Skip to main content

Full text of "Peter Schumacher Griffenfeld"

See other formats


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 



■^"J 









PETER SCHUMACHER 
GRIFFENFELD. 



€^ 



T-ii' i.-tyf YOT^K 

'••^Uc UBRAHT, 



/' 



PETER SCHUMACHER 
GRIFFENFELD. 



AF 



A. D. JØRGENSEN. 



ANDEN DEL. 




KØBENHAVN. 

GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL A SØN). 

GRiBBBS BOGTKYKKBRI. 
1894. 



THE F.EW YORK. 

PUBLIC UBRARY 

205708 

A8T0R, LENOX AND 
TILD£N FOUNDATIONa 

R 1 901 L. 



INDHOLD. 



Side 

1. Udenrigsstyrelsen indtil Marts 1673 i 

2. Udenrigsstyrelsen i Griffenfelds hænder, Marts 1673— Marts 

1675 58 

3. Griffenfelds personlige forhold, 1672 — 75 142 

4. Bruddet med Gottorp og Sverige, Marts — Avgust 1675 211 

5. Krigens første halvår, Avgust 1675 — Marts 1676 284 

6. Griffenfelds fald 361 

7. Peter Schumacher som livsfange, 1676 — 99 429 

Tillæg: 

Anmærkninger og henvisninger 483 

Griffenfelds samtidige i statsstyreisen 537 

Breve fra adelige damer til Griffenfeld 552 



h 



BILLEDER. 



Titelbilled: Griffenfeld c. 1673. 

Side 21. Hertug Hans Adolf af Pløn. 

— 145. Villum "Worm. 

— 148. Mogens Fris. 

— 184. Griffenfelds drikkehorn, gave til København. 

— 188. Medalje til ære for Griffenfeld, 1674. 

— 275, Griffenfeld efter v. Woumans kobberstik 1675. 

— 310. Jørgen Bjelke. 

— 450. Ovnplade med allegorisk fremstilling. 

— 463. Konrad Reventlov. 

— 477. Schumachers tepotte, fra Munkholmen. 



250. Oversigtskårt over de danske, gottorpske og svenske be- 
siddelser 1675. 



I. 

UDENRIGSSTYRELSEN 

INDTIL Marts 1673. 

Den traditionelle opfattelse af Griffenfeld, således 
som den alt er overleveret af Holberg, går som 
bekendt ud på, at han fra første færd var kongens råd- 
giver i den ydre politik; man fortalte jo, at det var 
ved affattelsen af et vanskeligt diplomatisk aktstykke, 
han først havde vundet Fredrik III's yndest. Som vi 
alt tilstrækkelig har set af det foregående, er dette en 
fuldstændig misforståelse; vel brugte denne konge alt i 
rigt mål hans ualmindelige kendskab til udlandets for- 
hold, men det var dog langt mere dets literatur og 
videnskabelighed end politikken, det her drejede sig 
om, og Gabel tillod ham ikke at få del i den umid- 
delbare sysselsættelse med rigets forhold til de frem- 
mede magter. 

Det kunde dog ikke være andet end at en mand 
med Griffenfelds interesser i de år, han tilbragte ved 
hoffet, måtte gøre mange iagttagelser og erfaringer 
også vedrørende den ydre politik. Ved tronskiftet var 
han rede til at tage aktiv del i den; det blev hans 
embedspligt i samme øjeblik som sagerne fra det tyske 



— 2 — 

kancelli henlagdes til det danske, og dette skridt for- 
beredtes straks ved det pålæg, der blev givet vore af- 
sendinge til for fremtiden at bruge modersmålet. Da 
konsejlet derefter oprettedes med ham som sekretær 
og dansk protokolfører, var overgangen til den nye 
ordning fuldført og Griffenfeld kan fra nu af siges at 
have været statssekretær for de udenrigske anliggender 
ved siden af Bierman. Af brevveksUngen om den tid- 
ligere svenske diplomat Habbæus Lichtensterns ansæt- 
telse i dansk tjeneste ses det, at afgørelsen af denne 
sag ikke ligger hos kansleren, men hos Gyldenløve og 
Ahlefeld, men at Bierman dog tillægger Schumachers 
stemning den største betydning. Habbæus udnævntes 
I. Oktober 1670 til dansk agent ved de nordtyske 
hoffer og holdt sig i sine breve stadig nær til Schu- 
macher. Af Gyldenløves billetter fremgår det, at denne 
rådførte sig med ham om besættelsen af andre lig- 
nende embeder; Schumacher lod sin fjernt besvogrede 
ven Kornelius Lerche tilbyde en diplomatisk plads og 
han fik Mette Trolles mand afsted til Madrid. 

Det var da også på dette område foreløbig mere 
de personlige end de saglige forhold, som interesserede 
ham. Da der således opkom forskellige stridsspørgs- 
mål med hansestæderne Lybek og Hamburg om de 
gamle handelsprivilegier og grænseforholdene ved Trave, 
lod han dem gå til statskollegiets betænkning, og slut- 
tede sig her, for så vidt som han kom tilstede, stadig 
til Ahlefelds vota. Peter Retz havde engageret den 
bekendte geograf Johannes Mejer fra Husum til at kårt- 
lægge grænseegnene ind imod de nævnte byer, rime- 
ligvis af hensyn til disse stridigheder; Griffenfeld synes 



derimod ikke at have kunnet afvinde dem nogen in- 
teresse. 

Så droges han ind i den oldenburgske sag og 
vandt her ved forliget med Pløn sine første diploma- 
tiske lavrbær, — tvivlsomme og tvetydige i deres vir- 
kelige betydning for landet som så mange af de senere. 
Fra nu af var han en selvskreven mand i alle politiske 
forhandlinger. — 

Der var en dobbelt mulighed, to politiske prin- 
cipper at vælge imellem for Danmark; hvert havde 
sine talsmænd, sine gode grunde og sine udsigter. 
Det ene var det traditionelle, fjendskab mod Sverige 
og Gottorp, med planer om at vinde det i de sidste 
krige tabte tilbage; det andet et forbund med disse to 
magter til fælles forsvar og i fælles venskab med 
Frankrig. Som bekendt var Hannibal Sehested op- 
havsmand til dette sidste. Han havde vundet Fre- 
drik in for forbundet med Frankrig og det var lykkedes 
ham at afslutte det; men først efter hans død fik kon- 
gen en fuldstændig fremstilling af hans politiske ideer 
i hænde. Sehested så de virkelige forhold under øjne, 
uden at gøre sig illusioner. Danmark, siger han, er 
gået tilbage, fordi dets adel blev ukrigersk, den fore- 
trak nederlag og landafståelser for indrømmelser med 
hensyn til sine standsrettigheder. Den nye rigsgrænse 
er gået ind i folkeretten og vil ikke kunne forandres 
uden en fuldstændig kuldkastelse af de politiske for- 
hold i Evropa; stod Danmark og Sverige ene, da var 
det en anden sag. Således som forholdene er, bør vi 
slå os til ro med den nærværende tilstand og betragte 
Øresund som vor endelige grænse. Det samme må 



være tilfældet overfor Gottorp, dets selvstændighed er 
garanteret af Sverige. I forening vil de nordiske riger 
kunne holde en imponerende hær og flåde, Sverige det 
første, Danmark-Norge det sidste, og trodse alle fjen- 
der; for Frankrig vil de være en værdifuld forbunds- 
fælle i ryggen på Tyskland. 

Der er noget bestikkende i denne opfattelse og man 
forstår godt, at den i nyere tid er bleven opfattet som 
et genialt fremsyn, alle burde have anerkendt. I vir- 
keligheden har den dog sine store svagheder og det 
er alt for tydeligt, at den er dannet under indtrykket 
af Karl Gustavs magtudfoldelse og nordiske unions- 
planer, Danmark skulde efler Sehested for bestandig 
give afkald på en tredjedel af rigets område for at til- 
føre Sverige en overordenlig magtforøgelse og ved et 
nøje forbund sikre dets vidtstrakte og udsatte erobringer 
overfor Rusland, Polen og Tyskland. Det skulde i vir- 
keligheden intet vederlag have herfor; thi da kongen 
ejede sine fyrstendommer med nedarvet legitimitet, 
truedes de ikke som de svenske besiddelser af uden- 
vælts fjender, — det skulde da være Sveriges for- 
bundsfælle, hertugen af Gottorp. Det vilde have været 
en selvopgivelse af Danmark og Norge, om de for en- 
hver pris havde bundet sig til et forsvars-, end sige et 
angrebsforbund med det uformelige rige, som for tiden 
var samlet under Vasakongens spir. 

Ikke des mindre indeholdt planen en frugtbar tanke. 
En tilnærmelse mellem de nordiske riger var i hoj grad 
ønskelig, oprettelsen af en varig fred bet>'delige ofre 
værd. Man tænkte ifolge sagens natur dengang min- 
dre på det fælles sprog og folkeligt slægtskab end på 



— 5 — 

fælles interesser i handel og næringsveje, og her var 
det en given sag, at venskab mellem de nordiske 
magter vilde være den rette vej til at udelukke Hol- 
land og England fra Østersøen og give vor materielle 
udvikling i det hele taget et stort opsving. 

Kong Fredrik III og Gabel var til en vis grad 
gåede ind på Sehesteds ideer, idet de søgte det gode 
forhold til Gottorp genoprettet og holdt på forbundet 
med Frankrig. Til Sverige kunde Gabel ikke ret fatte 
tillid efter overfaldet 1658, men han udtalte ønsket 
om, at dette engang måtte komme. Griffenfeld var 
altså på en måde opdragen i denne politik; vi har ved 
sammenstillingen af de kongelige våbenskjolde set ham 
sysle med skandinaviske fantasier, idet han for sit per- 
sonlige vedkommende uden al tvivl havde en levende 
sans for det historiske slægtskab mellem folkene. 
Denne fremkaldte samtidig i Sverige vidtgående for- 
slag i retning af Nordens enhed, ligesom der i Tysk- 
land ved given lejlighed et par år efter forbigående 
opstod en stærk fællestysk bevægelse blandt fyrster og 
folk. Det var de første forløbere for senere tiders 
nationale rørelser. Griffenfeld vilde næppe have været 
i stand til senere at give tanken om fred og venskab 
mellem Nordens folk et så veltalende udtryk som han 
gjorde, hvis ikke denne tanke alt forhen havde slået 
rod i ham selv ; ingen har i tidligere århundreder som 
han forstået at lægge glans over denne idé, fyldigt 
og fyndigt at udtale, hvad der ad denne vej kunde 
nås. 

Det kan ej heller miskendes, at den stadig kan 
spores i hans politik. Vel går det ham som alle sam- 



— 6 — 

tidige statsmænd, at han ikke føler sig bunden ved 
nogen bestemt grundtanke, han går i hvert givet øje- 
blik den vej, der synes at være den fordelagtigste ; 
men atter og atter vender han tilbage til ønskeligheden 
af at komme til en forståelse her i Norden og fa ende 
på det nedarvede fjendskab. Forholdene vilde dog, 
at han kom til at udfolde alle sine evner i den mod- 
satte politiks tjeneste. 

Gabel havde alt bragt Griffenfeld i forbindelse med 
den gottorpske præsident Kielmann, og det så i begyn- 
delsen ud til at han vilde fortsætte det venskabelige 
forhold til denne statsmand; endnu efter Gabels fald 
fik han en gottorpsk sekretær udnævnt til fællesarkivar 
ved det vigtige statsarkiv for hertugdømmerne. For- 
liget med Pløn viste dog, at han meget snart frigjorde 
sig fra ethvert hensyn til den tidligere politik, når han 
anså det for det fordelagtigste; selv om han gik ud 
fra at det vilde kunne lykkes at drage Gottorp med 
ind i opgørelsen, var det dog et tvetydigt spil forud 
at enes med den fælles modstander og uden forud- 
gående opsigelse at bryde med en mangeårig fælle i 
retssagen. Også fra dette synspunkt er hin diploma- 
tiske bedrift af tvivlsomt værd. 

Det træffer sig så heldigt, at der er opbevaret en 
redegørelse for de danske statsmænds politiske system 
netop fra den tid, da forhandlingerne med Pløn og 
Gottorp stod på, i Februar 1671. Det er de foran 
omtalte breve fra Esaias Puflfendorf til den svenske re- 
gering; manden har øjensynligt haft gode forbindelser 
og et klart blik på forholdene. Man vil her i Køben- 
havn, skriver han, frem for alt bevare forbundet med 



— 7 — 

Frankrig, hvad så end Sverige beslutter sig til. Helst 
vil man dog tillige leve i venskab med dette rige, kun 
enkedronningen har ikke kunnet glemme det gamle 
fjendskab. Også Lilliecrona, den svenske afsending i 
København, sagde, at man viste ham ethvert hensyn, 
ja endog i mindre væsenlige ting foretrak at slå af på 
sin utvivlsomme ret frem for at lade det komme til 
rivninger. Hertugen af Gottorp udtalte sig for det 
samme; hans fremtid var afhængig af freden i Norden, 
ja han slog endog på ønskeligheden af et ægteskab 
mellem Karl XI og den danske prinsesse, hans hustrus 
søster. Kunde dette venskab bringes i stand, skulde 
efter de danske statsmænds mening de nordiske riger 
i forening tiltvinge sig yderligere fordele på det tyske 
riges bekostning, når dette før eller senere kom i ny 
strid med Frankrig; Habbæus havde forsikret, at det 
nuværende «bonderegimente» med fredspolitik ikke 
vilde holde sig i Sverige ud over den unge konges 
tiltrædelse til regeringen. Holland ønskede man om 
ikke tilintetgjort, så dog ydmyget, for at Østersøshande- 
len kunde komme på nordiske hænder. 

Denne politik ansås altså for den mest attråværdige. 
Kunde det dobbelte forbund med Sverige og Frankrig 
imidlertid ikke opnås, da måtte Danmark ubetinget 
foretrække dette sidste for ved dets hjælp at fa hævn 
over Sverige. Vi måtte derfor lægge an på at få Frankrig 
til at forandre sin opfattelse af de to nordiske magter, 
så det kom til at foretrække os og vor fordelagtige 
stilling i Nordtyskland ; Sveriges forarmelse, de uheldige 
forhold i regeringskredsene m. m. måtte modsættes de 
tilsvarende gunstigere forhold i Danmark. Dernæst 



— 8 — 

måtte vi se at befæste vor stilling i det tyske rige, 
samle så mange af de mindre stater som mulig i et 
fast forbund, først og fremst slutte os nøje til Branden- 
burg, hvis største interesse lå i Sveriges svækkelse og 
fortrængelse fra Tyskland. 

Puffendorf nævner Griffenfeld og Gyldenløve som 
de mænd, der især har kongens øre ; den her skildrede 
politik var da utvivlsomt også netop deres. Den tredje 
rådgiver, Fredrik Ahlefeld, var næppe enig med dem 
heri, uden hvad den nærmest liggende del angik, for- 
bundet i Nordtyskland; alle fjernere liggende planer 
søgte han helst at skyde til side. Af Gottorp var han 
en afgjort fjende, lige siden bruddet i Karl Gustavs 
tid, og hans tilbøjelighed var snarere at gå imod end 
med Frankrig. Alt Sehested, der satte ham højt som 
statsmand, fremhævede hans forkærlighed for Østrig og 
det tyske rige. 

Kongen selv synes med hele sit hjerte at have til- 
hørt den traditionelle danske politik: fjendskab mod 
Sverige, selv om han var beskeden nok til at holde 
sine meninger tilbage overfor de mænds, der havde 
hans tillid. Denne politik lå jo lige for hånden; Sve- 
rige havde fravristet os rige og udstrakte lande, det 
havde berøvet os herredømmet over vore farvande, 
endog i Øresund, ud for hovedstaden, vor eneste orlogs- 
havn. Overfor dette var der kun ét mål, én tanke: 
at vinde det tabte tilbage. Endnu 20 år efter skriver 
kong Kristian V, da der er tale om forbund med vore 
naboer: «Sverige kan ikke tro, at vi skal glemme de 
lande, som det har frataget os.» 

Mange delte denne grundbetragtning i al dansk 



— 9 — 

politik og det må nærmest undre os, at ikke alle 
var enige i den. I vore dage vilde man jo afgjort 
søge rigets sande interesse deri at holde dets lande 
samlede, at bevare det historisk overleverede ; dengang 
var det ikke tilfældet i samme grad. En tilsvarende 
eller større udvidelse i en anden retning, på et andet 
område, kunde forekomme mange som lige så attrå- 
værdig, da statens materielle velvære, det økonomiske 
udkomme, for de fleste statsmænd stod i første række. 
At Griffenfeld ifølge sine begreber om kongedømme 
og kongeriger og sin ligegyldighed for det historisk 
givne og nedarvede, hældede til denne betragtning, 
måtte forlods være sandsynligt; hans stærke sans for 
de historiske minder og modersmålets ret hindrede 
ham jo ikke i at afbryde den nationale politik i 
Sønderjylland og drev ham ikke til at optage den i 
Skåne. Gyldenløve kunde ifølge sin oprindelse og 
fortid endnu mindre formodes at have stærke nationale 
sympatier. 

Denne modsætning i politiske synspunkter indenfor 
regeringskredsene var dog ikke ejendommelig for Dan- 
mark; den genfandtes tværtimod overalt og var karak- 
teristik for tiden. Trediveårskrigen havde i den hen- 
seende demoraliseret Evropa, både ved at skabe et 
utal af suveræne stater og ved at bryde de ældre 
tiders principer for deres fordeling. Religiøse spørgs- 
mål toges der ikke mere hensyn til, nationale var man 
endnu ikke nået til; modsætningen mellem frie og de- 
spotisk styrede stater måtte ligeledes falde bort efter 
enevældens store fremskridt. Også det historisk ned- 
arvede venskab og fjendskab tabte sin bindende ka- 



— lO — 

rakter. Når statsmændene alligevel fremdrog snart et, 
snart et andet af disse synspunkter, var det kun af en 
naturlig trang til at retfærdiggøre den politik, de af 
andre grunde var tilsinds at slå ind på. Disse sande 
grunde var den øjeblikkelige fordel, enten landudvidelse, 
ligegyldig hvor eller hvorledes, eller økonomiske for- 
dele, frem for alt handelens og søfartens fremme. 
Magternes gruppering var underkastet stadig skiftende 
love og frembød et broget billed af tilsyneladende til- 
fældigheder og vilkårlighed. Når vi derfor vil komme 
til at se de ledende statsmænd i Danmark holde det 
gående i åringer uden at tage afgjort parti, så er det 
ingenlunde noget særegent for os, en afstikkende dansk 
politik; det er meget mere kun et tegn på, at der hos 
os er et overlegent talent i styrelsen, at det lykkes 
for Danmark, hvad alle ønskede at opnå. Politikken 
er i hine tider i en fremtrædende grad et spil, i hvilket 
så at sige alt er tilfældigt, — frem for alt udfaldet. 
Dette forklarer Griffenfelds anseelse og skæbne. Han 
havde ualmindelige betingelser for at deltage i et så- 
dant spil: kundskaber, intelligens og en vidunderlig 
evne til at omgås og behandle mennesker; derfor op- 
når han samtidens beundring som en enestående diplo- 
mat. Men han undgår ej heller spillets farer: det be- 
tager ham alt som han spiller; han bliver stadig dri- 
stigere, han vover altid mere for at vinde endnu mere ; 
selve spillet bliver omsider en lidenskab,, der berøver 
ham al besindighed og ender med en katastrofe. 

Det var ikke blot så, at de enkelte magter grup- 
perede sig efter de mest vilkårlige omstændigheder, 
men så at sige indenfor hver enkelt af dem, både de 



— II — 

absolut monarkiske og de konstitutionelle, fandtes der 
modsatte strømninger, forskellige opfattelser af, hvilken 
politik der var den retteste, d. v. s. den klogeste i 
øjeblikket. Hver stat havde sine partier, der repræsen- 
terede en modsat alliancepolitik, enten af overbevisning, 
eller fordi de overhoved bekæmpede hinandens ind- 
flydelse og derfor også drog til forskellig side i dette 
anliggende. Og da nationalfølelse og fædrelandssind 
dengang endnu som oftest kun var Udet udviklet, spil- 
lede også personlige fordele og ligefrem bestikkelse her 
en ikke uvæsenlig rolle. 

Der var igrunden i hele dette brogede væv kun ét 
fast punkt, Ludvig XIV af Frankrig. Kun han kunde 
i sandhed sige, at han personlig holdt sit riges politik 
i sin hånd, en omstændighed, som gav ham en ube- 
r^nelig fordel overfor alle samtidige magter og vist- 
nok mere end noget andet forklarer den overvægt, 
han længe forstod at bevare. Frankrig var da også 
den egenlige uro i Evropa; her var der et initiativ og 
herfra ventede man stødet til altid nye begivenheder. 
I alle de andre stater havde man et fransk og et anti- 
fransk parti; enkelte steder var et af dem i sikker 
overvægt, men de fleste steder vaklede man og af- 
gørelsen kunde snart falde til den ene, snart til den 
anden side. 

For de år, i hvilke Griffenfeld spillede en rolle, 
var det Frankrigs planer mod Holland, som helt be- 
herskede den store politik. Ludvig XIV samlede alt 
hvad han kunde overkomme mod den rige republik, 
med den umiskendelige hensigt helt at tilintetgøre den 
og lade den tilligemed de spanske Nederlande gå op i 



• — 12 — 

sit enevældige monarki. Man kan dog ikke sige, at 
hele skylden i denne konflikt var på Frankrigs side; 
Holland udøvede nemlig sit herredømme på havet og 
sin påståede eneberettigelse til kolonialhandelen med 
en sådan hensynsløshed og et sådant hovmod, at det 
mere eller mindre havde alle søfarende nationer imod 
sig og særlig gav Frankrig en vis ret til at eftertragte 
dets ydmygelse. I året 1671 havde stillingen dog 
endnu ikke klaret sig; man troede vel af og til at 
kunne skimte et uvejr over Holland, idet England 
skilte sig fra det og nærmede sig Frankrig; men i selve 
republikken syntes man endnu ikke at ane nogen fare, 
og de andre magter var sysselsatte med at ordne deres 
små tvistigheder eller afslutte de stærkt begrænsede 
forbund, der altid stod på dagsordenen. 

Danmark var engageret i tre forskellige forbunds- 
traktater, som i tilfælde af et brud umulig samtidig 
kunde bringes til udførelse. 3. Avgust 1663 var der 
sluttet et forbund med Frankrig på 10 år, som for- 
pligtede os til at stille hjælpetropper i en tysk krig, 
medens Frankrig lovede hjælp i penge mod Sverige. 
25. Oktober 1666 var der i Haag sluttet et fireforbund 
mellem Danmark, Holland, Brandenburg og to her- 
tuger af Brunsvig-Liineburg (dronning Sofie Amalias 
brødre), på 6 år, med forpligtelse til gensidigt forsvar, 
foreløbig med en mindre troppestyrke, senere af al 
magt. Og endelig var der sluttet et forbund med 
England, 11. JuH 1670, efter de ved Gyldenløve trufne 
aftaler, uden at dog noget bestemt var fastslået om 
hjælpens størrelse. 

Straks efter Kristian V's tronbestigelse havde man 



— 13 — 

søgt at knytte ham nærmere til Holland og dets 
allierede, Østrig og Spanien, men hans rådgivere fore- 
trak en nøjere forbindelse med de mindre magter for 
ikke at komme ind i for store forpligtelser. Forhand- 
lingerne lagdes i hænderne på den tidligere svenske 
diplomat Habbæus Lichtenstern, der som før nævnt 
var gået i dansk tjeneste; han blev ansat som resident 
i de nordtyske kredse med bolig i Hamburg og fik 
til opgave at forberede en større tilslutning til for- 
bundet af 1666, især fra de andre Brunsvigske linjers 
side (Hannover og Wolfenbiittel) ; den regerende land- 
grevinde af Hessen kunde man gøre regning på som 
moder til dronningen. Forhandlingerne om dette for- 
bund trak imidlertid i langdrag og førtes ikke til af- 
slutning, før den ældre alliance var ved at udløbe. 

Af største øjeblikkelig interesse var i foråret 167 1 
forholdet til Gottorp. Som vi har set, fortsatte man 
fra dansk side forhandlingerne om en affindeise for 
hertugens medejendomsret til Oldenburg, efterat de var 
afbrudte i København; men uden held. Den gamle 
modsætning mellem Ahlefeld og Kielmann gjorde vist- 
nok her en forståelse vanskelig, men præsidenten synes 
end ikke mere at have været herre over situationen 
på Gottorp; de yngre rådgivere, hans søn og Cramer, 
der var mere fremfusende, havde tildels hertugens øre, 
og præsidenten begyndte at tale om at trække sig til- 
bage fra forretningerne for at ende sine dage i fred i 
Hamburg. Istedenfor at bringes til en afslutning, førtes 
striden da ud i videre kredse, Sverige droges ind i 
den og skuepladsen blev forlagt til kejserhoffet i Wien. 

Da Lilliencron efter et længere ophold herhjemme. 



— 14 — 

under hvilket han, som det vil mindes, havde deltaget 
i ordningen af den Oldenburgske sag, sendtes tilbage 
til sin post i Wien, udfærdigede Griffenfeld en hemme- 
lig instruks (2. April 1671), i hvilken det blev pålagt 
ham at virke for anerkendelsen af den med Pløn slut- 
tede overenskomst om den kongelige halvdel af grev- 
skabet, samt for fremtiden at støtte Pløn i sagen mod 
Gottorp for at fremkalde en endelig dom om den 
anden del. Fra hertugelig side så man meget vel den 
fare, som truede fra denne kant, og at man ikke 
havde anden udvej end enten at indgå en overens- 
komst med kongen eller ty til Sveriges hjælp. I 
slutningen af Maj satte da også den svenske formynder- 
regering sig i bevægelse. Der blev givet ordre til 
regeringspræsidenten i det svenske hertugdømme Bre- 
men, Sveder Didrik Kley i Stade, til at træde i for- 
handling med Gottorp og støtte det i enhver hen- 
seende, og der blev skrevet til kong Kristian V med 
tilbud om mægling. Både hertugen af Gottorp, Kley 
og regeringen i Stokholm søgte desuden at virke i 
Wien imod overenskomstens stadfæstelse. Foreløbig 
blev disse foretagender dog uden al virkning; LilUen- 
cron arbejdede i Wien i forening med hertug Hans 
Adolf af Pløn for den kejserlige stadfæstelse, og denne 
fandt sted den 12. Juli, hvorefter kongen den 3. Sept. 
næst efter modtog forleningen med den ene halvdel af 
grevskaberne Oldenburg og Delmenhorst. Samtidig 
svarede han formynderregeringen i Sverige, at han 
ikke kunde modtage dens mægling, da han ingen strid 
havde med sin svoger på Gottorp; hvad der havde 
været dem imellem, vår afgjort ved en mindelig overens- 



— 15 - 

komst i København og han ønskede intet hellere end 
at denne måtte blive bragt til udførelse. Endvidere 
lod kongen på den Westfalske kredsdag, under hvilken 
Oldenburg hørte, protestere mod hertugens deltagelse 
i forhandlingerne, da han havde afstået sin halvdel af 
grevskaberne til kongen. Herimod gjorde atter Kri- 
stian Albrekt indsigelse. 

Kong Kristian V var ifærd med at tabe tålmodig- 
heden; han vilde helst drage sværdet og sætte sig i 
besiddelse af Gottorpernes del, støttet til sin gode ret 
efter den med Pløn trufne yderligere overenskomst. Den 
25. Juli skriver han til Griffenfeld, efter at have frem- 
sat forskellige måder at komme til nye forhandlinger 
på: «Men for at sige alt, så ser jeg dog ingen andet 
middel end at tage possession, det kommer dog en- 
gang dertil; og dersom vi skal komme op engang, så 
fa vi vove det derpå engang; thi Danmark kommer 
aldrig ret op uden ved Guds hjælp og krig. Derfor, i 
hvor svage vi ere, fa vi at gøre vort bedste i alle 
vore affærer og ikke sømme (tøve) for længe.* Kongen 
undskylder selv, at han har sat dette op «i en hast» 
og at det er noget konfust; des større vægt må der 
lægges på tanken i det som udtryk for hans inderste 
overbevisning. Her lå i virkeligheden modsætnings- 
forholdet mellem ham og Griffenfeld; denne gjorde 
det til en slags valgsprog, at « pennen styrer sværdets, 
medens kongen havde større fortrøstning til krudt og 
skibsplanker. Man kan tilvisse ikke nægte statsmanden 
sin sympati, når han troede det længst mulige at burde 
undgå kampen ; men det blev dog tillige hans svaghed, 



— i6 — 

at han ikke tilfiilde forstod den modsatte tank^;angs 
betydning- 
Denne gang havde Griffenfeld imidlertid utvivlsomt 
ret, når han gjorde alt for at holde kongen tilbage 
fra overilede skridt; der herskede den største forvirring 
i de politiske forhold, og medens der derfor vilde have 
været den bedste lejlighed for en stærk og vel for- 
beredt magt til at udrette noget ved et pludseligt slag, 
var det dobbelt farligt at røre sig med så svage 
kræfter, som Danmark rådede over. Grev Ahlefeld 
stod i den henseende fuldstændig på Griffenfelds side 
og gjorde alt for at holde tilbage på den unge monark, 
og det bestemtes derfor i konsejlet, at han ved sin 
tilbagekomst til hertugdømmerne skulde gøre et nyt 
forsøg med den gamle Kielmann. Han skulde prøve 
på at bestikke ham og måtte til den ende gå indtil 
20,000 rdl.; de i København aftalte 150,000 rdl. 
skulde kun regnes for den foreløbige overdragelse af 
den gottorpske del, men for det tilfælde, at sagen blev 
vundet i Wien, fordobles ved en endelig overenskomst; 
hertugens broder skulde have en årpenge på livstid. 
Men fællesskabet i regeringen i grevskaberne, som 
den nu bestod, kunde kongen ikke mere finde sig i 
og den måtte frem for alt bringes til at høre op. 
Samtidig skrev Ahlefeld til Gensch i Pløn, at deres 
fælles sag stod mådeligt, idet Sverige var i færd med 
at blande sig i den, og at Pløn om fornødent måtte 
være rede til at sætte den aftalte sum adskilligt ned, 
hvis kongen nu måske kom til en kostbar overens- 
komst med Gottorp. 

Vi far ved denne tid et indblik i forholdene på 



— 17 — 

Gottorp fra en helt anden side og møder da samme 
billed her som overalt: rådvildhed og de mest mod- 
satte tendenser i politikken. De gamle stridigheder 
med Hamburg om den holstenske landshøjhed over 
staden var ved tronskiftet igen komne op, da kongen 
forlangte at hyldes af rådet; dette gav nærmeste an- 
ledning til at man i foråret 1671 fattede den plan at 
lade fællesarkivet på Gottorp gennemsøge og ordne 
for om mulig at finde aktstykker, som kunde bruges i 
denne sag. Ved siden heraf meldte sig nu også ønsket 
om i det hele at fa en oversigt over dette lidet kendte 
arkivs indhold, bl. a. til selve stridighederne med Got- 
torp. At fa undersøgelsen sat i værk var ikke vanske- 
ligt og kunde ikke vække mistanke på Gottorp, da 
udnævnelsen af den fælles arkivar Burkard Niederstadt 
jo netop havde været et første skridt til at fa arkivet 
gjort tilgængeligt. Den kongelige sekretær og arkivar 
i det tyske kancelli Johan Moth afsendtes altså ud på 
sommeren til Slesvig for i forening med Niederstadt at 
gennemgå de gamle sager. Moth var ligesom denne 
sidste en kundskabsrig, især historiekyndig mand; han 
var en præstesøn fra Flensborg amt og slægtning af 
kongens elskerinde. Hans ophold i Slesvig, der strakte 
sig over et halvt år, indtil julen, fik derfor ikke blot 
den største betydning med hensyn til kendskabet til 
arkivet, men man fik gennem ham tillige en række 
meddelelser fra det gottorpske hof, som dengang og 
senere kunde komme til nytte. 

Hvad arkivet angik, da udarbejdede de to arkivarer 
en fuldstændig registratur over dets indhold, hvorhos 
Moth sysselsatte 4 skrivere med at afskrive alt hvad 



-^ t8 — 

man manglede i kancelliet i København; han måtte, 
da han tog tilbage, leje en ekstravogn til at befordre 
disse sager. Ligeledes lykkedes det ham at komme 
på spor efter, at mange fællessager var komne op i 
kancelliet på Gottorp; dem fik han efterhånden ud- 
leverede og lagte på deres plads. Fra dette grundige 
studium af fællesarkivet hidrørte vistnok en meget stor 
del af de aktstykker, der i den følgende tid fremdroges 
i stridighederne med Gottorp; Kristoffer Gensch fik 
vel allerede dengang adskilligt heraf meddelt til sine 
skrifter i den oldenburgske sag; da han senere trådte 
i dansk tjeneste, stilledes det altsammen til hans rådighed. 
Hvad Moth i breve til Bierman meddeler om for- 
holdene ved det gottorpske hof viser, at man der som 
her og overalt var delt i partier og uklar over hvad 
man vilde. Adskillige indflydelsesrige mænd var dansk- 
sindede, siger han, og ønskede at man var vel ude af 
den plønske sag; den gamle præsident derimod holdt 
Moth for den egenlige ophavsmand til den fortsatte 
strid, hvor meget han end hyklede forsonlighed og 
talte om sin overvældende legemssvaghed. Af et senere 
brev fra præsidenten til sin søn, hvori han bebrejder 
ham og Cramer at have drevet sagen på spidsen, 
fremgår dog snarere, at han nu var klog nok til at 
indse det farlige i en fortsat strid og at dette var en 
medvirkende grund til at han trak sig tilbage til Ham- 
burg. Sveriges indblanding havde næppe stort at sige ; 
Kielmann lod i begyndelsen af Avgust måned Andreas 
Cramer tage ned til Kley i Stade for at fa nærmere 
rede på den og at forhøre, om man i Stokholm vilde 
have noget imod en direkte forhandling mellem Gottorp 



— 19 — 

Og Danmark. Efterretningen om Lilliencrons sejr i 
Wien efterfulgtes endvidere af den derværende pottfisK^ 
agent Franz v. Meyersheims opsigelse af sit tjeh^téf^ 
forhold til Gottorp; han havde hidtil været fælles' såg^ 
fører for kongen og hertugen, men meddelte nu'^r^-^ 
sidenten, at han anså Gottorps sag for uretfærdige t)g 
håbløs og derfor ikke mere vilde have med deri' élt 
bestille. Rimeligvis talte han herved ud af sirf^'éj^éfi^ 
overbevisning, men det havde dog måske også HJul^^ 
på hans indsigter, at Lilliencron ved sin tilbagelkéfiiåil! 
til Wien havde ordre til at forære ham en guMkæaé 
for at bringe ham fra hertugens parti. Sandhedeii' ilfåf' 
vel, at han aldrig havde troet på sagens retfærdl^^hédY 
men hidtil havde tænkt sig at den alligevel vilde^ Blife 
afgjort til fordel for de regerende herrer som dé! 'ihieg- 
tigste. Kielmann levede under disse forhold i fen 'éVig' 
angest ; han troede, at man fra dansk side kunrfe falde 
på at bemægtige sig hans person, og der holdteé' då^ 
og nat en stærk vagt for hans dør, medens haiiil^éi(^ 
dele stod indpakkede til rejsen sydpå. I beg^bldelkéfil 
af September havde han det sidste møde méd ytat-' 
holderen ved Stenderup å, på grænsen af FléiHabdtigf 
og Gottorp amter; det blev ligesom alle de tidlrgéfcf 
uden resultat. En 4 — 5 uger efter besluttede 'iWån^på^ 
Gottorp at sende en mand til Stokholm for at sfejj^déf 
på Sverige; men før dette kom til udførelse',' ''é?^^^ 
præsidenten alvor af sin plan at flytte til HariHburj^'Wg^ 
overlade forretningerne til sin søn, vicepræsiyeiHéJft.^ 
Dermed var man foreløbig til ende med alle foriiåiltf- 
linger om denne sag. ^ ,o;jio3 / 

I Avgust måned kom hurtig Hans Adolf^af 'Pløi( 



— 20 — 

hjem fra sit ophold i Østrig og drog til København 
for at skynde på afgørelsen af sin faders mellemværende 
med kongen ; da nu handelen om det halve Oldenburg 
var bragt i orden, ønskede han snarest mulig at fa 
vederlaget i de segebergske godser. Dette var dog 
ikke hans eneste ærende; fra Østrig og Brandenburgs 
side var man opsat på at fa Danmark draget ind i 
forbundet mod Frankrig, og hertugen talte ivrig for 
det samme; han foreslog endog et giftermål mellem 
kongens yngste søster Ulrikke Eleonore og kurprinsen 
af Brandenburg. Disse anmodninger kunde man dog 
skyde fra sig og henvise til forhandlingerne i Bruns- 
vig, der gik deres langsomme gang. Et par måneder 
efter døde den gamle hertug Joakim Ernst på Pløn og 
sønnerne enedes om foreløbig at lade deres moder 
overtage styrelsen af det lille fyrstendømme, medens 
Hans Adolf efter kongens løfte arvede faderens elefant- 
orden og fremdeles førte forhandlingerne i Wien og 
København. Denne mand, hvis dygtighed og tapper- 
hed skaffede ham så megen berømmelse, kom fra nu 
af til at spille en fremtrædende rolle i udviklingen af 
vor politik; han repræsenterede det antifranske stand- 
punkt og den energiske handlingspolitik og havde i 
den henseende en værdifuld forbundsfælle i kongens 
inderste ønske. Til Griffenfeld trådte han fra nu af i 
et personligt venskabsforhold, der holdt sig i de føl- 
gende år og giver sig vidnesbyrd i en række breve; 
tonen i disse er alt ved denne tid som mellem lige- 
mænd. For at holde forbindelsen med København 
vedlige, toges sekretæren i det tyske kancelli Fredrik 
Wulff, Griffenfelds medhjælper som arkivar, i plønsk 




TwtiiaVe iriof.Tffiimnuit Qallui UiuUt. Qm dieHi otmitijjekci J^rhjnitunter 

Hertug Hans Adolf af Pløn. 



— 22 — 

tjeneste som fast agent og korrespondent ; gennem ham 
holdtes den snilde Kristoffer Gensch stadig underrettet 
om, hvad der foregik her, så han på passende tids- 
punkter kunde fa sin hertug til at gribe ind i sagernes 
gang. Det var dog ikke blot gennem hertugens per- 
sonlige påvirkning, men også ved direkte henvendelse 
til den danske afsending at man efter afgørelsen af 
den første oldenburgske sag i Wien begyndte stærkt 
at slå på ønskeligheden af en nærmere forbindelse med 
Danmark. Det vedtoges i konsejlet at svare imøde- 
kommende herpå, dog således at forhandlingerne kunde 
trække i langdrag; Lilliencron skulde f. e. fremsætte 
ønsket om, at man vilde tildele kongen titel af maje- 
stæt, Hgesom det var tilfældet med kongen af Sverige, 
o. 1. Ved disse omsvøb vandt man tid til ud på vin- 
teren. 

Samtidig var man nemlig stærkt optagen af Frank- 
rigs helt modsatte forslag. Terlon havde nu ordre til 
at virke for en fælles optræden af Danmark og Sverige, 
hvorved Frankrig vilde opnå at fa en stærk støtte i 
ryggen på de tyske magter, af hvilke iøvrigt flere 
hældede til samme side. Dette faldt jo sammen med 
danske statsmænds ivrige ønsker og det besluttedes 
da også at sende en ny mand til Stokholm for at fa 
en foreløbig mening om, hvad der her kunde udrettes. 
Det ser dog besynderligt ud, at man til afsending for 
at indlede et venskabeligt forhold valgte Simon Petkum, 
en udlænding, der ikke engang forstod de nordiske 
sprog ; men den mulighed er jo ikke udelukket, at man 
kun hos en sådan troede at kunne finde den .nødvendige 
fordomsfrihed og en velvillig imødekommen fra svensk 



— 23 — 

side. Jens Juel, som havde været afsending i Stokholm 
indtil julen 1670, var vistnok stemt for et venligt for- 
hold, men man havde ingen ret tillid til ham i 
Sverige. 

Petkums sendelse førte ikke til store resultater. 
Han kom til Stokholm samtidig med den franske af- 
sending marquis Arnauld de Pomponne, Ludvig XIV 
højtbetroede statssekretær, og denne indledede nu for- 
handlinger om et forbund med Frankrig og England, 
medens Holland og Brandenburg modarbejdede det. 
Denne situation gjorde de svenske rigsråder overmodige 
og der var ikke stort at udrette for Petkum. Alligevel 
hævede der sig også stemmer for at gå sammen med 
Danmark, ligesom det længe stod vaklende, om Frank- 
rig eller dets fjender skulde vinde overhånd. At man 
fra dansk side ingenlunde drev forhandlingerne på 
skrømt eller for at vildlede, ses af et lille, men ret 
betegnende træk. Et af stridspunkterne fra foregående 
år var kongens optagelse af de tre kroner i våbenets 
hovedskjold, sammen med det danske og norske rigs- 
våben, ligesom genoptagelsen af Gullands og Øsels 
våbenmærker forekom Svenskerne mistænkelig. Man 
havde tidligere, alt i Fredrik III's sidste år, beklaget 
sig derover, men uden nytte; der svaredes kun med 
udflugter og Griffenfeld skød endog senere skylden på 
kongen personlig. Denne sag kom nu igen på tale over- 
for, Petkum og han indberettede, hvad man 1 den anled- 
ning havde ytret. Rimeligvis har dette medført nogen 
fortrydelse hos kongen, og deraf må det vel nærmest for- 
klares, at der i konsejlet blev vedtaget et temmelig skarpt 
svar til Petkum, der ikke burde have indladt sig på 



— 24 — 

så underordnede og ligegyldige ting. Men det er da 
ret betegnende at se, at man samtidig forandrer konge- 
våbenets anordning og vender tilbage til det ældre 
samlede skjold, delt ved danebrogskorset; ved samme 
lejlighed faldt de omtvistede mærker bort og de tre 
kroner kom til at indtage deres gamle, mere tilbage- 
skudte plads. Det kan ikke miskendes, at der heri 
vistes en føjelighed overfor Sverige, som tyder på, at 
man virkelig ønskede at komme til et resultat. 

Længere end til en fælles nevtralitet med gensidig 
sikring af handelen under de vanskelige konjunkturer 
var der foreløbig ikke fra nogen side tale om at 
gå og i denne retning synes også de svenske stats- 
mænd tildels at have været villige til at være med. 
Dette viste sig også i deres holdning overfor Got- 
torp. 

Herfra havde man nemlig, som foran antydet, for- 
uroliget over sagernes gang i Wien, ud på efteråret 
sendt « rejsesekretæren* Tobias Fleischer til Stokholm 
for på stedet ved enkedronningens, den gottorpske 
prinsesse Sofie Hedvigs hjælp at ægge rådet til for- 
øget virksomhed i den oldenburgske sag. Fleischer 
ankom et par måneder efter Petkum (8. Sept. og 9. 
Nov.) og fandt denne vel anskreven; han selv mod- 
toges som en kær gæst af dronningen, men havde 
ondt ved at fa lejlighed til at overbevise de svenske 
statsmænd om deres fremtrædende interesse i afgørelsen 
af det plønske mellemværende. Danmark, påstod han, 
st>Tkede sig ved forbund med de nordtj-^ske magter 
og vilde i Oldenburg også blive ferligt for det svenske 
hertugdømme Bremen, medens det med ét slag kunde 



— 25 — 

knuse Gottorp. Man havde imidlertid lige givet Kley 
i Stade fuldmagt til at forhandle direkte med Pløn om 
en affindeise for den anden halvdel af grevskaberne, 
uden at ane at hertugen alt for længst havde solgt 
også den til Danmark, og medens dette stod på, 
kunde man ikke indlade sig på noget i Stokholm. 
Fleischer måtte da nøjes med almindelige forsikringer 
om, at man ikke vilde finde sig i voldshandlinger fra 
dansk side overfor forbundsfællen på Gottorp. 

Imidlertid arbejdede Frankrig ufortrødent på en 
sammenslutning af de nordiske magter. I et langvarigt 
stridsspørgsmål med Holland, angående gensidige penge- 
fordringer, som Danmark havde henstillet til voldgifts- 
kendelse af den franske konge, faldt der ved denne 
tid en dom, som gav Danmark ret i alle hovedpunkter. 
Pomponne fik på sin hjemrejse fra Sverige et godt 
indtryk af stemningen i København, hvor han forhand- 
lede med Gyldenløve og GrifTenfeld, men i virkeligheden 
var han alt dengang halvvejs bunden til at opgive at 
få Danmark med i forbundet; det var fra svensk side 
fremsat som en bestemt fordring, at man ikke vilde 
finde sig i at dele Frankrigs venskab med sin sydlige 
nabo. Straks efter sendte man en særlig afsending, 
Gabriel Oksenstjerna, til København for at lykønske 
til kronprinsens fødsel og undersøge stillingen i den 
gottorpske sag; sendelsen indlededes med et gentaget 
formelt tilbud om venskabelig mægling i dette vanske- 
lige anliggende. Heller ikke ad den vej opnåede man 
dog noget. Der blev erklæret både gennem Petkum 
og til Oksenstjerna, at man ingen strid havde med 
Gottorp, som egnede sig til fremmed mægling; jo 



— 26 — 

mindre der rørtes ved den, des snarere vilde hertugen 
komme til det resultat, at det engang sluttede forlig 
var det fordelagtigste for ham. Samtidig beklagede 
man sig i København over, at den svenske afsending i 
Wien, Samuel Puffendorf, modarbejdede Danmark og 
Pløn og søgte at forhale den endelige dom ved rigshof- 
retten. 

Overfor denne faste holdning tabte Sverige lysten 
til at befatte sig med denne sag. E^n 9. Marts 1672 
skriver Fleischer, at rigskansleren La Gardie har talt 
med ham og åbent tilstået, at Oksenstjema intet har 
kunnet udrette i Købenbavn og derfor vil blive kaldet 
tilbage. Der er nu tre veje at gå for Gottorp: enten 
at stole på en sejrrig udgang af processen i Wien, 
men den er meget usandsynlig; eller at lade alt blive 
som det er og stole på fremtiden, men det er misligt, 
da ingen kan være sikker på at Sverige vedblivende 
vil kunne magte forholdene; eller endelig at gå til ven- 
skabelig overenskomst med Danmark og da tage hvad 
der kan opnås. Fleischer bestyrkedes i, at dette var den 
almindelige mening, derved at feltmarskal grev Klas Tott, 
der stod udenfor partierne, gav ham det selvsamme råd. 
Der var i det hele ingen stemning for at indlade sig 
på alvorlige foretagender; selv forbundet med Frankrig, 
som man nu til trods for de bedste patrioters indsigelse 
stod i begreb med at afslutte, vilde næppe drage Sve- 
rige ud af sin nødtvungne nevtralitet. Også den franske 
afsending Antoine de Courtin fremhævede rigets store 
vanskeligheder overfor sine naboer i øst og syd, og 
dets svaghed og fattigdom. 

Da hertugen af Gottorp modtog disse meddelelser. 



— 27 — 

var han alt i forvejen ilde tilmode ved kongens hold- 
ning i Oldenburg. 3. Februar var der nemlig udgået 
ordre til statholderen grev Anton om at påbegynde 
staden Oldenburgs befæstning efter en tidligere ved- 
tagen plan, udgifterne skulde tages af krigskassen, der 
til den ende skulde skilles fra civilkassen. Da stat- 
holderen, ligesom de andre embedsmænd, var i kongens 
og hertugens fælles tjeneste, indberettede han det til 
Gottorp og fik herfra ordre til ikke at foretage sig 
noget; 2. Marts skrev hertugen til kongen, at han 
ikke kunde finde sig i dette overgreb og ikke aner- 
kendte forliget i København om sine rettigheders over- 
dragelse for bindende. 19. Marts svarede kongen, idet 
han samtidig gentog sin befaling til statholderen, at 
hertugen jo ikke blot havde indgået et bindende forlig 
i København, men stadig senere erklæret, at han ikke 
vilde gå fra det, det gjaldt kun om nærmere at for- 
mulere det; kongen kunde derfor ikke unddrage sig 
den forpligtelse at sørge for landets sikkerhed ved at 
lade tidligere besluttede forsvarsforanstaltninger udføre. 
I sin vånde sendte Kristian Albrekt hele denne brev- 
veksling til Stokholm og udbad sig hurtigt svar på 
hvad han nu skulde gøre, især da han i næste måned 
ventede kongen til hertugdømmerne. Vilde Sverige 
finde sig i, at han opgav Oldenburg og således lod 
det fa den farlige nabo ved Weser? Noget bindende 
svar fik han næppe på denne forespørgsel, men i Stok- 
holm lod man tydeligt Tobias Fleischer forstå, at man 
satte pris på Danmarks venskab og de nordiske rigers 
fælles nevtralitet, ligesom enkedronningen ved hans af- 
skedsavdiens udtalte sin glæde over broderens person- 



- 28 — 

lige møde med kongen «som et varsel om en bestandig 
god forståelse* (4. Maj). 

Hertugen havde ikke ganske uret, når han i 
kongens befalinger til Oldenburg troede at se tegn på, 
at denne nu for enhver pris vilde fremme sin vilje. 
Hertugen af Pløn havde igen været i København i 
julen og indtil de første dage af Februar, og både 
kongen og Gyldenløve var bleven krigersk stemte. 
6. Febr. vedtoges i rådet projektet til et forsvarsfor- 
bund med Østrig, således at der i en hemmelig artikel 
skulde tages forbehold om « dommens befordring udi 
sagen mellem Gottorp og Pløn anlangende Oldenburg*. 
20. Febr, sender Gyldenløve Griffenfeld et lille projekt, 
«som de talte om forleden dag», gående ud på at op- 
stille en hær i Holsten. Dette, mener han, vil give 
kongen og riget anseelse, og derpå kommer så meget 
an i politikken, således som Sverige udviser, nu det 
dog kun har skyggen af fordums storhed tilbage. Vi 
må se at forny de gamle danskes storhed; vdr konge 
har fortrinlige egenskaber, han har en sund dom om 
tingene, karakterstyrke, ungdom og en utrættelig kraft, 
samt en højsindet godhed for sine undersåtter og tje- 
nere. Heraf må man drage nytte, ruste sig og slå et 
stort slag, når man lofter sin arm. Kongen har set 
dette projekt og pålagt ham at tale med Griffenfeld og 
fcltlierren Hans Schak om det. 

En måned efter indberettede Petkum, at nu var for- 
bundet mellem Sverige og Frankrig-England afgjort; 
det gik dog ikke ud over en velvillig nevtralitet og 
betingede forst væbnet hjælp, h\is også andre magter 
blandede sig i krigen. Denne efterretning æggede atter 



— 29 — 

kongens stridslyst; han skriver 30. Marts til Griffen- 
feld: «Man kan endeligen vel se, at det gamle ven- 
skab imellem Sverig og Frankrig bliver nu mere («nun- 
mehr», nu) fornyet, hvilket jeg vil håbe det skal tjene 
en gang til vort bedste og at vi kan komme til at 
tage de mesures, som os dog er naturligst og avan- 
tageux.» Hvorledes kongens stemning mod Frankrig 
var, ses af et ret betegnende træk fra de nærmest føl- 
gende dage. Han havde fået fat i et epigram om 
Louvre og sender Griffenfeld det ; meningen af det var 
denne: «Jorden har ikke noget lignende folk, intet folk 
nogen by, ingen by noget hus, intet hus nogen lig- 
nende herre. » Griffenfeld svarede på stående fod med 
en parodi: « Huset er stort og staden end større, — 
hovmoder du dig deraf, kong Ludvig? — ofte har 
samme ødelæggelse bortrevet huset og dets herre I » At 
et sådant vers kunde tækkes kongen, viser hvorledes 
han var til sinds. 

Man stod nu ved den store katastrofe ; ingen kunde 
mere miskende, at uvejret nærmede sig, og der blev 
sluttet forbund rundt omkring. 3. April (1672) under- 
skrives der mellem Sverige og Frankrig, dagen efter 
mellem England og Sverige; 26. April mellem Holland 
og Brandenburg. Østrig og Spanien var rede til at 
gå med disse sidste og ventede kun på Danmark. 
Under disse forhold kom kongen og Griffenfeld til 
hertugdømmerne, hvor den brandenburgske ekstraordi- 
nære afsending, friherre Kristoffer Blumenthal, indfandt 
sig hos ham i Rensborg for at tilbyde ham optagelse 
i forbundet med Holland. Men selv om kongen i dette 
øjeblik har vaklet, hvorom der dog intet forlyder. 



— 30 — 

havde Griffenfeld her en mægtig forbundsfælle i Fre- 
drik Ahlefeld ; denne anså os for aldeles afmægtige i et 
større sammenstød og mente, at det vilde kunne gå 
på rigets tilværelse. Hverken Blumenthal eller her- 
tugen af Pløn, der også indfandt sig i Rensborg, kunde 
derfor opnå noget. Sålænge Holland ikke havde be- 
talt de summer, hvortil det var dømt ved Frankrigs 
voldgiftskendelse, sagde Griffenfeld til den branden- 
burgske afsending, kunde der ikke være tale om en 
nærmere forbindelse med det; ctrængte de derfor til 
Danmarks hjælp, måtte de lukke op for pungen. » 
26. April, samme dag som forbundet mellem Holland 
og Brandenburg affattedes, udfærdigede kongen Blumen- 
thals afskedsskrivelse; der blev deri kun fremhævet, at 
man ikke kunde svare på det gjorte forslag, før de 
ekstraordinære afsendinge, der var undervejs både fra 
Holland og England, var bleven hørte. Dagen efter 
ankom hertug Hans Adolf for at skynde på opkøbet 
og udleveringen af godserne i Segeberg. Han havde 
lige i forvejen gjort en rejse over Berlin til Wien og 
var meget optagen af hvad der her forberedtes. Fra 
Berlin havde han skrevet til Griffenfeld (19. Marts), at 
alt her gik efter ønske og at man nu vilde modsætte 
sig «den der vil regere verden »; kejseren. Brunsvig og 
Hessen er med og man vil sende hertugen af Zell til 
kongen for at formå ham til det samme. I Rensborg 
traf han foruden kongen, Ahlefeld og Griffenfeld, også 
Gyldenløve, men der synes ikke nu at have været tale 
om igen at forandre kongens beslutning; de kloge råd 
havde fået overhånd. Kongen aflagde et kort besøg 



— 3^ ~ 

på Gottorp og mindede sin svoger om aftalen i Køben- 
havn; denne udbad sig endnu seks ugers betænkning. 

Efter tilbagekomsten til København varede det da 
heller ikke længe, før de to ambassadører fra sømagterne 
indfandt sig. 6. Maj havde kongen en samtale på 
Rosenborg med den hollandske afsending, Daniel van 
Wijngarden, herre til Werkendam; kun Gyldenløve og 
Griffenfeld var tilstede. Anden dagen efter udnævntes 
der som sædvanlig ved slige lejligheder kommissarier 
til at forhandle med ham i rådstuen, foruden de nævnte 
også Retz, Kørbitz, Klingenberg og Bierman. Man gik 
foreløbig ud på at få pengemellemværendet ordnet, 
men tænkte dog også på andre spørgsmål; der blev 
fra kabinettet sendt ordre til skatkamret i al stilhed at 
tage under overvejelse, hvilke fordringer man kunde 
stille med hensyn til Øresundstolden, der efter Brømse- 
brofreden kun var fastsat for 40 år. Jens Juel frem- 
kom med forslag om, at man desuden skulde søge at 
opnå fordele ved de hollandske kolonier o. 1. ; isteden- 
for penge, som man næppe kan opnå, foreslår han at 
lægge an på at fa en eller flere af de hollandske øer 
i Vestindien. 

Kort efter kom så den engelske ambassadør, hertug 
Karl 'af Richmond og Lenox; kongen modtog ham 
22. Maj på Rosenborg. Griflfenfeld skriver i sin alma- 
nak, at han var tilstede ved dette møde og kørte til- 
bage derfra med kongen op til slottet, hvorefter her- 
tugen samme aften besøgte ham. Til forhandling med 
ham udnævntes alle de tilstedeværende medlemmer af 
konsejlet: Gyldenløve, Schak, Retz, Bjelke, Kørbitz og 
Griflfenfeld. Hertugens sekretær Tomas Henshaw 



— 32 — . 

skriver hjem til statssekretæren, sir Joseph Williatnson, 
at han straks efter ankomsten har besøgt disse mi- 
nistre og han dvæler især ved Griffenfeld, — « sidst 
nævnte w, hedder det, « husker De muligvis under navn 
af Schumacherus, da han har fuldendt en del af sine 
studier i Oxford og bestandig siden har næret stort 
venskab for dr. Barlow, med hvem han stadig veksler 
breve. Han har et forbindtligt væsen, taler meget 
godt engelsk, holder sig nøje til Gyldenløve («er et 
kreatur af G.») og er den vigtigste mand ved dette hof, 
hvad forretningerne angår. » Forhandlingerne med Rich- 
mond kom især til at dreje sig om Danmarks for- 
pligtelse til at kalde sine søfolk hjem fra den hollandske 
flåde, samt om vilkårene . for en velvillig nevtralitet i 
lighed med den, Sverige iagttog. 

Videre kom man ikke. I de samme dage faldt 
Franskmændene ind over den tyske grænse, tog i en 
håndevending kurfyrsten af Brandenburgs fæstninger 
ved Rinen og vendte sig derefter imod Holland (Juni 
1672). Her opstod der en forfærdelig panik, der voksede 
efterhånden som det ene jobsbudskab fulgte efter det 
andet: fæstningerne overgav sig og hærafdelingeme 
blev slåede; i løbet af nogle få uger var halvdelen af 
provinserne erobrede, de blev hærgede med en utrolig 
hårdhed og råhed. 

Det er karakteristisk for Griffenfeld, at han ved 
den første efterretning om Hollands nederlag er be- 
tænkt på at få det mest mulige for os ud af denne 
tildragelse. Han lader sig ikke henrive af sine følel- 
ser, således som adskillige andre herhjemme, der min- 
dedes Hollands hjælp under Københavns belejring og 



— 33 — 

mente at øjeblikket nu var kommet til at vise sin tak- 
nemlighed i gerningen. Næppe var efterretningen om 
de første afgørende nederlag kommen hertil, f^r han 
pålagde statskollegiet at tænke på midler til at drage 
nytte af panikken i Amsterdam til at «lokkke køb- 
mænd og håndværkere* derfra til at nedsætte sig her 
i landet med deres kapitaler, og denne sag drøftes 
derpå, som tidligere omtalt, i de nærmeste uger og 
måneder mellem de forskellige kollegier, især for tros- 
frihedens vedkommende. Ligeledes tillades det en 
marokkansk-hollandsk jøde Samuel Palache «at indføre 
en og anden formuende portugisisk jøde» eller andre 
til København eller Gliickstadt, til handelens bedste. 
Samtidig begynder man ivrig at drøfte købstædernes 
indre anliggender; der er tale om lettelse i deres af- 
gifter, indkvartering m. m., udvikling af selvstyret, 
skibsføreres forpligtelse til at tage borgerskab, over- 
hoved alt «hvad der kan tjene til købstædernes frem- 
tarv». Særlig fortjener her at nævnes en forhandling 
i statskollegiet, som er betegnende for tidens såkaldte 
« merkantile system », den hensynsløse lovgivervirksom- 
hed på næringslivets område. Det var foreslået at op- 
hæve en række toldsteder i danske stæder, altså be- 
røve disse retten til at drive selvstændig handel, selv- 
følgelig til fordel for de andre. Denne tanke gik Gyl- 
denløve uden betænkning ind på og næsten hele 
kollegiet sluttede sig til ham; des glædeligere er det 
at se Griffenfeld undtagelsesvis hævde en selvstændig 
mening i dette spørgsmål, idet han ytrer, at «det synes 
en hård måde at beskære folk den næring, som de 
komme udi.» Denne afvigende mening fastholdt han 
II. 3 



— 34 — 

og havde her Lerche og Jens Juel på sin side. Senere 
måtte det da også forandres igen, snart for et, snart 
for et andet toldsted, indtil alt var kommen tilbage til 
det gamle. 

Ahlefelds og Griffenfelds kloge tilbageholdenhed 
havde unægtelig vundet en glimrende sejr; det måtte 
nu stå klart for kongen, at han ved at kaste sig ind i 
denne kamp kunde have sat rigets velfærd på spil. 
Der faldt en fuldstændig dvale over de diplomatiske 
forhandlinger i København; Fredrik Wulff skriver i de 
dage til Pløn på sin tysk: «Was das hoUåndische un- 
gliickliche wesen betrifft, causiret nicht wenig verån- 
derungen in consiliis und diirfte noch grossere nach 
sich ziehen; beiderseits ambassadeurs, eng- und hol- 
landisch, sind ganz stille allhie und wird wenig nego- 
tiirt.» Man gav dog efter for Englands forlangende 
om at hjemkalde danske søfolk fra den hollandske 
flåde, hvad der vel næppe havde stor virkning under 
de daværende forhold. På selve krigsskuepladsen til- 
bød man sin mægling ved mulige fredsforhandlinger, 
således at det blev pålagt de danske sendebud særlig 
at sørge for vort tilgodehavende hos Holland. 

Imidlertid indtrådte der her et nyt omslag. Ræd- 
selsslagne havde generalstaterne tilbudt fred med store 
ofre, men Ludvig XIV havde været uklog nok til ikke 
at ville vise dem nogen skånsel; han vilde tilintetgøre 
deres frihed. Da slog stemningen om, og det dybt 
nedbøjede folk rejste sig imod sine dødsfjender for at 
kæmpe en sidste kamp for sin frihed og tilværelse. 
Den unge prins Vilhelm af Oranien valgtes til stat- 
holder, efter at dette embed havde stået ubesat fra 



— 35 — 

faderens død, før hans fødsel, og de to stormagters 
fredsforslag, der gik ud på en deling af de nærmest 
liggende provinser mellem Frankrig og England, blev 
afvfst (21. Juli). Resten af landet var imidlertid sat i 
forsvarsstand, digerne gennembrudte og store stræk- 
ninger af de frugtbare landskaber forvandlede til et 
hav. En uhyre bevægelse greb dette lille driftige folk; 
der kæmpedes med udholdende tapperhed mod de 
overlegne franske hære og flåden under Ruyter slog 
gentagne gange de forenede orlogsmænds landgangs- 
forsøg tilbage. Det blev atter statsmændenes tur at 
lægge sig imellem og forsøge mægling eller nye kom- 
binationer. 

Det kunde ikke være andet end at det stød, som 
traf Holland, også måtte føles hos os. Der er opbe- 
varet et brev fra Villum Lange i Viborg til Griffen- 
feld, hvori den tanke stærkt kommer til orde, at man 
måtte mindes Hollands hjælp for 14 år siden; det 
måtte være klart for alle, at kirkefrihedens sag og de 
må nationers uafhængighed ved dette overmodige 
overfald tniedes på det alvorligste. Også hertugen af 
Pløn, der atter opholdt sig i Wien, var ivrig for at 
komme i våben mod Frankrig. Han skriver den 
10. Juli til Griffenfeld, at man igen begynder at drage 
ånde efter den første forskrækkelse; kejseren har be- 
sluttet at sende 20,000 mand sammen med en lignende 
styrke fra Brandenburg og 8000 mand fra andre nord- 
tyske stater mod grænsen; han håber at Danmark vil 
slutte sig hertil, medens England vistnok snart vil 
skille sin sag fra Frankrig. Det vil da være muligt at 
genoprette ligevægten og redde Holland. Gyldenløves 

3* 



- 36 ^ 

tanker gik nu i en lignende retning; han var først ogf 
fremst en ridderlig natur og let bevægelig under ind- 
trykket af store begivenheder; at sidde stille, når 
noget sådant var på færde, tiltalte ham ikke og han 
var derfor misfornøjet og mistænksom mod Griffenfeld ; 
måske tænkte han endog på at opgive det hele her- 
hjemme og gå i krig på egen hånd. 

Fredrik Ahlefeld må have faet underretning om 
disse forhold, thi han anså det for nødvendigt at rette 
alvorlige advarsler til Griffenfeld. Denne havde vfst 
ham det venskab at skaffe ham naturalisation som 
dansk greve med kongelig ordre til oprettelsen af et 
lensgrevskab af pantegodset på Langeland. Rentekam- 
meret var netop ifærd med at foretage de nødvendige 
beregninger i den anledning og greven takkede i de 
hjerteligste udtryk sin ven for den hjælp, han her 
havde ydet ham. Men han tager tillige anledning til 
at udtale sig om de politiske forhold. «Men i Guds 
navn», skriver han den 3. Avgust, «bliv dog ikke op- 
havsmand til en krig med så ringe udsigter og over- 
lad i det mindste denne ære til dem, der dog altid vil 
have både æren, fordelen og styrelsen af den. Deres 
ekscellence véd jo, at forskellige af vore største og 
klogeste statsmænd fordum har lidt skibbrud på dette 
skær, idet de har ødelagt deres egen lykke sammen 
med fædrelandets.* Han vedlægger en udførlig be- 
tænkning om den øjeblikkelige situation, således som 
han på sin ensomme gård overså den nok så klart 
som statsmændene i hovedstaden; han havde jo sine 
korrespondenter rundt omkring til at give sig efterret- 
ning om begivenhederne og hans øvede blik så mere 



- 37 - 

uhildet på forholdene end de fleste. Det er efter 
Griflfenfelds ønske, han vil udtale sig, siger han, kun 
til ham som ven retter han sine tanker. Men han vil 
da sige, at det forekommer ham meget farligt nu at 
tage parti, sålænge de fleste magters stilling er uklar, 
og England, hvis venskab vil være os dobbelt vigtigt, 
dersom Holland tilintetgøres, går imod sine egne inter- 
esser ved at støtte Frankrig. Det bedste vilde være 
om man kunde bidrage til at dæmpe uvejret og imid- 
lertid sætte sig i forsvarsstand til lands og til vands, 
for at have betydning for begge parter og altid være 
rede til at optræde med kraft. Hvad det angår at 
komme Holland til hjælp, da kunde det vistnok have 
stor interesse for os; men det må vel huskes, at vore 
evner er små og at det let kunde gå så galt, at man 
slap det ene bytte for at gribe det andet, så vi der- 
ved styrtede os selv i fordærvelse. De store fordele, 
vi nu formentlig vilde kunne opnå af Holland, er des- 
uden tvivlsomme: måske vil det bagefter unddrage sig, 
hvad det nu lover, måske vil det blive ude af stand 
til at opfylde sine tilsagn. Hvad de andre eventuelle 
forbundsfæller angår, da ser de ud af mere, end de er: 
kejseren har mange og mægtige fjender i øst og en 
mådelig hær; Brandenburg har altid været omskifteligt 
og upålideligt, enten af interesse, eller af naturen, eller 
på grund af radernes bestikkelighed, så det har ladet 
alle sine forbundsfæller i stikken: Sverige, Polen og 
Danmark selv; det er desuden så slet forsynet, at det 
yder ringe garanti. Brunsvig er delt og splidagtigt, 
enkelte af hertugerne rimeligvis i Frankrigs sold. Se, 
således vil vi være stillede, dersom vi bryder med 



- 38 - 

Frankrig og England og skaffer os Sverige på nakken ; 
vort land vil være blottet for tropper, vore fæstninger 
i mådelig tilstand og Oldenburg uden forsvar. Frank- 
rig derimod har alt, hvad de andre mangler: en hær, 
penge, gode råd, enhed i statsmagten. Det er derfor 
hans råd, at kongen indtil videre ser sagen på. 

Griffenfeld har svaret bifaldende, som det ses af 
Ahlefelds næste brev, af 21. Avgust. « Deres sidste 
brev», siger han, «har gjort mig megen glæde, ja 
endog lidt forfængelig ved at vise, at De billiger min 
smule udtalelse om de nuværende konjunkturer. Jeg 
ønsker af hele mit hjerte, at D. e. altid må have den 
samstemning for mig, som vi har haft indtil nu i vor 
opfattelse, og at den gode Gud ville velsigne den 
skønne og vise holdning, som De altid har lagt for 
dagen i alle slags forretninger. » 

Det var ikke nogen ganske let sag for Griffenfeld 
under de givne forhold at fortsætte forhandlingerne 
med hertugen af Richmond og Werkendam, der endnu 
begge var her i byen og trængte på med deres mod- 
satte anmodninger. 23. Juli var han således tilligemed 
rigsmarsken Kørbitz hjemme hos hertugen for at med- 
dele ham et fortroligt svar på hans fornyede andra- 
gende. Vi måtte først vide, sagde han, om England 
og Frankrig tænker på forhandlinger med Holland, 
som rygtet siger, eller om det er deres agt at tilintet- 
gøre republikken, som Richmond har antydet. Kongen 
har til det yderste opfyldt sine forpligtelser mod Eng- 
land og kaldt sine søfolk tilbage fra hollandsk tje- 
neste; derimod har engelske orlogsmænd ikke holdt 
sig fri for overgreb mod de danske handelsskibe; der 



— 39 — 

er foregået kaperier, for hvilke man venter oprejsning. 
Werkendam blev på lignende måde holdt hen med 
talemåder og fremdragelsen af gamle klagemål. 

Imidlertid kom det nu endelig til virkelige forhand- 
linger i Brunsvig; 5. Avgust udfærdigedes der en in- 
struks for Habbæus. Det blev i denne pålagt ham at 
holde forbundet aldeles defensivt, kun gældende de til- 
fælde, i hvilke deltagerne angribes med urette, ikke 
når de selv blander sig i andres strid, ej heller, når 
det drejer sig om fortolkningen af ældre traktater. Vil 
deltagerne søge at give forbundet anvendelse på den 
nærværende krig, skal han skyde sig ind under, at 
han ingen bemyndigelse har hertil; men under hånden 
kan han lade forstå, at vi er villige til sligt, dersom 
Holland vil henvende sig til os og gøre os ret; det er 
alt en hjælp for det at vi sidder stille og derved tvin- 
ger Sverige til det samme. 

Forhandlingerne i Brunsvig varede fra 12. Avgust 
til 12. September og førtes af sendebud fra kejseren, 
Danmark, Brandenburg, Hessen og linjerne Zell og 
Wolfenbiittel af huset Brunsvig. De afsluttedes med 
forsvarsforbundet af 12. Sept. (1672), som ratificeredes 
i den følgende månedstid, af Danmark den i. Oktober. 
Det kom kun til at omfatte de lande, som lå indenfor 
det hellige romerske rige og som forbundsfællerne for 
tiden havde i besiddelse, altså ikke Danmark og Norge, 
Ungarn og Preussen; dog blev der i en særlig artikel 
tilføjet, at også angreb på Danmark og Slesvig skulde 
falde ind under ydelsen af hjælpetropper. Disses tal 
blev for kejseren, kongen og Brandenburg bestemt til 
3000 ryttere og dobbelt så mange mand fodfolk, for 



— 40 — 

de tre andre tilsammen det halve. Forbundet begræn- 
sedes til 3 år. 

Idet koi^en sluttede dette forbund, toges det ud- 
trykkelige forbehold, at det ikke vilde komme til at 
gælde den nærværende krig, med mindre Holland selv 
henvendte sig til Danmark derom og indgik sådanne 
betingelser, som kunde fyldestgøre dets berettigede for- 
dringer. Det var ikke ganske let at fa dette slået fast, 
enten overfor Holland eller overfor Brandenburg og 
kejseren; på den anden side var det vanskeligt at 
overbevise hertugen af Richmond om, at Danmark 
ikke havde indgået noget på Englands skade rettet 
forbund. Traktaten kunde ikke andet end drage os 
længere over imod Holland og dets venner. 

Dette var uden al tvivl i overensstemmelse med 
kongens ønske, thi han lovede sig åbenbart store ting 
både af Hollands venskab og af konflikten med Got- 
torp og Sverige. 20. Avgust var der da også i kon- 
sejlet € resolveret af hans majestæt*, at der mundtlig 
skulde siges til Werkendam, at man ikke var uvillig 
til på visse betingelser at indgå et forsvars- og angrebs- 
forbund med Holland. Blandt disse stod ydelsen af 
store subsidier i første række, både til hæren, artilleri 
og flåde; endvidere visse fordele med hensyn til Øre- 
sundstolden, kolonier, samt stridighederne med Ham- 
burg og med Gottorp. 

Samme dag som der i konsejlet fattedes beslutning 
om at ratificere traktaten i Brunsvig (24. Sept.), udgik 
der et mærkeligt kongebrev fra kabinettet til statskol- 
Icgict om at tage den politiske stilling under over- 
vejelse. Det er både i sine almindelige udtalelser pnj 



— 41 — 

fredens velsignelse og i sine spørgsmål et så ejendom- 
meligt vidnesbyrd om Griffenfelds tankegang på det 
givne tidspunkt, at det fortjener at gengives efter hele 
sin ordlyd: 

«Vor synderlige gunst tilforn. Eftersom freden er 
en af de største lyksaligheder, som en regering af Gud 
kan velsignes med, og den for disse vore riger og 
lande endog så meget des mere fornøden er, som den 
sidste skadelige krigs fordærvelige frugter endnu hos 
enhver er udi frisk hukommelse, og kommercierne og 
trafikken, som Vi så godt som af ny her udi rigerne 
haver måt plante, til des flor og fremtarv fredelig tilstand 
for alle behøves; disse tiders besværlige konjunkturer 
derimod ere så vanskelige og indviklede at letteligen 
den vej, som man den genneste til freden at erholde 
havde forment at være, kunde hændes just den, som 
os til største fare og vidtløftighed føre kunde ; da have 
Vi for godt og rådeligt eragtet, førend Vi nogen ende- 
lig resolution tager, eders mening og betænkende her- 
over først at fornemme, og er derfor Vores allernådigste 
vilje og befaling, at I herom med flid delibererer og 
efterfølgende poster overvejer, nemmelig: 

1, Eftersom Vi både af England og Frankerig 
(med hvilke Sverige synes at gøre ét) på den ene, så 
vel som kejseren, tyske fyrster og Holland på den 
anden side søges, hvilket I da rådeligst eragter, enten 
parti at tage eller nevtral at forblive? 

2, og om Vi parti skulde tage, hvilket I da det 
gavnligste for Os at udvælge eragter? så og 

3, hvad heller Vi resolvere skulde parti at tage 
^U^r nevtral at forblive, hvad postur Vi da nødvendige 



— 42 — 

havde at sætte os udi, med videre som dertil udkræves 
kunde, være sig Vi enten defensive eller offensive agere 
skulde ? 

Dette I så med alle deraf dependerende og dertil 
hørende omstændigheder uden forsømmelse vil have at 
ponderere og overlægge, og Os så eders allerunderd. 
mening og betænkende herom til Vores videre aller- 
nådigste resolution med forderligste at indstille, og 
helles alting hos eder selv hemmelig at holde, hvor- 
fore I og, når I herom handler, dette uden sekretærer- 
nes (som helles sædvanlig plejer at protokollere) deres 
overværelse haver at forrette. Såsom og sagen i sig 
selv er af større vigtighed, så vel videre eftertanke 
dertil behøves, så ere vi allernådigst tilfreds, at når 
den udi første konference er først vel debatteret, den 
da optages og hver for sig siden hjemme betænke, 
hvad han udi næste konferencer formener videre at 
kunne udi så højvigtig en sag at ville råde og ende- 
lig votere. Dermed sker Vor vilje! Befalendes eder 
GudU 

Af kollegiets protokol ses det, at der har været 
holdt møder den 27. og 30. September uden at der 
er indført noget om forhandlingerne. Derefter er der 
atter møde den 7. Oktober, ved hvilket følgende var 
tilstede: Gyldenløve, Hans Schak, Peter Retz, Henrik 
Bjelke, Henrik Rantzov, Kørbitz, Otte Powisch, Holger 
Vind, Korfits Trolle, Kristen Skel, Jens Juel, Klingen- 
berg, Scavenius og Peter Resen. Der «blev holdt 
sekret konference og protokolføreren udvfst.* Af et 
enkelt opbevaret votum ses det dog, at man den dag 
enedes om at indgive særskilte skriftlige vota, men 



— 43 - 

desværre er kun det ene bevaret. Det er dateret 
samme dag og forfattet af Jørgen Bjelke, der altså 
også må være kommen til stede. Begyndelsen af det 
er ikke uden interesse ved den betragtning, at Dan- 
mark er for svagt til at holde sig nevtralt; det må 
søge « subsidier og assistance* og det forekommer da 
den gamle krigsmand naturligere at søge disse hos Hol- 
land <^ dets forbundsfæller end fra de magter, der har 
allieret sig med Sverige. 

Et samtidigt votum fra en helt anden side er dog 
nok så interessant. Det stammer fra sekretæren i 
krigskollegiet Herman Mejer, der anstiller en bereg- 
ning over, hvad det vil koste at sætte hæren på 
benene og hvad vi altså må kræve af Holland. Men 
han tilføjer: «das teutsche wesen stehet mir nicht an», 
da der ingen enhed er og «nervus rerum gerendarum» 
mangler; Spanien har sine partier og mindreårigheden, 
«Holland agonisiret». Men han indrømmer at som 
sagerne står, da kun Holland og dets venner søger os, 
må vi gå med dem alligevel; vi vil altid i forening 
med dem kunne holde søen. 

Der blev også skrevet til Ahlefeld om at udtale 
sig, Griffenfeld trængte til al den støtte, han kunde 
fa, for at undgå en afgørelse. Greven havde forøvrigt 
lige skrevet et meget misfornøjet brev til ham : han fik 
ikke svar på sine gentagne bønner om at måtte rejse 
i bad til Tyskland ; det forekom ham, at fælles fjender 
havde sværtet ham, og han opfordrer Griffenfeld ind- 
trængende til at fremsætte, hvad han har gjort, hvor- 
for der vises ham kulde og mistillid. Hans votum i 
det forelagte spørgsmål går ud på at fraråde enhver 



— 44 — 

deltagelse i krigen i det nærværende øjeblik; man bør 
forberede sig for at kunne bruge en senere lejlighed. 

Denne votering har sin store betydning ved det 
lys, den kaster over forholdene i kongens råd. Vel er 
det stor skade, at ikke alle de pågældende meninger er 
bevarede; men både de fremsatte spørgsmåls form og 
adskillige andre omstændigheder viser os, på hvilket 
område man bevægede sig. De ældre råder står gen- 
nemgående på det standpunkt, at en krig er en æres- 
sag og et eventyr og at vi før eller senere må prøve 
lykken ligesom vore fædre. Har Danmark de sidste 
gange ligget under, kan det atter komme ovenpå; det 
er godt at betænke sig vel, før man går til det, men 
alt for lang betænkning kan blive til egen skade; den 
politiske stilling og udsigterne til at kunne udrette 
noget beror på et personligt skøn. 

Overfor denne betragtning står de virkelig politisk 
dannede mænds forståelse af de i øjeblikket givne for- 
hold, rigets sande stilling mellem magterne. De véd, 
at Danmark er svagt, ude af stand til at forsvare sine 
udstrakte kyster, at hævde Norge, end sige at optræde 
med vægt i de store sammenstød. Overfor Frankrigs 
samlede magt, overfor Hollands rigdom, Englands op- 
blomstrende verdensstilling, Brandenburgs løfterige ud- 
vikling står vort fædreland med sin forhenværende 
storhed ligesom Spanien, som Østrig, som de italienske 
republikker og Polen. Vel er der også hos os begyndt 
en genrejsning efter de bitre erfaringer i henved et 
halvt hundredår, men endnu er den kun i sin begyn- 
delse og endnu har kun få lagt mærke til den. Særlig 
overfor Sverige står vi endnu fuldstændig i skygge. 



- 45 — 

Sverige havde været blandt de tidligst liiodeme Orga- 
niserede monarkier, det havde i trediveårskrigen og i 
Karl Gustavs dage indlagt sig en berømmelse og vun- 
det en position på fastlandet, som gjorde det til stor- 
magt. I denne forestilling var datiden opvokset: kun 
Evropas hjælp havde reddet Danmark fra tilintetgørelse 
overfor denne magt og vi vilde aldrig være i stand til 
ved egne kræfter at modstå dens fornyede angreb. 
Således opfattedes det i Paris, i Berlin, i Haag og 
tildels i Stokholm og København; deri ligger forkla- 
ringen til, at Ludvig XIV gav efter for Sveriges for- 
dring om ikke at medoptage Danmark i forbundet af 
April 1672, at Brandenburg vaklede frem og tilbage 
mellem Holland og Sverige uden at kunne fatte tillid 
til Danmark, at den svenske rigskansler gentagne gange 
kom alvorligt ind på den tanke ved et pludseligt over- 
fald at gøre sin nordiske nabo uskadelig. 

Og dog var dette ikke den fulde sandhed. Ikke 
blot var Sverige gået mægtig tilbage under den lange 
formynderstyrelse, medens kun den mest anspændte 
dygtighed og overlegenhed kunde holde det spredte 
rige sammen, men der var tillige begyndt en frem- 
gang i Danmark, som kun kunde fuldstændig overses, 
fordi den usikkerhed, som tronskiftet og en ung ube- 
gavet konges tiltrædelse til regeringen fremkaldte, 
endnu var det mest iøjnefaldende herhjemme. Endnu 
havde kun diplomater som Goés og Terlon, der havde 
kendt forholdene i Karl Gustavs tid, faet øje for for- 
andringen og gjort opmærksom på den i Berlin, Wien 
og Paris, men indtil videre blev deres vidnesbyrd over- 
hørt eller i alle tilfælde underkendt. 



- 46 - 

I dette lys må voteringen af Oktober 1672 ses og 
bedømmes; Ahlefeld havde den rette målestok for vor 
stilling, ligeså krigssekretæren og muligvis en og anden 
af de ældre råder, hvis votum er tabt. Griffenfeld 
slutter sig hertil, han kendte endel til de store magters 
forhold af selvsyn og havde set sit fædreland med 
fremmedes øjne. 

Han opnåede da, at Kristoffer Lindenov, forhen 
afsending i London, nu sendtes op til Stokholm, hvor 
rigsdagen netop nu var trådt sammen, bl. a. for at er- 
klære Karl XI for myndig. Hans instruks er af 21. 
Septbr. og går væsenlig ud på at skaffe os pålidelig 
underretning om Sveriges tilstand og hensigter; af for- 
handlinger antydes kun overenskomster til handelens 
sikring i de urolige tider. Det var en tilknytning, som 
i en duelig diplomats hånd kunde. blive indledningen 
til en alvorligere tilnærmelse. Koncepten til denne 
instruks er på dette punkt omskreven af Griffenfeld og 
lyder således: «til ydermere venskabsforsikring haver 
han ved given lejlighed med al adresse at føre på dis- 
kurs, at vi, såfremt lige inklination på deres sid^ skulde 
findes, ikke skulde være ugenejgen til nærmere alliance 
og fortrolighed at stifte; og som han vel herpå skal 
adsporgCvH, hvad intentionen deraf og des scopus og 
ojemærkc vixivc skulde, kan han svare, at det skulde 
være anscH pfl handelen og vsofarten at forsikre, på det 
derved endelig kunde rådes bod på den skade, som 
vores undr rnrtt tor da^jli^jen fast tilfojes af adskillige 
kapere^ m\\\, \i«n?^cM ojj uaf>:tot alle forbund og trak- 
taler, vorr^ o^^ Hvrn^kr vuulcrsilltcr lige som fjendtlige 
trakterer, Muin vrl \\\\\\\^ Ikke med så stor dristighed 



— 47 - 

skulde ske, dersom ikke fremmede til deres mærkelige 
avantage betjente sig af den vrange mening derudi om 
disse tvende rigers interessers inkompatibilitet. » 

Der har åbenbart stået en hård strid mellem Grif- 
fenfeld og Gyldenløve i disse dage, men desværre kan 
den ikke følges i sine enkelte træk. Griffenfeld har 
sikkert haft sin nød med at holde igen på de krigs- 
lystne, der havde så mange for følelsen tiltalende 
grunde for deres aktionsiver. Til Gyldenløve har for- 
holdet været meget spændt, Ahlefeld blev på Gråsten 
og nøjedes med at sende erklæringer, medens hertugen 
af Pløn nu igen dukkede op i København. Man måttte 
da også gå stadig videre i forhandlingerne med Hol- 
land; der blev skrevet til Just Høgh i Amsterdam for 
at fa en yderligere forbindelse med republikken, da 
Werkendam lod alt for længe vente på svar. Kongen 
gjorde projekter til traktaten for at gøre den mere 
indbydende og Griffenfeld måtte konferere med den 
tilbageholdne afsending. Men imens gik ugerne. 

Forholdet til Gyldenløve kom imidlertid til en kata- 
strofe. Under 12. Oktober skriver Griffenfeld følgende, 
noget dunkle ord i sin almanak: « overlagt kort imellem 
12 og I om natten med store sten ind på salen »*, og 
derefter det sædvanlige: « udriv mig, herre, af mine 
fjenders hænder; jeg har håbet på dig» osv. Dette 
kan næppe forklares anderledes end at der i den på- 
gældende nat er bleven kastet sten ind ad vinduet til 
ham og at han har bragt dette i forbindelse med de riv- 
ninger, der da fandt sted mellem ministrene. Kongen 



t Overlagt* er bedækket, nemlig gulvet; <kort>: i et øjeblik. 



^ 48 - 

havde såmtiie dag i konsejlet resolveret, at der både 
overfor England og Holland skulde gives undvigende 
og intetsigende svar; dette var da resultatet af de 
gennem statskoUegiet afgivne betænkninger og GrifTen- 
felds referat af dem. Dagen efter bemærker denne i 
almanakken, at Gyldenløve gjorde ham store venskabs- 
forsikringer og dét samme gentages den 15.; den 16. 
« rejste Gyldenløve bort». Hertugen af Pløn forlod 
hovedstaden et par dage efter; han tog til Gliicksborg, 
hvor hans søster Agnes Hedvig samme forår var ble- 
ven hertug Kristians hustru. 

Gyldenløves rejse var vel nærmest besluttet for at 
sysselsætte ham og samtidig lade ham prøve sin diplo- 
matiske evne på et område, som havde været hans 
medbejler Fredrik Ahlefeld for vanskeligt Der havde 
i dagene fra 8. til 10. Oktober været holdt et møde i 
Rensborg mellem kongelige og gottorpske råder på 
den ene side og afsendinge fra Hamburg på den anden 
for at komme til en forståelse om hansestadens hyl- 
dingspligt overfor Holstens hertuger. Mødet var lige- 
som et tidligere endt uden resultat og hertug Kristian 
Albrekt var meget opbragt derover; han foreslog at 
skride til skrappe midler mod de genstridige købmænd. 
Af denne strid toges der anledning til Gyldenløves 
rejse til Hamburg; men det var tillige hensigten her at 
genoptage samtalerne med Kielmann fra en noget tid- 
ligere tid, da Gyldenløve var truffet sammen med ham 
og havde berørt den oldenburgske sag. Endvidere 
havde kongen og^ Griffenfeld påtaget sig i hans fra- 
værelse at skaffe ham et fordelagtigt giftermål. 
/ Således drog da den utålmodige herre afsted og 



— 49 — 

ankom få dage efter til Holsten og Hamburg; han be- 
gyndte sine forhandlinger, traf Kielmann og kom snart 
ind på den oldenburgske strid. Den havde stået fuld- 
stændig i stampe siden foråret, idet Sverige ikke 
ønskede direkte forhandlinger; der var givet hertugen 
tilsagn om, at kongen vilde betragte hans sag som sin 
egen og det var pålagt de svenske generaler i Bremen, 
Wismar og Pommern at komme ham til hjælp, når det 
påkrævedes, uden at vente nærmere ordre hjemme fra. 
Dette kunde dog ikke forhindre Kristian Albrekt i at 
ønske en mindelig overenskomst; erfaringerne fra Flei- 
schers ophold i Stokholm var ingenlunde lovende. 

Allerede den 25. Oktober fortæller Gyldenløve da 
også, at Kielmann med tårer har forsikret ham, at han 
intet ønskede hellere end at oprette fred mellem kon- 
gen og hertugen. Et par dage efter talte han om et 
udlæg af 20,000 rdl. årlig indtægt, halvt i penge, halvt 
i jordegods, og han tilbød at skaffe et godt forhold 
til veje mellem de nordiske riger. Atter nogle dage 
senere har Kielmann vist sig villig til at gå nærmere 
ind på enkelthederne, ligesom han har gjort gode miner 
til den budte gave i den anledning. Den 19. Nov. er 
han bleven så ilter på overenskomst, at han kun mod- 
stræbende modtager hertugens hofråd Cramer, der 
overbringer ham nærmere ordrer fra sin herre. De 
kommer nu ind på ret interessante forhandlinger ; Kiel- 
mann skal have 20,000 rdl. og Gyldenløve et sølv- 
service, Griffenfeld «skal ej heller blive glemt». Kiel- 
mann har villet dutte hans høje ekscellence på, at han 
først havde været et par dage hos Ahlefeld på Grå- 
sten, der var hans svorne fjende; men Gyldenløve for- 

II. 4 



— 50 — 

sikrede, at Ahlefeld slet ikke vidste noget om den hele 
sag. løvrigt var de kommen ind på at forhandle om 
vederlag for Oldenburg i Pinneberg, ligesom præsi- 
denten som sædvanlig stillede en række vidtgående be- 
tingelser, som Gyldenløve dog synes foreløbig at være 
gået ind på ; han lagde i slutningen af November sin 
hjemvej over Gottorp. Før han kom tilbage, havde 
Griffenfeld faet breve fra anden side om hans sendelse. 
Kielmann meddelte, at han på ^en hånd havde be- 
gyndt forhandlinger med greven under hans ophold i 
Hamburg og bad Griffenfeld fremme dem overfor kon- 
gen; han sendte ham en ame canarisect «mod den 
kolde vintertid. » Samtidig skrev Ahlefeld, at han havde 
hørt om sådanne forhandlinger og at hans høje ekscel- 
lence alt skulde have budt rigt vederlag i penge og 
jordlods; han tilføjer: «jeg frygter for, at denne greve 
omsider vil blive os temmelig dyr, og det forekommer 
mig, at man ikke burde skynde sig så m^et, før man 
så, om der ikke var udveje til at få en dom fra det 
kejserlige hof. * Også på Pløn følte man sig i høj grad 
foruroliget ved rygterne fra Hamburg; Gensch skrev 
til Fredrik Wulff og fik det svar, at man i København 
påstod, at der var sluttet et endeligt forlig med Got- 
torp. Fra Gottorp sendtes hofråden Melkior Hansen 
skyndsomst til Stokholm for at forelægge forlfgstilbudet 
der. I hertugens instruks er forudsætningen den, at 
også Sverige må være tjent med afgørelsen; det frem- 
hæves derfor, at man vil søge at komme i besiddelse af 
Sønder Ditmarsken for at fa en umiddelbar forbindelse 
mellem Gottorp og det svenske Bremen; eller hvis dette 
ikke lader sig gøre, da Norgosherred (Bredsted), hvorved 



— SI — 

Gottorp vil blive herre over hele Sønderjyllands vest- 
kyst og alle dens havne, ligeledes til fælles fordel for 
Danmarks fjender. Kong Karl XI, som lige var bleven 
erklæret fuldmyndig og havde stadfæstet den nye for- 
bundstraktat med Gottorp, erklærede sig rede til at 
bifalde en endelig overenskomst om Oldenburg. 

Ved sin tilbagekomst til København fandt Gylden- 
løve vejen banet for et fordelagtigt parti og dette op- 
tog nu i første rum hans tanke. 2. November skriver 
kongen i sit ejendommelig kejtede sprog til Griffenfeld : 
«Ret nu kommer jeg først hjem med grev Anton, hvil- 
ken jeg spurgte alt under vejs, om han havde nu be- 
tænkt sig på det, som jeg hannem havde sagt? Han 
sagde vel at have tænkt derpå, mens hun var så meget 
ung endnu; tilmed kunde han ej vide, om han ikke 
sjelver vilde giftes, og tilmed kunde han ikke give 
penge forud, som ham Gyld. måske kunde være tjent 
med. Jeg svard, hvad der angik hendes alder, da vilde 
jeg nok mage det så, at Gyldenløve skulde bie en tid 
lang, og hvad ham angik, kunde han vel tænke, at 
der var ingen så gal, som vilde forbyde ham (neml. 
grev Anton) at gifte sig; i det øvrige pengene an- 
gående, dér kom de nok sjelver til rette om siden, og 
sagde jeg skulde ikkun forsikre mig på sin side, da 
vilde jeg nok mage det på den anden side og ikke 
lade mig mærke, at jeg var forsikret af ham. Endelig 
takkede han mig svart og sagde ja og at ingen skulde 
være ham kærere end Gyldenløve; bad mig og, jeg 
måt dog ikke tale til nogen derom og at menagere hans 
person derudi og stillede alting i min vilje; enfin min 
maquerelage er kommen så vidt, at grev Anton er så 



— 52 — 

vidt fast deran og alting vel for Gyldenløve. Imorgen 
vil jeg videre sige eder alle omstænder. A dieu.» I 
Griffenfelds almanak hedder det endvidere under lo. 
December: «gav grev Anton ja på sin datter Antonette 
til statholder Gyldenløve. » Det var altså denne I2årige 
ungmø, som den 34årige kavallér attråede og vel væsen- 
lig ved kongens mellemkomst opnåede. Grev Anton 
af Aldenburg, statholder i grevskaberne, var som den 
sidste greve af Oldenburgs universalarving i allodial- 
godserne og lensmand i Varel en rig mand og hidtil 
uden mandlige arvinger. Det. må have stået i forbin- 
delse med Gyldenløves plan at ægte hans ældste datter, 
når Kielmann blandt de ting, der kunde træffes aftale 
om i grevskaberne, nævnte, at Varel kunde erklæres 
for et kvindelén. Denne tanke synes under andre om- 
stændigheder at være meningsløs, da det jo ikke ved- 
kom handelen mellem regenterne; men når Gyldenløve 
indberetter, at Kielmann har fremsat den, medens han 
selv i kongens interesse forkaster den, da Varel ved 
mandsstammens afgang bør falde tilbage til grevskabet, 
får han givet en antydning af, i hvilken retning man 
kunde gøre ham en værdifuld gave. Gyldenløve var 
overstrømmende glad over det held, som havde fulgt 
hans private og politiske felttog; han fik desuden til 
julen en forbedring i sine lønningsvilkår. Juleaften, da 
han atter er på rejse til hertugdømmerne, skriver han 
ikke mindre end tre breve til Griffenfeld, i hvilke hans 
venskab og glæde far frit løb. Han tvivler ikke om, 
at den oldenburgske sag vil blive ordnet, blot Vorherre 
vil sende penge; også de andre forhandlinger, der er 
svævende, ser han i gunstigt lys. Hvad grev Fris's 



— 53 — 

forfremmelse til et anseligere embed angår, da finder 
han den vel begrundet; de kan jo tale med kongen 
om det, ligeså om Henrik Miillers udlæg i Kongsberg 
sølwærk ; det var begunstigelser, som Griffenfeld gerne 
vilde have sat igennem og som greven altså lover at 
støtte ham i. Endvidere lykønsker han den nye biskop, 
som han ønsker en fredelig regering; han sigter her- 
ved, som det ses af andre ytringer, til Griffenfelds 
svoger Jakob Faber, præst ved Frue kirke i Køben- 
havn, og den ledige bispestol er den i Trondhjem, som 
Arnold Fine var død fra. Dette blev imidlertid ikke 
til noget, idet Erik Pontoppidan måtte tage derop; 
men grunden har sikkert ikke været den, at kongen 
har modsat sig Fabers udnævnelse; langt snarere må 
det antages, at både Griffenfeld og hans søster foretrak 
at vente til Sjællands bispestol blev ledig, for at hun 
da kunde flytte over i den erkebiskoppelige gård. 
Rimeligvis har kongen netop nu, da Griffenfeld, støttet 
til Gyldenløves hede venskab, kunde fa hvert ønske 
opfyldt, givet et bestemt løfte i så henseende; thi 
kun således synes det at kunne forklares, at et par år 
senere den unge Hans Bagger, som imidlertid havde 
fulgt Faber i embed og ægteskab, fik det anselige 
embed. 

I det næste brev, skrevet efter juledagene, er Gyl- 
denløves humør meget slet. Han har opholdt sig i 
Slesvig, men har ikke i helligdagene villet tale til her- 
tugen, da han var bange for at smittes af hans milt- 
syge. Også han selv er nedtrykt; han ønsker intet 
hellere end at blive fri for dette statsmandsvæsen, der 
ikke passer til hans natur; det var en fejl at man drog 



— 54 — 

ham ind i det. Stormen ryster de store træer, — han 
vil aldrig kunne gøre fyldest i denne stilling; kan ven- 
nen skaffe ham fritagelse, vil han give et sind og et 
hjerte fred, som nu er i vånde. 

Straks efter nyår drog Gyldenløve til Hamburg for 
at fortsætte sine forhandlinger både med hansestaden 
og med Gottorp. Man havde nu i konsejlet gennem- 
drøftet det sidste spørgsmål fra alle sider, så man 
skulde synes det ikke kunde blive vanskeligt for stat- 
holderen at bringe det til klarhed, selv overfor en så 
snild modstander som Kielmann. Alt 12. Nov. havde 
man i det væsenlige fastslået forhandlingsgrundlaget, 
nemlig en udbetaling først af 150,000 rdl., som her i 
København vedtaget, dernæst af indtil det dobbelte 
mere, dels i jordegods, dels i penge, for det tilfælde 
at Gottorp skulde vinde sin sag for hofretten. En 
måned senere besluttede man at gå til ialt 600,000 rdl. 
for at opnå en mindelig overenskomst. Hvad striden 
med Hamburg angik, bemyndigedes Gyldenløve til at 
tage imod en affindeise i penge, én gang for alle, eller 
hellere årlig, imod en foreløbig opgivelse af hyldingen. 

Det viste sig straks, at en overenskomst med Got- 
torp vilde blive vanskelig; Kielmann forlangte med 
stor bestemthed udlæg i Pinneberg eller Sønder Dit- 
marsk, medens han også henstillede den mulighed at 
afstå Tønder amt til kongen, imod at Gottorp fik grev- 
skaberne. Således blev den tanke atter fremsat, der 
senere skulde fa en skæbnesvanger betydning for Grif- 
fenfeld. 

Fra Hamburg drog Gyldenløve til Oldenburg for at 
se sin unge fæstemø. Han roser landets skønhed og 



— 55 - 

rigdom og mener, at det er mange penge værd, alene 
Wesertolden sætter han til en 3 — 400,000 rdl.; det er 
vel forsynet med artilleri osv. Hvad hans brud angår, 
da finder han, at faderen har talt sandt (ved at rose 
hende), ligesom han i det hele har truffet en hæders- 
mand i ham. Straks efter skriver han igen om det 
skønne land, som han nu har set mere af, og tilføjer 
på et særskilt blad; «Der er her en baronesse på en 
19—20 år, ret køn, forstandig og vel opdragen, med 
en formue på en 30 — 40,000 rdl., en slægtning af grev 
Anton og således også engang af mig; jeg har i nat 
tænkt på, at Sokrates måske kunde slå lidt af på sin 
strænghed, når han så hende, skønt hun ikke er så 
skøn som billedet af Timandra.» 

Efter sin tilbagekomst til Hamburg udtalte han i 
breve til kongen og Griffenfeld sin glæde over for- 
lovelsen med frøken Antonette, der har tiltalt ham i 
høj grad; han længes kun efter at se pagten fuld- 
byrdet. 

Forhandlingerne med Kielmann genoptoges nu, 
uden at man kom hinanden nærmere. 6. Febr. ved- 
toges det i konsejlet, at sagen helst måtte forhales 
noget, for at man kunde se, om forbundet med Hol- 
land blev til alvor; skete dette, vilde det være nok så 
godt at gå tilbage til aftalerne i København og for- 
trøste sig til en kejserlig dom. 

Der opstod nu en meget pinhg situation for Gyl- 
denløve. Overalt gik rygtet om et afsluttet forlig, i 
København, på Pløn, i Wien, «over hele det romerske 
rige» blev det sagt, at der nu var bragt en forståelse 
til veje. Det blev på det bestemteste benægtet fra 



- 56 - 

dansk side, men ingen troede derpå. Så faldt man 
på den nær liggende forklaring, at det skyldtes Gyl- 
denløves ubehændighed, at der intet kom ud af for- 
handlingerne, han var ikke sin modstander voksen. 
I Januar måned gik der i København rygter om, at 
han var i kongens unåde c^ derfor næppe vilde vende 
tilbage; det genlød endc^ i Anders Bordings « danske 
Merkur*, der var så vel stemt imod ham. Gyldenløve 
underrettedes om disse rygter i breve og blev natur- 
ligvis meget utålmodig; han vilde gerne hjem for at 
retfærddiggøre sig. GrifTenfeld svarede ham den i. 
Marts i et brev, som han først lod kongen se og som 
denne billigede med de ord: «som ikke kan forbedres 
og er så meget vel», — at han skulde komme hjem 
det snareste mulig, at kongen t ventede ham fra dag 
til dag med en særdeles nåde og godhed for hans 
person. » 

Kort efter kom Gyldenløve tilbage med en traktat, 
som den i8. Marts blev drøftet i konsejlet. Kongen 
skulde betale Gottorp en halv million rdl. i næste 
Kieler omslag. Ahlefeld, der var kommen til byen, 
vistnok nærmest i denne anledning, har utvivlsomt 
været tilstede og gjort sit til at fa denne traktat, der 
gik så langt ud over hvad han tidligere havde til- 
rådet, forkastet. Man besluttede da også ikke at gå 
ind på den; dels fordi pengene vanskelig kunde op- 
drives, dels fordi man mente altid senere at kunne nå 
målet for denne pris. Man gik derfor tilbage til af- 
talerne i København i foråret 1671 og lod det indtil 
videre bero ved fællesskabet og forventningen om en 
endelig dom i Wien. — Den gamle Kielmann gav sig 



— 57 — 

ilde ved dette udfald; han bebrejdede hertugen, sin 
søn og Cramer, at de havde spændt buen for højt: 
han havde gerne villet se en ende på denne ulykke- 
lige sag. Han vedligeholdt efter Ahlefelds påstand 
endnu nogen tid forbindelsen med Gyldenløve; der 
siges endog at deres plan gik ud på at føre Kristoffer 
Gabel tilbage til magten og altså styrte Griffenfeld. 
Men dette har sikkert været et tomt rygte, eller højst 
en forbigående grille hos den misfornøjede statholder; 
Gabel var nu en umulighed, han døde et halvt år 
efter. 

Men hvorledes det end forholder sig hermed, er 
så meget vist, at Gyldenløve nu igen, og denne gang 
næppe uden grund, plagedes af sin skinsyge og mis- 
tænksomhed, som altid når Ahlefeld var ved hove. 
Samlivet med Griffenfeld fortsattes vel og de ud- 
vekslede som sædvanlig deres tanker og forretnings- 
bemærkninger i småbreve, men det er tydeligt at 
€ løven » er urolig og kaster mistanke på sin vingede 
«grif», hvis veje han ikke mere ret kan følge. 



II. UDENRIGSSTYRELSEN I GRIFFEN- 
FELDS HÆNDER. 

Marts 1673— Marts 1675. 

Frankrigs voldsomme overfald på Holland havde 
fremkaldt en stærk bølgegang i Evropas politik. Alt 
syntes fra Ludvig XIV 's side at være beregnet på at 
tilintetgøre de frie Nederlande og det første slag havde 
da også ligesom kastet dem bedøvet til jorden; med 
blot noget mådehold kunde sejrherrerne i dette øjeblik 
have opnået store fordele. Det benyttedes ikke, og 
da nogen tid efter Hollændernes fortvivlede modstand 
bragte overmagten til at stanse, forandredes stillingen 
snart til fordel for de overfaldne; det var som en stor 
vandflod, der var skyllet frem, men nu vendte sit løb 
og rullede tilbage i sit tidligere leje. 

Ludvig XIV havde med stor forsynlighed isoleret 
Nederlandene. England havde han vundet for et for- 
bund, kejseren var bleven overtalt til at give ham frie 
hænder overfor Holland, Sverige havde i det sidste 
øjeblik forpligtet sig til våbenfællesskab, hvis andre 
tyske magter kastede sig ind i kampen; kun Branden- 
burg havde gjort fælles sag med Holland. Mærkelig 



— 59 — 

var især kejser Leopolds holdning. Han var opvokset 
i had til Frankrig, hvis formål i åringer havde været 
kejserdømmets svækkelse og erobringen af tyske grænse- 
lande, men de vanskeligheder, han havde at kæmpe 
med i Ungarn og mod Tyrkerne og som holdtes i 
live og forøgedes af Frankrig, bragte ham til efter sin 
hofkansler Lobkowitz's råd at indgå den overenskomst 
med Frankrig, i henhold til hvilken Holland ofredes 
og han selv fik frie hænder overfor sine undersåtter. 

Næppe var imidlertid ulykkerne brudt ind over 
Holland, før han modtog kurfyrsten af Brandenburgs 
tilbud om et forbund til værn om det tyske riges 
interesser og de tidligere fredsslutningers fordeling af 
landområdet indenfor dets grænser. Frankrig var klogt 
nok til at undgå konflikter i dette punkt, og kejseren 
holdt sig iøvrigt for bunden til den tidligere overens- 
komst med hensyn til Holland; de snart forenede, 
snart adskilte hære, som han og kurfyrsten lod manøv- 
rere i Vesttyskland, kom aldrig til noget alvorligt 
sammenstød med kongens tropper, der hærgede og 
udsugede Rinlandene. Forbundet i Brunsvig knyttede 
yderligere Danmark, Hessen og Brunsvig til den kejser- 
l^e afventende og konservative politik. 

Således stod det i vinteren 1672 — 73, idet der 
overalt forhandledes frem og tilbage. Man havde 
følelsen af, at der forberedtes en ny situation, men 
hvorledes den vilde forme sig, kunde ingen overse og 
man iagttog derfor den største forsigtighed. I Køben- 
havn var man især optagen af Werkendam, der gjorde 
hvad han kunde for at drage os over på Hollands 
side, men ufravigelig mødte den indvending, at man 



— 6o — 

først måtte have en afgørelse af det ældre mellem- 
værende om vore pengefordringer. I Berlin arbejdede 
den kejserlige afsending, friherre Goés, på at holde 
kurfyrsten på det «gode parti », for efterhånden at 
drage også kejseren stærkere ind i kampen. Johan 
V. Goés, den samme, som i kong Fredrik III's tid 
havde været kejserlig afsending i København, var en 
af kejserhoffets dygtigste diplomater, oplært i de uende- 
lige forhandlinger ved den westfalske fred og øvet i 
de vanskeligste hverv i Ungarn, Konstantinopel, Kø- 
benhavn og Berlin. Han var en talsmand for Østrigs 
traditionelle politik, imod Frankrig, og arbejdede ufor- 
trødent hen imod det mål at danne et stort forbund 
mod Ludvig XIV. Det var vistnok især ham, som 
holdt på, at man skulde se at vinde Danmark for 
dette forbund, om ikke for andet, så for at svække 
Sveriges indflydelse i Tyskland; medens kurfyrsten af 
Brandenburg satte vor betydning meget lavt, frem- 
hævede Goés den som ikke så ganske ringe under de 
givne forhold. 

Medens denne strømning, der havde sine talsmænd 
i hertugen af Pløn og flere medlemmer af konsejlet, 
drog os mod syd, var Kristoffer Lindenov bleven 
sendt til Stokholm for at undersøge, hvorvidt betin- 
gelserne for en nordisk forståelse måtte være tilstede. 
Her var man imidlertid udelukkende optagen af den 
unge konges tiltrædelse til regeringen og de mange- 
artede intriger, der knyttede sig til denne overgang. 

Bærerne for den forhalingspolitik, man således var 
slået ind på, var, som vi har set, grev Fredrik Ahle- 
feld og Griffenfeld. Ahlefeld var imidlertid efter sit 



— 6i — 

naturel lidet skikket til de daglige forhandlinger og 
det stadige arbejde i diplomatiets tjeneste; han havde 
det sunde blik på forhold og begivenheder og kunde 
sige det afgørende ord i kongens råd, men den nær- 
mere udførelse overlod han gerne til Griffenfeld, hvis 
uforlignelige behændighed og herredømme over sproget 
til at sige og skjule, hvad han vilde, anerkendtes af 
alle. Samtidig havde kongen vænnet sig til at und- 
være Gyldenløves daglige selskab og at se kritisk på 
hans virksomhed som politiker. Man påstod gentagne 
gange, at han var falden i unåde, og han selv var til- 
bøjelig til at tro det. Dette var vel ingenlunde til- 
fældet, men kongen måtte indse, at hans halvbroder 
under de givne forhold mildest talt var tilovers i hans 
råd og meget let kunde komme til at gøre fortræd, 
da de fremmede afsendinge jævnlig henvendte sig til 
ham. Da Gyldenløve derfor selv fremsatte den tanke, 
at han måske kunde se til sit statholderskab for at 
undersøge forsvarsforanstaltningerne deroppe, greb man 
denne tanke, og 2. Maj 1673 foreslog kongen ham at 
gå til Norge på en inspektionsrejse. Fem uger efter 
drog han afsted, medens også Ahlefeld igen var draget 
tilbage til sit statholderskab, eller rettere til sine godser. 
Hvor lidt de andre konsejlsmedlemmer var indviede i 
politikkens hemmeligheder, ses deraf, at det først i 
Avgust 1673 vedtoges i konsejlet at indgå den over- 
enskomst med Pløn om den gottorpske del af Olden- 
burg, som alt var sluttet ved nyår 1671; herom havde 
altså alle med undtagelse af Gyldenløve og Ahlefeld 
■været holdte i uvidenhed. Fra nu af kan det da siges, 



— 62 — 

at Grifienfeld tager ledelsen af den danske politik i 
sin hånd. 

Ved rådslagningerne i efteråret 1672 havde Ahle- 
feld og de, som delte hans op&ttelse, indset nødven- 
digheden af frem for alt at styrke vor stilling og for- 
øge krigsmagten for med nogen tryghed at kunne gå 
fremtiden imøde. Det blev da også et hovedformål 
for forhandlingerne med Holland at skaffe os rigelige 
subsidier og for den indre styrelse at skaffe penge 
og fa dem anvendte på bedste måde, især til flådens 
forøgelse. 

Efter gentagne forhandlinger i statskollegiet om- 
dannedes ved forordning af 8. November 1672 kon- 
sumptionsskatten på landet i Danmark til en skat på 
folketallet (kopskat), såvel som af heste, møller, vogn- 
mænd, ved indtrædelse i ægteskab osv. En sådan 
skat var langt lettere at opkræve, idet man lod præ- 
sterne føre de nødvendige lister og iøvrigt bortforpag- 
tede den. Forhandlingerne herom i statskollegiet 
frembyder den interesse, at Griffenfeld i dette tilfælde 
indlod sig på en selvstændig votering, hvad der sjæl- 
dent er tilfældet; han var imod en skat på bryllupper, 
men kunde ikke trænge igennem med denne mening; 
derimod fik han medhold i sin indsigelse mod skattens 
udvidelse til Norge. Denne omdannelse og delvise 
forhøjelse af konsumptionen forøgede indtægterne af 
den med en fjerdedel, til to tønder guld. 

Straks efter forhøjedes matrikelskatten, der som det 
vil mindes året i forvejen var bleven nedsat til det 
halve på grund af konsumptionens indførelse, atter til 
sit oprindelige beløb, i rdl. af tønden hartkorn ; den 



- 63 - 

fulde indtægt af konsumptionen var altså fra nu af en 
ny skattebyrde, en ren indtægt for kronen. 

Man måtte dog være betænkt på endnu flere ind- 
tægter, især for det tilfælde, at det skulde komme til krig. 
StatskoUegiet stillede derfor forslag til en «klasseskat» 
(9. December), der gik ud på at sætte alle personer uden 
for den egenlige almue i en daglig pengeafgift, fra 2 
skilling op til 2 rdl., og der er gjort beregninger over 
udbyttet af den i de to riger; det vilde blive 7* mil- 
lion rdl. årlig, en særdeles betydelig sum i forhold til 
statens andre indtægter. Forslaget var så detailleret, 
at de to første klasser var dannede; i den første (2 
rdl. daglig) opregnes alle gehejmeråder og .derfra nedad, 
ialt 70 personer. I den anden klasse (i rdl.) nåede 
man at fa 79 navne, men holdt for, at der kunde 
skaffes 100. Det blev dog bestemt, at denne skat 
ikke skulde pålægges uden i yderste nødsfald; det 
skete først efter nyår 1676. 

I det følgende forår kom man tilbage til tanken 
om en konsumption i Norge; skatkammeret fik ordre 
til at afgive betænkning, om ikke de 30,000 rdl., der 
manglede i søetatens indtægter kunde bringes tilveje 
på denne måde. Kammeret svarede, at Norge alt var 
hårdt medtaget af skatter, medens handelen lå stille, 
en ny skat måtte vente til roligere tider. Herpå re- 
solverede kongen den 14. April: « Eders ordre lyder 
at gøre et projekt, på hvad måde lideligst og med 
mindst besværing konsumption i Norge kunde intro- 
duceres, når det engang skulde ske, hvormed I og 
med Gyldenløve som statholder i Norge kan konferere. 



- 64 - 

Det øvrige skal jeg vel selv ramme til med.» Det 
blev dog ikke til noget før efter krigen. 

Også i hertugdømmerne slap man for konsump- 
tionen, men ikke for forøgede skattepålæg. Medens 
kontributionsindtægterne tidligere var beregnede til 
102,000 rdl., der alle brugtes til militsens underhold, 
steg de i 1672 med 25,000 rdl. og i det følgende år 
med det samme beløb. Samtidig lod kongen i Kieler 
omslag, hvor overskuddet af amternes indtægter, til et 
omtrentligt beløb af 100,000 rdl. årlig, blev samlede, 
gælden forrentet og embedsmændenes lønninger og be- 
nådninger udbetalte, disse sidste reduceres til halvdelen, 
hvorved det blev muligt for omslagsforvalteren at tage 
32,000 rdl. med sig hjem til kongens eget kammer. 
Også hofholdningens udgifter formindskedes i dette år 
ret betydeligt, måske dog især derved at regningerne 
lodes ubetalte. 

Hvorledes det omtrent stod til med rigets penge- 
væsen ses i runde tal af en kongelig ordre fra det føl- 
gende år, ved hvilken det i al hemmelighed blev på- 
lagt Retz, Kørbitz og Fris at gøre et overslag over 
indtægter og udgifter. Der nævnes eksempelvis en 
indtægt af 10 — 11 tønder guld (a 100,000 rdl., lig 
400,000 kroner), og en udgift af 4 tdr. g. til hæren, 
3 til flåden, resten til hof- og civiletaten, «med størst 
økonomi*, således at i td, g., «om ikke mere», kunde 
opliOgj^'CvS «til en nodpcnning*. Dertil kom så de selv- 
stændige kasser for militæret i hertugdømmerne, om- 
sætningen i Kiel og « kongens eget kammer* (med 
OrcsundstoUicn nu m.) ligeledes hver omtrent i td. g. 
Det sumlodo biuij^ot kunde således sættes til henved 



- 65 - 

14 — 15 tdr. g. (5 — 6 millioner kroner). Dertil kom 
så en række statsformål, der var funderede på jorde- 
gods eller særlige indtægter, bl. a. det nationale rytteri, 
kirken, universitetet og skolerne, lønningen af de fleste 
lokale embedsmænd, m. m. 

Af statskassens rede midler gik den langt over- 
vejende del til forsvaret. Der var da også i de for- 
løbne år af kong Kristian V's regering opnået ikke 
så lidt til dets forbedring, men endnu kunde dette 
ikke gøre sig gældende blandt de toneangivende magter, 
der alt for vel mindedes vor underlegenhed i de sidste 
krige med Sverige. Man måtte tage endnu bedre fat, 
når det skulde forslå. 

Der var siden Københavns belejring arbejdet uaf- 
brudt på at befæste hovedstaden på en tidssvarende 
måde. Alligevel var man ikke kommen til ende her- 
med. 24. Januar 1673 befalede kongen statskoUegiet 
at overveje det spørgsmål, om det var nødvendigt 
atter i det indeværende år at pålægge borgerne en 
fortifikationsskat; hvis det var muligt, burde det und- 
gås på grund af konsumptionens hårde tryk. Svaret 
blev, at arbejderne måtte fortsættes, og skatten blev 
udskreven. Også Rensborg blev der atter taget fat 
på, dennegang nordfronten, hvor flækken Vindisir, på 
sønderjydsk grund, blev sløjfet. Juleaften udstedtes ordre 
til statholderen og general Klavs Ahlefeld om at sikre 
fæstningen imod et pludseligt overfald. Endvidere 
arbejdedes der på Oldenburg, og i kongeriget på 
Kronborg og Frederits. Derefter vendte opmærk- 
somheden sig mod Norge, og Henrik Ryssensten kom 
til her i nogle år at arbejde sammen med Gyldenløve. 

II. 5 



— 66 — 

Hæren havde i de forløbne år modtaget den vig- 
tige forøgelse i det nationale rytteri, der nu kunde 
siges at være fuldt organiseret og vel indøvet; de tid- 
ligere hvervede kompagnier var optagne i regimenterne, 
for det meste som « sogneryttere », d. e. ryttere, der ingen 
gårde havde kunnet fa, men underholdtes af sognene. 
Rytteriet var derved steget fra 500 til 50CX) mand. 
Hertil kom i efteråret 1672 et regiment på 5 kompagnier, 
som Gyldenløve hvervede. Fodfolket bestod som for- 
hen af 5 hvervede og 5 udskrevne regimenter, de 
første på 1200 mand hver. De sidste var især bleven 
brugte til arbejdet ved fæstningerne, der således kunde 
udføres for en lidelig sum. 

Det blev dog nu nødvendigt at tænke på en for- 
øgelse. StatskoUegiet kom til det resultat, at det vilde 
give. nogle hundrede mand flere, om man udskrev en 
soldat for hver 70 tønder hartkorn, uanset om det var 
besat eller øde, istedenfor som hidtil af hver 60 tdr. 
besat jordegods. Dette viser således, at ikke så lidt 
over en syvende del af landets jordegods lå øde, ikke 
netop udyrket, men uden gårde. Forordningen herom 
udkom 4. Februar 1673 og motiverede forandringen 
ved: « eftersom disse vanskelige og vidt udseende tider 
større mandskab, end hidindtil været haver, til vore 
rigers og landes forsvar og defension udkræve.* Sam- 
tidig udgik der befaling til stiftamtmændene om at 
indsende fortegnelse over de personer i deres stift, 
«som sig tilforn udi krig til lands eller vands kunde 
have forsøgt » ; der var ikke få af de velkendte mænd 
fra Karl-Gustav fejden, som nu sad omkring i landet i 
borgerlige stillinger og ikke ugerne meldte sig til ny 



- 6r- 

tjeneste. Undtagne fra udskrivningen blev, foruden 
selvfølgelig officersgårdene og ryttergodset, alle de 
gamle adelige sædegårde. Disse, både gamle og ny, 
måtte imidlertid med under en anden form, idet der 
17. Juni udstedtes en forordning om rostjenesten, i be- 
tragtning af de tider, vi lever i, «i hvilke fast hele 
Evropa trindt omkring os står i fuld armatur«. Alle 
der ejede frit jordegods, hvad stand de end personlig 
tilhørte, skulde stille en fuldt rustet rytter («gerust 
hest») af hver 300 tdr. h. k., lønne ham på fore- 
skreven måde osv. Mønstringen fismdt alt sted 4 uger 
efter, og rostjenesten holdtes nu rede til at overtage 
landeværnet. Den udgjorde en styrke af 8, senere 12 
kompagnier, formerede i to regimenter. 

Med hensyn til våbenforsyningen blev ved denne 
tid det nye kanonstøberi (gethus) på kongens nytorv 
færdigt til brug, medens staten overtog og istandsatte 
Råvad krudtmølle og kort efter på Hammermøllen ved 
Kronborg, oprettede «et faktori» for tilvirkningen af 
håndskydevåben. 

I endnu højere grad end for hæren blev vinteren 
1672 — 73 dog epokegørende for flåden. Hæren havde 
sine sikre kontributioner, der opkrævedes og fordeltes 
under tilsyn af selve generalkrigskommissæren (Otte 
Powisch), og det var forbudt at anvise andre udgifter 
på disse indtægter; det budgetterede beløb af omtrent 
360,000 rdl. var således sikkert nok. Flåden havde 
ikke været så heldig stillet; dens indtægter var anviste 
på told og anden oppebørsel, der dels ikke indkom 
som beregnet, dels blev brugt til andre formål. 

Alligevel var der en stor fremgang imod det fore- 
s' 



— 68 — 

gående tidsrum. I femåret 1663 — 6^^ efter Kort Adelers 
ansættelse, havde indtægten været omtrent I25,CXXD 
rdl. årlig; 1668 — 70 var denne sum gået ned til 
70,000 rdl., medens man dog tillige havde gjort en 
del gæld. Efter tronskiftet blev der, som det vil 
mindes, bestemt 300,000 rdl. årlig til flåden, hvoraf 
dog de 38,000 beregnedes på proviantskatten, der 
ydedes i varer. I virkeligheden havde man dog faet 
omtrent 100,000 rdl. for lidt om året og provianten 
var der ikke ført bog over. 

Man synes at have holdt sig til det iøjnefaldende, 
orlogsskibenes tal. Der var bygget flittig og ved op- 
gørelsen i Februar 1673 viste det sig, at man i de 3 
år havde faet 8 nye skibe, med et kanontal af 416, 
foruden to fregatter, der næsten var færdige, hver til 
26 kanoner. Det var tredje delen af den hele flåde. 
Samtidig havde man ved toldbegunstigelser sikret sig 
et anseligt antal armerede koflfardiskibe, defensions- 
skibene, flere end man vilde kunne fa brug for. Det 
var 1674 ialt 13 skibe med 34 kanoner, 3 med 29, 
9 med 12, 5 med 6 kanoner. Desuden havde de to 
indiske handelskompagnier 10 skibe med ialt 216 ka- 
noner. Der var endvidere 6 under bygning i Køben- 
havn og de norske stæder, med ialt 136 kanoner. 
Hertil svarede den hurtig voksende handelsflåde; 1671 
havde kongens lande tilsammen omtrent 1000 fartøjer, 
året efter var tallet steget til 1400, og 1674 indberetter 
kommercekollegiet, at det er på det nærmeste 2200 
(2196), godt 1000 i Norge, resten i Danmark og her- 
tugdømmerne. 

Man synes ligesom at have forbygget sig; der 



- 69 - 

havde ikke været råd til at montere hele dette materiel, 
og da man skulde til at bruge det, viste det sig indtil 
videre at være ubrugeligt. Af forhandlingerne med 
Holland og England fremgik det tilstrækkelig tydeligt, 
at det, man her især interesserede sig for, var flåden, 
ligesom det overfor Sverige var af den største betydning 
at kunne vise sig stærk både som forbundsfælle, til 
fælles forsvar for handelens frihed, og som mulig 
fjende. Man synes da at have villet gøre et forsøg 
på en udrustning, og 29. November 1672 tilstilledes 
der i al hemmelighed admiralitetet en ordre til straks 
at udruste «en liden flåde på ti kapital orlogsskibe*. 
Det viste sig ved denne lejlighed, hvor mangelfuldt 
man var forberedt; den 5. Februar nedlagde skatkam- 
meret forestilling om, hvad det vilde koste ialt at ud- 
ruste 12 skibe, og resultatet var, at der hertil vilde 
medgå 267,516 rdl., af hvilke man kun rådede over 
de 88,120. Der blev derefter nedsat en kommission 
til at undersøge alle flådens forhold og gøre forslag 
til en omdannelse af dens styrelse ; den bestod af rigs- 
marsken Kørbitz, gehejmeråd Kristen Skel, etatsråd 
Povl Klingenberg, rentemester Kristian Gersdorf (gift 
med Griffenfelds svigerinde Sofie Nansen) og Albert 
Schumacher. Kommissoriet er skrevet af Griffenfeld 
og indledes således: « Eftersom vi ere komne udi 
den mening, at vores flådes udrustning (hvis fornøden- 
hed udi disse farlige konjunkturer til vores strømmes 
sikkerhed og vores undersåtters negotiers og kommer- 
ciers tryghed letteligen kan eragtes) snarere ved én 
fornemme minister alene, end ved et ganske af adskil- 
lige og tit og ofte differente meninger bestående 



— 70 — 

koUegii direktion skulde kunne befordres; da for at 
sætte vores sjøstat på den fod, som nu meldt er, én- 
gang ret i skik, er vores allernådigste vilje og be- 
faling, at I på holmen eder tilsammen forføje og der 
først al fornøden information tager om sjøstatens nær- 
værende tilstand, så vel flådens i almindelighed som 
hver skibs udisær, hvad forråd der findes» osv. Ar- 
bejdet skulde straks begynde og fortsættes uden af- 
brydelse; rigens admiral Henrik Bjelke og general- 
admiralen Kort Adeler fik ordre til at gå kommissionen 
til hånde og det blev pålagt den ufortøvet at ind- 
berette, hvad den bragte i erfaring og mente at kunne 
foreslå. 

Det var en omfattende og vigtig opgave, som var 
stillet disse mænd, men de løste den i forholdsvis kort 
tid og som det synes med stor dygtighed. Tilstanden 
var bedrøvelig; der var intet i forråd, skibene trængte 
til reparationer, de nyere var slet ikke tiltaklede og 
skytset var meget mangelfuldt tilstede. Den vidtløftige 
instruks for admiralitetet, som Griffenfeld havde været 
med til at fastsætte ved kongens regeringstiltrædelse, 
havde vist sig upraktisk. De 4 — 5 admiraler, der sad 
i dette kollegium med lige stemmeret, kunde ikke enes, 
og det borgerlige element, som nogen tid efter var 
sat ind ved siden af flådens spidser, har næppe kunnet 
gøre sig gældende. Fra først af sad kun Povl Klingen- 
berg på bænk med fagmændene, i Marts 1671 kom 
hertil tre medlemmer af kommercekollegiet : Peter 
Lerche, Hans Nansen og Jan van Hoogenhoek, samt 
den yngre Henrik Muller. Når Griffenfeld i det oven- 
anførte kongebrev udtaler, at kollegiet bestod af «ad- 



— 71 — 

skillige og tit og ofte differente meninger*, kan han 
forlængst have været vidende herom gennem de med- 
lemmer, der stod ham personlig nær, selv om han på 
grund af Gyldenløves nærmere forhold til alt, hvad der 
vedkom skibsfart og flåde, ikke tidligere har kunnet 
gribe ind. Også Kort Adeler tilrådede en anden 
styrelsesform, med en hurtigere og sikrere afgørelse; 
han foreslog, at magten og ansvaret skulde ligge hos 
rigens admiral med et par tilforordnede. At Albert 
Schumacher har sat sig grundig ind i manglerne ved 
de forhold, han havde med at gøre, fremgår tilstrække- 
ligt af det følgende. 

Det ligger for fjernt på dette sted i det enkelte at 
komme ind på den kritik af tilstandene på holmen, i 
tøjhuset, provianthuset og bryggerset, som kommis- 
sionen fremsatte; det må være nok at nævne, hvad 
der blev gjort for at råde bod på dem og sikre flådens 
tilbørlige styrelse for fremtiden. Allerede 27. Februar 
indkom kommissionen med en klage over, at folkene i 
« langsommelig tid» ingen løn havde faet og at næsten 
alt materiale, egetømmer, jern, hamp osv. manglede. 
Dette førte straks til kraftige foranstaltninger. 5. Marts 
befalede kongen, at 30,000 rdl. af den merindtægt, 
som venledes af konsumptionen, skulde tillægges flåden, 
og dagen efter gav han søetatens kasse («klædekam- 
meret») en sum af 30,000 rdl. i rede penge af sit 
eget kammer. Samtidig bestemte han, at admiralitetets 
regnskaber skulde sluttes samme dag og et nyt be- 
begynde under rigsadmiralens myndighed og ansvar, 
således at rentemester Kristian Gersdorf dog skulde 
medunderskrive alle anvisninger, til tegn på at der fra 



— 72 — 

skatkammerets side intet var til hinder for udbetalin- 
gerne, ligesom Albert Schumacher skulde være med, 
til betryggelse for, at de var indførte i etatens bøger. 
Hermed var i virkeligheden den nye styrelse af flådens 
anliggender forlods ført ud i livet. 

Den endelige betænkning, med omfattende forslag 
til budget, anskaffelser, udrustninger og instrukser for 
alle søetatens funktionærer, blev afgiven den 29. Marts. 
Den synes at være tcigen til følge i alle sine enkelt- 
heder. Instrukserne udfærdigedes den 17. April; de 
indskrænkede admiralitetets virksomhed til afgørelsen 
af rets- og kommandosager m. m., medens hele den 
egenlige styrelse lagdes i hænderne på rigsadmiralen 
med de tvende kommitterede. For Griffenfeld betød 
det, at han gennem sin svoger og broder fra nu af 
var faktisk herre over søetaten; hans broder har øjen- 
synligt her været den egenlig ledende. 

For at holde en virkelig kampdygtig flåde på 30 
orlogsskibe og 10 defensionsskibe, udkræves der efter 
kommissionens beregning en årlig indtægt af 3 tdr. 
guld. Der må nemlig være fuldt op i forråd til når 
somhelst at udruste dem med våben og alt, og 10 — 12 
af dem må hvert år sendes ud, fuldt rustede. De 30 
orlogsskibe skulde føre 1400 kanoner og have en be- 
sætning af 7000 personer; de 10 defensionsskibe om- 
trent 1200 mand. Hertil måtte der ved en fuldstændig 
udrustning, foruden det faste mandskab af 2CX)0 mand, 
udskrives hen ved 1000 bådsmænd af stæderne i Dan- 
mark og omtrent ligeså mange i Norge; dertil måtte 
hverves 1500 bådsmænd og bøsseskytter, ligesom det 
norske marineregiment på 1000 mand og 1720 danske 



— 73 — 

landsoldater måtte afgives til flåden. En sådan ud- 
rustning vilde koste 40,000 rdl. om måneden. 

Bortset fra en sådan samtidig udrustning af hele 
styrken, krævedes der som sagt 300,000 rdl. årlig. 
Af disse vilde 124,000 medgå til lønninger og 110,000 
til proviant, til ialt 4000 mand. Resten udkrævedes 
til våben og materialer: 25,000 rdl. til kanoner, kugler 
og krudt, 20,000 til jern, tømmer og tjære, 15,000 til 
hamp, sejldug og hårdug. Resten vilde medgå til 
stenkul, bygningsreparationer osv. Andre overslag 
endte i samme hovedsum. 

Der var ikke de lyseste udsigter til at tilvejebringe 
disse beløb. Indtægterne af de regelmæssig anviste 
summer vilde for det indeværende år ikke overstige 
161,000 rdl., og der var en gæld på ubetalte lønninger 
af 118,000 rdl. Man foreslog da nye indtægter, der 
vilde tilvejebringe et samlet beløb af omtrent 270,000 
rdl. (heri proviantskatten), medens de resterende 30,000 
rdl. foresloges tilvejebragte ved en konsumptionsskat i 
Norge. Denne blev dog, som vi har set, ikke be- 
vilget, og søetaten måtte da også nøjes med en samlet 
indtægt af omtrent 260,000 rdl. i 1673 og 230,000 i 
1674; først i 1675 nåede man ved hjælp af de hol- 
landske subsidiepenge op til de 3 tdr. guld. Men 
selv dette kunde kun opnås ved at kongen vedblev at 
yde bidrag af sit eget kammer, i de tre år ialt 
135,000 rdl. 

