(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Aarsberetning vedkommende Norges fiskerier for .."

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world 's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or who se legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateway s to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge thafs often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have tåken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 

at http : //books . google . com/| 



Digitized by 



Google 



r/PR 



HARVARD UNIVERSITY. 



LIBRARY 

OP THE 

MUSEUM OP COMPARATIVB ZOOLOGY. 

\£2S0. 





VV^M 



-(kJU 



\l», 1^0 57 



iiJs 



^ 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



oct 16 \:zb 



AARSBERETNING 



VEDKOMMENDE 



NORGES FISKERIER 



1904 



UDGIVET AF NORGES FI8KERISTYRELSE 



W 




BERGEN 

JOHN GRIEGS BOGTRYKKER1 
1905 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Indhold. 



I. 1. Norg$8 fiskeristy reise: Beretning om styrelsens virksomhedi budgetterminen 



2. Fi8keri86l8kaber og fiskeriforeninger: Beretninger om deres virksomhed og 
regnskaber for terminen 1903 — 1904. 
II. Udvalgsformand Richard Hansen: Beretning om Lofotfisket 1904. 
UL Fiskeriinspektør Buvig: Beretninger: 

1. Sildefisket langs Norges sydkyst („østlandsfisket u ) vinteren 1908 — 1904. 

2. Bildefiskerierne i Romsdals, de bergenhusiske og 8tavanger amter (storsilde- 
fisket og vaarsildefisket) vinteren 1903—1904. 

3. Yaartorskefisket i 1904 i vaarsildedistrikterne. 

4. Baade sildefiskerierne og torskefisket vedkommende. 

5. Om foranstaltninger til fiskeriernes fremme. 

IV. 1. Amtmanden i Finmarken: Beretning om vinter- og vaarfisket i Finmarken 1904. 
2. Do. Beretning om sommer- og høstfisket i Finmarken 1904. 

Beretning om skreifisket i Tromsø amt 1904. 



3 

4. Do. om skreifisket i Nordlands amt ndenfor Lofotens 

opsynsdistrikt i opsynstiden 1904. 

5. Do. om skreifisket i nordre Trondhjems amt 1904. 

6. Do. om skreifisket i søndre Trondhjems amt 1904. 

7. Do. om skreifisket i Nordmøre 1904. 

8. Do. om skreifisket i Romsdals fogderi 1904. 

9. Do. om skreifisket i Søndmøre 1904. 
10. Do. om makrelfisket 1904. 



Væsentlig efter 
lensmændenes 
opgaver ved 

fiskeristyrelsen. 



Digitized by 



Google 



2> w .<• 



V 



Digitized by 



Google 



JUL 1« 1904 

AARSBERETNING 



VEDKOMMENDE 



NORGES FISKERIER 



1904 



UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSB 

1»TE HEFTE 1904 



I. Beretning 

afgiven af Norges Fiskeristyrelse angaaende styrelsens virksomhed i 
budgetterminen l U 1903— 81 / 8 1904. 

A. Styrelsens praktiske afdeling. 

1. Af delingens beretning. 

2. Fiskeriinspektør Wallems beretning. 

3. — Johnsens beretning. 

4. Fiskeriagent Johnsens beretning om sildefisket ved Shetland i 1903. 

5. — Dundas' beretning om Tysklands sild- og fiskehandel i 1903. 

B. Styrelsens vjdenskabelige afdeling. 

II. Aarsberetninger 

fra fiskeriselskaber og fiskeriforeninger for terminen 1903 — 1904. 



^W" 



BERGEN 

JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 
1904 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



I. Beretning 

afgiven af 

Norges fiskeristyrelse angaaende styrelsens virksomhed 
i budgetterminen Iste april til 31te mars 1904. 



A. Styrelsens praktiske afdeling. 

1. Afdelingens beretning. 

Fiskeriselskaber og foreninger. 

For budgetterminen 1903 — 1904 bevilgedes som statsbidrag til 
fiskeriselskaber og fiskeriforeninger kr. 37 070.00, hvoraf kr. 10 800.00 
uden betingelse om distriktsbidrag og kr. 26 270.00 paa betingelse af et 
distriktsbidrag svarende til V* a f statsbidraget; der bevilgedes saaledes 
noget mindre end af styrelsen foreslaaet. Styrelsen foreslog nemlig ialt 
kr. 42 844.00, hvoraf kr. 12 100.00 uden betingelse om distriktsbidrag og 
kr. 30 744.00 paa betingelse af sedvanligt distriktsbidrag. 

For terminen 1904 — 05 foreslog styrelsen, efterat sagen havde været 
behandlet i fiskeriraadet, en bevilgning af kr. 39 040.00, hvoraf kr. 8 600.00 
uden betingelse om distriktsbidrag og kr. 30 440.00 paa betingelse af 
sedvanligt distriktsbidrag. Ialt bevilgedes af stortinget kr. 33 060.00, 
hvoraf kr. 7 600.00 uden betingelse om distriktsbidrag og kr. 25 460.00 
paa betingelse af saadant. 

Stipendier til flskerifunktionærer. 

Hertil havde styrelsen i sit budgetforslag for terminen 1903 — 1904 
opført det samme beløb som for foregaaende termin bevilget kr. 3 000.00, 
til hvilket forslag departementet fandt at kunne slutte sig. Vedkommende 
stortingskomité fandt imidlertid af budgetmæssige hensyn ikke at kunne 
anbefale noget bevilget hertil, og overensstemmende med komiteindstillingen 
blev der da heller ikke bevilget noget til denne post. 

Stipendier for fiskere rn. v. 

For budgetterminen 1903 — 1904 var der til dette øiemed bevilget 
kr. 5 000.00. 



Digitized by 



Google 



— 4 — 



© 

TJ 

fl 
OP 

► 

fl 

CO 



TJ 

fl 
© 

.2* 

QQ 



co 

o* 



© 

SP 

*© 
TJ 



•73 

c 
fl 

co 
© 



cl es es 

03 CO CO 

co co co 

© © © © 



© 



o 
o 



CP 

tj 



co 

Sm 

•2 



so 

s 

c 
co 

Q 

• rfl 

03 .*_» 
03 

co cp 

CP 



© 
co 

2 § 

co & 

cp CP 

©. 2r co 

bo ^ .S 

CO «M p— 4 

t» bo cp co 
co CP 09 cp 

r 3 30 -** 

M CP 

S § fl co 

J5 >»tj>2 



cp 
co 

«a 

► 

cO 



CP 

bo 

03 

"© 
tj 



<2 

tj 

§ 

"3> 

ø 



CP 

u cfl 

03^4 

> fl 
CP 03 

00 ^ 
cp bO 
O 



2>s 

^ TJ 

m CP 

2 fe 

a fl 



03 |«, 



cO 
bo 



fl 



bO 

o 



bo 

o 

cp 

fl 

CP 



bo 

fl 



CP 

<fl g 1 ^ 

^ ** © 
cp jo _^ 

w fe © « 
jg Æ^«fl 



© 

Sm 



I-l 

«2 



CP 
TJ 

§ 

co 
cp 

► 



03 03 

03 03 

CO co 

CP CP 



'& '43 '43 '43 



co 
cO 
cp co 
co cp 



cøwwwwwcowwwcocQOOGQwca 

'© .a ) .SP.SP.SP.Sf ), c3 .SP.SP.Sf© *© •© 'cp ,5P'S 



V» "«3 cO *-C 

co 
cp cp co cp 
co co cp co 

•8 © .SP"S 



03 *S? 

e© -2^2 

.2 © 

© * fl^ 

3 s g- 

|la& 

CO — < C CP 

•is s-s 

co g 
O 
fa 



S 






8888 8 888 8 88 8 8 8 8 88888 8. 8 

ooooooooooodooo 

iCiCiCOOOOOOOiOOOOO 



o o o o o 

W (JUH H H 






TJ 

•S 

co 

a 

CP 

B 



•a* 

bCg et 
> ^O co bO O 



CP 



^H >. ^ fl p> ► •— I 



PQ 



TJ ^ co co 

TJ fl — ^ CP _CP 

«=! « . . ^ S S § §^ fl § § 

O P^ cd oi rtrft P 



a 5 

tt fe 



GQ 



03 PQ^ S 

cO 



J CQ 



fl 

CP 

03 
QQ 



5 s 

I-l fl 

cp bo 

QQ 



S 



r 2 **> 



fl 

cO 



> 
co 

03 

fl 

CP 



£ 

CP 

TJ 
fl 
< 



s 3 
© £ 

fl QQ 2 fl 
© S cp 

•Sig S ih 
•3 o.£P£ 

»-5»-DQQhH 



: a 

.TJ 
, O 



© 

► 

-fl 



P 3 * 

© o 

^2PQ 
°fl 

os 



s * 

25 8 

2 Sea 
fe c a 53 « 

a s sa* 



© 
co 

co © 

m O 



H«w*io(et»oofl>OH««^Jio<c 



o 
a S 

© CO 
co fl 

afe W 

l-e g § 

fl o oo c* 

CO CP CO 2 

.T! jfl ^2 § 

NotJosd 

H i-H rH <N 



bo 

fl 



£D © 



fl 
© 



QQ 



fl 



TJ 
fl 
03 
l-i 

tj *n 

fl cO 

© W 



Digitized by 



Google 



— 5 — 

Omstaaende tabel (pag. 4) viser beløbets anvendelse. Der blev ud- 
dell ialt 22 stipendier med et samlet beløb af kr. 4 900.00, hvoraf 10 til 
reiser i Norge og 12 til reiser i forskjelligt øiemed i udlandet. 

Fra de fleste af stipendiaterne har styrelsen modtaget indberet- 
ninger, hvoraf fremgaar, at stipendiaterne med stor interesse og som det 
synes med godt udbytte har studeret de forskjellige grene af fiskeri- 
næringen, til hvis studium stipendierne var givne. 

Fiskeriraadet 

Møde af fiskeriraadet afholdtes paa styrelsens kontor i tiden 3die 
— 8de juli 1903. Herunder behandledes det af styrelsen fremlagte budget- 
forslag for terminen 1904—1905. 

Til raadets møde i 1903 blev i henhold til departementets og stor- 
tingets forudsætning indkaldt de for aarene 1901 og 1902 valgte med- 
lemmer. For aarene 1904 og 1905 skal imidlertid nyt valg foretages. 
Ved valget er det bestemt, at den ved forrige valg benyttede valgordning 
skal benyttes ogsaa nu. 

Valg er allerede foregaaet for en flerhed af distrikter. 

Fiskeriraadets møde i 1904 er berammet til sammentræde paa sty- 
relsens kontor fredag den Iste juli d. a. 

Vragervæsenet. 

Ved lov af 29de november 1902 blev der som bekjendt aabnet ad- 
gang til under visse betingelser at benytte de ældre sildetønder lige til ud- 
gangen af aaret 1904; da lagrene af ældre tønder den Iste januar 1903 
var temmelig stort ca. 900 000 stykker, hvoraf ca. 200 000 isaltet, maatte 
dette selvfølgelig føie til, at vragning af sild — der kun kan foregaa 
med sild i den nye lovs tønder — maatte blive sterkt begrænset. Inde- 
haverne af de ældre tønder realiserer naturligvis først sin beholdning af 
disse; i løbet af 1903 gik der ogsaa en betragtelig mængde gamle tønder 
ud af landet og resten vil antagelig med nogenlunde lethed gaa med i 
løbet af 1904; først naar saa er skeet, vil vor sildeeksport høste frugten 
af den nye tøndelov. 

Man tør imidlertid udtale, at den nye tøndelov allerede nu har be- 
gyndt at virke godt, og der er enstemmighed om, at tønderne er fuldt 
ud tilfredsstillende, ja selv tidligere modstandere af loven indrømmer nu 
lovens berettigelse. 

Imidlertid har det vist sig, at bestemmelsen om, at tønderne først 
ved eksporten skulde fuldbaandes i underenden var mindre hensigtsmæssig, 



Digitized by 



Google 



- 6 — 

idet denne fuldbaanding under eksporten foraarsagede betydelig mere 
baade bryderi og omkostninger, end om fuldbaanding var foretaget allerede 
af bødkeren under tøndens forarbeidelse. 

Trondhjems handelsforening indsendte til styrelsen forslag om at 
faa loven forandret i dette punkt saaledes, at det bestemtes, at tønderné 
skulde fuldbaandes i underenden med en gang ved fabrikationen. 

Forslaget blev af styrelsen omsendt til udtalelse af børskomiteer, 
handels- og bødkerforeninger i de interesserede distrikter, der samtlige 
anbefalede forandringen. 

Under 5te mars d. a. indsendte styrelsen et med de indkomne ud- 
talelser overensstemmende forslag om, at alle sildetønder, hele og halve, 
skal være fuldbaandet for underenden. Departementet fandt imidlertid paa 
grund af den langt fremskredne tid ikke at kunne fremsætte kgl. proposi- 
tion i sagen for det da forsamlede storting. 

I kalenderaaret 1903 er følgende sildepartier vraget og stemplet: 

Fedsild. 
Tromsø distrikt 830 tdr. 100 kg. pakn. 211 tdr. 105 kg. pakn, 

Harstad — 429 „ — =— 

Sanne8sjøen — 100 „ — - — 

Bergen — 1 583 „ — *— 

Haugesund — 1 530 ,. — ?— 

4 472 tdr. 100 kg. pakn. 211 tdr. 105 kg. pakn. 

Slosild. 

Aalesunds distrikt .... 67 tdr. 100 kg. pakning. 
Bergens — - .... 100 „ — * — 

167 tdr. 100 kg. pakning. 

Fiskepakket sild. 

Fedsild 403 tdr. 

Slosild 1054 „ 

1457 tdr. 

Det samlede parti vraget sild er saaledes ikke meget stort, men 
vragerinstitutionen har dog havt sin betydning ogsaa derved, at flere 
eksportører, der ikke kunde faa sin sild offentlig vraget og stemplet, fordi 
de ældre tønder benyttedes, har sorteret, pakket og merket sin sild efter 
vragerinstruksens regler. 

Vragerne har været eksportørerne behjælpelig med at gjennemføre 
disse nye regler, idet de har været tilstede og paaseet arbeidets udførelse 
og ved privat attest bevidnet sortement og pakning. 



Digitized by 



Google 



— 7 — 

Vrageren i Kristiania oplyser, at han privat har besigtiget 

420 tdr. islandssild. 
Vrageren i Stavanger oplyser følgende: 

Han har ledet behandlingen af 537 „ skotsk vaarsild 

Veiet og besigtiget 562 „ vaarsild 

— 5 — 1 834 „ islandssild 

Ledet behandlingen af 8 997 „ — 

Vrageren i Haugesund oplyser: 

Ledet behandlingen af 8 200 „ vaarsild 

— r — 4 355 „ islandssild 

— :— 2 465 „ fedsild 

Vrageren i Bergen oplyser: 

Gjennemgaaet fiskepakket 7 360 „ fedsild 

—r— 1 690 „ islandssild 

— - — 480 „ nordsjøsild 

— = — 600 „ vaarsild. 

37 500 tønder. 

Flere vragere oplyser, at de ikke har noteret, hvad de saadan har 
besigtiget etc, men de fleste har i aarets løb ofte været tilkaldt for at 
veilede ved sortering, pakning etc. 

Den nye tøndelov har ogsaa skaffet vragerne ikke saa ganske ube- 
tydeligt arbeide. De har stadig med passende mellemrum kontrolleret 
tøndefabrikationen paa verkstederne, og paa enkelte steder maatte sty- 
relsen give vragerne ordre til at reise rundt i distriktet for at veilede 
bødkerne, disse reiser har gjort sin store nytte. 

Ved modtagelsen af kjøbte partier nye tønder har det været meget 
almindeligt, at kjøberne har tilkaldt vragerne for at de skulde paase, at 
tønderne var forarbeidet overensstemmende med loven, og vrage, hvad 
der var mangelfuldt; særlig i begyndelsen var det flere gange, at tøn- 
derne maatte tåges tilbage og feilene rettes. Denne del af vragernes 
arbeide har havt sin store betydning, idet tønderne, der nu leveres, kan 
siges gjennemgaaende at være helt overensstemmende med loven og be- 
vidstheden om, at vragerne kontrollerer hvad der arbeides, har sin gavnlige 
indflydelse. 

Med hensyn til selve vragningen og bedømmelse af vragerinstitu- 
tionens betydning og virkning i sin helhed, da er det altfor tidligt allerede 
nu at opgjøre sig nogen mening herom. 

Iaar vil de nye tønder blive mere benyttet, og efter hvad det ser 
ud til, vil ogsaa vragningen blive mere almindelig ; begyndelsen med vaar- 
silden lover ialfald godt. 



Digitized by 



Google 



— 8 — 
Fiskeriinspektørerne. 

I budgetforslaget for terminen 1904 — 1905 optog styrelsen til 
behandling spørgsmaalet om en omorganisation af fiskeriinspektørinstitu- 
tionen; ved behandling af bevilgningen for terminen 1903 — 1904 blev 
der nemlig i stortinget henstillet til administrationen at tåge under over- 
veielse spørsmaalet om inspektørstillingernes nedlæggelse; i henhold til 
denne henstillen optog styrelsen sagen til behandling. 

Da styrelsens enkelte medlemmer havde en noget forskjellig stilling 
til denne sag, blev der af styrelsens enkelte medlemmer afgivet særskilt 
forslag i sagen. Fiskeriraadet fandt at kunne slutte sig til det af dr. 
Hjort fremsatte forslag, der i det væsentlige gik ud paa at henlægge 
til inspektørerne alene det administrative arbeide vedkommende fiskerierne, 
havfiskefondslaan, opsyn m. v. Departementet fandt for sit vedkommende 
nærmest at kunne tiltræde det sidste forslag, idet der dog gjordes et 
forbehold med hensyn til overtagelse af opsynsvirksomheden ved Lofot- 
og Finmarksfisket. 

Næringskomiteen fandt ikke at kunne give dette forslag sin tilslut- 
ning, men henstillede til departementet at have sin opmerksomhed hen- 
vendt paa spørsmaalet om ikke samtlige inspektørstillinger burde sløifes. 

Imidlertid blev der for terminen 1904 — 1905 ikke besluttet nogen 
forandring, idet der bevilgedes til 3 fiskeriinspektører ; den 4de inspektør- 
stilling, stillingen i Finmarken, stod siden fiskeriinspektør Sørensens fra- 
trædelse ved udgangen af mai maaned 1903 ubesat; gagen for denne 
post blev besluttet inddraget. 

I den væsentligste tid af budgetterminen 1903 — 1904 har der saa- 
ledes kun været 3 fiskeriinspektører i virksomhed. 

Indberetning fra fiskeriinspektør Wallem og inspektør Johnsen om 
deres virksomhed findes indtaget længere ude i nærværende hefte af 
aarsberetningen. 

Fra fiskeriinspektør Buvig har man imidlertid heller ikke iaar mod- 
taget nogen særlig beretning om hans virksomhed som inspektør udenom 
de i andre hefter af aarsberetningen trykte specielle beretninger om storsild- 
fisket Østlandsfisket m. v. 

Fiskeriagenterne. 

I terminen 1903 — 1904 har der ingen forandring foregaaet med 
disse stillinger. 

Paa fiskeriraadets møde i 1903 blev imidlertid igjen vakt motion 
om en mulig sløfning af en eller flere af disse poster, idet en flerhed af 
raadets medlemmer udtalte som sin opfatning, at der ikke længer var 
behov for agentstillingerne i Hull og Hamburg. 



Digitized by 



Google 



— 9 — 

Vedkommende stortingskomité bemerkede i den anledning, at den 
an tog, at agentstillingen i Hull med mindst skade kunde undværes, hvor- 
for komiteen henstillede til departementet at tåge under overveielse spørs- 
maalet om denne stillings ophævelse fra udgangen af kommende budget- 
termin. 

Efter departementets anmodning har derefter styrelsen optaget dette 
spørsmaal til behandling. Resultatet af denne behandling vil blive frem- 
lagt i budgetforslaget for 1905 — 1906 og behandlet paa fiskeriraadets 
møde iaar. 

Fiskeriagenten i Rusland, der hidtil har boet i Riga, vil fra juni 
maaned 1904 efter derom truffen bestemmelse flytte til St. Petersburg. 

De større beretninger fra fiskeriagenterne indtages i aarsberetning 
vedkommende Norges fiskerier efterhvert som de indkommer; i nærvæ- 
rende hefte vil findes to beretninger fra fiskeriagenterne Johnsen og 
Dundas. Markedsberetninger forøvrigt tilstilles aviserne direkte. 

Godsrute paa England og ferskfiskrnte Senjen— Trondhjem. 

Denne sag blev som i forrige aarsberetning nævnt forelagt fiskeri- 
raadet ifjor. 

Fiskeriraadet vedtog først følgende beslutning angaaende eksport- 
forholdene i sin almindelighed : „I tilslutning til fiskeristyrelsens betenk- 
ning udtaler fiskeriraadet, at en forbedring af de nuværende eksport- 
forholde med hensyn til ferskfiskforsendelse til England er paatrængende 
nødvendig, og at bidrag fra statens side til dette øiemeds opnaaelse er 
paakrævet." 

Dernæst vedtog raadet følgende mere specielle forslag: 1) Der 
ydes en bevilgning af indtil kr. 70 000.00 for en ugentlig rute med 2 
baade paa ca. 400 tons i tiden Iste juli — 31te januar — i mindst 2 
aar — paa strækningen Trondhjem — Grimsby med anløb af Kristians- 
sund, Aalesund, Modøen og Florø og med afgang fra Aalesund lørdag 
aften. 2) Der oprettes en statsunderstøttet ferskfiskrute Senjen — Vester- 
aalen — Lofoten —Trondhjem underholdt af en mindre fiskekarrier i maane- 
derne mai — oktober. 

Den videre forberedende behandling af disse ruter har været fortsat, 
og vil man formentlig om ikke lang tid kunne indsende sagen til departe- 
mentet i fuldt udredet stand. 

Indsamling af oplysninger om Norges forskjellige fiskerier med 
beskrivelse af fiskevær rn. v. 

For terminen 1903—1904 var hertil bevilget kr. 1 200.00. 
Fra fiskeriinspektør Wallem, der har befatningen med dette arbeide 
bar styrelsen modtaget følgende indberetning : 



Digitized by 



Google 



— 10 — 

„Herved har jeg den ære at indberette om de foreløbige forsøg med 
indsamling af materiale til statistik vedkommende forskjellige grene af 
fiskeribedriften, hvorover hidtil ingen statistik har været- optaget; derhos 
tillader jeg mig, i henhold til udfaldet af disse forsøg, at komme med 
forslag om bevilgning til at igangsætte indsamling af materiale til en 
vis del af statistiske opgaver for det hele land. 

De specielle grene af fiskeristatistik, som har været gjenstand for 
nævnte forsøg, er det saakaldte daglige fiskeri (fangstudbyttet saavelsom 
fangstredskaberne) fiskeridistrikternes eget fiskeforbrug og videreforsendelse 
af fersk og tilvirket vare, fisketilførselen og fiskeforbruget i byerne, — 
for alle emners vedkommende for enkelte lokaliteter alene. Blandt op- 
gaver over statistik over fiskeforsendelser er der nogle særskilte ved- 
kommende forsendelsen pr. rutegaaende dampskibes førsel af det daglige 
fiskeris udbytte fra forskjellige distrikter paa kyststrækningen mellem 
Stat og den russiske grænse, til Trondhjem, samt videreforsendelsen paa 
jernbane fra Trondhjem til visse dele af indlandet, Sverige og Danmark 
og langs enkelte jernbanelinjer. En anden række opgaver har omfattet 
oplysninger angaaende antal og værdi af de under vinterfisket benyttede 
aabne og dækkede farkoster (deriblandt ogsaa dampbaade og motorbaade) 
inden Romsdals og Trøndelagens amter, samt dele af Nordlands og Fin- 
markens amter (forsøget i Tromsø amt maatte desværre opgives af 
mangel paa medhjælp). 

Det foreløbige udfald af forsøgene med nævnte indsamlingsarbeide, 
hvorved er fremskaffet en samling materiale, som dels allerede er ind- 
kommet og stykkevis er bearbeidet, dels venter at ville indkomme inden 
føie tid, kan betegnes at have ført til følgende resultat: 

1. Opgaver over det daglige fiskeris fangstkvanta og fangst- 
værdier for hele kystens vedkommende, vil kunne indsamles efter det 
benyttede system uden synderlig større ændring, o: efter den repræsen- 
tative undersøgelsesmetode, saafremt man dertil kan faa et tilstækkeligt 
antal intelligente fiskere eller lignende personer, som staar bedriften 
ganske nær. 

2. Opgaver over fisketilførselen til byernes torv og ud- 
salgssteder vil være forholdsvis lettere at indsamle i de større byer end 
i de mindre og mindste, hvor et faatal fiskere eller opkjøbere behersker 
markedet, holder de traditionelle høie priser, og nødig vil indlade sig 
paa at give offentligheden de fornødne oplysninger om forholdene. 

3. Opgaver over fiskeforbruget i bygderne vil kunne faaes 
lettere end i byerne, idet skik og brug er mere gjennemsigtige og ens- 
artede end blandt bybefolkningen i almindelighed. Men her som der 
maa der ydes „indsamlerne" eller „tællerne u fra første begyndelse en 
nøiagtig veiledning til arbeidets paalidelige udførelse, ligesom resultaterne 



Digitized by 



Google 



— 11 — 

maa kontrolleres allerede medens arbeidet foregaar, saa at misforstaaelser 
ikke kan medføre nogen større, uafvendelig ulempe. Det vil ogsaa være 
nødvendigt fleresteds at der overfor publikum gjøres personlig mundtlig 
rede for sagens øiemed, da der navnlig inden enkelte samfundsklasser 
er kommet tilsyne en vis uvillie mod at skulle give nærmere besked om 
vedkommende „huslige anliggender", eller fiskeriindkjøbenes hyppighed, 
størrelse og kostende pr. familie eller pr. person. Andensteds har der 
været lutter velvillie og interesse for sagen. 

4. Opgaver over fiskeførselen paa jernbanerne og med 
dampskibene vil nærmest være gjenstand for et ugentligt eller maaned- 
ligt kontorarbeide, som bliver at honorere i henhold til aftale med kon- 
torcheferne, (dersom det ikke faaes gratis udført). 

5. Opgaver angaaende farkosternes antal, værdi m. v. 
maa indsamles af sagkyndige folk, hvortil ikke kan henføres enhver op- 
synsbetjent (eller lensmand), hvad jeg før troede; selv i udpræged$ 
fiskeribygder kan ikke paaregnes fornøden sagkyndighed hos enhver 
af dem. 

6. Opgaver vedkommende de øvrige dele af fiskeribe- 
driften har kun i ganske liden udstrækning været indsamlet. Af under- 
søgelser desangaaende kan dog allerede nu sluttes, at hvad angaar op-, 
lysninger om de ældre og nyere fiskevær og fangstpladse, om den hele 
fiskeri-industri og de forskjellige slags anlæg, indretninger, bygninger 
m. v., saa maa disse indsamles paa en noget anden maade. Indsamlingen 
af materialet maa dels ske ved aastedsbefaring, dels ved personlig konfe- 
rence med eier eller bruger. Paa en lignende maade bør man tilveie- 
bringe opgaver med nærmere beskrivelse over de forhold, som er knyttet 
nær til selve fiskeriet som f. eks. fiskehavets beskaffenhed, farvandet og 
dets seillede og landmed, fyre og seilmerker, havne, ankerpladse, tildels 
ledsaget af fotografier; om flere af disse emner foreligger allerede, i 
andet øiemed, værdifulde oplysninger. 

7. Opgaver vedkommende fiskerne og fiskerbefolkningen 
samt andre til bedriften knyttede samfundsklasser eller næringsdrivende 
har ligget ganske udenfor de hidtil gjorte forsøg med indsamlingsarbeidet, 
ligesom opgaver angaaende de forskjellige sociale og økonomiske forhold, 
som kommer ind under fiskeribedriftens forskjellige grene. 



Hvad angaar det materiale, som er blevet indsamlet, og som dels 
er under bearbeidelse, dels først senere skal kompletteres for derefter 
at kunne bearbeides, saa viser det sig, at man ved saadant materiale vil 
kunne konstatere, hvilken betydelig rolle i det økonomiske velvære hos 



Digitized by 



Google 



— 12 — 

befolkningen det daglige fiskeri spiller, og at betydningen kan være høist 
forskjellig i de forskjellige distrikter, ligesom udnyttelsen af fangsten for 
større kyststrækningers vedkommende i saa høi grad beror paa, hvor- 
ledes de enkelte lokaliteter kan komme i let og hurtig forbindelse med 
de rutegaaende dampskibe, særlig hurtigrutens skibe, som gaar til de 
større forbrugsmarkeder og eksportbyer for ferskfisken. En bearbeidelse 
af dette materiale maa ogsaa kunne tjene til veiledning for eventuel 
etablering af nye ruter saavelsom ændringer i de bestaaende for paa den 
maade at kunne bringe de fiskende kyststrøg i desto bedre forbindelse 
med forbi ugsmarkederne. 

Efter de foreløbige resultater at dømme er „det daglige fiske" for 
enkelte kyststrøg af ligesaa stor, maaske af større betydning end „de 
store fiskerier", medens det for andre, mere isolerede øgrupper ude ved 
havkysten er af ringe betydning for ø i eb likket, men maa kunne ud- 
vikles betydeligt, saasnart dels passende redskaber bliver mere anvendte, 
dels bekvemme forbindelser med dampskibsruter kan opnaaes. 

Naar bearbeidet materiale foreligger ogsaa for de større dele af 
den øvrige kyst, vil der vistnok kunne skaffes oplysning om sammen- 
hængen med den ikke ringe feil i vor nuværende statistik, at f. eks. 
eksporten af klipfisk, tørfisk og saltfisk tilsammenlagte repræsenterer 
15 — 20 millioner stykker flere fiske, end det opfiskede (for eksport 
bestemte) samlede kvantum udgjør ifølge statistiken. Et noget nær lig- 
gende forhold er tilstede, hvad angaar sildefiskets afkastning og silde- 
eksporten af tilvirket vare, ligesaa angaaende tran og rogn. Denne man- 
gel ved vor officielle statistik gjælder ikke enkelte aar; mangelen er fun- 
det ved at sammenholde opgaverne for tidsrum paa 10 — 20 aar, og den 
kan ikke forklares paa anden maade, end ved: dels for smaa opgaver 
for flere distrikter, dels forbigaaelse af „det daglige fiske"s afkastning 
for mange andre distrikter. Fiskeriernes aarlige afkastning for befolk- 
ningen og deres økonomiske betydning for landet er ganske bestemt be- 
tydeligt større end de 25 — 30 millioner kroner som nu ansees for sta- 
tistisk konstateret. 

Imidlertid vil dog opgaver over befolkningens aarlige fiskeforbrug 
bedre end noget andet vise, hvilke betydelige kvanta fisk, som enten 
ligger ganske udenfor statistikens nuværende ramme, eller som kun for 
en ringe brøkdel indkommer i tabellerne. Her gjælder det ikke feil og 
unøiagtigheder, men hele upaaagtede dele af fiskeribedriften. Og dette 
kan være end mere at beklage. Hvormeget fisk der aarlig spises af 
landets befolkning kan for nærværende ikke paa vises; men at forbruget 
er ganske betydeligt er hævet over tvil; ligesaa er det sikkert, at medens 
en stor del af befolkningen daglig spiser fisk, helst fersk fisk, ved 1 eller 
2 maaltider, og finder sin vigtigtigste føde i fisk (og melvaremad) maa 



Digitized by 



Google 



— 13 — 

en maaske ligesaa stor eller større del af landets befolkning nøie sig 
med et eller to fiskemaaltider pr. uge og betale disse noksaa høit; i 
større dele af indlandet er fisk en sjelden ret paa det daglige bord; 
og blandt de store, brede lag i Østlandets lavlandsbygder saavelsom i 
nogle større byer (deriblandt Kristiania) hører almindelig fersk fisk til 
luksusretterne, som kun ny des ved festlige anledninger. 

Vi er her inde paa ernæringsforhold af stor betydning i flere hen- 
seender: fra et fiskeristandpnnkt betragtet maa dette forhold vække den 
største opmerksomhed, idet man deraf vil kunne erfare, i hvilken stor 
udstrækning det hele lands befolkning kan siges at lide under den nu- 
værende tingenes tilstand : langs store dele af kysten en overflod af dag- 
lig fisk, som ikke kan bringes op i nogen større værdi; inde i landet 
og i ikke faa byer en saa stor mangel paa ferskfisk og fiskespiser, at 
disse betragtes som festlige retter og betales langt høiere end fineste 
kjød og vildt. Samtidig som vi eksporterer fiskeriprodukter til et aarligt 
beløb af 45 — 50 millioner kroner, er samfærdselsmidlerne ordnet saaledes, 
at vi kan „fiskeføde u en stor del af befolkningen for en bagatel, medens 
en andel del — store distrikter — neppe faar en mundfuld saltvandsfisk 
pro persona oftere end et par gange aarlig, og da som en kostbar herre- 
ret ved et festmaaltid! 

Beregningerne over fiskeforbruget er en vidtløftig sag, og det fore- 
liggende materiale kan kun kaste streiflys over enkelte sider af sagen. 
For dog at kunne belyse forholdet saapas, at man kan faa nogenlunde 
veiledende data at holde sig til og omtrentlige aarlige summer at regne 
med skal her anføres nogle ^resultater", som er fremkomne paa grundlag af 
før anstillede undersøgelser, men som for en ikke ringe del er skjøn og 
skjønsinæssige overslag. 

I landets 3 nordligste amter skulde mere end den halve befolkning 
antages at spise fisk 1 å 2 maaltider daglig, gjennemsnitlig hele aaret, 
det skulde blive ialt ca. 100 b. 120 mill. kg. som efter en middelstor 
handelsværdi af bare 3—5 øre pr. kg. vilde blive mellem 4 og 5 millio- 
ner kroner. I amterne søndenfor til - og med de bergenhusiske skulde 
kvantum og værdi tilsammen være 92 millioner kg. værd ca. 6 millioner 
kr., kystamterne søndenfor Sletten og østenfor Lindesnæs kan neppe, 
efter beregningerne, antages at forbruge mere end 14 mill. kg. og 2 
mill. kr. 

Hvormeget den øvrige befolkning, navnlig i indlandsbygderne aarlig 
forbruger, kan man neppe have nogensomhelst begrundet formodning om, 
uagtet der ogsaa derom findes opstillet skjønsmæssige tal for nogle lo- 
kaliteter. Endel saltvandsfisk forbruges dog noget nær i alle distrikter, 
om end kun i form af spegesild og hermetiske varer, samt saltet og tør- 
ret fisk mere leilighedsvis. De foran nævnte tal skulde som resultat give 



Digitized by 



Google 



— 14 — 

en samlet sum af ca. 220 millioner kilogram, som maaske kan forøges 
til 225. Værdien, som varierer sterkt efter bygdernes samfærdselsmaader, 
er for nævnte opgaver beregnet til 12 å 13 millioner kroner og kunde 
skjønsmæssig forhøies til 14 å 15 mill. kr. 

Her er nærmest tænkt paa lan ds befolkningen i det hele tåget. 
Hvad bybefolkningen angaar, saa haves nogle faa mere statistisk optagne 
opgaver; men heller ikke disse er saaledes tilvciebragte, at de kan be- 
tegnes som tilforladelige. Ti dels haves alene fiskeforbrugets salgs v ær di 
for de vigtigste fiskesorter, dels haves bare den samlede vægt. Alene 
for nogle ganske faa byer, hvis fiskeforsøg har været gjenstand for de 
her omhandlede forsøgsundersøgelser, haves opgaver baade over kvanta 
og værdier. Nedenfor skal jeg sammenstille en tabel over nogle af dem, 
mere for at vise hvorledes de tager sig ud, end for at levere nogen paa- 
lidelig opgave: 

Kristianias fiskeforbrug anslaaes til ca. . . 2 800 000 kr. 
Bergens — — - - . . 825 000 „ 

Trondhjems — — - - .. 300 000 „ 

For fire andre byer, som er statistisk undersøgt, og hvoraf 2 er 
middelstore og 2 mindre byer haves følgende opgaver: 

Kvantum. Salgsværdi. 

Kristiansund ca. 382 400 kg. 53 000 kr. 

Fredrikshald „ 137 000 „ 70 900 „ 

Hamar „ 136 600 „ 72 400 „ 

Levanger „ 57 600 „ 10 380 „ 

En sammenligning mellem de ligestore byer Kristiansund og Fre- 
drikshald giver det ligesaa mærkelige som instruktive resultat, at man i 
Kristiansund for 53 000 kr. faar over 2 3 /* gange mere fisk for pengene 
end man i Fredrikshald faar for ca. 71 000 kr., eller; gjennemsnitlig 
koster 1 kg. fiskemad i Kristiansund ca. 14 øre, men i Fredrikshald ca. 
52 øre; dog maa her straks tilføies, at i Kristiansund forbruges meget 
af billig fisk (sei, smaasild, saltfisk) medens fiskehandlerne i Fredriks- 
hald ikke „fører" disse varer i synderlig grad. Ogsaa paa Hamar be- 
tales fisken — omtrent bare ferskfisk — noksaa høit. Sammenlignet 
med Fredrikshald viser det sig, at den 6 000 indbygger store Hamar 
forbruger mere fisk end den dobbelt saa store Fredrikshald med ca. 
12 000 indbyggere; Hamars bekvemme anledning til at faa daglige for- 
sendelser af fisk fra Trondhjem saavelsom fra Kristiania er visselig en 
af aarsagerne til byens gode forsyning med fisk, navnlig god ferskfisk. 



Digitized by 



Google 



— 15 — 

Sammenlignes Levanger og Kristiansund, byer som har jevn fiskefor- 
syning fra sine egne og omegnens fiskere, saa sees, at fiskeforbruget pr. 
individ er nogenlunde ligestort, 33 — 36 kg. for enhver af disse byer pr. 
individ pr. a ar. 

Det for Hamars vedkommende meget oplysende materiale er for 
enkelte dele bearbeidet, og deraf fremgaar resultater som ganske godt 
beviser, at den for øiemedet benyttede „repræsentative undersøgelses- 
metode" passer bedre end maaske nogen anden. Som eksempler paa, 
hvad der ved et forholdsvis lidet apparat af tællere og kontrollører kan 
tilveiebringes af oplysninger, kan anføres som resultater følgende tabel 
over fiskeforbruget i henhold til nøiagtige opgaver inden befolkningens 
forskjellige klasser: 

Fiskeforbruget gjennemsnitlig: 



Antal familier 


Ant. pers. 


Pr 


uge 


pr. familje 


pr. person 


13 kjøbmandsfamiljer . 


99 


kr. 


24.00 


kr. 1.84 


24.2 øre 


47 haandverkerfamiljer 


254 


W 


53.58 


„ 1.14 


20 „ 


6 embedsmandsfam. . 


59 


n 


17.70 


„ 2.95 


30 „ 


17 jernbanefolksfam. . . 


98 


r 


17.55 


„ 1.03 


17.9 „ 


27 forskjellige klasser 


146 


» 


40.95 


* 1.51 


28 „ 


21 arbeiders — 


91 


w 


19.35 


„ 0.92 


21.2 „ 



131 747pers. kr. 173.13 

Naar bortsees fra jernbanefolk som betaler liden fragt for sin fisk, 
bliver forbruget pr. person noksaa jevnt; at nogle faa embedsfamiljer 
forbruger mest, har sin lokale forklaring." 



Yandrelærer i baadbyggeri. 

For terminen 1903 — 1904 var hertil bevilget kr. 3 000.00 og som 
vandrelærer fungerer fremdeles baadbygger Johannes Selsvik. 

Kurset i Hemmes, der var begyndt Ilte februar 1903, fortsattes 
i følgende budgettermin og afsluttedes den 22de mai. Der var 2 elever, 
der begge var øvede baadbyggere af klinkbyggede baade, og som under- 
yisningsgjenstand hyggedes en kravelbygget ha.vfiskebaad af anerkjendt 
tyP e > bygget for senere anbringelse af motor som hjælpemaskine. Baaden 
yar 22 ton br., 44 V2 fod lang, 15 fod bred, 6 Va fod dybtgaaende i 
ballast, to master. 

I Strandebarm begyndte et nyt kursus paa gaarden Røirvik 6te 
juli som afsluttedes 12te oktober. Her undervistes 7 elever under byg- 
ning af en spidsstavnet, kravelbygget dæksbaad, drægtig 21 tons brutto 
med en længde af 44 og bredde af l4 l /2 fod. Baaden var samtlige 
elevers eiendom og bygget til havfiskebaad. 



Digitized by 



Google 



— 16 — 

I Bindalen begyndtes næste kursus 29de oktober, efter at læreren 
i nogle dage havde hjulpet til at udtage de fornødne materialier, og 
afsluttedes 25de februar 1904. Der byggedes en kravelbygget dæksbaad, 
15 tons dr., 40 fod lang, 13 fod bred, 6V2 fods dybgaaende i ballast 
og rigget som de foregaaende med 2 master. Eleverne var ogsaa her 
selveiere af baaden og materialerne anskaffet for deres regning ved et 
af kommunen garanteret banklaan. Elevernes antal var 6. Ordføreren 
udtaler i en senere skrivelse til fiskeristyrelsen : „Det tidligere afholdte 
kursus her har givet et opmuntrende resultat og det skulde være at 
ønske at her kunde opnaaes et' til, ." 

Fra Bindalen drog vandrelæreren til Saltdalen, hvor man for at 
imødekomme ønsket derom fik istand kurser paa flere steder, hvor der 
dannedes egne byggelag, der modtog tilsyn og teoretisk undervisning 
hver for sig, saaledes at læreren reiste mellem byggestederne. Kurset 
begyndte 9de mars med 8 elever. 

Om kursets videre gang vil senere komme beretning, da største- 
delen falder i indeværende budgettermin. 

Da den for et kursus oprindelig bestemte tid af 3 maaneder har 
vist sig altfor knap, har man erholdt departementets samtykke til at 
udstrække kurserne til 4 maaneder medregnet den for reiserne mellem 
distrikterne fornødne tid. I denne termin er kun for høstmaanederne 
bestemt et kursus i Jondal, Hardanger, medens ledningen af sommer- 
kurset efter at læreren er færdig i Saltdalen, endnu ikke er bragt i 
orden. Der er forespørsler fra tre steder om dette kursus. 



Havfiskefondenes forvaltning i tiden fra Iste april til 31te mars 1904. 

a) Det ældre havfiskefonds 

midler er — ligesom tidligere — ogsaa i sidste termin i stor ud- 
strækning anvendt til mindre dæksbaadlaan i Nordlands og Tromsø 
amter, omend disse amters part af laanemidlerne ikke har været saa 
dominerende som før. 

Til Finmarken er der bevilget 4 laan paa tilsammen kr. 7 700.00. 

I de sydligere amter er laan væsentlig ydet til noget større fartøier 
— tildels med hjælpemaskine. 

Af de motorfartøier, som er opførte paa listene nedenfor, er enkelte 
meget smaa. Disse mindre dæksbaade med en liden motor betegner on 
nyhed inden den norske fiskerflaade, og tør have betingelser for at blive 
lønsomme farkoster. 

Der har ikke været bevilget laan til dampskibe eller fabrikanlæg. 

Behovet for laan af dette fond har stadig været større end de 



Digitized by 



Google 



— 17 — 

disponible midler. Ved budgetterminens udløb var 24 laaneandragender 
hvilende paa styrelsens kontor til et samlet beløb af over kr. 60 000.00. 
Disse ekspederedes i indeværende budgettermin, da der igjen blev midler 
disponible ved de indkomne afdrag. 

Den gjensidige assuranceforening for fiskefartøier „Sainhold" i 
Tromsø har havt saa store tab ved havarier, at den i 1901 har seet 
sig nødsaget til at indstille sin tegning af ny risiko. Derved er der i 
de nordlige landsdele opstaaet assurancenød. Fiskeristyrelsen har under 
udarbeidelse en forestilling om statsunderstøttet og statskontrolleret for- 
sikring af fiskefartøier. 

Ved tvangsauktion over et til fondet pantsat motorfartøi blev 
kr. 1 783.89 af fondets tilgodehavende udækket. Ellers er intet tab lidt. 

Nærmere om udlaan vil sees af nedenstaaende tabeller. 

Fortegnelse 

over anviste laan i terminen 1903 — 1904. 



Amt 



Finmarken 

Tromsø 

Nordland 

N. Trondhjem 

Romsdal 

N. Bergenhus 

S. Bergenhus 

Stavanger 

Lister og Mandal. . 

Smaalenene 

Ialt 



Deraf 



$ 

p 



t^ co 
J4 



1 

8 

10 

1 



1 
11 
10 

1 

3 

1 

i 

2 : — 

2 |- 

2 j - 

1 I — 



*å 



•~ ca 

o 
o 

£_ 



34 I 20 I 9 



Den stillede 
sikkerhed 






a -a 

i * 

§ bo 



cv 



2§ 



13 20 i l 



Laanesummenes 
samlede beløb 



kr. 



1 600.00 
28 800.00 
16 600.00 

2 000.00 
1 1 000.00 

3 500.00 
9 000.00 

16 000.00 
9 700.00 
8 000.00 



106 200.00 



Digitized by 



Google 



— 18 — 

Den 31te mars 1904 var følgende laan bevilgede, men endnu ikke 
anviste : 





1 




Deraf 




Den stillede 
sikkerhed 






<V 


u 


U 
9) 




, 


u 


De tilsagte laans 


Amt 


"3 

■w- 

a 
< 


-8 


0> 

al 


Hf 


c t! 
« os 


s § 

S « 


2 o 

00 CB 


samlede beleb 






$ 








o W) 


> M 








^ 


0) 
00 


o 
S 




w 


0> 

0Q 


kr. 


Finmarken 


3 


2 


— 


1 


1 


2 





6 100.00 


Tromsø 


12 

8 


9 
5 


2 
1 


1 
2 


4 

1 


8 
6 


1 


30 300.00 


Nordland 


14 700.00 


S. Trondhjem 


3 


2 


1 


— 


— 


2 


1 


6 000.00 


Romsdal 


4 
1 


1 


1 


3 


3 
l 





1 


14 000.00 


N. Bergenhus 


3 000.00 


S. Bergenhus 


1 


— 


1 


— 


1 


— 





5 000.00 


Bergens by 


1 


— 


1 


— 


1 





3 


4 500.00 


Ialt 


33 


19 


7 


7 


12 


18 


83 600.00 



For en del fartøier er der foruden den i listene opførte pante- 
sikkerhed i fartøiet ogsaa ved siden heraf stillet selvskyldnerkaution eller 
pant i fast eiendom. 

b. Det nye havfiskefond 

har ikke været saa søgt som tidligere vel nærmest som følge af de par 
sidste aars flaue fiskerier, under hvilke temmelig mange af de nye fisker- 
dampbaade har givet et daarligt udbytte. Af de i terminen anviste 11 
laan var de 9 bevilgede aaret forud eller tidligere. Den 31te mars 1904 
var der bevilget men ikke anvist 2 laan til Romsdals amt og et til Smaa- 
lenene til et samlet beløb af kr. 65 000.00. Samme dato havde fondet 
en kontantbeholdning paa ca. kr. 70 000.00 udover de givne laanetilsagn. 

Der er bevilget et laan til et større seilfartøi med damphjælpe- 
maskine efter hollandsk model for større drivgarnsfartøier i Nordsjøen. 

Fondet har i terminen ikke lidt noget tab paa sine pantelaan. 

De i budgettei minen anviste laan er følgende: 



Digitized by 



Google 



— 19 — 

Vardø 1 laan kr. 17 000.00 

Nordland 4 „ „ 63 000.00 

Aalesund 2 „ „ 34 000.00 

- Nordre Bergenhus amt 1 „ „ 25 000.00 

Bergen : . 2 „ „ 38 000.00 

Stavanger 1 „ „ 20 000.00 

Ialt 11 laan kr. 197 000.00 

Tabeller over havfiskefondenes status er indtaget pag. 93 og 94. 

Underretningsvæsenet vedkommende flskerierne. 

I budgetterminen er efter underhandlinger med telegrafstyrelsen ind- 
ført en ny ordning med hensyn til cirkulærtelegrammernes ekspedition, 
der skaffer en betydelig tidsbesparelse og saaledes muliggjør den fornødne 
urtpidnlnr. uden at den tidligere paaklagede overfyldning af linjerne finder 
sted i samme grae &oxa før. Cirkulærtelegrammerne om flskerierne har 
nu hver erholdt sit no. og abonireroeatet paa dem, der før gjaldt for hele 
samlingen, er nu forandret til at kunne tegnes for de „opslags no. M , man 
ønsker. Nærmere om denne ordning findes i telegrafstyrelsens cirkulære 
no. 11 1903. 

Cirkulærtelegrammerne vedkommende flskerierne, deres opslags no., 
af sender, indhold m. v. er nu: 

Fra fiskeristyrelsen. 
Opslag 1. Saltsildmarkedet, gjennem fiskeriagenterne. Naar anledning. 
„ 2. Fersksildmarkedet, gjennem do. Naar do. 

„ 3. Ferskfiskmarkedet, gjennem do. Naar do. 

4. Udenlandske sildefiskerier, gjennem do. m. fl. I regelen en 
gang ugentlig i fisketiden. 

5. Klipfiskmarkedet, gjennem konsulen i Bilbao. En gang ugentlig. 

6. Amerikas og Irlands makrelfangst, gjennem konsulen i Boston 
og fiskeriagenten i Hull. En gang ugentlig i den bedste 
fisketid. 

„ 7. Dorgemakrel fra Nordsjøen. En eller to gange ugentlig i 

fisketiden. 
„ 8. Skreifisket, landskvantum. En gang ugentlig i fisketiden, i 

regelen søndag eller mandag. 
„ 9. Fedsildfisket, nordsjøsild, smaasild, landskvantum. En gang 

ugentlig i fisketiden, i regelen søndag eller mandag. 

Storsild og vaarsild. 

„ 15. Storsildfisket, hovedtelegram, kvantumsopgave, fra chefen for 
Underretningsvæsenet for fisket. I fisketiden flere gange 
ugentlig. 



n 



n 
r* 



Digitized by 



Google 



— 20 — 

Opslag 16. Storsildfisket, kort oversigtstelegram fra chefen for under- 

retningsvæsenet for fisket. I fisketiden en h to gange ugentlig. 
„ 17. Storsildfisket, østlandsfisket, fra do. En eller flere gange 

ugentlig i fisketiden. 
„ 18. Storsildfisket i søndre Tr on dh jerns amt, fra stiftamtmanden, 

Trondhjem. Til ubestemt tid, naar fisket foregaar. 
„ 19. Vaarsildfisket, hovedtelegram, kvantumsopgave fra opsyns- 
- chefen. Flere gange ugentlig eller dagligt i fisketiden. 

Aftentelegram. 
„ 20. Vaarsildfisket, kort oversigtstelegram, fra opsynschefen. En 

h to gange ugentlig i fisketiden. 
„ 21. Vaarsildfisket, foreløbige dagsmeldinger, fra assistenten i 

søndre distrikt. I regelen hver formiddag i fisketiden. 
„ 22. Vaarsildfisket, foreløbige dagsmeldinger, fra assistenten i 

nordre distrikt. I regelen hver formiddag i fisketiden. 

Skreifiskerierne. 

„ 24. Skreifisket, Søndmør, fra byfogden, Aalesund. I regelen 
hver lørdag, naar fisket er kommen i gang. 

„ 25. Skreifisket, Romsdals fogderi, fra byfogden, Molde. Do. 

„ 26. Skreifisket, Nordmøre, fra byfogden, Kristiansund. Do. 

„ 27. Skreifisket, søndre Trondhjems amt, fra stiftamtmanden, 
Trondhjem. Do. 

„ 28. Skreifisket, (Vikten) nordre Trondhjems amt, fra opsynsbetj. 
i Vikten. Do. 

„ 29. Skreifisket, Nordlands amt udenom Lofotens opsynsdistrikt, 
fra amtmanden, Bodø. Do. 

„ 30. Skreifisket, Lofotens opsynsdistrikt, fra udvalgsformanden ved 
lofotfisket. Hver onsdag og lørdag. 

„ 31. Skreifisket, Tromsø amt, kvantumsopgave m. v., fra stiftamt- 
manden, Tromsø. Hver lørdag, naar fisket er kommen i 
gang. 

„ 32. Skreifisket, Finmarkens vinterfiske, fra amtmanden, Vadsø. 
Helst en gang ugentlig. 

„ 33. Loddefisket, Finmarkens vaartorskefiske, fra amtmanden, 
Vadsø. En eller flere gange ugentlig. 

„ 34. Skreifisket, Tromsø amt, fisket i enkelte vær, fra stiftamt- 
manden, Tromsø. En gang ugentlig, helst torsdag, naar fisket 
er i gang. 

„ 35. Loddefisket, Finmarkens vaartorskefiske, daglige telegrammer 
om fisket i de forskjellige vær, fra amtmanden, Vadsø. 



Digitized by 



Google 



— 21 — 

Opslag 36. Skreifisket, lokaltelegram, yttersiden, Røst og Værø, fra op- 
synsbetjentene i Dverberg, Øksnæs, Bø, Gimsø, Borge, Værø 
og Røst. En gang ugentlig, naar fisket er i gang. 

„ 37. Skreifisket, Lofotens opsynsdistrikt, daglige meldinger om 
fisket i de enkelte vær, fra opsynsbetjentene i Lofoten. 

„ 38. Skreifisket, Lofotens opsynsdistrikt, kvantumsopgave til Lofot- 
værene, fra udvalgsformanden. Hver lørdag. 

Fedsildfisket m. v. 

„ 40. Fedsildfisket, Stavanger amt, ved amtmanden Stavanger. 
Leilighedsvis, naar fisket slaar godt til. 

„ 41. Fedsildfisket, Søndre Bergenhus amt, ved amtmanden, Ber- 
gen. Do. 

„ 42. Fedsildfisket, Nordre Bergenhus amt, ved amtmanden, Leik- 
anger. Do. 

r, 43. Fedsildfisket, Romsdals amt, ved amtmanden, Molde. Hver 
lørdag i fisketiden. 

„ 44. Fedsildfisket, Søndre Trondhjems amt, ved stiftamtmanden, 
Trondhjem. Do. 

„ 45. Fedsildfisket. Stør og Værdalens fogderi, fra fogden, Lev- 
anger. Do. 

46. Fedsildfisket. Inderøens fogderi, fra fogden, Stenkjær. Do. 

47. Fedsildfisket. Namdalens fogderi, fra fogden, Namsos. Do. 

48. Fedsildfisket. Nordlands amt, fra amtmanden, Bodø. Do. 

49. Fedsildfisket. Tromsø amt, fra stiftamtmanden, Tromsø. Do. 

50. Fedsildfisket. Finmarkens amt, fra amtmanden, Vadsø. Do. 



Man har ogsaa i denne budgettermin udsendt ugentlige opgave- 
tabeller over skreifiskets udbytte for de enkelte distrikter og i sin 
helhed sammenlignet med nærmestliggende tidligere aars. 

Lignende tabeller for fedsildfisket, som var paatænkt, har man 
ikke kunnet udsende, da de modtagne telegrammer om dette fiske endnu 
delvis var mindre brugbare til at lave en tilfredsstillende opgavetabel af. 



Fiskeristatistiken. 

I terminen er udkommet heftet for 1902 indeholdende samme slags 
opgaver og tabeller som nærmest foregaaende aar. Desuden er indtaget 
en ny tabel 2 g: Opgave over fangstens anvendelse, vedkommende 
skreifiskerierne. 



Digitized by 



Google 



— 22 — 

De af flskeristyrelsen ndgivne pablikationer vedkommende Norges 

fiskerier. 

I budgetterminen er udkommet af „Aarsberetning vedkommende 

Norges fiskerier" følgende hefter: 

Bte hefte 1902 indeholdende beretninger fra fiskeriinspektørerne om deres 
virksomhed i aaret 1902 og fiskeriagent Dundas beretning om Tysk- 
lands silde- og fiskehandel i 1902. 

6te hefte 1902: Beretninger om samtlige skreifiskerier udenfor Lofotens 
samt fiskeridirektør Westergaards oversigt over handelen med fiske- 
produkter i 1902 og fiskeriagent Hans Johnsens beretning om Norges 
fiske- og sildehandel med Storbrittanien i 1902 m. v. 

Iste hefte 1903: Beretning fra flskeristyrelsen for budgetterminen Iste 
april 1902— 31te mars 1903 og fiskeriselskabernes og -foreningemes 
aarsberetninger m. v. for samme termin. 

2det hefte 1903: Wollebæk om ræker og rækefiske, Knut Dahl: to be- 
retninger om fiskeforsøg i Finmarken og undersøgelser af skrei- 
banker med d/s „Fri" og beretning fra bestyrer Henrik Bull om 
forsøgsstationens virksomhed i 1902. 

3die hefte 1903: Beretning om storsildefisket og østlandsfisket høsten 
1902 og vaarsildefiske m. v. 1903 ved fiskeriinspektør Buvig samt 
om Norges sildehandel med England 1902 — 1903 af fiskeriagent 
Johnsen. 

4de hefte 1903: Lofotfiskeriet 1903 ved udvalgsformand Rich. Hansen. 
Af fiskeriagenternes, Knut Dahls og Wollebæks m. fl. beretninger 

er der uddelt særaftryk. 

Røvær— Titranfondet. 

(Den del, der forvaltes af flskeristyrelsen.) 

Som i forrige aarsberetning meddelt indestod den Iste januar 1903 

i Bergens privatbank kr. 60 080.11 

og i Bergens kreditbank „ 47 902.90 

Tilsammen kr. 107 983.01 

Indtægt i aaret 1903: 

Renter i Bergens privatbank kr. 2 525.86 

Renter i Bergens kreditbank „ 2 013.87 ^ g^g 73 

Status den Iste januar 1904 kr. 112 522.74 
hvoraf indestaaende i Bergens privatbank kr. 62 605.97 
og i Bergens kreditbank 1 . _ „ 4 9 916.77 kr U2 522.74 



Digitized by 



Google 



Fra 
fiskeriinspektøren for Romsdals og Trøndelagens amter. 



Beretning 

om hans virksomhed i aaret 1903. 



Fyrbelysningen og fiskerierne. 

Efterat der i de sidste aar er blevet opført adskillige fyrlygter og 
større fyre i fiskeridistrikterne, skulde man have ventet, at kravene paa 
at faa flere vilde aftaget. Inden mit distrikt er dette slet ikke tilfældet. 
I aarets løb og navnlig paa mine reiser ude i skjærgaarden er der sta- 
digen bleven rettet forespørgsler til mig om at faa høre min mening dels 
om ændringer ved de ældre fyre, dels om anbringelse af nye hist og 
her i seilløbene. Mere end nogensinde tidligere har jeg i 1903 været 
optaget af saavel korrespondence og fiskerimøder som af reiser og seilads 
for udredning af spørgsmaal vedkommende fyrbelysning for fiskerierne. 

De mange nye krav om fyre er en noget nær nødvendig følge af 
den udvikling, som vore fiskerier har faaet i de sidste 4 å 5 aar, i alle 
fald inden mit distrikt. Og jeg tager neppe feil, naa jeg mener, at for- 
holdene arter sig paa samme maade paa en større del af den øvrige 
kyst, om end ikke i saa udpræget grad som her. 

Det forekommer mig, at forholdene i de fleste mere fremskredne 
fiskeridistrikter i denne henseende maa føre til, at spørgsmaalet om for- 
slag og bevilgning til opførelse af fyrlamper og fyre væsentlig for fiske- 
riernes skyld bør ordnes noget anderledes end hidtil. Der kan vistnok 
aden synderlig ulempe eller ekstraarbeide fra noget administrationskontor 
bringes større planmæssighed og ligeligere fordeling i anbringelsen af 
nye fyrlygter. Saavidt jeg kan forståa er tilfældige omstændigheder ofte 
en bestemmende grund til at der fremkommer forslag og opnaaes bevilg- 
ning. Fra en eller anden driftig og tænksom fisker kommer et forslag, 
og idet han henviser til hvor langt andre kyststrøg er naaet frem i bedre 



Digitized by 



Google 



— 24 — 

fyrbelysning, er det let for ham at vinde kommunestyrelsens støtte, eller 
faa samlet nogle snese af underskrifter paa sit forslag, eller opnaa et 
fiskermødes eller fiskerforenings enstemmige tilslutning og varmeste anbe- 
faling. Og inden kort tid foreligger da et krav om en bedre fyrbelysning 
for en enkelt lokalitet; i pressen fremholdes kravets retmæssighed og 
anbefales forslaget til snarligste imødekommenhed. Naar det saa — ad 
en eller anden officiel vei — er fremkommet til behandling og indstilling 
fra fyrvæsenets kontor, kan det befindes at mangle al fornøden udredning 
af sagen, eller bare have en høist begrænset nyttevirkning; det har og- 
saa hændt, at forslaget som beroende paa en helt feilagtig opfatning af, 
hvorledes fyrbelysningen maa være ordnet, har vist sig umuligt at gjennem- 
føre, eller i virkeligheden vilde medføre en stor fare for seilere, og slet 
ikke gavne nogen anden end godt-lokalkj endte baadfolk. 

Sagens forberedelse kan ofte ikke blive andet end tilfeldig og 
overfladisk, idet de personer, som i bedste mening og med største energi 
arbeider for sagen, kan mangle fornødent skjøn paa dets praktiske sider, 
eller endog mangler indsigt i at kunne benytte eller bedømme brugen af 
et fyr. Det hænder ogsaa, at der under sagens forberedende gang 
kommer forskjellige, indbyrdes afvigende eller endog modstridende inter- 
esser til at gjøre sig gjældende, saa det endelige forslag i grunden ikke 
kommer til at gjælde fiskeriernes interesser, men f. eks. den lokale 
dampskibsfart, eller ikke vil kunne gavne seilende farkoster, men alene 
roendes, aabne baade i magsveir — kort sagt: det hænder, at forslaget 
, tilslut viser sig ubrugeligt for ethvert øiemed af betydning, og at lange 
tiders arbeide og diskussion i møder, med tilhørende korrespondencer og 
undersøgelsesreiser har været spildt møie og bortkastet tid og udgift. 
Og at denne vigtige opdagelse gjøres først af fyrvæsenet, naar dets 
funktionærer skal gjennemgaa sagens dokumenter eller endog først naar 
undersøgelsen af farvandet findes paakrævet og en mere eller mindre 
kostbar aastedsbefaring har fundet sted — er vistnok oftere indtruffet.^ 
Som forslag og bevilgninger hidtil har været ekspederet og endeligen 
vedtaget, har dog den mulighed været udelukket, at der kunde blive 
bevilget anlæg til fyrbelysning i skarp strid med det praktiske sjømand- 
skjøn og almindelig fyrteknik. Derimod kan neppe den paastand helt 
ud afvises, at hidtil har enkelte kyststrøg opnaaet en forholdsvis meget 
god fyrbelysning, mens andre kyststrøg, med lignende gunstige betingelser 
for fiskeriernes opkomst, er kommet til at staa langt tilbage. 

I henhold til disse betragtninger mener jeg, at spørgsmaal angaaende 
fyrbelysning, væsentlig i fiskeribedriftens interesse, allerede fra sin første 
begyndelse skulde komme ind under en sagkyndig forberedelse, saa et 
eventuelt forslag kunde foreligge nogenlunde fuldt udredet, inden det 
oversendtes fyrvæsenet til endelig behandling lor at skaffes plads paa 



Digitized by 



Google 



— 25 — 

budgettet som en sag vedkommende fiskeribedriftens tarv. Den 
nævnte sagkyndige forberedelse maatte, efter mit skjøn, foranlediges 
■gjennem fiskeristyrelsen, til hvem alle, fyrbelysningen i fiskeridistrikterne 
vedrørende sager burde indsendes til udtalelse. Derved vilde vistnok 
opnaaes, at der blev tåget et nogenlunde ligeligt hensyn til krav fra alle 
fiskeridistrikter, hvorimod tilfældige forslag fik mindre raaderum, og 
ubrugelige forslag blev lagt tilside itide. Det lokale initiativ og de 
enkelte kyststrøgs krav vilde ligesaa godt som hidtil komme til sin ret. 

Naar jeg tror at burde henstille til overveielse en saadan sagernes 
ordning, saa er det hovedsagelig fordi udviklingen i fiskeribedriften gaar 
for tiden i den retning, at der maaske snart vilde komme mange krav, 
og fra flere kyststrøg end før, om fyrbelysningens udvidelse i stor maale- 
stok. Og disse eventuelle krav burde ikke imødekommes efterhvert som 
tilfældet eller isolerede lokalhensyn kunde bringe dem frem i forgrunden, 
men først naar de var veiede og vurderte i sammenligning med alle 
øvrige. 

Jeg skal i korthed paapege, hvorledes fiskeriernes nuværende ud- 
vikling maa medføre, at der vil komme flere og flere krav om baade 
fiskefyre og mindre fyre, saavel anduvipgsfyre som indseilings-. og seil- 
ledsfyre, mangensteds. 

I første række maa nævnes den overalt paa kysten fremtrædende 
tendens til at anskaffe havgaaende farkoster istedetfor aabne baade til 
fiskeri, saa fangstarbeidet langt tilhavs vil blive udstrakt til mange døgn 
ad gangen og til den del af høsten, da man tidligere maatte slutte al 
færdsel tilhavs paa grand af de mørke nætter. Bankfisket, særlig om 
høsten efter kveite, har i de sidste aar vist sig meget lønnende, men 
kan nu ikke fortsættes, uden altfor stor risiko, paa de kyststrøg, hvor 
fyrbelysningen er utilstrækkelig for dette behov. 

Dernæst maa nævnes storsildfisket, som paa grund af manglende 
fyrbelysning, hidtil ikke har kunnet udvides til kyststrækningen nordenfor 
Romsdals amt. Denne fiskeribedrift har enkelte aar været meget løn- 
nende og bringer stadig flere og flere tilreisende fiskere til at deltage. 
Og da fiskeriet hovedsagelig foregaar om natten, vil der blive krævet en 
saa udvidet og velordnet fyrbelysning, at de fremmede deltagere fra 
andre landsdele kan faa al fornøden veiledning ved denne. De tidligere 
opførte, saakaldte „fiskefyre", var egentlig bestemt bare for vinterskrei- 
fisket i et par maaneder af aaret, og hovedsagelig for de aabne baade, 
som enten var tidlig paa færde om morgenen før dagslyset kom, eller 
som heftedes saa længe ude paa fiskefeltet, at mørket overraskede dem 
før eller paa hjemturen. Under storsildfisket foregaar selve fangsten i 
mørke nætter; tildels sker endel af udseilingen og af hjemreisen i den 



Digitized by 



Google 



— 26 — 

mørke del af vinterdøgnene. Derfor vil her kræves mange flere fyr- 
lamper. 

Endvidere vil den omstændighed, at f. eks. nordlændinger og tromsø- 
væringer i voksende antal deltager i saa, for dem, fjerntliggende fiskerier 
som storsildfisket paa Romsdalskysten, vaarsildfisket paa Stavangerkysten 
og bankfisket udenfor Trøndelagens kyst, vække krav om en forflering 
af seilledsfyrene udi skjærgaarden, ligesom søndmøringernes og romsdø- 
lingernes deltagelse i bankfisket paa Trøndelagens og Lofotens havbanker 
udover høsten vil reise noget lignende krav dersteds. 

