^^te disforuden Leyden, berømmelig af sit 
Academie, Harlem af sit bogtrycberie og Amsterdam af sit poUtie og negotie; 
Efterat band videre hafude taget i øiesyn Sardam, huor Skil>ene bygges og 
dett precbtige Slott Loo, som hørte Prinzen af Oranien (ill, flcb band i tancbe 
at besee Francherig. 

Dend sal. Uand forloed da Utrecht d. S Junii 1695 og b^af sig paa 
reyse til Francherige, passerede Rotterdam, buorfra band gich till Vands till 
Antwerpen og beskuede der Børsen, Kircheme og Raadstuen og andet merch- 
verd^, komb derfra till Gent. Hovetetaden i Flandern, Brygge, Hekelen, 
Lewen, Bryssel. Vaienciennes, Cambray, Peronne, derfra band toeg Post Heste 
till Paris og komb der dend 10 Julii, buor faand blef iche lenger end 5 Dage, 
men begaf sig paa reysen till Hontpellier, besaae paa Veyen Lyon, Hovit- 
staden i Lionnais, Av^ou og komb till HontpeUier d. 6 Augusti, huor dend 
gunstige Hr, Baron resolverede at forblifue m.ed bansem paa nogen tiid, for 
der var gaatt at lefue, megen triehed og all optenchelig fomøielse. Uens 
saa snart de vare der andkomne, faldt dend goede Hr. Baron i eu heftig og 
rasende sii^om, at der fast ei var haab till lifuet, da fornam dend Høiædle 
Hr. Baronen dend sal. Hånds fliid og omhyggelighed, at band snart aldr^ 
viigede fra hatmem, mens opsøgte til hannem de beste medicinæ doctores, der 



;ti by Google 



135 

Tar at flnde i Byen, huor udofuer Hr. Baronen elskede hannem till hånds 
Dødsdag. Mens hånd opholdt sig lill Montpellier besaa hånd, huad curiens og 
rart der var udj Byen. 

D, S6 October fortoed hånd Montpellier for at beaee Provence og dends 
stiønne Byer Aries, Aii, la Sainte Beaume, Toulon, Marseille, hvor hånd 
besaae Galeeme og komb saa d. 19 November till Montpellier, huor han igien 
forblef till d. 25 November, da hånd med alt quitterede Byen for at gifoe 
sig paa paa reysen til Paris, og toeg saaledes touren paa dend anden slide i 
Francherig, arriverede først til Berien, siden till Thoulouae, Hovitstaden u^j 
Lanquedoc. Derfra gich hånd med iloeden Garonne till Cadillac <^ Bourdeaus, 
som er Hovedstaden i dend province Guyenne, huor hånd besaae Byen, 
Universitetet, Raadhuset, Arsenal, Bers, komb dden till Royan, TrembJade, 
Rochefort, Rochelle, Angers, Hovitstaden i Touraine, Amhoise, Slois, Orleans, 
huorfra hånd reyste till Paris, Og komb der d 28 Decemb. 1695. 

Udj denne ofuer all Verden berømble Bye tog dend sal. Mand udj eiesyn 
alt huis remaiquable var, Kongens BibUoteque, som kaldes Cahinet du Roy, 
bestaaendis af 22 Kamre, som indeholde 80000 Volumma, hvoraf de 2000 
var rare manuskripter, de 4 fornemmeste pladse, Place Royale, des Vicloirea, 
des Conquetea et l'arc de triomphe. de 6 adehge Academier, som alle ere i 
Fauxhourg St. Germain, Collegia og andre store Bibliotequer, de fornemmeste 
Palay, Kircber, Broer og Fontainer og Forstæder. D. 28 Febr. 1696 saae 
bund Versailles første gang , et Slott opbygt af Kong Ludwig dend XIV anno 
16GI med saa sior pracht, at dends liige ikke findes udj Europa formedelst 
dends ofuermaade skiønne Bygning og andre >itoer rariteter, hesaae disforuden 
andre prechtige Slotte, som Marty, huor ugentlig holdes Geheime Conseil, St. 
Germain, SL Clous, St. Denis, Vincennes, Chateau de Hadrit, Foniaineblean 
<^ Chantilly. 

Anno 1696 d. IT Septembr. reyste ban fra Paris i tiinche at vilde reyse 
fra. Francherig till Italien og tog routen till Strasburg, passerede Champagne 
og Lottringen, komb forst tUI Kancy, Hovitstaden I Lottringen, derfra till 
Strasburg, en sterch Forteresse udj Elsas, siden till Basel udj Sweitserland, 
som er en mechtig stor og velbygt Bye, beremmeUg af Consilio Basiliensi, 
Academiet og de lærde Btend, som hafue giordt Academiet naf^undig, derfra 
til Bern, Lausanne c« endelig d. i Octobr. 1696 til Geneve, huor band 
observerede Byens Academie, Arsenal og Raadhnus, komb siiden till AJx, 
JUontmelian, Chambery. Hovitstaden i Savoyen, passerede Alpes, da han vilde 
gaae ind i Piemont, og komb till Turin, Hovitstaden i Piemont, huor Førsten 
residerer, komb siden till Milan udj Italien, buor hånd forefandt adskiUige 
curiositeter og besaae Bihliothecam Ambrosianam, reyste saa till Parma, huor 
Førsten residerer og foruden det pi'echtige Slott, som der flndis, besaae hånd 
dett store Theatrum, huis liige iche skall findis i Europa, derfra till Boulogne, 
en af de største, riigeste og best hebygte Stæder i ItaUen. Herfra komb 
hånd ofuer de smaa Alpes for at komme till Florenz, huor dend sal. Mand 
maatte fonmdre sig ofuer de mangfoldige Sager af Edelslene, Guld, Sølf og 
deslige , som fandlis udj Gros^rstens Gemacher , foruden hana prechtige 
Biblioteque, huor dend tiid var Bibllothecariua dend viitberømte og udj dend 
lærde Verden vildt bekiendte Antonius Magliabenhius, besaae disforuden mange 
andre og store curiositeter i Byen; derfra begaf band sig paa reysen till Rom 
og andkomb till Sienne. 

D. 10 November 1696 andkomb hånd till dend viidt berømbte Rom, der , 

.ooglc 



136 

hafuer ^net saa mang« Leilighed tiU at skrifue om sig. Dend sal. Mand 
besaae ber St. Peders Kirche, huis ma^ificence alle maae forundre sig ofner, 
Vaticanen, som er Pavens Reaidtnce, dets Arsenal, Bibliotbeque, som af 
Sixto V blef oprettet. Dead sal. Hånd begierede tillige med høiedle Hr. 
Baronen Audienz boes Paven Inocentium XII. som paa dend tiid rar 83 Aar, 
dett band og obtinerede, da band gaf ham sin benediction ved hana ndgang 
af Pavens cabinet Hånd saae disfomdcn Capjtoliiun, St. Angelo. Pasqaino 
og Harforio, tuende gamle Statuei', adskillige andre Statuer som Trsyaui og 
Antonini, saa og adskillige andre curiositeter. 

huens band laae till Rom, giorde hånd en tour til Naples, den yndige, 
passerede Fundi, huor Cicero mest hafde boet, og hafde sin Have, Gajette, 
Capua og komb till dend prechtige Stad NeapoUs, besaae dends prechtige 
£lostere og Kircher, Slottet, huor Vice-Roy residerede, Alphonsi II Triumph- 
port. Dertra reyste hånd 8 Mile Veys for at besee dett Bierrig, som udkaster 
Ud fra sig, Monte Vesuvio, huis græsseligbed icbe kand besktifaes formedelst 
dend ofuerflødig ild, som dend kaster tta sig. Siden komb han till Porzuolo 
Baya og retoumerede till Rom, huor band komb d. 16 November. 

D. 16 Januar 1697 reyste band fra Rom at bivaane Cameval till Venedien, 
passerede paa Veyen de prechtige Kiøbateder Gastellani, Temi, Spoletto, Tolen- 
tino, Hacerata, Recanati og Loretto, huor band saae la santa Casn, i buDchet 
St. Marie Billede flndis, prydet en guld Krone, kostbare Klædder, ofiierbesatt 
med ypperlige Diamanter og en stor mengde af Guld og Sølf. Derfra komb 
band till Ancona, Sinigaolia, Fano, Pisano, Rimini, Ravenna. Ferrara og vilde 
bafue vierit i Padua, mens for siugdombs skyld, som da grasserede maatte 
forandre sitt sind og kom till Venedien, førend Cameval angich, builchen 
Byes prechtighed fasl er ubeskrifuelig, band toeg i øiesyn dend berømmelig 
St. Mariæ plads, Dogens Palais, St. Marie Eirche og Bibliotheque, mangfoldige 
rare Statuer, Operahuusene, Arsenalet. Da band nu hafde beseet alie Ting, 
som var værd at hesee, reyste band fra Venedien d. 21 Martii 1697 igiennem 
Tyrol, komb ttU Inspruch og andkom d. 6 April till den keyserlige Residence 
Stad Wien, huor band besaae iche alleniste dett KeyserUge Hoff, mens endog 
dett skiønne Arsenal og BibUotheque, som bestoed af 8 Kamre fulde af tyske 
Beger og rare Hanuscripter foruden meget andet curieux, som blef for vidt- 
løftigt at opregne. 

Dend sal. Mand tænchte da efter lange ofuerstandne reyser og fatiguer 
engang igien at see sitt kiære Fædreneland, sin goede Frue Moder, Søskende 
og Venner, der hiertel. længtes etter ham, mens ufonnoedentlig ficb dend 
goede Hr. Baron bref fra sin Hr. Fader Hs.' Excellence Gelieime Raad Jens 
Juel, at band fandt det tienlig, at band skulde gaa ind i Polen for at see 
dette nye forestaaende Konge Vahl, særdelis der gifues saa goed leilighed med 
Grefl^mbei^ eller Biscopen af Passau, som fra dette Kejserlige Hoff skulde 
gaae derind som Ambassadeur Extraordinaire, til builcten ende Hr. Geheime 
Raad Juul gaf Hr. Baronen recommendations bref til Biscopen, og dend sal. 
Mand fiildtes med baonem udj Ambassadeurens suite. 

Fra Wien reyste han da d. 26 April 1697 og komb till OhnQtz, Hovit- 
staden i dett March Greveskab Mahren og efter nofjie Dage reyste siden till 
Warscltau, huor band andkomb d. 18 May og ved megen Bøn ficb logemente 
hos en Fransk Mand, som heede Sardin, da alle logementeme vare belagne 
ved dend store mengde af Folk, som vare komne till Kongevallet Compe' 
titores till dett Polche Krone var Prinz Jacob af Fobien, Prinz Conty af 



137 

Francb«riK, Prinz Carl af Neubui^, Prinz Livio Odeschalchi, Pave Jnnocentii 
XI Fætter, og Augustus Churførsten af Saxen, da dend sidste d. 27 Junii blef 
udTaldt till Konge og efter at dette Vabl var ofnerstaaet, forioed hånd PoUen 
Dg reyste til Dandg, huor ban andkomb. d. 15 Julii og besaae der bnad 
remajquable forefandtis. 

D. SI Julii komb hånd tro. Danzig til Berlin, Hovitstaden i Preusen og 
Kongens Residence, buor dend sal. Mand besaae icbe alleniste Slottet, dett 
koBtbahre Kongens Bibliotbeque, Stald, Ridehuus, Konitt Kamret, Rustkammeret 
og dislige, mens endog dett adelige Academie, Gpiinasia og asdett, som var 
værd at tage udj aiesjn. Her ficb den goede Hr. Baron Gyldencrone igien 
bref fra hans Fader Deris Excellence Hr. Geheime Raad Juul, at band skulde 
forføie sig til) Holland for at see, huad ved den Ryswiscbe Fred passerede, 
derfoare band i en Fart quiterede Berlin, da dend sal. Mand fuidte stedse med 
bannem, laae i Hamborrig d. 39 Julii og d, 4. Aug. var i Gravenb^en, buor 
deud sal. Mand naie observerede alt, huad der ved den Ryswiscbe Fred 
passerede, som blef altfor vidtløftigt at indføre, tbrblef i Haag till den £7 
Octbr., da band andkomb med Høiædle Hr. Baronen till Hamborg d. 9 Novemb. 
i Følge af Ueris Excellence Hr. Christian von Plessen, nu Ridder af Elepbanten, 
Hs. Kongl. Hayst. Geheime Raad e, t. c, og andkomb med sin goede Hr 
Baron till Wilhelmsborrig d. 17 Novembr., bes^^ imidlertid sin Frue Hoder 
pra Søbygaard, som mderlig glædte sig, at hun efter 5 Aars Forløb kunde 
see bendis kiære Søn igien. 

Han forbief iche lenger i Jylland indtill d. 25 Novembr., 
da hånd med Baronen efter ordre reyste strax till Kiøbenhafn, 
huor band andkomb d. 1 Decembr,, og da Deris Excellence 
Geheime Raad Juul skulde gaa som Ambassadeur Extraordinaire 
til Suerrig, blef dend sal. Mand ved Ambassadeurens recomraen- 
dation udvaldt till at være Legations Secretairer, huorpaa hånd 
d. 7 dito reyste till Helsingborig, blef sendt for i Veyen af 
Ambassadeuren og ilede Natt og dag at komme till Stokholm, 
huor hånd andkomb d. 14 Decembr., som var just Carls XII 
Kroningsdag, og besaae huad der passerede ved Kroningen. 

Siden efter, da hånds Excellence Ambassadeuren hafde 
Audience hos Hs. Mayst. Kongen af Suerrig d. 5 Januarii 1698, 
var dend sal. Mand i suiten med, gicb med Hr. Wilhelm Gylden- 
crone nest efter Ainbassadeuren og hafde dend lyche at giøre 
sin Reverence for Kongen og kysse hans haand. Imidlertid dend 
sal. Mand var i Suerrig besaae hånd Hertzog Friederichs indtog 
af Gottorp, som skeede d. 29. Aprilis 1698, da band blef for- 
lovet med Kongens Søster Princesse Hedevig Sophie, og holdtis 
deres Bilager d. 2 Junii; desforuden besaae band alt dett, som 
remarquable var baade inden og uden Stokholm. Som da ■ ^ 



Ambassadeuren fich ordre Ira siq AUemaadigste Konge Kong 
Friderich IV i) strax efter Nytt Aar at forføie sig till Danmark, 
begierede hånd sin afskeeds audience sidst in Januario, og hafde 
dend sal. Mand atter igien dend Naade at giøre sin Reverence 
for Kongen af Suerrig og kysse hans Haand, forloed saa Stok- 
holm d. 15 Febr. 1699, reyste igiennem Suerrig og komb till 
Kiøbenhafn d. 6 Martii, efter at hånd 67, Aars lid hafde levet 
udj fremmede Lande og udstaaet store fatiguer og vanskelige 
reyser. 

Da dend sal. Mand nu hiemkomb , ønskede band intet 
heller end hånd kunde tiene sitt Fædreneland, huortil band ved 
Guds Naade paa sin Reyse havde giort sig capable, huiichet 
og lykedes for ham, thi hånd fandt for sig strax heie og gunstige 
Patroner iche alleniste Deris Excellence Geheirae Raad Juul, 
som hafde særdelis goedhed for hannem, mens endog Deris 
Exellence Mathias Moth, Ridder, Hs. Kongl. Mayst. Geheime 
Raad e. t. c. , ved huilchen recommendation Kong Christian V, 
høiloflig Ihukommelse beviiste dend sal. Mand dend Naade, at 
hånd blef 1699 d. 9. May besklchet till at være Vice Lands- 
dommer, og naar Hr. Justitz Landsdommer Christian Cassius 
till Tanderup ved Døden afgich, da at være virchel. Lands- 
dommer udj Nørre Jylland, fra dend tiid hånd ogsaa betiente 
Landsdommer Embede indtill hans Dødsdag udj 30 Aar. Vidre 
behagede dett Hs. Mayst. Voris allemaadigste Konge, Kong 
Friderich IV. Anno 1709 d. 23 Aug. at giøre hannem till 
VircheUg Justiz Raad. 

Aar 1718 behagede dett Hs. Mayst, at ophaie ham med 
hans tuende Brødre Niels Poulson till Gunderupgaard og Jochum 
Poulson till Waar udj Adelstanden, huorom hannem tillige med 
hans ovenbemeldte Brødre blef gifuen efterfølgende Patent, dat. 
11. Febr. 1718. Endnu hafde Hs. Kongl. Mayst, en nye Naade 
for ham, idet hånd Aar 1720 udj Octbr. Maaned tillige med 
Høiædle og Velbaame Jochum Gerstorp till Jisgaard og Wosnes- 
gaard. Kgl. Mayst. Etatsraad etc. blef giort till Etaz Kaad. Da 

') skal være Chr. V. ,-- , 

Digmzed by Google 



Hr. Etaz og Justiz Raad Landsdommer Christoffer Bartholin tfll 
Kaas ved Døden afgich, bief dend sal. Mand af Voris aller- 
Daadigste Konge beskichet till at rære Øverste Landsdommer, 
da hånd disforuden udj mat^e Kot^el^e affaires og mai^foldige 
Commissioner stedse blef brugt. 

Da dend sal. Mand var nu blefuen Landsdommer, skulde 
hånd hafue et Sted at boe paa, huorudofuer hånd Anno 1700 
med sine Sødskendes Samtyche tilkiobte sig sin Fædren^aard 
Søbygaard af hans goede Moder, som havde resolveret sig 
at flytte till Banders, for der at lefue hindis tiid bort i 
stilhed og entholde sig frB Verdens møisommelighed og urolig- 
hed, som him viste, at Jordegods fører med sig. Her boede 
hånd en tiid lang med stor Fomøielse og forbedrede Gaarden 
Dg Godset, indtill dett behagede Voris aJlemaadigste Monarch at 
tilkiøbe sig Søbygaard med fleere Herr^aarde for at indrette 
paa dennem Rytterquarleringer. Hånd maatte da afstaae dend 
efter Hs. Kongl. Mayst. Befaling Aar 1719 og igien tllkiøbte sig 
Sieles-schoi^aard , huilchen hånd igien strax maatte ofuerlade 
till Kongen. Imidlertiid som band var huusvild, forpachtede 
hånd Anno 1719 Wilhelmsborg af Deris Excellence Hr. Geheime 
Raad Baron Gyldencrone, der da var i Rente Cammeret, paa 
3 Aars tiid, mens som hånd vUde gierne boe paa en Gaard, 
som kunde tilhøre hannem sielf, kiøbte band Bidstrup af Høi- 
ædle og Velb. Frue Christence Rantzou, dend Uid Hr. Oberste 
Parsbergs Encke Frue Aar 1720, huilchen band beholdt indtill 
hans Dødsdag, glædendis sig ved Gaardens yndige situatione og 
goedhed og at band engang igien knnde komme till Roelighed. 

Dend sal. Mands Æechteskab andgaaende da var hånd tuende 
gange gift, første gang med sal. Liecentiat Niels Hofmans 
Daatter til Kiersholm og Ørendrup, Velædle Jomfrue Gertrud 
Marie Hofman og stoed deris Brøllups Høitiid paa Kiersholm 
2. Junii 1700, med huilchen hånd lefuede nesten 13 Aar, da 
hun døde d. 20. Martii 1713, og aflede med hende 2 Sønner 
og 5 Døttre '), af huilche en Søn og 3 Døttre ofuerlevede Moderen. 

') Sennen, der døde før Faderen var Niels Hoftnån, t. "/. 1705 f 7, 1706, 
de lo Dottre: Karen f. "/.o 1702 t "/« 1711 og Johanne Cathrine f. »/, 

.oog Ic 



140 

Hans eniste San Niels Poulson, fød paa Søbygaard d. 22 Sept. 
1711, drog hånd faderlig omsorrig og foisorrig for, iche allenist 
i at holde privatos informatores till hannem hiemme paa Gaarden, 
mens endog logerede hannem hos Velædle og Høilærde Hr. 
Mag. Jens Mundelstrup, som var dend tiid Gon-Rector v^ilan- 
tissimus Scholæ Cathedralis Aarhusiensis, mens nu Sogne Præst 
till Vor Frue Kirche udj Aarhuus og E'roust ofuer Ning herrit, 
huor hånd forblef paa et Aars tiid iche uden Con-Rectoris store 
fomøielse. Siden tog hans Fader ham biemb i tanche at skicke 
ham till Berlin till Deris Excellence Hr. Poul von Løwenørn, 
Ridder, Hs. KongL Mayst. General Major og Envoye Extraordi- 
naire ved det Berlinske Hoff, at band tillige med dend unge 
Juncber Friderich von Løwenørn af Hof Mesteren Mons. Hammer, 
der siden blef Conrector i Aarhuus og Sognepræst til Aabye, 
kunde informeris. Mens da Deris Excellence bief beordret at 
være Stift Befalings Mand ofuer Aarhuus Stift, formaaede dend 
sal. Mand saa megit bos Deris Exellence, at band Anno 1727 
in Septbr. fich ham i hans Huus, huor band d. 25 May 1728 
iche uden Faderens største Hiertesorig, dend hånd aldrig for- 
vandt, hastig bortdøde udj sine unge Aar, da alle hafde goede 
forhaabning om ham for hans artigbed og schickeligbed og var 
inderlig elsket af Deris Excellence sal. Generalen. 

Mens som Gud saarer paa den eene maade, saa leger band 
igien paa en anden Maade, idett band saae sine 3 Døttre, som 
alle ofuerlevede ham, vell forsynet i æechtestand. Dend ældste 
Maren Kirstine Poulson, fød 19 April 1701, gift med Velædle 
og Velb. Christian Fischer*) till Ållin^aard og Winderslefgaard. 
Den anden Marie Poulson*), f. 21 May 1706, forlovet med Høi- 
ædle og Velbaame Andreas Vinding til Bidstrup, Hs. Kongl. 
Mayst. Velbestalter Oberste till Fods. Dend tredie Anne Marie 
Poulson, f. 1707 24 Septbr., gift med Velædle og Velb. Christian 



1710 t *V« s. A., hvilke Oala ere tilføiede i Marginen paa Hanuscriptet. 
T t "U f*. 85'/, Aar gi. (Svostrup Kbg.), gift 2. Gang med CharlotU 

Amalie Reenberg, t pa^ Allinggaard i Juni 1770. 
•) t "/b 1744; Manden Obei-at Andreas Vinding, f i Aarhus V, 1766 76 Aar 

gi.; deres eneste Søn, ftoQunker Rasmus V. f. "/^ 1742 t i Aarhus "/> 1766 

(3. EjbhTs. AdressecoDt. Efterr. f. 1766, Hr. 86, 127). 



D.g.tizecbvGoOglC 



141 

Linde till Beckmark eg Ulsøe, da hånd og fandt, at hans Børn 
omgiches hannem med aU respect, lydighed og ærbødighed. 

Som dend sal. Mands første Frue ved Døden afgich å. 20 
Martii 1713 og hånd fornam, at hånd iche kunde baade oppasse 
sin Bestilling og Forretninger og tillige med forestaae sitt Huus 
som nødvendig, da band var Encbe Mand, buorudofuer hånd 
maatte forandre sin Enchestand till nye ^testand, og begierede 
derfaare till æchte Velædle Frue Anne Aagaard sal. Hans Bødkers 
efterladte Enche udj Viborrig, som og blef hannem tilsagt, og 
stoed deris Brøllupshøitid udj Viborig d. 6 Martii Aar 1715, 
med huiicben dend sal. Mand kierligen levede udj 11 Aar, da 
Gud bortkaldede hende Aar 1726. Siiden dend tiid levede hånd 
sin tiid bort i Eenlighed og stilhed. 

Huad dend sal. Mands forhold i Lif og lefnet belanger, kand 
en huer, som kiendte hannem iche nechte, at hånd io stedse 
hafde Gud for øine, dett hånd udviiste iche alleniste i dett hånd 
forsømbte sielden at komme udj Guds Huus, mens endog, naar 
hånd var hiemme, holdte dagligen Morgen og Aftenbøn i sitt 
eget Huus, og efter Apostelens formaning opfødde sine Bøm 
og Tyende i Gudsfrycht og Herrens formanelse. Sine Ofuer 
Mænd beviiste band all Ærbødighed, sine liige Mænd Kierlighed 
og oprichtigbed, sine Under Mænd Villighed og tienstacbtighed, 
ia mange som ofuerlefuede hannera, maa tilstaa^, at dend sal. 
Mand med sin egen skade tiente dennem, I sitt Embede loed 
hånd se at vilde bafue en goed samvittighed. Ingen skall eller 
kand sige dend sal. Mand paa, at hånd dømbte udj nogen sag 
for at forblinde sine øine enten med gafuers annammelse eller 
Persons andseelse, og naar nogen tuistighed iblandt andre blef 
forrebragt, søgte band gierne at faae dennem forliigte udj minde- 
liglied. Hans Sødskende kand gifue hannem dett sandfærdige 
Vidnisbyrd, at som hånd var dend Eldste iblandt sine Brødre 
og som en Fader i familien, var band mod en huer af dennem 
fortroelig og oprichtig søgendLs i alle maader at tiene dennem 
udj alt huad band kunde, buorudofuer de samtlige have ufor- 
falsket Kierlighed till hannem igien. 

Hans sygdomb og svaghed anbelangendende, saa fandt dend , ^ 



142 

sal. Mand sig ved de idelige fatiquer, Reyser og Gommissioner 
undertiden noget afmæchtig, dog hafde Vorherre gtfuet bannetn 
en temmelig goed complexion. Som hånd da hafde forrettet 
sine Snapstings sager og maatte reyse ned til Vendsyssel udj 
en Vidtløftig commission, blef dend sal. Mand af ondt Værlig, 
som da indfaldt, forkøled, dog fomamb band dette iche, da 
band hiemkomb, var glad, at band kunde komme till sitt huus 
iglen, builchet band nøie eftersaae, huad der kunde fattis baade 
uden og inden Gaarden, i tanche at lade dette reparere till 
Sommer, mens Mennisker acbter og Gud skifter, da hans fra- 
skillelses tiid var nærmere, end band self viste. 

Dend sal. Mand hafde udsendt sin elskelige Daatter Marie 
Poulson, at hun skulde divertere sig i Deris Exellence Hr. 
General Majorens Huus i Aarhuus. Neppe var ban kommen 
hiemb, førend band resolverede sig til at afhente binde, som 
hånd inderlig elskede, drog saa ud till Aarhuus, buor band 
andkomb d. 12 Maji. Anden dagen, som var dend ordinaire 
store Faste og Bededag, fornam band, da hånd komb af Vor 
Frue Kirche, at band iche var vell, kunde fast heller intet nyde i 
Deres Excelleneis huus, som hafde budet hannem till Bords. Om 
Løverdagen d. 14 resolverede band at vilde hiemb, drog saa 
med sin Daatter fra Aarhuus, mens fornam strax Sygdommen 
at bUfue io mere og mere heftig, loed derfore til sig kalde iche 
alleniste Edle Christian Piper udj Randers, som hånd tilforn tit 
hafde brugt, mens endog Velædle Doctor Neuhausen af Aars, 
huilche meddelede ham de tienligste medicamenter, de viste, 
mens maatte bekiende, at der bialp ei Urters Saft eller Kraft 
imod Døden. Saasnart Deris Excellence Hr. General Major 
Løwenørn fornam hans svagbed, da som band var dend sal. 
Mands fortroelige Ven, reyste band med sin Høiædle og Velb. 
Frue Ingehorrig Dorthea Vinding till Bidstrup, huor de fandt 
for sig Velædle Christian Fischer til Atlinggaard og dend sal. 
Mand udj en meget slett Tilstand. 

Som den sal. Mand nu merchede, at band skulde nu gaae 
igiennem Dødsens mørchis skyggis Dall, loed band om Løverdag 
moi^en d. 21 Maii till sig kalde dend Velærværdige og m^et 



143 

hæderlige Mand Hr. Peder Schalstrup, dend tiid Sognepræst tiil 
Houlbierre og Granslef Menigheder, af huilchen hånd efter fore- 
gaaende Confession og Absolution blef meddeelt sin Freldsers 
Jesu Christi allerhelligste Legeme og Bioed som en pandt og 
forsichring, at alle hans Synder vare hannem for Christi skyld 
forladne. Huorpaa dend sal. Mand med taalmoedighed henlaae 
till imod Aftenen, da band begyndte at striide med Døden og 
u^ nærværelse af Deris ExceUence Generalen og Naadige Frue 
Generalinden saa og dend sal. Mands Sviger Søn Velb. Christian 
Fischer og hans Frue opgaf sin Aand d. 21 May 1729 Klochen 
iingefehr 8 om aftenen efter at hånd hafde levet i denne Verden 
58 Aar 4 Uger og 5 Dage. Gud give hannem med alle Troende 
en glædefuld og ærefuld Opstandelse. Hans Liig blef siiden ført 
fra Granslef Kirche, huor der blef kast Jord paa det, til hans 
B^rafuelse udj Viborg Domkirche, huor hånd med sine fruer 
huiler. 



Saa from og god en ærlig Mand, 

Som ønskes kand udj et Land, 

Her huiler trjg og rol^. 

Og fra al Verdens Daarligbed 

Nu ligger her i Sicherhed 

I denne Orme Boelig. 

linens han her i Verden var, 

Et ærligt Nafia hånd med sig bar, 

Var udaf huer heiagtet, 

Fordi han først Gudfrygtigbed 

Og siden Dyd og Æri^bed 

Han stedse eftertragtet 

Sit Embed ban Tel forestod 

Og teede aig mod huer Hånd god. 

Som det en Dommer sømmer, 

En huer han giorde Ret og Skiell 

Og undte, mente huer Hånd vel, 

Huorfor de ham berømmer. 



rsErift 
Hans Konge var han troe og huld. 
Indtil ban kgdes ned i Uuld. 
Hans Bøm en ærlig Fader, 
Hans Brødre de og klage maae, 
At de hans Liige ey kand faae 
Som han, der dem forlader. 
Mens tie maa vi, huad Gud vil, 
Det skal io endlig aaa gaa til, 
Det staar ej til at endre. 
Han borte er og blive skal 
Blandt Englenes udvalgte Tal 
Og stedse for Gud vandre. 
Min kiere Broder, far da vel. 
Far evig vel, Du kiere Siel, 
Vi seer Dig ikke mere. 
Indtil vi D^ beskue skal 
Udi Guds Frjde lUmmel Sal 
Med andre Helgne flere. 



;ti by Google 



144 

Fyenske Familier i ældre Tid. 

Vød P. 0. B. Bondesen, Skolelærer i Hagleb; p. Langeland. 
(Fortsat fra II. Række, 4^« Bind). 



XIII. Bofteosljenie. 

I Midten af det syltende Aarhundrede var Provst Dines 
Jensen Rosenstjerne Præst i M^leby paa Langeland. Han kom 
til Embedet 1637. Det var en smuk og anselig Præstegaard, 
han flyttede ind i, opført fire Aar tidligere af hans Formand Hr. 
Jacob Hansen Kjerteminde. Over Indgangsdøren stod følgende 
Inskription: Pax intrantibus, Sålus exeuntibus, Anno 1633, J. H. 
K. M. Dines Bosenstjeme, der ifølge Wiben? var af en gammel 
adel« Stamme fødtes c. 1607, blev Student fra Odense V* 1630, 
senere res. Kapellan i Snøde og Stoense, hvorfra han kaldedes til 
Magleby. Han var Provst for Langelands Sanderherred og 
nævnes som saadan 1661. I Svenskekrigen led han megen 
Overlast af Fjenden. Derom har han i den gamle Kirkebog, 
som nu er gaaet tabt, anført følgende: „I Aaret 1658, dom LXX, 
blev ingen Tjeneste forrettet; thi Svensken kom om Morgenen 
og overfaldt os, gjorde en stor Forstyrrelse, slog og udplyndrede 
mig, drog mine Klæder af og tog Kalk og Disk bort". 

I Magleby Kirke findes et Epitaphium over ham. Paa 
Billedet staar han til Højre for Kristi Kors. Det er et strengt 
Ansigt med karakterfaste Træk. Han bærer Kalot, og det blonde 
Haar og Skæg ligger langt ned over Præstekraven. Til Venstre 
ses hans tre Hustruer og hans lille Datter, alle med foldede 
Hænder. Under Billedet staar følgende Inskription: 

Her huiler Hederlig och VeUerd Mand hr: Dinis Jenssøn 
Rosenstiem, Sogneprest til Maglebye Sogn i 40 Aar och proust 
udi Synderherridt i . . . . Aar som døde Anno 1077, med sine 
trende Husfruer Hederlige Dyderige och Gudfryctige Matroner: 
Mai^arette Nielsdatter lefuede med Hannem i 12 Aar och døde 
Ao 1650. Och Elisabeth Sophie Jøi^ensdatter lefiiede med 
Hannem it Half Aar och døde Ao 1653. Och Maren Ghristins- 



145 

datter [Beck], med huiicken Hånd aflede en datter, lefuede til- 
sammen . . . Aar, døde 16 . . Gud ^fue dennem alle en glædelig 
opstandelse paa dommens dag. 

Hf. Dines Rosenstjeme's Enke ægtede Eftermanden i Em- 
bedet Hr. Christen Jacobsen Achthon, der allerede '/g 1672 var 
kaldet til adjunctua ei successor i Magleby. 1682 døde Fir. Christen, 
men Enken forblev i Præstegaarden hos Datteren Elisabeth 
Sophie, der ægtede den følgende Sognepræst i Magleby Hr. 
Frants Hansen Krag, om hvem ses nedenfor. 

(Wiberg, Prtestehistorie. — S. Birket Smith, Ejøbenhaviis UoiTersitets 
Matrikel I, 100. — Magleby Kirkebog). 



XIV. Krag. 



I Mesinge tæt op til Præstegaarden ligger en større Bonde- 
gaard, der bærer Navnet Kragegaarden efter Familien Krag, der 
i mere end tohundrede Aar har haft Bosted der. 

Hans Krag var gift med Johanne Hansdatter, ^ 1660, over 
hvem Præsten i Mesinge Lauritz Tausen har slcrevet en Ligprædiken 
med Ezekie! 24 Kap. som Tekst. Sagnet tortæller, at hun ikke 
kunde finde Fred i sin Grav, men efter Døden som i Livet var 
lutter Travlhed. Hun havde sin Gang mellem Kragegaarden og 
den høje Bakke i Nærheden af Taulund, kaldet Bjærget, ved 
bvis Fod hun blev manet ned i en Mose. I Mesinge Kirke 
findes et Epitaphium med Billede af Hans Krag, Hustru og 4 
Børn, to Sønner og to Døtre. Han har blondt Haar og Skæg, 
og alle ere i sorte Højtidsklæder med store brede Kraver. Under 
Billedet staar: ,1664 Hafi^er Erlig Mand Hans Krag i Meesing 
ladett denne Taffle bekoste Hans SI. Hustrue Erlig oc Gud- 
firychtig Quinde Jehanne Hanszdatter ^) til ære oc bege Deris 
børn oc Wener til en christelig eptterfendung[!], Gud giffue Os en 
glædelig Opstandelse", foruden nogle Skriftsprog. Deres 4 Børn 



') Hnn kaldes i Saml t. Fyens Hist. <^ Topx^. Johanne BtrfUtAaOxc ti) 



Ixigle 



146 

1. Karen Krag, f. 16M, f I7ii. ae nedenfor under Pamifien Holinsted. 

2. Knud Krag, var gift med Sille BrodendaUer Riinbrigh, Dtr. af Sogne- 

præst til Gislev Broder Brodersen R. og Cathrine Henribsdatter, ag 
Enke 1685 efter Sognepræsten i Mesinge Rasmus Olsen TheBtrup. 
Knud Krag boede først i Mesinge, men blev senere Herre til Rød- 
kilde. En Datter: 

a. Johanne Cathrine Krag, døbt i Mesinge, "/, 1687. 

3. Maren Krag, var gift med Laariti Jefperien paa Kajrup og havde mindsl 

3 Børn, der optog Moderens FamilienaTn: 

a. Eant Krag, (. 1671, bf "/, 1736, Sognepræst til Gamborg. 

b. Btmt Krag, laa 1737 i Strid med sin Broder Jeos, hvis 
Hustru ban havde udskældt for en Kamallie Hore, en 
Sladdertaske, der skulde faa en Ulykke paa sit sorte 
Skind, m. m. 

c. Jen* Krag, Bfft^ed i Kerteminde, gift med Karen Hansdatter. 
Mindst 1 Søn: 

1. Lare Krag t 1773, Bludiosus, var først Hører i Kerte- 
minde, siden Sognedegn til Humble "/i 1743. Gifl '% 
1744 med Marie Jacobsdatter Brorsen. Enke efler hans 
Formand i Humble, Degnen Chrittiau Frederik Stolpe. 

4. Frante Krag, t V. 1856, t "A 1725, Provst og Sognepræst til Magleby paa 

Langeland. Han blev Student fra Odense 1673 og Præst i Magleby 
1682, ordineret 'I,,, indsat 2 Adv. af Hr. Anel Pedersen, Provst og 
Sognepræst til Tryggelev. Den gamle Kirkebog i Magleby er af 
ham paa flere Steder ført som Dagbog: 1713 "/^ Taksigelses Extra- 
ord. Fest for Pestens AHadelse i Kjøbenbavn og Sjæliands Stift, 
efter at der var ded henved 40 000 Mennesker siden forleden Aar 
straks efter Midsommer. 1716 24 Trin prædikede jeg paa Norden- 
brogaard efter Herskabets Graf Chari. d'Ahlefelts befaling. 1717 
23 Trin. prædikede Dinis Christian Krag, Pastor Designatus Maglebye. 
Die Mercurig Maaoedsbededag derefter prædikede }4iels Rosenstieme 
Krag, og 21 Trin. prædikede Frederik Krag. 1720 "/„ store Tak- 
sigelses Fest for Fred med Svensken. Laus Deo Triuni! Amenl 
GiA 1683 med Elitabelh Sophie Soienstjerne, bt Die Mercnrij post 
Hisericordia 1736, Datter af Provst Dines Jensen RosensLjeme og 
Maren Christensdtr., 11 Børn; 

a. IHne» Chritiian Krag, f. "/n 1683, bf '/i 1749, Konsistorial- 
raad, Sognepræst til Tranekær og Tullebølle. Han blev 
Student fra Odense "/, 1704, Cand. theol. "/,„ 1708 med 
Laud. og derpaa Hjælpepræat hos Faderen i Magleby, hvor 
ban blev Sognepræst 1725, og hvorfra ban forflyttedes til 
Tranekær-Tullebølle "/, 1732. 

Gift iiied Chrittine Zumbildt, f. 1702, bf "/* "80, 
Dtr. af Kaptain Johan Christopher Zumbildt, Hun købte 
Herregaarden Hjortholm c. 1754. ti Børn: 

1. Anna Christina Krag, db. 9 Trin. Die Lunæ 1723, t % 
1783 Gitl "/, 1741 med Seren Nicolai Olufsen Bagge, 
f. 1705, bt V« 1788, Sognepræst til Snede og Stoense. 

2. Johan Christopher Krag, db, 5 Trin. die Venens 172*, 
t 'Vt 1789. Kaptajn ved det Fyenske nationale Infanteri- 



1*7 

regiment "/, 1756. Blev adlst "/i 1759 med Navnet ron Kragentkiold. 
™l, nSb ble* ban virkebg Kaptain ved Kronprinsens Regiment og 1774 
Major af Infanleriet. Gifl V, 1768 med Sophie Dorothea Charlotte 
Eigtved, f. 1751, f Vn 1770, Datter af Oberat Nicolaus Eigtved. 1 Datter: 
a. Caroline Sophie Frederikke v. Kragenikidd, f. 1769, var ugift 1804. 

3. Franta Kiag, døbt 12 Trin. VeneriB 1725, t "Ao l'K. 

4. Maren Krag, hjemmedøbt °/„ 1728, i Kirke 4. Adv. Die MercuriJ, 
bt "/, 1788. Gift "/„ 1747 med Jen» Hamtn Hviid, Sognepræst 
til Longeise og Fuglsballe, f. i Kerteminde '% 1707, t 1'7B. Flere 
B«ni. En Datter var gift med Skoleboldereu i Hennetved Mads 
Hansen Boesgaard, der ved en Biapevisitats røbede saa stor Uvidenhed, 
at han derover blev atsat Han vidste nemlig ikke, hvad Jerusalem 
var, (% kunde ikke stave til Ordet. 

6. Berte Krag, f som lille 1732. 

- 6. Berte Krag, t 1733, t før 1757; gifl 1750 med Han» Jenten Drejfer, 
f. i Odense "/b 1726, t i Mts. 1769, Sognepræst føret til Tranekær 
og Tullebølle, senere til Avnslev og Bovense. 

7. Frederikke Vlrikke Krag, f. 1735, bf '/s 17&8. Gift 1750 med 
Frederik Chrietian Ratmuaaen Thrane, f. c, 1733. bf "/, 17811, 
Sognepræst til Humble. 

8. Chriitine Krag, gift paa Hjortholm "/lo 1757 med Krigsraad Claut 
Plum til Tiselholt. 

b. Johanne Elisabeth Krag, f. 1685. trolovet 16 Trin. Jovis 1734 med Mr. 
Clement Jacobten Aaj-eitrup fra Viborg, gift SO Trin. Jovis. 

c. Maren Bede Krag, f. 1686, bf 7 Trin. Die Veneris 1687. 

d. Calharine Margrete Krag, døbt 12 Trin. Die Veneris 1687, t 1687. 

e. Bans Krag, døbt 14 Trin. Die Lunæ 1688, 

f. Maren Krag, d>«bt 15 Trin. Die Hartis 1690. bj Qvinqvages. Die 
Hartis 1732. 

g. Bernt Peiter Krag, døbt Uom. Kvasim. Die Hercurij 1692, bf Dom. 
Jubilate Die Hercurij 1692. 

h. Frederik Krag, dabt 10 Trin. Die Lunæ 169S. 

i. En Datter, tf. Tirsdag efter 22 Trin. 1695. 

k. Christiane Armgaard Krag, f. 1697. Faderen syrnes at have foretødt 
denne Datter, i hvert Fald for en Tid. 1 Kirkebogen er hendes Navn 
overstreget, ag i Harginen benvises til 1721, hvor der under Fest. Ase. 
Die Jovis anføres døbt et nægte Barn; Rebekka. „Moderen vaar Chri- 
■tiane Anngaard Krag — det var hierne døbt. Faderen vaar Rasmus 
Christensen, som hafde tjent paa Brolyttegaard", bf 14 Trin. Die Hartis 
1721 .uden Klang og Sang'. Trolovet 26 Trin. Die Hercurij 1735 og gift 
fra Broljkke Epifan. Veneris 1726 med Jette Jetten, Forpagter paa Bro- 
Ijkke. 3 Børn, Jes og Karen Krag, ses at være døbte i Hagleby, hen- 
holdsvis 1726 2. Paaskedag og 1729 Judica Die Hercurij; men efter den 
Tid forekommer Jesse Jessen og hans Hustru ikke i Kirkebogen, saa de 
maa rimeligvis være dragne andet Steds hen. 

L NiOt Botentljenta Krag, i. "/i 1700, t 1754, Sognepræst til Hagleb; paa 
Langeland. Han blev Student fra Herlufsholm 1717 (jfr. nærmere Wad, 
Dimitt. fra H.) gik flere Aar tilsøs, stoderede derefter igjen, blev 1735 theol. 
kand, med Eaud. og "/, 1732 Sognepræst i Magleby, ordineret "/». 1 Kirke- 
bogen bar han antegnet, at 1736 blev Kirken .overalt uden og inden 



..ooglc 



148 

med tnuur- og trsevercb vet og zurlig repareret*. Samme Aar 1 Adv. 
ofrede Heu^heden ,til Kiltens indvendige m alping ": 33 Rd. 5 Hk., 
Resten betalte Sognepræsten med 7 Rd, 1 Hk. 

Gift. "/„ 1732 med Jacobine ErHettine ZurnbOdl, bf *. Epif. Die 
Hartis 1789, Datter af Kaptain Johan Christopher Zumbildt. 9 Børn. Han 
hle¥ gift 2) "/, 1757 med Erik CfMing, f. "/, 17S0, t '/. 1783, Sogne- 
præst til Hagleb;. 

1. Franlg Krag. t. % i Kirke 21 Trin. Mercnrij 1733. t 7e 1799, Provst, 
Sognepræst til Taagenip Og Torslunde paa Laaland. 

2. CWAarina frfv, i Kirke CantateHercurij 1735, ht 8 Trin. Hercarij 1737. 

3. MiMbeth Sophie Krag, døbt Exaudi Die Jovis 1737. Gift paa Hjort- 
holm '% 1763 med R^mentsfeltskær Qotlieb Vilhelm LidUmiUer. 

i. Catharina Krag, debt II Trin. Die Hartis 1738, gift 2 Adv. Joris 
1765 med Kontrollør Johannet Korndrop \ Rudkøbing. 

B. Maren Krag. dubt Jubilate Lun* 1740, t 1776, gift '/. '775 med 
Forvalter Jørgen Ootk paa Nordenbrt^aard. 

6. Johanne Elisabah Krag, bjemmedøbl 32 Trin. Die Martis 1743, bf 
Die JoTis samme Uge. 

7. Karen Krag, døbt 18 Trin. 1743, gift Torsdag '/n 1774 med Frederik 
Niuen, Sognedegn til Magleby, f. 1738, t 7ii 1800. 

8. Johan Chrittopher Krag, døbt 3. Pintsedag 1745. 

9. Dineg Christian Krag, døbt 24 Trin. 1748, bt 5 Epif. Die Lunæ 1753. 

(Saml. til Fyens Hist. og Topogr. VI. 63. 67—68. — P. N. Bondesen, Dan- 
marks Bor^e og Hovedgaarde (i Manuskript) IL 194. 246. — Wiberg, Præste- 
historie. — S. Jøi^ensen, Uddrag af tyenske Retsprotokoller. — Odense BispearkiT. 
— Hagleby og Fodslette Kirkebøger. — Velvillig Meddelelse fra fbv. Registrator 
Fr. Krarup, efter Beozons Stamt. K. og Møllers Rangspers. i Rigsarkivet). 



ST. Holmsted. 

Hr, Jon Lauritsen, Provst, Sognepræst til Viby paa Fyen, 
bf 'Vi 1660. Vistnok den Jonas Lavrentii, der blev Student 
fra Helsingør ^|^ 1611. Var Præst i Viby allerede 1616, blev 
Provst 1633; rig, overmodig og hoffærdig. 

Gift med Margrethe Christensdatter, der overlevede ham, Datter 
af Christen Lauritsen, Tolder og Byfoged i Rudkøbing, Ride- 
foged paa Tranekær Slot og Herredsfoged i Nørreherred paa 
Langeland. Mindst 4 Børn, der fødtes paa Hindsholm, antoge 
Navnet Holmsted. 

1. Knud Jonsen Holmtted, Konsumtionsforvalter i Svendborg, nævnes som 
Fadder i Magleby 1683, + senest 1685. Ejede i Kerteminde en Gaard, 
som han skænkede til Frue Kirke i Svendborg og Skolen der. 

2. Jonae Jonsen Holmated, var f 16S6. 

3. Else JonsdaUer Eolmsted, f. 7„ 1628, bt i Kerteminde "/b 1694. Gift 
med 3 Præster i Mesinge: 1) ■/,, 1650 med Peder Berntsen Hovi, f. 1609 

r ■.zcc./CoOgle 



149 

bt "/ii 1(>&1' 2) '% 1662 med Laurita Jenten Taumt, t c. 1635 i Eerte- 
minde, bf '"/, 1663. 3) 3 Ådv. 1663 mad Abraham Becker, t. "/, 1633, 
t '% 1671. 
^ Cftn'atm Janten HolmtUd, f. 1635, bf 1 Epif. Die Jotib 1713, Herre ta 
Brolykke paa Laageland. Vistnok den ChriBtiH.utis Jonie Hintzholmiua, 
der blev Student Ara Odense 1660. Gift med Karen Krag, f. 1644, bf 
Dom. Kvag. UieMerc[iriil7S4, Datter af HansJKnig i Mesinge og Johanne 
Hansdatter, se OTenfor. Hindat 6 Børn: 
a. Hane HolmHtd, t. 1667, bf 1. Epif. Die Jovis 1758, 91 Aar gi., Kan- 

celtiraad, Herre til Brol;kke, 
. b. Jonat Christian Hdltntted, f 1685. 
c Johanne Margrethe HolmaUd, gift '/, (10 Trin. Die Martii) 1714 med 

Henrik Sytkam, (el. Søtlham), f 1 730, Sognepræst til Harte og Bramdrup. 

d. Laurits Holmsted, Student "/, 1693, n»?nes som Fadder i Hagleb; 
1695 og 99. 

e. Bernt Holmeteit, fioi^mester i Nyborg. Købte 1731 Apotheket amst, 
hrilket hans Enke Dorthea Marie Kryssing igen solgte 1761. 

f. Frederik Holmtted, db. 33 Trin. Die Hercnrii 1683 (baaren til Daaben 
af Præstens Hustru), Etatsraad. Borgemester i Eøbenbam. Gill med 
Mette Fischer. Mindst 3 Bøm: 

1. Karen Holmsted, .som en passant fra Kjøbenharn blev født paa 
Brolfkkegaard om Motorenen Kl. 3° "/,g 1711, hjemmedøbt s. D. 
c^ opkaldt efter sin Farmoder Karen Krag, som lioldt bende til 
Daabea, t før 1732. 

Gift med Christen Jensen fiwf, f. '/* 1708, t "/. 1753, Sogne- 
præst til Vitten, Haldmn og Hadsten, Provst. 

2. Peder Hdmsted, f.iKbh. '% 1713, t 1749, Sognepræst ti] Magleby 
og Holtug i Stevns. Gift "/i« 1741 med Mette Kirstine Basmutdtr. 
Wohnaen, t. 7, 1720, bt "/t 1763, Dtr. af Borgemester fiaamus 
Wohnaen. 

(Saml. til Fyens Hist. og Topogr Yl. 62—66, 83—85. — Magleby Kirke- 
bog. — S. Birket Smith, Kjøbenhavns Universitets Matrikel I. 390 II. 193. — 
P. N. Bondesen, Danmarks Borge og Hovedgaarde (i Manuskript) IL 346. — 
Wiberg, Præstehistorie. — Peraonalhlst. Tidsskr. IV. 276 og VI. 104. — J. 
Vahl, Slægtebog over Afkommet al Christieni Nielsen I. 53). 



XTI. Kaas. 

Otto Kaas af Sparre-Kaaseme , Søn af Mogens Kaas til 
Lykkesholm og Holmegaard og Anne Pors Rudbeksdatter, Var 
som Faderen Herre til Lykkesholm og Holmegaard samt besad 
i Følge Kirkebogen tillige Nedei^aard. Han fik en „snarlig og 
salig Død" Vs 1716, 67 Aar H- 7 Uger, og blev den 23. i samme 
Maaned hensat i Kirken. Gift med HiUeborff Steensen, f ^*/is 
1711, bt 7i 1712, 69 Aar 10 Mdr. og 3 Uger -i- 1 Dag; Datter 



150 

af Landsdommer Vincents Steensen til Stensgaard og Anne 
Holck. Sønnen 

Bane Ditlev Kaas, Oberstlieutenant, Herre til Lykkesholm 
og Holmgaard, f % 1748, 72 Aar. Gift med Mette Brockdorff, 
+ 1743 1"/,, Kl. It Aften, bf i Magleby Kirke "Aj. 4 Børn: 

1. Otto Kaat, t. 1718 "/, AftcQ Kl. 6'/,. i Kirke '%. 

2. Sophie Dorthea Kaaa, dflbt "/^ 1720, gift med Ritmeater Rudotf van 
Offei^rg, døbt "/n 1710, Sen af KommandBr Hans KristofEer v. Offen- 
berg til Vestergaard og Erika Kristine Kaas af Mnr-Kaa^ieme. 

3. HiUeborg Katu, t. 1723'), i Kirke "/,, gift "/, 17i3 med Coraet Carl 
Frederik Steenwn, der sMiere blev ObereUieuteoant og Herre til Stens- 
gaard. 

4. Ditlev Kaae, i Kirke "/„ 1727, t "/i, "35. 

Som Tillæg til Familien Kaas i .Personalhist. Tidsskr. II 
R. IV. 145 skal her anføres en Inskription fra en Ligsten paa 
Fodslette Kirkegaard: 

Herunder gjemmes de jordiske Levninger aiErik Kaas tU Lind- 
skov, Landsdommer paa Langeland. Fadt 1613. Død paa Hjort- 
hohn den 18. Jan. 1676 og Hustru, Kirsten Oaas. Født paa 
Hjortholm 1610. Død sammesteds 1677. Samt deres Børn 
Harts Christian Kaas, født og død 1638. Berdhe Sophie Kaas, 
født og død 1657. Hans Kaas til Lindskov, født 1641, død 
1673 og Hustru Anna Marchdan, født 1627, død 1681. 
Niels Kaas, født paa Lindskov 1641, død paa Vestei^aard 1701. 
Og Uustm Ane Margrethe Banner. Født 1658, død 1714. Samt 
deres Datter Anna Margrethe Cathrine') Kaas. Født 1680, død 
1701. 

(Tryggelev og Fodslette Kirkebøger. — Medd. af Cand. theol. Nic. Strom). 

*) Ved denne og| flere fødende Angivelser meddeles Berigtigelser til SUro- 
lavlen om Fam. Kaas i Pers. Tidsskr., V, S. 12 og 27*, hvortil henviseo, 

*) I Humble Kirkebog kaldes bun Kirstine og ikke Cathrine, jtr. ,Personal- 
hisL Tidsskr.' II R. IV. 1*6. 



;ti by Google 



Nogle Oplysninger om Tordenskiolds første Langfart. 

Ar ArkiTsekreter O. L. Qrovt. 

J_)et er ikke ret meget, man ved om Tordenskiolds , eller som 
han dengang hed, Peder Wessels, første Togter, inden han kom 
i Marinens Tjeneste. 

I Foraaret 1706 tjente han endnu hos Kong Frederik den 
Fjerdes Konfessionarius, Dr. Peder Jespersen. Han var den- 
gang IS'/j Åar gammel, men, som han udtrykker sig i en An- 
søgning om at blive Søkadet af 28 Marts s. A., var hans Lyst 
som ungt Menneske ikke saaiedes at henslide sin Tid. Han 
opnaaede dog ikke at blive udnævnt til Søkadet før 11 Januar 
1709^). Imidlertid gik han efter Rothes Levnetsbeskrivelse af 
ham første Gang til Søes 1706 som slet og ret Matros til Kysten 
af Guinea, hvor Skibet tog Negre ind og bragte dem til de 
danske Plantager i Vestindien, og efter Hjemkomsten gjorde han 
endnu en Rejse til Ostindien. Med Hensyn til Tiden for disse 
to Koffardirejser, som Rothe med Urette gjør til tre, har Cand. 
mag. C. F. Secher og siden Oberstløjtnant Hirsch i dette Tidsskrift 
meddelt flere Berigtigelser. Om selve Rejserne vides dog saare 
lidt, og navnlig om den første melder Rothe foruden ovenstaaende 
ikke andet, end at han kom hjem derfra med gode Skudsmaal fra 
sine Foresatte, Garde erklærer, at videre dokumenterede Efterret- 
ninger om hans første Koffardirejser [end Rothes] have ej været at 
erholde, og heller ikke de nyeste Levnetsbeskrivelser af Torden- 
skiold bringer nærmere Underretning derom. 

Secher har dog i dette Tidsskrifts Iste Bind fremført en hidtil 
utrykt Ansøgning fra Wessel om at blive Kadet af 7 Juli 1708, 
hvori han nævner, at han for at uddanne sig hertil paatog sig 
denne Rejse til Guinea og Vestindien, hvor han „med stor Tra- 
valje og Besværlighed" ikke alene søgte at gjøre sig perfektioneret 
i sin Navigation, men ogsaa at naa nogen Videnskab i de Sager, 
som ved Skibs Handel daglig kunde læres og erfares. Og endelig 



>) Jfr. Gardes Efterretn. 11, S. 103 f. 

[fgmzeti by Google 



153 

har Oberstløjtnant J. G. W. Hirsch i vort Tidsskrifts 2 Række, 
V Bind bragt et nyt Vidnesbyrd om denne Rejse for Lyset i 
en Ansøgning fra Wessel, hvori denne den 28 Febr. 1711, kun 
20 Aar gammel og hge hjemkommen som 3die Styrmand paa 
en Ostindiefarer, er dristig nok til at andr^e Kongen om at 
maatte ftare en kongelig Fr^at til Trondhjem. Heri rekapitulera* 
han nemlig sine Ungdomsfortjenester til Søes, viser, hvorledes 
han fra sin Ungdom har , appliceret sig* til Søen, forst, som 
yngre, faret paa Rigens Strømme og siden ,gjort een Rejse for 
Matrosse til Genewa[!] og Westindien, hvilchen fait os saa Be- 
suerlig, at ingen Pericel eller Difflcullet kand opreignes, der jo 
paa samme Rejse os arriverede'. 

Nærmere Efterretninger om Togtet faar man imidlertid ikte, 
og de givne faa Oplysninger og da navnlig de sidste Bemærk- 
ninger om Perikler og Diffikulteter af en Mand som Wessel 
have snarest kun bidraget til at fremkalde Ønsket om at stifte 
et noget nærmere Bekendtskab med Rejsens nærmere Foriøb, 
Skibet, Kaptajnen, Wessels Skibskammerater ra. v. Da derfor 
nylig en Omordning af det vestindisk-guineiske Kompagnis 
Arkiv i Rigsarkivet har givet mig Anledning til i en alfabetisk 
Liste over Kompagniets Betjente at støde paa Wessels bekendte 
Navn og derigennem ledet mig til en og anden Efterretning om 
det omhandlede Togt og hans Deltagelse deri, skal jeg tillade 
mig at fremføre disse i det følgende, selv om de, som venteligt 
ifølge hans beskedne Stillii^ ombord, ikke kunne bringe videre 
indgaaende Oplysninger om hans personlige Forhold. I Mangel 
deraf ville de dog dels med Sikkerhed kunne fastslaa, hvad det 
var for et Togt han gjorde, dels give os et skitseret Omrids af 
dettes Forløb og saaledes sætte os i Stand til at følge et hidtil 
saa godt som ukendt Afsnit af vor Søhelts Liv gennem hans 
nærmeste Omgivelser og disses Oplevelser. 

Direkte førte det berørte Alfabet over Kompagniets Betjente 
dog ikke langt paa Oplysningens Vej; thi foruden at give 
hans Navn og Aarstallet 1706 viste det kun hen til Folium 10 i 
en Gf^ebog, der ikke længer existerer. Ved nærmere at under- 
søge, hvilke andre Personer, der i samme Register vare henviste 



153 

til samme Blad, og som derfor kunde formodes at være hyrede 
til samme Togt, fli jeg dog en temmelig sikker Fonnodning 
om, at han maatte have hørt til Folkene paa .Christianus 
Qvintus", ført af Captajn Niels Corneliussen Boomfelt En næi^ 
mere Undersøgelse bekræftede senere Formodningen. Takket 
være den Omstændighed at ikke blot Vest. Guin. Kompt^is r 
Kjøbenhavn førte Journal, men undtagelsesvis ogsaa de tilsvarende 
Regnskabsbilag for 1706 — 1708 endnu ere bevarede i Rigs- 
arkivet, kan nemlig Wessels Deltagelse i dette Togt med Sikker- 
hed fastslaaes. 

Åf nævnte Journal for 1702—07 Pag. 281 ser man, at der 
dea 3^* November 1706 blev givet 3 Maaneders Forskud til 
Skibsfolkene og de udgaaende civile og militære Betj^ite med 
Skibet Christianus Qvintus, ialt 1709 Rd. Denne Angivelse er 
imidlertid summarisk, men hele Listen paa dem, der htevede 
Lønning findes specificeret paa det ved samme Post citerede 
Regnskabsbilag (N. 172.) Man ser af denne, at Besætningen var 
paa ikke mindre end 67 Mand, Skibsdrengene iberegnede, og at 
N. 67, den yi^te Skibsdreng og sidste j)aa Listen var Peter 
Johansen Wessel, der nævnte D^ rigtig modtog sine 3 Ræ- 
dsler i Gageforskud for 3 Maaneder. Han var altsaa paamønstret. 
Åt han ogsaa kom hjem med samme Skib efter endt Rejse, 
viser et tilsvarende Bilag (N. 101) til Journalen for 1708, som 
er en „Rulle over Folkene som med Skibet 05. er hjemkommen, 
og hvad dennem af deris fortjente Gage tilkommer," hvor Wessel 
atter nævnes som yngste Skibsdreng, men denne Gang efter 
den store Dødelighed ombord, der siden nærmere skal omtales, 
som N. 26 af Besætnii^en. Ville vi følge Wessel paa hans Vej, 
gjælder det altsaa om, saa vidt gjørligt, at søge Oplysninger 
om Skibet Christianus Qvintus, Kaptajn Boomfelt ^). 

Den 11 November 1706 udstedte Kompagniets Direktører 
Gehejmeraad Mathias Moth, Etatsraad Fr, Rostgaard, Hof-Apo- 

*) Søn af Eomnuuidør-Kapt Cornelius Michelsen Booml'eldt og Hustrn Wibecfce 
H&thiasdatter. Han døde ogin paa denne Rejse og hane ovemuevDte Moder 
og Broderen, Kapt. i Marinen Michel Comelisen B., hævede som hans nær- 
meste Arvii^er, hans Tilgodehavende ijfr. V, G. K.omp.s Ebh. Journ. 
1708 Bilag 312 Nr. 18). ,^ , 

Digmzed by Google 



154 

theker Johan Gottfried Becker og Kjøbmand Christian G. SchuD, 
en „Ordre og histruction", som nævnte Kaptajn havde at rette 
sig efter paa Rejsen. Han skulde, saasnart Skibet var sejl- 
færdigt, med allerførste føjelige Vind i Guds Navn begive sig 
til Sejls, sættende sin Cours norden om England mellem Hitland 
og Færøerne, siden holde sig saa langt ude i Søen, at han ikke 
havde at frygte for de tyrkiske Røvere, og saa gaa lige til den 
guineiske Kyst. Ved Kysten maatte han ikke opholde sig med 
^en partikulær N^otie under 1000 Rdr. Straf, men kun for- 
blive, indtil han kunde faa indkjøbt saa megen Millie'), Grein*) 
og Olie de Palm, som var forneden til Slavernes Underhold. 
Dog maatte han se, om han i en Hast kunde forhandle de 
medgivne Armringe mod Elefant- Tænder, men ikke spilde mere 
end et Pai Dage derpaa , og saa gaa til det danske Fort 
Christiansborg for at indlade saamange Slaver, han kunde faa, 
og modtage Guldkisten samt Bøger og Breve til Direktørerne. 
Derefter skulde han sætte sin Kurs lige til St. Thomas i de 
karaibiske Eilande, aflevere Slaverne til Kompagniets Vicekom- 
mandant sammesteds Jochum von Holten") og der snarest 
muligt indskibe en Returladning og føre den til Kjabenhavn. 

Samme Dag Instnixen udfærdigedes, bleve Folkene mønstrede 
og tagne i Ed. Den 13de forlod han Rheden, og den 17de sejlede 
man ud ad Sundet. Skibet, der før havde heddet Victoria, var 109 
Fod langt mellem be^e Stævne og 25 Fod bredt, samt førte 
(ialfald 2 Aar efter) S4 Kanoner. Kaptajnen havde Aaret i For- 
vejen som Overstyrmand med samme Skib gjort samme Rejse 
og der erhvervet sig et godt Skudsmaal ligesom Faderen, der 
uagtet Navnets hollandske Klang var født Jyde, i sin Tid af 
Niels Juel havde faaet Anbefaling som en Mand, der var kapabel 
til sin Charge som Kaptajn i Flaaden*). 

Den Ladning, der var indtaget, og som for en stor Del 

') Ved Hillie forslaas vistnok Hirse, latinsk Hilinm. 

*] Grein forklares i Brev fra, Guinea fra 1698 aom „dette Lands Peber". 

"i Jochum Melchior Yoa Holten, dBbt 17 Marts 1671, Søn af ToldskrivM ved 
Øresundstolden lebrandt von Holten i HelsiugBr og Anna Maria Bacher, 
død den 22 Hov. 1708 som Guvernør paa St Thomas. 

*) Tidsskrift for SøTæsen 1861. S. 170. 

Digmzed by Google 



155 

var indskibet i Holland, indeholdt navnlig Tøjer og Lærreder 
(saaledes 2 å 3000 ,Schlaplagener"), gamle Vaaben, Krudt og 
andre Sager, specielt beregnede paa en barbarisk Smag, gode 
til Udveksling mod Slaver, som 2400 W Messing Armringe, 5 
Kister Koraller samt 146 Tønder „Flensborger Korenbrændevin' 
ikke at forglemme. 

Livet ombord var paa Forhaand reguleret paa mange 
Maader. Vi kunde saaledes meddele en skreven Anordning om, 
hvem der skulde messe i Kahytten, hvem i Hytten og hvem 
hos Botteleren, ii-emdeles om hvem der skulde sove i Kahytten, 
hvem i Hytten og hvem i Arkeliet, men da Peder Wessel som 
slet og ret Skibsdreng ikke hørte til nogle af disse privel^erede 
Klasser, skulle vi ikke fordybe os deri. 

Mere personlig vedkommende ham var Skibskosten, for 
hvilken der ogsaa var givet nøje Regler. Den 29 August 1705^) 
havde Direktørerne tilstillet Kompagniets Ekvipagemester „Det 
kongelige octroyerede Danske, Vestindiske og Guineiske Com- 
pagnies Spise-Taxt," for at han deraf kunde beregne Provianten 
til de udgaaende Skibe. En Mands Kost var herefter ugentlig 
Y, ff Flæsk, 2 ff Kjød, IVs S" tørre Langer eller anden Fisk, 
1 m Smør, lYs Ottingkar Gryn, '/, Ottingkar Erter, 4 S Hart 
Brød, 7 ff blødt Brød i de første 4 å 6 Uger, Y, Pot Brændevin. 
Desuden 1 Tønde 01 for hele Rejsen og 1 Pot Vand di^lig, 
naar Øllet slipper. Af Olie, Øleddikke og Svedsker, som ikke 
var ordinæer Spise, spistes efter Sklbsraadets Godtbefindende, 
nemlig henholdsvis eftersom Skibet gik til Vestindien eller Guinea 
50 og 300 Potter Olie, lYa og 9 Tønder Øl-Eddike og 500 k 
3000 W Svedsker paa hele Rejsen. Naar Skibet laa paa Rbeden, 
fik man endda nogen Extraforplejning. De, der spiste i Hytten 
hos Botteleren, fik det Fortrin at opnaa halvanden Ranson af 
Flæsk, Kjød, Smør og Brændevin, og i Kahytten skulde man 
spise „efter Menage og Billighed", som Skibsraadet fandt for godt. 

Slaverne maatte derimod nøjes med en Del tarveligere Kost, 
nemlig ugentlig Ya ^ Flæsk, 1 Ottingkar Bønner, 1 do. Gryn, 



') Jfr. InstruksbogeD. 



;ti by Google 



156 

Vg do. Millie, Vj Pot Brændevin. Vs ^ Tobak og 1 Tobakspibe. 
Olie de Palni gaves altid i Grød ugentlig V« P«sL Fremdeles 
gaves 6 Skjæpper Maleget pr, 100 Slaver paa hele Rejsen. 

Beskæftigelsen var ikke alene den almindelige Skibsgeming, 
men Tilsynet og Plejen af Slaverhe har selvfølgelig lagt Beslag 
paa en Del af Besætningens Arbejde og Kræfter. Paragraf 9 i 
Kaptajnens føromtalte Instrux sætter os ind i de nærmere Om- 
stændigheder. „Skipperen med Styrmændene og Badskeme skal 
have saa flittig Indseende med Slaverne som med smaa Børn, 
at de deris Kost i rette Tide efter Nødtørft bekommer, at de 
skiftes til at komme hver Dag paa Overlobbet for at faa frisk 
Luft og at gjøre Arbejde, saa meget, de kand være friske ved 
og kan tjene til deris Sundheds erholdelsze. At de hver Dag 
bliver kæmmet og vasket for at skille dem ved deres Ukræ. 
At der bliver vasket hos dem i Rummet og under Dækket, saa 
tit fornøden gjøris, og at Lugerne imidlertid det skeer, bliver 
oplukket, dog saa, at Slaverne ingen Lejlighed kan faa sig 
myssig at gjøre, eller at tage for sig selv. At der smøgis tidt 
hos dem med Enebær, dog saa maadelig, at de ej af Røg for- 
kommer, og for altii^, at havis flittig Agt, at deris Sundhed 
kan vorde conserveret, og da med Guds Bistand alle levendis 
og sunde vorde leverit paa St, Thomas". 

At sætte sig nærmere ind i de forskellige Klasser af Besæt- 
ningens Funktioner med Slaverne er jo selvfølgelig neppe muligt. 
Imidlertid er det ingenlunde usandsynligt, at Bestillingen at 
„kæmme for Ukræ' som en af de mindre ansete, er falden i Skibs- 
drei^enes Lod, og at Peter Wessel som alleryngste Skibsdreng 
saaledes paa de første Trin af sin glornge Bane har maattet 
nøje sig med en saadan beskeden Krig mod disse Menneske- 
hedens smaa, men blodtørstige Fjender. 

Om Rejsens Gang kunde man iøvrigt vente gode Oplys- 
ninger i Breve fra Kaptajnen til Direktionen og navnlig i de 
Journaler, Kaptajnen og Styrmændene efter Instmxen skulde 
føre. Men med Undtagelse af et Par lidet sigende Breve fra 
Kaptajn Boomfeldt fra Rejsens Begyndelse synes desværre disse 
Kilder ikke at være blevne bevarede, og man maa derfor fore- 



157 

løb^ nøjes med at følge Togtet efter de paa Guinea og St. 
Thomas førte Bøger og Direktionens Korrespondancer med 
Myndighederne her om Skibets Affairer. 

Det sees t^aa af et Brev fra den danske Guvernør paa 
Guineatysten, Erik Lygaard^), at Christianus Qviritus d. 18. 
Februar 1707 uden videre Uheld eller noget Dødsfald ombord 
ankom til Fortet Christiansborg, og de her førte N^otie-Jour- 
naler og Kassebøger udvise et næsten dagligt Indkøb af Slaver 
og Elefanttænder i den nænneste Tid derefter. Prisen paa 
Mandsslaver var i Reglen 34 paa Kvindeslaver 25 Rd. Stykket. 
En Elefanttand paa c. 50 E^nd kostede en 13 Daler. 

Her landsatte man de af Kompagniets til Guinea bestemte 
Embedsmænd, der som Passagerer havde gjort Rejsen med, 
nemlig Barberen Johan Chrlstoph Drabitius og Assistenterne 
Johan Daniel Richelieu*), Anders Bager, Knud Erichsen ogThomas 
Wordinghausen, blandt hvilke det usunde Klima som sædvanlig 
snart gjorde lyst, idet Richelieu døde i April, Wordinghausen i 
Mai samme Åar og Drabitzius 22 Jan. 1709. 

Imidlertid indt(^ Skibet hvad man havde parat ved Fortet 
Christiansborg, som det forlod d. 12. April, nemlig 88 Mark, Kom- 
pagniet tilhørende, Guld (vurderet til 11264 Rd.), 241 Elefant- 
tænder og 234 Slaver. For at supplere Ladningen med Slaver 
anløb man derefter Popo og Fida. Den nysnævnte Under- 
assistent Richelieu var for at fremme Sagen sendt i Forvejen 
til Popo og forhandlede her med Kong Ofori, der lovede ham 
Slaver til 3 Skibe, om han vilde. Richelieu kunde dog ikke 
faa dem at se, fordi de vare ,fri Slaver" og derfor , vilde løbe 
bort, naar de saa Skibet komme", men da de ikke vilde tiene 
Kongen, som han vilde, lovede denne ,at tage dem fat og selge dem, 
saa snart at Skibet kommer". Saaledes indberetter Richelieu 
Sagen til Guvernøren i et Brev, der ret viser, hvor ulykkelig en 
Lod det var at være Neger der paa Kysten. løvrigt døde han 

') Erik Oben Lfgaard der var bleven udnævnt til Guvernør i Guiuea 1704, 
døde Mimnesteds d. 13. NoTbr. 1711. 

*) Uagtet dennes Fornavne t;de paa at ban herer til den Slægt Richelieu, som 
i d^te Tidsskrift s 2 ft, V^ Bind s. S. 173 er omhandlet, findes han 
dog ikke opført paa Stamtavlen over Familiens Hedleinmer. , - i 

r ■,:c...C.OOgle 



158 

selv inden han fik afsluttet denne sin første Expedition derovre, 
og Skibet fik der kun c. 72 Slaver, hvorfor det gik videre til 
Fida og kjøbte endnu 139. Nu var Tallet paa Slaverne naaet 
op til 447, der ansaas for en tilstrækkelig Ladnii^, hvorfor man 
6 Juni 1707 lettede Sejl for at gaa ad Vestindien til. 

Ved Fida havde Sundhedstilstanden iøvrig været god, men 
man havde det Uheld, at Skibets „Obermester" eller f««te 
Læge, Lars Jørgensen Gongaard^) her afgik ved Døden. 

Rejsen til Vestindien var ikke liurtig, og det var paa et i 
flere Henseender meget uheldigt Tidspunkt ,Ghristianus Quintus" 
kom derover. Gouvemøren Jochum v. Holten imødesaa endog 
dets Komme med bange Anelser. I et Brev af 21 Marts 1708*) 
meddeler han Kompagniets Direktører, hvor slet det forløbne 
Aar havde været for Landet .formedelst dend, dend 11 Septbr. 
udstandne, Orikaen, [og] derpaa følgende Honger og Siugdom, 
som siden dend Tiid 80 Mennisker, store og smaae, fræmmede 
og Landsens Folck har bortrycked, saa mand snaert inted andet 
her paa Landet saae end Sorg og BedrøfvelGe. Liidet tæneke 
jeg før Orekanen'^ fortsætter han, ,at Slave Skibet Chriatianua 
quintus' TardemerU j en Maade var gavnlig, men ved deds Be- 
gyndellie, dend Tiid ded var haardest og ved deds AftagelOe, 
var ded altiid min Ynsche: Gud giive, at Slave Skiibet endnu 
var 2 å 300 Mille uden [for] disze Caribiske Eilande." Han 
tilføjer om Skibet: ,0g var ded gott, at ded icke var j Haftien, 
thj havde ded væred j Hafnen, der havde icke allene været 
Frygt for Slaverne, men og for Skiibet; for Slaverne, idet at, 
om de havde været j Skibet, mange for Kuld, Regn og anden 
Fortræd havde maatte forgaaed. Havde de været j Land, der 
havde de faaet liidet bædre, thj Negeriet, hvorj [man] dennem 
havde tragted at biærge, icke allene ved Vinden, men og ved 
Søen, saaledeC blev attacqveret, at en ny Fløy af 80 Foed, som 



') Hans Enke, der hærede hans TilgodehaveDde bos Kompa^^et, hed Oundel 
Haageaedatter Bager. De vare blevne viede i Malmø, og havde ingen 
Bern haft i deres Ægteskab. (V. G. Komp. kjebenh. Journ. 17^8 Bilag 
312, H 25). 

') iDdkomne Br. og Dok. fra Vestind. til vestind. Guin. KoinM.,Dg,|,, 



159 

jeg havde laedet opsætte, og halve Deelen af det andet gick i 
Løbet, hvorved uden Tvifl en temmelig Deel havde kommen til 
Skaede. Skiibet havde og løbet sin Bisieo at komme paa Grun- 
den, som alle andre i Hafnen liggende væderfore, hvor ded da 
havde været vanskelig sliig it stoert Skiib med de MateriaUer 
vj her haver, at faa af igien. Havde Skiibet været jnden de 
CaH6eB, der var igien andre stoore Farer, som Søen giver, der 
os adskillige Extiempler har for Øyen stildt. It engelsk Konge 
Skiib, en engelsk Barcqve, og en dito, Peter Smith tilhørende, 
som alle laa ved St Christopher og ved Veirets Begyndelse søegte 
Søen, deraf er silden ingen Tiedender fomummen, saa de ufor- 
bjgiængelig er bleven. En spansk Krydtzer, som laa for Hafnen 
og ded der til Klocken 11 om Middagen udholdt, men da Søen 
maatte søege, havde icke længere Respit end til Klocken 2 å 3 
derefifter, da hånd, ved sin Mastis Afhugning og dend stære 
Søe, som der var, fick Masten tvert igiennem Barqven, [saaj at 
band sanck som en Steen." 

Det er ikke let med Bestemthed at afgjøre, hvorvidt Guver- 
nørens gode Ønske, om at Komps^niets Skib maatte være 2 — 
300 Mile borte fra de Caribiske Øer under den af bam ovenfor 
beskrevne gruelige Orkan er gaaet i Opfyldelse. Ganske vist 
gik der 11 Dage efter Orkanen inden der, den 22 Sept. 1707, 
— som vi se af den vestindiske Sekrete Raads Journal — ■ind- 
kom en Chaloup under Fortet Christiansfort med den behage- 
lige Meddelelse, at det højlovlige Kompagnies Slavehaler Skib 
Christianus Quintus laa ved Bueben Eiland til Ankers." Men 
det er dog derfor ikke usandsynligt, at ogsaa dette Skib har faaet 
nogle af Orkanens Virkmnger at føle, selv om det ikke bar 
været i dens Brændpunkt, og at vi altsaa her have en af de 
Perikler og DifSkulteter, hvorom Wessel taler i sin Ansøgning. 

Beretningen om Skibets Ankomst bringer endvidere den gode 
Efterretning, at det havde lidt over 400 mest sunde Slaver om- 
bord. Dog var omtrent 40 Stykker døde undervejs, og Skipperen 
Boomfelt, som for 10 Uger siden var falden 1 Sygdom var nu 
saa slet, at han ikke i mindste Maade kunde hjælpe sig selv, 
og 5 å 6 Matroser vare ogsaa syge, hvoraf to meget slette. 



bot^lc 



160 

I denne Meddelelse spore vi vel nok den allerstørste af de 
Farer, Wessel har hentydet til, idet en dræbende Sygdom havde 
b^yndt at brede sig blandt Slaverne for efter Ankomsten tii 
Vestindien at gjøre en endnu større Høst baade blandt dem og 
Mandskabet. 

Samme Aften Skibet ankom, døde Skipperen, og to Dage efter 
gik Opperhovedet eller Guvenøren og det Sekrete Raad ombord 
for at ansætte en ny. Den nærmeste til at efterfølge ham var 
Overstyrmanden, Comelis van der Stolck, der til denne Rejse 
var indforskrevet fra Holland, og det tilkaldte Skibsraad svarede 
alle .Nej" paa Spøi^smaalet, om de vidste noget, der kunde 
hindre ham deri. Kun Baadsmanden tilføjede, at han kun kunde 
svare for sig selv og ikke for Folkene, hvilket indbragte ham 
en Reprimande, da det kun var ham og ikke Folkene der vare 
spinde. Allerede denne Udtalelse tyder paa, at der nok ogsaa 
har li^et Vanskeligheder i Forholdet mellem Folkene. Og da 
Opperhovedet siden meddelte Mandskabet, at han og det Sekrete 
Raad havde indsat v. d. Stolck i Boomfeldts Sted, var der en 
af Mandskabet der sagde: „Hvad siger 1 hertil Folk?" og en 
anden, der udbrød: „Da vil vi allesammen gaa i Land." Da 
de advaredes, taug dog alle stille og syntes at give sig tilfreds, 
hvorefter 9 Kanonskud aflyredes til Ære for den ny Chef. 

Naar undtages Skipperens Sygdom fandt man efter Gene- 
ralbrev af 21 Marts 1708 Tilstanden ved Skibets Ankomst 
temmelig vel, og d. 27<ie Sept. bragtes 406 Slaver iland af de 
447, hvilket efter de Tiders Forhold var et forholdsmæss^ stort 
Antal at slippe levende over med*). 

Orkanen havde imidlertid i den Grad ødelagt alt, at man 
savnede Levnetsmidler til Slaverne. Ikke engang Opfordring i 
Kirkerne til at bringe Slaverne Kost mod Betaling hjalp. Guveme- 



') Herpaa tyder bl. a. den SelaDuingstahst, der var udsledt af Direktionen 
for Kaptajnen, Legerne og Styimændene for de lykkeliif overførte Slaver. 
For den første Halvdel gaves der ganske vist ikke noget, men under 
Forudsætning af at Slavernes Antal var f. Ex. 600, blev der allerede for 
de fdrste efter de 300 fulgende 50 Slaver givet 1 Rd. pr. Hoved, for de 
næste 50 S Bd., de næste 50 i Rd., de næste 8 Rd., de næste 12 Rd. 
og de sidste 50 20 Bd. (V. G. Komp. Instruks og BestaUin^sbag). 



161 

menlet maatte derfor snarest sælg^e^) eller bortleje (til suffisante 
Lejere) saa mange af dem som mulig ,for at de ikke skulde 
krepere og bortdø til ikke liden Skade for det højlovlige Kom- 
pagni." Sygdommene bredte sig under disse Omstændigheder 
baade til dem og Besætningen, hvoraf der fra October Maaned 
en Tid lang næsten daglig døde en å to Mand bl. a, 2 af Styr- 
mændene, hvilket især satte Stedets Myndigheder i Bekymrii^, 
da den ny Kaptajn var gammel og den eneste skaanede Styr- 
mand Anders Pedersen Wærø') var meget ung og paa sin første 
Rejse. Det lykkedes dem dog i Vestindien at finde en anden 
Styrmand Peter Palliet. 

Med Skibsbesætningen saa det i Sandhed sørgelig ud. Skibet 
var gaaet ud med 67 Mand, hvoraf kun 26 vendte tilbage til 
Danmark. Hosfølgende Liste over den Besætning, der drog ud*), 
hvorved jeg har tilføjet et Kors ved alle, der døde paa Rejsen, af- 
fattet i Henhold til Bogholderens Fortegnelse over, hvad Compag- 
niet var deres Arvinger skyldig, vil stille det klart for Øjet, hvorledes 
Døden tyndede ud i Rækkerne, Det synes, at Ungdommen har 
været den bedste Modstandskraft, da i hver Klasse de yngste i 
Regelen især ere sparede, 
Besætningeii paa V. G. Koisp. Skib Christiaaus Quiotus paa Rejsen 1706—1708. 



t 1. Skipper Niels Comeliaen v 


on 


t 3. Over Under d" Erik Olsen. 


Boomfelt. 




t 4. Anden Under å" Hans Petersen. 


2. Over Styrmand CoraelJB va 


inder 


5. Over Sf Vagt. Anders Pedersen 


Stolck. 




Wærø. 



') Prisen satUs til 100 Bd. kontant 

*) Anders Pedersen Wære fik dog ikke længe efter Skib at føre for Kom- 
pagniet, thi allerede paa hans næste Rejse med samme Skib et Par Aar 
efter dade baade Kaptajnen og Overstynnanden i Guinea og han fik 
Skibet at føre paa en iøvrigt meget ulykkelig Expedition, hvor baade 
Christianus Quintus og samme Kompagnis Skib Fridericus Quartus red 
Nicaragua forliste, efter at de først af Mangel paa Proviant havde maattet 
sætte deres 700 Negere iland paa et øde Sted. Wærø viste imidlertid 
megen StandhafUgbed ved at blive hos Spanierne og forsvare Eampagnieta 
reddede Gods mod Kapere saavelsom Øvr^bedspersoner. Senere blev 
han Guvernør i Guinea, men blev afsat 1735 og tiltalt for ulovlig Handel 
til Kompagniets Skade og et forargeligt Levnet. Han døde 1742 og 
efterlod 2 Døttre, Cathrine, der var ugift og Christine, der var gift med 
Ejøbmand i Guinea Hans Henrik Sparre. 

*) Udskreven paa Grundlag af den før citerede Liste, Jonm. 1706 N. l^^^^glc 



t 6. 

t 7- 



t 17. 
+ 18. 



tsi, 

t 22. 
t 23. 
t 24. 



+ 31. 
t 3S. 



t 37. 



Anden 3^'« d" Giert Dam. 
Over Barber Lars Jøi^ensen 
Goi^ard. 

Assistent Mads Christensen. 
Baadsmand Feder Jensen. 
CoDEtabel Terkel Sørensen. 
Orer Tømmenn. Hans Gierte«n. 
Botteler Niels Andersen Steen. 
Kok Andeis Espensen. 
Ot. Bødker Anders Ambiømsen. 
Baadm. Mat Anders Jensen. 
Kvartenn. Søren Hansen. 
Konstabels Hat. Lars Priderichsen 
gdsD Barber Jacob Cbristensen. 
3(iie do Thyge Dorscbeus. 
Sejlmager Lars Pedersen. 
tiDd.Tømmerm. Juen Stephensen. 
TrediB d" OJe Pedersen. 
Botteler Mat Lars Jensen. 
Kocbs Hat Henrik Lorensen, 
Under Bødker Ole Christensen. 
3die d" Joban Jør^^n. 
Matros Bernt Andersen. 

— Hald an Gudmandsen, 

— Mads Andersen. 

— Hans Philipsen. 

— Arre Børresen. 

— Gnnder Gntormsen. 

— Johan Lind. 

— Truels Erichsen. 

— Bernt Søebiemaen. 

— Tonnis Tygeaen. 

— Peder Willumsen. 



+ 38. 


- 


Hans Andersen. 


+ 39. 


- 


Christian Andersen Rjø- 
benbavn. 


t*o. 


— 




+ *1. 


— 


Siels Pedersen Femee. 


+ *2. 


- 


Lars Thomsen. 


+ 43. 


— 


Jens Tønnesen Femee. 


44. 


- 


Niels Truelsen. 


+ 45. 


— 


Jep Nielsen. 


+ 46. 


— 




+ 47. 


^ 


Ole Povelsen. 


+ 48. 


~ 


Jens Andei-sen. 


49. 


— 


Anders Nielsen. 


50. 


— 


Ludvig Nielsen. 


51. 


— 


Jørgen Madsen. 


52. 


_ 


Anders Pedersen. 


t 53. 


— 


Jacob Jensen Nykjøbin«. 


54. 


— 


Jeppe Jensen. 


+ 55. 


— 


Sylvester Rolfsen. 


56. 




Sivert Rolfsen. 


57. 


— 


Clemen Mogensen. 


t 58. 


_ 


Rasmus Christensen. 


t 59. 


— 


Niels Larsen. 


60. 


— 


Hans Hansen. 


t 61. 


Opløb 


r Jacob Poulsen. 


+ 62. 


— 


Ole Gbridensen. 


+ 63. 


Dreng 


Jan Davidsen. 


64. 


— 


Gedeon Christophersen. 


65. 


- 


Cornelis Petersen Wich- 


66. 


- 


Friderich Wilbehn de 
Nichtel. 


67. 


— 


Peter Johansen Wessel'). 



Sygdommen forlængede Skibets Ophold i Vestindien en Del, 
de vestindiske Øvrigheder endnu mere, hvilket skaffede dem Di- 
rektionens Tilrettevisning. Først d. 23. Marts 1708 gik det til 
Sejls fra St. Thomas, og endelig den 20. Juni s. A. ankrede 
det paa Kjøbenhavns Red. 

Tre Dage efter fik Kompagniets Kasserer Ordre til efter 



'} Foruden Besætningen var endvidere ombord de tidligere nævnte Elmheds- 
mænd og 8 Soldater, der landsattes paa Guinea. Fra Vestindien medtoges 
desuden Styrmand Peter Palliet, Matros Wessel Wesselsen, Bødker Peder 
Pedersen og Soldat Svend Hansen. Om de paa Togtet døde og deres 
efterladte findes adskillige nærmere Oplysninger ved Bilag N. 312 for 
1708 til Vestind. guln. Komps. kjøbenb. Journal, hvortil de henvises, som 
maatte interessere sig for disse for største Delen lidet betydelige Personw. 



163 

Skik og Brug at udbetale adskillige Sogne Præster og Kapellaner 
i Kjøbenhavn og Helsingør hver henhoMsTls 2 Dukater og 1 
Dukat „tor deris hafde Umage at bede for Kompagniets Gud 
være lofvet løckelige arriverede Skib Cliristianus Qvintus kaldet ^). " 

Mandskabet paa det hjemkomne Skib havde ogsaa i An- 
ledning af Hjemkomsten betænkt de fattige. En Liste over, 
hvad hver havde udlovet til dem, findes endnu') og udviser, at 
Peder Wessel havde spenderet 1 Mark, et Bidrag der ikke blev 
overgaaet af nogen Skibsdreng og kun af 2 blandt Matroserne. 

Sidst i Juli 1708 kom Afmønstringsdagen og dermed Gage- 
udbetalingen. Den ovenfor Side 153 berørte Rulle, over hvad 
dét med Skibet Christianus Quintus hjemkomne Mandskab havde 
tilgode af deres fortjente Gage, giver os, specificeret som den 
er, endnu et nøje Indblik i, hvad enhver af Besætningen havde 
lagt op. Det fremgaar heraf, at Peder Wessel kun havde 5 Mark 
<^ 1 Skilling til gode, medens dog de andre Skibsdrenge kunde 
gaa hjem hver med en halv Snes Daler og ingen Matros med 
under 30»). 

Efter dette højst tarvelige pekuniære Udbytte af Rejsen kan 
man desværre ikke med den „ældre Forfatter' der af Admiral 
W. Carstensen og Kapt. O. Lutken paa dette Punkt benyttes 
som Kilde i deres store Værk om Tordenskiold (Side 36) glæde 
sig ret meget over de Behageligheder, Udbyttet af hans første 
Rejse satte ham i Stand til at nyde paa hans anden Rejse 
(til Ostindien) og som bl, a. anføres som et glædeligt Modstykke 
til Besværlighederne under hin. Thi naar samme ældre For- 
fatter udtrykkelig kun nævner Fortjenesten paa hans første Rejse 
som Aarsagen ti) ,at Flaskefoderet og Brødkurven vare nu ganske 
anderledes beskafne end som første Gang, der paa slig besværl^ 
Rejse ej maa være en liden Trøst", saakan det, med al Hensyn 
til Pengenes større Værd dengang, ikke have forslaaet meget til 
en mer end toaarige Rejse, hvad han kunde ind^jøbe for de 5 



■) Bilag N, 76 til V. G. Eomps, kbh. Journ. for 1708. 
■) Klag N. 88 til samme. 
*} Bila« N. 101 ai samme. 

HiBitizecbvGoOglC 



164 

Mark og 1 Skilling. Sparsommelighed har ikke udmærket Tor- 
denskiold paa hans første Togt, og i den Retning gik hans For- 
tjenester da heller ikke senere. 



Spsrgsmaal og Svu*. 

Spørgsmaal. 
3. 
Stamfaderen for den throndhjemske Familie Collin, As- 
sessor i det NordeoQeldske Ober Bergaint Jens Hansen Collin, 
død i Throndhjem % 1708, skal være fød i Kolding %i 
1651, hvor hans Fader, som havde været Ritmester og tjent 
under Fredrik Sdw, boede, og efter hvilken By Familienavnet skal 
være taget. Hans Mod^s Navn var Anna Catharina. Han havde 
en Søster Martha Sofia og en Farbroder Tøger Christian, som 
skal have været en .anseelig Handelsmand' i Kolding. 

For Oplysning om hans Familie og Slægt i Kolding, vil jeg 
være meget forbunden. 

Postmester Jens Collin i Molde. 

4. 

I en gammel Forlovelsesprotokol for Nykirkens Menighed i 
Bei^en findes under 19 Juni 1803 indført: 

.Anmeldte Ungkarl Koffardi-Kapitaine Herr Lauritz Hansen 
Høyerup sig at ville indlade i Ægteskab med Jomfru Else Char- 
lotte Krogh. Begge vare fra Kjøbenhavn. Fæstemanden havde 
nogle Aar faret her fra Betjen; hans Kjæreste foreviste sin 
Aldersattest fra Sognepræsten til Nicolaj Kirke i Kjøbenhavn 
af 9 Octbr, 1801, at hun seneste Gang der havde comuniceret 
samme Dag og blev dimiteret Menigheden med godt Vidnesbyrd.' 

I Margen er antegnet, at de hleve copulerede 30 Juni 1802, 
men hverken her eller i VielsesprotokoUen findes noget anmærket 
om Brudefolkenes Alder eller Forældre. 

Oplysning om Fødselsdata og Forældre af de Nævnte, især- 
deleshed for Else Charlotte Krogtis vedkommende ønskes og 

modtages med Taknemmelighed af 

Ad. von Krogh, 
fhT. Ronaol, Christiania. 

■ ooglc 



165 

5. 

Ved Stokke Kirke b^ravedes **/» '731 Vihelm Johansen 
Hvidt, fra Albye Gaard, SOV« ^af og 10 Uger gi. Han var 
bleven gift i Stokke Kirke Vi 1725 med Enken Susanne Ghri- 
stophersd. fra Albye, Enke efter Gunder Olsen Albye, hvilke 
havde mindst 4 Børn sammen, blandt andre Datteren Anne 
Margrethe. Ved Skiftet efter Vilhelm Hvidt, der holdtes "— "/„ 
1731, deltes hans Bo mellem Enken og hans to Børn, Vilhelm 
og Margrethe Maria 8 Uger og 6Vj Aar gamle. Paa disses 
Vegne var tilstede i Skifteretten den Afdødes Fader Johannes ^ 
Christensen Hvidt, ,nu paa Gaarden Albye IJioldende." [J^ 

Hvorfra skriver den sidstnævnte og hans Familie sig? Fra 
Danmark? 

Nævnte Margrethe Maria antager jeg, er bleven gift med 
PrJøitn. senere Kaptein Peter Petersen. Hun døde 1750 i 
Rakkestad Pr.gjæld med en Søn Vilhelm Hvidt. Hendes ældste (?) 
Barn er døbt i Rakkestad Va 1746. Hvor blev disse Egtefolk 
gifte? I Stokke Præstegjæld er det ikke. Men da nævnte Peter 
Petersen i Begyndelsen af 1740-Aarene boede i Andebu, sora 
ansat ved Oberstløitn. Vosgreffs ,2det Nationalregiment Dragoner 
Syndenflelds", kunde Vielsen muligens være foregaaet i dette eller 
omliggende Pr.gjæld , hvorom Oplysning modtages med Tak. 
Muligens kunde dog Petersens Hustru ogsaa være den ovenfor 
nævnte Anne Mai^rete Albye. 

Ovenomtalte Kaptein Petersen boede, efter i 1758 at være 
bleven strøget af de militære Ruller, i Skjeberg Pr.gjæld og havde 
der flere uægte Børn til Daaben. Sammesteds blev ban Vi 1768 
trolovet med Birgitte Maria {Peterdatter) Friis, f. ca. 1731, der 
1801 levede som Enke, 70 Aar gi. i Chria. bos sin Mands Svi- 
gersøn Garver Joh. Andr. Bergwitz og døde der *Vs 1807. Hvad 
der om disse Egtefæller kan videre oplyses, afventes med Tak. 
Joh. K. Bergwitz. 
stud. jur,, Christiania. 

6. 
Hvor findes Hjemmel for at theologisk Prof. Peder Rosen- 
stand Goiskes Hustru Marie Benedikte Kneiln, som i biografisk 



166 

Lexikons Artikel om Goiske anført, skulde være en Datter at 
Major Johan Philip K.? En Familietradition har nemUff hitltil 
Tillet vide, at hun var Datter af den fra Tønnings Belejring 
1713— 14 bekjendte Brigadeer, senere Generalmajor K., der døde 
i Holsten "/« 1716 som Enkemand og efterlod en syvaarig 
Datter, for hvem der *% s- A. fra Krigscancelliet indsendtes et 
Testamente til kgl. Stadfæstelse, som nu ikke har kunnet findes. 
Hvem var i sin Tid hendes Moder? Og hvad var hendes 
Skjæbne? 

Ogsaa andre Oplysninger, om hvorfra den kneilnske Slægt 
stammer paa Sværd- og Spindesiden, hvilke Medlemmer der 
have hørt hjemme i Danmark m. m., ville være kjærkomne. 
Et Par andre Officerer af Slægten have staaet i den danske Hær i 
forrige Aarhundredes første Halvdel. En Datter af ovennævnte 
Major var gift med Sognepræst V. T. Rogert i Hvidbjei^ og 
Lynge, og en Frøken K. stod i 1742 Fadder i Viboi^ til Marie 
Benedikte H. Goiske f. Kneilns første Barn. 

A. Paludan Muller, 
Ørstedsvej 7 B. 

Svar. 
II. 
(3 E. IV, S. 80, Spargsnuud 1.) 
Foged, senere Krigscommissær i Throndhjems Distrikt JViefe 
Meyer havde foruden den S. 81 nævnte Broder Mag, Ånders 
Meyer en Broder Rana Hansen Meyer, der først stod som Fænrik 
ved Livcompagniet i Oplandske nat. Infreg-, men 20 August 1692 
blev Lieutenant i 2 Comp. af Throndlyems nat. Infreg. Han 
var død før 11 Juli 1719, da Enken Anna Catharina von Hadelen 
(en Datter af Oberstlieut. Knud v. H. og Anna Zeitlos von 
Schencken fra Hessen) lod optage et Thingsvidne i Vangs Præste- 
gjeld paa Hedemarken, om hvilke Børn han havde efterladt af 
sit Egteskab med Jiende. Børnene oplystes her al være følgende 
fire: 1) Knud von Hadeien, t for 8 eller 9 Aar siden (»: 1710) 
ugift. 2) Hans Hansen Meyer, Lieutenant ved Oberst Pentzes 
(Jdet Oplandske) Reg, 3) Jøi^^ Hansen Meyer, Sergeant ved 
Oberst Brockenhuus's (Iste Oplandske nat.) In&eg., senere Vs^- 



167 

mester ved Oberst Mathesons (throndhjemske) Dragonr^., og 
4) Anne Mai^rethe Meyer, der var gift med Lieutenant ved 
Oberst Brockenhuus's Regiment, senere Lieutenantvagtmester 
paa Kongsvinger Fæstning Jolian Nicolai Møllerop (Søn af Oberst 
og Kommandant paa Kongsvinger Johan Nicolai M. og Helvig 
Bugge). Thingsvidnet blev, som det heder, optaget for at be- 
vise Afdødes Slægtskab med salig Mag. Anders Meyer, Capellan 
til Helliggeistes Kirke i Kjøbenhavn, der var en Broder af Lieute- 
nant Hans Hansen Meyer senior. 

De nævnte Sødskendes Fader har efter det foran oplyste 
været en Hans Meyer, men jeg har intet Steds fiindet noget 
Bevis for, hvem dette har været. Imidlertid tør det vistnok an- 
seos for aldeles sikkert, at saavel Fogden Niels Meyer, som 
Capellanen Anders Meyer og Lieutn. Hans Meyer samtlige 
have været Børn af Fogden i Strindens Fogden i Thrond- 
hjems Stift Bans Bdvardsen {eller Effertsen) Meyer, der 9 
Marts 1663 erholdt kgl. Skjøde paa Gaarden Øie i Melhus, og 
Salome Jacobsdatter Rømsch. Disse Egtefolk vil da erholde 
følgende 10 Børn, nemlig: 1) Edvard Meyer, født 1647, Student 
13 Juli 166S fra Throndhjems Skole, f som Sognepræst til Ørke- 
dalen 1716 (jfr. Erlandsen, Throndhjems Stifts Geistligh., S. 200 
og H. Munthe, Familien Munthe, S. 179. 2) Peder Meyer, født 
c. 1648, Student sammen med Broderen fra Throndhjems Skole 
13 Juli 1668, t 1689 som Sognepræst til Alstahaug (jfr. Er- 
landsen, Tromsø Stifts Geistlighed, S. 58). 3) Fredrik Meyer, 
født c. 1649, Student sammen med Brødrene fra Throndl^ems 
Skole 13 Juli 1668, f 1691 som Sognepræst til Yterøen (jfr. 
Erlandsen, Throndhjems Stifts GeisUigh., S. 359 f.) 4) Ånden 
eller Andreas Meyer, født c. 1650, Student fra Throndhjems 
Skole 18 juli 1672, f 1707 som resid. Capelian tU Helliggeistes 
Kirke i Kjøbenhavn. Han tog 6 Juni 1677 Baccalaurgraden, 
var da Cojlega i 4 Glasse i Kjøbenhavns Latinskole, og 28 Juni 
1688 Magistergraden og var da Capelian i Kjøbenavn ved Hellig- 
geistes Kirke (jfr. F. E. Hundrup, Lærerstanden ved Metropoli- 
tanskolen, Kjøbhn. 1872—75, S. 108). 5) Jørgen Meyer, født 
c. 1651, Student sammen med Broderen Andreas fra Thrond- 

r„t,zc-c tv Google 



168 

hjems Skole 18 Juli 1672, f 1706 som Sognepræst til Ve[ (jfr- 
Erlandsen, Throndhjems Gejstlighed, S. 509, og H. Munthe, Fa- 
milien Munthe, S. 448). 6) Ove Meyer, født c. 1652, Student 
sammen med sine 2de ældre Brødre Andreas og Jørgen fra 
Throndhjems Skole 18 Juli 1672. Han var aabenbart opkaldt 
efter Noi^es Eantsler Ove Bjelke, hos hvem Faderen en Tid 
havde været Forvalter. 7) Han$ Meyer, født c. 1654, f før 
1719 som Lieutenant. 8) Ribwg Meyer, født c. 1656; gift 26 
Aug. 1676 med Sognepræst til Melhus Oluf Mentzen (jfr. Er- 
landsen, Throndhjems Geisthgh., S. 117 f. og Slægten Bemhofl, 
S. 178, Noten). 9) Melchior Meyer, født c. 1657, Student fra 
Throndhjems Skole 18 April 1678, f som Sognepræst tU Selbo 
1686 (jfr. Erlandsen, Throndhjems Geislighed, S. 138 og Slægten 
Bemhofl, S. 177). 10) Niels Meyer, født c. 1659, Student fra 
Throndhjems Skole 27 Juni 1678, 1694—1701 Foged i Strinden 
og 25 Sept. 1705 Krigscommissær i Throndhjems Distrikt, t 21 
Mai 1706 i Kjøbenhavn. Maaske har der været flere Børn, saa- 
ledes vistnok en Søn Jacob Meyer, opkaldt efter Morfaderen, 
men flere end de nævnte kjendes ikke. At Krigskommissær 
Niels Meyer har været en Søn af Foged Hans Edvardsen Meyer 
paa Øie, bestyrkes ugsaa ved, at han senere var Eier af Øie 
Gaard i Melhus (jfr. J. E. Kraft, Topografisk statistisk Beskri- 
velse over Kongeriget Norge, S. 507 f.). E. A. Thomle. 

Direktør Ch. De^obe har givet en Besvarelse af samme 
Spørgsmaal, indeholdende en Del af de ovenfor meddelte Op- 
lysninger og desuden en Henvisning til, at Fogeden Hans Ed- 
vardsen ikke usandsynlig er Søn af Hr. Edvard Melchiorsen, t 
1625 som Sognepræst til Aggersborg i Aalborg Stift. Flere af 
dennes Efterkommere antoge nemlig Navnet Meier. (Jvf. Wiberg, 
Præstehistorie I, 70 og 621, III 637). 



Gaver. 

Samfundet har modtaget fra 
Exam. polyt. F. V. Christensen 

Stamtavle over Familien Thaning. Trykt som Manuskript. 
Kbh. 1895. ^-, , 

Digmzed by Google 



Om Familien Brociimann i Norge. 

Af Arcbivfuldmægtig H. J. Hnltfeldt-Kaaa. 

(Fortsættelse). 

Saalænge jeg kan erindre tilbage, tilbragte min Broder og 
jeg en større Del af Sommeren paa Kirkerud hos vore Bedste- 
forældre under Opsigt af vor fortræffelige Barnepige Maren 
Christiansdatter Ebbestad (fra Holmsbo); for nogle Dage besøgte 
ogsaa vore Forældre Kirkenid i den samme Tid, saaledes at de 
i Regelen kom did kort før Emils Fødselsdag (21 Juli). De 
medbragte da Gaver til det hele Hus lige fra Bedstefader og 
Bedstemoder til den lille Gjæterpige, og med dem fulgte vi saa 
tilbage til Christiania, naar de atter reiste hjem. Ved en saadan 
Ankomst erindrer jeg, at vi Brødre engang vare stegne op paa 
Taget af Grisehuset, hvorfra man kunde se henad Alleen til 
Grinden, gjennem hvilken den store Kaleschevogn kom kjørende; 
i Iveren for at vinke og raabe til Fader og Moder tabte Emil Ballancen 
og styrtede hovedkuls ned i Svinestien, hvor han slog Hovedet 
mod en Sten og fik et temmeligt stort Hul i Panden. Moders 
første Forretning blev da denne Gang ved Vaskning at søge at 
standse Blødningen og faa lagt Plaster paa Saaret. Stødet var 
uden Fare, og Saaret groede snart til, dog beholdt Emil stadig 
et Ar i den høire Tinding, der imidlertid skjultes af det krøllede 
Haar. Ved en anden af Emils Fødselsdage (formentlig hans 
sjette, 1841, thi Bedstefader levede endda), havde Bedstemoder 
ladet reise en Løvsal paa Gaardspladsen ved Havegjærdet; Bænke 
vare opsatte deri og Blomsterkrandse ophængte, om Eftermid- 
dE^en kom Damerne fra Aschehaug og medbragte Foræringer, 
hvilket dengang ikke var saa almindeligt som senere; af Bedste- 
fader fik han en stor Sølvmynt; det hele var ualmindelig stor- 
artet. 

