Skip to main content

Full text of "Peter Schumacher Griffenfeld"

See other formats 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  preserved  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 
to  make  the  world's  books  discoverable  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 
to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 
are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  culture  and  knowledge  that 's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  marginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book' s  long  journey  from  the 
publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  have  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automated  querying. 

We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfrom  automated  querying  Do  not  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  large  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attribution  The  Google  "watermark"  you  see  on  each  file  is  essential  for  informing  people  about  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  responsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can't  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
any  where  in  the  world.  Copyright  infringement  liability  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.  Google  Book  Search  helps  readers 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  text  of  this  book  on  the  web 


at|http  :  //books  .  google  .  com/ 


■^"J 


PETER  SCHUMACHER 
GRIFFENFELD. 


€^ 


T-ii'   i.-tyf  YOT^K 

'••^Uc  UBRAHT, 


/' 


PETER  SCHUMACHER 
GRIFFENFELD. 


AF 


A.  D.  JØRGENSEN. 


ANDEN  DEL. 


KØBENHAVN. 

GYLDENDALSKE  BOGHANDELS  FORLAG  (F.  HEGEL  A  SØN). 

GRiBBBS     BOGTKYKKBRI. 
1894. 


THE  F.EW  YORK. 

PUBLIC  UBRARY 

205708 

A8T0R,  LENOX  AND 
TILD£N  FOUNDATIONa 

R       1 901       L. 


INDHOLD. 


Side 

1.  Udenrigsstyrelsen  indtil  Marts  1673 i 

2.  Udenrigsstyrelsen  i  Griffenfelds  hænder,   Marts   1673— Marts 

1675   58 

3.  Griffenfelds  personlige  forhold,   1672 — 75 142 

4.  Bruddet  med  Gottorp  og  Sverige,  Marts — Avgust  1675 211 

5.  Krigens  første  halvår,  Avgust  1675 — Marts  1676 284 

6.  Griffenfelds  fald 361 

7.  Peter  Schumacher  som  livsfange,   1676 — 99 429 

Tillæg: 

Anmærkninger  og  henvisninger 483 

Griffenfelds  samtidige  i  statsstyreisen 537 

Breve  fra  adelige  damer  til  Griffenfeld 552 


h 


BILLEDER. 


Titelbilled:  Griffenfeld  c.   1673. 

Side    21.  Hertug  Hans  Adolf  af  Pløn. 

—  145.  Villum  "Worm. 

—  148.  Mogens  Fris. 

—  184.  Griffenfelds  drikkehorn,  gave  til  København. 

—  188.  Medalje  til  ære  for  Griffenfeld,   1674. 

—  275,  Griffenfeld  efter  v.  Woumans  kobberstik  1675. 

—  310.  Jørgen  Bjelke. 

—  450.  Ovnplade  med  allegorisk  fremstilling. 

—  463.  Konrad  Reventlov. 

—  477.  Schumachers  tepotte,  fra  Munkholmen. 


250.     Oversigtskårt  over   de   danske,   gottorpske  og  svenske  be- 
siddelser 1675. 


I. 

UDENRIGSSTYRELSEN 

INDTIL  Marts   1673. 

Den  traditionelle  opfattelse  af  Griffenfeld,  således 
som  den  alt  er  overleveret  af  Holberg,  går  som 
bekendt  ud  på,  at  han  fra  første  færd  var  kongens  råd- 
giver i  den  ydre  politik;  man  fortalte  jo,  at  det  var 
ved  affattelsen  af  et  vanskeligt  diplomatisk  aktstykke, 
han  først  havde  vundet  Fredrik  III's  yndest.  Som  vi 
alt  tilstrækkelig  har  set  af  det  foregående,  er  dette  en 
fuldstændig  misforståelse;  vel  brugte  denne  konge  alt  i 
rigt  mål  hans  ualmindelige  kendskab  til  udlandets  for- 
hold, men  det  var  dog  langt  mere  dets  literatur  og 
videnskabelighed  end  politikken,  det  her  drejede  sig 
om,  og  Gabel  tillod  ham  ikke  at  få  del  i  den  umid- 
delbare sysselsættelse  med  rigets  forhold  til  de  frem- 
mede magter. 

Det  kunde  dog  ikke  være  andet  end  at  en  mand 
med  Griffenfelds  interesser  i  de  år,  han  tilbragte  ved 
hoffet,  måtte  gøre  mange  iagttagelser  og  erfaringer 
også  vedrørende  den  ydre  politik.  Ved  tronskiftet  var 
han  rede  til  at  tage  aktiv  del  i  den;  det  blev  hans 
embedspligt  i  samme  øjeblik  som  sagerne  fra  det  tyske 


—     2     — 

kancelli  henlagdes  til  det  danske,  og  dette  skridt  for- 
beredtes straks  ved  det  pålæg,  der  blev  givet  vore  af- 
sendinge  til  for  fremtiden  at  bruge  modersmålet.  Da 
konsejlet  derefter  oprettedes  med  ham  som  sekretær 
og  dansk  protokolfører,  var  overgangen  til  den  nye 
ordning  fuldført  og  Griffenfeld  kan  fra  nu  af  siges  at 
have  været  statssekretær  for  de  udenrigske  anliggender 
ved  siden  af  Bierman.  Af  brevveksUngen  om  den  tid- 
ligere svenske  diplomat  Habbæus  Lichtensterns  ansæt- 
telse i  dansk  tjeneste  ses  det,  at  afgørelsen  af  denne 
sag  ikke  ligger  hos  kansleren,  men  hos  Gyldenløve  og 
Ahlefeld,  men  at  Bierman  dog  tillægger  Schumachers 
stemning  den  største  betydning.  Habbæus  udnævntes 
I.  Oktober  1670  til  dansk  agent  ved  de  nordtyske 
hoffer  og  holdt  sig  i  sine  breve  stadig  nær  til  Schu- 
macher. Af  Gyldenløves  billetter  fremgår  det,  at  denne 
rådførte  sig  med  ham  om  besættelsen  af  andre  lig- 
nende embeder;  Schumacher  lod  sin  fjernt  besvogrede 
ven  Kornelius  Lerche  tilbyde  en  diplomatisk  plads  og 
han  fik  Mette  Trolles  mand  afsted  til  Madrid. 

Det  var  da  også  på  dette  område  foreløbig  mere 
de  personlige  end  de  saglige  forhold,  som  interesserede 
ham.  Da  der  således  opkom  forskellige  stridsspørgs- 
mål med  hansestæderne  Lybek  og  Hamburg  om  de 
gamle  handelsprivilegier  og  grænseforholdene  ved  Trave, 
lod  han  dem  gå  til  statskollegiets  betænkning,  og  slut- 
tede sig  her,  for  så  vidt  som  han  kom  tilstede,  stadig 
til  Ahlefelds  vota.  Peter  Retz  havde  engageret  den 
bekendte  geograf  Johannes  Mejer  fra  Husum  til  at  kårt- 
lægge  grænseegnene  ind  imod  de  nævnte  byer,  rime- 
ligvis af  hensyn  til  disse  stridigheder;  Griffenfeld  synes 


derimod  ikke  at  have  kunnet  afvinde  dem  nogen  in- 
teresse. 

Så  droges  han  ind  i  den  oldenburgske  sag  og 
vandt  her  ved  forliget  med  Pløn  sine  første  diploma- 
tiske lavrbær,  —  tvivlsomme  og  tvetydige  i  deres  vir- 
kelige betydning  for  landet  som  så  mange  af  de  senere. 
Fra  nu  af  var  han  en  selvskreven  mand  i  alle  politiske 
forhandlinger.  — 

Der  var  en  dobbelt  mulighed,  to  politiske  prin- 
cipper at  vælge  imellem  for  Danmark;  hvert  havde 
sine  talsmænd,  sine  gode  grunde  og  sine  udsigter. 
Det  ene  var  det  traditionelle,  fjendskab  mod  Sverige 
og  Gottorp,  med  planer  om  at  vinde  det  i  de  sidste 
krige  tabte  tilbage;  det  andet  et  forbund  med  disse  to 
magter  til  fælles  forsvar  og  i  fælles  venskab  med 
Frankrig.  Som  bekendt  var  Hannibal  Sehested  op- 
havsmand til  dette  sidste.  Han  havde  vundet  Fre- 
drik in  for  forbundet  med  Frankrig  og  det  var  lykkedes 
ham  at  afslutte  det;  men  først  efter  hans  død  fik  kon- 
gen en  fuldstændig  fremstilling  af  hans  politiske  ideer 
i  hænde.  Sehested  så  de  virkelige  forhold  under  øjne, 
uden  at  gøre  sig  illusioner.  Danmark,  siger  han,  er 
gået  tilbage,  fordi  dets  adel  blev  ukrigersk,  den  fore- 
trak nederlag  og  landafståelser  for  indrømmelser  med 
hensyn  til  sine  standsrettigheder.  Den  nye  rigsgrænse 
er  gået  ind  i  folkeretten  og  vil  ikke  kunne  forandres 
uden  en  fuldstændig  kuldkastelse  af  de  politiske  for- 
hold i  Evropa;  stod  Danmark  og  Sverige  ene,  da  var 
det  en  anden  sag.  Således  som  forholdene  er,  bør  vi 
slå  os  til  ro  med  den  nærværende  tilstand  og  betragte 
Øresund   som  vor   endelige   grænse.     Det   samme   må 


være  tilfældet  overfor  Gottorp,  dets  selvstændighed  er 
garanteret  af  Sverige.  I  forening  vil  de  nordiske  riger 
kunne  holde  en  imponerende  hær  og  flåde,  Sverige  det 
første,  Danmark-Norge  det  sidste,  og  trodse  alle  fjen- 
der; for  Frankrig  vil  de  være  en  værdifuld  forbunds- 
fælle i  ryggen  på  Tyskland. 

Der  er  noget  bestikkende  i  denne  opfattelse  og  man 
forstår  godt,  at  den  i  nyere  tid  er  bleven  opfattet  som 
et  genialt  fremsyn,  alle  burde  have  anerkendt.  I  vir- 
keligheden har  den  dog  sine  store  svagheder  og  det 
er  alt  for  tydeligt,  at  den  er  dannet  under  indtrykket 
af  Karl  Gustavs  magtudfoldelse  og  nordiske  unions- 
planer, Danmark  skulde  efler  Sehested  for  bestandig 
give  afkald  på  en  tredjedel  af  rigets  område  for  at  til- 
føre Sverige  en  overordenlig  magtforøgelse  og  ved  et 
nøje  forbund  sikre  dets  vidtstrakte  og  udsatte  erobringer 
overfor  Rusland,  Polen  og  Tyskland.  Det  skulde  i  vir- 
keligheden intet  vederlag  have  herfor;  thi  da  kongen 
ejede  sine  fyrstendommer  med  nedarvet  legitimitet, 
truedes  de  ikke  som  de  svenske  besiddelser  af  uden- 
vælts fjender,  —  det  skulde  da  være  Sveriges  for- 
bundsfælle, hertugen  af  Gottorp.  Det  vilde  have  været 
en  selvopgivelse  af  Danmark  og  Norge,  om  de  for  en- 
hver pris  havde  bundet  sig  til  et  forsvars-,  end  sige  et 
angrebsforbund  med  det  uformelige  rige,  som  for  tiden 
var  samlet  under  Vasakongens  spir. 

Ikke  des  mindre  indeholdt  planen  en  frugtbar  tanke. 
En  tilnærmelse  mellem  de  nordiske  riger  var  i  hoj  grad 
ønskelig,  oprettelsen  af  en  varig  fred  bet>'delige  ofre 
værd.  Man  tænkte  ifolge  sagens  natur  dengang  min- 
dre på  det  fælles  sprog  og  folkeligt  slægtskab  end  på 


—   5   — 

fælles  interesser  i  handel  og  næringsveje,  og  her  var 
det  en  given  sag,  at  venskab  mellem  de  nordiske 
magter  vilde  være  den  rette  vej  til  at  udelukke  Hol- 
land og  England  fra  Østersøen  og  give  vor  materielle 
udvikling  i  det  hele  taget  et  stort  opsving. 

Kong  Fredrik  III  og  Gabel  var  til  en  vis  grad 
gåede  ind  på  Sehesteds  ideer,  idet  de  søgte  det  gode 
forhold  til  Gottorp  genoprettet  og  holdt  på  forbundet 
med  Frankrig.  Til  Sverige  kunde  Gabel  ikke  ret  fatte 
tillid  efter  overfaldet  1658,  men  han  udtalte  ønsket 
om,  at  dette  engang  måtte  komme.  Griffenfeld  var 
altså  på  en  måde  opdragen  i  denne  politik;  vi  har  ved 
sammenstillingen  af  de  kongelige  våbenskjolde  set  ham 
sysle  med  skandinaviske  fantasier,  idet  han  for  sit  per- 
sonlige vedkommende  uden  al  tvivl  havde  en  levende 
sans  for  det  historiske  slægtskab  mellem  folkene. 
Denne  fremkaldte  samtidig  i  Sverige  vidtgående  for- 
slag i  retning  af  Nordens  enhed,  ligesom  der  i  Tysk- 
land ved  given  lejlighed  et  par  år  efter  forbigående 
opstod  en  stærk  fællestysk  bevægelse  blandt  fyrster  og 
folk.  Det  var  de  første  forløbere  for  senere  tiders 
nationale  rørelser.  Griffenfeld  vilde  næppe  have  været 
i  stand  til  senere  at  give  tanken  om  fred  og  venskab 
mellem  Nordens  folk  et  så  veltalende  udtryk  som  han 
gjorde,  hvis  ikke  denne  tanke  alt  forhen  havde  slået 
rod  i  ham  selv ;  ingen  har  i  tidligere  århundreder  som 
han  forstået  at  lægge  glans  over  denne  idé,  fyldigt 
og  fyndigt  at  udtale,  hvad  der  ad  denne  vej  kunde 
nås. 

Det  kan  ej  heller  miskendes,  at  den  stadig  kan 
spores  i  hans  politik.    Vel  går  det  ham  som  alle  sam- 


—   6   — 

tidige  statsmænd,  at  han  ikke  føler  sig  bunden  ved 
nogen  bestemt  grundtanke,  han  går  i  hvert  givet  øje- 
blik den  vej,  der  synes  at  være  den  fordelagtigste  ; 
men  atter  og  atter  vender  han  tilbage  til  ønskeligheden 
af  at  komme  til  en  forståelse  her  i  Norden  og  fa  ende 
på  det  nedarvede  fjendskab.  Forholdene  vilde  dog, 
at  han  kom  til  at  udfolde  alle  sine  evner  i  den  mod- 
satte politiks  tjeneste. 

Gabel  havde  alt  bragt  Griffenfeld  i  forbindelse  med 
den  gottorpske  præsident  Kielmann,  og  det  så  i  begyn- 
delsen ud  til  at  han  vilde  fortsætte  det  venskabelige 
forhold  til  denne  statsmand;  endnu  efter  Gabels  fald 
fik  han  en  gottorpsk  sekretær  udnævnt  til  fællesarkivar 
ved  det  vigtige  statsarkiv  for  hertugdømmerne.  For- 
liget med  Pløn  viste  dog,  at  han  meget  snart  frigjorde 
sig  fra  ethvert  hensyn  til  den  tidligere  politik,  når  han 
anså  det  for  det  fordelagtigste;  selv  om  han  gik  ud 
fra  at  det  vilde  kunne  lykkes  at  drage  Gottorp  med 
ind  i  opgørelsen,  var  det  dog  et  tvetydigt  spil  forud 
at  enes  med  den  fælles  modstander  og  uden  forud- 
gående opsigelse  at  bryde  med  en  mangeårig  fælle  i 
retssagen.  Også  fra  dette  synspunkt  er  hin  diploma- 
tiske bedrift  af  tvivlsomt  værd. 

Det  træffer  sig  så  heldigt,  at  der  er  opbevaret  en 
redegørelse  for  de  danske  statsmænds  politiske  system 
netop  fra  den  tid,  da  forhandlingerne  med  Pløn  og 
Gottorp  stod  på,  i  Februar  1671.  Det  er  de  foran 
omtalte  breve  fra  Esaias  Puflfendorf  til  den  svenske  re- 
gering; manden  har  øjensynligt  haft  gode  forbindelser 
og  et  klart  blik  på  forholdene.  Man  vil  her  i  Køben- 
havn,  skriver  han,    frem  for  alt  bevare  forbundet  med 


—   7    — 

Frankrig,  hvad  så  end  Sverige  beslutter  sig  til.  Helst 
vil  man  dog  tillige  leve  i  venskab  med  dette  rige,  kun 
enkedronningen  har  ikke  kunnet  glemme  det  gamle 
fjendskab.  Også  Lilliecrona,  den  svenske  afsending  i 
København,  sagde,  at  man  viste  ham  ethvert  hensyn, 
ja  endog  i  mindre  væsenlige  ting  foretrak  at  slå  af  på 
sin  utvivlsomme  ret  frem  for  at  lade  det  komme  til 
rivninger.  Hertugen  af  Gottorp  udtalte  sig  for  det 
samme;  hans  fremtid  var  afhængig  af  freden  i  Norden, 
ja  han  slog  endog  på  ønskeligheden  af  et  ægteskab 
mellem  Karl  XI  og  den  danske  prinsesse,  hans  hustrus 
søster.  Kunde  dette  venskab  bringes  i  stand,  skulde 
efter  de  danske  statsmænds  mening  de  nordiske  riger 
i  forening  tiltvinge  sig  yderligere  fordele  på  det  tyske 
riges  bekostning,  når  dette  før  eller  senere  kom  i  ny 
strid  med  Frankrig;  Habbæus  havde  forsikret,  at  det 
nuværende  «bonderegimente»  med  fredspolitik  ikke 
vilde  holde  sig  i  Sverige  ud  over  den  unge  konges 
tiltrædelse  til  regeringen.  Holland  ønskede  man  om 
ikke  tilintetgjort,  så  dog  ydmyget,  for  at  Østersøshande- 
len  kunde  komme  på  nordiske  hænder. 

Denne  politik  ansås  altså  for  den  mest  attråværdige. 
Kunde  det  dobbelte  forbund  med  Sverige  og  Frankrig 
imidlertid  ikke  opnås,  da  måtte  Danmark  ubetinget 
foretrække  dette  sidste  for  ved  dets  hjælp  at  fa  hævn 
over  Sverige.  Vi  måtte  derfor  lægge  an  på  at  få  Frankrig 
til  at  forandre  sin  opfattelse  af  de  to  nordiske  magter, 
så  det  kom  til  at  foretrække  os  og  vor  fordelagtige 
stilling  i  Nordtyskland ;  Sveriges  forarmelse,  de  uheldige 
forhold  i  regeringskredsene  m.  m.  måtte  modsættes  de 
tilsvarende   gunstigere    forhold   i   Danmark.      Dernæst 


—    8    — 

måtte  vi  se  at  befæste  vor  stilling  i  det  tyske  rige, 
samle  så  mange  af  de  mindre  stater  som  mulig  i  et 
fast  forbund,  først  og  fremst  slutte  os  nøje  til  Branden- 
burg, hvis  største  interesse  lå  i  Sveriges  svækkelse  og 
fortrængelse  fra  Tyskland. 

Puffendorf  nævner  Griffenfeld  og  Gyldenløve  som 
de  mænd,  der  især  har  kongens  øre ;  den  her  skildrede 
politik  var  da  utvivlsomt  også  netop  deres.  Den  tredje 
rådgiver,  Fredrik  Ahlefeld,  var  næppe  enig  med  dem 
heri,  uden  hvad  den  nærmest  liggende  del  angik,  for- 
bundet i  Nordtyskland;  alle  fjernere  liggende  planer 
søgte  han  helst  at  skyde  til  side.  Af  Gottorp  var  han 
en  afgjort  fjende,  lige  siden  bruddet  i  Karl  Gustavs 
tid,  og  hans  tilbøjelighed  var  snarere  at  gå  imod  end 
med  Frankrig.  Alt  Sehested,  der  satte  ham  højt  som 
statsmand,  fremhævede  hans  forkærlighed  for  Østrig  og 
det  tyske  rige. 

Kongen  selv  synes  med  hele  sit  hjerte  at  have  til- 
hørt den  traditionelle  danske  politik:  fjendskab  mod 
Sverige,  selv  om  han  var  beskeden  nok  til  at  holde 
sine  meninger  tilbage  overfor  de  mænds,  der  havde 
hans  tillid.  Denne  politik  lå  jo  lige  for  hånden;  Sve- 
rige havde  fravristet  os  rige  og  udstrakte  lande,  det 
havde  berøvet  os  herredømmet  over  vore  farvande, 
endog  i  Øresund,  ud  for  hovedstaden,  vor  eneste  orlogs- 
havn.  Overfor  dette  var  der  kun  ét  mål,  én  tanke: 
at  vinde  det  tabte  tilbage.  Endnu  20  år  efter  skriver 
kong  Kristian  V,  da  der  er  tale  om  forbund  med  vore 
naboer:  «Sverige  kan  ikke  tro,  at  vi  skal  glemme  de 
lande,  som   det  har  frataget  os.» 

Mange   delte    denne    grundbetragtning   i   al    dansk 


—   9    — 

politik  og  det  må  nærmest  undre  os,  at  ikke  alle 
var  enige  i  den.  I  vore  dage  vilde  man  jo  afgjort 
søge  rigets  sande  interesse  deri  at  holde  dets  lande 
samlede,  at  bevare  det  historisk  overleverede ;  dengang 
var  det  ikke  tilfældet  i  samme  grad.  En  tilsvarende 
eller  større  udvidelse  i  en  anden  retning,  på  et  andet 
område,  kunde  forekomme  mange  som  lige  så  attrå- 
værdig, da  statens  materielle  velvære,  det  økonomiske 
udkomme,  for  de  fleste  statsmænd  stod  i  første  række. 
At  Griffenfeld  ifølge  sine  begreber  om  kongedømme 
og  kongeriger  og  sin  ligegyldighed  for  det  historisk 
givne  og  nedarvede,  hældede  til  denne  betragtning, 
måtte  forlods  være  sandsynligt;  hans  stærke  sans  for 
de  historiske  minder  og  modersmålets  ret  hindrede 
ham  jo  ikke  i  at  afbryde  den  nationale  politik  i 
Sønderjylland  og  drev  ham  ikke  til  at  optage  den  i 
Skåne.  Gyldenløve  kunde  ifølge  sin  oprindelse  og 
fortid  endnu  mindre  formodes  at  have  stærke  nationale 
sympatier. 

Denne  modsætning  i  politiske  synspunkter  indenfor 
regeringskredsene  var  dog  ikke  ejendommelig  for  Dan- 
mark; den  genfandtes  tværtimod  overalt  og  var  karak- 
teristik for  tiden.  Trediveårskrigen  havde  i  den  hen- 
seende demoraliseret  Evropa,  både  ved  at  skabe  et 
utal  af  suveræne  stater  og  ved  at  bryde  de  ældre 
tiders  principer  for  deres  fordeling.  Religiøse  spørgs- 
mål toges  der  ikke  mere  hensyn  til,  nationale  var  man 
endnu  ikke  nået  til;  modsætningen  mellem  frie  og  de- 
spotisk styrede  stater  måtte  ligeledes  falde  bort  efter 
enevældens  store  fremskridt.  Også  det  historisk  ned- 
arvede   venskab    og   fjendskab    tabte   sin  bindende  ka- 


—     lO    — 

rakter.  Når  statsmændene  alligevel  fremdrog  snart  et, 
snart  et  andet  af  disse  synspunkter,  var  det  kun  af  en 
naturlig  trang  til  at  retfærdiggøre  den  politik,  de  af 
andre  grunde  var  tilsinds  at  slå  ind  på.  Disse  sande 
grunde  var  den  øjeblikkelige  fordel,  enten  landudvidelse, 
ligegyldig  hvor  eller  hvorledes,  eller  økonomiske  for- 
dele, frem  for  alt  handelens  og  søfartens  fremme. 
Magternes  gruppering  var  underkastet  stadig  skiftende 
love  og  frembød  et  broget  billed  af  tilsyneladende  til- 
fældigheder og  vilkårlighed.  Når  vi  derfor  vil  komme 
til  at  se  de  ledende  statsmænd  i  Danmark  holde  det 
gående  i  åringer  uden  at  tage  afgjort  parti,  så  er  det 
ingenlunde  noget  særegent  for  os,  en  afstikkende  dansk 
politik;  det  er  meget  mere  kun  et  tegn  på,  at  der  hos 
os  er  et  overlegent  talent  i  styrelsen,  at  det  lykkes 
for  Danmark,  hvad  alle  ønskede  at  opnå.  Politikken 
er  i  hine  tider  i  en  fremtrædende  grad  et  spil,  i  hvilket 
så  at  sige  alt  er  tilfældigt,  —  frem  for  alt  udfaldet. 
Dette  forklarer  Griffenfelds  anseelse  og  skæbne.  Han 
havde  ualmindelige  betingelser  for  at  deltage  i  et  så- 
dant spil:  kundskaber,  intelligens  og  en  vidunderlig 
evne  til  at  omgås  og  behandle  mennesker;  derfor  op- 
når han  samtidens  beundring  som  en  enestående  diplo- 
mat. Men  han  undgår  ej  heller  spillets  farer:  det  be- 
tager ham  alt  som  han  spiller;  han  bliver  stadig  dri- 
stigere, han  vover  altid  mere  for  at  vinde  endnu  mere ; 
selve  spillet  bliver  omsider  en  lidenskab,,  der  berøver 
ham  al  besindighed  og  ender  med  en  katastrofe. 

Det  var  ikke  blot  så,  at  de  enkelte  magter  grup- 
perede sig  efter  de  mest  vilkårlige  omstændigheder, 
men   så  at  sige  indenfor  hver  enkelt  af  dem,    både  de 


—    II    — 

absolut  monarkiske  og  de  konstitutionelle,  fandtes  der 
modsatte  strømninger,  forskellige  opfattelser  af,  hvilken 
politik  der  var  den  retteste,  d.  v.  s.  den  klogeste  i 
øjeblikket.  Hver  stat  havde  sine  partier,  der  repræsen- 
terede en  modsat  alliancepolitik,  enten  af  overbevisning, 
eller  fordi  de  overhoved  bekæmpede  hinandens  ind- 
flydelse og  derfor  også  drog  til  forskellig  side  i  dette 
anliggende.  Og  da  nationalfølelse  og  fædrelandssind 
dengang  endnu  som  oftest  kun  var  Udet  udviklet,  spil- 
lede også  personlige  fordele  og  ligefrem  bestikkelse  her 
en  ikke  uvæsenlig  rolle. 

Der  var  igrunden  i  hele  dette  brogede  væv  kun  ét 
fast  punkt,  Ludvig  XIV  af  Frankrig.  Kun  han  kunde 
i  sandhed  sige,  at  han  personlig  holdt  sit  riges  politik 
i  sin  hånd,  en  omstændighed,  som  gav  ham  en  ube- 
r^nelig  fordel  overfor  alle  samtidige  magter  og  vist- 
nok mere  end  noget  andet  forklarer  den  overvægt, 
han  længe  forstod  at  bevare.  Frankrig  var  da  også 
den  egenlige  uro  i  Evropa;  her  var  der  et  initiativ  og 
herfra  ventede  man  stødet  til  altid  nye  begivenheder. 
I  alle  de  andre  stater  havde  man  et  fransk  og  et  anti- 
fransk  parti;  enkelte  steder  var  et  af  dem  i  sikker 
overvægt,  men  de  fleste  steder  vaklede  man  og  af- 
gørelsen kunde  snart  falde  til  den  ene,  snart  til  den 
anden  side. 

For  de  år,  i  hvilke  Griffenfeld  spillede  en  rolle, 
var  det  Frankrigs  planer  mod  Holland,  som  helt  be- 
herskede den  store  politik.  Ludvig  XIV  samlede  alt 
hvad  han  kunde  overkomme  mod  den  rige  republik, 
med  den  umiskendelige  hensigt  helt  at  tilintetgøre  den 
og  lade  den  tilligemed  de  spanske  Nederlande  gå  op  i 


•  —     12     — 

sit  enevældige  monarki.  Man  kan  dog  ikke  sige,  at 
hele  skylden  i  denne  konflikt  var  på  Frankrigs  side; 
Holland  udøvede  nemlig  sit  herredømme  på  havet  og 
sin  påståede  eneberettigelse  til  kolonialhandelen  med 
en  sådan  hensynsløshed  og  et  sådant  hovmod,  at  det 
mere  eller  mindre  havde  alle  søfarende  nationer  imod 
sig  og  særlig  gav  Frankrig  en  vis  ret  til  at  eftertragte 
dets  ydmygelse.  I  året  1671  havde  stillingen  dog 
endnu  ikke  klaret  sig;  man  troede  vel  af  og  til  at 
kunne  skimte  et  uvejr  over  Holland,  idet  England 
skilte  sig  fra  det  og  nærmede  sig  Frankrig;  men  i  selve 
republikken  syntes  man  endnu  ikke  at  ane  nogen  fare, 
og  de  andre  magter  var  sysselsatte  med  at  ordne  deres 
små  tvistigheder  eller  afslutte  de  stærkt  begrænsede 
forbund,  der  altid  stod  på  dagsordenen. 

Danmark  var  engageret  i  tre  forskellige  forbunds- 
traktater,  som  i  tilfælde  af  et  brud  umulig  samtidig 
kunde  bringes  til  udførelse.  3.  Avgust  1663  var  der 
sluttet  et  forbund  med  Frankrig  på  10  år,  som  for- 
pligtede os  til  at  stille  hjælpetropper  i  en  tysk  krig, 
medens  Frankrig  lovede  hjælp  i  penge  mod  Sverige. 
25.  Oktober  1666  var  der  i  Haag  sluttet  et  fireforbund 
mellem  Danmark,  Holland,  Brandenburg  og  to  her- 
tuger af  Brunsvig-Liineburg  (dronning  Sofie  Amalias 
brødre),  på  6  år,  med  forpligtelse  til  gensidigt  forsvar, 
foreløbig  med  en  mindre  troppestyrke,  senere  af  al 
magt.  Og  endelig  var  der  sluttet  et  forbund  med 
England,  11.  JuH  1670,  efter  de  ved  Gyldenløve  trufne 
aftaler,  uden  at  dog  noget  bestemt  var  fastslået  om 
hjælpens  størrelse. 

Straks   efter  Kristian  V's  tronbestigelse  havde  man 


—    13    — 

søgt  at  knytte  ham  nærmere  til  Holland  og  dets 
allierede,  Østrig  og  Spanien,  men  hans  rådgivere  fore- 
trak en  nøjere  forbindelse  med  de  mindre  magter  for 
ikke  at  komme  ind  i  for  store  forpligtelser.  Forhand- 
lingerne lagdes  i  hænderne  på  den  tidligere  svenske 
diplomat  Habbæus  Lichtenstern,  der  som  før  nævnt 
var  gået  i  dansk  tjeneste;  han  blev  ansat  som  resident 
i  de  nordtyske  kredse  med  bolig  i  Hamburg  og  fik 
til  opgave  at  forberede  en  større  tilslutning  til  for- 
bundet af  1666,  især  fra  de  andre  Brunsvigske  linjers 
side  (Hannover  og  Wolfenbiittel) ;  den  regerende  land- 
grevinde af  Hessen  kunde  man  gøre  regning  på  som 
moder  til  dronningen.  Forhandlingerne  om  dette  for- 
bund trak  imidlertid  i  langdrag  og  førtes  ikke  til  af- 
slutning, før  den  ældre  alliance  var  ved  at  udløbe. 

Af  største  øjeblikkelig  interesse  var  i  foråret  167 1 
forholdet  til  Gottorp.  Som  vi  har  set,  fortsatte  man 
fra  dansk  side  forhandlingerne  om  en  affindeise  for 
hertugens  medejendomsret  til  Oldenburg,  efterat  de  var 
afbrudte  i  København;  men  uden  held.  Den  gamle 
modsætning  mellem  Ahlefeld  og  Kielmann  gjorde  vist- 
nok her  en  forståelse  vanskelig,  men  præsidenten  synes 
end  ikke  mere  at  have  været  herre  over  situationen 
på  Gottorp;  de  yngre  rådgivere,  hans  søn  og  Cramer, 
der  var  mere  fremfusende,  havde  tildels  hertugens  øre, 
og  præsidenten  begyndte  at  tale  om  at  trække  sig  til- 
bage fra  forretningerne  for  at  ende  sine  dage  i  fred  i 
Hamburg.  Istedenfor  at  bringes  til  en  afslutning,  førtes 
striden  da  ud  i  videre  kredse,  Sverige  droges  ind  i 
den  og  skuepladsen  blev  forlagt  til  kejserhoffet  i  Wien. 

Da  Lilliencron  efter  et  længere  ophold  herhjemme. 


—    14   — 

under  hvilket  han,  som  det  vil  mindes,  havde  deltaget 
i  ordningen  af  den  Oldenburgske  sag,  sendtes  tilbage 
til  sin  post  i  Wien,  udfærdigede  Griffenfeld  en  hemme- 
lig instruks  (2.  April  1671),  i  hvilken  det  blev  pålagt 
ham  at  virke  for  anerkendelsen  af  den  med  Pløn  slut- 
tede overenskomst  om  den  kongelige  halvdel  af  grev- 
skabet, samt  for  fremtiden  at  støtte  Pløn  i  sagen  mod 
Gottorp  for  at  fremkalde  en  endelig  dom  om  den 
anden  del.  Fra  hertugelig  side  så  man  meget  vel  den 
fare,  som  truede  fra  denne  kant,  og  at  man  ikke 
havde  anden  udvej  end  enten  at  indgå  en  overens- 
komst med  kongen  eller  ty  til  Sveriges  hjælp.  I 
slutningen  af  Maj  satte  da  også  den  svenske  formynder- 
regering sig  i  bevægelse.  Der  blev  givet  ordre  til 
regeringspræsidenten  i  det  svenske  hertugdømme  Bre- 
men, Sveder  Didrik  Kley  i  Stade,  til  at  træde  i  for- 
handling med  Gottorp  og  støtte  det  i  enhver  hen- 
seende, og  der  blev  skrevet  til  kong  Kristian  V  med 
tilbud  om  mægling.  Både  hertugen  af  Gottorp,  Kley 
og  regeringen  i  Stokholm  søgte  desuden  at  virke  i 
Wien  imod  overenskomstens  stadfæstelse.  Foreløbig 
blev  disse  foretagender  dog  uden  al  virkning;  LilUen- 
cron  arbejdede  i  Wien  i  forening  med  hertug  Hans 
Adolf  af  Pløn  for  den  kejserlige  stadfæstelse,  og  denne 
fandt  sted  den  12.  Juli,  hvorefter  kongen  den  3.  Sept. 
næst  efter  modtog  forleningen  med  den  ene  halvdel  af 
grevskaberne  Oldenburg  og  Delmenhorst.  Samtidig 
svarede  han  formynderregeringen  i  Sverige,  at  han 
ikke  kunde  modtage  dens  mægling,  da  han  ingen  strid 
havde  med  sin  svoger  på  Gottorp;  hvad  der  havde 
været  dem  imellem,  vår  afgjort  ved  en  mindelig  overens- 


—    15    - 

komst  i  København  og  han  ønskede  intet  hellere  end 
at  denne  måtte  blive  bragt  til  udførelse.  Endvidere 
lod  kongen  på  den  Westfalske  kredsdag,  under  hvilken 
Oldenburg  hørte,  protestere  mod  hertugens  deltagelse 
i  forhandlingerne,  da  han  havde  afstået  sin  halvdel  af 
grevskaberne  til  kongen.  Herimod  gjorde  atter  Kri- 
stian Albrekt  indsigelse. 

Kong  Kristian  V  var  ifærd  med  at  tabe  tålmodig- 
heden; han  vilde  helst  drage  sværdet  og  sætte  sig  i 
besiddelse  af  Gottorpernes  del,  støttet  til  sin  gode  ret 
efter  den  med  Pløn  trufne  yderligere  overenskomst.  Den 
25.  Juli  skriver  han  til  Griffenfeld,  efter  at  have  frem- 
sat forskellige  måder  at  komme  til  nye  forhandlinger 
på:  «Men  for  at  sige  alt,  så  ser  jeg  dog  ingen  andet 
middel  end  at  tage  possession,  det  kommer  dog  en- 
gang dertil;  og  dersom  vi  skal  komme  op  engang,  så 
fa  vi  vove  det  derpå  engang;  thi  Danmark  kommer 
aldrig  ret  op  uden  ved  Guds  hjælp  og  krig.  Derfor,  i 
hvor  svage  vi  ere,  fa  vi  at  gøre  vort  bedste  i  alle 
vore  affærer  og  ikke  sømme  (tøve)  for  længe.*  Kongen 
undskylder  selv,  at  han  har  sat  dette  op  «i  en  hast» 
og  at  det  er  noget  konfust;  des  større  vægt  må  der 
lægges  på  tanken  i  det  som  udtryk  for  hans  inderste 
overbevisning.  Her  lå  i  virkeligheden  modsætnings- 
forholdet mellem  ham  og  Griffenfeld;  denne  gjorde 
det  til  en  slags  valgsprog,  at  « pennen  styrer  sværdets, 
medens  kongen  havde  større  fortrøstning  til  krudt  og 
skibsplanker.  Man  kan  tilvisse  ikke  nægte  statsmanden 
sin  sympati,  når  han  troede  det  længst  mulige  at  burde 
undgå  kampen ;  men  det  blev  dog  tillige  hans  svaghed, 


—    i6   — 

at  han  ikke  tilfiilde  forstod  den  modsatte  tank^;angs 
betydning- 
Denne  gang  havde  Griffenfeld  imidlertid  utvivlsomt 
ret,  når  han  gjorde  alt  for  at  holde  kongen  tilbage 
fra  overilede  skridt;  der  herskede  den  største  forvirring 
i  de  politiske  forhold,  og  medens  der  derfor  vilde  have 
været  den  bedste  lejlighed  for  en  stærk  og  vel  for- 
beredt magt  til  at  udrette  noget  ved  et  pludseligt  slag, 
var  det  dobbelt  farligt  at  røre  sig  med  så  svage 
kræfter,  som  Danmark  rådede  over.  Grev  Ahlefeld 
stod  i  den  henseende  fuldstændig  på  Griffenfelds  side 
og  gjorde  alt  for  at  holde  tilbage  på  den  unge  monark, 
og  det  bestemtes  derfor  i  konsejlet,  at  han  ved  sin 
tilbagekomst  til  hertugdømmerne  skulde  gøre  et  nyt 
forsøg  med  den  gamle  Kielmann.  Han  skulde  prøve 
på  at  bestikke  ham  og  måtte  til  den  ende  gå  indtil 
20,000  rdl.;  de  i  København  aftalte  150,000  rdl. 
skulde  kun  regnes  for  den  foreløbige  overdragelse  af 
den  gottorpske  del,  men  for  det  tilfælde,  at  sagen  blev 
vundet  i  Wien,  fordobles  ved  en  endelig  overenskomst; 
hertugens  broder  skulde  have  en  årpenge  på  livstid. 
Men  fællesskabet  i  regeringen  i  grevskaberne,  som 
den  nu  bestod,  kunde  kongen  ikke  mere  finde  sig  i 
og  den  måtte  frem  for  alt  bringes  til  at  høre  op. 
Samtidig  skrev  Ahlefeld  til  Gensch  i  Pløn,  at  deres 
fælles  sag  stod  mådeligt,  idet  Sverige  var  i  færd  med 
at  blande  sig  i  den,  og  at  Pløn  om  fornødent  måtte 
være  rede  til  at  sætte  den  aftalte  sum  adskilligt  ned, 
hvis  kongen  nu  måske  kom  til  en  kostbar  overens- 
komst med  Gottorp. 

Vi    far   ved    denne   tid   et    indblik  i  forholdene    på 


—    17    — 

Gottorp  fra  en  helt  anden  side  og  møder  da  samme 
billed  her  som  overalt:  rådvildhed  og  de  mest  mod- 
satte tendenser  i  politikken.  De  gamle  stridigheder 
med  Hamburg  om  den  holstenske  landshøjhed  over 
staden  var  ved  tronskiftet  igen  komne  op,  da  kongen 
forlangte  at  hyldes  af  rådet;  dette  gav  nærmeste  an- 
ledning til  at  man  i  foråret  1671  fattede  den  plan  at 
lade  fællesarkivet  på  Gottorp  gennemsøge  og  ordne 
for  om  mulig  at  finde  aktstykker,  som  kunde  bruges  i 
denne  sag.  Ved  siden  heraf  meldte  sig  nu  også  ønsket 
om  i  det  hele  at  fa  en  oversigt  over  dette  lidet  kendte 
arkivs  indhold,  bl.  a.  til  selve  stridighederne  med  Got- 
torp. At  fa  undersøgelsen  sat  i  værk  var  ikke  vanske- 
ligt og  kunde  ikke  vække  mistanke  på  Gottorp,  da 
udnævnelsen  af  den  fælles  arkivar  Burkard  Niederstadt 
jo  netop  havde  været  et  første  skridt  til  at  fa  arkivet 
gjort  tilgængeligt.  Den  kongelige  sekretær  og  arkivar 
i  det  tyske  kancelli  Johan  Moth  afsendtes  altså  ud  på 
sommeren  til  Slesvig  for  i  forening  med  Niederstadt  at 
gennemgå  de  gamle  sager.  Moth  var  ligesom  denne 
sidste  en  kundskabsrig,  især  historiekyndig  mand;  han 
var  en  præstesøn  fra  Flensborg  amt  og  slægtning  af 
kongens  elskerinde.  Hans  ophold  i  Slesvig,  der  strakte 
sig  over  et  halvt  år,  indtil  julen,  fik  derfor  ikke  blot 
den  største  betydning  med  hensyn  til  kendskabet  til 
arkivet,  men  man  fik  gennem  ham  tillige  en  række 
meddelelser  fra  det  gottorpske  hof,  som  dengang  og 
senere  kunde  komme  til  nytte. 

Hvad  arkivet  angik,  da  udarbejdede  de  to  arkivarer 
en  fuldstændig  registratur  over  dets  indhold,  hvorhos 
Moth   sysselsatte   4   skrivere   med  at  afskrive  alt  hvad 


-^    t8    — 

man  manglede  i  kancelliet  i  København;  han  måtte, 
da  han  tog  tilbage,  leje  en  ekstravogn  til  at  befordre 
disse  sager.  Ligeledes  lykkedes  det  ham  at  komme 
på  spor  efter,  at  mange  fællessager  var  komne  op  i 
kancelliet  på  Gottorp;  dem  fik  han  efterhånden  ud- 
leverede og  lagte  på  deres  plads.  Fra  dette  grundige 
studium  af  fællesarkivet  hidrørte  vistnok  en  meget  stor 
del  af  de  aktstykker,  der  i  den  følgende  tid  fremdroges 
i  stridighederne  med  Gottorp;  Kristoffer  Gensch  fik 
vel  allerede  dengang  adskilligt  heraf  meddelt  til  sine 
skrifter  i  den  oldenburgske  sag;  da  han  senere  trådte 
i  dansk  tjeneste,  stilledes  det  altsammen  til  hans  rådighed. 
Hvad  Moth  i  breve  til  Bierman  meddeler  om  for- 
holdene ved  det  gottorpske  hof  viser,  at  man  der  som 
her  og  overalt  var  delt  i  partier  og  uklar  over  hvad 
man  vilde.  Adskillige  indflydelsesrige  mænd  var  dansk- 
sindede, siger  han,  og  ønskede  at  man  var  vel  ude  af 
den  plønske  sag;  den  gamle  præsident  derimod  holdt 
Moth  for  den  egenlige  ophavsmand  til  den  fortsatte 
strid,  hvor  meget  han  end  hyklede  forsonlighed  og 
talte  om  sin  overvældende  legemssvaghed.  Af  et  senere 
brev  fra  præsidenten  til  sin  søn,  hvori  han  bebrejder 
ham  og  Cramer  at  have  drevet  sagen  på  spidsen, 
fremgår  dog  snarere,  at  han  nu  var  klog  nok  til  at 
indse  det  farlige  i  en  fortsat  strid  og  at  dette  var  en 
medvirkende  grund  til  at  han  trak  sig  tilbage  til  Ham- 
burg. Sveriges  indblanding  havde  næppe  stort  at  sige ; 
Kielmann  lod  i  begyndelsen  af  Avgust  måned  Andreas 
Cramer  tage  ned  til  Kley  i  Stade  for  at  fa  nærmere 
rede  på  den  og  at  forhøre,  om  man  i  Stokholm  vilde 
have  noget  imod  en  direkte  forhandling  mellem  Gottorp 


—    19   — 

Og  Danmark.  Efterretningen  om  Lilliencrons  sejr  i 
Wien  efterfulgtes  endvidere  af  den  derværende  pottfisK^ 
agent  Franz  v.  Meyersheims  opsigelse  af  sit  tjeh^téf^ 
forhold  til  Gottorp;  han  havde  hidtil  været  fælles' såg^ 
fører  for  kongen  og  hertugen,  men  meddelte  nu'^r^-^ 
sidenten,  at  han  anså  Gottorps  sag  for  uretfærdige  t)g 
håbløs  og  derfor  ikke  mere  vilde  have  med  deri'  élt 
bestille.  Rimeligvis  talte  han  herved  ud  af  sirf^'éj^éfi^ 
overbevisning,  men  det  havde  dog  måske  også  HJul^^ 
på  hans  indsigter,  at  Lilliencron  ved  sin  tilbagelkéfiiåil! 
til  Wien  havde  ordre  til  at  forære  ham  en  guMkæaé 
for  at  bringe  ham  fra  hertugens  parti.  Sandhedeii' ilfåf' 
vel,  at  han  aldrig  havde  troet  på  sagens  retfærdl^^hédY 
men  hidtil  havde  tænkt  sig  at  den  alligevel  vilde^  Blife 
afgjort  til  fordel  for  de  regerende  herrer  som  dé!  'ihieg- 
tigste.  Kielmann  levede  under  disse  forhold  i  fen  'éVig' 
angest ;  han  troede,  at  man  fra  dansk  side  kunrfe  falde 
på  at  bemægtige  sig  hans  person,  og  der  holdteé'  då^ 
og  nat  en  stærk  vagt  for  hans  dør,  medens  haiiil^éi(^ 
dele  stod  indpakkede  til  rejsen  sydpå.  I  beg^bldelkéfil 
af  September  havde  han  det  sidste  møde  méd  ytat-' 
holderen  ved  Stenderup  å,  på  grænsen  af  FléiHabdtigf 
og  Gottorp  amter;  det  blev  ligesom  alle  de  tidlrgéfcf 
uden  resultat.  En  4 — 5  uger  efter  besluttede 'iWån^på^ 
Gottorp  at  sende  en  mand  til  Stokholm  for  at  sfejj^déf 
på  Sverige;  men  før  dette  kom  til  udførelse','  ''é?^^^ 
præsidenten  alvor  af  sin  plan  at  flytte  til  HariHburj^'Wg^ 
overlade  forretningerne  til  sin  søn,  vicepræsiyeiHéJft.^ 
Dermed  var  man  foreløbig  til  ende  med  alle  foriiåiltf- 
linger  om  denne  sag.  ^    ,o;jio3  / 

I  Avgust   måned   kom   hurtig  Hans  Adolf^af 'Pløi( 


—     20     — 

hjem  fra  sit  ophold  i  Østrig  og  drog  til  København 
for  at  skynde  på  afgørelsen  af  sin  faders  mellemværende 
med  kongen ;  da  nu  handelen  om  det  halve  Oldenburg 
var  bragt  i  orden,  ønskede  han  snarest  mulig  at  fa 
vederlaget  i  de  segebergske  godser.  Dette  var  dog 
ikke  hans  eneste  ærende;  fra  Østrig  og  Brandenburgs 
side  var  man  opsat  på  at  fa  Danmark  draget  ind  i 
forbundet  mod  Frankrig,  og  hertugen  talte  ivrig  for 
det  samme;  han  foreslog  endog  et  giftermål  mellem 
kongens  yngste  søster  Ulrikke  Eleonore  og  kurprinsen 
af  Brandenburg.  Disse  anmodninger  kunde  man  dog 
skyde  fra  sig  og  henvise  til  forhandlingerne  i  Bruns- 
vig, der  gik  deres  langsomme  gang.  Et  par  måneder 
efter  døde  den  gamle  hertug  Joakim  Ernst  på  Pløn  og 
sønnerne  enedes  om  foreløbig  at  lade  deres  moder 
overtage  styrelsen  af  det  lille  fyrstendømme,  medens 
Hans  Adolf  efter  kongens  løfte  arvede  faderens  elefant- 
orden og  fremdeles  førte  forhandlingerne  i  Wien  og 
København.  Denne  mand,  hvis  dygtighed  og  tapper- 
hed skaffede  ham  så  megen  berømmelse,  kom  fra  nu 
af  til  at  spille  en  fremtrædende  rolle  i  udviklingen  af 
vor  politik;  han  repræsenterede  det  antifranske  stand- 
punkt og  den  energiske  handlingspolitik  og  havde  i 
den  henseende  en  værdifuld  forbundsfælle  i  kongens 
inderste  ønske.  Til  Griffenfeld  trådte  han  fra  nu  af  i 
et  personligt  venskabsforhold,  der  holdt  sig  i  de  føl- 
gende år  og  giver  sig  vidnesbyrd  i  en  række  breve; 
tonen  i  disse  er  alt  ved  denne  tid  som  mellem  lige- 
mænd. For  at  holde  forbindelsen  med  København 
vedlige,  toges  sekretæren  i  det  tyske  kancelli  Fredrik 
Wulff,    Griffenfelds  medhjælper  som  arkivar,    i   plønsk 


TwtiiaVe  iriof.Tffiimnuit  Qallui  UiuUt.  Qm  dieHi  otmitijjekci  J^rhjnitunter 

Hertug  Hans  Adolf  af  Pløn. 


—    22     — 

tjeneste  som  fast  agent  og  korrespondent ;  gennem  ham 
holdtes  den  snilde  Kristoffer  Gensch  stadig  underrettet 
om,  hvad  der  foregik  her,  så  han  på  passende  tids- 
punkter kunde  fa  sin  hertug  til  at  gribe  ind  i  sagernes 
gang.  Det  var  dog  ikke  blot  gennem  hertugens  per- 
sonlige påvirkning,  men  også  ved  direkte  henvendelse 
til  den  danske  afsending  at  man  efter  afgørelsen  af 
den  første  oldenburgske  sag  i  Wien  begyndte  stærkt 
at  slå  på  ønskeligheden  af  en  nærmere  forbindelse  med 
Danmark.  Det  vedtoges  i  konsejlet  at  svare  imøde- 
kommende herpå,  dog  således  at  forhandlingerne  kunde 
trække  i  langdrag;  Lilliencron  skulde  f.  e.  fremsætte 
ønsket  om,  at  man  vilde  tildele  kongen  titel  af  maje- 
stæt, Hgesom  det  var  tilfældet  med  kongen  af  Sverige, 
o.  1.  Ved  disse  omsvøb  vandt  man  tid  til  ud  på  vin- 
teren. 

Samtidig  var  man  nemlig  stærkt  optagen  af  Frank- 
rigs helt  modsatte  forslag.  Terlon  havde  nu  ordre  til 
at  virke  for  en  fælles  optræden  af  Danmark  og  Sverige, 
hvorved  Frankrig  vilde  opnå  at  fa  en  stærk  støtte  i 
ryggen  på  de  tyske  magter,  af  hvilke  iøvrigt  flere 
hældede  til  samme  side.  Dette  faldt  jo  sammen  med 
danske  statsmænds  ivrige  ønsker  og  det  besluttedes 
da  også  at  sende  en  ny  mand  til  Stokholm  for  at  fa 
en  foreløbig  mening  om,  hvad  der  her  kunde  udrettes. 
Det  ser  dog  besynderligt  ud,  at  man  til  afsending  for 
at  indlede  et  venskabeligt  forhold  valgte  Simon  Petkum, 
en  udlænding,  der  ikke  engang  forstod  de  nordiske 
sprog ;  men  den  mulighed  er  jo  ikke  udelukket,  at  man 
kun  hos  en  sådan  troede  at  kunne  finde  den  .nødvendige 
fordomsfrihed  og  en  velvillig  imødekommen  fra  svensk 


—    23    — 

side.  Jens  Juel,  som  havde  været  afsending  i  Stokholm 
indtil  julen  1670,  var  vistnok  stemt  for  et  venligt  for- 
hold, men  man  havde  ingen  ret  tillid  til  ham  i 
Sverige. 

Petkums  sendelse  førte  ikke  til  store  resultater. 
Han  kom  til  Stokholm  samtidig  med  den  franske  af- 
sending marquis  Arnauld  de  Pomponne,  Ludvig  XIV 
højtbetroede  statssekretær,  og  denne  indledede  nu  for- 
handlinger om  et  forbund  med  Frankrig  og  England, 
medens  Holland  og  Brandenburg  modarbejdede  det. 
Denne  situation  gjorde  de  svenske  rigsråder  overmodige 
og  der  var  ikke  stort  at  udrette  for  Petkum.  Alligevel 
hævede  der  sig  også  stemmer  for  at  gå  sammen  med 
Danmark,  ligesom  det  længe  stod  vaklende,  om  Frank- 
rig eller  dets  fjender  skulde  vinde  overhånd.  At  man 
fra  dansk  side  ingenlunde  drev  forhandlingerne  på 
skrømt  eller  for  at  vildlede,  ses  af  et  lille,  men  ret 
betegnende  træk.  Et  af  stridspunkterne  fra  foregående 
år  var  kongens  optagelse  af  de  tre  kroner  i  våbenets 
hovedskjold,  sammen  med  det  danske  og  norske  rigs- 
våben,  ligesom  genoptagelsen  af  Gullands  og  Øsels 
våbenmærker  forekom  Svenskerne  mistænkelig.  Man 
havde  tidligere,  alt  i  Fredrik  III's  sidste  år,  beklaget 
sig  derover,  men  uden  nytte;  der  svaredes  kun  med 
udflugter  og  Griffenfeld  skød  endog  senere  skylden  på 
kongen  personlig.  Denne  sag  kom  nu  igen  på  tale  over- 
for, Petkum  og  han  indberettede,  hvad  man  1  den  anled- 
ning havde  ytret.  Rimeligvis  har  dette  medført  nogen 
fortrydelse  hos  kongen,  og  deraf  må  det  vel  nærmest  for- 
klares, at  der  i  konsejlet  blev  vedtaget  et  temmelig  skarpt 
svar   til  Petkum,    der   ikke   burde   have  indladt  sig  på 


—    24    — 

så  underordnede  og  ligegyldige  ting.  Men  det  er  da 
ret  betegnende  at  se,  at  man  samtidig  forandrer  konge- 
våbenets anordning  og  vender  tilbage  til  det  ældre 
samlede  skjold,  delt  ved  danebrogskorset;  ved  samme 
lejlighed  faldt  de  omtvistede  mærker  bort  og  de  tre 
kroner  kom  til  at  indtage  deres  gamle,  mere  tilbage- 
skudte  plads.  Det  kan  ikke  miskendes,  at  der  heri 
vistes  en  føjelighed  overfor  Sverige,  som  tyder  på,  at 
man  virkelig  ønskede  at  komme  til  et  resultat. 

Længere  end  til  en  fælles  nevtralitet  med  gensidig 
sikring  af  handelen  under  de  vanskelige  konjunkturer 
var  der  foreløbig  ikke  fra  nogen  side  tale  om  at 
gå  og  i  denne  retning  synes  også  de  svenske  stats- 
mænd tildels  at  have  været  villige  til  at  være  med. 
Dette  viste  sig  også  i  deres  holdning  overfor  Got- 
torp. 

Herfra  havde  man  nemlig,  som  foran  antydet,  for- 
uroliget over  sagernes  gang  i  Wien,  ud  på  efteråret 
sendt  « rejsesekretæren*  Tobias  Fleischer  til  Stokholm 
for  på  stedet  ved  enkedronningens,  den  gottorpske 
prinsesse  Sofie  Hedvigs  hjælp  at  ægge  rådet  til  for- 
øget virksomhed  i  den  oldenburgske  sag.  Fleischer 
ankom  et  par  måneder  efter  Petkum  (8.  Sept.  og  9. 
Nov.)  og  fandt  denne  vel  anskreven;  han  selv  mod- 
toges som  en  kær  gæst  af  dronningen,  men  havde 
ondt  ved  at  fa  lejlighed  til  at  overbevise  de  svenske 
statsmænd  om  deres  fremtrædende  interesse  i  afgørelsen 
af  det  plønske  mellemværende.  Danmark,  påstod  han, 
st>Tkede  sig  ved  forbund  med  de  nordtj-^ske  magter 
og  vilde  i  Oldenburg  også  blive  ferligt  for  det  svenske 
hertugdømme  Bremen,    medens  det  med  ét  slag  kunde 


—    25    — 

knuse  Gottorp.  Man  havde  imidlertid  lige  givet  Kley 
i  Stade  fuldmagt  til  at  forhandle  direkte  med  Pløn  om 
en  affindeise  for  den  anden  halvdel  af  grevskaberne, 
uden  at  ane  at  hertugen  alt  for  længst  havde  solgt 
også  den  til  Danmark,  og  medens  dette  stod  på, 
kunde  man  ikke  indlade  sig  på  noget  i  Stokholm. 
Fleischer  måtte  da  nøjes  med  almindelige  forsikringer 
om,  at  man  ikke  vilde  finde  sig  i  voldshandlinger  fra 
dansk  side  overfor  forbundsfællen  på  Gottorp. 

Imidlertid  arbejdede  Frankrig  ufortrødent  på  en 
sammenslutning  af  de  nordiske  magter.  I  et  langvarigt 
stridsspørgsmål  med  Holland,  angående  gensidige  penge- 
fordringer, som  Danmark  havde  henstillet  til  voldgifts- 
kendelse af  den  franske  konge,  faldt  der  ved  denne 
tid  en  dom,  som  gav  Danmark  ret  i  alle  hovedpunkter. 
Pomponne  fik  på  sin  hjemrejse  fra  Sverige  et  godt 
indtryk  af  stemningen  i  København,  hvor  han  forhand- 
lede med  Gyldenløve  og  GrifTenfeld,  men  i  virkeligheden 
var  han  alt  dengang  halvvejs  bunden  til  at  opgive  at 
få  Danmark  med  i  forbundet;  det  var  fra  svensk  side 
fremsat  som  en  bestemt  fordring,  at  man  ikke  vilde 
finde  sig  i  at  dele  Frankrigs  venskab  med  sin  sydlige 
nabo.  Straks  efter  sendte  man  en  særlig  afsending, 
Gabriel  Oksenstjerna,  til  København  for  at  lykønske 
til  kronprinsens  fødsel  og  undersøge  stillingen  i  den 
gottorpske  sag;  sendelsen  indlededes  med  et  gentaget 
formelt  tilbud  om  venskabelig  mægling  i  dette  vanske- 
lige anliggende.  Heller  ikke  ad  den  vej  opnåede  man 
dog  noget.  Der  blev  erklæret  både  gennem  Petkum 
og  til  Oksenstjerna,  at  man  ingen  strid  havde  med 
Gottorp,    som    egnede    sig   til    fremmed   mægling;    jo 


—    26    — 

mindre  der  rørtes  ved  den,  des  snarere  vilde  hertugen 
komme  til  det  resultat,  at  det  engang  sluttede  forlig 
var  det  fordelagtigste  for  ham.  Samtidig  beklagede 
man  sig  i  København  over,  at  den  svenske  afsending  i 
Wien,  Samuel  Puffendorf,  modarbejdede  Danmark  og 
Pløn  og  søgte  at  forhale  den  endelige  dom  ved  rigshof- 
retten. 

Overfor  denne  faste  holdning  tabte  Sverige  lysten 
til  at  befatte  sig  med  denne  sag.  E^n  9.  Marts  1672 
skriver  Fleischer,  at  rigskansleren  La  Gardie  har  talt 
med  ham  og  åbent  tilstået,  at  Oksenstjema  intet  har 
kunnet  udrette  i  Købenbavn  og  derfor  vil  blive  kaldet 
tilbage.  Der  er  nu  tre  veje  at  gå  for  Gottorp:  enten 
at  stole  på  en  sejrrig  udgang  af  processen  i  Wien, 
men  den  er  meget  usandsynlig;  eller  at  lade  alt  blive 
som  det  er  og  stole  på  fremtiden,  men  det  er  misligt, 
da  ingen  kan  være  sikker  på  at  Sverige  vedblivende 
vil  kunne  magte  forholdene;  eller  endelig  at  gå  til  ven- 
skabelig overenskomst  med  Danmark  og  da  tage  hvad 
der  kan  opnås.  Fleischer  bestyrkedes  i,  at  dette  var  den 
almindelige  mening,  derved  at  feltmarskal  grev  Klas  Tott, 
der  stod  udenfor  partierne,  gav  ham  det  selvsamme  råd. 
Der  var  i  det  hele  ingen  stemning  for  at  indlade  sig 
på  alvorlige  foretagender;  selv  forbundet  med  Frankrig, 
som  man  nu  til  trods  for  de  bedste  patrioters  indsigelse 
stod  i  begreb  med  at  afslutte,  vilde  næppe  drage  Sve- 
rige ud  af  sin  nødtvungne  nevtralitet.  Også  den  franske 
afsending  Antoine  de  Courtin  fremhævede  rigets  store 
vanskeligheder  overfor  sine  naboer  i  øst  og  syd,  og 
dets  svaghed  og  fattigdom. 

Da  hertugen  af  Gottorp  modtog  disse  meddelelser. 


—    27    — 

var  han  alt  i  forvejen  ilde  tilmode  ved  kongens  hold- 
ning i  Oldenburg.  3.  Februar  var  der  nemlig  udgået 
ordre  til  statholderen  grev  Anton  om  at  påbegynde 
staden  Oldenburgs  befæstning  efter  en  tidligere  ved- 
tagen plan,  udgifterne  skulde  tages  af  krigskassen,  der 
til  den  ende  skulde  skilles  fra  civilkassen.  Da  stat- 
holderen, ligesom  de  andre  embedsmænd,  var  i  kongens 
og  hertugens  fælles  tjeneste,  indberettede  han  det  til 
Gottorp  og  fik  herfra  ordre  til  ikke  at  foretage  sig 
noget;  2.  Marts  skrev  hertugen  til  kongen,  at  han 
ikke  kunde  finde  sig  i  dette  overgreb  og  ikke  aner- 
kendte forliget  i  København  om  sine  rettigheders  over- 
dragelse for  bindende.  19.  Marts  svarede  kongen,  idet 
han  samtidig  gentog  sin  befaling  til  statholderen,  at 
hertugen  jo  ikke  blot  havde  indgået  et  bindende  forlig 
i  København,  men  stadig  senere  erklæret,  at  han  ikke 
vilde  gå  fra  det,  det  gjaldt  kun  om  nærmere  at  for- 
mulere det;  kongen  kunde  derfor  ikke  unddrage  sig 
den  forpligtelse  at  sørge  for  landets  sikkerhed  ved  at 
lade  tidligere  besluttede  forsvarsforanstaltninger  udføre. 
I  sin  vånde  sendte  Kristian  Albrekt  hele  denne  brev- 
veksling til  Stokholm  og  udbad  sig  hurtigt  svar  på 
hvad  han  nu  skulde  gøre,  især  da  han  i  næste  måned 
ventede  kongen  til  hertugdømmerne.  Vilde  Sverige 
finde  sig  i,  at  han  opgav  Oldenburg  og  således  lod 
det  fa  den  farlige  nabo  ved  Weser?  Noget  bindende 
svar  fik  han  næppe  på  denne  forespørgsel,  men  i  Stok- 
holm lod  man  tydeligt  Tobias  Fleischer  forstå,  at  man 
satte  pris  på  Danmarks  venskab  og  de  nordiske  rigers 
fælles  nevtralitet,  ligesom  enkedronningen  ved  hans  af- 
skedsavdiens  udtalte  sin  glæde  over  broderens  person- 


-      28     — 

lige  møde  med  kongen  «som  et  varsel  om  en  bestandig 
god  forståelse*  (4.  Maj). 

Hertugen  havde  ikke  ganske  uret,  når  han  i 
kongens  befalinger  til  Oldenburg  troede  at  se  tegn  på, 
at  denne  nu  for  enhver  pris  vilde  fremme  sin  vilje. 
Hertugen  af  Pløn  havde  igen  været  i  København  i 
julen  og  indtil  de  første  dage  af  Februar,  og  både 
kongen  og  Gyldenløve  var  bleven  krigersk  stemte. 
6.  Febr.  vedtoges  i  rådet  projektet  til  et  forsvarsfor- 
bund  med  Østrig,  således  at  der  i  en  hemmelig  artikel 
skulde  tages  forbehold  om  « dommens  befordring  udi 
sagen  mellem  Gottorp  og  Pløn  anlangende  Oldenburg*. 
20.  Febr,  sender  Gyldenløve  Griffenfeld  et  lille  projekt, 
«som  de  talte  om  forleden  dag»,  gående  ud  på  at  op- 
stille en  hær  i  Holsten.  Dette,  mener  han,  vil  give 
kongen  og  riget  anseelse,  og  derpå  kommer  så  meget 
an  i  politikken,  således  som  Sverige  udviser,  nu  det 
dog  kun  har  skyggen  af  fordums  storhed  tilbage.  Vi 
må  se  at  forny  de  gamle  danskes  storhed;  vdr  konge 
har  fortrinlige  egenskaber,  han  har  en  sund  dom  om 
tingene,  karakterstyrke,  ungdom  og  en  utrættelig  kraft, 
samt  en  højsindet  godhed  for  sine  undersåtter  og  tje- 
nere. Heraf  må  man  drage  nytte,  ruste  sig  og  slå  et 
stort  slag,  når  man  lofter  sin  arm.  Kongen  har  set 
dette  projekt  og  pålagt  ham  at  tale  med  Griffenfeld  og 
fcltlierren  Hans  Schak  om  det. 

En  måned  efter  indberettede  Petkum,  at  nu  var  for- 
bundet mellem  Sverige  og  Frankrig-England  afgjort; 
det  gik  dog  ikke  ud  over  en  velvillig  nevtralitet  og 
betingede  forst  væbnet  hjælp,  h\is  også  andre  magter 
blandede  sig  i  krigen.    Denne  efterretning  æggede  atter 


—    29    — 

kongens  stridslyst;  han  skriver  30.  Marts  til  Griffen- 
feld:  «Man  kan  endeligen  vel  se,  at  det  gamle  ven- 
skab imellem  Sverig  og  Frankrig  bliver  nu  mere  («nun- 
mehr»,  nu)  fornyet,  hvilket  jeg  vil  håbe  det  skal  tjene 
en  gang  til  vort  bedste  og  at  vi  kan  komme  til  at 
tage  de  mesures,  som  os  dog  er  naturligst  og  avan- 
tageux.»  Hvorledes  kongens  stemning  mod  Frankrig 
var,  ses  af  et  ret  betegnende  træk  fra  de  nærmest  føl- 
gende dage.  Han  havde  fået  fat  i  et  epigram  om 
Louvre  og  sender  Griffenfeld  det ;  meningen  af  det  var 
denne:  «Jorden  har  ikke  noget  lignende  folk,  intet  folk 
nogen  by,  ingen  by  noget  hus,  intet  hus  nogen  lig- 
nende herre. »  Griffenfeld  svarede  på  stående  fod  med 
en  parodi:  « Huset  er  stort  og  staden  end  større,  — 
hovmoder  du  dig  deraf,  kong  Ludvig?  —  ofte  har 
samme  ødelæggelse  bortrevet  huset  og  dets  herre  I »  At 
et  sådant  vers  kunde  tækkes  kongen,  viser  hvorledes 
han  var  til  sinds. 

Man  stod  nu  ved  den  store  katastrofe ;  ingen  kunde 
mere  miskende,  at  uvejret  nærmede  sig,  og  der  blev 
sluttet  forbund  rundt  omkring.  3.  April  (1672)  under- 
skrives der  mellem  Sverige  og  Frankrig,  dagen  efter 
mellem  England  og  Sverige;  26.  April  mellem  Holland 
og  Brandenburg.  Østrig  og  Spanien  var  rede  til  at 
gå  med  disse  sidste  og  ventede  kun  på  Danmark. 
Under  disse  forhold  kom  kongen  og  Griffenfeld  til 
hertugdømmerne,  hvor  den  brandenburgske  ekstraordi- 
nære afsending,  friherre  Kristoffer  Blumenthal,  indfandt 
sig  hos  ham  i  Rensborg  for  at  tilbyde  ham  optagelse 
i  forbundet  med  Holland.  Men  selv  om  kongen  i  dette 
øjeblik    har    vaklet,    hvorom    der    dog    intet   forlyder. 


—   30  — 

havde  Griffenfeld  her  en  mægtig  forbundsfælle  i  Fre- 
drik Ahlefeld ;  denne  anså  os  for  aldeles  afmægtige  i  et 
større  sammenstød  og  mente,  at  det  vilde  kunne  gå 
på  rigets  tilværelse.  Hverken  Blumenthal  eller  her- 
tugen af  Pløn,  der  også  indfandt  sig  i  Rensborg,  kunde 
derfor  opnå  noget.  Sålænge  Holland  ikke  havde  be- 
talt de  summer,  hvortil  det  var  dømt  ved  Frankrigs 
voldgiftskendelse,  sagde  Griffenfeld  til  den  branden- 
burgske afsending,  kunde  der  ikke  være  tale  om  en 
nærmere  forbindelse  med  det;  ctrængte  de  derfor  til 
Danmarks  hjælp,  måtte  de  lukke  op  for  pungen. » 
26.  April,  samme  dag  som  forbundet  mellem  Holland 
og  Brandenburg  affattedes,  udfærdigede  kongen  Blumen- 
thals  afskedsskrivelse;  der  blev  deri  kun  fremhævet,  at 
man  ikke  kunde  svare  på  det  gjorte  forslag,  før  de 
ekstraordinære  afsendinge,  der  var  undervejs  både  fra 
Holland  og  England,  var  bleven  hørte.  Dagen  efter 
ankom  hertug  Hans  Adolf  for  at  skynde  på  opkøbet 
og  udleveringen  af  godserne  i  Segeberg.  Han  havde 
lige  i  forvejen  gjort  en  rejse  over  Berlin  til  Wien  og 
var  meget  optagen  af  hvad  der  her  forberedtes.  Fra 
Berlin  havde  han  skrevet  til  Griffenfeld  (19.  Marts),  at 
alt  her  gik  efter  ønske  og  at  man  nu  vilde  modsætte 
sig  «den  der  vil  regere  verden »;  kejseren.  Brunsvig  og 
Hessen  er  med  og  man  vil  sende  hertugen  af  Zell  til 
kongen  for  at  formå  ham  til  det  samme.  I  Rensborg 
traf  han  foruden  kongen,  Ahlefeld  og  Griffenfeld,  også 
Gyldenløve,  men  der  synes  ikke  nu  at  have  været  tale 
om  igen  at  forandre  kongens  beslutning;  de  kloge  råd 
havde  fået  overhånd.     Kongen   aflagde  et  kort  besøg 


—    3^    ~ 

på  Gottorp  og  mindede  sin  svoger  om  aftalen  i  Køben- 
havn;  denne   udbad  sig  endnu  seks  ugers  betænkning. 

Efter  tilbagekomsten  til  København  varede  det  da 
heller  ikke  længe,  før  de  to  ambassadører  fra  sømagterne 
indfandt  sig.  6.  Maj  havde  kongen  en  samtale  på 
Rosenborg  med  den  hollandske  afsending,  Daniel  van 
Wijngarden,  herre  til  Werkendam;  kun  Gyldenløve  og 
Griffenfeld  var  tilstede.  Anden  dagen  efter  udnævntes 
der  som  sædvanlig  ved  slige  lejligheder  kommissarier 
til  at  forhandle  med  ham  i  rådstuen,  foruden  de  nævnte 
også  Retz,  Kørbitz,  Klingenberg  og  Bierman.  Man  gik 
foreløbig  ud  på  at  få  pengemellemværendet  ordnet, 
men  tænkte  dog  også  på  andre  spørgsmål;  der  blev 
fra  kabinettet  sendt  ordre  til  skatkamret  i  al  stilhed  at 
tage  under  overvejelse,  hvilke  fordringer  man  kunde 
stille  med  hensyn  til  Øresundstolden,  der  efter  Brømse- 
brofreden  kun  var  fastsat  for  40  år.  Jens  Juel  frem- 
kom med  forslag  om,  at  man  desuden  skulde  søge  at 
opnå  fordele  ved  de  hollandske  kolonier  o.  1. ;  isteden- 
for  penge,  som  man  næppe  kan  opnå,  foreslår  han  at 
lægge  an  på  at  fa  en  eller  flere  af  de  hollandske  øer 
i  Vestindien. 

Kort  efter  kom  så  den  engelske  ambassadør,  hertug 
Karl  'af  Richmond  og  Lenox;  kongen  modtog  ham 
22.  Maj  på  Rosenborg.  Griflfenfeld  skriver  i  sin  alma- 
nak, at  han  var  tilstede  ved  dette  møde  og  kørte  til- 
bage derfra  med  kongen  op  til  slottet,  hvorefter  her- 
tugen samme  aften  besøgte  ham.  Til  forhandling  med 
ham  udnævntes  alle  de  tilstedeværende  medlemmer  af 
konsejlet:  Gyldenløve,  Schak,  Retz,  Bjelke,  Kørbitz  og 
Griflfenfeld.        Hertugens     sekretær     Tomas     Henshaw 


—    32    —    . 

skriver  hjem  til  statssekretæren,  sir  Joseph  Williatnson, 
at  han  straks  efter  ankomsten  har  besøgt  disse  mi- 
nistre og  han  dvæler  især  ved  Griffenfeld,  —  « sidst 
nævnte  w,  hedder  det,  « husker  De  muligvis  under  navn 
af  Schumacherus,  da  han  har  fuldendt  en  del  af  sine 
studier  i  Oxford  og  bestandig  siden  har  næret  stort 
venskab  for  dr.  Barlow,  med  hvem  han  stadig  veksler 
breve.  Han  har  et  forbindtligt  væsen,  taler  meget 
godt  engelsk,  holder  sig  nøje  til  Gyldenløve  («er  et 
kreatur  af  G.»)  og  er  den  vigtigste  mand  ved  dette  hof, 
hvad  forretningerne  angår. »  Forhandlingerne  med  Rich- 
mond  kom  især  til  at  dreje  sig  om  Danmarks  for- 
pligtelse til  at  kalde  sine  søfolk  hjem  fra  den  hollandske 
flåde,  samt  om  vilkårene .  for  en  velvillig  nevtralitet  i 
lighed  med  den,  Sverige  iagttog. 

Videre  kom  man  ikke.  I  de  samme  dage  faldt 
Franskmændene  ind  over  den  tyske  grænse,  tog  i  en 
håndevending  kurfyrsten  af  Brandenburgs  fæstninger 
ved  Rinen  og  vendte  sig  derefter  imod  Holland  (Juni 
1672).  Her  opstod  der  en  forfærdelig  panik,  der  voksede 
efterhånden  som  det  ene  jobsbudskab  fulgte  efter  det 
andet:  fæstningerne  overgav  sig  og  hærafdelingeme 
blev  slåede;  i  løbet  af  nogle  få  uger  var  halvdelen  af 
provinserne  erobrede,  de  blev  hærgede  med  en  utrolig 
hårdhed  og  råhed. 

Det  er  karakteristisk  for  Griffenfeld,  at  han  ved 
den  første  efterretning  om  Hollands  nederlag  er  be- 
tænkt på  at  få  det  mest  mulige  for  os  ud  af  denne 
tildragelse.  Han  lader  sig  ikke  henrive  af  sine  følel- 
ser, således  som  adskillige  andre  herhjemme,  der  min- 
dedes Hollands   hjælp    under  Københavns  belejring  og 


—   33  — 

mente  at  øjeblikket  nu  var  kommet  til  at  vise  sin  tak- 
nemlighed i  gerningen.  Næppe  var  efterretningen  om 
de  første  afgørende  nederlag  kommen  hertil,  f^r  han 
pålagde  statskollegiet  at  tænke  på  midler  til  at  drage 
nytte  af  panikken  i  Amsterdam  til  at  «lokkke  køb- 
mænd og  håndværkere*  derfra  til  at  nedsætte  sig  her 
i  landet  med  deres  kapitaler,  og  denne  sag  drøftes 
derpå,  som  tidligere  omtalt,  i  de  nærmeste  uger  og 
måneder  mellem  de  forskellige  kollegier,  især  for  tros- 
frihedens vedkommende.  Ligeledes  tillades  det  en 
marokkansk-hollandsk  jøde  Samuel  Palache  «at  indføre 
en  og  anden  formuende  portugisisk  jøde»  eller  andre 
til  København  eller  Gliickstadt,  til  handelens  bedste. 
Samtidig  begynder  man  ivrig  at  drøfte  købstædernes 
indre  anliggender;  der  er  tale  om  lettelse  i  deres  af- 
gifter, indkvartering  m.  m.,  udvikling  af  selvstyret, 
skibsføreres  forpligtelse  til  at  tage  borgerskab,  over- 
hoved alt  «hvad  der  kan  tjene  til  købstædernes  frem- 
tarv».  Særlig  fortjener  her  at  nævnes  en  forhandling 
i  statskollegiet,  som  er  betegnende  for  tidens  såkaldte 
« merkantile  system »,  den  hensynsløse  lovgivervirksom- 
hed på  næringslivets  område.  Det  var  foreslået  at  op- 
hæve en  række  toldsteder  i  danske  stæder,  altså  be- 
røve disse  retten  til  at  drive  selvstændig  handel,  selv- 
følgelig til  fordel  for  de  andre.  Denne  tanke  gik  Gyl- 
denløve uden  betænkning  ind  på  og  næsten  hele 
kollegiet  sluttede  sig  til  ham;  des  glædeligere  er  det 
at  se  Griffenfeld  undtagelsesvis  hævde  en  selvstændig 
mening  i  dette  spørgsmål,  idet  han  ytrer,  at  «det  synes 
en  hård  måde  at  beskære  folk  den  næring,  som  de 
komme  udi.»  Denne  afvigende  mening  fastholdt  han 
II.  3 


—    34   — 

og  havde  her  Lerche  og  Jens  Juel  på  sin  side.  Senere 
måtte  det  da  også  forandres  igen,  snart  for  et,  snart 
for  et  andet  toldsted,  indtil  alt  var  kommen  tilbage  til 
det  gamle. 

Ahlefelds  og  Griffenfelds  kloge  tilbageholdenhed 
havde  unægtelig  vundet  en  glimrende  sejr;  det  måtte 
nu  stå  klart  for  kongen,  at  han  ved  at  kaste  sig  ind  i 
denne  kamp  kunde  have  sat  rigets  velfærd  på  spil. 
Der  faldt  en  fuldstændig  dvale  over  de  diplomatiske 
forhandlinger  i  København;  Fredrik  Wulff  skriver  i  de 
dage  til  Pløn  på  sin  tysk:  «Was  das  hoUåndische  un- 
gliickliche  wesen  betrifft,  causiret  nicht  wenig  verån- 
derungen  in  consiliis  und  diirfte  noch  grossere  nach 
sich  ziehen;  beiderseits  ambassadeurs,  eng-  und  hol- 
landisch,  sind  ganz  stille  allhie  und  wird  wenig  nego- 
tiirt.»  Man  gav  dog  efter  for  Englands  forlangende 
om  at  hjemkalde  danske  søfolk  fra  den  hollandske 
flåde,  hvad  der  vel  næppe  havde  stor  virkning  under 
de  daværende  forhold.  På  selve  krigsskuepladsen  til- 
bød man  sin  mægling  ved  mulige  fredsforhandlinger, 
således  at  det  blev  pålagt  de  danske  sendebud  særlig 
at  sørge  for  vort  tilgodehavende  hos  Holland. 

Imidlertid  indtrådte  der  her  et  nyt  omslag.  Ræd- 
selsslagne havde  generalstaterne  tilbudt  fred  med  store 
ofre,  men  Ludvig  XIV  havde  været  uklog  nok  til  ikke 
at  ville  vise  dem  nogen  skånsel;  han  vilde  tilintetgøre 
deres  frihed.  Da  slog  stemningen  om,  og  det  dybt 
nedbøjede  folk  rejste  sig  imod  sine  dødsfjender  for  at 
kæmpe  en  sidste  kamp  for  sin  frihed  og  tilværelse. 
Den  unge  prins  Vilhelm  af  Oranien  valgtes  til  stat- 
holder,   efter  at   dette  embed   havde   stået  ubesat  fra 


—   35   — 

faderens  død,  før  hans  fødsel,  og  de  to  stormagters 
fredsforslag,  der  gik  ud  på  en  deling  af  de  nærmest 
liggende  provinser  mellem  Frankrig  og  England,  blev 
afvfst  (21.  Juli).  Resten  af  landet  var  imidlertid  sat  i 
forsvarsstand,  digerne  gennembrudte  og  store  stræk- 
ninger af  de  frugtbare  landskaber  forvandlede  til  et 
hav.  En  uhyre  bevægelse  greb  dette  lille  driftige  folk; 
der  kæmpedes  med  udholdende  tapperhed  mod  de 
overlegne  franske  hære  og  flåden  under  Ruyter  slog 
gentagne  gange  de  forenede  orlogsmænds  landgangs- 
forsøg  tilbage.  Det  blev  atter  statsmændenes  tur  at 
lægge  sig  imellem  og  forsøge  mægling  eller  nye  kom- 
binationer. 

Det  kunde  ikke  være  andet  end  at  det  stød,  som 
traf  Holland,  også  måtte  føles  hos  os.  Der  er  opbe- 
varet et  brev  fra  Villum  Lange  i  Viborg  til  Griffen- 
feld,  hvori  den  tanke  stærkt  kommer  til  orde,  at  man 
måtte  mindes  Hollands  hjælp  for  14  år  siden;  det 
måtte  være  klart  for  alle,  at  kirkefrihedens  sag  og  de 
må  nationers  uafhængighed  ved  dette  overmodige 
overfald  tniedes  på  det  alvorligste.  Også  hertugen  af 
Pløn,  der  atter  opholdt  sig  i  Wien,  var  ivrig  for  at 
komme  i  våben  mod  Frankrig.  Han  skriver  den 
10.  Juli  til  Griffenfeld,  at  man  igen  begynder  at  drage 
ånde  efter  den  første  forskrækkelse;  kejseren  har  be- 
sluttet at  sende  20,000  mand  sammen  med  en  lignende 
styrke  fra  Brandenburg  og  8000  mand  fra  andre  nord- 
tyske stater  mod  grænsen;  han  håber  at  Danmark  vil 
slutte  sig  hertil,  medens  England  vistnok  snart  vil 
skille  sin  sag  fra  Frankrig.  Det  vil  da  være  muligt  at 
genoprette  ligevægten  og  redde  Holland.     Gyldenløves 

3* 


-   36  ^ 

tanker  gik  nu  i  en  lignende  retning;  han  var  først  ogf 
fremst  en  ridderlig  natur  og  let  bevægelig  under  ind- 
trykket af  store  begivenheder;  at  sidde  stille,  når 
noget  sådant  var  på  færde,  tiltalte  ham  ikke  og  han 
var  derfor  misfornøjet  og  mistænksom  mod  Griffenfeld ; 
måske  tænkte  han  endog  på  at  opgive  det  hele  her- 
hjemme og  gå  i  krig  på  egen  hånd. 

Fredrik  Ahlefeld  må  have  faet  underretning  om 
disse  forhold,  thi  han  anså  det  for  nødvendigt  at  rette 
alvorlige  advarsler  til  Griffenfeld.  Denne  havde  vfst 
ham  det  venskab  at  skaffe  ham  naturalisation  som 
dansk  greve  med  kongelig  ordre  til  oprettelsen  af  et 
lensgrevskab  af  pantegodset  på  Langeland.  Rentekam- 
meret var  netop  ifærd  med  at  foretage  de  nødvendige 
beregninger  i  den  anledning  og  greven  takkede  i  de 
hjerteligste  udtryk  sin  ven  for  den  hjælp,  han  her 
havde  ydet  ham.  Men  han  tager  tillige  anledning  til 
at  udtale  sig  om  de  politiske  forhold.  «Men  i  Guds 
navn»,  skriver  han  den  3.  Avgust,  «bliv  dog  ikke  op- 
havsmand til  en  krig  med  så  ringe  udsigter  og  over- 
lad i  det  mindste  denne  ære  til  dem,  der  dog  altid  vil 
have  både  æren,  fordelen  og  styrelsen  af  den.  Deres 
ekscellence  véd  jo,  at  forskellige  af  vore  største  og 
klogeste  statsmænd  fordum  har  lidt  skibbrud  på  dette 
skær,  idet  de  har  ødelagt  deres  egen  lykke  sammen 
med  fædrelandets.*  Han  vedlægger  en  udførlig  be- 
tænkning om  den  øjeblikkelige  situation,  således  som 
han  på  sin  ensomme  gård  overså  den  nok  så  klart 
som  statsmændene  i  hovedstaden;  han  havde  jo  sine 
korrespondenter  rundt  omkring  til  at  give  sig  efterret- 
ning om  begivenhederne   og   hans  øvede  blik  så  mere 


-    37    - 

uhildet  på  forholdene  end  de  fleste.  Det  er  efter 
Griflfenfelds  ønske,  han  vil  udtale  sig,  siger  han,  kun 
til  ham  som  ven  retter  han  sine  tanker.  Men  han  vil 
da  sige,  at  det  forekommer  ham  meget  farligt  nu  at 
tage  parti,  sålænge  de  fleste  magters  stilling  er  uklar, 
og  England,  hvis  venskab  vil  være  os  dobbelt  vigtigt, 
dersom  Holland  tilintetgøres,  går  imod  sine  egne  inter- 
esser ved  at  støtte  Frankrig.  Det  bedste  vilde  være 
om  man  kunde  bidrage  til  at  dæmpe  uvejret  og  imid- 
lertid sætte  sig  i  forsvarsstand  til  lands  og  til  vands, 
for  at  have  betydning  for  begge  parter  og  altid  være 
rede  til  at  optræde  med  kraft.  Hvad  det  angår  at 
komme  Holland  til  hjælp,  da  kunde  det  vistnok  have 
stor  interesse  for  os;  men  det  må  vel  huskes,  at  vore 
evner  er  små  og  at  det  let  kunde  gå  så  galt,  at  man 
slap  det  ene  bytte  for  at  gribe  det  andet,  så  vi  der- 
ved styrtede  os  selv  i  fordærvelse.  De  store  fordele, 
vi  nu  formentlig  vilde  kunne  opnå  af  Holland,  er  des- 
uden tvivlsomme:  måske  vil  det  bagefter  unddrage  sig, 
hvad  det  nu  lover,  måske  vil  det  blive  ude  af  stand 
til  at  opfylde  sine  tilsagn.  Hvad  de  andre  eventuelle 
forbundsfæller  angår,  da  ser  de  ud  af  mere,  end  de  er: 
kejseren  har  mange  og  mægtige  fjender  i  øst  og  en 
mådelig  hær;  Brandenburg  har  altid  været  omskifteligt 
og  upålideligt,  enten  af  interesse,  eller  af  naturen,  eller 
på  grund  af  radernes  bestikkelighed,  så  det  har  ladet 
alle  sine  forbundsfæller  i  stikken:  Sverige,  Polen  og 
Danmark  selv;  det  er  desuden  så  slet  forsynet,  at  det 
yder  ringe  garanti.  Brunsvig  er  delt  og  splidagtigt, 
enkelte  af  hertugerne  rimeligvis  i  Frankrigs  sold.  Se, 
således    vil   vi    være   stillede,    dersom    vi   bryder   med 


-    38   - 

Frankrig  og  England  og  skaffer  os  Sverige  på  nakken ; 
vort  land  vil  være  blottet  for  tropper,  vore  fæstninger 
i  mådelig  tilstand  og  Oldenburg  uden  forsvar.  Frank- 
rig derimod  har  alt,  hvad  de  andre  mangler:  en  hær, 
penge,  gode  råd,  enhed  i  statsmagten.  Det  er  derfor 
hans  råd,  at  kongen  indtil  videre  ser  sagen  på. 

Griffenfeld  har  svaret  bifaldende,  som  det  ses  af 
Ahlefelds  næste  brev,  af  21.  Avgust.  « Deres  sidste 
brev»,  siger  han,  «har  gjort  mig  megen  glæde,  ja 
endog  lidt  forfængelig  ved  at  vise,  at  De  billiger  min 
smule  udtalelse  om  de  nuværende  konjunkturer.  Jeg 
ønsker  af  hele  mit  hjerte,  at  D.  e.  altid  må  have  den 
samstemning  for  mig,  som  vi  har  haft  indtil  nu  i  vor 
opfattelse,  og  at  den  gode  Gud  ville  velsigne  den 
skønne  og  vise  holdning,  som  De  altid  har  lagt  for 
dagen  i  alle  slags  forretninger. » 

Det  var  ikke  nogen  ganske  let  sag  for  Griffenfeld 
under  de  givne  forhold  at  fortsætte  forhandlingerne 
med  hertugen  af  Richmond  og  Werkendam,  der  endnu 
begge  var  her  i  byen  og  trængte  på  med  deres  mod- 
satte anmodninger.  23.  Juli  var  han  således  tilligemed 
rigsmarsken  Kørbitz  hjemme  hos  hertugen  for  at  med- 
dele ham  et  fortroligt  svar  på  hans  fornyede  andra- 
gende. Vi  måtte  først  vide,  sagde  han,  om  England 
og  Frankrig  tænker  på  forhandlinger  med  Holland, 
som  rygtet  siger,  eller  om  det  er  deres  agt  at  tilintet- 
gøre republikken,  som  Richmond  har  antydet.  Kongen 
har  til  det  yderste  opfyldt  sine  forpligtelser  mod  Eng- 
land og  kaldt  sine  søfolk  tilbage  fra  hollandsk  tje- 
neste; derimod  har  engelske  orlogsmænd  ikke  holdt 
sig  fri  for  overgreb  mod  de  danske  handelsskibe;    der 


—   39  — 

er  foregået  kaperier,  for  hvilke  man  venter  oprejsning. 
Werkendam  blev  på  lignende  måde  holdt  hen  med 
talemåder  og  fremdragelsen  af  gamle  klagemål. 

Imidlertid  kom  det  nu  endelig  til  virkelige  forhand- 
linger i  Brunsvig;  5.  Avgust  udfærdigedes  der  en  in- 
struks for  Habbæus.  Det  blev  i  denne  pålagt  ham  at 
holde  forbundet  aldeles  defensivt,  kun  gældende  de  til- 
fælde, i  hvilke  deltagerne  angribes  med  urette,  ikke 
når  de  selv  blander  sig  i  andres  strid,  ej  heller,  når 
det  drejer  sig  om  fortolkningen  af  ældre  traktater.  Vil 
deltagerne  søge  at  give  forbundet  anvendelse  på  den 
nærværende  krig,  skal  han  skyde  sig  ind  under,  at 
han  ingen  bemyndigelse  har  hertil;  men  under  hånden 
kan  han  lade  forstå,  at  vi  er  villige  til  sligt,  dersom 
Holland  vil  henvende  sig  til  os  og  gøre  os  ret;  det  er 
alt  en  hjælp  for  det  at  vi  sidder  stille  og  derved  tvin- 
ger Sverige  til  det  samme. 

Forhandlingerne  i  Brunsvig  varede  fra  12.  Avgust 
til  12.  September  og  førtes  af  sendebud  fra  kejseren, 
Danmark,  Brandenburg,  Hessen  og  linjerne  Zell  og 
Wolfenbiittel  af  huset  Brunsvig.  De  afsluttedes  med 
forsvarsforbundet  af  12.  Sept.  (1672),  som  ratificeredes 
i  den  følgende  månedstid,  af  Danmark  den  i.  Oktober. 
Det  kom  kun  til  at  omfatte  de  lande,  som  lå  indenfor 
det  hellige  romerske  rige  og  som  forbundsfællerne  for 
tiden  havde  i  besiddelse,  altså  ikke  Danmark  og  Norge, 
Ungarn  og  Preussen;  dog  blev  der  i  en  særlig  artikel 
tilføjet,  at  også  angreb  på  Danmark  og  Slesvig  skulde 
falde  ind  under  ydelsen  af  hjælpetropper.  Disses  tal 
blev  for  kejseren,  kongen  og  Brandenburg  bestemt  til 
3000  ryttere  og  dobbelt  så  mange   mand   fodfolk,    for 


—    40    — 

de  tre  andre  tilsammen  det  halve.    Forbundet  begræn- 
sedes til  3  år. 

Idet  koi^en  sluttede  dette  forbund,  toges  det  ud- 
trykkelige forbehold,  at  det  ikke  vilde  komme  til  at 
gælde  den  nærværende  krig,  med  mindre  Holland  selv 
henvendte  sig  til  Danmark  derom  og  indgik  sådanne 
betingelser,  som  kunde  fyldestgøre  dets  berettigede  for- 
dringer. Det  var  ikke  ganske  let  at  fa  dette  slået  fast, 
enten  overfor  Holland  eller  overfor  Brandenburg  og 
kejseren;  på  den  anden  side  var  det  vanskeligt  at 
overbevise  hertugen  af  Richmond  om,  at  Danmark 
ikke  havde  indgået  noget  på  Englands  skade  rettet 
forbund.  Traktaten  kunde  ikke  andet  end  drage  os 
længere  over  imod  Holland  og  dets  venner. 

Dette  var  uden  al  tvivl  i  overensstemmelse  med 
kongens  ønske,  thi  han  lovede  sig  åbenbart  store  ting 
både  af  Hollands  venskab  og  af  konflikten  med  Got- 
torp og  Sverige.  20.  Avgust  var  der  da  også  i  kon- 
sejlet  €  resolveret  af  hans  majestæt*,  at  der  mundtlig 
skulde  siges  til  Werkendam,  at  man  ikke  var  uvillig 
til  på  visse  betingelser  at  indgå  et  forsvars-  og  angrebs- 
forbund  med  Holland.  Blandt  disse  stod  ydelsen  af 
store  subsidier  i  første  række,  både  til  hæren,  artilleri 
og  flåde;  endvidere  visse  fordele  med  hensyn  til  Øre- 
sundstolden,  kolonier,  samt  stridighederne  med  Ham- 
burg og  med  Gottorp. 

Samme  dag  som  der  i  konsejlet  fattedes  beslutning 
om  at  ratificere  traktaten  i  Brunsvig  (24.  Sept.),  udgik 
der  et  mærkeligt  kongebrev  fra  kabinettet  til  statskol- 
Icgict  om  at  tage  den  politiske  stilling  under  over- 
vejelse.    Det  er  både  i  sine  almindelige  udtalelser  pnj 


—   41    — 

fredens  velsignelse  og  i  sine  spørgsmål  et  så  ejendom- 
meligt vidnesbyrd  om  Griffenfelds  tankegang  på  det 
givne  tidspunkt,  at  det  fortjener  at  gengives  efter  hele 
sin  ordlyd: 

«Vor  synderlige  gunst  tilforn.  Eftersom  freden  er 
en  af  de  største  lyksaligheder,  som  en  regering  af  Gud 
kan  velsignes  med,  og  den  for  disse  vore  riger  og 
lande  endog  så  meget  des  mere  fornøden  er,  som  den 
sidste  skadelige  krigs  fordærvelige  frugter  endnu  hos 
enhver  er  udi  frisk  hukommelse,  og  kommercierne  og 
trafikken,  som  Vi  så  godt  som  af  ny  her  udi  rigerne 
haver  måt  plante,  til  des  flor  og  fremtarv  fredelig  tilstand 
for  alle  behøves;  disse  tiders  besværlige  konjunkturer 
derimod  ere  så  vanskelige  og  indviklede  at  letteligen 
den  vej,  som  man  den  genneste  til  freden  at  erholde 
havde  forment  at  være,  kunde  hændes  just  den,  som 
os  til  største  fare  og  vidtløftighed  føre  kunde ;  da  have 
Vi  for  godt  og  rådeligt  eragtet,  førend  Vi  nogen  ende- 
lig resolution  tager,  eders  mening  og  betænkende  her- 
over først  at  fornemme,  og  er  derfor  Vores  allernådigste 
vilje  og  befaling,  at  I  herom  med  flid  delibererer  og 
efterfølgende  poster  overvejer,  nemmelig: 

1,  Eftersom  Vi  både  af  England  og  Frankerig 
(med  hvilke  Sverige  synes  at  gøre  ét)  på  den  ene,  så 
vel  som  kejseren,  tyske  fyrster  og  Holland  på  den 
anden  side  søges,  hvilket  I  da  rådeligst  eragter,  enten 
parti  at  tage  eller  nevtral  at  forblive? 

2,  og  om  Vi  parti  skulde  tage,  hvilket  I  da  det 
gavnligste  for  Os  at  udvælge  eragter?  så  og 

3,  hvad  heller  Vi  resolvere  skulde  parti  at  tage 
^U^r  nevtral  at  forblive,  hvad  postur  Vi  da  nødvendige 


—  42  — 

havde  at  sætte  os  udi,  med  videre  som  dertil  udkræves 
kunde,  være  sig  Vi  enten  defensive  eller  offensive  agere 
skulde  ? 

Dette  I  så  med  alle  deraf  dependerende  og  dertil 
hørende  omstændigheder  uden  forsømmelse  vil  have  at 
ponderere  og  overlægge,  og  Os  så  eders  allerunderd. 
mening  og  betænkende  herom  til  Vores  videre  aller- 
nådigste resolution  med  forderligste  at  indstille,  og 
helles  alting  hos  eder  selv  hemmelig  at  holde,  hvor- 
fore  I  og,  når  I  herom  handler,  dette  uden  sekretærer- 
nes (som  helles  sædvanlig  plejer  at  protokollere)  deres 
overværelse  haver  at  forrette.  Såsom  og  sagen  i  sig 
selv  er  af  større  vigtighed,  så  vel  videre  eftertanke 
dertil  behøves,  så  ere  vi  allernådigst  tilfreds,  at  når 
den  udi  første  konference  er  først  vel  debatteret,  den 
da  optages  og  hver  for  sig  siden  hjemme  betænke, 
hvad  han  udi  næste  konferencer  formener  videre  at 
kunne  udi  så  højvigtig  en  sag  at  ville  råde  og  ende- 
lig votere.  Dermed  sker  Vor  vilje!  Befalendes  eder 
GudU 

Af  kollegiets  protokol  ses  det,  at  der  har  været 
holdt  møder  den  27.  og  30.  September  uden  at  der 
er  indført  noget  om  forhandlingerne.  Derefter  er  der 
atter  møde  den  7.  Oktober,  ved  hvilket  følgende  var 
tilstede:  Gyldenløve,  Hans  Schak,  Peter  Retz,  Henrik 
Bjelke,  Henrik  Rantzov,  Kørbitz,  Otte  Powisch,  Holger 
Vind,  Korfits  Trolle,  Kristen  Skel,  Jens  Juel,  Klingen- 
berg,  Scavenius  og  Peter  Resen.  Der  «blev  holdt 
sekret  konference  og  protokolføreren  udvfst.*  Af  et 
enkelt  opbevaret  votum  ses  det  dog,  at  man  den  dag 
enedes   om   at   indgive   særskilte   skriftlige   vota,   men 


—   43   - 

desværre  er  kun  det  ene  bevaret.  Det  er  dateret 
samme  dag  og  forfattet  af  Jørgen  Bjelke,  der  altså 
også  må  være  kommen  til  stede.  Begyndelsen  af  det 
er  ikke  uden  interesse  ved  den  betragtning,  at  Dan- 
mark er  for  svagt  til  at  holde  sig  nevtralt;  det  må 
søge  « subsidier  og  assistance*  og  det  forekommer  da 
den  gamle  krigsmand  naturligere  at  søge  disse  hos  Hol- 
land <^  dets  forbundsfæller  end  fra  de  magter,  der  har 
allieret  sig  med  Sverige. 

Et  samtidigt  votum  fra  en  helt  anden  side  er  dog 
nok  så  interessant.  Det  stammer  fra  sekretæren  i 
krigskollegiet  Herman  Mejer,  der  anstiller  en  bereg- 
ning over,  hvad  det  vil  koste  at  sætte  hæren  på 
benene  og  hvad  vi  altså  må  kræve  af  Holland.  Men 
han  tilføjer:  «das  teutsche  wesen  stehet  mir  nicht  an», 
da  der  ingen  enhed  er  og  «nervus  rerum  gerendarum» 
mangler;  Spanien  har  sine  partier  og  mindreårigheden, 
«Holland  agonisiret».  Men  han  indrømmer  at  som 
sagerne  står,  da  kun  Holland  og  dets  venner  søger  os, 
må  vi  gå  med  dem  alligevel;  vi  vil  altid  i  forening 
med  dem  kunne  holde  søen. 

Der  blev  også  skrevet  til  Ahlefeld  om  at  udtale 
sig,  Griffenfeld  trængte  til  al  den  støtte,  han  kunde 
fa,  for  at  undgå  en  afgørelse.  Greven  havde  forøvrigt 
lige  skrevet  et  meget  misfornøjet  brev  til  ham :  han  fik 
ikke  svar  på  sine  gentagne  bønner  om  at  måtte  rejse 
i  bad  til  Tyskland ;  det  forekom  ham,  at  fælles  fjender 
havde  sværtet  ham,  og  han  opfordrer  Griffenfeld  ind- 
trængende til  at  fremsætte,  hvad  han  har  gjort,  hvor- 
for der  vises  ham  kulde  og  mistillid.  Hans  votum  i 
det   forelagte   spørgsmål   går  ud   på  at  fraråde  enhver 


—   44  — 

deltagelse  i  krigen  i  det  nærværende  øjeblik;  man  bør 
forberede  sig  for  at  kunne  bruge  en  senere  lejlighed. 

Denne  votering  har  sin  store  betydning  ved  det 
lys,  den  kaster  over  forholdene  i  kongens  råd.  Vel  er 
det  stor  skade,  at  ikke  alle  de  pågældende  meninger  er 
bevarede;  men  både  de  fremsatte  spørgsmåls  form  og 
adskillige  andre  omstændigheder  viser  os,  på  hvilket 
område  man  bevægede  sig.  De  ældre  råder  står  gen- 
nemgående på  det  standpunkt,  at  en  krig  er  en  æres- 
sag og  et  eventyr  og  at  vi  før  eller  senere  må  prøve 
lykken  ligesom  vore  fædre.  Har  Danmark  de  sidste 
gange  ligget  under,  kan  det  atter  komme  ovenpå;  det 
er  godt  at  betænke  sig  vel,  før  man  går  til  det,  men 
alt  for  lang  betænkning  kan  blive  til  egen  skade;  den 
politiske  stilling  og  udsigterne  til  at  kunne  udrette 
noget  beror  på  et  personligt  skøn. 

Overfor  denne  betragtning  står  de  virkelig  politisk 
dannede  mænds  forståelse  af  de  i  øjeblikket  givne  for- 
hold, rigets  sande  stilling  mellem  magterne.  De  véd, 
at  Danmark  er  svagt,  ude  af  stand  til  at  forsvare  sine 
udstrakte  kyster,  at  hævde  Norge,  end  sige  at  optræde 
med  vægt  i  de  store  sammenstød.  Overfor  Frankrigs 
samlede  magt,  overfor  Hollands  rigdom,  Englands  op- 
blomstrende verdensstilling,  Brandenburgs  løfterige  ud- 
vikling står  vort  fædreland  med  sin  forhenværende 
storhed  ligesom  Spanien,  som  Østrig,  som  de  italienske 
republikker  og  Polen.  Vel  er  der  også  hos  os  begyndt 
en  genrejsning  efter  de  bitre  erfaringer  i  henved  et 
halvt  hundredår,  men  endnu  er  den  kun  i  sin  begyn- 
delse og  endnu  har  kun  få  lagt  mærke  til  den.  Særlig 
overfor  Sverige   står   vi   endnu   fuldstændig  i   skygge. 


-  45   — 

Sverige  havde  været  blandt  de  tidligst  liiodeme  Orga- 
niserede monarkier,  det  havde  i  trediveårskrigen  og  i 
Karl  Gustavs  dage  indlagt  sig  en  berømmelse  og  vun- 
det en  position  på  fastlandet,  som  gjorde  det  til  stor- 
magt. I  denne  forestilling  var  datiden  opvokset:  kun 
Evropas  hjælp  havde  reddet  Danmark  fra  tilintetgørelse 
overfor  denne  magt  og  vi  vilde  aldrig  være  i  stand  til 
ved  egne  kræfter  at  modstå  dens  fornyede  angreb. 
Således  opfattedes  det  i  Paris,  i  Berlin,  i  Haag  og 
tildels  i  Stokholm  og  København;  deri  ligger  forkla- 
ringen til,  at  Ludvig  XIV  gav  efter  for  Sveriges  for- 
dring om  ikke  at  medoptage  Danmark  i  forbundet  af 
April  1672,  at  Brandenburg  vaklede  frem  og  tilbage 
mellem  Holland  og  Sverige  uden  at  kunne  fatte  tillid 
til  Danmark,  at  den  svenske  rigskansler  gentagne  gange 
kom  alvorligt  ind  på  den  tanke  ved  et  pludseligt  over- 
fald at  gøre  sin  nordiske  nabo  uskadelig. 

Og  dog  var  dette  ikke  den  fulde  sandhed.  Ikke 
blot  var  Sverige  gået  mægtig  tilbage  under  den  lange 
formynderstyrelse,  medens  kun  den  mest  anspændte 
dygtighed  og  overlegenhed  kunde  holde  det  spredte 
rige  sammen,  men  der  var  tillige  begyndt  en  frem- 
gang i  Danmark,  som  kun  kunde  fuldstændig  overses, 
fordi  den  usikkerhed,  som  tronskiftet  og  en  ung  ube- 
gavet konges  tiltrædelse  til  regeringen  fremkaldte, 
endnu  var  det  mest  iøjnefaldende  herhjemme.  Endnu 
havde  kun  diplomater  som  Goés  og  Terlon,  der  havde 
kendt  forholdene  i  Karl  Gustavs  tid,  faet  øje  for  for- 
andringen og  gjort  opmærksom  på  den  i  Berlin,  Wien 
og  Paris,  men  indtil  videre  blev  deres  vidnesbyrd  over- 
hørt eller  i  alle  tilfælde  underkendt. 


-    46   - 

I  dette  lys  må  voteringen  af  Oktober  1672  ses  og 
bedømmes;  Ahlefeld  havde  den  rette  målestok  for  vor 
stilling,  ligeså  krigssekretæren  og  muligvis  en  og  anden 
af  de  ældre  råder,  hvis  votum  er  tabt.  Griffenfeld 
slutter  sig  hertil,  han  kendte  endel  til  de  store  magters 
forhold  af  selvsyn  og  havde  set  sit  fædreland  med 
fremmedes  øjne. 

Han  opnåede  da,  at  Kristoffer  Lindenov,  forhen 
afsending  i  London,  nu  sendtes  op  til  Stokholm,  hvor 
rigsdagen  netop  nu  var  trådt  sammen,  bl.  a.  for  at  er- 
klære Karl  XI  for  myndig.  Hans  instruks  er  af  21. 
Septbr.  og  går  væsenlig  ud  på  at  skaffe  os  pålidelig 
underretning  om  Sveriges  tilstand  og  hensigter;  af  for- 
handlinger antydes  kun  overenskomster  til  handelens 
sikring  i  de  urolige  tider.  Det  var  en  tilknytning,  som 
i  en  duelig  diplomats  hånd  kunde. blive  indledningen 
til  en  alvorligere  tilnærmelse.  Koncepten  til  denne 
instruks  er  på  dette  punkt  omskreven  af  Griffenfeld  og 
lyder  således:  «til  ydermere  venskabsforsikring  haver 
han  ved  given  lejlighed  med  al  adresse  at  føre  på  dis- 
kurs, at  vi,  såfremt  lige  inklination  på  deres  sid^  skulde 
findes,  ikke  skulde  være  ugenejgen  til  nærmere  alliance 
og  fortrolighed  at  stifte;  og  som  han  vel  herpå  skal 
adsporgCvH,  hvad  intentionen  deraf  og  des  scopus  og 
ojemærkc  vixivc  skulde,  kan  han  svare,  at  det  skulde 
være  anscH  pfl  handelen  og  vsofarten  at  forsikre,  på  det 
derved  endelig  kunde  rådes  bod  på  den  skade,  som 
vores  undr rnrtt tor  da^jli^jen  fast  tilfojes  af  adskillige 
kapere^  m\\\,  \i«n?^cM  ojj  uaf>:tot  alle  forbund  og  trak- 
taler,  vorr^  o^^  Hvrn^kr  vuulcrsilltcr  lige  som  fjendtlige 
trakterer,    Muin  vrl    \\\\\\\^   Ikke  med  så  stor  dristighed 


—   47   - 

skulde  ske,  dersom  ikke  fremmede  til  deres  mærkelige 
avantage  betjente  sig  af  den  vrange  mening  derudi  om 
disse  tvende  rigers  interessers  inkompatibilitet. » 

Der  har  åbenbart  stået  en  hård  strid  mellem  Grif- 
fenfeld  og  Gyldenløve  i  disse  dage,  men  desværre  kan 
den  ikke  følges  i  sine  enkelte  træk.  Griffenfeld  har 
sikkert  haft  sin  nød  med  at  holde  igen  på  de  krigs- 
lystne,  der  havde  så  mange  for  følelsen  tiltalende 
grunde  for  deres  aktionsiver.  Til  Gyldenløve  har  for- 
holdet været  meget  spændt,  Ahlefeld  blev  på  Gråsten 
og  nøjedes  med  at  sende  erklæringer,  medens  hertugen 
af  Pløn  nu  igen  dukkede  op  i  København.  Man  måttte 
da  også  gå  stadig  videre  i  forhandlingerne  med  Hol- 
land; der  blev  skrevet  til  Just  Høgh  i  Amsterdam  for 
at  fa  en  yderligere  forbindelse  med  republikken,  da 
Werkendam  lod  alt  for  længe  vente  på  svar.  Kongen 
gjorde  projekter  til  traktaten  for  at  gøre  den  mere 
indbydende  og  Griffenfeld  måtte  konferere  med  den 
tilbageholdne  afsending.     Men  imens  gik  ugerne. 

Forholdet  til  Gyldenløve  kom  imidlertid  til  en  kata- 
strofe. Under  12.  Oktober  skriver  Griffenfeld  følgende, 
noget  dunkle  ord  i  sin  almanak:  « overlagt  kort  imellem 
12  og  I  om  natten  med  store  sten  ind  på  salen »*,  og 
derefter  det  sædvanlige:  « udriv  mig,  herre,  af  mine 
fjenders  hænder;  jeg  har  håbet  på  dig»  osv.  Dette 
kan  næppe  forklares  anderledes  end  at  der  i  den  på- 
gældende nat  er  bleven  kastet  sten  ind  ad  vinduet  til 
ham  og  at  han  har  bragt  dette  i  forbindelse  med  de  riv- 
ninger, der  da  fandt  sted  mellem  ministrene.     Kongen 


t Overlagt*  er  bedækket,  nemlig  gulvet;  <kort>:  i  et  øjeblik. 


^    48    - 

havde  såmtiie  dag  i  konsejlet  resolveret,  at  der  både 
overfor  England  og  Holland  skulde  gives  undvigende 
og  intetsigende  svar;  dette  var  da  resultatet  af  de 
gennem  statskoUegiet  afgivne  betænkninger  og  GrifTen- 
felds  referat  af  dem.  Dagen  efter  bemærker  denne  i 
almanakken,  at  Gyldenløve  gjorde  ham  store  venskabs- 
forsikringer  og  dét  samme  gentages  den  15.;  den  16. 
« rejste  Gyldenløve  bort».  Hertugen  af  Pløn  forlod 
hovedstaden  et  par  dage  efter;  han  tog  til  Gliicksborg, 
hvor  hans  søster  Agnes  Hedvig  samme  forår  var  ble- 
ven hertug  Kristians  hustru. 

Gyldenløves  rejse  var  vel  nærmest  besluttet  for  at 
sysselsætte  ham  og  samtidig  lade  ham  prøve  sin  diplo- 
matiske evne  på  et  område,  som  havde  været  hans 
medbejler  Fredrik  Ahlefeld  for  vanskeligt  Der  havde 
i  dagene  fra  8.  til  10.  Oktober  været  holdt  et  møde  i 
Rensborg  mellem  kongelige  og  gottorpske  råder  på 
den  ene  side  og  afsendinge  fra  Hamburg  på  den  anden 
for  at  komme  til  en  forståelse  om  hansestadens  hyl- 
dingspligt  overfor  Holstens  hertuger.  Mødet  var  lige- 
som et  tidligere  endt  uden  resultat  og  hertug  Kristian 
Albrekt  var  meget  opbragt  derover;  han  foreslog  at 
skride  til  skrappe  midler  mod  de  genstridige  købmænd. 
Af  denne  strid  toges  der  anledning  til  Gyldenløves 
rejse  til  Hamburg;  men  det  var  tillige  hensigten  her  at 
genoptage  samtalerne  med  Kielmann  fra  en  noget  tid- 
ligere tid,  da  Gyldenløve  var  truffet  sammen  med  ham 
og  havde  berørt  den  oldenburgske  sag.  Endvidere 
havde  kongen  og^  Griffenfeld  påtaget  sig  i  hans  fra- 
værelse at  skaffe  ham  et  fordelagtigt  giftermål. 
/  Således   drog   da   den   utålmodige   herre   afsted  og 


—   49   — 

ankom  få  dage  efter  til  Holsten  og  Hamburg;  han  be- 
gyndte sine  forhandlinger,  traf  Kielmann  og  kom  snart 
ind  på  den  oldenburgske  strid.  Den  havde  stået  fuld- 
stændig i  stampe  siden  foråret,  idet  Sverige  ikke 
ønskede  direkte  forhandlinger;  der  var  givet  hertugen 
tilsagn  om,  at  kongen  vilde  betragte  hans  sag  som  sin 
egen  og  det  var  pålagt  de  svenske  generaler  i  Bremen, 
Wismar  og  Pommern  at  komme  ham  til  hjælp,  når  det 
påkrævedes,  uden  at  vente  nærmere  ordre  hjemme  fra. 
Dette  kunde  dog  ikke  forhindre  Kristian  Albrekt  i  at 
ønske  en  mindelig  overenskomst;  erfaringerne  fra  Flei- 
schers  ophold  i  Stokholm  var  ingenlunde  lovende. 

Allerede  den  25.  Oktober  fortæller  Gyldenløve  da 
også,  at  Kielmann  med  tårer  har  forsikret  ham,  at  han 
intet  ønskede  hellere  end  at  oprette  fred  mellem  kon- 
gen og  hertugen.  Et  par  dage  efter  talte  han  om  et 
udlæg  af  20,000  rdl.  årlig  indtægt,  halvt  i  penge,  halvt 
i  jordegods,  og  han  tilbød  at  skaffe  et  godt  forhold 
til  veje  mellem  de  nordiske  riger.  Atter  nogle  dage 
senere  har  Kielmann  vist  sig  villig  til  at  gå  nærmere 
ind  på  enkelthederne,  ligesom  han  har  gjort  gode  miner 
til  den  budte  gave  i  den  anledning.  Den  19.  Nov.  er 
han  bleven  så  ilter  på  overenskomst,  at  han  kun  mod- 
stræbende modtager  hertugens  hofråd  Cramer,  der 
overbringer  ham  nærmere  ordrer  fra  sin  herre.  De 
kommer  nu  ind  på  ret  interessante  forhandlinger ;  Kiel- 
mann skal  have  20,000  rdl.  og  Gyldenløve  et  sølv- 
service, Griffenfeld  «skal  ej  heller  blive  glemt».  Kiel- 
mann har  villet  dutte  hans  høje  ekscellence  på,  at  han 
først  havde  været  et  par  dage  hos  Ahlefeld  på  Grå- 
sten,  der  var  hans  svorne  fjende;  men  Gyldenløve  for- 

II.  4 


—   50   — 

sikrede,  at  Ahlefeld  slet  ikke  vidste  noget  om  den  hele 
sag.  løvrigt  var  de  kommen  ind  på  at  forhandle  om 
vederlag  for  Oldenburg  i  Pinneberg,  ligesom  præsi- 
denten som  sædvanlig  stillede  en  række  vidtgående  be- 
tingelser, som  Gyldenløve  dog  synes  foreløbig  at  være 
gået  ind  på ;  han  lagde  i  slutningen  af  November  sin 
hjemvej  over  Gottorp.  Før  han  kom  tilbage,  havde 
Griffenfeld  faet  breve  fra  anden  side  om  hans  sendelse. 
Kielmann  meddelte,  at  han  på  ^en  hånd  havde  be- 
gyndt forhandlinger  med  greven  under  hans  ophold  i 
Hamburg  og  bad  Griffenfeld  fremme  dem  overfor  kon- 
gen; han  sendte  ham  en  ame  canarisect  «mod  den 
kolde  vintertid. »  Samtidig  skrev  Ahlefeld,  at  han  havde 
hørt  om  sådanne  forhandlinger  og  at  hans  høje  ekscel- 
lence  alt  skulde  have  budt  rigt  vederlag  i  penge  og 
jordlods;  han  tilføjer:  «jeg  frygter  for,  at  denne  greve 
omsider  vil  blive  os  temmelig  dyr,  og  det  forekommer 
mig,  at  man  ikke  burde  skynde  sig  så  m^et,  før  man 
så,  om  der  ikke  var  udveje  til  at  få  en  dom  fra  det 
kejserlige  hof.  *  Også  på  Pløn  følte  man  sig  i  høj  grad 
foruroliget  ved  rygterne  fra  Hamburg;  Gensch  skrev 
til  Fredrik  Wulff  og  fik  det  svar,  at  man  i  København 
påstod,  at  der  var  sluttet  et  endeligt  forlig  med  Got- 
torp. Fra  Gottorp  sendtes  hofråden  Melkior  Hansen 
skyndsomst  til  Stokholm  for  at  forelægge  forlfgstilbudet 
der.  I  hertugens  instruks  er  forudsætningen  den,  at 
også  Sverige  må  være  tjent  med  afgørelsen;  det  frem- 
hæves derfor,  at  man  vil  søge  at  komme  i  besiddelse  af 
Sønder  Ditmarsken  for  at  fa  en  umiddelbar  forbindelse 
mellem  Gottorp  og  det  svenske  Bremen;  eller  hvis  dette 
ikke  lader  sig  gøre,  da  Norgosherred  (Bredsted),  hvorved 


—  SI  — 

Gottorp  vil  blive  herre  over  hele  Sønderjyllands  vest- 
kyst og  alle  dens  havne,  ligeledes  til  fælles  fordel  for 
Danmarks  fjender.  Kong  Karl  XI,  som  lige  var  bleven 
erklæret  fuldmyndig  og  havde  stadfæstet  den  nye  for- 
bundstraktat  med  Gottorp,  erklærede  sig  rede  til  at 
bifalde  en  endelig  overenskomst  om  Oldenburg. 

Ved  sin  tilbagekomst  til  København  fandt  Gylden- 
løve vejen  banet  for  et  fordelagtigt  parti  og  dette  op- 
tog nu  i  første  rum  hans  tanke.  2.  November  skriver 
kongen  i  sit  ejendommelig  kejtede  sprog  til  Griffenfeld : 
«Ret  nu  kommer  jeg  først  hjem  med  grev  Anton,  hvil- 
ken jeg  spurgte  alt  under  vejs,  om  han  havde  nu  be- 
tænkt sig  på  det,  som  jeg  hannem  havde  sagt?  Han 
sagde  vel  at  have  tænkt  derpå,  mens  hun  var  så  meget 
ung  endnu;  tilmed  kunde  han  ej  vide,  om  han  ikke 
sjelver  vilde  giftes,  og  tilmed  kunde  han  ikke  give 
penge  forud,  som  ham  Gyld.  måske  kunde  være  tjent 
med.  Jeg  svard,  hvad  der  angik  hendes  alder,  da  vilde 
jeg  nok  mage  det  så,  at  Gyldenløve  skulde  bie  en  tid 
lang,  og  hvad  ham  angik,  kunde  han  vel  tænke,  at 
der  var  ingen  så  gal,  som  vilde  forbyde  ham  (neml. 
grev  Anton)  at  gifte  sig;  i  det  øvrige  pengene  an- 
gående, dér  kom  de  nok  sjelver  til  rette  om  siden,  og 
sagde  jeg  skulde  ikkun  forsikre  mig  på  sin  side,  da 
vilde  jeg  nok  mage  det  på  den  anden  side  og  ikke 
lade  mig  mærke,  at  jeg  var  forsikret  af  ham.  Endelig 
takkede  han  mig  svart  og  sagde  ja  og  at  ingen  skulde 
være  ham  kærere  end  Gyldenløve;  bad  mig  og,  jeg 
måt  dog  ikke  tale  til  nogen  derom  og  at  menagere  hans 
person  derudi  og  stillede  alting  i  min  vilje;  enfin  min 
maquerelage  er  kommen  så  vidt,   at  grev  Anton  er  så 


—   52   — 

vidt  fast  deran  og  alting  vel  for  Gyldenløve.  Imorgen 
vil  jeg  videre  sige  eder  alle  omstænder.  A  dieu.»  I 
Griffenfelds  almanak  hedder  det  endvidere  under  lo. 
December:  «gav  grev  Anton  ja  på  sin  datter  Antonette 
til  statholder  Gyldenløve. »  Det  var  altså  denne  I2årige 
ungmø,  som  den  34årige  kavallér  attråede  og  vel  væsen- 
lig ved  kongens  mellemkomst  opnåede.  Grev  Anton 
af  Aldenburg,  statholder  i  grevskaberne,  var  som  den 
sidste  greve  af  Oldenburgs  universalarving  i  allodial- 
godserne  og  lensmand  i  Varel  en  rig  mand  og  hidtil 
uden  mandlige  arvinger.  Det.  må  have  stået  i  forbin- 
delse med  Gyldenløves  plan  at  ægte  hans  ældste  datter, 
når  Kielmann  blandt  de  ting,  der  kunde  træffes  aftale 
om  i  grevskaberne,  nævnte,  at  Varel  kunde  erklæres 
for  et  kvindelén.  Denne  tanke  synes  under  andre  om- 
stændigheder at  være  meningsløs,  da  det  jo  ikke  ved- 
kom handelen  mellem  regenterne;  men  når  Gyldenløve 
indberetter,  at  Kielmann  har  fremsat  den,  medens  han 
selv  i  kongens  interesse  forkaster  den,  da  Varel  ved 
mandsstammens  afgang  bør  falde  tilbage  til  grevskabet, 
får  han  givet  en  antydning  af,  i  hvilken  retning  man 
kunde  gøre  ham  en  værdifuld  gave.  Gyldenløve  var 
overstrømmende  glad  over  det  held,  som  havde  fulgt 
hans  private  og  politiske  felttog;  han  fik  desuden  til 
julen  en  forbedring  i  sine  lønningsvilkår.  Juleaften,  da 
han  atter  er  på  rejse  til  hertugdømmerne,  skriver  han 
ikke  mindre  end  tre  breve  til  Griffenfeld,  i  hvilke  hans 
venskab  og  glæde  far  frit  løb.  Han  tvivler  ikke  om, 
at  den  oldenburgske  sag  vil  blive  ordnet,  blot  Vorherre 
vil  sende  penge;  også  de  andre  forhandlinger,  der  er 
svævende,    ser   han  i  gunstigt  lys.      Hvad  grev  Fris's 


—   53    — 

forfremmelse  til  et  anseligere  embed  angår,  da  finder 
han  den  vel  begrundet;  de  kan  jo  tale  med  kongen 
om  det,  ligeså  om  Henrik  Miillers  udlæg  i  Kongsberg 
sølwærk ;  det  var  begunstigelser,  som  Griffenfeld  gerne 
vilde  have  sat  igennem  og  som  greven  altså  lover  at 
støtte  ham  i.  Endvidere  lykønsker  han  den  nye  biskop, 
som  han  ønsker  en  fredelig  regering;  han  sigter  her- 
ved, som  det  ses  af  andre  ytringer,  til  Griffenfelds 
svoger  Jakob  Faber,  præst  ved  Frue  kirke  i  Køben- 
havn, og  den  ledige  bispestol  er  den  i  Trondhjem,  som 
Arnold  Fine  var  død  fra.  Dette  blev  imidlertid  ikke 
til  noget,  idet  Erik  Pontoppidan  måtte  tage  derop; 
men  grunden  har  sikkert  ikke  været  den,  at  kongen 
har  modsat  sig  Fabers  udnævnelse;  langt  snarere  må 
det  antages,  at  både  Griffenfeld  og  hans  søster  foretrak 
at  vente  til  Sjællands  bispestol  blev  ledig,  for  at  hun 
da  kunde  flytte  over  i  den  erkebiskoppelige  gård. 
Rimeligvis  har  kongen  netop  nu,  da  Griffenfeld,  støttet 
til  Gyldenløves  hede  venskab,  kunde  fa  hvert  ønske 
opfyldt,  givet  et  bestemt  løfte  i  så  henseende;  thi 
kun  således  synes  det  at  kunne  forklares,  at  et  par  år 
senere  den  unge  Hans  Bagger,  som  imidlertid  havde 
fulgt  Faber  i  embed  og  ægteskab,  fik  det  anselige 
embed. 

I  det  næste  brev,  skrevet  efter  juledagene,  er  Gyl- 
denløves humør  meget  slet.  Han  har  opholdt  sig  i 
Slesvig,  men  har  ikke  i  helligdagene  villet  tale  til  her- 
tugen, da  han  var  bange  for  at  smittes  af  hans  milt- 
syge. Også  han  selv  er  nedtrykt;  han  ønsker  intet 
hellere  end  at  blive  fri  for  dette  statsmandsvæsen,  der 
ikke  passer  til  hans  natur;  det  var  en  fejl  at  man  drog 


—   54   — 

ham  ind  i  det.  Stormen  ryster  de  store  træer,  —  han 
vil  aldrig  kunne  gøre  fyldest  i  denne  stilling;  kan  ven- 
nen skaffe  ham  fritagelse,  vil  han  give  et  sind  og  et 
hjerte  fred,  som  nu  er  i  vånde. 

Straks  efter  nyår  drog  Gyldenløve  til  Hamburg  for 
at  fortsætte  sine  forhandlinger  både  med  hansestaden 
og  med  Gottorp.  Man  havde  nu  i  konsejlet  gennem- 
drøftet det  sidste  spørgsmål  fra  alle  sider,  så  man 
skulde  synes  det  ikke  kunde  blive  vanskeligt  for  stat- 
holderen at  bringe  det  til  klarhed,  selv  overfor  en  så 
snild  modstander  som  Kielmann.  Alt  12.  Nov.  havde 
man  i  det  væsenlige  fastslået  forhandlingsgrundlaget, 
nemlig  en  udbetaling  først  af  150,000  rdl.,  som  her  i 
København  vedtaget,  dernæst  af  indtil  det  dobbelte 
mere,  dels  i  jordegods,  dels  i  penge,  for  det  tilfælde 
at  Gottorp  skulde  vinde  sin  sag  for  hofretten.  En 
måned  senere  besluttede  man  at  gå  til  ialt  600,000  rdl. 
for  at  opnå  en  mindelig  overenskomst.  Hvad  striden 
med  Hamburg  angik,  bemyndigedes  Gyldenløve  til  at 
tage  imod  en  affindeise  i  penge,  én  gang  for  alle,  eller 
hellere  årlig,  imod  en  foreløbig  opgivelse  af  hyldingen. 

Det  viste  sig  straks,  at  en  overenskomst  med  Got- 
torp vilde  blive  vanskelig;  Kielmann  forlangte  med 
stor  bestemthed  udlæg  i  Pinneberg  eller  Sønder  Dit- 
marsk, medens  han  også  henstillede  den  mulighed  at 
afstå  Tønder  amt  til  kongen,  imod  at  Gottorp  fik  grev- 
skaberne. Således  blev  den  tanke  atter  fremsat,  der 
senere  skulde  fa  en  skæbnesvanger  betydning  for  Grif- 
fenfeld. 

Fra  Hamburg  drog  Gyldenløve  til  Oldenburg  for  at 
se  sin  unge  fæstemø.     Han   roser  landets  skønhed  og 


—   55    - 

rigdom  og  mener,  at  det  er  mange  penge  værd,  alene 
Wesertolden  sætter  han  til  en  3 — 400,000  rdl.;  det  er 
vel  forsynet  med  artilleri  osv.    Hvad  hans  brud  angår, 
da  finder  han,    at   faderen  har  talt  sandt  (ved  at  rose 
hende),    ligesom  han  i  det  hele  har  truffet  en  hæders- 
mand i  ham.     Straks   efter   skriver   han  igen  om   det 
skønne  land,    som  han  nu  har  set  mere  af,    og  tilføjer 
på  et  særskilt  blad;    «Der  er  her  en  baronesse  på  en 
19—20  år,  ret  køn,    forstandig  og  vel  opdragen,    med 
en  formue  på  en  30 — 40,000  rdl.,  en  slægtning  af  grev 
Anton  og  således  også  engang  af  mig;   jeg   har  i  nat 
tænkt  på,    at  Sokrates  måske  kunde  slå  lidt  af  på  sin 
strænghed,    når   han   så  hende,    skønt   hun  ikke  er  så 
skøn  som  billedet  af  Timandra.» 

Efter  sin  tilbagekomst  til  Hamburg  udtalte  han  i 
breve  til  kongen  og  Griffenfeld  sin  glæde  over  for- 
lovelsen med  frøken  Antonette,  der  har  tiltalt  ham  i 
høj  grad;  han  længes  kun  efter  at  se  pagten  fuld- 
byrdet. 

Forhandlingerne  med  Kielmann  genoptoges  nu, 
uden  at  man  kom  hinanden  nærmere.  6.  Febr.  ved- 
toges det  i  konsejlet,  at  sagen  helst  måtte  forhales 
noget,  for  at  man  kunde  se,  om  forbundet  med  Hol- 
land blev  til  alvor;  skete  dette,  vilde  det  være  nok  så 
godt  at  gå  tilbage  til  aftalerne  i  København  og  for- 
trøste sig  til  en  kejserlig  dom. 

Der  opstod  nu  en  meget  pinhg  situation  for  Gyl- 
denløve. Overalt  gik  rygtet  om  et  afsluttet  forlig,  i 
København,  på  Pløn,  i  Wien,  «over  hele  det  romerske 
rige»  blev  det  sagt,  at  der  nu  var  bragt  en  forståelse 
til  veje.     Det   blev   på   det   bestemteste    benægtet  fra 


-   56  - 

dansk  side,  men  ingen  troede  derpå.  Så  faldt  man 
på  den  nær  liggende  forklaring,  at  det  skyldtes  Gyl- 
denløves ubehændighed,  at  der  intet  kom  ud  af  for- 
handlingerne, han  var  ikke  sin  modstander  voksen. 
I  Januar  måned  gik  der  i  København  rygter  om,  at 
han  var  i  kongens  unåde  c^  derfor  næppe  vilde  vende 
tilbage;  det  genlød  endc^  i  Anders  Bordings  « danske 
Merkur*,  der  var  så  vel  stemt  imod  ham.  Gyldenløve 
underrettedes  om  disse  rygter  i  breve  og  blev  natur- 
ligvis meget  utålmodig;  han  vilde  gerne  hjem  for  at 
retfærddiggøre  sig.  GrifTenfeld  svarede  ham  den  i. 
Marts  i  et  brev,  som  han  først  lod  kongen  se  og  som 
denne  billigede  med  de  ord:  «som  ikke  kan  forbedres 
og  er  så  meget  vel»,  —  at  han  skulde  komme  hjem 
det  snareste  mulig,  at  kongen  t  ventede  ham  fra  dag 
til  dag  med  en  særdeles  nåde  og  godhed  for  hans 
person. » 

Kort  efter  kom  Gyldenløve  tilbage  med  en  traktat, 
som  den  i8.  Marts  blev  drøftet  i  konsejlet.  Kongen 
skulde  betale  Gottorp  en  halv  million  rdl.  i  næste 
Kieler  omslag.  Ahlefeld,  der  var  kommen  til  byen, 
vistnok  nærmest  i  denne  anledning,  har  utvivlsomt 
været  tilstede  og  gjort  sit  til  at  fa  denne  traktat,  der 
gik  så  langt  ud  over  hvad  han  tidligere  havde  til- 
rådet, forkastet.  Man  besluttede  da  også  ikke  at  gå 
ind  på  den;  dels  fordi  pengene  vanskelig  kunde  op- 
drives, dels  fordi  man  mente  altid  senere  at  kunne  nå 
målet  for  denne  pris.  Man  gik  derfor  tilbage  til  af- 
talerne i  København  i  foråret  1671  og  lod  det  indtil 
videre  bero  ved  fællesskabet  og  forventningen  om  en 
endelig  dom  i  Wien.  —  Den  gamle  Kielmann  gav  sig 


—    57   — 

ilde  ved  dette  udfald;  han  bebrejdede  hertugen,  sin 
søn  og  Cramer,  at  de  havde  spændt  buen  for  højt: 
han  havde  gerne  villet  se  en  ende  på  denne  ulykke- 
lige sag.  Han  vedligeholdt  efter  Ahlefelds  påstand 
endnu  nogen  tid  forbindelsen  med  Gyldenløve;  der 
siges  endog  at  deres  plan  gik  ud  på  at  føre  Kristoffer 
Gabel  tilbage  til  magten  og  altså  styrte  Griffenfeld. 
Men  dette  har  sikkert  været  et  tomt  rygte,  eller  højst 
en  forbigående  grille  hos  den  misfornøjede  statholder; 
Gabel  var  nu  en  umulighed,  han  døde  et  halvt  år 
efter. 

Men  hvorledes  det  end  forholder  sig  hermed,  er 
så  meget  vist,  at  Gyldenløve  nu  igen,  og  denne  gang 
næppe  uden  grund,  plagedes  af  sin  skinsyge  og  mis- 
tænksomhed, som  altid  når  Ahlefeld  var  ved  hove. 
Samlivet  med  Griffenfeld  fortsattes  vel  og  de  ud- 
vekslede som  sædvanlig  deres  tanker  og  forretnings- 
bemærkninger  i  småbreve,  men  det  er  tydeligt  at 
€  løven »  er  urolig  og  kaster  mistanke  på  sin  vingede 
«grif»,  hvis  veje  han  ikke  mere  ret  kan  følge. 


II.     UDENRIGSSTYRELSEN  I  GRIFFEN- 
FELDS  HÆNDER. 

Marts  1673— Marts  1675. 

Frankrigs  voldsomme  overfald  på  Holland  havde 
fremkaldt  en  stærk  bølgegang  i  Evropas  politik.  Alt 
syntes  fra  Ludvig  XIV 's  side  at  være  beregnet  på  at 
tilintetgøre  de  frie  Nederlande  og  det  første  slag  havde 
da  også  ligesom  kastet  dem  bedøvet  til  jorden;  med 
blot  noget  mådehold  kunde  sejrherrerne  i  dette  øjeblik 
have  opnået  store  fordele.  Det  benyttedes  ikke,  og 
da  nogen  tid  efter  Hollændernes  fortvivlede  modstand 
bragte  overmagten  til  at  stanse,  forandredes  stillingen 
snart  til  fordel  for  de  overfaldne;  det  var  som  en  stor 
vandflod,  der  var  skyllet  frem,  men  nu  vendte  sit  løb 
og  rullede  tilbage  i  sit  tidligere  leje. 

Ludvig  XIV  havde  med  stor  forsynlighed  isoleret 
Nederlandene.  England  havde  han  vundet  for  et  for- 
bund, kejseren  var  bleven  overtalt  til  at  give  ham  frie 
hænder  overfor  Holland,  Sverige  havde  i  det  sidste 
øjeblik  forpligtet  sig  til  våbenfællesskab,  hvis  andre 
tyske  magter  kastede  sig  ind  i  kampen;  kun  Branden- 
burg  havde   gjort    fælles  sag  med  Holland.     Mærkelig 


—   59   — 

var  især  kejser  Leopolds  holdning.  Han  var  opvokset 
i  had  til  Frankrig,  hvis  formål  i  åringer  havde  været 
kejserdømmets  svækkelse  og  erobringen  af  tyske  grænse- 
lande, men  de  vanskeligheder,  han  havde  at  kæmpe 
med  i  Ungarn  og  mod  Tyrkerne  og  som  holdtes  i 
live  og  forøgedes  af  Frankrig,  bragte  ham  til  efter  sin 
hofkansler  Lobkowitz's  råd  at  indgå  den  overenskomst 
med  Frankrig,  i  henhold  til  hvilken  Holland  ofredes 
og  han  selv  fik  frie  hænder  overfor  sine  undersåtter. 

Næppe  var  imidlertid  ulykkerne  brudt  ind  over 
Holland,  før  han  modtog  kurfyrsten  af  Brandenburgs 
tilbud  om  et  forbund  til  værn  om  det  tyske  riges 
interesser  og  de  tidligere  fredsslutningers  fordeling  af 
landområdet  indenfor  dets  grænser.  Frankrig  var  klogt 
nok  til  at  undgå  konflikter  i  dette  punkt,  og  kejseren 
holdt  sig  iøvrigt  for  bunden  til  den  tidligere  overens- 
komst med  hensyn  til  Holland;  de  snart  forenede, 
snart  adskilte  hære,  som  han  og  kurfyrsten  lod  manøv- 
rere i  Vesttyskland,  kom  aldrig  til  noget  alvorligt 
sammenstød  med  kongens  tropper,  der  hærgede  og 
udsugede  Rinlandene.  Forbundet  i  Brunsvig  knyttede 
yderligere  Danmark,  Hessen  og  Brunsvig  til  den  kejser- 
l^e  afventende  og  konservative  politik. 

Således  stod  det  i  vinteren  1672 — 73,  idet  der 
overalt  forhandledes  frem  og  tilbage.  Man  havde 
følelsen  af,  at  der  forberedtes  en  ny  situation,  men 
hvorledes  den  vilde  forme  sig,  kunde  ingen  overse  og 
man  iagttog  derfor  den  største  forsigtighed.  I  Køben- 
havn var  man  især  optagen  af  Werkendam,  der  gjorde 
hvad  han  kunde  for  at  drage  os  over  på  Hollands 
side,    men   ufravigelig   mødte  den  indvending,    at  man 


—    6o   — 

først  måtte  have  en  afgørelse  af  det  ældre  mellem- 
værende om  vore  pengefordringer.  I  Berlin  arbejdede 
den  kejserlige  afsending,  friherre  Goés,  på  at  holde 
kurfyrsten  på  det  «gode  parti »,  for  efterhånden  at 
drage  også  kejseren  stærkere  ind  i  kampen.  Johan 
V.  Goés,  den  samme,  som  i  kong  Fredrik  III's  tid 
havde  været  kejserlig  afsending  i  København,  var  en 
af  kejserhoffets  dygtigste  diplomater,  oplært  i  de  uende- 
lige forhandlinger  ved  den  westfalske  fred  og  øvet  i 
de  vanskeligste  hverv  i  Ungarn,  Konstantinopel,  Kø- 
benhavn og  Berlin.  Han  var  en  talsmand  for  Østrigs 
traditionelle  politik,  imod  Frankrig,  og  arbejdede  ufor- 
trødent hen  imod  det  mål  at  danne  et  stort  forbund 
mod  Ludvig  XIV.  Det  var  vistnok  især  ham,  som 
holdt  på,  at  man  skulde  se  at  vinde  Danmark  for 
dette  forbund,  om  ikke  for  andet,  så  for  at  svække 
Sveriges  indflydelse  i  Tyskland;  medens  kurfyrsten  af 
Brandenburg  satte  vor  betydning  meget  lavt,  frem- 
hævede Goés  den  som  ikke  så  ganske  ringe  under  de 
givne  forhold. 

Medens  denne  strømning,  der  havde  sine  talsmænd 
i  hertugen  af  Pløn  og  flere  medlemmer  af  konsejlet, 
drog  os  mod  syd,  var  Kristoffer  Lindenov  bleven 
sendt  til  Stokholm  for  at  undersøge,  hvorvidt  betin- 
gelserne for  en  nordisk  forståelse  måtte  være  tilstede. 
Her  var  man  imidlertid  udelukkende  optagen  af  den 
unge  konges  tiltrædelse  til  regeringen  og  de  mange- 
artede intriger,  der  knyttede  sig  til  denne  overgang. 

Bærerne  for  den  forhalingspolitik,  man  således  var 
slået  ind  på,  var,  som  vi  har  set,  grev  Fredrik  Ahle- 
feld    og  Griffenfeld.     Ahlefeld    var   imidlertid    efter   sit 


—   6i    — 

naturel  lidet  skikket  til  de  daglige  forhandlinger  og 
det  stadige  arbejde  i  diplomatiets  tjeneste;  han  havde 
det  sunde  blik  på  forhold  og  begivenheder  og  kunde 
sige  det  afgørende  ord  i  kongens  råd,  men  den  nær- 
mere udførelse  overlod  han  gerne  til  Griffenfeld,  hvis 
uforlignelige  behændighed  og  herredømme  over  sproget 
til  at  sige  og  skjule,  hvad  han  vilde,  anerkendtes  af 
alle.  Samtidig  havde  kongen  vænnet  sig  til  at  und- 
være Gyldenløves  daglige  selskab  og  at  se  kritisk  på 
hans  virksomhed  som  politiker.  Man  påstod  gentagne 
gange,  at  han  var  falden  i  unåde,  og  han  selv  var  til- 
bøjelig til  at  tro  det.  Dette  var  vel  ingenlunde  til- 
fældet, men  kongen  måtte  indse,  at  hans  halvbroder 
under  de  givne  forhold  mildest  talt  var  tilovers  i  hans 
råd  og  meget  let  kunde  komme  til  at  gøre  fortræd, 
da  de  fremmede  afsendinge  jævnlig  henvendte  sig  til 
ham.  Da  Gyldenløve  derfor  selv  fremsatte  den  tanke, 
at  han  måske  kunde  se  til  sit  statholderskab  for  at 
undersøge  forsvarsforanstaltningerne  deroppe,  greb  man 
denne  tanke,  og  2.  Maj  1673  foreslog  kongen  ham  at 
gå  til  Norge  på  en  inspektionsrejse.  Fem  uger  efter 
drog  han  afsted,  medens  også  Ahlefeld  igen  var  draget 
tilbage  til  sit  statholderskab,  eller  rettere  til  sine  godser. 
Hvor  lidt  de  andre  konsejlsmedlemmer  var  indviede  i 
politikkens  hemmeligheder,  ses  deraf,  at  det  først  i 
Avgust  1673  vedtoges  i  konsejlet  at  indgå  den  over- 
enskomst med  Pløn  om  den  gottorpske  del  af  Olden- 
burg, som  alt  var  sluttet  ved  nyår  1671;  herom  havde 
altså  alle  med  undtagelse  af  Gyldenløve  og  Ahlefeld 
■været  holdte  i  uvidenhed.    Fra  nu  af  kan  det  da  siges, 


—     62     — 

at  Grifienfeld  tager  ledelsen  af  den  danske  politik  i 
sin  hånd. 

Ved  rådslagningerne  i  efteråret  1672  havde  Ahle- 
feld  og  de,  som  delte  hans  op&ttelse,  indset  nødven- 
digheden af  frem  for  alt  at  styrke  vor  stilling  og  for- 
øge krigsmagten  for  med  nogen  tryghed  at  kunne  gå 
fremtiden  imøde.  Det  blev  da  også  et  hovedformål 
for  forhandlingerne  med  Holland  at  skaffe  os  rigelige 
subsidier  og  for  den  indre  styrelse  at  skaffe  penge 
og  fa  dem  anvendte  på  bedste  måde,  især  til  flådens 
forøgelse. 

Efter  gentagne  forhandlinger  i  statskollegiet  om- 
dannedes ved  forordning  af  8.  November  1672  kon- 
sumptionsskatten  på  landet  i  Danmark  til  en  skat  på 
folketallet  (kopskat),  såvel  som  af  heste,  møller,  vogn- 
mænd, ved  indtrædelse  i  ægteskab  osv.  En  sådan 
skat  var  langt  lettere  at  opkræve,  idet  man  lod  præ- 
sterne føre  de  nødvendige  lister  og  iøvrigt  bortforpag- 
tede den.  Forhandlingerne  herom  i  statskollegiet 
frembyder  den  interesse,  at  Griffenfeld  i  dette  tilfælde 
indlod  sig  på  en  selvstændig  votering,  hvad  der  sjæl- 
dent er  tilfældet;  han  var  imod  en  skat  på  bryllupper, 
men  kunde  ikke  trænge  igennem  med  denne  mening; 
derimod  fik  han  medhold  i  sin  indsigelse  mod  skattens 
udvidelse  til  Norge.  Denne  omdannelse  og  delvise 
forhøjelse  af  konsumptionen  forøgede  indtægterne  af 
den  med  en  fjerdedel,  til  to  tønder  guld. 

Straks  efter  forhøjedes  matrikelskatten,  der  som  det 
vil  mindes  året  i  forvejen  var  bleven  nedsat  til  det 
halve  på  grund  af  konsumptionens  indførelse,  atter  til 
sit  oprindelige   beløb,    i  rdl.  af  tønden  hartkorn ;    den 


-   63   - 

fulde  indtægt  af  konsumptionen  var  altså  fra  nu  af  en 
ny  skattebyrde,  en  ren  indtægt  for  kronen. 

Man  måtte  dog  være  betænkt  på  endnu  flere  ind- 
tægter, især  for  det  tilfælde,  at  det  skulde  komme  til  krig. 
StatskoUegiet  stillede  derfor  forslag  til  en  «klasseskat» 
(9.  December),  der  gik  ud  på  at  sætte  alle  personer  uden 
for  den  egenlige  almue  i  en  daglig  pengeafgift,  fra  2 
skilling  op  til  2  rdl.,  og  der  er  gjort  beregninger  over 
udbyttet  af  den  i  de  to  riger;  det  vilde  blive  7*  mil- 
lion rdl.  årlig,  en  særdeles  betydelig  sum  i  forhold  til 
statens  andre  indtægter.  Forslaget  var  så  detailleret, 
at  de  to  første  klasser  var  dannede;  i  den  første  (2 
rdl.  daglig)  opregnes  alle  gehejmeråder  og  .derfra  nedad, 
ialt  70  personer.  I  den  anden  klasse  (i  rdl.)  nåede 
man  at  fa  79  navne,  men  holdt  for,  at  der  kunde 
skaffes  100.  Det  blev  dog  bestemt,  at  denne  skat 
ikke  skulde  pålægges  uden  i  yderste  nødsfald;  det 
skete  først  efter  nyår  1676. 

I  det  følgende  forår  kom  man  tilbage  til  tanken 
om  en  konsumption  i  Norge;  skatkammeret  fik  ordre 
til  at  afgive  betænkning,  om  ikke  de  30,000  rdl.,  der 
manglede  i  søetatens  indtægter  kunde  bringes  tilveje 
på  denne  måde.  Kammeret  svarede,  at  Norge  alt  var 
hårdt  medtaget  af  skatter,  medens  handelen  lå  stille, 
en  ny  skat  måtte  vente  til  roligere  tider.  Herpå  re- 
solverede kongen  den  14.  April:  « Eders  ordre  lyder 
at  gøre  et  projekt,  på  hvad  måde  lideligst  og  med 
mindst  besværing  konsumption  i  Norge  kunde  intro- 
duceres, når  det  engang  skulde  ske,  hvormed  I  og 
med  Gyldenløve  som  statholder  i  Norge  kan  konferere. 


-   64   - 

Det   øvrige   skal  jeg   vel    selv   ramme  til  med.»      Det 
blev  dog  ikke  til  noget  før  efter  krigen. 

Også  i  hertugdømmerne  slap  man  for  konsump- 
tionen, men  ikke  for  forøgede  skattepålæg.  Medens 
kontributionsindtægterne  tidligere  var  beregnede  til 
102,000  rdl.,  der  alle  brugtes  til  militsens  underhold, 
steg  de  i  1672  med  25,000  rdl.  og  i  det  følgende  år 
med  det  samme  beløb.  Samtidig  lod  kongen  i  Kieler 
omslag,  hvor  overskuddet  af  amternes  indtægter,  til  et 
omtrentligt  beløb  af  100,000  rdl.  årlig,  blev  samlede, 
gælden  forrentet  og  embedsmændenes  lønninger  og  be- 
nådninger udbetalte,  disse  sidste  reduceres  til  halvdelen, 
hvorved  det  blev  muligt  for  omslagsforvalteren  at  tage 
32,000  rdl.  med  sig  hjem  til  kongens  eget  kammer. 
Også  hofholdningens  udgifter  formindskedes  i  dette  år 
ret  betydeligt,  måske  dog  især  derved  at  regningerne 
lodes  ubetalte. 

Hvorledes  det  omtrent  stod  til  med  rigets  penge- 
væsen ses  i  runde  tal  af  en  kongelig  ordre  fra  det  føl- 
gende år,  ved  hvilken  det  i  al  hemmelighed  blev  på- 
lagt Retz,  Kørbitz  og  Fris  at  gøre  et  overslag  over 
indtægter  og  udgifter.  Der  nævnes  eksempelvis  en 
indtægt  af  10 — 11  tønder  guld  (a  100,000  rdl.,  lig 
400,000  kroner),  og  en  udgift  af  4  tdr.  g.  til  hæren, 
3  til  flåden,  resten  til  hof-  og  civiletaten,  «med  størst 
økonomi*,  således  at  i  td,  g.,  «om  ikke  mere»,  kunde 
opliOgj^'CvS  «til  en  nodpcnning*.  Dertil  kom  så  de  selv- 
stændige kasser  for  militæret  i  hertugdømmerne,  om- 
sætningen i  Kiel  og  « kongens  eget  kammer*  (med 
OrcsundstoUicn  nu  m.)  ligeledes  hver  omtrent  i  td.  g. 
Det   sumlodo   biuij^ot   kunde   således  sættes  til  henved 


-   65    - 

14 — 15  tdr.  g.  (5 — 6  millioner  kroner).  Dertil  kom 
så  en  række  statsformål,  der  var  funderede  på  jorde- 
gods eller  særlige  indtægter,  bl.  a.  det  nationale  rytteri, 
kirken,  universitetet  og  skolerne,  lønningen  af  de  fleste 
lokale  embedsmænd,  m.  m. 

Af  statskassens  rede  midler  gik  den  langt  over- 
vejende del  til  forsvaret.  Der  var  da  også  i  de  for- 
løbne år  af  kong  Kristian  V's  regering  opnået  ikke 
så  lidt  til  dets  forbedring,  men  endnu  kunde  dette 
ikke  gøre  sig  gældende  blandt  de  toneangivende  magter, 
der  alt  for  vel  mindedes  vor  underlegenhed  i  de  sidste 
krige  med  Sverige.  Man  måtte  tage  endnu  bedre  fat, 
når  det  skulde  forslå. 

Der  var  siden  Københavns  belejring  arbejdet  uaf- 
brudt på  at  befæste  hovedstaden  på  en  tidssvarende 
måde.  Alligevel  var  man  ikke  kommen  til  ende  her- 
med. 24.  Januar  1673  befalede  kongen  statskoUegiet 
at  overveje  det  spørgsmål,  om  det  var  nødvendigt 
atter  i  det  indeværende  år  at  pålægge  borgerne  en 
fortifikationsskat;  hvis  det  var  muligt,  burde  det  und- 
gås på  grund  af  konsumptionens  hårde  tryk.  Svaret 
blev,  at  arbejderne  måtte  fortsættes,  og  skatten  blev 
udskreven.  Også  Rensborg  blev  der  atter  taget  fat 
på,  dennegang  nordfronten,  hvor  flækken  Vindisir,  på 
sønderjydsk  grund,  blev  sløjfet.  Juleaften  udstedtes  ordre 
til  statholderen  og  general  Klavs  Ahlefeld  om  at  sikre 
fæstningen  imod  et  pludseligt  overfald.  Endvidere 
arbejdedes  der  på  Oldenburg,  og  i  kongeriget  på 
Kronborg  og  Frederits.  Derefter  vendte  opmærk- 
somheden sig  mod  Norge,  og  Henrik  Ryssensten  kom 
til  her  i  nogle  år  at  arbejde  sammen  med  Gyldenløve. 

II.  5 


—   66   — 

Hæren  havde  i  de  forløbne  år  modtaget  den  vig- 
tige forøgelse  i  det  nationale  rytteri,  der  nu  kunde 
siges  at  være  fuldt  organiseret  og  vel  indøvet;  de  tid- 
ligere hvervede  kompagnier  var  optagne  i  regimenterne, 
for  det  meste  som  « sogneryttere »,  d.  e.  ryttere,  der  ingen 
gårde  havde  kunnet  fa,  men  underholdtes  af  sognene. 
Rytteriet  var  derved  steget  fra  500  til  50CX)  mand. 
Hertil  kom  i  efteråret  1672  et  regiment  på  5  kompagnier, 
som  Gyldenløve  hvervede.  Fodfolket  bestod  som  for- 
hen af  5  hvervede  og  5  udskrevne  regimenter,  de 
første  på  1200  mand  hver.  De  sidste  var  især  bleven 
brugte  til  arbejdet  ved  fæstningerne,  der  således  kunde 
udføres  for  en  lidelig  sum. 

Det  blev  dog  nu  nødvendigt  at  tænke  på  en  for- 
øgelse. StatskoUegiet  kom  til  det  resultat,  at  det  vilde 
give.  nogle  hundrede  mand  flere,  om  man  udskrev  en 
soldat  for  hver  70  tønder  hartkorn,  uanset  om  det  var 
besat  eller  øde,  istedenfor  som  hidtil  af  hver  60  tdr. 
besat  jordegods.  Dette  viser  således,  at  ikke  så  lidt 
over  en  syvende  del  af  landets  jordegods  lå  øde,  ikke 
netop  udyrket,  men  uden  gårde.  Forordningen  herom 
udkom  4.  Februar  1673  og  motiverede  forandringen 
ved:  « eftersom  disse  vanskelige  og  vidt  udseende  tider 
større  mandskab,  end  hidindtil  været  haver,  til  vore 
rigers  og  landes  forsvar  og  defension  udkræve.*  Sam- 
tidig udgik  der  befaling  til  stiftamtmændene  om  at 
indsende  fortegnelse  over  de  personer  i  deres  stift, 
«som  sig  tilforn  udi  krig  til  lands  eller  vands  kunde 
have  forsøgt » ;  der  var  ikke  få  af  de  velkendte  mænd 
fra  Karl-Gustav  fejden,  som  nu  sad  omkring  i  landet  i 
borgerlige   stillinger   og   ikke  ugerne  meldte  sig  til  ny 


-  6r- 

tjeneste.  Undtagne  fra  udskrivningen  blev,  foruden 
selvfølgelig  officersgårdene  og  ryttergodset,  alle  de 
gamle  adelige  sædegårde.  Disse,  både  gamle  og  ny, 
måtte  imidlertid  med  under  en  anden  form,  idet  der 
17.  Juni  udstedtes  en  forordning  om  rostjenesten,  i  be- 
tragtning af  de  tider,  vi  lever  i,  «i  hvilke  fast  hele 
Evropa  trindt  omkring  os  står  i  fuld  armatur«.  Alle 
der  ejede  frit  jordegods,  hvad  stand  de  end  personlig 
tilhørte,  skulde  stille  en  fuldt  rustet  rytter  («gerust 
hest»)  af  hver  300  tdr.  h.  k.,  lønne  ham  på  fore- 
skreven  måde  osv.  Mønstringen  fismdt  alt  sted  4  uger 
efter,  og  rostjenesten  holdtes  nu  rede  til  at  overtage 
landeværnet.  Den  udgjorde  en  styrke  af  8,  senere  12 
kompagnier,  formerede  i  to  regimenter. 

Med  hensyn  til  våbenforsyningen  blev  ved  denne 
tid  det  nye  kanonstøberi  (gethus)  på  kongens  nytorv 
færdigt  til  brug,  medens  staten  overtog  og  istandsatte 
Råvad  krudtmølle  og  kort  efter  på  Hammermøllen  ved 
Kronborg,  oprettede  «et  faktori»  for  tilvirkningen  af 
håndskydevåben. 

I  endnu  højere  grad  end  for  hæren  blev  vinteren 
1672 — 73  dog  epokegørende  for  flåden.  Hæren  havde 
sine  sikre  kontributioner,  der  opkrævedes  og  fordeltes 
under  tilsyn  af  selve  generalkrigskommissæren  (Otte 
Powisch),  og  det  var  forbudt  at  anvise  andre  udgifter 
på  disse  indtægter;  det  budgetterede  beløb  af  omtrent 
360,000  rdl.  var  således  sikkert  nok.  Flåden  havde 
ikke  været  så  heldig  stillet;  dens  indtægter  var  anviste 
på  told  og  anden  oppebørsel,  der  dels  ikke  indkom 
som  beregnet,  dels  blev  brugt  til  andre  formål. 

Alligevel  var  der  en  stor  fremgang  imod  det  fore- 
s' 


—    68   — 

gående  tidsrum.  I  femåret  1663 — 6^^  efter  Kort  Adelers 
ansættelse,  havde  indtægten  været  omtrent  I25,CXXD 
rdl.  årlig;  1668 — 70  var  denne  sum  gået  ned  til 
70,000  rdl.,  medens  man  dog  tillige  havde  gjort  en 
del  gæld.  Efter  tronskiftet  blev  der,  som  det  vil 
mindes,  bestemt  300,000  rdl.  årlig  til  flåden,  hvoraf 
dog  de  38,000  beregnedes  på  proviantskatten,  der 
ydedes  i  varer.  I  virkeligheden  havde  man  dog  faet 
omtrent  100,000  rdl.  for  lidt  om  året  og  provianten 
var  der  ikke  ført  bog  over. 

Man  synes  at  have  holdt  sig  til  det  iøjnefaldende, 
orlogsskibenes  tal.  Der  var  bygget  flittig  og  ved  op- 
gørelsen i  Februar  1673  viste  det  sig,  at  man  i  de  3 
år  havde  faet  8  nye  skibe,  med  et  kanontal  af  416, 
foruden  to  fregatter,  der  næsten  var  færdige,  hver  til 
26  kanoner.  Det  var  tredje  delen  af  den  hele  flåde. 
Samtidig  havde  man  ved  toldbegunstigelser  sikret  sig 
et  anseligt  antal  armerede  koflfardiskibe,  defensions- 
skibene,  flere  end  man  vilde  kunne  fa  brug  for.  Det 
var  1674  ialt  13  skibe  med  34  kanoner,  3  med  29, 
9  med  12,  5  med  6  kanoner.  Desuden  havde  de  to 
indiske  handelskompagnier  10  skibe  med  ialt  216  ka- 
noner. Der  var  endvidere  6  under  bygning  i  Køben- 
havn og  de  norske  stæder,  med  ialt  136  kanoner. 
Hertil  svarede  den  hurtig  voksende  handelsflåde;  1671 
havde  kongens  lande  tilsammen  omtrent  1000  fartøjer, 
året  efter  var  tallet  steget  til  1400,  og  1674  indberetter 
kommercekollegiet,  at  det  er  på  det  nærmeste  2200 
(2196),  godt  1000  i  Norge,  resten  i  Danmark  og  her- 
tugdømmerne. 

Man   synes   ligesom    at    have    forbygget    sig;    der 


-   69    - 

havde  ikke  været  råd  til  at  montere  hele  dette  materiel, 
og  da  man  skulde  til  at  bruge  det,  viste  det  sig  indtil 
videre  at  være  ubrugeligt.  Af  forhandlingerne  med 
Holland  og  England  fremgik  det  tilstrækkelig  tydeligt, 
at  det,  man  her  især  interesserede  sig  for,  var  flåden, 
ligesom  det  overfor  Sverige  var  af  den  største  betydning 
at  kunne  vise  sig  stærk  både  som  forbundsfælle,  til 
fælles  forsvar  for  handelens  frihed,  og  som  mulig 
fjende.  Man  synes  da  at  have  villet  gøre  et  forsøg 
på  en  udrustning,  og  29.  November  1672  tilstilledes 
der  i  al  hemmelighed  admiralitetet  en  ordre  til  straks 
at  udruste  «en  liden  flåde  på  ti  kapital  orlogsskibe*. 
Det  viste  sig  ved  denne  lejlighed,  hvor  mangelfuldt 
man  var  forberedt;  den  5.  Februar  nedlagde  skatkam- 
meret forestilling  om,  hvad  det  vilde  koste  ialt  at  ud- 
ruste 12  skibe,  og  resultatet  var,  at  der  hertil  vilde 
medgå  267,516  rdl.,  af  hvilke  man  kun  rådede  over 
de  88,120.  Der  blev  derefter  nedsat  en  kommission 
til  at  undersøge  alle  flådens  forhold  og  gøre  forslag 
til  en  omdannelse  af  dens  styrelse ;  den  bestod  af  rigs- 
marsken  Kørbitz,  gehejmeråd  Kristen  Skel,  etatsråd 
Povl  Klingenberg,  rentemester  Kristian  Gersdorf  (gift 
med  Griffenfelds  svigerinde  Sofie  Nansen)  og  Albert 
Schumacher.  Kommissoriet  er  skrevet  af  Griffenfeld 
og  indledes  således:  « Eftersom  vi  ere  komne  udi 
den  mening,  at  vores  flådes  udrustning  (hvis  fornøden- 
hed udi  disse  farlige  konjunkturer  til  vores  strømmes 
sikkerhed  og  vores  undersåtters  negotiers  og  kommer- 
ciers  tryghed  letteligen  kan  eragtes)  snarere  ved  én 
fornemme  minister  alene,  end  ved  et  ganske  af  adskil- 
lige    og    tit    og    ofte    differente    meninger    bestående 


—   70   — 

koUegii  direktion  skulde  kunne  befordres;  da  for  at 
sætte  vores  sjøstat  på  den  fod,  som  nu  meldt  er,  én- 
gang  ret  i  skik,  er  vores  allernådigste  vilje  og  be- 
faling, at  I  på  holmen  eder  tilsammen  forføje  og  der 
først  al  fornøden  information  tager  om  sjøstatens  nær- 
værende tilstand,  så  vel  flådens  i  almindelighed  som 
hver  skibs  udisær,  hvad  forråd  der  findes»  osv.  Ar- 
bejdet skulde  straks  begynde  og  fortsættes  uden  af- 
brydelse; rigens  admiral  Henrik  Bjelke  og  general- 
admiralen Kort  Adeler  fik  ordre  til  at  gå  kommissionen 
til  hånde  og  det  blev  pålagt  den  ufortøvet  at  ind- 
berette, hvad  den  bragte  i  erfaring  og  mente  at  kunne 
foreslå. 

Det  var  en  omfattende  og  vigtig  opgave,  som  var 
stillet  disse  mænd,  men  de  løste  den  i  forholdsvis  kort 
tid  og  som  det  synes  med  stor  dygtighed.  Tilstanden 
var  bedrøvelig;  der  var  intet  i  forråd,  skibene  trængte 
til  reparationer,  de  nyere  var  slet  ikke  tiltaklede  og 
skytset  var  meget  mangelfuldt  tilstede.  Den  vidtløftige 
instruks  for  admiralitetet,  som  Griffenfeld  havde  været 
med  til  at  fastsætte  ved  kongens  regeringstiltrædelse, 
havde  vist  sig  upraktisk.  De  4 — 5  admiraler,  der  sad 
i  dette  kollegium  med  lige  stemmeret,  kunde  ikke  enes, 
og  det  borgerlige  element,  som  nogen  tid  efter  var 
sat  ind  ved  siden  af  flådens  spidser,  har  næppe  kunnet 
gøre  sig  gældende.  Fra  først  af  sad  kun  Povl  Klingen- 
berg  på  bænk  med  fagmændene,  i  Marts  1671  kom 
hertil  tre  medlemmer  af  kommercekollegiet :  Peter 
Lerche,  Hans  Nansen  og  Jan  van  Hoogenhoek,  samt 
den  yngre  Henrik  Muller.  Når  Griffenfeld  i  det  oven- 
anførte kongebrev  udtaler,    at  kollegiet  bestod  af  «ad- 


—   71    — 

skillige  og  tit  og  ofte  differente  meninger*,  kan  han 
forlængst  have  været  vidende  herom  gennem  de  med- 
lemmer, der  stod  ham  personlig  nær,  selv  om  han  på 
grund  af  Gyldenløves  nærmere  forhold  til  alt,  hvad  der 
vedkom  skibsfart  og  flåde,  ikke  tidligere  har  kunnet 
gribe  ind.  Også  Kort  Adeler  tilrådede  en  anden 
styrelsesform,  med  en  hurtigere  og  sikrere  afgørelse; 
han  foreslog,  at  magten  og  ansvaret  skulde  ligge  hos 
rigens  admiral  med  et  par  tilforordnede.  At  Albert 
Schumacher  har  sat  sig  grundig  ind  i  manglerne  ved 
de  forhold,  han  havde  med  at  gøre,  fremgår  tilstrække- 
ligt af  det  følgende. 

Det  ligger  for  fjernt  på  dette  sted  i  det  enkelte  at 
komme  ind  på  den  kritik  af  tilstandene  på  holmen,  i 
tøjhuset,  provianthuset  og  bryggerset,  som  kommis- 
sionen fremsatte;  det  må  være  nok  at  nævne,  hvad 
der  blev  gjort  for  at  råde  bod  på  dem  og  sikre  flådens 
tilbørlige  styrelse  for  fremtiden.  Allerede  27.  Februar 
indkom  kommissionen  med  en  klage  over,  at  folkene  i 
« langsommelig  tid»  ingen  løn  havde  faet  og  at  næsten 
alt  materiale,  egetømmer,  jern,  hamp  osv.  manglede. 
Dette  førte  straks  til  kraftige  foranstaltninger.  5.  Marts 
befalede  kongen,  at  30,000  rdl.  af  den  merindtægt, 
som  venledes  af  konsumptionen,  skulde  tillægges  flåden, 
og  dagen  efter  gav  han  søetatens  kasse  («klædekam- 
meret»)  en  sum  af  30,000  rdl.  i  rede  penge  af  sit 
eget  kammer.  Samtidig  bestemte  han,  at  admiralitetets 
regnskaber  skulde  sluttes  samme  dag  og  et  nyt  be- 
begynde under  rigsadmiralens  myndighed  og  ansvar, 
således  at  rentemester  Kristian  Gersdorf  dog  skulde 
medunderskrive  alle  anvisninger,  til  tegn  på  at  der  fra 


—   72   — 

skatkammerets  side  intet  var  til  hinder  for  udbetalin- 
gerne, ligesom  Albert  Schumacher  skulde  være  med, 
til  betryggelse  for,  at  de  var  indførte  i  etatens  bøger. 
Hermed  var  i  virkeligheden  den  nye  styrelse  af  flådens 
anliggender  forlods  ført  ud  i  livet. 

Den  endelige  betænkning,  med  omfattende  forslag 
til  budget,  anskaffelser,  udrustninger  og  instrukser  for 
alle  søetatens  funktionærer,  blev  afgiven  den  29.  Marts. 
Den  synes  at  være  tcigen  til  følge  i  alle  sine  enkelt- 
heder. Instrukserne  udfærdigedes  den  17.  April;  de 
indskrænkede  admiralitetets  virksomhed  til  afgørelsen 
af  rets-  og  kommandosager  m.  m.,  medens  hele  den 
egenlige  styrelse  lagdes  i  hænderne  på  rigsadmiralen 
med  de  tvende  kommitterede.  For  Griffenfeld  betød 
det,  at  han  gennem  sin  svoger  og  broder  fra  nu  af 
var  faktisk  herre  over  søetaten;  hans  broder  har  øjen- 
synligt her  været  den  egenlig  ledende. 

For  at  holde  en  virkelig  kampdygtig  flåde  på  30 
orlogsskibe  og  10  defensionsskibe,  udkræves  der  efter 
kommissionens  beregning  en  årlig  indtægt  af  3  tdr. 
guld.  Der  må  nemlig  være  fuldt  op  i  forråd  til  når 
somhelst  at  udruste  dem  med  våben  og  alt,  og  10 — 12 
af  dem  må  hvert  år  sendes  ud,  fuldt  rustede.  De  30 
orlogsskibe  skulde  føre  1400  kanoner  og  have  en  be- 
sætning af  7000  personer;  de  10  defensionsskibe  om- 
trent 1200  mand.  Hertil  måtte  der  ved  en  fuldstændig 
udrustning,  foruden  det  faste  mandskab  af  2CX)0  mand, 
udskrives  hen  ved  1000  bådsmænd  af  stæderne  i  Dan- 
mark og  omtrent  ligeså  mange  i  Norge;  dertil  måtte 
hverves  1500  bådsmænd  og  bøsseskytter,  ligesom  det 
norske  marineregiment  på  1000  mand  og  1720  danske 


—  73    — 

landsoldater  måtte  afgives  til  flåden.  En  sådan  ud- 
rustning vilde  koste  40,000  rdl.  om  måneden. 

Bortset  fra  en  sådan  samtidig  udrustning  af  hele 
styrken,  krævedes  der  som  sagt  300,000  rdl.  årlig. 
Af  disse  vilde  124,000  medgå  til  lønninger  og  110,000 
til  proviant,  til  ialt  4000  mand.  Resten  udkrævedes 
til  våben  og  materialer:  25,000  rdl.  til  kanoner,  kugler 
og  krudt,  20,000  til  jern,  tømmer  og  tjære,  15,000  til 
hamp,  sejldug  og  hårdug.  Resten  vilde  medgå  til 
stenkul,  bygningsreparationer  osv.  Andre  overslag 
endte  i  samme  hovedsum. 