Dersom nu disse krav fremkom, i form af forslag, fra denne klasse 
fiskere, fra disse langveisfarende fartøisfolk med sjømandsmæssig uddan- 
nelse, øvede i at seile efter kompas og draft i fremmede farvande, øvede 
i at benytte fyrbelysningen saavel til at finde ind til havn som til at 
holde det krydsende i uveir udenfor en farlig „fakgar u , — dersom 
denne klasse fiskere kom med forslag, vilde sagen paa forhaand ofte 
være praktisk undersøgt af kompetente folk. Men som oftest er ikke 
dette tilfældet. Meget hyppigt kommer forslagene — som naturligt kan 
være — fra „bjemmefolket u ; de i vedkommende skjærgaardsstykke boende 
ba ad falk, som selvfølgelig tænker nærmest paa de lokale fiskeres tarv. 
Disse baadfolk, med en udmerket stedsans og med et ypperligt lokal- 
kjendskab til alle render og rifter mellem skjær og baaer rundtomkring 
deres lille fiskehav og nærmeste farvand, benytter til dagligdags hverken 
kompas eller draft, har maaske slet ikke plads til disse sager ombord i 
sin aabne baad, ja de færdes som regel neppe ude paa det aabne hav 
under det slags veir og vind, at de vilde faa brug for anduvingsfyre 
eller andre fyre med større lys vidde, og knapt nok for mere end et 
eneste fyr ad gangen, nemlig det som er eller kunde komme til at staa 
ved indseilingen (eller rettere sagt — indroningen) til det sund eller løb, 
som deres smaabaade maa smutte igjennem for at naa indenfor skjær- 
gaarden. Naar disse fiskere og baadfolk fremkommer med krav paa 
at faa en fyrlygte, foreslaar de som oftest at der sættes en paa et sted, 
hvor det kan gjøre tjeneste som „et lysende landméd", i lighed med de 
almindelige og talrige landméd, som de har tåget til paa mangfoldige 
steder bare ved en haug stener eller en paale i en stenrøis — udmerket 
praktiske og meget billige. Men disse méd, ligesaalidt som „lysende 
landméd" kan benyttes af andre end lokalkjendte folk, for disse er der- 
imod de desto bedre end et fyr med farvede sektorer og skjærminger 
vekslende med blankt og klippende lys i diverse nøiagtigt angivne kom- 
passtreger — en indviklet opgave for dem. 

En ligefrem følge af disse forhold er dette, som næsten klinger 
som en paradoks: De mest erfarne og bedst lokalkjendte fiskere blandt 
baadfolk kommer oftest med de sletteste eller helt ubrugelige forslag 



Digitized by 



Google 



— 27 — 

angaaende fyre og fyrlygter. Og dernæst: De bedste og sindrigst frid- 
rettede fyrlys vil denne klasse fiskere og baadfolk finde ubrugelige 
for sig. 

Ved disse bemerkninger tror jeg at have tilstrækkelig antydet aar- 
sagen til, at der dels fremkommer fyr-forslag, som er ubrugelige eller 
endog farlige, og som derfor ikke kan ventes anbefalede af fyrvæsenet; 
og at der, paa den anden side, dels kan blive opført fyre eller fyrlamper 
i fiskeridistrikterne, som befolkningen dersteds har fundet ubrugelige 
eller endog farlige. Jeg behøver ikke at nævne eksempler her. 

Overfor disse forhold er det, at jeg finder det at være min pligt 
at henlede statsmyndighedernes opmerksomhed paa det ønskelige i, at 
saavel forslag som planlæggelse af anlæg vedkommende fyrbelysningen i 
fiskeridistrikterne, blev gjenstand for saavel en sagkyndig udredning som 
for en offentlig diskussion paa større fisker i møder — førend de over- 
sendtes til fyrvæsenets behandling og indstilling. Det gode, som jeg 
mente derved skulde kunne opnaaes var for det første dette, at slige 
forslag og planer kunde blive bedre forberedte og gjenneratænkte og af- 
streifede mange snevre lokalinteresser; og for det andet dette, at de 
offentlige myndigheder saavelsom fyrvæsenet undgik at blive belemret 
med uigjennemførlige forslag eller blev nødsaget til at imødekomme krav, 
som i og for sig kunde være rimelige, men som forøvrigt blev til for- 
trængsel for andra langt mere berettigede, eller endog forskjertset en 
planmæssig fyrbelysning for en større kyststrækning. 

Dersom disse mine betragtninger skulde finde støtte hos vedkom- 
mende myndigheder, turde det næste spørgsmaal blive dette, om der ikke 
burde udarbeides en plan for anlæg af den fyrbelysning, som for tiden 
tiltrænges langs kysten i de egentlige fiskeridistrikter, væsentlig for 
fiskeriernes skyld. Hidtil har det i de sidste 10—12 aar været mere 
eller mindre en tilfældighed, om et fiskeridistrikt fik istand en anmod- 
ning om at faa en forønsket bedre fyrbelysning, medens andre distrikter 
kunde opnaa at se sin kyst blive godt udstyret med fyre uden at have 
fremsendt en vel motiveret anmodning derom. 

Inden mit distrikt er forholdene tildels noksaa grelle i denne hen- 
seende. I løbet af den tid jeg har fungeret som fiskeriinspektør, er mit 
distrikts kyst og farvande blevet fornyet med henved 90 større og mindre 
fyre og fyrlamper, deri medregnet de, som er bevilget, men endnu ikke 
opførte. Der er bare 67, som er ældre end min ansættelse. Der har 
saaledes før mig været god anledning til at følge udviklingen af fyrbe- 
lysning. Et temmelig stort antal af disse 90 nye fyre ligger ude i skjær- 
gaarden, eller langs den store alfarvei for seilskibe og rutegaaende damp- 
baade. De fleste egentlige fiskerfyrlamper findes i Romsdals- og Sønd- 
møres fogderier ; langt færre eller forholdsvis faa findes anbragt i Nord- 



Digitized by 



Google 



— 28 — 

møre, Fosen og Namdalens skjærgaard. Det kan dernæst bemerkes, at 
endel af de allervigtigste fiskerfyres anlæg, plads og skjærming har 
paa forhaand været drøftet paa store almene fiskerimøder, og derefter 
været gjenstand for yderligere konferencer med fyrvæsenet eller andre 
myndigheder. Men paa den anden side er der fra enkelte lokaliteters 
fiskere fremkommet andragender og forslag, som har manglet fornøden 
oplysning om hvad der tilsigtedes, eller været ubrugelige. 

I hvilken udstrækning en godt udstyret og hensigtsmæssig placeret 
fyrbelysning har kunnet fremme havfiskeriernes udvikling, er vanskeligt 
at paapege i enkelthederne ; ligesom det er vanskeligt at paastaa, at det 
er hovedsagelig havfiskeriernes vekst og trivsel som har reist kravene 
om at faa bedre fyrbelysning. Her er vistnok en inderlig gjensidighed 
tilstede; en indbyrdes vekselvirkning har utvilsomt gjort sig gjældende 
til stadighed. 

Det fortjener dog at bemerkes, at fra de kyststrøg, hvor fyrene 
staar tættest inden mit distrikt, der er havfiskerierne længst fremme i 
enhver henseende. Og der hvor havfiskerierne omfattes med ringe inter- 
esse og drives af faa, er der en sparsom fyrbelysning. 



1 foranstaaende bemerkninger har jeg betegnet den synsvinkel, 
hvorunder jeg ser de offentlige foranstaltninger til Jremme af fyrbelys- 
ningen i vore fiskeridistrikter for selve fiskeriernes skyld. 

I det følgende skal jeg redegjøre for min befatning i 1903 med 
fyrbelysningsspørgsmåal inden mit distrikt og for mine reiser i den sags 
anledning. 

Saavel gjennem henvendelser fra de offentlige autoriteter som gjen- 
nem anmodninger fra fiskere og „Fiskeriselskabet i Namdalen" samt flere 
direkte interesserede i spørgsmaalet har jeg været af krævet udtalelser om, 
hvorledes fyrbelysningen paa ytresiden og nordsiden af Vigten burde 
ordnes. Ligesaa har der foreligget andragende om at faa en fyrlampe 
anbragt ved Nordøerne for indseiling til fiskeværet klods opunder det 
store kystfyr „Nordøernes fyr", og derhos en fyrlampe paa Sklinden. 
Fiskefyret ved Nordøerne, som nu er opført, skulde være til nytte under 
vinterfisket, men oprindelig foreslaaet paa en vis, som maatte siges at 
være blottet for almindeligt sjømandsskjøn paa fyrbelysningens benyttelse; 
planen er blevet ændret meget og vil forhaabentlig nu tjene øiemedet 
Fyrlampen paa Sklinden blev oprindelig foreslaaet til nytte for bankfisket 
og muligens ogsaa for et drivgarnsfiske; lampen skulde være uden „fast 
betjening" paa den ensomme, ubeboede øgruppe. Ogsaa planen i dette 
forslag er forandret, da et fyrlys derude, nogle mile tilhavs fra nærmeste 
beboede plads, ikke kunde røgtes. Baade lampehuset og fyrvogterens 



Digitized by 



Google 



— 29 — 

bolig blev bevilget af forrige storting og var netop under opførelse, da 
jeg isoramer besøgte øgruppen. For de nævnte fiskerier vil fyret fore- 
løbig blive af mindre betydning; derimod vil (det vistnok vise sig nyttigt 
for kommende vinte rfiskeri-fangstforsøg, efter at der,, næsten tilfeldig- 
vis, gjordes et pent fiske af nogle faa folk ved slutningen af vinterfisket 
i 1903. Da der er bygslet plads paa en af de større holmer for at for- 
sage ogsaa bankfisken udover høsten, kan det hænde, at Sklinden inden 
føie tid vil vokse op til et lidet fiskevær. Indtil iaar har det i en men- 
neskealder ligget øde og ubeboet. I den tro, at det nu paany kan blive 
et søgt fiskevær, har jeg, som bekjendt bragt i forslag endel foranstalt- 
ninger med hensyn til fortøiningsgreier og seilmerker i havnen. Under 
mit ophold her isommer fik jeg istand en oplodning til nærmere forklaring 
af mit forslag. 

Befaringen af farvandene til undersøgelse af nævnte fyrbelysning, i 
forbindelse med endel andre fiskerianliggender, medtog ialt en uges tid; 
jeg havde erfarent mandskab fra en redningsskøite ; nogen virkelig lokal- 
kjendt lods var derimod ikke at opdrive. Yanskelighederne ved befarin- 
gen under seil blev forøget derved, at farvandet heller ikke er kartlagt. 
Vi kunde faa paalidelige oplysninger om enkelte dele af baadenes sæd- 
vanlige seilled, men ikke om havet udenora og indenfor denne. Vor sei- 
lads blev forsaavidt tildels en opdagelsesreise ; men da det var magsveir, 
sommer og brugbar vind, var risikoen ikke af betydning. 

Om de i forslag bragte steder for anbringelse af fyre og fyrlamper, 
til veiledning for indseiling til Frelsø, Bremø og seilleden ind forbi Maasø, 
er korteligen at bemerke, at stederne maa siges at være utjenlige for 
øiemedet. Forslaget er ogsaa her fremkommet uden at være begrundet 
af sjømandsmæssigt skjøn paa at bruge et fyrlys. Andre steder maa 
blive at vælge. Som et af slige steder fandt vi Maaholmen blandt de 
tjenligste ; dette sted var forresten ogsaa bragt i forslag i et andragende 
fra Vigtenfolket. Til veiledning videre frem langs nordsiden af Vigten 
vilde der vistnok kunne benyttes overetlygter indover i Maaholmsraasa, 
som er for trang og vanskelig for anden fyrbelysning. Men om at fyr- 
belyse hele baadenes seilled paa vestsiden og sydsiden af Løvø, gjennem 
Skvalpsundet, kunde der, efter vor befaring, ikke blive tale om, alene 
af den grund, at sundet ikke er farendes under fjære sjø for alminde- 
lige dæksbaade eller skøiter — noget som neppe er kommet i fornøden 
betragtning af forslagsstillerne, eller de fiskere, som har andraget om 
dette sunds fyrbelysning; de har vel nærmest tænkt paa aabne baade og 
godt lokalkjendte baadfolk. Den seilled, som bør fyrbelyses til brug for 
tilreisende fartøisfolk og lidt større fisker-farkoster, maatte være den, 
som gaar vestenom Gjerdingen. 

Angaaende andre forslag om nye fyre paa Namdalskysten og ind- 



Digitized by 



Google 



— 30 — 

over i Namsen, har jeg intet særligt at bemerke. Det faste fyr, som 
skal opføres paa Grinna, flytningen af Præstøfyret til Nærøsund (vestre 
side) og opsætningen af nogle fyri amper inde i Namsen, — er foran- 
staltninger, som hovedsagelig, for ikke at sige udelukkende, sker i skibs- 
fartens interesse og for de rutegaaende dampskibe. 

Søndenfor Folla var derimod spørgsmaal om et par fyre. Der var 
nu isommer under opførelse en fyrlampe ude i skjærgaarden, paa Vedø, 
ved indseilingen til fiskeværet Almenningen i Bjørnør, for vinterfiskets 
skykL Under anstundende skreifiske, i 1904, vil den blive tændt. Op- 
rindelig var foreslaaet en fyxUmge eller et fast fyr inde i seilleden, nem- 
lig paa Eaura ; forslaget kom fra endef rmiwimiijjjji 1 1 , formentlig Lofots- 
skippere, og gik ud paa at fyrbelyse Kauraleden saaveF for akihafartens 
som for fiskeriernes skyld. Paa foranledning udtalte jeg mig for et fisker* 
fyr paa Vedø (der hvor det nu staar), men kunde ikke anbefale fyrlampe 
paa Eaura, af flere grunde; for fiskerierne vilde en lampe her være af 
underordnet betydning og dertil meget usikker, da den under noget lang- 
varigt uveir neppe vilde kunne røgtes. Et fast fyr vilde blive forholds- 
vis noget kostbart som følge af holmens beskaffenhed og beliggenhed. 
Sagen er, foreløbig, ordnet som af mig anbefalet. 

Undersøgelse af et andet fiskehav, ogsaa i Fosen, iværksatte jeg i 
begyndelsen af denne vinter paa foranlednning af fiskere i Mausund, som 
havde bragt i forslag at faa opført en fyrlampe, som skulde fyrbelyse 
indseilingen fra fiskehavet gjennem Vingleden til Mausund. Med to lokal- 
kjendte fiskere og besætning fra redningsskøiten beseilte jeg farvandet 
stiv kuling, saa vi fik se størstedelen af derværende fluer og fall at 
„gaa" eller brække i brændinger. Det var for at kunne seile klar af 
disse farlige fall, at man ønskede fyrlampe sat paa østre Flesa (som lig- 
ger i Mausundsfyrets mørke vinkel straks østenom Perarentstaren). Saa- 
vidt jeg kunde se var seilleden bred nok til krydsning mellem fluerne; 
men af mangel paa draft (stykket er endnu ikke kartlagt) kan man ikke 
faa rede paa farvandet forøvrigt; i nordlig kuling og ligesaa i landvind- 
storm maa farvandet være noget slemt, og den foreslaaede fyrbelysning 
maaske tjenlig for øiemedet. Men inden hydrograferingen udenfor leden 
er færdig, kan yderligere undersøgelser ikke anstilles; vi maatte paa 
grund af indtrædende mørke søge tilbage til vor havn, og blev de næste 
to døgn liggende veirfaste (6te og 7de november). En anmodning om 
at befare seilleden vesterover til Sulen og deretter give en udtalelse an- 
gaaende en ændring af Ealholmslampen og om den nys opførte lampe 
paa Maltsækken, kunde jeg ikke imødekomme ; thi dertil savnede jeg tid 
denne gang og turde heller ikke stole paa mit lokalkjendskab til far- 
vandet efter bare to ganges tidligere beseiling i lignende øiemed (i 1902). 



Digitized by 



Google 



— 31 — 

En vanskelighed stikker ogsaa deri, at der endnu ikke findes draft over 
vedkommende farvand; herpaa var fiskerne vistnok ikke opmerksomme. 

Det vigtigste fyrbelysnings-spørgsmaal, som forelaa til behandling i 
1903, gjaldt Smølens vestside, hvorom jeg, tilfølge fiskeristyrelsens skri- 
velse af 16de mai, skulde indhente erklæringer fra den ikke lo kal inter- 
esserede befolkning samt afgive min udtalelse i sagens anledning. Efter 
bekjendtgjørelse og speciel budsendelse til forskjellige dele af Smølen og 
de tilgrænsende kyststrøg, holdtes fiskerimøde i Kristiansund søndagen 
Iste november. Inden mødet blev holdt, havde jeg beseilet Vestsmølen 
og specielt undersøgt de seilled, som fiskerne fornemmelig ønskede fyr- 
belyst; jeg havde kjendtmand og erfarent mandskab fra redningsskøiten 
med mig, og disse havde allerede tidligere — i oktober — beseilet 
samme farvand i samme øiemed. Om resultatet af forhandlingerne og af 
forskjellige deputeredes erklæringer paa mødet har jeg i sin tid afgivet 
rapport; den gik i korthed ud paa, at valget af plads for fyrlamper og 
af de seilløb, som burde fyrbelyses, ikke kom til at stemme overens med 
de oprindelige forslagsstilleres og det indsendte andragende, hvorimod 
man, i uvished om hvad der specielt burde anbefales som det hensigts- 
mæssigste valg, anbefalede at overlade den endelige bestemmelse i fyr- 
direktørens hænder. Dette var ogsaa efter min mening den nemmeste 
udvei eller letteste løsning af tvisten. Ogsaa her viste det sig, hvor 
vanskeligt de bedst lokalkj endte baadfolk har for at indrømme beretti- 
gelsen af de krav, som sjømandskyndige, tilreisende fartøisfolk stiller med 
hensyn til fyrbelysning i fremmede farvande. At nogle af de indseilings- 
løb, som var fereslaaet fyrbelyst, dels var for smale og vanskelige at be- 
sette, dels endog brød sammen i svært hav — altsaa førte til undergang 
for skude og folk — var ikke for alle baadfolkene nogen afgjørende 
hindring mod at lede indseilingsbelysningen den vei; thi der indvendtes, 
at naar havet var saa voldsomt, var der ingen baade paa sjøen. Man 
glemte de fremmede, større farkoster, som skulde hjælpes ind til havn 
ved fyrbelysningen. Det er ikke formeget sagt om vanskelighederne ved 
de i forslag bragte fyrbelysninger af nogle seilløb, at alle fartøisfolk 
med nogen erfaring, og specielt mandskaberne fra de to redningsskøiter, 
som har sin tjeneste i tilstødende farvand, var enige om, at disse for- 
slag var utilraadelige, fordi seiladsen efter dem vilde blive altfor resika- 
bel, eller føre til den visse undergang, selv om veiret ikke var saa slemt. 
For min del personlig er jeg overbevist om, at dette resonnement er det 
eneste forsvarlige; thi den seilled som gjennem fyrbelysning anvises til be- 
følgelse, maa være farendes ogsaa under uveir og svær sjø, det vil sige, 
under de omstændigheder, hvori man har særlig brug for at finde en 
farbar vei ind til en havn. 

Som ganske karakteristisk for, hvorledes de mere sagkyndige af- 



Digitized by 



Google 



— 32 — 

veiede sine udtalelser med omhu og forsigtighed, bør fremholdes, at 
uagtet mødet gjaldt indseilingsfyre til Vestsmølen, var der sørste sam- 
stemmighed om særlig at anbefale indseilingsfyre saavel til en havn i 
Sørsmølen som til en havn i Nordsmølen, men dog sa a nær som 
muligt de løb som ligger i Vestsmølen — foranstaltninger som laa 
udenfor programmet. Formodentlig fandt de kyndigste blandt fiskerne, 
som ofte ellers, at det først og fremst gjaldt at finde ind til tryg havn, 
uanseet at de lokalinteresserede anbefalede andre løb. 

Udenfor programmet drøftedes desuden spørgsmaalet om ændring 
af fyrlygten ved Veiholmen (Nordsmølen) og forsterkning af fyret ved 
Kvitnes. Og desuden optoges spørgsmaalene om faste fyre paa Skalmen, 
Yaløodden og Haugjegla. dels for at faa en sikrere veiledniug til at klare 
Griptarrene, dels for at finde nordover og kunne bære af til Ramsøfjor- 
den i svært vestenveir. 

Resultatet blev, at med hensyn til hovedspørgsmaalet — fyrbelys- 
ning ind løbene paa Vestsmølen og opsætning af de 17 fyrlamper som 
ialt vilde udkræves hertil — anbefalede man at overlade den endelige 
bestemmelse til fyrdirektøren. Det var hans betænkeligheder og tvil 
angaaende et saadant arrangement, som man derved bestyrkede, og som 
var den væsentlige foranledning til mødets afholdelse. Porsaavidt blev 
øiemedet for mødet opnaaet. Det oprindelige, fra fiskere paa Vestsmølen 
fremsatte og med energi forfægtede forslag, blev derimod, efter at saa 
mange kyndige sjømænd havde udtalt sig derimod, ikke anbefalet, eller 
grundig fraraadet som mere eller mindre farligt. Det blev saaledes et 
baade vigtigt og nyttigt fiskerimøde. 

Paa samme reise (november maaned) benyttede jeg anledningen til 
at faa greie paa den nys opførte fyrlampe ved Sveggesundet Saavidt 
erindres fremkom forslaget herom fra vedkommende dampskibsfører for 
at faa et indseilingsfyr paa tur fra Kristiansund til Romsdalsfjorden i 
den mørkeste aarstid. Efter forslaget skulde fyrlampen opføres et godt 
stykke inde i selve Sveggesundet. Paa foranledning udtalte fiskerne sig 
imod denne plads. Senere blev af fyrvæsenet antydet at den rette plads 
maaske vilde være paa Gamlesveggen. Efter konference med fiskerifore- 
ningen paa stedet, og i henhold til udtalelser afgiven efter at jeg sammen 
med fiskere havde beseilet farvandet, anbefaledes at fyrlampen skulde 
opføres paa odden af øen Engelen. Fyrdirektøren tiltraadte dette for- 
slag, og nu var fyrlampen netop blevet opført der og tændt. Man er 
enig om at denne forandring er den hensigtsmæssigste. 

Paa samme kyststrøg var en lignende fyrlampe, til indseiling fra 
Hustadviken, foreslaaet opført ved Buesundet. Forslaget kom, saavidt 
vides, paa foranledning af en dampbaadsfører. Efter foreløbig under- 
søgelse fandt fyrvæsenet, at det neppe var forsvarligt at sætte nogen 



Digitized by 



Google 



— 33 — 

fyrlampe der. Og da fiskerne senere ogsaa forandrede sin mening og 
androg om at faa en fyrlampe for Reksundet, istedetfor ved Buesundet, 
blev dette anbefalet. Reksundlampen er opført og tændt iaar. 

Til undersøgelse af nogle andre fyrbelysnings-spørgsmaal, som ud- 
over høsten og tildels tidligere var sendt mig til udredning, blev der 
ikke tid før efter nytaar; etpar gjælder forandring af allerede opførte 
fyrlamper (deriblandt Kvaløklubben ved Harøen), tre andre angaar op- 
førehe af nye, en i Nordmøre, en i Romsdal og en i Søndmøre. 

Et par uger før jul blev mig forelagt til udtalelse et andragende 
fra „Herø fiskeriforening" om at faa tilladelse til for egen regning at 
holde tændt en rød lanterne til veiledning for indseiling til Fosnavaag- 
paa Søndre Søndmøre. I tilslutning til de tvil, som fyrvæseflet havde, 
var andragendet fraraadet tilladelse af „Aalesunds fiskerforening", som 
var blevet forelagt sagen. Paa fornyet henvendelse fra „Herø fiskeri- 
forening" kom sagen til mig. Som vel bekjendt med de vanskeligheder,, 
som den omhandlede lanterne skulde hjælpe til at fjerne, og i er kj endelse 
af at de tvil, som fyrvæsenet og „Aalesunds fiskerforening" havde reist 
mod andragendet, var berettigede, — fandt jeg at sagen burde ordnes 
til alles bifald. Tvilene og indvendingerne gik ialt ud paa, at den fore- 
slaaede lampe lettelig kunde forveksles med fyrlampen paa Vaagsholmen, 
som ogsaa viser rødt lys, og at den saa nær seilleden kunde blænde» 
Et forslag fra mig om, at indseilingslantemen skulde gjøres letkj endelig 
ved et helt ualmindeligt lys, og at „Herø fiskeriforening" skulde forpligte 
sig til at nedtage det hele og paa korteste varsel, saafremt belysningen 
voldte ulempe, vandt tilslutning fra alle ; og tilladelse blev givet saa tid- 
ligt at alt var iorden før nytaar. Der blev opført en 7 fod høi stang 
med en rød lanterne paa toppen og en grøn 3 fod nedenfor paa samme 
stang. Lanternerne skulde holdes tændte indtil 25de mars. 

Endnu en fyrsag og det en overmaade vigtig skal her nævnes. Det 
er spørgsmaalet om et fast fyr paa Svinøen til veiledning for den store- 
drivgarnsflaade, som i storsildsæsonen færdes ude paa Svinøhavet og til- 
stødende farvande, og tillige for kystfarten forbi Stadt. Et fyr paa Svin- 
øen som der nu er bevilget til af stortinget, og som vendtes tændt i 
løbet af 1905, kom pludselig frem i forreste række under det store fyr- 
belysningsmøde, som holdtes (Ste februar o. fl. d. 1899) i Aalesund. 
Paa mødet oplæste jeg, som dirigent, den del af en korrespondance som 
fyrdirektøren og jeg havde ført om forskjellige fyre, og som nævnte op- 
førelse af et fyr paa Svinøen som et fremtidens spørgsmaal. Dette 
sattes i nøieste forbindelse med en forandring af Rundø fyr, som i sin» 
nuværende stand ikke kan skjærme over de udenfor liggende baaer og 
fall, og saaledes heller ikke kunde markere Valleboerne, øst og vest, i 
lighed med hvad Græsøernes fyr gjør i retningen NW og SO. Det frem- 

3 



Digitized by 



Google 



— 34 — 

tidsforslag, som fyrdirektøren i sin skrivelse antydede, og som samtidig 
baade skulde gjøre Rundø fyr helt sikkert for nævnte øiemed og tillige 
skaffe et saa udmerket fyrlys som et Svinøfyr, blev paa mødet øieblikkelig 
og med sjelden samstemmighed fremholdt som et overordentlig stort 
fiskerianliggende lige betydningsfuldt for Søndmøre som for alle andre 
distrikter, som deltog i drivgarnsfisket. Man udtrykte sin store tak- 
nemmelighed for fyrdirektørens velvillige udtalelser i denne sag. Senere 
har opførelsen af Svinø-fyr jevnlig været fremme i andragender og fore- 
stillinger fra fiskere og fiskeriforeninger i Søndre Søndmøre. Men jeg 
har ikke gjort nogen speciel sag ud heraf. Thi om fyrets overmaade 
store nytte var der enstemmighed fra alle hold. Det gjaldt udelukkende 
at finde plads paa budgettet for bevilgningen. Dette er nu ogsaa skeet, 
og „fremtids u -forslaget er blevet til den reelle virkelighed, saaat sige, i 
al stilhed og enighed og under en inderlig taknemmelighedsfølelse hos 
hele fiskerbefolkningen overfor fyrdirektøren og den bevilgende myndighed. 
Paa nævnte store fyrmøde 1 ) blev forøvrigt en række spørgsmaal 
behandlet i forbindelse med diskussion af et stort antal forslag om gamle 
fyres forandring og nye fyres opførelse. Det blev et meget betydnings- 
fuldt møde, som paa en vis maade tilsigtede at faa gjennomført en plan- 
mæssig ordnet fyrbelysning i de søndmørske og romsdalske fiskeriers 
tjeneste, og som tillige kan siges at have dannet in dl ed n ingen til en 
mere sagkyndig, almengyldig og autoritativ offentlig drøftelse af fyrbelys- 
nings-spørgsmaal. Mødets beslutninger blev i flere henseender til væsent- 
lig veiledning ved den endelige afgjørelse af vedkommende sager og i 
bedste overensstemmelse med de øvrige udtalelser som fremkom fra de 
sjømandskyndige fiskere og fartøisfolk. 



Af foranstaaende fremstilling af, hvorledes behandlingen af de en- 
kelte blandt alle disse forslag har artet sig, og hvorledes deres endelige 
skjæbne er blevet, vil sees, at baade forhandlingernes gang og deres re- 
sultater har været meget forskjellig og blevet underkastet mange t il- 
fældige omstændigheders indflydelse. Og jeg antager, at man vil- 
lig indrømmer, at en saadan ordning ikke kan siges at være den mest 
hensigtsmæssige. En mere naturlig ordning vilde det her været, om 
fiskeriinteressernes indflydelse paa sagernes gang og paa den endelige 
afgjørelse havde været en regel, ora ikke uden nogen undtagelse, saa dog 
til stadighed, og paa ethvert af sagens trin under dens forberedelse og 
udredning. Den gamle tingenes tilstand, at initiativet til opsætning af 
fyre og fyrlamper (som hovedsagelig bliver krævet for fiskeriernes skyld) 



*) Det dannet afslutningen paa en række, som jeg havde holdt i november og 
december 1898. 



Digitized by 



Google 



— 35 — 

enten tåges af selve fyrvæsenet eller fremkommer i andragender fra mere 
eller mindre lokalinteresserede privatmænd, bar hidtil, mig bekjendt, ikke 
medført nogen større ulempe for nogen større fiskeribedrift. Fiskeriernes 
tarv har tinder fyrvæsenets ivaretagelse visselig været i gode hænder. 
Men det forekommer mig, at tiden nu maatte være inde for en omlægning 
af de veie, hvorpaa disse sager føres frem. Initiativet til arbeider for 
fiskeriernes fremme bør, ogsaa naar det angaar fyrbelysningen, regel- 
mæssig først passere distriktets eller landets fiskeri-autoriteter og fiskeri- 
styrelsen, tilligemed de foreløbige undersøgelser og sagens udredning; 
medens alt hvad der beror paa fagkyndighed i ordning af fyrbelysningen 
og alt fyrteknik vedkommende, selvfølgeligen, ligesom den endelige ekspe- 
dition af sagen og arbeidets udførelse maa forblive som hidtil. 

Den nærmere fremstilling af, hvorledes en saadan ny ordning skulde 
være og burde gjennomføres, tinder jeg mig ikke, paa sagens nuværende 
stadium, kaldet til at udtale mig om her. 



Havneanlæggene og fiskerierne. 

Det ligger nær, i denne forbindelse, at redegjøre for min befatning 
1903 med spørgsmaal vedkommende nye havne og udbedringen af de 
gamle. Min virksomhed i denne branche har ikke været saa omfattende 
som i fyrbelysningens. Paa foranledning har jeg udtalt mig om havne- 
projekter vedkommende Kya, Halten og Uthaug, hovedsagelig med hen- 
syn til, i hvilken udstrækning fiskeri-interesser vilde kunne fremmes der- 
ved. For spørgsmaalet, vedkommende aulæg af en havn ved Uthaug 
paa Ørlandet gjaldt det baade saltvandsfiskeriernes og særlig silde- 
fiskeriernes tarv og tillige visse hensyn til laksefiskeriet med kilenøter, 
forsaavidt det kunde skades. Herom har jeg i sin tid indgivet min be- 
retning saavel om etpar i den anledning holdte møder paa Ørlandet som 
angaaende den befrygtede ulempeserstatnings stilling. Forøvrigt er selve 
havnespørgsmaalet 7 k8 aar gammelt og staar i forbindelse med krav 
paa bedre fortøiningsgreier ved Uthaugs vanskelige strand, og langs den 
ydre, sydlige fjordstrækning: Bjugnfjorden. 

Naar det er gaat saa langsomt med dette projekts fremme, saa er, 
saavidt jeg forstaar, aarsagen en dobbelt. Først er det budgethensyn. 
Dernæst og maaske vigtigst hensynet til de forandrede krav, som i vor 
tid maa stilles til en ny havn. Tidligere krævedes havneanlæg mest i 
form af moloer til beskyttelse af en ankerplads for fiskerbaade, som 
skulde drive vinterfisket, tildels ogsaa for de kjøbefartøier, som pleier 



Digitized by 



Google 



— 36 — 

søge did, hvor ikke al tilvirkningstrafik er knyttet til faste eiendomme 
paa land. Efter at bankfiskerierne har tåget et opsving, og særlig efter 
at storsildfisket er begyndt at samle en stor fiskerflaade af dækkede far- 
koster og dampskibe samt talrige kjøbere, maa en moderne havn for 
fiskeriemes skyld baade være langt rummeligere end de tidligere og 
desuden kunne modtage mere dybtstikkende skuder. Det gjælder ikke 
alene storsildfiskets men ogsaa og endog i fortrinlig grad tillige fedsild- 
fiskets og tildels om end i ringere grad vaarsildfiskets trafik med dens 
talrige dampskibe og større farkoster. 

I samme grad som kravene til havnens rummelighed og havdybde 
er steget, er ogsaa vanskelighedeme ved valg af hensigtsmæssigste plads 
og en passende begrænsning af omkostningene blevne flere og mere 
sammenfiltrede end før. Som et interessant eksempel paa, hvorledes 
flere store interesser kan kollidere med hverandre og forsinke spørgs- 
maalets udredning og arbeidets udførelse, vil jeg blot nævne projektet 
om en udbedring og forøgelse af havneplads og ankerplads ved Aalesund. 
Et andet arbeide, som viser hvorledes benyttelsen af de smaa lokale 
havne er blevet drevet med altfor lidet hensyn til fremtiden og til en 
eventuel fiskerflaade af større farkoster, er oprensningen af Fjørtofts lille 
havn, som er blevet opgrundet ved stendynger, bestaaende af udkastet 
ballast og gamstene. Fiskets udvikling har medført, at folkene har an- 
skaffet sig baade større og mere dybtstikkende farkoster og tillige langt 
flere end før. I den gode lille havn var før plads til alle baadene, og 
om det behøvedes kunde man tåge dem op paa land ; mangel paa anker- 
plads var der ligesaalidt tale om som mangel paa landsætningsplads i 
en overskuelig fremtid. Nu er havnen for liden, risikoen for de skuder, 
som forankres der, kan være slem nok i storbaaret veir, og om at trække 
farkosterne paa land en uveirsdag, for at bjerge dem paa den vis, derom 
kan der fornuftigvis ikke blive tale saaledes som forholdene er nu. Noget 
lignende kan siges om flere af de ældre, naturlige havnepladse, og tillige, 
desværre, om enkelte nyere anlæg, hvor forudsætningen for valg af be- 
liggenhed og havdybde var den, at der skulde skaffes plads til — aabne 
smaabaade. 

Forholdet mellem havnevæsenet (statens arbeider) og fiskerierne er 
saaledes i medfør af fiskeriemes udvikling blevet meget ligt det før frem- 
stillede vedkommende fyrbelysningen. 

Ogsaa her kunde reises spørgsmaal om, hvorvidt det ikke skulde 
være hensigtsmæssigt at omlægge den kon tor v ei, hvorpaa projekter ved- 
kommende havne for fiskeribedriftens skyld føres frem gjennem foreløbige 
undersøgelser og udredninger. Yistnok har der i sin tid været en stor 
havnekommission, som undersøgte og udredede alle spørgsmaal, som fore- 
laa og i den eller de følgende menneskealdre vilde foreligge angaaende 



Digitized by 



Google 



— 37 — 

anlæg af fiskerihavne, moloer osv. Men tiden og udviklingen er vokset 
forbi baade forudsætningerne og synsmaaderne, hvorefter kommissionens 
omhyggelig udarbeidede indstilling om havne overalt langs hele Norges 
kyst i sin tid blev affattet. Arbeidet er i ikke uvæsentlige punkter 
forældet. 

Det burde derfor, efter min opfatning af sagernes stilling, komme 
under overveielse, om ikke initiativet og de foreløbige undersøgelser af 
" forholdene vedkommende havneanlæg, som udelukkende eller hovedsagelig 
skulde udføres for fiskeribedriftens skyld, burde henlægges under Norges 
fiskeristyrelse i en eller anden lignende form, som antydet tidligere for 
fyrbelysningens vedkommende. 



Fiskernes farkoster. 

Under min virksomhed i 1903 for at inspicere de farkoster, hvortil 
er faaet laanebidrag hos havfiskerifondene, har jeg haft anledning til og- 
saa at se stellet ombord i andre fiskerfartøier, og til at sammenligne 
dem indbyrdes. Herom tror jeg at burde melde nogle ord. 

I det hele tåget har jeg gjort den erfaring, at udrustningen og 
vedligeholdelsen af skrog, rig og seil kunde været bedre og mere over- 
ensstemmende med, hvad sjømænd kalder skipskape stel. I sammen- 
ligning med hvad jeg har seet ombord i engelske, amerikanske, hollandske 
og danske fiskerfartøier, er der adskilligt som vore fartøisførere kunde 
indføre af godt og hensigtsmæssigt ombord hos sig. Det var øiensynligt 
at faa af vore skippere havde staaet ombord i andre skuder end norske 
fiskerfartøier. hvilket jo er noksaa naturligt. Og den maade, hvorpaa 
man som oftest fandt f. eks. drafterne opbevaret, kompasset indsat og 
lanternerne placeret, viste, at paa disse ting blandt inventariet anvendtes 
ingen særlig omhu, og disse steltes ikke af øvede hænder. Naturligvis 
var der mange udmerkede undtagelser, og især var det noget nær upaa- 
klageligt ombord i de fleste farkoster blandt dem jeg skulde inspicere. 
Men det forekom mig, at her i dette stykke burde søges vakt en større 
sans for det meget nyttige og meget økonomisk besparende i at have 
alt i bedre orden. Jeg tænker her slet ikke paa lov og reglement, men 
udelukkende paa vink og raad gjennem leiligbedsvise besøg ombord og 
nogle foredrag iland, nu og da; ved baadstevner og opvisninger og kap- 
seilads med præmier burde denne sag særlig komme paa tale, og dens 
betydning fremholdes. 

I tidligere aarsberetninger og andre rapporter har jeg været inde 
paa lignende betragtninger, ligesom jeg enkelte gange som offentlig pris- 
dommer ved kapseilads med opvisning har gjort min mening herom 
gjældende og vundet almindelig tilslutning. Imidlertid har det endnu 



Digitized by 



Google 



— 38 — 

ikke lykkedes at faa f. eks. sjøassuranceforeningerne til at stille krav i 
denne retning, eller at faa andre vedkommende autoriteter til at ofre 
sagen nogen større opmerksomhed. Naar jeg nu tror paanj at burde 
bringe spørgsmaalet i erindring, sker det i forhaabning om at sagen er 
blevet lettere at faa ordne end tidligere. Efterat der er aabnet naviga- 
tionskurser specielt for fiskere og for det offentliges regning, er derved 
etableret en institution, som Tilde have baade pligt og ret til at øve en 
myndig indflydelse. Vistnok har navigationsundervisningen hidtil været 
drevet som almindelig skoleundervisning, paa land, inden fire vægge. 
Men jeg kan ikke tro andet end at erfaringen snart vil lære, at under- 
visningen maa ske ombord i seilende skoleskib, paa en eller anden maade 
i lighed med hvad jeg har foreslaaet og fremholdt i min reiseberetning 
fra 1900 angaaende undervisningen og skolerne hos- andre fiskeridrivende 
nationer. 

Naar navigationskurser for fiskere overføres til seilende skoleskib 
— et dertil indrettet fiskerfartøi — vil det hos os som f. eks. ved 
den europæisk bekjendte skole i Ostende, være en selvfølgelig ting, at 
eleverne ogsaa faar undervisning i almindeligt sjømandskab, og der igjen- 
nem al fornøden veiledning om, hvorledes alt ombord i en fiskers farkost 
bør være. For mig personlig staar denne sag ganske klar, og jeg paa- 
beraaber mig baade min erfaring som lærer paa land og som lærer paa 
seilende skoleskib og inspicerende funktionær ombord i vore fiskefartøier. 
Faar vore unge fiskere — og gjerne de ældre ogsaa — først et praktisk 
greb paa, hvorledes deres farkost skål stelles, f. eks. baade hvad skrog, 
rig og seil angaar, og tillige hvorledes de bør kontrollere sine kompasser 
og lanterner, holde orden paa sine drafter og journaler og øvrige haand- 
bøger m. v. ombord, — saa er jeg overbevist om, at de vil lære en god 
økonomi, lære at forståa hvilken stor økonomisk vinding de vil have af 
at holde alt i god orden, indrette alt hensigtsmæssigt, føre omhyggeligt 
regnskab i sin bedrift, og lære at gjøre en lønnende forretning ud af sit 
slidsomme arbeide. 

Det har vakt min opmerksomhed, at blandt de fartøisførere, som 
kommer sig bedst frem, har de fleste udmerket sig ved streng paapasse- 
lighed med hensyn til alt ombord, tildels har de ogsaa ført et omhygge- 
ligt regnskab og forstaaet sin sjømandsgjerning fortræffeligt. Andre, som 
har været ligesaa dygtige, eller endog dygtigere fiskere, men stelt 
mindre godt med sin farkost og haft mindre ordenssans hvad regnskab 
og sjømandskab angaar, har ikke kunnet greie for sig. 

Ogsaa i farkosternes udstyr og indredning for selve fiskeriet er 
der god plads for endel forbedringer. I de aabne baade har aarhund- 
reders erfaring lært, hvorledes alle vigtige dele af indredningen skal 
være, hvorledes hver del af baadens rum skal udnyttes. Men de større 



Digitized by 



Google 



— 39 — 

dækkede farkoster er hos os endnu nye som fangstfartøi ; om disses 
hensigtsmæssige udstyr og indredning har ikke dannet sig nogen almen 
tradition i henhold til lange tiders erfaring. Fiskere, som har staaet 
ombord i fremmede nationers fiskerfartøier, eller som under besøg eller 
stipendiereiser i udlandet har seet stellet ombord derude, indrømmer 
villig, at der er adskilligt at lære endnu. Men i sin store almindelighed 
er forholdet dette, at saaledes som de fleste af vore farkoster er ind- 
redet og stelt, saaledes, mener fiskerne „er det bedst" eller „saalede& 
skal det være". Der er dog fleresteds aaben sans og beredvillig inter- 
esse for at lære noget bedre, navnlig blandt eiere af de større dæks- 
baade, dampbaade og motorbaade, hvor det gjælder at udnytte skibs- 
rommet bedst muligt og faa hensigtsmæssig indredning baade for red- 
skabsrum og fiskerum. Hvad der som oftest volder endel ulempe og 
hindrer en mere praktisk udnyttelse af skibsrummet i forhold til skrogets 
størrelse, er valg af materiale til ballast og dennes afstuving og platting. 
Som oftest er det lettest at bruge stenballast af alslags store og mindre 
stene; men dette materiale stjæler bort en kostbar del af rummet, naar 
skuden skal være ordentlig sjødygtig og ligge godt paa last under driving 
efter storsild i vintertiden, paa længere ture under bankfisket og endog 
under det almindelige vinterfiske. Jernballast har fiskerne ikke gjerne 
Tillet prøve; mange har prøvet gammelt jern og almindelig jernaffald. 
Men naar dette materiale ikke kultjæres eller males — hvilket jo koster 
lidt — saa afsætter det saa sterkt rustvand (som pumpevand og slag- 
vand) at det kan ødelægge meget af bolter og beslag, som ikke er gal- 
vaniseret, ja ofte ogsaa dette. Og af denne grund har flere, som er 
begyndt med jernballast (utjæret og umålet) snarest mulig faat sten 
istedetfor og derved tabt skibsruraplads. Kun enkelte har prøvet jern- 
kjøl, maaske ogsaa blykjøl; men om brugen af ballastblokke, støbte af 
kisgrus eller knust erts i cement, synes ganske faa at have hørt synder- 
ligt. Ballastspørgsmaalet er af ikke ringe betydning for de farkoster 
som er i mindste laget til at benyttes til drivgarnsbrug i Nordsjøen og 
under Skotland og Island. 

Indredningen med skot og hylder for opbevaring og ising af fersk- 
fisk fra bankfisket, og ligesaa langskot for længere transport af storsild 
til salteplads eller anden losseplads, begynder at vinde indgang. Om- 
bord i farkoster, navnlig dampbaade, som er anskaffede for havfiskefonds- 
laan, finder jeg denne slags indredning er kommet i god gjænge. I for- 
bindelse hermed kan nævnes benyttelse af vandballast, anbringelse af 
8amlekasser for affald og urenlighed i pumpevandet og skyllevand fra 
rummets spuling — ting, hvorpaa ikke saa faa omsorgsfulde skippere og 
redere har rettet sin opmerksomhed og deretter prøvet forskjellige arrange- 
ments, med held. 



Digitized by 



Google 



— 40 — 

Der er al grund til at nære haab om, at der i ovennævnte for- 
bedringer og i en hensigtsmæssig udnyttelse af de dækkede farkoster 
som „redskab" under fiskerbruget vil kunne gjøres meget af betydning 
for fiskerflaadens værd og økonomiske nyttevirkning. Og jeg tviler ikke 
paa, at stipendiater blandt flinke fiskere her har et taknemmeligt arbeids- 
felt for sig og sin bygd. 

Hvad angaar selve farkosternes typer, saa synes der i løbet af 1903 
inden mit distrikt at have udviklet sig en stærk tro paa de saakaldte 
„motorbaades" hensigtsmæssighed for vinterfisket og drivgarnsfisket. De 
med petroleumsmotorer udstyrede farkoster har meget tidligt været prøvet 
i mit distrikt, men efter kort tids forløb ganske forkastet, i aaret 1892 
— 1893. Ansøgninger om laan til anskaffelse af den slags raotorbaade, 
som da var de eneste almindelige kjendte, blev jeg nødt at fraraade, 
da de var altfor resikable i utrygt veir i vor skjærgaard. Omtrent ti 
aar senere var en ny type af maskiner blevet prøvet; disses fortrin var 
væsentlig den, at de kunde baade „bakke w og dirigeres fra selve styre- 
huset, ovendæks. Det første laan af havfiskerifondet til anskaffelse af 
en saadan maskine (i lighed med den til „Gjøa" anskaffede), anbefalede 
jeg paa det indstændigste til indvilgelse senhøstes i 1902. Laanet blev 
tilstaaet. skuden viste sig at være meget fordelagtig, og i løbet af 1903 
vides omtrent 70 nye motorbaade at være kommet i brug inden mit 
distrikt, de fleste med fuld rig, og maskinen som hjælpe-drivkraft. I 
henhold til den erfaring jeg har faat under længere prøveture med motor- 
baade har jeg, paa given foranledning, anbefalet mange fiskere at anskaffe 
sig dette slags farkoster, som i flere henseender synes mig at passe 
bedre til vore fiskeriforhold end de af de jydske fiskere mest anvendte. 
Om hvilken type som skulde være mest at anbefale, skal jeg ikke udtale 
mig her, fordi der efterhaanden gjøres forbedringer ved flere af de hid- 
til kjendte, samtidig som der kommer nye typer i markedet, ogsaa fra 
norske verksteder. 

I anskaffelse af dampbaade til fiskeribrug var der i mit distrikt i 
1903 mindre fart end straks før. Det viser sig nemlig, at til benyttelse 
paa længere fisketure, under Shetland, Island og i Nordsjøen efter sild 
og torsk, kræves noget større skuder end det slags, som passer bedst 
for vort vinterfiske og storsildfiske; og man har haft betænkeligheder 
ved at anskaffe sig saadanne større og kostbarere, som desuden passer 
mindre for vinterfisket og andet kystfisken hos os. Unægtelig er sagen 
den, at man finder, at det neppe lader sig saa let gjøre, at finde en 
type og størrelse som kan bruges lige godt og være lige hensigtsmæssig 
til — alle de nævnte fiskerier. Det er formentlig under afventning af 
at der skal høstes bedre erfaring om de større dampbaade for Nordsjø- 
bruget, at der i 1903 anskaffedes bare 7 å 8 nye dampbaade i mit 



Digitized by 



Google 



- 41 — 

distrikt, de ailerfleste mindre end de i 1902 tilkomne ca. 20 dampbaade. 
De nye, anskaffede i 1903 var altsaa baade færre og mindre end de 
aaret før tilkomne, de skal ogsaa have været billigere fra verkstedet. 

Medens de fleste fiskerdampbaade hører hjemme i Aalesund og 
Søndmøre, er det i Romsdals fogderi, at de ailerfleste motorbaade er 
anskaffede, ca. 40 af de ca. 70 som hører hjemme i hele amtet; i nævnte 
fogderi synes der at være en voksende tro paa disse farkosters større 
brugsnytte. Efter de oplysninger, som jeg efterhaanden har samlet om 
motorbaadenes brug, finder jeg her at burde tilføie, at det vistnok viser 
sig at være let at passe disse petroleumsmotorer, men at det viser end 
tydeligere, at passingen maa være omhyggelig i alle dele, og at skjødes- 
løshed og mindre renligt stel med maskinen vil have slemmere følger 
end lignende synder mod andre maskiner. Og de slemme følger vil ikke 
alene ramme maskinens brugsnytte, men ogsaa dens brugsvarighed. Der- 
til kommer, at f. eks. søleri med petroleum og ntæthed af beholderne 
kan gjøre maskinrummet og de andre udsølede steder til meget ilds- 
farlige rum. Man har spurgt mig, om ikke fangsten ombord i motor- 
baade tager et slags usmag til sig som følge af petroleumsbrugen. Jeg 
har søgt at faa al underretning, som var tilgjængelig; men hverken hos 
redere, fiskere eller kjøbere, som skulde have erfaring "i sagen, har jeg 
faaet anden besked end et bestemt nei; i nævnte henseende har ingen 
hidtil merket nogen ulempe, og ingen har troet, at man resikerte ndget sligt. 

Om brugen af motorbaade i almindelighed er at fremhæve, at den 
væsentligste fordel, som fiskerne hidtil har fundet, at motorbaade har 
fremfor dampbaade er denne, at naar motorbaaden er fuldrigget som 
skøite eller seilende farkost vil dens brug, under almindelige forhold 
vinter og høst, blive billigere, fordi seil kan bruges saa stadigt. Med 
en anden ligesaa stor, undertiden end større fordel er denne, at medens 
det tager 2, 3 eller flere timer at faa en „slukket" dampbaad ud paa 
sjøen, vil en motorbaad kunne være i fart i løbet af et kvarter, kunne 
være fremme til sine redskaber og bjerge sin vinterf angst tillands end 
og før en dampbaad har faat dampen skikkelig op. Paa denne maade 
kan en motorbaad kunne faa flere sjøreisdage end nogen anden slags 
farkost under vinterfisket ; noget lignende, om end ikke saa store fortrin 
kan motorbaaden ogsaa have under storsildfisket i utrygt veir. Og disse 
fordele i forbindelse med det ringere udlæg ved anskaffelsen af en motor- 
baad i sammenligning med en dampbaad er jo meget betydelige; dertil 
kommer den billige betjening af motormaskiner. 



Digitized by 



Google 



— 42 — 



Veirvarsler og redningsskøiter. 

Umiddelbart efter Titranulykken (13de oktober 1899) gjorde den 
mening sig gjældende, at en slig ulykke vilde kunne været forebygget, 
eller ganske sikkert blevet langt mindre, om stormvarsel var blevet ud- 
sendt til, og etpar redningsskøiter havde været stationeret ved Titran. 
Jeg har forlængst søgt at paavise, at nævnte mening beroede paa mis- 
forstaaelse eller end og uforstand. Det stormvarsel, som udgik fra 
Kristiania i middagstiden, kunde man, af mangel paa telegraf til 
Titran, ikke sendt did, og fiskerne havde jo forladt havnen længe før. 
Og om redningsskøiterne er at bemerke, at ulykken indtraf ude paa 
havet, i en saa bælmørk, regntyk orkannat, at ingen kunde se nogen- 
ting, selv ikke nærmeste skude, da lanternerne blæste ud. I bælgmørke, 
i overhændigt veir og oprørt hav kunde intet være udrettet, selv om alle 
vore redningsskøiter havde værst tilstede ude paa havet, midt i fisker- 
flaaden. 

Imidlertid, sagen vakte opsigt, og jeg har ladet det være mig 
magtpaaliggende at faa udrette, hvad der kunde udrettes for at være 
bedre istand til at kunne yde nogen, noksaa liden hjælp, saafremt det vilde 
være muligt at hjælpe. Efterhaanden er, ved manges velvillige sam- 
arbeide, udrettet ikke saa lidet. 

Paa speciel anmodning derom fra Trondhjem sendte redningssel- 
skabets forretningsudvalg i Kristiania en redningsskøite til Titran nogen 
tid efter ulykken; skøiten blev der indtil hele fiskerflaaden havde forladt 
titransfisket. I den næste termin var en anden skøite tilstede derude 
en kort tid ved slutningen af vinterfisket. Men først paa det aarlige 
generalmøde i september 1900, (hvor jeg mødte som nys valgt distrikts- 
formand for Trøndelagens distrikt) blev det besluttet at stationere en 
redningsskøite i Titran fra begyndelsen af fisket, senere i Halten, og ved 
vinterfiskets slutning ved Vigten. Næste aar opnaaede vi generalmødets 
beslutning for at faa to redningsskøiter, som fik stationer i Titran og i 
Halten, senere i sæson ved Vigten. Og paa generalmødet nu i september 
1903 lykkedes det at faa 4 redningsskøiter stationeret i Trøndelagen, 
nemlig foruden de to tidligere (i Titran, Halten og Vigten), en tredie i 
Bjørn ørs fiskevær i januar og februar, og en fjerde skøite ved Sklinaa 
og Leka i slutningen af vinterfisket. Endvidere er en af de faste skøiter 
stationeret i Halten under bankfisket i april til midt i juni, og en anden 
i Sklinna, eller Løvøvaagen, under bankfisket udenfor Namdalen i samme 
tid. Paa grund af distriktets farlige skjærgaard vil der blive søgt op- 
naaet, at alle 4 (eller flere, skøiter kan blive stationeret i distriktet for 
det hele vinterfiske; thi det trænges vel. 



Digitized by 



Google 



— 43 — 

Fiskerbefolkningen er meget taknemmelig for denne redningshjælp, 
og har ved flere anledninger lagt sin taknemmelighed for dagen. Der 
ydes, efter evne og leilighed, et ikke saa lidet bidrag til redningssagen 
fra Trøndelagens og Romsdals amter, (her er der nu blevet stationeret 
ialt 3 skøiter, skiftevis, under vinterfisket og storsildfisket). Ialt fra 1899 
til 1902 inkl. kr. 21 662.07, hvOraf de to tredieparter er indkommet fra de 
2 trønderske amter, og den tredie fra Romsdals amt. Under vinterfisket 
og straks efter yder fiskerne sine betydeligste bidrag dels gjennem direkte 
indsamlinger, dels ved tilstelninger og festlige sammenkomster for red- 
ningssagens fremme; dette sker nu hvert aar. 

For selve fiskeribedriften er denne virksomhed fra redningsselskabets 
side af ikke ringe betydning, især for fiskeriet i de distrikter, hvor ikke 
alene aabne baade endnu er mest almindelige, men hvor ogsaa det 
gammeldagse raaseil bruges af de allerfleste og er — en regel med faa 
undtagelser. Af langt ringere og forholdsvis liden betydning er rednings- 
skøiternes stationering i de distrikter, hvor dampbaade og de vel ud- 
rustede skøiter udgjør fiskerflaaden. Men ogsaa her kan vore udmerkede 
redningsskøiter yde en uvurderlig hjælp i rigtig kritiske omstændigheder 
tilhavs. 

Trods denne gode nytte redningsskøiterne yder fiskerne, bør man 
være opmerksom paa, at det „kan blive formeget af det gode;" fiskerne 
kan blive saa vante til at have redningsskøiterne til sin tjeneste, at de 
vil komme til at iagttage mindre forsigtighed end ellers, idet de vil stole 
saa sikkert paa, at naar det kniber for dem i uveir og landvindskuling 
at naa land, vil der komme al fornøden hiælp fra redningsskøiten. Der 
er vistnok inden mit distrikt endnu ikke nogen fare for at fiskerne skal 
blive for uvorne og letsindige i at stole paa denne hjelp; men at være 
opmerksom paa at brugen af redningsskøiterne kunde udarte til misbrug 
af dem, er ikke ganske og aldeles overflødigt. Saa meget mer bør man 
være opmerksom herpaa som det kan hænde, at fiskerne i altfor stor 
tillid til redningsskøiternes stadige og visse hjælp vil finde mindre inter- 
esser i at forbedre sine egne baades sjødygtighed og livsikkerhed. 

Hvilken betydelig tjenstlig hjælp redningsskøiterne har ydet Trønde- 
lagens fiskere i de faa aar, de to skøiterne har været stationeret der, 
vil man let forståa, naar det oplyses, at under vinterfisket (og leiligheds- 
vis ellers) har skøiterne fra oktober 1901 til juni 1903 indslæbt og 
hjulpet 245 baade og to skibe, samt reddet fra havsnød 3 baade og et 
skib med tilsammen 18 mand. I Romsdals amt har redningsskøiterne 
indslæbt og hjulpet over 200 baade og reddet 120 mand fra skibbrud. 
Hvormange gange fiskerne paa anden maade veiledes i at finde havn, 
har skøiterne ikke tal paa. 

Med hensyn til stormvarslers afsendelse til fiskeværene er der al 



Digitized by 



Google 



— u — 

grund til at beklage, at den sags ordning endnu lader meget tilbage at 
ønske. I flere aar har jeg ved given anledning søgt at faa vedkommende 
autoriteters opmerksomhed henvendt paa forholde; og der er saavel fra 
de lokale fiskeriselskaber som fra redningsselskabets kredse inden mit 
distrikt skeet henvendelser til det offentlige herom. Desværre udkræves 
en hel del flere telegraf- og telefon-linjer udlagte, inden noget nævne- 
værdigt kan opnaaes. Til alle vigtige fiskevær i Søndmøres og Roms- 
dals fogderier kan nu sendes stormvarsler, men flere af fiskeværene i 
Nordmøre og alle fiskevær i begge Trøndelagens amter (paa 1 — Titran 
— nær) har endnu ingen telefonforbindelse, saa stormvarsel ikke kan 
komme frem til dem itide. Da der aarlig vil blive lagt endel nye traade, 
er der jo udsigt til at forholdene efterhaanden vil forbedres. Men det 
er jo ikke sikkert, at de fornødne traade vil være i orden, førend næste 
ulykke, som Titransulykken, staar for døren; og kunde man saa heller 
ikke da sende stormvarsel, fordi der manglede telefon- og telegraffor- 
bindelse til vedkommende kyststrøgs fiskevær, vilde savnet sikkerlig føles 
end smerteligere end i oktober 1899. 

Angaaende selve kundgjørelsen af stormvarslerne i de fiskevær, som 
nu faar dem, skal jeg bemerke, at den er mindre tilfredsstillende, og 
at jeg derfor ved given anledning søger at faa den bedre ordnet. Nu 
bliver nemlig „ stormvarslet" — en trykt seddel — bare udlagt eller 
ophængt paa den almindelige tavle som andre officielle kundgjørelser. 
Dette faar dog ingen anden vide end de, som kommer did og bliver op- 
merksom paa opslaget. Den ordning, som jeg har anbefalet, og som 
under anstundende fiskeri i 1904 vil blive forsøgt i enkelte fiskevær og 
byer (forsaavidt det ikke allerede er skik der) bestaar i, at der paa en 
flagstang heises en stormvarsels-ballon om dagen og en bestemt slags 
varsels-lanterne, efter at mørket er indtraadt. Det er min tro, at dette 
eksempel vil blive fulgt efterhaanden i flere fiskevær og ved fiskernes 
egen foranstaltning, naar skikken bliver bekjendt nok. 

Stormvarsler er imidlertid, eller skulde bare være det sid ste 
varsko før det syntes sikkert, at et svært uveir vilde bryde løs udover 
en betydelig del af kysten. Herom er at bemerke, at et sligt varsko 
saa ofte kan komme for sent, og at det i alle fald ikke er saa let en 
sag at give. Forskjellige lokale veirforhold kan dels afstedkomme storm- 
bolker, uden at varsko derom kan sendes fra det fjerntliggende meteoro- 
logiske institut, og dels kan lokale veirforhold afværge, eller i høi grad 
forringe uveirets voldsomhed i den storm, som der varsles om. Med 
andre ord: Det vilde være en god ting, om man foruden „storinvarsler" 
for en større del af kysten, kunde faa istand „veirvarsler" for de lokale 
farvande, for de større fiskeværs fiskehav, nemlig paa den maade som 
professor H. Mohn antyder, naar han om „ stormvarslers" benyttelse 



Digitized by 



Google 



— 45 — 

bemerker, at man bør tåge sin egen erfaring om stedets veir og kjendte 
gode veirmerker paa raad, samtidig som man observerer de meteorologi- 
ske instrumenter og søger veiledning i kjendskab til, hvad meteorologien 
lærer om veiret Det vilde være af saa meget større nytte for fiskerne 
med de aabne smaa baade, som det i regelen ikke er storme eller „stor- 
veir" som er det farligste veir — det melder sig selv oftere tydeligt og 
tidligt nok — men derimod „utrygt" og meget uroligt eller „ustadigt" 
veir, hvori kuling kan veksle med stille, og pludselige overgange og om- 
slag i veiret kommer overrumplende og voldsomme i sine ødelæggende 
byger over det lokale fiskehav. 

Efter at der i flere af vore større byer er bleven anskaffet baro- 
grafer, hvis tabeller udstilles daglig, og hvis automatiske „tegninger" kan 
følges fira time til time, døgn efter døgn, den hele uge igjennem, synes 
der at være kommet bedre forstaaelse af barometrets brug inden fisker- 
nes saavelsom inden andre samfundsklasser. Denne grafiske fremstilling 
af det stadige eller ustadige lufttryks langsomme eller hurtige vekslinger, 
af ^barometrets gang" er for de fleste tilskuere saa interessant og be- 
lærende, at de nødig undlader at kige lidt paa tabellen, hver gang de 
passerer stedet for paa den maade at faa et slags skjøn paa, hvad slags 
veir der haves ivente. Alle synes at kunne forståa dette langt lettere 
og greiere end ved blot at merke sig barometrets viser i øieblikket og 
læse de gamle „paaskrifter" dertil. 

At fiskerne overalt paa kysten, især under vinterfisket, vilde kunne 
have nytte af at se barometrets udvisende og følge dets vekslende „stand", 
er man forlængst blevet opmerksom paa. Det var i erkjendelsen heraf 
at „Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme" for ca. 20 aar siden 
foranledigede opsat en hel del saakaldte „fiskerbarometre" — barometre 
til fiskernes brug — i fiskeværene paa en stor kyststrækning, baade nord 
og syd. Disse barometre har fiskerne studeret nøie, og følt sig ofte — 
meget skuffede over resultatet. Ti paa barometrets kolossale skive stod 
de traditionelle og ofte vildledende „spaadomme" om veirets beskaffenhed 
svarende til en bestemt barometerhøide. Det kunde jo ikke vare saa 
mange uger inden „spaadpmmene" befandtes at være aldeles misvisende* 
Et barometer, som gang efter gang med sin store viser markerede „Tørt 
veir", mens regn pøséde ned eller snekaven var som tættest, eller mar- 
kerede „Regn" eller „Sterk vind" den ene gang efter den anden, mens 
det stadigt kunde være solblankt stille, — et sligt barometer kunde jo 
ikke blive betragtet som noget „paalideligt instrument". Vistnok blev det 
snart almindeligt bekjendt blandt fiskerne, at disse store „fiskebarometre" 
ofte var noget „træge" af sig, og at de vilde vise den rette barometer- 
høide, naar der blev banket lidt paa kassen, saa kviksølvsøilen overvandt 
trægheden. Fiskerne var dog ofte altfor ivrige og utaalmodige efter at 



Digitized by 



Google 



— 46 — 

faa Tide den rette høide, derfor kom de til at banke barometerkasserne 
saa ofte og saa sterkt, at flere blev ødelagte aden et øieblik at hare 
forbedret sig. Tildels var barometrene saa udsatte for veir og Yæde, 
at metalværket blev ndskjæmt og instrumentet omtrent ødelagt. De i de 
to sidste aar af samme selskab anskaffede aneroidbarometreuden „spaa- 
domsindskrifter", er ulige mere hensigtsmæssige, men dog, efter min 
mening, ikke tilstrækkelige for øiemedet. Der maa kunne udrettes noget 
mere til veiledning for fiskerne i deres daglige bedømmelse af veirudsig- 
terne. Og jeg er foreløbig kommet ind paa følgende tankegang, som jeg, 
med fiskeristyrelsens billigelse skal søge at realisere, efterhaanden, lei- 
lighedsvis og forsøgsvis; et godt resultat afhænger af flere faktorer. 

Det bedste vilde jo være, at der blev opstillet en barograf i et- 
hvert større fiskevær, og at fiskerne blev bibragt saapas kjendskab til 
meteorologi; og havde saa jevnlig adgang saavel til de daglige meteoro- 
logiske iagttagelsers opslagstabeller som til lokale veirobservationer og 
almindelige instrumenter for saadanne, at enhver fisker kunde „studere u 
veiret paa egen haand og tåge sin egen erfaring og de gamle anerkjendte 
veirmerker med paa raad til bedømmelse af — udsigterne for det lokale 
veirforhold for dagen. Fiskernes skjøn paa „veirudsigterne u kan ofte 
være forbausende sikkert og paalideligt, men ogsaa, og ikke saa ganske 
sjeldent, være hildet i de gamle „tegn og merker" som ingensteds hører 
hjemme. Det er min sikre tro, at ved lidt kundskab i meteorologi — 
meddelt gjennem foredrag i fiskerimøder eller af navigationslæreren — 
vilde fiskerne kunne udvikle sin medfødte eller tillærte evne som veir- 
skjønner i betragtelig grad. Og jeg har tænkt mig, at indtil man kunde 
faa anskaffet barografer under kyndige mænds varetægt i fiskeværene, 
kunde man forsøge at lade affatte barograftabeller paa den maade, at 
opsynsbetjenten eller en anden paalidelig person i fiskeværet tegnede op 
den daglige kurve i et dertil indrettet skema, hver dag, lod tabellen 
hænge udstillet paa et for fiskerne let tilgjængeligt sted, saaledes at der 
altid var udhængt den hele foregaaende uges kurve og tillige den inde- 
værendes. Samtidig paaførtes dagens vind og veir for hvert døgn. For 
at kunde melde forandringerne i barometerhøiden, eller markere stadig- 
heden eller ustadigheden i lufttrykket i løbet af to eller flere døgn i rad, 
kunne tillige benyttes sorte tavler eller skiver paa en hvid, inddelt hus- 
væg, som kunde sees fra fiskernes rorboder, baade eller husrum. Det 
forekommer mig, at man paa den maade vilde bibringe fiskerne en for 
dem meget nyttig kundskab, og tillige gjøre dem bedre istand til at be- 
nytte de almindeligste meteorologiske instrumenter, hvoraf de nu har saa 
lidet gavn, eller af hvis udvisende de skaffer sig saa mange skuffelser, 
til ikke ringe nedsættelse i deres agtelse af „videnskaben u og dens re- 
sultater. 



Digitized by 



Google 



— 47 — 

Det skal gjerne indrømmes, at min tro paa denne undervisnings- 
metode i praktisk meteorologi kan være noget sangvinsk eller mindre 
godt begrundet. Forsøg i denne metodes gjennemførelse tror jeg dog 
ikke vilde være ganske uden værd. Jeg har i alle fald gjort skridt til 
at sætte forsøg igang paa nogle af fiskeværene inden mit distrikt, og 
haaber at kunne give udførlig besked om resultatet i sin tid. Da vil 
jeg have høstet nogen større erfaring med hensyn til sagens gjennom- 
førelse og nytteværdi for fiskerne selv; og derefter faar sagens nytte 
vurderes. 



Sildens tilvirkning. 



Som en fortsættelse af min virksomhed med hensyn til forbedring 
af fiskeriprodukterne har jeg ladet offentliggjøre følgende: 

I alle sildefiskende lande bliver en større eller mindre del af fang- 
sten virket til en eller anden vare, idet den raa sild paa en eller anden 
maade saltes eller røges eller krydres, marineres o. 8. v. En langt min- 
dre del forbruges fersk. 

Af den i Europas farvande opfiskede sild virkes størsteparten til 
spegesild ved saltning. Dette sker fornemmelig i Norge, Skotland og 
Holland. I ethvert af disse lande benyttes en egen tilvirkningsmaade, 
og de har hver for sig, efterhaanden, faaet sine egne kunder og forbrugs- 
markeder. 

Der findes ingen slags spegesild, som overalt, eller af alle og en- 
hver i hvilketsomhelst land, vilde findes at være den eneste allerbedste. 
En eller anden særegen smag, form, størrelse eller modenhed hos silden 
bliver dels i visse lande, dels bare i visse landsdele eller bygder, dels 
alene hos nogle* samfundsklasser foretrukket fremfor nogen anden slags 
sild. Det gjælder derfor at træffe den rette tilvirkningsmaade, som hver 
især af de mange forskjellige kundekredse rundt omkring i verden fore- 
trækker. 

Tilvirkningen af den mest almindelige vare — spegesild — skal 
her kortelig forklares i henhold til den erfaring, som man i den prakti- 
ske bedrift har vundet i aarenes løb. Forklaringen kunde ogsaa være 
af interesse for de husholdninger, som vil have sig en vare af egen til- 
virkning. 

Raaproduktet. 