Ligesom Emil, som nævnt, fik et dygtigt Stød paa Kirkerud, 
saaledes havde jeg endnu tidligere (formentlig 1839?) der be- 
kommet et lignende, hvoraf jeg endnu bærer Ar. Bedstemoder 
og vor Barnepige sad med Emil paa Kjøkkentrappen, jeg gik 

..oogle 



170 

nedenfor i Gaarden og pillede Stene og Pinder i mit blaatemede 
Forklæde; disse vilde jeg nu bringe op til Emil, men paa Grund 
af det udspændte Forklæde bemærkede jeg ikke den store Sten, 
der dannede nederste Trin af Trappen, og hvorpaa Heste, Kjør 
og Faar fik Salt, naar de om Aftenen kom hjem fra Havne- 
gangen. J^ snublede over den og slog min Næse mod dens 
skarpe Kant; et dybt Saar langs efter Næsen var Følgen, Blød- 
ningen var stærk og vilde ikke lade sig standse; mine Bedste- 
forældres Læge boede i Drøbak, omtrent en Mil borte, men 
heldigvis var der i Cadetleiren, som dengang hver Sommer laa 
paa Exercerpladsen ved Skydsgjordet nær Nordby Kirke, en 
medicinsk Candidat Hofl, der snarest muligt hentedes. Han 
lagde en Mængde Plastre paakryds og tvers over min Næse og 
tilsaa den de første Dage; derpaa førtes j^ lyem til Christiania, 
hvorhen Bedstemoder selv fulgte mig, dels for Barnepigens Skyld, 
dels for at berolige mine Forældre, der ikke bleve saa lidet for- 
skrækkede ved at se mig sidde tilsløret i Bedstemoders Skjød. 
Hun tib*aabte dem imidlertid strax, at der ingen Fare var paa- 
færde, og i Løbet af Høsten groede Saaret vel atter til, men 
gjennem hele min Barndom havde jeg et tydeligt Ar langs 
Næsen, der maaske endog ved dette Stød antog en anden Form, 
end der oprindelig var den bestemt; nu er der kun svage Spor 
tilbage af Arret mellem Øinene. 

Jeg har ovenfor nævnt, at Bedstefader eiede Pladsen Lofts- 
rud under Kirkerud. Her boede to Husmænd, Hohn og Gliri- 
stian Loflsrud, i taalelig gode Kaar; Holm havde endog Hest 
paa sin Del. Christian var lidt drikfældig men forresten en 
duelig Arbeider, naar han var , (remme" paa Gaarden i Aanne- 
tiderne og ellers. Hans Hustru Karen var en meget brav og 
flink Kone, der ofte hjalp til paa Kirkerud og andensteds i 
Bygden som et Slags Kogekone, naar der var fremmede. I min 
Erindringstid havde de ei Børn, dog tror jeg næsten, en Søn 
var død. Holm havde baade Sønner og Døtre af sit Ægteskab, 
men hans Kone var død før min Tid og laa begraven strax 
tilhøire indenfor Kirkegaardsporten ved Nordby Kirke; om hende 
hørte jeg oftere fortælle, at hun var død af Kræft efter lange 



171 

og haarde Lidelser, idet hendes Ansigt først ganske fortæredes, 
saavidt jeg erindrer, en Følge af en afreven Finne. Holm Lofts- 
rud selv var egentlig Smed, men forøvrigt en Vaulunder, en 
sand Tusindkunstner, der var baade Bedstefaders og Bedste- 
moders høire Haand og Medhjælper ved alle forefaldende Lejlig- 
heder. Foruden som Smed var han dygtig som Snedker, Uhr- 
mager, Gjørtler og Guldsmed, han aarelod syge og forstod vist 
endnu mange flere Kunster; at sende Bud til Holm Loftsnid 
var det ufeilbare Middel for alle Vanskeligheder paa Gaarden. 
Hans ene Søn Johan, der senere efter en af ham beboet Gaarde- 
plads benævntes Soiberg, blev Uhrmager efter at have været i 
Lære i Christiania og, saavidt jeg erindrer, i Udlandet. Han 
havde forfærdiget et Uhr, der gik et Aar uden at trækkes op, 
og som indbragte ham megen Ros og, saavidt jeg tror, endog 
en Præmie, Den ene Datter Maren Loftsrud var Bygdens Sy- 
pige, og jeg kan erindre, det blev fortalt, at de nye Faconer, 
som hun enten fremme paa Gaarden eller ved Kirken iagttog 
paa min Moders Kjoler, senere gjorde sin Runde blandt Bonde- 
pigerne, noget tillempede efter Omstændighederne, De gamle 
Folk paa begge Loftsrudpladseme døde alle i de nærmeste Aar 
før eller efter Bedstemoder, maaske overlevedes hun kun af 
Karen, som jeg godt erindrer ved Begravelsen. — Af de egentlige 
Tjenere paa Kirkerud har ingen efterladt noget synderligt Mærke 
i min Erindring med Undtagelse af gamle Ingebret, der døde 
kort efter Bedstefader, omkring 80 Aar gammel. Han havde 
tjent paa Kirkerud allerede i vore Bedsteforældres tidligere Ægte- 
skabsaar, var senere bleven gift og vendte som Enkemand atter 
tilbage til Kirkerud, hvor han derpaa forblev til sin Død, i de 
sidste Aar kun beskjæftiget med lidt Vedhugnii^ og lignende 
smaa Arbeider efler eget Behag. Han var vore Bedsteforældre 
og deres Børn hengiven med Liv og Sjæl; saavidt jeg ved, var 
det ham, som om Julenatten hentede de tre Metalspaaner af 
Klokken i den gamle Nordby Kirke til min lille syge Morbroder. 
Lige til det sidste var han rask og rørig, og jeg erindrer vel, 
at han henimod 80 Aars Alderen gik de gode to Mile fra Kirke- 
rud til Christiania for at besøge Moder og bringe hende et Paf^,-,Q[(> 



172 

Benvedtrær, hun havde ønsket til at plante i sin Have. Da 
Bedstemoder engang under hans sidste Sygdom besøgte ham, 
udbad han sig af hende Løftet om to Ting, som han sagde 
vilde glæde ham i hans sidste Timer: at han maatte ligge Lig 
paa , Salen", hvor Bedstefader havde ligget, og at han paa 
Kirkegaarden maatte begraves i Hjørnet (det nordøstre) lige- 
overfor Bedstefaders Grav, for at han, som han udtrykte sig, 
kunde ligge og se over til sin gamle Husbonde. Det siger sig 
selv, at Bedstemoder gjeme gav og neiagtigt opfyldte Løftet '). 
Men det er paatide, at jeg begynder at omtale vore Bedste- 
forseldres Børn; disses Antal var i det hele 6, men af dem døde 
Christen og Jens ganske smaa, og Carl Adolf, der var født 1803, 
døde, som nævnt, af Hjemevattersot 1808; han døde om Som- 
meren, og jeg kan erindre, at min Moder har fortalt, at hun 
siden hans Død for hele Livet havde Modbydelighed for Lugten 
af Abrod, der, som j^ før har nævnt, i stor Mængde voxede i 
Haven paa Kirkerud, og som blandt andre duttende Planter an- 
vendtes til at fordrive Liglugten. Sønnen Søren Thome, der 
var født 22 December 1799, opnaaede en Alder af henimod 10 
Aar. Da Bedstefader under Krigen i 1807 atter meldte sig til 
den Tjeneste, som han med sin svækkede Helbred formaaede at 
udføre, fik han anvist en Plads ved Fredriksstads Garnison, 
hvor han opholdt sig til Krigens Slutning, og hvor han i alle 
Fald for længere Tid havde Søren hos sig, sandsynligvis af Hen- 
syn til hans Skol^ang. Blandt de Ting, der vare henlagte 
under Bedstefaders Opsyn, var den saakaldte Skræddersal, hvor 
Uniformerne syedes og repareredes; her færdedes da oftere 
Søren, naar han havde Fritid. Engang var han kommen i Ordvex- 
ling med en af Skrædderdrengene, hvorunder denne havde brugt 
usømmelige Expressioner, hvilke Søren strax havde besvaret med 
et Slag i Ansigtet. Uden at nogen af dem i Stridens Hede 
havde bemærket det, var imidlertid en Dør bleven aabnet bag 



*) Ikke langt fra, hans Grav laa en, der indesluttede en hel Familie, og soi 
oftere blev os paavjst og omtaltes med Gysen. Her Tsr begravet e 
Husmand, jeg tror ha. en af Solbergpladsene, der havde dræbt sin Kon 
t^ 5 Børn og tilsidsl hængt sig selv. ("iM-\i-i\i' 



173 

dem, og Optrinnet var bleven observeret af ingen mindre end 
Prins Christian August selv, der, ledsaget af Bedstefader, gjorde 
en Inspectionstour gjennem Verkstederne. Prinsen, der altsaa 
havde hørt eller fik høre Sagens Sammenhæng, tog Sørens Parti 
og fandt sig saa tiltalt af den kjække Dreng, at han udspui^te 
Bedstefader nølere om ham, og hvad Bestemmelse Faderen havde 
med ham. Bedstefader svarede, at han vistnok ønskede, at han 
ihaatte blive Officier, men at han ikke vidste, om han vilde have 
Baad til at føre ham frem dertil. Prinsen havde dertil svaret, 
at dette skulde han i sin Tid nok skaffe ham Udvei til. Under 
Krigen herskede, som bekjendt, en overordentlig smitsom Blod- 
gangsepidemi i et Par Aar i Smaalenene; af denne døde Søren 
i Fredriksstad i Aaret 1809 et Par Maaneder, efter at hans høie 
Beskytter var død som Kronprins i Sverige. 

Kun to af vore Bedsteforældres Børn naaede den voxne 
Alder; af disse var min Moder Anne Margrete Brochmann ældst. 
Hun var født paa Kirkerud 8. September 1801 og altsaa næsten 
7 Aar ældre end sin Broder Diderik. Hun blev opdraget hjemme 
under Moderens Tilsyn og blev duelig 1 alle Husets Sysler, men 
fik foreløbig ingen anden Lærdom end den, der kunde meddeles 
hende af Bygdens Skoleholder, Baltzersen, der holdt Skole paa 
Nabogaarden Kaxrud, hvor han boede. Først henimod den Tid, 
da hun skulde konfirmeres, blev hun sendt til Drammen, hvor hun 
i et Aarstid opholdt sig i et Pensionat for ui^e Damer, der 
holdtes paa Strørasø af en Madame Broumann og hendes Datter, 
Heller ikke her gik Lærdommen synderlig vidt; den indskrænkede 
sig nok omtrent til Læsning, Skrivning og Begnlng samt de al- 
mindeligste Haandarbeider. Under dette Ophold blev hun kon- 
firmeret sanmaesteds af Stedets Sognepræst, Søren Tybring. 
Den bemærkeligste af de unge Damer, hun i dette Pensionat 
gjorde Bekjendtskab med, var den i 1889 afdøde, som Forfatter- 
inde bekjendte. Fru Gustava Kielland, født Blom '). Grunden 
til at hun sendtes til Drammen, var selvfølgelig Bedstemoders 
mange Familieforbindelser paa dette hendes Fødested. 

') Hun blev siden som PresUfrue i Lyngdal din Moders Venmde og strev 
for hendes Børn (1S4S) den siden overalt kjendte Vise om .Liden Ekom*. 



174 

Efter Hjemkomsten herfra foreslog hendes Faster, General- 
inde Elisabeth Thome, hende et længere Ophold i sit Hus i 
Christiania, hvor hun boede sammen med sin eneste Søn, da- 
værende Capitain Thome (død 1871 i Throndhjem som General- 
major), der siden 1812 var gift med Oberst Rummeihoffs Datter, 
Elisabeth. Tilbudet modtoges med Taknemmelighed, og Me- 
ningen hermed var, at hun dels skulde uddanne sig videre i 
enkelte Færdigheder og dels nyde godt af Selskabslivet i Chri- 
stiania, i hvilket Familien Thome som Medlemmer af det dra- 
matiske Selskab og gjennem sine Familieforbindelser tog temmelig 
livlig Del. Noget Afbræk voldtes imidlertid derved, at hun til- 
ligemed Capitain Thomes ældste Børn fik Mæslinger og saaledes 
i flere Uger maatte holde sig inde. Saaledes standsede foreløbig 
ogsaa Danseundervisningen hos den gamle, løierlige svenske 
Dansemester Walcke, hvor hun havde begyndt at tage Under- 
visning sammen med en Del af Byens Ungdom, hvoriblandt min 
Fader. Da hun senere blev rask nok dertil, kom Dansemesteren 
hjem i Huset til hende og fortsatte Undervisningen paa en Sal 
hos Thomes, hvor han paa Gulvet med Kridt optegnede Dansens 
forskjellige Trin, hvori hun da maatte øve sig. 

Fra dette Christianiaophold bevarede min Moder mange 
kjære Erindringer ; dog tror j^, ingen overgik Minderne fra 
Theateraftneme i det dramatiske Selskab, og jeg har ofte hørt 
hende fortælle herom med saamegen Begeistrlng og Interesse, 
at en saadan ogsaa i høi Grad vaktes hos mig, og jeg er mig 
vel ievidst, al dette hos mig har vakt Lysten til at behandle 
dette Selskabs Historie. Interessen for Skuespil bevarede min 
Moder bestandig og regnede det for sin største Fomøielse at se 
et godt, helst alvorligt Drama. Min Interesse for Theatret har 
jeg saaledes tydeligvis arvet efter hende, da den aldeles ikke 
fandtes hos min Fader eller hans Familie, 

Det siger sig selv, at min Moder under dette Ophold i 
Christiania, ligesom baade fer og siden, oftere besøgte sin Far- 
broders Familie paa Abildsø; ligesaa kom hun til sin Faders 
Fætter, Høiesterets-Assessor Jørgen W. Brochmann, hvis Datter 
Elisabeth var min Moder meget kjær. Til Faderens Charakteri- 



175 

stik have Fru Dunker og Biskop Pavels givet vistnok correcte 
men ikke meget tiltalende Træk; han havde som Enkemand 
forgjæves friet til sin Fætters Datter, ovennævnte Fru Barbara 
Schnitler, men lige overfor sin Datters Beilere var han saare 
kritisk, idet han i dem kun saa Liebhabere til hendes Formue. 
Hendes Forlovelse med daværende Lieutenant {senere General- 
major) Fr. Moltke Sørensen lykkedes det ham at forpurre, men 
under hans gjentagne Reiser til Medevi Sundhedsbrønd i Sverige, 
gjorde hun Bekjendtskab med en svensk Officier, senere Major, 
Carl Frederik U^la, og han lod sig ikke afvise. De bleve gifte 
1826, men hun døde allerede i 1836, Major Uggia kan jeg er- 
indre at have seet i mine Forældres Hus, formentlig før 1840; 
de satte megen Pris paa ham, han var da gift med Lovise 
Regina Øm og eiede Sefle ved Vennersboi^, der senere har 
været i Familien Wiels Besiddelse, Der var Børn af begge 
Ægteskaber; en Søn af andet Giftermaal har jeg truffet i 1862, 
da han var blandt de Svenske Cadetter, der dengang gjæstede 
Christiania. Af den anden og endnu fjernere Brochmannske 
Linie kan jeg erindre at have seet hos mine Forældre en E^ke 
efter Bedstefaders Næstsøskendebam Jørgen Brochmann, Sogne- 
præst til Sandsverv; hun hed Elise Christine Pihl og døde i 
December 1840. Min Moders Cousiner i Qerde Led, Døtre af 
Michael Brochmann paa Lambertseter i østre Åker, Sara Marie, 
der først var gift med Kjøbmand Ellert Ellertsen og senere med 
Proprietair Carl Schøyen paa Lambertseter, samt Søsteren Anne 
B., Enke efter Kjøbmand Peter Hanson, erindrer jeg vel; den 
sidste døde i Februar 1856. De havde efter Tidens Leilighed 
faaet en god Undervisning og Opdragelse. 

Af Bedstemoders Slægt Thome har jeg ikke seet eller kjendt 
mange. Hendes Farfader Christopher Olsen havde taget sit 
Navn efter Fædrenegaarden Nesthome (3 : nederste Home, Navnet 
altsaa urigtigt delt) paa Eker; han var født der 1700 og døde 1793 
som Kjøbmand i Drammen. Foruden hans Sønnedatter, oven- 
nævnte Jfr. Magdalene Th. (f. 1794, t 1872), har jeg i mine 
Forældres Hus seet min Moders Fættere, Stadshauptmændene 
Johan Frederik Th. (t 1854) og Christian August Th. (f 1886), , 

.O Og le 



176 

Provst og Sofmeprest Søren Wilhelm Th. (f 1878) og deres 
Søster Karen M. Thome (f 185&), gift m. Generalconsul G. F. 
Ægidius i Amsterdam, samt nogle af deres Børn. Bedstemoders 
Søster Marthe Karine Th., f. 1777 og død i 1840-Aarene, havde 
først været gift med Kjøbmand paa Bragemes, J. P. Bruun 
(t 1808), med hvem hun havde flere Børn, og sad i ret gode 
Kaar efter ham, men ægtede derefter (1809) Kjøbmand Ole 
Schubarth, der satte hendes Midler overstyr og efterlod hende 
med 3 ■ Bern af dette sidste Ægteskab. Da Boet var rent fallit, 
kom 2 af disse Børn, en Søn og en Datter, foreløbig til vore 
Bedsteforældre paa Kirkerud og forbleve, saa vanskeligt det end 
feldt for disse, siden der, til de bleve voxne; Sønnen Mathias S. 
kom i Bogtrykkerlære i Christiania og efterlod ved sin Død 
mange Bern, Datteren Elisabeth (Lise) blev gift med Lensmand 
Chr. M. Michelsen i Ski Sogn (Annex til Krogstad, Folio), der 
beboede Gaarden Sander ved Ski Kirke og havde 11 Børn. 
Over Familien Thome har Stadshauptmand Chr, A, Thome ud- 
givet en kortfattet og Adjunkt M. Arnesen en vidtløftigere 
Stamtavle. 

Fra min Moders ovenomtalte Besøg paa Abildsø erindrer 
jeg en ret pudserlig Episode, der er mig fortalt af Jomfru Mag- 
dalene Thome, en Cousine af Bedstemoder men meget yngre 
end hende. Hun havde aftalt med min Moder en Spadseretour 
til Abildsø, men herom var sidstnævntes Næstsøskendebam Cai 
Ditlev Ht^ermann (senere Foged) bleven vidende og havde ytret 
Lyst til at slaa Følge med dem. Da han imidlertid dengang, 
ligesom senere, var meget lidet yndet af de fleste, gik de ud 
tidlig en Søndagsmorgen og lykønskede sig allerede ved at være 
naaet op i Ryenbergene uden at have stødt paa den ubehage- 
lige Følgesvend, da en af dem ved at vende sig om fik Øie paa 
ham i det Qeme. Da de mente at være sikre paa ikke at være 
opdagede, enedes de om al gjemme sig xmder en nærliggende 
Bro og lade ham passere forbi. Efter at de havde staaet i 
Skjul en saa rundelig Tid, at han forlængst maatte antages at 
have feaet Forspranget, vovede de forsigtigt at kikke op mod 
Broen, men ved dens Rækværk stod, speidende ned under samme, 



177 

— Hr, Cai. Der maatte nu opfindes en passende Historie, jeg tror 
om Næsebiødning, og saa gik Touren i Fællesskab til Åbiidsø. 

Da min Moder vendte tilbage fra Christiania til sine For- 
ældres Hus, var hun altsaa bleven en voxen Pige og efter Sam- 
tidens Dom en meget smuk ung Pige, der snart hjemme i Bygden 
fik Tilnavnet „Lyset i Nordby Sogn' (eller kortere „Nordby- 
lyset", .Nordbysolen"). Det var ingen vid Kreds, hvortil dette 
Lys udbredte sine Straaler; vore Bedsteforældres Omgangskreds 
dannedes væsentlig af de „conditionerede" Familier i Aas, Nordby, 
Fron og Drøbak, med hvilket sidste Sted Forbindelsen især ved- 
ligeholdtes gjennem Familien Burchardt, idet Skibscapitain, senere 
Consul, B, var gift med ovennævnte Barbara Ring, en Broder- 
datter af Capitain Brochmanns Frue paa Abildsø og opdraget 
der. Den største og anseeligste Selskabskreds samledes imidlertid 
i Julen paa Gaarden Fron i Nærheden af Drøbak, da Gaardens 
aldrende Eierinde, Enkemadame Schøyen, nylig var bleven gift 
med den betydelig yngre Lieutenant (senere Capitain) O. P, Brandt, 
der siden som gammel Enkemand blev gift med sin Broders, 
Oberst, Kammerherre Jens Brandts, Datter, i hvilket Ægteskab 
han er Fader til den nuværende Eier af Fron, Cand. jur. J. G. 
P. Brandt. Navnlig holdtes her aarlig paa anden Juledag et 
storartet Bat, hvortil hele Omegnens Honoratiores vare indbudne. 
Saavel her som i Drøbak selv traf min Moder oftere sammen 
med denne Storstads mere fremtrædende Repræsentanter for 
Handelsstanden, af hvilke et Par yngre Medlemmer skulle have 
lagt for Dagen saa megen Interesse for hende, at Publicum 
ventede, at de vilde optræde som Friere, hvilket maaske ogsaa 
skulde være indtruffet, om hun ikke temmelig snart var bleven 
forlovet med min Fader. 

Af andre Familier, som vore Bedsteforældre omgikkes, er- 
indrer jeg af Omtale den ovennævnte, noksom bekjendte Soren- 
skriver Ghr. M. Falsen paa Vollebæk; jeg hørte oftere nævne, 
hvilket imponerende Syn det var at se ham og hans første Frue, 
født Munck, komme ridende til Gaarden, idet det smukke, state- 
lige Par, der yndede denne Befordringsmaade, da ret tog sig ud 
til sin Fordel. Ogsaa hans Optræden til Thinge skal have yæret 

„,. .Coogle 



178 

af en saa imponerende Virkning, at Bønderne, saasnart han viste 
sig, stiyndsomst strøge Huerne af og ikke turde sætte dem paa 
uden speciel Opfordring. — Paa Thorderud i Aas boede Major 
Christian Meyer, en Stifsøn af den bekjendte Professor, Dr. Hans 
Strøm paa Eker; af deres Børn døde en Søn som Krigscommis- 
sair paa Molde, og to Døtre vare gifte med to Brødre Ross (en 
Sogneprest og en Toldkasserer). I min Erindring har fæstet sig 
det pudsige Spørgsmaal, Majoren gjorde min Moder, da hun Var 
bleven forlovet, om hvilke Bær, hun vel havde sat i sin Done? 
— Selv kan jeg erindre Secretair Aschehougs Familie paa Askehaug, 
Kirkeruds Nabogaard mod Vest, Paul Gades paa Kjølstad i Aas, 
Christen Mamens paa søndre Nordby ved Nordby Kirke, hvilken 
Gaard tilligemed de to andre Nordbygaarde dannede Kirkeruds 
Grændse mod Øst. Søren Roth Aschehoug (f. 1762) var Pro- 
prietair og Søn af Bygdens Lensmand Thorkel A. Han havde 
eiet søndre Nordby o. fl. Gaarde og af en ældre Broder Aslak 
A. (f. 1751 + 1833) kjøbt Fædrenegaarden Askehaug med under- 
liggende værdiftilde Eiendomme Nesset og Bredvold inderst i 
Bundeljorden. Før 1814 havde han af den Danske Regjerlng 
erhvervet den Krigssecretair-Titel, hvormed han siden vedblev 
at benævnes, og som gjorde ham til Rangsperson og hans Kone, 
Kirstine Dyster fra Aas Sogn (f. 1773 t 1838), til Frue. De 
havde to Døtre, af hvilke den ene, Stine Gubbia A., døde i 
1840-Aarene og nok var en Smule underlig, men som paa Grund 
af Faderens formodede Formue dog havde havt en Frier, en 
Søn af en Kjøbmand i Storgaden Ellef Hansen (i dagUg Tale 
paa Grund af sin Figur kaldet „Elephanten"); jeg mindes hende 
særlig, fordi hun engang forærede mig en liden Brodersax, som 
i^ endnu besidder, for at jeg med den bedre skulde kunne ud- 
føre de fine Udklipninger i Papir, hvormed jeg pleiede at more 
mig selv og b^ave andre. Secrelairens anden Datter Andrea 
Haagine A, var gift med Capitain Peter Solbei^, der havde havt 
Compagni i Hallingdal men var bleven dømt fra Embedet for 
at have modtaget Penge for at lade nogen slippe fri fra Krigs- 
tjenesten. I nogle Aar boede saa Famihen hos Svigersønnen, 
Copiist Thoen i Christiania, vistnok i stor Fattigdom, om end 



179 

vel noget støttet af Secretair A., ved hvis Død de imidlertid 
atter kom paa en grøn Gren og beboede nu den smukke Gaard 
Askehaug til sin Død, hvorefter den i flere Aar tilhørte Sønnen, 
Lieutenant Wilhelm Solbei^, senere død som Postmester i Chri- 
stianssund. Secretair Aschehoug førte et større, gjæstfrit Hus, 
hvor der ikke kom faa militaire, uagtet man neppe havde syn- 
derlig Tillid til eller Agtelse for hans Gharakter. Blandt Offl- 
ciereme mindes jeg af Omtale, foruden begge mine Bedstefædre, 
ogsaa min Grandonkel, Major Fritz Hultfeldt, der, som han 
pleiede, gjorde Husets Fme sin Cour og blandt andet engang 
forærede hende en Ridehoppe, som han imidlertid senere, da 
Forholdet blev mindre godt, atter tog tilbage, idet han simpelt 
hen borttog den fra Græsgangen, hvor den var tøiret om Natten, 
Ogsaa en fjernere Grandonkel, Major H. J. Huitfeldt („Store- 
majoren"), var i sin Tid blandt dem, der oftere færdedes baade 
paa Askehaug og Kirkerud, hvorom det ovennævnte „Gapitains- 
kammer" mindede. Da Bedstefader Broehmann i den skanda- 
leuse Sag mellem ham og Fætteren, ovennævnte Major Fritz 
Huitfeldt^}, stillede sig paa sidstnævntes Side, blev „ Storemajoren " 
ham saa gram, at han endog skal have stræbt ham efter Livet, 
idet han først engang søgte ham hjemme paa Kirkerud, hvorfra 
Bedstemoder maatte sende Bud til ham, som dengang just var 
ude paa Marken, at han maatte holde sig hjemmefra, indtil 
„Storemajoren" atter var borte; en anden Gang skal denne have 
li^et i Baghold efter ham med ladt Gevær paa Skoven mellem 
Nordby og Aas, men underrettet herom gav Sorenskriver Falsen, 
hos hvem Bedstefader var i Besøg, ham Følge med gaa Hjem- 
veien om Aftenen. Til Askehaug kom , Storemajoren" vel ikke 
efter en Scene, der er mig fortalt, og som synes at minde om 
langt Qemere Tider. Under Spillet og Drikken om Aftenen 
bleve Majoren og hans Vert saa- uenige om et eller andet, at 
den førstnævnte bar denne, der dog selv var en temmelig stor 
Mand, fra Dagligstuen og ud i det ved Siden liggende Kjøkken, 
hvor han vilde have kastet ham op i Skorstensilden, om han 



■) Se herom mine EaerretD. om Familien Sibbern, S. 77 f. 



Ckiogle 



180 

ikke var bleven forhindret deri af de tilstedeværende. Saavidt 
jeg mindes, foriod Majoren strax Åskehaug og overnattede paa 
Kirkerud, da det ovenfor fortalte passerede før Bruddet med 
Bedstefader. Jeg har før omtalt, at denne flk det Sla^il- 
fæide, der gjorde ham lam i de sidste tre Aar af hans Levetid, 
under et Herreselskab paa Askehaug om Høsten 1838. Et 
Aarstid senere besøgte Secretair Aschehoug mine Forældre i 
Christiania, et Besøg, som har indprentet sig uudsletteligt i min 
Erindring. Fader og Moder vilde en vakker Sommereftermiddag 
besøge den botaniske Have paa Tøien og havde medtaget min 
Broder og mig. Vi kom imidlertid ikke længere end til Torvet, 
hvor vi mødte Secretair Aschehoug, der kom kjørende til Byen 
med en blakket Hest for Karjolen. Vore Forældre standsede 
og talte med ham, og han blev indbuden til at bo hos os i et 
lidet, nylig indredet Kammer ved Porten i vor gamle Gaard, 
medens han opholdt sig i Byen. Vi vendte da om og fulgte 
ham hjem, vistnok til nogen Skuffelse for os Børn, der altid 
fandt Fomøielse i at spadsere omkring i den store Tøienhave 
og betragte de mange for os fremmede Planter, som der vare 
at se. Den følgende eller næstfølgende Dag var der Herreselskab 
hos os til Midd^, der holdtes i ,Blaastuen" (et ud mod Haven 
vendende Værelse), og om Aftenen blev der spillet Kort og 
drukket Punsch. Da Gaardskarlen den følgende Moi^en (12 Juli 
1839) kom ind i Secretairens Værelse for at tage hans Klæder 
ud til Børstning, fandt han liam siddende ubevægelig paa en 
Stol og styrtede strax op til mine Forældre, der laa i et Kammer 
ovenpaa over Porten, med den Beretning, at Secretairen vistnok 
var død. I stor Fart kom mine Forældre i Klæderne, Bud 
sendtes efter Lægen, der (imidlertid uden Virkning) forsøgte en 
Aareladning, da man antog, at han temmelig nylig var staaet 
op, efter at have fundet det for varmt i Sengen; ogsaa vi Børn, 
der laa i Værelset udenfor vore Forældre, vaagnede snart og 
maatte selvfølgelig ned i Gaarden for at fcige ind paa Secretairen. 
Jeg erindrer ham endnu meget vel, siddende paa Stolen mellem 
Sengen og Vinduet i Natlinned og med en hvid Nathue paa 
Hovedet samt grønne Tøfler paa Fødderne. Gapitain Solbei^s 



181 

budsendtes, ligesaa hans Datter og Folk paa Askehaug, hvorfra 
en Husmand og Kirkeruds Factotum Holm Loftsnid kom ind 
til Byen, kjøbte Ligkiste og førte ham hjem til sin Gaard, hvor 
senere en stor Begravelse holdtes, hvortil Fader, saavidt jeg er- 
indrer, reiste ud. 

Nogen bestemt Erindring om at have været paa Askehaug 
i Secretairens Tid har jeg ikke, men i Capitain Solbei^ Tid 
vare vi altid der engang om Sommeren, naar vi besøgte Kirkerud, 
og vi Børn fandt os vel der i den store Have, hvor der fandtes 
en Mængde smaa sorte og røde Moreller foruden andre Bær, 
vakre Blomster, et ret pent Lysthus m. m. Ikke langt fra Haven 
laa et lidet smukt Tjem, omgivet af Skov og derfor noget mørkt, 
hvor jeg erindrer, Lieutenant S. engang roede os omkring, og 
hvor vi op&skede de smukke hvide Vandlilier med alenlange 
Stilke paa Blomster og Blade. I Tjemet fandtes Aal og Gjedder, 
som undertiden bleve fiskede til Gaardens Brug. Gaarden selv 
var ret vel bebygget med et to Etager høit Træhus, hvori ne- 
denunder Dagligstue, Storstue med Storstuekamre og en som 
Værelse møbleret Mellemgang, hvori den ene Trappe tH Værel- 
serne ovenpaa (mest Soveværelser) fandtes. Udenfor Dagligstuen 
var en mod Gaardspladsen aaben Gang, der dog nok kunde 
lukkes med Lemmer. Over Vinduerne i anden Etage var der 
en Mængde Svalereder, hvis Beboere stadig vare os til megen 
Fomøielse. I Værelserne fandtes ikke faa gamle Kobberstik og 
Malerier (dog ei Portraiter), hvilke vi betragtede med Interesse, 
og den Hemmelighedsfuldhed, der hvilede over de med Vindues- 
lemmer formørkede indre Værelser og den temmelig mørke Mel- 
lemgang pirrede ikke lidet vor Nysgjerrighed. Foruden den omtalte 
Søn Wilhelm S. havde Capitainen 3 Døtre: den omtalte Gopiist 
Thoens Kone, Henriette, der var gift med en Kjøbmand Hansen i 
Drøbak, og den yngste „Lina', der i min Erindringstid blev gift 
med Broderens Erigsskolekammerat, Lieutenant Buhre, der imid- 
lertid døde efter nogle Aars Forløb, hvorefter hun atter boede 
paa Askehaug hos Broderen og døde der, saavidt jeg tror, før +A'rt'"»'Å^- 
han forlod Gaarden. Hun havde ingen Børn; de 2 ældre Søstre "^V*" '^ 
derimod hver mange. -, , I 

DigmzedbyGOOglC | 



Paa Kjølstad hos Familien Gade var jeg blot en eneste 
Gang, men skjønt jeg kun var 5 å 6 Aar gammel, husker jeg 
ret godt Besøget. I mine Forældres store Caleschevogn kjørte 
de, Bedstemoder og jeg (Bedstefader var vist allerede lam) der- 
hen en Eftermiddag fra Kirkerud og forbleve der til om Aftenen. 
Jeg husker, at jeg var ude og saa paa, at der med et Net blev 
fisket i en Dam, saavidt jeg tror Gjedder, som vi spiste til Aften. 
Ogsaa Haven kan jeg mindes med sin Omgivelse af en dobbelt 
Rad Grantrær, der gave den et noget trist Præg. Jeg erindrer 
ogsaa endnu en Del Frugttrær, der vare podede med forskjel- 
lige Sorter i samme Stamme, ligesom der ogsaa fandtes Rogne- 
trær med forskjellige indpodede Frugtsorter. Gaardens Beboere 
havde jeg vistnok tildels seet fer paa Kirkerud og saa ogsaa en 
Del af dem senere; Verten Paul Gade var vel egentlig Proprie- 
tair men drev ogsaa et Slags Forretning som Bygdeprocurator 
med Incassationer og lign. Han havde nemlig tidligere været 
paa et juridisk Embedscontor (formentlig Sorenskriver Falsens) 
som Skriver og havde altsaa en Smule Indsigt i saadanne Sager, 
men glædede sig neppe ved noget godt Renommée. Hans Kone, 
Billa Samuelsen, var Datter af en Lodsoldermand i Drøbak og 
vistnok en dygtig Husmoder men bekjendt for sin Strenghed og 
Skarphed, Det ansaaes for sikkert, at den bekjendte Folkevise: 
„Jeg tjente paa Kjølstad ifjor", som beskriver Husbondens og 
Madmoderens haarde Behandling af Tyendet, sigtede til dette 
Ælgtepar, skjønt den af denne Familie forklaredes at gjælde 
Gaarden Kjølstad i Nes paa Romerige. Ved Gades Børn, 3 Sønner 
og mange Døtre, skal jeg ikke dvæle; der er hdet lysteligt at 
berette om dem. 

Christen Mameh paa søndre Nordby, som han vistnok havde 
kjøbt umiddelbart af Secretair Aschehoug, havde i sin Tid været 
forlovet med din Moders Søster, Thea Brock, senere Fru Heyerdahl, 
men dette var gaaet overstyr, da han i enhver Henseende stod 
under hende, skjønt han ellers var af ret god Familie; hans Moder 
var en Prestedatter, Jomfru Aagaard, en Søster af Statsraad 
Sibbems første Kone. Senere blev Chr. M. gift med Jomfru 
Thrine Gilhuus fra Stoppen i Lier, med hvem han havde mange 

v..ooglc 



183 

Børn, hvoraf kun en Datter, Maren, der blev gift til Dilling i 
Rygge, hvor Moderen som Enke boede nogen Tid; senere flyttede 
hun tJl Moss, hvor hun er død. Den ældste Søn Knud blev 
Sømand men er død og har efterladt Børn; en anden Søn Oscar 
Mamen eier endnu Nordby; en tredie boede en Tid som Skyds- 
skaifer paa Hingnes ved Gjerdsøens sydlige Ende, ikke langt fra 
Nordby; senere har han været Vognmand i Chrisiania. Christen 
M. døde i en noget yngre Alder, og Omgangen med Kirkerud 
vedligeholdtes ogsaa før mest gjennem Konen, der ansaaes for 
en dygtig men noget skarp og paaholden Husmoder. 

Beboerne af de andre Nordbygaarde vare Bønder; Eieren 
af mellemste Nordby, Frantz, var Skrædder og lidt forfalden. 
Den gamle Niels Nordby paa nordre Nordby kan jeg knapt er- 
indre, men vel et Par Sønner: Samuel, der i en ældre Alder 
blev gift med en Enke paa Bølstad (grændsende til Askehaug 
og Neset) og ikke havde Børn, samt Ole Nordby, hvis Enke 
endnu lever paa Gaarden. Han havde 1 Søn Anton, der er 
ugift, og 2 gifte. Døtre. En Datter af Niels Nordby var bleven 
gift før min Moder, som j^ kan erindre fortalte, at hun havde 
været tilstede ved dette Bryllup. Efter Bedstemoders Død boede 
Cathrine Bierregaard først hos Mamens paa søndre Nordby, 
derpaa nogen Tid hos Anton Andresen paa Kirkerud og hos 
ovennævnte Samuel Bølstad samt endelig tilsldst hos Ole Nordby 
paa nordre Nordby, hvor hun døde i Aaret 1869 14. August; 
hun er begravet paa Nordby Kirkegaard ved Siden af vore 
Bedsteforældre, i hvis Hus hun havde været fra Aaret 1801, 
samme Aar, som min Moder blev født; hun var en Stifdatter 
af Bedstefaders Halvsøster, der var Ritmester Bierregaards anden 
Hustru. Hun var et dygtigt og snilt Menneske og derfor af- 
holdt inden Familien og i Naboskabet. Da hun selv lidet eller 
intet eiede, tilskjøde vore Forældre, hvad hun tiltrængte i de 
2378 Aar, hvori hun overlevede Bedstemoder. 

I Aaret 1821 bleve mine Forældre forlovede. Vel var der 
Bekendtskab mellem mine Bedsteforældre, eller rettere sagt 
Bedstefeedre, paa begge Sider men neppe nogen egentlig Omgang; 
den meste Forbindelse mellem Familierne hidrørte nok fra den 



184 

Omstændighed, at en Søster af nysnævnte Cathrine Bjerregaard 
paa Eirkerud, Jomfru Laurentia B., som en Slægtning af min Far- 
moder, opholdt sig i min Farfaders Hus. De to unge Mennesker 
havde derfor ikke kjendt hinanden nøiere, og min Faders Frier- 
hrev skal nok være kommet lidt oveiraskende for min Moder 
og have gjort hende lidt forlegen med sit Svar; men da hun 
endnu ikke havde fæstet sig ved nogen anden, og da hendes 
Moder, efter hvad der er mig sagt, lagde et Lod i Vegtskaalen 
til Fordel for den unge Mand, om hvem intet andet end godt 
vidstes, og som jo med Tiden vilde komme i en god StiUing 
som Arving til det Kaaseslundske Fideicommis, saa gav hun 
ham sit Ja, og jeg tror ikke, at hun nogensinde angrede derpaa, 
thi hun fik en brav Mand med et godt Hjerte, Vel havde han 
paa Grund af en Øiensygdom, der havde plaget ham fra den 
Tid, han som lidet Barn havde havt de naturlige Kopper, ikke 
faaet den Lærdom og Opdragelse, der egentlig skulde ventes af 
velstaaende Forældres eneste Barn, men en vis naturlig Kvikhed 
i Forbindelse med Opdragelsen i et meget gjæstfrit Hjem og 
hans egen medfødte store Fordringsløshed gjorde ham ikke 
desto mindre til en af alle afholdt Mand, der var præsentabel 
overalt, idet hans Væsen havde en vis naturlig Noblesse eller 
Ridderlighed, der tilhørte den gamle Skole, i hvis Traditioner 
han jo dog, om end i al Tarvelighed, var opvoxet. Hans 
Temperament var vistnok, især i yngre Aar, noget opfarende, 
men hans Hustru vidste paa en god Maade at afdæmpe Heftig- 
heden, der desuden snart gik over og aldrig efterlod nogen 
Braad. Be^e Ægtefæller kunde nære Agtelse for hinanden, og 
deres Samliv blev bestandig lykkeligere med Aarene, saadan 
som Forholdet i alle gode Ægteskaber formentlig arter og bør 
arte sig. Vi Børn sluttede os vel nærmest til vor Moder, hvis 
Mildhed, Hjertensgodhed og Taalmodighed gjorde vor Barndom 
lykkelig. En mindre egoistisk Charakter kan neppe tænkes; hun 
var ikke alene ganske opofret for sit Hus og sin Familie, men 
hendes Godhed og Hjælpsomhed strakte sig ogsaa til mange 
fjernere staaende, der vistnok havde hende meget at takke. 
Det var mig derfor særlig kjært, at hendes Niece, Fru Norman- 



185 

dine Thesen, f. Sehnitler, nogen Tid før sin Død, da hun be- 
tænkte min Datter med en Portion af sit Familielegat, udlalte, 
at det skede i Erkjendelsen af, hvad min Moder havde været 
for hende. Du har selv nylig helt correct sagt, at det venlige 
SmO, hvormed hun modtog en Henvendelse til hende, allerede 
paa Forhaand gav vedkommende Indtrykket af den Velvillie, 
hvormed den vilde blive optaget. Hun besad en god naturlig 
Forstand, men havde, som ovenfor omtalt, kun faaet ringe An- 
ledning til videregaaende Uddannelse; hun læste imidlertid ikke 
lidet i forskjellige Retninger men beklagede, at hun ikke havde 
Forkundskaberne for et mere indgaaende Studium af Botanik, 
der særlig interesserede hende. Praktisk dyrkede hun den, saa- 
længe hun levede, i sine Haver i Ågersgaden og i Homansbyen, 
hvor navnlig hendes Blomsterflor var udsøgt. Her tilbragte hun 
om Sommeren al den Tid, hendes flittige Beskjæftigelse i Huset 
levnede hende, med en omhyggelig Pleie af sine Planter. 

Mine Forældres Bryllup stod paa Kirkerud St^ Hans Aften 
1824, og Vielsen foregik i den gamle, meget forfaldne Nordby 
Kirke, der kort efter blev nedreven. Da den gamle Sogneprest 
til Aas Carl Fredr. Lange var død 1823, og den nye, Kjelstrup, 
endnu ikke var ankommen, bleve de viede af Sognepresten til 
Krogstad Jens Hørby, der ogsaa i denne Brudetale skal have 
brugt en af ham yndet og stadig anvendt Tirade, der lød saa- 
ledes: „Lige af Alder, lige af Stand, lige Børn lege bedst' ^). 
Der var stort Bryllupsgilde paa Kirkerud den Dag (eller ret- 
tere den følgende, St. Hansdagen), hvorved der blev danset; 
paa Gaardspladsen var bygget en stor og smuk Løvsal, hvor 
der spistes. Jeg erindrer, at det omtaltes, at en af Herrerne, 

') Paa denne Tid, saa tort efter „Adelalovens* Emanation (1821), var der 
vistnok ikke mange, der hertillands tænkte paa „Slandsmæssighed" ved 
^teskabers Indgaaelse, hvilket en Menneskealder tidligere havde spillet 
en aaa stor Rolle for min Farfader. Forøvrigt var Jo vor Bedstefader 
som Officier Rangsperson, og de strenge Bestemmelser i General Kaas'g 
Testamente vilde derfor neppe have kunnet lægge nogen Hindring i Veien a 

for den vordende Fideicommisbesidder^ Giftermaal. Den eneste Følge li ^ 
af min Faders Adelskab, jeg bar hørt nævne, var, at Hoder hlev kaldt 
Frue paa en Tid, da enhver gift Dame, hvis Mand ikke havde Emheds- 
rang, benævnedes Madame. C (Kiolc 



186 

der dansede med sorte Handsker, var meget frygtet af de unge 
Damer med sine hvide Kjoler, da han foretog den af Fru Ca- 
milla Collett i „Et Gjensyn" omtalte „Tømmermærkning". Min 
Morbroder og min Faders Fætter, Wilhelm Huitfeldt fra Eske- 
vigen, der skulde bo i Christiania hos de nygifte, havde hele 
Dagen været beskjæftigede henne paa Husmandspladsen Loftsrud, 
hvor de, formodentlig under Holm Loftsnids Veiledning, lavede 
Fyrværkerisager istand, som om Aftenen skulde opsendes fra 
dette Sted, der laa heldigt til, for at alt kunde sees fra Vin- 
duerne paa Kirkerud; men, hvori nu end Feilen stak. Fyrværkeriet 
mislykkedes, Raketter etc, løb henad Jorden i Steden for at 
stige mod Himlen, og de unge Fyrværkere kom temmelig skam- 
fulde og ganske sværtede tilbage til Kirkerud og maatte endda 
gjøre den gamle Erfaring, at Spot og Skade følges ad. 

Trods den store Gjæstfrihed, mine Bedsteforældre i det dag- 
lige Liv formaaede at udfolde, siger det sig selv, at der paa 
Kirkerud kun meget sjelden var større indbudne Selskaber. For- 
uden Børnenes Bryllupper 1824 og 1841 samt de to gamles 
Begravelser 1841 og 1846, har jeg kun hørt omtale Kirkeind- 
vielsen i 1826, da Bedstefader havde faaet Nordby nye Kirke 
fæi-dig, til hvilken Høitidelighed Biskop Ghr. Sørensen, hvis to 
Hustruer, født Fangen, vare Bedstefaders Søsterdøtre, indfandt 
sig med et Par af sine Børn, ligesom der ogsaa ellers var Om- 
gang mellem Familierne paa Grund af dette Slægtskab. 

Jeg har ovenfor i Forbigaaende nævnt en og anden Gjen- 
stand fra Kirkerud og Abildsø, der med min Moder overgik til 
vor Familie. Mærkeligst blandt disse Sager er dog formentlig 
en gammel Dug, som jeg her vil omtale lidt nærmere, og som 
- i sin Tid var kommen fra min Oldefaders, General Huitfeldls, 
Hus og havde tilhørt hans Oldeforældres Bedsteforældre og nu 
af min Moder atter bragtes tilbage i den Huitfeldtske Familie. 
Dugen er af gammelt Hollandsk Arbeide (Damask), 6 Alen lang 
og 3Vi Alen bred, med Billeder fra Samsons Historie, indvævede 
saaledes, at de gjentages 12 Gange i Bredden men vexle efter 
Længden; nogle af dem have en, ligeledes indvævet, kort Under- 
skrift paa Hollandsk eller en Henvisning til Dommernes Bog og 



187 

forstille følgende Scener: 1. Samson sønderriver Løven, 2. om- 
styrter Huset, 3. hviler i Dalilas Skjød, 4. gaar hjem, 5. bærer 
Gazas Porte, 6, tørster og faar Vand af Kjævebenet, 7. slaar 
Philistrene med dette, 8. slipper Rævene løs; saaledes nedenfra 
opad, hvorefter følger en Gjentagelse af Billederne til og med 
No. 4. I Dugens Midte findes to Vaabener (Thott og Basse) 
med Bogstaverne K. T. og A. B., hvilke betegne Korfitz Thott 
til Sandrup (nu Sannarp) i Halland (f 1611) og Fru Anne Basse 
af Sørup, der først døde 1649 som den sidste af sin Slægt og 
har efterladt et endnu bevaret Kjæmpevise-Haandskrift. Dugen 
skriver sig formentlig snarest fra Ægteparrets Gifteraiaalsaar 
1580 og er fra disse første Eiere gaaet i Arv efter nedenstaaende 
Stamtavle indtil Etatsraadinde Paveis's Moder, Oberstinde Sophie 
Beate de Tonsberg, født Huitfeldt, hvis Initialer S. B. T. findes 
i dens ene Hjørne, og her begynder min Moders Tradition. Paa 

■ 1611 • 1580 Anne Eriks- 



Børge Eotenkrantz til Ørup, Frølinge, Sandrup og Suide (i Noi^), Major, 

t 1679, • 1) 1647 Maren Jensdatter Bjelke, f. 16134, t 1652. 2) Karen Gudesdr. 

Galle, t 1671. 3) Sophie Elisabet Bilde. 

1. I ^__^^ 

Sophie Amalie Sotenkrantz til Sandrup og Sande, f. 1649, f 1711, * 1673 

Tenne Jakohesøn Huitfeldt Eil ThrondsEad, Thorn etc, Oberst, Command. [>. 

FrederikBsten, f. 1625, t 1677. 

I ^_^ 

Benrik Jørgen Huitfeldt til Elingaard, Kjølberg og Sande, Generallieutenant 

etc., f. 1674, t 1751. * 1) 1707 Sophie ., Pulz, f- 1690, f 1711. 2) 1713 

Birgitte Christine Kaa», f, 1682, f 1761, 

2. I 2. 

Valentin Wilh. HaHv. H. Ge- 
neralmajor, t 1799, * Ingeborg 
I Christine v. Beichieein, t 1815. 

I [ 

Belene Christine de Tonsberg, f. 1754, t 1821 Henrik Jørgen Huitfeldi(-Kaas), 

* Hans Jakob Favels, Etatsrd., Præsident i Major, -f i^Z% * Helene Bierre- 

Christianssand, f 1804. Derpaa kjøbtes Dugen gaard, t 1832. 

af Kjflbniand Xiels Carlsen i Drøbak, senere af | 

Lieutenant J. Brocbmann, hvja Datter Anne ~ ~ ' '~~ ' 
Margr. Br. var gift med Val. Wilh. Hartr. 
H. (-Kaas), Fideicommisbe sidder. 



Henrik Jørgen HuitfeJdt-Kaas, Archivf uldmægtig, f. 1834. . , , 

Coogle 



Åuction efter Etatsraad Pavels kjøbtes Dugen af den rige Kjøb- 
mand i Dføbak Niels Carlsen og efter ham igjen af Bedstefader, 
der strax bestemte den for sin Datter, der da saart skulde giftes. 
Dugen har næsten bestandig gaaet i Arv til Døtre, og kun hvor 
saadanne have manglet, har den tilfaldt Sønner. Den var til- 
stede paa den store Udstilling af ældre Gjenstande i Kjøbenhavn 
i Efteraaret 1879. 

Min Fader var bleven Gopiist i Armeedepartementet, og da 
min Farfaders Broder, iVIajor Fritz Huitfeldt, var død i December 
1822, havde Bedstefader lovet sin Søn de 300 Spd. aarlig, som 
hidtil efter en tidligere Overenskomst vare blevne ham udbetalte af 
det Kaaseslundske Fideicommisses Revenner. Med en aarlig 
Indtægt af c. 500 Spd. skulde der nu sættes Bo; en liden Be- 
kvemmelighed blev leiet hos en aldrende Jomfru Hansen øverst 
i Toldbodgaden, og det ene Værelse i Leiligheden indtoges, som 
nævnt, af Wilhelm Huitfeldt og Diderik Brochmann. Den 11. 
Juni 1825 fik mine Forældre sin ældste Søn Henrik Jørgen, fra 
hvilken Tid min Moder, som hidtil havde været rask og stærk, 
i flere Aar blev svagelig. Han blev otte Aar uden at faa 
Søskende, og som det oftere gaar med Børn, der ere opvoxne 
mellem ældre, blev han en alvorlig og tænksom Dreng, der var 
ikke lidet forud for sin Alder, hvorom en Mængde efterladte 
Smaabøger vidnede, hvilke dels indeholdt originale Notitser, dels 
Afskrifter af Digte etc, der særlig havde tiltalt ham; af disse 
er nok nu kun en enkelt bevaret. Han var Discipel af Chri- 
stiania Borgerekole, hvor han var flink i de Fag, han havde 
paabegyndt, men navnlig viste han udpræget Lyst og Anlæg for 
Tegning, hvori han ogsaa fik Lov til at tage særskilt Undervis- 
ning hos en Tegnelærer Funch, og ikke faa af hans Tegninger 
ere endnu i mit Værge og vise en for hans Alder vistnok sjelden 
Dygtighed. Foruden i Tegning var han ogsaa ualmindelig flink 
i alskens Paparbeide og Udskjæring eller Udklipning i Pap og 
Papir, alt vistnok en Arv efter hans Morfader. Det var af 
fremmede oftere blevet sagt, at han hørte til de Børn, der ikke 
vilde blive gamle; men, sly'ønt han ikke var nogen stærk Dreng, 
var han dog uden væsentlig Sygdom bleven over 8Vs Aar, da 



189 

jeg gjorde min Entrée i Verden 2, Febraar 1834. Det er mig 
fortalt, at han ofte i den første Tid efter min Fødsel morede 
sig ved at betragte mig i min Vugge, idet han dog udtalte, at 
jeg aldrig vilde kunde blive ham til synderlig Fomøielse, da jeg 
var for ung for ham. Han fik kun altfor stor Ret deri, thi et 
Par Uger efter min Fødsel blev han syg og døde den 7. Marts 
af en tyfoid eller gastrisk Feber, 8^/4 Aar gammel. Han blev 
begravet paa den miiitaire Kirkegaard ved Siden af sine 2 Aar 
forud afdøde Bedsteforældre og ledsagedes til Graven af sine 
Lærere og Skolekammerater; endnu for faa Maaneder siden for- 
talte den iaar (1891) afdøde Byskriver A. Petersen mig om den 
højtidelige Begravelse, hvori han selv havde deltaget, og som 
havde gjort et meget stærkt Indtryk paa ham. At Tabet af 
denne elskværdige og begavede Søn var et overordentlig haardt 
Slag for mine Forældre, siger sig selv, og mange have vist 
tænkt, hvad din Moder har fortalt mig, at hun selv ytrede ved 
Efterretningen om, at en af den unge Huitfeldts Sønner var død: 
,Jeg vil da haabe og ønske, at det maa være den lille!" — ,Men", 
tilføiede hun undskyldende: ,vi vide jo ofte ikke, hvad vi selv sige 
og ønske", — og dog var hendes Ønske for mig dengang visselig 
ikke det værste, der kunde hendt mig. Det siger sig selv, at 
jeg ved min Daab fik min afdøde Broders Navne Henrik Jørgen. 
Halvandet Aar senere fik mine Forældre sin tredie og yngste 
Søn Emil {f. 21 Juli 1835), der ved sin Elskværdighed, B^avelse 
og Livlighed var dem til saa megen Glæde i sit Liv, men hvis 
Død i hans 24de Aar alter voldte dem saa stor Smerte, uagtet 
mere end de sidste 6 Aar af hans korte Liv var en stadig Kamp 
mod den lumske Fiende, der dukkede op under forskjellige Navne 
og Forklædninger (Kjertier, Hoftebetændelse, Tæring, Vattersot) 
og tilsidst blev Seierherre den 1. Decbr. 1858. 

I 1849 feirede mine Forældre sit Sølvbryllup i en talrig 
Kreds af Slægt og Venner, blandt hvilke din Moder og ældste Søster 
fra Kvinesdal havde indfundet sig. De havde kun 4 Aar igjen til 
sit Guldbryllup, da min Moder afgik ved Døden 10. Juli 1870, 
efter at den Bronchit, hvoraf hun den hele Vinter havde været 
plaget, i Løbet af Vaaren havde udviklet sig til Tæring. Min t 



190 

Fader overlevede hende paa 12te Aar og naaede den høie Alder 
af næsten 87 Aar. Han døde 25. Octbr. 1881 og blev, ligesom 
min Moder og yngste Broder, bisat i Graveapellet ved Hudrums 
Kirke. Mine Forældres Liv hengik uden mange og store Om- 
skiftelser og Begivenheder. Efter begge mine Bedsteforældres 
Død i Begyndelsen af 1832 tilflyttede de disses gamle Gaard paa 
Hjørnet af Agersgaden (da „Nordre Gade") og Prinsens Gade, 
hvilken Gaard, som ovenfor nævnt, havde været eiet af min 
Moders Farfader og beboet af hendes Oldeforældre. Min Fader 
tog kort efter Afsked fra Departementet, navnlig paa Grund af 
sine daarhge Øine, der vedbleve at plage/lige til de sidste Aar, 
skjønt hans Syn holdt sig godt ja endog tillod ham at læse lidt 
uden Briller. Senere levede han for sit Hus, sin Familie og den 
store Omgangskreds, der samledes i mine Forældres Hus af Sls^t 
og Venner fra alle Kanter, og som maaske var større end Husets 
Resourcer med Lethed tillode. Om Høsten 1856 fraflyttede de den 
nævnte Gaard {No. 25 i Agersgaden), da den var solgt til Tomt 
for den vordende Sforthingsbygning og Rigsarchlvet, og be- 
boede derpaa i 47« Aar en smuk Bekvemmelighed i C. A. Dyb- 
wads Gaard No, 71 i Agersgaden. Det var under Opholdet her, 
at Jomfru Laurentia Eierregaard døde 31 Decbr. 1857 og min 
Broder Emil 11 Maaneder derefter. Da Dybwad solgte sin Gaard 
til Assessor G. Meldahl, byggede mine Forældre sig i Aaret 1860 
en liden Gaard i Oscarsgade i den da nylig anlagte .Homansby" 
bag Slottet og flyttede ind i samme ved Midten af April 1861. 
Her afgik de begge ved Døden, efter at de havde seet mig gift 
i 1865. Min Moder oplevede mine 3 ældste Børns Fødsel og 
det ældstes, Anne Margretes (hendes Navnes), Død; Fader saa 
dem alle fem og overlevede ogsaa i 5 å 6 Aar min Hustru, hvis 
Død var hans sidste store Soi^. 

Din Fader Diderik Hegermann Brochmann er født paa 
Kirkerud 8. Juni 1808. Han var egentlig døbt Diderik Wilhelm, 
medens Bedstefader under Krigen opholdt sig i Frederiksstad, 
men da han ikke syntes derom, formaaede han Sognepresten 
i Aas C. F. Lange (f 1822 som Jubellærer) til at rette 
Navnet Wilhelm i Kirkebogen til Hegermann. Han voxede op 



191 

hjemme paa Gaarden uden at lære synderlig mere end en anden 
Bondedreng, da Bedstefader ikke tog sig noget af Børnenes Un- 
dervisning; Bedstemoder lærte dem Katechismus og en Del Psal- 
mer. Han var allerede bleven en temmelig stor Dreng, da Bedste- 
fader efter Tilskyndelse af Consul Frederik Ring satte ham i 
Skole i Drøbak, hvor han logerede hos en Madame Fuglesang. 
Min Fader har fortalt, at da han gjorde hans Bekjendtskab, var 
han stærkt optaget med Læsningen af de Folkebøger, han havde 
kunnet overkomme i Drøbak, af hvilke navnlig en ved Navn 
„Robertus von Agerkaal* beskjæftigede hans Phantasi, og hvoraf 
han fortalte forskjellige Episoder. Mine Bedsteforældres økono- 
miske Stilling tillod dem ikke at tænke paa at lade ham studere, 
og det var først, da mine Forældre skulde giftes, at dette Spørgs- 
maal kom paa Bane, idet de tilbøde ham frit Ophold i sit Hus, 
hvor han delte Værelse med min Faders Fætter, Wilhelm Huit- 
feldt fra Eskevigen. De vare begge Disciple af Kathedralskolen ; 
den sidste, der var henimod 3 Aar ældre, blev Student i 1826, 
21 Aar gammel; Diderik Brochmann, der var meget flittig, be- 
nyttede sin Tid saa vel, at han allerede 1827 kunde tage Examen 
artium med Laudabilis, hvilken Charakter han ogsaa erholdt til 
aUe sine følgende Examina. Han blev theologisk Candidat i 
1833, og havde altsaa studeret ret grundigt, ihvorvel han rigtig- 
nok altid arbeidede sent og var noget distrait, hvilket tiltog 
med Aarene. I 1835 blev han udnævnt til personel Capellan i 
Strøms Sogn i Odalen hos Provst Erik Rynning, der var gift 
med Biskop Bechs Datter Pauline B.; for dette Ægtepars fire 
Sønner var han tillige Huslærer. I denne Stilling fandt han sig 
selv vel tilfreds og var paa Grund af sin heldige Virksomhed i 
flere Retninger og navnlig for Skolelærernes Uddannelse saa 
yndet af Menigheden, at da han efter 5 å 6 Aars Forløb forlod 
Stedet, overraktes der ham under en festlig Afskedssammenkomst 
fra forskjellige Ck)rporationer, hvad der dengang var noget næsten 
uhørt, et smukt Sølvservice (Kaffe- og Thekande, Sukkerkop og 
Flødemugge), der nu er i hans Børns Eie*). Forholdet mellem 



') I Morgenbladet for 26. Marts 1841 findes en udfarligere Berelning 



'WSglc 



192 

ham og mine Forældre var og forblev altid det bedste, og han 
besøgte dem selvfølgelig ofte, medens han var i Odalen. Ved 
et saadant Besøg under Christiania Marked i Februar 1840_blev 
han forlovet med Enkefru Sara Jessine Lovise Daae, fød Brock, 
en Datter af Sogneprest Henrik Brock i Askim og Enke efter 
Ludvig Daae, der var død 1835 i en ung Alder og efter et kort- 
varigt Ægteskab som personel Capellan til Aremark i Smaalenene. 
Hun var dengang efter et Par Aars Ophold paa Kongsberg nylig 
flyttet til Christiania med sit eneste Barn, Ludvig (f, 7. Decbr. 
1834), nu Professor i Historie ved Universitetet i Christiania. 
Din Fader havde været en Ven af hendes afdøde Mand og havde 
ogsaa kjendt hende selv i mange Aar. Din Moder har selv for- 
talt følgende om deres første Møde: Medens hun gik paa Skole 
i Christiania og boede hos Universitetskasserer Paulus Carolus 
-Glad og hans Frue i Ndjfdre Voldgade (nu No, 4, tilhørende 
Bogtrykker J. C. Gundersen) var hun tilligemed disse en Søndag 
buden til mine Bedsteforældre, Major Huitfeldts, hvor ogsaa 
disses Søn med Frue og de to Skoledisciple, Wilh. Huitfeldt og 
Diderik Brochmann, vare tilstede. Efter at hun af Fru Glad 
havde faaet Besked om, hvem de fleste af Gjæsteme vare, og 
af hvilke hun især beundrede den smukke, unge Fru Huitfeldt, 
spurgte hun hende ogsaa om, hvem det lille, mørke, ikke just 
vakre, unge Menneske var, der stod alene og var temmelig 
keitet. Da hy| nu fik den Besked, at det var en Broder af den 
unge Frue, ^varede hun: „Nei, nu vil Du nai're mig; han, som 
er saa mørk, kan da ikke være en Broder af hende, der er saa 
vakker og har saadan smuk, lys Hudfarve." Det viste sig dog 
at være rigtigt, og maaske hævede det ham i hendes Øine 
allerede dengang. Senere faldt han altsaa vistnok bedre i 
hendes Smag. Forlovelsen mellem dem kom neppe uventet for 
Familien; min Moder har fortalt, at da hendes Broder en Aften 
kom hjem og sagde, at han havde noget at fortælle hende, 
svarede hun strax: ,Jeg ved, hvad det er; du er forlovet med 
Sara Daae." Saa var det, og da han i Slutningen af 1840 blev 
udnævnt til Sogneprest i Kvinesdal, stod deres Bryllup paa 
Kirkerud den 2. April 1841, den Dag, da hun fyldte 30 Aar, 



193 

og kort efter droge de til sit nye Hjem. Et Par Gange besøgte 
de os i Christiania i den Tid, de boede der; imidlertid døde 
Bedstefader Brochmann i Novbr. 1841 og Bedstemoder i Januar 
1846, da det allerede var bestemt, at PrestefamiUen fra Kvines- 
dal om Sommeren skulde gjøre hende et Besøg. Dette omtalte 
hun endnu sidste Nat, hun levede, for Cathrine Bierregaard og 
Madame Mamen, der vaagede hos hende, og udtalte da Ønsket 
om at maatte opleve dette. Det opfyldtes nu ikke, men dine For- 
ældre besøgte os efl,er Bestemmelsen om Sommeren, ledsaget af 
sine 3 ældste Børn, Ludvig Daae, der da indsattes i Kathedral- 
skolen, samt Elise og Mai^ete Brochmann, der endnu vare 
ganske smaa. Under dette Besøg opgjordes Skiftet efter Bedste- 
moder, der selvfølgelig havde hensiddet med det lille Bo efter 
Bedstefader i uskiftet Stand. Dets beholdne Midler udgjorde c, 
I 2000 Spd., og Onkel viste sin Erkjendtlighed mod mine For- 
ældre ved paa det bestemteste at forlange, at min Moder skulde 
gaa i lige Arv med ham. I Kvinesdal fødtes alle Onkels 6 Børn, 
3 Døtre og 3 Sønner, af hvilke den yngste Datter og den ældste 
Søn ogsaa døde der. Begge Ægtefæller vare i det hele vel for- 
nøiede med sit Ophold i det lille Vestlandskald med sine smaa 
Forholde; der gik dengang en religieus Vækkelse gjennem Byg- 
derne, der endnu ikke vare synderlig demoraliserede af politisk 
Agitation. Kaldet var temmelig lidet, og en væsentlig Indtægts- 
kilde var det til Prestegaarden hørende Laxefiskeri i Kvineselven, 
For at skaffe sin Broder den størst mulige Indtægt- deraf (der 
især skulde anvendes til din Broders Ophold i Christiania) 
paatog min Moder sig at besørge det ret besværlige Salg af den 
derfra kommende Røgelax, der havde et godt Renommée i Chri- 
stiania. Onkel B. nød baade Agtelse og Anseelse som en nid- 
kjær og dygtig Prest saavel i Menigheden og i Omegnen som 
hos sin Biskop, J. v. der Lippe, og det var vistnok især dennes 
varme Anbefaling, der banede ham Veien til et saa stort og 
søgt Kald som Nes paa øvre Romerige, hvortil han forflyttedes 
i 1856. Din Moder havde under Opholdet i Kvinesdal ofte været 
meget syg og et Par Gange Døden nær, men kom sig dog atter; 
Onkel havde derimod altid været rask, men den sidste Tid 



Tid i [ 

. .ooglc 



194 

Kvinesdal med sine store Strabadser og Reiser i slet Veir, Af- 
skeden fra alt tilvant o. s. v. fiavde dog virket saa stærkt paa ham, 
at han, da han paa Flytningen var naaet tit Flekkefjord, faldt i 
en heftig Lungebetændelse og i længere Tid svævede mellem 
Liv og Død. Han kom sig imidlertid atter og tiltraadte sit nye 
Kald, hvor han virkede i 18 Aar og afgik ved Døden 17. Fe- 
bruar 1875'). Hans ældste Datter Elise var allerede død her i 
Juni Maaned 1860 og var bleven begravet paa den gamle Kirke- 
gaard ved Ruinerne af den ved Lynild afbrændte Kirke paa 
Nesset mellem Glommen og Vormen. I Onkel B.s Tid opførtes 
den nye Kirke længere borte fra Elven og i Nærheden af Preste- 
gaarden. Paa den nye Kirkegaard ved denne Kirke blev han 
nu selv begraven, og kort efter flyttedes ogsaa Elises Kiste der- 
hen. Siden Marts 1891 hviler ogsaa hans Hustru her ved hans 
Side. 



Nogle Oplysninger om Bagge Vandal. 

Af Arkivar, Dr. pbil. O. HlelBøn. 

\Jm Navigationslæreren Bagge Vandal fmdes en Del Oplysninger 
i H. D. Linds Skrift: „Kong Kristian den Fjerde og hans Mænd 
paa Bremerholm". Nogle yderligere Meddelelser^) om denne virk- 
somme og dygtige Mand, der i sit Hjem i Mavstrup Præstegaard, 
hvor hans lærde Fader havde et særligt Observatorium med 
mange Instrumenter, har faaet Interesse for de mathematiske 
Videnskaber, men ellers har faret til Søs, kunne udfylde, hvad 
Pastor Lind har meddelt. 

25 Aar gammel blev han udnævnt til at undervise Ung- 
dommen paa Bremerholm i Navigation. Hvor ivrigt han har 
taget sig af sin Virksomhed, fremgaar af følgende Ansøgning af 
23. Marts 1650 til Oversekretæren: 

*) Jeg kan nu ogsaa henvise til din Broders, Professor Daaes, netop udkomne 

,Gn Krønike om Kvinesdal.' 
*) Indkomne Breve til Danske KanceUi, sælandske Indlæg og sæl. R^^^tre. 



195 

Min ganske ydmygelig Begæring, at Hans Veib. Hr. Sekretæren vilde 
forhjælpe hos Hans Kg). Majestæt, at det (der) over Holmens Port maatte 
hfljere opbygges og gøres piat ovenpaa, der jeg med mine Dlscipler 
(Hans Majestæts Folk) kunde opgaa og undervise dem udaf Sol, Maane 
og Stjernernes Løb og Kendelse samt deres Op- og Nedergang og Ar- 
spejling paa Kompasset, hvilket skal være dem en meget stor Hjælp 
lil Konstens Forældelse, hvor ovenpaa jeg og kunde have mine store 
Instrumenter at observere med og se, hvor det stemmer overens med 
den Observation, som der gøres paa Navigationens Skole udi Holland. 
Dersom Hans Majestæt vilde bevilge mig den gamle Taarn, som til- 
forne har været en Vandkunst, som staar ude ved Havnen, som nu 
intet tjener '■) men maa opbydes af ny, om det ellers skal være godt, 
da skal jeg selv lade det opbygge over Porten efter dets Behørlighed, 
saa at det skal være en stor Gavn til at faa dem vel undervist, 
saa de siden skal kunne betjene Riget til fulde, og dermed skulde 
Skolen have sin Fuldkommenhed ligesom udi Holland. Formodendes, 
at Hr. Sekretæren vilde være mig herudi beforderlig, jeg findes altid 
ganske ydmygelig til hans Tjeneste, 

10. April 1651 bad han Oversekretæren om at udvirke hos 
Hans Majestæt, „at jeg med den Dunkircker Galiot maa sejle 
langs Sjøkanten paa Norge og Jylland, nemlig imellem Skagen, 
Bommelfjord^) og Listerdyb eller Elven og inden Skagen om 
{o : tydsk um, for) Kysterne eller Bavnerne at aflægge udi Stræk- 
nir^, Distans og paa deres Polushøjder og det siden udi Kortet 
at forfatte, hvormed og mine Discipler kan fare om (a: um) at 
faa Experiens, hvilket siden kan være Rigerne tjenligt." 

Om han opnaaede sit Ønske dette Aar, vides ikke, men 
II. Marfs ,1655 flk han et Søpas med Befaling til Lensmænd, 
Skibskaptejner, Udliggere, Fogder og andre om at være ham 
beforderiig, eftersom han „naadigst er anbefalet med sin Galiot 
paa 2 eller 3 efterfølgende Sommeres Tid udi Øster- og Vester- 
søen samt i Belt (Kattegat) og andensteds over alt vort Rige 
Danmark og Norge Hav og Grunde at aflæse og siden en rigtig 
Søkart at befatte og forfærdige." 

Den første Navigationsskole holdtes i et Hus ved Holmens 

') Det var det Taam ved Vandkunsten, igennem hvilket Vandet dreves 

over til Slottet. 
') paa NorgcB Sydkyst. D,g,t,zetibyGoO*^Ic 



196 

Laag:e eller Indgangen til Holmen, men dette bevilgedes 1651 
til Viceadmiral Jørgen Bjørnsen. At det gik ham til Hjerte, ses 
af følgende Ansøgning til Oversekretæren: 

Ydmygeligst begærendes, Hr. SetreUeren vilde besværge sig at 
tale med Hr, Statholder af dette efterfølgendes: 

1. At eftersom Jørgen Bjørnsen haver sagt mig at have Befaling 
at skal bo her udi Skolen om des bedre at have Indseende til Holmen 
Og jeg derfor nu er henvist omme i Boderne i et mørkt Hus, hvor 
ingen Sol skinner før mod Aftenen, Hr. Sekretæren da vilde under- 
rette Hans Velbaarenhed , at der formeldes i min Bestalling, at jeg 
skal informere Ungdommen ved Bremerholm, og at den ene Halvdel 
af Huset er til Navigationsskole bygget og den anden Halvpart til den 
Skole, hvor de informeres udi Børnelærdom, som sjunge i Holmens 
Kirke. 

2. At Skolen meget treflig og vel er forsørget med skønne mate- 
matiske Instrumenter, nemlig med Globus og Spherer, Ptolmaiske saa 
vel som Copernieanske Gradbuer og Sakarter saa vel som andre 
.Uesings" med Bøger og andet, in Summa med alt, hvis som lil 
Navigationens Konst at lære Behov gøres, og ikke desmindre jo findes 
hvis som Behov gøres til Astronomia ret at lære, saa at ingen Navi- 
gationskole nogensteds skat findes at være bedre forsølvet, saa al 
Adel og ellers fornemme fremmede Personer maa komme paa Skolen 
at se, hvad der læres, eller sig der at lade informere udi bemeldte 
Del af Malhesi. 

3. At en liden mørk og fugtig Hus ej kan Ijene til sligt Dont, 
thi Instrumenterne letteligen slaas, forraadnes og fordærves, og tilmed 
er det ej tjenligt at bo saa urolig der iblandt Folken, men er meget 
bedre for mig at være der, hvor Rum er og roligt, og som jeg for- 
moder, da skulde det være ført for Øvrigheden, at jeg gærne vilde 
flytte udi en liden Hus, hvilket om saa er, da skal det være forkert 
berettet, thi det strider imod Naturen. 

4. Jeg burde vel af have bleven udsagt udi retle Tid, men det 
skal være mig langt fra at tænke, meget mindre at begære, hvis min 
gunstige Øvrighed kan være imod, hvorfor jeg haaber, om ej ander- 
ledes kunde være, at jeg da med bedre Hus vorder recommandere 
end bemeldte. 

Forhaabendes Hr. Sekreterer vilde besværge sig og tale med Hr, 
Statholder af bemeldte og mig til det bedste at forbjælpe. Jeg findes 
altid Eders Velb. ydmygste Tjener. 

Bagge Wandel, 

Hafiiiæ U. Sept. 1651. 



;ti by Google 



197 

Han fritoges dog for at faa Bolig inde i de snevre Skipper- , 
boder, men flt Nr. 18, der laa lyst og er nuv. Nr. 20 ved Hol- 
mens Kanal. Han skriver herom 14. Maj 1652 til Oversekre- 
tæren, at det var af største Vigtighed for ham nu at faa Sikkerhed 
for at kunne blive boende der, hvor han nu var indflyttet, thi 
naar han nu havde gjort stor Bekostning paa Huset, kunde let 
en anden faa Sind dertil og faa Kongens Bevilling derpaa, saa 
han igen maatte flytte, hvorved hans Instrumenter og Tøj blev 
forstødt og fordærvet og han selv fik liden Rolighed til at for- 
rette sin Bestilling. Han fik ogsaa 2 Dage efter Bevilling til at 
blive boende her, saa længe Kongen behøvede hans Tjeneste. 

Uagtet han 2. April 1653 havde faaet Bestalling som Lieute- 
nant, saa vare hans ydre Kaar ikke blevne forbedrede og ifølge sin 
Bestalling som Navigationslærer maatte han selv holde sig med 
Instrumenter. Han indgav derfor 17. Dec. 1653 en Ansøgning 
til Kongen, hvori det hedder: , Eftersom forleden Aar gjordes 
Reparatie udi Flaaden og dertil Officerer fornøden gjordes, er- 
langede jeg Lieutenants Bestalling i Forhaabning mig udi Lønnen 
maatte vorde forbedret, hvilket ikke skede, og Lønnen blev for- 
ringet, og her tidt Mathematisk udi Sjødonten forefalder at 
forrette og jeg mig alt ganske ydraygeligen efter Øvrighedens 
Befaling dertil lader bruge og til sligt at forrette ofte foraarsages 
stor Besværing og Omkostning, saa vel med konstige Instru- 
menter at holde ved lige, mere end andre Lieutenanter og Offi- 
cerer med besværes, og disse 200 kurant Daler er alt det, jeg 
aarligen har, dertil er meget ringe at leve af", søgte han om 
Kaptejns Løn, hvorfor der ogsaa bevilgedes ham nogle Dage 
eller en Løn af 300 Daler. 

Resultatet af hans Observationer og Studier blev forskellige 
Skrifter, blandt hvilke kan nævnes Beregninger af en Maanefor- 
mørkelse 1653 og en Komet 1661. 

1649 udgav han en hollandsk Almanak, men 26. Aug. 1651 
søgte han om Bevilling til at udgive danske Almanakker; „Efter- 
som jeg nogen Tid lang har holdet mig udenlands paa stor 
Bekostning og lært den bedste Fundament udi Astronomi og 
Navigation, disse Lande og Riger til Tjeneste, da eftersom j^ 

. .ooglc ■ 



har taget mig fore at ville kalkulere og lade trykke et Slags 
Almanakker, som den søfarende Mand saavel som de paa Landet 
skulle have en meget større Gavn og Efterretning af mere end 
udi disse gemene her i disse Lande trykkede, hvilket jeg ingen- 
lunde har tordet fare fort med, med mindre jeg det af Eders 
kgl. Majestæt maatte bevilges". 

Skønt Kongen 10. Sept. gav ham den Bevilling, ,at ingen 
udi vore Riger maa trykke Søalmanakker end de, som af ham 
kalkulerede ere, saa og at ingen anden forskrevne Søalmanakker, 
som af ham forfærdigede ere, enten her eller andensteds maa 
trykkes, uden han det bevilger", indkom han dog 25. Sept. 
s. Aar med en ny Ansøgning, at , eftersom Mag. Jøi^en From, 
Matheseos Professor, er ved Døden afgangen, som havde Privi- 
legium paa Almanakker, og den Person, som da med hans Sam- 
tykke den beregnede, det nu ej længer begærer og det nu ej 
er imod noget Privilegium ved Akademiet, videre end Rectore 
og Professoribus (!) skal have Indseende efter Kgl. Majestæts, 
højlovlig Ihukommelses Brev, at ingen Spaakalendere maa gøres", 
søgte han om at maatte kalkulere og lade trykke „begge Slags" 
Almanakker, 

Han fik imidlertid en Medbejler i Thomas Rasmussen Valge- 
sten, der, som det ses, havde udgivet Universitetets Almanak for 
1651 og 1652. Denne indgav følgende Ansøgning til Kansleren: 

Gud allermechtigste spare oc bevare Eders Magnificentz med sine 
kiere, ædle oc velborne børn oc ganske hus oc med all andelig oc 
timelig velsignelse baade lil siel oc lif forlene. 

Eftersom, Magnifice Cancellarie, dette prinlegium at skrifue disse 
aarlige almanacker altid hafuer veret hos Academiet oc Uatheseos 
Professor det her til dags haftier forvaltet oc efter K. M. højloflig 
hukommelses mandat hører til Professionem Mathematicam och efter- 
som her nu ingen paa Academiet er, som det sig paatager och tiden 
tilstunder, at de nu skulde skrlfues oc færdig giøris, da eftersom jeg 
fattig person hafuer nogenlunde lagt mig efter det studium (och videre 
gierne vilde fare fort, om mig ellers nogen middel dertil kunde op- 
vogne), at jeg dette foregifne kunde forrette, som delte forgangne och 
dette aar kand udvise, er jeg derfor ydmygeligen begerendis, at jeg 
dette maatte forrette, indtil der kom en Mathematum professor, huilket 
imidlertid kunde vere mig in studiis continuandis en hielp, indtil Gud 



.X'OOt^lc 



199 

vilde mig bedre beskere, oc jeg deraf kunde hafue videre aarsag at 
strebe efter det, som Gud til ære og dette mit federneland til nytte 
och gafn kunde vere. Dette tedle Studium af mange foractis och af 
faa eflertrachtis, menendis sig deraf ingen nytte at hafue, andre dertil 
bequemme ingenia maa det lade fare, fordi at di iche hafve middel 
dertil, derfor nedis mathesis til titt oc ofte at sage oc andmode høye, 
forstandige och fornemme herrer oc førsier, at di hende vil hanthefue 
och befordre, huilket Eders Excellentz oc altid som en mild och for- 
standig herre hafuer ladet paakiende, huilket oc nu gifuer mig en stor 
dristighed til, at jeg med min dristige supplication Eders Magnificentz 
anmoder. Formodeudis herpaa et naadig suar, huad som Eders Magn. 
best oc raadeligsl siunis. Hermed vil jeg Eders Mag. med sine k. 
bern oc ganske hus inden Guds beskermelse befale. Datum Hafniæ 
den 14. Februari Anno 1652. E. Magn. ydmyge tienere 

Thomas Erasmi Walgestenius '). 

30. Juli 1657 fik imidlertid Bogtrykker Peder Morsing Privi- 
legium paa at trykke og trykke lade de danske Almanakker og 
19. Okt. 1663 fik dennes Eftermand Henrik Gøde Stadfæstelse 
herpaa og det uagtet Vandal 14. Marts 1655 havde faaet Be- 
villing til at lade sine Almanakker trykke, hos hvilken Bogtrykker 
i Kjøbenhavn han vilde. 1661 overdrog T. Valgesten Vandal 
sin Ret til af kalkulere, lade trykke og forhandle alle Slags 
Almanakker, Prognostica og Skrivkalendere og Vandal fremkaldte 
1664 Forbud mod at forhandle andre end de med hans Navn 
forfærdigede og forlod Gødes Trj'kkeri, som han hidtil havde 
benyttet. Det lykkedes dog Gøde 1666 at bevæge Valgesten og 
Vandal til at overdrage ham Retten til Trykning af alle Alma- 
nakker. 13. Aug. 1668 flk Vandal alligevel Privilegium paa at 
trykte de Søalmanakker, som Admiralitetet havde bestilt til den 
forestaaende ostindiske Rejse, men 20. Dec. 1670 erhvervede 
Jøi^en Gøde et nyt Forbud til Vandal mod at kalkulere, trykke 



') Han er vistnok den Thomas Erasmi Gotlandns, der deponerede fra Viborg 
Skole 1644, immatrikuleredes ved Univ. i Leiden 1657 og 1669, og 1675 blev 
Yicestfltholder paa Gulland. Se de i Pers. Tdskr. Il 201 citerede Kilder 
og C. J. Bergman, Danmarks sisla afC3r på Gotland i kgl. Vitt-, Hist. och 
Antiq. Åkad. Handl. XXXI. Det er hans Tegninger, der ligge lit Grund 
for Udstyrelsen af Bibliothekasalen paa det store kgl. Bibi. (C. Bruun, 
Det store kgl. Bibi. Stiftelse, S. 32). 

Digmzed by Google 



eller forhandle Almanakker i). 2. April 1677 fik Vandal et nyt 
Privilegium paa Søalmanakkeme, medens Jørgen Gødes Enke Sk 
det for de andre, som Thomas Valgesten beregnede^. 

Kuriøst nok fik den anden samtidige Kartograf Johannes 
Mejer 1673 ogsaa Privilegium paa at udgive Almanakker"). 

Fra Thomas Valgestens Haand haves if. „Bibliotheca Da- 
nica" Almanakker 1651—82 og Skrivkalendere 1657 og 1679, 
og af Bagge Vandals 1653— 54, 1663—66, 1668-69, 1673—74, 
1676, 1682—84 og desuden Soalmanakker 1669—70, 1678—80, 
1682 samt en Skrivkalender 1684. At Rækken ikke er fuld- 
stændig fi*a de 2 Konkurrenters Haand, er sikkert en Tilfæl- 
dighed. 

Under Kjøbenhavns Belejring er selvfølgelig Navigationsskolen 
stanset og Huset Nr. 18 blev 1661 forundt Præsten ved Holmens 
Kirke Mag. Niels Spend, imod at godtgøre Vandal hans Bekost- 
ning derpaa. Da Præsten igen 1663 afstod det til Holmens 
Skole, fik han Godtgøreise for en Altan, hvilket vel er Vandals 
forrige Observatorium. Man har helt opgivet Skolen og Bagge 
Vandal har sikkert nogle Aar levet i trykkede Kaar; han var 
dog en Tid Stiftsskriver over Agdesiden i Norge. Han opgav 
dog ikke sit Formaal, men indgav 28. Dec. 1666 følgende An- 
søgning: 

E. K. Majestæt paa det allerunderdanigste at andrage: Eftersom 
E. K. M. naadigst har behaget at gøre Forandring med mig aller- 
naadigst givne kgl. Almanaks Privilegier, idet Bogtrykkeren det naa- 
digst er forundt og jeg derover er geraaden storligen til agters, for- 
medelst den Forskel af egen og andres Middel, som derpaa samt og 
paa de Søkarter at forfærdige af mig er anlagt, og ses ingen Lejlighed 
til Opretning igen, da eftersom, næst Gud, mig intet er kærere paa 
Jorden end H. K. Majestæt og Fædernelandets underdanigste Tjeneste, 
har jeg paa det allerunderdanigste indlagt mit ringe, og som jjegl 
underdanigst eragter, fast gavnlige Forslag for E. K. M. Admiralitets- 
raad, at de gode Herrer dette for E. K. M. allerunderdanigst vilde 
andrage, nemlig: 



■) Sto: 

^ Sammesteds II 207, 209. 

•) Hist. Tdakr. 6. R I 400. ^ i 

Digmzed by Google 



SOI 

Al eftersom E. K. Majestæts Bremerholm og Sbibsarsenal saa 
fuldkommen befindes ordineret med alle militariske Fornødenheder, 
som er berømmeligt, og fattes dertil en Navigationsskole, om E. K. 
M. allern. behagede den ibidem at lade oprette, skulde det være til 
mærkelig Garn, ja daglig Øvelse og Befordring for ædle og uædle, Skibs- 
officianter, Skippere og Styrmænd, Baadsmænd og deres Bøm etc, 
som siden kunde desbedre opvarte E. K, M.'s Tjeneste, eftersom paa 
en dygtig og vel funderet Styrmand er Skib, Gods, Liv og Velfærd 
angelegen. Da eftersom jeg min meste Livstid udi Astronomi a, Na- 
vigation og mere . mathematiske Konster ved mange kostbare Rejser 
yderste Flid og Perfektion har anlagt, erbyder jeg min ringe Person 
hertil paa del allerunderd. at gøre E, K. M. og Fædernelandet slig 
skyldig Tjeneste ved en Navigationsskole paa Bremerholm at oprette, 
som skal være E. E. M. behagelig og for andre høj berømmelig, og 
paa det denne Skole skal ikke være E. K. M. til nogen stor Bekost- 
ning, men de Søfarende, til hvis Gavn dette mest geraader, naar de 
lade informere dem eller deres Børn, kunde til min Underholdning, 
Bøger og Instrumenter at indkøbe og vedlige holde gives aariigen af 
hver Favn {,Fadem°) Brændeved, som her til Staden indkommer, 
2 Skilling danske og af hver Skude eller Skibsdrægtighed, som ikke 
fører Brændeved, Læsten 1 Skilling danske og ellers aariigen en ringe 
Genant af E. K. M.'s Provianthus, efter E. K. M.'s naadigste gode 
Behag, hvilket ikke kan være til nogen synderlig Hinder eller Skade, 
hvorved jeg og tillige obligercr mig de under Hænder havende Sø- 
korter, hvis Lige tilforn ikke har været i Tryk, at forskaffe for Dagen, 
som med stor Bekostning paa de mange Kobberplader Ul Kobber- 
stikkeren og i andre Maader vil ske, og ellers efterhaanden føre ad- 
skilligt for Lyset til de søfarende Gemenes Bedste, som ikke tilforn 
er observeret. 

31. Jan. 1667 udstædtes derpaa følgende Befaling til Hr. 
Henrik Bjelke: 

„Vider, at vi naadigst have antaget og forordnet os elskelige 
Bagge Vandal til at holde Navigationsskole herudi vor Residens- 
stad Kjøbenhavn for alle og enhver saavel af vore egne Styr- 
mænd, Sø- og Baadsfolk som andre, som udi Søfarten vil 
undervises, hvorfor vi ham til aarlig Løn, beregnet fra sidst 
forleden Michaelis, have bevilget 400 Rdl, for vore egne Folk, 
som forskrevet staar, at lære alle Slags Søkorter, Skibsinstru- 
menter, Søbøger, Søtider og alt andet, hvis gode styre- og sø- 



202 

farne Mænd bør at vide og forstaa, som ham aarligen skal be- 
tales af vores Søestats Middel". 

Vandal vedblev til sin Død 1683 at forestaa Navigations- 
skolen, der fra nu af blev fortsat. I sidst meddelte Ansøgning 
omtales de af ham udførte Søkort. De bleve imidlertid aldr^ 
udgivne og ere vistnok aldeles ukendte. Den første danske 
Søkortdirektør, der kendes, er den 1723 afdøde Jens Sørensen, 
hvis Arbejder roses som noget særlig fortrinligt'). Da han ud- 
nævntes 1689, er der næppe Spørgsmaal om, at han jo i meget 
har benyttet Vandals Forarbejder. 



Et Brev fra en norsk Adelsjomfni 

(1680). 
Heddelt af Prof., Dr. L. Dmm. 

Man vil i Danmarks Adets Aarbog IV. (1887) S. 60—72 finde 
en Stamtavle over den dansk-norske Familie Bielke, af hvilken 
bl. A. fremgaar, at Slægtens norske Stam&der, den paa Re- 
formationstiden her i Landet optrædende og med den bekjendte 
Lucia Nilsdatter (Gyldenløve) gifte Jens Tillufsen Bjelke havde 
foruden den Søn , fra hvem Ættens senere mest belqendte 
Green stammede, ogsaa en Søn Otte, hvis Efterkommere træde 
mindre frem i Historien. Otte Bjelke, der saaledes var Cantsler 
Jens Bjelkes Faderbrodersøn, havde igjen Sønnen Hans (f 166iJ) 
til Saxlund paa Hedemarken og Østby (Ousby) i Skjeberg ved 
Frederikshald, gift med Anne Rytter, med hvem han har er- 
hvervet sidstnævnte Gaard. 

Af dette Ægtepar kjender Adelsaarbogen 7 Børn, hvorat 
det yngste er en Datter Viveke. I Krafts Beskrivelse over Noi^e, 
2. Udg., S, 46 opføres Jomfru Viveke Bjelke som Eierinde af 
Ousby eller Østby Gaard 1688 og har altsaa arvet den efter 



') Ed. Erslev, Jylland, S. 178. ,-, , 

Digmzed by Google 



203 

Moderen, der som Enke endnu levede i 1685. Af .Norges Land 
og Folk" I. S. 201 erfares, at Jfr. Viveke døde 1693. Denne 
Jfr. Viveke Bjelke har ganske vist ikke været nogen mærkelig 
Personlighed, men det nedenstaaende Brev fra hende, hvilket 
j^ under et Ophold i Stockholm 1890 fandt og afskrev i det 
derværende kongelige Bibliothek, har dog sin Interesse og tør 
fortjene Plads i Tidsskriftet. Man vil forstaa, at Jomfruen har 
erfaret, at der boede en adelig og barnløs Dame af Navnet 
Bjelke i Sverige, hvem hun har antaget for at være en Paa- 
rørende og derfor, skjønt tydeligvis ubekjendt med Sammen- 
hængen med det formodede Slægtskab, kalder , Faster". Hun 
har aabenbart haabet, at Fru Catharina Bjelke maaske vilde 
tage sig af hende, unde hende nogen Arv eller lignende. 1 Vir- 
keligheden har der vistnok intet Slægtskab været, idet den 
svenske Frue har hørt til en ganske anden Familie, og Henven- 
delsen har derfor sikkert været resultatløs. 

Den Fru Catharina Bjelke, til hvem Brevet er skrevet, er 
sandsynligvis den hos Aurep (Sv. Adelns Åttartaflor I. S. 194) 
anførte Friherrinde Karin Bjelke, født 1599 og død 1695, (be- 
gravet i Lundby Kirke i Vester^Btland.) Hun var 1680 Enke 
efter den noksom bekjendte General Harald Stake og ved den 
Tid altsaa allerede over 80 Aar gammel, hvilket forklarer, at 
Jomfru Viveke er bange for, at Generalinden skulde dø, førend 
det havde lykkedes hende bedre at lære hende at kjende og 
vinde hendes Yndest. 



AoO^) gaar ved Friderichhallen d. 2 November 1680. 

Hoy Ædle och Velbaarne Fru General Major Inne Fru Catrine 
Bielcke hoydt Ærede Kiere Faster, Jeg Kau ey forbiigaa jo medt disse 
Taa . . rder hinder at op Varte effler som jeg haffuer ladt mig sige 
aff for Neme Folck, aff Suerig, siden jeg er kommen her thill min 
hiertte Kiere Moder i hendes hus, efter som jee: paa 3 Aars Thid 
haffuer verdt i Kiobenhaffn hoQ min hiertte Kiere Broder Christian 



') 3: Oua eller Os, paa hvis Gnind Frederikshald ligger. 



.,CAiogIe 



Biellcke som er Wis Admi Rall der, Min hoyst Ærede hiertte Fasters 
gode (?) Rinomie (?) och derhos fornemer min hiertle Faster at vere 
aff di Norsche Bielcher som er wos Kiendt Att Vii och saa hafTuer 
saa forneme Venner paa dett Sted Gud give jeg var saa løchehg jeg 
maatte faa naggen visse Bud fraa min Hiertte Faster saa skulde dett 
vere mig en stor Giede, Hiertte Faster det er mig for beredt att 
denne Man nemlig Tøstell Laersen (?) i Rims Rfld skulde vere En aff 
min Faslers Bynner^) hor for jeg och saa dette mit hrefE til ham 
haffuer schichet att han dett thil min hiertte Fasler ville befordre Jeg 
for moder och saa der som min hiertte Faster vill gøre mig den 
Ære at suare mig her paa, at hon daa vil schiehe dett thill denne 
same Man och lade ham befale at ban søger Leylighed och schaÆier 
dett til Fri d ri cbsh alten, thi min Kiere Moder bor kon tho Bøsse schud 
fraa Byen. Nu jeg vill ey lenger opholde min hoydt Ærede Faster 
menfi vill haffue hender den hoyste Gud Iroligen befalett och till min 
Død forbliffue min hiertte Fasters schyldigstc 

Thi ener Inde 
Viveke Bielcke. 

P. S. Min biertte Moder saa vell som mine andre Syschen 
lader min hiertte Faster huldeligen hilse 

VI Alle Reckomanderer voC i min hoydt »rede hiertte Fasters 
gode Ynde 

Hiertte Faster for glem ey att Suare mig her paa. 

Jeg Kan ej for bii gaa jo att lade min hiertte faster vide hor 
ner min Salige Fader horde Salig Jens Bielcke thill som var Noi^fi 
RigeG Kansler, de var fad aff ver sin Broder, och min salige Fader 
hette Hans Bielche nu kan min hiertte fader (»: faster) Selft vide hor 
ner jeg ocb mine Syschen harer hinder thill Jeg beklager mig hoylig 
for den lange Vey som er i mellem min hiertte Faster och mig att jeg 
ich schulle ver saa løchelig jeg kunde korne thill Eder och gøre Eder 
den thill børlige Op vartning som min Skyldighed kreffuer och som 
jeg aff ett godt Hiertte ville gøre Gud giffue min hiertte Faster ville 
antage mig for sin sleckt och for sidt barn, att jeg maa faa Suar 
paa dette midt breS ait I ville haffue, jeg schulde' besøge Eder saa 
gierne jeg tale medl Jer forend, Gud kaldte Eder Her paa venter 
jeg Suar 

Jeg for nemmer min hiertte Faster haffuer ingen børn Gud giffue 



*) Altsaa vel en svensk Bonde, l>oende paa RimserBd i Nafverstad Sogn, 
der har handlet i FrederikshaJd, og hvem Brevskriverinden benytter som 
sit Bod. -, , 

Digmzed by Google 



rnin faster ville vere saa god och tage mig an for En aff hendiQ 
børn daa schulle jeg bede al thid godt for eder 



For nogle Aar siden indkom til det Norske Rigsarkiv fra 
UUerøds Kirke en Plade, der havde staaet .paa Jomfru Viveke 
Bjelkes Ligkiste, hvilken kort forud var bleven nedgravet paa 
Kirk^aarden. Den har følgende bidskrift med Uncialer: 

Her under hviler | høyædle og velbaame nu hos Gud salige lom- 
frue I lomf: Wivike Btelke, Hans Kongelig Maytz: | til Danaemarch og 
Norge etc: velbestalter Obriste Leutenant Hans Bielkis Datter | fed 
paa Hedemarken paa Saxelundgaard Anno 1648 dend 10 lunii, | dad 
paa Øsbye Gaard Anno 1693 dend : 9: Augusti. | Grafskrifl: 
Holt stille Vandringsmand, af mig lær al betracte 
Din Deds u-visse Tiid, og Verden ringe acte, 

Ti kunde du endskiønt her mange Aar opnaa, 
Saa staar dog fast dend Pact, ald Kiøds Gang maa du gaa; 
Her gtr dend blege Død paa Lifvet ingen Breve, 
Men rycker bort i Fleng dend ringe med den gieve; 

Hånd ingen Forskiel giør paa Stand paa Biurd og Blod, 
En fattig og en rig, for ham' er lige god. 
Af Bielkers ædle Boed til Verden blef ieg baaren, 
En lomfru til min Døed, en lesu Brud udkaaren, 
Mit Lefnets korte Aar var fyrgetiug' og fem 
Nu lefver ieg hos Gud, min Siæl i Herrens Giem'). 



') Endvidere fandtes Bjelkes og Rytters Vaabner, det sidste uden Antydning 
af Skaktavler i Sparren eller paa Hornene og, i alle Fald nu, uden Rose 
mellem disse. 



;ti by Google 



Borgerlige rigsdagsmsnd fra 1660. 

Ved Frederik Bufod. 

\Jm de adelige og gejstlige medlenamer af rigsdagen 1660 har man 
en del efterretninger eller bar dog forholdsvis let ved at skaffe sig 
denn. Når vi undlt^e et par københavnere, har man derimod intet 
om rigsdagens borgerlige medlemmer. Dette bragte mig for tre år 
siden til at prøve, om jeg dog ikke måtte kunne finde noget om dem. 
Det var ikke så helt let, da jeg hværken kunde komme i biblioteker 
eller arkiver. Fra bibliotekerne kunde jeg visselig låne bøger, og del 
gjorde jeg, men den, som har syslet med sådanne arbejder, vil vide, 
at det er en fattig udvej at låne de bøger, på hvis tilværelse man 
tilfældig er bleven opmærksom, i steden for selv at kunne gennem- 
støve bibliotekerne. Fra arkiverne får man intet udlånt. Heldigvis 
er dog arkivsekretær J. Blach min kære, trofaste ven, og det er utro- 
ligt, med hvilken utrættelig flid han — fra fdrst af uden et eneste 
ord fra min side — har fra rigsarkivet bragt mig den ene oplysning 
etter den anden. Ham skylder jeg altså f5rst og fræmst min tak. 
Men dernæst skylder jeg også de mange min hjærtelige tak, som med 
stor vetvillie, skont jeg jævnlig var dem personlig fremmed, såvidt muligt 
have besvaret alle de forespGrgsler, med hvilke jeg vovede at ulejlige 
dem. Deres svar har jeg omhyggelig gemt, men som en forklaring 
skal jeg her lilfBje, at, hvor jeg i det følgende nævner dem som min 
hjemmel, ere års- og dagsangivelserne efter deres navne dagtegningeme 
for deres hreve. — Til trøst for enhvær, som måtte komme i samme 
stilling som jeg, skal jeg her endnu fræmhæve, at af alle mine mange 
breve ere hidtil kun fire blevne ubesvarede. 

Således lykkedes det mig lidt efter lidt at skaffe mig mere eller 
mindre fyldige, mere eller mindre tarvelige, efterretninger om alle de 
68 (segstiåtte) horgere, som ved sine medborgeres valg indloge plads 
på hin mærkelige rigsdag. Som prøver på min høst meddeles nu her 
følgende levnedsbeskrivelser. Dog må jeg udtrykkelig bemærke, at om 
mange af rigsdagsmændene har jeg endnu mindre end om dem, der 
her ere medtagne, og at der næppe er nogen anden, om hvem jeg 
har så meget som om Hans Joi^ensen Husum. 

Af rumshensyn har jeg betegnet iiilgende kilder således: K. »t 
arveenevåldsakten af 10. jan. 1661 (gengiven i ,A årsberetninger fra 
det kgl. Geheimearkiv" II, Kbhvn 1860), — H. T. o; håndfæstningens 
tiiintelgdrelse af 16. novb. 1660 (findes sammesteds), — li. »: den 
lercheske dagbog af en ukendt forfatter (optrykt i .Danske Samlinger' 



207 

2. II. KbhTD 1872), — L. P. O: Ludvig Pouchs dagbog (i det store 
kgl. biblioteks gi. kgl. samling ur. 649 folio), — P. »: tilsigelserne til 
prosessjonen ved arvehyldingen (håndskrifter i rigsarkivet), — P. V. O; 
Peder Villadsens dagbog (optrykt i .NoyagUg Efterretning ona Souveraini- 
tetet*, Kbbvn 1760), — R. o; Riegels's skødesløse gen^velse af Knud 
Wulffs dagbog (i .Femte Christians Historie', Kbbvn 1792), — Rh. »: 
Hans Rhumans dagbog (efter en afskrift af Langebek i det store kgl. 
biblioteks gi. kgl. samling nr. 2705 kvart), — U. Q: Aksel Urups 
elterladte papirer (som de ere nyttede af L. Holberg i ,Dannemarkes 
Biges Historie" III, Kbhvn 1735). 

Selvfølgelig vil jeg med hjærtelig tak modtage alle pålidelige 
tillæg og rettelser. 

Atke (Hans Hansen), 

rigsdagsmand for Slangerup, kaldes af -L., L. P. og Bh. .Atchen", 
af M. (som s. 101 gor ham til rigsdagsmand både for Slangerap 
og Ringsted) .Ateken", af P. „Achten", men kaldes ellers stadig 
„Hans Atke", som han da også selv underskrev sig; deltog ifølge 
B. i alle gejstlighedens og boi^erstandens fsellesandragender, til- 
sagdes til arvehyldingen, og underskrev både H. T. og E. 

, Slægten stammer fra Skotland', siger Rhode'); meget mu- 
ligt har han ret, men sin kilde opgiver han ikke. I øvrigt var 
1592 en Frans v. Atke tåjmester i Kbhvn, hvilken , utvivlsomt" 
er den samme som den Frans v, Zeile, der ansattes som toj- 
mester **/« 1587'), og i hvem jeg mener at turde se en Frans 
Atke fra Zelle. R. Petersen siger: „Den [familien] var en af 
de fornemste" i Slangerap *). Det hørte der vel ikke så meget 
til, og der er al sandsynlighed for, at han har ret, ligesom når 
han tilfCjer, at et af dens medlemmer, „borgmester Hans Atke, 
var en anset og dygtig mand." — Det er denne H. A., som vi 
i de følgende linier skulle omtale. 

*/i 1658 fik rentemesteren ordre til påny at akkordere med 
Hans Alke, ,boi^er og indvåner i Slangerup," om maltaksisen i 
byen, da han havde klaget over, at han ,ikke uden sin skade, 
efterdi byen daglig aftager, kunde udstå længere at udgive de 

') P. Bhode, ,8aml. Ul Laal.s og Falst.s Hist" I s. 211. — ') O. Blom, 
„Kristian den Fjerdes Artilleri" s. 23 og 847. — •) B. Felerten, .Thomas 
Kingo og hans Samtid* s. 47, 



■,:c...CA10gIe 



80 rdl. årlig", for hvilke han for et år siden havde forpagtet 
samme aksise^). — ^Yn 1661 var han en af de fem æmbeds- 
mænd, hvilke det overdroges at affatte rigtige jordebøger over alt 
det jordegods, som fandtes i Vordingborg, Møns, Jungshoved og 
Tryggevælde len ^. — I årene 1667-69 var H. A. tillige med borgm. 
Jorgen Mikkelsen i Slagelse skiftekommissær i dødsboet efter 
boi^m. Nils Nilsen i Holbæk"). — 'Va 1668 indbetalte H. A. 
forpagtningsafgiften af maltaksisen for kalenderåret 1667 med 
50 rdl.*). — '% 1668 fik H. A. konfirmation på et tidligere 
fæstebrev på Slangerup kirketiende^). — '/a ^^^0 flk biskop 
Hans Svane, på H. A.s andragende, ordre til at tilholde præsten 
i Slangerup at lade sig noje med sin residens eller, om han 
mener at behøve flere huse eller bygninger, da at købe dem af 
kirken og siden som sine egne at vedh'geholde dem på egen 
bekostning*), — "/k, 1670 fik H. A. påny sin borgmesterbestilling 
konfirmeret '). Hvad tid han forst valgtes til borgmester, vide V! 
ikke, dog har det sikkert været efter */i 1658, siden han endnu 
dengang kun kaldes ^boi^er". — I rigsdagens forhandlinger ses 
han ikke at have deltaget uden ved sin underskrift, men man 
havde jo dengang heiler ingen rigsdagstidende. 

7i 1666 konfirmeredes en „Forskrivelse mellem H. Atke, 
borgm. i Slangerup, og hans hustru Anne Åndresdatter", dag- 
tegnet "/jj 1665. Dens indhold var: 

Ægteparret var efler tolv års ægteskab uden livsarvinger og har 
,med hværandre adskillig" hiije pressurer udstået, besønderligen i for- 
leden hojt besveeilige krigstid"; tilmed ,har manden kun fået ringe 
midler med hustruen', og dog have de , levet et m^et finlig levned 
sammen til denne dag.' Nu have vi besluttet og indgået, at, ,om 
det Gud behagede, jeg Antie Andersdatter forst ved døden afgår, da 
skal min gode mand, forne Hans Atbe, beholde al boens ganske for- 
mue for sig og sine arvinger og svare til al bortskyldig gæld, og der- 
imod give samtlige mine arvinger trej hundrede og halvtredsindstyve 
sletfedaler, og delte udi vare[r], og ej videre dennem at svare", efler- 



') Sæll. Miss. 1658 fol. 321. — *) BephoUe, „Baroniet Stampenborg" s. 
169. ~ ') Sæll, Mias. 1667 nr. 517 og 601, 1668 nr. 171 og 364, 1669 nr. 
786 og 812. — *) Skatkammereta memorialbog 1668 fol, 31, — ') Sæll. Reg, 
1668 nr. 67. — ^ SæU. Miss. 1670 nr, 170. - ') SæU. Reg. 1670, nr. 292. 



209 

som de ,ikkG ere af broder eller syster, men nogle almuesfolk, af 
faders og moders syskindebSrn født, som mig aldrig for en skilling godt 
gjort have . . . Og, om så var, at jeg Hans Atke min kone frafaldt 
i denne hendes hdje alder, da skal hun hendes livstid beholde af 
vores efterladte formue så meget hende lyster, dog ikke over den 
halve -del, så hun vel deraf kan leve uden mangel; og, når hun da 
ved døden afgår og hæderlig Ul jorden er bestedt, da alt, hvis efter 
hende tilovers er, til min broder- og systerbSrn at være forfalden, og 
forne hendes arvinger ej mere at vssre berettiget til end vare[r] for 
300 daler, som samme min broder- og systerbSrn haver dennem at 
fomoje, foruden hvis som til de fattige, kirke og skoler kan blive testa- 
menteret, efter boens tilstand, forud bliver erlagt' ^). 