Der  var  ikke  de  lyseste  udsigter  til  at  tilvejebringe 
disse  beløb.  Indtægterne  af  de  regelmæssig  anviste 
summer  vilde  for  det  indeværende  år  ikke  overstige 
161,000  rdl.,  og  der  var  en  gæld  på  ubetalte  lønninger 
af  118,000  rdl.  Man  foreslog  da  nye  indtægter,  der 
vilde  tilvejebringe  et  samlet  beløb  af  omtrent  270,000 
rdl.  (heri  proviantskatten),  medens  de  resterende  30,000 
rdl.  foresloges  tilvejebragte  ved  en  konsumptionsskat  i 
Norge.  Denne  blev  dog,  som  vi  har  set,  ikke  be- 
vilget, og  søetaten  måtte  da  også  nøjes  med  en  samlet 
indtægt  af  omtrent  260,000  rdl.  i  1673  og  230,000  i 
1674;  først  i  1675  nåede  man  ved  hjælp  af  de  hol- 
landske subsidiepenge  op  til  de  3  tdr.  guld.  Men 
selv  dette  kunde  kun  opnås  ved  at  kongen  vedblev  at 
yde  bidrag  af  sit  eget  kammer,  i  de  tre  år  ialt 
135,000  rdl. 

Anders  Bordings  « danske  Merkur*  skildrer  i  stærke 
ord  det  røre,  der  ved  denne  tid  kom  på  Bremerholm; 
først  og  fremst  roser  han  dog  kongen  for  den  iver, 
han   personlig   viser  for  flådens  opkomst.     Bording  er 


.    —    74   — 

ganske  godt  underretet;  han  véd  at  « noget  kan  være 
forset  og  glemt*  på  holmen,  og  at  man  er  i  lag  med 
at  « forandre  og  afskaffe »  det;  kongen  selv  giver  penge 
til,  han  er  tilstede  ved  undersøgelsen  og  ved  folkenes 
mønstring  osv.  I  slutningen  af  April  lå  5  fregatter  sejl- 
klare og  kongen  og  hans  broder  stak  ud  i  Sundet 
med  dem  for  at  levere  en  lille  træfning.  De  fem 
skibe  førtes  af  lige  så  mange  admiraler;  kongen  var 
på  « Havfruens,  ført  af  Kort  Adeler,  prins  Jørgen  på 
« Vildmanden*  hos  Henrik  Bjelke;  Gyldenløve  førte 
«Merkurius»,  som  han  havde  købt  i  Holland  og  nu 
kaldte  «Antonette»  efter  sin  forlovede,  Nils  Juel 
« Jægeren*  og  Markvord  Rodsten  «Den  flyvende  hjort*. 
De  lå  og  manøvrerede  den  hele  dag;  Jægeren  skulde 
have  entret  Hjorten,  men  vejret  var  for  hårdt  til  at 
de  uden  fare  kunde  komme  hinanden  på  siden. 

Betegnende  for  forholdene  er  det,  at  der  i  den 
nærmest  følgende  tid  slet  ikke  bygges  skibe  på  holmen. 
Det  prægtige  skib  «Christianus  qvintus*,  som  Kort 
Adeler  nylig  havde  ladet  bygge  i  Neustadt,  blev  til- 
taklet og  udrustet;  kongen  købte  endvidere  «Anto- 
nette*  af  Gyldenløve,  defensionsskibet  «Kristiania*  fra 
Norge,  der  omdannedes  til  orlogsskib,  og  de  to  fre- 
gatter fra  Kiel:  «den  hvide  falk*  og  «den  spraglede 
falk*,  to  temmelig  små  skibe,  af  hvilke  det  første 
kaldes  prins  Georgs  fregat  og  siges  at  være  købt  af 
ham,  medens  det  andet  kaldes  kongens  jagt.  Alle 
disse  skibe  var  købte  eller  bestilte  1673.  Man  vil 
heraf  kunne  slutte,  hvor  meget  der  var  at  gøre  for  at 
få  de  skibe,  man  havde,  satte  i  brugelig  stand.  Et 
overslag   over   et   nyt   orlogsskib   på  80  kanoner  viser 


—   75    — 

da  også,  hvor  dyr  udrustningen  var  i  forhold  til  skibs- 
skroget. Medens  dette  nemlig  vurderes  til  at  ville 
koste  18,000  rdl.,  medgår  der  11,000  rdl.  til  udred- 
ningen, 52,000  rdl.  til  skyts  og  ammunition,  1300  rdl. 
til  håndvåben  og  17,600  rdl.  til  folkenes  løn  og  kost 
i  et  halvt  år;  ialt  godt  og  vel  en  td.  guld.  Man 
gjorde  altså  vel  i  at  sørge  for,  hvad  man  havde,  og 
dette  skete  da  også  i  fuldt  mål;  da  søkrigen  endelig 
udbrød,  var  Danmark  rede. 

Det  tredje  led  i  forberedelserne  til  en  mere  aktiv 
politik  var  Gyldenløves  foranstaltninger  til  Norges 
forsvar.  Det  var  at  forudse,  at  Sveriges  bestræbelser 
efter  erobringen  af  Skåne  vilde  blive  rettede  mod 
Norge,  og  større  forviklinger  med  fastlandsmagterne 
kunde  let  føre  med  sig,  at  dette  rige  for  en  tid  kom 
til  at  føre  kampen  på  egen  hånd.  Det  er  derfor 
aldeles  urigtigt  at  henføre  Gyldenløves  oprejse  til  sit 
statholderskab  i  forsommeren  1673  til  hofintriger  og 
personlige  rivninger  med  Griffenfeld,  således  som  det 
tildels  tog  sig  ud  for  samtiden  og  er  bleven  slået  fast 
af  eftertiden;  det  var  tværtimod  nødvendiggjort  af  for- 
holdene. Her  i  København  var  hans  nærværelse  ikke 
blot  overflødig,  men  således  som  sagerne  stod  snarest 
besværlig,  i  Norge  derimod  kunde  man  nu  vanskeligt 
undvære  ham,  når  der  skulde  være  nogen  mening  i  at 
han  var  dets  statholder. 

Det  er  da  også  en  sand  fornøjelse  at  følge  Gylden- 
løves færd  lige  fra  afrejsen  fra  Helsingør  og  omkring  i 
Norge;  brevene  til  Griffenfeld  giver  et  levende  billede 
af  den.  Han  er  som  en  ørn,  der  er  sluppen  ud  af 
buret.     Under   forhold    som    disse    kom    det    dygtigste 


-   76  - 

Og  bedste  i  hans  natur  til  udfoldelse  og  anvendelse. 
Han  trængte  til  at  være  første  mand,  hvor  han  fær- 
dedes; til  hest  på  de  vanskelige  fjeldveje,  til  skibs  i 
skærgården,  ved  mønstringer  i  de  små  grænsefæstninger, 
i  forsædet  i  slotsloven  på  Aggershus,  til  drik  og  dans 
med  norske  mænd  og  kvinder,  —  dér  var  Gyldenløve 
den  kongebårne  høvding.  Her  hvor  han  som  yngling 
havde  givet  forargelse  med  sin  letsindige  hustru  Marie 
Grubbe,  optrådte  han  nu  som  moden  mand,  hvis 
første  og  sidste  tanke  var  at  gøre  Norge  krigsberedt. 
At  han  nåede  sit  mål  og  kom  til  at  stå  for  det  norske 
folk  som  den  der  havde  ført  det  til  sejr,  viser  den 
kommende  krigs  navn:  «Gyldenløvefejden»;  han  blev 
afholdt  og  beundret  som  hans  farfader,  kong  Kristian  IV. 
Da  Gyldenløve  forlod  København  for  at  gå  ombord 
i  Helsingør,  fik  han  en  anvisning  med  på  40CX)  rdl. 
for  fregatten  «Antonette»,  som  kongen  købte  og  lod 
ham  tage  med  sig  til  sit  statholderskab.  På  dette  skib 
gik  han  i  et  forrygende  vejr  over  Kattegat;  den  5. 
Juni  stod  de  ud  af  Sundet,  den  7.  passerede  de  Holme- 
strand, den  II.  gik  han  i  land  ved  Aggershus;  både 
ved  afgangen  fra  Danmark  og  ved  det  første  syn  af 
Norges  fjelde  drak  han  Griftenfelds  skål.  Straks  efter 
at  være  kommen  i  land  gav  han  sig  på  vej  til  grænsen; 
den  1 6.  skriver  han  fra  Fredrikshald,  d.  18.  er  ban  i 
Tonsberg  og  bescger  «Griftenfeld  gård»,  det  gamle 
Sæm,  som  han  fandt  aldeles  forfaldent  og  forladt;  ban 
traf  her  kun  en  enlig  hund.  19.  Juni  skriver  ban  en 
lille  billet  på  dansk  fra  Skien,  som  det  s>-nes  et  drilleri 
i  anledning  af  Gritienfelds  formentlige  forelskelse  i  en 
s«>sttf   til   hans   tjener;    24,  Juni   er   han  i  Stavanger, 


-  n  - 

den  30.  i  Bergen;  18.  Juli  i  Trondhjem.  Han  har 
hørt,  skriver  han  herfra,  at  overhoftnarskal  Winter- 
feld  er  meget  syg;  skulde  han  dø,  ønsker  Gyldenløve 
at  blive  amtmand  efter  ham  på  Fredriksborg  og  Kron- 
borg, da  det  vilde  være  skade,  om  der  kom  en  mand, 
som  ikke  havde  sans  for  disse  slottes  dejlige  arkitektur. 
31.  Juli  var  han  over  Dovre  kommen  tilbage  til  Kri- 
stiania;  overalt  havde  han  undersøgt  forsvarsforanstalt- 
ningerne og  talt  med  så  at  sige  alle  rigets  embeds- 
mænd. Tilstanden  var  næppe  at  rose;  men  overalt 
var  man  dog  rede  til  at  tage  mod  Svensken,  hvis  han 
skulde  melde  sig;  hvad  der  end  sker,  siger  han,  vil 
der  her  blive  kæmpet  tappert.  Kort  efter  var  han  igen 
ved  grænsen  og  indsendte  nu  fuldstændige  rapporter 
til  krigskoUegiet;  der  var  meget  at  rette  og  mangt  at 
skaffe  til  veje  og  som  sædvanlig  forstod  han  nok  at 
ytre  sin  mening.  Også  i  andre  anliggender  søgte  han 
at  bringe  liv  i  styrelsen;  3.  Sept.  sendtes  fra  kabinettet 
en  hel  række  af  hans  sager  til  stats-  og  skatkammer- 
kollegierne til  nærmere  overvejelse:  om  forbud  mod  at 
hugge  mastetræer;  om  en  almindelig  udskrivning  og 
bevæbning  af  værnepligtige  i  Norge;  om  kirkernes 
brøstfældighed  og  hvorledes  den  kunde  afhjælpes;  om 
indskrænkning  af  jorddrottens  ret  til  at  pålægge  bonden 
større  byrder  end  han  kan  bære,  enten  ved  bygslingen 
eller  senere;  om  eftergivelse  af  ældre  restancer;  om 
udskrivningen  af  en  proviantskat  til  at  forsyne  maga- 
sinerne; om  opbydelsen  af  en  almindelig  rostjeneste, 
og  om  indretning  af  et  hospital  for  kvæstede  officerer 
og  soldater.  Som  sædvanlig  var  man  ikke  så  hurtig 
i  København   med   at   drøfte   hans  forslag  som  han  til 


-   78    - 

at  stille  dem,  og  meget  af  dette  blev  sikkert  aldrig  sat 
i  værk,  hvor  rigtig  Gyldenløves  tanker  end  i  det  hele 
kan  have  været;  men  meget  blev  også  taget  til  følge. 
Den  norske  hær  bestod  som  bekendt  næsten  udeluk- 
kende af  udskrevne  folk.  Der  var  6  regimenter  fod- 
folk med  en  styrke  af  henved  10,000  mand,  foruden 
et  marineregiment  på  1000.  Desuden  var  der  5  hver- 
vede kompagnier  til  fods  og  4  til  hest,  ialt  1000 
mand,  halvdelen  af  hver  slags.  Endelig  300  dragonere 
(beredent  fodfolk)  og  100  mand  artilleri  og  fæstnings- 
betjente.  Gyldenløve  fandt  disse  folk  slet  øvede  og . 
endnu  slettere  væbnede  og  klædte;  lige  så  slet  stod 
det  til  med  hensyn  til  de  faste  pladser,  de  var  alle 
forældede  og  vanrøgtede,  uden  kanoner  og  ammunition. 
Gyldenløve  søgte  at  hjælpe  på  disse  mangler,  så  godt 
han  kunde,  men  meget  lod  der  sig  ikke  udrette,  da 
man  manglede  penge.  Endnu  samme  år  forflyttedes 
general  Henrik  Ryssensten  fra  Holsten,  hvor  han  havde 
arbejdet  på  fæstningernes  udbedring,  til  Trondhjem, 
hvor  han  blev  kommanderende  general  nordenfjelds; 
meningen  var  uden  tvivl,  at  han  skulde  medvirke  til 
forsvarets  ordning  og  fæstningernes  udbedring,  men 
der  blev  ikke  meget  udrettet,  før  krigens  udbnid  frem- 
tvang de  nødvendigste  forholdsregler.  Under  disse 
omstændigheder  trættedes  Gyldenløve  snart  ved  op- 
holdet i  Norge  og  længtes  efter  en  anden  virksomhed, 
men  kongen  og  Griffenfeld  modsatte  sig  med  rette 
opfyldelsen  af  dette  ønske.  Hvad  man  trængte  til  i 
Norge  var  langt  mere  en  fremragende  personlighed 
som  denne  statholder  end  mange  og  kostbare  krigs- 
forberedelser;    Sverige   vilde   ikke   være   i   stand  til  at 


—   79   — 

sende  ret  mange  tropper  imod  nord,  og  det  kom  især 
an  på  at  de,  der  kom,  fik  en  modtagelse,  som  kunde 
overbevise  dem  om  vanskelighederne  ved  at  indtage 
og  fastholde  det  vidtstrakte  rige.  Det  nødtvungne 
samliv  med  Nordmændene  og  den  virksomhed,  en 
mand  med  Gyldenløves  karakter  altid  vilde  udfolde, 
hvor  han  havde  myndigheden,  grundlagde  den  gen- 
sidige tillid  mellem  ham  og  hæren  eller  rettere  hele 
det  norske  folk,  som  med  små  midler  i  den  påfølgende 
krig  fremkaldte  så  smukke  resultater. 

På  denne  baggrund  af  ihærdige  anstrængelser  for 
at  hæve  rigernes  forsvarsevne  må  den  følgende  tids 
politik  ses.  Den  måtte  efter  sit  grundpræg  blive  vak- 
lende, den  undgik  ikke  faren  for  tillige  at  blive  tve- 
tydig. Følelsen  af  at  vi  var  mådelig  forberedte  holdt 
os  tilbage;  trangen  til  at  skaffe  forøgede  indtægter  for 
at  påskynde  rustningerne  drev  os  frem  til  forbund  med 
de  subsidieydende  magter.  Dertil  kom  på  den  ene 
side  Griffenfelds  levende  erkendelse  af,  at  et  oprigtigt 
forbund  med  Sverige  vilde  føre  os  ind  på  lykkeligere 
fremtids  veje,  på  den  anden  vanskelighederne  ved  eller 
rettere  umuligheden  af  at  opnå  dette  under  alle  de 
givne  forhold  og  den  tvingende  magt  i  den  traditionelle 
politik  i  modsat  retning,  håbet  om  generhvervelsen  af 
Skåne. 

Der  er  opbevaret  en  optegnelse  om  et  rådsmøde, 
vistnok  tidlig  på  året  1673,  fra  Ahlefelds  ophold  i 
hovedstaden;  tilstede  ved  det  var  foruden  ham  og 
Griffenfeld  også  Schak,  Henrik  Bjelke,  Retz,  Kørbitz, 
Klingenberg  og  Bierman;  Gyldenløve  var  fraværende. 
Kongen  havde  forelagt  dem  3  spørgsmål:   i)  skal  man 


—   8o    — 

indlade  sig  med  Holland  på  obligationer  (istedenfor 
rede  penge)?  2)  hvis  man  byder  rede  penge,  skal  man 
da  indgå  forsvars-  og  angrebsforbund?  3)  vil  kongen 
hverken  det  ene  eller  det  andet,  hvad  skal  da  svares 
Holland? 

På  det  første  spørgsmål  svarede  det  store  flertal 
benægtende,  kun  Retz  og  Bjelke  holdt  for,  at  man 
under  alle  omstændigheder  burde  komme  Holland  til 
hjælp.  Det  andet,  hovedspørgsmålet,  delte  meningerne 
mere  ligeligt;  foruden  de  to  nævnte  var  også  Schak 
og  Kørbitz  villige  til  at  hjælpe,  hvis  kejseren,  Spanien 
og  deres  forbundsfæller  gik  med.  Ahlefeld  derimod 
gjorde  gældende,  at  man  dog  intet  vilde  kunne  udrette 
med  i6,ocx)  mand,  da  faren  fra  Sverige  vilde  være 
alt  for  overhængende;  denne  fare  var  efter  hans  mening 
større  for  os  end  Hollands  undergang.  Griffenfeld, 
Klingenberg  og  Bierman  sluttede  sig  hertil.  Fulgte 
man  dette  råd  og  afviste  Holland,  mente  Ahlefeld 
fremdeles,  at  man  måtte  vende  sig  til  Sverige  med 
forestilling  om  den  fælles  fare  ved  Hollands  undergang 
og  Frankrigs  overmagt  i  Tyskland;  vil  Sverige  ikke 
lytte  hertil,  «da  måtte  man  lade  det  komme  an  på 
Guds  barmhjertighed  og  tiden.*  Griffenfeld  vilde  fore- 
løbig holde  det  gående  og  prøve  på  at  få  et  forbund 
med  Holland  uden  forpligtelse  til  at  deltage  i  den 
nærværende  krig,  før  det  blev  yderligere  angrebet; 
lykkedes  dette  ikke,  så  kunde  der  jo  sendes  til  Sverige ; 
« dette  kunde  man  dog  ikke  forlade  sig  på».  Klingen- 
berg holdt  på  det  samme. 

Der  kan  vel  ikke  tillægges  de  enkelte  ytringer  i  et 
kort   holdt   referat   af  vistnok  langvarige  forhandlinger 


—   8i   — 

nogen  afgørende  betydning,  men  så  meget  fremgår  dog 
heraf,  at  de  ældre  råder  (kansleren,  feltherren,  rigs- 
admiralen  og  rigsmarsken)  var  stemte  for  en  mere  eller 
mindre  forsigtig  tilslutning  til  Holland  og  næppe  tænkte 
sig  nogen  anden  politik  mulig,  medens  Ahlefeld  og 
Griffenfeld,  ligesom  også  Klingenberg  og  Bierman, 
havde  et  videre  blik  for  situationens  mange  muligheder. 
Det  vidner  i  høj  grad  for  kongens  selvbeherskelse  og 
ansvarsfølelse,  at  han  til  trods  for  sine  personlige  sym- 
patier også  nu  fulgte  de  forsigtigste  råd. 

Griffenfelds  program,  der  lod  de  fleste  muligheder 
åbne  og  gjorde  de  gamle  råder  den  dobbelte  indrøm- 
melse at  fortsætte  underhandlingerne  med  Holland  og 
at  udtale  mistillid  til  Sverige,  blev  bragt  til  udførelse 
i  forårets  løb ;  man  fik  virkelig  en  traktat  med  Holland 
af  det  angivne  indhold  og  man  gjorde  et  alvorligt  for- 
søg på  en  tilnærmelse  til  Sverige. 

Kristoffer  Lindenovs  sendelse  til  Stokholm  (s.  46)  og 
Gyldenløves  forhandlinger  med  Kielmann  havde  alt  be- 
tegnet  ønsket  om  at  komme  til  en  forståelse  med  den 
nordiske  nabomagt.  Det  er  vel  et  spørgsmål,  om  ord- 
ningen af  vort  mellemværende  med  Gottorp  for  Sverige 
mere  var  et  mål  eller  blot  et  middel,  men  i  begge  til- 
fælde vilde  det  jo  være  et  væsenligt  gode,  om  man 
kunde  få  det  bilagt.  Gyldenløve  var  dog  gået  for 
blindt  på  i  denne  sag ;  dels  påvirket  af  Kielmanns  vel- 
talende forsikringer  om,  af  hvor  stor  betydning  det 
vilde  være  for  freden  i  Norden  at  fa  det  oldenburgske 
spørgsmål  bragt  ud  af  verden,  dels  med  den  praktiske 
mands  trang  til  at  komme  til  et  resultat,  var  han  gået 
til  alt  for  store  indrømmelser.  Han  havde  overbevist  sig 
II.  6 


—     82     — 

om,  at  Oldenburg  var  et  frugtbart  land,  efter  hans 
mening  en  attråværdig  besiddelse;  men  det  var  meget 
tvivlsomt,  om  den  kunde  holdes,  så  længe  kongen  sad 
i  fællig  ^  med  Gottorp,  medens  Sverige  var  nærmeste 
nabo  og  muligvis  fordringshaver  overfor  Delmenhorst. 
Ved  et  forlig,  som  var  billiget  af  denne  magt,  vilde 
besiddelsen  blive  sikker  og  varig;  den  vilde  indtræde 
straks,  og  man  kunde  da  altid  bagefter  se,  hvorledes 
man  kom  ud  af  det  med  betalingen.  Meget  talte  i 
virkeligheden  for  denne  afgørelse,  og  konsejlet  havde 
jo  også  det  meste  af  vinteren  været  for  den.  Når 
den  alligevel  forkastedes,  var  det  vel  tildels,  fordi 
Ahlefeld  nærede  et  uforsonligt  nag  til  Gottorp  og  Kiel- 
mann  og  ikke  kunde  tænke  sig  andet  end  at  de  dog 
vilde  bedrage  os  og  rejse  altid  nye  fordringer,  men 
også  fordi  Gyldenløve  havde  gjort  alt  for  store  ind- 
rømmelser. Udredelsen  af  fem  tønder  guld  vilde  lamme 
alle  andre  foretagender,  for  ikke  at  tale  om,  hvad  der 
alligevel  skulde  gives  Pløn;  der  var  desuden  en  ikke 
ringe  sandsynlighed  for,  at  man  snart  vilde  kunne 
vente  én  gunstig  dom  i  Wien,  medens  Sverige  allerede 
havde  haft  lejlighed  til  at  vise,  at  det  ikke  vilde  vove 
sig  langt  for  at  hjælpe  Gottorp  til  sin  formentlige  ret. 
Men  ved  afbrydelsen  af  disse  forhandlinger  havde  man 
ikke  des  mindre  gjort  et  skridt  tilbage  fra  en  forståelse 
med  Sverige. 

Det  var  måske  i  følelsen  heraf  at  man  samtidig 
bestemte  sig  for  at  sende  Jens  Juel  til  Stokholm.  Jens 
Juel  var  en  mand  med  fremragende  egenskaber,  blandt 
de  dygtigste  både  i  den  indre  og  ydre  politik.  Griffen- 
feld   satte    særlig   pris    på  ham  og  havde  stor  tillid  til 


-   83    - 

hans  omdømme  og  behændighed.  Også  i  andre  ret- 
ninger havde  de  fælles  interesser,  således  som  tidligere 
omtalt;  Jens  Juel  havde  ligesom  Griffenfeld  levende 
sans  for  vort  sprog  og  vore  fædrelandske  minder  og 
han  var  vistnok  den,  der  havde  størst  kendskab  til 
svenske  forhold.  Han  var  vel  også  den  der  bedst 
forstod  at  vurdere  betydningen  af  et  nordisk  forbund, 
både  nationalt  og  kommercielt;  thi  som  vicepræsident 
i  kommercekoUegiet  var  han  i  de  sidste  par  år  kom- 
men særlig  ind  i  alt  hvad  der  vedrørte  vore  produk- 
tions- og  omsætningsforhold.  Hvor  høj  pris  han  satte 
på  Griffenfeld,  ses  af  en  beretning  fra  en  langt  senere 
tid,  da  der  intet  var  at  vinde  ved  at  mindes  ham. 
Han  mødte  nemlig  på  skiftet  efter  Kristoffer  Lindenov, 
fortælles  der  af  en  af  de  tilstedeværende,  og  «bad  at 
alle  Griffenfelds  breve  måtte  samles  og  ham  leveres, 
som  skete,  og  sagde:  jeg  skulde  vel  have  noget  for 
dette  sterfbo,  men  jeg  har  faet  det  bedste,  og  stak 
dem  i  sin  lomme. » 

Det  synes,  at  Griffenfeld  alt  i  nogen  tid  har  for- 
handlet med  Jens  Juel  om  sendelsen  til  Sverige;  han 
fik  Valbygård  oprettet  til  et  friherskab  (Juellinge)  og 
forskellige  gaver  tillagte  det;  særlig  glad  ved  igen  at 
skulle  til  Stokholm  har  han  næppe  været.  Bestem- 
melsen om,  at  Gyldenløves  traktat  skulde  forkastes, 
toges  i  konsejlet  den  i8.  Marts  og  alt  i  det  næste 
møde,  den  22.,  læstes  og  approberedes  Jens  Juels  in- 
struks. Fjorten  dage  efter  var  han  dog  endnu  ikke 
kommen  afsted;  thi  instruksen  fik  da  et  tillæg  med 
hensyn  til  det,  han  skulde  foreslå  Sverige  i  retning  af 
de   fælles   handelsinteresser.      Et   par   dage   efter  blev 

6* 


-   84  - 

der  taget  bestemmelse  om  hans  løn,  og  søndagen  den 
20.  April  ankom  han  til  sit  bestemmelsessted. 

Øjeblikket  syntes  særlig  heldigt.  Kong  Karl  havde 
netop  i  de  dage  begyndt  at  føre  forsædet  i  rigsrådet 
og  det  mærkedes  snart,  at  han  vilde  tage  sin  store 
del  i  afgørelserne.  Lindenov  indberettede,  at  rigs- 
kansleren udtalte  sin  sympati  for  Holland;  Sverige 
vilde  rolig  se  på,  at  Danmark  kom  det  til  hjælp, 
medens  det  selv  var  bundet  til  ikke  at  foretage  sig 
noget.  Lindenov  havde  indtryk  af  at  man  både  i 
Danmark  og  Sverige  ønskede  samvirken,  men  at  ingen 
vilde  sige  det  første  ord.  Også  Griffenfeld  havde 
samtidig  udtalt  sig  i  samme  retning.  22.  Oktober 
indberetter  Lilliecrona:  « Ellers  har  Griffenfeld  med 
store  forsikringer  imod  mig  gentaget,  hvad  han  alt 
tilforn  har  fremført  om  den  rette  inklination,  hvor- 
med han  higede  efter  at  se  en  lykkelig  begyndelse 
gjort  til  den  nærmere  fortrolighed,  hvorigennem  disse 
nordiske  kroners  velstand  kunde  forbindes  til  en  ind- 
byrdes og  gensidig  sikkerhed,  idet  han  af  adskillige 
reflektioner  over  det,  som  både  forhen  og  særdeles  for 
len'  passerer,  vilde  vise  det  højvigtige  skel,  hvorfor 
begge  kongerne  endeligen  skulde  forene  deres  magt 
til  at  afholde  og  forekomme  deres  stemplinger,  som 
sig  på  allehånde  sæt  indtrænge  i  de  rettigheder,  som 
tilkommer  disse  kongers  højhed,  og  så  dristig  frem- 
turer deri,  fordi  de  har  den  indbildning,  at  der  aldrig 
vil  kunne  stiftes  sådan  enighed  mellem  disse  konge- 
riger, som  vilde  være  nødvendig  til  forsvar  for  de  fæl- 
les interesser.* 

Den   instruks,    soi>vfremlagdes  i  konsejlet  den  22. 


-   85    - 

Marts  (1673),  indeholdt  to  punkter:  i)  «en  nærmere  sam- 
menbindelse mellem  begge  kroner  til  at  fly  republikken 
af  Holland  fred,  eftersom  des  totale  undergang  ikke  uden 
begge  kroners  mærkelig  skade  kan  ske,  2)  en  nærmere 
sammenbindelse  til  handelens  sikring  i  Østersøen. »  Denne 
begrænsning  (Østersøen)  blev  ved  revisionen  udeladt  og 
der  tilføjedes  en  anvisning  på  at  arbejde  for  fælles  mønt- 
fod, «at  kommercierne  mellem  begge  rigernes  under- 
såtter kunde  des  bedre  florere. »  Den  endelige  udfær- 
digelse indeholdt  mærkelige  udtalelser  om  den  politik, 
man  nu  var  til  sinds  at  følge,  hvis  man  kunde  fa  Sve- 
rige med.  Det  pålægges  først  og  fremst  den  over- 
ordenlige afsending,  der  skal  virke  i  forening  med 
Lindenov,  som  iøvrigt  bliver  på  sin  post,  ved  enhver 
lejlighed  at  fremhæve  de  store  og  vigtige  interesser, 
som  gør  fællesskabet  mellem  de  nordiske  kroner  ønske- 
lig: «eftersom  det  er  ufejlbar,  at  såfremt  der  mellem 
disse  begge  kroner  en  trofast,  sikker  og  utvivlagtig 
venskab  engang  kunde  stadfæstes,  da  skulde  den  nor- 
diske magt  hos  fremmede  nationer  komme  udi  langt 
større  anseelse  og  dens  støtte  med  langt  større  iver  og 
fordelagtigere  tilbud  søges:  i  den  sted  de  nu  formener, 
vores  styrke  enten  ved  indbyrdes  skinsyge  at  kunne 
svækkes  eller  også  som  en  ting  af  mådelig  betydning 
ved  mådelige  tilbud  at  kunne  erholdes.*  For  i  nogen 
mon  at  nå  dette  mål  skulde  han  da  forestille  de  svenske 
statsmænd,  at  Hollands  undergang  vilde  afstedkomme  stor 
fortræd  for  os,  både  fordi  det  er  den  fornemste  søfarende 
nation  og  en  af  de  mægtigste  protestantiske  stater.  Det 
vilde  derfor  være  heldigt,  om  de  to  nordiske  magter  i 
forening  kunde  optræde  mæglende,  samlede  og  således, 


—  86  — 

at  alle  kunde  skønne,  at  de  var  fuldt  enige  i  deres 
bestræbelser.  Kunde  dette  ikke  lade  sig  gøre,  fordi 
Sverige  alt  var  bundet  til  Frankrig,  skulde  Juel  søge 
nærmere  forklaring  om  den  af  Lindenov  refererede 
ytring,  at  man  i  Sverige  kunde  ønske,  at  Danmark 
vilde  hjælpe  Holland  på  egen  hånd:  om  dette  virkelig 
var  sagt  og  om  det  i  så  tilfælde  var  en  alvorlig  tanke, 
som  man  kunde  bygge  på.  Endvidere  skulde  det  fore- 
holdes de  svenske  statsmænd,  hvad  der  vilde  blive 
følgen,  om  Holland  forsvandt  fra  havet  og  England 
blev  alene  tilbage,  hvilke  overgreb  det  da  vilde  tillade 
sig,  så  som  det  alt  nu  gjorde  søen  usikker.  Det  var 
ikke  for  tidligt,  at  c^e  to  riger  alt  nu  forenede  sig  om 
at  sikre  havets  frihed  og  fred. 

Det  vil  vanskelig  kunne  nægtes,  at  dette  jo  var  et 
mærkeligt  skandinavisk  program,  både  i  tanke  og  prak- 
tisk politik.  Når  Griffenfeld  modsætter  «de  fremmede 
nationer »  og  «den  nordiske  magt»,  bruger  han  de  videst 
gående  ord  og  vi  mindes  om  hans  symbolik  i  anven- 
delsen af  de  tre  kroner  som  fælles  våbenmærke.  Det 
praktiske  forslag  er  holdt  ædrueligt  og  indenfor  mulig- 
hedens grænser;  fandt  man  samme  politiske  forstand 
og  en  god  vilje  i  Sverige,  var  det  ikke  mere  end  der 
meget  vel  kunde  sættes  i  værk. 

At  det  var  Griffenfelds  alvor  at  gøre  et  ærligt  for- 
søg med  Sverige,  får  vi  en  stadfæstelse  på  fra  en  helt 
anden  kant.  Da  nemlig  den  før  nævnte  manøvre  på 
reden  med  5  fregatter  var  holdt,  bebrejdede  han  Gyl- 
denløve dette  i  selve  kongens  forværelse,  så  som  det 
måtte  vække  mistanke  hos  Sverige  $om  en  fjendtlig 
demonstration.    Og  da  Jens  Juel  kort  efter  sin  ankomst 


-   87  - 

til  Stokholm  trængte  på  for  at  få  videre  gående  in- 
strukser —  « hellers  haver  man  forud  svar*  —  takkede 
Griffenfeld  ham  i  et  tilfældig  opbevaret  brev  af  19.  Maj 
for  hans  iver,  men  tilføjede,  at  han  i  konsejlet  havde 
« fundet  diskrepante  meninger ».  Han  havde  ikke  mere 
Ahlefelds  støtte  og  den  hollandske  stemning  gjorde  sig 
nu  stærkt  gældende,  efterat  man  havde  opnået  en  for- 
delagtig traktat  med  generalstaterne. 

En  endnu  større  hindring  for  tilnærmelsen  mellem 
de  nordiske  riger  lå  dog  i  den  svenske  politik.  Man 
vilde  i  Stokholm  for  enhver  pris  igen  spille  stormagt 
og  da  fattigdommen  var  så  stor,  nødtes  man  til  at  gøre 
alt  for  at  opnå  subsidier.  For  øjeblikket  var  man  op- 
tagen af  et  temmelig  tvetydigt  spil.  Skønt  nøje  knyttet 
til  Frankrig  optrådte  Sverige  dog  som  Hollands  sande 
ven  og  blev  af  de  krigsførende  magter  antagen  til 
mægler  ved  en  fredskongres,  som  netop  dengang  åb- 
nedes i  Koln.  Da  det  snart  viste  sig,  at  udsigterne 
for  denne  kongres  kun  var  ringe,  medens  Brandenburg 
på  egen  hånd  sluttede  fred  med  Frankrig  (6.  Juni), 
fattede  statsmændene  i  Stokholm  den  plan  at  danne  et 
« tredje  parti »  i  Nordtyskland,  som  skulde  fremtvinge 
freden  med  våbenmagt.  Dette  lykkedes  nu  vel  ikke, 
men  det  førte  dog  forbigående  til  fortrolige  forhand- 
linger med  Brandenburg,  der  endte  med  et  af  disse 
lidet  sigende  forbund,  som  kun  betegnede  en  tilnær- 
melse mellem  magterne  uden  virkelig  bindende  for- 
pligtelser (December  1673). 

At  disse  bestræbelser  ikke  ret  vel  kunde  forliges 
med  danske  tilbud,  er  en  selvfølge.  Sverige  anså  sig 
for   stærkt   nok    til    på   egen   hånd  at  kunne  opnå  alt 


—   88   — 

det  samme,  som  var  at  nå  i  fællesskab  med  Danmark, 
og  det  behøvede  da  ikke  at  dele  æren  med  nogen.  Da 
derfor  Jens  Juel  kom  frem  med  sit  forslag  (28.  Juni), 
blev  det  kun  lidet  påagtet.  Det  gik  ud  på  at  ingen 
af  kongerne  måtte  indgå  aftale  med  andre  magter,  som 
kunde  være  til  skade  for  den  anden;  Sverige  måtte 
altså  ikke  slutte  sig  nærmere  til  Frankrig,  Danmark  til 
Holland;  begge  skulde  tværtimod  gøre  deres  bedste 
for  at  stanse  den  indeværende  krig  og  fa  freden  gen- 
oprettet. Endvidere  skulde  de  to  konger  i  forening 
værne  om  deres  undersåtters  frie  skibsfart  imod  alle  og 
enhver,  som  vilde  forurolige  dem;  de  skulde  ligeligt 
beskytte  hinandens  handel  og  stå  last  og  brast,  hvis 
der  deraf  måtte  komme  krig  med  en  sømagt.  Mønten 
skulde  være  fælles  og  gængs  i  begge  riger,  til  lettelse 
for  den  indbyrdes  fredelige  samfærsel.  — Juel  var  ikke 
i  stand  til  at  få  noget  svar  på  dette  tilbud;  kongen 
var  endnu  for  tilbageholdende  og  skønt  han  viste  Juel 
personlig  velvilje,  kunde  denne  dog  ikke  formå  ham 
til  at  erklære  sig.  Enkedronningen  og  rigskansleren 
de  la  Gardie  beherskede  ham  endnu  i  den  ydre  politik 
og  begge  hadede  Danmark.  Personligt  var  Karl  XI 
langt  mere  optagen  af  sine  reduktionsplaner  for  at 
skaffe  kronen  den  tabte  økonomiske  magtstilling. 

Fra  dansk  side  undlod  man  intet  for  at  vinde  Sve- 
rige; da  kongen  i  sommerens  løb  gjorde  en  langvarig 
rejse  gennem  provinserne,  fulgte  Jens  Juel  ham,  og  da 
ud  på  efteråret  rigskansleren  erklærede  sig  fornærmet 
af  Habbæus  v.  Lichtenstern,  der  tidligere  havde  stået 
i  svensk  tjeneste,  blev  han  afskediget  af  kong  Kri- 
stian V.    Men  året  gik  hen  uden  at  man  kom  over  det 


-   89   - 

døde  punkt  i  forhandlingerne.  Af  senere  ytringer  ses 
det,  at  rigskansleren  tværtimod  havde  omgåedes  med 
den  tanke  at  ende  alle  forhandlinger  med  et  overfald 
som  det  i  1643  og  1658. 

Det  vilde  dog  være  en  stor  fejltagelse  at  tro,  at 
Griffenfeld  personlig  følte  sig  ganske  særlig  knyttet  til 
en  skandinavisk  politik  eller  anså  den  for  under  alle 
omstændigheder  at  være  den  ene  rigtige.  Dette  var 
vistnok  aldeles  ikke  tilfældet,  ligesom  det  jo  vilde  have 
været  en  stor  politisk  fejl.  Hans  rige  begavelse  kunde 
give  tanken  ord  og  former,  som  ingen  anden  rådede 
over,  og  hans  ideelle  sans  kunde  finde  en  glæde  i  at 
sysle  med  den  og  at  smykke  den  med  historiske  sym- 
boler og  nationale  minder;  men  personlig  holdt  han 
den  næppe  for  væsenlig  mere  berettiget  end  enhver 
anden  politik,  Danmarks  konge  kunde  ville  slå  ind  på. 
At  vinde  Oldenburg,  kongeslægtens  stamland,  at  komme 
Holland  til  hjælp,  at  tilbageerobre  de  tabte  lande  fra 
Sverige,  —  det  var  tanker,  som  han,  om  så  skulde 
være,  kunde  give  lige  så  tiltalende  udtryk. 

Ikke  for  intet  havde  Griffenfeld  modtaget  navnet 
Sokrates  i  forholdet  til  Gyldenløve;  det  havde  ikke 
blot  hensyn  til  hans  livsfilosofi,  men  sikkert  nok  til 
hele  hans  personlighed.  Hvad  der  gav  den  græske 
vismand  sit  præg,  var  jo  den  ro  og  den  ligevægt  i 
sindet,  midt  i  et  rigt  bevæget  åndeligt  liv,  som  bragte 
de  mest  modstridende  livsanskuelser  til  at  udlede  deres 
filosofiske  begrundelse  fra  ham :  stoikere  og  epikuræere, 
skeptikere  og  platonikere  pegede  tilbage  på  Sokrates 
som  deres  rette  ophavsmand.  Når  Griffenfeld  da  til- 
tog sig  navnet  Sokrates  eller  tog  imod  det  af  sine  ven- 


—  90  —     . 

ner,  var  det  vistnok  et  udtryk  for  det  bedste  i  hans 
personlighed,  den  alsidighed  og  ligelige  sikkerhed, 
hvis  forbilled  hos  den  store  Atenienser  hvilede  på  en 
dyb  forvisning  om  det  guddommelige  i  livet.  Af  Grif- 
fenfelds  politik  far  man  det  indtryk,  at  han  i  urokke- 
lig hengivenhed  for  sin  konge  og  sit  fædreland  følte 
sig  frit  stillet  overfor  alle  muligheder,  beredt  til  hvad 
øjeblik  det  skulde  være  at  slå  ind  på  nye  veje,  for  da 
at  smykke  dem  med  skæret  af  sine  skønne  ord  og  sine 
vindende  tanker. 

Således  ser  vi  ham  da  samtidig  med  Jens  Juels  til- 
bud i  Stokholm  forhandle  om  et  forbund  med  Holland 
og  gøre  forsøg  på  at  drage  England  over  til  denne 
magt,  om  at  overtage  mæglerrollen  i  den  store  kamp 
og  om  at  drage  Frankrig  fra  Sverige  over  mod  Danmark. 

Opløsningen  i  Tyskland  gik  efter  Frankrigs  sejre 
over  alle  grænser.  De  ledende  magter,  kejseren  og 
kurfyrsten  af  Brandenburg,  lod  deres  tropper  marchere 
frem  og  tilbage  overfor  de  franske  uden  at  lade  det 
komme  til  noget  sammenstød,  indtil  kurfyrsten  følte 
den  skænsel,  det  bragte  over  hans  navn,  og  trak  sig 
tilbage  for  at  forhandle  om  fred.  Frankrigs  overmod 
gik  nu  altid  videre;  det  foreskrev  venner  og  fjender 
sine  love,  blandede  sig  i  alle  indre  tvistemål  og  gik 
så  vidt  at  forbyde  kejseren  at  føre  sine  tropper  ud 
over  arvelandenes  grænser  ind  i  rigets  andre  lande. 
Der  havde  dannet  sig  et  stort  fransk  parti  mellem 
rigsfyrsterne  og  det  var  umuligt  at  samle  de  øvrige  til 
fælles  modstand. 

Under  disse  forhold  trådte  atter  de  mænd  i  for- 
grunden ved  hoffet  i  Wien,    som  vilde   have   kejseren 


—  91    — 

til  resolut  at  følge  en  tysk  politik;  den  forhen  almæg- 
tige hofkansler  Lobkowitz,  der  stod  i  fransk  sold, 
tabte  fra  dag  til  dag  i  indflydelse.  Blandt  de  mænd, 
som  utrætteligt  arbejdede  for  et  omslag,  var  også  af- 
sendingen i  Berlin,  baron  Goés.  Han  gjorde  hvad  han 
kunde  for  at  afholde  kurfyrsten  fra  en  særlig  fred,  idet 
han  stillede  ham  et  omslag  i  Østrig  i  udsigt;  samtidig 
førte  han  varmt  ordet  for  at  drage  Danmark  ind  i  et 
mere  aktivt  forbund  med  Holland.  Kurfyrsten  havde 
dog  ingen  tillid  til  Danmarks  hensigter;  han  mente,  at 
man  her  frem  for  alt  tænkte  på  at  bemægtige  sig  Ham- 
burg og  Lybek,  ligesom  Sverige  vilde  lægge  staden 
Bremen  til  sit  hertugdømme  af  dette  navn,  —  for  så 
vidt  det  samme  som  Frankrig  stod  i  færd  med  over- 
for de  hollandske  stæder,  —  men  dette  vilde  han  ikke 
række  hånd  til.  Han  sluttede  altså  freden  i  Vossem 
(6.  Juni)  og  slap  her  med  forholdsvis  ubetydelige  ind- 
rømmelser. 

Men  netop  dette  æggede  Østrig  til  en  mere  ener- 
gisk optræden;  kejserdømmet  trængte  til  at  skaffe  sig 
oprejsning  efter  en  række  ydmygelser  og  forsømmelser, 
fyrsterne  rettede  mere  og  mere  deres  opmærksomhed 
på  Paris  som  universalmonarkiets  fremtidige  hjemsted. 

Danmark  blev  et  af  de  nærmeste  mål  for  det  kejserlige 

« 
diplomatis  bestræbelser. 

Den  nye  luftning  mærkedes  snart  herhjemme.  Skønt 
det  var  vedtaget  at  være  meget  tilbageholdende  over- 
for Hollands  tilbud,  besluttede  konsejlet  dog  den 
3.  April  «at  den  alternative  med  den  hollandske  am- 
bassadør og  deputerede  må  sluttes  på  obligationer*, 
d.  V.  s.    at  det  mere  indskrænkede  forbund   måtte  af- 


—   92   — 

sluttes  uden  rede  penges  udbetaling.  Samme  dag, 
siges  der  i  en  opbevaret  notits,  forestillede  Griffenfeld 
Werkendam  udførlig  de  grunde,  der  nødte  kongen  til 
under  sagernes  nærværende  stand  at  nægte  Holland 
«den  begærede  virkelige  assistance ».  Forhandlingerne 
fortsattes  derefter  og  den  25.  April  gav  kongen  sit 
samtykke  til,  at  forskellige  ting,  man  hidtil  havde  holdt 
på,  måtte  udelades  af  traktaten :  Øresundstolden,  Guinea 
osv.,  ligesom  at  den  artikel,  der  fritog  Danmark  for 
aktiv  hjælp,  indtil  Holland  blev  angrebet  af  flere 
magter,  måtte  fortolkes  således,  at  hjælpen  også  skulde 
ydes,  hvis  Sverige  vilde  forpligte  sig  til  ikke  at  hindre 
det.  Dette  blev  nærmere  formuleret  i  en  deklaration 
af  7.  Maj  og  bestemmelse  taget  om,  hvorledes  trak- 
taten skulde  meddeles  de  forskellige  magter:  overfor 
Sverige,  England  og  Frankrig  skulde  det  gøres  gæl- 
dende, at  denne  alliance  aldeles  ikke  signede  til  de 
nærværende  forhold  og  intet  foregreb  i  de  underhand- 
linger, der  førtes  med  disse  magter;  overfor  kejseren, 
Spanien  og  Brandenburg  skulde  der  derimod  «gives 
tilkende,  at  hans  majestæt  blev  fremdeles  i  sin  forrige 
gode  intention  for  Hollands  konservation,  og  stod  nu 
traktaterne  mellem  h.  m.  og  Holland  på  slutningen; 
mens  at,  om  dette  alt  til  desto  bedre  effekt  skulde 
komme  og  blive  af  mere  eftertr>'k,  fik  kejseren  og 
Spanien  at  rompere  eller  offenlig  at  deklarere  sig, 
Spanien  til  at  drage  pungen,  eftersom  Holland  ikke 
kan  alene  bringe  de  pengemiddel  til  veje,  og  Branden- 
burg blive  fremdeles  i  det  gode  parti,  han  sig  én  gang 
antaget  haver, » 

Traktaten   med  Holland,    der   bærer   datum  af  10. 


—  93  — 

Maj,  er  fra  dansk  side  sluttet  af  Gyldenløve,  Retz, 
Kørbitz,  Griffenfeld,  Klingenberg  og  Bierman;  fra  hol- 
landsk af  Werkendam  og  S.  de  Beaumont.  Den  går 
ud  på  gensidig  hjælp  i  krig  og  er  formelt  en  gen- 
tagelse og  udvidelse  af  traktaten  af  i.  Februar  1666. 
Medens  der  her  var  fastsat  en  hollandsk  hjælp  af  6000 
mand  eller  288,000  rdl.  århg,  foruden  subsidier  af 
6  tdr.  g.,  bestemtes  der  nu,  at  republikken  under  en 
krig  skulde  yde  så  meget  i  penge,  tropper  og  skibe, 
som  kongen  måtte  behøve  til  at  fordrive  fjenden.  Dan- 
mark skulde  hjælpe  med  40  orlogsskibe,  samt  10,000 
mand  og  tilsvarende  artilleri,  for  månedlige  subsidier 
af  40,245  rdl.  Under  en  almindelig  krig  (med  flere 
magter)  skulde  Danmark  holde  20,000  mand  mod  dob- 
belte subsidier.  Således  som  sagerne  nu  stod,  under 
Hollands  krig  med  Frankrig,  England,  Koln  og  Miin- 
ster,  som  Danmark  ikke  forpligtede  sig  til  at  deltage  i, 
skulde  det  kun  holde  sig  i  beredskab  med  20  skibe 
og  10,000  mand;  fik  Holland  nye  fjender,  skulde  Dan- 
mark yde  hjælp  af  den  dobbelte  styrke. 

Denne  traktat  havde  dog  kun  en  krank  lykke.  Alt 
den  24.  Maj  ratificerede  kongen  den  i  sit  konsejl  og 
straks  efter  rejste  Beaumont  hjem  for  at  få  den  stad- 
fæstet af  generalstaterne;  den  2.  Juni  beretter  vor  af- 
sending i  Haag,  Just  Høgh,  at  han  er  ankommen  og 
at  der  er  stor  glæde  blandt  befolkningen  over  den  for- 
mentlige hjælp  fra  Danmark,  samtidig  med  Branden- 
burgs tilbagetog.  Men  da  selve  traktaten  blev  bekendt, 
indtrådte  der  et  stærkt  tilbageslag;  21.  Juni  meddeler 
Just  Høgh,  at  van  Beuningen,  der  havde  været  afsen- 
ding i  København,  havde  sagt  til  ham,  at  denne  trakat 


—   94   — 

jo  gav  Danmark  alt,  Holland  intet.  Andre  statsmænd 
forsikrede  dog,  at  den  vilde  blive  ratificeret  og  dette 
skete  også  for  Frijslands  ogZeelands  vedkommende;  men 
Holland  nægtede  vedblivende  sin  stemme.  Sagen  var 
den,  at  generalstaterne  for  øjeblikket  slet  ikke  ønskede 
Danmarks  hjælp,  så  længe  Sverige  holdt  sig  rolig.  Dette 
rige  var  nemlig  forpligtet  til  at  træde  i  aktion,  så  snart 
Frankrigs  fjender  forøgedes  i  tal,  medens  det  endnu 
ikke  var  tilbøjeligt  til  uden  nødvendighed  selv  at  bryde 
freden;  det  vilde  da  ikke  have  været  klogt  af  Neder- 
landene at  give  krigen  større  dimensioner  og  tilmed 
sætte  sig  selv  i  store  udgifter  af  den  grund. 

I  Danmark  synes  man  ikke  at  have  forstået  denne 
situation;  man  troede,  at  det  var  svenske  intriger  og 
personlige  rivninger  i  generalstaterne,  og  der  forhand- 
ledes ud  på  sommeren  i  konsejlet  om  at  holde  sig 
skadesløs  ved  at  beslaglægge  de  hollandsk-ostindiske  re- 
turskibe, der  lå  i  norske  havne,  eller  den  fra  Østersøen 
kommende 'handelsflåde.  Dette  blev  dog  forkastet  som 
alt  for  farligt  under  den  foreliggende  situation,  da  «bil- 
lig  endogså  var  at  befrygte,  at  Sverige  denne  okkasion 
skulde  tage  ved  hårene  og  derover  sætte  sig  med  Hol- 
land i  nærmere  fortrolighed. »  Men  Griffenfeld  brugte 
med  god  virkning  Hollands  uordholdenhed  til  for  vort 
vedkommende  at  afværge  alle  videre  gående  planer  fra 
de  allieredes  side. 

Den  kejserlige  regering  indledede  sin  yderligere  til- 
nærmelse ved  en  fremskyndelse  af  den  oldenburgske 
proces  for  rigshofretten.  Denne  domstol  var  efter- 
hånden bleven  et  redskab  i  den  østrigske  politiks  hånd, 
idet   man   havde  utallige  midler  til  at  forhale  sagernes 


95    — 


afgørelse,    medens    man   selvfølgelig  også  kunde   frem- 
skynde den.      Efter  lang  forhaling  og  utrolige  omsvøb 
blev  sagen  Pløn  ctr.  Gottorp    nu  pludselig  optagen  til 
påkendelse;    5.   Maj    afslog    rigshofretten    et    gottorpsk 
andragende  om  ny  udsættelse  og  sagens  ^relations  tog 
sin  begyndelse.    Man  gjorde  fra  modsat  side  alt  for  at 
stanse  den;    Gottorp   lod  udsprede,    at   der  var  sluttet 
forlig  mellem  hertugen  og  kongen,    så   processen  vilde 
blive    hævet;    Sverige    gjorde   indsigelse   på   grund   af 
gamle  rettigheder  til  Delmenhorst,  dets  afsending  Puffen- 
dorf  lovede  dommerne  20,000  rdl.  og  søgte  at  påvirke 
kejseren    gennem    hans   skriftefader,    —   alt    forgæves. 
Lilliencron    sparede    sig   heller   ikke;    der    blev    givet 
løfter  om  påskønnelser,  når  dommen  var  afsagt,  og  der 
forhandledes   ivrigt   om  Danmarks   forhold   til  Holland 
og   kejserriget.      Endelig   den    10.  Juli   faldt  dommen ;_ 
den  gav  Pløn  ret  til  lensfølgen  i  Oldenburg  og  D^^ 
horst  og  pålagde  Gottorp    under   en  hø^'  ^o  ^^^^ 
guld  inden  2  måneder  at  afstå  landet     „  opgørelse 
af  de    urettelig   oppebårne   oversk' "      ^^^  {ra  be- 
siddelsestagelsens  dag  (1667).      -^^ 

Det   gik   imidlertid   dengan  \*t\sUe  dotn^^ 

som  med  forhandlinger  og  tg  ^^     ^      ^^^  en  ^^S 
vej  fra  det  første  forbundslaktatef,      ^^  ^^^^^^  føUes- 

aktion,  og  en  lige  så  lan^fte  ^'^  don^  ^  "^^  ^^^^ 

til  dens  endelige  udfør  »^  fra  den  ^^^^.^^^  ^^raks  ind- 
sigelse mod  domme^^^g^ge.  Gottorp  9  ^^  ^egy^'^*'^ 
sagen  forfra.    GoriV^f  ^o.  ]^^^   ""^    videdes  indsigeV 


men  derefté^l 


tid  efter 


sen,    iiicii   ucrciir-r-       .    s^^S 

fa   eksekution  i  ;        0.1.^  der  fø^^^ 
„_..  . ^t  matte 


forka^t^ 


en 


tredje  sag 


for 


i\de 


komme  dommene  "^^J^,    d*  ^otto^^J^^  ^^^^^  lige  i^ 
)    pentve   sag  » SJ 


J 


I 


-   96  - 

Griffenfelds  fald  og  efterat  kongen  havde  sat  sig  i  fak- 
tisk besiddelse  af  landet ;  det  overdroges  ham  nu  formelt 
mod  det  aftalte  vederlag  på  Als.  I  en  fjerde  sag  måtte 
Pløn  endelig  fremtvinge  udredelsen  af  de  store  erstat- 
ningssummer,  det  var  berettiget  til.  Disse  processer 
blev  således  omsider  en  dyr  spas  for  den  stridige  her- 
tug Kristian  Albrekt. 

Samtidig  med  optagelsen  af  den  oldenburgske  sag 
sendte  kejseren  en  afsending  til  Brunsvig  for  at  gen- 
optage forhandlingerne  med  de  året  tilforn  allierede 
magter,  dels  for  at  udvide  forbundet  til  andre  deltagere, 
dels  for  at  knytte  det  fastere.  Det  var  den  c  evangeliske 
rigshofråd»,  grev  Gottlieb  Windischgråtz,  friherre  af 
Wallenstein,  der  ved  denne  lejlighed  skulde  repræsen- 
tere kejseren,  først  i  Brunsvig,  derpå  i  København. 
Forhandlingerne  på  det  første  sted  begyndte  den  13. 
og-  afsluttedes  med  en  reces  af  15.  Avgust;  Dan- 

'^^  .   .nteredes  af  Habbæus  Lichtenstern.     For- 
uden  de  1  for\.  11 ..       ^  ,.  o  c      • 

^^    ,en    allierede    stater  var   også  Sverige, 
de  spanske  Nedei     ^  ,     r     ^  r  o    1 

^de   og   kurfyrsterne  af  Sachsen  og 
Trier  repræsenterede, 

^    ,    men  kun  den  sidste  tiltrådte  for- 
bundet,   løvrigt  forhan  r     1    ,r  ,    u 
ledes  der  om  forskellige  enkelt- 
heder,  krigshjælpens  st.                        j         .  1 

AsQ  osv.,    uden  at  man  kom 
synderlig  ud  over  de  tidlij. 

•^  ,      -re  aftaler;    det  væsenligste 

var   vel,    at   man   overhovt  ..,    r    1 

.    '    kom    til    forhandling    og 
sonderede  den  nye  situation,  ,         ,  ,         ,^      ■,      ,    . 

V^^  ,         ,       ^r  vilde   indtræde,    hvis 
fredskongressen  1  Koln  opløstes. 

At  man  i  Danmark  havde  en  .  ,  ^.     ^  ,  ^ 

.,  Jelig  følelse  af,  at 
der  vilde  komme  nye  kampe  og  ikR.  .    ,  ,. 

^        ,  .  ^         T  nogen  almindelig 

forsoning,  viser  forordningen  af  10.  I  .  o,     j     ^ 

^         ,,,.„,      ah,  der  påbød  af- 
holdelsen af  tre  bededage  1  alle  kon        ^     / 

ens  lande,   « efter- 


—  97   — 

som  Guds  retfærdige  vredes  ris  sig  endnu  i  alle  hjørner 
i  adskillige  måder  lader  se  og  vi  derfor  aldrig  kan 
vide,  hvad  Gud  i  himlen  med  os  haver  i  sinde. »  De 
skulde  holdes  på  de  tre  sidste  fredage  i  Avgust  måned ; 
alle  undersåtter  skulde  gå  i  kirke  og  faste  til  solens 
nedgang,  samt  afholde  sig  fra  arbejde,  spil  og  al 
verdslig  forfængelighed.  Der  skulde  prædikes  over 
den  143.  Davids  salme:  «Herrel  hør  min  bøn,  vend 
dine  øren  til  mine  ydmyge  begæringer,  bønhør  mig  i 
din  trofasthed,  i  din  retfærdighed!*  Det  var  første 
gang  i  denne  konges  tid,  der  var  udskrevet  sådanne 
bededage;  det  gjorde  vistnok  dobbelt  indtryk,  at  sam- 
tidig fire  regimenter  til  hest  og  et  til  fods  fra  Nørre- 
jylland sendtes  ned  til  hertugdømmerne,  medens  ros- 
tjenesten blev  opbudt  til  mønstring  og  17  skibe  ud- 
rustedes og  gik  i  søen  imod  de  engelske  kapere.  Fol- 
ket blev  sat  i  kundskab  om,  at  man  muligvis  gik  tunge 
tider  imøde. 

I  begyndelsen  af  September  kom  Windischgråtz, 
som  bebudet,  til  København.  Som  sædvanlig  havde 
man  tyet  til  den  fraværende  Ahlefelds  råd.  Han  skrev 
til  Griffenfeld,  at  man  efter  hans  mening  skulde  være 
noget  tilbageholdende  og  henvise  til  Hollands  mærke- 
lige holdning.  Forbundet  med  denne  magt  måtte  først 
stadfæstes,  ligesom  Spanien  måtte  yde  subsidier  og 
love  ikke  at  støtte  Sverige.  Overfor  Windischgråtz 
vilde  det  gøre  virkning  at  tale  om  et  forlig  med  Sve- 
rige, hvorved  denne  magt  fik  frie  hænder  i  Tyskland, 
til  støtte  for  Frankrig,  hvad  Østrig  frygtede  mere  end 
noget  andet.  Jens  Juel,  der  var  kommen  til  Køben- 
havn,   medens   Karl   XI   opholdt   sig   i    Skåne,    skulde 

II.  7 


-   98    - 

derfor  sendes  tilbage  for  at  fortsætte  i  alle  tilfælde 
skinforhandlinger  om  et  nordisk  forbund. 

Disse  råd,  der  vidnede  om  et  nøje  kendskab  til 
stillingen  i  Wien,  blev  fulgte  af  den  kommission,  der 
under  9.  September  udnævntes  til  at  forhandle  med 
greven:  Retz,  Kørbitz,  Griffenfeld  og  Bierman;  senere 
kaldtes  også  Povl  Lilliencron  hjem  fra  Wien  for  at 
deltage  i  aftalerne.  En  spansk  afsendings  ankomst  be- 
budedes. 

Imidlertid  forandredes  situationen  mere  og  mere  til 
fordel  for  Holland ;  i .  Oktober  erklærede  Spanien  åbent 
krig  imod  Frankrig  og  11.  November  slog  Polakkerne 
under  Johan  Sobiesky  de  tyrkiske  hære  ved  Choczim, 
hvorved  Østrigs  stilling  betryggedes  ad  den  kant.  Lige- 
ledes begyndte  England  nu  at  gøre  alvor  af  sine  sær- 
lige fredsforhandlinger  med  Holland,  som  også  Griffen- 
feld havde  arbejdet  på  at  fremkalde  og  opmuntre; 
freden  kom  istand  i  den  følgende  Januar  måned. 

I  Frankrig  var  man  betænkelig  ved  denne  sagernes 
gang  og  var  om  sig  for  at  danne  en  kraftig  modvægt 
mod  den  truende  koalition.  Medens  forhandlingerne 
om  et  forbund  mellem  Sverige  og  Brandenburg  begun- 
stigedes, henvendte  den  franske  afsending  i  Koln,  her- 
tugen af  Chaulnes,  sig  til  den  danske,  Henning  Mejer, 
der  hidtil  havde  ført  en  temmelig  upåagtet  tilværelse 
ved  kongressen. 

Mejer  var  sendt  afsted  til  dette  møde  med  en  in- 
struks (af  14.  Juni),  der  især  påbød  ham  at  skaffe  på- 
lidelige oplysninger  om  magternes  indbyrdes  stilling  og 
udsigterne  til  fred  eller  krig,  medens  han  iøvrigt  skulde 
love  godt  til  alle  sider,  forsikre  hver  enkelt  af  magterne, 


—  99   — 

at  Danmark  frem  for  alt  ønskede  at  stå  i  godt  forhold 
netop  til  den  og  ikke  havde  indgået  nogen  bindende 
forpligtelse  til  nogen  side.  Hertugen  af  Chaulnes  havde 
hidtil  kun  lejlighedsvis  forvisset  sig  om,  at  vor  traktat 
med  Holland  var  uden  væsenlig  betydning,  især  så- 
længe den  ikke  var  ratificeret;  men  i6.  September  ind- 
beretter Henning  Mejer,  at  hertugen  nu  har  talt  til 
ham  om  et  særligt  forbund  mellem  Frankrig  og  Dan- 
mark, således  at  også  Sverige  optoges  i  det.  Han 
lovede  Danmark  visse  fordele,  f.  eks.  frie  hænder  over- 
for Hamburg.  Han  betingede  sig,  at  dette  kun  måtte 
meddeles  kongen  og  Grifienfeld,  på  fransk  side  kongen 
og  statssekretæren  Pomponne.  Derefter  stod  denne 
sag  atter  hen  i  nogen  tid,  indtil  udsigterne  blev  endnu 
mørkere  for  Frankrig.  Griffenfeld  havde '  skrevet  ret 
imødekommende,  men  man  havde  ikke  forhastet  sig  på 
nogen  af  siderne.  Da  Terlon  og  Henshaw  ved  et  til- 
fældigt møde  med  Griffenfeld  (24.  September)  trængte 
ind  på  ham  for  at  få  noget  at  vide  om  forhandlingerne 
i  Brunsvig  og  med  Windischgråtz,  slap  han  fra  dem 
med  en  vittig  spøg.  «De  vilde  nok  gøre  ham  bankerot, 
sagde  han,  siden  ingen  af  dem  gjorde  ham  noget  for- 
slag, medens  andre  potentater  bejlede  til  hans  herres 
venskab.  Der  kom  nu  en  spansk  afsending,  hvis  navn 
var  Baltasar;  han  vilde  sikkert  blive  en  Baltasar  Avrum, 
ikke  nogen  Melkior*».  Derefter  forlod  han  dem  leende. 
7.  November  indberetter  Mejer,  at  hertugen  atter  har 
talt   med   ham,    men   derefter  er  rejst  hjem,    da  Lud- 


•  Af  de  hellige  tre  konger  var  B.  da  vel  den,   der    gav    guldet 
(avrum),  medens  M.  nøjedes  med  at  ofre  røgelse. 

7* 


205708 


—     100    — 

vig  XIV  var  meget  utålmodig  over  forhandlingernes 
langsomme  gang.  Fra  fransk  side  havde  man  til  for- 
mål først  og  fremmest  at  fastholde  Sverige,  og  da  dette 
rige  næppe  endnu  vilde  finde  sig  i  at  dele  Frankrigs 
venskab  med  Danmark,  måtte  man  muligvis  nøjes  med 
at  sikre  sig  Danmarks  nevtralitet.  Derved  vilde  man 
kunne  opnå  at  slå  Sveriges  undskyldninger,  at  det 
nemlig  ikke  turde  optræde  af  frygt  for  sin  nabo,  til 
jorden,  og  hertugen  tilføjede,  at  Danmark  vilde  kunne 
have  lige  så  stor  fordel  af  sin  nevtralitet  som  Sverige 
af  sin  aktion.  I  alle  tilfælde  vilde  den  være  fordel- 
agtigere for  os  end  et  forbund  med  Østrig  og  Holland. 

Straks  efter  modtagelsen  af  denne  meddelelse  send- 
tes generalløjtnant  Karl  Arenstorf  til  Berlin  for  at 
undersøge,  hvorledes  det  stod  til  her.  Han  skulde  op- 
muntre kurfyrsten  til  at  holde  fast  ved  sin  hidtil  fulgte 
politik,  igen  slutte  sig  til  Østrig  og  Holland  og  ikke 
indlade  sig  med  Sverige.  Han  kom  dog  for  sent  til 
at  forhindre  dette;  forbundet  var  lige  sluttet,  da  han 
kom,  men  kurfyrsten  lod  som  han  ikke  tillagde  det 
nogen  videre  betydning.  Til  den  østrigske  afsending 
baron  Goés  udtalte  han  dog  atter  ved  denne  lejlighed 
sin  ringe  mening  om  den  danske  krigsmagt. 

Grev  Ahlefeld  var  imidlertid  kommen  til  Køben- 
havn, uden  al  tvivl  hidkaldt,  da  afgørelsen  nærmede 
sig.  Man  enedes  med  Windischgråtz  om  enkelthederne 
i  traktaten  og  den  sendtes  til  Wien  til  godkendelse; 
samtidig  udgik  der  opfordring  til  generalguvernøren  i 
de  spanske  Nederlande,  grev  Monterey,  til  at  virke  for 
at  Holland  nu  efterkom  sine  forpligtelser,  om  fornødent 
med   Spaniens   hjælp    (22.    November).      Generalmajor 


—     lOI     — 

Fredrik  Arenstorf  sendtes  til  hertugen  af  Brunsvig-Zell 
for  at  forhindre,  at  Sverige  fik  dannet  et  « tredje  parti » 
i  Tyskland. 

Således  var  terningerne  kastede.  Når  Griffenfeld 
nu  arbejdede  hen  imod  det  mål  at  skaffe  Danmark  de 
bedst  mulige  vilkår  for  den  forestående  kamp,  havde 
han  den  sjældne  fordel  at  stå  som  udfører  af  en  fælles 
beslutning,  leder  for  et  enigt  statsråd.  De  to  mod- 
satte opfattelser  fra  den  foregående  vinter  var  nu  smel- 
tede sammen;  Retz  og'  Bjelke,  der  ubetinget  vilde 
hjælpe  Holland,  såvel  som  Schak  og  Kørbitz,  der 
vilde  have  Spanien  og  kejseren  med,  havde  ingen 
grund  til  nu  at  nære  betænkeligheder,  medens  Ahlefeld 
og  Griffenfeld,  der  dengang  veg  tilbage  for  et  brud 
med  Sverige,  nu  måtte  indrømme,  at  det  ærligt  ind- 
ledede forsøg  i  nordisk  retning  var  mislykkedes,  me- 
dens stillingen  havde  forandret  sig  væsenlig  til  Hollands 
fordel  og  vi  selv  havde  opnået  en  gunstig  dom  i  Wien. 

Hvem  der  dog  frem  for  nogen  anden  var  glad  og 
tilfreds  med  denne  situation,  var  kong  Kristian  V. 
Det  havde  været  hans  stadige  håb,  at  det  måtte 
komme  dertil.  Alt  for  to  år  siden  havde  han  jo  i  sit 
djærve  sprog  skrevet  til  Griffenfeld:  « Dersom  vi  skal 
komme  op  engang,  så  far  vi  vove  det  derpå;  thi  Dan- 
mark kommer  aldrig  ret  op,  uden  ved  Guds  hjælp  og 
krig.»  Og  skulde  der  kæmpes,  da  kunde  kampens 
pris  kun  være  Skåne,  det  løsrevne  ledemod  af  riget, 
hvis  befolkning  år  efter  år  ventede  på  sin  udfrielse. 
Kongen  gav  sin  tak  og  påskønnelse  overfor  Griffenfeld 
et  glimrende  udtryk  ved  at  gøre  ham  til  rigskansler, 
greve  og  ridder  af  elefanten  (26.  November). 


—     I02    — 

Den  formelle  afslutning  af  forbundet  med  kejseren 
blev  opsat  til  efter  nyår;  traktaten  undertegnedes  den 
1 6.  Januar  1674.  Som  det  var  reglen,  havde  den 
både  en  mere  almindelig  tekst  og  særlige  hemmelige 
artikler.  Den  første  stadfæstede  Brunsvig-forbundet  af 
1672  og  udtalte,  at  man  nu  vilde  slutte  sig  nærmere 
sammen  til  opretholdelse  af  den  westfalske  freds  be- 
stemmelser osv.  De  hemmelige  artikler  gik  ud  på,  at 
også  freden  i  Kleve  (1666),  der  sikrede  Hollands 
grænser,  skulde  opretholdes,*  og  at  Danmark  af  al 
magt  vilde  hindre  at  Holland,  Østrig  og  Spanien  kom 
til  at  lide  landetab ;  kejseren  vilde  stille  30,000,  kongen 
skulde  bringe  hæren  op  på  20,000  mand,  som  det 
var  fastsat  i  traktaten  med  Holland,  og  så  snart 
denne  blev  ratificeret,  «nach  genommenem  concert  mit 
den  iibrigen  alliirten  damit  ohne  cunctiren  vigorose 
operiren  lassen. »  Kongen  skulde  gøre,  hvad  han 
kunde,  for  at  bringe  Brunsvig  til  at  tiltræde  forbundet 
eller  holde  sig  nevtralt;  vilde  Holland  ikke  ratificere, 
skulde  ny  aftale  træfies.  Windischgråtz  gik  derefter 
tilbage  til  Brunsvig,  hvor  det  noget  senere  lykkedes 
med  dansk  hjælp  at  få  en  lignende  traktat  oprettet. 
Før  sin  afrejse  fra  København  lovede  han  Griffenfeld 
at  skafie  ham  værdigheden  som  tysk  rigsgreve;  —  om 
dette  løfte  blev  givet  før  eller  efter  traktatens  udfær- 
digelse, kan  ikke  oplyses. 

Tiden  imellem  de  egenlige  forhandlinger  med  grev 
Windischgråtz  og  den  endelige  afslutning  af  forbundet 
var  blevet  optagen  af  en  helt  ny  sag,  som  pludselig 
kom  op  og  satte  diplomatiet  i  travl  virksomhed,  for 
efter   et   halvt   års   forløb   igen   at   forsvinde  fra  dags- 


—    103   — 

ordenen,  —  et  polsk  kongevalg.  Det  var  ikke  noget 
heldigt  varsel  for  den  nye  rigskansler,  at  den  første 
diplomatiske  opgave,  som  frembød  sig  for  ham  i  den 
nye  værdighed,  tiltrods  for  al  anvendt  snildhed  mis- 
lykkedes. Det  var  valget  af  kongens  broder,  prins 
Jørgen,  til  konge  i  Polen:  en  tanke,  som  ved  sit  even- 
tyrlige præg,  ved  den  kraft  og  omsigt^  hvormed  den 
af  Griffenfeld  førtes  frem  mod  sin  virkeliggørelse,  og 
ved  det  fejlsyn  i  et  hovedpunkt,  som  lå  til  grund  for 
den  og  tilintetgjorde  den  i  hans  hænder,  er  betegnende 
både  for  hans  fremragende  egenskaber  og  for  hans 
svagheder  som  statsmand. 

Kong  Mikael  af  Polen  var  død  den  30.  Oktober 
1673,  efter  kun  4  års  regering;  han  efterlod  en  2iårig 
enke,  kejser  Leopolds  søster  Eleonore  Marie.  Allerede 
i  brev  af  12.  November  kunde  den  danske  agent  i 
Danzig,  Fabian  Gustmejer,  indberette,  at  han  af  en 
pålidelig  mand  havde  hørt,  at  man  blandt  kandidaterne 
til  kongevalget  og  ægteskab  med  dronningen  også 
nævnte  kong  Kristians  yngre  broder  prins  Jørgen  (eller 
Georg).  Det  viste  sig  senere,  at  ophavsmanden  hertil 
var  en  danskfødt  mand  Johan  Nikolaj  Krondal,  dron- 
ningens hofjuvelér  i  Warsaw,  og  at  han  havde  fundet 
villige  øren,  både  ved  dronningens  hof  og  blandt  adel 
og  prælater.  Sagen  var  den,  at  der  fra  det  tidligere 
kongevalg  bestod  to  modsatte  partier,  et  fransk-  og  et 
østrigsksindet,  hvert  med  sin  kandidat,  medens  man  i 
indflydelsesrige  kredse  i  Polen  ikke  ønskede  at  komme 
i  nogen  tilsyneladende  eller  virkelig  afhængighed  af 
nogen  af  disse  magter,  men  dog  heller  ikke  ret  kunde 
enes   om   at   vælge   en    indfødt   stormand.     En    dansk 


—    I04   — 

kandidat  kunde  da  synes  at  være  en  tålelig  udvej; 
men  der  nævntes  også  andre  prinser,  som  kunde  synes 
at  frembyde  visse  fordele. 

Krondal  lod  snart  direkte  høre  fra  sig;  han  tog  til 
Hamburg  for  herfra  at  træde  i  forhandling  med  den 
danske  regering,  og  da  han  intet  svar  modtog  på  sin 
første  henvendelse,  gentog  han  den  straks  efter  nyår 
med  en  nærmere  redegørelse  for  den  bemyndigelse, 
han  mente  at  have  til  det  foretagne  skridt.  Man  havde 
da  også  fra  andre  sider  faet  nærmere  underretning  om 
situationen.  En  kammerherre  hos  enkedronningen  i 
Warsaw  Frans  Felgenhauer  skrev  til  overhofmarskallen 
baron  Winterfeld  i  København  og  gjorde  et  ældre  be- 
kendtskab gældende;  han  rådede  til  at  gribe  til,  da 
prinsens  valg  vilde  kunne  sættes  igennem.  Winterfeld 
mindedes  ikke  manden,  men  man  tillagde  hans  ord 
nogen  betydning,  da  han  kaldte  sig  dronningens 
«wirklicher  kammerherr». 

Man  var  i  de  dage  netop  i  færd  med  at  begynde 
de  endelige  forhandlinger  med  grev  Windischgratz  og 
rygtet  om  prinsens  kandidatur,  der  alt  drøftedes  i 
bladene,  har  da  ganske  naturligt  været  ført  på  tale 
med  ham.  Rimeligvis  har  han  ment  at  kunne,  i  alle 
tilfælde  at  burde  nære  håbet  om,  at  netop  en  dansk 
prins  kunde  have  udsigter  til  at  blive  valgt,  da  man 
for  4  år  siden  havde  set,  at  Polakkerne  hverken  vilde 
have  en  fransk  eller  en  østrigsk.  Således  satte  man 
sig  da  i  bevægelse,  idet  Griffenfeld  den  6.  Jan.  1674 
lod  sin  fætter  Gert  Schrøder  skrive  til  Krondal  i  Ham- 
burg og  til  Gustmejer  i  Danzig  for  at  få  indhentet 
nærmere   underretning;    Gustmejer    forberedtes    på    at 


—    I05    — 

blive  sendt  til  Warsaw  og  det  blev  pålagt  ham  at 
træde  i  forbindelse  med  den  polske  historiker  Joakim 
Pistorius  (v.  Hirtenberg),  der  var  en  kending  af  rigs- 
kansleren. 

Straks  efter  må  man  være  bleven  yderligere  be- 
styrket i  sine  forhåbninger,  ligesom  enkedronningen 
Sofie  Amalia  nu  droges  ind  i  sagerne  som  den,  der 
først  og  fremst  havde  interesse  for  sin  yndlingssøns 
fremtid  og  indflydelse  på  hans  beslutninger.  Medens 
der  nemlig  den  8.  udfærdigedes  en  fuldmagt  for  de 
danske  kommissarier,  blandt  hvilke  selvfølgelig  Griffen- 
feld,  til  «at  slutte  med  Windischgråtz»,  afgik  den  lo. 
en  kongelig  instruktion  til  Gustmejer,  hvorefter  han 
skulde  begive  sig  til  Warsaw  for  at  sætte  sig  i  for- 
bindelse med  dronningens  hof  og  den  af  Krondal  ud- 
pegede wojwod  af  Lublin,  Lobelsky,  for  at  kunne 
skønne,  hvad  der  var  alvor  og  hvad  der  savnede  et 
fornuftigt  holdepunkt.  Anden  dagen  efter  forhandledes 
sagen  i  konsejlet  og  der  oplæstes  en  instruktion  for 
Kristoffer  Sehested,  den  mand,  som  var  udset  til  at 
gå  til  Warsaw  for  officielt  at  repræsentere  den  danske 
kandidatur.  Det  er  et  aktstykke,  som  tilfulde  viser, 
hvor  omhyggeligt  denne  sag  var  gennemtænkt,  hvor- 
ledes man  havde  benyttet  alt  hvad  man  havde  kunnet 
opspørge  om  forhold  og  personer  (bl.  a.  havde  Griffen- 
feld  udfrittet  og  vundet  starosten  Breza,  der  var  kom- 
men her  igennem  fra  Stokholm),  og  hvor  forsigtig  man 
agtede  at  gå  til  værks  for  ikke  at  udsætte  sig  for  et 
nederlag.  Der  gaves  afsendingen  fyldige  anvisninger 
på,  hvorledes  han  skulde  vinde  stemningen  for  sin 
kandidat,    hvorledes   modsætningen  mellem  det  franske 


—    io6   — 

og  det  østrigske  parti  kunde  benyttes  og  minderne  om 
Danmarks  og  Polens  våbenfællesskab  i  den  sidste  krig 
fremdrages.  Det  var  alt  nu  klart  for  Griffenfeld,  at 
man  måtte  lægge  an  på  at  vinde  Østrigs  tilslutning; 
umuligheden  af  at  sætte  hertug  Karl  af  Lotringens 
valg  igennem  vilde  efter  hans  mening  atter  denne  gang 
snart  komme  for  dagen  og  det  gjaldt  da  om  at  fore- 
stille dets  afsending,  «at  de  ved  disse  tiders  tilstand 
ingen  ønskeligere  lejlighed  kunde  finde  end  denne  sig 
om  vores  uopløselige  venskab  at  forsikre. »  Lilliencron 
i  Wien  instrueredes  kort  efter  i  samme  ånd  for  at 
hjælpe  til  ved  kejserhoffet,  især  hos  enkekejserinden, 
den  polske  enkedronnings  moder;  Østrig  kunde  her, 
blev  der  sagt,  «uns  und  unser  ganzes  konigliches  haus 
zu  ewigen  zeiten  verbinden.»  At  en  lignende  forsik- 
ring blev  givet  Frankrig,  fulgte  af  sig  selv. 

Da  det  store  arbejde  at  udfærdige  en  4 — 500  breve 
til  indflydelsesrige  mænd  i  Polen  var  tilendebragt  i 
kancelliet,  afsendtes  15.  Januar  en  stafet  til  Kristoffer 
Sehested,  der  var  amtmand  på  Skanderborg,  og  Griffen- 
feld medgav  et  privat  brev,  hvori  han  yderligere  under- 
rettede ham  om  det  hverv,  der  her  blev  lagt  i  hans 
hænder. 

Kristoffer  Sehested  til  Nislevgård  var  en  god  ven 
af  Griffenfeld  fra  kong  Fredrik  III' s  sidste  år,  da  han 
var  hofmarskal.  Efter  sin  tronbestigelse  forærede  den 
unge  konge  ham  300  tdr.  hartkorn  til  arv  og  eje  og 
han  fik  udlæg  i  Endelave  0;  endvidere  fik  han  brev 
på  2000  rdl.  årlig  af  Skanderborg  amt.  Hvor  for- 
troligt forholdet  mellem  ham  og  Griffenfeld  engang 
har  været,  ses  af  en  ytring  i  et  senere  brev,  idet  kans- 


—    I07   — 

leren  her  kalder  sig  « Markus  Antonius*,  altså  et  af  de 
klassiske  navne,  som  venner  dengang  antog  i  samlivet 
med  hinanden. 

Stafetten  ankom  først  til  Skanderborg  om  efter- 
middagen den  21.  Januar  i  et  forrygende  vejr;  Sehe- 
sted anså  det  for  et  mirakel,  at  han  var  kommen  vel 
tilstede,  men  for  et  ikke  mindre,  at  dette  hverv  var 
bleven  tillagt  ham,  der  « hartad  anså  sig  selv  for  afdød 
fra  verden  og  dens  anliggender.*  Hans  adkomst  her- 
til var,  foruden  det  at  han  kendte  de  diplomatiske 
forretninger,  at  han  havde  en  del  kendskab  til  Polen, 
og  hans  forstandige  ledelse  af  den  hele  valgaffære  ret- 
færdiggjorde fuldstændig  den  tillid,  der  var  vfst  ham. 

Hvad  var  det  nu,  man  således  stod  i  begreb  med 
at  indlade  sig  på?  Det  syntes  jo  at  være  en  stor  ud- 
sigt, som  her  åbnede  sig  for  det  danske  kongehus. 
Det  polske  rige  strakte  sig  fra  Østersøen  til  Karpaterne 
og  øster  på  til  Dnjepr  og  Dyna,  stæderne  Kiew,  Smo- 
lensk  og  Riga  lå  op  ad  dets  grænse;  omgivet  af  Tysk- 
land, Ungarn,  Tyrkiet,  Rusland  og  Sverige,  egnede 
det  sig  til  at  være  eti  centralmagt  i  det  østlige  Evropa, 
*et  bolværk  mod  det  tyrkiske  og  moskovitiske  barbari. 
I  forening  med  Danmark  og  Norge  kunde  det  tillige 
blive  en  sømagt  gennem  det  fordelagtig  beliggende 
Danzig,  og  disse  rigers  fælles  alliance  kunde  blive  af 
stor  betydning  især  for  Østrig  og  dets  venner.  Tænkte 
man  sig  derimod  et  nordisk  forbund,  da  vilde  det  i 
forening  med  Polen  så  at  sige  gøre  Østersøen  til  sit 
indhav  og  kunne  danne  en  imponerende  modvægt  mod 
de  vestlige  sømagter. 

Alt  dette  var  dog  kun  fantasier  med  en  vis  geogra- 


—    io8   — 

fisk,  men  uden  historisk  berettigelse.  I  virkeligheden 
var  Polen  et  barbarisk  rige,  lidet  bedre  end  Rusland 
og  Tyrkiet,  sønderrevet  af  partikampe  og  med  ringe 
håb  om  at  kunne  omdannes  til  et  moderne  monarki. 
Måske  stod  det  dog  ikke  således  for  den  dalevende 
slægt.  Den  danske  enkedronning,  der  ønskede  en  virk- 
somhed for  sin  søn,  kunde  med  en  vis  ret  mene,  at 
hun  og  hendes  ægtefælle  var  kommen  til  magten  i 
Danmark  under  lignende  forhold,  i  et  halv  opløst, 
økonomisk  ødelagt  valgrige,  medens  det  nu  var  på 
vej  til  at  blive  et  stærkt  befæstet  arverige.  Hvorfor 
skulde  hendes  søn  ikke  kunne  udrette  noget  lignende  i 
Polen  og  da  skabe  sin  slægt  en  glimrende  stilling  i 
dette  rige,  der  syntes  at  have  fremtiden  for  sig  i 
kampen  mod  kristenhedens  fjende.  Det  må  antages, 
at  hun  har  tilskyndet  til  at  gøre  forsøget  og  vove 
noget  på  det. 

Fra  arvehusets  standpunkt  som  dansk  kongehus  var 
sagen  langt  mere  betænkelig.  Næppe  havde  man  faet 
arveretten  slået  fast  og  nøje  bestemt,  før  arveladerens 
ene  søn  skulde  opgive  riget  og  sin  ret  for  at  opnå  en 
personlig  fordel,  der  vilde  gøre  ham  og  hans  slægt 
fremmed  for  stammelandet,  uden  mindste  sikkerhed  for 
at  den  vilde  finde  sin  forsørgelse  derved;  kun  helt 
uforudselige  begivenheder  kunde  gøre  Polen  til  et  arve- 
rige for  en  ny  slægt.  Den  attråede  værdighed  måtte 
tilmed  føre  til  et  trosskifte,  der  udelukkede  fra  Dan- 
marks og  Norges  trone;  børnene  og  deres  afkom  vilde 
alene  af  denne  grund  blive  fremmede  for  fædrenes 
land.  Ingen  kunde  bedre  end  Griflfenfeld  vide,  i  hvor 
høj  grad  et  sådant  foretagende  i  et  og  alt  stred  mod 


—    I09   — 

den  ånd,    der   går  gennem   kongeloven  «såsom  konge- 
dømmets rette  uforanderlige  fundamentallov.* 

Dertil  kom  det  højst  betænkelige  ved  efter  en  så 
stor  målestok  at  trække  veksler  på  Østrigs  velvilje. 
Vel  kan  der  ikke  lægges  synderlig  vægt  på  de  brugte 
udtryk  om  den  evige  taknemmelighed,  der  skulde  knytte 
Danmark  til  kejserdømmet;  men  i  en  situation  som 
den  givne,  da  det  var  kejseren  meget  om  at  gøre  at 
sætte  Danmark  i  positur  mod  Sverige,  var  det  farligt 
at  komme  som  den  bønfaldende,  oven  i  købet  anden 
gang  i  løbet  af  et  år:  den  oldenburgske  sag,  der 
endnu  stadig  holdtes  gående,  kunde  i  den  henseende 
være  byrdefuld  nok.  At  både  Sverige  og  Frankrig 
kom  stærkt  i  bevægelse  ved  de  formentlige  udsigter 
for  Danmark,  kunde  snart  spores. 

Men  ved  siden  af  disse  politiske  hensyn,  hvis  pro 
et  contra  Griffenfeld  må  antages  at  have  overvejet  til- 
strækkeligt, om  det  end  må  forekomme  os  meget 
tvivlsomt,  om  den  rette  afgørelse  her  blev  truffen,  var 
der  et  rent  personligt,  som  han  fra  først  af  skød  til 
side,  nemlig  kongens  og  prinsens  stilling  til  trosskiftet. 
Spørgsmålet  var  vistnok  tidlig  bragt  på  bane  fra  prin- 
sens side;  i  det  mindste  synes  en  ytring  i  Griffenfelds 
brev  til  Sehested  (af  7.  Febr.)  lettest  at  kunne  for- 
klares således;  men  han  skød  det  fra  sig  som  noget 
underordnet:  «gør  Jer  ingen  bekymringer  for  den  sags 
skyld, »  hedder  det,  «og  lad  Markus  Antonius  sørge 
for  det  øvrige. »  Han  var  bleven  så  sikker  på  sin 
åndelige  overlegenhed,  her  i  pagt  med  prinsens  moder, 
at  han  ikke  mente  at  burde  tage  en  så  ringe  ting  i 
betragtning.    Overfor  den  bestemte  fordring,  der  straks 


—     IIO    — 

fra  polsk  side  var  fremsat  om  en  overgang  til  kato- 
licismen, hed  det  i  Sehesteds  instruktion  kun  således: 
«Når  om  religionen  bliver  meldet,  haver  han  derpå  at 
svare,  at  hans  højhed  vel  derudi  skulde  tage  sådan  in- 
formation, hvorved  både  hans  egen  samvittighed  og 
republikken  skulde  tilfredsstilles.*  Sehested  mente,  at 
dette  burde  formuleres  tydeligere,  men  det  kunde  ikke 
ske  for  ikke  at  gå  nogen  for  nær. 

Men  på  denne,  i  forhold  til  de  store  kræfter,  der 
i  anledning  af  kongevalget  var  satte  i  bevægelse,  ringe 
ting  kom  rigskanslerens  snildt  udtænkte  planer  og  be- 
regninger til  at  lide  skibbrud.  Den  1 8.  Marts  skriver 
kongen  jævnt  og  ligefrem  til  GrifTenfeld:  «Jeg  haver 
talt  med  min  broder  og  kan  han  for  sin  samvittigheds 
skyld  ikke  resolvere  sig  at  changere  sin  religion,  meget 
mindre  at  renoncere  den;  takkede  mig  for  min  gode 
intention  for  ham  og  at  han  gerne  ønskede  at  kunne 
bevise  sin  tjeneste  mig  og  disse  riger.  Sagde  derhos, 
om  det  kunde  være  muligt,  at  de  ham  for  sin  egen 
person  udi  sit  kammer  alene  vilde  lade  ham  frihed  i 
sin  religion,  vilde  han  gerne  påtage  sig  al  den  be- 
sværing og  umag,  der  kunde  findes  ved  den  krone. 
Jeg  sagde,  at  det  var  mig  kært,  at  jeg  vidste  min 
broders  intention,  jeg  vilde  derefter  og  resolvere  mig 
og  lade  min  broder  siden  alting  videre  kommunicere.* 
Dagen  efter  forhandledes  sagen  i  konsejlet  og  der  blev 
resolveret:  «i,  om  religionen,  at  h.  m.  ikke  kunde  til- 
lade, om  end  hans  prinselig  højhed  skønt  selv  vilde, 
at  h.  pr.  højhed  skulde  her  udi  hans  majestæts  og  det 
ganske   riges  påsyn  forsage  sin  og  sine  højlovlige  for- 


—   III    — 

fædres  religion;  at  h.  pr.  højhed  fik  endelig  som  con- 
ditio  sine  qua  non  betinge  sin  samvittigheds  frihed  og 

sin  religions   frie  eksercits  udi  sit  eget  kammer 

indtil  han  kunde  vorde  tilfulde  informeret  om  den  re- 
ligion, de  vilde,  han  skulde  gøre  profession  af.» 

Der  blev  imidlertid  forhandlet  videre  i  Warsaw; 
Sehested  fandt  jordbunden  vel  forberedt,  han  selv 
gjorde,  hvad  han  kunde,  og  forholdene  kom  ham  til 
hiælp.  Da  Østrig  kunde  skønne,  at  dets  egen  kandidat 
var  umulig,  forenede  det  sine  anstrængelser  med  det 
danske  parti,  og  man  kom  så  vidt,  at  valget  ansås  for 
sikret;  mærkeligt  nok  sluttede  nogle  af  rigets  højeste 
og  mest  ansete  prælater  sig  til  det.  Men  også  Frank- 
rig var  beredt  på  i  sidste  øjeblik  at  lade  sin  særlige 
kandidat  falde,  til  fordel  for  den  berømte  feltherre  Johan 
Sobiesky,  der  var  gift  med  en  ærgerrig  franskfødt  og 
fransksindet  dame.  Dette  parti  fremdrog  da  pludselig 
religionsspørgsmålet  som  det  aldeles  afgørende,  og  da 
Sehested  ingen  yderligere  indrømmelser  kunde  gøre, 
blev  Sobiesky  valgt,  så  at  sige  uden  modstand  (9 — 11. 
Maj).  De  vidtløftige  og  pinlige  forhandlinger  om  den 
pengehjælp,  der  skulde  have  været  ydet  Polen,  og  de 
store  gaver,  der  ventedes  til  alle  hjælpere  fra  de 
øverste  til  de  nederste,  er  der  ingen  grund  til  her  at 
komme  ind  på,  da  de  blev  uden  praktisk  betydning. 

Hvad  der  her  havde  tildraget  sig  med  prins  Jørgen, 
var  kun  den  gamle  historie  om  den  lille  tue,  som  kan 
vælte  et  stort  læs.  Alt  var  lagt  til  rette  med  forsyn- 
lighed, med  overlegen  dygtighed  og  med  stort  held  i 
de   givne   forhold;    kun    det   ene   manglede:    den   ud- 


—     112    — 

kåredes  egen  beslutning.  Griffenfeld  var  så  vant  til 
at  sejre  overfor  kongens  meninger  og  de  forskelligste 
personligheder,  som  han  vilde  vinde  og  overbevise,  at 
han  ikke  havde  sikret  sig  det  vigtigste;  derfor  gik  det 
hele  nu  i  stykker. 

Her  havde  den  sejrsæle  mand  sin  Akilleshæl;  det 
var  gået  ham  som  mangen  anden  overlegen  ånd,  han 
havde  ligesom  tabt  de  oprindelige  instinkter  og  den 
faste  grund,  hvorpå  andre  stod.  Således  blev  hans 
første  diplomatiske  bedrift  et  brud  med  den  heldig  be- 
gyndte danske  politik  i  Sønderjylland;  og  hans  sidste 
fejl  var  en  miskendelse  af  den  nationale  naturnødven- 
dighed, der  drev  os  til  et  forsøg  på  at  vinde  Skåne 
tilbage.  Midt  imellem  står  nederlaget  ved  det  polske 
kongevalg  og  kaster  sit  umilde  lys  over  hans  berøm- 
melses skønneste  dage. 

Griffenfeld  ramtes  her  ikke  af  et  tilfældigt  uheld, 
en  uberegnelig  tilskikkelse,  men  af  sit  eget  væsenlige 
fejlsyn.  Ved  at  røre  trosspørgsmålet  nåede  han  ind 
til  de  åndelige  anliggender,  der  for  alvorlige  og  nogen- 
lunde udviklede  mennesker  er  ukrænkelige.  Siden  re- 
formationskampen  havde  den  danske  kongeslægt  været 
uberørt  af  konfessionelle  tvivlsmål;  kongen  og  hans 
broder  nedstammede  i  femte  led  fra  en  af  Luthers 
mest  hengivne  beundrere,  og  denne  følelse  var  ned- 
arvet uden  anfægtelser  gennem  alle  efterkommere.  Nu 
havde  kongeloven  yderligere  bundet  alle  arvehusets 
medlemmer  til  trosbekendelsen  fra  Augsburg.  Et  brud 
hermed  for  at  vinde  en  jordisk  krone  måtte  nødvendig- 
vis opfattes   som,   ja   efter   sin   natur  være  et  frafald, 


—    113    — 

uværdigt  for  en  dansk  kongesøn,  forargeligt  for  en 
kristen  mand. 

Hvor  stor  fristelsen  lige  til  det  sidste  har  været, 
ses  af  de  bevarede  udtalelser  og  forhandlinger.  Man 
havde  kun  langsomme  forbindelser  med  Polen,  og  så- 
ledes kunde  man  endnu  14  dage  efter  valgets  ud&ld 
her  være  uvidende  om,  at  dette  overhoved  havde  fun- 
det sted.  Vi  ser  da,  at  kongen  samme  dag,  som 
Johan  Sobiesky  endelig  kåredes,  den  1 1 .  Maj,  på  Kol- 
dinghus gav  en  ny  resolution  på  trosspørgsmålet, 
paraferet  af  Griffenfeld  og  tildels  beregnet  på  at  dække 
nederlaget.  Kongen  fastholder  den  forrige  resolution 
på  sin  broders  vegne  og  vil  end  ikke  have  kroningen 
opsat  til  efter  overgangen  til  katolicismen;  han  lover 
kun  en  ærlig  undersøgelse  af  dette  vigtige  spørgsmål 
efter  en  samvittighedsfuld  undervisning,  «hvis  virkning 
og  udgang  aleneste  står  til  Gud.»  Derimod  ser  han 
gerne,  at  valget  trods  dette  falder  på  prinsen  med 
forbehold  af  overgangen;  thi  selv  om  dette  vilkår  da 
ikke  opfyldes,  vil  det  dog  være  til  hæder  for  konge- 
huset, at  «det  dog  overalt  med  sandhed  kunde  siges, 
at  hannem  kronen  havde  været  tilbuden,  og  han  den 
så  godt  som  udi  sine  hænder  havde,  men  aleneste  for 
religionens  skyld  havde  refuseret. »  Brevet  ender  med 
en  tilkendegivelse  af,  at  der  dog  endnu  vil  finde  yder- 
ligere overvejelser  sted  og  at  prinsen  forbeholder  sig 
sin  « endelige  og  sidste  resolution.* 

Denne  ønskede  Griffenfeld  at  støtte  til  en  udtalelse 
af  samvittighedsfulde  gejstlige,  som  han  og  kongen 
havde  tillid  til,  og  der  sammenkaldtes  derfor  fire  så- 
danne mænd  til  Kolding,    hvor   kongen   opholdt  sig  i 

8 


—    114   — 

lejrsamlingen.  Det  var  kongens  præst  Hans  Leth  og 
prinsens  lærer  og  rejsefælle  Kristen  Lodberg,  nu  dom- 
provst i  Roskilde,  tillige  med  de  jydske  bisper  Erik 
Grave  og  Mattis  Foss,  begge  forhen  hofpræster.  Det 
spørgsmål  om  evangelisk  oplyste  kristnes  forhold  til 
den  katolske  bekendelse,  som  blev  forelagt  dem,  be- 
svarede de  i  den  lutherske  kirkes  ånd,  i  hele  dens 
strænghed:  «at  et  Guds  barn,  som  ved  Guds  nåde  og 
Åndens  kraftige  bevisning  er  i  sit  hjerte  og  i  sin 
samvittighed  overvunden  og  fuldkommen  forsikret  om 
den  religions  renhed  og  sandhed,  som  han  hidtil  har 
bekendt,  kan  aldeles  ikke  uden  sin  saligheds  spilde  af- 
træde fra  den.»  Denne  betænkning  blev  afgiven  den 
26.  Maj  (dagen  efter  at  kongen  var  vendt  tilbage  til 
Kolding  efter  en  udflugt  til  hertugdømmerne),  og  vist- 
nok fa  dage  efter  nåede  det  budskab  hertil,  at  konge- 
valget i  Polen  forlængst  var  afgjort.  —  Tyve  år  efter 
blev  der  tale  om  kongedatteren  Sofie  Hedvigs  over- 
gang til  katolicismen  for  at  ægte  kejserens  søn;  men 
kongen  opgav  også  dette  efter  nogen  tids  betænkning: 
«Vi  resolverer  hos  os  selv,»  skriver  han  i  sin  dagbog 
den  25.  Avgust  1694,  « efter  vores  samvittighed,  ej  at 
kunne  tilstå  eller  approbere,  at  vores  datter  S.  H. 
skulde  antage  nogen  anden  religion  for  nogen  verdslig 
ære  og  dignitets  skyld,  så  som  slig  forandring  kunde 
udi  fremtiden  geråde  til  vores  arvehuses  og  fundamen- 
tal kongelovs  svækkelse,  hvorudover  ikke  alene  Guds 
fortørnelse,  men  og  total  ruin  kunde  med  sig  føre  over 
disse  riger  og  lande. »  Ja,  da  det  straks  efter  kom  på 
tale,  at  kronprinsen  skulde  ægte  kejserens  datter,  af- 
slog han  også  dette  som  utilstedeligt,    «og   aldrig   bør 


—    ns    - 

at   tillades   udi    vores    riger  og  lande  eller  vores  efter- 
kommere det  at  tilstå. » 

Medens  disse  forhandlinger  og  overvejelser  gik  deres 
gang,  var  den  almindelige  politiske  stilling  i  Evropa 
undergået  en  betydelig  forandring.  Krigen  var  i  1673, 
ligesom  i  det  foregående  år,  fra  fransk  side  ført  med 
uhørt  grusomhed,  de  tyske  lande  på  begge  sider  af 
Rinen  var  bleven  hærgede  på  en  skamløs  måde.  Følgen 
var  en  almindelig  bevægelse  imod  «arveQenden»,  ja  et 
tilløb  til  en  fællestysk  begejstring,  der  fjernt  kunde 
minde  om  Hollændernes  rejsning  1672  eller  bevægelsen 
i  Danmark  1658.  Denne  stemning  rev  for  en  tid  selv 
de  fransksindede  rigsfyrster  med  sig,  Kur-Koln  og 
bispen  af  Miinster  sluttede  fred  med  Holland  og  kej- 
seren, og  denne  rustede  sig  for  alvor,  støttet  af  de 
syd-  og  vesttyske  småfyrster. 

Samme  stemning  trængte  også  frem  til  Berlin  og  i 
Marts  (1674)  begyndte  der  her  og  i  Wien  forhandlinger 
om  et  nyt  forbund  med  kejseren  og  Holland  for  at  stanse 
den  franske  erobring  og  Ludvig  XIV's  hovmodige  be- 
handling af  rigets  anliggender.  Forgæves  opbød  Frank- 
rig og  Sverige  alt  for  at  holde  kurfyrst  Fredrik  Vil- 
helm tilbage;  underhandlingerne  tilendebragtes  i  et 
fjerdingår  og  den  21.  Juni  sluttedes  et  forbund,  ved 
hvilket  kurfyrsten  fik  løfte  om  subsidier  for  halvdelen 
af  en  hær  på  16000  mand.  Ikke  længe  efter  satte 
han  sig  i  bevægelse  mod  Rinen;  han  førte  selv  sine 
tropper,  hvis  tal  var  ikke  så  lidt  større  end  traktat- 
mæssig fastsat. 

Også   hertugerne   af  Brunsvig   gjorde   nu   alvor   af 


—    ii6   — 

forbundet  med  Østrig  og  sendte  deres  tropper  mod 
Rinen  under  hertug  Hans  Adolf  af  Pløn.  Denne  havde 
i  det  sidste  års  tid  holdt  sig  rolig  i  hjemmet;  han  var  i 
foråret  1673  bleven  gift  med  Dorotea  Sofie  afBrunsvig- 
Wolfenbiittel  og  hengav  sig  nu  til  styrelsen  af  sine 
idylliske  godser.  Da  han  ud  på  sommeren  vandt  sin 
proces  i  Wien,  begyndte  han  en  fornyet  stærk  agitation 
for  at  få  det  af  kongen  lovede  vederlag  for  den  ene 
halvdel  af  grevskaberne;  han  sendte  Gensch  til  Køben- 
havn og  skrev  breve  omkap  med  ham  til  kongen, 
Ahlefeld  og  Griffenfeld,  for  dog  endelig  at  komme  til 
sin  ret.  Han  fik  også  de  bedste  løfter,  men  indfrielsen 
udeblev  endnu  denne  gang.  I  Juni  1674  blev  han 
kaldet  til  Wien  som  feltmarskalløjtnant ;  men  han  havde 
da  alt  taget  tjeneste  hos  sine  frænder  i  Brunsvig  som 
feltmarskal.  Som  sådan  indlagde  han  sig  megen  be- 
rømmelse på  felttoget  mod  Turenne  i  Elsas  og  senere 
i  slaget  ved  Mosel,  og  kongéns  sympati  og  beundring 
for  ham  steg  herved  så  stærkt,  at  han  senere  gjorde 
alvor  af  at  vinde  ham  for  sin  tjeneste. 

Også  Danmark  blev  draget  med  i  bevægelsen,  men 
her  var  den  dog  betydeUg  mere  afdæmpet.  Som  på 
hvert  tidligere  punkt  gik  man  samtidig  en  dobbelt  vej, 
mod  nord  og  mod  syd.  5.  Februar  (1674)  sendtes 
der  ordrer  og  instruks  til  Just  Høgh  i  Holland  om  at 
genoptage  forhandlingerne  om  den  ikke  ratificerede 
traktat;  kejserens  afsending  vilde  efter  forbundets  af- 
slutning i  København  støtte  hans  bestræbelser  i  den 
henseende.  Han  skulde  klage  over  de  fornærmelser, 
der  tilføjedes  den  danske  handel,  og  over  den  lunken- 
hed,   hvormed  Holland   behandlede  os,    i   modsætning 


—    117   — 

til  de  glimrende  tilbud,  der  gjordes  os  fra  andre  sider; 
Holland  mente  altid  at  have  os  i  baghånden,  og  der 
brugtes  fra  den  side  « ekspressioner  og  måder  at  tale 
med,  som  os  vist  i  længden  vilde  falde  ufordøjelige. » 
Høgh  skulde  endvidere  fremhæve,  hvad  vi  alt  havde 
gjort  for  at  skaffe  os  en  anselig  hær  og  flåde;  vi  vilde 
være  tilbøjelige  til  at  stille  en  30 — 40  orlogsskibe  og 
en  20 — 30,000  mand  mod  en  skadesløsholdelse  af 
2 — 300,000  rdl.  årlig,  men  uden. at  tage  del  i  krigen; 
Holland  kunde  da  være  forvisset  om  en  venskabelig 
mægling.  Ønskede  man  mere,  skulde  han  forhandle 
om  et  forsvarsforbund  på  grundlag  af  det  i  Maj  1673 
afsluttede. 

Fjorten  dage  efter  vedtoges  i  konsejlet  en  instruks 
for  Jens  Juel,  der  nu  vendte  tilbage  til  Stokholm.  Den 
gik  især  ud  på  «ved  alle  midler  denne  negotiation  så- 
ledes åben  at  holde,  at  man  deraf  kan  have  anledning 
videre  udi  kron  Sveriges  forehavende  consilia  og  des- 
siner at  penetrere.  Ved  slig  handling  var  tjenlig 
jalousi  hos  de  af  vores  allierede,  som  os  hidindtil 
negHgeret  haver,  at  opvække,  og  endelig  disse  trak- 
tater (om  hans  majestæt  det  herefter  hannem  at  befale 
efter  konjunkturernes  lejlighed  for  rådeligt  eragte  skulde) 
enten  at  slutte  eller  og  således  at  afbryde,  at  skylden 
dennem  snarere  end  hans  majestæt  kunde  imputeres.» 
Dette  var  ingenlunde  noget  behageligt  hverv  for  Jens 
Juel  og  han  beklagede  sig  i  den  følgende  tid  adskillige 
gange  stærkt  over  den  stilling,  han  indtog  ved  Karl  XFs 
hof;  men  Sverige  havde  i  virkeligheden  behandlet  os 
så  afvisende  og  med  så  stort  hovmod,  at  man  næppe 
kan  undres  over,    at    man    nu   så  godt  som  havde  op- 


—    ii8    — 

givet  ethvert  håb  om  at  nå  et  tilfredsstillende  resultat 
ad  den  vej.  At  man  alligevel  ikke  opgav  forsøget, 
fulgte  af  hele  tidens  politik ;  det  kunde  altid  med  nytte 
bruges  overfor  de  andre  magter,  og  ingen  kunde  des- 
uden vide,  om  ikke  forholdene  igen  kunde  forandres: 
alle  var  jo  i  virkeligheden  rede  til  det.  Dertil  kom, 
at  Frankrig  nu  begyndte  at  fa  øje  for  os.  Ludvig  XIV 
havde  forgæves  opfordret  Sverige  til  at  tage  aktiv  del 
i  krigen,  det  svarede  undvigende  og  gjorde  gældende, 
at  det  ikke  kunde  udsætte  sig  for  Danmarks  uvenskab. 
Fra  nu  af  begunstigede  Frankrig  da  igen  afsluttelsen 
af  et  nordisk  forbund  og  gjorde  de  første  forsøg  på  at 
vinde  Danmark,  måske  tildels  kun  for  at  vække  Sve- 
riges skinsyge,  tildels  dog  også  fordi  dettes  svaghed 
begyndte  at  vække  kong  Ludvigs  betænkeligheder. 

Medens  forhandlingerne  således  blev  drevne  sam- 
tidig i  Haag  og  Stokholm,  arbejdede  man  i  Køben- 
havn videre  på  hær  og  flåde.  Der  blev  udskrevet  en 
kobberskat  i  Danmark  og  Norge  for  at  skaffe  skyts 
til  flåden;  kongen,  hed  det  i  forordningen,  vilde  helst 
have  undgået  dette  pålæg,  «om  andre  middel  havde 
nogenlunde  våret  for  hånden. »  Den  fordeltes  på  3  år 
og  blev  udskreven  med  3  pund  af  hver  2V2  tdr.  h.  k. 
på  landet  og  300  rdl.  formue  i  stæderne;  en  biskop 
skulde  give  9  lispund,  en  præst  3  o.  s.  fr.  I  begyn- 
delsen af  Maj  drog  kongen  til  Holsten,  hvor  fæstnin- 
gerne sattes  i  stand,  og  henimod  månedens  slutning 
tog  han  til  Kolding,  hvor  tropperne,  såvel  det  hvervede 
som  det  nationale  rytteri  og  landfolket,  ialt  14,000  mand, 
var  samlede  i  5  uger  til  større  øvelser.  Lejren  var 
indrettet  på  sletten  ved  Almind,    en   mils  vej  nord  for 


—    119   — 

Kolding,  hvor  rigsmarsken  Anders  Bille  30  år  tilforn 
havde  slået  Svenskerne.  Der  var  her  opført  en  skanse, 
som  gentagne  gange  blev  stormet,  og  øvelserne  fore- 
toges i  det  hele  med  en  alvor  og  iver,  som  bragte  de 
fremmede  afsendinge,  der  var  tilstede  som  tilskuere, 
til  at  udtale  sig  med  stor  anerkendelse  om  troppernes 
holdning  og  udseende,  ligesom  det  i  det  hele  ved  den 
tid  siges,  at  vor  hær,  der  opgives  til  godt  20,000 
mand  fodfolk  og  7,600  ryttere,  «er  både  med  klæder 
og  gevær  helt  vel  underholdt  og  altid  flittig  ekserceret, 
så  at  gamle  officerer  må  bekende,  at  her  i  Danmark 
aldrig  så  godt  krigsfolk  udi  tjeneste  været  haver. » 
Kongen  selv  gik  helt  op  i  denne  idræt  og  vakte  al- 
mindelig beundring  ved  sin  utrættelige  legemskraft  og 
altid  årvågne  iver.  Først  midt  i  Juni  vendte  han  til- 
bage til  hovedstaden. 

De  sidste  afgørelser  med  hensyn  til  forhandlingerne 
i  Haag  blev  trufne  på  Koldinghus.  Man  føler  ligesom 
den  krigerske  luftning  fra  feltlejren  i  de  utålmodige 
ordrer,  der  herfra  udfærdiges  til  Just  Høgh:  han  skal 
under  alle  omstændigheder  slutte.  Traktaten  blev 
underskreven  den  30.  Juni,  efterat  man  havde  været 
lige  ved  at  afbryde  forhandlingerne.  Den  var  formelt 
sluttet  mellem  Danmark  på  den  ene,  kejseren,  Spanien 
og  Holland  på  den  anden  side,  og  var  i  sin  form  ude- 
lukkende et  forsvars  forbund,  rettet  på  at  genvinde  en 
almindelig  fred.  Kongen  påtog  sig,  sålænge  krigen 
varede  at  holde  en  hær  på  16,000  mand,  deraf  5,000 
ryttere,  1,000  dragoner  og  lO^ooo  mand  fodfolk,  samt 
34  stykker  skyts;  hertil  skulde  Spanien  og  Holland 
bidrage    14,000    rdl.   månedlig,    halvdelen    hver.     Hvis 


—     I20    — 

krigen  mod  forventning  skulde  antage  større  forhold 
ved  at  en  ny  fjende  angreb  de  allierede,  skulde  disse 
kunne  rekvirere  hjælp  fra  Danmark,  både  til  lands  og 
vands.  Kongen  skulde  da  inden  6  uger  stille  de  i6,ocX) 
mand  ved  fjendens  landegrænse,  medens  de  fra  rekvi- 
sitionsdagen  af  underholdtes  halvt_^  af  de  to  magter, 
halvt  af  kongen.  Samtidig  skulde  der  desuden  i  så 
tilfælde  anvises  170,000  rdl.  til  udrustningen  og  nye 
hvervninger;  hæren  skulde  anvendes  efter  en  fælles- 
beslutning af  de  fire  magter,  tagen  med  stemmeflerhed. 
Vilde  man  gøre  brug  af  flåden,  skulde  de  allierede 
bære  halvdelen  af  de  med  udrustningen  forbundne  ud- 
gifter. 

Traktatens  danske  ratifikation  leveredes  i  Haag  den 
22.  Juli  (i.  Avgust  ny  stil)  og  fra  samme  dag  reg- 
nedes subsidierne  til  fredsstyrken,  14,000  rdl.  månedlig. 
Otte  dage  efter  omdannedes  den  øverste  styrelse  af 
hærens  regnskabs-  og  forplejningsvæsen,  der  hidtil  var 
bleven  forestået  af  generalkrigskommissæren.  Otte  Po- 
wisch,  under  feltherren  Hans  Schaks  overtilsyn.  Dette 
forandredes  nu,  idet  Otte  Powisch  efter  Griffenfelds 
udnævnelse  til  storkansler  beskikkedes  til  justitiarius  i 
højesteret,  et  let  gennemskueligt  påskud  for  at  foretage 
en  gennemgribende  forandring.  Der  udnævntes  nu  tre 
mænd,  rigsmarsken  Kørbitz,  rentemesteren  Sten  Hon- 
dorf  og  omslagsforvalteren  Henrik  v.  Støcken,  til  at 
forestå  kommissariatssagerne,  en  ordning,  som  tydeligt 
nok  var  en  gentagelse  af  hvad  der  en  halvanden  år 
før  var  bleven  indført  for  flådens  styrelse  og  der  havde 
stået  sin  prøve.  Det  var  oprindelsen  til  det  senere 
generalkommissariat,    der   snart   særskilt,    snart    fælles 


—     121     — 

for  de  to  etater,  vedblev  at  bestå  indtil  1848.  Schak 
var  misfornøjet  med  denne  ordning,  fortæller  den  svenske 
afsending,  og  Otte  Powisch  var  senere  Griffenfelds  arge 
fjende ;  det  er  vel  ikke  usandsynligt,  at  dette  stammede 
netop  herfra,  om  end  personlige  rivninger  både  den- 
gang og  senere  er  komne  til.  Den  nye  styrelse  tog 
med  megen  energi  fat  på  sit  hverv  og  indledede  det 
senere  krigsberedskab. 

Det  kunde  ikke  være  andet  end  at  Frankrig  måtte 
udfolde  en  betydelig  virksomhed  for  at  afbøde  det 
slag,  som  truede.  Først  samlede  man  al  kraft  på  at 
forhindre  afsluttelsen  af  Brandenburgs  alliance  med 
kejseren  og  Holland;  da  dette  mislykkedes,  trængte 
man  på  for  at  vinde  Sverige  for  en  aktiv  optræden  i 
Tyskland  og  formå  Danmark  til  at  love  fuldstændig 
nevtralitet. 

Ludvig  XIV  var  i  Stokholm  repræsenteret  af  en 
fremragende  mand,  marquis  Isaac  de  Feuquiéres,  gene- 
ralløjtnant og  øvet  i  vanskelige  administrative  hverv, 
dertil  en  slægtning  af  den  mægtige  statssekretær  Pom- 
ponne;  han  blev  drivhjulet  i  den  franske  politik  i 
Norden  i  disse  skæbnesvangre  år.  Frem  for  alt  gjorde 
han  sig  til  herre  over  Sveriges  konge  og  regering; 
med  sin  overlegne  kløgt  og  sit  bestemte  uforanderlige 
mål  formåede  han  at  benytte  de  temmelig  brogede 
forhold  i  Stokholm,  nu  da  en  ung  uerfaren  konge  greb 
magtens  tøjler,  bestemt  på  at  udvide  sin  myndighed 
ud  over  de  af  forfatningen  snævert  afstukne  grænser, 
medens  rigsrådet  var  delt  i  partier,  som  kunde  sættes 
op  imod  hinanden.  Feuquiéres  brugte  Sverige  til  at 
holde  Brandenburg   tilbage   og    da  det  ikke  mere  lyk- 


—      122     — 

kedes,  satte  han  alt  på  det  kart  at  bringe  det  i  aktion 
i  Tyskland.  Både  de  mere  fredelig  sindede  råder  og 
de  danske  afsendinge  søgte  at  modvirke  ham  og  trække 
tiden  for  troppernes  afsendelse  til  Pommern  i  lang- 
drag, således  at  vinteren  kunde  komme  imellem  og 
rigsdagen  imidlertid  blive  sammenkaldt.  Men  Feu- 
quiéres  forstod  helt  at  vinde  rigskansleren  Magnus 
Gabriel  de  la  Gardie,  medens  rigsmarsken,  den  gamle 
Karl  Gustav  Wrangel,  frem  for  alt  ønskede  en  krig  med 
nye  lavrbær  og  nye  fordele.  Ved  skiftevis  at  spille 
under  dække  med  disse  og  med  deres  modstandere, 
såvel  som  i  rette  øjeblik  at  påvirke  den  ærekære  men 
ubetænksomme  konge,  lykkedes  det  ham  trods  alt  sent 
på  efteråret  at  ia  de  svenske  tropper  afsted  over  Øster- 
søen til  Pommern,  hvor  han  med  vished  kunde  for- 
udse, de  ikke  vilde  kunne  holde  sig  vinteren  over  uden 
franske  subsidier.  Men  disse  vilde  han  kunne  holde 
tilbage,  indtil  man  havde  brudt  freden. 

Overfor  Danmark  fulgte  han  en  anden  politik,  her 
gjaldt  det  om  at  ængste  og  holde  tilbage.  Da  Griffen- 
feld  gav  de  fremmede  afsendinge  underretning  om  den 
i  Haag  sluttede  traktat,  viste  både  Sverige  og  Frankrig 
åbent  deres  fortrydelse  herover;  men  medens  vore  na- 
boer fandt  det  formålstjenligt  i  den  anledning  at  true, 
foretrak  Ludvig  XIV  at  vise  sit  mildeste  ansigt.  Terlon 
overleverede  den  9.  Avgust  en  memoire,  hvori  Dan- 
mark opfordredes  til  at  overtage  den  mæglerrolle,  som 
det  forgæves  havde  attrået  i  det  foregående  år,  idet 
der  nu  rettedes  blide  ord  til  kongen  og  hans  minister. 
Fra  dansk  side  gjordes  det  samtidig  med  stor  styrke 
gældende,    at    hin    traktat    på  ingen  måde  kunde  være 


—    123    — 

til  hinder  for  vor  fortsatte  nevtralitet  og  det  attråede 
hverv  som  fredsmægler. 

Sverige  tog  mere  robust  på  tingene.  Den  20.  Juli 
ankom  Kristian  Albrekt  af  Gottorp  i  besøg  til  Stok- 
holm; han  var  taget  dertil  ad  søvejen  for  ikke  at 
nødes  til  at  gæste  sine  frænder  i  København,  og  det 
skønt  han  havde  sin  hustru  og  søster  med.  Han  mod- 
toges med  stor  højtidelighed  og  der  holdtes  en  række 
fester  og  forlystelser  til  hans  ære,  men  de  politiske 
anliggender  forsømtes  dog  ikke  over  dette;  vicepræsi- 
denten, den  unge  Kielmann,  ledsagede  ham  og  trådte 
straks  i  forbindelse  med  de  kongelige  sekretærer.  For- 
bundet mellem  Gottorp  og  Sverige  af  1661,  væsenlig 
beregnet  på  en  ny  krig  med  Danmark,  var  samme 
forår  blevet  fornyet  og  skulde  nu  stå  sin  første  prøve 
i  den  oldenburgske  sag. 

Allerede  14  dage  efter  hertugens  ankomst  til  Stok- 
holm (3.  Avgust)  afsendtes  der  et  brev  fra  Karl  XI 
til  Kristian  V,  i  hvilket  det  gamle  tilbud  om  mægling 
i  denne  strid  gentoges.  Den  danske  konge  svarede, 
at  han  aldeles  ingen  strid  havde  med  sin  svoger  på 
Gottorp;  han  havde  sluttet  forlig  med  Pløn,  medens 
Kristian  Albrekt  fortsatte  processen,  der  nu  var  tabt; 
intet  kunde  ligge  fjernere  for  ham  end  at  blande  sig 
heri,  det  vilde  være  et  indgreb  i  det  tyske  riges  højhed 
og  domstolens  kompetence.  Havde  svogeren  stået 
ved  den  overenskomst,  der  engang  var  bleven  sluttet 
i  København,  vilde  man  nu  have  været  ude  over  alle 
vanskeligheder;  nu  måtte  han  selv  se  til,  hvorledes  det 
kunde  gå.  At  dommen  i  Wien  i  virkeligheden  var 
en  politisk  akt  til  fordel  for  Danmark,   kunde  jo  ingen 


—     124    — 

åbent  påstå,  Danmark  endnu  mindre  indrømme.  Den 
svenske  resident  Lilliecrona  gentog  ikke  des  mindre 
tilbuddet  om  mægling,  men  fik  samme  afslående  svar  i 
rådstuen,  idet  man  tilføjede,  at  deslige  spørgsmål  helst 
måtte  drøftes  i  Stokholm,  hvor  forhandlingerne  om  et 
forbund  førtes:  « hvilket  så  meget  des  mere  fornøden 
var,  som  helles  måtte  være  at  befrygte,  at  om  noget 
her  og  noget  udi  Stokholm  skulde  omtales,  de  fore- 
havende traktater  måtte  for  længe  sinkes  og  opholdes, 
og  denne  herlige  okkasion,  som  h.  k.  maj.  så  længe 
haver  stundet  efter,  disse  nordiske  kroner  udi  uopløse- 
lig fortrolighed  evig  at  forbinde,  uden  nytte  til  alle 
velintentioneredes,  og  især  den  Augsburgiske  konfessions 
forvantes  mærkelig  bekymring  skulde  forbigå. »  Ahlefeld 
havde  iøvrigt  af  frygt  for  Sveriges  planer  frarådet  for 
det  første  at  forfølge  den  oldenburgske  sag  videre,  men 
hans  råd  kom  for  sent  eller  blev  i  alle  tilfælde  ikke 
påagtet.  Samtidig  faldt  da  også  den  anden  dom  i  Wien, 
som  afslog  den  ansøgte  revision  (4.  September). 

Dommens  afsigelse  var  selvfølgelig  et  nyt  venskabs- 
bevis  fra  det  kejserlige  hofs  side  og  samtidig  skete 
der  en  ny  tilnærmelse  fra  Spanien,  idet  den  længe 
ventede  afsending  derfra,  don  Baltasar  de  Fuen  Major, 
nu  endelig  ankom  hertil  fra  Holland.  Han  modtoges 
i  højtidelig  avdiens  af  kongen  den  17.  Avgust  og  for- 
ærede iå  dage  efter  grev  Grififenfeld,  der  på  sin  fød- 
selsdag modtog  universitetets  hylding  som  storkansler, 
en  prægtig  karet,  som  han  havde  bragt  med  sig  fra 
Bryssel.  Han  blev  her  i  den  følgende  tid  for  at  mod- 
virke Frankrigs  indflydelse;  i  et  noget  senere  indlæg 
forstod    han  med  stor  behændighed  og  megen  lærdom 


—     125    — 

at  eftervise,  hvorledes  Frankrigs  formentlige  venskab 
i  den  sidste  menneskealder  altid  var  blevet  til  fordær- 
velse for  Danmark. 

Sverige  havde  som  bekendt  to  gange  tidligere  søgt 
at  afgøre  sit  mellemværende  med  Danmark  ved  et 
pludseligt,  uanmeldt  overfald ;  intet  under,  at  den  tanke 
kom  op  hos  vore  statsmænd,  at  det  kunde  ske  tredje 
gang.  Jens  Juel  mente,  at  en  forebyggelse  heraf  var 
det  eneste  praktiske  udbytte  af  et  forbund,  således  som 
sagerne  nu  stod,  ud  over  dette  vilde  sikkert  ingen  af 
de  to  magter  føle  sig  forpligtet.  Kongen  begærede 
Fredrik  Ahlefelds  betænkning  om  det  tilfælde,  at  de 
svenske  tropper  i  Tyskland  skulde  krænke  hans  terri- 
torium, men  denne  svarede  at  faren  næppe  var  så 
stor;  der  lå  nu  en  12 — 13,000  mand  i  Holsten,  for- 
uden besætningen  i  fæstningerne,  og  en  svensk  hær 
vilde  tilmed  have  vore  allierede  i  ryggen.  Alligevel 
rådede  han  til  at  forøge  kompagniernes  styrke  og 
holde  tropperne  i  kongeriget  parate.  Skulde  Gottorp 
forlange  gennemmarche  af  svenske  tropper  til  sin  und- 
sætning, kan  det  næppe  afslås  i  det  tyske  Holsten; 
men  man  kan  gøre  hertugen  opmærksom  på,  at  der- 
med er  unionen  med  Danmark  brudt  og  at  det  vilde 
fremkalde  troppesamlinger,  der  muligvis  kunde  komme 
til  at  genere  ham. 

Det  var  ikke  uden  grund,  at  man  frygtede  en  ny 
troløshed  fra  Sveriges  side.  Rigskansleren,  som  alt 
året  i  forvejen  havde  haft  denne  plan,  genoptog  den 
nu  i  Oktober  måned  og  rådede  indtrængende  til  et 
overfald  på  Holsten;  ordren  til  Wrangel  i  Pommern 
blev    endog   udstedt  og  en  sekretær  Lejonklou  sendtes 


—     126    — 

for  det  samme  af  kongen  over  til  ham ;  men  den  selv- 
rådige rigsmarsk  efterkom  den  ikke  og  holdt  sig  til 
den  officielle  deklaration  til  Frankrig,  som  gik  ud  på 
et  fjendtligt  angreb  på  Brandenburg. 

Imidlertid  tog  man  i  Danmark  fat  på  hvervningerne, 
medens  kommercekollegiet  fik  ordre  til  at  undersøge, 
om  defensionsskibene  omkring  i  rigerne  var  forsynede 
med  den  nødvendige  ammunition;  rostjenesten  blev 
opbudt  til  mønstring  og  holdtes  derefter  samlet.  Trop- 
perne fra  kongeriget  droges  tildels  over  til  hertugdøm- 
merne, medens  det  blev  pålagt  borgerskabet  i  Køben- 
havn og  de  andre  danske  fæstninger  at  forsyne  sig 
med  salt,  rug  og  malt  for  et  helt  år,  de  ringere  stillede 
for  et  halvt  år.  Henimod  jul  blev  udførelsen  af  heste 
forbudt,  og  mellem  jul  og  nyår  udstedtes  der  en  konge- 
lig fundats  på  et  nyt  kvæsthus  for  flådens  mandskab. 
Samtidig  med  at  der  således  toges  forholdsregler  for 
tilfældet  af  et  brud  (i  Oktober)  besluttede  man  i  Stok- 
holm at  sende  grev  Nils  Brahe  til  Danmark  for  at 
gøre  et  sidste  forsøg  på  at  formå  os  til  at  sidde  stille, 
medens  Sverige  optrådte  som  stormagt  i  Tyskland, 
og  i  København  bestemtes  det  at  sende  Henning 
Mejer  til  Paris  for  at  undersøge  stemningen  hos  det 
franske  diplomati,  hvis  repræsentanter  i  Norden,  Ter- 
Ion  og  Feuquiéres  næppe  ansås  for  fuldt  pålidelige  i 
deres  fremstillinger  af  nordiske  forhold  overfor  Ludvig 
XIV.  Begge  dele  trak  imidlertid  ud  til  efter  nyår; 
Jens  Juel  forstod  at  opholde  Nils  Brahe  ved  at-  fore- 
give, at  kongen  var  på  rejse  i  Holsten,  og  den  svenske 
rigskansler  udtalte  senere  sin  beklagelse  herover,  fordi 
det  havde  forsinket  aktionen  mod  Danmark  og  derved 


—    127    — 

bidraget  til  at  give  det  tyske  felttog  et  så  ynkeligt 
udfald.  Henning  Mejer  nåede  først  til  Paris  i  de  sidste 
dage  af  Januar  måned. 

Imidlertid  var  terningerne  bleven  kastede  i  Pommern. 
Den  19.  December  (1674)  gik  rigsmarsken  Karl  Gustav 
Wrangel  over  grænsen  fra  det  svenske  For-Pommern 
ind  i  det  brandenburgske  Bag-Pommern,  og  straks 
efter  ligeledes  ind  i  Ucker  Mark  (Brandenburg).  Lige- 
som dette  brud  i  virkeligheden  var  fremkaldt  eller 
fremtvunget  af  Feuquiéres,  således  var  det  også  væsen- 
lig et  led  i  den  franske  politik,  som  gik  ud  på  at  rejse 
det  størst  mulige  antal  fjender  i  ryggen  på  de  tyske 
magter;  der  arbejdedes  samtidig  i  Sverige,  Polen  og 
Tyrkiet,  for  at  formå  disse  magter  til  at  angribe  Tysk- 
land og  Østrig,  medens  forhandlingerne  i  København 
og  Moskov  sigtede  til  at  fa  Danmark  og  Rusland  til  i 
alle  tilfælde  at  holde  sig  nevtrale.  For  imidlertid  så 
længe  som  mulig  at  skjule  angrebets  sande  karakter, 
foregav  man,  at  Wrangel  kun  tvungen  af  nøden  havde 
søgt  vinterkvarter  i  de  brandenburgske  lande,  på  samme 
måde  som  kurfyrsten,  kejseren  og  deres  allierede  havde 
taget  kvarter  i  de  vesttyske  lande,  og  at  det  på  ingen 
måde  måtte  opfattes  som  et  fredsbrud  mellem  de  to 
allierede  magter.  Den  danske  resident  i  Berlin,  Georg 
Lincker,  der  var  fulgt  med  kurfyrsten  på  felttoget  til 
Elsas,  ytrede  den  mening,  at  det  hele  var  et  aftalt 
spil  mellem  Berlin  og  Stokholm,  ligesom  han  holdt 
for,  at  kurfyrsten  havde  ført  krigen  i  Elsas  på  skrømt 
og  i  hemmelig  forståelse  med  Frankrig.  Således  gik 
juletiden,  uden  at  man  endnu  vidste,  hvorledes  man 
egenlig  var  vendt  i  det. 


—     128     — 

Gottorp  og  Sverige  gjorde  ved  denne  tid  et  sidste 
forsøg  på  at  undgå  det  truende  brud  med  Danmark. 
I  begyndelsen  af  December  havde  statholderen  Fredrik 
Ahlefeld  igen  et  møde  med  den  gamle  regeringspræsi- 
dent  Kielmann  ved  Stenderup  å;  der  taltes  frem  og  til- 
bage, uden  at  man  kom  hinanden  nærmere.  Rimelig- 
vis var  dette  møde  kun  bragt  istand  for  at  dække 
Gottorpernes  egenlige  hensigt,  at  gøre  et  alvorligt  for- 
søg med  Grififenfeld;  straks  efter  afsendtes  nemlig  den 
hertugelige  råd  Markvard  Gude  i  et  hemmeligt  ærende 
til  København.  Gude  var  bekendt  som  lærd  bogsamler 
og  var  kommen  til  Gottorp  som  bibliotekar;  måske 
gjorde  man  regning  på  disse  egenskaber  overfor  Grififen- 
feld, hvis  interesser  Kielmann  ønskede  på  enhver  måde 
at  imødekomme.  Der  er  noget  uopklaret  ved  hans 
sendelse;  han  ankom  til  København  den  13.  December 
og  10  dage  efter  skriver  Ahlefeld  fra  Gråsten  til  Pløn 
om  hans  sendelse,  den  var  dengang  altså  ikke  nogen 
hemmelighed.  Alligevel  påstås  der  i  et  senere  strids- 
skrift fra  kongelig  side,  at  han  kom  hemmelig  her  til 
byen  og  opholdt  sig  her  under  et  påtaget  navn,  indtil 
uforvarende  et  brev  til  ham  blev  afleveret  i  det  tyske 
kancelli,  hvorved  hans  nærværelse  blev  røbet.  Rime- 
ligvis var  dette  dog  kun  en  kejtethed  fra  Gudes  side; 
han  var  ikke  manden  til  at  foretage  sig  underfundig- 
heder, og  da  han  sendtes  hertil  uden  officiel  bemyn- 
digelse overfor  den  kongelige  regering,  nærmest  til 
vejledning  for  den  ventede  svenske  afsending,  kunde 
han  let  komme  i  en  falsk  stilling.  Imidlertid  ses  det, 
at  han  alt  lille  juleaften  besøgte  Grififenfeld,  rimeligvis 
for  at  overlevere  ham  breve  fra  hertugen  og  regerings- 


—    1:29    — 

præsidenten,  hvori  der  både  ydedes  rigskanslerens  for- 
fængelighed den  skyldige  hyldest  og  stilledes  ham  mere 
reelle  fordele  i  udsigt  for  det  tilfælde,  at  han  kunde 
ville  hjælpe  til  et  forlig  mellem  kongen  og  hertugen. 
Griffenfeld  gav  mange  gode  ord  og  stærke  forsik- 
ringer; men  Gude  fik  snarest  indtryk  af,  at  man  i 
København  forberedte  sig  på  meget  alvorlige  begiven- 
heder ved  vinterens  slutning  og  ikke  tænkte  på  ved 
forhandlinger  og  imødekommen  at  afvende  dem. 

På  årets  sidste  dag  ankom  endelig  grev  Nils  Brahe 
med  et  følge  af  60  personer;  han  blev  hæderlig  mod- 
tagen, men  ingen  havde  tid  til  at  tale  med  ham,  først 
8  dage  efter  kom  Jens  Juel  for  at  hilse  på  ham.  Gude 
forestillede  ham,  at  det,  hertugen  ønskede,  var  en 
genoptagelse  af  forhandlingerne  med  Gyldenløve  to  år 
tilforn,  men  Terlon  sagde  dem  straks,  at  der  næppe 
vilde  blive  tale  herom  under  de  nuværende  forhold; 
man  var  meget  stødt  over  Wrangels  fredsbrud  i  Pom- 
mern, som  Brahe  søgte  at  bortforklare. 

Situationen  begyndte  at  klare  sig.  3.  Januar  havde 
Griffenfeld  den  spanske,  hollandske  og  brandenburgske 
afsending  hos  sig  til  middag  og  man  lagde  efter  Gudes 
beretning  mærke  til,  at  der  i  det  hele  ivrigt  forhand- 
ledes med  disse.  To  dage  efter  besluttedes  det  i  kon- 
sejlet  at  sende  Gert  Schrøder  til  Hannover  for  at  af- 
holde hertugen  fra  alle  overilede  skridt  til  fordel  for 
Sverige.  Det  var  den  katolske  hertug  Johan  Fredrik, 
kongens  morbroder,  der  bestandig  havde  holdt  sig  til 
denne  side,  men  dog  gennem  sin  søster,  enkedronning 
Sofie  Amalia,  stod  i  stadig  forbindelse  med  det  danske 
hof.     Under   sagernes   nuværende   stilling   kunde   hans 

II.  9 


—    I30   — 

tilslutning  til  Sverige,  der  jo  sad  inde  med  hertug- 
dømmet Bremen  mellem  Holsten  og  Oldenburg,  let 
blive  af  stor  betydning  for  krigsførelsen  i  Nordtyskland 
og  efter  omstændighederne  til  fortræd  for  de  allierede 
eller  til  fordærv  for  ham  selv.  Man  opnåede  herved, 
hvad  der  var  tilsigtet,  en  foreløbig  lammelse  af  her- 
tugens politiske  foretagender.  Et  par  dage  efter  havde 
Nils  Brahe  højtidelig  avdiens  hos  kongen;  i  42  ka- 
rosser, hvoraf  de  23  med  6  heste,  hentedes  han  fra 
sin  bolig  på  Gammeltorv  op  til  slottet;  soldater  stod 
opstillede  langs  vejen,  der  gik  om  ad  Østergade  og 
Kongetorvet.  I  sin  tiltale  til  kongen,  der  modtog  ham 
på  sin  trone,  forsikrede  han,  at  « såsom  kunjunkturerna 
ju  længer  ju  farligare  bleve,  så  førorsakar  kgl.  maj.  af 
Sveriges  til  kgl.  maj.  af  Danmark  dragande  fasta  før- 
troende at  plæga  med  h.  k.  m.  en  nabo  venlig  før- 
trolig kommunikation  øver  nærvarende  farligheter,  samt 
at  sig  gøra  førsækrad  om  et  kraftigt  bistand  af  des 
førtrogne  vænner,  før  hvilke  alla  h.  k.  m.  præfere- 
rade  konungen  i  Danmark,  givandes  til  en  så  god  til- 
førsigt  nødvendig  anledning  begge  konungars  og  des 
lænders  granskap  og  situation,  folkets  likhet  uti  moeurs 
sæder  og  humeurer,  men  i  synnerhet  enighet  uti  reli- 
gionen.»  Det  var  ord,  der  nogle  år  tidligere  vilde 
have  fundet  genlyd  hos  de  mest  indflydelsesrige  danske 
statsmand;  men  som  de  dengang  havde  lydt  forgæves 
i  Stokholm,  kom  de  nu  til  at  lyde  forgæves  i  Køben- 
havn. Helt  på  skrømt  blev  de  dog  næppe  udtalte; 
ikke  blot  var  der  svenske  statsmænd,  som  nærede 
sådanne  anskuelser,  men  hvor  uklart  alt  i  den  hen- 
seende var,    ses  deraf,    at  den  skarpsindige  Feuquiéres 


.—    131    — 

hele  vinteren  igennem  i  sine  breve  til  Paris  forudsætter 
det  som  en  mulighed,  der  af  og  til  forekommer  ham 
at  være  det  sandsynligste  af  alt,  at  der  er  en  hem- 
melig forståelse  mellem  de  to  nordiske  konger,  gående 
ud  på  at  føre  Frankrig  bag  lyset,  lade  det  betale  dem 
begge  subsidier  uden  at  gøre  noget  for  dem,  medens 
et  ægteskab  skulde  besegle  deres  stedsevarende  ven- 
skab. Det  kan  derfor  ikke  undre  os,  at  Griffenfeld 
til  trods  for  alt  hvad  der  var  sket  gjorde  et  forsøg  på 
en  forhandling;  så  længe  alt  endnu  var  usikkert  mellem 
de  store  magter,  var  det  ønskeligt  at  have  også  denne 
mulighed  i  baghånden.  Det  faldt  ham  da  ej  heller 
vanskeligt  at  komme  i  forhold  til  den  svenske  afsending. 
Nils  Brahe  blev  helt  overbevist  om,  at  rigskansleren 
var  fredelig  sindet,  at  han  ikke  ønskede  krig  for  ikke 
at  se  sin  indflydelse  svækket  og  sin  fredelige  styrelse 
afbrudt.  Hans  ærgerrighed,  mente  han,  var  det  at  blive 
fredsmægler  i  Evropa,  hvad  der  let  kunde  ske,  nu  da 
Sverige  var  trådt  i  aktion  og  måtte  opgive  dette 
hverv.  Overfor  Gude  forsikrede  Griffenfeld,  at  Dan- 
mark slet  ingen  interesse  havde  af  processen  i  Wien, 
ligesom  han  benægtede,  at  der  var  sluttet  nogen  handel 
om  den  gottorpske  halvdel  af  grevskaberne.  Al  hans 
bestræbelse,  sagde  han,  gik  ud  på  at  forene  de  to 
nærbeslægtede  fyrstehuse,  der  overalt  havde  samme 
interesser,  og  han  pålagde  Gude  at  forsikre  hertugen 
og  regeringspræsidenten  om  hans  gode  hensigter.  Alt 
dette  var  nu  dog  kun  ord  og  intet  andet.  I  slutningen 
-af  Februar  vendte  Gude  tilbage  til  Gottorp  med  ufor 
ettet  sag  og  fra  samme  tid  gentog  Nils  Brahe  i  hvert- 
brev   til   hjemmet   sin   bøn   om  at  blive  kaldet  tilbage 

9* 


—    13^   — 

fra  de  ørkesløse  forhandlinger  i  København.  Men  også 
den  svenske  rigskansler  havde  en  interesse  i  endnu 
nogen  tid  at  bevare  skinnet  af  en  halv  forståelse  med 
Danmark,  og  greven  måtte  blive.  Man  havde  endnu 
det  påtænkte  frieri  til  Ulrikka  Eleonore  i  baghånden. 

Det  er  ikke  usandsynligt,  at  Nils  Brahe  tildels 
havde  ret,  når  han  tilskrev  Griffenfeld  fredelige  ten- 
denser; meget  måtte  for  hans  overvejelse  tale  for  at 
undgå  krigerske  forviklinger.  Men  hvis  så  var,  kunde 
dette  kun  i  ringe  mål  gøre  sig  gældende.  I  virkelig- 
heden var  krigen  med  Sverige  forlængst  så  godt  som 
besluttet,  det  gjaldt  kun  om  at  fa  den  under  de  bedst 
mulige  betingelser.  Man  måtte  sikre  sig  imod  en  gen- 
tagelse af  de  svenske  felttog  op  ad  halvøen ;  man  måtte 
være  vis  på,  at  det  var  Brandenburgs  og  Hollands 
alvor,  og  man  måtte  skaffe  sig  de  størst  mulige  sub- 
sidier. Da  intet  af  dette  endnu  var  bragt  på  det  rene, 
fortsattes  ikke  blot  forhandlingerne  med  Sverige  om 
et  forbund  til  gensidig  sikring,  men  der  indlededes  lig- 
nende med  Frankrig  for  at  opnå  en  sikret  og  lønnet 
nevtralitet. 

Alt  dette  var  dog  uden  egenlig  interesse,  i  alle  til- 
fælde for  øjeblikket ;  bestræbelserne  og  det  diplomatiske 
arbejde  gik  nu  ud  på  at  knytte  forbundet  med  de 
allierede  fastere  og  komme  til  «ruptur  og  aktion*. 

Det  ses  tydeligt,  at  krigens  tyngdepunkt  i  de  for- 
løbne år  har  flyttet  sig;  medens  den  var  begyndt  som 
et  udbrud  af  politisk  antagonisme  mellem  Frankrig, 
England  og  Holland,  havde  den  nu  her  tabt  sin  hid- 
sige karakter;  England  havde  opgivet  den  og  Holland 
længtes    efter  fred,    Frankrig  havde  ikke  mere  synder- 


—    133    - 

ligt  håb  om  udbytte.  Derimod  blussede  den  nu  op  i 
øst,  mellem  Sverige  og  dets  fjender.  Kongen  af  Dan- 
mark og  kurfyrsten  af  Brandenburg  var  lige  opsatte 
på  at  få  et  langt  og  længe  gemt  regnskab  opgjort 
med  den  overmodige  nabo,  der  i  kraft  af  gamle  lavr- 
bær  troede  at  kunne  sætte  sig  ud  over  alle  hensyn. 
Tankerne  mødtes,  da  efterretningen  om  det  svenske 
fredsbrud  kom  ud.  Fra  sin  lejr  ved  Rinen  sendte  kur- 
fyrsten hertug  Avgust  af  Pløn,  generalfelttøjmester  og 
guvernør  i  Magdeburg,  og  kurfyrstindens  overhofmester 
gehejmeråd  Tomas  v.  Knesebeck  til  København  for 
først  og  fremst  at  opfordre  Kristian  V  til  deltagelse  i 
kampen,  og  alt  før  deres  ankomst  forsikrede  Grififen- 
feld  den  brandenburgske  afsending  Brandt,  at  Danmark 
vilde  gøre  fælles  sag  med  hans  herre,  hvis  det  kom 
til  åbent  brud. 

De  brandenburgske  afsendinge  blev  modtagne  med 
stor  velvilje  og  fik  de  bedste  løfter,  ligesom  de  over- 
bragte de  mest  bindende  forsikringer  om  kurfyrstens 
hensigt  at  optage  kampen  med  Sverige  i  fuldeste  alvor 
(3.  Februar).  Da  et  par  uger  efter  mistanken  atter 
vaktes  ved  rygter  om  forhandlinger  mellem  ham  og 
Frankrig-Sverige,  sendte  han  atter  et  egenhændigt  brev 
for  at  berolige  Kristian  V  i  den  henseende. 

Også  andre  forargedes  over  kurfyrstens  langsomhed ; 
således  skrev  Hans  Adolf  af  Pløn  fra  Geislingen,  at 
det,  man  ved  hæren  undredes  mest  over,  var  Fredrik 
Vilhelms  tålmodighed;  han  vilde  jo  let  kunne  jage 
Svenskerne  ud  af  sit  land,  om  han  vilde.  Grififenfeld 
svarede,  at  det  også  forekom  ham,  at  kurfyrsten  nu 
gnart    njåtte    bave    nået    bunden   af  sin   tålmodighed; 


-    J34  — 

«hvad  vor'  beslutning  angår, »  tilføjer  han,  «da  véd 
eders  højhed  jo,  hvad  traktaterne  forpligter  os  til,  og 
at,  når  man  kaster  en  sten  i  vandet,  den  ene  kreds- 
bølge fødes  af  den  anden. » 

Grififenfeld  havde,  som  naturligt,  henlagt  de  af- 
gørende forhandlinger  til  Holland;  derfra  skulde  pen- 
gene komme.  14.  Januar  vedtoges  det  i  konsejlet  at 
sende  etatsråd  Povl  Klingenberg  til  Haag  for  under 
skin  af  mægling  mellem  de  stridende  magter  at  2tggQ 
generalstaterne  til  brud  med  Sverige,  «at  såvel  Hol- 
land med  vigeur  krigen  imod  dem  såvel  til  lands  som 
til  vands  fører,  Spanien  dem  deres  kommerpier  udi 
deres  lande  ruinerer,  kejseren  dem  udi  den  acht  er- 
klærer, Moskoviterne  og  udi  spillet  med  bragt  vorder, 
og  endelig  vi  selv  med  behørige  subsidier  vorder 
gangen  til  hånde  for  at  føre  Sverige  krigen  ret  ind  i 
hjertet. » 

Den  danske  afsending  i  Haag,  Just  Høgh,  havde 
alt  straks  indberettet,  at  der  gjorde  sig  modsatte  strøm- 
ninger gældende,  den  ene  for  at  hjælpe  Brandenburg, 
den  anden  for  at  virke  for  en  snarlig  fred.  Snart  fik 
dog  den  første  stemning  overhånd,  især  efterat  rygtet 
om  Svenskernes  rå  og  hensynsløse  fremfærd  i  Branden- 
burg var  nået  til  Holland;  man  frygtede  nu  kun  for, 
at  Danmark  skulde  spille  under  dække  med  Sverige 
og  Frankrig.  15.  Januar  indberetter  Høgh,  at  det 
rygte  var  udbredt  på  børsen  i  Amsterdam,  at  Henning 
Mejer  (Mejercrone)  var  sendt  til  Frankrig  for  at  tilbyde 
Danmarks  nevtralitet  mod  erlæggelsen  af  subsidier. 
«Rådspensionæren»  H.  Fagel  havde  udtalt  sig  for  ham 
med    stor    lidenskab    mod    Sverige,    men    tilføjede,    at 


—    135   — 

kong  Kristians  beslutning  i  dette  øjeblik  vilde  blive 
afgørende:  trak  han  sig  tilbage,  vilde  Holland  se  sig 
nødsaget  til  at  tænke  på  sin  egen  redning  og  søge 
freden  for  enhver  pris.  Høgh  forsikrede,  at  Danmark 
ønskede  krigen  og  kun  måtte  afvente  de  allieredes  be- 
slutning og  « rekvisition*. 

Stemningen  for  krig  voksede  imidlertid  dag  efter 
d2Lg,  og  den  3.  Februar  besluttede  generalstaterne  en- 
stemmig at  bryde  med  Sverige  og  påkalde  Danmarks 
tilslutning.  Høgh  fortæller,  at  der  i  den  anledning 
var  stor  glæde  mellem  de  allierede  ministre,  de  be- 
søgte hinanden  for  at  drøfte  den  vigtige  begivenhed 
og  Fagel  lod  Høgh  den  meddele  ved  den  branden- 
burgske afsending.  Dagen  efter  tog  man  dog  atter 
mod  et  nyt  forslag  af  den  svenske  afsending  Ehrensten, 
og  England  fremtrådte  med  en  indtrængende  anbefaling 
af  Nijmwegen  som  samlingssted  til  en  almindelig  freds- 
forhandling. Prinsen  af  Oranien  og  rådspensionæren 
foretog  straks  efter  en  rejse  i  provinserne  og  som  følge 
heraf  stansede  alle  underhandlinger. 

Den  18.  Februar  ankom  Povl  Klingenberg  til  Haag. 
Han  begyndte  med  at  orientere  sig  i  de  nye  omgivelser 
og  kom  forholdsvis  let  ind  i  situationen,  da  han  traf 
gamle  bekendte  i  de  brandenburgske  afsendinge  Rohms- 
winkel  og  Blaspeil.  De  enedes  snart  om,  at  deres 
regeringer  ønskede  krigen  og  at  det  samme  var  til- 
fældet med  Vilhelm  af  Oranien  og  Fagel,  medens  alle 
parter  dog  endnu  vedligeholdt  skinnet  af  helst  at  ville 
undgå  den.  Den  26.  Februar  besluttede  generalstaterne 
formelt  at  « rekvirere*  Danmark;  samme  aften  kom 
admiral  Opdam  til  Klingenberg  med  den  vigtige  nyhed 


-    136   - 

Og  tidlig  næste  morgen,  før  postens  afgang,  modtog 
Høgh  det  af  Fagel  undertegnede  aktstykke.  Kejserens 
rekvisition  påfulgte  under  6.  Marts. 

Atter  hengik  der  en  tid  i  uvirksomhed,  medens 
Klingenberg  holdtes  hen  med  spørgsmålet  om  det 
ceremoniel,  der  skulde  følges  ved  hans  modtagelse. 
Han  søgte  forgæves  at  komme  uden  om  dette  ved  at 
forsikre,  at  det  var  ham  aldeles  ligegyldigt;  han  vilde 
underkaste  sig,  hvad  man  ønskede,  men  stillede  selv 
aldeles  ingen  fordringer.  Griffenfeld  havde  i  den  hen- 
seende sat  sig  ud  over  samtidens  fordomme  og  pålagde 
overalt,  hvor  det  kunde  lade  sig  gøre,  sine  afsendinge 
at  undgå  ophævelser  over  den  slags  småting.  Klingen- 
berg fik  da  også  foretræde  for  prinsen  uden  videre 
ceremoniel  og  forelagde  ham  Danmarks  ønske.  «Re- 
kvisitionen»  var  en  tom  formalitet,  sålænge  den  ikke 
var  efterfulgt  af  de  betingede  hververpenge,  udbetalingen 
af  disse  var  derfor  det  først  fornødne.  Men  desuden 
ønskede  kongen  en  opfordring  til  at  ruste  flåden  på 
de  i  1666  aftalte  betingelser,  og  Klingenberg  forestil- 
lede derfor  prinsen,  at  Holland  kunde  spare  udrust- 
ningen af  de  til  Østersøen  bestemte  24  orlogsskibe. 
Når  kongen  udrustede  ialt  40  skibe,  større  og  mindre, 
vilde  Holland  slippe  med  hertil  at  bidrage  en  brøkdel 
af  omkostningerne  —  en  halv  istedenfor  to  millioner 
gylden  —  og  så  endda  have  det  i  sin  hånd  senere  at 
bringe  sejren  over  på  de  allieredes  side,  hvis  det  skulde 
vise  sig  at  den  danske  flåde  ikke  helt  kunde  magte 
opgaven.  Tanken  var,  sagde  Klingenberg,  ved  en 
stor  udrustning,  40  skibe  og  40,000  mand,  straks  at 
føre   et   afg^ørende   stød  piod  Sverige  og  angribe  det  i 


—    137    — 

hjertet;  deri  var  også  kurfyrsten  enig.  Straks  efter 
denne  samtale  rejste  prinsen  til  Kleve,  hvor  han  mødtes 
med  Fredrik  Vilhelm  og  hvor  de  aftalte  det  nærmere 
om  felttoget  ud  på  foråret.  Den  13.  Marts  meddelte 
kurfyrsten  kong  Kristian,  at  han  havde  udstedt  kaper- 
breve mod  Sverige  og  truffet  aftale  med  en  del  «kom- 
misfarere»  fra  Zeeland;  han  bad  kongen  lade  dem  fa 
fri  adgang  til  danske  havne.  Dette  blev  vel  foreløbig 
afslået,  men  Brandenburg  havde  dog  nu  besvaret  det 
svenske  fredsbrud.  Høgh  og  Klingenberg  havde  den 
10.  Marts  et  møde  med  generalstaternes  udvalg  under 
Fagels  forsæde.  Forslaget  om  den  danske  flåde  stil- 
ledes også  her  og  faldt  i  god  jord.  Klingenberg 
mente,  at  man  vilde  kunne  få  kejseren  til  at  påtage 
sig  den  ene  tredjedel  af  dens  udrustning,  Holland  vilde 
da  slippe  med  2  tdr.  g.  eller  V2  million  gylden.  Dette 
diskuteredes  meget  ivrigt  og  Klingenberg  opnåede  så- 
ledes hurtigt,  og  uden  egenlig  forhandling,  at  slippe 
for  den  hollandske  Østersøsflåde  og  få  grundlaget  for 
yderligere  subsidietraktater  slået  fast.  Det  var  hans 
plan  at  få  kejseren,  der  kunde  forudses  ikke  at  ville 
kunne  yde  bidrag  til  flåden,  til  istedenfor  at  indrømme 
Danmark  ret  til  at  pålægge  en  Elbtold  ved  Gliick- 
stadt;  dette  vilde  være  en  sikker  og  stadig  indtægt 
for  fremtiden.  Endvidere  vilde  han  søge  at  formå 
Holland  til  at  forhøje  sine  subsidier  fra  16  til  20,000 
mand;  men  dette  anslag  holdt  han  foreløbig  tilbage 
med. 

Imidlertid  ankom  kongens  erklæring  af  6.  Marts 
om  at  ville  efterkomme  den  stillede  rekvisition,  med 
opfordring   til   at   yde   den   Joyede    sum    til    ^old^ters 


-   138   - 

hvervning,  ialt  170,000  rdl.,  halvdelen  af  Holland  og 
halvdelen  af  Spanien.  Det  blev  meddelt,  at  disse 
penge  kunde  hæves  i  Amsterdam,  men  de  danske  af- 
sendinge  afslog  at  tage  imod  dem,  da  de  efter  trak- 
taten skulde  udbetales  i  Hamburg.  Fra  begge  sider 
ønskede  man  endnu  at  forhale  det  endelige  brud  med 
Sverige;  købmændene  i  Amsterdam  stillede  den  for- 
dring, at  handelen  på  Sverige  skulde  vedblive  at  stå 
dem  åben  til  trods  for  krigserklæringen,  da  de  havde 
store  pengesummer  stående  der,  og  Klingenberg  mente, 
at  et  brud  måske  endnu  kunde  eller  burde  undgås  og 
en  almindelig  fred  foretrækkes.  Med  disse  tvivlsmål 
gik  man  ind  i  April  måned,  medens  Høgh  i  de  sidste 
dage  af  Marts  fik  anvist  135,000  rdl:  til  udbetaling. 
Ved  deres  modtagelse  var  Danmark  yderligere  bunden 
til  de  allierede,  eller  —  for  at  blive  i  Griffenfelds  billed 
—  en  ny  bølgering  havde  dannet  sig  til  de  andre  efter 
det  skæbnesvangre  stenkast. 

Det  var  ikke  så  mærkeligt,  at  den  kommende  krig 
også  begyndte  at  kaste  sin  skygge  ind  i  de  fredelige 
forhandlinger  i  rådstuen  for  Københavns  slot.  Stats- 
kollegiet  havde  begyndt  en  ny  række  betydningsfulde 
forhandlinger,  efterat  Griffenfeld  som  storkansler  var 
bleven  dets  præsident.  I  efteråret  1674  var  der  holdt 
regelmæssige  møder  og  efter  nyår  begyndte  man  igen 
den  25.  Januar;  kansleren  havde  sat  en  sag  om  reli- 
gionsfrihedens indskrænkning  på  dagsordenen  for  at 
kunne  begynde  det  ny  år  med  en  sag  til  Guds  ærel 
Der  forhandledes  da  også  i  de  nærmeste  6 — 8  uger 
derefter  en  række  sager,  tildels  småting  eller  rent 
lokale  anliggender,  tildels  ret  vigtige  anordninger,  som 


spørgsmålet  om  fremmed  mønt  og  om  oprettelsen  af 
en  tvungen  filosofisk  prøve  ved  universitetet  (« anden 
eksamen»),  efter  initiativ  henholdsvis  af  kommer ce- 
koUegiet  og  universitetet.  Af  størst  interesse  i  øje- 
blikket var  dog  de  forholdsregler,  som  stod  i  forbin- 
delse med  den  politiske  situation.  Således  forhandledes 
om  et  forbud  mod  udførsel  af  korn  og  fedevarer,  om 
udskrivning  af  bådsfolk,  bartskærere  og  trompetere  til 
flåden  af  de  danske  og  norske  stæder  (henholdsvis  om- 
trent 800  og  450),  og  om  forholdsregler  til  sikring  af 
kysterne  mod  fjendtlige  kaperes  landgang  ved  et 
landeværn.  Disse  overvejelser  førte  til  udstedelsen  af 
en  forordning  mod  udførsel  (5.  Februar)  og  af  breve 
til  stæderne  i  Danmark  og  Norge  om  at  holde  båds- 
folkene  i  beredskab  (9.  Marts),  de  blev  udskrevne  til 
møde  den  15.  April;  anordningen  af  et  landeværn 
måtte  derimod  holdes  tilbage  til  efter  krigens  udbrud; 
den  udkom  under  6.  Avgust.  Endelig  drøftedes  i 
ebruar  også  spørgsmålet  om  « Norges  defension»;  det 
blev  overgivet  til  et  udvalg  og  affødte  overvejelser  også 
fra  anden  side;  krigskollegiets  sekretær  Herman  Mejer 
leverede  således  rigskansleren  et  projekt.  Der  var 
spørgsmål  om,  hvilke  fæstninger  der  skulde  forstærkes 
og  besættes  og  hvorledes  de  skulde  underholdes ;  hvor- 
ledes hæren  skulde  kunne  sammendrages  og  føres  i 
felten,  og  h vormange  orlogsskibe  der  vilde  udkræves 
til  «at  holde  søen  ren»  mellem  Danmark  og  Norge. 
18.  Marts  udstedtes  en  forordning  om  « familiernes 
landehjælp » :  «da  disse  tider  udkræver  til  Norges  for- 
svar store  midler,  så  haver  vi  ingen  lideligere  måde 
kunnet   finde   end   i   steden  for  konsumptionen,    som  i 


—    I40   — 

vort  rige  Danmark  er  påbuden  at  udgives  i  porten  af 
alle  species  som  konsumeres,  en  tålelig  landehjælp  af 
hver  familie  i  vort  rige  Norge,  så  som  her  på  landet 
gives,  at  påbyde. »  Skatten  pålignedes  med  i  rdl.  for 
hver  person  over  12  år  hos  håndværkere  og  andre 
jævne  folk,  det  dobbelte  hos  de  mere  velstående ;  bøn- 
derne gik  fri.  Disse  foranstaltninger  førte  noget  senere 
til  at  baron  Jens  Juel  sendtes  op  til  Norge  for  at  tage 
hånd  1  hanke  med  disse  foranstaltninger;  Gyldenløve 
syntes  ikke  mere  ret  at  gøre  fyldest. 

Endelig  henhører  der  til  disse  måneder  en  afgørelse, 
som  havde  ladet  længe  vente  på  sig,  men  som  ikke 
mere  kunde  opsættes:  opkøbet  af  de  Segebergske 
godser  til  fyldestgørelse  af  hertugen  af  Pløn.  Hertug 
Hans  Adolf  havde,  som  vi  har  set,  gang  efter  gang 
mindet  om  denne  forpligtelse  uden  at  opnå  noget. 
Den  ene  halvdel  af  Oldenburg  var  retlig  bleven  ud- 
leveret til  kongen  i  året  1671,  forleningen  i  Wien 
havde  dengang  fundet  sted  med  hertugen  af  Pløns 
samtykke.  I  virkeligheden  havde  pengene  til  indløsning 
af  Segeberg  ligget  rede  allerede  i  det  følgende  omslag 
i  Kiel,  efter  nyår  1672,  men  de  var  ikke  bleven  brugte, 
de  deponeredes  tværtimod  i  Gliickstadt  uden  at  dette 
kom  til  hertugens  kundskab.  Når  han  dengang  og  i 
de  følgende  år  klagede  over  at  hans  fyldestgørelse  lod 
vente  på  sig,  undskyldte  Griffenfeld  sig  stadig  med  de 
vanskelige  tider  og  pengemangelen,  medens  sandheden 
sikkert  var  den,  at  man  ikke  vilde  betale  før  processen 
var  tilendebragt;  var  dommen  gået  Pløn  imod,  havde 
hertugen  selvfølgelig  ikke  faet  en  hvid.  Nu  var  der 
falden   jtp   domme   og  sagen  njatte  dermed  fornuftigvis 


-    t4t    — 

anses  for  afgjort;  dertil  kom,  at  de  politiske  forhold 
medførte  ønskeligheden  af  denne  sags  tilendebringelse 
før  krigens  begyndelse.  Da  nu  tilmed  hertugens  broder 
netop  i  omslagstiden  kom  til  København  som  afsending 
fra  den  store  kurfyrste,  var  det  en  meget  heldig  om- 
stændighed, at  man  kunde  føje  ham  i  det  ønske,  han 
straks  frembar  på  slægtens  vegne,  om  at  komme  til 
vederlaget  i  Segeberg.  Der  blev  nu  givet  ordre  til 
omslagsforvalteren  til  at  udtage  de  i  Gliickstadt  depo- 
nerede 53,561  rdl.  og  påbegynde  opkøbet  af  de  Sege- 
bergske  godser,  der  1665  var  solgte  fra  kronen  med 
indløsningsret.  Omslagsforvalteren  Henrik  v.  Støcken 
var  dog  en  alt  for  god  finansmand  til  ikke  at  drage 
fordel  af  den  omstændighed,  at  han  i  en  så  vanskelig 
pengetermin  stod  med  rigelige  kontanter.  Begæret 
efter  sådanne  var  meget  stort  blandt  den  holstenske 
adel  og  det  lykkedes  ham  for  næppe  70,000  rdl.  rede 
penge  at  opkøbe  godsobligationer  og  gældsbreve  til  et 
pålydende  af  ialt  132,394  rdl.  De  100,000  rdl.,  der 
var  lovede  Pløn  i  vederlag  for  Oldenburg,  formind- 
skedes omtrent  til  det  halve,  da  udlæget  nu  endelig 
fandt  sted.  Vilde  man  endvidere  tage  i  beregning,  at 
kongen  dengang  alt  i  7 — 8  år  havde  siddet  inde  med 
sin  halvdel  af  grevskaberne  uden  retlig  adkomst,  kunde 
han  siges  nu  at  have  faet  den  overdraget  uden  noget 
somhelst  virkeligt  vederlag. 


III.    GRIFFENFELDS  PERSONLIGE 
FORHOLD. 

1672—75. 

Griffenfelds  «lykkeligste  år»  var  endt  med  hans 
unge  hustrus  død.  Da  den  dybe  sorg,  som  greb  ham 
ved  dette  tab,  efterhånden  fortog  sig  under  indtrykket 
af  overvældende  forretninger  og  spændende  politiske 
begivenheder,  —  Qorten  dage  efter  dødsfaldet  udbrød 
krigen  mellem  Frankrig  og  Holland  —  var  han  dog 
endnu  i  lang  tid  uimodtagelig  for  enhver  tale  om  nyt 
giftermål,  skønt  forslag  i  den  retning  ikke  manglede. 
Hans  liv  kom  snart  til  at  fa  væsenlig  samme  præg 
som  i  ungkarledagene;  Magdalena  Gersdorf  tog  sig 
som  gudmoder  af  den  spæde  datters  opfostring  og 
blev  påny  hans  elskerinde;  det  antoges,  at  det  var 
hende,  som  afholdt  ham  fra  ægteskab.  Da  han  allige- 
vel senere  rettede  sine  tanker  herpå,  var  det  ikke  mere 
den  huslige  lykke,  men  drømme  om  fyrsteligt  svoger- 
skab og  efterslægtens  samfundsstilling,  der  lokkede  ham. 

Huset  styredes  af  hans  moder,  tildels  med  broderens 
bistand  ved  regnskabsførelsen;  hun  må  antages,  i  alle 
tilfælde  i  den   første  tid,    at  være   optrådt   som  vært- 


—    I4J    — 

inde  ved  sønnens  side.  I  øvrigt  havde  han  en  talrig 
husstand  og  en  dyr  husholdning.  Af  en  senere  op- 
gørelse fremgår  det,  at  han  alt  ved  denne  tid  havde 
sin  kammertjener  Jens  Fris,  der  senere  fulgte  ham  i 
fængslet,  håndskriveren  Rasmus  Knudsen  og  sekretæren 
Henrik  Lund.  Dertil  kom  et  antal  lakajer  (tilsidst 
havde  han  ni),  kuske  og  rideknægte,  og  det  kvindelige 
tyende  med  Sofie  Amalia  Mormands  i  spidsen  som  en 
slags  oldfrue.  Senere  havde  han  også  en  hushovmester 
Johan  Højer,  der  havde  en  årsløn  af  500  rdl.;  Henrik 
Lund  havde  300,  Rasmus,  Jens  og  Sofie  Amalia  hver 
100  rdl.  I  folkeskatregnskabet  for  1673  tales  der  om 
skat  «af  hans  hof».  —  Den  af  disse  folk,  som  havde 
størst  betydning  for  Griffenfeld,  var  Henrik  Lund.  Han 
var  en  brodersøn  af  den  lærde  Sakarias  Lund,  en 
præstesøn  fra  Sundved,  der  en  tid  havde  været  rektor 
på  Herlufsholm  og  endte  som  højt  betroet  sekretær  i 
kancellierne.  Henrik  var  hans  arving  og  havde  bl.  a. 
alle  hans  efterladte  lærde  afhandlinger  i  gemme  for  at 
udgive  dem  i  trykken;  han  må  altså  vel  selv  have 
været  en  vellærd  mand  med  sans  for  videnskabelige 
sysler.  I  Grifienfelds  hus  havde  han  været  fra  den 
første  tid,  denne  blev  gift ;  han  edfæstedes  noget  senere 
som  kongelig  «gehejme  kopist»  eller  «gehejme  regi- 
strator*, for  at  alle  statssager  kunde  anbetros  ham,  og 
han  blev  derfor  også  brugt  til  alt,  hvad  der  ekspede- 
redes i  Grifienfelds  hus;  endog  i  arkivhvælvingen  ses 
han  at  have  fremtaget  akter.  Han  fik  i  de  følgende 
år  forskellige  ekspektancebreve  på  indbringende  em- 
beder, men  blev  dog  i  sin  stilling  til  Grifienfelds  fald. 
I   regnskaberne   forekommer   han   som    dennes    «hånd- 


—    144   — 

skriver »,  der  far  udleveret  aktstykker  til  sin  herre  eller 
pengesummer  til  «sekrete  udgifter ».  Desværre  stod 
han  også  for  de  «sekrete  indtægter »  i  huset  på  Køb- 
magergade. Der  siges,  at  Griffenfeld  var  en  god  hus- 
bonde for  sine  folk;  «han  var  meget  modest  og  be- 
leven i  sit  hus,»  fortælles  der,  «sov  gerne  noget  efter 
måltid  og  da  kunde  hans  tjenere  udenfor  gøgle  så 
meget  de  vilde.  Undertiden  blev  han  derover  opvakt 
og  stod  og  så  på  dem.» 

løvrigt  ydede  også  andre  end  hans  egne  tjenere 
Griffenfeld  mangen  en  håndsrækning.  Således  især 
hans  fætter  Gert  Schrøder ;  ligeledes  Bolle  Luxdorph  og 
hans  efterfølger  i  biblioteket  Villum  Worm.  I  sommeren 
1672  forestod  denne  sidste,  der  trofast  havde  fulgt 
ham  fra  de  unge  dage  og  stod  ham  nær  i  interesser, 
forskellige  byggeforetagender  i  hans  hus ;  der  blev  ind- 
rettet en  større  bogsal  i  anledning  af  den  store  bog- 
gave af  kongen;  han  foretog  plantninger  i  haven,  og 
det  smukke  gravkapel  ved  Helligåndskirken,  som 
Griffenfeld  lod  opføre  til  sin  hustru  og  sig  selv,  førte 
han  tilsyn  med. 

Sin  meste  omgang  søgte  Griffenfeld  dog  nu  blandt 
adelen.  Gennem  Magdalene  Sibylle  kom  hendes  broder 
Kristian  Gersdorf  til  huset;  han  havde,  efter  at  være 
forløvet  som  hofjunker,  gjort  en  udenlandsrejse  på  tre 
år  og  skulde  nu  anbringes  i  statstjenesten.  Han  bej- 
lede til  Karen  Nansens  søster  Sofie  og  henvendte  sig 
herom  til  Griffenfeld  som  hendes  naturlige  værge.  Den 
16.  Juli  (1672)  noterer  denne  i  sin  skrivkalender: 
« sagde  jeg  hans  majestæt  det  parti  imellem  Kristian 
Gersdorf  og  min  kærestes  søster  Sofia  Nansen,    efter- 


Villum  Worm. 