Det bedste raaprodukt til norsk spegesild er vor isterfyldte som- 
mersild, fedsilden. Den kan til husholdningsvare bruges i alle størrelser, 



Digitized by 



Google 



— 48 — 

naar den bare er fed og fyldig nok. Men til handelsvare kan kun bra- 
ges sild i de størrelser, hvoraf der tilvirkes visse varesorter for omsæt- 
ning paa vore egne forbrugsmarkeder i de forskjellige lande. De mind- 
ste slags sild kaldes enten husholdningssild, amaasild eller „udskot u , og 
benyttes tildels til agn, kreaturfoder, gjødning o. s. v. 

Det vigtigste, som er at iagttage ved udvalg af raasild, som skal 
virkes til spegesild, er følgende: 

Silden skal være hel, frisk og nyfanget. Havsild pleier være bedst 
Sild, som tåges langt inde i fjordene, er ofte mindre isterfed og faar 
undertiden „grundsmag u af sjøbunden. 

Silden skal føres i rene baade eller farkoster, som maa være fri 
for pumpevand eller sølevand ; den kan faa usmag af at ligge paa ny- 
tjærede fjøler eller i nymalede baade; og den kan skades ved sterkt pres 
og tryk, naar den føres løs i store ladninger. 

Silden skal holdes tildækket for solskin og beskyttes mod regn og 
vindtørke; bare i rene, velskyllede kurve og kopper, trug og tønder maa 
silden komme. 

Notfanget sild er som oftest at foretrække for garnfanget; ikke 
fordi den i sig selv er bedre, men fordi den pleier komme friskere og 
aatfri til saltning. Kommer garnsild ligesaa frisk og ren i salt, vil den 
blive en ligesaa fin og velsmagende spegesild. Fanges silden i not og 
har skadeligt aate i sig, maa den holdes stængt i noten etpar døgn, 
eller indtil den har skilt sig med aatet. Garnsild kan først under til- 
virkningen renskes for aate. 

Raasildens behandling. 

Straks silden er tåget op af sjøen skal behandlingen begynde; jo 
før jo heller. Først og fremst skal den røres godt i salt, helst finkornet 
salt, saa silden faar lidt paa sig overalt Derved forebygges, at sildene 
klæber sig sammen efter nedlægningen, eller at rispet sætter sig ganske 
fast og danner en blank skorpe paa silden, om den bliver liggende tør 
i nogen tid. Garnsild er især udsat for at blive „ blank" og en ringere 
vare, naar den faaes død paa garnet, eller „soltørkes", eller ikke tidsnok 
bliver rørt i salt; slig blank raasild skal røres rigtig godt i salt eller i 
en tønde med sjø og salt o: rubbes for risp. 

Derefter skal silden snarest mulig befries for blod ved at kverkes 
eller ganes. At „kverke u silden er egentlig bare at udrive „kverken a 
(struben) og hjertet; at „gane" den er derimod tillige at udtage gjællerne 
og indvoldene. At „gane" bruges ofte iflæng om begge maader, hvori- 
mod „fuldstændig ganing" betyder at alle de nævnte dele og indvolde 
udtages af silden. 

Skal raasilden virkes til „ægte norsk istersild", (en vare som har 



Digitized by 



Google 



— 49 — 

sine egne forbrugsmarkeder og der foretrækkes for al anden spegesild), 
saa maa den være aatfri og bare kverkes, ikke ganes fuldstændig. Og 
den maa selvfølgelig indeholde ister og ikke have „indmad" eller endel 
udviklet rogn eller melke. 

Er der skadeligt aate i silden, maa den ganes fuldstændig, thi 
ellers vil aatet i sildens mavesæk gjære og raadne og tilslut bedærve 
silden. Den fuldstændige ganing bruges ogsaa ellers, dels fordi silden 
skal tilvirkes saaledes for visse kundekredse, som kræver det, dels skal 
behandles efter den hollandske cg skotske tilvirkningsmaade. Men sil- 
dens udseende bliver da som færdig vare noget forskjelligt fra „ægte 
norsk istersild". 

Til kverking bruger man bare de to fingre eller ogsaa en egen 
saks, hvormed kverken og hjertet udrives med et nap. Ganing — en 
^fuldstændig ganing" — sker derimod med et eget slags ganekniv, hvor- 
ved man først løser gjællerne og overvrider kverken (struben) og derpaa 
udtager indvoldene saaledes, at isteren eller rogn og melke bliver siddende 
igjen i bughulen. Ved øvelse gjøres dette i to raske tempo. 

Samtidig med at silden ganes eller kverkes bør den ogsaa sorteres, 
saafremt det da lader sig gjøre; men under enhver omstændighed skal 
silden sorteres omhyggeligt, førend den nedlægges og pakkes i tønden 
tilsalgs under et bestemt sortementsmerke. 

Saltning og nedlægning. 

I umiddelbar forbindelse med ganingen sker saltningen og nedlæg- 
ningen, uden afbrydelse. Det kar eller den kop — tønde, dunk, krukke 
o. s. v. — hvori silden skal lægges og modnes lil spegesild, maa være 
ren, tæt og kunne tillukkes saaledes, at hverken luft eller dagslyset faar 
fri adgang til silden. 

Efter at karrets eller tøndens indside er skyllet med saltlage, strøes 
bunden med et tyndt lag salt ; derpaa flolægges silden saaledes, at den 
kommer til at ligge paa den bredeste del af siden, paa skråa, med bugens 
anden side fri. Der lægges sild ved sild, med bugen halvt-om-halvt over 
den anden, saa den hele flo bliver et tæt, helt lag, som fylder tøndens 
hele vidde. Mellem hver sild maa der være lidt salt. Og mellem hver 
flo strøes et tyndt lag salt. Paa denne maade saltstrøes og nedlægges 
sild til tønden eller karret er fyldt; saa lægges derpaa endnu et par lag 
og saltstrøes, før bunden eller laaget tilslut lægges ovenpaa og tildækker 
det hele. Før brugtes mest St. Ybes salt, nu helst finkornet Trapani- 
salt eller et andet smaakornet salt; grovkornet salt er derimod mindre 
hensigtsmæssigt, fordi det smelter for langsomt eller sætter lage noget 
sent. Der bør medgaa omtrent 25 liter salt til 1 tønde sild. Lidt mere 

4 



Digitized by 



Google 



— 50 — 

salt skal medgaa, naar silden er meget fed eller veiret varmt; men lidt 
mindre, naar silden er smaafaldende eller mindre fed. 

Skal silden tilvirkes paa skotsk eller hollandsk vis, lægges silden 
(fuldt ganet) i flo med ryggen ret ned. Det gjøres for at holde bughulen 
mere aaben og trykke kjødet langs rygbenet lidt løs, saa lagen desto 
lettere kan sive ind. Vore isterfyldte fedsild taaler ikke godt dette, ei 
heller det pres, hvormed tønden strampakkes. Skotterne og hollænderne 
salter sin tidligst fangede, fedeste sild lindere og pakker den lettere. 

Den fyldte tønde eller kop bør staa et døgn eller to (saa silden 
kan synke sammen efterhaanden som < lagen dannes) før den tilslaaes. 
Ofte er man dog af mangel paa tid og plads nødt til at tilslaa tønden 
straks. I ethvert tilfælde skal sørges for, at der bliver rigeligt med lage 
over silden; der maa bare paafyldes nylavet lage eller frisk, ren blodlage. 

Spegningen. 

Inden kort tid efter nedlægningen begynder spegningen. Den „ mod- 
nes" hurtigere i varmt veir end i kulde, langsommere i sterk lage end i 
lind. Er der brugt et overmaal af salt, faar silden et bitter saltsmag; 
er der brugt for lidet salt, bliver den syrlig af smag og rødlig ved be- 
net. Mest velsmagende blir den passende-saltede sild, som er „modnet" 
i sin egen lage. Godt behandlet, fin, isterfyldt spegesild udmerker sig 
ved sin salt-friske, rene, fyldige velsmag. Den skotske og hollandske 
spegesild smager mindre saltfrisk, men mere af „fyldig" fedme, om den 
end af naturen ikke har været federe. 

Silden er ikke godt i spege før den „slipper" benet, har tabt al 
raasmag og faaet løst skind. Om sommeren er fedsilden i spege efter 
en uge eller to; i kjøligt veir tager det en maaned eller mere» Med 
magrere sild tager det længere tid. Modningen kan forsinkes i maaneds- 
vis ved at silden holdes i iskjælder eller frysebod, men paaskyndes ved 
at den udsættes for moderat jevn varme, f. eks. i et kjøkken. Silden 
maa stadig staa i lage eller jevnlig faa lage over sig, f. eks. ved at tøn- 
den rulles om, eller det tillukkede kar endevendes. Mangler der lage, 
maa ny fyldes paa; velbehandlet spegesild holder sig 1 å 2 aar; senere 
faar den en intens salt smag som hollandsk ansjos. 



De større sorter sild — storsild og vaarsild — virkes til handels- 
vare dels som ovenfor anført om sommersilden, dels lidt anderledes. Da 
de ikke indeholder skadeligt aate, behøver man ikke at gane dem fuld- 
stændig; men for enkelte forbrugsmarkeder bliver de skotsk-behandlet, 



Digitized by 



Google 



— 51 — 

medens man for andre markeder og til røgeribrug hverken kverker eller 
ganer dem, men salter dem hel, de rundsaltes. 

De mindre sorter sild bliver dels rundsaltet til husbrug, dels virket 
til „8kjæresild u for udenlandske markeder. Skjæresild virkes af smaasild, 
som er kommet godt ispege, saaledes : Hodet af kappes, en del af bugen 
bort8kjæres ved et rent snit, indmaden udtages, hvorefter silden ned- 
lægges (med ubetydeligt salt) i pent formede flør i tønden og paafyldes 
med frisk blodlage; 125 kg. netto i en tønde. Denne vare, som gaar 
under navn af „skjæresild", „skaaret sild", „kapsild" o. 8. v. bliver i ud- 
landet dels marineret, dels kry dderbehandlet til „ russiske sardiner", eller 
nedlægges i forskjellige slags saucer o. s. v. 

Brisling (skarpsild) virkes til handelsvare dels ved bare at rund- 
saltes efter at have været røret i salt eller i sterk lage, dels ved at be- 
hehandles med en egen blanding af krydder, sukker og salt til ansjos. 
Denne vare nedlægges i dunker eller ogsaa i blikdaaser; den fineste til- 
sættes undertiden med olivenolie. 

Til nogen omtale af røgning, marinering, syltning og anden behand- 
ling af sild og smaafisk savnes denne gang plads; først ved en senere 
vil diste tjlvirkningamaader kunne blive nærmere omtalte. 



rn« A «Jk:«^ 81te december 1908 

Trondhjem, - ^ febrw 1 9or 



Fredrik M. Wallem. 



(Et afsnit om russekobben og vinterfisket 1903 er udtaget for at 
sammenarbeides med beretningerne fra Nordland og Finmarken i et andet 
hefte af aarsberetningen). 



Digitized by 



Google 



Fra 
fiskeriinspektøren i nordre distrikt 



Beretning 

om hans virksomhed i aaret 1903. 



Om min virksomhed i 1903 som fiskeriinspektør i nordre distrikt 
har jeg herved den ære at afgive følgende beretning: 

Som vanligt var det ved aarsskiftet adskilligt kontorarbeide, som 
lagde beslag paa mig og i længere tid holdt mig bunden til hjemmet 
Naar undtages en tur til Svolvær ianledning af et større fiskerimøde, 
som afholdtes der den Iste februar, samt en tur til Bergen, hvor jeg 
den 17de februar havde en konference med fiskeristyrelsen, var jeg helt 
optaget med kontorarbeide, saa den af mig foreslaaede og af fiskeri- 
styrelsen approberede rundreise til fiskeridistrikterne ikke kunde paabe- 
gyndes før 6te mars. 

Indtil 20de april havde jeg paa forskjellige steder i Lofoten afholdt 
ialt 10 fiskerimøder samt 1 møde i Røst. Om disse møder i det hele 
og store tåget er tidligere afgivet beretning til styrelsen. 

Til behandling forelaa foruden de almindelige ordinære sager og- 
saa spørgsmaalet om indskrænkning i tiden for brugen af garn under 
lofotfisket, hvilket spørgsmaal var mig oversendt af herr amtmanden i 
Nordlands amt, og til hvem jeg har sendt beretning om udfaldet. 

Videre behandledes ogsaa tilvirkningespørgsmaalet, naar dertil gaves 
anledning, ligesom der ogsaa ifølge direkte anmodning fra interesserede 
behandledes hvalsagen. 

Under mødet i Henningsvær blev der vedtaget en resolution med 
henstillen til styrelsen at virke for territorialgrænsens udvidelse fra 4 /* til 
34 /* mil. Beslutningen, der blev enstemmig vedtaget, er forlængst ind- 
sendt til styrelsen. 

Paa Røst afholdtes ogsaa et møde, hvor følgende resolution ved- 
toges: 



Digitized by 



Google 



— 53 — 

„ Forsamlingen henstiller til fiskeriinspektøren at indgaa til 
myndighederne med det af ham fremsatte forslag om bedre kom- 
munikationer for Røst, nemlig 2 — to — gange ugentlig post-, 
passager- og ferskfiskrute Værø — Røst i forbindelse med hurtig- 
ruterne over Bodø, i et tidsrum af 6 — seks — maaneder om 
aaret, nemlig fra medio april til medio oktober. Endvidere at gods- 
ruten der nu trafikerer stedet kun V2 aar, fra medio december til 
medio juni, maa anløbe Røst det hele aar." 

Denne resolution er i sin tid indsendt til fiskeristyrelsen gjennem 
amtmanden i Nordlands amt. 

Efter tidligere mundtlig konference med fiskeristyrelsen afholdt 
jeg efter min hjemkomst fra Lofoten 2 møder i Saltdalen i anledning 
af fremkomne udtalelser vedkommende undervisning om lære i baadbyg- 
ning. Herom er ogsaa særskildt beretning sendt styrelsen. 

I mai og juni besøgte jeg flere tørrepladse for klipfisk, hvorhos jeg 
i aviserne stillede indtrængende opfordring til vedkommende tørrere om 
at være forsigtige med tørringen paa grund af fiskens magerhed. 

Til Narvik og Tromsø foretog jeg ogsaa reise for at være til- 
stede under amtstingenes afholdelse. 

Ultimo mai reiste jeg ifølge fiskeristy rei sens ordre til Hammerfest 
for at overtage fiskeriinspektør Sørensens arkiv. 

Ved St. Hans tider besøgte jeg Andenæs i Vesteraalen, hvor et 
større møde med diskusion af holdtes. Spørgsmaalet: „Hvilken er den 
tjenligste fiskebaad at anvende til vor fiskeribedrift", behandledes. Mødet 
var meget godt besøgt af interesserede fiskere, og kom forsamlingen 
efter en indgaaende diskusion enstemmig til det resultat, at den saa- 
kaldte sm a a pin ne r, d. v. s. den mindre dæksbaad vilde være den 
heldigste og mest tjenlige at anvende til fiske paa ydre side af Vester- 
aalen og Senjen, samt ogsaa til fiske i Finmarken, foruden at den vil 
egne sig særlig som drivgarnsbaad til sildefiske paa vore fjorde, sam- 
tidig som den foruden at være hensigtsmæssig ogsaa vil være den mest 
økonomiske fiskebaad, saavel hvad anskaffelse som udrustning angaar. 

Under opholdet paa Andenæs foretog jeg en tur til Bleik, hvor 
et møde afholdtes af interesserede angaaende forbedring af havnefor- 
holdene ved dette vigtige fiskested. Herom er ogsaa indsendt særskilt 
beretning til styrelsen. 

Den 26de juli afholdtes et møde i Mosjøen, hvor spørgsmaalet 
om vandrelærer i baadbygning var oppe til behandling, ligesom jeg og- 
saa i samme anledning besøgte Hemnesbjerget. 

I september og oktober foretog jeg en reise til sildedistrikterne i 
Brønnø, Sømnes, Vik, Sortland, Tromsø og Skjærvø. Herom mere i det 
efterfølgende. 



Digitized by 



Google 



— 54 — 

Den 10de november afreiste jeg med fiskeristyrelsens tilladelse over 
Trondhjem, Kristiansund, Aalesund, Bergen og Kristiansand 
til Fredrikshavn. Tilbage tog jeg veien over Gøteborg, Kristiania, 
Larvig og Bergen. Hensigten med denne reise var specielt at studere 
brugen af petroleummotoren i vore fiskebaade. Resultatet af denne reise 
vil nedenfor blive fremstillet i et særskilt afsnit, betitlet „Petroleums- 
mo toren i vore fiskebaade." 

I tiden mellem reiserne var jeg fuldt optaget med kontorarbeide, 
hvortil jeg endog maatte antage leiet hjelp; thi næsten daglig indløber 
forespørgsler vedrørende fiskerinæringen, særlig om laan af havfiskefondet 
samt om tilvirkning og forsendelse af fisken m. v. Disse ekspeditioner 
kræver selvfølgelig baade hurtig og nøiagtig besvarelse. Hertil kommer 
eudvidere det arbeide jeg har haft med at indsamle oplysninger og ud- 
talelser om kobbeplagen 1902/03, hvoraf resultatet meddeles nedenfor i 
et særskilt afsnit. Endvidere maatte jeg i august og september efter 
opfordring af herr amtmanden i Tromsø amt paa foranledning af ved- 
kommende departement indsamle materiale til udtalelse angaaende hval- 
sagen, hvorhos jeg ogsaa havde flere andre offentlige sager til udtalelse. 
Herom er styrelsen tidligere underrettet. 

Desuden har jeg i 1903 udarbeidet en brochure om behandling og 
tilberedning af vore forskjellige fiskesorter. Den er trykt paa offentlig 
bekostning i et antal af 2000 eksemplarer og uddeles gratis til interes- 
serede. 

Min journal udviser i aarets løb 1104 indgaaende nummere og min 
kopibog 1029 udgaaende breve, besvarelser og cirkulærer, hvortil kommer 
en hel del ekspeditioner af mindre vigtig betydning, hvis indhold jeg har 
fundet upaakrævet at kopiere. 

Angaaende min befatning med havfiskefondet henviser jeg til et 
særskilt afsnit nedenfor. 

Aaret 1903 har været særdeles rigt paa arbeide og lagt fuldt be- 
slag paa min tid og arbeidsstyrke, ja endog, som ovenfor berørt, tvunget 
mig til at leie kontorhjelp. Her er mange opgaver at løse, mange inter- 
esser at varetage og mange muligheder at udnytte. Selv om man ved 
ihærdigt arbeide kan forenkle de nu foreliggende, vil der stedse opstaa 
og fremkomme nye opgaver og muligheder, hvis løsninger og besvarelser 
kræver sin mand. 

Lofotfisket i 1903 giver ikke anledning til videre bemerkninger 
udover, hvad der forefindes i beretningen fra udvalgsformanden. Det 
vilde dog være at anbefale, om dennes beretninger kunde indeholde noget 
mere omfattende meddelelser. Specielt vilde dette være ønskeligt af hen- 
syn til oversigten af svingningerne i brugen af redskaber, ligesom der 
ogsaa burde indtages opgave over de benyttede baadtyper samt antallet 



Digitized by 



Google 



— 55 — 

af dækkede baade, klassificerede efter deres størrelse. Ligeledes maa 
det ansees at være af vigtighed, at beretningen indeholdt oplysninger om 
udbyttet af de forskjellige tilvirkningsmetoder, da det vil have sin store 
interesse at kjende de kvanta, der nyder finere behandling, samtidig som 
opgave over mængden af den fisk, der i fersk tilstand udskibes til syd- 
byerne og Sverige, vilde have saavel statistisk som orienterende be- 
tydning. 

Med hensyn til forandring i lofotlovens § 22 er striden endnu uaf- 
gjort. Fra Vestlofoten stilles bestemt forandringskrav, medens forholdet 
er ganske det modsatte for Østlofotens vedkommende. Den ifjor (1902) 
foretagne afstemning giver et tydeligt indtryk af de forskjellige meninger. 
Som min personlige mening tør jeg maaske udtale, at delvis imødekom- 
melse af kravet vil være anbefalelsesværdigt, og tillader jeg mig i den 
anledning at henstille foreslaaet en tillægsbestemmelse om vedtægt for 
hvert fiskevær, hvorved fiskerne gjennom sine høvedsmænd tillades ved 
afstemning med simpelt flertal at afgjøre, hvorvidt sætning af redskaber 
kan ske lørdag kveld. Derimod synes det at herske større enstemmig- 
hed for, at trækning om søn- og helligdage bør være forbudt. 

Spørgsmaalet om indskrænkning i tiden for brugen af garn under 
lofotfisket blev som foran nævnt behandlet paa fiskerimøderne. Forslaget 
vandt ingen tilslutning. Resultatet af sagens behandling er indsendt til 
herr amtmanden i Nordlands amt. 

Om sildefisket. Sildefisket antager som vanligt en høist for- 
skjellig karakter fra aar til andet. Det er variabelt saavel hvad tid 
som fangst angaar og synes at trodse alle mulige hypotheser og bereg- 
ninger. Det ene aars præg udviskes af det andet uden at nogen konti- 
nuerlig følge tilsyneladende har fundet sted. 

Ogsaa iaar tog det sin begyndelse noget afvigende. I de 38 aar 
jeg har fulgt med i denne bedrift, har jeg fra aar til aar stadig iagt- 
taget variationer saavel med hensyn til den tid fisket indtræffer som det 
sted, hvor silden optræder. Endvidere forekommer der altid merkbare 
fremtoninger i sildens størrelse. Den varierer fra stor til liden, uden at 
nogen egentlig aarsag hertil synes at være tilstede. Jo længere man 
iagttager disse stadige variationer, jo mere merkelige vil man finde dem. 

I 1903 tog fisket sin begyndelse temmelig tidlig. Allerede ved 
St. Hans fangedes der i Trondenes adskillig sild. Den var imidlertid 
smaafaldende og benyttedes derfor mest til den saakaldte skjæresild samt 
til agn. 

Fisket fortsattes udover sommeren paa andre steder i Tromsø amt, 
desuden ogsaa i Nordlands amt. 

Silden var fra fiskets begyndelse i forhold til aarstiden noksaa fed. 



Digitized by 



Google 



— 56 — 

Og fedmen øgedes hurtigt udover sommeren, hvilket synes at tyde paa, 
at der var rigelig næring i havet. 

Medio august viste en ublandet stor sildesort sig pludselig første 
gang ved Bodø, hvor der fiskedes temmelig godt paa garn, ligesom der 
ogsaa gjordes adskillige notstæng. Denne sild var vidt forskjellig fra 
den tidligere fangede saavel i størrelse som i kvalitet. Den bestod hoved- 
sagelig af de 3 største merker, men havde.ikke den fedtgehalt som den 
før opfiskede. Forskjellen bestod i, at den første var veritabel fedsild, 
medens den anden var mest indmadsild. I ethvert fald var istermængden 
i den sidste høist ubetydelig i forhold til de fordringer der i saa hen- 
seende stilles til god istersild. 

Udpaa høsten begyndte denne sild at søge ind i fjordene, hvor den 
blandedes med den forhen indsegne mindre sild. Dette viste sig tydeligt 
ved de notstæng, der gjordes. Derimod bestod den paa garn fangede 
sild fremdeles af de større merker. 

Sild forekom udover sommeren og høsten paa hele strækningen 
langs Nordlands og Tromsø amters kyster. Der fandtes neppe nogen 
fjord hvori der ikke fiskedes sild med mere eller mindre held, hvilket 
var til uvurderligt gavn for befolkningen. Fangsten udnyttedes dels til 
hjemmebrug og dels til salg. 

Foruden at silden, som nævnt, optraadte inde i fjordene, var der 
ogsaa enkelte steder ude ved kysten, hvor den især viste sig i større 
mængder, saaledes for Nordlands amt for Bindalen, Brønnø, Nordre 
Helgoland omkring Bolgen og Støt samt i Gavlfjorden i Vesteraalen — 
og for Tromsø amts vedkommende i Kvalsund og Langsund samt ved 
Skjærvø og deromkring. 

Sildefisket i 1903 har paany optaget kravet ora et mere effektivt 
underretningsvæsen. Saavel i pressen som mand og mand imellem 
raader der enstemmighed om vort nuværende underretningsvæsens lnangel- 
fuldhed, og det tør trygt udtales, at store værdier er gaaet tabt ved 
sendrægtig og tildels mindre nøiagtige underretninger. Jeg har i mine 
aarsberetninger 1900 og 1902 udtalt mig om denne sag, og jeg vil heller 
ikke her undlade at berøre den. Jeg er fuldstændig overbevist om det 
nuværende systems mindre tilfredsstillende virkemaade. Thi det er ind- 
lysende, at en ulønnet mand i de fleste tilfælder ikke lægger den for- 
ønskede energi og interesse i sit arbeide. Her kan saaledes anføres et 
illustrerende eksempel: Den 30te september og Iste oktober var stengning 
allerede begyndt i Gavlfjorden og ved Skjoldehavn. Den 7de oktober 
modtog jeg underretning fra handelsmænd i Skjoldehavn og Bisøhavn 
om stæng af 8 000 å 10 000 tønder sild, hvilket jeg uopholdelig med- 
delte amtmanden, der endnu ikke havde modtaget officiel underretning. 
Ogsaa for Skjærvø's vedkommende kan det meddeles, at mangelfuld 



Digitized by 



Google 



— 57 — 

etterretning om fisket har afstedkommet store tab. Selvfølgelig volder 
dette forhold misfornøielse blandt fiskerne. I samme forbindelse finder 
jeg ogsaa at burde nævne endnu et eksempel: Den 12 te oktober opholdt 
jeg mig paa Skjærvø, og til den tid var der kun indløbet 1 — en — • 
officiel meddelelse om fisket dér, uagtet det allerede havde varet flere 
uger. Hvad tab dette har foraarsaget, er umuligt at danne sig nogen 
mening om, men det maa antages ikke at være saa ganske lidet. 

En ting til ved dette fiske er at bemerke, nemlig den eiendomme- 
lige karakter det i de senere aar har tåget. Det viser sig nemlig, at 
silden optræder pludselig og ofte forsvinder efter kun et kort ophold. v 
Under disse forhold maa det saameget mere ansees paakrævet at have 
et hurtigt virkende underretningsvæsen, saa de interesserede stadigt kan 
holdes å jour med sildens forekomster. Det nuværende system lader 
imidlertid i saa henseende meget tilbage at ønske, og en forandring 
synes her sterkt paakrævet. Man kan jævnlig høre fiskerne udtale mis- 
nøie mod det nuværende underretningsvæsen, og, saavidt jeg har kunnet 
bringe i erfaring, er denne misnøie vel begrundet. 

Ferkfisk-Eksporten. Det er kveitefisket, som fra først af har 
givet stødet til eksport af fersk fisk paa Nordlands og Tromsø amter. 
De tildels høie priser, der har været betalt for denne fiskesort, har 
virket lokkende saavel for fiskere som for opkjøbere. Fangstudbyttet 
har dog været meget varierende. Der mangler imidlertid en udfyldende 
statistik for dette fiskes vedkommende. Det har dog lykkedes mig gjennem 
indhentede oplysninger at samle opgaver for aarene 1896, 1897 og 1898. 
Disse opgaver findes indtaget i Norsk Fiskeritidende for 1899, pag. 395 
o. fl. Af samme hidsættes: 





1896 


1897 


1898 


Eksporteret i is til syd- 

byerne og udlandet . . . 

Solgt til russerne 


180.969 kg. 
399.000 „ 


444.799 kg. 
583.880 „ 


746.235 kg. 
655.600 „ 




579.969 kg. 


1028.679 kg. 


1401.835 kg. 



For de senere aar mangler desværre fyldestgjørende opgaver. Jeg 
tror dog at kunne sige, at kvantumet er øget endel, om end ikke i saa 
betragtelig grad som ovenfor fremstillet for aarene 1896, 1897, 1898. 
Men alligevel repræsenterer dette fiske betydelige værdier, specielt paa 
grund af de forholdsvis gode priser, der betales for denne fiskesort. 

Forøvrigt er ved dette fiske bemerkelsesværdigt, at det ved Sønd- 
møre drives udelukkende som havfiske, medens det i Nordland hidtil har 



Digitized by 



Google 



— 58 — 

været drevet hovedsagelig som hjemmefiske og for det meste paa aabne 
baade. 

Noget rationelt havfiske har nemlig endnu ikke vundet frem til 
almindelig anerkjendelse. Saaledes var det i 1903 kun 4 fiskedamp- 
skibe fra Nordland, der drev havfiske i nogen nævneværdig tid, deraf ét 
med station i Bodø og de 3 øvrige i Vesteraalen. Det i Bodø statio- 
nerede skib ekspederede al sin kveite i is til sydbyerne og England, 
hvorimod vesteraalsbaadene hovedsagelig solgte sin fisk til russiske 
opkjøbere. 

For Andenes — det sted som hidtil har været vort bedste kveite- 
sted i Nordland, fiskedes alene i 1898 ca. 350 000 kg., hvoraf kun ca. 
20 000 kg. ekspederedes i is. Resten solgtes til russerne. Til dette 
fiske benyttedes næsten udelukkende ottringer og smaa dæksbaade. For 
Røst derimod foregaar dette fiske hovedsagelig med store dæksbaade og 
tildels med dampskibe. Men for den øvrige del af Nordlands og Tromsø 
amter drives fisket med mindre aabne baade. 

Som en eiendommelighed ved kveiten kan fremhæves dens tildels 
hyppige skiften af opholdssteder. Sandsynligvis er det føden, som er 
aarsag i dens vandringer. I 1903 forekom der saaledes adskillig med 
sild i Nordranen, og den paafølgende høst fiskedes dér en masse kveite, 
noget, som ikke har hændt dersteds i mands minde. 

Det er jo forøvrigt en overordentlig stor fordel for vor kystbefolk- 
ning, at kveiten kommer saa nær land, at man kan fange den med ringe 
omkostninger. Det bevirker, at ogsaa den mindre bemidlede med sine 
sraaa farkoster kan være med at fange en fiskesort, som andre steder 
maa fiskes ved benyttelse af kostbare dampskibe. 

Foruden eksport af denne vare er der ved den nye baneforbindelse 
over Narvik aabnet os større muligheder for eksport af en billigere fiske- 
sort, som kan forsendes i ganske andre kvanta end kveiten. Det er 
skreien. 

Denne fiskesort vil antagelig kunne eksporteres i store mængder, 
hvis man vil nyttiggjøre sig den i østersølandene herskende almindelig 
barske vinter ved at sende fisken did i frossen tilstand. 

I min brochure om behandling af fiskevarer har jeg ogsaa omtalt 
spørgsmaalet om frysning af skrei. Forøvrigt vil jeg desangaaende hen- 
vise til Kampens mek. verksted i Kristiania, hvor man ved bestyreren 
kan erholde veiledning i behandlingen af frossen fisk eftet amerikansk 
metode, og hvilket verksted leverer alle til et fryseri henhørende maskiner 
med behørig brugsanvisning. 

Det er selvsagt at foruden kveite og torsk kan ogsaa andre fiske- 
sorter forsendes i iset stand. Specielt kan nævnes seien, hysen og 



Digitized by 



Google 



— 59 — 

flyndren, især til Hamburg, samt ueren til indlandet, for tiden nærmest 
til Bergen. 

Spørgsmaalet om isning af fisk er udtømmende behandlet i foran- 
nævnte brochure, sa a nogen nærmere omtale af disse ting her findes 
overflødig. 

Havfisket, vore fiskebanker m. v. Allerede i min aarsbe- 
retning for 1899 har jeg omtalt fiskebankerne udenfor Nordland og 
Tromsø amts kyster, derunder indbefattet de nu saa nævneværdige fiske- 
pladse Svensgrunden og Malangsgrunden. 

Af anførte beretning fremgik det, at fiskebankerne udenfor Nord- 
lands kyst ligger denne noksaa nær, naar undtages Helgeland, hvor af- 
standen til den saakaldte Storeg kan være optil ca. 40 mil. 

Denne eg fortsætter langs landet nordover saaledes, at den ret i 
vest af Røst ikke er mere end 15 å Id mil fra land. Længere nord 
bliver afstanden stadig mindre og mindre, saa den paa strækningen fra 
Røst til nordligste ende af Malangsgrunden kan variere i en afstand fra 
8 til 1 mil. 

Det var altsaa paa denne eg at det saakaldte havfiske skal drives 
for Nordland og Tromsø amts vedkommende. 

Men saa har man for Helgeland og Saltens fogderiers vedkommende 
en „mindre eg u eller sandbakke helt ind til Vestfjordbunden. Denne eg 
følger kysten i en afstand af ca. 1 k 2 mil, og her kan drives fiskeri 
omtrent det hele aar. 

Det ser saaledes ud til, at naturforholdene selv bestemmer grænsen 
for, hvor langt man her kan komme tilhavs med fiskeriet; thi udenfor 
Storeggen har man Braadybet, hvor intet fiskeri kan drives. Forholdene 
her stiller sig altsaa ikke saaledes som ved Søndmøre eller ved de 
engelske og skotske kyster, hvor man næsten uafbrudt kan følge fiske- 
bund paa milevis ret ud fra land, medens vort nordlige havfiske er hen- 
vist til Storeggen, langs denne som yderste grænse. Det bør dog be- 
merkes, at der foregaar ikke ubetydeligt kystfiske paa grundfladerne 
saavel mellem Storeggen og Indreeggen som indenfor denne. 

Om vinteren kan imidlertid intet rationelt havfiske drives her nord 
paa grund af det haarde veirligt. Men saa har vi til gjengjeld i denne 
tid det periodiske skreifiske, der foregaar i maanederne januar — april og 
ofte derudover med aabne baade og forholdsvis mindre kostbare red- 
skaber. I den senere tid har man io ogsaa til dette fiske begyndt at 
anvende dæksbaade og dampskibe. 

Det er altsaa efter at skreifisket er saa at sige tilendebragt, at 
det egentlige havfiske skal tåge sin begyndelse. Først da tillader aars- 
tiden dette. Men tiltrods for, at denne nordlige landsdel allerede har 
en liden flaade af fiskedampskibe, er endnu ingen rationel drift paa 



Digitized by 



Google 



— 60 — 

aarets bedste tid kommet istand. Havfisket her kan hidtil nærmest be- 
tegnes som stødvise, korte forsøg. 

Hvad der først og fremst maa til, for at et saadant fiske med disse 
kostbare farkoster her kan faa nogen reel betydning og blive lønnende, 
er for det første en sammenslutning med fælles station eller samlings- 
plads. Specielt gjælder det at blive enig om et samlingssted, der ikke 
alene danner en god havn og ligger saa nær de større fiskepladse som 
rauligt, men ogsaa, at de ligger bekvemt til for ferskfiskeksportcn. Dette 
sidste forekommer mig at være det væsentligste, thi det nytter lidet at 
opfiske store kvanta fisk, hvis man ikke samtidig kan have anledning 
til en fordelagtig afsætning af samme. Først naar dette er bragt i orden, 
vil havfisket med dampskibe kunne drives rationelt og faa sin fulde 
praktiske betydning. Stedet maa derhos forudsættes at kunne levere 
tilstrækkelig og billig forsyning af is, ligge centralt for tilførsel af agn 
og forøvrigt være i stand til at levere i tilstrækkelig grad kul og ellers 
de skibsfornødenheder, som en flaade af fiskedampskibe vil tiltrænge. 

Nogle faa miles længere udseiling til fiskepladsene antages at have 
lidet at sige ligeoverfor vore fiskedampskibe, naar kun stationen eller 
udgangspunktet ligger bekvemt for eksport. Og jeg er af den formening, 
at en saadan fælles station vil være heldigere end om hver især skulde 
benytte sit hjemsted, isærdeleshed hvis dette ligger udenfor den alminde- 
lige, store færdselsled. 

I en avisartikkel har jeg tidligere paapeget, hvilke steder i Nord- 
land og Tromsø amter jeg anser for at være heldige som station for 
fiskedampskiber og nævner som først i rækken Tromsø, dernæst Har- 
stad, saa Svolvær og endelig Bodø. Fra samtlige disse steder varierer 
afstanden til de større fiskepladse fra 10 til 18 mil, dog fra Bodø noget 
længere. Alle disse steder maa imidlertid siges at ligge bekvemt til for 
eksporten ikke alene med • hurtigruterne sydover, men ogsaa for eksport 
til Sverige med jernbanen fra Narvik. 

Jeg har foran nævnt, at det gjælder at have billig og tilstrækkelig 
isforsyning. For at opnaa dette vil ogsaa en sammenslutning af fiske- 
dampskibene have sin betydning, og jeg tror, at man netop paa den 
maade vil kunne skaffe sig billigere is, end naar hver enkelt skal holde 
lager til sit behov. Og netop fordi at is er en saa høist nødvendig 
artikel og maa anvendes i tilstrækkelig mængde, hvis dens brug skal 
svare til hensigten, bør den være saa billig som muligt. Og det ansees 
paakrævet, at man for at kunne præstere prima vare maa ved fiskens 
afkjøling ombord bruge omtrent dens egen vegt i knust is. Heri er ikke 
medregnet den is, der medgaar til eksporten. 

Tilstrækkelig isforsyning ombord under fisket er saaledes en af de 
mere vigtige betingelser for et havfiskes lønsomhed, men som ofte i mere 



Digitized by 



Google 



— 61 — 

eller mindre grad bliver tilsidesat. Hverken direkte eksportrute eller 
andre foranstaltninger er til nogen nytte, naar man undlader det første 
og vigtigste, og dette er en tilstrækkelig af kjøling af fisken ombord, 
efterhvert som den fiskes. 

Naar her tales om havfiske, er den almindelige forudsætning, at 
man til dette fiske benytter større farkoster saasom dampskibe og større 
seilkuttere, thi et egentlig havfiske bliver det kun, naar opholdet paa 
havet varer flere dage ad gangen, og naar konservering af fisken maa 
foregaa ombord. 

Men de sidste tiders foreteelser tyder kun paa, at det saakaldte 
havfiske for den største del af Nordland og Tromsø amter ogsaa kan 
drives som et kystfiske, ja endog som et hjemmefiske. 

Langs vor kyst, lige ud ved havet, bor der en tallig fiskerbefolkning. 
Denne deltager foruden i de almindelige skreifiskerier ogsaa til stadighed 
i havfisket. Saaledes søger fiskerne med sine smaa og som oftest aabne 
baade lige ud for sit hjem til de steder, hvor det saakaldte havfiske 
foregaar. Paa denne maade bliver dette eggefiske ogsaa et hjemmefiske 
i ordets bogstavelige betydning. 

I den senere tid har derfor det spørgsmaal ofte gjort sig gjeldende, 
om det maal, man for. disse distrikters vedkommende har arbeidet for 
ved anskaffelse af dampskibe og større seilkuttere, virkelig har vokset 
hensigtssvarende og økonomiske. 

Spørgsmaalet forekommer mig at være af noksaa indgribende be- 
tydning. For mig stiller sagen sig saaledes, at her gjælder det ikke 
netop at etterfølge den fiskemaade, som andre nationer praktiserer, men 
mere derimod paa det grundigste at undersøge, hvilken driftsmaade vil 
være den heldigste hos os, naar hensyn tåges til vort lands naturlige 
beliggenhed og vort veirligt. 

Til spørgsmaalet bar jeg kun det svar, at naturforholdene her maa 
ansees som blivende bestemmende. Jeg er derfor tilbøielig til at slutte 
mig til den opfatning, der nu mere og mere lader til at gjøre sig gjæl- 
dende blandt fiskerbefolkningen, og det er, at man for Nordland og 
Tromsø amters vedkommende ikke netop behøver saa kostbare foran- 
staltninger som anskaffelsen af dampskibe eller større seilfartøier, men 
at mindre, dækkede baade i de fleste tilfælder vil være fuldt tjenlige til 
en bedrift, der paa mange steder foregaar i kort afstand fra hjemmet, 
og hvis anskaffelser og udrustning kun udgjør en brøkdel af hvad de 
større farkoster andrager til. Hermed maa det dog ikke forstaaes saa, 
at jeg stiller mig opponerende ligeoverfor den udvikling havfisket har 
undergaaet i de senere aar saavel med damp- som med seilskibe. Men 
det er denne mindre baad, med eller uden mekanisk drivkraft i form af 
petroleumsmotor, som jeg mener lettest kunne gjøre enhver fisker her- 



Digitized by 



Google 



— 62 - 

oppe til selvhjulpen mand, og hvormed ogsaa den mindre bemidlede fisker 
paa billigste maade vil komme til selvstendig bedrift. Dette tror jeg vil 
blive til langt større gavn, ikke alene for distrikterne, men ogsaa for 
det hele land. Thi for os i disse nordlige og umilde landsdele gjælde 1, 
det mere end for noget andet sted, at fiskeribedriften i enhver henseende 
ledes ind i det mest muligt økonomiske spor. 

Forresten har man ikke heroppe saa let for at slutte sig sammen 
om store aktieforetagender paa fiskeribedriftens omraade. Her er nemlig 
hver raand fisker fra barnsben af, og her er hver nogenlunde selvstendig 
mands opgave at skaffe sig sin egen fiskebaad. Men dette maal kan 
neppe naaes ved at blive aktionær i et eller andet dampskibsfirma. 

Den hjelp, der her er specielt paakrævefr under denne stadige om- 
bytten af farkoster — fra de aabne nordlandsbaade til de mere livssikre 
dæksbaade — er let tilgjængelige laan. Og her er det at det offentlige 
anbefales at træde støttende til. 

Havfiskefondet. Forespørgsler om laan af havfiskefondet har i 
aaret 1903 været særdeles livlig og har andragenderne steget til sin hid- 
tilværende største høide, nemlig 41. Af disse gjaldt 1 andragende an- 
skaffelse af dampskib, 6 anskaffelse af motorkuttere, hvoraf til 3 saakaldte 
smaakuttere, samt 34 til anskaffelse af dækahaad*, hrorsf nogfe af den 
mindre type. 

I aarets løb er bevilget ialt 25 laan for Tromsø stift, deraf 4 til 
dampskibe, 2 til motorkuttere og 19 til dæksbaade. Af ovennævnte 4 
bevilgninger til dampskib og 2 til motorkuttere vedkom kun den ene 
bevilgning til dampskib et andragende fra 1903. 

Spørgsmaal om yderligere laan til anskaffelse af dampskibe er ikke 
fremkommet i aarets løb. 

Stemningen for den slags farkoster til anvendelse i fiskeribedriften 
heroppe er betydelig dalet, især efter det grundigt mislykkede skreifiske 
den sidste vinter, thi her blev resultatet for de fleste dampskibe tab- 
bringende, og det var endog de skibe, som kun gav sine fiskere en lot 
for hele sæsonen af ca. 50 kroner pr. mand, trods at disse skibe havde 
en fiskemængde af 40 til 50 000 stk. torsk. 

At dampskibsfiskeriet heroppe ogsaa forøvrigt har haft vanskelig- 
heder at kjæmpe med synes at fremgaa af, at der fra flere rederier 
merke 8 tilbøielighed til at engagere dampskibene i anden bedrift, f. eks. 
slæbning af notbrug og fragtfart samt til agnsildfart. 

Selvfølgelig har dette ligeoverfor fiskedampskib, som har støtte ved 
hjælp af billige laan af havfiskefondet, vakt adskillig misnøie hos selskaber 
og forretningsmænd, der særlig har arrangeret sig for denne bedrift, men 
som arbeider med kostbarere kapital end de billige laan af havfiske- 
fondet. 



Digitized by 



Google 



— 63 — 

Denne sag har jeg ogsaa tidligere omtalt, men maa atter gjenlage 
min bes væring; thi ogsaa i 1903 ha)* flere til fiske anskaffede dampskibe 
i roere eller mindre grad været engageret til langt andet brug end til 
fiske. Jeg tillader mig i saa henseende at henvise til de indkomne be- 
vidnelser. 

I forbindelse med foranstaaende fremsættes her opgave over antallet 
af fiskedampskibe og dæksbaade i Tromsø stift den 31te december 1903. 



Herredets navne 


Ialt til dato 


Anskaffede 
efter 1891 


Anskaffede 
ved laan af 
havfiske- 
fondet 


Belob for de ved 

laan af havfiskef. 

anskaffede farkoster 




Damp- 
skibe 


Dæks- 
baade 


Damp- 
skibe 


Dæks- 
baade 


Damp- 
skibe 


Dæks- 
baade 


Dampskibe 


Dæksbaade 


A. Nordlands amt: 
Bindalen 


i 

i 


4 

2 

7 
5 

4 
5 
4 

3 

3 

1 
3 

8 

10 
2 
2 


1 
1 


4 

2 

7 
5 

4 
5 
4 

3 

3 

1 
3 
5 

10 
2 
2 


1 


2 

1 

1 

3 
3 

3 
2 

3 
2 
2 


Kr. 

20 000 


Kr. 


Vik 




Brønnø 




Velfjorden 

Vega 

Tjøtta 


— 


Alstadhoug 


3 900 


Stamn æs 

Vefsen 

Hatfjeldalen 

Hemnes 




Mo 

Næsne 


— 


Dønnæs 




Lurø og Trænen 

Rødø 




Melø 


1 000 


Gildeskaal 


3 000 


Beieren 




Saltdalen 


5 700 


Skjærstad 

Bodin 


3 400 


Bodø by 

Nordfold— Sørfolden . . . 
Steigen 


3 900 


Hammerø 


3 500 


Tysfjord 


5 000 


Evenæs 


2 000 




1600 


Overført 


2 


63 


2 


60 


1 


22 


20 000 l 33 000 



Digitized by 



Google 



— 64 — 



Herredets navne 


Ialt til dato 


Anskaffede 
efter 1891 


Anskaffede 
ved laan af 
havfiske- 
fondet 


Beleb for de ved 

laan af havfisket 5 . 

annkaffede farkoster 




Damp- 
skibe 


Dæks- 
baade 


D»mp- 
skibe 


Dæks, 
baade 


Damp- 
skibe 


Dæks- 
baade 


Dampskibe 


'Dæksbaude 


Overført 

Værø — Røst 

Flakstad 


2 
5 

3 
2 


63 

8 

4 

18 

7 

4 

4 

35 

20 

52 

15 

39 


2 

5 
3 
2 


60 

8 

4 

18 

7 

4 

2 

30 

20 

52 

14 

39 


1 

5 
1 
2 


22 
3 
2 
7 
3 

1 
12 

9 
17 

4 
10 

90 


Kr. 
20 000 


Kr. 
33 000 
6 200 
4 750 


Buksnæs 


12 600 


Borge 


4 700 


Gimsø 




Vaagan 


1 COO 


Hadsel 


90 000 i 18 010 


Sortland 


20 000 
22 000 


17 100 


Bø 


27 000 


Øksnæs 


5 700 


Dverberg 


13 650 






Ialt 


12 


269 


12 


258 


9 


152 000 


143 710 


B. Tromsø amt: 
Trondenæs og Harstad. 
Ibbestad 


6 
3 

1 
1 
1 

12 


33 

74 

6 
24 
16 

8 
10 
12 
46 
22 

4 

2 
21 
20 

10 

1 

28 

13 

2 

352 


6 
3 

1 
1 

1 

la 


33 
69 

6 
24 
16 

8 
10 
12 
46 
22 

4 

2 
21 
20 

10 

1 

28 

13 

2 

347 


1 

Motor 

2 

1 
1 


10 
41 

6 
9 

16 
3 

10 
2 
1 
6 
4 
9 


12 500 
20 000 

20 000 

13 000 


11 300 
50 400 


Salangen 


8 400 


Dyrø 


13 900 


j ^ •••••••••••••••• 

Sørreisen 


12 650 


Tranø 


4 600 


Kvædfjord 


8 400 


Bjarkø 


2 600 


Berg 


2 200 


o •••••••••••••••• 

Lenviken 


8 500 


Hillesø 


fiftOO 


Malangen 


— 2 400 


Balsf jorden 


— ! 1 

— 6 

— i 6 

— 1 

— 13 


25 000 


60U 


Tronisøsundet 

Tromsø 


7 560 


Karlsø 


1 1 fi&O 


Helgø 


— [ 800 


Skjærvø 


— 1 17 900 


Lyngen 




6 

fl 




9 900 


Kvænangen 


1800 


Nordreisen 


5 






Ialt 


145 


90 500 


184 260 



Digitized by 



Google 



— 65 — 



Herredets navne 


Ialt til dato 


Anskaffede 
efter 1891 


Anskaffede 
ved laan af 
havfiske- 
fondet* 


Beløb for de ved 

laan af havfiskef. 

anskaffede farkoster 




Damp- 
skibe 


Dæks- 
baade 


Damp- 
skibe 


Dæks- 
baade 


Damp- 
skibe 


Dæks- 
baade 


Dampskibe 


Dæksbaade 


C. Finmarkens amt: 
Øksfjord og Loppen . . . 
Alten 


i 


3 
2 
1 
2 
1 
5 
5 
12 

15 

19 
7 
9 
3 
2 


1 


3 
2 
1 
2 
1 
5 
5 
8 

15 

2 

7 
9 
3 
2 


1 


2 

1 
1 

1 

1 

2 
1 


Kr. 
17 000 


Kr. 

3 600 


Talvik 




Kvalsund 

Hammerfest by 

Hasvik 


1500 
1 400 


Maasø 




Kjelvik 


3 000 


Kistrand 




Lebesby og Kjøllefjord. 
Tanen 


2 000 


Polmak 




Næsseby 

Vardø by 


2 600 


Vardø herred 


1 200 


Vadsø by 




Nordvaranger 




Sydvaranger 








Ialt 


i 


86 


1 


65 


1 


9 


17 000 


15 300 


Rekapitulation: 

A. Nordlands amt 

B. Tromsø amt 

C. Finmarkens amt. . . . 


12 

12 

1 


259 

352 

86 


12 

12 

1 


258 

347 

65 


9 
5 
1 


940 

145 

9 


152 000 
90 500 
17 000 


143 710 

184 260 
15 300 


Ialt 


25 


707 


25 


670 


15 


244 


259 500 


343 270 



Med henblik paa den ikke ubetydelige korrespondence der som regel 
gaar foran ethvert laaneandragende, er det al sandsynlighed for, at 1904 
vil opvise et ganske andet resultat med hensyn til sammes anta! og 
karakter. 

Det lader nemlig til, at der er betydelig laanetrang blandt fiskerne, 
og der er mange som ønsker at skaffe sig hjælp ved laan af havfiske- 
fondet til anskaffelse af tidsmæssige farkoster; men vil der med hensyn 
til nyanskaffelser i mange tilfælder komme en helt anden vending, hvad 
angaar de forskjellige baades beskaffenhed. 

Det synes, som om de forøgede omkostninger ved anskaffelse og 
drift af fiskedampskibe og store dæksbaade ikke altid har svaret til ind- 

5 



Digitized by 



Google 



— 66 — 

tægterne, og dette har givet opinionen en retning, der kræver løsning 
paa følgende spørgsmaal: Hvorledes kan man paa billigste maade 
arrangere sig i vor fiskeribedrift, men dog saaledes, at man til enhver 
tid kan være med?" 

Uvilkaarlig har man fæstet sig ved den mindre dæksbaad, som en 
fiskebaad der paa den mest økonomiske maade kan være med i fiskeri- 
bedriften heroppe, og som mange har lettere for at anskaffe sig paa grund 
af dens billigere kostende. 

Med disse baade kan man nemlig deltage i de forskjellige skrei- 
fiskerier, og man kan for mange steders vedkommende med den samme 
baad paa en letvintere maade end med de store dæksbaade deltage i 
vaar- og sommerfisket ude paa Storeggen, ikke alene derved at man 
slipper at bruge fangstbaade, thi man sætter og trækker redskaberne fra 
selve baaden, — men ogsaa paa grund af de haarde strømforholde uden- 
for kysten. Disse baade er nemlig lettere at manøvrere, saa at man i 
stille veir ikke er saa udsat for at drive af fra fiskepladsen. En saadan 
baad kan en fisker i mange tilfælder anskaffe sig for ca. 1 000 kroner, 
ja endog under den pris, og den vil gi ve sin eier anledning til paa 
bedste maade at deltage snart sagt i ethvert slags fiske. 

Dette er hensyn af saa overveiende betydning, at de er al opmerk- 
somhed værd. Og jeg finder derfor, at forøgelse af det ældre havfiske- 
fonds laanemidler er en nødvendighed. 

Om petroleumsmotoren i fiskebaade. For nærmere at stu- 
dere dette spørgsmaal foretog jeg, som foran nævnt, efter indhentet til- 
ladelse, en reise til Fredrikshavn, hvor et større antal af disse maskiner 
er i brug, og hvor der er et større mekanisk verksted, der fabrikerer 
den anerkjendte petroleumsmotor „Alpha". 

Reisen tog sin begyndelse den 10de november 1903 og lagdes om 
Trondbjem, hvor jeg opholdt mig 1 dag. Der besøgte jeg repræsentanten 
for motoren „Dan w , herr ingeniør Isidor Nielsen, der med stor forekom- 
menhed viste mig om paa sit reparationsverksted, hvor ogsaa hele dele 
af maskinen fabrikeres. Især fik jeg anledning til nøiagtig at gjøre mig 
bekjendt med mekanismen for propellen med omstyrbare vinger. Det 
hele gav indtrykket af at være baade solid og enkelt. 

Derefter reiste jeg til Kristiansund, hvor jeg ogsaa opholdt mig 1 
dag. Her konfererede jeg med herr skibsbygmester Børve, der meget 
beredvillig vist mig om paa sit værft, ligesom jeg fik anledning til at 
bese en af ham netop færdigbygget større dæksbaad, hvori der var ind- 
sat en 16 h. k. alphamotor, hvis montering fremdeles paagik. Her fik 
jeg ogsaa indtrykket af solid og pent arbeide. Specielt tiltalte pumpe- 
arrangementet mig i høi grad, idet pumpevandet lededes ud gjennem et 
2 toms galvaniseret jernrør, der laa under dæk. Pumpens aabning paa 



Digitized by 



Google 



— 67 — 

dækket var derfor igjenlukket, kun saavidt stort hul, passende for pumpe- 
s tangen. 

I de fleste tilfælder er det vel vanskeligt for baade med petroleums- 
motor at undgaa oliespild i pumpevandet, og det har derfor sin store 
betydning, at man undgaar det paa dækket, da det der kunde virke 
skadeligt paa den ferske fisk, hvis dæksplankerne blev gjennem trukket 
af petroleum. 

Der er allerede anskaffet nogle motorkuttere til Kristiansund og 
jeg fik indtrykket af at der snart vil komme flere, specielt af de større 
dæksbaade. 

Derefter opholdt jeg mig nogle dage i Mlesund, hvor jeg ikke 
alene søgte at gjøre mig bekjendt med de fiskebaade, hvori petroleums- 
motor var anbragt, men jeg besøgte ogsaa Aalesunds mekaniske verksted, 
hvor der nu fabrikeres motorer i ikke saa liden udstrækning. 

Bestyreren viste mig om paa verkstedet, hvor fabrikationen foregik, 
ligesom jeg ogsaa var ombord i en ældre baad af ca. 36 fods længde, 
hvor der netop var indsat en 6 hk.s motor af Aalesunds fabrik. Med 
denne maskine gjorde baaden ca. 5 miles fart. Jeg talte med mand- 
skabet ombord, og de erklærede sig fornøiet baade med maskinen og 
arrangementet i det hele tåget. 

Bestyreren meddelte mig, at en saadan maskine kunde leveres for 
ca. 1 600 kroner. 

Jeg besøgtø ogsaa Ljaaens baad- og skibsbyggeri, hvor jeg besaa 
en under bygning staaende, ca. 15 tons dæksbaad, hvori en alphamotor 
skulde anbringes. Ligesom jeg ogsaa sammen med herr skibsbygmester 
Ljaaen besaa monteringen af en lignende motor anbragt ombord i en 
ældre skøite, der benlaa paa havnen. 

Ikke saa meget i selve Aalesund som i de udenfor byen liggende 
distrikter er petroleumsmotoren kommet i brug. Den installeres nu ikke 
alene i nye baade, men ogsaa i ældre og brugte baade, saavel større 
som mindre. 

Man opgav mig, at antallet af baade med motor i udgjør 60— 70 
for hele Søndmøre. Maaske kan det dog være noget overdrevent, men 
det er dog noksaa mange, der nu benytter sig af denne mekaniske driv- 
kraft som hjælpemaskine ombord i sine fiskebaade. 

Man anskafier sig her maskiner af høist forskjellig fabrikata. Men 
de fleste var nok af dansk fabrik og af disse havde især „ Alpha" og 
„Dan u et godt ord. Af Aalesunds maskiner var ogsaa flere i brug, og 
det er ikke usandsynligt, at disse maskiner tilsidst vil faa overtaget, 
ialfald for Søndmøres vedkommende. 

I Bergen, hvor jeg opholdt mig en dag, talte jeg med repræsen- 
tanten for den amerikanske petroleumsmotor „ International". 



Digitized by 



Google 



— 68 - 

Nogen maskine fik jeg dog ikke ber anledning til at se, men jeg 
har seet maskinen før. 

Denne maskine har allerede faaet lov for, at den er af fortrinlig 
beskaffenhed, specielt paa grund af dens enkle konstruktion. 

Uden nærmere at indlade mig paa dette spørgsmaal vil jeg dog 
ikke undlade at fremholde, at jeg neppe tror, at den passer for vore 
tunge fiskebaade, men derimod mere for de lettere skyds- og lystbaade. 

For det første er det en totakts maskine og bar saaledes en meget 
stor omdreiningshastighed af propellen — ca. 600 gange for 4 hk.s 
maskine. 

Dernæst er den langt svagere bygget end de danske af samme 
størrelse eller hk. Der er mig saaledes meddelt, at akselledningen paa 
en 4 hk.s „ In ter nation al" kun er af Vs tommers diameter, hvorimod en 
„Alfamotor u af samme størrelse har en akselledning af l 2 /s tommes 
diameter. 

Det fremholdes $om en stor fordel, at maskinen tager liden plads. 
Dette er vistnok en ubestridelig kjendsgjerning, at saa er tilfældet, men 
det er at frygte for, at dette vil ske paa bekostning af noget meget 
vigtigt, nemlig paa maskinens soliditet. Jeg for mit vedkommende er 
imidlertid af den formening, at saa er tilfældet. 

Man behøver kun at sammenligne maskinernes vegt, og der vil 
fremkomme en iøinefaldende forskjel, som absolut ikke kan tale til de 
letteres fordel, undtagen forsaavidt, at de indtager en mindre plads. 

I Eristianssand opholdt jeg mig én dag. Der fik jeg anledning 
til at gjøre en prøvetur med en lystbaad, hvori var installeret en saa- 
kaldt ,.gasolinraotor" af 8 hk. styrke. 

Baaden gjorde god fart — ca. 7 mil — , men der bør jo tåges 
hensyn til, at baadens længde neppe var over 25 å 30 fod, og at den 
var specielt bygget som lystbaad, samt at motoren var 8 hk. 

Denne maskine, „Smalley" er dens navn, er af amerikansk fabrika- 
tion og indtager ligesom den amerikanske petroleumsmotor „International u 
en meget liden plads i baaden. I saa henseende er jo disse maskiner 
fortrinlige ; thi ombord i fiskebaaden har man som oftest ikke stor plads 
at raade over. 

Men den mangel, som efter min formening er tilstede ved „Inter- 
. national" er i ikke mindre grad tilstede ved gasolinmotoren. 

Den er enkel og grei i sin konstruktion, men den er ogsaa for let 
bygget til anvendelse i vore fiskebaade. Og der er udtalt af fagmænd 
paa dette omraade, som ogsaa er repræsentanter for salg af gasolin- 
motorer, at ihvorvel en totakts maskine passer for lystbaade, tror de at 
burde tilraade firetakts motorer til de tunge fiskebaade. 

En væsentlig forskjel mellem en gasolinmotor og en petroleums- 



Digitized by 



Google 



— 69 — 

motor er, at gasudviklingen ved den førstnævnte foregaar ved antænding 
af elektricitet, hvorimod gasudviklingen ved den anden motor foregaar 
ved hjælp af en selvvarmende forgasser, der fra først af er opvarmet 
med en primuslampe i % time. 

Gasolinmotoren igangsættes ved, at svinghjulat gaves en omdreining; 
derved udvikles der af et batteri eller saakaldt tørt element den elek- 
triske gnist, der antænder. Naar fuld hastighed er opnaaet, dreies 
bryderen rundt, hvorved batteriet sættes ud af funktion, og en saakaldt 
magnet dynamo indkuples. Igangsætningen af disse maskiner er altsaa 
et øiebliks sag. 

Med hensyn til olieforbruget kan dette variere fra V2 til 1 liter 
pr. time pr. hk. efter oliens kvalitet. 

De 4 takt gasolinmotorer arbeider paa følgende maade. Ved 
stemplets nedgang indsuges i cylinderen en blanding af gas og luft. 
Ved stemplets opgang komprimeres denne blanding, og naar stemplet er 
i høieste stilling, frembringes ved hjælp af tændapparatet den elektriske 
gnist, hvorved blandingen antændes, eksploderer og driver stemplet ned. 
Ved stemplets opgang trykkes den forbrugte gas ud gjennem ekshoust- 
røret, hvorefter processen gj en tåges paany. 

En 4 takts motor faar altsaa en eksplosion for hver anden om- 
dreining af krumtappen, medens en totakt motor faar en eksplosion ved 
hver omdreining af bemeldte tap. 

Uagtet de fordele der synes at være tilstede ved gasolinmotorer, 
tør jeg dog ikke anbefale den til brug i vore fiskebaade. Jeg tror nemlig, 
at petroleumsmotoren i dette tilfælde ialfald for tiden bærer prisen, 
specielt de firetakts. 

I Fredriksbavn opholdt jeg mig i 4 dage. Dette sted — Danmarks 
største og vigtigste fiskehavn — har en motorfabrik, hvor petroleums- 
motoren „Alpha" fabrikeres. Der findes flere baadbyggerier og har 
stedet en god og rummelig havn. 

Af fiskefartøier fra 20 til 45 tons brutto drægtighed, og som alle 
har motorer, findes der ca. 130. Motorernes størrelse varierer fra 4 til 
16 hk. Oprindelig havde alle fartøier 4 hestes motorer, men de nybyg- 
gede faar nu 10—12 og 15 hk., og mange af de ældre fartøier har om- 
byttet de 4 hestes motorer med større. 

Denne ombytning begyndte dog først i 1903. Den største mængde 
af de 130 kuttere er paa 38 å 40 tons brutto drægtighed. Der findes 
forresten ingen fiskekutter, som ikke er forsynet med petroleumsmotor. 

Alle fiskekutter e har motorj oller, som benyttes for at sætte vadet. 
Jollerne er 19 fod lange og 6 fod brede og er forsynede med 2 hestes 
motorer. 

Foruden ovennævnte 130 kuttere er der i det sidste halve aar for 



Digitized by 



Google 



- 70 — 

Fredrikshavn bygget 6 stk. mindre dæksbaade fra 8 til 10 tons brutto 
drægtighed, som har fra 6 til 10 hestes motorer, (de fleste 10) og gjøre 
fra 6 til 7 knobs fart. 

Disse baade benytter ikke motoijoller, men seiler ud vadet, og naar 
dette er sat, seiler de tilbage til udgangspunktet, som er merket med en 
bøie, for da at hive vadet ind. Under vadhivningen benyttes kun den 
ene cylinder. 

Man tror dernede, at denne baadtype herefter vil blive den fordel- 
agtigste, og de, som til dato har anskaffet sig saadanne, er vel tilfreds 
med det resultat, der er opnaaet. Disse baade betjenes af 4 mand. 
Fartøiet med motor og redskaber koster ca. 8 000 kroner. 

De større kuttere paa ca. 40 tons koster ca. 15 å 16 000 kroner 
og betjenes af 6 mand.- Er det driftige fiskere, som betjener den nye, 
mindre type, vil der kunne fiskes omtrent lige saa meget med denne, 
som med de store fartøier, til enkelte tider endog mere, da den nye 
type ikke er saa afhængig af veiret. De store baade kan kun fiske, 
naar veiret er nogenlunde godt, saa de med fiskeredskaber tungt lastede 
joller kan være paa sjøen. De lastes ofte saa meget, at der kun er faa 
tommer over våndet. 

Af aabne fiskebaade findes ingen i Fredrikshavn. Derimod har 
fiskeleiet Strandby, som ligger i nærheden, 6 aabne fiskebaade, ca. 24 
fod lange, 8 fod brede, alle forsynede med 3 hestes motorer og gjørende 
ca. 6 knobs fart. Disse baade fisker dels med garn, dels med snurre- 
vad efter rødspette (flyndre), og gaar ofte 5 k 6 mil tilsjøs. 

Paa Skagen er der ca. 100 aabne fiskebaade, hvoraf 60 k 70 er 
forsynede med motorer. De fleste af disse baade er 22 72 fod lange, 
772 fod brede og forsynede med 3 hestes motorer, hvormed opnaaes 6 
k 6V2 knobs fart. Det sidste halve aar er der nogle, som har bygget 
nye baade, ubetydeligt større end de førnævnte og forsynede med 4 hestes 
motorer, hvorved opnaaes ca. 7 knobs fart. 

Fiskeriet, som drives der, er hovedsagelig med snurrevad, tildels 
ogsaa med liner (bakke) efter flyndre, torsk og hyse. 

Paa Nordjyllands vestkyst benyttes ligeledes mange motorbaade 
af 22 fods længde og 7 fods bredde med 3 hestes motorer; enkelte 
mindre baade har dog kun 2 hestes motorer. Fisket nedad vestkysten 
er hovedsagelig linefiske (bakkefiske). 

Den almindelige opfatning i Fredrikshavn var, at motor til frem- 
drift af alle fiskebaade uden undtagelse er absolut lønnende. Ingen, som 
har anskaffet motor, gaar tilbage til de gamle forhold. Udviklingen gaar 
tvertimod i modsat retning, nemlig anskaffelse af kraftigere motorer. 
Fiskerne ere ikke som i begyndelsen tilfredse med en fart af kun 3 k 4 
knob; nei, de vil have optil 5V2, 6 å 7 knob. Og denne fordring om 



Digitized by 



Google 



— 71 — 

forøgelse af farten indtil omtrent det dobbelte kommer af, at driften 
lønner sig bedst for dem, som kan komme hurtigt frem. 

Under opholdet i Fredrikshavn var direktøren for motorfabriken 
forekommenheden^selv. Han var endog saa venlig at stille til min 
disposition verksmesteren, og denne var meget beredvillig. Han viste 
mig ombord i de baade, hvori antoges, at der var noget at se og lære, 
og meddelte mig praktiske forklaringer, saa jeg har disse herrer at takke 
for, at jeg fik et saapas fyldigt overblik over det, som min reise gjaldt. 

Endvidere var jeg jevnlig inde paa verkstedet, hvor jeg fik anled- 
ning til at overvære saavel fabrikationen af maskinernes enkelte dele 
som disses sammensætning og maskinernes prøvedrift. 

Som det af foranstaaende vil fremgaa, har petroleumsmotoren i vort 
naboland Danmark fundet en udbredt anvendelse i saavel større som 
mindre fiskebaade med dæk, samt ogsaa i aabne fiskebaade. Og efter 
dette at dømme, maa altsaa petroleumsmotorens anvendelse som drivkraft 
i vore fiskebaade ogsaa kunne ansees som en givet ting, idet ikke alene 
de fordomme, som hidtil fra mange hold har været næret mod dem, nu 
maa ansees overvundne, ligesom de vanskeligheder, den har havt at 
kjæmpe med, ogsaa maa antages for størstedelen løste. 

Vistnok kan en saadan maskine i lighed med alle andre maskiner 
fremdeles undergaa forandringer, der maaske vil gjøre den endmere be- 
kvem og praktisk; men dette hører fremtiden til. Imidlertid er den i 
sin nuværende skikkelse allerede naaet saa langt, at jeg ikke finder andet 
end at maatte anbefale den som praktisk og billig drivkraft. 

Selv heroppe, hvor man specielt i den senere tid har fæstet sig ved 
. den saakaldte „Smaapinning" som en særdeles letvindt baad ved fiskeri- 
erne i Tromsø stift, har man ikke opgivet tanken paa mekanisk drivkraft 
tiltrods for, at man finder den at falde kostbar. Det er især efter at 
man har faaet underretning om den store anvendelse petroleumsmotoren 
har fundet i Danmark, i Sverige og nu endelig ved Søndmøre som driv- 
kraft af fiskebaade, at opfatningen af maskinen har tåget et opsving i 
retning af dens praktiske brugbarhed. 