Denne „forskrivelse", der indeholder alt, hvad vi have til 
belysning af H. A.s husliv, er åbenbart affattet af ham selv og 
kun underskreven af hans kone, der sandsynligvis også har været 
af „almuesfolk", ligesom him jo var af „ringe midler". Den 
indeholder da også et godt bidrag til hans karakteristik. — 
Mærke os skuUe vi dog, at skovrider Aksel SGrensen i Hjbr- 
lunde og møller Peter Bentsen i Kratmøllen synes at have hørt 
til hans nærmere omgangskreds, siden han selv i'/,o 76 stod 
fadder til den fOrstes datter og hans kone */, 60 til den an- 
dens s5n*). 

I Slangerup kirkebog, som fSrst er fra 1725, findes der 
selvfølgelig intet om H. A., men ellers er der både i kirken og 
byen flere minder om ham og hans nærmeste. På den nordre 
side af orgelet, i kirkens vestlige væg, står der således i en oval 
følgende vers: 

,Crux abiecta diu \ Cossis notissima sedes, solerti | artiftcis stat 
rediviva manu | nunc curavi eam poni heic | Pingiq. Johanes Alkætu \ 
Consul sumtibus ipse suis | Anno 1668'*). 

•) S»ll. Reg. 1666 nr. 6. — ") E. Carstensen, „HjOrlimde Sogn" s. 43 Og 61. 

— ") Denne og de falgende afekrifler, ligesom monumenternes beskrivelse, 

skylder jeg lærer C. Setz og præsten Fr. Birkedal- Barfod '/t og "/lo 1892; 

}tt. Pontoppidan, .Marmora Danica" 11, 301, hvor der endnu findes følgende 

vers af mag. Torben Vinding i „Kongens Harrested" [a; Haraldsted]: 

„At fr^e Gud, at leve vel og vel at dø tillige, 

ej bedre kan man nogen sjæl til efterminde sige, 

for sligt vor Atke efterlod sU mindes sflde Ingt; 

at leve s& og så at de er det dog ikke smnkt?" 



14 O 



210 

Dette gkors", som jo allerede var , ormædt", inden det 
istandgjordes og påny opsattes, er nu helt forsvundet. — På den 
søndre væg, over den øverste mandfolkestol, findes et epitafium, 
mærket 1675, altså opsat af H. A. selv fem år f6r hans død. 

Det har i foi^runden store billeder af Atke og hans kone (i 
baggrunden: Jesu kamp i urtegården og de tre sovende disipler?). 
Over billederne står følgende vers; 

,Heic Visor pictvs tibi cemitvr Adtkiva vrbis 
Slan^ndorph consvl qvi popvlaris erat. 
GonsvI hic in medivm. qvod corisvlis acta probarvnt, 
Consvlvit dvbitas. Vrbs pia testis erit. 
Mort¥¥s in terris, in coelis vivit at ille. 
Vivit in hac tabvla. Vivit in ore hominvm. " 
Underneden billederne står: 

,Her neden huiler Jeg, Hans Atke, Boi^emester 
i Slangerup, som nu Blant salig-døde giester, 
med sidste hustro min, En Dydig Anna, staar 
og venter til vor krop en Engle- kl redning faar. 
J^ denne kirkis gaun Og Byens larv at age, 
det gud er Best bekiendt, har altid traadt*) at søge. 
Gud kaldte mig. Og Jeg er for hans ansigt seet, 
huor Jesus mig har domt, og ej en falsk Prophet. 
,S. bans Alke dede Å° 1680 den 16 Junij | Og hans hustro S. Anna 

Andrisdaatter | Døde Ao 16 " 

Den sidste del af indskriften har enken selvfølgelig tilfojet, 
men ingen har tilfSjet hendes dødsår. — Ordene „og ej en falsk 
profet" lader R. Petersen sigte på smædedigteren Jakob Worm, 
som 1671-77 var rektor i Slangerup og sagtens, ligesom med 
alle andre, har haft udstående også med borgmesteren, om hvem 
„der endnu går den tradition, at han var en meget fræmtrædende 
og myndig mand, hvad også hans særdeles smukt udførte billede 
på epitafiet giver indtryk af ^), vi tilfSje: hvad også alle hans 
indskrifter lade formode. Men verset — mon det skulde være 
af Worms stiffader, Kingo? Vi kunde fristes til at gætte det. 
Af ham ere sagtens også de øvrige latinske og danske vers. — 
I bagrunden af billedet, fortæller lærer Betz, findes „en mystisk 



') B. Peierten, „Thomas Kit^o* a. 111. — ") »; trået, attrfiet 

. .ooglc 



211 

skikkelse i rød kutte og med rød Hætte. Nogle mene, at den 
skal forestille den falske Profet, andre, at den skal forestille 
Døden." 

Ved sognefogdens gård i Slangerup (måske tidligere Hans 
Atkes?) havde der ,i umindelige tider' stået en sten med ind- 
skriften: „Hans Atke, Anno 1675." Den lod præsten Knæken- 
borg 1883 oprejse på byens torv, hvor den altså nu findes*). 

På hans ligsten {sagtens også kostet af ham selv) står der: 
Vel V[ise] Borgemester Hans H. Atke Och Anna Andris Daatter. 

Her sove vi i denne Vraa | Indtil den stoore Dom skal staa | Ihuo 
du est vor Eftermand | Forvar dig vel for Herrens Band | Om du gi6r 
vore Been Uroo | Som har kun her tre Alnis Boo | Den er alene for 
os too { Her gronis voris Been och groo { I Haab at de skal klædis 
■om I Och Sjæle samlis for Guds Dom | Och nyde der en Engleskik | 
1 Sted for Adams Syndeklik { Gak Læser søg her Intet meer | Mens 
glem ey at du selv est Leer. 

Ifølge præsten Skovgaard har H. A. givet en lysekrone til 
kirken, og den har ifølge Betz følgende indskrift: 

Gud lil ære oc Slangerups Kircke til beprydelse Anno 1674 Borge- 
mester Hans Akte oc Hans Kiere Hustru Anne Andresdaater Hafuer 
Ladet bekaaste oc forære denne Liuse-Krone. 

Ligeledes have de ifølge Betz „skænket Himlen over Døbe- 
fonten Anno 1676." 

Vi kende intet til Hans Atkes forældre eller til hans ung- 
dom. Af det danske epitafium fræmgår det, at han var 2dea 
gang gift og levede med sin 2den kone mindst i 26 år, uden at 
de havde born. Hvem hans Iste tone var, vide vi ikke, men 
det synes heller ikke, at han har haft born med hende, i det 
mindste kan næppe noget barn have levet, da „forskrivelsen" 
affattedes. Hans 2den kone overlevede ham, og ^Yi 1682 fik 
borgmester Povl Steenbech og Ebbe Jensen ordre til at have 
tilsyn med hendes midier*), der næppe have været helt små. — 
^Ys 1^85 indstævnede Anne sal. Hans Atkes til underkendelse 
landsdommers dom i en sag mellem hende på den ene side og 
forhv, borgm. Povl Steenbech, JSrgen Møllengracht og Ebbe Jensen, 



'} Præsten Skovgaard og lærer Betz '/, 1892. — ') SæU. Hiss. 168« 
32, fol. 269. ^- , 



212 

kirkeværge i Slangerup, på den anden side, hvilken dom til- 
kendte hende og hendes mands arvinger at betale hælflen af 
en kapital på 471 sid., som Otte Powisk [a: Pogwisch] var 
Slangerup kirke skyldig efter obligation, som skal være leveret 
i Ebbe Jensens væi^e, og hvoraf denne i nogle år skal have 
oppebåret renten. Hojesterets dom af *Yio 1686 stadfæstede 
landsdommernes dom i alle måder, dog Frederiksboi^ skole for 
sit retmæssige krav at være prioriteret^). — Når H. A.s enke 
døde, vide vi lige så lidt, som når hun var født, men efter .for- 
skrivelsens" udtryk: „i denne hendes hoje alder" synes hun at 
måtte være bleven ualmindelig gammel, siden hun overlevede 
.forskrivelsen" i fulde tyve år. 

— Af „forskrivelsen" se vi endvidere, at H. A. havde „broder 
og sysler" (orh flere, vide vi ikke). Hans broder var den Karsten 
Atke, som ejede Norager og var godsinspektør på Vedbygård 
samt rentemester Hinrich Mullers foged og forpagter på Sæby- 
gård, og ved hvis afrejse der fra egnen, 1666, Kingo skrev sit 
smukke, hjærtelige digt: „Karsten Hansens Afsked fra Løve 
Herred" % — Også Karsten Atke har sit epitafium i Slangerup 
kirke. På dens nordre væg, over døbefonten, hvor rimeligvis 
tidligere den øverste kvindfolkestol var, men lige over for bro- 
derens epitafium, hænger en tavle (med overskriften: KHA — 
H D D— I M G), på hvilken, imellem to skriftsteder {Ezechiel 37 
og Job 19), thides , billedet af en benrad i vandret stilling", og 
underst på tavlen står: 

Gud Aliene æren | Dette Hellige Sted Til prydelse | af | Karsten 
Hanson adcke oc Hans Thuene | Husdruer SI. Harvig Dragun, oc Jo- 
hanne I Muncgaard OfTuer Deris Her Neden j fore Murhuelfuede arfue 
Begrauls | Bekosted, Anno | 1684. 

1684 levede altså både K. A. og hans 2den hustru endnu. 
Og "/fl 1685 indstævnede Karsten Hansen Atke i Slangerup 
rådmand Klavs Sohn i Kbhvn for nogle penge, som Sohn efter 
hSjesteretsdom var bleven etatsråd Hinr. Muller skyldig. Hojeste- 
retsdommen af %(, 1685 stadfæstede magistratens lovlige ind- 

') H. B. stævnebog 1685-86 nr. 35, dombog 1686, II, fol. 529. — *) fi. 
Petersen, .Thomas Kingo", s. 80-85. CiOOQlC 



213 

førsel på de fattiges vegne*). — *% 1689 indviede biskop Kingo 
en ^Matthis Atche" til medtjæner 1 Stokkemarlie ^), Wiberg^) 
kalder ham „Mathias Carstensen Atke", siger, at han blev præst 
ssteds 169t, var født i Slangerup og son af ,G. A. Borgm."*), 
og at han døde i Vesterborg */« 1715, , lykkelig, rig og anselig; 
gav [sin kirke] en prægtig lysekrone." Om hans byrd kan der 
da ingen tvivl være. — Hans s6n Hans Kristian Åtche (f. i 
Stokkemarke ^Yio 1708, t i Bergen % 1771) var forst præst 
i Avrland, dernæst i Lærdal og sluttelig i Kingservlk samt provst 
i Hardanger provsti. „Han var den fdrste, der i Norge gjorde 
forsøg med poteter', og 1758 gav han , nogle få poteter" til 
den dj'gtige Peter Harboe Hertzberg, præst i Finnås, der således 
blev den, som „forst indførte potetesavlen i Søndhordland"*). — 
Bans Didrik Atke, vistnok en ældre broder til præsten i Stokke- 
marke, blev 1669 student fra Kbhvns Frueskole og indskreves 
"/a 1673, gi. 22 år, som stud. med. ved Leydens universitet*). 
Mulig er han senere gået til landvæsenet, og han kan da være 
„den Hans Atke", der var , forpagter af Billesbøl og rimeligvis 
var en søn af Karsten Atke" *). Sandsynligvis har han da været 
fader til den Charlotte Amalie Atke, som var gift med Hans 
Landorph til Billesbøile, „hvilket 1738 blev sålgt"')- — Når ,Jorgen 
Atkes Kjæreste" 1676 sammen med borgmester Hans Atke 
nævnes som fadder i Hjorlunde til skovrider Aksel Sørensens 
datter, kunne vi kun gætte, at denne JSrgen ogsaa har været en 
son af Karsten Atke. 

Hnsiim (Hans JSrgenseD), 
rigsdagsmand for Bogense, nævnes hværken af P. F, L. P., L. 
eller U., derimod både af Bh. og R.; underskrev ifølge S. de 



') B. R., Btævnebog 1685 nr. 219. — ') G. L. Wad, „Pers. Tidsk." I. 4. 
293. — ') ITiftCT-y, ,Ålm.Præsteh." III. 195; jfr. FWi« (Rhode) s. 211 Og 217. 
— *) D. Thrap, ,Biogr. Les." VII. 426; samme (J. F. Lampe), .Bergens 
Stia' I. s. 203 og 399-400, hvor der tillige gOres rede for H. K. Atkes ægte- 
skaber og bCra. — ') C. F. Bricka, .Pers. Tidsak." 1. II. 210. — ') R. 
Pettrsen, „Thomas Kingo" s. 386. — ') A. Andenen, „Fers. Tidssk." 3. II. 
73. — "} Saglens er det Wiberg, der har udnævnt Karsten Atke til borgmester; 
eUer skulde han mulig have fulgt sin broder i æmbedet? hvilket jo dog Povl 
Sleenbech 1682 havde i en kort tid. ,-. , 

Digmzed by Google 



214 

tre fQrste af gejstlighedens og borgerstandens fællesandragender 
samt bæ^e de særlige fynske; underskrev ff. T. og (i hjemmet) 
E.; var tilsagt til arvehyldingen. 

Det er let nok at se, at vi i H. J, H, have en ualmindelig 
virksom og foretagsom, desuden en brav og hæderlig mand, men 
vi kunne desværre ikke skildre ham, som vi gæme ønskede. Vi 
kunne jævnlig kun give antydninger, og i dem adskillige gåder, 
som sagtens vanskelig ville blive løste. 

Han var født 1612^), rimeligvis i et eller andet Husum, 
hvoraf han så har faet slægtnavnet, som han dog næppe selv 
synes at have brugt {det var jo så tidens skik), hvorimod alle 
hans b6m brugte det. Hans forældre og hans ungdom kende 
vi intet til. De forste gange, vi have truffet ham, er i følgende 
aktstykker; 

^7s 1657 missive til Frans Brockenhuus: .Eftersom Hans J6r- 
gensen, borgmester i vor fæstning Frederikodde*), for os underdanigst 
haver ladet andrage, at hau ej af vores elskelige rigens råd, dér i fæst- 
niDgeo er beli^ende, må tilstædes for adskillige vore forretninger, 
som dér forefalder, derfra herover at forrejse til at påtage sig hans brødre 
og systre umyndige bGrns efterladte formynderskab efter hans broder 
Age Jorgemen her i lenet, da bede vi dig og nådigst ville, at du 
andre vederhæftige formyndere for samme umyndige lader sætte, som 
deres gods og formue kunne antage og, som det sig bor, de umyndige 
til bedste forsvarligen foreslå, indtil så længe at fornævnte H. J. fra 
forne vore bestillinger så vidt kan blive enllediget, at han samme 
formynderskab kan forestå og forvalte' osv. *). 

Yt 1658: Hans Jorgensen, borgm. i Frederiksodde, indstævner 
til konfirmation en forhandling og afsked af borgmestrene Peder Pe- 
dersen og Bastian Mikkelsen, dagt. Hafn, ^Ym 1656, som de efter 
en våldgifl til sællandsfar landsting mellem H, J. og Fr. Frederiksen, 
ridefoged over Kbhvns len, forrettet og afsagt haver, fornæmmelig efter 
en skifte forhandling, som efter en bemte H. J.s broder af Fr. Fr. skal 
være gjort og forrettet. (Forretningen var samtykt af Fr. Fr. og af 

•) Se nedenfor s. 237. ~ ') 8æll. Miss, 1657 fol. 66. Det ses heraf, at 
H. J. i Kbhvns len har liafl: en broder, Åge J., men hvem og hvad var han? 
Han har tiUige haft andre .brødre og systre", men ingen af dem kende vi. 
— *) Del er altsaa urigtigt, når V. Berg (,Smaa Bidrag" osv. a. 19, jfr. 
s. 18) synes at mene, at Johan Gosmann var byens fBrste borgmester; men 
krigen har rimeligvis medført, at den ingen borgmester havde fra 1658 til 64. 



H. J.s fuldmæglig, men siden har Fr. Fr. undslået sig ved at oprylde 
løftet om at betale 500 rdl. Stævningen fornyedes så '*/i 1662, da 
sagen på grund af krigen havde som andre sager hvilet)^). 

Endvidere er der to missiver af V4 og '/^ 1660 om Bergens 
borgeres og „borgmester i Bogense Hans Jorgensens" supplikker 
vedkommende deres interesser på traktaterne*). Desværre er 
der intet videre hværken om sagen eller dens realitet. — Han 
kaldes her endnu „borgmester" men bosiddende i Bogense. At 
ordene må forstås således, at det er boi^mestertitlen fra Frederiks- 
odde, han fræmdetes har beholdt, mens han kun boede i Bogense, 
fremgår deraf, at forst ^Vs 1^60 blev H. J. af lensmandens, 
Mågens Høegs, fuldmægtig indsat som boi^mester i Bogense*). 
— Men i mellemtiden har han ført et bevæget liv. 

Drysenius skriver næmiig (,0m det fbrrædelige anslag på 
Malmøe" *): 

„Anno 1658, sedan det hade utbrustil till fiensbap på nytt emillan 
Rongl. Maytl af Sverige och kongen af Danmark, vid Michaelis tid, 
kommer en fSr detta Borgmestr i Fredrichs Udde Hans JSranson vid 
nampn, som hade furpachtat Akerups gård och hade der nogen rest 
af banderne att fordra, och reste så der emillan och Køpenhafn och 
gester hos Bartholomæus Michelson på Malmøe limhamn. Begynna 
altså begge desse sin emillan en discurs på hvad sætt Malmøe stadh 
stod til at bringe under den danske Ghrona. FSrmente, efter kom- 
mendanten Johan v. Essen var ingen infødd svensk, skulle han slå 
till at øfvertalas på den danska sijda, och der konungen i Danmark 
ville betala dem, som hade giort forstreckning af Malmøe borgerskap 
till Chronan Sverige, skulle sådant væ! fåå framgångh. På samme tid 
var och der tilstædes en borgare ifrån Malmøe Jochum Bruhn, som 
på sådant deras taal hørde och tychte væl vara. Når denne Hans 
Jfiranson kommer till Køpenhafn och sådan discurs och fOrslag refererar 
Borgmestaren der sammaslædes Christoffer Hanson, øfverlegger han 
detta med Rickzhoffmeslaren Jochum Giersdorff och foredraga det 
danska Kongen.' — — — 

Hans Jorgensen har da måske været, som Fridericia kalder 
ham, „den forste ophavsmand" til rejsningen i Skåne. Hvor 



') H. B., slævnebog fol. 84 og 94. — ') Sæll. Miss. IGHO, nr. 323, - ') 
Vedel-Simomen, ^Rugaard" 2. II. 96. — ') meddelt af J. A. Fridencia '/o t894 
(efter det svenske r^sarkiv). 



by Google 



216 

uheldig denne løb af, vide vi alle. H. J. reddede dog livet*: han 
har sagtens været i Kbhvn., da de andres fængshng fandt sted, 
— Men Drysenius fortsætter: 

,Skrifver och en annar' [i begyndelsen af 1659], ,den Bartli). 
sseger vara Hans Joranson Borgm. af Fredrichzudd hans goda confident 
och medarbetare uti detla anslag, att all deras møda ær fdi^æfves, 
och lyder hans bref sålunda: 

.Herren vælsigne dig med all kært, Amen. Det senaste bud 
kom mig oafvetande øfver, hvarfore intet frå mig medfølgde, till och 
med sr all vår møda forgiæfves anvendl, at endoch dine bref med 
deraf øgonskiniige vælmenhet ær myckit vtel på de stæder, ær doch 
den sæd (af forræderi menl) således vidhefflat, at det ringa eller intet 
achtas, meningen dit gemøte ær uprichtigt och gott nog, aJlene falska 
meniskor af de fremmande hafve dig så øfverladet at du tror hvad 
som dig fOresægz med vidare etc. F6r denna orsaken med vidare 
hafva alla redelige patrioter deras omack omsonst anvendt, hvad en 
ærlig Dansk infødd forebringer, till Itickzens och det algemene bæsta 
det och væl på de slæder uplages. Når de Tyske det nu endteligen 
skole approbera och dertill niuta en del vexl af det Romersche fruen- 
timmer sædh (som hær mycket tilvexer), kan den Danske afgrade icke 
med fordeel hgslas. Du forstår væl meningen. Det ær bæst både du, 
jagh (med flere), som væl så høgt hafva laborerat, sittinm stilla. 
Hær ær ingen anstalt liJl duus Es at befodra. Sex siucha kan och 
icke (formedelst oenighet) vinna simpel leefc, mycket mindre Iracta 
«fter Johan, Stork, Deselfinch eller deshke. Qualer troia med deras 
ringare hafva ænnii (Gud vare ærat) varet enige, derøfver vid herraos 
allmechtige hånd och allena mechtige forsyn varet våre motståndare 
bastante etc." 

Som Fridericia siger, er H. J.s brev „ikke helt forståeligt". 
Måske skulde det kun „helt" forstås af Bart. Mikkelsen? Måske 
har Drysenius hist og her skrevet fejl? Så meget få vi dog ud 
af det, at H. J. gennem Kristoffer Hansen har henvendt sig til 
den danske regering, men, som han mener, at tyskerne og især 
„fruentimmeret" (dronningen?) have modarbejdet danskerne. — 
Om forpagtningen i Skåne skulle vi siden høre noget nærmere. 

Fra hans skånske æventyr vende vi tilbage til Bogense, 



'} Ved en let forklarlig misforståelse har Fridericia (, Adelsvældens sidale 
Dage" s. 397-401) taget ham for den „Johan JOrgensen, borger i Malmø', 
som med de andre henrettedes "/u 1659. -, . 

Digmzed by Google 



217 

hvor han, som vi vide, '% l^^O var indsat som borgmester. 
Om ikke tidligere, så var han fra Frederiksodde øvet i de ham 
som sådan påhvilende hværv. Marsken Anders Bille havde 1650 
begyndt fæstningéns anlæg; hvornår H. J. har fået sin ansættelse 
der, vide vi ikke, men rimeligst synes det os, at han har været med 
fra forsle færd, og senest fra */, 1655, under hele krigen, havde han 
her haft sin gerning, havde måttet sorge for byens og kirkens byg- 
ning som for alle de talrige arbejderes forsyning med levneds- 
midler osv. — Heller ikke i Bogense gik han ind til noget let 
hværv. Byens forfatning var ubeskrivelig ussel: „ifølge en syns- 
forretning over dens gårde, huse osv., optagen "/ii 1660, var 
der i alt 128 grundejendomme, men af dem vare 66 helt øde, 
som ingen redsel kongen eller byen g6r. Af de øvrige 62 er 
en stor del nedbrudt og forfalden, og resten tilhører meget for- 
armede. Mange af husene stå ledige, og ingen dennem bebo; 
en del sidder enker, faderløse og umyndige udi, som intet formår 
at u(^ive. Når borgerskabets gæld var betalt, havdes ikke, dem 
tilhørig, 5000 rdl. derudi, så denne menigheds elændige tilstand 
er ikke at beskrive* ^). — Hans Jorgensens egen gård var øde- 
lagt under krigen, og denne ødelæggelse regnedes for 700 rdl.^). 
— Af al denne elændighed fulgte en endeløs forvirring, hvortil 
endvidere bidrog, at borgmester Jens Madsen*) var død i ufreds- 
tiden, og at hans eftermand, , Oluf Svendsen, forh, ridefoged hos 
Ciunde Rosenkrantz, kun fungerede fra ^Vio 59 til ^% eO""). 
Hvorledes alt var opløst, se vi blandt andet af en skrivelse af 
^Vitt 60 fra lensmanden M^ens Høeg til Arreskov, befalings- 
mand på Odensegård: „Effler som [i] Bogense by befindes ingen 
Raadm[ænd], som Retterne med Borgemesteren kand hetienne, 
Saa befahles hermed Anders Lauritzenn, Jens Jensen och Jens 



') N. E. Såkilde, „Fra Karl Gustavs Indfald' s. 53; samme, .Fjenske 
Saml." X, 33. — •) Sakilie "/i, 1892 (efter ,Syna?idner efter Svenskekrigen", 
pakken .Fyen og Laaland"). — ') S. JSrgensen Vio 1899. — •) Han var indtil 
1636 ridefoged hos fru Anna Lykke på Harritslevgård, men havde allerede 
"/ifl 1625 fået .fribrev' af den i regeringen tilforordnede prins Kristian (V.): 
,at os elskelige Jens Hadsen og hustru må deres livstid nedsætte sig i 
Bt^ense eller andensteds, kvit og fri for skat og borgerhg tynge.* FOrst 
var han rådmand, men "/s 1640 hlev han forordnet borgmester (lærer S. 
Jdrgenun "/„ 1892). -, , 

D,g.,zeti by Google 



218 

Rasmussenn alle bor[gere] der sammesteds, al de till widert 
anordning skall assistere [Borgejmeeteren med Retten al betienne, 
saa och med derris Raad saa w[idl] hånd det BehøfFuer, Huor 
EERer de kand wide dennem at R[elte]"*). — Trods byens nød 
og fattigdom synes dog orden temmelig hurtig at være bragt 
tilveje: et par af de indsatte rådmænd bleve længere tid i tjæ- 
nesten, Jens Rasmussen endog så langt rådstubogen rækker; og 
borgmester Hans Jdrgensen synes selv at have været en både 
brav og dygtig mand, der med iver log sig af borgerskabets 
tarv, hvorfor han også synes at have været agtet og elsket af 
dette. — Han liavde kun i to måneder været byens borgmester, 
da han tillige biev dens rigsdagsmand, og herom have vi i 
, Bogense Raadstue Baagh' et enestående*) dokument, hvilket 
vi her skulle gengive; 

^Anno 1660. Dend 2 Novembr: paa Bogense Raadhuus for 
Christen Michelsen Raadmand, Niels Nielsen Basse Kongl. Mas By- 
foged, och Frandtz Jorgensen Kongl. Ma^ Tolde'r, udj dett gandske 
Bot^ersbabs Neruerelse, som EfFter Jndsleffning varre forsamblede, huor 
da Erlig Wiis och Welfornehme Mand Hans Jorgensen Borgemester 
Her vdj Staden, foregaff, att som hånd Effler Kongl: Mas vor Aller- 
naadigste Kooing oc Herres vdgangne breff Daterit KiabenhafTn dend 
5 August} Anno 1660 med andre Stedernis fuldmægtige vdj Riget, 
EfTter llitig beglering och MedgifTn fuldmagt paa Bogense byes veigne 
til det almindelige mode dend Nest aff wigte 8 Septembr: i Neruerende 
Aar vdj Kiobenhaffn berammit vor, haffr werrit for Reigst, och nu 
der fra nyelig hiemkommen. Beretter wnder andet til bede Mode er 



') .Bogense Raadstue Baagh* (går fra '/n '660 til */? 1677), som re!- 
villigst har vasret mig udlånt af borgmester JUrgens. Ved fugtighed ere enkelte 
ord eller bogstaTer hensmulrede; dem har jeg ved gætnlng søgt at udfylde og 
antydet dette ved skarpe klammer. — ") JVi'deri'ciasiger dog (s. B44): .Allerede 
d. 20. ottb. tilkendegav Hans Nansen borgerstandens deputerede, at, når de 
kom lijem, skulde de sammenkalde borgmester og råd samt borgerskabet, tavær 
i sin by, og opfordre dem til under stadens segl at udstede en stadfæstelse på 
arvehyldingen. Sådanne akter, byggede over ep af regeringen opsat formular, 
udstedtes derpå i den nærmest følgende tid af en række tttbstseder.' — Brieica 
skriver (7i 1894), at rigsarkivet har sådanne erklæringer fra Ribe (af "u 
1660), Slangerup ("/,„), Storehedinge (Vu), Randers (7,i), Ringsted ('7ii). Ros- 
kilde CVu). Ålborg CVi«) OB Rudkøbing ('*/«)■ »Alle Byerne have ikke fulgt 
den tilsendte Formular, men behandlet den mere eller mindre frit. Navnlig 
Aalborg synes at have stillet sig meget frit over for Formularen', som Bogense 
heller næppe har fulgt, _, 

Digmzed by Google 



219 

forløben at alle Rigens Stender Som der wore forsambelede, Bigeos 
Hoyuiise Raad, Adel sambt Geislig och [Bo]rgerstand alle Eens 
Stemmig aff en hoystskyldig Lydigheds [P]]igt, imod hOyslbeiie hans 
Kongl: Maytz: och det gant[sk]e Kongl: huus til) Thaknemmelighed for 
alde dend Kongl: [och] faderlig omsorrig Hans Maitz; som en Naadig 
Herre [och L]andsens fader i denne Affwigte bedraffuelige Krigs[fare 
fjor det gandske Riige och Wndersaatter haffr dra[git], och ved ad- 
skillige hoye farligheder vdslanden, Haffr [f]orbete Stender sambtlig 
erderit och hyldet hans Kongl: Ma^ [han]s Kongl: Hiiyhed Prindtzen, 
med de andre Kongl: horn, [och] det ganske Kongl: Huus Baade paa 
Mandz och quinde [Side]n att verre Danmarches Riige Arffnelig arff- 
[giffuen, en] Effter anden til Euig tid: Och tillspurde [nu] bete 
Borgemester Hans Joi^ensen om det Hederlige [Borgejrskab der med 
vore tilfreds, och det nu ved derris Eed for Retten ville hekreffle, 
saaledis som worris Borge[me]ster Hans Jorgensen med andre Welbeto 
Bigens Stender [de]t sluttede haffr, Huilche alle Efflerskrne Borgere 
ved Eed och Oprj^te fingre haffr vdj dette och [allt] samtagt och be- 
krefftiget samme derris Borgemesters for Betning vdj andet her med 
for Rettede haffr, al bliffue och Staa ved magi i alie maader. 
Ønskede der hoes samme Christelige Werch maa verre skede i en 
lycksalig tid, Gudz h5ye och Hellige NafTn litl æhre, det gantske kongl: 
huus til Størche och dette arme fortrengde Rige och Indbyderne till 
hielp Bedding gauffn och goede. huor Epter forbede Borgemester 

vor Baadstuff winde begierendis. Som er sked [vdj] Efflerskrne bor- 
gerskab neruerelse, Nemblig [her følge nu tretifem borgeres navne], alle 
bortgere] och indvaaner her udj Bogense etc.'*) 

Da dette møde fandt sted, var, som vi så, „Frandtz JQr- 
gensen Kongl. Mas Tolder" i Bogense, og han var det endnu 
"/„ 1662; men allerede % 1663 udnævntes H. J. til tolder^). 
I rådstubogen kaldes han ^7s 1^70 „Accice Mester", Ys 1^72 
,Boi^emester, Tolder och Consumtions forwaldter' og således 
mange gange senere; i rentekammerets afregningsbog (1670) 
kaldes han „tolder, aksiseforpagter og borgemester". Han synes 
også at have beholdt alle disse stillinger til sin død, da han af- 
løstes af Jens Bentzen som tolder. 

Et par måneder efter det forrige møde holdt han ^®/i 1661 

') Rentk.s beatall. bog 1663 nr, 64. — •) Jeg tillader mig at tilfSje, 
at selv dygtige historikere vilde vide den tak, der måtte kunne undervise 
dem om, hvor vidt man i andre byer har gået således fræm som H. J. i 
Bogense. Hidtil hendes nok intet tilsvarende aktstykke. C "(Kiolc 



220 

atter møde på rådhuset og „ombad Borgerskabet at ville giffue 
Noget till Stacheles boderne her Uieia at kunde bliffue ferdig med, 
paa det de Arme Nødtørfftige Stackarle der udj er kunde haffue 
deris SehiuU.' Selv vilde han „lade Etl Fag ferdig gibre', og 
tyveni borgere gave da tilsammen 604 tagsten. — Omkring 1662 
,skal han have bygt eller ombygt den latinske skole i Bogense, 
som lå på St. Annegaden, østen for kirken"'). Der findes da 
også under „Kirkens Regnskab Phil. Jac. 1685-86" følgende an- 
tegnelse'): „Ellers findes i den søndre Karle Kapel et Begravelses- 
sted, som si. Boi^emester Hans Jorgensen og hans Arvinger i 
forrige Tider er forundt imod den latinske Skole, som den si. 
Mand af ny har ladet opbyde og i hans levende Live er bleven 
muret og forfærdiget, og som hvis Breve og BeviUing derpaa 
var udstedt, er ved ulykkelig Ildebrand for nogen Aar siden 
bleven med andet mere opbrændt, og Sigr. Tolder Cliristian 
Pedersen, som nu til Ægte haver forbemeldte si. Boi^m.s Elter- 
leverske, agter at antage, reparere og bruge samme Begravelse, 
da er det hannem ogsaa bevilget, eftersom Kirken ved ermeldte 
Skoles Opbyggelse haver faaet god Værd og Fomojelse"'). — 
1664 søgte han kongen om, .at en del af byens jorder, øde 
damme [dæmninger?] måtte blive sålgte for at afbetale den 
store gæld og vidtløftighed, hvori byen i forleden fejde var ge- 
rådet, hvilket også ^'/lo 64 blev bevilget efter foregående uvil- 
dige mænds taksering at måtte ske" *). — 

„Hans Jorgensen synes at have været en velhavende Mand"*), 
hvad enten så formuen har været arvet, selverhværvet eller til- 
giftet. Noget nærmere herom skal han selv i det følgende med- 
dele os. Men med formuen og virksomheden fulgte selvfølgelig 
en mængde retstrætter: 

^7u ^661 tilskødede fru Kirsten Munks arvinger ham „et bolig 



') Vedel-Simonten, .Rugaard' 2. U. 98. — ") „Bogense Kirkebog" (3:B^- 
skabsbog) 1587-1694. — ') G. L. Wad »/, 95. .Det hele Stykke er imidlertid 
overstreget, hvorhos der i Marginen slaar: NB: dette er af Forseelse ber 
indført. " Wad [",\ 95) mener dog, hvad også jeg mener, at denne anmærkning 
.betyder vist kun, at det er indfart paa et galt Sted.' — *) Vedel-Simomeih 
.Rugaard' 2. TI. 99. — ') S. JSrgensen 7^, 1892.. ,^ C Altli^lc 



231 

i Vendsherred"^). — *% 1663 stævner han Korfits Trolle „for- 
medelst han ej har betalt en summa penge efter obligations 
indhold, ej heller maning holdet' *). — Ifølge Skovby herreds 
matrikkel af Vs 1664 havde han Skovby sogns kirke- og konge- 
tiende i fæste, hvær af dem stående for tretini tdr, hartk.*). — 
^Y4 64 stævner han en dom af sællandsfar landsting til under- 
kendelse, fordi den ikke har tilkendt skovrider Kasper Lindener 
efter hans obligation at give H. J.s umyndige datter rente af gælden ; 
og 'Ye S- ^- underkendte hSjesteret landstings dom men og kendte 
Lindener pligtig at betale hende renten*). — ®/io 1664 fik han kgl. 
skøde på 257 tdr. 27, fdk. 2V5 H hartk. i Hindsgavl, Rugård, 
Silkeborg og Ålborghus amter, beregnet til 12,85374 rdl. 20 sk., 
hvoraf 11,03774 rdl. 21^^ sk. dækkede hans fordring efter rente- 
mesterens afregning, og resten gaves for pant på borgm. P. Pe- 
dersens og Jens Andersens vegne'), — ^*/j 1665 befalede et 
kgl. resk. til Bogense magistrat, at de henved 300 daler, byens 
afgangne borgm. Jens Madsen (H, J.s svigerfader) i den svenske 
fejde til byens konservation havde udlagt [egentlig var det 240 
rdl. 4 $; så det øvrige har vel været renter], måtte efter vur- 
dering hans arvinger i byens jorder udlægges; hvorpå ved en 
rådstudom af ^Vs s. å. tillige ejendomsret Ul flere af byens jorder 
tilkendtes H. J. selv for 134 rdl. 3 %, ,han på byens vegne 
siden 1660 havde udlagt til adskillige rejser, fornæmmelig til den 
store forsamling i Kbhvn, samt til landkommissærers fortæring 
osv.'*). — Med Mikkel Philipsen i Fredskov havde han adskillige 
sager: således stævnede han 'Vs 64 to tit^svidner, udstedte */j 
og "/s 62 af Harritslev birketing, og en dom, afsagt ssteds '/lo 62 
imellem ham og M. P., vidnerne til underkendelse og dommen 
til stadfæstelse^); ligeledes *7i 66 et delemål, som M. P. var 
frikendt for, til underkendelse; og ^% 66 en ny dom, afsagt ssteds, 
samt Vs 66 til stadfæstelse en landstingsdom, som hOjesteret Yg s, å. 



') Søkilde, „Støde- og Panteboger' s. 82. — ') H. B. stævneboB fol. 75; 
dommen ikke tilført. — ») Vedtt-Simonten, „Rugaard" 2. II. 109. — ') if.fi. 
slÆvnebog 1664 fol. 145. — ') Skødeprotokol L. 536. Godset i Ålboi^hus og 
Silkeborg amter blev ifølge en vedtegning i skødeprotokollen atter udlagt til 
kongen ved kominissjonsforretning af "/lo og "/lo 1685. — *) Vedel-Simonsen, 
-ftugaard" II, 56. — ") Fynske iandstingsprotokol 1664 nr. 4. , . , 



stadfæstede, idet den tilpligtede M. P. at betale den omtvistede 
tiende^). — ^Vio 64 indstævnede han til svækkelse en dom, 
udstedt af Skovby herredsting *% s. å, angående de tvende 
ejendomsgårde i Ellegårde og Eskelund^). — 7a 65 indstævnede 
han til svækkelse en to dage forinden af samme ting udstedt 
dom i en sag mellem ham og Nils Pedersen Møller ved Rugård, 
ang. et par øksne'), — Y4 ^ indstævnede han til svækkelse 
en af Middelfart byting ^^s ^- ^- udstedt dom mellem ham og 
afgangne Peder Lavritsens arvinger ssteds, ang. landgilde og 
skyld af fire gårde i Båring, „dennein tilhørige, hvoraf hannem 
herligheden er skødt, som byfogden ham skal have fradomt" ; 
09 V« 6S indstævnede han til svækkelse ang. samme sag en 
dom af 'Yi og en opsættelse af "/s*). — Ligeledes stævnede 
han Y4 65 til underkendelse en dom, udstedt ^Ys ^- ^- ^^ 
Harritslev birketing mellem ham og en del af Skovby sognemænd, 
som tjæne til Harritslevgård, og som birkefogden for tiende har 
frikendt^). — Y» 65 stævnede ban herredsfogden i Vendsherred 
for en dom mellem Jens Henriksen, skriver af Hindsgavl amt, 
og Hans Madsen i Båring, ang. en gældsfordring for skriver- 
skæppe, dommen til underkendelse og det udvurderede bonden 
al leveres*). Jens Henriksen stævner imidlertid Yia 65 lands- 
dommeren i Fyn, fordi han har underkendt herredsfogdens dom 
mell. ham og boi^m. H. J. på en af hans bønders vegne, aE^. 
nogen restanse Jens H. har at fordre; og hojesteret dommer 
'Ys 66, at: .Efterdi restansen ej i lovlig tid er søgt, bor den 
igen restitueres bonden; ang. skriverskæppen, J. H. har fået 
udlæg for, da må han nyde den; og sagen dermed aldeles være 
ophævet" '). — Med Peder Fransen, borger i Bogense, havde 
han en række sager: "/g 66 stævnede han til underkendelse 
Bogense bytings dom af ^Yi s. å. mellem ham og Peder Fran- 
sen*); 'Vs 66 flk landsdommeren i Fyn ordre til (uden opmands 



') s. B. stævnebog 1666 fol. 317, dombog fol. 53. — ') Fynske landstings- 
protokol 1665 nr. 21. — ') Ssteds nr. 1, — *) Ssteds nr. 2. — ') Ssteds 
nr. 3. — *) Ssteds nr. 11. — ') H. E. stævnebog fol. 92, hvor dommen er 
tilfert; Hans JSrgensens kontrastævning af '*/, 66 ssteds fol. 379. — *) Fynsk« 
landstingsprotokol 1666 nr. 5. 

Digmzed by Google 



udnævnelse) at domme i en sag mell. H. J. og P. F., som de 
til landstinget udnævnte våldgiftsmænd have været stridige at 
kende udi^); "/i^ 66 indstævner H. J. til stadfæstelse en to 
mænds dom meli. ham og P. F., ang. fordring for indkvartering'); 
og Yj 67 stævner H. J. landsdommer Hans Oldeland i Fyn, 
fordi han haver fridomt P. F,, for en fordring „hjælpe-kvarter- 
kontribution' udi forløbne fejdetid, som si. borgm, Jens Madsens 
bom og bomebflm hos hannem havde at fordre, og i det sted 
tilfundet ham prosessens anvendte omkostninger at betale; men 
hQjesteret kendte s. å. ^*/s P. F. i alle måder fri at være, hvor- 
ved sagen i alle måder ophævedes^). — '*/io 66 fik han to be- 
"villinger (konf. '/lo 70), den ene på at rødde nogen skovjord 
på Æbelø, med kontributionsfrihed i tyve år, da han „den storste 
del af den under bemældte Bogense liggende ø fra dennem, som 
samme ø imod forstrækning til byen købt eller i pant havde, 
skal have indløst, på det den fræmdeles under byen kunde for- 
blive'; og den anden til at inddæmme en del strandjord ved 
Bogense, med kontributionsfrihed i 50 år^). — Ya 67 fik han 
161 tdr. 3 sk. IV; fdk. hartk. af kgl. gods i Skovby herred og 
fra Århus kapittel (regnet til 8O68V4 rdl.) imod 141 tdr. 4 sk. 
S'/a fdk. af det ham i Hindsgavl amt udlagte gods og resten i 
pengegodtgSrelse °). — ^Vii 1667 stævnede han landsdommeren i 
Fyn, fordi han har tildomt ham at betale Johanne Joi^ensdatter 
i Ringsted en summa, hun som ret arving efter afeangne Nils 
Joi^ensen hos ham som gæld prætenderer, ej agtende hans 
protest, at N. J. ved afregningen var bleven ham penge skyldig, 
og ikke omvendt. HOjesteretsdommen af Vi ^668 befrier ham i 
alle måder for Joh. Jflrgensdatters tiltale"). — 7b 69 stævner han 



') Fynske Miss. 1686 nr. 40. — ') Ssteds 1666 nr. 2. — ') H. R. stævne- 
bog 1667 fol. 233. — *) Fynske reg. 1666 nr. 56. Vedel-Simonsen siger om 
den terste beTilliog j,Bugaard' III, a. 6, jfr. a. 111): , Kongen tilstod boi^in. 
H. J. nytten og brugen i tyve år (ja, aom det synes, endog tiendefrihed) af 
den byen tilhørende og for 4O00 daler af byens midler 1623 indkøbte Æbele, 
dels fordi han havde udløat den fra dem, den var panlaat til, og dels fordi 
han havde gjort sig fortjænt ved dens mange tnerøddera oprødning." — 
°) Skødeprotokoi M 384, jfr. SæU. Hiss. til kommersekoUegiet "/„ 1666. — 
=) H. E. slævnebog fol. 5i; dombog fol. 28. CaICIqIc 



ni. 

landsdommer Jens Lassen, fordi han har Ulfundet ham, i hans 
fraværelse, al betale Hans Oldeland en gældsfordring, næmlig- 
nogle . . .*) til 40 rdl., som han sig af Peder Fransen i Bogense 
skal have tilforhandlet, uanset at hværken med obligation, rigtig 
købmandsbog eller levende røst skal være bevist, at han enten 
H. O. eller P. F. nogen gæld med rette skal skyldig være. 
HOjesteret dQmmer "/^ s. å. H, J. fri for landsdommers tiltale 
at være, og landsd. Hans Oldeland skyldig at erstatte og betale 
H. J. al anvendt bekostning, indtil denne hGjesteretsdom er tagen 
beskreven*), — '% 69 stævner han til konfirmation Kbhvns 
magistrats dom mellem ham og Magdalene si. Hans Pedersen Kleins, 
ang. nogen gæld efter regnskab og „dandemænds gerning", som 
Hans J3rgensen på sin formands**} vegne hos beraældte H. P. 
Klein skal have at fordre'), — Yn 1669 stævner han lands- 
dommer Hans Oldeland, fordi han ikke alene har kendt byfog- 
dens dom i Odense for dele ved magt, men endog stadfæstet 
den udstedte dele over hannem til Odense byting ang. en gælds- 
fordring, som mr, Jorgen Bærteisen haver ladet søge ham for 
udenfor hans eget værneting^). — ^y« 70 udstedte han kontra- 
stævning imod SQren Kornerups stævning på sin hustrus, Kirstine 
si. Tord Andersens***) vegne, ang. en fordring på 95 rdl.; men 
hojesteret tilkender */^ s. å. H. J. at betale prosessens omkost- 
ninger og Kornerup ej videre at betale, end hvad han har an- 
nammet 3: 70 rdl.*). — *®/io 71 stævner han til påtendelse 
Kbhvns rådstudom af 7s 70, i en sag mellem ham selv og hans 
stifsons formynder, Isak Pedersen, I sit indlæg af "/e ^^ siger 
han . . . »Skiflebrevet, som efter min si. formand [o: Tord An- 
dersen] er forfattet, mælder, at min stifson arveligen er tilfalden 
2000 rdl., og at hans moder, som jeg nu til ægte haver, derfor 



') H. E. aUevnebog 1669-70 fol. 3, dombog 1670 I fol. 501. — ') B. R. 
sttevnebog 1669 fol, 236; dommen ikke tilskreven. — *) H. B. stKvrtébog 
1689 fol. 55; dommen ikke funden, — *) H. S. stævnebog fol. 153, dombt^ 
1670 IL fol. 1. — ') Her fattes et ord både i sttevnebogen og i dombogen. 
— •*) O: sin hustrus forrige husbonds, Tord Andersens. — •**) I et revers 
af '^Vii 1^63 kaldes denne hædersmand „ærlige og velfornemme mand Toerd 
Andersen her' [o: i Kbhvn]. ^lOOQlC 



skulde forsikre barnets formynder udi barnets fædem^ård så 
vel som udi al hendes ejende og bekommende gods.' Jeg har 
for de 2000 rdl. tilbudt Isak P. ,udi god ejendom tredobbelt 
forsikring, næmlig fSrst min si. formand Tord Andersen Sejleggers 
gård, han her i Kbhvn iboede, som mig er bøden 5000 rdl, for, 
hvorudi ingen prioritet uden én for 2000 rdl. [o: dr. Kasper 
Bartholins], dernæst en del af mit eget jordegods, Æbelø, hvorudi 
jeg er berettiget 3000 rdl." Dette tilbud havde I. P. dog ikke 
villet modtage: han havde i sit indlæg af V« sagt, at han „var 
af enken med mange løfter bragt til at påtage sig værgeraålet, 
hvad hun selv kan bevidne; at hun strags efter ægtede H, J-, 
som var en fremmed, ikke alene udenbys, men endog uden 
landet boende mand, ved hvilket giftermål hun ikke alene for- 
glemte den pligt, hun var sit barn skyldig, men endog foi^lemte 
at rette for sig til mig på hans vegne, efter skiftebrevets tilhold. 
Hun drog af staden og efterlod ingen af sine midler. Jeg tor 
ikke modtage udenbys forsikring for arv, falden inden stadens 
frihed". ^7« 1672 faldt højesterets dom; „Efterdi borgmesters 
og råds dom er så vel grundet, at den med intet nojagtigt kan 
svækkes, da bor den ved magt at blive, således at borgm. H. J. 
stiller I. P. på hans myndlings vegne nSJagtig forsikring for det 
myndlingen tilkommende patrimonium, enten i ejendom eller 
ved forlovere i Kbhvn. 1 det øvrige bor boi^m. H. J, at betale 
I. P. den billige på prosessen anvendte bekostning" etc.^). — y* 
76 stævnede H. J, landsdommeren i Fyn for en dom mell. ham 
og Jorgen Kaas, ang. nogle bøder, forfaldne hos en del bønder 
i Skovby herred for ulovlig krohold og misbrug af brændevins- 
pander og bryggerredskaber. Ifølge hQjesteretsdom ^^s s. å. b5r 
borgm. H. J. efter kgl. forordning som forste angiver denne 
konfiskation at oppebære, og herredsfogden bør give ham tyve 
rdl. til prosessens bekostning^). — */, 1681 stævner han en 
dom af Fyns landsdommer, fordi den tilfinder ham og de andre 
af borgmestre og råd, som ej især ere priviligerede, eller deres 



') S. R. stævnebog 1671 fol. 37, dombog fol. 6t. — ") ff. iE. stævnebc^ 
1676 fol. 146, dombog fol. 551. ,-- , 

DigJi^cbvCtlOOgle 



arvinger, at svare til mr. Hans Klavsen Bangs værgemål, som 
betroet farbrødrene mag. Mattis Bang og Lorens Klavsen Bang. 
Hejesteretsdom "/g s. å. kender H. J. aldeles fri for denne 
tiltale I). 

Vi skulle endnu under ét tage fire sager, der vistnok dreje 
sig om et slægtskabsforhold, som vi dog endnu ikke se os istand 
til at udrede, y^ 1663 fornyede Mette Vilhelrasdatter, st. Hans 
Brodersens i Odense, sin stævning af en d. ^'/k, 62 udstedt 
Odense bytingsdom mell. hende og borgm. H. J. i Bogense, ang. 
217 rdl. kapital og efterstående rente efter forrige borgm. Jens 
Madsens ibid. udgivne obligation, dommen til underkendelse*), — 
Samme retsdag stævnede borgm, H, J, [borgm.?] Nils Lavritsen i 
Svenborg med en missive fra Mette Hans Brodersens til rigøis 
kansler Kristoffer Urne, ang, det udlæg, hende er gjort på skiftet 
efler borgm. Jens Madsen, „hvilket hun kansleren i betaling skal 
have tilbunden at fræmlægge' [!]*). — '% 63 stævnede H. J. samme 
Nils Lavritsen med en missive fra rigens kansler, ang. det udlæg, 
Mette Hans Brodersens er gjort på skifie efter Jens Madsen, som 
hun velbårne hr. kansler udi betaling skal have tilbunden*). — 
^^/t 70 indstævner han (i en del poster til stadfæstelse, i en del 
til underkendelse) borgmestres og råds dom mell. ham, på hans 
myndlings Anna Elisabel Schultz's vegne, og forhv, generalpro- 
viantmester Hans Villumsen, ang. rigtighed for hendes patrimo- 
nium og [arven] efter hendes [halv] broder Hans Mule*), efter- 
som Hans Willumsen, som dermed indesidder, ikke vil til endelighed 
dermed. Hojesteret dommer Va 70: „Efterdi boi^emesters og 
råds dom er grundet på lands lov, billighed og klare dokumenter, 
da bor den i alle punkter ved magt at blive, og H. V, pligtig at 
betale H. J. på A. E. Schultz's vegne al processens bilUge omkost- 
ning osv,'^), — Til oplysning om slægtskabsforholdene må fore- 
løbig tjæne: Dr. Jens Mule, borgm. i Odense (f. "/^ 1564, f ^Vs 
1633) giftede sig 2den gang med Anna Villumsdatter^. Af deres 



') H. S. atævnebog 1681 nr. 191. — ") Fynske landatingsprotokol 1663 nr. 6. 
— ') Ssteds nr. 1. ~ *) Ssteda nr. 16. — ') E. B. stævnebog 1670 fol. 155, 
dombog 1670, II. fol. 587. — ') tVorm, ,Leiicon" II. 82 og HI. 1*5, Mummt, 
„Si. KDudB Kirke' s. 227. — *) Oberstlojnant, f under Kbhvns belejring 1659. 



227 . 

åtte bom var ovennævnte Hans Mule det ældste. Enken ægtede 
så dr. Kristoffer Schultz, som 1645 blev apoteker i Odense, men 
døde efter åtte års s^eskab. Blandt hans b6m med hende var 
ovennævnte Anne Elisabet Schultz, der, da også hendes moder 
døde (1652), fik Hans Brodersen til værge. Også han døde 
(Vs 1658), og nu fik hun til værge Hans Villumsen, en broder 
til Mette Villumsdatter (se ovenfor). Da også Mette døde (*/3 
1667), blev værgemålet og formynderskabet for A. E. S. over- 
draget boi^ra, H. J., der kaldes hendes „plejefader* og udentvivl 
på en eller anden måde har været svågret med hendes forældre. 
Allerede ^Ys 69 havde Odense boi^mestre og råd dSmt H. V. 
til at gore rigtighed for godset, hvad han dog ikke gjorde, hvorpå 
der udnævntes kommissærer, som skulde modtage formuen af 
H. V. og levere den til H. J. som „Hans Brodersens boms for- 
mynder." 

— Vi gå over til andre sager af en helt anden art, og med- 
dele da fSrst følgende ansøgning: 

„Hans KoDgl. Mayt. med det gandske Kongl. Huus ønsker ieg udj 
ald Ly ck salighed. 

jEHlersom ieg Hans Kongl. Mayt, proviant och Biugnings skriffuers 
Bestillinger (aCT Higens hoywisse Raad udj Judland) haffuer werit til- 
skicket och belroed, huorfore ieg er skyldig R^nskab at gidre. Och 
efflersom Fienden, i Friderichodde Erobbering, en gandske deell mine 
Breffue och Regenskaber forryckte, skal dog yderste flid anwende, saa 
nit mueligt, Rigtighed derfore at bringe tilweye, och naar ieg da 
samme Regenskaber saauit skee kand hafFuer udi rigtighed bragt, at 
ieg ei der wed penges Spilde dermed her offuer til Landet for Reisse 
skulle, Er ieg allervnderd^ beg^erende, hans Mayts Naade Befalling til 
tuende goede Mend och Commisaarier udj Fyen Eller Judland, der 
samme Regenskaber med dess Ordre, Bewisser och andet behørigt 
maatte efFler see Liquidere, beregne lade och mig siden derfore 
endelig quittei-e, herpaa hans Kongl. Mayt. naadigste Suar begieres, 
hans Mayt. med det gandske Kongel. Huus udi all Lycksalighed Ønsked. 
KiøbenhaSn 

d. 35 Marlij 1660. 

Nest min allerunderdte thieniste 
Hans Jdrgensen " ')■ 

') „Personalia* ved rentek.s arkiv. ,-- , 

js.=cct,C,ooglc 



Hvad denne Ansøg;ning førte til, vide vi ikke. Fulde tre 
år yngre er en anden ansøgning: 

, Slormechtigsle, HOjbaarne forste, allemaadigste Herre och Konge. 
Hvorledes leg, Eders Maj. allerwnderd. thieoner i denne forløbne tid 
haffuer weret medtagen, det wdwiiser min bedraffuelige tilstand. Effler 
ad i^ forst udj Friderichs odde och Pyen miste alt det ieg der eyede 
och der foruden huis femoen och Quæg med Restandtz och desslige, 
ieg mig udi Skaane ved min forpachtning effterloed formedelst det be- 
drøffuelige Malmøeske ansslag, ocb mine breffiie, ieg derom med Bar- 
tholomeuss Mickeissen wexlede, bleff mig aff de Suenske fratagen. 
Naar jeg nu med min fatige hustrue och BSrn mig i Bogense udi 
Fyeu haffuer nedersat, i forbaabning, mand der brødet kunde ervrerbe, 
Er ieg da strax paa samme Byes wegne, med andre aff Stenderne 
bid til Kiøbenhaffn forskreffuen, buor it gandske fierit;g Åar formedelst 
den forandring udi Regieringen maatte forbliffue, Ocb da ieg Imellem 
Uartini och Juell hiemb-kom, komb strax efter Juel Kongei. Befabling, 
at ieg med andre der udj landet det bessuerlige Matriculs 'werch skulle 
Jndretle. Med builchet ieg til MieheH 1662 haffuer hafft at forrette, 
huor udoffaer ieg mine Regenskaber til hans Kongl. Mayt. aff mine 
Bestillinger udj Frederichsodde ey tilfome kunde wdredde. Och oaar 
ieg nu samme Reigenskaber at forclare er bid kommen, haffuer ieg 
ber ofluer Jt gandske Qerding Aahr weret opholdt, Och efftersom Hr. 
Rendtemesterne formeener, ieg endeligen for proviandten i Frederichs- 
odde skal giore Regnskab, Wanseet ieg icke al Eeniste min tilstand 
dermed lenge forben for eders Kongl. Majt. haffuer aandraget. Mens 
ocb med adskillige Ricbtige thingswidner, Saauelssom Riigens Raads 
skrifftlige resolution och Suar, wdførlig och sandferdig haffuer beiiiist, 
at Riigens fiender mig alle mine breffue och proviant-Regnsbr. udj 
min frauerelse haffuer frataget, Saa det er mig w-muellgt enn Eeniste 
dags wdspiisning at forClare, meget mindre Saadao et besuerlig werch 
at til weye bringp, huorfore ieg ehr hOyelig for Aarsagel, til Hans Kongl. 
Mayt. min allernaadigte Herre at indflye med allerunderd. BegieriDg, 
hans Kongl. Mayt. will were mig, Hans Kongl. Mayts allerunderd. 
thienner saa Naadig, och mig for samme w-muelige Prowiandt Regn- 
skaber at giore forskaahne, Saauelsom och Htr Rentemesterne lade 
befalle, at de mig och udj andre mine werff snarist wilte Espedere, 
at ieg iche ber gandske skal fortæhre meere end ieg nogen tid kand 
betalle, och saaledis ald min wersslige welfart fra min fatige Hustrue 
och elluffue Smaa Bom Consummere och henset. Som ieg allerunderd. 
begierer hans Kongl. Mayt. Naade wilde anssee, forwendtende herpaa 
hans Kongl. Mayts Naad. milde Suar, Huorfore Gud Ewindelig were 



229 

hans KoDgl. Mayts Riige L5n, wdj huis Guddommelig beskiermelse 
hans Kongl. May. med det gandske Kongl. Huus throlig andlwordes. 
Acluni EiøbeDhafioi 

den 6t« April A° 1663. 

Hans Kongel. May 

Allerunderd. Tienner 

Haos Joi^ensen." 

Endelig faldt den kongelige resolution (nr. 54) sålydende: 
„Disse Proviandt Begenskaber haffuer tci naad. effterladt kann., og 
derfor at were forskaanet, den 16. AprUis 1663. Frederick." 

I rentekamrets registerbog ^) findes endvidere: „21. apr. 1663 
fik Hans Jorgensen kvittanse for Frederiksoddes bygning item 
for denne bys kirkes bygning, som han af de jyske rigens råd 
på h. kgl. majts. vegne dertil or bleven betroet. R^nskabeme 
vare beregnede fra juli 1655 til ^Vio 1657 som Frederiksodde 
til de svenske med magt ovei^ik," 

Ifølge „registerbog over afregninger og skøder til kongen 
Litr. S skulde der desuden findes en del afregninger vedkommende 
borgm. H. J. i Bogense for 1655-64, mest Frederiksoddes bygnings- 
regnskaber, men de ere ikke fundne i samlingen, — I „skat- 
kammerets memorialbog" 1665 fol, 300 findes imidlertid under 
23. septb: 

,Velb, Eggert Abildgaard til Lunderup fordrer for 89Yj par okser, 
som er leveret a* 1657 udi Frederiksodde , nu Fredericia, til Hans 
Jørgensen, da provianlskriver, hvis regnskaber de svenske borlloge, og 
H. J. for regnskab at gfire er forskånet d. SI. apr. 1663: 

å 25 rdl 2237 rdl. 2 % 

rente fra ''% 57 til "/a 65 udi ålte år . . 1074 — , - 

efler dags afregning 3311 rdl. 2 %., 

bevis eller attestationer er af H. J.s fjæner Peder GhristeDseo Hauwe 
udgiven." 

Af disse ansøgninger, resolutioner osv. lære vi altså, at H. J. 
ikke alene var borgmester i Frederiksodde, men tillige proviant- 
skriver ved fæstningen samt havde at g6re (var .betroet") med 
både byens og kirkens bygning; at han samtidig havde ejen- 

'j Rentek.s reg.bog for privatstanden fol. 62, 



domme i Fyn og en forpagtnieg i Skåne; at han vel rejste hjem 
fra rigsdagen efter arvehyldingen for at holde møde med Bogense 
borgere, men rejste ind igen efter dette møde og blev da i Kbhvn 
til henimod jul; samt at han derpå var en af dem, hvem regeringen 
1661-62 lod udarbejde det materiale, som blev grundlaget for 
matriklen (skyldsætningen) af 1. apr. 1664. 

Om hans senere virksomhed have vi kun lidet at tilfoje. 
^% 1666 fik han privDegium på at oprette en vinhandeP). *7» 
1670 fik han en ny konstitution som borgmester, men samme 
dag kasseredes hans vinhandlerprivilegium , som han ikke havde 
søgt fornyet. Derimod fik han *7io 1^74 bevilget, at hans 
hustru, Kirstine Sonesdatter, måtte efter hans død drive vin- 
handel. — Men han tog allerede ved at ældes, og samme d^, 
^Vio 74, fik han Nils Tomesen udnævnt til viseborgmester, efter- 
som han havde andraget, „hvorledes han formedelst alder og 
svaghed sit æmbede ej altid, så fuldt som det sig burde, skal 
kunne opvarte'*). Han levede dog endnu fulde syv år, men i 
det mindste det sidste år var trangt og bittert, og man kan vel 
nok sige, at sorgen slog ham ihjæl. 

Hvis ellers et kongeord har nogen betydning, skulde man 
mene, at „den hellige grav var vel forvaret' : Frederik III havde 
jo ^*/i 63 ubetinget „efterladt" ham hans proviantregnskaber, og 
rentekamret havde ^'/i 63 givet ham fuld „kvittanse" for alle 
bygningsregnskabeme. Men der var senere kommet en ny konge 
(Fr. in.s son) og en ny regering; og hvor skamiost den nye 
konge, den ,hSjmodige''(!) Kristian V, gik fræm mod sin faders 
gældnere, har iblandt andre A. D. Jorgensen givet os flere talende 
eksempler på*). Her have vi et nyt. — Efter kgl, befaling af 
"/b ISSObleve: Otte Kristensen Skeel til Vallø, Kristoffer Sehested 
til Nislevgård, Knud Thott til Næs og Knudstrup, etatsraad 
Herman Meyer, Villum Lange til Asmildkloster, Erasmus Bartholin 
ti! Lindholm og Povl Nilsen til Brorupgård, — „kommitterede til 
alles deres regnskaber, som noget af kongl. majts. jordegods 



') Fynske Reg, 1666 m'. 51. - ") Fynske Registre 1674 nr. 91. - ") J. 
D. JBrgensen, .Griffenfeld" I, 319-24. .-. , 

Digmzed by Google 



S31 

tor deres prætenderede gældsfordringer udi Frederik IILs tid til 
ejendom haver bekommet", at gennemgå; — og ^Ye 1681 afsagde 
denne kommissjon på rådstuen for Kbhvns slot følgende „Kendelse 
over borgmester Havs Jdrgensens regnskaber: 

A. Frederiksoddes bygaingsregoskab, beregnet for juli 1655-7& 1656: 
].) på grund af manglende attestationer kan to kvitteringer for 
arbejdsløn til en tømmermand og en glarmester (29 rdl. 21 sk.) 
og for materialier leverede til dem (96 rdl. 2 ort 16 sk.) ikke 
godtgdres. 

2.) 92 rdl., som han efter åtte kvitteringer har ført til udgift, 
kan ej godtgdres i dette regnskab, da de vedkomme det endnu 
ikke aflagte proviantregnskab. 

3.) H. J.s opgivelse af segs hestes fodring i tretten uger til 6i 
læs hø og 76 tdr. S'/g sk. havre bliver, som usædvanligt, nedsal 
med 33V3 læs hø og 38 tdr. iV* sk. havre 3; 47 rdl. 2 ort 
18 sk. (-=- 1 1 rdl. 2 ort 12 sk., som all af kammeret var afkortet). 

B. Frederiks oddes kirtebygningsregnskab 'Ys 1655-75 1657: 

1 .) en del kvitteringer for stenbrydning i marken og Ullerup kirkes 
nedbrydning, til arbejdsfolk, vågiimtend, tømmermænd og en til- 
synskarl osv. (71 rdl. 3 ort 8 sk.) saml for indkøb af tømmer, 
sten og kalk (413 rdl. 8 sk.), fattes kontrakter og bygmesterattester, 
hvorfor beløbene ej kan godtgøres. 

2.) for for h6jt ber^net foder til to heste i 30 uger og segs 
heste i 52 uger afkortes 248Vi rdl. (-r- 58 rdl. 13 sk., som 
forud af kammeret var afkortet). 

C. Frederiksoddes bygningsregnskab Ys 1656- '/j 1657: 

1.) De efter segs kvitteringer udgivne penge til adskillige karle 
for materialiers c^ bygningers tilsyn samt for skibsfragter (i alt 
267 rdl.) kan ej godtgores, da han efter bestalling nød Ion på. 
sig og to tjænere, og ingen ordre eller bevilling har haft på disse 
udgifter. 

S.) elleve kvitteringer til beløb 335 rdl. 3 ort 16 sk. kan, som 
pro viantr^n skabet vedkommende, ej her godtgores. 
3.) Fem kvitteringers og ellers opskrevne beløb (105 rdl. 2 ort 
18 sk.) til kalkslj^ere, blytækker, hjulmænd og for knubbe at 
save og føre, kan ej godtgOres, da bygmesterens attester mangle. 
4.) 30 rdl. 1 ort 10 sk. for sand og ler at age, udgift at tømmer 
og tagsten, kan ej godtgores, da der hværken Hndes ordre, kvit- 
tering eller bygmesterattester. 
5.) de efter kvittering indførte 87 rdl. 3 ort 20 sk., betalte til 

.ooglc 



232 

ingeniøren Erik JCrgensen for 758 læs brosten, godlgSres ej, da 
der fattes ordre, og det ej er bevilget, at , kongen betaler de sten, 
som i hans eget arbejde opgraves." 

6.) for for meget til udgift ført for 187 Ites hø til s^:s heste 
(124 rdl. 2 ort 16 sk.) og hele summen for 16i% td. havre til 
disse heste (da der ej var gjort regnskab for nogen havre, mod- 
tagen i magasinet '% 1657) afkortes i alt 147 rdl. (efter at 
87 rdl. er afdraget, som all er afkortet af kammeret). 
D. Frederiksoddes bygningsregnskab Yt-^'/io 1657: 

1.) ,på pag. 21 angiver han al have efter rigens råds ordre såigt 

576 tdr. rug til adskillige udgifter og derfore bekommet 694 rdl. 

2 ort 16 sk., hvilke han sig ej til indlægt haver ført, hvorfore 

de og på kammeret haver været gjoi-t til antegnelse og på hans 

erklæring passeret. Mens som samme ej for nojagtig eragtes kan, 

og derpå ingen kgl. tilladelse været haver, kan de efter instruksens 

1. artikkel ej godtgøres." 

2.) de efter to kvitteringer til udgift anførte 186 rdl. 2 ort 16 sk. 

på adskillige betjæntes 16a for opvartning ved bygningen kan ej 

godtgores, da han ingen ordre eller bevilling derfor bar haft, men 

derimod har nydt Idn på to tjenere. 

3.) den efter to beviser osv. beregnede godtgørelse for skade på 

deller, indkøbte i Drammen (296 rdl. 3 ort 10 sk.), burde ikke 

været kongen tilregnet, da Hgens råd har henvist H. J. til at søge 

sælgeren derfor. 

4.) for ni udgifter lil tømmermænd, hjulmænd, glarmestre, ar- 

bejdslon, tjære og ellers 129 rdl. 4 sk. kan beløbet ej godtgCres, 

da der hværken er fræmlagt kvittering eller bygmesterattest. 

5.) af samme grund kan 509 rdl. 2 ort 2 sk. udgift for materialier 

ej godtgøres. 

6.) 66 rdl. 2 ort 4 sk. burde ikke været anførte i dette regnskab. 

7.) de af kammeret godtgjorte 128 rdl. på en tjæner, som har 

samlet H. J.s regnskaber og haft omkostninger derved, kan ej 

godtgøres, da H. J, har nydt løn derfor og selv burde gjort dem. 

8.) ,de 30 rdl., som indføres at være givet Hans Vilhelms 

[Willumsen?] i Odense for en af kgl. majts vægt med lod dertil, 

han fra Qenden skal have ransoneret, kan ikke godtgøres, eftersom 

den jo ikke kunde være bleven fjenden til del inden Fredericia 

overgik, som skete den dag, det regnskab er sluttet." 

9.) ,han haver opført sig 1425 rdl. rente på hans forstrækning, 

som ej kan passere, efterdi befindes, at han ingen forstrækning 



233 

har gjort, men bliver hans majt herpå eQ ansenlig summa penge 
skyldig." 

10.) .ecdetigen er hannem godtgjort og uden kgl. ordre og be- 
villing med jordegods betalt Si^Yj rdl. på Daniel Kurvmagers 
ve^ne, som er indført udi en af bammeret udstedt afr^fnings- 
kvittanse af ^Ye 1658, hvilke efter instruksens Sden artikel Bom 
en fremmed gæld ej kan godtgøres." 
,Når nu renten af alle forskrevne summer, beregnet fra Yb 
1664 til Vii 1680, lægges til kapitalen, som efter instruksens 10 
artikel årligen beregnes 3 "j^, da bedrager udi alt kapital og rente, 
som H. J. igen til hans kgl. maj. bSr fra sig li^ge, 8282 rdl. 1 ort 
& sk. — Herforuden er han efter instruksens 8 art. [pligtig?} at g6re 
regnskab for al den proviant, som han udi bemældte fæstning Frede- 
riksodde annammet haver, som sig til mange tusende rdl. beløber, og 
til dato ej er sket.' 

Således lød de kongevalgte kommissærers .kendelse". — I 
hvor mange bemærknin^jer den end kunde give skellig grund til, 
skulle vi indskrænke os til følgende: at det var fra 25 til 23 års 
%'amle r^nskaber, der nu skulde klares; at de papirer, på hvilke 
beviskraften skulde grundes, bevislig vare ødelagte af fjenden, 
da Frederiksodde stonnedes; ai derfor regnskabsafls^gelsen for 
sytten fir siden som umulig var „efterladt" ham af kongen og 
kvittering given ham af rentekammeret; og at han nu var syg 
og affældig, så han ikke selv kunde føre sit forsvar for kommis- 
sjonen. — Han måtte da indskrænke sig til at indsende følgende 
ansøgning, som han næppe selv har kunnet affatte: 

.Ailernådigste Arvekonningt For den alvidende gode Gud og Ed. 
kgl. Majt. udi hjærtens angst og vemodighed allerunderdanigst andrages, 
hvorledes jeg fattige, gamle, udlevede, svage menneske siden mine 
regnskabers forhør i Kbhvn så ofte og mange gange haver de kg). 
betroede rådstuekommissarier tilskrevet og ingen trflst, hjælp eller nåde 
kunnet nyde, beder for Jesu blodige sveds skyld, H. kgl. Majt. vilde 
i nåde anse, at kommissarieme gdr ingen forskel på de hSje for- 
dringer, som ved store leveranser er sket, og derfor udvalgt af det 
bedste bøndergods [, hvad?] de behagede, haver haft det i så mange 
år og nydt deres indkomst deraf. Jeg fattige mand derimod haver 
alene gjort leveranse med rede penge, fSrst til den anbefalede og 
bdjfornødne bygning af Prederiksodde, og derefter til h^jlovlig H. kgl. 
Majt. selv i den brændende belejring, der en rdl. var mod ti tilforn 
at ligne; når jeg således derover haver mig udsat og lånt hos alle, 



oogle 



234 

hvor jeg en rdl. betomme kunde og derfor udgivet brev p& ære og 
redelighed al betale, og jeg nu derfor til adskillige tinge med dette 
på æren søges. 

, Allerunderdanigst bedes, Ed. kgl. Majt. i nåde ville anse, at jeg 
efter min skyldige troskab, kongen og riget til tjæneste, mig således 
haver udsat, foruden al jeg haver matt med rede penge betale efter 
min sal. formand") sejldug, beg, tjære, tavl og tømmer over for halv- 
anden tusinde rdl., som han i den brændende belejring tJl den kgl. 
skibsflådes fornødenhed forstrakte efter den hdje ministri ordre og 
flittig begæring, der de vare[r] andensteds var ej at bekomme, og jeg 
aldrig en sk. derfor bekom, 

,Når jeg fattige mand nu for mine udlagte rede penges forstræk- 
ning ej andet bekom efter lang ophold og derpå følgende stor be- 
kostning til miu timelig velfærds spilde, end noget øde og forarmet 
bøndergods, som var del øde og ringeste, ingen anden vilde have, og 
deraf de mange uophørlige skatter og kon tribution er i forløbne urolige 
tid udgivet, mange dobbelt mere end dets va;rd, samt stSrste del deraf 
at lade opbygge, som siden i den kgl. gæld for halv er hensålgt, 
hvilket ydermere haver bragt mig i den vidtløflighed, som jeg nu på 
min hoje alder aldrig kan aflæse. Foruden forbemældte halvanden 
tusind daler, min salig formand til den kgl. flådes udredning, som 
for er raældt, forstrakte, og jeg måtte betale og ganske intet derfor 
haver matt bekomme. 

„Skulde nu godset, som jeg for haift i kongens ^æ\å haver hen- 
sålgt, og jeg det som det bedste gods, H. kgl. Majt. og riget til tjæneste, 
med rede penge haver betalt, mig eller de, som det nu haver, fra- 
dcimmes, er Gud bekendt, hvorledes min tiisland da vil blive. Dersom 
denne elændighed mig skulde overgå, havde jeg eller min hustru og 
uopfødte horn ikke det ringeste i verden at leve af, eftersom det 
fattige hus, jeg ibor, tillige med anden ejendom er, for Gud sand- 
færdig, for kongens gæld pantsat. Allernådigste arvekonge, jeg kaster 
mig neder for Ed. Majts fødder, heder i dybeste underdanighed, at de 
mange vemodige tårer, som falder af mine, min fattige hustrus og fjortea 
horns vemodige Sjne, [må] finde nåde for Ed. Majt,, og det for Guds 
egen ære skyld, at j^ må for mig, hustru og bSm nyde det brød, 
vi med nødtorftighed kan leve af. Hvilken kgl. nåde og store harm- 
hjærtighed, som H. kgl. Majt. med benåder sin fattige gældhundne 
svend, vil Gud aldrig forglemme, men H. kgl. Majt. med del ganske 
kgl. arvehus her timelig og hisset evindelig rigelig vil belSnne, at jeg 
og alle mine i vores daglige bonner til den barmhjærtige, nådefulde 

•1 atter hans kones forrige mand. ,-- i 

Digmzed by Google 



S35 

Gud aldrig ska) forgætte. Ønsker Hs. ^l. Majt. med det ganske 
kgl. arrehus udi al bestandig glæde, fred og ønskelig sundhed. 
Bogense i Fyn 

d. 21. juni 1681. 

Det af hjærte ønsker H, kgl. Majt^ 
allerunderd. tropligtig tjæner'*) 

Heller ikke om denne ansøgning skulle vi udtale os. Selv- 
følgelig fandt den kun døve øren. Regeringen trængte stadig 
til penge, og nu dobbelt, da den nys havde ført den skånske 
krig. — H. J. indgav dog en ny ansøgning: 

,Alleniådigste Arvekonning! Fordrister mig ydermere H. kgl. 
Majt. i dybeste underdanighed at tilkendegive, hvorledes det kongelige 
udlagte gods for Frederiksoddes indrettede bygoJDg og mine forstrakte 
pantepenge blev udlagl. 

,For det fSrste udi belejringen i Kbhvn d. 27. april 1660 (da 
én daler var mod mange at skattere) lånle jeg af borgmester Peder 
Pedersen ibidem og forstrakte H. kgl. Majt. hSjloYlig Frederietis tertius 
14777* rdl. 43 sk. 

.Derfor blev mig i Rugårds amt udi Skovby sogn pantsat ti hele 
og halve gårde, af hvilke da stod ede syv, og en kirkeboUg. Nogle få 
gårde var besat, mens var ganske forarmet; måtte ikke alene tvende af de 
pantsatte gårde, som ikke var stik eller stage på, ganske af ny op- 
bygge, og tre gårde haver over tyve år [stået] og endnu står slet øde 
og ubesat; de var alle forarmede; måtte dem med fæ og kom til 
føde og sied forsyne, deres skatter betale, bekom ikke landgilde af 
den stOrste part i mange år. Heraf kan sluttes, når de store kontri- 
butioner anses, hvad rente jeg arme mand af forskrevne gods mod 
denne forstrakte kapital haver nydt. som med renlen til forløbne forår 
kunde bedrage 3428 rdl. i ^. De forbemældte to gårdes opbygning 
og det andet ruinerede pantsatte godses melwratwn haver kost mig 
over 460 rdl. 

,Anno 1664 d. S. oktb. blev mig udi Hindsgavl amt i Båring 
by 14 hele og halve gårde [udlagt], som stSrste del var selvejergods, 
næsten øde, ubebygl og ubesat, ejendommen til Middelfart borgere sålgt 
c^ forpantet, kunde ikke bebygges, uden jeg ejendommen fra Middel- 
fart borgere kunde indløse, som ikke i min ævne bestod, bekom derfor 
ikke af de fleste en daler, men forstrakte dem korn og fæ til føde 
og sæd, betalte deres skatter, som endnu hos dem resterer, gjorde 

*) Ovenstående ansøgning hiev i kopi vedlagt en supplik af H. J. til gehtgme- 
råd, rentemester Henrik v. Støchen, efter hvilken kopi afskriften er taj^^oolc 



omkostning med bygning på tvende kg-t. fæstegårde med tømmer, tag 
og arbejdsloni for et hus af 16 fag på en gård, og for en stor del 
ege- og fyrtømmer til en anden gård, tilsammen nogle til 100 rdl. 
Der jeg nu intet hos bonden igen kunde bekomme, måtte jeg dette 
gods forlade. 

,lmod forskrevne Båring gods blev mig bevilget i Rugårds amt 
16 hele og halve forskyldte, forarmede, mange øde og ubesatte bøn- 
dergårde, som ingen i betaling vilde antage, hvorunder var tvende slet 
øde gårde, som jeg har ladet opbygge, som koste mig over 120 rdl.; 
den slorste del [af] de andre haver jeg hjulpen med korn til føde og 
sæd og bæster at drive jorden med, og ingen landgilde af mange be- 
kommet. Og er mig for landgilde og forstrakte penge til skat og 
korn til føde og sæd nogle hundrede daler skyldig, så jeg arme mand, 
formedelst de hoje kontributioner i forløbne fejdetid, sidder i slorste 
eleendighed, kan og en del af dem aldrig svare med deres landgilde 
og stat, eftersom mange af gårdene er dobbelt forskyldt. 

„Af forskrevne kan ses, hvorledes jeg med udlæg for mine for- 
strakte, lånte penge har været aflagt. 

»Foruden dette udlæg forstrakte og min afgangne formand [Tord 
Andersen] til hojlovlig H, kgl. Majt.^ skibsflåde i den brændende be- 
lejring efter da [værende] hr. renlemesters ordre, flittige begæring og 
kvitteringer, som jeg med rede penge lånte (% betalte, og sidder endnu 
i gæld derfor, næsten ved 1500 rdl. 

,0g som forbemældte mig nådig tillagte gods storste del for 
Frederiks oddes bygnings gælds betaling er sålgt og forpantet; dersom 
det dennem skulde fratages, haver jeg med min hustru og mange 
små ej det, vi kan have føden af; eftersom mit ringe hus og ejendom 
også er for gæld til tinge forpantet; som enhvær da sit vil tiltræde, 
må jeg udlevede stymper med mine bellestaven antage, hvorfore jeg 
for Kristi retfærdigheds skyld begærer, mig nådigst må tillades, at del 
ringe, forskyldte gods, som jeg mangedobbelt haver så dyre betalt, må 
mig, min fattige hustru og horn benådes at leve af. Eflersom min 
velfærd ikke alene er tilsat, mens og min fattige hustru med sin gode 
middel fra Kbhvn tit mig i elændighed er forflytt, som nat og dag 
råber og skriger over mig, som hende med sine bom til slig jammer 
og timelig velfærds spilde haver forflyt!. Lever i allerunderdanigste 
forhåbning, at, som jeg har tjænt tre konger i Danmark og stedse i 
forrige tider har været brugt, og er den eneste borgmester, der lever 
af dem, der blev brugt ved den kgl. regerings forandring, og nu til 
det sidsle jammerlig med dag og nattes suk og gråd belastes, lever i 
forhåbning, H. kgl. Majt. lader mig finde nåde for sin majestæts øjen. 
Derefter jeg inderlig forlænges, vænter nåde, nåde. Gud allermægtigsle 



237 

vil H. kgl. Majl. med det kgl. arvehus rigelig velsigne, det af bjærtet 
ønsker H. kgl. Majts allerunderdanigste tropligtige tjænere 

B<^ense d. 18. juli 1681. med liv og blod 

Hans JSrgensen." 
Hans „allerunderdanigste forhåbning" blev dog på det sQrge- 
Ijgste skuffet. Heller ikke til denne ansøgning blev der taget 
hensyn. — Kun i nogle uger overlevede han dog denne nye 
skuffelse: 69 år gammel jordedes han 28. novb. 1681 i Bogense 
kirke ^), til hvOken han længe forinden havde skænket en andel 
i Æbelø [r^net] for 100 rdl. 3). 

Man havde dog ikke oppebiet hans død. Blandt kommissjons- 
forretninger i henhold til revisjonskomraissjons domme findes 
kopien af rentekammerets til udlægskommissjonen leverede jorde- 
bog over det til H. J. d. V^ 1664 og 7^ 1667 udlagte jordegods 
i Hindsgavl og Rugård amter. Til denne jordebog er der blandt 
andet fojet følgende: , Efter allernådigst befaling skal tages hos 
borgm. H. J, i Bogense jordegods for ungefær 5390 rdl,, hvortil be- 
høves besat gods hartk, 107 tdr. 6 sk. i fdk, 3Vs alb. — Dertil er 
d. ^'/s 1681 og efterfølgende dage gjort indførsel og udlæg udi 
bemældte og herunder indførte jordegods, og efter instruksen er 
1 td. besat gods [regnet^ for 50 rdl. og det ubesatte for 25 rdl. 
Besat gods 103 tdr. , sk. 1 fdk. 1 åtk. SVs H = 5152 rdl. 3 ^. 
ubesat gods 9 tdr. 4 sk. = 237 rdl. 3 $., tilsammen 5390 rdl." 
Da imidlertid udlæget ikke svarede til den prætenderede summa, 
blev yderligere befalet udlagt (rentekammerskrivelse af **/ii 81) 
en gård i Gammelby, en i Ellegård og en i Eskildstrup for 791 
rdl. 22 sk. — På en designation over revisjonskommissjonens 
behandlede boer (vedlagt pakken med dommene), er endvidere 
opført: , . . . Hans Jørgensen 8282 rdl. 22 sk., afbetalt med 
jordegods på 801 rdl. 2 ort 6'/^ sk. nær"*). Hvoriedes der siden 
handledes med det ham i Ålborghus og Silkeboi^ amter udlagte 
gods, have vi set (s. 221 anm. 5). — "A 1682 fik amtmand H. 
O. Winterfeld ordre til at beskikke mænd til gentagen vurdering 

') S. JSrgensen '*/» 1832. - ') redel-Simongen, .Rugaard" lU. 19. Jfr. 

henned, hvad vi s. 290 have meddelt om Bugenae latinskole. — *) , Denne 

sum svarer vel tU den anden af rentekammeret reduserede udlægssum" 
(J. Bloch). 



;ti by Google 



af H. J.S dødsbo^); og 'Vi, 1683 fik byfoged N. N. Basse et 
missive, der tillod Matias Bolt at lade hans myndlingers (o: afg. 
boi^m. H. J.S to bfims) gods sælge ved avktion^). 

Allerede forinden havde også enken indgivet en ansøgning: 
.Stormægtigste, hfijbårne Arvekoage, allernådigste Herre! 
,For Eders kgt. Majt^ fødder nedkaster jeg fattige (imod al for- 
håboing iDdtil bettelstaven forarmede) enke mig udi allerdybeste uoder- 
danighed, og af hjærtens angst råber og beder at må blive delagtig 
udi Eders kgl. Majts nåde, som Eders Maj. haver tusinde råd til og 
[af] medfødte kgl. nåde og mildhed altid hjælper udi hojeste nød bestæd 
og betrængte undersåtter med. tJdi sådan allerund. tillid andrages, 
at min gamle mand Hans Jorgensen i Bogense, som var den sidste 
borgmester af de, der var med [ved] den hojlovlige arveregerings 
lykkelig begyndelse, strags efter revisjonsd ommen var afsagt og hannem 
tilstillet, af hj(erte[sorri]g og angest fra mig og mine mange u[myndige] 
b6m døde, hvorpå nogle tilfors[krevne] kommissaner tog bøndei^dset 

bort, s[ ] afstanden og for en ringe pejige [ ] til at betale 

de penge, den salig mand havde oplagen at forstrække og fortsætte 
de gjorte og beviste Fredericia bygning med, som nu ej måtte godt- 
gdres. Her foruden forseglede slrags byens øvrighed boet, som er så 
ringe, at jeg fattige kvinde med mine egen, med den sal. mand avlede, 
tre små umyndige bdrn ikkun kunde have den kummerligste tivsunder- 
hoidning af. Og frasagde fem af hans ældste born arv og gæld af 
fr;gt for den slutning i dommen om regnskab at gore for Fredericia 
proviant, som aldrig haver kunnet ske eller ske kan, formedelst alle 
proviant brevene, der byen blev indtagen, kom i fjendens [våld], blev 
forrykt og undertrådt på gader og stræder, og to provianlskrivere, 
som dem havde, blev i plyndringen slagen ihjæl, hvilket er så klarlig 
bevist for Eders kgl. Majts hr. fader, sal. og hojlovl. ihukommelse, 
'at hans kgl. majt. derpå udgav sit brev af den 16 april 1663, grundet 
på lovlig og edlige tingsvidner, at min mand skulde være fri for det 
regnskab, som i kommissjonen imod al forhåbning ikke er anset. Alt 
delte beklageligt beder jeg hjærlens beængstede og udi armelige til- 
stand gerådne enke med mine faderløse umyndige bSrn, at Eders kgl. 
Majt. for Jesu Kristi skyld og af D. Majts egen retfærdighed allernådigst 
ville anse og forbarme Dem over os og benåde mig og min sal. 
mands efterladte horn med et kgl. beskærmelsesbrev for deres tiltale 
fri at være, som af min sal. mand har fået af det udlagte gods i 
betaling eller sålgt, ti de aldrig kunde betales af boet, hvis vilkår er 



') Fynske Miss. 1682 nr. 31. — ') Fynske Mias. 1683 n 



**■ .oot^le 



239 

— desværre — således, at jeg med mine tre bom ikkun kummertigen 
deraf kunde have det daglige brød og UDderholdaing. 

.Dernæst allernådigst at konfirmere Eders kgl. Majt^ hr. faders 
nåde Og efleriadelse for regnskabet at gSre, efterdi det, så sandt Gud 
lerer, hværken haver kunnet gores eller kan vorde gjort, ti desværre 
både fæstning, proviant og regnskaber blev den iid fjenden til deling. 

,0g eftersom, allernådigste Konge og Herre, min fdrste sal. mand, 
Thoer Andersen Segelmager*), en med de bedste borgere i denne bys 
belejring, holdt 30 ryttere, 10 fattige borgere, syge og kvæste, og gik selv 
sjette til vålds af sit hus i belejringen; der flåden skulde ud til slaget 
i Sundet, forskaflfede adskilligt skibsredskab, som da fuldhojt nødigt 
var, Og blev kontant betaling lovet, efter rentemester hr. Peter Reedtz's 
hånd og kvittering, mens der er aldrig følget noget på, som er 1500 
rdl., så fræmstiller jeg udi allerdybeste underdanighed til Sders kgl. 
Majt^ egen faderlig nåde, om de imod denne rigtig fordring (samt for 
meliorationen på det mig udlagte øde og nu fratagne, besatte jordegods) 
for Guds skyld og som en almisse vilde for samme fordringer lade 
mig få noget af det borttagne ringe bflndergods igen til mine fire 
fattige b5rns ophold, hvorved den hårde kommissjonsdom så meget 
allernådigst og hojlovlig blev formildet og forlindrel for mig, ligesom 
for andre, der i kommissjonen været har, af Eders kgl. Majt aller- 
Dådigst er vederfaret etc. 

„Kbhvn. II. marts 1682. 

Kirsten sal. Hans Jorgensens.' 

Denne ansøgning var dog ikke helt spildt: på kammerets 
forestilling resolveredes der: „For Frederiksoddes regnskab må hun 
være fri, og må hun nyde en bond^ård, mens hun lever. Den 
^Y« 82. Christian."^) — Af en hosliggende seddel ses det, at 
gården lå i Ejlskov, Hårslev sogn, og var af hartk. 11 tdr. 1 sk. 
3 fdk. V, alb.; den „skylder 14 skp. rug, 16 skp. byg, 14 skp, 
havre, en bolgait hværandet år, et får, et lam, to gæs, lo skp. 
havre, fem høns, ti æg, en % lysegarn, to traver langhalm, et 
fodemød, to læs hø, 15 læs ved, ti skp. havregæsteri," og af 
noget eng, kaldet Tidselholm, skyldes der: 10 æg, 6*/, J(. 1 sk. 
1 alb. 

— ,1 skiflet efter Hans J8rgensen glemte skifleforvalteren, 
byfoged Nils Basse, som det synes, at Æbelø kun var overladt 



') jfr. .Resol. Prot." IV, 231-34. (Orig. ved kammerkanseUiet) — *) I 
renlfikammerets forestilling kaldes han .Seyllegger'. ^ ~ < 



240 

ham på tyve år fra 1666 at regne, anslog den derimod som 
den afdødes virkelige ejendom og udlagde den således til hans 
arvinger og kreditorer, som hvis ejendom den endnu anføres i 
den nye matrikkel af 1688, uagtet allerede de tyve år vare for- 
løbne"^). — „Fra Matrikul 1690 haves en Genpart i Raadstue- 
arkivet, heri er fundet : Nr. 3 Borgmester Hans JSi^ensens Ar- 
vinger have paa Æbelø Damshange og Gammel Mark, Hartkorn 
13 Td. 7 Skp. 3 Fdk. 1 Alb., Svins Olden 2 Td. 1 Skp. 3 Fdk. 
2 Alb.; og Nr. 37 Kiersten salig Borgmester Hans Jdrgensens 6- 
Skp. 2 Fdk.' *). — Dele af øen synes da at have været hans fulde 
ejendom, ligesom de ogsaa agtedes og behandledes som sådan 
på skifterne efter enken (1693) og efter datteren Else (1694)«). 
Der opstod imidlertid en mængde stridigheder om øen, hvilke 
fortsattes gennem flere år, i detjmindste indtil 1699*). — Ifølge 
matriklen af 1688 ejede H. J.s arvinger dengang en gård i 
Skovby, to gårde i Eskilstrup og en i Melbye). 

— Hans Jei^ensen Husum synes at have været tre gange 
gift; fSrst med en kvinde, hvis navn og byrd vi ikke kende, og 
med hende at have haft mindst en son og en datter. Ti ,'/» 
1671: for Retten fremstod Borgemester Hans Jorgensen ved sin 
Son Jorgm Hansen. Som begierrer Dom" osv,*). Denne son kan 
altså dengang ikke have været så helt ung, men hværken f5r 
eller siden have vi truffet ham. Og *Y* 1664 (se ovenfor, s. 221 !) 
kræver han skovrider Lindener for renter til sin »umyndige 
datter", om hvem vi i øvrigt heller ikke vide noget. 

Dernæst ægtede han sin formands, borgm. Jens Madsens, 
datter, hvis navn vi heller ikke kende, og havde med hende 
følgende ni bom'): Nils Hansen Husum, præst i Gelsted og 
Rørup ^Va 76, t 'Via 1704, * Anna Lavritsd. Kullerup, enke efler 
hans fonnand Hans Bærteisen Stage*); — Mads H, H. ,en vidt- 

') Vedel Sinumåen, „Rugaard* III. 19. — ') Provst C. Fog "/» 1893. — *> 
Vedel Simonåen, „Rugaard' III, 138 flg. Men V. S. har åbenbart, måske vild- 
ledet af kausellir^ Hertz, ikke kunnet hitte rede i øens indviklede ejendoms- 
forhold; derfor har han også s. 143-45 ssted s meddelt en oplysende og klarende 
fræmstiUing af C. P. Paludan-Miiller. — ') Vedel-Simonaen, III, 19-20 og 160-66. 
— ') Ksteds s. 40 og 49. ~ ') .Bogense Raadstue Baagh." — ') Vedel Simonsen, 
„Rugaard" III, s. 18-19, jfr. s. 119. — ') Wiberg, .Præstehiatorie" I, 430 og 762. 



241 

løftig person, der blev ansat som kapellan ved Budolfi kirke i 
Ålboi^'*'), men afstod strags igen sit æmbede; blev udla^ som 
barnefader af et kvindfolk på Æbelø osv. Havde givet sin moder 
100 rdl. i Æbelø, som han havde arvet efter sin fader; arvede 
også 1694 efter sin syster, men måtte strags udlægge arven for 
gæld til et par mænd i Bogense og Kbhvn, ialt 147 rdl. 4 ^ 
8 sk. " ; — Birgitte Sansd, H., * rådmand Hans Jensen 1 Bogense 
(åtte b6rn); — Kirstine Hansd. H,, * Johan Jorgensen Sommer, 
hjælpepræst i Nfirrenærå og Hojrup ^'/s 71, præst ssteds Ve 73, 
t "/u 86 (to beni)>); — BodU Hansd. E., * 15jtnant Utke til 
Brandholt; — Maren Hansd. H, • Oluf Stålsen i Jylland (son 
Johan Olufsen); — Sofie Mansd. H., * Johan Henrik Gortmand; — 
Anna Sofie Hansd. H., * handelsmand Povl Jeespersen i Kærte- 
minde; — Kristense Hansd. H, * ^) Karsten Jorgensen Sommer, 
broderens eftermand i Nærå og H. "*/ii 86, f ""/* 88 (ingen 
b6m), * *) Johan Ludvig Struch, hendes Iste mands eftermand i 
Nærå og H. Vt 88, f Vn 1723 (af deres mange bOm blev Hans 
Struch sin faders eftermand)*). 

Vi vide hværken, når H. J, ægtede sin 2den kone, eller når 
hun døde, men efter hendes død ægtede han Kirsten Sonesdatter, 
enke efter sejlrat^er Tord Bonrode af Kbhvn *), der i det fore- 
gående oftere er omtalt som ,Tord Andersen". Bryllupet må 
have stået efier 'Vi ^3, da hendes (Srste mand endnu levede, 
og inden **/6 69, da hun var H. J.s hustru; men nærmere 
kunne vi heller ikke opgive tiden {måske var hun dog endnu 
'"/« 68 Tord Bonrodes enke, da der afsj^des dom i en værge- 
målssag mellem H. P. Kleins enke og ,KirSten sal. Tord Ander- 
sens „)*), — Hun synes, hvad jo også H. J. udtaler**), at have 
været velhavende, ti i sit forste ægteskab havde hun sdnnen 
Anders Tordsen, hvis arv efter faderen udgjorde 2794 rdl, men 



•) Wiberg. lU. 493; ThonUe, .Pers. Tidsak." I. 2. 3B6. — *) Wiberg, U, 
*93-9* og m. 749. - ") S. JSrgensett '% og */i„ 1492 [Vedel Sinumwn kalder 
hende i sin .Rugaard' to gange fejlagtig Kirsten „Stensdatter" ; i sin „EWed- 
gaard" H. 11 har han dog „Sonesdatter*). — *} H. R. stævnebcg 1668 fol. 93, 
dombog fol. 4. — •) Pindes dog ikke hos Wiberg. — ••) se s. 236, 1. 33-34. 

Digmzed by Google 



242 

som alleiede 1686 døde i Bogense som stud. theol. ^). Hun synes 
endnu at have haft andre bom af dette ægteskab (s. side 236, 
1. 35), men de må tidlig være døde — I sit 2det ægteskab 
<med H. J.) havde hun de to døtre'): Anna Lusie Uanad. K, 
f. i Bogense »/» 71, f % 95, * '/» 94 Rasmus Pedersen 
Bruun, f. i Torkelstrup *% 41, rektor i Nykøbing p. F. '/j 
77, mag. ^Vs 77, præst i Klinte og Grindløse Vb 78 (havde 
allerede fået væntebrev herpå ^Vii 69), f "/s 1713 (en s6n, 
Peder, f. 1695, f 1710)"); — Else Hansd. S., f ugift 1694. — 
At der har været endnu et tredie barn, fremgår både af faderens 
ansøgning "/« 81 og af moderens ^'/s 82*); men det må være 
død tidlig, inden *Yi 86 (se nedenfor!), rimeligvis endog for 
"/u 83 (s. side 238, i. 3). 

^Ys 84 fik Kirsten Sonesdatter , bevilget skattefrihed til ap 
1690 af hendes afdøde mands afbrændte gård i Bogense." 
<Ifølge tingsvidne af 'Va 84 var H. J.s gård og bygninger d. 2. 
febr. nedbrændt således, at lævningeme efter branden takseredes 
tii — fem mark !) Gården var ifø^e enkens ansøgning af ^7a 84 
udlagt til kreditorerne; de vilde nu ikke befatte sig med grunden 
eller formedelst byens slette tilstand bygge på den; enken blev 
da, som nærværende, søgt for grundskatten, for hvilken hun 
beder sig befriet, indtil hun får opbygt et lidet nødtorftigt hus 
til sig og hornene, hvorefter hun vilde betale skatten) *). — Vio 
85 fik hun bevilget frihed for grundskat af gården i Bogense og 
tre års frihed af bondegården. (Kværken ansøgningen af Vs 85 
eller kammerets forestilling af ^'/a 85 nævne den forrige skatte- 
frihed, som heller ikke havde hindret øvrigheden i eksekuUons- 
trusel mod enken) *}. — Kirsten Sonesdatter holdt 'Y^ 86 skifte 
med sine to døtre af 2det ægteskab, efter sin afdøde s8n af 1ste 
ægteskab. „Af arven faldt, som betaling for udlæg, forlods til 



') S. JSrgenaen, anf. breve. (Arven stemmer dog mindre vel med de 
2000 rdl., som H. J. "/s 72 omtaler i sit indlæg mod Isak Pedersen, ae ovenfor 
s. 334-25; men sagtens er kapitalen våiset ved renter.) — *) Vedel Simonsen, 
„Rugaard" lU. 219. — ■) Wibe,g, II, 224; I. Barfod, .Falsters GejsU." 1, 69 
og n, 310. — *) Se foran s. 234, 1. 33 og 238 1. 22. - *) Resolutionsprolokol 
VII. 8 og VI. 144-45, — *) Resolutionsprolokol VIU, 199 flg. tKlQ[e 



243 

moderen 1088 sid. 1 y. 8 sk., hvortil blandt andet udlagdes 
anparter i Æbelø, store 673 sid. 2 ^ 10 sk., som Hans JSrgensen 
havde pantsat denne sin stifeon; af den øvrige arv tilfaldt der 
døtrene 1500 sid., som moderen beholdt, og hvorfor hun pant- 
satte sin andel i Æbelø" ; men samme år købte hun tre anparter 
i Æbelø for 2087 rdl. 3 %^). Hendes kår kunne da ikke længer 
have været så trange, som i ansøgningen skildret. — Så giftede 
hun sig 3die gang "/s 86 med tolder Kristian Pedersen i Bogense') 
{vielsen foregik i huset), men hun døde allerede 1693 ,i sit 61 
år' (skulde altså være født 1632) og jordedes d. 28. juli i 
Bogense kirke. — Hendes 3die mand, Kristian Pedersen gav 1705 
„lysekronen med de ti arme i Karlekapellet til Bogense Kirke.' 
Om hans erhværvelse af gravstedet i samme „Karlekapel' hen- 
vise vi til s. 220. Han var endnu tolder 1711, men allerede 
»»/j 1712 var Jårgen Wederkinch tolder"). 



Generalmajor Ulrik Christian Kruses Herkomst. 

Ted Kaptajn H. W. HarbOQ. 

V ed indsamling af Materiale til en Biografi over Helten fra 
Høland (9. Marts 1716) viste det sig — hvad man ikke skulde 
have troet muligt, naar det for en saa sen Tid drejede sig om 
en saa bekjendt, for ikke at sige berømt, Mand af en saa god, 
gammel, dansk Slægt, tilmed Svigerfader til Statsminister Greve 
Otto Thott — at der i Rigsarkivets Samlinger var Usikkerhed 
om, hvem Ulrik Christian Kruses Forældre have været: snart 
(f. Ex. i Klevenfeldts Stamtavler) hed det sig, at det var Oberst 
Mogens Kruse til Spøttrup, snart {f. Ex. i de Benzonske Stam- 
tavler) at det var Kammerjunker Christian Kruse til Hjermislev- 
gaard, Amtmand i Nordlandene.*) Mogens og Christian Kruse 

') Vedel Stmottten, „Rugaard* lU, St. — ») S. JSrgeneen "U 92. — 
^ Ttdel Simonun, .Elvedgaard' U, 11, 20, *8, 68, 78, og .Rugaard" 111, 
138-39. 
') Betizon giver forevrigt ogsaa Mogens Kruse en San Ulrik Christian, men 
uden nærmere Data. C (Kiolc 

16" ^ ' '"■' '■ ' t> 



244 

høre endda til 2 helt forskjellig^e Linier af Slægten, der først støde 
sammen ved Aar 1500. Jeg henvendte m^ da til de Mænd, 
der maatte anses for mest kompetente til at klare Tvivlen, og 
— Arkivfuldmægtig Huitfeldt-Kaas holdt paa den første, Arkiv- 
sekretær Thiset paa den sidste Ai^ivelse! Sagen var altsaa 
stadig tvivlsom, men ved velvillig Bistand fra begge de nævnte 
Herrers Side er det lykkedes, rigtignok ad indirekte Vej, at til- 
vejebringe en Åfgjørelse — til Fordel for Angivelsen .Mogens 
Kruse til Spøttrup". 

Arkivfuldmægtig Huitfeldt-Kaas henviste til, at en i det 
norske Rigsarkiv opbevaret Tegning af U. G. Kruses Kiste*) viser, 
at hans Moder var af Slægten Krabbe med Tværbjelken i Vaabnet. 
Desuden skrives han paa Thottemes Stamtavle hos Hofinan 
(Efterretninger om Danske Adelsmænd, 1) til Spøttrup, en Op- 
givelse, der selv om den ikke betyder mere end, at han var fra 
denne Gaard, neppe tør forkastes, da den maa antages at hidrøre 
fra Svigersønnen Otto Thott. Denne havde nemlig studeret 
baade sm egen og sin Husfrues Genealogi og ladet be^es Aner 
afmale paa Gavnø, hvor de dog nok siden ere gaaede i For- 
glemmelse, saa at U. O. Kruses Portræt for nogle Aar siden end 
ikke kunde paavises. 

Et yderligere og vel nok saa sikkert Indicium haves i, at 
U. C. Kruse 20. Juni 1707 fik Bevilling til at ægte Christine 
Marie Krabbe, UE^^et de vare hinanden beslægtede i 3die Led.') 
Slægtskabet fremgaar da ogsaa af fødende 2 Anetavler:') 



I 
Hogens Eruse 



Ulrik Christian Kntu 



') AfbUdet i lUustreret Nyhedsblad, ChriatiEmia 1860, Nr. 130, med Teit af 

H. i. HuitfeIdt(.Kaaa). 
') Norske Begistre 1707, Kr. 121. 
*) Opstillede efter Klevenfeldt og Benzon og af ÅrkiimkretæT Thiaet koofe- 

rerede med hans egne Samlinger. 



.,C(iogIe 



245 

Christian Lisbet Mogens Anne Villum Kirsten Steen Margrethe 
Krabbe Heeg Kruse Lunoio OrnJt^ Heee Rodsteen Urne 

Erik Krabbe Maren Kruse Jørgen Oming Elisabeth Rodateen 

1 I 

Mogens Krabbe Sophie Ornii^ 

•be 

Undersøges derimod Forholdet under den Forudsætning, at 
Christian Kruse er Faderen, findes intet Slægtskab i 3die Led. 
For ham og hans 1ste Hustru bliver Anetavlen: 



[^en Kruse Beate Bfllow SJTcrt Brockenhuus Helvig Sandberg 

I I 

Christian Kruse Anna Sophie Brockenhuus 

Siden var han gift 2. (1694) med Maren v. Lossow, Datter 
af Kaptajn Jacob Nielsen og Cathrine v. Andersen, og 3. med 
Sophie Amalie Brockenhuus, Datter af Ove Brockenhuus (Broder 
til Sivert) og Sophie Spang. ^) Begge disse Ægteskaber ere dog 
sluttede for sent til, at Ulrik Christian kan være Søn af noget 
af dem, og udelukke desuden i og for sig Slægtskab med Christine 
Marie Krabbe. 



Spørgsmaal og Svar. 

Spørgsmaal. 
7. 
Randi Marie Bergwitz, f. i Christiania 1763, boede den 27. 
Decbr. 1812 som Enke(?) paa .Gammel Mynt 2046, første Sal til 
Gaden," (Kbhvn.) — Hun var gift med en Helmig, der rimeligvis i 
1812 var død, med ham skal hun have havt 3 Børn, hvoraf „en lille 
Pige" levede hos hende i 1812. Hun fristede da en kummeriig 
Tilværelse, , kunde ikke fortjene det tørre Brød til sig og sit 



') „Om hvis Familie Intet berettes/ Historisk Tidsskrift 4. R. V, Side ■t?^-,Q[(, 



Barn! — Kan nogen oplyse, hvem hendes Mand var, 1 
Forældre, hans Fødsel og Død, hans Børas Navne m. v.? 