—    146  — 

som  jeg  intet  vilde  resolvere  heri,  med  mindre  jeg 
vidste  hans  majestæts  vilje  tilforn.  H.  m.  gav  et  meget 
nådigt  svar  og  behagede  ham  vel,  med  så  nådige  eks- 
pressioner for  min  person,  at  jeg  ikke  kan  fuldtakke 
Gud  og  kongen. »  Dertil  er  føjet  de  sædvanlige  bog- 
staver: «kongens  hjerte  er  i  Guds  hånd,  han  bøjer  det 
efter  sin  vilje;  —  jeg  håbede  på  dig,  herre,  og  skal 
ikke  beskæmmes  i  evighed  I »  Så  hedder  det  videre, 
ved  søndagen,  den  21.  Juli:  « talte  Kristian  Gersdorf 
første  gang  med  min  si.  kærestes  søster  og  blev  så 
vidt  af  mig  den  første  tilsagn  gjort. »  Fjorten  dage 
efter  fandt  den  højtidelige  trolovelse  sted;  brylluppet 
stod  et  halvt  år  efter. 

Bagved  denne  sagernes  officielle  side  lå  der  andre 
aftaler.  Dagen  efter  samtalen  med  kongen,  altså  uden 
al  tvivl  efter  hans  da  givne  nådige  tilsagn  om  at  ordne 
alt  efter  ønske,  fik  skatmesteren  Holger  Vind  konge- 
brev på  en  «sær  benådning*  af200ordl.  årlig  foruden 
sin  løn  af  samme  størrelse;  det  ser  nærmest  ud  som 
en  indledning  til  det  arrangement,  der  skulde  træffes 
på  skatkamret.  Her  var  nemlig  et  rentemesterembed 
ledigt  siden  Gabels  udnævnelse  til  statholder  og  dette 
var  tiltænkt  Gersdorf,  vistnok  med  forbigåelse  af  ældre 
mænd,  der  stod  Holger  Vind  nærmere.  Imidlertid  gik 
sagen  i  orden,  idet  Gersdorf  søndagen  den  1 1 .  Avgust, 
ugedagen  efter  sin  trolovelse,  aflagde  kongen  sin  ed 
som  rentemester. 

Nogen  tid  efter  Sofie  Nansens  bryllup  lod  Griffen- 
feld  hendes  moders  lig  overføre  fra  Jylland;  hun  blev 
indsat  i  sin  første  mands  begravelse  i  Nikolaj  kirke. 
Måske  samtidig  tog  han  den  yngre  halvsøster,  Elisabet 


—    147    — 

Margrete  Reinfrank,  i  huset;  faderen  lå  for  det  meste 
syg  og  kunde  ikke  ret  vel  lede  hendes  opdragelse. 
Hun  var  dengang  lo  år  gammel  og  nævnes  i  regn- 
skaberne sammen  med  sin  lille  søsterdatter,  hvis  lege- 
søster hun  vel  skulde  være.  To  år  efter  blev  hun 
forlovet  med  Kristian  Lente,  søn  af  den  afdøde  tyske 
kansler;  men  denne  herre  brød  forlovelsen  efter  sin 
mægtige  svogers  fald  og  hun  endte  som  præstekone  i 
Jylland. 

Om  det  så  var  Griffenfelds  lille  datter,  Charlotte 
Amalia,  så  tænktes  der  alt  på  hendes  fremtidsskæbne; 
hun  knyttedes  til  arvingen  til  Danmarks  største  grev- 
skab. 

Det  nærmere  forhold  til  rentemesteren  grev  Mogens 
Fris  var  alt  af  ældre  datum;  måske  var  det  yderligere 
befæstet  ved  ægteskabet  mellem  hans  datter  Dorotea 
og  Griffenfelds  ven  fra  de  unge  dage,  dronningens 
kammerherre  Jens  Rosenkrans.  Fris  havde  derefter 
henvendt  sig  til  gehejmeråden  for  at  få  oprettelsen  af 
sit  grevskab  bragt  i  orden;  hans  hustru  Anna  Marie 
Offenberg  minder  ham  i  et  indtrængende  brev  fra 
påskeugen  1672  om  hans  løfte  «i  søndags»:  «ønsker 
af  al  mit  hjerte,  at  hans  drøm  om  min  herre,  han  mig 
da  fortalte,  måtte  blive  sanden,  hvortil  han  formår  selv 
det  meste  og  bedste  at  gøre.»  Da  det  er  helligt  på 
torsdag  «og  man  da  gemenlig  plejer  at  beediges  af 
hans  majestæt,  *  er  der  efter  hendes  mening  den  bedste 
lejlighed  til  at  gøre  en  ende  på  det,  før  den  nær  fore- 
stående afrejse  til  hertugdømmerne.  Hendes  ønske 
blev  da  også  opfyldt,  og  påskelørdag  udstedtes  det 
åbne  brev,    hvorved  grevskabet  Frisenborg  oprettedes. 


Mogens  Fris. 


—    M9    — 

Et  halvt  år  efter  aftalte  grev  Fris  et  ægteskab  mellem 
sin  Sårige  ældste  søn  Nils  og  Griffenfelds  datter,  der 
endnu  kun  var  4  måneder  gammel ;  Griffenfeld  optegner 
det  i  sin  dagbog  med  de  ved  indholdsrige  begivenheder 
sædvanlige  bogstaver.  Det  var  fredagen  den  6.  Sep- 
tember; 6  dage  efter  fik  greven  skøde  på  479  tdr. 
hartkorn  i  tiender  som  en  gave  af  kongen  til  det  nye 
lensgrevskab. 

Rentemesterbestillingen  tiltalte  ikke  mere  den  rige 
greve.  Idet  han  i  foråret  lykønskede  Griffenfeld  til  sin 
tilbagekomst  fra  Holsten,  tilføjede  han:  «falder  imid- 
lertid nogen  lejlighed  for  til  min  avancement  til  stat- 
holderskabet her  i  provinsen  (Jylland),  da  rekomman- 
derer jeg  det  til  eders  ekscellens  som  min  patron  og 
ven,  som  jeg  altid  al  tryghed  og  huldhed  haver  haft 
af.  Jeg  véd,  at  e.  e.  kan  alene  tjene  mig  derudi,  og 
hvis  forfremmelse  jeg  dertil  nyder,  alene  at  komme  af 
e.  e.'s  hjælp. »  Et  sådant  embed  oprettedes- imidlertid 
ikke  og  der  viste  sig  ingen  lejlighed  til  at  glæde  Fris 
med  et  andet.  Henimod  julen  talte  Griffenfeld  med 
Gyldenløve  om  det  og  denne  indrømmede,  at  greven 
nok  fortjente  en  mere  anselig  stilling ;  de  kunde  jo  tale 
med  kongen  (s.  52  fl.).  Dette  skete  imidlertid  ikke; 
først  efter  Gyldenløves  afrejse  udgik  der  brev  til  skat- 
kamret om  at  klare  Fris's  regnskaber,  da  han  på  grund 
af  alder  og  svaghed  vilde  opgive  sit  embed  som  rente- 
mester og  kammerråd.  Samtidig  udnævntes  han  til 
etats-  og  justitsråd,  d.  e.  medlem  af  statskoUegiet  og 
højesteret.  Året  efter  udnævntes  han  til  gehejmeråd 
og  stiftamtmand  i  Århus.  Denne  nåde  synes  at  være 
kommen  ham  uventet  og  helt  at  have  overvældet  ham ; 


—   ISO  — 

han  skriver  til  sin  «høj-  og  velbårne  greve  og  patron*: 
«Min  pen  ryster  og  mit  sind  er  så  fuld  af  taksigelse 
og  obligation,  at  jeg  det  ikke  véd  at  udføre,  mod 
eders  højgrevelige  ekscellence,  som  jeg  aldrig  noksom 
kan  fuldtakke  for  den  store  uformodede  nåde,  e.  h.  e. 
haver  erhvervet  mig  og  mig  så  genereusement  ladet 
vide;  var  jeg  ikke  forhen  forbunden  med  oprigtighed 
til  e^  h.  e/s  huses  konservation  i  alle  ting  at  være 
omhyggelig,  da  blev  jeg  det  nu,  og  skal  aldrig  glemme 
e.  h.  e.  store  gunst  herudi;  min  dame,  min  søn  og 
jeg  selv  takker  og  skal  takke  e.  h.  e.  og  vores  fælles 
lille  datter  frøken  Charlotte,  som  jeg  vel  véd  haver 
råbet:  «fessemands  far»,  og  aldrig  glemme  vores  største 
taksigelse  at  aflægge  .  .  .  Jeg  lever  og  dør  en  tak- 
nemlig, trofast  ven  og  tjener  af  e.  h.  e.'s  hus.» 

Grev  Fris  blev  ikke  stillet  på  den  prøve  at  skulle 
holde  sit  ord  til  Griffenfeld  og  hans  datter;  han  døde 
i  sommeren  1675.  Enken  fortsatte  det  intime  forhold 
og  forærede  ham  bl.  a.  en  karet  til  hans  eget  person- 
lige brug,  med  hilsen  fra  hendes  søn  til  frøken  Char- 
lotte. Efter  rigskanslerens  fald  blev  der  næppe  mere 
talt  om  den  ting;  « fæstemanden*,  Nils  Fris,  ægtede 
senere  en  komtesse  Reventlov. 

Det  nøje  personlige  forhold  til  Mogens  Fris  og 
Kristian  Gersdorf  havde  sit  tilsvarende  i  en  række  for- 
bindelser med  den  danske  adels  mest  fremragende 
slægter  og  personer;  man  betragtede  Griffenfeld  nu  ikke 
blot  som  jævnbyrdig,  men  som  højere  stillet  og  som 
en  attråværdig  forbindelse.  Der  kan  da  også  påvises  en 
række  begunstigelser,  som  i  de  nærmeste  år  kom  alle 
hans  venner  tilgode;    vi    møder   igen  Gøer  og  Bjelker, 


-    151    — 

Troller  og  Skeler,  med  deres  svogre  og  frænder,  forrest 
blandt  dem  der  benådes  med  jordegods  og  højere  løn, 
med  embeder  og  værdigheder. 

Den  ligevægt  i  sindet  og  den  overlegne  ro,  som 
Griffenfeld  tidlig  havde  fremhævet  hos  sig  selv,  stod 
endnu  uforandret  til  hans  rådighed;  men  det  er  stærkt 
kendeligt,  at  tyngdepunktet  i  denne  ligevægt  nu  er 
flyttet.  Det  er  ikke  mere  «den  private  stands »  første 
mand,  som  i  berettiget  selvfølelse  sætter  sig  på  samme 
bænk  med  adelen,  men  det  er  gehejmeråden ,  som 
står  i  begreb  med  at  blive  kansler  og  kongens  højre 
hånd.  Når  han  endnu  nærer  en  levende  interesse  for 
den  lærde  og  for  borgerstanden,  er  det  som  deres 
mægtige  patron  og  som  statsmanden,  der  tager  vare 
på  alles  tarv. 

Vistnok  opgav  Griffenfeld  endnu  ikke  sin  omgang 
med  tidligere  venner  og  sin  borgerlige  slægt,  men 
forholdet  var  dog  blevet  meget  køligere.  Betegnende 
er  i  så  henseende  den  tone,  i  hvilken  de  skriver  til 
ham,  ydmygt  og  ærbødigt,  ofte  .næsten  krybende  i 
deres  smiger.  Selv  broderen,  der  dog  var  i  en  selv- 
stændig embedsstilling  og  ellers  en  djærv  mand,  skriver 
i  udtryk  og  vendinger,  der  må  støde  enhver  nutids- 
læser. Griffenfeld  havde  været  misfornøjet  med,  at 
han  ikke  havde  opgjort  et  eller  andet  regnskab  med 
deres  moder,  og  havde  ved  samme  lejlighed  beskyldt 
ham  for  sendrægtighed  i  sine  forretninger;  han  havde 
end  ikke  nedladt  sig  til  selv  at  sige  ham  dette,  men 
havde  ladet  Villum  Worm  overbringe  dej.  Det  brev, 
hvori  broderen  derpå  beder  om  forladelse  for  sin  for- 
sømmelse,   er  bevaret;    det  er  holdt  i  den  fadeste  stil. 


—      152     — 

han  indrømmer  sine  fejl  og  lover  bedring.  «Mit  sind 
bliver  lettet  ved  denne  skrivelse, »  hedder  det,  «idet 
jeg  formoder,  eders  ekscellence  af  høj  medfødt  fromhed 
forglemmer,  hvis  passeret  er,  og  igen  anser  den  med 
sin  sædvanlige  ynde,  som  en  tid  lang  hel  melankolsk 
over  eders  ekscellences  fortørnelse  har  måttet  leve,» 
o.  s.  V.  Han  var  dengang  (i  December  1672)  general- 
postmester i  Norge  og  kommissarius  på  holmen  og 
blev  fa  måneder  efter  eii  af  de  indflydelsesrigeste  mænd 
i  flådens  styrelse  I 

Det  blev  senere  bebrejdet  Griffenfeld,  at  han  havde 
fremdraget  sine  slægtninge;  endog  kongen  skriver  i 
sit  bekendte  brev  af  1675:  «I  gør  og  vel  i,  at  I  ikke 
altid  rekommanderer  dem,  som  eder  tilhører  eller  af 
eder  dependerer;  —  de,  som  I  vil  vel,  hjælper  jeg, 
og  de,  som  JGg  vil  vel,  tænker  I  ikke  på  eller  minder 
mig  engang  derom.*  Der  sigtes  herved  vistnok  nær- 
mest til  de  adelige  slægtninge  og  venner,  men  det 
gjaldt  dog  også  de  borgerlige.  Gert  Schrøder  rykkede 
hurtig  op  i  vellønnede  stillinger,  blev  kongelig  råd  og 
assessor  i  det  tyske  kancelli,  og  da  Henning  Mejer 
ægtede  hans  søster  Kristiane,  blev  han  ligeledes  «råd» 
og  nobiliteret  som  Mejercrone.  Schrøder  fik  ved  sin 
fætters  fortale  en  datter  af  biskop  Svane;  han  havde 
købt  den  store  gård  på  Amagertorv  og  indtog  en 
anset  stilling  i  samfundet.  Kætterne  i  Norge  havde 
derimod  ikke  stor  fremgang;  Albert  Schumacher,  der 
var  bleven  overtoldinspektør,  blev  dræbt  i  duel  af  en 
ritmester  Brokkenhus;  lovens  strænghed  blev  bragt  i 
anvendelse  mod  drabsmanden  og  han  blev  skudt.  Af 
brødrene  blev  Jokum,  opnævnt  efter  Griflenfelds  fader. 


—    153    - 

foged  i  Øvre  Romerige;  han  måtte  senere  fjernes  på 
grund  af  almuens  klager.  En  anden,  ved  navn  Johan, 
blev  kaptajn  og  boede  i  Tønsberg. 

Hvad  der  er  bevaret  fra  disse  mænds  hånd  af  hen- 
vendelser til  Griffenfeld,  er  i  stil  med  broderens  brev, 
ydmygt  og  smigrende  som  dette.  Gert  Schrøder  har 
den  fordel,  at  han  i  alle  tilfælde  smigrer  med  smag, 
fint  og  i  ædle  billeder,  om  end  med  tidens  stærke 
farver.  Og  dog  stod  han  sin  fætter  nær  i  mangeårig 
omgang,  i  evner  og  dannelse.  Det  er  ikke  til  ære 
for  Griffenfeld,  at  han  fandt  behag  i  dette. 

Men  gik  det  således  med  den  nære  slægt,  kan  det 
ikke  undre  os,  at  vennerne  fra  tidligere  tid  fjernedes 
endnu  mere  fra  ham.  Mange  bevarede  træk  viser,  at 
han  i  disse  år  mere  og  mere  lod  dem  forstå  at  tiderne 
skifter.  Hans  ven  fra  rejselivet,  den  lærde  Nils  Stub, 
fortalte,  at  da  han  kom  til  Griffenfeld  og  mente  at 
have  udsigt  til  at  blive  sendt  til  Berlin  som  envoyé, 
« mærkede  han  nok,  at  en  ond  ånd  havde  betaget 
ham,  thi  han  kendte  ham  ikke.»  Slotspræsten  Emmeke 
Nedergård  fortalte  den  fangne  grevinde,  at  Griffenfeld, 
der  var  hans  ungdomskammerat,  ikke  mere  vilde  kendes 
ved  ham.  Om  hans  lærer  magister  Viborg  siges,  at 
han  i  lang  tid,  når  han  kom  til  byen  —  han  var  præst 
i  Stege,  —  måtte  besøge  sin  tidligere  elev  og  da  altid 
blev  sat  øverst  til  bords;  men  i  de  senere  år  for- 
andredes dette  og  der  blev  dækket  særlig  til  ham  ved 
et  lille  bord.  Bekendt  er  især  bruddet  med  Rasmus 
Vinding,  hans  gamle  ven  og  meningsfælle  ved  univer- 
sitetet; men  her  er  det  tvivlsomt,  om  skylden  falder 
på   Griffenfeld.     Der   fortælles,    at    Vinding   havde   en 


—    154   — 

nøgle  til  den  hemmelige  dør,  som  også  Gyldenløve 
taler  om,  men  at  han  engang  fandt  låsen  forandret. 
Et  så  plumpt  brud  vil  dog  ingen  kunne  mistænke 
Griffenfeld  for;  hvad  der  skete  fremgår  tydeligt  nok  af 
de  endnu  opbevarede  breve  fra  « Cato  til  Scipio».  Lige 
før  sin  afrejse  til  lejren  ved  Kolding  (Maj  1674)  fik 
Griffenfeld  brev  fra  Vinding,  med  bøn  om  efter  tidligere 
løfte  at  gøre  noget  for  hans  fostersøn.  Brevet  er  som 
sædvanlig  på  latin,  i  den  antike  brevform,  men  inde- 
holder både  stærke  venskabsforsikringer  (begyndelsen 
lyder:  «hvad  jeg  aldrig  hidtil  har  spurgt  nogen  døde- 
lig om,  derom  har  jeg  henvendt  mig  til  Dig,  som  jeg 
anser  for  den  der  er  mig  mest  hengiven  af  alle  døde- 
lige*) og  en  ubetinget  tillid  (« hol  der  Du  mennesket  for 
uskikket,  vil  j^  slå  mig  tiltals  med  din  dom ;  jeg  har 
modtaget  mange  velgerninger  af  Dig;  men  det  vil 
blive  den  største,  hvis  Du  åbent  vil  meddele  mig,  at 
jeg  håber  forgæves*).  Han  anser  alt  håb  for  tabt, 
dersom  der  ingen  afgørelse  kommer  før  rejsen;  hans 
hustrus  utålmodighed  har  smittet  ham.  Griffenfeld 
svarede  ikke  herpå  og  dette  fremkaldte  i  et  nyt  brev 
en  opsigelse  af  det  mangeårige  venskab:  « eftersom 
fortiden  således  taber  sin  betydning  for  Dig,»  hedder 
det,  « og  Du  i  dine  højder  fra  oven  ser  ned  på  Cato, 
nu  vel,  så  opsiger  jeg  Dig  venskabet.  Men  Du  ler, 
og  med  rette,  ved  at  bonden  Cato  skriver  så  tåbeligt 
til  stormanden  Scipio.  Jeg  derimod  holder  navnene 
Scipio  og  Cato  for  varselfulde,  siden  der  efter  oldtidens 
overlevering  aldrig  var  enighed  imellem  dem;  og  jeg 
ser  nu,  at  der  ikkun  kan  findes  venskab  mellem  jæv- 
nige   og   sådanne,    som    forenes    i    fælles   tænkemåde. 


—    155   — 

Imdlertid  beder  Cato  Gud,  at  han  vil  bevare  Scipio 
Cæsars  yndest,  beskytte  og  styre  ham  til  statens 
bedste.  Thi  jeg  priser  den  lykkelig,  som  holder 
stand. »  —  Dette  ser  jo  meget  Catonisk  ud,  men  viser 
sig  ved  nærmere  eftersyn  kun  at  være  Rasmus- Vin- 
dingsk.  Den  fostersøn,  som  skulde  forsørges,  var 
uden  al  tvivl  den  unge  Holger  Jakobsen,  hans  hustrus 
søstersøn,  der  med  moderen  havde  ophold  i  hans  hus. 
Vinding  havde  jo  for  lo  år  siden  fået  den  ældre  broder 
Mattis  anbragt  ved  universitetet  med  tilsidesættelse  af 
Nils  Stensen,  som  derefter  drog  udenlands  og  i  Italien 
gik  over  til  katolicismen.  Griffenfeld  havde  fået  ham 
tilbage  og  Steno  havde  nu  i  et  par  år  holdt  sine  ånd- 
fulde forelæsninger;  men  jævnlige  forfølgelser  gjorde 
ham  ked  af  opholdet  og  det  var  alt  dengang  bekendt 
i  den  lærde  verden,  at  han  vilde  fortrække.  Nu  var 
der  da  en  lejlighed  til  også  at  forsørge  Holger,  som 
kansleren  ikke  hurtig  nok  kunde  benytte.  Griffenfeld 
holdt  her  med  rette  igen;  der  forelå  endnu  ingen  an- 
søgning om  afsked  fra  Stenos  side  og  det  måtte  fore- 
komme ham  usømmeligt  at  foregribe  en  sådan.  Ras- 
mus Vinding  og  hans  formående  frænder  af  den  Bar- 
tholinske slægt  havde  et  tungt  ansvar  for,  som  der  var 
handlet  med  den  geniale  naturgransker,  og  der  var  ikke 
mindste  grund  til  at  fremskynde  den  sidste  afgørelse, 
det  endelige  tab.  —  Ansøgningen  blev  imidlertid  kort 
efter  skreven  og  sendt  Griffenfeld  til  Kolding  og  nogen 
tid  efter  blev  Nils  Stensen  forløvet  af  kongens  tje- 
neste. Derefter  lod  Griffenfeld  atter  hengå  et  fjerding 
år,  før  han  lod  de  nye  udnævnelser  ekspedere: 
Holger   Jakobsen    og    den    iQårige    Kasper    Bartholin 


-    156-  - 

udnævntes  til  professorer,  og  Rasmus  Vinding  blev 
assessor  i  højesteret  med  fritagelse  for  at  gøre  tje- 
neste ved  universitetet.  Forholdet  mellem  ham  og 
Griffenfeld  blev  da  også  godt  igen  og  i  den  sidste 
lovkommission,  kansleren  nedsatte ,  var  det  Vinding 
som  triumferede. 

Det  var  ikke  store  sager,  der  kunde  udrettes  for 
videnskaberne  og  åndskulturen  i  disse  vanskelige  år, 
men  Griffenfelds  interesse  spores  dog  på  adskillige 
punkter.  Som  han  i  sit  universitetsliv  havde  gennem- 
gået alle  fakulteter,  således  er  han  nu  virksom  i  dem 
alle.  Arbejdet  med  danske  lov,  der  jo  altid  tidligere 
havde  ligget  ham  på  sinde ,  fremmedes  yderligere. 
Rasmus  Vindings  udkast  til  lovbogen  sendtes  til  be- 
tænkning til  Peter  Retz,  Peter  Lassen  og  Scavenius, 
hvorefter  det  skulde  forelægges  alle  højesterets  med- 
lemmer ;  de  kirkelige  bestemmelser  sendtes  til  biskoppen 
Hans  Vandal,  senere  til '  alle  stiftsbefalingsmænd  og 
biskopper.  Det  må  antages,  at  dette  vigtige  værk 
vilde  være  kommen  til  afslutning  i  den  nærmeste  tid, 
hvis  ikke  andre  begivenheder  var  kommen  imellem. 

Det  hele  lægevæsen  blev  ordnet  ved  en  vigtig  lov 
af  4.  December  1672.  Spørgsmålet  om  en  mere  be- 
tryggende kontrol  med  samfundets  sundhedsforhold 
havde  længe  været  drøftet  og  Tomas  Bartholin  havde 
talt  og  skrevet  om  nødvendigheden  af  gennemgribende 
reformer.  Den  lægekyndige  Griffenfeld  greb  her  ind 
med  den  kraft  og  bestemthed,  som  udkrævedes,  når 
man  vilde  udrette  noget  på  et  sådant  område.  Med 
Nils  Stensens  indkaldelse  havde  man  atter  opnået  en 
forsvarlig    undervisning    i    anatomi;    man    kunde  derfor 


~  157  - 

give  påbud  om  en  rationel  uddannelse  af  kirurger  og 
jordemødre,  hvis  fuldstændige  mangel  på  kendskab  til 
det  menneskelige  legemes  bygning  kostede  så  mange 
mennesker  liv  og  førlighed.  Med  hensyn  til  læger  og 
apotekere  fastsattes  der  ligeledes  en  bestemt  uddan- 
nelse og  en  bestemt  kontrol  fra  det  offenliges  side, 
både  i  udøvelsen  af  deres  forretning  og  med  hensyn 
til  den  krævede  betaling.  Der  var  ved  denne  lov  gjort 
et  stort  fremskridt,  og  om  det  end  må  siges,  at  læge- 
kunstens høje  standpunkt  ved  vort  universitet  var  den 
nødvendige  forudsætning  for  at  en  sådan  lov  kunde 
udstedes  med  håb  om  overholdelse,  tilkommer  dog  en 
stor  del  af  æren  for,  at  den  kom  frem,  den  mand,  som 
med  en  videnskabelig  forståelse  af  sagens  enkeltheder 
forenede  den  nødvendige  embedsmyndighed. 

Fra  efteråret  1672  haves  der  ligeledes  stærke  vid- 
nesbyrd om  Griffenfelds  interesse  for  kirkens  styrelse. 
Der  udkom  ved  hans  foranstaltning  en  forordning  om 
»kirkernes  forsvar»,  som  gav  bestemmelser  om  tilsynet 
med  kirkernes  og  skolernes  regnskaber.  Biskopperne 
havde  ønsket,  at  kirken  skulde  have  en  slags  selvstyre 
på  dette  område,  istedenfor  at  nu  lensmændene  efterså 
regnskaberne;  dette  forkastedes  enstemmig  af  stats- 
kollegiet,  og  sagen  havde  derefter  hvilet,  indtil  den 
nu  toges  frem  igen  og  fik  en  forholdsvis  gunstig  af- 
gørelse. Ved  forordning  af  23.  Avgust  1672  fik  nem- 
lig stiftamtmanden  og  biskoppen  i  forening  det  nævnte 
tilsyn. 

Hvad  kirkelæren  angår,  da  havde  Griffenfeld  som 
vi  har  set  fulgt  en  mellemvej  mellem  Gyldenløve  og 
hans    meningsfæller,    der  vilde  indkalde  fremmede  med 


-    158   - 

fuld  religionsfrihed,  og  dem,  der  som  biskop  Vandal 
og  flere  af  de  ældre  råder  holdt  igen  på  denne  frihed. 
Et  par  måneder  efter  den  nysnævnte  forordning  udkom 
en  anden  om  forbud  mod  indførelse  af  tyske  bøger, 
som  omhandlede  fremmed  religion  «og  nogen  tvistighed 
eller  skrupel  udi  den  rette  augsburgske  konfessions 
tro  og  religion  kunde  eragtes  at  forårsage*. 

Fra  samme  tid  begynder  også  de  notitser  om  kan- 
didaternes prøveprædkener,  som  senere  fandtes  i  et  af- 
lukke i  Griffenfelds  stol  i  Nikolaj  kirke,  tilligemed  pen 
og  blæk.  Det  fremgår  af  dem,  at  han  jævnlig  var  til- 
stede ved  disse  lejligheder  for  selv  at  overbevise  sig 
om,  hvad  de  pågældende  duede  til;  han  optegner  der- 
for, hvorledes  deres  kundskaber  og  talegaver  har  fore- 
kommet ham,  såvel  som  hvem  der  har  anbefalet  dem 
og  hvorledes  de  kunde  fortjene  at  befordres,  til  et 
købstads-  eller  landsbykald.  Disse  optegnelser  var 
fortsatte  gennem  hele  hans  senere  embedstid.  At  han 
tiltrods  for  denne  samvittighedsfulde  prøvelse  alligevel 
ikke  undgik  bebrejdelser  for  partiskhed,  er  bekendt 
nok  af  Jakob  Vorms  nidvise:  « studentergråd ».  Det 
kan  heller  ikke  nægtes,  at  han,  især  vel  i  senere  år, 
ved  præstekaldenes  besættelse  ofte  tog  helt  andre  hen- 
syn end  ansøgernes  værdighed. 

Hvad  hans  personlige  forhold  til  kirken  angår,  da 
var  det  i  alle  tilfælde  i  formen  særdeles  inderligt, 
medens  det  jo  tillige  af  hans  hemmelige  optegnelser 
fremgår,  at  han  var  en  gudhengiven,  fromt  troende 
mand.  Han  gav  i  årenes  løb  store  gaver  til  sin 
sognekirke;  ved  den  tid,  vi  her  nærmest  taler  om,  en 
kostbar   messehagel  med  sit  og  sin  afdøde  hustrus  bo 


—    159   — 

mærker;  senere  en  kostbar  alterdug  og  en  sum  af 
tusend  daler. 

Endelig  hører  til  samme  efterår  fuldførelsen  af  den 
store  kongelige  biblioteksbygning  og  bøgernes  indflyt- 
ning; det  sidste  tog  en  tid  af  fire  måneder.  Straks 
efter  blev  også  kunstkamret  ordnet  og  overdraget  til 
bibliotekaren  Villum  Worm;  det  fik  som  bekendt  sine 
lokaler  i  bygningens  øverste  etage. 

Det  nære  forhold,  hvori  Griffenfeld  efter  sin  hustrus 
død  kom  til  den  danske  adel,  faldt  ikke  i  Gylden- 
løves smag.  Griffenfeld  skriver  i  sin  dagbog  under 
26.  Juli  1672,  ti  dage  efter  at  han  havde  talt  til 
kongen:  « berettede  jeg  Gyldenløve  det  parti  mellem 
Kristian  Gersdorf  og  min  kærestes  søster;  stod  ham 
ikke  ret  an.»  Og  han  tilføjer  med  sine  bogstavmærker: 
« udriv  mig,  Herre,  af  mine  fjenders  hænder »  osv. 
Han  kunde  ikke  skjule  for  sig  selv,  at  vennens  mis- 
fornøjelse havde  en  videre  rækkende  betydning.  Gylden- 
løve var  igået  med  dem,  der  havde  følt  sig  slåede  af 
Griffenfeld;  vi  har  således  set,  at  han  skaffede  Konrad 
Reventlov  danebrogsordenen,  og  sammen  med  Didrik 
Schult,  Gabels  anden  svigersøn,  optræder  han  som 
vidne  ved  affattelsen  af  Morten  Skinkels  og  hustrus 
testamente.  Skinkel  havde  ikke  opgivet  at  vinde  kon- 
gens nåde  tilbage;  da  denne  i  foråret  1672  drog  til 
Holsten,  anråbte  han  ham  om  at  måtte  fremstille  sig 
for  ham  på  Fyn,  hvor  han  boede  på  Søholm:  «vil 
dog  falde  til  fode,»  skriver  han,  «for  allerydmygeligst 
at  bede,  at  e.  k.  m.  ej  længer  ville  lade  afvende 
Deres  nåde  fra  mig  fattige  tjenere. »    Dette  brev  findes 


—    i6o   — 

blandt  Griffenfelds  efterladenskaber;  hans  bøn  blev 
ikke  opfyldt.  Gyldenløve  var  også  i  dette  tilfælde 
blødere  og  lettere  tilgængelig  end  hans  ven;  men  for 
Griffenfeld  var  det  et  betænlccligt  tegn  at  Skinkels 
testamente  et  par  måneder  efter  kom  ind  i  kancelliet 
til  stadfæstelse  med  Gyldenløves  påtegning. 

Hvor  alvorlig  misstemningen  var  i  anledning  af 
Sofie  Nansens  forlovelse,  ses  af  den  bemærkning, 
Griffenfeld  har  nedskrevet  den  i.Avgust:  « Gyldenløve 
igen  fra  sit  urimelige  forsæt  bragt  på  den  rette  vej, 
med  vores  venskabs  fornyelse  og  største  protestationer 
på  begge  sider »  (« kongens  hjerte  er  i  Guds  hånd» 
osv.).  Det  er  åbenbart,  at  bølgerne  må  have  gået 
højt  i  de  forløbne  dage.  Begge  har  været  på  det  rene 
med,  at  den  nye  forbindelse  betød  mere  end  hvad  der 
lige  lå  i  den,  det  var  en  tilnærmelse  til  den  nationale 
adel,  på  samme  måde  som  Gabel  efter  sin  ophøjelse 
havde  lieret  sig  med  den.  Forholdet  til  Mogens  Fris 
fulgte  jo  da  også  umiddelbart  ovenpå.  Gyldenløve 
kunde  eller  vilde  ikke  træde  i  lignende  forhold;  det 
ulykkelige  ægteskab  med  Marie  Grubbe  havde  ikke 
bragt  ham  venskab  til  den  side,  nu  stod  han  i  begreb 
med  at  bejle  til  grev  Antons  datter.  Man  kunde  vel 
nok  sige,  at  Gyldenløve  derved  var  i  konsekvens  med, 
hvad  de  begge  til  sin  tid  havde  kæmpet  for,  de  frem- 
medes og  den  lavere  adels  ligeberettigelse  med  de  store 
slægter,  i  lige  underdanighed  for  kongen.  Men  Grif- 
fenfeld var  dog  ej  heller  gået  bort  herfra,  når  han 
efter  at  have  sejret  i  denne  kamp  holdt  for,  at  den 
danske  adel  dog  mindst  var  ligeberettiget  med  de  andre ; 
man   var   ikke   berettiget   til    for    al    fremtid    at    ville 


—    i6i    — 

vende  det  tidligere  forhold  om.  Og  hans  grunddanske 
natur  drog  ham  da  ganske  naturligt  til  denne  side, 
ligesom  han  i  tidligere  år  helst  havde  omgåedes  denne 
del  af  samfundet  og  her  haft  sine  bedste  venner. 

Men  det  var  ikke  det  eneste  stridspunkt  mellem 
de  to  venner,  også  med  hensyn  til  udenrigspolitikken 
stod  de  væsenlig  på  modsat  side.  Gyldenløve  var, 
ligesom  kongen  i  sit  hjerte,  for  en  dristig  og  resolut 
optræden  udad,  medens  Griffenfeld  i  forening  med 
Ahlefeld  holdt  igen.  Nu  havde  Hollands  nederlag  på 
en  slående  måde  vfst,  at  de  sidste  havde  haft  ret, 
og  dette  måtte  jo  alt  i  og  for  sig  gøre  en  mand  med 
Gyldenløves  sårbare  og  stolte  sind  fortrydelig.  Så- 
ledes kom  efter  meddelelsen  om  Sofie  Nansens  for- 
lovelse uden  al  tvivl  den  plan  op  hos  ham  at  forlade 
landet  og  gå  i  udenlandsk  krigstjeneste.  At  det  er  i 
noget  sådant  det  « urimelige  forsæt »  har  bestået,  synes 
at  fremgå  af  senere  Hgnende  planer,  ligesom  hans 
frænde  Bryggeman  i  det  følgende  forår  forlod  kancel- 
liet for  at  gå  i  fremmed  krigstjeneste. 

Det  taler  i  høj  grad  til  ære  for  Griffenfeld,  at  han 
fik  Gyldenløve  bragt  fra  dette  forsæt ;  han  viste  herved 
den  samme  omsorg  for  kongens  tjeneste  som  da  han 
til  sin  tid  holdt  sammen  på  rådets  vigtigste  medlemmer. 
Gyldenløve  var  en  værdifuld  mand,  især  i  vanskelige 
tider  som  de  daværende,  og  der  vilde  snart  blive  god 
brug  for  ham  i  Norge;  der  er  heller  ingen  grund  til 
at  tvivle  om,  at  Griffenfeld  personlig  satte  oprigtig 
pris  på  hans  venskab.  Men  det  var  ikke  let  og  det 
blev  stadig  vanskeligere  at  holde  ham  fast.  Hvad  der 
var    sket  i  de   udenlandske  forhold  medførte  med  nød- 

II.  II 


—     1 62     — 

vendighed  en  stærkere  tilnærmelse  mellem  Griffenfeld 
og  Ahlefeld;  kongens  nåde  overfor  denne  sidste  gav 
sig  stærke  vidnesbyrd  i  oprettelsen  af  grevskabet 
Langeland  og  heller  ikke  dette  kunde  Gyldenløve  finde 
sig  i. 

Så  kom  katastrofen  i  Oktober,  efter  at  der  i  kon- 
sejlet  var  fattet  beslutning  om  fremdeles  at  bevare  vor 
nevtralitet.  Den  gådefulde  begivenhed  med  stenkastene 
«ind  på  salen »  midt  om  natten  må  efter  sammenhængen 
være  et  udbrud  af  Gyldenløves  lidenskabelige  sind. 
Ligesom  man  i  de  tider  « opvartede*  folk  med  musik 
foran  vinduerne,  og  ligesom  man  i  kåd  lystighed  kunde 
falde  på  at  slå  deres  vinduer  ud,  må  vel  dette  at  lade 
kaste  sten  ind  i  stadsestuen  opfattes  som  en  demon- 
stration af  stærk  fjendtlig  karakter.  Griffenfeld  tilføjer 
da  også  i  sin  dagbog:  « udriv  mig.  Herre,  af  mine 
fjenders  hånd  ...»  Dagen  efter  hedder  det  på  en- 
gelsk: « Gyldenløve  store  forsikringer »  og  det  samme 
gentages  to  dage  senere ;  derpå  rejste  han  til  Hamburg. 
Det  havde  vistnok  været  nødvendigt  at  gøre  ham  en 
indrømmelse  overfor  Ahlefeld:  han  skulde  forsøge  sig 
på  den  vanskelige  opgave,  der  altid  var  mislykkedes 
for  denne,  at  få  sluttet  forlig  med  Gottorp. 

Udfaldet  af  denne  sendelse  er  forhen  omtalt;  trak- 
tatens forkastelse  (i8.  Marts  1673)  blev  en  ny  sejr  for 
Ahlefelds  politik  og  et  hårdt  stød  for  den  uheldige 
diplomat,  der  var  bleven  et  offer  både  for  sin  god- 
troenhed overfor  Kielmann  og  sit  hemmelige  fjendskab 
mod  dennes  uforsonhge  modstander.  Dertil  kom  så 
omdannelsen  af  flådens  bestyrelse,  der  gav  Griffenfeld 
en    helt   overvejende    indflydelse    på    et    område,    hvor 


-    i63    - 

Gyldenløve  hidtil  havde  været  den  rådende.  Det  var 
bevægede  måneder,  som  fulgte  herpå.  En  halv  snes 
dage  efter  hint  møde  i  konsejlet  skriver  han  til  Griffen- 
feld :  «Jeg  var  netop  i  færd  med  at  kradse  en  memoire 
op  og  lave  en  fremstilling  for  at  vise,  at  det  kunde 
være  heldigt  for  kongens  tjeneste,  om  man  sendte  mig 
udenlands  i  nogle  år  osv.,  da  min  kammertjener  bragte 
mig  brev  og  piller  fra  Dem;  så  slog  min  stemning 
om  ved  læsningen  af  Deres  ord  og  jeg  sendte  mit 
forslag  i  Plutos  kancelli  — ».  Et  par  dage  efter  ytrer 
han,  efter  at  have  omtalt  forskellige  forretninger,  at 
Griffenfeld  forhåbenlig  vil  skaffe  ham  orlov  til  at  gå  i 
bad  til  sommeren;  så  kan  han  ved  samme  lejlighed 
hilse  på  sin  Antonette.  Hvis  så  kongen  vilde  tillade 
ham  at  gøre  en  tur  til  Norge,  vilde  hans  nærværelse 
dér  kunne  være  ønskelig  for  at  fa  fæstningerne  synede 
og  adskilligt  andet  ordnet.  «Hvorfor  har  en  statholder 
Ahlefeld,  der  har  ånd  som  et  højere  væsen,  større 
privilegium  på  at  være  fritaget  for  hovtjenesten  end 
Gyldenløve?  han  er  jo  i  stand  til  at  smedde  hun- 
drede råd,  før  en  anden  far  lavet  to;  —  dette  være 
dog  kun  sagt  som  en  parentes,  efter  monsieur  Gøs 
manér. »  Det  brugte  udtryk:  «de  l'esprit  comme  un 
demon»  er  citat  af  Moliére  og  dér  som  her  selvfølgelig 
ironi. 

Midt  i  April  måned  blev  F.  Kr.  Bryggeman  af- 
skediget fra  kancelliet  for  at  gå  i  udenlandsk  krigs- 
tjeneste. Det  var  ham,  som  i  sine  breve  kaldte  sig 
Æskines,  medens  Griffenfeld  var  Sokrates  og  hans 
broders  svoger  Gyldenløve  Alkibiades.  Han  fik  ved 
afskeden    sin   tilgodehavende    løn   udbetalt  og  en  gave 


—    i64   — 

af  ICXD  dukater.  Måske  har  forhandlingerne  herom  og 
skilsmissen  bidraget  til  at  sætte  Gyldenløve  i  slet  lune ; 
nok  så  nær  gik  det  ham  dog  nok,  at  samtidig  de  nye 
instrukser  for  flådens  styrelse  blev  udfærdigede.  Vist 
er  det  i  alle  tilfælde,  at  der  i  sidste  halvdel  af  April 
ikke  taltes  om  andet  i  København  end  bruddet  mellem 
de  to  venner.  Gyldenløve  og  Griffenfeld;  de  vekslede 
kun  enkelte  ord,  hvor  de  mødtes,  og  man  var  almin- 
delig spændt  på  udfaldet.  Endelig  den  2.  Maj  kom 
det  til  en  forklaring.  Gyldenløve  skriver:  «Hvis  De, 
efter  den  allarm,  De  gjorde  med  mig  i  forværelset  om 
den  store  udrustning  og  den  mistanke,  man  derved 
vækker  hos  Svenskerne,  var  gået  med  mig  i  kongens 
kammer,  vilde  jeg  et  øjeblik  efter  have  kunnet  fortælle 
Dem,  at  hans  majestæt  nådig  havde  givet  mig  tilkende, 
at  han  ønskede  jeg  skulde  tage  op  til  Norge  for  at 
tage  vare  på  dets  sikkerhed.  Dertil  véd  jeg  ikke  at 
svare  andet  end  med  en  nøjagtig  efterlevelse  af  maje- 
stætens befalinger.  Da  uden  tvivl  en  så  uforudset  rejse 
ikke  blot  vil  overraske  Dem,  men  måske  endog  volde 
Dem  sorg,  så  håber  jeg  dog  De  vil  finde  Dem  deri, 
når  De  betænker,  at  politikken  og  gode  grunde  kræver 
det.     Je  suis  de  grand  coeur  å  vousU 

Dette  spydige  brev  fik  Griffenfeld  i  en  travl  time, 
medens  den  hollandske  sekretær  var  hos  ham;  men 
han  svarede  ikke  des  mindre  øjeblikkelig  følgende: 
<* Himlen  være  lovet,  min  høje  koleriker,  at  De  vilde 
værdige  mig  et  ord  fra  Deres  hånd!  Vilde  De  have 
gjort  mig  den  ære  straks,  da  fælles  fjender  påtog  sig 
at  give  Dem  slette  tanker  om  mig,  vilde  mit  hjerte 
ikke    have   levet   i    den    uro    i    fjorten   dage,    i    hvilke 


-    i65    - 

det  rygte  har  gået  byen  rundt,  at  Alkibiades  ikke 
mere  var  det  samme  for  Sokrates  som  forhen.  Jeg  har 
mange  gange  villet  tale  eller  skrive  til  Dem  om  det, 
men  har  ikke  kunnet  sige  andet  end  det  lille  ord,  jeg 
sagde  Dem  idag  for  otte  dage  siden,  da  jeg  traf  Dem 
på  landet:  «husk  på  kong  Ludvigs  læge»,  og  jeg 
havde  hjertet  alt  for  nedtrykt  af  bitterhed  og  smerte 
til  at  jeg  kunde  sige  mere.  Tal  ikke  om  en  fjernelse 
på  grund  af  politik  eller  statshensyn;  jeg  kalder  Gud 
og  kongen  til  vidne  på,  hvilket  venskab  j^  altid  har 
vist  Dem,  de  to  dommere  vil  jeg  altid  lade  dømme 
os  imellem.  Vidste  De,  hvad  der  foregår  i  mit  hjerte, 
vilde  De  tusende  gange  forbande  dem,  der  har  sat 
ondt  for  mig.  Undertryk  al  mistanke  og  tænk  en 
smule  på,  hvilken  kærlighedslængsel  De  har  ladet  mig 
lide  ved  Deres  kulde  i  samfulde  fjorten  dage,  og  tro 
mig,  at  trods  alle  vore  fjenders  anstrængelser,  ja  trods 
Dem  selv,  vil  jeg  indtil  døden,  selv  om  den  måtte 
komme  mig  af  Deres  hånd,  vedblive  at  være  Deres 
mest  hengivne  og  tilforladelige  tjener.* 

Griffenfeld  blev  i  de  samme  dage  udnævnt  til  amt- 
mand i  Tønsberg;  han  blev  derved  sin  egen  øvrighed 
på  det  store  norske  gods,  kunde  lade  embedet  bestyre 
ved  en  anden  uden  personligt  ansvar  og  fik  dog  en 
løn  af  500  rdl.  Udnævnelsen  er  dateret  27.  April, 
men  synes  først  at  være  kommen  ham  i  hænde  efter 
ovenstående  brevveksling.  Han  takkede  med  et  par 
ord  Gyldenløve  for  den  del,  han  havde  haft  i  denne 
nådesbevisning,  men  denne  svarede,  at  han  kun  skyldte 
kongen  tak;  for  sit  eget  vedkommende  var  han  glad 
ved    de   beviser,    han    havde   haft    på    kongens    nåde. 


—    i66   — 

Derpå  fortsætter  han:  «jeg  mindes  for  resten  meget 
vel,  hvad  der  er  passeret  mellem  os,  og  det  er  det, 
som  vilde  berøre  Alkibiades  mere  end  alt  andet,  om 
Sokrates  var  istand  til  at  interessere  sig  for  og  fore- 
trække nogle  lave  sjæle,  der  er  tilfals,  for  en  hæders- 
mands venskab,  der  altid  har  lagt  vind  på  at  være 
Deres  mest  hengivne*  osv.  Herpå  svarede  Griffenfeld 
atter  den  8.  Maj:  « Sokrates 's  dyd  er  Dem  så  vel  be- 
kendt, at  De  end  ikke  bør  mistænke  ham  for  at  være 
istand  til  at  have  med  lave  og  fale  sjæle  at  gøre,  og 
hans  fasthed  og  vedhængen  ved  så  mange  fortryllende 
egenskaber,  som  han  finder  hos  Deres  person,  tillader 
ham  ikke  at  foretrække  nogen  verdens  ting  for  et  ven- 
skab, som  er  ham  så  hæderfuldt  og  fordelagtigt.  Men 
min  høje  ustadige,  De  som  gør  Dem  til  af  at  revse 
ustadigheden,  hvilke  sjæle  mon  det  da  er,  som  for- 
følger Dem,  ved  bordet,  på  promenaden,  i  stuen,  i 
vognen,  jeg  havde  nær  sagt,  og  i  sengen  — .  Et  øje- 
bliks samtale  med  Deres  Sokrates,  opvejer  den  ikke 
al  Deres  konversation,  såvel  i  henseende  til  vor  herres 
tjeneste  som  til  Deres  ro?  Men  lad  gå;  jeg  håber  det 
skal  gå  os,  som  det  plejer  at  gå  mellem  mand  og 
kone,  der  efter  nogle  små  rivninger  giver  alle  deres 
øretudere  døden  og  djævlen  og  elsker  hinanden  ti 
gange  mere  end  tilforn. » 

Rivningerne  mellem  de  to  venner  omtales  i  denne 
og  den  følgende  tid  som  almindelig  bekendte.  Fredrik 
Ahlefeld  påstod,  at  Kielmann  stod  bagved ;  fra  London 
skrev  Markus  Gø  til  Grifienfeld,  at  den  engelske  resi- 
dent Tomas  Henshaw  efter  sin  hjemkomst  gjorde  sig 
til    af  at   det  var  ham,    som    havde  sat  ufred  imellem 


—    i67    — 

dem.  At  Gabel  og  hans  parti  var  med  i  spillet  synes 
at  fremgå  af  flere  træk.  Imidlertid  skiltes  de  ingen- 
lunde som  uvenner;  tværtimod,  xiet  rent  personlige 
hengivenhedsforhold  besejrede  gang  efter  gang  de  mis- 
forståelser, som  opkom.  Den  i.  Juni,  få  dage  før 
Gyldenløves  afrejse  til  Norge,  skrev  han  en  billet  til 
Griffenfeld  som  svar  på  hans  tak  for  venlig  omtale: 
«Hvad  jeg  har  sagt  til  prinsen  af  Sulzbach,  hedder 
det  her,  fortjener  ingen  tak;  thi  ud  over  venskabets 
forpligtelser  har  jeg  kun  ladet  Deres  fortjenester  ved- 
fares  retfærdighed;  jeg  tør  sige,  at  De  gør  uret  både 
mod  Dem  selv  og  imod  mig  ved  at  kalde  den  simple 
sandhed  for  en  panegyrik.*  Og  således  fortsættes 
forholdet  efter  skilsmissen;  efter  afrejsen  fra  Helsingør, 
den  4.  Juni,  sender  Gyldenløve  brev  på  brev  med  de 
livligste  udbrud  af  gammelt  venskab  og  med  efterret- 
ninger om  alt  hvad  han  ser,  oplever  og  udretter,  alle 
hans  tanker  og  skiftende  stemninger.  Senere  kom  der 
atter  kurrer  på  tråden.  I  Oktober  er  Gyldenløve  i 
høj  grad  altereret  over  ærekrænkende  rygter,  hvis  ind- 
hold dog  ikke  betros  papiret;  han  sender  sin  krigs- 
sekretær,  overavditør  Sakarias  Lemfort  ned  med  kre- 
ditiv til  at  påkalde  Griffenfelds  hjælp  som  fortrolig  ven. 
Denne  svigter  heller  ikke;  kongen  sender  sit  portræt 
og  en  medalje  som  tegn  på  sin  nåde,  og  Gyldenløve 
er  atter  glad  og  stærk  overfor  øretudere  og  falske 
venner.  Til  julen  sender  han  Griffenfeld  en  ring  med 
en  rubin  og  er  glad  over  at  denne  vil  bære  den  som 
et  venskabspant;  —  indtil  vinterens  mørke  og  kulde 
igen  tager  humøret  fra  ham.  Da  han  endelig  i  som- 
merens løb  (1674)  fik  orlov  til  en  rejse  ned  til  Køben- 


--    i68    — 

havn  og  videre  til  Oldenburg,  var  det  atter  både  hedt 
og  koldt  imellem  dem  og  de  skiltes  derpå  uden  nogen- 
sinde at  mødes  mere  udenfor  deres  stadig  vedlige- 
holdte brevveksling.  Men  endnu  mange  år  efter  ud- 
talte Gyldenløve  sin  dybe  beklagelse  over  Griffenfelds 
fald  og  de  store  evner,  der  med  ham  var  gået  tabte 
for  fædrelandet;  han  selv  havde  først  uger  efter  kata- 
strofen faet  underretning  om  hvad  der  var  sket. 

Forholdet  mellem  Gyldenløve  og  GrifTenfeld  er  af 
traditionen  og  historieskrivningen  bleven  misforstået 
til  det  aldeles  ukendelige;  grove  hænder  har  ment 
uden  vanskelighed  at  kunne  op  rede  det  fine  spind 
af  skiftende  forhold  og  stemninger,  af  betagende  sym- 
pati og  skinsyg  ærgerrighed,  der  ligger  over  samlivet 
mellem  disse  fremragende  mænd.  Det  fortælles  endnu, 
skønt  umuligt  at  forene  med  al  bekendt  tidsregning, 
at  Gyldenløve  gik  i  forvisning  til  Norge,  fordi  han 
forførte  kongen  til  allehånde  udskejelser;  overfor  Grif- 
fenfeld  fremstilles  han  som  en  ubetydelig  mand,  op- 
fyldt af  hævnfølelse  og  som  en  af  ophavsmændene 
til  yndlingens  fald.  Alle  de  kærlige  ord,  der  veksles 
mellem  dem,  erklæres  for  hyklen,  og  hele  det  rige 
spil  af  menneskelige  lidenskaber  og  svagheder,  af  be- 
undring for  det  udmærkede,  kærlighed  til  det  store 
og  afmagt  overfor  tingenes  naturbundne  gang,  dræbes 
i  den  fattige  forståelse  af  en  indholdsløs  hofmand  og 
rænkesmed.  ^ 

Der  var  noget  skønt  i  samlivet  og  samarbejdet 
mellem  Gyldenløve  og  Griffenfeld  og  i  deres  forhold 
til  den  unge  uerfarne  men  højsindede  konge;  det  vil 
altid    udgøre    et   lysende  blad  i  vor  historie.      De  kap- 


—    169   — 

pedes  i  en  ædel  iver  for  fædrelandets  lykke  og  ære; 
folkets  opkomst  og  udvikling,  rigets  styrke  og  anseelse 
stod  dem  tidlig  og  silde  for  øje.  Havde  Gyldenløve 
store  fortrin  ved  sin  høje  fødsel  og  sit  sunde  blik  på 
samfundets  forhold,  så  overgik  Griffenfeld  ham  til  gen* 
gæld  langt  i  sine  billedrige  ideer  og  sin  magt  over 
tanken  og  sproget.  Begge  var  de  fødte  til  herskere, 
Gyldenløve  efter  sine  fædres  vis  i  det  praktiske  liv  og 
på  valpladsen,  Griffenfeld  over  menneskenes  sind. 

Et  rigt  land  og  en  rig  tid  vilde  have  fundet  mange- 
fold anvendelse  for  dem  begge;  vort  fattige  fædreland 
kunde  i  hin  fattige  tid  ikke  rumme  dem  på  én  gang. 
Det  gik  godt,  så  længe  de  begge  var  ligeligt  ydende 
i  det  indbyrdes  forhold  og  i  forholdet  til  kongen ;  men 
da  den  praktiske  rigsstyrelse  trådte  i  baggrunden, 
medens  de  diplomatiske  forhandlinger  sysselsatte  alle, 
og  da  Griffenfelds  overlegenhed  i  disse  trådte  altid 
klarere  frem,  tabtes  alt  for  hurtig  ligevægten.  De  to 
venner  havde  deres  svagheder  ved  siden  ^f  de  frem- 
ragende egenskaber;  Griffenfeld  var  ikke  åndsstor  nok 
til  at  holde  igen  på  sin  betydning,  han  nød  sig  selv 
både  i  ære,  myndighed  og  fordel;  Gyldenløve  kunde 
ikke  fordrage  den  mindste  tvivl  om,  at  han  i  alle  til- 
fælde var  jævnbyrdig  med  denne  geniale  mand,  som 
han  beundrede  og  elskede,  men  ikke  undte  nogen 
anden.  Ingen  af  dem  forstod  at  give  tid  og  lade  for- 
holdene udvikle  sig,  så  de  begge  kunde  komme  til 
deres  fulde  ret;  måske  var  de  for  unge  til  det,  tildels 
lå  det  også  i  deres  udadvendte  sind,  som  ikke  lod 
dem  have  ro  til  mere  lidenskabsløse  sysler  ved  siden 
af  det   travle   liv   til   hove.     Således    som    forholdene 


—    170   — 

stillede  sig,  var  en  midlertidig  adskillelse  vistnok  i  alle 
måder  det  heldigste;  Gyldenløve  kunde  for  tiden  kun 
gøre  fortræd  og  bringe  forstyrrelse  i  København,  me- 
dens han  var  den  rette  mand  på  den  rette  plads  i 
Norge. 

Det  skal  holdes  fast,  at  mindet  om  de  to  mænds 
venskab  ikke  skæmmes  af  nogen  plet;  Gyldenløve  del- 
tog ikke  i  nogen  plan  til  at  føre  sin  ven  i  ulykke,  og 
Griffenfeld  handlede  kun  i  fædrelandets  interesse  ved 
at  lade  ham  tiltræde  sit  vigtige  embed  i  Norge  og 
under  de  farefulde  og  uber^nelige  tidsforhold  varetage 
det  på  bedste  måde.  En  anden  sag  er  det,  at  de  hver 
for  sig  og  i  forholdet  til  hinanden  giver  vidnesbyrd 
om  den  fattigdom  i  tiden,  den  mangel  på  fylde  og 
dybde  i  alle  dens  forhold,  der  træder  os  imøde  på  så 
mange  punkter.  Vi  manglede  ikke  rige  evner;  men 
der  var  intet  samlende,  intet  organisk  skabende  i  stats- 
livet og  i  samfundet.  Derfor  sad  Kingo  i  sin  bispe- 
gård i  Odense,  Torfæus  på  sin  bondegård  i  Norge; 
Nils  Stensen  forlod  universitetet  for  at  blive  missionær, 
Oluf  Rømer  for  at  blive  politimester.  Gyldenløve  og 
Griffenfeld,  der  en  kort  tid  lyste  som  et  klart  stjerne- 
par og  syntes  at  varsle  et  langt  og  lykkeligt  sam- 
arbejde til  held  for  folket  og  til  ære  for  kongen, 
blegnede  efter  få  års  forløb  og  slukkedes  langsomt  i 
natten.    — 

Tabet  af  Gyldenløve  medførte  et  nærmere  forhold 
til  grev  Fredrik  Ahlefeld.  Disse  to  mænd  var  vidt 
forskellige,  så  forskellige  som  vel  mulig.  Ahlefeld  var 
15  år  ældre  end  Gyldenløve,  modnet  i  forretninger  og 
erfaringer,    som   han    havde   draget    sig  til  nytte,  hen- 


—    171    — 

given  til  studier  og  et  stille  liv  på  sit  herresæde.  Den 
store  politik  var  hans  yndlingssyssel,  men  han  var  for 
lidt  herre  over  sig  selv  og  for  lidt  diplomat  til  prak- 
tisk at  kunne  lede  den  med  nogen  tilfredsstillelse.  Da 
han  i  Griffenfeld  fandt  en  forbundsfælle  med  de  evner, 
han  selv  manglede,  og  med  forstand  på  at  støtte  sig 
til  hans  erfaringer  og  kloge  råd,  søgte  han  at  knytte 
ham  til  sig  og  kongen  med  de  stærkeste  bånd. 

Det  var  at  forudse,  at  kongen  snart  vilde  savne 
Gyldenløve  som  omgangsfælle,  medens  Ahlefeld  og 
Griffenfeld  måtte  være  enige  i,  at  han  helst  foreløbig 
måtte  blive,  hvor  han  var.  Da  Ahlefeld  derfor  ud 
på  efteråret  (1673)  kom  til  hovedstaden,  hvor  forhand- 
lingerne om  forbundet  med  Østrig  var  i  fuld  gang, 
gjorde  han  kongen  -  opmærksom  på  det  ønskelige  i  at 
give  Griffenfeld  en  højere  rang;  han  burde  være  blandt 
de  første  omkring  majestætens  person.  Kongen,  der 
var  så  vel  fornøjet  over  den  gang  sagerne  tog,  gik 
gerne  ind  på  forslaget  og  der  forhandledes  med  Griffen- 
feld om  den  mest  passende  form  for  ophøjelsen. 

Lige  siden  Kristoffer  Parsbergs  død  havde  det  jo 
været  en  given  sag,  at  Griffenfeld  vilde  blive  Peter 
Retz's  efterfølger  som  kansler.  Embedet  som  vice- 
kansler  blev  ikke  besat,  fordi  man  ikke  godt  kunde 
forbigå  Erik  Krag  og  dog  ej  heller  vilde  give  ham 
denne  udnævnelse;  han  oppebar  da  en  vicekanslers 
sportler  uden  at  få  navnet.  Griffenfeld  har  rimeligvis 
efter  hans  død  (22.  Juli  1672)  forsmået  navn  af  vice- 
kansler;  han  havde  nok  i  at  se  sin  indflydelse  ene- 
rådende i  kancelliet,  da  kun  Peter  Retz  og  Didrik  Schult, 
begge  lige  afmægtige,    delte   forretningerne   med  ham. 


—     172     — 

Da  man  nu  forhandlede  om  hans  stilling,  foretrak  han 
navnet  «rigskansler»,  der  jo  var  brugt  indtil  1662  for 
at  betegne  det  medlem  af  rigsrådet,  sotp  udfærdigede 
herredagens  domme.  Peter  Retz  var  kongens  kansler 
eller  storkansler;  det  andet  navn  optoges  nu  igen  i  en 
ny  betydning. 

Det  blev  imidlertid  ikke  herved.  Da  Griffenfeld 
onsdagen  den  26.  November  mødte  på  slottet  for  i 
Ahlefelds  nærværelse  at  gøre  kongen  sin  ed  som  rigs- 
kansler, udnævnte  denne  ham  tillige  til  greve  og  lagde 
ham  sit  eget  blå  ridderbånd  om  halsen.  Griffenfeld 
blev  overvældet  af  denne  sjældne  udmærkelse  og  gjorde 
indsigelse;  men  da  kongen  fastholdt  sin  beslutning  og 
Ahlefeld  styrkede  ham  deri,  fremstammede  han  endnu 
knælende  sin  tak:  han  vilde  ikke  takke  i  ord,  men  i 
gerning.  I  samme  ånd  skriver  han  kort  efter  til  her- 
tugen af  Pløn  som  svar  på  dennes  lykønskning:  «Den 
nåde,  som  kongen,  min  herre,  har  vfst  mig,  er  ud 
over  mine  *  fortjenester,  og  man  kan  sige,  at  det  er 
den  eneste  fejl  han  har  begået  siden  sin  tronbestigelse. 
Men  jeg  vil  tro,  at  hans  majestæt  derved  har  villet 
vise  mig,  ikke  hvad  jeg  fortjente,  men  hvad  jeg  skulde 
søge  at  fortjene;  derpå  går  alle  mine  forsætter  og  alle 
mine  anstrængelser. » 

Griffenfelds  ophøjelse  var  en  hel  revolution  i  rang- 
følgen ved  hove,  han  sprang  over  17  ekscellencer  og 
havde  nu  kun  3  mænd  foran  sig  i  rangen :  Gyldenløve, 
Schak  og  Retz.  Blandt  dem,  han  var  gået  forbi,  var 
foruden  selve  grev  Ahlefeld  også  rigsadmiralen  Henrik 
Bjelke,  rigsmarsken  Kørbitz,  skatmesteren  Holger  Vind, 
Korfits  Trolle,  Kort  Adeler  osv.    Det  gik  ikke  af  uden 


—    173   — 

misfornøjelse.  I  en  billet  fra  kongen  til  Griffenfeld, 
skreven  selve  udnævnelsesdagen ,  fortælles,  at  da  han 
« sagde  til  (Henrik)  Bjelke,  hvad  i  disse  dage  var  sket, 
så  brummede  han  lidt  hos  sig  selv.  Men  så  gav  jeg 
ham  de  ordener  (af  danebrog),  en  til  hans  broder  og 
en  til  hans  svoger  (begge  i  Norge),  dermed  blev  han 
glad  igen  og  var  hel  vel  tilfreds.  Men  hans  rang  vidste 
han  ikke  at  finde  sig  i  — ».  Noget  senere  fik  han 
store  benådninger  i  penge  og  jordegods  på  Island;  det 
hjalp  ham  vel  over  resten.  På  lignende  måde  fik 
Hans  Schak  og  overjægermester  Hahn  ved  denne  tid 
store  gaver,  rimeligvis  for  at  kongen  kunde  være  fri 
for  deres  misfornøjelse. 

Af  den  nævnte  billet  ses  det  iøvrigt  også,  at  kongen 
har  lovet  Griffenfeld  at  lade  Holger  Vind  kalde  for  at 
give  de  nødvendige  ordrer  til  oprettelsen  af  et  grev- 
skab; han  var  imidlertid  syg  den  dag.  Griffenfeld 
havde  ansøgt  kongen  om  at  måtte  fa  nogle  tiender  på 
sit  norske  gods  tilkøbs,  og  da  Holger  Vind  næste  dag 
kom  til  hove  hermed,  gav  kongen  det  følgende  på- 
tegning: «Oven  bemeldte  poster  vil  jeg  forære  ham 
og  skal  det  inkorporeres  med  hans  gods  udi  Norge 
under  titel  grevskab  Griffenfeld,  hvilken  titel  I  hans 
gods  udi  skødet  haver  at  give,  og  ham  selv  titel  af 
greve,  såvel  i  hans  skøde  som  i  hans  ny  bestalling; 
vil  og  da  ordre  opsættes  til  statholder  udi  Norge,  at 
hans  gods  samme  frihed  som  andre  grevskaber  nyder. » 
Om  løverdagen  udstedtes  skødet,  der  foruden  at  gen- 
tage, hvad  der  tidligere  var  tillagt  godset,  overdrog 
ham  en  række  ejendomme  «til  hans  grevskabs  for- 
bedring, i  allernådigst  konsideration  af  hans  daglig  tro 


—    174   — 

flittig^  og  villig  tjeneste. »  Der  tilføjes:  er  der  andet 
gods  i  amtet,  som  tilhører  kronen  og  kan  undværes 
fra  militien,  skal  det  følge  grevskabet.  Dette  gav  an- 
ledning til  en  senere,  ikke  ubetydelig  forbedring.  Først 
fredagen  den  5.  December  sendte  kongen  feltherren 
Hans  Se  hak  til  hans  hus  for  at  overrække  ham  greve- 
diplomet  og  lykønske  ham  i  majestætens  navn. 

Man  måtte  kun  kende  hin  tid  dårlig,  om  man  ikke 
kunde  sige  sig  selv,  at  der  blev  gjort  mange  ophævelser 
og  megen  stads  ad  denne  begivenhed.  Det  begyndte 
efter  skik  og  brug  med  musik  i  gaden,  dagen  efter 
udnævnelsen.  Af  regnskabsbøgerne  ses,  at  kongens 
trompetere  fik  en  ducør  af  30  rdL,  drabanterne  12, 
fiolisterne  20,  skibs  trompeterne,  trommeslagerne  fra  det 
blå  og  fra  det  røde  regiment,  skibs-  og  byens  tromme- 
slagere hver  6  rdl. ;  den  lille  hovedstad  måtte  da 
endelig  blive  opmærksom  på,  hvad  der  var  sket.  At 
diplomater,  embedsmænd  og  lejedigtere  overøste  ham 
med  ros  og  smiger,  er  en  selvfølge.  Hans  svoger, 
den  lærde  Oluf  Torm  i  Fredriksborg,  kunde  ikke  efter 
nyår  prædke  over  evangeliet  «da  Jesus  var  12  år  gam- 
mel j9,  uden  at  anmærke,  «at  det  var  meget  at  undres 
over,  at  Griffenfeld  alt  12  år  gammel  var  bleven 
student. » 

Det  manglede  dog  heller  ikke  på  en  mere  værdi- 
fuld hyldest,  af  mænd,  som  kunde  værdsætte  ham  med 
større  myndighed.  Hans  ven  Tomas  Kingo  i  Slange- 
rup,  der  netop  i  de  dage  udgav  sin  uforgængelige 
samling  af  salmer:  « åndeligt  sjungekor»,  skrev  et 
lykønskningsdigt,    der    vel    ingenlunde    når    op    til    sal- 


—    175    — 

mernes  fynd,  men  dog  er  mere  end  en  betalt  lejligheds- 
poets  arbejde.     Det  hedder  heri: 

hvad  troskab  nogen  kan  i  danske  hjertet  finde, 
hvad  visdom  nogen  kan  af  bedste  hjerne  spinde, 
hvad  flittighed  man  kan  udfordr'  af  nogens  hånd: 
det  alt  hos  dig  er  knyt'  i  lænke,  knud  og  bånd. 

Også  den  rige  ungkarl,  poeten  Hans  Høpner,  skrev  et 
vidtløftigt  latinsk  æredigt  (panegyricus) ,  der  i  vel- 
talende ord  og  rytmer  skildrer  den  borgerlig  fødte 
statsmands  vej  til  sin  nærværende  høje  stilling  og  den 
åndelige  ret,  hvormed  han  indtager  den.  Københavns 
præsident,  den  udmærkede  Peter  Resen,  meddelte  rigs- 
kansleren, at  han  agtede  at  tilegne  kongen  en  Dan- 
marksbeskrivelse,  men  ham  en  tilsvarende  beskrivelse 
af  hovedstaden. 

Endelig  udmærkedes  hans  ophøjelse  ved  en  skue- 
penge,  der  tilskrives  Bolle  Luxdorphs  initiativ.  Den 
fremstiller  på  den  ene  side  i  baggrunden  København, 
i  forgrunden  et  bjerg,  på  hvis  top  Apollon  sidder;  en 
mand  arbejder  sig  op  ad  siden  og  modtager  af  guden 
en  grevekrone  og  ridderbåndet.  Ved  bjergets  fod  står 
Avind  med  slangehår  og  i  forgrunden  en  vinget  dreng, 
der  lægger  en  snare  for  den  lykkelige.  Omskriften 
lyder  på  latin:  en  præmia  digna  laborum  (dette  er 
arbejdets  fortjente  løn).  Snaren  er  vistnok  en  spøgende 
hentydning  til,  at  han  nu  måtte  være  betænkt  på 
giftermål,  for  at  det  personlige  navn  kunde  gå  til 
efterslægten,  det  samme  som  Kingo  antyder  i  en  ny 
lykønskning  til  denne  værdighed.  Skuepengens  anden 
side  fremstiller   en    samling  høje  poppeltræer  med  om- 


—    176   — 

skrift :  crescant  cum  tempore  honores  (lad  udmærkelserne 
vokse  med  tiden). 

Endelig  må  i  denne  forbindelse  hans  grevelige 
våben  nævnes.  Der  gik  nogle  dage  med  at  fa  det 
bragt  i  orden,  og  deraf  må  det  vel  forklares,  at  det 
først  hen  ved  14  dage  efter  udnævnelsen  blev  bekendt 
for  udenforstående,  at  han  også  var  bleven  greve;  di- 
plomet er  dog  selvfølgelig  dateret  den  26.  November. 
Det  våben,  han  tildelte  sig,  viser  samme  sans  for  fin 
symbolik,  som  hvad  vi  ellers  forhen  har  set  ham  forme. 
Griffen,  der  vedblev  at  danne  hovedfiguren,  fremstilles 
i  greveskjoldet  med  en  krone  og  med  den  norske 
hellebard ;  således  står  den  i  hjerteskjoldet  og  over  den 
midterste  hjelm.  Diplomet  foreskrev,  at  dette  mærke 
bestandig  skulde  følge  grevskabet,  selv  om  det  gik  i 
arv  til  kvindelinjer,  ligesom  det  bestandig  skulde  hedde 
Griffenfeld.  Hovedskjoldet  er  delt  i  fire  felder,  således 
at  de  to  og  to  er  ens:  det  første  har  «en  gylden  løve 
udi  blåt,  over  to  gyldne  skaksatte  bjælker  udi  rødt 
feld.»  Dette  var  en  omdannelse  af  slægtens  ældre 
våben,  som  havde  en  halv  rød  grif  i  guld  istedenfor 
løven  i  blåt.  Det  andet  feld  viste  syv  røde  hjerter  i 
hvidt.  Svarende  til  disse  mærker  sås  på  den  højre 
hjelm  et  tårn,  på  den  venstre  en  rød  og  hvid  fjerbusk. 
Symbolikken  går  jo  her  ud  på  at  gentage  kongens  og 
rigets  mærker  i  afdæmpede  former.  Griffen  er  bleven 
omdannet  efter  den  norske  løve;  første  feld  har  en 
gylden  løve  i  blåt  med  hentydning  til  de  tre  danske 
blå  løver  i  guld,  og  når  de  gyldne  bjælker  i  rødt  er 
bevarede  fra  adelsvåbenet,  er  det  uden  tvivl  på  grund 
af  deres    lighed    med    Oldenburgs    våben.      Tårnet  på 


—  ^n  — 

hjelmen  minder  om  kongens  elefantorden.  Hjerterne  i 
det  andet  feld,  rødt  og  hvidt  ligesom  fjerbusken,  min- 
der både  om  rigsvåbenets  andet  mærke  og  om  rigets 
banner  og  danebrogsorden.  Hele  det  grevelige  våben 
skulde  da  vel  fortælle,  at  han,  den  norske  greve 
GrifTenfeld,  var  både  hvid  og  blå  ridder,  at  han  havde 
vundet  Oldenburg  for  kronen  og  at  han  var  kongens 
og  rigets  højest  betroede  embedsmand.  Det  hele  er 
rigt  og  skønt,  —  men  ak,  hvad  er  der.  blevet  af  den 
ædle  simpelhed  i  griffens  dybsindige  symbol! 

Det  kan  ikke  skjules,  at  vi  her  er  på  et  punkt, 
hvor  vrangsiden  af  det  store  og  ophøjede  pånøder  sig 
beskueren.  Et  par  overleveringer  fra  triumfens  dage 
er  betegnende.  Da  Griffenfeld  kørte  fra  slottet  med 
den  blå  orden,  kunde  han,  som  tidligere  nævnt,  ikke 
dy  sig  for  straks  at  lægge  vejen  hen  til  sin  gamle  ven 
Johannes  Finke,  der  til  sin  tid  i  England  havde  lét  ad 
hans  drøm,  at  han  blev  kongens  ridder.  Men  da  dagen 
efter  musikken  spillede  op  foran  hans  gård,  brast  mo- 
deren i  gråd  over  hans  uhørte  lykke;  hun  anede,  siges 
der,  at  han  ikke  evnede  at  bære  den. 

Når  vi  så  af  hans  efterladte  regninger  ser,  at  han 
alt  13.  December  efter  generalbygmesterens  tegning 
har  faet  indrettet  loftet  i  sit  sovekammer  med  træ 
«på  stukaturarbejde  vis» ,  således  at  hans  grevelige 
våben  dér  var  fremstillet  to  gange,  med  palmegrene 
og  festons  og  med  forgyldte  kroner  og  navne,  så  hans 
første  blik,  når  han  vågnede  om  morgenen,  kunde  falde 
derpå,  så  er  man  jo  midt  i  det  barnagtige.  En  reg- 
ning på  signeter  viser,  at  han  fik  sit  våben  skåret  i 
en   ametyst,    en   topas,    en   grøn  jaspis,    i   guld   og   i 

II.  12 


-    178    - 

guldfiligran,  foruden  i  stål  og  andre  mere  almindelige 
stoffer.  Abraham  Wuchters  havde  stukket  ham  i  kobber, 
men  måtte  «etzliche  mahl»  forandre  det  på  grund  af 
den  forandrede  stand.  O.  s.  v.  Det  vil  være  forgæves 
herved  at  skyde  sig  ind  under  tidens  almindelige  dår- 
skaber; netop  denne,  at  drive  afguderi  med  sit  greve- 
lige våben,  er  af  Mogens  Skel  fremstillet  med  glimrende 
komik  i  « herrestands  komedien »,  og  Griffenfeld  burde 
ikke  have  begået  dårskaber,  som  Mogens  Skel  og  hans 
venner  kunde  opfatte  og  fremstille  som  sådanne. 

Men  lykkens  kugle  rullede  nu  videre,  efter  det 
gamle  ord:  den  som  har  meget,  ham  skal  mere  gives. 
Grev  Windischgråtz  talte  med  Griffenfeld  om,  at  han 
kunde  skaffe  ham  den  tyske  rigsgrevetitel  og  at  kej- 
seren vistnok  vilde  tildele  ham  den,  når  alt  gik  efter 
ønske  med  traktaten.  Det  trak  rigtignok  længe  ud, 
men  omsider  blev  dette  løfte  dog  indfriet.  I  Februar 
1674  bad  Petri  tyske  menighed  i  København  kongen 
om  at  fa  Griffenfeld  til  patron  og  dette  hverv  over- 
droges ham  på  det  vilkår,  at  han  kunde  overlade 
forretningerne  til  et  medlem  af  magistraten.  Samtidig 
gjorde  han  *  alvor  af  at  købe  et  dansk  gods,  nemlig 
øen  Samsø. 

Det  var  en  forretning  med  Jørgen  Bjelke  og  deres 
svoger  Fredrik  Gersdorf.  Alt  5.  Februar  (1674)  lyk- 
ønsker Birgitte  Skel  ham  til  at  han  har  købt  Åkær  i 
Jylland;  denne  gård  var  tillige  med  Samsø  efter  krigen 
bleven  udlagt  drosten  Joakim  Gersdorf  i  vederlag  for 
gods  i  Skåne.  Senere  havde  Jørgen  Bjelke  udløst  sin 
hustru  og  hendes  søstre  fra  Samsø,  medens  Fredrik 
havde  faet  Åkær.    Gården  kostede  Griffenfeld  32,cxx)  rdl. 


—    179   — 

og  skulde  tiltrædes  til  første  Maj ;  men  forinden  foretog 
han  et  mageskifte  med  Jørgen  Bjelke,    hvorefter  denne 

o 

fik  Akær  og  dertil  23,000  rdl.  for  Samsø  (18.  Marts). 
Alt  dette  betaltes  i  rede  penge.  Bøndergodset  på 
Samsø  beløb  sig  til  over  1000  tdr.  hartkorn  fordelte 
på  350  jordbrug,  og  de  årlige  indtægter  var  omtrent 
5000  rdl.,  hvilket  siges  at  være  langt  mere  end  af 
andet  jordegods.  I  kongens  stadfæstelse  af  købet  ind- 
førtes, at  Griffenfeld  måtte  oprette  hovedgårde  og  lade- 
gårde på  øen  efter  behag,  ligesom  der  tilsikredes  ind- 
byggerne fri  handel  og  søfart.  Da  samtidig  tolderen 
på  øen  var  død,  udnævntes  Griffenfelds  forvalter  til 
dette  embed,  og  det  fastsattes,  at  det  altid  skulde  være 
således.  Senere  ordnedes  smakkefarten  på  « færge- 
løbet* mellem  Kallundborg  og  Århus  ved  en  kongelig 
forordning. 

Der  var  ikke  på  Samsø  nogen  egenlig  hovedgård 
og  Griffenfeld  gik  derfor  tilbage  til  sagnet  og  folkevisen 
for  at  knytte  berømte  navne  til  sin  frugtbare  0.  Selve 
Samsø  var  jo  bekendt  af  oldtidssagnet  om  Ørvarods 
holmgang  med  Angantyr  og  hans  brødre  og  Hervørs 
galdresange  over  højen  for  at  få  sværdet  Tyrfing  ud 
af  kæmpegraven.  Derom  kunde  Islændingen  Tormod 
Torfæus,  der  nylig  havde  opholdt  sig  på  Samsø  og 
nu  kom  sammen  med  Griffenfeld  i  Jørgen  Bjelkes  hus, 
fortælle  efter  sine  sagaer.  På  en  bakke,  fortalte  man, 
havde  der  ligget  en  borg,  som  kaldtes  Brattingsborg, 
medens  der  i  nogen  afstand  fandtes  et  Hald.  Hertil 
henførtes  den  berømte  vise  om  kong  Didrik  og  de  syv 
og  syvsindstyve  kæmper,  der  drog  ud  imod  hans  borg; 
ligeledes  visen  «konning  Didrik  på  Brattingsborg*,  der 

12* 


—    i8o  — 

indledes  med  de  stemningsrige  vers:  «kongen  råder  for 
borgen  og  så  for  alle  lande. »  På  en  høj  klint  i  syd- 
vest fandtes  der  endvidere  murlevninger  af  en  borg, 
der  havde  heddet  Vestborg,  men  nu  udtaltes  Visborg; 
den  mindede  derved  om  borgen  ved  Visby,  der  var  så 
bekendt  i  vor  historie,  især  ved  Søren  Norbys  helte- 
modige forsvar.  Disse  navne  fra  sagnet  og  en  utydelig 
overlevering  optog  Griffenfeld  i  sin  stadig  voksende 
titel;  i  kongens  stadfæstelse  på  købet  kaldes  han  « greve 
til  Griffenfeld,  herre  til  Samsø,  Brattingsborg  og  Vis- 
borg));  det  var  vel  meningen  at  han  vilde  oprette  hoved- 
gårde med  disse  navne.  Noget  senere,  da  han  atter  fik 
sit  norske  grevskab  udvidet,  idet  staden  Tønsberg  hen- 
lagdes under  det,  optog  han  endvidere  dette  navn: 
«greve  til  Griffenfeld  og  Tønsberg. »  Også  her  var  det 
et  sagnagtigt  minde  fra  Vedels  kæmpeviser;  thi  lige- 
som det  er  ham,  der  først  henfører  visens  Brattingsborg 
til  Samsø,  kalder  han  også  den  norske  jarl  Alf,  der 
slog  sig  til  de  fredløse  kongemordere  i  Danmark,  for 
«greve  til  Tønsberg».  Man  kan  smile  ad  denne  lyst 
til  at  fremdrage  de  eventyrlige  minder  fra  en  Qern  for- 
tid; men  hvilken  dansk  dvæler  dog  ikke  gerne  ved 
disse  minder  og  hvo  skulde  vel  mangle  forståelse  for 
det  ægte  danske  sind,  der  bragte  ham  til  at  fremdrage 
dem  og  knytte  dem  til  sit  navn.  Vi  har  haft  stor- 
mænd nok,  der  har  samlet  godser  og  givet  dem  højt- 
klingende navne;  men  ingen  uden  Griffenfeld  havde  det 
geniale  mod  at  gå  tilbage  til  viser  og  sagn  for  at  knytte 
nutiden  til  fortiden. 

Den  10.  Juli  1674  døde   uden   foregående   sygdom 
kansleren  Peter  Retz,    i   sit  60.  år.     Den    svenske   af- 


—    i8i    — 

sending  Lilliecrona  tilføjer  ved  at  melde  dette:  «og 
haver  Danmark  mistet  en  stor  mand  og  patriot,  hvil- 
ken endels  tog  sin  død  af  hemmelig  sorg  over,  at  hans 
tro  mening  for  dette  riges  bedste  så  lidet  blev  konsi- 
dereret.»  Dagen  efter  udnævntes  Griffenfeld  til  hans 
efterfølger  og  han  nåede  således  det  sidste  trin  i  sine 
forfremmelser,  det  højeste  en  undersåt  kunde  nå;  det 
var  20  måneders  dagen  før  hans  fald. 

Den  instruktion,  som  han  selv  efter  kongens  be- 
faling udfærdigede  for  sig,  dateret  3.  Avgust  næst  efter, 
viser  hvilken  magtfuldkommenhed  der  nu  var  samlet  i 
hans  hånd.  Hans  embed,  siges  der,  er  en  forening  af 
«alt  hvad  forrige  kongelig  kanslers  embede  tilegnet 
været  haver,  så  vel  som  hvad  han  ellers  selv  tilforn 
under  titel  af  over-  og  gehejmeetats-  og  kammer-sekre- 
tær forrettet  haver » ;  han  kaldes  derfor  ^kongelig  rigs- 
kansler»  eller  (på  latin)  « storkansler ».  Han  foretrak 
dog  fremdeles  selv  det  vellydende  navn  « rigskansler*, 
der  brugtes  i  Sverige  i  samme  betydning,  og  lod  sig 
ikke  kalde  andet. 

Som  kongelig  kansler,  hedder  det  videre,  « haver 
han  det  fuldkomne  direktorium  over  vores  kancellier  og 
dertil  hørende  sager  og  ekspeditioner,  såvel  i  inden- 
landske som  udenlandske  sager  at  føre.»  For  danske 
kancellis  vedkommende  førte  dette  til,  at  alle  kollegiale 
rådslagninger  nu  formelt  hørte  op.  Af  de  oprindelige 
deltagere  var  nu  Parsberg,  Krag  og  Retz  døde,  uden 
at  nogen  ny  var  kommen  til;  oversekretæren  Didrik 
Schult  blev  vel  stående  i  sit  embed,  men  dette  be- 
stemtes til  «som  overflødigt »  at  « supprimeres »  når  han 
døde   eller   blev   forflyttet;    alle   forretninger   toges   da 


—     l82    — 

også  fra  ham  på  de  mest  dagligdags  ekspeditioner  nær ; 
han  kaldtes  derfor  spøgende  oversekretær  for  €  vielser  og 
begravelser.*  Griffenfeld  stod  altså  i  kancelliet  ene 
overfor  en  række  sekretærer,  af  hvilke  de  dygtigste  og 
mest  betroede  var  valgte  af  ham  selv  og  ham  person- 
lig hengivne;  selv  beholdt  han  tilmed  stillingen  som 
kammersekretær  ved  referaterne  for  kongen  og  som 
arkivar  ved  statsarkivet  i  hvælvingen.  Danske  kancelli 
med  alle  dets  ekspeditioner,  deriblandt  nu  også  de  vig- 
tigste udenlandske,  var  i  virkeligheden  ikke  mere  noget 
kongeligt  kollegium,  men  den  kongelige  rigskanslers 
kabinet.  At  den  gamle  deling  af  sportlerne,  hvorefter 
kansleren  fik  den  ene  halvdel,  genindførtes,  fulgte  af 
sig  selv. 

Også  det  tyske  kancelli  kom  nu  officielt  ind  under 
Griffenfelds  styrelse.  Alt  samme  forår  havde  han  sat 
sin  fætter  Gert  Schrøder  ind  i  dette  kollegium,  der 
fortsatte  sine  kollegiale  rådslagninger  under  forsæde  af 
rigsmarsken  Kørbitz.  Kansleren  deltog  ikke  i  disse 
møder,  der  så  godt  som  udelukkende  vedrørte  hertug- 
dømmernes og  grevskabernes  lokale  styrelse,  samt 
enkelthederne  i  vort  forhold  til  de  tyske  fyrster  og 
rigsstæder;  men  gennem  Schrøder  var  han  fuldstændig 
herre  over  sagernes  gang,  og  af  og  til  henvises  disse 
udtrykkelig  til  hans  afgørelse. 

Helt  anderledes  stillede  han  sig  overfor  statskoUegiet, 
der  var  udelukkende  rådgivende.  Han  havde  forhen 
aldrig  været  nogen  stadig  deltager  i  dets  møder;  fra 
foråret  1671  til  efteråret  1672  havde  han  kun  været  til- 
stede i  14  møder  af  60,  og  derefter  var  han  slet  ikke 
mødt  før  et  år  efter,    da  han   var  bleven  rigskansler; 


-    i83   - 

der  holdtes  i  den  tid  en  20 — 30  møder.  Som  stor- 
kansler var  han  nu  imidlertid  bleven  præsident  i  kol- 
legiet og  derved  fik  det  hele  en  anden  skikkelse.  Det 
blev  nu  fastsat,  at  der  skulde  være  møde  hver  mandag 
og  at  alle  skulde  komme  tilstede  og  møde  i  rette  tid; 
han  fik  ret  til  at  ikende  medlemmerne  en  bøde  for  for- 
sømmelighed. Her  skulde  han  da  fremsætte  til  for- 
handling, hvad  kongen  havde  tilsendt  kollegiet  i  sær- 
lige missiver  (udfærdigede  af  Griflfenfeld  selv),  eller 
mundtlig  pålagt  ham  at  forebringe,  eller  han  selv  kunde 
ønske  at  fremdrage  til  forhandling,  d.  v.  s.  han  rådede 
fuldstændig  både  for  hvad  og  hvorledes  der  skulde  for- 
handles. Fra  den  tid  af  blev  der  ført  en  forhandlings- 
protokol i  møderne  og  det  ses,  at  disse  fandt  sted  med 
stor  regelmæssighed  og  med  stor  deltagelse  fra  med- 
lemmernes side;  Griflfenfeld  var  hver  gang  tilstede, 
han  rettede  sekretærernes  koncepter  til  forestillingerne 
og  brugte  med  sædvanlig  overlegenhed  de  mange  dyg- 
tige mænd,  der  her  samledes,  næsten  som  en  lille 
parlamentarisk  forsamling.  Noget  af  det  første,  som 
behandledes  under  hans  forsæde,  var  forslaget  om  at 
indlemme  Kristianshavn  i  Københavns  kommune;  det 
bragtes  straks  efter  til  udførelse.  Det  var  en  smuk  til- 
trædelsesgave  til  hans  fødeby,  der  aldrig  før  havde  set 
nogen  af  sine  egne  indtage  pladsen  som  rigets  stor- 
kansler. Han  ledsagede  den  med  en  gave  til  rådhuset 
af  102  malede  portrætter  af  danske  konger,  fra  Dan 
til  Kristian  IV,  og  «et  stort  sort  islandsk  horn  med 
sølv  beslagen.»  Dette  sidste,  der  endnu  er  i  behold, 
vil  forhåbenlig  endnu  i  århundreder  knytte  hans  navn 
til  hovedstaden. 


—    i84   — 

Endelig  blev  der  i  Griffenfelds  instruktion  truffet  be- 
stemmelse om  hans  stilling  i  højeste  ret.  Her  skulde 
han  efter  rigskanslerens  ældre  embed  føre  forsædet  og 
udfærdige  dommene;  men  der  skabtes  nu  et  nyt  em- 
bed,  som  kongelig  justitiarius,  en  stedfortræder  for 
kansleren  i  selve  retsmøderne,    som    han   blev  fritagen 


Griffenfelds  drikkehorn. 


for  at  overvære.  Der  blev  endvidere  truffet  den  be- 
stemmelse, at  dommene  ikke  mere  skulde  motiveres, 
der  skulde  kun  « kendes  for  ret »;  det  ansås  vel  for  at  gå 
den  kongelige  højhed  for  nær  ligesom  at  skulle  retfær- 
diggøre sine  domme.  27.  Juli  åbnedes  «herredagen», 
som  retten  endnu  i  almindelighed  kaldtes,  og  kongen 
indførte  personlig  sin  «magnus  regni  cancellarius*  blandt 


-    i85    - 

de  purpurklædte  dommere;   gehejmeråd  Otte  Powisch, 
hidtil  generalkrigskommissær,  blev  justitiarius. 

Det  var  en  anselig  række  embeder,  der  således  var 
samlede  i  Griffenfelds  hånd;  efter  vor  tids  ordning  var 
han  konsejlspræsident,  udenrigs-,  justits-  og  kultusmi- 
nister, ligesom  han  faktisk  var  den  egenlige  skatmester 
(finans-  og  indenrigsminister)  med  Holger  Vind  som 
viceskatmester.  Dertil  præsident  i  rigets  højeste  ret  og 
i  statskoUegiet,  dets  eneste  rådgivende  forsamling.  Ende- 
lig vedblev  han  endnu  stadig  at  være  kongens  kammer- 
sekretær og  sekretær  i  konsejlet. 

Til  denne  enestående  stilling  i  staten  kom  værdig- 
heden som  universitetets  patron,  der  fra  reformations- 
tiden  af  fulgte  embedet  som  «kongens  kansler».  Den 
højtidelige  indførelse  i  denne  stilling  foretoges  på  hans 
fødselsdag,  da  han  trådte  ind  i  sit  40.  år  (24.  Avgust 
1674).  Der  udgik  indbydelse  af  universitetets  rektor 
Rasmus  Bartholin,  medens  festtalen  på  den  øvre  læsesal 
blev  holdt  af  broderen  Tomas,  højskolens  berømteste 
og  mest  veltalende  mand.  Unægtelig  er  da  også  denne 
tale,  der  selvfølgelig  blev  udgiven  i  festdragt,  et  pragt- 
stykke af  hin  forunderlige  tids  veltalenhed,  åndfuld,  rig 
og  poetisk,  men  i  sine  overdrivelser  stillet  på  det  far- 
lige skel,  hvor  det  sublime  og  det  latterlige  mødes. 
Den  bør  sammenlignes  med  bispens  tale  ved  kongens 
salving,  digternes  forherligelse  af  Kort  Adelers  sejrvin- 
dinger og  lignende  frembringelser ;  det  var  en  naiv  tid, 
som  forstod  at  finde  de  stærkeste  udtryk,  når  den  stod 
overfor  noget  stort  og  ualmindeligt;  men  den  veg  hel- 
ler ikke  tilbage  for  at  bruge  dem,  hvor  genstanden  var 
langt  ringere.     Hvad  Tomas  Bartholin  i  højskolens  og 


—    i86   — 

hoffets  nærværelse  siger  til  Griffenfeld,  bør  da  ikke 
komme  nogen  af  de  to  mænd  til  skade  på  vort  om- 
dømme, det  har  en  sand  kærne  i  samtidens  beundring 
og  den  lærde  republiks  personlige  sympati  for  den 
ualmindelige  mand;  men  det  falder  unægtelig  langt 
udenfor  vor  tids  smag,  måske  især  fordi  det  jævnlig 
bruger  billeder  fra  den  klassiske  oldtid,  hvis  storhed 
netop  ligger  i  mådeholdet  og  det  beherskede.  Men 
bortset  fra  dette  forkrænkelige  i  tidens  sprog  og  ud- 
tryk kan  det  jo  ikke  nægtes,  at  det  var  et  stort  øje- 
blik både  for  Griffenfeld  og  for  universitetet,  da  han 
fremstillede  sig  i  dets  festsal,  omgiven  af  rigets  store, 
der  villig  bøjede  sig  for  hans  lykke.  Det  var  første 
gang  vejen  til  en  så  høj  stilling  var  gået  gennem  den 
danske  højskole,  i  Griffenfeld  hædredes  den  personlige 
dygtighed,  de  åndelige  gaver  og  det  videnskabelige  ar- 
bejde. Med  berettiget  selvfølelse  kunde  Bartholin  hæve 
ham  over  hans  formænd  som  den  syvende  kansler  siden 
reformationen;  at  han  stod  på  den  plads,  han  nu  ind- 
tog, var  det  håndgribeligste  bevis  for  en  ny  tidsalders 
frembrud,  en  kendsgerning,  som  man  så  gerne  vilde 
tage  for  et  lykkeligt  varsel! 

Talens  dristigste  tanke  er  vistnok  den,  der  begynder 
og  slutter  det  hele:  Griffenfeld  sammenlignes  med  guden 
Apollo  som  visdommens,  digtningens  og  solens  herre; 
højere  kunde  man  ikke  godt  nå,  det  er  i  smag  med 
hvad  man  plejede  at  byde  kongen.  Bartholin  udfører 
dog  lignelsen  med  poetisk  kraft  og  med  et  fint  spil  af 
åndelig  forståelse;  han  fremdrager  gentagne  gange  det 
symbol,  som  kansleren  selv  havde  valgt,  griffen,  for  at 
knytte   myterne  om  den  til  billedet  af  sin   helt.     I  en 


-   i8;  - 

vidtløftig  sammenstilling  af  den  romerske  Mæcenas  og 
den  danske  Griffenfeld  fremdrager  han  også  det  segl, 
Avgustus  havde  betroet  sin  yndling,  og  han  sammen- 
ligner det  med  den  grif,  kong  Kristian  havde  tildelt 
kansleren.  «De  lærde  er  ikke  enige  om,  hvorvidt 
griffen  findes  i  naturen,*  siger  han;  «vi  har  imidlertid 
erfaret  symbolets  sandhed  og  vi  kender  seglets  hemme- 
lige mening.  Vor  himmel  har  frembragt,  hvad  oldtiden 
holdt  for  en  fabel.  Den  betroede  ring  gjorde  Cæsars 
Mæcenas  til  kansler,  vor  Mæcenas  blev  det  ved  Kri- 
stians sigil,  så  at  i  den  ene  grif,  —  ikke  nogen  fabel- 
agtig, ikke  tilhørende  en  anden  verden,  men  vidunder- 
lig givet  de  nordiske  lande,  —  strålede  Danmarks 
storkansler,  for  de  lærde  en  Mæcenas,  for  Muserne  en 
Herkules,  stærkere  end  løven,  mere  dyrebar  end  guld, 
for  alle  en  Apollo,  den  gud,  hvem  griffene  fordum  i 
Indien  siges  at  have  været  helligede  på  grund  af  deres 
visdom. »  Mod  talens  slutning  prises  Griffenfeld  lige- 
frem som  en  Phøbus,  hvis  karm  trækkes  af  griffe,  og 
som  den,  der  skal  bringe  os  en  gylden  høst  og  den, 
der  som  en  fører  stiller  sig  mellem  de  genfødte  Muser. 
Samme  tankerække  har  fundet  et  andet  veltalende 
udtryk  i  en  stor  medalje,  der  enten  er  komponeret 
samtidig  med  talen  eller  ud  af  dens  ånd.  På  den  ene 
side  fremstiller  den  Griffenfelds  brystbilled,  på  den 
anden  hans  grevelige  våben  med  Apollo  og  Diana  ved 
skjoldets  sider.  Diana  er  tydelig  fremstillet  som  en 
Dania,  i  sin  højre  arm  bærer  hun  havgudens  trefork 
og  overflødighedshornet,  den  venstre  hånd  rækker  en 
grevekrone  frem ;  ved  hendes  fødder  ser  man  de  3  løver. 
Apollo  med  strålekrans  om  hovedet  bærer  en  globus  i 


—    i88    — 

hver  hånd,  himlen  og  jorden;  ved  hans  fødder  hviler 
griffen,  hvis  visdom  omfatter  og  forener  de  to  sfærer. 
De  to  figurer  forenes  ved  et  vers,  der  lader  deres  navne 
stå  som  indskrifter  under  billederne:  «Dianæ  vige  felix 
gryphe  sdLcer  Apo//tm»:  « lykkelige  grif,  helliget  Apollo, 
lev  i  velmagt  for  Danmark. » 

Den  stærke  smiger  var  helt  i  Griffenfelds  smag; 
han  nød  den  i  fulde  drag.  For  medaljens  vedkom- 
mende kan  vi  vide  det  deraf,  at  han  selv  ejede  stemp- 
let og  lod  slå  24  eksemplarer  i  sølv! 


Medalje  til  ære  for  rigskansleren  1674. 


Ikke  mindre  iøjnefaldende  er  den  luksus,  hvormed 
han  ved  denne  tid  lod  det  grevelige  våben  fremstille 
i  sin  festsal.  Efter  en  endnu  bevaret  regning  fra  Ok- 
tober 1674  blev  der  anvendt  99  større  ædelstene  til  de 
4  våben-kroner,  kåben,  hjelmene,  de  to  grifkroner  og 
hellebarder,  dyrenes  øjne  samt  elefantordenen;  til  de 
14  hjerter  brugtes  der  ikke  mindre  end  1500  små  ru- 
biner. Hvad  der  var  medgået  af  sølv,  guld  og  emalje, 
siges  ikke. 


—    i89   — 

For  at  samle  alle  disse  udslag  af  en  næsten  grotesk 
selvforherligelse  på  ét  sted,  skal  også  den  store  dok- 
torpromotion, der  først  kom  til  udførelse  i  det  følgende 
år,  her  omtales ;  ordren  til  den  var  alt  udgået  i  univer- 
sitetspatronatets  hvedebrødsdage,  den  13.  Avgust.  Da 
Griffenfeld  var  kammersekretær  var  det  rimeligvis  ham, 
der  gav  kong  Fredrik  den  idé  selv  at  kreere  teologiske 
doktorer,  og  man  antog  da,  at  universitetet  efter  ene- 
vælden for  bestandig  havde  mistet  den  ret  at  foretage 
disse  udnævnelser;  nu  da  han  var  bleven  dets  patron, 
vendte  imidlertid  bladet  sig.  Indbydelsen  gjaldt  først 
begge  rigers  biskopper  og  professorer,  for  så  vidt  som 
de  endnu  ikke  var  doktorer,  samt  kongens  præster; 
senere  kom  dertil  den  designerede  biskop  over  Sjæl- 
lands stift  Hans  Bagger,  Griffenfelds  svoger,  vicebi- 
skoppen  i  Odense  Rudolf  Moth,  der  kunde  kaldes  kon- 
gens svoger,  og  professor  i  Odense  Jakob  Birkerod; 
lalt  1 1  kandidater.  Højtideligheden  udsattes  til  det  føl- 
gende forår  og  fandt  først  sted  i  Juni,  da  biskop  Van- 
dals død  kom  imellem.  Den  egenlige  handling  be- 
gyndte med  vidtløftige  disputatser  på  to  forskellige  dage, 
hvorefter  promotionen  fandt  sted  om  morgenen  den 
10.  Juni  (1675).  I  universitetets  matrikel  findes  ind- 
ført en  vidtløftig  skildring  af  den  hele  begivenhed, 
mærkeligt  nok  affattet  på  dansk  «for  tydeligen  at  kunne 
gå  over  til  eftertidens  minde  og  eksempel. » 

Det  var  en  selvfølge,  at  universitetets  høje  patron 
ved  denne  lejlighed  måtte  spille  en  stærkt  fremtrædende 
rolle;  han  var  tilstede  ved  alle  handlingens  led  og  gik 
foran  i  den  højtidelige  procession  fra  rektorens  bolig 
til  fruekirke,  hvor  selve  promotionen  foretoges  i  konge- 


—    190   — 

husets  og  hele  hoffets,  gehejmerådets,  grevers  og  fri- 
herrers, gejstHghedens  og  borgerstandens  nærværelse. 
Der  udfoldedes  ved  denne  lejlighed  en  pragt,  som  var 
sjælden  i  de  kredse;  i  kirken  var  der  « draget  af  for- 
nemme kvinder »,  tæpper  og  hynder,  sølv- og  guldknip- 
linger var  anbragte  over  hele  den  ærværdige  hal  og 
alle  dens  sæder.  Børn  med  gyldne  kæder  og  ædelstene 
bar  fakler  foran  kandidaterne,  der  ledsagedes  af  statens 
øverste  embedsmænd;  disse  hentedes  i  stort  optog 
•  umiddelbart  før  højtideligheden  fra  kongens  rådstue 
foran  slottet.  Den  hele  aktus  siges  at  have  været  «til 
hr.  rigens  kancéllers  største  fornøjelse  og  alle  folkes 
behag,  som  i  usigelig  mængde  i  vinduerne,  dørene,  på 
gaderne  og  udi  kirken  vare  forsamlede  denne  procession 
at  ansé.»  Det  var  en  enestående  højtidelighed  i  høj- 
skolens årbøger. 

Fire  dage  efter  overbragte  de  nye  doktorer  kansleren 
et  guldbæger  med  en  grif  på  låget;  han  takkede  og 
beklagede,  at  han  ej  kunde  have  dem  alle  til  gæst, 
da  han  samme  dag  skulde  afsted  til  Holsten  med  kon- 
gen.    De  gjorde  da  et  festligt  sammenskudsgilde. 

Imidlertid  tog  Griffenfeld  sig  som  forhen  med  megen 
iver  af  univertetets  sager.  Efter  professorernes  ønske 
blev  den  filosofiske  eksamen  (bakkalavrgraden),  der  hid- 
til havde  været  en  frivillig  sag,  påbudt  som  en  nød- 
vendig forberedelse  til  andre  prøver,  og  han  gav  strænge 
bestemmelser  om  professorernes  forpligtelse  med  hen- 
syn til  disputatserne;  disse  skulde  ikke  mere  optages  af 
lange  taler,  men  være  virkelige  øvelser  i  ordskifte. 
Kansleren  vilde  hver  uge  have  opgivet,  hvem  der  del- 


—    191    — 

tog  i   disputatserne   og   hvilke   forelæsninger   der   blev 
holdte. 

Vi  kommer  dernæst  til  en  anden  række  hædersbe- 
visninger, ved  hvilke  det  betænkelige  bliver  mere  og 
mere  fremherskende.  Allerede  da  forbundet  mellem 
Danmark  og  Østrig  sluttedes  i  Januar  1674  talte,  som 
foran  nævnt,  grev  Windischgråtz  med  Griffenfeld  om  at 
skaffe  ham  titelen  af  tysk  rigsgreve,  og  fra  den  tid  af 
gik  sagen  sin  sædvanlige  langsomme  gang  i  Wien. 
Der  kom  forøget  fart  i  den  efter  Peter  Retz's  død,  og 
Griffenfeld  benyttede  nu  ligefrem  Lilliencron  til  at 
skynde  på  dens  ekspedition  i  bedste  form.  Det  var 
ham  ikke  mere  nok  at  få  et  simpelt  grevediplom,  han 
måtte  mindst  opnå  det  samme  som  Kristian  Rantzov, 
der  kun  havde  været  «simpel  adelsmand*  i  Holsten, 
statholder  og  ridder,  medens  Griffenfeld  beklædte  kro- 
nens højeste  embed,  var  greve  og  ridder  af  begge  kon- 
gens ordener.  Rantzov  havde  fået  ret  til  at  slå  mønt, 
optage  i  adelig  stand  og  i  doktorværdigheden  osv.,  så 
han  næsten  var  som  en  hertug  eller  «gefursteter  graf». 
Der  må  derfor  sættes  i  hans  diplom,  at  det  første  fri 
jordegods,  han  køber  i  Tyskland,  skal  være  et  frit 
rigsgrevskab,  «thi  selv  de  der  ikke  vil  tage  livet  af 
folk,  vil  dog  kunne  gøre  det.»  Disse  fordringer  mødte 
vanskeligheder  i  rigskancelliet,  der  tilkom  Kur-Mainz: 
det  kunde  umulig  udfærdiges  for  de  4 — 5000  rdl., 
som  kejseren  havde  lovet  at  tage  på  sig;  Griffenfeld 
måtte  altså,  hvis  han  fastholdt  sit  ønske,  selv  skyde 
til ;  han  fik  koncepten  sendt  til  gennemsyn,  særlig  også 
for  at  ytre  sin  mening  om  de  udtryk,  der  brugtes  om 
hans  person.    Patentet  blev  dateret  18.  December  1674 


—     192     — 

og  udfærdigedes  i  to  eksemplarer,  på  latin  og  tysk; 
det  overbragtes  ham  dog  først  i  den  følgende  Maj 
måned  af  den  kejserlige  afsending  Meyersberg.  Kongen 
syntes  ikke  om  denne  fremmede  æresbevisning,  men 
gav  dog  sit  samtykke,  da  Griffenfeld  i  rigsmarskens 
nærværelse  forebragte  ham  det  kejserlige  tilbud.  Han 
søgte  overfor  offenligheden  at  give  det  udseende  af,  at 
denne  hædersbevisning  var  ydet  ham  uafvidende,  og 
han  brugte  aldrig  titlen. 

Det  gjaldt  nu  om  at  fa  fat  i  et  tysk  rigsumiddelbart 
land  og  vanskelighederne  herved  var  ikke  så  ringe 
endda;  indtil  videre  måtte  han  nøjes  med  at  skaffe  sig 
indløsningsretten  til  et  par  lensgårde  på  en  ø  i  Elben 
ved  Hamburg,  Kaltenhoven.  Det  var  et  len  under 
grevskabet  Pinneberg,  som  i  en  årrække  havde  været 
i  samme  families  besiddelse,  men  denne  var  nu  kom- 
men i  en  bundløs  gæld.  For  at  øen  da  ikke  skulde 
komme  i  fremmede  hænder,  hed  det,  tillod  kongen,  at 
Griffenfeld  erhvervede  fordringerne  på  den;  lenet  op- 
føres i  hans  bøger  fra  mikkelsdag  1674  for  et  beløb  af 
noget  over  22,000  rdl.  Videre  nåede  han  aldrig  som 
grundejer  i  det  hellige  romerske  rige. 

Han  havde  samtidig  rettet  sin  opmærksomhed  på 
England,  uden  at  det  dog  er  klart,  hvad  han  tænkte 
på  at  opnå  dér.  Han  vedligeholdt  jo  sine  venskabs- 
forbindelser  fra  studenterdagene;  biskop  Barlow  ejede 
hans  portræt,  der  senere  kom  til  universitetet  i  Oxford, 
og  her  havde  man  desuden  en  sølvkande  med  hans 
våben,  af  600  lods  vægt.  I  et  brev  til  Tomas  Hen- 
shaw skriver  han  (13.  Oktober  1674):  «Sig  mig,  om 
en  fremmed  af  en  tilsvarende  rang  kan  købe  jordegods 


—    193    — 

i  EnglanH,  som  har  værdighed  af  hertugdømme,  grev- 
skab eller  lignende  knyttet  til  sig,  og  om  han  da  an- 
ses for  pear  of  the  realm,  eller  om  sådan  værdighed 
kun  tildeles  ved  patent.*  Ved  det  uddrag  af  brevet, 
som  af  Kristoffer  Lindenov  blev  fremlagt  i  retten  mod 
ham,  tilføjes:  «i  alle  hr.  Griffenfelds  breve  til  de  engelske 
ministre  flatterer  han  skrækkelig  hs.  maj.  af  England 
og  ekstoUererer  den  høje  inklination,  han  har  for  samme 
nation,  haver  og  kaldet  sig  selv  altid  «le  saint  George 
des  Anglais».» 

Som  bekendt  er  det  gentaget  mange  gange,  at  Grif- 
fenfeld  endog  tragtede  efter  kardinalshatten  eller  at  denne 
skulde  være  stillet  ham  i  udsigt.  Dette  beror  dog  kun 
på  en  misforståelse.  En  ung  mand,  monsr.  Terlon, 
en  slægtning  af  den  franske  afsending,  sendte  ham  et 
brev  fra  Rom,  hvori  han  spøgende  hentyder  til,  at  der 
ved  hans  afsked  fra  Griffenfeld  i  dennes  kabinet  blev 
talt  om,  at  han  nu  (efter  modtagelsen  af  den  tyske  rigs- 
greveværdighed) ikke  kunde  ønske  andre  og  flere  værdig- 
heder end  måske  kardinalshatten;  selv  denne  skal  han 
(Terlon)  nu  imidlertid  gøre  sig  en  fornøjelse  af  at  skaffe 
ham,  hvis  han  vil  komme  til  Rom  under  jubilæet  (1675). 
I  et  senere  brev  udtaler  samme  unge  mand  det  ønske, 
at  Griffenfeld  måtte  modtage  værdigheden  som  hertug 
og  pair  de  France,  som  grand  d' Espagne  og  som  kar- 
dinal. Alt  dette  er  jo  kun  narrestreger  og  har  kun  fået 
tillagt  betydning,  fordi  man  forvekslede  brevskriveren 
med  den  franske  afsending,  hvis  navn  han  bar. 

Det  kunde  ikke  være  andet  end  at  en  enkemand  i 
Griffenfelds  unge  alder  og  glimrende  stilling  måtte  være 
genstand  for  stadige  giftermål splaner.    Der  hentydes  til 

II.  13 


—    194    - 

det  i  vers  og  prosa,  i  venners  breve  og  i  offenlige  ud- 
talelser, og  der  kan  ingen  tvivl  være  om,  at  jo  hans 
færd  i  den  henseende  har  været  nøje  iagttaget  og  at 
mere  end  én  gang  rygtet  har  erklæret  ham  for  forlovet 
snart  med  én,  snart  med  en  anden  af  hoffets  eller  ari- 
stokratiets damer. 

I  virkeligheden  holdt  han  sig  dog  tilbage,  ikke  fordi 
han  havde  opgivet  ægteskab,  men  for  at  afvente  det 
tidspunkt,  da  han  kunde  fa  det  som  han  vilde  have 
det.  På  samme  måde  havde  han  første  gang  vistnok  i 
lang  tid  forberedt  ægteskabet  med  Karen  Nansen,  der 
så  fuldt  svarede  til  den  stilling,  han  dengang  attråede; 
nu  vilde  han  nå  det  højeste  i  rang,  som  dengang  i 
kvindelig  ynde  og  borgerlig  anseelse.  Det  var  ikke 
mere  den  lille  vingede  gud,  der  lagde  snare  for  ham, 
således  som  det  blev  fremstillet  på  medaljen  over  hans 
ophøjelse  til  blåridder  og  greve,  det  var  ærgerrigheden 
og  dens  beregninger;  og  da  han  faldt  i  snaren,  drog 
den  ham  ikke  ind  i  et  lykkeligt  ægteskab,  men  i  ulykke 
og  skænsel. 

I  den  fortegnelse  over  hans  papirer,  ordnede  i 
skuffer,  som  blev  optagen  efter  fængslingen,  findes 
blandt  andet  (efter  anførelsen  af  et  mærke):  «i  den 
skuffe  findes  idelig  breve  fra  fruentimmer » ;  og  der  op- 
regnes da:  « grevinde  fru  Birgitte  Skels  breve  til  Grif- 
fenfeld  i  et  særdeles  paket »,  og  således  videre:  «friher- 
inde  fru  Birgitte  Tr olies »,  « frøken  Elisabet  Avgustas*, 
«fru  Magdalene  Sibylle  Gersdorfs  og  hendes  søstres », 
«fru  Vibeke  Krabbes*,  « grevinden  af  Rantzovs»  og  « ad- 
skillige andre  damers  breve. »  En  stor  del  af  disse 
breve  er  endnu  opbevarede  og  det  viser  sig  -da,  at  de 


—    195    — 

for  det  meste  er  minder  fra  samlivet  i  disse  år,  tildels 
iiog  også  fra  en  tidligere  tid.  Således  synes  forholdet  til 
grevinde  Rantzov  ikke  at  være  genoptaget  efter  Griffen- 
felds  ægteskab;  frøken  Elisabet  Avgustas  overhæng 
stammede  fra  Mette  Trolles  tid  og  Vibeke  Krabbe  var 
en  stakkels  trængende  enke,  der  måske  kun  stod  i  for- 
hold til  rigskansleren  gennem  sine  veninder.  De  andre 
tre  ovennævnte  damer  derimod  stod  i  den  mest  levende 
forbindelse  med  ham  og  flere  andre  hørte  til  deres 
intime  omgangskreds.  Således  nævnes  lejlighedsvis 
Korfits  Trolle,  Birgittes  broder;  kommandanten  i  Kø- 
benhavn, oberst  Nils  Rosenkrans,  gift  med  Birgitte 
Skels  søster;  Magdalene  Gerdorfs  mand  Jørgen  Bjelke 
såvel  som  hendes  brødre  og  søstre,  blandt  disse  Otte 
Krabbes  hustru  på  Holmegård;  Kristian  Gersdorf  gjorde 
jo  i  denne  kreds  bekendtskab  med  Griffenfelds  sviger- 
inde Sofie  Nansen.  Også  Gyldenløve  var  optagen  i 
denne  omgang;  han  savnede  i  Norge  sine  «kamme- 
rater»,  som  disse  damer  kaldte  sig  i  forholdet  til  ham 
og  Griffenfeld.  Af  opbevarede  breve  ses,  at  denne 
sidste  en  aften  under  et  besøg  hos  grevinde  Skel 
og  friherinde  Trolle  sluttede  en  «trippelalliance»  med 
dem,  hvorefter  han  hed  « Uforanderlig »,  Birgitte  Trolle 
«Trofast»,  Birgitte  Skel  ^Bestandig*;  de  underskriver 
sig  herefter  som  oftest  med  disse  navne  eller  indfletter 
dem  i  det  mindste  i  brevets  slutning.  Hvad  det  rent 
personlige  forhold  angår,  da  fremgår  det  tilstrækkeligt 
af  brevene,  at  Magdalene  Sibylle  er  anerkendt  som 
Griffenfelds  elskerinde;  hun  lægger  ikke  dølgsmål  på 
sin  kærlighed  til  ham  og  der  bringes  hilsener  til  og  fra 
hende   på   en   egen    måde.      Hun   synes   efter    alt    at 


—    196   — 

dømme  at  have  været  en  fin  måske  lidt  sygelig  natur, 
stærkt  betagen  af  sin  elsker,  men,  som  naturligt, 
vemodig  stemt  i  sit  mislige  forhold.  Hun  gik  ud  og 
ind  i  hans  hus  som  barnets  gudmoder  og  bevarede 
efter  hans  fald  trofast  sit  venskab  for  ham  til  sin  tid- 
lige død. 

Forholdet  til  Birgitte  Trolle  var  vistnok  adskilligt 
ældre  og  var  nu  trådt  i  baggrunden  for  det  andet. 
Det  var  dog  således,  at  hun  i  sine  billetter  tiltaler  ham 
med  «du»,  medens  hun  bruger  formen  d^,  når  andre, 
også  veninderne,  skal  se  det.  Hun  kalder  ham  «broder», 
» hjertebroder »  og  « godven »  og  med  alle  de  andre  ømme 
navne,  datiden  kendte  for  kærlighedsforholdet,  ligesom 
hun  jævnlig  beder  ham  brænde  brevet  eller  sende  det 
tilbage.  I  Odense  drikker  hun  «hans  skål  med  en 
god  ven  Susanne  Gø.»  Enkelte  gange  kan  følelserne 
også  bryde  frem  med  inderlighed  og  alvor,  som  i  føl- 
gende: « Lille  godven,  tak  for  din  skrivelse  i  aftes. 
Mig  tykkes,  der  er  hundrede  år  siden  jeg  talte  med 
dig;  lille  godven,  vær  så  god  og  tag  det  lidet  bæger 
til  min  ihukommelse  og  at  jeg  ikke  må  slet  forglem- 
mes, nu  jeg  rejser  bort;  så  tit  du  ser  det,  tænk  ved 
dig  selv:  det  kommer  fra  den,  som  mig  har  æret  og 
elsket  og  ønsket  langt  bedre  end  sig  selv;  foragt  det 
ikke  for  det  er  ikke  af  stor  værdighed  og  lad  ingen 
vide,  fra  hvem  det  er  kommen,  men  det  er  nok  du  est 
forsikret  det  er  fra  din  trofaste  ven  som  ønsker  dig 
længe  at  leve  i  al  bestandig  lykke  og  glæde.  Farvel, 
farvel,  og  bliv  min  venl»  Birgitte  Skel  er  mere  re- 
serveret og  skønt  også  hendes  breve  ånder  en  stærk 
hengivenhed,  er  det  dog  indenfor  venskabets  tilladelige 


~  197  — 

former.  Brevene  har  iøvrigt  deres  selvstændige  inter- 
esse som  tidsbillede  og  et  udvalg  af  dem  vil  derfor 
blive  meddelt  i  tillæget.  Karakteristiske  er  især  fælles- 
brevene, i  hvilke  hver  giver  sit  bidrag  og  skæmt  og 
drilleri  fører  ordet. 

Selskabeligheden  havde  tildels  de  samme  former 
som  nuomstunder.  De  træffes,  som  det  synes,  onsdag 
aften,  snart  i  snævrere,  snart  i  lidt  større  kredse;  de 
mødes  i  større  selskaber  hos  andre,  men  kender  hin- 
anden som  «kammerater»,  der  har  indgået  «akkord», 
de  gør  visitter  hos  hinanden  og  sender  småbreve 
eller  en  «ambassadør»  lige  til  den  sildige  nat.  Også 
hos  Griffenfeld  mødtes  de  selvfølgelig  og  Birgitte  Trolle 
omtaler  hans  «gode  moder »  som  «en  af  mine  udvalgte 
venner ».  Fortsættelsen  af  dette  selskabelige  liv  rundt 
omkring  på  herregårdene  var  Griffenfeld  ifølge  sin  stil- 
ling afskåren  fra;  han  fik  aldrig  sit  norske  grevskab  at 
se  og  satte  næppe  mere  end  en  enkelt  gang  sine  ben 
på  Samsø,  end  sige  at  han  skulde  have  kunnet  komme 
omkring  til  sine  venner.  Dog  holdt  man  sig  til  en  vis 
grad  skadesløs  på  landstederne  omkring  København  og 
udflugter  af  denne  art  antydes  også  i  brevene. 

Den  hyrdedigtning,  som  var  opstået  i  midten  af 
århundredet,  havde  sit  tilsvarende  i  en  forhøjet  dier 
vågnende  sans  for  naturskønhederne;  man  begyndte  at 
« ligge  på  landet*,  ikke  just  som  i  senere  tider  særlig 
ved  sø  og  skov,  men  «på  marken»,  som  selv  digterne 
kaldte  det.     Søren  Terkelsen  synger  herom: 

Når  det  unge  folk  vil  sig  til  gavn 
rejse  lidt  hen  ud  af  København, 


—  198  — 

hen  til  Lyngby  i  den  grønne  lund, 
ud  til  Dragør  også  somme  stund, 
udi  marken  at  forlyste  sig, 
når  nu  solen  skinner  glædelig  osv. 

Efter  1660  var  der  oprettet  en  hel  række  landsteder 
omkring  hovedstaden.  Vi  har  alt  nævnt  Husumgård, 
indrettet  af  Hans  Schak,  senere  i  Nikolaj  Benniks  eje 
og  vistnok  i  den  tid  som  regel  bolig  for  hans  sviger- 
inde Sofie  Amalia  Moth,  indtil  hun  efter  Benniks  fald 
fik  Jomfruens  Egede.  Generalen  Hans  Ahlefeld  op- 
rettede Katrinebjerg,  overjægermester  Hahn  Hjortespring, 
kong  Fredrik  III  Fredriksdal,  Sofie  Amalia  Dronning- 
gård, Kristian  V  Jægersborg,  Gyldenløve  Gyldenlund, 
Hans  Svane  Ebberødgård,  Vitus  Bering  Kristiansholm, 
Henrik  Bjelke  Edelgave,  Holger  Vind  Geddesdal.  I 
det  nuværende  Fredriksberg  (Ny  HoUænderby)  havde 
kongens  søster  en  lystgård:  prinsessernes  gård,  spiren 
til  slotsanlæget,  medens  Jens  og  Nils  Juel  her  købte 
bøndergårde  og  indrettede  dem  til  sommerbolig. 

Om  Griffenfelds  udflugter  taler  grevinden  i  en  billet, 
der  tildels  sigter  til  ting,  vi  ikke  kender:  «Der  må 
være  meget  kønt  på  den  krudtmølle,  mens  rejsen  går 
så  ofte  did.  Men  hvad  hører  jeg  om  de  åndelig  fat- 
tige; er  det  mere  farligt  at  følges  til  kirke  med  eder 
end  at  køre  i  marken  at  spøge?  Jeg  ret  ønskede  at 
vide,  om  I  har  ingen  bud  faet  fra  vores  kammerat;  jeg 
har  ikke  faet  bud  med  nogle  poster  og  om  mit  brev 
kom  bort,  som  jeg  tog  mig  den  dristighed  til  at  skrive 
eder.  Adieu  og  bliver  så  uforanderlig  i  vort  venskab 
som  jeg  stedse  forbliver  eders  bestandige  ven  og  tjener- 
inde.    Idag  skal  jeg  besøge  Mailene  Sebelle.» 


—    199   — 

I  et  andet  brev  hedder  det:  « Hjerte  broder,  jeg 
ønsker  eder  til  lykke  med  eders  «schatz»  ....  mens 
jeg  har  dog  spurgt,  at  I  godtfolk  var  intet  for  lystige 
i  det  gode  vejrlig  I  havde.  I  skal  have  tak  for  I  vil 
unde  mig  den  ære  at  tage  mig  med  til  det  yndelige 
sted  ...  I  tør  intet  tvivle  på,  eders  lille  fru  Mailene 
skal  finde  andet  hos  mig  end  venskab,  mens  I  véd 
selv  nok,  jeg  er  ikke  begavet  med  megen  veltalenhed. 
Adieu,  og  jeg  forbliver  altid  min  hjerte  kære  broders 
bestandige  ven  og  søster. » 

Det  yndelige  sted,  der  her  tænkes  på,  er  krudt- 
møllen på  Ørholm,  den  dejlige  skrænt  ved  møUeåen, 
med  bagved  liggende  skov  og  den  blomstrende  eng 
med  det  brede  vandløb  foran.  Krudtmøllen  havde  til- 
hørt den  københavnske  købmand  Herman  Isenberg,  gift 
med  Povl  Klingenbergs  søster  Elisabet;  de  var  begge 
døde  i  en  ung  alder  og  havde  efterladt  et  par  småpiger, 
som  opfostredes  af  deres  moster  Magdalene,  gift  med 
Albrekt  Heins,  som  overtog  krudtmøllen  efter  dem. 
Denne  mand,  der  tillige  var  stempelpapirforvalter,  stod 
ligesom  svogeren  Povl  Klingenberg  i  nøje  forhold  til 
Griffenfeld  og  som  vi  har  set  ægtede  dennes  broder 
Albert  alt  i  foråret  1671  hans  fosterdatter  Margrete 
Isenberg.  Albrekt  Heins  døde  året  efter,  men  hans 
hustru  Magdalene  Klingenberg  beholdt  krudtmøllen  og 
sin  akkord  med  admiralitetet  om  krudtleverancen,  me- 
dens stempelpapiret  gik  over  til  Gerhard  Schrøder. 
Disse  forhold  forklarer  tilstrækkelig  Griffenfelds  forbin- 
delser med  Ørholm ;  her  var  hans  broders  hustru  op- 
vokset hos  sin  moster  og  gudmoder,  og  dette  ægteskab 


—     200    — 

var  sikkert  alt  bragt  istand  ved  hans  tidligere  forhold 
til  slægten  og  stedet. 

Det  fremgår  tilstrækkelig  tydeligt  af  Gyldenløves 
breve,  at  Griffenfelds  øjne  også  søgte  udenfor  kredsen 
af  de  adelige  damer,  men  han  indrømmer,  at  han  føl- 
ger den  regel:  «si  non  caste,  tamen  caute»  (om  ikke 
kysk,  så  dog  varsom);  han  tilføjer:  «pour  moy,  pauvre 
gargon,  je  ne  suis  ny  l'un  ny  Tautre.*  Det  ses  på  det 
sidste  kobberstik  af  Griffenfeld,  at  sanseligheden  har 
faet  stærk  magt  over  ham,  der  er  kommen  et  næsten 
frastødende  udtryk  i  hans  træk. 

Således  som  forholdene  var,  forstår  man  så  godt, 
at  han  ikke  søgte  nyt  ægteskab;  han  ventede  på  tid 
og  lejlighed.  Som  alt  tidligere  antydet,  blev  der  gjort 
ham  gode  tilbud,  men  Griffenfeld  agtede  dem  ikke; 
muligvis  havde  han  alt  dengang  fæstet  sin  tanke  på 
den  franskfødte  prinsesse,  der  uden  egen  skyld  skulde 
få  en  så  skæbnesvanger  betydning  for  hans  fremtid. 

Prinsessen  af  Taranto,  Charlotte  Amelie  de  Tré- 
mouille,  var  kommen  til  København  og  til  hoffet  den 
1 6.  November  1672.  Hun  var  en  datter  af  Henrik 
Karl,  af  den  hertugelige  slægt  La  Trémouille  i  Poitou, 
og  Emilie  af  Hessen  Kassel,  den  danske  dronnings 
faster.  Da  hun  fødtes,  var  begge  forældrene  reformerte, 
moderen  stærkt  udpræget,  og  hun  opdroges  i  denne 
bekendelsesform,  som  hun  også  fastholdt  hele  sit  liv 
igennem.  Faderen  gik  imidlertid  over  til  katolicismen 
og  dette  gav  anledning  til  at  moder  og  datter  efter 
indbydelse  tyede  til  det  danske  hof;  da  moderen  kort 
efter  vendte  tilbage,  forblev  datteren  her  for  at  tilbringe 


—     20I     — 

en    række   sørgmodige  år  som  sit  søskendebarn    dron- 
ningens selskabsdame. 

I  foråret  1674  har  Gyldenløve  hørt  rygter  om  Grif- 
fenfelds  hensigter.  «A1  verden  taler  om  Deres  ægte- 
skab,»  skriver  han,  «og  om  de  nye  forbindelser  i  Deres 
hus,  og  såsom  man  tror,  at  jeg  indtager  en  betydelig 
plads  i  Deres  venskab  og  fortrolighed,  forlanger  man 
vished  herom  af  mig.»  Han  beder  derfor  om  nogen 
underretning  for  at  kunne  svare  til  forventningerne. 
Kort  efter,  i  Maj  og  ind  i  Juni  måned,  fulgte  Griffen- 
feld  med  kongen  til  Holsten  og  lejren  ved  Kolding, 
medens  prinsessen  i  dronningens  følge  ligeledes  gjorde 
rejsen  med;  dette  samliv  har  muligvis  modnet  Griffen- 
felds  beslutning.  Da  Gyldenløve  en  månedstid  efter 
kom  herned,  fik  han  den  attråede  vished;  Griffenfeld 
betroede  ham  sin  plan,  men  tog  en  ed  af  ham  på  ikke 
at  tale  til  nogen  derom.  Griffenfeld  var  da  nylig  bleven 
storkansler  og  havde  nu  også  betroet  sig  til  kongen,  der 
dog  ikke  som  tidligere  overfor  Gyldenløve  påtog  sig 
frieriet ;  det  vilde  have  været  alt  for  uædelmodigt  over- 
for den  unge  dame,  som  var  hans  gæst.  Senere  for- 
talte Gyldenløve,  at  denne  sag  var  bleven  anledning  til 
et  køligere  forhold  til  Griffenfeld.  Da  kongen  nemlig 
spurgte  ham,  om  han  kendte  noget  til  sagen,  nægtede 
han  det  i  henhold  til  det  løfte,  han  havde  givet,  og 
dette  gentog  han  nogle  dage  efter,  da  kongen  frem- 
satte det  samme  spørgsmål  i  Griffenfelds  nærværelse. 
»Imidlertid  smuttede  Griffenfeld  bort, »  fortsatte  Gylden- 
løve sin  fortælling,  «og  da  kongen  sagde,  at  han  vidste 
vel,  at  Griffenfeld  havde  konfereret  med  mig  derom, 
måtte  jeg    tilstå  det  og  lige  hidtil  at  have  nægtet  det 


—     202     — 

af  årsag,  jeg  havde  gjort  min  ed,  som  kongen  ej  vilde 
tage  unådig  op,  og  da  sagde  kongen :  det  var  gjort  af 
Griffenfeld  for  at  prøve  dig.  Men  Griffenfeld  nægtede 
det  siden  og  sagde  at  have  kuns  sagt  kongen  om 
mariagen  uden  at  nævne  Gyldenløve. » 

Den  franske  afsending  Terlon  beretter  i  September 
1675,  at  han  for  næsten  et  år  siden  på  Griffenfelds  op- 
fordring havde  bejlet  til  prinsessen  for  ham.  Terlon 
var  en  mand,  som  var  hjemmevant  her  i  København; 
han  stod  danske  forhold  så  nær  som  ingen  anden  di- 
plomat, man  havde  jo  endog  lånt  en  betydelig  penge- 
sum hos  ham  for  at  kunne  købe  kronjuveler  til  salvin- 
gen og  aflønne  nogle  franske  kokke.  Men  han  var 
ingen  fin  mand,  han  var  påtrængende  og  snakkesalig, 
så  vor  afsending  i  Holland  Just  Høgh  end  ikke  be- 
tænkte sig  på  overfor  prinsen  af  Oranien,  der  havde 
hørt  at  Terlon  førte  et  truende  sprog  mod  Holland,  at 
forsikre,  at  «Terlons  manerer  at  leve  på  vel  var  kongen 
bekendt,  hvorover  hans  kongl.  maj.  den  og  undertiden 
mere  med  latter  og  skæmt  optog  end  værdig  eragtede 
alvorlig  refleksion  og  svar  på  at  lade  falde.*  Prinsessen 
svarede  på  Terlons  henvendelse,  at  hun  anså  Griffen- 
feld for  en  vanbyrding,  med  hvem  hun  aldrig  kunde 
tænke  på  at  forbinde  sig;  hans  andre  udmærkede  egen- 
skaber indlod  hun  sig  ikke  på.  Hun  var  dengang  hen- 
ved 23  år  gammel,  han  havde  fyldt  de  39. 

Det  var  et  ikke  ringe  nederlag  for  Griffenfeld,  ikke 
langt  fra  en  ydmygelse.  Han  havde  faet  en  kurv,  og 
det  ved  en  mand,  som  stod  langt  under  ham  i  ånd 
og  dannelse,  om  han  end  var  diplomat  nok  til  ikke 
at   meddele   sin    patron  noget  om  sagens  udfald,    men 


—    203     — 

lod  ham  drage  slutningen  af  hans  tavshed.  Tilmed 
havde  han  i  høj  grad  stødt  Gyldenløve,  hvad  enten 
det  nu  virkelig,  som  kongen  mente,  har  været  hans 
forsæt  at  sætte  ham  på  prøve,  eller  han  kun  i  dette 
forhold  var  kejtet  og  ubetænksom.  Endelig  havde 
han  øjensynlig  vakt  kongens  mishag.  Hvad  der 
havde  vist  sig  i  forholdet  til  Gyldenløve,  kom  nu  nem- 
lig igen  ovenfor  kongen;  heller  ikke  han  kunde  finde 
sig  i  at  se  Griffenfeld  dyrke  andre  guder  og  nærme 
sig  til  fremmede  monarker.  Det  mishagede  ham,  at 
han  vilde  være  tysk  rigsgreve  og  Griffenfeld  måtte 
give  det  udseende  af,  at  denne  værdighed  blev  pånødt 
ham.  En  forbindelse  med  La  Trémouille,  der  af  Ludvig 
XIV  som  prinsesse  af  Taranto  blev  kaldet  « kusine », 
kunde  ikke  tiltale  ham,  især  nogle  fa  måneder  efterat 
man  havde  oplevet,  at  denne  monark  havde  sat  Johan 
Sobiesky  på  Polens  trone,  fordi  han  var  gift  med  en 
fransk  markise.  Således  kom  dette  frieri  til  at  kaste 
den  første  mørke  skygge  over  Griffenfeld,  lige  efter 
at  han  havde  nået  toppunktet  af  sin  ophøjelse;  det  er 
det  første  sikre  tegn  på,  at  den  ligevægt,  som  havde 
været  hans  stolthed  og  hans  styrke,  var  ved  at  gå 
tabt  under  lykkens  alt  for  stærke  medbør. 

Et  andet  forhold  gjorde  dog  denne  sag  mange 
gange  værre;  medens  han,  som  det  viste  sig  kun  for 
en  tid,  opgav  den  franske  prinsesse,  indledede  han 
samtidig  et  forhold  til  prinsessen  af  Avgustenborg. 
Det  var  et  dobbeltspil,  som  på  det  nøjeste  svarede  til 
hans  politiske  forhandlinger  og  stod  i  en  vis  forbindelse 
med  dem,  men  i  sig  selv  var  langt  farligere  for  ham 
personlig. 


—    204    — 

Prinsessen  af  Avgustenborg,  Louise  Charlotte,  var 
over  seks  år  yngre  end  La  Trémouille  og  kun  godt 
1 6  år  gammel.  Hendes  forældre,  hertug  Ernst  Gynter 
og  Avgusta  af  Gliicksborg  havde  i  mange  år  kæmpet 
med  trange  kår  og  kun  ved  dronning  Sofie  Amalias 
venskab  været  i  stand  til  nogenlunde  at  opretholde 
deres  fyrstelige  anseelse.  Hertugen  var  en  mand  på 
65  år,  hertuginden  24  år  yngre;  de  kunde  derfor  ikke 
af  aldershensyn  have  noget  imod  en  forbindelse  mellem 
deres  datter  og  den  mægtige  rigskansler,  der  vilde 
være  istand  til  at  jævne  deres  fremtids  veje.  Enke- 
dronningen påtog  sig  at  arrangere  denne  sag. 

De  første  tilnærmelser  synes  alt  at  have  fundet 
sted  i  foråret  1674,  da  Griffenfeld  var  fulgt  med  kon- 
gen til  lejrsamlingen  ved  Kolding,  hvor  også  hertugen 
kom  tilstede,  —  altså  ved  samme  lejlighed,  som  bragte 
ham  i  nærmere  forbindelse  med  den  franske  prinsesse  I 
Det  drejede  sig  især  om  at  skaffe  indtægter  til  den 
talrig  opvoksende  børneflok;  dernæst  også  om  at 
bjerge  så  meget  som  muligt  for  den  hertugelige  stil- 
ling på  Als.  Ernst  Gynter  havde  som  yngre  søn  af 
Aleksander  af  Sønderborg  kun  fået  en  ringe  arv,  et 
årligt  deputat  på  looo  rdl.  Dronning  Sofie  Amalia 
havde  fået  ham  gift  med  Avgusta  af  Gliicksborg  og 
kongen  havde  kort  efter  tilskødet  dem  byerne  Stavns- 
bøl  og  Sebbelev  på  Als  (1652);  Stavnsbøl  blev  ned- 
lagt og  gjort  til  en  hovedgård  med  fyrstelig  slotsbyg- 
ning,  som  opnævntes  efter  hertuginden :  Avgustenborg. 
Senere  gjorde  Ernst  Gynter  sit  til  at  bringe  det  lille 
fyrstendømme  Sønderborg  til  konkurs  for  at  fa  sit 
deputat,    der   ikke   blev   betalt;    men   hans   forsøg   på 


—     205     — 

derefter  selv  at  blive  forlenet  med  det  strandede  på 
kongens  modstand,  støttet  til  Gabels  kloge  politik 
overfor  Sønderjylland.  Efter  tronskiftet  kom  han  igen, 
om  end  i  beskednere  former;  han  bad  om  at  blive 
kongelig  guvernør  i  Sønderborg  by  og  amt,  med  bolig 
på  slottet,  om  byen  Bro  ved  Avgustenborg  og  stad- 
fæstelse på  købet  af  Rumorsgård.  Skatkammeret,  til 
hvis  erklæring  dette  andragende  sendtes,  frarådede 
at  indlade  sig  for  vidt  med  hertugen:  « belangende 
den  administration,  hans  fyrstelige  nåde  søger  over 
Sønderborg  by  og  slot,  hedder  det,  da  beror  det  på 
eders  kongelige  majestæts  egen  allernådigste  behag 
—  ellers  er  vores  allerunderdanigste  og  uforgribelige 
mening,  at  det  e.  k.  m.'s  interesse  for  mange  vigtige 
årsagers  skyld  ej  er  gavnligt;  over  dette  er  og  noksom 
bekendt,  at  hans  fyrstelige  nåde  sådant  for  lang  tid 
siden  hos  k.  m.  salig  og  højlovlig  ihukommelse  haver 
søgt,  men  aldrig  kunnet  erlange. »  Man  havde  den- 
gang endnu  ikke  gjort  forandring  i  den  sønderjydske 
politik  og  ved  resolution  af  ii.  Oktober  1670  fik  her- 
tugen kun  indrømmet  patronatsretten  over  Kettinge 
kirke,  dog  således  at  den  blev  under  Fyns  stift; 
købet  af  Rumorsgård  stadfæstedes,  dog  med  reluitions- 
ret  for  kronen,  og  der  lovedes  hertuginden  5000  rdl. 
for  det  gods  på  Tåsinge,  som  hun  til  sin  tid  havde  faet 
i  midlertidig  forlening  af  kongen,  men  som  nu  skulde 
udlægges  til  ryttergods.  Få  dage  efter  stadfæstedes 
Sønderborg  bys  privilegier  sammen  med  andre  danske 
købstæders  gennem  danske  kancelli.  Da  der  året  efter 
blev  gjort  et  overbud  på  forpagtningen  af  Gammelgård 
og  skatkammeret  kom  under  vejr  med  at  det  var  her- 


—     206    — 

tugen,  som  stod  bag  ved  dette,  foreslog  det  at  fore- 
trække den  hidtilværende  forpagters  mindre  bud  og 
kongen  sluttede  sig  hertil.  Pengene  for  Tåsinge  blev 
ikke  betalte,  medens  godset  straks  var. blevet  udlagt; 
imod  julen  fik  hertuginden  fornyet  løfte  om  at  hun 
skulde  fa  sit  tilgodehavende  med  renter,  men  dette 
løfte  var  ikke  bleven  indfriet  i  det  påfølgende  Kieler 
omslag. 

Hertugen  indfandt  sig  altså  nu  i  lejren  ved  Kolding 
og  indleverede  et  bønskrift,  hvorved  han  kom  tilbage 
til  så  godt  som  alle  sine  gamle  fordringer ;  han  ønskede 
desuden  en  nedsættelse  i  kontributionerne  for  Rumors- 
gård  og  et  brændedeputat  fra  skovene  i  Haderslev 
amt ;  endelig  beskikkelsen  af  Fredrik  Ahlefeld  som  op- 
mand i  en  arvestrid  med  hertug  Kristian  af  Gliicksborg. 
Den  kongelige  resolution  af  27.  Maj  (1674)  bevilgede 
ham  et  deputat  af  100  favne  brænde  ved  årlig,  ligesom 
det  atter  lovedes,  at  der  skulde  gøres  afregning  på  de 
5000  rdl.  for  Tåsing;  kæmréren  v.  Støcken  skulde 
snarest  betale  ham  1000  rdl.  på  denne  fordring. 
Videre  kom  han  endnu  ikke  dengang. 

Striden  mellem  de  to  svogre,  Kristian  af  Gliicksborg 
og  Ernst  Gynter,  drejede  sig  om  Avgustas  fædrenearv ; 
det  var  bleven  en  retssag,  som  i  høj  grad  krænkede 
slægtens  interesser  og  anseelse.  Hertug  Kristian  havde 
et  par  år  tilforn  ægtet  Agnes  Hedvig  af  Pløn,  en 
søster  til  hertug  Hans  Adolf,  og  også  her  ønskede 
man  afgørelsen  af  denne  strid  i  mindelighed.  Ud  på 
efteråret  beskikkede  kongen  da  også  grev  Fredrik  Ahle- 
feld på  Gråsten  som  nabo  til  de  to  hertuger  til  at 
mægle    dem   imellem    og    afsige   en   voldgiftskendelse. 


—    207    — 

Det  var  uden  tvivl  herved  anledningen  blev  givet  til 
den  senere  sammenkomst  på  Gliicksborg,  ved  hvilken 
de  tre  mænd  gensidig  siges  at  have  forpligtet  sig  til 
at  virke  for  Griffenfelds  fald. 

I  sommerens  løb  opholdt  enkedronningen  sig  nogen 
tid  på  Avgustenborg  og  her  synes  partiet  mellem  rigs- 
kansleren og  Louise  Charlotte  at  være  bleven  aftalt. 
Dronningen  trængte  til  hans  hjælp  for  at  fa  det  attråede 
parti  mellem  hendes  datter  Ulrikke  Eleonore  og  kong 
Karl  XI  af  Sverige  bragt  istancj,  ligesom  hun  skyldte 
ham  tak  for  den  iver,  hvormed  han  havde  arbejdet  på 
at  skaffe  hendes  yndlingssøn  den  polske  krone,  og 
Avgustenborgerne  vilde  fuldt  op  få  brug  for  ham  til  at 
bryde  kongens  og  den  øvrige  regerings  modstand  mod 
deres  ønsker  på  Als. 

Dertil  kom  endnu  en  omstændighed,  som  gjorde 
det  ønskeligt  snarest  mulig  at  fa  den  unge  pige  gift, 
selv  om  man  måtte  gå  udenfor  fyrstehusene.  Hun  op- 
holdt sig  i  Berlin,  hos  kurfyrstinden  Dorotea,  der  var 
Avgustas  søster  og  enke  efter  enkedronningens  broder 
Kristian  Ludvig  af  Bruns vig-Zell,  og  hun  var  her  ble- 
ven indviklet  i  en  sag,  som  syntes  at  kaste  skygge  på 
hendes  gode  navn  og  rygte.  Overstaldmesteren,  den  højt- 
betroede  kammerherre  baron  Polnitz,  havde  nemlig  gjort 
forskellige  tilnærmelsesforsøg  overfor  den  i6årige  dame 
og  der  havde  fundet  et  stævnemøde  sted  imellem  dem. 
Kurfyrst  Fredrik  Vilhelm,  der  blev  underrettet  herom, 
blev  rasende  og  sagen  blev  nøje  undersøgt,  med  vidne- 
førsel og  forhør;  Polnitz  faldt  for  en  tid  i  unåde,  men 
prinsessens  uskyldighed  sagdes  at  være  bleven  godt- 
gjort fuldstændig.    Alligevel  var  det  jo  en  kedelig  sag. 


—     208     — 

at  hun  på  den  måde  var  kommen  i  folkemunde,  og 
der  var  al  grund  for  forældrene  til  at  ønske  hende  vel 
gift. 

Aftalerne  på  Avgustenborg  var  ikke  nogen  hemme- 
lighed for  den  nærmeste  slægt.  Hertugen  af  Pløn  har 
slået  på  det  i  brev  til  Griffenfeld,  som  ses  af  dennes 
svar  af  15.  Avgust.  «Noch  brennt  der  schwarmer 
nicht,»  skriver  han  i  en  lille  efterskrift  på  tysk,  og 
fortsætter  så  igen  på  fransk:  «og  sommerens  værste 
varme  er  forbi. »  Den,  samme  tyske  talemåde  kommer 
igen  i  det  følgende  forår  og  sigter  altså  sikkert  til  et 
drilleri,  mundtligt  eller  skriftligt,  med  billedet  fra  et 
fyrværkeri. 

I  Oktober  måned  kom  den  hertugelige  familie  til 
København,  samtidig  med  at  enkedronningen  flyttede 
hertil  fra  Falster;  de  boede  sammen  på  Sofie- Amalien- 
borg. Griffenfeld  havde  netop  nu  faet  sit  afslag  af 
prinsessen  af  Taranto ;  hvad  under  at  han  da,  skamfuld 
og  for  at  få  en  glimrende  oprejsning,  gik  ind  på  den 
tilnærmelse  fra  Avgustenborgernes  side,  som  nu  kom 
istand.  Henimod  jul  udvirkede  han  et  kongebrev,  som 
pålagde  skatkammeret  at  tilskøde  Ernst  Gynter  byen 
Bro  på  Als  for  godt  3000  rdl.  i  hans  pengefordring, 
der  endnu  henstod  uopgjort.  Som  svar  herpå  fik  han 
til  julen  en  balsambøsse  af  hertuginden,  med  et  såre  ven- 
ligt brev,  —  denne  gave  måtte  vel  anses  som  et  fore- 
løbigt tilsagn  om  datterens  hånd.  Efter  julen  var  sagen 
skredet  så  langt  frem,  at  omslagsforvalteren  Henrik  v. 
Støcken,  der  lå  i  Kiel  i  omslaget,  skriver  til  Griffenfeld 
(16.  Januar  1675),  at  næsten  hele  den  holstenske  adel, 
som  kom  for  at  hilse  på  ham  i  hans  herberge,  spørger, 


—    209    — 

om  det  er  sandt,  at  Griffenfeld  skal  have  Ernst  Gynters 
datter.  Han  svarer  hertil,  hedder  det  videre,  at  han 
intet  véd;  men  selv  vil  han  ønske  greven,  hvad  der  er 
ham  og  hans  hus  til  største  både.  Samtidig  skriver 
den  danske  afsending  Georg  Lincker  fra  det  branden- 
burgske hovedkvarter  ved  Rinen,  at  man  her  taler 
meget  om  dette  parti  og  at  landgrevinden  af  Hessen, 
den  danske  dronnings  moder  og  prinsessen  af  Tarantos 
moster,  interesserer  sig  for  det.  Samme  fortælling  gen- 
tager han  i  begyndelsen  af  Marts  og  kalder  det  da 
et  almindeligt  rygte,  at  rigskansleren  skal  have  den 
sønderborgske  prinsesse  i  Berlin.  1  de  samme  dage 
(i o.  Marts)  opnåede  hertuginden  sit  ofte  fremsatte 
ønske,  idet  skatkammeret  nu  endelig  gjorde  afregning 
med  hende,  således  at  der  endog  beregnedes  renter 
af  den  oprindelige  kapital;  hun  fik  skøde  på  Bro  og 
2579  rdl.  i  rede  penge.  Hvor  ringe  denne  gunst 
nu  end  kan  forekomme  os,  var  den  under  de  da- 
værende forhold,  da  så  at  sige  hver  skilling  anvendtes 
til  krigsforberedelserne,  et  umiskendeligt  tegn  på  kon- 
gens særdeles  nåde  eller  rettere  rigskanslerens  virk- 
somme bistand.  Kort  efter  bebudedes  da  også  prinsessens 
ankomst  til  København. 

Men  samtidig  var  La  Trémouille  ikke  opgivet.  Efter 
nyår  skrev  Griffenfelds  engelske  ven  Charles  Bertie,  der 
for  flere  år  tilbage  en  kort  tid  havde  været  afsending 
her,  efter  en  undskyldning  for,  at  han  som  nygift  har 
forsømt  sin  brevskrivning:  «jeg  ønsker  Deres  ekscellence 
samme  undskyldning  i  Deres  forretninger  og  at  den 
ophøjede  prinsesse  af  Taranto  må  krone  Deres  liv, 
ligesom    titlen    af  hertug  vil   vise  Deres   bestræbelsers 

II.  14 


—     2IO     — 

fortjenstlighed :  begge  disse  ting,  fortæller  rygtet  os, 
vil  blive  Dem  til  del.»  Noget  senere  begyndte  kong 
Ludvig  at  slå  på  det  samme  og  give  halve  løfter  på 
sin  frænkes  vegne. 

Hvor  havde  Griffenfeld  sit  hjerte  i  denne  sag;  eller 
spurgte  han  ikke  selv  derom?  Kun  det  fremgår  tyde- 
ligt af  hele  stillingen,  at  han  vilde  tilskynde  begge 
parter  på  samme  måde  som  han  i  politikken  vilde  ægge 
de  modsatte  partier  til  at  gøre  højere  bud.  Hvad  der 
var  hans  eget  ønske  kom  aldrig  frem;  meget  taler  for, 
at  han  har  foretrukket  den  franske  dame,  andet  kan 
tyde  på,  at  han  mente  at  kunne  opnå  mere  ved  et 
ægteskab  efter  enkedronningens  ønske. 


IV.     BRUDDET  MED  GOTTORP  OG 
SVERIGE. 

Marts  til  Avgust  1675. 

Der  lå  krig  i  luften.  Alle  havde  en  følelse  af,  at 
alvorlige  begivenheder  forberedtes,  men  dog  vilde  endnu 
ingen  binde  sig.  Kristian  V  havde  modtaget  de  alliere- 
des « rekvisition  >;  og  straks  efter  kapituleret  med  flere 
officerer  om  at  hverve  fodfolk,  medens  det  blev  pålagt 
stæderne  at  holde  bådsfolk  rede  til  flåden  og  der  blev 
gjort  bestilling  i  Holland  på  skyts,  sejldug  og  andet 
til  dennes  udrustning.  I  de  sidste  dage  af  Marts  ud- 
betaltes største  delen  af  de  betingede  hververpenge  i 
Amsterdam  og  snart  gik  hververtrommen  i  alle  landets 
egne,  medens  man  på  holmen  i  stilhed  påbegyndte  ud- 
rustningen. Griffenfeld  mødte  på  Københavns  rådhus 
for  at  tale  med  borgmestre  og  råd  om  hvad  staden 
kunde  yde  i  bidrag  til  de  forventede  forsvarsforanstalt- 
ninger; den  svenske  resident  Lilliecrona  beretter,  at 
borgerskabet  i  det  hele  var  ilde  tilfreds  med  tanken 
om  et  nyt  fredsbrud  og  at  borgmestrene  gjorde  gæl- 
dende, at  staden  alt  nu  var  hårdt  trykket  af  skatter  og 
afgifter.     I  April  måned  beretter  Anders  Bording  i  sin 

I4» 


—     212     — 

« Merkur«,  at  kongen  er  stærkt  optagen  af  flådens  ud- 
rustning: han  samler  bådsfolk  og  er  ofte  selv  tilstede 
på  Bremerholm,  når  mønstring  holdes;  han  efterser  ar- 
bejderne på  stadens  befæstning,  der  endnu  ikke  er 
fuldstændig;  han  færdes  på  tøjhuset  og  ser  til  med 
stykkers  støbning  osv. 

Krigsberedskab  er  jo  imidlertid  i  og  for  sig  en 
noget  tvetydig  foranstaltning;  ingen  kan  med  vished 
sige,  imod  hvem  den  er  rettet,  og  det  vil  kunne  på- 
stås, at  den  er  en  blot  forsvarsforanstaltning.  Således 
går  der  også  denne  gang  ved  siden  af  rustningerne  de 
mest  modstridende  forhandlinger. 

I  Haag  var  man  uenig  om  Hollændernes  handel  på 
Sverige,  som  Danmark  ikke  kunde  finde  sig  i  og  Hol- 
lænderne ikke  vilde  opgive;  man  kunde  ikke  enes  om 
orlogsflådens  sammensætning  og  subsidierne  til  de  dan- 
ske sørustninger,  og  der  var  meget  delte  meninger 
med  hensyn  til  krigsførelsen  til  lands.  Dette  sidste 
skulde  jo  fa  den  største  betydning.  Kurfyrsten  af  Bran- 
denburg havde  først  foreslået,  at  Danmark  skulde  an- 
gribe Sverige  i  Skåne,  Brunsvig  i  Bremen  og  han  selv 
i  Pommern;  således  havde  også  konsejlet  udtalt  sig, 
både  da  Klingenberg  afsendtes  og  da  der  i  slutningen 
af  Marts  skulde  svares  på  kejserens  rekvisition.  Det 
har  da  sin  store  interesse  at  se,  hvor  bestemt  Povl 
Klingenberg  udtaler  sig  herimod,  ligesom  det  efter  hans 
ytringer  må  antages,  at  der  også  var  delte  meninger  i 
konsejlet.  I  breve  til  Griffenfeld  fra  første  halvdel  af 
Marts  gør  han  gældende,  at  det  ikke  går  an  at  blotte 
halvøen,  sålænge  Wrangel  står  i  Tyskland,  vi  vil  ellers 
kunne  komme  til  at  opleve  anden  gang,  at  Holsten  og 


—    213    — 

Jylland  oversvømmes  af  fjender,  derpå  af  « forbunds- 
fæller*. Først  når  Sveriges  magt  er  brudt  i  Tyskland 
vil  det  være  på  tide  at  angribe  det  i  hjertet.  Hvad 
derimod  de  svenske  besiddelser  i  Tyskland  angår,  til- 
råder han  indtil  videre  at  lade  Bremen  ligge  og  der- 
imod vende  sig  mod  Wismar;  når  det  er  taget,  kan 
man  angribe  Pommern.  Vil  man  derimod  gå  til  Skåne^ 
må  hæren  deles,  da  mindst  10,000  mand  må  blive  i 
Holsten,  og  man  vil  da  være  for  svag  til  at  udrette 
noget  betydeligt ;  træffes  man  så  af  et  uheld  efter  land- 
gangen, før  en  fæstning  er  erobret,  kan  man  udsætte 
hæren  for  en  fuldstændig  tilintetgørelse. 

Ikke  desmindre  fremsatte  Klingenberg  selvfølgelig 
overfor  de  allierede  som  kongens  ønske  at  føre  krigen 
i  Skåne;  men  det  meddeltes  ham  nu,  at  kurfyrsten 
havde  forandret  sin  mening  og  ønskede  kampen  ført  i 
Pommern  af  alle  de  allierede  magter.  Ved  et  møde 
mellem  de  forskellige  afsendinge  den  26.  Marts  be- 
stemtes det  ligefrem,  at  Danmark,  Brandenburg,  en  lille 
kejserlig  styrke  fra  Schlesien,  og  om  muligt  Brunsvig, 
samtidig  skulde  kaste  sig  imod  Pommern  med  en  sam- 
let styrke  af  50 — 60,000  mand,  medens  ialt  90,000 
mand  skulde  operere  mod  Frankrig.  Den  endelige  be- 
slutning herom  skulde  dog  opsættes  til  kurfyrstens 
komme  til  Haag,  da  der  også  skulde  tages  bestemmelse 
om  en  fælles  krigserklæring.  Klingenberg  sendte  be« 
retninger  om  dette  møde  til  København  med  det  for- 
behold, at  han  ikke  havde  samtykket  i  beslutningen. 

Det  var  i  forbundstraktaten  bestemt,  at  Danmark 
skulde  rette  sine  krigsoperationer  efter  flertallets  ønske 
mellem  de  allierede  magter,    og   den    tagne  beslutning 


—     214    — 

kunde  således  blive  tvingende,  når  krigen  først  var  er- 
klæret. Denne  omstændighed  kølnede  vistnok  i  høj 
grad  kongens  iver,  ligesom  Hollændernes  påstand  på 
at  ville  fortsætte  den  fredelige  handel  med  Sverige  ud 
over  krigserklæringen  vakte  hans  vrede.  Dertil  kom, 
at  prinsen  af  Oranien  ved  denne  tid  faldt  i  en  hård 
sygdom,  der  endog  syntes  at  kunne  have  døden  til 
følge  og  meget  svækkede  Hollændernes  lyst  til  krigen; 
handelsaristokratiet  var  i  virkeligheden  led  og  ked  af 
den  og  kun  Oranien  og  Fagel  formåede  at  holde  gene- 
ralstaterne ved  de  tagne  beslutninger.  Også  kurfyrsten 
lå  i  lang  tid  syg,  rigtignok  kun  af  podagra,  men  han 
var  dog  bunden  til  lejet  og  måtte  indtil  videre  opsætte 
alle  sine  planer. 

Samtidig  hermed  trådte  tilbuddene  fra  Frankrig, 
Sverige  og  Gottorp  atter  stærkere  i  forgrunden.  Mejer- 
crone  var  i  de  sidste  dage  af  Januar  ankommen  til 
Paris.  Hans  instruks,  der  alt  var  udfærdiget  den  25. 
Oktober,  lød  på,  at  Danmark  med  glæde  modtog  den 
tilbudte  rolle  som  fredsmægler  og  skulde  gøre  sit  bedste. 
Vilde  man  have  ren  besked  om  vore  hensigter,  om  vi 
vilde  sidde  stille  eller  endog  hjælpe  Frankrig,  skulde 
han  tilbagevise  dette  spørgsmål:  «at  vi  sådant  rundt 
ud  skulde  sige,  var  os  ikke  at  anmode,  og  en  måde  at 
negotiere  på,  som  vel  i  de  gamle  heroers  og  ridderes 
tider,  men  ikke  nu  mere  brugelig  var.»  Vilde  man 
bebrejde  os,  at  vi  havde  indladt  os  i  store  løfter  over- 
for de  allierede,  skulde  han  svare,  at  vi  ved  at  trække 
tiden  ud  tilstrækkelig  havde  givet  tilkende,  at  det  ikke 
var  vort  alvor,  og  at  vi  ved  at  klage  over  uregelmæssig 
betaling   «og  hvad  hundrede   prætekster  da  kunde  på- 


-     215    — 

findes*,  altid  kunde  gå  videre  ad  den  vej.  Endvidere 
skulde  han  efter  tid  og  lejlighed  føre  klage  over  Sve- 
riges holdning,  især  dets  indblanding  i  forholdet  til  de 
holstenske  hertuger,  og  give  en  bedre  forestilling  om 
vore  krigsmidler  end  man  syntes  at  have  i  Frankrig. 

Efter  i  løbet  af  3  uger  at  have  haft  gentagne  sam- 
taler med  udenrigsminister  Pomponne  stedtes  Mejer- 
crone  den  3.  Marts  til  højtidelig  avdiens  hos  Ludvig 
XIV.  Han  lod  sig  efter  skik  og  brug  føre  til  hove  i 
stort  optog  og  blev  modtagen  med  megen  venlighed 
og  nåde  af  den  mægtige  monark,  der  var  omgiven  af 
sine  egne  og  de  fremmede  ministre.  Efter  i  de  ven- 
skabeligste udtryk  at  have  udtalt  sig  om  kongen  af 
Danmark  bemærkede  han,  at  det  glædede  ham  at  se 
en  mand  som  hans  repræsentant,  der  ved  slægtskab 
tilhørte  rigskansleren;  «jeg  kan  ikke  andet  end  bevidne 
Dem  den  ubegrænsede  agtelse,  jeg  har  for  denne  mands 
fortjenester, »  tilføjede  han,  «han  er  uden  tvivl  en  af 
verdens  største  statsmænd. »  Derpå  fortsatte  han  med 
lav  stemme,  medens  de  omkringstående  veg  til  side  og 
Mejercrone  på  et  vink  trådte  nærmere:  «Jeg  véd,  at 
grev  Griffenfeld  tjener  sin  herre  med  troskab  og  at  han 
tjener  mig;  jeg  vil  også  tjene  ham,  jeg  beder  Dem  be- 
vidne ham  dette. »  Herved  sigtede  han  til  et  ægteskab 
med  prinsessen  af  Taranto.  Selvfølgelig  slog  den  stærke 
ros,  som  beregnet,  ned  blandt  alle  de  tilstedeværende; 
da  Mejercrone  forlod  avdienssalen,  hørte  han  alle  hviske: 
«kongen  af  Danmarks  minister,  Griffenfeld. » 

Det  var  altså  i  øjebHkket  Frankrig  magtpåliggende 
at  sikre  sig  Danmarks  nevtralitet;  både  dets  beliggen- 
hed og  dets  stridskræfter  var  af  den  største  betydning; 


—     2l6     — 

Ludvig  XIV  havde  nu  fået  øje  herfor.  Dertil  kom,  at 
man  endnu  havde  noget  håb  om  at  holde  Brandenburg 
tilbage  fra  krigen  med  Sverige  og  at  få  det  til  anden 
gang  at  opgive  Hollands  sag  overfor  Frankrig;  men 
også  i  dette  spørgsmål  vilde  Danmarks  holdning  blive 
afgørende. 

Henning  Mejercrone  var  til  en  begyndelse  ikke  ret 
vanskelig  at  dupere.  Hans  vidtløftige  breve  strømmer 
over  af  beundring  for  Frankrigs  magt  og  herlighed, 
dets  uudtømmelige  hjælpekilder  og  visdommen  i  dets 
styrelse,  og  han  er  særdeles  tilfreds  med  det  stærke 
indtryk,  hans  forsikringer  og  bevisførelser  gør  på  Pom- 
ponne  og  Turenne,  med  hvem  han  forhandler.  Det 
synes  også  at  have  forholdt  sig  som  han  beretter,  at 
man  gjorde  et  forsøg  på  at  bevæge  Sverige  til  at  stille 
sig  mindre  afvisende  overfor  de  danske  forslag,  at  op- 
give Gottorp  og  give  sit  minde  til  en  forbundstraktat 
mellem  Frankrig  og  Danmark ;  men  synderlig  vidt  kom 
man  dog  ikke  ad  denne  vej.  Henimod  slutningen  af 
Marts  gjorde  Ludvig  XIV  et  nyt  skridt  for  at  nå  sin 
hensigt,  at  binde  Danmark  ved  en  formelig  erklæring 
om  nevtralitet;  han  modtog  Mejercrone  i  privat  avdiens 
og  udtalte  her  sin  store  sympati  for  Kristian  V:  han 
havde  haft  den  lykke  at  se  ham  som  prins  og  havde 
dengang  straks  sagt  sig  selv,  at  denne  mand  burde 
blive  hans  ven.  Mejercrone  indrømmer,  at  kongens 
væsen  var  så  blidt  og  hans  ord  så  indtrængende,  at 
han  hellere  end  gerne  havde  givet  efter  for  ham,  hvis 
det  blot  havde  været  ham  tilladt.  Kongen  lovede  med 
sin  «douceur  non  pareille»,  at  der  skulde  blive  talt  med 
Per   Sparre   i   Paris   og   skrives   til  Feuquiéres  i  Stok- 


—    217    — 

holm  om  det  utilbørlige  i  svenske  rustninger  mod  Norge 
og  om  Nils  Brahes  sendrægtige  forhandlinger;  og  da 
Mejercrone  udtalte,  at  Griffenfeld  vistnok  vilde  mage 
det  således,  at  der  kunde  sluttes  en  traktat  med  Ter- 
Ion,  uden  at  Danmark  kom  til  at  bryde  sine  løfter  til 
de  allierede,  svarede  han,  at  han  var  fuldstændig  be- 
roliget, når  Griffenfeld  vilde  tage  sig  af  denne  sag. 

Medens  disse  lokkende  røster  lød  fra  Paris,  havde 
Griffenfeld  på  egen  hånd  fortsat  forhandlingerne  med 
Gottorp.  Under  sit  ophold  i  København  havde  Mar- 
kvard  Gude  en  dag  hos  Griffenfeld  spist  ene  med 
Klingenberg;  de  var  alle  tre  bogelskere  og  en  sammen- 
komst mellem  dem  kunde  således  falde  meget  naturlig. 
Der  blev  her  dog  også  talt  om  et  forlig  med  hensyn 
til  Oldenburg,  og  Klingenberg  optog  på  sin  straks  der- 
efter tiltrådte  rejse  til  Holland  forhandHngerne  herom 
med  Kielmann. 

Man  var  nu  kommen  tilbage  til  den  forhen  omtalte 
plan  at  overlade  Gottorp  grevskaberne  imod  vederlag 
for  kongen  i  Tønder  amt,  således  som  Hans  Schak  tid- 
ligere havde  anbefalet  det  af  hensyn  til  forsvaret  af  de 
kongelige  lande.  Klingenberg  gjorde  dog  alt  gældende, 
at  kongen  ikke  vilde  kunne  nøjes  med  Tønder  amt  i 
vederlag  for  de  to  grevskaber;  der  måtte  dertil  lægges 
foruden  de  gottorpske  herregårde  i  amtet  (Solvig,  Søn- 
dergårde og  Kågsbøl)  også  Løgumkloster  og  Femern. 
Griffenfeld  gik  i  de  forhandlinger,  han  efter  Klingen- 
bergs  afrejse  fra  Holsten  optog  direkte  med  præsidenten, 
endnu  videre,  idet  han  foruden  Tønder  og  Løgum- 
kloster også  forlangte  Åbenrå,  Femern  og  Nørre  Dit- 
marsk.    Kongen  vilde   herved  få  samlet  Sønderjylland 


—     2l8     — 

under  sig  indtil  Gottorp  amt;  det  andet  var  vel  nærmest 
til  at  gøre  afslag  på.  På  dette  grundlag  forhandledes 
der  nu  frem  og  tilbage  i  de  følgende  måneder,  idet 
præsidenten  samtidig  lod  forstå,  at  rigskansleren  vilde 
kunne  vente  en  anselig  erkendtlighed  fra  hertugens  side, 
hvis  det  lykkedes  at  komme  til  forlig. 

Hvad  endelig  grev  Nils  Brahe  angår,  da  fik  han  i 
begyndelsen  af  April  måned  en  foreløbig  ordre  fra  kong 
Karl  XI  om  på  hans  vegne  at  bejle  til  kongedatteren 
Ulrikke  Eleonore.  Han  gik  en  søndag  i  enkedron- 
ningens kirke  for  at  få  prinsessen  at  se  og  var  fuld  af 
ros  og  beundring:  alle  roste  hende  desuden,  hendes 
forstand  og  godhed,  hendes  ærbarhed  og  jævnhed,  hen- 
des skønhed  og  ynde.  Der  blev  selvfølgelig  straks  lagt 
mærke  til  dette  skridt  fra  den  svenske  afsendings  side 
og  enkedronningen  satte  sig  i  underhånds  forbindelse 
med  ham  for  at  få  rede  på  sagernes  stilling ;  derpå  blev 
Griffenfeld  kaldet  til  hende  for  at  fa  pålæg  om  at  vise 
den  størst  mulige  imødekommen. 

Kong  Karl  XI  udbad  sig  nu  sine  nærmestes  råd. 
28.  April  svarede  rigskansleren  La  Gardie  fra  sin  gård 
Kegleholm,  at  han  i  ét  og  alt  kunde  tiltræde  kongens 
betragtninger  i  den  henseende :  den  fælles  religion,  prin- 
sessens dyd  og  ædle  sæder,  som  Nils  Brahe  også  har 
berømmet  for  ham,  « såsom  och  till  det  tredie  huru 
egønum  et  sådant  medel  desse  bægge  nordiske  kronor, 
særdeles  ved  desse  konjunkturer  till  en  mutuel  myket 
nødig  korrespondance  och  førtroende  bebindas  kunde. » 
Dertil  kommer,  at  det  er  folkets  ønske  og  forventning: 
«det  alment  i  riket  man  detta  gerna  ønska  skulle  och 
det  ominerar,  og  plegar  det  heta  vox  populi  vox  Dei.» 


—     219    — 

Også  rigsmarsken  Wrangel  blev  spurgt  og  rådede  til 
giftermålet,  «in  sonderheit  .  .  .  dass  diese  verbindung  zu 
nåherem  verstandniss  und  beståndiger  vertraulichkeit 
zwischen  beiden  konigreichen  mittelst  gottlicher  ver- 
leihung  ohnfehlbar  gereichen,  und  dem  publico  inson- 
derheit  bei  jetzigen  conjuncturen  viel  gutes  daher  zu- 
wachsen  wurde.» 

Det  kan  ikke  undre  os,  at  man  atter  vaklede  i  de 
danske  regeringskredse;  alt  syntes  igen  at  være  gjort 
tvivlsomt.  Meget  træffende  tegner  Griffenfeld  situationen 
i  sit  referat  af  konsejlsmødet  den  15.  April:  «er  ræ- 
sonneret over  nærværende  konjunkturer,  og  af  hans 
kongl.  majestæt  resolveret,  at  man  endnu  det  længste 
muligt  skulde  holde  den  negotion  med  Sverige  og 
Frankrig  åben,  siden  efter  konjunkturernes  beskaffen- 
hed, om  det  så  endelig  nøden  udkrævede,  at  kunne 
slutte  med  den  ene  eller  med  den  anden  eller  med  dem 
begge;  eller  at  træde  til  virkelig  eksekution  af  vores 
udi  Holland  sluttede  traktater.*  Dette  er  i  virkelig- 
heden i  en  hovedsum  månedens  politiske  resultat. 