Anders Bordings « danske Merkur* skildrer i stærke 
ord det røre, der ved denne tid kom på Bremerholm; 
først og fremst roser han dog kongen for den iver, 
han personlig viser for flådens opkomst. Bording er 



. — 74 — 

ganske godt underretet; han véd at « noget kan være 
forset og glemt* på holmen, og at man er i lag med 
at « forandre og afskaffe » det; kongen selv giver penge 
til, han er tilstede ved undersøgelsen og ved folkenes 
mønstring osv. I slutningen af April lå 5 fregatter sejl- 
klare og kongen og hans broder stak ud i Sundet 
med dem for at levere en lille træfning. De fem 
skibe førtes af lige så mange admiraler; kongen var 
på « Havfruens, ført af Kort Adeler, prins Jørgen på 
« Vildmanden* hos Henrik Bjelke; Gyldenløve førte 
«Merkurius», som han havde købt i Holland og nu 
kaldte «Antonette» efter sin forlovede, Nils Juel 
« Jægeren* og Markvord Rodsten «Den flyvende hjort*. 
De lå og manøvrerede den hele dag; Jægeren skulde 
have entret Hjorten, men vejret var for hårdt til at 
de uden fare kunde komme hinanden på siden. 

Betegnende for forholdene er det, at der i den 
nærmest følgende tid slet ikke bygges skibe på holmen. 
Det prægtige skib «Christianus qvintus*, som Kort 
Adeler nylig havde ladet bygge i Neustadt, blev til- 
taklet og udrustet; kongen købte endvidere «Anto- 
nette* af Gyldenløve, defensionsskibet «Kristiania* fra 
Norge, der omdannedes til orlogsskib, og de to fre- 
gatter fra Kiel: «den hvide falk* og «den spraglede 
falk*, to temmelig små skibe, af hvilke det første 
kaldes prins Georgs fregat og siges at være købt af 
ham, medens det andet kaldes kongens jagt. Alle 
disse skibe var købte eller bestilte 1673. Man vil 
heraf kunne slutte, hvor meget der var at gøre for at 
få de skibe, man havde, satte i brugelig stand. Et 
overslag over et nyt orlogsskib på 80 kanoner viser 



— 75 — 

da også, hvor dyr udrustningen var i forhold til skibs- 
skroget. Medens dette nemlig vurderes til at ville 
koste 18,000 rdl., medgår der 11,000 rdl. til udred- 
ningen, 52,000 rdl. til skyts og ammunition, 1300 rdl. 
til håndvåben og 17,600 rdl. til folkenes løn og kost 
i et halvt år; ialt godt og vel en td. guld. Man 
gjorde altså vel i at sørge for, hvad man havde, og 
dette skete da også i fuldt mål; da søkrigen endelig 
udbrød, var Danmark rede. 

Det tredje led i forberedelserne til en mere aktiv 
politik var Gyldenløves foranstaltninger til Norges 
forsvar. Det var at forudse, at Sveriges bestræbelser 
efter erobringen af Skåne vilde blive rettede mod 
Norge, og større forviklinger med fastlandsmagterne 
kunde let føre med sig, at dette rige for en tid kom 
til at føre kampen på egen hånd. Det er derfor 
aldeles urigtigt at henføre Gyldenløves oprejse til sit 
statholderskab i forsommeren 1673 til hofintriger og 
personlige rivninger med Griffenfeld, således som det 
tildels tog sig ud for samtiden og er bleven slået fast 
af eftertiden; det var tværtimod nødvendiggjort af for- 
holdene. Her i København var hans nærværelse ikke 
blot overflødig, men således som sagerne stod snarest 
besværlig, i Norge derimod kunde man nu vanskeligt 
undvære ham, når der skulde være nogen mening i at 
han var dets statholder. 

Det er da også en sand fornøjelse at følge Gylden- 
løves færd lige fra afrejsen fra Helsingør og omkring i 
Norge; brevene til Griffenfeld giver et levende billede 
af den. Han er som en ørn, der er sluppen ud af 
buret. Under forhold som disse kom det dygtigste 



- 76 - 

Og bedste i hans natur til udfoldelse og anvendelse. 
Han trængte til at være første mand, hvor han fær- 
dedes; til hest på de vanskelige fjeldveje, til skibs i 
skærgården, ved mønstringer i de små grænsefæstninger, 
i forsædet i slotsloven på Aggershus, til drik og dans 
med norske mænd og kvinder, — dér var Gyldenløve 
den kongebårne høvding. Her hvor han som yngling 
havde givet forargelse med sin letsindige hustru Marie 
Grubbe, optrådte han nu som moden mand, hvis 
første og sidste tanke var at gøre Norge krigsberedt. 
At han nåede sit mål og kom til at stå for det norske 
folk som den der havde ført det til sejr, viser den 
kommende krigs navn: «Gyldenløvefejden»; han blev 
afholdt og beundret som hans farfader, kong Kristian IV. 
Da Gyldenløve forlod København for at gå ombord 
i Helsingør, fik han en anvisning med på 40CX) rdl. 
for fregatten «Antonette», som kongen købte og lod 
ham tage med sig til sit statholderskab. På dette skib 
gik han i et forrygende vejr over Kattegat; den 5. 
Juni stod de ud af Sundet, den 7. passerede de Holme- 
strand, den II. gik han i land ved Aggershus; både 
ved afgangen fra Danmark og ved det første syn af 
Norges fjelde drak han Griftenfelds skål. Straks efter 
at være kommen i land gav han sig på vej til grænsen; 
den 1 6. skriver han fra Fredrikshald, d. 18. er ban i 
Tonsberg og bescger «Griftenfeld gård», det gamle 
Sæm, som han fandt aldeles forfaldent og forladt; ban 
traf her kun en enlig hund. 19. Juni skriver ban en 
lille billet på dansk fra Skien, som det s>-nes et drilleri 
i anledning af Gritienfelds formentlige forelskelse i en 
s«>sttf til hans tjener; 24, Juni er han i Stavanger, 



- n - 

den 30. i Bergen; 18. Juli i Trondhjem. Han har 
hørt, skriver han herfra, at overhoftnarskal Winter- 
feld er meget syg; skulde han dø, ønsker Gyldenløve 
at blive amtmand efter ham på Fredriksborg og Kron- 
borg, da det vilde være skade, om der kom en mand, 
som ikke havde sans for disse slottes dejlige arkitektur. 
31. Juli var han over Dovre kommen tilbage til Kri- 
stiania; overalt havde han undersøgt forsvarsforanstalt- 
ningerne og talt med så at sige alle rigets embeds- 
mænd. Tilstanden var næppe at rose; men overalt 
var man dog rede til at tage mod Svensken, hvis han 
skulde melde sig; hvad der end sker, siger han, vil 
der her blive kæmpet tappert. Kort efter var han igen 
ved grænsen og indsendte nu fuldstændige rapporter 
til krigskoUegiet; der var meget at rette og mangt at 
skaffe til veje og som sædvanlig forstod han nok at 
ytre sin mening. Også i andre anliggender søgte han 
at bringe liv i styrelsen; 3. Sept. sendtes fra kabinettet 
en hel række af hans sager til stats- og skatkammer- 
kollegierne til nærmere overvejelse: om forbud mod at 
hugge mastetræer; om en almindelig udskrivning og 
bevæbning af værnepligtige i Norge; om kirkernes 
brøstfældighed og hvorledes den kunde afhjælpes; om 
indskrænkning af jorddrottens ret til at pålægge bonden 
større byrder end han kan bære, enten ved bygslingen 
eller senere; om eftergivelse af ældre restancer; om 
udskrivningen af en proviantskat til at forsyne maga- 
sinerne; om opbydelsen af en almindelig rostjeneste, 
og om indretning af et hospital for kvæstede officerer 
og soldater. Som sædvanlig var man ikke så hurtig 
i København med at drøfte hans forslag som han til 



- 78 - 

at stille dem, og meget af dette blev sikkert aldrig sat 
i værk, hvor rigtig Gyldenløves tanker end i det hele 
kan have været; men meget blev også taget til følge. 
Den norske hær bestod som bekendt næsten udeluk- 
kende af udskrevne folk. Der var 6 regimenter fod- 
folk med en styrke af henved 10,000 mand, foruden 
et marineregiment på 1000. Desuden var der 5 hver- 
vede kompagnier til fods og 4 til hest, ialt 1000 
mand, halvdelen af hver slags. Endelig 300 dragonere 
(beredent fodfolk) og 100 mand artilleri og fæstnings- 
betjente. Gyldenløve fandt disse folk slet øvede og . 
endnu slettere væbnede og klædte; lige så slet stod 
det til med hensyn til de faste pladser, de var alle 
forældede og vanrøgtede, uden kanoner og ammunition. 
Gyldenløve søgte at hjælpe på disse mangler, så godt 
han kunde, men meget lod der sig ikke udrette, da 
man manglede penge. Endnu samme år forflyttedes 
general Henrik Ryssensten fra Holsten, hvor han havde 
arbejdet på fæstningernes udbedring, til Trondhjem, 
hvor han blev kommanderende general nordenfjelds; 
meningen var uden tvivl, at han skulde medvirke til 
forsvarets ordning og fæstningernes udbedring, men 
der blev ikke meget udrettet, før krigens udbnid frem- 
tvang de nødvendigste forholdsregler. Under disse 
omstændigheder trættedes Gyldenløve snart ved op- 
holdet i Norge og længtes efter en anden virksomhed, 
men kongen og Griffenfeld modsatte sig med rette 
opfyldelsen af dette ønske. Hvad man trængte til i 
Norge var langt mere en fremragende personlighed 
som denne statholder end mange og kostbare krigs- 
forberedelser; Sverige vilde ikke være i stand til at 



— 79 — 

sende ret mange tropper imod nord, og det kom især 
an på at de, der kom, fik en modtagelse, som kunde 
overbevise dem om vanskelighederne ved at indtage 
og fastholde det vidtstrakte rige. Det nødtvungne 
samliv med Nordmændene og den virksomhed, en 
mand med Gyldenløves karakter altid vilde udfolde, 
hvor han havde myndigheden, grundlagde den gen- 
sidige tillid mellem ham og hæren eller rettere hele 
det norske folk, som med små midler i den påfølgende 
krig fremkaldte så smukke resultater. 

På denne baggrund af ihærdige anstrængelser for 
at hæve rigernes forsvarsevne må den følgende tids 
politik ses. Den måtte efter sit grundpræg blive vak- 
lende, den undgik ikke faren for tillige at blive tve- 
tydig. Følelsen af at vi var mådelig forberedte holdt 
os tilbage; trangen til at skaffe forøgede indtægter for 
at påskynde rustningerne drev os frem til forbund med 
de subsidieydende magter. Dertil kom på den ene 
side Griffenfelds levende erkendelse af, at et oprigtigt 
forbund med Sverige vilde føre os ind på lykkeligere 
fremtids veje, på den anden vanskelighederne ved eller 
rettere umuligheden af at opnå dette under alle de 
givne forhold og den tvingende magt i den traditionelle 
politik i modsat retning, håbet om generhvervelsen af 
Skåne. 

Der er opbevaret en optegnelse om et rådsmøde, 
vistnok tidlig på året 1673, fra Ahlefelds ophold i 
hovedstaden; tilstede ved det var foruden ham og 
Griffenfeld også Schak, Henrik Bjelke, Retz, Kørbitz, 
Klingenberg og Bierman; Gyldenløve var fraværende. 
Kongen havde forelagt dem 3 spørgsmål: i) skal man 



— 8o — 

indlade sig med Holland på obligationer (istedenfor 
rede penge)? 2) hvis man byder rede penge, skal man 
da indgå forsvars- og angrebsforbund? 3) vil kongen 
hverken det ene eller det andet, hvad skal da svares 
Holland? 

På det første spørgsmål svarede det store flertal 
benægtende, kun Retz og Bjelke holdt for, at man 
under alle omstændigheder burde komme Holland til 
hjælp. Det andet, hovedspørgsmålet, delte meningerne 
mere ligeligt; foruden de to nævnte var også Schak 
og Kørbitz villige til at hjælpe, hvis kejseren, Spanien 
og deres forbundsfæller gik med. Ahlefeld derimod 
gjorde gældende, at man dog intet vilde kunne udrette 
med i6,ocx) mand, da faren fra Sverige vilde være 
alt for overhængende; denne fare var efter hans mening 
større for os end Hollands undergang. Griffenfeld, 
Klingenberg og Bierman sluttede sig hertil. Fulgte 
man dette råd og afviste Holland, mente Ahlefeld 
fremdeles, at man måtte vende sig til Sverige med 
forestilling om den fælles fare ved Hollands undergang 
og Frankrigs overmagt i Tyskland; vil Sverige ikke 
lytte hertil, «da måtte man lade det komme an på 
Guds barmhjertighed og tiden.* Griffenfeld vilde fore- 
løbig holde det gående og prøve på at få et forbund 
med Holland uden forpligtelse til at deltage i den 
nærværende krig, før det blev yderligere angrebet; 
lykkedes dette ikke, så kunde der jo sendes til Sverige ; 
« dette kunde man dog ikke forlade sig på». Klingen- 
berg holdt på det samme. 

Der kan vel ikke tillægges de enkelte ytringer i et 
kort holdt referat af vistnok langvarige forhandlinger 



— 8i — 

nogen afgørende betydning, men så meget fremgår dog 
heraf, at de ældre råder (kansleren, feltherren, rigs- 
admiralen og rigsmarsken) var stemte for en mere eller 
mindre forsigtig tilslutning til Holland og næppe tænkte 
sig nogen anden politik mulig, medens Ahlefeld og 
Griffenfeld, ligesom også Klingenberg og Bierman, 
havde et videre blik for situationens mange muligheder. 
Det vidner i høj grad for kongens selvbeherskelse og 
ansvarsfølelse, at han til trods for sine personlige sym- 
patier også nu fulgte de forsigtigste råd. 

Griffenfelds program, der lod de fleste muligheder 
åbne og gjorde de gamle råder den dobbelte indrøm- 
melse at fortsætte underhandlingerne med Holland og 
at udtale mistillid til Sverige, blev bragt til udførelse 
i forårets løb ; man fik virkelig en traktat med Holland 
af det angivne indhold og man gjorde et alvorligt for- 
søg på en tilnærmelse til Sverige. 

Kristoffer Lindenovs sendelse til Stokholm (s. 46) og 
Gyldenløves forhandlinger med Kielmann havde alt be- 
tegnet ønsket om at komme til en forståelse med den 
nordiske nabomagt. Det er vel et spørgsmål, om ord- 
ningen af vort mellemværende med Gottorp for Sverige 
mere var et mål eller blot et middel, men i begge til- 
fælde vilde det jo være et væsenligt gode, om man 
kunde få det bilagt. Gyldenløve var dog gået for 
blindt på i denne sag ; dels påvirket af Kielmanns vel- 
talende forsikringer om, af hvor stor betydning det 
vilde være for freden i Norden at fa det oldenburgske 
spørgsmål bragt ud af verden, dels med den praktiske 
mands trang til at komme til et resultat, var han gået 
til alt for store indrømmelser. Han havde overbevist sig 
II. 6 



— 82 — 

om, at Oldenburg var et frugtbart land, efter hans 
mening en attråværdig besiddelse; men det var meget 
tvivlsomt, om den kunde holdes, så længe kongen sad 
i fællig ^ med Gottorp, medens Sverige var nærmeste 
nabo og muligvis fordringshaver overfor Delmenhorst. 
Ved et forlig, som var billiget af denne magt, vilde 
besiddelsen blive sikker og varig; den vilde indtræde 
straks, og man kunde da altid bagefter se, hvorledes 
man kom ud af det med betalingen. Meget talte i 
virkeligheden for denne afgørelse, og konsejlet havde 
jo også det meste af vinteren været for den. Når 
den alligevel forkastedes, var det vel tildels, fordi 
Ahlefeld nærede et uforsonligt nag til Gottorp og Kiel- 
mann og ikke kunde tænke sig andet end at de dog 
vilde bedrage os og rejse altid nye fordringer, men 
også fordi Gyldenløve havde gjort alt for store ind- 
rømmelser. Udredelsen af fem tønder guld vilde lamme 
alle andre foretagender, for ikke at tale om, hvad der 
alligevel skulde gives Pløn; der var desuden en ikke 
ringe sandsynlighed for, at man snart vilde kunne 
vente én gunstig dom i Wien, medens Sverige allerede 
havde haft lejlighed til at vise, at det ikke vilde vove 
sig langt for at hjælpe Gottorp til sin formentlige ret. 
Men ved afbrydelsen af disse forhandlinger havde man 
ikke des mindre gjort et skridt tilbage fra en forståelse 
med Sverige. 

Det var måske i følelsen heraf at man samtidig 
bestemte sig for at sende Jens Juel til Stokholm. Jens 
Juel var en mand med fremragende egenskaber, blandt 
de dygtigste både i den indre og ydre politik. Griffen- 
feld satte særlig pris på ham og havde stor tillid til 



- 83 - 

hans omdømme og behændighed. Også i andre ret- 
ninger havde de fælles interesser, således som tidligere 
omtalt; Jens Juel havde ligesom Griffenfeld levende 
sans for vort sprog og vore fædrelandske minder og 
han var vistnok den, der havde størst kendskab til 
svenske forhold. Han var vel også den der bedst 
forstod at vurdere betydningen af et nordisk forbund, 
både nationalt og kommercielt; thi som vicepræsident 
i kommercekoUegiet var han i de sidste par år kom- 
men særlig ind i alt hvad der vedrørte vore produk- 
tions- og omsætningsforhold. Hvor høj pris han satte 
på Griffenfeld, ses af en beretning fra en langt senere 
tid, da der intet var at vinde ved at mindes ham. 
Han mødte nemlig på skiftet efter Kristoffer Lindenov, 
fortælles der af en af de tilstedeværende, og «bad at 
alle Griffenfelds breve måtte samles og ham leveres, 
som skete, og sagde: jeg skulde vel have noget for 
dette sterfbo, men jeg har faet det bedste, og stak 
dem i sin lomme. » 

Det synes, at Griffenfeld alt i nogen tid har for- 
handlet med Jens Juel om sendelsen til Sverige; han 
fik Valbygård oprettet til et friherskab (Juellinge) og 
forskellige gaver tillagte det; særlig glad ved igen at 
skulle til Stokholm har han næppe været. Bestem- 
melsen om, at Gyldenløves traktat skulde forkastes, 
toges i konsejlet den i8. Marts og alt i det næste 
møde, den 22., læstes og approberedes Jens Juels in- 
struks. Fjorten dage efter var han dog endnu ikke 
kommen afsted; thi instruksen fik da et tillæg med 
hensyn til det, han skulde foreslå Sverige i retning af 
de fælles handelsinteresser. Et par dage efter blev 

6* 



- 84 - 

der taget bestemmelse om hans løn, og søndagen den 
20. April ankom han til sit bestemmelsessted. 

Øjeblikket syntes særlig heldigt. Kong Karl havde 
netop i de dage begyndt at føre forsædet i rigsrådet 
og det mærkedes snart, at han vilde tage sin store 
del i afgørelserne. Lindenov indberettede, at rigs- 
kansleren udtalte sin sympati for Holland; Sverige 
vilde rolig se på, at Danmark kom det til hjælp, 
medens det selv var bundet til ikke at foretage sig 
noget. Lindenov havde indtryk af at man både i 
Danmark og Sverige ønskede samvirken, men at ingen 
vilde sige det første ord. Også Griffenfeld havde 
samtidig udtalt sig i samme retning. 22. Oktober 
indberetter Lilliecrona: « Ellers har Griffenfeld med 
store forsikringer imod mig gentaget, hvad han alt 
tilforn har fremført om den rette inklination, hvor- 
med han higede efter at se en lykkelig begyndelse 
gjort til den nærmere fortrolighed, hvorigennem disse 
nordiske kroners velstand kunde forbindes til en ind- 
byrdes og gensidig sikkerhed, idet han af adskillige 
reflektioner over det, som både forhen og særdeles for 
len' passerer, vilde vise det højvigtige skel, hvorfor 
begge kongerne endeligen skulde forene deres magt 
til at afholde og forekomme deres stemplinger, som 
sig på allehånde sæt indtrænge i de rettigheder, som 
tilkommer disse kongers højhed, og så dristig frem- 
turer deri, fordi de har den indbildning, at der aldrig 
vil kunne stiftes sådan enighed mellem disse konge- 
riger, som vilde være nødvendig til forsvar for de fæl- 
les interesser.* 

Den instruks, soi>vfremlagdes i konsejlet den 22. 




- 85 - 

Marts (1673), indeholdt to punkter: i) «en nærmere sam- 
menbindelse mellem begge kroner til at fly republikken 
af Holland fred, eftersom des totale undergang ikke uden 
begge kroners mærkelig skade kan ske, 2) en nærmere 
sammenbindelse til handelens sikring i Østersøen. » Denne 
begrænsning (Østersøen) blev ved revisionen udeladt og 
der tilføjedes en anvisning på at arbejde for fælles mønt- 
fod, «at kommercierne mellem begge rigernes under- 
såtter kunde des bedre florere. » Den endelige udfær- 
digelse indeholdt mærkelige udtalelser om den politik, 
man nu var til sinds at følge, hvis man kunde fa Sve- 
rige med. Det pålægges først og fremst den over- 
ordenlige afsending, der skal virke i forening med 
Lindenov, som iøvrigt bliver på sin post, ved enhver 
lejlighed at fremhæve de store og vigtige interesser, 
som gør fællesskabet mellem de nordiske kroner ønske- 
lig: «eftersom det er ufejlbar, at såfremt der mellem 
disse begge kroner en trofast, sikker og utvivlagtig 
venskab engang kunde stadfæstes, da skulde den nor- 
diske magt hos fremmede nationer komme udi langt 
større anseelse og dens støtte med langt større iver og 
fordelagtigere tilbud søges: i den sted de nu formener, 
vores styrke enten ved indbyrdes skinsyge at kunne 
svækkes eller også som en ting af mådelig betydning 
ved mådelige tilbud at kunne erholdes.* For i nogen 
mon at nå dette mål skulde han da forestille de svenske 
statsmænd, at Hollands undergang vilde afstedkomme stor 
fortræd for os, både fordi det er den fornemste søfarende 
nation og en af de mægtigste protestantiske stater. Det 
vilde derfor være heldigt, om de to nordiske magter i 
forening kunde optræde mæglende, samlede og således, 



— 86 — 

at alle kunde skønne, at de var fuldt enige i deres 
bestræbelser. Kunde dette ikke lade sig gøre, fordi 
Sverige alt var bundet til Frankrig, skulde Juel søge 
nærmere forklaring om den af Lindenov refererede 
ytring, at man i Sverige kunde ønske, at Danmark 
vilde hjælpe Holland på egen hånd: om dette virkelig 
var sagt og om det i så tilfælde var en alvorlig tanke, 
som man kunde bygge på. Endvidere skulde det fore- 
holdes de svenske statsmænd, hvad der vilde blive 
følgen, om Holland forsvandt fra havet og England 
blev alene tilbage, hvilke overgreb det da vilde tillade 
sig, så som det alt nu gjorde søen usikker. Det var 
ikke for tidligt, at c^e to riger alt nu forenede sig om 
at sikre havets frihed og fred. 

Det vil vanskelig kunne nægtes, at dette jo var et 
mærkeligt skandinavisk program, både i tanke og prak- 
tisk politik. Når Griffenfeld modsætter «de fremmede 
nationer » og «den nordiske magt», bruger han de videst 
gående ord og vi mindes om hans symbolik i anven- 
delsen af de tre kroner som fælles våbenmærke. Det 
praktiske forslag er holdt ædrueligt og indenfor mulig- 
hedens grænser; fandt man samme politiske forstand 
og en god vilje i Sverige, var det ikke mere end der 
meget vel kunde sættes i værk. 

At det var Griffenfelds alvor at gøre et ærligt for- 
søg med Sverige, får vi en stadfæstelse på fra en helt 
anden kant. Da nemlig den før nævnte manøvre på 
reden med 5 fregatter var holdt, bebrejdede han Gyl- 
denløve dette i selve kongens forværelse, så som det 
måtte vække mistanke hos Sverige $om en fjendtlig 
demonstration. Og da Jens Juel kort efter sin ankomst 



- 87 - 

til Stokholm trængte på for at få videre gående in- 
strukser — « hellers haver man forud svar* — takkede 
Griffenfeld ham i et tilfældig opbevaret brev af 19. Maj 
for hans iver, men tilføjede, at han i konsejlet havde 
« fundet diskrepante meninger ». Han havde ikke mere 
Ahlefelds støtte og den hollandske stemning gjorde sig 
nu stærkt gældende, efterat man havde opnået en for- 
delagtig traktat med generalstaterne. 

En endnu større hindring for tilnærmelsen mellem 
de nordiske riger lå dog i den svenske politik. Man 
vilde i Stokholm for enhver pris igen spille stormagt 
og da fattigdommen var så stor, nødtes man til at gøre 
alt for at opnå subsidier. For øjeblikket var man op- 
tagen af et temmelig tvetydigt spil. Skønt nøje knyttet 
til Frankrig optrådte Sverige dog som Hollands sande 
ven og blev af de krigsførende magter antagen til 
mægler ved en fredskongres, som netop dengang åb- 
nedes i Koln. Da det snart viste sig, at udsigterne 
for denne kongres kun var ringe, medens Brandenburg 
på egen hånd sluttede fred med Frankrig (6. Juni), 
fattede statsmændene i Stokholm den plan at danne et 
« tredje parti » i Nordtyskland, som skulde fremtvinge 
freden med våbenmagt. Dette lykkedes nu vel ikke, 
men det førte dog forbigående til fortrolige forhand- 
linger med Brandenburg, der endte med et af disse 
lidet sigende forbund, som kun betegnede en tilnær- 
melse mellem magterne uden virkelig bindende for- 
pligtelser (December 1673). 

At disse bestræbelser ikke ret vel kunde forliges 
med danske tilbud, er en selvfølge. Sverige anså sig 
for stærkt nok til på egen hånd at kunne opnå alt 



— 88 — 

det samme, som var at nå i fællesskab med Danmark, 
og det behøvede da ikke at dele æren med nogen. Da 
derfor Jens Juel kom frem med sit forslag (28. Juni), 
blev det kun lidet påagtet. Det gik ud på at ingen 
af kongerne måtte indgå aftale med andre magter, som 
kunde være til skade for den anden; Sverige måtte 
altså ikke slutte sig nærmere til Frankrig, Danmark til 
Holland; begge skulde tværtimod gøre deres bedste 
for at stanse den indeværende krig og fa freden gen- 
oprettet. Endvidere skulde de to konger i forening 
værne om deres undersåtters frie skibsfart imod alle og 
enhver, som vilde forurolige dem; de skulde ligeligt 
beskytte hinandens handel og stå last og brast, hvis 
der deraf måtte komme krig med en sømagt. Mønten 
skulde være fælles og gængs i begge riger, til lettelse 
for den indbyrdes fredelige samfærsel. — Juel var ikke 
i stand til at få noget svar på dette tilbud; kongen 
var endnu for tilbageholdende og skønt han viste Juel 
personlig velvilje, kunde denne dog ikke formå ham 
til at erklære sig. Enkedronningen og rigskansleren 
de la Gardie beherskede ham endnu i den ydre politik 
og begge hadede Danmark. Personligt var Karl XI 
langt mere optagen af sine reduktionsplaner for at 
skaffe kronen den tabte økonomiske magtstilling. 

Fra dansk side undlod man intet for at vinde Sve- 
rige; da kongen i sommerens løb gjorde en langvarig 
rejse gennem provinserne, fulgte Jens Juel ham, og da 
ud på efteråret rigskansleren erklærede sig fornærmet 
af Habbæus v. Lichtenstern, der tidligere havde stået 
i svensk tjeneste, blev han afskediget af kong Kri- 
stian V. Men året gik hen uden at man kom over det 



- 89 - 

døde punkt i forhandlingerne. Af senere ytringer ses 
det, at rigskansleren tværtimod havde omgåedes med 
den tanke at ende alle forhandlinger med et overfald 
som det i 1643 og 1658. 

Det vilde dog være en stor fejltagelse at tro, at 
Griffenfeld personlig følte sig ganske særlig knyttet til 
en skandinavisk politik eller anså den for under alle 
omstændigheder at være den ene rigtige. Dette var 
vistnok aldeles ikke tilfældet, ligesom det jo vilde have 
været en stor politisk fejl. Hans rige begavelse kunde 
give tanken ord og former, som ingen anden rådede 
over, og hans ideelle sans kunde finde en glæde i at 
sysle med den og at smykke den med historiske sym- 
boler og nationale minder; men personlig holdt han 
den næppe for væsenlig mere berettiget end enhver 
anden politik, Danmarks konge kunde ville slå ind på. 
At vinde Oldenburg, kongeslægtens stamland, at komme 
Holland til hjælp, at tilbageerobre de tabte lande fra 
Sverige, — det var tanker, som han, om så skulde 
være, kunde give lige så tiltalende udtryk. 

Ikke for intet havde Griffenfeld modtaget navnet 
Sokrates i forholdet til Gyldenløve; det havde ikke 
blot hensyn til hans livsfilosofi, men sikkert nok til 
hele hans personlighed. Hvad der gav den græske 
vismand sit præg, var jo den ro og den ligevægt i 
sindet, midt i et rigt bevæget åndeligt liv, som bragte 
de mest modstridende livsanskuelser til at udlede deres 
filosofiske begrundelse fra ham : stoikere og epikuræere, 
skeptikere og platonikere pegede tilbage på Sokrates 
som deres rette ophavsmand. Når Griffenfeld da til- 
tog sig navnet Sokrates eller tog imod det af sine ven- 



— 90 — . 

ner, var det vistnok et udtryk for det bedste i hans 
personlighed, den alsidighed og ligelige sikkerhed, 
hvis forbilled hos den store Atenienser hvilede på en 
dyb forvisning om det guddommelige i livet. Af Grif- 
fenfelds politik far man det indtryk, at han i urokke- 
lig hengivenhed for sin konge og sit fædreland følte 
sig frit stillet overfor alle muligheder, beredt til hvad 
øjeblik det skulde være at slå ind på nye veje, for da 
at smykke dem med skæret af sine skønne ord og sine 
vindende tanker. 

Således ser vi ham da samtidig med Jens Juels til- 
bud i Stokholm forhandle om et forbund med Holland 
og gøre forsøg på at drage England over til denne 
magt, om at overtage mæglerrollen i den store kamp 
og om at drage Frankrig fra Sverige over mod Danmark. 

Opløsningen i Tyskland gik efter Frankrigs sejre 
over alle grænser. De ledende magter, kejseren og 
kurfyrsten af Brandenburg, lod deres tropper marchere 
frem og tilbage overfor de franske uden at lade det 
komme til noget sammenstød, indtil kurfyrsten følte 
den skænsel, det bragte over hans navn, og trak sig 
tilbage for at forhandle om fred. Frankrigs overmod 
gik nu altid videre; det foreskrev venner og fjender 
sine love, blandede sig i alle indre tvistemål og gik 
så vidt at forbyde kejseren at føre sine tropper ud 
over arvelandenes grænser ind i rigets andre lande. 
Der havde dannet sig et stort fransk parti mellem 
rigsfyrsterne og det var umuligt at samle de øvrige til 
fælles modstand. 

Under disse forhold trådte atter de mænd i for- 
grunden ved hoffet i Wien, som vilde have kejseren 



— 91 — 

til resolut at følge en tysk politik; den forhen almæg- 
tige hofkansler Lobkowitz, der stod i fransk sold, 
tabte fra dag til dag i indflydelse. Blandt de mænd, 
som utrætteligt arbejdede for et omslag, var også af- 
sendingen i Berlin, baron Goés. Han gjorde hvad han 
kunde for at afholde kurfyrsten fra en særlig fred, idet 
han stillede ham et omslag i Østrig i udsigt; samtidig 
førte han varmt ordet for at drage Danmark ind i et 
mere aktivt forbund med Holland. Kurfyrsten havde 
dog ingen tillid til Danmarks hensigter; han mente, at 
man her frem for alt tænkte på at bemægtige sig Ham- 
burg og Lybek, ligesom Sverige vilde lægge staden 
Bremen til sit hertugdømme af dette navn, — for så 
vidt det samme som Frankrig stod i færd med over- 
for de hollandske stæder, — men dette vilde han ikke 
række hånd til. Han sluttede altså freden i Vossem 
(6. Juni) og slap her med forholdsvis ubetydelige ind- 
rømmelser. 

Men netop dette æggede Østrig til en mere ener- 
gisk optræden; kejserdømmet trængte til at skaffe sig 
oprejsning efter en række ydmygelser og forsømmelser, 
fyrsterne rettede mere og mere deres opmærksomhed 
på Paris som universalmonarkiets fremtidige hjemsted. 

Danmark blev et af de nærmeste mål for det kejserlige 

« 
diplomatis bestræbelser. 

Den nye luftning mærkedes snart herhjemme. Skønt 
det var vedtaget at være meget tilbageholdende over- 
for Hollands tilbud, besluttede konsejlet dog den 
3. April «at den alternative med den hollandske am- 
bassadør og deputerede må sluttes på obligationer*, 
d. V. s. at det mere indskrænkede forbund måtte af- 



— 92 — 

sluttes uden rede penges udbetaling. Samme dag, 
siges der i en opbevaret notits, forestillede Griffenfeld 
Werkendam udførlig de grunde, der nødte kongen til 
under sagernes nærværende stand at nægte Holland 
«den begærede virkelige assistance ». Forhandlingerne 
fortsattes derefter og den 25. April gav kongen sit 
samtykke til, at forskellige ting, man hidtil havde holdt 
på, måtte udelades af traktaten : Øresundstolden, Guinea 
osv., ligesom at den artikel, der fritog Danmark for 
aktiv hjælp, indtil Holland blev angrebet af flere 
magter, måtte fortolkes således, at hjælpen også skulde 
ydes, hvis Sverige vilde forpligte sig til ikke at hindre 
det. Dette blev nærmere formuleret i en deklaration 
af 7. Maj og bestemmelse taget om, hvorledes trak- 
taten skulde meddeles de forskellige magter: overfor 
Sverige, England og Frankrig skulde det gøres gæl- 
dende, at denne alliance aldeles ikke signede til de 
nærværende forhold og intet foregreb i de underhand- 
linger, der førtes med disse magter; overfor kejseren, 
Spanien og Brandenburg skulde der derimod «gives 
tilkende, at hans majestæt blev fremdeles i sin forrige 
gode intention for Hollands konservation, og stod nu 
traktaterne mellem h. m. og Holland på slutningen; 
mens at, om dette alt til desto bedre effekt skulde 
komme og blive af mere eftertr>'k, fik kejseren og 
Spanien at rompere eller offenlig at deklarere sig, 
Spanien til at drage pungen, eftersom Holland ikke 
kan alene bringe de pengemiddel til veje, og Branden- 
burg blive fremdeles i det gode parti, han sig én gang 
antaget haver, » 

Traktaten med Holland, der bærer datum af 10. 



— 93 — 

Maj, er fra dansk side sluttet af Gyldenløve, Retz, 
Kørbitz, Griffenfeld, Klingenberg og Bierman; fra hol- 
landsk af Werkendam og S. de Beaumont. Den går 
ud på gensidig hjælp i krig og er formelt en gen- 
tagelse og udvidelse af traktaten af i. Februar 1666. 
Medens der her var fastsat en hollandsk hjælp af 6000 
mand eller 288,000 rdl. århg, foruden subsidier af 
6 tdr. g., bestemtes der nu, at republikken under en 
krig skulde yde så meget i penge, tropper og skibe, 
som kongen måtte behøve til at fordrive fjenden. Dan- 
mark skulde hjælpe med 40 orlogsskibe, samt 10,000 
mand og tilsvarende artilleri, for månedlige subsidier 
af 40,245 rdl. Under en almindelig krig (med flere 
magter) skulde Danmark holde 20,000 mand mod dob- 
belte subsidier. Således som sagerne nu stod, under 
Hollands krig med Frankrig, England, Koln og Miin- 
ster, som Danmark ikke forpligtede sig til at deltage i, 
skulde det kun holde sig i beredskab med 20 skibe 
og 10,000 mand; fik Holland nye fjender, skulde Dan- 
mark yde hjælp af den dobbelte styrke. 

Denne traktat havde dog kun en krank lykke. Alt 
den 24. Maj ratificerede kongen den i sit konsejl og 
straks efter rejste Beaumont hjem for at få den stad- 
fæstet af generalstaterne; den 2. Juni beretter vor af- 
sending i Haag, Just Høgh, at han er ankommen og 
at der er stor glæde blandt befolkningen over den for- 
mentlige hjælp fra Danmark, samtidig med Branden- 
burgs tilbagetog. Men da selve traktaten blev bekendt, 
indtrådte der et stærkt tilbageslag; 21. Juni meddeler 
Just Høgh, at van Beuningen, der havde været afsen- 
ding i København, havde sagt til ham, at denne trakat 



— 94 — 

jo gav Danmark alt, Holland intet. Andre statsmænd 
forsikrede dog, at den vilde blive ratificeret og dette 
skete også for Frijslands ogZeelands vedkommende; men 
Holland nægtede vedblivende sin stemme. Sagen var 
den, at generalstaterne for øjeblikket slet ikke ønskede 
Danmarks hjælp, så længe Sverige holdt sig rolig. Dette 
rige var nemlig forpligtet til at træde i aktion, så snart 
Frankrigs fjender forøgedes i tal, medens det endnu 
ikke var tilbøjeligt til uden nødvendighed selv at bryde 
freden; det vilde da ikke have været klogt af Neder- 
landene at give krigen større dimensioner og tilmed 
sætte sig selv i store udgifter af den grund. 

I Danmark synes man ikke at have forstået denne 
situation; man troede, at det var svenske intriger og 
personlige rivninger i generalstaterne, og der forhand- 
ledes ud på sommeren i konsejlet om at holde sig 
skadesløs ved at beslaglægge de hollandsk-ostindiske re- 
turskibe, der lå i norske havne, eller den fra Østersøen 
kommende 'handelsflåde. Dette blev dog forkastet som 
alt for farligt under den foreliggende situation, da «bil- 
lig endogså var at befrygte, at Sverige denne okkasion 
skulde tage ved hårene og derover sætte sig med Hol- 
land i nærmere fortrolighed. » Men Griffenfeld brugte 
med god virkning Hollands uordholdenhed til for vort 
vedkommende at afværge alle videre gående planer fra 
de allieredes side. 

Den kejserlige regering indledede sin yderligere til- 
nærmelse ved en fremskyndelse af den oldenburgske 
proces for rigshofretten. Denne domstol var efter- 
hånden bleven et redskab i den østrigske politiks hånd, 
idet man havde utallige midler til at forhale sagernes 



95 — 



afgørelse, medens man selvfølgelig også kunde frem- 
skynde den. Efter lang forhaling og utrolige omsvøb 
blev sagen Pløn ctr. Gottorp nu pludselig optagen til 
påkendelse; 5. Maj afslog rigshofretten et gottorpsk 
andragende om ny udsættelse og sagens ^relations tog 
sin begyndelse. Man gjorde fra modsat side alt for at 
stanse den; Gottorp lod udsprede, at der var sluttet 
forlig mellem hertugen og kongen, så processen vilde 
blive hævet; Sverige gjorde indsigelse på grund af 
gamle rettigheder til Delmenhorst, dets afsending Puffen- 
dorf lovede dommerne 20,000 rdl. og søgte at påvirke 
kejseren gennem hans skriftefader, — alt forgæves. 
Lilliencron sparede sig heller ikke; der blev givet 
løfter om påskønnelser, når dommen var afsagt, og der 
forhandledes ivrigt om Danmarks forhold til Holland 
og kejserriget. Endelig den 10. Juli faldt dommen ;_ 
den gav Pløn ret til lensfølgen i Oldenburg og D^^ 
horst og pålagde Gottorp under en hø^' ^o ^^^^ 
guld inden 2 måneder at afstå landet „ opgørelse 
af de urettelig oppebårne oversk' " ^^^ {ra be- 
siddelsestagelsens dag (1667). -^^ 

Det gik imidlertid dengan \*t\sUe dotn^^ 

som med forhandlinger og tg ^^ ^ ^^^ en ^^S 
vej fra det første forbundslaktatef, ^^ ^^^^^^ føUes- 

aktion, og en lige så lan^fte ^'^ don^ ^ "^^ ^^^^ 

til dens endelige udfør »^ fra den ^^^^.^^^ ^^raks ind- 
sigelse mod domme^^^g^ge. Gottorp 9 ^^ ^egy^'^*'^ 
sagen forfra. GoriV^f ^o. ]^^^ ""^ videdes indsigeV 



men derefté^l 



tid efter 



sen, iiicii ucrciir-r- . s^^S 

fa eksekution i ; 0.1.^ der fø^^^ 
„_.. . ^t matte 



forka^t^ 



en 



tredje sag 



for 



i\de 



komme dommene "^^J^, d* ^otto^^J^^ ^^^^^ lige i^ 
) pentve sag » SJ 



J 



I 



- 96 - 

Griffenfelds fald og efterat kongen havde sat sig i fak- 
tisk besiddelse af landet ; det overdroges ham nu formelt 
mod det aftalte vederlag på Als. I en fjerde sag måtte 
Pløn endelig fremtvinge udredelsen af de store erstat- 
ningssummer, det var berettiget til. Disse processer 
blev således omsider en dyr spas for den stridige her- 
tug Kristian Albrekt. 

Samtidig med optagelsen af den oldenburgske sag 
sendte kejseren en afsending til Brunsvig for at gen- 
optage forhandlingerne med de året tilforn allierede 
magter, dels for at udvide forbundet til andre deltagere, 
dels for at knytte det fastere. Det var den c evangeliske 
rigshofråd», grev Gottlieb Windischgråtz, friherre af 
Wallenstein, der ved denne lejlighed skulde repræsen- 
tere kejseren, først i Brunsvig, derpå i København. 
Forhandlingerne på det første sted begyndte den 13. 
og- afsluttedes med en reces af 15. Avgust; Dan- 

'^^ . .nteredes af Habbæus Lichtenstern. For- 
uden de 1 for\. 11 .. ^ ,. o c • 

^^ ,en allierede stater var også Sverige, 
de spanske Nedei ^ , r ^ r o 1 

^de og kurfyrsterne af Sachsen og 
Trier repræsenterede, 

^ , men kun den sidste tiltrådte for- 
bundet, løvrigt forhan r 1 ,r , u 
ledes der om forskellige enkelt- 
heder, krigshjælpens st. j . 1 

AsQ osv., uden at man kom 
synderlig ud over de tidlij. 

•^ , -re aftaler; det væsenligste 

var vel, at man overhovt .., r 1 

. ' kom til forhandling og 
sonderede den nye situation, , , , ,^ ■, , . 

V^^ , , ^r vilde indtræde, hvis 
fredskongressen 1 Koln opløstes. 

At man i Danmark havde en . , ^. ^ , ^ 

., Jelig følelse af, at 
der vilde komme nye kampe og ikR. . , ,. 

^ , . ^ T nogen almindelig 

forsoning, viser forordningen af 10. I . o, j ^ 

^ ,,,.„, ah, der påbød af- 
holdelsen af tre bededage 1 alle kon ^ / 

ens lande, « efter- 




— 97 — 

som Guds retfærdige vredes ris sig endnu i alle hjørner 
i adskillige måder lader se og vi derfor aldrig kan 
vide, hvad Gud i himlen med os haver i sinde. » De 
skulde holdes på de tre sidste fredage i Avgust måned ; 
alle undersåtter skulde gå i kirke og faste til solens 
nedgang, samt afholde sig fra arbejde, spil og al 
verdslig forfængelighed. Der skulde prædikes over 
den 143. Davids salme: «Herrel hør min bøn, vend 
dine øren til mine ydmyge begæringer, bønhør mig i 
din trofasthed, i din retfærdighed!* Det var første 
gang i denne konges tid, der var udskrevet sådanne 
bededage; det gjorde vistnok dobbelt indtryk, at sam- 
tidig fire regimenter til hest og et til fods fra Nørre- 
jylland sendtes ned til hertugdømmerne, medens ros- 
tjenesten blev opbudt til mønstring og 17 skibe ud- 
rustedes og gik i søen imod de engelske kapere. Fol- 
ket blev sat i kundskab om, at man muligvis gik tunge 
tider imøde. 

I begyndelsen af September kom Windischgråtz, 
som bebudet, til København. Som sædvanlig havde 
man tyet til den fraværende Ahlefelds råd. Han skrev 
til Griffenfeld, at man efter hans mening skulde være 
noget tilbageholdende og henvise til Hollands mærke- 
lige holdning. Forbundet med denne magt måtte først 
stadfæstes, ligesom Spanien måtte yde subsidier og 
love ikke at støtte Sverige. Overfor Windischgråtz 
vilde det gøre virkning at tale om et forlig med Sve- 
rige, hvorved denne magt fik frie hænder i Tyskland, 
til støtte for Frankrig, hvad Østrig frygtede mere end 
noget andet. Jens Juel, der var kommen til Køben- 
havn, medens Karl XI opholdt sig i Skåne, skulde 

II. 7 



- 98 - 

derfor sendes tilbage for at fortsætte i alle tilfælde 
skinforhandlinger om et nordisk forbund. 

Disse råd, der vidnede om et nøje kendskab til 
stillingen i Wien, blev fulgte af den kommission, der 
under 9. September udnævntes til at forhandle med 
greven: Retz, Kørbitz, Griffenfeld og Bierman; senere 
kaldtes også Povl Lilliencron hjem fra Wien for at 
deltage i aftalerne. En spansk afsendings ankomst be- 
budedes. 

Imidlertid forandredes situationen mere og mere til 
fordel for Holland ; i . Oktober erklærede Spanien åbent 
krig imod Frankrig og 11. November slog Polakkerne 
under Johan Sobiesky de tyrkiske hære ved Choczim, 
hvorved Østrigs stilling betryggedes ad den kant. Lige- 
ledes begyndte England nu at gøre alvor af sine sær- 
lige fredsforhandlinger med Holland, som også Griffen- 
feld havde arbejdet på at fremkalde og opmuntre; 
freden kom istand i den følgende Januar måned. 

I Frankrig var man betænkelig ved denne sagernes 
gang og var om sig for at danne en kraftig modvægt 
mod den truende koalition. Medens forhandlingerne 
om et forbund mellem Sverige og Brandenburg begun- 
stigedes, henvendte den franske afsending i Koln, her- 
tugen af Chaulnes, sig til den danske, Henning Mejer, 
der hidtil havde ført en temmelig upåagtet tilværelse 
ved kongressen. 

Mejer var sendt afsted til dette møde med en in- 
struks (af 14. Juni), der især påbød ham at skaffe på- 
lidelige oplysninger om magternes indbyrdes stilling og 
udsigterne til fred eller krig, medens han iøvrigt skulde 
love godt til alle sider, forsikre hver enkelt af magterne, 



— 99 — 

at Danmark frem for alt ønskede at stå i godt forhold 
netop til den og ikke havde indgået nogen bindende 
forpligtelse til nogen side. Hertugen af Chaulnes havde 
hidtil kun lejlighedsvis forvisset sig om, at vor traktat 
med Holland var uden væsenlig betydning, især så- 
længe den ikke var ratificeret; men i6. September ind- 
beretter Henning Mejer, at hertugen nu har talt til 
ham om et særligt forbund mellem Frankrig og Dan- 
mark, således at også Sverige optoges i det. Han 
lovede Danmark visse fordele, f. eks. frie hænder over- 
for Hamburg. Han betingede sig, at dette kun måtte 
meddeles kongen og Grifienfeld, på fransk side kongen 
og statssekretæren Pomponne. Derefter stod denne 
sag atter hen i nogen tid, indtil udsigterne blev endnu 
mørkere for Frankrig. Griffenfeld havde ' skrevet ret 
imødekommende, men man havde ikke forhastet sig på 
nogen af siderne. Da Terlon og Henshaw ved et til- 
fældigt møde med Griffenfeld (24. September) trængte 
ind på ham for at få noget at vide om forhandlingerne 
i Brunsvig og med Windischgråtz, slap han fra dem 
med en vittig spøg. «De vilde nok gøre ham bankerot, 
sagde han, siden ingen af dem gjorde ham noget for- 
slag, medens andre potentater bejlede til hans herres 
venskab. Der kom nu en spansk afsending, hvis navn 
var Baltasar; han vilde sikkert blive en Baltasar Avrum, 
ikke nogen Melkior*». Derefter forlod han dem leende. 
7. November indberetter Mejer, at hertugen atter har 
talt med ham, men derefter er rejst hjem, da Lud- 



• Af de hellige tre konger var B. da vel den, der gav guldet 
(avrum), medens M. nøjedes med at ofre røgelse. 

7* 



205708 



— 100 — 

vig XIV var meget utålmodig over forhandlingernes 
langsomme gang. Fra fransk side havde man til for- 
mål først og fremmest at fastholde Sverige, og da dette 
rige næppe endnu vilde finde sig i at dele Frankrigs 
venskab med Danmark, måtte man muligvis nøjes med 
at sikre sig Danmarks nevtralitet. Derved vilde man 
kunne opnå at slå Sveriges undskyldninger, at det 
nemlig ikke turde optræde af frygt for sin nabo, til 
jorden, og hertugen tilføjede, at Danmark vilde kunne 
have lige så stor fordel af sin nevtralitet som Sverige 
af sin aktion. I alle tilfælde vilde den være fordel- 
agtigere for os end et forbund med Østrig og Holland. 

Straks efter modtagelsen af denne meddelelse send- 
tes generalløjtnant Karl Arenstorf til Berlin for at 
undersøge, hvorledes det stod til her. Han skulde op- 
muntre kurfyrsten til at holde fast ved sin hidtil fulgte 
politik, igen slutte sig til Østrig og Holland og ikke 
indlade sig med Sverige. Han kom dog for sent til 
at forhindre dette; forbundet var lige sluttet, da han 
kom, men kurfyrsten lod som han ikke tillagde det 
nogen videre betydning. Til den østrigske afsending 
baron Goés udtalte han dog atter ved denne lejlighed 
sin ringe mening om den danske krigsmagt. 

Grev Ahlefeld var imidlertid kommen til Køben- 
havn, uden al tvivl hidkaldt, da afgørelsen nærmede 
sig. Man enedes med Windischgråtz om enkelthederne 
i traktaten og den sendtes til Wien til godkendelse; 
samtidig udgik der opfordring til generalguvernøren i 
de spanske Nederlande, grev Monterey, til at virke for 
at Holland nu efterkom sine forpligtelser, om fornødent 
med Spaniens hjælp (22. November). Generalmajor 



— lOI — 

Fredrik Arenstorf sendtes til hertugen af Brunsvig-Zell 
for at forhindre, at Sverige fik dannet et « tredje parti » 
i Tyskland. 

Således var terningerne kastede. Når Griffenfeld 
nu arbejdede hen imod det mål at skaffe Danmark de 
bedst mulige vilkår for den forestående kamp, havde 
han den sjældne fordel at stå som udfører af en fælles 
beslutning, leder for et enigt statsråd. De to mod- 
satte opfattelser fra den foregående vinter var nu smel- 
tede sammen; Retz og' Bjelke, der ubetinget vilde 
hjælpe Holland, såvel som Schak og Kørbitz, der 
vilde have Spanien og kejseren med, havde ingen 
grund til nu at nære betænkeligheder, medens Ahlefeld 
og Griffenfeld, der dengang veg tilbage for et brud 
med Sverige, nu måtte indrømme, at det ærligt ind- 
ledede forsøg i nordisk retning var mislykkedes, me- 
dens stillingen havde forandret sig væsenlig til Hollands 
fordel og vi selv havde opnået en gunstig dom i Wien. 

Hvem der dog frem for nogen anden var glad og 
tilfreds med denne situation, var kong Kristian V. 
Det havde været hans stadige håb, at det måtte 
komme dertil. Alt for to år siden havde han jo i sit 
djærve sprog skrevet til Griffenfeld: « Dersom vi skal 
komme op engang, så far vi vove det derpå; thi Dan- 
mark kommer aldrig ret op, uden ved Guds hjælp og 
krig.» Og skulde der kæmpes, da kunde kampens 
pris kun være Skåne, det løsrevne ledemod af riget, 
hvis befolkning år efter år ventede på sin udfrielse. 
Kongen gav sin tak og påskønnelse overfor Griffenfeld 
et glimrende udtryk ved at gøre ham til rigskansler, 
greve og ridder af elefanten (26. November). 



— I02 — 

Den formelle afslutning af forbundet med kejseren 
blev opsat til efter nyår; traktaten undertegnedes den 
1 6. Januar 1674. Som det var reglen, havde den 
både en mere almindelig tekst og særlige hemmelige 
artikler. Den første stadfæstede Brunsvig-forbundet af 
1672 og udtalte, at man nu vilde slutte sig nærmere 
sammen til opretholdelse af den westfalske freds be- 
stemmelser osv. De hemmelige artikler gik ud på, at 
også freden i Kleve (1666), der sikrede Hollands 
grænser, skulde opretholdes,* og at Danmark af al 
magt vilde hindre at Holland, Østrig og Spanien kom 
til at lide landetab ; kejseren vilde stille 30,000, kongen 
skulde bringe hæren op på 20,000 mand, som det 
var fastsat i traktaten med Holland, og så snart 
denne blev ratificeret, «nach genommenem concert mit 
den iibrigen alliirten damit ohne cunctiren vigorose 
operiren lassen. » Kongen skulde gøre, hvad han 
kunde, for at bringe Brunsvig til at tiltræde forbundet 
eller holde sig nevtralt; vilde Holland ikke ratificere, 
skulde ny aftale træfies. Windischgråtz gik derefter 
tilbage til Brunsvig, hvor det noget senere lykkedes 
med dansk hjælp at få en lignende traktat oprettet. 
Før sin afrejse fra København lovede han Griffenfeld 
at skafie ham værdigheden som tysk rigsgreve; — om 
dette løfte blev givet før eller efter traktatens udfær- 
digelse, kan ikke oplyses. 

Tiden imellem de egenlige forhandlinger med grev 
Windischgråtz og den endelige afslutning af forbundet 
var blevet optagen af en helt ny sag, som pludselig 
kom op og satte diplomatiet i travl virksomhed, for 
efter et halvt års forløb igen at forsvinde fra dags- 



— 103 — 

ordenen, — et polsk kongevalg. Det var ikke noget 
heldigt varsel for den nye rigskansler, at den første 
diplomatiske opgave, som frembød sig for ham i den 
nye værdighed, tiltrods for al anvendt snildhed mis- 
lykkedes. Det var valget af kongens broder, prins 
Jørgen, til konge i Polen: en tanke, som ved sit even- 
tyrlige præg, ved den kraft og omsigt^ hvormed den 
af Griffenfeld førtes frem mod sin virkeliggørelse, og 
ved det fejlsyn i et hovedpunkt, som lå til grund for 
den og tilintetgjorde den i hans hænder, er betegnende 
både for hans fremragende egenskaber og for hans 
svagheder som statsmand. 

Kong Mikael af Polen var død den 30. Oktober 
1673, efter kun 4 års regering; han efterlod en 2iårig 
enke, kejser Leopolds søster Eleonore Marie. Allerede 
i brev af 12. November kunde den danske agent i 
Danzig, Fabian Gustmejer, indberette, at han af en 
pålidelig mand havde hørt, at man blandt kandidaterne 
til kongevalget og ægteskab med dronningen også 
nævnte kong Kristians yngre broder prins Jørgen (eller 
Georg). Det viste sig senere, at ophavsmanden hertil 
var en danskfødt mand Johan Nikolaj Krondal, dron- 
ningens hofjuvelér i Warsaw, og at han havde fundet 
villige øren, både ved dronningens hof og blandt adel 
og prælater. Sagen var den, at der fra det tidligere 
kongevalg bestod to modsatte partier, et fransk- og et 
østrigsksindet, hvert med sin kandidat, medens man i 
indflydelsesrige kredse i Polen ikke ønskede at komme 
i nogen tilsyneladende eller virkelig afhængighed af 
nogen af disse magter, men dog heller ikke ret kunde 
enes om at vælge en indfødt stormand. En dansk 



— I04 — 

kandidat kunde da synes at være en tålelig udvej; 
men der nævntes også andre prinser, som kunde synes 
at frembyde visse fordele. 

Krondal lod snart direkte høre fra sig; han tog til 
Hamburg for herfra at træde i forhandling med den 
danske regering, og da han intet svar modtog på sin 
første henvendelse, gentog han den straks efter nyår 
med en nærmere redegørelse for den bemyndigelse, 
han mente at have til det foretagne skridt. Man havde 
da også fra andre sider faet nærmere underretning om 
situationen. En kammerherre hos enkedronningen i 
Warsaw Frans Felgenhauer skrev til overhofmarskallen 
baron Winterfeld i København og gjorde et ældre be- 
kendtskab gældende; han rådede til at gribe til, da 
prinsens valg vilde kunne sættes igennem. Winterfeld 
mindedes ikke manden, men man tillagde hans ord 
nogen betydning, da han kaldte sig dronningens 
«wirklicher kammerherr». 

Man var i de dage netop i færd med at begynde 
de endelige forhandlinger med grev Windischgratz og 
rygtet om prinsens kandidatur, der alt drøftedes i 
bladene, har da ganske naturligt været ført på tale 
med ham. Rimeligvis har han ment at kunne, i alle 
tilfælde at burde nære håbet om, at netop en dansk 
prins kunde have udsigter til at blive valgt, da man 
for 4 år siden havde set, at Polakkerne hverken vilde 
have en fransk eller en østrigsk. Således satte man 
sig da i bevægelse, idet Griffenfeld den 6. Jan. 1674 
lod sin fætter Gert Schrøder skrive til Krondal i Ham- 
burg og til Gustmejer i Danzig for at få indhentet 
nærmere underretning; Gustmejer forberedtes på at 



— I05 — 

blive sendt til Warsaw og det blev pålagt ham at 
træde i forbindelse med den polske historiker Joakim 
Pistorius (v. Hirtenberg), der var en kending af rigs- 
kansleren. 

Straks efter må man være bleven yderligere be- 
styrket i sine forhåbninger, ligesom enkedronningen 
Sofie Amalia nu droges ind i sagerne som den, der 
først og fremst havde interesse for sin yndlingssøns 
fremtid og indflydelse på hans beslutninger. Medens 
der nemlig den 8. udfærdigedes en fuldmagt for de 
danske kommissarier, blandt hvilke selvfølgelig Griffen- 
feld, til «at slutte med Windischgråtz», afgik den lo. 
en kongelig instruktion til Gustmejer, hvorefter han 
skulde begive sig til Warsaw for at sætte sig i for- 
bindelse med dronningens hof og den af Krondal ud- 
pegede wojwod af Lublin, Lobelsky, for at kunne 
skønne, hvad der var alvor og hvad der savnede et 
fornuftigt holdepunkt. Anden dagen efter forhandledes 
sagen i konsejlet og der oplæstes en instruktion for 
Kristoffer Sehested, den mand, som var udset til at 
gå til Warsaw for officielt at repræsentere den danske 
kandidatur. Det er et aktstykke, som tilfulde viser, 
hvor omhyggeligt denne sag var gennemtænkt, hvor- 
ledes man havde benyttet alt hvad man havde kunnet 
opspørge om forhold og personer (bl. a. havde Griffen- 
feld udfrittet og vundet starosten Breza, der var kom- 
men her igennem fra Stokholm), og hvor forsigtig man 
agtede at gå til værks for ikke at udsætte sig for et 
nederlag. Der gaves afsendingen fyldige anvisninger 
på, hvorledes han skulde vinde stemningen for sin 
kandidat, hvorledes modsætningen mellem det franske 



— io6 — 

og det østrigske parti kunde benyttes og minderne om 
Danmarks og Polens våbenfællesskab i den sidste krig 
fremdrages. Det var alt nu klart for Griffenfeld, at 
man måtte lægge an på at vinde Østrigs tilslutning; 
umuligheden af at sætte hertug Karl af Lotringens 
valg igennem vilde efter hans mening atter denne gang 
snart komme for dagen og det gjaldt da om at fore- 
stille dets afsending, «at de ved disse tiders tilstand 
ingen ønskeligere lejlighed kunde finde end denne sig 
om vores uopløselige venskab at forsikre. » Lilliencron 
i Wien instrueredes kort efter i samme ånd for at 
hjælpe til ved kejserhoffet, især hos enkekejserinden, 
den polske enkedronnings moder; Østrig kunde her, 
blev der sagt, «uns und unser ganzes konigliches haus 
zu ewigen zeiten verbinden.» At en lignende forsik- 
ring blev givet Frankrig, fulgte af sig selv. 

Da det store arbejde at udfærdige en 4 — 500 breve 
til indflydelsesrige mænd i Polen var tilendebragt i 
kancelliet, afsendtes 15. Januar en stafet til Kristoffer 
Sehested, der var amtmand på Skanderborg, og Griffen- 
feld medgav et privat brev, hvori han yderligere under- 
rettede ham om det hverv, der her blev lagt i hans 
hænder. 

Kristoffer Sehested til Nislevgård var en god ven 
af Griffenfeld fra kong Fredrik III' s sidste år, da han 
var hofmarskal. Efter sin tronbestigelse forærede den 
unge konge ham 300 tdr. hartkorn til arv og eje og 
han fik udlæg i Endelave 0; endvidere fik han brev 
på 2000 rdl. årlig af Skanderborg amt. Hvor for- 
troligt forholdet mellem ham og Griffenfeld engang 
har været, ses af en ytring i et senere brev, idet kans- 



— I07 — 

leren her kalder sig « Markus Antonius*, altså et af de 
klassiske navne, som venner dengang antog i samlivet 
med hinanden. 

Stafetten ankom først til Skanderborg om efter- 
middagen den 21. Januar i et forrygende vejr; Sehe- 
sted anså det for et mirakel, at han var kommen vel 
tilstede, men for et ikke mindre, at dette hverv var 
bleven tillagt ham, der « hartad anså sig selv for afdød 
fra verden og dens anliggender.* Hans adkomst her- 
til var, foruden det at han kendte de diplomatiske 
forretninger, at han havde en del kendskab til Polen, 
og hans forstandige ledelse af den hele valgaffære ret- 
færdiggjorde fuldstændig den tillid, der var vfst ham. 

Hvad var det nu, man således stod i begreb med 
at indlade sig på? Det syntes jo at være en stor ud- 
sigt, som her åbnede sig for det danske kongehus. 
Det polske rige strakte sig fra Østersøen til Karpaterne 
og øster på til Dnjepr og Dyna, stæderne Kiew, Smo- 
lensk og Riga lå op ad dets grænse; omgivet af Tysk- 
land, Ungarn, Tyrkiet, Rusland og Sverige, egnede 
det sig til at være eti centralmagt i det østlige Evropa, 
*et bolværk mod det tyrkiske og moskovitiske barbari. 
I forening med Danmark og Norge kunde det tillige 
blive en sømagt gennem det fordelagtig beliggende 
Danzig, og disse rigers fælles alliance kunde blive af 
stor betydning især for Østrig og dets venner. Tænkte 
man sig derimod et nordisk forbund, da vilde det i 
forening med Polen så at sige gøre Østersøen til sit 
indhav og kunne danne en imponerende modvægt mod 
de vestlige sømagter. 

Alt dette var dog kun fantasier med en vis geogra- 



— io8 — 

fisk, men uden historisk berettigelse. I virkeligheden 
var Polen et barbarisk rige, lidet bedre end Rusland 
og Tyrkiet, sønderrevet af partikampe og med ringe 
håb om at kunne omdannes til et moderne monarki. 
Måske stod det dog ikke således for den dalevende 
slægt. Den danske enkedronning, der ønskede en virk- 
somhed for sin søn, kunde med en vis ret mene, at 
hun og hendes ægtefælle var kommen til magten i 
Danmark under lignende forhold, i et halv opløst, 
økonomisk ødelagt valgrige, medens det nu var på 
vej til at blive et stærkt befæstet arverige. Hvorfor 
skulde hendes søn ikke kunne udrette noget lignende i 
Polen og da skabe sin slægt en glimrende stilling i 
dette rige, der syntes at have fremtiden for sig i 
kampen mod kristenhedens fjende. Det må antages, 
at hun har tilskyndet til at gøre forsøget og vove 
noget på det. 

Fra arvehusets standpunkt som dansk kongehus var 
sagen langt mere betænkelig. Næppe havde man faet 
arveretten slået fast og nøje bestemt, før arveladerens 
ene søn skulde opgive riget og sin ret for at opnå en 
personlig fordel, der vilde gøre ham og hans slægt 
fremmed for stammelandet, uden mindste sikkerhed for 
at den vilde finde sin forsørgelse derved; kun helt 
uforudselige begivenheder kunde gøre Polen til et arve- 
rige for en ny slægt. Den attråede værdighed måtte 
tilmed føre til et trosskifte, der udelukkede fra Dan- 
marks og Norges trone; børnene og deres afkom vilde 
alene af denne grund blive fremmede for fædrenes 
land. Ingen kunde bedre end Griflfenfeld vide, i hvor 
høj grad et sådant foretagende i et og alt stred mod 



— I09 — 

den ånd, der går gennem kongeloven «såsom konge- 
dømmets rette uforanderlige fundamentallov.* 

Dertil kom det højst betænkelige ved efter en så 
stor målestok at trække veksler på Østrigs velvilje. 
Vel kan der ikke lægges synderlig vægt på de brugte 
udtryk om den evige taknemmelighed, der skulde knytte 
Danmark til kejserdømmet; men i en situation som 
den givne, da det var kejseren meget om at gøre at 
sætte Danmark i positur mod Sverige, var det farligt 
at komme som den bønfaldende, oven i købet anden 
gang i løbet af et år: den oldenburgske sag, der 
endnu stadig holdtes gående, kunde i den henseende 
være byrdefuld nok. At både Sverige og Frankrig 
kom stærkt i bevægelse ved de formentlige udsigter 
for Danmark, kunde snart spores. 

Men ved siden af disse politiske hensyn, hvis pro 
et contra Griffenfeld må antages at have overvejet til- 
strækkeligt, om det end må forekomme os meget 
tvivlsomt, om den rette afgørelse her blev truffen, var 
der et rent personligt, som han fra først af skød til 
side, nemlig kongens og prinsens stilling til trosskiftet. 
Spørgsmålet var vistnok tidlig bragt på bane fra prin- 
sens side; i det mindste synes en ytring i Griffenfelds 
brev til Sehested (af 7. Febr.) lettest at kunne for- 
klares således; men han skød det fra sig som noget 
underordnet: «gør Jer ingen bekymringer for den sags 
skyld, » hedder det, «og lad Markus Antonius sørge 
for det øvrige. » Han var bleven så sikker på sin 
åndelige overlegenhed, her i pagt med prinsens moder, 
at han ikke mente at burde tage en så ringe ting i 
betragtning. Overfor den bestemte fordring, der straks 



— IIO — 

fra polsk side var fremsat om en overgang til kato- 
licismen, hed det i Sehesteds instruktion kun således: 
«Når om religionen bliver meldet, haver han derpå at 
svare, at hans højhed vel derudi skulde tage sådan in- 
formation, hvorved både hans egen samvittighed og 
republikken skulde tilfredsstilles.* Sehested mente, at 
dette burde formuleres tydeligere, men det kunde ikke 
ske for ikke at gå nogen for nær. 

Men på denne, i forhold til de store kræfter, der 
i anledning af kongevalget var satte i bevægelse, ringe 
ting kom rigskanslerens snildt udtænkte planer og be- 
regninger til at lide skibbrud. Den 1 8. Marts skriver 
kongen jævnt og ligefrem til GrifTenfeld: «Jeg haver 
talt med min broder og kan han for sin samvittigheds 
skyld ikke resolvere sig at changere sin religion, meget 
mindre at renoncere den; takkede mig for min gode 
intention for ham og at han gerne ønskede at kunne 
bevise sin tjeneste mig og disse riger. Sagde derhos, 
om det kunde være muligt, at de ham for sin egen 
person udi sit kammer alene vilde lade ham frihed i 
sin religion, vilde han gerne påtage sig al den be- 
sværing og umag, der kunde findes ved den krone. 
Jeg sagde, at det var mig kært, at jeg vidste min 
broders intention, jeg vilde derefter og resolvere mig 
og lade min broder siden alting videre kommunicere.* 
Dagen efter forhandledes sagen i konsejlet og der blev 
resolveret: «i, om religionen, at h. m. ikke kunde til- 
lade, om end hans prinselig højhed skønt selv vilde, 
at h. pr. højhed skulde her udi hans majestæts og det 
ganske riges påsyn forsage sin og sine højlovlige for- 



— III — 

fædres religion; at h. pr. højhed fik endelig som con- 
ditio sine qua non betinge sin samvittigheds frihed og 

sin religions frie eksercits udi sit eget kammer 

indtil han kunde vorde tilfulde informeret om den re- 
ligion, de vilde, han skulde gøre profession af.» 

Der blev imidlertid forhandlet videre i Warsaw; 
Sehested fandt jordbunden vel forberedt, han selv 
gjorde, hvad han kunde, og forholdene kom ham til 
hiælp. Da Østrig kunde skønne, at dets egen kandidat 
var umulig, forenede det sine anstrængelser med det 
danske parti, og man kom så vidt, at valget ansås for 
sikret; mærkeligt nok sluttede nogle af rigets højeste 
og mest ansete prælater sig til det. Men også Frank- 
rig var beredt på i sidste øjeblik at lade sin særlige 
kandidat falde, til fordel for den berømte feltherre Johan 
Sobiesky, der var gift med en ærgerrig franskfødt og 
fransksindet dame. Dette parti fremdrog da pludselig 
religionsspørgsmålet som det aldeles afgørende, og da 
Sehested ingen yderligere indrømmelser kunde gøre, 
blev Sobiesky valgt, så at sige uden modstand (9 — 11. 
Maj). De vidtløftige og pinlige forhandlinger om den 
pengehjælp, der skulde have været ydet Polen, og de 
store gaver, der ventedes til alle hjælpere fra de 
øverste til de nederste, er der ingen grund til her at 
komme ind på, da de blev uden praktisk betydning. 

Hvad der her havde tildraget sig med prins Jørgen, 
var kun den gamle historie om den lille tue, som kan 
vælte et stort læs. Alt var lagt til rette med forsyn- 
lighed, med overlegen dygtighed og med stort held i 
de givne forhold; kun det ene manglede: den ud- 



— 112 — 

kåredes egen beslutning. Griffenfeld var så vant til 
at sejre overfor kongens meninger og de forskelligste 
personligheder, som han vilde vinde og overbevise, at 
han ikke havde sikret sig det vigtigste; derfor gik det 
hele nu i stykker. 

Her havde den sejrsæle mand sin Akilleshæl; det 
var gået ham som mangen anden overlegen ånd, han 
havde ligesom tabt de oprindelige instinkter og den 
faste grund, hvorpå andre stod. Således blev hans 
første diplomatiske bedrift et brud med den heldig be- 
gyndte danske politik i Sønderjylland; og hans sidste 
fejl var en miskendelse af den nationale naturnødven- 
dighed, der drev os til et forsøg på at vinde Skåne 
tilbage. Midt imellem står nederlaget ved det polske 
kongevalg og kaster sit umilde lys over hans berøm- 
melses skønneste dage. 

Griffenfeld ramtes her ikke af et tilfældigt uheld, 
en uberegnelig tilskikkelse, men af sit eget væsenlige 
fejlsyn. Ved at røre trosspørgsmålet nåede han ind 
til de åndelige anliggender, der for alvorlige og nogen- 
lunde udviklede mennesker er ukrænkelige. Siden re- 
formationskampen havde den danske kongeslægt været 
uberørt af konfessionelle tvivlsmål; kongen og hans 
broder nedstammede i femte led fra en af Luthers 
mest hengivne beundrere, og denne følelse var ned- 
arvet uden anfægtelser gennem alle efterkommere. Nu 
havde kongeloven yderligere bundet alle arvehusets 
medlemmer til trosbekendelsen fra Augsburg. Et brud 
hermed for at vinde en jordisk krone måtte nødvendig- 
vis opfattes som, ja efter sin natur være et frafald, 



— 113 — 

uværdigt for en dansk kongesøn, forargeligt for en 
kristen mand. 

Hvor stor fristelsen lige til det sidste har været, 
ses af de bevarede udtalelser og forhandlinger. Man 
havde kun langsomme forbindelser med Polen, og så- 
ledes kunde man endnu 14 dage efter valgets ud&ld 
her være uvidende om, at dette overhoved havde fun- 
det sted. Vi ser da, at kongen samme dag, som 
Johan Sobiesky endelig kåredes, den 1 1 . Maj, på Kol- 
dinghus gav en ny resolution på trosspørgsmålet, 
paraferet af Griffenfeld og tildels beregnet på at dække 
nederlaget. Kongen fastholder den forrige resolution 
på sin broders vegne og vil end ikke have kroningen 
opsat til efter overgangen til katolicismen; han lover 
kun en ærlig undersøgelse af dette vigtige spørgsmål 
efter en samvittighedsfuld undervisning, «hvis virkning 
og udgang aleneste står til Gud.» Derimod ser han 
gerne, at valget trods dette falder på prinsen med 
forbehold af overgangen; thi selv om dette vilkår da 
ikke opfyldes, vil det dog være til hæder for konge- 
huset, at «det dog overalt med sandhed kunde siges, 
at hannem kronen havde været tilbuden, og han den 
så godt som udi sine hænder havde, men aleneste for 
religionens skyld havde refuseret. » Brevet ender med 
en tilkendegivelse af, at der dog endnu vil finde yder- 
ligere overvejelser sted og at prinsen forbeholder sig 
sin « endelige og sidste resolution.* 

Denne ønskede Griffenfeld at støtte til en udtalelse 
af samvittighedsfulde gejstlige, som han og kongen 
havde tillid til, og der sammenkaldtes derfor fire så- 
danne mænd til Kolding, hvor kongen opholdt sig i 

8 



— 114 — 

lejrsamlingen. Det var kongens præst Hans Leth og 
prinsens lærer og rejsefælle Kristen Lodberg, nu dom- 
provst i Roskilde, tillige med de jydske bisper Erik 
Grave og Mattis Foss, begge forhen hofpræster. Det 
spørgsmål om evangelisk oplyste kristnes forhold til 
den katolske bekendelse, som blev forelagt dem, be- 
svarede de i den lutherske kirkes ånd, i hele dens 
strænghed: «at et Guds barn, som ved Guds nåde og 
Åndens kraftige bevisning er i sit hjerte og i sin 
samvittighed overvunden og fuldkommen forsikret om 
den religions renhed og sandhed, som han hidtil har 
bekendt, kan aldeles ikke uden sin saligheds spilde af- 
træde fra den.» Denne betænkning blev afgiven den 
26. Maj (dagen efter at kongen var vendt tilbage til 
Kolding efter en udflugt til hertugdømmerne), og vist- 
nok fa dage efter nåede det budskab hertil, at konge- 
valget i Polen forlængst var afgjort. — Tyve år efter 
blev der tale om kongedatteren Sofie Hedvigs over- 
gang til katolicismen for at ægte kejserens søn; men 
kongen opgav også dette efter nogen tids betænkning: 
«Vi resolverer hos os selv,» skriver han i sin dagbog 
den 25. Avgust 1694, « efter vores samvittighed, ej at 
kunne tilstå eller approbere, at vores datter S. H. 
skulde antage nogen anden religion for nogen verdslig 
ære og dignitets skyld, så som slig forandring kunde 
udi fremtiden geråde til vores arvehuses og fundamen- 
tal kongelovs svækkelse, hvorudover ikke alene Guds 
fortørnelse, men og total ruin kunde med sig føre over 
disse riger og lande. » Ja, da det straks efter kom på 
tale, at kronprinsen skulde ægte kejserens datter, af- 
slog han også dette som utilstedeligt, «og aldrig bør 



— ns - 

at tillades udi vores riger og lande eller vores efter- 
kommere det at tilstå. » 

Medens disse forhandlinger og overvejelser gik deres 
gang, var den almindelige politiske stilling i Evropa 
undergået en betydelig forandring. Krigen var i 1673, 
ligesom i det foregående år, fra fransk side ført med 
uhørt grusomhed, de tyske lande på begge sider af 
Rinen var bleven hærgede på en skamløs måde. Følgen 
var en almindelig bevægelse imod «arveQenden», ja et 
tilløb til en fællestysk begejstring, der fjernt kunde 
minde om Hollændernes rejsning 1672 eller bevægelsen 
i Danmark 1658. Denne stemning rev for en tid selv 
de fransksindede rigsfyrster med sig, Kur-Koln og 
bispen af Miinster sluttede fred med Holland og kej- 
seren, og denne rustede sig for alvor, støttet af de 
syd- og vesttyske småfyrster. 

Samme stemning trængte også frem til Berlin og i 
Marts (1674) begyndte der her og i Wien forhandlinger 
om et nyt forbund med kejseren og Holland for at stanse 
den franske erobring og Ludvig XIV's hovmodige be- 
handling af rigets anliggender. Forgæves opbød Frank- 
rig og Sverige alt for at holde kurfyrst Fredrik Vil- 
helm tilbage; underhandlingerne tilendebragtes i et 
fjerdingår og den 21. Juni sluttedes et forbund, ved 
hvilket kurfyrsten fik løfte om subsidier for halvdelen 
af en hær på 16000 mand. Ikke længe efter satte 
han sig i bevægelse mod Rinen; han førte selv sine 
tropper, hvis tal var ikke så lidt større end traktat- 
mæssig fastsat. 

Også hertugerne af Brunsvig gjorde nu alvor af 



— ii6 — 

forbundet med Østrig og sendte deres tropper mod 
Rinen under hertug Hans Adolf af Pløn. Denne havde 
i det sidste års tid holdt sig rolig i hjemmet; han var i 
foråret 1673 bleven gift med Dorotea Sofie afBrunsvig- 
Wolfenbiittel og hengav sig nu til styrelsen af sine 
idylliske godser. Da han ud på sommeren vandt sin 
proces i Wien, begyndte han en fornyet stærk agitation 
for at få det af kongen lovede vederlag for den ene 
halvdel af grevskaberne; han sendte Gensch til Køben- 
havn og skrev breve omkap med ham til kongen, 
Ahlefeld og Griffenfeld, for dog endelig at komme til 
sin ret. Han fik også de bedste løfter, men indfrielsen 
udeblev endnu denne gang. I Juni 1674 blev han 
kaldet til Wien som feltmarskalløjtnant ; men han havde 
da alt taget tjeneste hos sine frænder i Brunsvig som 
feltmarskal. Som sådan indlagde han sig megen be- 
rømmelse på felttoget mod Turenne i Elsas og senere 
i slaget ved Mosel, og kongéns sympati og beundring 
for ham steg herved så stærkt, at han senere gjorde 
alvor af at vinde ham for sin tjeneste. 

Også Danmark blev draget med i bevægelsen, men 
her var den dog betydeUg mere afdæmpet. Som på 
hvert tidligere punkt gik man samtidig en dobbelt vej, 
mod nord og mod syd. 5. Februar (1674) sendtes 
der ordrer og instruks til Just Høgh i Holland om at 
genoptage forhandlingerne om den ikke ratificerede 
traktat; kejserens afsending vilde efter forbundets af- 
slutning i København støtte hans bestræbelser i den 
henseende. Han skulde klage over de fornærmelser, 
der tilføjedes den danske handel, og over den lunken- 
hed, hvormed Holland behandlede os, i modsætning 



— 117 — 

til de glimrende tilbud, der gjordes os fra andre sider; 
Holland mente altid at have os i baghånden, og der 
brugtes fra den side « ekspressioner og måder at tale 
med, som os vist i længden vilde falde ufordøjelige. » 
Høgh skulde endvidere fremhæve, hvad vi alt havde 
gjort for at skaffe os en anselig hær og flåde; vi vilde 
være tilbøjelige til at stille en 30 — 40 orlogsskibe og 
en 20 — 30,000 mand mod en skadesløsholdelse af 
2 — 300,000 rdl. årlig, men uden. at tage del i krigen; 
Holland kunde da være forvisset om en venskabelig 
mægling. Ønskede man mere, skulde han forhandle 
om et forsvarsforbund på grundlag af det i Maj 1673 
afsluttede. 

Fjorten dage efter vedtoges i konsejlet en instruks 
for Jens Juel, der nu vendte tilbage til Stokholm. Den 
gik især ud på «ved alle midler denne negotiation så- 
ledes åben at holde, at man deraf kan have anledning 
videre udi kron Sveriges forehavende consilia og des- 
siner at penetrere. Ved slig handling var tjenlig 
jalousi hos de af vores allierede, som os hidindtil 
negHgeret haver, at opvække, og endelig disse trak- 
tater (om hans majestæt det herefter hannem at befale 
efter konjunkturernes lejlighed for rådeligt eragte skulde) 
enten at slutte eller og således at afbryde, at skylden 
dennem snarere end hans majestæt kunde imputeres.» 
Dette var ingenlunde noget behageligt hverv for Jens 
Juel og han beklagede sig i den følgende tid adskillige 
gange stærkt over den stilling, han indtog ved Karl XFs 
hof; men Sverige havde i virkeligheden behandlet os 
så afvisende og med så stort hovmod, at man næppe 
kan undres over, at man nu så godt som havde op- 



— ii8 — 

givet ethvert håb om at nå et tilfredsstillende resultat 
ad den vej. At man alligevel ikke opgav forsøget, 
fulgte af hele tidens politik ; det kunde altid med nytte 
bruges overfor de andre magter, og ingen kunde des- 
uden vide, om ikke forholdene igen kunde forandres: 
alle var jo i virkeligheden rede til det. Dertil kom, 
at Frankrig nu begyndte at fa øje for os. Ludvig XIV 
havde forgæves opfordret Sverige til at tage aktiv del 
i krigen, det svarede undvigende og gjorde gældende, 
at det ikke kunde udsætte sig for Danmarks uvenskab. 
Fra nu af begunstigede Frankrig da igen afsluttelsen 
af et nordisk forbund og gjorde de første forsøg på at 
vinde Danmark, måske tildels kun for at vække Sve- 
riges skinsyge, tildels dog også fordi dettes svaghed 
begyndte at vække kong Ludvigs betænkeligheder. 

Medens forhandlingerne således blev drevne sam- 
tidig i Haag og Stokholm, arbejdede man i Køben- 
havn videre på hær og flåde. Der blev udskrevet en 
kobberskat i Danmark og Norge for at skaffe skyts 
til flåden; kongen, hed det i forordningen, vilde helst 
have undgået dette pålæg, «om andre middel havde 
nogenlunde våret for hånden. » Den fordeltes på 3 år 
og blev udskreven med 3 pund af hver 2V2 tdr. h. k. 
på landet og 300 rdl. formue i stæderne; en biskop 
skulde give 9 lispund, en præst 3 o. s. fr. I begyn- 
delsen af Maj drog kongen til Holsten, hvor fæstnin- 
gerne sattes i stand, og henimod månedens slutning 
tog han til Kolding, hvor tropperne, såvel det hvervede 
som det nationale rytteri og landfolket, ialt 14,000 mand, 
var samlede i 5 uger til større øvelser. Lejren var 
indrettet på sletten ved Almind, en mils vej nord for 



— 119 — 

Kolding, hvor rigsmarsken Anders Bille 30 år tilforn 
havde slået Svenskerne. Der var her opført en skanse, 
som gentagne gange blev stormet, og øvelserne fore- 
toges i det hele med en alvor og iver, som bragte de 
fremmede afsendinge, der var tilstede som tilskuere, 
til at udtale sig med stor anerkendelse om troppernes 
holdning og udseende, ligesom det i det hele ved den 
tid siges, at vor hær, der opgives til godt 20,000 
mand fodfolk og 7,600 ryttere, «er både med klæder 
og gevær helt vel underholdt og altid flittig ekserceret, 
så at gamle officerer må bekende, at her i Danmark 
aldrig så godt krigsfolk udi tjeneste været haver. » 
Kongen selv gik helt op i denne idræt og vakte al- 
mindelig beundring ved sin utrættelige legemskraft og 
altid årvågne iver. Først midt i Juni vendte han til- 
bage til hovedstaden. 

De sidste afgørelser med hensyn til forhandlingerne 
i Haag blev trufne på Koldinghus. Man føler ligesom 
den krigerske luftning fra feltlejren i de utålmodige 
ordrer, der herfra udfærdiges til Just Høgh: han skal 
under alle omstændigheder slutte. Traktaten blev 
underskreven den 30. Juni, efterat man havde været 
lige ved at afbryde forhandlingerne. Den var formelt 
sluttet mellem Danmark på den ene, kejseren, Spanien 
og Holland på den anden side, og var i sin form ude- 
lukkende et forsvars forbund, rettet på at genvinde en 
almindelig fred. Kongen påtog sig, sålænge krigen 
varede at holde en hær på 16,000 mand, deraf 5,000 
ryttere, 1,000 dragoner og lO^ooo mand fodfolk, samt 
34 stykker skyts; hertil skulde Spanien og Holland 
bidrage 14,000 rdl. månedlig, halvdelen hver. Hvis 



— I20 — 

krigen mod forventning skulde antage større forhold 
ved at en ny fjende angreb de allierede, skulde disse 
kunne rekvirere hjælp fra Danmark, både til lands og 
vands. Kongen skulde da inden 6 uger stille de i6,ocX) 
mand ved fjendens landegrænse, medens de fra rekvi- 
sitionsdagen af underholdtes halvt_^ af de to magter, 
halvt af kongen. Samtidig skulde der desuden i så 
tilfælde anvises 170,000 rdl. til udrustningen og nye 
hvervninger; hæren skulde anvendes efter en fælles- 
beslutning af de fire magter, tagen med stemmeflerhed. 
Vilde man gøre brug af flåden, skulde de allierede 
bære halvdelen af de med udrustningen forbundne ud- 
gifter. 

Traktatens danske ratifikation leveredes i Haag den 
22. Juli (i. Avgust ny stil) og fra samme dag reg- 
nedes subsidierne til fredsstyrken, 14,000 rdl. månedlig. 
Otte dage efter omdannedes den øverste styrelse af 
hærens regnskabs- og forplejningsvæsen, der hidtil var 
bleven forestået af generalkrigskommissæren. Otte Po- 
wisch, under feltherren Hans Schaks overtilsyn. Dette 
forandredes nu, idet Otte Powisch efter Griffenfelds 
udnævnelse til storkansler beskikkedes til justitiarius i 
højesteret, et let gennemskueligt påskud for at foretage 
en gennemgribende forandring. Der udnævntes nu tre 
mænd, rigsmarsken Kørbitz, rentemesteren Sten Hon- 
dorf og omslagsforvalteren Henrik v. Støcken, til at 
forestå kommissariatssagerne, en ordning, som tydeligt 
nok var en gentagelse af hvad der en halvanden år 
før var bleven indført for flådens styrelse og der havde 
stået sin prøve. Det var oprindelsen til det senere 
generalkommissariat, der snart særskilt, snart fælles 



— 121 — 

for de to etater, vedblev at bestå indtil 1848. Schak 
var misfornøjet med denne ordning, fortæller den svenske 
afsending, og Otte Powisch var senere Griffenfelds arge 
fjende ; det er vel ikke usandsynligt, at dette stammede 
netop herfra, om end personlige rivninger både den- 
gang og senere er komne til. Den nye styrelse tog 
med megen energi fat på sit hverv og indledede det 
senere krigsberedskab. 

Det kunde ikke være andet end at Frankrig måtte 
udfolde en betydelig virksomhed for at afbøde det 
slag, som truede. Først samlede man al kraft på at 
forhindre afsluttelsen af Brandenburgs alliance med 
kejseren og Holland; da dette mislykkedes, trængte 
man på for at vinde Sverige for en aktiv optræden i 
Tyskland og formå Danmark til at love fuldstændig 
nevtralitet. 

Ludvig XIV var i Stokholm repræsenteret af en 
fremragende mand, marquis Isaac de Feuquiéres, gene- 
ralløjtnant og øvet i vanskelige administrative hverv, 
dertil en slægtning af den mægtige statssekretær Pom- 
ponne; han blev drivhjulet i den franske politik i 
Norden i disse skæbnesvangre år. Frem for alt gjorde 
han sig til herre over Sveriges konge og regering; 
med sin overlegne kløgt og sit bestemte uforanderlige 
mål formåede han at benytte de temmelig brogede 
forhold i Stokholm, nu da en ung uerfaren konge greb 
magtens tøjler, bestemt på at udvide sin myndighed 
ud over de af forfatningen snævert afstukne grænser, 
medens rigsrådet var delt i partier, som kunde sættes 
op imod hinanden. Feuquiéres brugte Sverige til at 
holde Brandenburg tilbage og da det ikke mere lyk- 



— 122 — 

kedes, satte han alt på det kart at bringe det i aktion 
i Tyskland. Både de mere fredelig sindede råder og 
de danske afsendinge søgte at modvirke ham og trække 
tiden for troppernes afsendelse til Pommern i lang- 
drag, således at vinteren kunde komme imellem og 
rigsdagen imidlertid blive sammenkaldt. Men Feu- 
quiéres forstod helt at vinde rigskansleren Magnus 
Gabriel de la Gardie, medens rigsmarsken, den gamle 
Karl Gustav Wrangel, frem for alt ønskede en krig med 
nye lavrbær og nye fordele. Ved skiftevis at spille 
under dække med disse og med deres modstandere, 
såvel som i rette øjeblik at påvirke den ærekære men 
ubetænksomme konge, lykkedes det ham trods alt sent 
på efteråret at ia de svenske tropper afsted over Øster- 
søen til Pommern, hvor han med vished kunde for- 
udse, de ikke vilde kunne holde sig vinteren over uden 
franske subsidier. Men disse vilde han kunne holde 
tilbage, indtil man havde brudt freden. 

Overfor Danmark fulgte han en anden politik, her 
gjaldt det om at ængste og holde tilbage. Da Griffen- 
feld gav de fremmede afsendinge underretning om den 
i Haag sluttede traktat, viste både Sverige og Frankrig 
åbent deres fortrydelse herover; men medens vore na- 
boer fandt det formålstjenligt i den anledning at true, 
foretrak Ludvig XIV at vise sit mildeste ansigt. Terlon 
overleverede den 9. Avgust en memoire, hvori Dan- 
mark opfordredes til at overtage den mæglerrolle, som 
det forgæves havde attrået i det foregående år, idet 
der nu rettedes blide ord til kongen og hans minister. 
Fra dansk side gjordes det samtidig med stor styrke 
gældende, at hin traktat på ingen måde kunde være 



— 123 — 

til hinder for vor fortsatte nevtralitet og det attråede 
hverv som fredsmægler. 

Sverige tog mere robust på tingene. Den 20. Juli 
ankom Kristian Albrekt af Gottorp i besøg til Stok- 
holm; han var taget dertil ad søvejen for ikke at 
nødes til at gæste sine frænder i København, og det 
skønt han havde sin hustru og søster med. Han mod- 
toges med stor højtidelighed og der holdtes en række 
fester og forlystelser til hans ære, men de politiske 
anliggender forsømtes dog ikke over dette; vicepræsi- 
denten, den unge Kielmann, ledsagede ham og trådte 
straks i forbindelse med de kongelige sekretærer. For- 
bundet mellem Gottorp og Sverige af 1661, væsenlig 
beregnet på en ny krig med Danmark, var samme 
forår blevet fornyet og skulde nu stå sin første prøve 
i den oldenburgske sag. 

Allerede 14 dage efter hertugens ankomst til Stok- 
holm (3. Avgust) afsendtes der et brev fra Karl XI 
til Kristian V, i hvilket det gamle tilbud om mægling 
i denne strid gentoges. Den danske konge svarede, 
at han aldeles ingen strid havde med sin svoger på 
Gottorp; han havde sluttet forlig med Pløn, medens 
Kristian Albrekt fortsatte processen, der nu var tabt; 
intet kunde ligge fjernere for ham end at blande sig 
heri, det vilde være et indgreb i det tyske riges højhed 
og domstolens kompetence. Havde svogeren stået 
ved den overenskomst, der engang var bleven sluttet 
i København, vilde man nu have været ude over alle 
vanskeligheder; nu måtte han selv se til, hvorledes det 
kunde gå. At dommen i Wien i virkeligheden var 
en politisk akt til fordel for Danmark, kunde jo ingen 



— 124 — 

åbent påstå, Danmark endnu mindre indrømme. Den 
svenske resident Lilliecrona gentog ikke des mindre 
tilbuddet om mægling, men fik samme afslående svar i 
rådstuen, idet man tilføjede, at deslige spørgsmål helst 
måtte drøftes i Stokholm, hvor forhandlingerne om et 
forbund førtes: « hvilket så meget des mere fornøden 
var, som helles måtte være at befrygte, at om noget 
her og noget udi Stokholm skulde omtales, de fore- 
havende traktater måtte for længe sinkes og opholdes, 
og denne herlige okkasion, som h. k. maj. så længe 
haver stundet efter, disse nordiske kroner udi uopløse- 
lig fortrolighed evig at forbinde, uden nytte til alle 
velintentioneredes, og især den Augsburgiske konfessions 
forvantes mærkelig bekymring skulde forbigå. » Ahlefeld 
havde iøvrigt af frygt for Sveriges planer frarådet for 
det første at forfølge den oldenburgske sag videre, men 
hans råd kom for sent eller blev i alle tilfælde ikke 
påagtet. Samtidig faldt da også den anden dom i Wien, 
som afslog den ansøgte revision (4. September). 

Dommens afsigelse var selvfølgelig et nyt venskabs- 
bevis fra det kejserlige hofs side og samtidig skete 
der en ny tilnærmelse fra Spanien, idet den længe 
ventede afsending derfra, don Baltasar de Fuen Major, 
nu endelig ankom hertil fra Holland. Han modtoges 
i højtidelig avdiens af kongen den 17. Avgust og for- 
ærede iå dage efter grev Grififenfeld, der på sin fød- 
selsdag modtog universitetets hylding som storkansler, 
en prægtig karet, som han havde bragt med sig fra 
Bryssel. Han blev her i den følgende tid for at mod- 
virke Frankrigs indflydelse; i et noget senere indlæg 
forstod han med stor behændighed og megen lærdom 



— 125 — 

at eftervise, hvorledes Frankrigs formentlige venskab 
i den sidste menneskealder altid var blevet til fordær- 
velse for Danmark. 

Sverige havde som bekendt to gange tidligere søgt 
at afgøre sit mellemværende med Danmark ved et 
pludseligt, uanmeldt overfald ; intet under, at den tanke 
kom op hos vore statsmænd, at det kunde ske tredje 
gang. Jens Juel mente, at en forebyggelse heraf var 
det eneste praktiske udbytte af et forbund, således som 
sagerne nu stod, ud over dette vilde sikkert ingen af 
de to magter føle sig forpligtet. Kongen begærede 
Fredrik Ahlefelds betænkning om det tilfælde, at de 
svenske tropper i Tyskland skulde krænke hans terri- 
torium, men denne svarede at faren næppe var så 
stor; der lå nu en 12 — 13,000 mand i Holsten, for- 
uden besætningen i fæstningerne, og en svensk hær 
vilde tilmed have vore allierede i ryggen. Alligevel 
rådede han til at forøge kompagniernes styrke og 
holde tropperne i kongeriget parate. Skulde Gottorp 
forlange gennemmarche af svenske tropper til sin und- 
sætning, kan det næppe afslås i det tyske Holsten; 
men man kan gøre hertugen opmærksom på, at der- 
med er unionen med Danmark brudt og at det vilde 
fremkalde troppesamlinger, der muligvis kunde komme 
til at genere ham. 

Det var ikke uden grund, at man frygtede en ny 
troløshed fra Sveriges side. Rigskansleren, som alt 
året i forvejen havde haft denne plan, genoptog den 
nu i Oktober måned og rådede indtrængende til et 
overfald på Holsten; ordren til Wrangel i Pommern 
blev endog udstedt og en sekretær Lejonklou sendtes 



— 126 — 

for det samme af kongen over til ham ; men den selv- 
rådige rigsmarsk efterkom den ikke og holdt sig til 
den officielle deklaration til Frankrig, som gik ud på 
et fjendtligt angreb på Brandenburg. 

Imidlertid tog man i Danmark fat på hvervningerne, 
medens kommercekollegiet fik ordre til at undersøge, 
om defensionsskibene omkring i rigerne var forsynede 
med den nødvendige ammunition; rostjenesten blev 
opbudt til mønstring og holdtes derefter samlet. Trop- 
perne fra kongeriget droges tildels over til hertugdøm- 
merne, medens det blev pålagt borgerskabet i Køben- 
havn og de andre danske fæstninger at forsyne sig 
med salt, rug og malt for et helt år, de ringere stillede 
for et halvt år. Henimod jul blev udførelsen af heste 
forbudt, og mellem jul og nyår udstedtes der en konge- 
lig fundats på et nyt kvæsthus for flådens mandskab. 
Samtidig med at der således toges forholdsregler for 
tilfældet af et brud (i Oktober) besluttede man i Stok- 
holm at sende grev Nils Brahe til Danmark for at 
gøre et sidste forsøg på at formå os til at sidde stille, 
medens Sverige optrådte som stormagt i Tyskland, 
og i København bestemtes det at sende Henning 
Mejer til Paris for at undersøge stemningen hos det 
franske diplomati, hvis repræsentanter i Norden, Ter- 
Ion og Feuquiéres næppe ansås for fuldt pålidelige i 
deres fremstillinger af nordiske forhold overfor Ludvig 
XIV. Begge dele trak imidlertid ud til efter nyår; 
Jens Juel forstod at opholde Nils Brahe ved at- fore- 
give, at kongen var på rejse i Holsten, og den svenske 
rigskansler udtalte senere sin beklagelse herover, fordi 
det havde forsinket aktionen mod Danmark og derved 



— 127 — 

bidraget til at give det tyske felttog et så ynkeligt 
udfald. Henning Mejer nåede først til Paris i de sidste 
dage af Januar måned. 

Imidlertid var terningerne bleven kastede i Pommern. 
Den 19. December (1674) gik rigsmarsken Karl Gustav 
Wrangel over grænsen fra det svenske For-Pommern 
ind i det brandenburgske Bag-Pommern, og straks 
efter ligeledes ind i Ucker Mark (Brandenburg). Lige- 
som dette brud i virkeligheden var fremkaldt eller 
fremtvunget af Feuquiéres, således var det også væsen- 
lig et led i den franske politik, som gik ud på at rejse 
det størst mulige antal fjender i ryggen på de tyske 
magter; der arbejdedes samtidig i Sverige, Polen og 
Tyrkiet, for at formå disse magter til at angribe Tysk- 
land og Østrig, medens forhandlingerne i København 
og Moskov sigtede til at fa Danmark og Rusland til i 
alle tilfælde at holde sig nevtrale. For imidlertid så 
længe som mulig at skjule angrebets sande karakter, 
foregav man, at Wrangel kun tvungen af nøden havde 
søgt vinterkvarter i de brandenburgske lande, på samme 
måde som kurfyrsten, kejseren og deres allierede havde 
taget kvarter i de vesttyske lande, og at det på ingen 
måde måtte opfattes som et fredsbrud mellem de to 
allierede magter. Den danske resident i Berlin, Georg 
Lincker, der var fulgt med kurfyrsten på felttoget til 
Elsas, ytrede den mening, at det hele var et aftalt 
spil mellem Berlin og Stokholm, ligesom han holdt 
for, at kurfyrsten havde ført krigen i Elsas på skrømt 
og i hemmelig forståelse med Frankrig. Således gik 
juletiden, uden at man endnu vidste, hvorledes man 
egenlig var vendt i det. 



— 128 — 

Gottorp og Sverige gjorde ved denne tid et sidste 
forsøg på at undgå det truende brud med Danmark. 
I begyndelsen af December havde statholderen Fredrik 
Ahlefeld igen et møde med den gamle regeringspræsi- 
dent Kielmann ved Stenderup å; der taltes frem og til- 
bage, uden at man kom hinanden nærmere. Rimelig- 
vis var dette møde kun bragt istand for at dække 
Gottorpernes egenlige hensigt, at gøre et alvorligt for- 
søg med Grififenfeld; straks efter afsendtes nemlig den 
hertugelige råd Markvard Gude i et hemmeligt ærende 
til København. Gude var bekendt som lærd bogsamler 
og var kommen til Gottorp som bibliotekar; måske 
gjorde man regning på disse egenskaber overfor Grififen- 
feld, hvis interesser Kielmann ønskede på enhver måde 
at imødekomme. Der er noget uopklaret ved hans 
sendelse; han ankom til København den 13. December 
og 10 dage efter skriver Ahlefeld fra Gråsten til Pløn 
om hans sendelse, den var dengang altså ikke nogen 
hemmelighed. Alligevel påstås der i et senere strids- 
skrift fra kongelig side, at han kom hemmelig her til 
byen og opholdt sig her under et påtaget navn, indtil 
uforvarende et brev til ham blev afleveret i det tyske 
kancelli, hvorved hans nærværelse blev røbet. Rime- 
ligvis var dette dog kun en kejtethed fra Gudes side; 
han var ikke manden til at foretage sig underfundig- 
heder, og da han sendtes hertil uden officiel bemyn- 
digelse overfor den kongelige regering, nærmest til 
vejledning for den ventede svenske afsending, kunde 
han let komme i en falsk stilling. Imidlertid ses det, 
at han alt lille juleaften besøgte Grififenfeld, rimeligvis 
for at overlevere ham breve fra hertugen og regerings- 



— 1:29 — 

præsidenten, hvori der både ydedes rigskanslerens for- 
fængelighed den skyldige hyldest og stilledes ham mere 
reelle fordele i udsigt for det tilfælde, at han kunde 
ville hjælpe til et forlig mellem kongen og hertugen. 
Griffenfeld gav mange gode ord og stærke forsik- 
ringer; men Gude fik snarest indtryk af, at man i 
København forberedte sig på meget alvorlige begiven- 
heder ved vinterens slutning og ikke tænkte på ved 
forhandlinger og imødekommen at afvende dem. 

På årets sidste dag ankom endelig grev Nils Brahe 
med et følge af 60 personer; han blev hæderlig mod- 
tagen, men ingen havde tid til at tale med ham, først 
8 dage efter kom Jens Juel for at hilse på ham. Gude 
forestillede ham, at det, hertugen ønskede, var en 
genoptagelse af forhandlingerne med Gyldenløve to år 
tilforn, men Terlon sagde dem straks, at der næppe 
vilde blive tale herom under de nuværende forhold; 
man var meget stødt over Wrangels fredsbrud i Pom- 
mern, som Brahe søgte at bortforklare. 

Situationen begyndte at klare sig. 3. Januar havde 
Griffenfeld den spanske, hollandske og brandenburgske 
afsending hos sig til middag og man lagde efter Gudes 
beretning mærke til, at der i det hele ivrigt forhand- 
ledes med disse. To dage efter besluttedes det i kon- 
sejlet at sende Gert Schrøder til Hannover for at af- 
holde hertugen fra alle overilede skridt til fordel for 
Sverige. Det var den katolske hertug Johan Fredrik, 
kongens morbroder, der bestandig havde holdt sig til 
denne side, men dog gennem sin søster, enkedronning 
Sofie Amalia, stod i stadig forbindelse med det danske 
hof. Under sagernes nuværende stilling kunde hans 

II. 9 



— I30 — 

tilslutning til Sverige, der jo sad inde med hertug- 
dømmet Bremen mellem Holsten og Oldenburg, let 
blive af stor betydning for krigsførelsen i Nordtyskland 
og efter omstændighederne til fortræd for de allierede 
eller til fordærv for ham selv. Man opnåede herved, 
hvad der var tilsigtet, en foreløbig lammelse af her- 
tugens politiske foretagender. Et par dage efter havde 
Nils Brahe højtidelig avdiens hos kongen; i 42 ka- 
rosser, hvoraf de 23 med 6 heste, hentedes han fra 
sin bolig på Gammeltorv op til slottet; soldater stod 
opstillede langs vejen, der gik om ad Østergade og 
Kongetorvet. I sin tiltale til kongen, der modtog ham 
på sin trone, forsikrede han, at « såsom kunjunkturerna 
ju længer ju farligare bleve, så førorsakar kgl. maj. af 
Sveriges til kgl. maj. af Danmark dragande fasta før- 
troende at plæga med h. k. m. en nabo venlig før- 
trolig kommunikation øver nærvarende farligheter, samt 
at sig gøra førsækrad om et kraftigt bistand af des 
førtrogne vænner, før hvilke alla h. k. m. præfere- 
rade konungen i Danmark, givandes til en så god til- 
førsigt nødvendig anledning begge konungars og des 
lænders granskap og situation, folkets likhet uti moeurs 
sæder og humeurer, men i synnerhet enighet uti reli- 
gionen. » Det var ord, der nogle år tidligere vilde 
have fundet genlyd hos de mest indflydelsesrige danske 
statsmand; men som de dengang havde lydt forgæves 
i Stokholm, kom de nu til at lyde forgæves i Køben- 
havn. Helt på skrømt blev de dog næppe udtalte; 
ikke blot var der svenske statsmænd, som nærede 
sådanne anskuelser, men hvor uklart alt i den hen- 
seende var, ses deraf, at den skarpsindige Feuquiéres 



.— 131 — 

hele vinteren igennem i sine breve til Paris forudsætter 
det som en mulighed, der af og til forekommer ham 
at være det sandsynligste af alt, at der er en hem- 
melig forståelse mellem de to nordiske konger, gående 
ud på at føre Frankrig bag lyset, lade det betale dem 
begge subsidier uden at gøre noget for dem, medens 
et ægteskab skulde besegle deres stedsevarende ven- 
skab. Det kan derfor ikke undre os, at Griffenfeld 
til trods for alt hvad der var sket gjorde et forsøg på 
en forhandling; så længe alt endnu var usikkert mellem 
de store magter, var det ønskeligt at have også denne 
mulighed i baghånden. Det faldt ham da ej heller 
vanskeligt at komme i forhold til den svenske afsending. 
Nils Brahe blev helt overbevist om, at rigskansleren 
var fredelig sindet, at han ikke ønskede krig for ikke 
at se sin indflydelse svækket og sin fredelige styrelse 
afbrudt. Hans ærgerrighed, mente han, var det at blive 
fredsmægler i Evropa, hvad der let kunde ske, nu da 
Sverige var trådt i aktion og måtte opgive dette 
hverv. Overfor Gude forsikrede Griffenfeld, at Dan- 
mark slet ingen interesse havde af processen i Wien, 
ligesom han benægtede, at der var sluttet nogen handel 
om den gottorpske halvdel af grevskaberne. Al hans 
bestræbelse, sagde han, gik ud på at forene de to 
nærbeslægtede fyrstehuse, der overalt havde samme 
interesser, og han pålagde Gude at forsikre hertugen 
og regeringspræsidenten om hans gode hensigter. Alt 
dette var nu dog kun ord og intet andet. I slutningen 
-af Februar vendte Gude tilbage til Gottorp med ufor 
ettet sag og fra samme tid gentog Nils Brahe i hvert- 
brev til hjemmet sin bøn om at blive kaldet tilbage 

9* 



— 13^ — 

fra de ørkesløse forhandlinger i København. Men også 
den svenske rigskansler havde en interesse i endnu 
nogen tid at bevare skinnet af en halv forståelse med 
Danmark, og greven måtte blive. Man havde endnu 
det påtænkte frieri til Ulrikka Eleonore i baghånden. 

Det er ikke usandsynligt, at Nils Brahe tildels 
havde ret, når han tilskrev Griffenfeld fredelige ten- 
denser; meget måtte for hans overvejelse tale for at 
undgå krigerske forviklinger. Men hvis så var, kunde 
dette kun i ringe mål gøre sig gældende. I virkelig- 
heden var krigen med Sverige forlængst så godt som 
besluttet, det gjaldt kun om at fa den under de bedst 
mulige betingelser. Man måtte sikre sig imod en gen- 
tagelse af de svenske felttog op ad halvøen ; man måtte 
være vis på, at det var Brandenburgs og Hollands 
alvor, og man måtte skaffe sig de størst mulige sub- 
sidier. Da intet af dette endnu var bragt på det rene, 
fortsattes ikke blot forhandlingerne med Sverige om 
et forbund til gensidig sikring, men der indlededes lig- 
nende med Frankrig for at opnå en sikret og lønnet 
nevtralitet. 

Alt dette var dog uden egenlig interesse, i alle til- 
fælde for øjeblikket ; bestræbelserne og det diplomatiske 
arbejde gik nu ud på at knytte forbundet med de 
allierede fastere og komme til «ruptur og aktion*. 

Det ses tydeligt, at krigens tyngdepunkt i de for- 
løbne år har flyttet sig; medens den var begyndt som 
et udbrud af politisk antagonisme mellem Frankrig, 
England og Holland, havde den nu her tabt sin hid- 
sige karakter; England havde opgivet den og Holland 
længtes efter fred, Frankrig havde ikke mere synder- 



— 133 - 

ligt håb om udbytte. Derimod blussede den nu op i 
øst, mellem Sverige og dets fjender. Kongen af Dan- 
mark og kurfyrsten af Brandenburg var lige opsatte 
på at få et langt og længe gemt regnskab opgjort 
med den overmodige nabo, der i kraft af gamle lavr- 
bær troede at kunne sætte sig ud over alle hensyn. 
Tankerne mødtes, da efterretningen om det svenske 
fredsbrud kom ud. Fra sin lejr ved Rinen sendte kur- 
fyrsten hertug Avgust af Pløn, generalfelttøjmester og 
guvernør i Magdeburg, og kurfyrstindens overhofmester 
gehejmeråd Tomas v. Knesebeck til København for 
først og fremst at opfordre Kristian V til deltagelse i 
kampen, og alt før deres ankomst forsikrede Grififen- 
feld den brandenburgske afsending Brandt, at Danmark 
vilde gøre fælles sag med hans herre, hvis det kom 
til åbent brud. 

De brandenburgske afsendinge blev modtagne med 
stor velvilje og fik de bedste løfter, ligesom de over- 
bragte de mest bindende forsikringer om kurfyrstens 
hensigt at optage kampen med Sverige i fuldeste alvor 
(3. Februar). Da et par uger efter mistanken atter 
vaktes ved rygter om forhandlinger mellem ham og 
Frankrig-Sverige, sendte han atter et egenhændigt brev 
for at berolige Kristian V i den henseende. 

Også andre forargedes over kurfyrstens langsomhed ; 
således skrev Hans Adolf af Pløn fra Geislingen, at 
det, man ved hæren undredes mest over, var Fredrik 
Vilhelms tålmodighed; han vilde jo let kunne jage 
Svenskerne ud af sit land, om han vilde. Grififenfeld 
svarede, at det også forekom ham, at kurfyrsten nu 
gnart njåtte bave nået bunden af sin tålmodighed; 



- J34 — 

«hvad vor' beslutning angår, » tilføjer han, «da véd 
eders højhed jo, hvad traktaterne forpligter os til, og 
at, når man kaster en sten i vandet, den ene kreds- 
bølge fødes af den anden. » 

Grififenfeld havde, som naturligt, henlagt de af- 
gørende forhandlinger til Holland; derfra skulde pen- 
gene komme. 14. Januar vedtoges det i konsejlet at 
sende etatsråd Povl Klingenberg til Haag for under 
skin af mægling mellem de stridende magter at 2tggQ 
generalstaterne til brud med Sverige, «at såvel Hol- 
land med vigeur krigen imod dem såvel til lands som 
til vands fører, Spanien dem deres kommerpier udi 
deres lande ruinerer, kejseren dem udi den acht er- 
klærer, Moskoviterne og udi spillet med bragt vorder, 
og endelig vi selv med behørige subsidier vorder 
gangen til hånde for at føre Sverige krigen ret ind i 
hjertet. » 

Den danske afsending i Haag, Just Høgh, havde 
alt straks indberettet, at der gjorde sig modsatte strøm- 
ninger gældende, den ene for at hjælpe Brandenburg, 
den anden for at virke for en snarlig fred. Snart fik 
dog den første stemning overhånd, især efterat rygtet 
om Svenskernes rå og hensynsløse fremfærd i Branden- 
burg var nået til Holland; man frygtede nu kun for, 
at Danmark skulde spille under dække med Sverige 
og Frankrig. 15. Januar indberetter Høgh, at det 
rygte var udbredt på børsen i Amsterdam, at Henning 
Mejer (Mejercrone) var sendt til Frankrig for at tilbyde 
Danmarks nevtralitet mod erlæggelsen af subsidier. 
«Rådspensionæren» H. Fagel havde udtalt sig for ham 
med stor lidenskab mod Sverige, men tilføjede, at 



— 135 — 

kong Kristians beslutning i dette øjeblik vilde blive 
afgørende: trak han sig tilbage, vilde Holland se sig 
nødsaget til at tænke på sin egen redning og søge 
freden for enhver pris. Høgh forsikrede, at Danmark 
ønskede krigen og kun måtte afvente de allieredes be- 
slutning og « rekvisition*. 

Stemningen for krig voksede imidlertid dag efter 
d2Lg, og den 3. Februar besluttede generalstaterne en- 
stemmig at bryde med Sverige og påkalde Danmarks 
tilslutning. Høgh fortæller, at der i den anledning 
var stor glæde mellem de allierede ministre, de be- 
søgte hinanden for at drøfte den vigtige begivenhed 
og Fagel lod Høgh den meddele ved den branden- 
burgske afsending. Dagen efter tog man dog atter 
mod et nyt forslag af den svenske afsending Ehrensten, 
og England fremtrådte med en indtrængende anbefaling 
af Nijmwegen som samlingssted til en almindelig freds- 
forhandling. Prinsen af Oranien og rådspensionæren 
foretog straks efter en rejse i provinserne og som følge 
heraf stansede alle underhandlinger. 

Den 18. Februar ankom Povl Klingenberg til Haag. 
Han begyndte med at orientere sig i de nye omgivelser 
og kom forholdsvis let ind i situationen, da han traf 
gamle bekendte i de brandenburgske afsendinge Rohms- 
winkel og Blaspeil. De enedes snart om, at deres 
regeringer ønskede krigen og at det samme var til- 
fældet med Vilhelm af Oranien og Fagel, medens alle 
parter dog endnu vedligeholdt skinnet af helst at ville 
undgå den. Den 26. Februar besluttede generalstaterne 
formelt at « rekvirere* Danmark; samme aften kom 
admiral Opdam til Klingenberg med den vigtige nyhed 



- 136 - 

Og tidlig næste morgen, før postens afgang, modtog 
Høgh det af Fagel undertegnede aktstykke. Kejserens 
rekvisition påfulgte under 6. Marts. 

Atter hengik der en tid i uvirksomhed, medens 
Klingenberg holdtes hen med spørgsmålet om det 
ceremoniel, der skulde følges ved hans modtagelse. 
Han søgte forgæves at komme uden om dette ved at 
forsikre, at det var ham aldeles ligegyldigt; han vilde 
underkaste sig, hvad man ønskede, men stillede selv 
aldeles ingen fordringer. Griffenfeld havde i den hen- 
seende sat sig ud over samtidens fordomme og pålagde 
overalt, hvor det kunde lade sig gøre, sine afsendinge 
at undgå ophævelser over den slags småting. Klingen- 
berg fik da også foretræde for prinsen uden videre 
ceremoniel og forelagde ham Danmarks ønske. «Re- 
kvisitionen» var en tom formalitet, sålænge den ikke 
var efterfulgt af de betingede hververpenge, udbetalingen 
af disse var derfor det først fornødne. Men desuden 
ønskede kongen en opfordring til at ruste flåden på 
de i 1666 aftalte betingelser, og Klingenberg forestil- 
lede derfor prinsen, at Holland kunde spare udrust- 
ningen af de til Østersøen bestemte 24 orlogsskibe. 
Når kongen udrustede ialt 40 skibe, større og mindre, 
vilde Holland slippe med hertil at bidrage en brøkdel 
af omkostningerne — en halv istedenfor to millioner 
gylden — og så endda have det i sin hånd senere at 
bringe sejren over på de allieredes side, hvis det skulde 
vise sig at den danske flåde ikke helt kunde magte 
opgaven. Tanken var, sagde Klingenberg, ved en 
stor udrustning, 40 skibe og 40,000 mand, straks at 
føre et afg^ørende stød piod Sverige og angribe det i 



— 137 — 

hjertet; deri var også kurfyrsten enig. Straks efter 
denne samtale rejste prinsen til Kleve, hvor han mødtes 
med Fredrik Vilhelm og hvor de aftalte det nærmere 
om felttoget ud på foråret. Den 13. Marts meddelte 
kurfyrsten kong Kristian, at han havde udstedt kaper- 
breve mod Sverige og truffet aftale med en del «kom- 
misfarere» fra Zeeland; han bad kongen lade dem fa 
fri adgang til danske havne. Dette blev vel foreløbig 
afslået, men Brandenburg havde dog nu besvaret det 
svenske fredsbrud. Høgh og Klingenberg havde den 
10. Marts et møde med generalstaternes udvalg under 
Fagels forsæde. Forslaget om den danske flåde stil- 
ledes også her og faldt i god jord. Klingenberg 
mente, at man vilde kunne få kejseren til at påtage 
sig den ene tredjedel af dens udrustning, Holland vilde 
da slippe med 2 tdr. g. eller V2 million gylden. Dette 
diskuteredes meget ivrigt og Klingenberg opnåede så- 
ledes hurtigt, og uden egenlig forhandling, at slippe 
for den hollandske Østersøsflåde og få grundlaget for 
yderligere subsidietraktater slået fast. Det var hans 
plan at få kejseren, der kunde forudses ikke at ville 
kunne yde bidrag til flåden, til istedenfor at indrømme 
Danmark ret til at pålægge en Elbtold ved Gliick- 
stadt; dette vilde være en sikker og stadig indtægt 
for fremtiden. Endvidere vilde han søge at formå 
Holland til at forhøje sine subsidier fra 16 til 20,000 
mand; men dette anslag holdt han foreløbig tilbage 
med. 

Imidlertid ankom kongens erklæring af 6. Marts 
om at ville efterkomme den stillede rekvisition, med 
opfordring til at yde den Joyede sum til ^old^ters 



- 138 - 

hvervning, ialt 170,000 rdl., halvdelen af Holland og 
halvdelen af Spanien. Det blev meddelt, at disse 
penge kunde hæves i Amsterdam, men de danske af- 
sendinge afslog at tage imod dem, da de efter trak- 
taten skulde udbetales i Hamburg. Fra begge sider 
ønskede man endnu at forhale det endelige brud med 
Sverige; købmændene i Amsterdam stillede den for- 
dring, at handelen på Sverige skulde vedblive at stå 
dem åben til trods for krigserklæringen, da de havde 
store pengesummer stående der, og Klingenberg mente, 
at et brud måske endnu kunde eller burde undgås og 
en almindelig fred foretrækkes. Med disse tvivlsmål 
gik man ind i April måned, medens Høgh i de sidste 
dage af Marts fik anvist 135,000 rdl: til udbetaling. 
Ved deres modtagelse var Danmark yderligere bunden 
til de allierede, eller — for at blive i Griffenfelds billed 
— en ny bølgering havde dannet sig til de andre efter 
det skæbnesvangre stenkast. 

Det var ikke så mærkeligt, at den kommende krig 
også begyndte at kaste sin skygge ind i de fredelige 
forhandlinger i rådstuen for Københavns slot. Stats- 
kollegiet havde begyndt en ny række betydningsfulde 
forhandlinger, efterat Griffenfeld som storkansler var 
bleven dets præsident. I efteråret 1674 var der holdt 
regelmæssige møder og efter nyår begyndte man igen 
den 25. Januar; kansleren havde sat en sag om reli- 
gionsfrihedens indskrænkning på dagsordenen for at 
kunne begynde det ny år med en sag til Guds ærel 
Der forhandledes da også i de nærmeste 6 — 8 uger 
derefter en række sager, tildels småting eller rent 
lokale anliggender, tildels ret vigtige anordninger, som 



spørgsmålet om fremmed mønt og om oprettelsen af 
en tvungen filosofisk prøve ved universitetet (« anden 
eksamen»), efter initiativ henholdsvis af kommer ce- 
koUegiet og universitetet. Af størst interesse i øje- 
blikket var dog de forholdsregler, som stod i forbin- 
delse med den politiske situation. Således forhandledes 
om et forbud mod udførsel af korn og fedevarer, om 
udskrivning af bådsfolk, bartskærere og trompetere til 
flåden af de danske og norske stæder (henholdsvis om- 
trent 800 og 450), og om forholdsregler til sikring af 
kysterne mod fjendtlige kaperes landgang ved et 
landeværn. Disse overvejelser førte til udstedelsen af 
en forordning mod udførsel (5. Februar) og af breve 
til stæderne i Danmark og Norge om at holde båds- 
folkene i beredskab (9. Marts), de blev udskrevne til 
møde den 15. April; anordningen af et landeværn 
måtte derimod holdes tilbage til efter krigens udbrud; 
den udkom under 6. Avgust. Endelig drøftedes i 
ebruar også spørgsmålet om « Norges defension»; det 
blev overgivet til et udvalg og affødte overvejelser også 
fra anden side; krigskollegiets sekretær Herman Mejer 
leverede således rigskansleren et projekt. Der var 
spørgsmål om, hvilke fæstninger der skulde forstærkes 
og besættes og hvorledes de skulde underholdes ; hvor- 
ledes hæren skulde kunne sammendrages og føres i 
felten, og h vormange orlogsskibe der vilde udkræves 
til «at holde søen ren» mellem Danmark og Norge. 
18. Marts udstedtes en forordning om « familiernes 
landehjælp » : «da disse tider udkræver til Norges for- 
svar store midler, så haver vi ingen lideligere måde 
kunnet finde end i steden for konsumptionen, som i 



— I40 — 

vort rige Danmark er påbuden at udgives i porten af 
alle species som konsumeres, en tålelig landehjælp af 
hver familie i vort rige Norge, så som her på landet 
gives, at påbyde. » Skatten pålignedes med i rdl. for 
hver person over 12 år hos håndværkere og andre 
jævne folk, det dobbelte hos de mere velstående ; bøn- 
derne gik fri. Disse foranstaltninger førte noget senere 
til at baron Jens Juel sendtes op til Norge for at tage 
hånd 1 hanke med disse foranstaltninger; Gyldenløve 
syntes ikke mere ret at gøre fyldest. 

Endelig henhører der til disse måneder en afgørelse, 
som havde ladet længe vente på sig, men som ikke 
mere kunde opsættes: opkøbet af de Segebergske 
godser til fyldestgørelse af hertugen af Pløn. Hertug 
Hans Adolf havde, som vi har set, gang efter gang 
mindet om denne forpligtelse uden at opnå noget. 
Den ene halvdel af Oldenburg var retlig bleven ud- 
leveret til kongen i året 1671, forleningen i Wien 
havde dengang fundet sted med hertugen af Pløns 
samtykke. I virkeligheden havde pengene til indløsning 
af Segeberg ligget rede allerede i det følgende omslag 
i Kiel, efter nyår 1672, men de var ikke bleven brugte, 
de deponeredes tværtimod i Gliickstadt uden at dette 
kom til hertugens kundskab. Når han dengang og i 
de følgende år klagede over at hans fyldestgørelse lod 
vente på sig, undskyldte Griffenfeld sig stadig med de 
vanskelige tider og pengemangelen, medens sandheden 
sikkert var den, at man ikke vilde betale før processen 
var tilendebragt; var dommen gået Pløn imod, havde 
hertugen selvfølgelig ikke faet en hvid. Nu var der 
falden jtp domme og sagen njatte dermed fornuftigvis 



- t4t — 

anses for afgjort; dertil kom, at de politiske forhold 
medførte ønskeligheden af denne sags tilendebringelse 
før krigens begyndelse. Da nu tilmed hertugens broder 
netop i omslagstiden kom til København som afsending 
fra den store kurfyrste, var det en meget heldig om- 
stændighed, at man kunde føje ham i det ønske, han 
straks frembar på slægtens vegne, om at komme til 
vederlaget i Segeberg. Der blev nu givet ordre til 
omslagsforvalteren til at udtage de i Gliickstadt depo- 
nerede 53,561 rdl. og påbegynde opkøbet af de Sege- 
bergske godser, der 1665 var solgte fra kronen med 
indløsningsret. Omslagsforvalteren Henrik v. Støcken 
var dog en alt for god finansmand til ikke at drage 
fordel af den omstændighed, at han i en så vanskelig 
pengetermin stod med rigelige kontanter. Begæret 
efter sådanne var meget stort blandt den holstenske 
adel og det lykkedes ham for næppe 70,000 rdl. rede 
penge at opkøbe godsobligationer og gældsbreve til et 
pålydende af ialt 132,394 rdl. De 100,000 rdl., der 
var lovede Pløn i vederlag for Oldenburg, formind- 
skedes omtrent til det halve, da udlæget nu endelig 
fandt sted. Vilde man endvidere tage i beregning, at 
kongen dengang alt i 7 — 8 år havde siddet inde med 
sin halvdel af grevskaberne uden retlig adkomst, kunde 
han siges nu at have faet den overdraget uden noget 
somhelst virkeligt vederlag. 



III. GRIFFENFELDS PERSONLIGE 
FORHOLD. 

1672—75. 

Griffenfelds «lykkeligste år» var endt med hans 
unge hustrus død. Da den dybe sorg, som greb ham 
ved dette tab, efterhånden fortog sig under indtrykket 
af overvældende forretninger og spændende politiske 
begivenheder, — Qorten dage efter dødsfaldet udbrød 
krigen mellem Frankrig og Holland — var han dog 
endnu i lang tid uimodtagelig for enhver tale om nyt 
giftermål, skønt forslag i den retning ikke manglede. 
Hans liv kom snart til at fa væsenlig samme præg 
som i ungkarledagene; Magdalena Gersdorf tog sig 
som gudmoder af den spæde datters opfostring og 
blev påny hans elskerinde; det antoges, at det var 
hende, som afholdt ham fra ægteskab. Da han allige- 
vel senere rettede sine tanker herpå, var det ikke mere 
den huslige lykke, men drømme om fyrsteligt svoger- 
skab og efterslægtens samfundsstilling, der lokkede ham. 

Huset styredes af hans moder, tildels med broderens 
bistand ved regnskabsførelsen; hun må antages, i alle 
tilfælde i den første tid, at være optrådt som vært- 



— I4J — 

inde ved sønnens side. I øvrigt havde han en talrig 
husstand og en dyr husholdning. Af en senere op- 
gørelse fremgår det, at han alt ved denne tid havde 
sin kammertjener Jens Fris, der senere fulgte ham i 
fængslet, håndskriveren Rasmus Knudsen og sekretæren 
Henrik Lund. Dertil kom et antal lakajer (tilsidst 
havde han ni), kuske og rideknægte, og det kvindelige 
tyende med Sofie Amalia Mormands i spidsen som en 
slags oldfrue. Senere havde han også en hushovmester 
Johan Højer, der havde en årsløn af 500 rdl.; Henrik 
Lund havde 300, Rasmus, Jens og Sofie Amalia hver 
100 rdl. I folkeskatregnskabet for 1673 tales der om 
skat «af hans hof». — Den af disse folk, som havde 
størst betydning for Griffenfeld, var Henrik Lund. Han 
var en brodersøn af den lærde Sakarias Lund, en 
præstesøn fra Sundved, der en tid havde været rektor 
på Herlufsholm og endte som højt betroet sekretær i 
kancellierne. Henrik var hans arving og havde bl. a. 
alle hans efterladte lærde afhandlinger i gemme for at 
udgive dem i trykken; han må altså vel selv have 
været en vellærd mand med sans for videnskabelige 
sysler. I Grifienfelds hus havde han været fra den 
første tid, denne blev gift ; han edfæstedes noget senere 
som kongelig «gehejme kopist» eller «gehejme regi- 
strator*, for at alle statssager kunde anbetros ham, og 
han blev derfor også brugt til alt, hvad der ekspede- 
redes i Grifienfelds hus; endog i arkivhvælvingen ses 
han at have fremtaget akter. Han fik i de følgende 
år forskellige ekspektancebreve på indbringende em- 
beder, men blev dog i sin stilling til Grifienfelds fald. 
I regnskaberne forekommer han som dennes «hånd- 



— 144 — 

skriver », der far udleveret aktstykker til sin herre eller 
pengesummer til «sekrete udgifter ». Desværre stod 
han også for de «sekrete indtægter » i huset på Køb- 
magergade. Der siges, at Griffenfeld var en god hus- 
bonde for sine folk; «han var meget modest og be- 
leven i sit hus,» fortælles der, «sov gerne noget efter 
måltid og da kunde hans tjenere udenfor gøgle så 
meget de vilde. Undertiden blev han derover opvakt 
og stod og så på dem.» 

løvrigt ydede også andre end hans egne tjenere 
Griffenfeld mangen en håndsrækning. Således især 
hans fætter Gert Schrøder ; ligeledes Bolle Luxdorph og 
hans efterfølger i biblioteket Villum Worm. I sommeren 
1672 forestod denne sidste, der trofast havde fulgt 
ham fra de unge dage og stod ham nær i interesser, 
forskellige byggeforetagender i hans hus ; der blev ind- 
rettet en større bogsal i anledning af den store bog- 
gave af kongen; han foretog plantninger i haven, og 
det smukke gravkapel ved Helligåndskirken, som 
Griffenfeld lod opføre til sin hustru og sig selv, førte 
han tilsyn med. 

Sin meste omgang søgte Griffenfeld dog nu blandt 
adelen. Gennem Magdalene Sibylle kom hendes broder 
Kristian Gersdorf til huset; han havde, efter at være 
forløvet som hofjunker, gjort en udenlandsrejse på tre 
år og skulde nu anbringes i statstjenesten. Han bej- 
lede til Karen Nansens søster Sofie og henvendte sig 
herom til Griffenfeld som hendes naturlige værge. Den 
16. Juli (1672) noterer denne i sin skrivkalender: 
« sagde jeg hans majestæt det parti imellem Kristian 
Gersdorf og min kærestes søster Sofia Nansen, efter- 




Villum Worm. 



— 146 — 

som jeg intet vilde resolvere heri, med mindre jeg 
vidste hans majestæts vilje tilforn. H. m. gav et meget 
nådigt svar og behagede ham vel, med så nådige eks- 
pressioner for min person, at jeg ikke kan fuldtakke 
Gud og kongen. » Dertil er føjet de sædvanlige bog- 
staver: «kongens hjerte er i Guds hånd, han bøjer det 
efter sin vilje; — jeg håbede på dig, herre, og skal 
ikke beskæmmes i evighed I » Så hedder det videre, 
ved søndagen, den 21. Juli: « talte Kristian Gersdorf 
første gang med min si. kærestes søster og blev så 
vidt af mig den første tilsagn gjort. » Fjorten dage 
efter fandt den højtidelige trolovelse sted; brylluppet 
stod et halvt år efter. 

Bagved denne sagernes officielle side lå der andre 
aftaler. Dagen efter samtalen med kongen, altså uden 
al tvivl efter hans da givne nådige tilsagn om at ordne 
alt efter ønske, fik skatmesteren Holger Vind konge- 
brev på en «sær benådning* af200ordl. årlig foruden 
sin løn af samme størrelse; det ser nærmest ud som 
en indledning til det arrangement, der skulde træffes 
på skatkamret. Her var nemlig et rentemesterembed 
ledigt siden Gabels udnævnelse til statholder og dette 
var tiltænkt Gersdorf, vistnok med forbigåelse af ældre 
mænd, der stod Holger Vind nærmere. Imidlertid gik 
sagen i orden, idet Gersdorf søndagen den 1 1 . Avgust, 
ugedagen efter sin trolovelse, aflagde kongen sin ed 
som rentemester. 