Særlig synes nordlandsfiskerne i den senere tid at have sin opmerk- 
somhed henvendt paa de mindre dækskuttere og anbringelse i disse af 
mekanisk drivkraft. Et saadant arrangement vil alt efter baadens stør- 
relse og motorens styrke antagelig andrage fra 2 000 til 4 000 kroner. 
I de mindre baade vil en motor paa 3 h 4 hestekræfter bringe en fart 
paa 5 h 6 mil med et olieforbrug af ikke over 17a & 2 liter pr. time. 

Hvad brugen eller pasningen af en petroleumsmotor betræffer, skal 
jeg tillade mig at anføre følgende: 

Ihvorvel maskinerne nu fortiden ere meget forenklede og saaledes 
lettere at passe, og hvortil der forøvrigt ingen speciel teknisk kyndighed 



Digitized by 



Google 



— 72 — 

behøves, vil det dog være at anbefale, at vedkommende eier selv passer 
og forestaar brugen af motoren. Denne vil ellers ofte være udsat for 
uvorren behandling, og saadan taaler ikke maskinen, ialfald ikke i læn- 
gere tid. 

Naar der klages over, at motoren oser, ryger eller medfører ond 
lugt, kommer dette som oftest af, at den enten er overlastet, er uren 
eller er for kold, og disse mangler har brugeren at paase rettede eller 
forebyggede. Hvis der alligevel skulde forekomme noget som fornævnt, 
behøver man blot at stanse motoren en kort stund og ved behørigt efter- 
syn og pudsning at faa den bragt i orden, hvorefter den vil virke paa 
tilfredsstillende maade. 

Hovedsagen ved maskinens behandling er altsaa at holde den ren, 
godt smørret og ikke overlastet samt passende varm. 

Før motoren sættes igang, bør man undersøge, om pumpen er iorden, 
om der er tilstrækkelig olie paa tanken, samt at smørekoppe, smørevæger 
og regulator ligeledes er i orden. Desuden bør iagttages, at vandtil førselen 
er passende. Motoren gaar bedst naar den er ,.melkely", og den for- 
øvrigt er i fuld orden. 

Motorens smørning kan fuldt betryggende foretages, medens den er 
i gang. 

Paa dækket kan foregaa al regulering af motoren. Den indtager 
selv sin olie paa tanken, og kan tilgangen af denne passes fra dækket. 

Ligeledes vil manøvrering „for- og agterover" ogsaa kunne foregaa 
fra dækket og udføres af den mand, der samtidig styrer baaden. 

Ved indhivning af fortøininger og redskaber kan spillet sættes i 
forbindelse med maskinen. 

Ved tocylindrede kan maskinen indrettes saaledes, at den ene 
cylinder udløses, saa kun en arbeider. Dette vil især have sin betyd- 
ning under redskabers indhivning i stille godt veir, naar motorens hele 
kraft ikke er nødvendig. Derved spares olie. 

Det tilraades, at enhver bestiller af tocylindrede petroleumsmotorer 
betinger sig, at maskinen bliver indrettet, saa den kan benyttes paa for- 
beskrevne maade. 

Omstaaende tabel vil vise den omtrentlig opnaaede fart ved hjælp 
af motor, 'sammenholdt med baadens drægtighed, og tør paaregne op- 
merksomhed. 



Digitized by 



Google 



— 73 — 



Fartøiets størrelse 


, i fod 


Motorens effektive hestekraft 


Lengde | Bredde 


Dybgaaende 


2 i 4 


6 


8 


10 12 


20—25 


7 


^ 


1 

«82 


5V2 6 






1 

! 


27—30 


9 


4 




5 Va 


6 x /i 






34—35 


11 


5 




4V> 


6 


7 


i 


38—40 


12 


5 


ba 

c 







5 


6 

6 V2 


7 


42—45 


13 


6 


S 

o 






6 i 67 2 


48—50 


15 


7 




j i 




5 ; 572 



Olieforbruget for disse petroleumsmotorer vil blive ca. 0.4 — 0.5 kg. 
pr. time pr. hk. 

Fuldstændig isolering af motoren fra fiskerummet er en absolut 
fornødenhed. I mange tilfælder undlader man at være opmerksom paa, 
at al spildolie gaar ned i kjølen og blander sig med kjølvandet. Dette 
er noget som paa det indstændigste maa henstilles at søge undgaaet af 
enhver, der anbringer petroleumsmotor i sin fiskebaad. 

Det kan vistnok indvendes, at fisken er anbragt saa høit i baaden, 
at kjølvandet ikke naar den, men der kan dog indtræffe tilfælde, hvor 
dette alligevel sker, og under et saadant tilfælde bliver fangsten selv- 
følgelig ødelagt. 

Under henvisning til hvad jeg foran har anført om mit besøg i 
Kristiansund og den der mig foreviste nybyggede dæksbaad, finder jeg 
at burde anbefale det dersteds anvendte pumpearrangement samt at 
burde nævne, at der ogsaa i nævnte baad forud var anbragt et hul, 
hvorigjennem man kunde indslippe frisk sjø, saaledes at fartøiet til en- 
hver tid holdtes ren i bunden. 

Petroleumsmotoren maa derhos i en nær fremtid antages af faa an- 
vendelse ved vore sildefiskerier. Thi ligesaavel som disse maskiner kan 
anvendes i baade under snørpenotfisket paa Østlandet og den svenske 
kyst, maa de ogsaa kunne anvendes i baade der bruges til kastenot. 
Jeg vil i denne anledning paapege, at man foruden at være mere letbe- 
vægelig paa selve fiskepladsen og kan farte omkring efter som omstændig- 
hederne kræver det, ogsaa kan benytte maskinen som drivkraft saavel 
ved udkastning og indhivning som ved optagning af noten. Dertil kom- 
mer, at man ved anvendelse af saadan raaskine i vore større notbaade 
antagelig vil kunne spare beftydeligt paa antal af mandskaber, og det 
har jo ikke saa lidet at sige i vor tid. 

Det synes at være selvsagt, at motor i notbaad maa anbringes i 



Digitized by 



Google 



— 74 — 

agterkant af masten, hvor ogsaa styreapparatet bør være, saa der kun 
behøves en mancl til styring af baad og maskine. 

Derfra vil man ved forbindelse med kjæde kunne overføre kraft fra 
maskinen -til en i baadens agterendo anbragt patentrul til optagning af 
noten. Dette arrangement er imidlertid et teknisk spørgsmaal og maa 
kunne ordnes omtrent paa samme maade, som naar maskinens kraft 
bliver udnyttet til indhivning af andre fiskeredskaber. 

Det formenes, at man ved et saadant arrangement vil komme til 
at arbeide paa baade en lettere og hurtigere maade ved notens udkast- 
ning og indhivning end som nu paagaar. 

Sagen er vistnok i det væsentlige endnu uprøvet hos os, men jeg 
har dog ikke villet undlade at henlede opmerksomheden paa den. 

Motorer, der er anbragte i aabne baade, er i almindelighed dækket 
af en af galvaniseret jernblik forarbeidet kapsel, der er saaledes ind- 
rettet, at man letvindt kan komme til ma§kinen og lede den. 

Bodø den 2 1 de mars 1904. 

Ærbødigst 

/. A. Johnsen. 



Et afsnit „om kobbeplagen" er udtaget for i forening med beret- 
ninger om d. s. fra insp. Wallem og fra amtmanden i Finmarken m. fl. 
senere at gjengives i „Aarsberetning for Norges fiskerier" i sammendrag» 

Heil. anm. 



Digitized by 



Google 



Indberetning 

om sildefisket ved Shetland i 1903 
fra Norges fiskeriagent i Storbritanien og Irland Hans Johnsen. 

(Afgivet til Norges fiskeristyrelse i december 1903). 



Sildefisket ved Shetland var iaar meget varierende; saavel total- 
fangsten som værdien er saa at sige den samme som ifjor, men for de 
lokale baade blev sæsonen ikke den samme heldige som i tidligere aar. 
Derimod siges dampdrivgarnsbaadene og seilbaadene sydfra at have gjort 
det en god del bedre med hensyn til fangst og fortjeneste. 

Forberedelserne til det tidlige fiske var iaar større end nogensinde 
før. Det gode resultat af fisket ved Nordøerne i 1902 havde bragt en 
masse nye saltere til at blive nærværende. 7 nye saltepladse var oprettede 
i Baltasound og 3 i Uyasound. Salternes antal var ialt 148, en for- 
øgelse af 4 fra forrige aar. Der flokked baade sammen fra alle steder 
paa østkysten, og det største antal beskjæftigede i en uge udgjorde 1 627, 
imod 1 544 ifjor. I begyndelsen af fisket var baadenes antal ved de 
forskjellige stationer følgende: — Baltasound 733; Uyasound 81; Cullivoe 
124; Westsandwick 26; North Roe 41; Ronasvoe 115; Hillswick og 
Hammar 129; Mangister 25; West Burrafirth 9; Snarraness 10; Walls 
75; Burra & Burwick 16; Scalloway 110; Lerwick 50; desuden drev 
endel baade fisket ved de mindre stationer. 

Fisket startedes med gode udsigter. 

Fisket paa vestkysten af Skotland var ubetydeligt, og da de uden- 
landske markeder var ryddede, blev de første landninger shetlandsild 
betalt med høie priser. 

Betingelserne for de fast engagerede baade var følgende: — 15 
sh. å, 16 sh. pr. cran for de fire første uger, regnet fra 15de juni, for 
et ugentlig kvantum af 70 cran pr. baad og 10 sh. pr. cran for det over- 



Digitized by 



Google 



- 76 — 

skridende kvantum efter salternes valg. Hvervepenge £ 5 k £ 6 pr. baad. 
Betingelserne var saaledes noget høiere iaar end ifjor og siges for sal- 
ternes vedkommende at have repræsenteret en forøget udgift af ca. £ 20 
pr. baad. 

Ved Baltasound begyndte fisket daarligt, og dette havde sin væsent- 
ligste grund i, at silden ikke indfandt sig i rette tid. Der fiskedes 
ubetydeligt, medens hele flaaden var i virksomhed; først efter at flere 
baade havde forladt stedet, tog fisket en anden vending, og der landedes 
da overordentlig store kvanta. 

Den første ugefangst, i ugen, som afsluttedes 21de juni, udgjorde 
5 700 cran, imod 17 000 ifjor. Totalfangsten for den anden uge beløb 
sig til 20 500 cran imod 33 150 cran i 1902. I den 3die uge landedes 
der 28 000 cran imod 43 940 cran ifjor. Indtil den 4de juli blev der ialt 
landet 54 200 cran af 733 baade, imod 94 000 cran af 656 baade i 
forrige aar til samme dato. 

Der var forskjellige grunde for det mindre heldige resultat i be- 
gyndelsen af fisket ved Baltasound. En masse hval fulgte sildestimerne, 
ligesom der stod tykt med hval i farvandet mellem sildestimerne paa de 
fjerntliggende fiskegrunde og fastlandet, og saaledes hindrede silden fra at 
søge under land. Silden var meget flygtig i sine bevægelser og kunde 
aldrig fanges paa samme sted i to fortløbende nætter. Det bedste natte- 
fiske fandt sted ca. 6 h 8 engelske mil NO af Baltasound; natten efter- 
paa forsøgte baadene at drive paa det samme felt, men tråk da sine 
garn fuldstændig sorte for sild. 

I de to første uger af juli saa det ud, som fisket vilde falde sammen, 
hvorfor flere baade forlod Baltasound. Dette mente imdlertid et betydeligt 
tab for salterne, da omkostningerne ved transport af folk og redskaber 
er meget store, foruden ugentlige arbeidspenge for arbeidsfolkene. I flere 
tilfælde sendte salterne endel af sit mandskab til andre stationer, og 
naar tilførslerne i Baltasound tiltog, faldt det disse saltere vanskeligt at 
faa fisken tilvirket, efterhvert som den kom ind, paa grund af det faa- 
tallige mandskab. 

Fisket ved Baltasound vilde sikkert have blevet et rekordaar, hvis 
alle baade havde stanset til fiskets slut. Det pludselige omslag af fisket 
skyldtes hovedsagelig dampdrivgarnsbaadene, som kom nord og opdagede 
store sildestimer ca. 45 engelske mil fra land. De seilbaade, som ikke 
var afreist, søgte da ud paa den samme banke og var ikke mindre hel- 
dige end dampdrivgarnsbaadene, begge dele kom ind fuldlastede. Total- 
fangsten indtil den 25de juli udgjorde 111084 cran, imod 111862 cran 
ifjor til samme dato. 

For de saltere, hvis baade brød op, før fisket var over, siges sæ- 
sonen at have været tabbringende, hvorimod et mere regningssvarende 



Digitized by 



Google 



— 77 — 

reslultat opnaaedes af de saltere, der havde sine baade gaaende til 
fiskets slut. En større del af det saltede kvantum i Baltasound laa usolgt, 
straks efter at fisket afsluttedes. Den første del af fangsten fandt livlig 
afsætning paa de kontinentale markeder, særlig paa grund af at de jø- 
diske kjøbere gjorde større indkjøb for de russiske markeder. Senere, 
eftersom de tyske markeder ryddedes for fjordsild, blev der konsigneret 
større partier til disse steder. 

Kvaliteten var belt igjennem ikke tilfredsstillende. Den senest fan- 
gede sild bestod for det meste af stor tomsild, som var god nok, naar 
den blev leveret tidlig paa dagen, men kunde ikke taale at russaltes. 

Der har været paa tale at indføre auktionssalg i Baltasound. An- 
tallet af dampdrivgarnsbaade tiltager for hvert aar og disse baade ford- 
rer en fastsat pris pr. cran for en ugentlig fangst af 140 cran istedet- 
for 70 cran, som er grænsen for seilbaadene. Den store udstrækning af 
havnen, det store antal baade og saltere beskjæftigede i bedriften, van- 
skeliggjør imidlertid, at silden kan sælges ved auktion. Den eneste 
tenkelige maade, hvorved auktionssalg kunde foregaa, er ved hjælp af 
et stort skrog, som forankres i havnen og hvorpaa salget fandt sted. 
Men der er forskjellige meninger om dette system vilde blive fordelagtig, 
og er der grund til at tro, at den gamle salgsmetode vil blive bibeholdt 
endnu en tid. 

Medens fisket ved nordstationerne var ubetydeligt, fiskedes der godt 
paa flere steder paa vestsiden. Ved Scalloway dreves fisket med held 
den første del af sæsonen, men tog af senere. Ved Walls var fisket be- 
tydeligt bedre iaar end ifjor, hvorimod Hillswick & Hammar stod ad- 
skillig tilbage for forrige aar og ved North Roe var fisket rent elendigt. 
Ved Lerwick gjorde baadene det bra i det tidlige fiske. Baade Uya- 
sound og Cullivoe staar ogsaa endel tilbage for forrige aar. 

Følgende opgave over totalfangsten for de vigtigste stationer, sam- 
menlignet med 1902. 

1903 1902 

cran cran 

Baltasound 116 394 114 506 

Uyasound : 6 000 6 446 

Cullivoe 7 000 13 000 

Ronasvoe 11 000 11 500 

Hillswick & Hammar 8 000 15 000 

Walls 7 800 5 800 

Scalloway 11 500 12 000 

Hoswick, Levenwick & Sandsair 10 000 7 500 



Digitized by 



Google 



— 78 — 

" Totalfangsten for det tidlige fiske iaar er saaledes betydelig mindre 
end foregaaende aar; indtil den Ilte juli udgjorde totalfangsten 143 376 
cran imod 195 292 cran i 1902; 277 111 cran i 1901; 160 000 cran i 
1900; 123 884 cran i 1899; 131 111 cran i 1898; 160 642 cran i 1897 
og 88 647 cran i 1896. 

Det sene fiske i Shetland har nu i de sidste to aar paafulgt det 
tidlige fiske uden noget af bræk, og som følge deraf blev det ligesom ifjor 
afsluttet tidligere end tilfældet har været før om aarene. Kun et for- 
holdsvis lid et kvantum sild er bleven landet i september de to sidste 
sæsoner, mod før om aarene pleiet man at finde stor, pen sild i overflod 
langs kysten paa samme tid af aaret. 

Ved Lerwick var fisket i fuld sving i slutten af juni, og ca. 50 
baade var da stationeret der. Flaaden forøgedes lidt om lidt indtil den 
Iste august, da 305 baade indkom med fangst, det største anta! for 
denne sæson. 

Størsteparten af baadene, som besøgte Lerwick iaar, var fremmede. 
De lokale shetlandsbaade drev for det meste udenfor sine hjemstationer, 
kun et faatal deltog i fisket ved Lerwick. Der var omkring 40 h 50 
manske og irske baade og over 100 dampdrivgamsbaade. De sidstnævnte 
hørte hovedsagelig hjemme i Yarmouth og Lowestoft og endel i Skotland. 

Følgende tabel viser totalfangsten for hver uge: 

Cran 

I ugen, som endte 6te juni 620 

13de — 244 

20de — 433 

27de — 2 537 

4de juli 4 804 

Ilte — 8 279 

18de — 7 867 

25de — 11 635 

Iste august 22 284 

8de — 21031 

15de — 20 380 

22de — 10 021 

29de — 1 802 

5 te september 388 

Totalfangsten for Lerwick var 112 325 crans indtil 5te september, 
imod 99 102 cran for hele sæsonen ifjor, de sidstnævnte tal indbefatter 
4 000 cran septembersild. 



Digitized by 



Google 



~ 79 — 

Priserne holdt sig gjennemgaaende faste hele sæsonen. Den laveste 
pris, som betaltes var 3 sh. pr. cran, men denne pris gjaldt kun et ubetyde- 
ligt kvantum spents af daarlig kvalitet. Den høieste pris var 31 sh. 9 d. 

Følgende tabel viser totalfangsten og værdien for Lerwicks ved- 
kommende i de fem sidste aar: 

Aar Cran Værdi 

1899 94 251 £ 121442 

1900 132 173 „ 137 674 

1901 134170 „ 82 567 

1902 99 102 „ 103 428 

1903 112 325 „ 108 935 

Med hensyn til totalfangst staar Lerwick iaar som nummer fire i 
rækken. Først kommer Fraserburgh med 188 000 cran; dernæst Peter- 
head med 127 629 cran; Baltasound med 116 394 og Lerwick med 
112 325 cran. 

De betalte priser under det tidlige fiske var iaar 2 å 3 sh. høiere 
pr. cran end i fjor, Gjennemsnitsprisen pr. maaned, sammenlignet med 
de tre sidste aars, viser følgende tal: 

1900 1901 1902 1903 

Mai 15 sh. 2 d. 9 sh. 2 d. 11 sh. 9 d. 9 sh. d. 

J™i 15 „ 8 „ 14 „ 2 „ 14 „ 3 „ 16 „ 3 „ 

J«H 17 „ 8 „ 13 „ 3 „ 18 „ 1 „ 20 „ 8 „ 

August ... 21 „ 11 „ 22 „ 4 „ 23 „ 5 „ 15 „ 5 „ 

September. 21 „ 7 „ 13 „ 7 „ 20 „ 6 „ 15 „ „ 

Gjennemsnitsprisen for hele sæsonen udgjør 18 sh. 3 d pr. cran 
imod 18 sh. 4 d ifjor; 13 sb. 3 d i 1901; 19 sh. i 1900; 19 sh. 2 d 
i 1899. 

Gjennemsnitsprisen for Fraserburgh er 20 sh. 6 d pr. cran; for 
Peterhead 20 sh. pr. cran og for Wicks vedkommende 21 sh. 6 d pr. cran. 

Naar hensyn tåges til saltsildmarkedets stilling, har der gjennem- 
gaaende blevet betalt godt for den ferske sild. Priserne paa kontinentet 
holdt sig nede under hele fisket, hvilket havde sin væsentligste grund i, 
at der stadig offereredes større kvanta hollandsk sild til lave priser. 

Den bedste nattefangst for hele sæsonen blev landet den 24de juli 
af en dampdrivgarnsbaad, idet den havde hele 202 cran inde, som solgtes 
til 27 sh. 9 d pr. cran, og hele fangsten realiserede £ 280 5 sh. 6 d. 
Samme dag landede to andre dampdrivgarnsbaade 197 cran hver og flere 
havde fra 150 til 180 cran. Den 21de juli havde 27 dampdrivgarns- 
baade en gjennemsnitsfangst af 104 cran. 



Digitized by 



Google 



— 80 — 

Fortjenesten for seilbaadene blev iaar yderst slet. Som et eksempel 
kan angives, at for 28 baade, som en salgsmand i Lerwick solgte for, 
blev gjennemsnitsfortjenesten kun £ 170 pr. baad for hele sæsonen. En 
dampdrivgarnsbaad havde en to talfor tjeneste af £ 1 032 for ni ugers fiske, 
og flere havde en gjennemsnitsfortj eneste af £ 600 k £ 850. 

Følgende opgave viser det landede kvantum og den anslaaede værdi 
for de forskjellige maaneder, indtil 5te september, sammenlignet med 1902 : 

1902 1903 

oran værdi cran værdi 

Mai 762 £ 448 2 729 £ 1 187 

Juni 98 487 „ 70 349 86 396 „ 70 349 

Juli 147 269 „ 138 053 146 169 „ 151 510 

August 55 521 „ 67 120 69 406 „ 53 700 

September 5 275 „ 5 419 625 » 471 

307 314 £ 281 025 305 325 £ 277 217 

Totalværdien var i 1901 £ 281 025, i 1900 £ 305 238 og i 1899 
£ 225 268. 

Følgende opgave viser totalfangst, baadantal og gjennemsnitsfangst 
pr. baad siden 1894: 

Aar Baadantal Gjennemsnitsfangst Totalfangst 

cran cran 

1894 330 503 166 224 

1895 360 354 128 490 

1896 421 253 106 663 

1897 490 279 137 145 

1898 590 309 182 139 

1899 727 323 241 914 

1900 817 390 320 000 

1901 907 465 422 571 

1902 946 324 306 551 

1903 1 032 293 302 322 

Kvaliteten stod langt tilbage for forrige aars. Endel af den fiskede 
sild ved Lerwick i juli var af bra kvalitet, men senere bestod en større 
del af spents til sine tider af yderst slet kvalitet. 

Skibningerne af saltet sild foregik iaar ikke med den samme livlig- 
hed som ifjor og sammenlignet viser følgende tal: 

1902 1903 

Direkte til udlandet 326 873 tønder 294 193 tønder 

Til Storbritannien 38 324 — 31 324 — 

365 267 tønder 325 518 .tønder 



Digitized by 



Google 



- 81 — 

Der var ogsaa iaar endel norske dampere saavel i Lerwick, Scallo- 
way som Baltasound, der drev saltning ombord. De førte alle med sig 
tønder, salt og virkefolk, og næsten alle afgik med fuld last. Der var 
ialt 28 salterier i Lerwick; desuden et halvt dusin norske steamere, som 
kjøbte sild. 

Veiret var under hele sæsonen gjennemgaaende godt. I flere uger, 
medens man havde det bedste fiske, holdt veiret sig ganske stille, og 
dette var til stor skade for seilbaadenes operationer. 

Der fandt flere ulykker sted under fisket; 3 baade forliste samt 
utålige kollisioner og mindre ulykker; B fiskere druknede. 

Indtil midten af september var der ialt skibet 131 ladninger sild 
direkte til de kontinentale markeder. Følgende antal baade var beskjæf- 
tiget i fragttraden: 12 engelske, 3 danske, 39 norske, 54 svenske, 7 hol- 
landske, 6 tyske. 

Hull i decbr. 1903. 

Ærbødigst 

Hans Johnsen. 



Digitized by 



Google 



Indberetning 

fra Norges fiskeriagent i Tyskland B. Dundas til Norges fiskeristyrelse, 

dateret 7de februar 1904, indeholdende aarsberetning ora 

Tysklands sild- og fiskehandel i 1903. 



Sildehandelen 1903. 

Tysklands import af saltet sild til hovedmarkederne i Memel, Kønigs- 
berg, Danzig, Stettin, Rostock og Hamburg var i 1903 sammenlignet med 
1902 og 1901. 

Memel. 

Indførsel 1903 1902 1901 

Norsk fedsild og vaarsild . . 10 114 tdr. 7 940 tdr. 15 487 tdr. 

Skotsk og engelsk sild 13 576 „ 21653 „ 11328 „ 

23 690 tdr. 29 593 tdr. 26 815 tdr. 

Lagerne Iste januar 1904 1903 1902 

Norsk fedsild og vaarsild . . 2 236 tdr. 463 tdr. 5 154 tdr. 

Skotsk og engelsk sild 4 117 „ 8 662 » 3 963 „ 

6 353 tdr. 9 125 tdr. 9 117 tdr. 

Kønigsberg. 

Indførsel 1903 1902 1901 

Norsk og svensk sild 33 984 tdr. 44 998" tdr. 28 456 tdr. 

Skotsk, engelsk og hollandsk 

sild 386 73 3 „ 42 9 280 „ 345 163 ff 

420 717 tdr. 474 278 tdr. 373 619 tdr. 



Digitized by 



Google 



— 83 — 

Lagerne Iste januar 1904 1903 1902 

Norsk fedsild, ny 12 930 tdr. 6 779 tdr. 3 145 tdr. 

„ — , gammel 352 „ — 1513 „ 

Hollandsk sild 1575 „ 983 „ 91 „ 

Skotsk og engelsk sild 118 806 „ 176 424 r 104 943 „ 

133 663 tdr. 184186 tdr. 109 692 tdr. 

Markedsnoteringer Iste januar 1904. 

Importen af norsk fedsild til Kønigsberg har i løbet af forrige aar 
været større end i de tre foregaaende aar, og da kvaliteten gjennemgaaende 
var bedre, udviklede der sig i oktober og november en ganske livlig handel, 
man da priserne holdtes stive og andre gode sildesorter tildels har for- 
trængt fedsilden, saa der er endnu meget terræn, som lidt efter hvert 
maa gjenerobres, og det vil kun ske paa bekostning af priserne samtidig 
med en pen behandling af varen, saa blev der en stilstands udover de- 
cember maaned, saa lageret ved aarets slutning dog udgjorde 12 930 tdr. 
Priserne noteredes ved nytaar for KKKK og KKK m. 22/25, KK m. 22/23, 
K m. 18/19, MK m. 13/14 og M m. 9/10. 

I skotsk sild har afsætningen været jevn god, dog noget mindre 
efter yarmouthsildens ankomst. Crownlargefull m. 33/34, crownfull m. 
2873/2973, crownmattfull m. 28/29, crownmatties ni. 22/23, crownspents 
m. 187a/197 3 , yarmouthfull m. 25/27, mattfulls m. 23/25, matties m. 21/23. 

Priserne for hollandsk sild har holdt sig nogenlunde uforandret. 
Prima voll m. 21/22, kleine voll 20/21 og matjes m. 18/19. 

Danzig. 
Indførsel 1903 1902 1901 

Norsk sild — 1 200 tdr. 160 tdr. 

Skotsk, engelsk og hollandsk 

sild 198 020 tdr. 194 597 „ 128 220 „ 

198 020 tdr. 195 797 tdr. 128 380 tdr. 

Lagerne Iste januar 1904 1903 1902 

Skotsk og engelsk sild 69 842 tdr. 83 649 tdr. 35 146 tdr. 

Hollandsk sild 3 396 „ 1595 „ 1016 „ 



73 238 tdr. 85 244 tdr. 36 162 tdr. 



Grundet de høie priser paa norsk fedsild har den endnu ikke igjen 
fundet nogen indpas i Danzig, især da man de sidste aar er bleven vant 
til at spise de andre sildesorter, savnes den ikke saa meget mere. Kun 
ved rimelige priser og fin kvalitet vil fedsilden igjen kunne bringes ind. 



Digitized by 



Google 



— 84 — 

Der noteres for crownfull m. 29/29 V2, crownmattfull m. 28 l /a, crown- 
matties m. 21/22, crownspents m. 19, yarmouthfull in. 2412B, mattfiill 
m. 23 og matties m. 21. 

Stettin. 

Indførsel 1903 1902 1901 

Fedsild, gammel 2 790 tdr. 4 159 tdr. 13 103 tdr. 

- , ny 67 141 „ 63 822 „ 34 544 „ 

Skaaren sild 24 631 „ 16 303 „ 15 438 „ 

Slo- og vaarsild 18 650 „ 34 588 „ 27 892 r 

Norsk sild 113 212 tdr. 118 872 tdr. 90 977 tdr. 

Skotsk og engelsk sild 252 190 „ 467 544 „ 437 772 „ 

Hollandsk sild 152 499 „ 107 684 „ 48 356 n 

Tysk sild 16 436 „ 8 053 „ 3 001 n 

Svensk sild 1 603 „ 1 338 „ 3 66 „ 

535 940 tdr. 703 491 tdr. 580 472 tdr. 

Lagerne Iste januar 1904 1903 1902 

Norsk fedsild 3 1 342 tdr. 22 944 tdr. 9 057 tdr. 

Skaaren sild 1 881 „ 779 „ 2 000 „ 

Slo- og vaarsild 3 767 » 1 469 „ 9 234 r 

Norsk sild 36 990 tdr. 25 192 tdr. 20 291 tdr. 

Skotsk og engelsk sild 37 134 „ 96 953 „ 40 034 n 

Hollandsk sild 14 754 „ 15 146 „ 8 319 n 

Tysk sild 5 142 „ 3 459 „ 914 „ 

Svensk sild 140 „ — — 

94 160 tdr. 140 750 tdr. 69 558 tdr. 

Skjønt fedsildens kvalitet var gjennemgaaende ganske god sidste 
saison, ja bedre end den har været paa flere aar, formaaede den dog 
ikke endnu at hævde sin plads, hvilket beholdningen ogsaa viser. Først 
var priserne for høie i forhold til de andre sildesorter, og gik derfor en 
stor del af tilførselen til lager. De sidste par maaneder holdt tilførselen 
sig inden beskedne grænser og priser nogenlunde i samklang med andre 
sorter, men dog var det kun partier i fineste kvalitet og merkesvarende 
sortering, som fandt paaagtning. 

Ved aarets slutning viste der sig speciel efterspørgsel for M og MK 
størrelse, hvilket ogsaa har vist sig efter nytaar. Priserne noteredes ved 
aarets slutning for KKK m. 25/27, KK m. 23/25, K m. 18/22, MK m. 
12/15 og M m. 9/11. Slosild i størrelsen 350 til 400 og 400 til 450 
stykker pr. fastpakket tønde fandt god afsætning til m. 30/31, men var 
tilførselen knap. Mindre sorter maatte sælges billigere. 



Digitized by 



Google 



— 86 — 

Fangsten ved Yarmouth afsluttede med et maadeligt udbytte om- 
kring 300 000 tdr., hvilket befæstigede stemningen for saavel skotsk som 
engelsk sild og betaltes noget høiere priser. Crownlargefulls m. 34, 
crownfulU m. 2772/287*, crownmattfulls m. 26/27, crownmatties m. 20/21, 
crownspents m. 18, yarmeuthfulls m. 23/2472, mattfulls m. 22/2272 og 
matties m. 20/21. 

Det hollandske fangstudbytte bliver større for hvert aar. De be- 
gynder tidligere paa foraaret og holder længere paa udover høsten, for- 
uden at de aar for aar anskaffer flere fartøier, saa fangstudbyttet beløb 
sig sidste aar til 807 839 tdr. imod 722 761 tdr. i 1902 og 519 512 tdr. 
i 1901. Afsætningen var jevn og kan priserne noteres for superior m. 
32, for sortierte m. 2572/26, prima m. 22/25 og for smaa fulls 20/2072 m. 

I tysk sild fandt afsætningen sted til m. 24/25 for prima og m. 
22/23 for smaa fulls. 

Rostock. 
Indførsel 1903 1902 1901 

Alle sorter sild 24 000 tdr. 27 000 tdr. 20 000 tdr. 

Lagerne Iste januar 1904 1903 1902 

Alle sorter sild 3 500 tdr. 4 000 tdr. 2 500 tdr. 

Hamburg. 
Indførsel 1903 1902 1901 

Norsk sild, gammel 11 763 tdr. 31 191 tdr. 19 993 tdr. 

— „ ny 39 539 „ 43 864 „ 21 279 „ 

Norsk sild 1 ) 51 302 tdr. 75 055 tdr. 41 272 tdr. 

Svensk sild 596 „ 561 „ 975 „ 

Hollandsk sild gammel 6 075 „ 12 659 „ 1 947 „ 

— „ ny 71763 „ 86 583 „ 30880 „ 

Tysk sild 51 568 „ 36 878 „ 33 711 „ 

Skotsk sild, gammel 1 596 „ 5 098 „ 40 166 „ 

— „ ny 178 404 „ 208 423 „ 164 783 ,. 

361 304 tdr. 425 258 tdr. 313 734 tdr. 

Lagerne Iste januar 1904 1903 1902 

Slosild 426 tdr. 732 tdr. 770 tdr. 

Fedsild 1384 „ 736 „ 29 „ 

Skaaren sild 746 „ 645 „ 501 „ 

Vaarsild 116 „ 60 „ 602 „ 

Brisling „ „_. 7 „ 128 „ 55 „ 

Nor sk sild 2 679 tdr. 2 301 tdr. 1 957 tdr. 

Transport 2 679 tdr. 2 301 tdr. 1 957 tdr. 



*) Heri ogsaa indbefattet importen af skaaren sild. 



Digitized by 



Google 



— 86 — 

Transport 2 679 tdr. 2 301 tdr. 1 957 tdr. 

Skotsk og engelsk sild 4 012 „ 3 637 „ 4 604 „ 

Hollandsk sild 1619 „ 3 874 „ 896 „ 

Tysk sild L? 9 i_!? 3 ° 69 » 9 44 „ 

9 604 tdr. 12 881 tdr. 8 401 tdr. 

Markedsnoteringer den Iste januar. 

1904 1903 1902 

Crownfulls 29 m. 41—42 m. 36 m. 

Fulls, skotsk 24—25 „ — 30-32 „ 

Matties — 22—23 „ 22—24 „ 

Yarinouth fulls 21 „ 30—36 „ — 

— matties 1 6 — 18 „ — — 

Hollander superior 30 „ 40—41 „ — 

— sortiert 26—27 „ 35—36 „ — 

— prima 20—21 „ 27—30 „ 28—29 n 

— smaa fulls 19—20 „ 26—27 „ — 

— ihlen 16—20 „ 27—32 „ — 

Tysk superior 30 toldfri „ 45—46 „ — 

— prima 24—26 „ 33—35 „ 34 Vi „ 

— ihlen 16—20 „ 30—31 „ 28 1 /* „ 

Norsk slosild 26—32 „ 30—32 „ 32—33 „ 

KKK 24—25 „ 32—34 „ 32—34 „ 

KK 22—23 „ 29— 31 é„ 32—34 „ 

K 18—20 „ 26—27 „ 29—31 „ 

MK 14—15 „ 18—20 „ 18—20 „ 

Skaaren sild t 18—23 „ 20—32 „ 16—30 „ 

Brisling 8—12 „ 12-16 „ 15—20 „ 



Den samlede import. 

1903 1902 1901 

Memel 23 690 tdr. 29 593 tdr. 26 815 tdr. 

Kønigsberg 420 717 „ 474 278 „ 373 619 „ 

Danzig 198 020 „ 195 797 „ 128 220 n 

Stettin 535 940 „ 703 491 „ 580 472 „ 

Rostock 24 000 „ 27 000 „ 20 000 „ 

Hamburg 36130 4 „ 425 257 „ 313 734 w 

1 563 671 tdr. 1 855 416 tdr. 1 442 860 tdr. 



Digitized by 



Google 



- 87 — 

Det samlede lager den Iste januar. 

1904 1903 1902 

Memel 6 353 tdr. 9 126 tdr. 9 117 tdr. 

Kønigsberg 133 663 „ 184 187 „ 109 692 „ 

Danzig 73 238 „ 85 244 „ 36 162 M 

Stettin 94 160 „ 140 750 „ 69 558 „ 

Rostock 3 500 „ 4 000 „ 2 500 „ 

Hamburg 9 604 „ 12 881 „ 8 346 „ 

320 518 tdr. 436 187 tdr. 235 375 tdr. 

Sildeforretningen viste sig ved aarets begyndelse slet ikke behage- 
lig, man havde tildels fuldstændig overskattet konsumen, idet afsætnin- 
gen og dermed priserne i det foregaaende aar med god fangst stadig 
blev bedre og bedre, og derfor kjøbte de fleste handlere mere end de 
havde brug for. Dertil kom også a, at fangstresultatet i Skotland og især 
paa den engelske kyst viste sig betydelig større, end man havde troet. 
I Holland og paa de tyske fangststeder kom ogsaa de sidste fangster 
først i december og begyndelsen af januar, og begyndte ogsaa først at 
trykke paa markedet efterat afsætningen var aftaget for ikke at sige 
pludselig ophørt, idet de store lagerbeholdninger blev bekjendt Saa be- 
gyndte Holland og derefter de tyske fiskerier at udbyde overordentlig 
billig, og viste at være sælger til enhver pris, saa der opstod formelig 
en panik, da alle vilde sælge uanseet store tab. Ligesaa gik det med 
skotsk sild, hvoraf der viste sig store lager i indlandet. Priserne faldt 
stadig saaledes for tysk sild indtil slutten af april fra 30/45 mk. til 
14/20 mk., for hollandsk sild fra 28/42 mk. til 12/18 mk. og for skotsk 
crownfulls fra 30/42 mk. til 16/20 mk. At ikke denne naturlige ned- 
gang med priserne var nødvendig viste sig, idet skotsk matjes fra islager 
og norsk slosild kunde sælges uden nævneværdig prisforskjel, og viste 
det sig, at de ualmindelig store lagre rømmedes ganske hurtigt, saa de 
ikke fik saa stor indflydelso paa den nye saison, som man havde frygtet. 

Især var man bange, at afsætningen af ny matjes og især da de 
tidligste og ringere sorter skulde lide af bræk, eller at priserne vilde blive 
ualmindelig lave, men dette viste sig kun for de par første sendelser og 
da simpel vare i mai maaned. Allerede i slutten af maaneden blev for 
stornoway matjes 36/40 mk. og for downingbay og lock boisdale fra 60 
til 80 mk. betalt. 

Paa Shetland og østkysten var fangsten omtrent 90 til 1 00 000 
crans mindre end forrige aar, saa priserne holdt sig høie, for large fulls 
36/37 mk. og for fulls 31/33 mk., østkyst fulls 24/27 mk. Men saa kom 
hollændeme med sine 100 logger mere iaar end i fjor med god fangst, 
og gjorde ikke liden indflydelse paa markedspriserne. Crownfulls be- 



Digitized by 



Google 



— 88 — 

gyndte med 30 sh. cif og crownlargefulls 37 sh. cif. Priserne gik op og 
ned, efter som fangsten stillede sig, men maatte ogsaa rette sig efter de 
billige hollandske priser, og blev der ogsaa tåget meget hensyn til, hvad 
Yarmouth og Lowestoft vilde bringe, saa naar dette fiske afsluttede med 
henimod 120 000 tønder mindre saltet iaar mod ifjor fastnede priserne. 
Rigtignok skal lagerne i Skotland være betydelige, men da lagerne i 
Tyskland er saa meget mindre iaar, vil det sandsynligvis ingen indflydelse 
gjøre paa priserne. 

Hollænderne fangede sidste aar meget godt dels grundet anskaffelsen 
af 100 nye logger og dels grundet anskaffelse af damp- og motorbedrift, 
saa udbyttet var omtrent 100 000 tønder mere end foregaaende aar. 
Priserne gik derfor hurtig ned, især ved tanken paa og erfaringerne fra 
det sidste aar. Prima gik i løbet af høsten successive ned fra 25 til 
15/16 mk., smaa fulls og ihlen i samme maalestok, kun superior holdt 
sig uforandret raellem 28/30 mk. Lignende stiller de tyske fiskerier sig, 
flaaden har faaet 14 nye loggere og 1 dampbaad, og er fangstresultatet 
steget med ca. 17 % imod det foregaaende aar. Priserne retter sig væsent- 
lig efter hollænderne. 

Fedsildfisket gav det sidste aar et ret godt resultat, endskjønt ikke 
som i 1897 og tidligere gode aar. De første sendelser blev ret godt 
betalt, men dog ikke som man er vant fra tidligere, og antager jeg, at af- 
skiberne er bleven skuffet i sine forventninger, men sagen er den, at man 
her i Tyskland ikke længere sidder og venter paa den norske fedsild, da 
befolkningen grundet fedsildens udebliven har vænnet sig til tysk og hol- 
landsk sild, og er disse sorter allerede faldt i pris, førend fedsilden kom- 
mer, og som saa ofte sagt foretrækkes den tyske og hollandske sild 
grundet reeliteten i saavel sortement som pakning, hvorpaa der desværre 
endnu klages meget ligeoverfor den norske sild. Der er jo nogle firmaer, 
som gjør sig flid, og som har indarbeidet sit mærke, saa de kan sælge 
og opnaa de høieste markedspriser, paa samme tid som konsignations 
vare maa gaa til lager. Skal ikke fedsilden fuldstændig tabe sit terrain 
i Tyskland, maa man være mere agtpaagiven og behandle varen reellere 
og bedre. Priserne holdes for høie fremover høsten i forhold til andre 
sildesorter, saa der gjøres alt mulig for at hindre omsætningen, paa 
samme tid som de andre nationers sild har fordelen. Medens hollænderen og 
tyskerne næsten intet lager har, ligger vi hjemme jo med store behold- 
ninger, foruden det som lagres her i Tyskland. 

Som storsild til røgerierne blev først den store islandssild benyttet, 
og blev meget høit betalt, men fandt røgerne, at den tabte sin fedtgehalt 
i røgningen, og blev derfor kun i nødsfald benyttet, saa prisen gik ned 
fra 36 til 26 mk. Slosilden faldt meget forskjellig i størrelse og kvalitet 
Den største udsorterede vare 350/400 st. i strampakket tønde fandt god 



Digitized by 



Google 



— 89 — 

afsætning til 30/33 mk., medens de mindre sorter tildels blev lidet paa- 
agtet, og maatte tildels sælges meget billig, da hollandsk sild i samme 
størrelse konkurrerede. Mod slutten af aaret viste markedet en nedad- 
gaaende tendens. 

Skaaren sild holdt sig hele aaret meget moderat, hvad priser angaar. 
Konsumen har aftaget betydelig, siden importen af fersk sild har tiltaget saa 
uhyre fra alle lande. Importen af fersk sild er steget med ca. 100 000 
kolli imod aaret før og over 200 000 kolli i mod 1900. Skjønt flere eks- 
portører har hørt op med at skjære sild, sandsynligvis da de har arbei- 
det uden at finde nogen fortjeneste, men snarere tab, saa er der dog 
mange og mere end nok, som befatter sig med denne artikkel, og søger 
den ene underhyde den anden. 

Brisling har været rigelig tilført og priserne meget variabel. Ved 
aarets slutning fra 8 til 12 mk., ligeledes ansjos, hvoraf rigeligt lager og 
neppe foreløbig nogen bedring. 



Tørflskhandelen 1903. 

Som paapeget i min sidste aarsberetning var beholdningerne af 
1902 fisk overalt meget knappe, og resterne kunde realiseres fremover 
foraaret til stigende priser. Dette i forbindelse med 1903 fiskens stør- 
relse og magerhed foraarsagede, at man i Lofoten anlagde overordentlig 
høie priser for raaproduktet, og da saa fremover vaaren fisket i Senjen, 
Vesteraalen og Finmarken trods alt kobbesnak slog rigelig til, hvad 
stykketallet angik, saa det ud til, at producenterne skulde tabe penge, 
8aaineget mere, som udlandet ligeoverfor de høie fordringer i begyndelsen 
viste sig tilbageholdne. Da man imidlertid frempaa sommeren fik bedre 
oversigt over det tørrede totalkvantum, viste det sig, at vegten grun- 
det meget godt tørreveir, torskens størrelse og magerhed, var endnu 
mindre end kalkuleret, og da samtidig Italien traadte mere ud af sin 
reserverede holdning, saa steg priserne for prima vare fra 75 til 80 og 
endelig til 85/90 mk. cif pr. 100 kgr. 

Hverken i Norge eller paa importpladsene findes nævneværdige 
lager, og turde disse være rømmet, før ny vare kan komme i markedet. 
Jeg befrygter, at dette atter vil føre til resicante høie indkjøb af raa- 
produktet. Da fisken iaar viser tegn til større fedme og falder større, 
tror jeg at turde anbefale forsigtighed ; thi fra alle kanter siges det, at 
konsumen er saa ringe til disse priser, at der ikke skal stor kvantum- 
forhøielse til, før et prisfald bliver uundgaaelig. 

1 Tyskland har konsumen især gaaet tilbage, og det maa forsaavidt 



Digitized by 



Google 



— 90 - 

lor produktionen betragtes som et held, at kvantumet af smaafisk (tit- 
ling) var forholdsvis ringe. 

Seiforretningen, der jo er noksaa ung i Hamburg, har været i sti- 
gende, og man kunde paa foraaret opnaa 33/38 mk., men fremover høsten 
har tilbudet været saa stort, at selv offerter til 28/29 mk. cif finder ringe 
paaagtning nu. Dog maa det betragtes som et held for distrikterne nord- 
paa, at saa store kvanta af denne tidligere tilsideskudte fiskesort finder ud- 
videt marked. 



Ferskflskhandelen 1903. 

I 1902 indførtes fra Norge fersk fisk og sild i kasser ialt 66 614 
kasser til værdi mk. 1 431 710. For 1903 foreligger endnu ikke nogen 
statistisk opgave. Desværre er det heller ikke senere muligt at faa en 
nøiagtigere statistik end ifjor, da skibspapirerne kun angiver saa og saa 
mange kasser fisk og saa og saa mange kasser fersk sild uden angivende stør- 
relse, hvilke sorter fisk eller noget til nærmere oplysning, og kasserne er især 
hvad fisk angaar, meget forskjellig i størrelse. Imidlertid kan man se, at 
eksporten fra Norge i fersk sild og fisk tiltager aar for aar, og skjønt endnu 
meget at udsætte paa varens behandling og sortering maa jeg dog medgive, 
at der viser sig bedring, og haaber at det fremdeles maa gaa fremad. Det 
viste sig i sommer, at det ikke lønner sig at sende de simplere fiskesorter 
som hyse og sei i den varmere aarstid, der gjordes enkelte forsøg, men 
resulterede kun til tab. Dampskibsforbindelsen er heller ikke hurtig nok 
til denne forretning, disse fiskesorter taaler ikke den lange transport om 
sommeren, det er ofte beklageligt nok at maatte se i hvilken tilstand den 
deilige laks og ørret og kveite ofte fremkommer. Naar jeg taler om laks, 
saa ankom her ved juletider en hel dampskibsladning frossen laks fra 
Sibirien, som fremkom i meget god tilstand, og blev solgt for største delen 
her til 55/60 optil 70/80 pf. pr. Va kilo. Dampskibet gaar over med 
stykgods, og er indrettet med frysemaskiner for fisketransporten tilbage. 
For sendelser fra Norge behøver jo ikke fisken at fryse, men kunde der 
fra dampskibenes side vistnok gjøres mere, end der nu bliver gjort 
Kunde der ikke paa rutebaadene f. eks. indrettes et tæt rum, som ude- 
lukkende benyttedes til fiskekasser, medens eksporten paastaar. Rummet 
maatte oventil kunne tildækkes, saa vil kulden af fiskekasserne selv ud- 
vikle et kjølerum. Saalænge kasserne slænges paa dæk eller mellem al 
anden vare i rummet kan ikke isen holde sig. Naar saa kunde ske, og 
afladerne vilde paase, at kun fersk vare godt iset bliver afsendt, vilde 
denne trafik tåge sig nok mere op og ikke saa mange tab og skuffelser 
opstaa. 



Digitized by 



Google 



— 91 — 

Fremover høsten kom regelmæssig engelske trawlere med sin fangst 
til markedet her, saa tilførselen var undertiden noksaa voldsom, og maatte 
naturligvis priserne lide derunder, men afsætningen er regelmæssig god. 

Tranhandelen 1903. 

Hamburgs tranimport 1903: 

Fra Norge IL 766 fade 

„ Storbritanien 5 855 „ 

„ Amerika 8 128 „ 

„ Spanien og Portugal 5 133 ,. 

„ Danmark 1322 „ 

„ Sverige 129 „ 

„ diverse lande . . . . 1 450 „ 

33 783 fade = 50 674 tdr. 

* Norge 3 174 „ 

„ Japan 105 039 kass er == 35 013 „ 

88 861 tdr. 
imod 121412 tdr. i 1902 og 120 421 tdr. i 1901. 

Heraf var: 

Bruntran 3 950 tdr. imod 4 000 tdr. 

Blank og br.bl 82 861 „ — 109 912 „ 

Raa medicin 1 200 „ — 3 000 „ 

Damptran 850 „ — 4 500 „ 

88 861 tdr. imod 121412 tdr. 

Lagerne Iste januar: 

1904 1903 

Bruntran 1 800 tdr. 2 200 tdr. 

Blank og br.bl 10 300 „ 11 295 „ 

Raa medicin 280 „ 365 „ 

Damptran 35 » 40 „ 

12 415 tdr. 13 900 tdr. 

Fiskekvantumet for Norge for 1903 stod, hvad stykketal angaar, 
ikke meget tilbage for aaret før, men var fisken mager og lidet lever- 
holdig, dertil ogsaa leveren saa mager, at trankvantumet stod meget til- 
bage. Dette havde især stor indflydelse paa de medicinale sorter, som 
ogsaa steg til en tidligere ukjendt høide, damptran lige til 500 mk. og raa 
medicin til 200 mk. Priserne holdt sig hele aaret meget høie, men blev 



Digitized by 



Google 



— 92 — 

konsumen af den grund meget indskrænket. De tekniske sorter holdt sig 
ogsaa i første halvaar meget høie i pris, men maatte vige meget i andet 
halvaar, da andre landes transorter var betydelig billigere, og især da 
prisen for linolie gik saa betydelig ned, og blev der samtidig fabrikeret 
ikke saa lidet tran af alle andre fiskesorter. Her i Tyskland og Holland 
er man ogsaa kommet efter at benytte leveren og indmaden til tran- 
kogning og fabrikerer ikke saa lidet. Selvfølgelig bliver ikke kvaliteten 
den bedste, da raaproduktet bliver for gammelt, men det konkurrerer dog, 
idet det hjælper til at regulere priserne. Man er meget spændt paa, 
hvordan fangsten, men især leveren vil blive i den nye saison. 



Digitized by 



Google 



93 — 



Opgave 

fra flnantsdepartementets aktivkontor over den pr. 31te mars 1904 
udestaaende, ikke forfaldne, kapital af det nye havfiskefonds midler. 

Stavanger amt kr. 20 000.00 

Sjanger " * S 2000 - 00 kr. 52 000.00 

Søndre Bergenhus amt „ 18 000.00 

Bergen „ 73 750.00 

Nordre Bergenhus amt „ 161 000.00 

Romsdals amt kr. 38 000.00 

Aalesund 164 000.00 2 02 000.00 

Nordre Trondhjems amt r 18 000.00 

Nordlands amt „ 70 000.00 

Tromsø amt kr. 33 000.00 

*" •• » 22 500.00 ^ 55 MQM 

Finmarkens amt „ 17 000.00 

kr. 667 250.00 



Digitized by 



Google 



— 94 



Opgave 

fra finansdepartementets aktivkontor over den pr. 31te mars 1904 
udestaaende, ikke forfaldne, kapital af det ældre havfiskefonds midler. 

Kristiania kr. 1 500.00 

Smaalenenes amt „ 8 000.00 

Jarlsberg og Larviks amt „ 2 100.00 

Bratsbergs amt „ 2 000.00 

Lister og Mandals amt „ 16 450.00 

Stavanger amt kr. 20 600.00 

Haugesund . . „ 3 200.00 23 800 00 

Søndre Bergenhus amt „ 23 643.77 

Bergen „ 8 000.00 

Nordre Bergenhus amt „ 36 799.98 

Romsdals amt kr. 43 838.34 

Aalesund ,. 22 503.29 

Kristiansund . „ 28 000.01 <^ 3^ ^ 

Søndre Trondhjems amt kr. 686.65 

Trondhjem „ 2 866.66 3 553 31 , 

Nordre Trondhjems amt „ 12 823.32 

Nordlands amt ; kr. 194 993.40 

Bodø .* „ 4 000.00 



w 



198 993.40 

Tromsø amt „ 127 347.92 

Finmarkens amt kr. 9 500.00 

Hammerfest „ 714.28 

Vardø „ 150.00 ^ 1Q364.28 

kr. 569 717.62 



Digitized by 



Google 



B. Styrelsens videnskabelige afdeling. 

L Almindelig havforskning. 

A. De hydrografiske undersøgelser 

har ogsaa i budgetaaret 1903 — 04 været særdeles omfattende. Foruden 
et stort antal observationer, der velvilligst har været samlet af endel 
kapteiner paa ishavsfart, er der samlet et særdeles stort hydrografisk 
materiale under terminfarterne i mai — juni, august og november. I mai 
—juni overtog „Michael Sårs" istedenfor den tidligere benyttede n Heim- 
dal u at bringe post og lægehjælp til bo ttlenosefel terne, og herunder blev 
der anstillet flere observationer i den sydlige og centrale del af Nord- 
havet end paa noget tidligere togt. I august undersøgtes særlig den 
sydlige del af Nordhavet og farvandene rundt Island. Noveinbertogtet 
blev udført af fiskedamperen „Ask"; tiltrods for særdeles stormfuldt veir 
blev der tåget en række fuldstændige hydrografiske observationer for 
første gang senhøstes. Aarets undersøgelser har bekræftet vore tidligere 
antagelser om strømforholdene; saaledes har ogsaa i det forløbne aar 
^Golfstrømmen" gaaet uafbrudt nordover langs Norges kyst. Om høsten 
kom der særlig meget atlanterhavsvand ind i Nordhavet; temperaturer 
og saltgehalter var i november — som et tegn paa sterk sydlig oprin- 
delse — særdeles høie, hviket staar i nøie overensstemmelse med den 
ualmindelige rigdom paa sjeldne sydlige planktonorganismer. — De 
mange observationer over temperatur- og saltgehaltsfordelingen har givet 
nye og værdifulde oplysninger om havstrømmenes almindelige karakter, 
ligesom de giver et væsentligt bidrag til forstaaelsen af strømningernes 
forandringer i Nordhavet. Hele det materiale, som er samlet siden 1900, 
er nu under bearbeidelse af prof. Nansen og Helland-Hansen, som sand- 
synligvis i løbet af indeværende aar vil publicere et større arbeide, der 
vil omfatte en udførlig beskrivelse af alle undersøgelser, siden „Michael 
Sårs" blev bygget. 

Ved siden af Nordhavsundersøgelserne har der været gjort endel 
«pecielle fjordundersøgelser. Sammen med den russiske kemiker dr. A. 
A. Lebedinzeff har Helland-Hansen studeret gasforholdene i saadanne 



Digitized by 



Google 



— 96 — 

norske fjorde, hvis dybere parti ved en terskel er fuldstændig adskilt fra 
våndet udenfor fjorden. Man har tidligere fra dr. Hjorts undersøgelser 
i Frierfjorden og Drammensfjorden vidst, at bundvandet i saadanne 
terskelfjorde er blit „raaddent" paa grund af svovlvandstofudvikling. De 
kemiske processer som da finder sted er nu blevet nærmere studeret af 
Helland-Hansen og Lebedinzeff, som i disse dage offentliggjør et arbeide 
derom (no. 5 i Report on Norwegian Fishery- and Marine Investiga- 
tions). Af de døde organiske rester, som findes i bundmudderet, udvikles 
der ved bakteriers virksomhed forskjellige mængder af den giftige 
svovlvandstofgas. Denne udbreder sig efterhaanden i våndet og berøver 
dette dets surstof, idet de to gasarter forbinder sig med hinanden ; følgen 
er, at dyrene ikke faar tilstrækkelig luft til at underholde aandedrættet, 
og de dør ud paa grund af kvælning eller — hvis svovlvandstoffet findes 
frit — paa grund af forgiftning. Gjennem en række undersøgelser, 
som Helland-Hansen har udført for „Selskabet for de norske fiskeriers 
fremme" har det vist sig, at der er lignende forhold i de fleste inde- 
lukkede, faa meter dybe østersbasiner. Svovlvandstof udvikler sig fra 
bunden og kan derfra brede sig saa høit op i våndet, at østerseme blir 
udsat for dets skadelige virkninger; dette er i de fleste tilfælde for- 
klaringen paa den bekjendte massedødelighed, som undertiden kan ind- 
træffe blandt polle-østerserne. 

B. Planktonundersøgelser. 

Ligesom i forrige budgettermin er der indsamlet et stort antal af 
planktonprøver paa de efter international overenskomst udførte kvartals- 
farter i Nordhavet, nemlig i mai, august og november 1903. Resultaterne 
af den foreløbige bearbeidelse er indsendt til det internationale central- 
bureau i Kjøbenhavn og trykt i dettes fjerdingaarlige bulletiner. 

Planktonets udbredelse i 1903 stemmer i de store hovedtræk med, 
hvad vi har iagttaget og beskrevet fra de tidligere aar, og de slutninger, 
som vi tidligere har draget om sammenhængen mellem havstrømmene 
og planktonorganismernes forekomst, har i et og. alt bekræftet sig. Af 
nye resultater skal særskilt fremhæves, at vi iaar for første gang har 
faaet planmæssige indsamlinger fra høsten (november); derved har det 
lykkedes at konstatere for hele Nordhavet, hvad vi tidligere kun havde 
kunnet paavise i vore nærmeste kystfarvand, at der om høsten findes den 
allerstørste rigdom paa sjeldne sydlige former, der kun som gjester drives 
nordover af havstrømmene. Som eksempler kan nævnes Arachnactis 
aIHda, Anomalocera Patersoni, Labidoæra Wollastoni, Scolecithrix securi- 
frons, Eucalanus crassus; de to sidste har aldrig tidligere været fundet 
paa vore breddegrader. 



Digitized by 



Google 



— 97 — 

Paa togtet i mai blev samlet et enestaaende rigt materiale, som 
navnlig er af betydning for at kunne forståa de større planktondyrs hele 
livshistorie. Hidtil har man for det meste kun kjendt dem som voksne 
eller halvvoksne individer, men ungerne har man ikke kunnet bestemme 
nøiagtig, og derved har det været umuligt at faa fuld klarhed over disse 
dyrs forekomst og. liv. Det indsamlede materiale vil kunne give anled- 
ning til at lære ogsaa de yngste udviklingsstadier at kjende, ialfald for 
nogle vigtigere arter, saa at man kan forfølge dyrets udvikling fra egget 
til det voksne individ. Det vil forhaabentlig være muligt at bestemme 
naar og hvor gydningen foregaar, hvor lang tid dyret behøver til sin 
udvikling, og hvor længe hvert individ i almindelighed lever. Dr. Damas 
fra Liége er for øieblikket beskjæftiget med disse spørgsmaal paa af- 
delingens laboratorium. 

En afdeling om Nordishavets planktondiatomeer af dr. H. H. Gran 
udkommer i den nærmeste fremtid i „Fauna arctica u , bd. III, udgivet 
af dr. Romer og dr. Schaudinn. 

C. Bundfaunaen 

har ikke i 1903 været gjenstand for særlige undersøgelser, da hoved- 
vegten har været lagt paa de madnyttige fiskes forekomst og biologi. 
Det tidligere samlede, særdeles fyldige materiale vil foreligge bearbeidet 
i løbet af indeværende aar. 



IL Almindelige studier over fiskenes liv og vandringer. 

I april— juli 1903 og februar — april 1904 har „Michael Sårs" ved 
en række lineforsøg, hovtræk og trawlinger studeret forekomsten af torske- 
arterne af forskjellige aarsklasser og deres eg i Skagerak og Nordsøen; 
i august — september ifjor undersøgtes farvandene omkring Island. En 
masse statistik til belysning af fiskeforekomster paa vore kystbanker er 
ved velvillig imødekommenhed oversendt fra Aalesunds handelsforening. 
Endvidere er der indsendt meget statistik fra Danmark, Tyskland, Hol- 
land, England og Skotland til bearbeidelse af dr. Hjort som forretnings- 
fører for den internationale kommission for studium af vandrefiskene. 

Torsken. Som resultater af de hidtil gjorte undersøgelser i Nord- 
sjøen kan nævnes: torsken samles i den almindelige gydetid i februar — 
mars paa bestemte begrænsede lokaliteter paa Nordsøens kystbanker i 
en dybde af 15 — 20 favne. Den gydende torsk har samme størrelse som 
skreien paa de norske kystbanker, nemlig 65—100 cm. Foruden denne 
gydning i aarets første maaneder foregaar eler i den nordlige del af 
Xordsøen ogsaa gydning om høsten (i august— september). Torske- 

7 



Digitized by 



Google 



— 98 — 

yngelen, der tidligere er fundet i mængder i de øverste vandlag i Nord- 
havet, er nu studeret i Nordsøen; en mængde hovtræk i overfladen og i 
midlere vandlag har givet yngel af forskjellige torskearter. Aarsagerne 
til de forskjellige arters eiendommelige forhold er ikke kjendt, men vil 
være gjenstand for fortsatte undersøgelser iaar. Flere arter forekommer 
i stor mængde i det øverste vandlag omtrent hele Nordsøen over. I 
indeværende aar har „ Michael Sårs" paabegyndt en grundig undersøgelse 
af den nordlige og centrale del af Nordsøen, hvorunder den studerer 
udbredelsen af de forskjellige stadier af torskearterne, baade de ældre 
og de yngste stadier (eg, larver og yngel). — Paa Island fik man ifjor 
vigtige oplysninger om torskens livsforhold, hvorom der ogsaa kan ventes 
yderst interessante meddelelser fra den danske fiskeriundersøgelsesdamper 
„Thor", som ifjor og iaar har arbeidet paa Island. Skreien gyder der kun 
langs syd- og vestkysten fra Ingolphøfde i øst til Isafjord i nordvest, derimod 
ikke langs nord- og østkysten. Gydingen foregåar for det meste i mars 
maaned paa 30 — 40 favne langs sydkysten, paa vestkysten først i mai. I 
aarets første halvdel indtil juli fandtes der ikke yngel af torsk ved Is- 
lands østkyst. Udover høsten blir der derimod en tilstrømning af tor- 
skeyngel langs nordkysten rundt Kap Langanæs og langs østkysten. 
Saaledes fandt „Michael Sårs" i Seydisfjord, midt paa østkysten, hvor 
der aldrig har været seet en gydende torsk, i de sidste dage af august 
i nogle faa træk med finmasket vad henimod 2 000 torskeyngel af 10— 
20 centimeters størrelse. — De ovenfor nævnte fangstopgaver fra Aale- 
sund viser, at hovedmassen af skrei om sommeren ikke findes ude paa 
de norske kystbanker. Der er gjennemsnitlig i sommer- og høst- 
maanederne kun fanget 1 torsk paa hver 700 krog! — Paa Færø- 
bankerne forekommer der ogsaa kun meget sparsomt med stor torsk 
om sommeren. Torsken maa da ha søgt andetstedshen, for en stor 
del ud paa det aabne hav, hvor den nu paa mange steder er fundet i 
de øvre vandlag. Rundt Island foregåar der dog et jevnt torskefiske 
hele aaret igjennem. — Undersøgelse af norske fjor de blev paabegyndt 
ifjor høst for at skaffe yderligere materiale over spørgsmaalet om yngel- 
forekomsten og dennes af hængighed af strømmene etc. I Søndeledfjorden 
er der nu udsat torskeyngel fra Flødevigen, og fjorden blir iaar under- 
søgt af hr. Dannevig sammen med kand. K. Dahl for at bringe spørgs- 
maalet om udklækningens nytte paa det rene. 

Silden. Man har erholdt værdifulde oplysninger fra hollandske 
fiskere om stederne for deres fangster til forskjellige maaneder af aaret. 
Disse vil blive offentliggjorte og er tildels meddelt norske fiskere. — I 
Danmarkstrædet mellem Island og Grønland fandt „Michael Sårs" i august 
masser af sild. Fra bottlenosefangere er der kommet endel nye oplys- 
ninger om sildeforekomst i Nordhavet. 



Digitized by 



Google 



— 99 — 

III. Fiskeforsøg og studier af fiskerierne. 

A. „Mlchael Sars"8 togter. 

Som nævnt i forrige afsnit har „Michael Sårs" i 1903 væsentlig 
undersøgt Nordsøen og farvandene omkring Island. Nordsøundersøgel- 
serne fortsættes iaar; ved disse 2 aars togter vil der formentlig kunne 
skaffes en god oversigt over Nordsøens fiskeforekomster. Der er hidtil 
gjort talrige lineforsøg i den nordlige og østlige del, indtil 2° østlig 
længde og 57° nordlig bredde, hvorved et godt materiale er samlet til 
belysning af de fangster, som kan gjøres i Nordsøen. Dertil kommer 
de mange nævnte oplysninger fra andre landes fiskere. Der synes ikke 
noget steds i Nordsøen at være saa store forekomster af torsk, at der 
derved kan opstaa et lønnende fiske efter torsk alene. Man tror derimod 
at kunne udtale, at de udførte undersøgelser vil kaste adskilligt lys over 
spørgsmaalene om linefiske for Norge i Nordsøen. Paa Islandstogtet 
blev der samlet mange oplysninger om de forskjellige nationers fiskerier 
der (islændinger, nordmænd, færinger, engelskmænd, franskmænd, hollæn- 
dere og amerikanere). Foruden de ovenfor omtalte drivgarnsforsøg efter 
sild i Danmarkstrædet, gjorde „Michael Sårs" i august endel lineforsøg 
paa banken vest for Isafjord paa de af amerikanerne tidligere drevne 
kveitefelter. Forøvrigt har man, som det vil fremgaa af det foregaaende, 
ved undersøgelserne i fjor lagt stor vegt paa det almindelige studium 
af Nordsøen. 

B. Undersøgelser over skreibanker fra Tranen til Kristianssund. 

Skjønt opført paa her omhandlede budget blev disse forsøg paa- 
begyndt i terminen tidligere, og foreløbige meddelelser findes allerede i 
vor beretning for 1902 — 03. Senere har hr. Knut Dahl givet en udfør- 
ligere beskrivelse af dette togt. Se aarsberetning vedkommende Norges 
fiskerier for 1903, 2det hefte side 270. 

C. Ftekeforsøg I eggene fra Stavnæsset i Nyeggen og nordover. 

Dampskib „8kjold a af Aalesund, ført af hr. Gamlem, udførte 
disse forsøg fra Iste juli til 15de september. Som fiskeristyrelsens obser- 
vatør medfulgte hr. Garshol. Halten-, Sklinna- og Trænabankene blev 
først drevet. Senere forsøgte man de udenfor liggende egger og rygger. 
Der fandtes under forsøgene mange gode fiskepladser, saavel paa Træna- 
banken som langs egkanten mod Nordhavsdybet, og de interesserede 
gaves underretning om fangstene, saa at der allerede ifjor blev fisket for 
betragtelige beløb paa de nye af „Skjold" anviste felter. Strømforholdene 
var for det meste gunstige; bare paa eggen udfor Halten var strømmen 



Digitized by 



Google 



100 — 



noget til hinder for driften. Veiret var ogsaa heldigt. Efter de 3 Va 
maaneders forsøg udgjorde mandslotten lidt over kr. 600.00 netto foruden 
statsbidraget. Den hele fangst udgjorde ca. kr. 1 600.00. 



D. Fiskeforeøg i eggen langs Vestfinmarken og bankene fra Sørøen og nordover. 

Efter anbud blev det overdraget darapskibet „ Teisten" tilhørende 
hr. Chr. Fredriksen, Melbo, at udføre disse forsøg fra Iste juni til Iste 
september. Som fiskeristyrelsens observatør medfulgte hr. Britanus 
Berntsen fra Aalesund. Skibet førtes af hr. Ingvard M. Utbjørg. 

De første dage af juni udf ørtes enkelte forsøg paa Sørøbanken 
som blev meget hindrede af storm. Fangsten var ringe, væsentlig brosmer. 
Forsøgene paa Tromsø fl ak et var forholdsvis faa og smaa og bør fort- 
sættes saasnart som muligt — forhaabentlig i sammenhæng med en fersk- 
fiskrute. (Styrelsen foreslaar ogsaa udstrakt forsøgsvirksomhed over disse 
felter for terminen 1905—1906). 