Personlig  hældte  Griffenfeld  mere  end  konsejlets 
andre  medlemmer  til  en  overenskomst  med  Sverige  og 
Frankrig;  det  kan  ikke  blot  sluttes  af  tidligere  stem- 
ninger og  forhandlinger,  men  også  af  den  følgende  tids 
tildragelser.  Han  fik  da  også  sat  igennem,  at  der  blev 
tilstillet  Nils  Brahe  et  imødekommende  dansk  ultimatum 
(25.  April).  Samme  dag  traf  han  greven  på  slottet  og 
sagde  da,  efter  dennes  beretning,  «med  eftertænkelige 
ord»,  «at  tiderne  vare  vel  altid  lige  lange,  men  mo- 
menta  udi  tiderne  forandrede  sig  og  diskreperede  meget, 
derfor  han   (som  ordene  lød)    forundrede    sig    højligen. 


—     220     — 

at  jeg  på  min  side  ikke  lod  pennen  uden  længere  op- 
hold flyde  og  underskrev  hvad  allerede  var  projekteret, 
idet  det  både  var  os  og  dem  højst  nyttigt  og  ønske- 
ligt.»  Brahe  rådede  da  også  til  at  slutte  og  slå  til,  og 
det  samme  gjorde  Terlon,  der  stadig  arbejdede  på  en 
dansk-fransk  forståelse. 

Det  danske  forslag  var  af  følgende  indhold.  Næst 
almindelig  fred  og  venskab  mellem  kongerne  og  deres 
riger  og  lande  (art.  i — 2)  fastsætter  det  gensidig  bi- 
stand til  at  opretholde  fred  og  sikkerhed  på  begge 
rigers  « strømme,  søer  og  farvande »;  kan  det  ikke  ske 
uden  ved  orlog  og  fejde,  skal  den  føres  i  fællesskab  (3). 
I  den  nærværende  krig  vil  kongen  af  Danmark  og  Norge 
i  forening  med  kongen  af  Sverige  gøre  et  alvorligt  for- 
søg på  fredsmægling  mellem  deres  allierede,  dog  så- 
ledes, at  Danmark  ikke  vil  påtvinge  nogen  sin  inter- 
vention (4).  I  den  oldenburgske  arvefølgesag  skal  ingen 
af  de  to  magter  blande  sig  med  våben  eller  foretage 
noget  med  magt,  men  lade  retten  have  sin  gænge ;  dog 
vil  kongen  af  Danmark  gerne  i  dette  som  i  andet  gå 
hertugen  af  Gottorp  til  hånde  i  råd  og  dåd  (5).  Dette 
forbund  skal  ikke  have  indflydelse  på  de  af  de  to  magter 
iøvrigt  sluttede  traktater  (6).  Fredstraktaten  af  1660 
stadfæstes  i  alle  måder,  både  vedrørende  kongerigerne, 
hertugen  af  Gottorp  og  grevskabet  Delmenhorst;  for- 
bundstraktaten  af  166 1  mellem  Sverige  og  Gottorp  skal 
ikke  være  til  Danmarks  skade  (7).  Da  kongen  af 
Frankrig  er  begge  kongers  allierede,  har  Sverige  intet 
imod,  at  de  to  andre  riger  slutter  traktater  indbyrdes, 
som  de  har  lyst  til  (8). 

Det  er  vistnok  uimodsigeligt,  at  en  forbundstraktat 


—     221     — 

af  dette  indhold  vel  var  værd  at  tage  imod  fra  svensk 
side.  Efterfulgtes  den  af  en  mindelig  overenskomst 
med  Gottorp,  hvorved  kongen  mageskiftede  sig  til  Tøn- 
der m.  m.,  og  en  subsidietraktat  med  Frankrig,  som 
gjorde  det  muligt  for  Danmark  at  opretholde  en  væb- 
net nevtralitet  og  overtage  mæglerrollen  i  den  stående 
strid,  kunde  den  også  siges  at  være  hæderlig  og  til- 
fredsstillende for  os.  Sluttedes  derpå  svogerskabet 
mellem  de  nordiske  konger,  hvorved  det  med  Got- 
torperen vilde  få  forøget  betydning,  kunde  man  jo 
tænke  sig  en  lykkelig  fredsperiode  grundlagt  for  alle 
de  nordiske  lande. 

Den  politik,  Griffenfeld  her  slog  ind  på,  var  vist- 
nok både  forsvarlig  og  klog,  men  den  var  tillige 
ualmindelig  dristig,  ikke  overfor  udlandet,  men  overfor 
hans  egen  konge.  At  denne  skulde  stadfæste  freden  i 
København  1660,  binde  sig  selv  til  det,  som  hans  fader 
nødtvungen  havde  indgået,  nu  da  han  stod  halv  rustet 
til  en  længe  attrået  hævnkrig,  var  sikkert  en  hård  an- 
modning, og  det  viser  bedre  end  noget  andet,  hvor 
almægtig  Griffenfeld  i  dette  øjeblik  var,  at  han  for- 
måede ham  til  det.  Rimeligvis  var  det  kun  muligt 
derved  at  han  foreløbig  forestillede  ham,  at  Sverige 
dog  ikke  vilde  gå  ind  på  forslaget  eller  at  man  i  alle 
tilfælde  let  igen  kunde  komme  bort  fra  det;  —  men 
efter  alt  det  foreliggende  er  man  ingenlunde  berettiget 
til  at  tvivle  om,  at  Griffenfeld  for  sit  personlige  ved- 
kommende nu  anså  en  sådan  afgørelse  for  attråværdig 
og  opnåelig. 

Om  den  var  attråværdig,  får  stå  hen,  —  opnåelig 
var  den  ikke.     I  de  samme  dage  som  Griffenfeld  fore- 


—     222     — 

holdt  Brahe,    at   tiderne  er  lige  lange,    men   ikke    lige 
nyttige,  lod  Pomponne  i  sin  sidste  samtale  før  afrejsen 
fra  Paris  Mejercrone  forstå,  at  Terlon  ikke  havde  været 
bemyndiget  til  at  gøre  Danmark  yderligere  indrømmel- 
ser i  subsidiespørgsmålet,  og  straks  efter  meddeltes  det 
ham,  at  Terlon  vilde   blive   kaldet  tilbage  og  afløst  af 
Gravelle  i  Regensburg.     Fra   svensk   side   havde    man 
klaget  over  den  franske  afsending  i  København  som  alt 
for  dansk  sindet;  man  vilde  vedblivende  ikke  finde  sig 
i,  at  der  bestod   et  venskabeligt   forhold   mellem  Dan- 
mark og  Frankrig.     Ludvig  XIV   havde   indtrængende 
pålagt  Feuquiéres  at  formå  de  svenske  statsmænd  til  at 
give  efter  også  på  dette  punkt,  med  uden  nytte.    Der- 
med   var   da    Mejercrones   hverv  i  virkeligheden    endt; 
han  nåede  ikke  at  komme  til  lejren,  hvor  Ludvig  XIV 
og  hans  ministre  nu  tog  ophold,  og  forbindelsen  gennem 
mellemmænd  i  de   følgende  uger  var  uden  betydning. 
Og  ligesom  Sverige   her  havde  sat  sin  vilje  igennem  i 
et  øjeblik,    da  dets  samvirken  med  Frankrig,   i  ryggen 
på  de  tyske  magter,  var  af  største  betydning  for  dette, 
således  var  dets   beslutning   sikkert   alt  dengang  fattet 
på  ikke  at  fortsætte  forhandlingen  i  København.     Nils 
Brahe   fik  vel   ordre   til   endnu   en   stund  at  holde  det 
gående,    men   de   talemåder,    kong   Karl    XI   og   hans 
råder  havde  brugt  i  deres  overvejelser  af  giftermålssagen^ 
fik  ingen  virkelig  betydning. 

Samtidig  var  desuden  afgørelsen  kommen  også  fra 
den  modsatte  side.  Det  var  gået  i  Haag  som  i  Køben- 
havn og  Paris,  idet  April  måned  hengik  med  ørkesløse 
forhandlinger  og  tilsyneladende  almindelig  rådvildhed. 
Den   19.  skrev  Just  Høgh :   «vore  sager  skifter  udseende 


—     223     — 

tre  fire  gange  om  ugen;  snart  forekommer  de  os  for- 
tvivlede, snart  ser  de  ud  til  at  ville  gå  i  orden. »  Hen- 
imod  månedens  slutning  kom  imidlertid  kurfyrsten  til 
byen  og  dermed  begyndte  forhandlingerne  at  få  fart; 
prinsen  af  Oranien  var  nu  kommen  sig  og  det  var  nød- 
vendigt, at  man  tog  en  endelig  bestemmelse. 

Meget  måtte  i  den  henseende  afhænge  af  Danmark ; 
Holland  var  ikke  uvilligt  til  fred,  Brandenburg  havde 
selv  holdt  sig  en  bagdør  åben,  og  Østrig  og  Spanien 
optrådte  uden  synderlig  kraft,  da  de  havde  store  van- 
skeligheder at  kæmpe  med,  henholdsvis  overfor  Tyr- 
kerne og  på  Sicilien.  Efter  flere  dages  forhandlinger 
lod  kurfyrsten  de  danske  afsendinge  kalde  til  sig,  man- 
dagen den  3.  Maj;  han  var  i  en  ophidset  stemning  og 
foreholdt  dem,  at  de  vilde  have  ansvaret,  hvis  den  for- 
håndenværende lejlighed  til  at  vinde  noget  tilbage  fra 
Sverige  gik  unyttet  forbi,  ligesom  han  beskyldte  kong 
Kristian  V  for  at  holde  sig  alt  for  meget  tilbage.  Han 
vilde  være  nødt  til  at  opgive  sin  deltagelse  og  søge 
den  fred,  han  endnu  kunde  få.  Samme  aften  blev  de 
tilsagte  til  et  møde  med  Brandenburgs,  Hollands  og 
Brunsvigs  repræsentanter,  hvor  en  afgørelse  skulde  træf- 
fes. Det  bestemtes  her,  at  krigen  skulde  erklæres  Sve- 
rige den  5.  Juni,  og  de  danske  afsendinge  sluttede  på 
kongens  stadfæstelse  en  « koncert*  om  vor  deltagelse  i 
denne  krig.  Efter  denne  skulde  Danmark  stille  16, 
Holland  og  de  allierede  9  orlogsskibe  (linjeskibe),  for- 
uden tilhørende  mindre  fartøjer,  og  Holland  og  Spanien 
skulde  give  240,000  rdl.  (eller  600,000  gylden)  i  sub- 
sidier for  den  danske  flåde.  De  hollandske  skibe  skulde 
snarest    mulig   sendes   til  Sundet.     I  December  skulde 


—     224    — 

der  træffes  nærmere  aftale  om  det  næste  års  foretagen- 
der; ønskede  man  da  de  danske  skibes  tal  forøget, 
skulde  de  have  subsidier  i  samme  forhold  (15,000  rdl. 
for  hvert  skib).  Idet  Klingenberg  indsendte  denne  over- 
enskomst til  kongens  stadfæstelse,  gjorde  han  gældende 
at  der  ikke  havde  været  andet  at  gøre,  da  en  beslut- 
ning måtte  tages  og  alt  ellers  var  endt  i  opløsning. 
Kongen,  tilføjede  han,  var  ingenlunde  bunden  ved  hvad 
der  var  sket ;  han  behøvede  ikke  at  tiltræde  aftalen,  og 
selv  om  han  gjorde  det,  vilde  han  altid  senere  kunne 
bortfortolke  sine  forpligtelser. 

Efterretningen  om  «koncerten  i  Haag*  vakte  ikke 
ringe  betænkeligheder  i  København,  hvor  netop  nu  en 
fredelig  strømning  gjorde  sig  gældende.  Samtidig  eller 
straks  efter  kom  imidlertid  Mejercrones  brev  om  at 
Terlon  skulde  kaldes  tilbage,  medens  det  kunde  skøn- 
nes af  Nils  Brahes  holdning,  at  det  danske  ultimatum 
vilde  blive  forkastet  af  Sverige ;  han  havde  endog  ordre 
til  på  skrømt  at  bryde  op  for  at  rejse  hjem. 

Der  blev  derfor  ikke  alvorlig  tale  om  at  forkaste 
aftalerne;  alt  den  11.  Maj,  vistnok  samme  dag,  senest 
dagen  efter  deres  modtagelse,  skrev  Bierman  tilbage, 
at  kongen  tiltrådte,  hvad  der  var  vedtaget.  Dette 
drøftedes  yderligere  i  konsejlsmødet  den  14.  Maj,  og 
kongen  resolverede  her,  at  Høgh  nu  skulde  forføje  sig 
til  kurfyrsten  af  Brandenburg,  medens  Klingenberg,  « efter 
som  han  så  vidt  over  sin  ordre  er  gangen*,  i  Haag 
«med  så  meget  des  større  iver»  skulde  drive  på  vore 
interesser:  udbetalingen  af  de  resterende  hververpenge, 
subsidierne  til  flåden  og  afsendelsen  af  de  ni  hollandske 
orlogsskibe.    Det  skulde  endvidere  kræves,  at  de  bruns- 


—     225     — 

vigske  hærafdelinger  skulde  operere  mod  Svensken; 
dette,  vidste  man  af  brev  fra  Hans  Adolf  af  Pløn,  der 
kommanderede  dem,  var  også  hertugernes  eget  ønske. 
Skete  dette  ikke  før  den  til  krigserklæringen  bestemte 
dag,  «vil  hans  majestæt  efter  konjunkturernes  lejlighed 
enten  med  de  andre  efter  Klingenbergs  engagement 
deklarere  Sverige  krigen,  eller  også  med  samme  de- 
klaration endnu  indtil  på  videre  indeholde.*  Samme 
dag  blev  der  taget  bestemmelse  om,  hvad  der  skulde 
forhandles  med  kurfyrstens  afsending,  geheimeråd  Kri- 
stoffer Brandt,  der  var  sendt  hertil  fra  Haag  i  dagene 
forud  for  den  endelige  aftale.  Også  han  måtte  selv- 
følgelig nøjes  med  halve  løfter  og  fortrøstningsfulde  ord. 

Den  1 8.  Maj  modtog  Klingenberg  og  Høgh  med- 
delelsen om,  at  kongen  tiltrådte  koncerten,  og  begav 
sig  straks  til  rådspensionæren  H.  Fagel  med  dette 
budskab.  Denne  blev  bevæget  og  udtalte  uforbeholdent 
sin  store  glæde:  det  var  et  vendepunkt  i  Hollands 
farlige  kamp  mod  overmagten.  Der  blev  straks  sendt 
en  ekspres  til  prinsen  af  Oranien,  som  var  afgået  til 
hæren. 

Der  begyndte  nu  en  travl  virksomhed  med  at  på- 
skynde de  hollandske  skibes  afrejse,  indkrævning  af 
de  forskellige  subsidieposter  og  indkøb  af  fornøden- 
heder til  den  danske  flåde.  Fra  i.  Juni  begyndte  de 
« store  subsidier »,  6  uger  efter  hververpengenes  beta- 
ling; indtil  Marts  1676  havde  kommissariatet  for  hæren 
ialt  en  subsidieindtægt  af  omtrent  665,000  rdh,  medens 
flåden  i  den  samme  tid  oppebar  137,000  rdl.  Det 
var  vel  ingenlunde  alt,  hvad  man  havde  krav  på,  men 
det  var  dog  en  mægtig  hjælp    til    at   afholde  de  store 

II.  15 


—     226     — 

udgifter,  som  krigens  påbegyndelse  krævede.  Rust- 
ningerne blev  nu  drevne  med  al  ønskelig  kraft.  12.  Juni 
udgik  der  et  skattebrev,  hvorved  matrikelskatten  blev 
sat  til  12  skilling  månedlig  (istedenfor  24  i  kvartalet) 
af  alt  ufrit  hartkorn.  Fra  Holland  indkøbtes  der  jern- 
stykker til  flåden  (ialt  omtrent  400  fra  foråret  1675 
til  ud  på  vinteren),  store  partier  sejldug,  håndvåben  til 
søfolkene,  flagdug,  hængemåtter,  lunter,  krudt  o.  s.  v. ; 
der  hvervedes  skibsofficerer  (ialt  81  i  sommermånederne) 
og  matroser  (hen ved  1000)  m.  m.  Efterhånden  lagde 
de  tiltaklede  orlogsskibe  ud  på  strømmen  og  forenede 
sig  med  de  hollandske,  af  hvilke  dog  kun  ialt  7  nåede 
hertil  i  denne  sommer. 

Hæren  omdannedes  således,  at  rytterregimenterne 
formeredes  med  500,  fodregimenterne  med  1000  mand. 
De  4  nationale  rytterregimenter  havde  hver  haft  8  kom- 
pagnier, med  125  mand  i  hvert;  de  deltes  nu  i  8, 
med  6  kompagnier  å  83  mand  i  hvert.  Også  ros- 
tjenesten deltes  i  to  regimenter,  et  sjællandsk  og  et 
Jydsk.  Dertil  kom  det  slesvigske  nationale  regiment 
og  livregimentet,  der  blev  uforandrede,  da  de  kun 
havde  den  halve  styrke,  og  livgarden,  der  hvervede 
mandskab  til  6  kompagnier.  Endvidere  hvervedes  der 
to  regimenter  dragoner  efter  den  forpligtelse,  som  var 
påtaget  i  traktaten  af  30.  Juni  1674.  Noget  senere 
hvervedes  endnu  et  rytterregiment  i  Oldenburg,  et 
andet  i  Pommern  og  et  tredje  dragon  regiment.  Man 
fik  således  i  sommerens  og  efterårets  løb  et  rytteri  på 
ialt  18  regimenter  eller  9000  mand. 

Fodfolket  forøgedes  både  ved  hvervning  og  en  ny 
udskrivning.       Denne    blev    påbudt    under    20.    Maj: 


—     227     — 

« eftersom  disse  vanskelige  og  vidt  udseende  tider  ud- 
kræver at  forrige  udskrevne  mandskab  (til  hvis  under- 
holdning vi  selv  fornøden  anstalt  gjort  haver)  uden- 
lands til  rigernes  defension  og  forsvar  vorder  brugt, 
så  dér  udover  fornøden  gøres  at  ny  udskrivning  sker 
— .»  Det  blev  pålagt  hvert  læg  på  ^o  tdr.  hk.  besat 
og  øde  gods  atter  at  give  en  mand,  som  kongen  da 
vilde  forsyne  med  våben  og  kjortel.  Sessionen  skulde 
holdes  den  20.  Juni.  Ved  denne  udskrivning  blev  de 
4  nationale  regimenter  til  8,  ligesom  det  slesvigske 
blev  delt  i  to:  et  holstensk  og  det  såkaldte  plønske, 
under  den  unge  hertug  Bernhard  af  Pløn.  Ved  siden 
af  disse  havde  man  fra  tidligere  tid  5  hvervede  regi- 
menter i  kongeriget  og  forskellige  kompagnier  i  Hol- 
sten; disse  sidste  udvidedes  nu  ved  hvervningen  til  to 
regimenter,  det  samme  var  tilfældet  med  kompagnierne 
i  Oldenburg,  hvor  der  også  foretoges  udskrivning,  og 
i  kongeriget  hvervedes  der  i  sommerens  og  efterårets 
løb  tre  nye  regimenter.  Man  fik  således  ialt  22  regi- 
menter fodfolk,  hvoraf  halvdelen  var  nationale,  halv- 
delen hvervede;  mandtallet  var,  som  det  synes,  godt 
20,000. 

Også  til  artilleriet  hvervedes  der  nyt  mandskab, 
det  organiseredes  nu  for  første  gang  i  4  kompagnier 
på  godt  100  mand  i  hvert.  De  nødvendige  heste  her- 
til og  til  proviantvognene  blev  den  15.  Maj  udskrevne 
hos  præsterne,  såvel  i  byerne  som  på  landet:  .3  præ- 
ster skulde  tilsammen  stille  en  god  hest,  de  bedre 
stillede  herved  komme  de  ringere  til  hjælp.  De  skulde 
på  øerne  afleveres  den  10.,  i  Jylland  den  24.  Juni. 

Allerede    den    2.    Juni    kunde    Klingenberg    levere 

15' 


—     228     — 

generalstaterne  en  liste  over  hæren  i  Holsten  med  den 
aftalte  styrke:  lo  regimenter  rytteri  og  2  regimenter 
dragoner,  ialt  6^00  mand,  og  12  regimenter  fodfolk, 
ialt  9700  mand,  hvorhos  han  opfordrede  de  allierede 
til  at  lade  dem  mønstre  for  at  de  store  subsidier  kunde 
tage  deres  begyndelse.  Den  opførte  styrke  var  dog 
dengang  endnu  ikke  nået,  end  ikke  for  officerernes 
vedkommende,  og  han  havde  derfor  udfyldt  listerne 
med  fingerede  navne.  Det  varede  dog  ikke  længe, 
før  tallet  var  fuldt  og  mere  end  det;  man  ønskede  at 
forandre  aftalerne  fra  16  til  20000  mand. 

Et  vigtigt  led  i  forsvarsforanstaltningerne  var  ende- 
lig sikringen  af  Norge,  mod  hvis  grænse  Sverige  ud 
på  foråret  samlede  en  troppestyrke.  Der  var  alt,  som 
vi  har  set,  i  vinterens  løb  i  statskoUegiet  forhandlet 
om  « Norges  defension»,  uden  at  man  dog  synes  at 
være  kommen  til  noget  resultat.  Vanskeligheden  lå 
for  en  del  hos  Gyldenløve,  der  nu  sad  alene  som  stat- 
holder, medens  vice-statholderen  Ove  Juel  forlængst 
var  kaldet  tilbage  til  Danmark.  Han  var  bleven  mere 
og  mere  enerådende,  så  det  endog  vakte  betænkelig- 
heder; der  fandtes  blandt  Griffenfelds  papirer  et  pro- 
jekt til  at  indskrænke  statholderskabets  myndighed,  så 
den  blev  delt  mellem  flere,  v-^for  at  han  ikke  skulde 
have  alt  for  stor  magt,  som  kunde  misbruges,  om  han 
vilde. »  Også  kongen  advarede  senere  sine  efterfølgere 
mod  at  betro  en  enkelt  mand  så  stor  en  myndighed 
deroppe.  Dertil  kom  at  Gyldenløve  blandt  sine  mange 
gode  egenskaber  ikke  havde  den  at  forberede  en  sag 
med    forsynlighed    og    omtanke,    hvorfor    man    måtte 


—     229     — 

nære  mistanke  om,  at  han  i  alle  tilfælde  ikke  var  rede 
til  at  tage  imod  et  fjendtligt  indfald. 

Griffenfeld  fik  da  sat  igennem,  at  Jens  Juel  skulde 
sendes  op  som  rådgiver  for  statholderen,  på  samme 
måde  som  han  et  par  år  efter  fulgte  sin  broder  admi- 
ralen, da  denne  fik  overkommandoen  over  flåden.  Der 
er  opbevaret  en  ret  betegnende  fortælling  fra  denne 
tid,  efter  landsdommer  Holger  Parsberg.  Denne  var 
bleven  bekendt  med  rigskansleren  på  en  søtur  fra  Jyl- 
land til  Sjælland,  og  da  han  var  nøje  kendt  med 
våbenbrug,  blev  han  derefter  jævnlig  indbudt  til  ham; 
Griffenfeld  har  altså  som  en  praktisk  mand  nu  selv 
villet  sætte  sig  nærmere  ind  i  krigsvæsen  for  ikke  at 
være  helt  udenfor,  når  den  slags  sager  forhandledes. 
En  dag  opsøgte  Parsberg  ham  i  kancelliet,  men  måtte 
vente  i  et  af  sekretærernes  kontorer,  medens  Griffen- 
feld talte  med  Jens  Juel,  der  skulde  til  Norge.  De 
sad  i  samtale  i  fire  timer,  fortalte  han,  men  den  førtes 
således,  at  når  den  ene  havde  sagt  noget,  varede  det 
et  kvarter,  før  den  anden  svarede.  Bortset  fra  den 
selvfølgelige  overdrivelse  heri,  viser  samtalens  karakter 
jo  det  fortrolige  forhold  mellem  de  to  mænd;  de  over- 
vejede i  fællesskab,  hvad  der  skulde  gøres  og  hvor- 
ledes det  kunde  sættes  i  værk  under  de  givne  forhold. 
24.  Maj  udnævntes  Juel  til  gehejmeråd  for  at  kunne 
møde  som  ekscellence  ved  siden  af  Gyldenløve,  og 
hans  løn  som  afsending  til  Norge  beregnedes  fra  samme 
dag.  Det  tog  dog  nogen  tid,  inden  han  kom  afsted. 
Gyldenløve  skulde  forberedes  for  ikke  at  blive  stødt, 
men  ud  på  sommeren  tog  han  afsked  og  Griffenfeld 
mistede  i  ham  en  af  sine  mest  hengivne  venner,  måske 


—     230     — 

den,    der   mere   end    nogen    anden    var  indviet  i  hans 
planer. 

I  Norge  kom  snart  alt  i  travl  virksomhed.  Gylden- 
løves breve  til  Griffenfeld  er  som  altid  venskabelige 
og  viser,  at  fortroligheden  mellem  dem  stadig  holdtes 
vedlige;  han  modtog  med  glæde  Jens  Juel,  på  hvem 
han  jo  kunde  kaste  en  stor  del  af  sine  mest  brydsomme 
forretninger,  og  general  Ryssensten  kaldtes  ned  fra 
Trondhjem  for  at  deltage  i  rådslagningen  om  fæst- 
ningernes istandsættelse  o.  a. ;  de  tre  mænd  dannede 
i  forening  med  general  Løvenhjelm  et  norsk  « krigs- 
råd ».  Man  tog  nu  med  iver  fat  på  at  indøve  tropperne, 
udbedre  grænsefæstningerne  og  samle  det  nødvendigste 
til  et  felttog.  Midlerne  var  små,  tilskuddet  fra  Dan- 
mark ringe,  og  kun  den  betragtning,  at  det  ikke  stod 
bedre  til  i  Sverige,  kunde  give  grundet  håb  om  at  gå 
sejrrig  ud  af  de  kommende  kampe. 

Hvorledes  skulde  nu  denne  krig  føres  fra  dansk 
side?  Som  vi  har  set,  var  der  en  dobbelt  plan  oppe, 
enten  at  gå  til  Skåne  eller  at  begynde  i  Tyskland. 
Når  den  sidste  sejrede,  kan  dette  alt  tiltrækkelig  for- 
klares af  de  allieredes  enstemmige  ønske,  men  iøvrigt 
savner  vi  underretning  om,  hvorvidt  man  i  kongens 
råd  var  bleven  overbevist  om  dens  rigtighed  også  fra 
et  dansk  synspunkt.  Det  er  dog  alt  af  de  i  Maj  maa- 
ned  trufne  bestemmelser  klart,  at  man  har  bestemt  sig 
for  felttoget  mod  syd,  idet  man  forbereder  knusende 
slag  mod  Gottorp  og  Hamburg. 

Denne  stad  havde  i  høj  grad  opbragt  kongen.  Det 
var  et  gammelt  tvisteæmne,  hvorvidt  den  skulde  anses 
for  hørende  til  Holsten  og  dermed  underkastet  de  her 


—     231     — 

regerende  hertugers  højhed,  eller  anerkendes  som  en 
fri  rigsstad;  det  sidste  var  dens  egen  opfattelse  og 
påstand,  i  henhold  til  kejserligt  privilegium  af  1510; 
men  man  havde  dog  altid  indrømmet  hertugerne  en 
vis  højhedsret.  Derom  drejede  striden  sig  for  tiden, 
idet  Hamburg  havde  stillet  sig  afvisende  under  for- 
handlingerne om  Kristian  V's  hylding,  og  staden  havde 
nu,  ængstet  af  den  bestræbelse,  der  overalt  gjorde  sig 
gældende  fra  den  voksende  fyrstemagts  side,  at  til- 
intetgøre de  frie  stæders  selvstændighed,  sluttet  sig 
nøje  til  Gottorp  og,  ved  dettes  fortale,  til  Sverige. 
Alt  i  foråret  1674  havde  man  fra  Pløn  kunnet  med- 
dele den  danske  regering,  at  der  var  tilvejebragt  en 
forståelse  mellem  Hamburg  og  Gottorp;  man  frygtede 
de  danske  troppesamlinger  ved  Kolding  og  det  var  et 
almindeligt  rygte,  at  hensigten  med  dem  var  en  over- 
rumpUng  af  den  genstridige  hansestad.  En  rent  ydre 
anledning  hertil  kunde  være  taget  af  den  forandring  i 
kirkebønnen,  som  netop  dengang  havde  fundet  sted 
her,  idet  man  udelod  kongen  af  Danmark  med  de 
andre  konger  og  fyrster  og  indskrænkede  forbønnen 
til  kun  at  gælde  kejseren,  der  nu  kaldtes  «vor  aller- 
nådigste kejser  og  herre. »  Dette  affødte  dog  kun  en 
udvikling  af  de  gamle  påstande,  idet  kancelliet  i  Gliick- 
stadt  påberåbte  sig  stadens  «erbunterthånigkeit»,  hvor- 
imod borgmestre  og  råd  som  så  ofte  tilforn  proteste- 
rede. Derefter  sendtes  et  par  deputerede  til  Stokholm, 
medens  Kristian  Albrekt  opholdt  sig  deroppe;  de  slut- 
tede et  forbund  med  kongen  af  Sverige,  hvorefter 
stadens  porte  skulde  stå  åbne  for  ham  i  den  kom- 
mende krig,  medens  han  lovede  at  tage  den  under  sin 


—     232     — 

beskyttelse  og  foreslå  den  til  sæde  for  fredskongressen 
(26  November  1674).  De  deputerede  gav  store  gaver 
til  enkedronningen  og  ministrene  og  drog  bort  med 
velforrettet  sag;  men  deres  ærende  og  hvad  de  havde 
opnået  og  forpligtet  sig  til  blev  ikke  noget  øjeblik  en 
hemmelighed  for  diplomaterne. 

Købmændenes  selvfølelse  var  åbenbart  stegen  ved 
dette  forbund;  straks  efter  afnødte  de  hvalfangere  fra 
Gltickstadt  en  told  af  den  til  Hamburg  førte  tran,  hvis 
oppebørsel  stred  mod  et  tidligere  forlig  mellem  kong 
Kristian  IV  og  staden.  Derimod  klagede  Hamburgerne 
atter  over,  at  man  ved  den  nye  told  i  Wewelsfleth 
i  Holsten  havde  afkrævet  deres  medborgere  en  afgift 
for  de  handelsvarer,  som  de  førte  til  markedet  i  Wil- 
ster.  Der  var  således  anledning  nok  til  under  de  da- 
værende tidsforhold  at  appellere  til  sværdet. 

Et  sådant  skridt  fra  dansk  side  kunde  ikke  komme 
uventet,  man  havde  alt  i  flere  år  forudset  det  i  poli- 
tiske kredse.  Da  nu  koncerten  i  Haag  af  3.  Maj  mod- 
tog kongens  stadfæstelse,  blev  der  samtidig  givet  ordre 
til  de  danske  afsendinge  om  «at  fornemme  de  allieredes 
mening  om,  hvad  måde  de  mener  Hamburg  til  ræson 
kunde  bringes. »  Det  vilde  med  andre  ord  sige,  at 
det  skulde  undersøges,  om  man  vilde  tillade  kongen 
her  at  tage  sig  selv  til  rette.  Da  Just  Høgh  den  9.  Juni 
modtog  sin  instruktion  som  afsending  hos  kurfyrsten, 
blev  det  i  en  efterskrift  pålagt  ham  at  gå  videre  i 
disse  undersøgelser  og  især  at  overbevise  sig  om,  hvor- 
vidt kurfyrsten  vilde  finde  'sig  i,  at  man  pålagde  en 
Elbtold  i  Gliickstadt.  Men  samtidig  blev  der  af  Kort 
Adeler  indleveret    et   forslag   til    at   tvinge  staden  ved 


—   233    — 

en  sømanøvre;  der  skulde  dertil  bruges  14  skibe,  af 
hvilke  halvdelen  skulde  gå  for  Elben,  medens  de  andre 
krydsede  på  forskellige  steder  —  ved  Helgoland  og 
ud  for  Bergen  —  for  at  tage  stadens  skibe.  Sveriges 
indblanding  måtte  man  herved  være  belavet  på,  mulig- 
vis også  Englands.  Der  skulde  derfor  iagttages  den 
største  hemmelighedsfuldhed  og  det  hele  foretagende 
opsættes  til  begyndelsen  af  Avgust,  idet  flådeafdelingen 
da  skulde  sendes  til  Flækkerø  med  forseglede  ordrer. 

Hvad  Gottorp  angår,  da  kan  der  næppe  oplyses 
noget  bestemt  om,  hvad  der  fra  først  af  var  påtænkt 
mod  hertugen,  kun  ses  det,  at  man  alt  15.  Maj  i  kon- 
sejlet  drøftede  den  plan  at  kaste  ham  ud  af  med- 
besiddelsen  af  Oldenburg.  Det  vedtoges  nemlig,  at 
Griffenfeld  skulde  skrive  til  guvernøren,  general  Bau- 
dissin,  «at  som  hans  majestæt  muligt  forårsages  at 
gøre  en  og  anden  mere  sikker  anstalt  anlangende  grev- 
skabernes defension»,  skulde  han  søge  sin  afsked  hos 
hertugen  for  derved  at  blive  løst  fra  sin  troskabsed  til 
ham.  På  samme  måde  skulde  statholderen  grev  Anton 
kaldes  hertil,  for  at  man  kunde  enes  om  de  nye  for- 
hold. Kongen  var  således  endelig  kommen  til  det 
råd,  han  helst  vilde  gribe  til:    «at  tage  posses^ion». 

Det  gjaldt  nu  om  at  få  et  nyt  stridspunkt  med 
Gottorp,  —  de  gamle  egnede  sig  ikke  ret  vel  til  et 
åbent  brud.  Et  sådant  frembød  sig  da  også  ligesom 
af  sig  selv,  idet  stænderne  var  sammenkaldte  til  et 
møde  i  Kiel,  den  6.  Maj. 

Som  forhen  omtalt  viste  Griffenfeld  hertugdømmernes 
stænder  en  iøjnefaldende  ringeagt;  de  syntes  at  genere 
ham  som  minder  om   forrige    tiders    forfatningsforhold. 


—    234   — 

Efterat  det  i  året  1672  var  kommen  til  et  brud  på 
den  nedarvede  vedtægt,  at  kontributionerne  blev  ud- 
skrevne med  det  af  stænderne  tilbudte  beløb,  fortsattes 
den  nye  praksis  i  de  følgende  år:  kongen  og  hertugen 
udskrev  12  rdl.  af  ploven,  skønt  stænderne  kun  havde 
bevilget  11.  Samtidig  gik  man  over  til  trusler  om  at 
fratage  lensbesidderne  deres  len,  rostjenesten  blev  ud- 
budt o.  s.  V.  Statholderen  grev  Fredrik  Ahlefeld  var 
ikke  ret  tilfreds  med  denne  udvikling;  han  holdt  på, 
at  forhandlingerne  i  alle  tilfælde  i  formen  skulde  være 
fri  og  at  man  derfor  skulde  kræve  mere,  end  der  til- 
sidst  vilde  blive  udskrevet,  for  at  stænderne  kunde 
have  den  tilfredsstillelse  at  modificere  hertugernes  for- 
slag. Men  herom  vilde  Griffenfeld  ikke  høre  tale,  og 
der  kan  derfor  næppe  være  tvivl  om,  at  det  var  efter 
Ahlefelds  eget  ønske,  at  han  1675  for  første  gang 
ikke  udnævntes  til  kongelig  kommissær,  hvilken  ære 
nu  tilfaldt  vicestatholderen,  rigsgreve  Ditlev  Rantzov, 
i  forening  med  hans  sekretær  Mikael  Wibe,  nu  tillige 
regeringsråd  i  Gliickstadt,  —  begge,  som  vi  véd, 
Griffenfelds  personlige  venner  fra  tidligere  år. 

I  det  kongelige  reskript  af  20.  April  til  kommis- 
særerne blev  det  pålagt  dem  at  virke  hen  til,  at  der 
blev  forelagt  stænderne  et  regnskab  over  militien,  me- 
dens det  skulde  forestilles  dem,  at  man  nu  nødvendig- 
vis måtte  ruste  sig  til  krig.  Der  beregnedes  til  den 
ende  for  den  kongelige  del  af  hertugdømmerne  4  regi- 
menter fodfolk  og  2  regimenter  rytteri,  ialt  4000  mand, 
hvad  der  vilde  give  en  årlig  udgift  af  hen  ved  250,000  rdl. 
Det  vilde  blive  13  rdl.  af  ploven  alene  for  kongens 
del.     Hvad  hertugen  angik,   holdt  kongen  det  ikke  for 


—   235    — 

nødvendigt  at  forhøje  den  del  af  kontributionerne,  han 
hidtil  havde  oppebåret,  6  rdl.  af  ploven,  da  det  vitter- 
ligt var  kongen,  som  bar  hele  byrden  af  landets  for- 
svar, medens  hertugen  havde  overskud  af  sin  del. 
Endvidere  skulde  der  forlanges  2  tdr.  rug  af  hver  plov 
til  fæstningernes  forsyning. 

Med  denne  ordre  gik  kommissærerne  til  de  sæd- 
vanlige forhandlinger  med  hertugen  af  Gottorps  kom- 
missærer; de  fandt  sted  på  rådhuset  i  Rensborg,  den 
30.  April.  Overfor  dem  stod  amtmanden  på  Gottorp 
Hans  Adolf  Buchwald  og  vicepræsidenten  i  regeringen, 
Fr.  Kr.  Kielmann;  fælles  landkansler  var  Johan  Kri- 
stof  Schønbach.  Der  blev  længe  talt  frem  og  tilbage; 
Gottorperne  påstod,  at  hertugen  skulde  have  halvdelen 
af  de  fælles  kontributioner  og  at  man  ikke  måtte  kræve 
mere  end  sædvanlig;  hvad  krigsfaren  angik,  kunde  den 
formentlig  undgås  ved  en  nevtralitetserklæring.  De 
kongelige  sagde  herimod,  at  en  sådan  erklæring  ikke 
var  nok,  man  måtte  sætte  sig  i  forsvarstilstand;  stæn- 
dernes tilskud  måtte  tilfalde  den,  som  bar  byrderne. 
Gottorperne  gjorde  med  rette  gældende,  at  de  kongelige 
herved  gik  endnu  et  skridt  videre  end  i  de  foregående 
år;  da  havde  de  givet  deres  forslag  til  stænderne 
form  af  et  påbud  (modus  mandati),  nu  skete  det  samme 
overfor  den  medregerende  hertug. 

Man  skiltes  uden  fælles  beslutning  og  da  stænderne 
mødte  i  Kiel  den  6.  Maj,  stod  man  uden  den  sæd- 
vanlige landsherrelige  proposition.  Forhandlingerne  be- 
gyndte igen;  Gottorperne  havde  faet  pålæg  om  under 
ingen  betingelse  at  gå  ind  på  en  ulige  fordeling  af 
skatten:    hertugen    vilde    ikke  lade  sig  undertrykke,  ej 


—    236   — 

heller  vilde  han  finde  sig  i,  at  stænderne  helt  blev 
skudte  tilside  og  afskaffede.  Hans  ultimatum  blev  en 
proposition  af  8.  Maj,  i  hvilken  der  foresloges  ydet 
i6  rdl.  og  2  tdr.  rug,  beregnede  til  6  rdl.,  medens 
der  stilledes  yderligere  krav  til  den  kongelige  hær  i 
udsigt;  i  så  tilfælde  vilde  dog  det  samme  beløb  blive 
at  udrede  til  hertugen.  Dagen  efter  forhandledes  der 
på  dette  grundlag,  men  uden  nytte ;  de  kongelige  vilde 
hverken  finde  sig  i,  at  der  blev  fastsat  en  bestemt 
sum  eller  at  hertugen  stilledes  lige  med  kongen.  Grev 
Rantzov  overgav  da  landkansleren  en  ekstrakt  til  at 
forelægge  stænderne  på  kongens  vegne ;  imod  dette  pro- 
testerede Gottorperne  som  forfatningsstridigt,  da  fyrste- 
magten kun  kunde  udøves  i  fællesskab,  og  mindede  land- 
kansleren om  sin  ed  til  begge  herrer.  Denne  trak  sig 
derefter  tilbage  og  dagen  efter,  den  lo.  Maj,  overgav 
de  kongelige  kommissærer  selv  deres  forslag  til  stæn- 
dernes forretningsfører,  landsyndikus  dr.  Johan  Hennings. 
De  fremlagde  regnskaberne  og  krævede  skatterne  med 
det  beløb,  som  herefter  var  nødvendigt;  syndikus  over- 
leverede forslaget  til  stænderne.  Samtidig  havde  de 
hertugelige  kommissærer  ved  ekspres  meddelt  hertugen, 
hvad  der  var  i  gerde  og  tilrådet  ham  at  afbryde  stæn- 
dernes forhandling.  Dette  råd  fulgte  Kristian  Albrekt; 
han  skrev  straks  til  landkansleren  og,  da  denne  rimeligvis 
lige  så  lidt  vilde  udføre  hertugens  som  kongens  ensidige 
befaling,  dagen  efter  til  landsyndikus,  at  han  skulde 
meddele  stænderne,  at  deres  møde  var  udsat  i  nogle 
uger,  for  at  hertugerne  kunde  genoptage  forhandlin- 
gerne om  en  fælles  proposition;  han  skulde  forsikre 
stænderne,     «dasz     hierunter    nichts    ånders    intendirt 


—   237   — 

werde,  als  alles  beim  alten  herkommen  zu  lassen,  und 
dasz  stande  bei  ihren  hergebrachten  freien  unerzwing- 
lichen  landtåglichen  suffragiis  maintenirt  werden.*  Til 
landkansleren  skrev  han  nu,  at  han,  såsnart  «der  land- 
tag zerschlagen»,  skulde  indfinde  sig  på  Gottorp  for 
herfra  at  gå  til  København.  Den  12.  Maj  skrev  land- 
syndikus  til  Gottorp,  at  han  samme  dags  morgen 
havde  modtaget  hertugens  ordre  og  straks  meddelt 
stænderne  den;  de  takkede  ham  for  hans  gode  vilje. 

Dermed  var  hertugdømmernes  forfatning  skrinlagt 
og  den  sidste  regelmæssige  landdag  sprængt;  Griffen- 
feld  havde  ved  sin  hensynsløse  fremfærd  rettet  døds- 
stødet mod  den  sidste  konstitutionelle  form  i  kongens 
riger  og  lande  og  samtidig  fremkaldt  et  brud  med 
Gottorp,  som  aldrig  skulde  fuldstændig  læges. 

Som  sædvanlig  efterfulgtes  dette  sammenstød  af  en 
række  venskabelige  udtalelser  og  forsikringer;  hertugen 
bevidnede,  at  han  kun  havde  grebet  til  dette  sidste 
middel  for  at  genoptage  forhandlingerne  om  en  pro- 
position, og  både  kongen,  Fredrik  Ahlefeld,  der  op- 
holdt sig  i  København,  og  frem  for  alt  Griffenfeld  be- 
vidnede ham  i  milde  ord  deres  villighed  til  at  føre 
disse  forhandlinger  videre;  der  henvistes  alt  nu  til  et 
personligt  møde,  som  vilde  kunne  klare  alle  vanskelig- 
heder. —  Man  måtte  jo  afvente  udviklingen  af  den 
politiske  situation  på  den  større  skueplads. 

Denne  havde  imidlertid  efterhånden  helt  skiftet  ka- 
rakter; samme  dag,  som  afgørelsen  faldt  på  Gottorp, 
modtog  man  i  København  efterretning  om  koncerten  i 
Haag  og  gav  sit  samtykke  til  dens  fuldbyrdelse.  Hvor 
uforudset   denne   sagernes   vending  på  sine  steder  var, 


—    238    — 

ses  af  Mejercrones  breve  fra  Paris.  Han  skriver  endnu 
21.  Maj  om,  hvorledes  han  har  forsikret  Gravelle,  at 
ethvert  rygte  om  yderligere  forpligtelser  for  Danmark 
var  grebet  ud  af  luften;  men  samme  dag  fik  han  fra 
København  underretning  (af  ii.)  om,  «at  sagernes  stil- 
ling var  helt  forandret«,  uden  nærmere  angivelse.  Et 
brev  fra  Høgh  af  13.  omtalte  dog  intet  og  han  antog 
derfor,  at  hint  ingen  videre  betydning  havde.  Tingen 
var  den,  at  man  i  Haag  holdt  sagen  for  uafgjort,  så- 
længe kongens  tiltrædelse  ikke  forelå,  og  dette  var 
først  tilfældet  den  18.  Men  dagen  efter  skrev  Høgh 
da  også  til  Meiercrone,  og  først  ved  dette  brev  blev 
han  reven  ud  af  sine  vildfarelser.  I  brev  af  28.  til 
hjemmet  er  han  helt  fortumlet;  han  véd  ikke,  hvad 
han  nu  skal  gøre,  hvorledes  han  skal  klare  forholdene, 
hvad  han  skal  sige  til  de  franske  statsmænd;  af  rejsen 
til  kongens  lejr  kunde  der  nu  intet  blive  og  han  ud- 
breder sig  i  beklagelser  over  de  udgifter,  han  har 
gjort  på  sit  udstyr  til  denne  rejse.  Så  fast  havde  han 
været  overbevist  om,  at  Griffenfeld  vilde  føre  forbundet 
med  Frankrig  og  Sverige  til  afslutning. 

I  de  samme  dage  kom  endelig  også  afgørelsen  med 
Nils  Brahe.  Han  indfandt  sig  den  27.  Maj  hos  Griffen- 
feld for  at  meddele,  at  hans  regering  ikke  kunde  mod- 
tage det  danske  ultimatum,  men  under  de  foreliggende 
forhold  vilde  lade  alt  bero  ved  de  ældre  traktater. 
Samtidig  anholdt  han  i  sin  konges  navn  om  prinsesse 
Ulrikke  Eleonores  hånd,  idet  han  bad  rigskansleren 
indlede  dette  hos  kongen  og  enkedronningen.  Sagen 
forhandledes  i  konsejlet  anden  dagen  efter.  Man  havde 
samme  møde    først  taget  den  beslutning,    at    en    for- 


—    239   — 

ventet  landgang  af  2000  mand  svenske  tropper  i  Ekern- 
førde,  hvorfra  de  skulde  gå  til  Tønning  fæstning, 
skulde  forhindres  med  magt  af  general  Weyher  «og 
deri  efter  krigsræson  at  ageres ».  «Giftermålsforslaget» 
blev  modtaget  meget  køligt.  GrifFenfeld  skulde  svare, 
at  han  havde  talt  løseligt  med  kongen  derom  og  at 
denne  selvfølgelig  foretrak  ægteskabet  med  en  konge 
for  ethvert  andet,  men  at  det  forekom  ham  mærkeligt, 
at  frieriet  kom  på  dette  tidspunkt,  efter  så  lange  for- 
handlinger, der  netop  nu  var  afbrudte.  Det  skulde 
derfor  henstilles,  om  det  ikke  var  rettere  først  at  enes 
om  traktaten.  Der  skulde  dog  ikke  gives  noget  afslag, 
dersom  Brahe  fastholdt,  at  han  vilde  overrække  sit 
kreditiv  på  dette  ærende:  « skulde  han  og  endelig  selv 
ville  overlevere  det  til  mig,  rigskansleren , »  skriver 
denne  i  rådsprotokollen,  «skal  jeg  det  ikke  refusere 
eller  undslå,  eftersom  det  ikke  anderledes  kan  være.» 

Det  synes  indlysende,  at  der  her  atter  har  været 
«diskrepante  meninger*  i  kongens  råd.  Kongen  selv 
havde  en  naturlig  følelse  af  det  utilbørlige  i  at  bort- 
fæste sin  søster  til  den  mand,  han  ønskede  at  fratage 
sine  bedste  provinser,  og  havde  vistnok  helst  set,  at 
man  gav  et  bestemt  afslag.  At  Griffenfeld  var  den, 
som  her  holdt  på,  at  tråden  ikke  burde  overskæres, 
hvad  enten  han  nu  derved  lagde  hovedvægten  på  den 
politiske  side  af  sagen  eller  på  enkedronningens  Hden- 
skabelige  ønske  om  at  se  sin  datter  som  Sveriges 
dronning,  fremgår  alt  deraf,  at  Kristian  V  straks  efter 
hans  fald  gjorde  et .  forsøg  på  at  få  sin  moders  sam- 
tykke til  at  bryde  forbindelsen. 

Det  gik  under  disse  omstændigheder  som  det  måtte 


—     240    — 

gå:  fra  dansk  side  søgte  man  at  undgå  et  svar  og 
opsætte  afgørelsen  til  efter  kongens  rejse;  Brahe  der- 
imod trængte  på  og  fremtvang  en  afgørelse.  Ved  at 
sammenholde  hans  beretninger  til  Karl  XI  med  kon- 
sejlsprotokollen  er  det  klart,  at  Griffenfeld  har  ledet 
sagen  efter  sin  vilje  og  ikke  efter  kongens  ønske. 
7.  Juni  bestemtes  det  at  lade  Nils  Brahe  gå  til  Fal- 
ster for  at  bejle  til  prinsessen  hos  hende  selv  og  hen- 
des moder,  hvorefter  kongen  da  vilde  opsætte  sin  rejse 
til  hans  tilbagekomst.  Dette  udførtes  i  de  følgende 
dage  og  den  13.  Juni  modtog  kongen  de  fremmede 
afsendinges  lykønskning  i  anledning  af  trolovelsen. 

Samtidig  udfoldede  man  en  travl  virksomhed  for  at 
berolige  de  allierede,  blandt  hvilke  efterretningen  om 
dette  uventede  skridt  slog  ned  som  en  bombe.  Be- 
vægelsen omtales  fra  alle  forhandlingsstederne,  det  så 
et  øjeblik  ud  som  om  alle  aftaler  vilde  blive  opsagte. 
For  så  vidt  fremskyndte  netop  forlovelsen  et  fuld- 
stændigt brud,  thi  mere  utvetydigt  end  nogensinde 
måtte  det  nu  siges  til  alle  parter,  venner  som  fjender, 
at  dette  ingen  politisk  betydning  havde  og  at  kongen 
ikke  var  tilsinds  at  tage  mindste  hensyn  til  et  så- 
dant familiespørgsmål.  «De  vil  mindes, »  skriver  Grif- 
fenfeld til  hertugen  af  Pløn,  «at  en  konges  nærmeste 
slægtning  altid  er  hans  rige  og  at  dette  ikke  vil  kunne 
bringe  os  bort  fra  nøjagtigt  at  opfylde  vore  forpligtel- 
ser mod  de  allierede. » 

29.  Maj  meddeltes  det  vore  afsendinge  i  Haag,  at 
kongen  havde  besluttet  foreløbig. at  føre  krigen  i  Nord- 
tyskland. Imidlertid  blev  de  sidste  forholdsregler  tagne 
og   to    dage    efter   gik   Nils  Rosenkrans    ombord    med 


—     241     — 

3  regimenter  til  Flensborg.  Kongen  skrev  selv  til  sin 
svoger  på  Gottorp  for  at  bebude  sin  ankomst  til  her- 
tugdømmerne, bl.  a.  til  venskabelige  forhandlinger  med 
ham.  Der  udfærdigedes  instruks  for  Just  Høgh,  som 
skulde  opsøge  kurfyrsten  af  Brandenburg  og  følge  ham, 
og  for  Fredrik  Gersdorf,  der  skulde  forhandle  med  her- 
tugerne af  Brunsvig-Liineburg,  hvis  stridskræfter  kongen 
forlangte  til  hjælp  i  det  tyske  felttog.  Dette  blev  til 
det  sidste  opstillet  som  en  ufravigelig  betingelse  for  at 
han  selv  vilde  operere  her.  løvrigt  sluttede  biskoppen 
af  Miinster,  der  tidligere  havde  stået  på  fransk  side,  sig 
nu  også  til  Holland  og  forpligtede  sig  til  at  stille  9000 
mand.  Under  disse  forhold  udstedtes  Hollands  krigs- 
erklæring til  Sverige  på  den  fastsatte  dag,  lørdagen  den 
5.  Juni,  i  generalstaternes  «vergadering»;  den  følgende 
mandag  blev  den  offenlig  forkyndt  fra  rådhuset.  Kon- 
gen kan  lige  have  fået  brev  herom  med  den  trykte 
krigserklæring,  da  han  den  14.  Juni  begav  sig  på  vej 
til  hertugdømmerne. 

For  Griffenfelds  vedkommende  havde  de  forløbne 
måneder  været  en  tid,  fuld  af  den  højeste  ydre  lykke. 
Aldrig  havde  han  i  den  grad  stået  som  manden  for 
det  hele,  den  fra  hvem  alt  udgik,  hos  hvem  alle  styrel- 
sens tråde  samledes.  Kongens  tillid  til  ham  og  yndest 
for  ham  syntes  at  være  ubegrænset.  I  julen  1674 
skriver  Markvard  Gude  hjem  til  Gottorp,  at  «hans  favør 
og  avtoritet  véd  dette  hof  tiltager  fra  dag  til  dag»;  der 
siges,  at  kongen  til  nyår  vil  forære  ham  en  elefant- 
orden med  diamanter  til  24,000  rdl.  værdi,  Samt  for- 
skellige kjolesløjfer  af  diamanter  for  20,000  rdl.  I  de 
samme  dage  forærede  kongen  ham  lagstolens  jordegods 

II.  16 


—     242     — 

ved  Tønsberg  m.  m.,  hvad  der  førte  til  udstedelsen 
af  et  nyt  skøde  (under  i.  Marts)  og  den  betydelige 
gave  af  alt  forbeholdt  kongeligt  gods  i  Tønsberg  amt, 
deriblandt  Strøms  hovedgård  og  selve  Tønsberg  by. 
Grevskabet  nåede  derved  det  omfang,  som  det  senere 
beholdt;  det  vurderedes,  da  det  som  « grevskabet Jarls- 
berg»  overdroges  til  Gyldenløve,  .til  en  værdi  af  på  det 
nærmeste  100,000  rdl.  Den  13.  Maj  overleverede  en 
ny  østrigsk  afsending,  friherre  Meyersberg,  de  rigsgreve- 
lige diplomer,  på  latin  og  tysk,  hvis  tilværelse  først  nu 
blev  almindelig  bekendt. 

Tilsvarende  gunstbevisninger  vistes  nu  i  stigende 
mål  hans  slægtninge  og  venner.  Søndagen  den  6.  Juni 
aflagde  Jørgen  Bjelke  ed  til  kongen  som  statholder  på 
Sjælland,  og  borgmester  Jørgen  Fogh  som  stadsoberst 
i  København  efter  Fredrik  Turesen ;  han  var  også  bleven 
medlem  af  en  sidste  kommission  til  den  endelige  ud- 
arbejdelse af  danske  lov.  Embedet  som  statholder 
havde  ikke  været  tildelt  nogen  siden  Gabels  afgang. 
Jørgen  Bjelke  havde  alt  i  det  foregående  år  i  kongens 
fraværelse  i  lejren  ved  Kolding  været  « overkomman- 
dant»  i  hovedstaden,  nu  fik  han  samme  ansvarsfulde 
hverv,  men  med  den  højere  værdighed;  han  blev,  som 
det  hedder  i  den  tids  avis,  «med  statholderens  kende- 
tegn, som  er  en  guldstav,  benådet. »  Hovedstaden  var 
dermed  for  Griffenfelds  vedkommende  i  gode  hænder 
under  hans  fraværelse ;  det  kunde  jo  fa  betydning,  hvis 
der  under  felttoget  skulde  tilstøde  kongen  noget. 

Den  sidste  dag,  kongen  tilbragte  på  slottet  før  rejsen, 
søndagen  den  13.  Juni,  aflagde  endvidere  dr.  Hans  Bag- 
ger sin  ed  for  ham  som  biskop  i  Sjællands  stift ;  han  havde 


—    243    — 

for  et  halvt  år  siden  ægtet  Jakob  Fabers  enke,  Griffen- 
felds  søster  Margrete,  og  synes  med  hende  at  have 
arvet  Fabers  ekspektance  på  dette  den  danske  kirkes 
første  embed.  Selv  var  han  en  ung  mand,  28  år  gam- 
mel, men  udmærket  dygtig;  han  havde  alt  været  pro- 
fessor i  Lund,  men  havde  opgivet  sin  stilling  der  og 
var  bleven  Fabers  eftermand  ved  frue  kirke  i  Køben- 
havn. Ved  den  store  promotion  den  10.  Juni,  som 
tidligere  er  omtalt,  blev  også  han  doktor  og  stod  som 
den  første  i  den  anselige  kreds  af  danske  og  norske 
lærde.  Endehg  blev  hin  13.  Juni  også  Griffenfelds 
broder  Albert,  der  alt  i  det  foregående  år  var  bleven 
adlet  som  Gyldensparre  (efter  slægtvåbenets  nederste 
feld,  medens  broderen  havde  taget  navn  efter  det 
øverste)  udnævnt  til  general-søetats-kommissarius,  med 
rang  som  admiral.  Koncepten  til  hans  bestalling  er 
endnu  bevaret;  den  lyder  kun  på  « admiralitetets  råd 
og  kommissarius»,  hvad  han  alt  havde  været  et  helt 
år,  men  endnu  ikke  havde  faet  bestalling  på.  Broderen 
har  imidlertid  rettet  titlen  til  den  foran  nævnte  og  til- 
føjet bestemmelsen  om  hans  rang.  Samme  dag  fik  Mar- 
kvor og  Jens  Rodsten  bestallinger  som  admiraler  og 
admiralitetsråder. 

Det  var  åbenbart  Griffenfeld  om  at  gøre  at  hæve 
alle  dem,  som  var  i  slægt  med  ham,  så  højt  som  muligt, 
og  grunden  var  sikkert  først  og  fremst  det  fornemme 
ægteskab,  han  selv  attråede. 

Ved  en  mærkelig  tilskikkelse  gik  det  ham  her  som 
i  politikken,  hvor  han  jo  stadig  havde  haft  to  strænge 
på  sin  bue,  medens  han  lod  skæbnen,  d.  v.  s.  om- 
stændighederne afgøre,  hvilken  der  skulde  bruges;  sva- 

i6' 


—    244    — 

rende  til  de  allierede  magter  og  Frankrig  stod  de  to 
prinsesser,  af  Avgustenborg  og  Taranto.  Hvilken  af 
dem' skulde  det  blive? 

Det  var  et  ulykkeligt  ord,  kong  Ludvig  XIV  hviskede 
Hennig  Mejercrone  i  øret:  «sig  ham,  at  jeg  atter  vil 
tjene  ham.»  I  sin  beretning  til  rigskansleren  tilføjer 
han,  hvor  disse  ord  anføres:  «hvis  jeg  må  ytre  min 
ringe  mening  om  disse  ord,  så  tør  jeg  gå  ud  fra,  at 
de  refererer  sig  til  det  spørgsmål,  Pomponne  kort  i 
forvejen  havde  gjort  mig,  om  eders  ekscellence  vel 
endnu  var  gift  anden  gang?»  Mejercrone  havde  svaret, 
at  statens  anliggender  ikke  tillod  rigskansleren  at  tænke 
på  sligt,  men  at  hensynet  til  dem  vilde  blive  afgørende 
for  ham,  hvis  han  engang  følte  forpligtelse  til  «at  be- 
vare sit  navn  og  sit  blod.»  Han  tilføjer,  at  man  her 
øjensynlig  er  rede  til  at  optage  forhandlinger  om  dette 
punkt,  men  da  Griffenfeld  selv  aldrig  har  talt  til  ham 
derom  uden  skæmtende,  véd  han  ikke,  hvorledes  dette 
skal  tages. 

Kong  Ludvig  XIV's  ord  forfejlede  ikke  deres  virk- 
ning; tanken  om  den  sydlandske  prinsesse  dukkede 
atter  op  med  al  den  glaiis,  som  den  store  konges 
smiger  kunde  lægge  over  den.  Griffenfeld  svarede  sin 
unge  slægtning,  at  han  ikke  vidste,  hvad  han  skulde 
sige  om  de  elskovssager  (amourettes),  som  han  tidligere 
havde  været  så  venlig  at  tale  til  ham  om,  —  «og  idet 
jeg,»  fortsætter  han,  «har  haft  så  mange  prøver  på  en 
ganske  særlig  forsorg,  som  himlen  har  for  mig,  for- 
lader jeg  mig  blindt  på  min  skæbne  og  lader  stå  til 
på  min  gode  lykke,  der  har  vane  på  altid  at  føre  min 
skude  i  sikker  havn.»    Men  samme  dag  skriver  han  til 


—    245    — 

sin  gode  ven  skatmesteren:  «der  ligger  fred  og  krig, 
det  er  at  sige  en  stor  del  af  rigets  velfærd  på,  at  Mejer- 
crone  bliver  sekunderet,  og  tåler  det  ingen  delay»;  — 
han  skulde  have  penge  sendt,  og  rigskansleren  var  i 
dette  tilfælde  ivrigere  end  ellers  til  at  befordre  det. 

« Skæbnen »  førte  imidlertid  Louise  Charlotte  af  Av- 
gustenborg  nærmere  og  nærmere  til  ham.  Det  blev  be- 
stemt, at  hun  skulde  komme  til  København,  hvor  hendes 
forældre  opholdt  sig  denne  vinter,  og  i  begyndelsen  af 
April  indrettedes  der  et  værelse  til  hende  på  Sofie- 
Amalienborg.  13.  April  udfærdigedes  der  pas  til  hendes 
hidrejse,  med  grev  Burkard  Ahlefeld  og  hustru  til  Saks- 
torp (i  Sydslesvig);  hun  opholdt  sig  endnu  hos  sin 
mosters  børn  i  Berlin,  medens  deres  moder  fulgte  sin 
mand,  den  store  kurfyrste,  på  felttoget  i  Vesttyskland. 
Burkard  Ahlefeld  havde  sluttet  sig  nær  til  Griffenfeld 
og  var  som  søn  af  den  højt  ansete  Kaj  Ahlefeld  i 
Haderslev  blandt  de  første  bleven  dansk  greve  og 
ridder.  Det  blev  dog  foreløbig  ikke  til  noget  med 
rejsen;  endnu  29.  Maj  skriver  Ahlefeld  fra  Sakstorp 
til  Griffenfeld  og  sender  ham  som  gave  et  spejl  med 
to  blomsterkassetter,  medens  han  bebuder  sin  snarlige 
ankomst  til  København,  hvor  han  ganske  vil  stille  sig 
til  rigskanslerens  rådighed. 

Det  var  ved  denne  tid  meget  omtalt,  i  hvilket  forhold 
denne  stod  til  Avgustenborgeme.  Hertug  Hans  Adolf 
gentog  sit  spørgsmål  fra  det  foregående  år:  «wie  stehts 
um  den  schwårmerf»  og  Griffenfeld  svarede  (4.  Maj)  som 
dengang:  «noch  brennt  der  schwårmer  nicht»,  men  han 
tilføjer:  «ich  glaube  aber,  er  fångt  an  ein  wenig  rauch 
von  sich  zu  geben.    Fumo  flamma  proxima  (ild  er  røgen 


—   246  — 

nær)  ist  ein  alt  sprichwort. »  Han  håber  dog,  det  skal 
ingen  nød  have,  da  de  « underlige  konjunkturer*  vil  give 
plumret  vand  nok  til  at  udslukke  alle  sværmere.  Gyl- 
denløve har  også  hørt  om  det;  han  beder  ham  14.  Maj 
fra  Fredrikstad  om  at  meddele  det,  «når  hans  ædle 
hjerte  er  i  færd  med  at  overgive  sig»^  han  indbilder 
sig,  at  de  krigerske  konjunkturer  ikke  vil  hindre  kær- 
ligheden i  at  spille  en  rolle. 

Den  «røg»  af  sværmeren,  som  Griffenfeld  troede 
at  kunne  spore,  kom  vistnok  særlig  til  syne,  når  han 
i  enkedronningens  kreds  bragtes  i  forbindelse  med  her- 
tugens familie.  At  han  kom  til  at  stå  denne  nær,  ses 
af  et  noget  senere  brev  fra  hertuginden,  hvori  hun 
efter  hans  afrejse  takker  for  et  par  ord,  hun  har  mod- 
taget gennem  hans  lille  datter.  Han  har  skaffet  hendes 
søn  Fredrik  Vilhelm  danebrogsordenen  og  et  ekspek- 
tancebrev  på  domprovstiet  i  Hamburg,  som  kongen 
havde  ret  til  at  besætte  efter  den  nuværende  ihænde- 
haver regeringspræsident  Kielmanns  død,  og  hun  takker 
i  stærke  udtryk  for  denne  kongelige  nåde.  I  en  efter- 
skrift tilføjer  hun  derpå:  «der  kleine  ritter  rekomman- 
diret  sich  und  will  fleissiger  studiren  und  weniger  ra- 
diese  essen »,  —  en  ytring,  der  jo  forudsætter  en  rent 
personlig  familieomgang.  Også  hertugen  blev  iøvrigt 
betænkt  med  en  særlig  nåde,  idet  kongen  før  sin  af- 
rejse lod  ham  tildele  elefantordenen,  således  at  han 
overdrog  Griffenfeld  at  lægge  den  om  hans  skuldre. 
Den  endnu  større  begunstigelse,  udnævnelsen  til  guver- 
nør på  Als,  opsattes  derimod  til  tilbagekomsten  fra 
hertugdømmerne. 

Enkedronningen  var  i  høj    grad    optagen    af  gifter- 


—    247    — 

målsplanen,  den  stod  for  hende  rimeligvis  som  en  be- 
lønning for  rigskanslerens  fortjeneste  af  det  svenske 
ægteskab.  Også  dronningen  synes  at  have  været  for 
partiet,  i  alle  tilfælde  siges  hendes  moder,  landgrev- 
inden, alt  tidligere  at  interessere  sig  for  det.  Grunden 
var  da  her  uden  al  tvivl  den  ikke  meget  smigrende, 
at  befri  hendes  frænke  Trémouille  for  en  besværlig 
bejler. 

Louise  Charlotte  ankom  ikke  til  Købenkavn  før 
efter  kongens  og  rigskanslerens  afrejse.  Enkedronningen 
tog  samtidig  til  Falster  og  modtog  her  den  unge 
prinsesse,  der  kom  over  Østersøen,  rimeligvis  fra  Berlin. 
Fru  Magdalene  Gersdorf  var  taget  med  derned  uden  al 
tvivl  på  Griffenfelds  vegne;  «hun  giver  god  forhåbning, » 
skriver  Jørgen  Bjelke  til  Griffenfeld.  Den  25.  Juni  an- 
kom de  til  København,  og  et  par  dage  efter  afgik  det 
før  omtalte  brev  fra  hertuginden  til  Griffenfeld,  det 
indeholder  foruden  den  anførte  efterskrift  på  bagsiden 
en  hilsen  fra  alle  hendes  børn,  «store  og  små»;  af 
« store »  var  der  dog  næppe  andre  tilstede  end  Louise 
Charlotte.  Forbindelsen  var  således  indledet  lige  til 
det  punkt,  da  et  personligt  møde  måtte  blive  af- 
gørende. 

Kongen  brød  op  til  hertugdømmerne  mandag  mor- 
gen den  14.  Juni.  Terlon  havde  i  det  yderste  øjeblik 
gjort  et  forsøg  på  at  holde  ham  tilbage  ved  på  egen 
hånd  at  love  store  subsidier,  indtil  ni  tønder  guld,  for 
at  sidde  stille;  men  det  var  nu  for  sent.  Det  hed  sig 
at  kongen  vilde  mønstre  hæren  i  Holsten,  og  dette  var 
også  i  virkeligheden  hans  hensigt,  men  hovedsagen  var 
dog  den,    at   der  skulde  træffes  en  afgørelse  med  her- 


—   248  — 

tugen  af  Gottorp.  Vistnok  af  denne  grund  var  hertug- 
inde Frederikke  Amalia  bleven  indbuden  til  sin  moder 
enkedronningen  på  Falster,  og  grev  Anton  af  Alden- 
burg  var  sendt  forud  for  at  fa  den  gamle  regerings- 
præsident  til  at  begive  sig  fra  Hamburg  til  Gottorp. 
Det  vil  næppe  kunne  fuldt  oplyses,  hvad  der  tildrog 
sig  i  de  første  dage  af  denne  rejse,  dog  synes  det  vist, 
at  kongen  har  haft  den  plan  snarest  mulig  at  bemæg- 
tige sig  hertugens  person,  medens  Griffenfeld  holdt  igen 
og  søgte  at  afværge  en  sådan  yderlighed,  som  det 
ikke  vilde  blive  let  at  føre  et  fyldestgørende  forsvar 
for,  hvor  berettiget  end  kongens  harme  mod  denne 
farlige  frænde  kunde  være. 

At  ej  heller  Griffenfeld  var  venlig  stemt  mod  Got- 
torp havde  Nils  Brahe  gentagne  gange  haft  lejlighed 
til  at  iagttage.  Alt  efter  sin  første  samtale  med  rigs- 
kansleren skriver  han,  at  denne  gik  vidtløftig  ind  på 
det  dansk-gottorpske  mellemværende,  og  han  tilføjer: 
« skønt  han  som  en  klog  mand  ellers  synes  at  være 
sine  passioner  mægtig,  kunde  han  alligevel  ikke  holde 
dem  i  skrankerne  i  denne  materie  — »  Og  et  fjer- 
dingår  efter  kommer  han  tilbage  til  det  samme:  « skønt 
kansleren  ellers  som  en  klog  mand  kan  bjerge  sig  ved 
ting,  som  er  af  meget  større  vigtighed  og  konsekvens 
end  dette,  så  undgår  han  alligevel  ikke  at  emportere 
sig  og  vise  sine  « dragende  passioner*  herved. »  Men 
til  trods  for  denne  stemning  ønskede  han  naturligvis 
ikke  at  gøre  bruddet  stærkere  og  mindre  forsvarligt 
end  nødvendigt. 

Tirsdagen  den  15.  Juni  ankom  kongen  til  Haders- 
lev, hvor  en  kammerjunker  fra  hertugen  anmeldte  den- 


—    249   — 

nes  besøg  i  Flensborg;  grev  Anton  havde  om  søn- 
dagen været  på  Gottorp  med  venlige  hilsener  fra  kon- 
gen og  Griffenfeld  og  havde  ufortøvet  begivet  sig  til 
Hamburg  for  at  indbyde  Kielmann  til  et  møde.  Den 
1 6.  kom  kongen  til  Flensborghus  og  modtog  her  her- 
tugen som  sin  gæst.  En  borger  i  Flensborg  har  op- 
tegnet, at  der  holdtes  åbent  taffel  på  slottet  og  at  man 
lagde  mærke  til,  at  kongen  talte  hemmeligt  med  rigs- 
kansleren både  over  bordet  og  i  sit  lille  kammer. 

Hertugen  red  om  aftenen  og  ud  på  natten  tilbage 
til  Gottorp,  hvorefter  han  den  følgende  dag  hilste  på 
kongen  ved  Dåne  virke  og  trakterede  med  en  frokost. 
Der  blev  her  drukket  på  et  godt  forlig  og  de  skiltes 
som  de  bedste  venner,  idet  kongen  selvfølgelig  indbød 
hertugen  til  besøg  i  Rensborg,  hvor  han  vilde  tage  op- 
hold for  et  par  uger. 

Det  var  kongens  plan  ved  denne  lejlighed  at  be- 
mægtige sig  sin  svoger,  men  dette  blev  forhindret  af 
Griffenfeld,  som  det  synes  i  en  heftig  scene,  der  senere 
blev  udtydet  til  det  værste.  Da  det  spørgsmål  blev 
forelagt  ham  i  fængslet,  hvorfor  han  dengang  havde 
modsat  sig  kongens  vilje,  svarede  han:  «Da  hans  maj. 
vilde  ladet  fyrsten  arrestere,  menendes  det  nu  var  ret 
tid,  svarede  han:  nej  I  eders  maj.  kan  give  dilation  til 
i  morgen!  det  svarede  han  som  et  menneske  udi  en 
il.  Men  kom  dog  ingen  skade  deraf,  da  fyrsten  selv 
erbød  sig  om  anden  dagen  at  indstille  sig  hos  kongen 
i  Rensborg  at  skyde  papagøjen  af,  hvor  det  med  bedre 
magelighed  skete,  end  som  han  skulde  have  blevet 
arresteret  på  sit  eget.»  Det  forholder  sig  ganske  rig- 
tigt,   at   borgerskabet   i  Rensborg   skød    til    papagøjen 


—     250     — 

den  dag,  hertugen  senere  kom  til  byen,  og  da  denne 
omstændighed  ellers  ingen  steder  omtales,  kan  vi  sik- 
kert se  et  tegn  på  udsagnets  rigtighed  deri,  at  den  her 
er  opbevaret. 

Kielmann  havde  undskyldt  sig  med  legemssvaghed 
for  at  forlade  Hamburg;  han  følte  sig  næppe  ganske 
tryg.  Da  der  imidlertid  sendtes  ham  et  fripas  og  en 
trompeter,  som  skulde  forbede  ham  overfor  de  talrige 
krigsknægte,  der  besatte  alle  veje,  brød  han  op  den 
1 8.  og  ankom  samme  aften  til  Rensborg.  Her  for- 
handlede han  hele  den  følgende  dag  ene  med  Griffen- 
feld,  i  en  8—9  timer,  hvorefter  han  om  aftenen  kørte 
videre  til  Gottorp. 

Denne  forhandling  mellem  de  to  ledende  statsmænd 
var  forberedt  ved  den  forhen  omtalte  brevveksling,  der 
uden  afbrydelse  var  bleven  ført  i  5  måneder.  Grund- 
laget for  et  forlig  havde  man  som  anført  søgt  i  en 
overdragelse  af  grevskaberne  til  Gottorp  mod  vederlag 
i  Sønderjylland;  kongen  skulde  altså  først  tilfredsstille 
Pløn  for  at  komme  i  besiddelse  af  hine,  derpå  afstå 
dem  til  hertugen.  Ved  siden  af  var  der  ikke  utydelig 
gjort  tilbud  om  en  personlig  påskønnelse  af  Griffenfelds 
fortjenester  fra  hertugens  side  for  det  tilfælde,  at  alt 
kunde  ende  godt. 

Ved  en  vurdering  af  denne  sag  må  man  vel  huske 
på,  at  de  daværende  grevskaber  Oldenburg  og  Delmen- 
horst  ikke  nær  havde  den  udstrækning  som  det  nu- 
værende storhertugdømmes  hovedland;  det  var  kun 
godt  og  vel  den  nordlige  halvdel  af  dette.  Ved  en 
sammenligning  mellem  forskellige  lande  lagde  man 
dengang  imidlertid  ikke  folketallet  eller  udstrækningen. 


'YUK  Nt:'V  YOKK  j 

1 


—    251     — 

men  de  rene  indtægter  til  grund;  men  det  var  ikke 
altid  let  at  komme  til  enighed  om  den  rette  beregning 
af  disse;  For  grevskabernes  vedkommende  anslog  man 
bruttoindtægten,  til  godt  ioo,cxx)  rdL,  nettoindtægten 
til  22,000  rdl.  for  hver  af  de  to  samejere,  kongen  og 
hertugen.  Det  var  nu  et  spørgsmål,  om  ikke  ind- 
tægterne her  kunde  forøges,  udgifterne  formindskes,  og 
hvorvidt  man  i  den  henseende  kunde  gå.  Endvidere 
var  det  jo  et  meget  stort  spørgsmål,  om  man  skulde 
betragte  Gottorperens  ret  til  den  ene  halvdel  som  fuld- 
stændig tabt,  så  hertugen  skulde  give  fuldt  vederlag 
for  det  hele,  eller  man  endnu  skulde  anse  retsspørgs- 
målet for  uafgjort. 

Alle   disse   tvivlsmål,    tillige    med   fastsættelsen   af 
vederlaget,    kunde  nok  udfylde    et  langt  møde.     Kiel 
mann  tilbød  da,  som  stadig  forhen  i  sine  breve,    Tøn 
der  amt  og  by  tillige  med  de  adelige  godser  Kågsbøl 
Solvig  og  Søndergårde,  ialt  efter  matriklen  1200  plove 
Rentekammerets  indtægter  heraf  var  omtrent  40,000  rdl. 
i  kontributioner  betalte  de  12,000  rdl.   'Under  forhånd 
Ungernes   gang   indrømmede   han,    at   der  hertil  kunde 
lægges  Løgumkloster,    165  plove,    med    en   årsindtægt 
af  henholdsvis    4600   og    1650  rdl.      Griffenfeld    synes 
yderligere    at    have   krævet  Åbenrå   by    og   amt,    350 
plove,  med  en  årsindtægt  af  7000  og  3500  rdl.      Den 
samlede    indtægt  af  hele    den  hertugelige  del  af  Nord- 
slesvig kunde  således  sættes  til  70,000  rdl. 

Hvad  grevskaberne  angår,  da  sattes  den  ordinære 
indtægt  af  dem  en  halv  snes  år  senere  til  omtrent 
120,000  rdl.,  kontributionerne  til  40,000  rdl.  Herfra 
måtte  dog  drages  en  større  embedsetat  (c.  18,000  rdl.) 


—     252     — 

Og  de  tropper,  som  det  var  nødvendigt  at  holde,  fæst- 
ningernes vedligeholdelse  osv.  Til  synderlig  mindre 
vurderedes  de  heller  næppe,  da  kongen  og  konsejlet 
under  forhandlingerne  mellem  Kielmann  og  Gyldenløve 
besluttede  at  gå  til  en  indløsning  af  den  gottorpske 
halvdel  for  6  tdr.  guld,  foruden  de  3  tdr.  guld  til  Pløn. 
Dette  svarede  til  en  årsindtægt  af  omtrent  40,000  rdl., 
og  dog  var  man  dengang  selvfølgelig  ikke  til  sinds  at 
indrømme  Gottorp  en  virkelig  ret  til  grevskaberne,  der 
skulde  betales  med  sit  fulde  beløb. 

Nu  var  denne  ret  yderligere  forringet  eller  så  godt 
som  fuldstændig  tabt;  sagen  mod  Pløn  var  tabt  to 
gange  for  rigshofretten,  medens  kongen  efter  sin  over- 
enskomst med  modparten  var  retlig  ejer  af  begge  grev- 
skaberne. Skulde  han  nu  opgive  denne  ret,  som  han 
tildels  havde  købt  af  Pløn,  til  Gottorp,  måtte  der  ganske 
naturligt  kræves  om  ikke  fuldt,  så  dog  helt  overvejede 
vederlag  for  det  hele.  Når  Kielmann  og  Griffenfeld 
forhandlede  på  det  angivne  grundlag,  så  det  derimod 
ud  som  om  det  kun  drejede  sig  om  at  give  vederlag 
for  den  ene  halvdel,  medens  den  anden,  som  kongen 
havde  lovet  at  indløse  med  gods  på  Als,  betragtedes 
som  tilhørende  Gottorp. 

At  Griffenfeld  alligevel  ved  denne  lejlighed  indlod 
sig  så  dybt  og  alvorligt  på  dette  mageskifte,  tilskrev 
man  derfor  senere  en  helt  anden  omstændighed,  nem- 
lig Kielmanns  løfter  om  at  skaffe  ham  en  stor  personlig 
fordel. 

Han  var  nu  tysk  rigsgreve  men  uden  rigsgrevskab 
og  denne  mangel  bragtes  på  bane  ved  de  to  stats- 
mænds møde.    Hertugen  af  Gottorp  ejede  mellem  Hol- 


—   253   — 

sten  og  Lauenburg  et  lensfrit  land  Steinhorst,  der  fra 
det  sidst  nævnte  hertugdømme  for  netop  loo  år  siden 
var  kommen  i  hertug  Adolfs  besiddelse;  dette  land,  af 
størrelse  omtrent  som  Samsø,  solgtes  en  snes  år  senere 
for  ialt  100,000  rdl.  At  Kielmann  ved  mødet  i  Rens- 
borg  har  lovet  at  skaffe  Griffenfeld  dette  amt  for  at 
der  af  det  kunde  oprettes  et  frit  rigsgrevskab  i  lighed 
med  Rantzov,  derom  kan  der  ikke  være  mindste  tvivl. 
Det  må  antages,  at  man  har  aftalt  at  skjule  gaven  under 
et  formelt  køb,  men  noget  sådant  nævnes  dog  ingen- 
steds i  de  samtidige  udtalelser.  Et  par  år  efter  blev 
det  sagt  i  et  officielt  dansk  stridsskrift,  at  man  i  Rens- 
borg  med  held  havde  forsøgt  at  bestikke  en  bekendt 
fornem  kongelig  minister  med  et  amt  mellem  Hamburg 
og  Lybek,  og  mange  år  senere  gik  forfatteren  af  dette 
skrift,  daværende  hofråd  på  Pløn  Kristoffer  Gensch,  i 
en  erklæring  til  kongen  nærmere  ind  på  dette  punkt 
ved  at  ytre  om  Steinhorst,  at  det  havde  været  påtænkt 
at  oprette  et  rigsumiddelbart  grevskab  af  det  for  en 
fornem  kongelig  minister,  men  at  det  ikke  var  blevet 
til  noget,  men  havde  haft  en  ulykkelig  udgang,  idet 
«det  var  blevet  første  grundsten  til  den  nævnte  fornemme 
ministers  verdensbekendte  store  ulykke.* 

Kielmann  ankom  til  Gottorp  sent  lørdag  aften  og 
den  næste  dag  forelagde  hertugen  sine  råder  hver  for 
sig  og  skriftlig  at  besvare  de  to  spørgsmål:  om  det 
var  rådeligt  at  mageskifte  grevskaberne  for  Tønder  amt, 
og  om  det  eventuelt  vilde  være  rigtigt  hertil  endnu  at 
lægge  Løgumkloster.  De  skriftlige  svar  er  endnu  be- 
varede; de  er  på  et  enkelt  nær  fra  den  følgende  dag 
alle  daterede  samme  dag,    den  20.  Juni.      Præsidenten 


—    254   — 

lægger  i  sit  svar  vægten  på  nødvendigheden  af  et  for-  | 

lig  med  kongen,  og  han  mener  at  man  også  bør  være 
villig  til  at  afstå  Løgumkloster.  For  det  samme  stemte 
amtmand  Hans  Adolf  Buchwald  og  kammerråd  Andreas 
Cramer,  medens  vicepræsidenten  Fr.  Kr.  Kielmann 
fremhæver  Tønder  amt  som  den  bedste  del  af  her- 
tugens lande  og  i  alle  tilfælde  ikke  vil  give  mere  end 
dette.  Indtægterne  af  Tønder  er  for  raderne  opgivne  til 
over  50,000  rdl.,  grevskaberne  til  det  dobbelte.  Man 
gik  altså  her  uden  videre  ud  fra,  at  det  kun  gjaldt  om 
at  give  vederlag  for  den  kongelige  del,  medens  den 
ved  processen  håbløst  tabte  anden  halvdel  betragtedes 
som  gottorpski 

Dagen  efter  udfærdigede  hertugen  en  fuldmagt  for 
præsidenten  til  at  forhandle  med  kongens  repræsentant 
om    det   oldenburgske   mageskifte,    at   gøre   og   slutte  ' 

hvad  han  synes,  på  hertugens  ratifikation;  han  vil  be- 
tragte det  han  indgår  som  selvgjort  og  fritager  ham 
forlods  for  alt  ansvar.  Den  gamle  Kielmann  var  en 
forsigtig  mand,  han  frygtede  senere  tiders  ansvar  for 
en  så  betydningsfuld  afgørelse;  af  samme  grund  var 
sikkert  nok  de  skriftlige  vota  afkrævede  hertugens 
andre  rådgivere.  Om  tirsdagen  udfærdigedes  dernæst 
et  kreditiv  for  de  andre  tre  til  at  genoptage  forhand- 
lingerne om  landdagsspørgsmålene.  Samme  dag  send- 
tes der  breve  til  Griffenfeld ;  præsidenten  takkede  for 
en  modtagen  skrivelse  og  al  udvist  velvilje  og  sendte 
efter  løfte  en  opgørelse  af  indtægterne  af  Tønder;  han 
håber  på  fredag  at  komme  tilbage  til  Rensborg.  Her- 
tugen takkede  ligeledes  i  en  håndskrivelse  rigskansleren 
for  al  venlighed  og  forsikrede   ham    om,    at   han  ikke 


-   255    — 

vilde  lade  nogen  lejlighed  gå  unyttet  forbi  til  at  vise 
ham  sin  erkendtlighed  herfor  «sowohl  jetzo  wurklich» 
som  fremtidig.  Griffenfeld  svarede  derpå  dagen  efter  i 
de  mest  forbindtlige  udtryk. 

Om  onsdagen  ankom  de  tre  gottorpske  delegerede 
til  Rensborg.  Samme  dag  meldtes  det  dem,  at  vice- 
statholderen,  grev  Ditlev  Rantzov  og  de  to  råder  Mikael 
Wibe  og  Gloxin  fra  Gliickstadt  var  ankomne  og 
ventede  dem  på  rådhuset.  Der  holdtes  da  her  et  møde, 
på  hvilket  de  hertugelige  indrømmede,  at  man  måske 
kunde  give  efter  med  hensyn  til  kontributionernes  deling 
denne  gang,  dersom  kongen  vilde  give  garantier  for, 
at  det  ikke  skulde  blive  brugt  som  præcedens  for  senere 
tilfælde.  Man  kom  hinanden  så  nær,  at  vicepræsidenten 
skrev  til  sin  fader  om  at  sende  landkansleren  for  at  et 
patent  om  landdagens  indkaldelse  kunde  blive  udfær- 
diget. Fra  Gottorp  gaves  der  ordre  til  landkansleren, 
men  samtidig  opfordrede  hertugen  sine  delegerede  til 
ikke  at  indrømme  for  meget;  derved  fjernedes  man 
atter  fra  hinanden,  da  de  kongelige  slet  ingen  indrøm- 
melser vilde  gøre.  Om  fredagen,  dagen  efter  st.  Hans, 
fandt  fugleskydningen  sted  i  Rensborg,  men  hertugen 
og  hans  regeringspræsident  synes  at  være  komne  for 
sent  til  festen;  de  ankom  om  eftermiddagen  og  tog 
efter  indbydelse  ind  på  det  gamle  snævre  slot,  hvor 
også  kongen  havde  opslået  sin  residens.  Præsidenten 
overgav  samme  aften  rigskansleren  et  skriftligt  forslag 
om  et  mageskifte  mellem  grevskaberne  og  Tønder  amt 
med  de  tre  adelige  gårde,  men  denne  svarede,  at  han 
i  øjeblikket  ikke  havde  tid  til  at  gøre  sig  nærmere 
bekendt  med  det.     Forslaget   er   dog   gennemarbejdet. 


—   246  — 

nær)  ist  ein  alt  sprichwort.»  Han  håber  dog,  det  skal 
ingen  nød  have,  da  de  « underlige  konjunkturer »  vil  give 
plumret  vand  nok  til  at  udslukke  alle  sværmere.  Gyl- 
denløve har  også  hørt  om  det;  han  beder  ham  14.  Maj 
fra  Fredrikstad  om  at  meddele  det,  «når  hans  ædle 
hjerte  er  i  færd  med  at  overgive  sig»;  han  indbilder 
sig,  at  de  krigerske  konjunkturer  ikke  vil  hindre  kær- 
ligheden i  at  spille  en  rolle. 

Den  «røg»  af  sværmeren,  som  Griffenfeld  troede 
at  kunne  spore,  kom  vistnok  særlig  til  syne,  når  han 
i  enkedronningens  kreds  bragtes  i  forbindelse  med  her- 
tugens familie.  At  han  kom  til  at  stå  denne  nær,  ses 
af  et  noget  senere  brev  fra  hertuginden,  hvori  hun 
efter  hans  afrejse  takker  for  et  par  ord,  hun  har  mod- 
taget gennem  hans  lille  datter.  Han  har  skaffet  hendes 
søn  Fredrik  Vilhelm  danebrogsordenen  og  et  ekspek- 
tancebrev  på  domprovstiet  i  Hamburg,  som  kongen 
havde  ret  til  at  besætte  efter  den  nuværende  ihænde- 
haver regeringspræsident  Kielmanns  død,  og  hun  takker 
i  stærke  udtryk  for  denne  kongelige  nåde.  I  en  efter- 
skrift tilføjer  hun  derpå:  «der  kleine  ritter  rekomman- 
diret  sich  und  will  fleissiger  studiren  und  weniger  ra- 
diese  essen »,  —  en  ytring,  der  jo  forudsætter  en  rent 
personlig  familieomgang.  Også  hertugen  blev  iøvrigt 
betænkt  med  en  særlig  nåde,  idet  kongen  før  sin  af- 
rejse lod  ham  tildele  elefantordenen,  således  at  han 
overdrog  Griffenfeld  at  lægge  den  om  hans  skuldre. 
Den  endnu  større  begunstigelse,  udnævnelsen  til  guver- 
nør på  Als,  opsattes  derimod  til  tilbagekomsten  fra 
hertugdømmerne. 

Enkedronningen  var  i  høj    grad   optagen    af  gifter- 


—    247    — 

målsplanen,  den  stod  for  hende  rimeligvis  som  en  be- 
lønning for  rigskanslerens  fortjeneste  af  det  svenske 
ægteskab.  Også  dronningen  synes  at  have  været  for 
partiet,  i  alle  tilfælde  siges  hendes  moder,  landgrev- 
inden, alt  tidligere  at  interessere  sig  for  det.  Grunden 
var  da  her  uden  al  tvivl  den  ikke  meget  smigrende, 
at  befri  hendes  frænke  Trémouille  for  en  besværlig 
bejler. 

Louise  Charlotte  ankom  ikke  til  Købenkavn  før 
efter  kongens  og  rigskanslerens  afrejse.  Enkedronningen 
tog  samtidig  til  Falster  og  modtog  her  den  unge 
prinsesse,  der  kom  over  Østersøen,  rimeligvis  fra  Berlin. 
Fru  Magdalene  Gersdorf  var  taget  med  derned  uden  al 
tvivl  på  Griffenfelds  vegne;  «hun  giver  god  forhåbning,* 
skriver  Jørgen  Bjelke  til  Griffenfeld.  Den  25.  Juni  an- 
kom de  til  København,  og  et  par  dage  efter  afgik  det 
før  omtalte  brev  fra  hertuginden  til  Griffenfeld,  det 
indeholder  foruden  den  anførte  efterskrift  på  bagsiden 
en  hilsen  fra  alle  hendes  børn,  «store  og  små»;  af 
« store »  var  der  dog  næppe  andre  tilstede  end  Louise 
Charlotte.  Forbindelsen  var  således  indledet  lige  til 
det  punkt,  da  et  personligt  møde  måtte  blive  af- 
gørende. 

Kongen  brød  op  til  hertugdømmerne  mandag  mor- 
gen den  14.  Juni.  Terlon  havde  i  det  yderste  øjeblik 
gjort  et  forsøg  på  at  holde  ham  tilbage  ved  på  egen 
hånd  at  love  store  subsidier,  indtil  ni  tønder  guld,  for 
at  sidde  stille;  men  det  var  nu  for  sent.  Det  hed  sig 
at  kongen  vilde  mønstre  hæren  i  Holsten,  og  dette  var 
også  i  virkeligheden  hans  hensigt,  men  hovedsagen  var 
dog  den,    at    der  skulde  træffes  en  afgørelse  med  her- 


—   246  — 

nær)  ist  ein  alt  sprichwort.»  Han  håber  dog,  det  skal 
ingen  nød  have,  da  de  « underlige  konjunkturer »  vil  give 
plumret  vand  nok  til  at  udslukke  alle  sværmere.  Gyl- 
denløve har  også  hørt  om  det;  han  beder  ham  14.  Maj 
fra  Fredrikstad  om  at  meddele  det,  «når  hans  ædle 
hjerte  er  i  færd  med  at  overgive  sig».;  han  indbilder 
sig,  at  de  krigerske  konjunkturer  ikke  vil  hindre  kær- 
ligheden i  at  spille  en  rolle. 

Den  «røg»  af  sværmeren,  som  Griffenfeld  troede 
at  kunne  spore,  kom  vistnok  særlig  til  syne,  når  han 
i  enkedronningens  kreds  bragtes  i  forbindelse  med  her- 
tugens familie.  At  han  kom  til  at  stå  denne  nær,  ses 
af  et  noget  senere  brev  fra  hertuginden,  hvori  hun 
efter  hans  afrejse  takker  for  et  par  ord,  hun  har  mod- 
taget gennem  hans  lille  datter.  Han  har  skaffet  hendes 
søn  Fredrik  Vilhelm  danebrogsordenen  og  et  ekspek- 
tancebrev  på  domprovstiet  i  Hamburg,  som  kongen 
havde  ret  til  at  besætte  efter  den  nuværende  ihænde- 
haver regeringspræsident  Kielmanns  død,  og  hun  takker 
i  stærke  udtryk  for  denne  kongelige  nåde.  I  en  efter- 
skrift tilføjer  hun  derpå:  «der  kleine  ritter  rekomman- 
diret  sich  und  will  fleissiger  studiren  und  weniger  ra- 
diese  essen »,  —  en  ytring,  der  jo  forudsætter  en  rent 
personlig  familieomgang.  Også  hertugen  blev  iøvrigt 
betænkt  med  en  særlig  nåde,  idet  kongen  før  sin  af- 
rejse lod  ham  tildele  elefantordenen,  således  at  han 
overdrog  Griffenfeld  at  lægge  den  om  hans  skuldre. 
Den  endnu  større  begunstigelse,  udnævnelsen  til  guver- 
nør på  Als,  opsattes  derimod  til  tilbagekomsten  fra 
hertugdømmerne . 

Enkedronningen  var  i  høj    grad   optagen    af  gifter- 


—    247   — 

målsplanen,  den  stod  for  hende  rimeligvis  som  en  be- 
lønning for  rigskanslerens  fortjeneste  af  det  svenske 
ægteskab.  Også  dronningen  synes  at  have  været  for 
partiet,  i  alle  tilfælde  siges  hendes  moder,  landgrev- 
inden, alt  tidligere  at  interessere  sig  for  det.  Grunden 
var  da  her  uden  al  tvivl  den  ikke  meget  smigrende, 
at  befri  hendes  frænke  Trémouille  for  en  besværlig 
bejler. 

Louise  Charlotte  ankom  ikke  til  Købenkavn  før 
efter  kongens  og  rigskanslerens  afrejse.  Enkedronningen 
tog  samtidig  til  Falster  og  modtog  her  den  unge 
prinsesse,  der  kom  over  Østersøen,  rimeligvis  fra  Berlin. 
Fru  Magdalene  Gersdorf  var  taget  med  derned  uden  al 
tvivl  på  Griffenfelds  vegne;  «hun  giver  god  forhåbning, » 
skriver  Jørgen  Bjelke  til  Griffenfeld.  Den  25.  Juni  an- 
kom de  til  København,  og  et  par  dage  efter  afgik  det 
før  omtalte  brev  fra  hertuginden  til  Griffenfeld,  det 
indeholder  foruden  den  anførte  efterskrift  på  bagsiden 
en  hilsen  fra  alle  hendes  børn,  «store  og  små»;  af 
« store »  var  der  dog  næppe  andre  tilstede  end  Louise 
Charlotte.  Forbindelsen  var  således  indledet  lige  til 
det  punkt,  da  et  personligt  møde  måtte  blive  af- 
gørende. 

Kongen  brød  op  til  hertugdømmerne  mandag  mor- 
gen den  14.  Juni.  Terlon  havde  i  det  yderste  øjeblik 
gjort  et  forsøg  på  at  holde  ham  tilbage  ved  på  egen 
hånd  at  love  store  subsidier,  indtil  ni  tønder  guld,  for 
at  sidde  stille;  men  det  var  nu  for  sent.  Det  hed  sig 
at  kongen  vilde  mønstre  hæren  i  Holsten,  og  dette  var 
også  i  virkeligheden  hans  hensigt,  men  hovedsagen  var 
dog  den,    at    der  skulde  træffes  en  afgørelse  med  her- 


—   246  — 

nær)  ist  ein  alt  sprichwort.»  Han  håber  dog,  det  skal 
ingen  nød  have,  da  de  «underlige  konjunkturer*  vil  give 
plumret  vand  nok  til  at  udslukke  alle  sværmere.  Gyl- 
denløve har  også  hørt  om  det;  han  beder  ham  14.  Maj 
fra  Fredrikstad  om  at  meddele  det,  «når  hans  ædle 
hjerte  er  i  færd  med  at  overgive  sig»v;  han  indbilder 
sig,  at  de  krigerske  konjunkturer  ikke  vil  hindre  kær- 
ligheden i  at  spille  en  rolle. 

Den  «røg»  af  sværmeren,  som  Griffenfeld  troede 
at  kunne  spore,  kom  vistnok  særlig  til  syne,  når  han 
i  enkedronningens  kreds  bragtes  i  forbindelse  med  her- 
tugens familie.  At  han  kom  til  at  stå  denne  nær,  ses 
af  et  noget  senere  brev  fra  hertuginden,  hvori  hun 
efter  hans  afrejse  takker  for  et  par  ord,  hun  har  mod- 
taget gennem  hans  lille  datter.  Han  har  skaffet  hendes 
søn  Fredrik  Vilhelm  danebrogsordenen  og  et  ekspek- 
tancebrev  på  domprovstiet  i  Hamburg,  som  kongen 
havde  ret  til  at  besætte  efter  den  nuværende  ihænde- 
haver regeringspræsident  Kielmanns  død,  og  hun  takker 
i  stærke  udtryk  for  denne  kongelige  nåde.  I  en  efter- 
skrift tilføjer  hun  derpå:  «der  kleine  ritter  rekomman- 
diret  sich  und  will  fleissiger  studiren  und  weniger  ra- 
diese  essen»,  —  en  ytring,  der  jo  forudsætter  en  rent 
personlig  familieomgang.  Også  hertugen  blev  iøvrigt 
betænkt  med  en  særlig  nåde,  idet  kongen  før  sin  af- 
rejse lod  ham  tildele  elefantordenen,  således  at  han 
overdrog  Griffenfeld  at  lægge  den  om  hans  skuldre. 
Den  endnu  større  begunstigelse,  udnævnelsen  til  guver- 
nør på  Als,  opsattes  derimod  til  tilbagekomsten  fra 
hertugdømmerne . 

Enkedronningen  var  i  høj    grad    optagen    af  gifter- 


—    247   — 

målsplanen,  den  stod  for  hende  rimeligvis  som  en  be- 
lønning for  rigskanslerens  fortjeneste  af  det  svenske 
ægteskab.  Også  dronningen  synes  at  have  været  for 
partiet,  i  alle  tilfælde  siges  hendes  moder,  landgrev- 
inden, alt  tidligere  at  interessere  sig  for  det.  Grunden 
var  da  her  uden  al  tvivl  den  ikke  meget  smigrende, 
at  befri  hendes  frænke  Trémouille  for  en  besværlig 
bejler. 

Louise  Charlotte  ankom  ikke  til  Købenkavn  før 
efter  kongens  og  rigskanslerens  afrejse.  Enkedronningen 
tog  samtidig  til  Falster  og  modtog  her  den  unge 
prinsesse,  der  kom  over  Østersøen,  rimeligvis  fra  Berlin. 
Fru  Magdalene  Gersdorf  var  taget  med  derned  uden  al 
tvivl  på  Griffenfelds  vegne;  «hun  giver  god  forhåbning,* 
skriver  Jørgen  Bjelke  til  Griffenfeld.  Den  25.  Juni  an- 
kom de  til  København,  og  et  par  dage  efter  afgik  det 
før  omtalte  brev  fra  hertuginden  til  Griffenfeld,  det 
indeholder  foruden  den  anførte  efterskrift  på  bagsiden 
en  hilsen  fra  alle  hendes  børn,  « store  og  små»;  af 
«store»  var  der  dog  næppe  andre  tilstede  end  Louise 
Charlotte.  Forbindelsen  var  således  indledet  lige  til 
det  punkt,  da  et  personligt  møde  måtte  blive  af- 
gørende. 

Kongen  brød  op  til  hertugdømmerne  mandag  mor- 
gen den  14.  Juni.  Terlon  havde  i  det  yderste  øjeblik 
gjort  et  forsøg  på  at  holde  ham  tilbage  ved  på  egen 
hånd  at  love  store  subsidier,  indtil  ni  tønder  guld,  for 
at  sidde  stille;  men  det  var  nu  for  sent.  Det  hed  sig 
at  kongen  vilde  mønstre  hæren  i  Holsten,  og  dette  var 
også  i  virkeligheden  hans  hensigt,  men  hovedsagen  var 
dog  den,    at    der  skulde  træffes  en  afgørelse  med  her- 


—     262     — 

Hamburg  og  forsikrede,  at  alle  rygter  om  et  slet  for- 
hold til  hans  hustru  var  usandfærdige.  Griffenfeld  havde 
opsat  et  brev  til  ham,  hvori  denne  anke  stærkt  frem- 
droges og  kongehusets  ære  og  anseelse  sagdes  at  være 
knyttet  til  en  forandring  af  dette  forargelige  forhold; 
men  den  bevarede  koncept  har  fået  påtegning  om,  at 
forestillingen  blev  gjort  mundtlig.  Samtidig  skrev  her- 
tugindens hovmester  Jasper  v.  Buchwald  brev  efter  brev 
fra  København  med  forsikringer  om  hendes  højheds 
angest  og  hjertesorg  over  mandens  skæbne.  Enke- 
dronningen var  så  vel  fornøjet  med,  hvad  der  var  sket, 
at  hun  i  et  brev  til  Griffenfeld  må  have  slået  på  hans 
forestående  lykke  med  prinsessen;  thi  i  sit  svar  af 
3.  Juli  skriver  han:  «hvad  Deres  maj.  bemærker  i 
slutningen  af  det  brev,  hvormed  De  har  hædret  mig, 
er  et  nyt  bevis  på  Deres  velvilje ;  jeg  har  ingen  anden 
vilje  end  den  Ds.  maj.  befalinger  indgiver  mig, »  osv. 
Endelig  den  6.  Juli  blev  det  tilladt  hertugen  at 
drage  tilbage  til  Gottorp,  men  hans  råder  blev  alle  til- 
bage for  at  føre  forhandlingerne  til  ende;  Gottorp  fandt 
han  besat  af  kongelige  tropper  og  alt  var  her  bragt  i 
forvirring.  To  dage  efter  sendte  han  en  instruks  til 
det  endelige  forlig,  i  hvilken  han  pålagde  sine  råder  til 
det  yderste  at  modsætte  sig  landafståelser, og  opgivelsen 
af  den  vundne  suverænetet.  Forhandlingerne  i  Rens- 
borg  afsluttedes  med  det  bekendte  forlig  af  10.  Juli; 
det  er  undertegnet  af  Griffenfeld  og  Ahlefeld  fra  konge- 
lig side,  af  Kielmann,  hans  to  sønner,  H.  A.  Buch- 
wald, H.  V.  Tinen  og  Andreas  Cramer  på  hertugens 
vegne.  Ved  dette  stadfæstedes  de  gamle  unionstrak- 
tater  mellem    riget  og  hertugdømmerne,    medens    her- 


—    263    — 

tugen  frafaldt  sine  forbund  med  fremmede  magter; 
kongen  fik  det  fælles  forsvar  i  sin  hånd  og  landets^ 
kontributioner  skulde  ene  anvendes  dertil.  Endvidere 
tilbagegav  hertugen  Slesvig  bispedømme  (Svavsted  amt) 
og  det  kapitels-  og  domkirkegods,  som  hans  fader  havde 
faet  ved  freden  i  Roskilde,  hgesom  han  opgav  sin  su- 
verænetet  over  Slesvig  og  blev  kongens  lensmand; 
lenstagelsen  skulde  finde  sted  inden  år  og  dag.  Dette 
forlig  blev  dagen  efter  stadfæstet  såvel  af  kongen  som 
af  hertugen  og  hans  broder,  biskop  Avgust  Fredrik  af 
Lybek.  De  originale  forsikringsbreve  af  2.  Maj  1658 
på  suveræneteten  og  på  bispedømmet  blev  udleverede 
og  kasserede;  Griffenfeld  lagde  dem  senere  ind  i  arkiv- 
hvælvingen i  samlingen  c  Slesvig »  «til  en  amindelse  for 
efterkommerne.* 

Den  hårde  fremfærd,  hertugen  og  hans  lande  ved 
denne  lejlighed  led  og  som  bragte  en  lidenskabelig  til- 
skuer til  at  tale  om  et  snarligt  oprør  i  hertugdømmerne, 
medens  der  fremkom  spådomme  om  at  kongen  i  den 
kommende  kamp  vilde  sætte  alle  sine  riger  og  lande 
til,  satte  ganske  naturlig  også  skræk  i  Hamburgerne. 
De  vidste  alt  for  vel  med  sig  selv,  hvor  langt  de  havde 
vovet  sig,  og  til  overflod  havde  de  nu  det  uheld,  at 
et  brev  fra  borgmestre  og  råd  til  general  Wrangel  blev 
opsnappet  af  Brandenburgerne  og  af  kurfyrsten  tilsendt 
kongen.  De  forespurgte  heri,  om  de  kunde  stole  på 
hans  hjælp,  hvis  der  skulde  komme  noget  på,  og  der 
fandtes  hoslagt  en  afskrift  af  forbundstraktaten  mellem 
Sverige  og  Hamburg  af  26.  November  1674.  Køb- 
mændene tyede  da  til  den  udvej  at  bestikke  Griffenfeld. 
I  sit  forsvar  siger  denne,  at  Kielmann  en  dag  gav  ham 


—   264  — 

en  seddel  med  det  hamburgske  tilbud  om  10,000  rdl., 
og  at  han  straks  efter  viste  grev  Ahlefeld  den  med 
den  bemærkning,  at  han  vilde  sende  den  tilbage.  Gre- 
ven havde  frarådet  dette,  idet  han  mente,  at  den  snedige 
præsident  så  vilde  beholde  pengene  selv,  og  de  havde 
da  i  forening  forestillet  kongen  denne  sag,  « hvorpå  og 
hans  maj.  med  et  mildt  ansigt  bevilgede,  jeg  dem  ikkun 
beholde  skulde  og  måtte;  som  jeg  da  og  gjorde. »  Mod 
den  beskyldning  således  at  have  taget  skænk  og  gave 
af  en  fremmed  magt,  bemærker  Griffenfeld,  at  det  er 
«en  ond  affektion  imod  h.  maj.»,  da  Hamburg  ligger  i 
hans  hertugdømme  Holsten! 

Det  må  utvivlsomt  indrømmes,  at  både  gavens 
modtagelse  og  forsvaret  derfor  er  Griffenfeld  lidet  vær- 
dige. Det  var  vel  en  påstand  fra  kongelig  side,  at 
Hamburg  lå  på  hans  grund;  men  denne  påstand  var 
hverken  retlig  anerkendt  af  kejser  og  rige  eller  faktisk 
gyldig;  tværtimod  drejede  den  hele  strid  sig  jo  netop 
herom.  Havde  Hamburg  desuden  virkelig  været  en 
kongelig  stad,  da  kunde  jo  kongens  højeste  embeds- 
mand under  ingen  betingelse  tage  skænk  og  gave  af 
den  i  samme  øjeblik  som  han  havde  beviser  i  hænde 
for,  at  den  havde  sluttet  forbund  med  en  fremmod 
magt,  uimodsigelig  rettet  imod  selve  kongen. 

Hvorledes  det  forholder  sig  med  fremlæggelsen  af 
den  hele  sag  for  kongen  og  Ahlefeld  kan  ikke  bestemt 
afgøres,  da  den  ikke  blev  yderligere  drøftet,  ej  heller 
noget  skriftligt  vidnesbyrd  af  Ahlefeld  fremlagt.  Dog 
siger  generalfiskalen  i  sit  tilsvar:  «at  man  (d.  e.  Griffen- 
feld) det  .  .  .  Ahlefeld  åbenbarede,  var  ikkun  pro  formå 
og  var  aldrig  h.  k.  majestæts  samtykke ;»    det   var  da 


—   265   — 

vel  gået  hermed  som  med  sagen  om  Steinhorst,  så 
der  var  vekslet  nogle  almindelige  men  lidet  sigende 
talemåder  om  det.  Det  brev,  hvorved  han  modtog 
meddelelse  om  gavens  betaling,  er  skrevet  af  den 
kongelige  faktor  Johan  Bechmann  i  Hamburg,  den 
20.  Avgust;  men  løftet  må  sikkert  være  givet  af  sta- 
dens afsendinge  i  Rensborg,  der  alt  10.  Juli  var  vendte 
tilbage  og  i  høje  toner  roste  kanslerens  velvillige  bi- 
stand. Pengene  stod  iøvrigt  endnu  i  Hamburg  ved 
Griffenfelds  fald  og  indbetaltes  da  i  den  kongelige 
kasse. 

Inden  kongen  og  hans  følge  forlod  Rensborg,  blev 
der  endnu  truffet  et  par  andre  bestemmelser.  9.  Juli 
overleverede  den  brandenburgske  afsending  et  brev  fra 
kurfyrsten,  dateret  hovedkvarteret  Kriwitz  i  Meklen- 
burg,  den  5.  s.  m.,  i  hvilket  denne  opfordrer  kongen 
til  at  deltage  i  et  angreb  på  Wismar  og  Warnemiinde. 
Han  håber  ene  at  kunne  magte  denne  opgave,  men 
udbeder  sig  dog  hjælp  både  af  tropper  og  især  af 
skibe,  der  kan  afskære  al  tilførsel.  Dagen  efter  blev 
general  Baudissin  afsendt  til  kurfyrsten  med  kongeligt 
kreditiv,  og  der  udfærdigedes  brev  til  hertugen  af 
Lauenburg,  Julius  Franz,  hvorved  det  meddeltes  ham, 
at  den  danske  hær  vilde  blive  samlet  ved  hans  grænse 
med  forposterne  på  hans  grund.  Straks  efter  kom  et 
nyt  brev  fra  kurfyrsten,  hvori  han  lykønskede  til  Got- 
torps desarmering  og  skyndte  på  krigsforetagenderne. 
Han  sender  «aufs  aller  eilfertigste*  sin  gehejmeråd 
Knesebek  for  at  forhandle  om  en  felttogsplan  og  ytrer 
sin  utålmodighed  i  stærke  ord:  « sagen  tåler  ingen  op- 
sættelse,   hedder    det,    og  skal  der  ske  noget,    må  der 


—    266    — 

ingen  tid  forsømmes,  således  som  Deres  maj.  selv  høj- 
fornuftig vil  kunne  skønne,  og  at  man  ved  sådanne 
konjunkturer  ikke  må  kunktere.  Jeg  forventer  med 
største  attrå  D.  k.  m.  resolution. »  Han  kom  til  at 
vente  en  stund. 

Forholdet  til  Gottorp  afsluttedes  med  at  der  af- 
krævedes præsident  Kielmann  en  forsikringsakt.  Han 
forpligtede  sig  ved  denne  til  ikke  at  forlade  hertug- 
dømmerne, ej  heller  at  gå  til  Hamburg,  såvel  som  at 
tjene  kongen  og  hans  søster,  hertuginden,  med  troskab, 
alt  under  tab  af  ære  og  formue ;  hans  to  tilstedeværende 
sønner  måtte  medunderskrive  denne  forpligtelse  (13.  Juli). 
Kielmann  gjorde  sig  i  den  følgende  tid  den  største 
umage  for  at  blive  løst  fra  denne  forpligtelse,  men 
uden  nytte;  man  holdt  fast  på  ham  og  reversen  blev 
senere  brugt  til  at  føre  ham  og  sønnerne  i  ulykke. 
Blandt  de  forsøg,  han  gjorde,  var  også  et  anonymt 
brev  til  Griffenfeld  med  en  kostbar  guldring  —  den 
blev  senere  vurderet  til  2000  rdl.  — ,  som  han  forærede 
ham  til  et  venskabstegn.  Griffenfeld  fortæller  i  sit  for- 
svar: « Brevet  blev  brudt  og  læst  deroppe  udi  h.  m. 
nærværelse  og  nok  lét  af;  og  var  både  rigsadmiralen, 
rigsmarskallen  og,  hvor  mig  ret  er,  viceskatmester  hr. 
Holger  Vind  og  kancelliråd  Bierman  iligemåde  deroppe ; 
om  statholder  Bjelke  var  der  også,  mindes  jeg  ikke  ret. 
Latter  nok  var  der  og  de  råbte  alle,  at  jeg  skulde  kun 
beholde  den,  hvilket  og  h.  m.  i  lige  måde  behagede, 
og  sagde  jeg  i  skæmt  endnu  samme  gang,  at  det  var 
bedst  at  lægge  den  udi  hvælvingen  ved  traktaterne, 
til  tegn  på,  at  dennem  intet  udi  seneste  samling  i  Rens- 
borg  var  bleven  aftvunget,  eftersom  han  således  takkede 


—    267    — 

for  velgjort;  så  at  jeg  den  bagatelle  og  beholdt  haver, 
ikke  h.  m.  uafvidende  eller  imod  h.  m.  vilje.* 

Den  14.  Juli  brød  hoffet  op  fra  Rensborg  og  dagen 
efter  modtog  dronningen  ham  på  And  vorsko  v ;  de  holdt 
deres  indtog  i  København  den  16.  om  middagen  og 
samme  eftermiddag  var  kongen  ude  for  at  bese  flåden, 
der  nu  for  største  delen  var  i  søen;  der  var  under 
8.  Juli  fra  Rensborg  udgået  ordre  til  rigsadmiralen  om 
at  påskynde  udrustningen.  Kongen  var  overordenlig 
vel  tilfreds  med  sin  rejse  og  takkede  Griffenfeld  med 
den  varme,  som  var  ham  egen.  «Hvad  kan  mig  klarere 
vidne  være  om  min  noble  konduite  imod  hans  majestæt 
og  mit  fædreland, »  skriver  Griffenfeld  i  sit  forsvar, 
«end  hans  maj.'  egen  kongelige  mund  og  pen,  som 
mig  den  berømmelse  tillagde,  at  han  mig  konsidererede 
som  et  af  Gud  til  sådan  important  værks  udførelse  ud- 
valgt redskab,  imod  promesser  af  så  stor  nåde  og  vær- 
dighed, som  min  modesti  ikke  tillader  her  at  melde  — .» 
Det  er  sandsynligt,  at  kongen  ved  denne  lejlighed  har 
lovet  at  gøre  ham  til  fyrste  eller  hertug,  når  ægteskabet 
med  den  avgustenborgske  prinsesse  gik  i  orden. 

De  fire  uger,  som  hengik  mellem  kongens  første  og 
anden  holstenske  rejse  (16.  Juli  til  13.  Avgust),  de  uger, 
i  hvilke  Griffenfeld  stod  på  højdepunktet  af  sin  magt 
og  lykke,  giver  os  tillige  det  første  stærke  indtryk  af 
at  han  har  tabt  tøjlerne,  at  hans  tidligere  ligevægt  og 
overlegenhed  har  forladt  ham.  Alt  var  rede  til  hand- 
ling, alle  forhold  var  lagte  tilrette,  alle  ventede  en  af- 
gørelse. Forbindelsen  mellem  Sverige  og  dets  tyske 
lande  skulde  afskæres,  Wismar  belejres  og  hertugdøm- 


—    268    — 

met  Bremen  besættes ;  men  fire  uger,  de  bedste  i  året, 
hengik  i  uvirksomhed.  Hæren  fik  lov  til  at  udspise 
Holsten,  flådens  udrustning  blev  aldrig  færdig,  og  de 
diplomatiske  forhandlinger  kom  ikke  af  stedet.  Det  er 
en  ynk  at  læse  den  lange  række  af  indberetninger  fra 
Haag  og  fra  kurfyrstens  hovedkvarter  i  Schwan  ved 
Rostok.  Just  Høgh  havde  nu  gjort  alvor  af  at  opsøge 
dette  og  blev  modtaget  med  megen  glæde  af  Branden- 
burgeren, der  var  ved  at  forgå  af  utålmodighed  efter 
en  afgørelse  fra  dansk  side;  Povl  Klingenberg  var  ble- 
ven tilbage  i  Haag  for  at  skynde  på  betalingen  af  sub- 
sidierne. 

Men  de  kom  til  begge  at  spille  en  sørgelig  rolle, 
da  man  lod  dem  blive  uden  instrukser  og  uden  efter- 
retninger. Fra  dag  til  dag  måtte  de  se  at  finde  på 
udflugter  og  undskyldninger;  de  måtte  bortforklare, 
hvad  der  talte  for  Griffenfelds  vaklen  og  tvetungethed, 
og  de  måtte  til  trods  for  egne  tvivl  gå  i  borgen  for  en 
politik,  som  de  ikke  forstod.  Alle  vegne  fra  rejstes  der 
beskyldninger  mod  Danmark;  det  svenske  ægteskab 
forekom  mistænkeligt,  Mejercrones  forhandlinger  i  Paris 
kunde  man  ikke  forklare  sig,  og  Hannovers  holdning 
overfor  de  allierede  henførte  man  til  hemmelige  ind- 
skydelser fra  dansk  side. 

Klingenberg  havde  den  største  nød  med  at  holde 
de  allieredes  afsendinge  fra  livet,  medens  generalstaterne 
gang  efter  gang  bebrejdede  prinsen  og  Fagel,  at  de 
havde  erklæret  Sverige  krig  uden  at  have  forvisset  sig 
om  Danmarks  deltagelse ;  således  som  sagerne  nu  stod, 
beroede  alt  på  denne.  Klingenberg  anførte  begiven- 
hederne i  Rensborg  som    bevis    på,    at    kongen    havde 


—   269  — 

brudt  med  de  fælles  modstandere,  men  dette  vilde  man 
ikke  lade  gælde.  Gottorps  afvæbning  kunde  være  god 
nok  som  indledning  til  en  krig,  men  i  og  for  sig  var 
den  uden  betydning,  da  man  aldrig  havde  tænkt  sig 
Gottorp  som  deltager  i  den  større  kamp,  hvis  kongen 
blev  nevtral.  Dette  coup  var  et  familieanliggende,  og 
dersom  det,  som  man  antog,  vilde  blive  efterfulgt  af 
en  lignende  fremfærd  mod  Hamburg,  vilde  man  anse 
kongen  for  udtrådt  af  den  almindelige  alliance.  Hol- 
land måtte  nu  overveje,  om  det  vilde  føre  krigen  på 
Østersøen  ved  egne  midler,  eller  om  det  skulde  slutte 
fred  og  overlade  Brandenburg  til  sin  skæbne.  Om  sub- 
sidier til  Danmark  kunde  der  nu  ikke  være  tale  og 
man  advarede  underhånden  Klingenberg  mod  at  minde 
om  dem,  da  han  derved  let  kunde  pådrage  sig  en 
yderligere  ydmygelse.  Endnu  værre  var  det  dog  for 
Just  Høgh,  der  i  den  temmelig  primitive  lejr  daglig 
kom  sammen  med  kurfyrsten,  hans  hustru  og  betroede 
mænd.  Fredrik  Vilhelm  var  i  meget  slet  humør,  hvad 
der  ikke  var  så  underligt.  Han  syntes  at  stå  ved  målet 
for  sit  livs  mest  brændende  ønske,  erobringen  af  Pom- 
mern; efter  åringers  spildte  anstrængelser  havde  han 
ved  sin  tapperhed  og  rådsnarhed  tiltvunget  sig  en  glim- 
rende sejr,  og  nu  stansedes  han  af  en  uforklarlig  lam- 
melse i  den  danske  konges  råd.  Sveriges  krigsmagt 
var  med  rette  en  frygtet  faktor  i  al  tysk  politik;  den 
var  i  øjeblikket  bragt  i  forvirring,  men  hvor  længe 
vilde  det  vare?  Kun  Danmark  havde  midler  til  at 
stanse  tilførselen  af  hjælpetropper  fra  moderlandet  til 
Pommern  og  Wismar ;  kongen  rådede  desuden  over  en 
slagfærdig  hær  på  henved  20,ocx)  mand,    tilstrækkelig 


—    270   — 

til  at  sætte  ham  i  stand  til  at  forfølge  sin  sejr.  Dan- 
mark selv  var  i  højeste  måde  interesseret  i  at  støtte 
ham,  thi  skulde  Skåne  erobres,  måtte  det  foreløbig  ske 
i  Tyskland.  Hvorfor  hengik  da  denne  lange  sommer- 
måned unyttet?  Forgæves  spejdede  man  dag  efter  dag 
fra  det  erobrede  Warnemiinde  ud  over  Østersøen  efter 
det  danske  flag;  det  viste  sig  ikke. 

Hvad  var  nu  grunden  til  denne  forhaling  og  hvor- 
ledes skal  den  forsvares?  At  den  må  søges  hos  Grif- 
fenfeld,  derom  kan  der  næppe  være  tvivl;  hans  broder 
generalkommissær  Gyldensparre  sinkede  flådens  udrust- 
ning, sagde  man,  og  selv  trak  han  alle  forhandhnger  i 
langdrag.  Men  hvad  kunde  da  bevæge  rigskansleren 
til  denne  fremfærd? 

Man  kunde  tænke  sig  en  bestemt  politisk  plan  i 
dette.  Afgørelsen  i  Rensborg  var  sikkert  gået  langt 
ud  over,  hvad  Griffenfeld  havde  tænkt  sig,  men  nu  var 
den  en  kendsgerning.  Det  gjaldt  da  om  at  få  den 
anerkendt,  at  sikre  sig  den  for  fremtiden.  Indberet- 
ninger fra  Mejercrone  i  Paris  og  Kristoffer  Lindenov  i 
Stokholm  viste,  at  begge  de  to  store  magter,  som 
havde  garanteret  Gottorp  de  i  Roskildefreden  vundne 
fordele,  for  øjeblikket  forholdt  sig  aldeles  passive  over- 
for det  skete.  Hertugens  ynkelige  holdning  under  og 
efter  katastrofen  kunde  hverken  tiltale  Ludvig  XIV  eller 
Karl  XI  og  de  var  desuden  alt  for  optagne  af  større 
anliggender  til  nu  at  kunne  tage  hensyn  til  dette  mel- 
lemspil. Man  kunde  da  tænke  sig  Griffenfeld  optagen 
af  at  bringe  denne  sag  til  en  endelig  afgørelse,  benytte 
det  kritiske  øjeblik  til  at  få  den  udtrykkelig  godkendt 
som  løn  for  en  fortsat  nevtralitet.    Noget  sådant  ventede 


—     2/1     — 

de  allierede  magter  i  deres  mistanke  til  Danmark.  Man 
kunde  tænke  sig  yderligere  kombinationer  i  forbindelse 
hermed.  Lindenov  havde  antydet  den  plan  at  vinde 
Skåne  ved  et  mageskifte  med  Oldenburg,  hvorved  Sve- 
riges stilling  ved  Wesermundingen  vilde  blive  meget 
stærk.  Det  var  næppe  helt  utænkeligt,  at  en  svensk 
regering  kunde  gå  ind  på  noget  sådant,  i  alle  tilfælde 
afståelsen  af  en  del  af  Skåne,  Sundets  kyst,  mod  at 
blive  sikret  mod  de  truende  tab  i  Tyskland. 

En  politik  som  den  her  antydede  vilde  tilvisse  have 
været  meget  forsvarlig,  om  den  havde  kunnet  gennem- 
føres; den  vilde  have  sikret  Danmarks  stilling  og  kunne 
have  skabt  et  varigt  venskab  mellem  de  nordiske  kroner. 
Men  der  er  i  virkeligheden  intet  spor  til  at  GrifTenfeld 
har  tænkt  alvorlig  på  noget  sådant,  i  alle  tilfælde  har 
han  intet ^som  helst  skridt  gjort  i  den  retning;  han 
synes  at  have  forholdt  sig  aldeles  passiv  både  overfor 
venner  og  fjender. 

Man  fristes  til  at  antage,  at  han  har  befundet  sig  i 
en  tilstand  af  åndelig  lammelse  eller  svimmelhed,  under 
sammenstrømningen  af  de  mest  modsatte  indvirkninger. 
Alle  søgte  at  vinde  ham,  hver  drog  ham  til  sin  side, 
de  mest  lokkende  udsigter  åbnede  sig  for  ham,  hvor- 
hen han  vendte  sit  blik.  Næppe  havde  han  modtaget 
de  kejserlige  diplomer  med  rigsgreveværdigheden,  før 
kurfyrsten  under  forhandlingernes  gang  tilbød  ham  øen 
Riigen  tft*  lensfyrstendømme,  eller,  da  dette  ikke  kunde 
gå,  den  mindre  ø  WoUin,  med  det  gamle  Jomsborg. 
Samtidig  lovede  enkedronningen  ham  en  fyrstelig  brud, 
med '  hvem  han  vilde  blive  den  store  kurfyrstes  svoger, 
og   kongen  vilde   give  ham  en  tilsvarende  værdighed. 


—     272     — 

Som  en  anden  Sigvald  jarl  skulde  han  stå  som  mellem- 
mand mellem  Danmark  og  de  Venders  fyrste! 

Overfor  dette  stod  der  andre  løfter.  Medens  der 
forhandledes  i  Rensboi-g  havde  Mejercrone  en  samtale 
med  den  fremtidige  afsending  i  Danmark  Gravelle  på 
Pomponnes  vegne,  i  hvilken  denne  først  tilbød  at  give 
Griffenfeld  en  større  pengegave,  og  da  dette  tilbage- 
vistes af  Mejercrone,  slog  på  giftermålet  med  den  franske 
prinsesse.  Kongen  af  Frankrig,  sagde  han,  måtte  dog 
have  lov  til  at  yde  denne  ualmindelige  statsmand  samme 
anerkendelse  som  den  øvrige  verden;  hans  udnævnelse 
til  rigsgreve  var  den  store  konge  ubehagelig,  kejseren 
var  på  en  måde  herved  kommen  ham  i  forkøbet.  Man 
havde  hørt  megen  tale  om  den  forestående  forbindelse 
med  en  hertugdatter;  i  den  anledning  havde  en  højt- 
stående mand  ved  det  franske  hof,  greven  af  Bethune, 
ytret:  hvorfor  netop  hende  og  ikke  en  anden,  hvis 
blod  lige  så  vel  er  kongeligt?  Hertil  hentydede  også 
Gravelle,  idet  han  mente,  at  i  påkommende  tilfælde  en 
større  gave  af  kostbart  indbo,  som  den  franske  konge 
vilde  yde  sin  frænke,  vilde  kunne  vinde  rigskanslerens 
bifald.  Det  blev  samtidig  ad  andre  veje  tilkendegivet 
selve  prinsessen,  at  kongen  af  Frankrig  gerne  vilde  se 
et  ægteskab  mellem  hende  og  Griffenfeld. 

Afværgede  Mejercrone  således,  i  alle  tilfælde  fore- 
løbig, en  direkte  gave  til  sin  høje  slægtning,  så  fik 
denne  ikke  desmindre  sådanne  fra  andre  sider.  Den 
engelske  statssekretær  for  de  nordlige  lande,  Griffen- 
felds  lærde  ven  fra  Oxford,  Josef  Williamson,  sendte 
ham  en  kostbar  samling  af  engelske  værker  fra  de 
senere  år,  —  en  samling,    der    endnu   kan  eftervises  i 


—    273   — 

katalogen  over  hans  efterladte  bibliotek,  —  for  hvilken 
han  gentagne  gange  takkede  i  de  varmeste  udtryk  og 
med  udtalelser  af  sin  store  forkærlighed  for  alt  engelsk: 
«une  certaine  simpathie  que  j'ay  pour  tout  ce  qui  porte 
seulement  le  nom  Anglois.»  Kong  Karl  XI  takkede 
ham  for  sin  virksomhed  i  ægteskabssagen  med  et  parti 
svensk  kobber  til  at  tække  det  hus,  han  var  i  færd 
med  at  bygge;  alt  Nils  Brahe  havde  givet  løfte  herom. 
Begge  disse  magter,  England  og  Sverige,  ønskede  lige- 
som Frankrig  at  vinde  Griffenfeld  for  en  nevtralitets- 
politik  og  mæglerrollen  i  den  stående  strid;  England 
var  alt  dengang  stærkt  optagen  af  den  vordende  eds- 
kongres  i  Nijmwegen. 

Der  er  jo  noget  ydmygende,  næsten  nedværdigende 
i  alle  disse  tilbud  fra  udlandet.  Sammenholdte  med 
de  hamburgske  og  gottorpske  gaver  er  de  en  uaftvætte- 
lig  plet  på  Griffenfelds  navn.  Og  hvorledes  kunde  det 
falde  fremmede  ind  at  ville  opnå  noget  hos  ham  ved 
gaver,  uden  netop  fordi  han  havde  det  sletteste  rygte  i 
sit  hjem.  Det  må  være  forbeholdt  en  senere  anled- 
ning, undersøgelsen  af  hans  embedsmisbrug  under  pro- 
cessen, at  komme  nærmere  ind  på  dette  forhold,  her 
må  det  være  nok  at  henvise  til  hvad  tidligere  er  an- 
ført og  dertil  at  føje,  at  bestikkelserne  nu  var  satte  i 
system  og  blev  drevne  ikke  blot  gennem  sekretærer  og 
tjenere,  men  også  gennem  slægtninge  og  venner  i  høje 
stillinger;  de  havde  i  indviede  kredse  erhvervet  sig 
navnet  « banden*. 

Dertil  kom  den  virak,  der  nu  ydedes  hans  navn  og 
berømmelse;  ingen  smiger  synes  at  have  været  så  smag- 
løs, ingen  sammenligning  så  dristig,  at  man  nu  ikke 
II.  i8 


—   274   — 

tillod  sig  den  overfor  den  forvænte  stormand.  Medens 
han  selv  endnu  i  påtagen  beskedenhed  skriver  til  kong 
Karl  XI,  at  «de  som  skarp  og  nøje  dømme  ville,  vel 
muligt  årsag  kunde  have  at  sige,  dette  den  eneste  faute 
at  være,  som  h.  k.  m.  siden  sit  højstpriselige  regi- 
mentes tiltrædelse  beganget  haver,  mig  så  mange  andre 
så  vel  udi  alder  som  meriter  og  eksperients  mig  vidt 
overlegne  at  foredrage, »  lod  han  sig  i  virkeligheden 
hylde  som  en  konge.  Det  var  ved  denne  tid  Henrik 
Harder  og  Ole  Borch  skrev  deres  højtravende  æresdigte 
på  latin,  medens  Peter  Resen  udgav  en  Samsøs  beskri- 
velse og  Tomas  Bartholin  sin  ordenshistorie,  begge  led- 
sagede af  rigskanslerens  portræt,  svulstige  tilegnelser 
og  overstrømmende  lovtaler,  der  stiller  ham  over  alt 
hvad  vor  hisijtorie  ellers  kender.  Bartholin  sammen- 
stiller ham  med  biskop  Absalon  og  fremhæver  ham 
frem  for  kongen  ved  at  lade  hans  og  ikke  dennes  bil- 
led pryde  bogen  om  den  nye  orden;  Resen  forherliger 
ham  sammen  med  den  sagnrige  ø  og  både  Borch  og 
Tomas  Kingo  må  her  istemme  hans  pris.  Til  denne  tid 
hører  også  ordren  om  at  indrette  en  prægtig  stol  til 
ham  i  Nikolaj  kirke,  med  et  vældigt  våbenskjold  og 
andre  insignier,  der  vakte  betænkeligheder  hos  hans 
svoger  borgmester  Fogh,  såvel  som  hos  ham  selv,  men 
ikke  des  mindre  synes  at  være  bleven  opsat;  man  sagde, 
at  den  overstrålede  selve  den  kongelige  stol. 

Det  ligger  jo  i  sagens  natur,  at  denne  forgudelse 
og  selvforgudelse  måtte  fremkalde  kritik  og  satire. 
Tomas  Kingos  stifsøn  Jakob  Worm  havde  alt  tidligere 
skrevet  et  langt  digt  imod  Griffenfeld,  « studentergråd », 
hvori  han  især  gik  ud  på  at  revse  ministerens  uretfær- 


Griffenfelds  portræt  foran  Bartholins  og  Resens  bøger. 


i8* 


—     2/6     — 

dighed  og  bestikkelighed  ved  embedsbesættelser.  Nu 
udsendte  han  en  ny,  endnu  skarpere  satire:  « Sibylles 
spådom  om  Nordens  antikrist»,  i  hvilken  han  angriber 
hele  hans  regeringssæt  og  opfordrer  kirkens  talsmænd 
til  at  tage  til  genmæle  imod  hans  mange  overgreb. 
Der  en  vis  fynd  og  megen  berettiget  harme  i  Worms 
ord  og  man  har  med  urette  villet  stemple  ham  som  en 
lav  smædeskriver;  meget  kan  han  i  den  henseende 
have  forsyndet  på  andre  områder,  men  når  man  af- 
skærer enhver  naturlig  ytring  af  den  offenlige  mening, 
må  man  finde  sig  i  at  den  baner  sig  vej  i  det  skjulte, 
og  finder  tiden  behag  i  en  smagløs  ros,  må  den  også 
finde  sig  i  en. smagløs  satire.  Ikke  uden  føje  udråber 
Worm  om  rigskansleren: 

«Har  han  ej  kongenavn,  han  dog  som  konge  råder, 

han  styrer  riget  som  han  vil  i  alle  måder, 

han  er  som  kongens  sjæl,  han  er  som  kongens  mund, 

thi  riget  støttes  på  den  Anti-Kristens  grund  .... 

For  denne  Haman  sig  to  rigers  stænder  bøjer, 

det  Babels  billede  al  ære  de  tilføjer: 

de  har  indbildet  ham,  at  han  er  Nordens  gud,  — 

men  den  Herodes  får  af  Gud  en  gang  et  budl» 

Denne  « Sibylles  spådom »  minder  om,  hvad  satirikeren 
alt  udtalte  i  sit  første  digt,  hvor  han  omtaler  Hannibal 
Sehesteds  og  Ulfeids  skæbne  og  derpå  udbryder: 

« Vår  dig,  grif  på  højen  fjelde^ 
du  som  er  en  spådoms  fugl, 
modgang  kan  dig  også  fælde, 
når  du  står  på  lykkens  hjul  — .> 

Man  føler  alt  ligesom  grunden  vakle  under  hans  fødder. 
Han  ligner  den  unge  Aladdin,    der  af  en  troldmand  er 


—    277    — 

ført  ind  i  en  tryllehave,  hvis  vidunderlige  frugter  vinker 
ham  fra  alle  sider  og  berøver  ham  al  selvbeherskelse. 
Som  et  barn  plukker  han  alt  hvad  han  kan  overkomme, 
bedåret  af  de  ædle  stenes  glans;  men  alt  imens  agter 
han  ikke  på  den  lampe,  der  gav  dem  liv,  og  hvis 
ånder  fortørnes  over  hans  letsindighed.  Den  dag  er 
nær,  da  denne  lampe  slukkes  og  tryllehaven  lukker  sig 
omkring  ham.  — 

Man  må  antage,  at  det  som  rent  udvortes  holdt 
Griffenfeld  tilbage  hin  sommermåned,  først  og  fremst 
var  enkedronning  Sofie  Amalias  stærke  vilje.  Hun 
havde  faet  sin  datter  forlovet,  men  hun  vilde  have 
hende  gift.  Kong  Karl  havde  også  tænkt  på  straks 
at  lade  udførelsen  følge  på  løftet  og  Lilliecrona  ind- 
ledede forhandlinger  om  ægteskabet;  men  tiden  var 
imidlertid  gået  for  langt  hen  og  kongens  tålmodighed 
var  udtømt;  han  hørte  på  det  svenske  andragende, 
men  gav  et  undvigende  svar  og  forlod  hovedstaden 
for  længere  tid.  For  dengang  var  spillet  tabt,  men 
rigskansleren  havde  atter  vist  sin  gode  vilje  overfor 
hendes  majestæt  og  belønningen  skulde  ikke  holdes 
tilbage. 

Prinsesse  Louise  Charlotte  var  ankommen  til  Køben- 
havn med  enkedronningen,  samme  dag  som  hertugen 
af  Gottorp  indfandt  sig  i  Rensborg,  den  25.  Juni.  Alt 
dagen  efter  skrev  overjægermester  Vincens  Hahn  til 
Griffenfeld  og  meddelte,  at  han  havde  haft  den  lykke 
at  se  og  tale  med  den  længe  ventede  prinsesse:  «jeg 
må  tilstå, »  siger  han,  «at  der  intet  er  at  udsætte  på 
hendes  person;  hun  er  lys  og  smuk  og  vel  vokset  og 
ligner  mest  det  første  kontrafej;  —  Gud  hjælpe   frem- 


—  2^z  — 

deles  og  give  hvad  nyttigt  og  tjenligt  er.»  Efter  af- 
gørelsen med  hertugen  af  Gottorp  lykønsker  Hahn  den 
« store  feltherre*,  der  har  « vundet  et  stort  slag»,  og  til- 
føjer: «nu  kan  jeg  ikke  længere  blive  her  af  stor  glæde, 
mens  vil  forløbe  kone  og  børn  og  rejse  herfra  nu  på 
mandag,  om  Gud  vil,  så  vil  jeg  fortælle  e.  højgrev. 
ekse.  en  hel  hob  om  vores  skønne  og  smukke  dame, 
så  og  om  den  store  nåde,  hun  er  udi  hos  dronningen, 
hvilket  er  ikke  at  beskrive.  Gud  give  fremdeles  lykke 
og  at  det  måtte  vare  længe.  Ellers  er  hun  det  noksom 
værd,  jeg  forsikrer  h.  højgr.  ekse.  mig  endnu  ingen  er 
forekommen,  som  mig  så  befalder;  jeg  tvivler  ikke 
heller  på  hendes  fromhed,  om  jeg  ellers  ret  kan  skønne. » 
Der  forlyder  intet  om,  hvorledes  samlivet  i  Køben- 
havn mellem  GrifTenfeld  og  hans  tilkommende  brud 
forløb,  hvad  indtryk  de  gjorde  på  hinanden  og  hvor- 
vidt der  fandt  en  personlig  tilnærmelse  sted.  Der  er 
ingen  grund  til  at  tvivle  om,  at  jo  det  nære  forhold, 
hvori  rigskansleren  var  trådt  til  hertugens  familie,  nu 
blev  genoptaget ;  derom  vidner  den  nye  og  store  konge- 
lige gunst  der  vistes  Ernst  Gynter,  idet  han  5.  Avgust 
blev  udnævnt  til  guvernør  på  Als,  med  bolig  på  Søn- 
derborg slot  og  2000  rdl.  i  årlig  løn;  denne  løn  skulde 
ved  hans  død  halvt  tilfalde  hertuginden  som  en  år- 
penge, halvt  gå  over  til  sønnen  Fredrik,  der  da  skulde 
arve  guvernørposten.  Ved  denne  udnævnelse  brød 
kongen  atter  fuldstændig  med  den  kloge  politik,  som 
hans  fader  havde  fulgt  på  Als  og  i  hvilken  det  var  en 
grundsætning  aldrig  at  give  en  prins  af  huset  Sønder- 
borg land  eller  embed  der  på  øen.  Men  des  mere  var 
hertuginden  taknemmelig  for  det  opnåede;  hun  takkede 


—   279   — 

Griffenfeld  i  et  hjerteligt  brev  og  enkedronningen  var 
næppe  mindre  taknemlig  for  denne  gave  til  hendes 
gode  veninde. 

Man  må  ved  denne  tid  have  anset  partiet  med 
prinsessen  for  afgjort;  thi  det  unge  hertugelige  univer- 
sitet i  Kiel  udsendte  alt  sin  trykte  lykønskning  til  det 
høje  par  i  et  pompøst  digt  af  professor  Daniel  Georg 
Morhoff.  Denne  lærde  mand  var  født  og  oplært  i  Sve- 
riges tyske  besiddelser,  Wismar  og  Stettin,  og  talte  i 
dette  tilfælde  næppe  af  egen  indskydelse ;  lykønskningen 
var  sikkert  fremkaldt  af  universitetets  høje  foresatte, 
den  snu  regeringspræsident,  der  netop  ved  denne  tid 
sendte  Griffenfeld  den  kostbare  ring,  ligeledes  en  hen- 
tydning til  giftermålet.  Hvilken  dårskab  af  den  for- 
blendede mand,  at  han  ikke  nu  greb  til  og  sikrede  sig 
sin  stilling  for  bestandig! 

Hvilket  påskud  han  har  givet  til  ikke  nu  at  sige 
det  afgørende  ord,  som  alle  ventede,  er  ikke  bekendt; 
den  sande  grund  var  sikkert,  at  de  franske  tilbud  og 
udsigten  til  ad  politikkens  vej  at  opnå  sit  ønske  med 
hensyn  til  prinsessen  af  Taranto  bragte  ham  til  at 
vakle.  Overfor  denne  danie,  der  ganske  naturligt  måtte 
overgå  den  seks  år  yngre  avgustenborgske  prinsesse  i 
udvikling,  ligesom  hun  muligvis  har  været  smukkere, 
mere  begavet  og  i  det  hele  en  betydeligere  personlig- 
hed, følte  Griffenfeld  sig  ligesom  bunden.  Hun  havde 
givet  ham  en  kurv  og  behandlede  ham  med  afvisende 
kulde,  en  omstændighed,  som  vel  snarere  æggede  end 
holdt  ham  tilbage.  Nu  stod  han  som  den  begunstigede 
bejler  til  en  anden  prinsesse  og  kongen  af  Frankrig 
havde  ladet  sin  frænke  forstå,    at   han   ønskede   hende 


—    28o   — 

gift  med  kong  Kristians  yndling.  Det  taler  ikke  til 
ære  for  Griffenfeld,  at  han  nærmede  sig  den  enlig  stil- 
lede pige  med  disse  våben  for  at  overvinde  hendes 
modstand  mod  hans  frieri.  Prinsessen  følte  sig  ulykke- 
lig ved  hans  fornyede  tilnærmelse  og  spurgte  ængstelig 
Terlon,  om  han  havde  hørt  noget  fra  Frankrig,  som 
tydede  på,  at  man  vilde  bortgifte  hende  imod  sin  vilje. 
Samtidig  søgte  kongens  broder,  prins  Jørgen,  at  be- 
hage hende,  hvad  der  gav  anledning  til  nye  bekym- 
ringer. Hun  ytrede  derfor  ønsket  om  at  forlade  hoffet 
og  Danmark  og  vende  hjem  til  sin  slægt  i  Frankrig. 
Men  Griffenfeld  fik  det  maget  således,  at  hun  kom  til 
at  følge  med  dronningen  til  Holsten  og  senere  derfra 
til  lejren  i  Meklenburg. 

Imidlertid  var  krigsforberedelserne  skredne  frem  i 
deres  langsomme  men  uafvendelige  konsekvens.  27.  Juli 
anordnedes  der  ligesom  for  to  år  siden  tre  almindelige 
bededage  for  at  forberede  hele  folket  på  de  alvorlige 
begivenheder,  man  nu  gik  imøde,  og  dagen  efter  ud- 
færdigedes instruksen  for  generaladmiral  Kort  Adeler 
på  det  forestående  togt  til  Østersøen.  De  syv  hol- 
landske skibe  under  kommandør  Jakob  Bincks  var  an- 
komne til  Sundet  den  6.  Juli;  nu  indordnedes  de  i  en 
eskadre  med  omtrent  20  danske  skibe  under  Adelers 
kommando;  Nils  Juel  og  Bincks  havde  fløjene.  In- 
struksen gik  ud  på  at  man  skulde  krydse  på  Østersøen 
mellem  Bornholm  og  Riigen,  forurolige  øerne  ved  Pom- 
mern, forhindre  samfærdsel  mellem  Sverige  og  Tysk- 
land i  krigsøjemed,  men  ikke  uden  nødvendighed  an- 
gribe svenske  handelsskibe;    vilde  Hollænderne  endelig 


—     28l     — 

kapre,  skulde  man  dog  gå  med  til  det  og  bringe  byttet 
til  København. 

Et  par  dage  efter  instrueredes  skibskaptajn  Kornelis 
V.  d.  Veer  til  med  fregatten  « Lossen »  at  gå  til  Flek- 
kerø  i  følge  med  den  til  blokeringen  af  Gøteborg  be- 
stemte eskadre;  han  skal  undervejs  « alle  forekommende 
til  og  fra  Sverige  farende  svenske  skibe  og  fartøj,  være 
sig  egne  eller  af  Svenske  befragtede,  fjendtlig  antaste, 
med  al  magt  angribe  og  søge  sig  dem  at  bemestre. » 
Lignende  ordrer  udstedtes  til  andre  skibe,  men  de  blev 
foreløbig  liggende,  hvor  de  lå.  Admiral  Markvor  Rod- 
sten fik  4.  Avgust  ordre  til  med  3  orlogsskibe  og 
2  fregatter  foruden  de  2  ventede  hollandske  skibe  at 
lægge  sig  i  Kattegat  foran  Gøteborg,  og  hans  broder 
admiral  Jens  Rodsten  til  med  6  skibe  at  forblive  i 
Sundet  for  at  afskære  al  forbindelse  med  Sverige.  Men 
også  de  blev  foreløbig  liggende. 

Forholdet  til  Gottorp  var  imidlertid  blevet  nærmere 
ordnet.  Kongen  havde  indbudt  hertugen  til  et  besøg 
i  København;  han  kunde  hente  sin  hustru  og  man 
kunde  da  bringe  endelige  venskabelige  forhold  til  veje. 
Dette  viide  han  dog  ikke;  han  undskyldte  sig  med  et 
ildebefindende  og  foretrak  at  blive  på  Gottorp,  hvor 
de  kongelige  tropper  i  Slesvig  besatte  vagterne,  for- 
såvidt  som  fæstningen  vedkom;  i  den  indre  slotsgård 
kom  de  ikke  og  der  vistes  hertugen  al  skyldig  ærbødig- 
hed, ligesom  han  selvfølgelig  var  fuldstændig  fri.  Under- 
handligerne  om  at  skåne  hans  amter  så  vidt  det  lod 
sig  gøre,  for  at  han  ikke  skulde  miste  enhver  indtægt 
selv,  førtes  i  København  af  hertuginden  og  hendes  led- 
sager Jasper  Buchwald,  men  de  fik  ikke  andet  end  be- 


—     282     — 

klagelser  og  gode  løfter.  Derimod  tildelte  kongen  sin 
søster  personlig  en  årlig  indtægt  på  4000  rdl.  afSvav- 
sted  amt,  der  nu  var  taget  i  besiddelse,  og  Buchwald 
fik  løfte  om  600  rdl.  årlig  på  Kieler  omslag.  I  Olden- 
burg gik  regeringen  over  til  kun  at  føres  i  kongens 
navn;  grev  Anton  nedlagde  statholderskabet,  da  han 
rimeligvis  kun  på  denne  måde  uden  at  vække  anstød 
kunde  blive  løst  fra  sin  dobbelte  troskabsed,  og  kongen 
overdrog  nu  også  den  civile  regering  til  guvernøren 
general  Baudissin  (Bauditz). 

Endelig  kom  man  da  til  en  afgørelse;  det  var  uden 
tvivl  de  brandenburgske  sendemænd,  der  drev  Grif- 
fenfeld  frem.  Gehejmeråd  Knesebek  tilstillede  ham 
31.  Juli  et  skarpt  brev  og  forlangte  ufortøvet  besked 
med  hensyn  til  flåden  og  operationerne  i  Tyskland,  og 
der  siges,  at  Kristoffer  Brandt  underhånden  lod  rigs- 
kansleren forstå,  at  man  efter  opsnappede  breve  mis- 
tænkte ham  for  i  ledtog  med  enkedronningen  at  have 
forsikret  Hannover,  at  det  ikke  vilde  komme  til  brud 
med  Sverige.  Dette  ængstede  Griffenfeld  og  de  ende- 
lige ordrer  til  flåden  udfærdigedes  derfor,  medens  der 
forhandledes  i  statskollegiet  om  oprettelsen  af  et  lande- 
værn ved  kysterne.  Forordningen  herom  udkom  den 
6.  Avgust  og  fastsatte,  at  der  overalt  på  rigets  kyster 
skulde  holdes  strandvagt,  «da  der  er  kapere  og  kom- 
misfarere  ude  på  søen  og  alt  er  i  røre,  så  søen  er 
usikker  og  der  er  fare  for  landgang  med  rov  og 
brand. »  Amtmændene  skulde  straks  mønstre  mand- 
skabet, alle  dem  der  kunde  bære  våben  og  værge,  fra 
15  til  50  år;  herreds-  og  birkefogeder  skulde  som  regel 
være  førere. 


—    283    — 

Dagen  efter  sendte  Støcken  ilbrev  til  proviant- 
kommissæren i  Gliickstadt,  Henrik  Suhm,  med  ordre 
til  ufortøvet  at  rejse  til  Lybek  for  at  opkøbe  500 
tønder  rug  til  brød  for  hæren,  «da  efter  al  sandsyn- 
lighed vor  marche  vil  gå  til  Molln  i  Lauenburg.» 
Ordren  til  at  lægge  fire  regimenter  r5^teri  ind  i  dette 
lille  hertugdømme  udgik  da  også  samtidig,  og  general 
Weyher  i  Gliickstadt  sattes  i  kundskab  om,  at  freden 
med  Sverige  nu  kimde  brydes  når  som  helst.  Dette 
skete  straks  efter.  Onsdagen  den  11.  Avgust  lejede 
en  af  hans  kaptajner,  Johan  Reimers,  et  par  skibe, 
som  netop  lå  i  Gliickstadt  havn,  under  foregivende  af, 
at  de  skulde  fragtes  til  Hamburg.  I  virkeligheden  gik 
ud  på  aftenen  et  halvt  hundrede  soldater  ombord  på 
dem  og  sejlede  om  natten  op  ad  Elben  til  ud  for 
Stade,  på  dennes  vestlige  bred.  Her  angreb  de  det 
svenske  vagtskib  ved  den  befæstede  Elbø  die  Schwinge 
og  søgte  at  sætte  sig  i  besiddelse  af  det.  Dette  mis- 
lykkedes imidlertid  aldeles,  skønt  overmagten  var  stor; 
de  danske  led  et  føleligt  tab  af  døde  og  fanger,  medens 
det  ene  af  skibene,  en  Hollænder  fra  Ameland,  blev 
ødelagt.  Den  mislykkede  ekspedition  kom  tilbage  til 
Gliickstadt  og  der  måtte  sendes  en  tambur  til  Stade 
for  at  udløse  fangerne.  Krigen  var  således  erklæret 
på  den  måde,  som  grev  Mogens  Fris  alt  forlængst 
havde  bebudet,  idet  han  i  et  møde  i  rådstuen  med  den 
brunsvigske  afsending  udtalte:  «kongens  tanke  havde 
altid  været,  at  man  ej  med  ord,  men  udi  gerningen, 
når  tiden  kom,  krigen  skulde  deklarere. » 


V.    KRIGENS  FØRSTE  HALVÅR. 

AvGusT  1675  TIL  Marts  1676. 

Fredagen  den  13.  Avgust  gik  generaladmiral  Kort 
Adeler  tidlig  om  morgenen  under  sejl  sydpå  til  Øster- 
søen; det  skulde  blive  den  djærve  søhelts  sidste  togt. 
Efter  at  kongen  fra  sine  vinduer  havde  set  flåden  gå  i 
søen,  brød  han  selv  op  fra  hovedstaden  og  nåede 
samme  aften  Korsør.  I  hans  følge  var  broderen  prins 
Jørgen  og  ved  Bæltet  stødte  også  Griffenfeld  og  Kør- 
bitz,  der  havde  forladt  København  den  foregående  dag, 
til  selskabet.  Næste  dag  nåede  de  Kolding,  derpå 
Flensborg,  og  den  16.  ankom  kongen  til  Rensborg  slot. 
Griffenfeld  kom  først  dagen  efter  og  må  altså  have 
gjort  et  ophold  undervejs. 

I  Rensborg  skulde  nu  de  afgørende  beslutninger 
fattes.  Kurfyrsten  havde  jo  holdt  på,  at  man  skulde 
angribe  Pommern,  men  i  konsejlet  resolverede  kongen 
endnu  den  3.  Avgust:  «mens  såsom  øjet  bedst  om  alt 
sådant  i  nærværelsen  kan  judicere,  så  vil  h.  m.  ved 
sin  ankomst  til  armeen,  som  nu  alt  er  befalet  videre 
at  avancere,  sig  herpå  videre  erklære. »  Man  var  da 
ej  heller  kommen  videre,  end  at  Jørgen  Bjelke,  samme 


—    285    — 

dag  kongen  var  draget  afsted,  kunde  skrive  til  Just 
Høgh:  «Med  første  bliver  vel  notificeret,  hvor  hans 
kongl.  majestæt  sin  armé  vil  emplojere;  jeg  ønsker 
altid  i  Sverige  og  holder  tjenligst  både  de  allierede 
såvel  som  for  vores  konge;  thi  da  kan  sekursen  fra 
Sverige  både  derved  såvel  som  ved  vores  flåde  for- 
hindres og  de  svenske  langt  større  afbræk  derved  i 
deres  eget  land  gøres  end  som  i  Pommern  eller  Bre- 
men. De  fattige  indbyggere  her  ovre  i  Skåne  længes 
og  de  svenske  ere  noget  bange,  mens  lever  alt  i  for- 
håbning om  fred;  mens  dertil  ser  ilde  ud.» 

Denne  plan  var  dog  nok  nu  i  virkeligheden  op- 
given, selv  om  man  ikke  havde  underrettet  Jørgen 
Bjelke  derom ;  således  som  sagerne  stod,  var  der  næppe 
andet  at  gøre  end  om  muligt  først  at  tilintetgøre  Sve- 
riges magt  i  Tyskland.  Men  under  denne  forudsætning 
kunde  der  atter  være  tvivl  om,  hvorvidt  man  først 
skulde  vende  sig  mod  hertugdømmet  Bremen,  Wismar 
eller  Pommern.  Griffenfeld,  siges  der,  holdt  på  det 
første;  han  vilde  dele  hæren,  således  at  halvdelen  gik 
over  Elben  og  indtog  Bremen,  medens  den  anden  halv- 
del skulde  dække  Holsten  mod  et  fjendtligt  indfald. 
Generalerne  derimod  holdt  på,  at  man  skulde  vende 
sig  imod  Wismar;  det  var  især  brødrene  Arenstorf, 
Karl  og  Fredrik,  der  var  fødte  i  Meklenburg  og  priste 
dette  lands  rigdom.  Endvidere  var  der  delte  meninger 
om,  hvorvidt  kongen  skulde  modtage  kurfyrstens  ind- 
bydelse til  et  møde  i  Gadebusch  for  at  aftale  fælles 
operationer;  Griffenfeld  og  andre  var  imod  det,  medens 
generalerne  anså  det  for  det  retteste.  Rigskansleren 
vedkendte  sig  som  bekendt  det  spanske  ordsprog:    «la 


—    286   — 

pluma  dirige  al  hierro  que  ha  de  acerta»  (pennen  styrer 
sværdet,  hvormed  vi  strider),  og  der  synes  i  hans  op- 
træden ved  denne  tid  at  have  været  noget  hov- 
mestererende overfor  generalerne,  som  i  høj  grad  mis- 
hagede kongen.  Der  skumledes  over,  at  han  var  bange 
for  sin  trøje  og  derfor  ønskede  krigen  ført  over  til 
Bremen,  medens  kongen  selv  forblev  i  Rensborg  eller 
Gliickstadt,  hvorhen  nu  også  dronningen  og  hendes 
damer  havde  begivet  sig.  Det  er  selvfølgelig  umuligt 
nu  at  danne  sig  en  fuldt  begrundet  mening  om,  hvad 
der  i  dette  tilfælde  var  det  rigtige;  men  mange  andre 
træk  tyder  på,  at  Griffenfeld  var  bleven  uforsigtig  i 
disse  vanskelige  spørgsmål.  Måske  havde  han  nogen 
grund  til  at  være  på  sin  post  overfor  den  ensidige 
militære  indflydelse;  i  den  henseende  var  han,  som  vi 
har  set,  i  god  forståelse  med  Jens  Juel,  der  i  Norge 
skulde  »kontinuerlig  ligge  til  felts  mod  vore  krigs- 
verståndige».  Men  ikke  mindre  vist  var  det  jo,  at 
han  manglede  faglig  uddannelse  og  al  erfaring  i  krigs- 
videnskaben, og  at  påstanden  om  pennens  herredømme 
over  sværdet  let  kunde  fa  en  sådan  anvendelse,  at  den 
dybt  måtte  såre  dem,  som  med  kården  i  hånd  vovede 
livet  for  kongen.  Og  tænker  man  så  på  hin  tids  al- 
mindelige opfattelse  af  de  krigerske  bedrifters  værd, 
der  f.  eks.  bragte  konger  og  statsmænd  til  at  behage 
sig  i  at  afbildes  med  kommandostav  og  i  panser  og 
plade,  med  en  baggrund  af  kæmpende  hære,  så  må 
det  siges,  at  kansleren  var  unødvendig  frimodig  ved 
at  fremhæve  pennens  formentlige  almagt. 

Brødrene    Brandt,     kurfyrstens    afsendinge,     havde 
anset   det   for   nødvendigt   at  henvende   sig  direkte  til 


—   28;   — 

kongen  med  beklagelse  over  Griffenfelds  modstand 
mod  et  møde  mellem  monarkerne;  de  gjorde  gæl- 
dende, at  rigskansleren  frygtede  for  generalernes  ind- 
flydelse og  derfor  vilde  afholde  kongen  fra  alt,  hvad 
der  kunde  føre  ham  videre  ad  den  vej,  som  nu  syntes 
at  ligge  åben  for  ham,  Hvornår  denne  henvendelse 
fandt  sted,  siges  ikke,  men  måske  henhører  den  alt  til 
opholdet  i  København  eller  i  alle  tilfælde  til  rejsen, 
da  Griffenfeld  ikke  til  stadighed  var  om  kongen. 
Denne  fortav  sagen  for  kansleren  og  skrev  egenhændigt 
til  kurfyrsten;  Puffendorf  fortæller,  at  der  fandtes  tre 
sådanne  breve,  —  et  betænkeligt  tegn  på  kongens 
svigtende  tillid. 

Endelig  var  vistnok  også  statholderen  Fredrik  Ahle- 
feld  alt  ved  denne  tid  mere  fjendtlig  end  venlig 
sindet.  Der  fortaltes  en  menneskealder  efter,  at  der 
i  Gliicksborg  slotshave  indtil  for  nylig  havde  stået  et 
træ,  i  hvilket  fire  høje  herrer  havde  indskåret  deres 
navne  tilligemed  en  « devise » ;  det  skulde  have  været 
hertugerne  af  Gliicksborg  og  Avgustenborg  tilligemed 
Ahlefeld  og  Gyldenløve,  og  devisen  skulde  betyde,  at 
de  her  havde  indgået  en  pagt  med  hverandre  om  at 
styrte  Griffenfeld.  Der  kan  næppe  være  tvivl  om,  at 
noget  sandt  ligger  til  grund  for  denne  fortælling,  træet 
er  åbenbart  bleven  fremvist  i  senere  år,  og  hertugen 
levede  da  endnu  og  kunde  give  besked  om  tegnenes 
betydning.  Det  er  dog  på  den  anden  side  åbenbart, 
at  Gyldenløve  ikke  kan  have  været  tilstede  ved  denne 
lejlighed;  han  kan  ikke  have  været  her  senere  end 
efteråret  1674  og  dengang  havde  i  alle  tilfælde  de  to 
hertuger  ingen  tænkelig  grund   til   at  indgå  et  forbund 


—    288    — 

mod  kansleren.  Derimod  er  det  meget  muligt,  at  her- 
tugen af  Avgustenborg,  der  med  sin  familie  forlod 
København  straks  efter  kongens  afrejse,  i  de  følgende 
dage  kan  være  truffet  sammen  med  Ahlefeld  hos  sin 
svoger  på  Gliicksborg  og  her  kan  have  beklaget  sig 
over  Griffenfelds  fornærmelige  holdning  i  ægteskabs- 
sagen. Dette  kan  da  atter  have  ført  til  aftaler  om  at 
vogte  nøje  på  hans  færd,  der  alt  var  Ahlefeld  meget 
mistænkelig,  og  under  alle  omstændigheder  at  skaffe 
sig  oprejsning,  hvis  han  i  alvor  skulde  ville  fordriste 
sig  til  at  vrage  en  prinsesse  af  huset  Holsten.  Men 
selv  om  det  således  ikke  er  usandsynligt,  at  Ahlefeld 
nu  i  Rensborg  kan  have  talt  advarende  ord  til  kongen 
om  hans  yndling,  kan  dette  ingenlunde  betegnes  som 
en  underfundighed  eller  en  almindelig  hofintrige;  stat- 
holderen var  en  så  gammel  og  prøvet  rådgiver  og  hans 
uinteresserede  hengivenhed  for  kongen  så  utvivlsom, 
at  han  havde  ret,  ja  en  utvivlsom  forpligtelse  til  at 
tale,  når  han  kun  holdt  sig  til  sandheden  og  hvad  der 
uimodsigeligt  forelå. 

Under  disse  omstændigheder  var  det,  kongen  skrev 
sit  bekendte  brev  til  Griffenfeld  eller  den  liste  over 
klagepunkter,  som  havde  påtegningen  « Rensborg  den 
21.  Avgust  i675»;  det  er  en  opgørelse  af  hele  deres 
mellemværende  og  har  derfor  den  største  interesse  i 
alle  sine  enkeltheder.  Desværre  kendes  dette  aktstykke 
kun  af  den  afskrift,  som  blev  fremlagt  i  retten  og  i 
hvilken  tre  punkter  (9,  11  og  16)  « efter  h.  k.  maje- 
stæts allernådigste  befaling*  var  udeladte,  rimeligvis 
fordi  de  vedrørte  kongelige  og  fyrstelige  personer.  Det 
opbevarede  lyder  således: 


—    289   — 

«Jeg  har  endelig  en  gang  med  disse  hosfølgende 
punkter  villet  lade  eder  ret  mine  inderste  tanker  og 
hvad  mig  misfalder  på  én  gang  vide  hermed. 

1.  Jeg  vil  have  mine  generaler  og  officerer  main- 
teneret,  og  at  de  til  ingen  anden  skal  være  attacheret, 
eller  af  nogen  dependere,  uden  af  mig  selv,  ihvem  det 
være  kunde. 

2.  Vil  jeg  og  at  enhver,  i  hvad  charge  de  og  ere, 
skal  bestille  sit  embede,  og  ikke  én  dirigere  dem  alle- 
sammen, hvilket  ingen  uden  mig  sjelv  tilstår  og  ved- 
kommer. 

3.  Tager  eder  ikke  sjelv  mere  avtoritet  og  respekt 
til,  uden  i  det,  som  eders  embede  vedkommer,  og 
gører  mig  ikke  alting,  som  dog  endelig  skal  være,  for 
umuligt. 

4.  Tager  eder  vare,  at  I  ikke  udi  min  nærværelse 
beordrer  noget,  som  jeg  først  burde  resolvere,  og  når 
jeg  siger  noget,  da  hjælper  mig  udi  mine  tanker  og 
fører  mig  ikke  tvært  imod  mine  tanker,  bringer  mig 
ikke  først  på  én  sentiment  og  bringer  mig  da  også  på 
en  anden  mening  igen. 

5.  Jeg  kan  ikke  vel  fordrage  for  vidtløftig  ræson- 
nements og  veltalenhed;  når  I  vil  sige  mig  noget,  eller 

*jeg  adspørger  eder  om  noget,  så  siger  mig  ikkun  eders 
sentiment;  for  det  er  imod  min  humeur  store  ræson- 
nements, og  at  gøre  kontradiktioner  eller  relationer  kan 
jeg  ej  omgås  med. 

6.  Tager  eder  vare  for  flatterier,  og  konsidererer, 
at  alt  hvad  både  den  ene  og  den  anden  gør  eder,  er 
ikke    så    meget    for    jeres    skyld    som    for   deres    egen 

19 


—     290    — 

interesse  eller  små  intrigers  skyld,  ihvem  det  være  må, 
høje  eller  lave. 

7.  I  får  at  holde  over,  at  ingen  tager  usømmelig 
skænk  eller  gaver,  eftersom  det  måske  er  eder  nok 
bevidst,  at  jeg  udi  begyndelsen  af  min  regering  ikke 
kunde  tåle  [det]  og  at  jeg  det  forbød,  dog  ikkun 
mundtlig. 

8.  Jeg  vil  og,  at  de  breve,  som  kommer  enten  fra 
kurfyrsten  eller  og  vore  allierede,  så  og  fra  Norge  og 
Danmark  eller  generalspersoner,  som  intet  udi  chiffer 
ere  skrevne,  straks  mig  vorder  tilsendt;  at  være  den 
sidste  at  vide,  hvad  der  passerer,  lader  ikke  vel. 

10.  I  gjorde  og  vel,  at  I  ikke  altid  rekommenderte 
dem,  som  eder  tilhørte  eller  af  eder  dependerer;  over- 
iler mig  ikke,  mens  jeg  får  have  tid  til  at  resolvere 
mig,  og  kommer  så  ikke  igen,  når  én  gang  er  resol- 
veret. 

12.  Jeg  har  tit  nok  sagt,  man  skulde  itide  søge 
flere  gode  officerer,  hverve  tillands  og  vands;  nu  falder 
alting  kostbarere;  men  da  attenderede  det  ingen. 

13-  J^g  ser  ikke,  hvortil  alle  de  debats,  ræsonne- 
ments og  de  så  ofte  om  en  materie  repetitioner  synder- 
lig tjener  til,  som  jeg  letteligen  sjelv  kan  resolvere, 
uden  for  at  gøre  folk  for  møget  vfs,  eller  og  ikke  for 
at  spilde  tid,  som  dog  er  hel  kostbar. 

14.  Af  alle  omstænder  fornemmes  nok,  at  man 
intet  æstimerer  militær  affaires  og  søges  ikkun  alle 
medel  og  veje  for  at  gøre  mig  ked  deraf;  mens  dette 
får  jeg  dog  sige,  at  det  går  dem  ikke  an,  for  jeg  vil 
være,    hvor   min   armé    er,    og   hvor   mest  er  af  kon- 


—    291     — 

sideration    at   bestille,    og   derfor  vil  jeg  ikke  separere 
armeen. 

15.  I  vil  endelig  gøre  alting  og  vide  alting,  så  at 
det  synes,  jeg  at  have  navnet  alene  og  I  alt  direk- 
tionen og  reputationen,  eftersom  den  mere  søger  jer 
end  mig;  for  de,  som  I  vil  godt,  hjælper  jeg,  og  de, 
som  jeg  vil  godt,  tænker  I  ikke  på  eller  minder  mig 
engang  derom. 

Disse  punkter  haver  jeg  villet  ladet  eder  vide, 
eftersom  det  ellers  i  længden  skulde  falde  mig  for 
kedsommelig  længere  at  tåle.  Jeg  haver  det  derfor 
skriftlig  opsat,  såsom  jeg  nok  véd  min  natur,  at  jeg 
ikke  mundtlig  skulde  kunne  sige  eder  dette  uden  nogen 
iver  eller  emportement;  så  vil  j^  ikke  heller  tale 
med  eder  om  dette  dont;  I  retter  jer  vel  sjelver  efter 
dette.  Ellers  er  eder  nok  bevidst,  at  jeg  bær  al  den 
omhu  for  eder  og  til  eders  avantage,  som  eder  tjenlig 
være  kan;  jeg  haver  gjort  det  hidindtil,  jeg  vil  og  be- 
vise eder  det  fremdeles,  og  forbliver  jeg  eder  nådig 
som  tilforn;  gører  ikkun  i  Guds  navn  vores  affaires, 
jeg  vil  gøre  eders  igen.» 

Denne  henvendelse  gør  tilvisse  sin  kongelige  for- 
fatter den  største  ære.  Det  er  en  jævn  og  ærlig  mands 
advarsel  til  en  ven,  hvis  evner  han  beundrer  og  hvis 
overlegenhed  i  pen  og  mund  han  altfor  godt  kender. 
Men  hvilken  udtømmende  karakteristik  får  han  ikke 
lagt  ind  i  de  jævne  og  kejtede  ord,  og  hvor  fintfølende 
er  han  ikke  i  sine  advarsler,  hvor  han  kommer  ind  på 
forhold,  som  er  kansleren  uværdige.  Det  er  ikke 
vanskeligt  at  slå  sig  til  ridder  på  den  springende  tanke- 
gang,   de   ilde   ordnede   punkter  og  de  enkelte  brugte 

19* 


—     292     — 

udtryk  i  dette  brev;  men  man  skal  vistnok  lede  længe 
efter  en  ung  og  enevældig  monark,  der  har  haft  et 
bedre  hjertelag  mod  sin  rådgiver  og  har  vfst  samme 
selvbeherskelse  overfor  hans  overgreb.  Vil  man  måle 
kong  Kristians  skyld  i  hans  senere  fremfærd  imod  den 
faldne  yndling,  da  må  denne  ærlige  udtalelse  tilvisse 
også  lægges  i  vægtskålen;  den  giver  en  forestilling 
om,  hvor  dybt  denne  mand  må  være  bleven  krænket, 
før  han  blev  ubønhørlig. 