Nogen tid efter Sofie Nansens bryllup lod Griffen- 
feld hendes moders lig overføre fra Jylland; hun blev 
indsat i sin første mands begravelse i Nikolaj kirke. 
Måske samtidig tog han den yngre halvsøster, Elisabet 



— 147 — 

Margrete Reinfrank, i huset; faderen lå for det meste 
syg og kunde ikke ret vel lede hendes opdragelse. 
Hun var dengang lo år gammel og nævnes i regn- 
skaberne sammen med sin lille søsterdatter, hvis lege- 
søster hun vel skulde være. To år efter blev hun 
forlovet med Kristian Lente, søn af den afdøde tyske 
kansler; men denne herre brød forlovelsen efter sin 
mægtige svogers fald og hun endte som præstekone i 
Jylland. 

Om det så var Griffenfelds lille datter, Charlotte 
Amalia, så tænktes der alt på hendes fremtidsskæbne; 
hun knyttedes til arvingen til Danmarks største grev- 
skab. 

Det nærmere forhold til rentemesteren grev Mogens 
Fris var alt af ældre datum; måske var det yderligere 
befæstet ved ægteskabet mellem hans datter Dorotea 
og Griffenfelds ven fra de unge dage, dronningens 
kammerherre Jens Rosenkrans. Fris havde derefter 
henvendt sig til gehejmeråden for at få oprettelsen af 
sit grevskab bragt i orden; hans hustru Anna Marie 
Offenberg minder ham i et indtrængende brev fra 
påskeugen 1672 om hans løfte «i søndags»: «ønsker 
af al mit hjerte, at hans drøm om min herre, han mig 
da fortalte, måtte blive sanden, hvortil han formår selv 
det meste og bedste at gøre.» Da det er helligt på 
torsdag «og man da gemenlig plejer at beediges af 
hans majestæt, * er der efter hendes mening den bedste 
lejlighed til at gøre en ende på det, før den nær fore- 
stående afrejse til hertugdømmerne. Hendes ønske 
blev da også opfyldt, og påskelørdag udstedtes det 
åbne brev, hvorved grevskabet Frisenborg oprettedes. 




Mogens Fris. 



— M9 — 

Et halvt år efter aftalte grev Fris et ægteskab mellem 
sin Sårige ældste søn Nils og Griffenfelds datter, der 
endnu kun var 4 måneder gammel ; Griffenfeld optegner 
det i sin dagbog med de ved indholdsrige begivenheder 
sædvanlige bogstaver. Det var fredagen den 6. Sep- 
tember; 6 dage efter fik greven skøde på 479 tdr. 
hartkorn i tiender som en gave af kongen til det nye 
lensgrevskab. 

Rentemesterbestillingen tiltalte ikke mere den rige 
greve. Idet han i foråret lykønskede Griffenfeld til sin 
tilbagekomst fra Holsten, tilføjede han: «falder imid- 
lertid nogen lejlighed for til min avancement til stat- 
holderskabet her i provinsen (Jylland), da rekomman- 
derer jeg det til eders ekscellens som min patron og 
ven, som jeg altid al tryghed og huldhed haver haft 
af. Jeg véd, at e. e. kan alene tjene mig derudi, og 
hvis forfremmelse jeg dertil nyder, alene at komme af 
e. e.'s hjælp. » Et sådant embed oprettedes- imidlertid 
ikke og der viste sig ingen lejlighed til at glæde Fris 
med et andet. Henimod julen talte Griffenfeld med 
Gyldenløve om det og denne indrømmede, at greven 
nok fortjente en mere anselig stilling ; de kunde jo tale 
med kongen (s. 52 fl.). Dette skete imidlertid ikke; 
først efter Gyldenløves afrejse udgik der brev til skat- 
kamret om at klare Fris's regnskaber, da han på grund 
af alder og svaghed vilde opgive sit embed som rente- 
mester og kammerråd. Samtidig udnævntes han til 
etats- og justitsråd, d. e. medlem af statskoUegiet og 
højesteret. Året efter udnævntes han til gehejmeråd 
og stiftamtmand i Århus. Denne nåde synes at være 
kommen ham uventet og helt at have overvældet ham ; 



— ISO — 

han skriver til sin «høj- og velbårne greve og patron*: 
«Min pen ryster og mit sind er så fuld af taksigelse 
og obligation, at jeg det ikke véd at udføre, mod 
eders højgrevelige ekscellence, som jeg aldrig noksom 
kan fuldtakke for den store uformodede nåde, e. h. e. 
haver erhvervet mig og mig så genereusement ladet 
vide; var jeg ikke forhen forbunden med oprigtighed 
til e^ h. e/s huses konservation i alle ting at være 
omhyggelig, da blev jeg det nu, og skal aldrig glemme 
e. h. e. store gunst herudi; min dame, min søn og 
jeg selv takker og skal takke e. h. e. og vores fælles 
lille datter frøken Charlotte, som jeg vel véd haver 
råbet: «fessemands far», og aldrig glemme vores største 
taksigelse at aflægge . . . Jeg lever og dør en tak- 
nemlig, trofast ven og tjener af e. h. e.'s hus.» 

Grev Fris blev ikke stillet på den prøve at skulle 
holde sit ord til Griffenfeld og hans datter; han døde 
i sommeren 1675. Enken fortsatte det intime forhold 
og forærede ham bl. a. en karet til hans eget person- 
lige brug, med hilsen fra hendes søn til frøken Char- 
lotte. Efter rigskanslerens fald blev der næppe mere 
talt om den ting; « fæstemanden*, Nils Fris, ægtede 
senere en komtesse Reventlov. 

Det nøje personlige forhold til Mogens Fris og 
Kristian Gersdorf havde sit tilsvarende i en række for- 
bindelser med den danske adels mest fremragende 
slægter og personer; man betragtede Griffenfeld nu ikke 
blot som jævnbyrdig, men som højere stillet og som 
en attråværdig forbindelse. Der kan da også påvises en 
række begunstigelser, som i de nærmeste år kom alle 
hans venner tilgode; vi møder igen Gøer og Bjelker, 



- 151 — 

Troller og Skeler, med deres svogre og frænder, forrest 
blandt dem der benådes med jordegods og højere løn, 
med embeder og værdigheder. 

Den ligevægt i sindet og den overlegne ro, som 
Griffenfeld tidlig havde fremhævet hos sig selv, stod 
endnu uforandret til hans rådighed; men det er stærkt 
kendeligt, at tyngdepunktet i denne ligevægt nu er 
flyttet. Det er ikke mere «den private stands » første 
mand, som i berettiget selvfølelse sætter sig på samme 
bænk med adelen, men det er gehejmeråden , som 
står i begreb med at blive kansler og kongens højre 
hånd. Når han endnu nærer en levende interesse for 
den lærde og for borgerstanden, er det som deres 
mægtige patron og som statsmanden, der tager vare 
på alles tarv. 

Vistnok opgav Griffenfeld endnu ikke sin omgang 
med tidligere venner og sin borgerlige slægt, men 
forholdet var dog blevet meget køligere. Betegnende 
er i så henseende den tone, i hvilken de skriver til 
ham, ydmygt og ærbødigt, ofte .næsten krybende i 
deres smiger. Selv broderen, der dog var i en selv- 
stændig embedsstilling og ellers en djærv mand, skriver 
i udtryk og vendinger, der må støde enhver nutids- 
læser. Griffenfeld havde været misfornøjet med, at 
han ikke havde opgjort et eller andet regnskab med 
deres moder, og havde ved samme lejlighed beskyldt 
ham for sendrægtighed i sine forretninger; han havde 
end ikke nedladt sig til selv at sige ham dette, men 
havde ladet Villum Worm overbringe dej. Det brev, 
hvori broderen derpå beder om forladelse for sin for- 
sømmelse, er bevaret; det er holdt i den fadeste stil. 



— 152 — 

han indrømmer sine fejl og lover bedring. «Mit sind 
bliver lettet ved denne skrivelse, » hedder det, «idet 
jeg formoder, eders ekscellence af høj medfødt fromhed 
forglemmer, hvis passeret er, og igen anser den med 
sin sædvanlige ynde, som en tid lang hel melankolsk 
over eders ekscellences fortørnelse har måttet leve,» 
o. s. V. Han var dengang (i December 1672) general- 
postmester i Norge og kommissarius på holmen og 
blev fa måneder efter eii af de indflydelsesrigeste mænd 
i flådens styrelse I 

Det blev senere bebrejdet Griffenfeld, at han havde 
fremdraget sine slægtninge; endog kongen skriver i 
sit bekendte brev af 1675: «I gør og vel i, at I ikke 
altid rekommanderer dem, som eder tilhører eller af 
eder dependerer; — de, som I vil vel, hjælper jeg, 
og de, som JGg vil vel, tænker I ikke på eller minder 
mig engang derom.* Der sigtes herved vistnok nær- 
mest til de adelige slægtninge og venner, men det 
gjaldt dog også de borgerlige. Gert Schrøder rykkede 
hurtig op i vellønnede stillinger, blev kongelig råd og 
assessor i det tyske kancelli, og da Henning Mejer 
ægtede hans søster Kristiane, blev han ligeledes «råd» 
og nobiliteret som Mejercrone. Schrøder fik ved sin 
fætters fortale en datter af biskop Svane; han havde 
købt den store gård på Amagertorv og indtog en 
anset stilling i samfundet. Kætterne i Norge havde 
derimod ikke stor fremgang; Albert Schumacher, der 
var bleven overtoldinspektør, blev dræbt i duel af en 
ritmester Brokkenhus; lovens strænghed blev bragt i 
anvendelse mod drabsmanden og han blev skudt. Af 
brødrene blev Jokum, opnævnt efter Griflenfelds fader. 



— 153 - 

foged i Øvre Romerige; han måtte senere fjernes på 
grund af almuens klager. En anden, ved navn Johan, 
blev kaptajn og boede i Tønsberg. 

Hvad der er bevaret fra disse mænds hånd af hen- 
vendelser til Griffenfeld, er i stil med broderens brev, 
ydmygt og smigrende som dette. Gert Schrøder har 
den fordel, at han i alle tilfælde smigrer med smag, 
fint og i ædle billeder, om end med tidens stærke 
farver. Og dog stod han sin fætter nær i mangeårig 
omgang, i evner og dannelse. Det er ikke til ære 
for Griffenfeld, at han fandt behag i dette. 

Men gik det således med den nære slægt, kan det 
ikke undre os, at vennerne fra tidligere tid fjernedes 
endnu mere fra ham. Mange bevarede træk viser, at 
han i disse år mere og mere lod dem forstå at tiderne 
skifter. Hans ven fra rejselivet, den lærde Nils Stub, 
fortalte, at da han kom til Griffenfeld og mente at 
have udsigt til at blive sendt til Berlin som envoyé, 
« mærkede han nok, at en ond ånd havde betaget 
ham, thi han kendte ham ikke.» Slotspræsten Emmeke 
Nedergård fortalte den fangne grevinde, at Griffenfeld, 
der var hans ungdomskammerat, ikke mere vilde kendes 
ved ham. Om hans lærer magister Viborg siges, at 
han i lang tid, når han kom til byen — han var præst 
i Stege, — måtte besøge sin tidligere elev og da altid 
blev sat øverst til bords; men i de senere år for- 
andredes dette og der blev dækket særlig til ham ved 
et lille bord. Bekendt er især bruddet med Rasmus 
Vinding, hans gamle ven og meningsfælle ved univer- 
sitetet; men her er det tvivlsomt, om skylden falder 
på Griffenfeld. Der fortælles, at Vinding havde en 



— 154 — 

nøgle til den hemmelige dør, som også Gyldenløve 
taler om, men at han engang fandt låsen forandret. 
Et så plumpt brud vil dog ingen kunne mistænke 
Griffenfeld for; hvad der skete fremgår tydeligt nok af 
de endnu opbevarede breve fra « Cato til Scipio». Lige 
før sin afrejse til lejren ved Kolding (Maj 1674) fik 
Griffenfeld brev fra Vinding, med bøn om efter tidligere 
løfte at gøre noget for hans fostersøn. Brevet er som 
sædvanlig på latin, i den antike brevform, men inde- 
holder både stærke venskabsforsikringer (begyndelsen 
lyder: «hvad jeg aldrig hidtil har spurgt nogen døde- 
lig om, derom har jeg henvendt mig til Dig, som jeg 
anser for den der er mig mest hengiven af alle døde- 
lige*) og en ubetinget tillid (« hol der Du mennesket for 
uskikket, vil j^ slå mig tiltals med din dom ; jeg har 
modtaget mange velgerninger af Dig; men det vil 
blive den største, hvis Du åbent vil meddele mig, at 
jeg håber forgæves*). Han anser alt håb for tabt, 
dersom der ingen afgørelse kommer før rejsen; hans 
hustrus utålmodighed har smittet ham. Griffenfeld 
svarede ikke herpå og dette fremkaldte i et nyt brev 
en opsigelse af det mangeårige venskab: « eftersom 
fortiden således taber sin betydning for Dig,» hedder 
det, « og Du i dine højder fra oven ser ned på Cato, 
nu vel, så opsiger jeg Dig venskabet. Men Du ler, 
og med rette, ved at bonden Cato skriver så tåbeligt 
til stormanden Scipio. Jeg derimod holder navnene 
Scipio og Cato for varselfulde, siden der efter oldtidens 
overlevering aldrig var enighed imellem dem; og jeg 
ser nu, at der ikkun kan findes venskab mellem jæv- 
nige og sådanne, som forenes i fælles tænkemåde. 



— 155 — 

Imdlertid beder Cato Gud, at han vil bevare Scipio 
Cæsars yndest, beskytte og styre ham til statens 
bedste. Thi jeg priser den lykkelig, som holder 
stand. » — Dette ser jo meget Catonisk ud, men viser 
sig ved nærmere eftersyn kun at være Rasmus- Vin- 
dingsk. Den fostersøn, som skulde forsørges, var 
uden al tvivl den unge Holger Jakobsen, hans hustrus 
søstersøn, der med moderen havde ophold i hans hus. 
Vinding havde jo for lo år siden fået den ældre broder 
Mattis anbragt ved universitetet med tilsidesættelse af 
Nils Stensen, som derefter drog udenlands og i Italien 
gik over til katolicismen. Griffenfeld havde fået ham 
tilbage og Steno havde nu i et par år holdt sine ånd- 
fulde forelæsninger; men jævnlige forfølgelser gjorde 
ham ked af opholdet og det var alt dengang bekendt 
i den lærde verden, at han vilde fortrække. Nu var 
der da en lejlighed til også at forsørge Holger, som 
kansleren ikke hurtig nok kunde benytte. Griffenfeld 
holdt her med rette igen; der forelå endnu ingen an- 
søgning om afsked fra Stenos side og det måtte fore- 
komme ham usømmeligt at foregribe en sådan. Ras- 
mus Vinding og hans formående frænder af den Bar- 
tholinske slægt havde et tungt ansvar for, som der var 
handlet med den geniale naturgransker, og der var ikke 
mindste grund til at fremskynde den sidste afgørelse, 
det endelige tab. — Ansøgningen blev imidlertid kort 
efter skreven og sendt Griffenfeld til Kolding og nogen 
tid efter blev Nils Stensen forløvet af kongens tje- 
neste. Derefter lod Griffenfeld atter hengå et fjerding 
år, før han lod de nye udnævnelser ekspedere: 
Holger Jakobsen og den iQårige Kasper Bartholin 



- 156- - 

udnævntes til professorer, og Rasmus Vinding blev 
assessor i højesteret med fritagelse for at gøre tje- 
neste ved universitetet. Forholdet mellem ham og 
Griffenfeld blev da også godt igen og i den sidste 
lovkommission, kansleren nedsatte , var det Vinding 
som triumferede. 

Det var ikke store sager, der kunde udrettes for 
videnskaberne og åndskulturen i disse vanskelige år, 
men Griffenfelds interesse spores dog på adskillige 
punkter. Som han i sit universitetsliv havde gennem- 
gået alle fakulteter, således er han nu virksom i dem 
alle. Arbejdet med danske lov, der jo altid tidligere 
havde ligget ham på sinde , fremmedes yderligere. 
Rasmus Vindings udkast til lovbogen sendtes til be- 
tænkning til Peter Retz, Peter Lassen og Scavenius, 
hvorefter det skulde forelægges alle højesterets med- 
lemmer ; de kirkelige bestemmelser sendtes til biskoppen 
Hans Vandal, senere til ' alle stiftsbefalingsmænd og 
biskopper. Det må antages, at dette vigtige værk 
vilde være kommen til afslutning i den nærmeste tid, 
hvis ikke andre begivenheder var kommen imellem. 

Det hele lægevæsen blev ordnet ved en vigtig lov 
af 4. December 1672. Spørgsmålet om en mere be- 
tryggende kontrol med samfundets sundhedsforhold 
havde længe været drøftet og Tomas Bartholin havde 
talt og skrevet om nødvendigheden af gennemgribende 
reformer. Den lægekyndige Griffenfeld greb her ind 
med den kraft og bestemthed, som udkrævedes, når 
man vilde udrette noget på et sådant område. Med 
Nils Stensens indkaldelse havde man atter opnået en 
forsvarlig undervisning i anatomi; man kunde derfor 



~ 157 - 

give påbud om en rationel uddannelse af kirurger og 
jordemødre, hvis fuldstændige mangel på kendskab til 
det menneskelige legemes bygning kostede så mange 
mennesker liv og førlighed. Med hensyn til læger og 
apotekere fastsattes der ligeledes en bestemt uddan- 
nelse og en bestemt kontrol fra det offenliges side, 
både i udøvelsen af deres forretning og med hensyn 
til den krævede betaling. Der var ved denne lov gjort 
et stort fremskridt, og om det end må siges, at læge- 
kunstens høje standpunkt ved vort universitet var den 
nødvendige forudsætning for at en sådan lov kunde 
udstedes med håb om overholdelse, tilkommer dog en 
stor del af æren for, at den kom frem, den mand, som 
med en videnskabelig forståelse af sagens enkeltheder 
forenede den nødvendige embedsmyndighed. 

Fra efteråret 1672 haves der ligeledes stærke vid- 
nesbyrd om Griffenfelds interesse for kirkens styrelse. 
Der udkom ved hans foranstaltning en forordning om 
»kirkernes forsvar», som gav bestemmelser om tilsynet 
med kirkernes og skolernes regnskaber. Biskopperne 
havde ønsket, at kirken skulde have en slags selvstyre 
på dette område, istedenfor at nu lensmændene efterså 
regnskaberne; dette forkastedes enstemmig af stats- 
kollegiet, og sagen havde derefter hvilet, indtil den 
nu toges frem igen og fik en forholdsvis gunstig af- 
gørelse. Ved forordning af 23. Avgust 1672 fik nem- 
lig stiftamtmanden og biskoppen i forening det nævnte 
tilsyn. 

Hvad kirkelæren angår, da havde Griffenfeld som 
vi har set fulgt en mellemvej mellem Gyldenløve og 
hans meningsfæller, der vilde indkalde fremmede med 



- 158 - 

fuld religionsfrihed, og dem, der som biskop Vandal 
og flere af de ældre råder holdt igen på denne frihed. 
Et par måneder efter den nysnævnte forordning udkom 
en anden om forbud mod indførelse af tyske bøger, 
som omhandlede fremmed religion «og nogen tvistighed 
eller skrupel udi den rette augsburgske konfessions 
tro og religion kunde eragtes at forårsage*. 

Fra samme tid begynder også de notitser om kan- 
didaternes prøveprædkener, som senere fandtes i et af- 
lukke i Griffenfelds stol i Nikolaj kirke, tilligemed pen 
og blæk. Det fremgår af dem, at han jævnlig var til- 
stede ved disse lejligheder for selv at overbevise sig 
om, hvad de pågældende duede til; han optegner der- 
for, hvorledes deres kundskaber og talegaver har fore- 
kommet ham, såvel som hvem der har anbefalet dem 
og hvorledes de kunde fortjene at befordres, til et 
købstads- eller landsbykald. Disse optegnelser var 
fortsatte gennem hele hans senere embedstid. At han 
tiltrods for denne samvittighedsfulde prøvelse alligevel 
ikke undgik bebrejdelser for partiskhed, er bekendt 
nok af Jakob Vorms nidvise: « studentergråd ». Det 
kan heller ikke nægtes, at han, især vel i senere år, 
ved præstekaldenes besættelse ofte tog helt andre hen- 
syn end ansøgernes værdighed. 

Hvad hans personlige forhold til kirken angår, da 
var det i alle tilfælde i formen særdeles inderligt, 
medens det jo tillige af hans hemmelige optegnelser 
fremgår, at han var en gudhengiven, fromt troende 
mand. Han gav i årenes løb store gaver til sin 
sognekirke; ved den tid, vi her nærmest taler om, en 
kostbar messehagel med sit og sin afdøde hustrus bo 



— 159 — 

mærker; senere en kostbar alterdug og en sum af 
tusend daler. 

Endelig hører til samme efterår fuldførelsen af den 
store kongelige biblioteksbygning og bøgernes indflyt- 
ning; det sidste tog en tid af fire måneder. Straks 
efter blev også kunstkamret ordnet og overdraget til 
bibliotekaren Villum Worm; det fik som bekendt sine 
lokaler i bygningens øverste etage. 

Det nære forhold, hvori Griffenfeld efter sin hustrus 
død kom til den danske adel, faldt ikke i Gylden- 
løves smag. Griffenfeld skriver i sin dagbog under 
26. Juli 1672, ti dage efter at han havde talt til 
kongen: « berettede jeg Gyldenløve det parti mellem 
Kristian Gersdorf og min kærestes søster; stod ham 
ikke ret an.» Og han tilføjer med sine bogstavmærker: 
« udriv mig, Herre, af mine fjenders hænder » osv. 
Han kunde ikke skjule for sig selv, at vennens mis- 
fornøjelse havde en videre rækkende betydning. Gylden- 
løve var igået med dem, der havde følt sig slåede af 
Griffenfeld; vi har således set, at han skaffede Konrad 
Reventlov danebrogsordenen, og sammen med Didrik 
Schult, Gabels anden svigersøn, optræder han som 
vidne ved affattelsen af Morten Skinkels og hustrus 
testamente. Skinkel havde ikke opgivet at vinde kon- 
gens nåde tilbage; da denne i foråret 1672 drog til 
Holsten, anråbte han ham om at måtte fremstille sig 
for ham på Fyn, hvor han boede på Søholm: «vil 
dog falde til fode,» skriver han, «for allerydmygeligst 
at bede, at e. k. m. ej længer ville lade afvende 
Deres nåde fra mig fattige tjenere. » Dette brev findes 



— i6o — 

blandt Griffenfelds efterladenskaber; hans bøn blev 
ikke opfyldt. Gyldenløve var også i dette tilfælde 
blødere og lettere tilgængelig end hans ven; men for 
Griffenfeld var det et betænlccligt tegn at Skinkels 
testamente et par måneder efter kom ind i kancelliet 
til stadfæstelse med Gyldenløves påtegning. 

Hvor alvorlig misstemningen var i anledning af 
Sofie Nansens forlovelse, ses af den bemærkning, 
Griffenfeld har nedskrevet den i.Avgust: « Gyldenløve 
igen fra sit urimelige forsæt bragt på den rette vej, 
med vores venskabs fornyelse og største protestationer 
på begge sider » (« kongens hjerte er i Guds hånd» 
osv.). Det er åbenbart, at bølgerne må have gået 
højt i de forløbne dage. Begge har været på det rene 
med, at den nye forbindelse betød mere end hvad der 
lige lå i den, det var en tilnærmelse til den nationale 
adel, på samme måde som Gabel efter sin ophøjelse 
havde lieret sig med den. Forholdet til Mogens Fris 
fulgte jo da også umiddelbart ovenpå. Gyldenløve 
kunde eller vilde ikke træde i lignende forhold; det 
ulykkelige ægteskab med Marie Grubbe havde ikke 
bragt ham venskab til den side, nu stod han i begreb 
med at bejle til grev Antons datter. Man kunde vel 
nok sige, at Gyldenløve derved var i konsekvens med, 
hvad de begge til sin tid havde kæmpet for, de frem- 
medes og den lavere adels ligeberettigelse med de store 
slægter, i lige underdanighed for kongen. Men Grif- 
fenfeld var dog ej heller gået bort herfra, når han 
efter at have sejret i denne kamp holdt for, at den 
danske adel dog mindst var ligeberettiget med de andre ; 
man var ikke berettiget til for al fremtid at ville 



— i6i — 

vende det tidligere forhold om. Og hans grunddanske 
natur drog ham da ganske naturligt til denne side, 
ligesom han i tidligere år helst havde omgåedes denne 
del af samfundet og her haft sine bedste venner. 

Men det var ikke det eneste stridspunkt mellem 
de to venner, også med hensyn til udenrigspolitikken 
stod de væsenlig på modsat side. Gyldenløve var, 
ligesom kongen i sit hjerte, for en dristig og resolut 
optræden udad, medens Griffenfeld i forening med 
Ahlefeld holdt igen. Nu havde Hollands nederlag på 
en slående måde vfst, at de sidste havde haft ret, 
og dette måtte jo alt i og for sig gøre en mand med 
Gyldenløves sårbare og stolte sind fortrydelig. Så- 
ledes kom efter meddelelsen om Sofie Nansens for- 
lovelse uden al tvivl den plan op hos ham at forlade 
landet og gå i udenlandsk krigstjeneste. At det er i 
noget sådant det « urimelige forsæt » har bestået, synes 
at fremgå af senere Hgnende planer, ligesom hans 
frænde Bryggeman i det følgende forår forlod kancel- 
liet for at gå i fremmed krigstjeneste. 

Det taler i høj grad til ære for Griffenfeld, at han 
fik Gyldenløve bragt fra dette forsæt ; han viste herved 
den samme omsorg for kongens tjeneste som da han 
til sin tid holdt sammen på rådets vigtigste medlemmer. 
Gyldenløve var en værdifuld mand, især i vanskelige 
tider som de daværende, og der vilde snart blive god 
brug for ham i Norge; der er heller ingen grund til 
at tvivle om, at Griffenfeld personlig satte oprigtig 
pris på hans venskab. Men det var ikke let og det 
blev stadig vanskeligere at holde ham fast. Hvad der 
var sket i de udenlandske forhold medførte med nød- 

II. II 



— 1 62 — 

vendighed en stærkere tilnærmelse mellem Griffenfeld 
og Ahlefeld; kongens nåde overfor denne sidste gav 
sig stærke vidnesbyrd i oprettelsen af grevskabet 
Langeland og heller ikke dette kunde Gyldenløve finde 
sig i. 

Så kom katastrofen i Oktober, efter at der i kon- 
sejlet var fattet beslutning om fremdeles at bevare vor 
nevtralitet. Den gådefulde begivenhed med stenkastene 
«ind på salen » midt om natten må efter sammenhængen 
være et udbrud af Gyldenløves lidenskabelige sind. 
Ligesom man i de tider « opvartede* folk med musik 
foran vinduerne, og ligesom man i kåd lystighed kunde 
falde på at slå deres vinduer ud, må vel dette at lade 
kaste sten ind i stadsestuen opfattes som en demon- 
stration af stærk fjendtlig karakter. Griffenfeld tilføjer 
da også i sin dagbog: « udriv mig. Herre, af mine 
fjenders hånd ...» Dagen efter hedder det på en- 
gelsk: « Gyldenløve store forsikringer » og det samme 
gentages to dage senere ; derpå rejste han til Hamburg. 
Det havde vistnok været nødvendigt at gøre ham en 
indrømmelse overfor Ahlefeld: han skulde forsøge sig 
på den vanskelige opgave, der altid var mislykkedes 
for denne, at få sluttet forlig med Gottorp. 

Udfaldet af denne sendelse er forhen omtalt; trak- 
tatens forkastelse (i8. Marts 1673) blev en ny sejr for 
Ahlefelds politik og et hårdt stød for den uheldige 
diplomat, der var bleven et offer både for sin god- 
troenhed overfor Kielmann og sit hemmelige fjendskab 
mod dennes uforsonhge modstander. Dertil kom så 
omdannelsen af flådens bestyrelse, der gav Griffenfeld 
en helt overvejende indflydelse på et område, hvor 



- i63 - 

Gyldenløve hidtil havde været den rådende. Det var 
bevægede måneder, som fulgte herpå. En halv snes 
dage efter hint møde i konsejlet skriver han til Griffen- 
feld : «Jeg var netop i færd med at kradse en memoire 
op og lave en fremstilling for at vise, at det kunde 
være heldigt for kongens tjeneste, om man sendte mig 
udenlands i nogle år osv., da min kammertjener bragte 
mig brev og piller fra Dem; så slog min stemning 
om ved læsningen af Deres ord og jeg sendte mit 
forslag i Plutos kancelli — ». Et par dage efter ytrer 
han, efter at have omtalt forskellige forretninger, at 
Griffenfeld forhåbenlig vil skaffe ham orlov til at gå i 
bad til sommeren; så kan han ved samme lejlighed 
hilse på sin Antonette. Hvis så kongen vilde tillade 
ham at gøre en tur til Norge, vilde hans nærværelse 
dér kunne være ønskelig for at fa fæstningerne synede 
og adskilligt andet ordnet. «Hvorfor har en statholder 
Ahlefeld, der har ånd som et højere væsen, større 
privilegium på at være fritaget for hovtjenesten end 
Gyldenløve? han er jo i stand til at smedde hun- 
drede råd, før en anden far lavet to; — dette være 
dog kun sagt som en parentes, efter monsieur Gøs 
manér. » Det brugte udtryk: «de l'esprit comme un 
demon» er citat af Moliére og dér som her selvfølgelig 
ironi. 

Midt i April måned blev F. Kr. Bryggeman af- 
skediget fra kancelliet for at gå i udenlandsk krigs- 
tjeneste. Det var ham, som i sine breve kaldte sig 
Æskines, medens Griffenfeld var Sokrates og hans 
broders svoger Gyldenløve Alkibiades. Han fik ved 
afskeden sin tilgodehavende løn udbetalt og en gave 



— i64 — 

af ICXD dukater. Måske har forhandlingerne herom og 
skilsmissen bidraget til at sætte Gyldenløve i slet lune ; 
nok så nær gik det ham dog nok, at samtidig de nye 
instrukser for flådens styrelse blev udfærdigede. Vist 
er det i alle tilfælde, at der i sidste halvdel af April 
ikke taltes om andet i København end bruddet mellem 
de to venner. Gyldenløve og Griffenfeld; de vekslede 
kun enkelte ord, hvor de mødtes, og man var almin- 
delig spændt på udfaldet. Endelig den 2. Maj kom 
det til en forklaring. Gyldenløve skriver: «Hvis De, 
efter den allarm, De gjorde med mig i forværelset om 
den store udrustning og den mistanke, man derved 
vækker hos Svenskerne, var gået med mig i kongens 
kammer, vilde jeg et øjeblik efter have kunnet fortælle 
Dem, at hans majestæt nådig havde givet mig tilkende, 
at han ønskede jeg skulde tage op til Norge for at 
tage vare på dets sikkerhed. Dertil véd jeg ikke at 
svare andet end med en nøjagtig efterlevelse af maje- 
stætens befalinger. Da uden tvivl en så uforudset rejse 
ikke blot vil overraske Dem, men måske endog volde 
Dem sorg, så håber jeg dog De vil finde Dem deri, 
når De betænker, at politikken og gode grunde kræver 
det. Je suis de grand coeur å vousU 

Dette spydige brev fik Griffenfeld i en travl time, 
medens den hollandske sekretær var hos ham; men 
han svarede ikke des mindre øjeblikkelig følgende: 
<* Himlen være lovet, min høje koleriker, at De vilde 
værdige mig et ord fra Deres hånd! Vilde De have 
gjort mig den ære straks, da fælles fjender påtog sig 
at give Dem slette tanker om mig, vilde mit hjerte 
ikke have levet i den uro i fjorten dage, i hvilke 



- i65 - 

det rygte har gået byen rundt, at Alkibiades ikke 
mere var det samme for Sokrates som forhen. Jeg har 
mange gange villet tale eller skrive til Dem om det, 
men har ikke kunnet sige andet end det lille ord, jeg 
sagde Dem idag for otte dage siden, da jeg traf Dem 
på landet: «husk på kong Ludvigs læge», og jeg 
havde hjertet alt for nedtrykt af bitterhed og smerte 
til at jeg kunde sige mere. Tal ikke om en fjernelse 
på grund af politik eller statshensyn; jeg kalder Gud 
og kongen til vidne på, hvilket venskab j^ altid har 
vist Dem, de to dommere vil jeg altid lade dømme 
os imellem. Vidste De, hvad der foregår i mit hjerte, 
vilde De tusende gange forbande dem, der har sat 
ondt for mig. Undertryk al mistanke og tænk en 
smule på, hvilken kærlighedslængsel De har ladet mig 
lide ved Deres kulde i samfulde fjorten dage, og tro 
mig, at trods alle vore fjenders anstrængelser, ja trods 
Dem selv, vil jeg indtil døden, selv om den måtte 
komme mig af Deres hånd, vedblive at være Deres 
mest hengivne og tilforladelige tjener.* 

Griffenfeld blev i de samme dage udnævnt til amt- 
mand i Tønsberg; han blev derved sin egen øvrighed 
på det store norske gods, kunde lade embedet bestyre 
ved en anden uden personligt ansvar og fik dog en 
løn af 500 rdl. Udnævnelsen er dateret 27. April, 
men synes først at være kommen ham i hænde efter 
ovenstående brevveksling. Han takkede med et par 
ord Gyldenløve for den del, han havde haft i denne 
nådesbevisning, men denne svarede, at han kun skyldte 
kongen tak; for sit eget vedkommende var han glad 
ved de beviser, han havde haft på kongens nåde. 



— i66 — 

Derpå fortsætter han: «jeg mindes for resten meget 
vel, hvad der er passeret mellem os, og det er det, 
som vilde berøre Alkibiades mere end alt andet, om 
Sokrates var istand til at interessere sig for og fore- 
trække nogle lave sjæle, der er tilfals, for en hæders- 
mands venskab, der altid har lagt vind på at være 
Deres mest hengivne* osv. Herpå svarede Griffenfeld 
atter den 8. Maj: « Sokrates 's dyd er Dem så vel be- 
kendt, at De end ikke bør mistænke ham for at være 
istand til at have med lave og fale sjæle at gøre, og 
hans fasthed og vedhængen ved så mange fortryllende 
egenskaber, som han finder hos Deres person, tillader 
ham ikke at foretrække nogen verdens ting for et ven- 
skab, som er ham så hæderfuldt og fordelagtigt. Men 
min høje ustadige, De som gør Dem til af at revse 
ustadigheden, hvilke sjæle mon det da er, som for- 
følger Dem, ved bordet, på promenaden, i stuen, i 
vognen, jeg havde nær sagt, og i sengen — . Et øje- 
bliks samtale med Deres Sokrates, opvejer den ikke 
al Deres konversation, såvel i henseende til vor herres 
tjeneste som til Deres ro? Men lad gå; jeg håber det 
skal gå os, som det plejer at gå mellem mand og 
kone, der efter nogle små rivninger giver alle deres 
øretudere døden og djævlen og elsker hinanden ti 
gange mere end tilforn. » 

Rivningerne mellem de to venner omtales i denne 
og den følgende tid som almindelig bekendte. Fredrik 
Ahlefeld påstod, at Kielmann stod bagved ; fra London 
skrev Markus Gø til Grifienfeld, at den engelske resi- 
dent Tomas Henshaw efter sin hjemkomst gjorde sig 
til af at det var ham, som havde sat ufred imellem 



— i67 — 

dem. At Gabel og hans parti var med i spillet synes 
at fremgå af flere træk. Imidlertid skiltes de ingen- 
lunde som uvenner; tværtimod, xiet rent personlige 
hengivenhedsforhold besejrede gang efter gang de mis- 
forståelser, som opkom. Den i. Juni, få dage før 
Gyldenløves afrejse til Norge, skrev han en billet til 
Griffenfeld som svar på hans tak for venlig omtale: 
«Hvad jeg har sagt til prinsen af Sulzbach, hedder 
det her, fortjener ingen tak; thi ud over venskabets 
forpligtelser har jeg kun ladet Deres fortjenester ved- 
fares retfærdighed; jeg tør sige, at De gør uret både 
mod Dem selv og imod mig ved at kalde den simple 
sandhed for en panegyrik.* Og således fortsættes 
forholdet efter skilsmissen; efter afrejsen fra Helsingør, 
den 4. Juni, sender Gyldenløve brev på brev med de 
livligste udbrud af gammelt venskab og med efterret- 
ninger om alt hvad han ser, oplever og udretter, alle 
hans tanker og skiftende stemninger. Senere kom der 
atter kurrer på tråden. I Oktober er Gyldenløve i 
høj grad altereret over ærekrænkende rygter, hvis ind- 
hold dog ikke betros papiret; han sender sin krigs- 
sekretær, overavditør Sakarias Lemfort ned med kre- 
ditiv til at påkalde Griffenfelds hjælp som fortrolig ven. 
Denne svigter heller ikke; kongen sender sit portræt 
og en medalje som tegn på sin nåde, og Gyldenløve 
er atter glad og stærk overfor øretudere og falske 
venner. Til julen sender han Griffenfeld en ring med 
en rubin og er glad over at denne vil bære den som 
et venskabspant; — indtil vinterens mørke og kulde 
igen tager humøret fra ham. Da han endelig i som- 
merens løb (1674) fik orlov til en rejse ned til Køben- 



-- i68 — 

havn og videre til Oldenburg, var det atter både hedt 
og koldt imellem dem og de skiltes derpå uden nogen- 
sinde at mødes mere udenfor deres stadig vedlige- 
holdte brevveksling. Men endnu mange år efter ud- 
talte Gyldenløve sin dybe beklagelse over Griffenfelds 
fald og de store evner, der med ham var gået tabte 
for fædrelandet; han selv havde først uger efter kata- 
strofen faet underretning om hvad der var sket. 

Forholdet mellem Gyldenløve og GrifTenfeld er af 
traditionen og historieskrivningen bleven misforstået 
til det aldeles ukendelige; grove hænder har ment 
uden vanskelighed at kunne op rede det fine spind 
af skiftende forhold og stemninger, af betagende sym- 
pati og skinsyg ærgerrighed, der ligger over samlivet 
mellem disse fremragende mænd. Det fortælles endnu, 
skønt umuligt at forene med al bekendt tidsregning, 
at Gyldenløve gik i forvisning til Norge, fordi han 
forførte kongen til allehånde udskejelser; overfor Grif- 
fenfeld fremstilles han som en ubetydelig mand, op- 
fyldt af hævnfølelse og som en af ophavsmændene 
til yndlingens fald. Alle de kærlige ord, der veksles 
mellem dem, erklæres for hyklen, og hele det rige 
spil af menneskelige lidenskaber og svagheder, af be- 
undring for det udmærkede, kærlighed til det store 
og afmagt overfor tingenes naturbundne gang, dræbes 
i den fattige forståelse af en indholdsløs hofmand og 
rænkesmed. ^ 

Der var noget skønt i samlivet og samarbejdet 
mellem Gyldenløve og Griffenfeld og i deres forhold 
til den unge uerfarne men højsindede konge; det vil 
altid udgøre et lysende blad i vor historie. De kap- 



— 169 — 

pedes i en ædel iver for fædrelandets lykke og ære; 
folkets opkomst og udvikling, rigets styrke og anseelse 
stod dem tidlig og silde for øje. Havde Gyldenløve 
store fortrin ved sin høje fødsel og sit sunde blik på 
samfundets forhold, så overgik Griffenfeld ham til gen* 
gæld langt i sine billedrige ideer og sin magt over 
tanken og sproget. Begge var de fødte til herskere, 
Gyldenløve efter sine fædres vis i det praktiske liv og 
på valpladsen, Griffenfeld over menneskenes sind. 

Et rigt land og en rig tid vilde have fundet mange- 
fold anvendelse for dem begge; vort fattige fædreland 
kunde i hin fattige tid ikke rumme dem på én gang. 
Det gik godt, så længe de begge var ligeligt ydende 
i det indbyrdes forhold og i forholdet til kongen ; men 
da den praktiske rigsstyrelse trådte i baggrunden, 
medens de diplomatiske forhandlinger sysselsatte alle, 
og da Griffenfelds overlegenhed i disse trådte altid 
klarere frem, tabtes alt for hurtig ligevægten. De to 
venner havde deres svagheder ved siden ^f de frem- 
ragende egenskaber; Griffenfeld var ikke åndsstor nok 
til at holde igen på sin betydning, han nød sig selv 
både i ære, myndighed og fordel; Gyldenløve kunde 
ikke fordrage den mindste tvivl om, at han i alle til- 
fælde var jævnbyrdig med denne geniale mand, som 
han beundrede og elskede, men ikke undte nogen 
anden. Ingen af dem forstod at give tid og lade for- 
holdene udvikle sig, så de begge kunde komme til 
deres fulde ret; måske var de for unge til det, tildels 
lå det også i deres udadvendte sind, som ikke lod 
dem have ro til mere lidenskabsløse sysler ved siden 
af det travle liv til hove. Således som forholdene 



— 170 — 

stillede sig, var en midlertidig adskillelse vistnok i alle 
måder det heldigste; Gyldenløve kunde for tiden kun 
gøre fortræd og bringe forstyrrelse i København, me- 
dens han var den rette mand på den rette plads i 
Norge. 

Det skal holdes fast, at mindet om de to mænds 
venskab ikke skæmmes af nogen plet; Gyldenløve del- 
tog ikke i nogen plan til at føre sin ven i ulykke, og 
Griffenfeld handlede kun i fædrelandets interesse ved 
at lade ham tiltræde sit vigtige embed i Norge og 
under de farefulde og uber^nelige tidsforhold varetage 
det på bedste måde. En anden sag er det, at de hver 
for sig og i forholdet til hinanden giver vidnesbyrd 
om den fattigdom i tiden, den mangel på fylde og 
dybde i alle dens forhold, der træder os imøde på så 
mange punkter. Vi manglede ikke rige evner; men 
der var intet samlende, intet organisk skabende i stats- 
livet og i samfundet. Derfor sad Kingo i sin bispe- 
gård i Odense, Torfæus på sin bondegård i Norge; 
Nils Stensen forlod universitetet for at blive missionær, 
Oluf Rømer for at blive politimester. Gyldenløve og 
Griffenfeld, der en kort tid lyste som et klart stjerne- 
par og syntes at varsle et langt og lykkeligt sam- 
arbejde til held for folket og til ære for kongen, 
blegnede efter få års forløb og slukkedes langsomt i 
natten. — 

Tabet af Gyldenløve medførte et nærmere forhold 
til grev Fredrik Ahlefeld. Disse to mænd var vidt 
forskellige, så forskellige som vel mulig. Ahlefeld var 
15 år ældre end Gyldenløve, modnet i forretninger og 
erfaringer, som han havde draget sig til nytte, hen- 



— 171 — 

given til studier og et stille liv på sit herresæde. Den 
store politik var hans yndlingssyssel, men han var for 
lidt herre over sig selv og for lidt diplomat til prak- 
tisk at kunne lede den med nogen tilfredsstillelse. Da 
han i Griffenfeld fandt en forbundsfælle med de evner, 
han selv manglede, og med forstand på at støtte sig 
til hans erfaringer og kloge råd, søgte han at knytte 
ham til sig og kongen med de stærkeste bånd. 

Det var at forudse, at kongen snart vilde savne 
Gyldenløve som omgangsfælle, medens Ahlefeld og 
Griffenfeld måtte være enige i, at han helst foreløbig 
måtte blive, hvor han var. Da Ahlefeld derfor ud 
på efteråret (1673) kom til hovedstaden, hvor forhand- 
lingerne om forbundet med Østrig var i fuld gang, 
gjorde han kongen - opmærksom på det ønskelige i at 
give Griffenfeld en højere rang; han burde være blandt 
de første omkring majestætens person. Kongen, der 
var så vel fornøjet over den gang sagerne tog, gik 
gerne ind på forslaget og der forhandledes med Griffen- 
feld om den mest passende form for ophøjelsen. 

Lige siden Kristoffer Parsbergs død havde det jo 
været en given sag, at Griffenfeld vilde blive Peter 
Retz's efterfølger som kansler. Embedet som vice- 
kansler blev ikke besat, fordi man ikke godt kunde 
forbigå Erik Krag og dog ej heller vilde give ham 
denne udnævnelse; han oppebar da en vicekanslers 
sportler uden at få navnet. Griffenfeld har rimeligvis 
efter hans død (22. Juli 1672) forsmået navn af vice- 
kansler; han havde nok i at se sin indflydelse ene- 
rådende i kancelliet, da kun Peter Retz og Didrik Schult, 
begge lige afmægtige, delte forretningerne med ham. 



— 172 — 

Da man nu forhandlede om hans stilling, foretrak han 
navnet «rigskansler», der jo var brugt indtil 1662 for 
at betegne det medlem af rigsrådet, sotp udfærdigede 
herredagens domme. Peter Retz var kongens kansler 
eller storkansler; det andet navn optoges nu igen i en 
ny betydning. 

Det blev imidlertid ikke herved. Da Griffenfeld 
onsdagen den 26. November mødte på slottet for i 
Ahlefelds nærværelse at gøre kongen sin ed som rigs- 
kansler, udnævnte denne ham tillige til greve og lagde 
ham sit eget blå ridderbånd om halsen. Griffenfeld 
blev overvældet af denne sjældne udmærkelse og gjorde 
indsigelse; men da kongen fastholdt sin beslutning og 
Ahlefeld styrkede ham deri, fremstammede han endnu 
knælende sin tak: han vilde ikke takke i ord, men i 
gerning. I samme ånd skriver han kort efter til her- 
tugen af Pløn som svar på dennes lykønskning: «Den 
nåde, som kongen, min herre, har vfst mig, er ud 
over mine * fortjenester, og man kan sige, at det er 
den eneste fejl han har begået siden sin tronbestigelse. 
Men jeg vil tro, at hans majestæt derved har villet 
vise mig, ikke hvad jeg fortjente, men hvad jeg skulde 
søge at fortjene; derpå går alle mine forsætter og alle 
mine anstrængelser. » 

Griffenfelds ophøjelse var en hel revolution i rang- 
følgen ved hove, han sprang over 17 ekscellencer og 
havde nu kun 3 mænd foran sig i rangen : Gyldenløve, 
Schak og Retz. Blandt dem, han var gået forbi, var 
foruden selve grev Ahlefeld også rigsadmiralen Henrik 
Bjelke, rigsmarsken Kørbitz, skatmesteren Holger Vind, 
Korfits Trolle, Kort Adeler osv. Det gik ikke af uden 



— 173 — 

misfornøjelse. I en billet fra kongen til Griffenfeld, 
skreven selve udnævnelsesdagen , fortælles, at da han 
« sagde til (Henrik) Bjelke, hvad i disse dage var sket, 
så brummede han lidt hos sig selv. Men så gav jeg 
ham de ordener (af danebrog), en til hans broder og 
en til hans svoger (begge i Norge), dermed blev han 
glad igen og var hel vel tilfreds. Men hans rang vidste 
han ikke at finde sig i — ». Noget senere fik han 
store benådninger i penge og jordegods på Island; det 
hjalp ham vel over resten. På lignende måde fik 
Hans Schak og overjægermester Hahn ved denne tid 
store gaver, rimeligvis for at kongen kunde være fri 
for deres misfornøjelse. 

Af den nævnte billet ses det iøvrigt også, at kongen 
har lovet Griffenfeld at lade Holger Vind kalde for at 
give de nødvendige ordrer til oprettelsen af et grev- 
skab; han var imidlertid syg den dag. Griffenfeld 
havde ansøgt kongen om at måtte fa nogle tiender på 
sit norske gods tilkøbs, og da Holger Vind næste dag 
kom til hove hermed, gav kongen det følgende på- 
tegning: «Oven bemeldte poster vil jeg forære ham 
og skal det inkorporeres med hans gods udi Norge 
under titel grevskab Griffenfeld, hvilken titel I hans 
gods udi skødet haver at give, og ham selv titel af 
greve, såvel i hans skøde som i hans ny bestalling; 
vil og da ordre opsættes til statholder udi Norge, at 
hans gods samme frihed som andre grevskaber nyder. » 
Om løverdagen udstedtes skødet, der foruden at gen- 
tage, hvad der tidligere var tillagt godset, overdrog 
ham en række ejendomme «til hans grevskabs for- 
bedring, i allernådigst konsideration af hans daglig tro 



— 174 — 

flittig^ og villig tjeneste. » Der tilføjes: er der andet 
gods i amtet, som tilhører kronen og kan undværes 
fra militien, skal det følge grevskabet. Dette gav an- 
ledning til en senere, ikke ubetydelig forbedring. Først 
fredagen den 5. December sendte kongen feltherren 
Hans Se hak til hans hus for at overrække ham greve- 
diplomet og lykønske ham i majestætens navn. 

Man måtte kun kende hin tid dårlig, om man ikke 
kunde sige sig selv, at der blev gjort mange ophævelser 
og megen stads ad denne begivenhed. Det begyndte 
efter skik og brug med musik i gaden, dagen efter 
udnævnelsen. Af regnskabsbøgerne ses, at kongens 
trompetere fik en ducør af 30 rdL, drabanterne 12, 
fiolisterne 20, skibs trompeterne, trommeslagerne fra det 
blå og fra det røde regiment, skibs- og byens tromme- 
slagere hver 6 rdl. ; den lille hovedstad måtte da 
endelig blive opmærksom på, hvad der var sket. At 
diplomater, embedsmænd og lejedigtere overøste ham 
med ros og smiger, er en selvfølge. Hans svoger, 
den lærde Oluf Torm i Fredriksborg, kunde ikke efter 
nyår prædke over evangeliet «da Jesus var 12 år gam- 
mel j9, uden at anmærke, «at det var meget at undres 
over, at Griffenfeld alt 12 år gammel var bleven 
student. » 

Det manglede dog heller ikke på en mere værdi- 
fuld hyldest, af mænd, som kunde værdsætte ham med 
større myndighed. Hans ven Tomas Kingo i Slange- 
rup , der netop i de dage udgav sin uforgængelige 
samling af salmer: « åndeligt sjungekor», skrev et 
lykønskningsdigt, der vel ingenlunde når op til sal- 



— 175 — 

mernes fynd, men dog er mere end en betalt lejligheds- 
poets arbejde. Det hedder heri: 

hvad troskab nogen kan i danske hjertet finde, 
hvad visdom nogen kan af bedste hjerne spinde, 
hvad flittighed man kan udfordr' af nogens hånd: 
det alt hos dig er knyt' i lænke, knud og bånd. 

Også den rige ungkarl, poeten Hans Høpner, skrev et 
vidtløftigt latinsk æredigt (panegyricus) , der i vel- 
talende ord og rytmer skildrer den borgerlig fødte 
statsmands vej til sin nærværende høje stilling og den 
åndelige ret, hvormed han indtager den. Københavns 
præsident, den udmærkede Peter Resen, meddelte rigs- 
kansleren, at han agtede at tilegne kongen en Dan- 
marksbeskrivelse, men ham en tilsvarende beskrivelse 
af hovedstaden. 

Endelig udmærkedes hans ophøjelse ved en skue- 
penge, der tilskrives Bolle Luxdorphs initiativ. Den 
fremstiller på den ene side i baggrunden København, 
i forgrunden et bjerg, på hvis top Apollon sidder; en 
mand arbejder sig op ad siden og modtager af guden 
en grevekrone og ridderbåndet. Ved bjergets fod står 
Avind med slangehår og i forgrunden en vinget dreng, 
der lægger en snare for den lykkelige. Omskriften 
lyder på latin: en præmia digna laborum (dette er 
arbejdets fortjente løn). Snaren er vistnok en spøgende 
hentydning til, at han nu måtte være betænkt på 
giftermål, for at det personlige navn kunde gå til 
efterslægten, det samme som Kingo antyder i en ny 
lykønskning til denne værdighed. Skuepengens anden 
side fremstiller en samling høje poppeltræer med om- 



— 176 — 

skrift : crescant cum tempore honores (lad udmærkelserne 
vokse med tiden). 

Endelig må i denne forbindelse hans grevelige 
våben nævnes. Der gik nogle dage med at fa det 
bragt i orden, og deraf må det vel forklares, at det 
først hen ved 14 dage efter udnævnelsen blev bekendt 
for udenforstående, at han også var bleven greve; di- 
plomet er dog selvfølgelig dateret den 26. November. 
Det våben, han tildelte sig, viser samme sans for fin 
symbolik, som hvad vi ellers forhen har set ham forme. 
Griffen, der vedblev at danne hovedfiguren, fremstilles 
i greveskjoldet med en krone og med den norske 
hellebard ; således står den i hjerteskjoldet og over den 
midterste hjelm. Diplomet foreskrev, at dette mærke 
bestandig skulde følge grevskabet, selv om det gik i 
arv til kvindelinjer, ligesom det bestandig skulde hedde 
Griffenfeld. Hovedskjoldet er delt i fire felder, således 
at de to og to er ens: det første har «en gylden løve 
udi blåt, over to gyldne skaksatte bjælker udi rødt 
feld.» Dette var en omdannelse af slægtens ældre 
våben, som havde en halv rød grif i guld istedenfor 
løven i blåt. Det andet feld viste syv røde hjerter i 
hvidt. Svarende til disse mærker sås på den højre 
hjelm et tårn, på den venstre en rød og hvid fjerbusk. 
Symbolikken går jo her ud på at gentage kongens og 
rigets mærker i afdæmpede former. Griffen er bleven 
omdannet efter den norske løve; første feld har en 
gylden løve i blåt med hentydning til de tre danske 
blå løver i guld, og når de gyldne bjælker i rødt er 
bevarede fra adelsvåbenet, er det uden tvivl på grund 
af deres lighed med Oldenburgs våben. Tårnet på 



— ^n — 

hjelmen minder om kongens elefantorden. Hjerterne i 
det andet feld, rødt og hvidt ligesom fjerbusken, min- 
der både om rigsvåbenets andet mærke og om rigets 
banner og danebrogsorden. Hele det grevelige våben 
skulde da vel fortælle, at han, den norske greve 
GrifTenfeld, var både hvid og blå ridder, at han havde 
vundet Oldenburg for kronen og at han var kongens 
og rigets højest betroede embedsmand. Det hele er 
rigt og skønt, — men ak, hvad er der. blevet af den 
ædle simpelhed i griffens dybsindige symbol! 

Det kan ikke skjules, at vi her er på et punkt, 
hvor vrangsiden af det store og ophøjede pånøder sig 
beskueren. Et par overleveringer fra triumfens dage 
er betegnende. Da Griffenfeld kørte fra slottet med 
den blå orden, kunde han, som tidligere nævnt, ikke 
dy sig for straks at lægge vejen hen til sin gamle ven 
Johannes Finke, der til sin tid i England havde lét ad 
hans drøm, at han blev kongens ridder. Men da dagen 
efter musikken spillede op foran hans gård, brast mo- 
deren i gråd over hans uhørte lykke; hun anede, siges 
der, at han ikke evnede at bære den. 

Når vi så af hans efterladte regninger ser, at han 
alt 13. December efter generalbygmesterens tegning 
har faet indrettet loftet i sit sovekammer med træ 
«på stukaturarbejde vis» , således at hans grevelige 
våben dér var fremstillet to gange, med palmegrene 
og festons og med forgyldte kroner og navne, så hans 
første blik, når han vågnede om morgenen, kunde falde 
derpå, så er man jo midt i det barnagtige. En reg- 
ning på signeter viser, at han fik sit våben skåret i 
en ametyst, en topas, en grøn jaspis, i guld og i 

II. 12 



- 178 - 

guldfiligran, foruden i stål og andre mere almindelige 
stoffer. Abraham Wuchters havde stukket ham i kobber, 
men måtte «etzliche mahl» forandre det på grund af 
den forandrede stand. O. s. v. Det vil være forgæves 
herved at skyde sig ind under tidens almindelige dår- 
skaber; netop denne, at drive afguderi med sit greve- 
lige våben, er af Mogens Skel fremstillet med glimrende 
komik i « herrestands komedien », og Griffenfeld burde 
ikke have begået dårskaber, som Mogens Skel og hans 
venner kunde opfatte og fremstille som sådanne. 

Men lykkens kugle rullede nu videre, efter det 
gamle ord: den som har meget, ham skal mere gives. 
Grev Windischgråtz talte med Griffenfeld om, at han 
kunde skaffe ham den tyske rigsgrevetitel og at kej- 
seren vistnok vilde tildele ham den, når alt gik efter 
ønske med traktaten. Det trak rigtignok længe ud, 
men omsider blev dette løfte dog indfriet. I Februar 
1674 bad Petri tyske menighed i København kongen 
om at fa Griffenfeld til patron og dette hverv over- 
droges ham på det vilkår, at han kunde overlade 
forretningerne til et medlem af magistraten. Samtidig 
gjorde han * alvor af at købe et dansk gods, nemlig 
øen Samsø. 

Det var en forretning med Jørgen Bjelke og deres 
svoger Fredrik Gersdorf. Alt 5. Februar (1674) lyk- 
ønsker Birgitte Skel ham til at han har købt Åkær i 
Jylland; denne gård var tillige med Samsø efter krigen 
bleven udlagt drosten Joakim Gersdorf i vederlag for 
gods i Skåne. Senere havde Jørgen Bjelke udløst sin 
hustru og hendes søstre fra Samsø, medens Fredrik 
havde faet Åkær. Gården kostede Griffenfeld 32,cxx) rdl. 



— 179 — 

og skulde tiltrædes til første Maj ; men forinden foretog 
han et mageskifte med Jørgen Bjelke, hvorefter denne 

o 

fik Akær og dertil 23,000 rdl. for Samsø (18. Marts). 
Alt dette betaltes i rede penge. Bøndergodset på 
Samsø beløb sig til over 1000 tdr. hartkorn fordelte 
på 350 jordbrug, og de årlige indtægter var omtrent 
5000 rdl., hvilket siges at være langt mere end af 
andet jordegods. I kongens stadfæstelse af købet ind- 
førtes, at Griffenfeld måtte oprette hovedgårde og lade- 
gårde på øen efter behag, ligesom der tilsikredes ind- 
byggerne fri handel og søfart. Da samtidig tolderen 
på øen var død, udnævntes Griffenfelds forvalter til 
dette embed, og det fastsattes, at det altid skulde være 
således. Senere ordnedes smakkefarten på « færge- 
løbet* mellem Kallundborg og Århus ved en kongelig 
forordning. 

Der var ikke på Samsø nogen egenlig hovedgård 
og Griffenfeld gik derfor tilbage til sagnet og folkevisen 
for at knytte berømte navne til sin frugtbare 0. Selve 
Samsø var jo bekendt af oldtidssagnet om Ørvarods 
holmgang med Angantyr og hans brødre og Hervørs 
galdresange over højen for at få sværdet Tyrfing ud 
af kæmpegraven. Derom kunde Islændingen Tormod 
Torfæus, der nylig havde opholdt sig på Samsø og 
nu kom sammen med Griffenfeld i Jørgen Bjelkes hus, 
fortælle efter sine sagaer. På en bakke, fortalte man, 
havde der ligget en borg, som kaldtes Brattingsborg, 
medens der i nogen afstand fandtes et Hald. Hertil 
henførtes den berømte vise om kong Didrik og de syv 
og syvsindstyve kæmper, der drog ud imod hans borg; 
ligeledes visen «konning Didrik på Brattingsborg*, der 

12* 



— i8o — 

indledes med de stemningsrige vers: «kongen råder for 
borgen og så for alle lande. » På en høj klint i syd- 
vest fandtes der endvidere murlevninger af en borg, 
der havde heddet Vestborg, men nu udtaltes Visborg; 
den mindede derved om borgen ved Visby, der var så 
bekendt i vor historie, især ved Søren Norbys helte- 
modige forsvar. Disse navne fra sagnet og en utydelig 
overlevering optog Griffenfeld i sin stadig voksende 
titel; i kongens stadfæstelse på købet kaldes han « greve 
til Griffenfeld, herre til Samsø, Brattingsborg og Vis- 
borg)) ; det var vel meningen at han vilde oprette hoved- 
gårde med disse navne. Noget senere, da han atter fik 
sit norske grevskab udvidet, idet staden Tønsberg hen- 
lagdes under det, optog han endvidere dette navn: 
«greve til Griffenfeld og Tønsberg. » Også her var det 
et sagnagtigt minde fra Vedels kæmpeviser; thi lige- 
som det er ham, der først henfører visens Brattingsborg 
til Samsø, kalder han også den norske jarl Alf, der 
slog sig til de fredløse kongemordere i Danmark, for 
«greve til Tønsberg». Man kan smile ad denne lyst 
til at fremdrage de eventyrlige minder fra en Qern for- 
tid; men hvilken dansk dvæler dog ikke gerne ved 
disse minder og hvo skulde vel mangle forståelse for 
det ægte danske sind, der bragte ham til at fremdrage 
dem og knytte dem til sit navn. Vi har haft stor- 
mænd nok, der har samlet godser og givet dem højt- 
klingende navne; men ingen uden Griffenfeld havde det 
geniale mod at gå tilbage til viser og sagn for at knytte 
nutiden til fortiden. 

Den 10. Juli 1674 døde uden foregående sygdom 
kansleren Peter Retz, i sit 60. år. Den svenske af- 



— i8i — 

sending Lilliecrona tilføjer ved at melde dette: «og 
haver Danmark mistet en stor mand og patriot, hvil- 
ken endels tog sin død af hemmelig sorg over, at hans 
tro mening for dette riges bedste så lidet blev konsi- 
dereret.» Dagen efter udnævntes Griffenfeld til hans 
efterfølger og han nåede således det sidste trin i sine 
forfremmelser, det højeste en undersåt kunde nå; det 
var 20 måneders dagen før hans fald. 

Den instruktion, som han selv efter kongens be- 
faling udfærdigede for sig, dateret 3. Avgust næst efter, 
viser hvilken magtfuldkommenhed der nu var samlet i 
hans hånd. Hans embed, siges der, er en forening af 
«alt hvad forrige kongelig kanslers embede tilegnet 
været haver, så vel som hvad han ellers selv tilforn 
under titel af over- og gehejmeetats- og kammer-sekre- 
tær forrettet haver » ; han kaldes derfor ^kongelig rigs- 
kansler » eller (på latin) « storkansler ». Han foretrak 
dog fremdeles selv det vellydende navn « rigskansler*, 
der brugtes i Sverige i samme betydning, og lod sig 
ikke kalde andet. 

Som kongelig kansler, hedder det videre, « haver 
han det fuldkomne direktorium over vores kancellier og 
dertil hørende sager og ekspeditioner, såvel i inden- 
landske som udenlandske sager at føre.» For danske 
kancellis vedkommende førte dette til, at alle kollegiale 
rådslagninger nu formelt hørte op. Af de oprindelige 
deltagere var nu Parsberg, Krag og Retz døde, uden 
at nogen ny var kommen til; oversekretæren Didrik 
Schult blev vel stående i sit embed, men dette be- 
stemtes til «som overflødigt » at « supprimeres » når han 
døde eller blev forflyttet; alle forretninger toges da 



— l82 — 

også fra ham på de mest dagligdags ekspeditioner nær ; 
han kaldtes derfor spøgende oversekretær for € vielser og 
begravelser.* Griffenfeld stod altså i kancelliet ene 
overfor en række sekretærer, af hvilke de dygtigste og 
mest betroede var valgte af ham selv og ham person- 
lig hengivne; selv beholdt han tilmed stillingen som 
kammersekretær ved referaterne for kongen og som 
arkivar ved statsarkivet i hvælvingen. Danske kancelli 
med alle dets ekspeditioner, deriblandt nu også de vig- 
tigste udenlandske, var i virkeligheden ikke mere noget 
kongeligt kollegium, men den kongelige rigskanslers 
kabinet. At den gamle deling af sportlerne, hvorefter 
kansleren fik den ene halvdel, genindførtes, fulgte af 
sig selv. 

Også det tyske kancelli kom nu officielt ind under 
Griffenfelds styrelse. Alt samme forår havde han sat 
sin fætter Gert Schrøder ind i dette kollegium, der 
fortsatte sine kollegiale rådslagninger under forsæde af 
rigsmarsken Kørbitz. Kansleren deltog ikke i disse 
møder, der så godt som udelukkende vedrørte hertug- 
dømmernes og grevskabernes lokale styrelse, samt 
enkelthederne i vort forhold til de tyske fyrster og 
rigsstæder; men gennem Schrøder var han fuldstændig 
herre over sagernes gang, og af og til henvises disse 
udtrykkelig til hans afgørelse. 

Helt anderledes stillede han sig overfor statskoUegiet, 
der var udelukkende rådgivende. Han havde forhen 
aldrig været nogen stadig deltager i dets møder; fra 
foråret 1671 til efteråret 1672 havde han kun været til- 
stede i 14 møder af 60, og derefter var han slet ikke 
mødt før et år efter, da han var bleven rigskansler; 



- i83 - 

der holdtes i den tid en 20 — 30 møder. Som stor- 
kansler var han nu imidlertid bleven præsident i kol- 
legiet og derved fik det hele en anden skikkelse. Det 
blev nu fastsat, at der skulde være møde hver mandag 
og at alle skulde komme tilstede og møde i rette tid; 
han fik ret til at ikende medlemmerne en bøde for for- 
sømmelighed. Her skulde han da fremsætte til for- 
handling, hvad kongen havde tilsendt kollegiet i sær- 
lige missiver (udfærdigede af Griflfenfeld selv), eller 
mundtlig pålagt ham at forebringe, eller han selv kunde 
ønske at fremdrage til forhandling, d. v. s. han rådede 
fuldstændig både for hvad og hvorledes der skulde for- 
handles. Fra den tid af blev der ført en forhandlings- 
protokol i møderne og det ses, at disse fandt sted med 
stor regelmæssighed og med stor deltagelse fra med- 
lemmernes side; Griflfenfeld var hver gang tilstede, 
han rettede sekretærernes koncepter til forestillingerne 
og brugte med sædvanlig overlegenhed de mange dyg- 
tige mænd, der her samledes, næsten som en lille 
parlamentarisk forsamling. Noget af det første, som 
behandledes under hans forsæde, var forslaget om at 
indlemme Kristianshavn i Københavns kommune; det 
bragtes straks efter til udførelse. Det var en smuk til- 
trædelsesgave til hans fødeby, der aldrig før havde set 
nogen af sine egne indtage pladsen som rigets stor- 
kansler. Han ledsagede den med en gave til rådhuset 
af 102 malede portrætter af danske konger, fra Dan 
til Kristian IV, og «et stort sort islandsk horn med 
sølv beslagen.» Dette sidste, der endnu er i behold, 
vil forhåbenlig endnu i århundreder knytte hans navn 
til hovedstaden. 



— i84 — 

Endelig blev der i Griffenfelds instruktion truffet be- 
stemmelse om hans stilling i højeste ret. Her skulde 
han efter rigskanslerens ældre embed føre forsædet og 
udfærdige dommene; men der skabtes nu et nyt em- 
bed, som kongelig justitiarius, en stedfortræder for 
kansleren i selve retsmøderne, som han blev fritagen 




Griffenfelds drikkehorn. 



for at overvære. Der blev endvidere truffet den be- 
stemmelse, at dommene ikke mere skulde motiveres, 
der skulde kun « kendes for ret »; det ansås vel for at gå 
den kongelige højhed for nær ligesom at skulle retfær- 
diggøre sine domme. 27. Juli åbnedes «herredagen», 
som retten endnu i almindelighed kaldtes, og kongen 
indførte personlig sin «magnus regni cancellarius* blandt 



- i85 - 

de purpurklædte dommere; gehejmeråd Otte Powisch, 
hidtil generalkrigskommissær, blev justitiarius. 

Det var en anselig række embeder, der således var 
samlede i Griffenfelds hånd; efter vor tids ordning var 
han konsejlspræsident, udenrigs-, justits- og kultusmi- 
nister, ligesom han faktisk var den egenlige skatmester 
(finans- og indenrigsminister) med Holger Vind som 
viceskatmester. Dertil præsident i rigets højeste ret og 
i statskoUegiet, dets eneste rådgivende forsamling. Ende- 
lig vedblev han endnu stadig at være kongens kammer- 
sekretær og sekretær i konsejlet. 

Til denne enestående stilling i staten kom værdig- 
heden som universitetets patron, der fra reformations- 
tiden af fulgte embedet som «kongens kansler». Den 
højtidelige indførelse i denne stilling foretoges på hans 
fødselsdag, da han trådte ind i sit 40. år (24. Avgust 
1674). Der udgik indbydelse af universitetets rektor 
Rasmus Bartholin, medens festtalen på den øvre læsesal 
blev holdt af broderen Tomas, højskolens berømteste 
og mest veltalende mand. Unægtelig er da også denne 
tale, der selvfølgelig blev udgiven i festdragt, et pragt- 
stykke af hin forunderlige tids veltalenhed, åndfuld, rig 
og poetisk, men i sine overdrivelser stillet på det far- 
lige skel, hvor det sublime og det latterlige mødes. 
Den bør sammenlignes med bispens tale ved kongens 
salving, digternes forherligelse af Kort Adelers sejrvin- 
dinger og lignende frembringelser ; det var en naiv tid, 
som forstod at finde de stærkeste udtryk, når den stod 
overfor noget stort og ualmindeligt; men den veg hel- 
ler ikke tilbage for at bruge dem, hvor genstanden var 
langt ringere. Hvad Tomas Bartholin i højskolens og 



— i86 — 

hoffets nærværelse siger til Griffenfeld, bør da ikke 
komme nogen af de to mænd til skade på vort om- 
dømme, det har en sand kærne i samtidens beundring 
og den lærde republiks personlige sympati for den 
ualmindelige mand; men det falder unægtelig langt 
udenfor vor tids smag, måske især fordi det jævnlig 
bruger billeder fra den klassiske oldtid, hvis storhed 
netop ligger i mådeholdet og det beherskede. Men 
bortset fra dette forkrænkelige i tidens sprog og ud- 
tryk kan det jo ikke nægtes, at det var et stort øje- 
blik både for Griffenfeld og for universitetet, da han 
fremstillede sig i dets festsal, omgiven af rigets store, 
der villig bøjede sig for hans lykke. Det var første 
gang vejen til en så høj stilling var gået gennem den 
danske højskole, i Griffenfeld hædredes den personlige 
dygtighed, de åndelige gaver og det videnskabelige ar- 
bejde. Med berettiget selvfølelse kunde Bartholin hæve 
ham over hans formænd som den syvende kansler siden 
reformationen; at han stod på den plads, han nu ind- 
tog, var det håndgribeligste bevis for en ny tidsalders 
frembrud, en kendsgerning, som man så gerne vilde 
tage for et lykkeligt varsel! 

Talens dristigste tanke er vistnok den, der begynder 
og slutter det hele: Griffenfeld sammenlignes med guden 
Apollo som visdommens, digtningens og solens herre; 
højere kunde man ikke godt nå, det er i smag med 
hvad man plejede at byde kongen. Bartholin udfører 
dog lignelsen med poetisk kraft og med et fint spil af 
åndelig forståelse; han fremdrager gentagne gange det 
symbol, som kansleren selv havde valgt, griffen, for at 
knytte myterne om den til billedet af sin helt. I en 



- i8; - 

vidtløftig sammenstilling af den romerske Mæcenas og 
den danske Griffenfeld fremdrager han også det segl, 
Avgustus havde betroet sin yndling, og han sammen- 
ligner det med den grif, kong Kristian havde tildelt 
kansleren. «De lærde er ikke enige om, hvorvidt 
griffen findes i naturen,* siger han; «vi har imidlertid 
erfaret symbolets sandhed og vi kender seglets hemme- 
lige mening. Vor himmel har frembragt, hvad oldtiden 
holdt for en fabel. Den betroede ring gjorde Cæsars 
Mæcenas til kansler, vor Mæcenas blev det ved Kri- 
stians sigil, så at i den ene grif, — ikke nogen fabel- 
agtig, ikke tilhørende en anden verden, men vidunder- 
lig givet de nordiske lande, — strålede Danmarks 
storkansler, for de lærde en Mæcenas, for Muserne en 
Herkules, stærkere end løven, mere dyrebar end guld, 
for alle en Apollo, den gud, hvem griffene fordum i 
Indien siges at have været helligede på grund af deres 
visdom. » Mod talens slutning prises Griffenfeld lige- 
frem som en Phøbus, hvis karm trækkes af griffe, og 
som den, der skal bringe os en gylden høst og den, 
der som en fører stiller sig mellem de genfødte Muser. 
Samme tankerække har fundet et andet veltalende 
udtryk i en stor medalje, der enten er komponeret 
samtidig med talen eller ud af dens ånd. På den ene 
side fremstiller den Griffenfelds brystbilled, på den 
anden hans grevelige våben med Apollo og Diana ved 
skjoldets sider. Diana er tydelig fremstillet som en 
Dania, i sin højre arm bærer hun havgudens trefork 
og overflødighedshornet, den venstre hånd rækker en 
grevekrone frem ; ved hendes fødder ser man de 3 løver. 
Apollo med strålekrans om hovedet bærer en globus i 



— i88 — 

hver hånd, himlen og jorden; ved hans fødder hviler 
griffen, hvis visdom omfatter og forener de to sfærer. 
De to figurer forenes ved et vers, der lader deres navne 
stå som indskrifter under billederne: «Dianæ vige felix 
gryphe sdLcer Apo//tm»: « lykkelige grif, helliget Apollo, 
lev i velmagt for Danmark. » 

Den stærke smiger var helt i Griffenfelds smag; 
han nød den i fulde drag. For medaljens vedkom- 
mende kan vi vide det deraf, at han selv ejede stemp- 
let og lod slå 24 eksemplarer i sølv! 







Medalje til ære for rigskansleren 1674. 



Ikke mindre iøjnefaldende er den luksus, hvormed 
han ved denne tid lod det grevelige våben fremstille 
i sin festsal. Efter en endnu bevaret regning fra Ok- 
tober 1674 blev der anvendt 99 større ædelstene til de 
4 våben-kroner, kåben, hjelmene, de to grifkroner og 
hellebarder, dyrenes øjne samt elefantordenen; til de 
14 hjerter brugtes der ikke mindre end 1500 små ru- 
biner. Hvad der var medgået af sølv, guld og emalje, 
siges ikke. 



— i89 — 

For at samle alle disse udslag af en næsten grotesk 
selvforherligelse på ét sted, skal også den store dok- 
torpromotion, der først kom til udførelse i det følgende 
år, her omtales ; ordren til den var alt udgået i univer- 
sitetspatronatets hvedebrødsdage, den 13. Avgust. Da 
Griffenfeld var kammersekretær var det rimeligvis ham, 
der gav kong Fredrik den idé selv at kreere teologiske 
doktorer, og man antog da, at universitetet efter ene- 
vælden for bestandig havde mistet den ret at foretage 
disse udnævnelser; nu da han var bleven dets patron, 
vendte imidlertid bladet sig. Indbydelsen gjaldt først 
begge rigers biskopper og professorer, for så vidt som 
de endnu ikke var doktorer, samt kongens præster; 
senere kom dertil den designerede biskop over Sjæl- 
lands stift Hans Bagger, Griffenfelds svoger, vicebi- 
skoppen i Odense Rudolf Moth, der kunde kaldes kon- 
gens svoger, og professor i Odense Jakob Birkerod; 
lalt 1 1 kandidater. Højtideligheden udsattes til det føl- 
gende forår og fandt først sted i Juni, da biskop Van- 
dals død kom imellem. Den egenlige handling be- 
gyndte med vidtløftige disputatser på to forskellige dage, 
hvorefter promotionen fandt sted om morgenen den 
10. Juni (1675). I universitetets matrikel findes ind- 
ført en vidtløftig skildring af den hele begivenhed, 
mærkeligt nok affattet på dansk «for tydeligen at kunne 
gå over til eftertidens minde og eksempel. » 

Det var en selvfølge, at universitetets høje patron 
ved denne lejlighed måtte spille en stærkt fremtrædende 
rolle; han var tilstede ved alle handlingens led og gik 
foran i den højtidelige procession fra rektorens bolig 
til fruekirke, hvor selve promotionen foretoges i konge- 



— 190 — 

husets og hele hoffets, gehejmerådets, grevers og fri- 
herrers, gejstHghedens og borgerstandens nærværelse. 
Der udfoldedes ved denne lejlighed en pragt, som var 
sjælden i de kredse; i kirken var der « draget af for- 
nemme kvinder », tæpper og hynder, sølv- og guldknip- 
linger var anbragte over hele den ærværdige hal og 
alle dens sæder. Børn med gyldne kæder og ædelstene 
bar fakler foran kandidaterne, der ledsagedes af statens 
øverste embedsmænd; disse hentedes i stort optog 
• umiddelbart før højtideligheden fra kongens rådstue 
foran slottet. Den hele aktus siges at have været «til 
hr. rigens kancéllers største fornøjelse og alle folkes 
behag, som i usigelig mængde i vinduerne, dørene, på 
gaderne og udi kirken vare forsamlede denne procession 
at ansé.» Det var en enestående højtidelighed i høj- 
skolens årbøger. 

Fire dage efter overbragte de nye doktorer kansleren 
et guldbæger med en grif på låget; han takkede og 
beklagede, at han ej kunde have dem alle til gæst, 
da han samme dag skulde afsted til Holsten med kon- 
gen. De gjorde da et festligt sammenskudsgilde. 

Imidlertid tog Griffenfeld sig som forhen med megen 
iver af univertetets sager. Efter professorernes ønske 
blev den filosofiske eksamen (bakkalavrgraden), der hid- 
til havde været en frivillig sag, påbudt som en nød- 
vendig forberedelse til andre prøver, og han gav strænge 
bestemmelser om professorernes forpligtelse med hen- 
syn til disputatserne; disse skulde ikke mere optages af 
lange taler, men være virkelige øvelser i ordskifte. 
Kansleren vilde hver uge have opgivet, hvem der del- 



— 191 — 

tog i disputatserne og hvilke forelæsninger der blev 
holdte. 

Vi kommer dernæst til en anden række hædersbe- 
visninger, ved hvilke det betænkelige bliver mere og 
mere fremherskende. Allerede da forbundet mellem 
Danmark og Østrig sluttedes i Januar 1674 talte, som 
foran nævnt, grev Windischgråtz med Griffenfeld om at 
skaffe ham titelen af tysk rigsgreve, og fra den tid af 
gik sagen sin sædvanlige langsomme gang i Wien. 
Der kom forøget fart i den efter Peter Retz's død, og 
Griffenfeld benyttede nu ligefrem Lilliencron til at 
skynde på dens ekspedition i bedste form. Det var 
ham ikke mere nok at få et simpelt grevediplom, han 
måtte mindst opnå det samme som Kristian Rantzov, 
der kun havde været «simpel adelsmand* i Holsten, 
statholder og ridder, medens Griffenfeld beklædte kro- 
nens højeste embed, var greve og ridder af begge kon- 
gens ordener. Rantzov havde fået ret til at slå mønt, 
optage i adelig stand og i doktorværdigheden osv., så 
han næsten var som en hertug eller «gefursteter graf». 
Der må derfor sættes i hans diplom, at det første fri 
jordegods, han køber i Tyskland, skal være et frit 
rigsgrevskab, «thi selv de der ikke vil tage livet af 
folk, vil dog kunne gøre det.» Disse fordringer mødte 
vanskeligheder i rigskancelliet, der tilkom Kur-Mainz: 
det kunde umulig udfærdiges for de 4 — 5000 rdl., 
som kejseren havde lovet at tage på sig; Griffenfeld 
måtte altså, hvis han fastholdt sit ønske, selv skyde 
til ; han fik koncepten sendt til gennemsyn, særlig også 
for at ytre sin mening om de udtryk, der brugtes om 
hans person. Patentet blev dateret 18. December 1674 



— 192 — 

og udfærdigedes i to eksemplarer, på latin og tysk; 
det overbragtes ham dog først i den følgende Maj 
måned af den kejserlige afsending Meyersberg. Kongen 
syntes ikke om denne fremmede æresbevisning, men 
gav dog sit samtykke, da Griffenfeld i rigsmarskens 
nærværelse forebragte ham det kejserlige tilbud. Han 
søgte overfor offenligheden at give det udseende af, at 
denne hædersbevisning var ydet ham uafvidende, og 
han brugte aldrig titlen. 

Det gjaldt nu om at fa fat i et tysk rigsumiddelbart 
land og vanskelighederne herved var ikke så ringe 
endda; indtil videre måtte han nøjes med at skaffe sig 
indløsningsretten til et par lensgårde på en ø i Elben 
ved Hamburg, Kaltenhoven. Det var et len under 
grevskabet Pinneberg, som i en årrække havde været 
i samme families besiddelse, men denne var nu kom- 
men i en bundløs gæld. For at øen da ikke skulde 
komme i fremmede hænder, hed det, tillod kongen, at 
Griffenfeld erhvervede fordringerne på den; lenet op- 
føres i hans bøger fra mikkelsdag 1674 for et beløb af 
noget over 22,000 rdl. Videre nåede han aldrig som 
grundejer i det hellige romerske rige. 

Han havde samtidig rettet sin opmærksomhed på 
England, uden at det dog er klart, hvad han tænkte 
på at opnå dér. Han vedligeholdt jo sine venskabs- 
forbindelser fra studenterdagene; biskop Barlow ejede 
hans portræt, der senere kom til universitetet i Oxford, 
og her havde man desuden en sølvkande med hans 
våben, af 600 lods vægt. I et brev til Tomas Hen- 
shaw skriver han (13. Oktober 1674): «Sig mig, om 
en fremmed af en tilsvarende rang kan købe jordegods 



— 193 — 

i EnglanH, som har værdighed af hertugdømme, grev- 
skab eller lignende knyttet til sig, og om han da an- 
ses for pear of the realm, eller om sådan værdighed 
kun tildeles ved patent.* Ved det uddrag af brevet, 
som af Kristoffer Lindenov blev fremlagt i retten mod 
ham, tilføjes: «i alle hr. Griffenfelds breve til de engelske 
ministre flatterer han skrækkelig hs. maj. af England 
og ekstoUererer den høje inklination, han har for samme 
nation, haver og kaldet sig selv altid «le saint George 
des Anglais».» 

Som bekendt er det gentaget mange gange, at Grif- 
fenfeld endog tragtede efter kardinalshatten eller at denne 
skulde være stillet ham i udsigt. Dette beror dog kun 
på en misforståelse. En ung mand, monsr. Terlon, 
en slægtning af den franske afsending, sendte ham et 
brev fra Rom, hvori han spøgende hentyder til, at der 
ved hans afsked fra Griffenfeld i dennes kabinet blev 
talt om, at han nu (efter modtagelsen af den tyske rigs- 
greveværdighed) ikke kunde ønske andre og flere værdig- 
heder end måske kardinalshatten; selv denne skal han 
(Terlon) nu imidlertid gøre sig en fornøjelse af at skaffe 
ham, hvis han vil komme til Rom under jubilæet (1675). 
I et senere brev udtaler samme unge mand det ønske, 
at Griffenfeld måtte modtage værdigheden som hertug 
og pair de France, som grand d' Espagne og som kar- 
dinal. Alt dette er jo kun narrestreger og har kun fået 
tillagt betydning, fordi man forvekslede brevskriveren 
med den franske afsending, hvis navn han bar. 

Det kunde ikke være andet end at en enkemand i 
Griffenfelds unge alder og glimrende stilling måtte være 
genstand for stadige giftermål splaner. Der hentydes til 

II. 13 



— 194 - 

det i vers og prosa, i venners breve og i offenlige ud- 
talelser, og der kan ingen tvivl være om, at jo hans 
færd i den henseende har været nøje iagttaget og at 
mere end én gang rygtet har erklæret ham for forlovet 
snart med én, snart med en anden af hoffets eller ari- 
stokratiets damer. 

I virkeligheden holdt han sig dog tilbage, ikke fordi 
han havde opgivet ægteskab, men for at afvente det 
tidspunkt, da han kunde fa det som han vilde have 
det. På samme måde havde han første gang vistnok i 
lang tid forberedt ægteskabet med Karen Nansen, der 
så fuldt svarede til den stilling, han dengang attråede; 
nu vilde han nå det højeste i rang, som dengang i 
kvindelig ynde og borgerlig anseelse. Det var ikke 
mere den lille vingede gud, der lagde snare for ham, 
således som det blev fremstillet på medaljen over hans 
ophøjelse til blåridder og greve, det var ærgerrigheden 
og dens beregninger; og da han faldt i snaren, drog 
den ham ikke ind i et lykkeligt ægteskab, men i ulykke 
og skænsel. 

I den fortegnelse over hans papirer, ordnede i 
skuffer, som blev optagen efter fængslingen, findes 
blandt andet (efter anførelsen af et mærke): «i den 
skuffe findes idelig breve fra fruentimmer » ; og der op- 
regnes da: « grevinde fru Birgitte Skels breve til Grif- 
fenfeld i et særdeles paket », og således videre: «friher- 
inde fru Birgitte Tr olies », « frøken Elisabet Avgustas*, 
«fru Magdalene Sibylle Gersdorfs og hendes søstres », 
«fru Vibeke Krabbes*, « grevinden af Rantzovs» og « ad- 
skillige andre damers breve. » En stor del af disse 
breve er endnu opbevarede og det viser sig -da, at de 



— 195 — 

for det meste er minder fra samlivet i disse år, tildels 
iiog også fra en tidligere tid. Således synes forholdet til 
grevinde Rantzov ikke at være genoptaget efter Griffen- 
felds ægteskab; frøken Elisabet Avgustas overhæng 
stammede fra Mette Trolles tid og Vibeke Krabbe var 
en stakkels trængende enke, der måske kun stod i for- 
hold til rigskansleren gennem sine veninder. De andre 
tre ovennævnte damer derimod stod i den mest levende 
forbindelse med ham og flere andre hørte til deres 
intime omgangskreds. Således nævnes lejlighedsvis 
Korfits Trolle, Birgittes broder; kommandanten i Kø- 
benhavn, oberst Nils Rosenkrans, gift med Birgitte 
Skels søster; Magdalene Gerdorfs mand Jørgen Bjelke 
såvel som hendes brødre og søstre, blandt disse Otte 
Krabbes hustru på Holmegård; Kristian Gersdorf gjorde 
jo i denne kreds bekendtskab med Griffenfelds sviger- 
inde Sofie Nansen. Også Gyldenløve var optagen i 
denne omgang; han savnede i Norge sine «kamme- 
rater», som disse damer kaldte sig i forholdet til ham 
og Griffenfeld. Af opbevarede breve ses, at denne 
sidste en aften under et besøg hos grevinde Skel 
og friherinde Trolle sluttede en «trippelalliance» med 
dem, hvorefter han hed « Uforanderlig », Birgitte Trolle 
«Trofast», Birgitte Skel ^Bestandig*; de underskriver 
sig herefter som oftest med disse navne eller indfletter 
dem i det mindste i brevets slutning. Hvad det rent 
personlige forhold angår, da fremgår det tilstrækkeligt 
af brevene, at Magdalene Sibylle er anerkendt som 
Griffenfelds elskerinde; hun lægger ikke dølgsmål på 
sin kærlighed til ham og der bringes hilsener til og fra 
hende på en egen måde. Hun synes efter alt at 



— 196 — 

dømme at have været en fin måske lidt sygelig natur, 
stærkt betagen af sin elsker, men, som naturligt, 
vemodig stemt i sit mislige forhold. Hun gik ud og 
ind i hans hus som barnets gudmoder og bevarede 
efter hans fald trofast sit venskab for ham til sin tid- 
lige død. 

Forholdet til Birgitte Trolle var vistnok adskilligt 
ældre og var nu trådt i baggrunden for det andet. 
Det var dog således, at hun i sine billetter tiltaler ham 
med «du», medens hun bruger formen d^, når andre, 
også veninderne, skal se det. Hun kalder ham «broder», 
» hjertebroder » og « godven » og med alle de andre ømme 
navne, datiden kendte for kærlighedsforholdet, ligesom 
hun jævnlig beder ham brænde brevet eller sende det 
tilbage. I Odense drikker hun «hans skål med en 
god ven Susanne Gø.» Enkelte gange kan følelserne 
også bryde frem med inderlighed og alvor, som i føl- 
gende: « Lille godven, tak for din skrivelse i aftes. 
Mig tykkes, der er hundrede år siden jeg talte med 
dig; lille godven, vær så god og tag det lidet bæger 
til min ihukommelse og at jeg ikke må slet forglem- 
mes, nu jeg rejser bort; så tit du ser det, tænk ved 
dig selv: det kommer fra den, som mig har æret og 
elsket og ønsket langt bedre end sig selv; foragt det 
ikke for det er ikke af stor værdighed og lad ingen 
vide, fra hvem det er kommen, men det er nok du est 
forsikret det er fra din trofaste ven som ønsker dig 
længe at leve i al bestandig lykke og glæde. Farvel, 
farvel, og bliv min venl» Birgitte Skel er mere re- 
serveret og skønt også hendes breve ånder en stærk 
hengivenhed, er det dog indenfor venskabets tilladelige 



~ 197 — 

former. Brevene har iøvrigt deres selvstændige inter- 
esse som tidsbillede og et udvalg af dem vil derfor 
blive meddelt i tillæget. Karakteristiske er især fælles- 
brevene, i hvilke hver giver sit bidrag og skæmt og 
drilleri fører ordet. 

Selskabeligheden havde tildels de samme former 
som nuomstunder. De træffes, som det synes, onsdag 
aften, snart i snævrere, snart i lidt større kredse; de 
mødes i større selskaber hos andre, men kender hin- 
anden som «kammerater», der har indgået «akkord», 
de gør visitter hos hinanden og sender småbreve 
eller en «ambassadør» lige til den sildige nat. Også 
hos Griffenfeld mødtes de selvfølgelig og Birgitte Trolle 
omtaler hans «gode moder » som «en af mine udvalgte 
venner ». Fortsættelsen af dette selskabelige liv rundt 
omkring på herregårdene var Griffenfeld ifølge sin stil- 
ling afskåren fra; han fik aldrig sit norske grevskab at 
se og satte næppe mere end en enkelt gang sine ben 
på Samsø, end sige at han skulde have kunnet komme 
omkring til sine venner. Dog holdt man sig til en vis 
grad skadesløs på landstederne omkring København og 
udflugter af denne art antydes også i brevene. 

Den hyrdedigtning, som var opstået i midten af 
århundredet, havde sit tilsvarende i en forhøjet dier 
vågnende sans for naturskønhederne; man begyndte at 
« ligge på landet*, ikke just som i senere tider særlig 
ved sø og skov, men «på marken», som selv digterne 
kaldte det. Søren Terkelsen synger herom: 

Når det unge folk vil sig til gavn 
rejse lidt hen ud af København, 



— 198 — 

hen til Lyngby i den grønne lund, 
ud til Dragør også somme stund, 
udi marken at forlyste sig, 
når nu solen skinner glædelig osv. 

Efter 1660 var der oprettet en hel række landsteder 
omkring hovedstaden. Vi har alt nævnt Husumgård, 
indrettet af Hans Schak, senere i Nikolaj Benniks eje 
og vistnok i den tid som regel bolig for hans sviger- 
inde Sofie Amalia Moth, indtil hun efter Benniks fald 
fik Jomfruens Egede. Generalen Hans Ahlefeld op- 
rettede Katrinebjerg, overjægermester Hahn Hjortespring, 
kong Fredrik III Fredriksdal, Sofie Amalia Dronning- 
gård, Kristian V Jægersborg, Gyldenløve Gyldenlund, 
Hans Svane Ebberødgård, Vitus Bering Kristiansholm, 
Henrik Bjelke Edelgave, Holger Vind Geddesdal. I 
det nuværende Fredriksberg (Ny HoUænderby) havde 
kongens søster en lystgård: prinsessernes gård, spiren 
til slotsanlæget, medens Jens og Nils Juel her købte 
bøndergårde og indrettede dem til sommerbolig. 

Om Griffenfelds udflugter taler grevinden i en billet, 
der tildels sigter til ting, vi ikke kender: «Der må 
være meget kønt på den krudtmølle, mens rejsen går 
så ofte did. Men hvad hører jeg om de åndelig fat- 
tige; er det mere farligt at følges til kirke med eder 
end at køre i marken at spøge? Jeg ret ønskede at 
vide, om I har ingen bud faet fra vores kammerat; jeg 
har ikke faet bud med nogle poster og om mit brev 
kom bort, som jeg tog mig den dristighed til at skrive 
eder. Adieu og bliver så uforanderlig i vort venskab 
som jeg stedse forbliver eders bestandige ven og tjener- 
inde. Idag skal jeg besøge Mailene Sebelle.» 



— 199 — 

I et andet brev hedder det: « Hjerte broder, jeg 
ønsker eder til lykke med eders «schatz» .... mens 
jeg har dog spurgt, at I godtfolk var intet for lystige 
i det gode vejrlig I havde. I skal have tak for I vil 
unde mig den ære at tage mig med til det yndelige 
sted ... I tør intet tvivle på, eders lille fru Mailene 
skal finde andet hos mig end venskab, mens I véd 
selv nok, jeg er ikke begavet med megen veltalenhed. 
Adieu, og jeg forbliver altid min hjerte kære broders 
bestandige ven og søster. » 

Det yndelige sted, der her tænkes på, er krudt- 
møllen på Ørholm, den dejlige skrænt ved møUeåen, 
med bagved liggende skov og den blomstrende eng 
med det brede vandløb foran. Krudtmøllen havde til- 
hørt den københavnske købmand Herman Isenberg, gift 
med Povl Klingenbergs søster Elisabet; de var begge 
døde i en ung alder og havde efterladt et par småpiger, 
som opfostredes af deres moster Magdalene, gift med 
Albrekt Heins, som overtog krudtmøllen efter dem. 
Denne mand, der tillige var stempelpapirforvalter, stod 
ligesom svogeren Povl Klingenberg i nøje forhold til 
Griffenfeld og som vi har set ægtede dennes broder 
Albert alt i foråret 1671 hans fosterdatter Margrete 
Isenberg. Albrekt Heins døde året efter, men hans 
hustru Magdalene Klingenberg beholdt krudtmøllen og 
sin akkord med admiralitetet om krudtleverancen, me- 
dens stempelpapiret gik over til Gerhard Schrøder. 
Disse forhold forklarer tilstrækkelig Griffenfelds forbin- 
delser med Ørholm ; her var hans broders hustru op- 
vokset hos sin moster og gudmoder, og dette ægteskab 



— 200 — 

var sikkert alt bragt istand ved hans tidligere forhold 
til slægten og stedet. 

Det fremgår tilstrækkelig tydeligt af Gyldenløves 
breve, at Griffenfelds øjne også søgte udenfor kredsen 
af de adelige damer, men han indrømmer, at han føl- 
ger den regel: «si non caste, tamen caute» (om ikke 
kysk, så dog varsom); han tilføjer: «pour moy, pauvre 
gargon, je ne suis ny l'un ny Tautre.* Det ses på det 
sidste kobberstik af Griffenfeld, at sanseligheden har 
faet stærk magt over ham, der er kommen et næsten 
frastødende udtryk i hans træk. 

Således som forholdene var, forstår man så godt, 
at han ikke søgte nyt ægteskab; han ventede på tid 
og lejlighed. Som alt tidligere antydet, blev der gjort 
ham gode tilbud, men Griffenfeld agtede dem ikke; 
muligvis havde han alt dengang fæstet sin tanke på 
den franskfødte prinsesse, der uden egen skyld skulde 
få en så skæbnesvanger betydning for hans fremtid. 

Prinsessen af Taranto, Charlotte Amelie de Tré- 
mouille, var kommen til København og til hoffet den 
1 6. November 1672. Hun var en datter af Henrik 
Karl, af den hertugelige slægt La Trémouille i Poitou, 
og Emilie af Hessen Kassel, den danske dronnings 
faster. Da hun fødtes, var begge forældrene reformerte, 
moderen stærkt udpræget, og hun opdroges i denne 
bekendelsesform, som hun også fastholdt hele sit liv 
igennem. Faderen gik imidlertid over til katolicismen 
og dette gav anledning til at moder og datter efter 
indbydelse tyede til det danske hof; da moderen kort 
efter vendte tilbage, forblev datteren her for at tilbringe 



— 20I — 

en række sørgmodige år som sit søskendebarn dron- 
ningens selskabsdame. 

I foråret 1674 har Gyldenløve hørt rygter om Grif- 
fenfelds hensigter. «A1 verden taler om Deres ægte- 
skab, » skriver han, «og om de nye forbindelser i Deres 
hus, og såsom man tror, at jeg indtager en betydelig 
plads i Deres venskab og fortrolighed, forlanger man 
vished herom af mig.» Han beder derfor om nogen 
underretning for at kunne svare til forventningerne. 
Kort efter, i Maj og ind i Juni måned, fulgte Griffen- 
feld med kongen til Holsten og lejren ved Kolding, 
medens prinsessen i dronningens følge ligeledes gjorde 
rejsen med; dette samliv har muligvis modnet Griffen- 
felds beslutning. Da Gyldenløve en månedstid efter 
kom herned, fik han den attråede vished; Griffenfeld 
betroede ham sin plan, men tog en ed af ham på ikke 
at tale til nogen derom. Griffenfeld var da nylig bleven 
storkansler og havde nu også betroet sig til kongen, der 
dog ikke som tidligere overfor Gyldenløve påtog sig 
frieriet ; det vilde have været alt for uædelmodigt over- 
for den unge dame, som var hans gæst. Senere for- 
talte Gyldenløve, at denne sag var bleven anledning til 
et køligere forhold til Griffenfeld. Da kongen nemlig 
spurgte ham, om han kendte noget til sagen, nægtede 
han det i henhold til det løfte, han havde givet, og 
dette gentog han nogle dage efter, da kongen frem- 
satte det samme spørgsmål i Griffenfelds nærværelse. 
»Imidlertid smuttede Griffenfeld bort, » fortsatte Gylden- 
løve sin fortælling, «og da kongen sagde, at han vidste 
vel, at Griffenfeld havde konfereret med mig derom, 
måtte jeg tilstå det og lige hidtil at have nægtet det 



— 202 — 

af årsag, jeg havde gjort min ed, som kongen ej vilde 
tage unådig op, og da sagde kongen : det var gjort af 
Griffenfeld for at prøve dig. Men Griffenfeld nægtede 
det siden og sagde at have kuns sagt kongen om 
mariagen uden at nævne Gyldenløve. » 

Den franske afsending Terlon beretter i September 
1675, at han for næsten et år siden på Griffenfelds op- 
fordring havde bejlet til prinsessen for ham. Terlon 
var en mand, som var hjemmevant her i København; 
han stod danske forhold så nær som ingen anden di- 
plomat, man havde jo endog lånt en betydelig penge- 
sum hos ham for at kunne købe kronjuveler til salvin- 
gen og aflønne nogle franske kokke. Men han var 
ingen fin mand, han var påtrængende og snakkesalig, 
så vor afsending i Holland Just Høgh end ikke be- 
tænkte sig på overfor prinsen af Oranien, der havde 
hørt at Terlon førte et truende sprog mod Holland, at 
forsikre, at «Terlons manerer at leve på vel var kongen 
bekendt, hvorover hans kongl. maj. den og undertiden 
mere med latter og skæmt optog end værdig eragtede 
alvorlig refleksion og svar på at lade falde.* Prinsessen 
svarede på Terlons henvendelse, at hun anså Griffen- 
feld for en vanbyrding, med hvem hun aldrig kunde 
tænke på at forbinde sig; hans andre udmærkede egen- 
skaber indlod hun sig ikke på. Hun var dengang hen- 
ved 23 år gammel, han havde fyldt de 39. 

Det var et ikke ringe nederlag for Griffenfeld, ikke 
langt fra en ydmygelse. Han havde faet en kurv, og 
det ved en mand, som stod langt under ham i ånd 
og dannelse, om han end var diplomat nok til ikke 
at meddele sin patron noget om sagens udfald, men 



— 203 — 

lod ham drage slutningen af hans tavshed. Tilmed 
havde han i høj grad stødt Gyldenløve, hvad enten 
det nu virkelig, som kongen mente, har været hans 
forsæt at sætte ham på prøve, eller han kun i dette 
forhold var kejtet og ubetænksom. Endelig havde 
han øjensynlig vakt kongens mishag. Hvad der 
havde vist sig i forholdet til Gyldenløve, kom nu nem- 
lig igen ovenfor kongen; heller ikke han kunde finde 
sig i at se Griffenfeld dyrke andre guder og nærme 
sig til fremmede monarker. Det mishagede ham, at 
han vilde være tysk rigsgreve og Griffenfeld måtte 
give det udseende af, at denne værdighed blev pånødt 
ham. En forbindelse med La Trémouille, der af Ludvig 
XIV som prinsesse af Taranto blev kaldet « kusine », 
kunde ikke tiltale ham, især nogle fa måneder efterat 
man havde oplevet, at denne monark havde sat Johan 
Sobiesky på Polens trone, fordi han var gift med en 
fransk markise. Således kom dette frieri til at kaste 
den første mørke skygge over Griffenfeld, lige efter 
at han havde nået toppunktet af sin ophøjelse; det er 
det første sikre tegn på, at den ligevægt, som havde 
været hans stolthed og hans styrke, var ved at gå 
tabt under lykkens alt for stærke medbør. 

Et andet forhold gjorde dog denne sag mange 
gange værre; medens han, som det viste sig kun for 
en tid, opgav den franske prinsesse, indledede han 
samtidig et forhold til prinsessen af Avgustenborg. 
Det var et dobbeltspil, som på det nøjeste svarede til 
hans politiske forhandlinger og stod i en vis forbindelse 
med dem, men i sig selv var langt farligere for ham 
personlig. 



— 204 — 

Prinsessen af Avgustenborg, Louise Charlotte, var 
over seks år yngre end La Trémouille og kun godt 
1 6 år gammel. Hendes forældre, hertug Ernst Gynter 
og Avgusta af Gliicksborg havde i mange år kæmpet 
med trange kår og kun ved dronning Sofie Amalias 
venskab været i stand til nogenlunde at opretholde 
deres fyrstelige anseelse. Hertugen var en mand på 
65 år, hertuginden 24 år yngre; de kunde derfor ikke 
af aldershensyn have noget imod en forbindelse mellem 
deres datter og den mægtige rigskansler, der vilde 
være istand til at jævne deres fremtids veje. Enke- 
dronningen påtog sig at arrangere denne sag. 

De første tilnærmelser synes alt at have fundet 
sted i foråret 1674, da Griffenfeld var fulgt med kon- 
gen til lejrsamlingen ved Kolding, hvor også hertugen 
kom tilstede, — altså ved samme lejlighed, som bragte 
ham i nærmere forbindelse med den franske prinsesse I 
Det drejede sig især om at skaffe indtægter til den 
talrig opvoksende børneflok; dernæst også om at 
bjerge så meget som muligt for den hertugelige stil- 
ling på Als. Ernst Gynter havde som yngre søn af 
Aleksander af Sønderborg kun fået en ringe arv, et 
årligt deputat på looo rdl. Dronning Sofie Amalia 
havde fået ham gift med Avgusta af Gliicksborg og 
kongen havde kort efter tilskødet dem byerne Stavns- 
bøl og Sebbelev på Als (1652); Stavnsbøl blev ned- 
lagt og gjort til en hovedgård med fyrstelig slotsbyg- 
ning, som opnævntes efter hertuginden : Avgustenborg. 
Senere gjorde Ernst Gynter sit til at bringe det lille 
fyrstendømme Sønderborg til konkurs for at fa sit 
deputat, der ikke blev betalt; men hans forsøg på 



— 205 — 

derefter selv at blive forlenet med det strandede på 
kongens modstand, støttet til Gabels kloge politik 
overfor Sønderjylland. Efter tronskiftet kom han igen, 
om end i beskednere former; han bad om at blive 
kongelig guvernør i Sønderborg by og amt, med bolig 
på slottet, om byen Bro ved Avgustenborg og stad- 
fæstelse på købet af Rumorsgård. Skatkammeret, til 
hvis erklæring dette andragende sendtes, frarådede 
at indlade sig for vidt med hertugen: « belangende 
den administration, hans fyrstelige nåde søger over 
Sønderborg by og slot, hedder det, da beror det på 
eders kongelige majestæts egen allernådigste behag 
— ellers er vores allerunderdanigste og uforgribelige 
mening, at det e. k. m.'s interesse for mange vigtige 
årsagers skyld ej er gavnligt; over dette er og noksom 
bekendt, at hans fyrstelige nåde sådant for lang tid 
siden hos k. m. salig og højlovlig ihukommelse haver 
søgt, men aldrig kunnet erlange. » Man havde den- 
gang endnu ikke gjort forandring i den sønderjydske 
politik og ved resolution af ii. Oktober 1670 fik her- 
tugen kun indrømmet patronatsretten over Kettinge 
kirke, dog således at den blev under Fyns stift; 
købet af Rumorsgård stadfæstedes, dog med reluitions- 
ret for kronen, og der lovedes hertuginden 5000 rdl. 
for det gods på Tåsinge, som hun til sin tid havde faet 
i midlertidig forlening af kongen, men som nu skulde 
udlægges til ryttergods. Få dage efter stadfæstedes 
Sønderborg bys privilegier sammen med andre danske 
købstæders gennem danske kancelli. Da der året efter 
blev gjort et overbud på forpagtningen af Gammelgård 
og skatkammeret kom under vejr med at det var her- 



— 206 — 

tugen, som stod bag ved dette, foreslog det at fore- 
trække den hidtilværende forpagters mindre bud og 
kongen sluttede sig hertil. Pengene for Tåsinge blev 
ikke betalte, medens godset straks var. blevet udlagt; 
imod julen fik hertuginden fornyet løfte om at hun 
skulde fa sit tilgodehavende med renter, men dette 
løfte var ikke bleven indfriet i det påfølgende Kieler 
omslag. 

Hertugen indfandt sig altså nu i lejren ved Kolding 
og indleverede et bønskrift, hvorved han kom tilbage 
til så godt som alle sine gamle fordringer ; han ønskede 
desuden en nedsættelse i kontributionerne for Rumors- 
gård og et brændedeputat fra skovene i Haderslev 
amt ; endelig beskikkelsen af Fredrik Ahlefeld som op- 
mand i en arvestrid med hertug Kristian af Gliicksborg. 
Den kongelige resolution af 27. Maj (1674) bevilgede 
ham et deputat af 100 favne brænde ved årlig, ligesom 
det atter lovedes, at der skulde gøres afregning på de 
5000 rdl. for Tåsing; kæmréren v. Støcken skulde 
snarest betale ham 1000 rdl. på denne fordring. 
Videre kom han endnu ikke dengang. 

Striden mellem de to svogre, Kristian af Gliicksborg 
og Ernst Gynter, drejede sig om Avgustas fædrenearv ; 
det var bleven en retssag, som i høj grad krænkede 
slægtens interesser og anseelse. Hertug Kristian havde 
et par år tilforn ægtet Agnes Hedvig af Pløn, en 
søster til hertug Hans Adolf, og også her ønskede 
man afgørelsen af denne strid i mindelighed. Ud på 
efteråret beskikkede kongen da også grev Fredrik Ahle- 
feld på Gråsten som nabo til de to hertuger til at 
mægle dem imellem og afsige en voldgiftskendelse. 



— 207 — 

Det var uden tvivl herved anledningen blev givet til 
den senere sammenkomst på Gliicksborg, ved hvilken 
de tre mænd gensidig siges at have forpligtet sig til 
at virke for Griffenfelds fald. 

I sommerens løb opholdt enkedronningen sig nogen 
tid på Avgustenborg og her synes partiet mellem rigs- 
kansleren og Louise Charlotte at være bleven aftalt. 
Dronningen trængte til hans hjælp for at fa det attråede 
parti mellem hendes datter Ulrikke Eleonore og kong 
Karl XI af Sverige bragt istancj, ligesom hun skyldte 
ham tak for den iver, hvormed han havde arbejdet på 
at skaffe hendes yndlingssøn den polske krone, og 
Avgustenborgerne vilde fuldt op få brug for ham til at 
bryde kongens og den øvrige regerings modstand mod 
deres ønsker på Als. 

Dertil kom endnu en omstændighed, som gjorde 
det ønskeligt snarest mulig at fa den unge pige gift, 
selv om man måtte gå udenfor fyrstehusene. Hun op- 
holdt sig i Berlin, hos kurfyrstinden Dorotea, der var 
Avgustas søster og enke efter enkedronningens broder 
Kristian Ludvig af Bruns vig-Zell, og hun var her ble- 
ven indviklet i en sag, som syntes at kaste skygge på 
hendes gode navn og rygte. Overstaldmesteren, den højt- 
betroede kammerherre baron Polnitz, havde nemlig gjort 
forskellige tilnærmelsesforsøg overfor den i6årige dame 
og der havde fundet et stævnemøde sted imellem dem. 
Kurfyrst Fredrik Vilhelm, der blev underrettet herom, 
blev rasende og sagen blev nøje undersøgt, med vidne- 
førsel og forhør; Polnitz faldt for en tid i unåde, men 
prinsessens uskyldighed sagdes at være bleven godt- 
gjort fuldstændig. Alligevel var det jo en kedelig sag. 



— 208 — 

at hun på den måde var kommen i folkemunde, og 
der var al grund for forældrene til at ønske hende vel 
gift. 

Aftalerne på Avgustenborg var ikke nogen hemme- 
lighed for den nærmeste slægt. Hertugen af Pløn har 
slået på det i brev til Griffenfeld, som ses af dennes 
svar af 15. Avgust. «Noch brennt der schwarmer 
nicht,» skriver han i en lille efterskrift på tysk, og 
fortsætter så igen på fransk: «og sommerens værste 
varme er forbi. » Den, samme tyske talemåde kommer 
igen i det følgende forår og sigter altså sikkert til et 
drilleri, mundtligt eller skriftligt, med billedet fra et 
fyrværkeri. 

I Oktober måned kom den hertugelige familie til 
København, samtidig med at enkedronningen flyttede 
hertil fra Falster; de boede sammen på Sofie- Amalien- 
borg. Griffenfeld havde netop nu faet sit afslag af 
prinsessen af Taranto ; hvad under at han da, skamfuld 
og for at få en glimrende oprejsning, gik ind på den 
tilnærmelse fra Avgustenborgernes side, som nu kom 
istand. Henimod jul udvirkede han et kongebrev, som 
pålagde skatkammeret at tilskøde Ernst Gynter byen 
Bro på Als for godt 3000 rdl. i hans pengefordring, 
der endnu henstod uopgjort. Som svar herpå fik han 
til julen en balsambøsse af hertuginden, med et såre ven- 
ligt brev, — denne gave måtte vel anses som et fore- 
løbigt tilsagn om datterens hånd. Efter julen var sagen 
skredet så langt frem, at omslagsforvalteren Henrik v. 
Støcken, der lå i Kiel i omslaget, skriver til Griffenfeld 
(16. Januar 1675), at næsten hele den holstenske adel, 
som kom for at hilse på ham i hans herberge, spørger, 



— 209 — 

om det er sandt, at Griffenfeld skal have Ernst Gynters 
datter. Han svarer hertil, hedder det videre, at han 
intet véd; men selv vil han ønske greven, hvad der er 
ham og hans hus til største både. Samtidig skriver 
den danske afsending Georg Lincker fra det branden- 
burgske hovedkvarter ved Rinen, at man her taler 
meget om dette parti og at landgrevinden af Hessen, 
den danske dronnings moder og prinsessen af Tarantos 
moster, interesserer sig for det. Samme fortælling gen- 
tager han i begyndelsen af Marts og kalder det da 
et almindeligt rygte, at rigskansleren skal have den 
sønderborgske prinsesse i Berlin. 1 de samme dage 
(i o. Marts) opnåede hertuginden sit ofte fremsatte 
ønske, idet skatkammeret nu endelig gjorde afregning 
med hende, således at der endog beregnedes renter 
af den oprindelige kapital; hun fik skøde på Bro og 
2579 rdl. i rede penge. Hvor ringe denne gunst 
nu end kan forekomme os, var den under de da- 
værende forhold, da så at sige hver skilling anvendtes 
til krigsforberedelserne, et umiskendeligt tegn på kon- 
gens særdeles nåde eller rettere rigskanslerens virk- 
somme bistand. Kort efter bebudedes da også prinsessens 
ankomst til København. 

Men samtidig var La Trémouille ikke opgivet. Efter 
nyår skrev Griffenfelds engelske ven Charles Bertie, der 
for flere år tilbage en kort tid havde været afsending 
her, efter en undskyldning for, at han som nygift har 
forsømt sin brevskrivning: «jeg ønsker Deres ekscellence 
samme undskyldning i Deres forretninger og at den 
ophøjede prinsesse af Taranto må krone Deres liv, 
ligesom titlen af hertug vil vise Deres bestræbelsers 

II. 14 



— 2IO — 

fortjenstlighed : begge disse ting, fortæller rygtet os, 
vil blive Dem til del.» Noget senere begyndte kong 
Ludvig at slå på det samme og give halve løfter på 
sin frænkes vegne. 

Hvor havde Griffenfeld sit hjerte i denne sag; eller 
spurgte han ikke selv derom? Kun det fremgår tyde- 
ligt af hele stillingen, at han vilde tilskynde begge 
parter på samme måde som han i politikken vilde ægge 
de modsatte partier til at gøre højere bud. Hvad der 
var hans eget ønske kom aldrig frem; meget taler for, 
at han har foretrukket den franske dame, andet kan 
tyde på, at han mente at kunne opnå mere ved et 
ægteskab efter enkedronningens ønske. 



IV. BRUDDET MED GOTTORP OG 
SVERIGE. 

Marts til Avgust 1675. 

Der lå krig i luften. Alle havde en følelse af, at 
alvorlige begivenheder forberedtes, men dog vilde endnu 
ingen binde sig. Kristian V havde modtaget de alliere- 
des « rekvisition >; og straks efter kapituleret med flere 
officerer om at hverve fodfolk, medens det blev pålagt 
stæderne at holde bådsfolk rede til flåden og der blev 
gjort bestilling i Holland på skyts, sejldug og andet 
til dennes udrustning. I de sidste dage af Marts ud- 
betaltes største delen af de betingede hververpenge i 
Amsterdam og snart gik hververtrommen i alle landets 
egne, medens man på holmen i stilhed påbegyndte ud- 
rustningen. Griffenfeld mødte på Københavns rådhus 
for at tale med borgmestre og råd om hvad staden 
kunde yde i bidrag til de forventede forsvarsforanstalt- 
ninger; den svenske resident Lilliecrona beretter, at 
borgerskabet i det hele var ilde tilfreds med tanken 
om et nyt fredsbrud og at borgmestrene gjorde gæl- 
dende, at staden alt nu var hårdt trykket af skatter og 
afgifter. I April måned beretter Anders Bording i sin 

I4» 



— 212 — 

« Merkur«, at kongen er stærkt optagen af flådens ud- 
rustning: han samler bådsfolk og er ofte selv tilstede 
på Bremerholm, når mønstring holdes; han efterser ar- 
bejderne på stadens befæstning, der endnu ikke er 
fuldstændig; han færdes på tøjhuset og ser til med 
stykkers støbning osv. 

Krigsberedskab er jo imidlertid i og for sig en 
noget tvetydig foranstaltning; ingen kan med vished 
sige, imod hvem den er rettet, og det vil kunne på- 
stås, at den er en blot forsvarsforanstaltning. Således 
går der også denne gang ved siden af rustningerne de 
mest modstridende forhandlinger. 

I Haag var man uenig om Hollændernes handel på 
Sverige, som Danmark ikke kunde finde sig i og Hol- 
lænderne ikke vilde opgive; man kunde ikke enes om 
orlogsflådens sammensætning og subsidierne til de dan- 
ske sørustninger, og der var meget delte meninger 
med hensyn til krigsførelsen til lands. Dette sidste 
skulde jo fa den største betydning. Kurfyrsten af Bran- 
denburg havde først foreslået, at Danmark skulde an- 
gribe Sverige i Skåne, Brunsvig i Bremen og han selv 
i Pommern; således havde også konsejlet udtalt sig, 
både da Klingenberg afsendtes og da der i slutningen 
af Marts skulde svares på kejserens rekvisition. Det 
har da sin store interesse at se, hvor bestemt Povl 
Klingenberg udtaler sig herimod, ligesom det efter hans 
ytringer må antages, at der også var delte meninger i 
konsejlet. I breve til Griffenfeld fra første halvdel af 
Marts gør han gældende, at det ikke går an at blotte 
halvøen, sålænge Wrangel står i Tyskland, vi vil ellers 
kunne komme til at opleve anden gang, at Holsten og 



— 213 — 

Jylland oversvømmes af fjender, derpå af « forbunds- 
fæller*. Først når Sveriges magt er brudt i Tyskland 
vil det være på tide at angribe det i hjertet. Hvad 
derimod de svenske besiddelser i Tyskland angår, til- 
råder han indtil videre at lade Bremen ligge og der- 
imod vende sig mod Wismar; når det er taget, kan 
man angribe Pommern. Vil man derimod gå til Skåne^ 
må hæren deles, da mindst 10,000 mand må blive i 
Holsten, og man vil da være for svag til at udrette 
noget betydeligt ; træffes man så af et uheld efter land- 
gangen, før en fæstning er erobret, kan man udsætte 
hæren for en fuldstændig tilintetgørelse. 

Ikke desmindre fremsatte Klingenberg selvfølgelig 
overfor de allierede som kongens ønske at føre krigen 
i Skåne; men det meddeltes ham nu, at kurfyrsten 
havde forandret sin mening og ønskede kampen ført i 
Pommern af alle de allierede magter. Ved et møde 
mellem de forskellige afsendinge den 26. Marts be- 
stemtes det ligefrem, at Danmark, Brandenburg, en lille 
kejserlig styrke fra Schlesien, og om muligt Brunsvig, 
samtidig skulde kaste sig imod Pommern med en sam- 
let styrke af 50 — 60,000 mand, medens ialt 90,000 
mand skulde operere mod Frankrig. Den endelige be- 
slutning herom skulde dog opsættes til kurfyrstens 
komme til Haag, da der også skulde tages bestemmelse 
om en fælles krigserklæring. Klingenberg sendte be« 
retninger om dette møde til København med det for- 
behold, at han ikke havde samtykket i beslutningen. 

Det var i forbundstraktaten bestemt, at Danmark 
skulde rette sine krigsoperationer efter flertallets ønske 
mellem de allierede magter, og den tagne beslutning 



— 214 — 

kunde således blive tvingende, når krigen først var er- 
klæret. Denne omstændighed kølnede vistnok i høj 
grad kongens iver, ligesom Hollændernes påstand på 
at ville fortsætte den fredelige handel med Sverige ud 
over krigserklæringen vakte hans vrede. Dertil kom, 
at prinsen af Oranien ved denne tid faldt i en hård 
sygdom, der endog syntes at kunne have døden til 
følge og meget svækkede Hollændernes lyst til krigen; 
handelsaristokratiet var i virkeligheden led og ked af 
den og kun Oranien og Fagel formåede at holde gene- 
ralstaterne ved de tagne beslutninger. Også kurfyrsten 
lå i lang tid syg, rigtignok kun af podagra, men han 
var dog bunden til lejet og måtte indtil videre opsætte 
alle sine planer. 

Samtidig hermed trådte tilbuddene fra Frankrig, 
Sverige og Gottorp atter stærkere i forgrunden. Mejer- 
crone var i de sidste dage af Januar ankommen til 
Paris. Hans instruks, der alt var udfærdiget den 25. 
Oktober, lød på, at Danmark med glæde modtog den 
tilbudte rolle som fredsmægler og skulde gøre sit bedste. 
Vilde man have ren besked om vore hensigter, om vi 
vilde sidde stille eller endog hjælpe Frankrig, skulde 
han tilbagevise dette spørgsmål: «at vi sådant rundt 
ud skulde sige, var os ikke at anmode, og en måde at 
negotiere på, som vel i de gamle heroers og ridderes 
tider, men ikke nu mere brugelig var.» Vilde man 
bebrejde os, at vi havde indladt os i store løfter over- 
for de allierede, skulde han svare, at vi ved at trække 
tiden ud tilstrækkelig havde givet tilkende, at det ikke 
var vort alvor, og at vi ved at klage over uregelmæssig 
betaling «og hvad hundrede prætekster da kunde på- 



- 215 — 

findes*, altid kunde gå videre ad den vej. Endvidere 
skulde han efter tid og lejlighed føre klage over Sve- 
riges holdning, især dets indblanding i forholdet til de 
holstenske hertuger, og give en bedre forestilling om 
vore krigsmidler end man syntes at have i Frankrig. 

Efter i løbet af 3 uger at have haft gentagne sam- 
taler med udenrigsminister Pomponne stedtes Mejer- 
crone den 3. Marts til højtidelig avdiens hos Ludvig 
XIV. Han lod sig efter skik og brug føre til hove i 
stort optog og blev modtagen med megen venlighed 
og nåde af den mægtige monark, der var omgiven af 
sine egne og de fremmede ministre. Efter i de ven- 
skabeligste udtryk at have udtalt sig om kongen af 
Danmark bemærkede han, at det glædede ham at se 
en mand som hans repræsentant, der ved slægtskab 
tilhørte rigskansleren; «jeg kan ikke andet end bevidne 
Dem den ubegrænsede agtelse, jeg har for denne mands 
fortjenester, » tilføjede han, «han er uden tvivl en af 
verdens største statsmænd. » Derpå fortsatte han med 
lav stemme, medens de omkringstående veg til side og 
Mejercrone på et vink trådte nærmere: «Jeg véd, at 
grev Griffenfeld tjener sin herre med troskab og at han 
tjener mig; jeg vil også tjene ham, jeg beder Dem be- 
vidne ham dette. » Herved sigtede han til et ægteskab 
med prinsessen af Taranto. Selvfølgelig slog den stærke 
ros, som beregnet, ned blandt alle de tilstedeværende; 
da Mejercrone forlod avdienssalen, hørte han alle hviske: 
«kongen af Danmarks minister, Griffenfeld. » 

Det var altså i øjebHkket Frankrig magtpåliggende 
at sikre sig Danmarks nevtralitet; både dets beliggen- 
hed og dets stridskræfter var af den største betydning; 



— 2l6 — 

Ludvig XIV havde nu fået øje herfor. Dertil kom, at 
man endnu havde noget håb om at holde Brandenburg 
tilbage fra krigen med Sverige og at få det til anden 
gang at opgive Hollands sag overfor Frankrig; men 
også i dette spørgsmål vilde Danmarks holdning blive 
afgørende. 

Henning Mejercrone var til en begyndelse ikke ret 
vanskelig at dupere. Hans vidtløftige breve strømmer 
over af beundring for Frankrigs magt og herlighed, 
dets uudtømmelige hjælpekilder og visdommen i dets 
styrelse, og han er særdeles tilfreds med det stærke 
indtryk, hans forsikringer og bevisførelser gør på Pom- 
ponne og Turenne, med hvem han forhandler. Det 
synes også at have forholdt sig som han beretter, at 
man gjorde et forsøg på at bevæge Sverige til at stille 
sig mindre afvisende overfor de danske forslag, at op- 
give Gottorp og give sit minde til en forbundstraktat 
mellem Frankrig og Danmark ; men synderlig vidt kom 
man dog ikke ad denne vej. Henimod slutningen af 
Marts gjorde Ludvig XIV et nyt skridt for at nå sin 
hensigt, at binde Danmark ved en formelig erklæring 
om nevtralitet; han modtog Mejercrone i privat avdiens 
og udtalte her sin store sympati for Kristian V: han 
havde haft den lykke at se ham som prins og havde 
dengang straks sagt sig selv, at denne mand burde 
blive hans ven. Mejercrone indrømmer, at kongens 
væsen var så blidt og hans ord så indtrængende, at 
han hellere end gerne havde givet efter for ham, hvis 
det blot havde været ham tilladt. Kongen lovede med 
sin «douceur non pareille», at der skulde blive talt med 
Per Sparre i Paris og skrives til Feuquiéres i Stok- 



— 217 — 

holm om det utilbørlige i svenske rustninger mod Norge 
og om Nils Brahes sendrægtige forhandlinger; og da 
Mejercrone udtalte, at Griffenfeld vistnok vilde mage 
det således, at der kunde sluttes en traktat med Ter- 
Ion, uden at Danmark kom til at bryde sine løfter til 
de allierede, svarede han, at han var fuldstændig be- 
roliget, når Griffenfeld vilde tage sig af denne sag. 

Medens disse lokkende røster lød fra Paris, havde 
Griffenfeld på egen hånd fortsat forhandlingerne med 
Gottorp. Under sit ophold i København havde Mar- 
kvard Gude en dag hos Griffenfeld spist ene med 
Klingenberg; de var alle tre bogelskere og en sammen- 
komst mellem dem kunde således falde meget naturlig. 
Der blev her dog også talt om et forlig med hensyn 
til Oldenburg, og Klingenberg optog på sin straks der- 
efter tiltrådte rejse til Holland forhandHngerne herom 
med Kielmann. 

Man var nu kommen tilbage til den forhen omtalte 
plan at overlade Gottorp grevskaberne imod vederlag 
for kongen i Tønder amt, således som Hans Schak tid- 
ligere havde anbefalet det af hensyn til forsvaret af de 
kongelige lande. Klingenberg gjorde dog alt gældende, 
at kongen ikke vilde kunne nøjes med Tønder amt i 
vederlag for de to grevskaber; der måtte dertil lægges 
foruden de gottorpske herregårde i amtet (Solvig, Søn- 
dergårde og Kågsbøl) også Løgumkloster og Femern. 
Griffenfeld gik i de forhandlinger, han efter Klingen- 
bergs afrejse fra Holsten optog direkte med præsidenten, 
endnu videre, idet han foruden Tønder og Løgum- 
kloster også forlangte Åbenrå, Femern og Nørre Dit- 
marsk. Kongen vilde herved få samlet Sønderjylland 



— 2l8 — 

under sig indtil Gottorp amt; det andet var vel nærmest 
til at gøre afslag på. På dette grundlag forhandledes 
der nu frem og tilbage i de følgende måneder, idet 
præsidenten samtidig lod forstå, at rigskansleren vilde 
kunne vente en anselig erkendtlighed fra hertugens side, 
hvis det lykkedes at komme til forlig. 

Hvad endelig grev Nils Brahe angår, da fik han i 
begyndelsen af April måned en foreløbig ordre fra kong 
Karl XI om på hans vegne at bejle til kongedatteren 
Ulrikke Eleonore. Han gik en søndag i enkedron- 
ningens kirke for at få prinsessen at se og var fuld af 
ros og beundring: alle roste hende desuden, hendes 
forstand og godhed, hendes ærbarhed og jævnhed, hen- 
des skønhed og ynde. Der blev selvfølgelig straks lagt 
mærke til dette skridt fra den svenske afsendings side 
og enkedronningen satte sig i underhånds forbindelse 
med ham for at få rede på sagernes stilling ; derpå blev 
Griffenfeld kaldet til hende for at fa pålæg om at vise 
den størst mulige imødekommen. 

Kong Karl XI udbad sig nu sine nærmestes råd. 
28. April svarede rigskansleren La Gardie fra sin gård 
Kegleholm, at han i ét og alt kunde tiltræde kongens 
betragtninger i den henseende : den fælles religion, prin- 
sessens dyd og ædle sæder, som Nils Brahe også har 
berømmet for ham, « såsom och till det tredie huru 
egønum et sådant medel desse bægge nordiske kronor, 
særdeles ved desse konjunkturer till en mutuel myket 
nødig korrespondance och førtroende bebindas kunde. » 
Dertil kommer, at det er folkets ønske og forventning: 
«det alment i riket man detta gerna ønska skulle och 
det ominerar, og plegar det heta vox populi vox Dei.» 



— 219 — 

Også rigsmarsken Wrangel blev spurgt og rådede til 
giftermålet, «in sonderheit . . . dass diese verbindung zu 
nåherem verstandniss und beståndiger vertraulichkeit 
zwischen beiden konigreichen mittelst gottlicher ver- 
leihung ohnfehlbar gereichen, und dem publico inson- 
derheit bei jetzigen conjuncturen viel gutes daher zu- 
wachsen wurde.» 

Det kan ikke undre os, at man atter vaklede i de 
danske regeringskredse; alt syntes igen at være gjort 
tvivlsomt. Meget træffende tegner Griffenfeld situationen 
i sit referat af konsejlsmødet den 15. April: «er ræ- 
sonneret over nærværende konjunkturer, og af hans 
kongl. majestæt resolveret, at man endnu det længste 
muligt skulde holde den negotion med Sverige og 
Frankrig åben, siden efter konjunkturernes beskaffen- 
hed, om det så endelig nøden udkrævede, at kunne 
slutte med den ene eller med den anden eller med dem 
begge; eller at træde til virkelig eksekution af vores 
udi Holland sluttede traktater.* Dette er i virkelig- 
heden i en hovedsum månedens politiske resultat. 

Personlig hældte Griffenfeld mere end konsejlets 
andre medlemmer til en overenskomst med Sverige og 
Frankrig; det kan ikke blot sluttes af tidligere stem- 
ninger og forhandlinger, men også af den følgende tids 
tildragelser. Han fik da også sat igennem, at der blev 
tilstillet Nils Brahe et imødekommende dansk ultimatum 
(25. April). Samme dag traf han greven på slottet og 
sagde da, efter dennes beretning, «med eftertænkelige 
ord», «at tiderne vare vel altid lige lange, men mo- 
menta udi tiderne forandrede sig og diskreperede meget, 
derfor han (som ordene lød) forundrede sig højligen. 



— 220 — 

at jeg på min side ikke lod pennen uden længere op- 
hold flyde og underskrev hvad allerede var projekteret, 
idet det både var os og dem højst nyttigt og ønske- 
ligt. » Brahe rådede da også til at slutte og slå til, og 
det samme gjorde Terlon, der stadig arbejdede på en 
dansk-fransk forståelse. 

Det danske forslag var af følgende indhold. Næst 
almindelig fred og venskab mellem kongerne og deres 
riger og lande (art. i — 2) fastsætter det gensidig bi- 
stand til at opretholde fred og sikkerhed på begge 
rigers « strømme, søer og farvande »; kan det ikke ske 
uden ved orlog og fejde, skal den føres i fællesskab (3). 
I den nærværende krig vil kongen af Danmark og Norge 
i forening med kongen af Sverige gøre et alvorligt for- 
søg på fredsmægling mellem deres allierede, dog så- 
ledes, at Danmark ikke vil påtvinge nogen sin inter- 
vention (4). I den oldenburgske arvefølgesag skal ingen 
af de to magter blande sig med våben eller foretage 
noget med magt, men lade retten have sin gænge ; dog 
vil kongen af Danmark gerne i dette som i andet gå 
hertugen af Gottorp til hånde i råd og dåd (5). Dette 
forbund skal ikke have indflydelse på de af de to magter 
iøvrigt sluttede traktater (6). Fredstraktaten af 1660 
stadfæstes i alle måder, både vedrørende kongerigerne, 
hertugen af Gottorp og grevskabet Delmenhorst; for- 
bundstraktaten af 166 1 mellem Sverige og Gottorp skal 
ikke være til Danmarks skade (7). Da kongen af 
Frankrig er begge kongers allierede, har Sverige intet 
imod, at de to andre riger slutter traktater indbyrdes, 
som de har lyst til (8). 

Det er vistnok uimodsigeligt, at en forbundstraktat 



— 221 — 

af dette indhold vel var værd at tage imod fra svensk 
side. Efterfulgtes den af en mindelig overenskomst 
med Gottorp, hvorved kongen mageskiftede sig til Tøn- 
der m. m., og en subsidietraktat med Frankrig, som 
gjorde det muligt for Danmark at opretholde en væb- 
net nevtralitet og overtage mæglerrollen i den stående 
strid, kunde den også siges at være hæderlig og til- 
fredsstillende for os. Sluttedes derpå svogerskabet 
mellem de nordiske konger, hvorved det med Got- 
torperen vilde få forøget betydning, kunde man jo 
tænke sig en lykkelig fredsperiode grundlagt for alle 
de nordiske lande. 