Paa Gjæsbaaerne, Fugløbanken og MaJangsgrunden fiskedes godt 
— ligesaa paa eggene udenfor. De i bedriften interesserede er bleven 
underrettet om resultaterne. Et togt til Bj ør nø en blev uden resultat 
paa grund af storm. Fartøiets bruttoindtægt under forsøgsfisket var 
kr. 4 579.00; mandslotten var 152 kroner. Begge disse beløb er beregnet 
udenom statsbidraget. At udbyttet ikke blev større maa meget tilskrives 
de slette afsætningsforhold for ferskfisk om sommeren paa disse kanter. 



E. Forskjellige fiskeforeøg dels med drivgarn udenfor Finmarken og den fosenske kyst» 
dels til rovfiske paa sydkysten. 

Forudsætningen for disse forsøg var, at de skulde udføres under 
ledelse af de lokale fiskeriselskaber, fra hvilke forslagene om saadan for- 
søgsdrift var fremkomne. 

a. Drivgarn sforsøg efter sild udenfor Finmarken. 

Hammerfest og omegns fiskeriforenings plan gik ud paa at man i 
august og september skulde forsøge med drivgarn paa strækningen Fruøen,. 
Bjørnøen og derfra i retning mod Vardø. Paa grund af stormfuldt veir 
blev den optrukne rute ikke befulgt. Den længste afstand fra kysten, 
hvor forsøg gjordes, var ca. 21 mil af land. Imidlertid fik man ingen 
sild i nogen længere afstand fra land, ligesaalidt som der saaes noget 
brug, der kunde tyde paa nogen nærværelse af sild. Først da man kom 
under kysten fik man lidt sild, og det var fiskernes tro, at silden dette 
aar havde søgt under kysten allererede i juli. 



Digitized by 



Google 



— 101 — 

Forsøget udførtes med en slup tilhørende A. Monsaas, Finnæs, for 
kr. 1 200.00, hvoraf foreningen betalte halvparten. 

b. Drivgarnsforsøg udenfor Fosen. 

Efter forslag fra Fosens fiskeriselskab havde fiskeristyrelsen søgt 
bevilget kr. 500.00 til drivgarnsforsøg udenfor den fosenske kyst i stor- 
sildtiden. Selskabet ledede forsøgene, som blev overdraget til skøiten 
„Zaritza". Denne blev imidlertid under forsøgstiden hjemsøgt af det 
mest stormfulde veir, og det var ikke mange gange den overhovedet fik 
brug i sjøen, og fangsten var ubetydelig. Det var udfor Halten, der blev 
forsøgt, og efter føreren, hr. Melumsvigs opfatning, var der ingen stimer 
af storsild ind under Haltenbanken, men derimod større stimer af blan- 
dingssild. Vindforholdene synes ogsaa at lægge store hindringer iveien 
for drift over disse strøg paa forvinteren. 

c. Revfiske paa sydkysten. 

Dette forsøg er foreslaaet af Kristianssands fiskeriselskab og vil 
efter departementets bemyndigelse først komme til udførelse sommeren 
1904, da bevilgningen forrige aar kom saa sent, at tiden ikke rak til 
for forberedelserne. 



F. Skrelforsøg mellem Kristiansund og Trænen 

er udført i skreitiden 1904. Bevilgning til disse forsøg blev givet for 
budgetterrainen 1904 — 1905. Da -forsøgene imidlertid ved denne beret- 
nings afifattelse er fuldførte, skal her meddeles en foreløbig oversigt over 
resultaterne. Udførligere beretning vil foreligge inden kommende skrei- 
sæson. Den nævnte strækning blev delt mellem to dampere, hvoraf den 
ene drev syd, den anden nord for Vikten. 

Paa grund af Aalesunds brand blev forsøgene paabegyndt 14 dage 
senere end paaregnet, nemlig i midten af februar. 

a. Kristianssund — Vikten. 

Denne strækning blev overtaget af aalesundsdamperen „Koral", 
fører hr. Solbjørg, observatør hr. Jangaard. 

Først forsøgtes om Griptarene. Den bedste trækning her gav 868 
skrei, 600 brosmer og 30 langer. 

Derefter undersøgtes rundt Froøen. Vest for Halten gjordes mange 
sætninger tildels med ganske godt resultat. Nord af Halten gjordes ikke 
saa gode fangster, medens man paa det indre Frohav ikke fik saa lidet 



Digitized by 



Google 



— 102 — 

skrei. Mellem et og to tusen skrei paa 8 — 10 000 angler var en stadig 
fangst paa de her nævnte steder. 

I den sidste halvpart af april undersøgtes de forskjellige dele af 
Haltenbanken, og det kan vist nu fastslaaes, at denne banke ikke er 
nogen skreigrund. Hverken i 1903 eller i 1904 har man kunnet fiske 
nævneværdig med skrei der. Iaar fik heller ikke forsøgsdamperen saa 
meget lange paa Haltenbanken som ifjor. Observatøren udtaler i sin 
beretning, at den af „ Koral" undersøgte del af det ydre Frohav (vest 
for Halten og sydover) „er et almindeligt godt linehav, men der maa 
godt oploddes og kartlægges, thi der er noksaa ujevn bund, saa man 
maa være noget lokalkjendt paa de forskjellige egger, som fisken holder 
sig paa, hvis man vil gjøre nogen særlig fangst. Der er noksaa stor 
strækning med passende dybde for torskeline, saa der er plads for en 
masse fartøier. Men med de hjælpemidler, som staar til raadighed over 
dette strøg til dato, hvad karter og fyrbelysning angaar, saa tror jeg 
neppe, der kan drives noget rationelt torskefiske hverken med dampskib 
eller seilfartøi, thi man kan hverken komme ud eller ind, naar det 
bliver mørkt". 

Observatøren giver antydelsesvis forslag om, hvad der bør gjøres 
til forbedring af forholdene, ligesom han giver meddelelse om havne- og 
kommunikationsforholdene. 

b. Strækningen fra Vik ten og nordover, indbefattet Sklinnabanken, 

undersøgtes af aalesundsdamperen „Fri u , fører hr. Berntsen, observatør 
hr. Garshol. Først forsøgte man bakken mellem Sklinna og Høibraken 
med daarligt resultat, haaen hindrede svært. 

Paa Sklinnabanken gjød storsild i slutten af februar og begyndel- 
sen af mars. 

En del stamper gydefærdig stor sild fiskedes 23de februar paa 
nogle faa udsatte garn, og 3 die mars fik man sei paa juks med maven 
fuld af storsild og gydestof af silden. 

Mellem Sklinna og Vikten stod der meget skrei i slutten af mars 
ofte med sild i mavesækken. Her fiskedes godt paa juks og line. Og- 
saa i begyndelsen af april var her godt skreifiske. 

Paa Sklinnabanken blev man i april meget hindret af haa ; men der 
var ikke lidet skrei. Det er vanskeligt at drive fiske paa Sklinnabanken 
da man derfra ikke kan faa noget sikkert med og derfor maa blive ved 
bøien om natten. Strømmen er ogsaa meget strid. 

I april fik man stadig godt med skrei SV for Høibraken, hvor der 
blev drevet ganske meget med god fangst. Her tror man, at der er et 
drivværdigt, ikke ubetydeligt linehav. 

Mellem Bremstenen og Skjærvær gjorde man daarlig fangst i sidste 
halvpart af april. 



Digitized by 



Google 



— 103 — 

Observatøren har givet mange værdifulde oplysninger fra de for- 
skjellige vær, som „Fri" besøgte. 

Fartøiets samlede fangst var følgende: 

20 933 skrei kr. 5 732.25 

8 521 brosmer „ 638.47 

3B0 langer „ 175.00 

kr. 6 640.72 

'Begge de her omhandlede forsøgsdampere havde bedre skreifangst 
i vinter end de dampere som drev paa Søndmøre. 

IV. Arbeider og undersøgelser vedkommende fiskerilovgivningen. 

Et par andragender om forbudslove mod fangst af sild til guano- 
fabriker i Nordland og mod forskjellige redskaber er oversendt forskjel- 
lige vedkommende til indhentelse af nærmere oplysninger og udtalelser. 
Forøvrigt har der ikke foreligget saadanne spørgsmaal, der har nødven- 
diggjort særskilte undersøgelser. Dog kan det nævnes, at de af de 
herrer Dannevig og K. Dahl i Søndeledfj orden udførte undersøgelser vil 
faa betydning for spørgsmaalet om eventuelle foranstaltninger til beskyt- 
telse af fjordfisket. 



V. Undersøgelser orer klipfiskens mngsop. 

Efter det større forsøg, hvis resultater blev meddelt i forrige aars- 
beretning, har undersøgelserne været fortsat paa afdelingens laboratorium 
af dr. H. H. Gran. En samlet beretning vil udkomme i indeværende 
aar. Af praktiske resultater skal navnlig fremhæves en række erfarin- 
ger til belysningen af betydningen af, at fisken vaskes, før den lægges i 
salt, hvorved den ikke alene vinder i udseende, men ogsaa bliver mindre 
modtagelig for sopsporer. 

YL Tirksomheden ved forsøgsstationen i Bergen og fiskeriskolen i 

Bodø. 1 ) 

A. Bestyreren af forsøgsstationen I Bergen 

har indsendt følgende korte resumé over de ved fiskeri forsøgssta- 
tionen i 1903—1904 udførte arbeider. 



2 ) De biologiske stationer er fra terminen 1903—1904 overført paa kirkedeparte- 
mentets budget. 



Digitized by 



Google 



— 104 — 

„Disse har, som planlaga hovedsagelig gaaet ud paa at faa bragt 
ud i livet nogle af de ved forsøgsstationen tidligere udarbeidede metoder: 

Raffinering af tran. 

Hensigten var at faa oprettet et tranraffineringsanlæg ber i Bergen 
og har man i den anledning for en hel del herværende traneksportører 
i laboratoriet raffineret et stort antal af de forskjelligste traner; de 
nævnte eksportører har i sin helhed været udmærket vel fornøiet med de 
raffinerede traners kvalitet, idet man selv af de mest ildelugtende og 
smagende produkter med forholdsvis ringe omkostning har faaet traner 
uden nogensomhelst lugt, men rigtignok uden den specifike transmag; 
for det meste er der ingen smag, en del smager som fløde; disse for- 
hold skulde imidlertid slet ikke være til hinder for at tranerne skulde 
kunne bruges som medicintran — tvertimod, naar først publikum har 
vænnet sig til at undvære den ellers ikke meget skattede transmag; vil 
man partout have denne saa kan man jo opnaa denne ved at tilblande 
almindelig tran. Efter dette skulde man have ventet, at det havde været 
en let sag at faa dette startet. Men det er endnu ikke lykkedes. Sagen 
er den, at der til et anlæg for daglig raffinering af ca. 30 tønder vil 
kræves en kapital af ca. kr. 50 000.00 og, saa interesserede tranekspor- 
tørerne er for de nye produkter, saa er konkurrencen indbyrdes saa 
stor, at de ikke er villig til at gaa sammen om et saadant anlæg, til 
hvilket dog enkelte har villet gaa med med en kapital af indtil kr. 10 000.00 
hver. Naar man hidtil kun er kommet til dette negative resultat, saa 
skyldes det ikke mistillid til selve metoderne, men udenfor liggende for- 
hold, blandt andet vel ogsaa, at man overhovedet nærer mistillid til alle 
industrielle foretagender. I anledning det paatænkte anlæg, har man ved 
forsøgsstationen udført nøiagtige tegninger til alle nødvendige maskiner 
og apparater og indhentet anbud for samme, saa der intet vilde være 
iveien for straks at skride til udførelsen. 

Tørring af fisk. 

Til et mindre forsøgsapparat til tørring af ca. 100 fisk efter en af 
bestyreren for nogle aar siden opftmdet metode har stortinget for forrige 
termin bevilget kr. 2 500.00. Der viste sig imidlertid vanskeligheder ved 
forfærdigelsen af apparatet efter den oprindelige tegning, hvorfor man 
var nødsaget at konstruere apparatet efter et helt nyt princip. Dette 
foranledigede en hel del fysikaliske beregninger af vanskelig natur; den 
ene plan maatte kuldkastes efter den anden, indtil man endelig blev 
staaende ved en konstruktion, der ikke frembød værkstedet nogensomhelst 
praktiske vanskeligheder og som med lethed vil kunne anvendes ogsaa 
for store apparater. Efter denne plan er nu apparatet bygget og mon- 
teret og tørringsforsøgene skal med det første sættes igang." 



Digitized by 



Google 



— 105 — 

B. Flskeriskolen f Bodø. 

(Af bestyrerens beretning). 

Skolen har holdt sine to aarlige 3-maaneders kurser. Det første 
fra 15de april til 15de juli var besøgt af 6 kvindelige og 4 mandlige 
elever, som alle tog eksamen med hovedkarakter „meget godt". For- 
aden disse overvar to elever kurset uden at underkaste sig eksamen. 

Høstkurset fra Iste september til Iste december overvares af 2 
mandlige og 4 kvindelige elever, der ved eksamen alle erholdt karakteren 
„meget godt". 

Hermed er ved skolen afholdt 33 kurser, og fra disse udgaaet 
221 elever. 

Undervisningen er foregaaet efter samme plan som tidligere og med 
samme lærerpersonale. 

Paa Finmarken har et par af de der bosatte handelsmænd be- 
gyndt at behandle sin fisk delvis hermetisk efter de af skolen paaviste 
metoder og med assistance af skolens elever. Om lignende begyndende 
smaaindustri konfereres for tiden med bestyreren. 

Skolen har iaar fra petersburgudstillingen modtaget diplom for 
guldmedalje for der udstillede fiskeprodukter. 

Prøver af skolens nedlægning er sendt til forskjellige steder. 

Fra Archangel er man anmodet om en større prøveforsendelse. 

Man staar i underhandling med et fransk firma om nedlægning af 
torskelever. 



VII. Navigationsundervisniug for fiskere. 

(A f navigationslærerens indberetning). 

Kurser er som i forrige termin afholdt i Aalesund og Harstad, 
paa hvilke steder skolen har erholdt frit lokale. 

Til kurset i Harstad meldte sig kun 10 elever; af disse mødte kun 
5 da kurset begyndte den 6te juli; de øvrige meldte, at de ikke kunde 
forlade det gode sommerfiske i Finmarken. Eksamen holdtes sidst i au- 
gust med det resultat, at alle elever bestod, 2 med udmerkelse. 

Første kursus i Aalesund begyndte 20de september med 12 elever, 
hvoraf 8 fra Finmarken, Tromsø og Nordlands amter. Eksamen holdtes 
sidst i november. Alle bestod, 8 med udmerkelse. 

Andet kursus i Aalesund tog sin begyndelse 30te november med 
13 elever, hvoraf 9 fra Finmarken og Nordland. To elever tog eksamen 
allerede 12te januar med udmerkelse. De øvrige skulde have paabegyndt 
eksamen 23de januar, samme dag som Aalesund brændte. Disse erholdt 
senere en skriftlig bevidnelse for at de havde gjennemgaaet et navigations- 
kursus og ansaaes skikkede til at navigere fiskefartøi. 



Digitized by 



Google 



— 106 — 

Alle elever viste mønsterværdig flid og interesse, saa det var en 
fornøielse for læreren at undervise dem. Ingen blev sluppet op til eksamen, 
som ikke erklærede, at de følte sig sikre paa at kunne navigere et fiske- 
fartøi i hvilkensomhelst afstand fra land. 

Undervisningen blev drevet efter den i forrige aarsberetning udfør- 
lig omhandlede plan. 

Der er indkommet andragende fra 6 kommuner om afboldelse af 
kurser med tilbud om frit lokale. Til næste kursus (i Sortland) har 
meldt sig 16 elever. 

Efter aalesundsbranden fratraadte læreren, hr. fhv. fiskeriinspektør 
G. Sørensen. Efter afholdt konkurrence har departementet som ny lærer 
ansat hr. vpl. løitnant i marinen Møinichen. 



Yin. Norges deltagelse i de Internationale havundersøgelser. 
A. Videnskabelig afdelings deltagelse i de Internationale havundersøgelser. 

Som det sees af foregaaende beretning har der gjennem afdelingens 
virksomhed været ydet betydelige bidrag til det internationale arbeide i 
den forløbne termin, idet dette paa gunstigste maade har faldt sammen 
med de opgaver, man fra først af har stillet sig for „ Michael Sars a s 
arbeide, nemlig en grundig undersøgelse af Nordhavet til forskjellige 
aarstider og studiet af fiskenes liv og vandringer. 

Til studiet af Nordhavet er der i februar, i mai, i august og i 
november udført betydelige indsamlinger af forskjelligt videnskabeligt 
materiale, særligt temperaturobservationer, vandprøver og samlinger af 
plankton. 

Til studiet af fiskenes liv og vandringer har særlig undersøgelserne 
i Nordsøen givet meget materiale gjennem fangster af fisk, indsamlinger 
af eg, yngel etc. Sammen med lignende indsamlinger fra andre lande 
vil der efter beslutning af ledelsen af det internationale arbeide i aaret 
1905 blive udarbeidet en beretning over torskens livsforhold i Nordhavet 
og i Nordsøen, og dr. Hjort har som medlem af en kommission deltaget 
i bestræbelserne for dette øiemed. Man tror at kunne udtale, at der 
gjennem disse bestræbelser vil fremgaa særdeles megen ny og værdifuld 
viden over de for fiskerierne saa vigtige torskearters livshistorie og det 
helt fra Island og Finmarken til Nordsøen. 

B. Centrallaboratoriet f Kristiania. 

Fra hr. professor Nansen, der leder det i Kristiania oprettede 
internationale laboratorium, har man erholdt følgende beretning: 

„ Centrallaboratoriet har i det sidst forløbne aar været meget 
benyttet af samtlige i de internationale arbeider deltagende lande, saa- 



Digitized by 



Google 



— 107 — 

Yelsom af andre lande, til anskaffelse af instrumenter m. m. for hav- 
forskning. Størsteparten af. disse apparater gjøres i Kristiania under 
laboratoriets kontrol. 

Laboratoriet har i overensstemmelse med sin opgave udført kontrol- 
analyser, indsendt fra de deltagende stater, samt forsynet disse med 
normalvand. 

De i forrige beretning nævnte arbeider med nykonstruktion og 
forbedring af apparater for havforskning har i dette aar været fortsat 
med fremgang. De ved laboratoriet konstruerede havstrømraaalere er 
allerede i brug i flere lande. Den ved laboratoriet bearbeidede metode 
til bestemmelse af havvandets gasgehalt har vist sig særdeles tilfreds- 
stillende, og det for dette formaal konstruerede apparat vil i den nær- 
meste fremtid kunne leveres efter bestilling. 

Konstruktionen af omvendningstermometre er forbedret, og en ny 
vandhenter med særligt hensyn til brugen af disse er konstrueret. 

Laboratoriet har faaet i særligt opdrag at undersøge kompressibili- 
teten af havvand af forskjellig temperatur og saltgehalt, samt dets evne 
til at opløse de i atmosfæren værende gasarter. Disse arbeider er alle- 
rede paabegyndt. 

Med hensyn til de ved laboratoriet ansatte funktionærer er ingen 
forandring indtraadt." 

C. Kursus i havforskning. 

I maanederne september — oktober 1903 afholdtes et nyt kursus i 
havforskring for indenlandske og udenlandske elever efter samme plan 
som i forrige budgettermin. 

Følgende elever deltog: 
Student E. Benz, Tttbingen. 
Dr. G. Braun, Konigsberg. 
Student Hjalmar Broch, Kristiania. 
Dr. D. Damas, Liége, Belgien. 
Professor G. Gilson, Louvain, Belgien. 
Student Aage Heyerdahl, Kristiania. 
Dr. G. Kraskovits, Wien. 
Frøken Beate Lampe, Bergen. 
Dr. A. Lebedinzeff, Nikolsk, Rusland. 
Dr. G. T. Moore, department of agriculture, Washington. 
Konservator Johann Palibin, botanisk have, Petersburg. 
Student Walther Richter, Strassburg. 
Dr. Alexander Schepotieff, St. Petersburg. 

Dr. Walther Stahlberg, kustos ved „Institut flir Meereskunde", Berlin. 
Student Oscar Sund, Lofoten. 



Digitized by 



Google 



— 108 — 

Af de ovennævnte deltagere har dr. Lebedinzeff sammen med 
Helland-Hansen udført et arbeide over gasanalyser i bavvand, og dr. 
Damas opholder sig fremdeles ved vort laboratorium som frivillig med- 
arbeider. 

Et nyt kursus vil blive afholdt til høsten efter samme plan som 
tidligere. Endskjønt der nu — medio mai — gjenstaar to maaneder 
inden anmeldelsesfristens udløb, har der allerede meldt sig 11 uden- 
landske deltagere. 



Digitized by 



Google 



II. Aarsberetninger og regnskaber fra fiskeriselskaber 
og fiskeriforeninger for terminen 1903—1904. 



Vadsø fisker- og arbeiderforening. 

Vadsø fisker- og arbeiderforening giver sig herved den ære at af- 
give indberetning angaaende sin virksomhed i 1903. 

I aarets løb er afholdt 14 bestyselses- og foreningsmøder. 

Angaaende valget paa ny bestyrelse den 7de december 1903 er 
tidligere afgivet indberetning. 

Under behandling paa møderne har været: Hvalsagen, fiske med 
en ny slags seinot; et nyt apparat til fangst af sei o. lign. 

Derhos har foreningen vedtaget nye love, hvoraf et eksemplar 
vedligger. 

Som antydet i forrige indberetning var den af Isak Niska arbeidede 
baad færdig vaaren 1903. Den blev benyttet paa torskefiske paa havet 
ved Vardø vaaren og sommeren s. a. og efter hvad høvedsmanden med- 
deler, viste den sig at være meget sjødygtig og let haandterlig. Nogen 
særlig prøve paa, hvorvidt den opfylder løfterne om at være synke- og 
kantrefri, er ikke anstillet, men vil saadan prøve blive anstillet til som- 
meren. Bygmesteren har ogsaa lovet at ville indsende fuldstændig be- 
skrivelse med rids og fotografi af baaden. 

I bestyrelsesmøde den 9 /i* 1903 behandledes spørgsmaalet om 
iværksættelse af forsøg med en af Isak Niska foreslaaet seinot. Efter 
længere debat besluttede bestyrelsen enstemmig — idet den udtaler sine 
tvivl om det nyttige i et saadant forsøg — at anmode fiskeristyrelsen 
om at maatte faa anvende de bevilgede penge kr. 250.00 i andet lig- 
nende øiemed. 

Bestyrelsen har anseet det som sin opgave først og fremst at ar- 
beide i retning af at skaffe fiskerne gode sjødygtige baade, hvorfor den 
ogsaa i sit budgetforslag for næste termin har opført som udgift indkjøb 



Digitized by 



Google 



— 110 — 

af materialer og verktøi til bygning af baade, idet man har tænkt at 
andrage om at faa en vandrelærer i baadbygning hid op. 

Af statsbidraget for forrige termin har man indkjøbt materialier 
for ca. 200 kr., som beror hos foreningens formand. 

I bestyrelsesmøde den 1 7de febr. d. a. fremvistes en af fisker Karl 
Hadager af Vadsø forarbeidet model til et apparat til at fæste paa 
fiskerbaad til fangst a f sei. Apparatet har lighed med en større ho? 
og tænktes fæstet til baaden foran, saaledes, at man kunde ro seien, 
naar den gik stimevis, ind i baaden. Bestyrelsen fandt imidlertid appa- 
ratets nytte tvivlsom og kunde ikke indstille Hadagers andragende til 
foreningen om tilskud til at eksperimentere med apparatet til bifald. 

Foreningen har nu 120 medlemmer, (mod 39 ved forrige indberet- 
ning), og er i stadig vekst. 

Ekstrakt af regnskabet vedlægges. 

Vadsø den 5te april 1904. 

Ærbødigst 
Peder K. G. Pedersen, Arnet Værriø. E. Z. Pettersen. 

forman d. 

Karl Nærness. I. Nygaard. Ulrik Methi. 

Ole Edv. Hansen. 

Heyerdahl. 



Regnskabsekstrakt "/* 1903— 2 A 1904. 

Indtægt. 

Statsbidrag kr. 500.00 

Renter „ 3.41 

Kontingent „ 101.00 

Bazarindtægt „ 103.80 

Indsamlet . . . „ 19.57 

kr. 727.78 

Udgift. 

Husleie, kjørsel etc kr. 40.31 

Telegram, porto etc „ 25.41 

Indsat i Vadsø Spb „ 203.41 

Indkjøbt materialier . . . „ 200.00 

Transport kr. 469.13 



Digitized by 



Google 



— 111 — 

Transport kr. 469.13 

Bidrag til Niskas baad „ 200.00 

Balance „ 58.65 

kr. 727.78 



II. Vardø fiskeriforening. 

Foreningen bar i det nu forløbne budgetaar afholdt en general- 
forsamling og 16 styremøder, samt en festlig sammenkomst i anledning 
hvallovens vedtagelse og sanktion, og paa disse behandlet 42 sager. 

Til styret er i aarets løb indkommen flere andragender om bidrag 
til anskaffelser af forskjellige slags fiskeredskaber, saavel ogsaa om bi- 
drag til reiser for at sætte sig ind i saavel rationelt fiske, som i be- 
handling af fiskevarer; af budgetmæssige hensyn har styret ikke seet 
sig istand til at yde nogen støtte, mere end til hr. Hans Lindrup ; der 
bevilgedes kr. 100.00 til anskaffelse af sildegarn, der agtedes benyttet til 
drift efter sild. Forsøget blev gjort, men paa grund af stadigt stor- 
mende veir sidste høst, ligesom der vistnok ikke fandtes sild dette aar 
under Finmarkskysten, blev resultatet omtrent lig 0, men styret staar 
dog fremdeles i den formening at drivgarnsfiske udover ettersommeren 
og høsten, ialfald de fleste aar ogsaa i Finmarken vil være lønnende be- 
drift, naar man bare kunde faa nogen til at tåge rigtig fat; men nye 
redskaber og nye bedrifter er altid tunge at faa indarbeidet, især nu i 
saadanne rent daarlige økonomiske tider, da ingen fisker har raad til 
at ofre noget til ny og lor det meste uprøvet bedrift. 

For foreningens medlemmer er af hr. havnefoged Gundersen afholdt 
et greit og godt foredrag om vindteori og strømlove. Styret mener at 
foreningen i fremtiden saa meget som muligt maa faa afholdt foredrag 
ora fiskeriemner og om emuer, der staar i forbindelse med fiskeribedriften, 
saadanne foredrag vil have sin store betydning, der saavel vil øge inter- 
essen for foreningen, som ogsaa at bibringe medlemmerne mange nyttige 
vink og raad til fiskerinæringens fremme. 

Som bekjendt fik Vardø fiskeriforening bevilget statsbidrag til af- 
holdelse af et 3 maaneders kursus i navigation for fiskere, kurset har 
været afholdt fra 15 /n 1903— n / 2 1904 med hr. Gr. Gotliebsen som lærer. 
Fra kursets begyndelse til dets slutning har 5 elever stadig besøgt sko- 
len, der daglig havde en undervisningstid af 6 timer. Ved kursets af- 
slutning blev samtlige 5 elever underkastet afgangsprøve, med havnefoged 
Gundersen som eksaminator, d'hrr. Nordby og Gotliebsen som besiddere 



Digitized by 



Google 



— 112 — 

og fik samtlige 5 elever et meget godt eksamensbevis. At denne skole 
har sin store betydning for havfiskeriets udvikling er sikkert, kun be- 
klageligt at ikke flere benytter sig af den gode anledning til at faa er- 
hverve sig kundskaber, især da hele skolen er gratis, og at den af holdes 
i den tid af aaret da her paa stedet omtrent ingen ting er at bestille. 

For det nu havte budgetaar har foreningen et statsbidrag af kr. 600.00 
til bygning her paa stedet af tidsmæssige dækkede linebaade; dette be- 
løb deltes af styret i 2 lige dele, og der meldte sig 7 fiskere, der ønskede 
at gjøre forsøg paa at bygge baade her paa de af styret opsatte betin- 
gelser, og i 8tyremøde den 15 /n 1903 bevilgedes fiskerne Anton Blom og 
Andreas M. Nilsen hver kr. 300.00 til ovenanførte formaal. Styret har 
været disse 2 behjælpelige baade med at anskaffe de nødvendige materi- 
alier, som ogsaa at faa fat i dygtig baadbygger, idet man fik hr. baad- 
bygger Anders Mathisen fra Rånen, der i de sidste aar har drevet baad- 
bygning i Hoimingsvaag og flere steder. 

Baadene som er klinkbyggede og nu næsten færdige gjør indtryk 
af at være 2 første klasses fiskerbaade af sit slags baade hvad udseende 
og soliditet angaar, og vi tror at disse 2 baade geraader baade fiskeri- 
foreningen og bygmesteren til ære. Ved bygningen af disse 2 baade 
føler styret sig overbevist om, at fiskeriforeningen har bevist, at det godt 
lader sig gjøre at bygge tidsmæssige fiskerbaade her paa stedet, der fuldt 
ud kan konkurrere med baade byggede sydpaa, baade hvad kvalitet og 
pris angaar, og vi mener derfor at foreningens næste skridt til fremme 
af baadbygning her, maa være at faa istand om muligt et for øiemedet 
passende baadbyggeri, kun ved at et baadbyggeri med fast mester haves, 
kan baadbygning faa betydning for et saa stort fiskevær som Vardø. 
Til fisker Jakob Hansen har styret bevilget som arbeidspenge kr. 200 00 
til bygning af en lignende baad som de 2 førstnævnte, og skal bygge9 
af samme baadbygger saasnart som de første er færdige. 

Under 28de januar d. a. indsendte styret gjennem storthingsmand 
Egede-Nissen til stortinget fornyet andragende om eget baadlaanefond 
for Finmarken og enkelte -dele af Tromsø amt. 

Paa henvendelse fra fiskeriselskabet i Bergen ansøgte styret gjennem 
fiskeriselskabet om 2 stipendier h kr. 300.00 til fiskere for at besøge 
fiskeriudstillingen i Marstrand i juli d. a., men fremgaar det af medde- 
lelse til foreningen fra fiskeriselskabet af 17 /3, at der ingen udsigter for- 
tiden er til at bevilgende myndigheder vil tilstaa noget beløb i nævnte 
øiemed. 

For budgetteiminen 1905 — 1906 har styret opgj ort et budgetforslag, 
der balancerer med kr. 2 205.00, deraf søgt om et statsbidrag af kr. 1 680.00. 

Revideret regnskab for det forløbne aar vedlægges. 



Digitized by 



Google 



— 113 — 

Ovenstaaende aarsberetning for Vardø fiskeriforening er vedtagen 
paa generalforsamling den 4de april d. a. 

Vardø den 6te april 1904. 

Paa Vardø fiskeriforenings vegne. 
Iver Paulsen, 

% p. t. formand. 



Uddrag af Vardø fiskeriforenings regnskab for aaret 1903—1904. 

Indtægt. 

I. Beholdning: 

a. I Vardø Sparebank kr. 380.84 

b. Kassebeholdning „ 62.68 ^ ±^ 52 

II. Statsbidrag „ 1 200.00 

III. Distriktsbidrag: 

a. Af Vardø kommune kr. 150.00 

b. Af Vardø ølsamlag : . . .^ . „ 200.00 3 gQ ^ 

IV. Medlemskontingent: 

a. Restance kr. 18.00 

b. Kontingent for aaret „ 61.00 79 oo 

V. Renter „ 16.41 

kr. 2 088.93 

Udgift. 
I. Administration: 

Lønninger : Sekretæren kr. 100.00 

— Kassereren „ 75.00 

Kontorrekvisita „ 9.75 

Trykning og avertissementer „ 68.30 

Porto og telegrammer _ia_j» 30.27 ^ 2 83 32 

II. Forsøgsfiske med sildegarn „ 100.00 

III. Bidrag til baadbygning kr. 300.00 

do - " do — z 900M „ 600.00^ 

IV. Navigationsskole far fiskere: 

Lærerens løn kr. 300.00 

Bøger og karter „ 14.85 

1 kiste til skolens sager „ 3.90 

Transport kr. 318.75 kr. 983.32 

8 



Digitized by 



Google 



— 114 — 

Transport kr. 318.65 kr. 983.32 

Pedellens løn „ 17.00 

Husleie, lys og brændsel „ 150.00 

Assurance af inventar „ 2.45 

Eksamination af skolens elever „ 34.00 

Vask af skolens lokale y L50 ^q 70 

V. Diverse smaaudgifter „ 11.80 

VI. Beholdning: 

I Vardø Sparebank kr. 547.25 

Kassebeholdning „ 22.86 570 

kr. 2 088.93 



ni. Hammerfest og omegns fiskeriforening. 

Foreningen har iaar ydet kr. 400.00 til et islager i Hammerfest, 
hvorfra man for den billige pris af kr. 4.00 pr. ton kunde erholde is, 
til isning af agn, samt fersk fisk for eksport. 

Desværre var det dog meget faa der benyttede sig af denne billige 
is ; desuagtet finder man dog at burde anbefale en fortsættelse af at 
holde islager her, først og fremst fordi man tror, at eksport af iset fisk 
ogsaa herfra har en fremtid for sig, dernæst ogsaa fordi man foråt 
opnaa det særdeles billige arrangement, maatte stille eieren af islageret 
i udsigt, at det iallefald vilde blive for en 2 å 3 aar. 

Da det i flere aar har været foreslaaet, at der burde forsøges med 
drivgarn efter sild udfor Finmarkskysten i høstmaanederne fandt fiskeri- 
styrelsen ivaar at kunne anbefale en plan foreslaaet af foreningen. Denne 
gik ud paa, at man i august— september skulde forsøge med drivgarn 
paa strækningen Fruøen, retning Bjørnøen og derfra retning mod Vardø. 
Fiskeristyrelsen og foreningen blev derfor enig om at deltage med hver 
sin halvpart af denne ekspeditions kostende. 

Efterat man flere steder havde forhørt sig om fartøi med udrust- 
ning passende for denne ekspedition, leiede man af hr. handelsmand 
A. Monsaas Thunæs en ham tilhørende slup fuldt udrustet med drivgarn 
og tilbehør, og ført af en vant drivgarnfisker — for en betaling af 
kr. 1 200.00. Forsøget, der udførtes fra medio august til slutningen af 
september, blev desværre hindret af misligt veir, saaledes at den opstukne 
rute ikke ganske blev befulgt. 

Den længste afstand fra kysten, hvor forsøg gjordes var ca. 21 
mile fra land. Imidlertid fik man ingen sild i nogen længere afstand 
fra land, ligesaalidt som der saaes noget brug, der kunde tyde paa nogen 



Digitized by 



Google 



— 115 — 

nærværelse af sild. Først da man kom under kysten fik man lidt sild, 
og det var fiskernes tro, at silden iallefald iaar havde søgt under kysten 
allerede i juli maaned. Den over denne tur førte journal er indsendt til 
fiskeristyrelsen. 

I bestyrelsesmøde i fjor vaar besluttede man at opstille endel præmier 
til de ishavsskippere, der staar i foreningen, som til høsten kunde fremlægge 
den fyldigste og interessanteste beretning om forholdene paa Ishavet. 

I den anledning uddelte man ifjor vaar til flere ishavsskippere 
bøger til journal, samt termometere, sildhækler og schemaer over hvor- 
ledes man helst ønskede undersøgelserne udført. 

Han fik imidlertid kun tre ind beretninger, nemlig fra skipperne 
Fredrik Olsen, Jarfin Alexandersen og Olaf Alexandersen. Til bedøm- 
melse af disse indberetninger opnævnte man en komite, bestaaende af 1 
ældre ishavsskipper og 2 sømænd. Komiteen fandt samtlige arbeider 
meget paaskjønnelsesværdige, hvorfor den anbefalede at samtlige blev 
præmierede, hvad ogsaa bestyrelsen bestemte sig for, saa meget mere 
som komiteen havde noget vanskeligt for at afgjøre rangen mellem ind- 
beretningerne. Resultatet blev dog: 

No. 1. Fredrik Olsen. 
„ 2. Olaf Alexandersen. 
„ 3. Jarfin Alexandersen. 

Laanet til hr. Chr. Brockmand Hjelmnø, kr. 500.00, for oparbeidelse 
af linespil, tilbagebetaltes i rette tid. 

Foreningen tæller 64 betalende medlemmer. 

Hammerfest den 12te mars 1904. 

N. Lenniny, 

p. t. formand. 



Uddrag af Hammerfest og omegns fiskeriforenings regnskab 

for 1903—1904. 

Indtægter: 

Beholdning fra f. a. . * kr. 39.38 

Bidrag fra Hammerfest sparebank „ 100.00 

Bidrag fra Hammerfest samlag „ 200.00 

Stadsbidrag for 1902 „ 600.00 

Chr. Brokmann tilbagebetalt laan „ 500.00 

Indbetalt medlemskontingent • „ 64.00 

Kontanter i sparebanken „ 50.02 

kr. 1553.35 



Digitized by 



Google 



— 116 — 

Udgifter: 

Bekjendtgjørelser i anledning møder etc kr. 1.60 

Udgifter ved lokalet p n 2.50 

Bøger og papir „ 8.20 

10 sildhækler „ 27.20 

For islageret „ 400.00 

Udgifter ved drivgarnsfisket „ 600.00 

Avertissementer „ 24.60 

Telegramudgifter „ 22.06 

10 Termometre „ 3.60 

Fragt af samme „ t 0.77 

Præmier til 3 ishavsskippere „ 80.32 

lncasso og regnskabrførsel „ 19.20 

Kontant i sparebanken „ 50.02 

Kassabeholdning _. „ 313.29 

kr. 1553.36 

1904. Vi. Kassabeholdning kr. 313.29. 



IV. Tromsø fiskeriforening. 

Vedlagt fremsendes ærbødigst regnskab fra Tromsø fiskeriforening 
for budgetterminen */* 1903— 81 /s 1904. — Foreningens virksomhed har 
i denne som i forrige budgettermin været indskrænket til at uddele is 
til fiskere og andre personer, der har befattet sig med eksport af kveite. 

Tromsø den 14de mai 1904. 

Ærbødigst 

Tromsø fiskeriforening. 

Mans Z>. Hohl, 

p. t. formand. 



Joh. S. Lind. 



Digitized by 



Google 



— 117 — 
Regnskab for Tromsø fiskeriforening for budgetaaret J / 4 1903— 81 /s 1904. 

Indtægter: 

Beholdning fra forrige regnskab kr. 277.80 

Solgt is „ 61.20 

Kontingent ,. 22.00 

Indvtmdne renter „ 1 1.34 

Distriktsbidrag „ 60.00 

Statsbidrag „ 240.00 

kr. 672.34 

Udgifter: 

Bil. no. 1 — 6. Telegrammer og postporto kr. 15.45 

— 7 — 9. Brandkontingent for ishuset „ 11.14 

— 10 — 12. Avertissementer „ 43.20 

— 13. Is „ 132.00 

— 14. 1 arkivskab „ 40.00 

— 15. Afgift for istagning „ 2.25 

— 17. Sekretærløn „ 75.00 

Balance, beholdning „ 353.30 

kr. 672.34 

l U 1904. Beholdning indestaaende i Tromsø privatbank kr. 353.30. 



V. Nordlands flskeriselskab. 

Direktionen for Nordlands flskeriselskab tillader sig herved at af- 
lægge for generalforsamlingen beretning om sin virksomhed i tidsrummet 
fra Iste april 1903 til 31te mars 1904. 

Den ordinære generalforsamling af holdtes den 15de mai. Ved de 
paa generalforsamlingen foretagne valg blev 

Ragnar Sch j ølberg og 

Vogt Svendsen 
direktører med henholdsvis 16 og 17 stemmer og 

J. C. Koch, 

0. Tønsberg samt 

M. Tjærandsen 
suppleanter for direktionen med 15, 15 og 10 stemmer. Ordenen mellem 
Iste og 2den suppleant bestemtes ved lodtrækning. 



Digitized by 



Google 



— 118 — 

Som revisorer valgtes 

K. Wintervokl med 13 stemmer og 
E. Dyvik „ 10 — 

og som suppleant for revisionen 

H. Reitan med 17 stemmer. 

I direktionsmøde den 14de juni valgtes overretssagfører Ragnar 
Schjølberg som formand og som næstformand Vogt Svendsen. 

Der forelaa for generalforsamlingen 2 forslag til forandring i lofot- 
loven, hvoraf et fra fiskeriinspektør Johnsen saalydende: 

„Paa andragende fra et flertal af, i vedkommende opsyns- eller 
merkedistrikt indtegnede høvedsmænd, kan udvalget med formanden som 
opmand bestemme som vedtægt, at der gives fiskere i disiriktet adgang 
til sætning af redskaber dagen før søn- og helligdage; men at trækning 
om søndagen forbydes." 

Dette forslag vedtoges paa generalforsamlingen mod 2 stemmer. 
Ligeledes vedtoges om kobbespørgsmaalet, som netop da var meget aktuelt, 
saadan udtalelse: 

^Generalforsamlingen anser det af stor interesse for fiskerierne, 
at total hvalfredning for et tidsrura af 30 aar ved tåges ved lov." 

Desuden afgaves paa generalforsamlingen udtalelse om forbedrede 
kommunikationer for Røst og om en forandring i fiskeriskolens plan. 

Om ruteordningen hernord og om fiskeriskolen har direktionen des- 
uden ifølge opfordring af fiskeristyrelsen og fra amtmanden i Nordland 
senere udtalt sig. Under 7de mars har man saaledes angaaende det 
første spørgsmaal sendt amtmanden en skrivelse af saadant indhold: 
„Hr. amtmanden i Nordlands amt, Bodø. 

I besvarelse af hr. amtmandens skrivelse af 6te november 1903 
angaaende oprettelse af en ferskfiskrute Senjen — Vesteraalen — Lofoten — 
Trondhjem tillader man sig at udtale følgende: 

Nærværende selskab har fremdeles den oppfatning, at hurtigruter og 
lokalruter i størst mulig udstrækning maa søges udnyttet til fremme af 
ferskfisktransporten, samt at disse ruter i nærmeste fremtid vil tilfreds- 
stille behovet for transport af ferskfisk fra Nordland til Trondhjem. Det 
er da vor forudsætning, at der baade fra statsmyndighedernes og damp- 
skibsselskabernes side etableres en ordning, hvorved ferskfisken uden 
nævneværdigt ophold kan bringes fra fiskepladsene til markedet. Saa- 
ledes som forholdene nu er paa forskjellige steder f. eks. for Vester- 
aalens vedkommende og for Røst, er det jo indlysende for enhver, der 
har kjendskab til forholdene, at ordningen med ruter og mangel paa 
dampskibsforbindelse er rent ødelæggende for fiskeribedriften, ja i den 
grad, at fisket ikke engang kan foregaa af mangel paa kommunikationer 
til transport af fisken til bekvemme markeder. Lokalruten i Vesteraalen 



Digitized by 



Google 



— 119 — 

er utvilsomt særdeles utilfredsstillende for ferskfiskeksporten ; der bør 
saaledes gjøres alt muligt for etablering af en lokalrute til for Vester- 
aalen i den tid, havfisket foregaar. Ihvertfald bør en af de nuværende 
lokalruter for Vesteraalen ordnes med ferskfisktransporten for øie. For 
Røsfs vedkommende maa etableres en ruteforbindelse mellem Røst og 
Bodø, saaledes at fisken kan bringes ind til hurtigruterne. Under for- 
rige aars havfiske for Røst viste det sig, at mangelen paa dampskibsfor- 
4>indelse bragte fiskerne tab og tvang dem til at ophøre med fisket. 
Efter de erfaringer, man har om fiskeforholdene paa Røst, er det utvil- 
somt, at fisket der kan foregaa med ligesaa stort udbytte som fisket paa 
Søndmøre. Man antager, at der iaar og for fremtiden i det hele tåget 
vil blive en stadig tilstrømning af fiskere baade med dampskibe og dæks- 
fartøier. Det ma^a da sørges for, at der ikke er hindringer tilstede for, 
at det lønsomme fiske kan drives. En ugentlig ruteforbindelse paa Røst 
og Værø foreløbig i 4 å 5 maaneder om aaret maa kunne etableres uden 
særdeles stor økonomisk opofrelse fra det offentliges side. 

Nærværende selskab henstiller til hr. amtmanden indtrængende at 
søge denne ruto etableret for kommende fiskesaison. 

Man kan ikke finde, at omladning fra lokalruter til hurtigruter i 
nogen nævneværdig grad kan forringe fiskens kvalitet; man forudsætter 
da, at fisken fra først af paa havet er iset ordentlig, og at lakalruterne 
specielt er indrettet paa, at der ikke skal være nævneværdigt ophold paa 
oraladningsstedet. Man kan godt indrømme, at det vilde være ønskeligt, 
om der kunde ofres en egen ferskfiskrute paa det nordlandske havfiske 
allerede nu; men naar man skal tåge hensyn til landets økonomiske evne 
og i betragtning af, at det foreslaaede arrangement fra Hindø dampskibs- 
selskab hverken er helt eller halvt, kan man ikke anbefale bidrag til en 
saadan ferskfiskrute. Naar det viser sig, efterat der er etableret en 
rimelig ordning med lokalruterne, at hurtigruterne ikke længer kan over- 
komme at transportere fisken, da er tiden inde til at søge bidrag til en 
egen ferskfiskrute; men nu at etablere en rute. der foruden, at den ikke 
kan tilfredsstille behovet og kravet paa en hensigtsmæssig ruteordning, 
ogsaa vil komme til at konkurrere med andre kystruter, finder man ikke 
at kunne anbefale. Et skib, som skal begynde lastningen i Senjen, 
efterat fiskerne baade for Senjen, Vesteraalen og Lofoten er komne til- 
lands med sin havfisk, og som derefter skal gaa om de forskjellige fiske- 
pladse i Vesteraalen og Lofoten, vil komme saa sent til Røst, som man 
anser for at have betydelig større fremtid for sig som havfiskested end noget 
andet sted i Nordland, at den isede fisk da allerede vil være 2 å 3 døgn 
gammel, før den kan komme ombord i et dampskibsrum ; og det er ganske 
utilfredsstillende. I det heletaget finder man, at den foreslaaede rute ikke 
vil kunne tilfredsstille behovet og erstatte de fordele, man allerede har 



Digitized by 



Google 



- 120 — 

og maa søge at opnaa gjennem en heldigst mulig ordning af lokalruterne. 
Skulde der ydes bidrag til den af Hindø dampskibsselskab foreslaaede 
rute, er det sandsynligt, at den iinødekommenhed, som man hidtil har 
havt fra de private dampskibsselskabers side, og den imødekommenhed, 
man i fremtiden kan vente hos de samme selskaber ved bistand fra 
autoriteten! es side, ganske vil ophøre, idet man da vil gaa ud fra, at 
den paatænkte rute Senjen — Trondhjem skal kunne klare al ferskfisk- 
transport paa strækningen indtil Trondhjem. Man mener derfor, at det 
for tiden endog kunde virke skadeligt for en heldig lokalruteordning og 
hurtigruteordning med ferskfiskeksporten for øie, om der nu gaves bidrag 
til den ansøgte rute." 

og under 30te januar oversendtes fiskeristyi eisen den her gjengivne fore- 
stilling i anledning af en paatænkt omordning af fiskeriskolen : 

„Herr direktøren for den videnskabelige afdeling i Norges fiskeri- 
styrelse. 

I anledning af hr. direktørens skrivelse af 20de april 1903 tillader 
man sig at udtale følgende: 

Fiskeriskolen har i de aar, den har bestaaet, havt stor betydning 
for distriktet. Den har bibragt en hel del unge mænd og kvinder et 
fond af nyttige kundskaber, og den har i høi grad bidraget til at vække 
interesse for fiskeribedriften og for spørgsmaal, som vedrører denne for 
vort land saa vigtige næringsvei. 

Imidlertid har skolen som bekjendt hidtil arbeidet efter en kun 
midlertidig godkjendt plan, og det hai- været forudsætningen, at en om- 
ordning af skolens arbeide skulde kunne iverksættes, naar tid og forhold 
gjorde det nødvendigt. Man finder, at saa er tilfældet nu, og man an- 
tager ogsaa, at tilstrækkelig erfaring nu maa være indvundet, saa man 
kan opgjøre sig en berettiget mening om, i hvilken retning omordningen 
bør foregaa. 

Paa sidste generalforsamling i Nordlands fiskeriselskab vedtoges en 
udtalelse gaaende ud paa, at skolens arbeide for ettertiden maa lægges 
an noget mere praktisk. I denne udtalelse er direktionen enig. Skolen 
har hidtil meddelt undervisning i en hel det teoretiske fag, som zoologi, 
fysik, kemi, regning etc. Man undervurderer ikke disse fags store be- 
tydning; men da der i vor tid ikke er mangel paa andre skoler, hvor 
veiledning kan erholdes paa disse omraader, finder man dog, at nævnte 
fag ved fiskeriskolen bør vige pladsen for andre, som staar fiskeribedriften 
nærmere. 

Man har tænkt sig, at skolen for ettertiden bør begrænse sit arbeide 
til at omfatte kun følgende to hovedfag: 



Digitized by 



Google 



— 121 — 

1. Praktisk veiledning i de forskjellige fiskesorters tilberedning og 

2. Navigationsundervisning. 

Hvad tilberedningsraaaderne angaar finder man, at hovedvægten 
bør lægges paa gjennemgaaelsen af allerede kjendte og benyttede metoder. 
Hovedopgaven for undervisningen maa da blive at faa bibragt eleverne 
forstaaelsen af, at en nøiagtig og omhyggelig behandling af fisken fra 
først til sidst er nødvendig, for at der kan skaffes en konkurrancedygtig 
vare. Samtidig faar man da ogsaa anledning til at paavise, i hvilke 
henseender der hidtil har været mangler ved behandlingsmaaden af de 
forskjellige fiskesorter. 

Skal imidlertid undervisningen her kunne bringe noget positivt ud- 
bytte, maa den drives paa rent praktisk maade, saa at eleverne faar 
anledning til selv at gjennemgaa og udføre de forskjelligartede arbeider. 
Dette forudsætter imidlertid, at der haves tilstrækkeligt raastof for haan- 
den, og da dette til enhver tid ikke er lige let at skaffe tilveie for de 
forskjellige fiskesorters vedkommende, vil det formentlig være rigtigst, at 
der for hvert kursus vælges en bestemt fiskesort, som hovedsagelig gjøres 
til gjenstand for behandling. Et kursus kunde t. eks. henlægges til en 
saadan tid, da der var rigelig tilgang paa sild, og hvor da dennes be- 
handling — ogsaa paa skotsk og hollandsk maner — blev grundig gjen- 
nemgaaet; for et andet kursus kunde man vælge en saadan tid, da det 
var let at skaffe tilveie torsk, sei o. s. v. 

Undervisningen for de forskjellige kuld af elever vilde jo paa denne 
maade blive noget forskjellig; men lidt efter lidt vilde alligevel skolens 
arbeide i de forskjellige retninger blive kjendt, og spor af dens virksom- 
hed antagelig blive merkbare. 

Hovedvægten har hidtil ved skolen været lagt paa de hermetiske 
arbeider, og selvfølgelig maa disse for fremtiden heller ikke forsømmes. 
Imidlertid vil det dog muligens vise sig nødvendigt i nogen grad at ind- 
skrænke timetallet, ifald kursernes varighed ikke skal blive for stor. 

Som nyt fag ved skolen foreslaaes undervisning i navigation. Direk- 
tionen er med fiskeristyrelsen enig i, at havfiskets store opsving i de 
sidste aar har gjort kjendskab til navigation til en nødvendighed, og 
man finder, at netop ved en fiskeriskole hører undervisning i dette fag 
hjemme. 

Af de hidtil ved skolen læste teoretiske fag vil man kun foreslaa 
zoologi og kemi bibeholdt. Man anser det for ønskeligt, at eleverne 
bliver gjort noget nærmere kjendt med de fiskesorter m. m., som hos os 
og i andre lande er gjenstand for fangst, og at de vigtigste egenskaber 
ved de stoffe, som har fundet anvendelse i fiskeribedriften bliver kortelig 
omhandlet. Dette vil ikke lægge beslag paa mange timer, saa meget 



Digitized by 



Google 



— 122 — 

mere, som der ogsaa under den praktiske undervisning kan være anled- 
ning til at bringe disse ting paa bane. 

Man foreslaar, at der hvert aar afholdes to kurser ved skolen, et 
fra 15de mars til 15de juni, specielt til behandling af fisk og til naviga- 
tionsundervisning, og et kursus fra Iste august til Iste november til be- 
handling af sild, og hvor ogsaa undervisning i navigation meddeles. 

Direktionen antager sikkert, at de praktiske forsøg ved behandling 
af fisk og sild, som ved skolen ansees nødvendig, vil kunne udføres i 
Bodø og nærmeste omegn. Direktionen vil for sit vedkommende bidrage 
sit til, at forsøgene kan igennemføres, uden at fiskeriskolens budget 
forhøies." 

Ogsaa om en hel del andre forskjellige spørgsmaal har direktionen 
i aarets løb været afæsket udtalelse. 

Fra institutioner i Bodø og fra enkelte herreder i amtet har fiskeri- 
selskabet i den forløbne budgettermin modtaget som distriktsbidrag: 

Fra Hemnæs herred . . . . kr. 25.00 

„ Dverberg — „ 10.00 

n Lurø — „ 10.00 

„ Lødingen — „ 25.00 

„ Buksnæs — „ 25.00 

„ Hadsel — „ 30.00 

„ Bindalen — „ 10.00 

„ Vega — „ 15.00 

„ Bodø sparebank „ 300.00 

„ Nordlands amt „ 700.00 

„ Bodø by „ 1000.00 

Tilsam men 1 ) kr. 2150.00 

Af amtets bevilgning er kr. 200.00 forudsat benyttet til musæums- 
bygningen, og den samme forudsætning gjælder ogsaa for kr. 800.00 af 
Bodø bys tilskud og for sparebankens bidrag. 

Det for budgetterminen modtagne statsbidrag udgjorge kr. 3760.00. 
Til bevilgningen er ligesom før knyttet den betingelse, at ikke mere end 
kr. 1000.00 skal benyttes til musæet. 

Musæumsbygningen er nu saavidt færdig, at den er tåget ibrug. 
Bygningens østre del er bortleiet, 1 ste etage til folkebibliotheket og 2den 
til den tekniske aftenskole. Leien udgjør henholdsvis kr. 500.00 og 
kr. 300.00. Den øvrige del af bygningen skal foreløbig benyttes til kon- 
tor og til udstillingsrum, og man er her beskjæftiget med ordningen af 

J ) Desuden kr. 30.00 fra Vaagan herred. 



Digitized by 



Google 



— 123 — 

samlingerne. Saasnart dette arbeide er færdigt, og de afsluttende arbeider 
paa bygningen, deriblandt ogsaa planering af tomten, er tilendebragt, vil 
musæet blive aabnet for besøgende. 

Som direktionen tidligere har bemerket, var det oprindelig meningen 
kun foreløbig at faa bygningen under tag og saa foretage indredning af 
de forskjellige rum, efterhvert som samlingernes vekst gjorde det nød- 
vendigt. Imidlertid fik man saavel mur- som træarbeidet bortsat paa 
saa fordelagtige vilkaar, at man fandt det rettest at tåge skridtet fuldt 
ud med en gang og gjør bygningen helt færdig. I fuld færdig stand vil 
den komme paa noget over kr. 48 000.00. 

Foruden hvad der er brugt til musæumsbygningen og til anskaffelser 
for musæet er der i aarets løb udbetalt, til hr. P. Skog kr. 300.00 som 
bidrag til en reise til Sverige og Engelvik i Smaalenene for at sætte sig 
ind i brugen af motor i notbaade. Man antager imidlertid, at man vil 
faa dette beløb refunderet af fiskeristyrelsen i budgetaaret 1904 — 1905. 
Kr. 100.00 er bevilget til Henrik Olsen, Bodø, til indredning af en baad 
med brønd for ferskfisktransport. D'herrer fiskeriinspektør Johnsen og 
disponent Vogt Svendsen har paataget sig at kontrollere, at beløbet an- 
vendes efter forudsætningen. Ca. kr. 200.00 er anvendt til indkjøb for 
musæets regning af kabel og not for ræketrawling. Disse redskaber er 
udlaant til 0. Gregersen, Olvikvand, der er gaaet igang med at anstille 
forsøg i fjordene i Salten. Direktionen formener, at der kan blive spørgs- 
maal om at anvende ræker som agn under lofotfisket, og kunde de for- 
søg, som nu paagaar i nogen grad tjene til at fremme denne sag, vil 
efter direktionens mening de til trawlens anskaffelse anvendte kr. 200.00 
være vel anvendte penge. For kr. 336.02 er anskaffet og indlagt is i 
selskabets ishus i Bodø, og kr. 1446.48 er endelig besluttet anvendt til 
paabegyndelse af opførelse af et større tidsmæssigt ishus paa Røst. Ved 
de forsøg, som i de sidste aar er foretaget, deriblandt ogsaa af her- 
værende fiskeriselskab, mener man det er bragt paa det rene, at hav- 
strækningen omkring Eøst vil komme til at spille en stor rolle i det 
fremtidige havfiske, og man finder derfor, at man maa ofre alt hvad 
man kan for at gjøre adgangen til is derude saa let som mulig. Det 
ishus, som allerede findes paa Røst, vil ikke kunne tilfredsstille behovet. 

For indeværende budgettermin er af statsmidler bevilget til selskabet 
kr. 3760.00. For at dette beløb skal kunne erholdes, maa altsaa et 
distriktsbidrag stort kr. 940.00 skaffes tilveie. Det er direktionen bekjendt, 
at Bodø by allerede har bevilget kr. 200.00. 



Digitized by 



Google 



— 124 — 

Om fiskeriskolens virksomhed skriver skolens bestyrer, hr. Fr. Backer: 
Skolen har holdt sine to aarlige 3-mdrs. kursus. 
Det første fra 15de april til 15de juli var besøgt af 10 elever, der 
underkastede sig eksamen med følgende udfald: 

Hovedkarakter: 

1. Julie Tokle Indyr Gildeskaal 2.31 meg. godt. 

2. Øivind Jensen Erikstad Lødingen 1.77 do. 

3. Hanna Eliassen Rønvik, Bodin 1.71 do. 

4. Asmund Tegnander, Lødingen 2.19 do. 

5. Marie Olsen, Bodø 2.33 do. 

6. Betzy Mikalsen, Andenæs 2.25 do. 

7. Astrid Thoresen, Bodin 2.36 do. 

8. Anders Aga, Kila 1.92 do. 

9. Inga Abrahamsen, Bodø 1.99 do. 

10. Oscar Jensen Følstad, Vaagan 1.73 do. 

Foiuden disse overvar to elever kurset uden at underkaste sig 
eksamen. 

Høstkurset fra Iste september til Iste december overvares af 6 
elever, der underkastede sig eksamen, nemlig følgende: 

Hovedkarakter: 

1. Ibenhardt Kristensen, Gildeskaal 1.68 meg. godt. 

2. Haldor Olsen Lovunden, Kødø 2.14 do. 

3. Johanna Witzø, Henningsvær 2.27 do, 

4. Kristine Korsvik, Folden 1.92 do. 

5. Pauline Pettersen Valnæs, Bodin 2.29 do. 

6. Juliane Thorsvik, Bodø 1.94 do. 

Hermed er ved skolen af holdt 23 kurser, og fra disse udgaaet 221 

elever. 

Undervisningen har foregaaet efter samme plan som tidligere og 
med samme lærerpersonale. 

Det glæder mig at kunne paavise, at skolens elever har kunnet 
opnaa ansættelse, hvor de kan virke i den retning, som deres uddannelse 
tilsigter. 

Dette har ogsaa været tilfældet med de kvindelige elever, hvoraf 
flere er ansat i fiskeforretninger etablerede af nordmænd langs Ofotbanen 
inde i Sverige. 

Det synes at gaa mer og mer op for befolkningen, hvor nødvendig 
en omhyggelig behandling af fisken er for at fremme dens salg, og at 
skolens elever heri har sin del, er utvilsomt. 

Paa Finmarken har et par af de der bosatte handelsmænd begyndt 
at behandle sin fisk — dels hermetisk, efter de af skolen paaviste metoder 
og med assistance af skolens elever. Om lignende begyndende smaaindu- 
strier konfereres for tiden med bestyreren. 



Digitized by 



Google 



— 125 - 

Skolen har iaar fra petersburgudstillingen modtaget diplom for guld- 
medalje for der udstillede fiskeprodukter. 

En af skolens elever, Olaf Gregersen fra Alderen, opnaaede at faa 
et stipendium for ved dettes hjælp at sætte sig ind i aalefisket i Dan- 
mark og rækefisket sydpaa, og er vedkommende allerede ifærd med at 
udnytte de indvundne erfaringer. 

Prøver af skolens nedlægninger er sendt til forskjellige steder, og- 
saa til Archangel, dersteds med det resultat, at man har anmodet om 
en større prøveforsendelse for at komme til sikker kundskab om, hvor- 
ledes import af disse produkter vil stille sig i merkantil henseende. 

I sidste vinter har skolens bestyrer staaet i underhandling med et 
fransk droguerifirma om nedlægning af frisk torskelever, efter en speciel 
paavist metode, i dertil egnet emballage og da i større skala. Disse 
underhandlinger ser ud til at føre til større resultater, men er endnu 
ikke afsluttede. 

Med hensyn til den af stortingets næringskomité forlangte ny plan, 
hvoraf skolens forteættelse er betinget, da har bestyreren i vinter ud- 
arbeidet forslag til en saadan, motiveret denne og oversendt den til 
fiskeristyret i Bergen. 

Det vilde være beklageligt og vække misnøie, om man nu berøvede 
fiskerne den eneste fagskole, som denne stand har. En udtalelse i retning 
af dens vedligeholdelse fra generalforsamlingen vilde derfor være ønskelig." 

For budgetterminen 1905 — 1906 fremlægger direktionen saadant 
budgetforslag: 

1. Til musæet kr. 2 000.00 

2. Til ishus og til is „ 4 000.00 

3. Til møde med formændene . „ 500.00 

4. Administration: 

Lokale kr. 800.00 

Lønninger „ 700.00 

Trykning, avertissementer, porto m. m. . . . „ 200.00 

kr. 1 700.00 

-5- kontingent „ 200.00 ^ , B00 M 

Til8am men kr. 8 000.00 
Bodø, 31te mars 1904. 

Ragnar Schjølberg. Vogt Svendsen. Oskar Thue. 

A. M. Wold. Fr. Backer. 



Digitized by 



Google 



— 126 — 
Regnsbab for Nordlands flskeriselsbab for bndgetaaret 1903—1904. 

Indtægt. 

1. Beholdning fra f. a. 

Paa folio i Nordlands Privatbank kr. 106.18 

1 kasse ••■ » 29Q1 kr. 135.19 

2. Statsbidrag for budgetaaret 1903—04 „ 3 760.00 

3. Distriktsbidrag : 

a. fra herrederne i Nordlands amt: 
Restancer fra 1902— 03 kr. 90.00 

for 1903—04 . .. „ 180.00 kr 270oo 

b. fra Bodø kommune og brændevins- 

samlag „ 1 000.00 

c. fra amtskommunen „ 500.00 ^ 770.® 

4. Amtskommunen og Bodø sparebanks bidrag til museet „ 500.00 

5. Andre bidrag: 

Kontingent: fra foreningerne kr. 110.00 

— - medlemmer af selskabet : 

a. restancer kr. 24.00 

b. for 1903 

—04 ... „ 63.00 



87.00 

Yl 



197.00 



6. Diverse : 

Solgt is & sagflis kr. 499.00 

„ agnsildkasser „ 108.00 

Indvunden husleie af museumsbygningen 

til 31te decbr. 03 „ 243.10 



I henhold til antegnelsespost 1 til regn- 
skabet 1902—03 ._ 11 

Indvundne renter „ 0.S 



skabet 1902—03 „ 3^ 853 13 



kr. 7 215.64 



Udgift. 



1. Administration: 




Lønninger : Sekretæren . . kr. 


500.00 


Kassereren. . . „ 


150.00 


Vagtmesteren 




fra Iste febr. 




til 31te mars 




1904 „ 


75.00 


Revision „ 


40.00 Vr 



765.0C 



Transport kr. 765.00 



Digitized by 



Google 



1 563.37 



— 127 — 

Transport kr. 765.00 

Lokale for selskabet og museet „ 466.67 

Trykningsomkostninger & avertissementer „ 135.00 

Kontorrekvisita, porto & telegrammer etc. „ 84.50 

Diverse „ 112.20 

yj 

2. Anskaffelse af gjenstande til museet samt bidrag til 
opførelse af museumsbygning: 

Amtskommunens, samlagets og Bodø sparebanks bi- 
drag kr. 1 300.00 

Overført til museets byggefond af stats- 
bidraget for 1903—04 „ 1 000.00 

Overført til do. indvunden husleie af 

museumsbygningen „ 243.10 

Anskaffelser & assurance „ 444.35 

3. Bidrag til opførelse af ishuse og til frembringelse 

af is „ 657.50 

4. Stipendiebidrag „ 300.00 

5. Kredsformandsmøde „ 261.25 

6. Restancer: Distriktsbidrag „ 90.00 

7. Beholdning „ 1 355.97 

hvoraf kassabeholdning kr. 10.90 

resten forskudteret museumsbygningens 

konto „ 1 345.07 

der vil blive refunderet og indtaget i 

regnskabet for næste budgetaar. 

kr. 1355.97 



2 987.45 



kr. 7 215.54 



VI, Namdalens flskeriselskab- 

Bestyrelsen for Namdalens flskeriselskab tillader sig herved at 
fremkomme med beretning om selskabets virksomhed i budgetterminen 
Iste april 1903 til 31te mars 1904. 

Den aarlige generalforsamling afholdtes paa Rørvik den 24de juni 
forrige aar. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer istedetfor de udtrædende, 
J. Berg, Hartvik Bondø, I. Brækkan og Georg Brandtzæg. Valgte blev: 
J. Berg, I. Brækkan, Hartvik Bondø, og som ny Chr. Ulsund, Rørvik, 
og istedetfor afdøde Peter Røtte, Namsos valgtes lensraand S. B. Steen, 
Namsos. Ekstrakt af aarsregnskabet vedlagges. Efter dette haves et 
udisponeret beløb af kr. 683.05 i behold. Dette overskud skriver sig fra 



Digitized by 



Google 



— 128 — 

de af Trondhjems fiskeriselskab indbetalte beløb til fællesforanstaltninger, 
hvoraf selskabet kun har udbetalt kr. 600.00 til 2 islagre, som allerede 
er bragt komplet, ligeledes tænkes de resterende af de tilbagebetalte be- 
løb anvendt til islagre snarest mulig. 

Disse islagre er anbragt centralt, og de senere opførende vil ogsaa 
blive anlagt paa de steder, hvor bankfiskerne mest stationerer og leverer 
sin fisk, og lagrene er saa store, at der er anledning for fiskerne at faa 
sin nødvendige forsyning for en billig pris til isning af fisk som til agn. 

Dette er den eneste maade selskabet har kunnet gjort for ophjelp 
af bankfisket, da selskabet mangler midler til dette fiskes ophjelp paa 
anden maade. 

. Samarbeidet med de øvrige trønderske selskaber har været fortsat 
hidtil, med Trondhjems fiskeriselskab som forretningsførende, men vil nu 
ialfald foreløbig blive ophævet, da man mangler midler til fortsat sam- 
arbeide. 

For statsbidraget samt for Fiskeritidende frembringes herved sel- 
skabets tak. 

Kalvereid i april 1904. 

Namdalens fiskeriselskab. 
L Brækkan, 

f. t. formand. 



Regnskab for bndgetterminen 1903—1904. 

Indtægt. 

1. Beholdning fra forrige aar: 

a. Restancer af distriktsbidrag fra forrige regnskabsaar 

kr. 45.00 

b. Indskud i Bergens Kreditbank „ 83.23 ^ 128 23 

2. Statsbidrag „ 400.00 

3. Amts- & statsbidrag „ 200.00 

4. Solgt 1 agnkasse „ 12.00 

5. Indbetalt medlemskontingent n 49.40 

6. Trondhjems fiskeriselskab udbetalt tidligere indbetalt 

bidrag til fællesforanstaltninger „ 1 159.85 

kr. 1949.48 



Digitized by 



Google 



— 129 — 

Udgift. 