Skønt  Griffenfeld,  da  dette  brev  blev  foreholdt  ham 
under  processen,  først  lod,  som  om  han  havde  glemt 
det,  kan  der  dog  ingen  tvivl  være  om,  at  det  jo  gjorde 
et  dybt  indtryk  på  ham.  Samme  dag  eller  dagen  efter 
fik  han  brev  fra  Hamburg  med  meddelelse  om,  at  der 
var  udbetalt  hans  agent  10,000  rdl.,  —  købmændene 
frygtede  mere  end  nogensinde,  at  det  nu  kunde  komme 
til  at  gå  ud  over  dem  — ,  og  han  påstår  i  sit  forsvar, 
at  han  da  igen  spurgte  kongen  om,  hvorledes  han 
skulde  forholde  sig  i  denne  sag,  men  fik  samme  svar 
som  første  gang,  at  de  penge  kunde  han  beholde. 
Selv  om  så  var,  viser  dette  dog  en  forunderlig  mangel 
på  finfølelse,  siden  kongens  svar  jo  kun  kunde  hidrøre 
fra  undseelsen  ved  at  drøfte  dette  spørgsmål  yderligere 
i  en  mundtlig  samtale. 

Men  at  hint  brev  dog  ikke  helt  forfejlede  sin  virk- 
ning synes  især  at  fremlyse  af  de  linjer,  han  et  par 
dage  efter  sendte  sin  moder.  Han  var  efter  tilende- 
bringelsen af  forretningerne  i  Rensborg  taget  til  Itzeho, 
før  kongen  brød  op  og  gik  til  Gliickstadt,  og  her, 
vistnok  hos  sin  ungdomsven,  præsten  Andreas  Højer, 
tilbragte  han  sin  4oårige   fødselsdag,    den  24.  Avgust. 


—    293    — 

Det  er  som  man  gennem  de  få  hjertelige  ord  for- 
nemmer en  trang  til  at  vende  tanken  bort  fra  det  be- 
vægelige og  utilforladelige  hofliv  til  hjemmets  trygge 
fred:  « Hjertekære  moder,  på  denne  min  fødsels  dag 
kan  jeg  ikke  andet  end  ydmyg  at  takke  Jer  for  den 
arbejde  og  smerte,  jeg  har  kostet  Jer  for  så  mange  år 
siden.  Bliver  altid  gunstig  og  befaler  mig  udi  Eders 
bønner  til  Gud,  han  beskærme  og  bevare  Eder.  Jeg 
forbliver  stedse  Eders  hulde  søn  Griffenfeld.  —  (Min 
højærede  kære  moder  tilhånde).»  Samme  dag  fat- 
tede han,  som  han  selv  senere  fortæller,  det  forsæt 
at  give  universitetet  i  København  en  gave  på  6000  rdl. 
med  fundats  «til  at  forthjælpe  den  studerende  ungdom », 
samt  500  rdl.  til  hver*  af  de  fire  sognekirker  i  Køben- 
havn,  «i  hvilke  han  har  sit  pulpitur. » 

Opholdet  i  Rensborg  havde  været  fuldt  optaget  af 
tilberedelser  til  felttoget.  Straks  efter  sin  ankomst 
havde  kongen  givet  ordre  til  at  lægge  flere  tropper 
ind  i  Lauenburg,  medens  brigader  Duncan  med  et 
regiment  ryttere  gjorde  et  indfald  i  Meklenburg  mod 
Wismar,  undersøgte  terrænet  og  drev  et  hundrede 
stykker  kvæg  og  heste  ud  af  landet.  I  Rensborg  blev 
den  svenske  resident  Lilliecrona  arresteret  og  til  ham 
adresserede  breve  undersøgte;  den  franske  resident 
Verjus,  der  kom  fra  Hannover  for  at  støtte  Terlon  i 
hans  forsøg  på  at  stanse  kongens  fremrykning,  måtte 
rejse  tilbage  med  uforrettet  sag. 

Endvidere  udstedtes  fra  Rensborg  slot  den  18.  Av- 
gust  ordre  til  rigsadmiralen  om  at  lade  Markvor  Rod- 
sten gå  i  søen  til  Gøteborg  for  at  tilintetgøre  den 
svenske  skibsfart  herfra,    ligesom    det  blev  pålagt  ham 


—    294   — 

nu  at  udstede  kaperbreve  og  sende  sådanne  til  Klingen- 
berg  i  Holland  og  Marku§  Gø  i  England.  Jørgen 
Bjelke  forbød  nu  al  samfærdsel  og  brevveksling  med 
Sverige.  Med  Gottorp  førtes  der  kun  intetsigende  for- 
handlinger; samtidig  med  at  han  sendte  sine  klager 
over  fredsbruddet  til  kong  Ludvig  XIV,  udtalte  her- 
tugen sin  beklagelse  over,  at  han  var  kommen  «et 
halvt  kvarter*  for  sent  til  Danevirke,  da  kongen  drog 
forbi;  han  sendte  sin  overstaldmester  Giintheroth  til 
Rensborg  for  at  opnå  nogen  formildelse  i  hertugdøm- 
mernes behandling,  men  der  kom  intet  ud  af  dette 
uden  forbindtlige  breve.  Lige  så  lidt  lykkedes  det 
den  gamle  præsident,  denne  gang  ved  hertugindens 
forbøn,  at  opnå  fritagelse  for  sine  forpligtelser  til  at 
blive  i  landet.  Derimod  opfordredes  hertugen  til  at 
gøre  alvor  af  Svavsteds  afståelse;  kongen  udnævnte 
Henning  Reventlov,  der  havde  måttet  overdrage  sit 
amtmandskab  på  Als  til  Ernst  Giinter,  til  amtmand  i 
stiftet  og  til  kommissær  ved  overdragelsen. 

Endelig  blev  Fredrik  Ahlefeld  nu  sendt  til  Han- 
nover for  i  forening  med  brandenburgske  og  hollandske 
afsendinge  at  bringe  hertug  Johan  Fredrik  fra  det 
svenske  parti.  Dette  var  nu  c^jså  blevet  enkedron- 
ningens ønske;  Griffenfeld  underrettede  hende  om  den 
tagne  beslutning  og  udtalte  håbet  om,  at  det  måtte 
lykkes  at  omstemme  ham.  Den  lethed,  hvormed  dette 
gik  i  orden  efter  Ahlefelds  ankomst,  lader  formode,  at 
det  netop  var  den  danske  konges  endelige  beslutning, 
åom  han  hidtil  havde  været  i  tvivl  om. 

Tirsdagen  den  24.  Avgust  forlod  kongen  Rensborg 
og  ankom  om  aftenen  til  Hohen  Westedt.      Ondt  vejr 


—   295    — 

havde  opblødt  vejene  og  hærens  bevægelser  måtte 
blive  meget  langsomme.  Tropperne  lå  mellem  Oldes- 
loh  og  MoUn  og  drog  nu  alle  i  små  dagsmarcher 
østerpå,  medens  kongen  aflagde  dronningen  et  besøg 
Gliickstadt  og  herfra  over  Elmshorn,  Qvikborn,  Bargt- 
heide  og  Trittau  den  30.  Avgust  ankom  til  Molln. 
Her  stod  han  da  med  våben  i  hånd  på  fremmed 
grund. 

Forholdene  i  Nordtyskland  var  i  øjeblikket  heldige 
for  de  allierede  og  de  ventede  med  rette  store  resul- 
tater af  det  forestående  felttog.  Sveriges  dominerende 
stilling,  der  havde  sin  forudsætning  i  sejrrige  og  over- 
legne hære,  var  i  høj  grad  truet.  Hertugdømmet 
Bremen  mellem  Elben  og  Weser,  af  størrelse  som 
Sjælland,  med  de  to  fæstninger  Stade  og  Karlsburg, 
vilde  det  falde  meget  vanskeligt  at  holde,  hvis  ikke 
Hannover  og  Hamburg  ydede  kraftig  hjælp.  Biskoppen 
af  Miinster,  som  tidligere  havde  sluttet  sig  til  Sverige, 
var  alt  faldet  fra  og  kunde  næppe  afvente  tidspunktet 
for  indrykningen  i  Bremen.  Hannover  blev  nu  lige- 
ledes bragt  til  at  sidde  stille,  medens  Hamburg  truedes 
af  kejseren  og  vilde  blive  prisgivet  Danmark,  hvis  det 
ikke  forholdt  sig  rolig.  Fra  Frankrig  kunde  der  ingen 
hjælp  ventes,  thi  netop  nu  havde  det  lidt  tunge  tab; 
den  17.  Juli  var  marskal  Turenne  falden  ved  Sassbach, 
hans  hær  måtte  gå  tilbage  over  Rinen,  og  i  den  føl- 
gende måned  slog  de  brunsvigske  tropper  marskallen 
Crequi,  hvorefter  hertugen  af  Pløn  indtog  Trier  og  tog 
marskallen  til  fange. 

Sverige  selv  var  ude  af  stand  til  at  komme  det 
langt  fraliggende  hertugdømme  til  undsætning.    Til  søs 


—  296  — 

kunde  det  ikke  ske,  da  flåden  umulig  kunde  gå  ud  i 
Vesterhavet;  den  eneste  tænkelige  vej  var  fra  Wismar 
og  Pommern.  Wismar  var  Sveriges  bedste  Østersøshavn 
på  tysk  side  og  en  ypperlig  indfaldsport,  når  det  be- 
herskede havet;  herfra  kunde  der  bringes  undsætning 
både  til  Pommern  og  Bremen.  Men  afskåret  fra  moder- 
riget var  det  en  meget  udsat  besiddelse  og  uden  synder- 
ligt værd  på  den  tyske  krigsskueplads.  Pommern  ende- 
lig var  forholdsvis  lettest  at  forsvare,  men  også  her 
kunde  forbindelsen  med  SVerige  ikke  i  længden  und- 
væres. Der  var  her  gode  fæstninger,  Stettin  og  St ral- 
sund, ligesom  øerne  var  heldig  beliggende  for  en  sø- 
farende magt;  det  måtte  her  komme  an  på,  om 
Danmark  eller  Sverige  kunde  vinde  herredømmet  i 
Østersøen. 

Kong  Kristian  V's  såvel  militære  som  diplomatiske 
stilling  var  forholdsvis  meget  gunstig.  Vel  var  det 
vanskeligt  at  holde  forbundsfællerne  i  den  nedersachsiske 
og  westfalske  kreds  samlede  til  fælles  foretagender 
overfor  Bremen,  men  dette  var  af  underordnet  betyd- 
ning, da  overmagten  var  så  utvivlsom;  derimod  var 
forbundet  med  Brandenburg  pålideligt  nok  og  derpå 
beroede  for  tiden  alt.  Man  kunde  da  tilvisse  ikke 
fortænke  kongen  og  hans  generaler  i,  at  de  først  og 
fremmest  ønskede  en  fuld  forståelse  med  den  store 
kurfyrste,  sejrherren  fra  Fehrbellin,  den  eneste  fyrste  i 
Tyskland,  som  havde  en  afgørende  interesse  i  at  be- 
kæmpe Sverige  til  det  yderste. 

Da  kongen  var  kommen  til  MoUn,  forlod  kurfyrsten 
sin  lejr  ved  Schwan  og  drog  til  Gadebusch;  her  mod- 
tog han  gennem  Just  Høgh  den  3.  September  kongens 


—   297   — 

breve  til  ham  og  kurfyrstinden  med  anmeldelse  af  sit 
besøg  og  undskyldning  for,  at  dronningen  ikke  kom 
med,  da  hun  i  Gliickstadt  ventede  sin  moder,  land- 
grevinden. Der  udfærdigedes  straks  svarskrivelser,  som 
gehejmeråd  Knesebek  overbragte,  og  dagen  efter  red 
kurfyrsten  kongen  imøde  og  ledsagede  ham  ind  til 
Gadebusch.  Søndagen  den  5.  September  havde  de 
derefter  en  lang  forhandling  i  Griffenfelds  overværelse. 
Den  gentoges  dagen  efter  på  grundlag  af  en  skriftlig 
memorial,  som  kurfyrsten  havde  opsat,  og  endte  med 
en  bindende  aftale  for  de  nærmeste  krigsoperationer. 
Man  ser  af  denne  memorial,  at  kongen  har  holdt  på 
først  at  belejre  og  indtage  Wismar,  medens  kurfyrsten 
vilde  angribe  Pommern.  Hans  grunde  herfor  var  ikke 
at  forkaste.  Alt  Baudissin  fra  Oldenburg,  der  havde 
været  sendt  til  ham,  havde  indrømmet,  at  det  måtte 
komme  an  på  helt  at  knække  Sveriges  magt  i  Pom- 
mern, og  nu  kunde  der  mindre  end  dengang  være  tale 
om  at  erobre  Wismar.  Med  en  vis  bitterhed  gjorde 
kurfyrsten  gældende,  at  denne  fæstning  ikke  mere  nu 
var,  hvad  den  havde  været,  da  han  foreslog  dens 
erobring  for  et  par  måneder  siden;  den  gang  havde 
alt  været  i  forvirring,  forknythed  havde  bemægtiget 
sig  de  svenske  efter  nederlaget,  de  var  uden  forsyning, 
uden  mandskab,  og  fæstningsværkerne  var  i  forfald. 
Alt  dette  var  nu  forandret,  medens  han  havde  været 
dømt  til  at  være  en  ørkesløs  tilskuer  ved  deres  an- 
strængelser;  Wismar  måtte  nu  kaldes  en  meget  fast 
plads,  som  det  vilde  tage  måneder  at  erobre.  Dertil 
kom,  at  årstiden  nu  var  en  ganske  anden;  regnen 
gjorde   fæstningen    stærkere,    da    den    lå   omgiven    af 


—  298  — 

vandløb  og  kær,  og  de  mørke  nætter  stundede  til. 
Skulde  der  nu  udrettes  noget,  måtte  det  være  dér, 
hvor  det  kunde  gavne  alle  de  allierede,  nemlig  i  Pom- 
mern. Her  måtte  den  svenske  hær  indesluttes  for 
vinteren,  for  at  den  ikke  efter  at  have  (aet  undsætning 
hjemmefra  skulde  bryde  ud  og  måske  gå  ned  i  Schle- 
sien  og  vække  de  franske  sympatier  i  Sachsen  og 
Bajern  til  live  igen.  Den  østrigske  general  grev  Wolf 
Cop,  der  lå  i  nærheden  med  en  mindre  styrke,  havde 
ordre  til  at  være  behjælpelig  ved  et  sådant  foretagende, 
men  ikke  ved  det  andet. 

Til  disse  grunde  føjedes  fra  dansk  side  den  betragt- 
ning, at  man  måtte  være  varsom  med  at  lade  kongen 
begynde  sin  militære  bane  med  et  så  vanskeligt  fore- 
tagende som  Wismars  belejring  ved  denne  årstid;  mis- 
lykkedes det,  vilde  skammen  være  stor,  medens  der 
var  større  udsigt  til  held  i  Pommern.  Man  synes  fra 
alle  sider  at  være  gået  ud  fra,  at  den  ene  plan  ude- 
lukkede den  anden;  at  man  altså  for  det  tilfælde,  at 
toget  til  Pommern  besluttedes,  måtte  nøjes  med  at 
blokere  Wismar  indtil  næste  forår. 

Det  blev  da  besluttet  at  følge  kurfyrstens  ønske  og 
skaffe  ham  adgang  til  det  svenske  Pommern;  først 
vilde  man  dog  indeslutte  Wismar  og  sætte  sig  i  be- 
siddelse af  faste  støttepunkter  dér  omkring.  Kurfyrsten 
gjorde  sig  endvidere  bekendt  med  de  danske  tropper, 
hvis  holdning  overgik  hans  forventning.  Der  var  også 
truffet  foreløbige  aftaler  om  et  nøjere  forbund  og  kri- 
gens endelige  formål.  Kurfyrsten  bevidnede  ved  af- 
skeden Griffenfeld  sin  højeste  bevågenhed  og  fornyede 
sikkert  ved  denne    lejlighed    løftet   om  at  forlene  ham 


—    299   — 

arveligt  med  øen  WoUin.  Han  gik  derefter  tilbage  til 
lejren  ved  Schwan,  medens  kongens  hovedkvarter  blev 
i  Gadebusch. 

I  de  følgende  dage  blev  der  truffet  forberedelser  til 
at  indeslutte  Wismar;  kurfyrsten  gav  anvisning  på  de 
fordelagtigste  angrebspunkter,  rådede  til  at  afskære 
vandforsyningen  fra  Schwerin  sø  og  indtog  selv  øen 
Pol  i  bugten  ud  for  den  gamle  hansestad.  Just  Høgh 
var  med  ham  derude  for  at  undersøge  forholdene;  han 
skriver  til  Griffenfeld,  at  det  er  et  dejligt  land,  med 
et  herresæde  og  en  årlig  indtægt,  som  kan  vurderes 
til  4 — 6000  rdl.,  altså  omtrent  som  Samsø.  Kurfyrsten 
tilbød  straks  kongen  at  overtage  denne  erobring,  der 
havde  betydning  for  Wismars  afspærring  fra  havet,  og 
Just  Høgh  råder  Griffenfeld  til  at  beholde  den  for  sig 
selv  som  krigsbytte;  dronning  Kristine  havde  foræret 
den  til  sin  yndling  grev  Steinberg.  På  Pol  kom  man 
i  forbindelse  med  et  dansk  orlogsskib,  der  bragte  breve 
til  kongen. 

Dernæst  satte  man  sig  i  forbindelse  med  Rostok, 
hvis  havnestad  Warnemiinde  kurfyrsten  alt  tidligere 
havde  frataget  den  svenske  besætning.  Kongen  for- 
langte ret  til  her  at  oprette  magasiner  og  til  at  udskibe 
kanoner  til  belejringen;  stadens  magistrat,  der  var 
svensk  sindet,  gjorde  vanskeligheder  med  det  sidste, 
men  måtte  omsider  gøre  gode  miner  til  slet  spil. 

Samtidig  fortsattes  forhandlingerne  om  et  nærmere 
forbund.  Kongen  sendte  Gert  Schrøder,  der  denne 
gang  ledsagede  rigskansleren,  med  koncepten  til  det  i 
Gadebusch  vedtagne  til  kurfyrstens  gennemsyn,  med 
den  bemærkning,   at  dette  udkast  var  holdt  hemmeligt 


—   300   — 

for  alle.  Da  Schrøder  kom  til  lejren  i  Schwan,  blev 
der  udnævnt  tre  kommissærer  til  at  forhandle  med 
ham  og  Just  Høgh,  medens  kurfyrsten  selv  besluttede 
atter  at  opsøge  kongen  i  forening  med  den  østrigske 
marskalløjtnant  grev  Cop.  Man  gjorde  fra  dansk  side 
alt  for  at  undgå  et  sådant  møde,  men  kurfyrsten  lod 
sig  ikke  holde  tilbage  og  det  fandt  sted  den  15.  Sep- 
tember i  Doberan,  et  par  mil  vest  for  Rostok.  Samme 
dag  sluttedes  her  den  bekendte  overenskomst,  ved 
hvilken  de  to  magter  forpligtede  sig  til  i  fællesskab  at 
føre  krigen  med  Sverige  tilende  og  at  målet  for  den 
skulde  være  at  skaffe  Danmark  de  siden  1643  tabte 
lande  tilbage,  dertil  øen  Riigen  og  Wismar,  ligesom 
Sverige  skulde  tvinges  til  at  betale  sundtold;  Branden- 
burg derimod  skulde  have  Pommern  og  de  andre  ven- 
diske øer.  Samme  grundlag  var  der  alt  bleven  under- 
handlet på  i  et  møde  i  rådstuen  foran  slottet,  den 
1 1 .  Juni,  mellem  brødrene  Brandt  på  den  ene,  Mogens 
Fris,  Jens  Juel  og  Gert  Schrøder  på  den  anden  side. 
Overenskomsten  fik  en  så  meget  højtideligere  form, 
som  den  nu  indlededes  med  de  dyreste  venskabsfor- 
sikringer  for  al  fremtid  og  udtalelsen  af  det  forsæt  ved 
giftermål  at  knytte  et  varigt  bånd  mellem  de  to  fyrste- 
huse. 

Den  nærmere  felttogsplan  til  indrykningen  i  Pom- 
mern blev  nu  aftalt  og  kongen  drog  derefter  til  Rostok, 
med  hvis  magistrat  han  snart  kom  til  mindelige  aftaler. 
Den  2 1 .  September  ankom  han  til  Ribnitz,  en  lille  by 
nær  Pommerns  grænse,  beliggende  ved  en  bugt  af  ind- 
havet indenfor  Dars  og  øen  Zingst.  En  halv  mil  fra 
Ribnitz  dannede  floden  Recknitz  grænsen  til  det  svenske 


—   30I    — 

Pommern,  og  op  til  dens  udløb  lå  her  den  lille  fæst- 
ning Damgarten.  På  dette  sted  havde  kongen  påtaget 
sig  at  forsøge  en  overgang. 

Ved  denne  opmarchering  til  grænsen  var  kongen 
imidlertid  kommen  kurfyrsten  i  forkøbet  og  brevene 
mellem  dem  og  deres  lejre  har  nu  pludselig  skiftet  ka- 
rakter; nu  er  det  kongen  og  Griffenfeld,  der  skynder 
på  og  taler  om  tidens  kostbarhed,  den  sene  årstid  osv., 
medens  Høgh  forsikrer,  at  man  skynder  sig  det  mest 
mulige  for  at  vinde  over  de  næsten  ufarbare  veje. 
Først  den  30.  ankom  Brandenburgerne  til  Velschow,  en 
halv  mils  vej  syd  for  Pene,  bag  hvilken  flod  de  svenske 
havde  trukket  sig  tilbage;  de  kejserlige  havde  imidler- 
tid taget  stilling  ved  Demmin,  en  7 — 8  mil  fra  kongen, 
omtrent  3  fra  kurfyrsten. 

Den  svenske  forsvarsstilling  var  forholdsvis  god, 
men  blev  dårlig  benyttet.  Penes  løb  var  ikke  let  at 
sætte  over,  det  er,  især  ved  denne  årstid,  en  ret  vand- 
rig strøm  og  alle  overgange  blev  hurtig  besatte  af 
Svenskerne.  Ved  Ribnitz  havde  man  foruden  den  ube- 
tydelige Recknitz  brede  og  vanskelige  kærstrækninger 
at  passere  og  der  måtte  arbejdes  ihærdigt  for  med  vaser 
at  bane  vej  over  uføret. 

Kongen  var  utrættelig  overfor  denne  opgave;  han 
så  sig  for  første  gang  overfor  den  fjende,  han  fra  sin 
tidligste  barndom  havde  frygtet  og  hadet  som  fædre- 
landets sønderlemmer,  og  da  hans  personlige  mod,  som 
han  senere  så  ofte  havde  lejlighed  til  at  vise,  var  lige 
så  stort  som  faderens  og  farfaderens,  er  det  ikke  at 
undres  over,  at  den  unge  mand  nu  brændte  af  begær- 
lighed efter  at  komme  i  aktion  med  ham.    Vant  til  at 


—    302    — 

tumle  sig  til  hest,  som  han  var,  ivrig  efter  selv  at  se 
alt  med  egne  øjne,  færdedes  han  nu  både  nat  og  dag 
langs  angrebslinjen,  foruroligede  de  fjendtlige  tropper 
og  svækkede  derved  både  deres  årvågenhed  og  mod- 
standskraft. Hans  eksempel  opmuntrede  alle,  så  der 
var  en  almindelig  stemning  for  snarest  mulig  at  komme 
til  kamp;  man  længtes  efter  at  udmærke  sig  for  kon- 
gens øjne  og  være  med  ved  hans  første  våbendåd. 

Endelig  blev  der  da  truffet  aftale  med  kurfyrsten 
om  et  samtidigt  angreb,  for  at  enten  den  ene  eller  den 
anden  kunde  bryde  ind  over  forsvarslinjen  og  derved 
tvinge  fjenden  til  et  almindeligt  tilbagetog.  Den  4.  Ok- 
tober gjorde  Adam  Weyher,  der  nu  var  feltmarskal- 
løjtnant, og  hertug  Bernhard  af  Pløn,  der  nylig  var 
bleven  oberst  i  dansk  tjeneste  og  kort  efter  blev  gene- 
ralmajor, et  forsøg  med  en  mindre  styrke  ud  for  staden 
Marlow,  et  par  mil  fra  Ribnitz;  de  kom  også  over 
kæret  og  vandet,  men  kunde  ikke  holde  sig  på  den 
svenske  side  og  måtte  gå  tilbage.  Samme  nat  vilde 
kongen  lade  et  andet  sted  undersøge  for  at  man  i  alle 
tilfælde  kunde  holde  fjenden  i  ånde,  skriver  Griffen- 
feld  om  aftenen  til  Høgh,  og  han  tilføjer:  «Gud  give 
snart  noget  godt  måtte  udrettes,  eftersom  det  bliver 
fast  silde'  på  året  og  vil  falde  fast  tungt  og  hårdt  her 
længe  at  subsistere.» 

Dagen  efter  kæmpedes  der  både  ved  Recknitz  og 
Pene.  Kurfyrsten  stod  overfor  Giitzkow  og  lod  slå  en 
skibsbro,  medens  hans  kanoner  søgte  at  bringe  fjenden 
til  tavshed  og  medens  der  blev  gjort  skinangreb  både 
højere  oppe  og  længere  nede  ved  flodløbet.  Høgh  var 
tilstede  «i  marken  for  Giitskow  mølle »  og  sendte  brev 


—  303    — 

til  den  danske  lejr  om  stillingen,  men  han  tilføjer,  at 
han  ikke  tror  overgangen  vil  lykkes  denne  gang.  Også 
kurfyrsten  skrev,  «im  felde  an  der  Pene»,  med  opfor- 
dring til  kongen  til  nu  at  sysselsætte  den  fælles  fjende. 
Disse  breve  ankom  med  ilbud  om  natten  og  næste 
morgen  tidlig  lod  derfor  kongen  hele  hæren  bryde  op 
til  angreb.  Alt  kl.  lo  om  formiddagen  skriver  Griffen- 
feld  fra  Ribnitz,  at  nogle  regimenter  er  kommen  lykke- 
lig over,  da  fjendens  hovedstyrke  synes  at  have  for- 
ladt stillingen,  og  han  antager  at  resten  vil  gå  over 
endnu  idag,  «og  sig  i  så  måde  denne  pas,  hvorvel  af 
alle  helles  holdt  for  uovervindelig,  at  bemestre.*  Hvis 
nogle  af  dem,  der  har  stået  her,  skulde  være  gået  mod 
kurfyrsten,  da  er  han  forvisset  om,  at  de  er  så  ud- 
mattede, «så  de  ikke,  som  vi  plejer  at  sige  udi  et 
dansk  ordsprog,  skal  gøre  mange  kål  fede.» 

Der  blev  kun  affyret  fa  skud  fra  det  lille  fort,  som 
lå  i  kæret  foran  Damgarten ;  det  indtoges  derefter  med 
sine  fire  kanoner  og  endel  ammunition;  i  Damgarten 
fandtes  endel  levnedsmidler.  Samtidig  havde  kurfyrsten 
angrebet  på  tre  steder,  og  her  gik  det  da  således,  at 
de  to  skinangreb,  ved  Jarmen  og  Stolpe,  mod  forvent- 
ning lykkedes,  så  hovedstillingen  ved  Giitzkow  ikke 
kunde  holdes.  Han  slog  da  bro  og  førte  hæren  over. 
Den  næste  morgen  indtog  general  Duncan  med  sine 
dragoner  skansen  ved  Tribses  midtvejs  mellem  Ribnitz 
og  Demmin,  der  dog  nu  ingen  betydning  havde.  Vig- 
tigere var  det,  at  den  troppestyrke,  som  var  bleven 
samlet  ved  Oder  under  general  Schwerin  —  det  var 
folk  fra  Preussen    og  hjælpetropper   fra  Sachsen  —  et 


—  290  — 

interesse  eller  små  intrigers  skyld,  ihvem  det  være  må, 
høje  eller  lave. 

7.  I  far  at  holde  over,  at  ingen  tager  usømmelig 
skænk  eller  gaver,  eftersom  det  måske  er  eder  nok 
bevidst,  at  jeg  udi  begyndelsen  af  min  regering  ikke 
kunde  tåle  [det]  og  at  jeg  det  forbød,  dog  ikkun 
mundtlig. 

8.  Jeg  vil  og,  at  de  breve,  som  kommer  enten  fra 
kurfyrsten  eller  og  vore  allierede,  så  og  fra  Norge  og 
Danmark  eller  generalspersoner,  som  intet  udi  chiffer 
ere  skrevne,  straks  mig  vorder  tilsendt;  at  være  den 
sidste  at  vide,  hvad  der  passerer,  lader  ikke  vel. 

10.  I  gjorde  og  vel,  at  I  ikke  altid  rekommenderte 
dem,  som  eder  tilhørte  eller  af  eder  dependerer;  over- 
iler mig  ikke,  mens  jeg  far  have  tid  til  at  resolvere 
mig,  og  kommer  så  ikke  igen,  når  én  gang  er  resol- 
veret. 

12.  Jeg  har  tit  nok  sagt,  man  skulde  itide  søge 
flere  gode  officerer,  hverve  tillands  og  vands;  nu  falder 
alting  kostbarere;  men  da  attenderede  det  ingen. 

13.  Jeg  ser  ikke,  hvortil  alle  de  debats,  ræsonne- 
ments og  de  så  ofte  om  en  materie  repetitioner  synder- 
lig tjener  til,  som  jeg  letteligen  sjelv  kan  resolvere, 
uden  for  at  gøre  folk  for  møget  vfs,  eller  og  ikke  for 
at  spilde  tid,  som  dog  er  hel  kostbar. 

14.  Af  alle  omstænder  fornemmes  nok,  at  man 
intet  æstimerer  militær  aflfaires  og  søges  ikkun  alle 
medel  og  veje  for  at  gøre  mig  ked  deraf;  mens  dette 
far  jeg  dog  sige,  at  det  går  dem  ikke  an,  for  jeg  vil 
være,    hvor   min   armé    er,    og   hvor   mest  er  af  kon- 


—    291     — 

sideration    at   bestille,    og   derfor  vil  jeg  ikke  separere 
armeen. 

15.  I  vil  endelig  gøre  alting  og  vide  alting,  så  at 
det  synes,  jeg  at  have  navnet  alene  og  I  alt  direk- 
tionen og  reputationen,  eftersom  den  mere  søger  jer 
end  mig;  for  de,  som  I  vil  godt,  hjælper  jeg,  og  de, 
som  jeg  vil  godt,  tænker  I  ikke  på  eller  minder  mig 
engang  derom. 

Disse  punkter  haver  jeg  villet  ladet  eder  vide, 
eftersom  det  ellers  i  længden  skulde  falde  mig  for 
kedsommelig  længere  at  tåle.  Jeg  haver  det  derfor 
skriftlig  opsat,  såsom  jeg  nok  véd  min  natur,  at  jeg 
ikke  mundtlig  skulde  kunne  sige  eder  dette  uden  nogen 
iver  eller  emportement;  så  vil  jeg  ikke  heller  tale 
med  eder  om  dette  dont;  I  retter  jer  vel  sjelver  efter 
dette.  Ellers  er  eder  nok  bevidst,  at  jeg  bær  al  den 
omhu  for  eder  og  til  eders  avantage,  som  eder  tjenlig 
være  kan;  jeg  haver  gjort  det  hidindtil,  jeg  vil  og  be- 
vise eder  det  fremdeles,  og  forbliver  jeg  eder  nådig 
som  tilforn;  gører  ikkun  i  Guds  navn  vores  affaires, 
jeg  vil  gøre  eders  igen.» 

Denne  henvendelse  gør  tilvisse  sin  kongelige  for- 
fatter den  største  ære.  Det  er  en  jævn  og  ærlig  mands 
advarsel  til  en  ven,  hvis  evner  han  beundrer  og  hvis 
overlegenhed  i  pen  og  mund  han  altfor  godt  kender. 
Men  hvilken  udtømmende  karakteristik  får  han  ikke 
lagt  ind  i  de  jævne  og  kejtede  ord,  og  hvor  fintfølende 
er  han  ikke  i  sine  advarsler,  hvor  han  kommer  ind  på 
forhold,  som  er  kansleren  uværdige.  Det  er  ikke 
vanskeligt  at  slå  sig  til  ridder  på  den  springende  tanke- 
gang,   de   ilde   ordnede   punkter  og  de  enkelte  brugte 

19* 


—  290  — 

interesse  eller  små  intrigers  skyld,  ihvem  det  være  må, 
høje  eller  lave. 

7.  I  får  at  holde  over,  at  ingen  tager  usømmelig 
skænk  eller  gaver,  eftersom  det  måske  er  eder  nok 
bevidst,  at  jeg  udi  begyndelsen  af  min  regering  ikke 
kunde  tåle  [det]  og  at  jeg  det  forbød,  dog  ikkun 
mundtlig. 

8.  Jeg  vil  og,  at  de  breve,  som  kommer  enten  fra 
kurfyrsten  eller  og  vore  allierede,  så  og  fra  Norge  og 
Danmark  eller  generalspersoner,  som  intet  udi  chiffer 
ere  skrevne,  straks  mig  vorder  tilsendt;  at  være  den 
sidste  at  vide,  hvad  der  passerer,  lader  ikke  vel. 

10.  I  gjorde  og  vel,  at  I  ikke  altid  rekommenderte 
dem,  som  eder  tilhørte  eller  af  eder  dependerer;  over- 
iler mig  ikke,  mens  jeg  får  have  tid  til  at  resolvere 
mig,  og  kommer  så  ikke  igen,  når  én  gang  er  resol- 
veret. 

12.  Jeg  har  tit  nok  sagt,  man  skulde  itide  søge 
flere  gode  officerer,  hverve  tillands  og  vands;  nu  falder 
alting  kostbarere;  men  da  attenderede  det  ingen. 

13-  J^g  ser  ikke,  hvortil  alle  de  debats,  ræsonne- 
ments og  de  så  ofte  om  en  materie  repetitioner  synder- 
lig tjener  til,  som  jeg  letteligen  sjelv  kan  resolvere, 
uden  for  at  gøre  folk  for  møget  vfs,  eller  og  ikke  for 
at  spilde  tid,  som  dog  er  hel  kostbar. 

14.  Af  alle  omstænder  fornemmes  nok,  at  man 
intet  æstimerer  militær  aflfaires  og  søges  ikkun  alle 
medel  og  veje  for  at  gøre  mig  ked  deraf;  mens  dette 
får  jeg  dog  sige,  at  det  går  dem  ikke  an,  for  jeg  vil 
være,    hvor   min    armé    er,    og   hvor   mest  er  af  kon- 


—    291     — 

sideration    at   bestille,    og   derfor  vil  jeg  ikke  separere 
armeen. 

15.  I  vil  endelig  gøre  alting  og  vide  alting,  så  at 
det  synes,  jeg  at  have  navnet  alene  og  I  alt  direk- 
tionen og  reputationen,  eftersom  den  mere  søger  jer 
end  mig;  for  de,  som  I  vil  godt,  hjælper  jeg,  og  de, 
som  jeg  vil  godt,  tænker  I  ikke  på  eller  minder  mig 
engang  derom. 

Disse  punkter  haver  jeg  villet  ladet  eder  vide, 
eftersom  det  ellers  i  længden  skulde  falde  mig  for 
kedsommelig  længere  at  tåle.  Jeg  haver  det  derfor 
skriftlig  opsat,  såsom  jeg  nok  véd  min  natur,  at  jeg 
ikke  mundtlig  skulde  kunne  sige  eder  dette  uden  nogen 
iver  eller  emportement;  så  vil  jeg  ikke  heller  tale 
med  eder  om  dette  dont;  I  retter  jer  vel  sjelver  efter 
dette.  Ellers  er  eder  nok  bevidst,  at  jeg  bær  al  den 
omhu  for  eder  og  til  eders  avantage,  som  eder  tjenlig 
være  kan;  jeg  haver  gjort  det  hidindtil,  jeg  vil  og  be- 
vise eder  det  fremdeles,  og  forbliver  jeg  eder  nådig 
som  tilforn;  gører  ikkun  i  Guds  navn  vores  affaires, 
jeg  vil  gøre  eders  igen.» 

Denne  henvendelse  gør  tilvisse  sin  kongelige  for- 
fatter den  største  ære.  Det  er  en  jævn  og  ærlig  mands 
advarsel  til  en  ven,  hvis  evner  han  beundrer  og  hvis 
overlegenhed  i  pen  og  mund  han  altfor  godt  kender. 
Men  hvilken  udtømmende  karakteristik  får  han  ikke 
lagt  ind  i  de  jævne  og  kejtede  ord,  og  hvor  fintfølende 
er  han  ikke  i  sine  advarsler,  hvor  han  kommer  ind  på 
forhold,  som  er  kansleren  uværdige.  Det  er  ikke 
vanskeligt  at  slå  sig  til  ridder  på  den  springende  tanke- 
gang,   de   ilde   ordnede   punkter  og  de  enkelte  brugte 

19* 


—  290  — 

interesse  eller  små  intrigers  skyld,  ihvem  det  være  må, 
høje  eller  lave. 

7.  I  far  at  holde  over,  at  ingen  tager  usømmelig 
skænk  eller  gaver,  eftersom  det  måske  er  eder  nok 
bevidst,  at  jeg  udi  begyndelsen  af  min  regering  ikke 
kunde  tåle  [det]  og  at  j^  det  forbød,  dog  ikkun 
mundtlig. 

8.  Jeg  vil  og^  at  de  breve,  som  kommer  enten  fra 
kurfyrsten  eller  og  vore  allierede,  så  og  fra  Norge  og 
Danmark  eller  generalspersoner,  som  intet  udi  chiffer 
ere  skrevne,  straks  mig  vorder  tilsendt;  at  være  den 
sidste  at  vide,  hvad  der  passerer,  lader  ikke  vel. 

10.  I  gjorde  og  vel,  at  I  ikke  altid  rekommenderte 
dem,  som  eder  tilhørte  eller  af  eder  dependerer;  over- 
iler mig  ikke,  mens  jeg  får  have  tid  til  at  resolvere 
mig,  og  kommer  så  ikke  igen,  når  én  gang  er  resol- 
veret. 

12.  Jeg  har  tit  nok  sag^,  man  skulde  itide  søge 
flere  gode  officerer,  hverve  tillands  og  vands;  nu  falder 
alting  kostbarere;  men  da  attenderede  det  ingen. 

13.  Jeg  ser  ikke,  hvortil  alle  de  debats,  ræsonne- 
ments og  de  så  ofte  om  en  materie  repetitioner  synder- 
lig tjener  til,  som  jeg  letteligen  sjelv  kan  resolvere, 
uden  for  at  gøre  folk  for  møget  vis,  eller  og  ikke  for 
at  spilde  tid,  som  dog  er  hel  kostbar. 

14.  Af  alle  omstænder  fornemmes  nok,  at  man 
intet  æstimerer  militær  aflfaires  og  søges  ikkun  alle 
medel  og  veje  for  at  gøre  mig  ked  deraf;  mens  dette 
får  jeg  dog  sige,  at  det  går  dem  ikke  an,  for  jeg  vil 
være,    hvor   min   armé    er,    og   hvor   mest  er  af  kon- 


—    291     — 

sideration    at   bestille,    og   derfor  vil  jeg  ikke  separere 
armeen. 

15.  I  vil  endelig  gøre  alting  og  vide  alting,  så  at 
det  synes,  jeg  at  have  navnet  alene  og  I  alt  direk- 
tionen og  reputationen,  eftersom  den  mere  søger  jer 
end  mig;  for  de,  som  I  vil  godt,  hjælper  jeg,  og  de, 
som  jeg  vil  godt,  tænker  I  ikke  på  eller  minder  mig 
engang  derom. 

Disse  punkter  haver  jeg  villet  ladet  eder  vide, 
eftersom  det  ellers  i  længden  skulde  falde  mig  for 
kedsommelig  længere  at  tåle.  Jeg  haver  det  derfor 
skriftlig  opsat,  såsom  jeg  nok  véd  min  natur,  at  jeg 
ikke  mundtlig  skulde  kunne  sige  eder  dette  uden  nogen 
iver  eller  emportement;  så  vil  jeg  ikke  heller  tale 
med  eder  om  dette  dont;  I  retter  jer  vel  sjelver  efter 
dette.  Ellers  er  eder  nok  bevidst,  at  jeg  bær  al  den 
omhu  for  eder  og  til  eders  avantage,  som  eder  tjenlig 
være  kan ;  jeg  haver  gjort  det  hidindtil,  jeg  vil  og  be- 
vise eder  det  fremdeles,  og  forbliver  jeg  eder  nådig 
som  tilforn;  gører  ikkun  i  Guds  navn  vores  affaires, 
jeg  vil  gøre  eders  igen.» 

Denne  henvendelse  gør  tilvisse  sin  kongelige  for- 
fatter den  største  ære.  Det  er  en  jævn  og  ærlig  mands 
advarsel  til  en  ven,  hvis  evner  han  beundrer  og  hvis 
overlegenhed  i  pen  og  mund  han  altfor  godt  kender. 
Men  hvilken  udtømmende  karakteristik  får  han  ikke 
lagt  ind  i  de  jævne  og  kejtede  ord,  og  hvor  fintfølende 
er  han  ikke  i  sine  advarsler,  hvor  han  kommer  ind  på 
forhold,  som  er  kansleren  uværdige.  Det  er  ikke 
vanskeligt  at  slå  sig  til  ridder  på  den  springende  tanke- 
gang,   de   ilde   ordnede   punkter  og  de  enkelte  brugte 

19* 


Jørgen  Bjelke. 


—    311    — 

magte  noget  fuldstændigt.  Meningen  var  vistnok  også, 
at  han  skulde  tage  imod  råd  og  vejleduing  af  de  yngre 
mænd,  som  stod  Griffenfeld  nærmere,  broderen  Albert 
Gyldensparre  og  svogeren  stadsoberst  Jørgen  Fogh, 
ligesom  hans  egen  broder,  rigsadmiralen  Henrik  Bjelke, 
tiltog  sig  en  selvstændig  myndighed  over  flåden  og 
søforsvaret.  De  dannede  alle  en  eneste  familie;  stat- 
holderen skriver  stadig  om  sin  « hjertekære  hustru », 
hvorledes  hun  længes  efter  kansleren  og  derfor  ud  på 
efteråret  med  sin  og  Griffenfelds  svigerinde  Sofie  Nan- 
sen «så  godt  som  sneg  dem  bort  uden  hans  forlov »  til 
søsteren  på  Holmegård,  Dorte  Gersdorf  (Otte  Krabbes), 
for  at  være  nærmere  ved  hånden,  når  Griffenfeld,  som 
det  ventedes,  snart  kom  tilbage  over  Gedsør.  Hans 
datter  Charlotte  Amalia  opholdt  sig  imidlertid  hos  rigs- 
admiralen. 

Den  regeringj  som  disse  mænd  førte  i  hovedstaden, 
synes  i  høj  grad  at  have  savnet  enhed  og  kraft.  Jør- 
gen Bjelke  sørgede  for  en  hurtig  forbindelse  med  kon- 
gens hovedkvarter,  idet  der  opstilledes  vagter  og  ridende 
bud  fra  Gedsør  til  København,  og  han  udførte  med  nøj- 
agtighed de  ordrer,  han  modtog,  om  forsendelsen  af 
skyts  m.  m.  til  søs  til  Rostok  eller  om  de  forskellige 
flådeafdelingers  anvendelse;  men  han  manglede  ethvert 
selvstændigt  initiativ  og  hans  broder  blev  nødt  til  efter 
gentagne  rivninger  at  gå  sine  egne  veje.  Ej  heller  de 
vanskelige  forhold  i  byen  med  indkaldte  bådsmænd, 
hvervede  soldater,  mangel  på  proviant,  sygelighed  i 
almuen  osv.,  kunde  han  tage  energisk  på;  der  mang- 
lede overalt  en  fast  ledelse.  Heldigvis  blev  man  ikke 
angreben  og  alt  gik  således  godt ;  men  det  fejler  ikke, 


—    312    — 

at  kongen  senere  blev  sat  i  kundskab  om  manglerne 
ved  denne  styrelse  og  at  den  da,  ikke  uden  føje,  blev 
skreven  på  Griffenfelds  regnebræt.  , 

En  hovedopgave  for  Jørgen  Bjelke  var  det  at  hindre 
den  fjendtlige  forbindelse  med  Sverige.  Han  skriver  da 
også  jævnlig  om  sin  virksomhed  i  den  henseende,  han 
(år  fat  i  mistænkelige  personer,  som  fra  udlandet  er 
på  vej  til  Skåne,  men  sættes  i  kastellet  eller  på  Kron- 
borg, og  han  har  mange  bryderier  med  at  hindre  brev- 
vekslingen, som  de  forskellige  magters  repræsentanter 
ikke  vilde  opgive.  Korfits  Trolle  var  på  dette  område 
den  egenlige  fagmand,  både  til  at  efterspore  de  fjendt- 
lige foretagender  og  skaffe  os  selv  de  bedst  mulige 
«  kundskaber  ». 

Forbudet  mod  korrespondance  med  Sverige  var  i 
det  hele  et  meget  vanskeligt  punkt  i  vor  diplomatiske 
stilling  på  den  tid.  De  civiliserede  stater  i  Vestevropa, 
Frankrig,  Spanien,  England  og  Holland,  havde  opgivet 
denne  hindring  for  samkvemmet  mellem  landene  under 
krigsforhold,  således  at  breve  fra  og  til  nevtrale  lande 
uhindret  passerede  til  og  fra  fjendtligt  land.  Men  dette 
var  ikke  endnu  blevet  skik  i  Norden ;  Povl  Klingenberg 
forklarede  i  Haag,  at  Danmark  og  Sverige  i  alle  tid- 
ligere krige  gensidig  havde  forbudt  alt  samkvem  med 
fjendens  land  og  dette  vilde  også  blive  gennemført 
denne  gang.  Herimod  rejste  der  sig  nu  en  almindelig 
storm  fra  hollandsk  og  engelsk  side;  England  gjorde 
gældende,  at  handelstraktaterne  hjemlede  ret  til  fri  sam- 
færdsel og  forbindelse  for  den  nevtrale  købmand  og  der- 
til hørte  også  fri  korrespondance,  og  Holland  vilde  som 
allieret   magt   ikke  stå  tilbage  herfor.     Endelig  meldte 


—    313    — 

Frankrig  sig  i  høj  grad  fortrydelig  over  denne  hindring. 
Danmark  var  ikke  kommen  i  krig  med  denne  magt  og 
ønskede  ingen  krigserklæring  fra  den  side;  men  man 
lod  i  Paris  Mejercrone  forstå,  at  man  i  så  tilfælde  ikke 
vilde  finde  sig  i  at  være  afskåren  fra  sit  sendebud  i 
Stokholm. 

Det  blev  nødvendigt  at  gå  af  vejen  for  disse  van- 
skeligheder og  ud  på  efteråret  meddeltes  det  efter- 
hånden de  nævnte  magter,  at  man  vilde  finde  sig  i 
udvekslingen  af  «simple  breve»,  d.  e.  breve  om  private 
anliggender,  men  at  der  ikke  måtte  gøres  politiske 
meddelelser.  På  den  måde  begyndte  der  snart  en  liv- 
lig korrespondance  gennem  den  engelske  resident  John 
Pauli  i  Helsingør  og  den  hollandske  Le  Maire  i  Køben- 
havn. Hvor  indviklede  forholdene  på  den  tid  kunde 
blive  og  i  hvilken  grad  handelsinteresseme  gjorde  sig 
gældende,  ses  bedst  af  det  træk,  at  der  midt  under 
krigen,  medens  hollandske  orlogsmænd  under  Kort 
Adeler  lå  i  Østersøen  imod  Sverige,  bl.  a.  for  at  stanse 
al  svensk  handel,  i  Stokholm  sluttedes  en  handelstraktat 
mellem  de  nævnte  to  magter! 

Vanskeligst  var  forholdet  til  Frankrig,  ja  dette  for- 
hold var  så  vanskeligt,  at  det  måske  mere  end  noget 
andet  blev  skyld  i  Griflfenfelds  ulykke. 

Danmarks  tvetydige  holdning  var  i  den  grad  gået 
ind  i  den  almindelige  bevidsthed  blandt  de  store  magter, 
at  det  varede  en  stund,  før  man  blev  overbevist  om, 
at  bruddet  med  Sverige  var  alvorlig  ment.  I  Haag 
havde  Povl  Klingenberg  den  største  møje  med  at  holde 
Hollands  mistillid  nede,  og  Spanien  og  Østrig  påstod 
vedblivende,    at  sålænge  der  ingen   krigserklæring  var 


—    314   — 

udstedt  og  sålænge  vi  havde  en  afsending  ved  det 
franske  hof,  var  vor  stilling  ikke  klart  lagt  for  dagen. 
Forgæves  blev  det  gjort  gældende,  at  fjendtlighedernes 
b^yndelse  var  erklæring  nok;  det  kunde  være  til- 
strækkeligt for  Brandenburg  og  for  Sverige,  blev  der 
svaret,  men  det  var  ikke  nok  for  de  andre  magter. 

Man  havde  i  virkeligheden  ikke  så  ganske  uret  i 
denne  påstand;  moralen  mellem  magterne  var  ikke 
bedre,  end  at  selv  en  åben  krig  kunde  give  rum  for 
tvetydige  forhold.  Da  efterretningen  om  det  første 
lille  sammenstød  på  Elben  (12.  Avgust)  kom  til  Paris, 
blev  man  i  høj  grad  allarmeret  og  det  foreholdtes 
Mejercrone,  at  dette  stred  mod  alle  hans  forsikringer 
og  Terlons  indberetninger.  Men  det  lykkedes  ham 
snart  at  berolige  dem  i  den  henseende:  dette  brud  var 
blevet  nødvendigt  på  grund  af  Sveriges  holdning  og 
forbundsfællernes  berettigede  rekvisitioner;  ved  konge- 
datterens forlovelse  havde  man  tydelig  nok  givet  sin 
gode  vilje  til  forbund  med  Sverige  til  kende,  men  den 
fremstrakte  hånd  var  ikke  bleven  modtaget  osv.  Lud- 
vig XIV  havde  forhøjet  sine  tilbud  for  Danmarks  nev- 
tralitet;  de  lovede  subsidier  forøgedes  fra  2  til  3  og 
4  tdr.  guld,  og  det  blev  pålagt  Terlon  hemmeligt, 
men  i  kongens  navn,  at  tilbyde  Griffenfeld  prinsessen 
af  Taranto.  Dette  kom  til  udførelse  i  Holsten,  lige 
før  mødet  i  Gadebusch ;  Terlon  fortæller,  at  Griffenfeld 
modtog  tilbuddet  med  den  nødvendige  reservation,  men 
han  forsikrede,  at  intet  var  afgjort  mellem  ham  og 
prinsessen  af  Avgustenborg,  og  Terlon  fik  det  indtryk, 
at  han  «tusende  gange*  vilde  foretrække  det  franske 
for  det  holstenske  ægteskab. 


—   315    — 

Virkningen  af  denne  situation  viste  sig  ved  for- 
handlingerne i  Gadebusch,  ved  hvilke  kongen  efter 
Griffenfelds  råd  afslog  at  erklære  krig  og  bryde  med 
Frankrig;  i  det  mindste  påstod  denne  det  således  selv. 
Ligeledes  holdt  man  sig  noget  tilbage  ved  besættelsen 
af  Bremen,  hvad  der  ellers  er  temmelig  uforklarligt,  da 
tropperne  var  rede  og  alle  ventede  vor  deltagelse. 

Det  lykkedes  således  at  glide  ud  over  det  farlige 
punkt,  indmarchen  i  Meklenburg  og  forberedelserne  til 
angrebet  på  Pommern.  Mejercrone  optrådte  med  stor 
klogskab;  han  gav  de  stærkeste  forsikringer  om  kon- 
gens og  rigskanslerens  venskab  for  Frankrig  og  deres 
stadige  ønske  om  engang  at  kunne  stå  ved  dets  side; 
men  samtidig  tilrådede  han  i  breve  til  hjemmet  en 
energisk  optræden  mod  Sverige,  da  Frankrig  havde 
størst  respekt  for  den  stærkeste.  Denne  betragtning 
kom  han  oftere  tilbage  til  og  også  Klingenberg  ud- 
talte, at  man*  måtte  se  at  tage^  hvad  man  vilde  have; 
det  kunde  ikke  nytte  at  bede  om  det  eller  stille  for- 
dringer. Griffenfelds  politik  fulgte  dette  råd  eller  faldt 
sammen  med  det;  thi  fra  nu  af  støttede  han  de  mest 
energiske  råd  og  holdt  på,  at  man  ikke  skulde  opgive 
kampen,  før  et  resultat  var  nået.  Overfor  Frankrig 
gjaldt  det  derfor  om  at  vise  en  vis  hensynsløshed  og 
samtidig  at  pege  ud  over  samtidens  forhold  til  andre 
muligheder.  Klingenberg  opstillede  et  helt  program 
for  fredsslutningen,  som  han  fik  kongens  billigelse  af 
og  fik  gjort  til  genstand  for  forhandlingen  mellem  de 
forbundne  magters  afsendinge.  For  Danmarks  ved- 
kommende krævedes  selvfølgelig  tilstanden  fra  1643  i 
ét  og  alt  genoprettet,  medens  Sverige  skulde  kastes  ud  af 


-   3i6   - 

Tyskland  m.  m.  Men  Klingenberg  tilføjede,  at  dette 
mål  kun  vilde  kunne  nås  ved  at  vinde  Frankrig  for 
det,  og  hertil  krævedes  atter,  at  man  måtte  skaffe  det 
fordele  overfor  Spanien  og  Østrig.  Dette  vilde  Holland 
intet  have  imod  og  England  vilde  let  kunne  bringes 
til  at  slutte  sig  til  Frankrig.  Kunde  det  derimod  ikke 
lykkes  at  vinde  dette  rige  for  en  sådan  politik,  mente 
han,  vilde  vore  planer  til  Sveriges  ydmygelse  mis- 
lykkes. 

Atter  ved  denne  lejlighed  må  man  forbavses  over 
at  finde  et  politisk  initiativ  hos  Klingenberg,  som  man 
så  sjælden  ser  noget  til  hos  Griffenfeld.  Men  denne 
forstod  at  tilegne  sig  hans  ideer  og  det  må  nærmest 
antages,  at  det  var  et  mål  som  det  af  Klingenberg  og 
Mejercrone  anbefalede,  han  fra  nu  af  efterstræbte.  Dog 
skete  det  hverken  konsekvent  eller  åbent;  andre  inter- 
esser skød  sig  ind  imellem  og  han  lod  øjensynligt 
hverken  kongen  eller  de  andre  medlemmer  af  konsejlet 
få  fuldt  rede  på,  hvad  han  nu  førte  i  sit  skjold.  Den 
grundsætning,  han  altid  havde  hyldet,  at  lade  omstæn- 
dighederne være  afgørende  eller  væsenlig  medbestem- 
mende, fik  nu  en  så  meget  større  betydning,  som  andre 
rådgivere  på  grund  af  krigsforholdene  måtte  komme  til 
at  gribe  ind  i  mangt  og  meget  og  derved  skabe  altid 
nye  omstændigheder,  som  måtte  tages  med  i  betragt- 
ning. 

Det  formelt  gode  forhold  til  Frankrig  kunde  altid 
vanskeligere  opretholdes ;  forbundsfællerne  kunde  umulig 
finde  sig  i  det.  Mejercrone  måtte  altså  kaldes  tilbage; 
den  endelige  bestemmelse  herom  udfærdigedes  dagen 
efter  at   kongen   havde   tiltvunget   sig   adgangen   over 


—   317   — 

Pommerns  grænse;  han  skulde  afløse  Klingenberg  i 
Haag.  Des  nødvendigere  blev  det  at  gøre  andre  ind- 
rømmelser. Forbindelsen  med  det  franske  diplomati 
kunde  fremdeles  vedligeholdes  gennem  Terlon,  der  under 
felttoget  boede  i  Hamburg,  og  ved  Mejercrones  hem- 
melige forbindelse  med  Colbert,  der  var  stemt  for  et 
fransk-dansk  forbund,  og  med  selve  Pomponne;  Mejer- 
crone  blev  desuden  selv  i  Paris  til  i  begyndelsen  af 
December.  Men  ved  siden  heraf  kunde  man  gøre 
Frankrig  ikke  uvigtige  indrømmelser  m.  h.  t.  korre- 
spondancen med  Sverige.  .  Ludvig  XIV  vilde  ikke  finde 
sig  i,  at  hian  hindrede  denne  forbindelse,  og  vilde  ikke 
nøjes  med  at  simple  breve  måtte  passere  frit.  Griffen- 
feld  gik  da  altid  videre;  man  påstod  i  begyndelsen,  at 
det  kun  var  krigsforholdene,  som  gjorde  posten  usikker, 
medens  i  virkeligheden  brevene  til  og  fra  Feuquiéres 
(i  Stokholm)  opsnappedes  og  sendtes  rigskansleren. 
Han  tilbød  derfor  Terlon  som  svar  på  hans  klager, 
at  han  selv  vilde  påtage  sig  at  være  « Frankrigs  post- 
mester»,  deres  breve  skulde  være  lige  så  sikre  som 
hans  og  han  vilde  ikke  forlange  at  vide,  hvad  det  var, 
de  skrev  til  hinanden.  Dette  brev,  hvis  udtryk  ganske 
vist  faldt  mærkelig  uforsigtige  og  senere  ved  anklagen 
blev  gjorte  gældende  imod  ham,  var  øjensynlig  affattet 
uden  nogen  bagtanke;  det  sendtes  i  genpart  til  Mejer- 
crone  for  af  ham  at  meddeles  også  den  franske  regering 
samtidig  med  hans  tilbagekaldelse  og  det  var  altså  be- 
kendt i  kancelliet.  Senere  gik  han  dog  endnu  videre 
i  sine  forsikringer  og  hans  udtryk  blev  endnu  ufor- 
sigtigere. I  første  halvdel  af  November  skriver  han: 
«de  største  hemmeligheder,  der  findes  mellem  Frankrig 


-    3'8    - 

Og  Sverige,  kan  være  sikre  i  mine  hænder*,  og  han 
forsikrer,  at  han  har  forseglet  brevpakken  til  Feuquiéres 
uden  at  læse  et  ord  af  hvad  der  indeholdtes  i  den,  ja 
han  beder  Terlon  om  for  fremtiden  at  sende  ham  disse 
breve  forseglede,  da  det  er  usømmeligt  for  ham  som 
kansler  at  læse  andres  breve.  Hertil  svarer  et  brev 
fra  Feuquiéres'  sekretær  Le  Vasseur,  hvori  der  tales  om 
den  hemmelige  brevveksling  gennem  mellemmænd  i 
København,  under  Griffenfelds  beskyttelse.  Fra  Wismar 
sendtes  brevpakkerne,  som  det  synes,  til  rigsadmiralen, 
der  jo  kun  havde  at  overbevise  sig  om  at  kancelliseglet, 
som  måtte  dække  ethvert  indhold,  var  i  åin  orden. 
Griffenfeld  havde  øjensynlig  alt  nu  overskredet  græn- 
serne for  sin  myndighed  som  embedsmand  og  også  på 
dette  punkt  tiltaget  sig  monarkens  prærogativer. 

Samtidig  havde  han  givet  sig  en  ny  blottelse  i  lej- 
ren for  Wismar.  Kongen  var  som  anført  kommen  til 
den  lille  by  Meklenburg  den  21.  Oktober  og  straks 
efter  var  den  egenlige  belejring  begyndt.  Allerede 
dagen  efter  var  man  så  heldig  at  fa  fat  i  breve,  som 
*  kommandanten  havde  villet  sende  til  Stralsund  med  en 
skipper,  men  som  med  denne  drev  iland  i  en  storm  og 
bragtes  til  kongen.  Det  fremgik  heraf,  at  man  ikke 
troede  ved  egne  kræfter  at  kunne  komme  over  den  nu 
forestående  belejring;  man  manglede  alt  nu  forråd  og 
borgerskabet  var  ikke  venlig  sindet;  alt  håb  stod  til  en 
kraftig  undsætning. 

Imidlertid  blev  al  forbindelse  med  yderverden  ad 
søvejen  fuldstændig  afskåren  af  den  lille  danske  flåde- 
afdeling, fregatten  « Spraglede  falk»,  kaptajn  Hal  vor 
Andersen,    «med   d*e   hos  sig   havende  fregatter*,  som 


—   319   — 

hidtil  havde  blokeret  udløbet,  men  nu  fik  ordre  til 
med  lodser  «at  lægge  bedre  ind  i  havnen. »  En  fjorten 
dage  efter  toges  det  svenske  orlogsskib,  som  lå  ved 
« Hvalfisken »,  søfortet  foran  Wismar,  og  derefter  måtte 
også  dette  overgive  sig.  Byen  var  nu  aldeles  inde- 
sluttet og  den  regelmæssige  belejring  med  gravning  af 
løbegrave  m.  m.  begyndte.  I  sin  digtning:  «Kong 
Kristian  V's  første  ledingstog»  skildrer  Kingo  de  an- 
strængelser  og  lidelser,  som  de  danske  landsoldater  i 
den  ublide  årstid  og  de  vanskelige  terrænforhold  blev 
udsatte  for,  men  han  fremhæver  også  de  udmærkede 
egenskaber,  som  de  ved  denne  lejlighed  lagde  for  dagen. 
Det  var  for  en  meget  stor  del  udskrevne  bønderkarle 
og  nationale  ryttere,  som  her  første  gang  efter  mange 
år  var  i  ilden,  og  han  ligner  den  danske  bonde  ved 
en  flintesten,  der  uænset  har  ligget  i  jorden  i  lang- 
sommelige tider,  indtil  den  nu  tages  frem  og  slår  ild 
ved  at  komme  mod  jern  og  stål: 

Så,  så  din  bondesøn,  om  end  hans  slette  kofte 
den  skjuler  hjertet  og  hans  knokkelføre  hofte: 
giv  hannem  kun  gevær,  før  ham  i  marken  an, 
han  tør  sig  bilde  ind,  hans   slægt  er  af  kong  Dan; 
han  skal  i  gerningen  det  lade  se  og  kende, 
hans  tarvelige  sind  af  ivrighed  kan  brænde, 
og  hvor  han  tør  sin  mand  i  marken  vel  bestå, 
når  han  kun  haver  den,  der  ham  vil  hidse  på. 

Griffenfeld  måtte  ifølge  sagens  natur  være  en  tem- 
melig ørkesløs  tilskuer  ved  udviklingen  af  disse  be- 
givenheder, der  krævede  deres  tid.  «Jeg  vilde  ønske, 
at  jeg  havde  et  kald,  som  tillod  mig  at  udmærke  mig 
lidt  ved  denne  lejlighed,*  skriver  han  senere  til  Terlon ; 
«men  til  al  ulykke    er    pennen    bleven  min  lod.»     Be- 


—    320    — 

lejringen  lededes  af  Nils  Rosenkrans,  som  ved  dens 
begyndelse  udnævntes  til  generalløjtnant,  medens  Bern- 
hard af  Pløn  blev  generalmajor.  De  angreb  hver  sin 
stadsport,  medens  den  tredje  belejredes  af  generalmajor 
Joakim  Schak.  Når  man  har  sagt,  at  rigskansleren 
var  kommen  på  kant  med  disse  mænd,  da  er  det  lidet 
rimeligt;  Nils  Rosenkrans  var,  så  vidt  vides,  hans  sær- 
lig gode  ven  fra  tidligere  tid  (gift  med  Birte  Skel,  Bir- 
gittes søster)  og  hertug  Bernhard  var  så  ung  i  kongens 
tjeneste,  medens  hans  brødre  stod  i  så  nøje  venskabs- 
forhold til  Griflfenfeld,  at  det  ikke  kan  antages,  at  han 
skulde  have  stillet  sig  i  modsætningsforhold  til  denne. 
Heller  ikke  om  Joakim  Schak  vides  der  noget  i  denne 
retning.  Vel  er  det  en  gammel  overlevering,  at  man 
en  tid  var  betænkt  på  at  opgive  belejringen  og  lade 
den  afløse  af  en  blokering,  således  som  f.  eks.  Karl 
Gustav  havde  gjort  foran  København,  men  at  Griffen- 
feld  havde  faet  kongen  fra  denne  beslutning;  men  noget 
samtidigt  vidnesbyrd  herom  har  man  næppe.  Derimod 
fortæller  Terlon  fra  Hamburg,  at  hertug  Hans  Adolf 
af  Pløn,  der  kom  til  lejren  i  slutningen  af  November 
måned  efterat  den  liineburgske  hær  var  gået  i  vinter- 
kvarter, opfordrede  kongen  til  at  gå  kraftigere  til  værks 
imod  fæstningen  for  at  tvinge  den  til  overgivelse.  Hans 
noget  senere  stilling  som  dansk  generalfeltmarskal  for- 
beredtes i  de  dage,  medens  Terlon  siger,  at  Griffenfeld 
var  misfornøjet  med  generalernes  holdning.  Det  er  da 
også  mere  end  sandsynligt,  at  kansleren  har  støttet 
den  opfattelse,  som  både  Klingenberg  og  Mejercrone 
gjorde  sig  til  talsmænd  for,  at  belejringen  burde  fort- 
sættes for  at  nå  også  et  politisk  resultat,    hvortil  kom 


—    321      - 

den  betragtning,  der  gjordes  stærkt  gældende  ved  det 
franske  hof,  at  kong  Kristian  personlig  havde  engageret 
sig  for  stærkt  til  at  kunne  opgive  dette  foretagende. 
Men  disse  grunde  har  sikkert  også  været  fyldestgørende 
for  en  mand  af  Nils  Rosenkrans's  prøvede  troskab  og 
tapperhed  og  for  den  heltemodige  unge  hertug,  der  nu 
skulde  tjene  sine  sporer  i  dansk  tjeneste;  har  nogen  af 
dem  anset  det  for  rettere  at  opsætte  angrebet  på  Wis- 
mar  til  foråret,  kan  det  kun  have  været  af  ukyndighed 
i  fæstningskrigen.  Om  Arenstorffernes,  Weyhers,  Schaks 
og  Duncans  holdning  savner  vi  derimod  enhver  pålide- 
lig underretning.  Karl  Arenstorf,  der  kommanderede 
rytteriet,  sendtes  iøvrigt  imod  den  svenske  general 
Kønigsmark ,  der  henimod  slutningen  af  November 
gjorde  alvor  af  at  komme  Wismar  til  undsætning ;  han 
stansedes  dog  ved  det  danske  rytteris  fremmarche  og 
vendte  om.  Der  måtte  stadig  holdes  et  observations- 
korps  imod  Pommern. 

De  fuldt  pålidelige  efterretninger  fra  samtiden  peger 
nærmest  i  retning  af,  at  det  var  kongen  personlig,  som 
trængte  på  for  at  nå  det  attråede  mål.  I  forhøret  efter 
rigskanslerens  fængsling  foreholdtes  det  ham,  hvorfor 
han  gentagne  gange  havde  frarådet  stormen  på  Wis- 
mar, hvortil  han  svarede,  at  han  havde  lagt  mærke  til 
kongens  udmattelse,  «som  ikke  syntes  en  fjende  dér 
alene  at  kunne  angribe.«  Efter  sejren  skriver  han,  at 
denne  alene  skyldtes  kongen,  og  JBierman  føjer  hertil, 
at  han  selv  imod  sine  generalers  råd  havde  besluttet 
en  hovedstorm.  Disse  to  udsagn  i  forening  synes  at 
udelukke  den  mulighed,  at  Griffenfelds  råd  kan  have 
stået  bagved;  thi  det  vilde  dog  have  været  alt  for  be- 

II.  21 


—     322     — 

synderligt,  om  kongen  i  så  tilfælde  senere  vilde  have 
bebrejdet  ham,  at  han  gentagne  gange  havde  frarådet 
stormen.  Det  må  da  også  snarest  være  en  senere  vild- 
ledet overlevering,  der  beretter,  at  kongen  efter  Wis- 
mars  indtagelse  skulde  have  drukket  hans  skål  med 
en  udtalelse  om,  at  han  uden  sin  kanslers  råd  ikke 
vilde  have  været  her,  —  skønt  man  rigtignok  ikke  kan 
vide,  om  ikke  glæden  over  det  opnåede  resultat  og 
Griffenfelds  uvant  passive  stilling  ved  denne  lejlighed, 
da  alle  andre  modtog  lykønskninger  for  deres  bedrifter, 
kan  have  bragt  den  godmodige  monark  til  at  mindes 
de  forestillinger,  han  til  forskellige  tider  havde  fremført 
om  nødvendigheden  af  at  komme  til  et  resultat. 

Griffenfeld  havde  ikke  personlig  haft  megen  glæde 
af  dette  felttog.  Hans  helbred  var  ikke  af  de  stær- 
keste, —  der  tales  også  i  tidligere  år  jævnlig  om  stærk 
forkølelse,  vedholdende  hoste,  angrebne  øjne  o.  1.  der 
gjorde  ham  arbejdsudygtig,  —  i  dette  efterår  led  han 
af  en  vedvarende  mavesvaghed.  Alt  ved  forhandlingerne 
i  Gadebusch  siges  han  at  være  syg ;  i  Ribnitz  tales  der 
om  en  hårdnakket  diaré,  han  er  så  medtagen,  at  han, 
som  han  siger  til  Just  Høgh,  næppe  gider  skrevet  sit 
navn.  Også  ved  Wismar  vedblev  dette  at  plage  ham 
og  Bierman  skriver,  at  hans  ildebefindende  begynder 
at  forurolige.  Fra  denne  tid  haves  den  bekendte  for- 
tælling, at  kongen  besøgte  ham  i  hans  telt  eller  logi 
og  da  han  lagde  mærke  til  en  utæthed  i  væggen, 
stoppede  den  med  sit  lommetørklæde.  Det  har  utvivl- 
somt været  en  trang  tid  for  rigskansleren,  borte  fra 
hovedstadens  selskabelige  liv,  uden  den  vante  forret- 
ningskreds og  under   højst  uheldige  klimatiske  forhold. 


—    323    - 

Det  var  nemlig  et  vådt  og  koldt  efterår,  med  jævnlig 
stærk  frost,  storme  og  uhygge,  megen  sygdom  i  lejren, 
og  under  omgivelser  i  det  tyske  land,  som  ikke  til- 
talte ham. 

Måske  undskylder  disse  forhold  noget  den  ubegribe- 
lige letsindighed,  hvormed  han  her  i  lejren  vovede  sig 
ud  til  et  nyt  og  lidenskabeligt  frieri  til  prinsessen  af 
Tarent. 

Hvad  vi  kender  til  dette  forhold  kommer  fra  meget 
forskellige  sider,  men  alt  synes  at  stadfæste,  at  rigs- 
kansleren her  spillede  en  temmelig  ynkelig  rolle. 

Der  er  som  bekendt  opbevaret  et  par  breve  fra 
markisen  af  Sevigny  til  sin  datter,  hvori  hun  efter 
prinsessens  moder,  der  fik  alenlange  breve  fra  sin  datter 
i  Danmark,  fortæller  om  den  lille  roman  ved  det  danske 
hof.  Hertil  kommer,  hvad  disse  damer  ikke  vidste, 
kong  Ludvigs  dispositioner  og  enkelte  tilstrækkelig 
tydelige  vink  herhjemme  fra. 

Moderen  fortalte,  at  hendes  datter  havde  to  bejlere, 
prins  Jørgen  og  Griffenfeld;  den  første  syntes  ikke  at 
være  hende  helt  ligegyldig  og  dronningen  begunstigede 
ham;  den  anden  havde  kongens  yndest  og  formentlig 
også  hans  støtte  i  dette  frieri.  Da  de  forlod  Køben- 
havn, skulde  Griffenfeld  have  sagt  til  prinsessen:  «Jeg 
ser  nok,  hvorledes  De  behandler  mig,  men  jeg  er  for- 
sikret om,  at  De  ikke  vil  kunne  nægte  mig  Deres 
agtelse.*  Hun  skriver  da  også  til  sin  moder,  at  han 
er  en  dygtig  mand,  velskabt,  åndrig,  artig,  —  men 
han  er  ikke  «født»  og  dette  bringer  hende  til  at  dåne; 
hun  hader  ham.  Forgæves  søger  hun  at  komme  bort 
fra   dette   hof,    man    vil    ikke   lade   hende   slippe.     Så 


—    324   — 

følger  hun  med  dronningen  til  Gliickstadt  for  at  mod- 
tage dennes  moder,  landgrevinden,  medens  Terlon  i 
Neumiinster  på  kong  Ludvigs  vegne  tilbyder  rigskans- 
leren hendes  hånd. 

Der  er  opbevaret  et  par  tilfældige  oplysninger  fra 
opholdet  i  Gliickstadt;  de  skyldes  Enevold  Parsbergs 
breve  til  Griffenfeld.  Han  var,  som  tidligere  nævnt, 
gehejmeråd  fra  Fredrik  III's  sidste  tid,  stiftamtmand  i 
Ålborg  m.  m.  men  vel  anset  ved  hove  fra  de  år,  da 
han  var  kongedøtrenes  hovmester.  Nu  fulgte  han  dron- 
ningen og  hendes  damer  i  samme  egenskab  og  hans 
meddelelser  fra  Gliickstadt  drejer  sig  for  en  del  om  de 
økonomiske  vanskeligheder  ved  hof  holdningen.  Tillige 
taler  han  dog  om  sine  egne  bryderier,  som  Griffenfeld 
var  indviet  i,  ligesom  han  lader  forstå,  at  han  iagttager 
prinsessen  i  hans  favør.  Således  fortæller  han  et  par 
dage  efter  landgrevindens  ankomst,  9.  September,  at 
han  har  leveret  hans  breve  til  dronningen  og  prinsessen 
og  at  denne  ved  bordet  drak  ham  til  på  Griffenfelds  sund- 
hed. Landgrevinden  var  hen  ved  3  uger  sammen  med 
sin  datter  og  den  unge  frænke  og  der  blev  lagt  råd 
op  om  mangt  og  meget.  Man  frygtede  for  kongens 
liv,  da  han  udsatte  sig  så  meget,  og  dronningen 
forudså  i  så  tilfælde  tunge  dage  for  sig  og  sin  søn 
under  enkedronningens  regimente.  Man  trængte  derfor 
til  rigskansleren,  som  holdt  kongens  vilje  i  sin  hånd; 
Hedvig  Sofie  var  klog  nok  til  at  smigre  ham  og  takke 
ham  for  den  iver,  hvormed  han  tjente  dronningen. 
Den  stakkels  prinsesse  måtte  blive,  hvor  hun  var,  og 
finde  sig  i  sin  skæbne;  hvad  kong  Ludvig  vilde  og 
hvad  hendes  nærmeste  fandt  klogt,  måtte  hun  foreløbig 


—   325    — 

finde  tåleligt.  Damerne  forlangte  ingenlunde  af  hende^ 
at  hun  skulde  binde  sig;  kun  for  at  vinde  tid  måtte 
man  foreløbig  lade  kansleren  gøre  sin  kur. 

Rimeligvis  har  man  troet,  at  han  dog  til  sidst  vilde 
tage  prinsessen  af  Avgustenborg,  der  anbefaledes  ikke 
blot  af  hele  sin  slægt,  men  også  af  det  kurfyrstelige 
hof,  for  ikke  at  tale  om  enkedronningen,  og  Trémouille 
kunde  da  endnu  fa  prins  Jørgen.  Da  Griffenfeld  imid- 
lertid kort  efter  fik  indledet  forhandlinger  om  et  andet 
ægteskab  for  prinsen,  skrev  Hedvig  Sofie  til  sin  bro- 
der den  store  kurfyrstes  minister  Schwerin  om  at  fa: 
Charlotte  Amalia  gift  med  en  prins  Rupert  af  Pfalz,. 
der  levede  ved  det  engelske  hof.  Det  var  altså  under 
ingen  omstændigheder  meningen  at  ofre  hende  for  rigs- 
kanslerens påtrængende  frieri. 

Men  man  spillede  sin  rolle  godt.  I  begyndelsen 
af  Oktober  skriver  Enevold  Parsberg  med  mange  tak 
sigelser  fra  dronningen  for  hans  breve,  der  er  de 
eneste,  hun  modtager;  hun  er  syg  af  længsel  efter 
kongen  og  ligger  af  feber.  Prinsessen  lader  greven 
hilse;  hun  er  nu  rask  og  undrer  sig  over,  at  han  har 
kunnet  gætte  årsagen  til  hendes  sygdom,  nemlig  ny 
delsen  af  umoden  frugt;  hun  drikker  nu  på  hans  sund- 
hed næsten  ved  hvert  måltid. 

Da  man  var  gået  i  lejr  for  Wismar,  tillodes  det 
endelig  dronningen  at  komme  til  kongen;  hun  eskor- 
teredes over  Lybek  til  Meklenburg,  hvor  hun  ankom 
den  2.  November  og  forblev  til  kongens  hjemrejse, 
idet  hun  så  vidt  mulig  delte  hans  farer.  Griffenfeld, 
der  næppe  var  bleven  skønnere  af  sin  sygdom,  tænkte 
nu  for  alvor  på  at  gøre  sig  behagelig;    Gert  Schrøder 


—    326   — 

og  Birman  måtte  skrive  til  Mejercrone  i  Paris,  for  at 
han  kunde  gøre  indkøb  af  et  par  parykker  til  ham; 
der  siges  her,  at  Mejercrone  havde  en  særlig  god  smag 
med  hensyn  til  form  og  farve,  og  de  skulde  være  som 
de,  denne  alt  havde  båret  i  København;  da  Griffenfeld 
havde  et  temmelig  lille  ansigt,  måtte  de  ikke  være  for 
svære,  af  en  fin  blond  farve  og  med  store  bukler. 

Samtidig  indyndede  han  sig  i  høj  grad  hos  dron- 
ningen ved  at  formå  kongen  til  i  henhold  til  konge- 
lovens 9.  artikel  at  anordne  et  formynderskab  for  det 
tilfælde,  at  han  skulde  dø.  Der  blev  heri  fastsat,  at 
kongelovens  grundsætning,  der  beskikker  den  mindre- 
årige konges  moder  til  regent,  med  rigets  syv  højeste 
råder  og  betjente  ved  sin  side,  i  dette  tilfælde  skulde 
følges.  Med  hensyn  til  regeringsrådet  må  det  antages, 
at  det  skulde  bestå  af  rigens  kansler,  feltherre,  admiral 
og  marsk,  med  de  tre  statholdere,  alle,  måske  med 
undtagelse  af  Jørgen  Bjelke,  medlemmer  af  konsejlet. 

Om  samlivet  i  lejren  fortælles  der  ellers  intet  af 
betydning.  Den  12.  December  skriver  mad.  Sevigny: 
«Kun  to  ord  fra  Danmark:  Prinsessen  er  foran  Wismar 
med  kongen  og  dronningen;  de  to  bejlere  udfører  dér 
romantiske  bedrifter.  « Yndlingen*  (d.  e.  kongens)  har 
forhandlet  om  et  ægteskab  for  prinsen  og  har  ladet 
rygtet  meddele  den  smukke  prinsesse  dette;  han  lod 
endog  to  dage  hengå  uden  at  se  hende;  dette  er  ikke 
en  dumrians  fremgangsmåde,  —  jeg  tror,  at  man  om- 
sider vil  komme  efter,  at  han  er  søn  af  en  eller  anden 
Vestgote-konge. »  Sagen  var  nu  bleven  for  indviklet 
til  at  moderen  kunde  indvie  fremmede  i  den;  man 
fandt  sig  i  foreløbig   at   lade  ham  gøre  kur  og  leve  i 


—    327   — 

håbet.  Samtidig  holdt  han  også  den  anden  forbindelse 
vedlige,  og  den  støttedes  underhånden  af  landgrevinden ; 
Just  Høgh  og  Georg  Lincker  var  her  hans  fortrolige. 
Men  alvor  var  der  næppe  i  det. 

Lørdagen  den  ii.  December  begyndte  forberedel- 
serne til  stormen  på  Wismar;  den  følgende  dag  stod 
folkene  under  våben,  og  mandag  morgen  indtoges  ka- 
stellet syd  for  fæstningen,  hvorefter  det  hvide  flag  blev 
stukket  ud  på  stadens  volde;  borgerskabet  vilde  ikke 
afvente  stormen.  Folkene,  som  stod  i  løbegravene  og 
deltog  i  stormen,  fik  i  disse  dage  udleveret  25  anker 
fransk  og  6  anker  kornbrændevin  samt  42  ruller  tobak. 
Dagen  efter  drog  den  svenske  styrke  med  klingende 
spil  afsted  til  Stralsund  og  byen  blev  besat  af  de 
danske.  Griffenfeld  meddelte  enkedronningen  den  glade 
tidende  og  skrev  samtidig  sit  første  brev  til  den  fire- 
årige kronprins  Fredrik  med  underdanige  ønsker  til 
det  nye  år.  Om  torsdagen  drog  kongen  med  dron- 
ningen og  sin  broder  tillige  med  hele  hoffet  under 
kanonernes  torden  ind  i  staden.  Der  blev  holdt  et 
te  deum  i  kirken,  hvorefter  magistraten  aflagde  troskabs- 
eden på  hele  borgerskabets  vegne;  Wismar  var  nu  en 
kongelig  dansk  by.  Der  blev  spist  på  rådhuset,  hvor- 
efter kongen  drog  tilbage  til  lejren.  Man  mindedes, 
at  det  var  450  år  siden  kong  Valdemar  Sejr  havde  af- 
stået denne  stad  med  hele  det  omliggende  land,  der 
af  kejseren  var  overdraget  ham  til  arv  og  eje. 

Samme  dag  led  Svenskerne  et  andet  nederlag,  som 
gik  rigsmarsken  nok  så  meget  til  hjerte,  idet  en  be- 
sætning  af  300   mand   under  en  major  Wrangel  uden 


—    328   — 

sværdslag  overgav  fæstningen  Ribnitz,  som  var  bleven 
besat  af  de  svenske. 

Dagen  efter  skrev  kongen  til  kurfyrsten,  at  han 
efter  at  have  truffet  foranstaltninger  til  at  sikre  den 
gjorte  erobring  vilde  drage  tilbage  til  København.  For 
at  lette  de  fælles  foretagender  til  foråret  lader  han 
dog  Karl  Arenstorf  blive  tilbage  med  det  meste  af 
rytteriet  og  med  ordre  til  altid  at  stå  i  forbindelse 
med  kurfyrsten.  Svensken  skal  holdes  indespærret  i 
Pommern;  er  der  lejlighed  til  det  i  vinterens  løb,  skal 
Riigen  erobres.  Denne  ø  skulde  jo  derefter  tilfalde 
Danmark. 

Hjemrejsen  foretoges  i  største  skynding;  natten  til 
den  2 1  de  var  hoffet  på  Rensborg  slot,  derfra  nåede 
det  over  Haderslev  og  Nyborg  til  København,  hvor 
indtoget  fandt  sted  lille  juleaften.  Kongeparret  kom 
til  byen  kl.  7  om  aftenen;  kanonerne  hilste  med  det 
danske  løssen,  medens  hærpuker  og  trompeter  for- 
kyndte ankomsten:  «alle  vinduerne  oppe  og  nede  i 
husene  i  de  gader,  kongen  kom  igennem,  var  besatte 
med  brændende  lys.»  Den  sejrrige  monark  spiste 
samme  aften  hos  sin  moder  på  Amalienborg.  De 
festligholdt  sikkert  af  et  ærligt  hjerte  denne  første  sejr 
over  den  forhen  overmægtige  tjende. 

På  årets  sidste  dag  begav  kongen  sig  efter  guds- 
tjenesten under  alle  klokkers  klang  til  studiegården, 
hvor  Tomas  Bartholin  holdt  tale  om  kongens  smukke 
våbendåd.  Tomas  Kingo  forherligede  både  ham  og 
sin  høje  ven,  rigskansleren,  i  klangfulde  vers. 

Som  en  slags  takkegave  for  den  lykkelige  hjem- 
komst   forærede    Griffenfeld    nyårsdag    sin    fødeby    et 


—    329   — 

prægtigt  sejerværk  til  at  sætte  op  på  rådhuset;  det 
havde  et  sangspil,  som  hver  time  spillede  en  salme, 
begyndende  med  «af  dybsens  nød  råber  jeg  til  Dig», 
og  endende  med:  «vor  Gud  han  er  så  fast  en  borg». 
Samme  middag,  fortælles  der,  da  rigskansleren  alt 
var  gået  til  bords  med  fornemme  gæster,  kom  der  en 
ukendt  og  uanselig  karl  ind  i  huset  og  forlangte  at 
fa  ham  i  tale.  Da  det  ej  kunde  ske,  bad  han  tjenerne 
om  at  fly  rigskansleren  en  lille  hvid  æske,  som  han 
havde  hos  sig.  Det  skete,  og  da  Griffenfeld  åbnede 
den,  fandt  han  tolv  små  medaljer  i  den,  hver  svøbt  i 
særskilt  papir.  Præget  viste  på  den  ene  side  hans 
billed,  med  omskrift:  «Peter,  greve  af  Grifienfeld  og 
Tønsberg»,  på  den  anden  stod  de  ord:  «Fortunam 
reverenter  håbe.  i676.»  Det  var  et  brudstykke  af  et 
vers  fra  oldtiden,  der  fortæller,  at  kong  Agatokles  af 
Sicilien  spiste  af  lerkar  og  ofte  lod  sætte  samiske 
pottemagerkar  på  sin  skænk;  da  man  spurgte  ham  om 
grunden  hertil,  svarede  han,  at  hans  fader  havde  været 
pottemager,  og  han  tilføjede  hine  ord:  «vær  varlig 
med  lykken  enhver,  som  fra  ringe  kår  stiger  op  til 
højhed. »  Men  at  der  var  tolv  mønter,  skulde  vel  tyde 
på,  at  de  skulde  være  hans  julemærker  for  det  kom- 
mende års  måneder.  Ingen  vidste,  hvorfra  overbringeren 
af  denne  gave  kom,  eller  hvorhen  han  gik.  Man  gæt- 
tede på,  at  den  stammede  fra  hans  tidligere  beundrer, 
en  licentiat  i  lægekunsten,  Johan  Valentin  Willius  fra 
Elsas,  der  de  to  sidste  år  havde  mindet  årsdagen  for 
hans  udnævnelse  til  storkansler  ved  udgivelsen  af  la- 
tinske ærevers.      En  opmærksom  iagttager  havde  altså 


-    330   — 

faet  øje  for  det  voksende  misforhold  mellem  Griffenfelds 
selvtillid  og  grundlaget  for  hans  høje  stilling. 
Det  var  et  ondt  varsel  for  det  nye  år! 

De  nærmest  følgende  måneder  skulde  selvfølgelig 
anvendes  til  forberedelsen  af  felttoget  i  Skåne  og  kam- 
pen på  Østersøen,  medens  også  de  nødvendige  fore- 
tagender i  Nordtyskland  og  forhandlingerne  med  de 
andre  krigsførende  magter  skulde  holdes  gående.  Som 
en  slags  program  for  det  nye  år  udkom  selve  nyårs- 
dagen  en  « forordning  om  svenske  skibe  i  nærværende 
tid»,  med  følgende  indhold:  «At  eftersom  det  til  offen- 
lig  krig  og  fejde  imellem  os  og  kron  Sverige  såvel  til 
lands  som  til  vands  er  udbrudt,  da  ville  vi  til  alles 
efterretning  hermed  forkyndet  og  efter  det,  som  så  vel 
her  som  hos  alle  folk  og  nationer  i  slige  tilfælde  ret 
og  lovlig  holdes,  publiceret  have,  at  ikke  alene  de 
skibe  med  deres  indehavende  gods  og  ladning,  som  i 
søen  antræffes  og  enten  kron  Sverige  eller  nogen  des 
undersåtter  tilhører,  mens  endog  alle  de  svenske  skibe, 
som  enten  en  eller  anden,  ihvo  det  og  være  kunde, 
ja  endog  vores  egne  undersåtter  sig  af  svenske  ejere 
kunde  have  tilkøbt  eller  tilforhandlet,  for  lovlig  prise 
holdes  skal,  når  de  lige  fra  fjendtlige  havne  udkommer 
og  ikke  kan  gøres  bevisligt,  at  de  tilforn,  efterat  nogen 
dennem  i  så  måde  af  svenske  ejere  tilforhandlet  haver, 
i  fri  havn  have  været. » 

Den  7.  Januar  indkom  der  til  kongen  udførlige  fore- 
stillinger fra  admiralitetet  og  de  tre  kommissarier  om 
den  forestående  søudrustning.  Admiralitetet  (Henrik 
Bjelke,    Nils  Juel,    de   to  Rodstener   og   Gyldensparre) 


—    331    — 

gjorde  gældende,  'at  der  iår  måtte  udrustes  alt,  hvad 
vi  havde  af  krigsskibe,  dertil  8  af  de  bedste  defensions- 
skibe,  halvdelen  fra  København  og  halvdelen  fra  Norge, 
samt  tilhørende  mindre  fartøjer:  6  brandere,  6  gallioter, 
2  proviantskibe,  foruden  snaver,  krejerter  og  jagter. 
Til  at  bemande  disse  vilde  der  udkræves  12,000  mand, 
af  hvilke  der  kun  fandtes  2,000  faste  folk  ved  holmen 
(«årstjenere»)  samt  2,000  «månedstjenere»  ;  resten  måtte 
dels  hverves  (5,000,  deraf  1,600  i  hertugdømmerne  og 
hansestæderne,  de  andre  i  Holland),  dels  udskrives  i 
de  danske  købstæder  (1000)  eller  tages  fra  hæren 
(2000).  Defensionsskibene  burde  i  tide  tilsiges,  at  de 
kunde  være  rede  med  alt  fornødent.  De  tre  kommis- 
særer (Bjelke,  Gersdorf  og  Gyldensparre)  indsendte  en 
beregning  over  de  pengemidler,  som  vilde  udkræves 
for  at  skaffe  denne  flåde  bemandet  og  forsynet  med 
våben  og  proviant.  Regningen  løb  op  til  9  tønder 
guld  på  en  udrustning  i  8  måneder,  og  heraf  rådede 
man  kun  over  de  3;  så  var  endda  toldindtægterne  så- 
vel som  subsidierne  meget  tvivlsomme.  Der  måtte 
altså  tænkes  alvorligt  på  at  skaffe  penge,  helst  i  den 
nærmeste  tid,  thi  hvervningerne  kunde  ikke  opsættes, 
hvis  man  vilde  sikre  sig  de  nødvendige  folk  til  for- 
året. For  udskrivningens  skyld  udgik  der  forbud  mod 
at  flytte  fra  købstæderne  og  forlade  landet. 

Et  par  dage  efter  blev  som  følge  heraf  det  spørgs- 
mål forelagt  statskoUegiet,  hvorledes  der  kunde  skaffes 
ekstraordinære  indtægter  i  det  kommende  år.  Kollegiet 
foreslog  en  almindelig  « landehjælp »,  der  skulde  ud- 
redes som  ellers  en  prinsessestyr,  i  tre  terminer,  og 
en  « familieskat »,    efter  de  regler,    som  flere  år  tilbage 


—    332    - 

var  udarbejdede;  der  tænktes  endvidere  på  at  pålægge 
proprietærer  og  præster  ydelsen  af  korn  til  magasinerne 
og  man  tilrådede  at  pantsætte  et  amt  i  hertugdømmerne 
eller  grevskaberne  for  rede  penge.  I  Holland  mente 
man  at  kunne  få  en  del  varer  mod  anvisninger  i  de 
subsidier,  der  ikke  udbetaltes.  Griffenfeld  var  meget 
virksom  i  denne  sag,  han  har  helt  igennem  rettet,  til- 
dels omskrevet  koncepten  til  forestillingen  (den  i  o.  Ja- 
nuar). Nogle  dage  efter  afsendtes  der  en  kongelig 
ordre  til  Gyldenløve  i  Norge,  ved  hvilken  han  bemyn- 
digedes til  «i  nærværende  krigs  tid  alene  og  indtil  på 
videre  anordning  på  kongens  vegne  ...  at  udskrive  og 
påbyde  alle  de  kontributioner  og  skatter,  som  til 
samme  rigets  konservation  .  .  .  kunde  udkræves  og  ellers 
tilforne  udi  fejdetider  i  al  uformodenlig  tilfald  og  for- 
nødenhed haver  været  sædvanlig.*  Han  skulde  dog 
overlægge  alt  dette  med  Jens  Juel  og  andre  landskyn- 
dige  folk. 

Ud  over  disse  rent  foreløbige  overvejelser  og  en  lige 
så  foreløbig  ordre  til  at  udbetale  hvert  af  de  1 1  regi- 
menter, som  havde  deltaget  i  felttoget  i  Meklenburg, 
looo  rdl.  til  nye  hvervninger,  skete  der  dog  intet  i  årets 
første  tre  uger;  kongen  personlig  roses  for  sin  iver  og 
virksomhed  både  overfor  hær  og  flåde,  men  da  felt- 
herren Hans  Schak  bestandig  var  syg,  medens  feltmar- 
skalløjnant  Weyher  ikke  kunde  skilles  fra  Wismar  og 
Gliickstadt  for  efter  ordre  at  indfinde  sig  i  København, 
var  der  ingen  rigtig  fremgang  i  noget.  Kongen  søgte 
derfor  nye  mænd  til  at  sætte  i  spidsen  for  styrelsen. 
Alt  ved  nyårstid  skriver  Terlon  fra  Hamburg,  at 
Griffenfeld  ikke  er  fornøjet   med  generalerne;    han    var 


—    333    - 

derfor  vistnok  enig  med  kongen  i  at  sætte  hertug 
Hans  Adolf  af  Pløn  i  spidsen  for  hæren;  der  var  kun 
valget  mellem  ham  og  Gyldenløve.  Samtidig  var  man 
om  sig  i  Holland  for  at  finde  en  afløser  for  general- 
admiral Kort  Adeler;  valget  faldt  på  den  højt  ansete 
Kornelis  Tromp.  Det  er  samme  tanke,  som  fører  til 
begge  disse  engagementer:  vor  hær  og  flåde  skal  have 
berømte  førere,  mænd,  som  har  indlagt  sig  ære  i  de 
store  krige,  hvis  navne  har  vægt  i  Evropa.  Så  ringe 
var  den  anseelse,  vi  selv  nød,  at  det  vilde  have  gjort 
et  dårligt  indtryk  på  de  allierede,  om  der  var  bleven 
valgt  indfødte  mænd  til  disse  stillinger.  At  Griffenfeld 
var  den  rette  ophavsmand  til  valget  af  Tromp,  ses 
ikke  blot  af  hans  breve  til  Klingenberg  og  Mejercrone, 
der  drev  underhandlingerne  med  ham,  men  fremgår 
også  deraf,  at  admiralen,  da  alt  var  afgjort,  pludselig 
fik  en  heftig  «brystvé»  og  undskyldte  sig,  da  han  kom 
til  kundskab  om  kanslerens  fald,  så  underhandlingerne 
måtte  begyndes  forfra.  I  det  sidste  forhør  over  Griffen- 
feld forelagde  man  ham  også  det  spørgsmål,  hvem  der 
først  var  falden  på  at  vinde  Tromp  for  kongens  tje- 
neste, hvortil  han  svarede,  at  det  var  kongen  selv,  — 
det  eneste  svar,  han  kunde  give.  Men  var  det  Griffen- 
feld, som  indkaldte  Tromp  til  generaladmiral,  var  det 
sikkert  også  ham,  der  ønskede  en  generalfeltmarskal 
med  evropæisk  navn,  og  ingen  stod  ham  da  personligt 
nærmere  end  Hans  Adolf  af  Pløn,  hvis  broder  Bern- 
hard han  havde  faet  udnævnt  til  general  ved  Wismar, 
men  som  nu  døde  af  den  lejrfeber,  der  bortrev  flere 
tusind  af  hærens  officerer  og  menige.  Da  hertugen 
efter  sin  broders  død  i  deres  fædrenehjem  indfandt  sig 


—    334   — 

i  København,  udnævntes  han  til  generalfeltmarskal  og 
medlem  af  konsejlet  og  statskoUegiet ;  han  aflagde  søn- 
dagen den  23.  Januar  sin  ed  for  kongen.  Dermed  ind- 
trådte der  et  vendepunkt  i  sagernes  ledelse. 

Der  var  alt  gået  en  måned  siden  tilbagekomsten 
fra  Wismar  uden  at  noget  af  betydning  var  udrettet; 
hærens  og  flådens  foresatte  grundede  over,  hvad  der 
skulde  gøres,  og  ventede  nærmere  ordre  på  at  begynde 
og  diplomatiet  var  uvirksomt.  I  Berlin  sad  Just  Høgh 
og  ventede  ængstelig  på  udfaldet  af  kurfyrstens  syg- 
dom, der  havde  taget  en  farlig  vending;  alt  blev  ind- 
rettet på  under  alle  omstændigheder  at  sikre  os  en 
varig  samvirken  med  ham  eller  hans  efterfølgerske, 
kurfyrstinden.  I  Wien  drev  man  på  den  sidste  rets- 
lige afgørelse  af  striden  om  Oldenburg;  dommen  faldt 
den  13.  Januar,  samme  dag  som  hertug  Bernhard 
døde  på  Pløn.  Den  lød  på  en  endelig  afvisning  af 
Gottorps  fordringer  og  påbud  om  eksekution  i  grev- 
skaberne til  udlæg  for  Pløn;  den  overdroges  til  her- 
tugen af  Brunsvig-Zell  som  kredsoberst.  Hermed  var 
den  politiske  side  af  sagen  tilendebragt,  da  landet  jo 
nu  forlængst  var  i  kongens  hænder;  overenskomsten 
med  Pløn  om  udløsningen  blev  nu  stadfæstet  og  her- 
tugen gav  højtideligt  afkald  på  den  ved  rigshofrettens 
domme  erhvervede  ret  til  fordel  for  kongen.  Samtidig 
fik  han  udlagt  halvdelen  af  Als  med  Nørborg  slot  som 
arveligt  len  i  Sønderborgernes  slægt.  Griffenfeld  kom 
ikke  til  formelt  at  knytte  sit  navn  til  denne  endelige 
afgørelse  af  sin  første  diplomatiske  bedrift,  men  histo- 
risk hører  den  ham  til.  Han  og  ingen  anden  har  er- 
hvervet Oldenburg  for  kongehuset;  han  og  ingen  anden 


—   335    — 

har  bragt  de  sønderborgske  hertuger  tilbage  til  Als, 
efterat  det  var  lykkedes  at  fjerne  dem  derfra. 

I  den  store  politik  var  det  især  spørgsmålet  om 
den  forestående  fredskongres  i  Nijmwegen,  som  syssel- 
satte diplomaterne.  England  havde  ihærdigt  arbejdet 
for  dette  formål  og  ved  årsskiftet  tegnede  det  til,  at 
det  skulde  blive  alvor.  Griffehfeld  fik  kongens  sam- 
tykke til,  at  Mejercrone  blev  udset  til  vor  repræsen- 
tant, i  alle  tilfælde  ved  de  første  forhandlinger,  og  i 
konsejlsmødet  den  13.  Januar  fastsattes  hans  instruks 
efter  Griffenfelds  udkast.  Det  er  det  sidste  fyldige 
aktstykke,  som  angiver  grundtankerne  i  rigskanslerens 
politik,  således  som  han  endnu  fastholdt  den  i  over- 
ensstemmelse med  Klingenbergs   og  Mejercrones  ideer. 

I  to  henseender  måtte  enhver  dansk  regering  ind- 
tage væsenlig  samme  standpunkt :  at  forhindre  en  over- 
ilet fred  mellem  Holland  og  Frankrig,  før  vi  kunde 
sætte  os  i  besiddelse  af  de  gammeldanske  lande  hin- 
sides Sundet,  —  og  at  kræve  disse  tilbage  under 
kronen,  sammen  med  de  dele  af  Tyskland,  der  var 
erobrede  eller  lovede  os:  Wismar,  Riigen  og  en  del 
af  Bremen.  Sveriges  fuldstændige  ydmygelse  og  dets 
fordrivelse  fra  Tyskland  og  de  forhen  dansk-norske 
lande  måtte  opstilles  som  de  allierede  magters  fælles 
interesse  og  formål.  Denne  grundtanke  er  da  også 
fælles  for  Griffenfelds  og  den  senere  af  Ahlefeld  ud- 
færdigede instruks  for  fredsforhandlingerne.  Endvidere 
var  de  enige  i  at  afvise  enhver  tanke  om  at  gen- 
optage forhandlingen  med  Gottorp,  at  anerkende  Ham- 
burg som  fri  rigsstad  eller  indrømme  hertugerne  af 
Meklenburg  ret  til  Wismar. 


—    336   — 

Det  ejendommelige  i  Griffenfelds  politik  var  for- 
holdet til  Frankrig.  Dette  betegnedes  alt  derved,  at 
han  valgte  Mejercrone  til  dansk  afsending,  således  som 
man  havde  ønsket  det  i  Paris,  og  det  blev  da  også 
udtrykkelig  pålagt  ham  at  fortsætte  i  samme  spor 
som  han  dér  havde  forhandlet.  Det  skulde  foreholdes 
Frankrig,  at  Danmark  var  dets  bedste  fremtids  allierede, 
særlig  overfor  Østrig,  stærkere  i  den  henseende  og 
mere  legitimt  grundfæstet  i  det  tyske  rige  end  Sverige, 
der  ved  at  bryde  den  westfalske  fred  havde  forspildt 
sin  eneste  adkomst  til  åt  eje  tysk  land.  Dette  vigtige 
punkt  var,  tildels  i  modsætning  til  de  andre,  kun  løse- 
lig nævnt  i  konsejlets  protokol,  således:  «mod  de 
franske  fører  han  den  conduite,  som  han  ved  det  franske 
hof  til  hans  maj. 's  store  fornøjelse  ført  haver,  og  søger 
at  føre  dem  til  at  abandonnere  Sverige  eller  dog  i  det 
mindste  ikke  så  stærk  at  appuyere  des  interesse  imod 
os.»  I  instruksen  derimod  tillægges  der  det  den  største 
betydning:  «Mod  de  franske  ministre,*  hedder  det, 
« fører  du  fremdeles  den  conduite,  som  du  tilforne  ved 
det  franske  hof  ført  ....  haver  og  for  dennem  lader 
syne  en  stor  iver  og  begærlighed  til  at  befordre  freden, 
Frankrig  selv  til  avantage,  om  den  til  os  den  con- 
fidence  sætte  vilde  og  os  eller  dig  på  vore  vegne  betro 
de  conditioner,  hvilke  deres  herre  fornemmelig  begærte, 
da  du  ordre  havde  din  yderste  flid  at  gøre  at  give 
Frankrig  endog  heri  et  tegn  af  den  gode  intention,  vi 
altid  haft  haver,  udi  forhåbning  derimod,  at  Frankrig 
kron  Sveriges  interesse  ikke  mere  så  stærk  appuyerede 
imod  os,  som  i  adskillige  rencontrer  havde  ladet  se 
såmegen  venskab  imod  Frankrig,    uagtet   al   den  kold- 


—    337   — 

sindighed,  vi  af  den  vare  blevne  begegnede  med,  mens 
heller  eftersom  de  i  utide  havde  været  sparsommelig 
af  deres  egen,  nu  imod  os  lode  se  desto  større  libera- 
litet af  en  andens  pung,  og  at  Sverige  hjalp  til  at  be- 
tale laget,  hvorved  [vi]  i  så  måde  bleve  sat  i  den  til- 
stand, at  om  det  hus  Østrig  imod  forhåbning  idag 
eller  imorgen  skulde  fatte  for  ambitieuse  dessiner, 
kron  Frankrig  da  kunde  have  den  tjeneste  af  os, 
som  både  den  billig  erkendelse  af  det,  de  nu  imod  os 
lod  forspøre,  samt  billigheden  og  det  algemene  inter- 
esse kunde  udkræve;  og  forhåbes  vi  at  finde  dem  så- 
meget  desmere  favorabel  herudi,  som  de  vel  så  det  et 
vissere  og  fastere  værk  at  være  med  os  at  være  al- 
lierede end  med  Sverige,  både  i  henseende  til  gouverne- 
mentets  og  regeringens  form  og  måde,  så  og  til  den 
conduite,  vi  hidindtil  udi  nærværende  conjunkturer  ført 
have,  og  den  oprigtighed,  vi  haver  ladet  kende  imod 
dem,  som  noget  med  os  havde  at  gøre,  hvilket  om  de 
først  vel  considerede,  troede  vi  den  sunde  fornuft  nok 
selv  skulde  vise  dem,  at  den  ven,  af  hvilken  man  i 
sin  tid  agter  at  betjene  sig,  far  man  i  tide  søge  at 
obligere  og  hjælpe  at  sætte  i  den  stand,  at  man  siden 
kan  have  considerabel  tjeneste  af  hannem. » 

Det  naive  og  for  en  minister  vovelige  i  denne  poli- 
tik falder  af  sig  selv  i  øjnene;  at  en  pur  ung  diplomat 
som  Henning  Mejercrone  skulde  kunne  magte  en  sådaai 
opgave,  må  det  forekomme  os  mærkeligt,  Griffenfeld 
kunde  tro.  Vore  forbundsfæller  trængte  stadig  på,  at 
der  skulde  udstedes  en  formel  krigserklæring;  isteden- 
for  beskikkedes  der  en  afsending  til  Nijmwegen,  som 
bag   deres    ryg   skulde    danne   en    ny   konstellation   af 


-    338    - 

magterne.  Samtidig  formåede  rigskansleren  kongen  til 
at  tillade  den  franske  afsending,  ridderen  Hugo  Ter- 
Ion,  at  vende  tilbage  hertil  fra  Hamburg,  og  selv  skrev 
han  et  venskabeligt  brev  til  statssekretæren  Pomponne. 

Således  stod  altså  sagerne,  da  hertugen  af  Pløn  op- 
toges i  det  højeste  råd,  medens  omtrent  samtidig  stat- 
holderen grev  Fredrik  Ahlefeld  indfandt  sig  i  hoved- 
staden og  tog  plads  i  rådet  ved  siden  af  Griffenfeld 
og  hans  venner,  Henrik  Bjelke  og  Kristoffer  Kørbitz. 

Fra  nu  af  førtes  der  en  hemmelig  kamp  mellem 
kongen  og  hans  rigskansler.  Havde  de,  som  det  må 
antages,  været  enige  om  at  indkalde  hertugen  af  Pløn, 
så  havde  hver  af  dem  haft  sine  egne  tanker  derved  og 
både  kongen  og  kansleren  håbede  at  finde  en  forbunds- 
fælle i  ham.  Men  i  dette  stykke  gik  kongen  af  med 
sejren  og  denne  gang  tog  hertugen  også  statholderen 
med  sig;  dermed  var  hele  kampens  udfald  givet. 

Hertug  Hans  Adolf  var  en  energisk  mand,  selv 
et  flygtigt  blik  på  hans  ansigtstræk  vil  være  tilstræk- 
keligt  til  at  overbevise  enhver  herom.  Han  havde  al- 
tid ønsket  kraftige  forholdsregler  og  en  resolut  politik. 
Lige  fra  krigens  begyndelse  med  Holland  og  Branden- 
burg havde  han  ført  ordet  for  Danmarks  deltagelse  og 
det  havde  kostet  møje  at  holde  kongen  tilbage  fra  at 
følge  hans  råd.  Sidste  gang  havde  han  udtalt  sig 
med  den  vanlige  iver  i  den  foregående  sommer,  da 
Gottorp  var  bleven  lammet  ved  mødet  i  Rensborg. 
Han  skriver  da  til  Griffenfeld :  «Jeg  har  udtalt  mig  frit 
for  Gersdorf  om  mine  anskuelser  om  forholdene,  for  så 
vidt  de  vedrører  vor  konges  tjeneste,  og  han  har  lovet 
mig  at  overbringe  Dem  det;   frem  for  alt:    det  gælder 


—    339   — 

om  at  slå  Sverige  fuldstændig  til  jorden !»  Midt  i 
krigen,  som  den  nu  havde  udviklet  sig,  var  dette  ikke 
blot  et  klart,  men  det  eneste  rette  standpunkt,  det 
som  svarede  til  Sveriges  følelser  og  ønsker  overfor  os. 
Ethvert  andet  var  en  svaghed  og  halvhed,  som  der 
skulde  overnaturlige  kræfter  til  at  opretholde,  når  ikke 
den,  som  stod  på  det,  var  selve  monarken. 

Hertugens  virksomhed  begyndte  med  rådslagninger 
om  en  felttogsplan ;  det  første  resultat  heraf  er  et  af 
Griffenfeld  konciperet  kongeligt  reskript  af  26.  Januar, 
hvorved  det  pålægges  ham.  under  Schaks  sygdom  at  føre 
forsædet  i  krigskoUegiet  «og  dér  de  i  dettes  instruk- 
tion ommeldte  materier  foretage »,  nærmest  nu  straks 
at  overveje  enkelthederne  i  planen.  Reskriptet  er  ud- 
færdiget på  dansk,  skønt  hertugen  var  lidet  øvet  1  dette 
sprog  og  krigskoUegiets  forhandlinger  stadig  havde  vfst 
tilbøjelighed  til  at  falde  over  i  det  tyske.  Den  fore- 
løbige plan  er  nedlagt  i  fem  spørgsmål,  der  skal  drøftes 
og  besvares  enkeltvis,  nemlig  følgende: 

Først  spørges,  om  hovedvægten  skal  lægges  på 
hæren  eller  flåden  «for  Sverige  den  største  skade  at 
kunne  tilføje. »  Begge  dele  skal  rustes,  men  da  mid- 
lerne er  små,  vil  det  være  nødvendigt  at  begrænse  sig, 
og  hvor  kan  der  da  bedst  spares?  Da  det  måtte  for- 
udsættes, at  svaret  herpå  vilde  blive,  at  hovedslaget 
skulde  stå  til  lands,  fortsættes  i  det  næste  spørgsmål: 
« Dersom  den  største  operation  mod  fjenden  med  land- 
armeen skal  ske,  hvor  den  største  effort  dermed  skal 
gøres:  i.  enten  udi  Bremen  eller  2.  fra  Norge  ind  i 
hjertet  af  Sverige,  eller  3.  herfra  ind  udi  Skåne,  eller 
4.  på  alle  tre  steder  tillige,    og   med   hvor   proportion 


—   340   — 

•af  magt  på  hver  sted.»  Endvidere:  «Otn  herfra  ind  i 
Skåne  skal  ageres,  hvad  fornøden  anstalt  dertil  skal 
gøres,  såvel  troppernes  tal  angående,  med  hvilke  ageres 
skal,  som  anlangende  transporten  at  facilitere  og  hvad 
helles  til  sådan  en  ekspedition  at  foretage  behøves 
kunde.*  Endelig:  «Om  og  hvorledes  udi  slig  tilfælde 
kommunikationen  med  den  norske  armé  befordres  skulde 
•og  kunde»,  og  «Hvad  man  skulde  formene  i  samme 
tilfælde  af  flåden  skulde  kunne  foretages  til  samme 
•ekspeditions  befordring. »  Til  slutning  indskærpes  denne 
forhandlings  vigtighed:  « Herom  ville  vi  nu  deres  be- 
tænkende skriftlig  og  med  forderligste  have;  skulde  og 
nogen  af  en  sær  mening  være,  som  ikke  med  de 
andres  overens  stemmede,  kan  han  det  aparte  skriftlig 
til  os  indgive,  eftersom  enhver  frit  herudi  bør  at  ræ- 
sonnere og  sige  sin  mening,  og  ingen  kan  fortænkes, 
når  han  siger  med  troskab  det  bedste,  han  véd,  og 
som  han  det  forstår.  Eders  kærlighed  foreholder  den- 
nem vel  sagens  vigtighed,  og  at  tavshed  derfor,  som 
•er  sjælen  af  alle  råd  og  anslag,  endog  herudi  fornem- 
meligen  behøves. » 

Ligesom  i  kancelliet  var  man  i  krigskoUegiet  kom- 
men helt  ud  af  vane  med  at  holde  kollegiemøder ; 
sagerne  afgjordes  ved  sekretæren  Herman  Mejers  refe- 
rat for  kongen,  rimeligvis  i  feltherrens,  rigskanslerens 
og  andre  gehejmeråders  nærværelse;  kommissariats- 
sagerne  var  jo  helt  udskilte.  Nu  sammenkaldtes  kol- 
legiet, der  ialt  bestod  af  ti  medlemmer  foruden  sekre- 
tæren, men  kun  syv  mødte,  foruden  hertugen  gehejme- 
råderne  Kørbitz,  Jørgen  Bjelke  og  Otte  Powisch,  gene- 
ralerne Fredrik  Arenstorf  og   Nils   Rosenkrans,    stads- 


—    341    — 

obersten  Jørgen  Fogh  og  Herman  Mejer.  Svaret  på 
de  forelagte  spørgsmål  indsendtes  søndagen  den  30i  Ja- 
nuar og  gik  ud  på  følgende:  Da  intet  angreb  kan 
gøres  uden  flådens  hjælp,  så  må  dens  udrustning  « først 
og  forderligst  i  værk  sættes »;  iøvrigt  bør  krigen  iår 
føres  til  lands.  Hvad  Bremen  angår,  tilrådes  kun  at 
anvende  en  ringe  styrke  her  for  dog  ikke  helt  at  slippe 
taget  i  erobringen;  general  Baudissin  kunde  få  en  500 
ryttere  og  2000  mand  fodfolk,  samt  til  nød  et  regi- 
ment (500)  dragoner.  Til  Norge  kan  intet  sendes  her- 
fra; men  det  er  ønskeligt,  at  der  derfra  kan  ske  et 
angreb  på  Sverige  for  at  dele  dettes  modstandskraft. 
Enkelthederne  ved  en  ekspedition  til  Skåne,  der  vilde 
udkræve  12 — I3,cm30  mand,  må  først  overvejes^  med 
kommissariatet,  da  dette  må  skaffe  penge,  forråd,,  re- 
kruter osv.  Hvad  flåden  angår,  da  bør  den  sendes 
så  stærk  i  søen  som  muligt,  dels  for  at  hindre  forbin- 
delsen med  Tyskland,  dels  for  at  hindre  tilførsel  til 
Skåne;  der  gøres  regning  på  30  orlogsskibe,  som  vil 
være  nok  til  at  holde  Svensken  inde.  Besættelsen  af 
Gulland  vil  være  af  betydning  for  Skånes  erobring  så- 
vel som  for  herredømmet  over  Østersøen. 

Dette  blev  da  planen  for  felttoget  og  hertugen  af 
Pløn  tog  straks  fat  på  forberedelserne  til  dens.  ud- 
førelse. Her  var  ikke  tale  om  den  sendrægtighed,,  man 
havde  kendt  året  før,  hver  postdag  udgik  der  ea  række 
af  ordrer  til  de  forskellige  afdelinger  og  alt  ordnedes 
på  det  bedste. 

Allerede  dagen  før  hin  forestilling  blev  indlevetet 
havde  hertugen  sendt  ordre  til  general  Karl  Arenstorf 
i  Wismar   at   hjemsende   20  kanoner   med   tilhebar   tii 


—    342    — 

København,  samt  to  regimenter,  et  til  hest  og  et  til 
fods,  til  Fyn.  Da  dette  bestemtes,  havde  Arenstorf 
efter  kurfyrstens  gentagne  opfordringer  deltaget  i  en 
« kavalkade*  til  Pommern;  hele  rytteriet  brød  op  fra 
Meklenburg  og  trængte  ind  over  den  svenske  grænse 
for  at  besætte  Wolgast,  der  havde  været  taget  tilbage 
af  Svenskerne,  og  om  muligt  at  gå  over  isen  til  Riigen. 
Dette  sidste  mislykkedes  dog  aldeles,  da  der  igen 
indtrådte  tøvejr  og  de  måtte  vende  om  ved  Greifs- 
walde.  Ved  denne  lejlighed  skildres  nøden  og  syg- 
dommen i  disse  egne  med  de  stærkeste  farver;  i  de 
pommerske  byer  lå  endog  ubegravede  lig,  medens  der 
var  den  yderste  mangel  på  alt,  hvor  man  kom  frem, 
og  tropperne  led  overordenligt.  Tabet  ved  sygdomme 
i  denne  hærafdeling  var  så  stort,  at  det  endog  anslås 
til  8000  mand. 

Allerede  i  begyndelsen  af  Februar  udgik  der  der- 
næst ordre  fra  generalfeltmarskallen  til  at  hverve,  hvad 
der  hidtil  ikke  synes  at  være  gjort  alvor  af.  Man  tog 
fat  både  i  Meklenburg  og  andre  tyske  lande  og  i  de 
danske  provinser.  Derpå  besluttedes  det  den  10..  Fe- 
bruar i  konsejlet  tildels  at  kalde  tropperne  hjem  fra 
Meklenburg  og  derved  forberede  ekspeditionen  til  Skåne. 
Rostok,  som  havde  været  besat,  skulde  overgives  til 
kredsobersten,  hertugen  af  Zelle,  og  Karl  Arenstorf 
drage  hjem  med  de  fire  jydske  regimenter  rytteri ;  der 
vilde  da  kun  blive  tre  sådanne  tilbage  i  Meklenburg. 
Endvidere  skulde  fæstningerne  Tønning  og  Stapelholm 
skanse  sløjfes  af  besætningen  i  de  kongelige  fæst- 
ninger, for  at  den  styrke,  som  her  holdtes  bunden, 
kunde  blive  fri. 


—    343    — 

Ordrerne  til  at  sætte  dette  i  værk  udgik  i  de  nær- 
meste dage;  der  blev  udskrevet  hø  på  Sjælland  til 
hærens  samling,  artilleriheste  skulde  stilles,  de  ti  regi- 
menter fodfolk,  som  skulde  over  til  Skåne,  fik  anvis- 
ning på  at  skaffe  sig  grenaderer,  tømmermænd  og  felt- 
skærer  osv.  Foruden  rytteriet  kaldtes  også  ialt  fire 
regimenter  fodfolk  hjem  fra  Meklenburg,  medens  tre 
blev  tilbage  som  besætning  i  Wismar.  Udførelsen  af 
disse  befalinger  trak  dog  tildels  ud,  da  rekruteringen 
helst  skulde  tilendebringes  i  de  spredte  kvarterer  og 
man  desuden  ikke  kunde  tænke  på  at  gå  over  Sundet 
før  ud  på  foråret;  men  i  løbet  af  Marts  måned  indtraf 
de  forskellige  regimenter  til  Sjælland,  hvor  de  blev 
mønstrede  og  lagte  i  kvarter.  Fra  ii.  Marts  ansattes 
der  landkaptajner  på  skanserne  ved  Issefjordens  indløb, 
på  Dragør  og  Stevns  klint ;  den  sidste  var  den  fra  for- 
rige krig  bekendte  Svend  Povlsen  Gønge,  der  igen 
havde  meldt  sig  til  tjeneste. 

Af  egenlige  krigsbegivenheder  forefaldt  i  disse  må- 
neder intet,  efterat  kavalkaden  til  Pommern  var  tilende- 
bragt, uden  jævnlige  småkampe  på  Elbens  bredder. 
Her  holdtes  Stade  belejret,  men  de  svenske  havde  hen- 
ved en  halv  snes  armerede  småfartøjer  liggende  på 
floden  og  med  dem  gjorde  de  forskellige  afstikkere  til 
Ottensen  og  andre  punkter  på  den  holstenske  bred, 
hvorfor  det  blev  nødvendigft  at  skaffe  et  tilsvarende 
antal  armerede  skuder  og  holde  omhyggelig  strandvagt. 
Stade  var  iøvrigt  nu,  efterat  Karlsburg  ved  nyårstid 
havde  kapituleret,  det  eneste  sted,  hvor  det  svenske 
flag  endnu  vajede  vest  for  Pommern. 

I    modsætning    til    den    travlhed,    som    herskede    i 


—    344   — 

hærens  udrustning,  efterat  hertugen  af  Pløn  havde  fået 
den  øverste  ledelse,  står  den  mærkelige  langsomhed 
for  flådens  vedkommende.  Skylden  herfor  blev  senere 
tillagt  Griffenfeld  og  den  tilkommer  også  uimodsigeligt 
ham  mere  end  nogen  anden;  de  mænd,  som  her  stod 
i  spidsen  og  personlig  stod  ham  så  nær,  lod  det  ikke 
mangle  på  påmindelser.  I  et  af  de  første  forhør  fore- 
lagdes ham  det  spørgsmål:  «hvorfor  hans  majestæts 
flåde  efter  ordre  først  in  martio  ikke  var  udrustet  og 
færdig?*  Han  svarede:  «H.  Maj. 's  flåde  kunde,  om 
nøden  trængte,  på  ringere  end  24  dage  i  en  il  være 
udredet,  som  bekendes,  der  det  behagede  H.  M.,  blev 
over  tyve  orlogsskibe  på  otte  dage  til  H.  M.'  tjeneste 
fuldfærdiget,  hvorimod  ikke  et  eneste  svensk  skib  i  søen 
blev  sat.»  Herved  sigter  Griffenfeld  vistnok  til  den 
eskadre  af  20  skibe,  som  23.  Marts  blev  underlagt 
Nils  Juel;  men  den  bestod  rigtignok  kun  af  8  orlogs- 
skibe (40 — 76  kanoner)  og  5  fregatter  (16 — 34  kanoner), 
medens  de  7  var  umonterede.  Hvortil  kommer,  at 
selvfølgelig  den  første  udrustning  altid  er  så  temmelig 
på  rede  hånd,  medens  det  er  de  senere  der  skal  for- 
beredes. Så  meget  står  da  også  fast,  at  man  udtydede 
den  forsinkelse,  som  her  havde  fundet  sted,  til  det 
værste.  Det  samme  var  tilfældet  med  den  hollandske 
hjælpeflåde,  som  fastsattes  til  15  orlogsskibe  og  som 
kom  alt  for  sent  til  at  deltage  i  de  første  foretagender 
på  Østersøen.  Herom  drejer  det  første  spørgsmål  i 
hint  forhør  sig:  «Af  hvad  årsag  den  hollandske  flåde 
over  to  måneder  er  inhiberet  uden  Hans  Majestæts 
tilkendegivelse ?»  Svar:  «Hans  angivne  ordre  lyder  ej 
anderledes    end    flåden   at   lade  sig  finde  i  Sundet,    så 


—    345    — 

snart  militien  til  hest  og  fods  følge  kan;  tilmed  er  mi- 
litien  ikke  endnu  færdig  og  skulde  flåden  fra  den 
5.  Marts  til  pinsedag  (14.  Maj)  have  sig  indstillet, 
kunde  det  have  løbet  på  Danmark  en  mægtig  bekost- 
ning ;  tilmed  havde  man  vis  kundskab,  at  Svensken 
med  al  deres  magt  ikke  ti  orlogsskibe  kunde  udrede.* 
Det  må  heraf  sluttes,  at  kongen  har  villet  haft  den 
hollandske  flåde  sat  stævne  til  begyndelsen  af  Marts, 
medens  Griffenfeld  egenmægtig  har  forlænget  tids- 
fristen med  to  måneder,  den  tid,  da  den  også  virkelig 
indfandt  sig. 

Samme  dag  som  ordren  til  hertugen  om  at  over- 
veje enkelthederne  i  felttogsplanen  udgik  (26.  Januar), 
blev  det  også  pålagt  admiralitetet  at  udtale  sig  nær- 
mere for  flådens  vedkommende.  Dettes  svar  af  i.  Fe- 
bruar viser,  hvorledes  man  her  var  sindet;  det  hedder: 
«til  sådan  eders  majestæts  vilje  —  som  højst  fornøden 
er,  at  den  jo  før  jo  bedre  i  værk  stilles  —  at  fuld- 
byrde, er  høj  nødvendig  at  på  flåden  uden  ringeste 
tids  forsømmelse  arbejdes,  defensionsskibe  i  Danmark 
og  Norge  anbefales  sig  straksen  at  klargøre  og  på 
hvervningen  i  tide  tænkes,  eftersom  foråret  nu  er  i 
hænderne.*  De  må  nødvendigvis  straks  have  150,000 
rdl.  og  siden  mere:  «om  ellers  alting  efter  vores  ønske 
skal  få  sin  rette  fremgang  og  vi  udi  et  vel  begyndt 
værk  ej  på  halvvejen  blive  beståendes.*  Med  hensyn 
til  udrustningen  foreslås,  at  der  så  snart  årstiden  er 
efter  det  udsendes  lette  fregatter  og  andre  små  skibe 
til  den  svenske  kyst  at  hindre  al  tilførsel.  Dette  vil 
gøre  det  vanskeligt  for  fjenden  at  udruste  sin  store 
flåde,    da   han  ej   har   hvad  dertil    udkræves  og  vi  vil 


—    346    — 

derved  og  ved  den  hollandske  hjælp  sættes  i  stand  til 
at  «være  ham  bastant ».  Foruden  de  nødvendige  min- 
dre foretagender  på  Elben,  ved  Wismar  osv.  vil  det 
være  udførligt  at  besætte  Gulland,  så  snart  vandet  er 
åbent,  og  tage  Gøteborg,  dersom  dette  ikke  er  bedre 
beskyttet  end  ifjor.  Et  par  dage  efter  indsendte  sø- 
kommissiarierne  et  forslag  om  udskrivningen  af  båds- 
folk,  indkaldelsen  af  de  ældre  forløvede,  forsyningen  af 
badskærkisterne  osv.  Den  5.  Februar  sendtes  admi- 
ralen Jens  Rodsten  af  sine  kollegaer  til  Jylland,  især 
øerne  ved  Sønderjylland,  at  hverve  søfolk,  undersøge 
forholdene  i  kongerigets  købstæder  med  hensyn  til  ud- 
skrivningen, gøre  akkord  med  tømmermænd  i  Neustadt 
og  ved  andre  skibsværfter  om  at  gå  til  København, 
udvise  brændeved  i  Bjørnkær  skov  til  flådens  brug  osv. 
Lidt  senere  blev  der  skrevet  til  kommercekollegiet  om 
at  tilsige  defensionsskibene  til  at  møde,  fra  Danmark 
midt  i  April,  fra  Norge  midt  i  Maj  måned. 

Fredrik  Ahlefeld  ses  ikke  personlig  at  have  taget 
del  i  regeringens  enkeltheder  udenfor  rådsmøderne,  men 
hans  indflydelse  var  sikkert  stor  som  altid,  når  han 
tog  ivrig  del  i  forhandlingerne.  Som  det  vil  erindres 
havde  han  tidligere  stadig  stået  på  Griffenfelds  side, 
når  denne  holdt  igen  overfor  kongens  og  hertugens 
iver,  men  denne  gang  var  hans  plads  forandret.  Meget 
havde  vistnok  bidraget  hertil  foruden  selve  de  politiske 
tildragelsers  logik,  først  og  fremst  den  stærke  mis- 
tanke efter  Rensborgmødet  og  uviljen  over  rigskans- 
slerens  tvetydige  holdning  i  ægteskabssagen,  men  også 
et  rent  personligt  sammenstød  fra  endnu  senere  tid. 
Da    overslaget    over   pengeforretningerne    i    Kiel    efter 


—    347    — 

nyår  1676  blev  opgjort,  tilrådede  Griffenfeld  selvfølge- 
lig den  yderste  sparsommelighed,  d.  v.  s.  alle  de  for- 
dringer på  den  kongelige  kasse,  som  nogenlunde  kunde 
udsættes,  blev  helt  strøgne  eller  reducerede.  Dette 
blev  således  tilfældet  med  Ahlefelds  årsløn,  der  uden 
videre  blev  inddragen  med  hele  sit  beløb  (5000  rdl.). 
At  dette  skete  uden  varsel  og  uden  indskrænkning,  var 
ikke  blot  en  skuffelse  m.  h.  t.  grevens  andre  penge- 
omsætninger på  omslaget,  —  en  reduktion  synes  han 
at  have  gjort  sig  fortrolig  med,  —  men  måtte  føles 
som  en  personlig  krænkelse.  Griffenfeld  underrettede 
ham  om  den  tagne  beslutning  og  statholderens  svar 
herpå  er  bevaret,  dat.  Gråsten  den  12.  Januar.  Brevet, 
siger  han,  har  slået  ham  med  den  yderste  forbavselse: 
«Efterat  have  mistet  mit  lille  embedes  myndighed,  an- 
seelse og  fordele,  mister  jeg  nu  også  dets  indtægter. » 
Der  ligger  heri  en  bitter  hentydning  til  hans  tabte  ind- 
flydelse, både  her  og  hist,  både  i  styrelsens  enkelt- 
heder i  hertugdømmerne  og  i  den  politik,  man  i  den 
senere  tid  har  fulgt  overfor  stænderne,  såvel  som 
over  for  hertugerne  af  Gottorp  og  Avgustenborg.  Han 
ender  brevet  med  at  anmelde  sit  besøg  i  København 
om  få  dage,  hvor  man  da,  som  han  antager,  vel  vil 
finde  en  måde  at  tilfredsstille  hans  berettigede  forvent- 
ninger. 

Griffenfeld  havde  unægtelig  været  meget  uforsigtig 
også  i  sin  omgang  med  denne  betydelige  mand.  Der 
er  opbevaret  et  brev  fra  rigskansleren  til  ham,  skrevet 
i  Ribnitz  ved  Pommerns  grænse  og  indeholdende  en 
lykønskning  til  datterens  forlovelse  med  «jeg  véd  ikke 
hvilken  tysk  prins* ,    som    han  har  givet  følgende  ind- 


-    348    - 

ledning:  «Jeg  har  det  endnu  ikke  rigtig  godt,  men 
dog  bedre  end  før,  og  jeg  tror,  at  jeg  vilde  blive  helt 
-helbredet,  hvis  jeg  kunde  have  den  fornøjelse  at  tale 
en  to  tre  timer,  med  Dem,  —  skønt  jeg  kender  jo  nok 
Deres  humeur,  og  jeg  er  temmelig  vis  på,  at  De  i  den 
første  time  vilde  være  henrykt  over  at  se  mig,  i  den 
anden  vilde  De  begynde  at  kede  Dem  og  i  den  tredje 
vilde  De  give  penge  til  for  at  blive  mig  kvit.»  I  slut- 
ningen siges,  at  han  kun  har  én  fejl,  den  «at  være 
en  smule  «inegal»,  for  ikke  at  sige  «inconstant».» 

Selv  en  mere  standhaftig  mand  kunde  efter  Ahlefelds 
erfaringer  have  vendt  sig  fra  Griffenfeld;  vist  er  det  i  alle 
tilfælde,  at  Ahlefeld  nu  måtte  siges  at  være  ham  fjendtlig 
sindet;  han  sluttede  sig  nøje  til  hertugen  og  bestyrkede 
således  kongen  i  sit  misnøje  og  sin  mistænksomhed. • 

Hvorledes  stod  egenlig  Griffenfeld  nu  overfor  rigets 
fjender?  det  var  det  store  spørgsmål,  som  mere  og 
mere  sysselsatte  hans  embedsfæller.  Overfor  Sverige 
havde  han  ikke  været  af  formå  til  en  endelig  og  utve- 
tydig krigserklæring;  han  gjorde  gældende,  at  man 
ikke  nu  kunde  komme  med  en  sådan,  da  det  i  så  til- 
fælde kunde  siges,  at  Wismar  var  erobret  før  krigens 
begyndelse ;  erklæringen  om  svenske  skibe,  der  var  be- 
regnet på  at  gøre  virkning  på  forbundsfællerne,  tilfreds- 
stillede heller  ikke.  Muligvis  har  man  end  yderligere 
mistænkt  ham  for  at  være  alt  for  uvirksom  overfor  den 
handelstraktat,  som  Holland  midt  i  krigen  sluttede  med 
Sverige  og  som  yderligere  gjorde  hele  stillingen  uklar. 
Blandt  hans  papirer  fandtes  endog  et  forslag  af  Kri- 
stoffer Lindenov  til  at  slutte  en  lignende  «kommerce- 
fred»  for  Danmarks  vedkommende.    Dertil  kom  så  den 


-    349   — 

uafbrudte  forbindelse  med  Sverige  ved  breve,  som  gik 
og  kom  under  hans  kuvert. 

Overfor  Gottorp  var  også  adskilligt  uklart.  Det 
senere  offenliggjorte  brev,  hvori  der  gives  en  fjendsk 
fremstilling  af  begivenhederne  i  Ren'sborg,  var  dateret 
24.  September  1675,  og  4  uger  efter  klagede  hertugen 
ligefrem  til  kejseren  over  den  uret,  som  var  tilføjet 
ham  ved  det  aftvungne  forlig.  Dette  førte  under  de 
daværende  tidsforhold  til  ingen  ting,  men  det  blev  dog 
bekendt  og  ikke  mindre  vidste  man,  at  kansleren  stadig 
stod  i  forbindelse  med  den  gamle  præsident  Kiel  mann, 
der  idelig  kom  tilbage  til  sin  bøn  om  at  løses  fra  sit 
løfte  og  fa  tilladelse  til  at  gå  til  Hamburg.  Herpå 
svarede  Griffenfeld  (15.  Januar)  med  at  opfordre  ham 
ti^  at  låne  kongen  en  tønde  guld  mod  pant  i  et  amt 
eller  to;  men  dette  vilde  præsidenten  ikke  indlade  sig 
på,  han  indskrænkede  sig  til  at  forsikre,  at  det  var  en 
skammelig  bagtalelse,  når  man  tillagde  ham  rigdomme, 
vundne  på  uhæderlig  måde  ved  embedsmisbrug.  At 
dette  imidlertid  dog  var  tilfældet  og  det  endog  i  høj 
grad,  kan  der  efter  hvad  senere  er  oplyst  ikke  være 
nogen  tvivl  om. 

Hertugen  klagede  bittert  over  de  utålelige  byrder, 
som  blev  pålagte  hans  undersåtter,  og  prøvede  flere 
gange  forgæves  på  at  formå  kongen  til  at  skåne  dem; 
penge  måtte  skaffes.  I  begyndelsen  af  Februar  sendte 
han  Jasper  Buchwald  som  den  mest  velsete  af  sine 
mænd  til  København  for  gennem  enkedronningen  og 
Griffenfeld  at  opnå  nogen  lettelse.  Et  par  af  Buch- 
walds breve  herfra  til  Kielmann  er  bevarede  og  ret 
vigtige  som  bidrag  til  forståelse  af  stillingens  udvikling 


—   350    - 

her  ved  hoffet.  Den  15.  Februar  forsikrer  han,  at 
enkedronningen  og  Griffenfeld  har  givet  de  bedste  løfter; 
men  han  tilføjer:  hertugen  af  Pløn  er  her  i  stor  an- 
seelse, hvorom  mere  mundtlig.  Det  samme  gentages 
den  19.  og  der  tilføjes,  at  hertugen  ikke  blot  forestår 
det  militære,  men  også  har  meget  at  sige  i  alminde- 
lige regeringssager.  Den  22.  var  Buchwald  hos  Grif- 
fenfeld, der  var  meget  forekommende  og  lovede  det 
bedste,  v<med  hensyn  til  hvad  der  sker  i  Tønning  skulde 
der  tages  forholdsregler,  så  hertugen  skulde  blive  til- 
freds; han  lod  forstå,  at  han  ikke  vidste  noget  om 
det.»  Dette  sidste  var  jo  ikke  sandt,  da  beslutningen 
om  Tønnings  sløjfning  var  ført  til  protokols  af  ham 
selv  i  konsejlet;  men  der  synes  her  at  skinne  en  mis- 
billigelse frem  af  en  tagen  beslutning,  som  alt  for  \cl 
stemmer  med  hele  hans  holdning  på  den  tid. 

Forholdet  til  Gottorp  var  bleven  drøftet  i  konsejlet 
den  10.  Februar  og  her  var  det  bestemt,  at  Tønning 
skulde  sløjfes  og  hertugen  spørges  om  det  engelske 
brev  om  Rensborgforliget,  som  nu  var  udkommen  i 
trykken.  Fæstningens  sløjfning  stred  imod  kongens 
løfte  i  Rensborg  om  efter  krigens  slutning  at  tilbage- 
levere de  faste  pladser;  dette  fortolkedes  nu  dog  så- 
ledes, at  vel  pladserne,  men  ikke  skanserne  skulde 
være  uskadte.  Hertil  føjedes  da  endvidere,  at  kongen 
som  lensherre  ikke  kunde  finde  sig  i  fæstninger  i  Sles- 
vig, der  kun  var  en  fare  for  riget  og  uden  nytte  for 
forsvaret.  Hvad  det  engelske  brev  angik,  da  var  det 
en  hård  ydmygelse  for  hertugen  at  blive  opfordret  til 
i  forening  med  kongen  at  udsætte  en  belønning  for 
den,   «som  kunde  åbenbare  authorem  til  slige  calumnier 


—   351    — 

og  usandheder*,  da  det  jo  måtte  være  klart  for  enhver, 
at  bogen  var  sammenskreven  på  Gottorp. 

Så  var  der  endelig  forholdet  til  Frankrig.  Terlon 
var  efter  nyår  vendt  tilbage  til  København,  skønt  kon- 
gen ikke  ønskede  hans  nærværelse;  Griffenfeld  havde 
aftalt  det  således  og  som  sædvanlig  fremtvunget  sin 
vilje.  Terlon  stod  i  nærmeste  forhold  til  Kielmann  og 
kunde  meddele  denne,  at  han  havde  skrevet  til  Lud- 
vig XIV  om  hans  sag;  på  vejen  til  København  tog 
han  ind  på  Gottorp.  Her  førte  han  det  nærmeste 
samliv  med  rigskansleren,  kom  jævnlig  i  hans  hus  og 
havde  som  sædvanlig  mange  samtaler  med  ham  i  én- 
rum.  Griffenfeld  var  ikke  forsigtig  i  sine  ytringer  og 
meddelser  til  ham  og  Terlon  fortæller  senere  sin 
konge,  at  han  havde  kendt  de  vanskelige  forhold, 
hvorunder  Griffenfeld  var  stillet  overfor  hertugen  og 
grev  Ahlefeld;  han  havde  rådet  ham  til  at  modvirke 
krigen  også  for  sin  egen  indflydelses  skyld,  og  Griffen- 
feld havde,  mente  han,  lyttet  til  dette  råd.  Et  særligt 
bånd  formodedes  Terlon  at  have  på  Griffenfeld  ved 
forholdet  til  prinsessen  af  Taranto,  der  i  de  sidste 
måneder  enten  af  frygt  og  politik  eller  fordi  hun  havde 
forsonet  sig  med  tanken  om  at  blive  Griffenfelds  hustru 
stillede  sig  mindre  afvisende  eller  vel  endog  opmun- 
trende til  hans  tilnærmelse.  Efterhånden  som  mistanken 
voksede,  gik  man  så  vidt  at  tænke  på  ligefremme  penge- 
bestikkelser fra  fransk  side.  At  også  den  svenske  af- 
sending Lilliecrona  endnu  stadig  holdtes  tilbage  her  i 
byen,  tog  sig  jo  besynderligt  nok  ud  efter  alt  hvad  der 
var  sket  og  hvad  der  forberedtes. 

Af  Terlons  beretninger  til  kong  Ludvig  kan  vi  med 


—   352   — 

temmelig  sikkerhed  se,  hvad  der  lå  til  grund  for  denne 
holdning.  I  slutningen  af  Januar  havde  ridderen  haft 
forskellige  samtaler  både  med  de  ledende  ministre,  kon- 
gen og  enkedronningen,  og  der  var  da  tilsyneladende 
fuld  enighed  imellem  dem:  man  vilde  erobre  Skåne 
eller  en  del  deraf  (Sundets  kyst),  men  vilde  samtidig 
helst  undgå  et  brud  med  Frankrig.  Griffenfeld  og 
kongen  udtalte  i  den  henseende  de  samme  anskuelser 
om  Danmarks  fremtidige  forbund  med  Frankrig  osv. 
og  kansleren  havde  vist  Terlon  den  støiSte  fortrolightd 
ved  at  indvie  ham  i  sammenhængen  med  de  afgørende 
beslutninger  overfor  Gottorp  og  Sverige. 

Men  denne  grundopfattelse,  som  kongen  altså  endnu 
sluttede  sig  til,  havde  for  Griffenfeld  en  konsekvens, 
som  han  i  alle  tilfælde  ikke  varigt  kunde  få  denne  med 
til,  nemlig  muligheden  af  en  fredelig  udjævning  af 
striden  med  Sverige  under  Frankrigs  mægling.  Enke- 
dronningen udtalte  uforbeholdent  til  Terlon,  at  hun 
ønskede  en  sådan,  hun  selv  vilde  (som  moder  og  sviger- 
moder) gerne  påtage  sig  den  egenlige  mæglerrolle. 
Terlon  indvendte  herimod,  at  Danmark  måtte  kunne 
byde  et  vederlag  for  Skåne,  Bremen  eller  en  del  af 
Pommern,  men  dette  var  jo  ikke  i  vore  hænder. 
Herom  havde  dronningen  ikke  udtalt  sig,  hvad  der  jo 
var  rimeligt  nok  overfor  en  sladderhank  som  den 
franske  ridder;  men  at  hun  og  Griffenfeld  tænkte  på 
noget  lignende,  kan  der  ingen  tvivl  være  om.  Som 
vederlag  for  Skåne  eller  lenene  ved  Sundet  har  han 
vel  nærmest  tænkt  på  en  tilbagegivelse  af  Wismar  og 
Bremen,  foruden  opgivelsen  af  forbundet  med  Branden- 
burg;   for    større    udvidelser  i  de   gammeldanske  lande 


—   353   — 

har  han  måske  været  rede  til  afståelse  af  Oldenburg, 
som  i  forening  med  Bremen  vilde  give  Sverige  en 
meget  stærk  stilling  ved  Elben  og  Weser.  Det  var  jo 
tanker,  som  tidligere  havde  været  fremsatte  og  i  sig 
selv  kunde  være  fortrinlige,  kun  at  man  nu  måtte  sige : 
for  sent.  Jørgen  Bjelke  sagde  til  kongen  samme  dag, 
Griffenfeld  var  bleven  fængslet,  at  han  nylig  havde 
bedet  denne  om  at  advare  kongen  med  hensyn  til 
krigen  i  Skåne,  da  han  mente,  at  den  vilde  blive  langt 
hårdere  og  vanskeligere  end  den  i  Tyskland,  hvorpå 
kansleren  havde  svaret,  « at  han  håbede  med  Jesu  Kristi 
hjælp,  at  hans  kongel.  majestæt  skulde  ved  traktater 
få  sine  lande  igen  uden  sværdslag  og  blods  udgydelse. » 
Derfor  ønskede  han  altså  en  erklæring  mod  Sverige 
opsat,  et  yderligere  brud  med  Gottorp  undgået  og  felt- 
togets begyndelse  forhalet. 

I  dagene  midt  i  Februar  er  åbenbart  kampen  mel- 
lem de  to  modsatte  opfattelser  af  dette  hovedspørgsmål 
bleven  udkæmpet  i  kongens  råd,  indførselen  i  konsejls- 
protokollen  af  17.  Februar  betegner  dens  afslutning 
med  Griffenfelds  nederlag;  ved  denne  tid  var  det  da 
vel  også,  at  de  første  rygter  om  at  kansleren  var 
falden  i  unåde  kom  ud.  Han  skriver  om  disse  for- 
handlinger : 

«Er  af  hans  kongl.  majestaét  efter  adskillige  og 
mange  gange  holdte  deliberationer  resolveret:  i.  at 
nogle  tusinde  tønder  korn  straks  til  Norge  skulde  sen- 
des; til  des  sikkerked  formenes  et  par  konvojer  nok  at 
være;  2.  at  flåden  straks,  med  allerstørste  il  muligt  er, 
udrustes,  så  at  i  det  mindste  16  skibe  bliver  færdige 
inden  Qorten  dage,  dermed  straks  at  forsøge  den  entre- 

II.  23 


—    354   — 

prise  på  Gulland,  hvilken  ikke  alene  for  landets  skyld 
i  sig  selv,  mens  endog  for  den  hinder  af  tilførsel  af  en 
og  anden  fornødenhed,  Sverige  derved  formenes  at 
kunne  ske,  så  de  muligt  derved  turde  gøres  inkapabel 
til  at  komme  ud  med  deres  flåde,  så  hel  fornøden 
2Lgtes;  3.  at  armeen  her  skal  samles  og  et  corpo  på 
ongefær  12  a  13,000  mand  færdig  til  transport  holdes, 
og  dog  imidlertid  tænkes  på,  hvis  fordel  ved  entre- 
priser erholdes  kan;  4.  at  skibe  og  fartøj  til  transport 
samles,  dertil  apteres  og  færdig  og  bekvem  gøres; 
5.  at  Gyldenløve  desseinet  så  vidt  kommuniceres,  at 
han  da  mod  samme  tid  en  diversion  på  den  side  kan 
gøre;  6.  for  at  holde  strømmene  rene  og  farten  fri  mel- 
lem rigerne  skulde  af  defensionsskibene  brjuges  til  at 
krydse  for  Gøteborg  .....;  7.  på  Elben  formenes  nok 
at  være  til  des  sikkerhed  de  allerede  dér  bestilte  watt- 
konvojer med  hvis  anden  små  fartøj  dér  nu  er  og  det 
skib,  som  nu  nylig  udi  Hamburg  skal  være  købt.» 

Hermed  var  da  enhver  tale  om  fredelig  overens- 
komst afbrudt  og  al  vægten  lagt  på  den  muligst  hur- 
tige udrustning.  I  de  nærmest  følgende  dage  var  der 
da  også  fornyet  travlhed  i  krigskancelliet ;  der  udgik 
ordrer  om  rekruteringen  af  fodfolksregimenterne,  om 
sløjfningen  af  Tønning  osv.,  medens  general  Weyher 
atter  mindedes  om  at  komme  herover,  vistnok  for  at 
drøfte  den  endelige  felttogsplan ;  Karl  Arenstorf  skulde 
efter  ham  tage  kommandoen  over  tropperne  i  Meklen- 
burg  og  på  halvøen.  Det  var  dog  især  flådens  udrust- 
ning, som  nu  påskyndedes;  der  blev  skrevet  til  Mejer- 
crone  om  at  fa  den  hollandske  hjælpeflåde  afsted  så 
snart  som  muligt,  helst  forøget  med  et  par  skibe  til  at 


—    355    — 

deltage  i  indeslutningen  af  Gøteborg.  Kort  efter  på- 
lagdes det  ham  at  få  «watkonvojerne»  afsted  til  Elben 
og  at  lade  hverve  40  søofficerer  og  2000  matroser. 
Ligeledes  fik  defensionsskibene  nu  nye  ordrer  til  at  gøre 
sig  rede;  fristen  blev  forkortet  til  udgangen  af  Marts 
måned,  og  istedenfor  4  skulde  6  af  de  bedste  danske 
da  ligge  på  strømmen  foran  København,  8  af  de  bedste 
norske  ved  Gøteborg  og  under  den  norske  kyst.  At 
samtidig  arbejderne  på  Holmen  tog  nyt  tilløb  er  en 
selvfølge;  kongen,  siges  der,  var  hver  morgen  selv  her 
tilstede.  Til  Gyldenløve  og  Jens  Juel  udstedtes  der  den 
29.  Februar  udførlige  ordrer  om  den  hjælp,  der  ven- 
tedes nordfra  og  den  forsyning,  som  vilde  blive  sendt 
dem  fra  Danmark  og  Holland.  Det  hedder  her  at 
krigsoperationerne  til  lands  håbes  at  kunne  tage  deres 
begyndelse  i  April  måned. 

Også  rent  politisk  mærkedes  snart  følgerne  af  krigs- 
partiets sejr.  Den  28.  Februar  udstedtes  en  »deklara- 
tion om  svensk  gods  og  middel*,  der  intet  lod  tilbage 
at  ønske  i  retning  af  tydelighed  og  derfor  ofte  er  ble- 
ven opfattet  som  en  egenlig  krigserklæring.  Der  for- 
tælles her,  hvorledes  kongen  «alt  forgangen  år,  der 
denne  nu  nærværende  skadelige  krigs  brynde  sig  alt 
længere  og  videre  udbredte,  haver  været  forårsaget 
med  vores  allierede  visse  forbund  og  pakta  at  oprette 
og  indgå »,  hvorefter  Sverige  brød  freden  og  fremtvangs 
«at  det  endeligen  imellem  os  og  Sverige  er  udbrudt 
til  ofTenlig  krig  og  fejde* :  «Thi  have  vi  efter  det  som 
billighed  og  alle  folkes  ret  i  lige  tilfald  gemæs  er^ 
været  forårsaget  for  konfiskeret  og  kaduk  at  lade  de- 
klarere ...  alt  hvis  gods,  middel  og  formue,    de  være 

23* 


-   356   - 

sig  rørlig  eller  urørlig,  som  nogen  svenske  undersåtter 
tilhører  og  som  nogensteds  i  vore  riger  lande  eller 
fyrstendømmer  og  især  endogså  i  vores  erb-underdanige 
stad  Hamburg  findes,  samt  al  den  tilstående  gæld,  som 
bemeldte  svenske  undersåtter  hos  nogen  af  vore  under- 
såtter kunde  have  at  søge  eller  i  nogen  måde  at  præ- 
tendere»,  osv.  Alt  dette  skulde  inden  6  uger  angives 
og  afleveres  i  skatkammeret. 

En  følge  heraf  var,  at  der  blev  givet  kommandanten 
Bartold  Biilov  på  Kronborg  ordre  til  at  holde  strængere 
over  afspærringen  på  Sundet,  kun  den  kongelige  paket- 
båd måtte  føre  breve  over,  og  det  endda  kun  de  konge- 
lige og  den  engelske  resident  John  PauUs;  til  over- 
førelsen af  andre  udkrævedes  en  særlig  ordre  og  den 
skulde  da  finde  sted  i  en  egen  båd  med  en  tambur. 
Samme  dag  (4.  Marts)  gaves  der  ordre  til  skipperen 
på  « Mågen »  at  føre  den  svenske  afsending  Gustav 
Lilliecrona  «med  hos  sig  havende  folk  og  gods»  til 
Malmø. 

Mandagen  den  6.  Marts  holdtes  et  konsejlsmøde, 
tildels  om  det  uendelige  spørgsmål  vedrørende  Bremens 
deling  og  om  tolden  på  Elben.  Derefter  oplæstes  her- 
tugen af  Gottorps  svar  på  kongens  brev  om  de  ud- 
spredte skrifter  om  Rensborgforliget.  Kristian  Albrekt 
havde  svaret  i  en  let  ironiserende  tone,  som  æggede 
til  at  tage  sagen  end  mere  alvorligt.  Han  havde  slet 
ikke  kendt  dette  skrift,  før  kongen  sendte  ham  det, 
skriver  han;  han  finder  det  dog  ikke  umagen  værd  at 
holde  sig  op  over  det,  da  man  i  tider  som  de  inde- 
værende må  finde  sig  i  at  blive  bagtalt.  Det  er  ej 
heller  så  underligt  at  snakken  er  bleven  sat  i  bevægelse 


-    357    - 

af  det  mærkelige  omslag  i  hans  stilling  før  og  efter 
forliget  i  Rensborg.  Derefter  går  han  over  til  at  frem- 
drage senere  forurettelser  og  klager.  Kongen  resol- 
verede, at  der  skulde  skrives  til  hertugen,  «at  eftersom 
h.  k.  m.  ikke  kunde  finde  sig  i  bemeldte  svar,  så  vilde 
h.  m.  på  ny  igen  begære  hans  kategorik  svar,  om 
han  billigede  de  spargerede  skrifter  .  .  .  Skulde  han  nu 
ikke  herpå  svare  efter  ønsker  eller  og  ikke  kategorik 
svar  give,  da  så  man  vel,  at  alting  in  statum  hostilitatis 
igen  var  bragt,  og  derfor  ikke  alene  regeringspræsi- 
denten  selv,  men  endog  hans  sønner  tages  og  fangen 
hidføres  og  da  som  prisonniers  de  guerre  trakteres.* 

Denne  beslutning  må  antages  at  være  tagen  efter 
forslag  af  Pløn  og  Ahlefeld,  Gottorps  svorne  fjender, 
men  imod  Griffenfelds  råd  og  ønske;  det  var  et  nyt 
og  voldsomt  brud,  og  da  han  havde  indladt  sig  så 
dybt  med  Kielmann,  måtte  han  halvvejs  anse  det  for 
rettet  imod  sig  selv.  Man  bebrejdede  ham  jo,  at  der 
ikke  var  taget  endnu  skrappere  fat  i  Rensborg,  der 
var  ikke  endnu  gjort  alvor  af  lenstagelsen  i  Slesvig  og 
Kielmann  smeddede  stadig  rænker  mod  det  danske  rige. 

Det  er  at  formode,  at  den  misstemning,  som  her- 
efter betog  Griffenfeld,  atter  har  virket  tilbage  på  hans 
rådsbrødre  og  på  kongen  og  hos  dem  har  forøget  mis- 
tanken om,  at  kansleren  ikke  blot  havde  de  afvigende 
anskuelser,  som  han  gjorde  gældende  i  rådet,  men  at 
han  endog  på  egen  hånd  drev  en  forrædersk  politik. 
Dette  fandt  en  tilsyneladende  bestyrkelse  i,  at  der  ikke 
blev  gjort  alvor  af  den  svenske  ministers  bortsendeise 
og  at  arbejderne  under  admiralitetet  endnu  ikke  på- 
skyndedes  således  som  man  holdt  det  for  nødvendigt, 


-    358    - 

Med  hensyn  til  brevbesørgelsen  over  Sundet  vaklede 
man;  helst  havde  man  set  den  helt  stanset,  og  den 
8.  Marts  beordredes  kommandanten  på  Kronborg  til  at 
undersøge  alle  John  Paulls  breve,  både  de  afgåede  og 
ankommende;  men  dagen  efter  fortolkedes  dette  således, 
at  intet  brev  under  hans  segl  skulde  brydes  for  ikke 
at  fornærme  den  engelske  nation. 

En  af  disse  dage  er  da  sikkert  også  beslutningen 
om  at  arrestere  Griffenfeld  og  underkaste  hans  forhold 
en  grundig  undersøgelse  bleven  tagen.  Den  9.  Marts 
holdtes  der  atter  konsejlsmøde  og  resolutionen  fra  før 
om  brevet  til  Gottorp  blev  her  forandret  således,  at  be- 
slutningen om  Kielmanns  arrestation  fremskyndedes ; 
man  skulde  ikke  afvente  hertugens  svar,  men  opfordre 
ham  til  «ved  en  offenlig  proklama*  at  tilkendegive  sit 
mishag  med  de  fremkomne  skrifter,  og  samtidig  fængsle 
regeringspræsidenten  og  hans  sønner  som  ophavsmænd 
eller  medvidere  ved  denne  fornærmelse.  Kongen,  hedder 
det,  kunde  ikke  tåle  sligt  af  sine  landsåter,  men  måtte 
forsikre  sig  deres  personer  på  en  tid  lang,  «på  det  de 
ikke  ved  deres  anslag  skulde  styrte  herskabet  udi  en 
og  anden  vidtløftighed. »  Den  plan  var  nu  fattet,  at 
enkedronningen  skulde  tilsige  sin  datter,  hertuginden  af 
Gottorp,  til  at  møde  hende  på  rejsen  til  Als  og  videre 
til  Holsten,  hvorefter  Karl  Arenstorf  skulde  fængsle  de 
fire  råder  straks  efter  at  hertuginden  havde  forladt 
Gottorp.  Der  kan,  efter  hvad  senere  berettes,  ikke 
være  tvivl  om,  at  enkedronningens  rejse,  selv  om  den 
tidligere  har  været  påtænkt,  nu  temmelig  pludselig  er 
bleven  påskyndet;  intet  var  nemlig  forberedt  til  den, 
hverken  ved  hendes   hof  eller  på  vejen  gennem  riget, 


—    359   — 

således  som  det  ellers  var  skik.  Men  det  er  da  vist- 
nok sandsynligt,  at  kongen  og  hans  fortrolige  i  denne 
sag  ikke  blot  har  ønsket  på  denne  måde  at  kunne 
lette  arrestationerne  i  Slesvig,  men  samtidig  at  kunne 
få  frie  hænder  overfor  rigskansleren,  der  i  en  så  særlig 
grad  nød  enkedronningens  yndest  og  fortrolighed. 

Griffenfeld  begyndte  da  også  at  mærke  uråd  og 
blive  urolig;  Terlon  beretter,  at  han  i  de  sidste  tre 
fire  dage  (før  ii.  Marts)  kunde  skønne,  at  der  var 
noget  usædvanligt  på  færde,  og  håndskriveren  Rasmus 
Knudsen  udsagde  i  forhøret,  at  Griffenfeld  i  en  tre  fire 
dage  var  « noget  altereret*.  Dette  fører  os  tilbage  til 
dagene  mellem  6.  og  9.  Marts,  de  to  konsejlsmøder. 
Blandt  de  spørgsmål,  som  agtedes  forelagte  ham  i  for- 
hørene, men  som  ikke  synes  at  være  komne  med, 
var  også  det,  hvorfor  han  nogle  dage  (før  fængslingen) 
var  stået  tidlig  op.  om  morgenen  for  at  gennemsøge 
sine  papirer?  og  om  det  var  sandt,  at  han  dagen  før 
havde  faet  en  seddel  med  en  advarsel,  hvorover  han 
var  bleven  meget  forskrækket?  Om  der  lå  noget  til 
grund  herfor,  er  vel  et  spørgsmål;  derimod  kan  man 
sikkert  gå  ud  fra,  at  det  var  et  aldeles  uhjemlet  rygte, 
som  havde  givet  anledning  til  det  spørgsmål,  hvorledes 
han  havde  fået  Kielmann  meddelt,  at  han  vilde  blive 
arresteret?  Men  alt  dette  viser,  hvorledes  man  har  troet 
ham  stillet  i  de  sidste  dage  før  sit  fald. 

Den  uro,  som  havde  betaget  Griffenfeld,  kunde 
næppe  blive  skjult  for  hans  modstandere,  og  idet  den 
syntes  at  stadfæste  deres  mistanke  mod  ham,  måtte 
den  tillige  vække  en  frygt  for,    at   han  skulde  tilintet- 


—    3^0   — 

gøre  beviserne  for  sine  formentlige  forbrydelser;  at 
opmærksomheden  var  rettet  herpå,  viser  det  oven- 
nævnte spørgsmål.  Således  kom  man  ret  naturligt  til 
at  fremskynde  tidspunktet  for  hans  fængsling,  og  enke- 
dronningen var  endnu  i  København,  da  han  lørdag 
morgen  den  ii.  Marts  blev  ført  i  arrest. 


VI.    GRIFFENFELDS  FALD. 

En  højtbetroet  statsmands  pludselige  fald  og  ulykke 
vil  altid  før  eller  senere  blive  udledet  af  personlige 
fjenders  avind  og  underfundighed.  Således  er  det  som 
bekendt  også  gået  med  Griffenfeld.  Han  selv  taler  alt 
i  sine  forsvarsindlæg  om  hemmelige  fjenders  anslag  og 
senere  er  det  i  et  par  hundrede  år  blevet  gentaget  i 
det  uendelige,  at  det  var  samvittighedsløse  misundere, 
som  nedstyrtede  ham  fra  magtens  tinde,  uværdige  og 
uduelige  hofmænd,  som  afløste  ham  i  rigets  styrelse. 

I  alt  dette  er  der  dog,  som  alt  det  foregående  vil 
have  vist,  ikke  blot  den  største  overdrivelse,  men  det 
hviler  på  en  helt  urigtig  grundopfattelse.  Griffenfeld 
faldt  over  sine  egne  fejl;  hans  embedsførelse  vilde  til 
enhver  tid  og  under  alle  forhold  have  retfærdiggjort 
ikke  blot  hans  afskedigelse,  men  også  en  straffedom 
over  hans  egenmægtige  og  i  mange  henseender  for- 
argelige færd.  At  det  gik  ham  endnu  langt  værre,  så 
han  kom  til  at  gå  til  retterstedet  som  en  æreløs  lands- 
forræder, var  tilvisse  en  sørgelig  tilskikkelse  og  ligger 
nu  for  os  som  åbenbar  uret;  men  skylden  lå  også  her 
i  de  af  ham    selv   forviklede   forhold,    der   gjorde   det 


—    362    — 

meget  vanskeligt,  for  ikke  at  sige  umuligt  for  hans 
dommere  at  skelne  det  rette. 

Før  vi  går  over  til  i  det  enkelte  at  skildre  denne 
sørgelige  katastrofe,  vil  det  dog  være  rigtigt  et  øjeblik 
at  dvæle  ved  de  « fjender »,  som  siges  at  have  hidført 
den.  De  kan  deles  i  tre  grupper:  de  høje  herrer,  som 
sammensvor  sig  i  Gliicksborg  slotshave,  —  forskellige 
personer  i  kongens  daglige  omgivelse,  —  og  embeds- 
mænd,  som   misundte  ham  hans  enestående  fremgang. 

Hvad  den  første  af  disse  grupper  angår,  da  er  det 
uimodsigeligt,  at  Gyldenløve  stod  helt  udenfor  enhver 
forbindelse  med  Griffenfelds  fald,  som  han  senere  mis- 
billigede; han  fik  først  kundskab  om  det  flere  uger 
efter.  At  han  af  overleveringen  udpeges  som  rigs- 
kanslerens underfundige  fjende  og  ophavsmand  til  fængs- 
lingen, viser  hvor  aldeles  man  senere  savnede  forudsæt- 
ningerne for  at  bedømme  denne  tildragelse.  At  her- 
tugerne af  Gliicksborg  og  Avgustenborg  skulde  have 
haft  del  i  den,  er  en  aldeles  løs  tale ;  den  første  havde 
intet  med  hoffet  at  bestille  og  den  anden  havde  den-' 
gang  sikkert  endnu  ikke  opgivet  sine  forhåbninger 
m.  h.  t.  datterens  ægteskab,  hvilket  også  enkedron- 
ningens holdning  stadfæster.  At  disse  herrer  måske 
senere  lod  forstå,  at  de  havde  været  medvirkende  ved 
rigskanslerens  fald,  finder  sin  naturlige  forklaring  i  be- 
stræbelsen for  at  tage  afstand  fra  det  intime  forhold. 
Med  den  fjerde  i  sammensværgelsen,  Fredrik  Ahlefeld, 
forholder  det  sig  ganske  vist  anderledes ;  men  hans  del 
i  omslaget  kan  ikke  henføres  til  lave  rænker  mod  en 
medbejler,    hans    årvågne  mistillid   til  kongens  yndling 


—    3^3    — 

havde  tværtimod  sine  gode  grunde  og  bør  ikke  komme 
ham  til  forklejnelse  som  ærlig  mand. 

Hvad  dernæst  hoffolkene  angår,  da  nævnes  blandt 
disse  overjægermester  Hahn,  overkammerjunker  Knuth, 
general  Fredrik  Arenstorf  og  jomfru  Moth  som  Griffen- 
felds  modstandere.  Allerede  Puffendorf  nævner  Knuth, 
de  andre  kommer  først  senere  frem;  men  for  ingen  af 
dem  haves  der  mindste  hjemmel.  Det  samme  gælder 
statssekretæren  Bierman,  Didrik  Schult,  Kristoffer  Linde- 
nov,  Fredrik  Wulff,  eller  hvem  der  ellers  kan  nævnes 
blandt  nærstående  embedsmænd.  Man  har  i  begge  til- 
fælde forvekslet  det,  at  sådanne  personlige  fjender 
muligvis  efter  hans  fald  har  bidraget  til  at  forøge  kon- 
gens vrede  og  gøre  ham  uforsonlig,  med  anklagen  for 
at  have  forvoldet  den  hele  katastrofe. 

Thi  intet  er  vissere  end  at  Griffenfeld  havde  per- 
sonlige fjender  og  det  ikke  fa.  Hvilken  mand  udretter 
noget  af  betydning  i  statens  tjeneste  eller  på  andre 
områder  uden  at  skaffe  sig  sådanne?  Hvor  kan  noget 
nyt  føres  frem  uden  at  noget  ældre  skydes  til  side, 
hvor  kan  dygtighed  og  arbejde  udfoldes,  uden  at 
udygtighed  og  smålighed  føler  sig  tilsidesat?  Hos  Grif- 
fenfeld kom  hertil  det  umættelige  magtbegær  og  den 
stødende  selvsyge;  med  rette  og  med  urette  måtte 
mange  mennesker  forarges  over  ham  og,  som  menne- 
skene er,  blive  hans  avindsmænd. 

Kongen  var  efterhånden  bleven  mere  og  mere  mis- 
fornøjet med  sin  kansler.  Der  siges,  at  denne  var 
meget  uforsigtig  i  sin  omgang  med  monarken,  han 
kunde  endog  bruge  hensynsløse  udtryk,  affærdige  hans 
personlige  ønsker  m.  m.;  fætteren  jGert  Schrøder  siges 


—  364  — 

at  have  advaret  ham  i  den  henseende.  Nu  blev  han 
mere  og  mere  stillet  i  skygge  af  hertugen  af  Pløn,  der 
omstråledes  af  sin  militære  hæder,  medens  Ahlefeld 
med  sin  overlegne  diplomatiske  kløgt  gjorde  ham  min- 
dre uundværlig  også  på  det  politiske  område.  Disse 
to  mænd  stod  tilmed  ikke  i  det  bedste  forhold  til  Grif- 
fenfeld  på  grund  af  hans  tvetydige  holdning  overfor  de 
to  prinsesser,  der  måtte  krænke  dem  på  den  fyrstelige 
stands  vegne.  Begge  havde  de  tillige  forbindelser  i 
udlandet,  der  gjorde  det  muligt  for  dem  at  blive  op- 
mærksomme på,  i  hvilken  grad  man  her  nærede  mis- 
tillid til  hans  hensigter  og  anså  ham  for  at  være  til- 
fals. For  en  halvanden  år  siden  var  den  kejserlige  hof- 
kansler fyrst  Lobkowitz  pludselig  bleven  fjernet,  over- 
bevist om  at  have  modtaget  bestikkelser  af  Frankrig, 
og  et  år  efter  var  det  gået  den  svenske  rigskansler 
La  Gardie  næsten  lige  så  ilde ;  han  fjernedes  fra  hoffet 
og  fra  al  indflydelse,  uden  at  nogen  vilde  tage  hans 
forsvarsskrifter  for  gode.  Grifienfelds  mærkværdige  an- 
strængelser  for  ved  Terlons  hjælp  at  vinde  den  franske 
prinsesse  samtidig  med  at  han  vragede  den  sønder- 
borgske, måtte  forøge  mistanken  mod  hans  planer. 

Selv  syntes  han  indtil  de  sidste  dage  at  være  udenfor 
enhver  anelse  om  sit  nær  forestående  fald.  Han  forhørte 
sig  i  Wien  hos  Lilliencron  om  de  tyske  fyrsters  retsstil- 
ling, som  om  han  var  i  færd  med  selv  at  blive  rigsfyrste, 
og  forskellige  tillidsmænd  var  om  sig  for  at  skaffe 
ham  anseligt  jordegods  tilkøbs  i  Danmark.  Således 
oplyste  Luxdorph  ham  om  Gjorslev  gods ;  det  vurderedes 
til  57,440  rdl.,  men  blev  iøvrigt  kort  efter  solgt  for 
40,000  rdl.     I    de   sidste   dage  lod  han  Tåsing    under- 


—    36S    - 

søge;  en  vidtløftig  underretning  om  øens  tilstand  og 
herligheder  afsendtes  9.  Marts  af  præsidenten  Klavs 
Rask  i  Nyborg,  men  nåede  ham  næppe  før  fængslingen. 
Det  optog,  hvori  han  viste  sig  offenlig,  tydede  snarere 
på  en  fyrste  end  en  greve;  6  lakajer  med  sølvkårder 
på  armen  gik  foran  hans  karet,  siges  der,  én  page  lå 
for  på,  én  stod  bag;  alle  klædte  i  glimrende  livreer. 

Forskellige  træk  tyder  på,  at  han  ikke  blot  agtede 
at  indrette  sig  i  en  stilling  uden  lige  her  i  landet,  med 
fyrsteligt  giftermål,  men  også  tænkte  på  en  ombesæt- 
ning  af  de  højeste  embeder,  således  at  hans  magt 
yderligere  kunde  befæstes.  Til  Just  Høgh  skriver  han, 
at  han  er  misfornøjet  med  Holger  Vind  som  skatmester 
og  tænker  på  engang  at  kalde  ham  hjem  «for  at  forestå 
de  sager,  der  giver  alle  andre  deres  rette  vægt. »  Blandt 
hans  papirer  fandtes  der  «et  projekt  afis  poster,  imod 
en,  som  han  kalder  Fedrowitz  (Fredriksøn),  synes  at 
være  Gyldenløve »;  man  antog,  at  det  sigtede  til  at 
fjerne  denne  fra  sit  embed.  Endvidere  haves  der  et 
projekt  af  ham  til  udnævnelser,  fra  den  sidste  vinter. 
Derefter  skulde  han  selv  kaldes  premierminister,  medens 
Fogh  skulde  være  rigskansler  og  Gert  Schrøder  over- 
sekretær. Jørgen  Bjelke  skulde  være  feltherre  (krigs- 
minister) og  hans  hustru  overhofmesterinde  hos  dron- 
ningen. Tromp.  skulde  være  rigsadmiral  og  Jens  Rod- 
sten generaladmiral,  Otte  Krabbe  overmarskal,  Holger 
Vind  vicestatholder  i  Norge.  Dette  sidste  passer  ikke 
ilde  til  udnævnelsen  af  Just  Høgh  til  skatmester; 
måske  har  det  været  meningen  at  lade  Jens  Juel  blive 
statholder. 