Den politik, Griffenfeld her slog ind på, var vist- 
nok både forsvarlig og klog, men den var tillige 
ualmindelig dristig, ikke overfor udlandet, men overfor 
hans egen konge. At denne skulde stadfæste freden i 
København 1660, binde sig selv til det, som hans fader 
nødtvungen havde indgået, nu da han stod halv rustet 
til en længe attrået hævnkrig, var sikkert en hård an- 
modning, og det viser bedre end noget andet, hvor 
almægtig Griffenfeld i dette øjeblik var, at han for- 
måede ham til det. Rimeligvis var det kun muligt 
derved at han foreløbig forestillede ham, at Sverige 
dog ikke vilde gå ind på forslaget eller at man i alle 
tilfælde let igen kunde komme bort fra det; — men 
efter alt det foreliggende er man ingenlunde berettiget 
til at tvivle om, at Griffenfeld for sit personlige ved- 
kommende nu anså en sådan afgørelse for attråværdig 
og opnåelig. 

Om den var attråværdig, får stå hen, — opnåelig 
var den ikke. I de samme dage som Griffenfeld fore- 



— 222 — 

holdt Brahe, at tiderne er lige lange, men ikke lige 
nyttige, lod Pomponne i sin sidste samtale før afrejsen 
fra Paris Mejercrone forstå, at Terlon ikke havde været 
bemyndiget til at gøre Danmark yderligere indrømmel- 
ser i subsidiespørgsmålet, og straks efter meddeltes det 
ham, at Terlon vilde blive kaldet tilbage og afløst af 
Gravelle i Regensburg. Fra svensk side havde man 
klaget over den franske afsending i København som alt 
for dansk sindet; man vilde vedblivende ikke finde sig 
i, at der bestod et venskabeligt forhold mellem Dan- 
mark og Frankrig. Ludvig XIV havde indtrængende 
pålagt Feuquiéres at formå de svenske statsmænd til at 
give efter også på dette punkt, med uden nytte. Der- 
med var da Mejercrones hverv i virkeligheden endt; 
han nåede ikke at komme til lejren, hvor Ludvig XIV 
og hans ministre nu tog ophold, og forbindelsen gennem 
mellemmænd i de følgende uger var uden betydning. 
Og ligesom Sverige her havde sat sin vilje igennem i 
et øjeblik, da dets samvirken med Frankrig, i ryggen 
på de tyske magter, var af største betydning for dette, 
således var dets beslutning sikkert alt dengang fattet 
på ikke at fortsætte forhandlingen i København. Nils 
Brahe fik vel ordre til endnu en stund at holde det 
gående, men de talemåder, kong Karl XI og hans 
råder havde brugt i deres overvejelser af giftermålssagen^ 
fik ingen virkelig betydning. 

Samtidig var desuden afgørelsen kommen også fra 
den modsatte side. Det var gået i Haag som i Køben- 
havn og Paris, idet April måned hengik med ørkesløse 
forhandlinger og tilsyneladende almindelig rådvildhed. 
Den 19. skrev Just Høgh : «vore sager skifter udseende 



— 223 — 

tre fire gange om ugen; snart forekommer de os for- 
tvivlede, snart ser de ud til at ville gå i orden. » Hen- 
imod månedens slutning kom imidlertid kurfyrsten til 
byen og dermed begyndte forhandlingerne at få fart; 
prinsen af Oranien var nu kommen sig og det var nød- 
vendigt, at man tog en endelig bestemmelse. 

Meget måtte i den henseende afhænge af Danmark ; 
Holland var ikke uvilligt til fred, Brandenburg havde 
selv holdt sig en bagdør åben, og Østrig og Spanien 
optrådte uden synderlig kraft, da de havde store van- 
skeligheder at kæmpe med, henholdsvis overfor Tyr- 
kerne og på Sicilien. Efter flere dages forhandlinger 
lod kurfyrsten de danske afsendinge kalde til sig, man- 
dagen den 3. Maj; han var i en ophidset stemning og 
foreholdt dem, at de vilde have ansvaret, hvis den for- 
håndenværende lejlighed til at vinde noget tilbage fra 
Sverige gik unyttet forbi, ligesom han beskyldte kong 
Kristian V for at holde sig alt for meget tilbage. Han 
vilde være nødt til at opgive sin deltagelse og søge 
den fred, han endnu kunde få. Samme aften blev de 
tilsagte til et møde med Brandenburgs, Hollands og 
Brunsvigs repræsentanter, hvor en afgørelse skulde træf- 
fes. Det bestemtes her, at krigen skulde erklæres Sve- 
rige den 5. Juni, og de danske afsendinge sluttede på 
kongens stadfæstelse en « koncert* om vor deltagelse i 
denne krig. Efter denne skulde Danmark stille 16, 
Holland og de allierede 9 orlogsskibe (linjeskibe), for- 
uden tilhørende mindre fartøjer, og Holland og Spanien 
skulde give 240,000 rdl. (eller 600,000 gylden) i sub- 
sidier for den danske flåde. De hollandske skibe skulde 
snarest mulig sendes til Sundet. I December skulde 



— 224 — 

der træffes nærmere aftale om det næste års foretagen- 
der; ønskede man da de danske skibes tal forøget, 
skulde de have subsidier i samme forhold (15,000 rdl. 
for hvert skib). Idet Klingenberg indsendte denne over- 
enskomst til kongens stadfæstelse, gjorde han gældende 
at der ikke havde været andet at gøre, da en beslut- 
ning måtte tages og alt ellers var endt i opløsning. 
Kongen, tilføjede han, var ingenlunde bunden ved hvad 
der var sket ; han behøvede ikke at tiltræde aftalen, og 
selv om han gjorde det, vilde han altid senere kunne 
bortfortolke sine forpligtelser. 

Efterretningen om «koncerten i Haag* vakte ikke 
ringe betænkeligheder i København, hvor netop nu en 
fredelig strømning gjorde sig gældende. Samtidig eller 
straks efter kom imidlertid Mejercrones brev om at 
Terlon skulde kaldes tilbage, medens det kunde skøn- 
nes af Nils Brahes holdning, at det danske ultimatum 
vilde blive forkastet af Sverige ; han havde endog ordre 
til på skrømt at bryde op for at rejse hjem. 

Der blev derfor ikke alvorlig tale om at forkaste 
aftalerne; alt den 11. Maj, vistnok samme dag, senest 
dagen efter deres modtagelse, skrev Bierman tilbage, 
at kongen tiltrådte, hvad der var vedtaget. Dette 
drøftedes yderligere i konsejlsmødet den 14. Maj, og 
kongen resolverede her, at Høgh nu skulde forføje sig 
til kurfyrsten af Brandenburg, medens Klingenberg, « efter 
som han så vidt over sin ordre er gangen*, i Haag 
«med så meget des større iver» skulde drive på vore 
interesser: udbetalingen af de resterende hververpenge, 
subsidierne til flåden og afsendelsen af de ni hollandske 
orlogsskibe. Det skulde endvidere kræves, at de bruns- 



— 225 — 

vigske hærafdelinger skulde operere mod Svensken; 
dette, vidste man af brev fra Hans Adolf af Pløn, der 
kommanderede dem, var også hertugernes eget ønske. 
Skete dette ikke før den til krigserklæringen bestemte 
dag, «vil hans majestæt efter konjunkturernes lejlighed 
enten med de andre efter Klingenbergs engagement 
deklarere Sverige krigen, eller også med samme de- 
klaration endnu indtil på videre indeholde.* Samme 
dag blev der taget bestemmelse om, hvad der skulde 
forhandles med kurfyrstens afsending, geheimeråd Kri- 
stoffer Brandt, der var sendt hertil fra Haag i dagene 
forud for den endelige aftale. Også han måtte selv- 
følgelig nøjes med halve løfter og fortrøstningsfulde ord. 

Den 1 8. Maj modtog Klingenberg og Høgh med- 
delelsen om, at kongen tiltrådte koncerten, og begav 
sig straks til rådspensionæren H. Fagel med dette 
budskab. Denne blev bevæget og udtalte uforbeholdent 
sin store glæde: det var et vendepunkt i Hollands 
farlige kamp mod overmagten. Der blev straks sendt 
en ekspres til prinsen af Oranien, som var afgået til 
hæren. 

Der begyndte nu en travl virksomhed med at på- 
skynde de hollandske skibes afrejse, indkrævning af 
de forskellige subsidieposter og indkøb af fornøden- 
heder til den danske flåde. Fra i. Juni begyndte de 
« store subsidier », 6 uger efter hververpengenes beta- 
ling; indtil Marts 1676 havde kommissariatet for hæren 
ialt en subsidieindtægt af omtrent 665,000 rdh, medens 
flåden i den samme tid oppebar 137,000 rdl. Det 
var vel ingenlunde alt, hvad man havde krav på, men 
det var dog en mægtig hjælp til at afholde de store 

II. 15 



— 226 — 

udgifter, som krigens påbegyndelse krævede. Rust- 
ningerne blev nu drevne med al ønskelig kraft. 12. Juni 
udgik der et skattebrev, hvorved matrikelskatten blev 
sat til 12 skilling månedlig (istedenfor 24 i kvartalet) 
af alt ufrit hartkorn. Fra Holland indkøbtes der jern- 
stykker til flåden (ialt omtrent 400 fra foråret 1675 
til ud på vinteren), store partier sejldug, håndvåben til 
søfolkene, flagdug, hængemåtter, lunter, krudt o. s. v. ; 
der hvervedes skibsofficerer (ialt 81 i sommermånederne) 
og matroser (hen ved 1000) m. m. Efterhånden lagde 
de tiltaklede orlogsskibe ud på strømmen og forenede 
sig med de hollandske, af hvilke dog kun ialt 7 nåede 
hertil i denne sommer. 

Hæren omdannedes således, at rytterregimenterne 
formeredes med 500, fodregimenterne med 1000 mand. 
De 4 nationale rytterregimenter havde hver haft 8 kom- 
pagnier, med 125 mand i hvert; de deltes nu i 8, 
med 6 kompagnier å 83 mand i hvert. Også ros- 
tjenesten deltes i to regimenter, et sjællandsk og et 
Jydsk. Dertil kom det slesvigske nationale regiment 
og livregimentet, der blev uforandrede, da de kun 
havde den halve styrke, og livgarden, der hvervede 
mandskab til 6 kompagnier. Endvidere hvervedes der 
to regimenter dragoner efter den forpligtelse, som var 
påtaget i traktaten af 30. Juni 1674. Noget senere 
hvervedes endnu et rytterregiment i Oldenburg, et 
andet i Pommern og et tredje dragon regiment. Man 
fik således i sommerens og efterårets løb et rytteri på 
ialt 18 regimenter eller 9000 mand. 

Fodfolket forøgedes både ved hvervning og en ny 
udskrivning. Denne blev påbudt under 20. Maj: 



— 227 — 

« eftersom disse vanskelige og vidt udseende tider ud- 
kræver at forrige udskrevne mandskab (til hvis under- 
holdning vi selv fornøden anstalt gjort haver) uden- 
lands til rigernes defension og forsvar vorder brugt, 
så dér udover fornøden gøres at ny udskrivning sker 
— .» Det blev pålagt hvert læg på ^o tdr. hk. besat 
og øde gods atter at give en mand, som kongen da 
vilde forsyne med våben og kjortel. Sessionen skulde 
holdes den 20. Juni. Ved denne udskrivning blev de 
4 nationale regimenter til 8, ligesom det slesvigske 
blev delt i to: et holstensk og det såkaldte plønske, 
under den unge hertug Bernhard af Pløn. Ved siden 
af disse havde man fra tidligere tid 5 hvervede regi- 
menter i kongeriget og forskellige kompagnier i Hol- 
sten; disse sidste udvidedes nu ved hvervningen til to 
regimenter, det samme var tilfældet med kompagnierne 
i Oldenburg, hvor der også foretoges udskrivning, og 
i kongeriget hvervedes der i sommerens og efterårets 
løb tre nye regimenter. Man fik således ialt 22 regi- 
menter fodfolk, hvoraf halvdelen var nationale, halv- 
delen hvervede; mandtallet var, som det synes, godt 
20,000. 

Også til artilleriet hvervedes der nyt mandskab, 
det organiseredes nu for første gang i 4 kompagnier 
på godt 100 mand i hvert. De nødvendige heste her- 
til og til proviantvognene blev den 15. Maj udskrevne 
hos præsterne, såvel i byerne som på landet: .3 præ- 
ster skulde tilsammen stille en god hest, de bedre 
stillede herved komme de ringere til hjælp. De skulde 
på øerne afleveres den 10., i Jylland den 24. Juni. 

Allerede den 2. Juni kunde Klingenberg levere 

15' 



— 228 — 

generalstaterne en liste over hæren i Holsten med den 
aftalte styrke: lo regimenter rytteri og 2 regimenter 
dragoner, ialt 6^00 mand, og 12 regimenter fodfolk, 
ialt 9700 mand, hvorhos han opfordrede de allierede 
til at lade dem mønstre for at de store subsidier kunde 
tage deres begyndelse. Den opførte styrke var dog 
dengang endnu ikke nået, end ikke for officerernes 
vedkommende, og han havde derfor udfyldt listerne 
med fingerede navne. Det varede dog ikke længe, 
før tallet var fuldt og mere end det; man ønskede at 
forandre aftalerne fra 16 til 20000 mand. 

Et vigtigt led i forsvarsforanstaltningerne var ende- 
lig sikringen af Norge, mod hvis grænse Sverige ud 
på foråret samlede en troppestyrke. Der var alt, som 
vi har set, i vinterens løb i statskoUegiet forhandlet 
om « Norges defension», uden at man dog synes at 
være kommen til noget resultat. Vanskeligheden lå 
for en del hos Gyldenløve, der nu sad alene som stat- 
holder, medens vice-statholderen Ove Juel forlængst 
var kaldet tilbage til Danmark. Han var bleven mere 
og mere enerådende, så det endog vakte betænkelig- 
heder; der fandtes blandt Griffenfelds papirer et pro- 
jekt til at indskrænke statholderskabets myndighed, så 
den blev delt mellem flere, v-^for at han ikke skulde 
have alt for stor magt, som kunde misbruges, om han 
vilde. » Også kongen advarede senere sine efterfølgere 
mod at betro en enkelt mand så stor en myndighed 
deroppe. Dertil kom at Gyldenløve blandt sine mange 
gode egenskaber ikke havde den at forberede en sag 
med forsynlighed og omtanke, hvorfor man måtte 



— 229 — 

nære mistanke om, at han i alle tilfælde ikke var rede 
til at tage imod et fjendtligt indfald. 

Griffenfeld fik da sat igennem, at Jens Juel skulde 
sendes op som rådgiver for statholderen, på samme 
måde som han et par år efter fulgte sin broder admi- 
ralen, da denne fik overkommandoen over flåden. Der 
er opbevaret en ret betegnende fortælling fra denne 
tid, efter landsdommer Holger Parsberg. Denne var 
bleven bekendt med rigskansleren på en søtur fra Jyl- 
land til Sjælland, og da han var nøje kendt med 
våbenbrug, blev han derefter jævnlig indbudt til ham; 
Griffenfeld har altså som en praktisk mand nu selv 
villet sætte sig nærmere ind i krigsvæsen for ikke at 
være helt udenfor, når den slags sager forhandledes. 
En dag opsøgte Parsberg ham i kancelliet, men måtte 
vente i et af sekretærernes kontorer, medens Griffen- 
feld talte med Jens Juel, der skulde til Norge. De 
sad i samtale i fire timer, fortalte han, men den førtes 
således, at når den ene havde sagt noget, varede det 
et kvarter, før den anden svarede. Bortset fra den 
selvfølgelige overdrivelse heri, viser samtalens karakter 
jo det fortrolige forhold mellem de to mænd; de over- 
vejede i fællesskab, hvad der skulde gøres og hvor- 
ledes det kunde sættes i værk under de givne forhold. 
24. Maj udnævntes Juel til gehejmeråd for at kunne 
møde som ekscellence ved siden af Gyldenløve, og 
hans løn som afsending til Norge beregnedes fra samme 
dag. Det tog dog nogen tid, inden han kom afsted. 
Gyldenløve skulde forberedes for ikke at blive stødt, 
men ud på sommeren tog han afsked og Griffenfeld 
mistede i ham en af sine mest hengivne venner, måske 



— 230 — 

den, der mere end nogen anden var indviet i hans 
planer. 

I Norge kom snart alt i travl virksomhed. Gylden- 
løves breve til Griffenfeld er som altid venskabelige 
og viser, at fortroligheden mellem dem stadig holdtes 
vedlige; han modtog med glæde Jens Juel, på hvem 
han jo kunde kaste en stor del af sine mest brydsomme 
forretninger, og general Ryssensten kaldtes ned fra 
Trondhjem for at deltage i rådslagningen om fæst- 
ningernes istandsættelse o. a. ; de tre mænd dannede 
i forening med general Løvenhjelm et norsk « krigs- 
råd ». Man tog nu med iver fat på at indøve tropperne, 
udbedre grænsefæstningerne og samle det nødvendigste 
til et felttog. Midlerne var små, tilskuddet fra Dan- 
mark ringe, og kun den betragtning, at det ikke stod 
bedre til i Sverige, kunde give grundet håb om at gå 
sejrrig ud af de kommende kampe. 

Hvorledes skulde nu denne krig føres fra dansk 
side? Som vi har set, var der en dobbelt plan oppe, 
enten at gå til Skåne eller at begynde i Tyskland. 
Når den sidste sejrede, kan dette alt tiltrækkelig for- 
klares af de allieredes enstemmige ønske, men iøvrigt 
savner vi underretning om, hvorvidt man i kongens 
råd var bleven overbevist om dens rigtighed også fra 
et dansk synspunkt. Det er dog alt af de i Maj maa- 
ned trufne bestemmelser klart, at man har bestemt sig 
for felttoget mod syd, idet man forbereder knusende 
slag mod Gottorp og Hamburg. 

Denne stad havde i høj grad opbragt kongen. Det 
var et gammelt tvisteæmne, hvorvidt den skulde anses 
for hørende til Holsten og dermed underkastet de her 



— 231 — 

regerende hertugers højhed, eller anerkendes som en 
fri rigsstad; det sidste var dens egen opfattelse og 
påstand, i henhold til kejserligt privilegium af 1510; 
men man havde dog altid indrømmet hertugerne en 
vis højhedsret. Derom drejede striden sig for tiden, 
idet Hamburg havde stillet sig afvisende under for- 
handlingerne om Kristian V's hylding, og staden havde 
nu, ængstet af den bestræbelse, der overalt gjorde sig 
gældende fra den voksende fyrstemagts side, at til- 
intetgøre de frie stæders selvstændighed, sluttet sig 
nøje til Gottorp og, ved dettes fortale, til Sverige. 
Alt i foråret 1674 havde man fra Pløn kunnet med- 
dele den danske regering, at der var tilvejebragt en 
forståelse mellem Hamburg og Gottorp; man frygtede 
de danske troppesamlinger ved Kolding og det var et 
almindeligt rygte, at hensigten med dem var en over- 
rumpUng af den genstridige hansestad. En rent ydre 
anledning hertil kunde være taget af den forandring i 
kirkebønnen, som netop dengang havde fundet sted 
her, idet man udelod kongen af Danmark med de 
andre konger og fyrster og indskrænkede forbønnen 
til kun at gælde kejseren, der nu kaldtes «vor aller- 
nådigste kejser og herre. » Dette affødte dog kun en 
udvikling af de gamle påstande, idet kancelliet i Gliick- 
stadt påberåbte sig stadens «erbunterthånigkeit», hvor- 
imod borgmestre og råd som så ofte tilforn proteste- 
rede. Derefter sendtes et par deputerede til Stokholm, 
medens Kristian Albrekt opholdt sig deroppe; de slut- 
tede et forbund med kongen af Sverige, hvorefter 
stadens porte skulde stå åbne for ham i den kom- 
mende krig, medens han lovede at tage den under sin 



— 232 — 

beskyttelse og foreslå den til sæde for fredskongressen 
(26 November 1674). De deputerede gav store gaver 
til enkedronningen og ministrene og drog bort med 
velforrettet sag; men deres ærende og hvad de havde 
opnået og forpligtet sig til blev ikke noget øjeblik en 
hemmelighed for diplomaterne. 

Købmændenes selvfølelse var åbenbart stegen ved 
dette forbund; straks efter afnødte de hvalfangere fra 
Gltickstadt en told af den til Hamburg førte tran, hvis 
oppebørsel stred mod et tidligere forlig mellem kong 
Kristian IV og staden. Derimod klagede Hamburgerne 
atter over, at man ved den nye told i Wewelsfleth 
i Holsten havde afkrævet deres medborgere en afgift 
for de handelsvarer, som de førte til markedet i Wil- 
ster. Der var således anledning nok til under de da- 
værende tidsforhold at appellere til sværdet. 

Et sådant skridt fra dansk side kunde ikke komme 
uventet, man havde alt i flere år forudset det i poli- 
tiske kredse. Da nu koncerten i Haag af 3. Maj mod- 
tog kongens stadfæstelse, blev der samtidig givet ordre 
til de danske afsendinge om «at fornemme de allieredes 
mening om, hvad måde de mener Hamburg til ræson 
kunde bringes. » Det vilde med andre ord sige, at 
det skulde undersøges, om man vilde tillade kongen 
her at tage sig selv til rette. Da Just Høgh den 9. Juni 
modtog sin instruktion som afsending hos kurfyrsten, 
blev det i en efterskrift pålagt ham at gå videre i 
disse undersøgelser og især at overbevise sig om, hvor- 
vidt kurfyrsten vilde finde 'sig i, at man pålagde en 
Elbtold i Gliickstadt. Men samtidig blev der af Kort 
Adeler indleveret et forslag til at tvinge staden ved 



— 233 — 

en sømanøvre; der skulde dertil bruges 14 skibe, af 
hvilke halvdelen skulde gå for Elben, medens de andre 
krydsede på forskellige steder — ved Helgoland og 
ud for Bergen — for at tage stadens skibe. Sveriges 
indblanding måtte man herved være belavet på, mulig- 
vis også Englands. Der skulde derfor iagttages den 
største hemmelighedsfuldhed og det hele foretagende 
opsættes til begyndelsen af Avgust, idet flådeafdelingen 
da skulde sendes til Flækkerø med forseglede ordrer. 

Hvad Gottorp angår, da kan der næppe oplyses 
noget bestemt om, hvad der fra først af var påtænkt 
mod hertugen, kun ses det, at man alt 15. Maj i kon- 
sejlet drøftede den plan at kaste ham ud af med- 
besiddelsen af Oldenburg. Det vedtoges nemlig, at 
Griffenfeld skulde skrive til guvernøren, general Bau- 
dissin, «at som hans majestæt muligt forårsages at 
gøre en og anden mere sikker anstalt anlangende grev- 
skabernes defension», skulde han søge sin afsked hos 
hertugen for derved at blive løst fra sin troskabsed til 
ham. På samme måde skulde statholderen grev Anton 
kaldes hertil, for at man kunde enes om de nye for- 
hold. Kongen var således endelig kommen til det 
råd, han helst vilde gribe til: «at tage posses^ion». 

Det gjaldt nu om at få et nyt stridspunkt med 
Gottorp, — de gamle egnede sig ikke ret vel til et 
åbent brud. Et sådant frembød sig da også ligesom 
af sig selv, idet stænderne var sammenkaldte til et 
møde i Kiel, den 6. Maj. 

Som forhen omtalt viste Griffenfeld hertugdømmernes 
stænder en iøjnefaldende ringeagt; de syntes at genere 
ham som minder om forrige tiders forfatningsforhold. 



— 234 — 

Efterat det i året 1672 var kommen til et brud på 
den nedarvede vedtægt, at kontributionerne blev ud- 
skrevne med det af stænderne tilbudte beløb, fortsattes 
den nye praksis i de følgende år: kongen og hertugen 
udskrev 12 rdl. af ploven, skønt stænderne kun havde 
bevilget 11. Samtidig gik man over til trusler om at 
fratage lensbesidderne deres len, rostjenesten blev ud- 
budt o. s. V. Statholderen grev Fredrik Ahlefeld var 
ikke ret tilfreds med denne udvikling; han holdt på, 
at forhandlingerne i alle tilfælde i formen skulde være 
fri og at man derfor skulde kræve mere, end der til- 
sidst vilde blive udskrevet, for at stænderne kunde 
have den tilfredsstillelse at modificere hertugernes for- 
slag. Men herom vilde Griffenfeld ikke høre tale, og 
der kan derfor næppe være tvivl om, at det var efter 
Ahlefelds eget ønske, at han 1675 for første gang 
ikke udnævntes til kongelig kommissær, hvilken ære 
nu tilfaldt vicestatholderen, rigsgreve Ditlev Rantzov, 
i forening med hans sekretær Mikael Wibe, nu tillige 
regeringsråd i Gliickstadt, — begge, som vi véd, 
Griffenfelds personlige venner fra tidligere år. 

I det kongelige reskript af 20. April til kommis- 
særerne blev det pålagt dem at virke hen til, at der 
blev forelagt stænderne et regnskab over militien, me- 
dens det skulde forestilles dem, at man nu nødvendig- 
vis måtte ruste sig til krig. Der beregnedes til den 
ende for den kongelige del af hertugdømmerne 4 regi- 
menter fodfolk og 2 regimenter rytteri, ialt 4000 mand, 
hvad der vilde give en årlig udgift af hen ved 250,000 rdl. 
Det vilde blive 13 rdl. af ploven alene for kongens 
del. Hvad hertugen angik, holdt kongen det ikke for 



— 235 — 

nødvendigt at forhøje den del af kontributionerne, han 
hidtil havde oppebåret, 6 rdl. af ploven, da det vitter- 
ligt var kongen, som bar hele byrden af landets for- 
svar, medens hertugen havde overskud af sin del. 
Endvidere skulde der forlanges 2 tdr. rug af hver plov 
til fæstningernes forsyning. 

Med denne ordre gik kommissærerne til de sæd- 
vanlige forhandlinger med hertugen af Gottorps kom- 
missærer; de fandt sted på rådhuset i Rensborg, den 
30. April. Overfor dem stod amtmanden på Gottorp 
Hans Adolf Buchwald og vicepræsidenten i regeringen, 
Fr. Kr. Kielmann; fælles landkansler var Johan Kri- 
stof Schønbach. Der blev længe talt frem og tilbage; 
Gottorperne påstod, at hertugen skulde have halvdelen 
af de fælles kontributioner og at man ikke måtte kræve 
mere end sædvanlig; hvad krigsfaren angik, kunde den 
formentlig undgås ved en nevtralitetserklæring. De 
kongelige sagde herimod, at en sådan erklæring ikke 
var nok, man måtte sætte sig i forsvarstilstand; stæn- 
dernes tilskud måtte tilfalde den, som bar byrderne. 
Gottorperne gjorde med rette gældende, at de kongelige 
herved gik endnu et skridt videre end i de foregående 
år; da havde de givet deres forslag til stænderne 
form af et påbud (modus mandati), nu skete det samme 
overfor den medregerende hertug. 

Man skiltes uden fælles beslutning og da stænderne 
mødte i Kiel den 6. Maj, stod man uden den sæd- 
vanlige landsherrelige proposition. Forhandlingerne be- 
gyndte igen; Gottorperne havde faet pålæg om under 
ingen betingelse at gå ind på en ulige fordeling af 
skatten: hertugen vilde ikke lade sig undertrykke, ej 



— 236 — 

heller vilde han finde sig i, at stænderne helt blev 
skudte tilside og afskaffede. Hans ultimatum blev en 
proposition af 8. Maj, i hvilken der foresloges ydet 
i6 rdl. og 2 tdr. rug, beregnede til 6 rdl., medens 
der stilledes yderligere krav til den kongelige hær i 
udsigt; i så tilfælde vilde dog det samme beløb blive 
at udrede til hertugen. Dagen efter forhandledes der 
på dette grundlag, men uden nytte ; de kongelige vilde 
hverken finde sig i, at der blev fastsat en bestemt 
sum eller at hertugen stilledes lige med kongen. Grev 
Rantzov overgav da landkansleren en ekstrakt til at 
forelægge stænderne på kongens vegne ; imod dette pro- 
testerede Gottorperne som forfatningsstridigt, da fyrste- 
magten kun kunde udøves i fællesskab, og mindede land- 
kansleren om sin ed til begge herrer. Denne trak sig 
derefter tilbage og dagen efter, den lo. Maj, overgav 
de kongelige kommissærer selv deres forslag til stæn- 
dernes forretningsfører, landsyndikus dr. Johan Hennings. 
De fremlagde regnskaberne og krævede skatterne med 
det beløb, som herefter var nødvendigt; syndikus over- 
leverede forslaget til stænderne. Samtidig havde de 
hertugelige kommissærer ved ekspres meddelt hertugen, 
hvad der var i gerde og tilrådet ham at afbryde stæn- 
dernes forhandling. Dette råd fulgte Kristian Albrekt; 
han skrev straks til landkansleren og, da denne rimeligvis 
lige så lidt vilde udføre hertugens som kongens ensidige 
befaling, dagen efter til landsyndikus, at han skulde 
meddele stænderne, at deres møde var udsat i nogle 
uger, for at hertugerne kunde genoptage forhandlin- 
gerne om en fælles proposition; han skulde forsikre 
stænderne, «dasz hierunter nichts ånders intendirt 



— 237 — 

werde, als alles beim alten herkommen zu lassen, und 
dasz stande bei ihren hergebrachten freien unerzwing- 
lichen landtåglichen suffragiis maintenirt werden.* Til 
landkansleren skrev han nu, at han, såsnart «der land- 
tag zerschlagen», skulde indfinde sig på Gottorp for 
herfra at gå til København. Den 12. Maj skrev land- 
syndikus til Gottorp, at han samme dags morgen 
havde modtaget hertugens ordre og straks meddelt 
stænderne den; de takkede ham for hans gode vilje. 

Dermed var hertugdømmernes forfatning skrinlagt 
og den sidste regelmæssige landdag sprængt; Griffen- 
feld havde ved sin hensynsløse fremfærd rettet døds- 
stødet mod den sidste konstitutionelle form i kongens 
riger og lande og samtidig fremkaldt et brud med 
Gottorp, som aldrig skulde fuldstændig læges. 

Som sædvanlig efterfulgtes dette sammenstød af en 
række venskabelige udtalelser og forsikringer; hertugen 
bevidnede, at han kun havde grebet til dette sidste 
middel for at genoptage forhandlingerne om en pro- 
position, og både kongen, Fredrik Ahlefeld, der op- 
holdt sig i København, og frem for alt Griffenfeld be- 
vidnede ham i milde ord deres villighed til at føre 
disse forhandlinger videre; der henvistes alt nu til et 
personligt møde, som vilde kunne klare alle vanskelig- 
heder. — Man måtte jo afvente udviklingen af den 
politiske situation på den større skueplads. 

Denne havde imidlertid efterhånden helt skiftet ka- 
rakter; samme dag, som afgørelsen faldt på Gottorp, 
modtog man i København efterretning om koncerten i 
Haag og gav sit samtykke til dens fuldbyrdelse. Hvor 
uforudset denne sagernes vending på sine steder var, 



— 238 — 

ses af Mejercrones breve fra Paris. Han skriver endnu 
21. Maj om, hvorledes han har forsikret Gravelle, at 
ethvert rygte om yderligere forpligtelser for Danmark 
var grebet ud af luften; men samme dag fik han fra 
København underretning (af ii.) om, «at sagernes stil- 
ling var helt forandret«, uden nærmere angivelse. Et 
brev fra Høgh af 13. omtalte dog intet og han antog 
derfor, at hint ingen videre betydning havde. Tingen 
var den, at man i Haag holdt sagen for uafgjort, så- 
længe kongens tiltrædelse ikke forelå, og dette var 
først tilfældet den 18. Men dagen efter skrev Høgh 
da også til Meiercrone, og først ved dette brev blev 
han reven ud af sine vildfarelser. I brev af 28. til 
hjemmet er han helt fortumlet; han véd ikke, hvad 
han nu skal gøre, hvorledes han skal klare forholdene, 
hvad han skal sige til de franske statsmænd; af rejsen 
til kongens lejr kunde der nu intet blive og han ud- 
breder sig i beklagelser over de udgifter, han har 
gjort på sit udstyr til denne rejse. Så fast havde han 
været overbevist om, at Griffenfeld vilde føre forbundet 
med Frankrig og Sverige til afslutning. 

I de samme dage kom endelig også afgørelsen med 
Nils Brahe. Han indfandt sig den 27. Maj hos Griffen- 
feld for at meddele, at hans regering ikke kunde mod- 
tage det danske ultimatum, men under de foreliggende 
forhold vilde lade alt bero ved de ældre traktater. 
Samtidig anholdt han i sin konges navn om prinsesse 
Ulrikke Eleonores hånd, idet han bad rigskansleren 
indlede dette hos kongen og enkedronningen. Sagen 
forhandledes i konsejlet anden dagen efter. Man havde 
samme møde først taget den beslutning, at en for- 



— 239 — 

ventet landgang af 2000 mand svenske tropper i Ekern- 
førde, hvorfra de skulde gå til Tønning fæstning, 
skulde forhindres med magt af general Weyher «og 
deri efter krigsræson at ageres ». «Giftermålsforslaget» 
blev modtaget meget køligt. GrifFenfeld skulde svare, 
at han havde talt løseligt med kongen derom og at 
denne selvfølgelig foretrak ægteskabet med en konge 
for ethvert andet, men at det forekom ham mærkeligt, 
at frieriet kom på dette tidspunkt, efter så lange for- 
handlinger, der netop nu var afbrudte. Det skulde 
derfor henstilles, om det ikke var rettere først at enes 
om traktaten. Der skulde dog ikke gives noget afslag, 
dersom Brahe fastholdt, at han vilde overrække sit 
kreditiv på dette ærende: « skulde han og endelig selv 
ville overlevere det til mig, rigskansleren , » skriver 
denne i rådsprotokollen, «skal jeg det ikke refusere 
eller undslå, eftersom det ikke anderledes kan være.» 

Det synes indlysende, at der her atter har været 
«diskrepante meninger* i kongens råd. Kongen selv 
havde en naturlig følelse af det utilbørlige i at bort- 
fæste sin søster til den mand, han ønskede at fratage 
sine bedste provinser, og havde vistnok helst set, at 
man gav et bestemt afslag. At Griffenfeld var den, 
som her holdt på, at tråden ikke burde overskæres, 
hvad enten han nu derved lagde hovedvægten på den 
politiske side af sagen eller på enkedronningens Hden- 
skabelige ønske om at se sin datter som Sveriges 
dronning, fremgår alt deraf, at Kristian V straks efter 
hans fald gjorde et . forsøg på at få sin moders sam- 
tykke til at bryde forbindelsen. 

Det gik under disse omstændigheder som det måtte 



— 240 — 

gå: fra dansk side søgte man at undgå et svar og 
opsætte afgørelsen til efter kongens rejse; Brahe der- 
imod trængte på og fremtvang en afgørelse. Ved at 
sammenholde hans beretninger til Karl XI med kon- 
sejlsprotokollen er det klart, at Griffenfeld har ledet 
sagen efter sin vilje og ikke efter kongens ønske. 
7. Juni bestemtes det at lade Nils Brahe gå til Fal- 
ster for at bejle til prinsessen hos hende selv og hen- 
des moder, hvorefter kongen da vilde opsætte sin rejse 
til hans tilbagekomst. Dette udførtes i de følgende 
dage og den 13. Juni modtog kongen de fremmede 
afsendinges lykønskning i anledning af trolovelsen. 

Samtidig udfoldede man en travl virksomhed for at 
berolige de allierede, blandt hvilke efterretningen om 
dette uventede skridt slog ned som en bombe. Be- 
vægelsen omtales fra alle forhandlingsstederne, det så 
et øjeblik ud som om alle aftaler vilde blive opsagte. 
For så vidt fremskyndte netop forlovelsen et fuld- 
stændigt brud, thi mere utvetydigt end nogensinde 
måtte det nu siges til alle parter, venner som fjender, 
at dette ingen politisk betydning havde og at kongen 
ikke var tilsinds at tage mindste hensyn til et så- 
dant familiespørgsmål. «De vil mindes, » skriver Grif- 
fenfeld til hertugen af Pløn, «at en konges nærmeste 
slægtning altid er hans rige og at dette ikke vil kunne 
bringe os bort fra nøjagtigt at opfylde vore forpligtel- 
ser mod de allierede. » 

29. Maj meddeltes det vore afsendinge i Haag, at 
kongen havde besluttet foreløbig. at føre krigen i Nord- 
tyskland. Imidlertid blev de sidste forholdsregler tagne 
og to dage efter gik Nils Rosenkrans ombord med 



— 241 — 

3 regimenter til Flensborg. Kongen skrev selv til sin 
svoger på Gottorp for at bebude sin ankomst til her- 
tugdømmerne, bl. a. til venskabelige forhandlinger med 
ham. Der udfærdigedes instruks for Just Høgh, som 
skulde opsøge kurfyrsten af Brandenburg og følge ham, 
og for Fredrik Gersdorf, der skulde forhandle med her- 
tugerne af Brunsvig-Liineburg, hvis stridskræfter kongen 
forlangte til hjælp i det tyske felttog. Dette blev til 
det sidste opstillet som en ufravigelig betingelse for at 
han selv vilde operere her. løvrigt sluttede biskoppen 
af Miinster, der tidligere havde stået på fransk side, sig 
nu også til Holland og forpligtede sig til at stille 9000 
mand. Under disse forhold udstedtes Hollands krigs- 
erklæring til Sverige på den fastsatte dag, lørdagen den 
5. Juni, i generalstaternes «vergadering»; den følgende 
mandag blev den offenlig forkyndt fra rådhuset. Kon- 
gen kan lige have fået brev herom med den trykte 
krigserklæring, da han den 14. Juni begav sig på vej 
til hertugdømmerne. 

For Griffenfelds vedkommende havde de forløbne 
måneder været en tid, fuld af den højeste ydre lykke. 
Aldrig havde han i den grad stået som manden for 
det hele, den fra hvem alt udgik, hos hvem alle styrel- 
sens tråde samledes. Kongens tillid til ham og yndest 
for ham syntes at være ubegrænset. I julen 1674 
skriver Markvard Gude hjem til Gottorp, at «hans favør 
og avtoritet véd dette hof tiltager fra dag til dag»; der 
siges, at kongen til nyår vil forære ham en elefant- 
orden med diamanter til 24,000 rdl. værdi, Samt for- 
skellige kjolesløjfer af diamanter for 20,000 rdl. I de 
samme dage forærede kongen ham lagstolens jordegods 

II. 16 



— 242 — 

ved Tønsberg m. m., hvad der førte til udstedelsen 
af et nyt skøde (under i. Marts) og den betydelige 
gave af alt forbeholdt kongeligt gods i Tønsberg amt, 
deriblandt Strøms hovedgård og selve Tønsberg by. 
Grevskabet nåede derved det omfang, som det senere 
beholdt; det vurderedes, da det som « grevskabet Jarls- 
berg» overdroges til Gyldenløve, .til en værdi af på det 
nærmeste 100,000 rdl. Den 13. Maj overleverede en 
ny østrigsk afsending, friherre Meyersberg, de rigsgreve- 
lige diplomer, på latin og tysk, hvis tilværelse først nu 
blev almindelig bekendt. 

Tilsvarende gunstbevisninger vistes nu i stigende 
mål hans slægtninge og venner. Søndagen den 6. Juni 
aflagde Jørgen Bjelke ed til kongen som statholder på 
Sjælland, og borgmester Jørgen Fogh som stadsoberst 
i København efter Fredrik Turesen ; han var også bleven 
medlem af en sidste kommission til den endelige ud- 
arbejdelse af danske lov. Embedet som statholder 
havde ikke været tildelt nogen siden Gabels afgang. 
Jørgen Bjelke havde alt i det foregående år i kongens 
fraværelse i lejren ved Kolding været « overkomman- 
dant » i hovedstaden, nu fik han samme ansvarsfulde 
hverv, men med den højere værdighed; han blev, som 
det hedder i den tids avis, «med statholderens kende- 
tegn, som er en guldstav, benådet. » Hovedstaden var 
dermed for Griffenfelds vedkommende i gode hænder 
under hans fraværelse ; det kunde jo fa betydning, hvis 
der under felttoget skulde tilstøde kongen noget. 

Den sidste dag, kongen tilbragte på slottet før rejsen, 
søndagen den 13. Juni, aflagde endvidere dr. Hans Bag- 
ger sin ed for ham som biskop i Sjællands stift ; han havde 



— 243 — 

for et halvt år siden ægtet Jakob Fabers enke, Griffen- 
felds søster Margrete, og synes med hende at have 
arvet Fabers ekspektance på dette den danske kirkes 
første embed. Selv var han en ung mand, 28 år gam- 
mel, men udmærket dygtig; han havde alt været pro- 
fessor i Lund, men havde opgivet sin stilling der og 
var bleven Fabers eftermand ved frue kirke i Køben- 
havn. Ved den store promotion den 10. Juni, som 
tidligere er omtalt, blev også han doktor og stod som 
den første i den anselige kreds af danske og norske 
lærde. Endehg blev hin 13. Juni også Griffenfelds 
broder Albert, der alt i det foregående år var bleven 
adlet som Gyldensparre (efter slægtvåbenets nederste 
feld, medens broderen havde taget navn efter det 
øverste) udnævnt til general-søetats-kommissarius, med 
rang som admiral. Koncepten til hans bestalling er 
endnu bevaret; den lyder kun på « admiralitetets råd 
og kommissarius», hvad han alt havde været et helt 
år, men endnu ikke havde faet bestalling på. Broderen 
har imidlertid rettet titlen til den foran nævnte og til- 
føjet bestemmelsen om hans rang. Samme dag fik Mar- 
kvor og Jens Rodsten bestallinger som admiraler og 
admiralitetsråder. 

Det var åbenbart Griffenfeld om at gøre at hæve 
alle dem, som var i slægt med ham, så højt som muligt, 
og grunden var sikkert først og fremst det fornemme 
ægteskab, han selv attråede. 

Ved en mærkelig tilskikkelse gik det ham her som 
i politikken, hvor han jo stadig havde haft to strænge 
på sin bue, medens han lod skæbnen, d. v. s. om- 
stændighederne afgøre, hvilken der skulde bruges; sva- 

i6' 



— 244 — 

rende til de allierede magter og Frankrig stod de to 
prinsesser, af Avgustenborg og Taranto. Hvilken af 
dem' skulde det blive? 

Det var et ulykkeligt ord, kong Ludvig XIV hviskede 
Hennig Mejercrone i øret: «sig ham, at jeg atter vil 
tjene ham.» I sin beretning til rigskansleren tilføjer 
han, hvor disse ord anføres: «hvis jeg må ytre min 
ringe mening om disse ord, så tør jeg gå ud fra, at 
de refererer sig til det spørgsmål, Pomponne kort i 
forvejen havde gjort mig, om eders ekscellence vel 
endnu var gift anden gang?» Mejercrone havde svaret, 
at statens anliggender ikke tillod rigskansleren at tænke 
på sligt, men at hensynet til dem vilde blive afgørende 
for ham, hvis han engang følte forpligtelse til «at be- 
vare sit navn og sit blod.» Han tilføjer, at man her 
øjensynlig er rede til at optage forhandlinger om dette 
punkt, men da Griffenfeld selv aldrig har talt til ham 
derom uden skæmtende, véd han ikke, hvorledes dette 
skal tages. 

Kong Ludvig XIV's ord forfejlede ikke deres virk- 
ning; tanken om den sydlandske prinsesse dukkede 
atter op med al den glaiis, som den store konges 
smiger kunde lægge over den. Griffenfeld svarede sin 
unge slægtning, at han ikke vidste, hvad han skulde 
sige om de elskovssager (amourettes), som han tidligere 
havde været så venlig at tale til ham om, — «og idet 
jeg,» fortsætter han, «har haft så mange prøver på en 
ganske særlig forsorg, som himlen har for mig, for- 
lader jeg mig blindt på min skæbne og lader stå til 
på min gode lykke, der har vane på altid at føre min 
skude i sikker havn.» Men samme dag skriver han til 



— 245 — 

sin gode ven skatmesteren: «der ligger fred og krig, 
det er at sige en stor del af rigets velfærd på, at Mejer- 
crone bliver sekunderet, og tåler det ingen delay»; — 
han skulde have penge sendt, og rigskansleren var i 
dette tilfælde ivrigere end ellers til at befordre det. 

« Skæbnen » førte imidlertid Louise Charlotte af Av- 
gustenborg nærmere og nærmere til ham. Det blev be- 
stemt, at hun skulde komme til København, hvor hendes 
forældre opholdt sig denne vinter, og i begyndelsen af 
April indrettedes der et værelse til hende på Sofie- 
Amalienborg. 13. April udfærdigedes der pas til hendes 
hidrejse, med grev Burkard Ahlefeld og hustru til Saks- 
torp (i Sydslesvig); hun opholdt sig endnu hos sin 
mosters børn i Berlin, medens deres moder fulgte sin 
mand, den store kurfyrste, på felttoget i Vesttyskland. 
Burkard Ahlefeld havde sluttet sig nær til Griffenfeld 
og var som søn af den højt ansete Kaj Ahlefeld i 
Haderslev blandt de første bleven dansk greve og 
ridder. Det blev dog foreløbig ikke til noget med 
rejsen; endnu 29. Maj skriver Ahlefeld fra Sakstorp 
til Griffenfeld og sender ham som gave et spejl med 
to blomsterkassetter, medens han bebuder sin snarlige 
ankomst til København, hvor han ganske vil stille sig 
til rigskanslerens rådighed. 

Det var ved denne tid meget omtalt, i hvilket forhold 
denne stod til Avgustenborgeme. Hertug Hans Adolf 
gentog sit spørgsmål fra det foregående år: «wie stehts 
um den schwårmerf» og Griffenfeld svarede (4. Maj) som 
dengang: «noch brennt der schwårmer nicht», men han 
tilføjer: «ich glaube aber, er fångt an ein wenig rauch 
von sich zu geben. Fumo flamma proxima (ild er røgen 



— 246 — 

nær) ist ein alt sprichwort. » Han håber dog, det skal 
ingen nød have, da de « underlige konjunkturer* vil give 
plumret vand nok til at udslukke alle sværmere. Gyl- 
denløve har også hørt om det; han beder ham 14. Maj 
fra Fredrikstad om at meddele det, «når hans ædle 
hjerte er i færd med at overgive sig»^ han indbilder 
sig, at de krigerske konjunkturer ikke vil hindre kær- 
ligheden i at spille en rolle. 

Den «røg» af sværmeren, som Griffenfeld troede 
at kunne spore, kom vistnok særlig til syne, når han 
i enkedronningens kreds bragtes i forbindelse med her- 
tugens familie. At han kom til at stå denne nær, ses 
af et noget senere brev fra hertuginden, hvori hun 
efter hans afrejse takker for et par ord, hun har mod- 
taget gennem hans lille datter. Han har skaffet hendes 
søn Fredrik Vilhelm danebrogsordenen og et ekspek- 
tancebrev på domprovstiet i Hamburg, som kongen 
havde ret til at besætte efter den nuværende ihænde- 
haver regeringspræsident Kielmanns død, og hun takker 
i stærke udtryk for denne kongelige nåde. I en efter- 
skrift tilføjer hun derpå: «der kleine ritter rekomman- 
diret sich und will fleissiger studiren und weniger ra- 
diese essen », — en ytring, der jo forudsætter en rent 
personlig familieomgang. Også hertugen blev iøvrigt 
betænkt med en særlig nåde, idet kongen før sin af- 
rejse lod ham tildele elefantordenen, således at han 
overdrog Griffenfeld at lægge den om hans skuldre. 
Den endnu større begunstigelse, udnævnelsen til guver- 
nør på Als, opsattes derimod til tilbagekomsten fra 
hertugdømmerne. 

Enkedronningen var i høj grad optagen af gifter- 



— 247 — 

målsplanen, den stod for hende rimeligvis som en be- 
lønning for rigskanslerens fortjeneste af det svenske 
ægteskab. Også dronningen synes at have været for 
partiet, i alle tilfælde siges hendes moder, landgrev- 
inden, alt tidligere at interessere sig for det. Grunden 
var da her uden al tvivl den ikke meget smigrende, 
at befri hendes frænke Trémouille for en besværlig 
bejler. 

Louise Charlotte ankom ikke til Købenkavn før 
efter kongens og rigskanslerens afrejse. Enkedronningen 
tog samtidig til Falster og modtog her den unge 
prinsesse, der kom over Østersøen, rimeligvis fra Berlin. 
Fru Magdalene Gersdorf var taget med derned uden al 
tvivl på Griffenfelds vegne; «hun giver god forhåbning, » 
skriver Jørgen Bjelke til Griffenfeld. Den 25. Juni an- 
kom de til København, og et par dage efter afgik det 
før omtalte brev fra hertuginden til Griffenfeld, det 
indeholder foruden den anførte efterskrift på bagsiden 
en hilsen fra alle hendes børn, «store og små»; af 
« store » var der dog næppe andre tilstede end Louise 
Charlotte. Forbindelsen var således indledet lige til 
det punkt, da et personligt møde måtte blive af- 
gørende. 

Kongen brød op til hertugdømmerne mandag mor- 
gen den 14. Juni. Terlon havde i det yderste øjeblik 
gjort et forsøg på at holde ham tilbage ved på egen 
hånd at love store subsidier, indtil ni tønder guld, for 
at sidde stille; men det var nu for sent. Det hed sig 
at kongen vilde mønstre hæren i Holsten, og dette var 
også i virkeligheden hans hensigt, men hovedsagen var 
dog den, at der skulde træffes en afgørelse med her- 



— 248 — 

tugen af Gottorp. Vistnok af denne grund var hertug- 
inde Frederikke Amalia bleven indbuden til sin moder 
enkedronningen på Falster, og grev Anton af Alden- 
burg var sendt forud for at fa den gamle regerings- 
præsident til at begive sig fra Hamburg til Gottorp. 
Det vil næppe kunne fuldt oplyses, hvad der tildrog 
sig i de første dage af denne rejse, dog synes det vist, 
at kongen har haft den plan snarest mulig at bemæg- 
tige sig hertugens person, medens Griffenfeld holdt igen 
og søgte at afværge en sådan yderlighed, som det 
ikke vilde blive let at føre et fyldestgørende forsvar 
for, hvor berettiget end kongens harme mod denne 
farlige frænde kunde være. 

At ej heller Griffenfeld var venlig stemt mod Got- 
torp havde Nils Brahe gentagne gange haft lejlighed 
til at iagttage. Alt efter sin første samtale med rigs- 
kansleren skriver han, at denne gik vidtløftig ind på 
det dansk-gottorpske mellemværende, og han tilføjer: 
« skønt han som en klog mand ellers synes at være 
sine passioner mægtig, kunde han alligevel ikke holde 
dem i skrankerne i denne materie — » Og et fjer- 
dingår efter kommer han tilbage til det samme: « skønt 
kansleren ellers som en klog mand kan bjerge sig ved 
ting, som er af meget større vigtighed og konsekvens 
end dette, så undgår han alligevel ikke at emportere 
sig og vise sine « dragende passioner* herved. » Men 
til trods for denne stemning ønskede han naturligvis 
ikke at gøre bruddet stærkere og mindre forsvarligt 
end nødvendigt. 

Tirsdagen den 15. Juni ankom kongen til Haders- 
lev, hvor en kammerjunker fra hertugen anmeldte den- 



— 249 — 

nes besøg i Flensborg; grev Anton havde om søn- 
dagen været på Gottorp med venlige hilsener fra kon- 
gen og Griffenfeld og havde ufortøvet begivet sig til 
Hamburg for at indbyde Kielmann til et møde. Den 
1 6. kom kongen til Flensborghus og modtog her her- 
tugen som sin gæst. En borger i Flensborg har op- 
tegnet, at der holdtes åbent taffel på slottet og at man 
lagde mærke til, at kongen talte hemmeligt med rigs- 
kansleren både over bordet og i sit lille kammer. 

Hertugen red om aftenen og ud på natten tilbage 
til Gottorp, hvorefter han den følgende dag hilste på 
kongen ved Dåne virke og trakterede med en frokost. 
Der blev her drukket på et godt forlig og de skiltes 
som de bedste venner, idet kongen selvfølgelig indbød 
hertugen til besøg i Rensborg, hvor han vilde tage op- 
hold for et par uger. 

Det var kongens plan ved denne lejlighed at be- 
mægtige sig sin svoger, men dette blev forhindret af 
Griffenfeld, som det synes i en heftig scene, der senere 
blev udtydet til det værste. Da det spørgsmål blev 
forelagt ham i fængslet, hvorfor han dengang havde 
modsat sig kongens vilje, svarede han: «Da hans maj. 
vilde ladet fyrsten arrestere, menendes det nu var ret 
tid, svarede han: nej I eders maj. kan give dilation til 
i morgen! det svarede han som et menneske udi en 
il. Men kom dog ingen skade deraf, da fyrsten selv 
erbød sig om anden dagen at indstille sig hos kongen 
i Rensborg at skyde papagøjen af, hvor det med bedre 
magelighed skete, end som han skulde have blevet 
arresteret på sit eget.» Det forholder sig ganske rig- 
tigt, at borgerskabet i Rensborg skød til papagøjen 



— 250 — 

den dag, hertugen senere kom til byen, og da denne 
omstændighed ellers ingen steder omtales, kan vi sik- 
kert se et tegn på udsagnets rigtighed deri, at den her 
er opbevaret. 

Kielmann havde undskyldt sig med legemssvaghed 
for at forlade Hamburg; han følte sig næppe ganske 
tryg. Da der imidlertid sendtes ham et fripas og en 
trompeter, som skulde forbede ham overfor de talrige 
krigsknægte, der besatte alle veje, brød han op den 
1 8. og ankom samme aften til Rensborg. Her for- 
handlede han hele den følgende dag ene med Griffen- 
feld, i en 8—9 timer, hvorefter han om aftenen kørte 
videre til Gottorp. 

Denne forhandling mellem de to ledende statsmænd 
var forberedt ved den forhen omtalte brevveksling, der 
uden afbrydelse var bleven ført i 5 måneder. Grund- 
laget for et forlig havde man som anført søgt i en 
overdragelse af grevskaberne til Gottorp mod vederlag 
i Sønderjylland; kongen skulde altså først tilfredsstille 
Pløn for at komme i besiddelse af hine, derpå afstå 
dem til hertugen. Ved siden af var der ikke utydelig 
gjort tilbud om en personlig påskønnelse af Griffenfelds 
fortjenester fra hertugens side for det tilfælde, at alt 
kunde ende godt. 

Ved en vurdering af denne sag må man vel huske 
på, at de daværende grevskaber Oldenburg og Delmen- 
horst ikke nær havde den udstrækning som det nu- 
værende storhertugdømmes hovedland; det var kun 
godt og vel den nordlige halvdel af dette. Ved en 
sammenligning mellem forskellige lande lagde man 
dengang imidlertid ikke folketallet eller udstrækningen. 



'YUK Nt:'V YOKK j 

1 



— 251 — 

men de rene indtægter til grund; men det var ikke 
altid let at komme til enighed om den rette beregning 
af disse; For grevskabernes vedkommende anslog man 
bruttoindtægten, til godt ioo,cxx) rdL, nettoindtægten 
til 22,000 rdl. for hver af de to samejere, kongen og 
hertugen. Det var nu et spørgsmål, om ikke ind- 
tægterne her kunde forøges, udgifterne formindskes, og 
hvorvidt man i den henseende kunde gå. Endvidere 
var det jo et meget stort spørgsmål, om man skulde 
betragte Gottorperens ret til den ene halvdel som fuld- 
stændig tabt, så hertugen skulde give fuldt vederlag 
for det hele, eller man endnu skulde anse retsspørgs- 
målet for uafgjort. 

Alle disse tvivlsmål, tillige med fastsættelsen af 
vederlaget, kunde nok udfylde et langt møde. Kiel 
mann tilbød da, som stadig forhen i sine breve, Tøn 
der amt og by tillige med de adelige godser Kågsbøl 
Solvig og Søndergårde, ialt efter matriklen 1200 plove 
Rentekammerets indtægter heraf var omtrent 40,000 rdl. 
i kontributioner betalte de 12,000 rdl. 'Under forhånd 
Ungernes gang indrømmede han, at der hertil kunde 
lægges Løgumkloster, 165 plove, med en årsindtægt 
af henholdsvis 4600 og 1650 rdl. Griffenfeld synes 
yderligere at have krævet Åbenrå by og amt, 350 
plove, med en årsindtægt af 7000 og 3500 rdl. Den 
samlede indtægt af hele den hertugelige del af Nord- 
slesvig kunde således sættes til 70,000 rdl. 

Hvad grevskaberne angår, da sattes den ordinære 
indtægt af dem en halv snes år senere til omtrent 
120,000 rdl., kontributionerne til 40,000 rdl. Herfra 
måtte dog drages en større embedsetat (c. 18,000 rdl.) 



— 252 — 

Og de tropper, som det var nødvendigt at holde, fæst- 
ningernes vedligeholdelse osv. Til synderlig mindre 
vurderedes de heller næppe, da kongen og konsejlet 
under forhandlingerne mellem Kielmann og Gyldenløve 
besluttede at gå til en indløsning af den gottorpske 
halvdel for 6 tdr. guld, foruden de 3 tdr. guld til Pløn. 
Dette svarede til en årsindtægt af omtrent 40,000 rdl., 
og dog var man dengang selvfølgelig ikke til sinds at 
indrømme Gottorp en virkelig ret til grevskaberne, der 
skulde betales med sit fulde beløb. 

Nu var denne ret yderligere forringet eller så godt 
som fuldstændig tabt; sagen mod Pløn var tabt to 
gange for rigshofretten, medens kongen efter sin over- 
enskomst med modparten var retlig ejer af begge grev- 
skaberne. Skulde han nu opgive denne ret, som han 
tildels havde købt af Pløn, til Gottorp, måtte der ganske 
naturligt kræves om ikke fuldt, så dog helt overvejede 
vederlag for det hele. Når Kielmann og Griffenfeld 
forhandlede på det angivne grundlag, så det derimod 
ud som om det kun drejede sig om at give vederlag 
for den ene halvdel, medens den anden, som kongen 
havde lovet at indløse med gods på Als, betragtedes 
som tilhørende Gottorp. 

At Griffenfeld alligevel ved denne lejlighed indlod 
sig så dybt og alvorligt på dette mageskifte, tilskrev 
man derfor senere en helt anden omstændighed, nem- 
lig Kielmanns løfter om at skaffe ham en stor personlig 
fordel. 

Han var nu tysk rigsgreve men uden rigsgrevskab 
og denne mangel bragtes på bane ved de to stats- 
mænds møde. Hertugen af Gottorp ejede mellem Hol- 



— 253 — 

sten og Lauenburg et lensfrit land Steinhorst, der fra 
det sidst nævnte hertugdømme for netop loo år siden 
var kommen i hertug Adolfs besiddelse; dette land, af 
størrelse omtrent som Samsø, solgtes en snes år senere 
for ialt 100,000 rdl. At Kielmann ved mødet i Rens- 
borg har lovet at skaffe Griffenfeld dette amt for at 
der af det kunde oprettes et frit rigsgrevskab i lighed 
med Rantzov, derom kan der ikke være mindste tvivl. 
Det må antages, at man har aftalt at skjule gaven under 
et formelt køb, men noget sådant nævnes dog ingen- 
steds i de samtidige udtalelser. Et par år efter blev 
det sagt i et officielt dansk stridsskrift, at man i Rens- 
borg med held havde forsøgt at bestikke en bekendt 
fornem kongelig minister med et amt mellem Hamburg 
og Lybek, og mange år senere gik forfatteren af dette 
skrift, daværende hofråd på Pløn Kristoffer Gensch, i 
en erklæring til kongen nærmere ind på dette punkt 
ved at ytre om Steinhorst, at det havde været påtænkt 
at oprette et rigsumiddelbart grevskab af det for en 
fornem kongelig minister, men at det ikke var blevet 
til noget, men havde haft en ulykkelig udgang, idet 
«det var blevet første grundsten til den nævnte fornemme 
ministers verdensbekendte store ulykke.* 

Kielmann ankom til Gottorp sent lørdag aften og 
den næste dag forelagde hertugen sine råder hver for 
sig og skriftlig at besvare de to spørgsmål: om det 
var rådeligt at mageskifte grevskaberne for Tønder amt, 
og om det eventuelt vilde være rigtigt hertil endnu at 
lægge Løgumkloster. De skriftlige svar er endnu be- 
varede; de er på et enkelt nær fra den følgende dag 
alle daterede samme dag, den 20. Juni. Præsidenten 



— 254 — 

lægger i sit svar vægten på nødvendigheden af et for- | 

lig med kongen, og han mener at man også bør være 
villig til at afstå Løgumkloster. For det samme stemte 
amtmand Hans Adolf Buchwald og kammerråd Andreas 
Cramer, medens vicepræsidenten Fr. Kr. Kielmann 
fremhæver Tønder amt som den bedste del af her- 
tugens lande og i alle tilfælde ikke vil give mere end 
dette. Indtægterne af Tønder er for raderne opgivne til 
over 50,000 rdl., grevskaberne til det dobbelte. Man 
gik altså her uden videre ud fra, at det kun gjaldt om 
at give vederlag for den kongelige del, medens den 
ved processen håbløst tabte anden halvdel betragtedes 
som gottorpski 

Dagen efter udfærdigede hertugen en fuldmagt for 
præsidenten til at forhandle med kongens repræsentant 
om det oldenburgske mageskifte, at gøre og slutte ' 

hvad han synes, på hertugens ratifikation; han vil be- 
tragte det han indgår som selvgjort og fritager ham 
forlods for alt ansvar. Den gamle Kielmann var en 
forsigtig mand, han frygtede senere tiders ansvar for 
en så betydningsfuld afgørelse; af samme grund var 
sikkert nok de skriftlige vota afkrævede hertugens 
andre rådgivere. Om tirsdagen udfærdigedes dernæst 
et kreditiv for de andre tre til at genoptage forhand- 
lingerne om landdagsspørgsmålene. Samme dag send- 
tes der breve til Griffenfeld ; præsidenten takkede for 
en modtagen skrivelse og al udvist velvilje og sendte 
efter løfte en opgørelse af indtægterne af Tønder; han 
håber på fredag at komme tilbage til Rensborg. Her- 
tugen takkede ligeledes i en håndskrivelse rigskansleren 
for al venlighed og forsikrede ham om, at han ikke 



- 255 — 

vilde lade nogen lejlighed gå unyttet forbi til at vise 
ham sin erkendtlighed herfor «sowohl jetzo wurklich» 
som fremtidig. Griffenfeld svarede derpå dagen efter i 
de mest forbindtlige udtryk. 

Om onsdagen ankom de tre gottorpske delegerede 
til Rensborg. Samme dag meldtes det dem, at vice- 
statholderen, grev Ditlev Rantzov og de to råder Mikael 
Wibe og Gloxin fra Gliickstadt var ankomne og 
ventede dem på rådhuset. Der holdtes da her et møde, 
på hvilket de hertugelige indrømmede, at man måske 
kunde give efter med hensyn til kontributionernes deling 
denne gang, dersom kongen vilde give garantier for, 
at det ikke skulde blive brugt som præcedens for senere 
tilfælde. Man kom hinanden så nær, at vicepræsidenten 
skrev til sin fader om at sende landkansleren for at et 
patent om landdagens indkaldelse kunde blive udfær- 
diget. Fra Gottorp gaves der ordre til landkansleren, 
men samtidig opfordrede hertugen sine delegerede til 
ikke at indrømme for meget; derved fjernedes man 
atter fra hinanden, da de kongelige slet ingen indrøm- 
melser vilde gøre. Om fredagen, dagen efter st. Hans, 
fandt fugleskydningen sted i Rensborg, men hertugen 
og hans regeringspræsident synes at være komne for 
sent til festen; de ankom om eftermiddagen og tog 
efter indbydelse ind på det gamle snævre slot, hvor 
også kongen havde opslået sin residens. Præsidenten 
overgav samme aften rigskansleren et skriftligt forslag 
om et mageskifte mellem grevskaberne og Tønder amt 
med de tre adelige gårde, men denne svarede, at han 
i øjeblikket ikke havde tid til at gøre sig nærmere 
bekendt med det. Forslaget er dog gennemarbejdet. 



— 246 — 

nær) ist ein alt sprichwort.» Han håber dog, det skal 
ingen nød have, da de « underlige konjunkturer » vil give 
plumret vand nok til at udslukke alle sværmere. Gyl- 
denløve har også hørt om det; han beder ham 14. Maj 
fra Fredrikstad om at meddele det, «når hans ædle 
hjerte er i færd med at overgive sig»; han indbilder 
sig, at de krigerske konjunkturer ikke vil hindre kær- 
ligheden i at spille en rolle. 

Den «røg» af sværmeren, som Griffenfeld troede 
at kunne spore, kom vistnok særlig til syne, når han 
i enkedronningens kreds bragtes i forbindelse med her- 
tugens familie. At han kom til at stå denne nær, ses 
af et noget senere brev fra hertuginden, hvori hun 
efter hans afrejse takker for et par ord, hun har mod- 
taget gennem hans lille datter. Han har skaffet hendes 
søn Fredrik Vilhelm danebrogsordenen og et ekspek- 
tancebrev på domprovstiet i Hamburg, som kongen 
havde ret til at besætte efter den nuværende ihænde- 
haver regeringspræsident Kielmanns død, og hun takker 
i stærke udtryk for denne kongelige nåde. I en efter- 
skrift tilføjer hun derpå: «der kleine ritter rekomman- 
diret sich und will fleissiger studiren und weniger ra- 
diese essen », — en ytring, der jo forudsætter en rent 
personlig familieomgang. Også hertugen blev iøvrigt 
betænkt med en særlig nåde, idet kongen før sin af- 
rejse lod ham tildele elefantordenen, således at han 
overdrog Griffenfeld at lægge den om hans skuldre. 
Den endnu større begunstigelse, udnævnelsen til guver- 
nør på Als, opsattes derimod til tilbagekomsten fra 
hertugdømmerne. 

Enkedronningen var i høj grad optagen af gifter- 



— 247 — 

målsplanen, den stod for hende rimeligvis som en be- 
lønning for rigskanslerens fortjeneste af det svenske 
ægteskab. Også dronningen synes at have været for 
partiet, i alle tilfælde siges hendes moder, landgrev- 
inden, alt tidligere at interessere sig for det. Grunden 
var da her uden al tvivl den ikke meget smigrende, 
at befri hendes frænke Trémouille for en besværlig 
bejler. 

Louise Charlotte ankom ikke til Købenkavn før 
efter kongens og rigskanslerens afrejse. Enkedronningen 
tog samtidig til Falster og modtog her den unge 
prinsesse, der kom over Østersøen, rimeligvis fra Berlin. 
Fru Magdalene Gersdorf var taget med derned uden al 
tvivl på Griffenfelds vegne; «hun giver god forhåbning,* 
skriver Jørgen Bjelke til Griffenfeld. Den 25. Juni an- 
kom de til København, og et par dage efter afgik det 
før omtalte brev fra hertuginden til Griffenfeld, det 
indeholder foruden den anførte efterskrift på bagsiden 
en hilsen fra alle hendes børn, «store og små»; af 
« store » var der dog næppe andre tilstede end Louise 
Charlotte. Forbindelsen var således indledet lige til 
det punkt, da et personligt møde måtte blive af- 
gørende. 

Kongen brød op til hertugdømmerne mandag mor- 
gen den 14. Juni. Terlon havde i det yderste øjeblik 
gjort et forsøg på at holde ham tilbage ved på egen 
hånd at love store subsidier, indtil ni tønder guld, for 
at sidde stille; men det var nu for sent. Det hed sig 
at kongen vilde mønstre hæren i Holsten, og dette var 
også i virkeligheden hans hensigt, men hovedsagen var 
dog den, at der skulde træffes en afgørelse med her- 



— 246 — 

nær) ist ein alt sprichwort.» Han håber dog, det skal 
ingen nød have, da de « underlige konjunkturer » vil give 
plumret vand nok til at udslukke alle sværmere. Gyl- 
denløve har også hørt om det; han beder ham 14. Maj 
fra Fredrikstad om at meddele det, «når hans ædle 
hjerte er i færd med at overgive sig».; han indbilder 
sig, at de krigerske konjunkturer ikke vil hindre kær- 
ligheden i at spille en rolle. 

Den «røg» af sværmeren, som Griffenfeld troede 
at kunne spore, kom vistnok særlig til syne, når han 
i enkedronningens kreds bragtes i forbindelse med her- 
tugens familie. At han kom til at stå denne nær, ses 
af et noget senere brev fra hertuginden, hvori hun 
efter hans afrejse takker for et par ord, hun har mod- 
taget gennem hans lille datter. Han har skaffet hendes 
søn Fredrik Vilhelm danebrogsordenen og et ekspek- 
tancebrev på domprovstiet i Hamburg, som kongen 
havde ret til at besætte efter den nuværende ihænde- 
haver regeringspræsident Kielmanns død, og hun takker 
i stærke udtryk for denne kongelige nåde. I en efter- 
skrift tilføjer hun derpå: «der kleine ritter rekomman- 
diret sich und will fleissiger studiren und weniger ra- 
diese essen », — en ytring, der jo forudsætter en rent 
personlig familieomgang. Også hertugen blev iøvrigt 
betænkt med en særlig nåde, idet kongen før sin af- 
rejse lod ham tildele elefantordenen, således at han 
overdrog Griffenfeld at lægge den om hans skuldre. 
Den endnu større begunstigelse, udnævnelsen til guver- 
nør på Als, opsattes derimod til tilbagekomsten fra 
hertugdømmerne . 

Enkedronningen var i høj grad optagen af gifter- 



— 247 — 

målsplanen, den stod for hende rimeligvis som en be- 
lønning for rigskanslerens fortjeneste af det svenske 
ægteskab. Også dronningen synes at have været for 
partiet, i alle tilfælde siges hendes moder, landgrev- 
inden, alt tidligere at interessere sig for det. Grunden 
var da her uden al tvivl den ikke meget smigrende, 
at befri hendes frænke Trémouille for en besværlig 
bejler. 

Louise Charlotte ankom ikke til Købenkavn før 
efter kongens og rigskanslerens afrejse. Enkedronningen 
tog samtidig til Falster og modtog her den unge 
prinsesse, der kom over Østersøen, rimeligvis fra Berlin. 
Fru Magdalene Gersdorf var taget med derned uden al 
tvivl på Griffenfelds vegne; «hun giver god forhåbning, » 
skriver Jørgen Bjelke til Griffenfeld. Den 25. Juni an- 
kom de til København, og et par dage efter afgik det 
før omtalte brev fra hertuginden til Griffenfeld, det 
indeholder foruden den anførte efterskrift på bagsiden 
en hilsen fra alle hendes børn, «store og små»; af 
« store » var der dog næppe andre tilstede end Louise 
Charlotte. Forbindelsen var således indledet lige til 
det punkt, da et personligt møde måtte blive af- 
gørende. 

Kongen brød op til hertugdømmerne mandag mor- 
gen den 14. Juni. Terlon havde i det yderste øjeblik 
gjort et forsøg på at holde ham tilbage ved på egen 
hånd at love store subsidier, indtil ni tønder guld, for 
at sidde stille; men det var nu for sent. Det hed sig 
at kongen vilde mønstre hæren i Holsten, og dette var 
også i virkeligheden hans hensigt, men hovedsagen var 
dog den, at der skulde træffes en afgørelse med her- 



— 246 — 

nær) ist ein alt sprichwort.» Han håber dog, det skal 
ingen nød have, da de «underlige konjunkturer* vil give 
plumret vand nok til at udslukke alle sværmere. Gyl- 
denløve har også hørt om det; han beder ham 14. Maj 
fra Fredrikstad om at meddele det, «når hans ædle 
hjerte er i færd med at overgive sig»v; han indbilder 
sig, at de krigerske konjunkturer ikke vil hindre kær- 
ligheden i at spille en rolle. 

Den «røg» af sværmeren, som Griffenfeld troede 
at kunne spore, kom vistnok særlig til syne, når han 
i enkedronningens kreds bragtes i forbindelse med her- 
tugens familie. At han kom til at stå denne nær, ses 
af et noget senere brev fra hertuginden, hvori hun 
efter hans afrejse takker for et par ord, hun har mod- 
taget gennem hans lille datter. Han har skaffet hendes 
søn Fredrik Vilhelm danebrogsordenen og et ekspek- 
tancebrev på domprovstiet i Hamburg, som kongen 
havde ret til at besætte efter den nuværende ihænde- 
haver regeringspræsident Kielmanns død, og hun takker 
i stærke udtryk for denne kongelige nåde. I en efter- 
skrift tilføjer hun derpå: «der kleine ritter rekomman- 
diret sich und will fleissiger studiren und weniger ra- 
diese essen», — en ytring, der jo forudsætter en rent 
personlig familieomgang. Også hertugen blev iøvrigt 
betænkt med en særlig nåde, idet kongen før sin af- 
rejse lod ham tildele elefantordenen, således at han 
overdrog Griffenfeld at lægge den om hans skuldre. 
Den endnu større begunstigelse, udnævnelsen til guver- 
nør på Als, opsattes derimod til tilbagekomsten fra 
hertugdømmerne . 

Enkedronningen var i høj grad optagen af gifter- 



— 247 — 

målsplanen, den stod for hende rimeligvis som en be- 
lønning for rigskanslerens fortjeneste af det svenske 
ægteskab. Også dronningen synes at have været for 
partiet, i alle tilfælde siges hendes moder, landgrev- 
inden, alt tidligere at interessere sig for det. Grunden 
var da her uden al tvivl den ikke meget smigrende, 
at befri hendes frænke Trémouille for en besværlig 
bejler. 

Louise Charlotte ankom ikke til Købenkavn før 
efter kongens og rigskanslerens afrejse. Enkedronningen 
tog samtidig til Falster og modtog her den unge 
prinsesse, der kom over Østersøen, rimeligvis fra Berlin. 
Fru Magdalene Gersdorf var taget med derned uden al 
tvivl på Griffenfelds vegne; «hun giver god forhåbning,* 
skriver Jørgen Bjelke til Griffenfeld. Den 25. Juni an- 
kom de til København, og et par dage efter afgik det 
før omtalte brev fra hertuginden til Griffenfeld, det 
indeholder foruden den anførte efterskrift på bagsiden 
en hilsen fra alle hendes børn, « store og små»; af 
«store» var der dog næppe andre tilstede end Louise 
Charlotte. Forbindelsen var således indledet lige til 
det punkt, da et personligt møde måtte blive af- 
gørende. 

Kongen brød op til hertugdømmerne mandag mor- 
gen den 14. Juni. Terlon havde i det yderste øjeblik 
gjort et forsøg på at holde ham tilbage ved på egen 
hånd at love store subsidier, indtil ni tønder guld, for 
at sidde stille; men det var nu for sent. Det hed sig 
at kongen vilde mønstre hæren i Holsten, og dette var 
også i virkeligheden hans hensigt, men hovedsagen var 
dog den, at der skulde træffes en afgørelse med her- 



— 262 — 

Hamburg og forsikrede, at alle rygter om et slet for- 
hold til hans hustru var usandfærdige. Griffenfeld havde 
opsat et brev til ham, hvori denne anke stærkt frem- 
droges og kongehusets ære og anseelse sagdes at være 
knyttet til en forandring af dette forargelige forhold; 
men den bevarede koncept har fået påtegning om, at 
forestillingen blev gjort mundtlig. Samtidig skrev her- 
tugindens hovmester Jasper v. Buchwald brev efter brev 
fra København med forsikringer om hendes højheds 
angest og hjertesorg over mandens skæbne. Enke- 
dronningen var så vel fornøjet med, hvad der var sket, 
at hun i et brev til Griffenfeld må have slået på hans 
forestående lykke med prinsessen; thi i sit svar af 
3. Juli skriver han: «hvad Deres maj. bemærker i 
slutningen af det brev, hvormed De har hædret mig, 
er et nyt bevis på Deres velvilje ; jeg har ingen anden 
vilje end den Ds. maj. befalinger indgiver mig, » osv. 
Endelig den 6. Juli blev det tilladt hertugen at 
drage tilbage til Gottorp, men hans råder blev alle til- 
bage for at føre forhandlingerne til ende; Gottorp fandt 
han besat af kongelige tropper og alt var her bragt i 
forvirring. To dage efter sendte han en instruks til 
det endelige forlig, i hvilken han pålagde sine råder til 
det yderste at modsætte sig landafståelser, og opgivelsen 
af den vundne suverænetet. Forhandlingerne i Rens- 
borg afsluttedes med det bekendte forlig af 10. Juli; 
det er undertegnet af Griffenfeld og Ahlefeld fra konge- 
lig side, af Kielmann, hans to sønner, H. A. Buch- 
wald, H. V. Tinen og Andreas Cramer på hertugens 
vegne. Ved dette stadfæstedes de gamle unionstrak- 
tater mellem riget og hertugdømmerne, medens her- 



— 263 — 

tugen frafaldt sine forbund med fremmede magter; 
kongen fik det fælles forsvar i sin hånd og landets^ 
kontributioner skulde ene anvendes dertil. Endvidere 
tilbagegav hertugen Slesvig bispedømme (Svavsted amt) 
og det kapitels- og domkirkegods, som hans fader havde 
faet ved freden i Roskilde, hgesom han opgav sin su- 
verænetet over Slesvig og blev kongens lensmand; 
lenstagelsen skulde finde sted inden år og dag. Dette 
forlig blev dagen efter stadfæstet såvel af kongen som 
af hertugen og hans broder, biskop Avgust Fredrik af 
Lybek. De originale forsikringsbreve af 2. Maj 1658 
på suveræneteten og på bispedømmet blev udleverede 
og kasserede; Griffenfeld lagde dem senere ind i arkiv- 
hvælvingen i samlingen c Slesvig » «til en amindelse for 
efterkommerne.* 

Den hårde fremfærd, hertugen og hans lande ved 
denne lejlighed led og som bragte en lidenskabelig til- 
skuer til at tale om et snarligt oprør i hertugdømmerne, 
medens der fremkom spådomme om at kongen i den 
kommende kamp vilde sætte alle sine riger og lande 
til, satte ganske naturlig også skræk i Hamburgerne. 
De vidste alt for vel med sig selv, hvor langt de havde 
vovet sig, og til overflod havde de nu det uheld, at 
et brev fra borgmestre og råd til general Wrangel blev 
opsnappet af Brandenburgerne og af kurfyrsten tilsendt 
kongen. De forespurgte heri, om de kunde stole på 
hans hjælp, hvis der skulde komme noget på, og der 
fandtes hoslagt en afskrift af forbundstraktaten mellem 
Sverige og Hamburg af 26. November 1674. Køb- 
mændene tyede da til den udvej at bestikke Griffenfeld. 
I sit forsvar siger denne, at Kielmann en dag gav ham 



— 264 — 

en seddel med det hamburgske tilbud om 10,000 rdl., 
og at han straks efter viste grev Ahlefeld den med 
den bemærkning, at han vilde sende den tilbage. Gre- 
ven havde frarådet dette, idet han mente, at den snedige 
præsident så vilde beholde pengene selv, og de havde 
da i forening forestillet kongen denne sag, « hvorpå og 
hans maj. med et mildt ansigt bevilgede, jeg dem ikkun 
beholde skulde og måtte; som jeg da og gjorde. » Mod 
den beskyldning således at have taget skænk og gave 
af en fremmed magt, bemærker Griffenfeld, at det er 
«en ond affektion imod h. maj.», da Hamburg ligger i 
hans hertugdømme Holsten! 

Det må utvivlsomt indrømmes, at både gavens 
modtagelse og forsvaret derfor er Griffenfeld lidet vær- 
dige. Det var vel en påstand fra kongelig side, at 
Hamburg lå på hans grund; men denne påstand var 
hverken retlig anerkendt af kejser og rige eller faktisk 
gyldig; tværtimod drejede den hele strid sig jo netop 
herom. Havde Hamburg desuden virkelig været en 
kongelig stad, da kunde jo kongens højeste embeds- 
mand under ingen betingelse tage skænk og gave af 
den i samme øjeblik som han havde beviser i hænde 
for, at den havde sluttet forbund med en fremmod 
magt, uimodsigelig rettet imod selve kongen. 

Hvorledes det forholder sig med fremlæggelsen af 
den hele sag for kongen og Ahlefeld kan ikke bestemt 
afgøres, da den ikke blev yderligere drøftet, ej heller 
noget skriftligt vidnesbyrd af Ahlefeld fremlagt. Dog 
siger generalfiskalen i sit tilsvar: «at man (d. e. Griffen- 
feld) det . . . Ahlefeld åbenbarede, var ikkun pro formå 
og var aldrig h. k. majestæts samtykke ;» det var da 



— 265 — 

vel gået hermed som med sagen om Steinhorst, så 
der var vekslet nogle almindelige men lidet sigende 
talemåder om det. Det brev, hvorved han modtog 
meddelelse om gavens betaling, er skrevet af den 
kongelige faktor Johan Bechmann i Hamburg, den 
20. Avgust; men løftet må sikkert være givet af sta- 
dens afsendinge i Rensborg, der alt 10. Juli var vendte 
tilbage og i høje toner roste kanslerens velvillige bi- 
stand. Pengene stod iøvrigt endnu i Hamburg ved 
Griffenfelds fald og indbetaltes da i den kongelige 
kasse. 

Inden kongen og hans følge forlod Rensborg, blev 
der endnu truffet et par andre bestemmelser. 9. Juli 
overleverede den brandenburgske afsending et brev fra 
kurfyrsten, dateret hovedkvarteret Kriwitz i Meklen- 
burg, den 5. s. m., i hvilket denne opfordrer kongen 
til at deltage i et angreb på Wismar og Warnemiinde. 
Han håber ene at kunne magte denne opgave, men 
udbeder sig dog hjælp både af tropper og især af 
skibe, der kan afskære al tilførsel. Dagen efter blev 
general Baudissin afsendt til kurfyrsten med kongeligt 
kreditiv, og der udfærdigedes brev til hertugen af 
Lauenburg, Julius Franz, hvorved det meddeltes ham, 
at den danske hær vilde blive samlet ved hans grænse 
med forposterne på hans grund. Straks efter kom et 
nyt brev fra kurfyrsten, hvori han lykønskede til Got- 
torps desarmering og skyndte på krigsforetagenderne. 
Han sender «aufs aller eilfertigste* sin gehejmeråd 
Knesebek for at forhandle om en felttogsplan og ytrer 
sin utålmodighed i stærke ord: « sagen tåler ingen op- 
sættelse, hedder det, og skal der ske noget, må der 



— 266 — 

ingen tid forsømmes, således som Deres maj. selv høj- 
fornuftig vil kunne skønne, og at man ved sådanne 
konjunkturer ikke må kunktere. Jeg forventer med 
største attrå D. k. m. resolution. » Han kom til at 
vente en stund. 

Forholdet til Gottorp afsluttedes med at der af- 
krævedes præsident Kielmann en forsikringsakt. Han 
forpligtede sig ved denne til ikke at forlade hertug- 
dømmerne, ej heller at gå til Hamburg, såvel som at 
tjene kongen og hans søster, hertuginden, med troskab, 
alt under tab af ære og formue ; hans to tilstedeværende 
sønner måtte medunderskrive denne forpligtelse (13. Juli). 
Kielmann gjorde sig i den følgende tid den største 
umage for at blive løst fra denne forpligtelse, men 
uden nytte; man holdt fast på ham og reversen blev 
senere brugt til at føre ham og sønnerne i ulykke. 
Blandt de forsøg, han gjorde, var også et anonymt 
brev til Griffenfeld med en kostbar guldring — den 
blev senere vurderet til 2000 rdl. — , som han forærede 
ham til et venskabstegn. Griffenfeld fortæller i sit for- 
svar: « Brevet blev brudt og læst deroppe udi h. m. 
nærværelse og nok lét af; og var både rigsadmiralen, 
rigsmarskallen og, hvor mig ret er, viceskatmester hr. 
Holger Vind og kancelliråd Bierman iligemåde deroppe ; 
om statholder Bjelke var der også, mindes jeg ikke ret. 
Latter nok var der og de råbte alle, at jeg skulde kun 
beholde den, hvilket og h. m. i lige måde behagede, 
og sagde jeg i skæmt endnu samme gang, at det var 
bedst at lægge den udi hvælvingen ved traktaterne, 
til tegn på, at dennem intet udi seneste samling i Rens- 
borg var bleven aftvunget, eftersom han således takkede 



— 267 — 

for velgjort; så at jeg den bagatelle og beholdt haver, 
ikke h. m. uafvidende eller imod h. m. vilje.* 

Den 14. Juli brød hoffet op fra Rensborg og dagen 
efter modtog dronningen ham på And vorsko v ; de holdt 
deres indtog i København den 16. om middagen og 
samme eftermiddag var kongen ude for at bese flåden, 
der nu for største delen var i søen; der var under 
8. Juli fra Rensborg udgået ordre til rigsadmiralen om 
at påskynde udrustningen. Kongen var overordenlig 
vel tilfreds med sin rejse og takkede Griffenfeld med 
den varme, som var ham egen. «Hvad kan mig klarere 
vidne være om min noble konduite imod hans majestæt 
og mit fædreland, » skriver Griffenfeld i sit forsvar, 
«end hans maj.' egen kongelige mund og pen, som 
mig den berømmelse tillagde, at han mig konsidererede 
som et af Gud til sådan important værks udførelse ud- 
valgt redskab, imod promesser af så stor nåde og vær- 
dighed, som min modesti ikke tillader her at melde — .» 
Det er sandsynligt, at kongen ved denne lejlighed har 
lovet at gøre ham til fyrste eller hertug, når ægteskabet 
med den avgustenborgske prinsesse gik i orden. 

De fire uger, som hengik mellem kongens første og 
anden holstenske rejse (16. Juli til 13. Avgust), de uger, 
i hvilke Griffenfeld stod på højdepunktet af sin magt 
og lykke, giver os tillige det første stærke indtryk af 
at han har tabt tøjlerne, at hans tidligere ligevægt og 
overlegenhed har forladt ham. Alt var rede til hand- 
ling, alle forhold var lagte tilrette, alle ventede en af- 
gørelse. Forbindelsen mellem Sverige og dets tyske 
lande skulde afskæres, Wismar belejres og hertugdøm- 



— 268 — 

met Bremen besættes ; men fire uger, de bedste i året, 
hengik i uvirksomhed. Hæren fik lov til at udspise 
Holsten, flådens udrustning blev aldrig færdig, og de 
diplomatiske forhandlinger kom ikke af stedet. Det er 
en ynk at læse den lange række af indberetninger fra 
Haag og fra kurfyrstens hovedkvarter i Schwan ved 
Rostok. Just Høgh havde nu gjort alvor af at opsøge 
dette og blev modtaget med megen glæde af Branden- 
burgeren, der var ved at forgå af utålmodighed efter 
en afgørelse fra dansk side; Povl Klingenberg var ble- 
ven tilbage i Haag for at skynde på betalingen af sub- 
sidierne. 

Men de kom til begge at spille en sørgelig rolle, 
da man lod dem blive uden instrukser og uden efter- 
retninger. Fra dag til dag måtte de se at finde på 
udflugter og undskyldninger; de måtte bortforklare, 
hvad der talte for Griffenfelds vaklen og tvetungethed, 
og de måtte til trods for egne tvivl gå i borgen for en 
politik, som de ikke forstod. Alle vegne fra rejstes der 
beskyldninger mod Danmark; det svenske ægteskab 
forekom mistænkeligt, Mejercrones forhandlinger i Paris 
kunde man ikke forklare sig, og Hannovers holdning 
overfor de allierede henførte man til hemmelige ind- 
skydelser fra dansk side. 

Klingenberg havde den største nød med at holde 
de allieredes afsendinge fra livet, medens generalstaterne 
gang efter gang bebrejdede prinsen og Fagel, at de 
havde erklæret Sverige krig uden at have forvisset sig 
om Danmarks deltagelse ; således som sagerne nu stod, 
beroede alt på denne. Klingenberg anførte begiven- 
hederne i Rensborg som bevis på, at kongen havde 



— 269 — 

brudt med de fælles modstandere, men dette vilde man 
ikke lade gælde. Gottorps afvæbning kunde være god 
nok som indledning til en krig, men i og for sig var 
den uden betydning, da man aldrig havde tænkt sig 
Gottorp som deltager i den større kamp, hvis kongen 
blev nevtral. Dette coup var et familieanliggende, og 
dersom det, som man antog, vilde blive efterfulgt af 
en lignende fremfærd mod Hamburg, vilde man anse 
kongen for udtrådt af den almindelige alliance. Hol- 
land måtte nu overveje, om det vilde føre krigen på 
Østersøen ved egne midler, eller om det skulde slutte 
fred og overlade Brandenburg til sin skæbne. Om sub- 
sidier til Danmark kunde der nu ikke være tale og 
man advarede underhånden Klingenberg mod at minde 
om dem, da han derved let kunde pådrage sig en 
yderligere ydmygelse. Endnu værre var det dog for 
Just Høgh, der i den temmelig primitive lejr daglig 
kom sammen med kurfyrsten, hans hustru og betroede 
mænd. Fredrik Vilhelm var i meget slet humør, hvad 
der ikke var så underligt. Han syntes at stå ved målet 
for sit livs mest brændende ønske, erobringen af Pom- 
mern; efter åringers spildte anstrængelser havde han 
ved sin tapperhed og rådsnarhed tiltvunget sig en glim- 
rende sejr, og nu stansedes han af en uforklarlig lam- 
melse i den danske konges råd. Sveriges krigsmagt 
var med rette en frygtet faktor i al tysk politik; den 
var i øjeblikket bragt i forvirring, men hvor længe 
vilde det vare? Kun Danmark havde midler til at 
stanse tilførselen af hjælpetropper fra moderlandet til 
Pommern og Wismar ; kongen rådede desuden over en 
slagfærdig hær på henved 20,ocx) mand, tilstrækkelig 



— 270 — 

til at sætte ham i stand til at forfølge sin sejr. Dan- 
mark selv var i højeste måde interesseret i at støtte 
ham, thi skulde Skåne erobres, måtte det foreløbig ske 
i Tyskland. Hvorfor hengik da denne lange sommer- 
måned unyttet? Forgæves spejdede man dag efter dag 
fra det erobrede Warnemiinde ud over Østersøen efter 
det danske flag; det viste sig ikke. 

Hvad var nu grunden til denne forhaling og hvor- 
ledes skal den forsvares? At den må søges hos Grif- 
fenfeld, derom kan der næppe være tvivl; hans broder 
generalkommissær Gyldensparre sinkede flådens udrust- 
ning, sagde man, og selv trak han alle forhandhnger i 
langdrag. Men hvad kunde da bevæge rigskansleren 
til denne fremfærd? 

Man kunde tænke sig en bestemt politisk plan i 
dette. Afgørelsen i Rensborg var sikkert gået langt 
ud over, hvad Griffenfeld havde tænkt sig, men nu var 
den en kendsgerning. Det gjaldt da om at få den 
anerkendt, at sikre sig den for fremtiden. Indberet- 
ninger fra Mejercrone i Paris og Kristoffer Lindenov i 
Stokholm viste, at begge de to store magter, som 
havde garanteret Gottorp de i Roskildefreden vundne 
fordele, for øjeblikket forholdt sig aldeles passive over- 
for det skete. Hertugens ynkelige holdning under og 
efter katastrofen kunde hverken tiltale Ludvig XIV eller 
Karl XI og de var desuden alt for optagne af større 
anliggender til nu at kunne tage hensyn til dette mel- 
lemspil. Man kunde da tænke sig Griffenfeld optagen 
af at bringe denne sag til en endelig afgørelse, benytte 
det kritiske øjeblik til at få den udtrykkelig godkendt 
som løn for en fortsat nevtralitet. Noget sådant ventede 



— 2/1 — 

de allierede magter i deres mistanke til Danmark. Man 
kunde tænke sig yderligere kombinationer i forbindelse 
hermed. Lindenov havde antydet den plan at vinde 
Skåne ved et mageskifte med Oldenburg, hvorved Sve- 
riges stilling ved Wesermundingen vilde blive meget 
stærk. Det var næppe helt utænkeligt, at en svensk 
regering kunde gå ind på noget sådant, i alle tilfælde 
afståelsen af en del af Skåne, Sundets kyst, mod at 
blive sikret mod de truende tab i Tyskland. 

En politik som den her antydede vilde tilvisse have 
været meget forsvarlig, om den havde kunnet gennem- 
føres; den vilde have sikret Danmarks stilling og kunne 
have skabt et varigt venskab mellem de nordiske kroner. 
Men der er i virkeligheden intet spor til at GrifTenfeld 
har tænkt alvorlig på noget sådant, i alle tilfælde har 
han intet ^som helst skridt gjort i den retning; han 
synes at have forholdt sig aldeles passiv både overfor 
venner og fjender. 

Man fristes til at antage, at han har befundet sig i 
en tilstand af åndelig lammelse eller svimmelhed, under 
sammenstrømningen af de mest modsatte indvirkninger. 
Alle søgte at vinde ham, hver drog ham til sin side, 
de mest lokkende udsigter åbnede sig for ham, hvor- 
hen han vendte sit blik. Næppe havde han modtaget 
de kejserlige diplomer med rigsgreveværdigheden, før 
kurfyrsten under forhandlingernes gang tilbød ham øen 
Riigen tft* lensfyrstendømme, eller, da dette ikke kunde 
gå, den mindre ø WoUin, med det gamle Jomsborg. 
Samtidig lovede enkedronningen ham en fyrstelig brud, 
med ' hvem han vilde blive den store kurfyrstes svoger, 
og kongen vilde give ham en tilsvarende værdighed. 



— 272 — 

Som en anden Sigvald jarl skulde han stå som mellem- 
mand mellem Danmark og de Venders fyrste! 

Overfor dette stod der andre løfter. Medens der 
forhandledes i Rensboi-g havde Mejercrone en samtale 
med den fremtidige afsending i Danmark Gravelle på 
Pomponnes vegne, i hvilken denne først tilbød at give 
Griffenfeld en større pengegave, og da dette tilbage- 
vistes af Mejercrone, slog på giftermålet med den franske 
prinsesse. Kongen af Frankrig, sagde han, måtte dog 
have lov til at yde denne ualmindelige statsmand samme 
anerkendelse som den øvrige verden; hans udnævnelse 
til rigsgreve var den store konge ubehagelig, kejseren 
var på en måde herved kommen ham i forkøbet. Man 
havde hørt megen tale om den forestående forbindelse 
med en hertugdatter; i den anledning havde en højt- 
stående mand ved det franske hof, greven af Bethune, 
ytret: hvorfor netop hende og ikke en anden, hvis 
blod lige så vel er kongeligt? Hertil hentydede også 
Gravelle, idet han mente, at i påkommende tilfælde en 
større gave af kostbart indbo, som den franske konge 
vilde yde sin frænke, vilde kunne vinde rigskanslerens 
bifald. Det blev samtidig ad andre veje tilkendegivet 
selve prinsessen, at kongen af Frankrig gerne vilde se 
et ægteskab mellem hende og Griffenfeld. 

Afværgede Mejercrone således, i alle tilfælde fore- 
løbig, en direkte gave til sin høje slægtning, så fik 
denne ikke desmindre sådanne fra andre sider. Den 
engelske statssekretær for de nordlige lande, Griffen- 
felds lærde ven fra Oxford, Josef Williamson, sendte 
ham en kostbar samling af engelske værker fra de 
senere år, — en samling, der endnu kan eftervises i 



— 273 — 

katalogen over hans efterladte bibliotek, — for hvilken 
han gentagne gange takkede i de varmeste udtryk og 
med udtalelser af sin store forkærlighed for alt engelsk: 
«une certaine simpathie que j'ay pour tout ce qui porte 
seulement le nom Anglois.» Kong Karl XI takkede 
ham for sin virksomhed i ægteskabssagen med et parti 
svensk kobber til at tække det hus, han var i færd 
med at bygge; alt Nils Brahe havde givet løfte herom. 
Begge disse magter, England og Sverige, ønskede lige- 
som Frankrig at vinde Griffenfeld for en nevtralitets- 
politik og mæglerrollen i den stående strid; England 
var alt dengang stærkt optagen af den vordende eds- 
kongres i Nijmwegen. 

Der er jo noget ydmygende, næsten nedværdigende 
i alle disse tilbud fra udlandet. Sammenholdte med 
de hamburgske og gottorpske gaver er de en uaftvætte- 
lig plet på Griffenfelds navn. Og hvorledes kunde det 
falde fremmede ind at ville opnå noget hos ham ved 
gaver, uden netop fordi han havde det sletteste rygte i 
sit hjem. Det må være forbeholdt en senere anled- 
ning, undersøgelsen af hans embedsmisbrug under pro- 
cessen, at komme nærmere ind på dette forhold, her 
må det være nok at henvise til hvad tidligere er an- 
ført og dertil at føje, at bestikkelserne nu var satte i 
system og blev drevne ikke blot gennem sekretærer og 
tjenere, men også gennem slægtninge og venner i høje 
stillinger; de havde i indviede kredse erhvervet sig 
navnet « banden*. 

Dertil kom den virak, der nu ydedes hans navn og 
berømmelse; ingen smiger synes at have været så smag- 
løs, ingen sammenligning så dristig, at man nu ikke 
II. i8 



— 274 — 

tillod sig den overfor den forvænte stormand. Medens 
han selv endnu i påtagen beskedenhed skriver til kong 
Karl XI, at «de som skarp og nøje dømme ville, vel 
muligt årsag kunde have at sige, dette den eneste faute 
at være, som h. k. m. siden sit højstpriselige regi- 
mentes tiltrædelse beganget haver, mig så mange andre 
så vel udi alder som meriter og eksperients mig vidt 
overlegne at foredrage, » lod han sig i virkeligheden 
hylde som en konge. Det var ved denne tid Henrik 
Harder og Ole Borch skrev deres højtravende æresdigte 
på latin, medens Peter Resen udgav en Samsøs beskri- 
velse og Tomas Bartholin sin ordenshistorie, begge led- 
sagede af rigskanslerens portræt, svulstige tilegnelser 
og overstrømmende lovtaler, der stiller ham over alt 
hvad vor hisijtorie ellers kender. Bartholin sammen- 
stiller ham med biskop Absalon og fremhæver ham 
frem for kongen ved at lade hans og ikke dennes bil- 
led pryde bogen om den nye orden; Resen forherliger 
ham sammen med den sagnrige ø og både Borch og 
Tomas Kingo må her istemme hans pris. Til denne tid 
hører også ordren om at indrette en prægtig stol til 
ham i Nikolaj kirke, med et vældigt våbenskjold og 
andre insignier, der vakte betænkeligheder hos hans 
svoger borgmester Fogh, såvel som hos ham selv, men 
ikke des mindre synes at være bleven opsat; man sagde, 
at den overstrålede selve den kongelige stol. 

Det ligger jo i sagens natur, at denne forgudelse 
og selvforgudelse måtte fremkalde kritik og satire. 
Tomas Kingos stifsøn Jakob Worm havde alt tidligere 
skrevet et langt digt imod Griffenfeld, « studentergråd », 
hvori han især gik ud på at revse ministerens uretfær- 




Griffenfelds portræt foran Bartholins og Resens bøger. 



i8* 



— 2/6 — 

dighed og bestikkelighed ved embedsbesættelser. Nu 
udsendte han en ny, endnu skarpere satire: « Sibylles 
spådom om Nordens antikrist», i hvilken han angriber 
hele hans regeringssæt og opfordrer kirkens talsmænd 
til at tage til genmæle imod hans mange overgreb. 
Der en vis fynd og megen berettiget harme i Worms 
ord og man har med urette villet stemple ham som en 
lav smædeskriver; meget kan han i den henseende 
have forsyndet på andre områder, men når man af- 
skærer enhver naturlig ytring af den offenlige mening, 
må man finde sig i at den baner sig vej i det skjulte, 
og finder tiden behag i en smagløs ros, må den også 
finde sig i en. smagløs satire. Ikke uden føje udråber 
Worm om rigskansleren: 

«Har han ej kongenavn, han dog som konge råder, 

han styrer riget som han vil i alle måder, 

han er som kongens sjæl, han er som kongens mund, 

thi riget støttes på den Anti-Kristens grund .... 

For denne Haman sig to rigers stænder bøjer, 

det Babels billede al ære de tilføjer: 

de har indbildet ham, at han er Nordens gud, — 

men den Herodes får af Gud en gang et budl» 

Denne « Sibylles spådom » minder om, hvad satirikeren 
alt udtalte i sit første digt, hvor han omtaler Hannibal 
Sehesteds og Ulfeids skæbne og derpå udbryder: 

« Vår dig, grif på højen fjelde^ 
du som er en spådoms fugl, 
modgang kan dig også fælde, 
når du står på lykkens hjul — .> 

Man føler alt ligesom grunden vakle under hans fødder. 
Han ligner den unge Aladdin, der af en troldmand er 



— 277 — 

ført ind i en tryllehave, hvis vidunderlige frugter vinker 
ham fra alle sider og berøver ham al selvbeherskelse. 
Som et barn plukker han alt hvad han kan overkomme, 
bedåret af de ædle stenes glans; men alt imens agter 
han ikke på den lampe, der gav dem liv, og hvis 
ånder fortørnes over hans letsindighed. Den dag er 
nær, da denne lampe slukkes og tryllehaven lukker sig 
omkring ham. — 

Man må antage, at det som rent udvortes holdt 
Griffenfeld tilbage hin sommermåned, først og fremst 
var enkedronning Sofie Amalias stærke vilje. Hun 
havde faet sin datter forlovet, men hun vilde have 
hende gift. Kong Karl havde også tænkt på straks 
at lade udførelsen følge på løftet og Lilliecrona ind- 
ledede forhandlinger om ægteskabet; men tiden var 
imidlertid gået for langt hen og kongens tålmodighed 
var udtømt; han hørte på det svenske andragende, 
men gav et undvigende svar og forlod hovedstaden 
for længere tid. For dengang var spillet tabt, men 
rigskansleren havde atter vist sin gode vilje overfor 
hendes majestæt og belønningen skulde ikke holdes 
tilbage. 

Prinsesse Louise Charlotte var ankommen til Køben- 
havn med enkedronningen, samme dag som hertugen 
af Gottorp indfandt sig i Rensborg, den 25. Juni. Alt 
dagen efter skrev overjægermester Vincens Hahn til 
Griffenfeld og meddelte, at han havde haft den lykke 
at se og tale med den længe ventede prinsesse: «jeg 
må tilstå, » siger han, «at der intet er at udsætte på 
hendes person; hun er lys og smuk og vel vokset og 
ligner mest det første kontrafej; — Gud hjælpe frem- 



— 2^z — 

deles og give hvad nyttigt og tjenligt er.» Efter af- 
gørelsen med hertugen af Gottorp lykønsker Hahn den 
« store feltherre*, der har « vundet et stort slag», og til- 
føjer: «nu kan jeg ikke længere blive her af stor glæde, 
mens vil forløbe kone og børn og rejse herfra nu på 
mandag, om Gud vil, så vil jeg fortælle e. højgrev. 
ekse. en hel hob om vores skønne og smukke dame, 
så og om den store nåde, hun er udi hos dronningen, 
hvilket er ikke at beskrive. Gud give fremdeles lykke 
og at det måtte vare længe. Ellers er hun det noksom 
værd, jeg forsikrer h. højgr. ekse. mig endnu ingen er 
forekommen, som mig så befalder; jeg tvivler ikke 
heller på hendes fromhed, om jeg ellers ret kan skønne. » 
Der forlyder intet om, hvorledes samlivet i Køben- 
havn mellem GrifTenfeld og hans tilkommende brud 
forløb, hvad indtryk de gjorde på hinanden og hvor- 
vidt der fandt en personlig tilnærmelse sted. Der er 
ingen grund til at tvivle om, at jo det nære forhold, 
hvori rigskansleren var trådt til hertugens familie, nu 
blev genoptaget ; derom vidner den nye og store konge- 
lige gunst der vistes Ernst Gynter, idet han 5. Avgust 
blev udnævnt til guvernør på Als, med bolig på Søn- 
derborg slot og 2000 rdl. i årlig løn; denne løn skulde 
ved hans død halvt tilfalde hertuginden som en år- 
penge, halvt gå over til sønnen Fredrik, der da skulde 
arve guvernørposten. Ved denne udnævnelse brød 
kongen atter fuldstændig med den kloge politik, som 
hans fader havde fulgt på Als og i hvilken det var en 
grundsætning aldrig at give en prins af huset Sønder- 
borg land eller embed der på øen. Men des mere var 
hertuginden taknemmelig for det opnåede; hun takkede 



— 279 — 

Griffenfeld i et hjerteligt brev og enkedronningen var 
næppe mindre taknemlig for denne gave til hendes 
gode veninde. 

Man må ved denne tid have anset partiet med 
prinsessen for afgjort; thi det unge hertugelige univer- 
sitet i Kiel udsendte alt sin trykte lykønskning til det 
høje par i et pompøst digt af professor Daniel Georg 
Morhoff. Denne lærde mand var født og oplært i Sve- 
riges tyske besiddelser, Wismar og Stettin, og talte i 
dette tilfælde næppe af egen indskydelse ; lykønskningen 
var sikkert fremkaldt af universitetets høje foresatte, 
den snu regeringspræsident, der netop ved denne tid 
sendte Griffenfeld den kostbare ring, ligeledes en hen- 
tydning til giftermålet. Hvilken dårskab af den for- 
blendede mand, at han ikke nu greb til og sikrede sig 
sin stilling for bestandig! 

Hvilket påskud han har givet til ikke nu at sige 
det afgørende ord, som alle ventede, er ikke bekendt; 
den sande grund var sikkert, at de franske tilbud og 
udsigten til ad politikkens vej at opnå sit ønske med 
hensyn til prinsessen af Taranto bragte ham til at 
vakle. Overfor denne danie, der ganske naturligt måtte 
overgå den seks år yngre avgustenborgske prinsesse i 
udvikling, ligesom hun muligvis har været smukkere, 
mere begavet og i det hele en betydeligere personlig- 
hed, følte Griffenfeld sig ligesom bunden. Hun havde 
givet ham en kurv og behandlede ham med afvisende 
kulde, en omstændighed, som vel snarere æggede end 
holdt ham tilbage. Nu stod han som den begunstigede 
bejler til en anden prinsesse og kongen af Frankrig 
havde ladet sin frænke forstå, at han ønskede hende 



— 28o — 

gift med kong Kristians yndling. Det taler ikke til 
ære for Griffenfeld, at han nærmede sig den enlig stil- 
lede pige med disse våben for at overvinde hendes 
modstand mod hans frieri. Prinsessen følte sig ulykke- 
lig ved hans fornyede tilnærmelse og spurgte ængstelig 
Terlon, om han havde hørt noget fra Frankrig, som 
tydede på, at man vilde bortgifte hende imod sin vilje. 
Samtidig søgte kongens broder, prins Jørgen, at be- 
hage hende, hvad der gav anledning til nye bekym- 
ringer. Hun ytrede derfor ønsket om at forlade hoffet 
og Danmark og vende hjem til sin slægt i Frankrig. 
Men Griffenfeld fik det maget således, at hun kom til 
at følge med dronningen til Holsten og senere derfra 
til lejren i Meklenburg. 

Imidlertid var krigsforberedelserne skredne frem i 
deres langsomme men uafvendelige konsekvens. 27. Juli 
anordnedes der ligesom for to år siden tre almindelige 
bededage for at forberede hele folket på de alvorlige 
begivenheder, man nu gik imøde, og dagen efter ud- 
færdigedes instruksen for generaladmiral Kort Adeler 
på det forestående togt til Østersøen. De syv hol- 
landske skibe under kommandør Jakob Bincks var an- 
komne til Sundet den 6. Juli; nu indordnedes de i en 
eskadre med omtrent 20 danske skibe under Adelers 
kommando; Nils Juel og Bincks havde fløjene. In- 
struksen gik ud på at man skulde krydse på Østersøen 
mellem Bornholm og Riigen, forurolige øerne ved Pom- 
mern, forhindre samfærdsel mellem Sverige og Tysk- 
land i krigsøjemed, men ikke uden nødvendighed an- 
gribe svenske handelsskibe; vilde Hollænderne endelig 



— 28l — 

kapre, skulde man dog gå med til det og bringe byttet 
til København. 

Et par dage efter instrueredes skibskaptajn Kornelis 
V. d. Veer til med fregatten « Lossen » at gå til Flek- 
kerø i følge med den til blokeringen af Gøteborg be- 
stemte eskadre; han skal undervejs « alle forekommende 
til og fra Sverige farende svenske skibe og fartøj, være 
sig egne eller af Svenske befragtede, fjendtlig antaste, 
med al magt angribe og søge sig dem at bemestre. » 
Lignende ordrer udstedtes til andre skibe, men de blev 
foreløbig liggende, hvor de lå. Admiral Markvor Rod- 
sten fik 4. Avgust ordre til med 3 orlogsskibe og 
2 fregatter foruden de 2 ventede hollandske skibe at 
lægge sig i Kattegat foran Gøteborg, og hans broder 
admiral Jens Rodsten til med 6 skibe at forblive i 
Sundet for at afskære al forbindelse med Sverige. Men 
også de blev foreløbig liggende. 

Forholdet til Gottorp var imidlertid blevet nærmere 
ordnet. Kongen havde indbudt hertugen til et besøg 
i København; han kunde hente sin hustru og man 
kunde da bringe endelige venskabelige forhold til veje. 
Dette viide han dog ikke; han undskyldte sig med et 
ildebefindende og foretrak at blive på Gottorp, hvor 
de kongelige tropper i Slesvig besatte vagterne, for- 
såvidt som fæstningen vedkom; i den indre slotsgård 
kom de ikke og der vistes hertugen al skyldig ærbødig- 
hed, ligesom han selvfølgelig var fuldstændig fri. Under- 
handligerne om at skåne hans amter så vidt det lod 
sig gøre, for at han ikke skulde miste enhver indtægt 
selv, førtes i København af hertuginden og hendes led- 
sager Jasper Buchwald, men de fik ikke andet end be- 



— 282 — 

klagelser og gode løfter. Derimod tildelte kongen sin 
søster personlig en årlig indtægt på 4000 rdl. afSvav- 
sted amt, der nu var taget i besiddelse, og Buchwald 
fik løfte om 600 rdl. årlig på Kieler omslag. I Olden- 
burg gik regeringen over til kun at føres i kongens 
navn; grev Anton nedlagde statholderskabet, da han 
rimeligvis kun på denne måde uden at vække anstød 
kunde blive løst fra sin dobbelte troskabsed, og kongen 
overdrog nu også den civile regering til guvernøren 
general Baudissin (Bauditz). 

Endelig kom man da til en afgørelse; det var uden 
tvivl de brandenburgske sendemænd, der drev Grif- 
fenfeld frem. Gehejmeråd Knesebek tilstillede ham 
31. Juli et skarpt brev og forlangte ufortøvet besked 
med hensyn til flåden og operationerne i Tyskland, og 
der siges, at Kristoffer Brandt underhånden lod rigs- 
kansleren forstå, at man efter opsnappede breve mis- 
tænkte ham for i ledtog med enkedronningen at have 
forsikret Hannover, at det ikke vilde komme til brud 
med Sverige. Dette ængstede Griffenfeld og de ende- 
lige ordrer til flåden udfærdigedes derfor, medens der 
forhandledes i statskollegiet om oprettelsen af et lande- 
værn ved kysterne. Forordningen herom udkom den 
6. Avgust og fastsatte, at der overalt på rigets kyster 
skulde holdes strandvagt, «da der er kapere og kom- 
misfarere ude på søen og alt er i røre, så søen er 
usikker og der er fare for landgang med rov og 
brand. » Amtmændene skulde straks mønstre mand- 
skabet, alle dem der kunde bære våben og værge, fra 
15 til 50 år; herreds- og birkefogeder skulde som regel 
være førere. 



— 283 — 

Dagen efter sendte Støcken ilbrev til proviant- 
kommissæren i Gliickstadt, Henrik Suhm, med ordre 
til ufortøvet at rejse til Lybek for at opkøbe 500 
tønder rug til brød for hæren, «da efter al sandsyn- 
lighed vor marche vil gå til Molln i Lauenburg.» 
Ordren til at lægge fire regimenter r5^teri ind i dette 
lille hertugdømme udgik da også samtidig, og general 
Weyher i Gliickstadt sattes i kundskab om, at freden 
med Sverige nu kimde brydes når som helst. Dette 
skete straks efter. Onsdagen den 11. Avgust lejede 
en af hans kaptajner, Johan Reimers, et par skibe, 
som netop lå i Gliickstadt havn, under foregivende af, 
at de skulde fragtes til Hamburg. I virkeligheden gik 
ud på aftenen et halvt hundrede soldater ombord på 
dem og sejlede om natten op ad Elben til ud for 
Stade, på dennes vestlige bred. Her angreb de det 
svenske vagtskib ved den befæstede Elbø die Schwinge 
og søgte at sætte sig i besiddelse af det. Dette mis- 
lykkedes imidlertid aldeles, skønt overmagten var stor; 
de danske led et føleligt tab af døde og fanger, medens 
det ene af skibene, en Hollænder fra Ameland, blev 
ødelagt. Den mislykkede ekspedition kom tilbage til 
Gliickstadt og der måtte sendes en tambur til Stade 
for at udløse fangerne. Krigen var således erklæret 
på den måde, som grev Mogens Fris alt forlængst 
havde bebudet, idet han i et møde i rådstuen med den 
brunsvigske afsending udtalte: «kongens tanke havde 
altid været, at man ej med ord, men udi gerningen, 
når tiden kom, krigen skulde deklarere. » 



V. KRIGENS FØRSTE HALVÅR. 

AvGusT 1675 TIL Marts 1676. 

Fredagen den 13. Avgust gik generaladmiral Kort 
Adeler tidlig om morgenen under sejl sydpå til Øster- 
søen; det skulde blive den djærve søhelts sidste togt. 
Efter at kongen fra sine vinduer havde set flåden gå i 
søen, brød han selv op fra hovedstaden og nåede 
samme aften Korsør. I hans følge var broderen prins 
Jørgen og ved Bæltet stødte også Griffenfeld og Kør- 
bitz, der havde forladt København den foregående dag, 
til selskabet. Næste dag nåede de Kolding, derpå 
Flensborg, og den 16. ankom kongen til Rensborg slot. 
Griffenfeld kom først dagen efter og må altså have 
gjort et ophold undervejs. 

I Rensborg skulde nu de afgørende beslutninger 
fattes. Kurfyrsten havde jo holdt på, at man skulde 
angribe Pommern, men i konsejlet resolverede kongen 
endnu den 3. Avgust: «mens såsom øjet bedst om alt 
sådant i nærværelsen kan judicere, så vil h. m. ved 
sin ankomst til armeen, som nu alt er befalet videre 
at avancere, sig herpå videre erklære. » Man var da 
ej heller kommen videre, end at Jørgen Bjelke, samme 



— 285 — 

dag kongen var draget afsted, kunde skrive til Just 
Høgh: «Med første bliver vel notificeret, hvor hans 
kongl. majestæt sin armé vil emplojere; jeg ønsker 
altid i Sverige og holder tjenligst både de allierede 
såvel som for vores konge; thi da kan sekursen fra 
Sverige både derved såvel som ved vores flåde for- 
hindres og de svenske langt større afbræk derved i 
deres eget land gøres end som i Pommern eller Bre- 
men. De fattige indbyggere her ovre i Skåne længes 
og de svenske ere noget bange, mens lever alt i for- 
håbning om fred; mens dertil ser ilde ud.» 

Denne plan var dog nok nu i virkeligheden op- 
given, selv om man ikke havde underrettet Jørgen 
Bjelke derom ; således som sagerne stod, var der næppe 
andet at gøre end om muligt først at tilintetgøre Sve- 
riges magt i Tyskland. Men under denne forudsætning 
kunde der atter være tvivl om, hvorvidt man først 
skulde vende sig mod hertugdømmet Bremen, Wismar 
eller Pommern. Griffenfeld, siges der, holdt på det 
første; han vilde dele hæren, således at halvdelen gik 
over Elben og indtog Bremen, medens den anden halv- 
del skulde dække Holsten mod et fjendtligt indfald. 
Generalerne derimod holdt på, at man skulde vende 
sig imod Wismar; det var især brødrene Arenstorf, 
Karl og Fredrik, der var fødte i Meklenburg og priste 
dette lands rigdom. Endvidere var der delte meninger 
om, hvorvidt kongen skulde modtage kurfyrstens ind- 
bydelse til et møde i Gadebusch for at aftale fælles 
operationer; Griffenfeld og andre var imod det, medens 
generalerne anså det for det retteste. Rigskansleren 
vedkendte sig som bekendt det spanske ordsprog: «la 



— 286 — 

pluma dirige al hierro que ha de acerta» (pennen styrer 
sværdet, hvormed vi strider), og der synes i hans op- 
træden ved denne tid at have været noget hov- 
mestererende overfor generalerne, som i høj grad mis- 
hagede kongen. Der skumledes over, at han var bange 
for sin trøje og derfor ønskede krigen ført over til 
Bremen, medens kongen selv forblev i Rensborg eller 
Gliickstadt, hvorhen nu også dronningen og hendes 
damer havde begivet sig. Det er selvfølgelig umuligt 
nu at danne sig en fuldt begrundet mening om, hvad 
der i dette tilfælde var det rigtige; men mange andre 
træk tyder på, at Griffenfeld var bleven uforsigtig i 
disse vanskelige spørgsmål. Måske havde han nogen 
grund til at være på sin post overfor den ensidige 
militære indflydelse; i den henseende var han, som vi 
har set, i god forståelse med Jens Juel, der i Norge 
skulde »kontinuerlig ligge til felts mod vore krigs- 
verståndige». Men ikke mindre vist var det jo, at 
han manglede faglig uddannelse og al erfaring i krigs- 
videnskaben, og at påstanden om pennens herredømme 
over sværdet let kunde fa en sådan anvendelse, at den 
dybt måtte såre dem, som med kården i hånd vovede 
livet for kongen. Og tænker man så på hin tids al- 
mindelige opfattelse af de krigerske bedrifters værd, 
der f. eks. bragte konger og statsmænd til at behage 
sig i at afbildes med kommandostav og i panser og 
plade, med en baggrund af kæmpende hære, så må 
det siges, at kansleren var unødvendig frimodig ved 
at fremhæve pennens formentlige almagt. 

Brødrene Brandt, kurfyrstens afsendinge, havde 
anset det for nødvendigt at henvende sig direkte til 



— 28; — 

kongen med beklagelse over Griffenfelds modstand 
mod et møde mellem monarkerne; de gjorde gæl- 
dende, at rigskansleren frygtede for generalernes ind- 
flydelse og derfor vilde afholde kongen fra alt, hvad 
der kunde føre ham videre ad den vej, som nu syntes 
at ligge åben for ham, Hvornår denne henvendelse 
fandt sted, siges ikke, men måske henhører den alt til 
opholdet i København eller i alle tilfælde til rejsen, 
da Griffenfeld ikke til stadighed var om kongen. 
Denne fortav sagen for kansleren og skrev egenhændigt 
til kurfyrsten; Puffendorf fortæller, at der fandtes tre 
sådanne breve, — et betænkeligt tegn på kongens 
svigtende tillid. 

Endelig var vistnok også statholderen Fredrik Ahle- 
feld alt ved denne tid mere fjendtlig end venlig 
sindet. Der fortaltes en menneskealder efter, at der 
i Gliicksborg slotshave indtil for nylig havde stået et 
træ, i hvilket fire høje herrer havde indskåret deres 
navne tilligemed en « devise » ; det skulde have været 
hertugerne af Gliicksborg og Avgustenborg tilligemed 
Ahlefeld og Gyldenløve, og devisen skulde betyde, at 
de her havde indgået en pagt med hverandre om at 
styrte Griffenfeld. Der kan næppe være tvivl om, at 
noget sandt ligger til grund for denne fortælling, træet 
er åbenbart bleven fremvist i senere år, og hertugen 
levede da endnu og kunde give besked om tegnenes 
betydning. Det er dog på den anden side åbenbart, 
at Gyldenløve ikke kan have været tilstede ved denne 
lejlighed; han kan ikke have været her senere end 
efteråret 1674 og dengang havde i alle tilfælde de to 
hertuger ingen tænkelig grund til at indgå et forbund 



— 288 — 

mod kansleren. Derimod er det meget muligt, at her- 
tugen af Avgustenborg, der med sin familie forlod 
København straks efter kongens afrejse, i de følgende 
dage kan være truffet sammen med Ahlefeld hos sin 
svoger på Gliicksborg og her kan have beklaget sig 
over Griffenfelds fornærmelige holdning i ægteskabs- 
sagen. Dette kan da atter have ført til aftaler om at 
vogte nøje på hans færd, der alt var Ahlefeld meget 
mistænkelig, og under alle omstændigheder at skaffe 
sig oprejsning, hvis han i alvor skulde ville fordriste 
sig til at vrage en prinsesse af huset Holsten. Men 
selv om det således ikke er usandsynligt, at Ahlefeld 
nu i Rensborg kan have talt advarende ord til kongen 
om hans yndling, kan dette ingenlunde betegnes som 
en underfundighed eller en almindelig hofintrige; stat- 
holderen var en så gammel og prøvet rådgiver og hans 
uinteresserede hengivenhed for kongen så utvivlsom, 
at han havde ret, ja en utvivlsom forpligtelse til at 
tale, når han kun holdt sig til sandheden og hvad der 
uimodsigeligt forelå. 

Under disse omstændigheder var det, kongen skrev 
sit bekendte brev til Griffenfeld eller den liste over 
klagepunkter, som havde påtegningen « Rensborg den 
21. Avgust i675»; det er en opgørelse af hele deres 
mellemværende og har derfor den største interesse i 
alle sine enkeltheder. Desværre kendes dette aktstykke 
kun af den afskrift, som blev fremlagt i retten og i 
hvilken tre punkter (9, 11 og 16) « efter h. k. maje- 
stæts allernådigste befaling* var udeladte, rimeligvis 
fordi de vedrørte kongelige og fyrstelige personer. Det 
opbevarede lyder således: 



— 289 — 

«Jeg har endelig en gang med disse hosfølgende 
punkter villet lade eder ret mine inderste tanker og 
hvad mig misfalder på én gang vide hermed. 

1. Jeg vil have mine generaler og officerer main- 
teneret, og at de til ingen anden skal være attacheret, 
eller af nogen dependere, uden af mig selv, ihvem det 
være kunde. 

2. Vil jeg og at enhver, i hvad charge de og ere, 
skal bestille sit embede, og ikke én dirigere dem alle- 
sammen, hvilket ingen uden mig sjelv tilstår og ved- 
kommer. 

3. Tager eder ikke sjelv mere avtoritet og respekt 
til, uden i det, som eders embede vedkommer, og 
gører mig ikke alting, som dog endelig skal være, for 
umuligt. 

4. Tager eder vare, at I ikke udi min nærværelse 
beordrer noget, som jeg først burde resolvere, og når 
jeg siger noget, da hjælper mig udi mine tanker og 
fører mig ikke tvært imod mine tanker, bringer mig 
ikke først på én sentiment og bringer mig da også på 
en anden mening igen. 

5. Jeg kan ikke vel fordrage for vidtløftig ræson- 
nements og veltalenhed; når I vil sige mig noget, eller 

*jeg adspørger eder om noget, så siger mig ikkun eders 
sentiment; for det er imod min humeur store ræson- 
nements, og at gøre kontradiktioner eller relationer kan 
jeg ej omgås med. 

6. Tager eder vare for flatterier, og konsidererer, 
at alt hvad både den ene og den anden gør eder, er 
ikke så meget for jeres skyld som for deres egen 

19 



— 290 — 

interesse eller små intrigers skyld, ihvem det være må, 
høje eller lave. 

7. I får at holde over, at ingen tager usømmelig 
skænk eller gaver, eftersom det måske er eder nok 
bevidst, at jeg udi begyndelsen af min regering ikke 
kunde tåle [det] og at jeg det forbød, dog ikkun 
mundtlig. 

8. Jeg vil og, at de breve, som kommer enten fra 
kurfyrsten eller og vore allierede, så og fra Norge og 
Danmark eller generalspersoner, som intet udi chiffer 
ere skrevne, straks mig vorder tilsendt; at være den 
sidste at vide, hvad der passerer, lader ikke vel. 

10. I gjorde og vel, at I ikke altid rekommenderte 
dem, som eder tilhørte eller af eder dependerer; over- 
iler mig ikke, mens jeg får have tid til at resolvere 
mig, og kommer så ikke igen, når én gang er resol- 
veret. 

12. Jeg har tit nok sagt, man skulde itide søge 
flere gode officerer, hverve tillands og vands; nu falder 
alting kostbarere; men da attenderede det ingen. 

13- J^g ser ikke, hvortil alle de debats, ræsonne- 
ments og de så ofte om en materie repetitioner synder- 
lig tjener til, som jeg letteligen sjelv kan resolvere, 
uden for at gøre folk for møget vfs, eller og ikke for 
at spilde tid, som dog er hel kostbar. 

14. Af alle omstænder fornemmes nok, at man 
intet æstimerer militær affaires og søges ikkun alle 
medel og veje for at gøre mig ked deraf; mens dette 
får jeg dog sige, at det går dem ikke an, for jeg vil 
være, hvor min armé er, og hvor mest er af kon- 



— 291 — 

sideration at bestille, og derfor vil jeg ikke separere 
armeen. 

15. I vil endelig gøre alting og vide alting, så at 
det synes, jeg at have navnet alene og I alt direk- 
tionen og reputationen, eftersom den mere søger jer 
end mig; for de, som I vil godt, hjælper jeg, og de, 
som jeg vil godt, tænker I ikke på eller minder mig 
engang derom. 

Disse punkter haver jeg villet ladet eder vide, 
eftersom det ellers i længden skulde falde mig for 
kedsommelig længere at tåle. Jeg haver det derfor 
skriftlig opsat, såsom jeg nok véd min natur, at jeg 
ikke mundtlig skulde kunne sige eder dette uden nogen 
iver eller emportement; så vil j^ ikke heller tale 
med eder om dette dont; I retter jer vel sjelver efter 
dette. Ellers er eder nok bevidst, at jeg bær al den 
omhu for eder og til eders avantage, som eder tjenlig 
være kan; jeg haver gjort det hidindtil, jeg vil og be- 
vise eder det fremdeles, og forbliver jeg eder nådig 
som tilforn; gører ikkun i Guds navn vores affaires, 
jeg vil gøre eders igen.» 

Denne henvendelse gør tilvisse sin kongelige for- 
fatter den største ære. Det er en jævn og ærlig mands 
advarsel til en ven, hvis evner han beundrer og hvis 
overlegenhed i pen og mund han altfor godt kender. 
Men hvilken udtømmende karakteristik får han ikke 
lagt ind i de jævne og kejtede ord, og hvor fintfølende 
er han ikke i sine advarsler, hvor han kommer ind på 
forhold, som er kansleren uværdige. Det er ikke 
vanskeligt at slå sig til ridder på den springende tanke- 
gang, de ilde ordnede punkter og de enkelte brugte 

19* 



— 292 — 

udtryk i dette brev; men man skal vistnok lede længe 
efter en ung og enevældig monark, der har haft et 
bedre hjertelag mod sin rådgiver og har vfst samme 
selvbeherskelse overfor hans overgreb. Vil man måle 
kong Kristians skyld i hans senere fremfærd imod den 
faldne yndling, da må denne ærlige udtalelse tilvisse 
også lægges i vægtskålen; den giver en forestilling 
om, hvor dybt denne mand må være bleven krænket, 
før han blev ubønhørlig. 

Skønt Griffenfeld, da dette brev blev foreholdt ham 
under processen, først lod, som om han havde glemt 
det, kan der dog ingen tvivl være om, at det jo gjorde 
et dybt indtryk på ham. Samme dag eller dagen efter 
fik han brev fra Hamburg med meddelelse om, at der 
var udbetalt hans agent 10,000 rdl., — købmændene 
frygtede mere end nogensinde, at det nu kunde komme 
til at gå ud over dem — , og han påstår i sit forsvar, 
at han da igen spurgte kongen om, hvorledes han 
skulde forholde sig i denne sag, men fik samme svar 
som første gang, at de penge kunde han beholde. 
Selv om så var, viser dette dog en forunderlig mangel 
på finfølelse, siden kongens svar jo kun kunde hidrøre 
fra undseelsen ved at drøfte dette spørgsmål yderligere 
i en mundtlig samtale. 

Men at hint brev dog ikke helt forfejlede sin virk- 
ning synes især at fremlyse af de linjer, han et par 
dage efter sendte sin moder. Han var efter tilende- 
bringelsen af forretningerne i Rensborg taget til Itzeho, 
før kongen brød op og gik til Gliickstadt, og her, 
vistnok hos sin ungdomsven, præsten Andreas Højer, 
tilbragte han sin 4oårige fødselsdag, den 24. Avgust. 



— 293 — 

Det er som man gennem de få hjertelige ord for- 
nemmer en trang til at vende tanken bort fra det be- 
vægelige og utilforladelige hofliv til hjemmets trygge 
fred: « Hjertekære moder, på denne min fødsels dag 
kan jeg ikke andet end ydmyg at takke Jer for den 
arbejde og smerte, jeg har kostet Jer for så mange år 
siden. Bliver altid gunstig og befaler mig udi Eders 
bønner til Gud, han beskærme og bevare Eder. Jeg 
forbliver stedse Eders hulde søn Griffenfeld. — (Min 
højærede kære moder tilhånde).» Samme dag fat- 
tede han, som han selv senere fortæller, det forsæt 
at give universitetet i København en gave på 6000 rdl. 
med fundats «til at forthjælpe den studerende ungdom », 
samt 500 rdl. til hver* af de fire sognekirker i Køben- 
havn, «i hvilke han har sit pulpitur. » 

Opholdet i Rensborg havde været fuldt optaget af 
tilberedelser til felttoget. Straks efter sin ankomst 
havde kongen givet ordre til at lægge flere tropper 
ind i Lauenburg, medens brigader Duncan med et 
regiment ryttere gjorde et indfald i Meklenburg mod 
Wismar, undersøgte terrænet og drev et hundrede 
stykker kvæg og heste ud af landet. I Rensborg blev 
den svenske resident Lilliecrona arresteret og til ham 
adresserede breve undersøgte; den franske resident 
Verjus, der kom fra Hannover for at støtte Terlon i 
hans forsøg på at stanse kongens fremrykning, måtte 
rejse tilbage med uforrettet sag. 

Endvidere udstedtes fra Rensborg slot den 18. Av- 
gust ordre til rigsadmiralen om at lade Markvor Rod- 
sten gå i søen til Gøteborg for at tilintetgøre den 
svenske skibsfart herfra, ligesom det blev pålagt ham 



— 294 — 

nu at udstede kaperbreve og sende sådanne til Klingen- 
berg i Holland og Marku§ Gø i England. Jørgen 
Bjelke forbød nu al samfærdsel og brevveksling med 
Sverige. Med Gottorp førtes der kun intetsigende for- 
handlinger; samtidig med at han sendte sine klager 
over fredsbruddet til kong Ludvig XIV, udtalte her- 
tugen sin beklagelse over, at han var kommen «et 
halvt kvarter* for sent til Danevirke, da kongen drog 
forbi; han sendte sin overstaldmester Giintheroth til 
Rensborg for at opnå nogen formildelse i hertugdøm- 
mernes behandling, men der kom intet ud af dette 
uden forbindtlige breve. Lige så lidt lykkedes det 
den gamle præsident, denne gang ved hertugindens 
forbøn, at opnå fritagelse for sine forpligtelser til at 
blive i landet. Derimod opfordredes hertugen til at 
gøre alvor af Svavsteds afståelse; kongen udnævnte 
Henning Reventlov, der havde måttet overdrage sit 
amtmandskab på Als til Ernst Giinter, til amtmand i 
stiftet og til kommissær ved overdragelsen. 