1. Administration : 

a. Sekretæren ved formanden kr. 100.00 

b. Annoncer, porto & telegrammer.... „ 48.86 

c. Reiseudgifter til distriktsmøde „ 50.oo ^ jqq ^ 

2. a. Indkjøbt 16 stkr. troldgarn & 6 torekeruser „ 372.40 

b. do. 1 større synkenot „ 162.96 

c. Fragt å etterkrav, barkning af noten „ 15.45 

3. J. Berg Rørvik, bidrag for anskaffelse af islager .... „ 300.00 

4. G. Rostad Bergsnov, do. for do „ 300.00 

5. Indsat i Kalvereid sparebank „ 500.00 

6. Kassebeholdning „ 99.82 

kr. 1 949.48 



VIL Fosens flskeriselskalx 

Den i lovene bestemte aarlige generalforsamling af holdtes paa Ny- 
gaarden i Ørlandet den 25de mai f. a.: Ved denne redegjorde forman- 
den for sekkabets anliggender og virksombed senere sidste generalmøde. 
Regnskab i revideret stand blev fremlagt uden at foranledige nogen be- 
merkning af mødet. Valg af bestyrelsesmedlemmer istedetfor de udtræ- 
dende Anders J. Ophaug og Peder Næssetjr. foretoges. Sidstnævnte 
havde frabedt sig gjenvalg. Valgte blev: Herrer Anders J. Ophaug og 
handelsmand 0. K. Berg, begge af Ørlandet. Som suppleanter valgtes 
herrer Cato Oxvold og Johan Vig. 

Til revisorer gjenvalgtes de tidligere fungerede herrer overretssag- 
fører Sofus Hansen og kontorfuldmægtig Alfred Buaas. 

I senere afholdt bestyrelsesmøde valgtes til formand lensmand Berg 
og til viceformand handelsmand 0. A. Normann. 

Selskabets virksombed har været fortsat som tidligere og hvorom 
den hermedfølgende regnskabsekstrakt vil indeholde nærmere oplysning. 
Det til anskaffelse af bundruser bevilgede statsbidrag kr. 200.00 vil blive 
anvendt til betaling af hos Kjøbenhavns mek. not- og garnfabrik bestilte 
8 stk. af nævnte fangstredskaper, hvilke daglig ventes tilsendt fra nævnte 
firma, hvoretter de vil blive omdelt i distriktet. 

I forskjellige fiskerianliggender har selskabet afgivet begjæret ud- 
talelse, hvoraf nævnes: angaaende hvalfredning ; forbedrede dampskibs- 
kommunikationer inden fiskeridistriktet ; betræffende det foreliggende for- 

9 



Digitized by 



Google 



— 130 — 

slag til ny torskefiskelov for Søndmøre og eventuelt andre dele af kysten 
med flere. 

Efter af distriktsmødet besluttet fordeling af de til bygning af is- 
huse, isoplag etc. opsparede midler, er vort selskab fra det forretnings- 
førende Trondbjems selskab tilstillet som vor andel af samme kr. 1 159.85, 
hvorover der i løbet af indeværende aar vil blive disponeret i angivne 
øiemed. Beløbet er imidlerlid indsat i sparebank. 

De fosenske herredskommuner har i sidst forløbne aar ikke været 
anmodet om tidligere ydet bidrag, idet amtskommunebidraget har været 
tilstrækkeligt for erholdelse af det bevilgede statsbidrag. 

Bestyrelsesmøde i forbindelse med den ordinære generalforsamling 
vil blive afholdt den 26de dennes og vil der i samme blive opsat bud- 
getforslag for hernæstkommende budgettermin, hvilket derefter snarest 
muligt vil blive oversendt rigets fiskeristyre. Dets sildige fremkomst tør 
man haabe undskyldt. 

Sydkrogø den 2den mai 1904. 

Ærbødigst 
Fosens fiskeriselskab. 
v/. Fred. Berg. 



Regnskab for budgetaaret fra y 4 1903 til 81 / 3 1904. 

Indtægt. 

1. Beholdning fra forrige regnskab: 

a. Tilgodehavende distriktsbidrag kr. 265.00 

b. Restancer af kontingent „ 118.00 

c. Indestaaende i Trondbjems Privat- 
bank „ 535.77 

d. do. hos regnskabsføreren „ 229.81 

e. hvortil de til forbedring af vandfor- 
holdene i Halten efter forr. regnskab 

afsatte „ 100.00 

f. Efter decision til antegn, til do. . . . „ 0.00 ^ r ^ 248.58 

2. Statsbidrag for nævnte termin „ 200.00 

3. Amtsbidrag - do. do „ 150.00 

4. Kontingent af 258 medlemmer „ 129.00 

5. Renter i Trondhjems Privatbank „ 28.04 

6. Indgaaet af det til fiskernes agnforsyning under vinter- 
fisket i 1904 udbetalte beløb » 432.48 

kr. 2 188.10 



Digitized by 



Google 



— 131 — 

Udgift. 

1. Anskafiet barometer in. v. for Haltenfiskere kr. 23.40 

2. — Fiskerialmanakker til uddeling „ 10.95 

3. Indkjøbt agnsild under vinterfisket 1904 „ 699.66 

hvoraf er refunderet og foran tågen til indtægt kr. 432.48 

medens resten kr. 267.18 vil indgaa og kommer til ind- 
tægt i næste regnskab. 

4. Løn til formanden, sekretær og kasserer „ 100.00 

5. Diverse udgifter: 

a. Avertissementer kr. 20.97 

b. Telegraf & porto „ 16.85 

c. Kontorrekvisita „ 8.00 

d. Reiseudgifter for 1 bestyrelsesmedlem 
til Halten 16 /7 03 og til distriktsmøde 

i Trondhjem 17 /n 03 „ 32.00 

e. Reiseudgifter for bestyrelsesmedlem- 

mer til møderne „ 31.20 

f. Lokale til møder og underhold paa 

disse samt delvis skydsudgifter „ 50.40 

g. Oxvold m. fl. for tilsyn i Halten 
under vinterfisket, med produkternes 
behandling „ 20.10 

h. Fragtudlæg „ 6.20 

i. Andre udgifter „ 17.60 203 32 

6. Udgaaet af kontingentrestancen „ 16.00 

7. Beholdning: 

a. Tilgodehavende statsbidrag kr. 200.00 

b. Restancer af kontingent „ 114.50 

c. Indestaaende i Trondhj ems Privatbank „ 563.81 

d. do. i Bjørnørs Sparebank . „ 150.00 

e. In cassa . . . „ 106.46 ^ ^4 77 



kr. 2 188.10 



Anm.: Af beholdningen er afsat: 

a. Til eventuel forbedring af vandforholdene i Halten... kr. 100.00 

b. „ indkjøb af 8 bundruser „ 200.00 

c. „ eventuel udbetaling af vinterfiskepræmier i 1904.. „ 400.00 



Digitized by 



Google 



— 132 — 

VIII. BeistadQordens flskeriselskab. 

Paa grund af manglende midler har selskabet maattet indakænke 
sig til at uddeie præraier for pen behandling af fersk og saltet fisk for- 
handlet paa fiskekaien. 

Der kjøbtes præmier for kr. 56.00. 

For at søge efter rødnakkeaate var afsat kr. 70.00, der desværre 
ikke er bleven brugt, da man manglede fangstredskap hvad der iaar 
forhaabentlig vil blive afbjulpen. Man har indhentet opljsning om finde* 
steder, men saadanne mængder som ved Verdalsøren findes der neppe. 
Prisen dersteds er nu skruet op til 20 kr. pr. y 4 td. Selskabet har 
indkjøbt og sendt til forskjellige steder, hvorfra forespørgsel er kommen. 

Stenkjær den 16de april 1904. 

Ærbødigst 
A. J. Høegh, 

f. t. formand. 



Regnskab for BeidstadQordens flskeriselskab 1903—1904. 

I n d t æ g t : 

1. Beholdning fra f. a.: 

a) i sparebanken kr. 17.44 

b) i kassabeholdning „ 11.15 ^ ^SM 

2. Statsbidrag „ 100.00 

3. Andre bidrag: 

a) kontingent af 28 medlemmer k kr. 2.00.. kr. 56.00 

b) do. af 6 — å kr. 1.0 . . » 6.00 go.oo 

c) frivillige bidrag „ 26.00 

d) salg af rødnakaate „ 10.00 

4. Indvundne renter „ 8.1& 

5. Afsat ifølge forrige aars regnskab men ikke benyttet: 

1. til undersøgelse om rødnakaate i Beistadfjorden 

kr. 70.00 

2. til præmiering „ 60.00 130.00 

kr. 363.7» 



Digitized by 



Google 



— 133 — 

Udgift: 

1. Administration: 

a) kassererens løn kr. 20.00 

b) porto og telefon „ 14.30 

c) reiseudgifter „ 15.00 

d) budpenge „ 2.00 

e) lokalgodtgjørelse > „ 3.00 

2. Diverse: 

a) indkjøbt fiskeagn „ 31.95 

b) uddeling af præmier „ 56.00 

c) til fiskeriundersøgelser kr. 50.00 

d) til fortsat præmiering „ 50.00 

e) til undersøgelse om rødnakaate i Beistad- 

fior^ 11 m ti 7Q -°° „ 170.00 

3. Beholdningen bestaar i: 

a) i sparebanken kr. 12.07 

b) i kassabeholdning „ 0.40 12.47 

4. Restanser „ 39.00 

kr. 363.72 



IX. Levanger fiskeriforening. 

Foreningens virksomhed har paa grund af utilstrækkelige midler 
maattet indskrænkes til forsøg med agnskjældyrkning og til deltagelse i 
fællesforanstaltninger til fiskeriernes fremme i forening med Tro ndh jerns 
og de øvrige trønderske fiskeriselskaber, hvorom det forretningsførende 
selskab vil afgive sin specielle beretning. 

Foreningens forsøg med forplantning af kamskjæl fra Toutra — i 
Levangersundet — mislykkedes, idet samtlige stamskjæl, 300 stykker, 
fandtes aabne og fyldte med sand og lerslam, antagelig er de ødelagte 
af den i sundet i større mængde forekommende skjælhund. 

Forsøgene vil blive fortsatte og stamskjællene søgt beskyttet mod 
snyltegjæsters angreb. 

Den i sundet forekommende bestand af blaaskjæl synes at have 
holdt sig i hævd, og den giver endnu sammen med andet agn tilstræk- 
keligt tilgang for stedets fiskeres behov. 

Levanger, 14de april 1904. 

B. Bratsberg, 

f. t. formand. 



Digitized by 



Google 



— 134 — 

Begnskab fira Levanger fiskeriforening for budgetaaret 
81 /s 1903 til 7 4 1904. 

Indtægt: 

1. Statsbidraget kr. 200.00 

2. Andre bidrag: 

Medlemskontingent kr. 25.00 

Indbetalt af restancer „ 26.00 

Udestaaende restance „ 49.00 ^qq ^ 

3. Foreningens andel af de trønderske fiskeriselskabers 

fælles kontantbeholdning » 43.69 

kr. 343.59 

Udgift: 

1. Administation : 

Avertissement og porto kr. 20.00 

Reisegodtgjørelse for 3die fælles møde i 

Trodhjem r 65.00 ^ g 5 ^ 

2. Arbeidspenge og materialier samt tilsyn med agnskjæl- 
dyrkning „ 75.70 

3. Betalt af gjæld paa fiskehallen „ 98.75 

4. Beholdning : 

Restancer kr. 49.00 

I kasse „ 35.14 ^ u 

kr. 343.59 



X, De trønderske og Kristianssunds 
fællesforenlng. 

Uddrag 

af forhandlingsprotokol ført ved distrikts moder ne for de samarbeidende 
Trøndelagens og Kristianssunds flskeriselskaber. 

Extraordinært distriktsmøde af holdt i Trondhjem 12 te oktober 1903. 
Forelaa til behandling udsat sag om opførelse af ishuse. 
Følgende repræsentanter afgav møde: 

For Naradalens fiskeriselskab, hr. Johan Berg 

„ Fosens do. „ Anders J. Ophaug. 

„ Kristianssunds do. „ Joh. Fr. Nielsen. 

n Trondh jerns do. „ L. 0. Hegstad. 



Digitized by 



Google 



— 135 — 

For Beistadfjordens fiskeriselskab og for Levanger fiskeriforening 
fremmødte ikke repræsentanter, hvilket ogsaa bekræftedes pr. telefon. 
Til mødets formand valgtes: hr. L. 0. Hegstad, 

— vicefonnand: hr. Joh. Fr. Nielsen og 

— sekretær: hr. L. Schmidt Nielsen. 

1. Under debatten om det foreliggende program fremkom repræsentan- 
terne fra Namdalen og Kristianssund med forslag om, at de opspa- 
rede midler fordeles direkte til selskaberne for af disse at anvendes 
til opførelse af ishuse inden de respektive selskabers virkekredse. 

Forslaget vedtoges mod 1 stemme (Fosens selskabs). 

2. Følgende forslag fremlagdes derefter til behandling: 

a. Forslag fra Fosens selskabs repræsentant: 

„De til ishuse opsparede midler pr. "/» 1903 tilbagebetales 
de respektive selskaber i forhold til det bidrag, som de enkelte 
selskaber har indbetalt til samarbeidet under distriktsordningen.* 
Votering : 

Forslaget forkastedes med 3 stemmer.' (Namdalens, Kristians- 
sunds og Trondhjems repræsentanters). 

b. Forslag fra repræsentanter for Namdalens fiskeriselskab: 

„Det til opførelse af ishusene indsparede beløb ca. 4 500 kr. 
pr. 81 /i2 1903 fordeles mellem Trondhjems, Fosens, Kristians- 
sunds og Namdalens fiskeriselskaber med en fjerdedel paa hvert 
selskab til anvendelse efter de respektive selskabers egen bestem- 
melse, dog paa følgende betingelser. 

1. At beløbene anvendes kun til opførelse af større ishuse og 
paa de for isningssagens fremme bedst egnede steder inden 
distrikterne. 

2. At der paa hvert sted holdes et lager ved hver sæsons begyn- 
delse af mindst 150 m. 8 is for hvert bevilget 500 kr. — at 
isens salgspris ikke overstiger 1 — en — øre pr. kilo, at 
isen anvendes saavel til konservering af agn som af fersk fisk, 
at ingen forkjøbsret erhverves til fisken, at kontrakstiden fast- 
sættes til 10 aar, samt at vedligeholds- og driftsudgifter over- 
tages af bidragsmodtagerne. 

3. At ishusenes opførelse og drift undergi ves de respektive sel- 
skaber, eller i tilfælde disses nedlæggelse, vedkommende 
herredsstyres kontrol." 

c. Forslag fra repræsentanten for Kristianssunds fiskeriselskab. 

„Fællesmidlerne som de samarbeidende trønderske og Kri- 
stianssunds selskaber disponerer over i henhold til sparebankbog 
med nordenfjeldske kreditbank no. 13 165 ca. 4 500 kr. pr. 81 /i2 
1903 fordeles ligelig mellem Namdalens, Fosens, Trondhjems og 



Digitized by 



Google 



— 136 — 

Kristianssunds fiskeriselskaber med hver en fjerdedel. Det over- 
lades nævnte foreningers bestyrelse at disponere beløbet kun til 
bygning af bekvemt anlagte ishuse inden foreningens virkekreds. 
Foreningerne har forpligtelse til fra de opførte ishuse at give 
den fiskende almue anledning til at faa sit behov af is saavel 
til konservering af agn som af fisk tilfredsstillet til en rimelig 
pris. Forsaavidt noget af selskaberne indstiller sin virksomhed, 
maa ishusenes drift og vedligehold søges overbragt vedkommende 
herredsstyre. Ved foranstaaende fordeling bliver dog først at 
fratrække et beløb stort 100 kr., som udbetales som godtgjørelse 
til sekretæren. 

Over de af repræsentanterne foran under b og c fremsatte 
forslag foretoges alternativ votering. 

Forslaget under b fra Namdalens selskabs repræsentant vedtoges 
mod 1 stemme (Kristianssunds repræsentant). 

Derefter forelaa til votering særskilt fremsat forslag fra represen- 
tanten ior Fosens selskab: 

Ved fordeling af bidragene til selskaberne bliver dog først at 
fratrække et beløb stort 100 kr., som udbetales som godtgjørelse til 
sekretæren. 

Forslaget vedtoges enstemmig. 

Mødets forhandlinger afsluttedes dermed. 



Ordinært distriktsmøde afholdt i Trondhjeni 21de mars 1904. 

Fra Namdalens fiskeriselskab forelaa skrivelse om at ingen repræ- 
sentant vilde møde. 

Fra Fosens fiskeriselskab indløb skrivelse om, at det fandt det 
ufornødent at sende repræsentant til raødet, idet man ingen midler havde 
til fællesforanstaltninger. 

Fra Kristianssunds fiskeriselskab raødte: hr. Joh. Fr. Nielsen. 

„ Beistadfj ordens do. — „ havnefoged Appelbom. 

„ Levananger fiskeriforening — „ P. Følling. 

„ Trondhjems fiskeriselskab — „ L. 0. Hegstad. 

Til mødets formand valgtes: hr. L. 0. Hegstad. 

— viceformand „ „ Joh. Fr. Nielsen. 

— sekretær ,, « L. Schmidt Nielsen. 



Digitized by 



Google 



— 137 — 
A. Distriksforanstaltnlnger for 1903—1904. 

1. Det forretningsførende selskab overleverede følgende oversigt for de 
udbetalte penge til opførelse af ishuse. Se herom distriktsmødets 
beslutning af 13 /io 1903. 

Begnskab over distriktsselskabets til ishuse opsparede midler 
dtsponeret i henhold til beslutning i distriktsmøde 12 te oktober 1903. 

Indtægt: 
2den januar 1904. Beholdning paa sparebankbog 13 165 i den 
nordenfjeldske kreditbank kr. 4565.06 

Udgift: 

Fordelt til: Namdalens fiskeriselskab kr. 1 116.26 

Fosens do. , „ 1116.26 

Kristianssunds do. „ 1116.26 

Trondhjems do. „ 1116.26 

Honorar ifølge mødets beslutning „ 100.00 

Overført til fællesudgifter „ 0.02 

kr. 4565.06 

Fra Namdalens fiskeriselskab refereredes skrivelser, hvorefter 
dette havde fordelt bidraget til 3 islagere, 6. Brandtzæg, Løvø- 
vaagen, J. Berg, Børvik og G. Bostad, Bergsnov.- 

Trondhjems fiskeriselskab meddelte, at det ikke har fundet 
det hensigtsmæssig at søge en mulig opførelse af ishuse løst i inde- 
værende vinter, og har derom fattet følgende beslutning : „Selskabet 
vil have sin særlige opmerksomhed henvendt paa opførelsen af 
ishuse ved et af de ydre fiskevær i Frøien og Hitteren." 

Man var bekjendt med, at der af Fosens fiskeriselskab endnu 
ikke var foretaget noget med opførelse af ishuse i distriktet. 

Eepræsentanten for Kristianssunds selskab oplyste, at dette 
selskab heller ikke havde seet sig istand til at foretage noget med 
opførelsen af ishuse i indeværende termin, da det viser sig, at de 
ved distriktsmødet 12 /io 1903 opstillede betingelser vanskelig lader 
sig gjennemføre. 

Eepræsentanten fremsatte derefter følgende forslag vedkom- 
mende midlerne til, og opførelsen af ishuse: „Det overlades for- 
eningernes bestyrelser at disponere det for ishuse bestemte beløb til 
bygning af bekvemt anlagte ishuse inden foreningens distrikt. Det 
skal være forpligtelse til, at der fra de opførte ishuse skal gives den 
fiskende almue anledning til saavidt muligt at faa sit behov af is 



Digitized by 



Google 



— 138 — 

tilfredsstillet for en billig pris saavel til konservering af agn som af 
fisk. Ishusenes drift, vedligehold samt kontrol bør søges overført 
vedkommende herredsstyre. I tilfælde af at herredsstyrerne ikke 
maatte ville vise interesse for at opretholde ishusene, skal selskaberne 
have ret til at disponere over ishusene eller disses midler paa anden 
maade. Forslaget forudsættes ikke i tilfælde at have tilbagevirkende 
kraft for Namdalens fiskeriselskab af hensyn til de allerede af dette 
trufne dispositioner." 

Forslaget vedtoges enstemmig. 
2. Fra det forretningsførende selskab afleveredes beretning og regnskab 
vedkommende terminens fellesarbeider : 

Beretning: 

I henhold til distriktsmødets beslutning s % 1903 har det 
forretningsførende selskab besørget fællesarbeidet gjennemført. 

Bekjendtgjørelse om bidrag" er offentliggjort i aviserne samt 
fordelt til selskaberne og forøvrigt i distrikterne. 

De indkonme ansøgninger er behandlet og følgende ydet 
bidrag: 

1. Benjamin Olsen Lysø, Vikten, til en fiskerbaad efter Selsvig 
typen kr. 200.00 

2. Ove Mathisen Næsset, Ørlandet, til en fiskekutter fra 

Molde „ 150.00 

3. Paul Pettersen Halsand, Skogn, til en fiskekiste ... „ 6.00 

Et andragende om bidrag til ishus fandt man ikke adgang 
til at imødekomme. 

I henhold til distriktsmødets beslutning er Fosens selskab 
udbetalt 35 kr., reisegodtgjørelse ved baadstevnet 1902. 

Distriktsselskabets og baadstevnets beretninger er trykt i 
Trondhjemsselskabets beretning for 1902 — 1903, og fordelt paa 
vanlig maade. 

Regnskab for distriktsforanstaltninger i budgetterminen 
1903—1904. 

Indtægt: 

Beholdning fra forrige termin kr. 1 041.83 

Indtægt, som ubenyttet fra terminen 1901 — 1902 .... „ 150.00 

Overført fra ishusbidragene „ 0.02 

Renter 41.98 -f- 4.27 . . . „ 46.25 

kr. 1238.10 



Digitized by 



Google 



— 139 — 

Udgift: 

1. Administration, bekjendtgjørelse, porto, trykning og lønninger 

kr. 685.58 

2. Fangst og redskabsgruppen : Bidrag til baade ... „ 350.00 

3. Tilvirkningsgruppen : Bidrag til fiskekister „ 6.00 

4. Diverse „ 35.00 

Beholdning „ 161.52 

kr. 1238.10 

Mødet havde intet at bemerke til det aflagte regnskab. 

De fra terminen 1902 — 1903 ubenyttede bidrag besluttedes inddraget: 

Til Peter Gjedø kr. 50.00 

„ Lars Kulø „ 150.00 

„ Konrad Valø „ 50.00 

kr. 250.00 

Angaaende de gjenværende midler fattedes følgende beslutning: 

Indtægt: 

Tilovers i terminen kr. 161.52 

Inddraget fra 1902—1903 250.00 

kr. 411 .52 

Udgift: 

Til andel i trykning af beretninger i forbindelse med 

Trondbjems selskab kr. 150.00 

Resten fordeles ligelig til samtlige selskaber „ 261.52 

kr. 411.52 

B. Distriktsforanstaltninger for 1904-1905. 

Repræsentanten for Kristianssunds fiskeriselskab fremsatte følgende 
forslag: „Distriktsordningen med samarbeidet indstilles indtil videre paa 
gnmd af manglende midler, og søges optaget, naar tid og forhold maatte 
indbyde dertil." 

Enstemmig vedtaget. 

C. Andre forslag vedkommende fiskeribedriften 
forelaa ikke til behandling ved mødet. 

D. Budgetforslag for 1905—1906. 

Besluttedes: Paa grundlag af den under B fattede beslutning ind- 
sendes intet andragende om statsbidrag for kommende termin. 

E. Valg. 
Besluttedes: Det ansees ufornødent at foretage valg paa forretnings- 
førende selskab m. m. 



Digitized by 



Google 



— 140 — 

Man henstiller til Trondhjems fiskeriselskab, naar dette maatte finde 
det ønskeligt, da at optage forhandlinger med de øvrige selskaber om 
optagelse af samarbeidet. 

Samtlige arkivsager vedkommende distriktsordningen overdrages 
Trondhjems fiskeriselskab. 

Distriktets fiskeriinspektør var ikke tilstede ved forhandlingerne. 

Trondhjem den 18de april 1904. 

Paa vegne af 

Naradalens fiskeriselskab, Fosens fiskeriselskab, Kristianssunds fiskeriselskab, 

Levanger fiskeriforening, Beistadfjordens fiskeriselskab, og paa egne som 

forretningsførende Trondhjems fiskeriselskab. 

L. O. B eg stad, 

direktionens forman d. 



L. Schmidt Nielsen. 



XI. Trondhjems fiskeriselskab. 

Ved selskabets ordinære generalforsamling den 15de juni 1903 skulde 
i henhold til lovenes § 5 udtræde af direktionen d'herrer grosserer B. 
Iversen og konsul Ingvar Klingenberg. Fra selskabets formand hr. B. 
Iversen forelaa skriftlig anmodning om paa grand af sygdom at fritages 
for gjenvalg. Til medlem af direktionen gjenvalgtes hr. Klingenberg og 
som nyt medlem valgtes hr. kjøbmand P. 0. Jensen. Til suppleanter 
valgtes hr. kjøbmand J. A. Iversen, agent P. Paulsen, kjøbmand C. Paul- 
sen. Til revisor valgtes hr. agent Ludw. Wilh. Strøm. Til decisorer 
opnævntes d'herrer kjøbmand Johan Helberg og ingeniør Arthur Motz- 
feldt. I et senere direktionsmøde valgtes til formand hr. kjøbmand 
L. 0. Hegstad og til viceformand hr. konsul Ingvar Klingenberg. 

Da direktionens medlem hr. bankdirektør Magnus Halvorsen er 
valgt til stortingsrepræsentant, har Iste suppleant hr. J. A. Iversen i 
hr. Halvorsens fravær tiltraadt direktionen. 

I henhold til generalforsamlingens beslutning derom, er samarbeidet 
fortsat mellem Trøndelagens og Christiansunds fiskerise! skaber paa grund- 
lag af den ved distriktsmødet 8 % 1903 trufne afgjørelse. Trondhjems 
fiskeriselskab har været forretningsførende selskab i terminen 1903—04. 

Ved beslutning i distriktsmøde 21de mars 1904 er distriktsordningen 



Digitized by 



Google 



— 141 — 

og samarbeidet indstillet samt det indre arbeidsforhold mellem selska- 
berne afviklet. 

Fremdeles er der udbetalt præmier for fangst af haakjærring i 
Trondbjemsfjorden, iaar for 308 stkr. Siden selskabet begyndte at præ- 
miere fangsten er der anmeldt fanget 3 372 stkr. haakjærring. 

I forrige aarsberetning meddeltes, at statsbidraget var nedsat med 
2 000 kr., væsentlig paa grund af, at statsmyndighederne havde strøget 
alt bidrag til selskabets navigationsundervisning for fiskere inden Trønde- 
lagen. Statsbidragets størrelse har i terminen udgjort 4 000 kr. 

Af Trondhjems brændevinssamlag har selskabet faaet 1 000 kr. til 
støtte for virksomheden. 

Selskabets direktion tillod sig som oplyst i forrige termin at over- 
levere stortingets næringskomité I en forestilling angaaende den fore- 
slaaede nedsættelse af statsbidraget, og i forbindelse dermed tillige en 
redegjørelse for den fra selskabets side gj en nem førte navigationsunder- 
visning. 

Direktionen har i enhver henseende fremdeles den samme opfatning 
angaaende navigationsundervisningen for fiskere. I anledning af derom 
fra forskjellige bold faldne udtalelser gjentager man, at bekostningen pr. 
elev under hensyn tåget til, hvad der bydes og opnaaes, ikke er høi, 
men udgjør et betydeligt lavere beløb end hvad staten paa andre felter 
yder som bidrag ved uddannelsen af yngre mennesker. 

Fra 1904 vil i henhold til de derom for statsbidraget stillede vil- 
kaar, selskabets navigationsundervisning indtil videre helt ud ophøre. 
Man kan for tiden ikke faa tilstrækkelig private midler til dermed i sin 
helhed at underholde virksomheden. Paa grund af almindelig kontinuitet 
i virksomheden var der forberedt optagelse til kurset for 1903, og man 
fandt ikke saadan uden videre at kunne afbryde navigationsundervisnin- 
gen, navnlig da skoleskibet ved særlig velvilje sattes istand til for an- 
ledningen at kunne modtage fiskereleverne for halv betaling, 150 kr. pr. 
elev. Der optoges blot 2 elever, medens de øvrige tilbagevistes. Elev- 
erne optoges ved skoleskibet ^Tordenskjold" den Iste mai og demitteredes 
den 31te august. Foruden at have deltaget i skoleskibets almindelige 
tjeneste, har fiskereleverne særskilt været undervist i de fag, som hen- 
hører til den terristriske navigation for at kunne navigere ombord i et 
fiskerfartøi — i fartøi langs kysten, samt hvad der fordres af navigation 
for at blive lods. Undervisningsfagene og planen har været den samme: 
som i forrige beretning anført. 

Eleverne er tildelt følgende vidnesbyrd: 
1. Paul Johansen af Frøien, født 30te novbr. 1882. 

Fra skoleskibet ^Tordenskjold" for: 

Duelighed meget god. 



Digitized by 



Google 



— 142 — 

Flid meget god. 

Orden meget god. 

Opførsel god. 

Afgangseksamen i navigation: 

For kundskab om og brug af kompasset ... 1.3 

» — - - » - loggen 1.3 

„ — „ kartet 2.5 

„ bestikregning og journalhold 1. 

„ begreb om strømmen 3. 

„ styringsreglerne 2.5 

„ signalisering og telegrafering med log samt 

semafor 2.3 

„ logaritmeregning 3. 

Sum 16.9 
Hovedkarakter 2.11. 

2. Olav Johansen Verkland af Frøien, født 3die februar 1882. 
Fra skoleskibet „ Tordenskjold" for: 

Duelighed meget god. 

Flid meget god. 

Orden meget god. 

Opførsel god. 

Afgangseksamen i navigation: 

For kundskab om og brug af kompasset ... 2.4 

i> — - - ' » loggen 1.8 

„ — „ kartet 2.7 

„ bestikregning og journalhold 2.5 

„ begreb om strømmen 3. 

„ signalisering og telegrafering med log samt 

semafor 2.7 

„ logaritmeregning 2.4 

Sum 20. 
Hovedkarakter 2.51. 

Selskabets direktion vil her udtale sin erkjendtlige tak til skoleskibet 
„Tordenskjold"s bestyrelse for den beredvillighed, hvormed den ikke alene 
har op tåget, men tillige for den særdeles f ormaals tjenlige maade, hvorpaa 
den har kunnet gjennemføre og løse dette for vor fiskerbefolkning saa 
overmaade vigtige spørgsmaal om praktisk navigation i forbindelse med 
skibstj eneste samt seilads inden- som udenskjærs. Idet direktionen ud- 



Digitized by 



Google 



— 143 — 

taler denne sin tak for skoleskibets gode medvirkning, tør man nære 
haab om, at den fra det offentliges side fremtvungne afbrydelse af virk- 
somheden snart maa ophøre, og at navigationsundefvisningen atter maa 
finde plads paa selskabets budget, et krav som direktionen vil fremholde. 

Fiskere fra vore distrikter har man iaar maattet nægte adgang til 
navigationskurset. 

Under henvisning til forrige aarsberetning angaaende selskabets ar- 
beide for at opnaa gunstigere fragt- og transportforhold for fersk fisk 
over det svenske jernbanen et, kan derom meddeles følgende: 

Styrelsen for Norges statsbaner skriver derom bl. a. til selskabet: 

„Som det formentlig allerede vil være det ærede fiskeriselskab be- 
kjendt, har den svenske jernbanestyrelse stillet sig velvillig til sagen, 
idet den har indgaaet paa saadan ordning, at der under maanederne 
oktober 1903 — februar 1904 kjøres et hurtiggaaende ekstratog to nætter 
i ugen fra Ange til Bollnæs, hvorved fisk, der forsendes fra Trondhjem 
kl. 8 formiddag ankommer til Stockholm den følgende aften kl. 8.35. 
Ligeledes har den svenske jernbanestyrelse indgaaet paa, at fersk fisk fra 
Trondhjem og Levanger til stationer søndenfor Ange kan befordres med 
hurtigtog over strækningen Østersund— Ange, uden at den for befordring 
med saadant tog ellers fastsatte ekstaafgift kommer til beregning. Efter 
senere konference med de to svenske statsbaner har disse yderligere ind- 
gaaet paa, at ovennævnte ekstratog mellem Ange og Bollnæs fra og med 
20de oktober 1903 kjøres alle nætter." 

Angaaende transportforholdene for fersk fisk over Rørosbanen, har 
direktionen ved en forestilling derom til vor bys stortingsmænd søgt at 
paavise nødvendige forandringer. Den i det sidste aar etablerede rute- 
. ordning maa betegnes som en tilbagegang fra den tidligere, da fersk fisk 
befordredes i hurtigtog direkte Trondhjem — Christiania. 

Indeværénde aars togordning virker hemmende paa omsætnings- 
forholdet. Man har derhos udarbeidet oversigter over de ilgodsmængder, 
som er befordret over Trondhjems station siden 1892. 

Selskabet har seet sig istand til at kunne imødekomme Trondhjems 
magistrats anmodning om at levere et forslag til lokaler m. m. for en 
veirvarselstation ved Trondhjem. 

Trondhjems kommune har nemlig tilbudt gratis lokale for en op- 
rettende station, og kirkedepartementet har anmodet om at blive anvist 
det tilbudte lokale. 

Under Ilte juni 1903 har direktionen fra d'herrer overlærer Wleu- 
gel, overlærer Haakonson-H ansen, grosserer L. O. Hegstad og ingeniør 
L. Schmidt-Nielsen modtaget en fyldigere udredning med forslag ved- 
kommende plads og lokaler for en meteorologisk centralstation ved Trond- 
hjem. 



Digitized by 



Google 



— 144 — 

Man har inden 13de juni 1903 ekspederet sagen tilbage til Trond- 
hjem9 magistrat. Selskabets direktion anbefaler, at en ordning for sta- 
tionen søges løst i den af komiteen antydede retning. Forslaget gaar 
ud paa, at de for institutionen fornødne lokaler skaffes tilveie ved at 
bygge. Efter de anstillede undersøgelser i og omkring byen, udpeges 
Ladehammeren som det heldigste sted for anstalten, idet denne høide- 
plateau ligger tilstrækkelig høit, har fri beliggenhed, har den frieste 
horizont foran noget andet sted i byens nærhed, sikrer anstalten mod 
forskjellige ulemper, og navnlig mod indbyggelse ved at tomten kan gives 
en betryggende størrelse optil ca. 9000 m 2 . 

Det formenes, at kommunens udlæg til tomt og bygninger vil dreie 
sig om ca. 20 000 kroner. 

Det er forudsætpingen, at stationens aarlige driftsudgifter i sin hel- 
hed overtages af staten i lighed med, hvad der er tilfældet med de 
meteorologiske stationer i Kristiania og Bergen. 

Det tilbudte tomteareal paa Ladehammeren er givet kommunen paa 
haanden til stortingssessionens udgang vaaren 1905. 

Hvorledes sagen viderebehandles fra Trondhjems kommune savner 
man fortiden kundskab om. 

Ved begyndelsen af aaret 1903 var fisketorvet saavidt færdigt, at 
pladsen delvis kunde tåges i brug. Torvskurets samtlige salgspladse ialt 
B4 blev bortleiet gjennem politiet, som har indkasseret leieafgiften 515 
kroner til indtægt for kommunekassen. 

Byggearbeidet har været fortsat i løbet af terminen. Kommune- 
styrets 12 /i 01 bevilgede rente og afdragsfrie laan 27 000 kroner er be- 
nyttet i sin helhed, ligesom der af de af kommunen ,2 / 2 03, til dækning 
af overskridelser udover stadsingeniørens oprindelige overslag, bevilgede 
25 000 kroner, ved terminens udløb er forbrugt ca. 8 200 kroner. Regn- 
Bkabet vedrørende disse midler overleveres den kommunale revision til 
gjennemgaaeUe. 

Til at bestride restudgifterne ved arbeidet haves i behold ca. 16 800 
kroner af de bevilgede midler. 

I foregaaende aarsberetning blev der foreløbig oplyst, at Trond- 
hjems sparebank havde bevilget 2 000 kroner som bidrag til museets 
byggefond. Beløbet er senere modtaget og tilført fondet. Derhos har 
man fra komiteen for lands-baadstevnet i 1902 faaet et overskud stort 
kr. 21.53, hvilket beløb direktionen har overgivet til museets byggefond. 
Byggefondets kapital udgjør pr. Vi 04 kr. 6 151.49. 

Ved selskabernes distriktsmøde den 12 /io 03 blev et gjennem flere 
aar til ishuse o. 1. opsparet beløb fordelt ligelig mellem fire af selska- 
perne. 

Den for vort selskab modtagne andel kr. 1 116.26 er indsat paa 



Digitized by 



Google 



— 145 — 

sparebankbog i den Nordenfj eldske kreditbank, idet direktionen ikke har 
fundet det hensigtsmæssigt at søge gjennomført en mulig opførelse af is- 
huse i denne termin; man har sin særlige opmerksomhed henvendt paa 
de ydre fiskevær i Frøien og Hitteren. 

Derhos har distriktsmødet under 3l /3 04 fastsat rimeligere betingelser 
vedkommende den mulige anbringelse af ishuse inden distrikterne. 

Selskabet har faaet til erklæring handelsdepartementets cirkulære 
af 10de november 1903 angaaende en mulig istandbringelse af en fælles- 
lov for torskefiskerierne paa strækningen fra nordre Trondhjems amt til 
og med Stavanger amt. Med cirkulæret fulgte et fra en speciel komite 
under 2den december 1902 afgivet: „forslag til lov angaaende vaartorske- 
fiskeriet ved Romsdals amts kyster." Selskabet lod derefter udgaa ind- 
bydelse til Trøndelagens og nordre Romsdals interesserede kommuner, 
fiskeriselskaber, korporationer og fiskere til et møde i Trondhjem 25de 
januar 1904 for at kunne fællesbehandle spørgsmaalet. Ved fiskerimødet 
var følgende repræsentanter tilstede: 
P. Følling, Levanger fiskeriforening. 
I. P. Høsteng, Smølen — 
M. I. Dragsness, Frøien — 
L. O. Hegstad og Sivert Tvete, Trondhjems fiskeriselskab. 

0. Selvaag, Fillan herredsstyrelse. 

M. H. Astrup, Kristiansunds handelsforening. 

1. A. Brecke, Verran herredsstyre. 
0. Gjersvig, Tusteren. 

Josef A. Hegstad, Edw. Wahl og Theodor Moe, Trondhjem. 
G. Øwrevik, Tusterens ordfører, H. Nordheim, Tusteren. 

Til dirigent valgtes: Hr. L. 0. Hegstad. 

Til vicedirigent : Hr. Astrup. 

Fiskeriinspektør Wallem var ved sygdom forhindret fra at møde. 

Der opiæstes en skrivelse fra amtmanden i nordre Trondhjems amt 
ledsaget af en udtalelse fra denne i anledning af afgivelse af erklæringer 
om loven fra distrikterne inden amtet. Amtmanden havde ønsket at del- 
tage i mødet; men det lod sig ikke gjøre, da han var forhindret. 

Ved den følgende diskussion pegte forskjellige udtalelser i retning 
af, at forsamlingen ikke var helt kompetent til at udtale sig om loven, 
dels fordi det var paakrævet, at man bedre satte sig ind i de forskjel- 
lige love m. v., som kunde egne sig til grundlag for en fælleslov, saa- 
ledes ikke bare udkastet til lov for Romsdals amt, men ogsaa f. eks. 
Nordlandsloven og tildels Lofotloven, og dels fordi repræsentationen var 
saa lidet talrig, især fra Trondhjemsamterne, hvor flere havde undladt 
at møde — antagelig hindret af veirforholdene. Enkelte talere troede, 
at det nye forslag til romdalslov ogsaa delvis kunde benyttes i Trønde- 

10 



Digitized by 



Google 



— 146 — 

lagen. Astrup m. fl. fandt det resultatløst at fortsætte forhandlingerne, 
naar saa faa var tilstede, firecke fremsatte følgende udsættelsesforslag, 
der ved voteringen blev enstemmig vedtaget: 

„Af hensyn til det faatallige fremmøde, særlig fra Trøndelagens 
amter, henstilles til Trondhjems fiskeriselskab senere at sammenkalde et 
nyt møde til behandling af lovforslag for torskefiskerierne. Mødet fore- 
slaaes afholdt i Trondhjem i mai maaned. Amtmændene, herredsstyrer, 
fiskeriinspektøren, fiskeriselskaber, fiskere samt andre interesserede an- 
modes om at deltage i mødet. Det henstilles til Trondhjems fiskeri- 
selskab at samle i gjenpart eller oversigt udtalelser og erklæringer, som 
maatte foreligge eller kunne erhverves inden mødets afholdelse." 

I henhold til dette opdrag har selskabet sat igang forberedende 
arbeider ianledning indkaldelse af et nyt møde i mai maaned. 

Fra departementet har man faaet et antal eksemplarer af forslaget 
til lov om torskefiskerierne. 

Af de ældre love, Søndmørsloven, lovene for Fosen og Namdalen, 
Nordland samt af Lofotloven har man maattet kjøbe og ladet optrykke 
et passende antal. Af det egentlige lovforslag, som af de nævnte ældre 
love har man gjennem opsynsbetj enten e fordelt eksemplarer til Trønde- 
lagens vigtigste fiskevær, og henstillet til fiskerne at fremkomme med 
ønskelige bemerkninger angaaende lovforslaget for torskefiskeriet ved 
vore kyster. 

Naar der forhaabentlig i løbet af den nærmeste fremtid maatte 
foreligge udtalelser fra de i spørgsmaalet stærkest interesserede parter, 
vil der blive indbudt til et nyt fiskerimøde i Trondhjem. Førend dette 
møde har behandlet lovforslaget, vil der ikke herfra blive afgivet nogen 
udtalelse derom. 

Fra komiteen for „den nordiske fiskeriudstilling i Mar strand 1904" 
modtog selskabet i november f. a. direkte indbydelse om at deltage. 
Direktionen optog straks indbydelsen til fællesbehandling med Trond- 
hjems handelsforening, sild- og fiskeeksportørernes forening. Efter flere 
kombinerede møder blev man den 9de januar, væsentlig af økonomiske 
hensyn, enig om følgende udtalelse: 

„Man erklærede, at man under de foreliggende omstændigheder 
fandt ikke at kunne mod tåge indbydelsen til at deltage i udstillingen." 

Herom har man underrettet udstillingens bestyrelse, ligesom man 
har givet fiskeribestyrelsen besked herom. 

Da selskabet var afæsket udtalelse om hvalfredning, lod direktionen 
indkalde et medlemsmøde derom til 18de september 1903. Et af consul 
H. I. Hansen fremsat forslag blev af de mødendes flertal vedtaget som 
selskabets udtalelse: 

^Trondhjems fiskeriselskab slutter sig i det væsentlige til den ind- 



Digitized by 



Google 



— 147 — 

stilling, som majoriteten i stortingets næringskomité no. 1 under 29de 
mai 1903 fremkom med. Man udtaler derhos at nordre og søndre Trond- 
hjems amter bør medtages blandt fredningsdistrikterne." 

Baadbygger Gerhard Hatland i Namdalen er paa ansøgning be- 
vilget et mindre bidrag for at reise til Aalesund og der studere motor- 
fortøier m. m. Hans beretning vil først foreligge senere. 

Fra hr, L. Schmidt Nielsen, som i forrige sommer af selskabet har 
▼æret permitteret for at udføre en del undersøgelser og maalinger ved- 
kommende Snaasenvandet, vil der i særskilt bilag fremkomme foreløbige 
meddelelser. 

Paa grundlag af tidligere ud tal eiser holdes spørgsmaalet om en 
fiskeriudstilling i Trondhjem aabent til senere behandling. 

I regnskabsoversigten for selskabet er blandt andre indtægter 
indbefattet et bidrag paa 400 kroner til andel i trykningsudgifter af f. 
termins beretning bl. a. for lands-baadstevnet ; derfor er ogsaa udgifter 
under diverse steget med et omtrentlig tilsvarende beløb. 



Sammendrag af regnskab for Trondhjems flskeriselskab 
i budgetterminen 1903—1904. 

I n d t æ g t. 

Beholdning fra f. a kr. 388.04 

Statsbidrag „ 4 000.00 

Distriktsbidrag: 

Trondhjems sparebank „ 2 000.00 

Trondhjems brændevinssamlag „ 1 000.00 

Kontingent „ 445.00 

Andre bidrag hvoraf andel til trykningsud- 
gifter kr. 400.00 ... „ 616.57 Vr ft2UQft1 

Udgift. 
1. Administration: 

a. Leie af kontor og* pakrum kr. 500.00 

b. Kontorhold, lys, brænde, rengjøring 

m. m „ 268.40 

c. Kontorsager „ 46.55 

d. Telefon, porto, telegrammer o. 1. . . . „ 211.72 

e. Lønninger „ 1 200.00 

f. Forskjellige udgifter „ 100.00 

Transport kr. 3 226.67 



Digitized by 



Google 



• — 148 - 

Transport kr. 3 226.67 

2. Arbeider vedkommende fiskefor- 

merelse: 
Præmie for fangst af haakjærring „ 154.25 

3. Fangst og redskabsgruppen: 

a. Arbeider med smaabaade „ 156.00 

b. Navigationskurset „ 400.00 

4. Tilvirkningsgruppen: 
Forskjellige arbeider vedkommende fersk- 

fisktrafikken „ 914.15 

5. Bibliothek: 

Forskjellige indkjøb „ 19.52 

6. Modeller og vareprøver: 
Fiskerimuseet til bestyrelse, vedligehold 

og anskaffelser „ 1 200.00 

Fiskerimuseet til husleie „ 1 500.00 

7. Diverse: 

Bekj endtgj ørélser, trykningsomkostninger , 

reiser o. 1 „ 963.67 

Beholdning ._„ „ 815.45 tr 8 449 61 



Sammendrag af regnskab for Trondhjems fiskerimuseum 
i budgetterminen 1903—1904. 

Indtægt. 

1. Beholdning f. f. a kr. 2.59 

2. Trondhjems fiskeri selskab til husleie ... „ 1 500.00 
Til bestyrelse, anskaffelser og vedligehold „ 1 200.00 

3 - Diverse - - - » 7 g kr. 2 710.10 

Udgift. 

1. Husleie kr. 1 500.00 

2. Lønninger „ 500.00 

3. Anskaffelser, vedligehold 0. 1 „ 328.51 

4. Beholdning , . . . . „ 381.59 kr 2 710 10 

Ved begyndelsen af det nye regnskabsaar pr. Iste april 1904 var 
kassebeholdningen ved Trondhjems fiskeriselskab kr. 815.45, Trondhjems 
fiskerimuseum kr. 381.59. 



Digitized by 



Google 



— 149 — 

Af selskabets beholdning bar man troet at burde anvende et pas- 
sende beløb til studier ved Marstrandsudstillingen, og til ved samme at 
foretage indkjøb af udstyr for smaabaade; museets midler vil væsentlig 
blive disponeret for nye anskaffelser. 

Regnskaberne vil i henhold til selskabets gjældende love paa vanlig 
maade blive undergivet revision og decision for deretter at forelægges 
generalforsamlingen. 

For alle velvillige bidrag og gaver til selskabet og museet ligesom 
til enhver som har ydet støtte til fremme af virksomheden tillader direk- 
tionen sig at frembære den bedste tak. 

31te mars 
Tr0ndh J em ' 14de april 1904 ' 

L. O. Hegstad. J. A. Iversen* Ingvar Klingenberg. 

P. O. Jenssen. Sivert Tvete. 



Chr. Schmidt Nilsen. 



XE. Smølens fiskeriforening. 

Foreningen har i budgetterminen 1903 — 1904 af holdt ialt 8 ordi- 
nære møder og behandlet følgende sager: 

1. 13de april 1903. 

1. Om fyrbelysningen paa Smølen. * 

2. Fiskeristyrelsens skrivelse af 7de mars 1903 angaaende udgivelsen 
af et tidsskrift vedkommende saltvandsfiskerierne. 

3. Skrivelse fra fyrvæsenet angaaende mærkning af grunde og skjær i 
Smølens skjærgaard. 

2. Iste juni 1903. Af holdt generalforsamling. 

1. Anmodning til fiskeriinspektøren om at af holde møder paa Smølen 
angaaende fyrbelysningen. 

2. Om direkte dampskibsforbindelse mellem Trondhjem og Smølen. 

3. Om aarskontingenten. 

4. Skrivelse fra Kristianssunds fiskeriselskab angaaende betingelserne 
for bidrag til et ishus paa Baadnæs inden foreningen. 

5. Angaaende fortegnelse over holdere af „Norsk fiskeritidende". 



Digitized by 



Google 



— 150 — 

3. 16de august 1903. 

1. Valg paa bygningskomite for det ishus, hvortil statsbidrag er be- 
vilget. 

2. Kristianssunds fiskeriselskabs skrivelse af 5te august 1903 angaaende 
sammenslutning til distriktsforening. 

4. 17de oktober 1903. 

1. Valg paa deputerede til et eventuelt møde i Kristianssund angaaende 
sammenslutning til distriktsforening. 

2. Om tilveiebringelse af det nødvendige distriktsbidrag i anledning den 
foreslaaede bevilgning af kr. 200.00 til foreningen for terminen 7* 
1904 til 81 / 8 1905. 

5. 8de november 1903. 

Nærmere behandling af betingelserne, som stilles fra Kristianssunds 
fiskeriselskab, foråt det kan yde bidrag til ishus paa Baadnæs inden for- 
eningen. 

6. 22de november 1903. 

Bestemmelse af plads (tomt) for det ishus, hvortil statsbidrag er 
bevilget. 

7. 10de januar 1904. 

1. Behandling af forslag til lov angaaende vaartorskefiskeriet inden 
Romsdals amt af V12 1902. 

3. Handels og industridepartementets cirkulære af 10de november 1903 
angaaende betimeligheden af en fælles fiskerilov for strækningen fra 
og med Nordre Trondhjems amt til og med Stavanger amt 

3. Angaaende fistøeriudstillingen i Marstrand. 

4. Valg paa repræsentant til fiskerimødet i Trondhjem den 25de januar 
1904. 

5. Angaaende fyrsagen paa Smølen. 

8. 28de februar 1904. 

Behandlet lovforslag af 4 / 2 1904 angaaende udenlandske fiskeres 
ret til at drive fiske paa norsk sjøterritorium. 

Udadtil har foreningen intet formaaet at udrette paa grund af mangel 
paa midler. 

Det foreningen bevilgede statsbidrag for terminen V 4 1903 til ai /t 
1904 kr. 320.00 til ishus er fra fogden i Nordmør modtaget den 29de 
februar d. a. 

Af beløbet er kr. 230.00 anvendt til indkjøb af materialier til is- 



Digitized by 



Google 



— 151 - 

huset. Resten kr. 90.00 er beroende hos foreningen som kassabeholdning 
og vil blive anvendt til opførelse af huset i løbet af sommeren. 

Noget andragende om statsbidrag vil iaar ikke blive indsendt fra 
herværende . forening, da man for tiden har liden udsigt til, at noget saa- 
dant vil blive bevilget. 

Smølens fiskeriforening den 2den mai 1904. 

Paa dens vegne 
L. Grimsmo, 

f. t. formand. 



XIII. Kristianssunds flskeriselskab. 

I det forløbne aar 1903/04 har dette selskab arbeidet i henhold til 
det i april f. a. indsendte program, som paa det i juli 1902 afholdte 
fiskeriraad var blit vedtat som budgetforslag for dette selskab med enkelte 
forandringer. 

Hummer- og aalefiske. Man har anskaffet en del teiner til 
disse fiskerier, som for en del er blit uddelt til fiskere her fra byen og 
omliggende distrikter. 

Ræke fisket. Som af dette selskabs aarsberetning for 1902/03 
fremgaar, foretog man i sidste halvdel af november 1902 en del under- 
søgelser efter ræker med s/s „Sport" under ledelse af hr. kand. Wolle- 
bæk. Disse undersøgelser, der vårede i en uge, foretoges kun i Sundals- 
fj orden, da midlerne ikke strakte til at leie dampskibet for et længere 
tidsrum; men de gav dog et saa vidt opmuntrende resultat, at selskabet 
besluttede at faa disse undersøgelser fortsatte i andre dele af distriktet, 
og samtidig at faa interesserede folk oplærte i brugen af de til dette 
fiske udfærdigede redskaber. Man korresponderede herom med fiskeri- 
styrelsens videnskabelige afdeling, der stillede sig meget velvillig til di- 
rektionens ønske om at faa udlaant redskaber og en med deres behand- 
ling kyndig mand. Man henvendte sig derpaa til byfiskerforeningen her- 
steds og tilbød dens medlemmer at faa deltage i disse undersøgelser og 
blive oplærte i brugen af ræketrawlen; men foreningen fandt, at aars- 
tiden — i november — da var saa langt fremskreden, at den henstillede 
til direktionen at udsætte med disse undersøgelser til vaaren, i april, 
naar skreifisket er slut, da foreningens medlemmer vistnok med taknem- 
lighed vilde deltage i udersøgelserne. Herom underrettede man da fiske- 
ristyrelsens videnskabelige afdeling hvis formand, hr. dr. Hjort, lovede 



Digitized by 



Google 



— 152 — 

at bistaa selskabet med udlaan af redskaber og, om muligt, en kyndig 
mand, naar man fandt det at være beleiligt at foretage disse undersøgelser 
efter ræker. 

Selskabets tremaaneders kursus i navigation for fiskere 
frekventeredes af tre elever, nemlig : Johan Ansnes, Kristianssund, Paul 
Petersen Udtian, Frøyen og Ole Martinussen Vestvold, Kvernes, der alle 
tre bestod eksamen. Undervisningen foregik efter den i 1899 udarbei- 
dede plan, der er blit forelagt fiskeristyrelsen og godkjendt af denne. 
Selskabets sekretær var tilstede under hele eksaminationen. De forskjel- 
lige opgaver til eksamen var: 1, bestikregning og journalhold; 2, kart- 
opgaver; 3, kompasset, misvisning og deviation; 4, loggen og B, strøm- 
kobling. 

Paa direktionsmøde den 3die april f. a. behandledes, blandt andre 
sager, fiskeristyrelsens cirkulære af 7de mars s. a. angaaende hensigts- 
mæssigheden af, at „ Norsk Fiskeritidende 44 gik over fra at være et maa- 
nedsskrift til at udkomme med kortere mellemrum eksempelvis ugentlig 
eller fjortendaglig. 

Man besluttede at besvare samme saaledes: 

„Selskabet antager, at det vistnok vilde være heldigere, at „Norsk 
Fiskeritidende" udkom i ugentlige hefter istedetfor som nu, hver maaned. 
Redaktionen bør være fuldt uafhængig af saavel fiskeristyrelsen som 
Selskabet for de norske fiskeriers fremme. I abonnement for samme er- 
lægges en kontingent, som dog neppe bør sættes høiere end kr. 1.00 pr. 
aar, for at gjøre skriftet mest mulig tilgjængelig for alle. Man tror 
endvidere, at alle aarsberetninger og statistiske opgaver bør holdes ude 
af tidsskriftet og udgives i et særskilt hefte." 

Paa direktionsmøde den 17de juli behandledes handelsdepartementets 
cirkulære af 26de juni angaaende det hvilende forslag om hvalfredning i 
Nordlands, Tromsø og Finmarkens amter. Cirkulæret var blit selskabet 
oversendt af magistraten med anmodning om selskabets udtalelse om dette 
spørgsmaal. 

Man besluttede at besvare samme med at anbefale: 

„At da man anser hvalfangsten som skadelig for fiskerierne, bør 
total hvalfredning gjennomføres for landets samtlige fiskeridistrikter." 

Den 25de november modtog man fra magistraten handelsdeparte- 
mentets „udkast til lov om skreifiskerierne udenfor Komsdals amts kyster" 
med anmodning ora at erholde selskabets udtalelse angaaende samme. 

Udkastet behandledes i et par diskussionsmøder; men man fandt, 
at det var en sag af saa betydelig vigtighed og rækkevidde, at man 
burde behandle den sammen med byens handelsforening. Efter overlæg 
med handelsforeningens formand besluttedes der, at en komite, sammen- 
sat af handelsforeningen og fiskeriselskabet skulde behandle lovudkastet 



Digitized by 



Google 



— 153 — ' 

og formulere de forandringer, komiteen muligens kunde finde ønskeligt i 
samme, samt motiveringer for disse forandringer. 

En saadan komite blev altsaa nedsat. Fiskeriselskabet havde valgt 
sin formand, hr. Joh. Fr. Nielsen og viceformand, hr. Christian Svennechen 
til sine repræsentanter med hr. konsul P. L. Johnsen til suppleant. 
Handelsforeningen valgte som sine repræsentanter foreningens formand, 
hr. konsul Gran Parelius, hr. konsul Nicolay Vochmar og grosserer 
M. H. Astrup. 

Komiteens forslag til forandringer i udkastet til lov om skreifisket 
med motivering af samme forelaa færdig den 6te mars og blev saa be- 
handlet i sammensat møde af fiskeriselskabet og handelsforeningen, hvor 
forslaget vedtoges i sin helhed, hvorfor det den 15de mars ekspederedes 
til amtmanden for Romsdals amt. 

Forslaget og motiveringen for samme lød saaledes: 

Hr. amtmanden i Eomsdals amt. 

Gjennem magistraten hersteds er os tilsendt „forslag til lov an- 
gaaende vaartorskefiskerierne ved Eomsdals amts kyster med anmodning 
om at gjennemgaa samme og eventuelt fremkomme med vore bemerk- 
ninger. 

I den anledning tillader vi os at meddele: 

Nævnte lovudkasts paragrafer foreslaaes bibeholdte uforandrede med 
undtagelse af §§ 7, 8, 12, 18, 21, 23 og 27, hvilke efter vor opfatning 
bør forandres og gives en ordlyd som hosfølgende forslag udviser. 

Angaaende dette forslag tillader vi os at henvise til nedenstaaende 
motivering: 

§ 7. En tilsynsmand for hveranden damper eller ca. 40 doryer blir 
absolut utilstrækkeligt for at faa gjenuemført en effektiv kontrol. 
Tilsynsmandsinstitutionen bør gjøres saa kraftig som mulig. 
§ 8. Naar vi foreslaar nogen godtgjørelse for tilsynsmændene, er det 
for derved at skjærpe disses pligtfølelse og samtidig gi fiskerne 
mere respekt for selve institutionen. 
§ 12. Vi finder det uheldigt for et saa stort distrikt som Romsdals amt 
med saa vidt uensartede forhold kun at ansætte en udvalgsformand. 
Vi tror det heldigst, at der, som foreslaaet, ansættes to formænd, 
en for Søndmør og en for Romsdal og Nordmøre. Forholdene 
paa Søndmøre er ganske forskjellige fra bedriften i Romsdal og 
Normøre. 
§ 18. Forandret i henhold til Lofotfovens § 19, som forekommes hel- 
digere og mere treffende affattet. 
§ 23. Vi kan ikke anbefale og maa bestemt fraraade, at der ved lov 
forbydes fiskerne at udsætte sine redskaber paa lørdag, hvorved 
der kun vilde bli fem fangstdage i ugen. 



Digitized by 



Google 



— 154 — 

Ustadigt som veiret falder udover vinteren har ikke fiskerne 
flere sjøveirsdage, end nt de vel tiltrænger at benytte hver dag, 
der er anledning til at røgte sit hverv. 

Vistnok er det os ikke ubekjendt, at en del af fiskerne anser 
det for synd, at redskaberne udsættes lørdagene, ræsonnerende, 
at ogsaa fisken skal ha helg; men saavidt vi har erfaret, er det, 
ialfald paa vore kanter, kun en minoritet af fiskerne, som af 
religiøse anskuelser ikke vil ha sine redskaber i sjøen paa søn- 
og helligdage, og vi er forvisset om, at de fleste af fiskerne, der 
ikke er leiefolk, vil føle sig brøstholdne ved ikke at kunne be- 
nytte hver eneste sjøveirsdag for fangst, saaledes som det hidtil 
har været praktiseret her i vort distrikt og et lovforbud herimod 
vil sikkerlig lede til, at der, saasnart det tilfulde er gaaet op for 
befolkningen, at den kun faar fem fangstdage i ugen, stadig vil 
indkomme andragender om, at dette lovbud igjen maa bli op- 
hævet. 

Som begrundelse for rigtigheden af, hvad vi her har anført, 
undlader vi ikke at paapege, at der nu, fornemmelig i Vestlofoten, 
hvor forholdene nærmest kan sammenlignes med de herværende, 
ønskes adgang til at sætte sine redskaber paa lørdag. 

Heller ikke kan vi tiltræde den fra en del af fiskerne frem- 
komne udtalelse om nødvendigheden af, at samtlige redskaber en 
gang om ugen optages af sjøen, idet deres tilstedeværelse skulde 
hindre fiskens indsig fra havet. Naar man kjender det forsvin- 
dende omfang disse redskaber indtar, i regelen spredt udover 
havet nærmere bunden, — og man samtidig ved, at skreien hen- 
imod gydetiden i spredt indsig baade høit og lavt i millioner 
søger indover grundene, og hvoraf de allerfærreste blir fanget, 
saa synes det os besynderligt, at en slig antagelse skal finde 
tiltro. 

Vi er af den formening, at lovgivningen her bør være forsigtig 
med et hemmende forbud, der kunde vise sig at være ubetimeligt, 
Under perioden haves ikke flere fangstdage, end at det maa være 
den driftige fisker tilladt fuldt ud at røgte sin gjerning, saa ofte 
veiret tillader det. 

Vi er opmerksom paa, at paragrafen i sin foreslaaede form 
gir adgang til dispensation; men efter hvad vi ovenfor har anført, 
tror vi det bedre stemmende med distriktets interesser, at para- 
grafen redigeres efter vort forslag. 
§ 27. Komiteen finder det urigtigt. at fartøi eller baad med redskaber 
skal hefte for forseelser af et enkelt eller det samlede mandskab, 
da rederen eller baadeieren i de fleste tilfælde vil være ude af 



Digitized by 



Google 



- 155 — 

stand til at forebygge de forseelser, hvorimod loven er tænkt at 
skulle virke, hvorfor man finder det billigt, at vedkommende lov- 
overtræder selv personlig svarer for sine gjerninger. 

Opsynet. Herom indeholder lovudkastet en længere frem- 
stilling. Saaledes læses øverst pag. 9 i udkastet: „ Komiteen har efter 
alle sine møder og overlægninger ikke kunnet tilegne sig anden opfatning 
end den, at en lov for torskefisket her i amtet vil blive en lov paa pa- 
piret, hvis der ikke i loven institueres et effektivt seilende opsyn med en 
opsynschef udrustet med et hurtiggaaende dampskib. Den nye lov vil 
som den gamle ikke bringe nogen hjælp mod de paaklagede misbrug, hvis 
der ikke ogsaa paa en effektiv maade sørges for kontrol og opsyn ude 
paa havet." 

Vi er fuldstændig enig i disse udtalelser. Et opsyn paa land uden 
at være istand til at gjennemføre kontrol paa havet er intet opsyn. Men 
naar komiteen tror, at kun en hurtiggaaende damper med lyskaster vil 
være tilstrækkelig til at øve kontrol, saa stiller vi os i dette synspunkt 
tvilende, idet vi tror, at en damper ikke vil kunne greie at føre en effektiv 
kontrol paa havet fra Stat til Yeiholmen, en strækning paa ca. 27 mil. 

Vi tillader os derfor at foreslaa, at der forsøgsvis stilles to leiede 
mindre men sjødygtige dampere til opsynets disposition fra medio februar 
til medio april saaledes, at den ene damper kontrollerer havstrækningen 
paa Søndmøre fra Stat til Ona, og den anden damper havstrækningen 
i Romsdalen og Nordmøre fra Bjørnsund til Veiholmen. 

Forøvrigt er vi enig i, hvad komiteen pag. 9 i udkastet under litr. 
2, 3, 4 og 5 udtaler om og venter sig af opsynet. 

Kristiansund, 15de mars 1904. 

Ærbødigst 

Gram Parelius, Joh. Fr. Nielsen, 

formand i handelsforeningen. p. t. formand i fiskeriselskabet. 

Forslag til forandring af §§ 7, 8, 12, 18, 21, 23 og 27 i „Udkast 

til lov om vaartorskefiskeriet ved Romsdals amts kyster". 

§ 7. Andet passus forandres saaledes: „Der vælges en tilsynsmand 
for hver seks baade eller dækkede farkoster og en ditto for hver 
to dampere eller motorfartøier, som driver garn eller linebrug." 
— Forøvrigt uforandret. 

§ 8. „Tilsynsmændene er ombudsmænd og bør tillægges nogen godt- 
gjørelse, som bestemmes af kongen" o. s. v. 

§ 12. Første passus forandres saaledes: „Kongen beskikker saakaldte 
udvalgsformænd, en for Søndmøre og en for Nordmøre og Roms- 
dal, der skal være formænd i samtlige udvalg inden sine respek- 



Digitized by 



Google 



— 156 — 

tive distrikter og have stemme ved affattelsen af deres belutninger. 
Formanden sammenkalder" o. s. v. 
§ 18. Første passus bør lyde: „Udsætter nogen utilbørlig sine red- 
skaber saaledes, at andenmands allerede udsatte ile eller fløt 
deraf nedtrykkes og beskadiges ansees han med bøder indtil 
kr. 100 o. s. v." 
§ 21. Bør lyde: „Naar fiskefartøi, dampskib eller baad ved skjødes- 
løshed fisker med roret eller paa anden maade slæber fiskered- 
skaber med sig o. s. v." 
§ 23. Bør lyde: „Paa søn- og helligdage maa fra midnat til midnat 
intet fiskeredskab bringes i sjøen eller trækkes. Dog skal træk- 
ning være tilladt paa l søn- og helligdage, naar veiret har været 
til hinder for redskabernes optagning i ugens virkedage. For- 
seelser mod denne paragraf straffes med bøder indtil kr. 100." 
§ 27. For bøder eller skadeserstatning som nogen er tilpligtet eller har 
vedtat at udrede for forseelser mod denne lov eller de med 
hjemmel i den besluttede vedtægter hefter kun vedkommende 
lovovertræder personlig." 
Den 7de mars d. a. afgav direktionen paa selskabets vegne følgende 
betænkning i anledning af handelsdepartementets circulære af 4de febr. 
d. a. „Om udenlandske fiskeres adgang til deltagelse i fiskeri paa norsk 
sjø territorium", hvilket cirkulære var sendt selskabet fra magistraten den 
16de februar. 

„Kristianssunds fiskeriselskab slutter sig til det af handelsdeparte- 
mentet opstillede udkast til lov om udenlandske fiskeres deltagelse i 
fiskeriet paa norsk sjøterritorium." 

Selskabets samarbeide med de trønderske selskaber er nu foreløbig 
indstillet. Allerede paa distriktsmødet i mars f. a. mødte selskabets 
repræsentant med mandat at udskille selskabet fra samarbeidet, da det 
knebne statsbidrag, der var dette selskab tildelt for budgetaaret 1903— 
1904 ikke tillod noget bidrag til fortsat samarbeide. Da der imidlertid 
paa distriktsmødet fattedes beslutning om, at fællesarbeidet skulde fort- 
sættes endnu et aar uden krav paa bidrag fra selskaberne og i det haab, 
at statsmyndighederne vilde bevilge en sum til selskabernes fellesarbeider, 
blev ogsaa dette selskab staaende i foreningen. Paa distriktsmødet den 
21de mars d. A. blev det imidlertid besluttet, at fællesarbeidet skulde 
indstilles indtil videre, da statsbidrag ikke kan opnaaes. 

Gjennem aarene var der af de samvirkende selskaber blit ydet 
bidrag til opførelse af ismagasin paa et eller andet sted inden selska- 
bernes distrikter. Noget saadant ismagasin blev imidlertid ikke opført, 
hvorfor der paa et extraordinært distriktsmøde i Trondhjem i oktober 



Digitized by 



Google 



— 157 — 

1903 blev besluttet, at de opsparede midler skulde deles i fire ligestore 
dele og fordeles mellem Trondhjem, Kristianssund, Fosen og Namdalens 
fiskeriselskaber til opførelse af ismagaziner i disse selskabers distrikter. 
Til denne fordeling knyttede distriktsforsamlingen følgende betingelser: 

1. At beløbene anvendes kun til opførelse af større ishuse paa de for 
isningssagens fremme bedst egnede steder inden distrikterne. 