Anede   han   således  selv  intet  om,    hvad    der   fore- 


—    366   - 

stod,  så  var  også  andre  lige  uvidende.  Der  er  op- 
bevaret en  række  breve  fra  de  forskellige  medlemmer 
af  familien  Lente  (Konrad  Hesse  i  Tyske  kancelli,  Fre- 
drik Giese,  sekretær  i  skatkammeret,  begge  gifte  med 
søstre,  og  brødrene  Lente),  af  hvilke  Kristian  var  ble- 
ven forlovet  med  Griffenfelds  unge  svigerinde,  Rein- 
f  ranks  datter ;  der  er  ingen  af  dem  som  i  mindste  måde 
har  forudset  rigskanslerens  ulykke.  Endnu  mærkeligere 
er  det,  at  en  så  god  diplomat  som  Konrad  Bierman 
var  fuldstændig  uvidende  om,  hvad  der  forestod.  Næppe 
en  måned  før  katastrofen  trolovede  han  sig  med  Anna 
Schrøder,  Gerts  søster  og  Griffenfelds  søskendebarn ; 
han  var  dengang  en  mand  på  46  år.  15.  Februar 
meddeler  han  Mejercrone  i  Haag  den  glædelige  begiven- 
hed og  beder  om  hans  og  frues  samtykke,  ligesom 
han  havde  kanslerens  og  svigermoderens,  og  så  sent 
som  7.  Marts  takker  han  for  venligt  svar  på  denne 
anmodning.  Gyldenløve  havde  imidlertid  samtidig  hos 
Griffenfeld  anholdt  om  samme  dame  for  sin  halvsøsters 
enkemand,  Nikolaj  Bryggeman  i  Itzeho;  da  han  kom 
for  sent,  lod  kansleren  denne  foreslå  et  andet  søskende- 
barn, en  datter  af  Ole  Worm,  og  dette  tog  han  med 
tak  imod.  Han  var  lige  kommen  til  København  og 
begge  de  lykkelige  par  stod  i  begreb  med  at  holde 
bryllup,  da  deres  høje  protektor  forsvandt  fra  skue- 
pladsen. I  sandhed,  havde  det  været  en  hofintrige, 
som  fældede  ham,  vilde  en  mand  som  Bierman  og 
hans  intime  forbindelser  ikke  have  været  så  uvidende 
om  den ! 

Af  det  kendskab  til  personer  og  forhold,  som  haves 
fra  den  tid,    kan  det  med  temmelig  stor  sandsynlighed 


—    3^7   — 

sluttes,  at  Griffenfeld  i  al  stilhed  er  bleven  iagttaget 
først  af  hertugen  af  Pløn  og  grev  Ahlefeld  og  derpå 
af  kongens  betroede  opdager,  gehejmeråd  Korfits  Trolle. 
Denne  mand  havde,  som  foran  fremhævet,  alt  så  tid- 
lig som  under  Københavns  belejring  været  optagen  af 
hemmelige  anslag,  senere  var  han  hvad  vi  vilde  kalde 
hemmelig  politichef,  den  der  ved  betalte  mellemmænd 
skaffede  kongen  politiske  « kundskaber ».  I  efteråret 
1675  skriver  han  således  til  Griffenfeld  i  Tyskland  om 
stemningen  i  Skåne  og  advarer  mod  den  svenske  af- 
sendings ophold  i  København,  hvad  der  jo  viser  hans 
virksomhed  ved  den  tid.  Trolle  hørte  til  de  højtbe- 
troede  mænd;  han  havde  en  årsløn  af  2000  rdl.  og 
dertil  en  årlig  benådning  af  samme  beløb;  1675  blev 
han  endvidere  skoleherre  på  Herlufsholm.  Som  broder 
til  Birgitte  Trolle  havde  han  hørt  til  Griffenfelds  nær- 
meste venner. 

Ved  forhørene  over  denne  så  vel  som  over  Fogh 
indtager  Korfits  Trolle  den  første  plads ;  hos  den  fængs- 
lede borgmester  holdt  han  endog  en  af  sine  folk  og 
blev  således  delagtig  i  hans  hemmeligheder.  Man  må 
formode,  at  han  har  båret  sig  ad  på  samme  måde 
med  Griffenfeld,  efter  at  undersøgelsen  af  dennes  for- 
hold var  bleven  overgivet  i  hans  hænder.  Da  man  i 
begyndelsen  af  forrige  århundrede  optegnede,  hvad  man 
kunde  overkomme  af  overleveringer  fra  Griffenfelds  tid, 
fortalte  en  vis  Finkenhagen,  at  han  som  ungt  menneske 
natten  til  den  11.  Marts  1676  i  Helligåndsstræde  havde 
været  vidne  til,  at  en  mand  i  kappe  og  bred  hat 
henimod  morgenstunden  fik  nogle  pakker  papirer  rakte 
til  sig  ud  af  vinduet  i  kanslererens    gård.     Hvis   dette 


-    368    - 

er  pålideligt,  må  det  antages,  at  Korfits  Trolle  har  be- 
stukket en  af  de  mange  tjenere,  rigskansleren  havde 
om  sig,  muligvis  selve  den  bestikkelige  håndskriver 
Rasmus  Knudsen,  der  ikke  som  Henrik  Lund  blev 
fængslet,  og  ad  denne  vej  har  holdt  øje  med  ham, 
indtil  det  belejlige  øjeblik  til  hans  fængsling  kom. 

Den  traditionelle  fortælling  om  Griffenfelds  arrestation 
er  tagen  af  en  fremmed  forfatter,  hvis  fremstilling  ud- 
kom over  20  år  efter.  Der  er  imidlertid  foruden  3 
samtidige  beretninger  fra  udenlandske  ministre  opbe- 
varet ikke  mindre  end  4  samtidige  breve  om  denne 
begivenhed,  hvoraf  de  3  endog  er  skrevne  samme  dag, 
og  hovedtrækkene  af  dennes  tildragelser  vil  derefter 
kunne  skelnes  med  fuld  tydelighed. 

Lørdagen  den  11.  Marts,  om  formiddagen  kl.  9  gik 
rigskansleren  fra  den  indre  slotsgård  op  ad  tårntrappen 
til  drabantsalen,  gennem  hvilken  man  kom  ind  i  kon- 
gens værelser.  Han  traf  her  generalløjtnant  Fredrik 
Arenstorf,  oberst  for  livgarden,  selv  tilstede  og  modtog 
af  ham  kongens  ordre  til  at  aflevere  sin  kårde  og  be- 
give sig  i  arrest.  Generalen  tilligemed  12  mand  af 
garden,  førte  af  en  løjtnant,  fulgte  ham  derpå  gennem 
løngangen  over  til  provianthuset  og  derfra  til  det  store 
biblioteks  forreste  kabinet.  Vagten  blev  hos  ham  til 
kl.  2,  da  generalen  kom  tilbage  og  førte  ham  ned  i  en 
båd  i  tøjhushavnen  og  herfra  til  kastellet,  hvor  han 
blev  indsat  i  standsmæssig  arrest  og  behandlet  med  al 
hensynsfuldhed;  han  var  endnu  i  besiddelse  af  sine 
ordener,  kommandanten  oberstløjtnant  Sten  Andersen 
Bille  spiste  med  ham,  og  hans  tro  kammertjener  Jens 
Fris  fik  adgang  til  ham  og  delte  hans  fængsel. 


—  369  — 

Samtidig  med  arrestationen  havde  statholderen  Ahle- 
feld  og  rigsmarsk  Kørbitz  begivet  sig  til  hans  hus,  som 
blev  omringet  af  militær.  General  Arenstorf  havde 
foreslået,  at  arrestationen  skulde  indskrænkes  til  hjem- 
met, og  Griffenfeld  udtalte  senere  sin  beklagelse  over, 
at  dette  ikke  var  sket,  da  han  i  så  tilfælde  kunde  have 
påvfst  de  papirer  og  bøger,  som  ingen  uden  kongen 
burde  have  set;  men  det  er  sandsynligt,  at  hans  em- 
bedsfæller  i  konsejlet  ikke  har  ønsket  at  være  sammen 
med  ham  ved  undersøgelsen.  Nu  blev  alt  udtaget  og 
forseglet,  husets  beboere  udviste  og  dørene  aflåsede. 
Jørgen  Bjelke  var  ikke  tilstede  i  byen,  da  dette  skete, 
rimeligvis  fordi  man  ellers  ikke  godt  kunde  have  forbi- 
gået ham  som  statholder ;  i  hans  fraværelse  sendte  hans 
hustru  bud  over  til  de  to  ministre,  som  foretog  forseg- 
lingen, med  bøn  om  at  måtte  tage  sin  guddatter  i 
huset.  Denne  kom  senere  til  sin  farmoder,  Marie  Motz- 
feld,  der  tog  sig  sønnens  ulykke  så  nær,  at  man  nogle 
dage  efter  tvivlede  om  hendes  liv. 

Endvidere  var  stadsobersten  borgmester  Jørgen  Fogh 
straks  om  morgenen  samtidig  med  Griffenfeld  bleven 
arresteret  i  sit  hus  af  general  Nils  Rosenkrans  og  ført 
til  « slotsfogedens  kammer »,  et  fængsel  ved  siden  af 
borgestuen  og  vistnok  bestemt  for  dem  der  sorterede 
under  slottets  «gårdsret».  Korfits  Trolle  forseglede 
hans  værelser  og  udtog,  hvad  han  kunde  have  brug 
for  ved  sagsøgningen.  Også  Griffenfelds  betroede  ven 
Henrik  Lund  blev  fængslet;  han  lå  syg  straks  efter, 
der  siges  at  han  fik  en  rørelse.  Rygtet  tilføjede,  at 
også  Povl  Klingenberg  og  Peter  Scavenius  med  flere 
andre,  som  havde  stået  rigskansleren  nær,  skulde  følge 
II.  24 


—   370  — 

efter;  men  intet  af  dette  skete.  Selv  hans  broder 
og  nærmeste  slægtninge  forblev  uanfægtede  i  deres 
embeder.  4|l^ 

Om  aftenen,  da  Jørgen  Bjelke  kom  hjem  og  hørte, 
hvad  der  var  sket,  gik  han  straks  til  kongen  for  at 
tale  sin  vens  sag;  «jeg  måtte, »  fortæller  han  selv, 
ftroskyldigst  sige  efter  min  ed  og  pligt  til  hans  konge- 
lige majestæt,  i  fyrstens  nærværelse,  at  nåde  var  bedre 
end  som  ret,  udi  konsideration,  at  på  så  høje  betroede 
ministres  hastige  bortrykkelse  var  gemenlig  fulgt  store 
forandringer  og  store  ulykker;  som  hans  kongel.  maj. 
i  nåde  optog  og  sagde  at  ville  se  dertil.«  _. 

Allerede  den  omstændighed,  at  Griffenfeld  midt  på 
dagen  førtes  til  kastellet,  var  et  bevis  på,  at  det  første 
gennemsyn  af  hans  breve  havde  bestyrket  den  anklage, 
som  var  rejst  imod  ham.  Man  havde  både  hos  ham 
og  især  hos  Fogh  fundet  et  stort  materiale  til  at  godt- 
gøre det  system  af  bestikkelser,  som  kongen  tilstrække- 
lig havde  advaret  ham  for,  og  man  havde  forefundet 
så  mange  penge,  særlig  i  fransk  og  engelsk  guld,  at 
mistanken  for  at  være  bestukket  af  kongens  fjender 
syntes  at  falde  på  ham  med  en  uafviselig  styrke.  Lige- 
ledes forefandt  kongen  og  hertugen  af  Pløn  et  antal 
ankomne  men  uåbnede  breve,  endog  fra  fremmede 
fyrster,  tilligemed  forseglede  og  til  udlandet  bestemte 
men  uafsendte  skrivelser,  foruden  et  stort  antal  an- 
dragender og  bønskrifter  til  kongen,  som  aldrig  havde 
været  forelagte  ham. 

Samme  dag  måtte  statssekretær  Bierman  sende  ens- 
lydende breve  til  alle  vore  afsendinge  i  udlandet  med 
underretning  om,  hvad  der  var  passeret:   « Efter  at  hans 


—  371  — 

majestæt  har  fundet  for  godt  af  vigtige  grunde  at  fængsle 
greven  af  Griffenfeld  tillige  med  stadsobersten  Fogh, 
har  han  udtrykkelig  pålagt  mig  at  underrette  alle  hans 
ilj^endinge  ved  de  fremmede  hoffer  herom »;  hvorhos  det 
pålægges  dem  uforandret  at  fortsætte  deres  forretninger, 
xskw  for  fremtiden  at  stile  deres  breve  umiddelbart  til 
kongen,  ikke,  som  det  hidtil  i  reglen  havde  været  tiU 
fældet,  til  kansleren  eller  statssekretæren.  Også  alle 
de  udgående  breve  fremtrådte  nu  som  kongelige  ordrer, 
undertegnede  af  majestæten. 

Næste  dag  modtog  kongen  de  fremmede  afsendinge 
i  avdiens  og  talte  med  dem  om  Griffenfelds  afskedigelse: 
«gerrighed  og  ærgerrighed  har  ødelagt  denne  mand,» 
siigde  både  han  og  enkedronningen.  Kongen  tilføjede, 
at^'han  for  fremtiden  vilde  være  sin  egen  minister,  selv 
tale  med  dem  og  tage  sine  bestemmelser.  Der  for- 
tælles i  samtidige  breve  overensstemmende,  at  han  tog 
sig  af  sagerne  med  en  overordenlig  iver,  hver  dag 
holdt  konsejl  og  søgte  at  sætte  sig  ind  i  alt;  han  har 
åbenbart  følt  sig  befriet  fra  et  dagligt  og  ulideligt 
tryk. 

Imidlertid  gik  undersøgelsen  af  kanslerens  forhold 
altid  videre;  nu  kom  enhver  frem  med  sine  anklager 
og  beskyldninger.  Glæden  over  hans  fald  var  stor  hos 
alle  undtagen  hans  nærmeste,  siges  der;  men  der 
sigtes  herved  til  hoffet,  adelen  og  de  højere  embeds- 
mænd. Ingen  havde  hidtil  vovet  at  tale  til  kongen 
om  hans  fejl  og  overgreb,  des  mere  overvældende 
strømmede  nu  alt  dette  ind  på  ham.  I  hvilket  lys 
måtte  han  nu  ikke  se  det  regimente,  Griffenfeld  havde 
oprettet  i  hans  fraværelse  på  felttoget,  med  mænd  som 

24* 


—   372   — 

Jørgen   Bjelke   og  Jørgen    Fogh   i    spidsen;    hvorledes 
måtte  han  ikke   harmes    over   mangen  en  henvendelse, 
som  aldrig  var  kommen  ham  i  hænde,    fordi  rigskans- 
leren  vilde  have  det  anderledes.     Hvorledes   blev    der 
nu    ikke   talt   om   hans  uridderlige  og  anmassende  op- 
førsel mod  de  to    prinsesser,    medens   hans  intime  for- 
hold til    Magdalene  Gersdorf  både   som  elskerinde   og- 
som  der  siges  politisk  rådgiverske,    blev    lagt  klart  for 
dagen  af  hendes  breve.     Hvorledes  måtte  kongen  ikke 
oprøres  ved  at  se  de  planer,  han  havde  omgåedes  med 
til    en    omdannelse    af  den  øverste  styrelse  for  helt  at 
kunne  umyndiggøre  monarken. 

Værst  af  alt  var  det  dog,  at  man  troede  at  finde 
beviser  for  hans  tvetydige  holdning  overfor  Frankrig. 
Han  havde  ført  kopibog  over  sine  udgående  breve  og 
man  fandt  i  disse  de  tvetydige  udtryk  om,  at  han  vilde 
være  Frankrigs  postmester  og  at  Frankrigs  og  Sveriges 
største  hemmeligheder  skulde  være  sikre  i  hans  hånd. 
Og  da  man  efter  hans  fængsling  brød  de  breve,  som 
nu  kom  til  eller  fra  Sverige  under  hans  kuvert,  fandt 
man  heri  depecher,  vekslede  mellem  kong  Ludvig  XIV 
og  Feuquiéres,  i  hvilke  ikke  blot  alle  mulige  andre 
diplomatiske  anliggender  drøftedes,  men  også  spørgs- 
målet om,  hvorvidt  det  var  hensigtsmæssigt  for  Frank- 
rig at  bryde  med  Danmark,  afhandledes. 

Det  kan  da  ikke  undre  os  at  høre,  at  kongens 
vrede  mod  Griffenfeld  voksede  fra  dag  til  dag.  Om 
torsdagen  (i6.  Marts)  sendte  han  sin  generaladjutant 
Schak  ud  til  kastellet  for  at  afkræve  Griffenfeld  sine 
ordener  og  kongens  portræt  og  det  blev  betydet  kom- 
mandanten,   at   han   ikke   mere   skulde   spise   sammen 


—    373    — 

med  fangen.  Schak  fortalte  Terlon,  at  han  havde 
fundet  Griffenfeld  meget  nedslået.  Tre  dage  efter, 
palmesøndag,  fik  Jørgen  Bjelke  ordre  til  at  gå  til  Jyl- 
land i  kongens  ærende  for  at  sørge  for  forbindelsens 
vedligeholdelse  med  Norge,  medens  det  blev  pålagt 
hans  hustru  at  forlade  hovedstaden  og  ikke  mere  at 
lade  sig  finde  her. 

I  de  samme  dage  blev  hans  konfiskerede  penge 
førte  op  på  slottet  fra  hans  kælder;  de  hentedes  på  to 
rustvogne,  forspændte  med  6  heste;  derefter  bortførtes 
hans  sølvtøj.  Selvfølgelig  var  de  mest  overdrevne  rygter 
i  omløb  om  de  værdier,  hvorom  det  Jier  drejede  sig; 
en  samtidig  brevskriver  mener,  at  det  var  en  lo  tdr. 
guld,  i  et  flyveskrift  nævnes  17;  dette  sidste  tal  er 
senere  bleven  slået  fast.  Af  kongens  regnskaber  ses, 
at  han  dette  år  havde  en  indtægt  af  konfiskeret  guld 
på  18,700  rdl.  og  konfiskeret  sølv:  29,100  rdl.,  ialt 
47,800  rdl.,  og  dette  er  uden  al  tvivl  Griffenfelds  rede 
penge.  Når  der  nemlig  i  forhøret  rettes  det  spørgsmål 
til  ham:  « hvorfra  de  mange  tønder  rede  penge  af  frem- 
med mønt  havde  deres  udspring?*  da  svarer  dette  til 
de  nævnte  summer,  thi  af  andre  regnskaber  ses  det, 
at  rede  penge  dengang  hensattes  og  forsendtes  i  små 
tønder,  der  i  gennemsnit  højst  rummede  en  3000  rdl. 
Deraf  kan  da  vel  talen  om  de  «i7  tdr.  guld»  have 
sin  oprindelse.  løvrigt  genfinder  vi  vistnok  disse  samme 
penge  i  kongens  forskud  til  søetaten  i  forårets  løb: 
25.  Marts  indbetalte  han  20,000  rdl.,  13.  April  10,000 
og  3.  Maj  godt  19,000  rdl. 

For  tilskuerne  ved  disse  begivenheder  blev  sagen 
mere  og  mere  indviklet.     Ingen  vidste  jo,    at   det  før 


—   374   — 

Griffenfelds  fald  var  besluttet  i  konsejlet  at  arrestere 
regeringspræsidenten  Kielmann  og  hans  sønner,  og* 
man  satte  derfor  denne  begivenhed,  da  den  kort  efter 
indtrådte,  i  forbindelse  med  hvad  der  var  sket  i  Køben- 
havn. Om  mandagen  (den  13.)  var  enkedronningen 
rejst  fra  hovedstaden  til  Als,  således  som  det  var  be- 
stemt flere  dage  i  forvejen;  senere  forklarede  man  det 
imidlertid  halvvejs  som  en  flugt,  fordi  hun  følte  sig- 
kompromitteret  med  rigskansleren.  Der  fortælles,  at 
hun  kom  til  Andvorskov  uden  at  der  havde  været 
furer  i  forvejen,  og  man  var  derfor  ikke  forberedt  på 
at  modtage  hende;  hun  tyede  da  ind  i  de  værelser, 
som  henstod  på  slottet,  oven  over  amtskriverstuen. 
Amtskriver  var  Peter  Brun,  som  havde  været  hendes 
livkarl  og  nylig  havde  ægtet  Sofie  v.  Støcken.  Denne 
var  ene  hjemme,  da  dronningen  kom,  men  sendte  straks 
bud  efter  sin  mand,  der  gik  op  til  majestæten.  Hun 
modtog  ham  med  de  ord:  « Peter,  har  du  intet  nyt  fra 
København  ?»  hvorpå  han  svarede  nej,  « sagde  endelig 
tilsidst,  at  man  sagde,  at  Griffenfeld  var  kommen  i 
unåde. »  Dronningen  svarede:  «ja,  han  var  et  men- 
neske.* Hun  fik  derpå  mad  sendt  op  og  lod  madam 
Brun  bede  om  et  par  fruentimmersko  for  betaling,  «da 
hun  var  rejst  i  sådan  hast.»  Hun  fik  brudeskoene  og 
sendte  ved  en  kammerjunker  to  rdl.  i  kroner  for  dem. 
Før  dronningen  nåede  Korsør,  indhentedes  hun  af  en 
kurér,  der  havde  ordre  til  at  hente  prins  Jørgen  med 
tilbage,  medens  hun  selv  fortsatte  rejsen  til  Als  og 
videre  til  Holsten  med  sin  datter  Ulrikke  Eleonore. 
Hvis  denne  fortælling  er  pålidelig,  som  det  vistnok  må 
antages,    har  enkedronningen  altså  påskyndet  sin  rejse 


—   375    — 

langt  ud  over  hvad  hun  ellers  fandt  foreneligt  med  sin 
værdighed,  hvad  enten  hun  nu  har  hastet  efter  at 
komme  til  sine  venner  på  Als  med  den  store  nyhed 
eller  hun  har  villet  påskynde  Kielmanns  fængsling,  før 
han  blev  skræmmet  ved  efterretningen  om  Griffenfelds. 
Denne  kom  da  også  til  udførelse  og  om  fredagen 
(den  17.)  toges  både  præsidenten  og  hans  tre  sønner 
i  deres  forskellige  hjemstavne  og  førtes  fangne  til 
kongeriget.  Den  yngste  søn,  Hans  Henrik,  landråd  og 
amtmand  i  Kiel,  blev  holdt  tilbage  i  Frederits;  den- 
næste,  Johan  Adolf,  staller  i  Ejdersted  og  hofmarskal, 
forblev  i  Nyborg;  den  ældste,  Fredrik  Kristian,  vice- 
præsidenten, i  Korsør.  Faderen  førtes  derimod  til  Kø- 
benhavn, hvor  han  fik  anvist  bolig  i  Simon  Petkums 
hus  ved  den  nye  kanal  i  Kalleboderne  (Fredriksholms 
kanal).  Han  behandledes  med  megen  hensynsfuldhed, 
og  det  antoges  almindeligt,  ogSå  af  vel  underrettede 
folk,  at  han  i  virkeligheden  kun  var  bleven  hentet  for 
at  oplyse  Griffenfelds  sag.  Tildels  var  dette  sikkert 
også  tilfældet. 

I  påskeugen  fortsatte  man  derefter  undersøgelserne. 
Om  mandagen  (20.  Marts)  udkom  en  forordning  mod 
«at  tage  skænk  og  gave»,  i  hvis  indledning  siges:  « så- 
som vi  komme  udi  erfaring,  hvorledes  til  vore  kære  og 
tro  undersåtters  største  besvær  og  ophold  udi  deres 
sollicitationer  hidindtil  stor  misbrug,  os  til  største  mis- 
hag, skal  være  sket  med  skænks  og  gaves  annammelse.  * 
Der  blev  for  den,  som  tilbød  eller  gav  sådan  skænk, 
sat  straf  af  dens  dobbelte  beløb,  for  den,  som  modtog 
den,    tab  af  ære,    liv  og  gods.      Idet  Bording  omtaler 


—   376   — 

denne   forordning  i  sin   avis,    tilføjer  han  med  henblik 
på  Griffenfeld: 

hvor  gerrighed  går  ind, 
der  føder  hun  udyd  og  gør  den  vise  blind. 

Dagen  efter  udgik  en  plakat  om  beslaglæggelse  af  alle 
Griffenfelds  ejendele,  hvor  de  måtte  findes,  ligesom  det 
heri  blev  pålagt  alle  inden  4  uger  at  melde  sig  med 
deres  fordringer  på  ham. 

Samme  dag  blev  Kristoffer  Lindenov  og  Fredrik 
Wulff,  de  samme  som  for  1 2  år  siden  havde  overdraget 
det  kongelige  arkiv  til  Griffenfeld,  beordrede  til  at  re- 
gistrere alle  de  i  hans  bo  forefundne  breve  og  papirer, 
som  kunde  have  nogen  betydning,  og  de  udførte,  som 
det  synes,  dette  hverv  med  god  vilje.  Et  par  dage 
efter,  skærtorsdag  morgen,  kom  kongen  selv  med  over- 
kammerjunker Knuth  og  Bierman  tilstede  ved  denne 
forretning  og  lod  denne  sidste  fa  en  del  regeringsbreve 
udleverede.  Selv  tog  kongen  koncepten  til  det  testa- 
mente, han  havde  affattet  i  Meklenburg,  til  sig,  og 
udtalte  sin  højeste  misfornøjelse  over,  at  denne  fandtes 
her,  eftersom  han  til  sin  tid  ikke  blot  havde  opfordret 
Griffenfeld  til  at  tilintetgøre  den,  men  endog  havde 
faet  det  svar  af  ham,  at  dette  alt  var  sket.  Også 
Griffenfelds  skrivkalender  for  det  løbende  år  tilligemed 
13  breve  fra  kongen  til  ham  blev  ved  denne  lejlighed 
leverede  til  majestæten.  De  andre  almanakker  fandtes 
senere  og  gav  et  slemt  indblik  i  hans  planer  og  domme, 
om  kongen  selv,  hertugen  af  Pløn  o.  a.,  ligesom  han 
her   havde   gjort  optegnelser  om  sit  embedes  vigtigste 


—   377   — 

hemmeligheder,    uden  at   sikre  sig  imod,    at  de  kunde 
falde  i  urette  hænder. 

Endvidere  var  man  nu  stærkt  optagen  af  en  om- 
dannelse af  kollegierne.  Griffenfeld  havde  efterhånden, 
som  vi  har  set,  taget  al  selvstændighed  fra  disse  og 
på  forskellig  måde  gjort  dem  til  ekspeditionskontorer 
for  sin  vilje.  Man  begyndte  med  de  udenlandske  sager, 
som  straks  efter  hans  fængsling  henvistes  til  kongens 
personlige  styrelse.  De  droges  nu  igen  over  til  det 
tyske  kancelli  og  det  danske  sprog  forsvandt  kort  efter 
så  godt  som  helt  af  den  diplomatiske  tjeneste;  Ahle- 
feld  var  ikke  vant  til  det  i  statssager  og  hertugen  af 
Pløn  havde  ondt  ved  at  forstå  det.  Bierman  vedblev 
at  fungere  som  statssekretær  for  disse  sager,  dog  så- 
ledes at  også  Gert  Schrøder,  som  jo  ligeledes  stod  i 
det  tyske  kancelli,  brugtes  til  en  del  af  dem.  Sekre- 
tæren Fredrik  Wulff  blev  assessor  i  kollegiet  og  Grif-  ' 
fenfelds  efterfølger  som  kongelig  arkivar;  han  var  den 
første,  som  fik  navnet  gehejmearkivar.  I  sit  projekt 
til  indretningen  af  et  mere  omfattende  gehejmearkiv 
siger  han:  « dersom  endnu  ingen  fuldkommen  regerings- 
form skriftlig  er  forfattet,  kunde  sådant  efter  tid  og 
lejlighed  endnu  ske  og  siden  udi  archivo  bilægges  og 
forvares*;  —  et  mærkeligt  tegn  på,  i  hvilken  grad 
Griffenfeld  ansås  for  at  være  sjælen  i  det  ubundne 
monarki,  så  tanken  om  den  bindende  « regeringsform », 
som  var  lovet  stænderne,  nu  efter  hans  fald  endnu 
kunde  tænkes  virkeliggjort. 

Dernæst  blev  det  danske  kancelli  indrettet  på  en 
bedre  og  fastere  fod;  statholderen  Fredrik  Ahlefeld 
nævnes   alt   en    halv   snes   dage   efter  Griffenfelds  fald 


-   378    - 

som  den,  der  styrer  b^ge  kancellierne,  noget  senere 
blev  han  formelt  udnævnt  til  «storkansler».  Der  blev 
dernæst  udnævnt  en  vicekansler,  gehejmeråd  Ove  Juel, 
vicestatholder  i  Norge,  og  en  række  assessorer,  og  for- 
retningerne fordeltes  på  en  sådan  måde,  at  der  igen 
indførtes  en  gensidig  kontrol  og  en  virkelig  forelæggelse 
af  sagerne  for  kongen  i  konsejlet.  Der  var  dermed 
gjort  ende  på  en  kabinetsregering,  som  hører  til  de 
mest  påfaldende  misbrug,  enevælden  har  ført  med  sig^ 
her  i  landet. 

Fra  kancelliet  havde  Griffenfeld  sendt  sine  konge- 
lige ordrer  også  til  statskoUegiet  og  skatkammeret. 
Hvad  det  første  angår,  da  ophørte  det  med  hans  fald; 
der  holdtes  vel  et  enkelt  møde  under  Ahlefelds  for- 
sæde, men  senere  blev  det  aldrig  sammenkaldt.  Det 
var  utvivlsomt  et  tab  for  den  øverste  styrelse ;  thi  efter 
at  denne  var  ordnet  på  en  mere  betryggende  måde, 
vilde  det  have  været  af  dobbelt  betydning,  om  man 
havde  beholdt  et  organ  for  en  bredere  behandling  af 
de  vigtigere  statsanliggender.  Det  er  så  meget  mere 
påfaldende,  at  Fredrik  Ahlefeld  skulde  være  den,  der 
lod  dette  dø  hen,  som  det  netop  var  ham,  der  tidligere 
havde  holdt  på  stænderne  som  politisk  institution. 

Men  tiderne  var  forandrede,  krigen  stod  for  døren, 
og  måske  var  kongen  selv  bleven  mistrosk  mod  en- 
hver anden  form  for  rådgivning  end  den  han  havde  i 
sit  konsejl;  det  var  vel  heller  ikke  frit  for,  at  Griffen- 
feld som  storkansler  i  dette  kollegium  havde  søgt  en 
ny  modvægt  mod  det  højeste  råd. 

Skatkammeret  var  på  en  vis  måde  helt  desorgani- 
seret  af  Griffenfeld.      Fra   kancelliet   og   fra    kongens 


—   379   — 

kammer  udstedtes  der  daglig  ordrer  til  vice- skat- 
mesteren, således  at  ethvert  ordnet  kassevæsen  var 
bleven  umuligt.  Aldrig  før  eller  senere  har  der  været 
den  uorden  i  statens  regnskaber  som  i  de  år,  Griffen- 
feld  var  almægtig,  og  endda  var  han  misfornøjet  med 
Holger  Vind  og  tænkte  på  at  få  en  medgørligere  skat- 
mester i  Just  Høgh.  Dette  blev  nu  aldeles  forandret. 
Den  dygtige  Peter  Brandt,  senere  overrentemester  (finans- 
minister), blev  kasserer  for  civiletatens  kasse  (« hofkas- 
sen»),  og  senere  forenede  han  hermed  de  to  militære 
etater,  således  at  det  hele  regnskabs-  og  kassevæsen 
efter  krigen  kunde  samles  under  ham  som  et  «zahl- 
kammer»,  der  i  uafbrudt  følge  er  gået  over  i  den  nu- 
værende «finans-ho vedkasse ».  Hvad  den  i  skatkammer- 
kollegiet samlede  administration  angår,  da  forandredes 
også  den  straks  efter  kanslerens  fald.  Medens  kamrets 
forestillinger  hidtil  var  indkomne  til  kongens  eget  kam- 
mer for  her  at  finde  deres  afgørelse  ved  en  egenhændig 
påtegnet  resolution,  genoptoges  nu  foreløbig  den  ældre 
form,  hvorefter  de  foredroges  kongen  af  skatkamrets 
sekretær  (Fredrik  Giese),  som  affattede  en  resolution 
til  kongens  underskrift.  Da  derpå  rigsmarsken  Kri- 
stoffer Kørbitz  efter  Ahlefelds  tiltrædelse  som  kansler 
forløvedes  fra  det  tyske  kancelli,  pålagdes  det  ham 
«tilligemed  Holger  Vind  over  kongens  skatkammer  og 
dets  vedkommende  tilbørlig  og  forsvarlig  inspektion  at 
have»,  «på  det,»  hedder  det  videre,  «om  noget  udi 
vores  gehejmeråd  skatkammeret  vedkommende  skulde 
forefalde,  vi  da  fuldkommen  underretning  af  dig  kunde 
bekomme. »     Sagerne   henlagdes   derefter  helt  fra  kon- 


—    380   — 

gens  kammer  til  gehejmerådet,  idet  de  engang  om  ug^en 
refereredes  her  til  kongelig  resolution. 

Som  det  tidligere  gentagne  gange  er  fremhævet  be- 
stod det  mislige  ved  Griffenfelds  finansstyrelse  væsenlig- 
deri,    at   han   lod   statskassens  begrænsede  evne  til  at 
fyldestgøre   sine    forpligtelser   gå  ud   over  mangfoldige 
personer,  der  intet  kunde  opnå  på  de  mest  utvivlsomme 
fordringer,    medens   andre,    der   kunde   glæde   sig   ved 
hans  yndest,    fik   alt  hvad  de  kunde  have  krav  på  og 
mere  til.    Også  dette  forhold  blev  nu  fremdraget.    For 
så  vidt  som    der  var   ydet   rede   penge  mod  rigtig  af- 
regning,   lod   der  sig  jo  intet  indvende  herimod;    hvor 
der   derimod   var   gjort    udlæg   i   jordegods   til   meget 
store  beløb,    medens    der  var  mistanke  om,    at   de  til- 
svarende  afregninger  var   skaffede  tilveje  efter  tilskyn- 
delse af  kansleren,    der  havde  oppebåret  pengesummer 
eller   modtaget   obligationer  i  den  anledning,    dér   stil- 
lede  det   sig   anderledes.      Der  blev   derfor  nedsat  en 
kommission  for  at  gennemgå  alle  regnskaber  over  kon- 
gens indtægter  og  udgifter  fra  1660  til  11.  Marts  1676, 
for  at  efterregne,    om   betalingen  af  fordringer  i  penge 
eller  jordegods  i  dem  overalt  var  rigtig  afhjemlet,    og 
ellers  at  reducere  den.     Denne   kommission,    der   kom 
til  at  foretage  en  del    ret    betydelige    reduktioner,    om 
end  næppe  i  det  omfang,    som  man  fra  først  af  havde 
påtænkt,    blev   meget  forsynlig  sammensat  af  mænd  af 
alle  stænder:  adelsmændene  Enevold  Parsberg,  Kristen 
og    Otte   Skel    og    Kristoffer    Sehested,    professorerne 
Rasmus  Vinding  og  Villum  Lange,  og  de  to  rådmænd 
Jakob  Ejlersen  og  Arent  Berentsen. 

Medens    således   hele    det    af    rigskansleren    skabte 


-   38i    - 

regeringssystem  faldt  sammen  som  ubrugeligt  og  ufor- 
svarligt, ventede  man  i  almindelighed,  at  også  hans 
embedsbesættelser  skulde  blive  omstødte,  særlig  hans 
slægt  og  nærmeste  venner  drages  med  i  faldet.  Det  er 
et  betegnende  træk  i  den  henseende,  at  både  Bierman 
og  Bryggeman  udbad  sig  kongens  tilladelse  til  at  bryde 
de  ægteskabsløfter,  de  havde  givet  henholdsvis  Anna 
Schrøder  og  Maria  Worm;  den  ene  skulde  have  haft 
bryllup  samme  dag,  kansleren  fængsledes,  den  anden 
et  par  dage  efter.  De  fik  begge  den  attråede  til- 
ladelse. 

Men  ud  over  disse  ret  naturlige  indrømmelser  gik 
kongen  ikke  og  det  er  ham  til  største  ære,  at  alle  for- 
søg på  at  bringe  Griffenfelds  frænder  i  fortræd  mis- 
lykkedes. 

Gert  Schrøder,  der  havde  staaet  Griffenfeld  så  nær 
og  var  betagen  af  en  dyb  og  oprigtig  sorg  over  hans 
ulykke,  —  han  døde  lo  måneder  efter  — ,  vedblev  at 
stå  højt  i  kongens  yndest  og  var  daglig  om  ham ;  han 
indviedes  efter  som  før  i  de  diplomatiske  hemmelig- 
heder^  Ahlefeld  havde  mistillid  til  ham  og  forbød 
sekretæren  Sechman  at  lade  ham  fa  arkivsager  uden 
højere  ordre;  men  kongen  følte  sig  tryg  overfor  ham. 
Der  meldte  sig  en  ansøger  til  hans  embed  som  stem- 
pelpapirforvalter, som  om  det  måtte  anses  for  ledigt, 
men  ansøgningen  blev  henlagt  og  Schrøder  fik  endog 
løfte  om  en  fordelagtigere  kontrakt,  da  han  beklagede 
sig  over  de  vilkår,  hvorunder  han  skulde  skaffe  penge 
til  flåden.  Ligeledes  beklagede  han  sig  over  hidtil  ikke 
at  have  faet  nogen  bestalling  i  kancelliet,  hvorefter  en 
sådan  blev  udfærdiget. 


—    382   — 

På  lignende  måde  gik  det  kanslerens  broder,  Al- 
bert Gyldensparre.  Der  siges,  at  han  fremstillede  sig 
for  kongen  for  at  bevidne  sin  uskyld,  men  at  kong^en 
kun  pålagde  ham  at  styre  sit  embed  som  hidtil.  Og-så 
her  meldte  der  sig  forgæves  andre  ansøgere  til  bestil- 
lingen som  postdirektør  i  Norge. 

Henning  Mejercrone  i  Haag,   der   af  kansleren   var 
bleven  hævet  så  højt  i  en  ung  alder,  fik  straks  en  til- 
kendegivelse af,    at  kongen  var  ham  uforandret  nådig-, 
han   skulde   kun  fortsætte   som    hidtil.     Povl  Klingen- 
berg,  hvem  man  havde  spået  et  brat  fald,  og  som  vel 
også  på  grund  af  de  forhandlinger,  han  havde  ført  med 
Kielmann,    var  genstand  for  nogen  mistanke,    sendtes 
kort  efter   som  afsending  til  forhandlingerne  i  Bremen. 
Peter   Scavenius,    der   var   delagtig   i   alle   Griffenfelds 
pengesager  og  havde  været  mellemmand  ved  temmelig 
mislige   affærer,    fik   kort   efter   skøde   på  jordegods  i 
mageskifte,  som  om  intet  var  forefaldet.    Endog  Jørgen 
Bjelke,    der   beklagede   sig   over  at  være  sendt  til  Jyl- 
land og  at  man  sagde,    at   han  var  i  kongens   unåde, 
fik  af  denne  en  egenhændig  påtegning  på  sin  skrivelse :  J. 
«I  haver  ingenlunde  at  befrygte  eder   nogen  unåde  .af 
mig,    når  I  ikkun   efterkommer    min   vilje   og   befaling 
som  I  hid  indtil  gjort   haver.     Jeg   begær  ej  heller  -at 
tage  eder  noget  fra,   som  eder  assigneret  er,   og  må  I 
nok  være  forskånet  for  krigsstyren;  hvad  videre  ordres 
og  passer  I  behøve  kunde,    skal   eder  efterhånden  til- 
sendes; jeg  forbliver  eder  nådig. »    Kort  efter  blev  der 
givet  ordre  til   at   betale   ham    looo  rdl.    af  kommis- 
sariatet og  resten  af  hans  tilgodehavende  på  Kieler  om- 
slag.   Da  kongen  et  par  måneder  efter  drog  med  hæren 


—    383    — 

til  Skåne,  fungerede  Jørgen  Bjelke  igen  som  statholder 
i  København. 

Selv  Terlon,  som  var  så  dybt  indviklet  i,  hvad  der 
lagdes  Griffenfeld  til  last,  behandledes  højmodigt.  Da 
han  kort  efter  tog  afsked,  tildeltes  der  ham  underhånden 
en  afskedsgave  på  4000  rdl.,  en  sum,  som  det  holdt 
hårdt  at  bringe  tilveje  og  hvoraf  kongens  eget  kammer 
måtte  yde  det  halve.  Der  blev  gjort  afregning  på 
hans  resterende  tilgodehavende  fra  salvingen  og  det 
blev  senere  betalt. 

Atter  her  har  man  anledning  til  at  udbryde:  hvor 
dybt  må  Griffenfeld  ikke  have  krænket  denne  milde 
og  retsindige  konge,  før  han  kunde  blive  så  ubønhørlig 
overfor  en  mand,  som  han  havde  elsket  og  beundret 
som  ingen  anden  1 

Der  blev  i  påskeugen  taget  bestemmelse  om  den 
rettergang,  man  vilde  underkaste  Griffenfeld.  General- 
fiskalen  Kristen  Pedersen  nød  ingen  synderlig  anseelse; 
han  havde  oprindelig  været  tjener  hos  Peter  Retz  og 
var  godt  hjemme  i  dansk  lovkyndighed,  men  i  en  pro- 
ces som  den,  der  nu  forestod  med  en  mand  som  Grif- 
fenfeld, trøstede  man  sig  ikke  til  at  lade  ham  stå  ene. 
Hertugen  af  Pløn  anbefalede  da  den  senere  så  berygtede 
Otto  Mauritius,  licentiatus  juris,  til  at  stå  fiskalen  bi  i 
denne  vanskelige  sag. 

Otto  Mauritius  (egenlig  Moritzen)  var  en  født  Hol- 
stener og  en  temmelig  tvetydig  personlighed.  Alt  1661 
træffes  han  i  København  hos  den  kongelige  råd  Peter 
Biilcke;  året  efter  kom  han  i  tjeneste  hos  hertugen  af 
Pløn  som  hofråd,  men  herfra  blev  han  efter  nogle  års 
forløb  fjernet  i  unåde.     Han    træffes   nu    på  Als   som 


—    384   — 

ihændehaver  af  forskellige  fordringer  på  de  forhen  her- 
tugelige godser,  ligesom  han  optræder  som  de  fra- 
værende hertugers  juridiske  konsulent  og  fuldmægtig. 
Fra  danske  kancelli  udgik  der  1670  åbent  brev  om,  at 
ritmester  Frans  Munch,  der  af  Mauritius  var  beskyldt 
for  tyveri  på  Kieler  omslag  og  ikke  kunde  få  ham 
draget  til  ansvar  derfor,  måtte  tage  hans  gods  overalt 
i  kongens  riger  og  lande  for  derefter  at  anlægge  sag 
imod  ham.  Både  før  og  efter  nævnes  han  dog  som 
dansk  agent,  og  Griffenfeld  brugte  ham  som  sådan  i 
Hamburg,  hvor  han  nu  havde  slået  sig  til  ro.  Det 
eneste  bevarede  brev  fra  ham  til  rigskansleren  går  ud 
på  at  mistænkeliggøre  forskellige  betroede  mænd  og 
foreslå  arrestationer. 

Mauritius  havde  en  ven  i  København,  Gottfried 
Neander;  han  kalder  sig  «von  Hohen  Konigsberg». 
Han  havde  i  nogle  år  været  pagernes  hovmester  og 
informator,  men  før  den  tid  hofråd  og  sekretær  hos 
hertugen  af  Nørborg.  Herfra  kendte  han  da  vel  den 
Hgestillede  licentiat. 

Da  Griffenfeld  blev  fængslet,  skrev  Neander  samme  - 
dag  til  Mauritius  om  det  passerede;  også  han  havde 
været  uforberedt  på  det  og  det  faldt  midt  ind  i  forret- 
ninger, de  to  havde  i  kommission  her  i  byen.  Neander 
ses  endvidere  at  have  stået  i  forbindelse  med  hertugen 
af  Pløn,  og  således  kom  det  ret  naturligt,  at  det  blev 
pålagt  ham  at  skrive  til  Mauritius  for  at  kalde  ham  her- 
over til  at  føre  processen  imod  Griffeftfeld.  Brevet  er 
skrevet  påsketirsdag  (den  28.  Marts)  og  mærket  med  det 
dengang  brugelige :  cito,  cito,  cito,  citissime !  (haster !)  Mau- 
ritius kaldes  i  adressen  « fyrstelig  holsten-plønsk  råd»  og 


-   385    - 

det  pålægges  ham  i  kongens  navn  ufortøvet  at  bryde 
op  for  med  posten  at  begive  sig  til  København;  han 
indbydes  til  at  bo  hos  Neander  på  Amagertorv.  Om 
Griffenfeld  siges,  at  hans  proces  snart  skal  foretages: 
«er  hat  grausames  und  unerhortes  boses  vomehmen 
gehabt.»  Han  regner  ud,  at  Mauritius  kan  være  her 
fredagen  den  7.  April. 

Da  Otto  Mauritius  kom  til  København,  havde  Kri- 
stoffer Lindenov  forberedt  sagen  ved  at  ekstrahere  de 
breve,  der  kunde  bruges  i  anklagen,  ligesom  han  havde 
formuleret  en  sådan.  Han  mener,  at  det  af  akterne 
tydeligt  nok  fremgår,  at  Griffenfeld  har  solgt  embeder, 
brudt  sin  embedsed  både  herved  og  ved  ikke  at  iagt- 
tage tavshedspligten  såvel  som  ved  at  holde  kongelige 
breve  tilbage,  fjernet  tro  kongelige  tjenere  og  sat  sine 
slægtninge  i  stedet,  ligesom  han  forlanger  en  under- 
søgelse af  hians  forhold  til  skatkammeret  og  i  højeste- 
ret. Endvidere  har  han  ved  at  efterstræbe  udenlandsk 
gods  og  et  fyrsteligt  giftermål  gjort  sig  mistænkt  for 
at  ville  frigøre  ^  for  troskabspligten  mod  sin  arve- 
konge; men  hverken  heraf  eller  af  den  omstændighed, 
at  der  er  tilbudt  ham  bestikkelser  fra  Frankrig,  kan 
der  påbyrdes  ham  en  anklage  for  lands-  eller  højfor- 
ræderi. Med  hensyn  til  brevvekslingen  med  Sverige 
vil  det  komme  an  på,  om  han  har  ret  i  at  kongen  har 
tilladt  den:  «hvis  kongen  tilstår  ham  det,  da  er  han 
fri,  hvis  ikke  er  han  fast.» 

Lindenov  har  affattet  dette  på  tysk  med  licentiaten 
for  øje  og  denne  har  da  også  haft  « memorialen*  i  hænde 
og  gjort  sine  bemærkninger  på  den.  Efter  hans  mening 
er   forræderiet    åbenbart   og   det    af  følgende   grunde: 

II.  25 


—    386   - 

korrespondance  med  fjenden,  —  ikke  fortiede  hemme- 
ligheder, —  den  uden  kongens  tilladelse  i  Wien  søg^e 
fyrstelige  stand,  —  bestikkelse  af  fjenden,  —  tilbage- 
holdelse af  kongelige  ordrer.  Som  det  vil  ses  anlægges 
der  her  en  anden  målestok  for  begrebet  højforræderi 
(crimen  læsæ  majestatis)  end  det,  den  ældre  danske 
lovgivning  vedkendte  sig;  men  det  kan  vanskelig 
nægtes,  at  man  i  realiteten  havde  vedkendt  sig  disse 
romerske  retsgrundsætninger  som  konsekvenser  af  ene- 
vældens indførelse,  og  allermindst  kunde  Griffenfeld, 
efter  den  måde  hvorpå  han  selv  havde  været  behjælpe- 
lig ved  at  fortolke  dem  i  kongeloven,  gøre  indsigelse 
imod  deres  anvendelse.  løvrigt  er  spørgsmålet  om  de 
positive  lovbud,  hvorom  det  her  drejede  sig,  ørkesløst, 
da  hans  dommere  holdt  sig  til  den  nedarvede  ret  og 
til  den  frie  anvendelse  af  den  på  de  faktiske  forhold, 
som  havde  alders  hævd. 

Efter  at  være  nogenlunde  orienteret  i  sagens  stand- 
punkt affattede  Mauritius  en  række  forhørspunkter, 
ligesom  han  gjorde  forslag  til  et  'Ikongeligt  reskript, 
hvorved  det  blev  pålagt  ham  sammen  med  en  sekre- 
tær og  to  vidner  at  optage  forhør  over  fangen.  Fre- 
dagen den  14.  April  aflagde  han  derpå  skriftlig  ed  som 
«justitiarius»  i  sagen  mod  Griffenfeld;  han  lovede  tro- 
skab og  tavshed.  Samme  dag  blev  retten  sat  i  ka- 
stellet, forsædet  førtes  af  Korfits  Trolle;  dernæst  var 
nærværende  den  ansete  jurist,  assessor  i  højesteret 
Henrik  Mathesius,  som  vidner  Kristoffer  Lindenov  og 
Fredrik  Wulff,  og  som  sekretær  Kasper  Schøller  af 
danske  kancelli. 

Der  blev  ialt  forelagt  GrifTfenfeld  36  spørgsmål,  alle 


-    387    - 

af  almindeligt  indhold.  Korfits  Trolle  fortalte  den 
engelske  resident  John  Pauli,  der  af  venskab  for  kans- 
leren forhørte  sig  om  hans  holdning,  at  denne  havde 
været  uforandret  som  i  hans  velmagts  dage,  han  var 
ikke  nedslagen. 

Disse  spørgsmål  kunde  ej  heller  ængste  ham  så 
særdeles,  thi  de  var  så  plumpe,  som  om  det  gjaldt  om 
at  fa  en  musketter  til  at  tilstå,  at  han  havde  villet  for- 
råde fæstningen.  Griffenfeld  indskrænkede  sig  til  at 
hægte  så  godt  som  alt,  hvad  man  havde  beskyldt  ham 
for,  og  han  måtte  ganske  naturlig  fatte  mod  overfor 
en  anklage,  der  aldrig  kunde  fælde  ham  for  de  dom- 
mere, han  her  kunde  skønne  at  måtte  fa.  At  den  lige- 
ledes tilstedeværende  Mauritius  havde  aflfattet  disse 
spørgsmål,  måtte  straks  være  ham  klart;  deraf  kunde 
han  slutte,  at  hertugen  af  Pløn  var  hans  egenlige  an- 
klager. Da  han  nu  vidste  sig  fri  for  landsforræderi, 
rettens  forkrænkelse  for  gunst  og  gave  og  det  aller- 
meste af,  hvad  han  ellers  her  beskyldtes  for,  medens 
de  mænd,  han  så  for  sig  som  undersøgere  og  vordende 
dommere,  enten  selv  eller  ved  slægt  og  venner  var  in- 
teresserede i,  at  det  der  ellers  kunde  lægges  ham  til 
last,  undgik  en  nærmere  ransagning,  fattede  han  sikkert 
håb  om,  at  det  hele  snart  vilde  drive  over  og  han 
slippe  med  en  foreløbig  afskedigelse  eller  hvorledes  det 
nu  kunde  ordnes.  I  Sverige  havde  jo  rigskansleren 
været  genstand  for  lignende  mistanke  uden  dog  at  miste 
hele  sin  indflydelse,  end  sige  lide  straf;  han  holdt  sig 
nogen  tid  fjernt  fra  hoffet  og  vendte  derefter  tilbage. 
Griffenfeld  endte  derfor  forhøret  med  at  svare  nej  til 
alle  de  sidste,  skarpt  tilspidsede  spørgsmål:  om  her  er 

25* 


—    388    - 

ikke  åbenbar  crimen  simoniæ  i  gejstlige  sager  —  er. 
concussionis  i  justitssager  —  er.  peculatus  i  kammer- 
sager —  er.  læsæ  majestatis  imod  hans  arveherre  — 
er.  perduellionis  og  det  største  forræderi  imod  hans 
eget  fædreland?  —  idet  han  tilføjede:  «er  der  sket 
nogen  forseelse,  så  er  det  sket  i  at  tage  skænk'  og 
gave,  dog  aldrig  imod  hans  ed  til  nogens  forurettelse 
eller  majestæten  til  skade,  og  derfor  begærer  nåde.» 

Efter  dette  mislykkede  forsøg  blev  det  nødvendigt 
at  skaffe  et  pålideligt  materiale  for  anklagen,  hvis  denne 
skulde  fastholdes,  og  man  synes  nu  i  den  nærmeste  tid 
at  have  givet  sig  i  vej  hermed. 

Det  mest  utvivlsomt  sårbare  punkt  var  jo  Griffen- 
felds  bestikkelighed  som  embedsmand;  dette  lod  sig 
ganske  umiddelbart  afhjemle.  Af  Fredrik  Gabel  fik 
man  en  attest  under  eds  tilbud  om,  at  han  alt  i  den 
afdøde  konges  tid  havde  måttet  advare  ham  for  denne 
fejl,  således  som  det  på  sit  sted  her  foran  er  omtalt. 
Derpå  var  han  bleven  advaret  af  den  nu  regerende 
konge,  senest  i  Rensborg,  som  det  nu  refereredes  i  for- 
høret: «at  hans  kongl.  maj.  i  Rensborg  ved  adskillige 
skriftlig  forfattede  punkter,  hannem  tilskikkede,  hannem 
hans  mangfoldige  forseelser  og  misbrug  at  afstå  advaret 
haver  og  at  han  stedsevarende  troskab  og  sådanne  for- 
seelser og  misbrug  at  afskaffe  lovet  og  tilsagt  haver. » 
Alligevel  forelå  der  nu  et  overvældende  materiale  til  at 
godtgøre,  at  disse  misbrug  i  tidens  løb  snarere  var  til- 
end  aftagne. 

Man  har  stadig  villet  undskylde  dette  og  henvist  til 
tidens  almindelige  brøst  i  dette  stykke;  således  for- 
svarer  han    det   også  selv  som  « almindelig  brug  i  alle 


—    389   — 

kancellier*.  Men  man  kan  ved  bedømmelsen  af  en 
historisk  personlighed  ikke  blive  stående  ved  alminde- 
lige talemåder.  Der  har  været  en  tid,  da  det  at  smugle 
ansås  for  let  undskyldeligt;  men  alle  vil  vel  indrømme, 
at  der  også  dengang  var  forskel  på  at  bjerge  enkelte 
varer  forbi  posekiggernes  bod  og  at  gøre  forretning  af 
smugleri  i  stor  stil. 

Således  kan  det  også  på  GrifTenfelds  tid,  da  staten 
ikke  opfyldte  sine  påtagne  forpligtelser,  bl.  a.  ved  at 
betale  embedsmændene  deres  løn,  have  været  und- 
skyldeligt, om  disse,  især  i  lavere  stillinger,  skaffede 
sig  et  levebrød  af  skænk  og  gave,  hvor  det  kunde  ske 
uden  at  blive  andre  til  skade.  Men  noget  sådant  kan 
ikke  siges  til  forsvar  for  Griffenfeld;  han  var  landets 
første  embedsmand,  kongens  højre  hånd  og  i  hans  navn 
rettens  øverste  vogter,  og  han  havde  sin  rigelige  og 
regelmæssig  betalte  løn.  Hans  konge  var  selv  en  ret- 
sindig mand,  der  hellere  gav  end  tog,  der  levede  nøj- 
somt og  gjorde  sit  yderste  for  at  nå  de  formål,  som 
staten  efter  hans  mening  skulde  eftertragte,  og  han  var 
en  mand  som  hadede  bestikkelse  og  al  slags  bedrageri. 
Hvormed  kunde  da  rigskansleren  undskylde,  at  han 
havde  oprettet  en  bod  for  embedssalg  og  en  agentur 
for  kongelige  nådesbevisninger,  som  blev  et  slet  eksem- 
pel ned  igennem  alle  embedsstigens  trin  og  en  for- 
argelse for  alle  udenfor  stående.  Det  vil  aldrig  kunne 
bestrides,  at  denne  mand  ved  sin  bestikkelighed  tilside- 
satte sit  embedes  værdighed  og  krænkede  det  store  kald 
i  fædrelandets  tjeneste,  som  hans  evner  og  en  række 
gunstige  forhold  havde  anvfst  ham. 

Et  er  det  imidlertid,    hvad  der   moralsk  domfælder 


-    390   — 

en  mand,  og  et  andet,  hvad  der  kan  træffes  af  lovens 
ord.  At  der  ikke  i  vor  lovgivning  fandtes  et  alminde- 
ligt forbud  mod  at  tage  gave,  ligger  jo  alt  deri  at  der 
blev  udstedt  et  sådant  efter  Griffenfelds  fængsling;  lov- 
giveren betegnede  dermed,  at  der  her  var  en  mangel 
i  den  bestående  ret  i  forhold  til  hans  retsbevidsthed. 
At  denne  nye  lov  ikke  kunde  få  tilbagevirkende  kraft 
ved  bedømmelsen  af  Griffenfelds  brøde,  var  uomtviste- 
ligt, men  den  viste  hvorledes  kongen  holdt  for  at  den 
fortjente  at  bedømmes. 

Vor  lovgivning  manglede  dog  ingenlunde  helt  be- 
stemmelser i  den  retning.  Det  var  fastsat  i  Kristian  IV's 
reces  (I  i,  20),  at  ingen  måtte  give  eller  tage  gave  for 
præstekald ;  var  det  embedsmand,  som  tog,  skulde  han 
have  sit  embed  forbrudt.  Denne  lovbestemmelse  gav 
anledning  til,  at  man  især  samlede  eksempler  på  salg 
af  præstekald  ved  Griffenfeld  og  hans  hjælpere,  og  dem 
fandt  man  i  rigt  mål.  Jakob  Worm  havde  i  sine  nid- 
viser fremhævet  dette  forhold  i  de  stærkeste  udtryk, 
og  alle  de  pågældende,  Jørgen  Fogh,  Henrik  Lund  og 
Rasmus  Knudsen,  der  havde  haft  at  gøre  hermed,  til- 
stod det  uforbeholdent;  et  par  eller  indtil  5 — 600  rdl., 
havde  været  en  almindelig  pris  for  et  bedre  embed. 
Særlig  forargeligt  var  det,  at  en  uværdig  kandidat,  Jon 
Vigfusson,  for  400  rdl.  havde  fået  ekspektance  på  en 
islandsk  bispestol  (vicesuperintendent  i  Holum).  Der 
fremlagdes  endog  brev  fra  kanslerens  hovmester  Johan 
Højer  til  en  kandidat,  der  ikke  havde  faet  det  søgte 
embed,  med  opfordring  til  næste  gang  at  forhøre  sig, 
om  nogen  havde  budt  højere,  og  i  så  tilfælde  ikke  at 
lade  det  gå  fra  sig,  «men  lade  sig  befalde  at  give  lige  så 


—    391    — 

meget  som  andre  vil  give»;  efterretning  herom  kunde 
han  få  hos  Henrik  Lund. 

På  et  andet  område  var  al  skænk  og  gave  forbudt, 
nemlig  i  domssager;  Griffenfeld  havde  her  som  med- 
lem af  højesteret  aflagt  den  almindelige  dommeréd, 
efter  reces  af  1558,  kap.  7.  Hans  forhold  i  den  hen- 
seende blev  dog  ikke  tilstrækkelig  undersøgt.  Kristoffer 
Lindenov  holdt  på,  at  man  skulde  skaffe  sig  oplysninger 
fra  retten ;  det  blev  ved  vidner  godtgjort,  at  dens  to  re- 
ferendarier  mødte  i  kanslerens  hus  hver  morgen,  før  retten 
holdtes;  men  at  han  gav  dem  dommen  « tværtimod  det 
som  vota  for  retten  havde  konkluderet, »  vidste  Henrik 
Lund  intet  om  og  er  jo  i  sig  selv  utroligt.  Et  brev  fra 
biskop  Nils  Bang  i  Odense  fra  en  tid,  da  Griffenfelds 
indflydelse  i  retten  kun  kan  have  været  forholdsvis 
ringe  (20.  Juni  1672),  giver  dog  et  indblik  i  hvad  man 
troede  at  kunne  anmode  ham  om.  Han  taler  for  sine 
sønner  Nils  og  Hans;  Nils  skal  befordres  og  bringer 
ham  derfor  «et  lidet  blækhorn  j>,  «til  behørige  regne- 
penge og  skriversand  skal  efter  mit  løfte  ej  heller  blive 
forglemt ».  Hans  skulde  derimod  gerne  have  lov  til  at 
tale  med  ham  et  halvt  kvarter  om  den  sag,  han  har 
for  højesteret,  at  være  ham  behjælpelig  til  at  få  den 
ekspederet:  sådant  «skal  jeg  næst  Jesu  hjælp  så  tak- 
nemmelig erkende,  at  eders  ekscellence  skal  vorde  med 
mig  vel  tilfreds,  t  Endnu  kan  det  bemærkes,  at  Moles- 
worth,  der  ellers  i  høje  toner  roser  vor  øverste  dom- 
stol, tilføjer,  at  den  ikke  var  så  anset  for  sine  domme 
i  Griffenfelds  tid. 

Men  dette  blev  som  sagt  ikke  nærmere  undersøgt, 
hvad  enten  man  nu  var  overbevist  om  rettens  integritet 


—    392    — 

eller  hans  dommere,  der  jo  alle  var  medlemmer  af  den, 
foretrak  «at  lade  gå  hus  forbi  t.  Indirekte  sigtedes  han 
derimod  for  rettens  forkrænkelse,  fordi  han  havde  solgt 
dommerembeder,  idet  fiskalen  gjorde  gældende,  at  en 
dommer,  som  havde  købt  sit  embed,  nødvendigvis  måtte 
misbruge  sin  dommermyndighed  for  igen  at  komme  til 
sine  penge.     Sådanne  embedssalg  blev  påviste. 

Endelig  stod  det  i  oversekretærens  ed,  at  han  ikke 
vilde  tage  skænk  og  gave  for  sine  kancelliekspeditioner, 
og  at  dette  havde  været  tilfældet  i  videste  forstand  var 
der  ingen  tvivl  om.  Det  hele  havde  været  sat  i  sy- 
stem, ved  hjælpere  og  hjælpers  hjælpere  var  folk  ble- 
ven trukne  op.  Et  ganske  godt  eksempel  har  man  i 
behandlingen  af  de  sønderjydske  sager.  Som  tidligere 
påpeget  opgav  Griffenfeld  den  politiske  tanke  efter- 
hånden at  knytte  hertugdømmet  nærmere  til  kongeriget, 
på  alle  de  afgørende  punkter  vender  han  tilbage  til  den 
ældre  tids  ligegyldighed  i  den  henseende.  Ikke  des 
mindre  drages  noget  senere  igen  flere  og  flere  sles- 
vigske sager  ind  under  danske  kancelli;  i  « fynske  re- 
gistre»  træffer  vi  dem  fra  Als  og  Ærø,  i  de  «jydske 
registre »  dem  fra  Haderslev  og  Flensborg  amter.  Men 
ser  man  nærmere  til,  da  er  det  bestallinger,  stadfæstel- 
ser på  bevillinger  eller  privilegier  o.  desl.,  kort  sager, 
som  gav  sportler;  af  disse  fik  kansleren  den  ene  halv- 
del. Samtidig  henlagde  han  igen  den  kongelige  del  af 
Slesvig  under  generalsuperintendenten  i  Holsten,  og 
kancelliet  skrev  efter  hans  koncept:  « Flensborg  amt  i 
vort  fyrstendom  Holsten. » 

Man  ser  af  samtidige  breve,  at  Griffenfeld  og  hans 
nærmeste    venner    kaldtes    « banden*;    de    dannede    et 


—    393    — 

komplot  til  at  udplyndre  folk.  Foruden  hans  tjenere 
hørte  hertil  først  og  fremst  Jørgen  Fogh,  dernæst  ge- 
neralprokurøren  Peter  Scavenius,  tildels  også  professor 
Rasmus  Hornemann,  der  var  gift  med  hans  søskende- 
barn Dorotea  Worm.  Disse  tre  mænd  var  alle  jurister 
og  således  i  stand  til  at  gå  loven  så  nær  som  mulig. 
Scavenius  selv  var  bekendt  for  sin  bestikkelighed;  for- 
skellige breve  til  Griffenfeld  viser,  hvorledes  han  gik 
ham  til  hånde  i  hans  forretninger,  også  bl.  a.  godsbe- 
styrelsen i  Norge.  I  et  brev,  hvori  der  er  tale  om  en 
mand  i  Helsingør,  der  tilbageholder  den  lovede  be- 
taling og  derfor  ej  heller  bør  have  den  ekspedition, 
som  var  lovet  ham,  fremsætter  han  den  skønne  sæt- 
ning: «den  største  dårskab  i  verden  er  en  blind  iver 
for  sin  herres  interesser,  t  Scavenius  var  tilstede  hver 
avdiensdag  i  GrifTenfelds  hus. 

Ikke  desmindre  slap  han  for  tiltale,  medens  Jørgen 
Fogh  måtte  bøde  så  hårdt  for  sin  del  i  embedssalgene. 
Forskellen  var  den  at  Scavenius  var  en  ældre  mand, 
som  ved  tidligere  fortjenester  var  kommen  ind  i  den 
stilling  han  beklædte,  medens  Fogh  udelukkende  skyldte 
sin  svoger  den  lykke,  han  havde  gjort  og  som  vistnok 
ikke  stod  i  forhold  til  hans  virkelige  dygtighed.  Af 
endnu  større  betydning  var  det  måske,  at  der  ikke  var 
falden  nogen  mistanke  for  landsforræderi  på  Scavenius, 
medens  man  holdt  Fogh  for  medskyldig  heri.  Dertil 
kom,  at  denne  i  fængslet  bar  sig  ad  som  en  gal  mand. 
Han  blev  flyttet  op  i  Blåtårn,  hvor  alle  og  enhver 
synes  at  have  kunnet  gå  op  til  fængselsdørene,  deri- 
blandt folk,  som  stod  ham  nær  og  til  hvem  han  be- 
troede  breve.      Det   var   især   hans   utro   tjener   Hans 


—    394   — 

Tomesen,  der  ængstede  ham  ved  sine  oplysninger  ude 
fra,  «så  han  ofte  var  fra  vid  og  samlingt,  og  fik  ham 
til  at  skrive  breve ;  disse  blev  da  afleverede  til  forhørs- 
dommerne  og  senere  fremlagte  i  hans  sag.  Således 
skrev  han  til  Villum  Worm  og  Hans  Leth,  til  sin  hustru 
og  andre  venner.  Han  taler  om,  hvorledes  man  skulde 
skjule  beviserne  for  hans  forhold,  hvem  man  skulde 
henvende  sig  til  for  at  udvirke  nåde  for  ham  m.  m. 
Han  giver  anvisning  på,  hvorledes  så  meget  som  muligt 
af  boet  kan  reddes  ved  falske  gældsfordringer,  ved 
hemmelig  at  åbne  det  forseglede  sølvskab  bagfra  gen- 
nem vinduet  og  udtage  det  værdifuldeste  m.  m.  Først 
og  sidst  vender  hart  tilbage  til  at  omtale  Korfits  Trolle 
som  den,  der  vil  ham  til  livs  og  som  det  gælder  om 
at  formilde;  han  har  en  broder  til  hans  håndskriver 
hos  sig  og  advarer  for  ham. 

Som  bekendt  blev  Fogh  efterat  GrifTenfelds  sag  var 
endt  stævnet  for  bytinget,  hvor  han  efterat  have  ved- 
gået sin  delagtighed  i  embedssalg,  af  sættedommeren 
Hans  Jensen  Stampe  for  at  have  modtaget  gaver  og  i 
sine  breve  at  have  opfordret  andre  til  falsk,  blev  dømt 
til  at  have  sin  boslod  forbrudt,  at  miste  sine  to  fingre, 
stå  i  halsjern  og  af  bøddelen  føres  ud  af  byen,  derpå 
forvises  riget.  Han  benådedes  og  blev  sendt  i  forvis- 
ning til  sin  fødeby  Århus. 

Men  foruden  disse  gaver,  der  efter  lovgivningen  til- 
dels kunde  påtales,  var  der  tilflydt  Griffenfeld  en  række 
andre,  tildels  langt  betydeligere,  som  dels  ikke  kunde 
straffes  efter  noget  ældre  lovbud,  dels  var  komne  fra 
så  godt  folk,  at  man  for  deres  skyld  under  retssagen 
måtte   forbigå  deni  med  tavshed.     For  os  har  de  dog 


—    395    — 

selvfølgelig  samme,  tildels  endnu  større  interesse  end 
de  andre. 

Det  er  umuligt  at  kontrollere  de  større  gaver,  han 
modtog  i  rede  penge,  da  man  ingen  regnskaber  fandt 
over  dem;  kun  enkelte,  der  gik  gennem  Foghs  hæn- 
der, er  komne  til  vor  kundskab.  Men  andre  kom  i 
form  af  rentebærende  obligationer,  som  endnu  henstod 
ubetalte  ved  hans  fald.  Griffenfeld  erklærede  selvfølge- 
lig om  dem,  at  de  var  udstedte  for  rede  pengelån,  så- 
ledes som  deres  pålydende  var;  men  for  en  af  dem, 
som  han  udtrykkelig  nævner  i  denne  forbindelse,  fore- 
ligger der  et  brev,  som  viser  det  modsatte,  nemlig  en 
forskrivning  af  renteskriveren  Henrik  Muller  på  4000  rdl. 
Vi  er  da  berettigede  til  nærmere  at  undersøge  disse 
værdipapirer  og  sætte  dem  i  forbindelse  med  større 
tjenester,  som  han  havde  lejlighed  til  samtidig  at  vise 
de  pågældende  skyldnere. 

Den  ældste  af  disse  obligationer  er  udstedt  af  rigs- 
admiralen  Henrik  Bjelke,  11.  Juni  1671,  lydende  på 
1000  rdl.;  han  havde  4  uger  før  faet  et  mageskifte  på 
gods  på  Fyn.  Samme  efterår  udsteder  Povl  Klingen- 
berg  to  gældsbreve  på  henholdsvis  2000  og  5000  rdl., 
samtidig  med  at  han  bliver  etatsråd  med  sæde  i  stats- 
kollegiet.  Endvidere  bliver  Gert  Schrøder  sekretær  i 
kancelliet  og  udsteder  en  obligation  på  1000  rdl.  I 
det  følgende  forår  forpligter  Ove  Juel  sig  for  3000  rdl. 
samtidig  med  at  han  foretager  et  skifte  med  sine  børn 
og  kort  før  han  far  kongebrev  på  3CX)0  rdl.  løn  og 
benåding. 

Henrik  Rantzov,  der  nærmest  havde  været  i  unåde 
i  den  forrige  konges  tid,    kom    atter   på  benene  under 


—    396   — 

Kristian  V,  fik  løfte  om  løn  og  jordegods  for  en  del 
af  sine  fordringer,  og  blev  desuden  stiftamtmand  i  År- 
hus. Han  « solgte*  Griffenfeld  sin  gård  Lidemark  i 
Sydsjælland,  hvorefter  denne  atter  skilte  sig  af  med 
den  straks  efter  hans  død,  idet  han  overlod  forpagteren 
den  for  looo  sletdaler.  Der  er  vistnok  grumme  ringe 
sandsynlighed  for,  at  Griffenfeld  nogensinde  havde  sat 
sine  penge  i  den. 

I  December  termin  1672  og  atter  i  den  følgende 
Juni  termin  udstedte  Movrids  Podebusk  obligationer  på 
1000  rdl.  hver;  samtidig  med  den  sidste  fik  han  til- 
ladelse til  at  lægge  sine  tilkøbte  bønder  nnder  Birk- 
holm birk.  Sekretæren  i  skatkammeret  Fredrik  Giese, 
der  blev  rig  i  sin  bestilling,  gav  i  December  1672 
1000  rdl.  og  fik  i  det  følgende  forår  kongens  skove  i 
Nordrup  og  Faringløse  til  købs,  der  lå  i  hans  gods 
(Giesegård). 

I  foråret  1673  optog  det  ostindiske  kompagni  Grif- 
fenfeld blandt  hovedparticipanterne  med  1000  rdl.  ka- 
pital som  tak  for  den  umage  han  havde  med  at  ud- 
færdige breve  til  kongerne  i  Ostindien,  oktrojens  eks- 
pedition m.  m.  Den  pågældende  aktie  var  underskreven 
af  Kort  Adeler,  Klingenberg,  Tomas  og  Johannes  Finke 
og  P.  Petersen  Lerche.  Men  et  par  obligationer,  ud- 
stedte et  halvt  år  efter,  synes  at  være  nær  i  slægt  med 
dette  aktiebrev;  den  ene  er  udstedt  af  Adeler,  Tomas 
Finke  og  Lerche  og  lyder  på  6000  rdl.,  den  anden  af 
Lerche  og  H.  Nansen  på  1500  rdl.  Et  halvt  år  efter 
udsteder  de  fire  førstnævnte  en  ny  på  800  rdl.  Kom- 
pagniet lå  samtidig  jævnlig  inde  med  ansøgninger,  men 
det  er  jo  muligt,  at  Griffenfeld  har  gjort  kontante  ind- 


—   397   — 

skud  i  handelsforetagender,  således  som  han  påstod  i 
forhøret.  Det  vestindiske  kompagni  forærede  ham 
26.  Febr.  1674  1000  rdl.  og  broderen  Albert  Gylden- 
sparre 500  si.  dl.  for  at  han  skulde  «encouragere»  folk 
til  at  tage  aktier  i  handelen  på  Guinea. 

Rentemesteren  Henrik  Muller  til  Dragsholm  sender 
II.  Febr.  1674  Griffenfeld  et  brev  med  obligation  fra 
foregående  December  termin,  lydende  på  4000  rdl.  og 
medunderskreven  af  hans  søn  Henrik  Muller  til  Løn- 
borggård og  svigersønnen  Tomas  Finke  til  Lejregård. 
Der  siges  i  brevet,  at  han  ikke  kan  takke  eller  belønne 
greven  for  de  store  tjenester,  han  har  gjort  ham  og  hans 
hus,  men  dog  sender  denne  lille  erkendtlighed  for  ikke 
at  regnes  mellem  de  utaknemmelige  «og  mit  hus  på- 
føres den  straf,  som  profeten  truer  med,  ja  end  ikke  i  mig 
selv  blues  for  eders  højgrevelige  ekscellences  milde  øjne. » 
Samtidig  fik  Jørgen  Fogh  en  obligation  på  1000  si.  dl. 
Henrik  Muller  havde  den  foregående  sommer  og  efterår 
faet  skøde  på  Kongsberg  sølvværk,  jordegods  i  Trønde- 
lagen  (27,702  rdl.),  birkeret  til  5  birker  i  Sjælland  og 
Jylland  samt  udlæg  i  tiender  (56,545  rdl.).  Nu  fik  han 
nye  benådninger;  kongens  indløsningsret  til  tienderne 
blev  skænket  ham  under  19.  Marts  1674;  i.  Maj  næst- 
efter blev  han  adlet  tilligemed  sine  børn  og  svigerbørn, 
der  tilsammen  ejede  11  herregårde;  det  var  fire  sønner 
og  de  tre  døtres  mænd  Kasper  Bartholin,  Tomas  og 
Johannes  Finke.  Sønnen  Frans  Muller,  kongens  højt- 
betroede  faktor  i  Amsterdam,  udstedte  i  samme  års 
December  termin  en  obligation  til  Griffenfeld  på  1600  rdl. 
Henrik  Muller  blev  senere  af  revisionskommissionen  dømt 


-    398    - 

til  at  betale  43,355  rdl.    tilbage   på   sine   afregninger. 
Haa  døde  i  fattigdom. 

Vi  får  af  disse  obligationer  en  målestok  for,  hvad 
der  kunde  bringes  ud  af  skatkammerforretningerne;  ad 
andre  veje  får  vi  tilsvarende  vink.  Således  oplyser 
Fogh,  at  Griffenfeld  af  Jens  Lassen  fik  en  kostbar  karet 
med  forspænd ;  Lassen  fik  store  udlæg  1  jordegods,  men 
dømtes  senere  til  at  betale  henved  100,000  rdl.  tilbage; 
en  senere  kommission  satte  endog  dette  beløb  til 
163,028  rdl.  Af  den  bekendte  Abel  Katrine,  enke 
efter  proviantforvalteren  Hans  Hansen,  tilstod  Fogh  at 
have  fået  4000  rdl.  til  rigskansleren;  hun  fik  tilladelse 
til  at  gøre  testamente  til  trods  for  alle  lovbestemmel- 
ser og  til  at  lade  proklama  udgå,  og  hun  fik  udlæg  i 
norsk  gods  for  mandens  fordringer.  Fogh  indsatte  hun 
til  fuldbyrder  af  sin  sidste  vilje.  Af  Albrekt  Itzen,  der 
ligeledes  fik  tilladelse  til  at  gøre  testamente,  gaves  der 
en  obligation  på  1000  rdl.  og  300  rdl.  i  rede  penge. 
Af  Anders  Ibsen  fik  han  1000  rdl.  for  et  beskærmel- 
sesbrev. 

En  obligation  på  1000  rdl.  af  ridefogeden  Tomas 
Holk  i  København  ser  ligeledes  noget  mistænkelig  ud. 
Mølleejeren  Johan  Bannermand  i  København,  hvis  vand- 
mølle ved  Vesterport  havde  lidt  skade  ved  befæstningen, 
fik  i  vederlag  udlæg  i  gods  til  hen  ved  9000  rdl.  værd; 
herfor  gav  han  400  rdl.;  denne  sag  blev  stærkt  frem- 
dragen under  processen.  En  Johan  Rikard  Buchwald 
ejede  jordegods  i  nærheden  af  Griffenfelds  norske  grev- 
skab og  der  forhandledes  gennem  Scavenius  om  at 
købe  det.  Han  forlangte  10,000  rdl.;  men  «i  forhåb- 
ning   om   at  nyde  den  kongelige  benådning»,    vil    han 


—    399    — 

sælge  for  8000  rdl.  Om  en  benådning  udfærdigedes  og 
handelen  kom  istand,  ses  ikke. 

I  høj  grad  forargelig  er  en  handel  med  Else  Pars- 
berg,  Ebbe  Ulfeids  enke,  søster  til  Kristoffer  og  Ene- 
vold. Hun  bad  Griffenfeld  om  at  måtte  få  udlæg  for 
sine  fordringer  og  tilføjer,  at  det  er  hende  bekendt,  at 
han  gerne  vil  have  et  par  byggegrunde  ved  Købmager- 
gade overfor  sin  ejendom ;  dem  skal  det  være  hende 
en  glæde  at  forære  ham,  hvis  han  vil  skaffe  hende 
udlæget.  Der  førtes  imidlertid  sag  om  disse  grunde 
mellem  Kristoffer  Parsbergs  arvinger  og  Otte  Powisch ; 
de  blev  hende  tildømte  og  da  Otte  Powisch  ikke  efter 
dommens  pålæg  vilde  tilskøde  hende  dem,  fik  hun 
låsebrev  for  straks  efter  at  tilskøde  Griffenfeld  dem. 
Men  han  gjorde  intet  for  at  indfri  det  løfte,  som  var  en 
betingelse  for  gaven,  og  straks  efter  hans  fald  fremstillede 
Else  Parsberg  derfor  sagens  sammenhæng  for  kongen 
og  bad  om  at  få  sine  grunde  tilbage.  Otte  Powisch 
mødte  også  straks  med  en  klage  over  rigskansleren  som 
nabo;  han  havde  villet  fratage  ham  hans  gård  og  be- 
gyndt med  at  gøre  ham  ked  ad  den  ved  at  fortrænge 
ham  af  baggården:  «men  eftersom  den  alvise  og  ret- 
færdige Gud  hans  store  dårlighed  har  bragt  til  lyset 
og  ladet  blive  åbenbaret  for  verden,  så  at  hans  rigdom 
og  formue,  som  så  ilde  med  synd  er  bragt  til  veje  og 
sammenflikket  med  hånhed  og  spot,  for  ham  igen  synes 
at  blive  adspredt, »  —  beder  han  om  retfærdighed. 

Også  andre  gav  store  gaver  uden  at  opnå,  hvad  de 
havde  bedet  om.  Således  bevidner  sekretæren  i  danske 
kancelli  Jonas  Smed,  at  han  på  en  opgiven  dag,  straks 


efter   sin   ansættelse,    gav   looo  rdl.   uden   at  fa  noget 
for  dem.     Og  på  samme  måde  andre. 

Endnu  kan  nævnes,  at  landskabet  Sønder  Ditmarsken 
i  foråret  1675  gav  ham  1000  rdl.,  rimeligvis  for  at 
skånes  for  skatte-  eller  indkvarteringsbyrder ;  Fredrik 
Gabel  sendte  ham  en  obligation  på  3000  rdl.  for  at 
stemme  ham  gunstig  ved  en  eller  anden  embedsbesæt- 
telse;  baron  Ryssensten  lovede  ham  4000  rdl.  for  at 
forflyttes  fra  Trondhjem  til  Danmark  eller  hertugdøm- 
merne; ja  endog  oversekretæren  i  selve  kancelliet  Didrik 
Schult,  der  jo  måtte  kende  hans  svagheder,  lovede  ham 
1500  rdl.  for  at  komme  til  sin  løn. 

I  forhøret  den  25.  April  forelagdes  der  ham  spørgs- 
mål om  de  forefundne  penge  og  værdigenstande.  Der 
spørges:  « hvorfra  han  havde  de  dyrebare  klenodjer,  de 
6  guldbægre  med  demanter  besat,  de  6  guldflasker 
m.  m.»  Svar:  «det  var  hans  maj.  vel  bevidst,  hvor- 
ofte  han  h.  m.  selv  havde  forebragt,  at  hannem  så- 
dant blev  offereret,  hvad  h.  m.  vilde  han  skulde  gøre 
og  hvad  svar  h.  m.  gav  ham  da  på  sådanne  proposi- 
tioner.* Spørgsmål:  « hvorfra  de  mange  tønder  rede 
penge  af  fremmed  mynt,  engelske  og  franske,  havde 
deres  udspring ?»  Svar:  «at  ham  af  den  højbårne 
konge,  fyrste  og  herre  blev  ej  alene  foræret  en  stor 
summa  penge,  men  endog  juveler  og  andet.  Han  skal 
have  vekslet  sig  til  denne  mynt,  fordi  den  var  bedre  i 
materien  end  vores. »  Men  at  disse  spørgsmål  fore- 
lagdes ham,  var  jo  bevis  på,  at  kongen  ikke  kunde 
forklare  sig  tilstedeværelsen  af  det  omspurgte;  hvad 
nyttede  det  da  at  appellere  til  hans  vidnesbyrd?  Og 
hvad    under   var  det  da,    at  en  sådan  mand  fik  gaver 


—   40I    — 

fra  Hamburg  og  England,  løfter  fra  Gottorp  og  Frank- 
rig, —  og  hvad  under,  at  man  troede  ham  istand  til 
at  forråde  land  og  rige  for  pengel 

Mellem  anklagen  for  bestikkelighed  og  den  for 
landsforræderi  skød  der  sig  under  sagens  gang  en 
anden  ind,  som  blev  stadig  farligere,  den  at  han  ikke 
havde  hemmeligholdt  sine  embedssager.  Fra  først  af 
synes  ingen  at  have  tænkt  på  noget  sådant,  men  re- 
gistreringen af  hans  papirer  førte  det  med  sig.  Kon- 
gens  vrede  over  at  testamentet  fra  Meklenburg  ikke 
var  holdt  hemmeligt  var  meget  stor.  Senere  måtte 
Lindenov  og  Wulff  udstede  en  erklæring  i  hans  navn, 
hvori  de  først  bevidnede,  at  kongen  til  sin  tid  havde 
krævet  koncepten  tilbage,  men  at  rigskansleren  da 
havde  svaret,  at  den  alt  var  brændt;  ikke  des  mindre 
var  den  nu  funden,  tilligemed  kongens  eget  udkast. 
Dette  forhold  fordømmes  derpå  i  de  stærkeste  udtryk 
som  ulydighed  og  usandfærdighed,  der  har  fortjent 
den  højeste  straf  og  unåde;  ja  det  antydes,  at  der 
ikke  usandsynligt  ligger  et  forræderi  til  grund  for  det, 
da  man  ellers  ikke  kan  skønne,  hvorfor  det  er  gjort. 

Så  var  der  skrivkalendeme.  De  kom  efterhånden 
frem  for  en  række  år  og  deres  hemmelige  mærker  og 
navne  dechifreredes.  Det  viste  sig  da,  at  de  indeholdt 
dels  embedshemmeligheder,  dels  kritiske  bemærkninger 
til  andres  handlinger.  Således  fandtes  jo  den  ofte  om- 
talte notits  om  selve  kongen:  «han  svarede  gesandten 
som  et  barn.»  Ligeledes  antydes,  at  man  her  fandt 
optegnelser  om  prinsesserne  og  hans  ægteskabspro- 
jekter.  At  alt  dette  måtte  opirre  kongen  er  jo  en 
selvfølge.  Lindenov  og  Wulff  har  også  måttet  afgive 
II.  26 


—    402    — 

en  erklæring  herom  og  den  lyder  ikke  skånsomt.  Man 
har  fundet,  hedder  det,  at  han  imod  al  ræson,  for- 
glemmende ed  og  pligt,  har  understået  sig  at  optegne, 
hvad  kongen  kun  «i  allernådigst  inderlig  fortrolighed* 
har  talt  med  ham  om  og  aldrig  har  tænkt  på  at  det 
kunde  falde  ham  ind  at  nedskrive  i  årbøger  —  eksemp- 
ler vil  kongen  af  nærliggende  grunde  ikke  nævne  — , 
da  jo  sådanne  bøger  som  oftest  ved  årets  slutning  hen- 
lægges og  plejer  at  komme  i  andres  og  uvedkommen- 
des hænder,  « hvorved  der  da  gives  endog  de  mest  ilde 
stemte  lejlighed  til  at  fælde  deres  ildemente  domme 
over  forældede  ting  og  at  gøre  det  nyt,  som  forlængst 
burde  være  dødt  og  glemt,  ej  heller  nogensinde  burde 
være  kommet  til  noget  menneskes  kundskab.*  Kongen 
har  villet  have  dette  nævnt,  «for  at  det  kan  blive  vit- 
terligt for  alle,  hvor  troløs  og  edsforglemmende  grev 
Peter  Griffenfeld  har  opført  sig  mod  hans  majestæt  som 
hans  allernådigste  og  bedste  konge  og  herre  og  derfor 
har  gjort  sig  selv  delagtig  i  den  højeste  unåde  og 
straf. »  Endnu  værre  blev  det  derved  at  man  fandt  en 
fremmed  håndskrift  i  almanakken  af  år  1675,  der  synes 
især  at  have  været  righoldig  på  optegnelser.  Henrik 
Lund,  hvis  hånd  iøvrigt  ligner  Griffenfelds,  måtte  til- 
stå at  han  en  enkelt  gang  havde  faet  bogen  udleveret 
for  at  indføre  bemærkninger  i  den;  han  var  dog  så 
uheldig  i  ét  forhør  at  nævne  opholdet  i  Rensborg,  i  et 
andet  det  i  Rostok  som  denne  eneste  gang. 

Man  fandt  endvidere  blandt  brevene  tegn  på,  at 
Griffenfeld  alt  for  adskillige  år  tilbage  havde  været 
uforsigtig  med  sit  embedes  hemmeligheder.  Et  ano- 
nymt brev  fra  Trondhjem  sagde,  at  hans  fælle  fra  kan- 


—    403    — 

celliet,  lagmand  Peter  Drejer,  roste  sig  af  at  kende 
«alt  hvad  der  er  om  kongens  hjerte* ;  denne  betroede 
det  nemlig  til  Schumacher,  hvorfra  det  gennem  Scave- 
nius kom  til  Drejer.  Et  andet  forhold  blev  man  vist- 
nok også  opmærksom  på,  at  Griffenfeld  nemlig  havde 
brugt  Henrik  Lund  til  at  fremtage  aktstykker  af  det 
kongelige  arkiv  i  hvælvingen;  hans  håndskrift  findes  i 
dets  memorial,  idet  han  har  fremtaget  akter,  der  skulde 
bruges  i  kancelliet.  Heller  ikke  dette  var  synderlig  for- 
sigtigt. 

Hovedpunktet  i  aktionen  var  dog  forholdet  til  kon- 
gens fjender,  Frankrig  og  Sverige,  særlig  til  ridderen 
Terlon  og  brevbesørgelsen.  Her  blev  det  da  let  kon- 
stateret, at  han  havde  haft  stadig  omgang  med  den 
franske  minister,  ligesom  han  havde  stået  i  livlig  brev- 
veksling med  ham.  At  han  havde  betroet  ham  statens 
hemmeligheder,  kunde  ikke  bevises,  men  foreligger  for 
så  vidt  klart  nok  for  os  nu,  når  vi  f.  eks.  af  Terlons 
.indberetninger  ser,  at  Griffenfeld  indvier  ham  i  parti- 
forholdene i  kongens  omgivelser,  fortæller,  at  kun  han 
har  forhindret  en  krigserklæring  mod  Frankrig  m.  m., 
ligesom  han  har  forhandlet  om  prinsessen  af  Taranto, 
skønt  han  vidste,  at  hun  skulde  være  et  fransk  bestik- 
kelsesmiddel. Endvidere  ligger  det  nu  klart  for  dagen, 
at  der  er  gået  aldeles  utilladelige  efterretninger  under 
den  danske  rigskanslers  kuvert.  Terlon  skriver  uge- 
dagen efter  hans  fængsling,  at  han  har  skrevet  til  Feu- 
quiéres  om  vigtigheden  af  at  forstærke  hæren  i  Pom- 
mern og  at  sende  hjælp  fra  Gøteborg  til  Stade:  «lige 
indtil  den  mindste  ting,  som  jeg  troede  kunde  være  til 
gavn  for  Sverige,  har  jeg  tilskrevet  ham»,  hedder  det. 

26* 


—    404    — 

Af  de  efter  1 1 .  Marts  tagne  breve,  som  vedblev  at 
komme  under  Griffenfelds  adresse,  både  fra  Paris  og 
Stokholm,  ses  det  da  også,  at  denne  korrespondance 
var  så  værdifuld  for  vore  fjender,  at  de  blot  for  at 
bevare  den  tog  i  betænkning  at  erklære  Danmark  krig. 
Det  blev  nødvendigt  at  meddele  de  fremmede  magter, 
at  en  utilladelig  korrespondance  havde  fundet  sted  og 
at  kongen  kun  havde  givet  sit  minde  til  udvekslingen 
af  breve  af  upolitisk  indhold. 

Foruden  disse  håndgribelige  tegn  på,  hvad  man 
antog  for  bevidst  forræderi,  var  der  to  forhold,  som 
kastede  den  stærkeste  mistanke  på  ham :  forhandlingerne 
i  Rensborg  og  forsinkelsen  i  de  danske  krigsforetagender; 
det  første  var  især  grev  Ahlefeld  mistænkeligt,  det 
andet  hertugen  af  Pløn.  Som  på  sit  sted  omtalt,  blev 
Griffenfeld  i  et  forhør  (den  25.  April)  udspurgt  om, 
hvorfor  han  havde  tilrådet  kongen  ikke  at  bemægtige 
sig  hertugen,  da  han  første  gang  gav  ordre  til  det,  og 
der  skaffedes  vidnesbyrd  imod  ham  af  Ahlefeld  (i  eget . 
og  kongens  navn)  og  af  den  gamle  regeringspræsident, 
der  indrømmede,  at  man  havde  forhandlet  om  Stein- 
horst amt  som  gave  til  rigskansleren.  I  forbindelse 
hermed  kom  man  da  selvfølgelig  også  tilbage  til  den 
store  gave  fra  Hamburg  og  præsidentens  diamantring. 
Flere  år  efter  sagde  Kristoffer  Gensch,  som  forhen  an- 
ført, i  et  offenligt  stridsskrift,  at  dette  gottorpske  for- 
søg på  at  bedrage  kongen  ved  at  bestikke  kansleren 
havde  været  begyndelsen  til  dennes  senere  noksom  be- 
kendte ulykke.     Dette  var  utvivlsomt  Ahlefelds  tanke. 

Det  andet  var  den  stadige  forhaling  af  krigsopera- 
tionerne,  der  havde  vakt  hertugens  mistanke.    Hvorfor 


—   405    — 

spildte  man  de  bedste  sommermåneder,  medens  kur- 
fyrsten lå  uvirksom  i  Meklenburg?  hvorfor  blev  Bremen 
ikke  besat,  da  der  var  tid  til  det?  hvorfor  frarådede 
han  kongen  gentagne  gange  stormen  på  Wismar?  hvor- 
for var  det  ikke  gået  hurtigere  med  flådens  udrustning 
nu  i  det  tidligere  forår?  Meningen  havde  utvivlsomt 
været  den  intet  at  få  udrettet;  når  man  dog  havde 
nået  noget,  var  det  meget  imod  kanslerens  ønske. 
Også  her  var  skinnet  i  høj  grad  imod  ham  og  mis- 
tanken let  at  forstå. 

Derfra  sluttede  man  nu  videre  og  hengav  sig  til  de 
vildeste  gisninger.  Griffenfeld  havde  forespurgt  i  Wien 
om  de  tyske  fyrsters  rang ;  dette  blev  til,  at  han  havde 
søgt  eller  villet  søge  denne  rang  hos  kejseren,  medens 
det  vistnok  snarere  kun  har  været  for  at  kunne  gøre 
forslag  om  sin  egen  rang  som  dansk  rigsfyrste.  Han 
havde  forespurgt  hos  sine  engelske  venner  om  den 
engelske  højadels  rettigheder;  deraf  sluttede  man,  at 
han  stod  med  det  ene  ben  i  England,  som  han  omtalte 
som  sit  andet  fædreland.  Han  korresponderede  ivrigt 
med  den  spanske  jøde  Gabriel  Milan  i  Amsterdam ;  det 
blev  til,  at  han  havde  store  pengesummer  og  juveler 
stående  i  Holland.  Og  så  fremdeles,  man  tiltroede 
ham  alt.  Hans  mål  havde  været  at  spille  en  selvstæn- 
dig politisk  rolle,  uafhængig  af  kongen,  sådan  noget 
som  Wallenstein  i  trediveårs  krigen  eller  måske  endog 
som  Cromwell  i  England. 

Når  et  hollandsk  smædeskrift  fortalte,  at  han  havde 
villet  myrde  kongen,  sætte  hans  broder  på  tronen  og 
stille  alt  på  den  anden  ende,  var  det  kun  en  sidste 
udløber  af,  hvad  selv  velunderrettede  folk  troede.     De 


—    4o6   — 

spørgsmål,  der  forelagdes  både  ham  selv,  Fogh  og 
Lund,  viser,  hvor  vidt  mistanken  søgte  omkring.  Et 
kortfattet  og  slående  udtryk  for  den  offenlige  mening 
fremtræder  i  en  medalje,  som  i  de  dage  blev  sat  i  om- 
løb, både  her  og  i  udlandet;  den  fremstiller  en  ugle 
med  fem  spillekårt  i  kloen  og  den  overskrift:  « forset 
er  også  forspillet. » 

Det  er  åbenbart,  at  man  efter  at  være  bleven  fuldt 
opmærksom  på,  hvad  der  virkelig  var  sket  og  forelå, 
blev  greben  af  en  slags  p^hik :  midt  i  en  farlig  krig  så 
man  sig  pludselig  forrådt,  ikke  af  en  eller  anden  i 
hæren  eller  kancelliet,  men  af  kongens  højre  hånd,  den 
mand,  der  sad  inde  med  alle  rigets  råd,  som  havde 
styret  alt  og  kendte  alt.  Det  var  en  gentagelse  af  er- 
faringen fra  Ulfeids  sidste  tid,  kun  langt  farligere,  langt 
frygteligere;  thi  istedenfor  en  affældig  gammel  mand, 
der  gik  som  i  drømme,  stod  man  her  overfor  landets 
kløgtigste  hoved. 

Hvorledes  skal  da  denne  usalige  konflikt  opfattes, 
—  var  Griffenfeld  i  sandhed  skyldig  i  det  forræderi, 
som  blev  påsagt  ham?  Såvidt  vi  nu  kan  se,  da  også 
udlandets  hemmeligste  akter  ligger  klart  for  dagen,  må 
vi  svare  nej!  Han  var  ikke  bestukket  af  Ludvig  XIV 
og  Sverige  havde  ingen  del  i  ham;  han  havde  sikkert 
aldrig  tænkt  på  at  tjene  nogen  anden  end  sin  konge 
og  sit  fædreland  eller  tage  ophold  udenfor  dettes  græn- 
ser; han  ophørte  intet  øjeblik  i  sit  hjerte  at  være  en 
ærlig  dansk  mand. 

Men  kongen  havde  ret,  da  han  efter  fængslingen 
sagde:  « gerrighed  og  ærgerrighed  har  ødelagt  dette 
menneske. »    Han  forfulgte  med  voksende  lidenskab  det 


—    407    — 

mål  at  blive  rig,  meget  rig,  blive  hædret  over  alle 
andre,  at  kunne  alt,  råde  for  alt,  bære  det  hele.  Ved 
siden  heraf  synes  alt  andet  at  være  svundet  ind  til  kun 
at  have  underordnet  betydning  for  ham. 

Det  gådefulde  ligger  i  den  utrolige  sorgløshed,  hvor- 
med han  optræder.  I  stort  som  i  småt  indretter  han 
sig,  som  om  han  havde  forpagtet  lykken,  som  om  riget 
og  magten  var  sikret  ham  for  bestandig.  En  umættelig 
begærlighed  er  ikke  nok  til  at  forklare  hans  åbenlyse 
bestikkelighed;  der  er  også  heri  en  sorgløshed  og  en 
sikkerhed,  som  ikke  kan  være  frembragt  blot  af  en 
blind  lidenskab.  Det  er  øjensynlig  aldrig  faldet  ham 
ind,  at  der  kunde  komme  en  regnskabets  dag;  ellers 
vilde  han  jo  dog  have  holdt  sine  papirer  i  orden  og 
tilintetgjort,  hvad  der  kun  kunde  vække  mistanke;  han 
vilde  ved  ægteskab  have  sikret  sin  sociale  stilling, 
istedenfor  ved  sin  besynderlige  opførsel  i  denne  sag  at 
skaffe  sig  mægtige  modstandere. 

Man  må  vistnok  tænke  sig  Griffenfeld  som  betagen 
af  en  rus  i  det  sidste  års  tid  før  sit  fald ;  han  synes  at 
have  tabt  den  rette  målestok  for  de  forhold,  som  om- 
gav ham,  så  betydningsfulde  omstændigheder  forekom 
ham  ringe,  samtidig  med  at  det,  der  burde  have  været 
forholdsvis  ligegyldigt  for  ham,  fik  den  største  vægt. 
Men  dette  er  dog  ikke  nok  til  at  forklare  hans  handle- 
måde, der  tværtimod  er  væsenlig  den  samme  som  i 
tidligere  år,  kun  i  større  forhold  og  under  vanskeligere 
omstændigheder.  Grunden  må  sikkert  søges  dybere,  i 
hans  hele  livs-  og  samfundsopfattelse. 

For  Griffenfeld  var  den  kongelige  enevælde,  som 
alt    tidligere   bemærket  (I  s.   358)   ikke  en  forbigående 


—   4o8    — 

historisk,   men  menneskesamfundets  sidste  og  endelige 
statsform.     I  denne  tanke  havde  han  tjent  sin  konge; 
han  havde  mere  end  nogen  anden  søgt  at  udforme  den 
både   praktisk  og  teoretisk  i  vore   institutioner  og  det 
skyldes  ham  mere  end  nogen   anden   enkelt   mand,    at 
den   blev   rigets   varige   forfatning.      Det   som   herved 
havde  lagt  fynd  i  hans  tale  og  lykke  i  hans  hånd  var 
netop  hans  dybe  personlige  overbevisning  om,  at  dette 
var   det   ene   rette,    den    viseste    politik   og    forsynets 
umiskendelige  vilje.     Han  levede  i  den  tro,    at  konge- 
dømmet  i   sandhed   var   givet    «af  Guds  nåde»    og  at 
den  salvede  var  Herrens  udvalgte.     Hans  sorgløshed  i 
sine   egne   anliggender   havde   sikkert   sin   grund   i  en 
ubegrænset   tillid   til,    at   kongen   altid   vilde  kunne  se 
klart  i  dette  ene:  hvem  der  var  hans  tro  tjener.    Deri 
bestod  jo  nemlig  efter  absolutismens  filosofi   den  egen- 
lige  hemmelighed  i  al  statsstyrelse,    at   den,    som    var 
båren   og   salvet   til   konge,    forstod  at  vælge  de  rette 
mænd   eller   den   rette  mand  til  magtens  udøvelse,    så 
det  blev  en  regering  til   folkets   sande   lykke.     Og   en 
sådan   politisk  trosbekendelse  finder  netop  sit  udtryk  i 
hele  Griffenfelds  offenlige  virksomhed,    udad  og  indad- 
til.    Det  er  den  som  bringer  ham  til  at  lade  hånt  om 
den  historiske  ret  såvel  som  om  de  nationale  bånd,  og 
det   er   den    som   lader  ham  hvile  trygt  i  magtens  be- 
siddelse og  i  tillid  til  kongens  fulde   forståelse  af  hans 
værd.     Hvad  der  end  sker,  har  han  sikkert  tænkt,  vil 
jeg  kunne  tale  mig  tilrette  med  majestæten:    «kongens 
hjerte  er  i  Guds  hånd.» 

Idet   denne    tillid   blev  til  skamme,    må  Griffenfeld 
stå   for   os   som   en   tragisk  skikkelse;    det  værk,    han 


—    409    — 

havde  grundlagt  i  god  tro,  blev  ikke,  hvad  han  havde 
tænkt.  I  fortrøstning  til  sine  teorier  havde  han  grebet 
skæbnesvangert  ind  i  sit  fædrelands  udvikling;  han 
havde  forgrebet  sig  på  dets  nedarvede  ret  og  han 
havde  forspildt  dets  gode  udsigter  til  at  sikre  den  i 
århundreder  omtvistede  grænse,  —  nu  kom  tilbage- 
slaget mod  hans  eget  hoved.  Hvor  var  den  forment- 
lige tryghed  i  kongens  person  bleven  af  for  ham,  — 
og  hvad  vilde  den  blive  til  for  land  og  folk? 


Efterat  man  havde  dannet  sig  en  oversigt  over 
bevismaterialet  imod  Griffenfeld  og  hans  medskyldige, 
holdtes  der  i  slutningen  af  April  måned  en  række  for- 
hør, som  gik  forud  for  den  endelige  proces.  Tirsdagen 
den  25.  April  forelagdes  der  Griffenfeld  de  otte  i  det 
foregående  efterhånden  anførte  spørgsmål  af  største 
vægt.  To  af  disse  gik  på  tildragelserne  i  Rensborg 
og  foran  Wismar;  to  på  hans  forhold  ved  tronskiftet, 
da  han  havde  gemt  krone  og  scepter  uden  endog  at 
ville  røbe  det  for  enkedronningen  —  en  sag,  som  hun 
må  have  benyttet  lejligheden  til  om  muligt  nu  at  få 
opklaret  — ;  to  gik  på  de  mange  penge  og  klenodjer, 
som  var  fundne  i  hans  hus,  og  to  på  forsinkelsen  af 
den  hollandske  og  danske  flåde  i  de  sidste  måneder. 
Et  par  dage  efter  forelagdes  der  ham  atter  6  spørgsmål, 
især  vedrørende  hans  korrespondance.  Der  var  fore- 
fundet kopibøger  over  hans  private  breve,  og  han  ved- 
gik, at  de  var  rigtig  førte ;  de  uddrag  af  breve  til  Ter- 
Ion  og  fra  Mejercrone,  som  i  det  foregående  er  anførte, 
forelagdes   ham   som  beviser  på  en  strafværdig  forbin- 


—   4IO   — 

delse  med  Frankrig,  hvad  han  selvfølgelig  ikke  kunde 
indrømme:  «han  havde  aldrig  haft  sådanne  tanker, 
hvad  han  med  højeste  ed  vil  bekræfte.* 

I  de  samme  dage  toges  også  Fogh,  Henrik  Lund 
og  de  andre  tjenere  gentagne  gange  i  forhør;  spørgs- 
målene går  ud  på  dels  at  konstatere  korruptionen, 
dels  at  efterspore  deres  deltagelse  i  Griffenfelds  for- 
ræderske anslag.  I  denne  henseende  kom  slet  intet 
for  dagen,  da  ingen  af  dem  kendte  til  deslige  forbin- 
delser. Mærkeligt  nok  henvistes  der  til  Gert  Schrøder 
som  den,  der  kendte  hans  udenlandske  brevveksling, 
uden  at  der  er  spor  til,  at  denne  er  bleven  taget  i 
forhør. 

Imidlertid  var  udnævnelsen  af  domskommissionens 
medlemmer  forberedt.  Griffenfeld  ytrede  senere  i  sit 
forsvar,  at  han  mente  at  burde  dømmes  af  kongen  eller 
af  hele  højesteret.  Deri  lå  dog  næppe  nogen  mistanke 
imod  de  tilnævnte  dommere,  men  kun  et  ønske  om, 
at  så  mange  som  mulig  måtte  komme  til  at  votere  i 
hans  sag,  da  det  derved  vilde  blive  lettere  at  frikende 
ham,  hvis  der  var  stemning  for  dette.  Han  selv  kunde 
endnu  ikke  se,  hvor  stærke  indicierne  var  imod  ham, 
og  han  har  rimeligvis  troet,  at  kun  kongens  og  hans 
raders  uvilje  drev  sagen  frem;  men  var  dette  så,  var 
det  jo  ulige  lettere  for  den  regelmæssige  og  mand- 
stærke højesteret  at  frigøre  sig  for  et  sådant  tryk  end 
en  mere  fatallig  kommission.  Når  kongen  foretrak 
denne,  da  var  det  af  et  let  forståeligt  hensyn  til  sagens 
natur,  en  anklage  for  forræderi,  hvis  enkeltheder  ikke 
skulde   komme  længere  omkring  end  højst  nødvendigt. 


—   411    — 

og  hvis  fældende  indhold  han  næppe  noget  øjeblik 
var  i  tvivl  om. 

Otto  Mauritius  gjorde  forslag  til  valget  af  dommere, 
men  dette  valg  fandt  kun  delvis  bifald.  Som  præsident 
ønskede  han  hertugen  af  Pløn  eller  grev  Ahlefeld, 
eller,  hvis  ingen  af  dem  vilde,  rigsmarsken.  Han  mente, 
at  man  kunde  nøjes  med  ialt  3  dommere  af  herrestand, 
tagne  blandt  medlemmer  af  rådet  eller  højesteret;  der- 
til en  præst  og  tre  borgerlige  af  kancelliet  eller  højeste- 
ret. Som  brugelige  kandidater  indstillede  han:  af 
herrestand  Otte  Powisch,  Enevold  Parsberg  og  Korfits 
Trolle,  som  præst  Hans  Leth,  og  blandt  borgerlige 
Peter  Resen,  Tomas  Finke,  Konrad  Bierman  og  Fre- 
drik Gloxinus,  henholdsvis  af  den  danske  højesteret  og 
de  tyske  kancellier  i  København  og  Gliickstadt.  Et 
andet  forslag  går  ud  på  at  vælge  tre  grever,  tre  borger- 
lige af  kancelli  eller  højesteret  og  to  rådmænd. 

Intet  af  disse  forslag  blev  dog  billiget  af  kongen, 
der  åbenbart  vilde  have  et  udvalg  af  højesterets  med- 
lemmer. Det  første  udkast  til  kongebrev  nævner  den 
nye  vicekansler  i  danske  kancelli  Ove  Juel  som  for- 
mand; dertil  Kristen  Skel,  Korfits  Trolle  og  Gunde 
Rosenkrans  blandt  adelen,  Finke,  Mathesius,  Resen  og 
Leth  af  den  borgerlige  stand.  Kongen  har  således 
vraget  Otte  Powisch,  der  var  optrådt  som  Griffenfelds 
åbenbare  uven,  ligesom  Konrad  Bierman  havde  stået 
ham  for  nær  og  tildels  aflagde  vidnesbyrd  imod  ham. 
Enevold  Parsberg  har  vel  snarest  undslået  sig,  Hgesom 
Kørbitz  og  de  andre  medlemmer  af  konsejlet.  At 
hente  Gloxinus  hertil  fra  Gliickstadt  var  der  jo  slet 
ingen  grund  til. 


—    412    — 

Men  også  denne  liste  blev  forandret;  Gunde  Rosen- 
krans og  Hans  Leth  har  måske  undslået  sig,  i  alle  til- 
fælde kom  de  ikke  med.  Også  Rasmus  Vinding  har 
været  på  tale,  thi  Mauritius  betegnede  ham  og  Tomas 
Finke,  Griffenfelds  ungdomsven,  som  « suspekte*.  Ende- 
lig sendte  kongen  en  egenhændig  liste  ned  i  kancelliet 
og  derefter  blev  brevet  opsat  den  i.  Maj.  Til  dom- 
mere beskikkedes  følgende  ni  mænd:  Ove  Juel,  Korfits 
Trolle,  Kristen  Skel  og  Ejler  Holk,  alle  gehejmeråder 
i  statskoUegiet ;  dertil  den  nybagte  adelsmand  Tomas 
Finke,  og  de  fire  borgerlige:  Peter  Resen,  Henrik 
Mathesius,  Peter  Lassen  og  Titus  Biilcke,  allesammen 
medlemmer  af  højesteret. 

Da  den  originale  udfærdigelse  forelagdes  kongen, 
føjede  han  hertil  endnu  generalløjtnant  Fredrik  Aren- 
storf  og  kancelliråd  Konrad  Hesse,  rimeligvis  som  hen- 
holdsvis militær  sagkyndig  og  repræsentant  for  de 
tyske  regeringssager. 

Man  vil  forgæves  blandt  disse  dommere  se  sig  om 
efter  den  anklagedes  personlige  fjender,  medens  flere 
af  dem  stod  eller  havde  stået  ham  meget  nær.  Dette 
var  således  tilfældet  med  Ejler  Holk,  Korfits  Trolle, 
Tomas  Finke  og  Peter  Resen,  vistnok  også  de  andre 
borgerlige.  Om  Fredrik  Arenstorf  er  forhen  talt;  Kon- 
rad Hesse  hørte  til  dem,  der  smigrede  ham  i  hans 
velmagt  og  meldte  sig  fortrydelige  efter  hans  fald; 
men  han  indtog  en  så  beskeden  plads  i  administrationen 
og  samfundet,  at  man  næppe  kendte  synderlig  til  hans 
anskuelser  eller  lagde  vægt  på  dem.  Da  han  til  sin 
tid    havde   fulgt  Korfits  Trolle   på  hans  udenlandsrejse 


—   413    — 

som  ungt  menneske,  var  det  vel  nærmest  denne  om- 
stændighed, som  gjorde,  at  valget  faldt  på  ham. 

Efter  at  domstolen  var  beskikket  den  i.  Maj,  frem- 
lagde generalfiskalen  to  dage  efter  sit  indlæg  imod  den 
anklagede.  Retten  blev  samme  dag  sat  i  kastellet  og 
indlæget  oplæst,  hvorefter  der  blev  givet  Griffenfeld 
lejlighed  til  straks  mundtlig  at  udtale  sig  om  det. 

Indlæget  er  forfattet  af  Otto  Mauritius  og  kun 
oversat  af  Kristen  Pedersen;  det  er  fuldt  af  latinske 
citater  og  tungt  i  sin  form;  indholdet  er  dog  vel 
ordnet,  klart  og  overbevisende,  helt  igennem  bygget 
på  kendsgerninger;  men  det  er  alt  for  vidtgående  i  sine 
påstande.  Med  hensyn  til  den  fremmede  korrespondance 
og  grevens  påstand  om,  at  han  dertil  havde  kongens 
samtykke,  siges  træffende  at  dette  svar,  selv  bortset 
fra  dets  tvivlsomme  rigtighed,  bliver  en  anklage,  da 
hans  embedsed  pålagde  ham  intet  at  begære  og  søge 
mod  rigets  forfatning,  —  han  havde  jo  i  virkeligheden 
ved  på  egen  hånd  at  fortolke  en  tvivlsom  og  farlig 
bestemmelse  tiltaget  sig  kongens  enevoldsmagt.  Fi- 
skalen nedlagde  påstand  på,  at  den  anklagede  skulde 
miste  ære,  liv  og  gods,  «så  og,  om  endskønt  dansk 
lov  tilsiger  ham  ikkun  ved  sværdet  at  lide,»  efter  for- 
brydelsens art  at  sønderrives  af  heste  eller  efter  hals- 
hugningen at  lægges  på  stejle.  Griffenfelds  svar  på 
denne  anklage  var  stærkt  afvisende,  men  tildels  meget 
vovede.  Således  erklærede  han  Henrik  Mullers  4000 
og  Klingenbergs  7000  rdl.  for  lån  i  rede  penge,  hvad 
der  i  alle  tilfælde  for  de  første  var  vitterlig  usandt, 
således  som  han  senere  selv  måtte  tilstå.  At  han  imod 
Kristian  IV's   reces   havde    taget   gave    for  præstekald 


—    414    — 

forsvarede   han    med,    denne   lov   efter  hans  formening^ 
«nu  omstunder   at   være    ophævet ».     At    han,    rigens 
kansler,    der   år   efter   år   havde   fældet  og  udfærdiget 
domme  efter  denne  lovbog,   skulde  have  holdt  den  for 
ophævet  som  sådan,  kunde  der  jo  ikke  være  tale  om ; 
men    hvad   mente   han   da?     Vi  træffer  vistnok  her  et 
nyt  træk  af  hans  opfattelse  af  enevælden,    så   at   han 
har   ment,    at    hint   lovbud   var   givet   for   de   private 
kirkeejere,  derunder  indbefattet  den  håndfæstningbundne 
konges  lensmænd,  medens  den  enevældige  konge  ikke 
kunde  bindes  ved  nogen  lov;  hans  første  embedsmand, 
som   nu   øvede   kaldsretten   i   hans   navn,    var  da  kun 
kongen  ansvarlig  herfor,    uden   at   denne   konge  hidtil 
havde  gjort  nogen  anordning  i   lighed    med    recessen. 
På   en   sådan    opfattelse   tyder   også   det   forsvar,    han 
førte   for   at   have  taget  gaver  som  oversekretær,    idet 
han   erklærede,    at   han   ikke   havde  aflagt  den  i  rette 
lagte    (ældre)    oversekretær-ed.      Medens    altså   andre, 
kongen  indbefattet,    mente,    at   han   var  bunden  til  de 
samme   forpligtelser   som    hans    formænd,    havde    han 
dannet  sig  den  opfattelse  og  stiltiende  givet  den  prak- 
tisk   anvendelse,    at    den    enevældige     konges     over- 
sekretær  ikke   skulde   bindes  på  samme  måde  som  de 
tidligere:    kongens   høje   embedsmænd   fik   deres   del  i 
hans  uansvarlige  styrelse.    Intet  kan  skarpere  og  klarere 
end   dette  vise  Griffenfelds  betragtning  af  hele  sit  em- 
bedsforhold  og  statens  nye  forfatning.     Anklagen  viser 
lige  så  tydeligt,  at  samtiden  er  helt  udenfor  denne  for- 
ståelse med  dens  farlige  følgeslutninger. 

Endelig  kan  nævnes  hans  forunderlige  opfattelse  af 
de   franske   bestikkelsesforsøg,    som    fremgik   af  Mejer- 


-    415    — 

crones  breve  og  som  jo  iøvrigt  vanskelig  kunde  lægges 
ham  til  last:  han  « formente,  at  det  ikke  kunde  gøre 
hannem  kriminel,  om  kongen  af  Frankrig  eller  nogen 
af  hans  ministre  gjorde  hannem  store  løfter  og  tilsagn, 
mens  formente  det  snarere  at  være  en  ære  at  en 
konges  minister,  som  han  var,  kunde  således  komme 
i  estime  hos  fremmede  herrer  og  fyrster. »  Han  går  i 
den  grad  op  i  selvbeundring,  at  han  i  disse  løfter  kun 
ser  den  anerkendelse  af  hans  evner,  ikke  den  ringeagt 
for  hans  karakter,  der  ligger  i  dem! 

Otte  dage  efter  (ii.  Maj)  indleverede  Griffenfeld  sit 
skriftlige  tilsvar  på  fiskalens  anklageskrift;  det  er  på 
30  foliosider.  Som  det  var  at  vente,  er  det  et  mester- 
stykke af  klar  bevisførelse  og  gribende  veltalenhed. 
Sproget  er  lige  så  let  og  ægte  dansk,  som  anklagen 
er  tung  og  udansk;  der  er  en  styrke  i  fremstillingen, 
som  uvilkårlig  river  læseren  med  sig  og  overbeviser 
den,  som  ikke  i  forvejen  har  dannet  sig  en  selvstæn- 
dig mening  om  sagen.  Det  hele  er  skrevet  i  en  stærk 
stemning  af  harme  og  krænkelse;  Griffenfeld  tilbage- 
viser stort  og  småt  som  bagtalelse,  fordrejelse  og  ond- 
skab af  lave  og  underfundige  fjender;  han  tænker  sig 
åbenbart  kongen  som  læser  og  véd  af  erfaring,  at  denne 
lettest  bestemmes  af  en  myndig  røst  og  en  fast  tiltale. 
Han  har  af  anklagen  set,  at  man  ikke  vilde  lægge  de 
store  bestikkelser  i  rette  mod  ham,  muligvis  har  han 
deraf  sluttet  videre,  at  de  ikke  var  bleven  bekendte 
og  at  han  således  endnu  havde  hengivne  venner  blandt 
indflydelsesrige  mænd.  Hvad  der  var  fremdraget  af 
bestikkelser,  lod  sig  nogenlunde  bortforklare,  og  dette 
var  jo  det  eneste,  som  havde  et  umiddelbart  fundament 


—   4i6   — 

i  lovgivningen.  Det  andet  behandler  han  derefter  som 
udelukkende  tillavet  af  hans  fjender  og  han  forklarer 
hver  enkelt  beskyldning  som  enten  ubetydelig  eller  fuld- 
stændig grebet  ud  af  luften. 

Hvad   der   må   gøre   læseren   usikker,    er   den   be- 
stemte følelse  af,   at  man  står  overfor  en  mester  i  den 
kunst  at  bedrage  og  bortforklare.    Han  roser  sig  ganske 
naivt   i    selve   indlæget   af  ved    falske    forklaringer    at 
have   ført   fjenderne   bag  lyset,    «som  det  en  ærlig  og 
tro  patriot  vel  anstod »,    men  glemmer  herved,    at  han 
er   mistænkt  for  svig   imod   sin  rette  herre  og  at  man 
umulig  kunde  fæste  tillid  til  hans  forklaringer,    når  de 
stod  i  modstrid    med,    hvad   der  nu  forelå  af  fjendtlig- 
korrespondance  under   hans   navn.     Den   tvetungethed 
og  usandfærdighed,  der  gik  gennem  hele  hans  politiske 
virksomhed,    og   som   kongen  og  hans  andre  råder  nu 
en  god  stund  havde  været  holdte  udenfor,  måtte  i  for- 
ening med  hans  uholdbare  forklaringer  af  det,  der  kunde 
kontrolleres  af  andre,    berøve  hele   forsvaret  sin  vægt. 
Han  vilde  kunne  snakke  sig  fra  alt,  når  man  kun  vilde 
høre  på  ham,  har  man  sikkert  tænkt. 

Der  var  en  grusom  gengældelse  i  dette.  Hensyns- 
løst havde  han  brugt  sin  overlegenhed  i  de  gode  dage; 
med  sin  tales  magt  og  sin  smidige  pen  havde  han  be- 
hersket dem,  der  endnu  for  fa  år  siden  ved  fødsel  eller 
ved  embedsalder  stod  højt  over  ham;  hans  behændig- 
hed, hans  evne  til  at  forme  enhver  sag  og  give  en- 
hver plan  eller  tanke  en  overbevisende  dragt,  havde 
skudt  ham  frem  til  den  første  plads  i  staten  og  sam- 
fundet. Men  idet  nu  tilliden  til  hans  ærlighed  brast, 
måtte   alt   vende  sig  imod  ham;   ingen   havde   kunnet 


—   417    — 

følge  hans  veje  og  han  havde  intet  haft  imod  at  stå 
som  den  eneste,  der  kendte  alle  styrelsens  tråde,  — 
hvem  skulde  nu  kunne  gennemskue  alt  dette  og  sige 
god  for  ham? 

Betragtningen  af  denne  ulykkelige  stilling  må  fylde 
enhver  med  den  dybeste  medfølelse;  hvor  forfærde- 
ligt at  blive  mistænkt  for  at  have  villet  forråde  sit 
fædreland,  at  have  villet  svige  den  konge,  som  havde 
overvældet  ham  med  venskab  og  nåde!  Og  hvorledes 
skulde  han  kunne  rense  sig  for  denne  mistanke? 

Han  har  selv  en  følelse  af,  at  det  vil  falde  van- 
skeligt og  han  tilråber  sine  dommere:  « Tilsteder  ikke, 
at  min  uskyldighed  således  ved  mine  uvenners  intriger 
skal  blive  undertrykt  og  min  ære  forkrænket.  Tænker, 
at  grunden  selv,  som  vi  betræde,  vil  råbe  hævn  der- 
over, og  jeg  er  vis  på,  Gud  lader  det  ikke  gå  ustraffet 
bort.»  —  « Lader  den  pen,  som  jeg  med  så  stor  be- 
rømmelse har  ført  for  mit  fædreland,  bevæge  eder  til 
at  tage  eder  min  retfærdige  sag  an  og  til  at  stille  og 
apaisere  min  herres  og  konges  vrede  ....  Remonstrerer 
dog  Hans  Majestæt,  min  allernådigste  herre  og  konge, 
at  det  er  mig  umuligt  at  gå  i  rette  med  ham ;  jeg  ind- 
flyr  til  hans  medfødte  nåde  og  mildhed.  Jeg  er  som  et 
ler  i  hans  hænder,  han  kan  gøre  af  mig,  hvad  han 
vil  — .»*  Men  hvem  havde  nu  øre  for  hans  bevæge- 
lige tale? 

Samme  dag  som  dette  forsvarsskrift  er  underskrevet 
opsatte  Griffenfeld  også  en  « memorial »  over  sine  pri- 
vate sager  og  økonomiske  forhold.  Han  har  ikke 
skiftet  med  sin  datter,  ligesom  han  sidder  inde  med, 
hvad  hun  arvede  efter  sin   farmoder  og  hvad  hun  har 

II.  27 


—   4i8    — 

modtaget  i  gaver  af  guld  og  juveler.  Til  hendes  for- 
mynder havde  han  i  sit  testamente  ifjor  (for  Wismar?) 
indsat  Bjelke;  må  han  ikke  være  det,  da  foreslår  han 
Gersdorf,  Gyldensparre,  Klingenberg  eller  Hans  Nansen. 
Sin  moder  havde  han  tilsagt  500  rdl.  årlig,  så  længe 
han  levede,  da  hun  ikke  vilde  have  mere,  men  1000  rdl. 
efter  hans  død.  Endvidere  minder  han  om  sit  forsæt 
ifjor  at  give  6000  rdl.  til  universitetet  og  500  rdl.  til 
hver  af  Københavns  fire  kirker:  «hjælper  Gud  mig  på 
fri  fod  og  til  min  forrige  evne  igen,  skal  jeg  gøre  det 
og  mere;  hvis  ikke,  patienza.»  Dernæst  opregnes  en 
del  gæld,  som  han  ønsker  betalt;  der  er  forskrevet 
klæde  og  snore  til  liberier,  «som  nu  intet  bliver  brugt. » 
«Mine  folk  har  ikkun  slet  forfremmelse  i  min  velmagt 
[haft],  .  .  .  slettere  forfremmelse  vil  de  nyde  herefter, 
som  have  tjent  mig.  Min  kammertjener  derfor,  som 
har  holdt  ud  med  mig  til  enden,  undte  jeg  gerne  de 
juveler,  jeg  engang  har  givet  ham,  eller  dets  værd  i 
penge.  Johan  Neve,  Anders  lakaj  og  Anders  kusk 
undte  jeg  gerne  hver  et  hundrede  rdl.  Andre  skulde 
vel  betænkes,  som  og  skal  ske,  hvis  jeg  bliver  mit  eget 
mægtig.  Hvis  ikke,  får  det  med  mere  Gud  befales.* 
Han  ender  med  at  udbede  sig  brugen  af  papir,  blæk 
og  pen,  såvel  som  bøger  af  sit  bibliotek:  «jeg  vil  re- 
versere mig  med  ed,  hvor  stærk  man  vil,  aldrig  at 
skrive  ringeste  seddel  til  nogen  menneske  uden  sær  be- 
villing. » 

Dagen  efter,  12.  Maj,  mødte  kommissionen  i  ka- 
stellet, hvor  da  fiskalens  indlæg  atter  blev  oplæst ;  der- 
efter fulgte  Griffenfelds  forsvarsskrift,  « hvilket  tydeligen 
og  højt  blev  oplæst».    Mauritius  gjorde  indsigelse  imod 


—   419   — 

de  stærke  udfald,  af  hvilke  forsvaret  var  gennemkrydret, 
men  Griffenfeld  erklærede,  at  der  ikke  var  sigtet  på 
ham  eller  fiskalen,  men  «ikkun  imod  den  person,  som 
hannem  så  ublueligen  havde  angivet.*  Fiskalen  frem- 
lagde derpå  en  sag  imellem  Kort  Adeler  og  Villom 
Davidsen,  i  hvilken  Griffenfeld  havde  udvirket  et  konge- 
brev, hvorved  lands  lov  og  ret  var  nægtet  den  sidste. 
Griffenfeld  påstod,  at  det  havde  været  imod  hans  råd, 
men  at  kongen  vilde  det  så,  og  han  havde  da  i  bre- 
vet indført  dette,  at  « eftersom  admiralen  nu  til  skibs 
sig  skulde  forføje  og  liv  og  blod  for  hans  maj.  tjeneste 
opofre»,  vilde  kongen  vise  ham  denne  nåde.  Derefter 
blev  hans  memorial  oplæst.  Endelig  begærede  han  at 
dommerne  vilde  modtage  en  supplikation  til  kongen, 
men  dette  blev  afslået  til  videre  kongelig  bestemmelse. 

Dagen  efter  skaffede  Mauritius  sig  erklæringer,  hen- 
holdsvis af  præsidenten  Kielmann  og  de  to  vidner  Kri- 
stoffer Lindenov  og  Fredrik  Wulff  på  de  hovedbeskyld- 
ninger, som  nu  skulde  fremføres:  forræderiet  i  Rens- 
borg  (med  Steinhorst)  og  Griffenfelds  mangel  på  tavs- 
hed. Kielmann  tilstod,  at  der  havde  været  alvorlig 
tale  om  en  overdragelse  af  hint  amt,  og  de  to  embeds- 
mænd bevidnede,  dels  at  de  havde  fundet  koncepten 
til  det  kongelige  testamente,  dels  at  Henrik  Lund  havde 
tilstået  at  han  havde  haft  almanakken  for  1675  i  hænde 
for  at  indføre  forskelligt  i  den. 

Et  par  dage  efter  kom  hertil  et  vidnesbyrd  af  de 
samme  om,  at  kongen  og  hertugen  af  Griffenfelds  pa- 
pirer havde  udtaget  uopbrudte  breve  fra  fremmede 
potentater,  ligesom  de  selv  (Lindenov  og  Wulff)  havde 
fundet  både  indkomne  og  udgående  skrivelser  ubesørgede 

27* 


—    420    — 

i  hans  bo.  Endelig  udstedtes  i6.  Maj  af  Bierman  og 
Wulff  den  formelle  erklæring  om,  at  der  under  hans 
konvolut  før  og  efter  ii.  Marts  var  ankommen  fra  og 
afgået  til  Sverige,  vort  fjendeland,  franske  breve. 

Samme  dag  leverede  fiskalen  sit  andet  indlæg, 
bygget  på  disse  erklæringer  og  med  fremhævelse  af  de 
svage  punkter  i  den  anklagedes  forsvar.  Det  er  over- 
læsset med  latinske  fraser,  anførelser  af  fremmede  love 
og  fremmede  forfatteres  udtalelser  om  de  forbrydelser, 
det  her  drejede  sig  om,  så  det  i  sin  form  nærmest 
virker  afskrækkende.  Men  i  sin  bevisførelse  er  det 
ikke  desmindre  sikkert,  ikke  uden  humor  overfor  den 
anklagedes  udflugter  og  fortolkninger,  men  atter,  som 
det  var  at  vente,  yderliggående  i  sine  slutninger. 

Griffenfelds  svar  er  af  19.  Maj.  Tonen  er  nu  helt 
forskellig,  det  ses,  at  han  er  fortrolig  med  sagernes 
farlige  stilling.  Han  anvender  derfor  al  sin  veltalenhed 
på  at  eftervise,  at  der  ikke  lå  nogen  ond  vilje,  end 
sige  forræderi  i  de  gjorte  optegnelser  eller  i  den  glemte 
koncept  —  da  han  jo  som  arkivar  havde  originalen  i 
sit  værge  — ,  og  han  beder  kongen  om  nåde  for  den 
skødesløshed,  der  her  kunde  bebrejdes  ham,  « ligesom 
Hans  kgl.  maj.  vil,  at  Gud  hannem  igen  i  sine  men- 
neskeligheder nådig  være  skal».  Derpå  retter  han  sit 
forsvar  mod  anklagen  for  forræderi,  idet  han  beklager 
sin  ulykkelige  stilling,  uden  rådgivere  og  uden  lejlighed 
til  at  opsøge,  hvad  han  kunde  finde  til  sin  retfærdige 
sags  oplysning:  «Tiden,»  siger  han,  «skal  ufejlbarlig 
føre  min  uskyldighed  til  lyset,  og  som  jeg  udi  dette 
mig  imputerede  forræderi  aldrig  med  ringeste  tanke  er 
skyldig,    så  beder  jeg  dog  H.  k.  m.  ville  sin  over  de 


—   421    — 

andre  poster  imod  mig  fattede  vrede  formilde  og  men- 
neskelig skrøbelighed,  ubesindighed  og  efterladenhed, 
som  hos  mig  været  have  kunde,  ikke  med  yderste 
rigueur  ansé.»  Og  til  sine  dommere  siger  han:  «I  gode 
og  højanselige  herrer  kender  jeg  så  conscientieuse  at 
være,  at  I  en  uslukkelig  fortrydelse  have  skulde,  når  I. 
siden  måtte  erfare  det  at  have  været  en  mummesag, 
udi  hvilken  jeg  havde  måttet  falde  og  succumbere  for 
mangel  af  menneskelig  hjælp  og  assistance,  eftersom 
jeg  ikke  den  ringeste  haver,  som  mig  med  råd  eller 
dåd  kunde  gå  til  hænde. »  I  en  efterskrift  kommer  han 
derpå  udførlig  tilbage  på  sin  troskab  mod  kongen  og 
riget ;  det  er  som  om  det  først  nu  er  gået  op  for  ham, 
at  det  egenlig  er  her,  anklagen  har  sit  ophav  og  sin 
alvorlige  grund.  Han  henpeger  på  sine  depecher  til 
vore  afsendinge,  sine  instrukser,  sine  breve;  han  søger 
at  vise,  hvor  bagvendt  han  vilde  have  handlet,  hvis  alt 
dette  var  forræderi.  Det  er  det  forfærdelige  i  denne 
proces,  at  dette  sidste  ord,  det  mest  sande,  det  værdi- 
fuldeste i  den  hele  sag,  kommer  ligesom  bagefter  og 
kommer  uden  håb  om  at  blive  forstået  og  troet.  Havde 
han  straks  åbenbart  og  uforbeholdent  indrømmet  sine 
fejl,  lagt  dem  for  dagen  i  en  ærlig  bekendelse,  som 
han  dog  måtte  have  kunnet  se  dem  efter  et  par  måne- 
ders ensomhed,  mon  da  ikke  dette  ærlige  forsvar  også 
havde  fundet  åbne  øren?  Nu  indså  han  det  håbløse  i 
at  ville  overbevise  sine  dommere  og  endte  sin  sidste 
efterskrift  med  den  bøn,  at  idetmindste  bruddet  på 
kongens  hemmeligheder  måtte  ham  forlades  «og  i  det 
ringeste  min  ære  og  stand  forskånes,  om  Hans  Maj.  vil, 
j^  det  endelig  med  livet  bøde  skal.» 


—    422     — 

Hertil  føjede  han  et  særskilt  bønskrift  til  kongen, 
hvori  han  forsikrer,  at  han  ikke  har  forsvaret  sig  for 
at  gå  i  rette  med  kongen,  men  fordi  det  er  pålagt 
ham.  «Nu  indflyr  jeg  i  dybeste  underdanighed  til  Eders 
Kongl.  Maj. 's  medfødte  mildhed  og  nåde,»  fortsætter 
han  derpå,  «og  beder  ikke  om  mit  liv,  som  er  mig  et 
ufornøjeligt  liv,  når  jeg  det  i  E.  K.  M.'s  unåde  skal 
fremdrage,  mens  om  min  æres  og  stands  frelse  for  mit 
uskyldige  barn.»  Han  slutter  med  at  bede  om,  at 
Hans  Leth  måtte  komme  til  ham  i  hans  saligheds  sag. 

Mandagen  den  22.  Maj  samledes  kommissionen  atter 
i  kastellet  og  Griffenfeld  afgav  ved  denne  lejlighed  en 
ny  skriftlig  forklaring  om,  hvorledes  det  var  gået  til  i 
Rensborg  med  Steinhorst  amt;  Ahlefeld  havde  nemlig 
(den  20.)  afgivet  den  erklæring,  at  Griffenfeld  selv  for 
kongen  og  ham  havde  udtalt,  at  han  ved  forhandlin- 
gernes afbrydelse  var  gået  glip  af  Steinhorst.  Griffen- 
feld gør  gældende,  at  dette  netop  taler  for  hans  uskyld, 
men  han  tilføjer  selv:  «jeg  må  bekende.  Gud  véd 
underlig  at  forvende  alting  og  tænkte  jeg  vel  mindst 
forleden  år  om  disse  tider,  der  dette  negotieredes,  at 
sådanne  imputationer  og  suspicioner  skulde  falde  på 
mig.     Guds  vilje  ske  i  alting. » 

Samme  dag  begyndte  dommernes  votering  i  sagen. 
Kun  Kristen  Skels  votum  er  opbevaret,  de  andre  ud- 
talte sig  enstemmig  for  tabet  af  ære,  liv  og  gods. 
Mauritius  havde  foreslået,  at  alle  vota  skulde  forsegles 
og  samlede  af  formanden  Ove  Juel  overbringes  kongen. 

Kristen  Skels  votum  giver  en  detailleret  men  meget 
ilde  stiliseret  fremstilling  af  anklage  og  forsvar;  han 
kender  Griffenfeld   skyldig  i  at  have   taget   skænk   og 


—    423    — 

gave,  at  have  forsømt  kongens  hemmeligheder  og  have 
foretaget  en  række  tvetydige  handlinger,  som  han  dog 
selv  giver  en  retfærdiggørende  fortolkning,  medens  han 
for  de  andre  forseelser  indskyder  sig  under  kongens 
nåde:  «da,  efter  hans  egen  underdanigste  submission 
og  efterdi  ej  anden  bevisligheder  af  hannem  fremlæg- 
ges, som  forberørt  er,  og  ej  kan  producere  andet  til 
sin  befrielse,  mens  imod  så  mangfoldige  af  Eders  Kongl. 
Maj.  optagne  benådninger  sin  utak  væmmelig  ladet  se, 
imod  sin  høje  og  dyre  ed  og  E.  K.  M.  nådige  ad- 
monitoria  og  påmindelser  gjort,  og  ej  uden  E.  K.  M. 
af  hannem  påberåbende  nåde  og,  hvis  foregives,  nådelig 
må  optages  og  passere,  —  så  ser  jeg  ikke  kan  forbi- 
gås andet  som  hannem  at  henfinde  udi  E.  K.  M.  nåde 
og  unåde. »  Meningen  er  denne,  at  det  må  komme  an 
på,  om  kongen  vil  bekræfte  eller  benægte  hans  på- 
stande om  i  bestikkelses-  og  brevsagerne  at  have  hand- 
let efter  bemyndigelse. 

Man  har  påstået,  at  Kristen  Skel  var  Griffenfelds 
uven  og  at  hans  frimodige  tvivl  om  den  anklagedes 
skyld  var  så  meget  mere  at  påskønne.  Denne  tale 
indeholder  dog  en  uberettiget  tvivl  om  de  andre  dom- 
meres hæderlighed  og  retsindighed.  Der  skal  vistnok 
meget  mere  end  en  tilfældig  trætte  eller  såkaldet  per- 
sonligt uvenskab  til  for  i  livssager  at  hilde  en  dom- 
mers skøn.  Det  er  til  ære  for  Kristen  Skel,  at  han 
ikke  fulgte  den  overvældende  stemning,  som  havde  be- 
taget så  at  sige  alle  overfor  Griffenfeld;  men  det  for- 
ringer kun  hans  ros,  når  man  vil  fremhæve,  at  han 
desuden  var  mandens  fjende.  Dette  er  da  sikkert  også 
kun  en  senere   opfattelse   for  modsætningen  til  de  for- 


—    424    — 

henværende  venner.  På  samme  måde  er  det  jo  blevet 
sagt  om  Rasmus  Vinding,  der  af  en  vildfarende  over- 
levering blev  stillet  ved  siden  af  Kristen  Skel,  at  han 
frikendte  ham  tiltrods  for  et  foregående  brud. 

Hvis  det  er  tilladt  at  gætte  på  en  helt  personlig 
grund  for  Kristen  Skel  til  at  fare  varlig  frem  i  denne 
vanskelige  sag,  da  kan  den  måske  findes  i  hans  nære 
forhold  til  Griffenfelds  veninde,  grevinde  Birgitte  Skel. 
Hun  var  opfostret  i  hans  hus  og  hun  er  bekendt  som 
en  karakterfast  kvinde;  det  ligger  nær  at  gå  ud  fra  at 
hun  både  af  egen  og  af  fælles  veninders  tilskyndelse 
har  gjort  alt  for  at  vække  sin  frændes  betænkeligheder 
ved  at  tiltro  den  faldne  storhed  forbryderske  hensigter. 
Hvor  måtte  ikke  Magdalene  Gersdorf  og  Birgitte  Trolle 
vånde  sig  ved  tanken  om  deres  gamle  « allieredes* 
ulykke;  det  hedder  om  dem  i  den  bekendte  vise  om 
fuglenes  herredag,  som  skildrer  Griffenfelds  proces :  «de 
agerhøner  trende  fandt  i  sit  hjerte  sjælemén,  de  sig  til 
døden  vene  [klage] . »  Kvinden  slipper  ikke  så  letsindig 
sin  tro  til  den,  hun  engang  har  fæstet  den  til. 

Kristen  Skel  slap  ikke  med  sin  « uendelige  dom», 
men  fik  nogle  dages  betænkning  og  et  personligt  vid- 
nesbyrd af  kongen.  Den  26.  Maj  afgav  han  sit  andet 
votum  i  en  skrivelse,  som  lyder  således: 

Stormægtigste  konge, 
allernådigste  arveherre. 

Jeg  takker  allerydmygeligste  og  underdanigste  E.  K. 
M.  for  den  store  nåde  og  kongelige  mildhed,  at  E.  K. 
M.  efter  min  ydmyge  ansøgning  og  underdanigst  be- 
gæring allernådigst  haver  tilladt  og  bevilget  mig  nogen 


—   425   — 

længere  dilation  og  tid  til  at  eftertænke  den  sag  med 
Peter,  tilforn  kaldet  greve  af  Griffenfeld,  og  hans  dom 
at  underskrive.  Sagen,  allernådigste  konge,  at  jeg  den 
korteligen  kan  igentage:  med  skænk  og  gaver  han 
haver  taget ;  ej  holdt  det  sekret,  hvis  der  burde  at  for- 
dølges og  af  E.  K.  M.  hannem  befalet  var;  søgt  per- 
mutation af  E.  K.  M.  grevskaber,  imod  andre  steder 
af  ringere  værdi  og  indkomster,  for  sin  egen  interesses 
skyld ;  skrevet  til  den  fransøske  ambassadeur  Feuquiéres, 
som  ikke  giver  ringe  subgon  og  mistanke ;  derhos  ladet 
adskillige  breve  gå  fra  Sverige  [og]  til  Sverige  under 
hans  eget  konvolut,  og  alt  uden  E.  K.  M.  nådigste 
vilje  og  befaling,  som  han  udi  ingen  måde  kan  for- 
svare, og  det  ene  med  det  andet  imod  hans  dyre  ed 
og  høje  pligt,  og  derved  gjort  sig  culpable  og  skyldig 
derover  at  priveres  fra  alle  bestillinger,  degraderes  fra 
al  dignitet  og  ære,  udi  fængsel  at  anholdes,  hans  gods, 
middeler  og  formue,  hvor  findes,  til  den  kongelige  fisko 
at  være  forbrudt  og  forfaldet. 

Mens  som  af  ingen  af  de  breve,  for  os  udi  rette 
ere  lagte,  klarligen  og  udtydeligen  kan  ses  og  fornem- 
mes, det  han  haver  med  E.  K.  M.  fjender  hemmelige 
og  åbenbare  haft  nogen  forræderi  fore  imod  E.  K.  M., 
E.  K.  M.  arvehus,  riger,  fyrstendomme  og  lande,  eller 
endnu  klarligen  det  er  overbevfst,  —  og  udi  tvivlrådige 
blodsager  altid  er  brugeligt  og  bedst  at  følge  det  lem- 
fældigste, da  understår  jeg  mig  ikke  eller  kan,  inden 
bedre  eller  klarligere  oplysning  i  den  post,  forsvare  for 
Gud,  E.  K.  M.  og  min  egen  samvittighed  at  dømme 
og  kende  hannem  fra  livet. 

Beder  udi  dybeste  ydmyghed  det  udi  nåde  må  op- 


—    426    — 

tages  og  nådigst  bevilges  den  nåde,  at  hvis  det  be- 
hager E.  K.  M.,  at  dommen,  som  er  afsagt  på  hans 
liv,  skal  trykkes,  mit  navn  da  måtte  udelukkes. 

Eders  Kongl.  Majestæts  min  allernådigste 

arvekonges  og  herres 

allerunderdanigste  tro  og  pligtskyldigste 

Chr.  Schiell. 

Kongen  skal,  da  dette  votum  blev  forelagt  ham, 
have  klappet  den  gamle  adelsmand  på  skulderen  med 
de  ord:  «Give  Gud  vi  havde  mange  Skeler;  du  er  en 
ærlig  mand!>  Han  gjorde  mere  end  det,  han  tog 
dette  ærlige  votum  til  følge. 

Dommen  blev  affattet  samme  dag  i  kastellet  og 
underskrevet  af  de  ti  af  dommerne.  Dens  indhold 
sammenfatter  de  i  det  foregående  tilstrækkelig  omtalte 
anklager  og  lyder  på  tab  af  ære,  liv  og  gods:  «til 
hans  grevelige  navns  og  memoriæ  evige  udslettelse  skal 
hans  forhen  af  hannem  førte  grevelige  våben,  hjelm  og 
titel  af  bøddelen  søndertrædes  og  stykkerne  deraf  offen- 
lig  af  vinduet  udkastes,*  —  « livet  bør  han  derefter  at 
miste,  så  hans  hoved  fra  kroppen  ved  sværdet  vorder 
separeret.*  Noget  omredigeret  på  tysk  blev  den  senere 
trykt  og  offenliggjort. 

Det  var  gældende  ret  i  Danmark  som  i  andre 
lande,  at  den,  som  var  dømt  til  døde,  kunde  under- 
kastes tortur.  Otto  Mauritius  veg  ikke  tilbage  for  dette 
sidste  middel  til  at  få  den  anklagede  til  at  tilstå  sit 
formentlige  forræderi  og  angive  sine  medskyldige.  Han 
søgte  tillige  at  bevise  af  den  almindelige  ret,  at  det  i 
højforræderisager  var  tilladeligt  også  at  underkaste  andre 


—    427    — 

'det  samme;  dette  blev  som  bekendt  senere  optaget  i 
danske  lov  (I  20).  Han  foreslog  derfor  foruden  Grif- 
fenfeld  at  tage  Fogh  og  Henrik  Lund  i  pinligt  forhør. 
Men  sikkert  var  der  nu  vakt  en  lønlig  tvivl  i  kongens 
sjæl  om  mistankens  sandhed  og  han  gyste  tilbage  for 
dette  forfærdelige  mod  en  mand,  som  havde  stået  hans 
hjerte  så  nær. 

Tirsdagen  den  30.  Maj  indfandt  Korfits  Trolle  og 
Otto  Mauritius  sig  for  sidste  gang  hos  Griffenfeld  for 
at  udfritte  ham  om  de  nærmere  omstændigheder  ved 
forræderiet.  Korfits  Trolle  føjede  hertil  særlig  en  fore- 
spørgsel, foranlediget  ved  Foghs  udsagn  om  « visse 
fruentimmerintriger» .  Herved  sigtedes  der  til  tilbudet 
om  et  ægteskab  med  prinsessen  af  Taranto,  der  mulig- 
vis var  mistænkt  for  medviderskab.  Griffenfeld  for- 
sikrede, at  han  intet  vidste  ud  over,  hvad  han  havde 
angivet;  derpå  vilde  han  nu  dø.  Han  bad  om,  athen- 
rettelsen måtte  tilsiges  ham  3  dage  i  forvejen.  I  sin 
beretning  herom  foreslår  Mauritius  igen  torturen  an- 
vendt, idet  han  sigter  dem,  der  fraråder  den,  for  at 
have  en  ond  samvittighed;  kongen  burde  ved  dette 
middel  én  gang  for  alle  befri  sig  fra  sine  hemmelige 
fjender. 

Det  var  en  ældgammel  skik,  at  kvinder  havde  ret 
til  at  bede  om  nåde  for  de  dødsdømte.  Griffenfelds 
gamle  moder  siges  at  have  gjort  knæfald  for  kongen 
med  sit  ulykkelige  barnebarn;  hun  bad  ligesom  han 
selv  kun  om  en  hæderlig  død  og  begravelse,  ikke  for 
hans  liv.  Dronningen  blev  set  aftenen  før  den  til  hen- 
rettelsen berammede  dag  at  begive  sig  til  den  nye 
storkansler  grev  Ahlefelds  hus,    der   lå  på  slotsholmen, 


—   428    — 

bag  børsen.  Kongen  besluttede  at  følge  Kristen  Skels* 
votum  og  skænke  den  dømte  livet;  han  skulde  hen- 
sættes i  evigt  fængsel  og  hans  datter  under  navnet 
Schumacher,  ligesom  han  selv,  modtage  fjerdedelen  af 
sin  mødrene  arv.  Generaladjutant  Hans  Schack  fik 
ordre  til  at  forkynde  benådningen  på  retterstedet. 


VII.     PETER  SCHUMACHER  SOM  LIVS- 
FANGE. 

1676 — 99. 

Kastellet  ved  København,  eller  citadellet  Fredriks- 
havn  som  det  kaldtes,  var  som  bekendt  opført  af  Hol- 
lænderen Ryssensten  i  de  nærmest  foregående  år;  det 
var  en  forholdsvis  lille  femkant,  omgiven  af  høje  ba- 
stioner og  •  dobbelte  grave  og  helt  indrettet  til  bolig 
for  soldater  og  hvad  der  behøvedes  til  deres  under- 
hold. Grunden,  hvorpå  det  var  opført,  var  sid  og 
fugtig;  husene  sank  på  deres  fundamenter  og  opholdet 
i  dem  ansås  for  usundt  og  ubehageligt. 

Der  oplyses  intet  om,  hvor  Griffenfeld  først  blev 
indsat  i  arrest,  men  det  var  i  alle  tilfælde  en  bolig 
så  god  som  den  kunde  skaffes  dér  på  stedet.  Hans 
forplejning  lod  intet  tilbage  at  ønske;  kommandanten 
Sten  Andersen  Bille  fik  udbetalt  220  rdl.  for  de  første 
26  dage  af  hans  arrest.  Derefter  sluttedes  der  akkord 
med  proviantskrivercn  Nils  Simonsen,  der  fik  5  rdl. 
(20  kroner)  daglig  for  hans  «fortæring».  Hans  kammer- 
tjener Jens  Fris  delte  fængslet  med  ham,  Griffenfeld 
var  så  erkendtlig  herfor,  at  han  forærede  ham  smykker 


—   430    — 

og  juveler  til  10,000  kroners  værdi.  Han  blev  til  søn- 
dagen den  4.  Juni,  da  generaladjutanten  kom  for  at 
meddele  fangen,  at  henrettelsen  var  berammet  til  den 
næst  følgende  dag.  Jens  Fris  måtte  nu  forlade  ham 
og  skriftlig  forpligte  sig  til  under  livs  og  æres  tab 
ikke  at  fortælle  noget  af  det  han  havde  hørt  eller 
været  vidne  til  i  fængslet.  Hans  plads  indtoges  af  de 
to  sognepræster  Esaias  Fleischer  fra  Helligånds  og 
magister  Mikkel  Henriksen  fra  Nikolaj  kirke,  der  rime- 
ligvis skiftedes  til  at  være  hos  ham  til  det  sidste. 
Han  var  efter  deres  beretning  stadig  opfyldt  af  tanken 
om,  at  han  skulde  dø  efter  en  uretfærdig  dom,  beført 
af  underfundige  fjender,  over  hvilke  han  nedkaldte 
Guds  retfærdige  hævn.  «Han  vilde  dø  som  en  god 
ærlig  dansk  mand  og  tro  kongens  tjener,  der  nok  vilde 
tilstå  at  have  fortjent  døden  mange  gange,  men  dog 
ingenlunde  nu  for  noget  forræderis  skyld  imod  sit 
fædreland  eller  sin  konge. »  Præsterne  søgte  at  stille 
ham  tilfreds  og  bad  ham  tilgive  sine  fjender,  han  faldt 
da  til  ro  og  tænkte  mere  frimodig  på  døden;  men 
atter  og  atter  kom  dog  de  bitre  tanker  op  igen. 

Mandag  aften  blev  ligtøjet  og  kisten  sendt  ud  i 
kastellet  af  hans  broder  Albert  Gyldensparre.  Tidlig 
næste  morgen  blev  han  berettet  og  klokken  7  førtes 
han  af  de  to  præster  ud  til  retterstedet;  han  var  iført 
en  hvid  silke  ligdragt,  derover  en  sort  overklædning 
med  sørgeflor;  på  hovedet  bar  han  sin  sædvanlige 
paryk.  På  den  store  plads  foran  kirken  havde  soldater 
slået  kreds  om  retterstedet,  som  betegnedes  af  en  lille 
forhøjning;  det  var  en  bunke  hvidt  sand,  hvorpå  var 
bredt  et  sort  klæde  med  silkekvaster  i  hjørnerne.    Ved 


—    431    — 

siden  af  stod  kisten,  overtrukken  med  sort  baj  og 
fodret  med  hvidt  tøj ;  her  stod  også  hans  greveHge 
våben,  som  det  var  nedtaget  fra  hans  stol  i  Helligånds 
kirke.  Bøddelen  var  nylig  død  og  ingen  ny  udnævnt 
og  enken  forestod  derfor  eksekutionen,  natmanden 
Jørgen  skulde  udføre  henrettelsen  for  hende.  Da  Griffen- 
feld  var  kommen  ind  i  kredsen,  vekslede  han  nogle 
ord  med  forskellige  af  de  omkringstående,  deriblandt 
generaladjutanten;  derimod  talte  han  ikke  til  komman- 
danten oberst  Bartold  Bulov,  der  under  processen 
havde  afløst  Bille  og  skal  have  vist  ham  uvenlighed. 
Han  sagde  højt  og  tydeligt  til  alle,  at  han  døde  uskyl- 
dig i  den  brøde  man  havde  sigtet  ham  for,  han  havde 
aldrig  haft  ondt  i  sinde  mod  konge  og  fædreland;  de 
som  havde  villet  påbyrde  ham  dette,  vilde  komme  til 
selv  at  forsvare  det.  Natmanden  tog  nu  hans  våben, 
sønderbrød  det  mod  jorden  og  trådte  på  det,  idet  han 
sagde,  at  den  dømte  var  nedstødt  fra  sin  ære  og  ikke 
mere  skulde  føre  navnet  Griffenfeld,  men  Schumacher 
som  tilforn.  Præsterne  trøstede  ham  med,  at  alt  dette 
var  forgængeligt  og  timeligt  og  uden  betydning.  Bøddel- 
konen lod  ham  nu  gennem  magister  Mikkel  spørge, 
om  han  vilde  have  bundet  for  øjnene,  men  han  svarede 
kort  og  bestemt:  nej!  heller  ikke  vilde  han  have,  at 
nogen  ellers  skulde  røre  ved  ham;  hans  broder  havde 
sendt  kvinder  til  at  skrinlægge  ham  som  en  ærlig 
mand.  Han  tog  nu  parykken  af  og  gav  den  til  en 
hosstående  underofficer,*  sagde  til  natmanden,  at  han 
skulde  slå  dristig  til,  når  han  tog  hænderne  fra  hin- 
anden, og  knælede  ned  på  klædet.  Han  bad  derpå 
en   stund   med   foldede    hænder,    skilte   dem  så  ad  og 


—   432    — 

holdt  hovedet  stivt  i  vejret,  som  det  var  nødvendigt  ved 
halshugning  med  sværd.  Natmanden  løftede  sværdet,  og 
først  nu  råbte  generaladjutanten:  t  holdt,  der  er  pardon  I » 

Den  ulykkelige  mand  forsøgte  forgæves  at  rejse 
sig,  præsterne  måtte  gribe  ham  under  armene  og  løfte 
ham  op.  Han  stammede  nogle  usammenhængende  ord: 
nu  havde  han  været  rede  til  at  dø!  Gud  tilgive  dem, 
der  nu  kaldte  ham  tilbage!  han  takkede  kongen  for 
denne  nåde !  —  Da  han  havde  samlet  sine  tanker,  med- 
delte Schak  ham,  at  han  var  benådet  med  evigt 
fængsel.  Schumacher  spurgte,  om  han  måtte  give  ham 
hånden,  hvorpå  generaladjutanten  svarede  med  at  mod- 
tage den  og  tale  beroligende  til  ham.  Schumacher 
bad  ham  udvirke,  at  han  kunde  blive  soldat  og  gå 
med  i  krigen,  hvortil  Schak  svarede,  at  han  måtte 
give  sig  tilfreds,  «det  fik  at  være  som  Gud  og  kongen 
vilde. »  Natmanden  kastede  stumperne  af  det  grevelige 
våben  i  kisten. 

Peter  Schumacher  førtes  morgenen  efter  til  sit  frem- 
tidige fængsel,  der  imidlertid  var  bleven  beredt  til  ham; 
broderen  sendte  samme  dag  en  seng  med  sengeklæder 
«og  sparlagen ».  Det  var  et  enkelt  værelse  i  « stok- 
huset* med  forværelse  til  vagten;  det  siges  at  være 
ubekvemt  og  med  ringe  dagslys,  men  denne  beretning 
er  næppe  pålidelig. 

Et  par  dage  efter  lod  han  forespørge  hos  komman- 
danten, om  han  måtte  få  bøger,  pen  og  papir  til 
sysselsættelse;  han  fik  det  sva?,  at  det  måtte  kongen 
bestemme.  På  Biilovs  skriftlige  forespørgsel  blev  dec 
derpå  resolveret,  at  skrivematerialier  ikke  kunde  tilstås 
ham,    men   at   bibliotekaren   Villum    Worm    måtte   fly 


—   433    — 

ham  enkelte  bøger  af  hans  bibliotek,  der  var  bestemt 
til  at  gå  over  i  datterens  eje.  Broderen  måtte  sende 
ham  klæder  og  linned  og  præsten  Mikkel  Hansen 
måtte  besøge  ham  en  gang  om  måneden.  I  fængslets 
vindue  blev  der  indsat  en  rude  til  at  lukke  op. 

Samme  dag  fik  kommandanten  udbetalt  80  rdl.  til 
bøddelens  enke  og  der  blev  gjort  en  ny  akkord  med 
proviantskriveren  Nils  Simonsen  om  hans  forplejning; 
han  skulde  have  iVa  rdl.  (6  kroner)  daglig.  Af  den 
senere  spisemester  Peter  Hybertz  siges,  at  han  havde 
I  rdl.  for  Schumacher,  men  så  blev  der  desuden  holdt  en 
kone  for  ham  til  vask  og  rengøring,  ligesom  han  fik 
« Seinen  ordinaren  wein  iiber  die  tafeln»  såvel  som  brænd- 
sel og  lys  fra  kongen.  I  brænderegnskabet  opføres 
han  med  over  20  favne  brænde  om  året.  Hans  rent 
legemlige  forplejning  var  altså  ingenlunde  karrig. 

Ej  heller  i  andre  henseender  var  vistnok  fængslet 
hårdt.  Et  halvt  år  efter  fik  kommandanten  skrupler 
over,  at  præsten  blev  så  længe  hos  ham,  en  4 — 5 
timer,  medens  de  lukkede  døren  ud  til  vagten,  som 
dog  efter  hans  mening  kunde  have  godt  af  også  at 
høre  Guds  ord.  Der  kan  jo  ingen  tvivl  være  om, 
at  han  ad  denne  vej  stod  i  jævnligt  samkvem  med 
yderverden,  ligesom  han  selvfølgelig  skaffede  sig  det 
muligst  behagelige  selskab  af  sine  bevogtere  (en  vagt- 
mester-løjtnant og  4  mand),  der  jo  ingen  grund  havde 
til  ikke  at  indlade  sig  med  ham  om  ufarlige  samtale- 
emner. Han  vedblev  tillige  stadig  at  få  bøger  og  der 
fortælles,  at  han  på  en  snild  måde  lavede  skrivemate- 
rialier,  så  han  kunde  skrive  breve;  denne  metode  (at 
skrive  med  lyserøg)  kaldtes  senere  her  i  byen  cGriffen- 

11.  28 


—    434    — 

felds  blæk*.  Dette  er  dog  snarest  et  senere  sagn; 
han  har  sikkert  meget  snart  kunnet  skaffe  sig  både 
pen  og  blæk  og  der  er  ingen  grund  til  at  tro,  at  man 
i  de  urolige  krigsår  overhoved  har  agtet  synderlig  på 
hans  færd  i  det  ensformige  fangeliv.  Hans  slægt  og 
venner  var  formående  nok  til  at  lindre  ham  dette  så 
meget  som  muligt. 

Dette  forandrer  jo  imidlertid  ikke  den  sørgelige 
kendsgerning,  at  han  var  en  fange.  Medens  han  var 
under  anklage,  gik  Nils  Juel  i  søen  for  at  tage  Gul- 
land; da  han  var  overført  i  sit  fængsel,  gik  kongen  til 
Skåne  for  at  tage  kronens  tabte  lande  tilbage.  Hvor 
forfærdeligt  for  den  mand,  som  havde  holdt  alle  tråde 
i  sin  hånd,  at  sidde  uvirksom  ved  alt  dette,  og  uvirk- 
som ikke  fordi  han  blev  bundet  til  sygelejet  eller  var 
falden  i  fjendehånd,  men  fordi  han  var  kastet  ud  af 
det  som  en  hemmelig  fjende,  som  den  der  havde  for- 
rådt sit  fædreland!  Umenneskelige  sindslidelser  må 
have  hjemsøgt  ham  i  hans  ensomhed,  og  hvis  ikke  et 
stadig  tilbagevendende  håb  om  igen  at  komme  til  sin 
ret  havde  holdt  ham  oppe,  vilde  han  vel  være  gået 
tilgrunde  i  sin  elendighed. 

Der  er  efter  sagens  natur  ikke  overleveret  ret  mange 
vidnesbyrd  om  Schumachers  sindsstemning  i  disse  år. 
To  dage  før  henrettelsen,  da  han  altså  forberedte  sig 
på  denne,  skrev  han,  siges  der,  med  sin  diamantring 
på  ruden  det  bekendte  vers: 

Da  verden  blev  mig  vred,  da  lærte  jeg  at  kende 
for  alvor  først  min  Gud,  mig  selv,  min  ven,  min  fjende : 
min  fjende  var  mig  gram,  min  ven  var  svigefuld, 
jeg  selv  var  skrøbelig,  Gud  blev  alene  huld! 


—    435   — 

I  den  første  arrest  fandt  man  endvidere  nogle  la- 
tinske vers,  som  han  havde  nedskrevet  som  svar  på 
nogle  af  de  nidviser,  eller  måske  snarere  den  grav- 
skrift, som  fremkom  efter  hans  fald.  Denne  er  åben- 
bart forfattet  af  en  fjende,  som  kendte  ham  godt  og 
havde  haft  et  skarpt  øje  for  hans  fejl,  i  forskellige  af- 
skrifter nævnes  Jakob  Worm  som  avtor.  I  hånlige 
vendinger  revses  hans  pengegriskhed,  hans  hovmod  og 
elskovssyge,  misbrugen  af  den  tilsnegne  magt  og  hans 
svigtende  evne  til  at  føre  rigets  styrelse  i  de  vanske- 
lige tidsforhold.  Skånselsløst  rammende  falder  mange 
af  de  korte  sætninger,  som  når  der  siges : 

vidtløftig  i  sæder, 

tvetydig  i  ord, 

mangetydig  i  sind, 
borgerlig  af  oprindelse,  adelig  af  nåde,  greve  ved  tilsnigelse, 
en  fyrste  i  rigdom,  en  konge  i  hovmod; 

en  ven  af  alle, 

sig  selv  nærmest, 

trofast  mod  ingen! 

Eller  når  han  sammenstilles  med  sin  navne,  apo- 
stelen Peter: 

mere  en  Judas  end  en  Petrus 
og  dog  ej  Petrus  ulig  som  min  herres  fornægter: 
Som   fisker  kendte  jeg   de  gyldne  kroge  og  i  hvilke   næt  mennesker 

fanges, 

klog  på  dette,  jeg  ulykkelige, 

sammenskrabede  jeg  dynger  af  guld,  — 

men  se,  nættet  brast! 

I  fredens  dage  et  tvetydigt  orakel, 

tav  han  i  krigen,  efter  hertugens  komme; 

28* 


—   43*5   — 

i  magsvejr  førte  han  skuden,  til  eget  behag, 
men  i  stormen  havde  han  nær  sat  den  til. 


Rimeligvis  som  svar  på  dette  angreb  skrev  han  da 
følgende  vers,   der  synes  at  danne  forskellige  helheder: 

Hvo  du  end  er,  som  gransker  så  grumt  mit  fældede  hoved, 
tror  du,  min  ven,  at  endnu  ej  jeg  er  sønderknust  nok? 

vig  fra  den  gennemstungne,  thi  sejrherren  den  grumme 
ofte  sit  dræbende  sår  fik  af  en  synkende  hånd. 


Hvo  du  end  er  —  og  at  nævne  dit  navn  kan  smerten  mig  tvinge 

der  som  en  fjende  gram  træder  mit  støv  under  fod 
og  end  ikke  tilfreds  med  et  fald,  så  bradt  og  så  lynsnart, 

borer  dit  blodige  spyd  dybt  i  mit  blodige  Ifg: 
tro  mig,  en  lønlig  kraft  har  naturen  knyttet  til  graven, 

skyggerne  udbrede  gru  over  det  jordfaste  hus,  — 
tro  mig,  du  avindsmand,  nu  guderne  selv  til  dig  taler 

og  min  henfarne  ånd  siger  dig  dette  for  sand:  — 
Se,  den  usæle  er  hellig,  rør  ikke  min  grusomme  skæbne, 

bryd  ej  med  vanhellig  hånd  uskånsomt  gravenes  fred! 


Hvo  du  end  er,  som  båren  af  lykken  i  højsædet  sidder 

og  omstrålet  af  guld,  magtens  og  rigdommens  glans, 
medens  en  ydmyg  stimmel  i  forstuen  gulvet  dig  slider 

og  dit  hus  og  din  gård  søge  at  tage  med  storm: 
Se,  hvor  den  tilbedte  grif,  der  så  højt  opf6r,  nu  for  sværdet 

bøjer  sit  hoved  frem,  —  selsomt  det  lyder  forvist,  — 
tilstå  så:  det  er  stormænd  kun,  som  skæbnen  sig  kårer, 

usselrygge  og  vrag  vrager  den  hellige  magt. 


Denne  din  store  landsmand,  din  hæder  i  henfarne  dage 


—    437    — 

Her  var  versene  afbrudte,  hvad  enten  han  nu  havde 
tabt  lysten  til  at  fortsætte,  eller,  som  der  også  be- 
rettes, det  fundne  papir  var  ufuldstændigt.  Hvad  der 
er  bevaret  er  dog  nok  til  at  vise,  hvorledes  hans  tanke 
var  optagen  af  selvforsvaret  og  hvor  skønt  han  endnu 
formåede  at  give  den  udtryk  i  gudernes  sprog. 

Om  sine  tanker  og  følelser  under  den  fingerede 
henrettelse  udtalte  Griffenfeld  sig  senere  til  sin  præst 
Mikkel  Hansen.  Da  de  kom  ind  sammen  fra  retter- 
stedet, sagde  han:  «Kære,  Gud  var  mig  nådigere  end 
at  han  vilde  jeg  skulde  dø  i  den  tilstand,  jeg  var  udi; 
thi  jeg  må  nu  tilstå,  mit  hjerte  var  alt  for  hovmodigt 
og  opblæst  til  at  jeg  skulde  kunne  have  beredet  mig 
til  værdelig  at  dø,  og  anser  jeg  dette  endnu  for  en  af 
de  største  velgerninger,  Vorherre  har  beviset  mig,  at 
han  ej  i  den  tilstand  borttog  mig.»  Præsten  omtalte 
dette  ofte  som  bevis  på,  hvor  vanskeligt  det  er  for 
den  hoffærdige  at  slå  verden  af  sin  tanke.  Senere 
undskyldte  han  sig  med,  at  han  ikke  havde  troet  på 
henrettelsen,  før  han  blev  ført  ud  og  så  retterstedet 
og  bøddelens  sværd;  da  var  det  gået  op  for  ham,  at 
det  var  alvor,  men  han  havde  da  kun  haft  den  ene 
tanke  at  gå  modig  i  døden  og  aflægge  det  sidste  vid- 
nesbyrd om  sin  uskyldighed.  Rent  menneskeligt  blev 
da  den  rystelse,  dødsangesten  forårsagede  ham,  et 
gennembrud  af  personlighedens  længe  tilbagetrængte 
selvbesindelse. 

Præsten  på  Kristianshavn  Rasmus  Byssing  fortalte, 
at .  den  kejserlige  ambassadør  ofte  kom  til  ham  om 
sommeren,  fordi  der  hos  ham  var  grønt  og  svalt. 
De   talte  da   om  Griffenfeld   og  ambassadøren  fortalte, 


—   438    — 

at  denne  til  ham  havde  ytret,  at  «bønnen  gjorde  me- 
lankoli f.  Det  er  et  ord  fra  hans  velmagtstid,  da  han 
skød  alvoren  fra  sig,  medens  den  dog  lå  dybt  i  hans 
sjæl  og  foruroligede  ham  i  ensomme  øjeblikke.  Bønnen 
gjorde  ham  da  ikke  glad,  men  sørgmodig. 

Nu  i  fængslet  kunde  han  ikke  mere  skyde  de  tunge 
tanker  fra  sig;  han  fordybede  sig  i  dem  og  fandt  sig 
tilrette  med  dem.  Der  er  opbevaret  et  brev  fra  ham 
til  moderen,  skrevet  til  nyår,  vistnok  det  første,  som 
han  oplevede  i  fængslet;  det  var  det  første  brev  efter 
hint  på  hans  4oårs  fødselsdag,  som  han  skrev  i 
Itzeho. 