En Broder af ovennævnte, Jørgen Rasmussen Bergwitz, f. 
i Christiania 1758, skal være død som Karduansbereder i Kjøben- 
havn, sandsynligvis ugift, i de sidste 20 Aar af forrige Aarhundrede. 
Familien her i Landet kjender intet til ham, uden at der i 
Familiegaarden i Stoi^aden i Chria. stod et tomt , Farbroder- 
kammers", som han ve! har beboet ved Besøg i Hjemmet. 
Enhver Oplysning om ham, hans Dødsdato, Borgerskabsbevilling 
ell. lign. modtages gjeme af 

Joh. K. Bergwitz, 
stud. jur, Christiania. 



I Kontinuation af Spørgsmaal 3 i 3. Række II, S. 70 f. og 
med Tak for Svaret ss. S. 148, meddeler Sognepræst John M. 
Møller i Ejærum pr, Assens, at omspurgte Inger Marie Bergs 
Fader hed John (ikke Johan) Berg, og at Moderen maaske var 
født Hersætter, med Forespørgsel om der sidst i forrige Aarh. 
i Trondhjem eller dog i Norge var en Kjøhmand Ole Hersætter. 



III. 
(3 B. IV, S. 165, Spø^smaal 6.) 
I Anledning af Spøi^smaalet ai^aaende Marie Benedikte 
Kneilns Herkomst skal jeg ikke undlade, som Forf. til Artiklen 
P. Rosenstand -Goiske i D. biog. Lex., at henlede Opmærksom- 
heden paa, at — skjønt jeg ikke i Øjeblikket er i Stand til at 
eftervise min Kilde til Efterretningen om, at Paagjældende er 
en Datter af Major Joh. Th. K., da jeg tilintetgjør mine ind- 
samlede Bpt^nelser, efterhaanden som Artiklerne ere trykte — 
den diplomatisk nøjagtige Erslew i Suppl. t. Forf. Lex. I, S73 
angiver M. B. Kneilns Alder ved hendes Død 1779 til 61 Aar; 
Fødselsaaret er derefter 1718; og hun kan saaledes ikke være 
identisk med Brigadeer K.s 1709 fødte Datter. Jeg formoder, 



hun er født i Horsens. Ebh. Adresseavis for 1779 vil muligvis 
kunne give nogen Underretning. 

N. Jantzen. 

IV. 
(3. R. IV, 8. 165, Spei^smaal 5.) 
Premierlieut., senere Capitaine Peter Petersen og Margrethe 
Marie Hmdt bleve viede 17 Febr. 1746 (trol. 12 Januar s. A.) 
i Bamnces F*ræstegjeld i Jarlsiierg, hvor Mandens Fader, Capitaine /r 
Peter Petersen, var bosat i alle Fald i 1741, da han 20 Novbr. 
s, A. lod begrave en Søn , Johan Fosgraf" sammesteds 13 A. 
gi., og sandsynligvis ogsaa senere, indtil han ved Skjøde af 20 
Novbr. 1747, thgl. 16 Marts 1748 kjøbte Gaarden søndre og ved 
Skjøde af 9 Januar 1749, thgl, 11 Juli s. A. ogsaa Gaarden 
vestre T6ien i Høland, hvor han døde 1754 {b^r. 16 Juli s. A.) 
i sit 72de Aar. — Denne Peter Petersen den ældre blev Capitaine 

2 Decbr. 1733 og Chef for østre Landske Gomp. af 2 nat. 
Dragonreg. søndenfjelds 2 Decbr. 1735, men blev demitteret af 
Krigstjenesten 17 Maj 1752. Han var gift med Dorthe Marie 
Michelsdatter Roy, der døde paa Tøien 20 Febr. 1758 (begr. 13 
Marts s. A.) 59 A. gi. efterladende sig følgende 5 Børn: 1) Peter 
Petersen, der 29 Novbr. 1745 blev Premierl. i Østre Smaa- 
lenske Comp. af 2 nat. Dragon-reg. søndenfjelds og S Januar 
1755 Capitaine af Dragonerne. Han blev, som nævnt, gift i 
Ramnæs 1746 med Frk. Hvidt, med hvem han havde følgende 

3 Børn, nemlig: a) Dorthe Marie, døbt i Rakkestad i Februar 
1747 (ikke 1746), begr. der 3 A. gi. 13 August 1750. b) Johan 
Vosgrafi, døbt i Rakkestad 8 April 1748 og c) Wilhelm Hvidt, 
døbt i Rakkestad 15 Mai 1749. Johan VosgraEf Petersen, der 
senere kaldte sig Johan Petersen Vosgraff, hvorved han optog 
dette sidste Navn som Familienavn, var Oberstlleut. og Under- 
commandant paa Frederikstens Fæstning og Fader til Oberst 
Michael Vosgraff, om hvem se Kraft og Langes Forfatterlex. — 
2} Michael Petersen, født c. 1733; han blev 17 Mai 1752 Fænrik 
reforme i 2det nat, Dragonr^. søndenfjelds og 18 Januar 1758 
virkl. Fænrik i Frølandske Comp. af samme Regiment. 3) Anne, 
født c. 1721. Hun blev 3 Januar 1758 i Høland gift med Poul t 



Poulsen Tveten i Trøgstad (trol. 25 Novbr. 1757). 4) Maria, 
født c. 1730, hun var vanfør og i Huset hos Moderen ved dennes 
Død. 5) Hedevig Maria, født c. 1732, gift c. 1756 med Gulbrand 
Regersen paa Tveten i Trøgstad. — Det er muligt, at Capitaine 
Peter Petersen sen»e kan have været i Slægt med Oberst Johan 
Vosgraff, efter hvem Sønnen og Sønnesønnen har været opkaldt, 
men nogen Forbindelse kjendes for Tiden ikke. Oberst Johan 
Vosgraff boede paa Gaarden Manum i Sems Præstegjeid i Jarls- 
berg og døde her 1739 (begr. 20 Juni s. A.) 56 Å. gi. Han 
havde med sin Hustru Isabella Margrethe Stockfleth , f P^^ 
Manum Nat til 6 Marts 1757 (begr. 21 s. M.) 74 A. gi., Datter 
af Etatsraad og Præsident Christian Stockfleth og Isabella Mar- 
grethe Mechlenburg , ingen Børn , men hans Sødskende vare 
følgende: 1) Peter Vosgraff, Lieutenant ved 2. nat. Dn^fr^. 
søndenfjelds. 2) Christian Vosgraff, f som Lieutenant uden Børn. 

3) Margrethe Vosgraff , der var død før 1757, men havde efter- 
ladt sig en Datter, Karen Jørgensdatter , gift med Jens Krog. 

4) Halvbroderen Marcus Vosgraff, f som Major ved Kavalleriet 
i Danmark uden Børn. 5) Halvsøsteren Bodil Pedersdatter 
(Vosgraff), der havde været gift 9 Gange 1) med en Hans . . . . , 
og dernæst 2) med Peter Frederiksen i Beche ved Colding. I 
late Egteskab havde hun 2 Børn, nemlig: a) Thomas Hansen 
Vosgraff, resid. Capellan til Id, f 1740 og gift 2 Gange: 1) med 
Karen Barfoed, + c. 1738, med hvem han havde mindst 5 Børn, 
og 2) 17 August 1739 (tr. 15 JuU s. A.) i Id med Anne Kirstine 
Rosen (3: RosingP), med hvem han havde 1 Datter. Børnene 
vare: Hans, Peter, døbt i Id 18 Aug. 1731, Bodil Catherine, døbt 
i Id 12 Aug. 1733, Marcus Nicolai, døbt i Id 8 Marts 1736, 
Fredrik, døbt i Id 1 Novbr. 1738, f s. A. 16 Ug. gi. og Sophia, 
døbt i Id 15 Novbr. 1740. b) Cathrine Hansdatter. I 2det 
Egteskab havde Bodil Pedersdatter Datteren Christine Peters- 
datter, gift med Nis Jørgensen Møller. 

E. A. Thomle. 



;ti by Google 



249 

Om Familien Brochmann i Norge. 

Af ArchivfuIdmE^lig H. J. Hnitféldt-EuB. 

(SlutniuK). 

Som Du muligvis erindrer, eier jeg tre Miniaturportraiter 
af Personer af den anden, os Qemt beslægtede Linie af Familien 
Brochmann, hvorfra din Hustnies Slægt paa begge Sider ned- 
stammer. De ere Gaver af vor Frænde, Bureauchef Wilhelm 
Lassen, der ligeledes stammer derfra, og som selv har faaet 
dem af vedkommende Dame. De forestille den ældste af 
Krigsassessor Jørgen Brochmans Døtre, Dorothea B., som ung 
Pige og som gift Kone samt hendes Mand Kjøbmand Erik 
Christian Bøyson. Hvad jeg ved om Originalerne er følgende: 

Hendes Fader, der var Krigsassessor og Kasserer ved Krigs- 
hospitalskassen, var engang velstaaende og byggede det smukke- 
Hus (i den nuværende Agersgade), der senest i mange Aar har 
været Apothek, og som ifølge Registreringen i Boet har været 
meget luxurieust udstyret og var omgivet af en stor Have. Han 
havde ogsaa flere Eiendomroe i eller ved Byen, førte et stort 
Hus, holdt Præceptorer til Børnene og levede som en rig Mand 
vistnok længe udover den Tid. da han havde ophørt at være 
dette. En af Grundene til hans Ruin skal have været den, at 
han satte mange Penge overstyr ved Lotterispil; dog skal han 
engang, da det allerede var saa yderligt med hans Afiairei-, at 
han tænkte paa at rømme sin Vei og „hans Hest allerede stod 
opsadlet", have faaet Bud fra LottericoUecteuren , Kjøbmand 
Dybwad, om, at han havde vundet 13,000 Rd., hvorved alt 
endnu en Tid holdtes gaaende. Da imidlertid hans Hustru døde- 
om Høsten 1794, kom det til et Opgjør, de faste Ejendomme 
og det pragtfulde Indbo solgtes; vel dækkede de førstnævntes 
Værdi, 14,000 Rd., Krigshospitaiskassens Fordringer, men det 
øvrige Bo var fallit med c. 840 Rd., og selv opholdt han sig 
siden hos flere af sine Slægtninge, senest hos Sønnen, Sogne- 
præst J. Brochmann i Sandsverv, hvor han døde 1815 ude paa 
Marken, „af Alderdom, ei af Sygdom." De luxurieust opdragne 
2 yngste Døtre, der havde tilhørt Byens fineste Selskabskreds^ i 



250 

stode eftOT hans Fallit med tomme Hænder, og synes siden at 
have fert en temmelig eventyrlig Tilværelse. Den ældste Datter 
Dorothea vax nogle Åar forud gift med en Kjøbmaiid af god 
Familie, Erik Christian Bøyson, der vistnok ogsaa engang an- 
saaes for velstaaende, men som i samme Aar, som Svigerfaderen 
gik fallit, forlod Christiania for at prøve Lykken andensteds. 
Bernt Anker omtaler Reisen som en Flugt fra Creditoreme og 
dømmer i det hele meget strengt om Bøyson og Kone samt hendes 
Fader*). Beyson reiste først til Flensborg og senere til Hamburg, 
hvor han tr^Mdte i Tjeneste hos Handelshuset Pistorius & Becker, 
og hvorhen hans Hustru fulgte efter ham med deres enest« 
Barn, en Datt«r, I 1796 reiste han til Philadelphia, hvor han 
vilde etablere sig som Handelsmand i Forening med en Fransk- 
mand, og hvor en Consulspost skal have være stillet ham i Udsigt. 
For at hente Hustru og Barn vendte han samme Aars Høst 
tilbage til Hambui^, som de forlod i April 1797 og kom i Juli 
til Philadelphia, hvor B. allerede 22. August afgik ved Døden 
af den gule Feber. Enken og Datteren maatte strax forlade 
Huset og bo paa Landet hos en Smed, hvor hendes Mands 
Compagnon forsynede dem med det nødvendigste. I October 
s. A. kom hwides Broder, Michael Brochmann, til hende fra 
Vestindien, og med ham fulgte hun da til St. Thomas, hvorfra 
hun efter 20 Maaneders Ophold reiste til Ejøbenhavn. Siden 
opholdt hun sig dels i Bergen og dels hos sin Brodér Jøi^en 
ftrochmann, da Sogneprest til Etne, hvorfra hun drog til Chri- 
stiania og begjærede der Skifte afholdt efter sin Mand. Hun 
kjendte iklæ hans økonomiske Forfatning, da del Skib, som 
skulde bringe de fra Philadelphia til St. Thomas eftersendte 
Klæder, Regnskaber etc, opbragtes af Englænderne, hvorved alt 
gik tabt. Proclama udstedtes i Juli 1804, og Boet, der kun 
eiede nogle faa Effecter, indkjøbte for en Datteren tilfalden liden 
Arv, sluttedes i Septbr. 1805 som fallit. B. Ankers og CoUett 
& Grams Fordringer, tilsammen c. 564 Rd., forbleve udækkede. 
Den ovennævnte Datter, Sara (Sally) Margrete Bøyson, et tidlig 



*) Se R Moe, Tidsakr. f. norak Personalbiat. 1 R. S. 466 



^oot^Ie 



251 

udvfkiet og 'toI befavet Barn, døde 1810, 19 Aar gammel, og 
■den lille Arv, Modn-en fik efter hende, reduceredes ved Penge- 
forandringen i 1813 til intet, hvorefter Moderen til 1837 hen- 
levede et ret kummerligt Liv, forbitret ved Næringssorger, der 
føltes saaraeget stærkere, som hun var opvoxen i Overflod og 
i Begavelse og Kundskaber stod ikke lidet over de fleste af sine 
Omgivelser, 9om derfor vanskelig kunde finde sig i den Over- 
legenhed, hun virkelig besad og maaske ogsaa undertiden lod 
dem føle'*). 



Af vor Bedstefaders fem gifte Søstre have kun de tre efter- 
ladt Afkom, men dette er for alles Vedkommende meget talrigt. 
Det er dog kun faa af disses Efterkommere, som jeg har kjendt, 
«ller meå hvem jeg er kommen i nogen Berøring. Karen Fan- 
gens to Døtre vare, som ovenfor nævnt, gifte med Biskop Chri- 
stian Sareiasen men døde begge tidlig; imidlertid vedblev Be- 
kjendtskabet mellem Familierne endnu i vore Forældres Tid. 
Biskoppen erindrer jeg godt og har endog hørt ham prædike. 
Den Dag, dia Morbroder P. Brock blev ordineret om Vaaren 
1840, spadserede vi Brødre og din Broder Ludvig Daae med vor 
ovennævnte, høist respectable Barnepige ud til Oslo. Da vi kom 
til Kirken, mødte vi Biskoppen, der efter endl Ordination begav 
sig hjem til Bispegaarden. Da hun hilsede ham (hun havde 
nemlig i flere Aar været i samme Stilling hos hans Gjenbo, 
Statssecretair Platon i Oslo Ladegaard) standsede han og talte 
venlig til hende og os, der bieve ham forestillede, og hvis For- 
ældre han jo kjendte. Medens jeg var meget imponeret af den 
gamle, venlige Mand i den lange Kappe over Atlassamarien med 
det store Guldkors, trak Ludvig, der den Dag bar Epauletter og 
andre Distinctioner af Guldpapir, ham i Kappen og spurgte, om 
han ogsaa var Prest, hvortil Biskoppen venligt svarede Ja og 
erkyndigede sig om, hvem han var, og mindedes da vel, at han 



*) Eilderae til oTenstaaende Fremstilling ere 3 Stifler i Bigsarchivet (Assessor 
Brochmitnns i 1794 og E. C. Bøjsons i 1805) samt Optegnelser af Bureau- 
chef W. Lassen efter Hadame D. Bøysons (hans Mormoders Cousines) 
egne Beretninger. CjOOqIc 



252 

ikie mange Aar forud havde ordineret hans nu allerede afdøde 
Fader, med hvem han fandt Lighed hos Sønnen. En Sønnesøn 
af Biskoppen og Søn af ovennævnte Generalmajor Frederik 
Moltke S., nuværende Byskriver i Christiania Clhr. M. Sørensen, 
har været min Klassekammerat paa Latinskolen og er senere 
bleven din Svoger gjennem Giftermaal med din Hustrues Søster, 
der, som nævnt, stammer fra den yngre Brochmannske Linie. 
Hans Søster, gift med din Moders gamle Ven Biskop Jørgen 
Moe, og disses Børn kjender Du selv. Karen Fangens Sønne- 
søn, Anton Wilhelm F., der altsaa var vort Næstsøskendebam, 
og som døde 1870 som Sogneprest til Vestre Åker, viede der 
i 1865 min Hustru og mig, men noget nærmere Bekjendtskab 
fandt ikke Sted mellem ham og vore Forældre. — Af Anne 
Hedevig Prydz's Efterkommere ved jeg kun at have seet i mine 
Forældres Hus hendes Sønnedøtre, Major P. B. Prydz's to IJøtre, 
Anne Hedevig P. (Generalinde Bloch) og Kirsten P., Enke efter 
sin Fætter, Sølieutenant Hans Prydz. Skjønt altsaa vore Næst- 
søskendebørn, vare de ligesom Karen Fangens Børnebørn, om- 
trent paa Alder med vore Forældre. 

Vor Bedstefaders eneste Helsøster, Generalinde Christine 
Elisabeth Thome, husker jeg endnu ret godt, uagtet jeg ikke 
havde fyldt 6 Aar, da hun døde; men baade paa Grund af det 
nære Slægtskab og min Moders længere Ophold hos Familien. 
Thome var Omgangen mellem denne og vor Familie hyppig, 
saa at den regnedes os nærmest blandt alle min Moders her- 
boende Slægtninge, Jeg erindrer derfor denne vor Grandtante 
baade fra vort Hus og i hendes eget Hjem ; hun beboede nemlig 
to mindre Værelser i sin Søns Gaard (nu No. 4 i Kongensgade), 
hvor jeg vel kan mindes hende mellem sine Rococomøbler, sit 
gamle f'orcellain og andre interessante Gjenstande, der tiltrak 
sig min barnlige Opmærksomhed. Hendes Rang og de Kredse^ 
hvori hun havde bevæget sig, havde givet hende en vis fornem 
Stil, som naturligvis ikke undlod at imponere os Børn til at 
Bøge at vise vor Opdragelse i det bedst mulige Lys for at vinde 
et bifaldende Smil eller Ord fra hende. Jeg hørte fortælle, at 
hun til sine Brødre brugte Tiltalen ,mon frére", og at hun 



253 

ved en Cour hos Dronning Desideria havde betydet General- 
tnde Schilling, at hun tilkom Plads foran hende, ,da min Mand 
Tar af de gamle Danske Generaler'. Paa et Børnebal hos 
Onkel Thome, som vel. maa være holdt om Vinteren 1839, og 
hvortil min Broder og jeg vare indbudne uagtet vor endnu 
manglende Gapacttet i Dans, erindrer jeg, at hun gav vor Barne- 
pige Forholdsregler for vor Behandling, vistnok især i dietetisk 
Henseende. I vor Onkels Hus boede, foruden hans Moder, 
■ogsaa hans Husfrues Fader, Oberst Anton Jacob Rummelhoff, 
hvis høie, imponerende Skikkelse jeg vel kan erindre. Han 
havde endnu en Datter, den feterede Skjønhed Antoinette R., der 
var gift med daværende Artillericapitain (senere Oberst) Fr. Meyn 
<t 1853) men som allerede døde i Aaret 1823. I def dramatiske 
Selskab anvendtes hun især i Roller, hvor der særligt laa Vægt 
paa et smukt Udseende, da hun ikke besad nogen større dra- 
matisk Begavelse. Jeg erindrer navnlig at have hørt min Moder 
■omtale, hvor yndig den unge Frue var som Gudrun i .Hakon 
Jarl", og med hvilken Lethed den i Hovedrollen beundrede 
Lieutenant Juell hævede hende paa sin stærke Arm og spurgte: 

,Sig mig, mit Godt, hvad tykkes Dig vel om 

Dit Sæde paa Jarl Hakons Kjæmpearm?" 
Om Oberst Rummelhoff maa jeg her fortælle en Anecdot, 
som jeg for en Del Aar siden har hørt af nu afdøde Grev Peder 
Å. Wedel-Jarlsberg. Ved en Fest i Palaiset hos Kong Carl Johan 
spurgte denne Kammerherre Mansbach, hvem den gamle, udeko- 
rerede Herre med Obersts Dlstinctioner var, og da han havde 
erfaret dette og formentlig ogsaa nogle biographiske Data, paa- 
Jagde han Kammerherren at underrette ham om, at Kongen vilde 
udnævne ham til Ridder af Sværdordenen. Da Mansbach efter 
at have forrettet sit Erende kom tilbage til Kongen, ønskede 
^ienne at vide, hvad Obersten havde svaret, „Han takkede 
underdanigst for den ham tiltænkte Naade*, var Kammerherrens 
■Svar. — ,Jeg ønsker at høre hans egne Ord", s^de Kongen; 
,af hans Miner kunde jeg forstaa, at hans Udtryk maa have lydt 
anderledes." — ,Ja, naar Deres Majestæt befaler det, skal jeg 
fortælle hans Svar; det lød saa: Det var Pinedød ikke for tid- , 

.ooglc 



ligt!" — Kongen morede sig hjertelig baade over Oftepstens lige- 
fremme Ytring og Kammerherrens Oversættelse deraf paa Hof- 
sprog (alt maatte jo nemlig gjengives paa Fransk), og Obersten 
tik ganske rigtig sin Sværdorden. 

Vor Grandtante døde S8 Novbr. 1839, og Dagem efter døde' 
ogsaa Oberst RuminelhoEF; de havde begge samtidig ligget syge- 
og stadig ladet høre til hinandens Befindende; nu bleve de be- 
gravne paa samme Dag. Jeg husker godt den storartede Be~ 
gravelse; j^ blev hentet hjem fra Jomfm Røers Skole^ hvori 
jeg nylig var bleven iiidsat, for med Jomfru Laurentia Bierre- 
gaard (mine Forældre vare selvfølgelig i Søi^ehuset) at gaa ned 
til min Onkel Statsraad Sibberns Bolig, den saakaldte ,rf\lbe- 
gaard" (nu No. 13 i Kongens Gade), som dengang havde et frem- 
springende Karnap, hvorfra man bekvemt kunde overse den hel& 
Gade lige fra BankpUdsen, ved hvilken Processionen tog sim 
Begyndelse, og til Torvet, Paa denne Tid foregik nemlig alle 
Begravelser fra Sørgehuset, da Ligkapeller ikke fandtes paa. 
Kirkegaardene. Gjennem den neesten helt barstrøede Gade (thi 
i dette Strøg boede en Mængde Embedsmænds Familier, der alle 
kjendte de afdøde), nærmede sig det lange iigtog, i Spidsen de- 
to Ligvogne, hver trukken af fire Heste med sorte Skabrakkefr 
der kun lode Hestenes Øine ubedækkede. Derpaa fulgte omtrent 
alle Officierer i Byen i fuld Uniform og en Mængde civile Per- 
soner, militaire Afdelinger og Musik, Mimitskud lød fra Fæst- 
ningen, alle Vinduer og Fortougene vare fyldte af Tilskuere, saa 
det er begribeligt, at Høitideligheden har fæstet sig i min Er- 
indring. Jeg har oftere hørt, at den militaire- Kirkegaard, der 
dengang kun bestod af den øverste, bsiest beli(^ende Del (dea 
er siden to Gange udvidet), ved saadanne Leiligheder vanskelig 
nok kunde rumme baade et talrigt Ligfølge og ret anseelige 
Militairafdelinger, der ved Artilleristers Begravelse endog med- 
førte Kanoner, som dog ikke kjørte ind paa Kirkegaarden. I 
det hele udfoldedes der dengang langt større Pomp ved Begra- 
velser end nu, kun at Familiens Damer ikke vare tilstede und- 
tE^en i Sørgehuset. Heller ikke Rendte man dei^ang deD> Masse 
af Blomster, som nu anvendes ved Begrav^er;. om Vinteren 



265 

bestod Erandsene for det meste af Grønt, da Gartnerne ikke 
holdt levende Blomster tilfals paa denne Åarstid. Næsten alle 
Blomster, som anvendtes, vare derfor kunstige, hvad der ogsaa 
ofte var Tilfældet med den hele Krands. 

Da Onkel Thonie, som 1840 var bleven Oberst, i 1841 
blev Chef for Throndhjemske Infanteribrigade og Gommandant 
i Throndhjem, flyttede han med sin talrige Familie derhen, 
hvad der i vor Familiekreds føltes som et Savn, idet denne 
Fætter af min Moder tilligemed min Faders tre ■ Fættere, Bureau- 
chef Wilhelm Hnitfeldt, Statsraad Sibbern og Major Conrad 
Sibbern, dengang udgjorde vor nærmeste Omgangskreds. Vel 
afbrødes Forbindelsen dermed ikke helt, især saalænge den ældste 
Datter, den smukke Prancisca Thome, gift med Bureauchef 
Bendeke (senere Sorenskriver i Strinden og Sælbo), samt den 
ældste Søn Wilhelm T. endnu forbleve her i Byen, og da Familien 
i B^yndelsen af 1860-Aarene besøgte Christiania, saa vi dem 
selvfølgelig atter, men senere ophørte efterhaanden den meste 
Forbindelse; kun den yngste Søn Ludvig Th., der var jævn- 
{;ammel med min Broder, saa vi dog alter, medens han som 
Cadet og yngre Offieier opholdt sig i Christiania, men siden er 
ogsaa han forflyttet til Throndhjem, medens en af hans Søstre 
er gift og bosat i Christiania (Kammerherre Wahls Frue). Da 
jeg er i Besiddelse af en Stamtavle over denne i ældre Tider 
helt militaire Slægt, meddeler jeg den her. 

Vor Bedstefaders Fætter Oberstlieutenant og Toldinspecteur 
i Porsgrund Michael Leegaard (f. 1765 + 1829) var en Belgendt 
af vore Forældre og Bedsteforældre, men altsaa død før min 
Tid. Hans Enke Petronelle Juell, der var bekjendt for sine 
underlige Talemaader, har jeg seet nogle Gange i min Barndom 
saavel som flere af hendes Børn. Hermed tror jeg at have 
gjort Rede for alle de Personer af vor Bedstefaders Slasgt, som 
jeg har seet eller hørt omtale. 

Til Fuldstændiggjørelse af Billedet af Kirkerud hører dog 
maaske endnu Omtalen af et Par Personer, som af og til for 
længere Tid feerdedes der i vore Forældres Ungdom. Det var 
dengang ret almindeligt, at der i alle lidt bedre stillede Familier 



Ckiogle 



256 

fiuidtes et Slags Husvenner eller Inventarie-Personer, der enten 
stadigt eller paa et Slags Omgang for kortere eller længere Tid 
udgjorde et Åppendix til den egentlige Familie. I Reelen vare 
disse Individer en Smule Originaler, der paa en eller anden 
Maade vare sakkede agterud i Kampen for Tilværelsen og nær- 
mest Gjenstand for Medlidenhed, men som man ,af Sælebod' 
eller for deres Forældres Skyld eller af andre egentlig udenfor 
dem selv liggende Grunde viste Godhed. Jeg har navnlig hørt 
omtale to saadanne paa Kirkerud; den ene var Peder Wilse, f. 
1772, en Søn af den bekjendte Professor og Sogneprest til Eds- 
berg Mag. J. N. Wilse; han var ikke bleven Student og havde 
aldrig kunnet drive det til noget, saa at han stod helt hjælpeles 
ved Faderens Død, hvorfor en Del Naboprester af Hensyn til 
Faderens Navn enedes om at sammenskyde noget aarlig til ham, 
medens han forøvrigt dro^ om paa „Veitsler" hos Faderens 
Slægtninge og Venner i Smaalenene og tildels Akershus Amt, 
der var hans „Districf. Han var neppe helt normal og mente 
vistnok selv at være Poet, hvorfor han baade i Aviser og privat 
opvartede Venner og Velyndere med sine indholdsløse Digte, 
der alle vare syede over den samme Læst. Han levede lige tU 
1841, da han om Høsten døde hos Ritmester M. Rasch paa 
Musthorp i Edsberg, hvor han havde tilbragt de sidste 11 Aar 
af sit Liv. Det var her, at Husmoderen engang, da der skulde 
være Vask, opdagede, at han bar 6 Skjorter, idet han for Be- 
kvemmeligheds Skyld havde trukket den ene udenpaa den anden 
istedetfor at skifte. Han var lidet tilbøielig til noget Slags vir- 
keligt Arbeide, og det sagdes at være et sikkert Middel til at 
faa ham til at forandre Opholdssted, naar man anmodede ham 
ora at hjælpe til med noget Slags, selv ganske let Arbeide. Da 
rain Moder under sin Forlovelsestid til Brug i sit vordende Hus 
siuide samle Opskrifter til sin Kogebog (^de trykte vare endnu 
ikke komne i Brug), havde hun bedet Peder W. at hjælpe hende 
med at indføre nogle saadanne i den endnu ubeskrevne Bc^, da 
han skrev en smuk Haand. Dette lovede han beredvillig, og i 
det endnu bevarede lille Bind har han virkelig beskrevet 6 Siået 
ed ligesaa raange Opskrifter, men derpaa er han bleven ^ed 



173 



^ ; Jørgen 
p. H0S9 

733, conf. 

1748, 

lorporat 

da hans 

>btes paa 

idenfjeld- 
jv. Reg. 
'rederik B- 
. 9. 1787. 



eCeilJ^er. (Jm 



J. 
T., 



Berle 
Marie T., 
d. p. Mosa 
16.1.1736, 

begr. ibid. 
6. 3. s. A. 



Mosa 6. 7. 
1737 begr. 



Jocham Michael 
T., d. p. Moss 31. 
12. 1739, conf, ib. 
25. 4. 1756, Major 
V. 1. Smaalenske 

Inf. Reg., t P- 
Naveslad i Hyrøe 
30. 6. 1819, begr. 
6. 7. Ugin. (Se An- 
kers N. Generals- 
personer S. 261 
og H. J. Huitfeldt- 
Kaaa, Efterretn. 
om Familien Sib- 
bern S. 55). 



Betie Marie 
Thome, d. p. Moss 
5. 7. 1742 conf. 
ib. 17. 4. 1757. 

t i ClirisUania 
25. 13. 1788 (begr. 
30. 12.) • 1764 
Wilheim Broch- 
mann, Regiments- 
kvartennester, d. 
iChra.l6. 3.1729, 

t 1. 12. 1791 
{begr. 9. 12.) i 
Onsø. 2 Bern, 
Han blev 1791 * 
') Hedvig Magda- 
lena V. Storm, 



Edfl ChrtBtine Thome, i. p. Prederiksbaid 15. 
11. 1783, hjemmed. 21. 11., Daaben conf. i Kirken 
19. 12. s. Å. ibid. f i Kjøbenbava 1852, * 13. 12. 
181* Knud Frederik Petersen, Snedker t^ Brand- 
capilain i Kbhvn, 



Louise Chri- 
stine Henriette 
T., f. 3. 2. 1830 
• 21. 5. 1850 
Jonna Nicolai 

i Trondhjems 
Stiflsoverret, f. 
12. 7. 1805 1 22. 
5. 1888. Ei Børn. 



Ludvig Diderik Heger- 
mann Thome, f. p. Ringe- 
rige 11, 8. 1835, bl. 1854 
Lieutn. i Trondhj. Brigade, 

1857 Fremierlieuln. , 1864 
do. i Artilleriet, 1872 Capi- 
tain i Artilleriet, R. S O., 

R. W. O. • 7. 2. 1874 
Sophie Elisabeth Thome, 

hans Broderdatter. (Se 
Starat. OT. Fani. Bernhoft 
Yed E. B., 8. 201 f.). 



Wilhelm 
Ludvig T., 
f, 11. 9. 

1868. Pho- 
tograph p. 
Namsos, 
ugift. 



Franeiåca Louise Sophie T., f. 25. 1. 1876, t 7. 1. 1883. 

Elisabeth Normandine T., f. 23. 2. 1877 

Sophie Antoinette T., f. 17. 4. 1879. 

Agnes T., f. 19. 11. 1880, t 22. 4. 1887. 

Johan Jacob T., f. 21. 6. 1884, f 9- 3- 1885. 

Carl Biehls T., t 17. 9. 1889, f 14. 2. 1891. 

Carl Wilhelm Ludvig T., f. 7. 9. 1890. 



C.oogle 



ubjGoOglc 



257 

deraf, og i Bogens anden Ende har han saa fyldt omtrent et 
lignende Antal Sider med Digte, mest af egen Fabrik: Til Bogens 
Eier, Til en Ven (formodentlig min Fader), Tanker ved en Vens 
og Venindes ægteskabelige Forening samt den dengang yndede 
Sang „Jeg fremmed her til Stedet kom', formentlig fordi Helt- 
inden deri bærer min Moders Navn „Grete". Som Prøve paa 
hans Stil anføres her del førstnævnte Digt: 

Veninde! lev Du lykkelig, 
-Lev mange, mange blide Dage. 
Og nyd det Held, jeg ønsker Dig, 
Ved Siden af en dydig Mage. 
Lev Du for Ham og Han for Dig, 
Stedse elsket lykkelig 1 
P. Wilse. Kirkerud i Augustii 1822. 

Den anden af Originalerne var Jomfru PauUne Henrikka 
Wendelboe, en Presledatter fra Rygge, der hørte til den Tids 
•emanciperede Kvinder. Født 1754 havde hun i sin Ungdom 
under Caroline- Mathilde- Perioden og senere under den franske 
Revolution faaet sit Liv anlagt mere i mandlig end kvindelig 
Retning, saa at hun omtrent intet forstod af Fruentimm ergjer- 
ning, medens hun besad ret gode boglige Kundskaber og dertil 
havde en liden Digteraare, der affødte en hel Del Poemer ved 
forskjellige Lejligheder, hvoraf nogle ere trykte i Tidens Aviser. 
Hun skrev Fest- og Krigssange samt polemiske Digte, der skulle 
have været ret skarpe, ligesom hun heller ikke skaanede sig selv 
i enkelte af sine Bj^ateller. Jeg mindes at have hørt citere 
hendes Gravskrift over hende selv, der lød saaledes: 

Herunder hviler Pauline Henrikka Wendelboe, 
Nu behaver hun hverken Klæder eller Sko. 
All, hvad hun gjorde, var Skidt, 
Og Verden var glad, d:i den blev hende kvit. 

Hendes Klædedragt var et Vadmelsskjørt med Vest og Kofte 
af Heirefa^on, en Reminiscents fra hendes Ungdoms Amazone- 
dragt; naar hertil kom kortklippet Haar, en rund Hat og en 
Guitar, som hun tildels behandlede med Bue, og hvortil hun 

sang med en dyb Altrøst, er det nok begritfeUgt",": *l ''^- var , ^ 

17' 'OOglC 



358 

dem, der nærede Tvivl om hendes Kjøn. Historien om, hvor- 
ledes hmi overbeviste den gamle Provst Lange i Aas om, at han 
dog heri tog Feil, er for drastisk til her at nedskiives, den- kan 
bedre fortælles mundtl^. Hun døde i 18!iO-Åarene i en Alder 
af omkring 70 Åar. 



Jeg har ovenfor nævnt de tre Brochmannske Vaabener eller 
Mærker. Om andre end Jørgen Andersen (Finstad) har brugt 
Mærket med Pelicanen, ved jeg ikke at oplyse. I sidste Halvdel 
af forrige Aarhundrede optoge flere Medlemmer af den norske 
Familie Biskop Jesper B.s Vaaben: Hunden, der gjør ad Maanen, 
og dette har saa siden været brugt af dem, der overhovedet 
have anvendt Signet. Kun Højesteretsassessor Jørgen W. Brock- 
mand (som han selv skrev sig) antog den gamle M, Jesper B,s 
Vaaben, formentlig efter at første Hefte af det Dansk-Norske 
Ådelslexicon var udkommet, thi her er delte urigtigt medtaget 
Da han imidlertid kun efterlod en Datter, er dermed dette igjen 
ophørt at bruges. 

Stamtavle over FamllieQ BroehmanD I Norge. 

Jnrgen Andersen Brouhmand forekommer 1644—45 unJer åen Svenske 
Feide (, Hannibalsreiden") som Lieutenant ved Smaalenske Regiment („George" 
Andersen Br.], blev derpaa Vagtmester i Bergen, men kom i Proces med sin 
Formands Svoger Johan Petersen, hvorover Borgermester og Raad entledigede 
taam fra sin Bestilling. Til at udføre den herfor anlagte Retssag mod sine 
Vederparter fik han kgl. Lieide og Beskjærmelsesbrev i Febr. 1650. Senet« 
blev han af Lensherren Ove Bjelke ansat som Lieutenant paa Søndmere for 
at have Indseende med Skyttel laadene og Landvæmet, hvilket Kongen stad- 
fæstede i Ai]g. 1954, men allerede i Novbr. 1655 afgik han ved Døden, og 
Jørgen Knag udnævntes til hans Eftermand 3. Janr. 1656. (ti. Rigsreg. X og 
XI). Han kan efter Tiden neppe være Farfader men muligens Morfader (Far- 
broder, Morbroder?) til eflerfolgende : 
f(^ Jf^/ay/^t*^, Jørgen Andersen (Brochmand) paa Finstad i Ski Sogn (Folio) 1664, da 

' -' 86 Aar gi. (allsaa (. c 16118), forekommer 1669 og folg. Aar som Lensmand 

i^/'. Øfi^tluM - ; KrogsUd 8c«n (Folio) og Landcapitain. Han kaldes hyppigst Jergen Finstad 
21J4. y.?a. n»en bruger et Signet med en Pelican paa sit Rfde, paa Hjelmen 2 Vinger, 
jJ ''-i. nied Bc^taveme J. A. B. Gaarden „Prestegaarden" i Ski Annei var tums 
•^•^'r^'Frigaard som Lensmand. Han synes at være f 1682. 1690 skjænker ham 
tvt^. -v^^^ gote liartn Andertdatter paa Grestad (i Ski) i Forening med sine 4 Sønner 
^ijl'ØK^ - 6 Lispd. uden Bygsel i Vestre Raadum i Ski Annei til Oslo Hoipital for 
y*- ^^i^^'/.liendes Sans Optagelse deri. (4 Sønner 1 Datter). 

^L'JtMj *•*■ ■'*^^* Jgrgenten (B.) levede 1690, maaske ham, der optoges i Oslo 
fV!Vt>Ii<^*alt«''* hor været uhelbredelig syg. 



259 

1. B. Christian. Jørgensen (B.) forekommer 1685—1716 som Lenamand i Kn^- 
stad, beboede Grastad 1685—99 og var i mange Aar Kirkeverge i £^1^ 
kjebte 1699 Nes og Askerud i Ski, 1701 søndre Hallangen i Fron Annez 
til Aas, 1704 Siggerud, eiede 1716 Siverud og 1733 Vevelslad, alle i 
Ski, f c, 173S. Han kaldes oftest Christian Urøstad. Hans Hnatru 
Maren Knudsdaiter angives at være (ra Danmark'). {2 Sønner). 
2. a, Jergen Christiansen Brochmanti eiede Siggenid (kjnbt 1704), Siverud 
[do. 1694), Askerud (1699 og 1726),Nes (1699), Skiseng {1720) og Myrer 
(1720) i Ski Sogn aamt Skjerven i Åker (1729), derhos en »tørre- 
Gaard i Christiania, der havde tilhørt Svigerladeren. Var Sadel' 
mager i Chra., h?or han f 1736, begr. 13, Harts, 50 A.gl., Skiflet 
dnttet i Apr. s. A. med en Formue af c. 6500 Rd. For Børnenes- 
Arv stilledes Jordegodset lil Sikkerhed. * 21 Hai 1715 i Chra. 
(siet i Huset) Karen ChritiensdaUer (Wahrkrog), D. af Sladsvagt- 
mester i Chra. Christen Sørensen (t 1716) og Apollone Laursdatter 
(t 1726). Hun blev siden * Amund Rohsahm, Handelsmand i Clira. 
It ibid. 14 Mai 1739), der af et tidligere Ægteskali havde Sønnett 
Lars R., 16 Aar gi. i 1739. Amund R.s Bo sluttedos 22 Febr. 1741 
uden Overskud, med Undtagelse af nogle ubetydelige, uvisse For- 
dringer. Enken levede endnu 1752. 

3. a. Christian Br,, døbt i Chra. 17. 7. 1715, begr. ibid. 10. 5. 1717. 
3. b. Christen Brochmann, f. 14. 10. (d. 30. 10.) 1719 i Chriatianiar 
kom 9. 2. 1737 fra Moderens Hus til Sr. Jacob Carlsen i Drø- 
bak, boede 174S p. Skjerven, 174« p. Nordseter og fra 1751 
til sin Død p. Abildsø, alle i Åker, Trælasthandler, Eier af 
Si^enid og Siverud i 8li Sogn, f 2. 4. 1790, begr. 13. 4. 
' ') 1741. 12. 12. Karen Banadatter Broehmann (hans Mæst- 
søskendebai-n) f p. AbOdsø 14. 12. (begV. v. Åker 23. 12. med 
alle Klokkers Rhigen paa engiing) 1754, SS A. gi. 9 Børn. 
*) 12. 12. 1755 (i Akershus Slotskirke, ved Kongebrev) Anne- 
Margrete Hegermann t p. Abildsø 17M6. 12. 5. (begr. 19. 6.), 
72 Aar 3 Haan. gi., D. af Oberatlieutn. Diderik H. og Chiistine 
Elisabetb Peters. 6 Børn'). Christen B. og begge Hustruer vare- 
bisatte i Åkers Kirke, hvoraf ban eiede en Tiendedel. (Norske- 

*) 169* kaldes Jørgen Koapmager og Bygdelensmanden i Aas Michel Lan- 
riUsen af Skomager Jacob Caspersen hans og Christian Jørgensen B.3- 
fælles Svogere. 

*) Som Enkemand havde han med Anne Elisabeth Mmich, tjenende paa 
Abildsø, et Barn, der døbtes Christen Br. i Chra. 4. 2 1756 og begravedes 
ibid. 19. 4. s. A., 11 Uger gi. (Moderen absolv. v. Åker 19. h.) Dette 
er maaske Forklaringen paa Overfaldet og Varslet (omtalt S. 107). .Bi- 
skoppen " er da muligens Sila Dorph {f 1758). Ogsaa i Familien Thomo- 
er der bevaret Traditioner om et Slags mystisk Dobbelttilværelse i Christen 
B.s liv. Han var saaledes af dem, der mente at have en Dobbeltgjænger^ 
som han lil sine Tider selv kunde se. Ligesaa fortælles der, at naar han 
ventedes paa Jagt til en af sine store Skoveiendomme, hvorhen han pleiede- 
at drage med et større indbudt Selskab, hørte hans Folk paa Gaardea 
længe forud Hestetrampen, Kundeglam samt Jcefjernea Raalv,<^ Latter^ 
medens Selskabet selv først lang Tid eller virkelii tdikidBb" ;'••: t 

'..• •-,5. - .ooglc 



InteU. Sedler 1790 So. 1-5 og 1796 No. 81. Personalhiat. Tidaskr. 1 R. 

I S, 256. Svendsen, Kirkerne i Chra. Stifteprovsti S. 29). 

*. 8. Karm Br. f. 1749. 1. *. i Åker, coafirm. ibid. 1769 om Heslen, t i 
Chrislianssand 39. 8. 1798. * i Afc«r 1765. 16. 3. Regimen Isfeldtskjær 
Anton Wilhelm «. Fanffen. f. i Oldenluu^ 1739, t 26. 3. ISOi I Chmnd, 
hvor hao var GaniisonschiruTg. 8 Bern med talrig E}flerslægl i Fa- 
milierne FaD(;en, Sørensen, Moe, Schøoberg m. fl. (F. C. Kiær, NorgM 
Læger i 19. Aarhund, 2. Ucig I, S. 288 ff,) 

*.b. Anne Cathrine Br. d. i Krogslad 1743. U. 10., conftrm. i Åker 1759 
om Høsten, begr. ibid. 34. 3. 1766, ugift. 

4. c. Maren Malene Br., f. 1746, conf. i Åker 176^ om Høsten, t 17- 4. 1807. 

* p. Abildsø (t. Kongebr.) 22. 11. 1784 Major Diderik v. Segermaim, 
t paa Lille Belsjø ved Drobak, begr. i Drøbak 21. 5 1788, der før var 

• Sophia Christina Schmidt, begr, i Drebak 18. 3. 1784, 45 A. gi. {Ei 
Børn af 2. Ægtesk.) 

*.å. Johanne Chrittiane Br., f, 1747, conf. i Åker 1763 om Hasten, begr. 

ibid. 21. 3, 1766, ,over 20 A, gi.", ugilt 
*.e. Jørffen Br., d. i Åker 1748. 3. 11., begr. ibid. 26. 3. 1751, 2'/, A, gi. 
4. f. Hånt Br., d. i Åker 1750. 27. 3., begr. ibid. 2. 5. s. A., 5 Uger gi. 
*. g. Baren Georgine („Jørinna") Br., d. i Åker 1751. 13. 5., conf, ibid. 1768 
om Hesten, t p. Skaarer i Eidsbe:^ 12. 5, 1825. • i Nordby (Aas) 6. 4. 
1797 Ritmester Hih Withelm Comitch Bierregaard, f. i Chra. 27. 4. 1748 
t p. Skaarrr 22. 7. 1813. Han v»r fer gift m, Karen Margrete Aal- 
borg (t 1794), (Se Persh. Tidsskr. 3 R. Il S. 225), (Ei B. af hans 
sidste Ægtesk.), 
4.h. Anne Hednig Br., d. i Åker 1752. 15, 5., conflrm. ib. 1768 om Høsten 
t i GrøDlien v. Oslo 22. 9. 1834. • p. Abildsa (v. Kongebr.) il. 3. 1775 
Han» Prydz, Pr, LJeutenant v. 1. Sendenfj. Dragonregim., d. 30. S, 1751, 
t 1781. Skifte Jioldt p. Munkerud i Østre Åker, tilhørende Svigerfaderen. 
Intet Overskud, 4 Sønner med I>e3cendent3 i Familierne Prydz, Oppen, 
Tandberg, Bloch etc. 
4. i. En dødfødl Datter, be^r. v. Ak«r 3. 12, 1754. 

♦.k. Diderik (Hegermann) Br., f. 8. 9- (d. 15. 9) 1766, conf, i Slotsmenig- 
heden 1770 eft, Paaske, t i Oslo 23, 4. 1828. Elev af Krigsskolen i 
Chra. 1. 3. 1770 til 16. 6. 1774 (K«l. Livvagt, Kbhvn,), Sclt. v, 2, Agerh. 
Inf. Reg. 14. 6. 1776, Prit v. sam. Reg. 24. 6. 1780, flk 11. 12. 1789 
Capls. Char., udsat p, Vartpenge (791. * i Åker i Huset (eft. Kongebr.) 
1784.30. \fi. ^Wi) Maria Bing, f. p. Nesodden 8.5. 1769, f i Oslo 15. 2. 
1836, D, af Sognepr. Peter R. i Haabøl og Barbara Maria Hevig. (Se 
Norske Stiftelser III. S, 869). 

5, a, Christen Wilhelm Br., t. 5, 8. (vistn. p. Munkerad, hvor Forteldrene 
boede, og ikke p, Abildsø), d. 15. 6. 1785, conf. i Slotskirken 1802. 
25. *,, Elev af Krigsskolen 7. I, 1802—26. 4. 1806, dimitt for- 
medelst Svagelighed og UUagt Fændriks Cbnrakter med Ret til at 
bære Uniform; seoere Ltevln,, f paa Si^emd i Ski Sogn 9. 8. 1843 
(begr. 16, 8. i Oslo). * 13, 6. 1836 Si^hie ChriatenM With, der 
siden ægtede Gaardbruger Anders Eikjol (Ekjord) i Ski, Eier af 
a^erud. £i Børn'). {Digt afE. S. J. i .Morgenbladet" f. 16 Sept. 



*) Han-tte'vde;^ p^e Datter Diderikke Marie, f. 26. 12. 1834 (d. 8. 6. 



1843 No. 358, hvori de paa Ligstenea staaemle- Linier findes. — 
(Fru Dunker, Gamle Dage, S. 346 f.). 
5. b. Barbara Margretf Br., t. p. Abildsø 15. 5. (d. i Ater 25. 5.) 1790,. 
t i Oslo 1. 5. 1829. • 1819 Bro$trup iiOUer Seknitler, f. p. Gjære 
i Romsdalen 11. 9. (d. i Rø Kirte 22. 9.) 1776, oonf. ib. 17. 7. 
1791, t P- „Hytten" ved Frederikahald 9. 2. 1839, BIct 1791 Cor- 
poral, 1795 Fændrik, 1797 Seclt., 1803 Pvlt., 1808 Gapl., 1814 Major, 
afg. 1818. (V. E. Tychsen, Ingenieurkorpset, No. 379). 2 Børn bleve 
Toine. (Fru Dunker, Gamle Dage-, S. 346 f.). 
4. 1. Jørgen Br., d. t, Åker 24. 9. 1757, t f« 1760. 

*.m. CkriHine Elisabeth Br., d, t. Åker 31. 8. 1758, t i Chra. 28. 11. 1839,- 
Kl. 4 Morgen. • p. Abildsø (eft. Bevill.) 18. ». l'TSS Capttain Frajttx 
Wilhelm Thome. f. 3. 6, 1730, t i Chia. 14. 3. 1812 som Generalmajor- 
(fer * Anna Wilhelmine Schierdal). 1 Søb. (Se C. J. Ankers „Generals- 
personer" S. 260 f.). 
4. n. Jørgen Br., f, 11. 4. 1760 p. Abildsa (d. i Slotskirken 18. 4.), conf. i 
Åker 1776 om Hesten, formenUig Underomeier fra 1773, da han 1788 
angives al have tjent i 15 Aar, Elev af Krigsskolen 30. i. 1777— April 
1780, Seclt. k la suite 7. 3. 1781 og virkl. 17. 3. 1786, til Søndenlj. Skiløb. 
Comp. 17. 4. 1789; afgit 1791 som Premierlieutn. t. Skiløberne, Eier af 
Kinkerud i Aas Sogn, f 22, II. 1841 p. Kirkerud. • 26. 3. 1795 Elisa- 
beth Thome, f. 26. 3. 1775 i Drammen, f P- Kirkerud 28. ]. 1846, D. 
af Kjebind. Jens T. i Draiiimea og Karen Lindnes. (Se Norske Stiftelser 
m. S. 869), 

5.a. Christen Br., begr. 16- 3. 1796, 2 Dage g)., ved Nordby. 
5. b. Jens Thorns Br., d. v. Nordby 19, 1. 1798. begr. ibid. I. 11, 1800. 
5. c. Søren Thome Br., (. 92. 12. 1799, d. ved Nordby 10, 2, 1800, f i 

Frederiksstad 13. 8, 1809. 
5. d. Anne Margrete Br., f. p. Kirkerud 8. 9. 1801 (d. t, Nordby 8. 19.), 
conflrm. p. Bragernes 16. 10. 1816, f i Chra. 10. 7. 1870. • i 
Nordby 93. 6, 1824 Vattntin Wilhelm Hartvig Hvitfeldt (-Kaiu),- 
f. p. Veng i Enebat 13. 2. 1795. t i Chra. 95. 10. 1881, Fideicom- 
niisbesidder. 3 S. 
5.e. Corl Adolph Br., f, p. Kirkerud 11, 19. 1803 [å. ved Nordby 96. 1. 

1804), begr. ibld. 93 7, 1808, 
5. f. Diderik Hegeitiiann'} Br., f. p. Kirkerud 8, 6, 1808 (d. ved Aa»- 
23, 6,1. t p. Nes Prgrd, p. Romerike 17. 2. 187.5, Sogneprest til Nes. 
" 2. 4. 1841 (V. Nordby) Sara Jestine Lovise Bræk, t. 2, 4, 1811 
p. Nannestad Prgrd,, f i Chra. 5. 3, 1891, (begr. p, Nes 11. 3.),. 
Enke efter Ludvig Daae, pers, Capell, til Aremark (t 1835) og- 
Datter af Sognepr. HenFJk Andreas Brock i Askim og Georgine 
Smith. (Se Nekrolog af J. N. Brun i Morgenbl for 3. 3. 1875). 



1835 i Ski), hvis Moder, Figen Gunhild Pedersdatter, døde strax efter 
Barnets Fødsel. Hun blev i 1850-Aarene * Kjøbmand Timand Zeiner i 
Storgaden, der reiste til Amerika, efterladende- Hustruen med 1 Dalter, 
senere gift. Didr, Marie, der kaldtes Brochmann, var ikke legitimeret,. 
men indsat til Arving af 500 Spd. efter den længstlevende Ægtefælle* 
Død. (Becipr, Testam. af 1836, conf. 1843). 
*) Egentlig døbt Diderik Wilhehn. 



•..■ V:' :**/,oogIe 



6.a. Eliaabflh Qforgint Dorothea Br., f. 9. 1. 18é3 p. Knnesdals 

Prgrd., t 3. 6. 1860 p. Nes Prgrd. 
6. b. MargreU Louiae Daae Br., f. p. Kvineadals Prgrd. 3. 3. 1843, 

ugift, [Ghr.8«nd.] 
6. c. BenrietU Andrea Br., f. p, Kvinesdals Pi^d, 16. 9. 1845, 

t ibid, 5. 6. 18*7. 
6. d. Jårgen mihdm Hegermann Br., f p. Kvinesdala Prgrd. 13. 

5. 1847, t ibid- 5. 7. 1848. 
ifi. e. Jørgen Henrik Hegermann Br., f. p. Kvinesdals PrgriJ. 11. 3. 
1850. 1894 resid. Capellan i ChrisUanssand (Halvorsens For* 
fatter-Lex. I. 462 og E. A. Thomle, Stndenleme fra 1868, 
S. 34 ff.) ' i Chra. {Trefold. Menigh.) 18. 9. 1877 Sophie FH- 
helmine Dybwtd, f. 23. «. 1^8, t i Radenes 9. 10. 1893, D. 
af Bankcher (Kreditbanken, Chra.) Bertram D. og Elisa Lange. 
7. a. Sam Louise Br., f. i Grue 3. 9. 1878. 
7.b. Bertram Dybtcad Br., f. i Grue 1. 1. 1881. 
7. c. Diderik Hegermann Br., f. i Erlangen 30. 5. 1883, t » 

Chra. 27. 6. 1884. 
7.d. Sophus Wilhelm Br., 1. i Erlangen 30. 5. 1883, t i Chra. 

30. 4. 1884. 
7, e. Jokannes Br., f. i Bødenes 3. 2. 1886. 
7. f. Christen Br., f. i Redenes 17. 12. 1887. 
7. g. EliM Br., i. i Redenes 4. II. 1890. 
7. h. Sophus Wilhelm Br., f. i Radenes 29. 9. 1892. 
|6. f. Bodpar Frederik Johannes Br., t. p. Kvinesdals Prgrd. 19. 4. 
1852. Cand. theol. * i Chra. (GI Åker) 12. 7. 1878 Elisa- 
beth Falsen Smith, f. i Molde 1, 12. 185b, D. af Sanitetsmajor 
Christen 8. og Hanna Georgine Mageisen. [Ullensvang i Har- 
danger]. (Se Halvorsens Forf.-Lex. I. 461 og Sludeater fra 
1869 8. 8 ff.). 

7. a. Diderik Hegermann Br., t. i Chra. 30. 5. 1879. Sømand. 
7. b. Margrete Br., T. i Chra. 39. 4. 1886, t i Ullensvang 6. 

9. 1892. 
7. c. Christen Smith Br., t. i Ullensvang 19 10. 1889. 
7 d. Georg Br.. f. i Ullensvang 16. *. 1894. 
4.0. Paul Br., f. 8. 6. 1762 (d. ved Åker 5. 6. s, A,), conf. v. Alter 1776 
om Høsten, indsat 2. 3. 1778 i Chra. EathedraJskole, hvor han endnu 
gik 1779 (Skudsmaat: Godt Haabl, angives f i Kbhvn. som Student, 
men findes ikke immatriculerel ved Kbhvns. Univ., altsaa formentlig 
t før Esamen. 
4.p, Friderich Wilhelm Br., d. vod Slottet 17. 8. 1764, begr. v. Åker 
3. I. 1766 næsten 1'/, A gL 
5. c. CkrUtian Br., d. i Chra. 1. «. 1722, begr. ibid. 7. 12. 1723. 
■3.d. Hans Br., d. i Chra. 4. 10. 1723, begr. ibid. 17. 1. 1724, 
3.e, Hans Christian Br., d. 33. 1. 1735 i Chra., begr. ib. 30. 3, s. A. 
.3. f. Christian Br.. d. i Chra. 37. 3. 1736, t P- AbUdsø 4. 5. 1756, begr. IS. 
5, med alle Klokkers Ringning og den store forud. Han kaldes .Stu- 
diosus*, men lindes ikke intmatriculeret ved Kbhvns. Univ. 
-3.g. Mait^^aialept Pn, d. i Chra. S7. 9. 1737, begr. ibid. 13. 5. 1735. 
.3.h. WÆtm'étoiJ^) Br., d. i Chra. 16. 3. 1739, sjmes ikke at have 



263 

studeret, t p. Ørebek i Odsø 1. 12. 1791 (begr. ». 13. i OnBø), blev 2. 
8. 1757 GarnisoDsauditeur p. Akershus og 30. 5. 1759 RegimentskTarter- 
meater ved Søndenfjeldske Inf. Reg., afgaaet 1790. * ') v. Åker 31. 10. 
1764 Birgitte Marie Thome, d. paa Moaa 5. 7. 17*2, conf. ibid. 17. 4. 
1767, t i Chra. 25. 12. 1788 (begr. 30. 19,}, D. af Major Johan Jacob T. 
^ Edel Harie Sibylle Rick. '| \. Slottet (Akershus) 2<t. 7. 1791 Frk. 
Hedevig Magdalene v. Storm (f. 25. 5. 1758 f 2. 6. 1813 i Frederiksatad), der 
23. 8. 1799 i Onsu ægtede Daniel Bremer, Postmester og Audileur i Frede- 
riksstad (senere Overaudileur, f 1809). (Se Fru Dunker, G^unle Dage, Reg.). 
4.a. Jergen (Wtlhelmj Br., f. 9. 4. 1766 (d. ved Slottet 16. 4.1, gik p. 
Chra. Kathedralskole 1780-83 <Skudgmaal: godt Baab), blev Stu- 
dent 1783 (haud. conlemn.), Cand. jur. 30. 10. 1789 (sam. Gbar.), 
bl. a. A. Asaeaaor auacultana i OTerhofretten i Chra., 1793 virkl. 
AasesMor smats,, 1793 tillige Kasserer v. den Norske KrigahospitaJs- 
kasse, 1800 Justitsraad, s. A. tillige extraord. Assessor i Akershus 
StiftsoTerret, 1815 extraord. Assessor i Norges Høiesteret, t ^- &> 
1839 p. Jomfrubraaten p. Egeberg, aom ban besad Ulligemed flere 
Eiendumme i og ved Chra. (Richter, Jaridisk Stat S. 44). Hans Bo 
«ede ved Skiftet 1811 c, 55,000 Rd. • ') p. Norderhov (Ringerigc) 
13. 3. 1790 Christine Eliåobeth Schnitler, f. 20. 9. 1765, t 31. 3. 
1811, D. af ProTsl Baltrtzar S. p. Norderhov og Anne Elisabeth Heger- 
mann. *) 181 . Christiane Theodora Grøgaard, f. 22. 10., begr. 6. 4. 
1765, t 4. 11. 1827, før • Provst Henrik Stoltenberg i Aas (t 1801) 
og Nicolai Storm Riegels, Sorenskriver i HeggCQ og Frøland (f 5. 3. 
1809, 37 A. gi.) (Jfr. Fru Dunker, Gamle Dage, S. 111). 
B.a. Marie ElUaheth Srochmann, f. i Chra. 11. 10. 1802 (d. i Slots- 
kirken 20. 1. 1803), t paa Sefle i Vermland 14. 4. 1836. * i 
Oato 16. 3. 1836 Capitain og Adjutant (senere Major) Ckirl 
Frederik Uggla, f. 1796, t P- Leved i Vermland 1863. 13. 
1., Kl. 1 Midd., 66V, A. og 7 D. gi., der 1837 blev * Lovise 
Regina Øra. (Børn). 
5.b. En dødfødt Datter 29. 3. 1811 (Slolsmenigheden). 
4.b. Edel Marie Br., d. i Slotskirken i Chra. 27. 1. 17S8, conf. i Siotsk. 
Høsten 1783, t P- TofsUd 5. I. 1836 hos sin Stifsøn Claus Storm. 
• i Oslo 29. 3. 1796 Just Storm, Schichtraester og Auctionaforvalter 
paa Kongsberg, d. i Søndrup i Sjælland 30. 5. 1738, t 2S. 4. 1801 
efter 14 Døgns Sygeleie. Han havde vieret Informator for Krigs- 
assessor Jørgen Brochmanos Bøni og tidligere * Hedevig Catharina 
Gjedde (t 1785) og Johanne Marie Berggray (t 1792). (Ei Børn). 
4. c. Karen Br., d. i Slotskirken i Chra. 5. 8. 1772, t ung. 
*.d. Johan Jacob Br., d. ibid. 22. 6. 1775, b^r. i Chra. 26. 11, 1776. 
3. i. Malme Kirstine Br.. A. i Chra. 23. 11. 1731 (Moderen introd. 24. 12.), 
t 6. 3. 1816 paa Grimsland i Strøms Sogn, Odalen. * i Chra. 14. 6. 1764 
(viede i Huset af Stiftsprovst Holmboe), Lieutn. v. 2. Akersh. Inf. Reg. Jtm 
V. Letgaard, f som Hajor p. Grimsland 31. 12. 1806, 77 A. gi. (2 S.) 
8.k. Jenå (Jergen) Br., d. i Chra. 2. 4. 1735 (Mod. introd. 6. 5.) blev 
25. 7. 1759 reform. Fændrik ved SøndenQ. gev. Inf. Reg., 49. 4. 1760 
Secondlieut. V. Livcomp., 1. 5. 1769 Prem.-Lt,, 7. 10. 1778 Capt.- LieuL 
o% 7. 7. 1779 Captain, alt ved samme Reg., al^ls ^»l.iJV(^ Majors 
Charakter. Eiede en Tid Østby i Skjeberg og døije^pr.tb' vM-'tWhald. , 



264 

6. 10. 1798. * i Skjeberg 2S. i. 1777 ElUabeth Augu^a Meyer, d. 13. 
12. 1752 i Skjeberg. f 19. 2. 1826 74 A. g), (begr. 27. 2.) p. Kykeo 
i Ullen^ager efl. flere Maaneitera Lidelser (hos Nieæn S. sat. Hunlhe), 
D. af Major Fred, Chr. Meyer til Øslby og Christine Marie Sehested. (Fro 
Dunker, Gamle Daite, S. 21). 

4.a. Jørgen Frederik Br , begr. i Skjeberg 19. 3. 1778, 9 Dage gi. 
(bjemmedøbt). 
I. Michel Christianten Br,, Lensmand i Krogslad 1716, beboede Gr»stad i 
Ski Sogn 1720—32, eiede ogsaa søndre Haltangen i Fron Sogn t. Drøbak 
1732—53, Lensmands^'aarden var Vevelstad i Sbi, menformenU. var det 
vel snarest Grøslad, der brændte 1753. Han begr. 19. 3, 1767 i Cbra. 
(Slotsmenigbeden), 73 Å. 6 Maan. 19 Dage gi,, t hos Sønnen Jørgen B. 
■ ') i Røken 17. 3. 1717 Gunhild Aelaksdatter Ejegstad, D. af Aslak 
Amundsen K. og Maren Andersdatter (t 1724) ID. 'j i Ohra. 3. 10. 
1720 Dorothea NiUdatter, f bos Scrnnea Jiirgen R,, bepr. v. Åker (Slots- 
menigbeden) 19, 12. 1775, 80 A. gi., D. af Nils Ursen, Klokker i Vai^ 
p. HedemarkcD, og Filen Michelsd atter. 7 B. 
3. a. Maren Marie Br. * p. Bragemes 15. 6. 1741 Chritten Hattåtn 

Aarhus p. Ostøen i A^ker, t 6- 3. 178t, 71 A. gi. (^ Børn). 
3, b, Nils MicheUei> Br. ') p. Vevelstad i Ski, conf om Høsten 1737, var 
først ved Toldvæsenet, saa ved Handelen og tilsidst Lensmand i 
Krogstad, boede p. Vevelstad i Ski, f 18. 6, 1792 i Åker (be^. 
23. fi) 'i Aker{v. Kongebr.) 21, 4, 1744 Sara Marie Jørgenadatter 
fra Grønland, D, af Jørgen Engebreisen og Kirsten Tobiasdatter. 
4. a. Dorthe Kiritine Br,, d. i Åker 19. 4, 1745. t ung- 
4.b. Anne Kirstine Br., begr. i Cbra. 29. 9. 1795, *7 A. gi. ' 'I 
T. Fron (Aas) 4. 3, 1764 Soldat Wilhelm Larsen, Eier af 
nordre HaUangen, t 177 . 4 B. ') i Krogstad 8. 5. 1776 (IroL 
13. 4.) Ungkarl Elias Christensen Laurei paa Langhus, conf. 
i Krogstad Hesten 1773, 19 A, gi. Han havde paa JagUn 
skudt efter sin Fader og blev derfor dømt til Slaveri. 2 B., 
af hvilke en Datter kaldes Maria Eliasdr. Brochmann og blev 
4. 7, 1798 * Hans Hansen Haga i Fet Sogn. 
4. c. Dorthe Br,, d. i Åker 6. 12. 1749 (Mod. introd. 1. 1. 1750), 

begr. 13 12. 1750 (Krogstad}. 
4,d, Michel missen Br.% f. 2. 11. 1751 p. Vevelstad, d, 7. it., 
conf, V. Ski Høsten 1768, t paa Lambertseter i Åker Mand^ 
Moi^en 6, 7. 1812. • i Krogstad 19. 3. 1785 (trol, 14. 2,) 
Åbigael Bogaas, d, i Krogstad 17. 10. 1756, t P- Lambertseter 
i Octbr. 1S31, 76 A. gi,, D. af Thomas Olsen og Anne Jens- 
datter Hebek, 4 Børn. 

5,a. Anne Br., f. 29, 5. 1787, f 17, 2. 1856 p, I-ambertseter 
[begr, 25. 2. p. Åkers Kirkegrd.) • v. Åker 13, 11. 1807 



*) 13, 10. 1743 døbtes ved Åker hans uægte Søn Christen, hvis Moder 

Ragnhild Gbristensdatter begr. ibid. 1. 3. 1744, 34 A. gi. Han boede p. 

Foss i Krogstad 1769, da han 9. 6. fik Fritagelse for Kirkens Disciplin for 

Afholdelse tra Sacramentet over lovbefalet Tid, 
■) 17l4j;l(jj,i:^. :tolJ.es i Krogstad hans uregte Søn Hans; Moderen Anne An- 

det^jttø1> é^Éefpladsen. ,-. , 

' ' ■■ DigmzedbyGOOglC 



(eft. Kongebr.) Johan Peter Bamon, Kjøbmand i Chra., hvor 
ban faUerede, t i <^bra. 10. 9. 1822, 48 A. gi. Hun boede 
Bom Enke bos Søsteren p. Lambertseter. Ei Bem. 
6.b. Sara Marie Br.. t. 23. 2. 1791 (d. t. Åker 6. 3.) t i Ollens- 
aker 8. 10, 1872 (begr. i Oslo 16. 10.) • ') Ellert Elltrtten 
fni Bergen, Kjøbmd. i Cbra., senere bosat p. Lambertseter, 
bvor faan t 90. 1. 1837 Kl. 2 Morgen eft. noget over 1 Aars 
Sygeligbed og 15 Aars Ægteskab, 38 A. gi. i Bøm. *) Carl 
Sehøytn, først bosat p. Lambertseter, siden i Oslo, bror ban 
dode 11. 7. 1861, 58 A. gi. Ei Bom. 
5. c. NUs Br., i. 24. 8. 1792 (d. 3. 9.), begr. t. Åker 26. 9. 1795. 
5.d. Thomas Br., t 7. 7. 1795 (d. v. Afcer 14. 7.), senest bosat p, 
Lambertseter, bvor ban -f ugift 16. 12 1840, Krøbling. (3 
nægte Børn i Høland og Serum 1824, 1825 og 1828; kalde« 
da „Informator"), 
4. e. Jørgen Nilesen Br., d. i Chra. 20. 8. 1754, conf. v. Skt, HøsteD 
1770. Han blev, som mistænkt for Delagtighed i Svogerens Mord- 
attentat, dømt til Slaveriet, men benaadedes med Fæstoingsarrest, 
bvorfra han dog kom ud; eiede en 6aard i Pipervigen, var Høker 
og Bnd ved Chra. Brand assurancekasse, f ib. 3. 10. 1813^ begr. 
13. 10. 60 A. gi. • i KrogsUd 3. 11. 1783 (trol. 17. 10.) Beate 
PedertdaUer Åltenburg (eller Dabl), d. i Krogstad 30. 9. 1758, 
conf. ibid. 17. 10. 1773, t i Chra. 1813 Søndag 4. 7, Kl. 5. Eftmd., 
64 A. gi. {begr. 9. 7.), Datter af Peder Pedersen og Karen BL- 
cbelsdr. Dabl. 

5. a. Dorothea Sørine Br., f. for Forældrenes Ægteskab, A. i Krog- 
stad 3. 1. 1782, b(^. i Chra. 31. 3. 1812, 30 A. gi., ugift. 
5.b. Karen Br,, d. i Cbra. (Vor Frelsers Kirke) 17. 9. 1784, t ib- 
17. 2 begr. 32. 2. 1814, ugift. Med Kjøbmand Andreas SchøUer 
bavde hun en uægte Datter Elen Hargrete, f. 8. 2., d. 18. 2. 
1803 (Slotskirken), conf. i Cbra. 1817. 
5. c. Elen Margrete Br., d. i Chra. 13. 11. 1787, begr. ib. 12. 8. 17ff1. 
5. d. En dødfødt Søn, begr. 14. 1. 1793 i Chra. (Vaterlands Kirkegrd.) 
+. f. Chrigtian Nilssen Br., d. i Chra. 17. 3. 1756, conf. i Slotsmenigh, 
i. 10. 1772, var først i Krigsassessor Brocbmands, derpaa i Ha- 
gazinforvalter Langes Hus og fik siden en Bestilling ved Garni- 
sonens Bageri. Boede 17!JI paa Thveteu i Åker og 1795 p. Gjesnid. 
• i Åker 20. 8. 1790 (trol. 31. 7.) Enken Karen Jargetadatter 
Eelsfy-. 
5.a. Jørgen (Chrigtian) Br., d. i Åker 4. 12. 1791. Tvilling, begr. 

i Åker 1. 11, 1795. 
6.b. Inger JokauHe Br., d. i Åker 4. 12. 1791. Tvilling, f i Cbra, 
1835. 19. 9., ugift. 

5. c. mu Br., begr. i Åker 2. 4. 1795, 3 Dage gi, hjemmedøbt. 

6. d. itiU Br, gik tilsøs, og senere børtes ikke fra ham. Hans Arv 

efter Søsteren indestod endnu 1850 i Chra. Overforniynderj. 
c. Elen Qunille Br., conf. i Krogstad (Ski) Vaaren 1740, begr. i Slolsme- 
nigheden (Chra.) 6. 2. 1788, 70 A. gi. • i Krogstad 15. 3. 1742 Hang 
Alexanderaen Holtt. d. i Chra. 5. II. 1703, begr. 5. 9. 1783 i Slots- 
menigh. i Chra, (Åker). Eier af Thveten i Åker, senere af Stabek 



»i^Vc 



Baroni. 10 Bern med talrig Desceadents i Familierae Holst, Lange, Holmboe, 
WUse, Bassøe, Heyerdahl, Due, B&y, Brodthorb, Djbnad, Lasaen'), Eielland, 
Sømme Johnson, Landstad m. fl. 

3.±'Chriåtian MicheUm Br., coat. Vaaren 174t, nævnes som Fadder 1743. 
3.«. Magdalene Br., conf. Hasten 1742, f P- GreaUd i KrogsUd 91. 1. 1765 
(begr. 27. L) 39 A. gi • i Krogstad 24. 7. 1746 (trol. 8. 5.) San» 
Jenåen (Rud), conf. 1738, b*^. 8. 5. 1767, 44 A. gi., Lensmand i Krog- 
stad. 9 Børn. Hiin blev siden gifl m. Gunhild Cbristo|Aersdatter (Ente 
«[l. Ellef Andersen Ustby), der 38. 9. 1772 (Irol. 14. 9) blev * Ueatn. 
Lorentz Henrik v. Walttrsdorff, htis Søn Caspar Henrik Lorentz W. 
døbtes 18. 4. 1773 i Krogstad. 
3. f. Jørgen Br., 1. 18. 13. 17:12, t 1^. 10- 1815 p. Sandsverv Prestegaard 
hos Sønnen. Han blev 5. 8. 1761 Kasserer ved den Norske Kvesthuskasse 
og 14. 10. s. A. tit. Krigsassessor samt 1. t. 1766 tilise Krigskasserer. 
Han havde engang været en formuende Hånd og eiede et smukt Hus i 
Akersgaden, som ban havde bygget (senere R^shospitalsapotheket), og 
et prægtigt Indbo, men var 1794 fallit med 840 Rd. Underballance. * i 
Christiania (Slotsmenigbeden) v. Kongebrev 9. 10. 1761 Margareta Bah- 
ning, f. 29. 4. 1744. conf. om Vaaren 1758 (v. Slottet), f 8. 9. 1794 i 
Chra., D. af Stabschirurg og Regimentsfeldlskjær Frederik B. i Cbra. (* 
Catharina Alexandersdr. Holst. 10 B. (Se Fru Dunker, Gamle Dage, 
S. 130. Wilses Reiseiagttagelaer L S. 217). 

4. a. Frederik Br., f. 17. 5. 1763 (d. 25. 5. i Slotsmenigh.), Elev af Krigs- 
skolen 177*, bl. 15. 11. 1780 Secondlieut. i. la suite v. NordenQ. Inf. 
Reg., t 8. 1. 1784, begr. 12. 1. i Slotsmenigheden. 
*.b. Michael Br., f. 25. 3. 1765, Elev af Chra. Kathedralskole 1781—83, 
da ban biev Studeot (baud. contemn.), reiste til VesUndien, hvor ban 

døde som kgl. Mægler. * Savdani. Ei Børn. 

4. c Jørgen Br., f. 3. 8. 1766 (d. i Slotsmenigh. 11. 8.), Elev af Chra. 
Kathedralskole 1381—83, da han bl. Student i Octbr. (baud. illand.) 
tog Andenexamen 1784, Iivorpaa han var et Aarstid hjemme i No^e, 
Cand. Iheol. i Jaur. 1787 (non. contm.), bL 25. 1. 88. pers. CapeU. 
til Nes i Hallingdal men var om Høsten s. A som Feld^rest med 
Tropperne i Sverige, 9. 10. 1789 resid. CapeUan tU Gran, 9. 9. 1796 
Sognepr. til Etne og 18. 12. 1807 til Sandsverv, hvor han t ^> 2. 
1829 om Aftenen efter en Haaoeda gmerieligt Sygeleie. * 1823 
Ehe ChrtDtine Fihl. t. 13. 2. 1765 i Gusdal, t 20. 12. 1840 i 
Drammen, D. af Sognepr. Andreas P. i Gusdal og Hartbe Kirstine 
Flintboug. Ei Børn. 
4. d. Dorothea Br., d. i SloUmenigh. i Chra. 19. 10, 1767, f i Chra. i 
Octbr. 1837. • i Blotsmenigb. (v. Kongebrev) 13. 7. 1790 Erik 
Christian Bøyson, d. i Cbra. 14. 9. 1764, Grosserer i Cbra., som 
han forlod 1794, opholdt sig nogen Tid i Flensborg og Hambm^ 
iOg t i Philadelphia 22. 8. 1797 efter 7 Dages Sygdom (gul Feber). 
1 Datler (Sara Margrete B., f. i Chra. 1791, f ibid. 1810, ugifl). 
(Se B. Hoea, Tidsskr. f. d. n. Personalbist. I. S. 466 ff.) 



') Deriblandt Genealogen, Boreaucbef, Ridder W. Lassen, hvem mange Oplys- 
niqger til nærværende SlamUvle skyldes. 



^dby Google 



267 

4. e. Ckritlian Br.. d. i Chra. (Slotsmenigh.) 19. 19, 1768, 
begr. tbid. 1. 3. 1770. 

4. f. Catharina Br., d. i Chra. (Slotsmenigh.) 31. 7. 17T0, conf. 

i Slotshirken 2. 10. 1785. * Beeh. Søfarende. 

Hun levede 1840 i en Stiftelse i Helsingør. I Søn, Carl 
Bech, var en Tid hos Hosteren Mad. Bøjson. 

4. g. Alexander Br., d. i Chra. (Slotsmen,) 5. 10. 1772, begr. 
ibid. 31. 3. 1773. 

4. h. Wilhelm Br., d. ibid. 11. 1. 1775, begr. ibid. 17. 10. s. A. 

4. i. Maria Elitabeth Br., d. ibid. 22. 10. 1777, conf. Ib. om 
Vaaren 1793. * Capitain . . . Seyer i Danmark. Hun 
døde i første Barselseng med en Dalter, der 1837 levede 
hos Faderen, der da var Oberst og gift med sin Tjeneste- 
pige. (Se B. Hoes, Tidsskr. f. d. norske Persoualhist. I. 
S. 466-69). 

4.k. Wilhelm Br., begr. v. Chra. (Slotsmrø.) 16. 7. 1779, 3 
Doge gi. (hj emmede bt). 
3. g. Casper Michelsen Br., confirm. i Krogslad Hesten 1749, Elier 

af søndre Ballangen i Fron Sogn t. Drøbak, trol. 15. 11. 

1761. • 10. I. 1762 (KrogsUd) m. Enken Anne OUdatter 

Hebtk (eller Rogaas), D. af Ole Hebek og Gunhild Brynils- 

datter (f 1780). 

4.8. Dorothea Br., d. 7. 11. 1762 {Krogstad). Conf. i Drøbak 
26. 4. 1778, 15 A. gi. ■ i Drøbak 19. i. 1785 Mogens 
Anderun p. Grisebo. 

4. b. Ounhild Br., d. 7. 4. 1765 (Fron). Cont. i Drøbak 5. 4. 
1780, 15 A. gi. ■ i Drøbak 4. 11. 1786 Saagen Bertelsen. 

4. c. ificAel Br., d. 31. 6. 1767 (Fron), begr. 21. 4. 1769. 

4.d. Michel Br.. d. 20. 5. 1770 (Fron). 

4.e. Maria Br., d. 25. 10. 1772 (Fron). Conf. i Drøbak 1788 
* t Aas 6. 1. 1797 Boltrer Baltzersen, Eier af Børsnm 

4. f. Anne MaUne Br., d. 23. 7. 1775 (Aas). Conf. i Drøbak 

1790. • ibid. 7.9. ISOb Enkemd. Christen Andersen Oeroe. 

3. h. Anne Marie Miehelsdr. Br., conf. i Krogstad Hesten 1749, 

begr. ibid. 15. 11. 1760, 16 A. gi. 
3. i. Anneken Miehelsdr. Br.. d. t. Krogstad 2. 10. 1737, conf. 1754 
om Vaaren (Fron), t P- Botner i Høland 1808, begr. 24. 6. 
• i Høland 20. 12. 1775 Enkemd. Christen Oulbrandsen 
Botner, Kvartermester 1764, boende p. Gromsrud, begr. i Hø- 
land 16. 12. 1787, 64 A. gi. 2 Børn. 
I.C. Laurits (Lars) Jørgensen (Br.) nævnes 1690. Han beboede Testre 
Grevemd i Akarshered (Oppegaard), hvor Skiflet holdles 1739—40 med 
Overskud 2000 Bd. Begr. 9. 11. 1739, 76 A. mindre end 3 U. 4 D. gi. 

• ') (1 Søn). ') Karen Jaeobsdr. (Sehiort), begr. 8. 6. 1736, 

63 Å. gL 

2.a. Bans Br. blev 4. 11. 1728 Proviant-, Ammunitions- og Material- 
forvalter paa Basmo (Rødenes Sogn) og var der endnu 1744, be^. i 
Rødenes 31. 10. 1773, 82 A gi. * Anne Cathrine Hiort, begr. i 
Bødenes 16. 2. 1766, 77 A. gi. ('"~.^A,^-.,-ilf> 



3.a. Karm Br., t 1*. 12. 1754. 38 A. gi, • le 13. tUt m. sft Næat- 
seskendebam ChriOen Brochmnnn p. Abildse, f. 1719 t 1790. (Se 
oTenfor S. 259). 
8.b. Johanne Marie Br., conf. i Rødeoes Vaaren 1738, var Hgift 1787^ 

begr. tn. Elemetsrud i Åker 15. 9. 1798, 79 A. gi. 

3. c. Johan Lorentz fChrigtian) Br. var i Tjeneste bos Casserer Brandt, 

da han 30. 9. 1736 bl. confirm. i Slotsmenigheden (Chca.); blev e. 

1756 Proviant-, Ammunitions- og Materialforvaller paa Blaker 

Standse, som det synes, til 1764. Han f ugifl p. Svarstad i Urskov, 

Stiftet begyndte 17. 9. 1787. 

3. d. Anne Kirttine Br., conf. i RødeDeH Taaaeo 1738, f 17- ^- 1797. 

• 1751 Gondneteur p. Blaker Matthiax Jnel. å. i Chra. 28. 3. 1726, 

t i Aurland 17. *., 18U, som 1. 12. 17ifi blev Verkbase, 3. 2. 175t 

Underconducteur og tillige Premiieul. v. 1. Vesterlenake Inf. Heg., 

flk 12. 2. 1763 Oberconducteurs Ghar. med Capt.a Bang af Inf., 

senere forti, til 2. Bergenh. Inf. Reg. som Capt. og afgaaet. c. 1785. 

(Se Stamt. ov. Fam. Juell ved F, O. Juell. S. 19). 

3. e. Diderik Br., conf. i Rødenes Vaaren 17421 l>a» nævnes aom Fadder 

1746, men var f fer Broderen aden Arvinger. 

3.b. Johanne Lartår. Br., f hos Hicbel Christiansen Br. p. Vevelstad i Ski, 

BvagsindeL Skifte 1744 med c. 76 Rd. Oierskud. * ') Matthias Harboe 

(1 D., 24 A. gi. 1744). ') Jent Bircherod Duche (1 S., 21 A. gi. 1744). 

8. c. Jergen Larsen Br., begr, i Ski 6. 2. 1740, 40 A. gi. Handelsmd, i Chra. 

Skifte p. Arvelomten Haugbro i Ski, uden Overskud. * p. Setre (Nes- 

odden) 4. 10. 1730 (i Huset) m. Earen Niladnttrr, der overlerede ham 

uden Børn. Hun var Enke efter Michel Aslaksen Setre, med hvem Børn. 

2. d. Johannes Br., f. i Chra. 23. U. 1703, Student fra Chra. 1725, tog Examen 

philos. 1732 og Attestats 1736. Havde Vier<?t Huslærer p. mange Steder, 

blev 1736 pers. Capelian til Enebak, laa fra 1752—54 i Kbhvn. for at 

sollicitere og blev 13. 4. 1754 (v. Prinsesse Charl. Amalies Recommenda- 

tion) Sognepr. til Hvideseid i Tbelemarken, hvor han ved Prestegaardens 

Brand 29. 11. 1763, foraarsaget af hans yngste Søn, mistede det meste, 

af hvad han eiede. t 18. 12. 1776 (begr. 28. 12.). • (eft. Kongebrev, 

p. Østenhfll i Enebak) 1. 3. 1740 Eilleborg Sophie Meldahl, f. 1721 f 

17. 3. 1792, D. af Capttam Augustinus M. og Margrete Pharo. 4 Bøni. 

3. a. Earen Margrete Br., d. i Enebak 17. o. 1742, f "6^ hos Sognepr. 

Nils Windfeldl i Hvideseid, hvem han testamenterede sin Formne, 

900 Rd. 

3.b. Lars Br., d. i Enebak 8. 6. 1743, var Sei^eant i 1769'), blev 2. 2. 

1775 Secll. V. 2. Agerh. nat. Inf. Reg., 19. 6. 1776 Prlieutn. v. sam. 

Reg., 11. 12. 1789 Capt. og Compagnicbef v. Oplandske Inf. Reg.s 

nat. Batailloner og dimitt. 1791. f P^i Taaringmd i Tbr^islad, 

Nat til 21. 1. 1820. * 179, Johanne Rummelhoff, d. i Redenes 15. 

3. 1747, t P- Taaringnid 11. 9. 1817, 71 A. gi, D. af Major Ho^er 

Christoph. R. og Boel Christine Coucheron. Ei Børn. 

3. c. Augmtinue Br., d, i Enebak 17. 9. 1745, angives at have studeret. 



*} 8. 12. 1769 døbtes i Chra. hans uægte Sen Johan Lars; Moderen Maria 

Magdalena Jacobsdr. Syllesborg. 

Digmzed by Google 



269 

'Klokker i Hvideseid, t i-i- 1- 1806 i Armod. * en Bondep^e, Hcege 

Knudådatlfr, t 9on> Legdslem i Hvideseid i ISW-Aarene. 

i. a. Hilleborg Br. * i Hvideseid NiU Notofgtøn Hegtvedl i Nissedal. 

De boede paa Fjone og havde mange Børn. 
4. b. Johanne Br. f ugift. 
3.d. Johanne Br., d. 1. 8. 1747 i Enebak, f ung. 
1. D. Michel JergensBøn Br. 1690. Han er muligens Stamfader til en linift 
af Familien, der formentlig seot har antaget Familienavnet og for es 
større Del var bosat i Christiania, og som for faa Åar siden formentHg 
uddøde. 
1. E. Maren Br. * Ckriatm Chriitensen, der var ded ITIK. Han angives at 
være Søn af Chr. Christensen ilen ældre. 



D«ii i Christiania bosatte Linie af Slægten. 

Samuel Brochmand, Kjøbmand (Høker) i Christiania i 1770-Aarene, kaldes 

1788 Fatt^orsUnder, t før Septbr, 1807. * ') .' . . . (1 Søn). 

*) i Oslo 22. 2. 1778 {i Huset, ved Koi^ebrev) Bodil (Bolette) Marie Matter, 
-t i Chra. 30. 9. 1807, begr. 9. 10. paa VaUrlands Kirkegaard, 62 A. gi. 
Boet sluttet 1810 med Overskud c. 87 Rdlr. Hun omtales som skUt fn. 
Jlajiden. 

a. I. Ham Br. var 1801 33 A. gi, og Skriverkarl hos StifUmtmd. Grev Geb- 
hard Moltke i Throndhjem, 1803 i Chra. hos samme, senere Under- 
inapecteur v. Chra. Tugtbus, t U. i., begr. 19. 2. 1809, angives da 36 
A. gi. Skifte efter ham begyndt 14. Febr. 1809 og sluttet 22. 5. 1810 
uden Overskud. Ugift. 
A.i. Abigael Cathrine Br., begr. 17. 3. 1778, 1'/, A. gi. (Cbra.) 
a,3. MaHa Cathrine Br., d. i Slotsk. (Chra.) 9. 6. 1778, begr. 9. 10. s. A. 

18 Uger gi. 
a. 4. Pedei- {Samuel) Br., d. i Slotsk. (Chra.) 15. 12. 1779, var 1799 Skriver- 
dreng hos Procurator Fougner'), i 1802 b. Procurator Jacob Walter p. 
Ringerige, senere hos Sorenskr. Boll p. Riogerige, var Lensmand p. Hodum, 
1811, forfaldt lil Drik og mistede Ombudet, senest Forligelsescommissair 
p. Modum, t 1839. • 1803. 17. 2. (i Hole) Atidrine Levenhieim (-Brockm- 
hut). f. 1782, t 1839, D. af Generafadjulant og Ritmesler Hans B.-L. og 
KarenJ^ Robsabm. 1 Søn, 3 Døtre. 
J>. 1. Charlotte Augusta Br. lev. 1852 p. Gaarden Svensby i Snarum Sogn 

p. Modum. 
*.2. Hans Peter (Luvenkielm) Br.. t. 1807, kom 1827 i Snedkerlære i 
Drammen, blev Svend men forfaldt til Drik og var 1852 paa Tugt- 
huset i Chra. t som Fattiglem paa Eynningrød i Rokke (Ber^ Sogn) 
V. Frederiksbald 31, 1, 1883, begr, 4. 2. Ugift, 
ib. 3, Juliane Frederikke Br. * p, Hodum 1. g. 1833 Oudbrand Hanam 

Sieterudeie (Skinnenid?), begge da 21 A. gi. 
b. 4. Bolette Marie Br. ' 11. 12. 1834 |31 A. gU p, Hodum med Chri- 
gtian Niltæn Eervig. 

^) Han havde da med Elisabeth Maria Henriksdatler en uægte Datter Lovise 
Augusta, d. i Chra. 22. 10. 1799. iOOqIc 



170 

a.6. Chri$tia» Sigtard Br., A. i Slotsk. (Cbra.) 96. 2. 1781, begr. 95. 3. 1783;- 

a. 6. Chrittian Br., d. i Vor PrelKrs K. (Chni.) U. IQ. 1788. f ««■ 

a.7. Maria Cathrine Br., d. i Vor Fr.s Kirke (Chra.) 30. 13. 17M, begr. i 

Chra. 5. 6. 1806. 
a.8. Jowft Sigvard Br.. d. ibid. 13. 6. 1787, begr. 31. 7. 1788. 
a. 9. Abigael Stuanne Br., d. ibid. 7. 6. 1789, levede 1810. 

Siri Landaiter Brochmann, Fattighnslem, b«(;r. p. Vaterlands Kirkegrd. 
(Chra.) 11. 11. 1791, 83 A. gi. (Fri Jord og Ringning med de 2 smaa Klokker 
efter Fattigforstaaderens Forlangende). — Maria Broehmann, t i Chra. 1. 6. 
1820, 88 A. gi. (begr. 8. b.) * i Chra. (Siotakirken) 18. 10. 1764 CUm* 
Midiehen Frogner, KJøbmand i Chra., t 1803. — Anne Maria BrochmanS 
• Eam Boeten, Høker og Borger i Chra., f 30. 11. 1821, 36 A. gi., af Bryst- 
s;ge. 2 Børn. — Kirgtine Srochmann (separeret Kone). * i Åker 28. 10. 
1796 (trol. 12. 9.) Ungkari Johanneg Monaen. — Johannes Amlgen Broch- 
mann, Matros, blev 15. 2. 180* i Ciira. • Earen Petertdatter. — Carl Fre- 
derik Brochmann. Skomagersvend, f i Chra. 29. 1. 1807. Begravelsen be- 
kontet af Svendenes Lade. Af Slægtninge kjendles kun en Svoger i Bergen.. 



Ben paa Frcderikshald bosatte Linie af Slægten. 

E»aia» Brockman var 1682 CorporMl ved Major H. C. v. Tritzschlers 
Dragoncompagni og blev 27. 11. s. A. KTarterm ester ved samme Comp. Han 
var blandt de Ryttere, der 1683 tom til Norge fra Danmark og hleve mønstrede 
ved Tønsberg 13. 7. s. A. Han var født i Jylland, U A. gi.'), havde tjent i 
22 Aar, var gift og havde et Barn, som sandsynligvis var den 

Daniel Brodeman, som 1689 var Sergeant T. 1. Comp. uf Agershnsieka- 
Inf. Reg. Han er vistnok den „Sten Daniel Br.", som Fru Dunker nævner 
som sin Oldefader (hun kalder ham ved en Forvexling med Svigcrfaderes Navn. 
engang urigtig „Bent Br.'). Han var formentlig f. i Fladstrand og maaske som 
noget ældre g. m. Inger Marie Winge, d. i Chra. i. 6. 1692, D. af Benl W, 
og Birgitte Povelsdatter. (Jfr. W. r.assen. Norske Stamtavler, S. 171 f). 
a. 1. Marie Sophie Br., f c. 1798. * Raadmanil og Vtceboi^nnesler p. Fre- 
derikshald Andreas Brunoie. 
a. 2. Benedicte Br. * Lar» Larten, Skipper i Holmestraiid. 
a. 3. BirgiUe MarU Br., f, 1729, t » Cbra. 1795 (b^r. 19. 8.) • p. Frede- 
rikshald 16. 1. 1754 AlheH TreseJiew, f. 1720, Overtold betjent og Gon- 
Iroleur (Toidinspecteor) t. Frhalds. Told forpagtnings-Societet. Fra deuk 
nedstammer en stor Del af Familierne Hansteen, Dunker, UUmann, Scfajøtt 
m. fl. 

I Bergen nævnes Jen* NiUtn Brothman som „foifaen værende Borger* i 
1694, da han var bosat i Kibe^ i Finmarken. — I Stavanger nævnes 168& 
Jen* Brochmand og Herman Brochmand som Faddere. Sidstnævntes Datter 
var formentlig Sidgille Hermatudr. Br., der blev b^r. i Stavanger 29. 1> 
1743. — I Skien blev Nils Hanaiti Br., Snedker, 22. 5. 1738 g. m. Thorborg 

') Hans Fødselsaar bliver altsaa c. 1638, ligesom Jørgen Andersen Br.a p. 
Finstad, Stamfade til den oveafor omtalte Slægt. Efter Uden kande de 
altsaa være Brødre eller Fættere. ^-~. i 

Digmzed by Google 



SHaiudatUr. — Margrete Brochmand næroes iom Fadder i Kragers i Dectw. 
1705 og blev begr. sanunesteds 30. 4. 1797. 



Foruden de i Giessings Jubeilierere II. 2. S. 28, PersonalhiBt. Tidsskr. 
1. R. n S. 310 og Wibergs Aha. Dansk Prestehist. nævnte Medlemmer af 
Fkmilten Brocbmiind i Danmark forekomme endnu en Del Personer af Navnet, 
som del hidtil ikke er lykkedes at sammenknytte med nogen af de i Danmark 
og Norge kjendte Slægter. 111 mulig Veiledning for andre Genealoger hid- 
Btettea følgende: 

Peter Brockman, t. i Danmark c^ t i Helsingør fer Februar I6bi, havde 
været 3 Gang gifl, første Gang i Holsten m. Magdaiena Batitzou; en uægte 
Datter af Otto R. til Pradow. 3 Døtre af delte Ægteskab, der bver bavde 
foaet 9000 Rdlr. i Mødrenearv, opholdt sig 1654> boa Horfaderen, og Ans^- 
ning blev derfor gjort om Fritagelse for 6*" og 10''« Penge, da den fra Holsten 
^enllig bidrørende Arv atter skulde føres did. (Adelsbreve, Rantzow. D. 
Rigsarch.) Mon en af Rasmus Sørensen R.s 9 Sønner? 

Hinrich Brockmann, Frey-Scbosler, eiede Hus i Rendsburg 1691. (C F. 
Wegener, Das alte Rendsburg, S. 195). 

JaaA Brochman, Amtsforvalter over Halds og Skivehus Amter, kom i 
Kassemangel, hvorfor hans Bohave ved Auction efter kgl. Befuling blev bort- 
solgt paa Viborg Raadhus 19. og 20. Septhr. 1695. Selv døde han i Harts 
1697. (Farstrups og Axelsens Dagbøger, S. 1S3 f, 130 og 132). Det er 
kjendelig paa Grundlag af denne Begivenhed, uden Tvivl i Forbindelse med 
locale Traditioner fra sin Barndom, at Steen Steensen Slicher har skrevet sin 
smukke Novelle .Jøderne paa Hald*. (Jfr, J. Bircherods Dagbøger 8. 286, 
hvor han urigtig kaldes Jørgen Br.). Maaske nedennævnte Jacob Søfrensen B., 
Student 1661. , 

Johan Brochman nævnes som Bergamtskriver paa Kongsberg mellent ?; I^Mm. 
1661 <% 1680, derpaa som OberbergamtskriTei' 1683-86, da han erholdt 
Afsked. (C. Deichman, Om Kongsberg Sølvverk i Kbhvnshe. Vidensk. Selak. 
Skr. XI, S. 211, Uf., 18 ff., 22, 2t, 27). 

Frederik Christian Broehman, t 1788 som Degn 1 Lyi«[by. • Birgitte Mari« 
Green, t før Manden. Reciprokt Testamente 16. 6. 1758. Ei Børn. Arvinger 
paa hans Side kjendtea ikke. Formodentlig den Chr. Fr. Br., der, privat dimit. 
bl. Student 27. 4. 1731. 

Monsr, Broekmand var ,Drabant|(arder" i Kjøbenhavn 1712. 



Kjøbenhavns Universitetsmatrikel nævner følgende Person« af Navnet, 
der ikke kunne henføres til de hidtil kjendte Sliegter Brochmand: 

Jaeobui Setierini Brockman, Student 1651. 3. II. (Fra Kbbvns. Skol6?> 

— Ca^arut Nicolai Brochmannus, inmiatr. 14. 10. 1667 (Studeat fra Grrifs- 
wald 19. 7. 1663). — Caépartu Brochmannun, 19. 7. 1675 (fra Slagelse Skole). 

— Caeparui Broehmand (Steenberg) Nicopensis. 24 9. 1716. ^ Chrittianut 
Brodimand 17. 7. 1719, 19 A. gi. (Fra Frederiksborg). — Sic»laua Abrahami 
Broehmannus 17. 7. 1728, 20 A. gi. — Thoncaldtu Broehmann^ Isiandus, 
Baccalanreus 31. 5. 1726. — Frederik Waldemar Brodiatand 29. 6. 1728, 
tS A. gi. (fht Helsingør). 

Strerinut Otidmannut Brodtmand, der blev Student trti Helsingør Skol* 
17. 7. 1697 ør tydelig en Descendent af Kr. Gudmand Svendsen i HJBiimuktl 



og Anne Serenadr. Brochmand. (Jlr. ogsaa E. Carslens>4i, Hjørlnnde Sogns 
Hist. S. 35, Hofman!! Fund. c« Garebr. VII, S. 166 og Lengnicks Bidrag vedk. 
Damn. og Norges Geistl. I S. 8). 



En formentlig cognatisk Linie nedslaininer fra den ovennævnte Skomager 
Jacob Caspersen, der kaldes Fættei' af Ctirjstian Jørgensen Brochmann, og 
hvis Hustru hed Lene Oluftdatter. Deres BBrn vare: 
l.a. Kir»Un Jacobtdi:, d. i Chra 13. 12. 1690. 

1. b. Ca^ar Jacobsen (Br.), maaske det Barn, der døbtes i Chra. i. 10. 169«, 
Skomager, begr. i Chra. 2. 11, 1745, 55 A. gi. * Annichen FauhdaMer 
(t før 1750), D. afPaulIversen og Siri Andersdatter p.StJæret (få. J. 1750J. 
2. a. Helene Casparsdr. Br., 2t) A. gi. 1750, f P- Bragernes 9. 7. (begr. 

13. 7.) 1S05. ' Nils Lund, der var f far hende. 
S. b. Paul Casparsen Br , Student IH Chra, 30. 7. 1746. 21 A. gi., kaldes 

1750 Studiosus, 35 A. gi- 
2. c, Jacob Casparsen Br., 24 A, gi. 1760, var 1751 Skomagersvend i 
Kje benhavn. 
1. c. Elisabeth Jacobsdr. Br., d. i Chra. 18. 10. 1695. • i Chra. 26. 9. 172* 
Laurits BoUdorph, Klokker i Asker. (En Sen, Jacob R., f i Chra. 12, 8. 
1725, t 1778 som resid. Cap. t. Lom), 
l.d. Karen Jacobsdr., d. i Chra. 6. 2. 1697, 

l.e. Øllegaard Jacobsdr. Br. * Halvor Danielsen Tofte i Skien. Registt. 
eller hende begfndte 5- 5. 1757. 



Om en til Beiven indvandret Tydsker Johan Christopher Br., f. 1741, 
t 1814 som Kjøbmand, se N. Nicokysen, Norske Stiftelser III S. 869. Ved 
Skiftet 1815 omlales 6 Sønner og 3 Døtre i Alderen mellem 17 og 2 Aar, af 
hvilke dog nogle vistnok ere Stifbøm, 

Anne Marie Brochwann * Jens Wittrup, efter hvem der holdtes SkiRe 
i Bergen 1783. 1 Søn 18 A. gi., 1 Datter 19 A. gi. 

Johanne Margrete Brochmann, f. 1787, f » Betgen 17. 4, 1858. • Feter 
Greve Bredal, f. 12. 3. 1780, t 1857. 

I Worms Lex. ov. læi-de Mænd II 8. 536 f. nævnes Johan Burchard 
Brochtnann, Set retraad og Kasserer i Tranquebar, hvis Dalter Anne Christine 
Br var g. m. Christopher T),eodosim Walther, f. 20. 12. 1699, f 29. 4. 1741, 
Missionair i Tranquebar. 

I Iiengnicks Personalhist. Bidrag vedk. Danmarks og Norges Geistl. I, S. 
34, nævnes endnu Maren Brochmann, * 2<i, 2. 1802 Christen Lange March, 
Presl til Feraløv-Dal. 

Ditlev Brokmans Vaaben i Helsingørs Kirke omtales i Mannora Danica 
I. p. 133. 

Rebslager Peter Christian Broehmann paa Levanger 1864. Hans Hustm 
Maren Dorothea B. var da død. Proclama i Boet, dat. 18, 5. 1864. 

En i Christianssand levende Skræddersvend Johan Kristian Høitnar Br,, 
£ 35. 4. 1865 i Hof (Soler), angiver, at hans Fader var Thoslen Fre- 
derik B., f. i Løiten (?1 1815 t i Hof 1882, Søn af Cavallericapt. Joh. Chr. 
Wilh. Br. p. Hedemarken, f 184 . i Laiten, begr. p. Tangen (!) Kirkegaard, hvia 
Fader var en tydsk Obersllieutn. Chr. Fred. Leonh. B.. falden i Krig. Intet 
af detle har værel at (inde i vedkommende Steders Hintaterialbøger. i 

.ooglc 



273 

Efterskrift. De ovenfor aftrykte Eflerretninger om Familien Broch- 
TOann, som oprindelig kun vare skrevne som rent private Meddelelser for den 
nærmeste Slægt, har Forfatteren paa fleres Opfordring troet — om end under 
Tvivl — at turde overgive til en afsluttet Læsekreds, der har Forudssetnin- 
gerae for en rigtig Foretaaelse og Vurdering af den Tillid, han bar viat den 
ved at indvie den i Slægtens rent private Anliggender, som dens nuværende 
Descendenter have yti-et Ønake om at kjende i sin Fuldstændighed, medens 
«n Omskrivning neppo lod sig foretage uden helt at berave Notitserne deres 
Charakter af Barndomserindringer og Tidsbilleder, Det ter vel hende, at en 
eller anden af den ældre Slægt kan finde smaa Uneiagligheder, hvor Ned- 
skriverens Hukommelse ikke har slaaet helt til; Større Feiltagelspr haaber han 
'dog i det bele at have undgaaet. Stamtavlen er selvfølgelig skreven nnder 
Benyttelse af alt for Tiden overkommeligt Materiale. Man benytter Ånled- 
aiingen til at berigtige nogle hidtil bemærkede Feil: 

S. 113 Lin. 11 franeden: to læs; tre. 

- 178 — 6 fraoven: Brødre Ises: Fætterc— 

- 186 — 8 franeden: Oldefaders læs: Tipoldefaders. 

- — — 7 — Bedsteforældre læs: Forældre. 
• 192 — 3 fraoven: 1810 læs; 1839. 

- — — 15 - Nordre læs: Nedre. 

■ — — 3 franeden: Slutningen læs: Midten. 

- 193 - 15 fraoven: c. 2000 Spd. læs: da neppe meget over 1000 Spd. . 



Nogle Oplysninger om Digteren Seren Terkelsen. 

Af Arkivar, Dr. phil. O. Nlølsen. 

Jj orfatteren af .Astrææ Sjuiigekor*, Saren Terkelsen, indførte Hyrde- 
.poesien i den danske LJteratur og havde ikke liden Betydning for sin 
Samtid. Jeg har i jydske Herregaardsarkiver paa Bagsiden af Doku- 
.menter fundet Afskrifter af hans sødladne Hyrdesam taler, som Vidnes- 
byrd om det Indtryk, han endog gjorde paa prosaiske Vesterjyder. 

Om hans Stilling i den danske Poesis Historie findes udførlige 
■Oplysninger i S. Paludans Skrift, .Benaissancebe vægeisen i Danmarks 
Literatiir især i det 17. Aarhundrede*, S. 184 — 205. Da hans ydre 
Forhold kun ere lidet kendte, ville de her meddelte Oplysninger 
-ventelig ikke være uden Interesse. 



Slormsectigste Høybaame Fyrste, Alleroaadigste Herre och 
£oimJng. Gud allermæctigste spare och bevare E. Kongl. Majst. 
udi et langvarende fredsommeligt kongeligt regimente. 

For E. K. M. foraarsages jeg &tUge mand ud af højjlneQ- i , 
18 ' o 



174 

gende nød allerunderdanigsl och veemodigst at andrage, ad 
eftersom jeg paa en to och tiufve aars tijd med allerunderdan- 
□igst troeskab och Qijttighed hafver været E. K. M.'s højlofligste 
herre fader, glorværdigste ihukommelse, først udi dend kejser- 
lige krig for munster-skrifver paa fierde aar, udi rente-kammeret 
paa fierde aar, udi H. M.'s eget kammer udi trej aar och siden 
i Giyckstad for tolder paa 14 aars tijd betient, och udi midlertijd 
ochsaa E. K. M., hvis rige och regiment dend allerhøjeste evin- 
deligen stadfæste , med allerunderdannigst troeskab , redebon 
tieneste och skyldigste opvartning saa vel med dend toldopsiun 
for Stade som ellers udi andre muelige maader efter min ringe 
formue udi alle forefaldende lejlighed efter min underdanigste 
skyldighed hafver opvactet, huilcken min underdanigste tieneste 
jeg gandske intet tviler, ad E. K. M, jo endnu udi kongelig 
naade ihukommer. 