Endelig blev Fredrik Ahlefeld nu sendt til Han- 
nover for i forening med brandenburgske og hollandske 
afsendinge at bringe hertug Johan Fredrik fra det 
svenske parti. Dette var nu c^jså blevet enkedron- 
ningens ønske; Griffenfeld underrettede hende om den 
tagne beslutning og udtalte håbet om, at det måtte 
lykkes at omstemme ham. Den lethed, hvormed dette 
gik i orden efter Ahlefelds ankomst, lader formode, at 
det netop var den danske konges endelige beslutning, 
åom han hidtil havde været i tvivl om. 

Tirsdagen den 24. Avgust forlod kongen Rensborg 
og ankom om aftenen til Hohen Westedt. Ondt vejr 



— 295 — 

havde opblødt vejene og hærens bevægelser måtte 
blive meget langsomme. Tropperne lå mellem Oldes- 
loh og MoUn og drog nu alle i små dagsmarcher 
østerpå, medens kongen aflagde dronningen et besøg 
Gliickstadt og herfra over Elmshorn, Qvikborn, Bargt- 
heide og Trittau den 30. Avgust ankom til Molln. 
Her stod han da med våben i hånd på fremmed 
grund. 

Forholdene i Nordtyskland var i øjeblikket heldige 
for de allierede og de ventede med rette store resul- 
tater af det forestående felttog. Sveriges dominerende 
stilling, der havde sin forudsætning i sejrrige og over- 
legne hære, var i høj grad truet. Hertugdømmet 
Bremen mellem Elben og Weser, af størrelse som 
Sjælland, med de to fæstninger Stade og Karlsburg, 
vilde det falde meget vanskeligt at holde, hvis ikke 
Hannover og Hamburg ydede kraftig hjælp. Biskoppen 
af Miinster, som tidligere havde sluttet sig til Sverige, 
var alt faldet fra og kunde næppe afvente tidspunktet 
for indrykningen i Bremen. Hannover blev nu lige- 
ledes bragt til at sidde stille, medens Hamburg truedes 
af kejseren og vilde blive prisgivet Danmark, hvis det 
ikke forholdt sig rolig. Fra Frankrig kunde der ingen 
hjælp ventes, thi netop nu havde det lidt tunge tab; 
den 17. Juli var marskal Turenne falden ved Sassbach, 
hans hær måtte gå tilbage over Rinen, og i den føl- 
gende måned slog de brunsvigske tropper marskallen 
Crequi, hvorefter hertugen af Pløn indtog Trier og tog 
marskallen til fange. 

Sverige selv var ude af stand til at komme det 
langt fraliggende hertugdømme til undsætning. Til søs 



— 296 — 

kunde det ikke ske, da flåden umulig kunde gå ud i 
Vesterhavet; den eneste tænkelige vej var fra Wismar 
og Pommern. Wismar var Sveriges bedste Østersøshavn 
på tysk side og en ypperlig indfaldsport, når det be- 
herskede havet; herfra kunde der bringes undsætning 
både til Pommern og Bremen. Men afskåret fra moder- 
riget var det en meget udsat besiddelse og uden synder- 
ligt værd på den tyske krigsskueplads. Pommern ende- 
lig var forholdsvis lettest at forsvare, men også her 
kunde forbindelsen med SVerige ikke i længden und- 
væres. Der var her gode fæstninger, Stettin og St ral- 
sund, ligesom øerne var heldig beliggende for en sø- 
farende magt; det måtte her komme an på, om 
Danmark eller Sverige kunde vinde herredømmet i 
Østersøen. 

Kong Kristian V's såvel militære som diplomatiske 
stilling var forholdsvis meget gunstig. Vel var det 
vanskeligt at holde forbundsfællerne i den nedersachsiske 
og westfalske kreds samlede til fælles foretagender 
overfor Bremen, men dette var af underordnet betyd- 
ning, da overmagten var så utvivlsom; derimod var 
forbundet med Brandenburg pålideligt nok og derpå 
beroede for tiden alt. Man kunde da tilvisse ikke 
fortænke kongen og hans generaler i, at de først og 
fremmest ønskede en fuld forståelse med den store 
kurfyrste, sejrherren fra Fehrbellin, den eneste fyrste i 
Tyskland, som havde en afgørende interesse i at be- 
kæmpe Sverige til det yderste. 

Da kongen var kommen til MoUn, forlod kurfyrsten 
sin lejr ved Schwan og drog til Gadebusch; her mod- 
tog han gennem Just Høgh den 3. September kongens 



— 297 — 

breve til ham og kurfyrstinden med anmeldelse af sit 
besøg og undskyldning for, at dronningen ikke kom 
med, da hun i Gliickstadt ventede sin moder, land- 
grevinden. Der udfærdigedes straks svarskrivelser, som 
gehejmeråd Knesebek overbragte, og dagen efter red 
kurfyrsten kongen imøde og ledsagede ham ind til 
Gadebusch. Søndagen den 5. September havde de 
derefter en lang forhandling i Griffenfelds overværelse. 
Den gentoges dagen efter på grundlag af en skriftlig 
memorial, som kurfyrsten havde opsat, og endte med 
en bindende aftale for de nærmeste krigsoperationer. 
Man ser af denne memorial, at kongen har holdt på 
først at belejre og indtage Wismar, medens kurfyrsten 
vilde angribe Pommern. Hans grunde herfor var ikke 
at forkaste. Alt Baudissin fra Oldenburg, der havde 
været sendt til ham, havde indrømmet, at det måtte 
komme an på helt at knække Sveriges magt i Pom- 
mern, og nu kunde der mindre end dengang være tale 
om at erobre Wismar. Med en vis bitterhed gjorde 
kurfyrsten gældende, at denne fæstning ikke mere nu 
var, hvad den havde været, da han foreslog dens 
erobring for et par måneder siden; den gang havde 
alt været i forvirring, forknythed havde bemægtiget 
sig de svenske efter nederlaget, de var uden forsyning, 
uden mandskab, og fæstningsværkerne var i forfald. 
Alt dette var nu forandret, medens han havde været 
dømt til at være en ørkesløs tilskuer ved deres an- 
strængelser; Wismar måtte nu kaldes en meget fast 
plads, som det vilde tage måneder at erobre. Dertil 
kom, at årstiden nu var en ganske anden; regnen 
gjorde fæstningen stærkere, da den lå omgiven af 



— 298 — 

vandløb og kær, og de mørke nætter stundede til. 
Skulde der nu udrettes noget, måtte det være dér, 
hvor det kunde gavne alle de allierede, nemlig i Pom- 
mern. Her måtte den svenske hær indesluttes for 
vinteren, for at den ikke efter at have (aet undsætning 
hjemmefra skulde bryde ud og måske gå ned i Schle- 
sien og vække de franske sympatier i Sachsen og 
Bajern til live igen. Den østrigske general grev Wolf 
Cop, der lå i nærheden med en mindre styrke, havde 
ordre til at være behjælpelig ved et sådant foretagende, 
men ikke ved det andet. 

Til disse grunde føjedes fra dansk side den betragt- 
ning, at man måtte være varsom med at lade kongen 
begynde sin militære bane med et så vanskeligt fore- 
tagende som Wismars belejring ved denne årstid; mis- 
lykkedes det, vilde skammen være stor, medens der 
var større udsigt til held i Pommern. Man synes fra 
alle sider at være gået ud fra, at den ene plan ude- 
lukkede den anden; at man altså for det tilfælde, at 
toget til Pommern besluttedes, måtte nøjes med at 
blokere Wismar indtil næste forår. 

Det blev da besluttet at følge kurfyrstens ønske og 
skaffe ham adgang til det svenske Pommern; først 
vilde man dog indeslutte Wismar og sætte sig i be- 
siddelse af faste støttepunkter dér omkring. Kurfyrsten 
gjorde sig endvidere bekendt med de danske tropper, 
hvis holdning overgik hans forventning. Der var også 
truffet foreløbige aftaler om et nøjere forbund og kri- 
gens endelige formål. Kurfyrsten bevidnede ved af- 
skeden Griffenfeld sin højeste bevågenhed og fornyede 
sikkert ved denne lejlighed løftet om at forlene ham 



— 299 — 

arveligt med øen WoUin. Han gik derefter tilbage til 
lejren ved Schwan, medens kongens hovedkvarter blev 
i Gadebusch. 

I de følgende dage blev der truffet forberedelser til 
at indeslutte Wismar; kurfyrsten gav anvisning på de 
fordelagtigste angrebspunkter, rådede til at afskære 
vandforsyningen fra Schwerin sø og indtog selv øen 
Pol i bugten ud for den gamle hansestad. Just Høgh 
var med ham derude for at undersøge forholdene; han 
skriver til Griffenfeld, at det er et dejligt land, med 
et herresæde og en årlig indtægt, som kan vurderes 
til 4 — 6000 rdl., altså omtrent som Samsø. Kurfyrsten 
tilbød straks kongen at overtage denne erobring, der 
havde betydning for Wismars afspærring fra havet, og 
Just Høgh råder Griffenfeld til at beholde den for sig 
selv som krigsbytte; dronning Kristine havde foræret 
den til sin yndling grev Steinberg. På Pol kom man 
i forbindelse med et dansk orlogsskib, der bragte breve 
til kongen. 

Dernæst satte man sig i forbindelse med Rostok, 
hvis havnestad Warnemiinde kurfyrsten alt tidligere 
havde frataget den svenske besætning. Kongen for- 
langte ret til her at oprette magasiner og til at udskibe 
kanoner til belejringen; stadens magistrat, der var 
svensk sindet, gjorde vanskeligheder med det sidste, 
men måtte omsider gøre gode miner til slet spil. 

Samtidig fortsattes forhandlingerne om et nærmere 
forbund. Kongen sendte Gert Schrøder, der denne 
gang ledsagede rigskansleren, med koncepten til det i 
Gadebusch vedtagne til kurfyrstens gennemsyn, med 
den bemærkning, at dette udkast var holdt hemmeligt 



— 300 — 

for alle. Da Schrøder kom til lejren i Schwan, blev 
der udnævnt tre kommissærer til at forhandle med 
ham og Just Høgh, medens kurfyrsten selv besluttede 
atter at opsøge kongen i forening med den østrigske 
marskalløjtnant grev Cop. Man gjorde fra dansk side 
alt for at undgå et sådant møde, men kurfyrsten lod 
sig ikke holde tilbage og det fandt sted den 15. Sep- 
tember i Doberan, et par mil vest for Rostok. Samme 
dag sluttedes her den bekendte overenskomst, ved 
hvilken de to magter forpligtede sig til i fællesskab at 
føre krigen med Sverige tilende og at målet for den 
skulde være at skaffe Danmark de siden 1643 tabte 
lande tilbage, dertil øen Riigen og Wismar, ligesom 
Sverige skulde tvinges til at betale sundtold; Branden- 
burg derimod skulde have Pommern og de andre ven- 
diske øer. Samme grundlag var der alt bleven under- 
handlet på i et møde i rådstuen foran slottet, den 
1 1 . Juni, mellem brødrene Brandt på den ene, Mogens 
Fris, Jens Juel og Gert Schrøder på den anden side. 
Overenskomsten fik en så meget højtideligere form, 
som den nu indlededes med de dyreste venskabsfor- 
sikringer for al fremtid og udtalelsen af det forsæt ved 
giftermål at knytte et varigt bånd mellem de to fyrste- 
huse. 

Den nærmere felttogsplan til indrykningen i Pom- 
mern blev nu aftalt og kongen drog derefter til Rostok, 
med hvis magistrat han snart kom til mindelige aftaler. 
Den 2 1 . September ankom han til Ribnitz, en lille by 
nær Pommerns grænse, beliggende ved en bugt af ind- 
havet indenfor Dars og øen Zingst. En halv mil fra 
Ribnitz dannede floden Recknitz grænsen til det svenske 



— 30I — 

Pommern, og op til dens udløb lå her den lille fæst- 
ning Damgarten. På dette sted havde kongen påtaget 
sig at forsøge en overgang. 

Ved denne opmarchering til grænsen var kongen 
imidlertid kommen kurfyrsten i forkøbet og brevene 
mellem dem og deres lejre har nu pludselig skiftet ka- 
rakter; nu er det kongen og Griffenfeld, der skynder 
på og taler om tidens kostbarhed, den sene årstid osv., 
medens Høgh forsikrer, at man skynder sig det mest 
mulige for at vinde over de næsten ufarbare veje. 
Først den 30. ankom Brandenburgerne til Velschow, en 
halv mils vej syd for Pene, bag hvilken flod de svenske 
havde trukket sig tilbage; de kejserlige havde imidler- 
tid taget stilling ved Demmin, en 7 — 8 mil fra kongen, 
omtrent 3 fra kurfyrsten. 

Den svenske forsvarsstilling var forholdsvis god, 
men blev dårlig benyttet. Penes løb var ikke let at 
sætte over, det er, især ved denne årstid, en ret vand- 
rig strøm og alle overgange blev hurtig besatte af 
Svenskerne. Ved Ribnitz havde man foruden den ube- 
tydelige Recknitz brede og vanskelige kærstrækninger 
at passere og der måtte arbejdes ihærdigt for med vaser 
at bane vej over uføret. 

Kongen var utrættelig overfor denne opgave; han 
så sig for første gang overfor den fjende, han fra sin 
tidligste barndom havde frygtet og hadet som fædre- 
landets sønderlemmer, og da hans personlige mod, som 
han senere så ofte havde lejlighed til at vise, var lige 
så stort som faderens og farfaderens, er det ikke at 
undres over, at den unge mand nu brændte af begær- 
lighed efter at komme i aktion med ham. Vant til at 



— 302 — 

tumle sig til hest, som han var, ivrig efter selv at se 
alt med egne øjne, færdedes han nu både nat og dag 
langs angrebslinjen, foruroligede de fjendtlige tropper 
og svækkede derved både deres årvågenhed og mod- 
standskraft. Hans eksempel opmuntrede alle, så der 
var en almindelig stemning for snarest mulig at komme 
til kamp; man længtes efter at udmærke sig for kon- 
gens øjne og være med ved hans første våbendåd. 

Endelig blev der da truffet aftale med kurfyrsten 
om et samtidigt angreb, for at enten den ene eller den 
anden kunde bryde ind over forsvarslinjen og derved 
tvinge fjenden til et almindeligt tilbagetog. Den 4. Ok- 
tober gjorde Adam Weyher, der nu var feltmarskal- 
løjtnant, og hertug Bernhard af Pløn, der nylig var 
bleven oberst i dansk tjeneste og kort efter blev gene- 
ralmajor, et forsøg med en mindre styrke ud for staden 
Marlow, et par mil fra Ribnitz; de kom også over 
kæret og vandet, men kunde ikke holde sig på den 
svenske side og måtte gå tilbage. Samme nat vilde 
kongen lade et andet sted undersøge for at man i alle 
tilfælde kunde holde fjenden i ånde, skriver Griffen- 
feld om aftenen til Høgh, og han tilføjer: «Gud give 
snart noget godt måtte udrettes, eftersom det bliver 
fast silde' på året og vil falde fast tungt og hårdt her 
længe at subsistere.» 

Dagen efter kæmpedes der både ved Recknitz og 
Pene. Kurfyrsten stod overfor Giitzkow og lod slå en 
skibsbro, medens hans kanoner søgte at bringe fjenden 
til tavshed og medens der blev gjort skinangreb både 
højere oppe og længere nede ved flodløbet. Høgh var 
tilstede «i marken for Giitskow mølle » og sendte brev 



— 303 — 

til den danske lejr om stillingen, men han tilføjer, at 
han ikke tror overgangen vil lykkes denne gang. Også 
kurfyrsten skrev, «im felde an der Pene», med opfor- 
dring til kongen til nu at sysselsætte den fælles fjende. 
Disse breve ankom med ilbud om natten og næste 
morgen tidlig lod derfor kongen hele hæren bryde op 
til angreb. Alt kl. lo om formiddagen skriver Griffen- 
feld fra Ribnitz, at nogle regimenter er kommen lykke- 
lig over, da fjendens hovedstyrke synes at have for- 
ladt stillingen, og han antager at resten vil gå over 
endnu idag, «og sig i så måde denne pas, hvorvel af 
alle helles holdt for uovervindelig, at bemestre.* Hvis 
nogle af dem, der har stået her, skulde være gået mod 
kurfyrsten, da er han forvisset om, at de er så ud- 
mattede, «så de ikke, som vi plejer at sige udi et 
dansk ordsprog, skal gøre mange kål fede.» 

Der blev kun affyret fa skud fra det lille fort, som 
lå i kæret foran Damgarten ; det indtoges derefter med 
sine fire kanoner og endel ammunition; i Damgarten 
fandtes endel levnedsmidler. Samtidig havde kurfyrsten 
angrebet på tre steder, og her gik det da således, at 
de to skinangreb, ved Jarmen og Stolpe, mod forvent- 
ning lykkedes, så hovedstillingen ved Giitzkow ikke 
kunde holdes. Han slog da bro og førte hæren over. 
Den næste morgen indtog general Duncan med sine 
dragoner skansen ved Tribses midtvejs mellem Ribnitz 
og Demmin, der dog nu ingen betydning havde. Vig- 
tigere var det, at den troppestyrke, som var bleven 
samlet ved Oder under general Schwerin — det var 
folk fra Preussen og hjælpetropper fra Sachsen — et 



— 290 — 

interesse eller små intrigers skyld, ihvem det være må, 
høje eller lave. 

7. I far at holde over, at ingen tager usømmelig 
skænk eller gaver, eftersom det måske er eder nok 
bevidst, at jeg udi begyndelsen af min regering ikke 
kunde tåle [det] og at jeg det forbød, dog ikkun 
mundtlig. 

8. Jeg vil og, at de breve, som kommer enten fra 
kurfyrsten eller og vore allierede, så og fra Norge og 
Danmark eller generalspersoner, som intet udi chiffer 
ere skrevne, straks mig vorder tilsendt; at være den 
sidste at vide, hvad der passerer, lader ikke vel. 

10. I gjorde og vel, at I ikke altid rekommenderte 
dem, som eder tilhørte eller af eder dependerer; over- 
iler mig ikke, mens jeg far have tid til at resolvere 
mig, og kommer så ikke igen, når én gang er resol- 
veret. 

12. Jeg har tit nok sagt, man skulde itide søge 
flere gode officerer, hverve tillands og vands; nu falder 
alting kostbarere; men da attenderede det ingen. 

13. Jeg ser ikke, hvortil alle de debats, ræsonne- 
ments og de så ofte om en materie repetitioner synder- 
lig tjener til, som jeg letteligen sjelv kan resolvere, 
uden for at gøre folk for møget vfs, eller og ikke for 
at spilde tid, som dog er hel kostbar. 

14. Af alle omstænder fornemmes nok, at man 
intet æstimerer militær aflfaires og søges ikkun alle 
medel og veje for at gøre mig ked deraf; mens dette 
far jeg dog sige, at det går dem ikke an, for jeg vil 
være, hvor min armé er, og hvor mest er af kon- 



— 291 — 

sideration at bestille, og derfor vil jeg ikke separere 
armeen. 

15. I vil endelig gøre alting og vide alting, så at 
det synes, jeg at have navnet alene og I alt direk- 
tionen og reputationen, eftersom den mere søger jer 
end mig; for de, som I vil godt, hjælper jeg, og de, 
som jeg vil godt, tænker I ikke på eller minder mig 
engang derom. 

Disse punkter haver jeg villet ladet eder vide, 
eftersom det ellers i længden skulde falde mig for 
kedsommelig længere at tåle. Jeg haver det derfor 
skriftlig opsat, såsom jeg nok véd min natur, at jeg 
ikke mundtlig skulde kunne sige eder dette uden nogen 
iver eller emportement; så vil jeg ikke heller tale 
med eder om dette dont; I retter jer vel sjelver efter 
dette. Ellers er eder nok bevidst, at jeg bær al den 
omhu for eder og til eders avantage, som eder tjenlig 
være kan; jeg haver gjort det hidindtil, jeg vil og be- 
vise eder det fremdeles, og forbliver jeg eder nådig 
som tilforn; gører ikkun i Guds navn vores affaires, 
jeg vil gøre eders igen.» 

Denne henvendelse gør tilvisse sin kongelige for- 
fatter den største ære. Det er en jævn og ærlig mands 
advarsel til en ven, hvis evner han beundrer og hvis 
overlegenhed i pen og mund han altfor godt kender. 
Men hvilken udtømmende karakteristik får han ikke 
lagt ind i de jævne og kejtede ord, og hvor fintfølende 
er han ikke i sine advarsler, hvor han kommer ind på 
forhold, som er kansleren uværdige. Det er ikke 
vanskeligt at slå sig til ridder på den springende tanke- 
gang, de ilde ordnede punkter og de enkelte brugte 

19* 



— 290 — 

interesse eller små intrigers skyld, ihvem det være må, 
høje eller lave. 

7. I får at holde over, at ingen tager usømmelig 
skænk eller gaver, eftersom det måske er eder nok 
bevidst, at jeg udi begyndelsen af min regering ikke 
kunde tåle [det] og at jeg det forbød, dog ikkun 
mundtlig. 

8. Jeg vil og, at de breve, som kommer enten fra 
kurfyrsten eller og vore allierede, så og fra Norge og 
Danmark eller generalspersoner, som intet udi chiffer 
ere skrevne, straks mig vorder tilsendt; at være den 
sidste at vide, hvad der passerer, lader ikke vel. 

10. I gjorde og vel, at I ikke altid rekommenderte 
dem, som eder tilhørte eller af eder dependerer; over- 
iler mig ikke, mens jeg får have tid til at resolvere 
mig, og kommer så ikke igen, når én gang er resol- 
veret. 

12. Jeg har tit nok sagt, man skulde itide søge 
flere gode officerer, hverve tillands og vands; nu falder 
alting kostbarere; men da attenderede det ingen. 

13- J^g ser ikke, hvortil alle de debats, ræsonne- 
ments og de så ofte om en materie repetitioner synder- 
lig tjener til, som jeg letteligen sjelv kan resolvere, 
uden for at gøre folk for møget vfs, eller og ikke for 
at spilde tid, som dog er hel kostbar. 

14. Af alle omstænder fornemmes nok, at man 
intet æstimerer militær aflfaires og søges ikkun alle 
medel og veje for at gøre mig ked deraf; mens dette 
får jeg dog sige, at det går dem ikke an, for jeg vil 
være, hvor min armé er, og hvor mest er af kon- 



— 291 — 

sideration at bestille, og derfor vil jeg ikke separere 
armeen. 

15. I vil endelig gøre alting og vide alting, så at 
det synes, jeg at have navnet alene og I alt direk- 
tionen og reputationen, eftersom den mere søger jer 
end mig; for de, som I vil godt, hjælper jeg, og de, 
som jeg vil godt, tænker I ikke på eller minder mig 
engang derom. 

Disse punkter haver jeg villet ladet eder vide, 
eftersom det ellers i længden skulde falde mig for 
kedsommelig længere at tåle. Jeg haver det derfor 
skriftlig opsat, såsom jeg nok véd min natur, at jeg 
ikke mundtlig skulde kunne sige eder dette uden nogen 
iver eller emportement; så vil jeg ikke heller tale 
med eder om dette dont; I retter jer vel sjelver efter 
dette. Ellers er eder nok bevidst, at jeg bær al den 
omhu for eder og til eders avantage, som eder tjenlig 
være kan; jeg haver gjort det hidindtil, jeg vil og be- 
vise eder det fremdeles, og forbliver jeg eder nådig 
som tilforn; gører ikkun i Guds navn vores affaires, 
jeg vil gøre eders igen.» 

Denne henvendelse gør tilvisse sin kongelige for- 
fatter den største ære. Det er en jævn og ærlig mands 
advarsel til en ven, hvis evner han beundrer og hvis 
overlegenhed i pen og mund han altfor godt kender. 
Men hvilken udtømmende karakteristik får han ikke 
lagt ind i de jævne og kejtede ord, og hvor fintfølende 
er han ikke i sine advarsler, hvor han kommer ind på 
forhold, som er kansleren uværdige. Det er ikke 
vanskeligt at slå sig til ridder på den springende tanke- 
gang, de ilde ordnede punkter og de enkelte brugte 

19* 



— 290 — 

interesse eller små intrigers skyld, ihvem det være må, 
høje eller lave. 

7. I far at holde over, at ingen tager usømmelig 
skænk eller gaver, eftersom det måske er eder nok 
bevidst, at jeg udi begyndelsen af min regering ikke 
kunde tåle [det] og at j^ det forbød, dog ikkun 
mundtlig. 

8. Jeg vil og^ at de breve, som kommer enten fra 
kurfyrsten eller og vore allierede, så og fra Norge og 
Danmark eller generalspersoner, som intet udi chiffer 
ere skrevne, straks mig vorder tilsendt; at være den 
sidste at vide, hvad der passerer, lader ikke vel. 

10. I gjorde og vel, at I ikke altid rekommenderte 
dem, som eder tilhørte eller af eder dependerer; over- 
iler mig ikke, mens jeg får have tid til at resolvere 
mig, og kommer så ikke igen, når én gang er resol- 
veret. 

12. Jeg har tit nok sag^, man skulde itide søge 
flere gode officerer, hverve tillands og vands; nu falder 
alting kostbarere; men da attenderede det ingen. 

13. Jeg ser ikke, hvortil alle de debats, ræsonne- 
ments og de så ofte om en materie repetitioner synder- 
lig tjener til, som jeg letteligen sjelv kan resolvere, 
uden for at gøre folk for møget vis, eller og ikke for 
at spilde tid, som dog er hel kostbar. 

14. Af alle omstænder fornemmes nok, at man 
intet æstimerer militær aflfaires og søges ikkun alle 
medel og veje for at gøre mig ked deraf; mens dette 
får jeg dog sige, at det går dem ikke an, for jeg vil 
være, hvor min armé er, og hvor mest er af kon- 



— 291 — 

sideration at bestille, og derfor vil jeg ikke separere 
armeen. 

15. I vil endelig gøre alting og vide alting, så at 
det synes, jeg at have navnet alene og I alt direk- 
tionen og reputationen, eftersom den mere søger jer 
end mig; for de, som I vil godt, hjælper jeg, og de, 
som jeg vil godt, tænker I ikke på eller minder mig 
engang derom. 

Disse punkter haver jeg villet ladet eder vide, 
eftersom det ellers i længden skulde falde mig for 
kedsommelig længere at tåle. Jeg haver det derfor 
skriftlig opsat, såsom jeg nok véd min natur, at jeg 
ikke mundtlig skulde kunne sige eder dette uden nogen 
iver eller emportement; så vil jeg ikke heller tale 
med eder om dette dont; I retter jer vel sjelver efter 
dette. Ellers er eder nok bevidst, at jeg bær al den 
omhu for eder og til eders avantage, som eder tjenlig 
være kan ; jeg haver gjort det hidindtil, jeg vil og be- 
vise eder det fremdeles, og forbliver jeg eder nådig 
som tilforn; gører ikkun i Guds navn vores affaires, 
jeg vil gøre eders igen.» 

Denne henvendelse gør tilvisse sin kongelige for- 
fatter den største ære. Det er en jævn og ærlig mands 
advarsel til en ven, hvis evner han beundrer og hvis 
overlegenhed i pen og mund han altfor godt kender. 
Men hvilken udtømmende karakteristik får han ikke 
lagt ind i de jævne og kejtede ord, og hvor fintfølende 
er han ikke i sine advarsler, hvor han kommer ind på 
forhold, som er kansleren uværdige. Det er ikke 
vanskeligt at slå sig til ridder på den springende tanke- 
gang, de ilde ordnede punkter og de enkelte brugte 

19* 




Jørgen Bjelke. 



— 311 — 

magte noget fuldstændigt. Meningen var vistnok også, 
at han skulde tage imod råd og vejleduing af de yngre 
mænd, som stod Griffenfeld nærmere, broderen Albert 
Gyldensparre og svogeren stadsoberst Jørgen Fogh, 
ligesom hans egen broder, rigsadmiralen Henrik Bjelke, 
tiltog sig en selvstændig myndighed over flåden og 
søforsvaret. De dannede alle en eneste familie; stat- 
holderen skriver stadig om sin « hjertekære hustru », 
hvorledes hun længes efter kansleren og derfor ud på 
efteråret med sin og Griffenfelds svigerinde Sofie Nan- 
sen «så godt som sneg dem bort uden hans forlov » til 
søsteren på Holmegård, Dorte Gersdorf (Otte Krabbes), 
for at være nærmere ved hånden, når Griffenfeld, som 
det ventedes, snart kom tilbage over Gedsør. Hans 
datter Charlotte Amalia opholdt sig imidlertid hos rigs- 
admiralen. 

Den regeringj som disse mænd førte i hovedstaden, 
synes i høj grad at have savnet enhed og kraft. Jør- 
gen Bjelke sørgede for en hurtig forbindelse med kon- 
gens hovedkvarter, idet der opstilledes vagter og ridende 
bud fra Gedsør til København, og han udførte med nøj- 
agtighed de ordrer, han modtog, om forsendelsen af 
skyts m. m. til søs til Rostok eller om de forskellige 
flådeafdelingers anvendelse; men han manglede ethvert 
selvstændigt initiativ og hans broder blev nødt til efter 
gentagne rivninger at gå sine egne veje. Ej heller de 
vanskelige forhold i byen med indkaldte bådsmænd, 
hvervede soldater, mangel på proviant, sygelighed i 
almuen osv., kunde han tage energisk på; der mang- 
lede overalt en fast ledelse. Heldigvis blev man ikke 
angreben og alt gik således godt ; men det fejler ikke, 



— 312 — 

at kongen senere blev sat i kundskab om manglerne 
ved denne styrelse og at den da, ikke uden føje, blev 
skreven på Griffenfelds regnebræt. , 

En hovedopgave for Jørgen Bjelke var det at hindre 
den fjendtlige forbindelse med Sverige. Han skriver da 
også jævnlig om sin virksomhed i den henseende, han 
(år fat i mistænkelige personer, som fra udlandet er 
på vej til Skåne, men sættes i kastellet eller på Kron- 
borg, og han har mange bryderier med at hindre brev- 
vekslingen, som de forskellige magters repræsentanter 
ikke vilde opgive. Korfits Trolle var på dette område 
den egenlige fagmand, både til at efterspore de fjendt- 
lige foretagender og skaffe os selv de bedst mulige 
« kundskaber ». 

Forbudet mod korrespondance med Sverige var i 
det hele et meget vanskeligt punkt i vor diplomatiske 
stilling på den tid. De civiliserede stater i Vestevropa, 
Frankrig, Spanien, England og Holland, havde opgivet 
denne hindring for samkvemmet mellem landene under 
krigsforhold, således at breve fra og til nevtrale lande 
uhindret passerede til og fra fjendtligt land. Men dette 
var ikke endnu blevet skik i Norden ; Povl Klingenberg 
forklarede i Haag, at Danmark og Sverige i alle tid- 
ligere krige gensidig havde forbudt alt samkvem med 
fjendens land og dette vilde også blive gennemført 
denne gang. Herimod rejste der sig nu en almindelig 
storm fra hollandsk og engelsk side; England gjorde 
gældende, at handelstraktaterne hjemlede ret til fri sam- 
færdsel og forbindelse for den nevtrale købmand og der- 
til hørte også fri korrespondance, og Holland vilde som 
allieret magt ikke stå tilbage herfor. Endelig meldte 



— 313 — 

Frankrig sig i høj grad fortrydelig over denne hindring. 
Danmark var ikke kommen i krig med denne magt og 
ønskede ingen krigserklæring fra den side; men man 
lod i Paris Mejercrone forstå, at man i så tilfælde ikke 
vilde finde sig i at være afskåren fra sit sendebud i 
Stokholm. 

Det blev nødvendigt at gå af vejen for disse van- 
skeligheder og ud på efteråret meddeltes det efter- 
hånden de nævnte magter, at man vilde finde sig i 
udvekslingen af «simple breve», d. e. breve om private 
anliggender, men at der ikke måtte gøres politiske 
meddelelser. På den måde begyndte der snart en liv- 
lig korrespondance gennem den engelske resident John 
Pauli i Helsingør og den hollandske Le Maire i Køben- 
havn. Hvor indviklede forholdene på den tid kunde 
blive og i hvilken grad handelsinteresseme gjorde sig 
gældende, ses bedst af det træk, at der midt under 
krigen, medens hollandske orlogsmænd under Kort 
Adeler lå i Østersøen imod Sverige, bl. a. for at stanse 
al svensk handel, i Stokholm sluttedes en handelstraktat 
mellem de nævnte to magter! 

Vanskeligst var forholdet til Frankrig, ja dette for- 
hold var så vanskeligt, at det måske mere end noget 
andet blev skyld i Griflfenfelds ulykke. 

Danmarks tvetydige holdning var i den grad gået 
ind i den almindelige bevidsthed blandt de store magter, 
at det varede en stund, før man blev overbevist om, 
at bruddet med Sverige var alvorlig ment. I Haag 
havde Povl Klingenberg den største møje med at holde 
Hollands mistillid nede, og Spanien og Østrig påstod 
vedblivende, at sålænge der ingen krigserklæring var 



— 314 — 

udstedt og sålænge vi havde en afsending ved det 
franske hof, var vor stilling ikke klart lagt for dagen. 
Forgæves blev det gjort gældende, at fjendtlighedernes 
b^yndelse var erklæring nok; det kunde være til- 
strækkeligt for Brandenburg og for Sverige, blev der 
svaret, men det var ikke nok for de andre magter. 

Man havde i virkeligheden ikke så ganske uret i 
denne påstand; moralen mellem magterne var ikke 
bedre, end at selv en åben krig kunde give rum for 
tvetydige forhold. Da efterretningen om det første 
lille sammenstød på Elben (12. Avgust) kom til Paris, 
blev man i høj grad allarmeret og det foreholdtes 
Mejercrone, at dette stred mod alle hans forsikringer 
og Terlons indberetninger. Men det lykkedes ham 
snart at berolige dem i den henseende: dette brud var 
blevet nødvendigt på grund af Sveriges holdning og 
forbundsfællernes berettigede rekvisitioner; ved konge- 
datterens forlovelse havde man tydelig nok givet sin 
gode vilje til forbund med Sverige til kende, men den 
fremstrakte hånd var ikke bleven modtaget osv. Lud- 
vig XIV havde forhøjet sine tilbud for Danmarks nev- 
tralitet; de lovede subsidier forøgedes fra 2 til 3 og 
4 tdr. guld, og det blev pålagt Terlon hemmeligt, 
men i kongens navn, at tilbyde Griffenfeld prinsessen 
af Taranto. Dette kom til udførelse i Holsten, lige 
før mødet i Gadebusch ; Terlon fortæller, at Griffenfeld 
modtog tilbuddet med den nødvendige reservation, men 
han forsikrede, at intet var afgjort mellem ham og 
prinsessen af Avgustenborg, og Terlon fik det indtryk, 
at han «tusende gange* vilde foretrække det franske 
for det holstenske ægteskab. 



— 315 — 

Virkningen af denne situation viste sig ved for- 
handlingerne i Gadebusch, ved hvilke kongen efter 
Griffenfelds råd afslog at erklære krig og bryde med 
Frankrig; i det mindste påstod denne det således selv. 
Ligeledes holdt man sig noget tilbage ved besættelsen 
af Bremen, hvad der ellers er temmelig uforklarligt, da 
tropperne var rede og alle ventede vor deltagelse. 

Det lykkedes således at glide ud over det farlige 
punkt, indmarchen i Meklenburg og forberedelserne til 
angrebet på Pommern. Mejercrone optrådte med stor 
klogskab; han gav de stærkeste forsikringer om kon- 
gens og rigskanslerens venskab for Frankrig og deres 
stadige ønske om engang at kunne stå ved dets side; 
men samtidig tilrådede han i breve til hjemmet en 
energisk optræden mod Sverige, da Frankrig havde 
størst respekt for den stærkeste. Denne betragtning 
kom han oftere tilbage til og også Klingenberg ud- 
talte, at man* måtte se at tage^ hvad man vilde have; 
det kunde ikke nytte at bede om det eller stille for- 
dringer. Griffenfelds politik fulgte dette råd eller faldt 
sammen med det; thi fra nu af støttede han de mest 
energiske råd og holdt på, at man ikke skulde opgive 
kampen, før et resultat var nået. Overfor Frankrig 
gjaldt det derfor om at vise en vis hensynsløshed og 
samtidig at pege ud over samtidens forhold til andre 
muligheder. Klingenberg opstillede et helt program 
for fredsslutningen, som han fik kongens billigelse af 
og fik gjort til genstand for forhandlingen mellem de 
forbundne magters afsendinge. For Danmarks ved- 
kommende krævedes selvfølgelig tilstanden fra 1643 i 
ét og alt genoprettet, medens Sverige skulde kastes ud af 



- 3i6 - 

Tyskland m. m. Men Klingenberg tilføjede, at dette 
mål kun vilde kunne nås ved at vinde Frankrig for 
det, og hertil krævedes atter, at man måtte skaffe det 
fordele overfor Spanien og Østrig. Dette vilde Holland 
intet have imod og England vilde let kunne bringes 
til at slutte sig til Frankrig. Kunde det derimod ikke 
lykkes at vinde dette rige for en sådan politik, mente 
han, vilde vore planer til Sveriges ydmygelse mis- 
lykkes. 

Atter ved denne lejlighed må man forbavses over 
at finde et politisk initiativ hos Klingenberg, som man 
så sjælden ser noget til hos Griffenfeld. Men denne 
forstod at tilegne sig hans ideer og det må nærmest 
antages, at det var et mål som det af Klingenberg og 
Mejercrone anbefalede, han fra nu af efterstræbte. Dog 
skete det hverken konsekvent eller åbent; andre inter- 
esser skød sig ind imellem og han lod øjensynligt 
hverken kongen eller de andre medlemmer af konsejlet 
få fuldt rede på, hvad han nu førte i sit skjold. Den 
grundsætning, han altid havde hyldet, at lade omstæn- 
dighederne være afgørende eller væsenlig medbestem- 
mende, fik nu en så meget større betydning, som andre 
rådgivere på grund af krigsforholdene måtte komme til 
at gribe ind i mangt og meget og derved skabe altid 
nye omstændigheder, som måtte tages med i betragt- 
ning. 

Det formelt gode forhold til Frankrig kunde altid 
vanskeligere opretholdes ; forbundsfællerne kunde umulig 
finde sig i det. Mejercrone måtte altså kaldes tilbage; 
den endelige bestemmelse herom udfærdigedes dagen 
efter at kongen havde tiltvunget sig adgangen over 



— 317 — 

Pommerns grænse; han skulde afløse Klingenberg i 
Haag. Des nødvendigere blev det at gøre andre ind- 
rømmelser. Forbindelsen med det franske diplomati 
kunde fremdeles vedligeholdes gennem Terlon, der under 
felttoget boede i Hamburg, og ved Mejercrones hem- 
melige forbindelse med Colbert, der var stemt for et 
fransk-dansk forbund, og med selve Pomponne; Mejer- 
crone blev desuden selv i Paris til i begyndelsen af 
December. Men ved siden heraf kunde man gøre 
Frankrig ikke uvigtige indrømmelser m. h. t. korre- 
spondancen med Sverige. . Ludvig XIV vilde ikke finde 
sig i, at hian hindrede denne forbindelse, og vilde ikke 
nøjes med at simple breve måtte passere frit. Griffen- 
feld gik da altid videre; man påstod i begyndelsen, at 
det kun var krigsforholdene, som gjorde posten usikker, 
medens i virkeligheden brevene til og fra Feuquiéres 
(i Stokholm) opsnappedes og sendtes rigskansleren. 
Han tilbød derfor Terlon som svar på hans klager, 
at han selv vilde påtage sig at være « Frankrigs post- 
mester », deres breve skulde være lige så sikre som 
hans og han vilde ikke forlange at vide, hvad det var, 
de skrev til hinanden. Dette brev, hvis udtryk ganske 
vist faldt mærkelig uforsigtige og senere ved anklagen 
blev gjorte gældende imod ham, var øjensynlig affattet 
uden nogen bagtanke; det sendtes i genpart til Mejer- 
crone for af ham at meddeles også den franske regering 
samtidig med hans tilbagekaldelse og det var altså be- 
kendt i kancelliet. Senere gik han dog endnu videre 
i sine forsikringer og hans udtryk blev endnu ufor- 
sigtigere. I første halvdel af November skriver han: 
«de største hemmeligheder, der findes mellem Frankrig 



- 3'8 - 

Og Sverige, kan være sikre i mine hænder*, og han 
forsikrer, at han har forseglet brevpakken til Feuquiéres 
uden at læse et ord af hvad der indeholdtes i den, ja 
han beder Terlon om for fremtiden at sende ham disse 
breve forseglede, da det er usømmeligt for ham som 
kansler at læse andres breve. Hertil svarer et brev 
fra Feuquiéres' sekretær Le Vasseur, hvori der tales om 
den hemmelige brevveksling gennem mellemmænd i 
København, under Griffenfelds beskyttelse. Fra Wismar 
sendtes brevpakkerne, som det synes, til rigsadmiralen, 
der jo kun havde at overbevise sig om at kancelliseglet, 
som måtte dække ethvert indhold, var i åin orden. 
Griffenfeld havde øjensynlig alt nu overskredet græn- 
serne for sin myndighed som embedsmand og også på 
dette punkt tiltaget sig monarkens prærogativer. 

Samtidig havde han givet sig en ny blottelse i lej- 
ren for Wismar. Kongen var som anført kommen til 
den lille by Meklenburg den 21. Oktober og straks 
efter var den egenlige belejring begyndt. Allerede 
dagen efter var man så heldig at fa fat i breve, som 
* kommandanten havde villet sende til Stralsund med en 
skipper, men som med denne drev iland i en storm og 
bragtes til kongen. Det fremgik heraf, at man ikke 
troede ved egne kræfter at kunne komme over den nu 
forestående belejring; man manglede alt nu forråd og 
borgerskabet var ikke venlig sindet; alt håb stod til en 
kraftig undsætning. 

Imidlertid blev al forbindelse med yderverden ad 
søvejen fuldstændig afskåren af den lille danske flåde- 
afdeling, fregatten « Spraglede falk», kaptajn Hal vor 
Andersen, «med d*e hos sig havende fregatter*, som 



— 319 — 

hidtil havde blokeret udløbet, men nu fik ordre til 
med lodser «at lægge bedre ind i havnen. » En fjorten 
dage efter toges det svenske orlogsskib, som lå ved 
« Hvalfisken », søfortet foran Wismar, og derefter måtte 
også dette overgive sig. Byen var nu aldeles inde- 
sluttet og den regelmæssige belejring med gravning af 
løbegrave m. m. begyndte. I sin digtning: «Kong 
Kristian V's første ledingstog» skildrer Kingo de an- 
strængelser og lidelser, som de danske landsoldater i 
den ublide årstid og de vanskelige terrænforhold blev 
udsatte for, men han fremhæver også de udmærkede 
egenskaber, som de ved denne lejlighed lagde for dagen. 
Det var for en meget stor del udskrevne bønderkarle 
og nationale ryttere, som her første gang efter mange 
år var i ilden, og han ligner den danske bonde ved 
en flintesten, der uænset har ligget i jorden i lang- 
sommelige tider, indtil den nu tages frem og slår ild 
ved at komme mod jern og stål: 

Så, så din bondesøn, om end hans slette kofte 
den skjuler hjertet og hans knokkelføre hofte: 
giv hannem kun gevær, før ham i marken an, 
han tør sig bilde ind, hans slægt er af kong Dan; 
han skal i gerningen det lade se og kende, 
hans tarvelige sind af ivrighed kan brænde, 
og hvor han tør sin mand i marken vel bestå, 
når han kun haver den, der ham vil hidse på. 

Griffenfeld måtte ifølge sagens natur være en tem- 
melig ørkesløs tilskuer ved udviklingen af disse be- 
givenheder, der krævede deres tid. «Jeg vilde ønske, 
at jeg havde et kald, som tillod mig at udmærke mig 
lidt ved denne lejlighed,* skriver han senere til Terlon ; 
«men til al ulykke er pennen bleven min lod.» Be- 



— 320 — 

lejringen lededes af Nils Rosenkrans, som ved dens 
begyndelse udnævntes til generalløjtnant, medens Bern- 
hard af Pløn blev generalmajor. De angreb hver sin 
stadsport, medens den tredje belejredes af generalmajor 
Joakim Schak. Når man har sagt, at rigskansleren 
var kommen på kant med disse mænd, da er det lidet 
rimeligt; Nils Rosenkrans var, så vidt vides, hans sær- 
lig gode ven fra tidligere tid (gift med Birte Skel, Bir- 
gittes søster) og hertug Bernhard var så ung i kongens 
tjeneste, medens hans brødre stod i så nøje venskabs- 
forhold til Griflfenfeld, at det ikke kan antages, at han 
skulde have stillet sig i modsætningsforhold til denne. 
Heller ikke om Joakim Schak vides der noget i denne 
retning. Vel er det en gammel overlevering, at man 
en tid var betænkt på at opgive belejringen og lade 
den afløse af en blokering, således som f. eks. Karl 
Gustav havde gjort foran København, men at Griffen- 
feld havde faet kongen fra denne beslutning; men noget 
samtidigt vidnesbyrd herom har man næppe. Derimod 
fortæller Terlon fra Hamburg, at hertug Hans Adolf 
af Pløn, der kom til lejren i slutningen af November 
måned efterat den liineburgske hær var gået i vinter- 
kvarter, opfordrede kongen til at gå kraftigere til værks 
imod fæstningen for at tvinge den til overgivelse. Hans 
noget senere stilling som dansk generalfeltmarskal for- 
beredtes i de dage, medens Terlon siger, at Griffenfeld 
var misfornøjet med generalernes holdning. Det er da 
også mere end sandsynligt, at kansleren har støttet 
den opfattelse, som både Klingenberg og Mejercrone 
gjorde sig til talsmænd for, at belejringen burde fort- 
sættes for at nå også et politisk resultat, hvortil kom 



— 321 - 

den betragtning, der gjordes stærkt gældende ved det 
franske hof, at kong Kristian personlig havde engageret 
sig for stærkt til at kunne opgive dette foretagende. 
Men disse grunde har sikkert også været fyldestgørende 
for en mand af Nils Rosenkrans's prøvede troskab og 
tapperhed og for den heltemodige unge hertug, der nu 
skulde tjene sine sporer i dansk tjeneste; har nogen af 
dem anset det for rettere at opsætte angrebet på Wis- 
mar til foråret, kan det kun have været af ukyndighed 
i fæstningskrigen. Om Arenstorffernes, Weyhers, Schaks 
og Duncans holdning savner vi derimod enhver pålide- 
lig underretning. Karl Arenstorf, der kommanderede 
rytteriet, sendtes iøvrigt imod den svenske general 
Kønigsmark , der henimod slutningen af November 
gjorde alvor af at komme Wismar til undsætning ; han 
stansedes dog ved det danske rytteris fremmarche og 
vendte om. Der måtte stadig holdes et observations- 
korps imod Pommern. 

De fuldt pålidelige efterretninger fra samtiden peger 
nærmest i retning af, at det var kongen personlig, som 
trængte på for at nå det attråede mål. I forhøret efter 
rigskanslerens fængsling foreholdtes det ham, hvorfor 
han gentagne gange havde frarådet stormen på Wis- 
mar, hvortil han svarede, at han havde lagt mærke til 
kongens udmattelse, «som ikke syntes en fjende dér 
alene at kunne angribe.« Efter sejren skriver han, at 
denne alene skyldtes kongen, og JBierman føjer hertil, 
at han selv imod sine generalers råd havde besluttet 
en hovedstorm. Disse to udsagn i forening synes at 
udelukke den mulighed, at Griffenfelds råd kan have 
stået bagved; thi det vilde dog have været alt for be- 

II. 21 



— 322 — 

synderligt, om kongen i så tilfælde senere vilde have 
bebrejdet ham, at han gentagne gange havde frarådet 
stormen. Det må da også snarest være en senere vild- 
ledet overlevering, der beretter, at kongen efter Wis- 
mars indtagelse skulde have drukket hans skål med 
en udtalelse om, at han uden sin kanslers råd ikke 
vilde have været her, — skønt man rigtignok ikke kan 
vide, om ikke glæden over det opnåede resultat og 
Griffenfelds uvant passive stilling ved denne lejlighed, 
da alle andre modtog lykønskninger for deres bedrifter, 
kan have bragt den godmodige monark til at mindes 
de forestillinger, han til forskellige tider havde fremført 
om nødvendigheden af at komme til et resultat. 

Griffenfeld havde ikke personlig haft megen glæde 
af dette felttog. Hans helbred var ikke af de stær- 
keste, — der tales også i tidligere år jævnlig om stærk 
forkølelse, vedholdende hoste, angrebne øjne o. 1. der 
gjorde ham arbejdsudygtig, — i dette efterår led han 
af en vedvarende mavesvaghed. Alt ved forhandlingerne 
i Gadebusch siges han at være syg ; i Ribnitz tales der 
om en hårdnakket diaré, han er så medtagen, at han, 
som han siger til Just Høgh, næppe gider skrevet sit 
navn. Også ved Wismar vedblev dette at plage ham 
og Bierman skriver, at hans ildebefindende begynder 
at forurolige. Fra denne tid haves den bekendte for- 
tælling, at kongen besøgte ham i hans telt eller logi 
og da han lagde mærke til en utæthed i væggen, 
stoppede den med sit lommetørklæde. Det har utvivl- 
somt været en trang tid for rigskansleren, borte fra 
hovedstadens selskabelige liv, uden den vante forret- 
ningskreds og under højst uheldige klimatiske forhold. 



— 323 - 

Det var nemlig et vådt og koldt efterår, med jævnlig 
stærk frost, storme og uhygge, megen sygdom i lejren, 
og under omgivelser i det tyske land, som ikke til- 
talte ham. 

Måske undskylder disse forhold noget den ubegribe- 
lige letsindighed, hvormed han her i lejren vovede sig 
ud til et nyt og lidenskabeligt frieri til prinsessen af 
Tarent. 

Hvad vi kender til dette forhold kommer fra meget 
forskellige sider, men alt synes at stadfæste, at rigs- 
kansleren her spillede en temmelig ynkelig rolle. 

Der er som bekendt opbevaret et par breve fra 
markisen af Sevigny til sin datter, hvori hun efter 
prinsessens moder, der fik alenlange breve fra sin datter 
i Danmark, fortæller om den lille roman ved det danske 
hof. Hertil kommer, hvad disse damer ikke vidste, 
kong Ludvigs dispositioner og enkelte tilstrækkelig 
tydelige vink herhjemme fra. 

Moderen fortalte, at hendes datter havde to bejlere, 
prins Jørgen og Griffenfeld; den første syntes ikke at 
være hende helt ligegyldig og dronningen begunstigede 
ham; den anden havde kongens yndest og formentlig 
også hans støtte i dette frieri. Da de forlod Køben- 
havn, skulde Griffenfeld have sagt til prinsessen: «Jeg 
ser nok, hvorledes De behandler mig, men jeg er for- 
sikret om, at De ikke vil kunne nægte mig Deres 
agtelse.* Hun skriver da også til sin moder, at han 
er en dygtig mand, velskabt, åndrig, artig, — men 
han er ikke «født» og dette bringer hende til at dåne; 
hun hader ham. Forgæves søger hun at komme bort 
fra dette hof, man vil ikke lade hende slippe. Så 



— 324 — 

følger hun med dronningen til Gliickstadt for at mod- 
tage dennes moder, landgrevinden, medens Terlon i 
Neumiinster på kong Ludvigs vegne tilbyder rigskans- 
leren hendes hånd. 

Der er opbevaret et par tilfældige oplysninger fra 
opholdet i Gliickstadt; de skyldes Enevold Parsbergs 
breve til Griffenfeld. Han var, som tidligere nævnt, 
gehejmeråd fra Fredrik III's sidste tid, stiftamtmand i 
Ålborg m. m. men vel anset ved hove fra de år, da 
han var kongedøtrenes hovmester. Nu fulgte han dron- 
ningen og hendes damer i samme egenskab og hans 
meddelelser fra Gliickstadt drejer sig for en del om de 
økonomiske vanskeligheder ved hof holdningen. Tillige 
taler han dog om sine egne bryderier, som Griffenfeld 
var indviet i, ligesom han lader forstå, at han iagttager 
prinsessen i hans favør. Således fortæller han et par 
dage efter landgrevindens ankomst, 9. September, at 
han har leveret hans breve til dronningen og prinsessen 
og at denne ved bordet drak ham til på Griffenfelds sund- 
hed. Landgrevinden var hen ved 3 uger sammen med 
sin datter og den unge frænke og der blev lagt råd 
op om mangt og meget. Man frygtede for kongens 
liv, da han udsatte sig så meget, og dronningen 
forudså i så tilfælde tunge dage for sig og sin søn 
under enkedronningens regimente. Man trængte derfor 
til rigskansleren, som holdt kongens vilje i sin hånd; 
Hedvig Sofie var klog nok til at smigre ham og takke 
ham for den iver, hvormed han tjente dronningen. 
Den stakkels prinsesse måtte blive, hvor hun var, og 
finde sig i sin skæbne; hvad kong Ludvig vilde og 
hvad hendes nærmeste fandt klogt, måtte hun foreløbig 



— 325 — 

finde tåleligt. Damerne forlangte ingenlunde af hende^ 
at hun skulde binde sig; kun for at vinde tid måtte 
man foreløbig lade kansleren gøre sin kur. 

Rimeligvis har man troet, at han dog til sidst vilde 
tage prinsessen af Avgustenborg, der anbefaledes ikke 
blot af hele sin slægt, men også af det kurfyrstelige 
hof, for ikke at tale om enkedronningen, og Trémouille 
kunde da endnu fa prins Jørgen. Da Griffenfeld imid- 
lertid kort efter fik indledet forhandlinger om et andet 
ægteskab for prinsen, skrev Hedvig Sofie til sin bro- 
der den store kurfyrstes minister Schwerin om at fa: 
Charlotte Amalia gift med en prins Rupert af Pfalz,. 
der levede ved det engelske hof. Det var altså under 
ingen omstændigheder meningen at ofre hende for rigs- 
kanslerens påtrængende frieri. 

Men man spillede sin rolle godt. I begyndelsen 
af Oktober skriver Enevold Parsberg med mange tak 
sigelser fra dronningen for hans breve, der er de 
eneste, hun modtager; hun er syg af længsel efter 
kongen og ligger af feber. Prinsessen lader greven 
hilse; hun er nu rask og undrer sig over, at han har 
kunnet gætte årsagen til hendes sygdom, nemlig ny 
delsen af umoden frugt; hun drikker nu på hans sund- 
hed næsten ved hvert måltid. 

Da man var gået i lejr for Wismar, tillodes det 
endelig dronningen at komme til kongen; hun eskor- 
teredes over Lybek til Meklenburg, hvor hun ankom 
den 2. November og forblev til kongens hjemrejse, 
idet hun så vidt mulig delte hans farer. Griffenfeld, 
der næppe var bleven skønnere af sin sygdom, tænkte 
nu for alvor på at gøre sig behagelig; Gert Schrøder 



— 326 — 

og Birman måtte skrive til Mejercrone i Paris, for at 
han kunde gøre indkøb af et par parykker til ham; 
der siges her, at Mejercrone havde en særlig god smag 
med hensyn til form og farve, og de skulde være som 
de, denne alt havde båret i København; da Griffenfeld 
havde et temmelig lille ansigt, måtte de ikke være for 
svære, af en fin blond farve og med store bukler. 

Samtidig indyndede han sig i høj grad hos dron- 
ningen ved at formå kongen til i henhold til konge- 
lovens 9. artikel at anordne et formynderskab for det 
tilfælde, at han skulde dø. Der blev heri fastsat, at 
kongelovens grundsætning, der beskikker den mindre- 
årige konges moder til regent, med rigets syv højeste 
råder og betjente ved sin side, i dette tilfælde skulde 
følges. Med hensyn til regeringsrådet må det antages, 
at det skulde bestå af rigens kansler, feltherre, admiral 
og marsk, med de tre statholdere, alle, måske med 
undtagelse af Jørgen Bjelke, medlemmer af konsejlet. 

Om samlivet i lejren fortælles der ellers intet af 
betydning. Den 12. December skriver mad. Sevigny: 
«Kun to ord fra Danmark: Prinsessen er foran Wismar 
med kongen og dronningen; de to bejlere udfører dér 
romantiske bedrifter. « Yndlingen* (d. e. kongens) har 
forhandlet om et ægteskab for prinsen og har ladet 
rygtet meddele den smukke prinsesse dette; han lod 
endog to dage hengå uden at se hende; dette er ikke 
en dumrians fremgangsmåde, — jeg tror, at man om- 
sider vil komme efter, at han er søn af en eller anden 
Vestgote-konge. » Sagen var nu bleven for indviklet 
til at moderen kunde indvie fremmede i den; man 
fandt sig i foreløbig at lade ham gøre kur og leve i 



— 327 — 

håbet. Samtidig holdt han også den anden forbindelse 
vedlige, og den støttedes underhånden af landgrevinden ; 
Just Høgh og Georg Lincker var her hans fortrolige. 
Men alvor var der næppe i det. 

Lørdagen den ii. December begyndte forberedel- 
serne til stormen på Wismar; den følgende dag stod 
folkene under våben, og mandag morgen indtoges ka- 
stellet syd for fæstningen, hvorefter det hvide flag blev 
stukket ud på stadens volde; borgerskabet vilde ikke 
afvente stormen. Folkene, som stod i løbegravene og 
deltog i stormen, fik i disse dage udleveret 25 anker 
fransk og 6 anker kornbrændevin samt 42 ruller tobak. 
Dagen efter drog den svenske styrke med klingende 
spil afsted til Stralsund og byen blev besat af de 
danske. Griffenfeld meddelte enkedronningen den glade 
tidende og skrev samtidig sit første brev til den fire- 
årige kronprins Fredrik med underdanige ønsker til 
det nye år. Om torsdagen drog kongen med dron- 
ningen og sin broder tillige med hele hoffet under 
kanonernes torden ind i staden. Der blev holdt et 
te deum i kirken, hvorefter magistraten aflagde troskabs- 
eden på hele borgerskabets vegne; Wismar var nu en 
kongelig dansk by. Der blev spist på rådhuset, hvor- 
efter kongen drog tilbage til lejren. Man mindedes, 
at det var 450 år siden kong Valdemar Sejr havde af- 
stået denne stad med hele det omliggende land, der 
af kejseren var overdraget ham til arv og eje. 

Samme dag led Svenskerne et andet nederlag, som 
gik rigsmarsken nok så meget til hjerte, idet en be- 
sætning af 300 mand under en major Wrangel uden 



— 328 — 

sværdslag overgav fæstningen Ribnitz, som var bleven 
besat af de svenske. 

Dagen efter skrev kongen til kurfyrsten, at han 
efter at have truffet foranstaltninger til at sikre den 
gjorte erobring vilde drage tilbage til København. For 
at lette de fælles foretagender til foråret lader han 
dog Karl Arenstorf blive tilbage med det meste af 
rytteriet og med ordre til altid at stå i forbindelse 
med kurfyrsten. Svensken skal holdes indespærret i 
Pommern; er der lejlighed til det i vinterens løb, skal 
Riigen erobres. Denne ø skulde jo derefter tilfalde 
Danmark. 

Hjemrejsen foretoges i største skynding; natten til 
den 2 1 de var hoffet på Rensborg slot, derfra nåede 
det over Haderslev og Nyborg til København, hvor 
indtoget fandt sted lille juleaften. Kongeparret kom 
til byen kl. 7 om aftenen; kanonerne hilste med det 
danske løssen, medens hærpuker og trompeter for- 
kyndte ankomsten: «alle vinduerne oppe og nede i 
husene i de gader, kongen kom igennem, var besatte 
med brændende lys.» Den sejrrige monark spiste 
samme aften hos sin moder på Amalienborg. De 
festligholdt sikkert af et ærligt hjerte denne første sejr 
over den forhen overmægtige tjende. 

På årets sidste dag begav kongen sig efter guds- 
tjenesten under alle klokkers klang til studiegården, 
hvor Tomas Bartholin holdt tale om kongens smukke 
våbendåd. Tomas Kingo forherligede både ham og 
sin høje ven, rigskansleren, i klangfulde vers. 

Som en slags takkegave for den lykkelige hjem- 
komst forærede Griffenfeld nyårsdag sin fødeby et 



— 329 — 

prægtigt sejerværk til at sætte op på rådhuset; det 
havde et sangspil, som hver time spillede en salme, 
begyndende med «af dybsens nød råber jeg til Dig», 
og endende med: «vor Gud han er så fast en borg». 
Samme middag, fortælles der, da rigskansleren alt 
var gået til bords med fornemme gæster, kom der en 
ukendt og uanselig karl ind i huset og forlangte at 
fa ham i tale. Da det ej kunde ske, bad han tjenerne 
om at fly rigskansleren en lille hvid æske, som han 
havde hos sig. Det skete, og da Griffenfeld åbnede 
den, fandt han tolv små medaljer i den, hver svøbt i 
særskilt papir. Præget viste på den ene side hans 
billed, med omskrift: «Peter, greve af Grifienfeld og 
Tønsberg», på den anden stod de ord: «Fortunam 
reverenter håbe. i676.» Det var et brudstykke af et 
vers fra oldtiden, der fortæller, at kong Agatokles af 
Sicilien spiste af lerkar og ofte lod sætte samiske 
pottemagerkar på sin skænk; da man spurgte ham om 
grunden hertil, svarede han, at hans fader havde været 
pottemager, og han tilføjede hine ord: «vær varlig 
med lykken enhver, som fra ringe kår stiger op til 
højhed. » Men at der var tolv mønter, skulde vel tyde 
på, at de skulde være hans julemærker for det kom- 
mende års måneder. Ingen vidste, hvorfra overbringeren 
af denne gave kom, eller hvorhen han gik. Man gæt- 
tede på, at den stammede fra hans tidligere beundrer, 
en licentiat i lægekunsten, Johan Valentin Willius fra 
Elsas, der de to sidste år havde mindet årsdagen for 
hans udnævnelse til storkansler ved udgivelsen af la- 
tinske ærevers. En opmærksom iagttager havde altså 



- 330 — 

faet øje for det voksende misforhold mellem Griffenfelds 
selvtillid og grundlaget for hans høje stilling. 
Det var et ondt varsel for det nye år! 

De nærmest følgende måneder skulde selvfølgelig 
anvendes til forberedelsen af felttoget i Skåne og kam- 
pen på Østersøen, medens også de nødvendige fore- 
tagender i Nordtyskland og forhandlingerne med de 
andre krigsførende magter skulde holdes gående. Som 
en slags program for det nye år udkom selve nyårs- 
dagen en « forordning om svenske skibe i nærværende 
tid», med følgende indhold: «At eftersom det til offen- 
lig krig og fejde imellem os og kron Sverige såvel til 
lands som til vands er udbrudt, da ville vi til alles 
efterretning hermed forkyndet og efter det, som så vel 
her som hos alle folk og nationer i slige tilfælde ret 
og lovlig holdes, publiceret have, at ikke alene de 
skibe med deres indehavende gods og ladning, som i 
søen antræffes og enten kron Sverige eller nogen des 
undersåtter tilhører, mens endog alle de svenske skibe, 
som enten en eller anden, ihvo det og være kunde, 
ja endog vores egne undersåtter sig af svenske ejere 
kunde have tilkøbt eller tilforhandlet, for lovlig prise 
holdes skal, når de lige fra fjendtlige havne udkommer 
og ikke kan gøres bevisligt, at de tilforn, efterat nogen 
dennem i så måde af svenske ejere tilforhandlet haver, 
i fri havn have været. » 

Den 7. Januar indkom der til kongen udførlige fore- 
stillinger fra admiralitetet og de tre kommissarier om 
den forestående søudrustning. Admiralitetet (Henrik 
Bjelke, Nils Juel, de to Rodstener og Gyldensparre) 



— 331 — 

gjorde gældende, 'at der iår måtte udrustes alt, hvad 
vi havde af krigsskibe, dertil 8 af de bedste defensions- 
skibe, halvdelen fra København og halvdelen fra Norge, 
samt tilhørende mindre fartøjer: 6 brandere, 6 gallioter, 
2 proviantskibe, foruden snaver, krejerter og jagter. 
Til at bemande disse vilde der udkræves 12,000 mand, 
af hvilke der kun fandtes 2,000 faste folk ved holmen 
(«årstjenere») samt 2,000 «månedstjenere» ; resten måtte 
dels hverves (5,000, deraf 1,600 i hertugdømmerne og 
hansestæderne, de andre i Holland), dels udskrives i 
de danske købstæder (1000) eller tages fra hæren 
(2000). Defensionsskibene burde i tide tilsiges, at de 
kunde være rede med alt fornødent. De tre kommis- 
særer (Bjelke, Gersdorf og Gyldensparre) indsendte en 
beregning over de pengemidler, som vilde udkræves 
for at skaffe denne flåde bemandet og forsynet med 
våben og proviant. Regningen løb op til 9 tønder 
guld på en udrustning i 8 måneder, og heraf rådede 
man kun over de 3; så var endda toldindtægterne så- 
vel som subsidierne meget tvivlsomme. Der måtte 
altså tænkes alvorligt på at skaffe penge, helst i den 
nærmeste tid, thi hvervningerne kunde ikke opsættes, 
hvis man vilde sikre sig de nødvendige folk til for- 
året. For udskrivningens skyld udgik der forbud mod 
at flytte fra købstæderne og forlade landet. 

Et par dage efter blev som følge heraf det spørgs- 
mål forelagt statskoUegiet, hvorledes der kunde skaffes 
ekstraordinære indtægter i det kommende år. Kollegiet 
foreslog en almindelig « landehjælp », der skulde ud- 
redes som ellers en prinsessestyr, i tre terminer, og 
en « familieskat », efter de regler, som flere år tilbage 



— 332 - 

var udarbejdede; der tænktes endvidere på at pålægge 
proprietærer og præster ydelsen af korn til magasinerne 
og man tilrådede at pantsætte et amt i hertugdømmerne 
eller grevskaberne for rede penge. I Holland mente 
man at kunne få en del varer mod anvisninger i de 
subsidier, der ikke udbetaltes. Griffenfeld var meget 
virksom i denne sag, han har helt igennem rettet, til- 
dels omskrevet koncepten til forestillingen (den i o. Ja- 
nuar). Nogle dage efter afsendtes der en kongelig 
ordre til Gyldenløve i Norge, ved hvilken han bemyn- 
digedes til «i nærværende krigs tid alene og indtil på 
videre anordning på kongens vegne ... at udskrive og 
påbyde alle de kontributioner og skatter, som til 
samme rigets konservation . . . kunde udkræves og ellers 
tilforne udi fejdetider i al uformodenlig tilfald og for- 
nødenhed haver været sædvanlig.* Han skulde dog 
overlægge alt dette med Jens Juel og andre landskyn- 
dige folk. 

Ud over disse rent foreløbige overvejelser og en lige 
så foreløbig ordre til at udbetale hvert af de 1 1 regi- 
menter, som havde deltaget i felttoget i Meklenburg, 
looo rdl. til nye hvervninger, skete der dog intet i årets 
første tre uger; kongen personlig roses for sin iver og 
virksomhed både overfor hær og flåde, men da felt- 
herren Hans Schak bestandig var syg, medens feltmar- 
skalløjnant Weyher ikke kunde skilles fra Wismar og 
Gliickstadt for efter ordre at indfinde sig i København, 
var der ingen rigtig fremgang i noget. Kongen søgte 
derfor nye mænd til at sætte i spidsen for styrelsen. 
Alt ved nyårstid skriver Terlon fra Hamburg, at 
Griffenfeld ikke er fornøjet med generalerne; han var 



— 333 - 

derfor vistnok enig med kongen i at sætte hertug 
Hans Adolf af Pløn i spidsen for hæren; der var kun 
valget mellem ham og Gyldenløve. Samtidig var man 
om sig i Holland for at finde en afløser for general- 
admiral Kort Adeler; valget faldt på den højt ansete 
Kornelis Tromp. Det er samme tanke, som fører til 
begge disse engagementer: vor hær og flåde skal have 
berømte førere, mænd, som har indlagt sig ære i de 
store krige, hvis navne har vægt i Evropa. Så ringe 
var den anseelse, vi selv nød, at det vilde have gjort 
et dårligt indtryk på de allierede, om der var bleven 
valgt indfødte mænd til disse stillinger. At Griffenfeld 
var den rette ophavsmand til valget af Tromp, ses 
ikke blot af hans breve til Klingenberg og Mejercrone, 
der drev underhandlingerne med ham, men fremgår 
også deraf, at admiralen, da alt var afgjort, pludselig 
fik en heftig «brystvé» og undskyldte sig, da han kom 
til kundskab om kanslerens fald, så underhandlingerne 
måtte begyndes forfra. I det sidste forhør over Griffen- 
feld forelagde man ham også det spørgsmål, hvem der 
først var falden på at vinde Tromp for kongens tje- 
neste, hvortil han svarede, at det var kongen selv, — 
det eneste svar, han kunde give. Men var det Griffen- 
feld, som indkaldte Tromp til generaladmiral, var det 
sikkert også ham, der ønskede en generalfeltmarskal 
med evropæisk navn, og ingen stod ham da personligt 
nærmere end Hans Adolf af Pløn, hvis broder Bern- 
hard han havde faet udnævnt til general ved Wismar, 
men som nu døde af den lejrfeber, der bortrev flere 
tusind af hærens officerer og menige. Da hertugen 
efter sin broders død i deres fædrenehjem indfandt sig 



— 334 — 

i København, udnævntes han til generalfeltmarskal og 
medlem af konsejlet og statskoUegiet ; han aflagde søn- 
dagen den 23. Januar sin ed for kongen. Dermed ind- 
trådte der et vendepunkt i sagernes ledelse. 

Der var alt gået en måned siden tilbagekomsten 
fra Wismar uden at noget af betydning var udrettet; 
hærens og flådens foresatte grundede over, hvad der 
skulde gøres, og ventede nærmere ordre på at begynde 
og diplomatiet var uvirksomt. I Berlin sad Just Høgh 
og ventede ængstelig på udfaldet af kurfyrstens syg- 
dom, der havde taget en farlig vending; alt blev ind- 
rettet på under alle omstændigheder at sikre os en 
varig samvirken med ham eller hans efterfølgerske, 
kurfyrstinden. I Wien drev man på den sidste rets- 
lige afgørelse af striden om Oldenburg; dommen faldt 
den 13. Januar, samme dag som hertug Bernhard 
døde på Pløn. Den lød på en endelig afvisning af 
Gottorps fordringer og påbud om eksekution i grev- 
skaberne til udlæg for Pløn; den overdroges til her- 
tugen af Brunsvig-Zell som kredsoberst. Hermed var 
den politiske side af sagen tilendebragt, da landet jo 
nu forlængst var i kongens hænder; overenskomsten 
med Pløn om udløsningen blev nu stadfæstet og her- 
tugen gav højtideligt afkald på den ved rigshofrettens 
domme erhvervede ret til fordel for kongen. Samtidig 
fik han udlagt halvdelen af Als med Nørborg slot som 
arveligt len i Sønderborgernes slægt. Griffenfeld kom 
ikke til formelt at knytte sit navn til denne endelige 
afgørelse af sin første diplomatiske bedrift, men histo- 
risk hører den ham til. Han og ingen anden har er- 
hvervet Oldenburg for kongehuset; han og ingen anden 



— 335 — 

har bragt de sønderborgske hertuger tilbage til Als, 
efterat det var lykkedes at fjerne dem derfra. 

I den store politik var det især spørgsmålet om 
den forestående fredskongres i Nijmwegen, som syssel- 
satte diplomaterne. England havde ihærdigt arbejdet 
for dette formål og ved årsskiftet tegnede det til, at 
det skulde blive alvor. Griffehfeld fik kongens sam- 
tykke til, at Mejercrone blev udset til vor repræsen- 
tant, i alle tilfælde ved de første forhandlinger, og i 
konsejlsmødet den 13. Januar fastsattes hans instruks 
efter Griffenfelds udkast. Det er det sidste fyldige 
aktstykke, som angiver grundtankerne i rigskanslerens 
politik, således som han endnu fastholdt den i over- 
ensstemmelse med Klingenbergs og Mejercrones ideer. 

I to henseender måtte enhver dansk regering ind- 
tage væsenlig samme standpunkt : at forhindre en over- 
ilet fred mellem Holland og Frankrig, før vi kunde 
sætte os i besiddelse af de gammeldanske lande hin- 
sides Sundet, — og at kræve disse tilbage under 
kronen, sammen med de dele af Tyskland, der var 
erobrede eller lovede os: Wismar, Riigen og en del 
af Bremen. Sveriges fuldstændige ydmygelse og dets 
fordrivelse fra Tyskland og de forhen dansk-norske 
lande måtte opstilles som de allierede magters fælles 
interesse og formål. Denne grundtanke er da også 
fælles for Griffenfelds og den senere af Ahlefeld ud- 
færdigede instruks for fredsforhandlingerne. Endvidere 
var de enige i at afvise enhver tanke om at gen- 
optage forhandlingen med Gottorp, at anerkende Ham- 
burg som fri rigsstad eller indrømme hertugerne af 
Meklenburg ret til Wismar. 



— 336 — 

Det ejendommelige i Griffenfelds politik var for- 
holdet til Frankrig. Dette betegnedes alt derved, at 
han valgte Mejercrone til dansk afsending, således som 
man havde ønsket det i Paris, og det blev da også 
udtrykkelig pålagt ham at fortsætte i samme spor 
som han dér havde forhandlet. Det skulde foreholdes 
Frankrig, at Danmark var dets bedste fremtids allierede, 
særlig overfor Østrig, stærkere i den henseende og 
mere legitimt grundfæstet i det tyske rige end Sverige, 
der ved at bryde den westfalske fred havde forspildt 
sin eneste adkomst til åt eje tysk land. Dette vigtige 
punkt var, tildels i modsætning til de andre, kun løse- 
lig nævnt i konsejlets protokol, således: «mod de 
franske fører han den conduite, som han ved det franske 
hof til hans maj. 's store fornøjelse ført haver, og søger 
at føre dem til at abandonnere Sverige eller dog i det 
mindste ikke så stærk at appuyere des interesse imod 
os.» I instruksen derimod tillægges der det den største 
betydning: «Mod de franske ministre,* hedder det, 
« fører du fremdeles den conduite, som du tilforne ved 
det franske hof ført .... haver og for dennem lader 
syne en stor iver og begærlighed til at befordre freden, 
Frankrig selv til avantage, om den til os den con- 
fidence sætte vilde og os eller dig på vore vegne betro 
de conditioner, hvilke deres herre fornemmelig begærte, 
da du ordre havde din yderste flid at gøre at give 
Frankrig endog heri et tegn af den gode intention, vi 
altid haft haver, udi forhåbning derimod, at Frankrig 
kron Sveriges interesse ikke mere så stærk appuyerede 
imod os, som i adskillige rencontrer havde ladet se 
såmegen venskab imod Frankrig, uagtet al den kold- 



— 337 — 

sindighed, vi af den vare blevne begegnede med, mens 
heller eftersom de i utide havde været sparsommelig 
af deres egen, nu imod os lode se desto større libera- 
litet af en andens pung, og at Sverige hjalp til at be- 
tale laget, hvorved [vi] i så måde bleve sat i den til- 
stand, at om det hus Østrig imod forhåbning idag 
eller imorgen skulde fatte for ambitieuse dessiner, 
kron Frankrig da kunde have den tjeneste af os, 
som både den billig erkendelse af det, de nu imod os 
lod forspøre, samt billigheden og det algemene inter- 
esse kunde udkræve; og forhåbes vi at finde dem så- 
meget desmere favorabel herudi, som de vel så det et 
vissere og fastere værk at være med os at være al- 
lierede end med Sverige, både i henseende til gouverne- 
mentets og regeringens form og måde, så og til den 
conduite, vi hidindtil udi nærværende conjunkturer ført 
have, og den oprigtighed, vi haver ladet kende imod 
dem, som noget med os havde at gøre, hvilket om de 
først vel considerede, troede vi den sunde fornuft nok 
selv skulde vise dem, at den ven, af hvilken man i 
sin tid agter at betjene sig, far man i tide søge at 
obligere og hjælpe at sætte i den stand, at man siden 
kan have considerabel tjeneste af hannem. » 

Det naive og for en minister vovelige i denne poli- 
tik falder af sig selv i øjnene; at en pur ung diplomat 
som Henning Mejercrone skulde kunne magte en sådaai 
opgave, må det forekomme os mærkeligt, Griffenfeld 
kunde tro. Vore forbundsfæller trængte stadig på, at 
der skulde udstedes en formel krigserklæring; isteden- 
for beskikkedes der en afsending til Nijmwegen, som 
bag deres ryg skulde danne en ny konstellation af 



- 338 - 

magterne. Samtidig formåede rigskansleren kongen til 
at tillade den franske afsending, ridderen Hugo Ter- 
Ion, at vende tilbage hertil fra Hamburg, og selv skrev 
han et venskabeligt brev til statssekretæren Pomponne. 

Således stod altså sagerne, da hertugen af Pløn op- 
toges i det højeste råd, medens omtrent samtidig stat- 
holderen grev Fredrik Ahlefeld indfandt sig i hoved- 
staden og tog plads i rådet ved siden af Griffenfeld 
og hans venner, Henrik Bjelke og Kristoffer Kørbitz. 

Fra nu af førtes der en hemmelig kamp mellem 
kongen og hans rigskansler. Havde de, som det må 
antages, været enige om at indkalde hertugen af Pløn, 
så havde hver af dem haft sine egne tanker derved og 
både kongen og kansleren håbede at finde en forbunds- 
fælle i ham. Men i dette stykke gik kongen af med 
sejren og denne gang tog hertugen også statholderen 
med sig; dermed var hele kampens udfald givet. 

Hertug Hans Adolf var en energisk mand, selv 
et flygtigt blik på hans ansigtstræk vil være tilstræk- 
keligt til at overbevise enhver herom. Han havde al- 
tid ønsket kraftige forholdsregler og en resolut politik. 
Lige fra krigens begyndelse med Holland og Branden- 
burg havde han ført ordet for Danmarks deltagelse og 
det havde kostet møje at holde kongen tilbage fra at 
følge hans råd. Sidste gang havde han udtalt sig 
med den vanlige iver i den foregående sommer, da 
Gottorp var bleven lammet ved mødet i Rensborg. 
Han skriver da til Griffenfeld : «Jeg har udtalt mig frit 
for Gersdorf om mine anskuelser om forholdene, for så 
vidt de vedrører vor konges tjeneste, og han har lovet 
mig at overbringe Dem det; frem for alt: det gælder 



— 339 — 

om at slå Sverige fuldstændig til jorden !» Midt i 
krigen, som den nu havde udviklet sig, var dette ikke 
blot et klart, men det eneste rette standpunkt, det 
som svarede til Sveriges følelser og ønsker overfor os. 
Ethvert andet var en svaghed og halvhed, som der 
skulde overnaturlige kræfter til at opretholde, når ikke 
den, som stod på det, var selve monarken. 

Hertugens virksomhed begyndte med rådslagninger 
om en felttogsplan ; det første resultat heraf er et af 
Griffenfeld konciperet kongeligt reskript af 26. Januar, 
hvorved det pålægges ham. under Schaks sygdom at føre 
forsædet i krigskoUegiet «og dér de i dettes instruk- 
tion ommeldte materier foretage », nærmest nu straks 
at overveje enkelthederne i planen. Reskriptet er ud- 
færdiget på dansk, skønt hertugen var lidet øvet 1 dette 
sprog og krigskoUegiets forhandlinger stadig havde vfst 
tilbøjelighed til at falde over i det tyske. Den fore- 
løbige plan er nedlagt i fem spørgsmål, der skal drøftes 
og besvares enkeltvis, nemlig følgende: 

Først spørges, om hovedvægten skal lægges på 
hæren eller flåden «for Sverige den største skade at 
kunne tilføje. » Begge dele skal rustes, men da mid- 
lerne er små, vil det være nødvendigt at begrænse sig, 
og hvor kan der da bedst spares? Da det måtte for- 
udsættes, at svaret herpå vilde blive, at hovedslaget 
skulde stå til lands, fortsættes i det næste spørgsmål: 
« Dersom den største operation mod fjenden med land- 
armeen skal ske, hvor den største effort dermed skal 
gøres: i. enten udi Bremen eller 2. fra Norge ind i 
hjertet af Sverige, eller 3. herfra ind udi Skåne, eller 
4. på alle tre steder tillige, og med hvor proportion 



— 340 — 

•af magt på hver sted.» Endvidere: «Otn herfra ind i 
Skåne skal ageres, hvad fornøden anstalt dertil skal 
gøres, såvel troppernes tal angående, med hvilke ageres 
skal, som anlangende transporten at facilitere og hvad 
helles til sådan en ekspedition at foretage behøves 
kunde.* Endelig: «Om og hvorledes udi slig tilfælde 
kommunikationen med den norske armé befordres skulde 
•og kunde», og «Hvad man skulde formene i samme 
tilfælde af flåden skulde kunne foretages til samme 
•ekspeditions befordring. » Til slutning indskærpes denne 
forhandlings vigtighed: « Herom ville vi nu deres be- 
tænkende skriftlig og med forderligste have; skulde og 
nogen af en sær mening være, som ikke med de 
andres overens stemmede, kan han det aparte skriftlig 
til os indgive, eftersom enhver frit herudi bør at ræ- 
sonnere og sige sin mening, og ingen kan fortænkes, 
når han siger med troskab det bedste, han véd, og 
som han det forstår. Eders kærlighed foreholder den- 
nem vel sagens vigtighed, og at tavshed derfor, som 
•er sjælen af alle råd og anslag, endog herudi fornem- 
meligen behøves. » 

Ligesom i kancelliet var man i krigskoUegiet kom- 
men helt ud af vane med at holde kollegiemøder ; 
sagerne afgjordes ved sekretæren Herman Mejers refe- 
rat for kongen, rimeligvis i feltherrens, rigskanslerens 
og andre gehejmeråders nærværelse; kommissariats- 
sagerne var jo helt udskilte. Nu sammenkaldtes kol- 
legiet, der ialt bestod af ti medlemmer foruden sekre- 
tæren, men kun syv mødte, foruden hertugen gehejme- 
råderne Kørbitz, Jørgen Bjelke og Otte Powisch, gene- 
ralerne Fredrik Arenstorf og Nils Rosenkrans, stads- 



— 341 — 

obersten Jørgen Fogh og Herman Mejer. Svaret på 
de forelagte spørgsmål indsendtes søndagen den 30i Ja- 
nuar og gik ud på følgende: Da intet angreb kan 
gøres uden flådens hjælp, så må dens udrustning « først 
og forderligst i værk sættes »; iøvrigt bør krigen iår 
føres til lands. Hvad Bremen angår, tilrådes kun at 
anvende en ringe styrke her for dog ikke helt at slippe 
taget i erobringen; general Baudissin kunde få en 500 
ryttere og 2000 mand fodfolk, samt til nød et regi- 
ment (500) dragoner. Til Norge kan intet sendes her- 
fra; men det er ønskeligt, at der derfra kan ske et 
angreb på Sverige for at dele dettes modstandskraft. 
Enkelthederne ved en ekspedition til Skåne, der vilde 
udkræve 12 — I3,cm30 mand, må først overvejes^ med 
kommissariatet, da dette må skaffe penge, forråd,, re- 
kruter osv. Hvad flåden angår, da bør den sendes 
så stærk i søen som muligt, dels for at hindre forbin- 
delsen med Tyskland, dels for at hindre tilførsel til 
Skåne; der gøres regning på 30 orlogsskibe, som vil 
være nok til at holde Svensken inde. Besættelsen af 
Gulland vil være af betydning for Skånes erobring så- 
vel som for herredømmet over Østersøen. 

Dette blev da planen for felttoget og hertugen af 
Pløn tog straks fat på forberedelserne til dens. ud- 
førelse. Her var ikke tale om den sendrægtighed,, man 
havde kendt året før, hver postdag udgik der ea række 
af ordrer til de forskellige afdelinger og alt ordnedes 
på det bedste. 

Allerede dagen før hin forestilling blev indlevetet 
havde hertugen sendt ordre til general Karl Arenstorf 
i Wismar at hjemsende 20 kanoner med tilhebar tii 



— 342 — 

København, samt to regimenter, et til hest og et til 
fods, til Fyn. Da dette bestemtes, havde Arenstorf 
efter kurfyrstens gentagne opfordringer deltaget i en 
« kavalkade* til Pommern; hele rytteriet brød op fra 
Meklenburg og trængte ind over den svenske grænse 
for at besætte Wolgast, der havde været taget tilbage 
af Svenskerne, og om muligt at gå over isen til Riigen. 
Dette sidste mislykkedes dog aldeles, da der igen 
indtrådte tøvejr og de måtte vende om ved Greifs- 
walde. Ved denne lejlighed skildres nøden og syg- 
dommen i disse egne med de stærkeste farver; i de 
pommerske byer lå endog ubegravede lig, medens der 
var den yderste mangel på alt, hvor man kom frem, 
og tropperne led overordenligt. Tabet ved sygdomme 
i denne hærafdeling var så stort, at det endog anslås 
til 8000 mand. 

Allerede i begyndelsen af Februar udgik der der- 
næst ordre fra generalfeltmarskallen til at hverve, hvad 
der hidtil ikke synes at være gjort alvor af. Man tog 
fat både i Meklenburg og andre tyske lande og i de 
danske provinser. Derpå besluttedes det den 10.. Fe- 
bruar i konsejlet tildels at kalde tropperne hjem fra 
Meklenburg og derved forberede ekspeditionen til Skåne. 
Rostok, som havde været besat, skulde overgives til 
kredsobersten, hertugen af Zelle, og Karl Arenstorf 
drage hjem med de fire jydske regimenter rytteri ; der 
vilde da kun blive tre sådanne tilbage i Meklenburg. 
Endvidere skulde fæstningerne Tønning og Stapelholm 
skanse sløjfes af besætningen i de kongelige fæst- 
ninger, for at den styrke, som her holdtes bunden, 
kunde blive fri. 



— 343 — 

Ordrerne til at sætte dette i værk udgik i de nær- 
meste dage; der blev udskrevet hø på Sjælland til 
hærens samling, artilleriheste skulde stilles, de ti regi- 
menter fodfolk, som skulde over til Skåne, fik anvis- 
ning på at skaffe sig grenaderer, tømmermænd og felt- 
skærer osv. Foruden rytteriet kaldtes også ialt fire 
regimenter fodfolk hjem fra Meklenburg, medens tre 
blev tilbage som besætning i Wismar. Udførelsen af 
disse befalinger trak dog tildels ud, da rekruteringen 
helst skulde tilendebringes i de spredte kvarterer og 
man desuden ikke kunde tænke på at gå over Sundet 
før ud på foråret; men i løbet af Marts måned indtraf 
de forskellige regimenter til Sjælland, hvor de blev 
mønstrede og lagte i kvarter. Fra ii. Marts ansattes 
der landkaptajner på skanserne ved Issefjordens indløb, 
på Dragør og Stevns klint ; den sidste var den fra for- 
rige krig bekendte Svend Povlsen Gønge, der igen 
havde meldt sig til tjeneste. 

Af egenlige krigsbegivenheder forefaldt i disse må- 
neder intet, efterat kavalkaden til Pommern var tilende- 
bragt, uden jævnlige småkampe på Elbens bredder. 
Her holdtes Stade belejret, men de svenske havde hen- 
ved en halv snes armerede småfartøjer liggende på 
floden og med dem gjorde de forskellige afstikkere til 
Ottensen og andre punkter på den holstenske bred, 
hvorfor det blev nødvendigft at skaffe et tilsvarende 
antal armerede skuder og holde omhyggelig strandvagt. 
Stade var iøvrigt nu, efterat Karlsburg ved nyårstid 
havde kapituleret, det eneste sted, hvor det svenske 
flag endnu vajede vest for Pommern. 

I modsætning til den travlhed, som herskede i 



— 344 — 

hærens udrustning, efterat hertugen af Pløn havde fået 
den øverste ledelse, står den mærkelige langsomhed 
for flådens vedkommende. Skylden herfor blev senere 
tillagt Griffenfeld og den tilkommer også uimodsigeligt 
ham mere end nogen anden; de mænd, som her stod 
i spidsen og personlig stod ham så nær, lod det ikke 
mangle på påmindelser. I et af de første forhør fore- 
lagdes ham det spørgsmål: «hvorfor hans majestæts 
flåde efter ordre først in martio ikke var udrustet og 
færdig?* Han svarede: «H. Maj. 's flåde kunde, om 
nøden trængte, på ringere end 24 dage i en il være 
udredet, som bekendes, der det behagede H. M., blev 
over tyve orlogsskibe på otte dage til H. M.' tjeneste 
fuldfærdiget, hvorimod ikke et eneste svensk skib i søen 
blev sat.» Herved sigter Griffenfeld vistnok til den 
eskadre af 20 skibe, som 23. Marts blev underlagt 
Nils Juel; men den bestod rigtignok kun af 8 orlogs- 
skibe (40 — 76 kanoner) og 5 fregatter (16 — 34 kanoner), 
medens de 7 var umonterede. Hvortil kommer, at 
selvfølgelig den første udrustning altid er så temmelig 
på rede hånd, medens det er de senere der skal for- 
beredes. Så meget står da også fast, at man udtydede 
den forsinkelse, som her havde fundet sted, til det 
værste. Det samme var tilfældet med den hollandske 
hjælpeflåde, som fastsattes til 15 orlogsskibe og som 
kom alt for sent til at deltage i de første foretagender 
på Østersøen. Herom drejer det første spørgsmål i 
hint forhør sig: «Af hvad årsag den hollandske flåde 
over to måneder er inhiberet uden Hans Majestæts 
tilkendegivelse ?» Svar: «Hans angivne ordre lyder ej 
anderledes end flåden at lade sig finde i Sundet, så 



— 345 — 

snart militien til hest og fods følge kan; tilmed er mi- 
litien ikke endnu færdig og skulde flåden fra den 
5. Marts til pinsedag (14. Maj) have sig indstillet, 
kunde det have løbet på Danmark en mægtig bekost- 
ning ; tilmed havde man vis kundskab, at Svensken 
med al deres magt ikke ti orlogsskibe kunde udrede.* 
Det må heraf sluttes, at kongen har villet haft den 
hollandske flåde sat stævne til begyndelsen af Marts, 
medens Griffenfeld egenmægtig har forlænget tids- 
fristen med to måneder, den tid, da den også virkelig 
indfandt sig. 

Samme dag som ordren til hertugen om at over- 
veje enkelthederne i felttogsplanen udgik (26. Januar), 
blev det også pålagt admiralitetet at udtale sig nær- 
mere for flådens vedkommende. Dettes svar af i. Fe- 
bruar viser, hvorledes man her var sindet; det hedder: 
«til sådan eders majestæts vilje — som højst fornøden 
er, at den jo før jo bedre i værk stilles — at fuld- 
byrde, er høj nødvendig at på flåden uden ringeste 
tids forsømmelse arbejdes, defensionsskibe i Danmark 
og Norge anbefales sig straksen at klargøre og på 
hvervningen i tide tænkes, eftersom foråret nu er i 
hænderne.* De må nødvendigvis straks have 150,000 
rdl. og siden mere: «om ellers alting efter vores ønske 
skal få sin rette fremgang og vi udi et vel begyndt 
værk ej på halvvejen blive beståendes.* Med hensyn 
til udrustningen foreslås, at der så snart årstiden er 
efter det udsendes lette fregatter og andre små skibe 
til den svenske kyst at hindre al tilførsel. Dette vil 
gøre det vanskeligt for fjenden at udruste sin store 
flåde, da han ej har hvad dertil udkræves og vi vil 



— 346 — 

derved og ved den hollandske hjælp sættes i stand til 
at «være ham bastant ». Foruden de nødvendige min- 
dre foretagender på Elben, ved Wismar osv. vil det 
være udførligt at besætte Gulland, så snart vandet er 
åbent, og tage Gøteborg, dersom dette ikke er bedre 
beskyttet end ifjor. Et par dage efter indsendte sø- 
kommissiarierne et forslag om udskrivningen af båds- 
folk, indkaldelsen af de ældre forløvede, forsyningen af 
badskærkisterne osv. Den 5. Februar sendtes admi- 
ralen Jens Rodsten af sine kollegaer til Jylland, især 
øerne ved Sønderjylland, at hverve søfolk, undersøge 
forholdene i kongerigets købstæder med hensyn til ud- 
skrivningen, gøre akkord med tømmermænd i Neustadt 
og ved andre skibsværfter om at gå til København, 
udvise brændeved i Bjørnkær skov til flådens brug osv. 
Lidt senere blev der skrevet til kommercekollegiet om 
at tilsige defensionsskibene til at møde, fra Danmark 
midt i April, fra Norge midt i Maj måned. 

Fredrik Ahlefeld ses ikke personlig at have taget 
del i regeringens enkeltheder udenfor rådsmøderne, men 
hans indflydelse var sikkert stor som altid, når han 
tog ivrig del i forhandlingerne. Som det vil erindres 
havde han tidligere stadig stået på Griffenfelds side, 
når denne holdt igen overfor kongens og hertugens 
iver, men denne gang var hans plads forandret. Meget 
havde vistnok bidraget hertil foruden selve de politiske 
tildragelsers logik, først og fremst den stærke mis- 
tanke efter Rensborgmødet og uviljen over rigskans- 
slerens tvetydige holdning i ægteskabssagen, men også 
et rent personligt sammenstød fra endnu senere tid. 
Da overslaget over pengeforretningerne i Kiel efter 



— 347 — 

nyår 1676 blev opgjort, tilrådede Griffenfeld selvfølge- 
lig den yderste sparsommelighed, d. v. s. alle de for- 
dringer på den kongelige kasse, som nogenlunde kunde 
udsættes, blev helt strøgne eller reducerede. Dette 
blev således tilfældet med Ahlefelds årsløn, der uden 
videre blev inddragen med hele sit beløb (5000 rdl.). 
At dette skete uden varsel og uden indskrænkning, var 
ikke blot en skuffelse m. h. t. grevens andre penge- 
omsætninger på omslaget, — en reduktion synes han 
at have gjort sig fortrolig med, — men måtte føles 
som en personlig krænkelse. Griffenfeld underrettede 
ham om den tagne beslutning og statholderens svar 
herpå er bevaret, dat. Gråsten den 12. Januar. Brevet, 
siger han, har slået ham med den yderste forbavselse: 
«Efterat have mistet mit lille embedes myndighed, an- 
seelse og fordele, mister jeg nu også dets indtægter. » 
Der ligger heri en bitter hentydning til hans tabte ind- 
flydelse, både her og hist, både i styrelsens enkelt- 
heder i hertugdømmerne og i den politik, man i den 
senere tid har fulgt overfor stænderne, såvel som 
over for hertugerne af Gottorp og Avgustenborg. Han 
ender brevet med at anmelde sit besøg i København 
om få dage, hvor man da, som han antager, vel vil 
finde en måde at tilfredsstille hans berettigede forvent- 
ninger. 

Griffenfeld havde unægtelig været meget uforsigtig 
også i sin omgang med denne betydelige mand. Der 
er opbevaret et brev fra rigskansleren til ham, skrevet 
i Ribnitz ved Pommerns grænse og indeholdende en 
lykønskning til datterens forlovelse med «jeg véd ikke 
hvilken tysk prins* , som han har givet følgende ind- 



- 348 - 

ledning: «Jeg har det endnu ikke rigtig godt, men 
dog bedre end før, og jeg tror, at jeg vilde blive helt 
-helbredet, hvis jeg kunde have den fornøjelse at tale 
en to tre timer, med Dem, — skønt jeg kender jo nok 
Deres humeur, og jeg er temmelig vis på, at De i den 
første time vilde være henrykt over at se mig, i den 
anden vilde De begynde at kede Dem og i den tredje 
vilde De give penge til for at blive mig kvit.» I slut- 
ningen siges, at han kun har én fejl, den «at være 
en smule «inegal», for ikke at sige «inconstant».» 

Selv en mere standhaftig mand kunde efter Ahlefelds 
erfaringer have vendt sig fra Griffenfeld; vist er det i alle 
tilfælde, at Ahlefeld nu måtte siges at være ham fjendtlig 
sindet; han sluttede sig nøje til hertugen og bestyrkede 
således kongen i sit misnøje og sin mistænksomhed. • 

Hvorledes stod egenlig Griffenfeld nu overfor rigets 
fjender? det var det store spørgsmål, som mere og 
mere sysselsatte hans embedsfæller. Overfor Sverige 
havde han ikke været af formå til en endelig og utve- 
tydig krigserklæring; han gjorde gældende, at man 
ikke nu kunde komme med en sådan, da det i så til- 
fælde kunde siges, at Wismar var erobret før krigens 
begyndelse ; erklæringen om svenske skibe, der var be- 
regnet på at gøre virkning på forbundsfællerne, tilfreds- 
stillede heller ikke. Muligvis har man end yderligere 
mistænkt ham for at være alt for uvirksom overfor den 
handelstraktat, som Holland midt i krigen sluttede med 
Sverige og som yderligere gjorde hele stillingen uklar. 
Blandt hans papirer fandtes endog et forslag af Kri- 
stoffer Lindenov til at slutte en lignende «kommerce- 
fred» for Danmarks vedkommende. Dertil kom så den 



- 349 — 

uafbrudte forbindelse med Sverige ved breve, som gik 
og kom under hans kuvert. 

Overfor Gottorp var også adskilligt uklart. Det 
senere offenliggjorte brev, hvori der gives en fjendsk 
fremstilling af begivenhederne i Ren'sborg, var dateret 
24. September 1675, og 4 uger efter klagede hertugen 
ligefrem til kejseren over den uret, som var tilføjet 
ham ved det aftvungne forlig. Dette førte under de 
daværende tidsforhold til ingen ting, men det blev dog 
bekendt og ikke mindre vidste man, at kansleren stadig 
stod i forbindelse med den gamle præsident Kiel mann, 
der idelig kom tilbage til sin bøn om at løses fra sit 
løfte og fa tilladelse til at gå til Hamburg. Herpå 
svarede Griffenfeld (15. Januar) med at opfordre ham 
ti^ at låne kongen en tønde guld mod pant i et amt 
eller to; men dette vilde præsidenten ikke indlade sig 
på, han indskrænkede sig til at forsikre, at det var en 
skammelig bagtalelse, når man tillagde ham rigdomme, 
vundne på uhæderlig måde ved embedsmisbrug. At 
dette imidlertid dog var tilfældet og det endog i høj 
grad, kan der efter hvad senere er oplyst ikke være 
nogen tvivl om. 

Hertugen klagede bittert over de utålelige byrder, 
som blev pålagte hans undersåtter, og prøvede flere 
gange forgæves på at formå kongen til at skåne dem; 
penge måtte skaffes. I begyndelsen af Februar sendte 
han Jasper Buchwald som den mest velsete af sine 
mænd til København for gennem enkedronningen og 
Griffenfeld at opnå nogen lettelse. Et par af Buch- 
walds breve herfra til Kielmann er bevarede og ret 
vigtige som bidrag til forståelse af stillingens udvikling 



— 350 - 

her ved hoffet. Den 15. Februar forsikrer han, at 
enkedronningen og Griffenfeld har givet de bedste løfter; 
men han tilføjer: hertugen af Pløn er her i stor an- 
seelse, hvorom mere mundtlig. Det samme gentages 
den 19. og der tilføjes, at hertugen ikke blot forestår 
det militære, men også har meget at sige i alminde- 
lige regeringssager. Den 22. var Buchwald hos Grif- 
fenfeld, der var meget forekommende og lovede det 
bedste, v<med hensyn til hvad der sker i Tønning skulde 
der tages forholdsregler, så hertugen skulde blive til- 
freds; han lod forstå, at han ikke vidste noget om 
det.» Dette sidste var jo ikke sandt, da beslutningen 
om Tønnings sløjfning var ført til protokols af ham 
selv i konsejlet; men der synes her at skinne en mis- 
billigelse frem af en tagen beslutning, som alt for \cl 
stemmer med hele hans holdning på den tid. 

Forholdet til Gottorp var bleven drøftet i konsejlet 
den 10. Februar og her var det bestemt, at Tønning 
skulde sløjfes og hertugen spørges om det engelske 
brev om Rensborgforliget, som nu var udkommen i 
trykken. Fæstningens sløjfning stred imod kongens 
løfte i Rensborg om efter krigens slutning at tilbage- 
levere de faste pladser; dette fortolkedes nu dog så- 
ledes, at vel pladserne, men ikke skanserne skulde 
være uskadte. Hertil føjedes da endvidere, at kongen 
som lensherre ikke kunde finde sig i fæstninger i Sles- 
vig, der kun var en fare for riget og uden nytte for 
forsvaret. Hvad det engelske brev angik, da var det 
en hård ydmygelse for hertugen at blive opfordret til 
i forening med kongen at udsætte en belønning for 
den, «som kunde åbenbare authorem til slige calumnier 



— 351 — 

og usandheder*, da det jo måtte være klart for enhver, 
at bogen var sammenskreven på Gottorp. 

Så var der endelig forholdet til Frankrig. Terlon 
var efter nyår vendt tilbage til København, skønt kon- 
gen ikke ønskede hans nærværelse; Griffenfeld havde 
aftalt det således og som sædvanlig fremtvunget sin 
vilje. Terlon stod i nærmeste forhold til Kielmann og 
kunde meddele denne, at han havde skrevet til Lud- 
vig XIV om hans sag; på vejen til København tog 
han ind på Gottorp. Her førte han det nærmeste 
samliv med rigskansleren, kom jævnlig i hans hus og 
havde som sædvanlig mange samtaler med ham i én- 
rum. Griffenfeld var ikke forsigtig i sine ytringer og 
meddelser til ham og Terlon fortæller senere sin 
konge, at han havde kendt de vanskelige forhold, 
hvorunder Griffenfeld var stillet overfor hertugen og 
grev Ahlefeld; han havde rådet ham til at modvirke 
krigen også for sin egen indflydelses skyld, og Griffen- 
feld havde, mente han, lyttet til dette råd. Et særligt 
bånd formodedes Terlon at have på Griffenfeld ved 
forholdet til prinsessen af Taranto, der i de sidste 
måneder enten af frygt og politik eller fordi hun havde 
forsonet sig med tanken om at blive Griffenfelds hustru 
stillede sig mindre afvisende eller vel endog opmun- 
trende til hans tilnærmelse. Efterhånden som mistanken 
voksede, gik man så vidt at tænke på ligefremme penge- 
bestikkelser fra fransk side. At også den svenske af- 
sending Lilliecrona endnu stadig holdtes tilbage her i 
byen, tog sig jo besynderligt nok ud efter alt hvad der 
var sket og hvad der forberedtes. 

Af Terlons beretninger til kong Ludvig kan vi med 



— 352 — 

temmelig sikkerhed se, hvad der lå til grund for denne 
holdning. I slutningen af Januar havde ridderen haft 
forskellige samtaler både med de ledende ministre, kon- 
gen og enkedronningen, og der var da tilsyneladende 
fuld enighed imellem dem: man vilde erobre Skåne 
eller en del deraf (Sundets kyst), men vilde samtidig 
helst undgå et brud med Frankrig. Griffenfeld og 
kongen udtalte i den henseende de samme anskuelser 
om Danmarks fremtidige forbund med Frankrig osv. 
og kansleren havde vist Terlon den støiSte fortrolightd 
ved at indvie ham i sammenhængen med de afgørende 
beslutninger overfor Gottorp og Sverige. 

Men denne grundopfattelse, som kongen altså endnu 
sluttede sig til, havde for Griffenfeld en konsekvens, 
som han i alle tilfælde ikke varigt kunde få denne med 
til, nemlig muligheden af en fredelig udjævning af 
striden med Sverige under Frankrigs mægling. Enke- 
dronningen udtalte uforbeholdent til Terlon, at hun 
ønskede en sådan, hun selv vilde (som moder og sviger- 
moder) gerne påtage sig den egenlige mæglerrolle. 
Terlon indvendte herimod, at Danmark måtte kunne 
byde et vederlag for Skåne, Bremen eller en del af 
Pommern, men dette var jo ikke i vore hænder. 
Herom havde dronningen ikke udtalt sig, hvad der jo 
var rimeligt nok overfor en sladderhank som den 
franske ridder; men at hun og Griffenfeld tænkte på 
noget lignende, kan der ingen tvivl være om. Som 
vederlag for Skåne eller lenene ved Sundet har han 
vel nærmest tænkt på en tilbagegivelse af Wismar og 
Bremen, foruden opgivelsen af forbundet med Branden- 
burg; for større udvidelser i de gammeldanske lande 



— 353 — 

har han måske været rede til afståelse af Oldenburg, 
som i forening med Bremen vilde give Sverige en 
meget stærk stilling ved Elben og Weser. Det var jo 
tanker, som tidligere havde været fremsatte og i sig 
selv kunde være fortrinlige, kun at man nu måtte sige : 
for sent. Jørgen Bjelke sagde til kongen samme dag, 
Griffenfeld var bleven fængslet, at han nylig havde 
bedet denne om at advare kongen med hensyn til 
krigen i Skåne, da han mente, at den vilde blive langt 
hårdere og vanskeligere end den i Tyskland, hvorpå 
kansleren havde svaret, « at han håbede med Jesu Kristi 
hjælp, at hans kongel. majestæt skulde ved traktater 
få sine lande igen uden sværdslag og blods udgydelse. » 
Derfor ønskede han altså en erklæring mod Sverige 
opsat, et yderligere brud med Gottorp undgået og felt- 
togets begyndelse forhalet. 

I dagene midt i Februar er åbenbart kampen mel- 
lem de to modsatte opfattelser af dette hovedspørgsmål 
bleven udkæmpet i kongens råd, indførselen i konsejls- 
protokollen af 17. Februar betegner dens afslutning 
med Griffenfelds nederlag; ved denne tid var det da 
vel også, at de første rygter om at kansleren var 
falden i unåde kom ud. Han skriver om disse for- 
handlinger : 

«Er af hans kongl. majestaét efter adskillige og 
mange gange holdte deliberationer resolveret: i. at 
nogle tusinde tønder korn straks til Norge skulde sen- 
des; til des sikkerked formenes et par konvojer nok at 
være; 2. at flåden straks, med allerstørste il muligt er, 
udrustes, så at i det mindste 16 skibe bliver færdige 
inden Qorten dage, dermed straks at forsøge den entre- 

II. 23 



— 354 — 

prise på Gulland, hvilken ikke alene for landets skyld 
i sig selv, mens endog for den hinder af tilførsel af en 
og anden fornødenhed, Sverige derved formenes at 
kunne ske, så de muligt derved turde gøres inkapabel 
til at komme ud med deres flåde, så hel fornøden 
2Lgtes; 3. at armeen her skal samles og et corpo på 
ongefær 12 a 13,000 mand færdig til transport holdes, 
og dog imidlertid tænkes på, hvis fordel ved entre- 
priser erholdes kan; 4. at skibe og fartøj til transport 
samles, dertil apteres og færdig og bekvem gøres; 
5. at Gyldenløve desseinet så vidt kommuniceres, at 
han da mod samme tid en diversion på den side kan 
gøre; 6. for at holde strømmene rene og farten fri mel- 
lem rigerne skulde af defensionsskibene brjuges til at 
krydse for Gøteborg .....; 7. på Elben formenes nok 
at være til des sikkerhed de allerede dér bestilte watt- 
konvojer med hvis anden små fartøj dér nu er og det 
skib, som nu nylig udi Hamburg skal være købt.» 

Hermed var da enhver tale om fredelig overens- 
komst afbrudt og al vægten lagt på den muligst hur- 
tige udrustning. I de nærmest følgende dage var der 
da også fornyet travlhed i krigskancelliet ; der udgik 
ordrer om rekruteringen af fodfolksregimenterne, om 
sløjfningen af Tønning osv., medens general Weyher 
atter mindedes om at komme herover, vistnok for at 
drøfte den endelige felttogsplan ; Karl Arenstorf skulde 
efter ham tage kommandoen over tropperne i Meklen- 
burg og på halvøen. Det var dog især flådens udrust- 
ning, som nu påskyndedes; der blev skrevet til Mejer- 
crone om at fa den hollandske hjælpeflåde afsted så 
snart som muligt, helst forøget med et par skibe til at 



— 355 — 

deltage i indeslutningen af Gøteborg. Kort efter på- 
lagdes det ham at få «watkonvojerne» afsted til Elben 
og at lade hverve 40 søofficerer og 2000 matroser. 
Ligeledes fik defensionsskibene nu nye ordrer til at gøre 
sig rede; fristen blev forkortet til udgangen af Marts 
måned, og istedenfor 4 skulde 6 af de bedste danske 
da ligge på strømmen foran København, 8 af de bedste 
norske ved Gøteborg og under den norske kyst. At 
samtidig arbejderne på Holmen tog nyt tilløb er en 
selvfølge; kongen, siges der, var hver morgen selv her 
tilstede. Til Gyldenløve og Jens Juel udstedtes der den 
29. Februar udførlige ordrer om den hjælp, der ven- 
tedes nordfra og den forsyning, som vilde blive sendt 
dem fra Danmark og Holland. Det hedder her at 
krigsoperationerne til lands håbes at kunne tage deres 
begyndelse i April måned. 

Også rent politisk mærkedes snart følgerne af krigs- 
partiets sejr. Den 28. Februar udstedtes en »deklara- 
tion om svensk gods og middel*, der intet lod tilbage 
at ønske i retning af tydelighed og derfor ofte er ble- 
ven opfattet som en egenlig krigserklæring. Der for- 
tælles her, hvorledes kongen «alt forgangen år, der 
denne nu nærværende skadelige krigs brynde sig alt 
længere og videre udbredte, haver været forårsaget 
med vores allierede visse forbund og pakta at oprette 
og indgå », hvorefter Sverige brød freden og fremtvangs 
«at det endeligen imellem os og Sverige er udbrudt 
til ofTenlig krig og fejde* : «Thi have vi efter det som 
billighed og alle folkes ret i lige tilfald gemæs er^ 
været forårsaget for konfiskeret og kaduk at lade de- 
klarere ... alt hvis gods, middel og formue, de være 

23* 



- 356 - 

sig rørlig eller urørlig, som nogen svenske undersåtter 
tilhører og som nogensteds i vore riger lande eller 
fyrstendømmer og især endogså i vores erb-underdanige 
stad Hamburg findes, samt al den tilstående gæld, som 
bemeldte svenske undersåtter hos nogen af vore under- 
såtter kunde have at søge eller i nogen måde at præ- 
tendere », osv. Alt dette skulde inden 6 uger angives 
og afleveres i skatkammeret. 

En følge heraf var, at der blev givet kommandanten 
Bartold Biilov på Kronborg ordre til at holde strængere 
over afspærringen på Sundet, kun den kongelige paket- 
båd måtte føre breve over, og det endda kun de konge- 
lige og den engelske resident John PauUs; til over- 
førelsen af andre udkrævedes en særlig ordre og den 
skulde da finde sted i en egen båd med en tambur. 
Samme dag (4. Marts) gaves der ordre til skipperen 
på « Mågen » at føre den svenske afsending Gustav 
Lilliecrona «med hos sig havende folk og gods» til 
Malmø. 

Mandagen den 6. Marts holdtes et konsejlsmøde, 
tildels om det uendelige spørgsmål vedrørende Bremens 
deling og om tolden på Elben. Derefter oplæstes her- 
tugen af Gottorps svar på kongens brev om de ud- 
spredte skrifter om Rensborgforliget. Kristian Albrekt 
havde svaret i en let ironiserende tone, som æggede 
til at tage sagen end mere alvorligt. Han havde slet 
ikke kendt dette skrift, før kongen sendte ham det, 
skriver han; han finder det dog ikke umagen værd at 
holde sig op over det, da man i tider som de inde- 
værende må finde sig i at blive bagtalt. Det er ej 
heller så underligt at snakken er bleven sat i bevægelse 



- 357 - 

af det mærkelige omslag i hans stilling før og efter 
forliget i Rensborg. Derefter går han over til at frem- 
drage senere forurettelser og klager. Kongen resol- 
verede, at der skulde skrives til hertugen, «at eftersom 
h. k. m. ikke kunde finde sig i bemeldte svar, så vilde 
h. m. på ny igen begære hans kategorik svar, om 
han billigede de spargerede skrifter . . . Skulde han nu 
ikke herpå svare efter ønsker eller og ikke kategorik 
svar give, da så man vel, at alting in statum hostilitatis 
igen var bragt, og derfor ikke alene regeringspræsi- 
denten selv, men endog hans sønner tages og fangen 
hidføres og da som prisonniers de guerre trakteres.* 

Denne beslutning må antages at være tagen efter 
forslag af Pløn og Ahlefeld, Gottorps svorne fjender, 
men imod Griffenfelds råd og ønske; det var et nyt 
og voldsomt brud, og da han havde indladt sig så 
dybt med Kielmann, måtte han halvvejs anse det for 
rettet imod sig selv. Man bebrejdede ham jo, at der 
ikke var taget endnu skrappere fat i Rensborg, der 
var ikke endnu gjort alvor af lenstagelsen i Slesvig og 
Kielmann smeddede stadig rænker mod det danske rige. 

Det er at formode, at den misstemning, som her- 
efter betog Griffenfeld, atter har virket tilbage på hans 
rådsbrødre og på kongen og hos dem har forøget mis- 
tanken om, at kansleren ikke blot havde de afvigende 
anskuelser, som han gjorde gældende i rådet, men at 
han endog på egen hånd drev en forrædersk politik. 
Dette fandt en tilsyneladende bestyrkelse i, at der ikke 
blev gjort alvor af den svenske ministers bortsendeise 
og at arbejderne under admiralitetet endnu ikke på- 
skyndedes således som man holdt det for nødvendigt, 



- 358 - 

Med hensyn til brevbesørgelsen over Sundet vaklede 
man; helst havde man set den helt stanset, og den 
8. Marts beordredes kommandanten på Kronborg til at 
undersøge alle John Paulls breve, både de afgåede og 
ankommende; men dagen efter fortolkedes dette således, 
at intet brev under hans segl skulde brydes for ikke 
at fornærme den engelske nation. 

En af disse dage er da sikkert også beslutningen 
om at arrestere Griffenfeld og underkaste hans forhold 
en grundig undersøgelse bleven tagen. Den 9. Marts 
holdtes der atter konsejlsmøde og resolutionen fra før 
om brevet til Gottorp blev her forandret således, at be- 
slutningen om Kielmanns arrestation fremskyndedes ; 
man skulde ikke afvente hertugens svar, men opfordre 
ham til «ved en offenlig proklama* at tilkendegive sit 
mishag med de fremkomne skrifter, og samtidig fængsle 
regeringspræsidenten og hans sønner som ophavsmænd 
eller medvidere ved denne fornærmelse. Kongen, hedder 
det, kunde ikke tåle sligt af sine landsåter, men måtte 
forsikre sig deres personer på en tid lang, «på det de 
ikke ved deres anslag skulde styrte herskabet udi en 
og anden vidtløftighed. » Den plan var nu fattet, at 
enkedronningen skulde tilsige sin datter, hertuginden af 
Gottorp, til at møde hende på rejsen til Als og videre 
til Holsten, hvorefter Karl Arenstorf skulde fængsle de 
fire råder straks efter at hertuginden havde forladt 
Gottorp. Der kan, efter hvad senere berettes, ikke 
være tvivl om, at enkedronningens rejse, selv om den 
tidligere har været påtænkt, nu temmelig pludselig er 
bleven påskyndet; intet var nemlig forberedt til den, 
hverken ved hendes hof eller på vejen gennem riget, 



— 359 — 

således som det ellers var skik. Men det er da vist- 
nok sandsynligt, at kongen og hans fortrolige i denne 
sag ikke blot har ønsket på denne måde at kunne 
lette arrestationerne i Slesvig, men samtidig at kunne 
få frie hænder overfor rigskansleren, der i en så særlig 
grad nød enkedronningens yndest og fortrolighed. 

Griffenfeld begyndte da også at mærke uråd og 
blive urolig; Terlon beretter, at han i de sidste tre 
fire dage (før ii. Marts) kunde skønne, at der var 
noget usædvanligt på færde, og håndskriveren Rasmus 
Knudsen udsagde i forhøret, at Griffenfeld i en tre fire 
dage var « noget altereret*. Dette fører os tilbage til 
dagene mellem 6. og 9. Marts, de to konsejlsmøder. 
Blandt de spørgsmål, som agtedes forelagte ham i for- 
hørene, men som ikke synes at være komne med, 
var også det, hvorfor han nogle dage (før fængslingen) 
var stået tidlig op. om morgenen for at gennemsøge 
sine papirer? og om det var sandt, at han dagen før 
havde faet en seddel med en advarsel, hvorover han 
var bleven meget forskrækket? Om der lå noget til 
grund herfor, er vel et spørgsmål; derimod kan man 
sikkert gå ud fra, at det var et aldeles uhjemlet rygte, 
som havde givet anledning til det spørgsmål, hvorledes 
han havde fået Kielmann meddelt, at han vilde blive 
arresteret? Men alt dette viser, hvorledes man har troet 
ham stillet i de sidste dage før sit fald. 

Den uro, som havde betaget Griffenfeld, kunde 
næppe blive skjult for hans modstandere, og idet den 
syntes at stadfæste deres mistanke mod ham, måtte 
den tillige vække en frygt for, at han skulde tilintet- 



— 3^0 — 

gøre beviserne for sine formentlige forbrydelser; at 
opmærksomheden var rettet herpå, viser det oven- 
nævnte spørgsmål. Således kom man ret naturligt til 
at fremskynde tidspunktet for hans fængsling, og enke- 
dronningen var endnu i København, da han lørdag 
morgen den ii. Marts blev ført i arrest. 



VI. GRIFFENFELDS FALD. 

En højtbetroet statsmands pludselige fald og ulykke 
vil altid før eller senere blive udledet af personlige 
fjenders avind og underfundighed. Således er det som 
bekendt også gået med Griffenfeld. Han selv taler alt 
i sine forsvarsindlæg om hemmelige fjenders anslag og 
senere er det i et par hundrede år blevet gentaget i 
det uendelige, at det var samvittighedsløse misundere, 
som nedstyrtede ham fra magtens tinde, uværdige og 
uduelige hofmænd, som afløste ham i rigets styrelse. 

I alt dette er der dog, som alt det foregående vil 
have vist, ikke blot den største overdrivelse, men det 
hviler på en helt urigtig grundopfattelse. Griffenfeld 
faldt over sine egne fejl; hans embedsførelse vilde til 
enhver tid og under alle forhold have retfærdiggjort 
ikke blot hans afskedigelse, men også en straffedom 
over hans egenmægtige og i mange henseender for- 
argelige færd. At det gik ham endnu langt værre, så 
han kom til at gå til retterstedet som en æreløs lands- 
forræder, var tilvisse en sørgelig tilskikkelse og ligger 
nu for os som åbenbar uret; men skylden lå også her 
i de af ham selv forviklede forhold, der gjorde det 



— 362 — 

meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt for hans 
dommere at skelne det rette. 

Før vi går over til i det enkelte at skildre denne 
sørgelige katastrofe, vil det dog være rigtigt et øjeblik 
at dvæle ved de « fjender », som siges at have hidført 
den. De kan deles i tre grupper: de høje herrer, som 
sammensvor sig i Gliicksborg slotshave, — forskellige 
personer i kongens daglige omgivelse, — og embeds- 
mænd, som misundte ham hans enestående fremgang. 

Hvad den første af disse grupper angår, da er det 
uimodsigeligt, at Gyldenløve stod helt udenfor enhver 
forbindelse med Griffenfelds fald, som han senere mis- 
billigede; han fik først kundskab om det flere uger 
efter. At han af overleveringen udpeges som rigs- 
kanslerens underfundige fjende og ophavsmand til fængs- 
lingen, viser hvor aldeles man senere savnede forudsæt- 
ningerne for at bedømme denne tildragelse. At her- 
tugerne af Gliicksborg og Avgustenborg skulde have 
haft del i den, er en aldeles løs tale ; den første havde 
intet med hoffet at bestille og den anden havde den-' 
gang sikkert endnu ikke opgivet sine forhåbninger 
m. h. t. datterens ægteskab, hvilket også enkedron- 
ningens holdning stadfæster. At disse herrer måske 
senere lod forstå, at de havde været medvirkende ved 
rigskanslerens fald, finder sin naturlige forklaring i be- 
stræbelsen for at tage afstand fra det intime forhold. 
Med den fjerde i sammensværgelsen, Fredrik Ahlefeld, 
forholder det sig ganske vist anderledes ; men hans del 
i omslaget kan ikke henføres til lave rænker mod en 
medbejler, hans årvågne mistillid til kongens yndling 



— 3^3 — 

havde tværtimod sine gode grunde og bør ikke komme 
ham til forklejnelse som ærlig mand. 

Hvad dernæst hoffolkene angår, da nævnes blandt 
disse overjægermester Hahn, overkammerjunker Knuth, 
general Fredrik Arenstorf og jomfru Moth som Griffen- 
felds modstandere. Allerede Puffendorf nævner Knuth, 
de andre kommer først senere frem; men for ingen af 
dem haves der mindste hjemmel. Det samme gælder 
statssekretæren Bierman, Didrik Schult, Kristoffer Linde- 
nov, Fredrik Wulff, eller hvem der ellers kan nævnes 
blandt nærstående embedsmænd. Man har i begge til- 
fælde forvekslet det, at sådanne personlige fjender 
muligvis efter hans fald har bidraget til at forøge kon- 
gens vrede og gøre ham uforsonlig, med anklagen for 
at have forvoldet den hele katastrofe. 

Thi intet er vissere end at Griffenfeld havde per- 
sonlige fjender og det ikke fa. Hvilken mand udretter 
noget af betydning i statens tjeneste eller på andre 
områder uden at skaffe sig sådanne? Hvor kan noget 
nyt føres frem uden at noget ældre skydes til side, 
hvor kan dygtighed og arbejde udfoldes, uden at 
udygtighed og smålighed føler sig tilsidesat? Hos Grif- 
fenfeld kom hertil det umættelige magtbegær og den 
stødende selvsyge; med rette og med urette måtte 
mange mennesker forarges over ham og, som menne- 
skene er, blive hans avindsmænd. 

Kongen var efterhånden bleven mere og mere mis- 
fornøjet med sin kansler. Der siges, at denne var 
meget uforsigtig i sin omgang med monarken, han 
kunde endog bruge hensynsløse udtryk, affærdige hans 
personlige ønsker m. m.; fætteren jGert Schrøder siges 



— 364 — 

at have advaret ham i den henseende. Nu blev han 
mere og mere stillet i skygge af hertugen af Pløn, der 
omstråledes af sin militære hæder, medens Ahlefeld 
med sin overlegne diplomatiske kløgt gjorde ham min- 
dre uundværlig også på det politiske område. Disse 
to mænd stod tilmed ikke i det bedste forhold til Grif- 
fenfeld på grund af hans tvetydige holdning overfor de 
to prinsesser, der måtte krænke dem på den fyrstelige 
stands vegne. Begge havde de tillige forbindelser i 
udlandet, der gjorde det muligt for dem at blive op- 
mærksomme på, i hvilken grad man her nærede mis- 
tillid til hans hensigter og anså ham for at være til- 
fals. For en halvanden år siden var den kejserlige hof- 
kansler fyrst Lobkowitz pludselig bleven fjernet, over- 
bevist om at have modtaget bestikkelser af Frankrig, 
og et år efter var det gået den svenske rigskansler 
La Gardie næsten lige så ilde ; han fjernedes fra hoffet 
og fra al indflydelse, uden at nogen vilde tage hans 
forsvarsskrifter for gode. Grifienfelds mærkværdige an- 
strængelser for ved Terlons hjælp at vinde den franske 
prinsesse samtidig med at han vragede den sønder- 
borgske, måtte forøge mistanken mod hans planer. 

Selv syntes han indtil de sidste dage at være udenfor 
enhver anelse om sit nær forestående fald. Han forhørte 
sig i Wien hos Lilliencron om de tyske fyrsters retsstil- 
ling, som om han var i færd med selv at blive rigsfyrste, 
og forskellige tillidsmænd var om sig for at skaffe 
ham anseligt jordegods tilkøbs i Danmark. Således 
oplyste Luxdorph ham om Gjorslev gods ; det vurderedes 
til 57,440 rdl., men blev iøvrigt kort efter solgt for 
40,000 rdl. I de sidste dage lod han Tåsing under- 



— 36S - 

søge; en vidtløftig underretning om øens tilstand og 
herligheder afsendtes 9. Marts af præsidenten Klavs 
Rask i Nyborg, men nåede ham næppe før fængslingen. 
Det optog, hvori han viste sig offenlig, tydede snarere 
på en fyrste end en greve; 6 lakajer med sølvkårder 
på armen gik foran hans karet, siges der, én page lå 
for på, én stod bag; alle klædte i glimrende livreer. 

Forskellige træk tyder på, at han ikke blot agtede 
at indrette sig i en stilling uden lige her i landet, med 
fyrsteligt giftermål, men også tænkte på en ombesæt- 
ning af de højeste embeder, således at hans magt 
yderligere kunde befæstes. Til Just Høgh skriver han, 
at han er misfornøjet med Holger Vind som skatmester 
og tænker på engang at kalde ham hjem «for at forestå 
de sager, der giver alle andre deres rette vægt. » Blandt 
hans papirer fandtes der «et projekt afis poster, imod 
en, som han kalder Fedrowitz (Fredriksøn), synes at 
være Gyldenløve »; man antog, at det sigtede til at 
fjerne denne fra sit embed. Endvidere haves der et 
projekt af ham til udnævnelser, fra den sidste vinter. 
Derefter skulde han selv kaldes premierminister, medens 
Fogh skulde være rigskansler og Gert Schrøder over- 
sekretær. Jørgen Bjelke skulde være feltherre (krigs- 
minister) og hans hustru overhofmesterinde hos dron- 
ningen. Tromp. skulde være rigsadmiral og Jens Rod- 
sten generaladmiral, Otte Krabbe overmarskal, Holger 
Vind vicestatholder i Norge. Dette sidste passer ikke 
ilde til udnævnelsen af Just Høgh til skatmester; 
måske har det været meningen at lade Jens Juel blive 
statholder. 

Anede han således selv intet om, hvad der fore- 



— 366 - 

stod, så var også andre lige uvidende. Der er op- 
bevaret en række breve fra de forskellige medlemmer 
af familien Lente (Konrad Hesse i Tyske kancelli, Fre- 
drik Giese, sekretær i skatkammeret, begge gifte med 
søstre, og brødrene Lente), af hvilke Kristian var ble- 
ven forlovet med Griffenfelds unge svigerinde, Rein- 
f ranks datter ; der er ingen af dem som i mindste måde 
har forudset rigskanslerens ulykke. Endnu mærkeligere 
er det, at en så god diplomat som Konrad Bierman 
var fuldstændig uvidende om, hvad der forestod. Næppe 
en måned før katastrofen trolovede han sig med Anna 
Schrøder, Gerts søster og Griffenfelds søskendebarn ; 
han var dengang en mand på 46 år. 15. Februar 
meddeler han Mejercrone i Haag den glædelige begiven- 
hed og beder om hans og frues samtykke, ligesom 
han havde kanslerens og svigermoderens, og så sent 
som 7. Marts takker han for venligt svar på denne 
anmodning. Gyldenløve havde imidlertid samtidig hos 
Griffenfeld anholdt om samme dame for sin halvsøsters 
enkemand, Nikolaj Bryggeman i Itzeho; da han kom 
for sent, lod kansleren denne foreslå et andet søskende- 
barn, en datter af Ole Worm, og dette tog han med 
tak imod. Han var lige kommen til København og 
begge de lykkelige par stod i begreb med at holde 
bryllup, da deres høje protektor forsvandt fra skue- 
pladsen. I sandhed, havde det været en hofintrige, 
som fældede ham, vilde en mand som Bierman og 
hans intime forbindelser ikke have været så uvidende 
om den ! 

Af det kendskab til personer og forhold, som haves 
fra den tid, kan det med temmelig stor sandsynlighed 



— 3^7 — 

sluttes, at Griffenfeld i al stilhed er bleven iagttaget 
først af hertugen af Pløn og grev Ahlefeld og derpå 
af kongens betroede opdager, gehejmeråd Korfits Trolle. 
Denne mand havde, som foran fremhævet, alt så tid- 
lig som under Københavns belejring været optagen af 
hemmelige anslag, senere var han hvad vi vilde kalde 
hemmelig politichef, den der ved betalte mellemmænd 
skaffede kongen politiske « kundskaber ». I efteråret 
1675 skriver han således til Griffenfeld i Tyskland om 
stemningen i Skåne og advarer mod den svenske af- 
sendings ophold i København, hvad der jo viser hans 
virksomhed ved den tid. Trolle hørte til de højtbe- 
troede mænd; han havde en årsløn af 2000 rdl. og 
dertil en årlig benådning af samme beløb; 1675 blev 
han endvidere skoleherre på Herlufsholm. Som broder 
til Birgitte Trolle havde han hørt til Griffenfelds nær- 
meste venner. 

Ved forhørene over denne så vel som over Fogh 
indtager Korfits Trolle den første plads ; hos den fængs- 
lede borgmester holdt han endog en af sine folk og 
blev således delagtig i hans hemmeligheder. Man må 
formode, at han har båret sig ad på samme måde 
med Griffenfeld, efter at undersøgelsen af dennes for- 
hold var bleven overgivet i hans hænder. Da man i 
begyndelsen af forrige århundrede optegnede, hvad man 
kunde overkomme af overleveringer fra Griffenfelds tid, 
fortalte en vis Finkenhagen, at han som ungt menneske 
natten til den 11. Marts 1676 i Helligåndsstræde havde 
været vidne til, at en mand i kappe og bred hat 
henimod morgenstunden fik nogle pakker papirer rakte 
til sig ud af vinduet i kanslererens gård. Hvis dette 



- 368 - 

er pålideligt, må det antages, at Korfits Trolle har be- 
stukket en af de mange tjenere, rigskansleren havde 
om sig, muligvis selve den bestikkelige håndskriver 
Rasmus Knudsen, der ikke som Henrik Lund blev 
fængslet, og ad denne vej har holdt øje med ham, 
indtil det belejlige øjeblik til hans fængsling kom. 

Den traditionelle fortælling om Griffenfelds arrestation 
er tagen af en fremmed forfatter, hvis fremstilling ud- 
kom over 20 år efter. Der er imidlertid foruden 3 
samtidige beretninger fra udenlandske ministre opbe- 
varet ikke mindre end 4 samtidige breve om denne 
begivenhed, hvoraf de 3 endog er skrevne samme dag, 
og hovedtrækkene af dennes tildragelser vil derefter 
kunne skelnes med fuld tydelighed. 