Brevet  er  langt  og  holdt  i  en  gudelig  tone,  der  er 
vidt  forskellig  fra  alt,  hvad  vi  ellers  kender  fra  hans 
hånd.  Formodenlig  har  det  været  sagt  ham,  at  hans 
moder  var  dybt  nedbøjet  af  sorg  og  sygdom;  han 
skriver:  «Jeg  véd  vel,  hvad  tanker  jeg  haver  over 
Eder,  nemlig  freds  tanker,  at  Gud  skal  give  Eder  den 
ende,  som  I  bier  og  længes  efter. »  Dette  har  da  vel 
haft  sin  del  i  den  tone  han  anslår,  men  hans  egen 
stemning  har  næppe  været  synderlig  forskellig  derfra. 
Efter  en  række  almindelige  udtalelser  til  trøst  for  dem 
begge  fortsætter  han:  «Jeg  ønsker  og  denne  Guds 
rige  velsignelse,  Jesu  Kristi  fred  og  den  Helligånds 
kraftige  regering  og  fremvækst  til  det  gode  over  den 
lille  plante,  som  I  haver  hos  Jer,  at  hun  må  tiltage  i 
alder,  visdom  og  nåde  hos  Gud  og  alle  gode  men- 
nesker, takkende  Jer  derhos  underdanigen  for  alt  det 
gode  og  de  utallige  velgerninger,  I  både  hende  og  mig 
bevfst  haver,  fra  vor  fødselstime  indtil  denne  dag. 
Sandelig,  I  har  født  mig  til  verden  tiere  end  én  gang^ 


—   439    — 

og  alle  gange  med  smerte ;  og  denne  Eders  uforskyldte 
kærlighed,  som  I  bær  til  mig,  der  kun  har  gjort  Jer 
al  fortræd  og  hjertesorg,  erindrer  og  forsikrer  mig  des 
kraftigere  om  Guds  kærlighed  til  mig  og  Eder,  efterdi 
han  ligner  selv  sin  kærlighed  og  nåde  til  os  ved  en 
moders  kærlighed  .  .  .  Jeg  véd  vel,  højtærede  kære 
moder,  at  denne  tanke  skal  måske  falde  Eder  ind,  når 
I  får  dette  i  hænderne:  det  sidste,  du  skrev  mig  til, 
da  var  du  i  fuldt  flor,  o  hvad  er  din  tilstand  nu  langt 
anderledes  end  den  var  dengang.  Men,  allerkæreste 
moder,  hvilken  tilstand  synes  Jer  bedst,  enten  at  være 
i  Guds  unåde  og  i  kongens  nåde,  eller  at  være  i  Guds 
nåde  og  i  kongens  unåde.  Moses  holder  Kristi  for- 
smædelse langt  højere  end  at  være  Faraos  dattersøn 
og  at  have  alt  Ægypti  liggendefæ;  mig  tykkes  og, 
som  Gud  nu  haver  undervist  mig,  at  det  er  bedre  at 
være  dørvogter  i  Guds  hus  end  at  være  rigskansler  og 
en  stor  mand  i  verdens  øjne.»  ---  Og  han  finder  sin 
trøst  dér  hvor  talløse  slægter  har  fundet  den,  i  Davids 
salmer,  i  hans  enetaler  med  Gud  i  sin  forladthed:  han 
kan  atter  føre  ham  frem  til  lyset,  han  kan  « skjule  ham 
for  tungers  svøbe »,  hans  arm  er  endnu  ikke  forkortet. 
Også  ad  denne  vej  kommer  da  håbet  ham  imøde, 
håbet  om  også  i  det  timelige  at  finde  sin  oprejsning. 

Den  stakkels  moder  havde  gennemgået  forfærdelige 
dage,  medens  sønnens  sag  forhandledes  og  dommen 
fældedes;  den  i.  April  skriver  Konrad  Hesses  hustru 
til  sin  broder  Kristian  Lente  i  Bryssel,  der  var  forlovet 
med  Elisabet  Reinfrank,  at  Marie  Motzfeld  er  meget 
syg   af  sorg   over   sønnens   arrest   og   at   man   venter 


—   440   — 

hendes  død.  I  et  andet  brev  siges  derimod,  at  hun 
er  ved  godt  mod:  blot  hendes  søn  kunde  fa  kongen  i 
tale,  vilde  nok  alt  klare  sig.  Det  gik  selvfølgelig  op 
og  ned  for  hende  eftersom  udsigterne  formentes  at 
skifte.  Hun  havde  taget  både  sønnedatteren  og  hendes 
unge  moster  i  huset,  men  dennes  halvsøster  Sofie 
Nansen,  Kristian  Gersdorfs  hustru,  vedblev  at  stå  i 
det  venligste  forhold  til  sine  unge  frænker  og  det  for- 
modedes, at  hun  efter  den  gamles  død  vilde  tage  sø- 
steren til  sig.  Marie  Motzfeld  overlevede  imidlertid 
ulykken  og  til  hende  henvendte  Kristian  Lentes  søstre 
fruerne  Hesse  og  Giese  sig,  da  de  ud  på  sommeren 
på  egen  hånd  tog  sig  på  at  indlede  bruddet  med  hans 
forlovede.  Lente  selv  synes  ingenlunde  at  have  været 
stemt  for  det,  og  pigebarnet,  der  nu  var  halvfjortende 
år,  havde  knyttet  sine  tanker  så  fast  til  den  fraværende 
fæstemand,  at  man  var  meget  betænkelig  ved  at  tale 
til  hende  om  et  brud.  Søstrene  og  særlig  Anna  Ka- 
trine Hesse,  der  hadede  Griffenfeld  på  grund  af  man- 
dens formentlige  tilsidesættelse  i  kancelliet,  tog  da 
initiativet  og  begav  sig  en  dag  i  Avgust  til  Marie 
Motzfeld  for  at  tale  med  hende  om  sagen.  Da  de 
kørte  ned  ad  Købmagergade,  så  de  Elisabet  stå  i  et 
vindue;  de  var  altså  visse  nok  på  ikke  at  træffe 
hende  hos  sin  fostermoder.  Samtalen  førtes  hen 
på  det  kildne  emne,  men  den  gamle  dame  optog 
det  meget  ilde.  Anna  Hesse  sagde  da,  at  hendes 
broder  havde  ladet  kongen  spørge;  han  havde  svaret, 
at  Lente  måtte  gøre  som  de  andre  havde  gjort,  der 
var  forlovede  med  rigskanslerens  slægtninge.  Marie 
Motzfeld   blev    imidlertid    heftig   og    vilde   ikke  påtage 


—    441    — 

sig  at  sige  pigebarnet,  hvad  man  havde  i  sinde ;  Lente 
havde  i  breve  kaldet  Reinfrank  for  fader,  det  vilde 
binde  ham.  De  andre  sagde  herimod,  at  i  Danmark 
binder  kun  præsten  og  en  sådan  var  ikke  tilstede  ved 
trolovelsen.  Marie  Motzfeld  vilde  da,  at  de  skulde  tale 
derom  til  barnets  fader  eller  svogeren,  rentemesteten 
Kristian  Gersdorf.     Længere  kom  man  ikke  den  gang. 

Kort  efter  tog  Gersdorf  sin  hustrus  søster  i  huset 
og  man  blev  nu  noget  forsigtigere ;  i  December  skriver 
Fredrik  Giese  til  sin  svoger,  at  man  må  lade  tiden 
råde,  hun  glemmer  ham  nok.  Svigerinden  i  Gliickstadt 
er  mere  åbenhjertig,  hun  tilstår,  at  man  ikke  er  vis 
på,  at  den  faldne  kansler  ikke  igen  kan  komme  til 
magten,  vist  er  det  at  Gert  Schrøder  i  høj  grad  er  i 
kongens  nåde.  Således  trak  denne  sag  i  langdrag; 
den  gamle  Reinfrank  vilde  ikke  løse  Lente  fra  sit 
løfte  og  først  flere  år  efter  indgik  denne  et  andet  ægte- 
skab i  Bryssel.  Mange  bebrejdede  ham  dette,  medens 
andre  undskyldte  det  med  brudens  mangel  på  højere 
selskabelig  dannelse.  Denne  synes  ganske  vist  at  have 
været  forsømt  af  Griffenfeld;  thi  medens  hun  opholdt 
sig  i  hans  hus,  klager  Anna  Hesse  over,  at  hun  ikke 
engang  kunde  tysk.  Hun  arvede  ved  sin  faders  død 
en  del  af  Fævejlegård  og  ægtede  her  sognepræsten 
Fredrik  Lyngby. 

Overfor  Peter  Schumachers  datter  Charlotte  Amalia 
blev  benådningens  umilde  bestemmelser  ikke  bragte  til 
udførelse;  hun  beholdt  sin  faders  adelige  navn  og  stand, 
ligesom  der  gaves  hende  vederlag  for  hele  sin  mødrene- 
arv og  arven  efter  sin  oldemoder,  Hans  Nansens  enke, 
der    var    død   1674.     20.  Juni   1676    udgik   der  konge- 


—   442    — 

brev  til  Albert  Gyldensparre  og  Hans  Nansen  om  at 
antage  sig  værgemålet  for  hende  og  af  skatmesteren 
at  modtage  det  gods  og  de  obligationer,  som  var  ud- 
lagte for  arven.  Hans  Nansen  havde  opgjort  denne 
til  næsten  60,000  rdl.,  hvori  der  dog  kom  til  at  afgå 
godt  11,000  rdl.,  dels  for  indbo,  som  endnu  var  i  be- 
hold, dels  for  jordegodset  på  Sjælland,  som  han  havde 
beregnet  for  højt.  For  resten  blev  der  udlagt  godt 
65  tdr.  h.  k.  i  Fævejlegård,  huset  på  Købmagergade 
med  en  ny  stald  og  indbo  for  12,000  rdl.,  samt  i 
obligationer  og  rede  fordringer  c.  34,000  rdl.  Af  disse 
synes  over  20,000  at  være  indkommen,  medens  huset 
noget  senere  af  kongen  blev  solgt  til  general  Fredrik 
Arenstorf  for  9,800  rdl.,  uden  at  Charlotte  Griffenfeld 
kunde  få  købesummen.  Blandt  andre  fordringer,  som 
hun  aldrig  fik,  var  farmoderens  gæld  på  6,600  rdl., 
der  således  dog  blev  i  familien,  og  Fredrik  Gabels 
obligation  på  3000  rdl.  For  disse  fordringer  fik  hun 
efter  sit  giftermål  udlæg  i  Endelave  0 ;  for  hendes  rede 
penge  synes  formynderne  at  have  købt  Stensballegård. 
Indboet,  deriblandt  det  store  og  kostbare  bibliotek, 
flyttedes  ud  af  huset,  til  Hans  Nansens  ejendom  på 
slotsholmen. 

Charlotte  Amalia  blev  imidlertid  standsmæssigt  op- 
dragen og  kom  senere  i  huset  hos  Hans  Nansen,  der 
blev  justitsråd  og  præsident  i  København,  ligesom  hun 
nød  godt  af  sin  faders  gamle  venskabsforbindelser 
blandt  adelen.  Hendes  « fæstemand »,  Nils  Fris  til 
Frisenborg,  trak  sig  dog  tilbage  fra  hende,  og  da  Berte 
Skel  til  Selsø,  Birgittes  søster  og  enke  efter  general 
Nils  Rosenkrans,    der    faldt  i  Skåne,    senere  bad  dron- 


—   443    — 

ningen  om  hun  måtte  forestille  den  unge  pige,  som 
var  opnævnt  efter  hende,  ved  hoffet,  fik  hun  det 
skrappe  svar,  at  hendes  majestæt  ikke  vilde  se  den 
forræders  datter. 

Ordningen  af  Schumachers  hus  og  bo  blev  opsat 
henved  et  års  tid  og  behandledes  da  sanunen  med 
Jørgen  Foghs. 

Alt  i  Juni  1676  var  Samsø  bleven  henlagt  under 
kongens  eget  kammer  og  grevskabet  Griffenfeld  om- 
dannet til  et  «Tønsberg  amt».  Noget  senere  opret- 
tedes Samsø  som  bekendt  til  et  grevskab  for  Sofie 
Amalia  Moth  og  hendes  efterkommere,  familien  Danne- 
skjold, medens  Tønsberg  gaves  U.  Fr.  Gyldenløve  i 
mageskifte  for  gods  i  Danmark.  Det  solgtes  1683  til 
grev  Wedel  og  fik  da  navnet  Jarlsberg. 

Regnskabet  over  Foghs  konfiskerede  midler  op- 
gjordes af  Korfits  Trolle  og  Erik  Rodsten;  de  beløb 
sig  til  ialt  godt  31,000  rdl.,  deraf  11,389  rdl.  i  penge 
især  guld  og  pantelån,  19,656  rdl.  i  obligationer. 
Noget  heraf  var  straks  givet  til  flåden,  henved  5000  rdl. 
gik  til  Schumachers  kreditorer,  resten  indbetaltes  til 
zahlmesteren  Peter  Brandt. 

Schumachers  gæld  blev  opgjort  af  Holger  Vind  og 
V.  Støcken;  der  blev  tinget  af  med  håndværkere  og 
handlende  og  deres  tilgodehavende  derefter  betalt. 
Kræmmere  skyldte  han  6,712  rdl.,  håndværkere  5,090 
rdl.;  det  blev  nedsat  til  henholdsvis  5,663  og  3,917  rdl. 
Det  ser  ikke  godt  ud,  at  han  havde  kælderen  fuld  af 
rede  penge,  medens  forretningsfolk  ikke  fik,  hvad  der 
tilkom  dem.  Tjenerne  havde  alle  løn  til  gode  for  flere 
år,  de  havde  jo  haft  deres  « uvisse  indtægter*  og  ingen 


—    444    — 

af  dem  fik  nu  hvad  der  blev  opgivet;  Jens  Fris  måtte 
aflevere  sine  juveler.  De  9  lakajer  fik  dog  hver  20  rdl. ; 
en  enkelt  af  dem,  Johan  Neve,  der  også  nævnes  som 
delagtig  i  pengeudpresningerne,  blev  nogle  år  efter  rente- 
skriver. Pigerne  fik,  hvad  de  havde  tilgode;  Barbara 
Lavridsdatter,  der  havde  «opfødt  datteren  i  4  år»  efter 
moderens  død  og  havde  faet  tilsagn  om  100  rdl.  årlig 
men  intet  havde  modtaget,  måtte  dog  nøjes  med  et 
års  løn. 

Bedst  klarede  den  stærkt  kompromitterede  Henrik 
Lund  sig.  Han  havde  været  så  heldig,  en  måned  før 
ulykken  indtraf,  at  ægte  en  datter  af  den  gamle  for- 
tjente kancelliforvalter  Rasmus  Rasmussen  og  det  var 
utvivlsomt  dette,  som  reddede  ham.  Som  forhen  om- 
talt fængsledes  han  den  11.  Marts;  han  fik  en  rørelse 
og  måtte  afhøres  i  sengen;  senere  foreslog  Otto  Mau- 
ritius at  underkaste  ham  tortur.  Imidlertid  holdtes  han 
i  fængsel  året  ud,  uden  at  der  forlyder  noget  om  sags- 
anlæggelse  imod  ham,  og  14.  Januar  1677  takker  han 
kongen  for  at  være  frigivet.  Han  søgte  da  om  for- 
nyelse på  løftet  om  at  blive  kancelliforvalter.  Dette 
blev  tilstået  ham  og  han  fik  bestalling  på  at  gå  sin 
svigerfader  til  hånde;  han  brugtes  til  at  bringe  orden 
i  danske  kancellis  arkiv.  Senere  blev  han  gehejme- 
registrator  for  de  udenlandske  sager  i  det  tyske  kan- 
celli, men  døde  alt  i  året  1685. 

Det  omslag  i  opfattelsen  af  Griffenfelds  sag,  som 
med  en  slags  naturnødvendighed  måtte  indtræde,  kan 
dateres  langt  tilbage  i  tiden.  Ugedagen  efter  hans 
arrestation  skriver  den  teologiske  professor  Jens  Birke- 
rod i  sin  dagbog:   « Herre  Gud,  hvad  har  dog  en  uges 


—   445    — 

tid  gjort  in  publicis  megen  forandring!  Og  kunde  man 
nok  af  mange  ansigter  såvel  i  kirken  som  anden  steds 
kendeligen  mærke  hine  altererede  gemytters  dybsindige 
melankoli. »  Den  engelske  resident  John  Pauli  skriver 
samme  dag  som  henrettelsen  skulde  have  fundet  sted: 
«Jeg  kan  forsikre  Dem,  at  selv  hans  fjenders  had  er 
forvandlet  til  medlidenhed  ved  at  høre,  hvad  han  har 
sagt,  og  det  mod,  han  har  vfst.  Mange  mener,  at 
ondskab  mere  end  brøde  er  skyld  i  hans  ulykke. » 

Vi  ser  da  også  snart  et  fuldstændigt  omslag  i  de 
viser,  der  på  den  tid  gav  udtryk  for  den  offenlige 
mening.  Ved  efterretningen  om  Griffenfelds  arrestation 
havde  Jakob  Worm  endnu  skrevet  en  hoverende  sang, 
fuld  af  de  mest  nærgående  beskyldninger  imod  ham, 
alle  de  vildeste  rygter  sættes  her  på  rim.  Noget  senere 
klager  han  over,  at  intet  er  blevet  bedre  efter  hans 
fald,  snarere  værre,  og  han  giver  medlidenheden  et 
stærkt  udtryk,  ligesom  han  anråber  kongens  nåde  for 
ham.  Især  træder  dette  dog  frem  i  visen  om  « fug- 
lenes herredag»,  «da  den  forhadede  og  forhånede  grif, 
formedelst  beskyldet  korrespondens  med  strudsen  og 
påfuglen,  eftersættes,  beskyldes,  antastes,  fængsles  og 
til  døde  dømmes. »  Dette  billed  udføres  nu  meget 
snildt,  således  at  griffens  levnedsløb  fortælles  og  hele 
processen  udføres.  Pelikanen  (Pløn)  kommer  til  hove 
og  fatter  nag  til  griffen,  ørnen  overtales,  og  han  falder 
i  de  hadefulde  fugles  snare.  Derefter  sættes  retten: 
«ej  blæk,  ej  pen  ham  levnes »,  «al  verden  ham  und- 
viger, de  men'  at  Gud  ham  har  forgæt. »  Kun  kvin- 
derne ynkes  over  ham :  prinsessen,  dronningen  og  hans 
gamle  veninder: 


—    446   — 

I  ørnens  hus  den  sparve 
lå  død  ret  som  en  sten, 
det  skar  i  hjert'  og  marve 
på  turtelduen  ren, 
de  agerhøner  trende 
fandt  i  sit  hjerte  sjælemén, 
de  sig  til  døden  vene. 

Digteren  ender  med  at  anraabe  Gud  og  kongen  om 
nåde  for  den  ulykkelige,  som  nu  sukker  i  fængslets 
uhygge. 

Stemningen  for  Schumacher  fik  efterhånden  en  ^ikke 
ringe  næring  af  den  skæbne,  som  traf  flere  af  hans  dom- 
mere og  fjender.  Hertugen  af  Pløn  trak  sig  før  årets 
udgang  fornærmet  tilbage  fra  sin  høje  plads  i  spidsen 
for  hæren  og  rådet;  general  Fredrik  Arenstorf  blev 
to  år  efter  dømt  fra  ære,  liv  og  gods  på  grund  af 
uagtsomhed  i  sin  kommando  i  Skåne,  og  der  gik  rygter 
om  at  han  havde  stået  i  forrædersk  forbindelse  med 
fjenden;  han  blev  vel  benådet,  men  rygtet  tabte  sig 
ikke.  Den  gamle  præsident  Kielmann,  hvis  vidnesbyrd 
jo  havde  bidraget  til  at  fælde  Griffenfeld,  døde  kort 
efter  i  kastellet,  hvor  han  blev  indsat  i  forvaring;  man 
påstod,  men  vistnok  uden  hjemmel,  at  han  havde  taget 
gift.  Tomas  Finke  blev  amtmand  på  Bornholm,  men 
faldt  kort  efter  af  hesten  og  slog  sig  ihjel;  han  havde 
jo  været  en  af  Schumachers  første  og  fortroligste  ung- 
domsvenner. Korfits  Trolle,  der  havde  spillet  en  så 
fremragende  rolle  ved  hans  anklage  og  domfældelse, 
døde  senere  i  stor  fattigdom.  Om  de  borgerlige  dom- 
mere, Peter  Lassen,  Peter  Resen  og  Titus  Biilcke,  siges 
der,  at  de  angrede  deres  del  i  sagen  og  ikke  kunde 
finde  ro  for  de  tvivlsmål,  som  senere  opkom. 


—    447   — 

Værst  gik  det  dog  anklageren,  den  holstenske 
licentiat  Otto  Mauritius.  Han  gjorde,  hvad  han  kunde, 
for  at  skaffe  sig  en  god  stilling,  medens  han  var  her; 
derfor  holdt  han  sig  nær  til  hertugen  af  Pløn  og  søgte 
at  vinde  hans  tillid  ved  at  efterspore  andres  formentlige 
intriger.  Der  er  opbevaret  et  brev  fra  ham  til  her- 
tugen, hvori  han  fortæller,  at  der  ved  siden  af  kongens 
hemmelige  råd  findes  et  andet,  som  han  kalder  nat- 
rådet og  i  hvilket  « hanen  især  skal  gale»;  altså  over- 
jægermester Hahns  hofparti.  Han  opgav  senere,  at 
dette  var  Simon  Petkums  ord.  Efter  dommen  over 
Griffenfeld  virkede  han  for  at  fa  anlagt  sag  mod  Kiel- 
mann  som  født  kongelig  undersåt.  Dette  opnåede  han 
dog  ikke,  da  præsidenten  med  sin  søn  Fredrik  Kri- 
stian for  at  fa  et  mildere  fængsel  og  undgå  kriminel 
tiltale  gik  ind  på  at  betale  en  tønde  guld  i  bidrag  til 
krigsomkostningerne,  ligesom  de  lovede  at  virke  hen 
til  et  bedre  forhold  mellem  kongen  og  hertugen  af 
Gottorp.  I  det  følgende  forår  løslodes  sønnerne,  efter 
at  faderen  var  død  og  pengene  betalte. 

Otto  Mauritius  fulgte  med  hertugen  til  Skåne,  men 
indviklede  sig  efterhånden,  tildels  vel  af  trang,  i  en 
række  forbrydelser,  særlig  falsk  i  forskellige  former. 
Han  blev  af  hofretten  dømt  fra  ære,  liv  og  gods; 
højesteret  lagde  hertil  at  han  skulde  miste  sin  højre 
hånd.  Han  benådedes  på  livet  og  førtes  fra  det  blå 
tårn  til  Hammershus,  hvor  han  senere  døde  i  elen- 
dighed. 

Også  krigens  uheldige  gang  måtte  efterhånden 
vende  stemningen  til  fordel  for  Schumacher.  Så  længe 
han  var  med  gik  alt  godt,  sagde  man;  han  havde  for- 


-    448    — 

stået  at  holde  Frankrig  udenfor  kampen  i  Norden; 
han  havde  vidst  at  mildne  fjendskabet  med  Sverige; 
han  havde  aldrig  stolet  på  de  forbundsfæller,  der  efter- 
hånden lod  os  i  stikken.  Harmen  vendte  sig  nu  mod 
de  uheldige  hofmænd,  især  Hahn,  tildels  Knuth  og 
andre.  Imod  Hahn  skrev  Jakob  Worm  sin  satire: 
«Abrahams  syn,  eller  et  synderligt  og  selsomt  syn, 
som  er  set  på  himlen  over  Abrahamstrup  og  Svan- 
holm»  (Oktober  1678).  Disse  to  gårde  i  Horns  land 
tilhørte  Hahn  og  Fredrik  Arenstorf,  og  poeten  udmaler 
nu,  hvorledes  disse  to  mænd  med  deres  venner  Otte 
Skel,  Holger  Vind,  Peter  Brandt,  Henrik  v.  Støcken 
og  Didrik  Schult,  kæmper  mod  den  halvdøde  Grif,  der 
dog  omsider  kommer  til  kræfter  og  overvinder  dem  alle. 

Således  var  stemningen  til  en  vis  grad  forberedt 
til  at  der  ved  krigens  slutning  kunde  virkes  for  en  be- 
nådning.' Schumachers  slægt  tænkte  herved,  vistnok 
efter  hans  egen  anvisning,  især  på  et  initiativ  fra 
engelsk  side.  Her  havde  han  hengivne  venner,  først 
og  fremst  biskoppen  af  Lincoln,  Tomas  Barlow,  der- 
næst Bertie,  Henshaw  og  andre.  De  gjorde  også 
forskellige  velmente  forsøg,  men  uden  resultat;  et  en- 
gelsk brev  til  selve  Marie  Motzfeld  af  3.  Juli  1679  ud- 
taler, at  det  er  lykkedes  vennerne  at  formå  kongen  til 
at  sætte  det  i  sin  afsending  Roberts  instruks,  at  han 
skal  virke  for  hendes  søns  frigivelse. 

I  efteråret  1679  var  Gyldenløve  i  København  og 
i  November  måned  samme  år  tog  han  varig  bopæl  her 
med  sin  hustru.  Han  havde  efter  alt  at  dømme  endnu 
ikke  glemt  sin  tidligere  fortrolige  ven,  og  ligesom  han 
til   sin   tid   havde  bedet  for  Eleonore  Kristine   og  den 


—   449    — 

stakkels  Sperling,  har  han  næppe  undladt  nu  at  gøre 
forsøg  på  at  formilde  kongen  overfor  sin  forrige  rigs- 
kansler. Han  udtalte  jo  senere  åbent  til  forskellige, 
at  han  beklagede  Griffenfelds  fald  og  at  det  ikke 
skulde  være  gået  så  galt,  hvis  han  havde  været  ved 
hoffet.  Men  ud  over  en  formildelse  af  fængslet  kunde 
dog  ingen  tænke  på  at  nå  overfor  kongens  bestemte 
overbevisning  om,  at  Griffenfeld  havde  forrådt  ham; 
dette  var  endnu  for  nylig  udtalt  i  et  officielt  stridsskrift 
mod  Gottorp.  Selv  om  han  vilde  eftergive  Schumacher 
al  straf,  vilde  det  jo  efter  denne  opfattelse  være  nød- 
vendigt at  sikre  sig  hans  person,  for  at  han  ikke  i 
udlandet  skulde  oplægge  råd  mod  sit  fædreland;  ingen 
kunde  blive  farligere  end  denne  mand,  hvis  evner  han 
havde  de  højeste  forestillinger  om.  Og  hvorledes  havde 
ikke  Ulfeld  mishandlet  riget  og  ængstet  kongehuset 
lige  til  sin  dødsdag! 

Krigens  ophør  muliggjorde  derimod  en  bortflytning 
til  et  andet  sted  i  rigerne  og  for  en  sådan  og  den 
dermed  følgende  formildelse  af  fængslet  gjordes  der  da 
også  forbøn  hos  kongen.  Det  siges  at  have  været 
dennes  søster  Ulrikke  Eleonore,  som  bad  for  ham,  da 
hendes  ægteskab  med  Karl  XI  nu  skulde  fuldbyrdes; 
men  andre  stod  da  sikkert  bagved,  måske  selve  enke- 
dronningen, hvis  hengivne  tjener  Griffenfeld  havde 
været.  Gyldenløve  gav  vel  den  nærmeste  anledning 
til  at  Munkholmen  blev  valgt  til  fremtidigt  fængsel, 
istedenfor  det  skumle  Hammershus,  der  ofte  var  brugt 
i  dette  øjemed.  Som  en  sørgelig  modsætning  til  de 
gyldne  medaljer,  som  venner  engang  havde  ladet  slå 
til  hans  forherligelse,  lod  statholderen,  rimeligvis  ved 
II.  29 


-    450   — 

denne  tid,  støbe  en  allegorisk  fremstilling  på  sine  norske 
jemovne :  ørnen,  som  bortfører  Ganymedes  fra  en  blom- 
strende kyst  til  et  øde  klippeland,  hvorunder  læses: 

Da  jeg  greb  overmand  ved  fod, 
tog  han  mig  bort  med  sig; 
thi  råder  jeg  min  ven  så  god: 
han  spejle  sig  i  migl 


Ovnplade  i  musæet  i  Hjørring. 


Den  7.  Marts  1680  udfærdigede  da  Gyldenløve  fra 
København  en  ordre  til  generalmajor  v.  Hoven  i  Trond- 
hjem  om  at  lade  indrette  « tvende  bekvemme  værelser 
udi  det  inderste  tårn  på  fæstningen  Munkholmen,  så- 
ledes at  de  kan  være  varme  og  digte  til  at  logere  udi. » 


—   451    - 

Denne  ordre  ekspederedes  videre  til  fæstningens  material- 
forvalter Anders  Clausen  Klingenberg  og  istandsættel- 
sen foretoges  derefter  ufortøvet.  Det  pågældende  mæg- 
tige tårn  havde  ovenpå  to  hvælvede  etager  et  stort 
åbent  rum,  hvortil  en  trappe  indeni  muren  førte  op. 
Der  måtte  her  lægges  både  gulv  og  loft,  opsættes 
skillerum  og  vægpanel,  laves  sengesteder,  borde  og 
bænke;  vinduerne,  som  storm  og  uvejr  havde  ødelagt, 
måtte  indsættes  fra  ny,  og  der  blev  opsat  en  stor  jern 
vindkakkelovn  osv.  Af  de  to  værelser  var  det  yderste 
bestemt  til  fangen,  det  andet  til  hans  tjener,  i  et  sær- 
ligt rum  fandtes  tåmvagten,  som  forhen  rimeligvis  har 
haft  hele  etagen  til  sin  rådighed.  Senere  blev  der  fore- 
taget en  istandsættelse  af  tårnets  ydre,  især  af  kobber- 
taget, hvorefter  det  kaldtes  kobbertåmet.  Bekostnin- 
gerne ved  alt  dette  løb  op  til  over  600  kroner. 

Selve  overførelsen  af  fangen  måtte  opsættes  til  der 
ud  på  foråret  fandtes  en  passende  skibslejlighed,  og 
Schumacher  kom  således  til  at  forlade  hovedstaden 
midt  under  de  store  festligheder  i  anledning  af  Ulrikkas 
formæling.  Prinsessen  førtes  over  Sundet  den  4.  Maj, 
tre  dage  efter  vendte  kongen  og  dronningen  tilbage  til 
København  fra  Fredriksborg.  De  tog  derud  igen  den 
18.  og  dagen  efter  holdt  de  her  prinsessen  af  Tarantos 
bryllup  med  grev  Anton  af  Oldenburg,  hvis  datter  An- 
tonette  et  par  år  i  forvejen  havde  ægtet  Gyldenløve. 

Schumacher  sendtes  afsted  med  fregatten  « Antonette*, 
hvis  kaptajn  Jens  Jensen  den  23.  April  fik  sine  ordrer 
af  admiralitetet  til  at  overføre  de  hjemforlovede  norske 
bådsfolk  til  Bergen  og  Trondhjem.  Ligeledes  skulde 
de    til  Norge   beordrede   søofficerer   og   oberst  G.  Kr. 

29* 


—   452   — 

Schultz  ved  Trondhjems  regiment  fodfolk  følge  med. 
Denne  sidste  blev  beordret  til  at  føre  Peter  Schumacher 
som  fange  til  Munkholmen.  Kongebrevet  af  9.  Maj, 
som  medgaves  ham,  lyder  således:  « Vores  allernådigste 
vilje  og  befaling  er,  at  kommandanten  på  Munkholmen 
nærværende  person  Petter  Skumacher  af  oberst  Schultz 
antager,  hannem  flittig  sammesteds  forvarer  og  på  hans 
aktioner  og  væsen  agt  giver,  således  som  han  det  agter 
at  ans  vare  og  være  bekendt.  I  det  øvrige  haver  han 
sig  med  samme  Skumachers  underholdning  at  rette 
efter  vores  statholders  og  generalfeltmarskal  Gylden- 
løves ordre. »  Denne  gik  ud  på,  at  han  skulde  logere 
fangen  i  de  2  kammerser,  der  dertil  var  indrettede: 
fhvad  hans  underhold  belanger,  så  haver  I  hannem 
med  spisning  vel  at  forsyne,  så  og  daglig  så  megen 
rinskvin,  som  han  her  haver  haft,  lader  bekomme.* 
Han  skulde  kvartalsvis  have  pengene  forud  af  tolden  i 
Trondhjem,  nemlig  2  si.  dl.  (sVs  krone)  daglig.  Hver 
dag  skulde  han  gøre  anmeldelse  om  fangens  tilstand 
til  en  af  stadens  højeste  embedsmænd,  generalen, 
obersten,  amtmanden  eller  kommandanten,  hvem  der 
var  tilstede. 

Ugedagen  efter  udstedelsen  af  det  nævnte  konge- 
brev blev  Peter  Schumacher  hentet  ud  af  kastellet  af 
sin  broder  Albert  Gyldensparre,  i  dennes  lukkede  vogn ; 
oberst  Schultz  modtog  fangen  af  kommandanten.  De 
kørte  til  Rungsted,  hvor  fregatten  lå  for  anker.  De  to 
brødre  tog  en  hjertelig  afsked  med  hinanden,  og  da 
fregatten  straks  efter  satte  sejl  til  og  lettede  anker, 
stod  Peter  Schumacher  på  skansen  og  så  ned  ad  Sun- 
det, indtil  byen  forsvandt  for  hans  øjne  og  «han  sagde 


—   453    — 

det  bedragelige  København  en  gode  nat.»  Sørejsen 
var  stræng  for  ham,  efterat  han  nu  så  længe  havde 
levet  i  stueluften,  og  han  var  syg  det  meste  af  vejen. 
Natten  til  den  22.  Maj,  da  de  altså  vel  var  under  den 
norske  kyst,  stod  der  et  ualmindelig  stærkt  nordlys  op 
over  himlen,  så  strålende  og  omskifteligt,  at  det  gav 
anledning  til  de  mest  modsatte  beretninger  og  fortolk- 
ninger. I  begyndelsen  af  Juni  blev  Schumacher  sat  i 
land  på  Munkholmen,  som  han  først  18  år  efter  skulde 
forlade  som  en  gammel,  til  døden  mærket  mand. 

Den  lille  klippeø  ligger  en  fjerdingvej  ud  for  Trond- 
hjem,  omgiven  af  fjordens  talrige  forgreninger,  dens 
maleriske  kyster,  skovklædte  odder  og  rige  landskaber. 
Det  var  en  holm  med  en  lang  og  mærkelig  historie. 
Sit  oprindelige  navn,  Nidarholm,  havde  den  ligesom 
Nidaros  og  Nidarnes  efter  Nidelven,  foran  hvis  mun- 
ding den  lå,  men  sagaen  synes  at  ville  forklare  det 
som  « nidholmen »,  fordi  der  her  var  rettersted;  hove- 
derne  af  Hakon  jarl  og  hans  træl  blev  som  bekendt 
opstillede  her  « blandt  andre  niddinger*  og  hilsede  med 
hånende  stenkast. 

Ikke  ret  længe  efter  sendte  Knud  den  store  de 
første  munke  hertil;  et  større  klosteranlæg  oprettedes 
af  Magnus  Barfods  lændermand  Sigurd  Uldstræng. 

Senere  nævnes  både  holmen  og  klostret  ofte;  det 
var  et  meget  brugt  anlægssted  for  skibene  og  klostret 
blev  et  rigt  og  anset  abbedi ;  her  forfattedes  den  første 
Norgeshistorie  af  Tjodrik  munk,  hvis  skrift  viser  at  der 
i  klostret  fandtes  en  rig  bogsamling.  I  den  politiske 
historie  bragte  især  abbeden  Bjørn,  en  af  Skule  jarls 
mest  hengivne  venner,    «Holme  kloster»  i  folkemunde. 


—    454  — 

Efter  reformationen  forsvandt  selvfølgelig  denne  herlig- 
hed og  Munkholmen,  som  den  nu  kaldtes,  lå  hen  med 
sine  forfaldne  bygninger,  hvis  svære  mure  i  nødsfald 
kunde  bruges  til  forsvar.  Således  faldt  den  i  Sven- 
skernes hænder  1658,  efterat  stykløjtnanten  Svend 
Svendsen  Skien  havde  bortført  våben  og  andre  krigs- 
fornødenheder  herfra.  Da  krigen  straks  efter  udbrød 
på  ny,  var  han  med  til  at  tage  øen  tilbage  og  han  be- 
fæstede den  nu  med  skanser;  den  gamle  klosterkirke- 
gård gravedes  op  og  levningerne  af  de  gamle  beboere 
samledes  i  en  stor  fællesgrav.  Efter  freden  blev  hol- 
men befæstet  med  ringmure  og  tårne,  således  at  de 
gamle  bygninger,  som  endnu  stod,  blev  led  i  det  nye 
anlæg.  Ved  tronskiftet  opgives  besætningen  til  ialt 
48  mand,  nemlig  10  artillerister,  hvoriblandt  en  styk- 
kaptajn og  en  arkelimester,  samt  38  mand  fodfolk  under 
en  kaptajn  og  en  løjtnant.  Fra  sin  rundrejse  i  Norge 
i  sommeren  1673  indberetter  Gyldenløve,  at  det  store 
tårn,  som  man  har  begyndt  at  opføre  på  Munkholmen, 
skrider  rask  frem;  det  er  230  alen  i  omfang,  8  i  mur- 
tykkelse og  har  nået  en  højde  af  10  alen.  Han  håber, 
at  stedet  efter  dettes  fuldførelse  vil  blive  en  uindtagelig 
plads  af  stor  betydning  for  forsvaret.  Det  blev  pålagt 
de  talrige  sejlere,  som  her  færdedes  ind  og  ud,  at  hilse 
fæstningens  flag  ved  at  sænke  topsejlet. 

Peter  Schumacher  medførte  kun  få  bøger  til  sit  nye 
fængsel,  han  siges  at  have  indskrænket  sig  til  at  med- 
tage en  bibel,  samt  Ciceros  og  Plutarks  værker.  Senere 
lånte  han  dog  også  især  historiske  skrifter  i  Trondhjem 
og  hjemmefra  sendtes  der  ham  af  og  til  af  slægt  og 
venner,  f.  eks.  skrivkalendere.    Hans  store  og  kostbare 


—   455    — 

bogsamling  var  brændt,  før  han  forlod  Køb 
Den  stod  opstillet  i  Hans  Nansens  hus  på  slotsholmen, 
men  var  bestemt  til  at  sælges,  katalogen  var  trykt  og 
dagen  siges  at  have  været  bestemt;  indtægten  skulde 
tilfalde  hans  datter.  Da  fortærede  en  ulykkelig  ilde- 
brand det  hele  (4.  Marts  1679).  Huset  blev  ikke  gen- 
opført og  Hans  Nansen  købte  Griffenfelds  tidligere  gård 
af  Fredrik  Arenstorfs  bo,  der  ved  den  tid  var  tildømt 
kongen.  Således  kom  Charlotte  Griffenfeld  alt  som 
syvårs  barn  tilbage  til  sit  fødehus! 

Det  var  en  bitter  skuffelse  for  Peter  Schumacher, 
at  han  blev  ført  til  Munkholmen,  og  der  siges  at  være 
hengået  rum  tid,  før  han  fandt  sig  til  rette  i  sin  skæbne. 
Håbet  om  en  udløsning  havde  fået  et  hårdt  knæk,  men 
det  kom  dog  op  igen  og  gav  ham  styrke  til  at  gå  de 
lange  år  imøde. 

Stedet  selv  var  jo  langt  mere  tiltalende  end  det, 
han  havde  forladt;  han  var  som  i  en  ny  verden,  midt 
i  det  fribårne  larmende  hav,  langt  borte  fra  en  hoved- 
stad, hvis  giftige  ånde  han  havde  lært  at  hade.  Fra 
sit  tårnvindue,  til  hvilket  han  måtte  træde  op  på  en  lille 
forhøjning,  kunde  han  se  vesterud  over  fjorden  med  dens 
livlige  skibsfart  og  de  rige  og  skønne  bygder  ned  imod 
indløbet.  Sine  omgivelser  vandt  han  snart;  Svend 
Svendsen  Skien  var  kommandant  og  lærte  snart  at 
sætte  pris  på  ham,  han  betroede  ham  sin  søn  Tomas 
til  opfostring.  Denne  har  senere  beskrevet  sin  lille 
fødeø  i  vers,  som  det  dengang  var  skik,  og  omtaler 
udførlig  sit  forhold  til  den  mærkelige  fange.  Det  en- 
omme    opholdssted    med   sine   levninger  fra  munkenes 


456 

tid,  ligsten  og  pandeskaller,  siger  han,  gjorde  ofte  selv 
drengen  melankolsk: 

c  Mens  når  nu  timen  kom,  jeg  skulde  gå  i  kloster 
til  den  indmuret  munk,  der  inden  mange  poster, 
som  alle  væbned'  var,  sad  fængslet  nat  og  dag,  — 
hvad  var  den  time  sød,  hvad  var  den  tid  mig  gladl 

Hans  fængsel  min  fordel,  hans  fangebur  min  nytte, 
mod  hans  omgængelse  jeg  ingen  glæde  skøtte', 
så  lang  var  ingen  dag,  den  var  jo  alt  for  kort, 
når  jeg  ham  hørte  på,  al  travrighed  gik  bort. 

Ej  rigdom,  mens  visdom,  ej  guld,  men  Gud  han  ej' de, 
ej  verdens  pragt  og  stads  gav  ham  her  noget  lejde, 
endskønt  han  større  skat  og  større  himmelpund 
besad,  end  verden  tror  og  nogen  sige  kund'. 

Hans  visdoms  hjerte  ham  var  et  bibliotek, 
hans  kloge  hjerne  ham  var  et  ret  apotek, 
så  ingen  svaghed  ham  på  legem  eller  sjæl 
kund'  komme  til,  han  jo  dog  lev' de  meget  vel. 

Det  verdslig  visdoms  dyb,  hans  hjerte  og  hans  hjerne 
omgivet  havde,  jeg  matt'  tale  om  så  gerne, 
mens  jeg  for  ringe  er,  jeg  er  jo  alt  for  svag 
at  sige  noget  her  og  skønne  i  den  sag. 

Mens  jammer  var  det  dog  for  verdens  politia, 

og  jammer  var  det  mer  for  vor  teologia, 

at  ej  med  pen  og  blæk  matt'  komme  for  en  dag, 

hvad  her  med  hannem  skjult  blev  under  gravens  tag! 

Han  som  en  munk  indlukt,  ja  noksom  vel  indmuret, 
hel  tålig  sled  sin  tid,  tålmodig  sig  i  buret 
fornøjede,  så  jeg  det  frilig  sige  tør, 
at  Munkholm  slig  en  munk  ret  aldrig  havde  før.» 

Der  er  opbevaret,  også  af  Tomas  Skien,  et  par  la- 
tinske  vers,    i   hvilke   Schumacher   forherliger   den   ø, 


—  457   — 

som   var   bleven   hans   bolig;    i   oversættelse  lyder  de 
omtrent  således: 

«Midt  i  søen  opløfter  sit  stolte,  urørlige  hoved 
Holmen,  som  fordum  gav  ly  hættebærende  mænd, 

hætten  den  grå  har  nu  veget  plads  for  skinnende  hjelme, 
stykkernes  dundrende  lyd  lyder  for  klokkernes  klang, 

højt   de    minder   med  bulder  og  brag  den  glemsomme 

skipper 
ydmygt   at   hilse  vort  flag,    som   det  er  sømandens 

pligt, 
«hør,»    de   råber,    « hallo!    det   svulmende   topsejl    du 

stryge. 
Nordens  konge  har  her  havgudens  vælde  og  ret!»» 


«Højt  som  et  hav -åg  Munkholmen   ligger,   de  truende 

bølger 
brydes  skummende  mod  fjeldets  urokkede  sten, 
ja,  den  kaster  tilbage  det  vrede  hav  fra  sin  side,  — 

se,  det  er  lærdom  for  dig!  fatter  du  klippernes  sprog? 
hvad  mæler  stenen  og  hvad  det  tårn,  som  står  på  dens 

skulder, 

murtindens  sluttede  ring,  mændenes  årvågne  vagt? 

Mon  ej,  at  Herrens  navn  for  os  er  det  stærkeste  fæste, 

stærkt  som  en  tilflugt  i  nød  for  den  gudfrygtige  sjæl, 

om  dig  slår  kreds  den  himmelske  vagt,  de  salige  skarer : 

har    du    den    levende  Gud,    hvad  er  da   menneskets 

had!» 

Det  spørgsmål  påtrænger  sig  her,   om  denne  mand 
ikke   kunde   have    ydet    noget    ualmindeligt  i  digtning 


-   458    - 

eller  tænkning,  for  ikke  at  tale  om  videnskaben,  hvis 
man  havde  givet  ham  midler  i  hænde  til  det  i  hans 
fangenskab.  Vi  mindes  livsfangen  Johannes  Messenius 
på  Kajaneborg  i  det  høje  nord,  hvor  han  forfattede  sin 
Sveriges  historie  med  de  hjælpemidler,  Gustav  Adolf 
lod  ham  fa;  keddelflikkeren  John  Bunyan,  der  skrev  sin 
berømte  digtning  «the  pilgrims  progress*  i  Londons 
fængsler,  og  « den  fangne  grevinde*,  der  i  blåtårn  skrev 
sit  «Jammersminde».  Svaret  må  dog  blive  en  stærk 
tvivl  om,  at  Schumacher  sad  inde  med  tilsvarende 
evner.  Som  det  alt  gentagne  gange  er  bemærket  i  det 
foregående,  var  han  en  ufrugtbar  natur,  hans  skaber- 
evne stod  ikke  i  forhold  til  hvad  han  formåede  at  til- 
egne sig,  at  forme  og  give  udtryk.  Han  hørte  hjemme 
i  handlingernes,  forretningernes,  samtalernes  verden,  dér 
hvor  evnerne  holdes  i  ånde  udefra,  hvor  der  gives  og 
tages,  hvor  den  overlegne  personlighed  kan  bruge  de 
mangehånde  mindre  talenter  og  lade  dem  arbejde  sam- 
men til  et  fælles  mål.  Hvad  kunde  han  ikke  i  de 
kommende  fredsår  have  udrettet  som  kansler,  som  for- 
mand i  statskollegiet,  i  kongens  eget  kammer!  Over- 
ladt til  sig  selv  kunde  han  næppe  komme  ud  over  det 
enkelte  stemningsudbrud,  eller  de  til  hans  læsning  og 
undervisningen  knyttede  tankerækker.  Det  eneste  ar- 
bejde, som  kendes  fra  denne  tid,  er  et  meget  udførligt 
register  til  « danske  lov»,  som  siges  forfattet  af  ham  i 
fængslet  (altså  efter  1683).  At  han  nøjedes  med  et  så 
beskedent  flidsarbejde,  tyder  ikke  på  nogen  trang  til 
selvstændig  skabning.  Ingen  kan  dog  i  dette  stykke 
vide  noget  med  sikkerhed,  og  det  vil  altid  stå  som  et 
af  de  mange  sørgelige  træk  af  hin  tids  fattigdom  i  for- 


—   459   — 

ståeisen  af  fremragende  mænds  betydning  for  et  folk, 
at  der  ikke  synes  at  være  ofret  dette  forhold  en  tanke. 
Fra  Juni  1683  daterede  den  latinske  omskrivning  af 
et  par  af  Davids  salmer  (23.  og  42.),  som  fandtes 
skrevne  på  væggen  i  hans  kammer.  Den  sidste  inde- 
holder en  gribende  klage  (« ligesom  hjorten  skriger  efter 
vandstrømme,  så  skriger  min  sjæl  til  dig,  o  Gudl^) 
gengivet  med  det  latinske  sprogs  hele  fynd  og  anvendt 
på  hans  egen  ulykkelige  skæbne;  således  det  28.  vers: 

«Hvi  skal  her  jeg  gå,  tung  og  mod  i  tanke, 
spottet,  skudt  til  side,  fulgt  af  hån  og  latter, 
arge  fjenders  fryd,  fabel  for  en  sløv  og 
tankeløs  mængde  I » 

Den  23.  salme  indeholder  trøsten  og  beroligelsen:  « Her- 
ren er  min  hyrde,  mig  skal  intet  fattes!* 

Man  har  tænkt,  at  disse  omskrivninger  kan  have 
haft  en  særlig  ydre  anledning,  da  Schumacher  selv  mod 
sædvane  havde  dateret  dem,  og  i  den  anledning  gættet 
på  den  tilladelse  Gyldenløve  i  den  pågældende  måned 
fik  til  at  sælge  Tønsberg.  Dette  kunde  dog  vel  næppe 
nu  anfægte  ham  synderlig;  skal  der  tænkes  på  en  sær- 
lig anledning,  var  den  snarest  given  ved  den  kongelige 
resolution  af  16.  Juni  1683,  hvorved  der  blev  tilstået 
hans  moder  en  årlig  nådepenge  af  200rdl.;  hun  havde 
på  grund  af  sin  nærings  tilbagegang  bedet  om  fritagelse 
for  skatter,  men  modtog  i  steden  for  denne  uventede 
gunst.  Efterretningen  herom  kunde  vel  nok  sætte  søn- 
nen i  stærk  bevægelse ;  det  var  en  ydmygelse  for  hans 
moder  og  dog  tillige  et  tegn  på  kongens  godhed, 
måske   et   forbud    på  en  fuldstændig  udsoning.     Hvor 


—  460   — 

lidt  kan  ikke  sætte  den  nedbøjedes  forhåbninger  i  be- 
vægelse ! 

Endnu  en  anden  begivenhed  måtte  ved  denne  tid 
oplive  hans  håb.  Prins  Jørgen  var  pludselig  bleven  for- 
lovet med  den  engelske  prinsesse  Anna,  der  havde  ud- 
sigter til  engang  at  bestige  tronen.  I  England  havde 
han  sine  bedste  venner;  hvad  kunde  der  ikke  nu  ud- 
rettes ad  denne  vej!  Tomas  Barlow  gjorde  da  også 
gentagne  forsøg,  men  de  førte  ikke  til  noget;  han  til- 
bød, siges  der,  at  tage  Schumacher  over  til  sig  og 
indestå  for  ham.  Da  Morten  Renberg,  den  senere  stifts- 
provst, opholdt  sig  i  England  et  par  år  efter,  blev  han 
efter  i  et  selskab  at  have  talt  om  Schumachers  skæbne, 
ført  til  biskoppen  af  Lincoln;  denne  modtog  ham  ven- 
ligt, viste  ham  Schumachers  portræt,  der  hang  ved 
hans  seng,  og  udbrød  i  vrede:  «Gud  forbande  de  danske, 
—  gror  der  sådanne  folk  på  træerne  hos  dem?»  Han 
beholdt  Renberg  hos  sig  i  flere  dage  og  tilbød  ham 
100  pund  årlig,  om  han  vilde  være  hans  bibliotekar. 
Renberg  fortrød  ofte  senere,  at  han  ikke  havde  taget 
mod  tilbudet. 

I  året  1685  døde  enkedronningen  og  kongen  gjorde 
straks  efter  en  rejse  til  Norge,  efterat  have  sat  Eleonore 
Kristine  i  frihed.  Schumacher  havde  lige  modtaget  en 
nådesbevisning,  idet  der  ved  resolution  af  27.  December 
var  tilstået  ham  200  sletdaler  til  klæder  og  andre  for- 
nødenheder. Efterretningen  herom  var  næppe  nået  op 
før  en  god  stund  efter,  og  han  kunde  vel  fristes  til  at 
sætte  dette  i  forbindelse  med  mildere  tanker  hos  kongen. 

Søndagen  den  21.  Juni  ankom  denne  med  sit  følge 
til  Trondhjem ;  han  blev  roet  derind  af  bønder  fra  Ørke- 


—   4^1    — 

dalsøren  øst  omkring  «Nesset»;  i  den  lyse  aften  salu- 
terede Munkholmen  ham  under  forbifarten  med  ni  skud ; 
klokken  halv  elleve  nåede  han  stadens  brygge.  Han 
beså  det  lille  fort  Kristianssten  og  hvad  der  ellers  var 
at  iagttage  fra  et  militært  synspunkt,  men  kom  ikke 
til  Munkholmen.  Om  fredagen  forlod  han  byen  og  gik 
østerpå. 

Hvad  var  der  sket  i  disse  fire  dage,  som  kongen 
tilbragte  hos  general  Vibe?  Det  er  alt  for  latterligt, 
når  man  har  påstået,  at  han  slet  ikke  mindedes  Schu- 
macher; men  er  det  pålideligt,  når  der  senere  fortæl- 
les, at  det  havde  været  hans  agt  at  give  ham  fri  ?  Det 
er  ikke  let  at  have  en  mening  herom,  men  adskil- 
ligt kan  tale  for  det.  Tanken  har  da  været,  at  kon- 
gen på  selve  stedet  vilde  høre  noget  om  fangen,  og  at 
han  derefter  har  taget  sin  bestemmelse.  Muligvis  har 
hans  hemmelige  frygt  for  mandens  upålidelighed  da 
fået  ny  næring,  eller  blot  modet  til  at  røre  ved  den 
halvglemte  sag  har  svigtet  ham.  At  det  var  en  ny  og 
bitter  skuffelse  for  Schumacher,  derom  kan  der  ikke 
være  nogen  tvivl. 

Hvad  der  mere  end  løse  rygter  synes  at  stadfæste 
at  kongen  har  omgåedes  med  sådanne  tanker,  er  de 
efterretninger,  der  året  efter  af  den  franske  og  den 
svenske  afsending  meddeles  deres  hoffer.  Storkansleren 
Fredrik  Ahlefeld  døde  7.  Juli  1686  og  et  par  dage 
efter  skriver  Coyet  til  Karl  XI,  at  man  ikke  véd,  hvem 
der  skal  være  hans  efterfølger,  nogle  mener  Konrad  Re- 
ventlov,  andre  Just  Høgh,  «atter  andre  er  af  den  tanke, 
at  Griffenfeld  atter  turde  komme  på  bræddet  igen»;  de 
styrkes  heri  af  den  mening,  at  kongen  ifjor  vilde  have 


—   462  — 

givet  ham  fri,  hvis  det  ikke  var  bleven  hindret  af  Re- 
ven tlov.  Alt  i  Maj  havde  Cheverny  skrevet  noget  lig- 
nende til  Ludvig  XIV.  Ahlefeld  var  syg  og  man  var 
usikker  om,  hvad  fremtiden  vilde  bringe;  det  syntes  at 
de  endog  frygtede  GrifTenfelds  tilbagekomst.  Vist  er 
det,  at  kongen  siden  kanslerens  sygdom  har  følt  sig 
ilde  stillet  og  ikke  har  kunnet  tilbageholde  den  ytring : 
«hvis  Griffenfeld  var  her,  skulde  det  ikke  være  som 
det  er.» 

Vistnok  har  Coyet  truffet  det  rette,  når  han  så 
hovedhindringen  for  Schumachers  genindsættelse  i  Kon- 
rad Reventlov.  Der  var  gammelt  fjendskab  mellem  de 
to  mænd ;  Schumacher  havde  fået  ham  fjernet  til  Haders- 
lev, og  da  han  nu  var  bleven  overjægermester  efter 
Hahn,  patron  for  universitetet  og  medlem  af  konsejlet, 
ønskede  han  sikkert  mindst  af  alt  denne  overlegne 
mand  tilbage  i  kongens  råd.  Resultatet  blev  da,  at 
der  ingen  storkansler  udnævntes,  medens  Reventlov 
faktisk  fik  embedets  myndighed;  dagen  efter  kongens 
død  fik  han  navnet.  Var  det  en  rest  af  hengivenhed 
for  den  gamle  rigskansler,  som  gav  sig  udtryk  i  kon- 
gens ulyst  til  at  lade  Reventlov  få  navnet?  eller  var 
dette  blevet  ham  imod? 

Samme  år  som  Peter  Schumacher  oplevede  den 
store  skuffelse,  døde  hans  elskerinde,  den  skønne  Mag- 
dalene Sibylle  Gersdorf,  vistnok  hårdt  ramt  af  den 
samme  skuffelse.  Forgæves  havde  Jørgen  Bjelke  søgt 
at  få  den  forvisning  fra  hovedstaden,  som  var  overgået 
hende,  ophævet.  I  foråret  1677  fø**^^  ^^^  hende  syg 
til  Ny  Amager  (Fredriksberg),  hvor  hun  med  sin  datter 
boede   i  « prinsessernes  gård»;    han   bad   om    at   måtte 


Konrad  Reventlov. 


—  464  — 

tage  hende  ind  i  sin  gård  i  København,  men  det  blev 
afslået,  som  han  påstår  ved  Hahns  og  Korfits  Trolles 
indflydelse.  At  hun  kunde  tage  ind  på  prinsessernes 
gård,  viser  jo,  at  forholdet  til  hoffet  dog  ikke  var  helt 
afbrudt,  og  det  samme  fremgår  af  den  efterretning,  at 
hun  døde  «i  den  lystige  Nilles  hus  på  Amager »  (6.  Ok- 
tober 1685).  Denne  Nille  var  nemlig  en  personlighed 
som  stod  hoffet  nær;  hun  var  gift  med  Mogens  Peder- 
sen Snaphane,  gårdmand  i  Ny  Amager,  men  må  tid- 
ligere have  tjent  kongefamilien.  I  kongens  kammer- 
regnskab opføres  hun  nemlig  jævnlig  med  gratialer,  der 
betegnes  på  en  måde,  som  forudsætter,  at  hun  var  den 
«lystige»  (morsomme)  Nille;  hun  får  10  rdl.  i  «rejse- 
penge  til  København»,  8  rdl.  for  «ferske  æg»,  10  rdl. 
«for  majmåneds  mælk»  (ved  mikkelsdag),  12  rdl.  «til 
vin  på  sin  datters  bryllup*;  desuden  10  rdl.  hvert  nyår 
osv.  Efter  ikke  at  have  svaret  sin  landgilde  i  et  par 
år  far  hun  den  anslået  i  penge  til  35  rdl.  årlig  og 
eftergivet  på  livstid.  I  hendes  hus  kunde  godtfolk  tage 
ind,  også  fornemme  vejfarende.  Og  her  døde  da  også 
den  «bitte  Malene».  To  år  efter  døde  veninden  Bir- 
gitte Trolle,  friherinde  på  Brahetrolleborg. 

I  året  1690  nåede  Charlotte  Amalia  Grififenfeld 
18  års  alderen;  hun  var  nu  i  huset  hos  sin  farbroder 
Albert  Gyld<5nsparre.  Tiltrods  for  sin  velstand  og  vel 
også  skønhed  havde  hun  ingen  bejlere  haft,  fordi  man 
frygtede  kongens  unåde;  men  i  Oktober  dette  år  fik 
baron  Fredrik  Krag,  der  en  kort  tid  havde  været  gift 
med  en  datter  af  Jens  Juel,  rimeligvis  ved  dennes  for- 
bøn tilladelse  til  at  ægte  hende.  Han  var  en  mand 
på  35  år,    vel  anskreven  ved  hove  og  netop  dengang, 


—   46S    — 

som  det  antoges,  udset  til  dansk  afsending  i  Stokholm. 
Brylluppet  stod  måneden  efter  i  brudens  hjem.  Som 
bekendt  blev  Charlotte  i  dette  ægteskab  stammemoder 
til  et  talrigt  afkom,  deriblandt  greverne  Fris-Frisenborg 
og  Ahlefeld-Lavrvig. 

Året  efter  sit  bryllup  rejste  Fredrik  Krag  krav  på 
sin  hustrus  tilbagestående  arvemidler,  der  med  renter 
var  løbne  op  til  en  fordring  på  omtrent  3S,ooo  rdl. 
Denne  blev  dog  i  rentekammeret  reduceret  til  mindre 
end  det  halve  og  han  opnåede  foreløbig  intet.  Tre  år 
efter  kom  han  igen  og  havde  nu  bedre  held;  han  fik 
udlæg  i  Endelave  ø,  som  stod  til  146  tdr.  hartkorn 
efter  den  nye  matrikel  (238  tdr.  efter  den  ældre)  og  af 
kongen  var  overtaget  for  10,000  rdl.  af  Kristoffer  Sehe- 
sted. Fredrik  Krag  opgav  resten  af  sin  fordring,  « hvor- 
imod kongen  vil  bevise  ham  anden  nåde.»  Han  var 
senere  stiftamtmand  i  Viborg,  under  Fredrik  IV  vice- 
statholder  i  Norge. 

Tre  år  efter  datterens  ægteskab  døde  Schumachers 
moder,  Maria  Motzfeld,  kort  før  sit  fyldte  80.  år.  Hun 
kaldes  af  Jens  Birkerod  «en  af  gudsfrygt  sær  berømt 
matrone»  og  han  fortæller,  at  hun  om  aftenen,  da  hun 
efter  fuldendt  skriftemål  lå  på  knæ  i  kirken  og  læste 
sin  bøn,  fik  en  hastig  rørelse,  hvorfor  hun  blev  båren 
bevidstløs  til  sit  hjem.  Hun  døde  morgenen  efter,  fre- 
dagen den   I.  December  1693. 

Udløsningen  stundede  nu  også  til  for  den  « forrige 
rigskansler*.  Årene  gik  deres  ensformige  gang  for 
ham,  men  af  de  opbevarede  beretninger  far  man  nær- 
mest indtryk  af  at  han  befandt  sig  tålelig  vel.  Han  kunde 
læse  så  meget  han  vilde,  undervise,  af  og  til  modtage 


II. 


30 


—   466   — 

besøg,  vistnok  jævnlig  være  i  selskab  med  komman- 
dantens familie  og  sin  tjener.  Der  siges  ligefrem,  at 
han  fandt  denne  tilstand  bedre  og  mere  svarende  til 
sin  lyst  end  den  tidligere  herlighed.  Man  har  påstået, 
at  det  var  forbudt  ham  at  skrive,  uden  at  der  dog 
haves  bestemte  samtidige  efterretninger  om  det;  at 
væggene  var  overmalede  med  indskrifter,  udelukker  jo 
ikke  brugen  af  papir;  han  kunde  ønske  at  have  enkelte 
citater  umiddelbart  for  øje  under  sine  vandringer  over 
gulvet,  og  dette  kan  da  i  årenes  løb  være  blevet  til 
en  fuldstændig  overmaling.  En  skrivkalender  fra  1686 
så  Langebek  hos  Rostgård;  dette  tyder  jo  på,  at  han 
har  haft  også  pen,  blæk  og  papir.  Der  fortælles  end- 
videre, at  han  vel  i  de  første  år  skrev  meget,  men  at 
der  senere  gaves  biskop  Peter  Krog  pålæg  om  at  under- 
søge hans  papirer;  denne  skulde  da  have  været  ham 
så  fjendsk,  at  han  gav  en  ondsindet  beretning,  hvor- 
efter det  blev  forbudt  ham  at  skrive.  Dette  er  dog 
vistnok  aldeles  uhjemlet  og  synes  at  have  sin  oprindelse 
fra  et  besøg,  biskoppen  aflagde  hos  ham  af  nysgerrig- 
hed, ved  hvilken  lejlighed  det  da  interesserede  ham  at 
læse  de  mange  citater  i  østerlandske  sprog,  i  hvilke 
også  han  var  særlig  kyndig.  Muligvis  kan  dog  den  om- 
stændighed, at  han  havde  bøger  (det  nye  testamente  og 
en  Seneca)  med  indridsede  bemærkninger  i  randen,  tyde 
på,  at  han  en  tid  har  været  under  strængere  tilsyn; 
men  at  dette  var  på  Munkholmen  er  vel  ikke  rimeligt. 
Schumacher  fik  besøg  af  en  prdest,  så  ofte  han 
ønskede  det,  ligeledes  tilså  lægen  Joakim  Irgens  ham 
i  alle  de  18  år,  senere  også  kirurgen  Kristian  Frauen. 
En  slægtning,  Andreas  Schumacher  fra  Haderslev,  for- 


—  46;   — 

talte  i  sin  dagbog,  at  han  havde  besøgt  ham  (1683), 
og  dette  stadfæster  den  almindelige  beretning,  at  så- 
danne besøg  blev  tilladte.  Særlig  nævnes  også,  at 
hans  fælle  fra  kancelliet,  lagmand  Peter  Drejer  jævnlig 
så  til  ham.  I  dennes  slægt,  som  endnu  findes  i  Trond- 
hjem,  er  det  et  sagn,  at  Schumacher,  da  Drejer  søgte 
det  nævnte  embed,  skulde  have  sagt,  om  han  da  ikke 
ønskede  at  komme  højere  til  vejrs,  hvortil  denne  sva- 
rede nej.  Da  han  nu  selv  kort  før  sin  død  kom  til 
Trondhjem,  skulde  han  ved  at  gå  forbi  Drejers  dør 
have  slået  med  sin  stok  på  trapperækværket  og  sagt: 
«Du  var  klogere  end  jeg,  du  Drejer.*  I  denne  form  kan 
traditionen  næppe  være  rigtig,  men  det  er  sikkert  mere 
end  engang  bleven  sagt  ved  deres  fornyede  møder  på 
Munkholm.  —  Der  siges  iøvrigt,  at  kommandanten  til- 
bød ham  at  gå  omkring  på  fæstningen  med  en  vagt, 
men  at  han  afslog  det  med  de  ord:  «Min  konge  har 
befalet,  jeg  skal  blive  her  i  mit  kammer. »  Forholder 
dette  sig  således,  må  han  vel  have  frygtet  for  en  skær- 
pelse af  fængslet,  hvis  en  vilkårlig  formildelse  kom 
kongen  for  øre. 

Undervisning  vedblev  at  være  ham  en  kær  adspre- 
delse. En  senere  præst  Joakim  Pihl,  søn  af  en  løjt- 
nant Andreas  Pihl,  som  en  tid  lå  på  Munkholmen,  for- 
talte, at  han  i  det  sidste  år  havde  læst  med  Schu- 
macher og  at  denne  havde  den  vane  at  undersøge  sine 
lærlinges  hovedbygning  for  af  den  at  slutte  sig  til  deres 
evner;  han  var  meget  optagen  af  Joakim  Pihls  hoved. 
Denne  sysselsættelse  med  en  videnskab  (kranioskopien), 
som  først  IOC  år  senere  træder  frem  i  den  almindelige 
literatur,    peger  på  en  mærkelig  måde  tilbage  på  hans 

30* 


—   468   — 

ungdoms  naturstudier.  Drengene  fra  Trondhjem  skole 
kom  ud  på  holmen  for  at  synge  ved  gudstjenesten; 
somme  tider  blev  de  da  overhørte  af  Schumacher.  Den 
senere  professor  Ramus  fortalte,  at  han  havde  været 
iblandt  disse;  de  havde  engang  «støjet  ude  i  gangen», 
hvad  der  generede  fangen.  Han  råbte  da  ned  til  dem: 
«I  poge,  hvad  gør  I  for  en  allarml»  De  råbte  tilbage: 
«Du  gamle  skælm,  du  kunde  have  .  .  .  (?),  så  var  du  ikke 
her.»  Så  trak  han  hovedet  tilbage,  idet  han  sagde: 
«hvad  vilde  jeg  og  dér.» 

I  de  sidste  1 1  år  af  sit  fangenskab  havde  han  en 
tjener  ved  navn  Peter  Nielsen,  som  kaldes  soldat.  Han 
kom  efter  Schumachers  død  ned  til  Fredrik  Krag,  men 
da  han  her  blev  sat  i  stalden,  blev  han  misfornøjet  og 
lod  sig  hverve.  Som  soldat  havde  han  opvartning  hos 
en  officer,  der  ved  et  tilfælde  fik  at  vide,  at  han  havde 
været  Schumachers  tjener.  Senere  var  han  opvarter 
hos  miniaturmaleren  Georg  Saleman,  der  udfrittede 
ham  herom,  og  således  blev  et  og  andet  optegnet. 

Peter  Nielsen  fortalte,  at  Schumacher  hver  morgen 
holdt  bøn  på  sine  knæ  «og  læste  vel  en  time»;  der- 
efter underviste  han  sin  tjener  i  kristendom.  Hans 
klædedragt  var  indrettet  på  stuelivet;  han  havde  to 
slåprokke,  en  daglig  og  en  stadselig,  den  sidste  af 
silketøj;  han  brugte  ingen  overbenklæder. 

Engang,  det  var  i  foråret  1692,  opstod  der  van- 
skeligheder med  hans  forplejning;  tolden  var  bleven 
forpagtet  bort,  uden  at  der  var  sørget  for,  at  de  ham 
anviste  penge  kom  tilstede  ad  anden  vej.  Komman- 
danten  klagede   til   København,    da    han    ikke   kunde 


—  469  — 

gøre   udlæg,    og   langt   om   længe  blev  sagen  da  også 
bragt  i  orden. 

Den  II.  Juni  1695  udgik  der  kongebrev  til  Gylden- 
løve med  ordre  til  at  foranstalte,  at  det  blev  tilstedt 
« Peter  Schumachers  venner*  undertiden  at  tale  med 
ham  i  en  officers  nærværelse.  Om  anledningen  hertil 
oplyses  intet,  men  det  kan  muligvis  tilskrives  kron- 
prinsens indflydelse.  Om  denne  fortælles  der  nemlig, 
at  han  under  sit  ophold  i  Frankrig  først  på  året  1693 
af  Ludvig  XIV  anmodedes  om  at  gå  i  forbøn  for  den 
fangne  kansler.  Mejercrone  var  ved  denne  tid  igen  af- 
sending ved  det  franske  hof  og  stod  i  en  vis  yndest  hos 
kongen ;  hans  hustru,  Schumachers  søskendebarn,  siges 
at  have  ladet  et  bønskrift  i  denne  retning  lægge  under 
kongens  serviet;  der  anførtes  heri,  at  han  var  dømt 
for  at  have  været  fransk  postmester  og  for  at  have 
taget  gaver.  Kongen  opfyldte  fruens  bøn  og  har  altså 
benyttet  lejligheden  til  at  bevidne,  at  han  aldrig  havde 
haft  Schumacher  i  sin  sold.  Prinsen  skal  imidlertid 
have  svaret,  at  han  var  et  barn,  da  kansleren  faldt, 
«så  han  ikke  vidste  stort  om  den  handel  og  nu  kunde 
han  ikke  melere  sig  i  sin  faders  affærer.«  Alligevel 
var  kong  Ludvigs  ord  ikke  bleven  uden  følger ;  det  var 
jo  et  vægtigt  vidnesbyrd  til  alt  hvad  man  i  Danmark 
sagde  til  fordel  for  den  ulykkelige  fange.  Maleren- 
Saleman  havde  senere  lejlighed  til  at  tale  med  prinsen 
om  Schumacher;  han  udtalte  da,  at  når  han  kom  til 
regeringen,  «vilde  han  lade  Griffenfeld  med  stor  pro- 
cession sætte  i  frihed  og  hente  ned  til  Danmark.* 

Tilladelsen  for  Schumacher  til  at  se   nogle   af  sine 
venner  havde  nær  ført  til  en  hel  folkevandring.    Gene- 


—   470   — 

ral  Johan  Vibe  siger  senere,  at  havde  han  ikke  efter 
sin  broders  råd  tbeskikket  underhånden  ved  komman- 
danten nogen  ordre  og  temperament  derudi,  havde 
hele  byen  draget  ud  at  se  ham.»  En  sømmelig  ind- 
skrænkning heri  var  jo  i  sin  orden,  da  det  andet  kun 
kunde  være  ham  ubehageligt;  men  at  han  nu  mere 
uhindret  end  før  kunde  få  selskab,  måtte  selvfølgelig 
være  ham  kært.  Stiftamtmand  var  i  de  år  Hans  Kås, 
hvem  Schumacher  i  anledning  af  hans  ægteskab  med 
rigsadmiralens  datter  på  Magdalene  Sibylles  forbøn 
havde  skaffet  sin  første  udnævnelse  til  norsk  amtmand. 
Hans  søn  Henrik  Bjelke  Kås  fortalte  senere,  at  han 
som  tolvårs  dreng,  da  han  af  sine  forældre  førtes  til 
København,  havde  været  inde  på  Munkholmen;  «der 
forefandt  jeg,  siger  han,  den  ulykkelige  groskansler  og 
forhen  så  kaldte  greve  af  Griffenfeld,  hvis  venlige  ud- 
seende og  kønne  opmuntringsord  jeg  endnu  kan  erindre. » 
Det  var  vel  næppe  første  gang,  forældrene  var  herude ; 
gennem  dem  kunde  han  spørge  nyt  fra  alle  sine  gamle 
venner  og  kendinge  i  den  danske  adel. 

Den  14.  Januar  1697  indgav  hans  morbroder,  råd- 
manden Peter  Motzfeld,  et  bønskrift  til  kongen  om  en 
pengehjælp  for  ham  til  klæder,  hvortil  han  intet  havde 
fået  i  12  år.  Motzfeld  skriver:  « Såsom  den  højbedrø- 
vede  mand  Peter  Schumacher,  Gud  bedre  det,  nu 
moksen  i  21  år  har  våren  en  elendig  fange,  da  efterat 
hans  gode  sal.  moder  og  broder  nu  er  i  Herren  hen- 
sovede og  ingen  af  sine  blodsforvante  her  på  steden 
nu  mere  er  end  jeg;  så  forårsages  jeg  af  kristelig  kon- 
dolance  med  denne  min  allerydmygeste  supplikation 
for  h.  k.  Majestæt  at  indkomme,  .  .  .  bedende  h.  k.  M. 


—   471    — 

som  en  mild  og  nådig  landsens  fader  ville  allernådigst 
behage  at  anbefale,  at  hannem  ved  denne  hårde  og 
kolde  vinters  tid  nogle  penge  måtte  ordineres  til  hans 
uldne  og  linned  klæders  høje  fornødenhed  (som  han 
der  på  steden  meget  højligen  behøver,  så  længe  det 
Gud  og  h.  k.  M.  behager)  og  at  han  derover  måtte 
sjelver  disponere  til  at  lade  forfærdige  hvis  han  deraf, 
enten  udi  det  ene  eller  det  andet  kunde  nødigst  be- 
høve.»  To  dage  efter  resolverede  kongen,  at  der 
skulde  udbetales  ham  200  sletdaler  (533  kroner);  og 
13.  Februar  indberetter  general  Vibe  til  overrente- 
mester  Plessen,  at  han  har  faet  pengene  og  skal 
tage  ud  til  fæstningen  for  at  de  i  hans  nærværelse 
kan  blive  udbetalte  fangen.  Ej  heller  vil  han  lade 
det  « mangle  på  tilsyn  og  erindring,  at  han  bliver  trak- 
teret efter  det  hans  majestæt  allernådigst  har  tillagt 
ham  til  hans  underholdning » ;  ekscellencens  erindring 
i  den  henseende  skal  yderligere  anspore  ham  til  op- 
mærksomhed. Til  denne  tid  henhører  da  vel  den  for- 
tælling, at  Schumacher  engang  lod  sin  morbroder  vide, 
at  han  blev  forsømt  og  ikke  fik,  hvad  der  tilkom  ham, 
hvorefter  Motzfeld  straks  gik  til  Plessen  og  opnåede 
en  forbedring.  Det  må  derimod  være  en  sagnagtig 
tilsætning,  når  der  siges,  at  denne  henvendelse  til 
Motzfeld  skete  ved  en  billet,  skreven  med  en  messing- 
stift på  et  kridtet  blad  af  skrivkalenderen. 

Der  var  atter  kommen  røre  i  Schumachers  sag. 
30.  April  1697  skriver  den  svenske  resident  Lejonklo 
til  Karl  XI,  at  rygtet  går,  at  han  skal  løslades  og 
sættes  i  frihed  på  betingelse  af,  at  han  tager  bopæl 
hos   sin   datter  i  Jylland.     Sker  det,    siger  han,    da  er 


—   472   — 

det  baron  Jens  Juel,  som  har  faet  det  sat  igennem, 
ved  overkammerjunker  Knuth.  Juel  bevarede  sit  gamle 
venskab  og  følte  sig  knyttet  til  sin  tidligere  svigersøn 
Fredrik  Krag.  Fire  uger  efter  skriver  Lejonklo,  at 
Schumacher  alt  skal  være  kommen  til  Jylland;  man 
siger  nu,  at  det  er  kronprinsen  og  hans  unge  hustru, 
der  har  gået  i  forbøn  for  ham.  Dette  har  da  fundet 
sted  i  anledning  af  deres  første  søn,  den  senere  konge 
Kristian  VI's  fødsel  og  dåb.  Lejonklo  forudser  alt,  at 
kongen  vil  komme  ham  i  tale  i  Jylland  og  at  Schu- 
macher da  snart  igen  vil  komme  i  yndest  hos  ham. 
Fra  Munkholm  fortælles,  at  rygtet  om,  at  kongen 
tænkte  på  en  ny  Norges  rejse,  genoplivede  Schumachers 
håb  om  at  blive  udløst  denne  gang.  Havde  han 
vidst,  hvor  nær  kong  Kristian  var  sit  endeligt  og  hvor- 
ledes kronprinsen  var  stemt  imod  ham,  vilde  hans  håb 
have  faet  en  langt  sikrere  grund  at  hvile  på.  Men 
intet  af  alt  dette  skulde  komme  ham  til  gode. 

Peter  Schumachers  helbred  havde  imidlertid  i  lang 
tid  været  meget  angrebet,  han  led  af  stærkt  udviklet 
sten.  Sine  lidelser  bar  han  med  tålmodighed,  men 
det  var  en  stor  ulempe  at  lægen  og  kirurgen  ofte  af 
ondt  vejr  afholdtes  fra  at  besøge  ham,  når  anfaldene 
kom.  I  sommeren  1698  må  der  være  skrevet  herned 
om  hans  sandsynligvis  nær  forestående  død,  og  kongen 
sattes  i  kundskab  herom.  Hans  sjælesørger,  dr.  Peter 
Jespersen  siges  at  have  forebragt  ham  det  ved  et  syge- 
besøg. Han  trådte  ind  i  kongens  kammer,  fortælles 
der,  og  så  sig  om  på  væggene,  som  om  han  søgte 
noget.  Kongen  spurgte  ham  om,  hvad  det  var.  Han 
svarede:   «Mig  synes,  at  et  stykke  er  borte,  som  plejede 


—   473    — 

at  hænge  på  det  sted.»  Kongen  sagde,  at  han  havde 
ladet  det  tage  bort  af  chagrin;  hvorpå  dr.  Peter  sva- 
rede: «Som  Griffenfelds  arrest  er  for  hård  og  han  er 
meget  svag,  så  lader  ham  komme  ud;  jeg  vil  kavere 
for  ham.»  Kongen  svarede:  «Hans  uvenner  har  styrtet 
ham.»  Præsten  gik  derpå  til  krigssekretær  Harbo  og 
bad  ham  sætte  en  ordre  op;  han  lod  to  sætte  op,  en 
hård  og  en  mild,  hvilke  begge  dr.  Peter  oplæste  for 
kongen;  men  kongen  udvalgte  den  milde  og  under- 
skrev, sigende:  «den  anden  er  for  hård».  Således 
fortaltes  der,  vistnok  ud  af  det  kendskab  man  havde 
til  kongens  gode  hjerte,  og  man  tilføjede  da,  at  Schu- 
macher var  bleven  løsladt  og  foreløbig  bragt  i  frihed 
til  Trondhjem.  Dette  var  imidlertid  ikke  tilfældet  og 
kun  begyndelsen  af  den  her  meddelte  fortælling  kan 
være  rigtig.  Har  der  hængt  et  billed  på  kongens 
væg,  som  han  tog  bort  af  « chagrin »,  da  må  det  jo 
have  været  en  fremstilling  til  skam  for  den  faldne 
kansler,  henrettelsesscenen  eller  en  spottende  tegning. 
At  den  toges  bort,  er  et  af  de  forskellige  tegn  på  et 
omslag  i  kongens  stemning;  hans  egen  sygdom  kan  jo 
have  påskyndet  dette. 

Imidlertid  gik  Kristian  V  ingenlunde  så  vidt,  som 
man  stadig  har  påstået,  han  gav  ikke  nogensinde 
Schumacher  sin  frihed.  Den  27.  Avgust  skrev  over- 
kammerjunker Knuth  til  general  Vibe,  at  kongen  vilde 
bekoste  fangens  begravelse,  at  den  altså  skulde  være 
sømmelig  i  enhver  henseende,  således  som  hans  moder 
jo  til  sin  tid  havde  bedt  om.  Næppe  14  dage 
efter,   10.  September,   udstedtes  derefter  gennem  krigs- 


—   474   — 

kollegiet  en  kongelig  ordre  til  general  Vibe  af  følgende 
indhold : 

€  Såsom  vi,  efter  derom  allerunderdanigst  gjorte 
ansøgning,  allernådigst  bevilget  og  tilladt  haver,  at 
Peter  Schumacher  til  hans  sundheds  erholdelse  på 
nogen  tid  udi  byen  Trondhjem  må  være  for  desto 
bedre  at  kunne  betjene  sig  af  doktor,  præst  og  anden 
fornødenhed,  så  er  hermed  vores  allem.  vilje  og  be- 
faling, at  du  sligt  tillader  og  hannem  et  vist  logement 
dertil  anordner,  dog  med  sådan  god  vagt  og  tilsyn, 
som  dertil  erfordres,  så  han  ikke  des  mindre  i  lige  så 
god  sikkerhed  kan  være  som  på  Munkholm.* 

Johan  Vibe  modtog  denne  ordre  den  24.  September 
og  gjorde  straks  anstalter  til  at  sætte  den  i  værk;  alt 
samme  dag  lod  han  kommandanten  —  nu  oberstløjt- 
nant Hans  Kyhn  —  meddele  fangen  den  modtagne  nåde, 
idet  han  samtidig  udkastede  den  plan  at  lade  oberst- 
løjtnantens hustru  flytte  med  ham  til  byen  til  sin  dat- 
ters lille  hus,  der  stod  ubeboet;  kirurgen,  tilføjer  han, 
siger  idag,  at  han  er  meget  i  bedring.  Han  var  især 
i  beråd  med,  hvad  han  skulde  gøre  med  de  forventede 
mange  besøg  hos  den  syge,  «alt  skete  de  ikke  uden 
for  kuriositets  skyld*.  Peter  Schumacher  var  endnu 
en  berømthed. 

Et  par  dage  efter  tog  generalen  selv  over  til  holmen 
og  gik  ind  i  fangens  kammer,  hvor  han  fandt  ham  i 
sengen;  han  takkede  for  kongens  nåde.  Mikkelsdags 
aften  førtes  han  derpå  over  til  staden.  Oberstløjtnant 
Kyhns  datter  var  enke  efter  lektor  Melkior  Ramus 
og  opholdt  sig  i  København;  i  hendes  hus  flyttede  nu 
moderen  ind  med  sit  tyende  for  at  holde  hus  for  Schu- 


—    47S    — 

macher,  på  samme  måde  som  hun  havde  gjort  hidtil 
derude  på  fæstningen.  Generalen  satte  vagt  i  huset 
og  en  skildvagt  for  hans  kammerdør  med  en  sponton 
(pikke)  i  hånden  «istedenfor  en  blot  kårde,  som  ellers 
er  brugelig* ;  men  han  vilde  ikke  gerne  vække  for 
megen  opsigt  og  pikken  «er  ikke  så  skrækkelig  for 
den  gemene  mand  og  den  vedkommendes*.  Samme 
vagt  blev  der  skrevet  en  hel  del  om  mellem  Køben- 
havn og  Trondhjem,  da  det  blev  besværligt  for  gar- 
nisonen at  afse  flere  mand  til  denne  tjeneste,  men 
måske  især  fordi  det  generede  generalen  og  æggede 
den  almindelige  kritik,  at  man  holdt  vagt  hos  et 
hjælpeløst  menneske,  hvem  den  almindelige  deltagelse 
fulgte. 

Om  Schumachers  helbred  fortæller  generalen,  at 
det  er  dårligt;  «han  råber  ideligen  på  kirurgen  og  har 
ham  både  aften  og  om  natten  til  sig.»  Efterhånden 
slappedes  vagttjenesten;  det  blev  til  en  skildvagt  om 
dagen  for  at  holde  de  besøgende  tilbage,  og  intet  om 
natten;  en  officer  så  til  ham  flere  gange  daglig  for 
at  spørge,  om  han  ønskede  noget.  Svigersønnen  sendte 
ham  200  rdl.  og  han  vedblev  at  have  sine  sædvanlige 
underholdspenge.  Henimod  julen  indtraf  dog  det  uheld 
at  oberstløjtnant  Kyhn  døde  og  hans  enke  blev  blottet 
for  alt.  Generalen  måtte  da  sende  mad  til  Schumacher 
for  at  være  sikker  på,  at  han  fik  noget.  Denne  ønskede 
nu  selv  at  fa  de  anviste  penge  og  holde  hus  med  pige 
og  tjener,  hvor  han  boede,  men  dette  vovede  generalen 
ikke  at  gå  ind  på,  og  det  vilde  næppe  være  gået,  da 
enken  ikke  havde  brød  i  huset,  men  måtte  leve  af 
gaver.     Han   flyttedes   da    til   Herman    Treschov,    der 


—   476   — 

stadig  havde  besøgt  ham  og  til  hvem  han  havde  ytret 
lyst  til  at  komme;  han  var  ejer  af  den  berømte  gård 
Lade  udenfor  Trondhjem,  men  boede  selv  i  staden, 
hvor  han  var  postmester.  « Denne  Treschov,  siger 
generalen,  er  visseligen  et  stort  skarn  og  hans  hus 
duer  ikke  heller  meget  (som  posthus  var  det  «et  halvt 
værtshus*),  mens  jeg  far  et  sted  hen  med  ham.»  Nær 
kunde  han  være  kommen  til  at  dø  på  « kongsgården*, 
det  gamle  erkebispehus  ved  domkirken,  hvor  proviant- 
forvalteren boede;  denne  tilbød  nemlig  at  tage  ham 
i  huset,  men  da  det  var  en  kongelig  bygning,  for- 
dristede man  sig  ikke  til  det  uden  særlig  tilladelse. 

Opholdet  i  Treschovs  hus  varede  imidlertid  kun  et 
par  måneder;  søndag  morgen  den  12.  Marts  1699  hen- 
sov Peter  Schumacher  efter  tunge  lidelser ;  til  de  utåle- 
lige stensmerter  kom  i  disse  måneder  en  uophørlig 
kvalme  med  jævnlige  opkastninger.  Ved  obduktionen 
af  liget  fremdroges  som  bekendt  en  sten  af  7  lods 
vægt,  som  senere  opbevaredes  på  kunstkamret. 

General  Vibe  anordnede  hans  begravelse  og  for- 
delte hans  efterladenskaber.  Af  penge  fandtes  der 
omtrent  250  rdl.,  som  uddeltes  til  lægerne  o.  a. ; 
« soldat  Peter  Nielsen,  som  har  opvartet  Schumacher 
udi  II  års  tid»,  fik  20  rdl.  I  Treschovs  slægt  op- 
bevaredes efter  Vedel  Simonsens  vidnesbyrd  «hans 
signet  med  en  antik  i»,  hans  originale  portræt  og 
«hans  tetøj,  som  bestod  af  brun  terra  sigillata  på 
gammeldags  fagon,  en  sølvlænke  bandt  låget  til  potten. » 
Han  tilføjer  at  dette  formentlig  gik  til  grunde  hos  kon- 
ferensråd Treschov  i  Københavns  bombardement,  på 
tetøjet  og  signetet  nær. 


—   477    — 

Begravelsen  fandt  sted  den  følgende  løverdag;  den 
kostede  en  3CX)  kroner.  Der  var  bedemænd  og  lig- 
bærere, gravøl  hos  Herman  Treschov  for  det  store 
følge,  og  alle  Frue  kirkes  klokker  ringede.  Liget  blev 
bisat  i  koret  og  førtes  senere  derfra  til  Vær  kirke  ved 
Stensballegård,  hvorhen  også  hans  hustrus  kiste  førtes 
fra  det  grevelige  gravkapel  ved  Helligånds  kirke. 

Da  kong  Kristian  den  31.  Marts  påtegnede  regn- 
skabet over  Schumachers  begravelse,  var  han  selv 
mærket   til   døden;    den   indtraf  næppe   fem   måneder 


Schumachers  tepotte  (J  størrelse).    Tilhører  kammerherre  C.  Treschow 
på  Brahesborg. 

efter.  Gyldenløve  trak  sig  da  tilbage  fra  hoffet  og 
rådet,  og  efterat  have  tilbragt  en  vinter  i  sit  ensomme 
palæ  drog  han  til  Hamburg,  hvor  han  levede  i  den 
dybeste  stilhed  og  døde  få  år  efter. 

Der  er  opbevaret  et  vers  af  Peter  Schumacher,  for- 
fattet i  hans  sidste  sygdom.  Det  er  ikke  let  at  forstå, 
forudsætningen  synes  at  være  den,  at  han  tiltaler  sig 
selv  både  i  sit  portræt  fra  lykkens  dage  og  i  sin  nu- 
værende tilstand  som  den  1  sorgen  optugtede  vismand: 


—   478    - 

Se  lykkens  kontrafej! 

se  visdoms  hus  og  tempel! 

se  derhos  alles  vej! 

tænk  så  ved  det  eksempel: 

for  døden  intet  kan, 

når  han  sit  bud  fremsender, 

ej  klogskab  eller  stand, 

han  med-  og  modgang  ender. 

Lav  dig  da  stedse  til, 

bliv  klog  i  Gud  og  rolig, 

lad  trækkes,  hvo  det  vil: 

vi  går  til  himlens  bolig! 

Døden  udjævnede  modsætningen  mellem  de  tidligere 
venner:  kongen,  «hans  høje  ekscellence*  og  den  stak- 
kels livsfange  i  Trondhjem  måtte  gå  de  samme  veje. 

Men  efter  døden  blev  Peter  Schumacher  atter  Grif- 
fenfeld,  og  som  et  instrument,  der  har  været  knust, 
far  en  renere  klang,  således  samler  hans  sønderbrudte 
skjold  sig  og  stråler  med  dobbelt  glans  om  hans 
historiske  navn,  medens  de  to  kongesønner  er  halvvejs 
glemte. 

Holberg  fortæller  som  et  sagn  fra  Griffenfelds  barn- 
dom, at  en  kvinde,  som  forstod  sig  på  kiromanti,  en- 
gang mødte  ham  på  skolevejen,  « studsede  ved  hans 
åsyn»  og  sagde  efterat  have  set  ham  i  hånden:  «Ja, 
min  søn,  du  har  et  guldæble  i  din  hånd;  men  se  vel 
til,  at  du  ikke  lader  det  falde  fra  dig.»  —  Vel  sandt, 
at  han  i  sin  sorgløse  selvforglemmelse  lod  det  falde 
fra   sig,    til   tab    og   skade   ikke  blot  for  sig  selv  men 


—   479   — 

for  fædreland  og  folk;   men  lykkelig  priser  vi  dog  den 
mand,  som  engang  har  haft  guldæblet  i  sin  hånd! 

Det  lå  ikke  blot  i  de  store  evner,  de  heldige  kår 
og  den  vidtrækkende  gerning;  men  lykkens  sjældne 
gave  var  sammentræffet  af  den  ejendommelige  person- 
lighed med  de  ejendommelige  tidsforhold,  sammentræffet 
af  en  rig  og  fængslende  ånd  med  den  betydningsfulde 
opgave,  der  helt  kunde  optage  og  fylde  den.  Derved 
har  Griffenfeld  sin  plads  i  rækken  af  de  udvalgte,  blandt 
de  fribårne  naturer,  hvis  personlighed  er  som  sammen- 
vokset med  deres  historiske  gerning  og  hvis  gerning 
står  i  lønlig  sammenhæng  med  deres  skæbne. 


TILLÆG. 


31 


ANMÆRKNINGER  OG  HENVISNINGER. 

Portræt  af  Griffenfeld,  efter  originalen  på  Rosenborg 
(A.  Wuchters).. 

I.    UDENRIGSSTYRELSEN  INDTIL  MARTS  1673. 

Side  2.  Kristian  Habbæus  (Lichtenstern).  Breve  fra 
ham  til  Griff.  Bestalling  af  i.  Okt.  70  (Prot.  13).  Instruks 
af  5.  Okt  i  prot.   «Brunsvig». 

Statskollegiet.  Fra  Sept.  70  er  der  her  ført  protokol  over 
forhandlingerne.  Hamburg  og  Lybek :  Hist.  tidsskr.  6.  r.  1 400. 

3.  Hannibal  Sehested,  Thyra  Sehested:  H.  S.  II  481, 
Ny  danske  magasin  IV  286  ff.  Becker,  Fr.  III,  II  436. 
Skandinaviske  ideer  i  Sverige:  Carlsson,  Karl  XI.  Enheds- 
rørelser  i  Tyskland  (Leibnitz  m.  fl.):  Erdmannsdorfer, 
536.  559. 

8.  Krist,  V  om  Skåne:  Nyt  hist.  tidsskr.  II  600  (sml. 
602:  den  diffidence,  Sverige  altid  til  os  haft  haver,  og 
muligen  vel  ikke  ilde  funderet  er,  idet  vi  gerne  det  ville 
igen  have,  som  os  med  al  rette  tilhører,  .  .  er  ikke  at  for- 
mode, nu  ganske  at  være  forsvunden  .  .). 

13.  Forhandlinger  i  Nordtyskland:  alt  30.  Maj  71  får 
Habbæus  fuldmagt  til  at  slutte  forbund  med  Brandenburg, 
Brunsvig  og  Hessen  på  visse  foreløbig  aftalte  betingelser. 
Fr.  Ahlefeld  havde  tilrådet  det  i  brev  til  kongen,  17.  Maj. 
Forhandlingen  fortsattes  i  over  et  år. 

Forhandlinger  med  Gottorp,  Kielmann  til  Griff.  —  6.  Maj 
71  skriver  han  om  at  drage  til  Hamburg.  Gr.  tror  det 
ikke;  han  skriver  10.  Juni  til  Pløn:  «c'est  plaisant  que 
Kielmann  fait  le  malcontent  et  fait  la  mine  de  se  vouloir 
retirer,    mais    il    faut  étre  un  st.  Benoist   pour  le  pouvoir 

31* 


—   484   — 

croire»;  og  den  8.  Juli:  «K.  fait  mine  de  se  vouloir  retirer. 
Jesus  Maria,  quelle  pertel*  (Statsarkivet  i  Slesvig).  26.  Maj 
får  Kley  i  Stade  ordre  fra  Stokholm  til  at  forhandle  med 
Gottorp  (Gottorp  arkiv  256).  31.  Maj  skrives  i  Karl  IX's 
navn  til  Kristian  V  om  mægling;  svar  af  8.  Juli.  (Vaupel, 
Griff.  I  Tillæg  13.)  24.  Juni  indberetter  Ahlefeld  om  sine 
forhandlinger  med  Gottorp.  Stadfæstelse  af  forliget  om 
det  halve  Oldenburg  af  12.  Juli  og  kejserens  forlening  af 
3.  Sept.  71,  hos  Ostwald,  Zur  wiirdigung  II  73.  77.  Nye 
forsøg  med  Gottorp :  Geh.  ark.  årsberetning,  VI  80.  Breve 
mellem  kongen,  Ahlefeld,  Gensch,  Griflfenfeld  o.  a. 

17.  FaJksarkivet  på  Gottorp,  i.  April  71  forhandles 
det  i  Tyske  kancelli  at  få  arkivet  registreret  af  hensyn  til 
striden  med  Hamburg.  3.  Juni  skriver  kongen  til  hertugen, 
at  sekretær  Joh.  Moth  vil  blive  sendt  over  til  registreringen. 
Moths  regnskab  over  opholdet  viser,  at  han  var  der  i  28 
uger  og  arbejdede  med  4  skrivere.  Han  boede  hos  Nieder- 
stådt,  hvem  han  troede  at  have  vundet  for  kongens  inter- 
esse («totus  noster  est»).  Moths  breve  til  Bierman  om  ar- 
kivet og  de  politiske  forhold  på  Gottorp.  Kielmann  drog 
til  Hamburg  5.  Sept.  og  blev  boende  dér.  Arkivregistra- 
turen er  efter  en  afskrift  trykt  i  Falcks  Samlungen  zur 
nåhem  Kunde  des  Vaterlandes,  III  195  — 336  (Moth  er  her 
bleven  til  Molck). 

20.  Forbund  med  Østrig:  5.  Sept.  71  forhandles  derom 
i  konsejlet  (G.  A.  årsberetninger  VI  81.  84.  85).  16.  og 
23.  Sept.  Griff.  til  Pløn  om  villigheden  til  at  gå  ind  derpå, 
når  gunstig  dom  falder.  29.  Avgust  tilbyder  Gensch  Fr. 
Wulff  stillingen  som  korrespondent;  han  går  ind  på  det 
5.  Sept.  Hans  breve  samlede  med  en  række  andre  fra 
disse  år  i  en  pakke  fra  arkivet  på  Pløn.  Lilliencrons  breve 
til  Griff. 

21.  Hertug  Hans  Adolf,  efter  kobberstik  af  Schaten, 
Wuchters  maleri. 

22.  Sverige:  Petkum  i  Stokholm,  hvor  han  ankom 
8.  Sept.,  hos  Fryxell,  Handlingar  I  210  ff.  Terlons  ind- 
beretninger.   Danske    samlinger,    2.   r.   III  8    (sml.   s.   66). 

De  tre  nordiske  rigers  våben.  I  segl,  brugt  i  Gliick- 
stadt,  4.  Okt.  1667,  og  senere;  bruges  kun  i  en  del  af 
Schumachers  ekspeditioner.    Anna  Sofies  segl  under  afkald, 


—   485    — 

i6.  Okt.  1666  (i.  del  237).  Guldmønt  fra  samme  tid  (Mønt- 
værket. Fr.  III,  tab.  XII  4,  sml.  XVI  13).  Kristian  V  bruger 
de  tre  rigers  våben  alene,  i  signet,  Maj  1668  (Gottorpske 
membraner  68).    Diplomatiske  forhandlinger  derom :  Becker, 

II  244.  Gehejmearkivets  årsberetninger  VI  74.  82.  Danske 
mag.  4.  r.  VI  82.  Fryxell,  Handlingar  rør.  Sveriges  hist. 
1  189.  212.  215-16.  13.  Nov.  69  afgiver  Søren  Kornerup 
en  erklæring  af  annalibus  om  de  3  kroner  (hans  papirer). 
Våbenet  i  den  ældre  (og  moderne)  form  findes  atter  under 
brev  til  kommercekollegiet,  4.  Dec.  167 1.  29.  Marts  72 
beretter  Oksenstjerna,  at  Griffenfeld  havde  vist  ham,  at 
det  våben  der  brugtes  var  som  det  Kr.  IV  havde  brugt: 
«lade  och  dertil  detta,  at  hans  maj.  har  haft  någre  fan- 
tasier før  sig  sjelf,  i  detta  som  annat,  och  fast  hans  mi- 
nistrer hå  søkt  att  afråda  it  eller  annat,  så  hå  de  likvel 
intet  der  med  utrættat.»  Danske  saml.  2.  r.  III  311.  Vau- 
pel,  Griff.  I  T.  15. 

24.  Fleischer:  Moth  indberetter  fra  Gottorp  (21.  Okt.), 
at  Niederstådt  er  bleven  afskediget  som  rejsesekretær,  fordi 
han  er  bleven  fællesarkivar,  og  F.  antagen;  han  har  været 
sekretær  hos  grev  Anton  (Bierman  255).  Instruksen  for 
ham  af  24.  Okt.,  og  indberetninger,  i  Gott.  arkiv,  31. 

25.  Oksenstferna  i  Kbhvn,      Danske   samlinger,    2.  r. 

III  315  ff.  (sml.  De  la  Gardieske  arkivet  VIII  62).  Vau- 
pel  s.  20.  Gottorp  arkivet  256  (heri  om  Oldenburgs  be- 
fæstning). Hist.  tidsskr.  2.  r.  III  528.  Fra  denne  tid  hid- 
rører snarest  nogle  «raisons»,  skrevne  med  v.  Støckens 
hånd,  om  fordelene  ved  at  få  et  mindeligt  forlig  med  Got- 
torp om  Oldenburg  for  således  at  få  det  i  enebesiddelse. 
Han  frygter  at  det  ikke  vil  lade  sig  gøre  ad  åre,  når 
Karl  XI  bliver  myndig.  Griff.  har  påtegnet  bladet;  cepen- 
dant  se  resoudre  å  payer  cherement  l'estrier  qui  nous 
pourra  servir  pour  remonter  une  foys  en  selle.  Griff. 
papirer. 

28.  Sveriges  forbund  med  Frankrig  og  England:  De 
la  Gardieske  arkivet  VII  46.  68.  Om  den  modsatte  dansk- 
venlige stemning  ytrer  Fleischer  13.  April  (til  hertugen): 
«merke  sonsten,  dasz  es  hie  vor  eine  plausible  sache  ge- 
halten  werde,  wie  es  dan  nicht  ånders  als  dem  ganzen 
Norden   und   mehreren   zu  gut  kommen  konnte,    wan  der 


—   486   — 

hochste  an  diesem  theil  der  welt  bestandige  vereinigung 
und  ruhe  verleihen  wollte,  die  dan  zusammengesetzet  auch 
dem  andem  unheil  leicht  force  genug  hatten  den  phal 
zu  stecken  und  der  besorglichen  extremitet  vorzubeugen. » 
29.  Rensborg  i  April  72.  Auslåndische  Registratur. 
Wolff,  Griff.,  s.  105.  Kongen  på  Gottorp:  brev  til  her- 
tugen,  II.  Juni  (Gott.  membraner  68). 

31.  Holland  og  England  i  Kbhvn,  Wolff,  s.  86.  Kom- 
missorium af  8.  Maj  (rettet  af  Gr.).  14.  Maj  om  øresunds- 
told  i  Gr.  kabinetsprotokol.  Optegnelse  «a  son  exe.  .  .  . 
Griff. »  uden  navn,  men  efter  hånd  og  segl  af  Jens  Juel. 
Ved  « Holland »  og  « England ».  Til  forberedelserne  til  at 
modtage  den  engelske  afsending  hørte  Ejler  Holks  af- 
skedigelse fra  Kronborg,  hvor  han  havde  haft  gentagne 
konflikter  med  engelske  skibe  (8.  Maj).  Henshaw,  D.  saml. 
2.  r.  III  39. 

32.  Hollands  nederlag:  Fr.  Schiern,  Frankrigs  og  Eng- 
lands angreb  på  Holland  1672.  Urkunden  zur  Gesch.  des 
grossen  Kurfursten  III  263.  274  ff.  17.  Juni:  ordre  til 
statskollegiet  (Sjæll.  miss.  379,  Gr.  egenhændige  koncept); 
dets  betænkning  af  27.  sendes  kommercekollegiet  (13.  Juli, 
Sjæll.  m.  444).  Dette  svarer  3.  Avgust;  betænkningen 
sendes  atter  til  statskollegiet  (9.  Sept.,  S.  m.  553).  12.  Avg. 
72:  Samuel  Palache  (S.  r.  243).  8.  Juli:  Statskoll.  forhand- 
ler om  en  « memorial »  vedr.  stæderne.  10.  Avg.:  ordre  til 
statskoll.  om  «købstædernes  fremtarv»  (S.  m.  475).  24  Sept.: 
ordre  til  skatk.  om  stædernes  ulige  beskatning,  saltskattens 
ophævelse  m.  m.  (S.  m.  603.  605).  De  mindre  byers  han- 
delsret: statskoll.  25.  Juni  72.  13.  Juli  (S.  m.  443);  26.  Marts 
73  (S.  m.  130);  statskoll.  i.  Juli  73;  forordning  af  2.  Sept. 
73  («fri  skibning»).  Wulffs  brev  til  Gensch,  af  22.  Juni. 
Forordning  om  søfolk,  26.  Juni,  Sjæll.  reg.  192.  i.  Juli  til 
Mogens  Gø  og  Just  Høgh  om  mægling.  V.  Langes  brev 
hos  Wolff,  s.  102  ff.  Mellem  Griffenfelds  papirer  fandtes 
et  projekt:  «de  fornemste  argumenter  Fransoseme  på  deres 
side  bruger  til  at  besmykke  deres  formentlige  billige  år- 
sager til  at  bemægtige  sig  de  nederlandske  provinser. » 

36.  Ahlefeld.  Brev  af  3.  Avgust:  «Mais  au  nom  de 
Dieu,  monsieur,  ne  vous  faites  pas  l'auteur  d'une  guerre 
de  si  peu  d'esperence  et  laisses   au   moins    eet  honneur-lå 


-  48;  - 

å  ceux  qu'en  voudront  tousiours  avoir  aussi  bien  la  gloire 
que  le  profit  et  la  direction.  V.  Exe.  scayt  que  plusieurs 
de  nos  plus  grands  et  sages  ministres  ont  cydeuant  eschoué 
sur  eet  escueil  en  ruinant  leur  fortune  auec  celle  de  leur 
patrie. » 

38.  Richmond:  Griff.  dagbog  23.  Juli.  Optegnelse  af 
Gr.  ved  « England ».  Brev  fra  Gyldenløve  til  Gr.  (udateret, 
nr.  30),  hvori  han  beder  ham  påtage  sig  svaret,  da  han 
(Gyld.)  ikke  er  så  sikker  i  fransken;  bliver  Griff.'  svar 
imødekommende,  gør  det  dobbelt  virkning,  er  det  et  af- 
slag, mildnes  det  «par  la  fagon  galante  et  spirituelle,  dont 
vous  rexposerez.» 

39.  Traktat  i  Brunsvig.  Protokol  « Brunsvig ».  Bier- 
man  sender  i.  Okt.  ratifikationen  til  Griffenféld:  « comme 
il  appartient  å  V.  E.  de  parapher  les  pieces,  qui  sont 
de  quelques  consequences  comme  les  traittés  d' alliances  et 
semblabes,  tant  en  vertu  de  sa  charge  et  ministere,  que 
parce  qu*eUe  a  eu  plus  de  peine  å  corriger  les  imtrucUom  et 
ordres  qui  ont  esté  eocpediés  que  moy  å  les  proj etter  — .» 

40.  Statskolkgiet,  Ordre  af  24.  Sept.  i  Gr.  kabinets- 
prot.  StatskoUegiets  protokol  og  indlæg.  H.  Mejers  op- 
tegnelse ved  krigskollegiet  (læg  « Griffenféld »).  Ahlefelds 
brev  af  25.  September  (Gråsten),  i  samlingen  « råder  ihd.» 
—  Goés'  depecher  fra  Berlin  (Urkunden  z.  Gesch.  d.  gr. 
Kurfursten);  Terlon:  Lettres  des  Feuquiéres  II  271.  407. 
413.  III  25. 

46.     Kr»  Lindenov,     Vaupel,  s.  21.     P'ryxell,  233. 

48.  Strid  med  Hamburg,  Protokol  over  mødet  i  Rens- 
borg,  8. — 10.  Okt.  72,  i  Gott.  arkiv,   102. 

49.  Forhandlinger  med  Gottorp,  30.  Avg.  pålægges 
det  Wrangel  at  være  Gottorp  til  hjælp,  om  påkræves 
(Nordalb.  studien  IV  167).  Derefter  brevveksling  (læg  «i672», 
Danm.-Gottorp).  Gottorp  arkiv,  256.  Gyldenløve,  sst.  280. 
Gyldenløves  breve  til  Gr.  Kielmann  til  Griff.  18.  og  29. 
Nov.  Konsejlsforhandlinger  (G.  A.  VI  92  ff.)  Ahlefeld  til 
Gr.  19.  Nov.  (Gluckst.)  P.  se:  on  nous  diet  que  sa  H.  E. 
Guldenlow  traicte  touchant  O.  ayant  desja  ofert  des  tres 
grandes  sommes  en  fond  de  terres  et  d'argent.  J'ay  peur 
que  cette  comte  ne  nous  couste  å  la  fin  trop  cher  et  il 
me   semble   qu'on  ne   se  devroit    pas    trop   haster    de  vant 


—   488    — 

pour  voir  si  il  n'y  avroit  moyen  d'obtenir  une  sentence  de 
la  cour  de  l'empereur  .  .»  Melkior  Hansens  sendelse  til 
Stokholm:  Extema  121. 

52.  Gyldenløve.  21.  Dec.  udgår  fra  kabinettet  ordre 
til  skatkamret  om  at  overdrage  ham  tiender  til  beløb  af 
5063  rdl.  istedenfor  benådningen  af  5000  rdl.  årlig  af  Dram- 
mens told,  medens  de  5000  rdl.  løn  som  statholder  skal 
udredes  af  Aggershus  skriverstue.  G.  drog  først  til  Olden- 
burg, hvis  herligheder  han  beskriver;  hans  instruks  er  ud- 
færdiget 7.  Januar.  Kielmann  til  en  af  sønnerne,  9  Marts: 
« hatte  dein  bruder  den  Cramern  in  allem  nicht  adstipulirt, 
dieser  wtirde  sich  wol  besonnen  haben,  bevor  er  allein 
einiger  contradiction  sich  untemommen. »  Samme,  18.  Marts : 
hans  helbred  er  nedbrudt ...  «die  oldenb.  sache  hat  zu 
diesem  allen  nicht  wenig  geholfen,  und  håbe  ich  einen 
ewigen  dank  erworben  zu  haben  vermuthet,  aber  itzo  sehe 
ich  allerehest  was  man  vor  ein  herz  zu  mir  trage;  Gott 
will  alles  richten.  Dein  bruder  handelt  nicht  sohnlich  bei 
mir  .  .  .  Wird  Rex  die  tractaten  nicht  genemen,  so  wird 
Princeps  sehen,  quale  sibi  cacaverit  malum».  Konsejl  18. 
Marts:  s.  98  (Ahlefeld  var  i  statskoU.  14.  Marts).  Gylden- 
løve til  Pløn,  22.  Marts:  han  holdes  hjemme  af  gigt.  (Brev 
til  Griff.  24.  Dec.  72,  efterskrift:  «adieu  mon  cher  Griffon, 
souvien  toy  de  ton  LionI») 

57.  Gabel:  24.  Maj  73  stadfæstes  de  tidligere  breve, 
hvorved  Færøerne  tilsikres  ham  og  hans  ældste  søn  på 
livstid,     f  13.  Okt.  s.  år. 


U.    UDENRIGSSTYRELSEN  I  GRIFFENFELDS 
HÆNDER  (Marts  1673— Marts  1675). 

62.  Konsumptionen:  Kongl.  resol.  af  28.  Juni  72;  kon- 
gen vil  nødig  lægge  skat  på  halm  og  mælk,  vil  hellere, 
at  der  skal  lægges  mere  på  bryllupper:  «dog  kan  det  ikke 
anderledes  være,  da  må  det  være.»  Forhandling  i  stats- 
koU. 5.  Nov.  72.  Forordning  om  konsumptionens  forpagt- 
ning, 16.  Okt.  72  (Holm  II  209).  Matrikelskatten:  29.  Nov. 
72  lægges  der  12  sk.  på  td.  h.  k.  til  nyår  ud  over  det 
sædvanlige   kvartalsbeløb    (12   sk.);    15.  Marts  73:    8  sk.  i 


-   489   — 

næste  kvartal;  21.  Juni:  6  og  4  sk.  i  de  følgende;  5.  Avg.: 
istedenfor  i  alt  16  sk.  til  i.  Okt.  skal  der  gives  24  sk.  til 
I.  Sept.  osv.  Senere  regelmæssig  24  sk.  i  kvartalet. 
Statskoll.  forslag  til  klasseskat,  9.  Dec.  72,  beregnet  til 
749,162^/2  rdl.  årlig. 

64.  Kongl.  ordre  gennem  eget  kammer,  af  29.  April 
74  om  budget. 

65.  Fæstninger,  27.  Jan.  73  befaling  til  statskoll.  om 
fortifikationsskat;  den  udfærdiges  3.  Febr. 

66.  Rytteri:  22.  Okt.  72  pålægges  det  O.  Powisch 
at  overtage  3  af  de  5  kompagnier  rytteri,  Gyldenl.  havde 
hvervet  (Eksped.  pr.). 

Udskrivning,  Statskoll.  25.  Jan.  73.  Ordre  om  for- 
tegnelse på  ældre  krigsmænd,  16.  Febr.  (Sjæll.  miss.  69). 
(Her  nævnes  Svend  Povlsen  Gynge,  Jakob  Dannefer  o.  a;; 
den  første  fik  ved  denne  lejlighed  en  årlig  pension  af  30 
rdl.,  26.  April). 

67.  Regnskab  for  det  ny  gethus,  167 1 — 73.  Rådvad 
krudtmølle,  ordrer  af  15.  Marts,  ii.  Juli,  13.  Dec.  73. 
Hammermølleny  ordre  af  21.  Marts  74:  k.  har  ladet  H.  op- 
bySS^  — i  ^^"^  sluttes  kontrakt  om  levering  af  våben  med 
mester  Peter  VVesthof. 

Flådens  regnskaber,  de  såkaldte  «klædekammerregn- 
skaber»  og  skatkammerets  regnsk.  for  søetaten  (en  del  af 
indtægterne  går  igen  i  begge  regnskaberne,  men  det  ende* 
lige  resultat  kan  uden  vanskelighed  opgøres);  Chr.  Bruun, 
Curt  Adeler,  har  kun  brugt  det  sidste. 

68.  Lister  over  orlogsskibe  fra  1673 — 75,  især  bilaget 
B  til  kommissionsbetænkningen  af  29.  Marts  73  (se  det  føl- 
gende), som  opgiver  skibenes  alder.  Lister  over  handels- 
flåden  bl.  admiralitetets  sager,  leverede  af  kpmmercekol- 
legiet. 

69.  Ordre  til  udrustning,  29.  Nov.  72,  i  Griffenfelds 
kammerprotokol.  Sk.  k.  forestilling  af  5.  Febr.  uden  kgl. 
resolution,  underskreven  af  Vind,  Fris,  Hondorf,  Gersdorf, 
Scavenius  og  Giese.  Den  epokegørende  kommission  af  18. 
Febr.  1673,  betænkning  af  29.  Marts,  med  bilag  A — I  I,  er 
bevaret  i  original  (Admiralitetets  arkiv,  nr.  241),  men  har 
ikke  været  C.  Bruun  tilgængelig  ved  udarbejdelsen  af  «Curt 
Adeler »    (s.  s.  209).      Koncept    til    kommisorium   m.  m.  i 


-    490    — 

samme  pakke.     Kort  Adelers  bemærkninger,    der  nu  ikke 
har  kunnet  findes,  hos  Bruun,  s.  491  ff. 

72.  Instruksen  af  17.  April  73:  Geh.  A.  årsber.  II 
208  flf.  214.  215.  Instruks  om  skibsmålingen  i  Norge  ud- 
færd. 25.  Marts  73.  (Ligger  ved  « Holland »).  Ordre  om 
søetatens  midler,  12.  April  73,  Sjæll.  miss.  161.  4.  Juni 
henlægges  alle  flådens  regnskaber  under  Gersdorf,  der  skal 
have  bestalling  og  løn  som  rentemester  (da  M.  Fris  nu 
går  af).  Sjæll.  miss.  249.  Forordningerne  om  proviant- 
skatten og  om  komskatten  for  flåden,  af  7.  Okt.  73,  hen- 
lægger bestyrelsen  af  dem  til  de  samme  3  embedsmænd. 
9.  Dec.  73  overdrager  kongen  dem  endvidere  « direktionen 
over  stykkers  getning»  og  oppebørselen  af  kobberskatten. 
Anders  Bording,  hos  Wolff,  s.  144  ff.  Danske  saml.  2.  r. 
III  329. 

74.  Nye  skibe,  «Chr.  V».  Anf.  st.  338.  10.  Avg.  72 
får  Gyldenløve  ordre  til  at  lade  den  ny  fregat  «Mercurius», 
som  han  har  ladet  Milan  købe  i  Holland,  føre  hertil  (Sjæll. 
miss.  476).  Ved  manøvren  29.  April  kaldes  den  endnu 
således,  31.  Maj  «Antonetta»;  den  er  da  købt  af  G.  for 
4000  rdl.  4.  Juli  74  betales  « participanterne*  i  Kr.  på  det 
af  kongen  købte  defensionsskib  «Kristiania»  7800  rdl.  (Sjæll. 
m.  241).  På  skibslisten  167^,  nr.  5,  anføres  de  to  fregatter 
«fra  Kiel»,  endnu  uden  navn;  « hvide  falk»  eller  « prins 
Georgs  fregat»  og  «spraglede  falk»  kommer  1675  i  klæde- 
kammerregnskabet.  Sml.  listerne  hos  Garde,  I  169.  Bruun, 
429.  Udredningen  af  et  nyt  skib:  Admiralitetspakke  nr. 
241,  deri  nr.  15. 

75.  Gyldenløve:  Breve  til  Griffenf.  Den  norske  hær: 
Vaupel,  Hærens  historie  I  74  ff.  J.  H.  F.  Jahn,  Henrik 
Ruse,  61  ff.  Ryssensten  blev  i.  Okt.  73  mod  sin  vilje  for- 
flyttet til  Trondhjem. 

79.  Forhandling  mellem  danske  råder,  et  løst  ark, 
ligger  ved  « Holland »   (263). 

83.  Jens  Juel:  Skøde  på  kirketiender  5.  Febr.  73.  Ordre 
af  9.  April  (Sjæll.  miss.  159).  Optegnelse  efter  «Brostrup», 
der  var  tilstede  på  skiftet. 

84.  Skandinavisk  politik.  Danske  saml.  2.  r.  III  326. 
Fryxell,  Handlingar  I  242.     Konsejlet,  Geh.  ark.  VI  98  fl. 


—   491    — 

Juels  instruks,  Vaupel,  Griff.  I  Till.  24.  Brev  af  19.  Maj, 
opbevaret  af  Klevenfeldt. 

87.  Sveriges  stilling:  Carlsson,  Sv.  hist.  under  konun- 
geme  af  pfalziska  huset,  II  288  flf.  302  ff. 

90.  Øsirigj  Brandenburg  og  Holland:  Urkunden  zur 
Gesch.  des  grossen  Kurfyrsten,  Auswårtige  Acta  (Holland. 
Oestreich). 

92.  Traktat  af  10.  Majy  hos  Reedtz,  s.  124.  Just 
Høghs  beretninger  og  breve.  Du  Mont,  Memoires  pol. 
(hist.  de  la  paix  de  Ryswick),  p.   143  fl. 

95.  Dom  i  Wien,  10.  Juli  1673.  Lilliencrons  beret- 
ninger og  breve  til  Griffenfeld.  Sml.  Gottorpske  arkiv, 
nr.  256.  280. 

96.  Forhandlinger  i  Brunsvig;  legationsberetninger. 
6.  Sept.  sendtes  v.  d.  Wisch  og  oberst  Wittmack  fra  her- 
tugdømmerne til  Brunsvig;  de  var  der  fra  14.  Sept.  til 
10.  Okt.  (kreditiv,  ordre  til  skatkam.  4.  Nov.). 

Bededage  15.,  22.,  29.  Avgust.  16.  Avg.  meddeler  kon- 
gen Gottorp,  at  nogle  1000  mand  skal  sendes  sydpå.  Sml. 
jydske  krigskommissær-regnskaber.  8.  Avg.  fik  Otte  Po- 
wisch  og  Holger  Vind  brev  på  de  6000  rdl.  som  de  havde 
forskudt  til  tropperne,  der  gik  til  Holsten  (Eksped.  pr.). 
Overslag  over  anskaffelser  til*fiådens  udrustning  til  et  be- 
løb af  100,000  rdl.  (6.  Juni  73).  Opgørelse  af  hvad  de  17 
skibe  har  kostet  at  holde  i  søen,  af  A.  Schumacher, 
30.  Dec.  73  (skibene  nævnes;  de  førte  i  alt  676  stykker 
og  havde  besætning  af  3048  mand).  Regning  over  hvad 
landtroppeme,  som  udrustedes,  har  kostet,  Dec.  73.  Der 
beregnes  ialt  Holland  til  udgift,  for  flåden  100,000  rdl.,  for 
tropperne  155,894  rdl.  (Protokol  « Holland »). 

97.  Windischgråtz  i  Kbhvn.  Brev  af  4.  Sept.  73  til 
Griff.;  det  er  en  afskrift  og  uden  navn,  men  må  efter 
indholdet  og  stilen  være  fra  Ahlefeld  (fundet  mellem  T.  k. 
koncepter). 

98.  Instruks  for  M.  Gø  i  England,  af  26.  Maj  73: 
han  skal  søge  at  fjerne  England  fra  Frankrig  og  vække 
dets  mistanke  mod  Sverige. 

H.  Mejer  til  Griff.,  fra  Køln  (ved  «Holland»),  16.  Sept, 
og  7.  Nov.  73.  Henshaws  beretning,  Danske  saml.  2.  r. 
III  41. 


—   492    — 

loo.  Karl  Arenstorfs  mission  (Brandenburg  nr.  47). 
M.  Rosenkrans  til  Monterey,  22.  November;  heri  siges  at 
traktaten  er  sendt  til  Wien  med  kurér.  Konsejlet,  s.  105. 
8.  Jan.  74  fuldmagt  for  Retz,  Griflf.,  Kørbitz  og  Bierman 
til  at  slutte  med  Windischgråtz.  Traktaten  af  16.  Jan.  hos 
Reedtz,  125;  den  ratificeredes  af  Kr.  V  27.  Jan.  I  sit  for- 
svar siger  GrifF.  om  rigsgrevetitlen :  «...  foruden  hvis  han 
(W.)  mundtligen  mig  derom  her  tilbød  før  hans  bortrejse* 
(Wolff  s.  355). 

102.  <i^ Det  polske  kongevalg  1674^,  af  Chr.  H.  Brasch 
(1882),  giver  en  udmærket  fremstilling  af  det  faktiske  i 
valgets  historie,  men  tillader  sig  alt  for  mange  frie  kom- 
binationer af  motiver  m.  m.  Samling  af  aktstykkerne  i 
Geh.  ark.  årsber.  V.  Enkelte  andre  data:  F.  Gustmeier 
udnævnes  8.  Febr.  73  til  kommissær  i  Danzig,  med  400  rdl. 
årlig;  han  fik  ordre  til  ufortøvet  at  begive  sig  derhen 
15.  Marts.  Måske  har  man  alt  dengang  tænkt  på  det 
forestående  valg;  kong  Mikael  var  meget  svag.  Lillie- 
cronas  fremstilling  af  sagen,  Danske  saml.  2.  r.  III  334  fl. 
Schlegel,  Samlungen  zur  Dån.  Geschichte  II;  brev  fra  Griff. 
til  Sehested,  7.  Febr.:  Je  menagerai  bien  ce  que  vous  me 
mandes  vous  avoir  été  ecrit  par  mr.  von  Osten.  Ne  vous 
mettés  point  en  peine,  vous*  n'avez  qu'å  suivre  votre  in- 
struction et  laisses  faire  å  Marc  Antoine  pour  le  reste 
(p.  24).  Osten  var  prinsens  hofchef  i.  Juli  70:  ordre  til 
skatk.  om  300  tdr.  h.  k.  i  gave,  deribl.  Endelave  0. 

114.  Det  teologiske  responsum  i  Koldings  26.  Maj  74 
(under  kongens  nærværelse  dér):  Pontoppidan  IV  567.  Hel- 
vegs kirkehistorie  I  440.  (25.  Maj  gav  enkedronningen  be- 
stalling til  sin  hofpræst  Severin  Walter  Schluter,  hidtil  prof. 
i  Rostok,  med  stærke  forpligtelser  på  statskirkens  beken- 
delse, —  kopibog  1674).  Trosbetænkelighederne  1694 : 
Hist.  tidsskr.  2.  r.  II  555  ff.  Dagbog,  25.  Avg.,  20.  og 
25.  Nov.  94. 

12.  Sept.  74  fik  Joakim  Pistorius  udnævnelse  til  kom- 
missarius  ved  det  polske  hof;  15.  Sept.  fik  starosten  Kon- 
stantin Breza  2000  rdl.,  Gustmeier  200  rdl. 

116.  Hans  Adolf  af  Fløn:  Breve  til  kongen  og  Grif- 
fenfeld.  P.  Hanssen,  Nachricht  von  den  Plonischen  Landen, 
s.  263. 


—   493    — 

Instrukser  til  Høgh  og  Juel  i  konsejlsprotokollen.  Kon- 
cepten til  den  sidste  viser,  at  Gr.  har  indskudt  den  sæt- 
ning, som  han  i  protokollen  anfører  som  instruksens  egen- 
lige mening.  I  Maj  74  siges  Kr.  V  gennem  pfalzgreven  af 
Sulzbach  at  have  foreslået  Karl  XI  at  tiltage  sig  en  ud- 
videt kongemagt  og  indgå  nærmere  forbindelse  med  ham. 
Carlsson,  K.  XI,  407.  Sml.  Mejers  beretninger  fra  Koln, 
s.  98  fl.  Lettres  inédites  des  Feuquiéres,  II  271.  317.  345. 
349.  378.  398.  407.  121  (årstallet  er  her  fejlagtig  1673).  409. 
411.  413.  420.  422.  430.  III  17. 

118.  Lejren  ved  Almind,  Trap,  2.  udg.  VI  281.  C.  C. 
V.  Krogh,  Livgarden  til  hest,  s.  23  ff.  Kongéns  rejse  kan 
følges  i  hans  regnskab  og  kancelliets  brevbøger.  Birkerod, 
s.  150  fl.     Danske  saml.  2.  r.  III  70.  333. 

119.  Traktat  af  jo.  Juni  74,  (10.  Juli  ny  stil.)  Reedtz,  126. 

130.  O.  Powisch  udn.  til  justitiarius  29.  Juli  74  (Sjæll. 
miss.  270),  for  at  være  GrifFenfelds  stedfortræder,  efter  at 
han  er  bleven  storkansler. 

De  tre  kommissarier  ved  landetaten  svarer  nøjagtig  til 
dem  ved  søetaten:  rigsmarsk,  rentemester  og  kæmrér,  — 
rigsadmiral,  rentemester  og  kommissarius.  De  kaldes  «de 
til  militiens  midlers  annammelse  deputerede  kommissarier », 
senere  « generalkommissariatet 3^.  Schaks  misfornøjelse,  D. 
saml,  2.  r.  III  341. 

131.  Sverige  1674,  Carlsson,  II  302.  309  fl.  314.  319. 
Danske  saml.  2.  r.  III  71  fl".  341  fl".  Fryxell,  Handlingar 
I  284.  290.  Terlons  memoire  i  Prot.  «Frankrig».  Kristian 
Albrekt  ankom  til  Stokholm  20.  Juli,  Fryxell,  289.  Karl  XI 
til  Kr.  V  3.  Avg.  og  svar,  23.  Avg.,  hos  Vaupel,  GrifF.  I 
T.  46.  Derefter  fulgte  der  en  forhandling  mellem  Lillie- 
crona  og  danske  kommissærer  i  Kbhvn.  23.  og  30.  Sept. 
(sst.  39  ff),  der  dog  ikke  førte  sagen  videre.  De  i  teksten 
anførte  ord  er  indførte  i  koncepten  af  Griff. 

134.  Spansk  afsending,  10.  Juli  74  indberetter  Just 
Høgh,  at  han  igår  drog  fra  Haag  til  Kbhvn.,  med  sin 
hustru.  21.  ankom  han  hertil  (Paulli).  11.  Sept.  indbe- 
retter Le  Maire,  at  han  har  foræret  GrifF.  en  kostbar  karet. 
Danske  saml.  2.  r.  III  74.  26.  Avg.  findes  i  Griff.  regn- 
skaber: 50  rdl.  til  den  spanske  envoyés  kusk.  Hans  kre- 
ditiv  var  dat.  9.  Marts.  —  Konference    mellem    ham    og 


—   494    — 

grev  Fris,  Klingenberg  og  G.  Schrøder,  12.  Nov.;  s.  dag 
med  den. hollandske  resident  (koncept-optegnelse).  10.  Jan. 
75  langt  indlæg  fra  ham  om  Frankrig. 

125.     Fr,  Ahlefeld  advarer  alt  9.  Avg.  (Tranekær)  mod 
Sverige;  han  mener,  at  man  ikke  skal  forcere  en  ny  dom. 
15.  Sept.  spørger  kongen  ham  igen  (T.  k.);   hans  svar  er 
af  22.    (Gliickstadt).     Danske  saml.  2.  r.  III  74.     Carlsson 
II  326.     De  la  Gardieske  arkivet,    VII  15.     Ursachen  der 
Streitigkeiten  etc.  (1679)  s.  58.    Lettres  des  Feuquiéres  III 
49.  61  ff.  78.  106.    10.  Okt.  74  ordre  til  v.  Støcken  at  ud- 
rede hververpenge  (Griff.  kammer  prot.) ;  s.  d.  kreditiv  for 
Just  Høgh   at  underhandle   med  grev  Monterey;    15.  Okt. 
ordre  om  defensionsskibe;  20.  Okt.  om  rostjenestens  opbud; 
3.  Nov.  til  borgerne   (Sjæll.  miss.  410);   24.  Nov.  kommer 
tropper  til  Flensborg  (Staatsbiirg.  magazin,  X  939);  23.  Dec. 
forbud  mod  udførsel  af  heste;  29.  Dec.  fundats  på  et  nyt 
kvæsthus  (forslag  af  statskoll.  af  7.  Dec.    Sjæll.  reg.  378). 

lay.  Sveriges  fredsbrud:  Carlsson,  a.  st.  327.  Fryxell, 
315  if.  La  Gardieske  arkivet  VII  26  ff.  59  ff.  77  ff.  82. 
86.     Georg  Linckers  indberetninger  fra  Jan.  75. 

128.  M.  Gudes  sendelse.  Dansk  biogr.  leksikon  VI 
275.  Fr.  Ahlefelds  brev  om  mødet  ved  Stenderup  å,  til 
Gensch,  11.  Dec.  Gudes  ophold  og  breve,  Externa  27. 
Kielmanns  breve  til  Griffenfeld.  Ursachen  der  Streitigkeiten 
(1679)  s.  60  (efter  Breitenauiana  25). 

139.  N,  Brahes  sendelse.  Vaupel,  Griffenfeld  I,  Til- 
læg 48  ff.  (53.  87).     Ordinære  posttidender,  13.  Jan.  75. 

Konsejlsprotokollen,  Geh.  ark.  årsb.  VI  116  ff.  Lettres 
des  Feuquiéres,  III  50.   106.   185. 

133.  De  brandenburgske  afsendinge.  Breve  fra '  kur- 
fyrsten til  kongen  (3.  Jan.  meddelelse  om  Wrangel;  5.  Jan. 
om  de  to  afsendinge;  19.  Febr.  om  deres  tilbagekomst; 
13.  Marts  om  kommisfarere).  Sendebudenes  forestilling  om 
hjælp  af  29.  Jan.  bl.  Griff.  pap.  Breve  af  Lincker.  Av- 
gust  af  Pløn  til  kongen,  25.  Febr.  Hans  Adolf  til  Griff., 
27.  Febr.;  dennes  svar  af  7.  Marts  (Slesvig  statsarkiv) : 
Pour  ce  qui  est  de  nostre  resolution  V.  A.  scait  å  quoy 
les  traittés  nous  obligent,  et  que  quand  on  jette  une  pierre 
dans  le  puit,  un  cercle  pousse  l'autre. 

134.  Forhandlinger  i  Haag,     Indberetninger  af  Høgh 


—   495    — 

og  Klingenberg.  Dagangivelsen  er  her  overalt  ført  tilbage 
til  den  i  Danmark  brugelige  tidsregning. 

138.  StatskoUegiets  forhandlinger  og  betænkninger.  For- 
buddet mod  udførsel  af  kom  m.  m.  forhandledes  i.  Febr.; 
om  Norges  defension  7.  Febr.;  om  bådsfolk  22.  Febr. 
(forordning  af  12.  Marts);  om  landeværn  30.  Marts.  Mejers 
projekt  af  22.  Febr. 

140.  Segehergske  godser.  Regnskab  for  Kieler  omslag 
1672  og  1675.     Særlig  pakke  om  godskøbet  m.  m. 


III.    GRIFFENFELDS  PERSONLIGE  FORHOLD 

(1672—75). 

142.  Husholdningsbøgerne  er  opbevarede  for  årene 
1672 — 74.  Sml.  Vinds  og  Støckens  indberetning  om  Gr. 
kreditorer  (1677);  her  findes  tjenernes  tilgodehavende  løn: 
kammertjeneren  havde  tilgode  for  6  år,  Henrik  Lund 
for  3,  Rasmus  Knudsen  for  3V2»  Johan  Højer  for  1V2  år. 
Sofie  Amalia  Mormans  stod  ham  vistnok  nærmere;  en 
Didrik  Morman  fik  2.  April  73  løfte  om  Husby  herred; 
10.  Dec.  s.  år  blev  han  tolder  i  Wewelsfleth,  hvor  han 
ligeledes  senere  fik  færgen  over  Stør. 

143.  Henrik  Lund:  De  d.  rigsarkivers  hist.  s.  165. 
Hans  farbroder  Sakarias.  Wad,  rektorer  på  Herlufsholm, 
s.  140.  Werlauff,  det  kongl.  bibl.  s.  109.  Han  var  5  år 
hos  Gr.,  i  3  år  gehejmeregistrator.  Wolff,  s.  183.  303. 
Sjæll.  registre,  indlæg,  17.  April  77  og  9.  Nov.  80.  Han 
fik  9.  Nov.  73  ekspektance  på  at  følge  Wittmack  som 
digegreve  i  Bredsted;  22.  Dec.  74  lovede  hans  tilkommende 
svigerfader,  kancelliforvalter  Rasmus  Rasmussen,  at  afstå 
sit  embed  til  ham  (hefte  bl.  Gr.  pap.  fase.  39),  10.  Avg. 
75  fik  han  bestalling  som  sådan;  5.  Febr.  76  brev  til 
hjemmevielse  med  Kirsten  Rasmusdatter.  Hans  hånd, 
der  ligner  Griffenfelds,  findes  alt  i  Sjæll.  missive  167 1, 
452,  og  i  arkivets  memorial  1672.  Optegnelse  af  1720 
efter  Reenberg. 

144.  Henrik  Høyer  skriver  til  overtoldinspektør  Albert 
Schumacher,  der  havde  medgivet  ham  looo  rdl.  af  Gr. 
løn:   «Jeg  haver  betalt  til  hans  ekscell.  Gr.  1000  rdl.    Jeg 


—   496   — 

kunde  ingen  af  hans  tjenere  træffe,  som  vilde  annamme 
dem,  så  jeg  bad  Schrøder  bringe  det  an  hos  hans  eks., 
om  han  vilde  lade  annamme  dem;  da  havde  han  svaret 
Schrøder:  det  skal  Albrikt  have  tak  for,  de  kommer  mig 
vel  til  pas,  og  så  kom  hans  tjener  Henrik  Lund,  som 
annammet  dem.»     (12.  April  1673;  Norske  rigsarkiv). 

Griffenfelds  embedsindtægter  var  i  disse  år  betydelige 
og  han  var  en  af  de  få  embedsmænd,  som  fik  deres  løn. 
Efter  sin  bestalling  som  gehejmeråd  fik  han  fra  i.  Maj 
1670  3000  rdl.  (12,000  kroner)  årlig;  som  rigskansler 
havde  han  det  dobbelte.  Dertil  kom  fra  27.  April  1673 
500  rdl.  for  amtmandskabet  i  Tønsberg.  Endvidere  sport- 
lerne i  D.  K.  1670  fastsattes  det,  at  kansleren,  vice- 
kansleren  og  de  to  oversekretærer  skulde  have  hver  ^/s, 
de  to  ældste  sekretærer  tilsammen  ligeledes.  Efter  Erik 
Krags  død  blev  det  til  fjerdedele.  Men  da  Retz  døde, 
indførtes  atter  den  ældre  tids  orden,  hvorefter  kansleren 
fik  den  ene  halvdel!  Gr.  samlede  indtægter  af  sportler 
blev  derefter:  1670:  1694,  71:  1120,  72:  896,  73:  1384, 
74:  2440,  75:  1800  rdl.  Han  beholdt  ved  sit  fald  970  rdl. 
tilgode;  dem  fik  Schult.  Endelig  fik  han  efter  Retz  nogle 
fiskerier  og  tiender,  som  fra  tidligere  tid  lå  til  kansler- 
embedet. —  Hans  samlede  indtægter  i  Kristian  V's  tid 
var  c.  40,000  rdl.  (d.  e.  c.   160,000  kroner  i  6  år). 

144.  Krist  Gersdorf,  7.  Maj  69  forløvedes  han  at 
rejse  i  udlandet  med  sit  hidtil  hafte  traktement  som  hof- 
junker.  Wolff,  s.  83  fl.  87.  6.  Dec.  72  vielsebrev  (Sjæll. 
reg.  346).  20.  Marts  73  tilladelse  til  at  flytte  Karen,  sal. 
Mikkel  Nansens  lig  (Jydske  reg.  20).  25.  April  udgift 
dertil  i  Gr.  regnsk.  —  Smst.  klæder  til  Elis.  Mar.  Rein- 
frank,  6.  Dec.  73  (modt.  17.  Sept.)  sammen  med  datteren. 

145.  ViUum   Worm,  efter  originalen  på  Rosenborg. 

147.  Mogens  Fris,  Breve  fra  ham  til  Gr.  12.  Sept. 
72  skøde  på  tiender,  479  tdr.  h.  k.  Dagbogen,  6.  Sept. : 
Comte  Fr.  d'un  mariage  entre  ma  f.  et  son  f.  C.  R.  i. 
m.  D.  (etc).  16.  Juni  73  udn.  til  etats-  og  justitsråd; 
8.  April  74  gehejmeråd  og  stiftamtmand.  Brev  fra  grev- 
inden, registreret  21.  Marts  76.  P.  4. 

148.  Mogens  Fris,  efter  original  på  Rosenholm. 

150.     Benådninger,     Markus  Gø  fik  3.  Jan.  72,  da  han 


—   497    — 

sendtes  tU  England  looo  rdl.  åilig  foraden  sin  Ion  (4000 
rdl.);  for  ndgift  red  fest  i  anledning  af  kronprinsens  fbdsel 
2255  rdl.  o.  s.  fr.  Mogens  ^  til  sin  soster  Susanna,  20, 
April  72,  da  han  gik  til  MoskoT;  han  bestemmer  1000  rdl. 
for  Gr.,  hvis  han  ikke  skulde  komme  tilbage,  («h\is  ven- 
skab imod  dig,  hjerte  søster,  haver  ladet  sig  te  mere 
al  højere  end  det  af  nærmeste  slægt  kunde  formodes^). 
Jørgen  Bjelkt:  kong^.  resol.  g.  skatkammer,  15.  Marts  72. 
Skøde  af  10.  Dec.  72:  deriblandt  en  gave  af  iiiVi  tdr. 
h.  k.  30.  April  74  får  han  Birkendegård  og  by,  med  ret 
til  at  nedlægge  den  og  indrette  hovedgård;  det  var  tid- 
ligere nægtet  ham.  Resol.  af  8.  Sept  73  om  Jokum 
Gersdorfs  arvingers  fordringer;  det  er  sørmeme  Kristian, 
Henrik  og  Fredrik,  samt  svigersøimeme  J.  Bjelke  (Mag- 
dalene), Jens  Rodsten  (Sofie  Amalia)  og  Otte  Krabbe 
(Dorte);  deres  tilgodehavende  opgøres  til  32,870  rdl.,  der 
skal  betales  i  penge.  Sofie  Amalia  Bjelke^  Henriks  datter, 
beder  5.  Juli  73  både  direkte  og  gennem  sin  faster  Mag- 
dalene Gersdorf  om  en  stilling  for  sin  fæstemand,  Hans 
Kås;  han  fik  straks  800  rdl.  årlig  med  løfte  om  det  første 
amtmandsembede  i  Norge  (dat.  30.  Juni)  og  blev  4.  Nov. 
73  amtmand  i  Smålenene.  Birgitte  Trolle  fik  30.  Sept.  72 
en  gave  af  174  tdr.  h.  k.  kirketiender.  Korfits  Trolle  fik 
5.  April  73  en  årlig  benådning  på  2000  rdl.  fra  tronskiftet. 
Birgitte  Skel  fik  5.  April  73  gaveskøde  på  et  frit  birke- 
ting til  Gml.  Køgegård  på  hendes  ejertid.  Hendes  broder 
Otte  Skel  til  Vallø  blev  6.  Nov.  72  efter  henvendelse  til 
Gr.  justitsråd  (assessor  i  højesteret).  Hendes  svoger  Nils 
Rosenkrans  fik  26.  Febr.  74  gaveskøde  på  41  tdr.  h.  k. 
tiender. 

151.  Albert  Schumachers  brev,  12.  Dec.  72,  hos  Wolff, 
s.  81  (264). 

152,  Gert  Schrøder  blev  10.  Avg.  72  stempelforvalter 
efter  Albrekt  Heins.  Han  ægtede  26.  Juni  73  Soster 
Svane,  erkebispens  datter.  Gr.  havde  besørget  frieriet; 
S.  bad  ham  om  det  i  et  digt: 

Du  ædle  grif,  mod  Nordens  pol 
som  med  lyksalig'  vinger 
dig  indtil  Jovis  høje  stol 
langt  over  andre  svinger; 

32 


—   498    — 

Du  som  kan  fange  hvad  du  vil 
i  Danerkongens  bane: 
du  gav  mig  brød,  giv  kød  dertil, 
og  lad  det  være  en  Svane  osv. 

Han  ejer  den  gamle  anselige  gård  på  Amagertorv,  efter 
Didrik  Schult:  Nyt  hist.  tidsskr.  V  265. 

Henning  Mejer  blev  16.  Avg.  74  kongl.  råd  og  fik  dagen 
efter  vielsesbrev  med  Kirstine  Schrøder.  15.  Okt.  stad- 
fæstedes farbroderen,  matematikeren  Joh.  Mejers  forskrivning 
af  sin  arv  til  ham.  Samtidig  adlet.  Der  registreredes 
3.  April  76  et  brev  fra  ham  til  Griff.  fra  Paris,  12.  Nov. 
74,  hvori  «en  opregnelse  af  alle  de  empløjer,  som  hr.  Gr. 
haver  hjulpet  hannem  til,  så  uforskyldt. » 

Jokum  Schumacher  blev  8.  Juni  72  foged  (indlæg,  Sj. 
miss.  367)  Alberts  død  i  duel  9.  Juli  73:  Hist.  tidsskr. 
3.  r.  III  633.  4.  r.  V  196.  201.  Personalhist.  tidsskr.  2  r. 
I  107  fl. 

153.  Nils  Stub:  Rothe,  Berømmelige  mænd  II  420 
(Wolff,  31).  Emmeke  Nedergård:  Jammersmindet,  3.  udg., 
s.  251.  Viborg:  Rothe,  Griff.  II  3.  Vinding:  Wolff,  s.  242. 
240  fl.  Sml.  A.  D.  Jørgensen,  Nils  Stensen,  s.  69.  183. 
186.     Secher  &  Støckel,  Danske  lov,  II  280  fl. 

156.  Danske  lov:  Ordrer  af  9.  Sept.  71;  8.  Jan.  og 
24.  Sept.  72;  24.  Febr.  73;  31.  Marts  74.  Forordning  om 
læge-  og  apotekervæseny  4.  Dec.  72:  forhandlinger  i  stats- 
kollegiet  8.  Jan.,  26.  Febr.  og  13.  Maj.  Sml.  Holm,  1660 
— 1720,  I  345.  Nils  Stensen,  s.  176.  Dronningen  fik  en 
jordemoder  hertil  fra  Leyden  (pas  af  31.  Avg.  72).  For- 
ord, om  kirkernes  forsvar,  af  23.  Avg.  72:  statskoll.  af  27. 
Nov.  71.  Forbud  mod  tyske  bøger,  14.  Okt.  72.  Opteg- 
nelser om  kandidater;  Pontoppidan,  Annales,  IV  583  ff. 
Wolff,  96. 

159.  V,  Worm:  Werlauff,  kgl.  bibl.  hist.  s.  64.  Chr. 
Bruun,  kgl.  bib.  stiftelse,  s.  65  fl.  17.  Jan.  73  beskikkes 
han  til  at  have  overinspektion  over  kunstkammeret;  s.  dag 
ordre  til  Korfits  Trolle  og  T.  Bartholin  om  at  inventere 
det  og  overgive  det  til  ham.  Sml.  Genealogisk  og  biogr. 
arkiv,  s.  294  fl. 

Gyldenløve,  Skinkels  brev  til  kongen,  12.  April  72. 
Hans  testamente  af  20.  Maj,   stadfæstet  4.  Juli;    orig.  ved 


—    499   — 

Sjæl].  Tcg.  205.  19.  Jan-  72  ha\'de  Gr,  skrevet  i  san  dA^ 
bog:  Skinkels  kæreste  tog  afsked  fra  mig.  Deus  ^la  de- 
disti  inimicos  meos  in  manus  meas  etcx  Moliexe,  Les 
predeuses  ridicules,  se  11. 

163.  J^r.  Kr.  Bryggamam:  afsked  17,  April  73  med 
udbetaling  af  2  års  Ion  og  200  rdL;  breve  til  Gr.  på 
latin,  spansk  og  fransk.  Pas  dl  udlandet«  til  at  gÅ  i 
krigstjeneste,  29.  April. 

166.  AhUfdd  til  Gr.,  21.  Juni  1673:  .  ,  .  on  m'assuie 
de  bonne  part  que  la  dispute,  que  V.  E.  a  eu  a\*ec  GyU 
denløv,  a  été  concerté  avec  Kielman,  —  de  har  haft 
korrespondance  gennem  G.s  svoger  Bn^ggeman  i  Steinburg 
og  klosterskriveren  i  Itzeho  (Joh.  Vahlert).  Vaupel,  II 
tillæg  62  (slutningen  er  her  fejlagtig  gengivet;  der  står: 
V.  E.  croira  de  cecy  ce  qu'elle  voudra;  pour  moy,  Je 
crains,  que  ce  vieu  nisé  n*abuse  å  la  fin  du  bon  nature 
djørgen  Bielke.  Voila  tout  etc).  —  Brev  fra  Markm 
Gø,  4.  Nov.  73,  registreret  28.  Marts  76. 

171.  Rigskansler,  30.  Okt,  73  horte  Birkerod  (i  Odense") 
af  Erik  Sehested,  der  kom  hjem  fra  Khhvn.,  fortælle  om 
« tidernes  og  hofvæsenets  besynderlige  revolution ».  Den 
gamle  modsætning:  « kongens  kansler »  og  « rigens  kansler* 
anvendes  på  Retz  og  Griff.  i  stats.  koll.  mode  15.  Dec.  73. 
Rigskansler  regnedes  i  rangen  som  kansler,  ikke  som  vice- 
kansler;  af  statskoU.  akter  ses  Gr.s  plads.  Af  kongens 
brev  til  Gr.  26.  Nov.  ses,  at  sagen  i  det  væsenlige  var 
forberedt:  «hvad  i  disse  dage  var  sket*.  Dette  brev  har 
Gr.  påtegnet;  « samme  dag  h.  m.  havde  gjort  mig  til  rigs- 
kansler og  givet  mig  sin  egen  ridderorden  elefanten,  som 
han  kasted  mig  selv  om  halsen.  Gud  give  sin  lykke  og 
velsignelse  hertil. »  Optegnelser  bl.  Gr.  papirer,  i  breve 
fra  Bierman.  Brev  tilPløn,  statsarkivet  i  Slesvig.  Danske 
saml.  2  r.  III  10.  41. 

173.  Grevskab,  ■  Kongl.  resbl.  gennem  skatkammeret, 
27.  Nov.;  skøde  i  skødepr.  29.  Nov.  Ordren  til  Gylden- 
løve er  af  6.  Dec. ;  15.  Dec.  får  han  overdraget  en  del 
jordegods  til  indlemmelse  i  grevskabet.  (Eksped.  pr.). 
Oluf  Torm:  Wolff,  118.  Pontoppidan,  IV  732.  I^ingo  fik 
21.  Okt.  73  eneret  på  sit  « åndelige  sjungekor»;  af  ind- 
læget (Sjæll.  reg.  284)  ses    forholdet    til    Gr.     Han    fik  3. 

32* 


—   500  — 

Dec.  72  en  gård  i  sognet  fri  for  ægt  og  arbejde.  Wolff, 
120.  Bordings  vers,  sst.  118  fl.  Joh,  Høpner,  Rostgårds 
Deliciæ,  I  258.  275. 

175.  P,  Resen:  13.  Jan.  74  til  Gr.  Skuepenge:  Rothe, 
Gr.  II  192.     Wolff,  199.     Det  store  møntværk,  II  597. 

176.  Grevevåben:  Rothe,  Gr.  80  (her  også  patentet  på 
latin  og  dansk).  At  det  var  komponeret  efter  det  konge- 
lige: Kirkeh.  saml.  3.  r.  III  488.  Rothe,  69.  Joh.  Finke: 
optegnelser.  Gr.  moder:  Rothe  II  157.  Alt  30.  Nov.  fik 
Gr.  et  guldsegl,  «som  mons.  Luxdorf  affordrede »;  det  vog 
11V2  lod.  Regninger  1677,  nr.  17,  21.  32.  52.  —  Patron 
for  Petri  menighed,  28.  Febr.  74;  tysk  kane.  koncept. 

178.  Samsø,  Danske  atlas  VI  255  ff.  S.  Grundtvigs 
folkeviser  I  92  fl.  Hist.  tidsskr.  6.  r.  II  505.  Wolff,  169. 
Samtidig  fik  Jørgen  Bjelke  tilladelse  til  af  Birkendegård 
og  by  at  oprette  en  adelig  sædegård,  da  en  sådan  ikke 
let  kunde  oprettes  på  Samsø  I  (Sjæll.  miss.  148:  ansøg- 
ning af  5.  Dec.  73;  bevilling  af  9.  April).  Skødet  på 
Samsø  var  udstedt  18.  Marts  og  blev  kongl.  stadfæstet 
25.  April.  Projekt  til  kontrakt  bl.  Gr.  pap.  Forordning 
om  smakkefarten,  af  2.  Dec.  74;  efter  statskoU.  betænk- 
ning af  9.  Nov.     (Sjæll.  reg.  354). 

181.  <t.KongL  rigskansler)^.  Instruks  af  3.  Avg.  i  Geh. 
ark.  årsber.  II  220.  « Magnus  cancellarius»  var  alt  tid- 
ligere kongens  kanslers  latinske  titel  (Vinding:  Acad.  Haf.); 
1654  kalder  Jens  L.  Wolf  ham  «kgl.  maj.  gross  cantzeler» 
(Encom.  regni  Dan.  s.  327).  Griffenfeld  kaldtes  stadig 
« rigskansler »,  dog  også  « rigens  store  kansler*  og  « store 
rigskansler*  (Månedlige  relationer);  i  Biermans  protokol: 
«gross-reichs  Canzler*.  Danske  Merkur:  «storkansler» 
(i.  Avg.  74). 

183.  Tyske  kancelli,  I  forhandlingsprotokollerne  fore- 
kommer Schrøder  som  råd  eller  assessor  fra  i.  April  74. 
En  del  sager,  særlig  de  slesvigske,  henvises  til  Gr.'  af- 
gørelse; Schrøder  påtager  sig  da  ofte  at  tale  med  ham. 

Statskollegiet.  Mødeprotokollen  begynder  9.  Sept.  74; 
der  holdes  derefter  11  møder  indtil  jul,  10  derefter  til  30. 
Marts.  Derefter  er  der  kun  2  møder  i  Januar  1676.  En 
række  gamle  sager  tages  frem  fra  de  foregående  år;  der 
findes    en    « fortegnelse   på  hvis  sager  og  materier  i  stats- 


—   50I    — 

koU.  skal  foretages »,  60  nr.  —  Forhandling  om  Kristians- 
havn  i  andet  møde;  forslaget  var  indleveret  af  kommerce- 
koU.  10.  Okt.  71.  Bestemmelsen  udfærdiges  15.  Okt. 
Griff.  gaver:  O.  Nielsen,  Kbhvn.,  V  379  fl.  Bruun, 
Kbhvn.  II  354  fl. 

184,  Griffenfelds  drikkehorn,  opbevares  (midlertidig) 
på  Rosenborg. 

185,  Universitetets  fest  24.  Avg.,  Wolff,  195.  —  Tomas 
Bartholin  fik  21.  Sept.  næstefter  skøde  på  Kundby  kirke 
til  Hagestedgård;  det  var  en  gave  af  kongen,  beregnet 
til  2502  rdl. 

187.  Den  store  medalje,  (Afbildningen  s.  188  er  ikke 
tydelig  i  enkelthederne).  Rothe,  II  194  fl.  Møntværket 
Kr.  V  tab.  LIX  nr.  4.  Størrelsen  var  22 V2  dukater, 
godt  4  lod  i  sølv.  Lighed  i  dens  indskrift  med  univer- 
sitetets udtalelser:  Rasmus  Bartholin  siger  i  indbydelsen 
om  Gr.:  atqve  exemplum  posteritati  sed  sine  exemplo 
orbi  universo  propositi.  Th.  B.  tale:  s.  i:  Gr.  37  år 
(samme  fejl  på  medaljen*);  s.  36:  griffens  symbolik.  47.  48: 
«Phoebe  fave».  Indskriften  under  billedet  er  fortolket  fejl- 
agtig hos  alle  forfattere,  idet  gudenavnene  ikke  er  med- 
tagne i  den,  men  kun:  vige  felix,  gryphe  sacerl  Wolff, 
199.  Møntværket,  593  fl.  Hoffmann,  III  99.  Griffen  som 
bindeled  mellem  himmel  og  jord  hos  Dante,  Skærsilden 
XXIX,  106 — 14.  De  to  glober  fortolkes  fejlagtig  som 
Danmark  og  Norge,  medens  ApoUon  gøres  til  kongen  I 
Foruden  hele  hans  titel  findes  iøvrigt  denne  indskrift: 
« Exemplo  a  teneris  ad  præs(entia)  fata  nobis  sine  exem- 
plo.* Regning,  nr.  20,  på  de  24  sølvmedaljer  «auf  seinen 
eigenen  stempeln.»  Det  var  vel  nærmest  Schrøder,  som 
arrangerede  denne  medalje;  han  fantaserer  i  brev  af  22. 
Juli  74  om  at  lade  Griffenfelds  bedrifter  male  på  væggen 
i  hans  hus.  Regning  nr.  34,  på  det  store  våben.  Ru- 
binen var  Gr.'  yndlingssten. 

189.  Doktorpromotionen,  Ordre  til  biskop  Wandal  at 
forberede  akten,  13.  Avg.  74:  da  kongen  «har  for  godt  anset 


*  Da  også  Woumans  kobberstik  (s.  275)  giver  ham  38  år  i  1675, 
har  G.  øjensynlig  sat  pris  på  at  anses  for  2  år  yngre  end  han  virke- 
lig var. 


—    502   — 

at  der  med  forderligste*  skal  holdes  promotion.  Doktor- 
anderne opgives  (Sj.  miss.  278).  Beskrivelse  af  akten  i 
universitetets  matrikel  (udg.  af  S.  B.  Smith,  s.  51  fF.). 
Birkerods  dagbøger,  s.  161. 

190.  Universitetets  styrelse:  Matzen,  Univ.  retshistorie 
I  154.  156  ff.  (10.  April  76  er  her  trykfejl  for  75).  Sml. 
de  i  registret  nævnte  steder.  Kirkehist.  saml.  IV  636. 
Filosofisk  eksamen  forhandledes  i  statskolL  8.  Febr.  75, 
efter  universitetets  forslag;    anordningen  udkom  17.  Marts. 

191.  Eigsgrevetitelen,  Wolff,  s.  355,  og  de  opbevarede 
breve. 

19a.  Kaltenkoven,  21.  Marts  74  pålægges  det  skat- 
kamret at  afgive  erklæring  om  dette  len.  31.  Dec.  be- 
myndiges Gr.  til  at  indløse  det  (T.  K.).  i.  Juni  75 
kundgør  k.,  at  Gr.  har  indløst  fordringer  på  22,085  rdl. 
63  sk.,  der  forlods  skal  forrentes  med  6  pet.;  går  lens- 
manden fra  lenet,  skal  han  have  fortrinsret  til  forleningen. 
Efter  regnskabsbøgerne  var  dette  alt  faktisk  ordnet  Mikkels- 
dag 74.  Godserne  overdroges  1768  til  Hamburg.  Breve 
fra  friherre  Burckersrode  til  Gr.  om  købet  af  rigsumiddel- 
bare  lande  (Jan  75). 

Engelske  forbindelser,  30.  Avg.  74  siges  at  han  sendte 
portræt  og  gave  (sølvkanden)  ved  Henshaw  til  Barlow. 
13.  Okt.  udskrift  af  hans  kopibog.  Wolff,  357.  Hoffmann, 
d.  adelsmænd  III  104. 

193.  Terlons  breve:  det  af  5.  Jan  75  er  bevaret  i 
original  (på  Ledreborg).  Wolff,  249.  Brevregistratur  3. 
April  76,  nr.  24. 

194.  Adelige  veninder.  Se  foran  I  245  ff.  Forholdet 
til  Mette  Trolle  fortsattes  i  breve,  særlig  gennem  Milan; 
denne  roste  sig  af  «qu'il  tient  Gr.  par  une  corde,  laquel 
Gr.  luy  mesme  n'oseroit  pas  rompre.»  (Registratur  3. 
April  76).  Dette  sigter  vistnok  kun  hertil.  Vibeke  Krabbe 
var  enke  efter  Krist.  Då.  Der  er  opbevaret  en  række 
breve  fra  hende,  alle  med  beklagelser  og  bønner.  Hun 
havde  1654  ægtet  K.  Då,  der  døde  1673.  —  28.  April  74 
fik  hun  en  årlig  benådning  af  600  rdl.  fra  i.  Jan.  73. 

197.  Landlivet:  Søren  Terkelsen,  Den  gode  oprigtige 
Dafnis's  natte-klage  over  sin  højtelskede  Galaté  ubestandig- 
hed  osv.  1656.  S.  55.  (N.  M.  Petersen,    2.  udg.,    III  465, 


—   503   — 

siger,  at  dette  digt  lober  sammen  med  en  o\'ers«ettelse; 
dette  er  dog  ikke  tilfældet,  det  udgor  forste  del,  s,  i  — 77, 
hvorefter  oversættelsen  af  Opitz  kommer  med  ny  paginering« 
Om  S.  T.  kan  iovrigt  oplyses,  at  han  29.  Sept,  1629  blev 
mideiskriver  ved  klædekammeret,  14.  Dec.  30  kongens 
kammertjener,  og  26.  Avg.  33  tolder  i  Gliickstadt.  Rente- 
mester regnskab  1633 — 34,  adskillige  hoftjenere).  L}-«!- 
gårde,  oprettede  efter  1660,  i  Københavns  amts  regnskaber. 
II.  Jmii  73  tillades  det  Hahn  at  oprette  Hjortespring; 
26.  Febr.  72  får  Jens  Juel  i^/«  gård  i  Ny  Hollænderby  osv. 

199.  Ørholm.  C.  Nyrop,  StrandmoUen,  XXVI.  Klin- 
genbergs  slægt,  hos  Fr.  Olsen,  Det  d.  postvæsen,  s.  64  fl. 
og  i  Gertrud  Isenbergs  biografi,  hos  Rothe  I  189  tF.  Af 
Kbhvn.s  amts  folkeskats  regnskab  1672  ff.  ses,  at  velfornemme 
Magdalene  Klingenberg  da  boede  på  «krudtmollen». 
(Lyngby  sogn.)  Ordningen  af  hendes  kontrakter  efter 
mandens  død,  se  Sjæll.  missiver,  1672,  596.  —  Kbhvn.s 
diplom.  IV  797. 

300.  Ahlefeldy  3.  Avg.  72:  V.  E.  ne  doute  pas  que 
je  ne  desire  extremement  d'avoir  l'honneur  de  Tentretenir 
sur  plusieurs  et  sur  ses  propres  afFaires  mesmes,  puisque 
me  semble  que  c'est  asteur  que  V.  E.  doit  songer  tout 
de  bon  å  une  ferme  et  solide  establissement.  (Se  I  438.) 
Gyldenløve,  14.  Jan.  73:  Il  y  a  ici  (Nyenborg)  une  baro- 
nesse d'environ  19  a  20  ans,  etc.     (Se  s.  55). 

Frinsessen  af  Taranto:  C.  H.  Brasch,  Griffenfelds  kær- 
lighed til  Charlotte  Amelie  etc.  —  14.  Nov.  72  udgik 
ordre  til  at  skaffe  prinsessen  6  gode  borgervogne  og  38 
bøndervogne  fra  Roskilde,  hvor  hun  skulde  modtages. 
(Sjæl.  reg.  324.)  PauUi:  « Månedlige  relationer ».  Gylden- 
løve, 18.  April  74:  «tout  le  monde  parle  de  vostre  mari- 
age et  des  nouvelles  alliances  en  vostre  maison  — .» 
C.  C.  V.  Krogh,  Livgarden  til  hest,  s.  23.  Optegnelse 
om  Gyldenløve  og  Gr.  ^7«  1720:  «Brostrup  refert,  at  have 
været  engang  gæst  hos  G.  på  Sorgenfrey  og  da  var  kom- 
men på  diskurs  om  Gr.»  G.  var  i  Kbhvn.  20.  Juli  til 
24.  Avg.  og  14.  til  19.  Sept.  1674. 

3d2.  Terlon:  Brasch,  anf  skr.  s.  58.  Just  Høgh,  2. 
Juni  73.     Danske  samlinger,  2.  r.  III  59. 

304.     Ernst  Gynter,     Skatkammer-erklæring  af  8.  Okt. 


—   504   — 

7©.  (Sjæll.  miss.  853).  Bevillinger  af  11.  og  14.  Okt. 
(tyske)  18.  Okt.  Sønderborg  privilegier  (Fynske  reg.). 
Kgl.  resol.  g.  skatk.  20.  Juli  71  (Gammelgård).      17.  Dec. 

73  til  skatk.  om  de  5000  rdl.  Bevilling  i  lejren  ved  Kol- 
ding, 27.  Maj  74  (Sjæll.  miss.  211 — 14).  Strid  med  Glucks- 
borg:  E.  G.  til  kongen  20.  Juli  74;  forespørgsel  ved  kan- 
celliet i  Gliickstadt  om  kongens  ret,  med  dettes  svar  af 
II.  Avg.,  at  hert.  af  GI.  som  lensmand  må  imderkaste 
sig  kongens  afgørelse  (Gliickstadt:  Abgetheilte  Herrschaften, 
30).  Kristian  af  G.  til  kongen,  25.  Sept.  74;  Dorotea 
Avgusta  af  Pløn  til  kongen,  3.  Nov.  74.  Historien  med 
Polnitz  henføres  af  Vaupel  (II  66)  og  Brasch  (s.  85)  til 
sommeren  1675,  ™®^  hører  til  1674.    Lincker  skriver  5.  Juli 

74  til  Bierman:  «der  handel  zwischen  Pelnitz  und  der 
princesse  v.  Sonderburg,  wovon  ehe  mit  ms.  zu  discou- 
riren  die  ehre  gehabt,  ist  in  meinér  abwesenheit  zu  weit- 
låuftigkeit  grosser  acten,  abouchements  und  vielen  zeugen- 
verhor  kommen,  ziu-  princessen  unschuld.  Wie  ich  hore 
dessein  per  literas  supposititias  gelegt  gewesen  Pelnitz  zu 
mortificiren.  Der  hr.  v.  Schwerin  beim  churp.  schadet. 
Unterdessen  die  princesse  der  disgrace  wegen,  woriiber 
der  prinz  bruder  disgustiret,  hier  weg,  die  churfiirstin, 
wie  ehrlich  auch  die  princesse  ist,  sich  beim  ganzen  wesen 
nicht  das  allergeringste  angenommen.  Obs  aber  gut  blut 
gegen  Schwerin  setze,  mag  die  zeit  lehren.»  Udtalelsen 
er  tildels  med  chifre  og  noget  uklar.  Just  Høgh  kommer 
i  brev  af  13.  Avg.  75  til  GrifF.  til  at  nævne  Pollnitz  og 
indskyder  da:  « voila,  mgr.,  comme  sans  y  penser,  j'ay 
insensiblement  nommé  ce  pestiferé.»  Ernst  G)niter  hertil 
i  Okt.  74:  Kbhvn.  dipl.  VI  642.  Paulli.  Ordre  af  19.  Dec. 
74  til  skatk.  om  udlæg  af  Bro  by.  Brasch,  s.  71.  72  fl. 
(Avgustenborgemes  stilling  opfattes  her  som  for  ynkelig; 
det  drejede  sig  dengang  væsenlig  om  at  få,  hvad  der  var 
deres  gode  ret).  Omslagsregnskab  for  1675,  bilag  22. 
(Fordring  med  rente  m.  m.  6705  rdl.,  deraf  betalt  xooo 
rdl.^  10.  Avg.  74).  Breve  fra  Lincker  til  Bierman  (« Bran- 
denburgs  1675). 

Chr,  Beriie^  6.  Jan.  74  (75):   «I  wish  your  exe.  the  like 
excuse    in    your   affaires    and  that  the  Excellent  Princesse 


—   505   — 

of  Tazente  mav  croini  yocr  }ife  as  the  titte  ot  a  Dnke 
win  josdfy  tte  Tneiit  of  toct  actmg:  both  those  Éone  le- 
pons  to  ns  wQ  bec  joins  .  .  -> 

IV.     BRUDDET  MED  GOTTORP  OG  SVERIGE. 
Marts — ^Avgust  1675. 

sn.  Indbeietiimger  fra  Haag  ost.  og  de  fraomede 
a&endinges  beietiiiiiger  fra  Kbhvn.  i  Danske  samlinger, 
2.  række  m. 

213.  FdUogspianeH:  5.  Marts  skriver  Klingæbefg  til 
Giiffenfeld  imod  at  angribe  Svenge  i  Skåne:  han  véd,  at 
nogle  i  rådet  vil  holde  heipå,  ligesom  kuifyisten,  men 
det  CT  alt  for  voveligL  12.  Maits  tilråder  han  at  vende 
sig  mod  Wismar  og  lade  Bremen  Ugge.  Ligeledes  gen- 
tagne gange  i  doi  følgende  tid  (18.  og  19.  Marts  osv.). 
Konsejlet  23.  Marts  stemmer  for  Skåne,  og  s.  dag  skriver 
Bierman  derom  til  Klingenbeig.  Atter  6.  April:  kongen 
stad£aestes  mere  og  mere  i  denne  overbevisning.  (Prot. 
€  Hollands). 

215.  Beretning  om  Mejercrones  avdiens,  dels  i  brev 
til  kongen,  dels  i  et  til  Gnffenfeld. 

217.  Farhandlinger  med  Ktebnann.  Breve  blandt  Kiel- 
manns  og  Griff.  papirer.  Ekstrakter  af  dem  i  fortegnelsen 
over  disse  fra  Marts  1676. 

218.  Nils  Brahe:  Vaupel,  I  TDlæg.  Handlingar  r6r. 
Skand.  hist.  VII  161.  V  240.  Lettres  des  Feuquiéres,  III 
238  (12.  April). 

222.  Koncerten  i  Haag  af  3.  Maj.  Af  korrespondancen 
herefter  ses,  at  man  i  Kbhvn.  var  misfornøjet  med  den 
hovedkulds  afgørelse  (Prot.  c  Hollands  og  de  to  afsendinges 
midskyldninger). 

225.  Kristoffer  Brandts  memorial  af  8.  Maj  med  kongl. 
resol.  fandtes  bl.  GrifF.  papirer  (21.  Marts  76).  Den  havde 
påtegning  af  Griflfenfeld:  frustaneus  labor  potest  tamen  ad 
tempus  servari. 

226.  Hærens  krigsrustning.  Vaupel,  Den  danske  hær, 
II  slutning:    de  enkelte  regimenters  historie.     Liste  fra  2. 