Men eftersom, allemaadigste Herre och Konning, jeg alligevel 
for ald saadan min lange troe tieneste ej dend allerringeste 
kongelig benaading videre end min aarlige ringe besolding, hvoraf 
mig dog endnu en deel resterer, hafver nydt eller bekommet 
och derfor nu paa min tiltrædende alderdom ej, saa som mai^e 
och moxen alle gamle kongelige tiænere, mig ved en dallers verds 
benaading, entet (!) geistligt eller verdsligt, til min och min fat- 
tige hustrues och børns underholdlng ha*ver at trøste, och det 
icke fordi ad H. K. M., højlofligst ihukommelse, mig det jo naa- 
digst vel hafde undt och beviset, men derfor ad jeg altid var 
fra haanden och mesten der ude, naar noget faldt, hvormed jeg 
for mig och mine kunde blefven hiulpen. Hvorofver ochsaa jeg 
fattige mand, som nu miere en (!) ti aars tijd har lefvet som 
tienestløs, mine tilforne fcrtiente ringe middelet moxen hafver 
consumeret och snaert icke meget miere hafver tilofvers at fade 
hustru och børn med. Foruden dette hafver jeg end ochsaa af 
min fattige formue til min ophold med æren at vinde giort och 
ladet giøre udi midlertijd atskillige lefverantzer til rigens heste 
och ellers udi andre maader min fettigdom til Kronens behot 
med anlagt och udsatt, hvoraf mig endnu en goed deel under- 
danigst resterer. 

DigmzedbyGoOgle 



275 

Och efter slig lejlighed, allemas^ate herre Mh kongen 
efterdi nøden bryder alle love, da nødes jeg ochsaa nu til for 
E. Koi^I. Mayt. min nød underdanoigst at andrage, allerunderdan- 
nigst bedende, ad E. K. M. vil af sin kongelige naade ansee £^ 
K. M.'s fattige gamle troe-lydig^te tiener med kongelige naadige- 
øjne och af E. K. M.'s rige bord lade falde nogle smaa naadsens- 
smuler af til min och rain fattige hustrues och børns ophold^ 
trøst och vederqvegelse udi min alderdom. Dend allerhøjeste- 
Herre skal det E. K. M. udi dend uforgængelige herlighed tusind- 
fold rigeligst twiønne. 

Fremdelis er ochsaa til E. K. M. min allerunderdannigste- 
bøn och begiering, E. K. M. vil naadigst bevilge, ad E. M.'s 
rentemestere maa lade giøre med mig endelig afregning om hvis 
ringe, mig endnu hos E. K. M. och Kronen efter rieVige beviser 
kunde underdannigst tilkomme, och derhos naadigst ordre och 
befalning, ad mig samme rest efterhaanden af E. M..'s rente- 
kammer eller ved andre middeler maatte betales, paa det jeg* 
endnu paa min alderdom icke skulde slett i armod geråde, 
men maatte endnu fremdelis hafve noget udi forraad til min 
fattige hustrues och børns underholding. 

Saadan stoer kongelig naade, mildhed och velgieming vill 
Gud allermectigste E. K. M. rigeligen och rundeligen ened timelig- 
och evig velsignelse vederlegge, och jeg lefver och døer, frem- 
delis som hidindtil, med det jeg formaaer, nest el kongeligt 
naadigst och mildt svar herpaa forventende. E. K. M.'s aller- 
underdannigste troeskyldigste gammel tiener 

Severin TerckeLlsen. 

S. Januar 1656') befalede Kongen Bentemestrene at gøre- 
Afregning med ham og specificere, hvoraf samme Fordrii^ rejser 
sig, , hvorover vi os siden om Betalingen ville vide at resolvCTe". 
Det ses af Afr^^ingen, at han havde over 18000 Rdl. tilgode^ 
hvoraf hverken han eller hans Arvinger dog fik mere end 200 
RdL, som der gaves kgl. Ordre til at udbetale 166^ Denne 
Fordring skrev sig især fra 2 Overdragelsesbreve, d«t ene aT 



') Sæl.. Te^elaer. ADRegningen i Indlæggene dertil. 



■,:c...CAiog[e 



276 

3640, hvorved Renteskriver Christoffer Iversen') overdrager sin 
„kære Søn" Severin Terkelsen sit Tilgodehavende for Tømmer, 
■der var leveret til Bremerholm, det andet af 1646, hvorved den 
tiekendte Johan Ettersen paa Strandmøllen overdrager sin „kære 
Svoger" Severin Terkelsen sit Tilgodehavende for leveret Klæde 
til Kongens Klædekammer. 

Da Afregningen er beregnet fra 25. Jan. 1640 til 24, Jan. 
'1656, have vi i sidste Datum vel ikke hans Dødsdag, men dog 
■denne omtrentlig, thi det er tydeligt, at han er død sidst- 
-nævnte Aar. 

Da det vides, at Johan Ettersen var gift med Renteskriver 
•Christoffer Iversens Datter Mette*), var Søren Terkelsens Hustru 
Ælsebe, med hvem han havde Bryllup 24. Marts 1639*), altsaa 
hendes Søster. Hun boede som Enke 1661 i Frederik Thuresens 
iHus i Lille Kongensgade*). 

Af Ansøgningen faa vi om Søren Terkelsens Livsforhold at 
vide, at han var Mønsterskriver paa fjerde Aar, hvilket maa 
være 1624—27"), Renteskriver paa fjerde Aar, hvilket maa 
være 1628—31, (i Meddel, fra Rentekammerarkivet 1872 S. 171 



') Om Christoffer Iversen se Bricka og Fridericia, Christian IV's egenh. Breve 
1632-35 8. 84. Der er bevaret et udateret Brev fra Renleskriver Iver 
Christoffersen, der maa. være Christofifer Iversens San, til Sekretair Otto 
Kra(t, hvori han beklager sig over, at Seren Terkelsen søgte om Arrest i 
■ hans Tilgodehavende hos Kongen. 1636 havde Saren Terkelsen over- 
draget ham 728 Rdl., som han skulde anvende ,til gemene Bedste", imod 
at de delte Fortjenesten, og han var gaaet i Kompagni med sin Fader 
og Frands Pectel for al købe Egetammer til Kongens Fornødenhed. Etter 
Frands Pechels Død havde hans Fader tiltaget sig Leverancesedleme, som 
denne og Søren ikke vilde levere fra sig for at gøre Afregning med de 
andre, men søgte Iver Christoffersen for ovennævnte Sum med Rente; at 
der nu skulde lægges Arrest paa hans Afregning, maatte anses som en 
ubillig Begæring, ,thi han (Søren Terkelsen) saa ve] som den anden 
elskelig Svoger saa ikke gæme, at jeg igen kom paa Fode og med Retten 
tunde forsvare mig, der de nu med Uret og falsk Angivende agter at 
fordærve mig". (Heddelt af Dr. Bricka.) 

') C. Nyrop, Strandmøllen S. 26. 

') Kjøbenhavns Dipl. V. 786. 

*) Smsteda I. 729. 

') 30. Nov. 1629 udbetaltes til Sø^en Terkelsen, forrige Mønsterskriver under 
Kaptejn Steinhoms Kompagni, 36 Bdt., som tilkom ham paa hans Rest- 
. seddel (Rentemester Regnskab. Héddel. fra Dr. Fridericia), . 

..oogle 



277 

er han opført fra 1. Jan. 1628 til 14. Dee. 1630), i Kongens 
^et Kammer i 3 Aar, hvilket maa være 1631 — 33. 

I et af Christian IV's Breve nævBcs han som Kongens^ 
forrige Kammertjener, hvilket ikfce skal forstaas efter vor Op- 
fattelse, men som den, der forestaar Bestyrelsen af Kongens 
private Sager (Kabinetssekretair). Tolder i Gliickstadt blev haff 
26. Avg. 1633*) og var i denne StiJling ,paa 14 Aars Tid% 
aitsaa til 1646. 

Umiddelbart efter sin Åfskedig^se som Tolder skrev ham 
følgende Brev til Otto Krag: 

Gunstige fromme Hr. Secreterer, mæctig goede befordrer.. 
Dend store tilliid, ieg haffuer till E. Welb. goede affeetions hierte- 
laug imod min ringe person, fordrister mig till lO miere och: 
miere att fallde E. Welb. besuæriig, bedende ydmygeligst E- 
We!b. wilde io icke deroffuer forlørnis. Jeg tuiler icke udt 
nogen maade paa dett, som E. Welb. mig i afftis haffuer till- 
sagt, men efflerdi saadant wilt søgis udi en beleylig tiid och for- 
huerffuis udi en lyckelig stund, saa stiller ieg alting udi Guds 
och E. Welb. haand. Huis gott E. Welb. paa mine wegne ud- 
rættende worder, dersom ieg icke faar dett med mig, saa faar 
ieg dett well effter och will med allerstørste tacknemmelighed' 
wide att kiende E. Welb. stoere welgieminger. Derved vilde- 
ieg alleene derhos tienst- og ydmygeligen erindre E. Welb., att 
saa fremt Hans Maytt. naadigst vilde betee mig dend Kongl. 
naade for min 21 aars lange tieniste, att ieg maa hereffter saa' 
som en kongelig tiener være frij fra alld boi^elig skatt och' 
tynge, att dett da maatte extenderia paa min fattige hustm> 
effter min død udi hendis enckesæde, om mueligt er, och att' 
dett maatte forstaas paa huad sted, ieg satte mig udi Danmarck' 
ocb Holsten, thi ellers waar ieg gandske fcH-bunden til i Gliickstad' 
att bliffue, enddog Gud weed, dett skulde falde mig well tungt 
at flytte derfra foruden nogen forbedring. 

Wilde Hans Kongl. Maytt. naadigst bevilge mig nogen ringe- 
aarlig løn effter Hans Ma. eget naadigste tyoke, da waar det 



*) Bricka og Fridericia, Chr, tVs egenh. Breve- 1632—36 S.. IM.. 



.Ckiogle 



378 

■end nogen forlættelse for toin lange tieniste, och dett min Uth 
lid, som løber flux mod enden. Huad E. Welb. herudi forrætter, 
ska}] wor Herre E. Welb. rigeligen beløne och ieg alle mine 
■df^e findis tacknemmelig. 

Jeg wil icke tulle, Hans Kongl. Maytt. io naadigst skall be- 
-wilge mig, om her i landet eller andensteds nogen leylighed 
forefaldt, som ieg begierede, at dend mig for nogen anden, som 
'det ringere maatte haMie fortient, wederTaeris, huortill E. Welb. 
m^et kand hie^. Och ieg stiller allting udi E. Welb. goede 
Iietænckning. Forbliffuende igien, saa længe jeg leffuer, E. Welb. 
. . . beceedvilligste 

Sewerin Terchellsen. 

Flensborg ». Saaaam 1S46. 

Erlig och Welbyrdig Mand Otte Kragh til Trudshoilmb, 
Kongl. Ma. ØfFuerste Secreterer, Min høygunstige Befordrer 
^andske ydmygeligen^). 

At han stod I et godt Forhold til Otto Kn^, ses af et 
Brev fra Henrik Oldeland til denne, dateret Gluckstadt 24. Peb. 
1645, der har fødende Efterskrift: Elsebe Søffren Terchilsøns 
ilader dig helse och tacker dig for sidste vdi Hamboi^, du giorde 
bindes Mand en god Tieniste. Søffren Terchilsøn haflfver arfvitt 
■d^ samme Tid dine Pistoller och Gewehr, som du efflerlod. 
De lader dig samptligen helse*). 

6. Maj 1647 udstædtes et kongl. Reskript; , eftersom os 
■elskelige Saren Terkelsen, forrige Tolder i vor Købsted Glykstad, 
i^ter sig her udi vort Rige Danmark udi en af vore Købsteder 
at nedsætte, med underdanigst B^æring, at Vi naadigst vilde be- 
vise, at han for borgerlig Bestilling og Indkvartering udi hans 
Hus maatte blive forskaanet", saa bevilgede Kongen dette, ,i 
hvad for en .Købsted han sig her udi vort R^e Danmark neder- 
sættendes vorder' "). 

Han har mæppe benyttet denne Tilladelse straz, thi 1649 
kaldes han forrige Ridefoged paa Vallø, hvor han altsaa i et 



') Indkomne Breve til Danske Kancelli. For Henvisningen takkes Dr. Bricka. 
') Heddelt af Dr. Bricka. 
•) Sæl. Registre. 

Digmzed by Google 



279 

Far Aar var i Christen Skeels Tjeneste. Sidstnævnte Aar boede 
han i Køge, men da han vilde købe den Gaard, han beboede, 
fordrede Magistraten, at ban skulde aflæse Borgered, og da 
ban vægrede sig herved, fik Lensmanden paa Kjøbenhavns Slot, 
Oluf Brokkenhus, følgende Brev: 

Eftersom Vi naadigst forfarer, at os elskelig Søfren Terkelsen 
sich skal veigre vdi at aflegge sin borgelig (!) æd for os elskelig 
boi^eniester och raad vdi vor kiøbsted Kiøge, huor band sig 
skal hafue nederset, da ville vi naadigste, at du hannem skal 
anholde, at band skal sin borgelig æd som andre vdi byen 
boendjs aflede, dog skal band de hannem naadigst forvnt pn- 
uilegier sub dato Kiøbenbafn dend 6. maij 1647 saa vel [som] 
des confirmation sub dato Fredrichsborg 26. feb. 1649 vpertur- 
beret nyde och beholde. Hafniæ dend 13. Januarii 1650. 

Søren Terkelsen fastholdt sin VBegring, og derfor gik Han- 
delen tilbage*). Siden har han boet i Slangerup, thi 1653 pant- 
satte han til Borgmester Jens Sørensen paa Eristianshavn sin 
Oaard i Slangerup for 1000 Sletdaler, men da boede han paa 
Lyngbygaard i Skaane^). Som omtalt er ban død 1656, i et- 
hvert Tilfælde før Midten af Jan. 1657, hvilket ses af en af Af- 
regningerne med hans Enke. Hendes Proces 1659 med Bogfører 
Joakim Moltke om Betaling for hendes Mands Skrifter omtales 
i Stolpes „Dagspressens Historie" S. 172—73. 

I Søren Terkelsens Liv er der endnu mange Punkter, som 
det vilde være ønskeligt at faa fremdragne, navnlig i Henseende 
til hans Nedstamning og den Maade, hvorpaa han er kommen 
ind paa Digtekonsten. 

'):-8æl. T^nelser, 

*) A. Peterseo, Kjøge Byes Historie S. 40. 

*) Stolpe, Dagspressen S. 173. Syngekorets anden Del 1653 er dateret .ud 
af Verlandstipieii" hvad er det? 



;ti by Google 



spredte Optegnelser af Komponisten Poul Rasmussen. 

Heddelte i Uddrag veil Professor Hic. Bflgb. 



Elterstaaende Optegnelser ere forfallede at Poul Edvard Sasmumen, den 
betjendte Komponist til .Danmaxk dejligst Vang og Vænge". Han var en 
Gaardmandssøn fru Farum, liTor Edvard Storm, en Ven af Præsien ier, 
Kampmann, lærle ham at kjende, fik Suhm til at støtte ham pekuniært og 
antog ham som Søn. Han er fadt 29. Oktbr. 1776, kom i Novbr. 1788 til 
Kjøhenhavn, gik i ^ Efterslægten' indtil Elteraaret 17S3, blev red sin Pleje- 
faders Hanuduktion Sludent i Haj 1794, s. A. som Storm døde d. 29. Septbr., 
0% havde i dennes sidste Tierear været i hans Hus ,,111 daglig Vederkvægelse"; 
han blev Storms eneste Amt^. Nu tog davæi-ende GeneraJavditar og Prof. 
jur. L. Nørregaard sig af ham, og i 1800 blev hun Kopist i Adminditetets 
Arkiv-Xonlor, tog i 1801 juridisk Examen med bedste Karakter og fik saa i 
1802 Udziævnelse som Avditør ved Soelatens kombinerede Ret og i 1804 til- 
lige som Agsessor i Kjøbenhavns Falligvæsens Politiret, Da under Kjøben- 
havns Bombardement el BombeslykKe havde saaret ham i Benet, tog han i 
1809 sin Afsked med 300 Rbd. i Vartpenge. Hikkelsdag s, A. rejste han til 
Byfogden i Holba!k, hvorfra han i Høsten 1810 tog til sin Søster Karen, der 
var Ganrdmandskone paa Karlholm ved Knnrdrup, et Nabosogn Ul Farum. 
Her fandt ban en gammel Violin, p.ia hvilken han i ISll komponerede 
„Danmark dejligst V^ing og Vænge", I 1813 flyttede han ti! Farum, hvor 
han tilbragte Resten af sit Liv, en Tid som Lærer for HoQægermester Svatien- 
akiotds Børn. 

Han leverede Bidrag af Melodier til Abrahamsons, R, Nyerups og Rah- 
beks Udgave af Kæmpeviserne (1813), og i 1821 udgav ban sammen med 
R. Nyerup „Udvalg at danske Viser fra Midten af det 16^0 Aarhundrede lil 
benimod Hidten af det 18de'. Endvidere har han givet Bidrag til Østs ,Ma- 
tej'ialier lil et dansk biografi sk-litera rist Lexikon". Han gav sig ivrigt af med 
Elymologi, der næsten var bleven lil en fix Ide hos ham, og hvormed han i 
høj Giad Iræltede sine Omtæreode, særlig fordi det Hele var saa dilettant- 
mæssigt. I 1813 udgav han „Dansk Korisk rivning" (Stenografi). Han gjaldt 
for at være en Pedant, der havde ikke saa Lidt med Filistrøsltet at gjøre. 
Paa sine ældre Dage gik han rundt hos Bondeme for at faa sig en Passiar 
om Hvadso til helst. Han led af Næringssorger, som dog paa del Sidste lettedes 
nogel ved, al Å. P. Beryiireen gjennem Minister Hall i Haj 1859 skalTede ham 
300 Rbd. .af de til Tilskud til Kunster og Kunstnere henlagte Hidler". Den 
30. Jan. 1860 blev ban som Komponist til vor Nationalsang Ridder af Daite 
brog. Den 18. Juli s A. hængte han sig en Morgenstund i sin Vin duesstolpe, 
og hans Motiv dertil var — Kjedsomhed. 

Om de Optegnelser Ira hans Haand, som her forelægges Offentligheden, 
og som naturligvis ikke kunne gjøre Fordring paa Troværdighed i Eet og Alt, 
tør det vel ant^es, at flere af dem stamme fra Edvard Storm, Desværre ere 
mange af dem, han har nedskrevet, blevne værdiløse, dels ved Udstregninger, 
dels ved, at endel af Bladene, hvorpaa de ere skrevne, ere klippede midt over 
og tværs igjennem; om Poul Rasmussen selv har gjort dette, vides ikke. M^ 
ere de komne i Hænde igjennem Forfatterens Slægtning Hr. Gaardejør Basmu* 



281 

Manten, der «jer hans Fædrene^iaard, som oprindelig laa der, bvor Apoteket i 
Fanim %ger, men nu er fl^ttel ud paa Harken. Gaardejer Haosen har igjen 
laont disse Opt^nelaer af sin Svigerinde, Gaardejer P, Hantma Enke i Breg- 
nerad, der ejer dem. Poul Rasmussens Skrivemaade er fulgt; kun bar Jeg 
rettet NaToene, hvor jeg kunde koatroUere deres Skrivemaade, og oplest en- 
kelte Forkortelser. 

Begyndt d. 5. August 1795. 

Sal: Gener: Major Classen og Confen Classen, Sønner af en 
Klokker i Christiania i). Da Gener: Majoren bar Sorg efter Fa- 
derens Dad, foregav han, det var for en Afdød Student i Fa- 
milien, paa det Ingen skulde spørge, hvad hans Fader var, og 
derved nøde ham til at sige, at han var Klokker. — 

Danserinden Mad: Bjørns*) Mand Hr Bjørn') har eengang 
været Tiener hos Geheimeraad Numsa% og en særdeles smuk 
Karl. Hans Fader eiede et Stæd paa Vesterbroe, som før ham 
tilhørte Poul i Hullet, men han kaldte det Biømsdal. Baron 
Lucas Bretton*) gift med hans Søster. — 

Horn'-) ægtede Torms") Datter og blev Politiemester efter 
ham; forhen havde han været Justitsraad og Høiesterets Advocat; 
fra Politiemester blev han Justitiarius i Hof og St: Retten og 
Conferentsraad. 

Efter Ham blev Bornemann'') Politiemester; derefter blev 
Fadder^); under ham var Optoget i Philosophgangen ; Han kom 
derhen: Vi maa have alle disse Nathuer af Veien! — Saa bliver 
Du selv den første, svarede Een. — 

Fi-u Gens, født Melte Sophie Horn, Datter af afg: Gfr. Raad, 
Politiemester Horn og Datterdatter af forrige Politiemester Torm, 

') Jok. Fred. CUttaen var Organist i Kristiania, f. 1697 f 1^75; hans Sønner 

vare Generalmajor Joh. Fr. C, t 1735 t 1^^. »K GeheJmekonferensraad 

Ptter Herelxb C, f. 1738 t 1S25. 
*) fadt Lorentsen. 
*) Sekretær Bjern, „en for sin behagelige Omt(ang særdeles yndet Mand" 

(Overskous Teaterhist. III. S. 255). 
*) Ejer at de breltonske Besiddelser paa St. Croix, f. 1763 + 1823, gift 1789 

med Elisaheth Sophie Bjem, t. 1773 f 1^6. 
•) Frederik Horn, f. paa Falster 1708, f 1781, 1761 Politimester. 
•) Erik Jenten Torm, t. 1684, i 1727 blev han Fred. ITs Livtjener. Torm 

afstod Politimesterembedet lil Horn 1761; f 1764. 
') Vilh. Bornemann, Søn af Biskop B. i Betjen; f. 1731 t ISOt* 

■"•'•"='■ D,,.c,., Google 



som reddede Kong F. 4. i Branden paa Giæthuset ; Hun var Enke 
med 2 Børn efter Søecapt: Basch; er nu Enke med 4 Børn. — 

Åctøren Hr: EUberg var Tjener hos Struensee. — 

Raadmand Smits Enke og en Bryder Noor paa Chrhavn 
ere Børn af en Krigseommissær og Grosserer Noor paa Koi^ens 
Nytorv No 168. — 

Madam Kofoed (nu Mad: Linaa), som eJer Gaarden No SO 
i HT[immel]skaftet, af meget ringe Herkomst, har ved sin Be- 
stræhelse naaet Velstand. Samlede i sin Ungdom Spaaner i 
Nyhavn og var bekiendt under Navn af Spaane-Marie. Hun 
kom engang ved Bamedaab i et Huus, hvor en gh Gangkone, 
som havde kiendt hendes Rii^hed og nu misundte hende, s^de: 
Herre Gud, j^ har saamænd kiendt Madamen, da hun sankede 
Spaaner i Nyhavn. Har hun det, min Mo'er? Seor hun da, 
vor Herre kan ogsaa giøre" noget af en Spaanetøs. — 

Frue FranJcenau, sat: Etatsraad og Toldinspectørens Kone, 
Søster til Grosserer ialck, Datter af Etatsraad Falck. En af 
bendes Søstre gift med Koes^) paa Antvorskov; een med Justits- 
raad Bested, den 3die ugift. — 

Raadmand Skibsteds*) Frue er een af Kammerraad Ports 
Dattre«). — 

1796. 

En fransk Åctrise BeUeval og hendes Mand^) vilde engang, 
imod en vis Capital af Kongen, dirigere Hoftheatret, selv antage 
og lønne Actøreme; men det gik overstyr. La Tour var en 
heroisk Actør paa dette Theater. — 

Her har været en italiensk Sangerinde og Actrise Mademois: 
Torre% som havde saadant langt, ypperUgt Haar (som i Dron- 
ning Roller var udslaget) og et Organ, som overgik ofte Hr 
Zielke^ i at giøre Triller paa Fløite. Hun havde været Maitresse 
hos Korden af Polen. — 

') Georg Ditlee Koi», t 1804. 

•) Andreat Skibtled, Raadm. og Brygger i Kjbhn., f. 1762 f 1806. 

•) Margrethe Cathr. FoH, f. 1763 t 1846. 

*) Se OTerekoua Theaterhistorie D, S. 375—77. 

') Overskons Theaterhistorie U, S. *08. 

•) K.p.to™ita. „„„„„,Googlc 



S83 

Theatrel har for nogle og 30 Aar siden haft en italiensk 
Danser og Balletmester Como og hans Kone. Han oplærte de 
første Danske Dansere, hvoriblant endnulevende Dandsemester 
Barch og hans Kone (da Jfme Knudsen) især udmærkede sig 
og vandt Publicums Bifald, fremfor baade Como og hans Kone; 
dette paadrog dem Comos Had, og da de fordrede meer Gage, 
bevirkede han deres Åfskeed hos daværende Direction, Boi^e- 
mester Fædder^) og flere. (Dengang var Theatret Byens og blev 
tiestyret af Magistraten. Fædder var først Kongel: Laquei, saa 
Hofskriver, derpaa i Raadsluen, Borgemester, tilsidst Politiemester 
og Conferents-Rd.) Publicum blev herover saa forbittret paa 
Como, at han altid blev udpebet, saa Dækket nogle Gange maatte 
nedlades. En Aften var Gouvem: i Kiøbenhavn Ahlefeldt^) og 
Lauiing"), Chef for Marinen og blaa Ridder, hver paa sin Side 
af Paterret i Loge, og da Piben b^yndte, udmærkede de to 
Hovedmænd [sig]. Bægge gik ned og hver tog sin Mand i 
Brystet og trak dem ud af Comedie-Haset og til Hovedvagten, 
uden at det forbauste Folk torde giøre nogen Modstand. Men 
det tog en anden- Hævn. Alle Studentere og Gancellister lode 
som een Mand være at gaae paa Gomedie og stillede endog 
Patrouiller paa Hallandsaas for at hindre enhver fra at bryde 
sit Løfte. Theatret manglede næsten i 4 Uger Tilskuere; men 
man læmpede sig efler Folket ; de Arresterede, som vare bragte 
ud i Castellet, bieve løsladte og en Ballet opslaaet, at Hr: Barck 
og Jfrue Knudsen dandsede. Strax et gyseligt Tilløb, saa at en 
Billet kostede en Dukat den Aften. Siden var Alting got, kun 
at Fædder blev skrækkelig bombarderet med Skandskrifter; ikke 
engang hans Port var frie, hvorfor han lod en Vægter holde 
Vi^t uden for om Natten; men selv han fik en Placat paa 
Ryggen af en Skielm, som klappede ham, etc, etc.*) — 

Digteren Wihe var et stort Hoved, men meget indbildsk af 



'} Blad. Comos Elsker. 

*) Conrad Vilh. Gre^e af Ahlefeldt, f. 1708 f 1791. 

') Christian Conrad Greve af Danneskjold Lanrvig, f. 1723 t 1783. (Se 

Bic^. Lex. og Overskous Teaterhistorie II S. 250, 330—33.) 
*) OverBkoufl Teaterhistorie U, S. 270—76. - , ■,:cc; :;.t AHIqIc 



284 

sJD adelige Herkomst; læste Horatz med nuværende Moltke^), 
Præsident i General Toldkammeret; optog sin Gage forud .... 
— Han blev Kasserer hos Geh: Raad Gvldherg .... Bekost- 
nit^er til sin Donna Mad: WaUer*) .... — 

En Lieutenant Verring, Fru Claumanna Broder, skud sig 
for nogle Aar siden af Forliebelse i en Mad; Bøkm^) . . . . — 

For en 30 — 40 Aar siden brændte Bagdelen af Børnehuset 
af; (^ Åaret efter Guldhuset i Rigentsgaden, da Justird Koefotd') 
var Directør over begge Stiftelserne. Folk vare onde nok til at 
mumle om 

Det er omtrent Hge saalænge siden Casarmes^) blev bygt, 
hvorhen der var en stor grøn Eng-, hvor Qvæg græssede. — 

En spansk Consul boede for nogle Aar siden i Helsingøer 
uden Leie. Hans Vært kunde ikke faae ham til at flytte, <^ 
Fogden torde ikke kaste ham ud. Verten beklagede sig for 
nulevende Grev Bernstorff, og endelig fandt man paa følgende 
Middel. En Dag blev en Officeer med endeel Bevæbnede be- 
jlede at omringe Huset, med Ordre, at lade enhver gaae ud, 
men ingen ind, og slet ingen svare. Consulen sendte først 
Tienerne, siden Pigerne, for at spørge, hvad de Bevæbnede 
skulde betyde? De fik intet Svar, men bleve hindrede fra at 
gaae tilbage; saa at Consulen med sin arrige Frue, af Mangel 
paa Folk, tilsidst selv maatte forlade Huset. — 

En Pige hos Gancellieraad B . . . . blev i Novbr: 1785 un- 
dertiden begeistret. Aanden kom til hende, og hun talede med 
den i mange Menneskers Nærværelse, som bleve nær forrykte 
ved dette Bedragerie, som forholdt sig saaledes: Ved Enden af 
Tæerne havde hun bundet en liden Medicin-Flaske, hvormed 
hun saa lumsk bankede paa Sengestolpen; derpaa forvendte hun 
sit Maal saa aldeles, som om gandske forskiellige Personer 
talede. Det Bedragerie kostede hende Ti^thuset. 

Mage til hende var en Jomfrue Nyerup, Slægt til Secretair, 

*) Fr. MoUhe, bekjendt bl. Å.. fta Joh. Emaldt Historie. 

') Skuespillerinden, f. Halle. (Se S. 991). 

■) Se S. 2»0. 

') Pcwldirektør Hana Koefoed, f. 1720, f 1796. 

'I Hermed maa menes Sølvgadens Kaserne. p ■,^,.,. -.C^OOqIc 



285 

nu Professor Nyervp, som paa Hospitalet levede uden Mad og 
DriUe i 14 Daf^e, derpaa blev inspireret, og holdt de skiønneste 
Taler til selve Bastkolms høieste Forundring. Denne Historie 
skete 1784 i Septbr:. Hun blev overgivet til sin Moder, hvor 
hun fortsatte Bedrageriet, og satte mange Mennesker Skruppel 
i Hovedet. Endelig kom man efter Bedrageriet. Hun havde 
fra Hospitalet en gammel andægtig Kone hos sig, som gik ud 
og ind og ingen mistænkte, og af hende fik hun baade Mad og 
Drikke, paa Tider, naar hun var sikker for ei at overrumples. 
[Hendes] Moder blev befalet at reise fra Byen, og hiem med 
hende til Norge. Talerne vare hendes Faders Prækener, som 
hun havde lært i sin Ungdom. — 

Conferents-Baad Erichsen^), som d. 29. Marts 1787 druk- 
nede sig, giorde det med fuldt Overlæg ; thi han befalede Kudsken 
at kiøre ned til Langebroe; der stod ban ud af Vognen efter 
at have lagt sit Uhr og Andet fra sig, under Paaskud at drage 
frisk Luil ude paa Broen, og da han kom midt paa den, sprang 
han i Søen, og førend man fik ham op var han steendød. Han 
æi^ftede sig over Eggers^), som sad i en Commission med ham og 
flere af Rentekammeret og i Alt, hvad der angik Island, vilde 
være klogere end Erichsen-, som var bamfød der. — 

Commandør ^ib<M^) som i D^ (29. Pebr: 1797) er sprunget 
sig selv til Døde, var Aarst^ til den Æi^relse, som dræbte hans 
Formand Qemer*), tilligemed hans Tilhængere og endnulevende 



') JOin Erickaen, t 31. Aug. 17S8. Bondesøn fta Isknd, Student 1T48 fhi 
Throndhjem Stole, 1759 Prof. jur. i Sora, 1760 Dr. jur., 1773 Deputeret 
i Generoltoldkammeret samt Økonomi- og Eommercekollegiet, 1777 i R«nt«- 
kammeret, 1781 BibliotekariuB i det store kgl. Bibliotek, af hvilket han 
havde stor Fortjeneste. 

') C. U. D. V. Bggerg, t. 1766, i 1763 Fnldm. i Kommercekolleg., i 1786 
Prof. extr. i Lovkyndighed, i 1786 Sekr. ved EreditkasKn; ded som 
KonfereoBntad. 

■) K r. Stihoit, f. >'/> 17*1> KommEmderhapt 1790, Qemera Eftermand som 
FabrikmestNT 11. Jan. 1766; enUedigedes etter Ansøgning 13. Febr. 1796. 

*) Daibekiendteirmri*øem(4-,f. 1743; blevi 1772 Fabrikmester ved Holmen, 
hvor han konstruerede et sindrigt Pompevterk til Dokken paa Chrislians- 
bavn; Swlateu Officerer lod til Ære for ham eflar bans Død i7. Dec. 
1787 slaa en Hedulle. Sammen med StibtM rejste ban 1768 i Udlandet 
for at studere Skibbyggeriet. _, 

Digmzed by Google 



Geheinieraad Rosencrantz^). Derfor da han blev jordet i Hol- 
mens Kirke holdt Følget stille med Liget udenfor Rosencrantz'g 
Vinduer ved Admiralitetet, hvori han var Præses, at han ret 
kunde see sit Offer. St^oU, som man tilregnede hans Død, 
giorde i Forvildelse et Forsøg paa at springe sig ihiel, blev dog 
uskadt, for at giøre det fuldkommen om i Da^. — 

Man mener forvist, det er en Fru Bvlaw, som har skrevet 
Bispen til om Liderligheden under Bibellæsningen. Hendes Mand 
har været Geheimeraad og Staldmester. Hun er en Frøken 
Lassen fra Aakiær i Jylland. — 

Forrige Geheimeraad nu Stiftamtmand i Aarhuus Guldhergx 
Fader var Bedemand Høegh i Horsens. Han har to Brødre, 
som hedder Høegh; den ene Præst i Gientofle, en stor Land- 
mand; den anden i Norge; men han selv blev kaldt Gvldierg 
efter sin Farbroder; og da han blev adlet, tog han tiUige sin 
Faders Navn og kaldte sig Ove Høegh Gvldberg. Medens han 
endnu var Secretalr hos Arveprindsen, udkom Piecen af HiUo- 
patreias, det første Product af Skrivefriheden af en forrykt Mand, 
som var kommet herover fra Vestindien; det var Bie*), en Poel, 
som siden kom i Rasphuset. Dette var Aarsag til, at Gvldberg 
skrev Philodanus, S Dele; siden udkom Philocosmus af Martfeld^), 
Secret: i Landhuusholdn: Selskabet. Prof: Abildgaard ved Veteri- 
nærskoten skrev i de Tider satyriske Skrifter under Navn af 
Naalemager. — 

1 Struensees Tid var Rosenborg Have et uudsigelig gemeent 
Forsamlii^sstæd !! Mange Liderligheder offentlig, af selve Borger- 



*) Fred. Ckr. BotenkrafUn, i. 1724, Overkrigssekreber for Saetaten, Stats 
mimater, t 1S03. 

*) JaetA Chr. Bie, fedt i Trondhjem, Stodent; udgav i 1765 nogle danske 
Fabler, som blev forbudne, fordi de altfor tydeligt syntes at forestille 
visse Personer. Forf. rejste da en Tid bort, men blev saa i 1768 Prokn- 
rator ved alle Over- og Under-Retter i Danmark. I 1771 blev han dømt 
lU 6 Aars Raspbusarbejde for en skamløs Prædiken, han holdt i HridoTre 
Kirke. I 1772 blev han dømt til at have forbrudt Haand, Ære og Boeslod 
for et taiak udterd^t Privilegiom med Underskrift af Kongens Haand. 
Blev senere sendt lil Vestindien, sa« til Ostindien og døde som Liente- 
oant i engelsk Tjenest« i Bengalen (jfi*. Biogr. Lex.) 

') r. 1728, t som EUtsraad 1790. . 



287 

koner, som vilde prostituere deres Mænd. Telte og Traktementer; 
af GabeP) i Lysthuset, som da var en skiøn rummelig Bygnii^; 
denne Bygning var et Badehuus fra Chr. 5<<s Tid. Der hai^ 
Portræteroe af hans Maitresser; der kom han sammen med denu- 
Der var andre Fruentimmer Figurer, alle i lascive Stillinger; og 
flere Malerier, som blev flyttet til Rosenboi^; og den Havebyg- 
ning ødelagt for at glemme disse Skiændigheder. Før Struensøes 
Tid vare kun Gange for Folk; men hidelukkerne for Herskabet,j 
hvor de toge hen og spadserede; men han lod aabne alting til 
fælles Bn^. Herskabet kom da og i Haven om Aftenen; 
Kirchhoff ') rørte Harpen udenfor Teltet; Greditoreroe satte ham 
i Blaataarn, hvorfra han blev om Aftenen hentet til Herskabets 
i Kongens Have; Han ventede Douceur, fik lang Næse. — 

Biskop Balle stiftede et theologisk Selskab af 24, hvoraf 
han stræbte efter at Præsterne maatte blive udvalgte af Biskop- 
pen; men Planen gik pludselig overstyr. Luxdorph en hæftig. 
Modstander. Riegel^ har ofte angrebet Baile. Den Piece: Chr^' 
sostomi LoDtale (ell. hvad den heder) er Parodie paa BaUe. — 

Bynch'), en Student, Genie og frisk Fyr paa de Tider; ud- 
^v nogen Digte som Efterligning af TuUins Maydag. Hvor. 
TuiUn skrev: i dette Nu, skrev Bynch: i dette Just. Græsset 
kaldte han: Jordens Pinde. — 

Bergsge*) har dimitteret Kammerjunker BiUoie^) til Academiet, 
som derfor endnu aarlig giver ham 200 Rd. Bergsøe har en 
tækkelig Søster, som hverken kan høre eller tale, uden ved 
Tegn. Hans smukke Kone, en Jfhie Monrad''), er ankommen i 
disse Bage (28 Marz.) — 



') Øabel Tar en indvandret Mectlenboi^r, der af sin Beskytter Stnten»ee 
havde faaet Tilladelse til at holde Beværtiung i Rosenborg Have (jfr. 
Biat. Tidsskr. UI, t, S. 441). 

») J. A. Kirchhoff, t 1799. 

*) L. Byttck, Søn af en Skrædder, 1766 Student fra Roeskilde, 1768 Alumnus 
paa Rtfgenaen, sad paa Grund af Artikler i sine 9 Ugeblade „Statsmanden" 
og .Antistatsmanden" i 8 Dage paa Vand og Bred paa Raadstuen, døde 
1779 som Korporal i Mæatyed. (Se Biogr. Lei.). 

•) J. F. Bergte, Læge. 

*) C. S. BQlow, Gehejmekonferensraad, Stiftamtmand i SjcellaDd. 

*) Datter af Professor Monrad. ,-. , 

Digmzed by Google 



For nogle Aar siden døde en Concelist i 6enera(itet«t 
Vegner af Sovesyge, faaet ved Phflegma c^ Melancolie; nemlig: 
Paa Saltholmen var han med nogle andre ovre at skyde Fugle; 
han gik med Flinten under sin Ånu, men snublede; Bøssen gik 
af og traf den Kongelige Skytte som var med og gik tæt foran; 
Han forlangte Sagen undersøgt, og blev friekjendt, da det var 
Vaade. Han levede adskillige Aar efter; Phflegma tiltog bestan- 
digen; trak sin Aande med store Bevægelser og Ophævelser; 
SOT gaaende paa Gaden, og naar han spillede Billard. — 

Digteren Jokannes Ewalds Moder drak sig ihiel. — 

Potenea^) for endeel Aar siden entreprenerede for en Con- 
cert paa Slotstheatret en Vinter: men maatte standse midt i 
Vinteren, af Mangel paa Liebhavere. En Darbes*) satte paa 
samme Tid Musik til endeel Oratorier. — 

En Commandant A. paa Christiansøe var saadan en F^etist, 
at han syntes Hanerne drev Blodskam, lod dem derfor alle 
drælie, paa to nær, som han holdt m^et nøje Regning med. — 

Hertugen af Augustenborg havde for nogle Aar siden en 
Frisør Hansen, som havde god Fortieneste, 300 Rd. aarlig, for 
at frisere ham. Engang sagde Hertugen til Ham: Aa Hr Hansen 
vær saa god at spænde mine Skoe! — Frisøren bukkede: Deres 
Durchleutighed maa forlade mig, jeg er ikke Tiener, men Frisør. 
— Vil — De — virkelig — ikke? — De maa forlade migl — 
Ja, min Herre, saa behøver jeg ikke Deres Tieneste længer. 
Siden blev Frisøren borte. — 

Den gamle Confer: ObdUz^) har eengang lært G: 7. jura 
paa Frideriksbei^. 1 samme Værelse var et Skiermbræt, bag 
derved sad Reomlw*) for at høre om han ei bibragte Prindsen 
ufordeelagtige Sætninger. ObelUz mærkede det og tog sig vel i 



') 8e OverskouB Teaterhistorie 11, S. 109, 418, Ui. 

>) luiieneren Franetteo Darbeå, Sangterer, Violinist, Komponist, Forf. af ita- 
lienske Lejlighedsdigte og Forretningsniand, gik orer i dansk Tjeneste aom 
Hofviolinist; var gift med en Datter af den fra Fred. IVs Tid bekjeudte 
Operadirektør Keyær. 

•) B. O. Obelits, t. 1728, Prof. jnr. 4 phiL, t 1806. 

*) Chr. 7.'g OverhoTmester Ditiev Reventlow. 



..Ckiogle 



289 

Agt. Prindsen var meget for at spøi^, og ledte ham eengang 
paa Materien om Adel; Obelitz sagde ganske simple Tanker 
derom; næste Morgen fik han en Billet: at Prindsen ei mere 
behøvede hans Tjeneste. Det var Obelite kiært, for han fik 
intet for sin Umage, undtagen hver Gang 4 ^ tit Vognen, og 
han gav selv en Rigsdaler hver Gang for sin Vogn. — 

Baade Struensee og Brandt bleve jo omvendte, den ene af 
Munter den anden af Provst Hee, og Omvendelses-Historierne 
gik i Trykken; men først samlede Forfatterne Subscribentere for 
at sikkres for Tab. Planen kom ogsaa ind i Hof- og Stads- 
Retten; mange underskrev; den kom til Justitiarius Cfraad Horn'). 
Nei, jeg har aldrig været en Elsker af TaskenspiUerie. — Man 
forundrede sig; hvorfor ikke subscribere? — Jo vist! De tænker 
nok at forblinde mine Øine, og faae mig til at troe, at det er 
Guds Engler, som ligge derude paa Steileme. — 

Genr: Adjudant Lindholm, hans Fader, Commerceraad Lind- 
holm, har været Kiøbmand i Petersborg, kiøbte siden en Gaard 
i Fyhn, solgte den igien, da Priserne stege, kiøbte Gaarden paa 
Hjørnet af Grønnegade og Kongens Nytorv, hvor Slagterbodeme 
ere; er saa bange at hans gamle puddrede Døttre skal blive 
gift, saa han skal konmie til at rykke ud med Medgift, (Den 
ene fik nu Åar 1788 en Commandeur Koefoed)^). — 

Juristen H . . . . *), General Krigs-Commissær, blev Byefoged 
paa St. Crois, snød Indbyggerne og Kongen for mange 1000; 
blev kaldt herover for at aflæse Regnskab, og blev dømt i stor 
Pengemult. I mange Aar laae han og avlede Børn med eet 
Fruentimmer; paa sine sidste Dage faldt han herover i Skrupuler, 
som Præsten forøgede, saa han blev ægteviet til hende paa sin 
Sotteseng, og efterlod hende alle sine Penge og Børn. Siden 
gifter hun sig med en Offlceer Rj/e, som har været hendes 



'I Se S. 281. 

*) Oem-g Albrecht Koefoed, Kommander i Soetaten, Generakdjutaot, Guver- 
OBT paa Bornholm, f. 1753 + 1808, gift 'U 1798 med Charlotte L., f J844 
(gom iøTiigt ved sit Bryllup ikke tbt mere end 39 Aar gammel). Ægte- 
skabet Tar barnløst. 

•) E. Hesselberg (b. Biogr. Lex,). ^ 

D,9zecbvG00gIC 



Frisør. Han var en Skomagersøn; men hans Søster blev gift; 
ined en Eo8s% som blev Justitiarius i Hof-Retten i Norge, og 
saa hjalp man ham til at blive først Fændrik å la suite og saa 
fremdeles opad. — 

Agent Bert: Madsen, som eier sit Huns i Farum ved Siden 
af min Moder, er Søn af en Brygger Lars Madsen, som boede 
i Dronningens Tvergade skraas over for Abel-Cathrines Huus. 
Agenten foer i sin Ungdom paa Vestindien, fik Lyst til at være 
Frimurer; nogle Skielmer, for at have Spøg med denne, gave 
sig ud for Frimurere og vilde optage ham i Ordenen. Først 
maatte han udstaae mange latterlige Prøver, fik Riis paa Rum- 
pen, etc:, etc:. Da han derpaa forlangte at vide Hemmelig- 
hederne, som ikke maatte aabenbares, loe de ham ud, og sagde: 
dem vidste han alterede, og de Iroede ikke han vilde aabenbare 
nogen af de Prøver han havde giort. — 

Mad. Bøhm, Skiønheds Mønster, af ringe Herkomst, var i 
Huset hos en Isenkræmmer, kom i Boutiquen, blev tidlig fiatteret 
og forført. Manden Bøhm, som havde været Kgl. Løber, tog 
hende paa Spekulation; begyndte en liden Handel med stort 
Tilløb. Han klædte, pyntede og satte hende hver Dag Skiøn- 
plælter, og hun tildrog sig alles Beundrii^ for sin Smag i Paa- 
klædning. Længe var hun i alles Munde. Et Par dræbte sig 
af Foriiebelse i hende. — 

Mad Bøhm heed Jfrue Anne Sophie Holmsled, blev opfødt i 
en Isenbod paa GI. Torv. Enken Mad: Friedrichsen ved sin 
Død testamenterede hende 600 rd, hvis hun ikke ægtede Sven- 
den, ellers Alt. Hun vilde ikke ægte ham. En Brygger ved 
Nørreport af Familien tog hende hiem til sig. Hans Kone blev 
jaloux og jog hende paa Porten. Hun tog hiem til sine For- 
ældre, som holdt en liden Handel i Adelgade ell. Borgei^ade. 
Megen Søgning for hendes Skyld. — 

Fru Judithe Henriette Geelmityden , fød Jordan, var før gift 
med Vanino; de drev en Tobakshandel i Kielderen under Pinvigs 



') F. T. V. Kost g. m. Sippolt/te Chrtetine Bye. 

Oigmzed by Google 



291 

forrige Huus her paa Østei^ade^); blev rige, saa de kiøbte 
Huset og flyttede op i første Etage. Siden eiede de vort Na- 
boehuus No 33, som de solgte til Schnerer ti: Waldheim; og 
kiøbte da først Selbyes Palais, som de leiede til Sprengporien, 
siden Gaarden paa St: Annæ Plads tæt ved Baron Selbyes, hvor 
Cancellieraad Knudsen nu boer til Leie. Da Vanino døde, giftede 
hun sig i sit 67 Åar med Gener: Adjud: Geelmuyden Anno 1771 
ell: 1% Han tænkte om &a Aar at følge hende til Jorden, men 
hun er nu over sine 90 Aar; (død d, 10 Junii 1797)'). — 

Jfrue Halle blev gift med Hr: Walter, som foer paa Vest- 
indien. Da var iiun allerede bekiendt stor Actrise. I hans Fra- 
værelse modtog hun især cour af en vis MvUer, Violinist. 
WaUer som kunde giøre et rigt Partie i Vestindien, og som fik 
Nys herom, ønskede Skilsmisse, og gav C. Colhiømsen, Høieste 
Rets Advocat, Coramission at søge gyldig Grund til at anls^ge 
Sag imod hende. Dette erfoer hun, gik engang til ham og four- 
nerede ham med det Dokument, at hun havde et Barn uden 
for Ægteskab, og angav Jordemoderen, som kunde bekræfte det. 
Sagen kom for Retten, og hun blev skildt fra Walter; men da 
hun vilde foreenes med MMer, og ei oppebie de i Loven fast- 
satte 3 Aars Forløb, saa forlod hun Byen, lod sig vie til ham 
paa Hveen, og drog over til Sverrig og blev engageret i Stock- 
holm. Man sagde, at Gustav III drak Thevand hos hende hver 
Morgen. — (Fortsættes). 



') Efter hans egen Opgivelse boede ban dengang paa Østergade N" 34, ved 

Siden af Hof- og Stats-Retten. 
') Senere Tilføjelse. 



^ctvGooglc 



292 

Om Søren Sohielderup, Guvernør paa Guineakysten. 

Af Arkivsekreber Q. h. OiOTO. 

1 Ove Mallings bekendte Bog om Store og gode Handlinger af 
Danske, Norske og Holstenere hædrer han Guvernør „Schilderup" 
der paa Guineas Kyst havde vundet en saadan Yndest hos Ne- 
gerne, at de „elskede og ærede ham mere som en Gud end et 
Menneske", for sin Menneskekærlighed. 

Malling henfer navnlig sin Viden fra L. F. Ramer ^), der 
især i sin , Tilforladelig Efterretning om Negotien paa Kysten 
Guinea' m. m., trykt i Kjøbenhavn 1756 nævner os flere slaaende 
Beviser paa Negrenes Kærlighed til ham, der er saa meget mere 
mærkelig som hans hele Guvemement kun varede 10 Maaneder. 
Han nævner saaledes, at da Hollæt>deme dengang vilde bruge 
Magten mod de danske, kunde de ikke faa en Trediedel af deres 
Negere til at angribe os, men en hollandsk Kahuseer eller Neger- 
anfører (Axania) gik med alle sine Folk over til de danske. Ad- 
skillige Negerkonger turde ikke følge deres Lyst til at besøge 
ham af Frygt for, at deres Folk i Tusindvis vilde løbe med, og 
en af Kongerne viste ham sin Beundring ved (om end forgæves) 
at sende ham sin Datter med store Gaver i det Haab at opnaa 
en Dattersøn, der havde en saa berømt Mand til Fader. Rømer 
tilfejer i Anledning af hans Død: „aldrig er noget Menneske bleven 
saa beklaget som han; de Hollandske havde en stor Estime for ham; 
mange af vore Sorte vilde tage Livet af sig selv, og havde deres 
Koner og Børn nok med dem at bestille". Forøvrigt hindrede hans 
Menneskevenlighed ham ikke i at være en ganske praktisk Mand, 
der heiler ikke glemte Kompagniets Fordel, thi da han mærkede, 
at Negere kom endog over 100 Miles Vej fra for at se ham, 
var han ikke ødsel med at vise sig uden for sine ^ne Negere 
og lod sig ikke se af nogen fremmed Neger, uden naar han kjøbte 
Varer for mindst 10 Unser Guld. 



^) Ramer maa for saa vidt betragtes som en god Kilde til Oplysning om 
Schieldenip, som han ganske foa Aar efter hans Død blev ansat som Ejeb- 
mand paa Christiansborg, hvor ban var længe nok til at indsamle gode 
Kundskaber om Kolonien og dens Forhistorie. , ,, , 

r ■,:;;.. .C. OOgle 



293 

Alene den Omstændighed, at Malling har optaget Schielderup 
mellem de store og gode Handlingers Mænd, giver En Lyst til 
at vide noget nærmere om ham, saa meget mere som Fr. Barfod 
i sine Portællit^er, aabenbart paa Grundlag af Malling har op- 
frisket Erindringen om ham; og Fristelsen til at undersøge hans 
Liv nærmere og samtidig søge at kontrollere det uds^es Rig- 
tighed stiger, naar man ser, hvilket Minimum af Kundskab til 
hans personlige Forhold baade Malling og Rømer lægge for 
Dagen. Om hans Liv før han blev Guvernør siges nemlig slet 
intet, ikke engang om han var dansk, norsk eller Holstener. 
Malling præsenterer ham strax som den „brave Schilderup" og 
nævner (foruden ovenstaaende) om hans personlige Forhold 
egentlig kun, at han døde af Sten. Rømer siger ikke m^et 
mere. Men har Schielderup virkelig i en saa forbausende kort 
Tid erhvervet sig en saadan Anseelse hos sorte og hvide, at 
han fortjener at nævnes som en af vore Hovedrepræsentanter 
for Dyden: Menneskekærlighed, kunde det dog formentlig have 
sin Interesse at se nogle tydeligere Spor af hans Liv og Virk- 
somhed. Og da Rigsarkivet nylig ved en Ordning af del vest- 
indisk-guineiske Kompagnis Arkiv har gjort dette i mange Ret- 
ninger indholdsrige og hidtil næsten ubenyttede Materiale til- 
gængeligt og derved aabnet. Adgangen til at finde nc^et om 
ham saa vel som om mange andre af vore Landsmænd, hvis 
Liv hidtil har hvilet i Mørket, og jeg i Danske Kancellis Arkiv 
samtidig har fundet en Ansøgning, der er ret oplysende om 
hans Fortid, skal jeg ved Benyttelse af disse Kilder søge at bi- 
drage mit til en fyldigere Underretning om Manden. 

For at begynde med hans Fortid, udtaler han sig i egen 
Person i oven berørte Ansøgning, der er affattet 3 — 4 Aar før 
han tog til Guinea, ret fuldstændigt og aabenhjærtigt i følgende Ord: 

Stormægtigste Monarck 
Ållernaadigste Arre Conge og Herte! 
Dend store Kongel: Naade og Clemenc«, som Deria Hajt lader aåj ad- 
aUllige Tilfnlde se imod Deris Hait* fattige Underaaatter, giver mig lattige 
Hånd ligesom nye Liv og Aande igien, aaa som jeg nn udj nogle Aars Tiid 
ligesom bai vteret qralt af mine Fataliteter og intet til min Avantage bar 
fcaudet obtinere. Det er nu ui^fehr 13 Aar siden jeg kom i Tieneste ved. 



det BergenhuugUehe Regimente, som dead Tiid blev commanderit af Geit*r<U 
Major Hvidtfeldt. 1718 blev jeg Ldeutnant derved og var Seeonde lAeulnatit 
derved ungefehr uilj flire Aar, og har je^ udj samme Tiid været med udj 
adskillig smaae Aetiontr og tilsidst ved Mattrana Erobring, hvor mig og Aller- 
naadigst blev eea Medaiile meddeelt til et Beviia derpaa. 17^, da alle 5«- 
eond Litutnanter ved Land Militien blev reducerit, traf det ogsaa mig. og 
var jeg reducerit til 1723, da jeg tom ndj Tienisle ved Hendes Mai* Dron- 
nil^tetu Regiment, dog pr. Aecord med een ganunel Seeotid Lieutnant af Nab 
Køller, hvilket kostede mig det sidsle af min fædrene Arv, og som du dend 
liden Deel, jeg bafde arvet efter mine Forældre, var gaaet mig af Hænderne, 
trøstede jeg mig [til], ved et Giftermaal at proffitere noget til min Ammtage, 
og blev jeg derpaa 17S1 forlovet med een Encke, som patterede for at have 
Midler, og jeg derpaa Allerunderdanigst forlangede min Afskeed, og, som mit 
Forlangende var at employeres ved det citile, var min allemnderdanigste An- 
sflgning, at jeg maalte gratificeret med een Caraetair af Cancellie Baad'}, 
hvilcket Dens Hai*" H' Fader, Hånds Mai*« Sal; Højlorlig i Hukommelse, aller- 
miderdanigst consenterede, men at jeg skulle give 1000 Rdr., hvilcket jeg aller- 
underdanigst tilatoed og udlovede, og stolede paa mit rige Giftermaal. Men 
jeg fandt disvære meere Gield og Vidtløftighed end Penge, saa det bar været 
mig nmuelig de 1000 Rdr. at betale, og har jeg siden dend Tiid, foruden 
dend miserable Tilstand, jeg lever udj, levet ligesom udj Foragt, og har ikke 
været saa lykkelig at kunde obtinere det ringeste til min Soulageinent. 

Et derfor min Allerunderdanigste Bøn og Begiæriog til min Allemaa- 
digste KODge, at dend Pretention mig Allernaadigst maatte vordre efterladt, 
og at jeg maatte af Deris Mai^e store bekieodte Kongelige Naade Grålig er- 
holde min Bestalning med Deris Maj" Alleinaadigste Confirmaiion, paa det 
jeg ikke skal være prottitueret ndj min Fattigdom og foragtet af mine Venner 
for min Ulykke*). 

Jeg lever i dend faste AllernndenlaniKtte Forbaabning at Deris Maf^ i 
Naade eflertencker mine 7 Aars troe Tieniste og med Tiden Allernaadigst [vil] 
betencke mig med een Smuule Brød. saasom jeg haaber at findes beqvem, hvor 
til Deris Hav* Allernaadigst vilde bebage at employere mig. Jeg har studerit og 
d^Mnerit paa Eiøbenhavns Aceademie, Ved Krigen haver jeg tient. mine Sprog 
neml. Fransch og Tydsk har jeg lært, min Contiuit« vil jeg Allerunderdanigst haabe 
skal ikke ginre mig mepriterit. Hine Familie og Venner er dend største Deel 
af Deris Hajt bekiendte, hvor iblant Statholder Wibe og Gebejme Raad Numten 



') Schielderups Ansøgning om Eancelliraads Bestalling er dateret Kjøben- 
havn den 8 Nov. 1734. Flan anfører heri, at han har staaet i 7 Aar 
som Løjtnant i Kongens Tjeneste og i samme Tid ikke blot bar depenseret 
sine faa Årvemidler men endog er geraadet i Vidtløltighed og altsaa (!) beder 
om denne Xaade saasom hans Lykke og timelige Velfærd deraf de- 
penderer. Bestallingen udstedtes d. S Dec. og de for sbg kgl. Kaade til- 
budte 1000 Rdl. bestemte Kongen tU Christianshavns Broes Reparation. 
(Indlæg til Sjæll. aabn. Br. 8 Dec 1724, N. 313). 

') Bestallingen som Kancelliraad maatte nemUg konfirmeres af den nylig til- 
traadte Konge for at beholde sin Gyldighed, og da den gamle Bestalling 
endnu ikke var indløst, havde S. jo al Udsigt til at faa KonHrmalionen 
nægtet og degraderes fra Kancelliraadsværdigheden efter at hava baaret 
denne i 6 Aar. z^-- i 

Digmzed by Google 



295 

er mine mer poarørende. Hen jeg vil &|]erunderdanigst haabe min AUemaa- 
digste Konge forbarmer sig over min Vandlycke. Jeg lever min Lits Tiid 

SinglMin, den "^ ^'^'^ "<*" 

29 J.™.«,- A- 1731. Alierunderdanigne 

Troe Arve UDdersaat 

og 

Ringeste TienDer 

Saren Schitlderup'^). 

Baade i Norge og Danmark havde j^ flere Gange søgt Op- 
lysninger om Schielderups Forældre, men forgæves, indtil jeg 
fandt ovenstaaende Ansøgning, som ved de i Slutningen skete 
Hentydninger til hans fornenune Nærpaarørende, Wibe og Numsen, 
ledte paa Sporet, idet Hr. Arkivfuldmægtig Huitfeldt Kaas i 
Christiania var saa venlig at meddele mig, at han derefter maatte 
være en Søn af Provst Johan Schieldenip, Sognepræst i Skogn, 
død 9 Mai 1721, og Hustru Gidsken Lund^), hvilket ogsaa di- 
rekte udsiges i nogle Opt^nelser om denne Familie. Dette har 
jeg siden fundet en anden Bekræftelse paa deri, at flere Akt- 
stykker*) nævne Guvernør Schielderups , Søster" Jomfru Ellen 
Christine Thune, der laaner ham 300 Rd. ved Udrejsen til Guinea 
1785. Dette passer nemlig for saa vidt meget godt som nævnte 
Prasst Schielderups Hustru Gidsken Lund først havde været gift 
med Kapellanen i Skogn, Morten Melchiorsen Thune, t 1695, og 
med ham haft Datteren Ellen Christine Thune*), der altsaa 
bliver Halvsøster til Guvernøren, Hertil kommer endnu, at 
samme Søster i et Brev af 1744 omtaler som den afd, Gouvemør 
Schielderups Halvbroder og som født Værge til hans Børn den 
daværende Sognepræst i Vordingborg. Naar man nemlig be- 
tragter Sognepræxt som en Eufemisme og i Stedet fæster Blikket 
paa den da residerende Kapellan sammesteds, viser denne sig at 
hedde Jens Schieldenip og netop at være ældste Søn af Provst 
Schieldenip i Skogn af hans andet Ægteskab (med Karen Collin) *). 

■) Indlæg til Jydake aabne Brev 7 Decemb. 1731, N. 307, hvorved S. S. 

paanj Bk Bestalling som virkelig Kancelliraad. 
*) Uagtet Erlandsen i Throndhj. Geistlighed 8. 300 omtaler dette Ægteskab 

som barnløst. 
") I Patken Sfciftebreve m. m. fra Guinea 167t— 1752 i V. G. Komps Arkiv. 
*) Erlandsen: Trondbj. Geistlighed S. 313 jfr. 399 f. 
•) SammestedB S. 300. r; ■,:c^:;;.CaH1q[c 



296 

Det var herefter ikke noget uberettiget Praleri med Slægt- 
skabet i hans Ansøgning, thi paa mødrene Side havde han af 
Slægterne Vibe og Numsen Paarørende i meget ansete Stillinger 
som følgende Oversigtstavle *) vil udvise: 







Hads Jensen Middeltalt 












f 


1569 t 1637. 










Biskop i 


Skanne, • Metle Vibe. 






Michael Vibe, 




Ii^eborg 


Raphael Lund. 




1. 1627 t 1690, 




Margr. Vibe, 


f. 1630 1 1717, 


tU Freienfeld, Oehejmeraad, adlet 1679, 


f. 1622tl648, 


Hag,, Præst 




• Margr. Cathr. Reimers. 


•Hans Numsen 


til Skogn, 










f. 1613 1 1652, 


PrOTBl. 










Blalerialskri- 














ver paa 














Bremerholm. 

1 






Cathr. He- 


DiUev 


Anne 


Anne Chri- 


Blatbias 


Gidsken Lund, 


devyfVibe, 


Vibe, 


Hai^. 


stine Vibe, 


Numsen, 


• Johannes 


f. 1669 


r. 1670 


Vibe. 


f. 1675 1 1730, 


f.l648tl731, 


Sehieldenip, 


+ 1731. 


t 1731, 


f. 1673 


• Elatsr. 


Gehr.. 


Mag., Pnest 1 


• Gehr. 


til Freien- 


t 1791, 


Reimer P. 


Genmaj.. 


Skogn, ProTSt 


VincenB 


feld,Gehr., 


• Jægerm 


T. Rheder, 


Præses i 






Lerche 


Slatholder 


Fr. Svane 


adlet 1683. 








ti! Ler- 


i Norge. 












chenfeld. 















Michael Christian Seren 

Numsen, Numsen, Schielderup, 

f. 1688 + 1757, f 1687 1 1756, f. 1698+1736. 

Feltmarsk., Genltu. GuTemør i 

Gehr., Over- Guinea, 

krigssekr. 

Søren Scbielderups Fader, der 1703 blev Kapellan og 1717 
Sognepræst i Skogn, var en Søn af Stiftsprovst i Trondhjem Søren 
Hansen og havde faaet Siægtnavnet efter sin Moder, Stiftsprovstens 
Hustru Anna Schieldenip, Datter af Peder Schielderup, Biskop i 
Trondhjem. Sørens Moder døde tidligt, og d. S8 Okt. 1705, da han 
kun var 9 Aar gammel, giftede Faderen sig 2. Gang, med Karen 
Collin. Sønnen blev rimeligvis tidligt sendt til den lærde Skole 
i Trondhjem, hvorfra han dimitteredes 1716, og d. 9 Mai 1721 



') Det er ret betonende for den Løslied, der endnu dengang herskede i 
Antagelsen af Efternavne, at selv en saa fornem Hånd som en Biskops 
Børn dels tt^e Moderens Ettero&vn dels toge Navn efter den By, hvor 
Faderen var Bisp. — Oversigtstavlen skyldes væsentligst Benzons SUmt. 
i Rigsarkivet, jfr. Erlandsens Trondhj. GejstUghed. 



297 

dede Faderen. Vi skulle ikke dvæle ved Schietdcrups militære 
Løbebane, hvis Hovedtræk han selv ovenfor har anført. Han 
afbrød denne for at gjøre et rigt Giftermaal, sotn han med en 
for hin Tid gængse Naivitet ligefrem udtaler i ovenstaaende An- 
søgning. Valget faldt paa Else Jensdatter Ausborg, hvem han 
ægtede i Ringkjøhing d. 24 Marts 1727^). Hun døde i samme 
By faa Aar efter ftlandens Død, begravedes d. 5 Aug. 1743') 
og efterlod 2 Børn af Ægteskabet med Schielderup '), rimeligvis 
Datteren Gedsken Kirstine og Sønnen Johan Ditlev, der ere de 
eneste Børn af dette Ægtepar, der, ifølge Lengnicks Kirkebogs- 
uddrag, ai^ives at være døbte i Ringkjøhing, medens Foræl- 
drene boede der, henholdsvis d. 5 April 1728 og 26 Mai 1732. 

Schielderup opføres i nogle Brandstyrsregnskaber for Ring- 
købing 1729—31 blandt de højere beskattede Borgere, men 
uden Vedtegnelse om at beklæde noget Embede i Byen. I 
Længden har han dog ikke kunnet leve af at være sin Kones Mand, 
da hun jo ikke viste sig saa velhavende som forhaabet, og 
Schielderup bestemmer sig til at forlade Kone og Børn for at 
bryde sig en ny Bane i dansk Guinea. 

Det er hans Virksomlied herovre, der skaffede ham hans Be- 
rømmelse, og som derfor hovedsagelig her skal undersøges. Hvad 
man hidtit veed om ham, er ikke af den Beskaffenhed, at det 
Just kan give os noget synderligt tiltalende Jndtryk af hans Livs- 
virksomhed. Paa den ene Side maaske lovende Begyndelser paa 
den studerende og Officersbanen, men paa den anden Side Gæld, 
Vidtløftighed, Afbrydelse af to forskellige Livsbaner, han var 
slaaet ind paa, og et mislykket Pengegiltermaal. 

Man maa dog alligevel have haft en vis Tillid til ham; thi 
i Konkurrencen om at blive Guvernør i Guinea sejrer han over 
Inspektør Feldmann paa Borchs Kollegium, og det uagtet denne 
kun forlanger 600 Dr. aarlig Gage, medens Schielderup ikke vil 
antage Stillingen under 1000*), 



' og *) Lengnicks Kirkebogsuddrag. 

■) Jfr. i Pakken Skiflebreve m. m. fra Guinea 1674—1752 i V. G. Komps. 

*) Se V, G. Komps. Direktionsprot. for 1734. 

Digiffzed by Google 



398 

Den 5 Aug. 1734 udnævnes han til Guvernør (mer end 800 
Dr. fik han dog ikke), og i Mai 1735 afrejste Schielderup med 
Snauen .Jomfruen" og ankom til Guinea d. 12 August s. A. 

Tilstanden ') derovre var ikke opbyg^el^. Schielderup skri- 
ver selv herom: Her levede enhver som de vilde og som rygges- 
løse Mennesker. Den gemeene hafde ingen Respekt for sin 
Superieur; her var ingen Disciplin. De løb fulde og gale hver 
Dag. Den Tid, de sad i Kirke for at skulde høre Guds Ord, em- 
ployerede de til at sove deres Ruus ud. Horeri var her som 
en sømmelig og tilladt Sag. Her var et veritabelt Sodoma. 

Den Guvernør, han skulde afløse, Wærø*), saa vel som 
hans Døttre, havde erhvervet sig et , skammeligt Renomée" 
blandt alle Nationer paa Kysten. Schielderup mente, at han havde 
bragt sit Guld i Sikkerhed hos Hollænderne. 1 Kassen var der 
ikke mere end omtrent tyve Mark Guld. Af Kompagniets Slaver vare 
mange døde, og Beholdningen sunket til 44, „hvilke udi saadan mise- 
rabel Etat befandtes, at de bedre var at ligne ved Benrader end 
ved fine Slaver". For ^en Regning havde Wærø solgt fine og 
unge Slavinder til fremmede, og til hans eget Husbehov var alle 
Stavinderne unge, med staaende Bryster, men alle de for Kom- 
pagniets Regning var gamle og fast saaledes, at de neppe havde 
Tænderne i Munden. 

Men Schildenip fo'r heller ikke med Læmpe imod ham, og 
Rømer bebreider ham endog unødig Haardhed i dette ene Stykke. 
Han lod optage et Forhør, der blottede hans slette Regering og 
usædelige Levnet og noterer som Deficit for Wærø, i al Fald fore- 
løbig, alt hvad der mangler i Pakhuset ved hans Ankomst, ligesom 
han ogsaa fører paa hans Regning 3320 Rd. for Slaver (32 
Mands- og 9 Kvindeslaver), som vare døde af Sult og strængt 
Arbejde i Aarene 1734 og 1735, saaledes at hans Gæld svulmer 
op til over 18000 Dr. {Wærø angav den kun til 7300 Rd.). 



*) BeretningeD om Tilstanden derovre skyldeB hovedsagelig et GeneralbreT 
af 15 Apr. 1736 og et Brev fra Guvernøren til Dir. af 13 s. M., hvilke 
Breve sendtes tilbage med „Jomfruen", da den returnerede. De synes 
at være de første Breve, Schielderup sendte hjem til Direktionen siden 
sin Ankomst — en langsom Postforbindelse. 

'I Jfr. ovenfor 8. 161. (\^fM^\n 



299 

Om han er gaaet for vidt er ikke let at afgøre, men at der var 
al god Grund til at paatale Kompagniets Ret overfor ham, er 
sikkert. Alt Wærøs Gods sælges, og han sendes hjem i Arrest 
for at underkastes en vidtløftig Retsforfølgning, der ikke var 
tilendebragt, da han døde 6 Aar efter, 1742. 

Nidkærhed manglede Schielderup ikke, men de mange 
Bryderier med Wærø foraarsagede ham, skriver han selv d. 12. 
Apr, 1736, saa megen Chagrin, at det gik ud over hans Hel- 
bred og ska£fede ham et Slag i højre Side, saa at han næppe 
kunde føre Pennen og ikke med sin højre Haand løfte 2 å 3 
Pund. 

Skaffede den afgaaeiide Guvernør Wærø Schielderup saa al- 
vorlige Æi^relser, gav andre af Komp^niets Embedsmænd ham 
ogsaa nok at gøre. Som sædvanlig, naar der kom en ny 
Guvernør, strømmede det ind med Ansøgninger om Hjemsen- 
delser til Fædrelandet og om Gageforbedringer. Navnlig de 
underordnede, Haandværkeme og Soldaterne, bevilger Schielderup 
gjeme et lille Maanedstillæg. Saaledes Tømmermanden og 
Smeden „siden de daglig har svært Arbejde, og Klæderne af 
Sved raadner dem af Kroppen, hvorfor de egentlig fortjente 
3-dobbelt mod Soldaterne" ') eller kommer dem i Møde paa anden 
Maade. Men kommer nogen med slet begrundede Ansøgninger, 
siger han dem klar Besked. 

En derværende Bogholder Niels Schmidt') ansøgte saaledes 
d. 2 Jan, 1736 om Permission af Kompagniets Tjeneste. Han 
begrunder sin Ansøgning paa, at han har været der en temmelig 
Tid, nemlig 5 Aar og i den Tid ikke har profiteret andet end et 
svagt og usundt Legeme med Hukommelsens og Synets Svækkelse, 
hvorfor , Lysten og Inclinationen maae vel forgaae lengere paa 
dette Sted at forblive udj det Høylovlige Compagnies Tieneste, 
da Krætteme og Hukommelsen endog daglig Dags af Chagrin 
og megen forefaldne Fortrædel^heder aftager", og paa, at Landet 
er af den Beskaffenhed, at et Menneske, der er kommet til Aar 

') jfr. Skr. til Dir. af "/^ 1736. 

*) Bogholder Niels Schmidt, født i Helsingør, var koitunen tii Guinea 1731, i 
returnerede 1736. (Guin. Gagebøgert- - 'OOglC 



300 

og Alder, ikke kan profitere meget, og den daglig fornødne 
Legems Forpleining mangler. Den af Schielderup underskrevne 
og i Sekretprotokollen indførte .Replique og Resolution paa fore- 
gaaende Memorial", der trods sin for ham karakteriske spøgende 
Form ikke lader noget at ønske i Retning af Bestemthed, lyder 
saaledes : 

At SollicitaoteD icke alleeoiste udi den Tiid, hånd har tient det Høflovligf 
Compagnie, mea endog f^ de længe Torhen forløbne Tider og, for at beden« 
mig a.f hånds egen Skrivemaade, fra Brendevjins Flaskens Antagelses Date at 
regne, uocbsom kand have ^profiteret eet svagt og usundt Legeme med Hu- 
kommelsens og Siunets'] SvEeckelse*, er vel troeligt, og siden ieg har segtbiiade 
med det gode og onde at hemme saadan liderlig Oplersel, 8aa tvifles ide 
heUer paa, at samme har foraarsaget ham adskillig Chagrin, men at baod 
.mangler daglig Dødtør£Ftig Forflegning", kand Jeg lige saa lidet troe, som det i 
dig selv er urimeligt, da band bar een god Gage, og udi 4re Maaneder efter 
ieg her var kommet hafde sit fri Bord hos mig, saalenge ieg hafde Haab 
om bands Omvendelse eller Forbedring. 

At Compagniet skulle giøre nogen Pretention paa bands persohn for det 
resterende aar*), kand i^ gandske vist forsickre om, intet er at befrygte, men 
vel hafde ieg at be^gte een Beproche af de Høye Herrer Directeureg, i fold 
ieg hafde paa Compagnieta Pung beholt saadan slet eondttionerei Person her 
paa Stædet, som ved sin liderlige opførsel foraarsager Nationen Tort. 

Endelig kand da klarlig sees, at Mr. Schmidt bar forlangt sin Demimim 
meest af Baiion, fordi at band, som Gud har skabt til eet Uenneske, ide 
kand bavde Lejlighed og Frihed at leve værfrje end eet Beest, (^ tillades 
hånd da gieme at rejse hiem, hvor band da agter de Høje Herrer DiriKteurtr 
med sin opvartning at incommodere og muldens sit forben nocbsom bekiendle 
Ederlige Wæsen at eonfirmere. I><aum Chrittianaborg den 3. Januarii 1736. 

S. Schielderup. 

De oversendte Embedsmænds jævnlige Drikfældighed var 
ham overhovedet en sand Plage. Ogsaa i General-Brevet af 
15 April s. A. kæmper Schielderup tappert for at faa ædru Folk 
derover. Han forlanger flere Assistenter og Haandværksfolk, men 
beder Direktørerne .for alle Ting passe, at ædrueligeog schichelige 
Personer, som har gode Beviiser om deres Liv [og] Levnet, 
hjemme, udsendes, og iche nogle, som for Liderlighed og andre 
Excesser maatte nøds^es at udgaae, thi med saadanne Persohner 
ere vi her meget brudte, og Compagniet i ingen Maade derved 



') Synets Svækkelse ses overbovedet dengang derovre hyppigt anført som 

en sikker Følge af Drikfældigbed. 
^ Han var nemlig forpligtet Lil at blive der sex Aar og havde kun vterel 



byCoogle 



301 

tient; thi at det skulde ventes, de sig her skulde forbedre, er 
iche giørligt, mens meere [at de] blive styrchet i deris forhen 
førte liderlige Lefnet". Samme Vise høres stadig. Endnu i samme 
Brev melder Schielderup, at deres Barber er død d. 13 iMarts 
og tilføjer: Vil derfor udbede, at een anden i hane Sted maatte 
Torde udsendt, mens dog een Persohn, som har sin fiilde For- 
stand og iche er genegen til Drich, thi ellers maatte vi være 
nødsagede til at sende ham med samme Skib bort igien, thi 
liderlige og drukne Folck, som tilforn er meldet, er aldeeles 
intet nyttige, men til større Skade, saa meget mere, som her 
er fiere Betieote, der ere til ingen Tjeneste duelige. 

Der er ingen Tvivl om, at Schielderup er i sin gode Ret, 
thi baade før og senere ser man saa jævnlig Eksempler paa, at 
EHrektionen ved Embedsbesættelser i Kolonierne tilsidesatte flinke 
Ansøgere uden Protektion for at hjælpe bedre Familier af med 
deres manvais sujets, der paa saa langt Hold dels ikke let 
kunne genere Familien, dels havde al god Udsigt til inden ret 
længe ved Hjælp af Klimaet at li^e paa deres Gjeminger. 

Medens der foreli^er Vidnesbyrd nok om Schielderups For- 
hold til de Hvide, der jo selvfølgelig varierer meget efter deres 
Opførsel, men gennemgaaende mest er præget af hans embeds- 
mæssige Nidkærhed mod sine underordnede og venlig Interesse 
for Haandværksfolkene og de lavere stillede, tindes der ikke saa 
mange Oplysninger om hans Forhold til Mulatterne og Negrene, 
men dog tilstrækkeligt til paa flere Punkter at konstatere hans 
Ry som de undertryktes Beskytter og Ven. 

I Brevet til Direktionen af 'V4 1736 foreslaar han et Gage- 
tillæg til 2 Mulat Soldater , siden de giør samme Tjeneste og 
kan prefereres mat^ af de Blanke i Skikkelighed". Ogsaa Mulat- 
ungdommen tager han sig af. De fleste vare som Hedninger, 
da jeg kom, siger ban sammesteds, de to ældste Piger var for- 
faldne til Usædel^hed, men har udstaaet Kirkens Disciplin og 
lever nu skikkeligt, medens Præsten før ikke kunde komme nogen 
Vej med dem, da han ikke støttedes af sin Øvrighed. , Jammer er 
det", fortsætter ban, „med disse Børn, at de i deres Ungdom 

Digmzed by Google 



303 

intet lærer, hvorved de kan fortjene deres Brød. Tvende ere 
blevne døbte, siden jeg kom her, hvilke jeg har overtalet Præstens 
Koene at tage imod for at lære dem at sye, hvad de igen kan 
lære andre og derved tjene rundelig. En liden Dreng, der har 
hverken Fader eller Moder, har jeg taget til mig; [til] de andre, som 
mest alle ere nøgne, har jeg taget 1 Stykke Bolekas (?) (beder- 
vet) paa min Gage at klæde dem af, paa det de kunde komme 
i Guds Huus. Gud give, at der kunde udftndes Moyen, hvorved 
de kunde |: Uden Compagniet till Bekostning :| underholdes og 
lære noget." 

Hvad Schielderups Forhold til de Sorte angaar, viser Sekret- 
protokollen ogsaa hist og her, at han tog sig af dem. Under 
19 Sept. 1735 ses det, at han og Raadet tillagde en dem pantsat 
Neger Gage, ,da han dog maatte gjøre daglig Arbejde sammen 
med de andre Compagniets Slaver," ligesom at adskillige nævnte 
Kvindeslaver fik Maanedsgage. 1 Marts 1736 indkiøber han et 
Par ny Slaver til Kompagniets Brug under Motivering af, at 
»Slaverne ere baade faa til at arbeide og nogle af dem gamle 
og helt skrøbelige." Et andet Sted^} findes en Udtalelse, der 
mere direkte viser hen til hans personlige gode Forhold til 
Negrene. Idet han her udtaler Haabet om i Fremtiden at 
kunne foumere Kompagniets vestindiske Besiddelser med Slaver, 
siger han: „Negrene har den Kiærlighed for mig, at de skall 
iche gaa Fortet forbi med deres Negocie, saa længe de kand faa 
de Varer, de forlanger. For hver 20 Slaver, ieg har faaet. troer 
j^ ikke, de hollandske og engelske har faaet 2. Saa længe 
Compagniet ikke har vell intentionerede Betientere, saa kand det 
aldrig komme i Stand, og een god Intention kand og kun lidet 
hjælpe uden dend bliver sowMiMerrf." 

I Fortsættelse heraf meddeler han følgende nærmere Op- 
lysninger om Negrenes Bistand under hans Uenighed med Hol- 
lænderne: 

.Siden nu paa nogen Tid baade af vores forhen bortflygtede 
Nepe saavel som fremmede her til Negeriet er kommen for at 



') I oftnævnle Skr. af "/i 1736. , , . 



303 

bygge og boe, er og een af de smaa Cabuseere i det hollandske 
Negeri med sin Slægt og Anhæi^ og nogle andre Familier komne 
herhid, hvilclie alle ere suffiaante og gode Negocianter, hvorover 
dend hollandske Kiøbmand blev saa rasende, at han overtalede 
Cahuseer Dacon till at sætte Ild paa vores Negerie om Natte 
Tider og skulle panjare de hollandske N^re, her var kommen, 
som dog iche er een Skilling skyldig ved det hollandske [Fort]. 
Men som jeg hafde faaet Nyes deraf underhaanden , maatte ieg 
saa vel for at protegere de fremmede her var kommen som 
vores eget Negeri, udlevere Krud og Lod og nogle Karabiner til 
Defension og loed Negrene holde god Vagt, hvorudover at Dacon 
blev saaledes iraodtaget, at hånd hafde nok at bestille ved sin 
Setirdde [med] at slæbe sine Døde og Messerede bort," 

I Forbindelse med denne Beretning staar følgende lille, sikkert 
meget velfortjente Finte, Schielderup giver Direktørerne i Kjøben- 
havn, som maaske skyldes hans Interesse for Handelens Frem- 
gang, men mulig dog hovedsagelig hans Aversion mod at 
narre sine gode sorte Venner: „I samme Skærmydsel sprai^ der 
nogle af de Carabiner, siden de intet kand taale, og vill jeg 
bede, at ii^en flere saadan conditionerede bliver udskikket, thi 
det fordærver kun Negocien, og jeg har haft stor Fortræd for 
de[m], jeg har snakket de Sorte paa Halsen, thi de er kommen 
igjen siden og (har) sagt, at de dermed ere bedragne". 

Schielderup kunde ikke godt direkte i sit Brev til Direk- 
tionen rose sig selv af sin Menneskekærlighed overfor Mulatter 
og N^re, men hans ovenanførte Udtalelser vidne uden at have 
dette Formaal for Øje dog om et Sindelag overfor disse under- 
trykte Mennesker, der ganske harmonerer med. hvad man kunde 
vente sig efter Rømers og Mallings Udtalelser, ligesom Rømers 
Meddelelse om de hollandske Negeres Tilslutning til Schielderup 
bekræftes og nærmere udredes. 

Der staar endnu tilbage at undersøge, hvorledes Schielderup 
stillede sig til Kompagniets Handelsinteresser. 

Det viser sig hurtigt nok, at Schielderup ikke alene med 
Iver tog sig af den daglige og sædvanlige Handel, men ogsaa 
var betænkt paa at bryde Handelen nye Veje eller ialfeld igWtQic 



304 

oprette, hvad der ved Tidernes Ugunst eller tidligere Gouver- 
nørers Forsømmelse var løbet i Sandet. 

Midt i August var han kommen til Kysten, og allerede d. 
3die Oktober finde vi følgende indført i Sekretprolokollen med 
Schielderups og hele det sekrete Raads Underskrift: Som Gouver- 
nør Schieldenip er kommen i Erfaring, at det Høyloflig Om- 
pagnie har en Logie paa det Eiland Ada i Sio VoUa^), og 
som Nierne er b^ierende, at dem en blank maatte nedsendes 
for med dem at handle, Saa hawe wj resolveret til det Høy- 
loflige C<»npaffniets Tieniste og Negotiens Fremmeise at nedsende 
Over-Assistent og 4de'Stemme udj det Secrete Raad Peter Nicolaj 
Jørgensen ') , for paa samme Stæd det Høyloflig Compagnies 
Interesse al observere, og er hannem til Medhjælper udj Neffotien 
adjungeret Soldat Cornelius Petterson^, som hannem i alle maader 
skal gaa tilhaande. 

Samm« Dag følger en Ordre og Instrux angaaende denne 
Expedilion. Med Skibet skulde Jørgensen gaa til Tuberkum og 
derfra med Kano til Ada, hvor han skulde forhandle med Ka- 
huser Tey. Han skulde nøje observere Kompagniets Profit og 
paase, at de indkjøbte Slaver var friske og sunde, ikke havde 
filede Tænder, eUer var for meget skaame i Ansigtet, ellers fik 
han dem paa eget Ansvar. Han skulde altid sørge for, at de 
sletteste Varer blev mest {og først) forhandlede. Det var et 
gængse Princip overfor Nierne, I Betaling skulde han tage 
Slaver, ,Koebeester" og Caberiller {?). Skulde Negeriet trænge til 
Hjælp, maatte han strax underrette Guvernøren. Logen skulde 
han forbedre og forsyne paa bedste Maade. 

Det Skib, der havde overført Schielderup til Guinea, havde 

') Dette Sted fremhceves siden af Rømer som et af de allervigtigste Punkter 

for den danske Handel derovre. 
') P. N. Jøigensra Tar Søn af Kammerraad Andreas Jørgensen tidligere 

Amtsforralter over Kjebenbavns Amt, der døde d. 5. Aug. 1733 paa 

Vejen til Guinea som Guvernør. Sønnen naaede senere samme Værdighed, 

men egnede sig ikke til Posten, overlod 1743 uden Direktørens Samtykke 

sin Plads til en anden og vendte bjem. 
') Cornelius Petersen," født i Bergen og ankommen til Guinea 1798 blev 

siden Sergeant og var en af Hovedmændene i en Revolte mod Guvemør 

Jørgen Bilken. 



305 

imidlertid allerede indladet en anseelig Kai^o og skulde nu nego- 
tiere dermed paa Nedenkysten, inden det skulde gaa over Vestindien 
hjem. Kaptajnen, Grøn'), og Ober-Assist. Thomas Wendelboe^), 
der medgik som Superkat^o, fik kun S Dage efler deres Instnix. 
Først skulde de gaa til Qvitta efter Vand, saa til Popo og Fida 
og ellers, hvor der var nogen Handel. De skulde bruge al Flid 
for at komme i Handel med Portugiserne for at afsætte de 
medhavende Eossies^), Plattilias*) og Slaver. Han maatte ikke 
gaa neden for Cap Palmes, og om han skulde foiTalde i Cap 
bona eller ved Ile de Prins, skulde de observere, hvad profitabel 
Negotie der var med Vox, rødt Træ, Sæbe eller Riis, dog maatte 
han ikke søge Land uden Nøden fordrede det, men naar han 
borigik fra Nedenkysten sætte Kursen direkte til Ovenkysten og 
der købe Ris, Maleget*), Palmeolie, Guld og Slaver. I Februar 
skulde de senest være tilbage. 

Senere hen se vi, at det var Schieldernp, der gennemførte, 
at de danske ved Negernes Imødekommenhed, som forøvrigt 
allerede have yttret sig under Wærø, men dengang ikke havde 
ført til noget, toge Store Ningo i Besiddelse, det Sted paa 
hvilket Fortet Fredersborg straks efter byggedes. 

Han meddeler selv sin Plan og dens Gennemførelse til det 
Sekrete Raad i følgende Ord: 

Measieurs! 
Samtlige tilforordnede udi det Secrete Raad! 
Siden jeg længe har OTerrejet paa hvad Haade, det Hejl. Compagnit 
kuDde bekomme Store Ningo udi Poågesn'on og samme tilforladelig kunne 
blive maintmeret og forblive det Høylovlige Compagnie til evig Ejendom, saa 
har Jeg ikke forhen vildet yttre mine Tancker af Frygt, at det skulde komme 
vore Naboer tor Ørne, hvilche sligt af yderste magt skulde søge at hindre, 

') Christopher Jensen Grøn, død d. 10. Dec s. A. ved Ue de Prince. 

*) Thomas Wendelboe var en uheldig Slægtning af Poul Løvenøm, paa 
hvem denne uden Held liavde ofTret mange Penge. Han blev siden degra- 
deret, hjemsendt og atter udsendt som Soldat til Vestindien, bvor han 
døde som Degn paa St. Thomas d 9 Harts 1745. 

') Ved Boss forstodes en Konkylie, Cypræa monela eller Kauri, paa dansk 
Snogepande, der blev brugt som Mønt og dengang gjaldt omtrent '/lo 
Skilling. 

') Platilias var en Slags Lærred, Sleeslærred. 

^) En Slags Peber, Åmomum Melegueta. DigitizedbyOoOQlc 



306 

hvorfore dend Tid. jeg lod min Tienere Ferdinand opgaae tiJ Orsue ' i udi Akmie 
under det Skin a.t afgjøre dend Palaber imellem Cabuceer Dacon og vores 
Negerie, tog ieg Eed al' bemeldte min Tienere icbe at lade sig merke for nogen, 
at band hHfde Ordre at handle med Or»ue om Ningo, bvilket var hånds fornemste 
Ærind. Og er da endelig af Orsue reaokeret og hånds Prætention saavjidt 
modereret, at band forlanger for Ntngo 20 Bendos^), og at mand skal betale 
for bver Slave, som hører ham selv til. nenibg en Mandslave 7 oncer og 1 
Qvinded° 4 oncer; derimod vil [hånd] iche alleeniste være andsvarlig til hver 
een ateen, der bliver røvet fra Ningo, men endog til de Slaver, som kunde 
finde Leyl^hed til at løbe bort derfra. 

Nu er det vel een bver bekiendl, at Ningo er een profitabel Negæe- 
pladz, saa og belejlig for at komme i Handel med Fortvgiiserne, hvilcbet de 
ber ved Accra af Frygt for Hollænderne icke tør bazardere, og desuden er 
vitterlig nock, at Orsue sælger iche mange Slavei' af sine egne, mens beller 
burger Hovedel af dem, og paa det mand icbe skulle frygte for, [atj andre under 
Haanden og i bands Navn skulle pretendei-e det samme for sine Slaver, da 
haver band ædet Fetis') derpaa, og tiiUadet, at naar bands Bud kommer med 
Slaver skal det være forbunden at æde Feti» paa det, fatj Slaverne tilhører 
Orsue, om mand det forlanger, og siden band har sendt een Cabuceer neer 
med min Tiener for at afgiere Palabren, wil ieg berpaa udbede een bver i 
sær deres Betænkning. Christiansborg, d. Side Martij 1736. 

S. Sehieiderttp. 

Herefter følger en særskilt Betænkning fra Medlemmerne af 
det sekrete Raad, Thomas Wendeiboe, P. N. Jørgensen, N, 
Schmidt og E.Boris*), der alle sluttede sig til Planen, og endelig 
en Resolution i Overensstemmelse dermed. 

Om det end kan betvivles, hvem der først undfangede 
Planen til at udvide det danske Territorium med Ningo, kan 
det efter ovenstaaende ikke være tvivlsomt, at det var Guvernør 
Sehielderup, der gennemførte Planen og afsluttede Købet, ligesom 

') Orsue eller Ursue der var Krigaøverst i Akenie (Akim), og som efter 
Hømer var den samme Konge, hvis venlige Tilbud om at faa Sehielderup 
til Fader for sit Barnebarn forhen er omtalt, var en anselig Krigsmand. 
I December 1737 kom ban i Anledning af en .Disput med Hollænderne, 
men tillige for at hæve sin Løn som Protektor af Ning«, til det danske 
flegeri i Spidsen for S å 10,000 Hånd (jfr. Sekrelprot. p. 33). Han om- 
tales nærmere i Rømers Efterretn. om Guinea. Kbh. 1760, Side 168 ff. 

') En Bende var omtrent 32 Daler, en Once (Unce) c. 16 Dr. 

') I Stedet for Ed lod Europæerne Negrene til Bekræftelse af deres Løfter 
eller Udsagn æde Fetis, et eget Maiiltid foretaget under visse Ceremonier. 

*) Envold Nielsen Boris, Søn af Skibsskriver Niels Envoldsen Boris og Maria 
Pedersdatter, fedt i Chris tianssand, kom som Underassistent til Guinea 
1731 og døde ugift sammesteds d. 20 Juni 17*0 som Guvernør, (Guin. 
Gagebager, Kbb. Bjtingsprot. 1741-3 Fol. 403 m. tilb. Tingsvidneprot. 
Fol. 3547 f.). 



^dbyCoOgle 



307 

der heller ikke kan være Tvivl om, at det var ham, der paa dette 
nyerhvervede Territorium anlagde Fæstningen Fredensborg; thi 
alierede den 17. Maj 1736, ses der at være bekostet 655 Dr. 
paa Bygningen af Fortet og betalt 640 Rd. til Orsue i Henhold 
til Resolutionen, og den 19. s. M. kunde der udstedes Instruktion 
for en Kommandant paa Fortet. Fredensborg var iøvrigt kun 
et lille Fort, da det gjaldt om at kunne holde Pladsen besat 
med en saa lille Besætning og saa ringe Omkostning som mulig. 
Men at de danske her havde gjort en god Handel, bekræftes 
deraf, at Hollænderne ifølge et Generalbrev af 22. Okt. 1737 
gjorde alt for at faa Ningo fra Danmark eller ødelægge det og 
havde tilbudt Orsue det dobbelte for at ødelægge Stedet af, 
hvad vi havde givet ham for Erhvervelsen heraf. Og paa For- 
tets Styrke nævner Rømer et smukt Bevis, idet han beretter, 
at Assiantieme i 1742 belejrede Fredensborg med 20000 Mand 
uden at kunne udrette noget. 

Hvad det pekuniære Udbytte for Kompagniet angaar, kan 
man ikke vente, at et 10 Maaneders Guvemement kan sætte Frugt 
i afgørende Resultater. Allerede i April 1736 kunde Schielderup 
dog i sin Skrivelse til Kompagniets Direktører med Glæde hen- 
pege paa det gode Udbytte, der var opnaaet i hans Tid; og ser 
man hen til, at Guvemeraentet ') indberetter, at der ved Schielde- 
mps Ankomst kun var c. 20 Mark Guld i Kassen (af 3648 Rdrs. 
Værd) og 44 Slaver i Behold, medens der efter Schielderups Død 
fandtes for 10318 Rdr. i Guld, 59 Slaver og næsten 1000 Pund 
Elfenben*), maa dette dog nærmest tale til Fordel for sidstnævnte, 
selv om ogsaa Beholdningen af de europæiske Varer samtidig 
var forringet. 

Schielderups Efterfølger, Boris, synes at have været mere 
betænkt paa selv at komme til at staa i et godt Lys, end ivrig 
efter at paapege Forgængerens Fortjenester; thi i de to bevarede 
Breve, hvori han melder, at Schielderup d. 14, Juni 1736 døde, 

') Geoeralbrev lil Dir. af "/i 1739. 

») jTr. Boris' Breve af 26 Juli 1736 og 1 Febr. 1737 og SpeciflkatioD over 

Kapitalerne ved Schielderups Død af 30 Sept. s. A. (blandt Breve og Dok. 

indk. til V. G Kompa, Dir. fra Guinea) samt dea guineiske Negot^jo^^[^ 



efter at han i en Maaned havde været „misserabelt" plaget af Si&i, 
nævner han ikke et Ord om dennes For^enester. Ikke en Gang 
sætter han hans Navn i Forbindelse med Erhvervelsen af Ningo eller 
Bygningen af Fredensborg, som han senere omtaler som fuld- 
byrdet. Fremdeles nævner han den Beholdning af Slaver, 
Schielderup efterlader, som 40—50, medens den nævnte Speci- 
fikation over dem af September 1736 optæller 59, hvilket dog 
viser en god Fremgang fra Forgængerens 44. 

Naar Rømer i sin , Tilforladelige Efterretninger om N^otien 
paa Kysten Guinea" siger, at .Schielderup, skjøndt han havde 
al sin Tid Krig, og levede der kun 8 [»: 10] Maaneder, havde 
dog samlet for Comp^niet 14000 Rdlr. Guld og for sig selv 
6 å 7000 Rdlr. Guld", er dette ikke rigtigt. Vi saa ovenfor, at 
Kassen kun indeholdt godt 10000 Dir., og han havde intet faaet 
hjemsendt. Fremdeles udviser SekretprotokoUen, at Schielderups 
Efterladenskab kun bestod af hans Bohave, der strax efter hans 
Død solgtes og udbragte 807 Dr. 1 $. 7 !i, (hvorfra fradroges hans 
Gæld til Kompagniet c. 539 Dr. der navnlig skrev sig fra et Foi^ 
skud han fik ved Udrejsen), og en Guldheholdning paa 1022 Dr. 
Hans ^en Berigelse vilde da ogsaa efter Rømers Angivelse have 
været forholdsvis betænkelig stor. 

Man kan heller ikke ganske fæste Lid til Sammes Med- 
delelse om, at Direktionen tog af Schielderups Guld for at be- 
stride Procesomkostningerne mod Wærø, saaledes at Arvingerne 
kun fik nogle 100 Dr. Men vist er det, at Enken maatte vente 
skammelig længe, ja aldrig selv fik sin Mandsefterladte Penge, u^et 
hun overlevede ham i 7 Aar, endsige nogen Pension (kun en Gang et 
Gratiale af Plessen paa 10 Dukater), og det uagtet hun Aar 
efter Aar bønfaldt derom og jævnlig lod falde haarde Ord om, 
at de da ikke kunde bære sig saa skammeligt ad mod Enker 
og Faderløse, og i en Ansøgning af 25. Nov. 1741 talte om, at 
den store Nød vilde drive hende til i denne Vinter at rejse til 
Kjøbenhavn for at gøre Knæfald for Hans Majestæt, at han som 
Landets Fader og Enkers og Faderløses Forsvar vilde tage s^ 
hendes Sag an. Først d. 29. Febr. 1744 melder Direktionen til 
Borgmester og Raad i Ringkjøbing som Skifteforvalter i de af- 



døde Æ^fællers Bo, at de ikke havde kunnet formere nogen 
Afregning paa Schielderup, førend Wærøs Proces var slutte', da 
han havde gjort nogle Fordringer paa Schielderup gældende, 
men at de nu, da Dommen mod W. var talden [d. 3. Maj 1743!], 
vilde udbetale de Schielderup og Hustrus Bo tilkommende 1638 
Rd. 4 ^ 1 H. 1) 

Endelig viser ogsaa et Par Oversigter over Kompagniets 
Indtægt og Udgift I Guinea i 1ste og Sdet Halvaar af 1736 et 
Netto Overskud af over 2000 Rd. for det første, der falder 
under Schielderups Tid, og et Tab af c. 1200 Dr. for det næste, 
hvorunder Boris begyndte sit Regimente. Nærmere at undersøge 
og veje Åarsageme hertil vilde føre for langt udenfor Tidsskriftets 
Grænser, men ogsaa dette positive Resultat slutter sig naturligt 
til Rækken af dem, der bekræfte Rigtigheden af Udsagnet om, 
at hans Tid ogsaa for Kompagniets Handel var lykkelig. 

Sammenfatter man nu oveostaaende til en Bedømmelse af 
Schielderup, selvfølgelig uden at lægge nogen Nutids Maalestok 
til Grund (da det jo saa allerede vilde være fordømmende nok, 
at haD handlede med Slaver) og uden at glemme det tilbør- 
lige Hensyn til hans For- og Eftermands Kvalifikationer, tør 
man sikkert sige, at hans Guvemement virkelig var et Lys- 
punkt i Koloniens Historie. Han var en djærv, foretagsom 
Mand, der i sin korte Embedstid tog Initiativet til vigtige Ud- 
videlser for Kompagniet, viste Nidkærhed for Religion og Moral, 
megen Retfærdighedsfølelse og en for sin Tid enestaaende Godhed 
og Venlighed mod de undertrykte Indfødte. 

Og vi kan sluttelig endnu fra hans Samtid til Bekræftelse 
af hans gode Eftermæle som et Ja og Amen citere Udtalelser 
om ham baade fra den Præst og den Degn, der fungerede paa 
Christiansborg i hans korte Guvemementstld. 

Præsten, Erik Trane, ender et Brev til Direktionen af 15. 
April 1736 saaledes: , Imidlertid takker jeg den ævige Gud og 
Barrahjærtigbeds Fader, som har forbarmet sig over dette Sted 
og denne min Menighed og sendt os dend fromme Canceltiraad 



*) DiT. Dok. i Pakken: Skiftebreve m. ti. Dok. vedr. Afdødes Enerladenskaber 
flra Guinea 1674—1752. ^ CaKIqIc 



310 

Schielderup til Gaverneur; thi efter hans Ankomst har Satkam 
Rige faaet et Fald effter et andet, og det jeg saa jammerlig i 
forbemelte Skrivelse [af Januar 1735] beklagede mig over ') for 
de høje Herrer, har band som en gudfrygtig og retsindig Øvrig- 
hed remederet'. 

Degnen endelig , en mærkelig Skikkelse, Frederik Svane, 
siden, som en anden Scipio, kaldet med Tilnavnet Afrlcanus 
{Søn af en dansk Soldat og en sort Moder), der endte sine Dage 
som Sogned^n i Havrebjerg og Gudom paa Sjælland, bar i 1748 
skOdret 10 Aars Begivenheder paa Guinea i en Erklæring til 
Direktionen. Denne indeholder saa meget om Forholdene i 
Kolonien i en bevæget Tid, hvor der var lige saa mai^e Gu- 
vernementer som Aar, og dens Sprog og Betragtninger ere saa 
karakteristiske baade for en Datids Degn i Almindelighed og 
ham i Særdeleshed, at jeg har paatænkt og tildels forberedt en 
Udgivelse deraf. Han kom ud til Guinea netop paa samme 
Skib som Schielderup efter at have taget sin Studentereksamen 
i Kjøbenhavn, boede i samme Fort som denne og har altsaa 
kendt ham personlig. Hans Amen lyder — for at blive i Lig- 
nelsen — saaledes: 

Velbemeldte salig Mand Hr. Schielderup, bekender i^. var saa brav en 
HaDd, at hans Nafb og Ære staaer, saa længe i Guinea er Accra'). Hånd 
begyndte strax ved haus første Antrit og Ankomst til Gouvernementel at give 
et herligt Haab om hans lycksalige Regimente formedelst de besynderlige 
klare Straaler, hånd gav ft-a sig paa Dyd og Gudsfrygt, retsindige Nidkiærhed 
for det Haylovlige Compagnie og gudelige For- og Omsorg for det geraeene 
Bceste i Compagniets Tieneste, fra dend øverste til dend nederste. Til dend 
hans Mierte besiddende Gudsfrygts clnre og kiendelige Kiendetegn udviiste 
hans Velbyrdigbed sooelklare Prøver deri, at hånd slrai iværksatte først og 
fomemmeligst dend befundne Uorden paa Fortet ChrisUamborg ved forrige 
Uvæsens Afskaffelse og Altings efter en chriåtelig Skick og Ordens Indrættelse, 
baade til anskelig Pordeel og Lykke for Compagniet, saavelsom fælles Vel- 
terd for alle Betienteme, som lil Beviisoing og Zirat for dend sande Christen- 
dom, og det især ved de sorte hedenske QvJnders Afskaffelse paa Fortet, [ved] 
Løsagtighed og Utugt, Druchenskab og Fylderie al bssnime og tæmme, god Skik 
og Disciplin at holde, Bæt og Rætfærdighed at administrere [og et] christeMff Liv 
og Levnet at føre iblant alle Betienteme, bvilcken herlige og ehristelige For- 
anstaltning og Reformation iche andet kimde end drage Guds Velsignelse med 



') Koloniens Tilstand under Wærø. 

') Accra hed det Land, hvori Fortet Christiansbora laa. , ~ r 



311 

aig, som ogsaa klarlig lod sig sm i ald hans Tiid. Hånd satte Segolien i 
saadan Floor og VelaUod baade til Land og Vand, at der efter alles Bekien- 
delse i hans Tiid var saadan en daglig og iddig Hegotie, som aldrig derefter 
haver været, saa at der var lutter Herrens Velsignelse i alt det, hånd tog sig 
for. Men hans Velhyrdigheds Leve-Tiid var, desvierre! kun saa kori, nemlig 
fra dend 12 Aug: A°o 1735 til 20 Junij 1736, saa hans Veibyrdighed regierede 
[kunj 10 Haaneder og 8 Dage til slerste Skade for det Høylovlige Compagnie 
og uafladelige Klage for det gandtke Land og Fort, blant Sorte og filancbe." 



Udsigt over en Del af Brevstoffet i Jens Bireherods Dagbøger. 

Ved Cand. mag. Oarl S. OhriBtiaDBea. 

(Forlsatl 

II. Brev« til og fra biskop Jens Bireherod. 

1699, 29 nov. Christopher Bartholins og (J. B.s) memorial til 
kongen, om Envold Nielsen Biei^egaard til Kiølbygaard og Peder 
Mortensen Selle til Frøslefgaard måtte udnævnes til kommissarier 
i den ønskede transaction mellem etatsråd Poul von KlIngenbErg 
til Høyriis og dem på kirkernes vegne. Aalborg. [1699, nov.] 

— 9 dec. (J. B.s) skrivelse til provsterne om taksigelse i 
anledning af kronprinsens fødsel, hvormed han sender dem den 
sidste kongelige skatteforordning og erindrer dem om straks at 
holde rigtigt mandtal og uden ophold indlevere listerne i amt- 
stuerne eller tit regimentsskri verne, såvidt ryttergodset angår. 
Aalboi^. [1699, dec] 

— , 20 dec. (J. B.) anbefaler præsten Christen Hiortswangs 
ansøgning til storkansleren og anbefaler sine og stiftets gejstlig- 
heds bestallingers og beneficiers bekræftede til hans bevågenhed. 
Aalborg. [1699, dec.J 

— , 27 dec. Christopher Bartholin og (J. B.) anbefaler jomfru 
Anne Langes allerunderdanigste b^^ring om at få de tvende 
halve bøndergårde til købs fra s. Catharina kirke i Hiørii^. 
Aalboi^. [1699, dec] 

— , 30 dec. Elias Naurs brev til (J. B.), indeholdende noget 
nyt, navnlig om afskedigelser og foriremmelser^ Odense. 
[1700, jan.] 



;ti by Google 



312 

1700, 13 marts. (J. B.s) skrivelse til generaladmiral [Jens 
Juel] i anledning af kgl. forordning om at opgive de kapel- 
laner i stiftet, der kunde være skibspræster på flåden, hvori liao 
anbefaler fem til generaladmiralen og klager over, at borgmestre 
og råd i Aalboi^ har sat ham og gejstligheden i bådsmandsskat, 
hvilket han mener er imod gejstlighedens privilegier. Aalborg. 
[1700, marts.] Brudstykke hos Molbech, Bircherods Dagbager, 
s. 374. 