Lørdagen den 11. Marts, om formiddagen kl. 9 gik 
rigskansleren fra den indre slotsgård op ad tårntrappen 
til drabantsalen, gennem hvilken man kom ind i kon- 
gens værelser. Han traf her generalløjtnant Fredrik 
Arenstorf, oberst for livgarden, selv tilstede og modtog 
af ham kongens ordre til at aflevere sin kårde og be- 
give sig i arrest. Generalen tilligemed 12 mand af 
garden, førte af en løjtnant, fulgte ham derpå gennem 
løngangen over til provianthuset og derfra til det store 
biblioteks forreste kabinet. Vagten blev hos ham til 
kl. 2, da generalen kom tilbage og førte ham ned i en 
båd i tøjhushavnen og herfra til kastellet, hvor han 
blev indsat i standsmæssig arrest og behandlet med al 
hensynsfuldhed; han var endnu i besiddelse af sine 
ordener, kommandanten oberstløjtnant Sten Andersen 
Bille spiste med ham, og hans tro kammertjener Jens 
Fris fik adgang til ham og delte hans fængsel. 



— 369 — 

Samtidig med arrestationen havde statholderen Ahle- 
feld og rigsmarsk Kørbitz begivet sig til hans hus, som 
blev omringet af militær. General Arenstorf havde 
foreslået, at arrestationen skulde indskrænkes til hjem- 
met, og Griffenfeld udtalte senere sin beklagelse over, 
at dette ikke var sket, da han i så tilfælde kunde have 
påvfst de papirer og bøger, som ingen uden kongen 
burde have set; men det er sandsynligt, at hans em- 
bedsfæller i konsejlet ikke har ønsket at være sammen 
med ham ved undersøgelsen. Nu blev alt udtaget og 
forseglet, husets beboere udviste og dørene aflåsede. 
Jørgen Bjelke var ikke tilstede i byen, da dette skete, 
rimeligvis fordi man ellers ikke godt kunde have forbi- 
gået ham som statholder ; i hans fraværelse sendte hans 
hustru bud over til de to ministre, som foretog forseg- 
lingen, med bøn om at måtte tage sin guddatter i 
huset. Denne kom senere til sin farmoder, Marie Motz- 
feld, der tog sig sønnens ulykke så nær, at man nogle 
dage efter tvivlede om hendes liv. 

Endvidere var stadsobersten borgmester Jørgen Fogh 
straks om morgenen samtidig med Griffenfeld bleven 
arresteret i sit hus af general Nils Rosenkrans og ført 
til « slotsfogedens kammer », et fængsel ved siden af 
borgestuen og vistnok bestemt for dem der sorterede 
under slottets «gårdsret». Korfits Trolle forseglede 
hans værelser og udtog, hvad han kunde have brug 
for ved sagsøgningen. Også Griffenfelds betroede ven 
Henrik Lund blev fængslet; han lå syg straks efter, 
der siges at han fik en rørelse. Rygtet tilføjede, at 
også Povl Klingenberg og Peter Scavenius med flere 
andre, som havde stået rigskansleren nær, skulde følge 
II. 24 



— 370 — 

efter; men intet af dette skete. Selv hans broder 
og nærmeste slægtninge forblev uanfægtede i deres 
embeder. 4|l^ 

Om aftenen, da Jørgen Bjelke kom hjem og hørte, 
hvad der var sket, gik han straks til kongen for at 
tale sin vens sag; «jeg måtte, » fortæller han selv, 
ftroskyldigst sige efter min ed og pligt til hans konge- 
lige majestæt, i fyrstens nærværelse, at nåde var bedre 
end som ret, udi konsideration, at på så høje betroede 
ministres hastige bortrykkelse var gemenlig fulgt store 
forandringer og store ulykker; som hans kongel. maj. 
i nåde optog og sagde at ville se dertil.« _. 

Allerede den omstændighed, at Griffenfeld midt på 
dagen førtes til kastellet, var et bevis på, at det første 
gennemsyn af hans breve havde bestyrket den anklage, 
som var rejst imod ham. Man havde både hos ham 
og især hos Fogh fundet et stort materiale til at godt- 
gøre det system af bestikkelser, som kongen tilstrække- 
lig havde advaret ham for, og man havde forefundet 
så mange penge, særlig i fransk og engelsk guld, at 
mistanken for at være bestukket af kongens fjender 
syntes at falde på ham med en uafviselig styrke. Lige- 
ledes forefandt kongen og hertugen af Pløn et antal 
ankomne men uåbnede breve, endog fra fremmede 
fyrster, tilligemed forseglede og til udlandet bestemte 
men uafsendte skrivelser, foruden et stort antal an- 
dragender og bønskrifter til kongen, som aldrig havde 
været forelagte ham. 

Samme dag måtte statssekretær Bierman sende ens- 
lydende breve til alle vore afsendinge i udlandet med 
underretning om, hvad der var passeret: « Efter at hans 






— 371 — 

majestæt har fundet for godt af vigtige grunde at fængsle 
greven af Griffenfeld tillige med stadsobersten Fogh, 
har han udtrykkelig pålagt mig at underrette alle hans 
ilj^endinge ved de fremmede hoffer herom »; hvorhos det 
pålægges dem uforandret at fortsætte deres forretninger, 
xskw for fremtiden at stile deres breve umiddelbart til 
kongen, ikke, som det hidtil i reglen havde været tiU 
fældet, til kansleren eller statssekretæren. Også alle 
de udgående breve fremtrådte nu som kongelige ordrer, 
undertegnede af majestæten. 

Næste dag modtog kongen de fremmede afsendinge 
i avdiens og talte med dem om Griffenfelds afskedigelse: 
«gerrighed og ærgerrighed har ødelagt denne mand,» 
siigde både han og enkedronningen. Kongen tilføjede, 
at^'han for fremtiden vilde være sin egen minister, selv 
tale med dem og tage sine bestemmelser. Der for- 
tælles i samtidige breve overensstemmende, at han tog 
sig af sagerne med en overordenlig iver, hver dag 
holdt konsejl og søgte at sætte sig ind i alt; han har 
åbenbart følt sig befriet fra et dagligt og ulideligt 
tryk. 

Imidlertid gik undersøgelsen af kanslerens forhold 
altid videre; nu kom enhver frem med sine anklager 
og beskyldninger. Glæden over hans fald var stor hos 
alle undtagen hans nærmeste, siges der; men der 
sigtes herved til hoffet, adelen og de højere embeds- 
mænd. Ingen havde hidtil vovet at tale til kongen 
om hans fejl og overgreb, des mere overvældende 
strømmede nu alt dette ind på ham. I hvilket lys 
måtte han nu ikke se det regimente, Griffenfeld havde 
oprettet i hans fraværelse på felttoget, med mænd som 

24* 



— 372 — 

Jørgen Bjelke og Jørgen Fogh i spidsen; hvorledes 
måtte han ikke harmes over mangen en henvendelse, 
som aldrig var kommen ham i hænde, fordi rigskans- 
leren vilde have det anderledes. Hvorledes blev der 
nu ikke talt om hans uridderlige og anmassende op- 
førsel mod de to prinsesser, medens hans intime for- 
hold til Magdalene Gersdorf både som elskerinde og- 
som der siges politisk rådgiverske, blev lagt klart for 
dagen af hendes breve. Hvorledes måtte kongen ikke 
oprøres ved at se de planer, han havde omgåedes med 
til en omdannelse af den øverste styrelse for helt at 
kunne umyndiggøre monarken. 

Værst af alt var det dog, at man troede at finde 
beviser for hans tvetydige holdning overfor Frankrig. 
Han havde ført kopibog over sine udgående breve og 
man fandt i disse de tvetydige udtryk om, at han vilde 
være Frankrigs postmester og at Frankrigs og Sveriges 
største hemmeligheder skulde være sikre i hans hånd. 
Og da man efter hans fængsling brød de breve, som 
nu kom til eller fra Sverige under hans kuvert, fandt 
man heri depecher, vekslede mellem kong Ludvig XIV 
og Feuquiéres, i hvilke ikke blot alle mulige andre 
diplomatiske anliggender drøftedes, men også spørgs- 
målet om, hvorvidt det var hensigtsmæssigt for Frank- 
rig at bryde med Danmark, afhandledes. 

Det kan da ikke undre os at høre, at kongens 
vrede mod Griffenfeld voksede fra dag til dag. Om 
torsdagen (i6. Marts) sendte han sin generaladjutant 
Schak ud til kastellet for at afkræve Griffenfeld sine 
ordener og kongens portræt og det blev betydet kom- 
mandanten, at han ikke mere skulde spise sammen 



— 373 — 

med fangen. Schak fortalte Terlon, at han havde 
fundet Griffenfeld meget nedslået. Tre dage efter, 
palmesøndag, fik Jørgen Bjelke ordre til at gå til Jyl- 
land i kongens ærende for at sørge for forbindelsens 
vedligeholdelse med Norge, medens det blev pålagt 
hans hustru at forlade hovedstaden og ikke mere at 
lade sig finde her. 

I de samme dage blev hans konfiskerede penge 
førte op på slottet fra hans kælder; de hentedes på to 
rustvogne, forspændte med 6 heste; derefter bortførtes 
hans sølvtøj. Selvfølgelig var de mest overdrevne rygter 
i omløb om de værdier, hvorom det Jier drejede sig; 
en samtidig brevskriver mener, at det var en lo tdr. 
guld, i et flyveskrift nævnes 17; dette sidste tal er 
senere bleven slået fast. Af kongens regnskaber ses, 
at han dette år havde en indtægt af konfiskeret guld 
på 18,700 rdl. og konfiskeret sølv: 29,100 rdl., ialt 
47,800 rdl., og dette er uden al tvivl Griffenfelds rede 
penge. Når der nemlig i forhøret rettes det spørgsmål 
til ham: « hvorfra de mange tønder rede penge af frem- 
med mønt havde deres udspring?* da svarer dette til 
de nævnte summer, thi af andre regnskaber ses det, 
at rede penge dengang hensattes og forsendtes i små 
tønder, der i gennemsnit højst rummede en 3000 rdl. 
Deraf kan da vel talen om de «i7 tdr. guld» have 
sin oprindelse. løvrigt genfinder vi vistnok disse samme 
penge i kongens forskud til søetaten i forårets løb: 
25. Marts indbetalte han 20,000 rdl., 13. April 10,000 
og 3. Maj godt 19,000 rdl. 

For tilskuerne ved disse begivenheder blev sagen 
mere og mere indviklet. Ingen vidste jo, at det før 



— 374 — 

Griffenfelds fald var besluttet i konsejlet at arrestere 
regeringspræsidenten Kielmann og hans sønner, og* 
man satte derfor denne begivenhed, da den kort efter 
indtrådte, i forbindelse med hvad der var sket i Køben- 
havn. Om mandagen (den 13.) var enkedronningen 
rejst fra hovedstaden til Als, således som det var be- 
stemt flere dage i forvejen; senere forklarede man det 
imidlertid halvvejs som en flugt, fordi hun følte sig- 
kompromitteret med rigskansleren. Der fortælles, at 
hun kom til Andvorskov uden at der havde været 
furer i forvejen, og man var derfor ikke forberedt på 
at modtage hende; hun tyede da ind i de værelser, 
som henstod på slottet, oven over amtskriverstuen. 
Amtskriver var Peter Brun, som havde været hendes 
livkarl og nylig havde ægtet Sofie v. Støcken. Denne 
var ene hjemme, da dronningen kom, men sendte straks 
bud efter sin mand, der gik op til majestæten. Hun 
modtog ham med de ord: « Peter, har du intet nyt fra 
København ?» hvorpå han svarede nej, « sagde endelig 
tilsidst, at man sagde, at Griffenfeld var kommen i 
unåde. » Dronningen svarede: «ja, han var et men- 
neske.* Hun fik derpå mad sendt op og lod madam 
Brun bede om et par fruentimmersko for betaling, «da 
hun var rejst i sådan hast.» Hun fik brudeskoene og 
sendte ved en kammerjunker to rdl. i kroner for dem. 
Før dronningen nåede Korsør, indhentedes hun af en 
kurér, der havde ordre til at hente prins Jørgen med 
tilbage, medens hun selv fortsatte rejsen til Als og 
videre til Holsten med sin datter Ulrikke Eleonore. 
Hvis denne fortælling er pålidelig, som det vistnok må 
antages, har enkedronningen altså påskyndet sin rejse 



— 375 — 

langt ud over hvad hun ellers fandt foreneligt med sin 
værdighed, hvad enten hun nu har hastet efter at 
komme til sine venner på Als med den store nyhed 
eller hun har villet påskynde Kielmanns fængsling, før 
han blev skræmmet ved efterretningen om Griffenfelds. 
Denne kom da også til udførelse og om fredagen 
(den 17.) toges både præsidenten og hans tre sønner 
i deres forskellige hjemstavne og førtes fangne til 
kongeriget. Den yngste søn, Hans Henrik, landråd og 
amtmand i Kiel, blev holdt tilbage i Frederits; den- 
næste, Johan Adolf, staller i Ejdersted og hofmarskal, 
forblev i Nyborg; den ældste, Fredrik Kristian, vice- 
præsidenten, i Korsør. Faderen førtes derimod til Kø- 
benhavn, hvor han fik anvist bolig i Simon Petkums 
hus ved den nye kanal i Kalleboderne (Fredriksholms 
kanal). Han behandledes med megen hensynsfuldhed, 
og det antoges almindeligt, ogSå af vel underrettede 
folk, at han i virkeligheden kun var bleven hentet for 
at oplyse Griffenfelds sag. Tildels var dette sikkert 
også tilfældet. 

I påskeugen fortsatte man derefter undersøgelserne. 
Om mandagen (20. Marts) udkom en forordning mod 
«at tage skænk og gave», i hvis indledning siges: « så- 
som vi komme udi erfaring, hvorledes til vore kære og 
tro undersåtters største besvær og ophold udi deres 
sollicitationer hidindtil stor misbrug, os til største mis- 
hag, skal være sket med skænks og gaves annammelse. * 
Der blev for den, som tilbød eller gav sådan skænk, 
sat straf af dens dobbelte beløb, for den, som modtog 
den, tab af ære, liv og gods. Idet Bording omtaler 



— 376 — 

denne forordning i sin avis, tilføjer han med henblik 
på Griffenfeld: 

hvor gerrighed går ind, 
der føder hun udyd og gør den vise blind. 

Dagen efter udgik en plakat om beslaglæggelse af alle 
Griffenfelds ejendele, hvor de måtte findes, ligesom det 
heri blev pålagt alle inden 4 uger at melde sig med 
deres fordringer på ham. 

Samme dag blev Kristoffer Lindenov og Fredrik 
Wulff, de samme som for 1 2 år siden havde overdraget 
det kongelige arkiv til Griffenfeld, beordrede til at re- 
gistrere alle de i hans bo forefundne breve og papirer, 
som kunde have nogen betydning, og de udførte, som 
det synes, dette hverv med god vilje. Et par dage 
efter, skærtorsdag morgen, kom kongen selv med over- 
kammerjunker Knuth og Bierman tilstede ved denne 
forretning og lod denne sidste fa en del regeringsbreve 
udleverede. Selv tog kongen koncepten til det testa- 
mente, han havde affattet i Meklenburg, til sig, og 
udtalte sin højeste misfornøjelse over, at denne fandtes 
her, eftersom han til sin tid ikke blot havde opfordret 
Griffenfeld til at tilintetgøre den, men endog havde 
faet det svar af ham, at dette alt var sket. Også 
Griffenfelds skrivkalender for det løbende år tilligemed 
13 breve fra kongen til ham blev ved denne lejlighed 
leverede til majestæten. De andre almanakker fandtes 
senere og gav et slemt indblik i hans planer og domme, 
om kongen selv, hertugen af Pløn o. a., ligesom han 
her havde gjort optegnelser om sit embedes vigtigste 



— 377 — 

hemmeligheder, uden at sikre sig imod, at de kunde 
falde i urette hænder. 

Endvidere var man nu stærkt optagen af en om- 
dannelse af kollegierne. Griffenfeld havde efterhånden, 
som vi har set, taget al selvstændighed fra disse og 
på forskellig måde gjort dem til ekspeditionskontorer 
for sin vilje. Man begyndte med de udenlandske sager, 
som straks efter hans fængsling henvistes til kongens 
personlige styrelse. De droges nu igen over til det 
tyske kancelli og det danske sprog forsvandt kort efter 
så godt som helt af den diplomatiske tjeneste; Ahle- 
feld var ikke vant til det i statssager og hertugen af 
Pløn havde ondt ved at forstå det. Bierman vedblev 
at fungere som statssekretær for disse sager, dog så- 
ledes at også Gert Schrøder, som jo ligeledes stod i 
det tyske kancelli, brugtes til en del af dem. Sekre- 
tæren Fredrik Wulff blev assessor i kollegiet og Grif- ' 
fenfelds efterfølger som kongelig arkivar; han var den 
første, som fik navnet gehejmearkivar. I sit projekt 
til indretningen af et mere omfattende gehejmearkiv 
siger han: « dersom endnu ingen fuldkommen regerings- 
form skriftlig er forfattet, kunde sådant efter tid og 
lejlighed endnu ske og siden udi archivo bilægges og 
forvares*; — et mærkeligt tegn på, i hvilken grad 
Griffenfeld ansås for at være sjælen i det ubundne 
monarki, så tanken om den bindende « regeringsform », 
som var lovet stænderne, nu efter hans fald endnu 
kunde tænkes virkeliggjort. 

Dernæst blev det danske kancelli indrettet på en 
bedre og fastere fod; statholderen Fredrik Ahlefeld 
nævnes alt en halv snes dage efter Griffenfelds fald 



- 378 - 

som den, der styrer b^ge kancellierne, noget senere 
blev han formelt udnævnt til «storkansler». Der blev 
dernæst udnævnt en vicekansler, gehejmeråd Ove Juel, 
vicestatholder i Norge, og en række assessorer, og for- 
retningerne fordeltes på en sådan måde, at der igen 
indførtes en gensidig kontrol og en virkelig forelæggelse 
af sagerne for kongen i konsejlet. Der var dermed 
gjort ende på en kabinetsregering, som hører til de 
mest påfaldende misbrug, enevælden har ført med sig^ 
her i landet. 

Fra kancelliet havde Griffenfeld sendt sine konge- 
lige ordrer også til statskoUegiet og skatkammeret. 
Hvad det første angår, da ophørte det med hans fald; 
der holdtes vel et enkelt møde under Ahlefelds for- 
sæde, men senere blev det aldrig sammenkaldt. Det 
var utvivlsomt et tab for den øverste styrelse ; thi efter 
at denne var ordnet på en mere betryggende måde, 
vilde det have været af dobbelt betydning, om man 
havde beholdt et organ for en bredere behandling af 
de vigtigere statsanliggender. Det er så meget mere 
påfaldende, at Fredrik Ahlefeld skulde være den, der 
lod dette dø hen, som det netop var ham, der tidligere 
havde holdt på stænderne som politisk institution. 

Men tiderne var forandrede, krigen stod for døren, 
og måske var kongen selv bleven mistrosk mod en- 
hver anden form for rådgivning end den han havde i 
sit konsejl; det var vel heller ikke frit for, at Griffen- 
feld som storkansler i dette kollegium havde søgt en 
ny modvægt mod det højeste råd. 

Skatkammeret var på en vis måde helt desorgani- 
seret af Griffenfeld. Fra kancelliet og fra kongens 



— 379 — 

kammer udstedtes der daglig ordrer til vice- skat- 
mesteren, således at ethvert ordnet kassevæsen var 
bleven umuligt. Aldrig før eller senere har der været 
den uorden i statens regnskaber som i de år, Griffen- 
feld var almægtig, og endda var han misfornøjet med 
Holger Vind og tænkte på at få en medgørligere skat- 
mester i Just Høgh. Dette blev nu aldeles forandret. 
Den dygtige Peter Brandt, senere overrentemester (finans- 
minister), blev kasserer for civiletatens kasse (« hofkas- 
sen »), og senere forenede han hermed de to militære 
etater, således at det hele regnskabs- og kassevæsen 
efter krigen kunde samles under ham som et «zahl- 
kammer», der i uafbrudt følge er gået over i den nu- 
værende «finans-ho vedkasse ». Hvad den i skatkammer- 
kollegiet samlede administration angår, da forandredes 
også den straks efter kanslerens fald. Medens kamrets 
forestillinger hidtil var indkomne til kongens eget kam- 
mer for her at finde deres afgørelse ved en egenhændig 
påtegnet resolution, genoptoges nu foreløbig den ældre 
form, hvorefter de foredroges kongen af skatkamrets 
sekretær (Fredrik Giese), som affattede en resolution 
til kongens underskrift. Da derpå rigsmarsken Kri- 
stoffer Kørbitz efter Ahlefelds tiltrædelse som kansler 
forløvedes fra det tyske kancelli, pålagdes det ham 
«tilligemed Holger Vind over kongens skatkammer og 
dets vedkommende tilbørlig og forsvarlig inspektion at 
have», «på det,» hedder det videre, «om noget udi 
vores gehejmeråd skatkammeret vedkommende skulde 
forefalde, vi da fuldkommen underretning af dig kunde 
bekomme. » Sagerne henlagdes derefter helt fra kon- 



— 380 — 

gens kammer til gehejmerådet, idet de engang om ug^en 
refereredes her til kongelig resolution. 

Som det tidligere gentagne gange er fremhævet be- 
stod det mislige ved Griffenfelds finansstyrelse væsenlig- 
deri, at han lod statskassens begrænsede evne til at 
fyldestgøre sine forpligtelser gå ud over mangfoldige 
personer, der intet kunde opnå på de mest utvivlsomme 
fordringer, medens andre, der kunde glæde sig ved 
hans yndest, fik alt hvad de kunde have krav på og 
mere til. Også dette forhold blev nu fremdraget. For 
så vidt som der var ydet rede penge mod rigtig af- 
regning, lod der sig jo intet indvende herimod; hvor 
der derimod var gjort udlæg i jordegods til meget 
store beløb, medens der var mistanke om, at de til- 
svarende afregninger var skaffede tilveje efter tilskyn- 
delse af kansleren, der havde oppebåret pengesummer 
eller modtaget obligationer i den anledning, dér stil- 
lede det sig anderledes. Der blev derfor nedsat en 
kommission for at gennemgå alle regnskaber over kon- 
gens indtægter og udgifter fra 1660 til 11. Marts 1676, 
for at efterregne, om betalingen af fordringer i penge 
eller jordegods i dem overalt var rigtig afhjemlet, og 
ellers at reducere den. Denne kommission, der kom 
til at foretage en del ret betydelige reduktioner, om 
end næppe i det omfang, som man fra først af havde 
påtænkt, blev meget forsynlig sammensat af mænd af 
alle stænder: adelsmændene Enevold Parsberg, Kristen 
og Otte Skel og Kristoffer Sehested, professorerne 
Rasmus Vinding og Villum Lange, og de to rådmænd 
Jakob Ejlersen og Arent Berentsen. 

Medens således hele det af rigskansleren skabte 



- 38i - 

regeringssystem faldt sammen som ubrugeligt og ufor- 
svarligt, ventede man i almindelighed, at også hans 
embedsbesættelser skulde blive omstødte, særlig hans 
slægt og nærmeste venner drages med i faldet. Det er 
et betegnende træk i den henseende, at både Bierman 
og Bryggeman udbad sig kongens tilladelse til at bryde 
de ægteskabsløfter, de havde givet henholdsvis Anna 
Schrøder og Maria Worm; den ene skulde have haft 
bryllup samme dag, kansleren fængsledes, den anden 
et par dage efter. De fik begge den attråede til- 
ladelse. 

Men ud over disse ret naturlige indrømmelser gik 
kongen ikke og det er ham til største ære, at alle for- 
søg på at bringe Griffenfelds frænder i fortræd mis- 
lykkedes. 

Gert Schrøder, der havde staaet Griffenfeld så nær 
og var betagen af en dyb og oprigtig sorg over hans 
ulykke, — han døde lo måneder efter — , vedblev at 
stå højt i kongens yndest og var daglig om ham ; han 
indviedes efter som før i de diplomatiske hemmelig- 
heder^ Ahlefeld havde mistillid til ham og forbød 
sekretæren Sechman at lade ham fa arkivsager uden 
højere ordre; men kongen følte sig tryg overfor ham. 
Der meldte sig en ansøger til hans embed som stem- 
pelpapirforvalter, som om det måtte anses for ledigt, 
men ansøgningen blev henlagt og Schrøder fik endog 
løfte om en fordelagtigere kontrakt, da han beklagede 
sig over de vilkår, hvorunder han skulde skaffe penge 
til flåden. Ligeledes beklagede han sig over hidtil ikke 
at have faet nogen bestalling i kancelliet, hvorefter en 
sådan blev udfærdiget. 



— 382 — 

På lignende måde gik det kanslerens broder, Al- 
bert Gyldensparre. Der siges, at han fremstillede sig 
for kongen for at bevidne sin uskyld, men at kong^en 
kun pålagde ham at styre sit embed som hidtil. Og-så 
her meldte der sig forgæves andre ansøgere til bestil- 
lingen som postdirektør i Norge. 

Henning Mejercrone i Haag, der af kansleren var 
bleven hævet så højt i en ung alder, fik straks en til- 
kendegivelse af, at kongen var ham uforandret nådig-, 
han skulde kun fortsætte som hidtil. Povl Klingen- 
berg, hvem man havde spået et brat fald, og som vel 
også på grund af de forhandlinger, han havde ført med 
Kielmann, var genstand for nogen mistanke, sendtes 
kort efter som afsending til forhandlingerne i Bremen. 
Peter Scavenius, der var delagtig i alle Griffenfelds 
pengesager og havde været mellemmand ved temmelig 
mislige affærer, fik kort efter skøde på jordegods i 
mageskifte, som om intet var forefaldet. Endog Jørgen 
Bjelke, der beklagede sig over at være sendt til Jyl- 
land og at man sagde, at han var i kongens unåde, 
fik af denne en egenhændig påtegning på sin skrivelse : J. 
«I haver ingenlunde at befrygte eder nogen unåde .af 
mig, når I ikkun efterkommer min vilje og befaling 
som I hid indtil gjort haver. Jeg begær ej heller -at 
tage eder noget fra, som eder assigneret er, og må I 
nok være forskånet for krigsstyren; hvad videre ordres 
og passer I behøve kunde, skal eder efterhånden til- 
sendes; jeg forbliver eder nådig. » Kort efter blev der 
givet ordre til at betale ham looo rdl. af kommis- 
sariatet og resten af hans tilgodehavende på Kieler om- 
slag. Da kongen et par måneder efter drog med hæren 



— 383 — 

til Skåne, fungerede Jørgen Bjelke igen som statholder 
i København. 

Selv Terlon, som var så dybt indviklet i, hvad der 
lagdes Griffenfeld til last, behandledes højmodigt. Da 
han kort efter tog afsked, tildeltes der ham underhånden 
en afskedsgave på 4000 rdl., en sum, som det holdt 
hårdt at bringe tilveje og hvoraf kongens eget kammer 
måtte yde det halve. Der blev gjort afregning på 
hans resterende tilgodehavende fra salvingen og det 
blev senere betalt. 

Atter her har man anledning til at udbryde: hvor 
dybt må Griffenfeld ikke have krænket denne milde 
og retsindige konge, før han kunde blive så ubønhørlig 
overfor en mand, som han havde elsket og beundret 
som ingen anden 1 

Der blev i påskeugen taget bestemmelse om den 
rettergang, man vilde underkaste Griffenfeld. General- 
fiskalen Kristen Pedersen nød ingen synderlig anseelse; 
han havde oprindelig været tjener hos Peter Retz og 
var godt hjemme i dansk lovkyndighed, men i en pro- 
ces som den, der nu forestod med en mand som Grif- 
fenfeld, trøstede man sig ikke til at lade ham stå ene. 
Hertugen af Pløn anbefalede da den senere så berygtede 
Otto Mauritius, licentiatus juris, til at stå fiskalen bi i 
denne vanskelige sag. 

Otto Mauritius (egenlig Moritzen) var en født Hol- 
stener og en temmelig tvetydig personlighed. Alt 1661 
træffes han i København hos den kongelige råd Peter 
Biilcke; året efter kom han i tjeneste hos hertugen af 
Pløn som hofråd, men herfra blev han efter nogle års 
forløb fjernet i unåde. Han træffes nu på Als som 



— 384 — 

ihændehaver af forskellige fordringer på de forhen her- 
tugelige godser, ligesom han optræder som de fra- 
værende hertugers juridiske konsulent og fuldmægtig. 
Fra danske kancelli udgik der 1670 åbent brev om, at 
ritmester Frans Munch, der af Mauritius var beskyldt 
for tyveri på Kieler omslag og ikke kunde få ham 
draget til ansvar derfor, måtte tage hans gods overalt 
i kongens riger og lande for derefter at anlægge sag 
imod ham. Både før og efter nævnes han dog som 
dansk agent, og Griffenfeld brugte ham som sådan i 
Hamburg, hvor han nu havde slået sig til ro. Det 
eneste bevarede brev fra ham til rigskansleren går ud 
på at mistænkeliggøre forskellige betroede mænd og 
foreslå arrestationer. 

Mauritius havde en ven i København, Gottfried 
Neander; han kalder sig «von Hohen Konigsberg». 
Han havde i nogle år været pagernes hovmester og 
informator, men før den tid hofråd og sekretær hos 
hertugen af Nørborg. Herfra kendte han da vel den 
Hgestillede licentiat. 

Da Griffenfeld blev fængslet, skrev Neander samme - 
dag til Mauritius om det passerede; også han havde 
været uforberedt på det og det faldt midt ind i forret- 
ninger, de to havde i kommission her i byen. Neander 
ses endvidere at have stået i forbindelse med hertugen 
af Pløn, og således kom det ret naturligt, at det blev 
pålagt ham at skrive til Mauritius for at kalde ham her- 
over til at føre processen imod Griffeftfeld. Brevet er 
skrevet påsketirsdag (den 28. Marts) og mærket med det 
dengang brugelige : cito, cito, cito, citissime ! (haster !) Mau- 
ritius kaldes i adressen « fyrstelig holsten-plønsk råd» og 



- 385 - 

det pålægges ham i kongens navn ufortøvet at bryde 
op for med posten at begive sig til København; han 
indbydes til at bo hos Neander på Amagertorv. Om 
Griffenfeld siges, at hans proces snart skal foretages: 
«er hat grausames und unerhortes boses vomehmen 
gehabt.» Han regner ud, at Mauritius kan være her 
fredagen den 7. April. 

Da Otto Mauritius kom til København, havde Kri- 
stoffer Lindenov forberedt sagen ved at ekstrahere de 
breve, der kunde bruges i anklagen, ligesom han havde 
formuleret en sådan. Han mener, at det af akterne 
tydeligt nok fremgår, at Griffenfeld har solgt embeder, 
brudt sin embedsed både herved og ved ikke at iagt- 
tage tavshedspligten såvel som ved at holde kongelige 
breve tilbage, fjernet tro kongelige tjenere og sat sine 
slægtninge i stedet, ligesom han forlanger en under- 
søgelse af hians forhold til skatkammeret og i højeste- 
ret. Endvidere har han ved at efterstræbe udenlandsk 
gods og et fyrsteligt giftermål gjort sig mistænkt for 
at ville frigøre ^ for troskabspligten mod sin arve- 
konge; men hverken heraf eller af den omstændighed, 
at der er tilbudt ham bestikkelser fra Frankrig, kan 
der påbyrdes ham en anklage for lands- eller højfor- 
ræderi. Med hensyn til brevvekslingen med Sverige 
vil det komme an på, om han har ret i at kongen har 
tilladt den: «hvis kongen tilstår ham det, da er han 
fri, hvis ikke er han fast.» 

Lindenov har affattet dette på tysk med licentiaten 
for øje og denne har da også haft « memorialen* i hænde 
og gjort sine bemærkninger på den. Efter hans mening 
er forræderiet åbenbart og det af følgende grunde: 

II. 25 



— 386 - 

korrespondance med fjenden, — ikke fortiede hemme- 
ligheder, — den uden kongens tilladelse i Wien søg^e 
fyrstelige stand, — bestikkelse af fjenden, — tilbage- 
holdelse af kongelige ordrer. Som det vil ses anlægges 
der her en anden målestok for begrebet højforræderi 
(crimen læsæ majestatis) end det, den ældre danske 
lovgivning vedkendte sig; men det kan vanskelig 
nægtes, at man i realiteten havde vedkendt sig disse 
romerske retsgrundsætninger som konsekvenser af ene- 
vældens indførelse, og allermindst kunde Griffenfeld, 
efter den måde hvorpå han selv havde været behjælpe- 
lig ved at fortolke dem i kongeloven, gøre indsigelse 
imod deres anvendelse. løvrigt er spørgsmålet om de 
positive lovbud, hvorom det her drejede sig, ørkesløst, 
da hans dommere holdt sig til den nedarvede ret og 
til den frie anvendelse af den på de faktiske forhold, 
som havde alders hævd. 

Efter at være nogenlunde orienteret i sagens stand- 
punkt affattede Mauritius en række forhørspunkter, 
ligesom han gjorde forslag til et 'Ikongeligt reskript, 
hvorved det blev pålagt ham sammen med en sekre- 
tær og to vidner at optage forhør over fangen. Fre- 
dagen den 14. April aflagde han derpå skriftlig ed som 
«justitiarius» i sagen mod Griffenfeld; han lovede tro- 
skab og tavshed. Samme dag blev retten sat i ka- 
stellet, forsædet førtes af Korfits Trolle; dernæst var 
nærværende den ansete jurist, assessor i højesteret 
Henrik Mathesius, som vidner Kristoffer Lindenov og 
Fredrik Wulff, og som sekretær Kasper Schøller af 
danske kancelli. 

Der blev ialt forelagt GrifTfenfeld 36 spørgsmål, alle 



- 387 - 

af almindeligt indhold. Korfits Trolle fortalte den 
engelske resident John Pauli, der af venskab for kans- 
leren forhørte sig om hans holdning, at denne havde 
været uforandret som i hans velmagts dage, han var 
ikke nedslagen. 

Disse spørgsmål kunde ej heller ængste ham så 
særdeles, thi de var så plumpe, som om det gjaldt om 
at fa en musketter til at tilstå, at han havde villet for- 
råde fæstningen. Griffenfeld indskrænkede sig til at 
hægte så godt som alt, hvad man havde beskyldt ham 
for, og han måtte ganske naturlig fatte mod overfor 
en anklage, der aldrig kunde fælde ham for de dom- 
mere, han her kunde skønne at måtte fa. At den lige- 
ledes tilstedeværende Mauritius havde aflfattet disse 
spørgsmål, måtte straks være ham klart; deraf kunde 
han slutte, at hertugen af Pløn var hans egenlige an- 
klager. Da han nu vidste sig fri for landsforræderi, 
rettens forkrænkelse for gunst og gave og det aller- 
meste af, hvad han ellers her beskyldtes for, medens 
de mænd, han så for sig som undersøgere og vordende 
dommere, enten selv eller ved slægt og venner var in- 
teresserede i, at det der ellers kunde lægges ham til 
last, undgik en nærmere ransagning, fattede han sikkert 
håb om, at det hele snart vilde drive over og han 
slippe med en foreløbig afskedigelse eller hvorledes det 
nu kunde ordnes. I Sverige havde jo rigskansleren 
været genstand for lignende mistanke uden dog at miste 
hele sin indflydelse, end sige lide straf; han holdt sig 
nogen tid fjernt fra hoffet og vendte derefter tilbage. 
Griffenfeld endte derfor forhøret med at svare nej til 
alle de sidste, skarpt tilspidsede spørgsmål: om her er 

25* 



— 388 - 

ikke åbenbar crimen simoniæ i gejstlige sager — er. 
concussionis i justitssager — er. peculatus i kammer- 
sager — er. læsæ majestatis imod hans arveherre — 
er. perduellionis og det største forræderi imod hans 
eget fædreland? — idet han tilføjede: «er der sket 
nogen forseelse, så er det sket i at tage skænk' og 
gave, dog aldrig imod hans ed til nogens forurettelse 
eller majestæten til skade, og derfor begærer nåde.» 

Efter dette mislykkede forsøg blev det nødvendigt 
at skaffe et pålideligt materiale for anklagen, hvis denne 
skulde fastholdes, og man synes nu i den nærmeste tid 
at have givet sig i vej hermed. 

Det mest utvivlsomt sårbare punkt var jo Griffen- 
felds bestikkelighed som embedsmand; dette lod sig 
ganske umiddelbart afhjemle. Af Fredrik Gabel fik 
man en attest under eds tilbud om, at han alt i den 
afdøde konges tid havde måttet advare ham for denne 
fejl, således som det på sit sted her foran er omtalt. 
Derpå var han bleven advaret af den nu regerende 
konge, senest i Rensborg, som det nu refereredes i for- 
høret: «at hans kongl. maj. i Rensborg ved adskillige 
skriftlig forfattede punkter, hannem tilskikkede, hannem 
hans mangfoldige forseelser og misbrug at afstå advaret 
haver og at han stedsevarende troskab og sådanne for- 
seelser og misbrug at afskaffe lovet og tilsagt haver. » 
Alligevel forelå der nu et overvældende materiale til at 
godtgøre, at disse misbrug i tidens løb snarere var til- 
end aftagne. 

Man har stadig villet undskylde dette og henvist til 
tidens almindelige brøst i dette stykke; således for- 
svarer han det også selv som « almindelig brug i alle 



— 389 — 

kancellier*. Men man kan ved bedømmelsen af en 
historisk personlighed ikke blive stående ved alminde- 
lige talemåder. Der har været en tid, da det at smugle 
ansås for let undskyldeligt; men alle vil vel indrømme, 
at der også dengang var forskel på at bjerge enkelte 
varer forbi posekiggernes bod og at gøre forretning af 
smugleri i stor stil. 

Således kan det også på GrifTenfelds tid, da staten 
ikke opfyldte sine påtagne forpligtelser, bl. a. ved at 
betale embedsmændene deres løn, have været und- 
skyldeligt, om disse, især i lavere stillinger, skaffede 
sig et levebrød af skænk og gave, hvor det kunde ske 
uden at blive andre til skade. Men noget sådant kan 
ikke siges til forsvar for Griffenfeld; han var landets 
første embedsmand, kongens højre hånd og i hans navn 
rettens øverste vogter, og han havde sin rigelige og 
regelmæssig betalte løn. Hans konge var selv en ret- 
sindig mand, der hellere gav end tog, der levede nøj- 
somt og gjorde sit yderste for at nå de formål, som 
staten efter hans mening skulde eftertragte, og han var 
en mand som hadede bestikkelse og al slags bedrageri. 
Hvormed kunde da rigskansleren undskylde, at han 
havde oprettet en bod for embedssalg og en agentur 
for kongelige nådesbevisninger, som blev et slet eksem- 
pel ned igennem alle embedsstigens trin og en for- 
argelse for alle udenfor stående. Det vil aldrig kunne 
bestrides, at denne mand ved sin bestikkelighed tilside- 
satte sit embedes værdighed og krænkede det store kald 
i fædrelandets tjeneste, som hans evner og en række 
gunstige forhold havde anvfst ham. 

Et er det imidlertid, hvad der moralsk domfælder 



- 390 — 

en mand, og et andet, hvad der kan træffes af lovens 
ord. At der ikke i vor lovgivning fandtes et alminde- 
ligt forbud mod at tage gave, ligger jo alt deri at der 
blev udstedt et sådant efter Griffenfelds fængsling; lov- 
giveren betegnede dermed, at der her var en mangel 
i den bestående ret i forhold til hans retsbevidsthed. 
At denne nye lov ikke kunde få tilbagevirkende kraft 
ved bedømmelsen af Griffenfelds brøde, var uomtviste- 
ligt, men den viste hvorledes kongen holdt for at den 
fortjente at bedømmes. 

Vor lovgivning manglede dog ingenlunde helt be- 
stemmelser i den retning. Det var fastsat i Kristian IV's 
reces (I i, 20), at ingen måtte give eller tage gave for 
præstekald ; var det embedsmand, som tog, skulde han 
have sit embed forbrudt. Denne lovbestemmelse gav 
anledning til, at man især samlede eksempler på salg 
af præstekald ved Griffenfeld og hans hjælpere, og dem 
fandt man i rigt mål. Jakob Worm havde i sine nid- 
viser fremhævet dette forhold i de stærkeste udtryk, 
og alle de pågældende, Jørgen Fogh, Henrik Lund og 
Rasmus Knudsen, der havde haft at gøre hermed, til- 
stod det uforbeholdent; et par eller indtil 5 — 600 rdl., 
havde været en almindelig pris for et bedre embed. 
Særlig forargeligt var det, at en uværdig kandidat, Jon 
Vigfusson, for 400 rdl. havde fået ekspektance på en 
islandsk bispestol (vicesuperintendent i Holum). Der 
fremlagdes endog brev fra kanslerens hovmester Johan 
Højer til en kandidat, der ikke havde faet det søgte 
embed, med opfordring til næste gang at forhøre sig, 
om nogen havde budt højere, og i så tilfælde ikke at 
lade det gå fra sig, «men lade sig befalde at give lige så 



— 391 — 

meget som andre vil give»; efterretning herom kunde 
han få hos Henrik Lund. 

På et andet område var al skænk og gave forbudt, 
nemlig i domssager; Griffenfeld havde her som med- 
lem af højesteret aflagt den almindelige dommeréd, 
efter reces af 1558, kap. 7. Hans forhold i den hen- 
seende blev dog ikke tilstrækkelig undersøgt. Kristoffer 
Lindenov holdt på, at man skulde skaffe sig oplysninger 
fra retten ; det blev ved vidner godtgjort, at dens to re- 
ferendarier mødte i kanslerens hus hver morgen, før retten 
holdtes; men at han gav dem dommen « tværtimod det 
som vota for retten havde konkluderet, » vidste Henrik 
Lund intet om og er jo i sig selv utroligt. Et brev fra 
biskop Nils Bang i Odense fra en tid, da Griffenfelds 
indflydelse i retten kun kan have været forholdsvis 
ringe (20. Juni 1672), giver dog et indblik i hvad man 
troede at kunne anmode ham om. Han taler for sine 
sønner Nils og Hans; Nils skal befordres og bringer 
ham derfor «et lidet blækhorn j>, «til behørige regne- 
penge og skriversand skal efter mit løfte ej heller blive 
forglemt ». Hans skulde derimod gerne have lov til at 
tale med ham et halvt kvarter om den sag, han har 
for højesteret, at være ham behjælpelig til at få den 
ekspederet: sådant «skal jeg næst Jesu hjælp så tak- 
nemmelig erkende, at eders ekscellence skal vorde med 
mig vel tilfreds, t Endnu kan det bemærkes, at Moles- 
worth, der ellers i høje toner roser vor øverste dom- 
stol, tilføjer, at den ikke var så anset for sine domme 
i Griffenfelds tid. 

Men dette blev som sagt ikke nærmere undersøgt, 
hvad enten man nu var overbevist om rettens integritet 



— 392 — 

eller hans dommere, der jo alle var medlemmer af den, 
foretrak «at lade gå hus forbi t. Indirekte sigtedes han 
derimod for rettens forkrænkelse, fordi han havde solgt 
dommerembeder, idet fiskalen gjorde gældende, at en 
dommer, som havde købt sit embed, nødvendigvis måtte 
misbruge sin dommermyndighed for igen at komme til 
sine penge. Sådanne embedssalg blev påviste. 

Endelig stod det i oversekretærens ed, at han ikke 
vilde tage skænk og gave for sine kancelliekspeditioner, 
og at dette havde været tilfældet i videste forstand var 
der ingen tvivl om. Det hele havde været sat i sy- 
stem, ved hjælpere og hjælpers hjælpere var folk ble- 
ven trukne op. Et ganske godt eksempel har man i 
behandlingen af de sønderjydske sager. Som tidligere 
påpeget opgav Griffenfeld den politiske tanke efter- 
hånden at knytte hertugdømmet nærmere til kongeriget, 
på alle de afgørende punkter vender han tilbage til den 
ældre tids ligegyldighed i den henseende. Ikke des 
mindre drages noget senere igen flere og flere sles- 
vigske sager ind under danske kancelli; i « fynske re- 
gistre » træffer vi dem fra Als og Ærø, i de «jydske 
registre » dem fra Haderslev og Flensborg amter. Men 
ser man nærmere til, da er det bestallinger, stadfæstel- 
ser på bevillinger eller privilegier o. desl., kort sager, 
som gav sportler; af disse fik kansleren den ene halv- 
del. Samtidig henlagde han igen den kongelige del af 
Slesvig under generalsuperintendenten i Holsten, og 
kancelliet skrev efter hans koncept: « Flensborg amt i 
vort fyrstendom Holsten. » 

Man ser af samtidige breve, at Griffenfeld og hans 
nærmeste venner kaldtes « banden*; de dannede et 



— 393 — 

komplot til at udplyndre folk. Foruden hans tjenere 
hørte hertil først og fremst Jørgen Fogh, dernæst ge- 
neralprokurøren Peter Scavenius, tildels også professor 
Rasmus Hornemann, der var gift med hans søskende- 
barn Dorotea Worm. Disse tre mænd var alle jurister 
og således i stand til at gå loven så nær som mulig. 
Scavenius selv var bekendt for sin bestikkelighed; for- 
skellige breve til Griffenfeld viser, hvorledes han gik 
ham til hånde i hans forretninger, også bl. a. godsbe- 
styrelsen i Norge. I et brev, hvori der er tale om en 
mand i Helsingør, der tilbageholder den lovede be- 
taling og derfor ej heller bør have den ekspedition, 
som var lovet ham, fremsætter han den skønne sæt- 
ning: «den største dårskab i verden er en blind iver 
for sin herres interesser, t Scavenius var tilstede hver 
avdiensdag i GrifTenfelds hus. 

Ikke desmindre slap han for tiltale, medens Jørgen 
Fogh måtte bøde så hårdt for sin del i embedssalgene. 
Forskellen var den at Scavenius var en ældre mand, 
som ved tidligere fortjenester var kommen ind i den 
stilling han beklædte, medens Fogh udelukkende skyldte 
sin svoger den lykke, han havde gjort og som vistnok 
ikke stod i forhold til hans virkelige dygtighed. Af 
endnu større betydning var det måske, at der ikke var 
falden nogen mistanke for landsforræderi på Scavenius, 
medens man holdt Fogh for medskyldig heri. Dertil 
kom, at denne i fængslet bar sig ad som en gal mand. 
Han blev flyttet op i Blåtårn, hvor alle og enhver 
synes at have kunnet gå op til fængselsdørene, deri- 
blandt folk, som stod ham nær og til hvem han be- 
troede breve. Det var især hans utro tjener Hans 



— 394 — 

Tomesen, der ængstede ham ved sine oplysninger ude 
fra, «så han ofte var fra vid og samlingt, og fik ham 
til at skrive breve ; disse blev da afleverede til forhørs- 
dommerne og senere fremlagte i hans sag. Således 
skrev han til Villum Worm og Hans Leth, til sin hustru 
og andre venner. Han taler om, hvorledes man skulde 
skjule beviserne for hans forhold, hvem man skulde 
henvende sig til for at udvirke nåde for ham m. m. 
Han giver anvisning på, hvorledes så meget som muligt 
af boet kan reddes ved falske gældsfordringer, ved 
hemmelig at åbne det forseglede sølvskab bagfra gen- 
nem vinduet og udtage det værdifuldeste m. m. Først 
og sidst vender hart tilbage til at omtale Korfits Trolle 
som den, der vil ham til livs og som det gælder om 
at formilde; han har en broder til hans håndskriver 
hos sig og advarer for ham. 

Som bekendt blev Fogh efterat GrifTenfelds sag var 
endt stævnet for bytinget, hvor han efterat have ved- 
gået sin delagtighed i embedssalg, af sættedommeren 
Hans Jensen Stampe for at have modtaget gaver og i 
sine breve at have opfordret andre til falsk, blev dømt 
til at have sin boslod forbrudt, at miste sine to fingre, 
stå i halsjern og af bøddelen føres ud af byen, derpå 
forvises riget. Han benådedes og blev sendt i forvis- 
ning til sin fødeby Århus. 

Men foruden disse gaver, der efter lovgivningen til- 
dels kunde påtales, var der tilflydt Griffenfeld en række 
andre, tildels langt betydeligere, som dels ikke kunde 
straffes efter noget ældre lovbud, dels var komne fra 
så godt folk, at man for deres skyld under retssagen 
måtte forbigå deni med tavshed. For os har de dog 



— 395 — 

selvfølgelig samme, tildels endnu større interesse end 
de andre. 

Det er umuligt at kontrollere de større gaver, han 
modtog i rede penge, da man ingen regnskaber fandt 
over dem; kun enkelte, der gik gennem Foghs hæn- 
der, er komne til vor kundskab. Men andre kom i 
form af rentebærende obligationer, som endnu henstod 
ubetalte ved hans fald. Griffenfeld erklærede selvfølge- 
lig om dem, at de var udstedte for rede pengelån, så- 
ledes som deres pålydende var; men for en af dem, 
som han udtrykkelig nævner i denne forbindelse, fore- 
ligger der et brev, som viser det modsatte, nemlig en 
forskrivning af renteskriveren Henrik Muller på 4000 rdl. 
Vi er da berettigede til nærmere at undersøge disse 
værdipapirer og sætte dem i forbindelse med større 
tjenester, som han havde lejlighed til samtidig at vise 
de pågældende skyldnere. 

Den ældste af disse obligationer er udstedt af rigs- 
admiralen Henrik Bjelke, 11. Juni 1671, lydende på 
1000 rdl.; han havde 4 uger før faet et mageskifte på 
gods på Fyn. Samme efterår udsteder Povl Klingen- 
berg to gældsbreve på henholdsvis 2000 og 5000 rdl., 
samtidig med at han bliver etatsråd med sæde i stats- 
kollegiet. Endvidere bliver Gert Schrøder sekretær i 
kancelliet og udsteder en obligation på 1000 rdl. I 
det følgende forår forpligter Ove Juel sig for 3000 rdl. 
samtidig med at han foretager et skifte med sine børn 
og kort før han far kongebrev på 3CX)0 rdl. løn og 
benåding. 

Henrik Rantzov, der nærmest havde været i unåde 
i den forrige konges tid, kom atter på benene under 



— 396 — 

Kristian V, fik løfte om løn og jordegods for en del 
af sine fordringer, og blev desuden stiftamtmand i År- 
hus. Han « solgte* Griffenfeld sin gård Lidemark i 
Sydsjælland, hvorefter denne atter skilte sig af med 
den straks efter hans død, idet han overlod forpagteren 
den for looo sletdaler. Der er vistnok grumme ringe 
sandsynlighed for, at Griffenfeld nogensinde havde sat 
sine penge i den. 

I December termin 1672 og atter i den følgende 
Juni termin udstedte Movrids Podebusk obligationer på 
1000 rdl. hver; samtidig med den sidste fik han til- 
ladelse til at lægge sine tilkøbte bønder nnder Birk- 
holm birk. Sekretæren i skatkammeret Fredrik Giese, 
der blev rig i sin bestilling, gav i December 1672 
1000 rdl. og fik i det følgende forår kongens skove i 
Nordrup og Faringløse til købs, der lå i hans gods 
(Giesegård). 

I foråret 1673 optog det ostindiske kompagni Grif- 
fenfeld blandt hovedparticipanterne med 1000 rdl. ka- 
pital som tak for den umage han havde med at ud- 
færdige breve til kongerne i Ostindien, oktrojens eks- 
pedition m. m. Den pågældende aktie var underskreven 
af Kort Adeler, Klingenberg, Tomas og Johannes Finke 
og P. Petersen Lerche. Men et par obligationer, ud- 
stedte et halvt år efter, synes at være nær i slægt med 
dette aktiebrev; den ene er udstedt af Adeler, Tomas 
Finke og Lerche og lyder på 6000 rdl., den anden af 
Lerche og H. Nansen på 1500 rdl. Et halvt år efter 
udsteder de fire førstnævnte en ny på 800 rdl. Kom- 
pagniet lå samtidig jævnlig inde med ansøgninger, men 
det er jo muligt, at Griffenfeld har gjort kontante ind- 



— 397 — 

skud i handelsforetagender, således som han påstod i 
forhøret. Det vestindiske kompagni forærede ham 
26. Febr. 1674 1000 rdl. og broderen Albert Gylden- 
sparre 500 si. dl. for at han skulde «encouragere» folk 
til at tage aktier i handelen på Guinea. 

Rentemesteren Henrik Muller til Dragsholm sender 
II. Febr. 1674 Griffenfeld et brev med obligation fra 
foregående December termin, lydende på 4000 rdl. og 
medunderskreven af hans søn Henrik Muller til Løn- 
borggård og svigersønnen Tomas Finke til Lejregård. 
Der siges i brevet, at han ikke kan takke eller belønne 
greven for de store tjenester, han har gjort ham og hans 
hus, men dog sender denne lille erkendtlighed for ikke 
at regnes mellem de utaknemmelige «og mit hus på- 
føres den straf, som profeten truer med, ja end ikke i mig 
selv blues for eders højgrevelige ekscellences milde øjne. » 
Samtidig fik Jørgen Fogh en obligation på 1000 si. dl. 
Henrik Muller havde den foregående sommer og efterår 
faet skøde på Kongsberg sølvværk, jordegods i Trønde- 
lagen (27,702 rdl.), birkeret til 5 birker i Sjælland og 
Jylland samt udlæg i tiender (56,545 rdl.). Nu fik han 
nye benådninger; kongens indløsningsret til tienderne 
blev skænket ham under 19. Marts 1674; i. Maj næst- 
efter blev han adlet tilligemed sine børn og svigerbørn, 
der tilsammen ejede 11 herregårde; det var fire sønner 
og de tre døtres mænd Kasper Bartholin, Tomas og 
Johannes Finke. Sønnen Frans Muller, kongens højt- 
betroede faktor i Amsterdam, udstedte i samme års 
December termin en obligation til Griffenfeld på 1600 rdl. 
Henrik Muller blev senere af revisionskommissionen dømt 



- 398 - 

til at betale 43,355 rdl. tilbage på sine afregninger. 
Haa døde i fattigdom. 

Vi får af disse obligationer en målestok for, hvad 
der kunde bringes ud af skatkammerforretningerne; ad 
andre veje får vi tilsvarende vink. Således oplyser 
Fogh, at Griffenfeld af Jens Lassen fik en kostbar karet 
med forspænd ; Lassen fik store udlæg 1 jordegods, men 
dømtes senere til at betale henved 100,000 rdl. tilbage; 
en senere kommission satte endog dette beløb til 
163,028 rdl. Af den bekendte Abel Katrine, enke 
efter proviantforvalteren Hans Hansen, tilstod Fogh at 
have fået 4000 rdl. til rigskansleren; hun fik tilladelse 
til at gøre testamente til trods for alle lovbestemmel- 
ser og til at lade proklama udgå, og hun fik udlæg i 
norsk gods for mandens fordringer. Fogh indsatte hun 
til fuldbyrder af sin sidste vilje. Af Albrekt Itzen, der 
ligeledes fik tilladelse til at gøre testamente, gaves der 
en obligation på 1000 rdl. og 300 rdl. i rede penge. 
Af Anders Ibsen fik han 1000 rdl. for et beskærmel- 
sesbrev. 

En obligation på 1000 rdl. af ridefogeden Tomas 
Holk i København ser ligeledes noget mistænkelig ud. 
Mølleejeren Johan Bannermand i København, hvis vand- 
mølle ved Vesterport havde lidt skade ved befæstningen, 
fik i vederlag udlæg i gods til hen ved 9000 rdl. værd; 
herfor gav han 400 rdl.; denne sag blev stærkt frem- 
dragen under processen. En Johan Rikard Buchwald 
ejede jordegods i nærheden af Griffenfelds norske grev- 
skab og der forhandledes gennem Scavenius om at 
købe det. Han forlangte 10,000 rdl.; men «i forhåb- 
ning om at nyde den kongelige benådning», vil han 



— 399 — 

sælge for 8000 rdl. Om en benådning udfærdigedes og 
handelen kom istand, ses ikke. 

I høj grad forargelig er en handel med Else Pars- 
berg, Ebbe Ulfeids enke, søster til Kristoffer og Ene- 
vold. Hun bad Griffenfeld om at måtte få udlæg for 
sine fordringer og tilføjer, at det er hende bekendt, at 
han gerne vil have et par byggegrunde ved Købmager- 
gade overfor sin ejendom ; dem skal det være hende 
en glæde at forære ham, hvis han vil skaffe hende 
udlæget. Der førtes imidlertid sag om disse grunde 
mellem Kristoffer Parsbergs arvinger og Otte Powisch ; 
de blev hende tildømte og da Otte Powisch ikke efter 
dommens pålæg vilde tilskøde hende dem, fik hun 
låsebrev for straks efter at tilskøde Griffenfeld dem. 
Men han gjorde intet for at indfri det løfte, som var en 
betingelse for gaven, og straks efter hans fald fremstillede 
Else Parsberg derfor sagens sammenhæng for kongen 
og bad om at få sine grunde tilbage. Otte Powisch 
mødte også straks med en klage over rigskansleren som 
nabo; han havde villet fratage ham hans gård og be- 
gyndt med at gøre ham ked ad den ved at fortrænge 
ham af baggården: «men eftersom den alvise og ret- 
færdige Gud hans store dårlighed har bragt til lyset 
og ladet blive åbenbaret for verden, så at hans rigdom 
og formue, som så ilde med synd er bragt til veje og 
sammenflikket med hånhed og spot, for ham igen synes 
at blive adspredt, » — beder han om retfærdighed. 

Også andre gav store gaver uden at opnå, hvad de 
havde bedet om. Således bevidner sekretæren i danske 
kancelli Jonas Smed, at han på en opgiven dag, straks 



efter sin ansættelse, gav looo rdl. uden at fa noget 
for dem. Og på samme måde andre. 

Endnu kan nævnes, at landskabet Sønder Ditmarsken 
i foråret 1675 gav ham 1000 rdl., rimeligvis for at 
skånes for skatte- eller indkvarteringsbyrder ; Fredrik 
Gabel sendte ham en obligation på 3000 rdl. for at 
stemme ham gunstig ved en eller anden embedsbesæt- 
telse; baron Ryssensten lovede ham 4000 rdl. for at 
forflyttes fra Trondhjem til Danmark eller hertugdøm- 
merne; ja endog oversekretæren i selve kancelliet Didrik 
Schult, der jo måtte kende hans svagheder, lovede ham 
1500 rdl. for at komme til sin løn. 

I forhøret den 25. April forelagdes der ham spørgs- 
mål om de forefundne penge og værdigenstande. Der 
spørges: « hvorfra han havde de dyrebare klenodjer, de 
6 guldbægre med demanter besat, de 6 guldflasker 
m. m.» Svar: «det var hans maj. vel bevidst, hvor- 
ofte han h. m. selv havde forebragt, at hannem så- 
dant blev offereret, hvad h. m. vilde han skulde gøre 
og hvad svar h. m. gav ham da på sådanne proposi- 
tioner.* Spørgsmål: « hvorfra de mange tønder rede 
penge af fremmed mynt, engelske og franske, havde 
deres udspring ?» Svar: «at ham af den højbårne 
konge, fyrste og herre blev ej alene foræret en stor 
summa penge, men endog juveler og andet. Han skal 
have vekslet sig til denne mynt, fordi den var bedre i 
materien end vores. » Men at disse spørgsmål fore- 
lagdes ham, var jo bevis på, at kongen ikke kunde 
forklare sig tilstedeværelsen af det omspurgte; hvad 
nyttede det da at appellere til hans vidnesbyrd? Og 
hvad under var det da, at en sådan mand fik gaver 



— 40I — 

fra Hamburg og England, løfter fra Gottorp og Frank- 
rig, — og hvad under, at man troede ham istand til 
at forråde land og rige for pengel 

Mellem anklagen for bestikkelighed og den for 
landsforræderi skød der sig under sagens gang en 
anden ind, som blev stadig farligere, den at han ikke 
havde hemmeligholdt sine embedssager. Fra først af 
synes ingen at have tænkt på noget sådant, men re- 
gistreringen af hans papirer førte det med sig. Kon- 
gens vrede over at testamentet fra Meklenburg ikke 
var holdt hemmeligt var meget stor. Senere måtte 
Lindenov og Wulff udstede en erklæring i hans navn, 
hvori de først bevidnede, at kongen til sin tid havde 
krævet koncepten tilbage, men at rigskansleren da 
havde svaret, at den alt var brændt; ikke des mindre 
var den nu funden, tilligemed kongens eget udkast. 
Dette forhold fordømmes derpå i de stærkeste udtryk 
som ulydighed og usandfærdighed, der har fortjent 
den højeste straf og unåde; ja det antydes, at der 
ikke usandsynligt ligger et forræderi til grund for det, 
da man ellers ikke kan skønne, hvorfor det er gjort. 

Så var der skrivkalendeme. De kom efterhånden 
frem for en række år og deres hemmelige mærker og 
navne dechifreredes. Det viste sig da, at de indeholdt 
dels embedshemmeligheder, dels kritiske bemærkninger 
til andres handlinger. Således fandtes jo den ofte om- 
talte notits om selve kongen: «han svarede gesandten 
som et barn.» Ligeledes antydes, at man her fandt 
optegnelser om prinsesserne og hans ægteskabspro- 
jekter. At alt dette måtte opirre kongen er jo en 
selvfølge. Lindenov og Wulff har også måttet afgive 
II. 26 



— 402 — 

en erklæring herom og den lyder ikke skånsomt. Man 
har fundet, hedder det, at han imod al ræson, for- 
glemmende ed og pligt, har understået sig at optegne, 
hvad kongen kun «i allernådigst inderlig fortrolighed* 
har talt med ham om og aldrig har tænkt på at det 
kunde falde ham ind at nedskrive i årbøger — eksemp- 
ler vil kongen af nærliggende grunde ikke nævne — , 
da jo sådanne bøger som oftest ved årets slutning hen- 
lægges og plejer at komme i andres og uvedkommen- 
des hænder, « hvorved der da gives endog de mest ilde 
stemte lejlighed til at fælde deres ildemente domme 
over forældede ting og at gøre det nyt, som forlængst 
burde være dødt og glemt, ej heller nogensinde burde 
være kommet til noget menneskes kundskab.* Kongen 
har villet have dette nævnt, «for at det kan blive vit- 
terligt for alle, hvor troløs og edsforglemmende grev 
Peter Griffenfeld har opført sig mod hans majestæt som 
hans allernådigste og bedste konge og herre og derfor 
har gjort sig selv delagtig i den højeste unåde og 
straf. » Endnu værre blev det derved at man fandt en 
fremmed håndskrift i almanakken af år 1675, der synes 
især at have været righoldig på optegnelser. Henrik 
Lund, hvis hånd iøvrigt ligner Griffenfelds, måtte til- 
stå at han en enkelt gang havde faet bogen udleveret 
for at indføre bemærkninger i den; han var dog så 
uheldig i ét forhør at nævne opholdet i Rensborg, i et 
andet det i Rostok som denne eneste gang. 

Man fandt endvidere blandt brevene tegn på, at 
Griffenfeld alt for adskillige år tilbage havde været 
uforsigtig med sit embedes hemmeligheder. Et ano- 
nymt brev fra Trondhjem sagde, at hans fælle fra kan- 



— 403 — 

celliet, lagmand Peter Drejer, roste sig af at kende 
«alt hvad der er om kongens hjerte* ; denne betroede 
det nemlig til Schumacher, hvorfra det gennem Scave- 
nius kom til Drejer. Et andet forhold blev man vist- 
nok også opmærksom på, at Griffenfeld nemlig havde 
brugt Henrik Lund til at fremtage aktstykker af det 
kongelige arkiv i hvælvingen; hans håndskrift findes i 
dets memorial, idet han har fremtaget akter, der skulde 
bruges i kancelliet. Heller ikke dette var synderlig for- 
sigtigt. 

Hovedpunktet i aktionen var dog forholdet til kon- 
gens fjender, Frankrig og Sverige, særlig til ridderen 
Terlon og brevbesørgelsen. Her blev det da let kon- 
stateret, at han havde haft stadig omgang med den 
franske minister, ligesom han havde stået i livlig brev- 
veksling med ham. At han havde betroet ham statens 
hemmeligheder, kunde ikke bevises, men foreligger for 
så vidt klart nok for os nu, når vi f. eks. af Terlons 
.indberetninger ser, at Griffenfeld indvier ham i parti- 
forholdene i kongens omgivelser, fortæller, at kun han 
har forhindret en krigserklæring mod Frankrig m. m., 
ligesom han har forhandlet om prinsessen af Taranto, 
skønt han vidste, at hun skulde være et fransk bestik- 
kelsesmiddel. Endvidere ligger det nu klart for dagen, 
at der er gået aldeles utilladelige efterretninger under 
den danske rigskanslers kuvert. Terlon skriver uge- 
dagen efter hans fængsling, at han har skrevet til Feu- 
quiéres om vigtigheden af at forstærke hæren i Pom- 
mern og at sende hjælp fra Gøteborg til Stade: «lige 
indtil den mindste ting, som jeg troede kunde være til 
gavn for Sverige, har jeg tilskrevet ham», hedder det. 

26* 



— 404 — 

Af de efter 1 1 . Marts tagne breve, som vedblev at 
komme under Griffenfelds adresse, både fra Paris og 
Stokholm, ses det da også, at denne korrespondance 
var så værdifuld for vore fjender, at de blot for at 
bevare den tog i betænkning at erklære Danmark krig. 
Det blev nødvendigt at meddele de fremmede magter, 
at en utilladelig korrespondance havde fundet sted og 
at kongen kun havde givet sit minde til udvekslingen 
af breve af upolitisk indhold. 

Foruden disse håndgribelige tegn på, hvad man 
antog for bevidst forræderi, var der to forhold, som 
kastede den stærkeste mistanke på ham : forhandlingerne 
i Rensborg og forsinkelsen i de danske krigsforetagender; 
det første var især grev Ahlefeld mistænkeligt, det 
andet hertugen af Pløn. Som på sit sted omtalt, blev 
Griffenfeld i et forhør (den 25. April) udspurgt om, 
hvorfor han havde tilrådet kongen ikke at bemægtige 
sig hertugen, da han første gang gav ordre til det, og 
der skaffedes vidnesbyrd imod ham af Ahlefeld (i eget . 
og kongens navn) og af den gamle regeringspræsident, 
der indrømmede, at man havde forhandlet om Stein- 
horst amt som gave til rigskansleren. I forbindelse 
hermed kom man da selvfølgelig også tilbage til den 
store gave fra Hamburg og præsidentens diamantring. 
Flere år efter sagde Kristoffer Gensch, som forhen an- 
ført, i et offenligt stridsskrift, at dette gottorpske for- 
søg på at bedrage kongen ved at bestikke kansleren 
havde været begyndelsen til dennes senere noksom be- 
kendte ulykke. Dette var utvivlsomt Ahlefelds tanke. 

Det andet var den stadige forhaling af krigsopera- 
tionerne, der havde vakt hertugens mistanke. Hvorfor 



— 405 — 

spildte man de bedste sommermåneder, medens kur- 
fyrsten lå uvirksom i Meklenburg? hvorfor blev Bremen 
ikke besat, da der var tid til det? hvorfor frarådede 
han kongen gentagne gange stormen på Wismar? hvor- 
for var det ikke gået hurtigere med flådens udrustning 
nu i det tidligere forår? Meningen havde utvivlsomt 
været den intet at få udrettet; når man dog havde 
nået noget, var det meget imod kanslerens ønske. 
Også her var skinnet i høj grad imod ham og mis- 
tanken let at forstå. 

Derfra sluttede man nu videre og hengav sig til de 
vildeste gisninger. Griffenfeld havde forespurgt i Wien 
om de tyske fyrsters rang ; dette blev til, at han havde 
søgt eller villet søge denne rang hos kejseren, medens 
det vistnok snarere kun har været for at kunne gøre 
forslag om sin egen rang som dansk rigsfyrste. Han 
havde forespurgt hos sine engelske venner om den 
engelske højadels rettigheder; deraf sluttede man, at 
han stod med det ene ben i England, som han omtalte 
som sit andet fædreland. Han korresponderede ivrigt 
med den spanske jøde Gabriel Milan i Amsterdam ; det 
blev til, at han havde store pengesummer og juveler 
stående i Holland. Og så fremdeles, man tiltroede 
ham alt. Hans mål havde været at spille en selvstæn- 
dig politisk rolle, uafhængig af kongen, sådan noget 
som Wallenstein i trediveårs krigen eller måske endog 
som Cromwell i England. 

Når et hollandsk smædeskrift fortalte, at han havde 
villet myrde kongen, sætte hans broder på tronen og 
stille alt på den anden ende, var det kun en sidste 
udløber af, hvad selv velunderrettede folk troede. De 



— 4o6 — 

spørgsmål, der forelagdes både ham selv, Fogh og 
Lund, viser, hvor vidt mistanken søgte omkring. Et 
kortfattet og slående udtryk for den offenlige mening 
fremtræder i en medalje, som i de dage blev sat i om- 
løb, både her og i udlandet; den fremstiller en ugle 
med fem spillekårt i kloen og den overskrift: « forset 
er også forspillet. » 

Det er åbenbart, at man efter at være bleven fuldt 
opmærksom på, hvad der virkelig var sket og forelå, 
blev greben af en slags p^hik : midt i en farlig krig så 
man sig pludselig forrådt, ikke af en eller anden i 
hæren eller kancelliet, men af kongens højre hånd, den 
mand, der sad inde med alle rigets råd, som havde 
styret alt og kendte alt. Det var en gentagelse af er- 
faringen fra Ulfeids sidste tid, kun langt farligere, langt 
frygteligere; thi istedenfor en affældig gammel mand, 
der gik som i drømme, stod man her overfor landets 
kløgtigste hoved. 

Hvorledes skal da denne usalige konflikt opfattes, 
— var Griffenfeld i sandhed skyldig i det forræderi, 
som blev påsagt ham? Såvidt vi nu kan se, da også 
udlandets hemmeligste akter ligger klart for dagen, må 
vi svare nej! Han var ikke bestukket af Ludvig XIV 
og Sverige havde ingen del i ham; han havde sikkert 
aldrig tænkt på at tjene nogen anden end sin konge 
og sit fædreland eller tage ophold udenfor dettes græn- 
ser; han ophørte intet øjeblik i sit hjerte at være en 
ærlig dansk mand. 

Men kongen havde ret, da han efter fængslingen 
sagde: « gerrighed og ærgerrighed har ødelagt dette 
menneske. » Han forfulgte med voksende lidenskab det 



— 407 — 

mål at blive rig, meget rig, blive hædret over alle 
andre, at kunne alt, råde for alt, bære det hele. Ved 
siden heraf synes alt andet at være svundet ind til kun 
at have underordnet betydning for ham. 

Det gådefulde ligger i den utrolige sorgløshed, hvor- 
med han optræder. I stort som i småt indretter han 
sig, som om han havde forpagtet lykken, som om riget 
og magten var sikret ham for bestandig. En umættelig 
begærlighed er ikke nok til at forklare hans åbenlyse 
bestikkelighed; der er også heri en sorgløshed og en 
sikkerhed, som ikke kan være frembragt blot af en 
blind lidenskab. Det er øjensynlig aldrig faldet ham 
ind, at der kunde komme en regnskabets dag; ellers 
vilde han jo dog have holdt sine papirer i orden og 
tilintetgjort, hvad der kun kunde vække mistanke; han 
vilde ved ægteskab have sikret sin sociale stilling, 
istedenfor ved sin besynderlige opførsel i denne sag at 
skaffe sig mægtige modstandere. 

Man må vistnok tænke sig Griffenfeld som betagen 
af en rus i det sidste års tid før sit fald ; han synes at 
have tabt den rette målestok for de forhold, som om- 
gav ham, så betydningsfulde omstændigheder forekom 
ham ringe, samtidig med at det, der burde have været 
forholdsvis ligegyldigt for ham, fik den største vægt. 
Men dette er dog ikke nok til at forklare hans handle- 
måde, der tværtimod er væsenlig den samme som i 
tidligere år, kun i større forhold og under vanskeligere 
omstændigheder. Grunden må sikkert søges dybere, i 
hans hele livs- og samfundsopfattelse. 

For Griffenfeld var den kongelige enevælde, som 
alt tidligere bemærket (I s. 358) ikke en forbigående 



— 4o8 — 

historisk, men menneskesamfundets sidste og endelige 
statsform. I denne tanke havde han tjent sin konge; 
han havde mere end nogen anden søgt at udforme den 
både praktisk og teoretisk i vore institutioner og det 
skyldes ham mere end nogen anden enkelt mand, at 
den blev rigets varige forfatning. Det som herved 
havde lagt fynd i hans tale og lykke i hans hånd var 
netop hans dybe personlige overbevisning om, at dette 
var det ene rette, den viseste politik og forsynets 
umiskendelige vilje. Han levede i den tro, at konge- 
dømmet i sandhed var givet «af Guds nåde» og at 
den salvede var Herrens udvalgte. Hans sorgløshed i 
sine egne anliggender havde sikkert sin grund i en 
ubegrænset tillid til, at kongen altid vilde kunne se 
klart i dette ene: hvem der var hans tro tjener. Deri 
bestod jo nemlig efter absolutismens filosofi den egen- 
lige hemmelighed i al statsstyrelse, at den, som var 
båren og salvet til konge, forstod at vælge de rette 
mænd eller den rette mand til magtens udøvelse, så 
det blev en regering til folkets sande lykke. Og en 
sådan politisk trosbekendelse finder netop sit udtryk i 
hele Griffenfelds offenlige virksomhed, udad og indad- 
til. Det er den som bringer ham til at lade hånt om 
den historiske ret såvel som om de nationale bånd, og 
det er den som lader ham hvile trygt i magtens be- 
siddelse og i tillid til kongens fulde forståelse af hans 
værd. Hvad der end sker, har han sikkert tænkt, vil 
jeg kunne tale mig tilrette med majestæten: «kongens 
hjerte er i Guds hånd.» 

Idet denne tillid blev til skamme, må Griffenfeld 
stå for os som en tragisk skikkelse; det værk, han 



— 409 — 

havde grundlagt i god tro, blev ikke, hvad han havde 
tænkt. I fortrøstning til sine teorier havde han grebet 
skæbnesvangert ind i sit fædrelands udvikling; han 
havde forgrebet sig på dets nedarvede ret og han 
havde forspildt dets gode udsigter til at sikre den i 
århundreder omtvistede grænse, — nu kom tilbage- 
slaget mod hans eget hoved. Hvor var den forment- 
lige tryghed i kongens person bleven af for ham, — 
og hvad vilde den blive til for land og folk? 



Efterat man havde dannet sig en oversigt over 
bevismaterialet imod Griffenfeld og hans medskyldige, 
holdtes der i slutningen af April måned en række for- 
hør, som gik forud for den endelige proces. Tirsdagen 
den 25. April forelagdes der Griffenfeld de otte i det 
foregående efterhånden anførte spørgsmål af største 
vægt. To af disse gik på tildragelserne i Rensborg 
og foran Wismar; to på hans forhold ved tronskiftet, 
da han havde gemt krone og scepter uden endog at 
ville røbe det for enkedronningen — en sag, som hun 
må have benyttet lejligheden til om muligt nu at få 
opklaret — ; to gik på de mange penge og klenodjer, 
som var fundne i hans hus, og to på forsinkelsen af 
den hollandske og danske flåde i de sidste måneder. 
Et par dage efter forelagdes der ham atter 6 spørgsmål, 
især vedrørende hans korrespondance. Der var fore- 
fundet kopibøger over hans private breve, og han ved- 
gik, at de var rigtig førte ; de uddrag af breve til Ter- 
Ion og fra Mejercrone, som i det foregående er anførte, 
forelagdes ham som beviser på en strafværdig forbin- 



— 4IO — 

delse med Frankrig, hvad han selvfølgelig ikke kunde 
indrømme: «han havde aldrig haft sådanne tanker, 
hvad han med højeste ed vil bekræfte.* 

I de samme dage toges også Fogh, Henrik Lund 
og de andre tjenere gentagne gange i forhør; spørgs- 
målene går ud på dels at konstatere korruptionen, 
dels at efterspore deres deltagelse i Griffenfelds for- 
ræderske anslag. I denne henseende kom slet intet 
for dagen, da ingen af dem kendte til deslige forbin- 
delser. Mærkeligt nok henvistes der til Gert Schrøder 
som den, der kendte hans udenlandske brevveksling, 
uden at der er spor til, at denne er bleven taget i 
forhør. 

Imidlertid var udnævnelsen af domskommissionens 
medlemmer forberedt. Griffenfeld ytrede senere i sit 
forsvar, at han mente at burde dømmes af kongen eller 
af hele højesteret. Deri lå dog næppe nogen mistanke 
imod de tilnævnte dommere, men kun et ønske om, 
at så mange som mulig måtte komme til at votere i 
hans sag, da det derved vilde blive lettere at frikende 
ham, hvis der var stemning for dette. Han selv kunde 
endnu ikke se, hvor stærke indicierne var imod ham, 
og han har rimeligvis troet, at kun kongens og hans 
raders uvilje drev sagen frem; men var dette så, var 
det jo ulige lettere for den regelmæssige og mand- 
stærke højesteret at frigøre sig for et sådant tryk end 
en mere fatallig kommission. Når kongen foretrak 
denne, da var det af et let forståeligt hensyn til sagens 
natur, en anklage for forræderi, hvis enkeltheder ikke 
skulde komme længere omkring end højst nødvendigt. 



— 411 — 

og hvis fældende indhold han næppe noget øjeblik 
var i tvivl om. 

Otto Mauritius gjorde forslag til valget af dommere, 
men dette valg fandt kun delvis bifald. Som præsident 
ønskede han hertugen af Pløn eller grev Ahlefeld, 
eller, hvis ingen af dem vilde, rigsmarsken. Han mente, 
at man kunde nøjes med ialt 3 dommere af herrestand, 
tagne blandt medlemmer af rådet eller højesteret; der- 
til en præst og tre borgerlige af kancelliet eller højeste- 
ret. Som brugelige kandidater indstillede han: af 
herrestand Otte Powisch, Enevold Parsberg og Korfits 
Trolle, som præst Hans Leth, og blandt borgerlige 
Peter Resen, Tomas Finke, Konrad Bierman og Fre- 
drik Gloxinus, henholdsvis af den danske højesteret og 
de tyske kancellier i København og Gliickstadt. Et 
andet forslag går ud på at vælge tre grever, tre borger- 
lige af kancelli eller højesteret og to rådmænd. 

Intet af disse forslag blev dog billiget af kongen, 
der åbenbart vilde have et udvalg af højesterets med- 
lemmer. Det første udkast til kongebrev nævner den 
nye vicekansler i danske kancelli Ove Juel som for- 
mand; dertil Kristen Skel, Korfits Trolle og Gunde 
Rosenkrans blandt adelen, Finke, Mathesius, Resen og 
Leth af den borgerlige stand. Kongen har således 
vraget Otte Powisch, der var optrådt som Griffenfelds 
åbenbare uven, ligesom Konrad Bierman havde stået 
ham for nær og tildels aflagde vidnesbyrd imod ham. 
Enevold Parsberg har vel snarest undslået sig, Hgesom 
Kørbitz og de andre medlemmer af konsejlet. At 
hente Gloxinus hertil fra Gliickstadt var der jo slet 
ingen grund til. 



— 412 — 

Men også denne liste blev forandret; Gunde Rosen- 
krans og Hans Leth har måske undslået sig, i alle til- 
fælde kom de ikke med. Også Rasmus Vinding har 
været på tale, thi Mauritius betegnede ham og Tomas 
Finke, Griffenfelds ungdomsven, som « suspekte*. Ende- 
lig sendte kongen en egenhændig liste ned i kancelliet 
og derefter blev brevet opsat den i. Maj. Til dom- 
mere beskikkedes følgende ni mænd: Ove Juel, Korfits 
Trolle, Kristen Skel og Ejler Holk, alle gehejmeråder 
i statskoUegiet ; dertil den nybagte adelsmand Tomas 
Finke, og de fire borgerlige: Peter Resen, Henrik 
Mathesius, Peter Lassen og Titus Biilcke, allesammen 
medlemmer af højesteret. 

Da den originale udfærdigelse forelagdes kongen, 
føjede han hertil endnu generalløjtnant Fredrik Aren- 
storf og kancelliråd Konrad Hesse, rimeligvis som hen- 
holdsvis militær sagkyndig og repræsentant for de 
tyske regeringssager. 

Man vil forgæves blandt disse dommere se sig om 
efter den anklagedes personlige fjender, medens flere 
af dem stod eller havde stået ham meget nær. Dette 
var således tilfældet med Ejler Holk, Korfits Trolle, 
Tomas Finke og Peter Resen, vistnok også de andre 
borgerlige. Om Fredrik Arenstorf er forhen talt; Kon- 
rad Hesse hørte til dem, der smigrede ham i hans 
velmagt og meldte sig fortrydelige efter hans fald; 
men han indtog en så beskeden plads i administrationen 
og samfundet, at man næppe kendte synderlig til hans 
anskuelser eller lagde vægt på dem. Da han til sin 
tid havde fulgt Korfits Trolle på hans udenlandsrejse 



— 413 — 

som ungt menneske, var det vel nærmest denne om- 
stændighed, som gjorde, at valget faldt på ham. 

Efter at domstolen var beskikket den i. Maj, frem- 
lagde generalfiskalen to dage efter sit indlæg imod den 
anklagede. Retten blev samme dag sat i kastellet og 
indlæget oplæst, hvorefter der blev givet Griffenfeld 
lejlighed til straks mundtlig at udtale sig om det. 

Indlæget er forfattet af Otto Mauritius og kun 
oversat af Kristen Pedersen; det er fuldt af latinske 
citater og tungt i sin form; indholdet er dog vel 
ordnet, klart og overbevisende, helt igennem bygget 
på kendsgerninger; men det er alt for vidtgående i sine 
påstande. Med hensyn til den fremmede korrespondance 
og grevens påstand om, at han dertil havde kongens 
samtykke, siges træffende at dette svar, selv bortset 
fra dets tvivlsomme rigtighed, bliver en anklage, da 
hans embedsed pålagde ham intet at begære og søge 
mod rigets forfatning, — han havde jo i virkeligheden 
ved på egen hånd at fortolke en tvivlsom og farlig 
bestemmelse tiltaget sig kongens enevoldsmagt. Fi- 
skalen nedlagde påstand på, at den anklagede skulde 
miste ære, liv og gods, «så og, om endskønt dansk 
lov tilsiger ham ikkun ved sværdet at lide,» efter for- 
brydelsens art at sønderrives af heste eller efter hals- 
hugningen at lægges på stejle. Griffenfelds svar på 
denne anklage var stærkt afvisende, men tildels meget 
vovede. Således erklærede han Henrik Mullers 4000 
og Klingenbergs 7000 rdl. for lån i rede penge, hvad 
der i alle tilfælde for de første var vitterlig usandt, 
således som han senere selv måtte tilstå. At han imod 
Kristian IV's reces havde taget gave for præstekald 



— 414 — 

forsvarede han med, denne lov efter hans formening^ 
«nu omstunder at være ophævet ». At han, rigens 
kansler, der år efter år havde fældet og udfærdiget 
domme efter denne lovbog, skulde have holdt den for 
ophævet som sådan, kunde der jo ikke være tale om ; 
men hvad mente han da? Vi træffer vistnok her et 
nyt træk af hans opfattelse af enevælden, så at han 
har ment, at hint lovbud var givet for de private 
kirkeejere, derunder indbefattet den håndfæstningbundne 
konges lensmænd, medens den enevældige konge ikke 
kunde bindes ved nogen lov; hans første embedsmand, 
som nu øvede kaldsretten i hans navn, var da kun 
kongen ansvarlig herfor, uden at denne konge hidtil 
havde gjort nogen anordning i lighed med recessen. 
På en sådan opfattelse tyder også det forsvar, han 
førte for at have taget gaver som oversekretær, idet 
han erklærede, at han ikke havde aflagt den i rette 
lagte (ældre) oversekretær-ed. Medens altså andre, 
kongen indbefattet, mente, at han var bunden til de 
samme forpligtelser som hans formænd, havde han 
dannet sig den opfattelse og stiltiende givet den prak- 
tisk anvendelse, at den enevældige konges over- 
sekretær ikke skulde bindes på samme måde som de 
tidligere: kongens høje embedsmænd fik deres del i 
hans uansvarlige styrelse. Intet kan skarpere og klarere 
end dette vise Griffenfelds betragtning af hele sit em- 
bedsforhold og statens nye forfatning. Anklagen viser 
lige så tydeligt, at samtiden er helt udenfor denne for- 
ståelse med dens farlige følgeslutninger. 

Endelig kan nævnes hans forunderlige opfattelse af 
de franske bestikkelsesforsøg, som fremgik af Mejer- 



- 415 — 

crones breve og som jo iøvrigt vanskelig kunde lægges 
ham til last: han « formente, at det ikke kunde gøre 
hannem kriminel, om kongen af Frankrig eller nogen 
af hans ministre gjorde hannem store løfter og tilsagn, 
mens formente det snarere at være en ære at en 
konges minister, som han var, kunde således komme 
i estime hos fremmede herrer og fyrster. » Han går i 
den grad op i selvbeundring, at han i disse løfter kun 
ser den anerkendelse af hans evner, ikke den ringeagt 
for hans karakter, der ligger i dem! 

Otte dage efter (ii. Maj) indleverede Griffenfeld sit 
skriftlige tilsvar på fiskalens anklageskrift; det er på 
30 foliosider. Som det var at vente, er det et mester- 
stykke af klar bevisførelse og gribende veltalenhed. 
Sproget er lige så let og ægte dansk, som anklagen 
er tung og udansk; der er en styrke i fremstillingen, 
som uvilkårlig river læseren med sig og overbeviser 
den, som ikke i forvejen har dannet sig en selvstæn- 
dig mening om sagen. Det hele er skrevet i en stærk 
stemning af harme og krænkelse; Griffenfeld tilbage- 
viser stort og småt som bagtalelse, fordrejelse og ond- 
skab af lave og underfundige fjender; han tænker sig 
åbenbart kongen som læser og véd af erfaring, at denne 
lettest bestemmes af en myndig røst og en fast tiltale. 
Han har af anklagen set, at man ikke vilde lægge de 
store bestikkelser i rette mod ham, muligvis har han 
deraf sluttet videre, at de ikke var bleven bekendte 
og at han således endnu havde hengivne venner blandt 
indflydelsesrige mænd. Hvad der var fremdraget af 
bestikkelser, lod sig nogenlunde bortforklare, og dette 
var jo det eneste, som havde et umiddelbart fundament 



— 4i6 — 

i lovgivningen. Det andet behandler han derefter som 
udelukkende tillavet af hans fjender og han forklarer 
hver enkelt beskyldning som enten ubetydelig eller fuld- 
stændig grebet ud af luften. 

Hvad der må gøre læseren usikker, er den be- 
stemte følelse af, at man står overfor en mester i den 
kunst at bedrage og bortforklare. Han roser sig ganske 
naivt i selve indlæget af ved falske forklaringer at 
have ført fjenderne bag lyset, «som det en ærlig og 
tro patriot vel anstod », men glemmer herved, at han 
er mistænkt for svig imod sin rette herre og at man 
umulig kunde fæste tillid til hans forklaringer, når de 
stod i modstrid med, hvad der nu forelå af fjendtlig- 
korrespondance under hans navn. Den tvetungethed 
og usandfærdighed, der gik gennem hele hans politiske 
virksomhed, og som kongen og hans andre råder nu 
en god stund havde været holdte udenfor, måtte i for- 
ening med hans uholdbare forklaringer af det, der kunde 
kontrolleres af andre, berøve hele forsvaret sin vægt. 
Han vilde kunne snakke sig fra alt, når man kun vilde 
høre på ham, har man sikkert tænkt. 

Der var en grusom gengældelse i dette. Hensyns- 
løst havde han brugt sin overlegenhed i de gode dage; 
med sin tales magt og sin smidige pen havde han be- 
hersket dem, der endnu for fa år siden ved fødsel eller 
ved embedsalder stod højt over ham; hans behændig- 
hed, hans evne til at forme enhver sag og give en- 
hver plan eller tanke en overbevisende dragt, havde 
skudt ham frem til den første plads i staten og sam- 
fundet. Men idet nu tilliden til hans ærlighed brast, 
måtte alt vende sig imod ham; ingen havde kunnet 



— 417 — 

følge hans veje og han havde intet haft imod at stå 
som den eneste, der kendte alle styrelsens tråde, — 
hvem skulde nu kunne gennemskue alt dette og sige 
god for ham? 

Betragtningen af denne ulykkelige stilling må fylde 
enhver med den dybeste medfølelse; hvor forfærde- 
ligt at blive mistænkt for at have villet forråde sit 
fædreland, at have villet svige den konge, som havde 
overvældet ham med venskab og nåde! Og hvorledes 
skulde han kunne rense sig for denne mistanke? 

Han har selv en følelse af, at det vil falde van- 
skeligt og han tilråber sine dommere: « Tilsteder ikke, 
at min uskyldighed således ved mine uvenners intriger 
skal blive undertrykt og min ære forkrænket. Tænker, 
at grunden selv, som vi betræde, vil råbe hævn der- 
over, og jeg er vis på, Gud lader det ikke gå ustraffet 
bort.» — « Lader den pen, som jeg med så stor be- 
rømmelse har ført for mit fædreland, bevæge eder til 
at tage eder min retfærdige sag an og til at stille og 
apaisere min herres og konges vrede .... Remonstrerer 
dog Hans Majestæt, min allernådigste herre og konge, 
at det er mig umuligt at gå i rette med ham ; jeg ind- 
flyr til hans medfødte nåde og mildhed. Jeg er som et 
ler i hans hænder, han kan gøre af mig, hvad han 
vil — .»* Men hvem havde nu øre for hans bevæge- 
lige tale? 

Samme dag som dette forsvarsskrift er underskrevet 
opsatte Griffenfeld også en « memorial » over sine pri- 
vate sager og økonomiske forhold. Han har ikke 
skiftet med sin datter, ligesom han sidder inde med, 
hvad hun arvede efter sin farmoder og hvad hun har 

II. 27 



— 4i8 — 

modtaget i gaver af guld og juveler. Til hendes for- 
mynder havde han i sit testamente ifjor (for Wismar?) 
indsat Bjelke; må han ikke være det, da foreslår han 
Gersdorf, Gyldensparre, Klingenberg eller Hans Nansen. 
Sin moder havde han tilsagt 500 rdl. årlig, så længe 
han levede, da hun ikke vilde have mere, men 1000 rdl. 
efter hans død. Endvidere minder han om sit forsæt 
ifjor at give 6000 rdl. til universitetet og 500 rdl. til 
hver af Københavns fire kirker: «hjælper Gud mig på 
fri fod og til min forrige evne igen, skal jeg gøre det 
og mere; hvis ikke, patienza.» Dernæst opregnes en 
del gæld, som han ønsker betalt; der er forskrevet 
klæde og snore til liberier, «som nu intet bliver brugt. » 
«Mine folk har ikkun slet forfremmelse i min velmagt 
[haft], . . . slettere forfremmelse vil de nyde herefter, 
som have tjent mig. Min kammertjener derfor, som 
har holdt ud med mig til enden, undte jeg gerne de 
juveler, jeg engang har givet ham, eller dets værd i 
penge. Johan Neve, Anders lakaj og Anders kusk 
undte jeg gerne hver et hundrede rdl. Andre skulde 
vel betænkes, som og skal ske, hvis jeg bliver mit eget 
mægtig. Hvis ikke, får det med mere Gud befales.* 
Han ender med at udbede sig brugen af papir, blæk 
og pen, såvel som bøger af sit bibliotek: «jeg vil re- 
versere mig med ed, hvor stærk man vil, aldrig at 
skrive ringeste seddel til nogen menneske uden sær be- 
villing. » 

Dagen efter, 12. Maj, mødte kommissionen i ka- 
stellet, hvor da fiskalens indlæg atter blev oplæst ; der- 
efter fulgte Griffenfelds forsvarsskrift, « hvilket tydeligen 
og højt blev oplæst». Mauritius gjorde indsigelse imod 



— 419 — 

de stærke udfald, af hvilke forsvaret var gennemkrydret, 
men Griffenfeld erklærede, at der ikke var sigtet på 
ham eller fiskalen, men «ikkun imod den person, som 
hannem så ublueligen havde angivet.* Fiskalen frem- 
lagde derpå en sag imellem Kort Adeler og Villom 
Davidsen, i hvilken Griffenfeld havde udvirket et konge- 
brev, hvorved lands lov og ret var nægtet den sidste. 
Griffenfeld påstod, at det havde været imod hans råd, 
men at kongen vilde det så, og han havde da i bre- 
vet indført dette, at « eftersom admiralen nu til skibs 
sig skulde forføje og liv og blod for hans maj. tjeneste 
opofre», vilde kongen vise ham denne nåde. Derefter 
blev hans memorial oplæst. Endelig begærede han at 
dommerne vilde modtage en supplikation til kongen, 
men dette blev afslået til videre kongelig bestemmelse. 

Dagen efter skaffede Mauritius sig erklæringer, hen- 
holdsvis af præsidenten Kielmann og de to vidner Kri- 
stoffer Lindenov og Fredrik Wulff på de hovedbeskyld- 
ninger, som nu skulde fremføres: forræderiet i Rens- 
borg (med Steinhorst) og Griffenfelds mangel på tavs- 
hed. Kielmann tilstod, at der havde været alvorlig 
tale om en overdragelse af hint amt, og de to embeds- 
mænd bevidnede, dels at de havde fundet koncepten 
til det kongelige testamente, dels at Henrik Lund havde 
tilstået at han havde haft almanakken for 1675 i hænde 
for at indføre forskelligt i den. 

Et par dage efter kom hertil et vidnesbyrd af de 
samme om, at kongen og hertugen af Griffenfelds pa- 
pirer havde udtaget uopbrudte breve fra fremmede 
potentater, ligesom de selv (Lindenov og Wulff) havde 
fundet både indkomne og udgående skrivelser ubesørgede 

27* 



— 420 — 

i hans bo. Endelig udstedtes i6. Maj af Bierman og 
Wulff den formelle erklæring om, at der under hans 
konvolut før og efter ii. Marts var ankommen fra og 
afgået til Sverige, vort fjendeland, franske breve. 

Samme dag leverede fiskalen sit andet indlæg, 
bygget på disse erklæringer og med fremhævelse af de 
svage punkter i den anklagedes forsvar. Det er over- 
læsset med latinske fraser, anførelser af fremmede love 
og fremmede forfatteres udtalelser om de forbrydelser, 
det her drejede sig om, så det i sin form nærmest 
virker afskrækkende. Men i sin bevisførelse er det 
ikke desmindre sikkert, ikke uden humor overfor den 
anklagedes udflugter og fortolkninger, men atter, som 
det var at vente, yderliggående i sine slutninger. 

Griffenfelds svar er af 19. Maj. Tonen er nu helt 
forskellig, det ses, at han er fortrolig med sagernes 
farlige stilling. Han anvender derfor al sin veltalenhed 
på at eftervise, at der ikke lå nogen ond vilje, end 
sige forræderi i de gjorte optegnelser eller i den glemte 
koncept — da han jo som arkivar havde originalen i 
sit værge — , og han beder kongen om nåde for den 
skødesløshed, der her kunde bebrejdes ham, « ligesom 
Hans kgl. maj. vil, at Gud hannem igen i sine men- 
neskeligheder nådig være skal». Derpå retter han sit 
forsvar mod anklagen for forræderi, idet han beklager 
sin ulykkelige stilling, uden rådgivere og uden lejlighed 
til at opsøge, hvad han kunde finde til sin retfærdige 
sags oplysning: «Tiden,» siger han, «skal ufejlbarlig 
føre min uskyldighed til lyset, og som jeg udi dette 
mig imputerede forræderi aldrig med ringeste tanke er 
skyldig, så beder jeg dog H. k. m. ville sin over de 



— 421 — 

andre poster imod mig fattede vrede formilde og men- 
neskelig skrøbelighed, ubesindighed og efterladenhed, 
som hos mig været have kunde, ikke med yderste 
rigueur ansé.» Og til sine dommere siger han: «I gode 
og højanselige herrer kender jeg så conscientieuse at 
være, at I en uslukkelig fortrydelse have skulde, når I. 
siden måtte erfare det at have været en mummesag, 
udi hvilken jeg havde måttet falde og succumbere for 
mangel af menneskelig hjælp og assistance, eftersom 
jeg ikke den ringeste haver, som mig med råd eller 
dåd kunde gå til hænde. » I en efterskrift kommer han 
derpå udførlig tilbage på sin troskab mod kongen og 
riget ; det er som om det først nu er gået op for ham, 
at det egenlig er her, anklagen har sit ophav og sin 
alvorlige grund. Han henpeger på sine depecher til 
vore afsendinge, sine instrukser, sine breve; han søger 
at vise, hvor bagvendt han vilde have handlet, hvis alt 
dette var forræderi. Det er det forfærdelige i denne 
proces, at dette sidste ord, det mest sande, det værdi- 
fuldeste i den hele sag, kommer ligesom bagefter og 
kommer uden håb om at blive forstået og troet. Havde 
han straks åbenbart og uforbeholdent indrømmet sine 
fejl, lagt dem for dagen i en ærlig bekendelse, som 
han dog måtte have kunnet se dem efter et par måne- 
ders ensomhed, mon da ikke dette ærlige forsvar også 
havde fundet åbne øren? Nu indså han det håbløse i 
at ville overbevise sine dommere og endte sin sidste 
efterskrift med den bøn, at idetmindste bruddet på 
kongens hemmeligheder måtte ham forlades «og i det 
ringeste min ære og stand forskånes, om Hans Maj. vil, 
j^ det endelig med livet bøde skal.» 



— 422 — 

Hertil føjede han et særskilt bønskrift til kongen, 
hvori han forsikrer, at han ikke har forsvaret sig for 
at gå i rette med kongen, men fordi det er pålagt 
ham. «Nu indflyr jeg i dybeste underdanighed til Eders 
Kongl. Maj. 's medfødte mildhed og nåde,» fortsætter 
han derpå, «og beder ikke om mit liv, som er mig et 
ufornøjeligt liv, når jeg det i E. K. M.'s unåde skal 
fremdrage, mens om min æres og stands frelse for mit 
uskyldige barn.» Han slutter med at bede om, at 
Hans Leth måtte komme til ham i hans saligheds sag. 

Mandagen den 22. Maj samledes kommissionen atter 
i kastellet og Griffenfeld afgav ved denne lejlighed en 
ny skriftlig forklaring om, hvorledes det var gået til i 
Rensborg med Steinhorst amt; Ahlefeld havde nemlig 
(den 20.) afgivet den erklæring, at Griffenfeld selv for 
kongen og ham havde udtalt, at han ved forhandlin- 
gernes afbrydelse var gået glip af Steinhorst. Griffen- 
feld gør gældende, at dette netop taler for hans uskyld, 
men han tilføjer selv: «jeg må bekende. Gud véd 
underlig at forvende alting og tænkte jeg vel mindst 
forleden år om disse tider, der dette negotieredes, at 
sådanne imputationer og suspicioner skulde falde på 
mig. Guds vilje ske i alting. » 

Samme dag begyndte dommernes votering i sagen. 
Kun Kristen Skels votum er opbevaret, de andre ud- 
talte sig enstemmig for tabet af ære, liv og gods. 
Mauritius havde foreslået, at alle vota skulde forsegles 
og samlede af formanden Ove Juel overbringes kongen. 

Kristen Skels votum giver en detailleret men meget 
ilde stiliseret fremstilling af anklage og forsvar; han 
kender Griffenfeld skyldig i at have taget skænk og 



— 423 — 

gave, at have forsømt kongens hemmeligheder og have 
foretaget en række tvetydige handlinger, som han dog 
selv giver en retfærdiggørende fortolkning, medens han 
for de andre forseelser indskyder sig under kongens 
nåde: «da, efter hans egen underdanigste submission 
og efterdi ej anden bevisligheder af hannem fremlæg- 
ges, som forberørt er, og ej kan producere andet til 
sin befrielse, mens imod så mangfoldige af Eders Kongl. 
Maj. optagne benådninger sin utak væmmelig ladet se, 
imod sin høje og dyre ed og E. K. M. nådige ad- 
monitoria og påmindelser gjort, og ej uden E. K. M. 
af hannem påberåbende nåde og, hvis foregives, nådelig 
må optages og passere, — så ser jeg ikke kan forbi- 
gås andet som hannem at henfinde udi E. K. M. nåde 
og unåde. » Meningen er denne, at det må komme an 
på, om kongen vil bekræfte eller benægte hans på- 
stande om i bestikkelses- og brevsagerne at have hand- 
let efter bemyndigelse. 

Man har påstået, at Kristen Skel var Griffenfelds 
uven og at hans frimodige tvivl om den anklagedes 
skyld var så meget mere at påskønne. Denne tale 
indeholder dog en uberettiget tvivl om de andre dom- 
meres hæderlighed og retsindighed. Der skal vistnok 
meget mere end en tilfældig trætte eller såkaldet per- 
sonligt uvenskab til for i livssager at hilde en dom- 
mers skøn. Det er til ære for Kristen Skel, at han 
ikke fulgte den overvældende stemning, som havde be- 
taget så at sige alle overfor Griffenfeld; men det for- 
ringer kun hans ros, når man vil fremhæve, at han 
desuden var mandens fjende. Dette er da sikkert også 
kun en senere opfattelse for modsætningen til de for- 



— 424 — 

henværende venner. På samme måde er det jo blevet 
sagt om Rasmus Vinding, der af en vildfarende over- 
levering blev stillet ved siden af Kristen Skel, at han 
frikendte ham tiltrods for et foregående brud. 

Hvis det er tilladt at gætte på en helt personlig 
grund for Kristen Skel til at fare varlig frem i denne 
vanskelige sag, da kan den måske findes i hans nære 
forhold til Griffenfelds veninde, grevinde Birgitte Skel. 
Hun var opfostret i hans hus og hun er bekendt som 
en karakterfast kvinde; det ligger nær at gå ud fra at 
hun både af egen og af fælles veninders tilskyndelse 
har gjort alt for at vække sin frændes betænkeligheder 
ved at tiltro den faldne storhed forbryderske hensigter. 
Hvor måtte ikke Magdalene Gersdorf og Birgitte Trolle 
vånde sig ved tanken om deres gamle « allieredes* 
ulykke; det hedder om dem i den bekendte vise om 
fuglenes herredag, som skildrer Griffenfelds proces : «de 
agerhøner trende fandt i sit hjerte sjælemén, de sig til 
døden vene [klage] . » Kvinden slipper ikke så letsindig 
sin tro til den, hun engang har fæstet den til. 

Kristen Skel slap ikke med sin « uendelige dom», 
men fik nogle dages betænkning og et personligt vid- 
nesbyrd af kongen. Den 26. Maj afgav han sit andet 
votum i en skrivelse, som lyder således: 

Stormægtigste konge, 
allernådigste arveherre. 

Jeg takker allerydmygeligste og underdanigste E. K. 
M. for den store nåde og kongelige mildhed, at E. K. 
M. efter min ydmyge ansøgning og underdanigst be- 
gæring allernådigst haver tilladt og bevilget mig nogen 



— 425 — 

længere dilation og tid til at eftertænke den sag med 
Peter, tilforn kaldet greve af Griffenfeld, og hans dom 
at underskrive. Sagen, allernådigste konge, at jeg den 
korteligen kan igentage: med skænk og gaver han 
haver taget ; ej holdt det sekret, hvis der burde at for- 
dølges og af E. K. M. hannem befalet var; søgt per- 
mutation af E. K. M. grevskaber, imod andre steder 
af ringere værdi og indkomster, for sin egen interesses 
skyld ; skrevet til den fransøske ambassadeur Feuquiéres, 
som ikke giver ringe subgon og mistanke ; derhos ladet 
adskillige breve gå fra Sverige [og] til Sverige under 
hans eget konvolut, og alt uden E. K. M. nådigste 
vilje og befaling, som han udi ingen måde kan for- 
svare, og det ene med det andet imod hans dyre ed 
og høje pligt, og derved gjort sig culpable og skyldig 
derover at priveres fra alle bestillinger, degraderes fra 
al dignitet og ære, udi fængsel at anholdes, hans gods, 
middeler og formue, hvor findes, til den kongelige fisko 
at være forbrudt og forfaldet. 

Mens som af ingen af de breve, for os udi rette 
ere lagte, klarligen og udtydeligen kan ses og fornem- 
mes, det han haver med E. K. M. fjender hemmelige 
og åbenbare haft nogen forræderi fore imod E. K. M., 
E. K. M. arvehus, riger, fyrstendomme og lande, eller 
endnu klarligen det er overbevfst, — og udi tvivlrådige 
blodsager altid er brugeligt og bedst at følge det lem- 
fældigste, da understår jeg mig ikke eller kan, inden 
bedre eller klarligere oplysning i den post, forsvare for 
Gud, E. K. M. og min egen samvittighed at dømme 
og kende hannem fra livet. 

Beder udi dybeste ydmyghed det udi nåde må op- 



— 426 — 

tages og nådigst bevilges den nåde, at hvis det be- 
hager E. K. M., at dommen, som er afsagt på hans 
liv, skal trykkes, mit navn da måtte udelukkes. 

Eders Kongl. Majestæts min allernådigste 

arvekonges og herres 

allerunderdanigste tro og pligtskyldigste 

Chr. Schiell. 

Kongen skal, da dette votum blev forelagt ham, 
have klappet den gamle adelsmand på skulderen med 
de ord: «Give Gud vi havde mange Skeler; du er en 
ærlig mand!> Han gjorde mere end det, han tog 
dette ærlige votum til følge. 

Dommen blev affattet samme dag i kastellet og 
underskrevet af de ti af dommerne. Dens indhold 
sammenfatter de i det foregående tilstrækkelig omtalte 
anklager og lyder på tab af ære, liv og gods: «til 
hans grevelige navns og memoriæ evige udslettelse skal 
hans forhen af hannem førte grevelige våben, hjelm og 
titel af bøddelen søndertrædes og stykkerne deraf offen- 
lig af vinduet udkastes,* — « livet bør han derefter at 
miste, så hans hoved fra kroppen ved sværdet vorder 
separeret.* Noget omredigeret på tysk blev den senere 
trykt og offenliggjort. 

Det var gældende ret i Danmark som i andre 
lande, at den, som var dømt til døde, kunde under- 
kastes tortur. Otto Mauritius veg ikke tilbage for dette 
sidste middel til at få den anklagede til at tilstå sit 
formentlige forræderi og angive sine medskyldige. Han 
søgte tillige at bevise af den almindelige ret, at det i 
højforræderisager var tilladeligt også at underkaste andre 



— 427 — 

'det samme; dette blev som bekendt senere optaget i 
danske lov (I 20). Han foreslog derfor foruden Grif- 
fenfeld at tage Fogh og Henrik Lund i pinligt forhør. 
Men sikkert var der nu vakt en lønlig tvivl i kongens 
sjæl om mistankens sandhed og han gyste tilbage for 
dette forfærdelige mod en mand, som havde stået hans 
hjerte så nær. 

Tirsdagen den 30. Maj indfandt Korfits Trolle og 
Otto Mauritius sig for sidste gang hos Griffenfeld for 
at udfritte ham om de nærmere omstændigheder ved 
forræderiet. Korfits Trolle føjede hertil særlig en fore- 
spørgsel, foranlediget ved Foghs udsagn om « visse 
fruentimmerintriger» . Herved sigtedes der til tilbudet 
om et ægteskab med prinsessen af Taranto, der mulig- 
vis var mistænkt for medviderskab. Griffenfeld for- 
sikrede, at han intet vidste ud over, hvad han havde 
angivet; derpå vilde han nu dø. Han bad om, athen- 
rettelsen måtte tilsiges ham 3 dage i forvejen. I sin 
beretning herom foreslår Mauritius igen torturen an- 
vendt, idet han sigter dem, der fraråder den, for at 
have en ond samvittighed; kongen burde ved dette 
middel én gang for alle befri sig fra sine hemmelige 
fjender. 

Det var en ældgammel skik, at kvinder havde ret 
til at bede om nåde for de dødsdømte. Griffenfelds 
gamle moder siges at have gjort knæfald for kongen 
med sit ulykkelige barnebarn; hun bad ligesom han 
selv kun om en hæderlig død og begravelse, ikke for 
hans liv. Dronningen blev set aftenen før den til hen- 
rettelsen berammede dag at begive sig til den nye 
storkansler grev Ahlefelds hus, der lå på slotsholmen, 



— 428 — 

bag børsen. Kongen besluttede at følge Kristen Skels* 
votum og skænke den dømte livet; han skulde hen- 
sættes i evigt fængsel og hans datter under navnet 
Schumacher, ligesom han selv, modtage fjerdedelen af 
sin mødrene arv. Generaladjutant Hans Schack fik 
ordre til at forkynde benådningen på retterstedet. 



VII. PETER SCHUMACHER SOM LIVS- 
FANGE. 

1676 — 99. 

Kastellet ved København, eller citadellet Fredriks- 
havn som det kaldtes, var som bekendt opført af Hol- 
lænderen Ryssensten i de nærmest foregående år; det 
var en forholdsvis lille femkant, omgiven af høje ba- 
stioner og • dobbelte grave og helt indrettet til bolig 
for soldater og hvad der behøvedes til deres under- 
hold. Grunden, hvorpå det var opført, var sid og 
fugtig; husene sank på deres fundamenter og opholdet 
i dem ansås for usundt og ubehageligt. 

Der oplyses intet om, hvor Griffenfeld først blev 
indsat i arrest, men det var i alle tilfælde en bolig 
så god som den kunde skaffes dér på stedet. Hans 
forplejning lod intet tilbage at ønske; kommandanten 
Sten Andersen Bille fik udbetalt 220 rdl. for de første 
26 dage af hans arrest. Derefter sluttedes der akkord 
med proviantskrivercn Nils Simonsen, der fik 5 rdl. 
(20 kroner) daglig for hans «fortæring». Hans kammer- 
tjener Jens Fris delte fængslet med ham, Griffenfeld 
var så erkendtlig herfor, at han forærede ham smykker 



— 430 — 

og juveler til 10,000 kroners værdi. Han blev til søn- 
dagen den 4. Juni, da generaladjutanten kom for at 
meddele fangen, at henrettelsen var berammet til den 
næst følgende dag. Jens Fris måtte nu forlade ham 
og skriftlig forpligte sig til under livs og æres tab 
ikke at fortælle noget af det han havde hørt eller 
været vidne til i fængslet. Hans plads indtoges af de 
to sognepræster Esaias Fleischer fra Helligånds og 
magister Mikkel Henriksen fra Nikolaj kirke, der rime- 
ligvis skiftedes til at være hos ham til det sidste. 
Han var efter deres beretning stadig opfyldt af tanken 
om, at han skulde dø efter en uretfærdig dom, beført 
af underfundige fjender, over hvilke han nedkaldte 
Guds retfærdige hævn. «Han vilde dø som en god 
ærlig dansk mand og tro kongens tjener, der nok vilde 
tilstå at have fortjent døden mange gange, men dog 
ingenlunde nu for noget forræderis skyld imod sit 
fædreland eller sin konge. » Præsterne søgte at stille 
ham tilfreds og bad ham tilgive sine fjender, han faldt 
da til ro og tænkte mere frimodig på døden; men 
atter og atter kom dog de bitre tanker op igen. 

Mandag aften blev ligtøjet og kisten sendt ud i 
kastellet af hans broder Albert Gyldensparre. Tidlig 
næste morgen blev han berettet og klokken 7 førtes 
han af de to præster ud til retterstedet; han var iført 
en hvid silke ligdragt, derover en sort overklædning 
med sørgeflor; på hovedet bar han sin sædvanlige 
paryk. På den store plads foran kirken havde soldater 
slået kreds om retterstedet, som betegnedes af en lille 
forhøjning; det var en bunke hvidt sand, hvorpå var 
bredt et sort klæde med silkekvaster i hjørnerne. Ved 



— 431 — 

siden af stod kisten, overtrukken med sort baj og 
fodret med hvidt tøj ; her stod også hans greveHge 
våben, som det var nedtaget fra hans stol i Helligånds 
kirke. Bøddelen var nylig død og ingen ny udnævnt 
og enken forestod derfor eksekutionen, natmanden 
Jørgen skulde udføre henrettelsen for hende. Da Griffen- 
feld var kommen ind i kredsen, vekslede han nogle 
ord med forskellige af de omkringstående, deriblandt 
generaladjutanten; derimod talte han ikke til komman- 
danten oberst Bartold Bulov, der under processen 
havde afløst Bille og skal have vist ham uvenlighed. 
Han sagde højt og tydeligt til alle, at han døde uskyl- 
dig i den brøde man havde sigtet ham for, han havde 
aldrig haft ondt i sinde mod konge og fædreland; de 
som havde villet påbyrde ham dette, vilde komme til 
selv at forsvare det. Natmanden tog nu hans våben, 
sønderbrød det mod jorden og trådte på det, idet han 
sagde, at den dømte var nedstødt fra sin ære og ikke 
mere skulde føre navnet Griffenfeld, men Schumacher 
som tilforn. Præsterne trøstede ham med, at alt dette 
var forgængeligt og timeligt og uden betydning. Bøddel- 
konen lod ham nu gennem magister Mikkel spørge, 
om han vilde have bundet for øjnene, men han svarede 
kort og bestemt: nej! heller ikke vilde han have, at 
nogen ellers skulde røre ved ham; hans broder havde 
sendt kvinder til at skrinlægge ham som en ærlig 
mand. Han tog nu parykken af og gav den til en 
hosstående underofficer,* sagde til natmanden, at han 
skulde slå dristig til, når han tog hænderne fra hin- 
anden, og knælede ned på klædet. Han bad derpå 
en stund med foldede hænder, skilte dem så ad og 



— 432 — 

holdt hovedet stivt i vejret, som det var nødvendigt ved 
halshugning med sværd. Natmanden løftede sværdet, og 
først nu råbte generaladjutanten: t holdt, der er pardon I » 

Den ulykkelige mand forsøgte forgæves at rejse 
sig, præsterne måtte gribe ham under armene og løfte 
ham op. Han stammede nogle usammenhængende ord: 
nu havde han været rede til at dø! Gud tilgive dem, 
der nu kaldte ham tilbage! han takkede kongen for 
denne nåde ! — Da han havde samlet sine tanker, med- 
delte Schak ham, at han var benådet med evigt 
fængsel. Schumacher spurgte, om han måtte give ham 
hånden, hvorpå generaladjutanten svarede med at mod- 
tage den og tale beroligende til ham. Schumacher 
bad ham udvirke, at han kunde blive soldat og gå 
med i krigen, hvortil Schak svarede, at han måtte 
give sig tilfreds, «det fik at være som Gud og kongen 
vilde. » Natmanden kastede stumperne af det grevelige 
våben i kisten. 

Peter Schumacher førtes morgenen efter til sit frem- 
tidige fængsel, der imidlertid var bleven beredt til ham; 
broderen sendte samme dag en seng med sengeklæder 
«og sparlagen ». Det var et enkelt værelse i « stok- 
huset* med forværelse til vagten; det siges at være 
ubekvemt og med ringe dagslys, men denne beretning 
er næppe pålidelig. 

Et par dage efter lod han forespørge hos komman- 
danten, om han måtte få bøger, pen og papir til 
sysselsættelse; han fik det sva?, at det måtte kongen 
bestemme. På Biilovs skriftlige forespørgsel blev dec 
derpå resolveret, at skrivematerialier ikke kunde tilstås 
ham, men at bibliotekaren Villum Worm måtte fly 



— 433 — 

ham enkelte bøger af hans bibliotek, der var bestemt 
til at gå over i datterens eje. Broderen måtte sende 
ham klæder og linned og præsten Mikkel Hansen 
måtte besøge ham en gang om måneden. I fængslets 
vindue blev der indsat en rude til at lukke op. 

Samme dag fik kommandanten udbetalt 80 rdl. til 
bøddelens enke og der blev gjort en ny akkord med 
proviantskriveren Nils Simonsen om hans forplejning; 
han skulde have iVa rdl. (6 kroner) daglig. Af den 
senere spisemester Peter Hybertz siges, at han havde 
I rdl. for Schumacher, men så blev der desuden holdt en 
kone for ham til vask og rengøring, ligesom han fik 
« Seinen ordinaren wein iiber die tafeln» såvel som brænd- 
sel og lys fra kongen. I brænderegnskabet opføres 
han med over 20 favne brænde om året. Hans rent 
legemlige forplejning var altså ingenlunde karrig. 

Ej heller i andre henseender var vistnok fængslet 
hårdt. Et halvt år efter fik kommandanten skrupler 
over, at præsten blev så længe hos ham, en 4 — 5 
timer, medens de lukkede døren ud til vagten, som 
dog efter hans mening kunde have godt af også at 
høre Guds ord. Der kan jo ingen tvivl være om, 
at han ad denne vej stod i jævnligt samkvem med 
yderverden, ligesom han selvfølgelig skaffede sig det 
muligst behagelige selskab af sine bevogtere (en vagt- 
mester-løjtnant og 4 mand), der jo ingen grund havde 
til ikke at indlade sig med ham om ufarlige samtale- 
emner. Han vedblev tillige stadig at få bøger og der 
fortælles, at han på en snild måde lavede skrivemate- 
rialier, så han kunde skrive breve; denne metode (at 
skrive med lyserøg) kaldtes senere her i byen cGriffen- 

11. 28 



— 434 — 

felds blæk*. Dette er dog snarest et senere sagn; 
han har sikkert meget snart kunnet skaffe sig både 
pen og blæk og der er ingen grund til at tro, at man 
i de urolige krigsår overhoved har agtet synderlig på 
hans færd i det ensformige fangeliv. Hans slægt og 
venner var formående nok til at lindre ham dette så 
meget som muligt. 

Dette forandrer jo imidlertid ikke den sørgelige 
kendsgerning, at han var en fange. Medens han var 
under anklage, gik Nils Juel i søen for at tage Gul- 
land; da han var overført i sit fængsel, gik kongen til 
Skåne for at tage kronens tabte lande tilbage. Hvor 
forfærdeligt for den mand, som havde holdt alle tråde 
i sin hånd, at sidde uvirksom ved alt dette, og uvirk- 
som ikke fordi han blev bundet til sygelejet eller var 
falden i fjendehånd, men fordi han var kastet ud af 
det som en hemmelig fjende, som den der havde for- 
rådt sit fædreland! Umenneskelige sindslidelser må 
have hjemsøgt ham i hans ensomhed, og hvis ikke et 
stadig tilbagevendende håb om igen at komme til sin 
ret havde holdt ham oppe, vilde han vel være gået 
tilgrunde i sin elendighed. 

Der er efter sagens natur ikke overleveret ret mange 
vidnesbyrd om Schumachers sindsstemning i disse år. 
To dage før henrettelsen, da han altså forberedte sig 
på denne, skrev han, siges der, med sin diamantring 
på ruden det bekendte vers: 

Da verden blev mig vred, da lærte jeg at kende 
for alvor først min Gud, mig selv, min ven, min fjende : 
min fjende var mig gram, min ven var svigefuld, 
jeg selv var skrøbelig, Gud blev alene huld! 



— 435 — 

I den første arrest fandt man endvidere nogle la- 
tinske vers, som han havde nedskrevet som svar på 
nogle af de nidviser, eller måske snarere den grav- 
skrift, som fremkom efter hans fald. Denne er åben- 
bart forfattet af en fjende, som kendte ham godt og 
havde haft et skarpt øje for hans fejl, i forskellige af- 
skrifter nævnes Jakob Worm som avtor. I hånlige 
vendinger revses hans pengegriskhed, hans hovmod og 
elskovssyge, misbrugen af den tilsnegne magt og hans 
svigtende evne til at føre rigets styrelse i de vanske- 
lige tidsforhold. Skånselsløst rammende falder mange 
af de korte sætninger, som når der siges : 

vidtløftig i sæder, 

tvetydig i ord, 

mangetydig i sind, 
borgerlig af oprindelse, adelig af nåde, greve ved tilsnigelse, 
en fyrste i rigdom, en konge i hovmod; 

en ven af alle, 

sig selv nærmest, 

trofast mod ingen! 

Eller når han sammenstilles med sin navne, apo- 
stelen Peter: 

mere en Judas end en Petrus 
og dog ej Petrus ulig som min herres fornægter: 
Som fisker kendte jeg de gyldne kroge og i hvilke næt mennesker 

fanges, 

klog på dette, jeg ulykkelige, 

sammenskrabede jeg dynger af guld, — 

men se, nættet brast! 

I fredens dage et tvetydigt orakel, 

tav han i krigen, efter hertugens komme; 

28* 



— 43*5 — 

i magsvejr førte han skuden, til eget behag, 
men i stormen havde han nær sat den til. 



Rimeligvis som svar på dette angreb skrev han da 
følgende vers, der synes at danne forskellige helheder: 

Hvo du end er, som gransker så grumt mit fældede hoved, 
tror du, min ven, at endnu ej jeg er sønderknust nok? 

vig fra den gennemstungne, thi sejrherren den grumme 
ofte sit dræbende sår fik af en synkende hånd. 



Hvo du end er — og at nævne dit navn kan smerten mig tvinge 

der som en fjende gram træder mit støv under fod 
og end ikke tilfreds med et fald, så bradt og så lynsnart, 

borer dit blodige spyd dybt i mit blodige Ifg: 
tro mig, en lønlig kraft har naturen knyttet til graven, 

skyggerne udbrede gru over det jordfaste hus, — 
tro mig, du avindsmand, nu guderne selv til dig taler 

og min henfarne ånd siger dig dette for sand: — 
Se, den usæle er hellig, rør ikke min grusomme skæbne, 

bryd ej med vanhellig hånd uskånsomt gravenes fred! 



Hvo du end er, som båren af lykken i højsædet sidder 

og omstrålet af guld, magtens og rigdommens glans, 
medens en ydmyg stimmel i forstuen gulvet dig slider 

og dit hus og din gård søge at tage med storm: 
Se, hvor den tilbedte grif, der så højt opf6r, nu for sværdet 

bøjer sit hoved frem, — selsomt det lyder forvist, — 
tilstå så: det er stormænd kun, som skæbnen sig kårer, 

usselrygge og vrag vrager den hellige magt. 



Denne din store landsmand, din hæder i henfarne dage 



— 437 — 

Her var versene afbrudte, hvad enten han nu havde 
tabt lysten til at fortsætte, eller, som der også be- 
rettes, det fundne papir var ufuldstændigt. Hvad der 
er bevaret er dog nok til at vise, hvorledes hans tanke 
var optagen af selvforsvaret og hvor skønt han endnu 
formåede at give den udtryk i gudernes sprog. 

Om sine tanker og følelser under den fingerede 
henrettelse udtalte Griffenfeld sig senere til sin præst 
Mikkel Hansen. Da de kom ind sammen fra retter- 
stedet, sagde han: «Kære, Gud var mig nådigere end 
at han vilde jeg skulde dø i den tilstand, jeg var udi; 
thi jeg må nu tilstå, mit hjerte var alt for hovmodigt 
og opblæst til at jeg skulde kunne have beredet mig 
til værdelig at dø, og anser jeg dette endnu for en af 
de største velgerninger, Vorherre har beviset mig, at 
han ej i den tilstand borttog mig.» Præsten omtalte 
dette ofte som bevis på, hvor vanskeligt det er for 
den hoffærdige at slå verden af sin tanke. Senere 
undskyldte han sig med, at han ikke havde troet på 
henrettelsen, før han blev ført ud og så retterstedet 
og bøddelens sværd; da var det gået op for ham, at 
det var alvor, men han havde da kun haft den ene 
tanke at gå modig i døden og aflægge det sidste vid- 
nesbyrd om sin uskyldighed. Rent menneskeligt blev 
da den rystelse, dødsangesten forårsagede ham, et 
gennembrud af personlighedens længe tilbagetrængte 
selvbesindelse. 

Præsten på Kristianshavn Rasmus Byssing fortalte, 
at . den kejserlige ambassadør ofte kom til ham om 
sommeren, fordi der hos ham var grønt og svalt. 
De talte da om Griffenfeld og ambassadøren fortalte, 



— 438 — 

at denne til ham havde ytret, at «bønnen gjorde me- 
lankoli f. Det er et ord fra hans velmagtstid, da han 
skød alvoren fra sig, medens den dog lå dybt i hans 
sjæl og foruroligede ham i ensomme øjeblikke. Bønnen 
gjorde ham da ikke glad, men sørgmodig. 

Nu i fængslet kunde han ikke mere skyde de tunge 
tanker fra sig; han fordybede sig i dem og fandt sig 
tilrette med dem. Der er opbevaret et brev fra ham 
til moderen, skrevet til nyår, vistnok det første, som 
han oplevede i fængslet; det var det første brev efter 
hint på hans 4oårs fødselsdag, som han skrev i 
Itzeho. 

Brevet er langt og holdt i en gudelig tone, der er 
vidt forskellig fra alt, hvad vi ellers kender fra hans 
hånd. Formodenlig har det været sagt ham, at hans 
moder var dybt nedbøjet af sorg og sygdom; han 
skriver: «Jeg véd vel, hvad tanker jeg haver over 
Eder, nemlig freds tanker, at Gud skal give Eder den 
ende, som I bier og længes efter. » Dette har da vel 
haft sin del i den tone han anslår, men hans egen 
stemning har næppe været synderlig forskellig derfra. 
Efter en række almindelige udtalelser til trøst for dem 
begge fortsætter han: «Jeg ønsker og denne Guds 
rige velsignelse, Jesu Kristi fred og den Helligånds 
kraftige regering og fremvækst til det gode over den 
lille plante, som I haver hos Jer, at hun må tiltage i 
alder, visdom og nåde hos Gud og alle gode men- 
nesker, takkende Jer derhos underdanigen for alt det 
gode og de utallige velgerninger, I både hende og mig 
bevfst haver, fra vor fødselstime indtil denne dag. 
Sandelig, I har født mig til verden tiere end én gang^ 



— 439 — 

og alle gange med smerte ; og denne Eders uforskyldte 
kærlighed, som I bær til mig, der kun har gjort Jer 
al fortræd og hjertesorg, erindrer og forsikrer mig des 
kraftigere om Guds kærlighed til mig og Eder, efterdi 
han ligner selv sin kærlighed og nåde til os ved en 
moders kærlighed . . . Jeg véd vel, højtærede kære 
moder, at denne tanke skal måske falde Eder ind, når 
I får dette i hænderne: det sidste, du skrev mig til, 
da var du i fuldt flor, o hvad er din tilstand nu langt 
anderledes end den var dengang. Men, allerkæreste 
moder, hvilken tilstand synes Jer bedst, enten at være 
i Guds unåde og i kongens nåde, eller at være i Guds 
nåde og i kongens unåde. Moses holder Kristi for- 
smædelse langt højere end at være Faraos dattersøn 
og at have alt Ægypti liggendefæ; mig tykkes og, 
som Gud nu haver undervist mig, at det er bedre at 
være dørvogter i Guds hus end at være rigskansler og 
en stor mand i verdens øjne.» --- Og han finder sin 
trøst dér hvor talløse slægter har fundet den, i Davids 
salmer, i hans enetaler med Gud i sin forladthed: han 
kan atter føre ham frem til lyset, han kan « skjule ham 
for tungers svøbe », hans arm er endnu ikke forkortet. 
Også ad denne vej kommer da håbet ham imøde, 
håbet om også i det timelige at finde sin oprejsning. 

Den stakkels moder havde gennemgået forfærdelige 
dage, medens sønnens sag forhandledes og dommen 
fældedes; den i. April skriver Konrad Hesses hustru 
til sin broder Kristian Lente i Bryssel, der var forlovet 
med Elisabet Reinfrank, at Marie Motzfeld er meget 
syg af sorg over sønnens arrest og at man venter 



— 440 — 

hendes død. I et andet brev siges derimod, at hun 
er ved godt mod: blot hendes søn kunde fa kongen i 
tale, vilde nok alt klare sig. Det gik selvfølgelig op 
og ned for hende eftersom udsigterne formentes at 
skifte. Hun havde taget både sønnedatteren og hendes 
unge moster i huset, men dennes halvsøster Sofie 
Nansen, Kristian Gersdorfs hustru, vedblev at stå i 
det venligste forhold til sine unge frænker og det for- 
modedes, at hun efter den gamles død vilde tage sø- 
steren til sig. Marie Motzfeld overlevede imidlertid 
ulykken og til hende henvendte Kristian Lentes søstre 
fruerne Hesse og Giese sig, da de ud på sommeren 
på egen hånd tog sig på at indlede bruddet med hans 
forlovede. Lente selv synes ingenlunde at have været 
stemt for det, og pigebarnet, der nu var halvfjortende 
år, havde knyttet sine tanker så fast til den fraværende 
fæstemand, at man var meget betænkelig ved at tale 
til hende om et brud. Søstrene og særlig Anna Ka- 
trine Hesse, der hadede Griffenfeld på grund af man- 
dens formentlige tilsidesættelse i kancelliet, tog da 
initiativet og begav sig en dag i Avgust til Marie 
Motzfeld for at tale med hende om sagen. Da de 
kørte ned ad Købmagergade, så de Elisabet stå i et 
vindue; de var altså visse nok på ikke at træffe 
hende hos sin fostermoder. Samtalen førtes hen 
på det kildne emne, men den gamle dame optog 
det meget ilde. Anna Hesse sagde da, at hendes 
broder havde ladet kongen spørge; han havde svaret, 
at Lente måtte gøre som de andre havde gjort, der 
var forlovede med rigskanslerens slægtninge. Marie 
Motzfeld blev imidlertid heftig og vilde ikke påtage 



— 441 — 

sig at sige pigebarnet, hvad man havde i sinde ; Lente 
havde i breve kaldet Reinfrank for fader, det vilde 
binde ham. De andre sagde herimod, at i Danmark 
binder kun præsten og en sådan var ikke tilstede ved 
trolovelsen. Marie Motzfeld vilde da, at de skulde tale 
derom til barnets fader eller svogeren, rentemesteten 
Kristian Gersdorf. Længere kom man ikke den gang. 

Kort efter tog Gersdorf sin hustrus søster i huset 
og man blev nu noget forsigtigere ; i December skriver 
Fredrik Giese til sin svoger, at man må lade tiden 
råde, hun glemmer ham nok. Svigerinden i Gliickstadt 
er mere åbenhjertig, hun tilstår, at man ikke er vis 
på, at den faldne kansler ikke igen kan komme til 
magten, vist er det at Gert Schrøder i høj grad er i 
kongens nåde. Således trak denne sag i langdrag; 
den gamle Reinfrank vilde ikke løse Lente fra sit 
løfte og først flere år efter indgik denne et andet ægte- 
skab i Bryssel. Mange bebrejdede ham dette, medens 
andre undskyldte det med brudens mangel på højere 
selskabelig dannelse. Denne synes ganske vist at have 
været forsømt af Griffenfeld; thi medens hun opholdt 
sig i hans hus, klager Anna Hesse over, at hun ikke 
engang kunde tysk. Hun arvede ved sin faders død 
en del af Fævejlegård og ægtede her sognepræsten 
Fredrik Lyngby. 