—   So6  — 

Juni  i  Klingenbergs  brev.  Gliickstadt  krigsregnskab  1674 
— 75  (P*  116  fl:  hvervninger;  bilag  nr.  401  ff.). 

aag.  Jens  Juel  i  Norge,  Udnævnelse  til  gehejmeråd 
31.  Maj,  fra  24.  s.  m.,  med  løn  af  2000  rdl.;  dertil  lige 
så  meget,  så  længe  han  er  i  Norge,  og  200  rdl.  på  en 
skriver.  —  Fortælling  om  Holger  Parsberg,  efter  «Bro- 
strup». 

a3i.  Hamburg,  7.  Marts  74  takker  Griflf.  Gensch  for 
efterretningen  om  at  Gottorp  er  i  færd  med  at  slutte  for- 
bund med  H.  22.  April  sendtes  to  afsendinge  fra  H.  til 
Gottorp;  de  får  gode  løfter,  28.  s.  m.  (Gotterp  nr.  102). 
Kancelliet  i  Gliickstadt,  om  kirkebønnen  i  H.  9.  Juni 
skriver  Enevold  Parsberg,  at  Terlon  taler  om,  at  H.  vil 
blive  angrebet  af  de  samlede  tropper;  han  rejser  over  til 
Jylland  for  at  lægge  sig  imellem.  «Ursachen»  (1679)  s. 
59  fl.  Fryxell,  Handlingar  I  314  fl.  Kancelliet  i  GI.  om 
hvalfangerne  og  om  told  ved  Wewelsfleth.  Kort  Adelers 
projekt:  Admiralitetets  indkomne  sager  1675  (påtegnet 
13.  Juni). 

a33.  Landdagen,  Maj  1675.  Landdagsakteme.  Ahle- 
felds  stilling  fremgår  af  brev  til  kongen  af  i.  Juli  1673, 
dat.  Langen  Schwalbach,  i  hvilket  han  efter  ordre  gør 
rede  for  et  enkelt  punkt  på  en  tidligere  landdag.  Det 
hedder  her:  «Wobei  ich  dann  E.  K.  M.  ersuchen  wollen, 
Sie  geruhen  .  .  .  zu  consideriren,  dasz  wan  ja  bei  diesem 
oder  andem  landtagen  zu  zeiten  in  formalibus,  auch  wol 
einigermassen  in  realibus,  Deroselben  intention  nicht  aller- 
dings  voUkomlich  erreichet  worden,  mir  solches  ja  allein 
nicht  wol  imputiret  werden  konne,  in  reifer  erwågung, 
dasz  mir  einige  jahre  hero  Dero  absehen  und  allergn,  mei- 
nung,  ausser  was  ich  aus  einer  fast  kurzen  und  generalen 
instruction  einiger  massen  begreifen  konnen,  gar  nicht  com- 
municiret,  auch  sonsten  in  andem  unvermutheten  fallen 
(wiewol  vor  diesem  gebråuchlich  gewesen)  nicht  die  ge- 
ringste  vollmacht  gegeben  worden,  dasz  wir  also  bei  ein 
oder  ander  unverhofFeten  difficultåten  zu  gewinnimg  der 
zeit  in  facilitirung  der  coUecten,  als  des  hauptzweckes,  so 
gut  wir  konnen  in  generalibus  antworten  und  uns  daraus 
extriciren    mtissen  — .»      Landdagen    1675:    D.  H.  Hege- 


—   507  — 

wisch,  Gesch.  der  Herzogthiimer  IV  345.  (S.  351  er  af 
10.  Maj.)     «Ursachen»,  s.  61. 

238.  Den  svenske  forlovelse,  Reinhold  Mejer  til  GrifF. 
10.  Juni  75.  Kongen  til  sin  moder  31.  Marts  1676:  af 
Mogens  Gøs  depeche  ses,  at  Karl  XI  tænker  på  at  fri  i 
Moskov  og  udtaler  sig  nedsættende  om  sin  danske  brud; 
k.  tænker  derfor  på  prinsen  af  Oranien  for.  sin  søster: 
«als  ich  ohne  das  diese  alliance  meinem  etat  und  dessen 
natiirlichen  interessen  viel  konformer  und  fiirtråglicher  er- 
achte.»  Dronningen  svarede  forsigtigt  (9.  April),  at  man 
dog  vel  burde  afvente  sikrere  efterretninger. 

24a.  Slægten,  Brev  fra  Giese  til  Kr.  Lente  (3,174); 
her  siges  Bjelke  tillige  at  være  bleven  medlem  af  kon- 
sejlet.  1675  var  Lassen,  Scavenius,  Fogh  og  Vinding 
daglig  sysselsatte  med  udarbejdelsen  af  lovens  « sidste 
projekts.  (Protokol,  ført  i  møderne.  Sml.  Peter  Lassens 
biografi).  Gyldensparres  bestalling:  Admiralitetet,  ind- 
komne sager  1675  (Nr.  176  b).  19.  Juni  skriver  fru  Hesse 
til  sin  broder  Kr.  Lente  (3,171),  at  han  skal  holde  sig 
nær  til  Griff.,   «die  den  ihrigen  alzuwol  helfen». 

245.  Prinsessen  af  Avgustenborg.  Enkedronningens 
regnskab  for  1675:  9.  April  betales  maleren  «for  pr. 
.Louises  kammer  i  fruentimmeret ».  Pas  af  13.  April  i 
Sjæll.  registre  120.  9.  Maj  72  fik  B.  A.  2000  rdl.  årlig 
som  landråd,  med  løfte  om  et  amt.  14.  April  brev  fra 
Hans  Adolf,  dat.  Geislingen;  Griff.  svar  i  Slesvig  stats- 
arkiv.  Lincker  til  Bierman,  21.  Jan.  75:  ^^man  entreteniret 
sich  sonsten  allhie  mit  heirath,  so  zwischen  dem  reichs- 
kanzler  und  Sunderburger  Fråulein  obhanden  und  die  frau 
landgråfin  hiebei  mit  helfen  sollte»  (Brandenburg).  Sml. 
7.  og  16.  Juni:  Biermans  breve  II  54.  55.  I  Maj  ud- 
nævntes B.  M.  Jessen,  der  var  anbefalet  af  hertugen,  til 
sekretær  i  Gluckstadt.  9.  Juni  udstedtes  pas  for  enke- 
dronningen såvel  som  for  hertug  Ernst  Gynter  til  « Ny- 
købing eller  Holsten  (Als).»  Hertugen  blev  imidlertid  i 
Kbhvn.  (der  opføres  udgifter  til  ham  i  hofetatens  regnskab, 
medens  han  før  var  enkedronningens  gæst).  6.  Juni  ud- 
færdiges gennem  kamret  ekspektancen  for  Fr.  Vilh.;  11. 
Juni  bliver  hertugen  ridder  af  elefanten  (Månedlige  rela- 
tioner).    J.  Bjelkes   brev    af   19.  Juni:    «min    hjerte    kære 


—   5o8    — 

hustru  skrev  mig  til  og  giver  god  forhåbning;  hun  bliver  i 
Nykøbing,  til  herskabet  rejser  derfra  hid.»  Brev  af  Hahn 
(nærmere  i  det  følgende)  meddeler  at  enkedronningen 
ankom  til  Kbhvn.  25.  Jiuii  (s.  dag  udgift  til  grøn  taft  ved 
pr.  Louises  seng). 

247.  Tildragelser  i  Rensborg,  Projekt,  vedtaget  i 
konsejlet  9.  Juni,  overraktes  Terlon  d.  12.,  hvorefter  denne 
samme  dag  svarede  med  et  officielt  forslag  (på  6  tdr.  g.) 
og  et  privat  brev  (9  tdr.  g.).  (GrifFenfelds  breve,  regi- 
strerede *V8  l^t  N).  Beretninger:  Hertugens  hos  Vaupel, 
GrifF.  II  Tillæg  11  ff.  —  af  Gensch.  i  «Ursachen», 
s.  64 — 91.  Staatsbiirg.  magazin  X  939.  Begyndelsen  af 
Griffenfelds  svar  på  det  3.  spørgsmål:  « hvorfor  han  udi 
adskillige  poster  tergiverserede  på  den  tyske  bund?»  (i  det 
tyske  land)  lyder  efter  den  bedste  afskrift:  «Der  H.  M. 
ex  tempore  vilde  ladet  fyrsten  arrestere,  ...»  Herved 
betegnede  G.  da  kongens  plan  som  fattet  pludseligt,  uden 
forgående  overvejelse.  Om  disse  spørgsmål  se  ivørigt  til 
side  409. 

350.  Tønder  og  grevskaberne,  GrifF.  havde  i  brev 
af  17.  April  sat  indtægterne  af  disse  til  80,000  rdl.  foruden 
kontributionen,  desuden  den  ene  halvdel  af  «Stat  und  Bud- 
jadingerland»,  der  regnedes  for  sig  selv  som  len  af  Bruns- 
vig, til  12000  rdl.  Tønder  satte  han  til  28000  rdl.  med 
12000  rdl.  kontributioner.  Han  forlanger  derfor  foruden 
dette,  Åbenrå  og  Løgunkloster,  også  Femern  og  Nørre 
Ditmarsk. 

353.  Steinhorst:  Dankwerth,  Landesbeschreibung,  s.  247. 
Vaterlåndisches  Archiv  f.  Lauenburg,  I  423:  amtet  har 
154  hufen,  fordelte  i  15  landsbyer,  2  herregårde,  og  er 
o.  2  □  mil  stort.  Pløns  Successionssache ,  s.  14.  «Ur- 
sachen»  s.  64.  Breitenaus  (utrykte)  erklæring  af  17 18. 
Kielmann  tilstod  13.  Maj  76,  at  mageskiftet  havde  været 
aftalt  og  belønningen  med  Steinhorst  bragt  på  tale.  Ahle- 
feld  aflagde  efter  kongens  ordre  vidnesbyrd  om  det  samme^ 
20.  Maj  76  (se  « GrifFenfelds  fald»). 

De  gottorpske  raders  erklæringer:  Gottorp  arkiv,  161. 
Hertugens  fuldmagt  for  Kielmann :  Gottorp  280.  Kreditivet 
af  22.  Juni  fandtes   bl.  GrifF.  papirer.      GrifFenfelds    breve 


—    509   — 

til  hertugen :  Exteraa  27.  De  delegeredes  beretning  af  23. 
Juni  osv.:  blandt  landdagsakterne. 

Forslaget  til  forlig  om  grevskaberne,  påtegnet  af  Grif- 
fenfeld:  « Projekt,  overleveret  af  præsidenten  25.  Juni», 
med  hoslagt  blad  med  anmærkninger,  —  blandt  akterne, 
vedrørende  opholdet  i  Rensborg  (Stridigheder  mellem 
kongehuset  og  Gottorp).  GrifFenfelds  udtalelser  om  disse 
forhandlinger,  hos  Wolff,  Griff.  s.  (339)  353  (367)  369. 
Brødrene  Brandts  brev  bl.  Gr.  pap. 

357.  Slaget  ved  Fehr bellin.  Kurfyrstens  brev  af  15. 
Juni  blandt  Griff.  pap.;  det  er  addresseret  til  Kbhvn. 
Rygtet  om  slaget  ved  F.  må  være  kommen  til  Rensborg 
før  den  25;  måske  også  Brokdorf.  For  Terlon  tilstod 
Griff.  ligefrem,  at  det  var  dette,  som  gav  stødet  til 
bruddet:  Danske  saml.  2.  r.  III  23. 

257.  AhUfelds  holdning  26.  Juni :  Wolff,  s.  339.  354  fi. 
Griffenfelds  projekt  bl.  Rensborg-akteme.  Ahlefelds  vidnes- 
byrd går  ud  på,  at  mageskiftet  vilde  være  gået  i  lave, 
kvis  kongen  ikke  var  bleven  bedre  underrettet  og  at  Gr. 
derefter  sagde  til  kongen,  at  han  derved  var  gået  glip  af 
Steinhorst.  Griff.  svarede  herpå  (22.  Maj  76),  at  A.,  så 
vidt  han  mindedes,  først  lørdag  morgen,  « samme  lørdag 
som  larmen  gik  an  om  eftermiddagene,  fik  underretning 
om  kongens  plan. 

260.  Kontrihutioner  m,  m.  Se  regnskaberne  for  hoved- 
kassen i  Gliickstadt  og  for  distrikterne.  Gottorpske  tropper 
i  Tønning  og  på  Gottorp.  GI.  regnskab  Juli — Dec.  1675, 
bilag  289 — 304.  Samuel  Rachel,  prof.  i  Kiel,  fortæller,  at 
hertugen  selv  har  meddelt  ham,  at  Walter  havde  haft 
ordre  til  under  ingen  omstændigheder  at  overgive  Tøn- 
ning (Archiv  f.  staats-  u.  kirschengesch.  III  104  fi.)  og  at 
det  kun  skete  ved  brad  på  et  løfte  og  Cramers  forræderi. 
Dette  er  ikke  sands5mligt. 

261.  Breve  til  og  fra  enkedronningen:  Ny  kongl.  sam- 
ling 2015.  4.  (franske);  oversatte  hos  Riegels,  Kr.  V,  261  ff. 
3.  Juli:  «.  .  .  ce  qu'Elle  marque  vers  la  fin  de  sa  lettre, 
dont  Elle  m'a  honoré,  m'est  derechef  ime  nouvelle  preuve; 
je  n'ay  point  d'autre  volonté  que  celle  que  les  ordres  de 
V.  M.  m'inspirent,  et  ce  qui  a  le  bonheur  de  meriter  son 
approbation,    aura   sans    dispute    de    moi  toute  la  venera- 


—   5IO  — 

tion,  dont  pourra  étre  capable  un  coeur  consacré  aux  vo- 
lontés  de  V.  M.,    avec  une  resignation  entiére,   etant  etc. 

a6a.  Renshorg'forliget,  af  lo.  Juli.  Instruks  af  8.  i 
Extema  113.  Der  er  heri  tale  om  fordringer  på  /i^benrå 
fra  kongelig  side  (var  tanken  om  et  mageskifte  endnu 
ikke  helt  opgiven?)  Vaupel,  Griff.  II  T.  20.  Griffenfelds 
registraturlæg  GG  (Slesvig  Capsula  VI).  Mærkeligt  nok 
savnedes  disse  diplomer  efter  Gr.'  fald  og  Henrik  Lund 
forklarede  (29.  April  76,  nr.  6),  at  de  «er  af  Gr.  selv  i 
stykker  skåren  og  brændt  i  hans  eget  hus».  Lettres  des 
F.  III  338. 

263.  Hamburg,  Kurfyrstens  brev  af  28.  Juni;  s.  dag 
sendes  dette  til  kejseren  (Urkunden  z.  Gesch.  des  gr. 
Kurfiirsten  XIV  837).  Blandt  Gr.  papirer  fandtes  brev 
fra  Hamburg  af  10.  Juli.  I  dette  siges  at  deres  deputerede 
ved  tilbagekomsten  fra  Rensborg  højlig  har  rost  hans 
holdning  mod  dem,  osv.  Breve  af  7.  og  28.  Avgust  i 
fase.  14.  Bechmanns  brev  dateret  20.  Avg.,  meddelte 
modtagelsen  af  de  loooo  rdl.,  hvorefter  de  var  indførte  i 
hans  « hovedbog ».     Rothe  II  106  (blad  O). 

271.  Skåne:  Lindenov  skriver  23.  Juni  fra  Stokholm, 
at  den  hollandske  afsending  havde  sagt  til  ham,  «at  Sve- 
rige endogså  havde  tilbødet  e.  m.  Skåne  til  løsens  for 
et  ækvivalent. »  L.  svarede,  at  det  da  måtte  være  grev- 
skaberne. 14.  Juli  mener  L.,  at  man  nu  kunde  få  Skåne 
for  penge,  ligesom  Sverige  16 13  havde  fået  Gøteborg. 
(Fryxell,  Handlingar  I  339.  344).  Feuquiéres  troede,  at  D. 
nu  vilde  holde  sig  tilbage,  tilfreds  med  hvad  det  havde 
opnået  i  Rensborg;  baron  Bidal  i  Hamburg  svarer  ham 
herpå  2.  Avgust  (23.  Juli):  .  .  .«mais  rien  ne  contribuera 
plus  å  faire  prendre  ce  party  å  S.  M.  Danoise,  que  si 
elle  voit  la  Suéde  agir  avec  vigueur  et  application  pour 
restablir  ses  affaires,  et  si  elle  s^ait  une  puissante  armée 
en  Allemagne;  autrement,  c'est  donner  une  tentation  å 
S.  M.  Danoise,  qui  luy  est  encore  incessament  procurée 
par  MM  les  ambassadeurs  d 'Espagne,  de  Hollande,  de 
Brandenbourg  et  de  l'Empereur  ...»  (Lettres  des  F.  III  349). 

272.  Mejercrones  brev  til  Griff.  af  8.  Juli  (d.  e.  28. 
Juni):  .  .  .«Ce  qvi  se  remarqve  encore  plus,  a  ce  qv'  au 
bruit,    qui    court   icy  d'un  mariage  entre  votre  excellence 


—   511    — 

et  la  princesse,  fiUe  du  duc  Ernest  August  [Gunther],  le 
Duc  de  Bethune,  qui  est  un  seigneur  d'un  grand  credit  å 
la  cour,  et  qui  s' est  maintenu  dans  la  faveur  depuis  le 
temps  du  cardinal  Mazarin,  a  dit  avec  emotion:  «Mais 
pourquoy  celle  lå  et  pas  une  autre,  qui  n'est  pas  moins 
du  sang  royal ?»  C'est  encore  å  l'occasion  de  cette 
nouvelle,  qve  je  n'ose  pourtant  confirmer,  que  Mr.  de 
Gravelle  s'est  laissé  entendre,  comme  dans  un  tel  cas  un 
present  de  qvelqves  meubles  d'un  grand  prix  ne  pourroit 
pas  deplaire  å  votre  excellence.  Mais  comme  l'un  ny 
1' autre  n'a  trouvé  ancune  prise  aupres  de  moy,  tout  cela 
ne  s'est  dit  qv'en  passant. »  Danske  samlinger  2.  r.  III 
i9(nede)  fl. 

Boggave  fra  England:  Smst.  s.  46.  48.  Lettres  ad- 
dressed  from  London  to  Sir  J.  Williamson,  p.  XIV  fF. 
Han  var  opdragen  i  Queens  college  i  Oxford,  senere  fel- 
low  sst.,  magister  1657;  efter  restavrationen  i  statstjenesten, 
først  ligesom  Gr.  arkivar  (keeper  of  the  office  of  h.  m.' 
papers  and  records),  fra  1674  tillige  statssekretær.  1678 
blev  han  præsident  for  the  royal  society. 

273.  Kobbergaven  fra  Sverige:  Vaupel,  Griff.  IT.  171. 
18.  Maj:  Brahe  vil  gerne  gøre  ham  dette  tilbud  .«lika  som 
før  dess  hafda  møda»;  han  tror,  «att  han  skulle  bliva 
myket  lustigare,  ty  mig  berættas  att  før  mig  varande  am- 
bassadører det  samma  hava  gjort,  nær  någon  traktat  ær 
bleven  underskriven. »  31.  Maj:  B.  minder  om,  hvad  der 
nu  er  lovet  ham  (s.  176). 

374.  Brev  til  Karl  XI  af  5.  Avgust  (D.  Saml.  anf. 
st.  358). 

Forgudelse  af  Griff,  Harder,  Panegyricus  1675  (Rost- 
gård II  347).  Ole  Borch,  Cogitationes  de  Latinæ  ætatibus 
(Wolff j  s.  233).  A.  Wuchters,  udgave  af  Søren  Terkelsen, 
dedikation  (W.  249).  B.  Sieverts,  grammatica  latina  (Nye- 
rup,  Hist.  skildr.  III  187).  P.  Resenii  Descriptio  Samsoæ. 
T.  Bartholini,  De  ordin.  Danebrog,  p.  39.  J.  Fogh  til  Griff., 
2.  Okt.  75:  « Stolen  (i  N.  kirke)  er  hel  prægtig  og  hans 
højgr.  ekse.  skriver  selv  alt  det  som  ubillige  folk  kan  sige 
derom,  og  er  ej  tvivl  det  jo  og  sker,  hvilket  dog  synes 
ikke  at  være  værd  at  tænke  på;  men  som  hans  højgr. 
ekse.  selv  gør  sig  skrupel  derom,   ønskte  jeg  nok,  at  den 


—     512    — 

var  ikke  begyndt  og  ser  jeg  ej,  at  man  kan  komme  deraf 
med  uden  at  h.  h.  e.  vilde  befale,  at  arbejdet  måtte  ind- 
til hjemkomsten  ophøre,  da  fandtes  vel  råd  at  skille  sig 
derved,  om  den  ej  anstod.  Der  er  ingen  kosteligere  i  sta- 
den og  hvo  h.  h.  e.  vilde  deputere  den  til,  så  er  stolen 
som  den  bør.  Jeg  skikker  herhos  en  afridsning  af  toppen, 
resten  er  ikke  mindre  skøn»  osv. 

375.     Griffenfeld:    Kobberstik  af  van  Woumans,  1675. 

277.  Karl  XFs  påtænkte  ægteskab  i  sommeren  1675. 
Han  skriver  28.  Juli  til  Griff.  med  tak  og  « beder  ham 
endnu  kooperere  til  al  god  venskabs  og  fortroligheds  under- 
holdelse rigerne  imellem »  (Fortegnelse  over  Griff.  pap.). 
29.  Juli  skriver  den  svenske  enkedronning  til  sin  svigerinde 
i  forventning  om  sønnens  nær  forestående  formæling  (Hand- 
lingar  rorande  Skandinav,  hist.  V  252  fF.).  Danske  saml. 
s.  360. 

Prinsessen  af  Avgusienborg,  Brasch,  Griffenfelds  kær- 
lighed s.  77 — 83.  MorhofF,  Jahrbucher  f.  d.  Gesch.  der 
Herzogth  I  20  fl.  Hans  digt  (stort  blad  som  sædvanligt 
imiversitetsprogram)  Rothe,  Griff.  II  5  fi.  Wolff,  226. 
Den  bekendte  fortælling  om  at  prinsessen  stansedes  i 
Korsør  m.  m.  findes  først  hos  Buddæus,  s.  643.  Hvad  der 
har  givet  anledning  til  den,  kan  næppe  oplyses.  Efter 
PauUi  forlod  hertugen  Kbhvn.  den  16.  Avgust  og  drog 
til  Als. 

s8i.  Gottorp,  «Ursachen»,  s.  89  ff.  Hertugens  origi- 
nale breve  til  kongen.  Gottorp  arkiv  nr.  313:  Buchwalds 
breve.  31.  Juli  i  kabinetsprotokoUen  (sidste  indførelse). 
Oldenburg  nr.  loi :  regeringens  sidste  indberetning  til  kon- 
gen og  hertugen  i  fællesskab  er  af  22.  Juli;  den  første  til 
kongen  alene  af  26.  —  7.  Avg.  meddelte  grev  Anton 
GrifF.  at  han  søgte  sin  afsked  m.  m.  23.  Sept.  indberetter 
kansler  og  råder  i  O.,  at  greven  ved  sin  hjemkomst  har 
meddelt  dem  sin  afgang. 

282.  Krigens  udbrud,  Knesebecks  brev  bl.  Gr.  papirer. 
PufFendorf,  XIII  44:  «Ac  suspectum  erat,  qvod  rex  Knese- 
becio  diceret,  elector  modo  in  Pomeraniam  movere  inci- 
peret;  se  mox  secuturum.  Qvi  vicissim  testabatur,  electorem 
nil  amplius  in  Svecos  moturum,  nisi  rex  serio  in  hosce 
bellum  sumat.     Ae  Brandius,  ut  extremum  cuneum  admo- 


—   513   — 

veret,  qvi  suspicabatur  Grifenfeldium  reginæ  matris  consi- 
liis  velificari,  comminiscebatur,  electorem  aliqvot  epistolas 
intercepisse,  ex  qvibus  colligat,  reginæ  matris  consilia  præ- 
valere  et  eam  Hanoverano  ca visse,  Danum  cum  Sveco  haut 
serio  in  bellum  erupturum.  Qva  narratione  Grifenfeldius 
valde  turbatus  multis  cum  exsecrationibus  asseverabat,  re- 
gem  utique  bona  fide  Svecis  bellum  facturum.  Ae  pro- 
tinus  etc.» 

28s.  Forordning  af  6.  Avgust,  trykt;  forhandlinger  i 
statskollegiet  af  5.  s.  m. 

283.  Støckens  brev  af  7.  Avgust;  bilag  ved  Suhms 
regnskab  for  Wismar,  antegnelser;  påtegning:  cito  cito  ci- 
tissime.  Af  kongens  brev  til  hertugen  af  Lauenburg, 
21.  Avg.,  ses,  at  denne  11.  s.  m.  har  klaget  over  de  4  re- 
gimenters indrharche;  der  svares,  at  det  er  sket  til  forsvar 
for  riget  (det  tyske)  og  med  kejserlige  reqvisitionales.  Freds- 
bruddet ved  Stade  henføres  til  22.  Avg.,  men  det  er  efter 
den  ny  kalender.  Pålidelige  efterretninger  om  det  findes 
ved  Gliickstadt  regnskab,  Juli — Dec.  1675,  bilag  415 — 17, 
og  i  brev  fra  I.  H.  Lente  til  broderen  Krist.  (11,  180): 
«le  premier  essay  de  nos  armes  contre  les  Svedois  a  été 
fort  malheureuse»  etc. 

Møde  i  rådstuen  med  Wittorp,  18.  Maj  1675.  En  for- 
mel krigserklæring  af  2.  Sept.  omtales  hos  Friedenreich, 
Kr.  5. 's  krigshistorie,  s.  87,  efter  Andreas  Højer,  s.  512, 
der  atter  følger  « Tageregister  Chr.  V»:  liess  den  krieg 
wider  die  cron  S.  pubhciren;  men  en  sådan  blev  i  virke- 
ligheden ikke  udstedt.  Overfor  kejseren  og  Spanien,  der 
jævnlig  senere  kom  tilbage  til  fordringen  herom,  svarede 
man,  at  kongen  kun  havde  lovet  « ruptur »,  ikke  « dekla- 
ration».  Der  er  opbevaret  et  udkast  til  et  forsvarsskrift 
for  krigserklæringen,  som  i  arkivregistraturen  tillægges  Grif- 
fenfeld  (Vaupel  II  T.  47);  det  er  i  virkeligheden  skrevet 
af  Kr.  Lindenov.  Karl  XI  udstedte  straks  efter  kaper- 
breve, i  hvilke  han  nævner  angrebet  på  vagtskibet  ved 
Stade  (trykt  blanket). 


33 


-    514   — 

V.    KRIGENS  FØRSTE  HALVÅR. 
(AvG.  1675 — Marts  1676.) 

284.  Tidsbestemmelser  fra  felttoget  tildels  i  overkam- 
merjunkerens regnskab.  Sml.  Paullis  månedlige  relationer 
og  brevdateringer.  Dagangivelseme  er  som  overalt  redu- 
cerede til  den  julianske  kalender  (i  de  ældre  kilder  er  der 
opstået  ikke  ringe  forvirring  af  sammenblandingen  af  de  to 
tidsregninger).  Jørgen  Bjelke  til  Just  Høgh,  13.  Avgust. 
Breve  til  Kr.  Lente  11,  184.  150.  «Kriegesverstandige» 
taler  Jens  Juel  alt  om  i  brev  til  GrifF.  25.  April  74  (Hist. 
tidsskr.  5.  r.  IV  470). 

PufFendorf,  XIII  43 — 45.  XVIII  9.  Optegnelse  om 
træet  på  Glucksborg,  der  da  (c.  1706)  var 'fældet  af  over- 
førster  Luders.  Senere  er  sagnet  vandret  til  Avgustenborg 
slotshave. 

a88.  Kongens  brev,  efter  ordre  afskrevet  og  fremlagt 
i  Griffenfelds  sag  af  Lindenov  og  Wulff.  Uddrag  af  Gr.' 
hovedbog,  ligeledes  fremlagt:  « Johan  Beckman  efter  hans 
brev,  dat.  Hambiu-g  20.  Avgusti  1675  —  10,000  rdl.»  (dette 
brev  er  bevaret).  Brev  fra  magistraten  i  H.  til  Gr.  7.  Av- 
gust. Brev  til  moderen  i  original  hos  Klevenfeldt.  Gr. 
gaver  i  memorialen  af  11.  Maj  1676. 

393.  Rensborg.  Gottorp,  Extema  27.  Fuldmagt  til 
overdragelsen  af  Svavsted,  domkapitels  godset  og  Slesvig 
domkirke  (Wittorf  og  Cramer)  af  26.  Avg.  i  Extema  113. 
Kr.  Albrekt  til  Ludvig  XIV  og  Pomponne,  22.  Avg.  Brere 
til  Griff.  Ahlefelds  instruks  til  Hannover  er  af  19.;  han 
drog  afsted  21.  eller  22. 

Hannover,  Forbundet  af  31.  Marts  1672  var  21.  Juli  75 
bleven  fornyet  (hver  gang  på  3  år)  med  forbehold  af  Joh. 
Fr.'  tiltrædelse  (« Brunsvig »  98). 

396.  Gadebusch,  Auslåndische  koncepte.  Breve  fra 
kurfyrsten,  deribl.  memorial  af  6.  Sept.  Just  Høghs  beret- 
ninger fra  kurfyrstens  lejr  og  hans  modtagne  breve  (« Bran- 
denburg»)  Overenskomsten  i  Doberan  hos  Reedtz  (date- 
ringen er  her  ny  stil). 

301.  Kampene  på  Pommerns  grænse.  Disse  kan  følges 
fra    dag   til    dag   på    alle    stillinger:     Auslånd.    koncepte; 


—   515   — 

Høghs  papirer;  kurfyrstens  breve  (et  af  ^V««  er  i  virke- 
ligheden af  Vie  Okt.).  Kr.  Lentes  breve  (i I,  158.  160.  169). 
Mejercrones  papirer  (Paris).  Kejser  Leopolds  breve  (til  k.). 
Griffenfelds  forlening  med  Wollin,  dat.  17.  (d.  e.  7.)  Okt. 
i  Giitzkov;  afskrift  i  Ledrebbrgarkivet. 

308.  Kort  Adelers  søtogt  Chr.  Bruun :  C.  A.  326  ff. 
465  ff.  Admiralitetets  arkiv,  nr.  364.  112.  243.  Gylden- 
sparres   breve    til    Griff.      Den    svenske    flåde:     Carlsson, 

s.  355—58- 

309.  Forholdene  i  København.  Jørgen  Bjelkes  breve 
til  Griff. 

310.  Jørgen  Bjelke,  efler  originalen  på  Rosenborg. 
313.     Frankrig.    Mejercrones  indberetninger  og  ordrer 

(« Frankrig*);  Klingenbergs  dito  (« Holland »,  hans  fredspro- 
jekt med  motivering  ligger  ved  18.  Okt.).  Vaupel,  II  T. 
34  ff.  Terlons  breve  i  Danske  samlinger  2.  r.  111  16  ff. 
(14,  anm.).  10.  Sept. :  Mejercrone  siger  til  Pomponne,  hvem 
det  gælder  at  afholde  fra  at  erklære  sig  for  Sverige,  at 
Griffenfeld  «estoit  Danois  dans  son  coeur,  mais  qu'apres 
cela  il  estoit  tresbon  fran^ois,  et  que  s 'il  voulait  accorder 
ces  deux  choses,  ou  je  ne  croyoit  pas  qu'il  se  trouveroit 
la  moindre  incompatibilité,  il  se  pouvoit  promettre  de  luy 
toutes  choses,  et  que  je  savois  qu'il  ne  seroit  jamais  si 
satisfait  de  son  ministere,  s'il  n'avoit  porte  premierement 
les  affaires  au  point  d'une  tres  estroite  intelligence  et  liaison 
entre  le  roy  son  maistre  .  .  et  le  roy  de  P'rance. »  —  Griff. 
til  Terlon,  29.  Sept.:  «Pour  ce  qui  regarde  les  depeches 
de  mr.  de  Feuquiéres,  si  elles  tombent  entre  nos  mains, 
elles  ne  manqueront  pas  d' arriver  å  bon  port,  et  le  plus 
sdr  sera,  qu'il  sesse  toujours  chaque  lettre  å  part,  afin  que 
l'epaisseur  d'un  paquet  ne  donne  pas  du  soubgon  å  nos 
gens;  il  est  vrai,  que  je  souhaiterois  aussy  que  ce  ftist  å 
condition  qu'elles  n'accordent  pas  å  la  Suede  de  nouveaux 
auantages  å  nostre  prejudice.»  Samtidig  udtrykker  Bier- 
man  det  således  i  brev  til  Mejercrone  (30.  Sept.):  det  er 
sagt  Feuquiéres  «qu'en  cas  qu'il  ne  veuille  envoyer  que 
de  simples  lettres  sans  y  en  joindre  d'autres»,  skal  det 
være  ham  tilladt  at  sende  dem.  Griff.  brev  til  Terlon,  6. 
(eller  7.)  Okt.,  i  D.  saml.  s.  20  fl.  («il  faut  que  je  me  charge 

33* 


-   Si6   - 

d'estre  vostre  maitre  de  poste  durant  ces  entrefaits»).     Af- 
skrift heraf  sendtes  af  Bierman  til  Mejercrone,  27.  Okt. 

Griff.  til  Terlon,  udateret,  men  8. — 15.  Nov.:  han  har 
afsendt  alle  breve  til  Feuquiéres  .  .  .  «mais  au  reste,  les 
plus  grands  secrets,  qui  sont  entre  la  France  et  la  Suede, 
peuvent  estre  en  toute  seureté  entre  mes  mains.»  —  Le 
Vasseur,  Stokholm,  24,  Nov.,  bl.  Griff.  papirer.  Ved  den 
private  afskedsavdiens  hos  Ludvig  XIV  udtalte  denne  sig 
venskabeligt  om  kongen  og  GrifFenfeld:  .  .  .  «me  commen- 
dant  d 'assurer  son  exe.  de  son  estime  et  de  son  affection 
(c'estoit  le  mot)  de  laquelle  il  luy  donneroit  des  marques, 
mais  il  adjousta  ces  mots  avec  un  sousrie:  sur  tout  quand 
je  seray  bien  bien  avec  le  roy  son  maistre;  vous  voyez 
qu'il  est  aujourdhuy  contre  mes  alliés.»  Ved  den  offen- 
lige  afskedsavdiens  (16.  Nov.)  forsikrede  kongen  igen  Gr. 
om  sin  estime,  «et  qu'il  luy  donneroit  des  marques,  sur- 
tout quand  les  affaires  se  tourneroient  sur  un  autre  pied, 
å  quoy  il  croyoit  que  s.  e.  ne  laisseroit  pas  de  travailler.» 

318.  Wismars  belejring,  Puffendorf  XIII  56.  Skibe 
for  W.:  Admiralitetet  nr.  243.  Brev  til  Kr.  Lente,  27.  Okt. 
II,  162.  Emanuel  Junges  regnskab  for  lejren  ved  W.  Terlon 
til  Feuquiéres,  9.  Dec.  (29.  Nov.):  hert.  af  Pløn  er  kom- 
men til  lejren  og  «a  fait  résoudre  (le  roy)  d'y  faire  une 
attaque  plus  vigoureuse  que  l'on  n'a  fait  jusqu'icy.«  Let- 
tres  des  F.  111  369.  Om  indtagelsen  13.  Dec.  skriver  Gr. 
s.  d.  til  Terlon:  «Aprés  Dieu  toute  la  Gloire  est  deue  å 
la  valeur,  Constance  et  fermeté  du  Roy,  qui  a  animé  et 
encouragé  toute  l'armée.  Je  voudrois  avoir  esté  d'une  pro- 
fession å  avoir  péu  me  signaler  dans  cette  occasion;  mais 
par  mon  malheur  la  plume  m'est  tombée  en  partage »  (D. 
saml.  s.  22).  Bierman  til  Mejercrone:  .  .  « notre  brave  et 
genereux  monarque,  puisque  c' est  å  luy  seul  qui  en  a  forme 
la  resolution  contre  l'avis  de  tous  ses  generaux  et  donné 
tous  les  ordres  necessaires  pour  la  bien  executer.»  Til 
Høgh  bruger  han  dog  s.  d.  et  mindre  stærkt  udtryk: 
« contre  l'avis  de  la  pluspari  de  ses  generaux  etc.»  Griffen- 
felds  del  i  rådet  fremhæves  i  brev  til  ham  af  den  bran- 
denburgske minister  Schwerin  (Cleve,  5.  Jan.  n.  st.):  .  .  . 
«par  ses  sages  conseils,  qui  sont  la  source  d'ou  est  derivé 
cette  gloire  å  sa  maj.  et  ce  bonheur  å  l'affaire  commune.» 


—   517   — 

Fortællingen  om  kongens  skål  findes  ikke  hos  nogen  for- 
fatter ældre  end  Rothe  (II  145);  kilden  er  en  optegnelse 
efter  Nils  Foss  (hos  Klevenfeldt),  der  fortæller,  at  hertugen 
af  Pløn  vilde  opgive  belejringen,  men  at  kongen  da  først 
red  til  GrifFenfelds  telt,  hvor  han  lå  syg;  han  rådede  til 
stormen  på  et  sted,  «som  han  havde  alt  udset. »  «Da  k. 
kom  i  byen,  lod  han  i  et  hus  give  sig  et  glas  vin  og 
sagde:  «det  er  GrifFenfelds  skål,  uden  ham  havde  vi  ikke 
nu  stået  herl»  hvilket  fortrød  hertugen  og  var  første  pind 
til  Gr.'  ulykke.*  Det  upålidelige  i  denne  sammenhæng 
er  i  alle  tilfælde  indlysende. 

323.  Prinsessen  af  Taranto,  Recueil  des  lettres  de 
mad.  de  Sevigne  III  (1780)  p.  189  (2.  Okt.  75),  234.  317. 
348.  C.  H.  Brasch,  Griffenfelds  kærlighed,  s.  91  ff.  D. 
saml.,  s.  19.  Wolff,  s.  228.  Landgrevinden  til  Griffenfeld 
15.  Sept.  Bierman  til  Mejercrone  om  parykkerne,  11.  og 
15.  Nov.  G.  Lincker  til  Gr.,  Wolgast  i.  Nov.,  lykønsker 
til  forleningen  med  Wollin:  «I  would  not  let  sleep  this 
occasion,  without  these  few  lines  of  hearty  congratulations 
at  such  an  evident  token  of  Electoral  affection  towards  y.  e. 
I  say  evident,  not  without  certain  raisonsl  because  my- 
selfe  in  privat  (all  alone)'  have  yet  had  other  secret  ones 
(even  in  matters,  relating  unto  that  pourpose,  y.  e.  were 
pleased  to  speake  with  mee  about,  more  than  once,  in 
secret)  which  doe  not  leave  mee  (and  if  I  were  critique) 
the  least  scrupel  in  believe  but  that  His  E.  H.  is  a  real 
well-wisher  to  y.  e.  wellfare,  as  I  hope  you  will  finde  upon 
tryall  of  occasions.»  Just  Høgh  til  Gr.,  Berlin,  5.  Decbr. : 
G.  har  anbefalet  ham  forsigtighed,  når  han  skriver  om 
visse  ting;  han  frygter  dog  ikke  for  at  gøre  ham  en  dårlig 
tjeneste,  når  han  tænker  på  hans  bedste,  og  at  G.  en  dag 
ikke  vil  være  utilfreds  med,  at  han  var  hans  fortrolige  i  en 
så  hellig  og  vanskelig  sag:  «Je  me  desespere  point  d'y 
penetrer  aussi  avant  que  V.  E.  le  pourroit  souhaiter,  mais 
la  consequence  m'espouvante  et  le  pouvoir  du  sexe  dont 
j'ay  estudié  et  cognois  les  liens  et  les  engagemens  comme 
gar^on,  galant  et  mary.»  Gr.  svarer  25.  Dec:  ...  «Quant 
å  mes  affaires  particuliéres  Vous  Vous  servirez  s'il  Vous 
plaist  de  vostre  propre  main  et  du  chiffre  qui  est  entre 
nous  deux,  et  ne  craignez  pas  que  jamais  Vous  me  puissez 


-   Si8   - 

dire  des  choses  qui  me  puissent  déplaire,  ayant  aussi  été 
et  galant  et  mary,  de  sorte  que  je  scays  tres  bien  com- 
ment  il  faut  se  precautionner  contre  les  charmes  et  la 
puissance  du  sexe.»  Han  vil  efter  Høghs  råd  skrive  til 
kurfyrstinden,  ligesom  han  har  gjort  enkegrevinden  af  Ol- 
denburg Sofie  Katrine,  en  søster  til  hertugen  af  Avgusten- 
borg,  en  tjeneste.  —  Denne  takker  ham  i  brev  af  lo.  Jan. 
og  lover  at  frembære  sagen  for  kurfyrsten.  —  Høghs  brev 
af  5.  Jan.,  der  ikke  mere  findes,  refereres  efter  kanslerens 
fald  således:  «concemirt  eine  hohe  dame,  mit  welcher  eine 
heirath  mit  hr.  reichscanzler  hat  geschehen  sollen  ...» 

327.  Wismars  erobring.  Breve  i  de  forskellige  sam- 
linger. GrifF.  til  kronprinsen,  bevaret  i  original:  Wolff, 
277  fl.  Lettres  des  F.  lU  376.  Paullis  månedlige  rela- 
tioner. 

332.  Ny  årsdag.  Sejrværket:  D.  saml.  VI  107.  Me- 
daljen: Rothe  II  194  (Bb  1)  154  (U  i),  Wolff,  304.  Anni- 
versarius  primus  .  .  .  dignitatum,  queis  C.  V  ornavit  .  .  . 
merita  Petri  c.  d.  Griffenfeld.  a  Joh.  Val.  Willio.  L.  Haf- 
niæ  (1674).  Ligeså  .  .  secundus  (altså  til  26.  Nov.  1674  og 
1675).  Samme  Willius  blev  i  foråret  1676  feltmedikus  (Bi- 
lag 301  til  landkommissærregnskabet  for  Sjælland  1676:  han 
er  fra  Kolmar  i  Elsass). 

33a.  Tromp  og  Pløn,  Tromp:  Danske  saml.  2.  r.  I 
s.  I  f.  5  ff.  Bruun,  K.  Adeler,  139  fi.  Mejercrone  til 
kongen,  21.  Marts  76:  endnu  iaftes  og  imorges  talte  Tromp 
om  sit  engagement  som  en  afgjort  sag ;  nu  melder  han,  at 
han  på  grund  af  brystvé  ikke  kan  tage  pladsen;  M.  véd 
ikke  hvad  den  sande  grund  er.  Prinsen  af  Oranien  o.  a. 
nødte  ham  dog  til  atter  at  forandre  sin  beslutning.  Mau- 
ritius om  forhøret  30.  Maj:  «wer  Tromp  furerst  hatte  herein 
begehret?»  —  «Ihr.  Maj.  hatten  es  gethan,  er  hatte  Klin- 
genberg  geschrieben.»  Pløn:  Hertug  Avgust  til  Høgh, 
22.  Jan.  Bierman  til  Kr.  Lente,  25.  (4,  i).  GrifF.  til  Gyl- 
denløve, 22.  Jan.,  om  Pløn:  «c'est  un  brave  prince,  dont 
la  conduite  et  experience  est  aussy  grande  que  son  cou- 
rage.»     D.  saml.  2.  r.  III  23. 

334.  Dommen  i  sagen  Oldenburg,  I  Okt.  75  begjmdte 
der  en  ivrig  virksomhed  fra  dansk  og  plønsk  side  for  at 
fremskynde    dommen.     3.  Decbr.    skrev   vice-rigskansleren 


—   519  — 

Konigseck  til  Lilliencron,   at  den  kunde  ventes  før  hellig- 
dagene.    Den  officielle  protokoludskrift  lyder: 

«Jovis  23.  January  1676  (n.  st.).  Oldenburg,  successions 
sache  absolvitur  relatio  et  conclusum. 

Denegata  petita  restitutione  in  integrum.  Fiat  secunda 
paritoria  sub  termino  duorum  mensium  unå  cum  eventuali 
commissione  ad  exeqvendum  auf  den  herm  herzogen  zu 
Braunschweig  und  Luneburg  Zell. 

Franz  Martin  Menzhenzen.» 

335.  Mejercrones  instruks  af  zf.  Jan.  Ved  afskeds- 
avdienseme  i  Paris  blev  det  af  alle  de  kongelige  og  poli- 
tiske personligheder  sagt  M.,  at  han  vilde  blive  kongens 
afsending  i  Nijmwegen.  4.  Jan.  pas  for  Terlon,  «da  han 
har  i  sinde  at  rejse  hertil »  (krigsarkiv).  Han  ankom  til 
Kbhvn.  22.  Jan.  D.  saml.  s.  85.  Rothe  II  iii  (fiskalens 
andet  indlæg):  « samme  Terlon  og  uden  H.  K.  M.  bevil- 
ling her  igen  indkommen  er  og  ikke  igen  haver  kunnet 
udskaffes,  før  Gr.  blev  tagen  i  arrest. »  S.  128  (Q  4,  Griff. 
svar).     18.  Jan.  Griff.  til  Pomponne  (koncept). 

338.  Hans  Adolf  af  Pløn,  Brev  til  Gr.  af  13.  Juli 
75,  dat.  Oberdres:  en  fin,  il  faut  pousser  rigoureusement 
la  Suede  å  bout.  26.  Jan.  76:  Vaupel  II  T.  55.  Bierman 
siger  i  brev  til  Mejercrone  at  hert.  havde  lidt  ondt  ved  at 
forstå  de  danske  breve,  hvorfor  han  burde  skrive  fransk. 
H.  Mejer  har  28.  Jan.  optegnet  medlemmerne  i  krigskol- 
legiet  (nr.  42);  det  er  foruden  de  nævnte:  Schak,  Holk  og 
Ryssensten. 

34S.  Kavalkaden  Hl  Pommern.  Karl  Arenstorf  til  kon- 
gen, Gnoyen,  20.  Jan.:  han  har  d.  17.  aftalt  den  med  Dorf- 
linger;  vil  idag  tage  afsted;  Wolgast  er  forladt.  Dito  2.  Febr. 
Biitzow:  de  er  kommen  tilbage.     Høgh  til  k.  5.  Febr. 

Hæren,  Ordre  til  Pløn,  12.  Febr.:  Vaupel  II  T.  57, 
s.  d.  til  skatkamret,  at  forberede  hærens  forsyning  på  Sjæl- 
land. Landkommissærregnskab  for  Sjæll.  1676,  nr.  305-8.  333. 

343.  Kampe  ved  Elben,  Krigskoll.  indk.  sager,  Jan. 
— Febr.  76  (nr.  98.  loi).  Gliickstadt  kancelli:  Hamburg 
nr.  89. 


—   520  — 

344*  Flåden,  Forhør  af  25.  April.  Mejercrone  til 
Bierman,  25.  Jan.:  Fagel  har  tilbudt  15  orlogsskibe,  3  til 
73,  6  til  60,  6  til  40  kanoner.  29.  Jan.  skriver  admirali- 
tetet til  Gr.  for  at  opfordre  ham  til  at  forbyde  salget  af 
svenske  skibe  til  danske.  Dette  spørgsmål  har  derefter 
været  forelagt  statskoUegiet,  hvis  betænkning  bl.  a.  er 
underskrevet  af  Hans  Adolf  (foran  Griffenfeld);  den  går 
ud  på,  at  ældre  køb  skal  bevises.  31.  Jan.  ordre  til  skat- 
kamret om  udskrivning  af  bådsfolk  fra  stæderne  til  midt  i 
Marts.  Admiralitetets  betænkning  af  i.  Febr.,  prot.  nr.  424, 
pakken  nr.  177.  Kommissariernes  betænkning  af  3.  Febr., 
nr.  424.     Til  kommercekoU.  10.  Febr.  sst. 

346.  Fr,  AMefeld.  Billet  uden  datum:  « Monsieur. 
Estant  sur  le  point  de  despecher  mon  umbslagsverwalter 
et  ne  me  manquant  rien  que  de  savoir  les  ordres  qu  on 
a  donné  touchant  mes  gages,  je  supplie  encor  V.  Ex.  de 
me  faire  s^avoir  ce  qu'en  doit  esperer  ou  craindre.» 
12.  Jan.  hos  Vaupel  II  T.  62.  («ma  petite  charge »  er 
hans  statholderembed  m.  m.)  Griff.  brev  af  2.  Okt.  75 
sst.  s.  63. 

349.  Gottorp,  Buchwalds  breve  blandt  Kielmanns 
papirer.  Instruks  for  ham  af  3.  Febr.  76  i  Externa  113. 
A  true  relation  of  the  unexpected  proceedings  of  the  king 
of  Denmark  against  the  duke  of  Holstein  and  Gottorp 
(a  letter  .  .  dat.  Kiel  24.  Sept.).  London  1676.  Ursachen 
der  Streitigkeiten  etc.  s.  94.  Griff.  brev  til  Kielmann  var 
naturligvis  en  følge  af  statskollegiets  plan  at  pantsætte  et 
amt  (s.  332). 

351.  Terlon.  29.  Dec.  75  skriver  han  til  Kielmann,  at 
han  har  talt  hans  og  hertugens  sag  for  Ludvig  XIV.  Hans 
intime  forhold  til  Griffenf.  ved  denne  tid  omtales  af  alle. 
Fiskalen,  Rothe  II  iii.  Griff.  svarer:  «her  skal  Terlons 
vimsen  ud  og  ind  til  mig  på  de  dage,  jeg  almindelig  talte 
med  alle,  holdes  for  en  stor  fortrolighed  og  kriminelle 
korrespondance,  os  skal  have  imellem  været,  og  Gud  véd, 
at  intet  bevises  og  kunde  jeg  jo  ikke  vise  ham  døren. » 
Henrik  Lund  siger:  «Terlon  var  ofte,  og  efterat  krigen 
med  Sverige  var  begyndt,  udi  Griffenfelds  kammer  alene. 
Schrøder  blev  tit  henskikket  til  T.  fra  G.»  (Vaupel  II  T  76). 
30.  Maj  spørges  Gr.   (i  sidste  forhør),    «ob  er  von  Terlon 


—    521    — 

kein  geld  oder  promessen  empfangen,  item  wegen  der 
heirath  von  Tiiranto.»     «Negat.» 

35a.  Griffenfelds  planer,  PufFendorf  XIV  35  går  ud 
fra  en  forståelse  mellem  enkedronningen  og  Gr.  som  givet; 
han  påstår,  at  breweklingen  mellem  dem  blev  forholdt 
dommerne.  Dette  er  dog  aldeles  urimeligt.  J.  Bjelke: 
N.  d.  mag.  II  139.  Orig.  optegnelse  1689  bl.  breve  til 
oversekretæren.  Ahlefelds  o.  a.  betænkeligheder  ved  hans 
holdning  overfor  Frankrig  fremgår  af  instruksen  for  Just 
Høgh  til  Nijmwegen,  10.  Juni,  der  advarer  for  at  vække 
de  allieredes  skinsyge  ved  alt  for  stor  familiaritet  med  de 
franske  afsendinge. 

354.  Flåden.  At  forholdsreglerne  før  11.  Marts  ikke 
tilfredsstillede,  ses  af  ordrerne  efter  Gr.  fængsling.  Alt 
s.  dag  skrev  Bierman  til  Mejercrone  for  at  påskynde 
hvemiingen  og  Tromps  komme;  18.  påskyndes  de  15  holl. 
skibe;  15.  sendes  fregatter  til  Skånes  kyst;  17.  advares 
defensionsskibenes  ejere  om  at  skynde  sig;  23.  udkomman- 
deres Nils  Juel  med  20  skibe.  Lilliecrona  kom  først  af- 
sted d.   15.  (D.  saml.  2.  r.  III  360). 

358.  Enkedronningens  rejse.  Dens  pludselighed,  se  det 
følgende.  Hun  ankom  3.  April  til  Altona  i  følge  med 
sine  døtre  og  hertugparret  fra  Avgustenborg.  Hun  mødtes 
her  med  sine  brødre  og  var  tilbage  i  Kbhvn  25.  April. 

Måske  er  det  et  tegn  på  hans  frygt,  at  han  8.  Marts 
får  udfærdiget  en  ordre  til  skatkammeret  om  at  affatte  en 
bestalling  for  hertugen  af  Pløn  med  løn  fra  i.  Januar 
(8000  rdl.  årlig);  dette  brev  er  undtagelsesvis  paraferet  af 
rigskansleren  selv.  D.  saml.  2.  r.  III  27.  29.  51.  54.  Vau- 
pel  II  T.  84.  Kladde  med  forhørspunkter:  «wahr,  dasz 
er  vorhero  etliche  tage  fruhe  aufgestanden  und  seine  pa- 
piere  heimlich  durchgesuchet?» 


VI.    GRIFFENFELDS  FALD. 

362.  Griffenfelds  fjender,  Puffendorf  nævner  Knuth 
som  sådan;  men  han  nævner  også  fejlagtig  Gyldenløve. 
Der  er  næppe  spor  hertil  i  danske  kilder.  Hahn  og  Fr. 
Arenstorf  var  svogre,  gifte  med  søstre  af  Ditlev  Rumor  til 


—     522    — 

Gisselfeld,  der  havde  en  datter  af  Hans  Schak.  Om  der 
her  var  personligt  fjendskab,  vides  ikke,  begge  disse  mænd 
havde  været  i  høj  grad  begunstigede  (Sjæll  reg.  1674,  105. 
241.  Nordalb.  Stud.  IV  319.  Biogr.  leksikon  I  320).  Den 
omstændighed,  at  Arenstorf  af  kongen  vælges  til  dommer 
over  GrifFenfeld  gør  det  meget  usandsynligt,  at  han  havde 
været  virksom  imod  ham;  ligeså  at  han  frarådede  fængs- 
lingen og  bortførelsen  fra  hjemmet  (Wolff  376).  Otte  Po- 
wisch,  der  var  justitiarius  i  højesteret  og  blev  foreslået  til 
dommer,  vragedes  vistnok,  fordi  han  havde  indgivet  en 
klage  imod  ham  (Wolff,  s.  324;  han  sagde  til  Fr.  Gabel, 
at  Griffenfeld  havde  forfalsket  kongeloven,  se  Udgaven, 
s.  71). 

Jomfru  Moth  nævnes  først  af  Suhm  som  medskyldig  i 
Gr.'  fald;  samlede  skrifter  XIII  14:  « beslutningen  blev 
taget  inter  complexus  med  jomfru  M.»  —  Denne  efterret- 
ning står  dog  her  ved  siden  af  den  om  Gyldenløves  for- 
visning på  grund  af  nattesværm  med  kongen  og  hans 
hævn  derover  ved  at  styrte  Griffenfeld.  Alt  dette  er  fuld- 
stændig uhjemlet.  At  der  dog  kan  have  været  nogen  mis- 
stemning mod  kansleren  hos  familien  Moth  er  rimeligt,  da 
han  vistnok  holdt  dette  forhold  nede  for  dronningens 
skyld.  Nik.  Bennik,  jomfruens  svoger,  var  for  et  par  år 
siden  faldet  i  unåde,  først  afskediget  med  pension  (i.  Okt. 
73),  derpå  draget  til  ansvar  (vistnok  for  underslæb).  Han 
blev  dømt,  men  undveg  og  døde  i  Wolfenbiittel,  hvorfra 
hans  breve  og  gods  hentedes  hjem  (7.  Maj  75).  Straks 
efter  Gr.'  fald  fik  enken  (Else  Margrete  Moth)  kvittering 
for  sin  mands  regnskaber  (4.  April).  Dette  kan  tyde  på, 
at  Gr.  var  dem  imod. 

At  Bierman  ikke,  som  Puffendorf  mener,  havde  nogen 
del  i  katastrofen,  ja  end  ikke  vidste,  hvad  der  forestod 
(s.  s.  366)  viser,  hvor  slet  man  var  underrettet. 

Det  var  en  særdeles  uheldig  omstændighed  for  Gr.,  at 
Gyldenløve  og  Jens  Juel  var  i  Norge,  medens  Mogens  Fris 
nylig  var  død. 

364.  Griffenfelds  projekter.  I  Tønsberg  vilde  han 
indrette  et  gymnasium  (Jens  Muller,  Beskr.  over  T.  1750. 
4.  Wolff,  Grif.  s.  116).  Luxdorph  om  Gjorslev  Dec.  75; 
sml.  Brasch,  Vemmetofte  I  220.      Breve  fra  Rask  og  Dau 


—   523   — 

af  7.  Marts  om  Tåsing.  —  Gr.  til  Lilliencron,  5.  Febr.  76 
(koncept);  svar  af  27.  Febr.  —  Gr.  til  J.  Høgh,  i  Febr. 
76:  .  .  .de  Ms.  Wind  je  ne  tire  pas  toute  la  consola- 
tion,  que  je  devrois.  Ce  qtii  me  fera  un  jour  songer  å 
Vous  tirer  auprés  de  moy,  pour  en  estre  un  peu  secondé 
dans  maniement  de  ces  choses-lå,  qui  donnent  le  poids  å 
tout.     Wolff,  s.  247. 

Breve  til  Kr.  Lente  og  adelsbreve  (Griffenfeld).  Bier- 
man  til  Mejercrone  (bl.  ordrer  til  denne)  15.  Febr.  og  7. 
Marts  76.  —  Fortegnelse  over  Gr.  papirer  (28.  Marts  76): 
brev  fra  Gyldenløve,  hvori  han  «på  amtsforvalter  Brygge- 
mans  vegne  frier  efter  mons.  Schrøders  søster  og  hende 
af  Gr.  begærer. »  Bryggeman  og  A.  C.  Lente  til  Gr. 
(16.  og  15.  Febr.),  hvori  de  går  ind  på  det  forandrede 
projekt,  hvorefter  han  skulde  have  en  datter  af  Ole  Worm. 
Begges  bryllup  var  fastsat,  Bryggemans  til  11.,  Biermans 
til  15.  Marts  (Adelsbreve  24,  93). 

367.  K,  Trolle,  Hist.  tidsskr.  2.  r.  II  616:  «kund- 
skaber»,  1675:  1000  rdl.  1676:  51CX)  rdl.  Efter  Knuths 
regnskab  fik  han:  22.  Jan.  76:  icxx>  rdl.;  i.  Marts:  300 
rdl.  6.  April  til  18.  Maj:  1000  rdl.  Brevet  meddeles  her 
som  betegnende  for  forholdet  på  den  tid: 

Kiøbenh.  den  16.  Nov.  75. 
Monseigneur. 

Ved  dette  ville  ieg  paa  dett  tienstvilligste  erinnere  Hr. 
Rix  Gantzeler  om  den  Swensche  Envoyé  her  i  Byen,  att 
hans  Nærwerelse  er  hans  Kongl.  Maytt.  schadelig,  effter- 
som  han  er  so  vel  bekiendt  her,  och  kan  giøre  sin  Herre 
ved  hans  lengere  forblifiuelse  god  tienneste,  paa  en  och 
anden  maade.  Vdi  dag  interciperede  vi  itt  schriffiielse 
till  hannem  fraa  en  anden  Swensch  minister,  hvorudi  han 
lar  hannem  vide,  iblantt  andett,  det  de  Danziger  favoriseret 
de  Danske  och  Hollender,  mens  de  Swensche  søgte  de 
att  giøre  fortrin,  vilkett  han  bad  hannem  att  lade  hans 
Kongl.  Maytt.  aff  Swerrig  vide. 

So  foer  ieg  och  att  melde  nogett  om  den  siste  ordre 
Hr.  Rix  Admiral  fick  igaar  med  Posten,  herudj  blantt 
andett  befoel  hans  Kongl.  Maytt.  hannem  att  obligere  de 


—    524   — 

Swensche  ved  adschillige  allarmer  i  Schone,  dett  de  schulle 
ick  employere  deres  hele  force  imod  Norge,  so  kan  Eders 
hoygreftlige  Excellence  sig  forsickere  dett  ved  denne  magtt 
vi  hafFuer  her  de  fraa  deres  Norsche  dessein  ick  bliffuer 
diverteret,  efftersom  dennem  er  so  vell  witterlig  som  os 
selfFuer  vores  ringe  Magt  och  att  vi  intet  afF  nogen  impor- 
tance kan  giøre  dennem  schade  deroffuer.  Jeg  hafTde  vell 
fomommett,  at  hans  Kongl.  Maytt.  och  den  HoUendische 
flodes  ankomst,  først  fra  Kiøge,  siden  ved  Dragøer,  och 
for  nogen  tid  siden  her  paa  reden,  som  och  i  Sundett, 
schulle  haffue  foraarsagett  dennem  nogen  allarm  i  Schone 
och  obligeret  dennem  bedere  att  forsiune  landett  och  fest- 
ningerne  med  større  Magt  end  de  hidintill  giortt  hafFuerj 
so  och  schicke  en  god  partie  afF  de  folk  neder  till  Schone, 
vilcke  de  hafFde  destineret  fraa  Swerrig  imod  Norre,  mens 
som  ieg  ved,  att  deres  sædvanlig  force  er  ick  blefiuen 
større  end  tillforen,  mens  megett  mindre,  bode  afF  Syg- 
dom ved  deres  milice  och  forschickning  derfraa,  till  andere 
steder,  da  forblifftier  ieg  udi  nu  i  de  tancker  dett  voris 
ringe  force  her  er  dennem  vel  bekientt,  och  som  ieg  udi 
mitt  siste  meldede,  att  de  i  Schone  vaare  ick  capabel  att 
gaa  defensive,  meget  mindre  offensive  imod  en  temlig 
armée,  so  er  dett  udi  nu  till  dato  med  dennem  beschafFen. 
Dersom  vi  giører  her  nogle  entrepriser  paa  Schone  med 
den  handfiil  folck,  som  vi  her  kan  miste,  da  giorde  vi 
de  stackels  Schonninger  større  schade  end  gaffn,  ti  en 
deel  schulle  vell  giøre  oprør  imod  de  Swensche,  och  naar 
vi  gick  tilbage,  efFtersom  vi  vaare  ick  capabel  till  att 
maintenere  os  der,  gick  dett  ud  ofFuer  dennem,  som  siden 
schulle  thi  gang  betencke  sig,  naar  hans  Kongl.  Maytt. 
kom  med  deres  armee  derofFuer,  att  assistere  hannem,  afF 
frugtt  att  blifFue  forlatt  igien.  Sist  i  denne  Sommer  kom 
der  itt  røgte  her  om  Kongen  ofF  Dannemark  vaar  kommen 
med  folck  paa  schone,  da  rotterede  sig  en  andeel  Gønger 
sammen  och  sloge  endeel  Swensche  ihiel,  afF  vilcke  en 
partie  blefFue  fangene,  och  iblantt  andere  en  Gønge  med 
begge  hans  Sønner  steylede.  Dersom  dett  er  hans  Kongl. 
Maytt.  fulle  forsett,  att,  ved  Guds  bistand  efFter  Wismers 
erobering  ville  selfuer  med  hans  armée  fatte  strax  en  fast 
fod  paa  Schone,    som  er  lett  at  giøre,    i    den  tilstand  de 


—   525   — 

nu  er  der,  da  er  min  ringe  mening  att  Wugge  de  Swensche 
deroffuer  i  SøfFn,  paa  dett  han  desto  snarere  ved  en 
entreprise  kunde  emporteres  en  considerabel  Platz,  so  kan 
Eders  hoygrefflige  Excellence  forsickere  sig,  dett  Schon- 
ningerne  schall  da  obligere  de  Swensche  ick  att  komme 
for  langt  ud  paa  landet,  uden  med  stor  Magtt. 
Adieu  Monseigneur 

vostre  Excellence 
tres  obeissant  et  tres 
fidel  serviteur 

Corfitz  Trolle 
m.  pr.a. 

Når  det  i  gamle  optegnelser  siges,  at  den  branden- 
burgske afsending  Brandt  om  aftenen  d.  lo.  Marts  leverede 
kongen  breve,  som  viste  Gr.'  forbindelse  med  fjenden,  da 
er  det  uden  hjemmel.  I  Berlin  var  man  aldeles  uforberedt 
på  Gr.'  fald  (Dr.  Fridericia).  —  Foghs  breve  fra  fængslet, 
nr.  19:  «den  karl,  som  er  hos  mig,  er  K,  Trolles  håndskrivers 
broder,  som  I  kan  vide  til  efterretning,  og  søger  håndskriveren 
Hl  Rasmus  Knudsen-^,    (Foghs  sag  bl.  papirer  til  Griff.). 

368.  Fængslingen,  Du  Mont,  Memoires  politiques 
(l'histoire  de  la  paix  de  Ryswick)  IV  169  (1699);  derefter 
Wolff,  s.  310.  Beretning  af  Le  Maire,  John  Pauli  og  Lil- 
liecrona:  Danske  saml.  2.  r.  III  87.  50.  361.  Pagehovmester 
Neander  skriver  11.  Marts  til  Mauritius,  en  anonym  til 
Kielmann  (bl.  deres  papirer),  fru  Giese  og  Hugo  Lente 
til  deres  broder  Kristian  (adelsbreve,  Gr.  24,  84.  86).  End- 
videre Fr.  Giese  til  Kr.  Lente,  14.  Marts  (24,83)  osv. 
Jørgen  Bjelke,  Ny  d.  mag.  II  139  og  orig.  brev  til  over- 
sekretæren i  D.  K.  1689.  Foghs  arrest  i  «slotsfogdens 
kammer »,  Suhms  samlinger  I  206.  Hans  Balkes  snedker- 
regning: «2  fenster  halb  zugekleidet  in  der  cammer,  wo 
der  stadtoberster  in  arrest  gesetzt,  aufm  schloss  bei  des 
schlossvogts  cammer.*    (11.  Marts  76.)    Afregninger  H  99. 

371.  Dagene  efter  11.  Marts:  D.  saml.  2.  r.  III  29. 
32  fl.  361.  363.  —  Bierman  til  Høgh,  d.  14:  K.  udretter 
utroligt,  tenant  tous  les  jours  conseil,  auquel  se  trouvent 
Pløn,  Bjelke,  Langeland,  Kørbitz  .  .  .  avec  les  quels  elle 
delibre  sur  toutes  les  afFaires  qui  doivent  estre  expediées. 


—   526   — 

les  examine  et  les  resout  sur  le  champ,  de  sorte  que 
jamais  il  n'y  a  esté  procedé  avec  tant  d'ordre  et  de  re- 
gularité.  Georg  Lincker  til  Høgh,  d.  21.  Breve  til  Kr. 
Lente,  11,  201.  202.  190.  199. 

374.  Enkedronningens  rejse.  Optegnelse  hos  Kleven- 
feldt;  rejsen  fandt  først  sted  d.  13.:  Månedl.  relat. 

375.  Kielmann  og  sønner,  Staatsbiirg.  magazin  X  941. 
22.  Marts  lejer  generalkommissariatet  Petkums  gård  på  et 
år  «til  en  vis  person »  (Sjæll.  landkommissær  regnskab 
1676,  341).  Schrøder  til  Høgh,  28.  Marts;  Bierman  til 
Mejercrone,  s.  d. 

376.  Lindenov  og  Wolff:  21.  Martij,  hefte  bl.  Gr. 
pap.  (nr.  46:  project.  voluntatis  seu  dispositionis  ultimæ 
sac.  reg.  maj.  wie  es  der  regier-  und  vormundschaft  wegen 
soUe  gehalten  werden.  NB.  ist  an  J.  K.  M.  allerunterth. 
extradiret  worden.  NB.  dero  hohe  displic.  das  es  von 
Hm.  Griffenfeld  nicht  besser  menagiret  worden.  I  arkivets 
registraturhefte:  « Arveregeringen*  har  Gr.  selv  indført: 
«T.  R.  Cv.  q.  D.  o.  a.»  uden  tvivl:  testamentum  regis  C.  V. 
qvod  Deus  omnipotens  avertat.  Selve  aktstykket  findes 
ikke  og  er  sikkert  blevet  tilintetgjort). 

377.  Kollegierne,  Hefte  bl.  T.  K.  arkivsager:  desig- 
nationer  over  ekspederede  sager;  indtil  2.  Marts  76  er  de 
leverede  Henrik  Lund;  14.  Marts  tog  Bierman  koncepterne 
til  sig  efter  ekspeditionen;  fra  17.  Juni  fik  B.  Seckman 
dem.  Fr.  Wulff  blev  gehejmearkivar  3.  April  efter  at  have 
indleveret  et  projekt  til  dannelsen  af  et  omfattende  arkiv. 
(D.  rigsarkivers  hist.  s.  46.  257,  særlig  259  øverst).  Danske 
kancelli:  Vejledende  arkivregistraturer  I  90.  94.  199.  Vau- 
pel,  Griff.  Il  T.  88.     Wolff,  Gr.  s.  331. 

378.  Skatkamret:  Lindenovs  klagepunkter:  « Grimen 
peculatus  konnen  die  meisfen  hohe  bediente  bey  der  schatz- 
kammer  ihm  iiberzeugen,  welche  nicht  das  allergeringste 
in  kammersachen  haben  durfen  expediren  sonder  seine 
wissenschaft,  und  ist  nothig  ein  schriftlich  attestatum  von 
ihnen  hieriiber  zu  nehmen.*  9.  April  blev  Peter  Brandt 
kæmrér  ved  kofkassen,  «hofzahlmester» ;  han  havde 
tjent  Hahn  (Adelsbreve  24,89)  Ordre  til  Kørbitz,  18.  Marts 
(orig.  i  rentekam.).  Kamrets  « Ekstraktprotokol  nr.  4»,  fra 
31.  Marts  1676  af.     13.  April  nedsættes  reduktionskommis- 


—   527   — 

sionen:  E.  Holm,  Indre  hist.   1660 — 1720,    II  189  og  Hen- 
visninger s.  23.  78.     Personalhist.  tidsskr.  2.  r.  II  275. 

381.  Slægtninge.  G.  Schrøder  skr.  21.  Marts  til  Høgh: 
pour  ce  qui  me  regarde,  Vous  me  faites  bien  la  justice 
de  croire,  que  les  devoirs,  qui  m'attachent  au  Roy  mon 
maitre,  passent  par  dessus  toute  autre  consideration.  Reso- 
lutioner af  3.  og  26.  April.  Jørgen  Bjelke  fik  24.  Juni  sin 
tidligere  myndighed  i  kongens  fraværelse  (Wolff,  s.  394) 
og  nævnes  som  statholder  i  Kbhvn.  fortifikationsregnskab 
(16.  Juli  76  ff.).  Adelsbreve,  15.  Febr.  83.  Terlon:  5.  April 
ordre  til  skatk.  om  afregning  (H.  loi);  hans  tilgodehavende 
opgøres  til  16,118  rdl.;  det  betaltes  med  renter  år  168311. 

383.  O,  Mauritius.  Blandt  hans  koncepter  findes 
den  ytring,  at  Kr.  P.  er  ubrugelig  som  fiskal  og  at  han 
har  været  Retz's  lakaj.  Han  var  1661 — 65  stempelpapir- 
forvalter og  afløste  18.  April  65  Søren  Kornerup  som 
generalfiskal  (foran  I  s.  467).  Breve  til  O.  M.  1661  i 
Kbhvn.,  1662  i  Pløn.  Udkast  til  forhør  over  ham  af 
Gensch.  Hans  papirer  vedr.  de  Sønderborgske  godser  og 
fordringer.  Sjæll.  reg.  1670,  212.  O.  M.  til  GrifF.  i  Rens- 
borg,  dat.  Hamburg  29.  Juni  75. 

384.  G.  Neander  mødte  her  i  Sept.  1663  som  her- 
tugens repræsentant  til  forleningen.  18.  Dec.  66  anerkendes 
hans  fordringer  i  gods  på  Als:  Fynske  reg.  1670,  220. 
167 1  nævnes  han  som  pagernes  hovmester,  ved  årets  slut- 
ning tillige  som  præceptor.  Af  Mauritius' s  brevadresser 
ses,  at  han  boede  hos  Neander  på  Amagertorv.  Breve 
fra  N.  til  M.  i  dennes  samling. 

385.  Processen,  Dens  akter  er  næsten  alle  tilstede  i 
original.  En  del  af  forhørene  findes  trykte  hos  Wolff  og 
Vaupel,  II  Tillæg. 

388.  Bestikkelser.  Materialet  er  her  rigt  nok,  men 
enkelthederne  temmelig  ligegyldige.  Jon  Vigfussen:  Vau- 
pel, s.  71.  Pontoppidan,  Annales  IV  267.  Norske  reg. 
12.  Marts  74.  Wolff,  s.  182.  300  ff.  (og  Registret:  Ras- 
mus Knudsen).  Højesteret:  Vaupel  s.  79  fl.  Molesworth 
p.  236.  Bruun,  Curt  Adeler  494  fl.  Fortegnelse  over 
Griffenfelds  obligationer.  Forhør  over  Fogh.  Fiskalens 
regnskab  over  Foghs  og  Schumachers  midler.  Else  Pars- 
bergs  grunde:  Sjæll.  reg.  1674,  343.    Wolff,  s.  130.  Kbhvns. 


—    528   — 

diplom.  VI  648.  Giessing,  GrifF.  s.  55.  Gr.  breve.  Hendes 
ansøgning  af  30.  Marts  76  ved  skatkam.  resol.  18.  April. 
Didrik  Schult:  4.  Avg.  73  (Wolff,  128;  her  står  fejlagtig 
500  rdl.). 

401.  Skrivkalenderne.  En  ny  række  registreringer  af 
Lindenov  og  Wulff  beg.  28.  Marts;  heri  kalendere  for  1663 
og  1666 — 76;  de  4  sidste  tog  kongen  til  sig  himmelfarts- 
aften (3.  Maj).  Der  blev  lavet  nøgle  til  antydningerne 
og  bogstavmærkeme.  Kongen  kaldtes  Jupiter  Leonardus, 
dronningen  Elonardessa,  prinsessen  af  Taranto  ma  dame, 
hertugen  af  Pløn  Grandævus  niger,  Magdalene  Gersdorf 
Mysia,  Griffenfeld  Aemenes  [vistnok  fejl  for  Evmenes,  konge 
over  Mysia]  Ahlefeld  Semper  sibi  similis,  Otte  Powisch 
Cyclops,  Kr.  Skel  Spavente,  K.  Trolle  Comes,  Scavenius 
Feliciter  osv.  Bemærkningen  om  kongen  kendes  kun  af 
et  latinsk  referat:  qvod  eo  die,  cum  rex  cum  ablegato  .  .  . 
loqveretur,  ei  responderit  ut  ^^''p.  Brasch  (GrifF.  kærlig- 
hed, s.  114)  mener,  at  det  har  været  udtrykt  i  et  hebraisk 
ord,  men  der  er  kun  tale  om  bogstaverne;  således  skri- 
ves også  Seckmans  navn.  Ovenstående  er  «kind»,  og 
det  hele  da  kun  gengivelse  af  en  måske  engelsk  notits 
(boy).  (Ny  kgl.  saml.  1318  b;  sml.  Suhm,  Saml.  II  3,  356). 
I  sit  forsvar  af  19.  Maj  siger  GrifF.  at  Lund  skrev  i  ka- 
lenderen i  Rensborg,  på  den  første  rejse,  medens  bogen 
ikke  var  med  på  felttoget  i  Tyskland  (Wolff,  s.  371).  Lund 
hævner  snart  Rensborg  (forhør  29.  April  og  attest  af  13.  Maj), 
snart  at  han  havde  bogen  i  Rostok,  hvor  hans  hånd  fand- 
tes i  Oktober  måned  (Wolff,  s.  366.    Vaupel,  s.  80). 

403.  Fransk  korrespondance.  Danske  saml.  2.  r.  III 
22.  23  fi.  29  fi.  31  ff.  Det  her  nævnte  brev  sendtes  m.  fi. 
i  afskrift  til  Mejercrone:  et  fredsbrud  vilde  faire  cesser 
le  commerce  des  lettres  qui  ne  subsiste  que  par  le  Terlon 
å  Copenhague.  Vaupel,  s.  41.  60.  67.  Terlons  breve  til 
Feuquiéres,  trykte  i  Lettres  des  F.  III  (414.  430.  435.  439), 
viser,  i  hvilken  grad  Gr.  ad  denne  vej  har  ladet  vore 
fjender  få  kundskab  om,  hvad  her  forberedtes. 

405.  Hollandsk  flyveskrift  (Het  deense  theatrum  van 
verraad).  Vaupel,  s.  63  fl.  (15.  Juli  udgik  der  kongebrev 
til  Amsterdam  for  at  få  forfatteren  til  «den  skammelige 
paskvib),    der    var   trykt   dér  i  byen,    udforsket).     Spørgs- 


—   529   — 

mål  til  Fogh  og  Lund,  sst.  s.  70  fl.  Medalje:  Flyveskriftet 
s.  7.    Lentes  breve  11,  199. 

409.  De  8  spørgsmål,  som  forelagdes  Griffenfeld  den 
25.  April,  findes  ikke  mere  blandt  procesakterne,  men  er 
først  trykte  hos  Riegels,  Kr.  5,  s.  276  ff.  og  hos  Hofmann, 
III  120.  Derefter  findes  de  hos  Wolff,  s.  326.  De  er  her 
dog  overalt  mere  eller  mindre  unøjagtige,  tildels  uforståelige. . 
Den  bedste  afskrift  findes  blandt  Langebeks  samlinger  til 
Griffenfeld  (Rigsarkivet),  en  anden  endnu  tildels  ufotståehg 
i  Ny  kgl.  saml.   1318^^  fol.  (Store  kgl.  bibl.). 

412.  K.  Hesse  udenlands  med  K.  Trolle  (165 1):  Rothe, 
Brave  d.  mænd,  I  604.  612. 

413.  Indlæggene  i  processen  hos  Rothe  og  Wolff. 
422.     Kristen  SkeL     Familien  Skeel,  s.  232.    Wolff  379. 

Efter  optegnelsen  af  20.  Febr.  1720  var  han  fornærmet  på 
Gr.,  fordi  denne  havde  fået  kongen  til  at  tvinge  ham  til 
at  give  sit  samtykke  til  datterens  ægteskab  med  Fredrik 
Gersdorf  (Fam.  Sk.  273).  Hans  vægring  ved  dommen  og 
kongens  bifaldende  ytring  i  den  anledning  fortælles  her 
på  forskellige  måder  (ref.  Brostrup  ex  ore  Baggeri). 

424.  Rothe  har  i  « Fuglenes  herredag »  dette  vers 
(41,  se  II  188)  således:  «de  sig  til  døden  vende»^  men 
•dette  må  være  fejl  for  «vene^>,  hvilket  ord  bruges  i  vers  10. 

428.  Benådningen  er  skreven  på  et  folioblad  og  lyder 
således : 

«J.  K.  M.  haben  aus  lautern  konigl.  Gnaden  und  an- 
^eborner  hohen  milde  vorgehendes  urthel  dahin  gemildert, 
dasz  P.  S.  am  leben  pardoniret,  hingegen  selbiger  zu  ewiger 
gefangnis  condemniret,  auch  seine  tochter  unter  dem  nah- 
men  Schumachers,  die  in  den  rechten  verordnete  falcidia, 
xilso  der  vierte  theil,  aus  dehro  miitterlichen  guthern  ge- 
lassen  werden  soll.»  Det  udhævede  er  sat  ind  med  en 
anden  hånd.  Efter  det  gensidige  testamente  af  1672  havde 
Griff.  egenlig  arvet  sin  hustrus  hele  formue  (se  I  438). 

VII.    PETER  SCHUMACHER  SOM  LIVSFANGE 

(1676—99). 

429.  Jens  Fris,  Vaupel  II  171.  Juvelerne  nævnes  flere 
^ange  i  regnskaber  og  memorialer.  Udgifter  for  Gr.'  under- 
hold i  P.  Brandts  hofregnskab. 

II.  34 


—   530  — 

5/.  A.  Bilk,  stammefaderen  til  den  nulevende  adels- 
slægt, var  kommandant  til  April,  da  han  afløstes  af  kom- 
mandant på  Kronborg,  Bartold  Bulov,  og  blev  vicekom- 
mandant  i  København. 

430.  Henrettelsen.  Birkerods  dagbøger,  s.  173.  Wolff 
389.  D.  saml.  2.  r.  III  56.  Rothe  II  144 — ^49  (tildels  på 
.grundlag  af  præsten  M.  H.'  beretninger).  Folioblad  hos 
Klevenfeldt.  Adelsbreve,  Griff.,  24,  95 — 97.  Du  Mont, 
p.  174.  10.  Juni  fik  »skarpretterens  kone*  80  rdl..  af  kon- 
gens kammer. 

43a.  Fængslet,  Dette  siges  at  have  været  i  enden  af 
den  første  bygningslænge  på  højre  hånd,  når  man  kom- 
mer ind  fra  sydporten.  31.  Marts  anvistes  der  Nils  Simon- 
sen 300  rdl.  til  « stokhusets  reparation*  i  kastellet  (land- 
kommissærregnskab  1676,  375).    Vaupel  II  175. 

433.  Peter  Hybertz,  5.  April  1684  til  rentekammeret 
(Personalia,  Griff.);  han  klager  over  at  han  kun  får  4  si.  dl. 
om  ugen  for  jomfru  Tot,  der  dog  også  skulde  holdes  stands- 
mæssigt. 

B»  Bulov  til  kongen,  18.  Nov.  76.    Rothe  II  164.  171. 

434.  Schumachers  danske  vers,  Rothe  II  145.  Samme 
vers  omtrent  findes  i  et  længere  digt  af  Jakob  Worm, 
skrevet  i  kastellet  1681  (Museum  1892,  288),  men  det  kan 
jo  let  forklares,  at  han  har  optaget  det  og  ført  tanken 
videre.  Når  Fr.  Krarup  her  synes  at  helde  til  den  an- 
skuelse, at  Worm  er  den  egenlige  forfatter  til  verset,  såvel 
som  til  salmen  « Far  verden,  farvel !»  og  støtter  dette  sidste 
til  brugen  af  de  jydske  gloser  «hviste»  og  «hvege»,  så 
kan  dog  hertil  bemærkes,  at  Kingo  bruger  «udh viste »  (ud- 
kaste) i   «Kr.  V's  første  ledingstog »,  side  b  iii  linje  2. 

Latinske  vers.  « Epitafiet*  hos  Rothe,  161  (det  siges 
at  være  af  «en  vis  magister*,  Thott  320.  8.  tilskrives  det 
Jakob  Worm).  Wolff,  398  (det  ender  obskønt).  Versene 
hos  Rothe  II  D  d  3  (pagineringen  er  her  helt  forvirret), 
siges  at  være  fundne  6.  Juni  1679,  vistnok  1676,  nemlig 
henrette! sesdagen.    Sml.  Wolff,  387  nede. 

438.  Brev  til  moderen,  Wolff,  s.  420  (her  henføres  det 
med  urette  til  en  senere  tid). 

440.  Anna  Katrine  Hesse.  Brev  af  i.  April,  24,  93. 
3.  April  skatk.  forestilling,    nr.  8:     Konrad  Hesse   om  sin 


—   531    — 

løn;  nr.  9:  om  reluitionsretten  til  Lentes  (Griff.)  gård. 
23.  Maj  (24,  88):  unsern  zustand  zu  berichten  stehet  es 
noch  bei  dem  alten,  als  uns  der  gottlose  mensch  gesetzet 
hat  und  hoffe  von  der  giite  des  hochsten  eine  gliickliche 
verånderung. »  Breve  24,  90.  91.  loi.  103.  117.  Museum, 
T889,  121  fF.  (de  nævnte  breve  er  her  ikke  benyttede). 

441.  Charlotte  Amalia  Griffenfeld,  Sjæll.  tegn.  1676, 
275,  med  indlæg.  Stensballegård  ejedes  af  Henrik  Muller 
(Saml.  til  Jydsk  hist.  IV  56);  rimeligvis  har  han  måttet 
overlade  hende  gården  til  købs,  da  han  skulde  betale  sin 
og  sønnens  obligationer,  ialt  med  rente  c.  6000  rdl.  Sml. 
kgl.  resol.  g.  rentekam.  27.  Sept.  1691  og  2.  Marts  1695. 
(Resol.  prot.  27,  65.  35,  98).  Fortællingen  om  Berte  Skel 
hos  Klevenfeldt:  ref.  hr.  Anders  i  Kyndby  ex  ore  dnæ 
Berte  Skel. 

443.  Schumachers  bo.  Der  er  opbevaret  regnskab  for 
dette  og  Foghs,  ud  af  fiskalens  bo.  Om  Samsø  gjorde 
skatk.  indstilling  i  Juni  76 :  øen  havde  i  det  sidste  år  ind- 
bragt 5000  rdl.,  hvad  der  var  meget  af  1050  tdr.  h.  k. 
Kongen  resolverede,  at  fogeden  skulde  fortsætte  sin  for- 
valtning indtil  videre  og  levere  indtægterne  i  kongens  eget 
kammer.  21.  Juni  ordre  til  Gyldenløve  (der  efter  ordre 
af  18.  Marts  havde  sekrestreret  grevskabet  og  lagt  ind- 
tægterne på  Aggershus)  at  administrere  Tønsberg  spm  et 
andet  amt.  28.  Marts  1678  fik  Gyldenløve  skøde  på  « grev- 
skabet»  Tønsberg;  dets  værdi,  beregnet  efter  5  pet.  ind- 
tægt, blev  sat  til  99,577^2  rdl.  8  sk.  Gyldenløve  gav  i  mage- 
skifte Tybjerg  gård,  Østrup  gård  (senere  Fredensborg), 
Kristiansholm  og  en  by  i  Holsten,  samt  25,000  i  rede  penge. 
Kgl.  resol.  g.  skatk.  af  18.  April  76  (Barbara  Lavridsdatter). 
21.  April:  Johan  Neve. 

444.  Henrik  Lund,  Sml.  foran  til  side  143.  15.  April 
77  brev  på  at  være  svigerfaderen  til  hjælp  (Sjæll.  reg.  125; 
indlæg,  ansøgning  af  14.  Jan.,  da  han  nylig  er  løsladt). 
7.  Sept.  78  gehejmeregistrator  f  5.  Maj  1685. 

445.  Viserne  om  Schumacher.  Rothe  II  35:  «ret  nu 
kom  posten  ...»  150:  «den  grif,  som  greb  så  vel  ...» 
167:  «hvo  vil  hjælpe  mig  at  græde  ...»  177:  Fuglenes 
herredag.     Sml.  til  side  424. 

446.  Dommerne,     Wolff.    379.   383   fl.      Tomas   Finke 

34* 


—    532    — 

blev  8.  Marts  76  udnævnt  til  amtmand  på  Bornholm;  dette 
havde  Jørgen  Bjelke  tilrådet  Gr.  i  brev  af  8.  Sept.  75. 
Brostrup  fortæller  efter  Esaias  Fleischer:  «alle  hans  dom- 
mere gik  det  ilde,  nogle  faldt  i  armod,  nogle  i  melankoli. 
Peter  Resen  havde  altid  en  tung  samvittighed  (efter  Ren- 
berg), Bulcke  ønskede  i  sit  yderste,  at  hans  arm  til  albuen 
måtte  have  rådnet  af  ham  den  tid  han  underskrev  dom- 
men* (1720).  At  Korfits  Trolle,  hvis  søn  arvede  Brahe- 
trolleborg, døde  i  armod  (21.  Marts  1684)  synes  at  være 
rigtigt;  han  var  arresteret  for  gæld  og  fik  14.  Febr.  84  «af 
nåde»   100  rdl.  af  kongens  kammer. 

447.  O,  Mauritius.  Hans  sag  og  breve  i  Rigsarkivet. 
Wolff,  381.  Hist.  tidsskr.  2.  r.  VI  267.  Jammersmindet, 
3.  udg.  271.     Danske  saml.   IV  325. 

Kielmann.  Forhør  over  præsidenten  20.  og  26.  April, 
optagen  af  Klingenberg,  henholdsvis  med  Gensch  og  Linde- 
nov  (orig.).  Forpligtelse  af  30.  Juni  76.  Lorens  Holmer 
fører  til  indtægt  i  søetatens  regnskab,  fra  19.  Avg.  til 
21.  Nov.  ialt  89,603  rdl.  2  mk.  fra  «de  Kilmænner».  Re- 
gen ngspræsi  den  ten  døde  8.  Juli  76:  «nachdem  er  mit  seinem 
sohne  dem  vicepræsidenten  eme  starke  mittagsmahlzeit  ge- 
halten,  vermuthlich  am  schlage.»  Kielmannsegge,  Familien- 
chronik,  s.  87  (brev  af  samfscd^gfra  Joh.  Moth  til  A.  Højer 
i  Itzeho).  17.  Marts  77  tillades  deT^^e^^^^ød re  i  blåtårn 
i  følge  med  Kristoffer  Sehested  og  Simoi^l|ti^m  at  be- 
søge deres  broder  i  kastellet;  29.  Marts  løslaotS^^^  ^^^ 
på  hertuginden  af  Gottorps  forbøn  mod  løfte  oi^H^^ 
at  lægge  råd  op  mod  kongen  og  riget;  de  medtog  d^ 
faders  Hg.    Rothe  II  209  (Ff  4). 

448.  ^Abrahams  syrn.    Wegener,  Abrahamstrup  II  326.     \ 
idyg.     Brev   til    Maria    Schumacher,    hos    Klevenfeldt.       ^ 

26.  Juni  skriver  C.  Lindenov  fra  Osnabruck,  at  Bertie  i 
London  talte  med  ham  om  Schumachers  frigivelse,  hans 
slægtninge  havde  henvendt  sig  til  England  (England  B). 
Sml.  Gr.  brev  til  Markus  Gø,  5.  Febr.  76,  med  indlagt 
brev  til  bispen  af  Lincoln,  som  han  kalder  «a  trew  patriot 
and  consequently  affectionated  to  the  interest  of  our  nation »; 
han  tiltaler  ham  som   «my  father». 

449.  Gyldenløve.      « Brostrup »    var    engang    gæst    hos\ 
Gyldenløve  og  de  talte  da  om  Gr.;    B.  ytrede,    at  greven 


) 


—    533*  — 

jo  havde  bidraget  meget  til  at  styrte  ham,  hvortil  G.  sva-' 
rede,  at  han  ikke  vilde  nægte,  at  han  gerne  havde  set 
hans  fald,  da  han  var  bleven  fornærmet  over  den  tvetydige 
fortrolighed  m.  h.  t.  prinsessen.  Han  tilføjede  dog  ud- 
trykkelig, at  « havde  han  været  i  Kbhvn.,  skulde  det  ikke 
faldet  så  meget  slet  ud  for  ham».  27.  Sept.  97  skriver 
Lejonklo,  at  G.  til  ham  havde  udtalt  sig  i  lignende  ret- 
ning. D.  saml.  2.  r.  VI,  50.  (Gensch:)  Ursachen  und 
beschaffenheit  der  streitigkeiten  etc.  1679,  s.  64.  Rothe  II 
196  fl.     Jernovn  i  Hjørring  musæum. 

453.  Munkholm.  Kommandant  Skiens  brev  til  over- 
rentemesteren  af  16.  April  1692,  med  bilag  (Norsk  rigs- 
arkiv; jeg  skylder  hr.  rigsarkivar  Birkeland  tak  for  en 
række  udskrifter  af  norske  arkivalier  vedrørende  forholdene 
på  Munkholmen).  Wolff,  s.  419.  Rothe  II  191  fl.  (A  a  4). 
Nordlyset  i  natten  til  den  22.  Maj  omtales  vidtløftig  i 
aviserne.  11.  Juni  skriver  Jens  Jensen  fra  Trondhjem^  at 
han  havde  begyndt  at  indtage  sin  ladning.  Langes  kloster- 
historie, s.  316  ff.  Gyldenløves  og  Bjelkes  beretning  af 
1670.  Anders  Clausen  Klingenberg  fik  2.  Sept.  70  stad- 
fæstelse som  proviant-,  ammunitions-  og  materialforvalter 
på  M.  og  magasinforvalter  ved  militsen  i  Trondhjem  (Sjæll. 
tegn.  653.  656).  Gyldenløves  brev  til  kongen,  .16.  Juli  73. 
Beskrivelse  af  M.  af  Tomas  Svendsen  Skien:  Ny  kongl. 
saml.  13 16.  fol.  L.  Daae,  Munkholmen  og  dens  fanger, 
i  Hist.  arkiv,  ny  række  VI  97  fl.  Schønings  rejser  i  Norge 
(Gml.  kgl.  saml.  2827  a.  4)  har  en  stor  tegning  af  tårnet, 
hvorefter  fangens  kammer  er  nærmest  trappen. 

Bøger j  som  S.  medtog:  Vedel  Simonsen  (efter  Bergers 
instructorum  bibl.  Berlin  1730,  p.  76).  Hans  N*ansens  gård 
brændte  4.  Marts  1679:  Birkerod  197.  Catalogus  librorum 
etc.  trykt  i  kvart,  256  sider.  Bøgernes  antal  er:  950  folio, 
1047  i  4»  1213  i  8,  487  i  12;  de  enkelte  numre  indeholder 
ofte  mange  bind.  Alt  1681  nævnes  H.  N.  som  ejer  af 
Griffenfelds  tidligere  sted:  Kbhvn.  diplom.  III  767.  Skriv- 
kalender  fra  1686  hos  Rostgård:  Norsk  hist.  tidsskr.  II  305. 

457.  Vers  over  Munkholmen,  Wolff,  s.  425.  Brasch, 
Griffenf.  kærlighed,  152.  Kongl.  resol.  af  16.  Juni  1683 
(assignationer  C  nr.   159). 

460.    Barhw  fik  prinsesse  Anna  til  at  tilbyde,,  at  harfc 


—•534   — 

vilde  tage  mod  S.  (efter  Brostrup  og  Renberg,  1720). 
Kirkeh.  saml.  3.  r.  III  488.  Fr.  Snedorfs  skrifter,  I  524. 
—  Mærkeligt  er  det,  at  Molesworth  slet  ikke  omtaler  Grif- 
fenfelds  fald;  man  kan  sikkert  deraf  slutte,  at  han  ikke  så 
nogen  uretfærdighed  i  hans  domfældelse. 

Kongen  i  Tr ondhjem  168^,  Knuths  regnskab.  Rejse- 
beskrivelse i  håndskrift.  Rothe  har  et  par  fortællinger  om 
besøg  hos  S.  fra  hove,  3  betjente  og  Gyldenløve  (II  195,  E  e). 
Det  sidste  er  sikkert  aldeles  upålideligt,  det  første  næppe 
bedre,  men  uden  betydning.  Coyets  brev  af  9.  Juli  86: 
Danske  saml.  2.  r.  V  163  fl.  Cheverny,  14.  Maj  86:  sst. 
IV  186.  Lejonklo,  30.  Avg.  97  nævner  også  Reventlov: 
sst.  VI  50. 

462.  Magdalene  Gersdorf,  Wolff,  394  fl.  Jørgen  Bjelkes 
optegnelser:  Ny  d.  mag.  II  141  fl  og  håndskrift  i  Rigsarkiv. 
Kgl.  ordre  til  skatk.  9.  Juni  73,  resol.  af  23.  Sept.  s.  år. 
Kbhvns.  amts  jordebog  1673:  Mogens  Pedersens  hustru 
Nille  Peders,  fri  på  livstid.  Knuths  kammerregnsk.  I  Fred- 
riksberg  kirkebog  nævnes  manden  som  M.  P.  Snaphane 
(1682).  Der  omtales  en  herremand,  som  var  taget  ind  hos 
hende  (2.  Juni  1691).  (Meddelt  af  dr.  O.  Nielsen).  Johan 
Monrads  levned,  s.  30:  den  galle  og  lystige  præst  i  Brønds- 
høj.  Denne  Nille  er  forskellig  fra  kronprinsens  amme  Nille 
Søndermands,  der  25.  Avg.  73  får  200  rdl.  og  noget  senere 
100  rdl.  for  2  års  løn.  Hun  fik  18.  Okt.  69  vielsesbrev 
(Kristian  Søndermand  og  Nille  Hågensdåtter). 

463.  Konrad  Reventlov,  efter  original  på  Brahetrolle- 
borg. 

464.  Datterens  ægteskab.  Lejonklo  til  Karl  XI,  17.  Okt. 
90:  D.  s.  2  r.  V  320.  Kgl.  resol.  g.  rentekamret  27.  Sept. 
91  og  2.  Marts  95. 

465.  Schumachers  forhold.  Rothe,  II  s.  B  b  3  fl.  D  d  4. 
Register  til  danske  lov:  Thott  1198  fol.  Biskop  P.  Krog 
omtales  først  ufordelagtigt  af  Hofmann  (III  140);  Pontoppi- 
dan (IV  226)  kender  intet  hertil.  Han  forfattede  en  pa- 
rafras  af  Sch.'  vers  om  Munkholmem,  der  tværtimod  vid- 
ner om  hans  store  tanker  om  ham :  Wolff,  426  (kender  ikke 
forfatteren,  som  nævnes  af  A.  E.  Eriksen,  Nordlands  trompet 
samt  viser  og  rim  af  Petter  Dass,  s.  198  fl.).  Skillingsmagasin 
1843,  s.  136.    Klokker  B.  Svendsens  skrift  om  præster  i  Kri- 


-   535   — 

stiania  (Kr.  univers,  bibl.);  heri  om  Joakim  Pihl,  pr.  i 
Gavsdal  1727 — 58.  Andreas  Schumacher,  Vaupel  II  193. 
Hist.  arkiv,  ny  række  VI  104  fF.  Prof.  Ramus:  Ny  kgl. 
saml.  376  aa  (Vedel  Simonsen).  Salemans  efterretninger, 
hos  Klevenfeldt.  Korrespondance  mellem  Skien  og  Pies- 
sen  1692  i  Norsk  rigsarkiv. 

469.  Kronprins  Fredrik,  «Brostrup»  fortalte  efter 
Ahlefeld  (Hans  Henrik,  overhofmester  på  rejsen)  om  til- 
dragelsen i  Paris.  Salemans  efterretning  opbevaret  af 
Vedel  Simonsen.  2.  Avg.  1704  var  Fr.  IV  på  Munkholmen 
(Birkerod,  s.  452). 

470.  Henrik  Bjelke  Kås:  Personalhist.  tidsskr.  IV  179. 
Sml.  foran  s.  497.  Kgl.  res.  af  16.  Jan.  97,  i  D.  saml.  VI  287. 
Johan  Vibe  til  Plessen,   13.  Febr.  97  (Norsk  rigsarkiv). 

471.  Lejonklos  breve :X}  saml.  2.  r.  VI 50.  Rothe II,  Ee  (195). 

472.  O,  Jespersen,     «Brostrup»   (1720).     Zwerg,  s.  666. 

473.  Knuths  brev  nævnes  i  Vibes  beretning  om  døden. 
Ordren  af  lo.  Sept.  98  er  en  flygtig  blyantskoncept,  dat. 
Fredriksborg  (Birkerod,  353,  opfatter  den  alt  som  frigivelse). 
Det  følgende  af  Vibes  breve  til  overkrigssekretæren.  Deich- 
mann  fortæller,  at  Treschov  modtog  S.  på  bryggen  og 
kørte  en  tur  med  ham  omkring  at  bese  Byen,  hvorover 
Vibe  blev  meget  fortørnet  (Meddelelser  fra  n.  rigsarkiv 
I  18).    Herman  Treschov,  Adels  årbog  1889,  422. 

476.  Vibes  indberetning  om  døden:  (Norsk)  hist.  tidsskr. 
3.  r.  I  376.  Kgl.  res.  31.  Marts  99  g.  rentek.:  Prot.  46,  191  fl. 
Kongen  havde  skrantet  hele  vinteren  og  havde  første  gang 
været  ude  18.  Marts  (Brock,  Rosenborg  I  150  fl.).  Vedel 
Simonsen:  Ny  kgl.  saml.  376^5«.  En  beretning  om  begravel- 
sen,  af  en  deltager,   skrevet  43  år  efter,   hos  Klevenfeldt. 

477.  Ny  kgl.  saml.  2015.  4.  har  et  tysk  vers,  der  skal 
have  været  skrevet  med  kul  på  væggen  i  hans  fængsel; 
det  er  næppe  af  ham,  men  han  kunde  have  grund  til  at 
tilegne  sig  det: 

Demuth  hat  mich  lieb  gemacht, 
Liebe  hat  mir  ehr'  gebracht, 
Ehre  hat  mir  reichthum  geben, 
Reichthum  wollt  nach  hochmuth  streben: 
Hochinuth  stUrzte  mich  danieder, 
da  fand  ich  die  demuth  wieder. 


—    536   — 

Giessing  (278)  har  det  i  en  noget  anden  form,  skrevet 
i  en   «andagtsbog». 

478.  «Griffenfelds  vers  i  hans  endeligt*,  hos  Kleven- 
feldt. 

Et  mærkelig  velskrevet  eftermæle  fik  Schumacher  i  maj- 
heftet  af  Nova  literaria  maris  balthici  et  septentrionis  (udk. 
i  Lybek):  tDie  12.  Martii  vi  vis  excessit  Petrus  Schumacher, 
illustri  qvondam  GreifFenfeldii  nomine,  non  Septentrione 
tantum,  sed  toto  etiam  orbe  notissimus.  Quanto  enim  is 
fortunæ  lusu  å  mediocri  vivendi  sorte  ad  summa  honorum 
culmina  ascenderit,  eådemqve  haud  satis  reverenter  habitå 
ad  ima  iterum  fuerit  prolapsus,  nemo  est  qvi  ignoret;  sed 
et  nemo  facile  est,  qvem  eruditio,  rerum  usus  et  præclara 
vis  ingenii  viri  hujus  TtoXiTixæxdrov  lateat.  Post  varia  et 
plus  qvam  vicennalia  relegationis,  custodiæ  ae  mortis  ci- 
vilis  tædia  gravissimis  calculi  doloribus  exspiravit  .  .  .  .» 
(Stenen  var  da  alt  sendt  herned  og  beskreven  i  et  Ham- 
burger blad.) 


RETTELSE  OG  TILFØJELSE. 

I  29.    9.  1.  fra  neden:  læs  Karen  Bille. 

Billederne  I  32,  107  (originalen  ejes  af  hr.  kammerjunker  Borne- 
mann),  og  II  148  og  463  er  tagne  efter  fotografier,  tilhørende  ud- 
giverne af  c  Danmarks  adels  årbog ».  Billedet  II  450  skyldes  hr.  Løn- 
borg Friis  i  Hjørring  og  det  s.  477  hr.  kammerherre  C.  Treschow. 


GRIFFENFELDS  SAMTIDIGE  I  STATS- 
STYRELSEN.* 

I.    GEHEJMERÅDER.    Juli   1662— Juni   1670. 

A.    De  højeste  embedsmænd. 

1.  Kristian  Rantzov^  rigsgreve,  « premierminister*,  præsi- 
dent i  statskollegiet  og  « assessor  i  alle  vores  con- 
siliis»,  statholder  i  hertugdømmerne,    f  8.  Nov.  1663. 

2.  Hans  Schak,  feltherre,  præsident  i  krigskollegiet. 

3.  Hannibal  Sehested,  skatmester,  præsident  i  skatkammer- 
kollegiet  (rentekammeret).  1662 — 63  og  1666  afsending 
i  Frankrig,    f  23.  Sept.   1666. 

4.  Feter  Retz,  kongens  kansler,  præsident  i  kancellikol- 
legiet. 

5.  Henrik  Bjelke,  rigsadmiral,    præsident  i   admiralitetet. 

6.  Iver  Krabbe,  statholder  i  Norge,  til  20.  Jan.  1664. 
t  30.  Okt.   1666. 

7.  Fredrik  Ahtefeld,  statholder  i  København;  i  hertug- 
dømmerne fra  14.  Nov.  1663. 

8.  Ove  Bjelke,  kansler  i  Norge    (f  29.  Marts  1674.) 

9.  Johan  Kristoffer  Kørbitz,  rigsmarsk  (d.  e.  hoffets  og 
adelens  øverste  embedsmand). 


*  Sml.  eden  civile  centraladministrations  embedsetat  1660 — 
i848»  i  Meddelelser  fra  gehejmearkivet  1886 — 88,  der  dog  for  dette 
ældste  tidsrums  vedkommende,  som  også  i  fortalen  påpeget,  er  tem- 
melig mangelfuld.  Ved  den  her  meddelte  etat  har  især  prinsesseskats- 
regnskaberne  været  til  nytte. 


-   538   - 

B.    Medlemmer  af  kollegierne. 

10.  Aksel  Urup,  generalløjtnant,    assessor  i  krigskollegiet. 

11.  Henning  Powisch,  vice-skatmester.    f  1664. 

12.  Jørgen  Bjelke,  generalløjtnant,  assessor  i  krigskollegiet. 

13.  Ove  Skade,  assessor  (vicepræsident)  i  kancellikollegiet. 
t  19.  Okt.   1664. 

C.    Gehejmeråder  (d.  e.  medlemmer  af  statskollegiet 
OG  højesteret)  uden  særligt  embed. 

14.  Kristoffer   Urne    (rigens    kansler    til    28.    April    1662). 
f  27.  Sept.   1663. 

15.  Nih  Trolle    (statholder   i   Norge    til    17.   Sept.    1661). 
f  20.  Sept.   1667. 

16.  Henrik  Rantzov,    (senere   stiftsbefalingsmand    i  Århus, 
f  16.  Jan.   1674). 

17.  Gunde  Rosenkrans,  rømmede  riget  26.  Juli  1664. 

18.  Otte  Krag,  f  4-  Febr.   1666. 

Alle  disse  mænd  var  rigsråder,  senest  fra  1660.  An- 
ordningen af  29.  Nov.  1662  giver  dem  følgende  rang:  i — 5. 
14 — 15.  6 — 9.   16 — 18.   10 — 13. 

Senere  udnævnte  gehejmeråder. 

1.  Ulrik  Fredrik  Gyldenløve y    statholder  i  Norge   og   ge- 
hejmeråd,   15.  Febr.   1664. 

2.  Kristoffer  Gabel,  statholder  i  København  og  gehejme- 
råd,   12.  Avg.   1664.    (f  13.  Okt.   1673.) 

3.  Kristoffer  Parsberg,  geh.  r.  3  Juli  1667,    fra    26.   Avg. 
1668  vicekansler  i  danske  kancelli,    (f  24.  Avg.  167 1.) 

4.  Otte  Powisch,  (generalkrigskommissær  for   Danmark), 
gehejmeråd  3.  Febr.   1669. 

5.  Ove  Juel,  vicestatholder  i  Norge  og  geh.  r.  s.  dag. 

6.  Holger   Vind,  viceskatmester  og  geh.  r.  s.  d. 

7.  Nils  Banner,  (amtmand  over  Hagenskov  amt),  geh.  r. 
s.  d.    f  22.  Febr.   1670. 

8.  Erik  Krag,  assessor  i  danske  kancelli  og  geh.  r.  s.  d. 
(f  22.  Juli  1672.) 

9.  Korfits  Trolle,  geh.  r.  s.  d. 


—    539   — 

10.  Enevold  Par sherg,  geh.  r.  s.  d.  stiftsbefalingsmand  over 
Ålborg  stift. 

11.  Johan  Fredrik  Marschaly  vicekansler  i  Norge  og  geh.  r. 
7.  Marts  1669.    (Kansler  i  Norge  4.  Maj   1674.) 

12.  Morten  Skinkel y  overkammerherre  og  geh.  r.   10.  Febr. 
1670  (til  15.  Jan.   167 i). 


11.    MEDLEMMER  AF  GEHEJME-KONSEJLET 

(«det  højeste  råd»). 
Juni  1670 — Marts  1676. 

Hans  Schak,  feltherre,  præsident  i  krigskollegiet.    f  27.  Febr. 

1676. 
Peter  Retz,  kansler,  præsident  i  kancellikollegiet,    f  10.  Juli 

1674. 
Henrik  Bjelke^  rigsadmiral,  præsident  i  admirahtetet. 
U.  F.   Gyldenløve,    statholder  i  Norge,    stiftsbefalingsmand 

på  Aggershus;  går  til  Norge  i  Juni  1673. 
Fredrik  Ahlefeld,  statholder  i  hertugdømmerne,  guvernør  i 

Ditmarsken  m.  m. 
Kristoffer  Parsberg,  vicekansler  i  danske  kancelli,  f  24.  Avg. 

1671. 
J.  Kr,  KørbitZy  rigsmarsk,   stiftsbefalingsmand   i   Sjællands 

stift. 

Peter  Schumacher  Griffenfeldy  gehejmestatssekretær  i  kon- 
sejlet;  25.  Maj  167 1  gehejmeråd;  fra  14.  Sept.  167 1 
medlem  af  konsejlet  (efter  Parsberg). 

Hans  Adolf  af  Pløn,  overfeltmarskal  og  gehejmeråd  i  kon- 
sejlet 23.  Jan.   1676  (efter  Schak). 

111.     MEDLEMMER  AF  STATSKOLLEGIET 

OG  HØJESTERET. 

1669 — 76  (samtidig  med  Griffenfeld). 

Gehejmeråderne. 
H.    Schak,    P.   Retz,    H.   Bjelke,    Fr.    Ahlefeld,    Kørbitz, 
H.  Rantzov,  A.  Urup,  J.  Bjelke,   Gyldenløve,  Gabel, 


—    540 


Kr.  Parsberg,  O.  Powisch,  O.  Juel,  H.  Vind,  N.  Ban- 
ner, E.  Krag,  K.  Trolle,  E.  Parsberg. 

Borgerlige. 

Peter  BUlcke,  præsident  i  København,    f  30.  Okt.   167 1. 
Henrik  MathesiuSy  forhen  informator  hos  prins  Kristian  (V). 
Konrad  Biertnan,    stats-  og   kammersekretær  for   de    tyske 

og  udenlandske  sager,  kancelliråd  i  tyske  kancelli. 
Peter  Schumacher ,  kammersekretær  og  kancelliråd  i  danske 

kancelli. 

Senere  udnævnte: 

Morten    Skinkel,    gehejmeråd     10.    Febr.    1670;    afskediget 

15.  Jan.   1671. 
Kristen  (Jørgensen)  Skel,    gehejmeråd   og   assessor  i   stats- 

koll.   17.   Nov.   1670.    Stiftsbefalingsmand  over  Viborg 

stift. 
Jens  Juel,    (vicepræsident    i    kommercekollegiet),    etatsråd 

t6.  Nov.   1671;  gehejmeråd  24.  Maj   1675. 
KorneUus  Lerche,  etatsråd  16.  Nov.  167 1,  stiftsbefalingsmand 

over  J^åland-Falster. 
Peter  Scavenius    (professor   og   generalprokurør,    assessor   i 

skatkammeret),  medlem  af  statskoUegiet  16.  Nov.  167 1. 
Henrik  Blome  (landråd  og  amtmand  i  Rensborg),  gehejme- 
råd og  medlem  af  statskoUegiet  27.  Febr.   1672. 
Peter  Resen,  (præsident  i  København),  medlem  af  statskol- 

legiet  (fungerer  19.  Avg.   1672). 
Mogens  Fris,  etats-  og  justitsråd  16.  Juni  1673  \  gehejmeråd 

og  stiftsbefalingsmand  i  Århus  12.  April  1674.    f  9.  Juni 

1675- 
Erik  Rosenkrans,  etatsråd   6.  Avg.   1673.      Gehejmeråd  og 

stiftsbefalingsmand  i  Århus  7.  Avg.   1675. 
Ejler  Holk,  5.   Avg.   1675. 
Hans  Adolf  af  Pløn,  medlem  af  konsejlet  23.  Jan.   1676. 

Følgende  var  kun  assessorer  i  højesteret: 

Peter  Lassen^  lic.  juris. 

Villum  Lange,  professor,  landsdommer  i  Viborg. 


—    541    - 

Rasmus    Vindinge  professor. 
Feter  Scavenius,  professor,  generalprokurør. 
Jens  Lassen,  assessor  i  admiralitetet,  landsdommer  i  Odense. 
Vitus  Beringy  professor,  assessor  i  skatkamret. 
Tomas  Finke,  godsejer. 
Feter  Resen,  professor,  borgmester  i  København. 

Senere  udnævnte: 

Titus  Bukke,  borgmester  i  København;  fra  Juni  1670. 

Kristen  Ostenfeld,  professor;  ligeså. 

Jørgen  Fogh,  borgmester  i  København;  ligeså. 

Kr.   Caspersen,  købmand;  ligeså. 

Feter  Feter  sen  Lerche,  købmand  i  Kbhvn.;  ligeså. 

Erik  Banner y  generalkrigskom.  i  Norge;  justitsråd  3.  Avg. 

1671. 
Baltasar  Seckmanny  borgmester  i  Kbhvn. 
Otte  Skely  justitsråd  6.  Nov.   1672. 
Iver  SchøUery  borgmester  på  Kristianshavn. 
Sten  Hondorfy  rentemester. 
Tomas  BarthoUny  professor. 
Rasmus  BarthoUny  professor. 

Rettens  præsident: 

Feter  Retz,  kongens  kansler,     f  10.  Juli  1674. 

Feter  Griffenfeld,  kongelig  rigskansler  fra  ij.  Juli  1674. 

JUSTITIARIUS: 

Otte  Fowischy  fra  29.  Juli  1674. 


IV.    KANCELLIERNE. 

Kongens  kansler  (storkansler). 

Feter  RetZy  26.  Okt.   1660.    f  10.  Juli  1674. 
Feter  Griffenfeld,  11.  Juli  1674 — 11.   Marts  1676. 
Fredrik  Ahlefeld,  13.  Maj   1676. 


542 


Anden  kansler. 

Teodor  Lente,  tysk  kansler,  9.  Nov.  1660.    f  20.  Febr.  1668. 

Kristoffer  Farsberg,  gehejmeråd,  vicekansler  i  danske  kan- 
celli, 26.  Avgust  1668.    f  24.  Avg.   167 1. 

Erik  Kragy  gehejmeråd,  fungerer  som  vicekansler  i  d.  k., 
f  22.  Juli  1672. 

Peter  Griffenfeld,  gehejmeråd,  rigskansler  26.  Nov.  1673; 
storkansler  11.  Juli  1674. 

Ove  Juel,  gehejmeråd,  vicekansler  16.  April  1676. 

Oversekretærer  i  danske  kancelli. 

Erik  Krag,  fra  1653,  bliver  gehejmeråd  3.  Febr.   1669. 
Peter  Schumacher    Griffenfeldy    23.  Juni   1666    kammer-    og 

rejsesekretær.     23.  Febr.   1670   over-  og  gehejmekam- 

mersekretær  (til  26.  Nov.  73). 
Didrik  Schult,  kammerherre,  fra  3.  Febr.   1669. 

Sekretærer  i  danske  kancelll 

Erik  Rodsten,  4.  Juli  1656 — 29.  Dec.   1679. 

Kristoffer  Uke,  6.  Juli  1660 — 15.  Marts  1672  (landsdommer 

i  Sjælland). 
Povl  Nielsen  (Rosenpalm),  4.   Marts  t66i,  1676  assessor. 
Kristoffer  Lindenov,  13.  Marts  1662;  Juli  1668  envoyé  i  Eng- 
land. 
Peder  Madsen  Lerche,   i.  Novbr.   1663   (24.  Maj   1669  vice- 

landsdommer  i  Jylland). 
Nils  Hansen  Drostrup,  1664.    f  20.  Marts  1675. 
Peter   Karstensen    Drejer,    forhen    rektor    i    Vordingborg, 

17.  Juni  1664;  167 1  lagmand  i  Trondhjem. 
Andreas  Sinklar,  4.  Dec.   1664;   15.  Nov.  1670  landsdommer 

på  Låland. 
Oluf  Andersen   Tønsberg,  1665,  uden  bestalling;    1667  vice- 

lagmand  i  Skien,     f  2.  Febr.   1669. 
Mattis  Andersen  Tønsberg,    uden  bestalling;    9.  Juni    1668 

« sekretær  i  Norge ». 
Klavs  Tavsen,  8.  Juni  1.668. 
Johan  Didriksen,  7.  Nov.   1668. 


—    543    — 

Bolle  Kristensen  Luxdorph,  i.  Novbr.  1669.  18.  Sept.  72 
ceremonimester  og  sekretær  ved  de  kongelige  ordener. 

Palle  Dyre  i  1670. 

Gerhard  Schrøder,  8.  Nov.  167 1.  28.  Avg.  1672  tillige  stem- 
pelpapirforvalter.    17.  Nov.  74  kgl.  råd. 

Henning  Mejer  (Mejercrone),  4.  Sept.  1673.  '^-  Avg.  74 
kgl.  råd.     . 

Kasper  Schøller  (fungerer  fra  1672),  løn  fra  i.  Jan.  74. 

Peter  Hjort,  ligeså. 

Johan   Worm,  løn  fra   i.  Jan.   1675. 

Jonas  Smedf  ligeså. 

Tyske  kancelli. 

Teodor  Lente,  tysk  kansler,  f  20.  Febr.   x6i58. 
Joh,  Kristoffer  Kørbitz,  rigsmarsk;  stod  i  spidsen  for  t.  k. 
Febr.   1668  til  18.  Marts  1676. 

Kancelliråder. 

Konrad  Hesse,  (råd  i  Gliickstadt),  7.  Sept.   1664  k.  råd. 

Konrad  Bierman,  kammer-  og  stassekretær  fra  i.  Jan.  1661; 
kancelliråd   11.  Juli   1666. 

Konrad  ReventloVy  k.  råd  Febr.  1668;  amtmand  i  Haders- 
lev 15.  Nov.   1670. 

Gerhard  Schrøder,  sekretær  i  d.  k.;  fungerer  i  t.  k.  fra 
April  74,  k.  råd  i7»  Nov.   1674  (fra  i.  Maj). 

Assessorer. 

Fredrik  Lente,  i.  Juni   1665;    26.  Maj   1670   til  kancelliet  i 

Gliickstadt. 
Henrik  v,   Støcken,    kæmrér    og    omslagsforvalter,    assessor 

18.  Dec.   1668. 

Sekretærer. 

Jørgen  Reitzer,  27.  Okt.   1652;  24.  Juli  1669  assessor  i  skat- 
kamret. 
Johan  Adolf  Zoega,  i.  Juli   1655;  f  21.  April  1668. 


—    544   — 

Jens  Mortensen  Tun,  7.  Avg.   1657;  f  Jan.   1670. 

Kristian  Ditlev  Testman,  i.  Juni  1659;   kammersekretær  til 

Maj   1665;  kgl.  råd.    f  24.  Febr.  1667. 
Fredrik  Wulff,  sekretær  og  arkivar,  7.  Marts  1660;  3.  April 

1676  assessor  og  gehejmearkivar. 
Johan  Moth,  9.  Febr.   1667,   tillige   arkivar  17.  Dec.  s.  år. 
Mattias  Sebastian  Klain,  10.  Febr.   1667.    f  167 1. 
Krist,  Fr,  Bryggemanny  20.  Juni  167 1;  afsked  17.  April  1673. 


V.    SKATKAMMERET. 
1666—76. 

Holger  Vind,  3.  Febr.   1669  viceskatmester  og   gehejmeråd. 

Rentemestre. 

Mogens  Fris,   i.  Maj   1657    til    16.  Juni  1673   (etats-  og  ju- 
stitsråd). 
Sten  Hondorf,  11.  Nov.   1660. 

Henrik  MiiUer,  16.  Febr.   1661   («fra  11.  Nov.  6o»). 
Kristian  Gersdorf,  11.  Avg.   1672  (løn  fra  4.  Juni  1673). 

Assessorer. 

Han^  Mule,  kvæstor  ved  kommunitetet,  fra  1660.    f  10  Sept. 

1669. 
Vitus  Bering,  historiograf,   1660.    f  20.  Maj   1675. 
Feter  Scavenius,  generalprokurør,   1660. 
Fredrik  Giese,  sekretær  i  skatkammerkollegiet,  fra  1669. 
Jørgen  Reitzer,    sekretær   i    t.    k.;    assessor    24.   Juli    1669. 

f  9.  Febr.  1676. 
Henrik  v.  Støcken,  kæmrér  for  hertugdømmerne  m.  m.,  fra 

1670. 
Niklas  Fovlsen,  10.  Nov.   167 1. 
Mattias  Moth,  21.  Jan.   1675. 
Æls  Benzon,  5.  Avg.   1675. 


545    — 


VI.    KOMMERCEKOLLEGIET. 

Præsidenter. 

Simon  Fetkum,  «denomineret  i  Oktober  1668,  dog  ikke 
kommen  til  nogen  perfektion ». 

Ulrik  Fredrik  Gyldenløve,  22.  Sept.   1670  præsident. 
Jens  Juel,  24.  Sept.   1670  vicepræsident;  fungerer  som  præ- 
sident fra  Gyldenløves  tiltrædelse  af  statholderembedet, 
sommeren  1673. 

Assessorer. 

Feter  Feiersen  Lerche,  købmand  i  København;  27.  Decbr. 
1670. 

Gabriel  Marselis,  generalpostmester  for  Norge;  s.  d. 

Hans  Nansen,  købmand  i  Kbbvn.;  s.  d. 

Melkior  Røthlin,  forhen  resident  i  Danzig  og  kammersekre- 
tær hos  kongen  som  prins;  s.  d.  Han  fungerer  som 
kollegiets  sekretær. 

Andres   Timpfe,  købmand  i  Kbhvn. ;  s.  d. 

Johan  V.  Hoogenhoeck,  indvandret  Hollænder,  28.  Marts  167 1. 

Otte  Ottesen  Skel,  16.  Nov.   167 1. 

Mikael  Vinterberg,  kommissarius  i  k.  k.;»  23.  Febr.   1674. 

Feter  Mattisen  (Rosenørn),  assessor,  4.  Febr.   1676. 


VII.    KRIGSKOLLEGIET. 

Hans  Schak,  rigens  feltherre,  præsident,    f  27.  Febr.   1676. 

Kristoffer  Kørbitz,  rigsmarskal. 

Jørgen  Bjelke,  generalløjtnant  og  gehejmeråd.     2.  Maj  1674 

overkommandant    i    København;    7.  Juni    1675    tillige 

statholder  på  Sjælland. 

Klavs  Ahlefeld,  generalløjtnant  1       ,  ^  . 

TT         A1.7X7J  I      •         }  ophører  senere  at  fungere. 

Hans  Ahlefeld,   generalmajor     J    *^  ° 

Otte  Fowischy   generalkrigskommissær;   3.  Februar  1669  ge- 
hejmeråd. 
Frans  Joakim  Trampe,  generalmajor;  afskediget  1666. 

"•  35 


1 


—    546    — 

Fredrik   Ahlefeld,    generalmajor,    guvernør    i    København . 

f  4.  Jan.   1672. 
EjUr  Holky  generalmajor;  senere  baron. 
Henrik  Ruse^  generalmajor;  senere  baron  Ryssensten. 
Povl  Tscherning,  generalavditør.    f  17.   Sept.   1666. 
Fredrik  Turesen,  stadsoberst.    f  17.  April  1675. 

Senere  udnævnte: 

Fredrik  Arensiorfy  oberst,  fra  1672.    Senere  generalløjtnant. 

Nils  Rosenkrans,  oberst,  fra  1672;  efter  Fr.  Ahlefeld  kom- 
mandant i  København.  Senere  generalløjtnant,  f  2.  Juli 
1676. 

Herman  Mejer,  krigssekretær  fra  1661;  generalavditør. 
Assessor  fra  1672. 

Jørgen  Fogh,  stadsoberst  og  assessor  18.  Maj   1675. 

Hertug  Hans  Adolf  af  Pløn,  23.  Jan.  1676  overfeltmarskal 
og  gehejmeråd;  præsident  efter  Schaks  død. 


VIII.     ADMIRALITETET. 

Henrik  Bjelke,  rigens  admiral,  præsident. 

Kort  Adeler,  general-admiral,    f  5.  Nov.   1675. 

Nils  Juel,  holmens  admiral. 

Jørgen  Bjørnsen,  viceadmiral. 

Nikolaj  Helt,  viceadmiral,     f  7.   Avgust  1667. 

Jens  Rodsten,   « indført  som  viceadmiral  for  Helt»,  20.  Nov. 

1669.    Beskikkelse  30.  Marts  1674. 
Ulrik  Fredrik  Gyldenløve,  29.   Avgust  1670. 

Povl  Klingenberg,  generalpostmester;  fra  1654. 

Jern  Larsen,   kommissær  ved  Bremerholm;    landsdommer  i 

Fyn  fra  1661;  indført  1663. 
Povl  Kristensen,  18.  Oktober  1669. 
Peter  Petersen  Lerche,  28.   Marts  1671. 
Hans  Nansen,  s.  d. 
Johan  v.  Hoogenhoek,  s.  d. 
Henrik  Muller,   den  yngre,  s.  d. 
Albert  Gyldensparre,  31.   Marts   1674. 


—    547   — 

Af  arkvor    Rodsien,    admiral     og    assessor    i    admiralitetet 
13.  Juni  1675. 


IX.    KOMMISSARIATERNE. 

SøETATENS,  fra  17.   April  1673. 

Henrik  Bjelke,  rigens  admiral. 
Kristian  Gersdorf^  rentemester. 

Albert  Schumacher  (Gyldensparre),  mønsterkommissarius  ved 
Bremerholm  og  generalpostmester  i  Norge. 

Landetatens,  fra  24.  Juli  1674. 

Kristoffer  Kørbitz,  rigsmarskal. 

Sten  Hondorf^  rentemester. 

Henrik  v,  Støcken,  assessor  i  skatkamret  og  tyske  kancelli. 


X.    AFSENDINGE. 

Stokholm. 

Jens  Juelf  assessor  i  d.  k.    24.  Febr.   1662 — Dec.   1670. 
Simon  Petkum^  forhen  i  England,  Sept.  1671 — Avg.   1672. 
Kristoffer  LindenoVy  (fra  London)  Nov.   1672 — Avg.   1675. 
Jens  Juel,  April  1673 — Nov.   1674. 

Paris. 

Markus  Gø,  dronningens  kammerherre,  5.  April  1664  (senere 

til  Haag). 
{Hannibal  Sehested j  skatmester,   1665 — 66). 
Fredrik  Gabel,  kammerherre,  Jan.   1668. 
Otte  Rantzov,  kammerherre,  20.  Dec.   1670. 
Henning  Mejercrone,   råd,    25.  Oktober  1674,  til  Nov.   1675 

(til  Haag). 

Haag. 

Peter  Carisiusj   165 1  til  1669;  amtmand  i  Ålborg. 

Markus  Gø  (fra  Paris)   10.  April  1669  (senere  til  England) 

35* 


1 


~  548  - 

Just    Høgh,    kammerherre,    Januar    1672 — Juli    1675    (^i^ 

Berlin). 
Povl  KUngenberg,  etatsråd,  Febr. — Dec.  1675. 
Henning  Mejercrone  (fra  Paris),  Dec.   1675. 

Wien. 
Andreas  Pauli  LilUencron,  fra  20.  Juni  1662. 

London. 

Simon  Petkum,  12.  April  1664  til  1667. 

Kristoffer  Lindenov,  Juli  1668 — Marts  1672  (til  Sverige). 

Markus  Gø  (fra  Haag),  3.  Jan.    1672. 

Madrid. 
Jørgen  Retz,  i.  Januar  1671. 

Berlin. 

George  Lincker,   i.  Jan.   1669,  til   1675. 
Just  Høgh  (fra  Haag),  Juli   1675. 

MOSKOV. 

Mogens  Gø,  fra  1673. 


XI.    HØJERE  HOFEMBEDSMÆND. 

Kristoffer  Sehested^  hofmarskal,  til  13.  Juli  1670;  amtmand 
i  Skanderborg. 

Helmut  Otto  Winterfeld,  baron,  overskænk  og  overstald- 
mester fra  29.  Sept.  1664.  Tillige  overhofmarskal  fra 
13.  Juli  1670. 

Fred,  VitHnghof,  ældste  kammerherre  (overkammerherre), 
fra  30.  Okt.  1660;  efter  tronskiftet  landdrost  i  Pinne- 
berg. 

Morten  Skinkel^  Kristian  V's  hofmarskal  som  kronprins; 
10.  Febr.   1670  overkammerherre,  til  15.  Jan.   167 1. 

Ulrik  Fredrik  Gyldenløve ^  overkammerherre  25.  Maj  167 1. 


—    549    — 

Frans  Eberhard  Spekhatiy  ceremonimester  og  oberstløjtnant 
i  garden. 

Bolle  Luxdorphy  sekr.  i  d.  k. ;  i8.  Sept.  1672  (fra  i.  Maj) 
ceremonimester  og  ordenssekretær. 

Vincens  Joakim  Hahtiy  overjægermester,  i  Danmark  fra 
18.  Jan.   1661,  i  hertugdømmerne  fra  12.  Jan.   1663. 

Fru  Katrine  Hedvig  v,  FodwelSy  hofmesterinde  hos  dron- 
ning Sofie  Amalia. 

Fru  Katrine  Dorotea  v,  DiskoVy  hofmesterinde  hos  dron- 
ning Charlotte  Amalia. 


KRIGSSTYR  1676. 

Dette  uddrag  meddeles,  dels  for  at  angive  de  pågæl- 
dendes bolig,  dels  for  at  vise  deres  formodede  skatteevne; 
den  tilføjede  sum  betegner  klasseskatten  for  en  dag  (den 
varierede  i  10  klasser  fra  2  rdl.  ned  til  2  sk.). 

ØSTER    KVARTER. 

østergade :  Sten  Hondorf i  rdl. 

Konrad  Bierman 4  mk. 

Kirkegården:  Magister  Mikkel,  sognepræst  .  i  rdl. 

Vingårdsstræde :  A.  Gyldensparre » 

Henrik  Bjelke 2  rdl. 

Ved  stranden:  Generalfiskal  Kr.  Pedersen..  .  i  rdl. 

Strandkvartér. 

Ved  stranden:  P.  Petersen  Lerche 2  rdl. 

P.  Motzfeld I  mk. 

Amagertorv:  Oluf  Rosenkrans.  : 2  rdl. 

Bag  børsen:   Hans  Schak *  .  .  .       » 

Sofie  Amalia  Moth 8  sk. 

Kristoffer  Gabels  enke 2  rdl. 

Kristoffer  Kørbitz » 

Slotsholmen:  V.  Hahn » 

Fr.  Ahlefeld » 

Hans  Nansen » 


—    550   - 

Snarens  kvarter. 

Klædeboderne:  Lic.  Peter  Lassen 2  rdl. 

Vester  kvarter. 

Nytorv:  Grevinde  Fris » 

Nørre  kvarter. 

Nørregade:  P.  Scavenius i  rdl. 

Klædebod  kvarter: 

Klædeboderne:  Henrik  Borneman 3  mk. 

Jørgen  Fogh .^.  » 

Store  kannikestr. :  H.  Vind 2  rdl. 

Magdalene,  sal.  Ole  Worms .  .  i  mk. 

Kirkegården:  Peter  Resen i  rdl. 

Rasmus  Vinding 3  mk. 

Biskop  Hans  Bager » 

Tomas  Bartholin i   rigsort. 

Frimands  kvarter. 

Amagertorv:  Gert  Schrøder 4  mk. 

H.  V.  Støcken i  rdl. 

H.  Mathesius 12  sk. 

Hans  Svanes  enke 2  rdl. 

Fru  Ide  Skel » 

Købmagergade:  Hans  Leth 2  mk. 

Løvstræde:  Didrik  Schult 4  mk. 

Krigssekr.  H.  Mejer i   rdl. 

Købmagergade:  Maria,  sal.  Joakim  Schumachers  i  rigsort. 

Griffenfeld 2  rdl. 

Sognepræst  Esaias  Fleischer.  .  i  rdl. 

Rosenborg  kvarter. 

K>øbmagergade :  Kristen  Skel 2  rdl. 

Jørgen  Bjelke » 


-    551    — 
Købmager  kvarter. 

Købmagergade:  Ove  Juel 2  rdl. 

Otte  Powisch » 

Østergade:  Albert  Itzen » 

Henrik  Miiller » 

Johannes  Finke i   rdl. 

Povl  Klingenberg 2  rdl. 

Anne  Rosenkrans >^ 

Ditlev  Rantzov » 

Birgitte  Skel,  grevinde  Parsberg  » 

Otte  Skel » 

Nils  Rosenkrans /> 

Silkegade:  Gyldenkrone » 

Tomas  Finke i  rdl. 

Pilestræde:  Korfits  Trolle 2  rdl. 

Albert  Heins  enke 4  mk. 

Konrad  Hesse 3  mk. 

Grønnegade:   Kr.  Gersdorf i   rdl. 

St.   Anne  kv aktér 

Strandstræde:  Markvor  Rodsten i  rdl. 

Jens  Rodsten 

Kongensgade:  Fi*.  Gabel 

Kongetorvet:  Otte  Krabbe 

Nils  Juel 

Gotersgade:  Fr.  Giese i   rigsort. 

Kristianshavn. 

Strandgade:  Joakim  Irgens'  enke 2  rdl. 

Kort  Adelers  enke » 


BREVE  FRA  ADELIGE  DAMER 
TIL  GRIFFENFELD. 

Fællesbrev    fra   Magdalene   S.   Gersdorf,    Birgitte 
Skel,  Birgitte  Trolle  og  Vibeke  Krabbe. 

(Magdalene  Gersdorf:)  Til  tacksigelsze  for  det  jeg  gaf 
Grefinden  paa  eders  Excellences  wegne  holder  hun  bleck- 
hornet  for  mig,  mens  ieg  skriffuer,  paa  onsdag  wil  hun 
widere  tacke  Eders  Excellens  self,  om  wie  ellers  nyder 
den  løcke  at  see  eder.  Wibecke  Krabbes  patter  de  hoppet 
lige  som  een  skofskade.  Friherinden  hun  wil  følge  eders 
raad  och  bruge  i  morgen  tillig  warm  øl  med  safran,  heller 
ochsaa  rinswin  med  teriack,  om  mandag  aften  faster  hun, 
ellers  wilde  hun  ha  forsøgt  det  i  jaften.  Jeg  er  wisz  paa 
at  eders  Excellensis  ambassadeur  haffuer  wel  acqueteret 
sig,  lader  een  anden  lesze  dette,  paa  det  i  skal  ikke  plire 
for  meget  med  eders  øjne.    Adieu,  far  vel,  god  nat. 

(Birgitte  Skel:)  Dett  er  best  intet  at  giffue  sig  ud 
for  tillig  i  Luften  førend  mand  er  gandsche  frisch,  och 
gandsche  quit  for  Hoste  och  unt  i  Øvet,  huilchet  ieg  will 
ønsche  det  maa  snart  schee,  thi  ieg  frygter  att  dett  be- 
kom Edersz  Exselentz  intet  well  det  sidste  hånd  war  ude, 
dog  paa  Onszdag  schulde  wi  nødig  miste  woris  Mad,  det 
er  intet  min  schyld  at  Eders  Exselentz  bliffuer  besuerget 
med  dette  gecherj  i  afften,  mens  allene  Eders  x\mbasedøers. 
God  Natt  och  soffuer  Rolig  oc  well. 

(Birgitte  Trolle:)  Jeg  maa  bekende  Eders  Ambasdør 
var  os  meget  vel  kom  och  forrette  hindis  befallinger  meget 


—    553    — 

vell,  som  kom  os  alle  til  at  le  som  vi  ike   har  let  i  dag 
før,  far  vell,  soflf  vell.  • 

(Vibeke  Krabbe:)  Jeg  sluter  dette,  mens  giør  det 
nøye,  for  I  skal  ike  lese  for  megit  i  Jer  Øye,  Jeris  Exe- 
lenzis  befalling  er  efifterkommen,  att  jeg  er  bleflfven  røsted 
videre  indt  en  jeg  ynsker.  En  megit  god  Natt  och  beder 
intet  at  besuer  Jer  met  nogen  skriffelse  i  afften,  for  det 
er  ike  god  for  Øyet. 

Udskrift:  A  son  Excellence 
Griffenfeld. 

(Birgitte  Skels  segl.) 

Bindebrev  fra  de  samme  fire  damer,  skrevet  af 
Magdalene  Gersdorf.* 

Saa  dyrebahr  een  Edel  steen  paa  Jorden  ej  kand  findis, 
at  den  jo  med  een  ringe  ting   kand   heftis  och  fastbindis, 
wor  stil   och   pen    her  lignis   wed,    som  sees   heel   slet   at 

wære, 
den  Edelsteen  det  er  dig  self,  wi  Ewig  bør  at  ære, 
och  som  wi  intet  bedre  wed,  huormed  een  wen  kand  bindis, 
end   Hiertens    ønsk   och   welbehag,    skal    det  och   hos   os 

findis, 
wi  ønsker  du  saa  mangen  dag  maa  kronis  och  omgiffuis 
med  ære,  lycke,  welbehag,  som  her  bogstaber  Skriflfuis, 
wi  ønsker  du  saa  mange  aar  maa  nyde  lykkens  gaffuer, 
som  mand  kand  finde  at  dit  Naffn   tusind   gang  har  bog- 

stawer, 
wi  ønsker,  at  du  aldrig  maa  her  ende  dine  dage, 
før  en  din  dyd  belønning  faar,  som  wi  ej  troer  har  mage. 
See  her  huad  dristighed  ej  kand  formaa  hos  fire  Kuinder, 
som    paa  dit    naflfns    dag    snildelig    och   vden    frøcht    dig 

binder, 
wor  fange  du  nu  worden  est,  du  kanst  det  ej  undløbe 
med  guld  ej  sølflf  du  ikke  kanst  dig  dermed  fra  os  kiøbe. 


*  Har  påtegning  fra  revisionen   1676:     «Med  hår,    bånd   og  vers 
af  4  adelige  damer ». 


—    554    - 

til  løsind  wi  kon  it  begier:  lad  os  dit  wenskab  winde, 
huis  du  det  giør  wie  gir  dig  fri  och  dør  din'  tiennerinder. 

B  S  S  C  P  Berg*.  Magdalena  S.  Gerstorfif. 

S  M  B  B  Trolle**.         Viveke  Krabbe. 

Datum  Kiøbenh. 
S.  Peders  Dagen  22.  Februarij   1673. 


Fra  fru  Magdalene  Sibylle  Gersdorf. 

Min  allerkiereste  dydige  broder,  gud  bedre  mig  at  ieg 
skal  fornemme  at  du  est  saa  plaget  af  den  slemme  Hoste. 
Woris  bøn  war  oprichtig  nock  och  af  it  vszigeligt  got 
hierte  och  ieg  wil  inu  icke  ophøre  at  bede  gud  wil  op- 
holde och  beware  dig.  Jeg  wilde  ønske  at  du  kunde  see 
med  huad  for  it  hierte  ieg  gaar  til  giest  i  dag,  for  huil- 
ken  side  ieg  wender  mig  til,  saa  faar  ieg  dog  ei  at  see 
dig,  nu  will  ieg  lade  dig  self  tencke  effter,  om  ieg  kand 
wære  it  øjeblik  glad.  Min  dydige  Siæl,  wær  til  freds  at 
ieg  maa  komme  til  dig  i  Efftermiddag,  ieg  vil  gaa  fra  dig 
igien  det  snareste  mig  muligt  er,  men  det  er  mig  vmuligt 
at  ieg  kand  blifFue  ganske  borte.  Far  nu  wel  min  yndige 
broder,  gud  gififue  mig  alt  dit  vnde,  inden  ieg  seer  dig. 
Din  Ewig  forbundne  tiennerinde 

Magdalena  Sibilla 
Gerstorff. 
Grefinden  kommer  idag. 

Udskrift:  A  Son  Excellence  Griffenfeld. 


Fællesbrev   fra   Birgitte  Trolle   og  Birgitte  Skel. 

(B.  Trolle:)  Beste  Ven,  Greffinden  och  ieg  lader  eder 
helse  och  taker  eder  for  i  aflftis,  hun  siger  lige  som  ieg, 
at  hun  ike  kunde  se  I  var  druken,  mens  dersom  I  ville 
endelig  bille  os  ind  I  var  druken,  daa  er  det  lige  voris 
ord  och  tanke,   at  det  maa  vist  vere  Aarsagen,  at  I  ville 


Birgitte  Skel,  sal.  Krist.  Pars-Berg. 
Sal.  Mandrup  Brahes  Birgitte  Trolle. 


—   555   — 

intte  videre  vide  afF  den  Alians,  som  i  aflftis  blefF  slutted, 
och  ike  heller  afF  Acorden,  for  det  blefF  ike  fattet  i  pen- 
nen. Vi  sider  her  som  to  Nonner  i  it  Kloster  och  fortriffer 
tiden  med  Melancoli,  ville  I  giøre  os  Selskaff  skal  I  vere 
velkommen,  farvel. 

(B.  Skel:)  Dersom  Edersz  Exselentz  vilde  gøre  mig  dett 
Wenskab  och  lonne  mig  de  priuilegier,  som  hånd  war 
saa  goed  och  lofFuet  mig  i  gaar,  bad  ieg  gerne  derom, 
och  som  dett  for  mig  berettis  at  Edersz  Exsellentz  schulde 
hafft  en  Ruesz  i  Afftis,  da  hånd  giorde  mig  den  ære  och 
war  hoesz  mig,  saa  mae  ieg  bekende  at  ieg  ike  kunde 
merche  det,  och  heller  intet  tengte  ieg  andet  end  som 
hånd  besøgte  mig  som  en  ween,  och  iche  fore  hånd  haffde 
en  Ruesz,  ieg  will  nu  befalle  hannem  under  Gudsz  Be- 
schermelsze  och  Stedtze  forblifFue  hansz 

Tienstwillige. 

(Bagpå,  B.  Trolle:)  Lad  ingen  Se  det  breff  och  Nar 
du  har  lest  det  Send  det  hiem  igen  och  om  du  will  selff 
kom  effter. 


Fra  friherinde  Birgitte  Trolle. 


Min  dydige  lille  goven,  go  maaren,  o  jeg  haffer  glemt 
at  talle  met  dig  anlangendis  den  Suplicas  for  to  folk  som 
ville  saa  gierne  haffue  hinanden,  och  du  ville  vere  saa 
god  och  hielpe  dem  til  rette,  det  er  Synd  att  skille  dem 
ad,  som  gierne  til  sammen  vil  vere,  o  hielp  det  snarest 
du  kanst,  at  ieg  kunde  faa  got  Suar  met  mig,  om  det  er 
muligt,  jeg  ønsket  vel  at  talle  met  dig,  mens  ved  intet, 
nar  lyken  vill,  far  vel,  lefF  lenge  met  lyke  och  giede. 

Send  mig  Sedellen  igen. 


Lille  goven,  tak  for  din  Skriffelse  I  aftis.  Mig  tøckes 
det  er  loo  Aar  Siden  ied  talde  med  dig,  lille  goven,  wer 
Saa  god  och  tag  det  lidet  beger  til  min  Ihukommelsze  och 


-    556   - 

at  ieg  ike  maa  slet  forglemmes,  Nu  ieg  Reysz  bort,  Saa 
tid  du  Ser  det  tenk  wed  dig  SelfF  det  Er  kamen  fra  den 
Som  Mig  har  Eret  och  Elskt  och  ønsket  langt  bedre  en 
Sig  Selff,  Foracht  det  ike  for  det  er  ike  Af  Stor  verdig- 
hed  och  lad  ingen  vide  fra  huem  det  Er  komen,  mens 
det  er  Nok  du  est  forsikret  det  er  fra  din  Trofaste  ven, 
Som  ønsker  dig  lenge  at  leflfue  I  albestandige  lyke  och 
giede  —  far  well  far  well  och  bliff  min  Ven. 

3 

Jeg  bekom  lille  govens  kerkomne  Skriffels  fra  friherre 
Holck  (som  dog  var  meget  kort) 

Jeg  haffde  ner  taget  mig  en  tanke  aff  den  kortte 
Skriffelse,  at  der  holdes  ingen  Acord  i  K  B  H,  langt  min- 
dre bleff  tenkt  paa  den  liden  copi  mig  saa  vist  bleff  loflfuet, 
dog  leflfuer  en  nu  i  hobet,   at  jeg   den  for  met  allerførste 


Udskrift:         Min  høyterde  kere  Broder 

H.  Greffenfeld,  Here  til  Greflfenfeld 
huldeligen  tilskreflfet. 
Af  mit  Resedensz 
den  26.  Ottobr. 

4. 
Vforanderlige  lille  goven.  Jeg  haflfer  nu  til  dato  fat 
3  aff  hans  kierkomne  breffue  siden  vi  skiides  ad,  hvorfor 
jeg  saa  huldeligen  taker.  Jeg  gik  ike  i  Seng  i  Mandags 
Afften  før  en  Klokken  11,  mit  bud  kom  fra  Ons  [Odense] 
med  breffe  fra  lille  go  ven.     Jeg    bekender    ieg   har  vert 

noget  forsømlig,  skal  intte  ske  tiere Din  lille  go  ven 

lider  gud  ske  loflf  vell,  fattis  inttet  uden  hindis  beste  venn 
er  for  langt  bort,  som  ieg  saa  inderlig  som  mig  selff  be- 
faller  i  gud  den  højestes  beskermelse 

Aflf  mit  Resdens 
den   30.   ottob.    72. 

Jeg  skreff  i  løffrdags  och  sende  min  Broder  det,  jeg 
hobis  han  har  fat  det,  om  mig  matte  it  ord  vides  derom, 
farvel,   farvel,   lille  Barn,    mens   nu   intte  hede  lille  Skam, 


-    557   - 

for  en  skriffer  flitig  uden  en  glemmer  Copien*  saa  skal 
hede  lille  Skarn. 

Brend  Breffet. 

Om  bedes  at  bitte  Malene  maate  helses  fra  mig.  Jeg 
har  ikke  fat  uden  it  breflf  fra  hinde  .... 

Jeg  venter  min  Broder  til  Mortens  Aflften,  hobis  at 
beholle  ham  til  yffell,  saa  bliffer  tiden  mig  ike  saa  lang 

5- 
Hoyterde  Hiertte  kere  Brode  och  dydigste  lille  goven, 
tusen   tak   for   din   gode   og  kerkomne  Skriffelse,    saa    vel 
som  for  alt  got 

Det  ønsker  dig  din  hulde  och  trofaste  ven  som 

er  och  kaidis  Trofasted. 
B.  T.  B.** 
den  7.  May  73. 

Farvel  lille  goven,  nu  vil  jeg  æde  straks  din  Skaal  i 
it  fad  sur  Melk  och  det  hin  Dag  til  taksigelse,  ieg  hør 
du  haflfer  giort  mig  den  Ere  i  min  fraverelse  och  drukit 
min  Skaal.  Hels  woris  gode  fellis  ven  bitte  Mailene.  Jeg 
skal  her  intte  glemme  hindes  Skaal. 

Udskrift:    Min  Hierte  gode  Broder 
huld  eli  gen. 

6. 

Hoyerde  Hiertte  Kere  Broder  och  lille  goven  Største 
taksigelse  for  din  gode  Skriflfelse  och  for  inlagde  breife 
for  woris  gode  venner,  det  giør  mig  ret  unt  at  lille  goven 
ike  er  vel  i  sine  Kleder  i  disze  dage,  som  hansz  gode 
Skriflfelse  formelder,  frøchter  at  dit  dydste  hiertte  for- 
aarsager  det  selff  met  uroglig  Sind,  som  dog  kan  intte 
hielpe,  uden  at  plage  sig  selflf,  vil  aflf  it  hult  och  obrichtig 
hierte  ønske  dig  it  glad  hiertte  och  fornøylige  Sind,  och 
all  selflf  bigierlige  velstand,  sampt  i  guds  trøge  beskermelse 


*  Vistnok  et  portræt;  sml.  nr.  3  og  s.  563,  nr.   i. 
**  Brahe  Trolleborg. 


-    558   - 

til    sels  och  lifes  vartecht,    det    ønskes  af   din    hulde  och 
trofaste  Ven 

Trofaste  Selff. 
Den   14.  May  73. 

Far  vel  lille  goven,  lad  mig  intte  høre  du  giør  noget 
du  selfF  kan  haffue  unt  aff,  saa  skall  du  hede  lille  HB. 
[hjerte  broder]. 

7. 

Hierte  gode  dydige  Broder.  Største  taksigelse  for  din 
hulde  och  gode  skrivelse,  gud  ver  eret  du  est  ved  god 
helbred  och  lefFer  i  lyke  och  giede.  Gud  lade  det  saa 
blifFve  i  1000  aar.  Hierte  Broder  skrifFer  jeg  skulle  rade 
min  Broder  til  hans  beste,  saa  føllger  han  ike  meget  mine 
Rad  och  i  det  slet  intet,  jeg  har  mange  gange  talt  derom 
och  paa  atskillige  maner  bracht  ham  det  for,  daa  er  han 
saa  utallmodig  og  gar  til  Sengs,  saa  ieg  tør  nu  intet  talle 
mer  der  om,  gud  ved  det  er  mig  en  stor  Hiertte  Sorig 
09h  i  min  Magt  star  ingen  Hielp,  Gud  kan  best  hielpe 
och  saa  du,  Hiertte  dydige  Broder.  Gud  lade  det  gaa  dig 
evindellige  vell  och  giffue  dig  all  din  hierttens  begering, 
for  mig  du  haffr  veret  god  och  hiulpet  saa  vel  til  rette, 
men  vær  forsikret,  ieg  aldrik  nogen  dag  lader  gaa  forbi, 
ieg  jo  aff  hiertte  ønsker  og  beder  got  oflfr  dig,  saa  ieg  er 
forsikret  gud  bønhører  mig.  Jeg  kan  intte  med  andet  veder- 
lege dine  velgerninger  och  hofflighed  imod  mig,  men  vill 
saa  lenge  ieg  leffer  forbliffe  din  hulde  og  trofaste  Ven  och 
Søster 

S.  M.  B.  B.  Trolle. 

B.  T.  B. 

den  20.  Maj. 

P.  S.  Gud  ske  lof  woris  lille  goven  kom  sig  igen, 
Jeg  har  vet  ret  bekomt  [bekymret?]  at  vi  skulle  meste 
hinde,  det  mente  (jeg)  dog  siden  der  blefif  sagt,  hun  var 
saa  hat  syg,  Kiere  hels  din  gode  Moder  fra  mig,  det  er 
en  aff  min  udvalde  venner. 

8. 

Jeg   hafifuer   druket  din  Skaal  igaar  och  met 

en  aflf  din  gode  venner  som  var  hos  mig  som  var  Susanne 


—   559*  — 

Gø,  jeg  er  i  Onse  idag  at  besøge  min  Moster  Christine, 
som  er  ilde  til  pas.  Det  bitte  Mailene  skylder  paa,  hindis 
kiere  Husbond  vill  ike  giffe  hinder  forlof  at  rejs,  det  tror 
jeg  nok,  for  hun  kan  inte  faa  frem  huad  hun  vill,  nar  det 
er  hindis  Alvor 

Din  hulde  obrigtige  och  trofaste  Ven  som  och 

kaidis  Trofast. 
Onse  den  22.   May  73 

9. 
Hierte  dydige  Broder  och  lille  goven,  tusen  tak  for  din 
gode  Skriffelse,  det  kan  giøre  mig  saa  unt  nar  jeg  hør  du 
est  ilde  til  pasz,    som  jeg   nu    aflf  din  gode  Skriffelse  for- 
faret      Jeg   vil   dog  habis   at  det  er  intte  andet 

en  aff  den  store  uro  och  besuering  lille  goven  har  altid, 
mens  nai:  du  tager  dig  Rolighed  och  En  der  kan  klønke 
lit  for  dig  och  se  til  dig,  du  kommer  ikke  i  aften  luften, 
saa  bliffver  du  vel  frisk.  Nu  guds  varetfecht  befaller  jeg 
dig  kierligen  i,  han  giffe  dig  din  Hiertes  fornøyels  med 
all  selff  begierlige  velstand,  det  ønskes  dig  lille  goven  aff 
hierte  aff  din  hulde  Søster  og  trofaste  Ven 


Jeg  maa  lade  dig  och  vide  jeg  drømde  om  dig  i  Nat 

at  ieg  saa  it  armbond  paa  din  Arm  met  din  Kierste  haar 

i,  som  var  som  vide  Gull,  jeg  haabes  jeg  syer  vell  noget 

fra  dig  snart,  hvortil  gud  giffe  til  lyke  farvel  farvel 

o    »,  brend  bréffet. 

28.  May. 


Hoyerde  Hiertte  gode  Broder  och  lille  god  Ven,  Jeg 
met  denne  min  Skriffelse  maa  dig  umage  och  bede  dig, 
du  for  min  Skyll  och  min  forbøn  ville  vere  saa  god  och 
hielpe  at  min  tiener  Rasmus,  som  ieg  ville  hafft  til  by- 
foget  han  matte  faa  it  herridsfogderi  som  kaidis  Sallinge 
herrett.  Herisfogden  bleff  beret  for  to  Dage  siden  och 
mens  ike  han  leffer  och  der  er  ingen  der  har  fat  en  nu 
tilsagn  paa,  for  ingen  kunde  holle  an  der  om,  for  det  er 
en  vng  Mand,  der  har  betient  det  hertil,  mens  nu  er  han 


—  "S^o  — 

bleffen  saa  syg.  Han  driker  nu  intt  mer  Rasmus,  jeg  vill 
lofFue  for  ham,  han  med  al  flid  skall  nok  forrette  och  han 
aldrik  skal  staa  nogen  Dag  paa  hans  ben  han  jo  skal  bede 
got  for  dig,  och  jeg  met  aller  største  taksigelse  skal  takke 
dig  derfor;  nar  gud  vill  vi  findis,  som  hobis  nest  guds 
hielp  at  ske  inden  idag  8  Dage  at  ieg  er  i  Københaffn, 
mens  om  ieg  kan  haffue  den  lyke  at  talle  met  dig  inden 
den  tiid  saa  lige,  det  stander  til  gud  och  dig.  Imitler 
tid  befaller  ieg  dig  saa  trollig  som  mig  self  i  Guds  den 
høyestes  beskermelse  och  han  forlene  dig  lenge  at  lefFue 
met  helbred  och  glæde,  det  ønsker  dig  din  hulde  och  tro- 
faste lille  B. 

B.  Trolborg 
den  8.  Junij  73. 

Jeg  skriffer  intte  Bitte  Mailene  til  dene  gang,  for  mig 
er  sagt  hun  er  idag  paa  Engholm  til  brøllet.  Hels  hende 
fra  mig  nar  hun  kommer  igen.  Farvel,  farvel,  H(iertte) 
B(roder),  nu  vill  ieg  ede  din  Skall  i  Jorber. 

II. 

Hiertte  dydige  Broder,  saa  som  lyken  ike  vill  foye 
mig,  selff  muntlig  at  talle  met  dig  i  saa  lang  en  Tid,  saa 
maa  ieg  ved  denne  min  Skriffelse  bemøde.  Først  at  helse 
dig  fra  din  trofaste,  som  kan  nu  kende  foranderlighed, 
som  aldrik  har  vilt  trot,  at  den  der  dig  H  B  æret  elsket 
och  langt  bedre  ønsket  en  sig  sell,  skulle  saa  ganske  vere 
ulocht  aflf  dit  venskaff,  som  for  gud  kan  vidne  at  aldrik 
med  ville  eller  videnskafF  kan  vide  hun  stoed  paa  det 
Sted,  dig  eller  dine  kunde  være  imod,  er  der  nogen,  som 
andet  for  dig  siger,  saa  ved  ieg  vist  du  kender  mit  gemøt 
vell,  gud  ved  det  sker  mig  i  mit  hiertte,  beder  dig  dog 
du  vill  vere  och  bliffue  min  ven  och  lade  mig  nyde  saa 
megen  venskaff  som  den  9  eller  10  aff  dine  beste  venner. 
Jeg  vill  vel  ønske  mig  saa  lykelig  at  talle  en  nu  en  gang 
med  dig  i  denne  uge,  var  der  ingen  selskaflf,  om  ieg  kunde 
faa  din  ville  at  vide,  skrifF  mig  et  ord  tilbage  igen  paa 
dette  samme  papir,  Jeg  vil  bliffe  her  lige  offer  for,  til 
ieg  for  bud  igen.  Vill  du  H  B  ike  skriffe,  saa  send  mig 
mit  Breff  igen. 


-    56i    - 

Nu  gud  dig  bevar  och  lade  det  gaa  dig  vell  lenge  at 
leffe  i  lyke  och  giede,   det  ønsker  dig  din  Trofaste. 

Nu  ser  ieg  min  vrt  korner  igen,  som  du  tog  fra  mig, 
var  dig  dog  unt  med  en  god  ville,  och  der  kom  en  til 
dig  igen,  som  hinder  dig  saa  snart  at  skriffve,  saa  har  ieg 
beholt  breffvet  saa  lenge  til  nu  jeg  tenker  du  est  ene. 
Farvel  farvel. 

Fra  grevinde  Birgitte  Skel. 


Hiertte  Broder,  ieg  ønscher  Eder  mangen  lyche  med 
Eders  Schatz  oc  mig  selff  til  den  ny  titell,  mens  I  kand 
well  tenche,  at  ieg  kand  iche  tage  mig  den  tittel  an,  for 
wi  ere  alt  for  gode  venner.  Mens  naar  det  kommer  saa 
wit  at  i  for  aluore  will  kalde  mig  Moster,  will  vi  forandere 
det  til  Søster.  Mens  ieg  har  dog  spurt  at  I  gotfolch  ware 
intet  for  lystige  j  det  gode  werlig  I  haffde.  I  schall  haffue 
tach  for  I  will  unde  mig  den  ære  at  tage  mig  med  til 
det  yndelige  steed,  ieg  haabis  woris  Camerad  schader  well 
intet,  tie  hindis  Broder  sagde  mig  at  haffue  faet  Bud  fra 
sine  Folch  deroffuer,  haffde  hun  schad  noget  haffde  de 
wel  schreffuet  det,  naar  hun  nu  far  Eders  Breff,  far  wi 
well  suar,  og  men  ieg  fich  saa  stoer  tach,  for  ieg  minte 
Eder  paa  at  schriffue,  schall  ieg  gøre  det  tiere.  Forlader 
mig  at  ieg  iche  strax  schreff  med  Eders  tiener,  ieg  var 
belaed  med  toe  gale  fruer,  som  hinderet  det.  I  tør  intet 
thuille  paa  Eders  lille  Fru  Mailene  schall  finde  andet  hos 
mig  end  wendschab,  mens  I  wed  selff  noch  ieg  er  iche 
Begaffuet  med  megen  weltalenhed.  Adieu  och  ieg  for- 
bliffuer  altid 

M(in)  H(ierte)  K(iære)  Broders 

Bestandige  wen  och  Søster. 

Udskrift:  Her  Rigens  Cantzeler 
Gref  Gnffenfeld 
tilhende. 


Der  maa  were  meget  kønt  paa  den  Krudmølle,  mensz 
Reysen  gaar  saa  offte  died.    Mens  huad  hører  ieg  om  de 

II.  36 


—  562  — 

aandelige  fattige,  er  det  mere  farligt  at  følges  til  Kirche 
med  Eder  end  at  køre  j  Marchen  at  spøge.  Jeg  ret 
ønschet  at  wide,  om .  I  har  ingen  Bud  foed  fra  woris 
Carilerad,  ieg  har  iche'  faet  Bud  med  nogl«  poster,  och 
om  mit  Bref  kom  bort,  som  ieg  tog  mig  den  dristighed 
til  att  schicke  Eder.  Adieu  oc  blifuer  saa  vforanderlig  i 
wort  venschab,  som  ieg  stedtze  forbliffuer  Eders  Bestandige 
Ven  och  tienerinde. 

Idag  schall  ieg  besøge  Mailene  Sebelle. 

3- 
God  Dag  ønscher  ieg  igen,  och  tach  for  Hans  gode 
schriffuelse  i  afftis  saa  well  som  i  dag.  Min  Esprit  sagde 
mig  noch  det  suar  i  Aflftis.  Løwen  er  iche  saa  lenge  i 
sit  Rede  att  mand  saa  till  Dags  kand  finde  den  der.  Mens 
ieg  er  end  iche  beden  till  Medag  aff  wor  Camerad,  mens 
det  regner  wi  toe  intet  med  hinanden,  ieg  schall  dog  noch 
kome,  for  ieg  tuiller  intet  paa  io  att  were  wellkommen, 
oc  getter  ieg  till,  at  hun  end  intet  har  faet  Suar,  at  I  vill 
komme  heller  iche,  naar  det  er  scheed  mener  ieg  well  ieg 
faar  och  bud.  Mailene  har  hun  beden:  en  schalck  der  nu 
tencher,  det  wed  ieg  vell  selflf.  Nu  farvel  min  gode  vfor- 
anderlige  wen. 

Fra  fru  Vibeke  Krabbe 

I. 

Min  meget  kiere  och  gode  her  Rigens  Kanzeler. 

Huad  skal  da  den  giøre,  som  indt  ved  mere  huad  En 
tør  giøre,  huem  der  maatte  kun  vere  saa  løgsallig  att  faa 
Jer  villie  att  vide  som  jeg  indt  yngste  høyer  i  verden,  en 
att  effterleffve  den.  Jeg  kan  nog  merge  att  det  ikke  er 
slet  ubekiend  att  jeg  saa  tid  besuer  Jeris  Exellenz  met 
min  skriffelse,  mens  som  det  er  i  Tanche,  att  jeg  er  saa 
importun  for  mine  penge,  saa  tillader  jeg  dem  och  gierne 
den  Mening,  ti  jeg  nechter  ikke  att  penge  er  høyt  min 
fornødenhed,  mens  langt  fra  all  min  fornøylighet,  ti  den 
ved  gud  bestaar  mist  i  Jeres  Exellens  venskaff  och  som  I 
vil  skatere  Jeres  Tienerinde   for   att  meritere  afF  den,    saa 


-    563   - 

vid  for  jeg  fornøyelse;  ikke  dis  mindre  haffte  jeg  vel  årsag 
att  besuere  Jeres  Exellenz  i  penge  Sager  och  har  och  den 
Tro  att  naar  jeg  ikke  kan  gaa  det  forbie, .  Jer  godhet  er 
<iaa  saa  stor  I  ikke  vil  vnfalde  mig.  Elles  yngste  jeg 
mig  huer  dag  saa  løgelig  som  i  gaar,  jeg  ikke  aliene  hafft 
den  ære  att  se  Jeris  høygreffvelig  Exellenz  to  gange,  mens 
en  och  saa  to  af  Jeris  copier,  som  var  hos  Mailene  Sebbele 
Gestorf,  mens  jeg  tencht  ved  mig,  hun  er  doch  saa  løg- 
sallig,  •  hun  har  saa  tid  af  origenalen,  den  gode  Mallen 
maatte  vnde  mig  en  aff  copieme,  daa  ved  gud  det. skulle 
i  alle  maader  vere  saa  kierf  och  i  saa  stoer  verdie  som 
det  nogen  stetz  enten  er  eller  kan  komme,  mens  som  jeg 
ikke  ser  esperance  til  att  vente  mig  det  gode  i  saa  staar 
offverflødighed,  saa  beder  jeg  doch  lader  dens  haab  ikke 
slet  bliffve  kulkast,  som  har  giflfvet  sig  hen  til  att  leffve 
och  døe 

Jeres  høygreffvelig  Exellenses 

tro  och  allerplichtskyldigste  Tienerinde 

W.  K. 

P.  S.  Jeg  hafft  ner  begait  en  forseels  at  bemøde  Eder 
idag  det  er  postdag,  for  jeg  agted  det  ikke,  mens  jeg  som 
biligt  vil  se  jeg  finder  beleylig  Tid.  adieu. 

Udskrift:  Hans  Høygreffvelig  Exellenz 
Her  Rigens  Kanzeler 
Tienstvilligen. 


Min  megit  kiere  her  Rigens  Kanzeler;  jeg  ved  ikke 
huilken  af  os  to  der  først  bør  at  bede  hinanden  om  For- 
ladelse, dog  vil  jeg  forekomme  øg  beder  I  indt  vil  fortøche 
att  I  paa  ny  besueris  med  mine  skrivelser,  I  har  self  giffvet 
mig  paapiret,  det  tager  jeg  til  behielbning  pennen  for  at 
fornøij  hiertet  somtid  och  øynen  somtid;  lader  doch  den 
haffve  en  liden  plads  i  jer  hukommelse,  i  huis  hierte  frygt 
er  inskreffvit,  och  for  alt  det  gode,  jeg  tror  Jer  til,  erinder 
Jer  doch  min  begiering  och  lader  mig  snart  doch  faa  nogen 
trøst  i  dette,  mit  hiertte  har  nog  att  bere  paa  alligevel, 
gud  ved  det  er  mig  en  stor  plage  att  jeg  indt  kan  komme 
eder  i  Talle  saa  tidt  som  jeg  gierne  ville,  jeg  drager  vel 

36* 


—    564   — 

tidt  ner  i  Jer  gade,  for  jeg  tencher  om  jeg  kunde  vere 
saa  løgelig  och  treffe  Jer  an,  som  jeg  tilforn  har  voren 
løgelig  met  hos  søster  B  T,  lader  det  ske  enes  om  det  er 
muchlicht.  Søster  Bierte  Ski  el  kommer  vist  ochsaa  en  af 
disse  Dage,  om  jeg  kan  nyde  det  noget  god  att  somtid. 
Jeg  vil  i  det  ringste  roe  mig  derved.  Nu  jeg  vil  slutte 
och  bede  gud  han  vil  regere  Jer  hierte  til  att  giøre  vel 
imod  den,  der  giernne  leffver  og  dør  Jeris 

greffvelige  Exelenz  Wen  och  Tienerinde. 

P.  S.    Jeg  yngste  mig  vel  giern  it  lille  ord  tilbage  att 
ro  mig  ved,  om-  det  ikke  •  er  for  meget  til  besuering. 


!->^ 


/- 


) 
I 


GYLDENDALSKE  BOGHANDELS  FOllLAG. 

BIDRAG 

til  ; 

NORDENS  HISTORIE 

I  MIDDELALDEREN/ 

Af 

A.  D.  Jørgensen. 

Indhold:    Nordens  sydgrænse:  Danevirke.  -y-  Utland  ( 

—  Ejderen.  ■  —   Danske  folkeviser :    Tovelille.    —   Marsk  Sti^^ 
Ebbesen.    —     Middelalderens    folkeviser    om    historiske    pers. 
I>en  noi'diske  historieskrivning  i  den   ældre  middelalder.     I.  Da 
Den  historiske  Literatur  i  Danmark  før  Saxe.  —  Saxe,  Absalon 

—  Tillæg:    Viserne    om    Erik    Glippings    drab.     —    Visen    o. 
Ebbesen.  —  Historiske  optegnelser  fra  det   12  århundrede. 

3  Kr.  50  Øre. 


JOHANNES  EVALD. 

Af 
A.  D.  Jørgensen. 

Med  Digterens  Portræt  efter  Kleve. 

Indhold:  Hjemmet,  174S — ^2.  —  Ungdomsårene  i  København, 
i'j62 — 70.  —  Ry  gård,  København  og  Rungsted,  1770 — yj.  —  Søbækhus 
og  København,  1773 — 81.  —  Evalds  digtning.  —  AnniærkningBr  og 
henvisninger.  3  Kr.  50  Øre. 


A.  D.Jørgensen: 

Det   ældste    København. 

1872.  —  50  øre. 

Sønderjyderne  i  den  danske  Hær. 

1876.  —   I   Kr.  20  Øre. 

Det  gamle  danske  Kongevåben. 

1879.   —   75  Øre. 


lÉ 


/ 

/ 

/  vere 

GYLDENDALSKE  BOGHANDELS  FoilLAG.          ''oren 
■- et  er 

BIDRAG  M 

til  ^^"^fe 

re  vel 

NORDENS  HISTORIE 


le 
I  MIDDELALDEREN. 

Af 

A.  D.  Jørgensen.  1 

Indhold:    Nordens  sydgrænse:  Danevirke.  —  Utland  (» 

—  Ejderen.    —   Danske  folkeviser:    Tovelille.    —   Marsk  Sti\ 
Ebbesen.    —     Middelalderens    folkeviser    om    historiske    per^ 
Den  nordiske  historieskrivning  i  den   ældre  middelalder.     I.  Da 
Den  historiske  Literatur  i  Danmark  før  Saxe.  —  Saxe,  Absalor* 

—  Tillæg:    Viserne    om    Erik    Glippings    drab.     —    Visen    ol^ 
Ebbesen.  —  Historiske  optegnelser  fra  det   I2  århundrede. 

3  Kr.  50  Øre. 


Age  att 

-g. 


JOHANNES  EVALD. 

Af 
A.  D.  Jørgensen. 

Med  Digterens  Portræt  efter  Kleve. 

Indhold:     Hjemmet ^    1^43 — 62.    —     Ungdomsårene   i  København, 

1^62 — 70.  —  Ry  gård,  København  og  Rungsted,  lyyo — y^.  —  Søbækhus 

og  København,   J77J — 8j.    —    Evalds  digtning.    —    AnviærkningBr   og 

henvisninger.  ^  tr      ^     hk 

^  3  Kr.  50  Øre. 


A.  D.Jørgensen: 

r\    Det   ældste    København. 

V  1872.  —  50  øre. 

sønderjyderne  i  den  danske  Hær. 

\^  1876.  —   I   Kr.  20  Øre. 

-Jet  gamle  danske  Kongevåben. 

1879.   -    75   øre. 


GYLDENDALSKE  BOGHANDELS  FORLAG. 

EN  REJSE  TIL  RUSLAND 

UNDER  TSAR  PETER. 

Dagbogsoptegnelser 

af 

Viceadmiral  Just  Juel, 

Dansk  Gesandt  i  Rusland  1709— 171 1. 

Med  Illustrationer  og  oplysende  Ann.ærkninger 

ved 

Arkivsekretær  Gerhard  L.  Grove. 

7  Kr.  50  Øre. 


ETATSRAAD,  LANDKOMMISSÆR 

JOHAN  MONRAD'^ 

SELVBIOGRAFI 

(1638— 1692). 

Udgivet  efter  Originalhaandskriftet 
af 

S.  Birket  Smith. 

I   Kr.  75  Øre. 


mm 


v^O 


Peter  Schumacher 
Griffenfeld. 


AF 


A.  D.  JØRGENSEN. 


ANDEN  DEL. 


KØBENHAVN. 
GYLDENDALSKE  BOGHANDELS  FORLAG. 

GRÆBES     BOGTRYKKERI. 
1894. 


\ 
\ 


->3 


-       1 


I 

I 


I 


THB  NEW  YORK  PUBLIC  LIBRARY 
RBFBRBNGB  DBPARTMBNT 


Thit  book  it  under  no  oiroumttanoet  to  be 
taken  from  the  Buildini 


UN  )  ?    1^^^^ 

-        -— 

1 

i 

! 

1 



... 

/