— , 12 maj. (J. B.) lykønsker justitsråd Helt til hans gifter- 
mål og udnævnelse til justitsråd, fortæller i anledning af l^i. 
forordning af 24 apr. oin, at de præster, som ikke havde 
søgt confirmation på deres embeder, hurtigst skulde gøre det, 
at alle præster i hans stift havde indgivet deres ansøgninger, 
undtagen Christen Søfrensøn Hiortsvang til Nørhaa, som istedet- 
for havde søgt om at måtte afetå sit kald til student Oluf Trans, 
hvilken begæring han beder justitsråden anbefale til storkansleren, 
og ytrer sit ønske om, at stiftets fattigste præster måtte frittes 
for omkostningerne ved confirmationen eller en del af dem. 
Aalborg. [1700, maj] 

— , 25 maj. iVIag. Gerhard Wineche meddeler (J. B.}, at 
af de til skibspræster antagne mænd fra hans stift er Peder 
Hiardemaal kommen hos kommandørkaptajn Hvitfeldt på Prtntz 
Geoi^, Niels Svendsøn hos kommandør Mikelsøn på Nellebladet, 
Henric Reitze hos viceadmiral Schinkel på Printz Christian og 
Anders Borchorst hos kommandørkaptajn Reeds på Tre Løwer, 
og at generaladmiral Juel er død. Hafniæ. [1700, maj,] 

— , 6 juni. Anders Jacobsen meddeler sin patron (J. B.), 
at han er kommen på skibet 3 Løver under kommandør Knud 
Reetz, og at de for øjeblikket ligger under Borringholm; den 
svenske flåde undgår dem, idet den siges at vente 12 skibe 
fra Holland; selv siges de at skulle gå tit Pommern for at for- 
hindre transport, 3 Løver, [1700 juni.] 

— , 31 juli. (J. B.s) skrivelse til etatsråd Rosencreutz i an- 
ledning af, at to fattige præster i hans stift, Palle Hansen i 
Sindal og Niels Gram i Biergeby, havde modtaget missiver fra 
Kammerkollegiet om, at kongen forlangte 800 rdl. til låns af 



313 
<3em. Aalborg. [1700, juli,] Brudstykke hos Molbech, Bircherods 



— , 3 aug. (J. B.s) skrivelse tif stiftets provster i anledning 
af kgl. forordning, dateret Glykstad d. 27 juli, om anordningen 
af visse bedetimer for en heldig fred, Aalborg. [1700, aug.] 

— , 18 sept, Anders Jacobsen meddeler sin patron (J. B.), 
at de har lagt op, og takker gud for, at han undgik pesten og 
anden ulykke, da 3 Løver tilligemed Lovise og 3 Kroner havde 
haft en farlig post; han beder bispen fortælle mag, Claus, at 
han kommer tilbage til ham efter kongens ordre; denne lå syg 
på Friderichsberg, af småkopper sagdes der; der taltes om en 
stor reduction i hæren, at der skulde Ugge officerer allevegne 
på landet og eksercere bønderne, og at det skulde være med 
militien her som i Noi^e. Orlogsskibet 3 Løver. [1700 sept.] 

— , 29 sept. Ancher Anchersen fortæller (J. B.) om frygten 
i anledning af krigen, at kongen, der havde kopper, var uden- 
for fare, at dronningen havde aborteret, at han ved hoffets 
retour havde gjort sin opvartning i Kolding hos gehejmeråd 
Knud Tott, som havde lovet, at kammerets forlangende til 
gejstligheden skulde sendes umiddelbart til bisperne, at gejstlig- 
heden i Fyens stift flittigt var bleven anmodet om forstræknings- 
penge — han selv havde betalt 500 rdl., som hans stift heller 
ikke var gået fri for — og beder om oplysning om en karl af 
Tyland, Wester Vanned sogn, som havde trolovet sig påRomøe 
og besvangret en pige på Schachenborgs gods, hvorefter han 
vilde ægte sin trolovede. Riibe. [1700, okt.] Brudstykke i 
Museum 1894. 

— , 9 okt, [C. Bartholins og J, B.s] skrivelse til stor- 
kansleren i anledning af, at der ingen kgl. resolution var 
kommen på deres for to måneder siden til kancelliet indgivne 
memorial til kongen om mageskifte af det gods, i hvilket 
etatsråd Kiingenbei'g var med kirkerne i fællig. Aalborg. 
[1700, okt] 

— , 22 okt. Nieol. Chr. Lorentzen, sognepræst fil Oxenwad 
og Gels i Hadersleb amt, anbefaler sine to sønner, som i 3 år 

agmzed by Google 



314 

havde studeret i Wittenberg, til (J. B.), med hvem han var 
langt ude beslægtet. Oxenwad præstegård. [1700, nov.] 

— , 21 nov. Chr. Erichsøns skrivelse til {J. B.), hvormed 
han sender statuta capituti Wiburgensis, .hvoraf kand sluttes, at 
Hvitfeldius har icke givet os de rette naftie paa Biscopeme udi 
Wiborg Stift", samt flere breve, og hvori han giver forskellige 
oplysninger af historisk og antikvarisk natur, hvoriblandt om 
gardianJens Knudsons ligsten for alteret t Graabrødre kirke i 
Viborg, som ,er den eeniste Munk-Liigsteen med inscription paa 
i alle 3 Kirker i Wiborg." Wiborg. [1700, nov.] 

— , 17 dec. Nicolaus Chr. Lorentzen takker {J. B.) for 
hans brev af 10 nov. og for hans løfte for hans ældste søn, 
hvem han beder ham anbefale tit hans svoger dr. Bartholin, ,at 
hånd uden forhaling til examen Tbeologicum motte admitteris", 
samt giver ham en del personalhistoriske oplysninger. Oxenvad. 
il700, dec] 

1701, 1 jan. (J. B.) ønsker storkansleren glædeligt nytår 
og anbefaler de kapellaner fra stiftet, som sidste sommer gjorde 
tjeneste i flåden. Aalborg. [1701, jan.] 

— , 27 jan. Professor Hans Steenbuch bevidner (J. B.) på 
begæring af Oluf Trans, at han som pronotar har udfærdiget 
dennes testimonium publicum. Kiøbenhafn. (1701, febr.] 

— , 18 marts. Biskop Ancher Anchersen takker (J. B.) for 
oplysnii^en om den 'gifte karl fra Thyland, spøi^er, om Peder 
Schade også i år må modtage pengene af ordinatis til Fredericia 
kirke- og skoletjenere, og fortæller, at han nu har 3 sønner klar 
fra universitetet, som ikke har nogen condition, undtagen den 
ene, som han har sat til hypodidaschalus i skoten. Biibe. 
[1701, marts.] 

— , 26 marts. Biskop Johan C, BraSm skriver til (J. B.) an- 
gående confirmationen på de gejstliges privilegier for Aarhus 
stift, som endnn ikke var indløbet, glæder sig over, at Aarhus 
stift får så brav en mand som Anders Borchast, der foi^angen 
sommer havde gjort tjeneste på flåden, og udtaler sin mening 
om, hvorledes kreditor kan optræde overfor en gejstlig debitor, 
der ikke vil betale. Aarhuus. [1701, Marts.] 



Ckiogle 



315 

— , 30 marts. (J. B.) beder på gejstlighedens vegne i hans 
stift kongen bekræfte Frederik III.s og Ctiristian V.s privilegier 
af 24 juni 1661 og 15 dec. 1670. Aalborg. [1701, marts.] 

— , 9 apr. Christopher Mumme anbefaler sig til (J. B.s) 
bevågenhed, Alburg. Lat. [1701, Marts.] 

— , 9 juni. [Konrektor] nif^. Niels Skive takker (J. B.) for 
sidst, meddeler, at der angående biblia critica, er skrevet til 
Just Arctander og fortæller hara indholdet af alliancetraktaten 
med Holland, som nylig var nået til byen. Viborg. [1701, juni.] 

— , 27 juli. (J. B.) ansøger kongen om nogle års skatte- 
frihed for tvende brandlidte mænd på en gård i landsbyen Gug, 
tilhørende Aalboi^ hospitals gods. Aalboi^. [1701, juli.J 

— , 3 aug. G. Scheel klager for anden gang til (J.B.) over 
den store pension, som degnen til Saltum og Huen sogne var 
sat for til Aalborg skole, og over, at denne ikke kunde få rig- 
tig kvittering for hvert års afgift af rektor. Lundergaard. 
[1701, aug.] 

— , 14 aug. Konrektor Niels Skive svarer (J. B.), at han 
ikke har plads i sit hus til at modtage oberst Leegaards broder- 
søn, meddeler, at biblia critica er kommen til Varde og har 
kostet 125 gylden, at deres lector theologiæ mag, Thomas Bie 
for en kort tid havde været der i byen, men var rejst til Kiø- 
benhavn igen, og at han ikke vil besvære posten med Bruns- 
mans Apologia, hvoraf han endnu havde et eksemplar. Wi- 
boi^. [1701, aug.] 

— , 18 sept. N. Bentzon skriver til (J. B.), at han gerne 
vilde give d^nekaldet i Kiellerup til en student Hans Christian, 
herr Peder Ægidii søn i Westerhassing, hvis bispen endnu ingen 
havde udnævnt, i hvis hænder han jo havde lagt sin ret. 
Haunøe. [1701, sept.] 

— , 20 sept, Christopher Bartholins og (J. B.s) skrivelse til 
provsterne i Aalborg stift i anledning af kgl. forordning af 2 sept. 
om forfærdigelse af skabe i de kirker, i hvis sogne eksersering 
skal holdes, til opbevarelse af geværerne. Aalborg. [1701, sept.J 

— , 1 okt. Universitetssekretær Johan Friderich Bartholin 
forespørger (J. B.), om han har ordineret Oluf Trans, Oit.lUl., 



316 

hvad kald, eftersom Maren, salig herr Hansis, har gjort arrest 
for minister academiæ Jacob Poél i dennes testimonium publi- 
cum for gæld og stævnet minister a. for konsistorimn, idet hun 
beretter, at han har udgivet en seddel, hvorefter Oluf Trans 
skulde være ordineret. Kiøbenhafn. [1701, okt.] 

— , 8 okt. Efter kgl. befaling om at afgive sin erklæring 
anbefaler (J. B.) Anders Liungbyes og Johan Tliorsens ansøg- 
ning om, at denne, der var kapellan i Thisted, måtte assistere 
hin, der var præst til Nors og Tved, og til vederlag få succes- 
sionsret på embedet. Aalboi^. [1701, okt,] 

— , 8 okt. (J. B.) svarer sin svoger professor J. F. Bartholin 
på brevet om Oluf Trans, at han har ordineret denne til per- 
sonal kapellan for Christen Søfrensen, præst i Nørhaa i Thy, 
på forevisning af en attest ira professor Steenbuch om, at Oluf 
Trans' testimonium var udstedt af ham. Aalboi^, [1701, okt.] 

— , 9 okt. Mogens Olufsen Aagaard sender {i. B.) sin 
Liden traktat om Morsingemes herkomst og forvandtskaber, og 
endeel af de Danske afguder, naar samme have levet, og hvo 
de have været og beder ,ham erindre sit løfte og tænke på 
ham med et ringe brød'. Hundborg. [1701, okt,] 

^, 20 okt. (J. B.) anbefaler for kongen Christopher Mumme 
til præsteembedet i Aasted og Skerum, hvor sognepræsten Frandz 
Michelsen Wogetius ønskede ham til medhjælper cum spe suc- 
cessionis, og hvorpå kaptejn-kommandør Otthe Amfeld havde 
givet ham kaldsbrev. Aalborg. [1701, okt.] 

— , 3 nov. Peter Christian Toxon Rasmussen anbefaler sig 
til (J. B.) til en skolebestilling, da han efter biskop Anchers død 
ikke kunde håbe ansættelse i Ribe stift, Fastei^aard. [1701, nov.] 

— , 11 nov. Biskop Johan Braém rådspørger (J. B.) i an- 
ledning af en erklæring, som han skulde indsende på en suppli- 
que, som sognepræsten ved domkirken, mag. Ludvig Pontoppidan, 
havde indgivet til kongen, hvori han beråbte sig på, at biskoppen, 
når han nogensteds forlangtes til at holde ligprædiken, plejede 
at få kongelig tilladelse dertil. Aarhuus. [1701, nov,] Brud- 
stykke hos Molbech, Bireherods Dagbøger s. 395. 

— , 21 nov. Johan Andreas von Liebesberg meddeler (J. B.), 



. 317 

at hans kone har fået en datter, og at han- i sit nye kvarter 
Staarup, der ligger mellem Kolding og Wedel, har truffet en 
brav gejstlig, Peer Ibsøn Kragelund, som kender bispen. Staarup. 
Tysk. [1701, dec] 

— , 30 nov. (J. B.) undskylder oversekretær Wibe, at un- 
derretningen om stiftets hospitalers tiistand og beskaffenhed 
kommer så sent, og beder ham om, at ekspeditionen af stifts- 
skriver Michel Lunges supplique, der med hans og Bartholins 
erklæring blev indsendt for 10 uger siden, måtte fremmes. Aal- 
borg. [1701, nov.] 

— , 13 dee. Rektor Matthiis Anchersens brev til (J, B.) i 
anledning af ordinationspengene til Fridericia skole. FYidericiæ. 
[1701, dec.J (Sluttes.) 



Spørgsmaal og Svar. 

Spørgsmaal. 
10. 
Upplysningar sokas om danska statsrådet von Dreijem och 
hans maka. 

V. Dreijem var bosalt i Hamburg och dår canonicus; han 
fSrde i sltt vapen en vildman med en klubba i venstra handen. 
Hans enka (f 1750) var syster till grefve Henning Friedrich 
von Bassevitz' grefvinna Anna Maria von Clausenheim. Hennes 
far hette Bernhard och var fr. Norge (?) samt Holsteinsk etatsråd. 
V. Dreijem och hans fru hade allenast en dotter Magdalena 
Elisabeth, som var f. 25 januar 1704 i Hambui^ och gift d. 21 
juni 1725 på ett gods uti Estland (tillhorigt grefve v. Bassevitz) 
med grefve Nils Bonde. 

Carl Trolle Bonde, 

Trollesholm. 

Svar. 
V. 
(2 R. 1I[, 8. 73, Spørgsmaal 7.) 
I dette Tidsskrift, 2 Række, V. S. 285 har jeg allerede med- 
delt en Del Oplysninger om Torres Christensen Nedenæii-^^tQ 



318 

hans Slægt, som yderligere kan suppleres efter en Herredagsdom 
af 26 August 1661. Efter de Oplysninger, som her meddeles, 
sees det, at Sls^tens ældste hidtil kjendte Mand Oluf Msesel 
ved sin Død c. 1624 efterlod sig 3 Huder i Øvre Mæsel, 2Vi 
Hud i Ytre Mæsel, 1 Hud i Øvre Blakstad og iVa Hud i Ytre 
Blakstad, tilsammen 8 Huder. Disse Eiendomme bleve skiftede 
saaledes mellem Børnene, at hver af de 7 Sønner erholdt 1 Hud 
og hver af de 2 Døtre Va Hud. Den ældste Broder Thore tilfaldt 
Hovedbøllet 1 Hud i Øvre Mæsel, og Jørgen Olufsen Mæsel, der 
var den yngste af Brødrene, fik 1 Hud i Ytre Mæsel, men 
indløste samtidig af sine Brødre de andre lYa Hud i Ytre 
Mæset, som var tilfalden disse, saaledes at han blev Eneeier af 
denne Gaard. Ligeledes indløste han af den ældste Broder 
Thore Hovedbøllet 1 Hud i Øvre Mæsel for 105 Rdi. Dette 
gav imidlertid Anledning til Tvist mellem Jørgen Mæsel og to 
andre af hans Brødre Hans Olsen Mæsel og Daniel Olsen Vig, 
der ved en Gontract af 7 Januar 1628 bilagdes saaledes, at 
Jøi^en Olufsen skulde overlade Aasædet 1 Hud i Øvre Mæsel 
til sine nævnte 2 Brødre mod at erholde sine udlagte Penge 
tilbage. Bagefter angrede imidlertid Jørgen Mæsel paa Gontracten, 
som han derfor ogsaa vs^rede sig for at underskrive, saa at 
Brødrene maatte erhverve en Lagthingsdom af 30 Sept. 1633 
over ham, ved hvilken han blev dømt til at underskrive Gon- 
tracten og Aasædet tildømt Hans og Daniel Olsen, indtil Thore 
Olsen eller hans Arvinger selv vilde løse det til sig igjen. Da 
imidlertid Hans Olsen Mæsel var død og hans (eneste?) Datter 
Barbara Hansdatter, der levede 1658 og først i Egteskab med 
en Arne havde faaet en Søn Gram Arnesen, c. 1650 2den Gang 
var bleven gift med med Halvor Toi^ersen Braastad, benyttede 
Jøi^en Mæsel Leiligheden, idet han under 5 Juli 1652 indgik 
en ny Gontract med Thore Olsen (Tørvalt), ved hvilken denne over- 
drog ham sin Ret til at indløse Aasædet 1 Hud i Øvre Mæsel 
mod at skaffe ham Føde og anden Underholdning hans Livstid. 
Denne Gontract blev imilertid ved Lagthingsdom af 25 Juni 
1658 underkjendt og Aasædet tiJkjendt Gram Arnesen, af hvis 
Stedfader Halvor Braastad Sagen var anlagt. Ved .Stævnlpg af 



319 

3 Marts 1660 blev denne Dom af Jørgen Mæsel indstævnet tO 
Herred^en, der imidlertid stadfæstede de underordnede Retters 
Domme i Sagen. Da var ogsaa Thore Olsen Tørvalt afgaaet 
ved Døden. ' E. A. Thomle. 



Gaver. 

Samfundet har modtaget fra 

Genealogisk InatUut: „Danmarks Kirkebøger". 

Forretningsleder Elviua: Skifter efter jydske Præster. Særtryk 
af Samlinger til jydsk Historie og Topografi. 

Sognepræst Vilhelm Bang: „Lidt Mere om Familierne Trellund 
og Baggesen", „En velhavende Horsens-Borger i det syttende 
Aarhundrede" (Borgm. Jørgen Hansen Høxbro), „En Præst 
og en Herredsfoged {Elias Sørensen og Folmer Thomæsen), 
,En Jøde forulempet i Ribe 1676", samt „Prøve paa tid- 
ligere Embedsstil ' , , Felberedemes Lavsskikke " og „ Fra 
Overtroens Tid', alle Særtryk af Samlinger til jydsk Historie 
og Topografi for 1894 og 1895. 

Komiteen for FesUijfkotddse af 25 Aars Jwhilæet for ^udenteme 
fra 1870: Studenterne fra 1870, biogr. Oplysninger, Kbh. 1895. 

S. H. Finne-Grønn: Risør Slægter, Hæfte I og II. <1. thor 
Straten med den Carstensenske Legatfam.). Kr.sand. 1894. 

Bogholder P. Jensen i Nykøbing p. F.: Stamtavle over Familien 
Zimmer med Rettelser og Tillæg til samme. Nykjøb. p. F. 

Rektor C. Hartmann i Skien: En Familie Hartmann i Danmark 
og Norge 1695—1895. Kristiania. 1895. 

Arkivfuldmægtig E. A. Thomle: Dombog for 1597, udgivet for 
det norske historiske Kildeskriftsfond. Kristiania. 1895. 

Endvidere har cand. ma£. Mikael Sundi i Kristiania vist Sam- 
fundet den Velvilie at forære hver af dets Medlemmer et 
Eksemplar af sin: Ny og fuldstændigere Stamtavle over den 
norske, østlandske Familie Sundt, Kristiania 1895, hvori et 
Portræt af Generalløjtnant m. m. Mikael v. Sundt, f, 1679, 

iooglc 



320 

f 1753, adlet 1733, og en koloreret Afbildning af Familiens 
Vaaben. Disse følge med nærværende Hefte. Nogle over- 
skydende Eksemplarer ville efter Giverens Ønske blive uddelte 
til de først tiltrædende ny Medlemmer. 



Rettelser og Tilføjelser. 



3. Bæble, Bind IT. 

Side 379, Linie 18 f. d.: Ritmester Johan raUrUin SchubaH var født i ErAirt 
1639, t 1709, befravet i Harte Kirke. Han havde af Isle 
Ægteskab 13 Sanner og 1 Datter, af 2det Ægteskab 3 Seimer 
og 1 Datter. (Hofman, Fundat. IV, S. 702). 

(H. W. Harbott.) 

3. Bække, Bind I. 

Side 290, Linie 8 f. n.: Hans Jochumaen Schack, 1»b ClauB Jochomeen Schack. 

3. BieUe, Bind II. 

Bide 264, liuie 4 f. o.: Gregets Sørensen Åaa, Ites: Ennd Sørensen Aarhus 
paa Åas. 

— 373, — 1 f. o.: den i Ånmnrkning No 2 nævnt« Ra&dmand Bertel 

Helleaea og Anna Poulsdatter Trane, Ubb: Baadmand Bertel 
Eelleaen og Anna Lauritsdatter. 

— — _ — 2 f_ o.; Buntzow, læs: Bnntzen. 

~ — , — 8 - -: Anne Mart«DBdatt«r Heide, der var Datt«r af Baadmand 
i Christiania Morten Lanritaen Ugla (begr. i Chriatiania 28 Juli 
1665), var født paa Ljaaker i Esrum 5 Auguat 1635 (døbt i 
Holum Eirke 16 s. H.) i^ døde i Chriatiania 8 Juni lfi84. 
Han blev gift ') 30 Oct. 1653 med Peder Hadaen Einck, &dt 
paa Bragenæs 22 Sept. 1628 (døbt 29 Sept. e. A.), t i Cbri- 
aliaiua 27 Marta 1659, og *) 10 Mai 1663 med Raadmand i 
Chriatiaiiia Peder Nielsen Leuch, t 30 Marts 1693. 

— — , — 10 f. o.: Provst Peder Kinck døde ikke i Embedet, idet han 

1751 afatAd dette til Søetereønnen Johan Wilhelm Røder. Hao 
døde 1757 i Predriksstad. 

— — , — 13 f. n.: Hans Olufsen Scbjervens (t 1702; Skifte 25 Sept til 

2 Oct. 1702) Enke Ingeborg Brasen (jfr. S. 269) f paa Stffimaø 
1713. Skifte efter hende holdtes paa Strømsø 27 Novbr. 1718 
til 2* Marta 1713. Hun efterlod sig felgende 5 Børn; 1) Inge- 
borg Hansdatter Scbjerven, gift med AftensangBprEest og latinsk 
Skolemæster paa Strømeø Feder Pilgaard, med hvem han kun 
havde en eneste Datter Petronelle Pil^^aard, der var gift 2 Gange: 
') med Erik Otto Euopb paa St«nnoen red Drammen og ') med 



321 

Enud SøT«nBen Aarhus, født i Aarhus i Jjllsnd, f paa Gaardeo 
&B.B i Sand9Tær 1737 (jfr. S. S&i). 1 ridBto Egteskab havde 
hun kuQ en eoeste Datter Karea Åarhna. S) Karen Hansdatter 
Schjerven. der »ar gift med WiUiam Ryssel (jfr. S. 285), mod 
hvem hun kun efterlod en Søn Johao Daniel Ryssel, Skipper - 
paa Tangen. 3) Annichen Livia Eausdatter SchjerveD, gift med 
Apotheker paa Eongsberg Peter Wialøf (jfr. J. W, Flood, Norges 
Apothehere, 8. 80). De havde kun en eneste Datter Live, der 
blev gift med Forvalter ved Kongsberg Jernværk Jens Mølter. 
4) Margrethe Hanedatter Schjer<en, gift med Hans Baeho paa 
Strømsø, med hvem han havde 3 Børn; Sønnerne Hans Schjerven 
og Raamue Bache, be^^ Studenter, og Datteren Marthe Helene, 
gift med Ejøbmand Hearik Omated. 5) Hicbol Hanedatter 
Schjerven, gift med Christian Barth paa Kongsberg, der døde 
før 1737 efterladende sig S Børn: Johannes Barth, Skriverkarl 
paa Kongsberg og Datteren Ingeborg Harie Barth, gift med 
Sognepræst Isak Haus til Bø (jfr. H. Sundt, Familien Barth, 
S. 36 f.). • 

Side iSS, Linie 9 f. n.-. Gabriel von Cappelen, læs: Otto von Cappelea. 
— — , — 6 - -: Maren Basmusdatter, Ibs: Mette Basmusdatter. 



3. Bække, Bind III. 

Side 153, linie 18 f. o.: I Aaret 1(>50 blev han o. s. v., læs: Den 34 Juni 
1654 erholdt han med Bibehold af Toldembedet tillige Inapec- 
tionen over Toldvæsenet nordenQelds og 3 Juli 1563 o. s. v. 

Side 156: Som et Bevis for, at Mynt- og Tiendeskriver Peter Jessen virkelig 
har været gift med en hidtil ukjendt Søster af Vice-Stathelder 
Johan Vibe, hvilket man har været tilbøielig til at betvivle, 
kan anføres følgende Tttringer af Sidstnævnte i et Brev af 
25. August 1688 til Rentemester Peder Brandt: ,At min 
Broder med dette fra mig besøges, forvolder et Bref, Amt- 
skriver Claus Hansen med denne Fnst skriver min Søster 
gi. Antonette Peter Jessens ') til over 1060 Rdl., hun paa hendes 
si. Mands Regnskaber skal blive allerunderdanigst hans kgl. 

Maj. skyldig , saa vil jeg paa hendes Vegne gjare 

den nærmeste Forklaring, jeg ved derom, som er denne, 
at elle hendes Hiddeler bestaar i en fattig Datler, som er 
Enke q% har to Sønner, en paa 3die Aar og en paa andet, 
til hvilken hverken hun eller Moderen har Brød,' hvorfor han 
ogsaa havde andraget Hs. haie Excellents (a: U. F. Gyidenløve) 
om at hver af Sønnerne maatte tillægges ,en Soldats Portion 
af Magazinet til Underholdning og Føde." Efter dette kunde 
man tro, at Peder Jessen og Antonette Vibe kun havde den 
ene her nævnte Datler, men dette vilde være urigtigt. En 
Datter Anna, døbt i Christiania 5. Februar 1659, var gift med 
Sognepræst til Løiten Willum Dop (jfV. dette Tidsskrift, II. 

') 3: Antonette al. Peter Jessens. Peter Jessen døde i Christiania 1679, be- 
gravedes ved Åker 5 Oclober s. A. 

Dni.taLtvGooglc 



s. 100, Noten) (^ en Søn Chirurg og Barber Peter Jessen den 
Yi^re, døbt i ChrisUania 4. Februar 1653, flk t. Juni 1R70 af 
Borgemesler og Raad i Cbriatiania ndtrytkelig Attest for, a.t 
han Tar en Søn af MynUkrivereD og Åntonette Vibe. Han 
maa utTivlsomt være den Feltskiser Peter Jessen, der døde paa 
Hedemarken 17il efterladende sig mange Børn. 

(E. A. Thomie.) 



Side 53, Linie 10 f. 



- 7 - 

— 15 f. 



3. Bække, Blod IT. 

.: Ueniiksdalter, bss: Henriksdatter. 

-: Chisteasøn, Iks: Christensøn. 
-: Chistiaiua, læs: Christiania. 
: Aurep, læs: Ånrep. 
: Bptegnelser, lim: Optegnelser. 



;ti by Google 



Register. 



Aagaard, Jfr., 182. - Anne, 141. — 

Mogens Olu&en, 316. 
Aalborg, Karen M., 260. 
Aai«strup, Cbmens Jacobsen, 147. 
Aarhus, Christen Hansen, 36*. — Karen, 

321. — Knud Sørensen, 320 f. 
Aas, Gregers,' 320. 
Abestée, Slægten, 3. 
AbUdgaard, Prof., 286. - Eggert, 229. 
Aditon, Christen Jacobeen, Pr-, 145. 
Adelaer, Nils Sørensen, Amtm., 29. — 

Søren, Lagmand, 51. 
Adler, Marineltn., 32. 
Ahlefeldt, Carl, Gr-, 146. — Chr., 83. 

— Conr. Vilh., Gr,, 283. 
Ålby, Anne Margr, 165. — Guader O., 



165, 



, 165. 



Allenip, Hans, 84. 

Allesgut, Kapt., 68. 

Abberg, Cathr. Marie, 6. 

Altenburg, Beate, 265. 

Anchersen, Ancher, Bisk., 87, 89 f, 93, 
313 f., 316. — Mathis, Rektor, 
317. 

Angell, Jonas N., Assessor, 255 *. — 
Louise C. H., 2o5 •. 

Aohalt, Frius af, se Wilhelm. 

AnderBen(-dt.), Anne, 208 ff. — Doro- 
thea, 267. — Jens, 221. — Inger, 
103. — Maren, 268. — Maren, g. 
Krogstad, 264. — Mogens, 267. — 
Ole, Grovsmed, 103. — Tord, se 
Bøniode. 

V. Andersen, Cathrine, 245. 

Andresen, Anton, 129 f. — Engel, 129. 

Anker, Bernt, 250. 

Arctander, Frants, 93, 96. — Just, 315. 



Arenfeld, J., 92. — Ott«, Kommandør, 

91 If., 95, 316. 
Arnesen, Gram, 318. — M-, AdjunM, 

176. 
Amoldt, Genmaj,, 47. 
Aschehoug, Andrea, 178. — Aslak, 178. 

— XirstJne, 178. — Stine, 178. — 
Søren Eotb, Sekretær, 113, 178 ff. 

— Thorkel, Lensm., 178. 
Asnundsen, Asser, 103. 

Aspach, Sixtns Adamsen, Hag., 96. 

Atke, Charlotte Am., 213. — Frans, 
Tøjmester, 207. — Hans, Forp., 
213. — Hans Didr., 213. — Hans 
Hansen, Borgm., 207 ff. — Hans 
Kr., Provst, 213. — Jørgen, 213. 

— Karsten, Foged, 312 f. — Ma- 
thias, Kpt, 213. 

V. Auerawaldt, Hans W., 88. 

August, af Sachsen, 137. 

Ai^ustenboig, Hertug af, 288. 

Ausborg, Else, 297, 308. 

Axania, Negeranføier, 292. 

Bache, Hans, 321. — Hans Schjerren, 

stud., 321. — Marthe H-, 321. — 

Basmus, Stud.. 321. 
Bacher, Anna, 154. 
Bager, Anders, Negotieaasiat, 157. — 

Gundel Haagensdt., 158. 
Bagge, Anna C, 146. — Søren N. O.. 

Pr., 146. 
Baggesen, Fam., 319. 
Bahning, Catharina, 266. — Frederik, 

E6g.feldt8kær, 266. — Margr., 266. 
BaUe, Biskop, 287. 
Baltiersen, Skoleholder, 173. — Betaer, 

267. — Maria, 267. idtlQlc 

21' O 



Bang, Claus, Pr., 133. — Hans ClauBen. 

926. — Lorens Clausen, 226. - 

Mathias, Mag., 226. — Vilhelm, Pr., 

319. 
^aaner, Ane Hargr., 150. 
B»rch, Dansem., 383. - Md., 283. 
Barcliraann, Ådelhedta, se Pinder. — 

Seren Herculia, Genfisk., 67. 
Barfod, Karen, 248. 
Bark, Haren, 78. 
Barth, Fam., 54, 321. — Christian, 321. 

— Jakob, Kbm., 54 f. — Ingeboig, 
321. — Johannes, akriverVarl, 321. 

Bartholin, Albert, 93. — Casper, Dr., 
S25. — Chriatopher, Landsdommer, 
85, 89 ff-, 96, 139, 311, 315. — 
ErasmuB, 230. — Hans, Dr., 3U. 

— Johan Fr., 315 f. 

Basse, Anne, 187. — Niels Nielsen, 
Bjf., 218, 238 f. 

Bassen. Oberst, 65, 89. 

Bassevitz, Henning- Fr., Greve, 317. 

Baasøe, Fam., 266. 

Bastholm, Biskop, 285. 

Battier, Ghristophe, Bogholder, 3. 

Baj, Fam., 266. 

Bech (Beck, Bek), Biskop, 191. — Sø- 
farende, 267. — Carl, 267. — Ca- 
tharina, 267. — Kirstine, Fni, 89, 
9* f. — Haren Christensdt, U4ff. 

— Pauline, 191. 

Becker, Handelshus, 250. — Major, 69. 

— Abraham, 149. — Joh. G-, Hof- 
apot., 154. 

Behagen, Slægten, 3. 

Beiehmaim, Inger N., Majorinde, 120. 

BeUeval, Aktrice, 282. 

Bendeke, C. F., Sorenakr., 255, 255 *. 

— IVanoisca, 255, 255 ". 
Bentsen, Peder, Heller, S09. — Jens, 

Tolder, 219. 
Bentzen, Johanne H., 132. — Laurits, 

Pr., 132. 
Bentzon, N., 315. 
Benzon, Fam-, 131. — Karen, 132. — 

Niels, Gehr., 131. 
Berg, Jan vaa dan, Kbm., 55. — Inger 

H., 246. - John, 246. 
Berggrav, Johanne M., 263. 
, A. P., 280. 



Bergmann, AnneCaUir., 81. — Sylvester, 

Foged, 81. 
Bergsøe, J. F., Læge, 287. 
Bergwitz, Joban Andr., Garver, 165.- 

Joh. K., stud. jur., 245. — Jørgeo 

E., 245. — Randi M., 245 f. 
Bering, Clementine M., 132. — Prtw, 

Provst, 132. 
Beriundt, HaUiias, Fænrik, 70. 
Bernhoft, EUen Sophie, 255 •. 
Bernstorff, A. P., Greve, 13, 984. 
Bertelsen, Gonhild, 267. — Haagen,267. 
Bertouch, Georg, Genkrigskomm., 48. 
Betz, C. Lærer, 209 ff. 
Bicker, Coroelia, 88. 
Bie, Jacob Chr., Prok., 286. — Thomas, 

315. 
Bielke (Bjelke), Fam-, 202 f. - Cathr. 

(Karin), 203. — Christian, 203 f. 

— Hans, Oblt., 202, 404, -- Henrik, 
201. — Jens, Kansler, 902, 204, 

— Jens Tillufsen, 902, — Haren 
Jensdt., 187. — Otte, 202. - Ove, 
Kansler, 168 — Tiveke. 302 ff. 

Bieigegaard, Envold N., 311. 

Bierregaord, Slæi^n, 107 f. — Cathr., 
97, 110, 118, 120. 127 ff, 183 f. 
193. — Helene, 187. — Karen M , 
260. - laurentia, 184, 190, 254. 

— Maren Georgina, 260, — Nieis 
W. C, Ritm., 183, 260. 

Bille, Kommandør, 30. — Anders, Marik, 
217. — Sophie Elis., 187- 

Billaen, Jørgen, Guvernør, 304. 

Bilman, Skipper, 33. 

Bing, S., Bjf,, 104. 

Bing-Buck, F., Kbm.. 77. 

V. Bippen, Johan Heinr., Ob., 74. 

Bircherod, Chr. Broderua, 91. —Frede- 
rik, 86. — Hans, Prof., 86 f. — 
Jens, Biskop, 83-96, 98, 311-7. 

Birkedal-Barfod, Fr., Prof., 209. 

Bjørn (Biørn), Madam, 281. -, Sekretær, 
281. - Elisabeth S., 281. — Oluf, 
Mag., 85, 90, 96. 

Bjømaen, Jøi^en, Viceadffl,, 196. 

Blicher, Steen St, 271. 

Bloch, Fam., 260, — J., Arkivsekr,, 206. 

Blom, Insp., 56. — Gustava, 173. — 
Jeanette Cathr., 255 '. 



Boesen (Bosen), Ltn., 35. — Anne M., 
270. — Hans, Høter, 270. 

Boesgaard, Hads H., Sfcoleb., U7. 

Boll, SoroDBkr., 269. 

Bolt, Hatias, 238. 

Bonde, Carl TroUe, Gr., 317. - NiU, 
Gr., 317. 

Boomfeldt, Cornelius, Komm. Eapt, 153 f. 

— Michel, Kapt., 153. — Niels, 
Kapt., 153 {., 156, 159 f. - Yi- 
beke, 153. 

Borch, Christen, Mag., 87. 
Borcborst, Anders, Skibspr., 312, 314. 
Boris, Envold, Guvernør, 306 ff. — Niels, 

Skibsakr., 306. — Maria, 306, 
Eomemaim, Henr., Biskop, 83, 86. — Ole, 

Biskop, 281. — Tilb., Politim., 981. 
Bostelmann, 12. 
Botner (Bothner), Annekeo, 267. — 

Birthe, 255 *. — Christen, Kvarterm. 

267. 
Braastad, Halvor T., 318 f. 
Bræm, Johan, Biskop, 87, 90 f., 94, 314, 

316. 
Brahe, Mette, 2*4. 
Brandt, Kasserer, 268. — Enevold, Gr., 

289: — J. C. P., cand. jur., 177. — 

Jens, Ob., 177. - O, P., Kapt., 

177. — Peder, Eentemester, 321. 
Brasen, Ingeborg, 320 f. 
Breche, Andreas, 79. — Christine, 79. 

— Marie Sophie, 79. 

Bredal, Johanne M., 272. — Peter Greve, 

272. 
Bremer, Daniel, Postmester, 263. — 

Hedevig M-, 233. 
Bretton, Elisab. 8., 281. — Lucas, Br., 

281. 
Bricta, Dr., 276, 278. 
Brochmann, Fam., 97—129, 169-194, 

349-273. — Anders, 100 f. — 

Anne, 175. — Anne Hedevig, 252. 

— Anne Margr., 173 ff., 185 ff., 
852, 254 ff. - Anne Margr., t. He- 
gennanc, 104. — Barbara Margr. 
(Babben), 108 f., 127, 175. —Carl 
Adolf, 110 f., 172. - Christen, 97, 
102 ff., 255 '. — Christen, 179. 
~ Christian Jørgen, 101. — Chri- 
stian Wilh. (Kise), Ltn., 108 f. - 
Christine Elisab., 255 '. — Didr. 



H., Kapt, 104, 108, 174, 177, 188. 

— Didr. W. (Hegermann), Pr., 

173, 190 ff. — Dorothea, 249 iF. 
Elisabeth, 110 ff., 119 ff, 169 f., 
182, 191ff. - Elisabeth, 174, 253 ff. 
Elise, 193 f. — Elise Christine 175. 
Jens, 172. — Jesper, Biskop, 99 f., 
258. — Jesper, kgl. Sekretær, 98. 
Jørgen, Erigsaaa., 249 f. — Jørgen, 
Lt, 100, 108 f., 110 ff., 128, 
169 ff., 182, 187 ff. — Jøi^en, 
Pr., 97. — Jørgen, Pr., 175, 249 f, 
Jørgen Andersen, Lensmand, 100 f., 
258. — Jørgen Andersen, Lt., 101. 

— Jørgen Christiansen, Sadelm., 
101 f. — Jørgen W., Højesteretsass., 

174, f, 258. - Karen, f. Wahr- 
krog, 102. — Karen, g. Fangen, 
251. — Karen Hansdt, 103. — 
Laurits, 101. — Maren Andersdt., 
101. — Maren Knudedt, 101. — 
Margrethe, 193. — Marie, 108, 177. 

— Michael, 175. — Michael, Mseg- 
ler, 260. — Michel Christiansen, 
101. — Pool, 100. — Basmus Sø- 
rensen, Borgm-, 99. — Sara Margr., 
250 f., — Sara Marie, 175. — Sara 
Jessine L., 192 ff. — Sophie Chri- 
stence, 109. — Søren (i Bogense- 
gaard), 99. — Saren (i Bergen), 
100. — Søren Thome, 172 f. — 
Wilhelm, Reg.kvarterm., 255 •. — 
Vincents, Sloteskriver, 99. — Wi- 
nold, Pr., 98. — ae desfornden 
Stamtavlen S. 258—273. 

Brock, Fam-, 97. — Georgine, 261. — 
Henrik, Pr, 192, 261. - P., 251. 

— Sara, J. L., 192 ff,, 261. - 
Thea, 182. 

Brockdorff, Mette, 150. 

Brockenhuus, Anna S., 245, — Jørgen, 

245. - Ove, 245. — Sivert, 245. 

Sofle Amalie, 245. 
Brockenbuus-Løvenhjelm , Hans, Bitm., 

269. — Karen, 969. 
Brodersen, Hans, 226 f. 
Brodtkorb, Fam., 266. 
Broraen, Marie Jacobsdt., 146. 
Broumann, Madam, 173. 
Brown, Frk., 13. - Gen.krigskomm., 13. i ^ 
Bruhn, Jochum, 215. .tKlglC 



BniD, CoDstantiii, Hdlsmd., 15. — Frede- 
rikke, 15. — P. C. Kaptit.. 32, 
3t f., 40. — Peder Jacobaen, 96. 

Bninow, Andreaa, Raadin., 270. — Marie 
S-, 270. 

Bruun, Christen, Pr., 132. — J. P., Kbm., 
176. — MartheK., 176. — Peder, 
242. — Rasmus Pederaen, Fr., 342. 

Brynildgdatter, Gunhild, 367. 

Buch, Jfr. 116. — Elia. 8., 2^ '. — 
Joh. H. K.. Soreoskr.. 2^ •• - 
Marie H. L., 255 *. 

Bockhoff, Hans, 56 f. — Petoniille, 56. 

Bugge, Åi]iiaKDudsdt.,6ii. — Helrig, 167. 

Buhre, Ltn., 181. — Lma, 181. 

Bontzen (Bimtzow), 320. 

Buonopari:e, Charies, 37. — Lsetitia, 27. 
— Napoleon, 27 f. 

Burohardt, Fam., 177. — Amtm., 94 f. 
—Konsul, 177. — Barbara, Fm, 
97, 104 ff., 177. 

BnBfih, Otto, Byekr., 57. 

BOgel, Caspar Peter, Groes., 13. 

Biilow, f. Laaaen, Frn, 286. — Staldm., 

286. — Barthold, Genmaj"., 62. — 
Beate, 245. — C. 8.. Stiftanitm., 

287. — Joachim, 246. 
Bynch, L., Student, 387. 
Biirens, 33. 

BærtaUen, Jørgen, 324. 

BSckmann, Kancellist, 74. 

Bijdker, Hans, 141. — Peder Chriaten- 
aen. Hører, 89. 

B«hm, Laber, 290. — Anne S., 284, 390. 

Bønrode, Ånder.'* Tordaen, 2*1 ff. — 
Tord ÅnderseD, Seilm., 224 f., 236, 
239, 241. 

Bøjson, Dorothea, 2*9 ff., 266 f. — 
Erik Chr-, Kbm., 2*9 ff., 266. 

V- Cappelen, Gabriel, 321. — Otte, 331. 

Carlsen, Jacob, 259. - NielB.Kbm., 187 f. 

Carstenaen, Fam., 319. 

Casimir, ae Kasimir. 

Caaperaen, Jacob, Skom., 259, 272. 

Casaiua, Chr., Landsdommer, 138. 

Christensen (-dt.). — Albert, ProTst, 84. 
Christen, 269. — F. V., eiam. 
polyt. 168. — Jacob, Skibshege, 168. 
Mads, Negotieass., 162. — Maren, 
144 ff. — Margr., 148. — Ragn- 
hild, 264. — Eaamus, 147. 



Christian V, 430, 239, 287. 
Christian VI, 45 i., 57. 
ChriBtJMi Vn, 288 f. 
Christian August, Pring, 173, 
Chriatopheradatter, Gunhild, 266. 
Christophersen, Gideon, 162. — I^ef, 

Kenteskr., 276. 
Glassen, Johan Fr., Genmj., 281. — 

Johan Fr., Organist, 281. ~ Peter 

H,, Gehr., 281. 
Claus, Mag., se Reenberg. 
Clausenhejm, Anna M., 317. — Bernhard, 

Etatsr,, 317. 
Coch, ae Koch. 
Colbjømsen, Slægten, 116. — Kapt, 43. 

— C, Højesteretsadv., 291. 
Colding, Erik, Pr,, 148. — Jacobine 

E., 148. 
Collet, Camilla, Fru, 186. - & Gran, 

Handekhus, 350. 
Collin, Fam., 164. — Jens Hansen. 

AssBsaor, 164. — Karen, 295. 
Como, BaUetm., 283. — Md., 283. 
Conti, Prins af, 136. 
CoucheroD, Boel Chr., 268. 
Creutz, se Kreutz. 
Daae, 6,, Oberat, 92 f. — Ludrig, 

Kpl., 192, 252, 260. — Lndrig. 

Prof., 193 f., 251 f. — Sara J. 

L,, 192 ff. 
Dacon, Negeranfører, 303, 
j DflM, 35. — Beate, 265, — Karen, 265. 
Dale, Amund, Skipper, 55. 
Dam, Gert., UndeTBtjrm,, 162. 
Danneskjold-Laurvig, Chr. Conr,, Or., 

283, 
Darbes, Francesco, 288. 
Darre, Fam., 77. 
Davidsen, Jan, Skibsdreng, 162. 
Delgobe, Chr., Direkt,, 168. 
Dop, Anna, 322. — Willum, Pr., 321. 
Dorph, Nila, Biakop, 259. 
Dorscheus, Thjge, SkihslEege, 162. 
Drabitius, Joh, C, Barber, 157. 
DragTin, Karrig, 212. 
Dreessen, Hana Fr., 50. 
Dreier, Hans, Asseaaor, 131. — Johtuuie 

Marie, 131. 
V, Dreijem, Statsr., 317. — Ma(;dateia 

El,, 317, 



Dreyer, Berte, 1*7. — Hans Jensen, 

Pr., 147. 
Duche, Jens Bircherod, 968. 
Due, Fam., 266. — Bernt, £iincT., 93. 
Dunker, Fam., 270. - Fra,99f., 108, ISO. 
Duntefelt, Fam., 3, 
Dub, SKpper, 33. 
Dybwad, Fam., 97, 266. — Kbm., 2*9. 

— Bertram, Bankchef, 262. ~ C. 

A., liW. — Elisa, 292. 
Dyre, Palle, Justr., 7*. 
Dyihue, Dorothea Juditbe, 57. 
Djaael, Arnold, Assessor, 9*. 
Dyster, Kiretine, 179. 
Ebbel (Ebel). Augustinus, 59. — Dor. 

Marie, 59. — Joakim, Tolder, 56, f. 
Ebbestad, Maren Christianedt., 169. 
I^ra, C. TJ. D., Konfr., 285. 
Eigtred, NicoUus, Ob., U7. — Sopti. 

Dorothea, 147. 
Eikjol, Anders, Gaardbniger, 260. 
EUerteen, Ellert, Kbm., 175, 265. - 

Sara Harie, 175, 2^. 
Eisberg, Skuespiller, 282. 
Elvius. Forretnl., 319. 
Engebretsen, Jørgen, 264. 
Erichsen, Chr., 314. — John., Konft., 

385. - Knud, Negotiews., 157. 
Espesæter, Christine Margr., 79. — 

Espen Mikkelsen, 79. — Gertr. 

Erikedt., 79, 
V, Essen, General, Gre»e, 113. — Jo- 
han, Major, 215. 
Ettersen, Johan, 276. 
Ewald, Johannes, Digter, 288. 
Faber, Hans, Pr., 9*. 
Faloh, Aona Helene. 78. 
FalRk, Etatar., 982. - Frki. 382. — 

Gross., 289. — Henr., Fænrik, 70. 
Falsen, Chr. M., Sorenskr., U2, 114, 

177 ff. 
Fangel, Emilie, 255 *. 
Fangen, Fam., 260. — Frkn., 186. — 

Ant«n W, Gamisonekir., 260. — 

Anton W., Pr., 252. — Karen, 251. 
Feldman, Insp., 297. 
de Ferry, Kapt., 56. 
Feeoh, Angelo Marie, 27. — Fran^ois, 

27. — Joseph, Kardinal, 27. 
Fincbenhagen, EUs. Soph., 255 *. 
de Fine, Amtm., 56 f. 



Finne-Grenn, S. K., 319. 
Fischer, Anne, 131, 143. — Charlotte 
Am., 140. — Christian, 140, 142 f. 

— Maren K-, 140. — Mette, 149. 

— Thomas, 131. 
FlensboiB, Kapt., 53. 
Fleurj, Mons., 134. 
Flinthoug, Marthe K., 266. 
Floberg, Siri Elene, 78. 
Flora, Henrik, 92. 

Fock, Major, 132. — Anne Marie, 132. 
Fog, Andrpaa, Kommaccer., 131. — Ida 

Marie, 131. 
Fogh, Peder, 92. 
Fougner, Prokurator, 969. 
Fraenkel, Liepmann, Miniaturmaler, 2. 
Frankenau, Etatsr., 282. — Fme, 982, 
Frantaen, Henrika Maria, 60. — Peder, 

229 f. 
Frederik IV, 45, ff., 51, 313. 
Frederik IV, Hertug af Holsten Gottorp, 

137. 
Frederiksen, Md., 290. — Fr., Eidef. 

214 f. — Peder, 248. 
Friis, Birgitte H., 165. — Sophie, 244. 
Fregner, Claus M.,Kbm., 270. — Maria, 

270. 
From, Jørgen, Mag., 198. 
FrøUch, Jean Jaquee, Hdlsmd., S, 11. 

— Lorens, Maler, 3. 

Frøjse, Iver Joneen, Klokker, 80. — 

Olava Carine, 80. 
Fuchs, Oblt., 63. 
Fuglesang, Md., 191. 
Fuhr, Dorthe Mai^., 80. — Ole Sjursen, 

Gaardbmger 80. 
V. Fyren, Morten H. Petersen, 58. 
FQrstenberg, Christine, 79. 
Ftedder, Politim., 281, 283. 
Gaas, Kristen, 150. 
Gabel, Kammerh., 45 ff. — Bestauratør, 

287. 
Gade, Billa, 182. — Paul,Propr., 178, 182. 
Galde, Karen Gudesdt., 187. 
Gauel, ClauH,'82. — Judith, 82, 
Gautier, Berider, 113. 
Geelrauyden, Gen. Adjud., 291. — Ju- 

ditha, 290 f. 
Gens, Mette 8., Pm, 181 £ 
Georg, Prins, 6* f. 
Gerhard, Kapellan, se Sæbye. . ■(.ICIqIc 



Ceroer, W. — Heor., Fabritmeflter, 286 f. 
<}erBdorph, Jochum, Etater., 138. — 

Jochum, Rigehovmest^r, 215. 
Getreiior, Chr. Peter, Hofinaler, 13. 
Gjedde, Hedevig C, 263. 
OjeasiDg, ChiistofFer, 60. 
Cilhuua, Thrine, 182. 
Giøe, Uarkus, 84. 
eiad, Fru, 192. — Paulus C, Uniy.- 

kaflserer, 192. 
Glud, Søren, 86 f. 
GodBen (Godtzen), EliBabet Hartvigsdt., 

56. — Jens, Pr., 91. — Kiretine 

Sorenedt, 66. 
Gmb, Bobert, holl. Beeident, 82. 
GoUke, Mftrie B., 165. — Peder Bosen- 

stand. Prof., 165. 
Gongaard, Lars J., Skibslæge, 158, 162. 
Gortmand, Johan Henr. 241. 
Gosmana, Johan, Borgm. 214. 
Goth, Jørgen, Forv., 148. — Maren, 148. 
Gram, NielB, Pr., 312. 
Gravius, Joh. 6., 134. 
Green, Birgitte M., 271. 
Grib, Kapt., 40. 
OroTB, Carl Fr., Deput. i Admir., 22. 

— Conrad HauBer, Pr., 22, 24. — 

EDianuelRa8ra,,Konfr., 5. — Gedske 

Cathr., 22. — Hans Didr., Justr. 5. 
Grubbe, EUe, 245. 
Grøgaard, Christjan Th., 263. 
Grøn, Christopher, Kapt., 205 
Grønvold, Johanne Sophie, 58. — Lars, 56. 
Grøstad, ChriBtian, 253. 
Gudme, Anna, 2. 

Guldberg, O. H., Statsmin., 9ff., 284, 286. 
Gunderaen, J. C, Bogtiykker, 192. 
Guatav HI, Konge af Sverr^, 291. 
Gdstro !, PrinBossen af, ae Louise, Fr. IV.s 

Dronning, 
Oyldencrone, Christian, Baron, 134 B., 

139. — Wilhehn, Baron, 130, 137. 
Gjldenløve, Lucia Nilsdt., 202. — Dir. 

Pr,, 67, 94, 321. 
Gyldenatierne, Anne, 2*5. — Hyldeborg, 

91, 94. 
Gøde, Hent., 199 f. 

■Gøroe, Anne M., 267. — Chriaten A., 267. 
T. Hadelen, Anna Cath., 166. — Knud, 

166. -- Knud, Oblt. 166. 
Haga, Hans, 364. — Maria, 264. 



Hall, Miniater, 280. 

Halle, SkuespiUerinde, 38é, 391. 

Hammer, Pr., 140. 

HanH Christian, Student, 315. 

Hansen (-dt.), Frisør, 288, — Jfr. 129, 
188. — Kbm. i Drøbak, 181 . — Anne, 
81. — Christoffer, Boi^m., 215. — 
Claus, Amtsskr., 321. — EUe^ 
Kbm., 178. - Elias, Pr., 88. 
Engel., Jfr., 129. — Fr., Konaul, 28. 
~ Henriette, 181, — Johanne, 145, 
149. — Jørgen, 240. — Karen, 146. 

— Karsten, Foged, 212. — P., 
Gaardejer, 281. — Palle, Pr., 84, 
312. - Rasmus, Gaardejer, 280 f. 

— Stine Gubbia, 178, — Søren, 
Pr-, 81. — Winold, Pr., 98. 

Hanson, Anne, 175, 265. — Johan Peter, 
Kbm., 175, 265. 

Hanateen, Pam., 270. ~ Peder, Hdlsmd., 
13. 

Harboe, Matthis, 268. 

Harbou, Barbara M., 108. — Iver, 
Kapt., 108. 

Hartfeldt, Mårten, Kapt, 69 f. 

Hartmann, Pam., 319. — C, Bektcr,319. 

Hauaer, Caspar, 1, ~ Cathr., 3. — Cathr. 
M. E., 6. — Cathr. E^ine, 22. — 
Cecilia Maria, 21, 25 f. — Conrad 
Caspar, Konfr., 1 ~28. — J, C, 4. — 
Joh, Rud, C, 4. — KarBn,5 f., 21,25. 

— Rudolf, 3. — Salome Dorthea, 4. 
Hauwe, Peder Christensen, 229. 
Hebek, Anne Jenadt, 265. — Anne Oladt, 

967. - Gunhild, 267. — Ole, 267. 

Hebo, 85. 

Hedevig Sophie, Prinsesse af Sverr^, 137. 

Hee, Provst, 289. 

Hegermann, Sla3gt«n, 117. — AunaEL, 
263. — Anna Margr, 104, 255«, 
259 — Cai Didev. Foged, 176 f. 

— Didr., Major, 260. — Didr., 
Oblt, 103 ff., 117, 255 •, 259,— 
EUaabeth Chriatine, 103, 105, 117, 

— Ingeborg Chr., 105 f,, 255 *. — 
Maren M,, 960. - Reinholdt Pr., 
Lt., 105 f., 118. - Sophia C, 260. 

Hegtved, HUleborg, 269. - Niela N., 269. 
Heiberg, Chri8t«pher, Kpl., 129, 
Heide, Anne Mortensdt., 320. . 
HeUesan, Berifll, Raadm., 3*).^^^ I C 



HelmiB, 245. — Randi Marie. 245. 

Helsvig, Karen JørKened., 265 

Helt, Juatr., 312. 

Helverskov, Herman Cbr., Landad,, 85, 
88, 90, 9*. 

Henriksen (-dt.), Anas. Cathr., 51 f. — 
Cathrine, 146. — Jens, Skriver, 222. 

Herdal, Jens, Komet, 81. — Har- 
grethe, 81. 

Herleb, Jodh, Kbm., 85. 

Hecastter, Ole, Kbm.. 246. 

Hertzberg, P. H., Pr., 213. 

HecTJg, Bolette M., 269. — Christian 
N., 269. 

Hegselberg, E., Byf., 289 f. 

Hevig, Barbara M., 260. 

Hejerdahl, Fam., 366. — Thea, 182. 

Hiardemaal, Peter, Skibapr., 312. 

HJelmerone, Chr. Hansen, Pr., 132. — 
Marie E., 132. 

Hindsholm, Chriaten Jonsen, Stud., 149. 

Hiort, Anne Cathr., 267. 

HiortsTang, Christen, Pr., 311 f, 

Hirsch, J. C. W., Oblt, 151 f. 

Hoel, Inger N., 120. 

Hoff, cand. med.. 170. 

Hoffmuin, Assessor. 87. — Gertr., 131. 
Gertr. Margr., 139. — Henr., Major, 
74. — Johanne Cathr., 139 t. — 
Karen, 139. — Niels, 139. — Niels, 
Licent., 139. 

Holck, Anne, 150 

Holm, A. K., 23. — Eiler Eileweo, 94. 

Holmboe, Fam., 266. 

Holmsted, Anne S., 290. — Bernt, 
Boi^m., 149. — Christen Jonsen, 
149. — Else, 149. — Dorthea M. 
149. — Fr.. Borgm., 149. — Hans, 
Kaner., 149. — Johanne M., 149, 

— Jonas Chr., 1 49. — Jonas Jonsen, 
148. - Karen, 149. - Knud 
Jonsen , Eonsumt.forv. , 148. — 
Lanrita, Stud., 189. — Mette, 119. 
Mette E. M., 149. — Peder, Pr., 149. 

Holst, Fam., 266. — Cathr., 266. — Hans 

Aleiandersen, 265. — Peder, Pr., 94. 

Holten, Jochum, Guvemer, 154, 158. 

— Isfarant, Toldskr., 164. 
Hooglaat, S., Admiral, T f. 

Horn, Fr., Politim., 281, 289. - Fr. 
Winkel, Asa., 19. — Mette S., 281 f. 



Homborstel, Nic. Heinr., Kbm., 12. 

Hovi, Peder B., Pr. 149. 

Huitfeldt, Anne Margr., 173 ff., 185 ff., 
264ff., 261. — Anne Margr., 190.— 
Arild, 314. — Emil , 1 19, 122, 169 f, 
189 f. — Emil, 97. — Frita, Major, 
179f., 188. -HelenB,187.- (Kaas), 
Henr. Jarg., ArchiTfuldm., 97 ff., 
169 ff., 244, 295. — Henr. Jøtg., 
Genlt 186 f., 294. — (Kaaa), Henr. 
Jø^., Major, 103, 116, 179 f., 192. 

— Ingeborg Chr., 187. — Iver, 
Kommandør, 108, 312. — Sophie 
Beate, 187. — Tønne Jacobsen, Ob., 
187. - V. W. H., Genmaj-, 187. — 
(Kaas), V. W. H., 185 ff-, 261. — 
Wilhelm. 124, 186, 188, 191 ,f. - 
Wilhelm, Bureauchef, 255. 

Hummel, Kapt., 118. 

Huaum, Aage, 214. — Anne Lude, 242. 

— Anne Sophie, 241. — Birgitte, 
241. — Bodil, 241. — Else, 240. 
EUe. 24S. — Hans Jø^ensen, 206, 
213—43. — Jei^n, 240. — Kir- 
stine Sonesdatter, 324, 230, 234, 
236, 238 ff — Kristence, 241. — 
Mads, Kpl., 241. - Maren, 241. 
Niels, Pr., 240. — Sofie, 241. 

Hvidt, Johannes Christenaeo, 165. — 
Margr. M., 165, 247. — Sosanne, 
165. - Vilhelm, 165. — Vilhelm 
Johansen, 165. 

Hviid, Jens Hansen, Pr., 147. — Maren, 
147. 

Hyphof, Johan., Pr., 87. 

Hø^, Kirsten, 245. — Lisbet, 245. — 
Hogena, Lensm., 215, 217. 

Høegh, Bedemand, 286. — Præst, 986. 

Høg, Kaptit., 46. 

Hørby, Jens, Pr., 185. 

Høst, Cbr. J., Pr., 149. 

Høihro, Jørgen, Borgm., 319. 

Høyer, Susanne Sofie, 54. 

Heyerup, Laurits H., Kapt., 164. 

Jacob, Hr., (i Herby), 98. 

Jacob, Prins af Pobn, 136. 

Jacob8en(Jakobsen,-dt),Anders,319f. — 
Jena, Skipper, 29. — Karen, 272. 

— Kriaten, 272. — Ole, se Smith. 
JacobfEua, Holger, 83. — Jens, ^iffi^olf' 



Jansen, Claus. Søkadet, 35. — Woltei, 

Harinekapt, 3'2 f., 38 ff. 
Jensen (-dt), Berthe, 79. - Ebbe, 211. 

— Erik, 103. — Hans, Raadm. 241. 

— Hans, LetiBin., 266, — Jakob, 
Kbm., 54 f. 58. — Jens, Eaadm., 
217. — Niels. Prteceptor, 132, — 
P., Bogholder, 319. — Peter, 80, 

— Rebekka, 80. — Frans, 59 
Jermiin, Karen, 131. — ThoniaH Jnst, 

KoDsistorialr., 131, 
Jespersen, Laurits, 146. — Niels, Ean- 

cellir., 85. 131, - Peder, Dt. 66, 

93, 96, 151. - Poul, HandeUra. 

Ui. 
Jeaseo, Anna, 391 f. — Antonette, 321 f. 

— Christiane Armgaard, 147. — 
Jesse, Forp., 147, — Peter, Feltskær, 
322. — Peter, Mj-nsterskriver, 321 f. 

Ingenhaef, A,, 74. 

Innocens XII, 136. 

Johnson, Fam., 366. 

Iselin, Fr.. Justr. , 3, 11. — Reinhard, 

Baron. 3, lOf. 
Jnel (Juell, Jaul), Ltn., 253. — Anne 

K-, 268. — Jens, Gehr., 136 ff, 312. 

— Hatbias, Kapt., 268. — Mogens. 
91. — Petronelle, 255. 

Junlson, Johannes, 131. 

Iversen (-dt), Christoffer, Renteskr., 276. 

— Else, 276 ff. - Mett«, 276. 
Jørgensen (-dt), Andreas, Guvernør. 304. 

— EliBsb. S., 144, — Erik, Ingeniør, 
282. ~ FraoB, Tolder, 218 f. — 
Johan, -216. — Johanne, 223. — 
Niels, 223. — P. N., Guvernør, 
304, 306. — Sara M., 264. — se 
Husum. 

Eaarbø, Fam., 77. 

Kaas, Anna Hargr. C, 150. — Bertha 
Sophie, 150. — Birgitte Chr., 187. 

— Ditlev, 150. — Enevold, 85. — 
Erik, 150. — Erika Chr.. 150. — 
Hans, 150. — Hans Ditlev, OWt, 
150. ~ Hilleborg, 150. — Jørgen, 
225. — Mogens 149. — Niels, 150. 

— Otto. 150. ~ Otto Mogensen, 
149. - Sophus D., 150. 

Kampmann, P., 280. 

Earl XII. 34. 41, 43, 137 f. 

Earl Johan, Eonge, 253 f. 



Karl, Prins af Neubnrg. 137. 

Kamp, Martin H., 255 *. 

Easimir, Georg Fr., 88. 

Eejaer, Operajlir., 288. 

Kjegstad, Asiak, 264. — Gunhild, 264. 
— Maren, 264. 

Kielland, Fam., 266. — Goatava, 173. 

Kielstrup, J. F., Pr, 129, 185. 

Kjerboe, Birgitte L., 255 •. — Ger- 
brand, Bysfcr., 255 ». 

Kjerteroinde, Jacob Hansen, Pr., 14*. 

Kierulf, Lt.. 33. 

Eini*. Peder, Provst, 320. — Peder 
Hadsen. 320. 

Kingo, Thomas, Biskop, 90 f, 95 f, 210, 
212- 

Kirchemoe, Birgitte L , 255 *. — Jo- 
hannes Nielsen. Tolder, 255 •. 

Kirehhof, J. H-, 287. 

Kiisebom, Gertrud, 60. 

Kjøge, Kaptit. 40. 

Klaumann, Fra, 284. 

Klein, Eapt. 130. — Hans Pedeneo, 
234, Sil. — Peter, Amtsforv., 84. 

Klingenberg, Poul, 86, 89 f, 91 f, 311, 
313. 

Elothacken. Hieron., Kammerr,, 94 f. 

Knag, Jørgen, Ltn., 258. 

V. Eneihi, Frk., 166. — Genmaj.. 166. 
246. — Johan Ph., Major, 166, 
246. - Marie B., 165 f., 246. 

Knoph, Erik Otto, 320. 

Enudsen (-dt), Jfr., 283. — KanceUir., 
291. — Hæge, 269 — Jrais, 
Guardian, 314. — H&rra, 259. 

Knnth, Eggert Christoffer. Greve, 13. 

Knækenborg, Pr., 211. 

Koch, Anna Knudsdt., 66. — Habakak, 
87, æ. 

Koee, Georg D., 282. 

Kofod (Koefod), Madam, 282. - Chu- 
lotte, 289. - Georg A., Komman- 
dør. 289. — Hans, Postdir., 284. 

Komdrup, Cathr., 148. — JohaoiMS, 
Kontrollør, 138. 

Kornerup, Søren, 224. 

Eoss, P. T.. Justitiarins, 290. 

Eoth, Er., 56. 

Krabbe, Slsgten, 244. — ChristiBe 
Marie, 24* f — Erik, 2*5. - 
Hedvig, 244. — Iver, 2*4. — 



JøTKen, Kspt., 68. — MogeoB, 345. 

— Tage, 344. 

Krog, Anna Chriatinn, 146. — Cathr., 
148. — Gathr. Mar?r., 147. - 
Chriatenee, 244. — Christiane Arm- 
gsard 147. — Bernt, 146. — Bernt 
Peter, 147. — Berte, 147. — Herte, 
g. Dreyer 147. — Christian, 146. 

— Christine g. Plum. 147. — 
Dines Cbr., 148. - Dines Chr., 
Pr., 146. - Eligftbetb S., 148. — 
Frans, 147. — Frans. Provst, 138. 

— Frans, Provst, 146. — Frederik, 

147. - Frederik. Pr.. 146. - 
Frederikke Ulrikke, 147. — Manna, 
255 •. - Huns, 147. - Hans, Pr., 
145. — Hans, Pr., 146. — Jaoobiae 
E., 148. — . Jens, Byfoged, 146, 

— Jes, 147. — Johan Christopher, 

148. — Johan Christopher, Eapt., 
147. — Johanne Cathr., 146. — 
Johanne Elisab., 148. — Johanne 
Etisab., 147. — John Aas, Forstaas., 
255 '. - Karen, 147. — Karen, 
g. Holmsted. 146, 149. — Karen, 
g. Nissen, 148. - Knud, 146. — 
lirs. Sognedegn, ItS. — Maren, 
147. - Maren, g. Goth, 148. — 
Haren, g. Hviid, 147. — Maren, g. 
Jespersan, 146. — Maren Beck, 
147, — Marie, 146. — NieU Eosen- 
stjerne, Pr., 146 f. - Otto, Over- 
sekretær, 277 f. 

Ktagelnnd (Kraglond), Elisabeth, 84. 

— Peder, 95. — Per Ihsøn, 317. 
KragensUold, Caroline S. F., 147. — 

Johan C, Major, 146 f. - Sophie 
D. C, 147. 
Krass, Anna, 59. — Isak Petersen, 56. 

— Petemille Pederadt.. 56. 
Kreutz, Kirstine, 28. — Komeliiis, russ. 

Admiral, 55. - Sidsel Olsdt., 55. 

Krog, lene, 248. 

Krogh, Else Charl., 164. 

Krohn, Iver Høgh, Klokker, 80. — Mette 
Marie. 8U. 

Kruåe, Chrietjan, Amtm., 243 ff. — Ene- 
vold, 245. — Jørgen, 245. - 
Maren, 245. - Medens, 244 ff. — 
Hogens, Oh., 243 ff. — Otto, 244. 

— Ulrik Cbr., Genmaj., 243 ff. 



Kryssing, Dorthea M., 149. 

Kullemp, Anna I^uritsd.. 340. 

Køller, Seklt., 394. • 

K^g, Catharina, 3. 

Eønigstein, Fam., 71. 

Kørmer. Philip Jac, Ltn-, 69 1. 

Landorph, Hans, 213. 

Landstad, Fam., 266. 

Lange, Pam., 97, 266. — Magasinforv., 
266. — Provat, 358. — Anna. Jfr., 
311. -Bertel, Organist, 29, 54.— 
Carl. Fr., Pr., 185. — Elisa, 262. 

- Maricben, 29. — ViUum, 230. 
Idngebeck, Ltn-, 35. 

Larsen, Anne K., 264. — BartJiolomæus, 
Fænrik, 69. — Benedikte, 270. — 
Lars, Skipper. 270. — Wilhelm, 
Soldat, 264. 

Lassen, Fam., 266. — Jens, Landsd., 
334. — Jøi^en Alexander, Sognepr., 
10. — Lars, Konsul 5, 10, 12. 

— Wilhehn, Bureaucbef 249, 266. 

- ?, g. BiUow, 286. 
Laason, Fam., 131. 
Latour, Skaeepiller, 282. 
liuerentzen, Johan. 91. 

Uurei, Anna K.. 264. — Elias Chris- 
teneen, 264. 

Lauritsen (-dt), Anders. Raadm.. 217. — 
Anna, 3a0. — ApoUone, 259. — 
Christen. Tolder. 148. — Jon, 
Provst, 148. - Hikkel, Leusm., 
259. - Niels. 226. — Peder, 222. 

Leegaard. Ob„ 315. — Jens, Major, 263. 

— Malene K., 263. - Michael, 
Oblt, 255. — PetioneUe, 255. 

Leigb, Johamie Margr.. 57. 

Lemvig, Dominicus Christensen, Laodhdl , 

78. - Maren M., 78. 
Lengnick, Kapt, 27. 
Lente, Orerkrigssek., 74. 
Lerche, Vincens, Ghr., 296, 
Leschly, Philip Ernst, Kapt., 68- 
Lessøe, Hans Tonnesen, 89. 
Letang, Kapt., 33. 
Leuch. Peder Nielsen, Kaadm., 320. 
Levi, Fr. Chr., 55. 
Levin. Dorthea Kr. Mogensdt, 58. 
Lichtimiiller (lichtmiiller), Elisabeth S,, 

148. - G. T., Reg.felt8kffir, 148. 
Liebesberg, Joban A,, 316f. IKlolc 



IJUieDpklm, Stiftsbefalingsm.. 53. 

Lime, 33. 

lammericb, Anne M., 132. — C. S. E„ 



Linde, Anne Uarie, 141. — Birgitte M., 
103. — Chriatian, 140 f. — Mogens, 

Major, 103. 

Lindeaer, Kasper, Skovrider, 391, 340. 

Lindholm, Gen. Ådjud., 289. — Kora- 
mercer., 289. — Charlotte, 289. 

LindneB, Karen, 110, 261. 

T. d. Lippe, Elisabet, 60. — J., Biskop, 
193. 

Liungbjre, Anders, Pr., 316. 

Loftsrud, Chr., 170. — Holm. 1701., 
181. 186, — Johan, 171. —Karen, 
170. - Maren, 171. 

Lorentzen, gift Bjørn, 281. — Nicol, 
Chr., Pr-, 313 f. 

Lo&sow, Maren, 245. 

Louise, (Fr. IVs) Dronniug, 118, 313. 

Lndvigsen, Anna, Enketrue, 2. — Ca- 
thr., 2. — Cathr. Eegine, 22. - Ce- 
cilia Marie, 21. — Peter, Fuldm., 
21. — T. E,. Dr. 23 f. - Thyge, 
Gross. 2. — ?, Forpagter 22. 

Lund, Gidsken, 295 f. — Peder Kielsen, 
Pr., 88. — Raphael, Provst, 296. 

Lundgaard, Peder, Kpl., 87. 

Lunge, Michel, Stiftsskr., 317. 

Limow, Anne, 344 f. 

Luth, Agnete, 79. 

Luidorph, 380. 

Lfdersen, Kabine' saekr,. 47. 

Lygaard, Erik, Guvernør, 157. 

\. d. Luhe, Margr., 245. 

Ljitzaa (Liitzow), A. F., Kommandør- 
kapt., 5. — Barthold Henr., Kapt,, 
62 ff. 

I^venhjelm, Andrine, 269. 

L*fvens^eme, Kommercer., 52. 

Lflvenøm, Frederik, 140. — Poul, Ge- 
sandt, 140, 142 f., 305. 

Hadsdatter, Maren, Fra, 130. 

Madsen, Bertel, Agent, 290. — Hans, 
292. — Jens. Borgm., 217, 221, 
223, 226, 240. — Lars, Brygger, 
290. 

Magelsen, Hanna G., 262. 

Magnus, Kristian, 60. 



Hamen, Vognmand, 183. ~ Cbristea, 
■ 178, 182. — Knud, Sømand, 183. 

— Maren, 183. — Oscar, 183. — 
Thrine, 182 f., 193. 

Mansbach, Kammerh., 253 f. 

Maickdan, Anna, 150. 

Maren tSpillemands), 91. 

Marsvin, Else, 245. — Karen, 244. — 

Otto, 244. 
Martfeldt, Etatar., 286. 
Masius, Hofpræst, 68. 
Mathiasdatter, Vibeke 153. 
Meier (Mejer), Overkrigskomm, , 62. — 

■Tohannes, Kartograf, 200. — se 

Mejer. 
Meiser, Christiane Margr., 255 *. 
Melcbioisen, Edv., Pr., 168. 
Meldabl, G., Assees., 190. — Augustinus, 

Kapt., 268. - Hillebo^ S., 268. 

— Margrete, 268, 
Meldol, Christen, 85, 90. 
Mentzeu, Oluf, Pr., 168, 

Meydel, Proret, 60. — Maria Frederiks, 
60. 

Meyer, Pam., 168. — General, 108. - 
Anders, Mag., 81, 166 ff. — Anne 
Cathr., 81. - Anne Margr., 166, 
Bendix, 81. — Bendii, Gesandt, 

— Christen, Major, 178. — Cl 
stiue M., 264. — Edv., Pr-, 167. 

— Elisabeth A., 264. - Fred, Pr. 

167. - Fred. Chr., Major, 264. - 
Hans, EtatsT., 81. — Hans Edvard- 
seu, Foged, 167 f. — Hans Hansen 
sen., Lt., 166 ff. — Hans Hansen 
jun., Lt., 160. — Herman, Etatsr. 
230. — Jacob, 168. —Jørgen, Pr., 
167 f. — Jørgen, Vagtin., I66f 

— Magdalene Chr., 81. — Margr.; 
81. — Melchior, Pr., 168. - Niels, 
Foged, 80 f., 166 ff, — Ove, 8t 

168. - Eeiuholdt, Etatsr., 84. - 
Eiberg, 168. — Søren, Oblt, 81, 

Meyercron, Henning, Stiftamtm., 87. 

Heyn, Antoinette, 253. — Fr., Oberst, 
253. 

Michelsen (Mikkelsen, -dt], Bartholomsens, 
215 f., 228. — Bastian, Borgm., 
214. — Christen, Eaadm., 218. — 
Chr. M:, Lensm., 176. - EUen,264. 

— Elisabeth, 176. — Jens, 91. — 



Laurids, Beraehnainap. , 83. — 

Mikkel, Kommaiidør, 31S. 
Middelfart, Mads J., Biskop, 296. 
Hoesberg, Palle HaDsen, M. 
Hohrsen, Magdalene Chriatine, 81. 
Mollernp, Peder Nielaeo, Pr., 88. 
Moltke, A. W., Greve, 9f., 96. — Fr., 

Greve, 284. — Gebhard, Greve, 

269, - Joakim, Bogfører, 279. 
Monrad, Sir., 287. — Prof., 287. 
Monseii, Johannes, 270. — Kiretine, 270. 
Moraing, Peder, Bogtrykker, 199. 
Morup, Morten, Xpl., 50, 59. 
Mossin, Hans Dinesen, Provat, 133, 
Moth, Matt., Gehejmer., 83, 87, 96. 138, 

153. 
Mnle. Hans, OHL,226f. — Jens, Dr, 

226. 
Miimme, Christopher, 315 f. 
Mnnch, Anne E., 259. 
Mundelatrup, Jena, Pcovat, 140. 
Munk, Kiraten. 220. 
Mnnkgaard, Johanne, 212. 
Mnnthe, Gerhard. Kapt., 115. — S., 364. 
Mnog, lask. Pr., 321. 
Mæsel, Barhara, 318. — Hans Olaen 

318. — Jø^en O., 318 f. - 0!uf, 

318. — Thore, 318. 
MOUer, Violiniat, 291. — Bodil (Bolette) 

M., 269, — Henr., Rentem., 21S. 
Hiinter, Biskop, 289. — Frederikke, 15, 
Mellengracbt, Jøi^en, 211. 
Møller, Jens., Forp., 331. — Johannes, 

93. — John M., Pr-, 246. — Nis 

Jøi^naen, 248. 
Mellerop, Helvig, 167. — Johan Nic, 

Lt., 167. — Johan Nic., Ob., 157, 
Mørch, Chriaten L., 272. - Maren, 272, 
Naonestad, Fr., Biskop, 107. 
Napoleon I, 27 f. 
Naasaii-Dillenbnrg, Prinsease, se Sophie 

Augaata. 
Naur, Elias, 311. 
Nedenæa, Tørrea C, 317. 
Nenhauaen, Dr,, 142. 
Neuapitzer, Fænr., 36. 
Neuwert, Oblt, 63. 

de Nichtel, Fr. Wilh., Skibsdreng, 162. 
Nielsen (Nilaen, -dt). — Dorothea, 264. 

— Jacob, Kapt., 2*5. — Jacob,, 

Propr., 29. — Ktffen, 268. - Knud, 



90. — Margrethe, 144. — Niela, 
Borgm., 208- — Niela, Klokker, 
264. — Peder, se Lund, MoUernp, 
Sengelas. — Povl, 230. 

Nissen, Krigekomm., 63. — Frederik, 
Sognedegn, 148. — Karen, 148. 

Nitter, Anna Helene,* 79. — Christen 
Andersen, 79.' 

Noor, Brygger, 282. — Grosserer, 282. 

Nordabl, Gedake Cathr., 22. 

Norenberg, Ingeboi^ M., 78, — Knud 78. 

Nyerup (Nyrup), Jfir., 284 f. — Birgitta, 



Md., 



t f. 



Numsen, Fam., 296. — Cbr., Genlt,, 296. 
Haus, Materialskriver, 296. — Ma- 
thias, Gehr., 294 ff. — Michael, 
Feltmarak., 296. 

Nørregaard, L,, Gen. Auditør, 280. 

ObeUtz, B. G., Konft., 288 f. 

Odeachalchi, Liyius, Prins, 137. 

Offenberg, Hana C, Kommandør, 150. 

- Rudolf, Ritm,, 160, 
Ofori, Negerkonge, 157. 
Olavina (Olsen), Johannes 83, 92. 
Oldeland, Hans, Landad., 233 f. — 

Henrik, 278. 
Oldenboi^, F., Kammerherre, 25. 
Olfert, Ltm., 38. 
Olaen, Erik, Styrm., 161. — Thomas, 

262, 
Olufsen (-dt), Johan, 241. — Lene, 272. 
Omeis, Dr., 84. 
Omsted, Henr,, Kbm., 321. 
Oppen, Fam., 260. 
Ormelseng, Kirsti Skaksdt. 79. — Skak, 

79. 
Onnond, Hertug af, 65. 
Oming, Jørgen, 245, — Sophie, 2*5. 

— Villmn, 245. 
Orsue, ae Uraue. 

Paaske, Aena, 57. — Herman, 56 f, 

Palliet, Peter, Styrmand, 161. 

Parsbei^, Oberat, 139. 

Pavela, Biskop, 175. — Hans i., Etater., 
167 r. — Helena C, Etatsraadinde, 
187. 

Peekel, Frans, 276. 

Pedersen, Anders, 89. — Axel, Provst, 
1*6. — Christen, 84. — Christdan, 
Tolder, 220, 2*3. — Jens, 29, 62. — 
Hana, Forpagter, 85. — UsktlSMl-^lc 



f., 242. - Hftri», 30«. — Nils,. 
Møller, 293. - Peder, 965. — 
Fed«r, Borgm., 314, 221, t»S. — 
Simon, KonsumptioDBforp. 51. 

PeBcWer. Pierre, HdUmd., 3, 14. 

Peters, Christine Elisabeth, 103, 255 *, 
269. 

Peteraen (,-dt.). — A., Byskriver, 189. 
Anne, 2*7. — Birgitte M., 165. — 
Bodil, 2*8. — Christine, 248. — 
ComeliuB, Set^ent, 304. — Dorthe 
M., 247. - DorUie M.. f. Rey, 247. 

— Edele Chr., 255 • — HanB, 
Underalymi.. 161. — HedeFJg Maria, 
248. — Johan ToB^raff. Oblt., 247. 

— Johan, 25S. ~ Karen, 270. — 
Knud, Fr., Snedker, 255. — Margr. 
M., 165, 247. — Maria, 248. — 
Michael, Fwnrik. 247. — Peter (jun), 
Kapt., 165, 247. — Peter (sen.), 
Kapt., 247. — WUhelm Hvidt, 217. 

Pharo, Uargreto, 268. 

Philipsen, Mikkel, 221. 

Pietra-Santa, Ångéle-Harie, 27. 

Pihl. Andreas, Pr,, 266, — Elise Chr. 
175, 266. — Marte K, 266. 

Pilegaard, Peder, Pr., 320, — Petro- 
nelle, 320. 

Pincier, Fam. 71, — Adelhedta 66 ff,. 
71, 75 f. — Pr., Overingeni«, 
66 ff, — Joh. Henr., Major, 68, 

Pinvig, Husejer, 290 f. 

Piper, Christian, Læge, 142, 

Pistorius k Berker, Handelshus, 250. 

PUtou, Statesebr., 251, 

Plessen, Chr., Gehr., 137. — Chr. 
Sigfr., 89. 

Ploug, Abraham, 58, 60. — Abraham 
Jensen, 57 f. — Abraham Jensen, 
Kapt., 29 ff., 44. — Anns Kathr. 
Smith, 60. — Anna Msiijr-, 56. — 
Anna Margr. Simenedt., 29, **, 51, 
64, — Arent Kbm,, 60. — Cecilie 
(tidselle) Kristina, 58, 60. — Corne- 
lius Creutz, 59 f. — Gjort, Stads- 
chiruig, 30, ~ Henrika Marie, 60, — 
JwiB, 60. — Jens Abrahamsen, 28— 
60. - Kathr., 29, 52. - Maria Frede- 
rika, 60. — Marichen, 29. ~ Ole 
Smith, Kom., 59 f. ~ Sara, 29, 
66. — Sara Margr., 57 f-, 59. — 



Sara Margr., 60. — Severin Mej- 
deU. 60. — Simon Abrahamsen, 
29, 53, 

Ployart, Kapt-, 47. 

Plum. Christine, 147, — Claus, Krigsr., 
147, 

PlSuiea, Edmund G.. Kapt.. 74, 

Poel, Jacob, 316. 

Pontoppidan, Ludv., Pr,, 316, 

Pors. Anne Rndboksdt., 149, 

Port, Kanmerrsad, 282. ~ Margrethe 
C, 382. 

Poul (i Hullet), 281. 

Potenza, 381. 

Poulsen (Poulsen), Fam., 131. — Schout- 
byn,, 38 f-, 41 ff-, 49. — Anne, 131 , - 
Anne, f, Aagaard, 141. — Anne 
Maris, g. Fock, 132. — Anne Marie, 
g. Linde, 140 f. — Charlotte Am,, 
131. — Clement, Mag., 131. — 
Clementine Marie, 133. — Elisa- 
beth Cathr., 133, — G«rtmd Hof- 
man, 132, — Gertrud Hane, 139, 
1*1. — Ide Marie, 131. — Jans, 
t 1704, 131. — Jens, t 1708. 131. 

— Jons, t 1720, 132, — Jens, t 
1739, 138. — Jens. Assessor, 130. 

— Jens, Genmsg., 131. — Jens, 
Major, 132. — Jochum, Jnstr., 132, 
138. — Johanne Marie, 181. — 
Johanne Marie, g. Bentzen, 133. — 
Karen, f. Benzon, 131. — Karen, 
g. Jermin, 131, — Mads. Bnrgm., 
130 f, — Maren K., 140. — Maren 
Madsdt., 130, 137, 139. — Marie, 
1*0, 142. — Marie Cathr,, 131, - 
Marie Elisab., 132. ~ Mathias, 
Etatsr., 130—43. — Mathias Cle- 
mentin, 132. — Niels, 140. — 
NielB, til Gunnerupgd., 131, 138. 
Niels, Kapt., 131. — Peder, 131. 

— Poul, Hag., 130. — Snsanne 
Charl., 131 f — Thøger, 131. 

PoveUdatter, Birgitte, 270, 

Povisk (Pogwiach), Otte, 212. 

Printz, Lt,, 35 ff. 

Prydte, Fam., 260, - Anne H., 25«, 
360. — Anne H., g. Bloch, 353, 
260- - Hans, Sølt,, 252. 260, - 
Kiraten, 252, 260. — P. B., Major, 
252, 260. 



Pulz, Sophie, 187. 

Qvam, Synneve logebretadt., 80. 

Babeii-LevetzauBke Food, 83. 

£afD, SJdselle, 56. 

T. Eaieer, LDQdsbevdti^, IH. 

Bainm, Kspt-, llo. 

BamoUno, Angéle-Marie, 37. — Jean 
•Jerome, 27. — Lætitia, 27. 

Bantzau (Ktuitzow), Cbristence, Frue, 
139. — Elisabeth 3o6e, 89. — 
Johan, 89. — Magdalene. 271. 

— Otto. 271. 

Kaach, Harinekapt., 47, 282. — H., 

Eitm-, 256. - Mette S.. 281 f. 

. BasmuBBen (-dt.), Jens, Kaadro., 318. — 

Karen, 280. — Maren, 321. — 

Mette, 321. — Peter C. T., 316. 

— Poul, Komponist, 280—91. — 
Thomas, se Yalgesten. 

Beedtz, Knad, Kommandør, 312, 
BeenbflrK, Charlotte Am,, 140. — Claus, 

Mag., 313. — Peder, Pr., 96. 
Begereen, Guldbrand, 248. 
V. Reichwein, Ingeboi^ Chr., 187. 
Keimers, Margr. C. 296. 
Beitze, Hemik Skibspr., 313. 
Bested, Justi, SS2. 
Beveatlow, Ditl.. Orerhofin., 288 f. 
y. Rheder, Reimer. Etr., 296. 
Bhiman, Jens Peder, 90. 
Bichelieu, Slægten 157. — Johan D.. 

Negotieaas., 157. 
Bichter, Andreas B., 355 *. — Bertha 

S., 255 -. - Ellen S., 255 •. - 

V., OverretsBagf., 82. 
Bick, Birgitte H. 103. - Edel H. S., 

263. — Jochum, Beg. Feltsknr, 

255*. 
Bibels, 289. — Christiane Tb., 263. - 

Nicolai S., Sorenakr., 263. 
Riiabrigh, Broder Brodersen, Pr., 146. 

— Sille Broderedt., 146. 

Ring, Barbara, Frue, 94, 104, 177.260. 

— Fr., KoBBul. 104, 191. — Marie, 
108, 177, 260. — Peter, Pr-, 108, 
260. 

Riugholm, Sueaoue S., 54, 58. — Saren, 

Bjf., 54, 56. 58. 
Bobsahm, Amund, 102, 259. — Karen, 

259. - Lara, 259. 
T. Roepstorff, Caroline L., 255 *. 



Rodateen, Elisabeth. 245. — Frederik, 
89, 95. — Sten, 245. 

Bogaas, Abigael, 264. — Anne, 267. 

Rogert, V. T., Pr., 166. 

Roll, Jacob, Stortbingsm., 129. 

Rosen (Rosing), Anne K., 348. 

Rosenberg, Frans, 89. 

Rosencreutz, Etatsr., 312. 

Rosenhoff, Jørgen, 58. 

Rosenkisntz, Axel, Baron, 59. — Bøige, 
Major, 187. - Elisabeth, 11, 93. 
— Fr. Cbr., Gehr., 286. — Holger 
Bøi^esen, 187. — Gunde, 217. 

Rosenpalm, Admir., 30 S., 36 f., 39, 
41 ff., 48, 52 f. 

Rosenstjeme. Dines Jensen , Prorat, 
144 tr. - Elisabeth Sophie, 145 f, 

Rosenøm, M. , Geheimekonft., 19. — 
Poul, Genm^oT, 132. 

Ross, Pr., 178. - Toldkaas., 178. — 
Magdalene, 255 *. 

Rost. Niels, Guvernør, 53. 

Rostock. Mads Pedersen, 83. 87. 

Roatgaard," Kapt., 48. — Fr-, Etatar-, 
153. 

Rubin, M., Kontorchef, 18 (. 

Rud. Hans Jensen. Lensmand, 366. 

Bue, Hans, Biikefoged, 78. — Inge- 
borg, 78. — Maren, 78. 

Enmmelhoff, Anton J., Oberst, 174, 
253 ff., 255 '. — Antoinette, 253. 
-- Boel Chr., 268. — Caroline L„ 
955*. - EUsabeth, 174. — Hol- 
ger C, Major, 268, — Johanne, 
268. - Mette Elisab,, 255 *. 

Bustad, Ingeborg B. H., 255 *. — R., 
Propr , 255 •. 

Ryberg. Niels, Etater.. II, 16. 

Rye, OfBser, 289 f. — Hippolyte C, 
390. 

Rynning, Erik, Provst, 191. — Pauline, 
191. 

Byssel, Johan D., Skipper. 321. — Wil- 
liam, 321. 

Rytter, Fam. 205. - Anne, 202. 

Røder, Johan Wilh., 330. 

Roer, Skolebestyrerinde, 354. 

R^meling, Jobet Conr., Genmaj., 81. 

Romer, Rektor. 86. - L. F., Kbm., 292. 

Bomsch, Salome J., 167. 

RSy, Dorthe Michelsdt., 247. CidtlQlc 



Royem, Belitor, 57. — Ann« Malene, 

59. — ChriHtian, 60. 
Saabye, EUt«r., 26. * 
Sahlgaard, Kapt., 40. 
Samuelsen, Billa, t82. 
Sandberg, Helrig, 89, 245. - Ulrik, 

245. 
Sandberg, Margrethe, 57. — Søren, 

Klokier, 57. 
Sander, L. C, Prof., 23. 
Savolani, gift Brovhmann, 2t>6. 
ScaTeniue, lavrita, Pr., 93. 
Schack, Genmaj., 91. — Haos, 320. — 

CUus. 320, 
Schack-Ettthlcu, 11. 
Scbiule. Peder, 314. 
Schalatrup, Peder, Pr. 143. 
Scheel, Anders, 95. — C, 315. - Chri- 

BtoiFer, 95. — Otte, Etater-, 95. 
». Schencken, Anna Z., 166. 
Schielderup (Scbjeldenip), Fam., 77. 

— Agnete, 79. — Ananias, 80. — 
Åndreae, 79. — Ann», 296. -- 
AnnaCathr., 81. — Anna Dorothea, 
80. — Anna Helene, 78. — Anna 
Helene, 80. — Anna Helene, g. 
Nitter, 79. — Berthe, 80. - 
Christine Margr., 79. — Dorthe 
Margr., 80. — Dominicus, 78. — 
Dmde Catir., 80. — Elias, 80. — 
Else, 297, 308. — Gertrud, 79. ~ 
Gideken, 295 f. — Gidaken Kirstine, 
297, — Hans Rue, Kræmmer, 78. 

— Hennan Luth, 79. — Jacobine, 
80. — Jens, 80. — Jens. Kpl., 
295. — Johau, Provat, 295 f. — 
Johan Ditlev, 297. — Ingeborg 
Hauadt., 78. — Ingeborg Maria, 78, 
Ingeb. Maria, 79. — Karen, 295. 

— Kirsti Skakadt., 79. — Malene 
Margr., 78. — Maren Malene, 78, 

— Maren Malene, f. Sunde, 78. — 
Marie Sophie, 79. — Marie Sopbie, 
80. — Melchior, 78. - Melchior, 

79. — Melchior, 80, — Menta, 
Skomagersv., 80. — Mette Marie, 

80, — Olava Carine, 80, — Peder, 
58. — Peder, Biskop, 295. — 
Bebekka, 80. — Beier, 79. — Siri 
Elene, 78. — Skak, 80. — Stevelin, 
80. — Sjnnene, 80. — Søren, 



GuTemer, 292-311. — 'mihdiD, 
Husejer, 79. — Wilhelm, Klokker, 
77 i. 
Schierdal, Anna W,, 256*, 261. — 

— Ole, Begimkrartfirm., 2K •. 
Schjerven, Annichen Livia, 321. — 

Haus Olufsen, 320, — Ingeborg, 
320. — Karen, 321. — Mat^., 321. 

— MJchol 321, 
SchilUng, Generalinde, 253. 
Sohimmelmwin, Heinr. C, Gr,, 11. — 

Ernst Heinr., Gr., 11, 
V. Schindel, Wigland, 133. 
Scbinkel, Vii^adm., 312. 
Scbiort, Karen JaGobsdt,, 267. 
Schive, se Skive, 
Schjøtt, Fmb,, 270. 
SehlanbuBch, C. L., Ohlt, 118. 
Schlockow, Johan Ernst, Kapt., 74. 
Schlftaaer, Oblt., 74. 
Schniidt, Niels, Bogholder, 299 f., 306. 

— Sophia Chr., 260. 

Schmit, Willum, Pr., 84 f. — se Smith. 

SchniUer, Anna E., 263. — Baltbazar, 
Provst, 263. — Barbara, 108 f., 
127, 174, 261. — Brostrup, M., 
Major, 109, 261. — Christine El., 
263. - Normandine B-, 109, 185. 

— Thorvald Brostrup, Kbm., 109. 
Scholten, Adelgunde, 81. — Adelg. 

Sophie, 81. — Jobst, Gen., 81. 
Schneider, Abraham, Etater., 3. 
Schnerer v. Waldheim, 291. 
Schouberg, Underoff-, 103. 
Schrøder. Alfhild. 255 •. — Magdalene 

255 *. — S., Kapt,, 255 '. 
Schubart, Ehsabeth, 176. — Johan V,, 

Eitm., 320, - Marthe K., 176. - 

Matthias, 176. — Ole, Kbm., 176. 

— Susanne Charlotte, 132. 
Schultz, Anna Elis., 236 f. — Christoffor, 

Apotheker, 227. 
Sehup, Chr-, Kbra., 154. 
Schøller, Andreas, Kbm., 265. 
Schønberg, Fam., 260. 
Sch5]røn, Enkemadam, 177. — Cait, 

Propr-, 175, 265. - Sara Marie, 

175, 265. 
Secher, C. C, Cand. mag., 151. 
Sechmann, Krigssekr., 74. , 

Seemp, Jø^en, 93. - 'tmglC 



Sehested, Chtistine Marie, 264. — Chri- 

Btoffer, 230. 
Selby, Baron, 291. 
SeUe, Peder M., 311. 
Selskab, det kgl. norske Videnekabera, 

82. 
». Senden, Jørgen, Major, 255 •. 
SengeløB, Peder Nielsen, Pr., 88. 
Sstre, Karen, 268. — Michel, 268. 
Sejer, Ob., 267. - Maria E., 267. 
Sibbem, StaUr., 109, 182, 254. - 

Conrad, Hajor, 115, 255. 
SiebrEmdt, Eapt., 63. 
Sieterudqe, Gudbrand, 269. — Juliane 

F., 269. 
Simenaen (-dL), Anna, 58. — Anna 

Macgr-, 29, 4*, 51, 54. — Peder, 

51, 53. 
Sisaener, Eapt, 113. 
Sivertsdatter, Jacobine, 80. 
Skade, Elaebe, 61, 64. - Ove, 65. 
Skeel, Christen, 279. — Otto Christensen, 

230. — ae Scheel. 
Skibsted, Andreas, Bsadm., 282. — 

Hargrethe C, 282. 
Skive, Anders. Pr., 85 f. — Jacob, Pr. 

92. — Niels, Mag., 315. 
Skovgaard, Pr., 211. 
Smit (Smith), Navigationsuester, 30. — 

KaAdm., 282. — Anna Cathr. 

Olsdt, 55. - Christen, Major, 

262. — Elissb. Falsen, 262. — 

Georgine. 262. — Hanna Georgine, 

262. — Johanne Margr., o7. — 

Lauritz Andersen, 57. — Ole Jar 

kobsen, 55 1, 58. — Sidsel, 55. - 

Hans Jakobsen, 58. — EirstiDe, 

58. — Laurs, 59. - Peter 159. 
Sneedorf, Kammerherre, 17. 
Sohn, Claus, Eaadm., 212. 
Solberg. Andrea, 178. — Henriette, 181. 

Johan, Urmager, 171. — Lina, 181. 

— Peter,Kapt.,178ff. -Wilhelm, 

Poatm., 179, 181. 
Sommer, Johan, Pr., 241. — Karaten, 

Pr. 241. 
Sonesdatt«r, Kirstine, 224, 230, 236, 

238 f., 242 f. 
Sophie Augusta, Prinsesse af Nassau- 

Dillenburg, 86. 
Spsane Marie, 282, 



Spån, Admiral, 83. 
Spang, Sophie, 245. 
Sparre, Christine,' 161. — Hans Eenr., 

Kbm., 161. 
Spend, Niels, Mag,, 200. 
Sponeck (Sponevig), Greve, 33 f., 37 f., 

41. 
Sponnan, Chr., Kapt., 85. 
Staal, ST. Oberst, 51. 
Staalaen, Oluf, 241. 
Stabel, Maren, 57 f. — Niels, Pr., 58. 
Stage, Hans Bærtelsen, Pr., 240. 
Stake, Harald, Gen., 203. 
Staverskov, Fasti, 244. - Sofie, 244. 
Starb, Major, 33. 

Steenbech, Povl, Boi^m., 211 ff., 314. 
St«enbQch, Hans, Prof., 88 f., 814, 316. 
Steensen, Hilleborg, 149. — Tincens, 

150. 
Steinhom, Kapt., 276. 
Stibolt, Hans Andr., Kapt., 74. — E. 

V., Komm. KapL, 285 f, 
Stockfleth, Isabella M., 248. 
V. d. Stolck, Com., Kapt., 160 f. 
Stolpe, ChristiaQ Fr., Degn, 146. 
Stoltenbeig, Christiane Tb., 263. — 

Henr-, Provst, 263. 
Storm, Claus, 263, — Edel M.. 263. — 

Edvard, 280. — Hedrig, C, 263. ~ 

Johanne M., 263. — Just, Sehicht^ 

mester, 263. 
V. St«rm, Hedevig M., 2K *, 263. 
Thor Straten, Fam. 319. 
Stricker, Carl A.. Genmajor, 103. 
Struch, Hans, Pr., 241. — Johan Ludv-, 

Pr-, 241. 
Struensee, 282, 286 f., 289. 
Strøm, Hana, Prof., 178. 
V. St6cken, Hem., Rentem,, 235. 
Suhm, 20, 280. 
Sunde, Maren Malene, 78. 
Sundt, Fam., 109, 319 f. — Anne Margr. 

102. - Mikael, cand, mag., 319 f. 

— Mikael, Major, 102. — Mikael, 

Genlt., 319 f. 
Svane, Fr., Degn, 310 f. — Pr., Jt^erm., 

296. 
Svanenskiold, HoQc^erm., 280. 
Svendsen, Gudmand, Pr., 271. — Niels, 

Skibssekr., 312. — Oluf, Kdef., 217. 

n., 33. ...OOt^Ie 



Syllesboi^, Magdalene, 268. 
STtkara (SøUkara), Henr., Pr., 149. 
Syv, Peder, 95. — Vibeke. 95, 
Bmhye, Gerhard 8øreiia«u, Epl., U3- 
Sørnme, Fam., 366. 

Serensen, Fam., 260. — Aksel, Skov- 
rider, 209. — Christen, Pr., 316. 

— Chriaten, Stadavagtm., 259. — 
Chr., Biek.. 186, 251 f. - Chr. M., 
BjBkriver, 252. — Ehas, Pr., 319. 

— Fr. Moltke, GenmaJ., 175, 252. 

— Jens, Borgm., 279. 
Tandhei^, Fam., 260. 

Tausen, Lavrits. Pr., 145. — Lavrits 
Jeneeo, 149. 

Terpager Peder, 83, y3. 

Terkelsen, Søren, Digter, 273—9. 

Thajxing, Fam., 168. 

Thesen, Nonnandine, J09, J55. — Nils 
P., Kbm, 109. 

Theatrnp, Easmus Olsen, Pr., 146. 

Thiset, Arkivsekr., 98, 2*4. 

TTwen, Kopist, 178, 181. 

Tbome, Anna W., 261. — Birgitte M., 
263. - Christine E., 261. — Edel 
M. S., 263. - Etiaab., Geaeralinde, 
174, 252 ff. — Francioca, 255. — 
Frants W., Genmaj., 253, 261. — 
Ingeborg Chr., 105 f. — Joh. Jac, 
Genmaj., 174, 253, 2K. — Johaa 
Jac., Hagor, 105. — Johan Jac., 
Major, 263. — Ludv., Kapt, 255. 

— Søren Wilhelm, Pr., 176. - Wil- 
helm, 255. — Se desuden Stamt 
S. 255 *. 

Thomle, Arkivfuldm., 319. 

Thomsen, (Tomesen), Folmer, 319. — 

Niels, Viceborgm., 230 
Thome, Slægten, 175 f. — Chr. August, 

Stadthauptm , 1 75 f. — Christopher 

O., Kbm., 175. — EUsabetb, UOf. 

261. — Jens, Kbm., 110 f., 261. 

— Johan Fr., Stadthauptm., 104. — 
Karen, 110, 261. — Karen M., 176. 
Magdalene, 97, 175 f. — Martha 
Karine, 176. — Saren W., Provst, 
176. 

Thorsen, Johan, Kpl., 316. 

Thott, Knud, 230, 313. — Korfitz, 187. 

— Otto, Statemin , 243 f. — Vi- 
beke, 187. 



Thrane, Frederik Cbr. R., Pr., 187. — 
Frederikke U., 147. — se Trane, 

Thune, Ellen Chr., 295. — Morten M., 
Kpl., 295. 

Thura, Laurite 84, 89. 

Thuresen, Fr., 276. 

Tofte. Halvor D., 272, — Øll^aard, 272. 

Toldorp, Niels, Provst, 53. 

Tonuuerap, KQiid, Provst. 76. 

deTonsberg, Hana, Db., 187. — Helwie 
Chr., 187. 

Tordenskiold, Peter, 31, 43, 46 f., 49 ff., 
118, 151—164. 

Tordsen, Anders, 241 ff, 

Torm, Erik, Politim., 281 f. 

Torre, Sangerinde, 282. 

Testrup, Nils Hansen, Foged, 51 ff., 55. 

Tramp, Adam F., Greve, 132. — Gertrod, 
132, 

Trane, Anna, 320. — Erik, Pr., 309. — 
Karen, 55, — Thure (Torger), russ. 
S«off,, 56, — Torger Mikkelsen, 6B. 

Trans, Oluf, Student, 312, 314 ff. 

Trant, Etatfir,, 14. 

Trellund, Fam., 319. 

Treschow, Albert, Toldkonti., 270, — 
Birgitte M., 270. 

Trolle, Cbr,, Oblt., 71. - Korfit«, Gehr. 
63, — Korets, 221. 

Tullin, Digter, 287. 

Tveten, Poul P., 248. 

anbring, Seren, Pr., 173. 

l^holm, Ottilia Fr. W,, 255 •. - Peter 
Nic, Oblt., 255 •. 

Tønder, Maren 57 f. — Søren, Kpl. 56, 58. 

Tortalt, Thore O., 318 f. 

U^a (Øgla), Kadet, 175, — Carl Fr., 
Major, 175, 263. — Elisabeth, 174 f. 
Louise R,, 175, 263. — Marie Elisa- 
beth. 263. — Morten L., Baadm., 
320, 

Ulfeldt, Kommandør, 40. — Hargrete, 91, 

UUmami, Fam., 270. 

Ursoe, Negeranfører, 306 f. 

Urne, Kristoffer, Kansler, 226. — Mar- 
grethe, 245. 

Ursin, Jørgen, 93. 

Ustby, EUef, 266. 

Utke, Ltn., 241. 

Waare (Ware), Søren, Eektor, 90, 133, 

Wahl, Antoinette U., S56. — CmI J., 



Kammerh., 365, 3^ *. — Jeanette 
Csthr., 255 ". 

Wahrkrog, Karen. 102, 259. 

Walcke, Dansemester, 174. 

ValentinBen, Anna Hine, 59. — Birgitta, 
59. — Bøi^, 59. — Peder, As- 
sessor, 57. 

T&lffeaten, Thomas 3.., 198 S. 

Walter, Sknesptllehnde, 284, 391. — 
VestiDdiefarer, 291. — Åone Chr., 
«7«. - Birgitte, 255 •. — Chri- 
stoffer, Missionær, 272. — Jac, 
Prok. 269. - Ole N. 8.. HoLi- 
forster, 255 *. 

Waltersdorff, Caspar H. L. W., 266. 

— Lorentz H., Ltn., 266. 
Vandal fWandeU, Bagj^, Navigations- 
forst., 194-202. 

Wwig, Jens, Pr., 88. 

Vanino, 290 f. — Judithe H., 290 f. 

Wedel, GreT, 38. 

WedelJarlflbe^, Peder Å., Gr., 253. 

Wederkineh. Jei^n, Tolder, 243. 

Tegerslev, Eadet, 32. 

Vegner, Kancellist, 288. 

Weltzin, Joakim Fr., Kapt., 60. 

Wendelboe, Pauline H., 257 f — Thomafl, 
305 f . 

Verring, Lt., 284. 

Wessel, 3m., Saadmaod, 118. — se 
Torden skjold. 

Westlye, Iver Giflde, 58, — Lars, 57, 
59. — Sofia Amalie, 57. 