Overfor Peter Schumachers datter Charlotte Amalia 
blev benådningens umilde bestemmelser ikke bragte til 
udførelse; hun beholdt sin faders adelige navn og stand, 
ligesom der gaves hende vederlag for hele sin mødrene- 
arv og arven efter sin oldemoder, Hans Nansens enke, 
der var død 1674. 20. Juni 1676 udgik der konge- 



— 442 — 

brev til Albert Gyldensparre og Hans Nansen om at 
antage sig værgemålet for hende og af skatmesteren 
at modtage det gods og de obligationer, som var ud- 
lagte for arven. Hans Nansen havde opgjort denne 
til næsten 60,000 rdl., hvori der dog kom til at afgå 
godt 11,000 rdl., dels for indbo, som endnu var i be- 
hold, dels for jordegodset på Sjælland, som han havde 
beregnet for højt. For resten blev der udlagt godt 
65 tdr. h. k. i Fævejlegård, huset på Købmagergade 
med en ny stald og indbo for 12,000 rdl., samt i 
obligationer og rede fordringer c. 34,000 rdl. Af disse 
synes over 20,000 at være indkommen, medens huset 
noget senere af kongen blev solgt til general Fredrik 
Arenstorf for 9,800 rdl., uden at Charlotte Griffenfeld 
kunde få købesummen. Blandt andre fordringer, som 
hun aldrig fik, var farmoderens gæld på 6,600 rdl., 
der således dog blev i familien, og Fredrik Gabels 
obligation på 3000 rdl. For disse fordringer fik hun 
efter sit giftermål udlæg i Endelave ; for hendes rede 
penge synes formynderne at have købt Stensballegård. 
Indboet, deriblandt det store og kostbare bibliotek, 
flyttedes ud af huset, til Hans Nansens ejendom på 
slotsholmen. 

Charlotte Amalia blev imidlertid standsmæssigt op- 
dragen og kom senere i huset hos Hans Nansen, der 
blev justitsråd og præsident i København, ligesom hun 
nød godt af sin faders gamle venskabsforbindelser 
blandt adelen. Hendes « fæstemand », Nils Fris til 
Frisenborg, trak sig dog tilbage fra hende, og da Berte 
Skel til Selsø, Birgittes søster og enke efter general 
Nils Rosenkrans, der faldt i Skåne, senere bad dron- 



— 443 — 

ningen om hun måtte forestille den unge pige, som 
var opnævnt efter hende, ved hoffet, fik hun det 
skrappe svar, at hendes majestæt ikke vilde se den 
forræders datter. 

Ordningen af Schumachers hus og bo blev opsat 
henved et års tid og behandledes da sanunen med 
Jørgen Foghs. 

Alt i Juni 1676 var Samsø bleven henlagt under 
kongens eget kammer og grevskabet Griffenfeld om- 
dannet til et «Tønsberg amt». Noget senere opret- 
tedes Samsø som bekendt til et grevskab for Sofie 
Amalia Moth og hendes efterkommere, familien Danne- 
skjold, medens Tønsberg gaves U. Fr. Gyldenløve i 
mageskifte for gods i Danmark. Det solgtes 1683 til 
grev Wedel og fik da navnet Jarlsberg. 

Regnskabet over Foghs konfiskerede midler op- 
gjordes af Korfits Trolle og Erik Rodsten; de beløb 
sig til ialt godt 31,000 rdl., deraf 11,389 rdl. i penge 
især guld og pantelån, 19,656 rdl. i obligationer. 
Noget heraf var straks givet til flåden, henved 5000 rdl. 
gik til Schumachers kreditorer, resten indbetaltes til 
zahlmesteren Peter Brandt. 

Schumachers gæld blev opgjort af Holger Vind og 
V. Støcken; der blev tinget af med håndværkere og 
handlende og deres tilgodehavende derefter betalt. 
Kræmmere skyldte han 6,712 rdl., håndværkere 5,090 
rdl.; det blev nedsat til henholdsvis 5,663 og 3,917 rdl. 
Det ser ikke godt ud, at han havde kælderen fuld af 
rede penge, medens forretningsfolk ikke fik, hvad der 
tilkom dem. Tjenerne havde alle løn til gode for flere 
år, de havde jo haft deres « uvisse indtægter* og ingen 



— 444 — 

af dem fik nu hvad der blev opgivet; Jens Fris måtte 
aflevere sine juveler. De 9 lakajer fik dog hver 20 rdl. ; 
en enkelt af dem, Johan Neve, der også nævnes som 
delagtig i pengeudpresningerne, blev nogle år efter rente- 
skriver. Pigerne fik, hvad de havde tilgode; Barbara 
Lavridsdatter, der havde «opfødt datteren i 4 år» efter 
moderens død og havde faet tilsagn om 100 rdl. årlig 
men intet havde modtaget, måtte dog nøjes med et 
års løn. 

Bedst klarede den stærkt kompromitterede Henrik 
Lund sig. Han havde været så heldig, en måned før 
ulykken indtraf, at ægte en datter af den gamle for- 
tjente kancelliforvalter Rasmus Rasmussen og det var 
utvivlsomt dette, som reddede ham. Som forhen om- 
talt fængsledes han den 11. Marts; han fik en rørelse 
og måtte afhøres i sengen; senere foreslog Otto Mau- 
ritius at underkaste ham tortur. Imidlertid holdtes han 
i fængsel året ud, uden at der forlyder noget om sags- 
anlæggelse imod ham, og 14. Januar 1677 takker han 
kongen for at være frigivet. Han søgte da om for- 
nyelse på løftet om at blive kancelliforvalter. Dette 
blev tilstået ham og han fik bestalling på at gå sin 
svigerfader til hånde; han brugtes til at bringe orden 
i danske kancellis arkiv. Senere blev han gehejme- 
registrator for de udenlandske sager i det tyske kan- 
celli, men døde alt i året 1685. 

Det omslag i opfattelsen af Griffenfelds sag, som 
med en slags naturnødvendighed måtte indtræde, kan 
dateres langt tilbage i tiden. Ugedagen efter hans 
arrestation skriver den teologiske professor Jens Birke- 
rod i sin dagbog: « Herre Gud, hvad har dog en uges 



— 445 — 

tid gjort in publicis megen forandring! Og kunde man 
nok af mange ansigter såvel i kirken som anden steds 
kendeligen mærke hine altererede gemytters dybsindige 
melankoli. » Den engelske resident John Pauli skriver 
samme dag som henrettelsen skulde have fundet sted: 
«Jeg kan forsikre Dem, at selv hans fjenders had er 
forvandlet til medlidenhed ved at høre, hvad han har 
sagt, og det mod, han har vfst. Mange mener, at 
ondskab mere end brøde er skyld i hans ulykke. » 

Vi ser da også snart et fuldstændigt omslag i de 
viser, der på den tid gav udtryk for den offenlige 
mening. Ved efterretningen om Griffenfelds arrestation 
havde Jakob Worm endnu skrevet en hoverende sang, 
fuld af de mest nærgående beskyldninger imod ham, 
alle de vildeste rygter sættes her på rim. Noget senere 
klager han over, at intet er blevet bedre efter hans 
fald, snarere værre, og han giver medlidenheden et 
stærkt udtryk, ligesom han anråber kongens nåde for 
ham. Især træder dette dog frem i visen om « fug- 
lenes herredag», «da den forhadede og forhånede grif, 
formedelst beskyldet korrespondens med strudsen og 
påfuglen, eftersættes, beskyldes, antastes, fængsles og 
til døde dømmes. » Dette billed udføres nu meget 
snildt, således at griffens levnedsløb fortælles og hele 
processen udføres. Pelikanen (Pløn) kommer til hove 
og fatter nag til griffen, ørnen overtales, og han falder 
i de hadefulde fugles snare. Derefter sættes retten: 
«ej blæk, ej pen ham levnes », «al verden ham und- 
viger, de men' at Gud ham har forgæt. » Kun kvin- 
derne ynkes over ham : prinsessen, dronningen og hans 
gamle veninder: 



— 446 — 

I ørnens hus den sparve 
lå død ret som en sten, 
det skar i hjert' og marve 
på turtelduen ren, 
de agerhøner trende 
fandt i sit hjerte sjælemén, 
de sig til døden vene. 

Digteren ender med at anraabe Gud og kongen om 
nåde for den ulykkelige, som nu sukker i fængslets 
uhygge. 

Stemningen for Schumacher fik efterhånden en ^ikke 
ringe næring af den skæbne, som traf flere af hans dom- 
mere og fjender. Hertugen af Pløn trak sig før årets 
udgang fornærmet tilbage fra sin høje plads i spidsen 
for hæren og rådet; general Fredrik Arenstorf blev 
to år efter dømt fra ære, liv og gods på grund af 
uagtsomhed i sin kommando i Skåne, og der gik rygter 
om at han havde stået i forrædersk forbindelse med 
fjenden; han blev vel benådet, men rygtet tabte sig 
ikke. Den gamle præsident Kielmann, hvis vidnesbyrd 
jo havde bidraget til at fælde Griffenfeld, døde kort 
efter i kastellet, hvor han blev indsat i forvaring; man 
påstod, men vistnok uden hjemmel, at han havde taget 
gift. Tomas Finke blev amtmand på Bornholm, men 
faldt kort efter af hesten og slog sig ihjel; han havde 
jo været en af Schumachers første og fortroligste ung- 
domsvenner. Korfits Trolle, der havde spillet en så 
fremragende rolle ved hans anklage og domfældelse, 
døde senere i stor fattigdom. Om de borgerlige dom- 
mere, Peter Lassen, Peter Resen og Titus Biilcke, siges 
der, at de angrede deres del i sagen og ikke kunde 
finde ro for de tvivlsmål, som senere opkom. 



— 447 — 

Værst gik det dog anklageren, den holstenske 
licentiat Otto Mauritius. Han gjorde, hvad han kunde, 
for at skaffe sig en god stilling, medens han var her; 
derfor holdt han sig nær til hertugen af Pløn og søgte 
at vinde hans tillid ved at efterspore andres formentlige 
intriger. Der er opbevaret et brev fra ham til her- 
tugen, hvori han fortæller, at der ved siden af kongens 
hemmelige råd findes et andet, som han kalder nat- 
rådet og i hvilket « hanen især skal gale»; altså over- 
jægermester Hahns hofparti. Han opgav senere, at 
dette var Simon Petkums ord. Efter dommen over 
Griffenfeld virkede han for at fa anlagt sag mod Kiel- 
mann som født kongelig undersåt. Dette opnåede han 
dog ikke, da præsidenten med sin søn Fredrik Kri- 
stian for at fa et mildere fængsel og undgå kriminel 
tiltale gik ind på at betale en tønde guld i bidrag til 
krigsomkostningerne, ligesom de lovede at virke hen 
til et bedre forhold mellem kongen og hertugen af 
Gottorp. I det følgende forår løslodes sønnerne, efter 
at faderen var død og pengene betalte. 

Otto Mauritius fulgte med hertugen til Skåne, men 
indviklede sig efterhånden, tildels vel af trang, i en 
række forbrydelser, særlig falsk i forskellige former. 
Han blev af hofretten dømt fra ære, liv og gods; 
højesteret lagde hertil at han skulde miste sin højre 
hånd. Han benådedes på livet og førtes fra det blå 
tårn til Hammershus, hvor han senere døde i elen- 
dighed. 

Også krigens uheldige gang måtte efterhånden 
vende stemningen til fordel for Schumacher. Så længe 
han var med gik alt godt, sagde man; han havde for- 



- 448 — 

stået at holde Frankrig udenfor kampen i Norden; 
han havde vidst at mildne fjendskabet med Sverige; 
han havde aldrig stolet på de forbundsfæller, der efter- 
hånden lod os i stikken. Harmen vendte sig nu mod 
de uheldige hofmænd, især Hahn, tildels Knuth og 
andre. Imod Hahn skrev Jakob Worm sin satire: 
«Abrahams syn, eller et synderligt og selsomt syn, 
som er set på himlen over Abrahamstrup og Svan- 
holm» (Oktober 1678). Disse to gårde i Horns land 
tilhørte Hahn og Fredrik Arenstorf, og poeten udmaler 
nu, hvorledes disse to mænd med deres venner Otte 
Skel, Holger Vind, Peter Brandt, Henrik v. Støcken 
og Didrik Schult, kæmper mod den halvdøde Grif, der 
dog omsider kommer til kræfter og overvinder dem alle. 

Således var stemningen til en vis grad forberedt 
til at der ved krigens slutning kunde virkes for en be- 
nådning.' Schumachers slægt tænkte herved, vistnok 
efter hans egen anvisning, især på et initiativ fra 
engelsk side. Her havde han hengivne venner, først 
og fremst biskoppen af Lincoln, Tomas Barlow, der- 
næst Bertie, Henshaw og andre. De gjorde også 
forskellige velmente forsøg, men uden resultat; et en- 
gelsk brev til selve Marie Motzfeld af 3. Juli 1679 ud- 
taler, at det er lykkedes vennerne at formå kongen til 
at sætte det i sin afsending Roberts instruks, at han 
skal virke for hendes søns frigivelse. 

I efteråret 1679 var Gyldenløve i København og 
i November måned samme år tog han varig bopæl her 
med sin hustru. Han havde efter alt at dømme endnu 
ikke glemt sin tidligere fortrolige ven, og ligesom han 
til sin tid havde bedet for Eleonore Kristine og den 



— 449 — 

stakkels Sperling, har han næppe undladt nu at gøre 
forsøg på at formilde kongen overfor sin forrige rigs- 
kansler. Han udtalte jo senere åbent til forskellige, 
at han beklagede Griffenfelds fald og at det ikke 
skulde være gået så galt, hvis han havde været ved 
hoffet. Men ud over en formildelse af fængslet kunde 
dog ingen tænke på at nå overfor kongens bestemte 
overbevisning om, at Griffenfeld havde forrådt ham; 
dette var endnu for nylig udtalt i et officielt stridsskrift 
mod Gottorp. Selv om han vilde eftergive Schumacher 
al straf, vilde det jo efter denne opfattelse være nød- 
vendigt at sikre sig hans person, for at han ikke i 
udlandet skulde oplægge råd mod sit fædreland; ingen 
kunde blive farligere end denne mand, hvis evner han 
havde de højeste forestillinger om. Og hvorledes havde 
ikke Ulfeld mishandlet riget og ængstet kongehuset 
lige til sin dødsdag! 

Krigens ophør muliggjorde derimod en bortflytning 
til et andet sted i rigerne og for en sådan og den 
dermed følgende formildelse af fængslet gjordes der da 
også forbøn hos kongen. Det siges at have været 
dennes søster Ulrikke Eleonore, som bad for ham, da 
hendes ægteskab med Karl XI nu skulde fuldbyrdes; 
men andre stod da sikkert bagved, måske selve enke- 
dronningen, hvis hengivne tjener Griffenfeld havde 
været. Gyldenløve gav vel den nærmeste anledning 
til at Munkholmen blev valgt til fremtidigt fængsel, 
istedenfor det skumle Hammershus, der ofte var brugt 
i dette øjemed. Som en sørgelig modsætning til de 
gyldne medaljer, som venner engang havde ladet slå 
til hans forherligelse, lod statholderen, rimeligvis ved 
II. 29 



- 450 — 

denne tid, støbe en allegorisk fremstilling på sine norske 
jemovne : ørnen, som bortfører Ganymedes fra en blom- 
strende kyst til et øde klippeland, hvorunder læses: 

Da jeg greb overmand ved fod, 
tog han mig bort med sig; 
thi råder jeg min ven så god: 
han spejle sig i migl 




Ovnplade i musæet i Hjørring. 



Den 7. Marts 1680 udfærdigede da Gyldenløve fra 
København en ordre til generalmajor v. Hoven i Trond- 
hjem om at lade indrette « tvende bekvemme værelser 
udi det inderste tårn på fæstningen Munkholmen, så- 
ledes at de kan være varme og digte til at logere udi. » 



— 451 - 

Denne ordre ekspederedes videre til fæstningens material- 
forvalter Anders Clausen Klingenberg og istandsættel- 
sen foretoges derefter ufortøvet. Det pågældende mæg- 
tige tårn havde ovenpå to hvælvede etager et stort 
åbent rum, hvortil en trappe indeni muren førte op. 
Der måtte her lægges både gulv og loft, opsættes 
skillerum og vægpanel, laves sengesteder, borde og 
bænke; vinduerne, som storm og uvejr havde ødelagt, 
måtte indsættes fra ny, og der blev opsat en stor jern 
vindkakkelovn osv. Af de to værelser var det yderste 
bestemt til fangen, det andet til hans tjener, i et sær- 
ligt rum fandtes tåmvagten, som forhen rimeligvis har 
haft hele etagen til sin rådighed. Senere blev der fore- 
taget en istandsættelse af tårnets ydre, især af kobber- 
taget, hvorefter det kaldtes kobbertåmet. Bekostnin- 
gerne ved alt dette løb op til over 600 kroner. 

Selve overførelsen af fangen måtte opsættes til der 
ud på foråret fandtes en passende skibslejlighed, og 
Schumacher kom således til at forlade hovedstaden 
midt under de store festligheder i anledning af Ulrikkas 
formæling. Prinsessen førtes over Sundet den 4. Maj, 
tre dage efter vendte kongen og dronningen tilbage til 
København fra Fredriksborg. De tog derud igen den 
18. og dagen efter holdt de her prinsessen af Tarantos 
bryllup med grev Anton af Oldenburg, hvis datter An- 
tonette et par år i forvejen havde ægtet Gyldenløve. 

Schumacher sendtes afsted med fregatten « Antonette*, 
hvis kaptajn Jens Jensen den 23. April fik sine ordrer 
af admiralitetet til at overføre de hjemforlovede norske 
bådsfolk til Bergen og Trondhjem. Ligeledes skulde 
de til Norge beordrede søofficerer og oberst G. Kr. 

29* 



— 452 — 

Schultz ved Trondhjems regiment fodfolk følge med. 
Denne sidste blev beordret til at føre Peter Schumacher 
som fange til Munkholmen. Kongebrevet af 9. Maj, 
som medgaves ham, lyder således: « Vores allernådigste 
vilje og befaling er, at kommandanten på Munkholmen 
nærværende person Petter Skumacher af oberst Schultz 
antager, hannem flittig sammesteds forvarer og på hans 
aktioner og væsen agt giver, således som han det agter 
at ans vare og være bekendt. I det øvrige haver han 
sig med samme Skumachers underholdning at rette 
efter vores statholders og generalfeltmarskal Gylden- 
løves ordre. » Denne gik ud på, at han skulde logere 
fangen i de 2 kammerser, der dertil var indrettede: 
fhvad hans underhold belanger, så haver I hannem 
med spisning vel at forsyne, så og daglig så megen 
rinskvin, som han her haver haft, lader bekomme.* 
Han skulde kvartalsvis have pengene forud af tolden i 
Trondhjem, nemlig 2 si. dl. (sVs krone) daglig. Hver 
dag skulde han gøre anmeldelse om fangens tilstand 
til en af stadens højeste embedsmænd, generalen, 
obersten, amtmanden eller kommandanten, hvem der 
var tilstede. 

Ugedagen efter udstedelsen af det nævnte konge- 
brev blev Peter Schumacher hentet ud af kastellet af 
sin broder Albert Gyldensparre, i dennes lukkede vogn ; 
oberst Schultz modtog fangen af kommandanten. De 
kørte til Rungsted, hvor fregatten lå for anker. De to 
brødre tog en hjertelig afsked med hinanden, og da 
fregatten straks efter satte sejl til og lettede anker, 
stod Peter Schumacher på skansen og så ned ad Sun- 
det, indtil byen forsvandt for hans øjne og «han sagde 



— 453 — 

det bedragelige København en gode nat.» Sørejsen 
var stræng for ham, efterat han nu så længe havde 
levet i stueluften, og han var syg det meste af vejen. 
Natten til den 22. Maj, da de altså vel var under den 
norske kyst, stod der et ualmindelig stærkt nordlys op 
over himlen, så strålende og omskifteligt, at det gav 
anledning til de mest modsatte beretninger og fortolk- 
ninger. I begyndelsen af Juni blev Schumacher sat i 
land på Munkholmen, som han først 18 år efter skulde 
forlade som en gammel, til døden mærket mand. 

Den lille klippeø ligger en fjerdingvej ud for Trond- 
hjem, omgiven af fjordens talrige forgreninger, dens 
maleriske kyster, skovklædte odder og rige landskaber. 
Det var en holm med en lang og mærkelig historie. 
Sit oprindelige navn, Nidarholm, havde den ligesom 
Nidaros og Nidarnes efter Nidelven, foran hvis mun- 
ding den lå, men sagaen synes at ville forklare det 
som « nidholmen », fordi der her var rettersted; hove- 
derne af Hakon jarl og hans træl blev som bekendt 
opstillede her « blandt andre niddinger* og hilsede med 
hånende stenkast. 

Ikke ret længe efter sendte Knud den store de 
første munke hertil; et større klosteranlæg oprettedes 
af Magnus Barfods lændermand Sigurd Uldstræng. 

Senere nævnes både holmen og klostret ofte; det 
var et meget brugt anlægssted for skibene og klostret 
blev et rigt og anset abbedi ; her forfattedes den første 
Norgeshistorie af Tjodrik munk, hvis skrift viser at der 
i klostret fandtes en rig bogsamling. I den politiske 
historie bragte især abbeden Bjørn, en af Skule jarls 
mest hengivne venner, «Holme kloster» i folkemunde. 



— 454 — 

Efter reformationen forsvandt selvfølgelig denne herlig- 
hed og Munkholmen, som den nu kaldtes, lå hen med 
sine forfaldne bygninger, hvis svære mure i nødsfald 
kunde bruges til forsvar. Således faldt den i Sven- 
skernes hænder 1658, efterat stykløjtnanten Svend 
Svendsen Skien havde bortført våben og andre krigs- 
fornødenheder herfra. Da krigen straks efter udbrød 
på ny, var han med til at tage øen tilbage og han be- 
fæstede den nu med skanser; den gamle klosterkirke- 
gård gravedes op og levningerne af de gamle beboere 
samledes i en stor fællesgrav. Efter freden blev hol- 
men befæstet med ringmure og tårne, således at de 
gamle bygninger, som endnu stod, blev led i det nye 
anlæg. Ved tronskiftet opgives besætningen til ialt 
48 mand, nemlig 10 artillerister, hvoriblandt en styk- 
kaptajn og en arkelimester, samt 38 mand fodfolk under 
en kaptajn og en løjtnant. Fra sin rundrejse i Norge 
i sommeren 1673 indberetter Gyldenløve, at det store 
tårn, som man har begyndt at opføre på Munkholmen, 
skrider rask frem; det er 230 alen i omfang, 8 i mur- 
tykkelse og har nået en højde af 10 alen. Han håber, 
at stedet efter dettes fuldførelse vil blive en uindtagelig 
plads af stor betydning for forsvaret. Det blev pålagt 
de talrige sejlere, som her færdedes ind og ud, at hilse 
fæstningens flag ved at sænke topsejlet. 

Peter Schumacher medførte kun få bøger til sit nye 
fængsel, han siges at have indskrænket sig til at med- 
tage en bibel, samt Ciceros og Plutarks værker. Senere 
lånte han dog også især historiske skrifter i Trondhjem 
og hjemmefra sendtes der ham af og til af slægt og 
venner, f. eks. skrivkalendere. Hans store og kostbare 



— 455 — 

bogsamling var brændt, før han forlod Køb 
Den stod opstillet i Hans Nansens hus på slotsholmen, 
men var bestemt til at sælges, katalogen var trykt og 
dagen siges at have været bestemt; indtægten skulde 
tilfalde hans datter. Da fortærede en ulykkelig ilde- 
brand det hele (4. Marts 1679). Huset blev ikke gen- 
opført og Hans Nansen købte Griffenfelds tidligere gård 
af Fredrik Arenstorfs bo, der ved den tid var tildømt 
kongen. Således kom Charlotte Griffenfeld alt som 
syvårs barn tilbage til sit fødehus! 

Det var en bitter skuffelse for Peter Schumacher, 
at han blev ført til Munkholmen, og der siges at være 
hengået rum tid, før han fandt sig til rette i sin skæbne. 
Håbet om en udløsning havde fået et hårdt knæk, men 
det kom dog op igen og gav ham styrke til at gå de 
lange år imøde. 

Stedet selv var jo langt mere tiltalende end det, 
han havde forladt; han var som i en ny verden, midt 
i det fribårne larmende hav, langt borte fra en hoved- 
stad, hvis giftige ånde han havde lært at hade. Fra 
sit tårnvindue, til hvilket han måtte træde op på en lille 
forhøjning, kunde han se vesterud over fjorden med dens 
livlige skibsfart og de rige og skønne bygder ned imod 
indløbet. Sine omgivelser vandt han snart; Svend 
Svendsen Skien var kommandant og lærte snart at 
sætte pris på ham, han betroede ham sin søn Tomas 
til opfostring. Denne har senere beskrevet sin lille 
fødeø i vers, som det dengang var skik, og omtaler 
udførlig sit forhold til den mærkelige fange. Det en- 
omme opholdssted med sine levninger fra munkenes 



456 

tid, ligsten og pandeskaller, siger han, gjorde ofte selv 
drengen melankolsk: 

c Mens når nu timen kom, jeg skulde gå i kloster 
til den indmuret munk, der inden mange poster, 
som alle væbned' var, sad fængslet nat og dag, — 
hvad var den time sød, hvad var den tid mig gladl 

Hans fængsel min fordel, hans fangebur min nytte, 
mod hans omgængelse jeg ingen glæde skøtte', 
så lang var ingen dag, den var jo alt for kort, 
når jeg ham hørte på, al travrighed gik bort. 

Ej rigdom, mens visdom, ej guld, men Gud han ej' de, 
ej verdens pragt og stads gav ham her noget lejde, 
endskønt han større skat og større himmelpund 
besad, end verden tror og nogen sige kund'. 

Hans visdoms hjerte ham var et bibliotek, 
hans kloge hjerne ham var et ret apotek, 
så ingen svaghed ham på legem eller sjæl 
kund' komme til, han jo dog lev' de meget vel. 

Det verdslig visdoms dyb, hans hjerte og hans hjerne 
omgivet havde, jeg matt' tale om så gerne, 
mens jeg for ringe er, jeg er jo alt for svag 
at sige noget her og skønne i den sag. 

Mens jammer var det dog for verdens politia, 

og jammer var det mer for vor teologia, 

at ej med pen og blæk matt' komme for en dag, 

hvad her med hannem skjult blev under gravens tag! 

Han som en munk indlukt, ja noksom vel indmuret, 
hel tålig sled sin tid, tålmodig sig i buret 
fornøjede, så jeg det frilig sige tør, 
at Munkholm slig en munk ret aldrig havde før.» 

Der er opbevaret, også af Tomas Skien, et par la- 
tinske vers, i hvilke Schumacher forherliger den ø, 



— 457 — 

som var bleven hans bolig; i oversættelse lyder de 
omtrent således: 

«Midt i søen opløfter sit stolte, urørlige hoved 
Holmen, som fordum gav ly hættebærende mænd, 

hætten den grå har nu veget plads for skinnende hjelme, 
stykkernes dundrende lyd lyder for klokkernes klang, 

højt de minder med bulder og brag den glemsomme 

skipper 
ydmygt at hilse vort flag, som det er sømandens 

pligt, 
«hør,» de råber, « hallo! det svulmende topsejl du 

stryge. 
Nordens konge har her havgudens vælde og ret!»» 



«Højt som et hav -åg Munkholmen ligger, de truende 

bølger 
brydes skummende mod fjeldets urokkede sten, 
ja, den kaster tilbage det vrede hav fra sin side, — 

se, det er lærdom for dig! fatter du klippernes sprog? 
hvad mæler stenen og hvad det tårn, som står på dens 

skulder, 

murtindens sluttede ring, mændenes årvågne vagt? 

Mon ej, at Herrens navn for os er det stærkeste fæste, 

stærkt som en tilflugt i nød for den gudfrygtige sjæl, 

om dig slår kreds den himmelske vagt, de salige skarer : 

har du den levende Gud, hvad er da menneskets 

had!» 

Det spørgsmål påtrænger sig her, om denne mand 
ikke kunde have ydet noget ualmindeligt i digtning 



- 458 - 

eller tænkning, for ikke at tale om videnskaben, hvis 
man havde givet ham midler i hænde til det i hans 
fangenskab. Vi mindes livsfangen Johannes Messenius 
på Kajaneborg i det høje nord, hvor han forfattede sin 
Sveriges historie med de hjælpemidler, Gustav Adolf 
lod ham fa; keddelflikkeren John Bunyan, der skrev sin 
berømte digtning «the pilgrims progress* i Londons 
fængsler, og « den fangne grevinde*, der i blåtårn skrev 
sit «Jammersminde». Svaret må dog blive en stærk 
tvivl om, at Schumacher sad inde med tilsvarende 
evner. Som det alt gentagne gange er bemærket i det 
foregående, var han en ufrugtbar natur, hans skaber- 
evne stod ikke i forhold til hvad han formåede at til- 
egne sig, at forme og give udtryk. Han hørte hjemme 
i handlingernes, forretningernes, samtalernes verden, dér 
hvor evnerne holdes i ånde udefra, hvor der gives og 
tages, hvor den overlegne personlighed kan bruge de 
mangehånde mindre talenter og lade dem arbejde sam- 
men til et fælles mål. Hvad kunde han ikke i de 
kommende fredsår have udrettet som kansler, som for- 
mand i statskollegiet, i kongens eget kammer! Over- 
ladt til sig selv kunde han næppe komme ud over det 
enkelte stemningsudbrud, eller de til hans læsning og 
undervisningen knyttede tankerækker. Det eneste ar- 
bejde, som kendes fra denne tid, er et meget udførligt 
register til « danske lov», som siges forfattet af ham i 
fængslet (altså efter 1683). At han nøjedes med et så 
beskedent flidsarbejde, tyder ikke på nogen trang til 
selvstændig skabning. Ingen kan dog i dette stykke 
vide noget med sikkerhed, og det vil altid stå som et 
af de mange sørgelige træk af hin tids fattigdom i for- 



— 459 — 

ståeisen af fremragende mænds betydning for et folk, 
at der ikke synes at være ofret dette forhold en tanke. 
Fra Juni 1683 daterede den latinske omskrivning af 
et par af Davids salmer (23. og 42.), som fandtes 
skrevne på væggen i hans kammer. Den sidste inde- 
holder en gribende klage (« ligesom hjorten skriger efter 
vandstrømme, så skriger min sjæl til dig, o Gudl^) 
gengivet med det latinske sprogs hele fynd og anvendt 
på hans egen ulykkelige skæbne; således det 28. vers: 

«Hvi skal her jeg gå, tung og mod i tanke, 
spottet, skudt til side, fulgt af hån og latter, 
arge fjenders fryd, fabel for en sløv og 
tankeløs mængde I » 

Den 23. salme indeholder trøsten og beroligelsen: « Her- 
ren er min hyrde, mig skal intet fattes!* 

Man har tænkt, at disse omskrivninger kan have 
haft en særlig ydre anledning, da Schumacher selv mod 
sædvane havde dateret dem, og i den anledning gættet 
på den tilladelse Gyldenløve i den pågældende måned 
fik til at sælge Tønsberg. Dette kunde dog vel næppe 
nu anfægte ham synderlig; skal der tænkes på en sær- 
lig anledning, var den snarest given ved den kongelige 
resolution af 16. Juni 1683, hvorved der blev tilstået 
hans moder en årlig nådepenge af 200rdl.; hun havde 
på grund af sin nærings tilbagegang bedet om fritagelse 
for skatter, men modtog i steden for denne uventede 
gunst. Efterretningen herom kunde vel nok sætte søn- 
nen i stærk bevægelse ; det var en ydmygelse for hans 
moder og dog tillige et tegn på kongens godhed, 
måske et forbud på en fuldstændig udsoning. Hvor 



— 460 — 

lidt kan ikke sætte den nedbøjedes forhåbninger i be- 
vægelse ! 

Endnu en anden begivenhed måtte ved denne tid 
oplive hans håb. Prins Jørgen var pludselig bleven for- 
lovet med den engelske prinsesse Anna, der havde ud- 
sigter til engang at bestige tronen. I England havde 
han sine bedste venner; hvad kunde der ikke nu ud- 
rettes ad denne vej! Tomas Barlow gjorde da også 
gentagne forsøg, men de førte ikke til noget; han til- 
bød, siges der, at tage Schumacher over til sig og 
indestå for ham. Da Morten Renberg, den senere stifts- 
provst, opholdt sig i England et par år efter, blev han 
efter i et selskab at have talt om Schumachers skæbne, 
ført til biskoppen af Lincoln; denne modtog ham ven- 
ligt, viste ham Schumachers portræt, der hang ved 
hans seng, og udbrød i vrede: «Gud forbande de danske, 
— gror der sådanne folk på træerne hos dem?» Han 
beholdt Renberg hos sig i flere dage og tilbød ham 
100 pund årlig, om han vilde være hans bibliotekar. 
Renberg fortrød ofte senere, at han ikke havde taget 
mod tilbudet. 

I året 1685 døde enkedronningen og kongen gjorde 
straks efter en rejse til Norge, efterat have sat Eleonore 
Kristine i frihed. Schumacher havde lige modtaget en 
nådesbevisning, idet der ved resolution af 27. December 
var tilstået ham 200 sletdaler til klæder og andre for- 
nødenheder. Efterretningen herom var næppe nået op 
før en god stund efter, og han kunde vel fristes til at 
sætte dette i forbindelse med mildere tanker hos kongen. 

Søndagen den 21. Juni ankom denne med sit følge 
til Trondhjem ; han blev roet derind af bønder fra Ørke- 



— 4^1 — 

dalsøren øst omkring «Nesset»; i den lyse aften salu- 
terede Munkholmen ham under forbifarten med ni skud ; 
klokken halv elleve nåede han stadens brygge. Han 
beså det lille fort Kristianssten og hvad der ellers var 
at iagttage fra et militært synspunkt, men kom ikke 
til Munkholmen. Om fredagen forlod han byen og gik 
østerpå. 

Hvad var der sket i disse fire dage, som kongen 
tilbragte hos general Vibe? Det er alt for latterligt, 
når man har påstået, at han slet ikke mindedes Schu- 
macher; men er det pålideligt, når der senere fortæl- 
les, at det havde været hans agt at give ham fri ? Det 
er ikke let at have en mening herom, men adskil- 
ligt kan tale for det. Tanken har da været, at kon- 
gen på selve stedet vilde høre noget om fangen, og at 
han derefter har taget sin bestemmelse. Muligvis har 
hans hemmelige frygt for mandens upålidelighed da 
fået ny næring, eller blot modet til at røre ved den 
halvglemte sag har svigtet ham. At det var en ny og 
bitter skuffelse for Schumacher, derom kan der ikke 
være nogen tvivl. 

Hvad der mere end løse rygter synes at stadfæste 
at kongen har omgåedes med sådanne tanker, er de 
efterretninger, der året efter af den franske og den 
svenske afsending meddeles deres hoffer. Storkansleren 
Fredrik Ahlefeld døde 7. Juli 1686 og et par dage 
efter skriver Coyet til Karl XI, at man ikke véd, hvem 
der skal være hans efterfølger, nogle mener Konrad Re- 
ventlov, andre Just Høgh, «atter andre er af den tanke, 
at Griffenfeld atter turde komme på bræddet igen»; de 
styrkes heri af den mening, at kongen ifjor vilde have 



— 462 — 

givet ham fri, hvis det ikke var bleven hindret af Re- 
ven tlov. Alt i Maj havde Cheverny skrevet noget lig- 
nende til Ludvig XIV. Ahlefeld var syg og man var 
usikker om, hvad fremtiden vilde bringe; det syntes at 
de endog frygtede GrifTenfelds tilbagekomst. Vist er 
det, at kongen siden kanslerens sygdom har følt sig 
ilde stillet og ikke har kunnet tilbageholde den ytring : 
«hvis Griffenfeld var her, skulde det ikke være som 
det er.» 

Vistnok har Coyet truffet det rette, når han så 
hovedhindringen for Schumachers genindsættelse i Kon- 
rad Reventlov. Der var gammelt fjendskab mellem de 
to mænd ; Schumacher havde fået ham fjernet til Haders- 
lev, og da han nu var bleven overjægermester efter 
Hahn, patron for universitetet og medlem af konsejlet, 
ønskede han sikkert mindst af alt denne overlegne 
mand tilbage i kongens råd. Resultatet blev da, at 
der ingen storkansler udnævntes, medens Reventlov 
faktisk fik embedets myndighed; dagen efter kongens 
død fik han navnet. Var det en rest af hengivenhed 
for den gamle rigskansler, som gav sig udtryk i kon- 
gens ulyst til at lade Reventlov få navnet? eller var 
dette blevet ham imod? 

Samme år som Peter Schumacher oplevede den 
store skuffelse, døde hans elskerinde, den skønne Mag- 
dalene Sibylle Gersdorf, vistnok hårdt ramt af den 
samme skuffelse. Forgæves havde Jørgen Bjelke søgt 
at få den forvisning fra hovedstaden, som var overgået 
hende, ophævet. I foråret 1677 fø**^^ ^^^ hende syg 
til Ny Amager (Fredriksberg), hvor hun med sin datter 
boede i « prinsessernes gård»; han bad om at måtte 




Konrad Reventlov. 



— 464 — 

tage hende ind i sin gård i København, men det blev 
afslået, som han påstår ved Hahns og Korfits Trolles 
indflydelse. At hun kunde tage ind på prinsessernes 
gård, viser jo, at forholdet til hoffet dog ikke var helt 
afbrudt, og det samme fremgår af den efterretning, at 
hun døde «i den lystige Nilles hus på Amager » (6. Ok- 
tober 1685). Denne Nille var nemlig en personlighed 
som stod hoffet nær; hun var gift med Mogens Peder- 
sen Snaphane, gårdmand i Ny Amager, men må tid- 
ligere have tjent kongefamilien. I kongens kammer- 
regnskab opføres hun nemlig jævnlig med gratialer, der 
betegnes på en måde, som forudsætter, at hun var den 
«lystige» (morsomme) Nille; hun får 10 rdl. i «rejse- 
penge til København», 8 rdl. for «ferske æg», 10 rdl. 
«for majmåneds mælk» (ved mikkelsdag), 12 rdl. «til 
vin på sin datters bryllup*; desuden 10 rdl. hvert nyår 
osv. Efter ikke at have svaret sin landgilde i et par 
år far hun den anslået i penge til 35 rdl. årlig og 
eftergivet på livstid. I hendes hus kunde godtfolk tage 
ind, også fornemme vejfarende. Og her døde da også 
den «bitte Malene». To år efter døde veninden Bir- 
gitte Trolle, friherinde på Brahetrolleborg. 

I året 1690 nåede Charlotte Amalia Grififenfeld 
18 års alderen; hun var nu i huset hos sin farbroder 
Albert Gyld<5nsparre. Tiltrods for sin velstand og vel 
også skønhed havde hun ingen bejlere haft, fordi man 
frygtede kongens unåde; men i Oktober dette år fik 
baron Fredrik Krag, der en kort tid havde været gift 
med en datter af Jens Juel, rimeligvis ved dennes for- 
bøn tilladelse til at ægte hende. Han var en mand 
på 35 år, vel anskreven ved hove og netop dengang, 



— 46S — 

som det antoges, udset til dansk afsending i Stokholm. 
Brylluppet stod måneden efter i brudens hjem. Som 
bekendt blev Charlotte i dette ægteskab stammemoder 
til et talrigt afkom, deriblandt greverne Fris-Frisenborg 
og Ahlefeld-Lavrvig. 

Året efter sit bryllup rejste Fredrik Krag krav på 
sin hustrus tilbagestående arvemidler, der med renter 
var løbne op til en fordring på omtrent 3S,ooo rdl. 
Denne blev dog i rentekammeret reduceret til mindre 
end det halve og han opnåede foreløbig intet. Tre år 
efter kom han igen og havde nu bedre held; han fik 
udlæg i Endelave ø, som stod til 146 tdr. hartkorn 
efter den nye matrikel (238 tdr. efter den ældre) og af 
kongen var overtaget for 10,000 rdl. af Kristoffer Sehe- 
sted. Fredrik Krag opgav resten af sin fordring, « hvor- 
imod kongen vil bevise ham anden nåde.» Han var 
senere stiftamtmand i Viborg, under Fredrik IV vice- 
statholder i Norge. 

Tre år efter datterens ægteskab døde Schumachers 
moder, Maria Motzfeld, kort før sit fyldte 80. år. Hun 
kaldes af Jens Birkerod «en af gudsfrygt sær berømt 
matrone» og han fortæller, at hun om aftenen, da hun 
efter fuldendt skriftemål lå på knæ i kirken og læste 
sin bøn, fik en hastig rørelse, hvorfor hun blev båren 
bevidstløs til sit hjem. Hun døde morgenen efter, fre- 
dagen den I. December 1693. 

Udløsningen stundede nu også til for den « forrige 
rigskansler*. Årene gik deres ensformige gang for 
ham, men af de opbevarede beretninger far man nær- 
mest indtryk af at han befandt sig tålelig vel. Han kunde 
læse så meget han vilde, undervise, af og til modtage 



II. 



30 



— 466 — 

besøg, vistnok jævnlig være i selskab med komman- 
dantens familie og sin tjener. Der siges ligefrem, at 
han fandt denne tilstand bedre og mere svarende til 
sin lyst end den tidligere herlighed. Man har påstået, 
at det var forbudt ham at skrive, uden at der dog 
haves bestemte samtidige efterretninger om det; at 
væggene var overmalede med indskrifter, udelukker jo 
ikke brugen af papir; han kunde ønske at have enkelte 
citater umiddelbart for øje under sine vandringer over 
gulvet, og dette kan da i årenes løb være blevet til 
en fuldstændig overmaling. En skrivkalender fra 1686 
så Langebek hos Rostgård; dette tyder jo på, at han 
har haft også pen, blæk og papir. Der fortælles end- 
videre, at han vel i de første år skrev meget, men at 
der senere gaves biskop Peter Krog pålæg om at under- 
søge hans papirer; denne skulde da have været ham 
så fjendsk, at han gav en ondsindet beretning, hvor- 
efter det blev forbudt ham at skrive. Dette er dog 
vistnok aldeles uhjemlet og synes at have sin oprindelse 
fra et besøg, biskoppen aflagde hos ham af nysgerrig- 
hed, ved hvilken lejlighed det da interesserede ham at 
læse de mange citater i østerlandske sprog, i hvilke 
også han var særlig kyndig. Muligvis kan dog den om- 
stændighed, at han havde bøger (det nye testamente og 
en Seneca) med indridsede bemærkninger i randen, tyde 
på, at han en tid har været under strængere tilsyn; 
men at dette var på Munkholmen er vel ikke rimeligt. 
Schumacher fik besøg af en prdest, så ofte han 
ønskede det, ligeledes tilså lægen Joakim Irgens ham 
i alle de 18 år, senere også kirurgen Kristian Frauen. 
En slægtning, Andreas Schumacher fra Haderslev, for- 



— 46; — 

talte i sin dagbog, at han havde besøgt ham (1683), 
og dette stadfæster den almindelige beretning, at så- 
danne besøg blev tilladte. Særlig nævnes også, at 
hans fælle fra kancelliet, lagmand Peter Drejer jævnlig 
så til ham. I dennes slægt, som endnu findes i Trond- 
hjem, er det et sagn, at Schumacher, da Drejer søgte 
det nævnte embed, skulde have sagt, om han da ikke 
ønskede at komme højere til vejrs, hvortil denne sva- 
rede nej. Da han nu selv kort før sin død kom til 
Trondhjem, skulde han ved at gå forbi Drejers dør 
have slået med sin stok på trapperækværket og sagt: 
«Du var klogere end jeg, du Drejer.* I denne form kan 
traditionen næppe være rigtig, men det er sikkert mere 
end engang bleven sagt ved deres fornyede møder på 
Munkholm. — Der siges iøvrigt, at kommandanten til- 
bød ham at gå omkring på fæstningen med en vagt, 
men at han afslog det med de ord: «Min konge har 
befalet, jeg skal blive her i mit kammer. » Forholder 
dette sig således, må han vel have frygtet for en skær- 
pelse af fængslet, hvis en vilkårlig formildelse kom 
kongen for øre. 

Undervisning vedblev at være ham en kær adspre- 
delse. En senere præst Joakim Pihl, søn af en løjt- 
nant Andreas Pihl, som en tid lå på Munkholmen, for- 
talte, at han i det sidste år havde læst med Schu- 
macher og at denne havde den vane at undersøge sine 
lærlinges hovedbygning for af den at slutte sig til deres 
evner; han var meget optagen af Joakim Pihls hoved. 
Denne sysselsættelse med en videnskab (kranioskopien), 
som først IOC år senere træder frem i den almindelige 
literatur, peger på en mærkelig måde tilbage på hans 

30* 



— 468 — 

ungdoms naturstudier. Drengene fra Trondhjem skole 
kom ud på holmen for at synge ved gudstjenesten; 
somme tider blev de da overhørte af Schumacher. Den 
senere professor Ramus fortalte, at han havde været 
iblandt disse; de havde engang «støjet ude i gangen», 
hvad der generede fangen. Han råbte da ned til dem: 
«I poge, hvad gør I for en allarml» De råbte tilbage: 
«Du gamle skælm, du kunde have . . . (?), så var du ikke 
her.» Så trak han hovedet tilbage, idet han sagde: 
«hvad vilde jeg og dér.» 

I de sidste 1 1 år af sit fangenskab havde han en 
tjener ved navn Peter Nielsen, som kaldes soldat. Han 
kom efter Schumachers død ned til Fredrik Krag, men 
da han her blev sat i stalden, blev han misfornøjet og 
lod sig hverve. Som soldat havde han opvartning hos 
en officer, der ved et tilfælde fik at vide, at han havde 
været Schumachers tjener. Senere var han opvarter 
hos miniaturmaleren Georg Saleman, der udfrittede 
ham herom, og således blev et og andet optegnet. 

Peter Nielsen fortalte, at Schumacher hver morgen 
holdt bøn på sine knæ «og læste vel en time»; der- 
efter underviste han sin tjener i kristendom. Hans 
klædedragt var indrettet på stuelivet; han havde to 
slåprokke, en daglig og en stadselig, den sidste af 
silketøj; han brugte ingen overbenklæder. 

Engang, det var i foråret 1692, opstod der van- 
skeligheder med hans forplejning; tolden var bleven 
forpagtet bort, uden at der var sørget for, at de ham 
anviste penge kom tilstede ad anden vej. Komman- 
danten klagede til København, da han ikke kunde 



— 469 — 

gøre udlæg, og langt om længe blev sagen da også 
bragt i orden. 

Den II. Juni 1695 udgik der kongebrev til Gylden- 
løve med ordre til at foranstalte, at det blev tilstedt 
« Peter Schumachers venner* undertiden at tale med 
ham i en officers nærværelse. Om anledningen hertil 
oplyses intet, men det kan muligvis tilskrives kron- 
prinsens indflydelse. Om denne fortælles der nemlig, 
at han under sit ophold i Frankrig først på året 1693 
af Ludvig XIV anmodedes om at gå i forbøn for den 
fangne kansler. Mejercrone var ved denne tid igen af- 
sending ved det franske hof og stod i en vis yndest hos 
kongen ; hans hustru, Schumachers søskendebarn, siges 
at have ladet et bønskrift i denne retning lægge under 
kongens serviet; der anførtes heri, at han var dømt 
for at have været fransk postmester og for at have 
taget gaver. Kongen opfyldte fruens bøn og har altså 
benyttet lejligheden til at bevidne, at han aldrig havde 
haft Schumacher i sin sold. Prinsen skal imidlertid 
have svaret, at han var et barn, da kansleren faldt, 
«så han ikke vidste stort om den handel og nu kunde 
han ikke melere sig i sin faders affærer.« Alligevel 
var kong Ludvigs ord ikke bleven uden følger ; det var 
jo et vægtigt vidnesbyrd til alt hvad man i Danmark 
sagde til fordel for den ulykkelige fange. Maleren- 
Saleman havde senere lejlighed til at tale med prinsen 
om Schumacher; han udtalte da, at når han kom til 
regeringen, «vilde han lade Griffenfeld med stor pro- 
cession sætte i frihed og hente ned til Danmark.* 

Tilladelsen for Schumacher til at se nogle af sine 
venner havde nær ført til en hel folkevandring. Gene- 



— 470 — 

ral Johan Vibe siger senere, at havde han ikke efter 
sin broders råd tbeskikket underhånden ved komman- 
danten nogen ordre og temperament derudi, havde 
hele byen draget ud at se ham.» En sømmelig ind- 
skrænkning heri var jo i sin orden, da det andet kun 
kunde være ham ubehageligt; men at han nu mere 
uhindret end før kunde få selskab, måtte selvfølgelig 
være ham kært. Stiftamtmand var i de år Hans Kås, 
hvem Schumacher i anledning af hans ægteskab med 
rigsadmiralens datter på Magdalene Sibylles forbøn 
havde skaffet sin første udnævnelse til norsk amtmand. 
Hans søn Henrik Bjelke Kås fortalte senere, at han 
som tolvårs dreng, da han af sine forældre førtes til 
København, havde været inde på Munkholmen; «der 
forefandt jeg, siger han, den ulykkelige groskansler og 
forhen så kaldte greve af Griffenfeld, hvis venlige ud- 
seende og kønne opmuntringsord jeg endnu kan erindre. » 
Det var vel næppe første gang, forældrene var herude ; 
gennem dem kunde han spørge nyt fra alle sine gamle 
venner og kendinge i den danske adel. 

Den 14. Januar 1697 indgav hans morbroder, råd- 
manden Peter Motzfeld, et bønskrift til kongen om en 
pengehjælp for ham til klæder, hvortil han intet havde 
fået i 12 år. Motzfeld skriver: « Såsom den højbedrø- 
vede mand Peter Schumacher, Gud bedre det, nu 
moksen i 21 år har våren en elendig fange, da efterat 
hans gode sal. moder og broder nu er i Herren hen- 
sovede og ingen af sine blodsforvante her på steden 
nu mere er end jeg; så forårsages jeg af kristelig kon- 
dolance med denne min allerydmygeste supplikation 
for h. k. Majestæt at indkomme, . . . bedende h. k. M. 



— 471 — 

som en mild og nådig landsens fader ville allernådigst 
behage at anbefale, at hannem ved denne hårde og 
kolde vinters tid nogle penge måtte ordineres til hans 
uldne og linned klæders høje fornødenhed (som han 
der på steden meget højligen behøver, så længe det 
Gud og h. k. M. behager) og at han derover måtte 
sjelver disponere til at lade forfærdige hvis han deraf, 
enten udi det ene eller det andet kunde nødigst be- 
høve. » To dage efter resolverede kongen, at der 
skulde udbetales ham 200 sletdaler (533 kroner); og 
13. Februar indberetter general Vibe til overrente- 
mester Plessen, at han har faet pengene og skal 
tage ud til fæstningen for at de i hans nærværelse 
kan blive udbetalte fangen. Ej heller vil han lade 
det « mangle på tilsyn og erindring, at han bliver trak- 
teret efter det hans majestæt allernådigst har tillagt 
ham til hans underholdning » ; ekscellencens erindring 
i den henseende skal yderligere anspore ham til op- 
mærksomhed. Til denne tid henhører da vel den for- 
tælling, at Schumacher engang lod sin morbroder vide, 
at han blev forsømt og ikke fik, hvad der tilkom ham, 
hvorefter Motzfeld straks gik til Plessen og opnåede 
en forbedring. Det må derimod være en sagnagtig 
tilsætning, når der siges, at denne henvendelse til 
Motzfeld skete ved en billet, skreven med en messing- 
stift på et kridtet blad af skrivkalenderen. 

Der var atter kommen røre i Schumachers sag. 
30. April 1697 skriver den svenske resident Lejonklo 
til Karl XI, at rygtet går, at han skal løslades og 
sættes i frihed på betingelse af, at han tager bopæl 
hos sin datter i Jylland. Sker det, siger han, da er 



— 472 — 

det baron Jens Juel, som har faet det sat igennem, 
ved overkammerjunker Knuth. Juel bevarede sit gamle 
venskab og følte sig knyttet til sin tidligere svigersøn 
Fredrik Krag. Fire uger efter skriver Lejonklo, at 
Schumacher alt skal være kommen til Jylland; man 
siger nu, at det er kronprinsen og hans unge hustru, 
der har gået i forbøn for ham. Dette har da fundet 
sted i anledning af deres første søn, den senere konge 
Kristian VI's fødsel og dåb. Lejonklo forudser alt, at 
kongen vil komme ham i tale i Jylland og at Schu- 
macher da snart igen vil komme i yndest hos ham. 
Fra Munkholm fortælles, at rygtet om, at kongen 
tænkte på en ny Norges rejse, genoplivede Schumachers 
håb om at blive udløst denne gang. Havde han 
vidst, hvor nær kong Kristian var sit endeligt og hvor- 
ledes kronprinsen var stemt imod ham, vilde hans håb 
have faet en langt sikrere grund at hvile på. Men 
intet af alt dette skulde komme ham til gode. 

Peter Schumachers helbred havde imidlertid i lang 
tid været meget angrebet, han led af stærkt udviklet 
sten. Sine lidelser bar han med tålmodighed, men 
det var en stor ulempe at lægen og kirurgen ofte af 
ondt vejr afholdtes fra at besøge ham, når anfaldene 
kom. I sommeren 1698 må der være skrevet herned 
om hans sandsynligvis nær forestående død, og kongen 
sattes i kundskab herom. Hans sjælesørger, dr. Peter 
Jespersen siges at have forebragt ham det ved et syge- 
besøg. Han trådte ind i kongens kammer, fortælles 
der, og så sig om på væggene, som om han søgte 
noget. Kongen spurgte ham om, hvad det var. Han 
svarede: «Mig synes, at et stykke er borte, som plejede 



— 473 — 

at hænge på det sted.» Kongen sagde, at han havde 
ladet det tage bort af chagrin; hvorpå dr. Peter sva- 
rede: «Som Griffenfelds arrest er for hård og han er 
meget svag, så lader ham komme ud; jeg vil kavere 
for ham.» Kongen svarede: «Hans uvenner har styrtet 
ham.» Præsten gik derpå til krigssekretær Harbo og 
bad ham sætte en ordre op; han lod to sætte op, en 
hård og en mild, hvilke begge dr. Peter oplæste for 
kongen; men kongen udvalgte den milde og under- 
skrev, sigende: «den anden er for hård». Således 
fortaltes der, vistnok ud af det kendskab man havde 
til kongens gode hjerte, og man tilføjede da, at Schu- 
macher var bleven løsladt og foreløbig bragt i frihed 
til Trondhjem. Dette var imidlertid ikke tilfældet og 
kun begyndelsen af den her meddelte fortælling kan 
være rigtig. Har der hængt et billed på kongens 
væg, som han tog bort af « chagrin », da må det jo 
have været en fremstilling til skam for den faldne 
kansler, henrettelsesscenen eller en spottende tegning. 
At den toges bort, er et af de forskellige tegn på et 
omslag i kongens stemning; hans egen sygdom kan jo 
have påskyndet dette. 

Imidlertid gik Kristian V ingenlunde så vidt, som 
man stadig har påstået, han gav ikke nogensinde 
Schumacher sin frihed. Den 27. Avgust skrev over- 
kammerjunker Knuth til general Vibe, at kongen vilde 
bekoste fangens begravelse, at den altså skulde være 
sømmelig i enhver henseende, således som hans moder 
jo til sin tid havde bedt om. Næppe 14 dage 
efter, 10. September, udstedtes derefter gennem krigs- 



— 474 — 

kollegiet en kongelig ordre til general Vibe af følgende 
indhold : 

€ Såsom vi, efter derom allerunderdanigst gjorte 
ansøgning, allernådigst bevilget og tilladt haver, at 
Peter Schumacher til hans sundheds erholdelse på 
nogen tid udi byen Trondhjem må være for desto 
bedre at kunne betjene sig af doktor, præst og anden 
fornødenhed, så er hermed vores allem. vilje og be- 
faling, at du sligt tillader og hannem et vist logement 
dertil anordner, dog med sådan god vagt og tilsyn, 
som dertil erfordres, så han ikke des mindre i lige så 
god sikkerhed kan være som på Munkholm.* 

Johan Vibe modtog denne ordre den 24. September 
og gjorde straks anstalter til at sætte den i værk; alt 
samme dag lod han kommandanten — nu oberstløjt- 
nant Hans Kyhn — meddele fangen den modtagne nåde, 
idet han samtidig udkastede den plan at lade oberst- 
løjtnantens hustru flytte med ham til byen til sin dat- 
ters lille hus, der stod ubeboet; kirurgen, tilføjer han, 
siger idag, at han er meget i bedring. Han var især 
i beråd med, hvad han skulde gøre med de forventede 
mange besøg hos den syge, «alt skete de ikke uden 
for kuriositets skyld*. Peter Schumacher var endnu 
en berømthed. 

Et par dage efter tog generalen selv over til holmen 
og gik ind i fangens kammer, hvor han fandt ham i 
sengen; han takkede for kongens nåde. Mikkelsdags 
aften førtes han derpå over til staden. Oberstløjtnant 
Kyhns datter var enke efter lektor Melkior Ramus 
og opholdt sig i København; i hendes hus flyttede nu 
moderen ind med sit tyende for at holde hus for Schu- 



— 47S — 

macher, på samme måde som hun havde gjort hidtil 
derude på fæstningen. Generalen satte vagt i huset 
og en skildvagt for hans kammerdør med en sponton 
(pikke) i hånden «istedenfor en blot kårde, som ellers 
er brugelig* ; men han vilde ikke gerne vække for 
megen opsigt og pikken «er ikke så skrækkelig for 
den gemene mand og den vedkommendes*. Samme 
vagt blev der skrevet en hel del om mellem Køben- 
havn og Trondhjem, da det blev besværligt for gar- 
nisonen at afse flere mand til denne tjeneste, men 
måske især fordi det generede generalen og æggede 
den almindelige kritik, at man holdt vagt hos et 
hjælpeløst menneske, hvem den almindelige deltagelse 
fulgte. 

Om Schumachers helbred fortæller generalen, at 
det er dårligt; «han råber ideligen på kirurgen og har 
ham både aften og om natten til sig.» Efterhånden 
slappedes vagttjenesten; det blev til en skildvagt om 
dagen for at holde de besøgende tilbage, og intet om 
natten; en officer så til ham flere gange daglig for 
at spørge, om han ønskede noget. Svigersønnen sendte 
ham 200 rdl. og han vedblev at have sine sædvanlige 
underholdspenge. Henimod julen indtraf dog det uheld 
at oberstløjtnant Kyhn døde og hans enke blev blottet 
for alt. Generalen måtte da sende mad til Schumacher 
for at være sikker på, at han fik noget. Denne ønskede 
nu selv at fa de anviste penge og holde hus med pige 
og tjener, hvor han boede, men dette vovede generalen 
ikke at gå ind på, og det vilde næppe være gået, da 
enken ikke havde brød i huset, men måtte leve af 
gaver. Han flyttedes da til Herman Treschov, der 



— 476 — 

stadig havde besøgt ham og til hvem han havde ytret 
lyst til at komme; han var ejer af den berømte gård 
Lade udenfor Trondhjem, men boede selv i staden, 
hvor han var postmester. « Denne Treschov, siger 
generalen, er visseligen et stort skarn og hans hus 
duer ikke heller meget (som posthus var det «et halvt 
værtshus*), mens jeg far et sted hen med ham.» Nær 
kunde han være kommen til at dø på « kongsgården*, 
det gamle erkebispehus ved domkirken, hvor proviant- 
forvalteren boede; denne tilbød nemlig at tage ham 
i huset, men da det var en kongelig bygning, for- 
dristede man sig ikke til det uden særlig tilladelse. 

Opholdet i Treschovs hus varede imidlertid kun et 
par måneder; søndag morgen den 12. Marts 1699 hen- 
sov Peter Schumacher efter tunge lidelser ; til de utåle- 
lige stensmerter kom i disse måneder en uophørlig 
kvalme med jævnlige opkastninger. Ved obduktionen 
af liget fremdroges som bekendt en sten af 7 lods 
vægt, som senere opbevaredes på kunstkamret. 

General Vibe anordnede hans begravelse og for- 
delte hans efterladenskaber. Af penge fandtes der 
omtrent 250 rdl., som uddeltes til lægerne o. a. ; 
« soldat Peter Nielsen, som har opvartet Schumacher 
udi II års tid», fik 20 rdl. I Treschovs slægt op- 
bevaredes efter Vedel Simonsens vidnesbyrd «hans 
signet med en antik i», hans originale portræt og 
«hans tetøj, som bestod af brun terra sigillata på 
gammeldags fagon, en sølvlænke bandt låget til potten. » 
Han tilføjer at dette formentlig gik til grunde hos kon- 
ferensråd Treschov i Københavns bombardement, på 
tetøjet og signetet nær. 



— 477 — 

Begravelsen fandt sted den følgende løverdag; den 
kostede en 3CX) kroner. Der var bedemænd og lig- 
bærere, gravøl hos Herman Treschov for det store 
følge, og alle Frue kirkes klokker ringede. Liget blev 
bisat i koret og førtes senere derfra til Vær kirke ved 
Stensballegård, hvorhen også hans hustrus kiste førtes 
fra det grevelige gravkapel ved Helligånds kirke. 

Da kong Kristian den 31. Marts påtegnede regn- 
skabet over Schumachers begravelse, var han selv 
mærket til døden; den indtraf næppe fem måneder 




Schumachers tepotte (J størrelse). Tilhører kammerherre C. Treschow 
på Brahesborg. 

efter. Gyldenløve trak sig da tilbage fra hoffet og 
rådet, og efterat have tilbragt en vinter i sit ensomme 
palæ drog han til Hamburg, hvor han levede i den 
dybeste stilhed og døde få år efter. 

Der er opbevaret et vers af Peter Schumacher, for- 
fattet i hans sidste sygdom. Det er ikke let at forstå, 
forudsætningen synes at være den, at han tiltaler sig 
selv både i sit portræt fra lykkens dage og i sin nu- 
værende tilstand som den 1 sorgen optugtede vismand: 



— 478 - 

Se lykkens kontrafej! 

se visdoms hus og tempel! 

se derhos alles vej! 

tænk så ved det eksempel: 

for døden intet kan, 

når han sit bud fremsender, 

ej klogskab eller stand, 

han med- og modgang ender. 

Lav dig da stedse til, 

bliv klog i Gud og rolig, 

lad trækkes, hvo det vil: 

vi går til himlens bolig! 

Døden udjævnede modsætningen mellem de tidligere 
venner: kongen, «hans høje ekscellence* og den stak- 
kels livsfange i Trondhjem måtte gå de samme veje. 

Men efter døden blev Peter Schumacher atter Grif- 
fenfeld, og som et instrument, der har været knust, 
far en renere klang, således samler hans sønderbrudte 
skjold sig og stråler med dobbelt glans om hans 
historiske navn, medens de to kongesønner er halvvejs 
glemte. 

Holberg fortæller som et sagn fra Griffenfelds barn- 
dom, at en kvinde, som forstod sig på kiromanti, en- 
gang mødte ham på skolevejen, « studsede ved hans 
åsyn» og sagde efterat have set ham i hånden: «Ja, 
min søn, du har et guldæble i din hånd; men se vel 
til, at du ikke lader det falde fra dig.» — Vel sandt, 
at han i sin sorgløse selvforglemmelse lod det falde 
fra sig, til tab og skade ikke blot for sig selv men 



— 479 — 

for fædreland og folk; men lykkelig priser vi dog den 
mand, som engang har haft guldæblet i sin hånd! 

Det lå ikke blot i de store evner, de heldige kår 
og den vidtrækkende gerning; men lykkens sjældne 
gave var sammentræffet af den ejendommelige person- 
lighed med de ejendommelige tidsforhold, sammentræffet 
af en rig og fængslende ånd med den betydningsfulde 
opgave, der helt kunde optage og fylde den. Derved 
har Griffenfeld sin plads i rækken af de udvalgte, blandt 
de fribårne naturer, hvis personlighed er som sammen- 
vokset med deres historiske gerning og hvis gerning 
står i lønlig sammenhæng med deres skæbne. 



TILLÆG. 



31 



ANMÆRKNINGER OG HENVISNINGER. 

Portræt af Griffenfeld, efter originalen på Rosenborg 
(A. Wuchters).. 

I. UDENRIGSSTYRELSEN INDTIL MARTS 1673. 

Side 2. Kristian Habbæus (Lichtenstern). Breve fra 
ham til Griff. Bestalling af i. Okt. 70 (Prot. 13). Instruks 
af 5. Okt i prot. «Brunsvig». 

Statskollegiet. Fra Sept. 70 er der her ført protokol over 
forhandlingerne. Hamburg og Lybek : Hist. tidsskr. 6. r. 1 400. 

3. Hannibal Sehested, Thyra Sehested: H. S. II 481, 
Ny danske magasin IV 286 ff. Becker, Fr. III, II 436. 
Skandinaviske ideer i Sverige: Carlsson, Karl XI. Enheds- 
rørelser i Tyskland (Leibnitz m. fl.): Erdmannsdorfer, 
536. 559. 

8. Krist, V om Skåne: Nyt hist. tidsskr. II 600 (sml. 
602: den diffidence, Sverige altid til os haft haver, og 
muligen vel ikke ilde funderet er, idet vi gerne det ville 
igen have, som os med al rette tilhører, . . er ikke at for- 
mode, nu ganske at være forsvunden . .). 

13. Forhandlinger i Nordtyskland: alt 30. Maj 71 får 
Habbæus fuldmagt til at slutte forbund med Brandenburg, 
Brunsvig og Hessen på visse foreløbig aftalte betingelser. 
Fr. Ahlefeld havde tilrådet det i brev til kongen, 17. Maj. 
Forhandlingen fortsattes i over et år. 

Forhandlinger med Gottorp, Kielmann til Griff. — 6. Maj 
71 skriver han om at drage til Hamburg. Gr. tror det 
ikke; han skriver 10. Juni til Pløn: «c'est plaisant que 
Kielmann fait le malcontent et fait la mine de se vouloir 
retirer, mais il faut étre un st. Benoist pour le pouvoir 

31* 



— 484 — 

croire»; og den 8. Juli: «K. fait mine de se vouloir retirer. 
Jesus Maria, quelle pertel* (Statsarkivet i Slesvig). 26. Maj 
får Kley i Stade ordre fra Stokholm til at forhandle med 
Gottorp (Gottorp arkiv 256). 31. Maj skrives i Karl IX's 
navn til Kristian V om mægling; svar af 8. Juli. (Vaupel, 
Griff. I Tillæg 13.) 24. Juni indberetter Ahlefeld om sine 
forhandlinger med Gottorp. Stadfæstelse af forliget om 
det halve Oldenburg af 12. Juli og kejserens forlening af 
3. Sept. 71, hos Ostwald, Zur wiirdigung II 73. 77. Nye 
forsøg med Gottorp : Geh. ark. årsberetning, VI 80. Breve 
mellem kongen, Ahlefeld, Gensch, Griflfenfeld o. a. 

17. FaJksarkivet på Gottorp, i. April 71 forhandles 
det i Tyske kancelli at få arkivet registreret af hensyn til 
striden med Hamburg. 3. Juni skriver kongen til hertugen, 
at sekretær Joh. Moth vil blive sendt over til registreringen. 
Moths regnskab over opholdet viser, at han var der i 28 
uger og arbejdede med 4 skrivere. Han boede hos Nieder- 
stådt, hvem han troede at have vundet for kongens inter- 
esse («totus noster est»). Moths breve til Bierman om ar- 
kivet og de politiske forhold på Gottorp. Kielmann drog 
til Hamburg 5. Sept. og blev boende dér. Arkivregistra- 
turen er efter en afskrift trykt i Falcks Samlungen zur 
nåhem Kunde des Vaterlandes, III 195 — 336 (Moth er her 
bleven til Molck). 

20. Forbund med Østrig: 5. Sept. 71 forhandles derom 
i konsejlet (G. A. årsberetninger VI 81. 84. 85). 16. og 
23. Sept. Griff. til Pløn om villigheden til at gå ind derpå, 
når gunstig dom falder. 29. Avgust tilbyder Gensch Fr. 
Wulff stillingen som korrespondent; han går ind på det 
5. Sept. Hans breve samlede med en række andre fra 
disse år i en pakke fra arkivet på Pløn. Lilliencrons breve 
til Griff. 

21. Hertug Hans Adolf, efter kobberstik af Schaten, 
Wuchters maleri. 

22. Sverige: Petkum i Stokholm, hvor han ankom 
8. Sept., hos Fryxell, Handlingar I 210 ff. Terlons ind- 
beretninger. Danske samlinger, 2. r. III 8 (sml. s. 66). 

De tre nordiske rigers våben. I segl, brugt i Gliick- 
stadt, 4. Okt. 1667, og senere; bruges kun i en del af 
Schumachers ekspeditioner. Anna Sofies segl under afkald, 



— 485 — 

i6. Okt. 1666 (i. del 237). Guldmønt fra samme tid (Mønt- 
værket. Fr. III, tab. XII 4, sml. XVI 13). Kristian V bruger 
de tre rigers våben alene, i signet, Maj 1668 (Gottorpske 
membraner 68). Diplomatiske forhandlinger derom : Becker, 

II 244. Gehejmearkivets årsberetninger VI 74. 82. Danske 
mag. 4. r. VI 82. Fryxell, Handlingar rør. Sveriges hist. 
1 189. 212. 215-16. 13. Nov. 69 afgiver Søren Kornerup 
en erklæring af annalibus om de 3 kroner (hans papirer). 
Våbenet i den ældre (og moderne) form findes atter under 
brev til kommercekollegiet, 4. Dec. 167 1. 29. Marts 72 
beretter Oksenstjerna, at Griffenfeld havde vist ham, at 
det våben der brugtes var som det Kr. IV havde brugt: 
«lade och dertil detta, at hans maj. har haft någre fan- 
tasier før sig sjelf, i detta som annat, och fast hans mi- 
nistrer hå søkt att afråda it eller annat, så hå de likvel 
intet der med utrættat.» Danske saml. 2. r. III 311. Vau- 
pel, Griff. I T. 15. 

24. Fleischer: Moth indberetter fra Gottorp (21. Okt.), 
at Niederstådt er bleven afskediget som rejsesekretær, fordi 
han er bleven fællesarkivar, og F. antagen; han har været 
sekretær hos grev Anton (Bierman 255). Instruksen for 
ham af 24. Okt., og indberetninger, i Gott. arkiv, 31. 

25. Oksenstferna i Kbhvn, Danske samlinger, 2. r. 

III 315 ff. (sml. De la Gardieske arkivet VIII 62). Vau- 
pel s. 20. Gottorp arkivet 256 (heri om Oldenburgs be- 
fæstning). Hist. tidsskr. 2. r. III 528. Fra denne tid hid- 
rører snarest nogle «raisons», skrevne med v. Støckens 
hånd, om fordelene ved at få et mindeligt forlig med Got- 
torp om Oldenburg for således at få det i enebesiddelse. 
Han frygter at det ikke vil lade sig gøre ad åre, når 
Karl XI bliver myndig. Griff. har påtegnet bladet; cepen- 
dant se resoudre å payer cherement l'estrier qui nous 
pourra servir pour remonter une foys en selle. Griff. 
papirer. 

28. Sveriges forbund med Frankrig og England: De 
la Gardieske arkivet VII 46. 68. Om den modsatte dansk- 
venlige stemning ytrer Fleischer 13. April (til hertugen): 
«merke sonsten, dasz es hie vor eine plausible sache ge- 
halten werde, wie es dan nicht ånders als dem ganzen 
Norden und mehreren zu gut kommen konnte, wan der 



— 486 — 

hochste an diesem theil der welt bestandige vereinigung 
und ruhe verleihen wollte, die dan zusammengesetzet auch 
dem andem unheil leicht force genug hatten den phal 
zu stecken und der besorglichen extremitet vorzubeugen. » 
29. Rensborg i April 72. Auslåndische Registratur. 
Wolff, Griff., s. 105. Kongen på Gottorp: brev til her- 
tugen, II. Juni (Gott. membraner 68). 

31. Holland og England i Kbhvn, Wolff, s. 86. Kom- 
missorium af 8. Maj (rettet af Gr.). 14. Maj om øresunds- 
told i Gr. kabinetsprotokol. Optegnelse «a son exe. . . . 
Griff. » uden navn, men efter hånd og segl af Jens Juel. 
Ved « Holland » og « England ». Til forberedelserne til at 
modtage den engelske afsending hørte Ejler Holks af- 
skedigelse fra Kronborg, hvor han havde haft gentagne 
konflikter med engelske skibe (8. Maj). Henshaw, D. saml. 
2. r. III 39. 

32. Hollands nederlag: Fr. Schiern, Frankrigs og Eng- 
lands angreb på Holland 1672. Urkunden zur Gesch. des 
grossen Kurfursten III 263. 274 ff. 17. Juni: ordre til 
statskollegiet (Sjæll. miss. 379, Gr. egenhændige koncept); 
dets betænkning af 27. sendes kommercekollegiet (13. Juli, 
Sjæll. m. 444). Dette svarer 3. Avgust; betænkningen 
sendes atter til statskollegiet (9. Sept., S. m. 553). 12. Avg. 
72: Samuel Palache (S. r. 243). 8. Juli: Statskoll. forhand- 
ler om en « memorial » vedr. stæderne. 10. Avg.: ordre til 
statskoll. om «købstædernes fremtarv» (S. m. 475). 24 Sept.: 
ordre til skatk. om stædernes ulige beskatning, saltskattens 
ophævelse m. m. (S. m. 603. 605). De mindre byers han- 
delsret: statskoll. 25. Juni 72. 13. Juli (S. m. 443); 26. Marts 
73 (S. m. 130); statskoll. i. Juli 73; forordning af 2. Sept. 
73 («fri skibning»). Wulffs brev til Gensch, af 22. Juni. 
Forordning om søfolk, 26. Juni, Sjæll. reg. 192. i. Juli til 
Mogens Gø og Just Høgh om mægling. V. Langes brev 
hos Wolff, s. 102 ff. Mellem Griffenfelds papirer fandtes 
et projekt: «de fornemste argumenter Fransoseme på deres 
side bruger til at besmykke deres formentlige billige år- 
sager til at bemægtige sig de nederlandske provinser. » 

36. Ahlefeld. Brev af 3. Avgust: «Mais au nom de 
Dieu, monsieur, ne vous faites pas l'auteur d'une guerre 
de si peu d'esperence et laisses au moins eet honneur-lå 



- 48; - 

å ceux qu'en voudront tousiours avoir aussi bien la gloire 
que le profit et la direction. V. Exe. scayt que plusieurs 
de nos plus grands et sages ministres ont cydeuant eschoué 
sur eet escueil en ruinant leur fortune auec celle de leur 
patrie. » 

38. Richmond: Griff. dagbog 23. Juli. Optegnelse af 
Gr. ved « England ». Brev fra Gyldenløve til Gr. (udateret, 
nr. 30), hvori han beder ham påtage sig svaret, da han 
(Gyld.) ikke er så sikker i fransken; bliver Griff.' svar 
imødekommende, gør det dobbelt virkning, er det et af- 
slag, mildnes det «par la fagon galante et spirituelle, dont 
vous rexposerez.» 

39. Traktat i Brunsvig. Protokol « Brunsvig ». Bier- 
man sender i. Okt. ratifikationen til Griffenféld: « comme 
il appartient å V. E. de parapher les pieces, qui sont 
de quelques consequences comme les traittés d' alliances et 
semblabes, tant en vertu de sa charge et ministere, que 
parce qu*eUe a eu plus de peine å corriger les imtrucUom et 
ordres qui ont esté eocpediés que moy å les proj etter — .» 

40. Statskolkgiet, Ordre af 24. Sept. i Gr. kabinets- 
prot. StatskoUegiets protokol og indlæg. H. Mejers op- 
tegnelse ved krigskollegiet (læg « Griffenféld »). Ahlefelds 
brev af 25. September (Gråsten), i samlingen « råder ihd.» 
— Goés' depecher fra Berlin (Urkunden z. Gesch. d. gr. 
Kurfursten); Terlon: Lettres des Feuquiéres II 271. 407. 
413. III 25. 

46. Kr» Lindenov, Vaupel, s. 21. P'ryxell, 233. 

48. Strid med Hamburg, Protokol over mødet i Rens- 
borg, 8. — 10. Okt. 72, i Gott. arkiv, 102. 

49. Forhandlinger med Gottorp, 30. Avg. pålægges 
det Wrangel at være Gottorp til hjælp, om påkræves 
(Nordalb. studien IV 167). Derefter brevveksling (læg «i672», 
Danm.-Gottorp). Gottorp arkiv, 256. Gyldenløve, sst. 280. 
Gyldenløves breve til Gr. Kielmann til Griff. 18. og 29. 
Nov. Konsejlsforhandlinger (G. A. VI 92 ff.) Ahlefeld til 
Gr. 19. Nov. (Gluckst.) P. se: on nous diet que sa H. E. 
Guldenlow traicte touchant O. ayant desja ofert des tres 
grandes sommes en fond de terres et d'argent. J'ay peur 
que cette comte ne nous couste å la fin trop cher et il 
me semble qu'on ne se devroit pas trop haster de vant 



— 488 — 

pour voir si il n'y avroit moyen d'obtenir une sentence de 
la cour de l'empereur . .» Melkior Hansens sendelse til 
Stokholm: Extema 121. 

52. Gyldenløve. 21. Dec. udgår fra kabinettet ordre 
til skatkamret om at overdrage ham tiender til beløb af 
5063 rdl. istedenfor benådningen af 5000 rdl. årlig af Dram- 
mens told, medens de 5000 rdl. løn som statholder skal 
udredes af Aggershus skriverstue. G. drog først til Olden- 
burg, hvis herligheder han beskriver; hans instruks er ud- 
færdiget 7. Januar. Kielmann til en af sønnerne, 9 Marts: 
« hatte dein bruder den Cramern in allem nicht adstipulirt, 
dieser wtirde sich wol besonnen haben, bevor er allein 
einiger contradiction sich untemommen. » Samme, 18. Marts : 
hans helbred er nedbrudt ... «die oldenb. sache hat zu 
diesem allen nicht wenig geholfen, und håbe ich einen 
ewigen dank erworben zu haben vermuthet, aber itzo sehe 
ich allerehest was man vor ein herz zu mir trage; Gott 
will alles richten. Dein bruder handelt nicht sohnlich bei 
mir . . . Wird Rex die tractaten nicht genemen, so wird 
Princeps sehen, quale sibi cacaverit malum». Konsejl 18. 
Marts: s. 98 (Ahlefeld var i statskoU. 14. Marts). Gylden- 
løve til Pløn, 22. Marts: han holdes hjemme af gigt. (Brev 
til Griff. 24. Dec. 72, efterskrift: «adieu mon cher Griffon, 
souvien toy de ton LionI») 

57. Gabel: 24. Maj 73 stadfæstes de tidligere breve, 
hvorved Færøerne tilsikres ham og hans ældste søn på 
livstid, f 13. Okt. s. år. 



U. UDENRIGSSTYRELSEN I GRIFFENFELDS 
HÆNDER (Marts 1673— Marts 1675). 

62. Konsumptionen: Kongl. resol. af 28. Juni 72; kon- 
gen vil nødig lægge skat på halm og mælk, vil hellere, 
at der skal lægges mere på bryllupper: «dog kan det ikke 
anderledes være, da må det være.» Forhandling i stats- 
koU. 5. Nov. 72. Forordning om konsumptionens forpagt- 
ning, 16. Okt. 72 (Holm II 209). Matrikelskatten: 29. Nov. 
72 lægges der 12 sk. på td. h. k. til nyår ud over det 
sædvanlige kvartalsbeløb (12 sk.); 15. Marts 73: 8 sk. i 



- 489 — 

næste kvartal; 21. Juni: 6 og 4 sk. i de følgende; 5. Avg.: 
istedenfor i alt 16 sk. til i. Okt. skal der gives 24 sk. til 
I. Sept. osv. Senere regelmæssig 24 sk. i kvartalet. 
Statskoll. forslag til klasseskat, 9. Dec. 72, beregnet til 
749,162^/2 rdl. årlig. 

64. Kongl. ordre gennem eget kammer, af 29. April 
74 om budget. 

65. Fæstninger, 27. Jan. 73 befaling til statskoll. om 
fortifikationsskat; den udfærdiges 3. Febr. 

66. Rytteri: 22. Okt. 72 pålægges det O. Powisch 
at overtage 3 af de 5 kompagnier rytteri, Gyldenl. havde 
hvervet (Eksped. pr.). 

Udskrivning, Statskoll. 25. Jan. 73. Ordre om for- 
tegnelse på ældre krigsmænd, 16. Febr. (Sjæll. miss. 69). 
(Her nævnes Svend Povlsen Gynge, Jakob Dannefer o. a;; 
den første fik ved denne lejlighed en årlig pension af 30 
rdl., 26. April). 

67. Regnskab for det ny gethus, 167 1 — 73. Rådvad 
krudtmølle, ordrer af 15. Marts, ii. Juli, 13. Dec. 73. 
Hammermølleny ordre af 21. Marts 74: k. har ladet H. op- 
bySS^ — i ^^"^ sluttes kontrakt om levering af våben med 
mester Peter VVesthof. 

Flådens regnskaber, de såkaldte «klædekammerregn- 
skaber» og skatkammerets regnsk. for søetaten (en del af 
indtægterne går igen i begge regnskaberne, men det ende* 
lige resultat kan uden vanskelighed opgøres); Chr. Bruun, 
Curt Adeler, har kun brugt det sidste. 

68. Lister over orlogsskibe fra 1673 — 75, især bilaget 
B til kommissionsbetænkningen af 29. Marts 73 (se det føl- 
gende), som opgiver skibenes alder. Lister over handels- 
flåden bl. admiralitetets sager, leverede af kpmmercekol- 
legiet. 

69. Ordre til udrustning, 29. Nov. 72, i Griffenfelds 
kammerprotokol. Sk. k. forestilling af 5. Febr. uden kgl. 
resolution, underskreven af Vind, Fris, Hondorf, Gersdorf, 
Scavenius og Giese. Den epokegørende kommission af 18. 
Febr. 1673, betænkning af 29. Marts, med bilag A — I I, er 
bevaret i original (Admiralitetets arkiv, nr. 241), men har 
ikke været C. Bruun tilgængelig ved udarbejdelsen af «Curt 
Adeler » (s. s. 209). Koncept til kommisorium m. m. i 



- 490 — 

samme pakke. Kort Adelers bemærkninger, der nu ikke 
har kunnet findes, hos Bruun, s. 491 ff. 

72. Instruksen af 17. April 73: Geh. A. årsber. II 
208 flf. 214. 215. Instruks om skibsmålingen i Norge ud- 
færd. 25. Marts 73. (Ligger ved « Holland »). Ordre om 
søetatens midler, 12. April 73, Sjæll. miss. 161. 4. Juni 
henlægges alle flådens regnskaber under Gersdorf, der skal 
have bestalling og løn som rentemester (da M. Fris nu 
går af). Sjæll. miss. 249. Forordningerne om proviant- 
skatten og om komskatten for flåden, af 7. Okt. 73, hen- 
lægger bestyrelsen af dem til de samme 3 embedsmænd. 
9. Dec. 73 overdrager kongen dem endvidere « direktionen 
over stykkers getning» og oppebørselen af kobberskatten. 
Anders Bording, hos Wolff, s. 144 ff. Danske saml. 2. r. 
III 329. 

74. Nye skibe, «Chr. V». Anf. st. 338. 10. Avg. 72 
får Gyldenløve ordre til at lade den ny fregat «Mercurius», 
som han har ladet Milan købe i Holland, føre hertil (Sjæll. 
miss. 476). Ved manøvren 29. April kaldes den endnu 
således, 31. Maj «Antonetta»; den er da købt af G. for 
4000 rdl. 4. Juli 74 betales « participanterne* i Kr. på det 
af kongen købte defensionsskib «Kristiania» 7800 rdl. (Sjæll. 
m. 241). På skibslisten 167^, nr. 5, anføres de to fregatter 
«fra Kiel», endnu uden navn; « hvide falk» eller « prins 
Georgs fregat» og «spraglede falk» kommer 1675 i klæde- 
kammerregnskabet. Sml. listerne hos Garde, I 169. Bruun, 
429. Udredningen af et nyt skib: Admiralitetspakke nr. 
241, deri nr. 15. 

75. Gyldenløve: Breve til Griffenf. Den norske hær: 
Vaupel, Hærens historie I 74 ff. J. H. F. Jahn, Henrik 
Ruse, 61 ff. Ryssensten blev i. Okt. 73 mod sin vilje for- 
flyttet til Trondhjem. 

79. Forhandling mellem danske råder, et løst ark, 
ligger ved « Holland » (263). 

83. Jens Juel: Skøde på kirketiender 5. Febr. 73. Ordre 
af 9. April (Sjæll. miss. 159). Optegnelse efter «Brostrup», 
der var tilstede på skiftet. 

84. Skandinavisk politik. Danske saml. 2. r. III 326. 
Fryxell, Handlingar I 242. Konsejlet, Geh. ark. VI 98 fl. 



— 491 — 

Juels instruks, Vaupel, Griff. I Till. 24. Brev af 19. Maj, 
opbevaret af Klevenfeldt. 

87. Sveriges stilling: Carlsson, Sv. hist. under konun- 
geme af pfalziska huset, II 288 flf. 302 ff. 

90. Øsirigj Brandenburg og Holland: Urkunden zur 
Gesch. des grossen Kurfyrsten, Auswårtige Acta (Holland. 
Oestreich). 

92. Traktat af 10. Majy hos Reedtz, s. 124. Just 
Høghs beretninger og breve. Du Mont, Memoires pol. 
(hist. de la paix de Ryswick), p. 143 fl. 

95. Dom i Wien, 10. Juli 1673. Lilliencrons beret- 
ninger og breve til Griffenfeld. Sml. Gottorpske arkiv, 
nr. 256. 280. 

96. Forhandlinger i Brunsvig; legationsberetninger. 
6. Sept. sendtes v. d. Wisch og oberst Wittmack fra her- 
tugdømmerne til Brunsvig; de var der fra 14. Sept. til 
10. Okt. (kreditiv, ordre til skatkam. 4. Nov.). 

Bededage 15., 22., 29. Avgust. 16. Avg. meddeler kon- 
gen Gottorp, at nogle 1000 mand skal sendes sydpå. Sml. 
jydske krigskommissær-regnskaber. 8. Avg. fik Otte Po- 
wisch og Holger Vind brev på de 6000 rdl. som de havde 
forskudt til tropperne, der gik til Holsten (Eksped. pr.). 
Overslag over anskaffelser til*fiådens udrustning til et be- 
løb af 100,000 rdl. (6. Juni 73). Opgørelse af hvad de 17 
skibe har kostet at holde i søen, af A. Schumacher, 
30. Dec. 73 (skibene nævnes; de førte i alt 676 stykker 
og havde besætning af 3048 mand). Regning over hvad 
landtroppeme, som udrustedes, har kostet, Dec. 73. Der 
beregnes ialt Holland til udgift, for flåden 100,000 rdl., for 
tropperne 155,894 rdl. (Protokol « Holland »). 

97. Windischgråtz i Kbhvn. Brev af 4. Sept. 73 til 
Griff.; det er en afskrift og uden navn, men må efter 
indholdet og stilen være fra Ahlefeld (fundet mellem T. k. 
koncepter). 

98. Instruks for M. Gø i England, af 26. Maj 73: 
han skal søge at fjerne England fra Frankrig og vække 
dets mistanke mod Sverige. 

H. Mejer til Griff., fra Køln (ved «Holland»), 16. Sept, 
og 7. Nov. 73. Henshaws beretning, Danske saml. 2. r. 
III 41. 



— 492 — 

loo. Karl Arenstorfs mission (Brandenburg nr. 47). 
M. Rosenkrans til Monterey, 22. November; heri siges at 
traktaten er sendt til Wien med kurér. Konsejlet, s. 105. 
8. Jan. 74 fuldmagt for Retz, Griflf., Kørbitz og Bierman 
til at slutte med Windischgråtz. Traktaten af 16. Jan. hos 
Reedtz, 125; den ratificeredes af Kr. V 27. Jan. I sit for- 
svar siger GrifF. om rigsgrevetitlen : «... foruden hvis han 
(W.) mundtligen mig derom her tilbød før hans bortrejse* 
(Wolff s. 355). 

102. <i^ Det polske kongevalg 1674^, af Chr. H. Brasch 
(1882), giver en udmærket fremstilling af det faktiske i 
valgets historie, men tillader sig alt for mange frie kom- 
binationer af motiver m. m. Samling af aktstykkerne i 
Geh. ark. årsber. V. Enkelte andre data: F. Gustmeier 
udnævnes 8. Febr. 73 til kommissær i Danzig, med 400 rdl. 
årlig; han fik ordre til ufortøvet at begive sig derhen 
15. Marts. Måske har man alt dengang tænkt på det 
forestående valg; kong Mikael var meget svag. Lillie- 
cronas fremstilling af sagen, Danske saml. 2. r. III 334 fl. 
Schlegel, Samlungen zur Dån. Geschichte II; brev fra Griff. 
til Sehested, 7. Febr.: Je menagerai bien ce que vous me 
mandes vous avoir été ecrit par mr. von Osten. Ne vous 
mettés point en peine, vous* n'avez qu'å suivre votre in- 
struction et laisses faire å Marc Antoine pour le reste 
(p. 24). Osten var prinsens hofchef i. Juli 70: ordre til 
skatk. om 300 tdr. h. k. i gave, deribl. Endelave 0. 

114. Det teologiske responsum i Koldings 26. Maj 74 
(under kongens nærværelse dér): Pontoppidan IV 567. Hel- 
vegs kirkehistorie I 440. (25. Maj gav enkedronningen be- 
stalling til sin hofpræst Severin Walter Schluter, hidtil prof. 
i Rostok, med stærke forpligtelser på statskirkens beken- 
delse, — kopibog 1674). Trosbetænkelighederne 1694 : 
Hist. tidsskr. 2. r. II 555 ff. Dagbog, 25. Avg., 20. og 
25. Nov. 94. 

12. Sept. 74 fik Joakim Pistorius udnævnelse til kom- 
missarius ved det polske hof; 15. Sept. fik starosten Kon- 
stantin Breza 2000 rdl., Gustmeier 200 rdl. 

116. Hans Adolf af Fløn: Breve til kongen og Grif- 
fenfeld. P. Hanssen, Nachricht von den Plonischen Landen, 
s. 263. 



— 493 — 

Instrukser til Høgh og Juel i konsejlsprotokollen. Kon- 
cepten til den sidste viser, at Gr. har indskudt den sæt- 
ning, som han i protokollen anfører som instruksens egen- 
lige mening. I Maj 74 siges Kr. V gennem pfalzgreven af 
Sulzbach at have foreslået Karl XI at tiltage sig en ud- 
videt kongemagt og indgå nærmere forbindelse med ham. 
Carlsson, K. XI, 407. Sml. Mejers beretninger fra Koln, 
s. 98 fl. Lettres inédites des Feuquiéres, II 271. 317. 345. 
349. 378. 398. 407. 121 (årstallet er her fejlagtig 1673). 409. 
411. 413. 420. 422. 430. III 17. 

118. Lejren ved Almind, Trap, 2. udg. VI 281. C. C. 
V. Krogh, Livgarden til hest, s. 23 ff. Kongéns rejse kan 
følges i hans regnskab og kancelliets brevbøger. Birkerod, 
s. 150 fl. Danske saml. 2. r. III 70. 333. 

119. Traktat af jo. Juni 74, (10. Juli ny stil.) Reedtz, 126. 

130. O. Powisch udn. til justitiarius 29. Juli 74 (Sjæll. 
miss. 270), for at være GrifFenfelds stedfortræder, efter at 
han er bleven storkansler. 

De tre kommissarier ved landetaten svarer nøjagtig til 
dem ved søetaten: rigsmarsk, rentemester og kæmrér, — 
rigsadmiral, rentemester og kommissarius. De kaldes «de 
til militiens midlers annammelse deputerede kommissarier », 
senere « generalkommissariatet 3^. Schaks misfornøjelse, D. 
saml, 2. r. III 341. 

131. Sverige 1674, Carlsson, II 302. 309 fl. 314. 319. 
Danske saml. 2. r. III 71 fl". 341 fl". Fryxell, Handlingar 
I 284. 290. Terlons memoire i Prot. «Frankrig». Kristian 
Albrekt ankom til Stokholm 20. Juli, Fryxell, 289. Karl XI 
til Kr. V 3. Avg. og svar, 23. Avg., hos Vaupel, GrifF. I 
T. 46. Derefter fulgte der en forhandling mellem Lillie- 
crona og danske kommissærer i Kbhvn. 23. og 30. Sept. 
(sst. 39 ff), der dog ikke førte sagen videre. De i teksten 
anførte ord er indførte i koncepten af Griff. 

134. Spansk afsending, 10. Juli 74 indberetter Just 
Høgh, at han igår drog fra Haag til Kbhvn., med sin 
hustru. 21. ankom han hertil (Paulli). 11. Sept. indbe- 
retter Le Maire, at han har foræret GrifF. en kostbar karet. 
Danske saml. 2. r. III 74. 26. Avg. findes i Griff. regn- 
skaber: 50 rdl. til den spanske envoyés kusk. Hans kre- 
ditiv var dat. 9. Marts. — Konference mellem ham og 



— 494 — 

grev Fris, Klingenberg og G. Schrøder, 12. Nov.; s. dag 
med den. hollandske resident (koncept-optegnelse). 10. Jan. 
75 langt indlæg fra ham om Frankrig. 

125. Fr, Ahlefeld advarer alt 9. Avg. (Tranekær) mod 
Sverige; han mener, at man ikke skal forcere en ny dom. 
15. Sept. spørger kongen ham igen (T. k.); hans svar er 
af 22. (Gliickstadt). Danske saml. 2. r. III 74. Carlsson 
II 326. De la Gardieske arkivet, VII 15. Ursachen der 
Streitigkeiten etc. (1679) s. 58. Lettres des Feuquiéres III 
49. 61 ff. 78. 106. 10. Okt. 74 ordre til v. Støcken at ud- 
rede hververpenge (Griff. kammer prot.) ; s. d. kreditiv for 
Just Høgh at underhandle med grev Monterey; 15. Okt. 
ordre om defensionsskibe; 20. Okt. om rostjenestens opbud; 
3. Nov. til borgerne (Sjæll. miss. 410); 24. Nov. kommer 
tropper til Flensborg (Staatsbiirg. magazin, X 939); 23. Dec. 
forbud mod udførsel af heste; 29. Dec. fundats på et nyt 
kvæsthus (forslag af statskoll. af 7. Dec. Sjæll. reg. 378). 

lay. Sveriges fredsbrud: Carlsson, a. st. 327. Fryxell, 
315 if. La Gardieske arkivet VII 26 ff. 59 ff. 77 ff. 82. 
86. Georg Linckers indberetninger fra Jan. 75. 

128. M. Gudes sendelse. Dansk biogr. leksikon VI 
275. Fr. Ahlefelds brev om mødet ved Stenderup å, til 
Gensch, 11. Dec. Gudes ophold og breve, Externa 27. 
Kielmanns breve til Griffenfeld. Ursachen der Streitigkeiten 
(1679) s. 60 (efter Breitenauiana 25). 

139. N, Brahes sendelse. Vaupel, Griffenfeld I, Til- 
læg 48 ff. (53. 87). Ordinære posttidender, 13. Jan. 75. 

Konsejlsprotokollen, Geh. ark. årsb. VI 116 ff. Lettres 
des Feuquiéres, III 50. 106. 185. 

133. De brandenburgske afsendinge. Breve fra ' kur- 
fyrsten til kongen (3. Jan. meddelelse om Wrangel; 5. Jan. 
om de to afsendinge; 19. Febr. om deres tilbagekomst; 
13. Marts om kommisfarere). Sendebudenes forestilling om 
hjælp af 29. Jan. bl. Griff. pap. Breve af Lincker. Av- 
gust af Pløn til kongen, 25. Febr. Hans Adolf til Griff., 
27. Febr.; dennes svar af 7. Marts (Slesvig statsarkiv) : 
Pour ce qui est de nostre resolution V. A. scait å quoy 
les traittés nous obligent, et que quand on jette une pierre 
dans le puit, un cercle pousse l'autre. 

134. Forhandlinger i Haag, Indberetninger af Høgh 



— 495 — 

og Klingenberg. Dagangivelsen er her overalt ført tilbage 
til den i Danmark brugelige tidsregning. 

138. StatskoUegiets forhandlinger og betænkninger. For- 
buddet mod udførsel af kom m. m. forhandledes i. Febr.; 
om Norges defension 7. Febr.; om bådsfolk 22. Febr. 
(forordning af 12. Marts); om landeværn 30. Marts. Mejers 
projekt af 22. Febr. 

140. Segehergske godser. Regnskab for Kieler omslag 
1672 og 1675. Særlig pakke om godskøbet m. m. 



III. GRIFFENFELDS PERSONLIGE FORHOLD 

(1672—75). 

142. Husholdningsbøgerne er opbevarede for årene 
1672 — 74. Sml. Vinds og Støckens indberetning om Gr. 
kreditorer (1677); her findes tjenernes tilgodehavende løn: 
kammertjeneren havde tilgode for 6 år, Henrik Lund 
for 3, Rasmus Knudsen for 3V2» Johan Højer for 1V2 år. 
Sofie Amalia Mormans stod ham vistnok nærmere; en 
Didrik Morman fik 2. April 73 løfte om Husby herred; 
10. Dec. s. år blev han tolder i Wewelsfleth, hvor han 
ligeledes senere fik færgen over Stør. 

143. Henrik Lund: De d. rigsarkivers hist. s. 165. 
Hans farbroder Sakarias. Wad, rektorer på Herlufsholm, 
s. 140. Werlauff, det kongl. bibl. s. 109. Han var 5 år 
hos Gr., i 3 år gehejmeregistrator. Wolff, s. 183. 303. 
Sjæll. registre, indlæg, 17. April 77 og 9. Nov. 80. Han 
fik 9. Nov. 73 ekspektance på at følge Wittmack som 
digegreve i Bredsted; 22. Dec. 74 lovede hans tilkommende 
svigerfader, kancelliforvalter Rasmus Rasmussen, at afstå 
sit embed til ham (hefte bl. Gr. pap. fase. 39), 10. Avg. 
75 fik han bestalling som sådan; 5. Febr. 76 brev til 
hjemmevielse med Kirsten Rasmusdatter. Hans hånd, 
der ligner Griffenfelds, findes alt i Sjæll. missive 167 1, 
452, og i arkivets memorial 1672. Optegnelse af 1720 
efter Reenberg. 

144. Henrik Høyer skriver til overtoldinspektør Albert 
Schumacher, der havde medgivet ham looo rdl. af Gr. 
løn: «Jeg haver betalt til hans ekscell. Gr. 1000 rdl. Jeg 



— 496 — 

kunde ingen af hans tjenere træffe, som vilde annamme 
dem, så jeg bad Schrøder bringe det an hos hans eks., 
om han vilde lade annamme dem; da havde han svaret 
Schrøder: det skal Albrikt have tak for, de kommer mig 
vel til pas, og så kom hans tjener Henrik Lund, som 
annammet dem.» (12. April 1673; Norske rigsarkiv). 

Griffenfelds embedsindtægter var i disse år betydelige 
og han var en af de få embedsmænd, som fik deres løn. 
Efter sin bestalling som gehejmeråd fik han fra i. Maj 
1670 3000 rdl. (12,000 kroner) årlig; som rigskansler 
havde han det dobbelte. Dertil kom fra 27. April 1673 
500 rdl. for amtmandskabet i Tønsberg. Endvidere sport- 
lerne i D. K. 1670 fastsattes det, at kansleren, vice- 
kansleren og de to oversekretærer skulde have hver ^/s, 
de to ældste sekretærer tilsammen ligeledes. Efter Erik 
Krags død blev det til fjerdedele. Men da Retz døde, 
indførtes atter den ældre tids orden, hvorefter kansleren 
fik den ene halvdel! Gr. samlede indtægter af sportler 
blev derefter: 1670: 1694, 71: 1120, 72: 896, 73: 1384, 
74: 2440, 75: 1800 rdl. Han beholdt ved sit fald 970 rdl. 
tilgode; dem fik Schult. Endelig fik han efter Retz nogle 
fiskerier og tiender, som fra tidligere tid lå til kansler- 
embedet. — Hans samlede indtægter i Kristian V's tid 
var c. 40,000 rdl. (d. e. c. 160,000 kroner i 6 år). 

144. Krist Gersdorf, 7. Maj 69 forløvedes han at 
rejse i udlandet med sit hidtil hafte traktement som hof- 
junker. Wolff, s. 83 fl. 87. 6. Dec. 72 vielsebrev (Sjæll. 
reg. 346). 20. Marts 73 tilladelse til at flytte Karen, sal. 
Mikkel Nansens lig (Jydske reg. 20). 25. April udgift 
dertil i Gr. regnsk. — Smst. klæder til Elis. Mar. Rein- 
frank, 6. Dec. 73 (modt. 17. Sept.) sammen med datteren. 

145. ViUum Worm, efter originalen på Rosenborg. 

147. Mogens Fris, Breve fra ham til Gr. 12. Sept. 
72 skøde på tiender, 479 tdr. h. k. Dagbogen, 6. Sept. : 
Comte Fr. d'un mariage entre ma f. et son f. C. R. i. 
m. D. (etc). 16. Juni 73 udn. til etats- og justitsråd; 
8. April 74 gehejmeråd og stiftamtmand. Brev fra grev- 
inden, registreret 21. Marts 76. P. 4. 

148. Mogens Fris, efter original på Rosenholm. 

150. Benådninger, Markus Gø fik 3. Jan. 72, da han 



— 497 — 

sendtes tU England looo rdl. åilig foraden sin Ion (4000 
rdl.); for ndgift red fest i anledning af kronprinsens fbdsel 
2255 rdl. o. s. fr. Mogens ^ til sin soster Susanna, 20, 
April 72, da han gik til MoskoT; han bestemmer 1000 rdl. 
for Gr., hvis han ikke skulde komme tilbage, («h\is ven- 
skab imod dig, hjerte søster, haver ladet sig te mere 
al højere end det af nærmeste slægt kunde formodes^). 
Jørgen Bjelkt: kong^. resol. g. skatkammer, 15. Marts 72. 
Skøde af 10. Dec. 72: deriblandt en gave af iiiVi tdr. 
h. k. 30. April 74 får han Birkendegård og by, med ret 
til at nedlægge den og indrette hovedgård; det var tid- 
ligere nægtet ham. Resol. af 8. Sept 73 om Jokum 
Gersdorfs arvingers fordringer; det er sørmeme Kristian, 
Henrik og Fredrik, samt svigersøimeme J. Bjelke (Mag- 
dalene), Jens Rodsten (Sofie Amalia) og Otte Krabbe 
(Dorte); deres tilgodehavende opgøres til 32,870 rdl., der 
skal betales i penge. Sofie Amalia Bjelke^ Henriks datter, 
beder 5. Juli 73 både direkte og gennem sin faster Mag- 
dalene Gersdorf om en stilling for sin fæstemand, Hans 
Kås; han fik straks 800 rdl. årlig med løfte om det første 
amtmandsembede i Norge (dat. 30. Juni) og blev 4. Nov. 
73 amtmand i Smålenene. Birgitte Trolle fik 30. Sept. 72 
en gave af 174 tdr. h. k. kirketiender. Korfits Trolle fik 
5. April 73 en årlig benådning på 2000 rdl. fra tronskiftet. 
Birgitte Skel fik 5. April 73 gaveskøde på et frit birke- 
ting til Gml. Køgegård på hendes ejertid. Hendes broder 
Otte Skel til Vallø blev 6. Nov. 72 efter henvendelse til 
Gr. justitsråd (assessor i højesteret). Hendes svoger Nils 
Rosenkrans fik 26. Febr. 74 gaveskøde på 41 tdr. h. k. 
tiender. 

151. Albert Schumachers brev, 12. Dec. 72, hos Wolff, 
s. 81 (264). 

152, Gert Schrøder blev 10. Avg. 72 stempelforvalter 
efter Albrekt Heins. Han ægtede 26. Juni 73 Soster 
Svane, erkebispens datter. Gr. havde besørget frieriet; 
S. bad ham om det i et digt: 

Du ædle grif, mod Nordens pol 
som med lyksalig' vinger 
dig indtil Jovis høje stol 
langt over andre svinger; 

32 



— 498 — 

Du som kan fange hvad du vil 
i Danerkongens bane: 
du gav mig brød, giv kød dertil, 
og lad det være en Svane osv. 

Han ejer den gamle anselige gård på Amagertorv, efter 
Didrik Schult: Nyt hist. tidsskr. V 265. 

Henning Mejer blev 16. Avg. 74 kongl. råd og fik dagen 
efter vielsesbrev med Kirstine Schrøder. 15. Okt. stad- 
fæstedes farbroderen, matematikeren Joh. Mejers forskrivning 
af sin arv til ham. Samtidig adlet. Der registreredes 
3. April 76 et brev fra ham til Griff. fra Paris, 12. Nov. 
74, hvori «en opregnelse af alle de empløjer, som hr. Gr. 
haver hjulpet hannem til, så uforskyldt. » 

Jokum Schumacher blev 8. Juni 72 foged (indlæg, Sj. 
miss. 367) Alberts død i duel 9. Juli 73: Hist. tidsskr. 
3. r. III 633. 4. r. V 196. 201. Personalhist. tidsskr. 2 r. 
I 107 fl. 

153. Nils Stub: Rothe, Berømmelige mænd II 420 
(Wolff, 31). Emmeke Nedergård: Jammersmindet, 3. udg., 
s. 251. Viborg: Rothe, Griff. II 3. Vinding: Wolff, s. 242. 
240 fl. Sml. A. D. Jørgensen, Nils Stensen, s. 69. 183. 
186. Secher & Støckel, Danske lov, II 280 fl. 

156. Danske lov: Ordrer af 9. Sept. 71; 8. Jan. og 
24. Sept. 72; 24. Febr. 73; 31. Marts 74. Forordning om 
læge- og apotekervæseny 4. Dec. 72: forhandlinger i stats- 
kollegiet 8. Jan., 26. Febr. og 13. Maj. Sml. Holm, 1660 
— 1720, I 345. Nils Stensen, s. 176. Dronningen fik en 
jordemoder hertil fra Leyden (pas af 31. Avg. 72). For- 
ord, om kirkernes forsvar, af 23. Avg. 72: statskoll. af 27. 
Nov. 71. Forbud mod tyske bøger, 14. Okt. 72. Opteg- 
nelser om kandidater; Pontoppidan, Annales, IV 583 ff. 
Wolff, 96. 

159. V, Worm: Werlauff, kgl. bibl. hist. s. 64. Chr. 
Bruun, kgl. bib. stiftelse, s. 65 fl. 17. Jan. 73 beskikkes 
han til at have overinspektion over kunstkammeret; s. dag 
ordre til Korfits Trolle og T. Bartholin om at inventere 
det og overgive det til ham. Sml. Genealogisk og biogr. 
arkiv, s. 294 fl. 

Gyldenløve, Skinkels brev til kongen, 12. April 72. 
Hans testamente af 20. Maj, stadfæstet 4. Juli; orig. ved 



— 499 — 

Sjæl]. Tcg. 205. 19. Jan- 72 ha\'de Gr, skrevet i san dA^ 
bog: Skinkels kæreste tog afsked fra mig. Deus ^la de- 
disti inimicos meos in manus meas etcx Moliexe, Les 
predeuses ridicules, se 11. 

163. J^r. Kr. Bryggamam: afsked 17, April 73 med 
udbetaling af 2 års Ion og 200 rdL; breve til Gr. på 
latin, spansk og fransk. Pas dl udlandet« til at gÅ i 
krigstjeneste, 29. April. 

166. AhUfdd til Gr., 21. Juni 1673: . , . on m'assuie 
de bonne part que la dispute, que V. E. a eu a\*ec GyU 
denløv, a été concerté avec Kielman, — de har haft 
korrespondance gennem G.s svoger Bn^ggeman i Steinburg 
og klosterskriveren i Itzeho (Joh. Vahlert). Vaupel, II 
tillæg 62 (slutningen er her fejlagtig gengivet; der står: 
V. E. croira de cecy ce qu'elle voudra; pour moy, Je 
crains, que ce vieu nisé n*abuse å la fin du bon nature 
djørgen Bielke. Voila tout etc). — Brev fra Markm 
Gø, 4. Nov. 73, registreret 28. Marts 76. 

171. Rigskansler, 30. Okt, 73 horte Birkerod (i Odense") 
af Erik Sehested, der kom hjem fra Khhvn., fortælle om 
« tidernes og hofvæsenets besynderlige revolution ». Den 
gamle modsætning: « kongens kansler » og « rigens kansler* 
anvendes på Retz og Griff. i stats. koll. mode 15. Dec. 73. 
Rigskansler regnedes i rangen som kansler, ikke som vice- 
kansler; af statskoU. akter ses Gr.s plads. Af kongens 
brev til Gr. 26. Nov. ses, at sagen i det væsenlige var 
forberedt: «hvad i disse dage var sket*. Dette brev har 
Gr. påtegnet; « samme dag h. m. havde gjort mig til rigs- 
kansler og givet mig sin egen ridderorden elefanten, som 
han kasted mig selv om halsen. Gud give sin lykke og 
velsignelse hertil. » Optegnelser bl. Gr. papirer, i breve 
fra Bierman. Brev tilPløn, statsarkivet i Slesvig. Danske 
saml. 2 r. III 10. 41. 

173. Grevskab, ■ Kongl. resbl. gennem skatkammeret, 
27. Nov.; skøde i skødepr. 29. Nov. Ordren til Gylden- 
løve er af 6. Dec. ; 15. Dec. får han overdraget en del 
jordegods til indlemmelse i grevskabet. (Eksped. pr.). 
Oluf Torm: Wolff, 118. Pontoppidan, IV 732. I^ingo fik 
21. Okt. 73 eneret på sit « åndelige sjungekor»; af ind- 
læget (Sjæll. reg. 284) ses forholdet til Gr. Han fik 3. 

32* 



— 500 — 

Dec. 72 en gård i sognet fri for ægt og arbejde. Wolff, 
120. Bordings vers, sst. 118 fl. Joh, Høpner, Rostgårds 
Deliciæ, I 258. 275. 

175. P, Resen: 13. Jan. 74 til Gr. Skuepenge: Rothe, 
Gr. II 192. Wolff, 199. Det store møntværk, II 597. 

176. Grevevåben: Rothe, Gr. 80 (her også patentet på 
latin og dansk). At det var komponeret efter det konge- 
lige: Kirkeh. saml. 3. r. III 488. Rothe, 69. Joh. Finke: 
optegnelser. Gr. moder: Rothe II 157. Alt 30. Nov. fik 
Gr. et guldsegl, «som mons. Luxdorf affordrede »; det vog 
11V2 lod. Regninger 1677, nr. 17, 21. 32. 52. — Patron 
for Petri menighed, 28. Febr. 74; tysk kane. koncept. 

178. Samsø, Danske atlas VI 255 ff. S. Grundtvigs 
folkeviser I 92 fl. Hist. tidsskr. 6. r. II 505. Wolff, 169. 
Samtidig fik Jørgen Bjelke tilladelse til af Birkendegård 
og by at oprette en adelig sædegård, da en sådan ikke 
let kunde oprettes på Samsø I (Sjæll. miss. 148: ansøg- 
ning af 5. Dec. 73; bevilling af 9. April). Skødet på 
Samsø var udstedt 18. Marts og blev kongl. stadfæstet 
25. April. Projekt til kontrakt bl. Gr. pap. Forordning 
om smakkefarten, af 2. Dec. 74; efter statskoU. betænk- 
ning af 9. Nov. (Sjæll. reg. 354). 

181. <t.KongL rigskansler)^. Instruks af 3. Avg. i Geh. 
ark. årsber. II 220. « Magnus cancellarius» var alt tid- 
ligere kongens kanslers latinske titel (Vinding: Acad. Haf.); 
1654 kalder Jens L. Wolf ham «kgl. maj. gross cantzeler» 
(Encom. regni Dan. s. 327). Griffenfeld kaldtes stadig 
« rigskansler », dog også « rigens store kansler* og « store 
rigskansler* (Månedlige relationer); i Biermans protokol: 
«gross-reichs Canzler*. Danske Merkur: «storkansler» 
(i. Avg. 74). 

183. Tyske kancelli, I forhandlingsprotokollerne fore- 
kommer Schrøder som råd eller assessor fra i. April 74. 
En del sager, særlig de slesvigske, henvises til Gr.' af- 
gørelse; Schrøder påtager sig da ofte at tale med ham. 

Statskollegiet. Mødeprotokollen begynder 9. Sept. 74; 
der holdes derefter 11 møder indtil jul, 10 derefter til 30. 
Marts. Derefter er der kun 2 møder i Januar 1676. En 
række gamle sager tages frem fra de foregående år; der 
findes en « fortegnelse på hvis sager og materier i stats- 



— 50I — 

koU. skal foretages », 60 nr. — Forhandling om Kristians- 
havn i andet møde; forslaget var indleveret af kommerce- 
koU. 10. Okt. 71. Bestemmelsen udfærdiges 15. Okt. 
Griff. gaver: O. Nielsen, Kbhvn., V 379 fl. Bruun, 
Kbhvn. II 354 fl. 

184, Griffenfelds drikkehorn, opbevares (midlertidig) 
på Rosenborg. 

185, Universitetets fest 24. Avg., Wolff, 195. — Tomas 
Bartholin fik 21. Sept. næstefter skøde på Kundby kirke 
til Hagestedgård; det var en gave af kongen, beregnet 
til 2502 rdl. 

187. Den store medalje, (Afbildningen s. 188 er ikke 
tydelig i enkelthederne). Rothe, II 194 fl. Møntværket 
Kr. V tab. LIX nr. 4. Størrelsen var 22 V2 dukater, 
godt 4 lod i sølv. Lighed i dens indskrift med univer- 
sitetets udtalelser: Rasmus Bartholin siger i indbydelsen 
om Gr.: atqve exemplum posteritati sed sine exemplo 
orbi universo propositi. Th. B. tale: s. i: Gr. 37 år 
(samme fejl på medaljen*); s. 36: griffens symbolik. 47. 48: 
«Phoebe fave». Indskriften under billedet er fortolket fejl- 
agtig hos alle forfattere, idet gudenavnene ikke er med- 
tagne i den, men kun: vige felix, gryphe sacerl Wolff, 
199. Møntværket, 593 fl. Hoffmann, III 99. Griffen som 
bindeled mellem himmel og jord hos Dante, Skærsilden 
XXIX, 106 — 14. De to glober fortolkes fejlagtig som 
Danmark og Norge, medens ApoUon gøres til kongen I 
Foruden hele hans titel findes iøvrigt denne indskrift: 
« Exemplo a teneris ad præs(entia) fata nobis sine exem- 
plo.* Regning, nr. 20, på de 24 sølvmedaljer «auf seinen 
eigenen stempeln.» Det var vel nærmest Schrøder, som 
arrangerede denne medalje; han fantaserer i brev af 22. 
Juli 74 om at lade Griffenfelds bedrifter male på væggen 
i hans hus. Regning nr. 34, på det store våben. Ru- 
binen var Gr.' yndlingssten. 

189. Doktorpromotionen, Ordre til biskop Wandal at 
forberede akten, 13. Avg. 74: da kongen «har for godt anset 



* Da også Woumans kobberstik (s. 275) giver ham 38 år i 1675, 
har G. øjensynlig sat pris på at anses for 2 år yngre end han virke- 
lig var. 



— 502 — 

at der med forderligste* skal holdes promotion. Doktor- 
anderne opgives (Sj. miss. 278). Beskrivelse af akten i 
universitetets matrikel (udg. af S. B. Smith, s. 51 fF.). 
Birkerods dagbøger, s. 161. 

190. Universitetets styrelse: Matzen, Univ. retshistorie 
I 154. 156 ff. (10. April 76 er her trykfejl for 75). Sml. 
de i registret nævnte steder. Kirkehist. saml. IV 636. 
Filosofisk eksamen forhandledes i statskolL 8. Febr. 75, 
efter universitetets forslag; anordningen udkom 17. Marts. 

191. Eigsgrevetitelen, Wolff, s. 355, og de opbevarede 
breve. 

19a. Kaltenkoven, 21. Marts 74 pålægges det skat- 
kamret at afgive erklæring om dette len. 31. Dec. be- 
myndiges Gr. til at indløse det (T. K.). i. Juni 75 
kundgør k., at Gr. har indløst fordringer på 22,085 rdl. 
63 sk., der forlods skal forrentes med 6 pet.; går lens- 
manden fra lenet, skal han have fortrinsret til forleningen. 
Efter regnskabsbøgerne var dette alt faktisk ordnet Mikkels- 
dag 74. Godserne overdroges 1768 til Hamburg. Breve 
fra friherre Burckersrode til Gr. om købet af rigsumiddel- 
bare lande (Jan 75). 

Engelske forbindelser, 30. Avg. 74 siges at han sendte 
portræt og gave (sølvkanden) ved Henshaw til Barlow. 
13. Okt. udskrift af hans kopibog. Wolff, 357. Hoffmann, 
d. adelsmænd III 104. 

193. Terlons breve: det af 5. Jan 75 er bevaret i 
original (på Ledreborg). Wolff, 249. Brevregistratur 3. 
April 76, nr. 24. 

194. Adelige veninder. Se foran I 245 ff. Forholdet 
til Mette Trolle fortsattes i breve, særlig gennem Milan; 
denne roste sig af «qu'il tient Gr. par une corde, laquel 
Gr. luy mesme n'oseroit pas rompre.» (Registratur 3. 
April 76). Dette sigter vistnok kun hertil. Vibeke Krabbe 
var enke efter Krist. Då. Der er opbevaret en række 
breve fra hende, alle med beklagelser og bønner. Hun 
havde 1654 ægtet K. Då, der døde 1673. — 28. April 74 
fik hun en årlig benådning af 600 rdl. fra i. Jan. 73. 

197. Landlivet: Søren Terkelsen, Den gode oprigtige 
Dafnis's natte-klage over sin højtelskede Galaté ubestandig- 
hed osv. 1656. S. 55. (N. M. Petersen, 2. udg., III 465, 



— 503 — 

siger, at dette digt lober sammen med en o\'ers«ettelse; 
dette er dog ikke tilfældet, det udgor forste del, s, i — 77, 
hvorefter oversættelsen af Opitz kommer med ny paginering« 
Om S. T. kan iovrigt oplyses, at han 29. Sept, 1629 blev 
mideiskriver ved klædekammeret, 14. Dec. 30 kongens 
kammertjener, og 26. Avg. 33 tolder i Gliickstadt. Rente- 
mester regnskab 1633 — 34, adskillige hoftjenere). L}-«!- 
gårde, oprettede efter 1660, i Københavns amts regnskaber. 
II. Jmii 73 tillades det Hahn at oprette Hjortespring; 
26. Febr. 72 får Jens Juel i^/« gård i Ny Hollænderby osv. 

199. Ørholm. C. Nyrop, StrandmoUen, XXVI. Klin- 
genbergs slægt, hos Fr. Olsen, Det d. postvæsen, s. 64 fl. 
og i Gertrud Isenbergs biografi, hos Rothe I 189 tF. Af 
Kbhvn.s amts folkeskats regnskab 1672 ff. ses, at velfornemme 
Magdalene Klingenberg da boede på «krudtmollen». 
(Lyngby sogn.) Ordningen af hendes kontrakter efter 
mandens død, se Sjæll. missiver, 1672, 596. — Kbhvn.s 
diplom. IV 797. 

300. Ahlefeldy 3. Avg. 72: V. E. ne doute pas que 
je ne desire extremement d'avoir l'honneur de Tentretenir 
sur plusieurs et sur ses propres afFaires mesmes, puisque 
me semble que c'est asteur que V. E. doit songer tout 
de bon å une ferme et solide establissement. (Se I 438.) 
Gyldenløve, 14. Jan. 73: Il y a ici (Nyenborg) une baro- 
nesse d'environ 19 a 20 ans, etc. (Se s. 55). 

Frinsessen af Taranto: C. H. Brasch, Griffenfelds kær- 
lighed til Charlotte Amelie etc. — 14. Nov. 72 udgik 
ordre til at skaffe prinsessen 6 gode borgervogne og 38 
bøndervogne fra Roskilde, hvor hun skulde modtages. 
(Sjæl. reg. 324.) PauUi: « Månedlige relationer ». Gylden- 
løve, 18. April 74: «tout le monde parle de vostre mari- 
age et des nouvelles alliances en vostre maison — .» 
C. C. V. Krogh, Livgarden til hest, s. 23. Optegnelse 
om Gyldenløve og Gr. ^7« 1720: «Brostrup refert, at have 
været engang gæst hos G. på Sorgenfrey og da var kom- 
men på diskurs om Gr.» G. var i Kbhvn. 20. Juli til 
24. Avg. og 14. til 19. Sept. 1674. 

3d2. Terlon: Brasch, anf skr. s. 58. Just Høgh, 2. 
Juni 73. Danske samlinger, 2. r. III 59. 

304. Ernst Gynter, Skatkammer-erklæring af 8. Okt. 



— 504 — 

7©. (Sjæll. miss. 853). Bevillinger af 11. og 14. Okt. 
(tyske) 18. Okt. Sønderborg privilegier (Fynske reg.). 
Kgl. resol. g. skatk. 20. Juli 71 (Gammelgård). 17. Dec. 

73 til skatk. om de 5000 rdl. Bevilling i lejren ved Kol- 
ding, 27. Maj 74 (Sjæll. miss. 211 — 14). Strid med Glucks- 
borg: E. G. til kongen 20. Juli 74; forespørgsel ved kan- 
celliet i Gliickstadt om kongens ret, med dettes svar af 
II. Avg., at hert. af GI. som lensmand må imderkaste 
sig kongens afgørelse (Gliickstadt: Abgetheilte Herrschaften, 
30). Kristian af G. til kongen, 25. Sept. 74; Dorotea 
Avgusta af Pløn til kongen, 3. Nov. 74. Historien med 
Polnitz henføres af Vaupel (II 66) og Brasch (s. 85) til 
sommeren 1675, ™®^ hører til 1674. Lincker skriver 5. Juli 

74 til Bierman: «der handel zwischen Pelnitz und der 
princesse v. Sonderburg, wovon ehe mit ms. zu discou- 
riren die ehre gehabt, ist in meinér abwesenheit zu weit- 
låuftigkeit grosser acten, abouchements und vielen zeugen- 
verhor kommen, ziu- princessen unschuld. Wie ich hore 
dessein per literas supposititias gelegt gewesen Pelnitz zu 
mortificiren. Der hr. v. Schwerin beim churp. schadet. 
Unterdessen die princesse der disgrace wegen, woriiber 
der prinz bruder disgustiret, hier weg, die churfiirstin, 
wie ehrlich auch die princesse ist, sich beim ganzen wesen 
nicht das allergeringste angenommen. Obs aber gut blut 
gegen Schwerin setze, mag die zeit lehren.» Udtalelsen 
er tildels med chifre og noget uklar. Just Høgh kommer 
i brev af 13. Avg. 75 til GrifF. til at nævne Pollnitz og 
indskyder da: « voila, mgr., comme sans y penser, j'ay 
insensiblement nommé ce pestiferé.» Ernst G)niter hertil 
i Okt. 74: Kbhvn. dipl. VI 642. Paulli. Ordre af 19. Dec. 
74 til skatk. om udlæg af Bro by. Brasch, s. 71. 72 fl. 
(Avgustenborgemes stilling opfattes her som for ynkelig; 
det drejede sig dengang væsenlig om at få, hvad der var 
deres gode ret). Omslagsregnskab for 1675, bilag 22. 
(Fordring med rente m. m. 6705 rdl., deraf betalt xooo 
rdl.^ 10. Avg. 74). Breve fra Lincker til Bierman (« Bran- 
denburgs 1675). 

Chr, Beriie^ 6. Jan. 74 (75): «I wish your exe. the like 
excuse in your affaires and that the Excellent Princesse 



— 505 — 

of Tazente mav croini yocr }ife as the titte ot a Dnke 
win josdfy tte Tneiit of toct actmg: both those Éone le- 
pons to ns wQ bec joins . . -> 

IV. BRUDDET MED GOTTORP OG SVERIGE. 
Marts — ^Avgust 1675. 

sn. Indbeietiimger fra Haag ost. og de fraomede 
a&endinges beietiiiiiger fra Kbhvn. i Danske samlinger, 
2. række m. 

213. FdUogspianeH: 5. Marts skriver Klingæbefg til 
Giiffenfeld imod at angribe Svenge i Skåne: han véd, at 
nogle i rådet vil holde heipå, ligesom kuifyisten, men 
det CT alt for voveligL 12. Maits tilråder han at vende 
sig mod Wismar og lade Bremen Ugge. Ligeledes gen- 
tagne gange i doi følgende tid (18. og 19. Marts osv.). 
Konsejlet 23. Marts stemmer for Skåne, og s. dag skriver 
Bierman derom til Klingenbeig. Atter 6. April: kongen 
stad£aestes mere og mere i denne overbevisning. (Prot. 
€ Hollands). 

215. Beretning om Mejercrones avdiens, dels i brev 
til kongen, dels i et til Gnffenfeld. 

217. Farhandlinger med Ktebnann. Breve blandt Kiel- 
manns og Griff. papirer. Ekstrakter af dem i fortegnelsen 
over disse fra Marts 1676. 

218. Nils Brahe: Vaupel, I TDlæg. Handlingar r6r. 
Skand. hist. VII 161. V 240. Lettres des Feuquiéres, III 
238 (12. April). 

222. Koncerten i Haag af 3. Maj. Af korrespondancen 
herefter ses, at man i Kbhvn. var misfornøjet med den 
hovedkulds afgørelse (Prot. c Hollands og de to afsendinges 
midskyldninger). 

225. Kristoffer Brandts memorial af 8. Maj med kongl. 
resol. fandtes bl. GrifF. papirer (21. Marts 76). Den havde 
påtegning af Griflfenfeld: frustaneus labor potest tamen ad 
tempus servari. 

226. Hærens krigsrustning. Vaupel, Den danske hær, 
II slutning: de enkelte regimenters historie. Liste fra 2. 



— So6 — 

Juni i Klingenbergs brev. Gliickstadt krigsregnskab 1674 
— 75 (P* 116 fl: hvervninger; bilag nr. 401 ff.). 

aag. Jens Juel i Norge, Udnævnelse til gehejmeråd 
31. Maj, fra 24. s. m., med løn af 2000 rdl.; dertil lige 
så meget, så længe han er i Norge, og 200 rdl. på en 
skriver. — Fortælling om Holger Parsberg, efter «Bro- 
strup». 

a3i. Hamburg, 7. Marts 74 takker Griflf. Gensch for 
efterretningen om at Gottorp er i færd med at slutte for- 
bund med H. 22. April sendtes to afsendinge fra H. til 
Gottorp; de får gode løfter, 28. s. m. (Gotterp nr. 102). 
Kancelliet i Gliickstadt, om kirkebønnen i H. 9. Juni 
skriver Enevold Parsberg, at Terlon taler om, at H. vil 
blive angrebet af de samlede tropper; han rejser over til 
Jylland for at lægge sig imellem. «Ursachen» (1679) s. 
59 fl. Fryxell, Handlingar I 314 fl. Kancelliet i GI. om 
hvalfangerne og om told ved Wewelsfleth. Kort Adelers 
projekt: Admiralitetets indkomne sager 1675 (påtegnet 
13. Juni). 

a33. Landdagen, Maj 1675. Landdagsakteme. Ahle- 
felds stilling fremgår af brev til kongen af i. Juli 1673, 
dat. Langen Schwalbach, i hvilket han efter ordre gør 
rede for et enkelt punkt på en tidligere landdag. Det 
hedder her: «Wobei ich dann E. K. M. ersuchen wollen, 
Sie geruhen . . . zu consideriren, dasz wan ja bei diesem 
oder andem landtagen zu zeiten in formalibus, auch wol 
einigermassen in realibus, Deroselben intention nicht aller- 
dings voUkomlich erreichet worden, mir solches ja allein 
nicht wol imputiret werden konne, in reifer erwågung, 
dasz mir einige jahre hero Dero absehen und allergn, mei- 
nung, ausser was ich aus einer fast kurzen und generalen 
instruction einiger massen begreifen konnen, gar nicht com- 
municiret, auch sonsten in andem unvermutheten fallen 
(wiewol vor diesem gebråuchlich gewesen) nicht die ge- 
ringste vollmacht gegeben worden, dasz wir also bei ein 
oder ander unverhofFeten difficultåten zu gewinnimg der 
zeit in facilitirung der coUecten, als des hauptzweckes, so 
gut wir konnen in generalibus antworten und uns daraus 
extriciren mtissen — .» Landdagen 1675: D. H. Hege- 



— 507 — 

wisch, Gesch. der Herzogthiimer IV 345. (S. 351 er af 
10. Maj.) «Ursachen», s. 61. 

238. Den svenske forlovelse, Reinhold Mejer til GrifF. 
10. Juni 75. Kongen til sin moder 31. Marts 1676: af 
Mogens Gøs depeche ses, at Karl XI tænker på at fri i 
Moskov og udtaler sig nedsættende om sin danske brud; 
k. tænker derfor på prinsen af Oranien for. sin søster: 
«als ich ohne das diese alliance meinem etat und dessen 
natiirlichen interessen viel konformer und fiirtråglicher er- 
achte.» Dronningen svarede forsigtigt (9. April), at man 
dog vel burde afvente sikrere efterretninger. 

24a. Slægten, Brev fra Giese til Kr. Lente (3,174); 
her siges Bjelke tillige at være bleven medlem af kon- 
sejlet. 1675 var Lassen, Scavenius, Fogh og Vinding 
daglig sysselsatte med udarbejdelsen af lovens « sidste 
projekts. (Protokol, ført i møderne. Sml. Peter Lassens 
biografi). Gyldensparres bestalling: Admiralitetet, ind- 
komne sager 1675 (Nr. 176 b). 19. Juni skriver fru Hesse 
til sin broder Kr. Lente (3,171), at han skal holde sig 
nær til Griff., «die den ihrigen alzuwol helfen». 

245. Prinsessen af Avgustenborg. Enkedronningens 
regnskab for 1675: 9. April betales maleren «for pr. 
.Louises kammer i fruentimmeret ». Pas af 13. April i 
Sjæll. registre 120. 9. Maj 72 fik B. A. 2000 rdl. årlig 
som landråd, med løfte om et amt. 14. April brev fra 
Hans Adolf, dat. Geislingen; Griff. svar i Slesvig stats- 
arkiv. Lincker til Bierman, 21. Jan. 75: ^^man entreteniret 
sich sonsten allhie mit heirath, so zwischen dem reichs- 
kanzler und Sunderburger Fråulein obhanden und die frau 
landgråfin hiebei mit helfen sollte» (Brandenburg). Sml. 
7. og 16. Juni: Biermans breve II 54. 55. I Maj ud- 
nævntes B. M. Jessen, der var anbefalet af hertugen, til 
sekretær i Gluckstadt. 9. Juni udstedtes pas for enke- 
dronningen såvel som for hertug Ernst Gynter til « Ny- 
købing eller Holsten (Als).» Hertugen blev imidlertid i 
Kbhvn. (der opføres udgifter til ham i hofetatens regnskab, 
medens han før var enkedronningens gæst). 6. Juni ud- 
færdiges gennem kamret ekspektancen for Fr. Vilh.; 11. 
Juni bliver hertugen ridder af elefanten (Månedlige rela- 
tioner). J. Bjelkes brev af 19. Juni: «min hjerte kære 



— 5o8 — 

hustru skrev mig til og giver god forhåbning; hun bliver i 
Nykøbing, til herskabet rejser derfra hid.» Brev af Hahn 
(nærmere i det følgende) meddeler at enkedronningen 
ankom til Kbhvn. 25. Jiuii (s. dag udgift til grøn taft ved 
pr. Louises seng). 