2. At der paa hvert sted holdes et lager ved hver sæsons begyndelse 
af mindst 150 m. 8 for hvert bevilget 500 kr. At isens salgspris 
ikke overstiger 1 — en — øre pr. kg. At isen anvendes saavel 
til konservering af agn som af fersk fisk. At ingen forkjøbsret 
erh verves til fisken. At kontraktstiden fortsættes til 10 aar, samt 
at vedligeholds- og driftsudgifter overtages af bidragsmodtagerne. 

3. At ishusenes opførelse og drift undergives de respektive selskabers, 
eller i tilfælde disses nedlæggelse, vedkommende herredsstyres 
kontrol. 

Fra Smølens fiskeriforening var der imidlertid efter opfordring 
fra dette selskab indkoramet andragende om bidrag til opførelse af et 
ismagazin paa Baadenesset paa Smølen. Dette andragende besluttedes i 
direktionsmøde den 26de oktober skulde imødekommes med dette selskabs 
andel i de opsparede midler, der pr. Iste januar d. a. udgjorde kr. 1 116.26, 
og som den 2den januar blev dette selskab oversendt fra Trondhjems 
fiskeriselskab og indsat i Kreditbanken paa bog 8 701, under iagttagelse 
af de af distriktsforsamlingen opstillede betingelser, hvortil dette selskab 
fandt for sit ansvars skyld, at maatte knytte følgende yderligere betin- 
gelser : 

1. At det everskydende beløb til ishusets opførelse tilveiebringes eller 
tilskydes af fiskeriforeningen eller herredsstyret. 

2. At grundeieren af Baadnesset afstaar fri grund med adgang til og 
fra huset og fri istagning i Raakvandet. 

3. At grundeieren forpligter sig til ikke i nogen retning at lægge 
hindringer i veien for ishusets drift og vedligeholdelse. 

4. At opførelsen af ishuset sættes i verk snarest muligt og, om muligt 
i dette aar. 

5. At herredsstyret indestaar for betingelsernes opfyldelse og forpligter 
sig til at overtage driften og vedligeholdelsen af ishuset i tilfælde 
af at fiskeriforeningen ophører med sin virksomhed. 

Herom underrettedes Smølens fiskeriforening, som i skrivelse 
af Ilte november svarer, at den ikke kunde modtage bidraget paa de 
opstillede betingelser; især fandt den den 5te af de af selskabet opstil- 



Digitized by 



Google 



— 158 — 

lede betingelser som uantagelig. Man tilskrev derefter atter Smølens 
fiskeriforening med opfordring til den, i betragtning af sagens vigtighed 
i det hele tåget, men især ferskfisktrafikken om sommeren, at tåge sagen 
paany under overveielse sammen med herredsstyret, om de muligens kunde 
gjøre forslag til en tillempning af betingelserne, som dette selskab kunde 
indgaa paa. Da der imidlertid intet svar indløb paa denne skrivelse, 
tilskrev man Edø herredsstyrelse under 16de februar d. a. med henstil- 
ling til den, at stille sig imødekommende ligeoverfor den paakrævede 
eventuelle garanti. Herpaa svarede Edø herredsstyrelse under 16de mars, 
at den ikke kunde paatage sig nogen befatning med et opførendes isma- 
gazin paa Baadnesset. Hermed er da denne sag stillet i bero indtil videre. 
De i 1902 paabegyndte underhandlinger med Bremsnes, Smølens 
og Frøyens fiskeriforeninger angaaende en sammenslutning til en distrikts- 
forening til varetagelse af fælles interesser har ogsaa været ført i det 
forløbne aar uden at samme har ledet til noget resultat. 



Selskabets aarlige ordinære generalforsamling afholdtes den Iste 
oktober 1903. Formanden fremlagde aarsberetning for selskabets virk- 
somhed i 1902 — 1903 samt reviderat ekstrakt af selskabets regnskab for 
samme aar, hvilket blev vedtaget uden bememerkninger. I henhold til 
§ 4 i selskabets love skulde to af direktionens medlemmer udtræde efter 
tur. Disse vare hr. grosserer Arne Arnesen og hr. konsul P. L. Johnsen, 
der begge bleve gjenvalgte. Til suppleanter gjenvalgtes herrer Even 
Larsen og R. Aarsvold. 

I aarets løb er afholdt 1 1 direktionsmøder og en generalforsamling. 
Journalen udviser 213 ind- og udgaaende ekspeditioner. 

Kristianssund i april 1904. 

I ærbødighed 

Joh. Fr. Nielsen. Christian Loennechen. J. Børve. 

P. L. Johnsen. 



Anton Hansen. 



Digitized by 



Google 



— 159 — 
Eegnskab for Kristiansands fiskeriselskab for aaret 1903 

Indtægt: 

Kassebeholdning f. f. a. 1902—1903 kr. 

I Kreditbanken pr. l U 1903 „ 

Statsbidrag „ 

Distrikts bidrag „ 

Indgaaet kontingent „ 

Leie af fryseriet l U aar (resten af aaret ledigt) „ 

Trondhjems fiskeriselskab indbetalt sin andel i restbehold- 
ningen „ 

Solgte teiner for „ 

Renter i aaret „ 

kr. 

Udgift: 
Administration: 

Sekretærens gage kr. 400.00 

Kontorleie, lys og ved „ 100.00 

Aarsberetning „ 47.50 

Assurance, porto, bud etc ,, 13.55 

Telefon, avertissementer „ 12.60 ^ 

Diverse: 
Avertis8em. i anledn. udstillingen i Marstrand. kr. 4.80 
Leie af arbeiderforeningen til møde „ 8.00 

Yl 

Fællesarbeider med trønderske selskaber: 
Reiser til Trondhjem „ 

Hummer- og aaleteiner: 

Avertissementer kr. 8.53 

Remisser for teiner „ 94.25 

Fragt, førsel „ 7.16 

Y) 

Ræke- og skjelfiske: 
Avertissementer og telegrammer „ 

Navigationsundervisningen: 

Avertissementer kr. 14.00 

Skolens regning for tre maaneder „ 72.00 

P. Pettersen udbetalt bidrag til bøger „ 27.00 

Yt 

Transport kr. 



—1904, 



135.53 
312.10 
600.00 
150.00 
240.00 
50.00 

43.58 
16.25 
19.00 



1 567.21 



573.65 



12.80 



100.00 



109.94 



21.75 



113.00 



931.14 



Digitized by 



Google 



— 160 — 

Transport kr. 931.14 
Balance: 

I Kreditbanken kr. 466.83 

I Kreditbanken paa bog 8701 „ 43.58 

Kassabeholdning „ 125.66 636 07 



kr. 1 567.21 



XIV- Harøens fiskeriforening. 

Inden foreningen har i aarets løb været afholdt 3 bestyrelsesmøder 
og 4 generalforsamlinger. Paa møderne har foruden foreningsanliggender 
været behandlet forskjellige sager til ophjælp for fiskere. Blandt disse 
kan nævnes arbeide for bedre fyrbelysning ind Sundøysøylen, da dette 
er en vigtig faktor for udviklingen og driften af storsildfiskerierne. 

Foreningen optog arbeidet for oprettelse af en gjensidig assurance- 
forening for fiskerfartøier inden Sandø herred og under almindelig til- 
slutning blev en saadan oprettet. 

Foreningens væsentligste arbeide har dog været lagt paa opførelse 
af ishuse og anskaffelse af is. At dette arbeide har stor betydning frem- 
gaar blandt andet af, at siden der ved foreningens arbeide blev let ad- 
gang til is, har der af fiskerne blit sendt ikke saa ganske ubetydelige 
kvantum fersk fisk til udlandet, noget her før aldrig var tale om. 

Ved valg paa bestyrelse gjenvalgtes de udtrædende, ligesom ogsaa 
den forrige sekretær, K. Røsok, gjenvalgtes. 

Harøen, 24de april 1904. 

Elias K. Marø. 



K. Røsok. 



Regnskab for Harøens fiskeriforening 1903. 

Indtægt: 

Medlemskontingent kr. 20.00 

Distriktsbidrag „ 30.00 

Salg af is „ 204.10 

Laan „ 124.90 

kr. 379.00 



Digitized by 



Google 



— 161 — 

Udgift: 

Grundleie for ishustomterne kr. 24.00 

Renter og afdrag „ 150.00 

Kjøb af is „ 155.00 

Administration . „ 50.00 

kr. 379.00 



Som det af regnskabet fremgaar, bar foreningen for indeværende 
aar intet statsbidrag erholdt. 



XV. Aalesunds fiskerforening. 

Paa grund af at forrige aars statsbidrag først er indløbet efter 
regnskabsaarets udgang, vil bidraget først komme til indtægt i det nu 
paabegyndte regnskabsaar. Man har derfor heller ikke i det forløbne 
aar kunnet iværksætte nogen af de foranstaltninger, hvortil bidraget var knyt- 
tet. For beløbets anvendelse vil der saaledes først kunne aflægges regnskab 
ved indeværende aars udgang. Hertil kommer, at foreningens regnskabs- 
bøger, forhandlingsprotokol og arkiv, som var beroende i foreningens 
lokale i fiskerhjemmet brændte ganske op under ildebranden hersteds den 
23de januar. Detaillerede opgaver over aarets ishandel kan derfor ikke 
give9. Eun kan det bemerkes, at isomsætningen var ganske liden, ad- 
skillig mindre end det forudgaaende aar. Og priserne paa isen stillede 
sig saa, at salget neppe dækkede isens kostende. De forholdsvis høie 
udgifter ved driften er derfor tab. Iøvrigt har foreningen fortsat sin 
virksomhed som tidligere. Fiskerhjemmets virksomhed har øget og der- 
for medført forøget arbeide for administrationen. Fiskernes agnkom- 
pagni, oprettet af foreningen, har ogsaa fortsat sin virksomhed og været 
vor fiskerbefolkning til stort gavn baade direkte og indirekte. Kun er 
det skade, at man ikke raader over et eget hurtiggaaende dampskib til 
besørgelse af agntransporten. Anskaffelsen af et saadant har længe været 
oppe til drøftelse inden foreningen, men foretagendet har hidtil strandet 
paa fornøden økonomisk evne. Det ansees dog kun for et tidsspørgsmaal,. 
da sagen vil trænge sig frem til løsning. 

En af de betydeligste sager foreningen hidtil har formaaet at gjen- 
nemføre, har i det forløbne aar sterkt optaget foreningens interesse, 
nemlig oprettelsen af et hjælpefond til forulykkede fiskeres efterladte. 

11 



Digitized by 



Google 



— 162 — 

Rederierne stillede sig velvillig til sagen, og i begyndelsen af januar 
havde man som resultat af flere folkemøder opnaaet enighed om fondets 
love. Fiskerne og de allerfleste redere underskrev lovene og fondets 
virksomhed skulde sættes igang til vintertorskefisket. De redere, som 
lagde en særlig interesse for fondets oprettelse var fornemmelig grosse- 
rerne Joakim og Carl Rønneberg og Lauritz Madsen. Disse fortjener 
fiskernes tak, ligesom ogsaa de mange andre redere som gik med paa 
denne store samfundssag. 

Ved ildebranden fik imidlertid sagens gjennemførelse et stans. For- 
holdene blev saa oprevne og tiden saa knap for dem, som skulde ud- 
gjøre fondets styre, at man har maattet udsætte virksomhedens igang- 
sættelse indtil videre. 

Et eksemplar af fondets love medfølger. 

Ligesom de foregaaende aar har foreningen behandlet en række 
8pørgsmaal vedrørende fyrvæsenet og havnevæsenet inden distriktet. 

Af fiskeriselskabet i Bergen har man modtaget det sædvanlige an- 
tal eksemplarer af „Norsk Fiskeri tidende", hvorfor takkes. 

Ildebranden har bragt en del forvirring med sig ogsaa for fiskeri- 
foreningens vedkommende. Fiskerhjemmet med inventar brændte. Fore- 
ningen har imidlertid haab om at kunne gjenreise fiskerhjemmet og bringe 
de gode gamle forhold tilbage igjen. 

Aalesund den 30te april 1904. 

Ærbødigst 

for Aalesunds fiskerforening 

John Aarfiot. 



XVI. Selskabet for de norske fiskeriers 

fremme. 

Direktionen har herved den ære at fremlægge beretning om sel- 
skabets virksomhed i tidsrummet Vi 1903 — 8l /s 1904. 

I. Arbeider henhørende under formerelsesklassen. 

A. Fremme af østerskulturen. 

I. Reiser og undersøgelser ianledning østerskulturen. 

Hr. kand. Helland-Hansen, som har forestaaet østersundersøgelserne 
under hr. Wollebæks permission fra Iste april 1903, og hr. assistent Ole 



Digitized by 



Google 



— 163 — 

Eriksen hår foretaget mange reiser til de forskjellige østerspoller og der- 
under samlet et meget stort materiale til forstaaelsen af østerskulturen i 
Norge, samtidig med at pollerne har været inspiceret. Næsten samtlige 
de nedenfor under II og DI nævnte steder har saaledes været besøgt, 
de fleste af dem flere gange. Følgende længere reiser har været udført: 

1 mai 1903 til forskjellige steder i Sulen og Gulen og i Romsdals amt; 
omtrent de samme steder blev igjen besøgt og nøiagtig undersøgt i august 
maaned ; i december undersøgtes forskjellige poller i Gulen og i mars 
1904 nogle steder søndenfor Bergen. I november 1903 foretog hr. Eriksen 
en reise til Midtfjord i nærheden af Sandefjord, hvor forsøgsdrift skal igang- 
sættes i indeværende aar. Et par poller (Indreøen og Espevik) har været 
undersøgt systematisk med kortere tidsmellemrum. Desuden er adskillige 
steder, hvor østers endnu forekommer naturlig i nogenlunde betragtelig 
mængde, studeret, og mange oplysninger samlet om forekomst af natur- 
lig østers. 

De videnskabelige undersøgelser har for den væsentligste del bestaaet 
i en stor masse observationer over pollernes temperatur, saltmængde, gas- 
forhold og plankton. Hr. dr. H. H. Gran har været saa venlig at be- 
stemme alle planktonorganismerne og har gjort endel bakteriologiske 
studier. De videnskabelige resultater af alle undersøgelserne vil i en 
temmelig nær fremtid blive offentliggjort i en større af handling. 

II. Østersbasiner i drift fra tidligere aar. 
a. Ynglepoller. 

1. Espevikpollen. Yngelafsætningen i 1903 var med hensyn til 
kvantum knapt middels, men yngelen udviklede sig udmerket godt. 

2. Ostravikpollen var i 1903 den eneste yngelpol, hvor der var 
yngel tilsalgs. Paa grund af manglende driftskapital har pollens eiere 
nu lidet strenge og samlere til at drive pollen med, hvorfor kun en 
brøkdel af den yngel, som kunde præsteres, er opsamlet til salg i inde- 
værende aar. 

3. Kvernep ollen i Gulen gav ingen salgbar aarsyngel i 1903 og 
havde heller ingen yngelafsætning i dette aar til salg i 1904. 

4. Humlevaagpollen har heller ingen yngelafsætning havt i de 

2 foregaaende aar. 

b. Fedebasiner. 

1. Fane fjorden (ved Bergen). 1000 2-aar6gammel østers, som 
havde været fedet 1 aar i Lindaasbasinet, blev udlagt i 1903. Denne 
saavel som den tidligere udsatte har vist god vekst. 

2. Lindaasbasinet. 1903 var intet gunstigt aar med hensyn 
til veksten. 



Digitized by 



Google 



— 164 — 

3. Onæs og Maraas. Daarlig vekst i 1903, hvorfor ingen salg- 
bar sidste vinter. 

4. Tunsbergpollen (Gulen) har givet tilfredsstillende resultater. 
Solgt ca. 5000 ivinter efter bare V/% aars fedning. 

5. Nyhammerpollen (Gulen). God vekst. Solgt 3000 2-aars- 
gamle østers og 5000 af ældre aarsklasser. 

6. Hardbakkepollen (Sulen). Veksten mindre god i det sidste 
aar end tidligere. 

7. Tungodden (Sulen). Middels vekst; saavidt bekjendt intet 
solgt ivinter. 

8. Pollevigen (Sulen) har vist stor dødelighed i oktober og no- 
vember; de overlevende ca. 2000 østers er solgt. 

9. Strømmen (Sulen). Dæmningen, hvortil selskabet har ydet 
bidrag, er under bygning, men ikke færdig endnu. De allerede udsatte 
østers har hidtil udviklet sig temmelig langsomt. 

10. Kjei lep oil en (i Krakhellesund, Sulen) haves der nu ingen 
underretning fra. 

11. Tveranger (Sulen). God vekst, dog intet solgt ivinter. 

12. Drevøpollen (Sulen) har vist sen vekst, men ingen dødelig- 
hed. Ingen østers solgt ivinter. 

13. Solavaagen (Suløen i Søndmøre). Meget god trivsel. Intet 
solgt ivinter, men der er for øieblikket adskillig salgbar østers. 

14. Kattavaagen (i Borgund, Søndmøre) viser sen udvikling, 
hvorfor intet har været solgt. 

15. Hofseidebugten (paa Ellingsøen, Søndmøre) har ogsaa vist 
sen udvikling, da den ikke synes rigtig egnet til opdrætning af østers i 
kurve. Der har ingen salgbare været. 

16. Vaagsstranden (Romsdalen). Der har været meget god 
vekst, men pollen har ikke været tilfredsstillende passet, hvorfor det 
meste af den i 1902 udlagte østers er gaaet tabt. Pollen vilde sand- 
synligvis kunne give godt qdbytte. 

17. Lyenpollen (paa Sørhitteren) har — tiltrods for at den synes 
at være vel skikket til opdrætning af østers — intet udbytte givet paa 
grund af daarligt stel. 

c. Indreøpollen (i Os) 
indtager en særstilling, idet den har været benyttet som kombineret yngle* 
og fedepol. Der har i de sidste aar været liden yngelafsætning paa 
faschinerne; men vekst og trivsel har været meget god. 

III. Østersbasiner igangsat I 1903. 

1. Trættevig (ved Nordalsfjorden, ca. 1 mil østenfor Florø) er 
en ca. 200 m. lang, 60 m. bred og 5 m. dyb pol, med et ca. 25 m. bredt 



Digitized by 



Google 



— 165 — 

indløb, som for største delen falder tørt ved lawand. Her blev der i 
juli 1903 udsat 2000 1-aarsgammel yngel fra Ostravig. Disse har vist 
god trivsel. 

2. Uran pol len (paa Langøen i Nordmøre) er en stor, ca. 8 m. 
dyb pol, hvor 2000 2- og 3-aarsgammel østers fra Espevik, der var fedet 
i Lindaasbasinet, blev udlagt i mai 1903. Trivselen har vist sig at være 
udmerket 

IV. Bidrag ydede af selskabet. 

Da der i 1903 var særdeles lidet salgbar aarsyngel, har der intet 
Tæret ydet til indkjøb deraf. Der er udbetalt til: 

1. Anders Aase, Aalesund, som efterbevilgning til tidligere indkjøb af 
yngel til Vaagsstrandspollen kr. 76.00 

2. Bager Larsen, Strømmen pr. Rognsvaag, til opførelse af 
dæmning „ 50.00 

3. Anders P. Uran, Langøen, til indkjøb af østers og strenge „ 104.08 

Tilsammen kr. 229.08 



B. Udklækning og opaling af hummer. 

Konservator dr. Appelløfs aarlige beretning om hans arbeide med 
denne sag, afgivet til Stavanger filial, er ligesom ifjor trykt i „ Norsk 
Fiskeritidende" under titelen r Humraerundersøgelser i 1903 u (N. 
F. u 1904, pag. 112 og videre). 

Dr. Appelløf har ved sit arbeide bragt mange interessante kjends- 
gjerninger for dagen, og det er at haabe, at han ved yderligere bevilg- 
ninger kan sættes istand til at fortsætte sine undersøgelser. 



II. Arbeider henhørende under fangst- og redskabs- 

klassen. 

A. Fremme af aaleflsket 

Selskabet har ligesom tidligere aar haft færdige aaleteiner paa 
lager, hvilke man har solgt til indkjøbspris. Man har haft rekvisitioner 
paa større og mindre partier, lige indtil 70 stk. paa en gang. Veiled- 
ning i brugen af teinerne har ogsaa været udsendt. Da det ser ud til, 
at mange har saa vanskeligt for at skaffe disse teiner, har man nu be- 
stilt materiale, hvoraf teiner vil blive oparbeidet paa selskabets verksted, 

Aalehaandvadet har gjentagne gange været udlaant, ligesom et større 
antal af Knut Dahls brochurer om „Nedgangsfiske efter aal" har været 



Digitized by 



Google 



— 166 — 

omdelt. I det sidste har ogsaa praktisk veiledning heri været givet, og 
selskabet har efter anmodning tildels indkjøbt herhen hørende ruser for 
vedkommende. 

B. Fiskeskøiter med fast ballast. 

Denne type af fiskerskøiter, som hr. Colin Archer anvendte ved 
bygningen af de skøiter, som selskabet i sin tid bestilte af ham og 
senere solgte til fiskere (se aarsb. for 1902, pag. 9), vækker nu større 
og større opmærksomhed. Rids af skøiten har efter anmodning fra for- 
skjellige hold været udleveret i her omhandlede tidsrum. Af den grund 
har man nu maattet lade aftrykke endel særtryk af vedkommende artik- 
kel af hr. Archer i „N. F." med tilhørende rids. 

Ogsaa firmaet Brunchorst & Dekke, her, har været heldig med en 
type af fisker skøi te — forsynet med jernkjøl — , som de har konstru- 
eret og indført i de senere aar. Foranlediget ved anmodning af en 
fisker i Honningsvaag henvendte man sig til firmaet om et rids af Skøiten, 
og dette ledede til, at man senere med firmaets tilladelse indtog dette i 
„N. F." — Fiskere, som har anskaffet sig disse skøiter, har udtalt sin 
tilfredshed med deres sjødygtighed, seileevne og sikkerhed for øiemedet. 

C. Hollandsk flskekutter. — Redskaber til samme. 

Paa grund af det tiltagende sildefiske fra Norge med drivgarn i 
Nordsjøen og ved Island indløb der til selskabet flere anmodninger om 
at skaffe rids af en hollandsk drivgarnskutter af træ. Man henvendte 
sig skraks til sine forbindelser i Holland og fik udlaant rids af en fuldt 
moderne saadan. Dette offentliggjordes i „N. F." sammen med forklaring, 
hvorpaa særtryk blev tåget og distribueret. 

Fra andre hold kom der anmodning om oplysning om hollandske 
garn, kabel og øvrige fiskeredskaber. Disse besvaredes. 

D. Bødning af sildegarn. 

Da det her i byen viste sig at være mangel paa gatnbødere, for- 
anstaltede selskabet et kursus i bødning med selskabets assistent som 
lærer. Undervisningen foregik paa selskabets verksted. — Der meldte 
sig ialt 18 elever til dette kursus, hvoraf 13 k vinder. Enkelte var uden- 
bys fra. Endel af k vinderne var fra Mødrehjemmet. 

Foruden at denne undervisning bidrog til at afhjælpe mangelen 
paa bødere, var den ogsaa til fordel for eleverne, som derved kunde 
skaffe sig arbeide. 



Digitized by 



Google 



— 167 — 

E. Barkning af garn. 

Der har, særlig i forløbne høst og vinter, været rettet mange an- 
modninger til selskabet om at tåge spørgsmaalet om den bedste barke- 
metode for garn under overveielse og søge at komme til klarhed med 
hensyn til de bedste barkemetoder. Sekretæren har i den anledning 
anvendt et ikke ubetydeligt arbeide for at skaffe sig de bedste oplys- 
ninger. Bulls barkemetode har saaledes været forsøgt med selskabets 
seiegarn, og sekretæren har haft talrige konferencer med bestyreren af 
Fagerheims notfabrik, hr. Peter Jessen, her. Resultatet heraf var, at 
sekretæren formaaede hr. Jessen til udførlig at fremstille sine erfaringer 
paa dette omraade i Norsk Fiskeritidende (se „N. F." 1903, pag. 395, 
441 og 477). 

Da sekretæren ifjor sommer var i Holland konfererede han ogsaa 
med fagfolk om sagen, og her hjemme har han foretaget undersøgelser 
og indhentet udtalelser fra en flerhed af vore udredere af fiskerfartøier. 

Allerede nu at fremsætte resultatet af dette arbeide vilde være 
forhastet. Men saa meget kan siges, at sekretæren ikke er utilbøielig 
til at tro, at den hollandske barke- og oljemetode til syvende og sidst 
er den, som vi maa adoptere ved præpareringen af vore sildedrivgarn. 
Oljingen vil maaske frembyde uoverkommelige vanskeligheder i vort klima, 
men det er ikke udelukket, at vi ogsaa hos os har steder, hvor oljingen 
i tilfælde med held kan foretages. Sekretæren agter i anledning af denne 
sag, hvorom rederne siger, at den hører til de vigtigste fortiden inden 
havfiskebedriften, paany at foretage en reise til Holland for at komme 
tilbunds i Sagen. 

F. Drivgarnsfisket efter sild i Nordsjøen og ved Island. 

Sekretæren lod ifjor vinter indhente oplysninger om endel af de 
norske fartøier, som i 1902 deltog i nordsjøfisket med drivgarn. De 
indkomne oplysninger, som omfattede 14 fartøier, udarbeidede han der- 
paa i form af en tabel, hvoraf kunde sees fartøiernes navne, drægtighed, 
besætning, udrustning af redskaber etc, samt udbyttet og de bedste 
fangstpladse. En lignende tabel har han ivinter udarbeidet over islands- 
fisket i 1903, ialt omfattende ca. 30 norske fartøier. Tabellerne er 
offentliggjorte i „N. F." 1904, pag. 153, og et større antal særtryk ud- 
deltes til de interesserede. 

Tabellerne ifjor viste sig, ifølge udtalelser fra redere og fiskere, at 
være af særdeles stor nytte for deltagerne i nordsjøfisket, og det samme 
vil utvilsomt blive tiliældet for islandsfiskernes vedkommende med den 
iaar udarbeidede tabel. 



Digitized by 



Google 



— 16» — 

G. Synkenøter for pale. 

Delvis efter anmodning af S. B. Amts fiskeriforening lod selskabet 
anskaffe 3 synkenøter for fangst af pale. De 2 udlaantes gjennem 
nævnte forening til et fiskerlag i Søndre Bergenhus. Palen faldt imidler- 
tid i 1903 usædvanlig smaa paa de kanter, saa fangst var ikke at tænke 
paa. Vedkommende lag og foreningens bestyrelse nærer dog fremdeles 
dé samme gode forventninger om brugbarheden af disse redskaber, naar 
der indtræder normale forhold, med hensyn til paleforekomsten. Fore- 
ningen har da ogsaa faaet løfte om, at laane nøterne til sommeren igjen. 

H. Ophjælp af drivgarnsfisket efter sild udenfor bergenhusamterne. 

Som i forrige aarsb., pag. 10 og 11 meddelt, udsatte selskabet 
endel præmier til ophjælp af dette fiske. Det rasende stormfiilde veir 
ifjor hindrede imidlertid fisket i høi grad, ikke destomindre gjorde det 
seilfartøi, der havde fast præmie, skøite „Kvik u , det forholdsvis godt, idet 
den fiskede 51 maal sild til værdi af kr. 910.00. Fartøiet drev, som de 
øvrige fartøier, væsentligst fisket paa strækningen „Fedje — Solsvik", til- 
dels ogsaa noget sønden- og nordenfor. 

De forhaabninger, som direktionen i forrige aarsberetning udtalte 
om dette fiskes fremtid, er iaar i fuldeste maal skeet fyldest, og der er 
ingen tvil om, at den opmerksomhed, som ifjor ved udsættelsen af præ- 
mierne vistes dette fiske, i høi grad har bidraget til den forøgede del- 
tagelse iaar af dækkede fartøier med god udrustning. Ddbyttet iaar, da 
veiret var godt, overgik langt noget foregaaende aars fiske paa disse 
kanter. — Det næste skridt blir nu at anbringe motorer i fartøierne. 

Efter sommersild blev der med bistand af selskabet anstillet nogle 
drivgarnsforsøg fra Espevær under sommermakrelfisket. Forsøgene sattes 
igang væsentlig paa foranledning af handelsmand Lauritz Larsen, Espevær. 
Resultatet blev ikke rart. Fangsten pr. not indskrænkede sig til høist 
150 sild. Den almindelige mening var dog, at det var for tidligt paa 
aaret, hvorfor forsøgene vil blive gjentaget til sommeren. Selskabet vil 
hertil, ligesom ifjor, udlaane nogle drivgarn. 

I. Nye skjælbanker. 

Sommeren 1903 udrustede selskabet en ekspedition med skøite, 
baade og redskaber for at undersøge skjælbestanden i ry fylkefj ordene. 
Bankerne paa bergenskanten begyndte nemlig at blive temmelig udfiskede, 
hvorfor det gjaldt om at finde nye banker, saa de gamle kunde faa 
hvile en tid og bestanden formere sig. Ekspeditionen, der lededes af 
selskabets assistent med bistand af den bekjendte skjælfisker John Lille- 



Digitized by 



Google 



— 169 — 

skare, lykkedes over al forventning og gav stø det til et større skjælfiske 
paa de kanter i sidst forløbne vinter, særlig i Lyse- og Sandsfjorden. — 
Beretning om ekspeditionen findes indtaget i „N. F." 1903, pag. 407, og 
en oplysende artikkel om agnskjælfisket i 1903 — 04 af John Lilleskare 
findes ligeledes indtaget i „N. F." (1904, pag. 103). 

J. Ophjælp af det daglige fiske i bergenhusamterne. 

Efter anmodning satte selskabet, som i fjor meddelt, igang oparbeidelsen 
af endel modelkasser til forsendelse af ferskfisk. Kasserne blev senere 
uddelt rundt omkring i distriktet, og fik modtagerne beholde dem for 
godt. Alle udgifter ved oparbeidelsen og forsendelsen bekostedes af sel- 
skabet. — Sekretæren har foretaget reiser i Bergenhusamterne og kon- 
fereret med fiskere og handelsmænd i den hensigt at lægge plan for 
selskabets arbeidet i disse distrikter, hvortil man for indeværende termin 
har erholdt bevilgning. 

K. Forskjellige veiledninger. 

Saavel mundtlig som skriftlig har sekretæren besvaret forespørgsler 
og ydet veiledning vedkommende nye eller mindre kjendte redskaber og 
fangstmetoder, saasom angaaende rødspættefiske med snurrevad, lakse- 
fiske med garn og line, aalefiske med vad og teiner, rækefiske med trawl, 
indredning af fiskerdampskibe og fiskerkuttere med og uden petroleums- 
motor, hollandske fiskeredskaber for line- og drivgarnsfisket, norske do., 
flaatholt til linebrug, wire til haakjærringline, torskefiske med ruse, agn- 
frysekasser, blæksprut til agn, kobbegarn, barkning, posenøter, amerikanske 
nippers, garnbindemaskine o. 8. v. Desuden har selskabet sat fiskerne 
i forbindelse med fabrikanter af diverse redskaber, meddelt prisopgaver 
etc, samt optraadt som mellemmand ved bestilling af redskaber m. v. 
— Se forøvrigt herom under A, B, C, D, F og J. 

L. Udlaan af nye eller mindre kjendte redskaber til flskeforsøg samt 
som model til at arbeide efter. 

Det har igjen bekræftet sig, at selskabet her, som man sidst ud- 
talte, „har en stor opgave — en opgave, som man med den store hjælp, 
man har i fiskerimuseet, verkstedet etc. har særlig gode betingelser for 
at løse", og man kan da ogsaa tilføie, at „det offentliges fremtidige 
støtte her i høi grad er paa sin plads". Der har i det forløbne tidsrum 
været udlaant redskaber til aale-, lakse-, hummer-, makrel-, silde-, seie-, 
ræke- og skjælfiske. 

Agnfrysekasser har i stor udstrækning været udlaant, tildels bort- 



Digitized by 



Google 



— 170 — 

givet. Dette var tilfældet med to kasser til Berlevaags fiskeriforening, 
Finmarken. Forskjellige slags emballage har ogsaa været udlaant, saa- 
som hummer- og aaleeksportkasser, fiskekasser etc. Af Sunds patent- 
angler er en flerhed uddelt. — Se forøvrigt under A, C, H og M. 

M. Diverse. 

Paa grund af spørgselen efter hummerteiner har selskabet paa sit 
verksted ogsaa begyndt oparbeidelsen af saadanne, der sælges til 
gjængs pris. 

En sælsax til fangst af kobbe er anskaffet fra Finland og udstillet 
paa fiskerimuseet. Et mindre bidrag til fangst af kobbe med kunstig 
agn blev givet, men bragte intet resultat. 

Derimod havde man bare glæde af udlaanet af en ræketrawl til 
forsøg med fangst af ræker i Skjærstadfjorden ved Bodø. Dersteds 
fandtes paa sine steder fuldt op ai ræker. 

Et Fougners patentanker for fiskerfartøier er anskaffet og udstillet 
paa fiskerimuseet, hvor det af mange interesserede har været tåget i 
øiesyn. 

For fisker P. Grønbæk i Vardø lod man hersteds konstruere en ny 
sort af ham opfunden fiskesten for haakjærringsnøre. Stenen var hul 
og fyldtes med tran, som, naar den flød ud i våndet, lokkede haakjær- 
ringen til. Nogen beretning om stenens prøvning er endnu ikke ind- 
kommet. 



III. Arbeider henhørende under tilvirkningsklassen. 
A. Veiledning og forespørgsler. 

Raad og veiledning angaaende tilvirkning er meddelt i større ud- 
strækning end nogensinde; man skal nævne: Veiledning i skotsk og hol- 
landsk sildesaltning, behandling af makrel paa hollandsk maade, isning, 
frysning, røgning, tilvirkning af laberdan, skjæresild, rundfisk, skate, 
saltning af kveite paa hollandsk maade, isning af do. for det engelske 
marked, saltning og krydring af brisling, behandling af rogn, tilvirkning 
af sundmaver, saltning af fisk i kasser, tilberedning af fiskemel, opbeva- 
ring og forsendelse af fisk efter Barclays metode etc. Endvidere er be- 
svaret forespørgsler angaaende analyser af fisk og guano, maskiner for 
hermetikfabrikation etc. 

Ifjor sommer var sekretæren i Holland for at sætte sig ind i salt- 
ning af kveite i tønder paa hollandsk maade. Han medbragte hjem V» 
tønde saadan kveite, som benyttedes ved den praktiske undervisning 
i behandlingen. 



Digitized by 



Google 



— 171 — 

Ifjor vaar var sekretæren efter anmodning af fiskere og redere to 
gange i Haugesund og en gang paa Karmøen og gav praktisk veiledning 
for de fiskere, der skulde til Island, i hollandsk ganing og saltning. 
Ogsaa nu ivaar var sekretæren en tur i Haugesund i samme anledning. 
Vedkommende fiskere etc. udtalte sin varmeste anerkjendelse af denne 
sekretærens virksomhed. 

B. Udnyttelse af kveiterogn. 1 

Selskabet fortsætter fremdeles med dette arbeide. Ved velvilje af 
Bergens havfiskeselskab fik man ihøst saltet først 2 tønder saadan rogn. 
Det viste sig imidlertid, at den havde trængt betydelig mere salt end 
brugt, skjønt saltmængden havde været rigelig for torskerogn. Rognen 
niaatte derfor af den grund styrtes. Senere i høstsæsonen fik man to 
tønder til, hvoraf den ene henligger i lage, den anden tørsaltet. Disse 
har holdt sig godt til dato. 

Til hr. C. Houge Thiis'8 hermetikfabrik blev der sendt to smaa- 
partier til kaviarnedlægning. Begge mislykkedes desværre, da ingen af 
dem kom frisk frenu — Man agter at fortsætte med arbeidet, indtil et 
sikkert resultat opnaaes. 

C. Barclays metode for opbevaring og forsendelse af fersk fisk. 

Arbeidet hermed har været fortsat i de forløbne b U aar. Metoden 
adopteres mere og mere af de handlende. Bl. a. har Bergens fiske- 
auktionarius siden jul begyndt at indføre metoden ved forsendelse af fisk 
til Bergens torv. Mangel paa fersk torsk iaar har dog i høi grad 
hindret arbeidet saavel for auktionarius som for de andre, der har be- 
gyndt med denne forsendelsesmctode. De mener dog alle, at metoden 
vil slaa igjennem. Kassen med tilhørende bokser har for anledningen 
været udlaant. 

D. Tilgodegjørelse af kobbe. 

Under den store kobbeinvasion ifjor vinter henvendte sekretæren 
sig til hr. Bye Holmboe, Tromsø, med anmodning om at faa tilstillet en 
veiledning i kobbens tilgodegjørelse. Veiledningen, som man derpaa mod- 
tog, offentliggjordes i „N. F." (1903, Pag. 142). 

E. Norsk fisks tilberedning i udiandet. 

Materiale til en fremstilling af, hvordan den norske fisk tilberedes 
for kjøkkenet paa forskjellige steder i udiandet, har man begyndt at 
indsamle. 



Digitized by 



Google 



— 172 — 

F. Hollandske eildekurve, modelknive. 

Selskabet fik i 1903 hjem fra Holland et sæt modelkurve af den 
sort, som bruges paa de hollandske drivgarnsfartøier. Disse lod man 
fotografere til indtagning i „N. F." (1903, p. 377) sammen med forkla- 
ring af brugen. Særtryk heraf uddeltes i betydeligt antal. Kurvene ud- 
stilledes paa fiskerimuseet. Ogsaa modelknive for ganing af sild paa 
hollandsk roaade har været uddelt. 



IV. Ikke henhørende under nogen enkelt klasse. 

A. Oplysninger og veiledning. 

Foruden hvad der har været under klasserne, har selskabet i stor 
udstrækning besvaret forespørgsler om de forskjelligste ting og paa mange 
andre maader ydet tjenester. Forespørgsleme har bl. a. angaaet: Lod- 
fordeling under drivgarnsfiskerierne efter sild, indklarering af fiskerfartøier, 
skippercertifikat for førere af fiskerfartøier, lagslutning, Bjørneøens geo- 
grafi (havneforhold f. ex.), afgift paa fiskeprodukter, fiskeafstøbninger, laan 
af havfiskefondene, fiskemarkeder, eksportkasser, eksportører, kjøbere, 
udsætning af flyndre- og torskeyngel, statistiske oplysninger, sildetelefon, 
hyre o. s. v. 

B. Stormvarsler. 

Selskabet udsendte i 1903 cirkulære til alle landets havnefogder 
med anmodning om opgaver over de stormsignaler, som var ibrug paa 
de forskjellige steder. De indkomne opgaver, som i oversigtlig form er 
indtaget i „Norsk fiskeralmanak for 1904", viste imidlertid, at der intet 
system er i disse varsler og at signalerne er høist forskjellig paa de 
forskjellige steder. Man henvendte sig i den anledning til hr. professor 
Mohn med forslag om udarbeidelse og indførelse af et ensartet storm- 
signalsystem for hele landet. Professor Mohn gav forslaget sin fulde til- 
slutning, og sagen blev efter samraad med professoren oversendt besty- 
reren af Bergens meteorologiske station, hr. Føyn, til forberedelse. Hr. 
Føyn har, som bekjendt nu helt overtaget udstedelsen af stormvarsler 
for Norge. 

C. Svømningene betydning. 

Kun forholdsvis faa af vore fiskere kan svømme, og dog, hvis nogen 
havde trang for at besidde denne færdighed, saa maatte det være fiskerne. 



Digitized by 



Google 



— 173 — 

Mangfoldige liv, som nu fra tid til anden gaar tilgrunde, kunde derved 
været reddet. I bevidstheden herom henvendte direktionen sig til hr. kap- 
tein F. G. Seeberg, der er expert i denne idræt, og formaaede ham til 
at skrive en artikkel i „N. F." (1903, pag. 609) om svømningens betyd- 
ning. Særtryk af denne blev derpaa sendt rundt til ungdomslag, fiskeri- 
foreninger og andre, som kunde antages at ville virke for udbredelsen af 
kjendskabet til svømmekunsten. 

D. Navigationskur8U8 for fiskere. 

Delvis efter anmodning af Søndre Bergenhus amts fiskeriforening 
bevilgede direktionen midler til 6 fripladse ved det ihøst ved den her- 
værende offentlige sjømandsskole af holdte kursus i navigation for fiskere. 
Kurset vårede i 3 maaneder og kostede for hver elev kr. 36.00. For- 
uden de 6 elever, der havde friplads, deltog 5 betalende elever i kurset. 
Paa grund af den tiltagende deltagelse i Nordsjø- og Islandsfisket er der 
i de tre vestlandsamter sterk trang tilstede for at faa lære navigation. 
Til Aalesund, hvor den offentlige navigationsskole holdtes før branden, 
finder man det imidlertid for langt at reise, saa det kursus, som af- 
holdes her8ted8, afhjælper en virkelig tilstedeværende trang. 

E. Fiskerbarometre. 

Selskabet holder fremdeles paa lager de bekjendte gode barometre 
fra Negretti & Zambra, London. Man sælger dem til indkjøbspris, 
nemlig frit tilsendt for kr. 23.00 pr. styk. Alle barometre, som udleveres, 
er kontrolleret ved Bergens kontrolstation for nautiske instrumenter. 

Bestillinger har indløbet jevnt om ikke synderlig hurtigt. 

■ 

F. Den nordiske fiskeriudstiliing i Marstrand 1904. 

Efter anmodning fra udstillingens bestyrelse paatog selskabet sig at 
arrangere deltagelsen i udstillingen for Norge. Man indsendte i den an- 
ledning under 29de januar d. a. andragende om et statsbidrag, stort kr. 
9000.00, til bestrideke af udgifter ved deltagelsen. Departementet fandt 
imidlertid af budgetmæssige hensyn ikke at kunne fremsætte kgl. proposi- 
tion om en 8 a ad an bevilgning. Selskabet, som ikke kunde undlade at 
fortsætte det allerede paabegyndte arbeide, saa sig under de forhaanden- 
værende omstændigheder nødsaget til mest mulig at indskrænke de ar- 
beider i sagens anledning, som var forbundet med udgifter. Man har 
dog fortsat med omdelingen af programmer (oversåt og trykt paa sel- 
skabets bekostning), cirkulærer, anmeldelsesblanketter etc. samt med 



Digitized by 



Google 



— 174 — 

ekspeditionen af indkomne anmeldelser. — Til dato har der ialt meldt 
sig 20 norske udstillere. 

Til stipendier for fiskere til at besøge Marstrandsudstillingen har 
fiskeristyrelsen, overensstemmende med departementets beslutning, afsat 
kr. 2000.00 af den ordinære bevilgning til stipendier for fiskere. 

Man agter at sende sekretæren til udstillingen for som montør og 
paa anden maade at varetage de norske udstilleres tarv. En mindre 
kollektivsamling agter man ligeledes at sende. 

G. Motorbaadudstilling i Bergen 1906. 

Direktionen har besluttet at afholde en motorbaadudstilling i Bergen 
i 1906. Udstillingen kommer kun til at omfatte motorer og fartøier be- 
stemt til fiskeribedriften samt modeller og tegninger af saadanne. Ud- 
stillingen skal gives karakteren af „nordisk", men skandinaviske agenter 
for udenlandske fabrikata faar ogsaa adgang til at udstille. Man har 
efter ansøgning faaet tilsagn fra Bergens børs om et bidrag paa kr. 
4000.00 til udstillingens afholdelse. Resten søges dækket ved statsbidrag. 

H. Sit 25-aars jubiiæum 

kunde selskabet feire den 26de april d. a. Et festskrift indeholdende 
beretning om selskabets virksomhed i den forløbne tid, bestyrelse etc. 
er i den anledning under udarbeidelse og vil om kort tid udkomme. 

J. Overordentligt medlem. Selskabets guldmedaije. 

Selskabets mangeaarige medlem af bestyrelsen og direktionen, hr. 
• børskommissær Kr. Lehmkuhl, opnævntes paa jubilæumsdagen til over- 
ordentligt medlem af selskabet og tildeltes selskabets guldmedaije (uddelt 
for første gang) for energisk opofrende arbeide i selskabet. 

K. Korresponderende medlemmer. 

Som korresponderende medlemmer af selskabet er antaget hr. sekre- 
tær Videbæk, Dansk fiskeriforening, hr. instrumentmager 0. T. Olsen, 
Grimsby, og hr. amtsskolebestyrer Sigurd Risting, Sandefjord. 

L. Verk om Norges fiskerier. 

Det af selskabet til et saadant verks udgivelse afsatte beløb udgjorde 
med paaløbne renter pr. 31te december 1903 kr. 9 939.12. 



Digitized by 



Google 



- 175 — 

M. Filialeme. 

I løbet af 1903 er der tilkommet to nye filialer, nemlig Ibbestads 
fiskeriforening og Skjærvø fiskeriforening. 

N. Budgetforslag. 

Direktionens budgetforslag for selskabet for terminen 1904 — 1905 
dat. 19de mai 1903 findes som bilag I. 

0. Johan Thesens legat. 

Legatets renter for 1903 er indbetalt til selskabet med kr. 2329.82. 

P. Sekretærens reiser. 

Sommeren 1903 foretog sekretæren en reise til Holland væsentlig 
for at sætte sig ind i saltning af kveite i tønder paa hollandsk maade. 
Samme sommer var han ligeledes tilstede ved motorbaadudstillingen i 
Kjøbenhavn. I december 1903 foretog han en reise til Aalesund, Kri- 
stiansund og Trondhjem. — Vaaren samme aar var sekretæren 2 gange 
i Haugesund og en gang i Akrehavn paa Earmøen og gav praktisk vei- 
ledning i ganing og saltning af sild paa hollandsk maade for fiskere, der 
8 kul de til Island paa drivgarnsfiske. Vaaren 1904 foretog han en reise 
til Haugesund i samme øiemed. — Endvidere foretog sekretæren forleden 
vinter to reiser paa vestsiden af Sotra samt paa strækningen Fedje— 
Solsvik. Sidstnævnte strækning befores under det paagaaende sildefiske 
med drivgarn ivinter. Endelig har han i den forløbne tid foretaget nogle 
reiser til „Lindaas' østersbasin", samt til Skjerjehavn, Espevær og Hisken. 

0. Morsk Fiskeritidende. 

Se forrige aarsb. pag. 16. — Skriftet udkommer fremdeles i maaned- 
lige hefter, Statsbevilgningen har for terminen 1902 — 03 været kr. 12 670, 
for 1903—04 kr. 10 000. 

Oplaget har i 1903 og til 81 / 8 1904 været 4 000. Separataftryk er 
tåget af følgende artikler: 

Barclay. „Ny methode for opbevaring og forsendelse af fisk og 
andre madvarer." „Nordmændenes sildefiske ved Shetland i 1902." 
„Danipskib „Arnvid u paa sommersildfiske i Nordsjøen med drivgarn i 
1902." „Hollandske sildekurve." „Saltning af kveite i tønder paa hol- 
landsk maade." „Moderne hollandsk fiskekutter" med tegning. — Colin 



Digitized by 



Google 



— 176 — 

Archer: „ Forslag til fiskerskøite for Nordland og Finmarken" med 
tegning. — A. Wollebæk: „Laxefiske med drivgarn i Drammensfjor- 
den." — Assistent Eriksen og John Lilleskare: „Nye skjæl- 
banker." — Knut Dahl: „Lidt om aaleledere og nedgangsfiske efter 
aal." — - Peter Jessen: „Det britiske drivgarn og lidt til." — Haakon 
Sund: „Nogle bemerkninger om samlag mellem notbrug." — F. 6. 
Seeberg: ^Svømningens betydning." Direktør Westergaard: „Det 
engelske kveitemarked og vort kveitefiske og eksport." — Kr. Høye*. 
„Om aarsagerne til sopdannelse paa klipfisk og midlerne herimod. — 
A. Appelløf: „Hummerundersøgelser i 1903." — Brunchorst & 
Dekke: „Fiskerskøite." 

Fiskeritidende ud gjorde i 1903 640 pagina. Indholdet var følgende: 
64 beskrivelser og afhandlinger. 

17 artikler om tilvirkning samt redskaber og apparater for tilvirkning. 
14 artikler om fartøier, baade og redskaber. 

3 officielle indberetninger. 

4 praktisk-videnskabelige afhandlinger. 
16 beretninger om handel og eksport. 
12 juridiske meddelelser. 

18 statistiske meddelelser vedrørende de norske fiskerier. 
16 meddelelser om Norges fiskerier i 1901 og 1902. 

6 anmeldelser. 
46 forskjellige meddelelser. 



w* 



,N. F." udsendes fortiden i følgende antal eksemplarer: 

Vadsø arbeider- og fiskerforening 84 eksempl. 

Vardø fiskeriforening 106 — 

Havningbergs fiskeriforening 27 — 

Berlevaag og omegns fiskeriforening 41 — 

Honningsvaag og do. do. 58 — 

Hammerfest og do. do. 65 — 

Skjærvø fiskeriforening 5 — 

Tromsøsundets fiskerforening 1 — 

Tromsø fiskeriforening 21 — 

Ibbestad do. 45 — 

Harstad do. 21 — 

Nordlands do. 528 — 

Namdalens fiskeriselskab 70 — 

Beitstadfjordens do 33 — 

Levanger do 26 — 

Fosens do 154 — 

Transport 1285 eksempl* 



Digitized by 



Google 



— 177 — 

Transport 128B eks em pl. 

Frøiens fiskeriforening 34 — 

Troxidhjems fiskeriselskab 80 — 

Kristiansunds do 52 — 

Bremnæs fiskeriforening 63 — - 

Smølens do. 34 — 

Harøens do. 81 — 

Yttre Romsdals do. 37 — 

Aalesund & Søndmøre fiskeriforening 42 — 

Herø fiskeriforening 65 — 

Aalesunds fiskerforening 20 — 

Florø fiskeriforening 48 — 

Søndre Bergenhus amts fiskeriforening 67 — . 

Haugesunds fiskeriforening 65 — 

Åkre og omegns do. 68 — 

Stavanger fiskeriforening 36 — 

Kristiansand og omegns fiskeriselskab 72 — 

Arendal og do. do. 39 — 

Fredriksstad og do. do. 25 — 

Fredrikshald og do. do. 48 — 

2261 eksempl. 
Medlemmer af selskabet for de norske fiskeriers fremme 

311 eksempl. 

Bytteforbindelser 74 — 

Gratis- og korresponderende medlemmer . . 147 — 

Filialernes arkiver 36 — 

Stortinget 117 — 

Regjeringen 10 — 

Aviser 67 — 

Kystherreder 195 — 

Abonnenter 167 — ^4. 

ialt 3358 eksempl. 

Oplag 4000 eksempl. 

Rest 614 eksempl. 

Direktionens andragende om bevilgning til udgivelse af „Norsk Fiskeri- 
tidende i terminen 1904—1905 findes som bilag 2. Direktionens rede- 
gjørelse med hensyn til udgivelsen af et tidsskrift for saltvandsfiskerierne 
og do. for udgivelsen af „N. F." findes som henholdsvis bilag 3 og 4. 
At Aalesunds fiskerforening fortiden kun faar 20 mod tidligere 150 ekspl., 
«kri ver sig fra Aalesundsbranden. 

12 



Digitized by 



Google 



— 178 - 
R. Norsk fiskeralmanak. 

Høsten 1902 udgav selskabet første aargang af „ Norsk Fisker- 
almanak", nemlig for 1903, under redaktion af sekretæren (se herom i 
„N. F." for 1902, pag. 818). Almanakken, som for 1903 omfattede 250 
pagina, udkom i hovedkommission hos John Grieg, her. 

Almanakken indeholder saadanne tabeller, oplysninger og raad, som 
fiskeren kan have brug for under sin daglige gjerning, saasom tabeller 
etc. navigationen vedkommende (herunder styringsplakaten), rednings- 
væsenet vedkommende, oplysninger angaaende offentlige funktionærer og 
institutioner vedk. fiskerierne, fiskeriforeninger etc, fiskerilovgivning, 
norske fiskedampskibe m. m. m. 

Almanakken gjorde stor lykke, og oplaget, 2 000 eksempl., var alle- 
rede i februar omtrent udsolgt. 

For 1904 udkom almanakken i betydelig forøget størrelse, nemlig 
omfattende 316 pagina. Af nyt i denne aargang kan bl. a. nævnes: 
Den alm. almanak, tabel over solens deklination og tidsjevningen, storm- 
signaler samt fyre paa Shetland, Færøerne og Island. 

Aargangen for 1904 udkom paa John Griegs forlag, her, og op- 
tryktes i et antal af 4 000 eksemplarer. Dette oplag viste sig at være 
for stort under de forhaandenværende omstændigheder. Aaret har været 
ugunstigt for fiskeribedriften i det hele, og ved branden i Aalesund mistede 
almanakken sine bedste kunder. Dette i forbindelse med almanakkens 
store omfang og deraf følgende kostbarhed har gjort, at foretagendet har 
faldt mindre heldig ud for forlæggeren, som derfor har frasagt sig forlaget 
for næste aar. 

Selskabet kommer som følge heraf til atter at overtage forlaget af 
næste aargang. Man agter herefter at reducere omfanget, væsentlig ved 
at udtage fiskerilovgivningen og udgive denne særskilt. Prisen, som for 
iaar er uforandret 1 kr., vil derved kunne reduceres. 

S. Kontoret. 

Selskabets kopibøger omfatter i tidsrummet „Vi 1903 — 31 /3 1904 u 
1 85B pag. 

Antallet af indkomne journaliserede sager var i samme tidsrum 1 808. 

Direktionen har i samme tid havt 30 møder. 

Som det af aarsberetningen fremgaar, er selskabets arbeide i sterk 
stigning paa de forskjelligste omraader. At gjentage noget af det an- 
førte vil være overflødigt, man skal kun nærmere paapege en gren af 
selskabets virksomhed, nemlig dets arbeide med at besvare de talrige 
indkomne forespørgsler af saglig natur. Selskabet udfolder her en stor 
virksomhed qva oplysningsbureau, hvilken har været altfor lidet paaagtet. 



Digitized by 



Google 



— 179 — 

Dette arbeide, som i de forløbne 6 /* aar har tiltaget i høi grad, skaffer 
sammen med de øvrige gjøremaal sekretæren og kontorpersonalet et be- 
tydeligt arbeide. 

T. Verkstedet — assistenten. 

Paa verkstedet har assistent Eriksen det hele aar været optaget 
med forskjellige arbeider for selskabet og museet. En del af tiden er 
medgaaet til undervisning i garnbødning og oparbeidelse af hummerteiner. 
I juni var assistenten ude paa tidligere omtalte ekspedition for at søge 
efter agnskjæl, i mars 1904 var han en tid i Kalvaag for at starte for- 
sendelse af ferskfisk efter Barclays metode, og forøvrigt har han fore- 
taget reiser i anledning af østersavlen. 

V. Fiskerimuseet og bibliotheket. 

A. Museet. 

I 1 903 har Bergens samlag og Bergens sparebank bevilget henholds- 
vis 1 000 og 1 000 kroner til fiskerimuseet. Førstnævnte institution, som 
i 1902 bevilgede kr. 1 200.00 nedsatte altsaa sit bidrag med kr. 200.00. 
Grunden hertil var samlagets formindskede indtægter. 

Følgende gjenstande er a ns kaffede i løbet af 1903 og til 81 / 8 1904. 

1 makreldrivgarn fra Soggendal. 

1 fløiline „ do. 

1 redningsbelte (Tethys). 

6 fiskekasser. 

I gammel fiskesten fra Karmøen. 

3 stk. emballage for Yarmouthsild. 

1 ræketrawl med tilbehør. 

1 russekobbe — udstoppet. 

3 synkenøter for pale. 

1 eksportkasse for hummer med kurve. 
1 „Schjøtts drivanker", ny konstr. 

4 hollandske sildekurve. 

14 zinkbokser til agnfrysekasser. 

1 dansk aaleruse. 

2 fjerdinger svensk kabeljau. 
10 stk. svensk spillænge. 

1 tranlampe fra tyskebryggen. 

4 kasser for transport af fersk fisk. 

1 „Eriksons linebøie". 



Digitized by 



Google 



— 180 — 

1 finsk kobbesaks. 
Endel østers. 

1 stikkert for optagning af agnskjæl. 
Endel danske aalekroge. 

1 jydsk aaletransportkasse. 

6 hummerteiner. 

3 „Barclays transportkasser". 

1 blæksprutkrog fra Gildeskaal. 

1 linespil med stativ og rul. 
100 angler storegline. 
100 favne streng til do. 

1 linetroug. 

1 agnkniv. 

1 læmper. 

I storklep. 

1 bøielygt. 
200 angler torskeline, hvoraf 100 i nøste, 100 opsplittet. 

1 skotsk sildegarnsbøie. 

1 — bælg til do. 

Som det af ovenstaaende fortegnelse sees er der bl. a. anskaffet en 
del fiskeprodukter — svensk kabeljau og spillænge. Ogsaa Va td. hol- 
landsk behandlet kveite har været udstillet. Man vil i det hele lægge an 
paa arrangeringen af produktudstillinger, som i høi grad kan bidrage til 
at lette den veiledning i tilvirkning som gives af selskabet. 
Til folk her i landet udlaanes jevnlig gjenstande. 
Museet har i forløbne 6 / 4 aar været besøgt af 42 000 mennesker. 
Aabningstiden er 1 1 til 2 søndag, onsdag og fredag. Tilreisende fiskere 
eller andre interesserede erholder adgang naarsomhelst ved henvendelse 
paa kontoret; de f aar da ogsaa, om ønskes, veiledning af konservator. 
Skoleelever, ledsagede af sine lærere, besøger ofte samlede museet, lige- 
saa Bergens museums foredragskursers elever m. fl., og disse erholder 
da altid veiledning af konservator. 

B. Bibliotheket. 

Bibliotheket vokser for hvert aar og nye bytteforbindelser indgaaes 
stadig. Desforuden er endel indkjøbt, ligesom bibliotheket i aarets løb 
for en ikke liden del er øget ved indkomne gaver af praktiske og vidén- 
skabelige verker. 

Bibliotheket tæller nu ca. 3 200 bind. Fortegnelse over de bøger, 
hvormed bibliotheket i aarets løb er forøget, vil findes som bilag V. 



Digitized by 



Google 



- 181 — 

Bytteforbindelse med selskabet er i aarets løb indgaaet af: „Pacific 
Fisherman", Seattle. „Dansk ferskvandsfiskeriforening". „Nordisk cykle- 
og motor-fagblad", Kjøbenhavn. „Allmån svensk fiskeritidning", Malmo 
og „ Grenen", Skagen. 

Fortegnelse over verker, som selskabet regelmæssig modtager, over 
de faste bytteforbindelser, over foreninger, som har sluttet sig til sel- 
skabet, overordentlige og korresponderende medlemmer samt faste med- 
lemmer og medlemmer med aarsbidrag medfølger som bilag VI. 

Selskabet har for tiden 281 faste og aarsbetalende medlemmer, 
hvoraf 165 indenbys, 72 udenbys og 44 udenlandske. 

Ekstrakt af regnskabet for tidsrummet Vi 1903— 81 / s 1904 ved- 
lægges. 

Det i forrige aarsberetning refererede forslag til forandring i sel* 
skabets love vedtoges paa den ordinære generalforsamling i 1903 en- 
stemmig. 

Af sel8kabet8 bestyrelse skal ifølge lovenes § 4 udtræde: 
DTierrer Johan Bugge. 
Kristian Dekke. 
Albert Gran. 
G. A. Hansen. 
Hans Martens. 
Johan A. Mowinckel. 
Johan Thesen. 
Johan Troye. 
Einar Giertsen. 
De gjenstaaende er: 

D'herrer Herman Friele, B. S. 
Chr. Irgens. 
Lorentz Irgens. 
Er. Hansen. 
F. L. Konow. 
Henr. Knudsen. 
Kr. Lehmkuhl. 
Eilert Lund. 
Chr. Michelsen. 
Hroar Olsen. 

Peder G. Pettersen, L. S. 
L. Devold. 
Klasserne bestaar for tiden af: 

Formere Ise ski assen: 
Faste medlemmer: D'herrer G. A. Hansen. 

Einar Giertsen. 



Digitized by 



Google 



— 182 — 

Hans Martens. 
Tilkaldt medlem: D. A. Appelløf. 

Fangst- og redskabsklassen: 
Faste medlemmer: D'herrer Kr. Hansen. 

Lorentz Irgens. 

Peder G. Pettersen, L. 

Tilvirkning 8 kl as sen: 
Faste medlemmer: D'herrer F. L. Konow. 

Henr. Knudsen. 
Johan Troye. 
Suppleanter er: 

D'herrer Campbell Andersen, Iste. 
Fin Wesenberg, 2den. 
Peder Monsen, 3die. 
Oluf Wingaard, 4de. 
Aug. Mohr. 
Medlemmer af fiskerimuseets bestyrelse: 
D'herrer L. Devold (formand). 
Johan Thesen. 
Kr. Dekke. 
Repræsentanter : 

For Vardø filial: 

Hr. R. Arnesen. 
For Arendals filial: 

D'herrer Søren Falch. 

Otto Isaachsen. 



For de talrige beviser paa interesse for selskabets arbeide og virk- 
somhed, som direktionen ogsaa i 1903 fra mange hold har modtaget, 
tillader direktionen sig herved paa selskabets vegne at aflægge forbindt- 
ligst tak. 

Bergen i direktionen for „Selskabet for de norske fiskeriers fremme" 



den 



31te mars 1904. 



24de mai 1904. 

Hroar Olsen. Herman Friele B. S. G. A. Hansen. 

F. L. Konow. Kr. Hansen. Johan Bugge. 

L. Devold. 

M. Barclay. 



Digitized by 



Google 



— 183 — 



Extrakt af regnskabet for terminen Vi 1903— 31 / 8 1904. 

Indtægt. 

I. Statsbidrag: 

i. For 1902—1903 l U (af bevilgningen for terminen V 4 1902— s y 3 

1903 = kr. 10 000.00) kr. 2 500.00 

2. For terminen 1903—1904 . JJ „ 9 700.00 kr 12 200.00 

II. Private bidrag: 

1. Renter af Johan Thesens legat for 

1902 og 1903 kr. 4 679.93 

2. Leieværdi af kontor- og verksteds- 
lokaler ( 5 /4 aar) kr. 2 500.00 

-*- betalt leie „ 937.50 ^ 5 ^ 2 50 

Fiskerimuseet l / A 1903— 31 / 3 1904: 

3. a. Bergens samlag for brændevins- 

handel kr. 1 000.00 

I). Bergens sparebank. „ 1000.00 

c. Renter „ 100.51 

d. Leieværdi af muse- 
ets lokaler (1 aar) 

kr. 4 000.00 
-*- betalt 

leie.... -^-760. 00 5 3 250.00 ^ bmM 

4. Indvundne renter „ 68.61 

5. Medlemskontingent for 1903: 
Indbetalt kr. 1 305.00 

Restancer — g 45 -°° „ 1350.00 

6. Indbetalte restancer: 
Medlemskonting. 1901.. kr. 55.00 

— 1902.. „ 5.00 

— 1900.. „ 5.00 - 

— 1899.. „ 5.00 

— 1898.. „ 5.00 

— 1897.. „ 5.00 

1896 _ g ^ „ 85.00 

Transport kr. 13 096.55 kr. 12 200.00 



Digitized by 



Google 



7. Resterende restancer: 
Medlemskonting. 1 902 . 

— 1901. 

— 1900. 

— 1899. 

— 1898. 



— 184 — 

Transport kr. 

kr. 35.00 

r 50.00 

„ 50.00 

„ 40.00 

20.00 



13 096.55 kr. 12 200.00 



III. 



Andre indtægter: 

1. Indbetalt abonnementskontingent for 
„N. F." 1900—1901 kr. 

2. Indbetalt for avertissement i „N. F." 
Restance for 1900—1901 , 

3. Solgt ældre hefter af "N. F. u „ 

4. Solgt 1 fiskerbarometer å kr. 10.00 
og 9 do. k kr. 23.00 „ 

5. Afsat f. a. til præmier for drivgarns- 
fiskere efter sild, men ikke kommet 

til uddeling ., 



195.00 



6.26 

20.00 
11.99 

217.00 



350.00 



13 291.5) 



605.25 



kr. 26 096 80 



Udgift. 

Underballance fra f. a kr. 684.24 

Restance fra f. a „ 325.00 

A. Administration: 

a. Lønninger: 

Sekretær kr. 2 125.00 

Kontorist „ 1 250.00 

Assistent og præparant „ 750.00 

Kontorassistent „ 375.00 

Incassation m. v „ 160.00 

kr. 4 660.00 

b. Kontorlokale, lys og brænde, inkl. 
omstaaende netto . leieværdi „ 3 084.80 

c. Kontorudgifter „ 571.97 

d. Kontorrekvisita „ 169.14 

e. Porto og telegrammer „ 204.34 



kr. 1 009.24 



8 690.25 



Transport kr. 9 699.49 



Digitized by 



Google 



— 185 — 

Transport kr. 9 699 49 

B. Formerelsesklassen: 

a. Østerskultur : 

Wollebæk, løn og bidrag til kontor- 
hold kr. 300.00 

Helland-Hansen, løn „ 1 000.00 

Helland-Hansen og Eriksen til reiser 

og diæt „ 1 259.03 

Laboratorieudgifter etc „ 674.02 

Bidrag: 

A. Aase, Aalesund ... kr. 75.00 

Bager Larsen, Rogns- 

vaag „ 50.00 

Anders P. Uran, Kjønnø „ 104.08 229 08 

kr. 3 462.13 

b. Bevarelse af skj selbestanden .... . . . „ 447.48 3 øqq 61 

C. Fangst- og redskabsklassen: 

a. Barometre for fiskere kr. 252.90 

b. Udlaan af nye eller mindre kjendte 
redskaber til forsøgsfiske „ 643.02 

c. Bidrag til friplads for 6 fiskere paa 
navigationsskolen „ 180.00 



n 



1 075.92 



D. Tilvirkningsklassen: 

Forsøg med anvendelse af nye metoder for konser- 
vering af fiskegarn og med opbevaring af fisk ved 
afkjøling etc „ 408.84 

E. Trykningsomkostninger, 

væsentligst aarsberetningen for 1902 og avertissementer „ 375.02 

F. Reiser og diverse: 

a. Sekretær Barclays reiser til Haugesund og Akre- 
havn i mai, til Holland i juni, til Espevær og Hisken 
i juli, til Kjøbenhavn — Kristiania — Sandefjord i au- 
gust, til Skjergehavn — Aalesund — Kristianssund — 
Trondhjem i december og til Feje— Algerøen — 
Sotra samt til vaarsilddistriktet etc. i mars 1904 

kr. 831.63 

b. Diverse og verkstedet „ 244.02 

c. Inventar „ 29.70 ^ n 0b . ro 

Trausport kr. 16 574 23 



Digitized by 



Google 



— 186 — 

Transport kr. 16 574.23 
G. Bibliotheket „ 765.79 

H. Fiskerimuseet Vi 1903— 81 / 8 1904: 

a. Lønninger kr. 900.00 

b. Leie af lokaler, inkl. omstaaende 

netto leieværdi „ 4 000.00 

c. Vagthold, renhold m. m „ 418.10 

d. Nyanskaffelser „ 1 159.13 

e. Vedligehold m. m . . . » 152.17 g 629.40 

L Norsk fiskeralmanak 1903 „ 698.61 

kr. 24 668.03 

Beholdning kr. 1 428.77 

Heraf restancer. . . < „ 240 .00 

kr. 1 188.77 



Ekstrakt af regnskabet for „Norsk Fiskeritidende" for terminen 
Iste april 1902— 31te mars 1903. 

Indtægt: 

Statsbidraget kr. 12 670.00 

Avertissementer: 

Indkommet kr. 542.60 

Restancer „ 248.00 790.60 

Kontingent „ 321.18 

Solgt løse hefter „ 14.78 

Udestaaende kontingent kr. 455.00 medtages ikke. 

Saldo, underbalance „ 1 546.62 

kr. 15 344.18 

Udgift: 

Underbalance kr. 1 861.54 

Trykning „ 9 616.85 

Lønninger : 

Redaktøren kr. I 000.01 

Kontorhjælp „ 939.85 x 839 M 

Transport kr. 13 218.25 



Digitized by 



Google 



— 187 — 

Transport kr. 13 218.25 

Honorarer „ " 1 347.25 

Postporto „ 744.03 

Diverse y 34.65 

kr. 15 344.18 



Ekstrakt af regnskabet for „Norsk Fiskeritidende" for terminen 
Iste april 1903— 31te mars 1904. 