Vibe tWibe), Fsm., 396. — Åntenette, 
321 f. - Digter, 283 f. - Genlt, 
66 f. — Anne Chr., 296. — Anne 
Margr., 296. — Cathr, Heder., 296. 

— Ditle*, Statholder, 294 ff. — 
Ingeberg H., 296. — Johan, Eom- 
numdør, 53. — Johan, Vicestatb., 
321. — Mette, 39S. — Michael, 
Gehr.. 296. 

Wicbman, Comelis P., Skibsdreng, 162. 
Widated, Chr. Stephen, 89. — Hans 

Hieh., 84. 
Tig, Daniel O-, 318. 
Wiel, Fam., 176. 

V. Vierect, Gott&ied, Oblt. 65, 70. 
Wildemann, Daniel, Søkapt., 81 f. — 

Judith Jacobs, 82. — H. G., Be- 

daktør, 81. 



- Sophie 



Wilhelm, Prins af Anbait-Hartzgerode, 

8«. 
Vilhelmsdatter, Anna, 236 f. — Mette, 

226. 
Willimieen, Etater., 118. — Hans, Gen.- 

proTiantm., 226 f, 232. 
Wilse, Fam., 266. — J. N., Mag.. 256. 

— Peder, 256 f. 

Wilster, Vice-Adm., 51 f. 

Wind, Kammerjunker, 91. 

Windfeldt, Niels, Pr., 268. 

Winding, Andreas, Ob-, 140. — Gre- 
gorius, 52. — Ingeboi^ D,, 142 f. 

- Marie, 140. — Povl, 86. — 
Kaemus, Holgunker, 140. — Torben, 
Mag., 209. 

Wineche. Gerhard, Mag., 312. 

Winge, Bent, 270. — Birgitte, 270. — 
Inger M., 270. 

Winter, Claus, Provst, 55, 59. 

Winterfeld, H. O., Amtm., 237. 

WialBf, Live, 321. — Peter, Apotbeker, 
321. 

Witfeldt, Andreas, 102. 

With, Jørgen, Hdlsmd-, 
Christence, 109 f, 260/ 

Wittrup, Anne M., 272. — Jens, 272. 

Vogelius, Frans M., Pr, 316. 

Vogneøn , Jens , til Stenshede, Eapt. 
61, 65. — Jens Jespersen, Ltn., 
61—77. — Jesper, til Stenshede, 
61. — Jeaper, til Nerild, Kitan., 
61 f., 64. - Vogn. 61. 

Wobnsen, Mette K., 149. - Eaam., 
Borgm., 149. 

Wolff, P. G., Agent, 14 f. 

Wolfhagen, H., Prlt., 82. 

VordehoB, Kaptit., 33. 

WordioghaDsen, Thomas, N^otieass., 
157. 

Worm, Jacob. 210. 

Tosbein, Kommandør, 37 f., 40, 43. 

Vosgraff, Anne K., 2*8. — Bodil Catbr., 
248. - Bodil Pedersdt., 248. — 
Catbr. HanedL, 248. — Christian, 
Lt., 2*8, - Frederik, 248. — 
Hans Peter, 248. — Johaa, Ob., 
248. — Johan Petersen, Oblt., 247. 
Karen, f. Barfod, 248. — Karen 
Jørgensdt., 248. — Marcus, Major, 
248. — Marcos Nic., t4ft.>eH?lc 



- Peter, Lt, 948. — 

- ThomaB Haoaeo, 



- eo Wolff. 



Hargr., 948. 

Sophia, 348. 

Kpl., 948. 
Wulff, Charlotte Am. 
Wæboe, Ijanrida, Stnd., 87. 
WærB, Anders P., Gnveraør, 161, 298 

f., 308 £f. - Cathrine, 161. — 

EiretiDe 161, 
ZachariaeBøn, Oluf, Foged, 57 
Zeiner, Diderikke M., 961. — Timand, 

Ebm., 109, 361. 
V. ZeUe, TøjmoBter, 307. 
Zellmaon, Gr^orins. Ffsnrik, 69. 
Zetlitz, ilena. Digter, 60. 
Zielke, Kapelmusikus, 28S. 



'., Christine, 146. — Jacobine 
ErneetiDe, 148. ~ Johan C, Kspt 
146, 148. 

ÆgidiaB, G. F., Generalkona. , 176. — 
HanB Chr., Stud., 315, — Karen 
M., 176. — Peder. 315. 

Æreboe, Fam., 97. < — Andreas, Eonfr., 
5, 8. — Cathar. Marie, 6. — Jens 
Sev,, Jostr., 5. — Karen, f Wart- 
berg, 5. — Karen, g. Hauser, 
5 ff., 31, 26. — Peder Chr., 
Toldskr., 5. — Easmns, Not. pabL 
5 f., 21. 

Øm, Louise Regina, 175, 263. 

Ørum, Rasmus, Pr., 65. 



;ti by Google 



Bestyrelsen for S&mfnndet for d&nsk- norsk Oenealo^ 
og Personalhistorie bestaar i 1895 af følgende Medlemmer. 



Norske Afdelii^: 
Egl. Fuldmæ^ig Th. Boeck, 
Bureauchef A. Collott,* Sekretær. 
Professor, Dr, L. Dau, 
Rektor A. E. Eriohsei, 
Fuldmægtig i Rigsarkivet H. J. Huit- 

feldt-Kaas,* Formand, 
¥hv. Bureauchef W. Ui8»n, 
Fuldmægtig i Rigsarkivet E. A. Ttionie,* 
Sognepræst D. S. Thrap. 



Danske Afdeling: 
Arkivar i Rigsarkivet, Dr. C. F. BrJOka,* 
Forretningsleder v. GeneaL Inst. S. Elvlus, 
Arkivsekretær i Rigsarkivet G. L. Grove, 

Sekretær, 
Kapt. af GeneralsUben H. W. HarbOQ, 
Overhofmarskal C. L. Love nak I o Id, 
Raadstuearkivar, Dr. 0. Nielsen,* 
Gehejmekonfr., Kammerb. M. H. Rosen- 
ørn, Formand, 
Sc«nepræst, Dr. H. F. Rardam,* 
Arkivsekretær i Rigsarkivet A. Thiset, 
Provinsarkivar G. L Wad. 



De med * betegnede Herrer udgjøre Skriftudvalgene. 

Samfundets Regnskab for 1894 er aflagt af Kommissionærerne, 
Boghandlerne Otto B. Wroblewski i Kjøbenhavn og Marius Lund 
i Christiania, og godhedsfuldt revideret af Gehejmekonferensraad 
Schlegel og Godsejer C. Mansa. Mod Regnskabet fandtes intet 
at erindre. Hvorledes de enkelte Summer fordele sig paa Ind- 
tægt og Udgift, ses af følgende Overs^: 

Indtægt. 

Kassebeholdnir^, overført fra 1893 . , 

Restancer 

Understøttelse fra det danske Kirke- og Under- 

visningsministeritmi 300 — 00 — 

Halvdelen af Renterne af , En Unævnts Legat" 21 — 50 — 

Medlemsbidr^ 1956 — 00 — 

Solgt af Selskabets Skrifter 200 — 25 — 

2555 Kr. 79 Øre 



36 Kr. 04 Øre 
42 - 00 - 



342 

Honorarer 849 Kr. 50 Øre 

Papir 177 — 00 ~ 

Trykning 936 — 58 — 

Hedning 50 — 02 — 

Kommissionsrabat . . . , 369 — 56 — 

Leje, Assurance, Porto 75 — 14 — 

Restancer 36 — 00 — 

Kassebeholdnii^ 61 — 99 — . 

2555 Kr. 79 Øre 



Paa Sarafimdets Sparekassebøger henstod i Juni 1895: 
1) 108 Kr. 76 Øre; 2) 447 Kr. 78 Øre; 3) (En Unævnts Legat) 
1159 Kr. 46 Øre. (De af det Raben-Levetzauske Fond til Tids- 
skriftet modtagne 300 Kr., jfr. S. 82, ere foreløbig indsatte paa 
Sparekassetwg 2.) Desuden ejer Samfundet et Indskrivningsbevis 
paa den danske Statskasse, stort 500 Kr. 

Prisen for Tidsskriftets ældre Rækker samlede er for Sam- 
fundets Medlemmer nedsat for 1. Række 1881—85, (1880 er 
udsolgt) til 10 Kr. og for 2. Række (1886—91) til 16 Kr., for 
enkelte Bind af disse Rækker til 3 Kr. 

Samfundets Samling af Bn^er og Manuskripter opbevares 
hos den danske Kommissionær, hvorfra de udlaanes til Med- 
lemmerne. 

Samfundet staar i Bytteforbindelse med de samme Selskaber, 
som ere nævnte i Meddelelserne i Tidsskriftets forrige Aargang. 



;ti by Google 



D(»dsfald i Not^ 1894. 

WesMl, Bodil Marie f. Langeland, 83 

A., **/„ Drammen. 
— , Fin, 21'/, A., '7,. Providence R. I. 

Amerika. 
— , Fredrik Ross, Bagerm!, '7,j, Chr.- 

aoia. H: S. Andersen. 
— , Karen Turine f. Lie, 71'/, A., '/t. 

Kongsberg. 
Westa, Fredrik Ludvig, 37'/, A.. 7„ 

Bergen. R: M. RJlse. 
Wetleun, Grethe f. Testmand, m A., 

'% Chr.ania. 
Wetterireen, Sophie Emilie f. Rasch, 

737, A., 7,„ Chr.ania. 
Wioh, Hedvig Marie f. Laurin, "/i,. 

Chr.ania. 
Wioklund, Else Anna, 83 A., '7^ Btne 

Præst^aard. 
Wioknaim, Joh.s A., fhv. Gartner. 50 

A-, '/„ Chr.ania. 
Widerstram, Gedlsmami Johan Markus, 

37 A,, "/s, Bergen. H: A.Olsen. 
Widerse, Andreas, Kaldskap., '78. Hvide- 

seid, begr. Vinger. 
Wiebe, Oleanne Margit Victoria, "/„ 

Chr.ania. 
Wlkbori, Jergine GHlhrine Marie f. 

Blix, 64 A., '7i, T.hjm. 
Wilheri, Oline f. Thoresen, 82 A-, '7„ 

Chr.sund, 
Wille, Jacob Andreas, fhv. Skibsfører, 

»/j. Østre Åker. H: M. Wright. 
Wlliohsen, Jeremias, fhv. Sognepræst, 

88 A., '7,, Lurø. 
WllaOB, Th- M., Ingenieur, 55 A., % 

Nesthun pr. Bergen. Hr W. Janson. 
Winnurd, Carl Johan, 6*7. A., 7„ 

Paris. H: E. Finnej. 
Winge, Emanuel, Dr. med. Professor, 

67A,.'V„,Chr.ania. H^H.HObert 
M, Margrethe, 65 A., '*/„ Chr.ania. 



Tillæg S. 43. 

Wint«-, Eduard, Skrædderm., '*/„ Chr.- 
ania. H: H. Kihlstrem, 

WisohmKnn, Carl Chr., Fotograf. %, 
Chr.ania. H: M. Hansen. 

With, Jensine Marie f. Jørgenaen, 47'/, 



A., ' 
, Marie Magdalen 

Chr.ania. 



18'/. 



"/.. 



Wohl, Martha Christine, 43 A., */,. 

Chr.ania. 
WollenhauptiCarola Augusta, "/„Hevne. 
Worsøe, Ivar Christian, nær 70 A,, 

7«. Essen i Rheinpreusen. H: H. 

Sverdrup. 
Woxen, Cari Fridtjof, Sømand, 36 A., 

".'im San Francisco. 
Woxholth, Mathilde I Westerfauns, 

4o'/, A., "/„ Frydenlund (pr. Chr.- 

Wulff, Marie, 84 A., '7,o, Skauger. 
Waake, Jonas Guneriug. Økonom, 62 

A-, Vb, Reitgjærdet. H; S. Hartz. 
YoMBi, Hans Magnus, Mai'?, New- York. 
— , Jargen, Grosterer, '78, Chr.ania. 
Zadig. Meyer, Fabrikejer, f. 7, 1808, 

"j„ Malmø. 
Zapffe, C. M, Bogholder, 68'/, A., 

'7i. Laurvig. 
Zeidler, M., Enkefru, "/„ Chr.ania. 
Zeiner. Marie f. Hælan, 7b, T.hjm. 
Zetlitz, Caroline Mathilde f. .<;mith, 

(Smidt?) 'V« Fi-.hald. 
— , Christian Magnus, fhv Skibsfører, 

67 A., '7„ MoBs. H: H. Hansen. 
Zimnerlini, A. H., 69'/, A.. '7„ Chr.- 

Brum, Carl Fr. W., Skibsfører, 67 A., 
7,, Arendal. H: A. L Christensen, 
Bafetfaard, Ole licens Duus, Uhrmager, 

44 A., V„ Fr-sUd. 



;ti by Google 



,ab, Google 



Dødsfald i Danmark. 

1884. 

Samlede af Kaptajn H. F. Grandjean. 

(Det efter H: anførte Navn angiver den éfterleTende Hnstnis PigenaTn.) 



Aabye, Ane Eirst. f. Aagesen, E. e. 
Kbm. A., 36 Juni, Hillered. 

— Niels, Kbm-, 9 Maj, Nærum, 75 
A., H: H. Hansen. 

Aagaard, se Pranck. 
Aagesen, se Aabye. 
Aarestrup, Alf, fhv. Sygebusimp. i 
Japan, 23 Juli, Veile, 58 A. 

— se Stakemann. 
Aaris, se Becher. 
Aarap, se Schultz. 

Abel, Gyntelberg, fbv. ^r., 8. Jan., 

Asminderød, 71 A. 
Abo, Matbea Sophie !. Kjeldboi«, E., 

IS. Juli. 
Achen, Just Em., Kand. pharm., Ldm., 

23. NoTb. 
Aferskov, Niels Begind, afsk. Prit., 1. 

MrU., Skarby, 7* A. 

— ae Kongsted 

Aggerbeok, C. J., Fabi-ik., 19. Aug., 
Horsens, 67 A.. H: C. Petersen. 

Aktiv, se Kosted, 

Albeck, Jensine Dorth. Aug. f. Hylle- 
sted, g. m. Kontreadm. J. A., 11. 

Alberg, Camilla Josephine, Konvent, i 

Vemmetofte, 30. Hrts. 
Albrecht, se Beste. 



Albrechtsen, se Djemis, Faurschou. 

Alken, se Gluud. 

Amondsen, Carl ChrisliDph. Th., fliv. 

Skibsf. i kgl. grønld. Handel, 75 

A., 4. Mai, H: C. Behncke. 
Andersen, Hans Andr. Rud., fbv. 

Herredsfm., 14. Juli, Kaibygd., H: 

H. Nøi^aard. 

— Sophie Fred. f Titjdb, E. e. Gross. 
A. V. A., 9. Jan'. 

— se Krabbe, Kiinitzer, Røen, Syend- 

Ankony, se Braasch. 
Appelrod, se Fischer. 
Arboe, Poul Chr., Kobbersmed i Fase, 

U. Okt., H: M. Jensen. 
Arenstorff, Carl Jens vrai, ihv, Eier af 

Dronninggd., Kmjkr., 19. Sept., 

Randers, 43 A., H: A. Hvass. 
Assam, se Hutters. 
Axelsen, Peter Cbr., Ass. i Finansm., 

S3. Haj, 33 A. 
Bache, C. E., fhv. Forpgt. p. Fuireiklal, 

16. Jan. 

Bagger, se Causse, Monrad. 

Baland, Erasmine f. Cronberg, E. e. 

Kpt. B., 27. Febr. 
BalestrJnl, Gjulia Sta^o f. de Gr^orio . 



TiUæg S. 9. 

Spadafora, g. m. Partb. Ch. B., 
9. Jan, 
Balle, Ane Hane f. Sejersen, g. m. 
Maler C. J. B. B., Iti. Dcbr. 

— se Poulsen. 

Balltn, Dorth. f. Trier, E. e. Prof. S. 

J. B-, 10 NoTb., 88 A. 
Bang, Alma Olivia f Scbow, g. m. 

Sgpr. J, L. B., 19 Dcb., Langås. 

— Freii. Yilh, Vald., Intaasator, 19. 
Okt., 69 A., H: H. Bruun. 

— Jens Jørgen Søren, Banhd., 31 
Aug., Odense, 70 A.. H: K. Krag. 

— se Helweg, 

B&rohager, Mette Christine f. Christen- 
Ben, E. e. Kasserer B., 10. Maj. 

Barfoed, Harald, Rbm., Kanclr., 6. 
Maj, Bogense, 79 A. ' 

Barfred, se Jessen. 

Barndorff, Bartbamine Pelrine f. Eriger, 
g. m. Murer C. E. B., SO. Jan. 

Barner, Hertha Adelaide v., f. t. 
Herbst, E. e. Oblt. W. T. t. B., 
12. Jan., Hillerød. 

Barnuoka, Emilie, Frk., 31 Juli, Hol- 
bæk. 

Baron, se Scbibrach. 

Bartholdy, Julie Elisab. f. Plunbech, 

E. e. Toldforr. B., 16. Febr. 
Bastrup, se Hempel. 

Baumann, Emilie f. Kraft., E. e. Sgpr. 

F. B., 5. Dcbr, V. Egede, 89 A. 
Baur, se Ræder. 

Bay, Lars Hansen, fbr. Skibsf., 6. Juni, 
H: O, Cbristianson. 

— Mariane Kirst., Frk., 14. Jvini, 
Randers, SI A. 

— se Jøi^nsen, Maule, Steen. 
Bay-Sehnidt, se Jungersen. 

Bayer, Laura Elisab. f. Sørensen, g. m. 

Toldktrl. J. Tb. B., 26. Aug, 68 A. 
Bech, Aug. Leonius, Overlæge, 21. 

Febr., 81 A. 

— Jens Fursmann, fhv, Urtekr., o. 
Febr., 80 A. 

— se Friea. 
Becbmann, se Bemth. 

Beoher, Ane Soph. BUsab. f. Aaria, E. 

e. Transporttorv. B., 8. Movb. 
Beokgaard, Juliane CaroL f. Brøndnip, 

£. e. Vexebngl. A. C. B., 19. Novb. 



Dødsfald i Danmark 1894. 

Been, Georgine Fred. f. Modeweg, E. 

e. Agent B., S. MrU. 

— Ludv. Chr. Adolf, Handelsfai., 9. 
Juli, H: EiUnnd. 

Beermann, se le Maire. 

Behncke, se Amondsen. 

Beltin, se HOller. 

Bendixen, Jens Chr., Agent, 10. Jan., 

H: J. Petersen. 
Bendaen, se Wittig. 
Bendtsea, se Gnudtzmann. 
Benthlen, ae Wennerberg. 
Bentsen, se Dohne. 
Bentzen, Elise Kirsi. f. Knudsen, E. e. 

Sgpr, B., 94. Febr., Vibo^, 79 A. 

— Lauritz Chr., Kontorchef, Etrd., 
27. Jan., 77 A. 

— Zire Marie OttUia. Frk., 95 Febr,, 

StØTTID^d. 

— se Holm. 

Berg, Joh, Fred. Hermine f. Wegener, 
g. m. fhv. Skibsf. A. B,, 6. SepL 

— se Børge^^i Mnncb, Tbulin. 
Bergmana, Amalie Chrisliane f. Jensen, 

19. Dcbr., 79 A. 
Bernburg, se Sander. 
Bernhardt, Henrik Wilh., Kbm., 19. 

Okt., Kjege, 54 A. 
Bunhoft, Herman Seyerin, fhv. G«t- 

kons., 22 Dcbr., H: R. Heegaard. 
Bernsteen, A. B,, Murmst, 21. Apr., 

Ringsted, 85 A. 
Bernstorff, Fred Em. Herm., 30 Okt, 

Kattrup, 76 A. 
Bernth, Carl Fred. Tilh-, fliv. Sgpr., 

22. Jan,, Aarhuus, 77 A., H: E. 

Beckmann. 
Berregaard, se Hermansen. 
Bertelsen, Victor William, PoUtiiusp. i 

Indien, 20 Aug., Kalkutta 
Bsrth, se Gjedated. 
Bsste, Job. B^ne Fred. Cathr. t. Al- 

brecbt, g. m. Bager A. B., 10 Jan., 

30 Aar. 
Beyer, Conradine Henr., Frk., 17. Ang., 

Roeskilde, 
_ se Efudboven. 
Bibow, Jul. Carl Philip, Læge, 24. 

Dcbr. 
Biellkowlaz, Jean de, Tilakierer, 14. 

Juni, H: M. Christensen. 



Dødsfald i Danmarii: 1894. 

Bieriii, Carl Peter, (hv.Sgpr., 25. Juli, 

89 A. 
Bigler, Job.. PaxUd., 26. Okt, 76 A. 
Bille, se Damieskjold. 
Blndteil, LoTise Am. f. Kranse, E. e. 

Musikl. B., 7 Pebr. 
Buizer, se Stoltze. 
Birch, se Kterulff, ErencheL 
Biroholitt, se Gflnzei. 
Blrokenfeldt, se Erikaen 
Bjerg, Cbr. Ludv. Andr., Skoleinsp., 9. 

Mrts., 67 A. 
BJering, se Langballe. 
Bjerre, EaUrina Margr. f. Stange, E. 

e. Malennst. J. B., 26. Haj. 
Bjerregaanl, ae Rye. 
BJsrn, se Sollohub. 
Bjørndal, Poul, Sagf., Kand. jur., S. 

Haj, Præstø. 
Blanc, se Tbaarup. 
BiiDhert, Peter Knudsen, Rector, 38 

Jan., Sorø, 65 A. 
BllohfeUt, Hans Jac, Tobakfbr., 10. 

— Lauritz Christof, Jibm., 5, Aug., 
Banders, 60 A. 

Bloch, se Feilberg, Heicbior. 
Bluhme, ae Chrialiansen. 
Bliiohor, se Lowzow, 
Bladel, Carl Fred., Forpgt., 9. Okt, 
Stengd., H: H. Grum. 

— Thyra t. Nielaen, E, e. ^. L. B., 
30. Okl. 

Blsnibll, Laurus Tborarim, Sysselm., 

12. Maj., Isld., 66 A. 
Bøok, Andersine Pouline f. ErsleT, g. 

m. Temrer C. B., 37. NoTbr., 

Skovshoved. 
Boeek, se Bnmn. 
Boesen, Fred. Emil, Arkit., 39 Jan., 

97 A. 

— Peter Ferd., ^r., 98. Aug., Fel- 
dji«, 31 A., H: H. Plesner. 

— se Smith. 

Behi, Ad. Jul., Porreloingsf., 6. Jan., 
H: C. Kiilerich. 

— E., fhv. Førstelærer, 3, Fabr., 
Allinge, 84 A. 

— Herm. Jø^^n, Kontorchef, Kmrd., 
16. Novb., 75 A. 



Titlæg & 3. 

Bohn, Pauline f. SchlichtkruU, g. m. fhv. 

Rodem. C. C, B., 19. Febr, 
Boleen, Otto Harald Benedictna, Sgpr., 

U. Maj, Saikj., 77 A., H: C. 

Lindeachott. 
Boje, Jørgen, Kbm., 8. Jan., Randers, 

E: Koltzow. 
Bejesen, se Jensen. 
Bokkenbeaser, Charlotte Fred., Frk., 

30. Juni, 53 A. 
Boldt, Maren Margr. f. Scharling, E., 

■3. Hrts., Viskmde, 66 A. 
Bolvig, Mariane Matbea f. Eilskov, E., 

2. Febr., 66 A. 

— se Jelstrup. 

Bondo, Anna Petra Elisah. f. Fog, E. 
e. Sgpr. K. G. B-, 98. Novb. 80 A. 

— Carl. Kbm., 2. Aiig., Nykj. p. F., 
44 A. 

— Carl Chr., Boghdl., 4. Ap., 60 A, 
H; S. Graae. 

BonneBSn, æ Henckel, Møller. 

Boroh, Emma Ther«sia Aug. f. Schmidt, 

E. e. Glarm. B., il. Dcbr. 
Borchsenius, Oluf, Gross., 15. Septbr., 

33 A. 

— Johannes, E^er af Blangstedgd., 1. 
Maj, s. 8t., 66 A. 

Bording, se Holm. 

Borgen, Anna Carol. Christine C Hart- 

nack, g. m. Materialist P. B., 16. 

Hta. 

— se Dahlerup. 

Borre, Carol. f. Bruun, E. e. Krigsass, 
C N. B , 4. Jan. 

— Job. Dortb. Eleonora, Frk„ D. 
af Kontorchef F. C. B., 8. Juli. 

Bomn, Juli« Therese, Frk,, 12. Jan., 

Randers, 77 A. 
Braasch, Doris Marie Krist f. Ankony, 

E., 3. Dcbr. 
Braoker, Job.t^Wilb. Cbrist f. Leipoldt, 

E , 16. Okt. 
Brabde, Tycho Fied. Fritbjof, Kand. 

phil., Fuldm,, S6. Juni, 69 A. 
Bramhein, Georg Theodor, afsk.Gennij., 

30. Dcbr., Odense, 71 A. 
BraiHles. Lndv. Israel, Ovrøtæge, Etr., 

17. Sept., 73 A. ... , 

Skau. r ■,:c..,C,OOQle 
1* ^^ 



Tillteg S. i. 

Brandserud, se Hultmatm. 
Brandstrup, Carl Joh., Lt., Sknesp. 

Jan., Kislmp. 
BraniH, Alma f. Fleischer, g. m. Told- 

aas., E. B-, 29. Sept., Nykj. p. F., 

33 A. 

— Frederikke Fro f. Salomon, E. e. 
Tæller i Nationalb. H. B., 33, Haj, 
Vordingborg. 

— Harie Soph. f, Olsen, E. e. Konsol 
S. C. B., Svendborg, 6. Sept. 

— 86 Jespersen, Seller, Wissing, 
Braaoh, Chr. Henrik, fhv. Sgpr., 38. 

Maj, 82 A. 
Bregendahl, se Olrik. 
Breinecke, Hanne Christine f. Jensen, 

g. m. Insp. V. B., 10. Ap. 
BriBOkiBann, Fritz Job. Heinrich, Hof- 

bundlm., Agent, 13. Dcbr. 89 A. 
Brix, Hans Chr., fhv. Restaur., 8. Ap. 
Braaier, Inger Harie f. Rasmussen, g. 

m. fhv. Sgpr. J. B. B., 27. Dcbr. 
Brodtkorb, Jensine Harie Elisab., Frk , 

18. Maj. 
Bros, Henr. Sophie f. Friberg, E. e. 

Hægler N. T. B., 16. Febr. 
Bnhn, Con. Valentin, Heller. 16. Aug.. 

Skjære Hølle. 
BniMmer, se Caroc. 
Bruun, Bertel, Kbm., Vicekons., 5. 

Aug., Assens, 7t A. 

— Carl Gregors, fhv, Digekonduktør, 
15 Juli, Vingsted, 65 A., H: J. 
Boeck. 

— Ernst Martinus Calvinus Luther, 
fhv. Justermst., 1 Sept., 76 A. 

— Peter Martinus, fhv. Husikd., 1. 
Feb., Nakskov, 74 A. 

— se Bang, Borre, Jespersen, Sæbye. 
Broun-Stein, Chr., O^^anist, 39. Ap., 

Odense, 56 A. 
Bræner, Ane Marie Heldahl f. Larsen, 

g. m. Maler F. M, B., 6. Maj. 
Brsndrup, se Beckgaard. 
BranduM, Zida Marie f. Petersen, g. 

m. C. B., Ørskov^d., 6. Jan., 55 A. 

— se Frels. 

Buchhave, Helene Dort. Marie f. Oliva- 
nus, g. m. Vejinsp. C. B., 4. Jan., 
Thi=red. 



Dødsfald i Danmark 1894, 

Buoka, Marcus, Kbm., 38 Febr., Flens- 
borg, 75 A. 

Budtz, Berthel Chr,, Apotbek., 38 Febr., 
Hammel, 58 A., H: N. Holst 

Bugge, Vatd. Jobannes, Bankaest., 1. 
Juni, Lyugby. 

Buhl, Ad., Forpgt., S8 Aag., Finland. 

Bu man -Becker, Gotfred, Kontorchef, 

6. Mts., 63 A., H: E. Lendrop. 
Burmeialer, Joh. f. Pøhls, $. m. FahA. 

Etrd. C. Chr. B., 25 Jan., 72 A 
Buron, Elvira Anina, Frk.. 36. Ap. 
Busch, Fred. Ferd., Toldktrlr., 19. Ap., 

68 A. 

— Nathalie Carol. Tbeod. f Han- 
schultz, g. m. Læge J. L. B., 5. 
Mts., Ballerup. 

Bfiohner, Carl Alfred Rob., Bundtmg., 
13. Dcbr., 87 A., H: K. Svensson, 

Bflob, se Holm. 

Baiow, Fred. Otto Chr., Lt Asst., U. 
Ap., St. Hans Hosp., H: C. Jen- 

— se Kirchbeiner. 

BSrthelsen, Carl Chr. Peter, Kanch-., 

2, Febr., Svendboi^. 
Bacher, Thora Joh. Agathe, Frk., 23. 

Aug. 
Bsegh, se Langhoff. 
Bsnecke, se Deonna. 
Bargesen, Antooette Marie f. Bei^, g. 

m. Gross. S. B., 9. Aug., HeUe- 

bæk. 

— se Eising. 
Betoher, se Kuhlmann. 
Bavtng, se Foss, Glahn. 

Cahott, Bart>ara Laura Isedora, Frk., 

7, Aug. 

Carlsen, P. A., Godsforv., Kmr., 2. 
Mrts., Bækkeskov, 70 A. 

— se Landsvig. 

CaroD, Agnete f. Brummer, g. m. 
Skibskpt H. C, Jan. paa Rejsen 
til Algier 

— Chr. Jul. Carl, Kaud. theol. 3. 

Carstensen, . Agnes Suzanne Cbrist f. 
Owen, g. m. D^einsp. Kapt. R. 
C, 7 Juli. 

— Aug., afsfc. Kapt, S. Okt., 71 A. 



Dfldsfald i Danmark 1894. 

Carstensen, Chr. Ehrenfried, Postmstr., 

Kmrd., 6. Ap., Holstebro, 78 A. 
Caspersen, Olga Eosalia f. Drewsen, g. 

m. HaefciDinsp. L. C. C, W. Okt. 
Cathala, Dorth. Marie Christ. f. Toffl, 

E. e. £apt. i Fodf. 3. E. C. 23. 

Juni, Dannemare Prgd., 73 A. 
Causse, Jul. Chr. Jean, Auktionsdir.. 

17. Maj. 54 A-, H: J. Bagger. 
Cetti, Jacobine f. Gade, E. o. kgl. 

'Skuesp,, C, 15. Haj. 
Charlie, se Reinwaldt. 
Christensen, Erik, Prokurat. Branddir., 

8. Oktb., Holbæk, 80 A., H; T. 

Kraaold. 

— Juliane Aug. f. Sandorff, g. m. 
m. Kam.asa. A. C, 22. Aug. 

— se Barchager, Bielikowiez, Engel, 
Grandjean, Hald, Scbougaard, ThejU. 

Christiansen, Elisab. Soph. Harie f. 
Blume, g. m. Fr. C, Hallings- 
minde, 18. Ap., s. SL 

— K. L,, Konsul i Penang, 13. Febr., 
Kalkutta, 54 A. 

Claessen, Jean, Kapellan, 31. Dcbr., 

39 A. 
Clausen, Bett; f. Dalgas, E., 7. Okt. 

Vejle, 68 A. 

— Petrine f. Jemdorf, E., 11. Hrts., 
Maribo. 

— ae Rørdam. 
Clémensen, se Fog. 

Ciitrius, Carl Fred. Christopb, fbv. 

DeUilhdIr., 10. Dcbr. 
Colding, Fred. Ferd., tbv. Vejass., 7. 

Jan., 82 A. 

— Chr. Will, Edv., afsk. Kapt., 10. 
OfcL., 79 A. 

Collin, Henr. Oline f. Thyberg, E. e. 
Etrd; E. c, 20 Novb. 

— Hagd. Aug. f. Hansen, g. m. 
Journalist E. C, 26. Okt., Ordrup. 

Corfltzen, se Wejle. 

Corvinus, ae SchmidL 

Cour, Carol, la f. Fensmark, g. m. H. 

1. C, 17. NoTb., Vedbjgd. 
Cramer, Erica Bolette Maja Elisa Fred. 

f. Jacobsen, E. e. Sgpr. H. G. C, 

S5. Juni. 
Cronberg, se Baland. 



Tillæg S. 5. 

Culmsee, Edv. Emilius, fbv. Ebm., 24. 

Ap., H: A. Rasmussen. 
Dahl, Ida Theod., E. e. Konterchef J. 

C. D., 12. Mrta. 

— Jens Hansen, tbv. Sgpr., l.Novb,, 

74 A., H: F. Fabricius. 

— se Fabricius. 

Dahfenborg, Chr., Billedhug.. 30. Juni, 

Aarhus, 28 A. 
Dahlerup, Harald Vald., fhv. Sgpr., 2. 

Febr.j 78 A., H: L, Borgen. 
Dahlman, Fritz Gustav. Hofsadelmg., 8. 

Jan., 80 A. 
Dahlstrsm, Fred. Chr. Emil, fbv. Stift- 

amtm. Kmhr., 26. Novb., Fredens- 
, borg, 78 A. 
Dahms, ae Fick. 
Dalgas, Enrico Mylius. Dir. f. Hedealsk., 

Oblt., 16. Ap., Aarhua, 66 A., H: 

M. Eebke. 

— se Clausen. 

Damm, Johan Fred., Kunstmaler, 13. 
Ap., Helsingar, 74 A. 

— Leopold Aug-, Prokurist, 16, Sovb., 
27 A., H: J, FansB. 

Danneskjold -Sam SOT, Otto Soph., Greve 
af,fhv. Gen.postdir., Ordenskansler, 
31. Jan., 89 A., H: F. Bille. 

Dantzer, se Preisler. 

Darling, Robert Erolingtou, Kmr., fbv. 
E. af Vesterskovgd., 10. Jan., Hor- 
sens, 86 A. 

Darré, Axel Edv., Manufkthdl-, 17. Ap. 

Darre, EmU Vald., Toldkontrl,. Prlt., 
30. Okt-, 67 A. 

— Jul. Cæsar, afsk. Oberst, 17. Novb., 

75 A-, H: M. Bondo. 
Dau, se Friis. 

Debell, se Thorsen. 

Debusmann, Jac. Dorth., Frk.. 11, Maj. 

Deonna, Henri, Vicekonsl. i Cannes, 8. 

Feb., H: A. Bønecke. 
Dietz, Hans Fred.j Partik., 1, Juni, 

76 A. 

Dinesen, se Guldencrone. 

Dithmer, G. F., Proptr., 29. Dcbr., 

Kloslermosegd., 72 A. 
DJernis, Fred. Vilh.. Krigsaaa., 29. Maj.. 

H: E. Albrechtsen. 
Doberck, Martha Stine f. Johansen, g, 

m. Smedem, F. V. D., 31.-JBli. , 

. .ooglc 



Tillæg S. 6. 

Dons, se Kanfntann. 

Dreboldt, Carl Chr., fhv. Kontorchef, 

1. Feb., 59 A. 
Dreaing, Fred. Nic, Propr., Landsthm., 

16. Juli, Vorbjerggd., 71 Å., H: 

M. Lund. 
Ih^WBen, se Caspersen. 
Dyrholn, se Lindberg. 
Dyrlund, Cbristen Carlsen, (bv. Forpgt., 

30. Novb., Kjøge, 84 A. 
Døhne, Regine f. Bentzen, E. e. Partlk. 

D-, 1. Juli. 
Dsllaer, Lauritz Chr., Fabrik., 6, Novb., 

Odense, 49 A. 
Eokardt, se Henridisen. 
Eckersberg, Vilh. Julie, Frk., Dtr. af 

Prof. E., 29 Ap. 
Edwards, William, bisp. p. Aluroinia, 

19. Febr. 
Egede, Ida Gertrud Soph , Lærerinde i 

DøTstum.inst., 6. Dcbr., 58 A. 
Eielund, Kristian Larsen, tbv. Lcerer i 

K-Hvalsa, 24. Jan-, s. St, 87 A-, 

H: K. H. Hansen. 
Eiklimd, se Been. 
Eilertsen, se Salomon. 
Ellskov, se Bolvig. 
Eilstrup, Jens Peter Petersen, Olderm. 

f. Storstensfl-, 7. Okt, 71 A. 
EUIng, Em. Marie f. Børgesen, g. m. 

Postexp. T. L. E., 9. Aug., 
Lyngby. 

Elben, se Petersen. 

Ellermanii, Franciska Sus. Poul. f. Jen- 
sen, g. m. Gross. G. E., 3. Dcbr. 

— Joh. Harald Em., Sømd., 36. Juli. 
Santos, 31 A. 

Elling, se Uørck. 

Elragaard. BertelHansen, For&tter, 21. 

Hts., 31 A. 
EHong, se Silfrerbei^. 
Engel. Sopb. Elisab. f. Christensen. E. 

e. Sgpr. C. F. -E. E., 2. Jan. 
Engell, Peter Samuel Did., Skuesp., 14' 

Jan. 
Eigelsted, Rudolf Henry MaltheWr^ht, 

Ejer af Kerbæk, Jægerm., 39. Aug-, 

g. St., 59 A., H; C. Eyben. 

— se Jericbau. 

Eriksen. Agnes Louise f. Birchenfeldt, 
E. e. Krigsass, W. E., 20. Mte. 



Dødsfald i Danmark 1894. 

And. Ferd., Gross., 12. Spt., 

Taarbæk. 
Erist, Ida Rosalie f. NOttly, E. e. 

Skibssekr. V. E., 10. Dcbr. 
Erslev, se Bock. 
Ewald, se Senben. 
Eybea, se Engelsted. 
Eylardi, se Jensen. 
Eyndhoven, Hansine Elisab. f. Beyer, 

E. e. Apotb. J. C. J. E., 28. Ap., 

Odense. 70 A 
Faber, Bille Edel Caspare f. Freetz- 

mann, g. m. W. ¥., 15. Sept.. 

HopbaUegd., 68 Å. 

— Carl Georg Gottfried, Herredsf., 
25. Jan., 63 A. 

Fabricius, Engelke Harte f. Dahl, g. m. 
H. F., 2. Maj, Borr«by, 41 A. 

— se Dahl. 

Fabritius de Tengnagel, Søren, Kand. 

pharm., Fidekombes., 25. Jan., 

Hillerød, 80 A 
Fabiu, se HOnster. 
Falck, Joh. Edr., HanufakthdI., 2. Juli, 

79 A. 
Fallesen, Morlen Edv., Theaterchef, 

Krohr., 6. Juli, 77 A., H: F. 

Thomsen. 
Fangel, se Finsen. 
Fasting, Chr. Ditlev, Overretssagf. i 

NskskoT, 23. JuU, 53 A., H; E. 

Fastii^. 
Faurshoou, Albertine CaroL ChrisL f, 

Albrechtsen, E. e. Kmrd. A. F., 
23. NoTb. 
Feddersen, se Thoratensen. 
Federspiel, Joh. Chr., fhv. Distriktlæge, 

Kapt., 5. Jan., Karrebæk, 52 A., 

H: E. Lind. 
Feilberi, Ehiie Hedv. f. Blocb, g. m. 

Læge L. F., 17. Jan., HomsleL 
Fencker, Fred. Chr., afsk. Ritm,, 5. 

Jan., Fredensboi^, 61 A. 
Fenger, Fred. Hath. f. Fljelstrup, g. m. 

Kmr. H. F. F., 30. Dcbr., 78'/, A. 
Fensmark, se la Conr. 
Fibiger, Chr. Ludv. Wim., Læge, S4. 

Jan., 71 A., H: Tb. Holm. 
Fiok, Christoffer Rud., fhT. Fonr. p, 

Oringe, 8 Juli, H: C. Sachnwnn. 



Dødsfald i Danmark 1894. 

Fick, Carl Nic, fbv. Overagt., 13. Ap., 
H: D. Dahms. 

— se Otterstrøm. 

Fiasen, Hans Valgard Steingrim. fhv 
Sgpr., 15, Maj, CharloUd., 73 A., 
H: L. Faogel. 

Fischer, Ane Cbrist. f. Appelrad, g. m 
Maler, C, F-, 29. Aug., Fredensbg. 

— Peter Erasmus, Asst., 13, Ap 

— se Gleiser, Kruuse. 
Fisker de, se Gloerfelt. 
Fisker, se Glæiaer. 

FJelilsae, Theod. Vilh., Typog , 12. Juli, 

H: H. Weidenaur. 
Fjelstrup, se Fenger. 
Flagstad, Olaf Chr. ThoriiJg,'fhv. 8gpr., 

27. Maj, SO A. 
Fleisoher, se Brandt. 
Flor, Martin Rich., Fuldm. i Finanls- 

livdk., Kraass., 23. Mrts., 77 Å. 

— se Hoffmami. 
Fobian, se Trautner. 

Fo|, Ida Christiane f. Clémensen, g. m. 
Forpgt. C. F. F., 6. Febr., Klar- 

— Rasm. Vilh., 18. Juni, Virkinge, 
78 A. 

— se Bondo, Staun, 

Fogh, Conrad. Balth. Theod., tliv. ^r., 
12. Novbr-, 82 A., H: J. Stram. 

Foght, Ida Dorth. Hermilde f Steen- 
berg, g. m. Boghldr. F. A. F., 
12. Ap. 

— Joh. f Schiller, 26. Febr., 77'/, A. 
Fogtmann, Chr. Carl Brorson, fhv. 

Kbm„ 99. Ap., H: P. Tuxen. 
Folkmann, Laura Nielsine Elisab. f. 

Girønnegaaj-d, g. m. Grross. Tb. F,, 

25. Dcbr. 
Forsberg, se Øller. 
Foss, Aage ^almar, Operasanger, 2. 

Ap-, H: A. Beving. 

— Chr. Enofc, Gdm., 28. Sept., 
Hvissinge. 

— Joh. Georg, fhv. Fuldmg. t. Havne- 
coQtor., 29. Dcbr. 

FOBSuni, Dines Peter, Slagterm., 19. 

JuU. 
Franck, Anna Dorthea f. Aagaard, g. 



m. Mnrm. L. P. F., 21. Ap, 
81 A. 

Fredstrup, Thor Bjarke Axel, fhT. 
Dandaer, Regiseur v, kgl. Tbeater, 
19. MrlS., ti* A., H: J Worre. 

Frels, Emilie Antonie f. Brøadmn, 
e. Boghl. F, J. F., 26. Dcbr. 

Frsndnip, Fred., fhv. Lærerinde i Sla- 
gelse, 4. Jan. 

Freuchen, Carol. Elise Therese, Frk., 
3. Juni, Christiandals Kloster. 

— Peter Petersen, Prof. v. Landbhs. 
24. Maj, 68 A. 

Frey, Karen Nielsine f, Rerup, E., 29. 

Ap., Grenaa, 79 A. 
Friberg, Emil, Louise f Qvortrup, E. 

e. Skolel., Eand. phil. J. F., 24. 

Oktb. 

Fridericia, se HaonoTer. 

Frledlænder, Martin Vilh., Gross., b. 

Juli. 
Friedriohsen, Oacar, Eand. pbarm., 22. 

Juli, Roaario, Argent. 
Fries, Anna Dorth. Margr. f. Bech, E. 

e. Skrittstøber F. F., 7. Jan., 

83 A. 

— Aug. Otto, Partik., 19. Jan., 81 A. 
Frlese, Heinr. Ludv., Gross., 2). Juli, 

78 A., H: C. Ørsted. 
Friis, Henr. Soph. f. Nissen, E, e, 
Godsforv. F., Juelsborg, 1. Novb. 

— Niels Anker, Prokurator, 9. Aug., 
Hammel, 66 A. 

— Soph. Ludovica f. Dau, E. e. Sgpr. 
F, F-, 19. Okt-, 84 A. 

— se Worm. 

Fritz, Marie Louiae f. Tepfer, E. e. 

Lærer v. Opfostringsh. V. F., 2. 

Maj. 
From, Bodil Kirstine, f. Wivel, g. m. 

Stolemg. R. F., 10, Aug., 79 A. 
Frost, Carl Chr., Groas., 29. Ap., 74 A. 
Frølich, Emma Constance f. Halvorsen, 

g. m. Handelsrs. J. L. F., 29. 

Maj. 
FuflOh, Louise Charl. Wilh. f. v. ZOlow, 

E. e. Ob. A. W. F., 8. Ap. 
Fursae, se Lmid. 
FUrsen, ae Harbou. . .^^^ CaUIqIc 



Tillæg S. 8. 

Fsroh, Lauritz, Kbin. i Nibe, 36. Okt., 

49 A,, H; Th. Maller. 
F«n68, Hotger Lorenz Basse, fliT. 

Provst, 16. Okt., Fredericia. 86 A. 

— se Damm, Raaschou, Schønheyder, 
Gaarn, se Mejer, 

Gade, se Cetti. 

Oalsohist, Fi-ed. Wilh., Læge, SO. Jan., 

HelsiDgør, 84V, A. 
Garde, Peter Chr., fhv. Sgpr., 28. Feb., 

78 A., H: A. Lavætz. 
Garlieb, Betzy Henr. f. Prytz, E. e. 

Parlik. G., 28. Novb. 
Gebel, se With. 
Geill, Gerhardiae f. Ploug, E, e. Lærer 

G., 21. Maj, Kolding. 
Geisler, se Zimitjer. 
Gerhardt, se Halberg. 
Genier, Margr., Frk., 22. Feb., Stav- 

ringgd. 
GerBon, Jul. Chr., Digter, Prof, 28. 
' Fehr., 81 A. 

Sertner, Soph. Magd., Frk., 17. Ott 
Gether, se Lohmann. 
Giebelhausen, Martio A., fhv. Lærer i 

Gyrstinge, 20. Jan., Sverrig, 82 A. 
Gierslno, se Ho^an-Bang. 
Giese, Wilh., Theaterfrisør, 2. Juli, H: 

M. Jørgensen. 
Gislund, Ludv. Fred, Ferd., Stolemg.. 

1. Dchr., H: L. Lindqvist. 
fijedsted, Christiane f. Bertb, g. m. 

Toldasst. J. M, G., 26. Jan , Hille- 
rød. 
Gjessing, Amal. Louise Vilh f. Holst, 

E. e. Plattenslagermst. C. L. G., 

23. Novb. 
GJsrlIng, Anna Fred. f. Raphael, E., 

19. Dcbr., Koldby. 

— Gharlot. Amal. f. Skeel, E. e. Lt 
Prklr. H. F. G., 17. Mils., 72 A. 

Glahn, Clara Charlot Margr. f. Bøving, 
g. ro. Oh. i Ing. G., 28. Maj. 

Gleerup, Carl Geo:^ Jul., Forv., 20. 
Novb., Aalborg. 

— Jul., (Tit, EierafAgdrup, lODecb., 
Aarhus, 

— se Thrye. 

GleJser, Jøi^en Henr., Banbdir., Justr., 
6. Jan.. Kjege, 88 A., H: A. C. 
Fischer. 



Dødefald i Danmark 1894. 

Gloerfélt, Ctara Margr. f. de Fisker, E. 

e. Havnekntrl. B. V. V. G., t. 

Mrts., 73 A. 
Glud, se Ixrenzen. 
Gluid, EUen Margr. t. Alken, E. e. 

Garver G. G., 2* Juni. 
Glalser, Ane Cath. f. Fisker, E. e. 

JoBtr., J. H. 6., 7. Novb., 88 A. 
Gnudtzmann, Lauritz Peter, Sgpr., 21. 

Sept., Vollerslev, 62 A., H: H. 



Gornitzka. Marie Soph. Fred. t. UUie, 
E., 7. Maj, Peerstrup, 80 A. 

— se Krag. 

Graae, Fred., fhv. Forpgt. p. Kirstine- 
dal, 21. Mrts. 

— se Bondo. 

Graah, Uans Chr., Dreielsvæver, 11. 

Sept., Thisted. 
Gradmann, se Hoffmeyer. 
Gram, Anna Cath. f. Westphal, g. m. 
Dir. F. G., 14. Juni. 47 A. 

— Hansine Albertine Olavia f. Han- 
sen, g. m. Branddir. P. D. G., 26. 
Aug.. Nest ved. 

— Lauritz Bud., Gross-, 18. Jan., 66 
A., H: A. Hall. 

— se Tronier. 

Grandjean, Dorth. f. Christensen, E. e. 

Guldsmed S. G., 22 Ap. 
— Karen Soph. f. Christensen, g. m. 

fhv. Konditor J. L. G., 2. Maj, 

81 A. 
Qranzow, Fred. Carl Hermann, Kand. 

jur., fhv. Bedakt,, 18. Jmii. 
Gravesen, se Madsen. 
Grove, Job, Christiane f. Rasch, E. e. 

Overbj. G., 18. Aug. 
Gruni, se Bladel. 
Grundtvig, Ebba Ina f. Vermuud, g. 

m. A. V. G., 28. Okt., Brooklyn. 
Griiner, Chr. Em., Hotjægerm., 1. Mrts., 

Egemarke, 85 A. 
Grenniag, Andr., Kass^er, 3. Dcbr., 

H; M. Heitman. 
Grannegaard, se Folkmann. 
Gude, Marie Henr. Amal. t. Meinig, g. 

m. Stiltspr. G., 6, Juli, Roskilde, 

■ 73 A. 

Guldstad, Ad. Lauritz, Kontorchef, Kmr., 

■ 3. Maj, Helsingør, S^^-qIc 



Dødsfald i Danmark 1894. 

fiyndel. Joh. Christopli., MøbelsneOk., 

SO. Dcb., H: H. Hoes. 

— se Ishøj. 

Gnndelaoh, Wilh. Jørgen Emanuel, 

Glasmager, 19. Mai. 
Gylden krone, Mariane, baron esse, f. 

Dinesen, E. e. Baron F, G., 6. Juni, 

Stenege, 
Gyllich, Wilh. Maria, Frk., 3. Åp. 
Gylling, Anna Marie t. Petersen, Enke- 
fru, 30. Maj. 87 A. 
GDnzel, Gustav Vald., Mekanik, i Art., 

19. Juli, H: L. Bircholdt. 
Gvtze, se Neergaard. 
Gatzsehe, se Holstein. 
Håkonssoi, se Hansen. 
Haffiier, Wald. v., afsk. Oberst, 91. 

Jan., 78 A. 
HaflCrup, se MOnter. 
Halberg, Carl Ludv., Gross., 14. Juli, 

H: J. Gerhardt. 

— se Wolff, 

Hafd, Nic, Gjørtler, M. Juli, Aarhus, 
66 A. 

— Niels Vilh., fhv. Snedker, å. Okt., 
H: C. Ghristen.Mn. 

Hainanarson, Helgi, Leet. tlieol., % 

Jan., Rejrkjavik, 68 A. 
Half, Cbrisliane Jul. f. Helsing, E. e. 

Tamrer H., 6. Norb., 84 A. 

— Viet. Melbye, Kand. pharm., 7. 
NoTb-, Aalbg., H: A. Rasmussen. 

HallH, se Møller. 
HalvDrsen, se Frølicb, Tauber. 
Hamaan, se Lippert. 
Hammelev, Edv. Theod., Fuldm. i 
Mnanlsm., 18. Jan., B2 A., H: N. 

Haaimelav, se Thorning. 
Kammer, Emil Chr., Konsl. i Bosion, 
13. Ap., Brandford. Conn. 

— Gunhilde Terzia, IVk., Srøter til 
Genmj. H., 17. Jan., 81 A. 

— Karl Nic, Asst., 81. Sept., Sundby- 
øster, 66 A., H; E. Nelthropp. 

— Louise Marie, IVk., 9. Sept. 
Hammerioh, Cari Fr. Theod. Aug., 

Læge, 23. Ap., 59 A., H: E. 
Hat^eus. 

— Just Fred., Snedker, 18. Hrts. 



Tillæg S. 9. 

Hanisch, se Jagd. 

Hannemann, Daniel Bei-nhard, fhv. kgl. 

Kapelmusik., 93. Maj, 30 A. 
Hannover, Ad., Dr. med., Etr , 7. Juli, 

Taarbæk, 79 A,, H: J. Fridericia. 
Sigrid f. Seligmann, g. m. Kand. 

polj't. Bogtrykker M. A. H., 9. 

Mrts. 
Hansen, Anne Kirsi, f. Ursin, E. e. 

Kolonibest. i Grenid. N. C. H., 

16. Juli. 

Carl Aug. Hol mer, Landsthmd., 

Justr.. 29. Mrts., 83 A. 

Carl Job., Saartoge, fbv. StaU- 

kirurg, 13 Maj, 68 A., H: J. Hå- 



— Garol. Soph. Fred. f. LiUie, g. ra. 
Kpt. F. P. H., 17. Ap. 

— Ellen Marie f. Sommer, E. e. 
Sgpr. N. P. H., 21. Dcb., Hille- 

— Henning Peter Fred., fhv. Adjkt. 
i Slesvig, 30. Ap., 67 A., Hl M. 
Stangerup. 

— Jens Peter, fhv. Distrikllæge, Etr., 
14. Maj, 82 A., H: S. Hultmann, 

— Peter Wilj., Tel^rafb., 27. Juli, 
Helsingør, 65 A. 

— se Aabye, Collin, Egelund, Gram, 
Harboe, Kunert, Lindberg, Mahn- 
feldt. Meldal, Meyer, Nandrup, 
Overgaard. Seidelin, Siemsen. 

Hansen, Carl Chr. Johannes, fhv. Post- 

mst,, 10. Mrts. 
Harboe, J. L.. Tapetfabrkl., 4. Juni, 

Odense, 59 A. 

— Peter Ludv., Kand. polyt.. Fabrik- 
at. Okt., Ordrup, H: G. Hansen. 

Harbou, Benedicte Doroth. Amal. f. 
PQrsen, E. e. Amtsforv. M. A. H., 
13. Okt,, nelmenhorst, 94 A. 

— se Vikslrøm. 
Hargeua, se Hammerich. 
Han«, se Mørup. 

Kartenberg, Anna Eleonora f Winther, 
E e. Stobshombl, J. H., 11. Movb., 
91. A. 

Hartmann, .Carl :Gust. Edv,, Musik., 14. 
Okt, 71 A. 

— Emilie Vilh. Ehsab. f. Petersen, 

E. e. Partik. H., 29. Maj. ,^mQ[e 



Tillæg S. 10. 

Kartiaok, se Borgen. 

Harivig, Dorth. Cath. Pbilipine f. Jappe, 
g. m. Tømmenn. C. H., 18. Juni. 

Ha*l, se Suenson. 

Hasiler, Camilla Cecilia Viet., Frk., 
24. Mrte. 

Haatnip, J. A., f. Pilegaard, g. ni. B;- 
fogedfm. C. H., f3. Maj, Nakskov. 

Hauacbaltz, se Busch. 

Heegaard, se Bemhotl. 

Hflering, Fred. Ferd., afsk. Skibsbygger 
i Marilien, 26, Sept-, H: H. Niel- 
sen. 

— se Warming. 
Heideafaeim, se Jacobson. 
Heilbatli, se Israel. 
Hertmann, se Grønning. 

Kclms, Chr., Væver, 21. Dcb-, 83 A. 

Hel sin g, se Hall. 

Helweg. Anna Marie (. Lauritzen, g. 

m. Stiflspr. H. F. H., 37. Maj, 

KJBbelev, 74 A. 

— Cath. Marie f. Bai^r, g. m. Spare- 
kassedir. H. T. H., 4. Jan,, Odense, 

— se Windinge. 

Hemoker, Fred. Vilh. Ludv. Theod., 
Asst., 4. Sept., H: H. Wirring. 

HemBrt, se West. 

Henpel, Elisab. Kath. f. Bastrup, E, e. 
Gartner H., 10. Dcb. 

— se Niss. 

Henokel, Ane Elisab. f. Bonnesen, Enke- 
fru, 9. Juni, 70 A. 

— se Kirkegaard. 

Henniea. Aug. V. M. J,, afsk. Prlt., fhv. 

Landfgd., 9, Juli, Lauenborg, 69 A. 
Henningaen, Helene f. Juel, E. e, Apoth. 

L. H, i Graaaten, 9*. Dcb., 91 A. 



Marie Fred. Henr. f. 

Eckardt, E. e. Portraitml. L. H., 

17. Juni. 
— se Lund. 
Henrikaea, Bertel Chr., Sgpr., 17. Jan., 

Alstrup, 57 A. 
Heraail), Fred. Jai^en v„ afsk. Oberst, 

12, Okt., 78 A. 
Karbat, se Bamer. 
HenRsnsea, Petrine Sopb. f. Berr^aard, 

g. m. Politibelj. H. H,, 3. Feb., 

73 A. 



Dødsfald t Danmark 1894. 

Begina Louise f. Schaff, E. 
e. Juvelr. C. H-, 14 Juni, 76 A. 

— Theod. Jul., Guldsmed, 38. Juni, 
H: H. Møller. 

Heraleb, Peter, FarUk., Ang., Blo«^- 

lef, Amerika, 79 A. 
Hertz, Harry M^nus, GalanterihdI., 5. 

Juli, 66 A. 
Hetse, Elisab. Christ. Hatb. Maria f. 

Bfllow, g. m. Prok. H-, 14, Dcb., 

Fred.havn, 74 A. 

— VUb. f. Lange, E-, 7. Mrls., 76 Å. 

— se Orergaard, 

Heydemann. Carol. Concurdia, E. e. 

Smed, D. H.. 23. Mrts., 90 A. 
Hindenburg, Georg Daniel Ang., Stud. 

mag., 15. Juni, Loflhus Hardanger, 

33 A. 
Hillebraadt, Peter Louis, Kontorist. 7. 

Maj. 
Hinné, Friederiche Edrardine f. Nolte, 

E. e. Kunstberider C. H. H.. 3i. 

NoTb, 
HJelai, se Moltke-Hvitfeldt. 
Hjorth, Maria Dorolh. f. Stæhr, E. e. 

Kunstdrejer J. H. H., 23. Feb. 
Hjort, se Zoega. 
HJarriag, se Nielsen. 
HeffiNaan, Carol. Vilh. (. Flor, E. t. 

Major J. A. F. H , 27. SepL. 72 A. 

— Julie Cbrist f. Kocli, g. ra. Bi^- 
bld. 8. C. H., 24. Dcb. 

HofTaieyer, Carol. Fred. Marie f. Jacob- 
sen, E. e. Heller H., 28. SepL 

— Dagmer Joh. f. Gradman, g, m. 
Kand. pharm. F. H. 7. Sept., 
Odense. 

Hofman-Bang, Carol. Em. f. Giersing, 

Enkefru, 8. Feb. 
Holck, Jens Henr., Guldsmed, 12. Ap., 

St. Petersborg. 
Holm, Birg. f. Trap, E. e. Sgpr. R, H. 

H., 31. Dcb., Tølløse, 79 A. 

— Carl Godthaab, Bundtmg., 20. Juni, 
68 A., H: K. Wflrti. 

— Fred. Peter, ^ibsn^l., Gen.konsul, 

31. Dcb., 53 A., H: E. Bordii«. 

— Helene Marie f. Bentzen, E. e. 
Justr. H., 20. Ap. 

— Jens Peter Beck, Hoftapelser., 24. 
Dcb., 80 A. 



Dødsfald i Danmark 1894. 

Holm, Hath. Louise Chriat. f. Buch, E. 
e. KlasselotUt., J. T. H-, 22. Maj. 

— se Fibiger, Holst, Pauli, Schmiegelov. 
Holner, se Sundby. 

Hatst, Maria Cbrist. Amal. f. Holm, E. 
e. Digter H. P. H., 10. Jan. 

— se Budtz, Gjessing, 

Holstein, Cath. Amal. f. Gøtzsche, E. 

e. Amtm, U. A. H., 6. Feb., 

79 A. 
Holten, se Linde. 
Honoré, se Schou t. 
Hoppe, Joh. Jak., fhv. Haraefg., 25. 

Feb., H; S. Sørensen. 
Hornenann, Jens Vilken, Korpslæge, 

12. Juni, Kiel, 46 A. 

— Joh. Chr., Groas., Lt., 4. Maj, 
55 A. 

Hornwain, Joh. Chr., fhv. Kfstpolitibetj., 

23. Dcbr.. 76 A. 
Horsb«!!, Niels Jørgen Fred., Lærer, 

23. Mrts., 31 A., H; J. Jacobsen. 
Hostrup, Froe f. Staal, E. e. Prokurt.. 

H., 18. Sept-, Ribe, 80 A. 
HOHI, Veta Signe Carol. f. Scbrader, 

g. m. Urtekr. J. V. H., 10. Okt. 
Hultmann, Frits Vilh , fhv. kgl. Sbue- 

spl., 9. Juni, 74 A., H: B. Brand- 

— se Hansen, 

Hunnnus, Anna Catb., Frk.. 32 Novb. 

— Ludv. Will.. Slagter, 26. Ap., 31 A. 
Hflrtigkan, se Keiser. 

Hutters, Anna Victoria EltHda f. Assam, 

g. m. Skrædderm. B. A. H., 14. 

Haj. 
Hvass, se ÅrenstorfT. 
Hvidt, se LQders, Eøhler. 
Hviid, Marie Louise f. Møller, E. e. 

Maler J. H., 18. OkL 
Hyhn, se Mørck. 
Hyllested, Jørgen Nielsen, fhv. Høker, 

3. Dcb., % A. 

— se Albeck. 

Hvier, Knud Cbr-, Hølle«jer, (hv. Rigs- 

dagem., 4. Mrls., Lundbj, 79 A. 
Host, Fred. Stoud, Godsforv., Justr., 

18. Sept.. Stewingd., 77 A., H: i. 

M. Mollerup. 
Hsyberg, And. Mazélius, fhr. kgl. 

Kapelmusk., 4. Ap. 



Hsyer, Knud Nic, fhv. Overlærer i 
Koldi:^, 4. Juli. 76 A-, H: S. 

Haysholdt, Knud Ad., fhv. Kbm., 26. 

Dcb., 66 A., H: C. Rude. 
lacobi, se Spreckelsen. 
Jaoobsen, Job. Severin, %pr., 8. Jan., 

Bjergby, 52 A. 

— Sigismund Daniel, Læge, Dr. med, 
23. Feb-, 57 A, H: J. Heiden- 

— se Cramer, Hoftoeyer, Lillienskjold, 
Scbønhejder, Valentiner. 

lagd. Chr. Henr., Vinhdir., 8. Juni, 35 

A., H: F. Hanisch. 
Jansen, se Mohr. 
Jakobsen, Otto Johannes, fhv. ^pr., 

28. Jan., Hillerøds hobs, 57 A. 

— se HorsbøU. 

lantzen, Hildur f. Jantzen, g. m. Læge 
Tb. J., S3. Okt., Glorup, 28 A. 

Jappe, se Hartvig. 

Ibsen, Peter Jobatmes Fred-, Isenkr., 
12. Maj. 

Jelstrup, Christine f. Bolvig, Enke, M. 
Hts , Fred.bavn. 

— Joh. David, Kbm., 10. Sept., Fred. 
havn, 57 A., H: M. Winther. 

Jensen, Agnetine Soph. Fred. f. Peter- 
sen, E. e. Amtaforv. Etr. J., 17. 
Novb., 68 A. 

Cbristen Holck, Jemb.aast., 
Aug., H: H. Kaae. 
Jens, Tandlf^e, Kand. phil., 27. 
Okt., Odense, 74 A., H; A. Unna. 
Nanna Kristiane f. Bojesen, g. 
Sgpr, N. J. J,, 17. Novb., Æbel- 



tofl. 






Peter Gunner, Dyrlæge 
torvet, 22 Maj. 

Soph. Marie Lucie f. Eylardi, 
m. Kand. phU. V. J., 29. Dcb. 
se Arboe, Bergmanu, Brennecke, 
Billow, Ellermami, Muus, Petersen. 

Jensen-Tusch, Harald Cbr. Ludv.. afsk. 
Oberst, 16. Okt., 79 A. 

Jeriobao, UlrikJte Elisab. f. Engelsled, 
g. m. Gross. J. J., SI. Dcb. 

Jerndorff, Ane Hargr. f. MøUer, Enke- 
fru, 16. Ap., 88 A. 
se Clausen. / - i 

- •■,:;;... C. OOgle 



TiUt^ 8. 12. 

jMperMn, Jac. Chr., Fostmst., 11. Jan., 
Assens, 40 Å., H: H. Bruun. 

— Lauritz Berge, Branddir., 9. HrU., 
Banders, B9 A., H: M. Brandt 

Jeaten, Christen, St«tioasforGt., 18. Juui, 
Aalestrup, 33 A. 

— Jens Georg, fhv. Forpgl., Benitz- 
gd. 2. Kovb., 75 A , H : G. Barfred. 

— Joh. Elise Cbriat. f. SchumBim, g. 
m, Kapt. J. T. J., 4. Ap. 

— Joh. Cecilie Margr. f. Tidemand, 
g. m. Kommandør T. t. J., 23. 
Movb. 

— se Hunch. 

lagenlev, Andr., Kand. theol., fhr. 
Propr. 18. Juli, 67 A. 

— se Maller. 

Jøohimaei, Hane Cath. f. Nissen, E. 

e. Skoleinspekt. i. J.. 17. Jan., 

81 A. 
Johaiaen, se Doberck, Thrane, 
iohnaen, se Walløe. 
Johiatnip, Johannes Fred., Prof. t. 

UniT., 31. Dcb., 76 A. 
Jonaa, Hertha Adele f. Wadskjær, g. 

m. Kmr. E. J.," JO. Feb., Grosi- 

lichtenfelde. 
Jorck, se Mayntzhusen. 
Joat, Wilh., fhv. Gross., JO. Juni, 
Irgeas, Carol. Fred., Frk, 17. Sept. 
lahve, Haus Fred. Octavius, Gross., 

18. Novb., H: V. Gundel. 
larael, Joseph Hirsch, Læge. 8. Jan., 

H: G. Heilbut. 
Jml, Peder Gregers, Forpgt. Kmjkr., 

27. Ap., Benzon, 36 A. 

— se Henningsen. 

iuRierHn, Jørgen Bjerregaard, Prit. i 
Flaaden, 19. JnU, 33 A., H: Bay- 
Schmidt 

iual. Hed., E. e. Skibsf. D. G. J., 19. 
Jan., 92 A. 

— Emil. Caspare Fred. Chriatiane, 
Baronesse, Konvent., 10. Feb., 
Støvringgd. 

Juat, Hans Heor. Hansen, Skibsbyg, i 
iMarinen, 30. Novb., Aalborg, 84 A. 

Iveraen, se Møller. 

Jyllerup, Niels Peter Christensen, Told- 
ttrl,, 30, Okt, Aalborg, 57 A., H: 
T. Wetzel. 



Dødsfald i Danmark 1894. 

J«rgent«a, Dorotb. Helene f. Baj, E. 
e. Kanclr., H. H. J., 16. SepL. 
Nyborg, 88 A. 

— Lauritz, Kantor, 22. Jnni, Vor- 
dingboi^, 37 A. 

— Niels Høstmark, Sgpr., I.''). Mrts, 
Harvede, 53 A. 

— se Giese, Noor, Tengstedt 
Kaae, se Jensen. 

Kus, Jørandine Elisab. f. Wetlesen, 

E. e. Krigsass. A. E., 13. HrU. 
Kapel, Thora Elisab. Abelone f. Kflhl, 

g. m. I^rer H. C. K,, 5. Okt. 
Karby, Bertha Ludovica f. Saitorpb, 

g. m. Tegner A. a K„ 16. Okt 
Karateiw, se Bendtorff. 
Kattberi, Niels Cbr-, Kondnkt, 13. Haj. 
KauffaUt, Theod., Glasmager 9. Sept, 

Taamby, 61 A. 
KKafauiRn, Carl Jobannea Richard, 

Uterat, 1. Aug., 47 A., H: A, 

Kahlet, Henrik Ai%,, fhv. Hørkr., 26. 

Sept., 86 A. 
Keiser, Emma Cath, f. Hurtigkam, g. 

m. Stentryk, G. E. T, K., 3. Jnli, 

66 A. 
Kempel, Ane EDgborggine f, Monrad, 

E, e. Skibsf. K,, 4. MrU., 83 A. 
Ketelsea, Carsten, Klokker v. Vartov, 

2L Jan. 
Keyper, se Sachmann 
Kidde, Chr, Henr., Landinsp., 24. Novb., 

77 A. 
Kierboe, se Pnllicb. 
Kierkegaard, Edv., Kand. phil., 26. 

Jan., Karlslundegd.. 67 A., H: E. 

Henckel. 
Klerkemann, fliels Peter Severin, Apo- 

thek., 5. Okt, 75Vi A., H: S. 

Kolbye. 
Kierrumgaard, Sopb. Amal., Frii., 12. 

Jan., 85'/. A- 
Kierulff, EUse Dorth. Hic t Birch. E. 

e. Kbm. K., 29. Juli, Slagelse, 

80 A. 

— Ida Fred. Vtlb. Amal., Frk., 8. 
Jan., 75 A. 

KlilerJDh, se Bohn. 

Klrohhelner, Marie Christ EUsab. f. 



Døds^d i Danmark 1894. 

Baiow, E. e. Branddir. Prlt. C. F. 

E. L. K-, 7 Juni. 
Kirketerp, Hedevig Antoinette Vilh. f. 

d' Or^y, g. m. Sgpi. C. E. K., 

99. Mrts., Greve. 
Kir60hner, Daniel Ludv., [hv. Hanufab- 

turhdlr., 12. Jan. 
Kjeldberg, se Abo. 
KJerrumgurd, Fred. Cari Chr., Prokurt., 

39. Ott., 62 A. 
KJnr, Ane Hargr. Elise f. Nielsen, g. 

m. Prokrt. T. K., 19. NoTb., Ran- 
ders, 72 A. 

— Peter, Kbm., 39. Juli, Kolding, 
54 A. 

Kjsltinip, Jac. Nic, Ghildsmed, 12. 

Klausen, Søren, Lt., Forst. f. Flakke- 
bjerg, n. MrU., s. St, 46 A., H: 
A. HøUer. 

Klenp, Charlot. Soph. Wilh. f. Valentin, 
E. e. Etr. J. G. B. K-, 8. Jan. 

Klein, Wilh. Emil, DistrikUæge, l.OkL, 
Kjerteminde, 76 A., H; M. Møller. 

— Will. Did., Toldktrl., 9, Jan., 
Snekkersten, 7ti A. 

Kilnok, se Letb. 
Klubien, se Snens on. 
Kløoker, se Schaarup. 
Knoph, Nic. Scbierven Catbariut, Kand. 
phil., 6. Juni, 43 A., H: C. Peck- 

Knox, Jobn, fhv. Byskriver, 31. Dcb., 
Svendbg., 79 A., H: A. Lemmich. 

Knudsen, Knud Nik., (hv. AmUforv., 
Etr., 20. Juni, 86 A. 

— se Bentzen, HOller. 
Knuth, se Wedell. 

Koch, Agnes Ludovika Benedicte f. 
Silber-Eisen, g. m, E. C. N. K., 
11. Ap., Aarhus. 

— Marie Fred. f. Nordklit, E. e. 
Skræd., J. F. K-, 24. Juli. 78 A. 

— se HoSmann. 
Kook, se Neckelmano. 

Koefoed, Wilh. Amal. f. Munk, g. m. 

fhv. Sgpr. E. S. K., 14. Ap., 

Valbj. 
Kofwl, Carl Chr. Jul., ToldassL, 10. Ap., 

80 A. 

— se Stage. 



Tilljeg S. 13. 

Xolbye, se KJerkemann. 

Koldberfl, se Weiss. 

Kolbov, se Boje. 

Koadrup, Kirstuie Fred. f. Tolstrup, K, 

7. Okt., 85 A. 
Kongsted, Halfdan, Adjkt, 11. Maj, 

Randers, 37 A., H: H. Agerskov. 
Kopp, Heinr. Fred. Chr., Lt, 24 Maj, 

Helsingør. 
Kornbeok, Job. Peter, Arkitekturmaler, 

11 Aug., 57 A. 
Kornerup, Lars Andr., Lilbogr., Por- 

traitml,, 14. Juni, 71 A. 
Krabbe, Josephine Christine f. Ander- 
sen, g. m. fhv. Slationsforv. Chr. 

K., 10. Juli, 67 A. 

— Laurine Hansine f. Liarsen, g. ro. 
Somd., C. G. K. af Dragør, 15. Okt. 

Kraft, Joh. Chr., afek. Eomd. i Sø- 
etat., 10. Aug-, 74 A. 

— se Baumann, Unsgaard. 

Krag, Jens Groth, Skr»dni., 18. Mrts., 
71 A., H: C. Gomitzka. 

— Slenine Theodora f. Saaebye, EL 
e. Proptr. K. til Darkel, 5. Sept, 
Bækkebavegd. 

— se Bang. 
Kramp, se Lange. 
Kranold, se Cbris tensen. 
Krause, se Bindseil. 

Krenohel, Emilie Christ. f. Birch, E. e. 
Apoth. K., 14. Mrts. 

Krieger, Job. Cornelius, Genmj., Kmhr., 
1. Dcb.. 76 A. 

Krigsnann, Ferd. Fred., Kapt, Told- 
asst., 3. Febr., Aarhus. 

Krockow, Carl Joh. Ludv., Smedem., 
27. Juli. 

Krog, Henrietl« Fred. Emil. f. Bache, 
E. e. Provst F. E. K., 30. Jan. 

Kragh, Jens, Gjæstgiver, 25. Juni, Vi- 
borg. 

— se Tetens. 

Kruse, Alfred Carl Heinr., Insp. v. 

Petri Skole, 16. Juni. 
I Job. Leisner, Maler, 5 Sept. 

— Lars, Fisker, 9. Mrts., Skagen, 



Soph. 
Juni. 






Manufktbdlr.,. 18. , 

. Cooglc 



Tillæg B. U. 

KruuM, Annette Kriat. f. Fischer, E. e. 
Kmrd. A. K-, 14. Jan., 80 A. 

— se Millier, Roed. 

Kryger, Joh., Skolelærer, 8. Ang., 
Oeted. H: Th. May. 

— se Bamdorff, 

Knyer, Ferd. Ant., Krigsr., 18. Juni, 
80 A. 

— Georg, fhv. Folliethm., Jægerm., 
1. Mrts,, Billeskov, 7B A. 

Kuhlmann, Elisab. Kirst. f. Bøtcher, g. 
m. Sgpr. C. H. G. A. K., i. Maj, 
75 A. 

KunneriBhn, Jota. VUh., rhT. SkibskpL, 
30. Okt., H: T. Rummelhoff. 

Kunert, C. J., Kbm., 37. Ap., Svend- 
borg, H; K. Hansen. 

KUhl, se Kapel. 

Kybi, Jul. Gottlieb Emil, Groas., 4. 
Ap., H: H. UrsiD. 

— Marie Elline f. Ursin, g. m. Uhr- 
mager L. K-, 21. Feb. 

— Pooline Petrine f. LejsDer, g. m. 
Landskabsm., 27. Juli. 

KHnitier, Carl Ferd., Lt.. Fuldm., 18. 

Haj, H: C. Andersen. 
Ksbke, se Dalgas. 
Kshler, Aug. Henning ,Besla^nied v. 

Husarerne, 13. Aug-, K: A. Hvidt. 

— Jul. Georg, Murm., 16, Jan. 

— Wulf Peter, Murm., 1. Okt.. 89 A. 

— se Wortziger. 

Lagoni, Peter Fredlieb, Forpgt., Etr., 

i. Juli, Stensgd., 85 A. 
UMpe, Barbara f. Norack, E. e. 

sionist C. L., 37. Aug. 

— Heim". Chr., Pensionist, 10. Jan., 
H: B. Norack. 

Ludt, Ahna t. Pasbjei^, g. m. Lærer 

Å. L., 13. Jan., Bogø. 
Ludavig, Carl Vilh.. pens. Skibsb^., 

U. Dcb., H: B. Carlsen. 
Uagbatle, Else Soph. Dorth. f. BJering, 

E. e. B^trator L., 17. Dcb., 

84 A. 
Laage, Emmy Elisab. Albertha f. Kramp, 

Læge, g. m. Læge Chr. L,, 19. 

Juli, 43 A. 

— Marcellinus, Murm., 13. Mag, Svend- 
borg, 7() A., H: V. Zehngraf. 

— se Hesse. 



Dødsfald i Danmark 1894. 

r, Christine Soph. f. Bøegh, E. 
e. Kand. pharm. N. V. L.. 11. 
Aug-, 83 A. 

Poul Boe Henr. Scbubothe, Kand. 
phU.. fhv. Boghdl., 17 Feb. 
laen, Ludv. Heinr. Herm., Asst. i 
Fmantsm., 23. Ap., H: G. Madten. 

— Jens Lange, afsk, Kapl,, Kasserer 
V. Invalidef., 8. Dcb., 69 A. 

— Vilh. Jul., afsk. Kapt., 9. Sept, 
Maglebylille, 70 A. 

— se Bræmer, Krabbe, Lønip. 
Laaaen, Helene Carol. Benedicte f. 

Regenburg, E. e. Overpræs. L., 9 
Juni. 

— Lauritz, Propt t. Fuglsig, l.Mrts., 
H: J. Treschow. 

— se Høyer. 

Lauenborg, Viggo David. Tømmer, 8. 

Aug., H: E. Lund. 
Lauritzen, se Helweg. 
LawotZ, se Garde. 
Lehmann, Wilh.OttoWald-, afek.Obersl, 

9. Sept,, Esbergjærde, 77 Å. 

— Wilh. Carl, Kurvemg., 4. Aug. 
Lehn, se Schiøler. 

Lehne, se Ritter. 

Leipoldt, se Bracker. 

Leianer, se Kyhn. 

Lennich, se Knox. 

Lenvigh, se Steenberg. 

Lendrop, se Burman-Becker. 

Lerche-largenaen, Jacob Fred. Ferd., 

Kand. poht., Fuldm. v. Statsban., 

16. Aug., Gentofte, 47 A. 
Le Sage de Fonteoay, Magd. Christiane 

Antoinette, Frk., 30. Jan., Kiel. 

84 A. 
Leschly, se HMelmann. 
Leth, Thorvald, Maler, 9. Jan., H: C. 

Klinck. 

— Gyritha Aug. f. Steenberg, E, e, 
Proptr. L-, 18. Ap. 

— Joh, Marie f. Lindenblad, 1. Mrts., 
Storeklint, 91 A. 

Levjeon, se Sandstrøm, 

LevySOhn, Israel Casmann, Broderibdlr,, 

18. Juli, Hellerup. 
Liohtenberg, Maren Birg. Caaparine de 

f, SchneU. E, e. Godsejer C. de L., 

33. Mrts,, 75 A, 



Dødsfald i Danmark 1SS4 

Liotitenlierg, Herluf Trolle de, Ritmst., 

% Åp-, Aarhus, 46 A. 
Liebenberg, Fred. Ludv., literat, 23. 

Jan., 83 A. 
Uebig. Vaid. Ludv. Ad., Skorsteosf., 

:i3. Ap., 29 A. 
Liedlierg, Carl Johan Fred., fhv. Hotel- 

eier, 17. Maj, 
Lillie, se Gomitzka, Hansen. 
Lilienskjold, Kristen tljalmer, Greve, 

Aug., 19 A. 
Lillienskjold, Joh. f. Jacobsen, g. m. C. 

G. L., 21. Dch., Grenslet. 
Limkilde, Ohr., Kbm., 13. Jiuii. Odense. 
Lind, Jørgen Nielsen, Skolel., 16. Haj. 

— Jørgen, fhv. Ejer af Fred.minde, 1 1 . 
Juli, 83'/, A. 

— se Federspiel. 

Lindberg, Ane Marie f. Dyrholm, Enke- 
fru, 13. Maj. 

— Chr. Jac, fhv. Borgm., Elr,, 20. 
Sept,, 72 A, 

— Fred. Wilh., fhv. Skibsf., 20. Maj, 
H; C, Hansen. 

— ilarie Hansine, Frk., 7. Ap., 68 A. 
Ljnde, Theod., Overformynder, Kmhr., 

23, Okt., 63 A-, H: A. Holten. 

— se Sehested, 
Lind enb lad, se Leth. 
Lindeschou, se Boisen. 

Lindhardt, Bendt, fhv. Sgpr., 1 Feb., 

Aggersvold, 90 A., H: N. Prom. 
Unstow, Eugenia Jenny Louise Marie 

f. Renouard, g. m. Postexpd. W. 

L., 18. Feb., Byrum, Læssa, 

33 A. 
Lippert, Eduard Theod., Arkitekt., 21. 

Juni, H: C. Hamann. 
Loft, Joh. Henr., Skibsrheder, 2. Dch., 

H: S. Pilemart. 
Loheber, se Rødei'. 
Lohmann, Jene Jepsen, ^pr., 23. Okt., 

Skive, 52 A., H: V. Gether. 
Lorok, Ynghild f. Olsen, g. m. sv.-n. 

Vicekons. H C. L, 10. Jan. 
Loreni, Aug., Prof., 14. Feb., Berlin, 

55 A. 
Lorenzen. Heinrich Aug., Proplr. t 

Øsiedgd., 15. Mrts., Fredericia, 72 

A., H: C. A. Glud. 



Tillæg S. 15. 

Lowsen, Joh. Georg, fliv. Adjunkt, 28. 

Feb., HUlerad, 81 A. 
LOWIOW, Soph. Charl. Marie f. BIQcher, 

E. e. Gehkonfrd. F. L., 6. Mrts.. 

Ludvigseil, se Nimb. 
Lund, Chr., fhv. Kontorchef i Finantsm., 
12. Dcb., 58 A. 

— Dorth. Maria Charl. f. Henrichsen, 
E. e. Toldktrl. J. C. L., 76 A. 

— Emil. Conradine f. Lund, g. m. 
fhv. Sgpr. F. V. L., 30. Dcb. 

— Ida Vilh. Aug. f. Zahle, E. e. Prlt. 
L., 14. Juni. 

— Jens Kielsen, fhv. Ejer af Vodrof- 
gds. Dampmølle, 33. Mrts,, H: A. 
Marstrand. 

— Niels Holm Hostrup, Gen.diT. f. 
Postvæsenet, 14, Jan., 77 A., H: 
J. Steglich. 

— Niels, Kantor, Justrd., 8. Juni, 83 A. 

— Otto Em., Ejer af Lærkenborg, 6. 
Ap. s. St., H: P. Furaøe. 

— Peter Chr., Bankkass., 21. Okt. 

— Peter, Læge, 27. Juni, Aalbg., 86 A. 

— se Dresing, Gislund, Lanenberg. 
Lunde, Aiiel Møller, fhv. Tobaksfab., 

5. Juli, 83 A. 
Lunding, Jutta f. Mangor, E. e. GenlL 

L., 27. Okt., 87 A. 
Lsfgren, se Patninky. 
L»rup, Bodil Kirst. f. Larsen, E., 29. 

Juli, 86 A. 
Laschau, Mårten Anl,, fhv. Skovrid. v. 

Giesegd., 18. Juli, Jueilund, 91 A. 
Liidera, Nanna Aug. f. Hvidt, g. m. 

Havnetpt. W. L., 9. Ap. 
Lydiohe, se Nielsen. 
Lynge, se Schou. 
Mav, se Prahl. 
Mao-Dougall, George Julien Gordon, 

afsk. Kontreadm., 1. Ap., 66 A. 
Maokeprang, Anna Soph. Kirsi, f. Niel- 
sen, g. m. BoghdI. G. M., 10. Sept. 

— Phihppa, Frk., 19. Ap., 77 A, 
Madsen, Karol. f. Gravesen, E. e. Sgpr., 

K. M., 16. Mrts. 

— Slig, Læge, 94. Juli, 28 A. 

— se Larssen. 

Magner, Chr. Carolua, Fnldm., 13. 
Juh, 54 A. .C~,00*^lc 



Tillæg S, 16. 

MaBnuasen, se WJnckel. 

Mahler, Marie Magd. f. Stauning, E., 

5. Dcb. 
MahnTaldt, Carl Chr. Ang., Bødkermst., 

27. Maj, H: A. Hansen. 
le MaJre, Cathinka f. Beennann, E. e. 

Fnldm. le M., 10. SepL 
Malliii, Julie Caro. f. Schøning, E. e. 

Birkedm. i Frisenborg, 4. Mis., 

Aarhus. 
Muior, se Lunding, Rothe. 
Manu, Henr. Christ., Frfe., 25. Ap. 
Marvher, Kirst. f. Petersen, £. e. For- 

pgt. E. C. M. af Trudshohn, 10. 

Ap,, Roskilde. 
Mariager, Peter, Forfatter, Prof,, 7. 

Okt., 67 A. 
Marknann, Carl Joseph, fhv. Adj., 

Forf., 25. Dcb., 53 A. 
Maretrand, se Lund. 
May, se Kriger. 

Mayatzhusen, Harald Chr. Vald., Guld- 
smed. 26. Novb., H: R Jorck. 
Maule, Cecilie Christ. Fox f. Ba]', E. e. 

Godsejer C. F. M., 3. NoTb., Ven- 
de rslevgd. 
Meineria, This, fhr. Ejer af Ebberødgd., 

16. Novb.. 85 A. 
Mflinig, Chr. Hein. fhv. Landm., 11. 

— se Gude. 

Melander, Chr., Murmst., U. Mrts., H: 

M. Stegmand. 
Melchior, Soph. f. Bloch, E. e. Prof. 

Dr. med. N. G. M., 26. Mrts. 
Meldal, Carol. Amal. Elisab. f. Hansen, 

g. m. Kantor A. M., 24. Novb., 

Viborg, 45 A. 
Mellerup, Frans Daniel, Maler, 10. Ap. 
Melohn, Louis Georg Johannes, fhv. 

Manufaktbdl., 16. Mrts. 
Meyer, Emil Martin, Konsulatsekrt., 23. 

Feb., London, 62 A., H: C. 

— Fred. Ernst, Kand. pbarm., 27. 
Mts., 49 A., H : A. Hansen. 

— Joh. Fred,. Arkitkt., 17. Juli. 

— Nic. f. Strambou, E. e. Stadt- 
hauptm. H. J. M., 17. Haj, Randers, 
86 A. 

— se Slendrup. 



Dødsfald i Danmark 1S94. 

Michelsen, se Ploug. 

Middelheaa, Joh. Heinr., Kbm.. Agent, 

25. Maj, Aabenraa, 92 A. 
Milo, Petrea Anial. f. Sparre, g m. 

Telegrafbud N. C. N. M., 11. Sept. 

BfB, Kirsi,, E. e. Sfcibsf. T. M. M„ 

8. Ap., Fovsletlund, 74 A. 
Modeweg, se Been. 
se Gundel. 

Niels, Kæmner, 29. Maj, 

Slagelse, H: J. Voldsted. 
Mohr, Anna Lovisa Valgerda, Frk., 13, 

Maj, Tølløse. 

— Gath, Fred., Frk,, 27. Ap., 73 A. 

— Hans Henr., Prok., 30. Juli, Fredens- 

borg, H: A, Jahnsen. 
Mollerup, se Høst. 
Moltice-Hvitfeldt, Wladimir, Grere af, 

15, NoTb., Qvesarum, 60 A., H; 

O. Hjelm. 
Monies, David, Prof. Kunstmaler, 30. 

Ap,, 81 A. 
Monrad, Emmy Vilh, t. Tutein, E. e. 

Biskop D. G, M., 24. Jan., 61 A. 

— Rud. Markus Peter Ditlev, (hv. 
Farver, 28. Ap., H: M. Bagger. 

— se Kempel. 

MoresDO, Job. Abraham, Gross., Kom- 
mercer-, 2. Aug., Ordrup, rø A. 

Mortensen, Chr., fhv, Laadstbm., Kmr., 
28. Maj, Møllegd., 88 A. 

Moth, Fred. Peter Chr,, fhv. ^r., 8. 
Ap., 76 A. 

— Petrme, Frk., 8. Jan., Slagelse 

Kloster. 
Muderspach, Doroth. f. Olsen, E. e. 

Prk. Toldasst, P, F. v. M., 4. Maj. 

84 A. 
Mule, Juliane f. Mumme, g, m. Sgpr. 

C. M., 24- Okt. 
Mumme, se Mule. 
Munch, Hermann, Kbm., Konsul, ii. 

Juli, NeKø, 52 A., H; K. Berg. 

— Peter Nic, fhv. Kbm,, 10. Juli, 
Holbæk, 81 A., H: H. Jessen. 

Munk, se Koefoed. 

Munkeoaard, Søren, Prok,, 31. Jan. 

Skive, 74 Å. 
Nuue, Nic. Esmark, Herredsf., 4. Okt., 

Horsens, 64 A., H: H. Jensen. 
Wulff. 



Døds&ld i Danmark 189é. 

Mixell, Clara Henr. Elisab. f. HøU«r. 

E. e. Kantor J. M.. 22. Juni. 
HfHTelniRiiii, Marie Sabin« f. Iieschl;, 

E. e. Jægm. A. P. M., Haj. 
Nygind, Jensenius Chr., Fabrik., 6. 

Novb., Ordrup, H: L Tvede. 
Myhra, Albrecht Cbr. Jobaosen, afsk. 

Ob., 19. Feb., Aalborg, 77 A. 
Miiller, Aona Hagd. f. Beitio, E. e. 

Haler E. H. M., 32 Aug. 

— H, J., AmtsTqinap., Justr., 26. 
Novb., Aarhus, 73 A., H: E. 
Knudsen. 

— Am^ard Tbeod. Elisab. Henr. f. 

Kruuse, g. m. Kpt. C. U., 26. Okt. 
HeDriksbolm. 

— Karl Heiur., Aug. Guldsmed, 7. 
Jan., 6U A. 

— Vita Harie f. IngetfileT, g. m. Over. 
lærer H. H., 21. Juni, Horsens. 

Manster, Knndsine Roldine f. Zeuthen, 
E. e. Forpgt. J. P. M. p. Peters- 
lund, 26. Ap. 

— Helga Clare Maria Soph. f, Fahnøe, 
g. m. fhy. Ldm. G. M., 16. Maj, 
Sund by vester. 

— Marie f. Hagerup, E., 5. Ai^., 
Grønnegd. 

Myniter, Henr. f. Stephansen, E., 13. 

Ai^. 
M«1l«r, Ane Joh. Rosine f. Storch, E. 

e. Sgpr. N. P, H , 5. Dcb., 72 A. 

— Axel Tbeod., Amtavejtnsp., 26. Juni, 

Ribe, 48 A., H; A. Iversen. 

— Cath. f. Bonnesen, E. e. lostru- 

mtmg. F. V. H., 30. Juni. 

— Emilie Cbrist. Marie f. Witt., g. m. 
Arkt. R. M.. 9. Okt. 

— Ernestine Wilh. f. Wegeuer, Enke- 
fru, 3. Mrta., Rungsted Skole. 

— Frantz Fred., eiam. jur. KrigsasB., 
28. Jan., 87 A. 

— Jac., tbv. Apoth. i Catamarca, 
7. Okt. 

— Jac. Ferd., Borgm., 27. Novb., 
Fazbge, 59 A., H; S. Ziemer. 

— Petrus, Grosa., 20. Novb., H: B. 
HaUas. 

— Poul Edv., Dyrlæge, Assl. v. Land- 
bosk , 1. Feb., Randers. 

— se F»rch, Herreborg, Hviid, Jern- 



Tillæg S. J7. 

dorS, Elansen, Klein, Mørk, Uuioll, 
Skeel. 
Msrok, Sophie f. Hyhn, g. m. Bank- 
bghold. M., 13. Juni, Kallundbg. 

— Ane Kirst. f. Elling, g. m. Hurer 
C. T. M., 20. Jan., 78 A. 

— Carl Joh-, tbv. Jemstøber, 27. 
Aug., 77 A. 

— se Hammelev. 

Mørk, Henr. Budolphine f. Heller, E. e. 

Provst F. C. H., 2. Novb., N-Sundby, 
M«rup, Ulrikke Nikolette f. Harss, £. e. 

Kbm. af Aalborg, 30. Jan., 80 A. 
Nandrup, Joh. Chr., Kbm., 5. Sept., 

Næstved, H: A, Hansen. 
NeckBlmann, Aug. f. Kock, g. m. H. 

N. Ul Trøvadshotm, 18. Jan. 
Neergaard, Caroline de f. Gøtze, E., 

8. Feb. 
Neltiiropp, se Uammer. 
Neubert, Carl Fred. Aug., Fabrik., 3. 

Juli, Heran, 69 A. 
Neuhaus, Lorenz Chr., Overtoldinsp., 9. 

A|i., 70 A. 
NJokolin, Inger Signe Emil. f. Schou- 

strup, E. e. Ing.kapt. O. C. N., 19. 

Juli, BeriDggd. 
Nielsen, Christiane Elisab. f. ftaaschoo, 

g. m. Sgpr. C. L. N., 30. Novb., 

Bøstrup. 

— Fred., Kand. pharm., Haterialist, 
ByraadsmdL, 20. Hrts., Horsens, 

m A. 

— Jens, fhv. Sgpr,, 19. Juni, 83 A. 

— Jac. Chr. Fred., Bogtrk., 6. Maj, 
H: C. Lydicbe. 

— Olaf Danholm, Forfat., Journalist, 
4. Aug., 89 A., H; G. Sørensen. 

— Thomine Elisab. f. Hjørring, E. e. 
Provst Fr. S., 7. Juni, Fred.havn. 

— Thora Harie Krist. f. Schwartz, 
fhv. Skuespil., g. m. Theaterd. C. 
N., 14. Maj, 39 A. 

— ae Blædel, Heering, Kjær, Hacke- 
prang, Nordby, Skoubje. 

Ninb, Jens Henr. Hans Alex. Philip, 
fhv. Proptr., Stadsfæstem., 4. Okt. 
H: W. Ludvigsen. 

Niu, Haren !. Hempel, E. e. Maler N. 
F. N., 7. Hrts., Assens, 86 A. 

Nissen, se Friis, Joebimsen. itKlofc 
2 o 



Tillæg 8. 18. 

Nohr, se Hossing. 
Noftfl, se Hioné. 

Noor, Andrea Uarie Elisab. f. Jørgen- 
Ben, E. e. Aast. J. P. S. N., 4. 

Noraok, se Lampe. 

Nordby, Uarie f. Nielsen, g. m. Snedk. 

H. C. N.. 23, Maj, 
Nordklit, se Kocb. 
NyegaarrI, Carol. Bemliardine f. Staal, 

E. e. Fyrbøder N-, 19. Juni, 86 A. 
Nyholm, Gertrude Kirst., Frk., ii. Åug,, 

25, A. 

— se Sponneck. 
Nyrop, se Varming 
WIttly, se Ernst. 

Naser, Laura Carol, Aug. Høeg, Frk., 

5. Aug, 
Korager, Joakini Henr, Andr., afak. 

Prit., PostskriTer, 12, Jan, 81 A. 
Nørgaard, se Andersen. 
Norholm, Morten, Uhrmg,, 12, Urts., 

73 A.. H: C. Petersen, 
Ohsten, Martha Joh,, Frk,, 9. Sept., 

BøTJing. 
OlivartBS, Joseph, Kand. jur., 9, Ap. 

— se Buchhave. 

Ollendorff, Hans, Kbm., 27. Juli, Ran- 
ders, 42 A, 

Olrik, Peter Otto Rosenørn, Kapt,, 
Emjkr,, rung, Intendant, 24. Jan,, 
Aarhuus, H: H. Br^endahl. 

Olsen, Carl Chr., fhv. Postmst,, Kmr., 
92, Maj, 81 A. 

— se Brandt, Lorck, Muderspach, 
Watt. 

Onserod, se Schrader. 
d'Orlgny, se Kirketerp, 
Otteratrsm, Olga Hulda Jennf f. Fick, 

g. m. Jemb,asst. V. O., 3. Maj, 

24 A. 

— se Pøckel. 

Ottesen, Otto Joh. Carstens, Sgpr., 18. 
Dcb., Jungshoved, 71 A,, H: C. 
Rathsacb. 

OHo, Joh. Vilh., Tandlage, 10. Feb. 

Overgaard, Jean. Artist, 5, Okl., Hol- 
stebro, 75 A., H: T. Hesse. 

— Louise f. Hansen, E. e, Post- 
expeditar O,, 14. Okt. 

Owen, se Carstensen. 



Dødsfald i Danmark 1894. 

Pae bjerg, se Landt, 

Pauli, Frederikke f. Holm, g. m, Temrei- 

O, R. P., 14. Feb. 
Paulli. Otto Rud., Tømmermst., S. 

Sept. 
Patrunky, Guta Marie f. Ijøfgren, E. e. 

Karetmg, P., 25, Novb, 
Peokhain, se Knoph, 
Peine, se WulfT. 
Petersea, Egil Hjahnar, Kand, mag., 

Asst. V. National mus,, 4, Aug,, 

27 A. 

Emilie Aug. f. Plum, g. m, Tøm- 

mennst. B. P-, 3. Jan. 

Joh. Dorth. Georgine f. With, g. 

m. Politiinsp. Th, P., 28. Sept. 

— Joh. Fred., By- og Herredsf., 7. 
Aug., Nexø, 68 A. 

— Ludv, Andr., afsk. Oberst, 16. 
Sept,, Predenabg,, 74 A,, H: C. 
Elben. 

— Marie Soph. Emil. f. Vogelsang, 
E. e. Justr. L, P., 13. Dcb. 

— Niels Groes, Gross., 23, Juli, H: 

— Peter JQrgen, Kolonibest,, 6, Dcb. 
1893, Christ-haab. 

— Basmus, Tømmermst,, Major, 8. 
Ap , Odense, 71 A. 

— se Aggerbeck, Bendixen, Brøndum, 
Gylling, Hartmann, Jensen, Mar- 
cher, Sørholni, Voss, 

Pilegaard, se Hastrup, 

Pilemark, se Loft. 

Piper, Georg Emst, fhv. Kbm., 4, Juli. 

Pio, Louis, jQunialist, Juli, Chicago. 

Piora, Agnes Severine f. Stockfleth, g. 

m. Bundtmg, E. P., 8, Jan. 
Plambeoh, se Bartholdy. 
Plenge, Geoi^ H. J., fhv. Forpgt., 31. 

Jan.. Helsingør. 
Plesner, Peter, Sgpr,, 7. Sepl., Glud. 

73'/, A. 

— se Boesen. 

Ploug, Parnio Carl, fhv. Redakt, Digter, 
27. Okt., 81 A., H: E. Michelsen. 

— se GeiU. 
Plum, se Petersen. 

Poulsen, Jak. Peter, Overlæge v. Garden, 
Dr. med,. 30. Juni, 63 A., H: S. 
Balle. 



Dødsfald i Danmark 1894. 

Pontoppidan, Vald., Boghdir.. i. Ap-, 
30 A. 

— so Thomseo, Ørsted. 

Prahl, Hathea t. Haar, g. m. Forpgt. 

J. P., 12. Okt, Østergd., p. Grenaa. 
Prtngon, Fred. Vilh., fhv. Fuldm. i 

Harineinst, 3. Mrts. 
Preetzniinn, se Faber, Seedorff. 
Preisler, Sanne Marie Mikalino f. Dant- 

zer, E. e. fhv. Laodm. P., 12. Maj, 

PnuM, Henr. Casp., Skovkasserer, U. 

Dcb.. Kolding, 70 A., H; M. Steen. 
Prisme, Carl Ferd. Theod., fliv. Lærer, 

9. Okt., Hillerad, 62 A. 
Pram, se Lindhard. 
Prytl, se Garlieb, 
Pullioh, Anthon Fred., Overlærer, 12. 

Aug., 50 Å., H: G. Kierboe. 
Pookel, Thorv. Harald Immanuel, fbv. 

Stahsliornigt, 12. Okt, 63 A., H: 

A. Otterstrøm. 
P«hla, se Burmeister. 
Qvortrup, se Friberg. 
Raahauge, Johanues Juhl, Læge, I.Juni, 

Rønde, 33 A. 
Raiaohou, Otbelia Lov. f. Fønss, g. m. 

Vinhdir. P. R., 17. Dcb. 

— se Nielsen. 

Rahr, E. e. Toldforv. p. St. Groix, 
Justrd. R., 23. Mrts., s. SI. 

Rambiiaoh, se Schrader. 

Ramsault, se Sommerfeldt. 

Ramsing, se Wermuth. 

Raptiaef, se Gjerling. 

Raanusseo, Chr., Gdm., Landsthmd., 
14. Okt., Ryslinge. 79 A, 

— Thorvald Julius Emil, sv.-n. Vice- 
kons., 2. Jan., Korsør, 64 A. 

— se Broager, Cnlmsee, Grove, Hall, 
Landberg. 

Rathsaoh, se Ottesen. 

Raach, Vilh. Fred. Gudman, Kand. jur., 

Prototolf., 2. Juni, 50 A., H: G. 

Rohde. 
Ravn, Joh. Fred. Cath. f. Zeise, g. m. 

Vicepolitiinsp. V. R., 29. Novb. 

— Peter Erik, fbv. Postmst., Justrd., 
6. Sept., 78 A. 

Rafleoburg, se Lassen. 

Reimufh, Peter Hans Rude Georg Ai^., 



Tillæg S. 19. 

fhv. Faldmg. i Finantsm., 96. Sept, 

58 A. 
Reinwaldt, Joh. Sds. f. Charlie, g. m. 

Bogbinder V. R., 5. Feb. 
Rendtorff, Julie f. Karstens, g. m. 

Forpgt. T. H, R., 17. Aug., Himme- 

Btrup. 79. 
Renouard, se Linstow. 
Rerup, se Frey. 
Reuach, Axel Fred., Toldasst,, 98. Mrts., 

H: E. Ulrich. 
Reuter, se Simberg. 
Reventlow, H. E., Skibsfører, 19. Novb., 

Marstal. 
Riohardt, se Stub. 
Riia, Marie Math., E. e. Herredsf., 

Kmjkr. O. N. B., 3. Jan. 

— Niels Edv., fhv. Ovedærer, 7. Jan., 
Ribe, 77 A. 

Rinestad, Chr., Hejesteretsass., 4. Okt., 

64 A., H; N. Westrup. 
Ring, Poul Georg, 3. Aag., Kalifomien, 

47 A. 
Ritter, Marie Fred. Carol. f. Lehne, g. 

m. Bogbinder T. R., 24. Mrts. 
Rodenburi, Caroline Ernestine Alex- 
andrine f. Skeel, E. e. Ob. V. C. 

R., 9. Jan., 87 A. 
Rodian, Chr. Wilh., fhv. Kbm. i Nest- 

ved, 18. Jan., 77'/, A. 
Roed, Emilie Hath. f. Kruuse, E, e. 

Prof. J. R., 30. Dcb., 88 A. 
Rohde, Andreas Peter, fbv. Provst, 26. 

Jan., 74 A. 

— Cath. Cecilie f. Tidemand, g. m. 
Strandkontri. V. R., 16. Novb., 60 
A., Lohals. 

— Hans Jens Michael, Garvermst, 10. 

— se Raucfa. 

Rohweder, Anna Doroth., Frk., 16. Maj. 

Rosen, se Seeger. 

Rosenkilde, se Sødring. 

Rosen kranti, Anton Verner, Baron, 
Kapt., fhv. Chef f. d, vestind. Hær- 
styrke, 24. Jan., 76 A., H: J. 
Scotl. 

Rosenvinge, Betsy f. Stephansen, E. e. 
Prit H. V. R., 19. Juli, 88 A. 
Cecilie f. Vsribroe, E. e. Vagtmst. 
E. F. D. R., Okt.. GlynøreA>0.i;;lc 



■ ooglc 



Dødsfald i Danmark 1894. 

Rounøni, Ernst Emil, fhv. Minist., 

Gehkonfrd., 7. Aug., HiUerød, 

84 A. 
Roasing, Thora Jensine f. Nohr, E., 3. 

Aug., Roskilde, 69 A. 
Roated, Cbr., Fabrik., 5. Apr., Sao 

Paulo, Brasil-, 34 Å., H: Gh. 

Aktiv. 
Rothe, Joh. Hethea f. Mangor, E. e. 

Haveinsp., Etrd. R., 30. Ap., 89 A. 
Rottboll, Chr. H., Godsejer, 30. Okt., 

88 A. 
Rotwitt, Elisius Marius, thv. Højskole- 
forst, og Folkethm., 29. JulL 
Rovsing, Niels Michael Lange, afsk. 

Kapt., 25. Peb., 08 A. 
Rude, ae Høysholdt 
Ragftard, Hargr. Fred.. E. e. Lærer D. 

E. B-, 9. Sept., Tjæreby. 
RHnmelhoir, se Kummeriehn. 
Rung, Elisab., Frk., 16. Okt. 
Rye, Adelgunda Amalie f. Stricker, E., 

17. Dcb., Stockholm, 70 A. 

— Albrecht GotUob Bwk. Toldass., 
17. Sept, 74 A., H: E. Bjerre- 

flæbild, Andreas Peter, Proptr. t. Hoien, 

19, Maj, Hjarring, 61"/, A. 
Ræder, Elise Victorine f. Baur, E. e. 

Genll. Tb. R., 31. Aog., Taarbæk, 

80 A. 
Reder, Maren Julie Loheber, E. e. 

Toldass. R., 10. Mia. 
Rnn, Anne Kath. f. Andersen, E. e. 

Stabssgt. R., 19. Ott. 
Ragind, Jens Chr.. Oblt., Kmjkr., 37. 

Okt., Horsens, 56 A. 
Ramer, Peter Hansen, fli7. Skibslører, 

4 Okt., 81 A. 
Bardam, Thoma.s Ludv., Sgpr., 30. Okt., 

Gamtolte. 58 A., H: A. Clausen. 
Saaebye, se Krag. 

Saalbaoh, Chr. Fred. Benjamin, Loko- 
motivfør,, 14. Aug. 
Saohmann, Angeliqne Franciska Fred., 

f. Keyper, E. e. Smedemst. H. S., 

2. Aug. 

— se Fick. 

Salling, Hanne Marie f. Vissing, E. e. 
Lærer S., 18. Jan. 



Till^ S. 20. 

Georg, Læge i Ostindien, 
Novb., 38 A. 