247. Tildragelser i Rensborg, Projekt, vedtaget i 
konsejlet 9. Juni, overraktes Terlon d. 12., hvorefter denne 
samme dag svarede med et officielt forslag (på 6 tdr. g.) 
og et privat brev (9 tdr. g.). (GrifFenfelds breve, regi- 
strerede *V8 l^t N). Beretninger: Hertugens hos Vaupel, 
GrifF. II Tillæg 11 ff. — af Gensch. i «Ursachen», 
s. 64 — 91. Staatsbiirg. magazin X 939. Begyndelsen af 
Griffenfelds svar på det 3. spørgsmål: « hvorfor han udi 
adskillige poster tergiverserede på den tyske bund?» (i det 
tyske land) lyder efter den bedste afskrift: «Der H. M. 
ex tempore vilde ladet fyrsten arrestere, ...» Herved 
betegnede G. da kongens plan som fattet pludseligt, uden 
forgående overvejelse. Om disse spørgsmål se ivørigt til 
side 409. 

350. Tønder og grevskaberne, GrifF. havde i brev 
af 17. April sat indtægterne af disse til 80,000 rdl. foruden 
kontributionen, desuden den ene halvdel af «Stat und Bud- 
jadingerland», der regnedes for sig selv som len af Bruns- 
vig, til 12000 rdl. Tønder satte han til 28000 rdl. med 
12000 rdl. kontributioner. Han forlanger derfor foruden 
dette, Åbenrå og Løgunkloster, også Femern og Nørre 
Ditmarsk. 

353. Steinhorst: Dankwerth, Landesbeschreibung, s. 247. 
Vaterlåndisches Archiv f. Lauenburg, I 423: amtet har 
154 hufen, fordelte i 15 landsbyer, 2 herregårde, og er 
o. 2 □ mil stort. Pløns Successionssache , s. 14. «Ur- 
sachen» s. 64. Breitenaus (utrykte) erklæring af 17 18. 
Kielmann tilstod 13. Maj 76, at mageskiftet havde været 
aftalt og belønningen med Steinhorst bragt på tale. Ahle- 
feld aflagde efter kongens ordre vidnesbyrd om det samme^ 
20. Maj 76 (se « GrifFenfelds fald»). 

De gottorpske raders erklæringer: Gottorp arkiv, 161. 
Hertugens fuldmagt for Kielmann : Gottorp 280. Kreditivet 
af 22. Juni fandtes bl. GrifF. papirer. GrifFenfelds breve 



— 509 — 

til hertugen : Exteraa 27. De delegeredes beretning af 23. 
Juni osv.: blandt landdagsakterne. 

Forslaget til forlig om grevskaberne, påtegnet af Grif- 
fenfeld: « Projekt, overleveret af præsidenten 25. Juni», 
med hoslagt blad med anmærkninger, — blandt akterne, 
vedrørende opholdet i Rensborg (Stridigheder mellem 
kongehuset og Gottorp). GrifFenfelds udtalelser om disse 
forhandlinger, hos Wolff, Griff. s. (339) 353 (367) 369. 
Brødrene Brandts brev bl. Gr. pap. 

357. Slaget ved Fehr bellin. Kurfyrstens brev af 15. 
Juni blandt Griff. pap.; det er addresseret til Kbhvn. 
Rygtet om slaget ved F. må være kommen til Rensborg 
før den 25; måske også Brokdorf. For Terlon tilstod 
Griff. ligefrem, at det var dette, som gav stødet til 
bruddet: Danske saml. 2. r. III 23. 

257. AhUfelds holdning 26. Juni : Wolff, s. 339. 354 fi. 
Griffenfelds projekt bl. Rensborg-akteme. Ahlefelds vidnes- 
byrd går ud på, at mageskiftet vilde være gået i lave, 
kvis kongen ikke var bleven bedre underrettet og at Gr. 
derefter sagde til kongen, at han derved var gået glip af 
Steinhorst. Griff. svarede herpå (22. Maj 76), at A., så 
vidt han mindedes, først lørdag morgen, « samme lørdag 
som larmen gik an om eftermiddagene, fik underretning 
om kongens plan. 

260. Kontrihutioner m, m. Se regnskaberne for hoved- 
kassen i Gliickstadt og for distrikterne. Gottorpske tropper 
i Tønning og på Gottorp. GI. regnskab Juli — Dec. 1675, 
bilag 289 — 304. Samuel Rachel, prof. i Kiel, fortæller, at 
hertugen selv har meddelt ham, at Walter havde haft 
ordre til under ingen omstændigheder at overgive Tøn- 
ning (Archiv f. staats- u. kirschengesch. III 104 fi.) og at 
det kun skete ved brad på et løfte og Cramers forræderi. 
Dette er ikke sands5mligt. 

261. Breve til og fra enkedronningen: Ny kongl. sam- 
ling 2015. 4. (franske); oversatte hos Riegels, Kr. V, 261 ff. 
3. Juli: «. . . ce qu'Elle marque vers la fin de sa lettre, 
dont Elle m'a honoré, m'est derechef ime nouvelle preuve; 
je n'ay point d'autre volonté que celle que les ordres de 
V. M. m'inspirent, et ce qui a le bonheur de meriter son 
approbation, aura sans dispute de moi toute la venera- 



— 5IO — 

tion, dont pourra étre capable un coeur consacré aux vo- 
lontés de V. M., avec une resignation entiére, etant etc. 

a6a. Renshorg'forliget, af lo. Juli. Instruks af 8. i 
Extema 113. Der er heri tale om fordringer på /i^benrå 
fra kongelig side (var tanken om et mageskifte endnu 
ikke helt opgiven?) Vaupel, Griff. II T. 20. Griffenfelds 
registraturlæg GG (Slesvig Capsula VI). Mærkeligt nok 
savnedes disse diplomer efter Gr.' fald og Henrik Lund 
forklarede (29. April 76, nr. 6), at de «er af Gr. selv i 
stykker skåren og brændt i hans eget hus». Lettres des 
F. III 338. 

263. Hamburg, Kurfyrstens brev af 28. Juni; s. dag 
sendes dette til kejseren (Urkunden z. Gesch. des gr. 
Kurfiirsten XIV 837). Blandt Gr. papirer fandtes brev 
fra Hamburg af 10. Juli. I dette siges at deres deputerede 
ved tilbagekomsten fra Rensborg højlig har rost hans 
holdning mod dem, osv. Breve af 7. og 28. Avgust i 
fase. 14. Bechmanns brev dateret 20. Avg., meddelte 
modtagelsen af de loooo rdl., hvorefter de var indførte i 
hans « hovedbog ». Rothe II 106 (blad O). 

271. Skåne: Lindenov skriver 23. Juni fra Stokholm, 
at den hollandske afsending havde sagt til ham, «at Sve- 
rige endogså havde tilbødet e. m. Skåne til løsens for 
et ækvivalent. » L. svarede, at det da måtte være grev- 
skaberne. 14. Juli mener L., at man nu kunde få Skåne 
for penge, ligesom Sverige 16 13 havde fået Gøteborg. 
(Fryxell, Handlingar I 339. 344). Feuquiéres troede, at D. 
nu vilde holde sig tilbage, tilfreds med hvad det havde 
opnået i Rensborg; baron Bidal i Hamburg svarer ham 
herpå 2. Avgust (23. Juli): . . .«mais rien ne contribuera 
plus å faire prendre ce party å S. M. Danoise, que si 
elle voit la Suéde agir avec vigueur et application pour 
restablir ses affaires, et si elle s^ait une puissante armée 
en Allemagne; autrement, c'est donner une tentation å 
S. M. Danoise, qui luy est encore incessament procurée 
par MM les ambassadeurs d 'Espagne, de Hollande, de 
Brandenbourg et de l'Empereur ...» (Lettres des F. III 349). 

272. Mejercrones brev til Griff. af 8. Juli (d. e. 28. 
Juni): . . .«Ce qvi se remarqve encore plus, a ce qv' au 
bruit, qui court icy d'un mariage entre votre excellence 



— 511 — 

et la princesse, fiUe du duc Ernest August [Gunther], le 
Duc de Bethune, qui est un seigneur d'un grand credit å 
la cour, et qui s' est maintenu dans la faveur depuis le 
temps du cardinal Mazarin, a dit avec emotion: «Mais 
pourquoy celle lå et pas une autre, qui n'est pas moins 
du sang royal ?» C'est encore å l'occasion de cette 
nouvelle, qve je n'ose pourtant confirmer, que Mr. de 
Gravelle s'est laissé entendre, comme dans un tel cas un 
present de qvelqves meubles d'un grand prix ne pourroit 
pas deplaire å votre excellence. Mais comme l'un ny 
1' autre n'a trouvé ancune prise aupres de moy, tout cela 
ne s'est dit qv'en passant. » Danske samlinger 2. r. III 
i9(nede) fl. 

Boggave fra England: Smst. s. 46. 48. Lettres ad- 
dressed from London to Sir J. Williamson, p. XIV fF. 
Han var opdragen i Queens college i Oxford, senere fel- 
low sst., magister 1657; efter restavrationen i statstjenesten, 
først ligesom Gr. arkivar (keeper of the office of h. m.' 
papers and records), fra 1674 tillige statssekretær. 1678 
blev han præsident for the royal society. 

273. Kobbergaven fra Sverige: Vaupel, Griff. IT. 171. 
18. Maj: Brahe vil gerne gøre ham dette tilbud .«lika som 
før dess hafda møda»; han tror, «att han skulle bliva 
myket lustigare, ty mig berættas att før mig varande am- 
bassadører det samma hava gjort, nær någon traktat ær 
bleven underskriven. » 31. Maj: B. minder om, hvad der 
nu er lovet ham (s. 176). 

374. Brev til Karl XI af 5. Avgust (D. Saml. anf. 
st. 358). 

Forgudelse af Griff, Harder, Panegyricus 1675 (Rost- 
gård II 347). Ole Borch, Cogitationes de Latinæ ætatibus 
(Wolff j s. 233). A. Wuchters, udgave af Søren Terkelsen, 
dedikation (W. 249). B. Sieverts, grammatica latina (Nye- 
rup, Hist. skildr. III 187). P. Resenii Descriptio Samsoæ. 
T. Bartholini, De ordin. Danebrog, p. 39. J. Fogh til Griff., 
2. Okt. 75: « Stolen (i N. kirke) er hel prægtig og hans 
højgr. ekse. skriver selv alt det som ubillige folk kan sige 
derom, og er ej tvivl det jo og sker, hvilket dog synes 
ikke at være værd at tænke på; men som hans højgr. 
ekse. selv gør sig skrupel derom, ønskte jeg nok, at den 



— 512 — 

var ikke begyndt og ser jeg ej, at man kan komme deraf 
med uden at h. h. e. vilde befale, at arbejdet måtte ind- 
til hjemkomsten ophøre, da fandtes vel råd at skille sig 
derved, om den ej anstod. Der er ingen kosteligere i sta- 
den og hvo h. h. e. vilde deputere den til, så er stolen 
som den bør. Jeg skikker herhos en afridsning af toppen, 
resten er ikke mindre skøn» osv. 

375. Griffenfeld: Kobberstik af van Woumans, 1675. 

277. Karl XFs påtænkte ægteskab i sommeren 1675. 
Han skriver 28. Juli til Griff. med tak og « beder ham 
endnu kooperere til al god venskabs og fortroligheds under- 
holdelse rigerne imellem » (Fortegnelse over Griff. pap.). 
29. Juli skriver den svenske enkedronning til sin svigerinde 
i forventning om sønnens nær forestående formæling (Hand- 
lingar rorande Skandinav, hist. V 252 fF.). Danske saml. 
s. 360. 

Prinsessen af Avgusienborg, Brasch, Griffenfelds kær- 
lighed s. 77 — 83. MorhofF, Jahrbucher f. d. Gesch. der 
Herzogth I 20 fl. Hans digt (stort blad som sædvanligt 
imiversitetsprogram) Rothe, Griff. II 5 fi. Wolff, 226. 
Den bekendte fortælling om at prinsessen stansedes i 
Korsør m. m. findes først hos Buddæus, s. 643. Hvad der 
har givet anledning til den, kan næppe oplyses. Efter 
PauUi forlod hertugen Kbhvn. den 16. Avgust og drog 
til Als. 

s8i. Gottorp, «Ursachen», s. 89 ff. Hertugens origi- 
nale breve til kongen. Gottorp arkiv nr. 313: Buchwalds 
breve. 31. Juli i kabinetsprotokoUen (sidste indførelse). 
Oldenburg nr. loi : regeringens sidste indberetning til kon- 
gen og hertugen i fællesskab er af 22. Juli; den første til 
kongen alene af 26. — 7. Avg. meddelte grev Anton 
GrifF. at han søgte sin afsked m. m. 23. Sept. indberetter 
kansler og råder i O., at greven ved sin hjemkomst har 
meddelt dem sin afgang. 

282. Krigens udbrud, Knesebecks brev bl. Gr. papirer. 
PufFendorf, XIII 44: «Ac suspectum erat, qvod rex Knese- 
becio diceret, elector modo in Pomeraniam movere inci- 
peret; se mox secuturum. Qvi vicissim testabatur, electorem 
nil amplius in Svecos moturum, nisi rex serio in hosce 
bellum sumat. Ae Brandius, ut extremum cuneum admo- 



— 513 — 

veret, qvi suspicabatur Grifenfeldium reginæ matris consi- 
liis velificari, comminiscebatur, electorem aliqvot epistolas 
intercepisse, ex qvibus colligat, reginæ matris consilia præ- 
valere et eam Hanoverano ca visse, Danum cum Sveco haut 
serio in bellum erupturum. Qva narratione Grifenfeldius 
valde turbatus multis cum exsecrationibus asseverabat, re- 
gem utique bona fide Svecis bellum facturum. Ae pro- 
tinus etc.» 

28s. Forordning af 6. Avgust, trykt; forhandlinger i 
statskollegiet af 5. s. m. 

283. Støckens brev af 7. Avgust; bilag ved Suhms 
regnskab for Wismar, antegnelser; påtegning: cito cito ci- 
tissime. Af kongens brev til hertugen af Lauenburg, 
21. Avg., ses, at denne 11. s. m. har klaget over de 4 re- 
gimenters indrharche; der svares, at det er sket til forsvar 
for riget (det tyske) og med kejserlige reqvisitionales. Freds- 
bruddet ved Stade henføres til 22. Avg., men det er efter 
den ny kalender. Pålidelige efterretninger om det findes 
ved Gliickstadt regnskab, Juli — Dec. 1675, bilag 415 — 17, 
og i brev fra I. H. Lente til broderen Krist. (11, 180): 
«le premier essay de nos armes contre les Svedois a été 
fort malheureuse» etc. 

Møde i rådstuen med Wittorp, 18. Maj 1675. En for- 
mel krigserklæring af 2. Sept. omtales hos Friedenreich, 
Kr. 5. 's krigshistorie, s. 87, efter Andreas Højer, s. 512, 
der atter følger « Tageregister Chr. V»: liess den krieg 
wider die cron S. pubhciren; men en sådan blev i virke- 
ligheden ikke udstedt. Overfor kejseren og Spanien, der 
jævnlig senere kom tilbage til fordringen herom, svarede 
man, at kongen kun havde lovet « ruptur », ikke « dekla- 
ration ». Der er opbevaret et udkast til et forsvarsskrift 
for krigserklæringen, som i arkivregistraturen tillægges Grif- 
fenfeld (Vaupel II T. 47); det er i virkeligheden skrevet 
af Kr. Lindenov. Karl XI udstedte straks efter kaper- 
breve, i hvilke han nævner angrebet på vagtskibet ved 
Stade (trykt blanket). 



33 



- 514 — 

V. KRIGENS FØRSTE HALVÅR. 
(AvG. 1675 — Marts 1676.) 

284. Tidsbestemmelser fra felttoget tildels i overkam- 
merjunkerens regnskab. Sml. Paullis månedlige relationer 
og brevdateringer. Dagangivelseme er som overalt redu- 
cerede til den julianske kalender (i de ældre kilder er der 
opstået ikke ringe forvirring af sammenblandingen af de to 
tidsregninger). Jørgen Bjelke til Just Høgh, 13. Avgust. 
Breve til Kr. Lente 11, 184. 150. «Kriegesverstandige» 
taler Jens Juel alt om i brev til GrifF. 25. April 74 (Hist. 
tidsskr. 5. r. IV 470). 

PufFendorf, XIII 43 — 45. XVIII 9. Optegnelse om 
træet på Glucksborg, der da (c. 1706) var 'fældet af over- 
førster Luders. Senere er sagnet vandret til Avgustenborg 
slotshave. 

a88. Kongens brev, efter ordre afskrevet og fremlagt 
i Griffenfelds sag af Lindenov og Wulff. Uddrag af Gr.' 
hovedbog, ligeledes fremlagt: « Johan Beckman efter hans 
brev, dat. Hambiu-g 20. Avgusti 1675 — 10,000 rdl.» (dette 
brev er bevaret). Brev fra magistraten i H. til Gr. 7. Av- 
gust. Brev til moderen i original hos Klevenfeldt. Gr. 
gaver i memorialen af 11. Maj 1676. 

393. Rensborg. Gottorp, Extema 27. Fuldmagt til 
overdragelsen af Svavsted, domkapitels godset og Slesvig 
domkirke (Wittorf og Cramer) af 26. Avg. i Extema 113. 
Kr. Albrekt til Ludvig XIV og Pomponne, 22. Avg. Brere 
til Griff. Ahlefelds instruks til Hannover er af 19.; han 
drog afsted 21. eller 22. 

Hannover, Forbundet af 31. Marts 1672 var 21. Juli 75 
bleven fornyet (hver gang på 3 år) med forbehold af Joh. 
Fr.' tiltrædelse (« Brunsvig » 98). 

396. Gadebusch, Auslåndische koncepte. Breve fra 
kurfyrsten, deribl. memorial af 6. Sept. Just Høghs beret- 
ninger fra kurfyrstens lejr og hans modtagne breve (« Bran- 
denburg ») Overenskomsten i Doberan hos Reedtz (date- 
ringen er her ny stil). 

301. Kampene på Pommerns grænse. Disse kan følges 
fra dag til dag på alle stillinger: Auslånd. koncepte; 



— 515 — 

Høghs papirer; kurfyrstens breve (et af ^V«« er i virke- 
ligheden af Vie Okt.). Kr. Lentes breve (i I, 158. 160. 169). 
Mejercrones papirer (Paris). Kejser Leopolds breve (til k.). 
Griffenfelds forlening med Wollin, dat. 17. (d. e. 7.) Okt. 
i Giitzkov; afskrift i Ledrebbrgarkivet. 

308. Kort Adelers søtogt Chr. Bruun : C. A. 326 ff. 
465 ff. Admiralitetets arkiv, nr. 364. 112. 243. Gylden- 
sparres breve til Griff. Den svenske flåde: Carlsson, 

s. 355—58- 

309. Forholdene i København. Jørgen Bjelkes breve 
til Griff. 

310. Jørgen Bjelke, efler originalen på Rosenborg. 
313. Frankrig. Mejercrones indberetninger og ordrer 

(« Frankrig*); Klingenbergs dito (« Holland », hans fredspro- 
jekt med motivering ligger ved 18. Okt.). Vaupel, II T. 
34 ff. Terlons breve i Danske samlinger 2. r. 111 16 ff. 
(14, anm.). 10. Sept. : Mejercrone siger til Pomponne, hvem 
det gælder at afholde fra at erklære sig for Sverige, at 
Griffenfeld «estoit Danois dans son coeur, mais qu'apres 
cela il estoit tresbon fran^ois, et que s 'il voulait accorder 
ces deux choses, ou je ne croyoit pas qu'il se trouveroit 
la moindre incompatibilité, il se pouvoit promettre de luy 
toutes choses, et que je savois qu'il ne seroit jamais si 
satisfait de son ministere, s'il n'avoit porte premierement 
les affaires au point d'une tres estroite intelligence et liaison 
entre le roy son maistre . . et le roy de P'rance. » — Griff. 
til Terlon, 29. Sept.: «Pour ce qui regarde les depeches 
de mr. de Feuquiéres, si elles tombent entre nos mains, 
elles ne manqueront pas d' arriver å bon port, et le plus 
sdr sera, qu'il sesse toujours chaque lettre å part, afin que 
l'epaisseur d'un paquet ne donne pas du soubgon å nos 
gens; il est vrai, que je souhaiterois aussy que ce ftist å 
condition qu'elles n'accordent pas å la Suede de nouveaux 
auantages å nostre prejudice.» Samtidig udtrykker Bier- 
man det således i brev til Mejercrone (30. Sept.): det er 
sagt Feuquiéres «qu'en cas qu'il ne veuille envoyer que 
de simples lettres sans y en joindre d'autres», skal det 
være ham tilladt at sende dem. Griff. brev til Terlon, 6. 
(eller 7.) Okt., i D. saml. s. 20 fl. («il faut que je me charge 

33* 



- Si6 - 

d'estre vostre maitre de poste durant ces entrefaits»). Af- 
skrift heraf sendtes af Bierman til Mejercrone, 27. Okt. 

Griff. til Terlon, udateret, men 8. — 15. Nov.: han har 
afsendt alle breve til Feuquiéres . . . «mais au reste, les 
plus grands secrets, qui sont entre la France et la Suede, 
peuvent estre en toute seureté entre mes mains.» — Le 
Vasseur, Stokholm, 24, Nov., bl. Griff. papirer. Ved den 
private afskedsavdiens hos Ludvig XIV udtalte denne sig 
venskabeligt om kongen og GrifFenfeld: . . . «me commen- 
dant d 'assurer son exe. de son estime et de son affection 
(c'estoit le mot) de laquelle il luy donneroit des marques, 
mais il adjousta ces mots avec un sousrie: sur tout quand 
je seray bien bien avec le roy son maistre; vous voyez 
qu'il est aujourdhuy contre mes alliés.» Ved den offen- 
lige afskedsavdiens (16. Nov.) forsikrede kongen igen Gr. 
om sin estime, «et qu'il luy donneroit des marques, sur- 
tout quand les affaires se tourneroient sur un autre pied, 
å quoy il croyoit que s. e. ne laisseroit pas de travailler.» 

318. Wismars belejring, Puffendorf XIII 56. Skibe 
for W.: Admiralitetet nr. 243. Brev til Kr. Lente, 27. Okt. 
II, 162. Emanuel Junges regnskab for lejren ved W. Terlon 
til Feuquiéres, 9. Dec. (29. Nov.): hert. af Pløn er kom- 
men til lejren og «a fait résoudre (le roy) d'y faire une 
attaque plus vigoureuse que l'on n'a fait jusqu'icy.« Let- 
tres des F. 111 369. Om indtagelsen 13. Dec. skriver Gr. 
s. d. til Terlon: «Aprés Dieu toute la Gloire est deue å 
la valeur, Constance et fermeté du Roy, qui a animé et 
encouragé toute l'armée. Je voudrois avoir esté d'une pro- 
fession å avoir péu me signaler dans cette occasion; mais 
par mon malheur la plume m'est tombée en partage » (D. 
saml. s. 22). Bierman til Mejercrone: . . « notre brave et 
genereux monarque, puisque c' est å luy seul qui en a forme 
la resolution contre l'avis de tous ses generaux et donné 
tous les ordres necessaires pour la bien executer.» Til 
Høgh bruger han dog s. d. et mindre stærkt udtryk: 
« contre l'avis de la pluspari de ses generaux etc.» Griffen- 
felds del i rådet fremhæves i brev til ham af den bran- 
denburgske minister Schwerin (Cleve, 5. Jan. n. st.): . . . 
«par ses sages conseils, qui sont la source d'ou est derivé 
cette gloire å sa maj. et ce bonheur å l'affaire commune.» 



— 517 — 

Fortællingen om kongens skål findes ikke hos nogen for- 
fatter ældre end Rothe (II 145); kilden er en optegnelse 
efter Nils Foss (hos Klevenfeldt), der fortæller, at hertugen 
af Pløn vilde opgive belejringen, men at kongen da først 
red til GrifFenfelds telt, hvor han lå syg; han rådede til 
stormen på et sted, «som han havde alt udset. » «Da k. 
kom i byen, lod han i et hus give sig et glas vin og 
sagde: «det er GrifFenfelds skål, uden ham havde vi ikke 
nu stået herl» hvilket fortrød hertugen og var første pind 
til Gr.' ulykke.* Det upålidelige i denne sammenhæng 
er i alle tilfælde indlysende. 

323. Prinsessen af Taranto, Recueil des lettres de 
mad. de Sevigne III (1780) p. 189 (2. Okt. 75), 234. 317. 
348. C. H. Brasch, Griffenfelds kærlighed, s. 91 ff. D. 
saml., s. 19. Wolff, s. 228. Landgrevinden til Griffenfeld 
15. Sept. Bierman til Mejercrone om parykkerne, 11. og 
15. Nov. G. Lincker til Gr., Wolgast i. Nov., lykønsker 
til forleningen med Wollin: «I would not let sleep this 
occasion, without these few lines of hearty congratulations 
at such an evident token of Electoral affection towards y. e. 
I say evident, not without certain raisonsl because my- 
selfe in privat (all alone)' have yet had other secret ones 
(even in matters, relating unto that pourpose, y. e. were 
pleased to speake with mee about, more than once, in 
secret) which doe not leave mee (and if I were critique) 
the least scrupel in believe but that His E. H. is a real 
well-wisher to y. e. wellfare, as I hope you will finde upon 
tryall of occasions.» Just Høgh til Gr., Berlin, 5. Decbr. : 
G. har anbefalet ham forsigtighed, når han skriver om 
visse ting; han frygter dog ikke for at gøre ham en dårlig 
tjeneste, når han tænker på hans bedste, og at G. en dag 
ikke vil være utilfreds med, at han var hans fortrolige i en 
så hellig og vanskelig sag: «Je me desespere point d'y 
penetrer aussi avant que V. E. le pourroit souhaiter, mais 
la consequence m'espouvante et le pouvoir du sexe dont 
j'ay estudié et cognois les liens et les engagemens comme 
gar^on, galant et mary.» Gr. svarer 25. Dec: ... «Quant 
å mes affaires particuliéres Vous Vous servirez s'il Vous 
plaist de vostre propre main et du chiffre qui est entre 
nous deux, et ne craignez pas que jamais Vous me puissez 



- Si8 - 

dire des choses qui me puissent déplaire, ayant aussi été 
et galant et mary, de sorte que je scays tres bien com- 
ment il faut se precautionner contre les charmes et la 
puissance du sexe.» Han vil efter Høghs råd skrive til 
kurfyrstinden, ligesom han har gjort enkegrevinden af Ol- 
denburg Sofie Katrine, en søster til hertugen af Avgusten- 
borg, en tjeneste. — Denne takker ham i brev af lo. Jan. 
og lover at frembære sagen for kurfyrsten. — Høghs brev 
af 5. Jan., der ikke mere findes, refereres efter kanslerens 
fald således: «concemirt eine hohe dame, mit welcher eine 
heirath mit hr. reichscanzler hat geschehen sollen ...» 

327. Wismars erobring. Breve i de forskellige sam- 
linger. GrifF. til kronprinsen, bevaret i original: Wolff, 
277 fl. Lettres des F. lU 376. Paullis månedlige rela- 
tioner. 

332. Ny årsdag. Sejrværket: D. saml. VI 107. Me- 
daljen: Rothe II 194 (Bb 1) 154 (U i), Wolff, 304. Anni- 
versarius primus . . . dignitatum, queis C. V ornavit . . . 
merita Petri c. d. Griffenfeld. a Joh. Val. Willio. L. Haf- 
niæ (1674). Ligeså . . secundus (altså til 26. Nov. 1674 og 
1675). Samme Willius blev i foråret 1676 feltmedikus (Bi- 
lag 301 til landkommissærregnskabet for Sjælland 1676: han 
er fra Kolmar i Elsass). 

33a. Tromp og Pløn, Tromp: Danske saml. 2. r. I 
s. I f. 5 ff. Bruun, K. Adeler, 139 fi. Mejercrone til 
kongen, 21. Marts 76: endnu iaftes og imorges talte Tromp 
om sit engagement som en afgjort sag ; nu melder han, at 
han på grund af brystvé ikke kan tage pladsen; M. véd 
ikke hvad den sande grund er. Prinsen af Oranien o. a. 
nødte ham dog til atter at forandre sin beslutning. Mau- 
ritius om forhøret 30. Maj: «wer Tromp furerst hatte herein 
begehret?» — «Ihr. Maj. hatten es gethan, er hatte Klin- 
genberg geschrieben.» Pløn: Hertug Avgust til Høgh, 
22. Jan. Bierman til Kr. Lente, 25. (4, i). GrifF. til Gyl- 
denløve, 22. Jan., om Pløn: «c'est un brave prince, dont 
la conduite et experience est aussy grande que son cou- 
rage. » D. saml. 2. r. III 23. 

334. Dommen i sagen Oldenburg, I Okt. 75 begjmdte 
der en ivrig virksomhed fra dansk og plønsk side for at 
fremskynde dommen. 3. Decbr. skrev vice-rigskansleren 



— 519 — 

Konigseck til Lilliencron, at den kunde ventes før hellig- 
dagene. Den officielle protokoludskrift lyder: 

«Jovis 23. January 1676 (n. st.). Oldenburg, successions 
sache absolvitur relatio et conclusum. 

Denegata petita restitutione in integrum. Fiat secunda 
paritoria sub termino duorum mensium unå cum eventuali 
commissione ad exeqvendum auf den herm herzogen zu 
Braunschweig und Luneburg Zell. 

Franz Martin Menzhenzen.» 

335. Mejercrones instruks af zf. Jan. Ved afskeds- 
avdienseme i Paris blev det af alle de kongelige og poli- 
tiske personligheder sagt M., at han vilde blive kongens 
afsending i Nijmwegen. 4. Jan. pas for Terlon, «da han 
har i sinde at rejse hertil » (krigsarkiv). Han ankom til 
Kbhvn. 22. Jan. D. saml. s. 85. Rothe II iii (fiskalens 
andet indlæg): « samme Terlon og uden H. K. M. bevil- 
ling her igen indkommen er og ikke igen haver kunnet 
udskaffes, før Gr. blev tagen i arrest. » S. 128 (Q 4, Griff. 
svar). 18. Jan. Griff. til Pomponne (koncept). 

338. Hans Adolf af Pløn, Brev til Gr. af 13. Juli 
75, dat. Oberdres: en fin, il faut pousser rigoureusement 
la Suede å bout. 26. Jan. 76: Vaupel II T. 55. Bierman 
siger i brev til Mejercrone at hert. havde lidt ondt ved at 
forstå de danske breve, hvorfor han burde skrive fransk. 
H. Mejer har 28. Jan. optegnet medlemmerne i krigskol- 
legiet (nr. 42); det er foruden de nævnte: Schak, Holk og 
Ryssensten. 

34S. Kavalkaden Hl Pommern. Karl Arenstorf til kon- 
gen, Gnoyen, 20. Jan.: han har d. 17. aftalt den med Dorf- 
linger; vil idag tage afsted; Wolgast er forladt. Dito 2. Febr. 
Biitzow: de er kommen tilbage. Høgh til k. 5. Febr. 

Hæren, Ordre til Pløn, 12. Febr.: Vaupel II T. 57, 
s. d. til skatkamret, at forberede hærens forsyning på Sjæl- 
land. Landkommissærregnskab for Sjæll. 1676, nr. 305-8. 333. 

343. Kampe ved Elben, Krigskoll. indk. sager, Jan. 
— Febr. 76 (nr. 98. loi). Gliickstadt kancelli: Hamburg 
nr. 89. 



— 520 — 

344* Flåden, Forhør af 25. April. Mejercrone til 
Bierman, 25. Jan.: Fagel har tilbudt 15 orlogsskibe, 3 til 
73, 6 til 60, 6 til 40 kanoner. 29. Jan. skriver admirali- 
tetet til Gr. for at opfordre ham til at forbyde salget af 
svenske skibe til danske. Dette spørgsmål har derefter 
været forelagt statskoUegiet, hvis betænkning bl. a. er 
underskrevet af Hans Adolf (foran Griffenfeld); den går 
ud på, at ældre køb skal bevises. 31. Jan. ordre til skat- 
kamret om udskrivning af bådsfolk fra stæderne til midt i 
Marts. Admiralitetets betænkning af i. Febr., prot. nr. 424, 
pakken nr. 177. Kommissariernes betænkning af 3. Febr., 
nr. 424. Til kommercekoU. 10. Febr. sst. 

346. Fr, AMefeld. Billet uden datum: « Monsieur. 
Estant sur le point de despecher mon umbslagsverwalter 
et ne me manquant rien que de savoir les ordres qu on 
a donné touchant mes gages, je supplie encor V. Ex. de 
me faire s^avoir ce qu'en doit esperer ou craindre.» 
12. Jan. hos Vaupel II T. 62. («ma petite charge » er 
hans statholderembed m. m.) Griff. brev af 2. Okt. 75 
sst. s. 63. 

349. Gottorp, Buchwalds breve blandt Kielmanns 
papirer. Instruks for ham af 3. Febr. 76 i Externa 113. 
A true relation of the unexpected proceedings of the king 
of Denmark against the duke of Holstein and Gottorp 
(a letter . . dat. Kiel 24. Sept.). London 1676. Ursachen 
der Streitigkeiten etc. s. 94. Griff. brev til Kielmann var 
naturligvis en følge af statskollegiets plan at pantsætte et 
amt (s. 332). 

351. Terlon. 29. Dec. 75 skriver han til Kielmann, at 
han har talt hans og hertugens sag for Ludvig XIV. Hans 
intime forhold til Griffenf. ved denne tid omtales af alle. 
Fiskalen, Rothe II iii. Griff. svarer: «her skal Terlons 
vimsen ud og ind til mig på de dage, jeg almindelig talte 
med alle, holdes for en stor fortrolighed og kriminelle 
korrespondance, os skal have imellem været, og Gud véd, 
at intet bevises og kunde jeg jo ikke vise ham døren. » 
Henrik Lund siger: «Terlon var ofte, og efterat krigen 
med Sverige var begyndt, udi Griffenfelds kammer alene. 
Schrøder blev tit henskikket til T. fra G.» (Vaupel II T 76). 
30. Maj spørges Gr. (i sidste forhør), «ob er von Terlon 



— 521 — 

kein geld oder promessen empfangen, item wegen der 
heirath von Tiiranto.» «Negat.» 

35a. Griffenfelds planer, PufFendorf XIV 35 går ud 
fra en forståelse mellem enkedronningen og Gr. som givet; 
han påstår, at breweklingen mellem dem blev forholdt 
dommerne. Dette er dog aldeles urimeligt. J. Bjelke: 
N. d. mag. II 139. Orig. optegnelse 1689 bl. breve til 
oversekretæren. Ahlefelds o. a. betænkeligheder ved hans 
holdning overfor Frankrig fremgår af instruksen for Just 
Høgh til Nijmwegen, 10. Juni, der advarer for at vække 
de allieredes skinsyge ved alt for stor familiaritet med de 
franske afsendinge. 

354. Flåden. At forholdsreglerne før 11. Marts ikke 
tilfredsstillede, ses af ordrerne efter Gr. fængsling. Alt 
s. dag skrev Bierman til Mejercrone for at påskynde 
hvemiingen og Tromps komme; 18. påskyndes de 15 holl. 
skibe; 15. sendes fregatter til Skånes kyst; 17. advares 
defensionsskibenes ejere om at skynde sig; 23. udkomman- 
deres Nils Juel med 20 skibe. Lilliecrona kom først af- 
sted d. 15. (D. saml. 2. r. III 360). 

358. Enkedronningens rejse. Dens pludselighed, se det 
følgende. Hun ankom 3. April til Altona i følge med 
sine døtre og hertugparret fra Avgustenborg. Hun mødtes 
her med sine brødre og var tilbage i Kbhvn 25. April. 

Måske er det et tegn på hans frygt, at han 8. Marts 
får udfærdiget en ordre til skatkammeret om at affatte en 
bestalling for hertugen af Pløn med løn fra i. Januar 
(8000 rdl. årlig); dette brev er undtagelsesvis paraferet af 
rigskansleren selv. D. saml. 2. r. III 27. 29. 51. 54. Vau- 
pel II T. 84. Kladde med forhørspunkter: «wahr, dasz 
er vorhero etliche tage fruhe aufgestanden und seine pa- 
piere heimlich durchgesuchet?» 



VI. GRIFFENFELDS FALD. 

362. Griffenfelds fjender, Puffendorf nævner Knuth 
som sådan; men han nævner også fejlagtig Gyldenløve. 
Der er næppe spor hertil i danske kilder. Hahn og Fr. 
Arenstorf var svogre, gifte med søstre af Ditlev Rumor til 



— 522 — 

Gisselfeld, der havde en datter af Hans Schak. Om der 
her var personligt fjendskab, vides ikke, begge disse mænd 
havde været i høj grad begunstigede (Sjæll reg. 1674, 105. 
241. Nordalb. Stud. IV 319. Biogr. leksikon I 320). Den 
omstændighed, at Arenstorf af kongen vælges til dommer 
over GrifFenfeld gør det meget usandsynligt, at han havde 
været virksom imod ham; ligeså at han frarådede fængs- 
lingen og bortførelsen fra hjemmet (Wolff 376). Otte Po- 
wisch, der var justitiarius i højesteret og blev foreslået til 
dommer, vragedes vistnok, fordi han havde indgivet en 
klage imod ham (Wolff, s. 324; han sagde til Fr. Gabel, 
at Griffenfeld havde forfalsket kongeloven, se Udgaven, 
s. 71). 

Jomfru Moth nævnes først af Suhm som medskyldig i 
Gr.' fald; samlede skrifter XIII 14: « beslutningen blev 
taget inter complexus med jomfru M.» — Denne efterret- 
ning står dog her ved siden af den om Gyldenløves for- 
visning på grund af nattesværm med kongen og hans 
hævn derover ved at styrte Griffenfeld. Alt dette er fuld- 
stændig uhjemlet. At der dog kan have været nogen mis- 
stemning mod kansleren hos familien Moth er rimeligt, da 
han vistnok holdt dette forhold nede for dronningens 
skyld. Nik. Bennik, jomfruens svoger, var for et par år 
siden faldet i unåde, først afskediget med pension (i. Okt. 
73), derpå draget til ansvar (vistnok for underslæb). Han 
blev dømt, men undveg og døde i Wolfenbiittel, hvorfra 
hans breve og gods hentedes hjem (7. Maj 75). Straks 
efter Gr.' fald fik enken (Else Margrete Moth) kvittering 
for sin mands regnskaber (4. April). Dette kan tyde på, 
at Gr. var dem imod. 

At Bierman ikke, som Puffendorf mener, havde nogen 
del i katastrofen, ja end ikke vidste, hvad der forestod 
(s. s. 366) viser, hvor slet man var underrettet. 

Det var en særdeles uheldig omstændighed for Gr., at 
Gyldenløve og Jens Juel var i Norge, medens Mogens Fris 
nylig var død. 

364. Griffenfelds projekter. I Tønsberg vilde han 
indrette et gymnasium (Jens Muller, Beskr. over T. 1750. 
4. Wolff, Grif. s. 116). Luxdorph om Gjorslev Dec. 75; 
sml. Brasch, Vemmetofte I 220. Breve fra Rask og Dau 



— 523 — 

af 7. Marts om Tåsing. — Gr. til Lilliencron, 5. Febr. 76 
(koncept); svar af 27. Febr. — Gr. til J. Høgh, i Febr. 
76: . . .de Ms. Wind je ne tire pas toute la consola- 
tion, que je devrois. Ce qtii me fera un jour songer å 
Vous tirer auprés de moy, pour en estre un peu secondé 
dans maniement de ces choses-lå, qui donnent le poids å 
tout. Wolff, s. 247. 

Breve til Kr. Lente og adelsbreve (Griffenfeld). Bier- 
man til Mejercrone (bl. ordrer til denne) 15. Febr. og 7. 
Marts 76. — Fortegnelse over Gr. papirer (28. Marts 76): 
brev fra Gyldenløve, hvori han «på amtsforvalter Brygge- 
mans vegne frier efter mons. Schrøders søster og hende 
af Gr. begærer. » Bryggeman og A. C. Lente til Gr. 
(16. og 15. Febr.), hvori de går ind på det forandrede 
projekt, hvorefter han skulde have en datter af Ole Worm. 
Begges bryllup var fastsat, Bryggemans til 11., Biermans 
til 15. Marts (Adelsbreve 24, 93). 

367. K, Trolle, Hist. tidsskr. 2. r. II 616: «kund- 
skaber», 1675: 1000 rdl. 1676: 51CX) rdl. Efter Knuths 
regnskab fik han: 22. Jan. 76: icxx> rdl.; i. Marts: 300 
rdl. 6. April til 18. Maj: 1000 rdl. Brevet meddeles her 
som betegnende for forholdet på den tid: 

Kiøbenh. den 16. Nov. 75. 
Monseigneur. 

Ved dette ville ieg paa dett tienstvilligste erinnere Hr. 
Rix Gantzeler om den Swensche Envoyé her i Byen, att 
hans Nærwerelse er hans Kongl. Maytt. schadelig, effter- 
som han er so vel bekiendt her, och kan giøre sin Herre 
ved hans lengere forblifiuelse god tienneste, paa en och 
anden maade. Vdi dag interciperede vi itt schriffiielse 
till hannem fraa en anden Swensch minister, hvorudi han 
lar hannem vide, iblantt andett, det de Danziger favoriseret 
de Danske och Hollender, mens de Swensche søgte de 
att giøre fortrin, vilkett han bad hannem att lade hans 
Kongl. Maytt. aff Swerrig vide. 

So foer ieg och att melde nogett om den siste ordre 
Hr. Rix Admiral fick igaar med Posten, herudj blantt 
andett befoel hans Kongl. Maytt. hannem att obligere de 



— 524 — 

Swensche ved adschillige allarmer i Schone, dett de schulle 
ick employere deres hele force imod Norge, so kan Eders 
hoygreftlige Excellence sig forsickere dett ved denne magtt 
vi hafFuer her de fraa deres Norsche dessein ick bliffuer 
diverteret, efftersom dennem er so vell witterlig som os 
selfFuer vores ringe Magt och att vi intet afF nogen impor- 
tance kan giøre dennem schade deroffuer. Jeg hafTde vell 
fomommett, at hans Kongl. Maytt. och den HoUendische 
flodes ankomst, først fra Kiøge, siden ved Dragøer, och 
for nogen tid siden her paa reden, som och i Sundett, 
schulle haffue foraarsagett dennem nogen allarm i Schone 
och obligeret dennem bedere att forsiune landett och fest- 
ningerne med større Magt end de hidintill giortt hafFuerj 
so och schicke en god partie afF de folk neder till Schone, 
vilcke de hafFde destineret fraa Swerrig imod Norre, mens 
som ieg ved, att deres sædvanlig force er ick blefiuen 
større end tillforen, mens megett mindre, bode afF Syg- 
dom ved deres milice och forschickning derfraa, till andere 
steder, da forblifftier ieg udi nu i de tancker dett voris 
ringe force her er dennem vel bekientt, och som ieg udi 
mitt siste meldede, att de i Schone vaare ick capabel att 
gaa defensive, meget mindre offensive imod en temlig 
armée, so er dett udi nu till dato med dennem beschafFen. 
Dersom vi giører her nogle entrepriser paa Schone med 
den handfiil folck, som vi her kan miste, da giorde vi 
de stackels Schonninger større schade end gaffn, ti en 
deel schulle vell giøre oprør imod de Swensche, och naar 
vi gick tilbage, efFtersom vi vaare ick capabel till att 
maintenere os der, gick dett ud ofFuer dennem, som siden 
schulle thi gang betencke sig, naar hans Kongl. Maytt. 
kom med deres armee derofFuer, att assistere hannem, afF 
frugtt att blifFue forlatt igien. Sist i denne Sommer kom 
der itt røgte her om Kongen ofF Dannemark vaar kommen 
med folck paa schone, da rotterede sig en andeel Gønger 
sammen och sloge endeel Swensche ihiel, afF vilcke en 
partie blefFue fangene, och iblantt andere en Gønge med 
begge hans Sønner steylede. Dersom dett er hans Kongl. 
Maytt. fulle forsett, att, ved Guds bistand efFter Wismers 
erobering ville selfuer med hans armée fatte strax en fast 
fod paa Schone, som er lett at giøre, i den tilstand de 



— 525 — 

nu er der, da er min ringe mening att Wugge de Swensche 
deroffuer i SøfFn, paa dett han desto snarere ved en 
entreprise kunde emporteres en considerabel Platz, so kan 
Eders hoygrefflige Excellence forsickere sig, dett Schon- 
ningerne schall da obligere de Swensche ick att komme 
for langt ud paa landet, uden med stor Magtt. 
Adieu Monseigneur 

vostre Excellence 
tres obeissant et tres 
fidel serviteur 

Corfitz Trolle 
m. pr.a. 

Når det i gamle optegnelser siges, at den branden- 
burgske afsending Brandt om aftenen d. lo. Marts leverede 
kongen breve, som viste Gr.' forbindelse med fjenden, da 
er det uden hjemmel. I Berlin var man aldeles uforberedt 
på Gr.' fald (Dr. Fridericia). — Foghs breve fra fængslet, 
nr. 19: «den karl, som er hos mig, er K, Trolles håndskrivers 
broder, som I kan vide til efterretning, og søger håndskriveren 
Hl Rasmus Knudsen-^, (Foghs sag bl. papirer til Griff.). 

368. Fængslingen, Du Mont, Memoires politiques 
(l'histoire de la paix de Ryswick) IV 169 (1699); derefter 
Wolff, s. 310. Beretning af Le Maire, John Pauli og Lil- 
liecrona: Danske saml. 2. r. III 87. 50. 361. Pagehovmester 
Neander skriver 11. Marts til Mauritius, en anonym til 
Kielmann (bl. deres papirer), fru Giese og Hugo Lente 
til deres broder Kristian (adelsbreve, Gr. 24, 84. 86). End- 
videre Fr. Giese til Kr. Lente, 14. Marts (24,83) osv. 
Jørgen Bjelke, Ny d. mag. II 139 og orig. brev til over- 
sekretæren i D. K. 1689. Foghs arrest i «slotsfogdens 
kammer », Suhms samlinger I 206. Hans Balkes snedker- 
regning: «2 fenster halb zugekleidet in der cammer, wo 
der stadtoberster in arrest gesetzt, aufm schloss bei des 
schlossvogts cammer.* (11. Marts 76.) Afregninger H 99. 

371. Dagene efter 11. Marts: D. saml. 2. r. III 29. 
32 fl. 361. 363. — Bierman til Høgh, d. 14: K. udretter 
utroligt, tenant tous les jours conseil, auquel se trouvent 
Pløn, Bjelke, Langeland, Kørbitz . . . avec les quels elle 
delibre sur toutes les afFaires qui doivent estre expediées. 



— 526 — 

les examine et les resout sur le champ, de sorte que 
jamais il n'y a esté procedé avec tant d'ordre et de re- 
gularité. Georg Lincker til Høgh, d. 21. Breve til Kr. 
Lente, 11, 201. 202. 190. 199. 

374. Enkedronningens rejse. Optegnelse hos Kleven- 
feldt; rejsen fandt først sted d. 13.: Månedl. relat. 

375. Kielmann og sønner, Staatsbiirg. magazin X 941. 
22. Marts lejer generalkommissariatet Petkums gård på et 
år «til en vis person » (Sjæll. landkommissær regnskab 
1676, 341). Schrøder til Høgh, 28. Marts; Bierman til 
Mejercrone, s. d. 

376. Lindenov og Wolff: 21. Martij, hefte bl. Gr. 
pap. (nr. 46: project. voluntatis seu dispositionis ultimæ 
sac. reg. maj. wie es der regier- und vormundschaft wegen 
soUe gehalten werden. NB. ist an J. K. M. allerunterth. 
extradiret worden. NB. dero hohe displic. das es von 
Hm. Griffenfeld nicht besser menagiret worden. I arkivets 
registraturhefte: « Arveregeringen* har Gr. selv indført: 
«T. R. Cv. q. D. o. a.» uden tvivl: testamentum regis C. V. 
qvod Deus omnipotens avertat. Selve aktstykket findes 
ikke og er sikkert blevet tilintetgjort). 

377. Kollegierne, Hefte bl. T. K. arkivsager: desig- 
nationer over ekspederede sager; indtil 2. Marts 76 er de 
leverede Henrik Lund; 14. Marts tog Bierman koncepterne 
til sig efter ekspeditionen; fra 17. Juni fik B. Seckman 
dem. Fr. Wulff blev gehejmearkivar 3. April efter at have 
indleveret et projekt til dannelsen af et omfattende arkiv. 
(D. rigsarkivers hist. s. 46. 257, særlig 259 øverst). Danske 
kancelli: Vejledende arkivregistraturer I 90. 94. 199. Vau- 
pel, Griff. Il T. 88. Wolff, Gr. s. 331. 

378. Skatkamret: Lindenovs klagepunkter: « Grimen 
peculatus konnen die meisfen hohe bediente bey der schatz- 
kammer ihm iiberzeugen, welche nicht das allergeringste 
in kammersachen haben durfen expediren sonder seine 
wissenschaft, und ist nothig ein schriftlich attestatum von 
ihnen hieriiber zu nehmen.* 9. April blev Peter Brandt 
kæmrér ved kofkassen, «hofzahlmester» ; han havde 
tjent Hahn (Adelsbreve 24,89) Ordre til Kørbitz, 18. Marts 
(orig. i rentekam.). Kamrets « Ekstraktprotokol nr. 4», fra 
31. Marts 1676 af. 13. April nedsættes reduktionskommis- 



— 527 — 

sionen: E. Holm, Indre hist. 1660 — 1720, II 189 og Hen- 
visninger s. 23. 78. Personalhist. tidsskr. 2. r. II 275. 

381. Slægtninge. G. Schrøder skr. 21. Marts til Høgh: 
pour ce qui me regarde, Vous me faites bien la justice 
de croire, que les devoirs, qui m'attachent au Roy mon 
maitre, passent par dessus toute autre consideration. Reso- 
lutioner af 3. og 26. April. Jørgen Bjelke fik 24. Juni sin 
tidligere myndighed i kongens fraværelse (Wolff, s. 394) 
og nævnes som statholder i Kbhvn. fortifikationsregnskab 
(16. Juli 76 ff.). Adelsbreve, 15. Febr. 83. Terlon: 5. April 
ordre til skatk. om afregning (H. loi); hans tilgodehavende 
opgøres til 16,118 rdl.; det betaltes med renter år 168311. 

383. O, Mauritius. Blandt hans koncepter findes 
den ytring, at Kr. P. er ubrugelig som fiskal og at han 
har været Retz's lakaj. Han var 1661 — 65 stempelpapir- 
forvalter og afløste 18. April 65 Søren Kornerup som 
generalfiskal (foran I s. 467). Breve til O. M. 1661 i 
Kbhvn., 1662 i Pløn. Udkast til forhør over ham af 
Gensch. Hans papirer vedr. de Sønderborgske godser og 
fordringer. Sjæll. reg. 1670, 212. O. M. til GrifF. i Rens- 
borg, dat. Hamburg 29. Juni 75. 

384. G. Neander mødte her i Sept. 1663 som her- 
tugens repræsentant til forleningen. 18. Dec. 66 anerkendes 
hans fordringer i gods på Als: Fynske reg. 1670, 220. 
167 1 nævnes han som pagernes hovmester, ved årets slut- 
ning tillige som præceptor. Af Mauritius' s brevadresser 
ses, at han boede hos Neander på Amagertorv. Breve 
fra N. til M. i dennes samling. 

385. Processen, Dens akter er næsten alle tilstede i 
original. En del af forhørene findes trykte hos Wolff og 
Vaupel, II Tillæg. 

388. Bestikkelser. Materialet er her rigt nok, men 
enkelthederne temmelig ligegyldige. Jon Vigfussen: Vau- 
pel, s. 71. Pontoppidan, Annales IV 267. Norske reg. 
12. Marts 74. Wolff, s. 182. 300 ff. (og Registret: Ras- 
mus Knudsen). Højesteret: Vaupel s. 79 fl. Molesworth 
p. 236. Bruun, Curt Adeler 494 fl. Fortegnelse over 
Griffenfelds obligationer. Forhør over Fogh. Fiskalens 
regnskab over Foghs og Schumachers midler. Else Pars- 
bergs grunde: Sjæll. reg. 1674, 343. Wolff, s. 130. Kbhvns. 



— 528 — 

diplom. VI 648. Giessing, GrifF. s. 55. Gr. breve. Hendes 
ansøgning af 30. Marts 76 ved skatkam. resol. 18. April. 
Didrik Schult: 4. Avg. 73 (Wolff, 128; her står fejlagtig 
500 rdl.). 

401. Skrivkalenderne. En ny række registreringer af 
Lindenov og Wulff beg. 28. Marts; heri kalendere for 1663 
og 1666 — 76; de 4 sidste tog kongen til sig himmelfarts- 
aften (3. Maj). Der blev lavet nøgle til antydningerne 
og bogstavmærkeme. Kongen kaldtes Jupiter Leonardus, 
dronningen Elonardessa, prinsessen af Taranto ma dame, 
hertugen af Pløn Grandævus niger, Magdalene Gersdorf 
Mysia, Griffenfeld Aemenes [vistnok fejl for Evmenes, konge 
over Mysia] Ahlefeld Semper sibi similis, Otte Powisch 
Cyclops, Kr. Skel Spavente, K. Trolle Comes, Scavenius 
Feliciter osv. Bemærkningen om kongen kendes kun af 
et latinsk referat: qvod eo die, cum rex cum ablegato . . . 
loqveretur, ei responderit ut ^^''p. Brasch (GrifF. kærlig- 
hed, s. 114) mener, at det har været udtrykt i et hebraisk 
ord, men der er kun tale om bogstaverne; således skri- 
ves også Seckmans navn. Ovenstående er «kind», og 
det hele da kun gengivelse af en måske engelsk notits 
(boy). (Ny kgl. saml. 1318 b; sml. Suhm, Saml. II 3, 356). 
I sit forsvar af 19. Maj siger GrifF. at Lund skrev i ka- 
lenderen i Rensborg, på den første rejse, medens bogen 
ikke var med på felttoget i Tyskland (Wolff, s. 371). Lund 
hævner snart Rensborg (forhør 29. April og attest af 13. Maj), 
snart at han havde bogen i Rostok, hvor hans hånd fand- 
tes i Oktober måned (Wolff, s. 366. Vaupel, s. 80). 

403. Fransk korrespondance. Danske saml. 2. r. III 
22. 23 fi. 29 fi. 31 ff. Det her nævnte brev sendtes m. fi. 
i afskrift til Mejercrone: et fredsbrud vilde faire cesser 
le commerce des lettres qui ne subsiste que par le Terlon 
å Copenhague. Vaupel, s. 41. 60. 67. Terlons breve til 
Feuquiéres, trykte i Lettres des F. III (414. 430. 435. 439), 
viser, i hvilken grad Gr. ad denne vej har ladet vore 
fjender få kundskab om, hvad her forberedtes. 

405. Hollandsk flyveskrift (Het deense theatrum van 
verraad). Vaupel, s. 63 fl. (15. Juli udgik der kongebrev 
til Amsterdam for at få forfatteren til «den skammelige 
paskvib), der var trykt dér i byen, udforsket). Spørgs- 



— 529 — 

mål til Fogh og Lund, sst. s. 70 fl. Medalje: Flyveskriftet 
s. 7. Lentes breve 11, 199. 

409. De 8 spørgsmål, som forelagdes Griffenfeld den 
25. April, findes ikke mere blandt procesakterne, men er 
først trykte hos Riegels, Kr. 5, s. 276 ff. og hos Hofmann, 
III 120. Derefter findes de hos Wolff, s. 326. De er her 
dog overalt mere eller mindre unøjagtige, tildels uforståelige. . 
Den bedste afskrift findes blandt Langebeks samlinger til 
Griffenfeld (Rigsarkivet), en anden endnu tildels ufotståehg 
i Ny kgl. saml. 1318^^ fol. (Store kgl. bibl.). 

412. K. Hesse udenlands med K. Trolle (165 1): Rothe, 
Brave d. mænd, I 604. 612. 

413. Indlæggene i processen hos Rothe og Wolff. 
422. Kristen SkeL Familien Skeel, s. 232. Wolff 379. 

Efter optegnelsen af 20. Febr. 1720 var han fornærmet på 
Gr., fordi denne havde fået kongen til at tvinge ham til 
at give sit samtykke til datterens ægteskab med Fredrik 
Gersdorf (Fam. Sk. 273). Hans vægring ved dommen og 
kongens bifaldende ytring i den anledning fortælles her 
på forskellige måder (ref. Brostrup ex ore Baggeri). 

424. Rothe har i « Fuglenes herredag » dette vers 
(41, se II 188) således: «de sig til døden vende»^ men 
•dette må være fejl for «vene^>, hvilket ord bruges i vers 10. 

428. Benådningen er skreven på et folioblad og lyder 
således : 

«J. K. M. haben aus lautern konigl. Gnaden und an- 
^eborner hohen milde vorgehendes urthel dahin gemildert, 
dasz P. S. am leben pardoniret, hingegen selbiger zu ewiger 
gefangnis condemniret, auch seine tochter unter dem nah- 
men Schumachers, die in den rechten verordnete falcidia, 
xilso der vierte theil, aus dehro miitterlichen guthern ge- 
lassen werden soll.» Det udhævede er sat ind med en 
anden hånd. Efter det gensidige testamente af 1672 havde 
Griff. egenlig arvet sin hustrus hele formue (se I 438). 

VII. PETER SCHUMACHER SOM LIVSFANGE 

(1676—99). 

429. Jens Fris, Vaupel II 171. Juvelerne nævnes flere 
^ange i regnskaber og memorialer. Udgifter for Gr.' under- 
hold i P. Brandts hofregnskab. 

II. 34 



— 530 — 

5/. A. Bilk, stammefaderen til den nulevende adels- 
slægt, var kommandant til April, da han afløstes af kom- 
mandant på Kronborg, Bartold Bulov, og blev vicekom- 
mandant i København. 

430. Henrettelsen. Birkerods dagbøger, s. 173. Wolff 
389. D. saml. 2. r. III 56. Rothe II 144 — ^49 (tildels på 
.grundlag af præsten M. H.' beretninger). Folioblad hos 
Klevenfeldt. Adelsbreve, Griff., 24, 95 — 97. Du Mont, 
p. 174. 10. Juni fik »skarpretterens kone* 80 rdl.. af kon- 
gens kammer. 

43a. Fængslet, Dette siges at have været i enden af 
den første bygningslænge på højre hånd, når man kom- 
mer ind fra sydporten. 31. Marts anvistes der Nils Simon- 
sen 300 rdl. til « stokhusets reparation* i kastellet (land- 
kommissærregnskab 1676, 375). Vaupel II 175. 

433. Peter Hybertz, 5. April 1684 til rentekammeret 
(Personalia, Griff.); han klager over at han kun får 4 si. dl. 
om ugen for jomfru Tot, der dog også skulde holdes stands- 
mæssigt. 

B» Bulov til kongen, 18. Nov. 76. Rothe II 164. 171. 

434. Schumachers danske vers, Rothe II 145. Samme 
vers omtrent findes i et længere digt af Jakob Worm, 
skrevet i kastellet 1681 (Museum 1892, 288), men det kan 
jo let forklares, at han har optaget det og ført tanken 
videre. Når Fr. Krarup her synes at helde til den an- 
skuelse, at Worm er den egenlige forfatter til verset, såvel 
som til salmen « Far verden, farvel !» og støtter dette sidste 
til brugen af de jydske gloser «hviste» og «hvege», så 
kan dog hertil bemærkes, at Kingo bruger «udh viste » (ud- 
kaste) i «Kr. V's første ledingstog », side b iii linje 2. 

Latinske vers. « Epitafiet* hos Rothe, 161 (det siges 
at være af «en vis magister*, Thott 320. 8. tilskrives det 
Jakob Worm). Wolff, 398 (det ender obskønt). Versene 
hos Rothe II D d 3 (pagineringen er her helt forvirret), 
siges at være fundne 6. Juni 1679, vistnok 1676, nemlig 
henrette! sesdagen. Sml. Wolff, 387 nede. 

438. Brev til moderen, Wolff, s. 420 (her henføres det 
med urette til en senere tid). 

440. Anna Katrine Hesse. Brev af i. April, 24, 93. 
3. April skatk. forestilling, nr. 8: Konrad Hesse om sin 



— 531 — 

løn; nr. 9: om reluitionsretten til Lentes (Griff.) gård. 
23. Maj (24, 88): unsern zustand zu berichten stehet es 
noch bei dem alten, als uns der gottlose mensch gesetzet 
hat und hoffe von der giite des hochsten eine gliickliche 
verånderung. » Breve 24, 90. 91. loi. 103. 117. Museum, 
T889, 121 fF. (de nævnte breve er her ikke benyttede). 

441. Charlotte Amalia Griffenfeld, Sjæll. tegn. 1676, 
275, med indlæg. Stensballegård ejedes af Henrik Muller 
(Saml. til Jydsk hist. IV 56); rimeligvis har han måttet 
overlade hende gården til købs, da han skulde betale sin 
og sønnens obligationer, ialt med rente c. 6000 rdl. Sml. 
kgl. resol. g. rentekam. 27. Sept. 1691 og 2. Marts 1695. 
(Resol. prot. 27, 65. 35, 98). Fortællingen om Berte Skel 
hos Klevenfeldt: ref. hr. Anders i Kyndby ex ore dnæ 
Berte Skel. 

443. Schumachers bo. Der er opbevaret regnskab for 
dette og Foghs, ud af fiskalens bo. Om Samsø gjorde 
skatk. indstilling i Juni 76 : øen havde i det sidste år ind- 
bragt 5000 rdl., hvad der var meget af 1050 tdr. h. k. 
Kongen resolverede, at fogeden skulde fortsætte sin for- 
valtning indtil videre og levere indtægterne i kongens eget 
kammer. 21. Juni ordre til Gyldenløve (der efter ordre 
af 18. Marts havde sekrestreret grevskabet og lagt ind- 
tægterne på Aggershus) at administrere Tønsberg spm et 
andet amt. 28. Marts 1678 fik Gyldenløve skøde på « grev- 
skabet » Tønsberg; dets værdi, beregnet efter 5 pet. ind- 
tægt, blev sat til 99,577^2 rdl. 8 sk. Gyldenløve gav i mage- 
skifte Tybjerg gård, Østrup gård (senere Fredensborg), 
Kristiansholm og en by i Holsten, samt 25,000 i rede penge. 
Kgl. resol. g. skatk. af 18. April 76 (Barbara Lavridsdatter). 
21. April: Johan Neve. 

444. Henrik Lund, Sml. foran til side 143. 15. April 
77 brev på at være svigerfaderen til hjælp (Sjæll. reg. 125; 
indlæg, ansøgning af 14. Jan., da han nylig er løsladt). 
7. Sept. 78 gehejmeregistrator f 5. Maj 1685. 

445. Viserne om Schumacher. Rothe II 35: «ret nu 
kom posten ...» 150: «den grif, som greb så vel ...» 
167: «hvo vil hjælpe mig at græde ...» 177: Fuglenes 
herredag. Sml. til side 424. 

446. Dommerne, Wolff. 379. 383 fl. Tomas Finke 

34* 



— 532 — 

blev 8. Marts 76 udnævnt til amtmand på Bornholm; dette 
havde Jørgen Bjelke tilrådet Gr. i brev af 8. Sept. 75. 
Brostrup fortæller efter Esaias Fleischer: «alle hans dom- 
mere gik det ilde, nogle faldt i armod, nogle i melankoli. 
Peter Resen havde altid en tung samvittighed (efter Ren- 
berg), Bulcke ønskede i sit yderste, at hans arm til albuen 
måtte have rådnet af ham den tid han underskrev dom- 
men* (1720). At Korfits Trolle, hvis søn arvede Brahe- 
trolleborg, døde i armod (21. Marts 1684) synes at være 
rigtigt; han var arresteret for gæld og fik 14. Febr. 84 «af 
nåde» 100 rdl. af kongens kammer. 

447. O, Mauritius. Hans sag og breve i Rigsarkivet. 
Wolff, 381. Hist. tidsskr. 2. r. VI 267. Jammersmindet, 
3. udg. 271. Danske saml. IV 325. 

Kielmann. Forhør over præsidenten 20. og 26. April, 
optagen af Klingenberg, henholdsvis med Gensch og Linde- 
nov (orig.). Forpligtelse af 30. Juni 76. Lorens Holmer 
fører til indtægt i søetatens regnskab, fra 19. Avg. til 
21. Nov. ialt 89,603 rdl. 2 mk. fra «de Kilmænner». Re- 
gen ngspræsi den ten døde 8. Juli 76: «nachdem er mit seinem 
sohne dem vicepræsidenten eme starke mittagsmahlzeit ge- 
halten, vermuthlich am schlage.» Kielmannsegge, Familien- 
chronik, s. 87 (brev af samfscd^gfra Joh. Moth til A. Højer 
i Itzeho). 17. Marts 77 tillades deT^^e^^^^ød re i blåtårn 
i følge med Kristoffer Sehested og Simoi^l|ti^m at be- 
søge deres broder i kastellet; 29. Marts løslaotS^^^ ^^^ 
på hertuginden af Gottorps forbøn mod løfte oi^H^^ 
at lægge råd op mod kongen og riget; de medtog d^ 
faders Hg. Rothe II 209 (Ff 4). 

448. ^Abrahams syrn. Wegener, Abrahamstrup II 326. \ 
idyg. Brev til Maria Schumacher, hos Klevenfeldt. ^ 

26. Juni skriver C. Lindenov fra Osnabruck, at Bertie i 
London talte med ham om Schumachers frigivelse, hans 
slægtninge havde henvendt sig til England (England B). 
Sml. Gr. brev til Markus Gø, 5. Febr. 76, med indlagt 
brev til bispen af Lincoln, som han kalder «a trew patriot 
and consequently affectionated to the interest of our nation »; 
han tiltaler ham som «my father». 

449. Gyldenløve. « Brostrup » var engang gæst hos\ 
Gyldenløve og de talte da om Gr.; B. ytrede, at greven 



) 



— 533* — 

jo havde bidraget meget til at styrte ham, hvortil G. sva-' 
rede, at han ikke vilde nægte, at han gerne havde set 
hans fald, da han var bleven fornærmet over den tvetydige 
fortrolighed m. h. t. prinsessen. Han tilføjede dog ud- 
trykkelig, at « havde han været i Kbhvn., skulde det ikke 
faldet så meget slet ud for ham». 27. Sept. 97 skriver 
Lejonklo, at G. til ham havde udtalt sig i lignende ret- 
ning. D. saml. 2. r. VI, 50. (Gensch:) Ursachen und 
beschaffenheit der streitigkeiten etc. 1679, s. 64. Rothe II 
196 fl. Jernovn i Hjørring musæum. 

453. Munkholm. Kommandant Skiens brev til over- 
rentemesteren af 16. April 1692, med bilag (Norsk rigs- 
arkiv; jeg skylder hr. rigsarkivar Birkeland tak for en 
række udskrifter af norske arkivalier vedrørende forholdene 
på Munkholmen). Wolff, s. 419. Rothe II 191 fl. (A a 4). 
Nordlyset i natten til den 22. Maj omtales vidtløftig i 
aviserne. 11. Juni skriver Jens Jensen fra Trondhjem^ at 
han havde begyndt at indtage sin ladning. Langes kloster- 
historie, s. 316 ff. Gyldenløves og Bjelkes beretning af 
1670. Anders Clausen Klingenberg fik 2. Sept. 70 stad- 
fæstelse som proviant-, ammunitions- og materialforvalter 
på M. og magasinforvalter ved militsen i Trondhjem (Sjæll. 
tegn. 653. 656). Gyldenløves brev til kongen, .16. Juli 73. 
Beskrivelse af M. af Tomas Svendsen Skien: Ny kongl. 
saml. 13 16. fol. L. Daae, Munkholmen og dens fanger, 
i Hist. arkiv, ny række VI 97 fl. Schønings rejser i Norge 
(Gml. kgl. saml. 2827 a. 4) har en stor tegning af tårnet, 
hvorefter fangens kammer er nærmest trappen. 

Bøger j som S. medtog: Vedel Simonsen (efter Bergers 
instructorum bibl. Berlin 1730, p. 76). Hans N*ansens gård 
brændte 4. Marts 1679: Birkerod 197. Catalogus librorum 
etc. trykt i kvart, 256 sider. Bøgernes antal er: 950 folio, 
1047 i 4» 1213 i 8, 487 i 12; de enkelte numre indeholder 
ofte mange bind. Alt 1681 nævnes H. N. som ejer af 
Griffenfelds tidligere sted: Kbhvn. diplom. III 767. Skriv- 
kalender fra 1686 hos Rostgård: Norsk hist. tidsskr. II 305. 

457. Vers over Munkholmen, Wolff, s. 425. Brasch, 
Griffenf. kærlighed, 152. Kongl. resol. af 16. Juni 1683 
(assignationer C nr. 159). 

460. Barhw fik prinsesse Anna til at tilbyde,, at harfc 



—•534 — 

vilde tage mod S. (efter Brostrup og Renberg, 1720). 
Kirkeh. saml. 3. r. III 488. Fr. Snedorfs skrifter, I 524. 
— Mærkeligt er det, at Molesworth slet ikke omtaler Grif- 
fenfelds fald; man kan sikkert deraf slutte, at han ikke så 
nogen uretfærdighed i hans domfældelse. 

Kongen i Tr ondhjem 168^, Knuths regnskab. Rejse- 
beskrivelse i håndskrift. Rothe har et par fortællinger om 
besøg hos S. fra hove, 3 betjente og Gyldenløve (II 195, E e). 
Det sidste er sikkert aldeles upålideligt, det første næppe 
bedre, men uden betydning. Coyets brev af 9. Juli 86: 
Danske saml. 2. r. V 163 fl. Cheverny, 14. Maj 86: sst. 
IV 186. Lejonklo, 30. Avg. 97 nævner også Reventlov: 
sst. VI 50. 

462. Magdalene Gersdorf, Wolff, 394 fl. Jørgen Bjelkes 
optegnelser: Ny d. mag. II 141 fl og håndskrift i Rigsarkiv. 
Kgl. ordre til skatk. 9. Juni 73, resol. af 23. Sept. s. år. 
Kbhvns. amts jordebog 1673: Mogens Pedersens hustru 
Nille Peders, fri på livstid. Knuths kammerregnsk. I Fred- 
riksberg kirkebog nævnes manden som M. P. Snaphane 
(1682). Der omtales en herremand, som var taget ind hos 
hende (2. Juni 1691). (Meddelt af dr. O. Nielsen). Johan 
Monrads levned, s. 30: den galle og lystige præst i Brønds- 
høj. Denne Nille er forskellig fra kronprinsens amme Nille 
Søndermands, der 25. Avg. 73 får 200 rdl. og noget senere 
100 rdl. for 2 års løn. Hun fik 18. Okt. 69 vielsesbrev 
(Kristian Søndermand og Nille Hågensdåtter). 

463. Konrad Reventlov, efter original på Brahetrolle- 
borg. 

464. Datterens ægteskab. Lejonklo til Karl XI, 17. Okt. 
90: D. s. 2 r. V 320. Kgl. resol. g. rentekamret 27. Sept. 
91 og 2. Marts 95. 

465. Schumachers forhold. Rothe, II s. B b 3 fl. D d 4. 
Register til danske lov: Thott 1198 fol. Biskop P. Krog 
omtales først ufordelagtigt af Hofmann (III 140); Pontoppi- 
dan (IV 226) kender intet hertil. Han forfattede en pa- 
rafras af Sch.' vers om Munkholmem, der tværtimod vid- 
ner om hans store tanker om ham : Wolff, 426 (kender ikke 
forfatteren, som nævnes af A. E. Eriksen, Nordlands trompet 
samt viser og rim af Petter Dass, s. 198 fl.). Skillingsmagasin 
1843, s. 136. Klokker B. Svendsens skrift om præster i Kri- 



- 535 — 

stiania (Kr. univers, bibl.); heri om Joakim Pihl, pr. i 
Gavsdal 1727 — 58. Andreas Schumacher, Vaupel II 193. 
Hist. arkiv, ny række VI 104 fF. Prof. Ramus: Ny kgl. 
saml. 376 aa (Vedel Simonsen). Salemans efterretninger, 
hos Klevenfeldt. Korrespondance mellem Skien og Pies- 
sen 1692 i Norsk rigsarkiv. 

469. Kronprins Fredrik, «Brostrup» fortalte efter 
Ahlefeld (Hans Henrik, overhofmester på rejsen) om til- 
dragelsen i Paris. Salemans efterretning opbevaret af 
Vedel Simonsen. 2. Avg. 1704 var Fr. IV på Munkholmen 
(Birkerod, s. 452). 

470. Henrik Bjelke Kås: Personalhist. tidsskr. IV 179. 
Sml. foran s. 497. Kgl. res. af 16. Jan. 97, i D. saml. VI 287. 
Johan Vibe til Plessen, 13. Febr. 97 (Norsk rigsarkiv). 

471. Lejonklos breve :X} saml. 2. r. VI 50. Rothe II, Ee (195). 

472. O, Jespersen, «Brostrup» (1720). Zwerg, s. 666. 

473. Knuths brev nævnes i Vibes beretning om døden. 
Ordren af lo. Sept. 98 er en flygtig blyantskoncept, dat. 
Fredriksborg (Birkerod, 353, opfatter den alt som frigivelse). 
Det følgende af Vibes breve til overkrigssekretæren. Deich- 
mann fortæller, at Treschov modtog S. på bryggen og 
kørte en tur med ham omkring at bese Byen, hvorover 
Vibe blev meget fortørnet (Meddelelser fra n. rigsarkiv 
I 18). Herman Treschov, Adels årbog 1889, 422. 

476. Vibes indberetning om døden: (Norsk) hist. tidsskr. 
3. r. I 376. Kgl. res. 31. Marts 99 g. rentek.: Prot. 46, 191 fl. 
Kongen havde skrantet hele vinteren og havde første gang 
været ude 18. Marts (Brock, Rosenborg I 150 fl.). Vedel 
Simonsen: Ny kgl. saml. 376^5«. En beretning om begravel- 
sen, af en deltager, skrevet 43 år efter, hos Klevenfeldt. 

477. Ny kgl. saml. 2015. 4. har et tysk vers, der skal 
have været skrevet med kul på væggen i hans fængsel; 
det er næppe af ham, men han kunde have grund til at 
tilegne sig det: 

Demuth hat mich lieb gemacht, 
Liebe hat mir ehr' gebracht, 
Ehre hat mir reichthum geben, 
Reichthum wollt nach hochmuth streben: 
Hochinuth stUrzte mich danieder, 
da fand ich die demuth wieder. 



— 536 — 

Giessing (278) har det i en noget anden form, skrevet 
i en «andagtsbog». 

478. «Griffenfelds vers i hans endeligt*, hos Kleven- 
feldt. 

Et mærkelig velskrevet eftermæle fik Schumacher i maj- 
heftet af Nova literaria maris balthici et septentrionis (udk. 
i Lybek): tDie 12. Martii vi vis excessit Petrus Schumacher, 
illustri qvondam GreifFenfeldii nomine, non Septentrione 
tantum, sed toto etiam orbe notissimus. Quanto enim is 
fortunæ lusu å mediocri vivendi sorte ad summa honorum 
culmina ascenderit, eådemqve haud satis reverenter habitå 
ad ima iterum fuerit prolapsus, nemo est qvi ignoret; sed 
et nemo facile est, qvem eruditio, rerum usus et præclara 
vis ingenii viri hujus TtoXiTixæxdrov lateat. Post varia et 
plus qvam vicennalia relegationis, custodiæ ae mortis ci- 
vilis tædia gravissimis calculi doloribus exspiravit . . . .» 
(Stenen var da alt sendt herned og beskreven i et Ham- 
burger blad.) 



RETTELSE OG TILFØJELSE. 

I 29. 9. 1. fra neden: læs Karen Bille. 

Billederne I 32, 107 (originalen ejes af hr. kammerjunker Borne- 
mann), og II 148 og 463 er tagne efter fotografier, tilhørende ud- 
giverne af c Danmarks adels årbog ». Billedet II 450 skyldes hr. Løn- 
borg Friis i Hjørring og det s. 477 hr. kammerherre C. Treschow. 



GRIFFENFELDS SAMTIDIGE I STATS- 
STYRELSEN.* 

I. GEHEJMERÅDER. Juli 1662— Juni 1670. 

A. De højeste embedsmænd. 

1. Kristian Rantzov^ rigsgreve, « premierminister*, præsi- 
dent i statskollegiet og « assessor i alle vores con- 
siliis», statholder i hertugdømmerne, f 8. Nov. 1663. 

2. Hans Schak, feltherre, præsident i krigskollegiet. 

3. Hannibal Sehested, skatmester, præsident i skatkammer- 
kollegiet (rentekammeret). 1662 — 63 og 1666 afsending 
i Frankrig, f 23. Sept. 1666. 

4. Feter Retz, kongens kansler, præsident i kancellikol- 
legiet. 

5. Henrik Bjelke, rigsadmiral, præsident i admiralitetet. 

6. Iver Krabbe, statholder i Norge, til 20. Jan. 1664. 
t 30. Okt. 1666. 

7. Fredrik Ahtefeld, statholder i København; i hertug- 
dømmerne fra 14. Nov. 1663. 

8. Ove Bjelke, kansler i Norge (f 29. Marts 1674.) 

9. Johan Kristoffer Kørbitz, rigsmarsk (d. e. hoffets og 
adelens øverste embedsmand). 



* Sml. eden civile centraladministrations embedsetat 1660 — 
i848» i Meddelelser fra gehejmearkivet 1886 — 88, der dog for dette 
ældste tidsrums vedkommende, som også i fortalen påpeget, er tem- 
melig mangelfuld. Ved den her meddelte etat har især prinsesseskats- 
regnskaberne været til nytte. 



- 538 - 

B. Medlemmer af kollegierne. 

10. Aksel Urup, generalløjtnant, assessor i krigskollegiet. 

11. Henning Powisch, vice-skatmester. f 1664. 

12. Jørgen Bjelke, generalløjtnant, assessor i krigskollegiet. 

13. Ove Skade, assessor (vicepræsident) i kancellikollegiet. 
t 19. Okt. 1664. 

C. Gehejmeråder (d. e. medlemmer af statskollegiet 
OG højesteret) uden særligt embed. 

14. Kristoffer Urne (rigens kansler til 28. April 1662). 
f 27. Sept. 1663. 

15. Nih Trolle (statholder i Norge til 17. Sept. 1661). 
f 20. Sept. 1667. 

16. Henrik Rantzov, (senere stiftsbefalingsmand i Århus, 
f 16. Jan. 1674). 

17. Gunde Rosenkrans, rømmede riget 26. Juli 1664. 

18. Otte Krag, f 4- Febr. 1666. 

Alle disse mænd var rigsråder, senest fra 1660. An- 
ordningen af 29. Nov. 1662 giver dem følgende rang: i — 5. 
14 — 15. 6 — 9. 16 — 18. 10 — 13. 

Senere udnævnte gehejmeråder. 

1. Ulrik Fredrik Gyldenløve y statholder i Norge og ge- 
hejmeråd, 15. Febr. 1664. 

2. Kristoffer Gabel, statholder i København og gehejme- 
råd, 12. Avg. 1664. (f 13. Okt. 1673.) 

3. Kristoffer Parsberg, geh. r. 3 Juli 1667, fra 26. Avg. 
1668 vicekansler i danske kancelli, (f 24. Avg. 167 1.) 

4. Otte Powisch, (generalkrigskommissær for Danmark), 
gehejmeråd 3. Febr. 1669. 

5. Ove Juel, vicestatholder i Norge og geh. r. s. dag. 

6. Holger Vind, viceskatmester og geh. r. s. d. 

7. Nils Banner, (amtmand over Hagenskov amt), geh. r. 
s. d. f 22. Febr. 1670. 

8. Erik Krag, assessor i danske kancelli og geh. r. s. d. 
(f 22. Juli 1672.) 

9. Korfits Trolle, geh. r. s. d. 



— 539 — 

10. Enevold Par sherg, geh. r. s. d. stiftsbefalingsmand over 
Ålborg stift. 

11. Johan Fredrik Marschaly vicekansler i Norge og geh. r. 
7. Marts 1669. (Kansler i Norge 4. Maj 1674.) 

12. Morten Skinkel y overkammerherre og geh. r. 10. Febr. 
1670 (til 15. Jan. 167 i). 



11. MEDLEMMER AF GEHEJME-KONSEJLET 

(«det højeste råd»). 
Juni 1670 — Marts 1676. 

Hans Schak, feltherre, præsident i krigskollegiet. f 27. Febr. 

1676. 
Peter Retz, kansler, præsident i kancellikollegiet, f 10. Juli 

1674. 
Henrik Bjelke^ rigsadmiral, præsident i admirahtetet. 
U. F. Gyldenløve, statholder i Norge, stiftsbefalingsmand 

på Aggershus; går til Norge i Juni 1673. 
Fredrik Ahlefeld, statholder i hertugdømmerne, guvernør i 

Ditmarsken m. m. 
Kristoffer Parsberg, vicekansler i danske kancelli, f 24. Avg. 

1671. 
J. Kr, KørbitZy rigsmarsk, stiftsbefalingsmand i Sjællands 

stift. 

Peter Schumacher Griffenfeldy gehejmestatssekretær i kon- 
sejlet; 25. Maj 167 1 gehejmeråd; fra 14. Sept. 167 1 
medlem af konsejlet (efter Parsberg). 

Hans Adolf af Pløn, overfeltmarskal og gehejmeråd i kon- 
sejlet 23. Jan. 1676 (efter Schak). 

111. MEDLEMMER AF STATSKOLLEGIET 

OG HØJESTERET. 

1669 — 76 (samtidig med Griffenfeld). 

Gehejmeråderne. 
H. Schak, P. Retz, H. Bjelke, Fr. Ahlefeld, Kørbitz, 
H. Rantzov, A. Urup, J. Bjelke, Gyldenløve, Gabel, 



— 540 



Kr. Parsberg, O. Powisch, O. Juel, H. Vind, N. Ban- 
ner, E. Krag, K. Trolle, E. Parsberg. 

Borgerlige. 

Peter BUlcke, præsident i København, f 30. Okt. 167 1. 
Henrik MathesiuSy forhen informator hos prins Kristian (V). 
Konrad Biertnan, stats- og kammersekretær for de tyske 

og udenlandske sager, kancelliråd i tyske kancelli. 
Peter Schumacher , kammersekretær og kancelliråd i danske 

kancelli. 

Senere udnævnte: 

Morten Skinkel, gehejmeråd 10. Febr. 1670; afskediget 

15. Jan. 1671. 
Kristen (Jørgensen) Skel, gehejmeråd og assessor i stats- 

koll. 17. Nov. 1670. Stiftsbefalingsmand over Viborg 

stift. 
Jens Juel, (vicepræsident i kommercekollegiet), etatsråd 

t6. Nov. 1671; gehejmeråd 24. Maj 1675. 
KorneUus Lerche, etatsråd 16. Nov. 167 1, stiftsbefalingsmand 

over J^åland-Falster. 
Peter Scavenius (professor og generalprokurør, assessor i 

skatkammeret), medlem af statskoUegiet 16. Nov. 167 1. 
Henrik Blome (landråd og amtmand i Rensborg), gehejme- 
råd og medlem af statskoUegiet 27. Febr. 1672. 
Peter Resen, (præsident i København), medlem af statskol- 

legiet (fungerer 19. Avg. 1672). 
Mogens Fris, etats- og justitsråd 16. Juni 1673 \ gehejmeråd 

og stiftsbefalingsmand i Århus 12. April 1674. f 9. Juni 

1675- 
Erik Rosenkrans, etatsråd 6. Avg. 1673. Gehejmeråd og 

stiftsbefalingsmand i Århus 7. Avg. 1675. 
Ejler Holk, 5. Avg. 1675. 
Hans Adolf af Pløn, medlem af konsejlet 23. Jan. 1676. 

Følgende var kun assessorer i højesteret: 

Peter Lassen^ lic. juris. 

Villum Lange, professor, landsdommer i Viborg. 



— 541 - 

Rasmus Vindinge professor. 
Feter Scavenius, professor, generalprokurør. 
Jens Lassen, assessor i admiralitetet, landsdommer i Odense. 
Vitus Beringy professor, assessor i skatkamret. 
Tomas Finke, godsejer. 
Feter Resen, professor, borgmester i København. 

Senere udnævnte: 

Titus Bukke, borgmester i København; fra Juni 1670. 

Kristen Ostenfeld, professor; ligeså. 

Jørgen Fogh, borgmester i København; ligeså. 

Kr. Caspersen, købmand; ligeså. 

Feter Feter sen Lerche, købmand i Kbhvn.; ligeså. 

Erik Banner y generalkrigskom. i Norge; justitsråd 3. Avg. 

1671. 
Baltasar Seckmanny borgmester i Kbhvn. 
Otte Skely justitsråd 6. Nov. 1672. 
Iver SchøUery borgmester på Kristianshavn. 
Sten Hondorfy rentemester. 
Tomas BarthoUny professor. 
Rasmus BarthoUny professor. 

Rettens præsident: 

Feter Retz, kongens kansler, f 10. Juli 1674. 

Feter Griffenfeld, kongelig rigskansler fra ij. Juli 1674. 

JUSTITIARIUS: 

Otte Fowischy fra 29. Juli 1674. 



IV. KANCELLIERNE. 

Kongens kansler (storkansler). 

Feter RetZy 26. Okt. 1660. f 10. Juli 1674. 
Feter Griffenfeld, 11. Juli 1674 — 11. Marts 1676. 
Fredrik Ahlefeld, 13. Maj 1676. 



542 



Anden kansler. 

Teodor Lente, tysk kansler, 9. Nov. 1660. f 20. Febr. 1668. 

Kristoffer Farsberg, gehejmeråd, vicekansler i danske kan- 
celli, 26. Avgust 1668. f 24. Avg. 167 1. 

Erik Kragy gehejmeråd, fungerer som vicekansler i d. k., 
f 22. Juli 1672. 

Peter Griffenfeld, gehejmeråd, rigskansler 26. Nov. 1673; 
storkansler 11. Juli 1674. 

Ove Juel, gehejmeråd, vicekansler 16. April 1676. 

Oversekretærer i danske kancelli. 

Erik Krag, fra 1653, bliver gehejmeråd 3. Febr. 1669. 
Peter Schumacher Griffenfeldy 23. Juni 1666 kammer- og 

rejsesekretær. 23. Febr. 1670 over- og gehejmekam- 

mersekretær (til 26. Nov. 73). 
Didrik Schult, kammerherre, fra 3. Febr. 1669. 

Sekretærer i danske kancelll 

Erik Rodsten, 4. Juli 1656 — 29. Dec. 1679. 

Kristoffer Uke, 6. Juli 1660 — 15. Marts 1672 (landsdommer 

i Sjælland). 
Povl Nielsen (Rosenpalm), 4. Marts t66i, 1676 assessor. 
Kristoffer Lindenov, 13. Marts 1662; Juli 1668 envoyé i Eng- 
land. 
Peder Madsen Lerche, i. Novbr. 1663 (24. Maj 1669 vice- 

landsdommer i Jylland). 
Nils Hansen Drostrup, 1664. f 20. Marts 1675. 
Peter Karstensen Drejer, forhen rektor i Vordingborg, 

17. Juni 1664; 167 1 lagmand i Trondhjem. 
Andreas Sinklar, 4. Dec. 1664; 15. Nov. 1670 landsdommer 

på Låland. 
Oluf Andersen Tønsberg, 1665, uden bestalling; 1667 vice- 

lagmand i Skien, f 2. Febr. 1669. 
Mattis Andersen Tønsberg, uden bestalling; 9. Juni 1668 

« sekretær i Norge ». 
Klavs Tavsen, 8. Juni 1.668. 
Johan Didriksen, 7. Nov. 1668. 



— 543 — 

Bolle Kristensen Luxdorph, i. Novbr. 1669. 18. Sept. 72 
ceremonimester og sekretær ved de kongelige ordener. 

Palle Dyre i 1670. 

Gerhard Schrøder, 8. Nov. 167 1. 28. Avg. 1672 tillige stem- 
pelpapirforvalter. 17. Nov. 74 kgl. råd. 

Henning Mejer (Mejercrone), 4. Sept. 1673. '^- Avg. 74 
kgl. råd. . 

Kasper Schøller (fungerer fra 1672), løn fra i. Jan. 74. 

Peter Hjort, ligeså. 

Johan Worm, løn fra i. Jan. 1675. 

Jonas Smedf ligeså. 

Tyske kancelli. 

Teodor Lente, tysk kansler, f 20. Febr. x6i58. 
Joh, Kristoffer Kørbitz, rigsmarsk; stod i spidsen for t. k. 
Febr. 1668 til 18. Marts 1676. 

Kancelliråder. 

Konrad Hesse, (råd i Gliickstadt), 7. Sept. 1664 k. råd. 

Konrad Bierman, kammer- og stassekretær fra i. Jan. 1661; 
kancelliråd 11. Juli 1666. 

Konrad ReventloVy k. råd Febr. 1668; amtmand i Haders- 
lev 15. Nov. 1670. 

Gerhard Schrøder, sekretær i d. k.; fungerer i t. k. fra 
April 74, k. råd i7» Nov. 1674 (fra i. Maj). 

Assessorer. 

Fredrik Lente, i. Juni 1665; 26. Maj 1670 til kancelliet i 

Gliickstadt. 
Henrik v, Støcken, kæmrér og omslagsforvalter, assessor 

18. Dec. 1668. 

Sekretærer. 

Jørgen Reitzer, 27. Okt. 1652; 24. Juli 1669 assessor i skat- 
kamret. 
Johan Adolf Zoega, i. Juli 1655; f 21. April 1668. 



— 544 — 

Jens Mortensen Tun, 7. Avg. 1657; f Jan. 1670. 

Kristian Ditlev Testman, i. Juni 1659; kammersekretær til 

Maj 1665; kgl. råd. f 24. Febr. 1667. 
Fredrik Wulff, sekretær og arkivar, 7. Marts 1660; 3. April 

1676 assessor og gehejmearkivar. 
Johan Moth, 9. Febr. 1667, tillige arkivar 17. Dec. s. år. 
Mattias Sebastian Klain, 10. Febr. 1667. f 167 1. 
Krist, Fr, Bryggemanny 20. Juni 167 1; afsked 17. April 1673. 



V. SKATKAMMERET. 
1666—76. 

Holger Vind, 3. Febr. 1669 viceskatmester og gehejmeråd. 

Rentemestre. 

Mogens Fris, i. Maj 1657 til 16. Juni 1673 (etats- og ju- 
stitsråd). 
Sten Hondorf, 11. Nov. 1660. 

Henrik MiiUer, 16. Febr. 1661 («fra 11. Nov. 6o»). 
Kristian Gersdorf, 11. Avg. 1672 (løn fra 4. Juni 1673). 

Assessorer. 

Han^ Mule, kvæstor ved kommunitetet, fra 1660. f 10 Sept. 

1669. 
Vitus Bering, historiograf, 1660. f 20. Maj 1675. 
Feter Scavenius, generalprokurør, 1660. 
Fredrik Giese, sekretær i skatkammerkollegiet, fra 1669. 
Jørgen Reitzer, sekretær i t. k.; assessor 24. Juli 1669. 

f 9. Febr. 1676. 
Henrik v. Støcken, kæmrér for hertugdømmerne m. m., fra 

1670. 
Niklas Fovlsen, 10. Nov. 167 1. 
Mattias Moth, 21. Jan. 1675. 
Æls Benzon, 5. Avg. 1675. 



545 — 



VI. KOMMERCEKOLLEGIET. 

Præsidenter. 

Simon Fetkum, «denomineret i Oktober 1668, dog ikke 
kommen til nogen perfektion ». 

Ulrik Fredrik Gyldenløve, 22. Sept. 1670 præsident. 
Jens Juel, 24. Sept. 1670 vicepræsident; fungerer som præ- 
sident fra Gyldenløves tiltrædelse af statholderembedet, 
sommeren 1673. 

Assessorer. 

Feter Feiersen Lerche, købmand i København; 27. Decbr. 
1670. 

Gabriel Marselis, generalpostmester for Norge; s. d. 

Hans Nansen, købmand i Kbbvn.; s. d. 

Melkior Røthlin, forhen resident i Danzig og kammersekre- 
tær hos kongen som prins; s. d. Han fungerer som 
kollegiets sekretær. 

Andres Timpfe, købmand i Kbhvn. ; s. d. 

Johan V. Hoogenhoeck, indvandret Hollænder, 28. Marts 167 1. 

Otte Ottesen Skel, 16. Nov. 167 1. 

Mikael Vinterberg, kommissarius i k. k.;» 23. Febr. 1674. 

Feter Mattisen (Rosenørn), assessor, 4. Febr. 1676. 



VII. KRIGSKOLLEGIET. 

Hans Schak, rigens feltherre, præsident, f 27. Febr. 1676. 

Kristoffer Kørbitz, rigsmarskal. 

Jørgen Bjelke, generalløjtnant og gehejmeråd. 2. Maj 1674 

overkommandant i København; 7. Juni 1675 tillige 

statholder på Sjælland. 

Klavs Ahlefeld, generalløjtnant 1 , ^ . 

TT A1.7X7J I • } ophører senere at fungere. 

Hans Ahlefeld, generalmajor J *^ ° 

Otte Fowischy generalkrigskommissær; 3. Februar 1669 ge- 
hejmeråd. 
Frans Joakim Trampe, generalmajor; afskediget 1666. 

"• 35 



1 



— 546 — 

Fredrik Ahlefeld, generalmajor, guvernør i København . 

f 4. Jan. 1672. 
EjUr Holky generalmajor; senere baron. 
Henrik Ruse^ generalmajor; senere baron Ryssensten. 
Povl Tscherning, generalavditør. f 17. Sept. 1666. 
Fredrik Turesen, stadsoberst. f 17. April 1675. 

Senere udnævnte: 

Fredrik Arensiorfy oberst, fra 1672. Senere generalløjtnant. 

Nils Rosenkrans, oberst, fra 1672; efter Fr. Ahlefeld kom- 
mandant i København. Senere generalløjtnant, f 2. Juli 
1676. 

Herman Mejer, krigssekretær fra 1661; generalavditør. 
Assessor fra 1672. 

Jørgen Fogh, stadsoberst og assessor 18. Maj 1675. 

Hertug Hans Adolf af Pløn, 23. Jan. 1676 overfeltmarskal 
og gehejmeråd; præsident efter Schaks død. 



VIII. ADMIRALITETET. 

Henrik Bjelke, rigens admiral, præsident. 

Kort Adeler, general-admiral, f 5. Nov. 1675. 

Nils Juel, holmens admiral. 

Jørgen Bjørnsen, viceadmiral. 

Nikolaj Helt, viceadmiral, f 7. Avgust 1667. 

Jens Rodsten, « indført som viceadmiral for Helt», 20. Nov. 

1669. Beskikkelse 30. Marts 1674. 
Ulrik Fredrik Gyldenløve, 29. Avgust 1670. 

Povl Klingenberg, generalpostmester; fra 1654. 

Jern Larsen, kommissær ved Bremerholm; landsdommer i 

Fyn fra 1661; indført 1663. 
Povl Kristensen, 18. Oktober 1669. 
Peter Petersen Lerche, 28. Marts 1671. 
Hans Nansen, s. d. 
Johan v. Hoogenhoek, s. d. 
Henrik Muller, den yngre, s. d. 
Albert Gyldensparre, 31. Marts 1674. 



— 547 — 

Af arkvor Rodsien, admiral og assessor i admiralitetet 
13. Juni 1675. 



IX. KOMMISSARIATERNE. 

SøETATENS, fra 17. April 1673. 

Henrik Bjelke, rigens admiral. 
Kristian Gersdorf^ rentemester. 

Albert Schumacher (Gyldensparre), mønsterkommissarius ved 
Bremerholm og generalpostmester i Norge. 

Landetatens, fra 24. Juli 1674. 

Kristoffer Kørbitz, rigsmarskal. 

Sten Hondorf^ rentemester. 

Henrik v, Støcken, assessor i skatkamret og tyske kancelli. 



X. AFSENDINGE. 

Stokholm. 

Jens Juelf assessor i d. k. 24. Febr. 1662 — Dec. 1670. 
Simon Petkum^ forhen i England, Sept. 1671 — Avg. 1672. 
Kristoffer LindenoVy (fra London) Nov. 1672 — Avg. 1675. 
Jens Juel, April 1673 — Nov. 1674. 

Paris. 

Markus Gø, dronningens kammerherre, 5. April 1664 (senere 

til Haag). 
{Hannibal Sehested j skatmester, 1665 — 66). 
Fredrik Gabel, kammerherre, Jan. 1668. 
Otte Rantzov, kammerherre, 20. Dec. 1670. 
Henning Mejercrone, råd, 25. Oktober 1674, til Nov. 1675 

(til Haag). 

Haag. 

Peter Carisiusj 165 1 til 1669; amtmand i Ålborg. 

Markus Gø (fra Paris) 10. April 1669 (senere til England) 

35* 



1 



~ 548 - 

Just Høgh, kammerherre, Januar 1672 — Juli 1675 (^i^ 

Berlin). 
Povl KUngenberg, etatsråd, Febr. — Dec. 1675. 
Henning Mejercrone (fra Paris), Dec. 1675. 

Wien. 
Andreas Pauli LilUencron, fra 20. Juni 1662. 

London. 

Simon Petkum, 12. April 1664 til 1667. 

Kristoffer Lindenov, Juli 1668 — Marts 1672 (til Sverige). 

Markus Gø (fra Haag), 3. Jan. 1672. 

Madrid. 
Jørgen Retz, i. Januar 1671. 

Berlin. 

George Lincker, i. Jan. 1669, til 1675. 
Just Høgh (fra Haag), Juli 1675. 

MOSKOV. 

Mogens Gø, fra 1673. 



XI. HØJERE HOFEMBEDSMÆND. 

Kristoffer Sehested^ hofmarskal, til 13. Juli 1670; amtmand 
i Skanderborg. 

Helmut Otto Winterfeld, baron, overskænk og overstald- 
mester fra 29. Sept. 1664. Tillige overhofmarskal fra 
13. Juli 1670. 

Fred, VitHnghof, ældste kammerherre (overkammerherre), 
fra 30. Okt. 1660; efter tronskiftet landdrost i Pinne- 
berg. 

Morten Skinkel^ Kristian V's hofmarskal som kronprins; 
10. Febr. 1670 overkammerherre, til 15. Jan. 167 1. 

Ulrik Fredrik Gyldenløve ^ overkammerherre 25. Maj 167 1. 



— 549 — 

Frans Eberhard Spekhatiy ceremonimester og oberstløjtnant 
i garden. 

Bolle Luxdorphy sekr. i d. k. ; i8. Sept. 1672 (fra i. Maj) 
ceremonimester og ordenssekretær. 

Vincens Joakim Hahtiy overjægermester, i Danmark fra 
18. Jan. 1661, i hertugdømmerne fra 12. Jan. 1663. 

Fru Katrine Hedvig v, FodwelSy hofmesterinde hos dron- 
ning Sofie Amalia. 

Fru Katrine Dorotea v, DiskoVy hofmesterinde hos dron- 
ning Charlotte Amalia. 



KRIGSSTYR 1676. 

Dette uddrag meddeles, dels for at angive de pågæl- 
dendes bolig, dels for at vise deres formodede skatteevne; 
den tilføjede sum betegner klasseskatten for en dag (den 
varierede i 10 klasser fra 2 rdl. ned til 2 sk.). 

ØSTER KVARTER. 

østergade : Sten Hondorf i rdl. 

Konrad Bierman 4 mk. 

Kirkegården: Magister Mikkel, sognepræst . i rdl. 

Vingårdsstræde : A. Gyldensparre » 

Henrik Bjelke 2 rdl. 

Ved stranden: Generalfiskal Kr. Pedersen.. . i rdl. 

Strandkvartér. 

Ved stranden: P. Petersen Lerche 2 rdl. 

P. Motzfeld I mk. 

Amagertorv: Oluf Rosenkrans. : 2 rdl. 

Bag børsen: Hans Schak * . . . » 

Sofie Amalia Moth 8 sk. 

Kristoffer Gabels enke 2 rdl. 

Kristoffer Kørbitz » 

Slotsholmen: V. Hahn » 

Fr. Ahlefeld » 

Hans Nansen » 



— 550 - 

Snarens kvarter. 

Klædeboderne: Lic. Peter Lassen 2 rdl. 

Vester kvarter. 

Nytorv: Grevinde Fris » 

Nørre kvarter. 

Nørregade: P. Scavenius i rdl. 

Klædebod kvarter: 

Klædeboderne: Henrik Borneman 3 mk. 

Jørgen Fogh .^. » 

Store kannikestr. : H. Vind 2 rdl. 

Magdalene, sal. Ole Worms . . i mk. 

Kirkegården: Peter Resen i rdl. 

Rasmus Vinding 3 mk. 

Biskop Hans Bager » 

Tomas Bartholin i rigsort. 

Frimands kvarter. 

Amagertorv: Gert Schrøder 4 mk. 

H. V. Støcken i rdl. 

H. Mathesius 12 sk. 

Hans Svanes enke 2 rdl. 

Fru Ide Skel » 

Købmagergade: Hans Leth 2 mk. 

Løvstræde: Didrik Schult 4 mk. 

Krigssekr. H. Mejer i rdl. 

Købmagergade: Maria, sal. Joakim Schumachers i rigsort. 

Griffenfeld 2 rdl. 

Sognepræst Esaias Fleischer. . i rdl. 

Rosenborg kvarter. 

K>øbmagergade : Kristen Skel 2 rdl. 

Jørgen Bjelke » 



- 551 — 
Købmager kvarter. 

Købmagergade: Ove Juel 2 rdl. 

Otte Powisch » 

Østergade: Albert Itzen » 

Henrik Miiller » 

Johannes Finke i rdl. 

Povl Klingenberg 2 rdl. 

Anne Rosenkrans >^ 

Ditlev Rantzov » 

Birgitte Skel, grevinde Parsberg » 

Otte Skel » 

Nils Rosenkrans /> 

Silkegade: Gyldenkrone » 

Tomas Finke i rdl. 

Pilestræde: Korfits Trolle 2 rdl. 

Albert Heins enke 4 mk. 

Konrad Hesse 3 mk. 

Grønnegade: Kr. Gersdorf i rdl. 

St. Anne kv aktér 

Strandstræde: Markvor Rodsten i rdl. 

Jens Rodsten 

Kongensgade: Fi*. Gabel 

Kongetorvet: Otte Krabbe 

Nils Juel 

Gotersgade: Fr. Giese i rigsort. 

Kristianshavn. 

Strandgade: Joakim Irgens' enke 2 rdl. 

Kort Adelers enke » 



BREVE FRA ADELIGE DAMER 
TIL GRIFFENFELD. 

Fællesbrev fra Magdalene S. Gersdorf, Birgitte 
Skel, Birgitte Trolle og Vibeke Krabbe. 

(Magdalene Gersdorf:) Til tacksigelsze for det jeg gaf 
Grefinden paa eders Excellences wegne holder hun bleck- 
hornet for mig, mens ieg skriffuer, paa onsdag wil hun 
widere tacke Eders Excellens self, om wie ellers nyder 
den løcke at see eder. Wibecke Krabbes patter de hoppet 
lige som een skofskade. Friherinden hun wil følge eders 
raad och bruge i morgen tillig warm øl med safran, heller 
ochsaa rinswin med teriack, om mandag aften faster hun, 
ellers wilde hun ha forsøgt det i jaften. Jeg er wisz paa 
at eders Excellensis ambassadeur haffuer wel acqueteret 
sig, lader een anden lesze dette, paa det i skal ikke plire 
for meget med eders øjne. Adieu, far vel, god nat. 

(Birgitte Skel:) Dett er best intet at giffue sig ud 
for tillig i Luften førend mand er gandsche frisch, och 
gandsche quit for Hoste och unt i Øvet, huilchet ieg will 
ønsche det maa snart schee, thi ieg frygter att dett be- 
kom Edersz Exselentz intet well det sidste hånd war ude, 
dog paa Onszdag schulde wi nødig miste woris Mad, det 
er intet min schyld at Eders Exselentz bliffuer besuerget 
med dette gecherj i afften, mens allene Eders x\mbasedøers. 
God Natt och soffuer Rolig oc well. 

(Birgitte Trolle:) Jeg maa bekende Eders Ambasdør 
var os meget vel kom och forrette hindis befallinger meget 



— 553 — 

vell, som kom os alle til at le som vi ike har let i dag 
før, far vell, soflf vell. • 

(Vibeke Krabbe:) Jeg sluter dette, mens giør det 
nøye, for I skal ike lese for megit i Jer Øye, Jeris Exe- 
lenzis befalling er efifterkommen, att jeg er bleflfven røsted 
videre indt en jeg ynsker. En megit god Natt och beder 
intet at besuer Jer met nogen skriffelse i afften, for det 
er ike god for Øyet. 

Udskrift: A son Excellence 
Griffenfeld. 

(Birgitte Skels segl.) 

Bindebrev fra de samme fire damer, skrevet af 
Magdalene Gersdorf.* 

Saa dyrebahr een Edel steen paa Jorden ej kand findis, 
at den jo med een ringe ting kand heftis och fastbindis, 
wor stil och pen her lignis wed, som sees heel slet at 

wære, 
den Edelsteen det er dig self, wi Ewig bør at ære, 
och som wi intet bedre wed, huormed een wen kand bindis, 
end Hiertens ønsk och welbehag, skal det och hos os 

findis, 
wi ønsker du saa mangen dag maa kronis och omgiffuis 
med ære, lycke, welbehag, som her bogstaber Skriflfuis, 
wi ønsker du saa mange aar maa nyde lykkens gaffuer, 
som mand kand finde at dit Naffn tusind gang har bog- 

stawer, 
wi ønsker, at du aldrig maa her ende dine dage, 
før en din dyd belønning faar, som wi ej troer har mage. 
See her huad dristighed ej kand formaa hos fire Kuinder, 
som paa dit naflfns dag snildelig och vden frøcht dig 

binder, 
wor fange du nu worden est, du kanst det ej undløbe 
med guld ej sølflf du ikke kanst dig dermed fra os kiøbe. 



* Har påtegning fra revisionen 1676: «Med hår, bånd og vers 
af 4 adelige damer ». 



— 554 - 

til løsind wi kon it begier: lad os dit wenskab winde, 
huis du det giør wie gir dig fri och dør din' tiennerinder. 

B S S C P Berg*. Magdalena S. Gerstorfif. 

S M B B Trolle**. Viveke Krabbe. 

Datum Kiøbenh. 
S. Peders Dagen 22. Februarij 1673. 



Fra fru Magdalene Sibylle Gersdorf. 

Min allerkiereste dydige broder, gud bedre mig at ieg 
skal fornemme at du est saa plaget af den slemme Hoste. 
Woris bøn war oprichtig nock och af it vszigeligt got 
hierte och ieg wil inu icke ophøre at bede gud wil op- 
holde och beware dig. Jeg wilde ønske at du kunde see 
med huad for it hierte ieg gaar til giest i dag, for huil- 
ken side ieg wender mig til, saa faar ieg dog ei at see 
dig, nu will ieg lade dig self tencke effter, om ieg kand 
wære it øjeblik glad. Min dydige Siæl, wær til freds at 
ieg maa komme til dig i Efftermiddag, ieg vil gaa fra dig 
igien det snareste mig muligt er, men det er mig vmuligt 
at ieg kand blifFue ganske borte. Far nu wel min yndige 
broder, gud gififue mig alt dit vnde, inden ieg seer dig. 
Din Ewig forbundne tiennerinde 

Magdalena Sibilla 
Gerstorff. 
Grefinden kommer idag. 

Udskrift: A Son Excellence Griffenfeld. 



Fællesbrev fra Birgitte Trolle og Birgitte Skel. 

(B. Trolle:) Beste Ven, Greffinden och ieg lader eder 
helse och taker eder for i aflftis, hun siger lige som ieg, 
at hun ike kunde se I var druken, mens dersom I ville 
endelig bille os ind I var druken, daa er det lige voris 
ord och tanke, at det maa vist vere Aarsagen, at I ville 



Birgitte Skel, sal. Krist. Pars-Berg. 
Sal. Mandrup Brahes Birgitte Trolle. 



— 555 — 

intte videre vide afF den Alians, som i aflftis blefF slutted, 
och ike heller afF Acorden, for det blefF ike fattet i pen- 
nen. Vi sider her som to Nonner i it Kloster och fortriffer 
tiden med Melancoli, ville I giøre os Selskaff skal I vere 
velkommen, farvel. 

(B. Skel:) Dersom Edersz Exselentz vilde gøre mig dett 
Wenskab och lonne mig de priuilegier, som hånd war 
saa goed och lofFuet mig i gaar, bad ieg gerne derom, 
och som dett for mig berettis at Edersz Exsellentz schulde 
hafft en Ruesz i Afftis, da hånd giorde mig den ære och 
war hoesz mig, saa mae ieg bekende at ieg ike kunde 
merche det, och heller intet tengte ieg andet end som 
hånd besøgte mig som en ween, och iche fore hånd haffde 
en Ruesz, ieg will nu befalle hannem under Gudsz Be- 
schermelsze och Stedtze forblifFue hansz 

Tienstwillige. 

(Bagpå, B. Trolle:) Lad ingen Se det breff och Nar 
du har lest det Send det hiem igen och om du will selff 
kom effter. 



Fra friherinde Birgitte Trolle. 



Min dydige lille goven, go maaren, o jeg haffer glemt 
at talle met dig anlangendis den Suplicas for to folk som 
ville saa gierne haffue hinanden, och du ville vere saa 
god och hielpe dem til rette, det er Synd att skille dem 
ad, som gierne til sammen vil vere, o hielp det snarest 
du kanst, at ieg kunde faa got Suar met mig, om det er 
muligt, jeg ønsket vel at talle met dig, mens ved intet, 
nar lyken vill, far vel, lefF lenge met lyke och giede. 

Send mig Sedellen igen. 



Lille goven, tak for din Skriffelse I aftis. Mig tøckes 
det er loo Aar Siden ied talde med dig, lille goven, wer 
Saa god och tag det lidet beger til min Ihukommelsze och 



- 556 - 

at ieg ike maa slet forglemmes, Nu ieg Reysz bort, Saa 
tid du Ser det tenk wed dig SelfF det Er kamen fra den 
Som Mig har Eret och Elskt och ønsket langt bedre en 
Sig Selff, Foracht det ike for det er ike Af Stor verdig- 
hed och lad ingen vide fra huem det Er komen, mens 
det er Nok du est forsikret det er fra din Trofaste ven, 
Som ønsker dig lenge at leflfue I albestandige lyke och 
giede — far well far well och bliff min Ven. 

3 

Jeg bekom lille govens kerkomne Skriffels fra friherre 
Holck (som dog var meget kort) 

Jeg haffde ner taget mig en tanke aff den kortte 
Skriffelse, at der holdes ingen Acord i K B H, langt min- 
dre bleff tenkt paa den liden copi mig saa vist bleff loflfuet, 
dog leflfuer en nu i hobet, at jeg den for met allerførste 



Udskrift: Min høyterde kere Broder 

H. Greffenfeld, Here til Greflfenfeld 
huldeligen tilskreflfet. 
Af mit Resedensz 
den 26. Ottobr. 

4. 
Vforanderlige lille goven. Jeg haflfer nu til dato fat 
3 aff hans kierkomne breffue siden vi skiides ad, hvorfor 
jeg saa huldeligen taker. Jeg gik ike i Seng i Mandags 
Afften før en Klokken 11, mit bud kom fra Ons [Odense] 
med breffe fra lille go ven. Jeg bekender ieg har vert 

noget forsømlig, skal intte ske tiere Din lille go ven 

lider gud ske loflf vell, fattis inttet uden hindis beste venn 
er for langt bort, som ieg saa inderlig som mig selff be- 
faller i gud den højestes beskermelse 

Aflf mit Resdens 
den 30. ottob. 72. 

Jeg skreff i løffrdags och sende min Broder det, jeg 
hobis han har fat det, om mig matte it ord vides derom, 
farvel, farvel, lille Barn, mens nu intte hede lille Skam, 



- 557 - 

for en skriffer flitig uden en glemmer Copien* saa skal 
hede lille Skarn. 

Brend Breffet. 

Om bedes at bitte Malene maate helses fra mig. Jeg 
har ikke fat uden it breflf fra hinde .... 

Jeg venter min Broder til Mortens Aflften, hobis at 
beholle ham til yffell, saa bliffer tiden mig ike saa lang 

5- 
Hoyterde Hiertte kere Brode och dydigste lille goven, 
tusen tak for din gode og kerkomne Skriffelse, saa vel 
som for alt got 

Det ønsker dig din hulde och trofaste ven som 

er och kaidis Trofasted. 
B. T. B.** 
den 7. May 73. 

Farvel lille goven, nu vil jeg æde straks din Skaal i 
it fad sur Melk och det hin Dag til taksigelse, ieg hør 
du haflfer giort mig den Ere i min fraverelse och drukit 
min Skaal. Hels woris gode fellis ven bitte Mailene. Jeg 
skal her intte glemme hindes Skaal. 

Udskrift: Min Hierte gode Broder 
huld eli gen. 

6. 

Hoyerde Hiertte Kere Broder och lille goven Største 
taksigelse for din gode Skriflfelse och for inlagde breife 
for woris gode venner, det giør mig ret unt at lille goven 
ike er vel i sine Kleder i disze dage, som hansz gode 
Skriflfelse formelder, frøchter at dit dydste hiertte for- 
aarsager det selff met uroglig Sind, som dog kan intte 
hielpe, uden at plage sig selflf, vil aflf it hult och obrichtig 
hierte ønske dig it glad hiertte och fornøylige Sind, och 
all selflf bigierlige velstand, sampt i guds trøge beskermelse 



* Vistnok et portræt; sml. nr. 3 og s. 563, nr. i. 
** Brahe Trolleborg. 



- 558 - 

til sels och lifes vartecht, det ønskes af din hulde och 
trofaste Ven 

Trofaste Selff. 
Den 14. May 73. 

Far vel lille goven, lad mig intte høre du giør noget 
du selfF kan haffue unt aff, saa skall du hede lille HB. 
[hjerte broder]. 

7. 

Hierte gode dydige Broder. Største taksigelse for din 
hulde och gode skrivelse, gud ver eret du est ved god 
helbred och lefFer i lyke och giede. Gud lade det saa 
blifFve i 1000 aar. Hierte Broder skrifFer jeg skulle rade 
min Broder til hans beste, saa føllger han ike meget mine 
Rad och i det slet intet, jeg har mange gange talt derom 
och paa atskillige maner bracht ham det for, daa er han 
saa utallmodig og gar til Sengs, saa ieg tør nu intet talle 
mer der om, gud ved det er mig en stor Hiertte Sorig 
09h i min Magt star ingen Hielp, Gud kan best hielpe 
och saa du, Hiertte dydige Broder. Gud lade det gaa dig 
evindellige vell och giffue dig all din hierttens begering, 
for mig du haffr veret god och hiulpet saa vel til rette, 
men vær forsikret, ieg aldrik nogen dag lader gaa forbi, 
ieg jo aff hiertte ønsker og beder got oflfr dig, saa ieg er 
forsikret gud bønhører mig. Jeg kan intte med andet veder- 
lege dine velgerninger och hofflighed imod mig, men vill 
saa lenge ieg leffer forbliffe din hulde og trofaste Ven och 
Søster 

S. M. B. B. Trolle. 

B. T. B. 

den 20. Maj. 

P. S. Gud ske lof woris lille goven kom sig igen, 
Jeg har vet ret bekomt [bekymret?] at vi skulle meste 
hinde, det mente (jeg) dog siden der blefif sagt, hun var 
saa hat syg, Kiere hels din gode Moder fra mig, det er 
en aff min udvalde venner. 

8. 

Jeg hafifuer druket din Skaal igaar och met 

en aflf din gode venner som var hos mig som var Susanne 



— 559* — 

Gø, jeg er i Onse idag at besøge min Moster Christine, 
som er ilde til pas. Det bitte Mailene skylder paa, hindis 
kiere Husbond vill ike giffe hinder forlof at rejs, det tror 
jeg nok, for hun kan inte faa frem huad hun vill, nar det 
er hindis Alvor 

Din hulde obrigtige och trofaste Ven som och 

kaidis Trofast. 
Onse den 22. May 73 

9. 
Hierte dydige Broder och lille goven, tusen tak for din 
gode Skriffelse, det kan giøre mig saa unt nar jeg hør du 
est ilde til pasz, som jeg nu aflf din gode Skriffelse for- 
faret Jeg vil dog habis at det er intte andet 

en aff den store uro och besuering lille goven har altid, 
mens nai: du tager dig Rolighed och En der kan klønke 
lit for dig och se til dig, du kommer ikke i aften luften, 
saa bliffver du vel frisk. Nu guds varetfecht befaller jeg 
dig kierligen i, han giffe dig din Hiertes fornøyels med 
all selff begierlige velstand, det ønskes dig lille goven aff 
hierte aff din hulde Søster og trofaste Ven 



Jeg maa lade dig och vide jeg drømde om dig i Nat 

at ieg saa it armbond paa din Arm met din Kierste haar 

i, som var som vide Gull, jeg haabes jeg syer vell noget 

fra dig snart, hvortil gud giffe til lyke farvel farvel 

o », brend bréffet. 

28. May. 



Hoyerde Hiertte gode Broder och lille god Ven, Jeg 
met denne min Skriffelse maa dig umage och bede dig, 
du for min Skyll och min forbøn ville vere saa god och 
hielpe at min tiener Rasmus, som ieg ville hafft til by- 
foget han matte faa it herridsfogderi som kaidis Sallinge 
herrett. Herisfogden bleff beret for to Dage siden och 
mens ike han leffer och der er ingen der har fat en nu 
tilsagn paa, for ingen kunde holle an der om, for det er 
en vng Mand, der har betient det hertil, mens nu er han 



— "S^o — 

bleffen saa syg. Han driker nu intt mer Rasmus, jeg vill 
lofFue for ham, han med al flid skall nok forrette och han 
aldrik skal staa nogen Dag paa hans ben han jo skal bede 
got for dig, och jeg met aller største taksigelse skal takke 
dig derfor; nar gud vill vi findis, som hobis nest guds 
hielp at ske inden idag 8 Dage at ieg er i Københaffn, 
mens om ieg kan haffue den lyke at talle met dig inden 
den tiid saa lige, det stander til gud och dig. Imitler 
tid befaller ieg dig saa trollig som mig self i Guds den 
høyestes beskermelse och han forlene dig lenge at lefFue 
met helbred och glæde, det ønsker dig din hulde och tro- 
faste lille B. 

B. Trolborg 
den 8. Junij 73. 

Jeg skriffer intte Bitte Mailene til dene gang, for mig 
er sagt hun er idag paa Engholm til brøllet. Hels hende 
fra mig nar hun kommer igen. Farvel, farvel, H(iertte) 
B(roder), nu vill ieg ede din Skall i Jorber. 

II. 

Hiertte dydige Broder, saa som lyken ike vill foye 
mig, selff muntlig at talle met dig i saa lang en Tid, saa 
maa ieg ved denne min Skriffelse bemøde. Først at helse 
dig fra din trofaste, som kan nu kende foranderlighed, 
som aldrik har vilt trot, at den der dig H B æret elsket 
och langt bedre ønsket en sig sell, skulle saa ganske vere 
ulocht aflf dit venskaff, som for gud kan vidne at aldrik 
med ville eller videnskafF kan vide hun stoed paa det 
Sted, dig eller dine kunde være imod, er der nogen, som 
andet for dig siger, saa ved ieg vist du kender mit gemøt 
vell, gud ved det sker mig i mit hiertte, beder dig dog 
du vill vere och bliffue min ven och lade mig nyde saa 
megen venskaff som den 9 eller 10 aff dine beste venner. 
Jeg vill vel ønske mig saa lykelig at talle en nu en gang 
med dig i denne uge, var der ingen selskaflf, om ieg kunde 
faa din ville at vide, skrifF mig et ord tilbage igen paa 
dette samme papir, Jeg vil bliffe her lige offer for, til 
ieg for bud igen. Vill du H B ike skriffe, saa send mig 
mit Breff igen. 



- 56i - 

Nu gud dig bevar och lade det gaa dig vell lenge at 
leffe i lyke och giede, det ønsker dig din Trofaste. 

Nu ser ieg min vrt korner igen, som du tog fra mig, 
var dig dog unt med en god ville, och der kom en til 
dig igen, som hinder dig saa snart at skriffve, saa har ieg 
beholt breffvet saa lenge til nu jeg tenker du est ene. 
Farvel farvel. 

Fra grevinde Birgitte Skel. 



Hiertte Broder, ieg ønscher Eder mangen lyche med 
Eders Schatz oc mig selff til den ny titell, mens I kand 
well tenche, at ieg kand iche tage mig den tittel an, for 
wi ere alt for gode venner. Mens naar det kommer saa 
wit at i for aluore will kalde mig Moster, will vi forandere 
det til Søster. Mens ieg har dog spurt at I gotfolch ware 
intet for lystige j det gode werlig I haffde. I schall haffue 
tach for I will unde mig den ære at tage mig med til 
det yndelige steed, ieg haabis woris Camerad schader well 
intet, tie hindis Broder sagde mig at haffue faet Bud fra 
sine Folch deroffuer, haffde hun schad noget haffde de 
wel schreffuet det, naar hun nu far Eders Breff, far wi 
well suar, og men ieg fich saa stoer tach, for ieg minte 
Eder paa at schriffue, schall ieg gøre det tiere. Forlader 
mig at ieg iche strax schreff med Eders tiener, ieg var 
belaed med toe gale fruer, som hinderet det. I tør intet 
thuille paa Eders lille Fru Mailene schall finde andet hos 
mig end wendschab, mens I wed selff noch ieg er iche 
Begaffuet med megen weltalenhed. Adieu och ieg for- 
bliffuer altid 

M(in) H(ierte) K(iære) Broders 

Bestandige wen och Søster. 

Udskrift: Her Rigens Cantzeler 
Gref Gnffenfeld 
tilhende. 



Der maa were meget kønt paa den Krudmølle, mensz 
Reysen gaar saa offte died. Mens huad hører ieg om de 

II. 36 



— 562 — 

aandelige fattige, er det mere farligt at følges til Kirche 
med Eder end at køre j Marchen at spøge. Jeg ret 
ønschet at wide, om . I har ingen Bud foed fra woris 
Carilerad, ieg har iche' faet Bud med nogl« poster, och 
om mit Bref kom bort, som ieg tog mig den dristighed 
til att schicke Eder. Adieu oc blifuer saa vforanderlig i 
wort venschab, som ieg stedtze forbliffuer Eders Bestandige 
Ven och tienerinde. 

Idag schall ieg besøge Mailene Sebelle. 

3- 
God Dag ønscher ieg igen, och tach for Hans gode 
schriffuelse i afftis saa well som i dag. Min Esprit sagde 
mig noch det suar i Aflftis. Løwen er iche saa lenge i 
sit Rede att mand saa till Dags kand finde den der. Mens 
ieg er end iche beden till Medag aff wor Camerad, mens 
det regner wi toe intet med hinanden, ieg schall dog noch 
kome, for ieg tuiller intet paa io att were wellkommen, 
oc getter ieg till, at hun end intet har faet Suar, at I vill 
komme heller iche, naar det er scheed mener ieg well ieg 
faar och bud. Mailene har hun beden: en schalck der nu 
tencher, det wed ieg vell selflf. Nu farvel min gode vfor- 
anderlige wen. 

Fra fru Vibeke Krabbe 

I. 

Min meget kiere och gode her Rigens Kanzeler. 

Huad skal da den giøre, som indt ved mere huad En 
tør giøre, huem der maatte kun vere saa løgsallig att faa 
Jer villie att vide som jeg indt yngste høyer i verden, en 
att effterleffve den. Jeg kan nog merge att det ikke er 
slet ubekiend att jeg saa tid besuer Jeris Exellenz met 
min skriffelse, mens som det er i Tanche, att jeg er saa 
importun for mine penge, saa tillader jeg dem och gierne 
den Mening, ti jeg nechter ikke att penge er høyt min 
fornødenhed, mens langt fra all min fornøylighet, ti den 
ved gud bestaar mist i Jeres Exellens venskaff och som I 
vil skatere Jeres Tienerinde for att meritere afF den, saa 



- 563 - 

vid for jeg fornøyelse; ikke dis mindre haffte jeg vel årsag 
att besuere Jeres Exellenz i penge Sager och har och den 
Tro att naar jeg ikke kan gaa det forbie, . Jer godhet er 
<iaa saa stor I ikke vil vnfalde mig. Elles yngste jeg 
mig huer dag saa løgelig som i gaar, jeg ikke aliene hafft 
den ære att se Jeris høygreffvelig Exellenz to gange, mens 
en och saa to af Jeris copier, som var hos Mailene Sebbele 
Gestorf, mens jeg tencht ved mig, hun er doch saa løg- 
sallig, • hun har saa tid af origenalen, den gode Mallen 
maatte vnde mig en aff copieme, daa ved gud det. skulle 
i alle maader vere saa kierf och i saa stoer verdie som 
det nogen stetz enten er eller kan komme, mens som jeg 
ikke ser esperance til att vente mig det gode i saa staar 
offverflødighed, saa beder jeg doch lader dens haab ikke 
slet bliffve kulkast, som har giflfvet sig hen til att leffve 
och døe 

Jeres høygreffvelig Exellenses 

tro och allerplichtskyldigste Tienerinde 

W. K. 

P. S. Jeg hafft ner begait en forseels at bemøde Eder 
idag det er postdag, for jeg agted det ikke, mens jeg som 
biligt vil se jeg finder beleylig Tid. adieu. 

Udskrift: Hans Høygreffvelig Exellenz 
Her Rigens Kanzeler 
Tienstvilligen. 



Min megit kiere her Rigens Kanzeler; jeg ved ikke 
huilken af os to der først bør at bede hinanden om For- 
ladelse, dog vil jeg forekomme øg beder I indt vil fortøche 
att I paa ny besueris med mine skrivelser, I har self giffvet 
mig paapiret, det tager jeg til behielbning pennen for at 
fornøij hiertet somtid och øynen somtid; lader doch den 
haffve en liden plads i jer hukommelse, i huis hierte frygt 
er inskreffvit, och for alt det gode, jeg tror Jer til, erinder 
Jer doch min begiering och lader mig snart doch faa nogen 
trøst i dette, mit hiertte har nog att bere paa alligevel, 
gud ved det er mig en stor plage att jeg indt kan komme 
eder i Talle saa tidt som jeg gierne ville, jeg drager vel 

36* 



— 564 — 

tidt ner i Jer gade, for jeg tencher om jeg kunde vere 
saa løgelig och treffe Jer an, som jeg tilforn har voren 
løgelig met hos søster B T, lader det ske enes om det er 
muchlicht. Søster Bierte Ski el kommer vist ochsaa en af 
disse Dage, om jeg kan nyde det noget god att somtid. 
Jeg vil i det ringste roe mig derved. Nu jeg vil slutte 
och bede gud han vil regere Jer hierte til att giøre vel 
imod den, der giernne leffver og dør Jeris 

greffvelige Exelenz Wen och Tienerinde. 

P. S. Jeg yngste mig vel giern it lille ord tilbage att 
ro mig ved, om- det ikke • er for meget til besuering. 



!->^ 



/- 



) 
I 



GYLDENDALSKE BOGHANDELS FOllLAG. 

BIDRAG 

til ; 

NORDENS HISTORIE 

I MIDDELALDEREN/ 

Af 

A. D. Jørgensen. 

Indhold: Nordens sydgrænse: Danevirke. -y- Utland ( 

— Ejderen. ■ — Danske folkeviser : Tovelille. — Marsk Sti^^ 
Ebbesen. — Middelalderens folkeviser om historiske pers. 
I>en noi'diske historieskrivning i den ældre middelalder. I. Da 
Den historiske Literatur i Danmark før Saxe. — Saxe, Absalon 

— Tillæg: Viserne om Erik Glippings drab. — Visen o. 
Ebbesen. — Historiske optegnelser fra det 12 århundrede. 

3 Kr. 50 Øre. 



JOHANNES EVALD. 

Af 
A. D. Jørgensen. 

Med Digterens Portræt efter Kleve. 

Indhold: Hjemmet, 174S — ^2. — Ungdomsårene i København, 
i'j62 — 70. — Ry gård, København og Rungsted, 1770 — yj. — Søbækhus 
og København, 1773 — 81. — Evalds digtning. — AnniærkningBr og 
henvisninger. 3 Kr. 50 Øre. 



A. D.Jørgensen: 

Det ældste København. 

1872. — 50 øre. 

Sønderjyderne i den danske Hær. 

1876. — I Kr. 20 Øre. 

Det gamle danske Kongevåben. 

1879. — 75 Øre. 



lÉ 



/ 

/ 

/ vere 

GYLDENDALSKE BOGHANDELS FoilLAG. ''oren 
■- et er 

BIDRAG M 

til ^^"^fe 

re vel 

NORDENS HISTORIE 



le 
I MIDDELALDEREN. 

Af 

A. D. Jørgensen. 1 

Indhold: Nordens sydgrænse: Danevirke. — Utland (» 

— Ejderen. — Danske folkeviser: Tovelille. — Marsk Sti\ 
Ebbesen. — Middelalderens folkeviser om historiske per^ 
Den nordiske historieskrivning i den ældre middelalder. I. Da 
Den historiske Literatur i Danmark før Saxe. — Saxe, Absalor* 

— Tillæg: Viserne om Erik Glippings drab. — Visen ol^ 
Ebbesen. — Historiske optegnelser fra det I2 århundrede. 

3 Kr. 50 Øre. 



Age att 

-g. 



JOHANNES EVALD. 

Af 
A. D. Jørgensen. 

Med Digterens Portræt efter Kleve. 

Indhold: Hjemmet ^ 1^43 — 62. — Ungdomsårene i København, 

1^62 — 70. — Ry gård, København og Rungsted, lyyo — y^. — Søbækhus 

og København, J77J — 8j. — Evalds digtning. — AnviærkningBr og 

henvisninger. ^ tr ^ hk 

^ 3 Kr. 50 Øre. 



A. D.Jørgensen: 

r\ Det ældste København. 

V 1872. — 50 øre. 

sønderjyderne i den danske Hær. 

\^ 1876. — I Kr. 20 Øre. 

-Jet gamle danske Kongevåben. 

1879. - 75 øre. 



GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. 

EN REJSE TIL RUSLAND 

UNDER TSAR PETER. 

Dagbogsoptegnelser 

af 

Viceadmiral Just Juel, 

Dansk Gesandt i Rusland 1709— 171 1. 

Med Illustrationer og oplysende Ann.ærkninger 

ved 

Arkivsekretær Gerhard L. Grove. 

7 Kr. 50 Øre. 



ETATSRAAD, LANDKOMMISSÆR 

JOHAN MONRAD'^ 

SELVBIOGRAFI 

(1638— 1692). 

Udgivet efter Originalhaandskriftet 
af 

S. Birket Smith. 

I Kr. 75 Øre. 



mm 






v^O 



Peter Schumacher 
Griffenfeld. 



AF 



A. D. JØRGENSEN. 



ANDEN DEL. 




KØBENHAVN. 
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. 

GRÆBES BOGTRYKKERI. 
1894. 



\ 
\ 



->3 



- 1 



I 

I 



I 



THB NEW YORK PUBLIC LIBRARY 
RBFBRBNGB DBPARTMBNT 



Thit book it under no oiroumttanoet to be 
taken from the Buildini 



UN ) ? 1^^^^ 












- -— 


1 


i 






! 












1 











































... 





/