Louise f. Eilertaen, E. e. Jem- 
baneinsp. Fr. J. S., o Mrts. 
se Brandt. 
Salto, Thora. Hildnr, Frk., fhv. Insti- 

tntbest., 17. Jnli. 
Sandberg, Caroline Matb. f. Rasmnssen, 
Toldass. M. S. S., 11. MrU. 

— Hans Fred. Andr., Toldass., Lt., 
97. Juni,133 A. 

Sander, Betty t. Bemburg, E. e. Gross. 

S. S., 22. Au«. 
Sandof, se Christensen. 
Sandatran, Joh. Olivia Vilh. Rosalie 

f. Levison, E., 11. Ap,, 46 A, 
Sauat, ,EIisab. Eleonore f. Øder, g. m. 

Bager V. S., 3. Jan., Valby. 
Saxlorph, se Earby. 
Scott, se Rosenkrantz. 
Sobaarup, Emilie Christiane f. Kløcker, 

E. e. Vinhdir. S. i Aarhus, 90. 

Mrts. 
Schaok, se Stiler. 
SehafT, se Henreborg. 
Soharling, Elisab. Marie f. Tuxen, g. 

m. Prof. C. H. S., 95. Ai«. 

— Peter Olsen, fhv. Farver i Kallund- 
borg, 7, Ap., 84 A. 

— se Boldt. 

Scheel, Chr, Bille, Greve, Forpgt., 9. 

Ap., Barritakov, 54 A. 

se Ulrich. 
Sohibraoh, Marie Ehrenholdt f. Baron, 

E., 19. Juli, 
Schibabye, Dortfa. Marie f. Wadnm, 

g. m. Kbro. Chr, S., 10. Feb., 
Hjørring, 60 A. 

Sohieltved, Hugo Fred. Balthazar, 
Urtekr, 31. Dcb. 

Schiller, se Foght. 

Sobioldann, Theophilus, Kontorist, 8, 
Maj, 45 A. 

Sohieler. Elise Soph. Fred. f. Lehn, g. 
m. ^r. G, S., 5. Feb., Hersted- 
øster, 61 A. 

Sohiapffe, Andrea Christiane f. Ørsted, 
g. m. Sgpr. W. S., 16. Hts., 
Brands trup. 

Sohjeldenip, se Skovby. 

Sehllchtkruli, se Bohn(^~()(;)Q[c 



Dødsfald i Danmark 1894. 

Sohnidt, Cbr. Overlærer, 3. Juni, Hel- 
Binger. 

— E^h Leganger, Gross., 30. Mrts. 

— Hamie Therese f. Corvinus, E., 
30. Novb., Korsør. 

— Joh. Edv., fhv. Godsforv., 6. Sept, 
Nestved, 83 A. 

— Trein f. Wass, g. m. Foged J. T. 
S., 16. 8epL, Dragør. 

— se Borch. 

Schnjegelov. Louise f. Holm, Enke, 

15. Ap., Saxkj. 
Sohnell, se Lichtenberg. 

Sobnitter, Frantz Wilh. Albrecht, afsk. 
Stabdint., Oberst, 6. Okt., 79 A. 

Scholten, Soph. EUsab., Stiftsdame, 
11. Hts., Hillered, 84 A. 

Sohoppe, se Scbafer. 

Sehou, Henr. Viih. f. Lynge, E. e. Hof- 
konditor N. C. Ryberg 8., 10. 
Novb. 

— Jac Kieruif, Postexp., 22. Dcb. 
Sohoubye, W., E. i., Kanclr., 18. Haj, 

Lancing Michigan, 68 A., H; i. 
Steenstrup. 
Sohougaard, DitleTmine Louise, f. Chri- 
stensen, E. e. ^r. P. C. E. S., 

16. Jan., 80 A. 
Schoustrup, se Xickolin. 

SohDu, Henning Elias Peter, Intondant, 

15. Okt., H: A. Honoré. 
Sohov, Christen SUmpe, Apoth., 21. 

Mts., Vordii^bg., 7* A. 
Sohow, se Bang. 
Schraihr, Niels B. O. Vilb., fhv. Sgpi 

4. Dcb., 72 A., H: C. Eambusch. 

— Stefiin Ditlev Edv., fhv. SloUpr., 
19. Dcb., 80 A., H: A. Onserod. 

— se Houg. 

Schroeter, Margr. f. Wodder, E. e. 

fhv. Møller O. H. S, I Hadersii 

4. Juli. 80 A. 
Sehnim, Ludv. Vaid. Max., Overaud., 

fhv. Boi^m., 15. Sept., Svendboif, 

73 A. 
Sehultz, Harald Jul. Nic., 15. Aug., 

R: C. Aarup. 
Schaniacher, se Thanti^, Vagelsat«. 
Sohinann, se Jessen. 
Schwartz, se Nielsen. 



Sohyth, Ane Marie f. Wepradt, E. e. 

Kontorchef S., 18. Juni, 93 A. 
Sohafer, Fred. Wilh, f. Schoppe, E., 9. 

Soh«nheyder, Anna Doroth. Gottfriede 
Henr., FA., 4. Mrts. 

— Jan Carl Emil Herm., Vandinap., 
Justr., 18. Dcb., 58 A., H: M. 
Jacobsen. 

— Louise Henr. f. Pønss, E., 9. Jult 
Sohaning, se Halling. 

SohOU, Vilb. Carl Geoi^, Jnstr., Insp. 

v. Kvffigtorv, 31. Jan., 51 A. 
Seedortr, Margr. f. Preetzmann, E. e. 

Grosa., 37. Febr. 
Seeger, Joh. Henr. t. Bosen, E. e. 

Rideknægt S., 1. Dcb. 
Sehested, Charl. Kirst. f. Linde, E. e. 

Kmhr. N, F. B. S^ 19. Jan., Bro- 
holm, 74 A. 
Seidelia, Ivar Emil, Justraad., 31. Okt., 

H: F. HanseD. 
Sejersen, se Balle. 
Sekker, Fred. Carl Chr.. Cross., 3. Juli, 

H: Komtesse H. Wrai^el. ■ 
Selignann, se Hannover. 
Sen hen, Fred. Heinr., Foi^lder, 9. 

Jan., H: L. Ewald. 
Senne, se Voss. 
Serre, Emile Gaston Grev de, fransk 

Konsul, 9, Juni, 57 A. 
Sibherneen, se Sommer. 
Siboni. Josephine, E. e. Komponist E. 

S,, 13. Juni, Sorø, 55 A. 
Siegumfildt, Niels Chr., fbv. Ebm.. 21. 

Juli. 
Sienaen, Cecilie Cath. f. Haoaen, E. e. 

Amtsforv., Oberst V. G. S., 21. 

Haj, Ebeltoft. 79 A. 
Silber-Eiten, se Koch. 
Silfverberg, Louise Aug. f. Eltong, E. 

Kollaborator G. 8., 1. Mrts. 
Simbeni, Christiane Juliane f. Reuter, 

g. m. Snedker F. S., 17 Maj. 
Skau, Eskild, Gdm., 3. Sept-, Sommer- 
sted, H: E. Brandorff. 
Skeel, Anna Ida Louise f. Møller, g. 

m. Kand. fur. C. S., 13. Novb. 

— Gjerling, Rodenbnrg. 
Skibeted, Nielsine Carol., Frk,,,9. Mts., 

75 Å. .(Itlt^IC 



Tilltey S, 22. 

Skouboe, Fred. Christea, Seminarie- 

forst., 31. Mrts., Skaarup, 45 A. 

H: E. Kielsen. 
Skovby, Viggo Comeliaa Cbr., SUtions- 

foret., 6. Aug., Grenaa, H 

Schjeldernp. 
Slebsagger, CarlJoh., Landinspkt., 16. 

Dcb., Horsens, 66 A., H: K. 

Ørretzlov. 
SleHing, P., Stadsing.. 17. Haj, Aarhus, 

69 A., H: M. Wicte. 
SmIUi, Ghristoph Chr. Theod., afsk. 

Kapt., 18. 8ept., Kronstadt, H: E. 

Boesen. 
Sollohub, Alex. Ant. Ferd., fhv. Told- 

kontr-, PrlL, 13. Maj, 85 A., H; 

A. Bjørn. 
Somoier, Vi^o Johannes, Posteipdt. 

12. Juni, Nyborg, H: C. Sibbern- 

— Johannes Chr., Gross., 20, Maj, 
Ordrup, 62 A. 

— se Hansen. 

SomMerftldt, Albertine Charl. f. de 

Ramsault, E. e. Overig. H. O. C. 

S., 26 Ap. 
Spadafora, se Balestrini. 
Sparre, se Milo. 
Speyer, Carl Ludv,, Kbm., 10. Norb., 

Aalborg, H: T. Wibroe. 
Spotineck, Math. f. tiyhohn, g. m. Prlt. 

Rigsgreve C. V. S., 5. Ap., HumJe- 

oregd. 
Spreokelten, Eduard, Sgpr., 20. Okt., 

Borup, 69 A.. H: P. Jacobi. 
Staal, se Hostrup, Nyegaard. 
StajB, Ulrice Aug, f. Kofod, fhv. kgl. 

Skuespil., E. e. kgl, Skuespl. J. A. 

C. S,, i. Mrts-, 76 A. 
Stakenami, Hary Jane f. Aarestrup, 

E. e. Vioegouvernør J. A. 8.. 25. 

Okt. 
Stallknecht, Lud. Joh. Heinr,, Glarm., 

23. Juli. 
Stange, se Bjerre. 
Stangenip, se HaDsen, 
Stapel, se Weien, 
Staun, Christen Markus Høeg, Juslr., 

23, Jan., Englerupgd., 80. A., H: 

O, Fog, 



Dødsfald i Danmark 189t. 

Staun, Olavii Marie Henr. f. Fog., E., 
37. Aug,, Englerupgd. 

— Peter Fred. Severin, Dyrlæge, 7. 
Juni, Pengeskiftegd., 79 A. 

Sirauning, se Mahler. 
Sleoker, se Østerby. 
Steen, F. C, Bøssemg., 30. Maj. Ros- 
kilde, M A., H: M. Bay. 

— Carl LudT., fhv, Asst. i Højeste 
Ret, 22, Ap., M A. 

— Henr. Roaalie, Frk,, EomJærerind., 
23. Jan., 51 A. 

Steentnrg, Cath. Elisab. f. Lemvigh. 
E. e. Distrlæge A. S, 14. Aug. 

— Ove, fhv. Sgpr., 9. BJrts, 

— Laura Math, Aug., Frk., 25. Mrts., 
Hillerød. 

— Marie f. Tørsleff, g. m. S., 5. Dcb., 
Leitb. 

— se Foght, Leth. 
Steenstrup, se Schonhoe. 
Steglloh, ec Lund. 
Stegmafld, se Melander. 
SteJnbaoh, se Wendholti. 
Steinmann, Peter Fred., afsk. Genlt,, 

16. Feb., Thybjerggd., 81'/, A. 
Stsndrup, Hansine Carol. Fred. f. Meyer, 

g. m. Gartner G. S., 10. Ap. 
Stephansen, se Mynster, Rosenvinge. 
Stiler, Avg. Meibrecht, Sløjdlærer, 24. 

Ap., Ebberød, H; N, Schack. 
Stilling, Henr., Gross. Fabrik., 2. Maj, 

Ørholm, 
StDokfleth, se Pioi-a, 
Stottze, Vilh. f, Binzer, g. m. S., 7. 

Mrts.. Kjelby, 67 A. 
Storoh, se Møller. 
Storn, Anker, Bankdir., Herredsfuldm,, 

31. Aug., Rødby, 55 A. 
Strambae, Marie Lov., E„ 28, Feb. 

— Sus. Cbrist. Karol., Frk., 11. Aug. 
Slranbau, se Meyer. 

Strande, Hans Peter, fbv. Justitssekre- 
tær, Justrd., 3. Okt, 65 A. 

Strioker, se Rye. 

Str«m, Marie Charl., Frk., D. af Told- 
ktrlr. O. S. i Norge, 6. Hits. 
95 A, 



Dødsfald i Danmark 1894. 

Stub, Joh. Harie f. Richardt, g. m. 
Garver O. 8., 15 Dcb. 

— Jensine Helene, Frk., 4. Juni. 
Stnhr, se Hjorth. 

Stackert, Harie Hagd , Frk., 16. Åug., 

88 A. 
Suenson, Haas Nic, Kand. polit., 15 

Feb., 48 A., H: Ch. Hass. 

— JeaD Jacques, Dispacheur, 1. Juli, 

Nauheim, 62 A., H: J. Elnbien. 

— Sanna Cam., Frk.. 7. Ap., 83 A. 
Smidby, Emma Aurelia f. Holmer, g. 

m. Prof. Th. S., 7. Feb. 

— Johannes xUr, Prof., 16. Hovb., 
61 A. 

Svue, Abraham Chr., Skibsfører, 28. 

Okt.. Guldborg, 80 A. 
SveinMOn, Jon Adalstcinr, fhv. Adjkt., 

1. Feb., 63 A. 
Svendsen, Cai-ol. f. Andersen, E. e. 

Sgpr. D. P, S., 3. Okt., 67 A, 
Svensson, se BQchner. 
8Dnek«iberg, Ed.. Varemeegler, 39. 

Juni, H: C. Voss. 
Ssbye, Chr., Gross., 30 Juni, H: F 

Sødring, Julie Weber, f. Rosenkilde, 
fhv. Skuespillerinde, E. e. Mine- 
raivandsfbk., 37. Ap., 71 A. 

SvebOffl. Maren Vilh. Cath. f. Westrup, 
E. e. Kand. theol. G. S., Skole- 
best., 10. Juli. 

Ssller, Anna Kirst. f. Brandt, g. m 
Fabrik. C. S., 29. Sept., 76 A. 

Ssrensen, Johannes Angel, fhv. Sgpr. 
25. Ap., Fredericia, 93 A. 

— se Bayer, Hoppe, Nielsen. 
Tanber, Carol. Amal. Lauradine f. 

Halvorsen, g. m. Bogtrjk. Chr. J. 
T., 1). Mrts. 

Tauson, Ida Julie f. Holm, E. e. Skibs- 
klarerer a G. T., 29. Juni, Hel- 
singør, 72 A. 

Tegner, Lud. Ferd. AUVed, Gross., 1. 
Ott,, London, 61 Å. 

Tengstedt Carl, Vagerskipper, 19. Dcb., 
U: C. Jøt^ensen. 

Tetens, Ane Harie Wodschon, Frk., 
13. Ap. 

— Nielamine Chriet. Marie Jak. f. 



Tilteg S. 23. 

Krogh, E. e. Tømmermst. T.. 28. 

Dcb., Thisted. 
Thaanip, Carl Jak. Sgvard Irgens, 

Læge, 10. Novb., 49 A.. H : J. A. 

Blanc. 
Thaning, Henr. Vilh. f. Tønnesen, E. c 

Sgpr. A. T., 20, Jnni, 84 A. 

Terkel Fred. Kiei^aard, Asst., l± 

Ap., Roskilde, 70 A., H: H.Schu- 
macher. 
Thelll, se Topp. 
Thojll, Frithjof Th. Carl Wilb., Post- 

kUr., 26, Mrts., Korsar, 46'/, A., 

H: B. Christensen, 
Thode, Jacob Jobtmnes, Kbm., 1, Juni, 
Thomsen, Carl Aug., Prof., 25. Sept., 

59 A,, H: C. Poulsen. 
— ae FaUesen, 
Thorning, Ane Cath. f. Hamineløv, E. 

e. Juvelerer J. C. T., 13, Jan., 

80 A. 
Thorsen, Anne Caroline f. Debell, E. 

e. Etrd. P. G. T,, 18. Dcb-, Varde. 
Thorateneon, Fritze f. Feddersen, E. e, 

Kpt.. Intendt. T., 21. Jan. 
Thrane, Jul., Hanufkthdl., 23. Hrfs., 

50 A., H: E, Johansen. 
Thrye, Anna Eirst. f. Gleerup, g. m. 

Bogbind. W. T., 19. Novb. 
Thnlin, Bengcht, Murer, Brandass., 21. 

Novb., 59 A., H: N. Berg. 
Thyberg, se Collin. 
Thyregod, Anna Joh, Fred. Bonnesen 

f. Wolfl, g. m. Skolelærer T., 3. 
Hts. 

Tidemtnd, se Jessen, Rohde. 
Tiemroth, Carl Ludv., Tømmerhdl., 7. 

Novb. 
Tikjsb, se Andersen. 
Tillisoh, Vilh, Sophie, Stiftsdame, 26. 



MLs., 



! A. 



Totn, se CathaJa. 

Toft, Nic. Peter, Skrædder, Kapt. i 

Bgvb., 17, Novb,, Straarup. 93 A. 
Totstrup, se Kondrup. 
Top, Rob. Ferd. Lynch, fhv. Sgpr., 22, 

Okt, Randers, 89 A. 
Topp, Harald, Arkitekt, 18. Mrts., H: 

K. Theill. 
Topsse, Harie Carol. Henr., Frk, 8. 

Juni. '.OOglc 



TiUt^ S. S*. 

Torp, Frants Louis, Geueralkrigak. fbv. 

Direkt. f. Sporvejselskab., 20. Juni, 

Hamburg, 75 A. 
Tranp, 8oph. Jul. Charl., ComtesHe, 

Stiftsdame i Vallø, 21. Jan., 50 A. 
Trap, se Holm. 
Trautner, Hane f. Fobiau, E. e. Agent 

T., 17. Jan., Sorø, 89 A. 
Treschow, se Lassen. 
Trier, Salomon Meyer, Ass. phartn., 

7. Mrts., 90 A. 

— se Ballin. 

Tronier, Axel Henr;,, Kontorist, 2, Ap. 

— Fred. Jac. f. Gram, E. e. Brand- 
direkt. T., 5. Sept. 

Tatein, se Monrad. 

Tuxui, se Fogtmann, ScharUng. 

Tved«, se Mygind. 

TsnaeMn, se Thanning. 

Tspfer, ae Fritz. 

TvrtlefT, se Stenberg. 

Ulrioll, Dorth. Aug. Hargr. f. Warpel, 

E. e. Forstr. U. p. Als, 3. Dcb., 

Haslev. 

— Ebba Cam. f. Scheel, g. m. 
Herredsfuldm. F. U., 16. Bept., 



Unna, se Jensen. 

Unstatrd, Hetteline Margr. f. Kraft, E. 

e. Etrd. U., 1. Juni, Vesleregede, 

94 A. 
Urain, se Hansen, Kybn. 
Uasing, Helene Wilh., g. m. Toldasst. 

N. T. U., 15. Juli, 41 A. 
Utke, se Wolff. 
Vad, Christen, Gdm.. 15. Maj, N. Nebel, 

75 A. 
Wadskjar, se Jonas. 
Wadum, se Scbibsbye. 
Valentin, se Elemp. 
Valentiner, Elisab. Catb. f. Jacobsen. 

E. e. Etrd. V., 13. Febr., 82 A. 
Valentinsan, Peter Joh., Jemb.ass., 4. 

Sept., Nyk), p. F. 
Waltse, Knud Hansen, Skibsfører, 16. 

Novb., Drager, 81 A., H; G.Jolin- 

Wuiding, Louise Vith., Skolebestyrinde, 
28. NoTb-, 78 A. 



Dødsfald i Danmark 1894. 

Warturg, J.. fhv. I^jer af Rørdal, 11. 

Aug., Aalborg, 90 A. 
Varming, Doris Magd. f. Nyrop, E., 5. 

Okt, Ribe. 
Warming, Oline Serine f. Heering, E. 

e. Horkr. J. F. W., 10. Jan. 
Wass, se Schmidt. 
Watt, Robert, Dir. f. Tivoli, 11. Joni, 

57 A, H: D. Olsen. 
Wedel!, Jarlsbot^ Hed., Baronesse, 21. 

Okt., 47 A. 
Wedeii-Wedeilsborg, Maria EUsab. f. 

Knuth, g. m. Lebnsgr. B. W-W., 

18. Aug., Wedellsborg, 45 A. 
Vedsted, se Zimmermann. 
Wegener, se Berg, Moller. 
Weidenaur, ae Fjeldsøe." 
Weien, Ferd. Ad. Aug., Graver v. 

Gamisonsk., 9. Dcb., H; S. 

SUpeL 
Weiss, Marie Juliane f. Koldberg, E. 

e. Politiasst J. A. W., 26. Juli. 
Welding, Fred. Peter, fhv. Stiftspr., 27. 

Maj, 82 A. 
— Otto, Mægler, 25. Mts., Londen. 
Wendei, Cath 8oph. Svendsen, E. e. 

Skoleinspkt A. S. W., 7. Sept, 

84 A. 
Weadholti, Carl Wilh., Stadsvrager. 

IS. Feb., H: M. Steinback. 
Wennerberg, Franziska Dorth. f. Ben- 

tbien, E. e. Murm. W., 7. Aug. 
Woriiin, Fred., fbv. Sgpr., 10. Dcb., 

83 A. 
WermaBd, se Grundtvig. 
Werrauth, Christian Alexander, Kæm- 
ner, 5. Juni, Fred-værk, 57 A-, 

H: D. Ramsing, 
West, Adelaide Eugenie f. van Hemert, 

E. e. Sgpr. W., 11. Juni, 80 A. 
Westergaard, Chr. Jørgensen, SekrL 

b. Krigsm., JustnL, 39. Jan., 

70 A. 
Westerholdt, Christiane Wilh., Frk., 

1. Maj, 73 A. 
Westphal, se Gram. 
Westrup, se Rimestad. 
Wetlesea, se Kaas. 
Weyle, Dorth. Margr. Henr. f. Cor- 

fitzen, E. e. kgl. Kapelmusik. L. 

F. W., 9. Juli. 



Dexlsfald i Danmark 1894. 

Wetzel, se JfUerup. 
Weywadt, se Sch;lh. 
WhittB, Hans Koefoed, (hy. Rektor, 
Prof., 26. Feb., 84 A. 

— H^r. Harie, Frk., 13. JoU. 
Wibroe, ae Roaenvii^te, Speger. 
Wicke, se Sletting. 

Wiig, Carl Chr. Ludv., Fogedbetjent, 

6. Ang. 
Vikstran, luger Mimi Elisab. Joh. f. 

Harbou, g. m. Bogtryk. A. V., 27. 

Aiig-, 39 A. 
WJIhJeln, Frans Ludv., fhv. BoghdI., 

i. Sept., 86 A. 
Winckrer, Jens Peter, fhv. Sbm., 39. 

Hts., Nyborg, 88 A. 
Windfeld, Ras., Sgpr., 10. Jan,, Kri- 
strup, 68 A. 
Wlniliiioe, O. Chr. F., Læge, 17. JuU, 

Odense, 48 A., H: J. Helw^. 
WJnkel, Elin Indrid Maria t. Hagnossen, 

g. m. V. W., 20. Aug. 
Wiitlier, Emil. Carol, Frk., 24. Jmii, 
ol A. 

— se Hartenberg, Jelstrup, Wolff- 
hagen. 

Wirring, se Hemcker. 

Wismer, Arnold Utzen, Ass., 5. Jan. 

Wiuing, Johannes Vilh. Rnd., Læge, 

38. Dcb., H. F. Brandt. 
Vissing, se Salling. 
With, Joh. Dorth. Fred. f. Gebel, g. 

m. SkatteopkræTer P. J. W., 24. 

NoYb., 60 A. 

— se Petersen. 
Witt, se Meller. 

Witts, Ernst Wilh., Berstenbinder, 3. 
Haj. 

— Hans Chr., Kancel. i Finantsm., 
22. Jan., 70 A. 

WIttig, Em. f. Bendsen, E. e. Boghdl., 
G. J. W., 30. Maj, Ær»skj. 

Wivel, se From. 

Wodder, se Schroeter. 

Vogstius, Paul Aug. Gjern, Kunsttnal., 
3. Juli, Troense, 32 A. 

Vtgelsug, Carl Theod.. fhv. Grosa., 
Febr., 81 A., H; L. Schumacher. 

— se Petersen. 

Vogler, Peter Alex., Læge, Dr. med., 
21. Okt, Aalborg, 77 A. 



Tillæg 8. 25. 

Wolir, Ad.. Arkitk., 26. Jan., H: H. 
Halberg. 

— EmiUe f. Utke, g. m. Gross. P. 
W., 14. Ap. 

— se Thyregod. 

Wolfhagen, Fred. Her., fhv. Hinist., 

Kmhr., 25. Ap,, Wiesbaden, 75 A., 

H: A. Winther. 
Valsted, se Mogensen. 
Worm, Mogens Nielsen, fhv. Sgpr., 12. 

Ap., Odense, 79 A., H: H. Friis. 
Worre, se Fredstrup. 
Wortziger, Kud. Soph. f. Købler, E., 

10. Mrts. 
Voss, Adelheid Carol. f. Senne, g. m. 

Fabrik. J. F. V., 16. Maj. 

— Rud. Heinr., Entrepr., 23. Maj, 
Lyngby, H: J. Petersen, 

— se SQnckenberg. 
Wranget, se Sekker. 

WulfT, Martin Andr. Chr. Charles, 
Kontreadm., 13. Juh, 66 A., H: 
E. Mnrdoch. 

~ Elisa Emil., lusUtutbest., 22 Haj, 
Øverød. 

— Line f. Peine, g. m. Læge J. W., 
12. Jan., 79 A. 

WDrti, se Hohn. 

V«htz, Soph. Dorth. Vilh., E. e. Læge 

\., II. Aug. 
Wn-pel, se Ubich. 
Yde, Søren Peter, fhv. Kordegn, 16. 

Ap. Nyk. p. H., 74 A. 
Zahle, se Land. 
Zander, Chr. Wilh., fliv. Forretningsf., 

9. Maj, 76 A. 
Zehngraf, se I^nge. 
Zelse, se Ravn. 
Zeuthen, se HQnster. 
Zietner, se Meller. 
Zimmer, Nicolai, Kand. jnr., fhv. Kolo- 

nibest i Grønld., 31, Haj, 84 A., 

H: K. Geisler. 
Zinwermsnn, Ad. Soph., Hoboist i 

livgd,. 8. Jan., H: C. Vedsted. 
Zoeg«, Joh. f. Hjort, E., 24. Ap., 

81 A, 
ZoirHann, Carl Emilius, fhv. Toldktrl., 

15. Ap., 91 A. 
Zwiok, Joach. Ad. Heinr., Partik., 19 
Juni. Nakskov, 78 A. C\i(1q|(' 



Dødsfald i Danmark 1894. 

ZUlDW, se Funch. 

Øder, se Saust. 

Øller, Harie Charl. Vilh. f. Foniberg, 

g. m. Quldtrakker R. 0., 21. 

Hovb. 
Øiritalov, se Slebaagger. 
Ørsted, Julie f. Poulsen, g. m. Sgpr. 

A. S. 0., 38. Hrls., St. Brøndum. 



Tillæ;: S. 3». 

Ørsted, se Friese, ScbiøpQe. 

Østerby, Anna Bertha Harie Soph. 1 

Stecber, g, m. Dampbdf. v. Toldv 

C. A. 0., 1*. Maj, 31 A. 
Østergaard, JuJ. Peter Theilmfton. 

Sagf., 10. Aug. 



;ti by Google 



Dødsfald j Norge. 

1894. 

Samlede af Cand. phil. A. W. Rasch. 
(Det etter H: anførte Nam angiver den ofterlevende Hustrus Pigenavn). 



Åkerhjelm, Louise, 56 Å., *%■ Chicago. 

Aalholn, N. H., fhv. Adj., 83'/, A., 
"/e, Chr.ama. H: H. Foss. 

Atll, Hans Jørgen Christian, fhv. Anitm., 
87 A., "/„ Chrania, H: M. Mailer. 

Atwl, Hils Henrik, Bogholder, 197,, A., 
'7„ Chr.ania. 

Agerup, Tflnnes Johannes, 16 A., '/i.7 
Rtmgoon. 

Alsing, Halvordine Nikoline f. Lang- 
berg, 89 A., "/g, Norderhov. 

AltenburB, Johanne Mathilde f. Larsen, 
37 A., "/„ Næsset. 

- Rolf, 17 A., 'V„, Fr.hald. 
Amundsen, Nicolaus, Telegrafinsp. '/iir 

Chr.ania. H: A. Norum. 
Andersen, Hedevig f. Bay, Præsteente, 

V„ Chr.ama. 
Andresen, N, A., Consul, sr/u A., 7,. 

Chr-ania. 
Angeli, Jonas, Distriktslæge, 69 A., "%, 

Stjørdaleii. H: F. Berg. 

— Lorentz, 41'/, A., "/„ Chr.sund. H; 

M. Bejer. 
AMOBisea, Joacbune Elisabeth f. Wie- 

sener, 82 A., 7„ Bergen. 
Amtftniler, Hans Olaf, Styrmand, Wj, 

A., "/hi Forlis ved Jylland. 



Arentz, Hørdis Augusta Louise, '/g, 
Chr.aiiia. 

— Thomine, Enkefrue, 84 A., "/„ 

Møgleslue pr. Lillesand. 
Arnet, Rasmus Rolfsen, fhv, Sognepr. 

til Veø, 84 A., "A, Molde. 
Arntiea, Auguste f. Wenzel, "/,„ Va- 

lenzia i Venezuela. 
Arvflsohoug, Nils Weger, Amtm., 87 A., 

"/,. Molde. 
ArvetkOMB, Halvor, Havnefoged, 87 A., 

"/j, Porsgrund. 
Baolie, ChrisUane f. Riddervold, n% 

A., '7i, Holmestrand. 
BadeMliicb , Flora Augusta Marie f. 

Nystrøm, "j,, Chr.sand. 
Bastrup, Albert, Skibsfører, 49 A., "/n, 

Chr.sand. H: J. Pedersen. 

— Mathilde, Toldrorskarl Andreas B.s 

Enke, 72 A., "Uf Chr.sand. 
Bauflls, Casper Hermand, Terracotta- 

fabrikant, 60 A., 7„ Chr.ania. H: 

V. Torstensen. 
Baumann, Caroline, 80 A., "/„ T.ltjem. 

— Valborg Magdalene f. Østgaard, "/la, 

Bodø. 
Baylé, Adelaide f. Claoson, 88 A., "I„, 
Walmer, England. ^ iOOqIc 



TiUæg S. 38. 

Beoh, Axel, Lagmaad, 55 A., '*/■„ 

Chr.siiad. 
Bendeke, Abraham Andreas, fhv. Sog- 

nepr,, nær 8B A., "/„, Hamar. 

H: C. Ibsen. 
Bendl, Petra Andrea, 67 A., "/u. Chr.- 

Beitzen, Rakel Valborg f. Skarsteen, 
';„ g. m. Sladsf. G. E. B., Chr.ania. 

Bention, George Wilhelm, '"/.i Bergen. 

Berbom, Laura Pauline f. Broch, Di- 
striktslæge Anton fi.B Enke, 68 A., 
"/,„, Ringebu. 

Berg, Fredrik, 34., '/■< Clinton, America. 

— Sofus, Bureauchef, 60 A., '/in 

Chr.«ni«. 
Bergh, Anton. 19'/. A,, "/a. Bergen. 

— Anton Ambrosius, Maskinist, 96 A., 

"/„ Chr.ania, 

— Christofer Anker, Læge, 40 A-, "l,„ 

Vikersund. H: A. Lundh. 

— Louise Augusta, 75Vi A., '/tj Chr.- 

— Bagna Kahrs, "j,, Bergen. 
BergMM, P., Dampskibsexp., 64 A., 

"/„ Fr.hald. H: H. Jusander. 

Bergwiti, P. M., fhv. Sognepr., 78 A., 
'"U, Chr-anta. 

Berle, Alfred Emil, I9V> A., "/„ Bei^n, 

Bernhoft, Herman Severin, fhv. Gene- 
ralkonsul, "/iii Chr.ania. H: R. 
He^^ard. 

Beytegaard, Elise, 29 A., 7e' Qrimetad. 

— Ingvar Christian, Skibsreder, 56 A., 



Bidenkap, Henriette Cathrine, "/,, 

Chr,ania. 
Bie, Johan Peter Dietrichson, 28 A., 

"/'lo. Buenos Aires. 
Bierlng, Mariane, 72 A., '"/^o, Chr.ania. 
Birch, Gottfried, fhv. Toldkass., '7„. 

Inderøen. 
Birkeland, Agnes, 30'/, A., "/s, Bergen. 
Bjerke, Erik, "/„ Nordstrand. 
— , Lai's, Brugseier, 50 A., '7b> Neder- 

kvæm. H: O. Gruner. 
Bjarneby, Emil, Læge, 47 A., 'Vi, 

Fr.stad. 
Bllx, Jacobine Caroline, 84 A., */> 

Aalesund. 



Dødsfald i Norge 1894. 

Blix, Ludvig Munthe, 25 A., "/i«, Khvn. 
Blom, Didrik Cappelen, 597, A., '7., 

Bratsbei^ pr. Skien. H: A. Blom. 
— , Hans, 19 Å., "/„ Chr.ania. 
Blytt, Anna Margaretha f. Ewald, 8t 

A., '7o. Bergen. 
Boalt, Sine, 7i> Bergen. 
Bollmaan, Anna f. Qvale, "j^, Bergen. 
— , Johan Henrik, nær 84 A,, 7ir 

Bergen. 
Bemhafr, Anette Jai^ne f. Gether, 82*/, 

A., =V., T.bjem. 
Booge, Christian Oluf, 51 A., 7i. Bergen. 
Borgea, Marie f. Kroghj 91'/, A., 7^, 

Flakstad. 
Boraholdt, Caroline f. Lehmann, 73 Å.^ 

'%!, Chr.ania. 
Boqvlat, Agnes Cicila, 16 A., "/ii- 

Chr.ania. 
Bsyeaen, P. O., Gaod., 84 A,, "/„ 

Chr.ania. 
— , Sarrolf Fredrik, fhv. Capitain, 76 

A., '7io, Vineland, New Jersey. 
Brandt, Hans Andreas, fhv, Tel^raf- 

bogholder, "|^, Chr.ania. 
Brath, Nonsiatha Marie f. Petterseti, 

7i. J*Kevaag pr. Bergen, 
Bredal, Albert Mohn, 62 A., "/„ Gaus- 

dal Sanatorium. H; E. Trumpy. 
— , Elisabeth Christine f. Trwnpy, '*/b, 

Brinohnuin, A. D., fhv. Toldb., 'Var 

Chr.ama. 
Brinck, Hanna f. Horn, "/„ Helgeøen. 
BroDb, Bernhard Aabye, Bankchef, 

70'/, A., 7,0, Drammen, H: M. 

Bech. 
— , Elvira, 6 A., "/„ Chr.ania. 
Brock, Peter Fredrik, Sc^nepr., 80 A., 

7,„ Grue. 
Broks, Eilert, 78 A., "/j. Havn i Sergen. 

H; S. Christoffersen. 
Brun, Christen, 80 A., "/,„ RoskUde. 
— , Ingeborg Helene, '7,i, Chr.ania. 
— . Kirsten, '76, Chr.ania. 
— , Sven, Sognepr-, 81'/, A., 'U, Ghr.- 

-, Sofie, V,„ Chr.ania. 

Bryn, Anthonette Åi^usti f. Tveten, 

73 A-, "/„ Sandeljord. 
— , T., Læge, 77'/, A-, "U, Koi^sberg. 



DødsMd i Noi^e 1894. 

Branlunil, R. J., fbv. Veiisbestjrer, 
nær 70 A., "/j, Porsgrtmd. H: H. 
Steenersen. 

Buch, Lars Finchenhagen, 69Va A., "/,, 
Califomia. 

— , S. A., Seiretair, 39 A., "/i, Ber- 
gen. H: S. Berle. 

BuBher, Sofie f. Reimers, 67 A., "/,,. 
Bei^D. 

BuehholiH, Anton Schjeldenip, Skibs- 
kapitain, 69 A., "/lo. T.hjem. 

Buchholz, Eleonora, 74 A., 'y„ Chr.ania. 

Bitdde, Johanne Predrikke, 38 A., "/„ 

Bugga, Bergljot, 18'/} A., 7., Bosendal. 
— . Cecilie, 82 A., '/s. Oslo Hospital. 
— , Hanna Christiane, 24*/* A., '/lei 

Chr.ania. 
— , Nils Magnus, 75 A., "/,, Fredbeim 

pr. Laurvig. H: A. F. Høyer. 
-, Thea, 75'/, A., "/„ Mandal. 
Buir, Caroline Elisabeth, f. Dabl, 72 A., 

"/ii, g. m. Genirigsbomm. A. S. 

0. B., Chrania. 
— , Ingeborg Henriette f. Wiesenbach, 

'/„ Chr.ania. 
— , Johan Randulf, fhv. Korpslæge i 

Bergen, "/,, Chr.ania. 
— , Magirtb, 2Vii A., '*/,., Tansberg. 
— , Malbea f. Freland, Skibsreder A. 

B. B.B Enke, 76 A., "/„ Fager- 

heim pr. Tønsberg. 
Bunti, Berthe Christine f. Larsen, 7ti 

A., "/», Bergen. 
Burak, George, **/„ Chr.ania. H: G. 

Hoggen, 
Biilow, Hans N. L., "/c, Lillemoen i 



Badtker, Antonette Ulrikke f. von der 
Lippe, 83 A., "/,, Chr.sund. 

— , Emma Dorothea, 30 A.. '7,„ Ber- 
gen. 

B»e, Boi^hild, "/i. Cbr.sand. 

Christensen, Olaf Mathias, Sognepr. til 
Klæbu, ■/„ T-hjem. 

— , Tollef Holter, Student. 23 A-, '/„ 
Chr.ania. 

Christiansen, Chr., Consui, 69 A., "/„ 
Chr.sand. 

Christie, Johan Koren, fhv. Byfoged i 
Kragera, 72 A., '/„ Chr.ania. 



(Uiristie, Louise Christiane f. Storm, 69 

A , "/u, Chr.sund. 
Chrystie, Nicoline f. Knutzen, '/„ Chr.- 

Clasen, Maren Fredrikke Coldevin f. 

Sandboi^, "/„. Chr.ania. 
Clausen, Caroline Sofie f. Walter, 82 A., 

"/iii Chr.ania. 
Coob, Nicolay Wilhehn, Skibsreder, 

73'/, A., "/„ Brevig. H: CG. 

Csok, Georgine Christine f. Bergh, 79'/^ 

A., "/s, ChrAnia. 
Coucheron, Bernhard, Ingenier, 'V,,, 

Bergen. H: R. Tresselt 
Czernickow, Johanne Gurine f. Cai- 
meyer, 73 A., '/„ T.hjem. 
D««e, Drude, %, Bergen. 
Dahl, Anna Cathrine von Krogh, 36'/^ 

A., /g. Rognenes Fyr, 
— , Christiane Magdalene f. Kobt, 81 

A.. "/i, Drammen. 
— , Fritz Emil, Kbm., 59 A., */,„ 

T.bjem. H: 8. Valeur. 
— , Inga f. Scheffer, "/i, Lave. 
— , Jens, fhv. Handelsmand, 78'/j A., 

"/ii. Lbvb, Stegen. 
— , Knud, Verkseier, 71 Å,, "/si Myren. 

H: H. Jensen. 
Dahle, Thorvald Danelius, 26 A., V^, 

Chr-ania. 
Dahll, Andrea Sophie f. Bisgaard, 66 

A., */iiii Eidaberg. 
Oahm, Ninna, f. Gram, %, g. m. Læge 

E, D., Chr.sand. 
Danielaea, Daniel Coraehos, Dr. med. 

& phil,, Overlæge, 79 A., "/„ 

Bergen. 
Deberltz, Anna Wilhelmine f. Halmee, 

22 A., V,. Chr.ania. 
Debes, Ingbertine Marie f. Lykke, "/„ 

T.hjem, 
Dedekam, Julie Cathrine f Marek, 69 

A., "/s, Chr-ania. 
— , Sofie, 74 A., '/j, Kjonenid pr. Otte- 

Dessingthsn, Christofer Julius, '/«, Ber- 
gen, 

Dsthlolf, F. H., Kbmd., 6,5 A., 'J„ 
Chr.ania. H: M. Wané.,OOQlc 



Tillæg S. 30. 

Dop, Theodor August, Ihv. Sognepr., I 

82 A., "/,o. Chr-ania. 
Duborgh, Peter C. L., Consul, 38 A., 

"/b, Bad BrQekenau, bgr. Chr.ania. 
Dundas, Daniel Strøm. 91 A., V4> Lure. 
Dunker, Cbarlotte Elisabeth f. Arntzen, 

67 A., "/„ Chr-ania. 
Dnen, Maren Sophie f. Luod, Oberstl. 

D.S Enke, "/„ Cbr.ania. 
Eokstein, Carl Mathias, Fyrforr., 81'/, 

A., "/,, Chr.sand. 
Edler, Anna Louise, SO'/i A., "/i- "^d- 
— , Gustav, Possementm., 70 A., '/„ 

T.hjem. 
Eeg, Amund, fhv. Skibsf., 67 A., ■%, 

Bergen. H: H. E. v. d. Ohe. 
Egeberg, Johan Henrik, fhv. Sorenskr., 

90 A., '/». Chr.ania. 
Egelunit, Emilie Antonette f. Brandt, 

68'/. A., '7ti Drammen. 
Egidiut, George Fredrik, 33 A., '/,, 

Asker. H : E. van der Vliea. 
Eide, Alma Birgitte f. Brodttorb, 28 A., 

'/„ Varda. 
~, Gunder Rasmus Rolfseii Titus, Con- 
sul, 83 A., '7io. Egersund. 
Ekroll, Olaf A., '7„ Chr.ania. 
EllefBen, Emi). Provst, "/,, Holden 

Præstegd. H: M. Dons. 
Ellertsen, Marie Fredrikke f. Sommer, 

7974 A., 7„ Bei'gen. 
Ellingsen, Johanne Marie f. Brinch, 74 

A-, "/s. Egersund, 
Engebretsen, Theodor, Ritm., hl A., 

"/„ Chr.ania. 
Engh, Chr. Aug., Distr.Iæge, 79 A., 

'7», Sogndal, Sogn. H: E. Nor- 

EngieliuB, Carl Olaf Helmer, 37 A., 

"/ri Røros, 
Eriksen, Ingvald Sverre, Stud. theol., 

'7». Alstadhaug Præstegd. 
V. Erpacom, Andrea Hagdale f. Jansen, 

63 A., »7ii' Bergen. 
Eye, Anton Mathias, Distr.læge, '/i- 

Chr.ania. 
Fftbrioius, Ida Sophie Catharina f. Hotz- 

feldt, 84 A., "/a, Chr-ania. 
Fabritius, WUbelm, 36 Å., 7g, Chr.ania. 
Fahlstrvm, Chr., Operasanger, '/„, Be- 

stum, bgr Chr.ania. 



Dødsfald i Norge 1894. 

Falch, Marios, Kontorist, "/»i Chr.ania. 
— . Michael, Verkseier, 64 A., "/ui 

Fr.skd. 
Falster, Johan Fredrik. Skomagerm., 

79 A , "/,o. Drammen. H: K, Steen. 
Fasmer, Emilie S. i. Herfordt, 83 A., 

'7e> Al?aen pr. Bei^^. 
Feierabend, Guslav Adolf, S'/n A., " „ 

Chr.ania . 
Feiry, Anton Fredrik Hichaei, fhv. 

Overtoldbtj., 76 A., V,„ Tensberg. 
Fischer, Bertha Cathrine Amalie f. 

Wasserfall, 7bi K- W' Forstander 

J. F., Chr.ania. 
— , Johan, Slagter, 80 A., "/o. Chr.ania. 

H: J. Eister. 
Fleisoher, Alf., I A,, "/„ Aasnæs, Solar 
— , Anna f. Eig, "/j, Aasnæs, Soler. 
— , Helene f. Castberg, 71 A., "/», 

g. m. Sorenakr. C. J. F., Lekangei-, 

Sogn. 
FMtvedt, Petra MarieChristianer.Prydlz, 

60 A., '7„ g- m. Oi^lbfgger J. 

F., Chr.ania. 
Flood, Adolf Fredrik, Toldkontr., "/„, 

Hammerfest. H: T, Malling. 
— , P. O., Dir. for Kuranst. Heimdal, 

'7„, Chr.ania. 
— , Ralph, "/j. Sandefjord. 
Flor, Richard, Handelsmd., '7ai Sørvær. 

H: A. Stoltenberg. 
Folkedal, Joban Nordal Brun, Skibsf., 

46 A., "/„ Bergen H; D. Her- 

Foss, Uagnhild, 15 A., "/„ Fiskum. 
Fossan, Fredrikke Sophie VViJbelioine. 

f. Sommerfeldt, 44'/, A., '/„ g. m. 

BoghandlL-r J. B. F., Chr.ania. 
Fougner, Andrea Soiie, '7o> Chr.ania. 
Foyn, Svend, 85 A., "/„, Tønsbei^. 
Fremming, Halvor, Trælasthandler, 'Vi> 

Chr.ania. H: T. Staff. 
Friele, Johan Henrik, 93 A., "/„ Bergen. 
Friis, Elise, 11 A,, "/i. Porsgnmd. 
-, Hjehn, 7„ A., '7„ T.hjem. 
Fritzner, Sofie Christine f. Karlsen, 

22'/, A., 7iii Bergen, 
Freohen, Sigurd Garmann, iO A., 7i,. 

Frødin, Charlotte f, Ferry, '7«, ChrAnia. 



Dødsfald i Norge 1894. 

Frøstrup, Edvard, 5 A., "/„ Arendal. 
Frwylaml, E. A., Kbmd., 76'/, A., "/„ 

Chr.sand, 
Fiirst, Aase f. JobanneseD, nær 92 A., 

"/„ Brunteberg, P. G. 
— , Hans Sigvardt, Kbmd., 68 A., "/u, 

Chr-ama. H: A, Backer. 
pBrden. Sophie f. Hansen, 65 A., '/„ 

g. m. Kapt. A. O. F., Chr.ania. 
Gaarder, Henriette Jacobine f. Bjerke- 

bæk, Pi-æsteenke, 81 '/j A,, '/«/ 

Chr.sund. 
Garmafln, Cbristoptaer, Exam. Jur., nær 

83 A., '7„ Utstein Kloster. 
Gasmann, Caroline, 91 A., ^t, Pors- 
Gedde, Marie f. Hansen, 74'/, A., 'V^, 

Romedals Præstegd, 
Gclleia, Carl Henrik, 17 A., '"/,„, Hen. 
Gether, Anne Cathrine f. Stub, 88 Å., 

■*/„ Chr.ania. 
Geti, Anna Christence f. Jenssen, 68 

A., "/„ Bakaunet pr. T.hjem. 
ejens, Thrine f. Rolfsen, 66'/, A., "/j, 

GJBrdnira, Sverre, 30 A„ 7„ Rio. 
GJertse, Samuel, Stud. med., St3 Å.. 

'%„ Chr.ania. 
Gjesdahl, Trine (. Vinsnes, 75'/,, A., 

"/„ Chr.ania. 
Gjeseing, Knud Andreas Aabel, Told- 

kasa, 83 A., '%. Holmeatrand. 
Glatved, Lauritz, '7i„ Hønefos. 
GlUkstad, Andreas Melchior, Fuldm., 

68 A.. V„ Chr.ania. 
Glaersen, Gustav Hofgaard, °/„ A., "/„ 

Eidsvold. 
— , Rachel Marie f. Carlsen, 48 A , 

'*/a, g. m. Forstmester A. T. G., 



Tillæg S 



31. 



Goffeng, Caroline, Fcøken, "/„ Oslo 

Hospital. 
GoDdchild. Ulnkke, Enkefru, 80 A., %, 

Nøkleby pr. Fr.stad. 
firaff, Harald, Cand. med., 38 A., "/„ 

St Paul, Minn. 
— , Johan Henrik, fhv. Rettor, 81"/, 

A., 'V,, Ghr,aDia. H; H. TilUscb. 
Gran, Jens H. S., Skibsbygger, "/s, 

Bergen. H: S. Olbei^. 



GreguSMii, Aagot f. Juell, 34*/,, A., 

"/i- HflgsQord pr. Stavanger. 
Grieg, Nordal, Vi> Bergen. 
Grosch, Thora, 86'/, A., "/i, Chr.ania. 
GruHg, Elisabeth f. Hadsen, 55 A., 'Vi, 

Ber^n. 
Gruag, Pauline, "/,„ Chr.sand. 
GrOner, Haren Jobanne f. Huncfa, 84 

A., ™/„ T.hjem. 
Grsabæk, Beret Marie Oline, 33 Å., 

'% Cbnania. 
Gr«nn, Arne Løwenhjelm, '/,, Fr.hald, 
-, Fredrikke f. Nelle, "/„ Cbr.ania. 
Grsaoing, Bendikte Sotie, 33 A, Vt> 

Bergen. 
Gr«iitof(, Ellen Christine f. Kristensen, 

o5'/i A., '*/bi Chr.sand. 
Grantvedt, Ole Andreas, Handelsmd., 

'Vil, T.hjem. 
Grcnvold, Jonine f. Holst, nasr 73 A., 

'Vs, Hodum. 
Gulbrandsen, Tbv. G., Oberstltn., Krigs- 

komm., Kammerh., '%, Fr.hald. 
GulbransOB, Hans Jacob, nær 35 A., 

'/„ Edingburgh, bgr. i Chr.ania. 
Gartner, Anna Harie. "/i, T.hjem. 
Haakonson. Ansine f. Gundersen, "/n' 

g. m. Præst H. H., Søndeled. 
HaanBhMa, Rolf Guttorm, '7„ Oslb. 
Haaated, Lars, Consul, 'Vi. Aalesund. 

H: S. Kennebei^. 
Hagerup, Wilhelm Christie, kgl. Fuldm., 

'%, Chnania. 
Hald, Marie. 61 A., "/,„ Arendal. 
Hall, Haakon Christian. Tandlæge, S9 

A-, '/,5, Lillehammer. 
Halvorsen, Alvilde t. Hjorth, Harine- 

lieut. Chr. H.s Enke, 48 A., "7,, 

Bergen. 
Hamborg, ALda f, Bennecke, Kbmd. 

Andreas H.s Enke, 77 A.. '7„ 

Chr.ania. 
Kaminer, Hanna (. Leer, 67 A., 7iit 

T.hjem. 
— , Ragnhild Sofie, 7io> Bergen. 
Kaneborg, B. R. H f Hanneborg, 77 

A., "/i. Tønnenid, Fet. 
Kanaen, Cathrine f. Bertbeau, "/,„ 

Lian, bgr. Chr.ania. 
— , Ingeboz^ Marie f Heftye, "/„ Fol- 

lebu. .OOt^lc 



TUl^ S. 32. 

KuHD, Jul., Pastor, 32'/j A-, '%. Bla- 

kjer Skanse. 
— , Karen Hetchie f. Dreyer, 83 A., 

'Voi Sletten pr. Bei^eu. 
— , Ludv^, fhv. Distriktslæg, '"/lu 

Sogndal, Dalene. 
— , Marie f. Stricter, 76 A., '7,. Fr.hald. 
— , Mikaeline f. Faye, '/t. Bergen. 
Htnson, P. Treschow, Stationsmester, 

42 A., Nestun pr. Bergen. H: K. 

Kaasbøll. 
HansHii, Henrik Julius ^er, Djstr.læge, 

*'/i, Nordre Aurdal. H: A. Fler- 

— , Karen Amalie f. Gjerlav, 54 A,, 

V„ Chr.ania. 
H&rbitz, Nintan Michael, Stud. philol., 

23 A-, '7,,, Mandal. 
— , Ole Johan, Rebslagersvend, 53 A., 

78, Sandvigen pr. Bergen. H: H. 

Rasmussen. 
Harboe, Edvard Henrik Waldemar, 

Overkontr., 79 A., Voi Kjonerud 

pr. Hamar. 
Hartmann, Bei^liot, 19'/, A., '/>, T-hjem. 
Haslund, J. H., Bogholder, "/„ Chr.ania. 
Heffermehl, Else, Enkefru, 73 A., =='/„ 

Ghr.ania. 
Hegermann, (Hegemann), Anne Bolette, 

»A, Chr.ania. 
Hegge, Elise Christine, Postmester H.s 

Enke, 75 A., ™/a, Drammen. 
Heiberg, Helene, '7,, Lillehammer. 
— , NUs, fhv. Distr.læge, 75 A., Vj. 

Egersund. 
Heidenreioh, Carl Fredrik Olaus, So- 

renski'., '7„ Chr.ania. H: E.Kaurin. 
— , Johan Christian August, Oversagf., 

607. A., '7i„ Ghr.aoia. H: M. 

Hellesen, Christiane Othilia f. Capjon, 

'7,„, Chr.ania. 
— , Thorvald, Advokat, ^/„ Chr.ania. 

H: J. Selmer. 
Helliesea, Therese f. Jessen, 36 Å., 

"/„, Stavanger. 
Helmer, Ellen Marie, 21'/, A., '/^„ 

London. 
— , Helle Juel, 2* A., '7„ Sandviken 

i Bærum. 
Heltberg, Fridtbjof, Sognepræst. Vii' 



Dødsfald i Norge 1894. 

Åasnæs, begr. Chr.ania. H: K. 

Heyerdahl. 
— , Johannes, 167t A., '7io, Enebak. 
Hemsen, Ferdinante Ulrikke, nær 84 A., 

"/„ Tou Brug. 
Hennom, Johan Edvard, Kapelmester, 

'7„ Chr.ania. H: M. Guidotti. 
Hertzberg, Søren Elkjer, fhv. Sognepr. 

87'/, A., 7j. Haus. 
Hesselberg, Wilhelmine Elisabeth f. 

Irfwzow, 67 A., "/(, g- m. Sognepr. 

W. H-, Vaaler i Smaal. 
Heiibtch, Fridtjof, Bankhogholder, 59 

A„ 7„ Fr.hald. 
Heyerdahl, Christine, 81 A., '7„ Chr.- 

— , Michael Emil, Skibsf., Handelsborger, 

69 A., "/g, Chr.ania. 
— , R., Proprietær, nær 82 A., "/i- 

Vald Sørnm. 
Hilte, Hans Bernt Fasmer, 30 A.. '/„ 

Bergen. 
— , J. M , Bogbinder, 497, A., "/„ 

Bergen. H: A. Mikkelsen. 
— , Josephine, Ii7 A., "/,„, Haus. 
— , Nils R., Kjældermester, (157, A., 

'Vg, Bergen. H; L. Johansen. 
Hindberg, Hansine Nicoline, EnkeMi, 

78 A.. '7ii> Hougesund. 
Hiorth, Birgithe f. Woxen, Toldkass. 

F. H.s Enke. '7^, Chr.ania 
Hirech, fiobeil, Apotheker, 73 A., '7,, 

T.hjni. H: E. Carstens. 
Hoff, Erik, Organist, 63 A., 7,„ Chr.- 

— , Fredrik Meyer. kgl. Fuldm., 45 Å., 

'7,. Chr.ania. 
Koffnann, Francois Constantin, 42 A., 

'7,, Oslo. H: B. Svensdotter. 
Kofgaard, Hans Jacob, ''/„ Sjaastad i 

Lier. H: H. Scheel. 
Hofland, Berentjnef. Høch, 85 A.. "/s- 

Bergen. 
Holfetdt, Adolf Emil, Avertoldh., 83 A., 

7,, Stavanger. 
Holm, Alfred C, 43 A., '%, Brooklyn. 
— , Andreas, fhv. Captain, 78 A., '7ii 

T.hjm. 
— , Ditmar K., nær 80 A., "/„ Bergen. 
— , Marie Claudine f. Riise, 7b. IBei^n,' 



Dedsfald i Norge 1894. 
Molmefjord, Harie f. GiU, 35 A., V«, 

Molngnn, CJcilie Lorenline f. H., 50Vi 

A., "/s, T.hjm, g. m. Lærer O. H. 
Holmscn, Admunda f. Thorne, 58 A., 

"/„ T.hjm, g. m. Beipnester P. H. 
Moråt, Adolph Theodor, FatUgforat., '/„ 

DrammcD. 
— , Agalhe f. Wesmann, "/u Ghr.aDia. 
— , Bernhard, 69 A., "/,, Drammen. 
— , Bodel f. Thurmann, 92Vj A,, "/i- 

Holmeslrand. 
— , Clara Anna f. Christiansen, '/ii 

Grimstad. 
— , Didrik Bernhard, Uhrmager, ^ A., 

"/,!, Chicago. H; B. Strand, 
— , Jacob Engen, 17'/) Å., "/si Riser. 
— , Joh. Chr., fhv. Underinsp,, 90 A., 

'7,., T.hjm. 
— , Marie f. Norman, "'/„, Slavanger. 
— , Søren Sehjelderup, ConsuJ, "/„, 

Tromso. H; U. Giæver. 
Holt, Carl Daniel, fhT. OTerlmrer, 78Vi, 

A., '/,„ Chrania. 
Holtermann, Nicoline, Pastor Michael 

H-s Enke, "/„, T.hjm. 
Mopstock, Kaja, f. Fasting, 59 A.. Viu 

Vik, Saga. 
JiODi, Petra f, Singdahlsen, "/„ LamTig. 
ilornem&nn, Ragnvald Oscar, *7a< 

Chicago. 
von Korsten, August Bendix, 41 A., 

7„ T.hjm. H: K. Fjærem. 
Mouen, Dorothea Christine f. Blom, 79 

A-, */(! Skien. 
.Hovbrander, Darl Herman, 74 A., '7ii, 

Chr.ania. H: R. Armbjemsen. 
Jtow, Petronelle, EnketVn, 86'/, A.. 

"/„ T.hjm. 
Itu rap, Selma, '7g> Chr.sand. 
Husher, F. A., Redactør, '7ii Dacota. 
Jl««n, Wilhelmine f. v. Rujbrouck, 

837, A., 7„ Solvorn, Sogn. 

, J. A. V. Sleiner, Ltn., ^'I,g, 



Hvidt, Jens Htdck, fhv. Marinecapt., 82 
A., 7„, Horten. 

HvMief, J. M.. fhv. Provst, 73 A., */,o. 

Kragerø. 
— , (Hvorsløf), Stine, 89'/, A., '7,. 

Laurvig. 



Till«« 8. 33. 

Hyll, Wilhelmine, 64 A., "/„ Chr.ania. 
Hses, Maren Marie, 86'/, Å., Vm 

Drammen, 
H«egh, Ove, Dampstibsf., 59 A., "/,„ 

Tromsø. 
Haat, Jens Ludvig. Bankchef, nær 80 

A., "/„ Fr-hald. H: M. Fleischer. 
H»yer, Hugo Lous, "/i. Bergen. 
-, Thomas Nicolai, Sfclbsf., 5SA., 79i 

Risør. H: H. Scheen. 
Ihlen, Constance f. Bruun, g. m. Ingeniør, 

N. C. J., '7i(n Strflmmen. 
— . Oscar, Ingeniørkapt. 54 A., ™/,, 

Chr.ania. H; L. Damsgaai'd. 
Irgeas, Johtin, Rbmd., '*/„ Borgevær, 

Lofoten. H: E. B. Koch. 
— I Johanne Marie Brambani, "/i, 

Bergen. 
IriOB, Aloys Antonius, 17 A., '7,, 

Chr.ania. 
Imchsen. Janny f. Grip, g. m. Skuesp. 

A. H. J., 59 A., '/„ Chr.ania. 
Jaab«k, Søren Pedersen, nær 80 A., 

V, og Hustru Elen, nær 86 A., 

'7„ Fuskeland (i Holme). 
laeobun, Alf., Cand jur., Premierlt., 

Attaché ved Legationen i Paris, 

29 A., 7„ Paris. 
— , Claus Bager, Præst i Amerika, '7», 

Bergen. 
— , Julius Nicolai, Grosserer, 65 A., 

•7,„ Fr.stad, 
Jaha, Helga Dagmar, 7i> T.bjm. 
Janson, Jacob Neumann, "/:, Bergen. 

H; M. Schuman. 
Herman D., 83 A., "/,. Bergen. 
Jarmann, Jacob Smith, Ingenieur, nwr 

78 A., "7^, Chr.ania. 
Jebe, Thale f. Theisle, 74 A., g. m. 

Distriktslæge H. J,, '"J,, Chr.ania. 
len, Joachim Andreas, Apotheker i 

Tønsberg, '/.. Svelvig. H: J. Rør- 

Julius, O. R.sagf., 57 A., '/4. Dram- 
men. H: H. Pettersen. 
Marie Cathrine f. Fischer, '7s, 
Myren, Chr.ania. 

Jentoft, Elise Valentine f. Doxrud. nær 
64 A., "/(, Vadse, 

JervBl, Fritz, Kbmd,, 36 A,, "/^^, London. 

Gisle Christian, Professor, Dr. - 



Tillæg 8. 34. 

theol., 78 A., "/,, Fagerheim t. 

Tansberg. H: E. Dybwad. 
Johnson, Thea, 29 A., 'U, g. m. Cand. 

th. L J., Fagerbeim v, Teaaberg, 
Joaauen, Jnlie f. BriDchmaim, g. m. 

Cand. Jur. O. I., "/a. Moss, 
Jordan, Caaper Abraham, Fabrik eier, 

73 A., "/„ T.hjm. 
— , Gya Marie Amalie, 80 A., "/g, 

Bersens Præst egd. 
— . Julie Marie f. Hansen, 49 A., **/„ 

Bigshospitalet, Chr.ania. t^r. Vestre 

Åker. 
Jost, Wilhelm, Kbmd., 60 A., '%, 

Ebbvh. 
Joel, Petra f. Borchgreyink. 71 A., "/,i, 

Gjørik. 
Juell, Birgitte Cathrine Gude f. Hadsen, 

80 A.. "/„ Hille pr. Arendal. 
— , Juliane Rebekka Hammon f. Hegge, 

91 A., "/oi Levanger. 
— , Minda f. Ramm, "/u, Chr.ania. 
— , Mathias, Skuesp. 59 A,. '/„ Bergen. 
— , Oline Elisabetb f. Geelm'uyden, 

76V, A., "/t> Barbu, Arendal. 
Juul, Conrad, "j^, Danrers, Amerika. 
JQrgens, Anna T., 86 A., "/n Bergen. 
Jæger, Hanna, '"/bi Arendal' 
Jaroensen, Hedvigf. Siebert, "/„Dandg. 
— , Johan Rasmus Dedekani, 52 A., 

Vu, Tvedestrand. 
Jorstad, Marie, 33 A., "/„ Chr.nnia. 
— , Thomas, fbv. Skattefoged, 74 A., 

'*/„, Ørlandet. 
Kahrs, Dankert, 62 A., 7a< Bergen. 
— , Else Sofie f. Smith, 97 A., '%, 

Bergen. 
Kaurin, Anna Regine f. Haagensen. 'I„ 

Frtestefrue, Eker. 
Kluck, Hartin Wilhelm, Vii> Bergen. 

H: J. Hansen. 
Kein, Fredrik, 31'/, A., */i. Cbr.sand. 
Kennedy. Wilfrid, '%, Sc^dal i Sogn. 
Kent, Jenny, 47 A., "/,. Breifond Hotel. 
Kieding, Jøi^en Henrik, 67 A., '/«> 

Bergen. 
Kielland, hy.^ Christian, 67 A., '/„ 

Stavanger, H: V. Krog. 
— , Wilhelm Frantz Joseph, Lieutenant, 
27'/, A., "/„, Kongo. 



Dødsfald i Norge 1894. 

Kirkiaard, Caroline, Enkefru, 77 A., 
%, T.him. 

KlfMhom, Alfred, Consul, Vs, Chr.8ma. 
H: L. Wigert. 

Kjekstad, Edv., Stataagronom, "/„,. 
Røken. 

KJeldahl, Hans Christian, fbv. Handels- 
mand, 57 A., Vi, Boda. H: H. 
Matheson. 

KJelsberg, Maren f. Norman, g. m. 
Lensmand H. K., 7*'/, Å., "/„ 



, Jobanne Beate f. Olsen. 41 A., 

'7„ Chrania. 

TordiB,13'/,A.,V„T.biem. 
Marie Augusta f. Bergh, 70Vi 

A., 'Vi, g. m. Oberstl, C. V. A. K,, 

Fr.bald. 
Klaetad, Nanna, 'Vu, Levanger. 
Kievstad, Magda ,f. Raabe, g. m, Folke- 

ikolel. G. K., '%„ Gjøvik. 

Hans Julius, fhv. Provst, 81 

A.. "/,„ Chr.ania 
— , Knud August, Toldb., "/„ Bei^en. 

H: M. Sommer. 
Koldenip, Arthur Grønbeck, '°/„ p. 

Reise fra Ostindien til Amsterdam. 
— , Oie Carolus Kaasbel, Skibsfører, 

43 A., 'V,i. Bentsred pr. Holme- 
strand. H; M. Hansen. 
— , Peter Markus, '/ti 0"eSatiand pr. 

~, Ragna, ""/g.ØvreNatland pr. Bergen. 

— , Wilhelm Amund Wessel, 20 A., 
"iii> f^ra Schields til Palma. 

Kolstad, Amalie f. Sparck, 89'/. A., '/„ 
Chr.ania. 

Koren, Helga f. Young, 7«. «■ !«■ Kon- 
tra Adm. J. K., Wiesbaden, bgr. 
Horten. 

Kolh, Karen Marie f. Fischer, 69 A., 
'/„ Chr.ania. 

Krabbe, C. O., Mægler, 60 A., */„, 
Chr.ania. H: H. Koldenip. 

Kragh, Peter Christian, nær 51 A., "/,, 
Paradis pr. Betjen. H: A. Brand- 
tenberg. 

Kreftlng, Otto Geoi^, Cand. pharm., 
'7., Chr.ania. 

Krogh. Hanna, Enkefru, 82 A., '«/„ 



Dødsfdd i Noi^e 1894. 

Krogh, Hans Jacob, Uhrmager, 49 A., 

"/i, Chr.ania. 
— , P. O., Forvalter, "/,, GausUd 

Asyl. 
— , Sara Wilhelmine, 85 A., '/s. J*"!- 

akers Præstegaard. 
von Krogh, Johan Sigismund Møsting, 

75Vi A-, 'U, T.bjem. 
KroliB, Sofie, 76 A., "/>, Selsbak pr. 

T.hjem. 
Krohn, Bodil Marie Jøt^ne, 25'/g A., 

"I„ Poragnind. 
— , Henriette f. Harmens, 85 A., ^j^, 

Bergeo. 
— , Loiuse Fredritke f. Lilioe, Bog- 
trykker Johan K.3 Enke, 83'/, A., 

"/,, Henetos. 
Kruse, Jacobine, 82 A., '°/„ Chr.ania. 
Kriiger, Joachim, Over.sagf,/ 35 A., %. 

Gvarv pr. Skien. H: J. Arbo. 
Kyhn, Christofer, 75 A., '%, Eidsvold. 
Ksedt, Mathias Mathiesen, Skibsreder, 

53 A., 7g, Chrania. H: A. 

Schwensen. 
Laading, Herman, fhv. Skolebestyrer, 

nær 82 A.. "/,„ Bergen. 
Lahn, Adolt Waldemar, Styrmand, 36 

A., "/«, Brooklyn. 
Lampe, Claus Ernst, fhv. Sognepr., 

A., "/,„ Chr.ania. H: D. Daae. 
Landmark, Charlotte Caroline f. Chri- 
stiansen, g. tn. Foged G. L., 59 A., 

"Vi, Hemnæs i Helgeland. 
— , Henrikke Pauline, 24 A., "/s. 

Balestrand. 
— , Nicoline Fredrikke Dortbea, '"U, 

Hamar. 
Langaard, Andrea f. Jensen, '/'iq, Chr. 

Langballe, Huldeborg, 59'/, A., "/g, 



Lange, Hans Jacob, Stadsraægler, 71 

A., "Vi,. Bei^en. H: S. Wesenberg. 
— , Laura f. Birkedal, '"/lu Kbvn. 
— , Maren Kiratine f. Breda, 78'/, A., 

"!„, Nordstrand. 
de Lange, Hanna Amalie f. Andersen, 

53 A., 7„ Bergen. 
Langfeldt, Cathrine Marie, Skibsr. G. 

Læ Enke, 68 A., V., Chr.ania. 
— , Tønnes, fhv. Skibsfører, 69 A., 



Tillæg S. 35. 

"/», bgr. ved Lunde Kirke. H; S. 

Reymert. 
Larsen, Julie Marie f. Juul, 47 A., "/,, 

Arendal. 
— , Oluflne f. Mørner, 34'/, A., g. m. 

Malersvend O. A. L., "/„ Bergen. 

iOn, H. B,, Organist, 87 A., "/„ 

Chr.ania. H: Karen Hess. 

bke, Bfli^e Kulm, 15 A., "/„ Bergen. 
Lerohe, Vincent Stoltenbei^, Skibsreder, 
V„ Chr.ania, H: M. Rosenvinge. 
Leeohbrandt, Cari Adolph, Skibsreder, 

Vi, Mandal. H: M. Bugge. 
Lexow, Harald, Bylæge, 38 A., "V,,, 

Sarpsborg, bgr. Chr.ania. H: A. 

Kjerulf. 
Lie, Bernt, 48 A., "U, Madagascar. 

Michael, 66 A., "/„ Hauger i Jevn- 

aker. 

Ragna, 16'/, A., ■'/,„ Aslim. 
LIeungh, Reinald, 67V. A., "/i,. Berg 

Sørum. 
LJIJegnm, Johan, Maskinmester, 32 A., 

'/„ Chr.ania. H: A. RakSs. 

I, Johanne Marie, Skipper Jens L.s 

Enke, 83 A., "/g, T.bjem. 

Tønnes F., Skomagerm,, 47 A , "/j, 

Chr.ania. H: H. Olsen. 
Lindeman, Just Ridderrold, Organist, 

71 A., ='/„ T.hjem. H: T. Sparre. 
\ O. P., Bagetm., "/,„ Chr.- 



Liodqvist, Maria, Enkefru, 84 A., "/u 

Chr.ania. 
LInnekogel, Therese Johanne Hedvig 

f. Hucb, 63'/, A., g. ni. Smedem. 
G. W. L., "/s, Chrania. 

YOn der Lippe, Adalbert, Dr., Pastor, 
Professor, 67 A-, V71 Dubeque, 

Lofthns, Olaf, Redaktør, "/s, Bergen. 

H: H. Wallem. 
Lohre, H. A., 69 A,, '/,- Drammen. 
Looft, ErailiuB, Dr. phil., 28 A., '/b. 

Chr.ania. H: E. Lund. 
Lorange, Carl Georg, Grosserer, 54 A., 

"/„ Chr.ania. 
— , Henry Baymé. 38 A., "/s, Frhald. 
L'Orea, Anna Margrethe f. Castberg, 

g. m. Sanitetskapt. A. L'O., V,, 
Nordstrand pr. Chr.ai(ai,t>OQlc 



Tillæg S. 36. 

Lownn, Anna f. Meitzner, g. m. Kapelm. 

E. L., "/„ Geteborg. 
Lund, Anton S., '"!■,, Hambui^. 
— , Arnt, 28 A., "/i„ Sterling, Scotland. 
— , Bjarne, Operasanger, "/n, Chr.- 

ania. H: A. Wikstrem. 
— , Ellert, Consul, 68'/j A., '/j, Bilbao. 
— , Ellert Rosing, Sorenstriser, "/i, 

Chr.ania. 
— , J. C, fhT. Bagerm., 78 A., "/,„ 

Chr.ania. 
— . Karen Bolette f. Juell, 89'/, A., 

'Vs, Drammen. 
— , Zacharias, fhv. Handelsmand, 73 

A., '7,. T.hjem. H: E. U. Beig. 
Lundell, ^ils, Mekanikus, 61 Å., "/„ 

Chr.ania. 
Lundgren, Carl Johan, 68 A., V4> Cbr.- 

Lundh. Marie Antoinette, 19 A., "/j, 

— , Peter Georg Lufton, Byfoged, 76 A., 

"/„ GrimsUd. H: A. Pind. 
Lutb, Maren Alethe f. Torjuul, '/,, 

Ghnania. 
Luytkis, Karen f. Engebretsen, 67 A., 

'7.,, Cbr-ania. 
Lyche, Adolf Theodor, 83 A., Vs. Fr.hald. 
— , Johan H., 7ui Chr.ania. 
-, Olava. 61 A., '7^, Chr.ania. 
— , T. J,, Procurator, 80 A., "/,, 

Fr.hald. 
Lyng, Eenrikke Olava f. Parelius. Sog- 

nepr. Rasm. L.s Enke, 82 A., '7^, 

Holden. 
Lynum, Anne f. GrOner, '7,„ Chr.ania. 
Lysholm, 0\a.a% Krabbe, Consul, "/ii 

T.bjem. H; C, Due. 
Liitken, Karen Mathea, Kbmd. h. L.s 

Enke, 90 A., 7a, Chr.ania. 
LæruDi, Didrik, Distriktslæge, *%, Hø- 

Ladrup, Cathrine Marie f. Wiberg, 76 

A.. 'V», Bei^en. 
Lshren, Anette Marie f. Bugge, 83 A., 

"/„ Ghr.ania. 
Laken, Carl, 667, A., "/„ St«rdalen. 
Lavensklold. f. Baronesse Wedel-Jarls- 

berg, Mmislerinde, 79 A., "/u, 

Chr.ania. i 



Dedafald i Norge 1894. 

Lavig, Anna f. Henchel, 83 A., '7,,. 

Kongsberg. 
Lsvold, Mai^ethe Pauline, 83 A., '7,, 

Arendal. 
MadMO, Lanrentze f. Heibei^, 86 A., 

"/iB, Bergen. 
— , Thomas Doran, 61 A., '74, Arendal. 

H; K. Smith. 
Maielssen, Karen Louise f. Rustad, 

76 A., 7a' Modum. 
— , Sofie Amalie, "/,„ Egersunds Prse- 

stegaard. 
Mimen, Christen A., 78'/, A-, 7,, Fr.hald. 
MandaL Otto, Agent, "/„ Chr.ania. 
MarlDW. Menga, '7„ Chr.ania. 
Mathiesen, Jacobine Caroline f. Beichs- 

pfarr, 357, A., "/i, Bergen. 
Meisterlin, Caroline Johanne I. Gunne- 

rus, 77 A-, "U, Lillesand. 
Melbye, Inga, '7bi Fetsund. 
IHelgaard, Inga f. Nilsen, U A, >7,„ 

Chr.ania. 
Mellbye, T^edrikke Theocara f. de Seue, 

g. m. Genmaj. Joh. M., 7bi Chr.- 

sand, bgr. Chr.ania. 
— , O. C. G., StempelpapirforF. "/., 

Cbr.ania. H: S. Munch. 
Meltzer, Kaia f. Lasson, 60 Å., 7«, 

Chr.ania. 
Meyer, Hans, nær 93 A., =%, Sogndal 

i Sogn. H: E. Rosenvinge. 
— , Margrethe Christine, 87 A., 7„. 

Bergen. 
— , Randine Marg|-ethe f. Wllh, 28 A., 

g. m. Toldopsynsmd., Carl M., "U, 

Chr.ania. 
-, Volrath, 69 A., "/*. Haus. H: E. 

Danholm. 
Meyn, H. H., Dampskibsforer, 57 A., 

7,0, RandsQord. H: P. Schriver. 
MezzeHi, Eugen, 49 A., 7„ Chr.ania. 

H; J. Andresen. 
Michelsen, Anne Margrethe Krag f. 

Holck, Geswomer Henrik M.s Enke. 

917„ A., "A, Arendal. 
— , Pauline Margrethe f. Gattner, 49 

A., "U, Bergen. 
— , Wilhehn Teting Bers, 45 A., '7„ 

MIddelthon, GotUieb Lange, Tugthus- 

r^nskabsfører, 77- Chr.ania. 



Dødsfald i Norge 1894. 

MidtBaaril, Olai, pers. Kapel., 33'/, A., 

'7„ Grue. 
Moe, O. H., fbv., Politiadjutant, 65 A., 

Vio) Cbr-ania. 
— , Olaf, Slud. jur.. 21% A-, '/„ 

T.hjem. 
Moha, Albert Henrik, H. S., Overvrager, 

83 A., "^/b, Berges. j 

Mohr, Antoinette Ulrikke f. Mowinckel, 

70 A., "/„ Bergen. 

-. Catharina f. Hagelsleen, 60 A., "/lo. 
Den w er, Amerika. 

— , Einar, Læge, 7b7 TromsB. 

— , Tina r. Hammer, g. m. Ing.major 
Carl M., •"/„ Bergen. 

Mosling, Jacobine Ida Sofie f. Molzfeldt, 
82'/. A„ '"'t, Levaoger. 

Mowinckel, Magalene Kirstine, "/,, San- 
tander, Spanien, 

Munch, Cbristian, 23 A., ^'/,, Chr.ania. 

— Christine f. Andersen, 33 A., "/„ 
Grimstad. 

Mnus, Elen Louise, Enkefru, "/„ In- 
derøen. 

— , Haakon Hasberg, fbv. Gaardbruger, 
75 A., "/i, Chr.ania. H: S. Havée. 

Myhre, Maren Sophie f. Freland, 84 
A., '/„ Chr.ania. 

MDIier, Morten, %, A., "/,o> Chr.ania. 

Maller, Alfred, "/,, Bestum. H; J. 
Bergh. 

— , Georgine Fredrikke, 92'/, A., "/„ 
Chr.ania. 

— , Nikolai, Dispachør, 63 A., */j Aatre 
pr. Porsgrund. Hl A. Knudsen. 

— , Peter Olaus, Ebmd., V„ Memel. 

Mallerop, Cfarbtian Fredrik, Kasserer, 
53 A., '7», T.hgem. 

Mvllenip, Petrike Helene f. Hermansen, 

71 A., '/„ Bergen. 

Utoroh, Paul Severin Kjerulf, Consul, 

65 A,, V». Chrania. 
— , Wladimir, fbv. Consul, 61 A., ■/„ 

La Rocbelle. H: L. Bouflar. 
Nagel, Altreå Hagbart, 44'/, A., V^, 

Cbr.amH. H: M. Fredritsen. 
Nannestad, Berthe, '/„ Drøbak. 
— , Marie, '7,„ Drebak. 
Natvifl, Anton, Consul, 7„ Kr^erø. 

H: T. Hammer. 



Tillæg S. 37. 

Natvig, Fridtjov, 22'/. A., "/„ Rands- 

fjord Hotel. 

Gustav Severin, 38 A., "/„ 

Wisconsin, 

I, Rolf, "/uf Ghr.ania 
~, Ulrik Fredrik, Provst, 63 A.. '"/,„ 

Melhus. H: E, Begtrup. 
Neupert, Robert isidor, 23 Å., '"/,, 

Chr.ania. 
Nioolaysen, Augusta, '/,a, Bergen, 
— , Elise Christine, '/n. Chr.ania. 
Nielsen, Fredrik Wilhelm Thrane, 27 

A,, "/bi Asker Seminarium. 
— , Nathahe f, Pihlteldt, +5 A,, "/„, 

London. 
— , Miels, Kbmd,, 16'/, A„ "/.. Chr.ania. 

H: J, Mohn, 
- , Petra Marie f. Øbm, Oi^elf. Aug. 

N.S Enke, 55 A-, "/n< Chr.ania. 
Nieuwejaar, Joakim Henrik Svendsen, 

Tandlæge, 35 A., '/ii Bergen. 
Nilsen, Nikoline Marie f. Nissen, 66*/, 

A., g. ni. Overlærer Karl N-, '/iit 

Lillehammer. 
Nimb, Elen Marie f. Lie, 88'/. A., "/„ 

Noodt, Mariane Christine, 21 A., "/ii. 

T.hjem. 
Norman, Thorvald, '/„ Chr.ania. 
Normann, Andreas Eberg, Skrædderm., 

53 A., '/i> T.hjem. 
— , Nickolai, Handelsmand, 47'/, A., 

'■/.„ T.luem. 
— . Sofie Marie f. Dreyer, 79 A., '/,„ 

Bodø. 
Norstront, Reinholdt, Skibsfører, 78 A., 

7„, Fr.væm. H: A. C. Moller. 
Nyblin, Carl, Fotograf, 30 A., "/,„ 

Betjen. H: A. Janson. 
Nymann, Andrine, Frue, 56 A.. "/„ 

Fr.hald, bgr. Ous. 
Nyquisl, Anne Bolette, 84 A„ '°/i, Moss. 
— , Otto Ludvig, Generalmajor, "/a> 

Cbr.ania. 
Obitfetder, Peter Andreas, Styrmand, 

"/i!i „Stanleys' Forlis paa Jyllands 

Kyst. H: H. Olsen. 
Oftedahf, Ellert, Disponent, 56 A., ";„ 

Stavanger. H: S. Clenienlsen. 
Olsea, Cari Julius, Student, 22'/. A., 

V„ Chrania. .OOt^lc 



Olsen, Gina f. Tølche, 70 A-, 7., Ghr.- 

— , Hanna LaTeobjelm Gerner f. Kling, 

63 A-, "/,, Drabak. 
— , Jonas Chrisloplier Martinius, Cand. 

Jur., 54 A., ^7„, Barbu pr. Arendal. 
— , Leonora Birgitte t. Hess, 247j A., 

'%, Bergen. 
Oisen-Scheel, Reidar, 'j,, Providence, 

Amerika. 
Olstad, Dorothea Petronelle f. Ouren, 

75 A., "/i- Lillehammer. 
Omejer, Cbr. F., fhv. kgl. Fuldm., "/,„, 

Chr.ania. H: A. Aas. 
OnsuiR, Betzy Juliane f. Erensen, 62 A^ 

"/i O' VeblungsnÉBS. 
— , Olaf, Sagfører, "/,, Gaonestad i 

Oppegaard, Carl Johan. "/.' Chr.ania. 
— , Gundvald Andreas, Capt., 'V„ Chr.- 
ania. 
Otterbsoh, Elise Marie, 74 A., "l„ 

Chr.ania. 
Ottesei, Carl, Advokat, V^, Chr.ania. 

H: D. Gellertaen. 
Owren, Ole Anton, fhv. Foged, 78'/, 

A., 'Vio. Hønefos. 
Oxaas, Jensine, "/t, Lyngen. 
Oxholm, Marie Krænkel, 84 A., '/,„ 

T.hjem. 
— , Olaf Richard, 477,, "'U, T.hjem. 
Pallenberg, Margaretha, 61 A., ^7^, 

Chr.ania. Søster Fru v. Hanno. 
Pameiaaiiii, Jacob C. C, 797, A- "lu 

Porsgrund. H: A. L, Gundersen. 
Parr, Alphonse, 38 A-, "/„. MarseiUe. 

H: M, Hansen. 
Pauls, H., fhv. Toldb., "/„ Chr.ania. 

H: H. Fresch. 
Paus , Johan Altenhoi^ , Capt. , cst. 

Krigskoni. i Molde, 597, A.. '7^, 

Chr.ania. 
Pay, WilLam, 77 A., "U, Chr.ania. 
Pedersen, Anthon, fhv. Vaabenfabrik- 

forvalter, '7iii Kongsberg. Hl J. 

Hjorth. 
Petersen, Bertha Emilie f. Hunt, 57 A., 

',;, T.hjem. 
— , Laura Emilie Margrethe f. Muus, 

g. m. O. R. Sagfarer Har.P., 51 A., 
7ii Inderaen. 



Dødsfald i Norge 1894. 

Petersen, Marie f. Ring, kgl. Fuldm. 
FrantzP.9Enke,62A.,"/„Chr.ania, 

~, Marie f, Schwartz, 29 A., 7ij, Boda. 

-, Peter, SetUonsthef, 59 A„ ",'„ 
Chr.ania. H: T. Klomnann. 

Petersson, Ada, 47 A., 7„, Chr.ania, 

— , Thekla f. Haak, 55 A., "/„ Chr.ania. 

Petteraen, Thora f. Kesch, Byfoged 
Georg P.S Ente, 80 Ar, '7e. Kongs- 
herg, 

Pmtzenrellter, Eugenie Mathilde f. Jo- 
hansen, 35 A., 7„ Syd Dakota. 

Piht, Josephine, Amalie f. Tranchell, 
69 A., '7„ Chr.ania. 

Piro, Lars L., 64 A., '7„ Eidsvold. 
H: G. Frank. 

Plesaer, Petrea Hansen. 64 A., Vi^ 

Prosgaard, Nils Martin, Khmd., 78 A., 

"/», Chr.sand. H: L. Lemsland. 
Prydi, Georg, Apotheker, 7if Østre 

Toten. H; E. JQrgensen. 
Qvate, Bemhardine f. Collin, S<%nepr. 

Christian Ernst Q.s Enke, 827, A., 

'7„ T.hjem. 
Randers, Julie Severine Wilbelmine, 

74 A., '7„ Chr.ania. 
Rasoh. Lars Peter, 17'7ii A., "/,oi 

Chr.ania. 
Rasmussen, Andreas Claus, Lensmand, 

'Vs, Tromsø, H: M. Hohnboe. 
ReJersen, Augusta, 65 A-, "Z,,,, Chr.ania, 
Reimers, Alida f. Helmers, 61 A.. "/ir 

Bergen. 
Reinhantt, Otto Carl, Consul, 7,„. Chr.- 
ania. H: M. Plahte. 
Reinsch, Louis, 81 A., "/j. Rygge- 

bgr. Moss. 
Reitzel, Wilhelm, fhv. Khmd., nær 64 

A., "/„ Chr.ania. 
Rensoh, Elise, 497) A , '7*, Chr.ania. 
Resoh, Hagbart, Besigtclsesmand, ",. 

Porsgrund. 
Reutz, Elen f. Hansen, 75 A., 7i, Bergen. 
Reyntert, Ingeboi^ f. Brun, 897. A., 

'*/i„ Holmestrand. 
Rjbbiil, Sophie Amalie, f. 7, 1835, 

t V.„ Chr.ania, 
Riddervold, Anne Marie Kirstine f. Vul- 

lum, g. m. Bureauchef H. R, "/,,, 

Chr.-ania. 



Dødsfald i Korge 1894. 

Riis, Christine Marie, nær 96 A., "/i, 

Laurvig. 
Ring, Christiaae, %. Chr.ania. 
Ringkjvb, Inga f. Hiple, Y^, Bergen. 
RlflBstrsm, Einar, '/„ Chr.ania. 
Ritt, Hanna, 74 A., "/,„ Fr.hald. 
Rlst-Christennn, Ivar Holter, Skibs- 
fører, '/„ Rio de Janeiro. 
Rode, Gerhardine f. Lund, 64'/g A., 

g. m. Dampskibsexpd. G. M. C. R., 

"/„ Chr.ania. 
Rohde, Josephine B., 53 A., "/ii< 

Chr.ania. 
Rohwerter, Anna f. Strem, 72 A , "/i> 

Lhjem. 
Rolfsen, Ole Feter, commerciel Stipen- 
diat, 28, /„ Cairo. 
Rolland, Johanne, "/j, Bergen. 
— , Mons O-, Toldb., 57'/, A-, "/„ 

Svolvær. 
Rooseo, Herman Nicolai Classen, fhT. 

Postmester, nier 77 A., "/i.Lanrvig. 
— , NicoHne, 80 A., "/,. Arendal. 
Roaohtr, Bagnvald Robert, Fuldm., 6S 

A., "/„ Ghr.ania. 
Roseodahl, Anne f. Abel, 70 A., "/s> 

Fane pr. Bergen. 
~, Feder, 71 A., '/„ Brandbo. 
Rosenkilde, Alette f. Eirkgaard, 79 A., 

'/,i, Stavanger. 
Rosied, Marie, Enke, 84 A., '%, Bergen. 
Ruis, August, Handelsborger, nær 6S 

A., "/.- Chr.ama. 
RHrtid, A. S., Bundtmager, 70 A., 7>r 

Drammer. 
— , Ragnhild, 23 A., "/„ Oslo. 
Rmd, Anne Bolette f. Krum, Kirke- 
sanger H. R.sEnke, 83'/. A., '% 

Kongslierg. 
Rye, Carl A., Musiksergeant, 49 A., 

"/„, Be^en. 
Ryiwini, Ragna, 20 A., '/„ Chr.ania. 
Reer, Theodora, "/b- Raade. 
Rsnoke, Harea Mathea f. Tandberg, 

78 A., "/i, Næs i Hallii^dal. 
Rsning, Hedvig Elisabeth r. Wamberg, 

"/„ Oslo. 
V. Itmne, Carl, '/„ New York. 
Rmning, Ole Christian Lynum, Relon- 

cheur, 26'/, A., "/s, T.bjem. 



Tillæg S, 39. 

Retter, Foul Christian, Ijensmand, */■> 
Lambeland, Svenne. H: L. Gren- 
berg. 

Reyem, Halfdan, 4-3 A., '/f. Moss. 
, Ingrid, Enkefru, 'I,,, Warren, Ame- 

Sager, Christian Adolf, fhv. Skibs- 
lerer, 69 A., "/,, Bergen. H: E. 
Svendsen. 

Salloatti, Gerhard Fredrik, fhv. Skibs- 
capt., 57 A., 'Vs, Galvston, Texas, 

— , Johan Ludvig Anton, Capt., 56 A., 
"/., Chr.ama. 

Salomon, Betty, '/in Chr.ania. 

Sand, Maren Gurine f. Bowitz, Lens- 
mand Anton Julius S.s Enke, 87 A,, 
"/„, T.hjem. 

SanilBhl, Sofie Amalie f. Thane, S7'/, 
A., Vs. T.hjem. 

SandberD, Marie f. Lobedanz, 78Vi A., 
Vn Arendal. 

Sartz, Johanne Mathilde, 78'/, A,, % 
l>aurvie. 

Sohanohe, Hans SchlQtter, Sognepræst, 
•°/„ Tjødlii^. Hr L. Schanche. 

Sohaioke, Hanne, 7i» Ctslein Kloster. 

Schart, Therese Wilhelmine, 59 A„ 
'/„ Vos. 

Scheel, Agnes, '/«> Cbr.auia. 

Schirmer, Lisbeth, Enkefrue, 7a A., 
"/,, Elvbakke pr. Hønefos. 

Sohive, UrsuUa Gjede, 75 A., '/„ 
Drammen. 

Schisrbech, Fr. Johan, Bundtmager, 
nær 67 A., 7^, Chr.ania. 

Sohjelderup, Charlotte Ugland, g. m. 
konst. kgl. Fuldm. Hj. S., '*/„, 

Sohjeldernp-Rosenvold, 84'/, A., '/■> 

Oddemæs. 
Sohjeth, Alvilde, 26 A., "/„ Chr.ania. 
Solilytter, Bernt Grubbe, 72 A., "/„ 

Fr.hald. 
Sohmidt, Fredrik Christian, 21 A., "/n, 

Chr.ania. 
— , Mathilde f. Blom, 57 A., '7,„ 

Chr.aniB. 
— . Peter Hansen Thuesen, Smedem., 

7,1, Bergen, H: C. Lauritzen. 
Sohnabel. Thrine f. Nilsen, 43 A., "/„ 

Chr-ania. /.00*^lc 



TiU^ S. 40. 

Sohilitler, Elise Christine, ^/i^, Lille- 

haramer. 
— , Hans Peter, Sognepræst, 57 A,, 

"/b. Brandvals Præsteg. H: M. 

WiUe. 
Sobnurbnsoh, Johan Edmund, 16 A., 

"/s 7 Brooklyn. 
Schou, Martin Raamns With, IS% &.., 

'7a, Fr.stad. 
Sohreuder, Hans Paasche, Ingeniør, 

'*/,j, Bergen. 
Schulz, Fredrik Wilhelm, Ibv. Distrikls- 

læge, 80 A., "/lo, T.hjem. 
Scbwartz, Alette Ludovica f. Nørre- 
gaard, 7s. Quebec- 
Scbwenoke. Haren Carlsen f. Holmboe, 

"/„ Chr.ania. 
Sehilhcler, Laura f. Roosen, Sc^epræst 

S.a Ente, "/„ iDderoen. 
Schyberg, Marie, '/<■ Chr.ania. 
Soh«nberg, Marie f. Hansen, "f^, 

Kragerø. 
Soheyen, Augusta, 15'/) A., '*/ii> Chr.- 

-, Otilia r. Hald, Dær 45 A., "/„ 

Chr.ania. 
Setberg, Hans, Stud. jur-, 27 A., "/nt 

Tflnsberg. 
— , Thomas, Styrmand, 38 Å., /„ 

Oporto. 
Seel, Marie f. Geelmnjden, 72 A., "/„ 

Chr.ania. 
Sell, Johan Henrik, 44 A., "/n. Kau- 

pang pr. Laurvig, 
Selliohen. Mariane, 7:i Chr.ania. 
Selner, Bernhardt Nicolai Vibe, 42 A., 

'/„ Ghr.ania 
— , Henrik Leganger, Sekretær i Slats- 
revisionen, 39 A., "/„ Ghr.ania. 
Semb, Fredrikke Emilie f. Walløe. 61 

A., "/t. Ytteraa pr. Lanrvig. 
Semnglnann, Marie Caroline f. Krog, 

m'u A., g. m. Postespeditør P. 

S-, 7.0. T.hjem. 
Sigbolt, Jacobine f. Støren, Provst M. 

A. S.S Enke, 79 A., "/„ Chr.ania. 
Simonsen, Nits Gretsen, Lensmand, fhv. 

Storthingsraand, 79 A., '78. Saude. 
Skoor, Emma Clodius, '7ii Tromsø. 
Skancke. T., fhv. Bygmester ved Røros 

Verk, 87 A., "/,, Drobak. 



Dødsfald i Norge 1894. 

Skanke, Johannes, Postledsager, 32 A.. 

"/„ T.hjem. H: A. Søreng. 
Skjeldenip, Marthe Marie, 83 A., */ii. 

Chr.ania. 
Smit, Didrik Lyder, Over. Sagf., "/,„ 

Tonsaasen, bgr. i Bergen. H: H. 

Sundt. 
Snitti, Herman, Skibscapt.. "/«, Chr.- 
ania. H: M. Louis. 
— , Marie, 76 A., "/„ Namsos. 
— . Ragnhild, 17 A., 7^ Ghr.ania. 
Snibur, Fredrik, Skomagerm., 76 A., 

"/„ Bergen. H: A. E. Hoff. 
Soelberg, Cari Otto. Prem.lieutn., S7V, 

A., */«' Leopold ville, Gongo. 
SoelfeWI, Lina f. Helgesen, 60 A., 7,„ 

Chr.ania. 
Sogn, Christiane, 74'/, A., "1^, Vefsen 

Præstegaard. 
SollerMt, Lise Marthine f. Gjessing, 63 

A-, "/e. Nykirke. 
SommerfellH, lYedrifcke Sophie, 39 A., 

"/„ Vallø. 
Sommersohleld, Edvard, 19 A., ":„, 

Gbr.ania. 
Soulie, Lina f. Molchow, Vid< Antwerpen. 
Stabel, Gyda f. Sommerfeldt, '7,, 

Gbr.ania. 
Stabeli, Theodor August, Skibsfører, 

89 A., Sept., Laguna, Mexico. H: 

M. Westad. 
Stabl, Joh., Fabrikmester, "/,„ Kobsrud. 

bgr. Chr.aaia. 
Steen, Carl Oluf, fhv. Asylforvalter, 

777, A., Vs, T.hjem. H: EL Lie, 
— , Elisabeth Cathrine f. Feamley, 79 

A., 7s. Serkedalen 
— , Fredrik, Toldopsynsmand, 73 A., 7). 

T.hiem. 
— , Severine Christine f. Bei^, 41 A., 

■"/,, Namsos. 
Steenherg. Dagny Wtlhetmine f. Wer- 
ner, S9 A , g. m. Læge Thomas 

S.. "/,„ Ghr.ania. 
— , J. F., Guldsmed, '7, (?), Laurvig, 
Steenersen. T. M., Skibsreder. 56 A., 

'7„. Ghr.ania. Hr B. Geelmuyden. 
Steensen, Amlme f. Brodahl, 30 ,\., 

Ve. New Orleans. 
Stenberg, Otto, Grosserer, 43 A., "/„ 

Chr.ania. U: H.l(IwacaJ^> IC 

O 



Dedsbld i Norge 1894. 

Stsaiier, Anne Harie f. Holle, 68 A., 

'*/j, Bergen. 
Stenersen, Chrisline, "/,„ Chr.ania. 
— , Nicoline Randine, 87'/, A., "/s, 

Dvei^ten i Gran. 
Stephansen, Julius, nær 76 A., '/„ 

Arendal. 
Siianua, Jacob, Stud. real., "iS'/, Å., 

'Ve, Porsgnmd. 
Stibelt, Ivar, Cand. jur., Underfoged, 

35'/, A., '»/g, Chr.ania. 
Stolt, Jacob, Grosserer, "/b, Chr.ania. 

H; 8. Cappelen. 
StorflBB' Hans J., Storthingsmand, 47 

A., '/„ Chr.ania, bgr. KviliQe, H: 

M. Renolen. 
Storjetiann, Emiljr Clare, "/,„ Santiago, 

Chile. 
— , Johanne f. Hjorth, nær 25 A., '/41 

Storneen, Hans, Premierl., 23 A., '*/,„ 

Basoko, CoDgo. 
Stousiand, Louise Mathilde f. Berggrav. 

65 A.. "/„ Fr.stad. 
Strand, Hans, Sorenskriver, "A, Volden. 
Stranger, Hamia, Enkefru. "/,„ Chr.ania. 
Stram, Henriette Regine f. Ramm, 87 

A., "/(, Chr.ania. 
— , Lif, 17 A., "/g. Nordstrand. 
— , M^alena, 16 A., '/., T.hjm. 
— , Peter, 59 A., "U. Chr.ania. 
Stnb, Gjertnid Helene, nær 86 A., "/[. 

Åaleaund. 
— , Johan, Lensmand, '/lu Drøbak. 
Stuve, Lydia Fredrikke Sofie f. Callun- 

dann, 69"/, A., 7^, Moaa. 
Stop, Julius Bernhard, 18 A , "j„ 

Værdalen, 
Støren, Helene Andrea f. Aahel, Postm. 

P. J. S.S Enke, 90 A., '7^. Fr.stad. 
Svendten, Hanna Boyine f. Blom, 48 

A., g. m. Trediepræst Reinert 8., 

'/a. Kingsaker. 
~, Marie f. Solensteen, 30'/, å., "/„ 

Svenniagaen, D., Consul, "/,, Hamburg. 

H: M. Keilhau. 
Sverdrup, Anne Cathrine f. Thurmann, 

79'/« A., "/„ Chr.8nia. 
— , Jncob. Vil Aadal pr. Arendel. 



Tillæg S. 41. 

Sverdrup, Jobanne Randulf f. Bull, nær 

74 A., '/,■ Øi^kf^ Præstegaard. 
— , Kjartan, 29 A., "/„ Fjeldvik. 
SynaestvBdt, Cecilia Mai^ethe, 89 A., 

7,„ Chr.ania. 
Szaoineki de Rawioz, Ludvig, Hoffoto- 
graf, f. i Suvalki i Polen, 50 A., 

7t, Ormøen pr. Chr.ania. 
Snther, Lorentz Nils, kgl. Euldm., 51 

A., "/u' Diakonhjemmet. 
Søgaard, Louise, f. Johannesen, "/g. 

Skien. 
Sørensen, Abraham, Groshandlare, f. i 

Drøbak "/, 1828, t "/i„ GOteborg- 

og Safvenås. H: L. Matton. 
— , Carl Wilhelm, Postmester. 7i»r 

Lillesand. 
— , Harald, Cand. jur., Grosserer, 46 

A., 7^, Chrania. H: E.Klausen. 
— , Jøt^en, Landskabsmaler, '/b' Askim, 

begr. Chr.ania. 
Tambs, Carohne Carstence Eufemie, 

94'/, A., "/,„, Oakland. Californien- 
Tandberg, Ole Cbr., Premierl. i Marinen, 

26 A., "/„ Horten. 
Taubell, Christian, Landmaaler, 73 Å., 

V„ Chr.ania. 
Teaker, Fdmund W., Translalør, y,^ 

Chr.ania. 
TeilMaa, Anne Cathrine, "/„, Laurv^. 
Teetnana, Sioa f. Traasetb, 83'/, A.^ 

"/f, Stavanger. 
Thans, Else Helene Fredrikke, "/^^ 

Clir.ania. 
Thaalew, Georg Philip, fhv. Officer i 

den tyske Marine, "/,, Wiesbadeu. 
— , Heinrich Arnold, fhv. Distriktslaige, 

f. i Scblesvig "/, 1808, t 'Vs, 

St. Olafs Bad. 
— , .\ina f. Munch, 72 A., ^7io. Chr.ania. 
Theiste, Jens Mogens Aalborg, 34 A.. 

Thiis, Eulatia Clementine f. Stenfeldt, 

80 A.. 7,„ Risør. 
— , WUbelmine f. Brandi, 91'/, A.. 

'7„ Riaor. 
Thellehen, Maiie f. Mølbach, '/„ Chr.- 

Thingstad, Edel Florentine f. Strøm- 
ated, 69 A., '7iof Tana. '.(molr 



TiUæg S, 42. 

Thinn, Sigurd SjrrerlseD. Stud. theol, 

92 A., ■*/„ Drammen. 
Thistet, Andreas M. , SkoiDagerm, , 71 

A., ''g, Bergen. 
Thwle, Jacob S. C, Kbmd., '/o. Khvn. 
ThoniM, Anna Uargrethe f. Theaen, 

67 A., "/„ Chr-ania. 
Tbomaasei, Pauline f. Bergb, IT/, A., 

'/., Hiterdal. 
Thoreaen, Charlotte f. Kastenbein, "/„ 

Chr.ania. 
Thorne, Wilhelmine, "/„ Chr.ania. 
Thnuis, Frederik Christofer Trosvit, 

51'/, A,, 'Vi. NewcasUe on Tyne, 

H: L. Curry. 
ThuMsng, Jacobine, 84 A., '/,„, Cbr.ama. 
Timme, Harald, kgl. Fuldm., ''/,„ Be- 

stum, begr. Cbr.ama. H: G. Clausen. 
Tobiesen, Nicoline Margrethe f. Houge, 

"U, Riser. 
Tofte, Emilie f. Blumer, 62 A., begr. 

",',, Chr.ania. 
Topp, Carl, '7,, Chr.ania. 
Torgeraen, Jobannes, fhv. Kæmner, 

91 A., "/., H: H. Eriksson. 
Tornse, M^dalene Christine f. Wiese, 

Kbmd. Johan E. T.s Enke. 71 A., 

"/ilt Bergen. 
Toratanaen, Berthe f. Raberg, 58 A-, 



'7., 

Troye, Dominicus N. H., Cand. pharm.. 

56 A., "/,, Bergen. H.; A. T. 

Geeimuyden. 
Trumpy, Caspar, SkibsbygmeBter, 58 A., 

'7io. Bergen. H: A. Harmens. 
TsoherniDO, Halvor, "/„ ChrÆnia. H: 

A, Oppegaard. 
Taohudi, Verena f. T.., "/„ g. m. Gross. 

P. T., Vallø. 
Tander, Alfhild, 18'/, A., "/„ Chr.ania. 
Valeur, Peter Giert, 21'/j A., "/„ 

Srohsr. 
Vauvert, Louis, 74 A., ■/„ Traag. 
Vedae, Ane Marie f. Lund, "/„ Chr.ania. 
Vedeler, Wibeeke, "/„ Bergen. 
Venaae, F. C, l'hv. Amtsdyrtæge, '*/„ 

Vold i Romsdalen. 
Vinsnea, Helene Cathrine f. Kyhring, 

82 A., "/,. Chr.ania. 
Vogl, Johan, Lodsoldermand, 56 A. 

'/„ Moss. H: T. Lie. 



Dødsfald i Noi^ 1894 

VO|t, Jergen Herman, Disponent, 39'/) 

A., "/*. Chr.ania. H: H. Voigt. 
— , Kiels, fiiT. SUtsraad, 77'/, A.. ';„, 

Chr.ania. 
Waalen, John, Gaardbruger, 76 A., *l„ 

Østre Gausdal. 
Wahl, E. H., Skibshandler, 52'/, A., 

% Fr.8ted H: E. Austad. 
Wallacfl, George, Kbmd., "/„ Bet^n. 

H: S. Huun. 
Wallse. Thorvald H., Handelsreisende, 

66 A.. '/,„, Chr.ania. 
Walther, Elisabeth f. Lædel, S9 A, 

'7?r Chr.ania. 
WaMberg, Christian August, '%, Cbr.- 

BDJB. H: M. Rønning. 
Wang, Caroline Hermane. 68 A., 'I„ 

Chr-ania. 
Warner, Jørgen Cattunco, 65 A., "/i, 

Ømak Olds vi k, Sverige. H:C. Faye. 
WasserfatI, Kirsten, 17'/» A-, V„ Tvede- 
strand, begr, i Chr.ania. 
Watne, Herman, Proprietær, 'Vuf l**^- 

dal. H: H. Winther. 
Wedel-Jarlsberg , Cliristian Burchardt 

Emil, thv. Bureauchef, Baron, nær 

82 A., "/(. Chr.ania. 
-, Hedevig, 47 A., "/^„, Kbhvn. 
Wed8, Iver B., 67 A., "/„ Hammer- 

vik, Freien. U: M. Pedersen. 
Wefring, M.J., Sognepræst, 75 A., "/s. 

T.him. H: H. Grimelund. 
Weidemann, Sophus Ai^st, Ingeniør. 

57 A., "/,. T.hjm. H: V.Sonuner- 

feldL 
Weisaer, Peter Anton Borchgrevink, 

nær 18 A, "/i, forulykket i den 

Britiske Kanal. 
Weltz, Helga f. Næss, «/„, Chr.ania, 

begr. Moss. 
Wendler, Johan Kenan, 7j. Chr.ania. 
Wendt, C, Hoteleier, 41 A., '/«, Sande- 
fjord. 
Wenneberg, Job. C, Agent, 59 A., *\, 

Chr.ania, H: J. Lind. 
Wensell, Lauritz Holte, '7ii>< Chr.ania. 

H: M. Brekstad. 
WentiBl. Karen, 73 A.. "/j, g. m. fhv. 

Pedel L H. W.. Chr.ania. 
j Werriog, M. T., fhv. Distriktslæge, 80 
I A-, "/,„ Chr.9und. H: E. BfeUer. 



,ab, Google 



,ab, Google