Indtægt: 

Statsbidrag kr. 9 685.68 

Efterskudsbevilgning af underskuddet for terminen 1901 — 

1902 „ 1 861.54 

Avertissementer: 

Indkommet kr. 569.50 

Eestancer „ 335.00 qq^ 60 

Kontingent „ 366.90 

Solgt løse hefter „ 10.40 

Udestaaende kontingent kr. 250.00 medtages ikke. 

Saldo, underbalance „ 25.44 

kr. 12 854.46 

Udgift: 

Underbalance kr. 1 546.62 

Trykning „ 7 601.25 

Lønninger: 

Redaktøren kr. 1 000.00 

Kontorhjælp „ 800.00 ^ x 8QQM 

Honorarer „ 1 129.76 

Postporto „ 706.76 

Diverse „ 70.07 

kr. 12 854.46 



Digitized by 



Google 



— 188 — 

XVII. Søndre Bergenhus amts fiskeri- 
forening. 

„ Virksomheden har væsentlig været forberedelse til og afgivelse af 
udtalelser i sager, der har været oversendt fra de overordnede autoriteter, 
nemlig : 

1. Paatænkt lov om makrelfiske. 

2. Forandring i „Fiskeritidendes" udgivelse. 

3. Forslag til lov om hvalfredning, og 

4. — - „ om torskefisket i Romsdals amt. 

De ved foreningens medvirken anmeldte 6 elever ved et kursus 
i navigationsundervisning for fiskere afholdt ved Bergens sjømands- 
skole, var alle hjemmehørende i Austevolds herred. Kurset er afholdt 
i aarets sidste 3 maaneder. Man antager, at mange flere fremtidig 
vil ønske at benytte sig af den saaledes aabnede anledning til kund- 
skabers erhvervelse. 

De fra hovedselskabet modtagne 2 synkenøter er udlaant til Rasmus 
M. Lerøen og Josef J. Øvretvedt. De meddeler begge, at den pale som 
i sommer har vist sig af og til at være i fjordene har været saa smaa, 
at det vilde være meningsløst at gjøre forsøg med disse nøter. De an- 
moder begge om at faa beholde nøterne endnu et aar, i haab om større 
fisks forekomst." 

Nærværende beretning, afgivet i møde den 21de januar 1904 samt 
ekstrakt af foreningens regoskab for aaret 1903, oversendes herved til 
Norges fiskeristyrelse. 

S. B. amts fiskeriforening, 15de februar 1904. 

Lars R. Lerøen. 



Ekstrakt af regnskabet for Søndre Bergenhos aints fiskeriforening 

for aaret 1903. 

Indtægt. 

Beholdning fra forrige aar kr. 1.15 

Indmeldelsespenge og aarskontingent fra 22 nye medlemmmer „ 22.00 
Aarskontingent fra 28 medlemmer „ 14.00 

kr. 37.15 
Restance: Kontingent for 13 medlemmer „ (Uo 

kr. 43.65 



Digitized by 



Google 



— 189 — 

Udgift. 

„Bergens Aftenblad" for annonce kr. 2.26 

Norsk Fiskeritidende for do „ 5.50 

Skibslistens trykkeri for 100 plakater „ 3.00 

Husleie ved generalforsamlingsmødet „ 11.00 

Portoudgifter i 2det halvaar 1902 „ 3.67 

do. i aaret 1903 .. . „ 3J50 

kr. 28 93 
Beholdning: 
Restance: Kontingent for 13 medlemmer., kr. 6.50 

Kontant i kassa . . . „ ^22 14 J2 



kr. 43.66 



XVIII. Stavanger flskeriselskab. 

Indberetning til selskabet fra dr. Appelløf om hummerundersøgelserne 
i 1903 er trykt i 3die hefte 1904 af „Norsk Fiskeritidende". 



XIX. Arendals og omegns flskeriselskab. 

Herved har jeg den ære at afgive nedenstaaende beretning angaa- 
ende virksomheden ved Flødevigens udklækningsanstalt for aaret 1903. 

Det fprløbne aar var i modsætning til det nærmest foregaaende 
overordentlig gunstigt for udklækningsarbeidet. Våndets saltholdighed 
var jevnt høi — temperatur ca. 3° og tilgangen paa stamfisk god, men 
til svimlende priser; dette sidste som følge af en mindre heldig ordning 
af ferskfiskhandelen i Arendal. 

Der udklækkedes ialt 342 millioner yngel, der udsattes som følger: 

Viksfjord, Laurvik 12 millioner. 

Svalerødkilen, Fr.hald 30 — 

Kristianiafjorden 20 — 

Tønsberg. . . . ; 18 — 

Horten 18 — 

Kurrefjord 20 — 



Digitized by 



Google 



— 190 — , 

Staubø 18 millioner. 

Omegnen af Arendal 206 — 

342 millioner. 

Jeg har tidligere gjentagende gjort opmerksom paa, at en forholds- 
vis altfor stor del af yngelen udsattes i anstaltens nærhed, ligc ved havet, 
istedetfor inde i fjordene, hvor den selvfølgelig er mindre udsat for at 
drive bort fra kysten. 

Aarsagen til at saa sker, er først og fremst mangelen paa et passende 
fartøi til saadan transport ; at faa leiet en dampslup ernæsten umuligt, da 
hver har sin rute som den ikke kan forlade, og skal man, som under- 
tiden har været gjort, leie en bugserbaad og af disse er der altid en 
eller anden »t faa, bliver det en for anstalten altfor kostbar affære. 

En anden grund til at f. eks. fjordene i den vestlige del af amtet 
ikke har været forsynede med yngel er ønsket om at de først maa blive 
undersøgte, saa man kan faa en sikker grund vold at bygge paa. Saavel 
ifjor som iaar har amtstinget i Nedenes bevilget midler til saadanne 
undersøgelser og er det da meningen at der senere skal udsættes yngel 
paa de undersøgte strækninger. 

Den første betingelse for, at et saadant arbeide kan blive udført 
med rimelige omkostninger er, at man har et passende fartøi til sin 
raadigbed og foreslog jeg derfor i sin tid, at de ifjor indkomne private 
bidrag, forsaavidt som de laa udenfor budgettet, skulde blive at anvende 
til anskaffelse af en motorbaad. 

Saaledes skede da ogsaa, og er anstalten nu i besiddelse af et ud- 
merket fartøi, saa arbeidet for fiskeriets fremme nu kan optages ved amtets 
hele kyststrækning. Ogsaa til indkjøb af stamfisk fra høsten af, medens 
torsken er billig agtes baaden anvendt. 

Sandsynligvis vil amtets bevilgning iaar blive anvendt til en første 
undersøgelse af Stendalsfjorden vest for Lillesund. 

Flødevig, 25de april 1904. 

Ærbødigst 

G. M. Dannevig. 



Begnskab for Arendal og omegns fllialafdeling af selskabet for de 
norske fiskeriers fremme fra Iste april 1903 til 31te mars 1904. 

Indtægt. 

1. Beholdning fra f. aar kr. 1 141.44 

2. Statsbidrag „ 8 000.00 

Transport kr. 9 141.44 



Digitized by 



Google 



— 191 — 

Transport kr. 9 141.44 

3. Andre bidrag „ 70.00 

4. Renter „ 64.84 

5. Indbetalt af G. M. Dannevig i henhold til revisions- 

antegn „ 25.00 

kr. 9 301.28 

Udgift. 

1. Administration: 

a. Kasserer kr. 225.00 

b. Kontorrekvisita „ 97.19 

c. Porto, telegr., telefon & annoncer . . „ 82.20 

d. Reiseudgifter „ 241.40 

e. Faste grundafgifter „ 100.00 

f - Diverse — g n - 50 kr. 757.29 

2. Driftsomkostninger: 

a. Stamfisk kr. 243.95 

b. Kul „ 38.50 

c. Maskinrekvisita „ 79.66 

d. Bestyrer Dannevig „ 3 399.97 

f. Løsarbeide „ 1 591.25 

g. Vedlighold & inventar „ 327.43 

h. Ny anskaffelser „ 2.50 

1 Di?erse - g 168 - 95 „ 5 852.21 

3. Vedligehold af bygning og damme „ 16.00 

4. Bibliotek „ 28.86 

5. Undersøgelser „ 381.00 

6. Kassa & banken „ 2 265.92 

Arendal, 20de mai 1904. kr ' 9 301 ' 28 



XX. Foreningen til fremme af fiskeriet i 
KristianiaQorden indenfor Drøbak. 

Uddrag af beretning for 1903. 

Foreningens bestyrelse har som tidligere bestaaet af hofjæger- 
mester Gjerdrum som formand, fiskeriinspektør Landmark og 
stipendiat Huitfeldt-Kaas. 

Det af foreningen lønnede opsyn har bestaaet af opsynsbetjent M. 
Andersen og assistenterne H. Martinsen, 0. Bredesen og H. Olsen. 

Fiskeoptællingen ved Kristiania brygge har som tidligere paa for- 
anstaltning af magistrat og politikammer været foretaget af politibetjent 
Asmussen. De maanedlige opgaver har været refererede i dagsaviserne. 



Digitized by 



Google 



— 192 — 



19 
Optællingen af fisk, ankommen 



Benævnelse 



Fra distriktet indenfor 
Drøbak 



Mængde 



Beleb kr. 



Aal stk. 

Hummer stk. 

Østers snes 

Skjæl snes 

Laks kg. 

Ørret kg. 

Torsk 1 ) stk. 

Heri indbefattet hvad der direkte 
er ankommet til fiskehandlerne. 

Lange stk. 

Kolje, lyr, sei snes 

Flyndre kg. 

Helleflyndre kg. 

Makrel 2 ) stk. 

Horngjæl stk. 

Hvitting, sypiger, øienpaal snes 

Sild (smaasild eller græssild) liter 

Snesesild (garnsild) snes 

Ansjos liter 

Ræker liter 

Krabber snes 



4 748 
943 
466 
423 
645 
870 
92 429 



34 
3 053 

700 

140 493 

64 

7 057 

76 300 

5 570 

141 500 
603 



4174 

1067 

978 

55 

1831 

1670 

86 671 



40 

19 858 

596 

45 638 

20 

5 124 

9 030 

4 412 

15 210 

339 



196 713 



*) Af torsk indkom i 1902 95 592 stykker til værdi kr. 87 610 

- do. — i 1890 45 376 — - — „ 52142 

a ) - makrel — i 1902 181 520 — - — „ 50 315 



Digitized by 



Google 



— 193 



OS. 

til Kristiania brygger. 



Fra fjorden udenfor Drøbak og fra 
Vestlandet 


Fra Sverige 


og Danmark 


Mængde 


Beleb kr. 


Mængde 


Beløb kr. 


23 531 


17 568 


^_ 


___ 


20 329 


22 428 


. — 


— 


8 209 


22 043 


145 


510 


5 348 


10 387 


— 


— 


346 297 


341 747 


819 000 


253 700 


473 


588 






27 288 


71413 


256 


1024 


1553 


1303 


76 800 


40 200 


7 839 


4 235 


— 


— 


773 180 


222 508 


189 840 


50 968 


— 


— 


21100 


4 220 


43 835 


59 515 


— 


— 


139 600 


16 560 


— 


— 


55 190 


24 605 


— 


— 


42 100 


6 715 


— 


— 


4 230 


2 415 


— 


— 


208 


437 




— 




824 367 


350 622 




1 371 702 



Værdien af den fisk, østers, ræker og hummer, som afsættes i 
distriktet uden at passere Kristiania brygger, anslaaes som tidligere til 
kr. 30 000.00. Det er vanskeligt at bedømme, hvormeget der opfiskes 
og forsælges til landliggerne om sommeren af sjøørret, hummer og ræker. 
Antallet af personer, som fisker til egen husholdning — fornemmelig 
torsk og hvitting — har vokset betydelig i de senere aar. 



Digitized by 



Google 



- 194 — 

Benyttelse af ulovligt fangstredskab. 

I aarets løb er anmeldt 2 baadlag for ulovlig lystring med kunstigt 
lys, det ene fra Røken, det andet fra Bærum. 

Udsættelse af torskeyngel. 

Fra Flødevigen ankom den 14de april ca. 20 millioner yngel, som 
udsattes i Bundefj orden, omkring Langøen og Herbern og i Asker og 
Bærum. 

Et forsøg paa at erholde torskeyngel fra nogle rogn- og melkefiske 
i en svømmende kasse mislykkedes, antagelig paa grund af en pludselig 
tilgang af ferskvand paa udlægningsstedet. Forsøget vil blive gjentaget 
til vaaren med kassen holdt i saadan dybde, at den er under det 
ferske vand. 

Udsættelse af rødspætter. 

Den 5te september og 8de oktober udsattes ca. 1 000 danske rød- 
spetter paa forskjellige steder i Aker, Bærum, Asker og Røken. 

Udsættelse af ørretyngel. 

Den 25de juni afhentedes 20 000 ørretyngel fra Norges landbrugs- 
høiskole og udsattes i to el ve i Bundefj orden samt i Frognerelven. 
Transporten gik som sædvanlig meget heldig med et stykke is svømmende 
i hvert blikspand. 

Udklækning af hummer 

har ogsaa dette aar gaaet heldig. I 2 kasser, hver forsynet med to 
store rognhummere, udviklede yngelen sig fuldstændig. I den ene kasse 
opdagedes yngelen at svømme om paa overfladen allerede den 5te juli, 
i den anden kasse først i de sidste dage af juli. Da yngelen havde 
naaet det stadium, da den forlader våndets overflade og søger tilbunds 
forsvandt den fra kassen, idet gitteret i kassens bund er saa aabent, at 
yngelen med lethed glider igjennem, saaledes som fuldstændigere beskrevet 
i foreningens aarsberetning for 1902. Nogle eksemplarer af den fuldt 
udviklede yngel, som under lupen viser den voksne hummer i miniatur, 
er ogsaa denne gang opbevaret paa spiritus. 

Foreningen har i det forløbne aar udbetalt tre præmier for kobbe 
og haakjærring. 



Om fiskeriet indenfor Drøbak meddeler opsynet følgende: 
Udbyttet af torskefisket har i 1903 været lidt under et mid- 
delsaar, idet den overveiende del af torsken har været smaa. Navnlig 
gjælder dette for fiskeriet med ruse, som i de senere aar er bleven 



Digitized by 



Google 



— 195 — 

meget almindelig. Selv byfolk, som i tidligere dage kun vidste af at 
bruge krog eller pilk, sees nu at benytte staaltraad-ruser, hvormed de 
letvindtere skaffer sig en ret fisk til sit hjem. 

Med bakkeline har man faaet adskillig større torsk længere ude 
fra land i bergkanterne. Fiskerne har der faaet op til 4 å 6 snes paa 
baaden om natten af smaat og stort tilsammen. 

Af smaatorsk har der i det hele tåget været meget at faa paa krog, 
navnlig omkring de ydre øer og i Asker og Bærum ; endog helt inde ved 
Kristiania brygger og inde i Bundefjorden har man til stadighed kunnet 
se baade voksne og unge fiskere trække smaatorsk op. En gammel 
fisker i Kirkevig i Bundefjorden har fortalt opsynet, at der har været 
mere smaatorsk i det forløbne aar at se i Bundefjorden, end han kunde 
erindre paa mange Herrens aar. 

I forrige aarsberetning omtaltes den mængde ganske smaa torsk 
paa 5 å 10 cm. længde, som blev trukket op sammen med smaasilden i 
vad. Man udtalte da det haab, at denne aldersklasse skulde presentere 
sig i mængde som madnyttige i 1903, og dette har stadfæstet sig. 
Fiskerne er tilbøielige til i den nuværende rigdom paa smaatorsk at se 
en virkning af den udsatte yngel fra Flødevigen i 1901. Navnlig synes 
dette at maatte gjælde smaatorsken i Bundefjorden, hvor et stort 
parti yngel udsattes i 1901, og hvor man har vanskeligt for at tænke 
sig, at yngelen i mellemtiden har været paa nogen større vandring, idet, 
som bekjendt, Bundefjorden gaar fra nord mod syd, og yngelen saaledes 
ikke af nordenveiret kan føres ud imod søen. Mængden af ferskvand, 
der falder i denne fjord, er ogsaa kun ringe. 

A f flyndre har der været et middelsaar med tunge, pigvar og 
skrubflyndre. Enkelte af de udslupne rødspetter har ogsaa været at se. 

Smaahvitting har der været meget af dette aar. Naar det lider 
ud paa vinteren, synes den at forlade grundene og gaa ud paa dybere vand. 

Af ørret har der været under et middelsaar. Langs hele kysten 
nedover har der været klaget over, at ørreten har slaaet mindre godt 
til i 1903. 

Østers. 

Omkring øerne ved det vestre land, hvor våndet er rent, har 
foreningen til forskjellige tider udlagt moder-østers, som har formeret 
sig gunstig. De unge østers har været meget velsmagende. Men fiskerne 
er fremdeles tilbøielige til at tåge dem, førend de er fuldt madnyttige. 
Udlægning af moder-østers omkring øerne i det indre af fjorden har man 
derimod maattet opgive i det senere aar paa grund af Bjørvikens 
forurensning. 

Der klages som det synes med føie over, at havnevæsenet vedbliver 
at føre det med muddermaskinerne optagne stof ud bag øerne, ved 



Digitized by 



Google 



— 196 — 

„Knippebugten", og der styrter det i sjøen igien, — istedetfor at lægge 
det paa land nogetsteds, hvorfra det kunde komme jordbruget tilgode 
som gjødning sammen med andet dertil tjenligt affald ifra vor by. De 
forøgede omkostninger ved ilandbringelsen synes at burde veie lidet imod 
den store fordel i sanitær henseende, at våndet i fjorden holdes rent, 
samt hensynet til det daglige fiske, som har betydning for mange af 
byens ubemidlede klasser. Der er grund til at befrygte, at ikke ganske 
lidet af skjæl, som gaar til menneskeføde, bliver optaget fra grunde, der 
er inficerede af kloakvand og mudder ligesom det vist ogsaa hænder, at 
østers fra saadanne grunde kommer i handelen og bringer vore „fjord- 
østers" i miskredit. Saavel torsk som flyndre nedlader sig til at søge 
sin næring paa den slags bund, hvorefter de maa befrygtes selv at afgive 
en baade usmagelig og usund føde. 

Forhaabentlig er det kun et tidsspørgsmaal, naar det vil lykkes 
Kristiania kommune at finde udvei til at fjerne det her paapegede onde. 

Det bør ogsaa nævnes, at medens byens største fiskeforretning 
holder sine kummer med levende fisk saa langt ude, at våndets renhed 
der er upaaklagelig, saa lader våndet ved den gamle fiskebrygge 
med de mange der anbragte kummer for levende fisk meget tilbage at 
ønske i renhed. 



Foreningens regnskab for 1903, 

der har været revideret af d'hrr. kaptein Becker og marineintendant 
Blehr, udviser: 

Indtægt: 

Beholdning i Kreditkassen Iste januar 1903 kr. 1 303.59 

Statsbidrag for terminen 1903—1904 „ 800.00 

Bidrag fra de interesserede kommuner „ 1 320.00 

Indvundne renter „ 52.59 

kr. 3 476.18 

Udgift: 

Lønninger og reiseudgifter til opsynet m. v kr. 1 831.09 

Indkjøb af rødspetter, torsk- og ørretyngel „ 628JK) 

Apparater, rekvisita og trykningsomkostninger „ 117.11 

Optælling ved bryggen r 120.00 

Præmier for sæl og haakjærring „ 12.00 

Beholdning i Kreditkassen Iste januar 1904 (inkl. ren ter) „ 767.78 

kr. 3 476.18 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



\ 



Digitized by 



Google 



ss ' 6 



" r 1 



AARSBERETNING 



VEDKOMMENDE 



NORGES FISKERIER 



1904 



UDGIVET AF NORGES FI8KERI8TYREL8B 

g PET HEFTE 1904 

LOFOTFISKERIET 

1904. 



BERETNING AFGIVEN AF UDVALGSFORMANDEN 

RICHARD HANSEN 



""W"" 



BERGEN 

JOHN GRIEG3 BOGTRYKKEM 
1904 



Digitized by 



Google 



I Digitized by VjOOQIC 



I. Administrationen vedkommende. 

(Ved opsynschef Johan C. V. Fleischer.) 



a. Opsynet» personale. 

Opsynet var i virksomhed fra og med 16de januar til og med 29de 
april paa strækningen fra Lofotodden til Brettesnes og i tiden fra 10de 
mars til 27de april tillige fra Brettesnes østover Raftsundet til Risvær 
og Svellingen. 

Det oprindelige personale bestod af 10 opsynsbetjente, 4 assistenter, 
1 styrmand, 25 matroser samt 1 kontorist. 

Den 2den mars beordredes „Petrellen u , som havde gjort tjeneste i 
Østnesfjorden, til Brettesnes; den 10de slæbtes „Petrellen" videre østover 
til Risvær i anledning af større fiske i Risvær og Svellingen; styrmand 
Bach konstitueredes midlertidig som opsynsbetjent i Raftsunds distrikt, og 
samtidig flyttedes en matros fra Skraaven til Brettesnes. Den 12te mars 
beordredes opsynsbetj enten i Sund, lensmandsbetjent Anderssen, samt 1 
matros fra Sund og 1 fra Reine at indfinde sig i Svolvær for at embar- 
kere paa „Maasen u og overtage opsynet i Raftsund, og fra og med den 
13de ansattes Lensmand Wik som ny opsynsbetjent i Sund. Den 15de 
var folkene ankomne, og „Maasen u slæbtes til Brettesnes, hvor den statio- 
neredes, hvorpaa matrosen fra Skraaven vendte tilbage til sin station. 
„Petrellen u forblev i Risvær og underlagdes opsynsbetjent Anderssen, og 
den 4de april hentedes 1 matros fra Hopen og stationeredes i Svellingen, 
hvor ogsaa han underlagdes opsynsbetjent Anderssen. 

Den 26de april kom „Petrellen" tilbage til hovedstationen og dagen 
efter iligemaade „Maasen", hvorpaa opsynet i Raftsundet hævedes efterat 
have varet i 49 dage. 

Den gjennemsnitlige tjenestetid udgjorde for de 10 oprindelige 
opsynsbetjente 102 dage, eller naar opsynsbetjent Wik i Sund, som fun- 
gerede i 49 dage, medregnes, 97 dage; for de øvrige mandskaber 97 dage, 
reisedagene medregnede. Kontoristen gjorde tjeneste i 123 dage. 

Se forøvrigt tabel 1. 



Digitized by 



Google 



— 200 



æ> 

t 



1 














CD 


bo 








. 


$*> 


fc § 


jrilæge 


a 
bo 




T3 
CD 

a 


0) 

cd 

CC 


©i 


bo 
8 
"3 

fl 

fl 


u 

"3 


TJ 

s 


ee 




£ 

TS 


3 

W 

a» 

> 


fl — 


■a 


fl 






a 


es 


s 

g 


«< 


c 

CC 


W 




fl 

84 


bo 


.5 ^ 






O 






O 


. 


« 








H 


x 

OD 














fe 






' 




x 


< O 


■w 


^T ^* 


s 


fl 














•a 




'd 




a 


*Q "3 J2 


s 


X 


•* 











a> 


c 




fl 44 


<T3 


v 


9 45 1 


* 


«jf 

i 




cd 




■w 


t- 


* 


5 


cs CC 


T3 C 


CD 


£ W 1 

S . -£ 


0D 

cd 


X 




«0 

u 

CO 




fl 


5 

GQ 


S 

00 


M 
O 


i •§ 


5 ° 

cc *r» 


43 

2 


£•3* 






^eo 




•*> 

cd 




? 

&P 


h 


fl 
co 


* 


1 s 


S o 

00 ■<-> 


w 
O 


»1j 




< 






ri 




OQ 


ca 

o 


£ 

•« 


43 
O 




fl OS 
V 

►3 aj 


' 










dxæCq 
-sq-B^sptrein 


sl ^ *p s 

sa ^ •d q ^» 






o* 






oi 




oT 

CO b 
co 


Ol 


eaueiuaCjag; 




as 

00 


0D 


53 








^.Ol 






^5 

CD 




bo ' 

jfe, ptrex 


Ol 

os 






OD 




04 




1 




00 

«r? 




00 

co 


I 


'3* 




oi 






CO 




w* 




Ol 




'-i 




i-H 


iH 


4-- 




o 






»{*■ 




T* 




o 




co 




co 


o 


-2 

ac 


9pW3£[ 


CO 






X 




§ 








5 




co 

Ol 


lO 

co 


.2 




t~ 






o 




o 




o 




00 




Oi 


00 


S 1 jQiøym^ 


»o 






t» 




Ol 




b» 




i-H 




*o 


Ol 


eiiuiøs x #aiu 












* 




* 




M 




M 


« 


-^auispn 8^9^ 


Ol 






<M 




00 




Ol 




^ 




w* 


^ 


-^uitfipscufsdo 






























^w, 






































8 

> 

00 

£ 


Q 

i § 
1 ? 

o B 

i > 

3 oa 

00 « 

Sri 

fl* & 






8 

ar 

> 

-♦-> 

73 
O 

■> 

* 

ed 

1 

so 

t- 

c* 


1 

s 

ri? 

> 

2 
o 

«0* 
CP 


fl 

98 

00 

aT 

B 

CD 

s * 

2 ffi 

fl > 
2 2 

4-" O 
fl 00 

O 

c* 

O) 


fl* 

Cl) 

Pi 
jc 

00 

fl 

fl 

5 

00 

bo 

§ 

'd* 

00 

"3 


"3 

W 

a" 

> 

09 

fl 

W 

'd 
u 
O 

? 

co 

"3 

> 


1 

00 

o 

S 

o 

>■ 

0Q 
fl* 

f 

Q 


fl" 
a> 

i 

44* 

CD 

e 

00 

f 

> 
"3 < 

f 

> 

44 

;- 


SP 

98 

O 

n 


© 

M 
fl* 

S 

00* 
CD 

fl 

£ 

cf 

> 

00 

Ul 
fl* 


i 

> 

1 

"fl 

fl 

CD 

fl* 

CD 

1 

0Q 

i 

> 
•*> 

00 
CD 
fe 




CD 

bo 

5 






W 

s 

44 


a 

00 

co 

a> 

u 

Pm 


44 
00 


> 

H3 


c 
3 


pq 




OB 

o 

fl 
-3 


44* 
*> 

"3 

o 










> 






o 






£ 


































Iri 




*3 






00 


















8 




CD 











fl 


tri 






4> 






>. 


00 ti 

o-.2 

o*9 


1 






00 

co 

a> 




CD 

> 

2 

44 
00 


► 

"o 

> 

00 






Ml 

s 




fl 

CD 

» 


5, 

fl 
"fl 
fl 
CD 

n 
















OQ 






HH 




S 




røU^gTp9i[J9H 


^ 






« 




d 


fø 






n 




J 


ti 


















H 








M 





Digitized by 



Google 



— 201 



H3 — 

lu © 

c . 

Q W 



E 2 



ø 

£ 
£ 

o 



0} 






* 2 

= H 

» r* 1 

c . 



I s 

sl 1 . 



TJ 

§ -2 

i S § 

cia 

© £ » 

. • TJ © . 

^ -5 ~ ^ h; 

•f «« § m W 

•-3 W 



£ 6 



c 

© 

© £ 

3 



Å CO oo 



5 CT 



»0 


i— 1 

00 




1 


CM 

Oi 


Oi 
X 


Oi 

5 


Oi 

co 


Oi 
SC 


O 
co 


05 
Ol 


Ol 

f* 


1-H 


CM 


Oi 




- 


i— 1 


« 


- 



fl 

3 
QQ 

sl 

QQ © 

*> cf 

M 
00 



© 

> 



tj 

c 



lå * 

p x» 

53 £ 

* fl 

pq 



11 

J3 ° 
f-3 O 



■o 
c 

a 

OD 



fc tj 

° ^ 

d 

s 



© 



•a 

co 

J3 



fl 

w 






B 



fl 

o 
ca tj 



W 



« 



o 

3 



TJ 

S 

s 

K 

E 

08 



TJ 

1 

06 



TJ 
fl 



OD 



O 









N 



bo 

> 

S3 



G 

■g 

00 

c 
>> 

09 

o 



o 

-a 

00 
CD 

C 

a> 



c 

a 

o 



00 

a> 

> 
o 

► 
a* 

U 

a> 
c 
o 

C8 
00 

S 
0) 

"oQ 

•c 

§ £ 
-I 

o g 

S o 
2 « 



© 

TJ 



fl 
O 



* 



-ad 



6 



a 



Ss ® 

5 fe 

o g 
-g o 

2 ^ 

00 

Q o 

s 

CD 

a 
a 

i 

«2 



I « 

l-H 

s s 

© o 

« w 



5 



Digitized by 



Google 



— 202 — 



b. Budgettet* 

Udgifterne til opsynet udgjorde iaar kr. 41 680.25, og da bevilg- 
ningen iaar forsøgsvis var sat ned til kr. 39 000.00 mod som vanligt 
kr. 40 000.00, foreligger altsaa en overskridelse paa kr. 2 680.25. Dette 
kom af opsynets lange varighed saavel i det hele som og i Raftsund. 

Telegrafudgifterne udgjorde i de sidste 5 aar: 

1900 kr. 5022.36 

1901 „ 4424.05 

1902 „ 5 025.35 

1903 „ 5 025.20 

1904 „ 5 399.95 

Cirkulærtelegrammer afsendtes til endnu nogle flere stationer end 
ifjor; veirtelegraferingen var uforandret. 

Udbyttet ved salg af bjergede redskaber, baadudstyr og fisk lilfaldt 
som vanlig «Lofotfiskernes selvhjælpskasse". 



c. Politivæsenet. 

Tabel 2 viser antallet af vedtagne og idømte bøder samt af de 
til protokols førte private sager for hvert af de sidste 5 aar: 



Digitized by 



Google 



— 203> — 



Tabel 2. 



Forseelsernes art 



Antal bøder, vedtagne eller 
idømte aarlig 



1900 



1901 



1902 



1903 



1904 



Mulkter ialt 

Procentvis af fiskerantallet 

— af lofotsøgende 

Heraf var følgende for: 
Drevet fiske uden baadmerke eller uden 

anmeldelse Lofotlovens § 7 

Ulovlig sætning paa delt hav § 16 a 

For tidlig udror eller for sildig sætning. . . § 16 c 

Beskadigelse af andres redskaber § 18 

Oversætning af andres redskaber § 19 

Utilbørlig kapning o. a § 20 

Undladt at anmelde bjergede redskaber. . . § 21 

Overstaaen eller sætning paa helligdag .... § 22 

Forstyrrelse af den almindelige rolighed . . § 23 

Overtrædelse af havneforskrifterne § 24 

Undladt at levere kjøbeseddel § 26 

derhos for: 
Ulovligt brændevinssalg 

— øl eller vinsalg 

— salg af andre varer 

Overtrædelse af smughandelsloven af w / 7 1896... 

— af politivedtægter (for Vaagan) 

— af sundhedsforskrifter 

— af lov af 14 / 6 1851 (og »/ 7 1895) om 
lotteri8pil 

— af lov af 6 / 6 1889 (kvaksalveri) 

— af lov af *>/, 1899 (jagt og fangst) . 

— af forordng. M / 10 1701 (afholdt offent- 
lig dans) 

— af straffelovens kap. 10 § 4 



Vedtagne bøder ved privat forlig 

Sager afgjort ved voldgift efter lofotlovens § 38 
Andre private sager, førte til protokols 



202 

0.87 
0.79 



2 

70 

6 



1 
3 

38 

28 

2 

1 

5 

2 

42 



3 
109 



284 

1.63 
1.36 



1 

89 



1 

1 

1 

111 

18 

7 



6 
47 

2 



10 

1 

130 



520 

2.26 

2.oi 



3 

101 

53 



277 
21 

1 



3 

1 
56 

1 
1 



7 

3 

155 



696 

3.86 
3.67 



19 

8 



577 
19 

1 



1 

4 

55 



4 

7 
114 



681 

3.78 
3.64 



73 
62 



480 
13 

1 



1 

1 
43 



14 

2 

119 



Digitized by 



Google 



— 204 — 

Ligesom i 1903 var der ogsaa i 1904 en mængde mulkter, deraf 
de fleste for overtrædelse af helligdagsparagrafen, i 1904 — 480 mod i 
1903 — 577; denne nedgang bør ikke fortolkes som, at spørgsmaalet 
om lovforandring holder paa at tabe interesse, men er snarere kun en 
følge af mindre belæg. Af de 480 falder paa Sørvaagens distrikt 203, 
paa Reines 79, paa Sunds 80, paa Balstads 19, paa Stamsunds 26, paa 
Henningsværs 38 samt paa Raftsunds distrikt 26, tilsammen 471, medens 
de øvrige 9 altsaa falder paa distrikterne Hopen, Kabelvaag, Svolvær og 
Skraaven. 

Overtrædelserne bestaar mest deri, at man sætter redskab ud lør- 
dag og lader det staa søndagen over, eller man undlader om lørdagen 
at trække udestaaende redskab. Det er ogsaa netop i denne retning, 
loven ønskes forandret. Der blev ivinter afholdt tre møder af Lofotens 
udvalgsmedlemmer til behandling af helligdagsspørgsmaalet, og det frem- 
gik af voteringen, at Østlofoten og Vestlofoten synes at staa skarpt mod 
hinanden i dette stykke. Spørgsmaalet er ikke udelukkende af religiøs 
art, men brugsmaaden og veirforholdene med dagliner i øst og med flere 
landliggedage i vest spiller ogsaa en rolle. Bedst vilde det utvivlsorat 
være, om der aabnedes adgang til at dele opsynsdistriktet i to dele, og 
sagen saa overlodes til udvalgene — dog saa, at disses beslutninger 
maatte have kongens approbation for at blive gjældende som vedtægt 
Som det nu gaar, betegner jeg stillingen som demoraliserende og uholdbar. 

Opsynsbetjenten i Sund skriver: 

„Her er enstemmigt intenst krav om at faa lovens § 22 forandret 
derhen, at der bliver anledning til at sætte lørdag. Som forholdet nu har 
artet sig, er det omtrent ugjørligt at haandhæve lovens § 22, og den let- 
hed, hvormed denne § er overtraadt, glider kjendeligt over til loven for- 
øvrigt og medfører, at agtelse for loves og anordningers overholdelse af- 
bleges og udviskes. At overtræde § 22 betragtes ikke som nogen skam 
længere; det ansees tvertimod som driftighed." 

Af hensyn til det daarlige fiske og ligeledes af hensyn til det fak- 
tum, at lovforandring er under overveielse af statsmagterne, sattes bø- 
derne ogsaa iaar lave. Men en forandring maa nu ske; enten maa — 
som jeg vil haabe — paragrafen blive forandret, eller ogsaa maa — 
ifald der ingen forandring bliver — bøderne sættes meget høie. 

Som tabel 2 viser, var der iaar en sterk, men lidet glædelig stig- 
ning i antallet af overtrædelser af § 16, saavel litra a, ulovlig sætning 
paa delt hav, som og litra c, for tidlig udror eller for sildig sætning. 

Af de 73 mulkterede tilfælder af overtrædelse af § 16 a falder paa 
Stamsunds distrikt alene 59, medens de øvrige fordeles paa Bålstad, 
Kabelvaag og Skraaven. Det var mest linemænd, som ikke vilde respek- 
tere garnhavene, dog forefaldt ogsaa det omvendte. 



Digitized by VjOOQIC 



— 205 — 

Inden Stamsunds distrikt var det især Ure, som paa denne maade 
„udmerkede u sig, ja en gang lod endog endel fiskere i Ure sig skriftlig 
forlyde med, at blev ikke havdelingen straks forandret, saaledes at line- 
havet blev udvidet, vilde de tåge sig selv tilrette paa garnhavet. Saa- 
dant bør ikke gjentages. ellers bliver bøderne meget høie. En hel del 
af disse forsøgte sig ogsaa med at negte vedtagelse og vilde ikke give 
sig, før tiltale var reist eller dom afsagt. 

De 62 overtrædelser af § 16 c falder paa Raftsunds distrikt med 
26, paa Stamsunds med 13, Bålstad 12, medens de øvrige fordeles paa 
Sund, Henningsvær, Kabelvaag, Svolvær og Skraaven. 

Ahgaaende handelsbøderne henholder jeg mig til, hvad jeg derom 
skrev ifjor. 

Forøvrigt er der faa bøder; af de 13 overtrædelser af § 23 — 
rolighedsforstyrrelse — og de 5 dermed ligeartede overtrædelser af 
Vaagans politivedtægter, tilsammen altsaa 18, falder paa Stamsunds di- 
strikt 8, Kabelvaag 5, Hopen 3, Svolvær 1 og Skraaven 1. 

Ædrueligheden kan betegnes som meget god paa de fleste steder, 
tildels eksemplarisk; dog forefaldt temmelig megen drik paa Reine. 

Den almindelige orden var god overalt undtagen i Skraaven, hvor 
der to gange gjordes forsøg paa opløb og optøier, uagtet folk ikke var 
berusede. Saasnart man behager at være misfornøiet med noget, slaar 
man op plakater med opfordring til vold mod privatfolk og privateien- 
dom! Istedetfor at henvende sig til opsynet med forestillinger eller an- 
modninger søger man at tåge sig selv tilrette, stolende paa.mængdens 
magt og mørket! Isandhed, en daarlig aand, en uværdig optræden af 
stemmeberettigede borgere i et ordnet samfund! 

For drukkenskab og slagsmaal foretoges kun 3 arrestationer, deraf 
i Svolvær 1 og i Kabelvaag 2. 

For de nærmest foregaaende aar var disse arrestationers antal: i 
1903 — 13, i 1902 — 24, i 1901 — 6 og i 1900 — 10. For tyveri 
anholdtes 1 person ; der forefaldt nogle faa tyverier til samt endel over- 
fald, men ikke af den art, at anholdelse var nødvendig. 

Flere opsynsbetjente omtaler tilsynsmændene, idet disse gjennem- 
gaaende tager sig sine opsigts- og anmeldelsespligter saa let, at de ingen 
nytte gjør, ja at tildels endog tilsynsmændene selv kunde trænge tilsyn; 
ordenen ude paa havet bliver da selvfølgelig ikke saa god, som den ellers 
kunde. Jeg vil minde tilsynsmændene om, at naar de er valgte, da er 
de udtrykkelig ombudsmænd, deres pligter staar dem foreskrevne i loven, 
og forsømmer de sine pligter, kan de anmeldes og tiltales for pligt- 
forsømmelse og efterladenhed aldeles som tilfælde er med vanlige embeds- 
og bestillingsmænd. Se Lofotlovens §§ 9 og 10. Man faar nok opfylde 
sine pligter, selv om disse ikke altid falder behagelige. 



Digitized by 



Google 



— 206 — 

Fra og med 1905 vil tilsynsmændene faa et særskilt kjendetegn, 
idet en tilsynsmands baad vil blive forsynet med nummer af en anden 
farve end de øvrige. Jeg vil haabe, at dette maa virke som en op- 
8trammer, baade for tilsynsmændene til at agte sine pligter og til de 
øvrige fiskere til at passe sig. 

Det samlede beløb af bøder udgjorde kr. 7 804.00, hvoraf til stats- 
kassen kr. 5 706.00, til kommunekasserne kr. 1 318.00 og til opsyns- 
betjentene som andelsberettigede kr. 780.00. Af beløbet til statskassen 
er indtil nu betalt kr. 5 360.00, medens kr. 16.00 er afsonet og kr. 330.00 
resterende. Af beløbet til kommunekasserne gaar til Vaagans fattigkasse 
kr. 335.00, til Vaagans herredskasse kr. 538.00, til Buksnes fattigkasse 
kr. 142.50, til Buksnes herredskasse kr. 75.00, til Flakstad fattigkasse 
kr. 55.00, til Moskenes fattigkasse kr. 112.50 og til Lødingens fattigkasse 
kr. 60.00; heraf er indtil nu betalt kr. 743.00, overgaaet til de ordinære 
myndigheder en bod paa kr. 500.00 og afsonet kr. 75.00. 

Af beløbet til opsynsbetjentene er kr. 705.00 betalt og kr. 75.00 
afsonet. 

En af opsynsbetjentene oplyser, at det skal være en nøksaa ud- 
bredt tro bland t fiskerne, at opsynsbetj en terne faar andel i bøderne til 
statskassen. Fiskerne burde ikke være saa mistænksomme at tro, at der 
gjøres noget andet med bødepengene, end hvad som udtrykkelig staar 
paa forelægget. Staar der paa forelægget, at boden skal være til stats- 
kassen, saa gaar den selvfølgelig uaf kortet til statskassen, og jeg ind- 
betaler hvert aar det fulde indkomne beløb til statskassen. Skal be- 
tjentene have andel, da er det lovbefalet, at der udtrykkelig paa fore- 
lægget skal staa, at boden er til den og den fordeling mellem den og 
den kasse og den og den opsynsbetj ent. Hidtil har betjentene i egen- 
skab af anmeldere havt halv andel i handelsbøder og brændevinsbøder, 
men fra 1905 vil dette ophøre, idet nu alle bøder skal gaa til statskassen. 



d. Ekstraordinære dommere. 

Hr. overretssagfører N. J. Haugen fungerede under hele opsynstiden 
alene som dommer. 

Det vil af tabel 3 sees, at antallet af de af dommeren behandlede 
sager iaar var noget mindre end ifjor; der var færre retslige etterforsk- 
ninger og færre tyverier, men noget flere politisager. Dommerens tid 
var dog som sædvanligt, især i den sidste halvdel af opsynstiden, sterkt 
optaget. 



Digitized by 



Google 



— 207 — 



Tabel 3. 





Sager behandlet af dommerne 


Forretning 


1895 1 1896 

i 


i 
1897 


1 
189811899 

1 


1900 


1901 1902 


1903 


1904 


lalt 

He ra f var: 

1. Retslig afhørelse un- 
der efterforskning . . 

2. Forundersøg eiser . . . 

3. Bevisoptagelser 

4. Politisager . 


*)97 

35 

47 

1 
12 

3 
14 

1 

1 
4 

12 


*)52 

26 
13 

12 

12 
4 

1 
1 

5 
1 

2 


*)68 

46 
16 

5 

6 
14 

8 

9 

i 
10 


2 )49 

27 

1 

10 
1 
1 
2 
7 

3 

11 

3 

2 
2 

6 


2)41 

25 

1 

15 

2 

12 
4 

1 
5 

2 


2 )64 

3)25 
34 

5 

13 
4 

2 

6 


2 )70 

18 
51 

1 

1 
11 

1 

3 
2 


8 )80 

17 

58 

5 

1 
11 

2 
2 

1 


2 j58 

38 
1 

14 
5 

1 
19 
11 

2 
5 

1 


2 )42 

i 

9 

2 
27 


5. 8øretssager 

6. 80 fork låringer 

7. Taxationsforretninger 

8. Private tvistigheder. 

Af de retslige afhø- 
relser,forundersø gei- 
ser og bevisoptagel- 
ser angik: 

Politiforseelser 

Tyveri 

Bedrageri og falsk 

Fordølgelse af hittegods. 
Straffelovens kap. 18 . . . 

Legemsfornærmelse 

En fiskers dødsmaade . . 

Haerværk 

Andre forbrydelser 


4 

4 

1 

4 

1 

1 



x ) 2 dommere. 

*) 1 dommer. 

*) Deraf 1 fængslingskj endelse og 3 summarisk paadømte justitssager. 



Digitized by 



Google 



— 208 — 



e. Lægevæsenet. 

I tabel 1 findes anført de 8 inden opsynsdistriktet ansatte fiskeri- 
læger; udenfor opsynsdistriktet fungerede: i Værø og Røst cand. med. 
Henrik Daae, i Borge og Gimsø cand. med. Trygve G. Berg, i Bø og 
Malnes kommunelæge Eliot Rusing, i Øksnes kommunelæge Johannes 
Sætre og i Dverberg kommunelæge L. Green. 

Direktøren for det civile medicinalvæsen har ogsaa iaar velvillig 
udarbeidet efterstaaende tabeller efter den af lægerne leverede syge- 
statistik. 

Paa grundlag af de mig udlaante beretninger fra fiskerilægerne 
samt de af op&ynsbetjentene indsendte meddelelser m. v. hidsættes føl- 
gende : 

Raftsund og Brettesnes. Paa grund af fiskets gang samle- 
des i dette distrikt mange folk, hvorfor jeg fra begyndelsen af april an- 
modede fiskerilægen i Svolvær om at være tilstede og holde kontor en 
dag hver uge paa Brettesnes. 

Skraaven. Sygehuset var aabent fra 28de januar til 23de april; 
sundhedstilstanden var den hele vinter gjennemgaaende god. I alt be- 
handledes 740 fiskere, hvoraf paa sygehuset 30; der indtraf 1 dødsfald 
af typhoidfeber. Af epidemiske sygdomme forekom 1 tilfælde af vand- 
kopper, 1 af kusma, 3 af tyfus, 14 af skab, 5 af veneriske sygdomme 
samt nogle enkelte af influenza. Af andre tilfælde forekom som vanligt 
en hel del forkjølelsessygdomme, en del diarré samt 51 tilfælde af bylder. 

Saavel lægen som opsynsbetj enten skriver om det daarlige drikke- 
vand, og førstnævnte giver våndet skylden for diarré-epidemien, idet han 
betegner endog sygehusets egen brønd som smitteførende; lægen antager, 
at man for rimelig bekostning kunde opnaa en forbedring for sygehuset 
ved at raidende en allerede paabegyndt brønd i „Stor-Haugen". Der 
indtraf i februar og mars langvarigt frostveir, hvorunder brøndene tøm- 
tes, saa man maatte hente vand fra Vasviken og flere steder; dette vand 
var friskt men besværligt at hente; da man saa i april fik tøveir og 
vand i brøndene, fik man diarréen. 

Opsynsbetjenten skriver: „Sundbedsvedtægternes paabud om pri- 
veter for fiskerne er fremdeles upaaagtet af væreierne; dog er et iaar 
opført af denne i været. Søppelkasser saaes ikke ved en eneste rorbod, 
og disse er i flere tilfælde særdeles lidet overensstemmende med ved- 
tægterne for Vaagans fiskevær. Vandforholdene i været er uforandrede 
og i høiste grad utilfredsstillende baade i kvalitet og kvantitet. Under et 



Digitized by 



Google 



— 209 — 

barfrostveir ivinter holdt mangel paa at indtræde, der var paa veie til 
at foraarsage et opløb, som dog heldigvis ikke antog noget nævneværdigt 
omfang. Det er forøvrigt i høieste grad beklageligt, at baade staten 
som større grundeier og væreieren omtrent intet har gjort for forbedring 
af dette pnde, trods de betydelige beløb, der aarlig indkasseres af stedet 
for begges vedkommende." 

I anledning af vandforholdene modtog jeg og ekspederede videre, 
saaledes som det vil sees, følgende henvendelse: 

Hr. amtmanden i Nordland, 

Bodø. 

Man tillader sig herved paa vegne af fiskerbefolkningen i Skraaven 
at henlede hr. amtmandens opmerksomhed paa de yderst mislige vand- 
forholde herpaa stedet, idet her ikke findes en eneste brønd, som i læng- 
den holder vand. 

Man er i frostveir, som nu, henvist til at hjælpe sig med et yderst 
daarligt vand og dette i saa utilstrækkelig mængde, at mangel er for- 
haanden. 

Man vil i denne forbindelse nævne et par steder, som med endel 
arbeide sikkert kunde bringes til at yde vand nogenlunde tilstrækkelig 
til behovet, idet der er tilsig nogenlunde til enhver tid, men som nu er 
omtrent gjenfrosne. 

1. I Dølviken vilde man faa godt vand, naar en brønd af nogenlunde 
dybde blev gravet. 

2. I Kløvosen findes et vandtag, der i sin tid var istandsat af afdøde 
A. B. Jiirgensen fra Mosjøen ; dette er nu forfaldt, den cementerede 
beholder lækker, og denne holder ikke længere vand. 

3. Ved Randibækken i nærheden af væreierens gaard kunde ogsaa en. 
vandførende brønd graves for befolkningen i værets østre del. 

Endelig har man Vasviken paa Stor skraaven ; denne har saa vidt 
nedslagsfelt, at våndet, der opsamlet, vilde yde et større bidrag til 
behovet. 

Da man er bekjendt med, at staten er grundeier i Skraaven, og at 
her aarligt erlægges betydelige beløb i grundafgift, turde det ikke være 
nogen urimelighed, om man anmodede det offentlige at træde støttende til. 

Som tilstanden nu er, er den saa at sige uudholdelig og kan for- 
aarsage, at man maa fraflytte været paa grund af vandmangel. 

Her er nu tilstede ca. 1 400, fiskere og paa disses vegne som valgte 
repræsentanter undertegnes nærværende andragende af os i haab om, at 



Digitized by 



Google 



— 210 - 

en forbedring af vandforholdene i Skraaven maa være indtraadt, inden 
næste fiske er paabegyndt. 

Skraaven den 17de februar 1904. 

Ærbødigst 

Edvard Martinusen Bogen, Kvedfjord. John Olsen Faxfjord, Tranø. 

M. Eliassen Vik. Johan S. Nilsen, Rognsaa, Salangen. 

Nikolai Nilsen Skraaven, Vaagan. Lars Hendrik Pedersen, Lyngen. 

Jakob Ellieser Hansen, Hamnes af Hamraerø. 
Johan Benjaminsen Holm, Bindalen. 

Oversendes hr. opsynschefen ved Lofotfiskeriet til videre forføining, 
idet andragendet anbefales. 

Skraavens opsynsstation, 19de februar 1904. 

Ærbødigst 

Bernh. Petersen. 

Længe nok har opsynet paapegt manglerne ved vandforsyningen i 
Skraaven, men hidtil forgjæves. Nu er det da kommet dertil, at der i 
den anledning har været endel optøier. Imødekom dog nu dette krav, 
førend der maaske sker noget værre. Lad ikke fiskerne gang paa gang 
faa indtryk af, at det ikke nytter med deres krav, førend man giver 
dem eftertryk paa ulovlig vis. 

Jeg var forleden dag personlig i Skraaven for at se paa vand- 
forholdene: jeg fik det indtryk, at inde i været faar man neppe godt 
og tilstrækkeligt vand alene ved brøndgravning ; og at lægge ledning fra 
Vasviken blev dyrt. Men der maatte for billig pris kunne graves eller 
foretages noget i Vasviken eller i Kløvosen eller begge steder, slig at 
det derfra blev lettere og snarere at hente vand, end det nu er. 
Fordi om man p. t. ikke har raad til det bedste (ledning), maa man ikke 
derfor aar efter aar helt undlade at gjøre nogetsomhelst. 

Svolvær den 26de februar 1904. 

J. Fleischer. 

Oversendes tilsynsmanden ved statens eiendomme i Lofoten, hr. 
telegrafbestyrer Valeur hersteds, med anmodning om herpaategnet at 
meddele, hvor store indtægterne for staten er aar om andet af grund- 
leien i Skraaven, samt med forespørgsel, om De med nogle af de til 
Deres disposition staaende midler kan stille i udsigt til sommeren at 



Digitized by 



Google 



— 211 — 

lade foretage noget i Skraaven til forbedring af vandforholdene? Bedes 
tilbagesendt hertil snarest. 

Svolvær, 26de februar 1904. 

J. Fleischer. 

Tilbagesendes hr. opsynschefen med bemærkning, at grundafgiften i 
Skraaven beløber sig til 1 650 kr. pr. aar. 

Forsaavidt forholdet med kassehandlere under vinterfisket og han- 
delsstevnet i Eabelvaag bliver i lighed med tidligere aar, vil der antage- 
lig blive ca. 300 kroner disponibel til forbedring af grundeiendommene i 
Skraaven og Kabelvaag. Heraf kan da ca. 200 kroner anvendes til en 
brønd i Skraaven, og antager jeg, at det vilde være heldigt at grave 
denne brønd i Dølviken, hvor der er et lidet vandsig. En saadan brønd 
vil dog neppe tilfredsstille behovet i frostvintre som iaar. 

Det bemerkes, at Vasviken og Eløvosen ikke ligger paa statens 
grand, men paa Christoffer Ellingsens grund, saa paa disse steder kan 
ikke det af mig disponerede beløb anvendes. 



Svolvær den 27de februar 1904. 

Ærbød 

A. Valeur. 



Ærbødigst 



Oversendes ærbødigst hr. amtmanden i Nordlands amt, idet jeg til- 
lader mig at henstille, at hr. Valeur til sommeren besørger gravet brønd 
i Dølviken, samt at der indledes underhandlinger med grundeieren i 
Vasviken og Kløvosen om adgang for staten — eventuelt med tilskud 
fra eieren — til at foretage noget ogsaa der; grundafgiften kr. 1 650.00 
pr. aar er saavidt betydelig og nøden saavidt stor, at jeg indtrængende 
vil anbefale, at staten her uden ophold forbedrer forholdene. 

Svolvær den Iste mars 1904. 

J. Fleischer. 

Svolvær og Østnes fjorden. Lægen tjenstgjorde fra Iste 
februar til 27de april. Sundhedstilstanden var under hele fisket gjennem- 
gaaende god. Ialt behandledes 516 fiskere, af hvilke to sendtes til syge- 
huset i Skraaven og syv til Kabelvaag. Der behandledes 1 tilfælde af 
tyfds, 1 af difterit, 1 af venerisk sygdom, 4 tilfælde af skab og 1 af 
«kurv. Endel spredte tilfælde af influenza forekom, mest sidst i april. 

Opsynsbetj enten skriver: „Sundhedsvedtægternes paabud om an- 
bringelse af priveter og søppelkasser ved rorboderne er aldeles ikke 
gjennemført for Svolværs vedkommende, hvorfor vedtægternes paabud om 



Digitized by 



Google 



— 212 — 

orden og renligbed i og udenom rorboderne for fiskernes vedkommende 
heller ikke kan hævdes." 

Vaagene og Hopen. Sygehuset var aabent fra 2den februar 
til 3die mai; ialt behandledes 807 fiskere, men heraf var ikke mindre 
end 257 kun tandudtrækninger. Forresten var det mest mavekatarrh, 
forkjølelse og rheumatisme. 

Af vand. i lungen forekom 11 tilfælde. 1 fisker led af spedalskhed 
og blev hjemsendt; 2 blev kulosforgiftede, og den ene døde. Af epide- 
miske sygdomme forekom 1 tilfælde af nervefeber, 1 af mæslinger og 1 
af tre dages halsesyge. Sundhedstilstanden betegnes som overordentlig 
god. Paa sygehuset behandledes 47 fiskere. 

Saavel lægen som opsynsbetjenten beklager paa det sterkeste de 
elendige vandforhold i Kabelvaag, hvilke særlig kom til at vise sig iaar 
under den tørre og kolde vinter. Begge fremhæver, at de faa brønde, 
som findes, er for utilstrækkelige samt kun private, idet der faktisk ikke 
findes nogen brønd, hvoraf fiskerne uden videre har ret til at tåge. Vand 
maatte ivinter føres 2 — 3 kilometer. Saavel lægen som opsynsbetjenten 
antager, at der med rimelig bekostning kunde gjøres stor forbedring. 
Lægen udtaler, at saavidt han ved har aldrig hverken stat, amt eller 
medicinalfond gjort noget til forbedring undtagen til sine egne institutio- 
ner; og, siger han videre, Kabelvaag byggekommune har ikke anledning 
til af sine indtægter at anvende noget. 

Angaaende vand- og havneforholdene modtog jeg og ekspederede 
videre, saaledes som det vil sees, følgende henvendelse: 

Hr. opsynschefen ved Lofotfiskeriet. 

J massemøde i Kabelvaag den 3die dennes besluttedes enstemmig 
gjennem hr. opsynschefen snarest at indgaa til storthinget med følgende 
udtalelser angaaende havne- og vandforholdene inden dette opsynsdistrikt: 
I. Angaaende vandforholdene: 

^Forsamlingen maa under henvisning til tidligere gjentagne møder 
„og resolutioner angaaende vandforholdene i Kabelvaag, Olsnes og 
„Storvaagen, sidst 26de mars 1902, paa det indstændigste henstille 
„til staten snarest at gjøre noget til forbedring af de fortvivlede 
„forhold, som i særlig grad i vinter paa grund af frost og tørveir 
r har været tilstede. Man antager, at staten som større grundeier 
„ogsaa maa have forpligtelse til at træde støttende til i denne for 
„saa mange mennesker vigtige sag." 
II. Angaaende havneforholdene: 

„Mødet gjentager, hvad der i resolutionen af 26de mars 1902 — 
„Lofotberetningen pag. 485 s. a. — er udtalt og maa paa det mest 



Digitized by 



Google 



— 213 — 

„indtrængende henstille til myndighederne om snarest at tåge sig 

„af sagen." 

Mødet var godt besøgt af saavel fiskere, fartøifolk og andre 
fremmede næringsdrivende, som af stedets folk. 

Mødet var sammenkaldt af mig efter konference med hr. opsyns- 
chefen og efter udtalt ønske fra endel af de fremmødte. 

Kabel vaag opsynsstation den 4de mars 1904. 

Ærbødigst 

Joh. Eokaas. 

Oversendes tilsynsmanden ved statens eiendomme i Lofoten, hr. 
telegrafbestyrer Valeur, hersteds, med anmodning om herpaategnet at 
meddele, hvor store indtægterne for staten er aar ora andet af grund- 
leien i Kabelvaag samt med forespørgsel, om De med nogle af de til 
Deres disposition staaende midler kan stille i udsigt til sommeren at lade 
foretoge noget i Kabelvaag til forbedring af vandforholdene? Bedes til- 
bagesendt hertil snarest. 

Svolvær den 9de mars 1904. 

J. Fleischer. 

Tilbagesendes hr. opsynschefen med bemerkning, at grundafgiften 
for Kabelvaag, Smedvigen, Rækøen og Olsnes er 4 000 kr. aarlig. 

Af de midler, jeg har havt til raadighed, er der tidligere gravet en 
stor brønd paa Rækøen, 2 i Kabelvaag og 1 paa Ljaaholmen i Skraaven. 
Da der af de iaar muligens indkommende afgifter af kassehandlere 
tænkes anvendt 200 kr. til udbedring af vandforholdene i Skraaven, vil 
der ikke være noget beløb til disposition for samme øiemed i Kabelvaag, 
hvortil der forøvrigt udfordres ganske andre beløb, end hvad der er stil- 
let til min disposition for udbedring af forholdene paa statens grund- 
eiendomme i Vaagans herred. 

Svolvær den 10de mars 1904. 

Ærbødigst 

A. Valeur. 

Oversendes ærbødigst hr. amtmanden i Nordlands amt, idet jeg paa 
det bedste anbefaler snarlig hjælp; kan man for tiden ikke tåge fat paa 
begge spørgsmaal, saa tag ialfald det ene, og kan man ikke afse midler 
til at udføre det allerbedste og allerønskeligste, saa lad det ikke der- 
med bero, men gjør det næstbedste; nødtørftig hjælp er ogsaa hjælp. 
Svolvær den Ilte mars 1904. 

J. Fleischer. 
' 14 



Digitized by 



Google 



— 214 — 

Henningsvær. Sygehuset var aabent fra 25de januar til 27de 
april, og der behandledes 33 patienter, hvoraf 6 for privat regning. 
Sundhedstilstanden var god; der behandledes ialt 737 fiskere. Af epide- 
miske 8ygdomme forekom kun 1 tilfælde af mæslinger, 2 af skarlagens- 
feber og 1 af difterit. 

Stamsund, Steine og Ure. Ingen beretning foreligger fra 
doktor Wetten. Jeg kan kun meddele, at lægen tiltraadte den 16de 
januar, samt at sundhedstilstanden var god til slutten af mars ; efter den 
tid modtog jeg ingen meddelelse. 

Bålstad. Fiskerilægetjenesten begyndte 16de januar og vårede 
til 30te april. Der behandledes ialt 509 fiskere, deraf 53 paa Gravdals 
sygehus. Sundhedstilstanden var den hele tid meget god, og der indtraf 
intet tilfælde af epidemisk art. Lægen tilføier dog, at disse gunstige til- 
stande mere maa tilskrives det heldige veir end rensligheden, da denne 
slet ikke er tilfredsstillende. Vandforholdene i Mortsund er ikke gode. 

Nufsfjord og Sund. Lægen fungerede fra 23de januar til 30te 
april. Der behandledes ialt 477 fiskere. Der forefaldt 1 tilfælde af 
nyresygdom, 1 af tuberkulose og 1 af lungebetændelse, men ingen smit- 
somme sygdomme; sundhedstilstanden var hele tiden meget god. 

Reine ogSørvaagen. Sundhedstilstanden var under hele fisket 
meget god; paa sygehuset behandledes 35 fiskere. 

Den i forrige beretning pag 393. omtalte badstue er nu bygget paa 
Reine og var i brug ivinter ; dog udtaler lægen, at badet endnu kun har 
havt liden søgning, dels formedelst det daarlige fiske, som gjorde, at 
fiskerne nødig vilde afse de faa øre, som badet koster, dels ogsaa fordi 
der endnu findes folk, som mener, at badning er ganske overflødig, ja 
endog skadelig. 

I det hele maa altsaa sundhedstilstanden betegnes som særdeles 
god; forøvrigt henvises til tabellerne. 

Tabel 4 angiver antallet af behandlede syge i hvert lægedistrikt 
saavel indenfor som udenfor opsynsdistriktet. 



Digitized by 



Google 



— 2 li" 



o 



a 
© 

G» 
>t 

CO 

CD 
© 



CD 
CD 






1 




<M 


9pøp 1 




1 


1 1 1 


1 1 1 1 


i 




1 


1 1 


1 




»-H 


- 






et 
*- 
© 
















s 


















•ss 


Q 


a-s 




II 1 1 1 1 1 1 


i 




1 1 1 1 1 


1 


1 


• 


M 




& 
















apal 




1 1 1 1 1 1 1 1 


i 




1 1 « 1 « 


iC 


iQ 






-puBqag 




1 1 1 1 1 1 1 1 


1 




1 1 CO 1 ^ CO 
eo 


CO 




«M 


apøp 




1 1 II 1 1 1 1 


i 




MIM 


1 


1 


' 




CC 
















— 


09 
















0» 





















a. 


p 


8 3 




CO-*»OO^Mhh 


© 




»CH j 1 1 


• co 


S£ 


1 




>> 




i— 1 i— 1 Ol -H f-H 


x 




1 1 1 




00 


1 


^ 




w 
















apal 




"^iC^CO-^CO^^-l -* 

^ooicoowoooa 1 Ol 




© © 00 Ol t^ 
Oi »5 iC i-n OJ 


t^ 


^^ 


1 








co 


co 


E 




-pa*qaa 




Ol _* H -* f-H i—» Hl CO 






Ol 


»c 




1 












-a 

© 

. c 




^| 9 P Øp 




-MIMI- 


Ol 




1- 1 II 


— 


co 


! 3 

s 




© 


















9 




t- ih Oi (N »h «O (M 05 


© 




CO HN 


Oi 


Oi 


OB 


A 3*3 - 




^* »-H t-^ »-H »-H 


oo 




1 1 




00 


1 i 

bO 


oe 


fi.bC i 










1 1 






8 


1 &j 


















epa[ 




OiCOt^CN^CC-XC-J sjG 




CM CC CC 00 — 
Ol 00 iQ CO ^t 


l> 


iC 


! c 






OOCO-J-CO — Oli-iCO 


r* 




co 


** 


1 i 




-puBqag 




(M^COWOlHHrt 


co 






Ol 


05 


73 


























i 














O 
fe 


fe 


© 


apøp 




1 1- II 1 1 1 


t-H 




|-?M 


Ol 


co 


§ 


















os 


fi 


å-s 




©^©»-i»OC0COCO 


Oi 




Mhh |i- 


IQ 


•^ 








fi* 04) 




,_, Qq ^ f-H -* f-H 


00 




1 




Oi 




5 
fe 




>> 

09 




























I 








9pA[ 




OiODl^i-iOlt^COCO 

OicooiOico^^oo 


co 

Oi 




oi os oo t» or 
CO © Tf co t 


1 Tl- 

1 © 


Oi 


1 




-pcrøqag 




-"HOiIMOJhhh 


CC 




»-H 


co 


Oi 

1 




1 epøp 




II 1 1 II 1 1 


1 




II 1 II 


; i 






eC 
















— 


03 
















fe 


© 






1 I I I co oi «-< co 


Od 




'"'lill 


1-1 


© 


j 


3 




P.6C 




lill 






lill 




~* 




er 




OB 


















•^ 






















ap9[ 




<x> Oi oaaw 

| 1 «O1HC0 


I> 




iO t^ iO Ol ^t 

CO CO ^ ^* »" 


co 


© 

Oi 


i 




-puBqøg 




1 1 


~ 






*~* 


Ol 




v 
bo 


epøp 




- 1- 1 II 1- 


co 




l w - 1- 


i" 


I> 


'| 




SC 1 

3 3 












i 


Oi 




©Oii^cococoi>co 


s 




^ Ol Ol Ol r- 


i ^^ 


1 


3 


O 


a® 




co ^ co co *o fH co 






* Ol 


i- 




2 




§,a 






Ol 








Ol 


' 


3 

B 
6 




& 
















1 


s 




©COt^Oi©iOt^00 Ol 




Cft Oi Oi Oi © 


co 


<x> 




Q 




^HOCO(M»CCC«0 
l~ IQ ao l~ id •*# CO IQ 






© t^ CO iG> CC 


^^ 


*>. 


p 


Q 


3 

CC 




3 




Ol Ol Ol »-h ^ 


© 

i-H 


00 








, 






• : : :! e 












fl 


s 


! 






oa 

a 








09 
fl 










3 
GQ 


fl 

00 


1 






00 +* 






„-5"2& 




^^ 












© 


; 






?5 

° * 






fl U* -p^ Cw 




2. ® 


0" 


8 

09 

Is 








6 

CD 


i 




«0 


o £ 






o - 


f35| 










Q 


fl — 


© «a 00 — SP o 


« - 


wg'» -g 


3 


i 






fl 


> fl -^ 5 
cc *3 2 .8 — * 

C8 § -2 2 fl .S 


© ^ 

T3 


t « a 
_ oj bo © ^ 

S o s M > 




i 








M 


oe 


Kr 


oq PQ od PS 






> 


fflff 


« 


IC 







bo 



bo 

o 



SC 

o 



T3 © 

© c 

09 C 

CC © 

13 £ 

fl § 



bo "5 



»- M 



sg" 

i* 

3 «M 
X5 © 

«■2 

2 © 
lo 



a 



Digitized by 



Google 



— 216 — 

I tabel 4 a er anført dødsaarsagerne og de dødes omtrentlige alder; 
i tabel 4 b de afdødes hjemsteder. 



Tabel 4 a. Opgivne dødsaarsager under lofotfisket 1904. 




i 

0Q 




Kjon og alder 




Causa morti8 


8. 
S 

i-l 

mk. 


CO .. 

i" 


s Is 




Dødsaarsag 




mk. 


mk. 


mk. 


mk. 




Fébris typhoidca 


1 
1 
1 


(Indenfor opsyns- 
distriktet) 


Nervefeber 


Peritonitis 


— 


1 


, ! 


— 


Bughindebetændelse 
Blodforgiftning 


JPyæmia 


— 


1 


Som 
Apoplexia cerébri 


3 

1 
1 
1 
1 


— 1 1 1 

(Udenfor opsyns 
distriktet) 


1 


Hjerneslag 


Causa mortis non indicata . . 
Pneumonia 


1 


lopgivet alder 




Uopgivet dødsaarsag 
Lunge betændelse 


Tuberculosis pulmonum 




— 


1 1 — 


— 


Lungetæring 


Sum 


4 


1 


— 


1 


— 


1 




Tilsammen 


7 


l 


1 


2 


1 


1 





Tabel 4 b. Hjemstavn* for de under lofotfisket 1904 døde fiskere. 

Indenfor opsynsdistriktet : 

Nordlands amt: 

Bindalen 1, Nesne 1, Lødingen 1. 

Udenfor opsynsdistriktet: 

Nordlands amt: 

Borge 2, Dverberg 1 ; for 1 er hjemstedet ikke opgivet (død i Stok- 
marknes sygehus). 



Digitized by 



Google 



— 217 — 

Tabel 5 angiver, hvormange procent af samtlige lofoteøgende lægerne 
har behandlet i de sidste 10 aar, hvormange har været indlagte paa sygehus 
og ligeledes antallet af døde samt det procentvise forhold af døde lige- 
overfor de lofotsøgende, de sygebehandlede og de paa sygehus indlagte. 

Tabel 5. 





Sum af lofot- 
søgende — fiskere, 
fartøisfolk o. a. 


«M 

oa 

s • 
2 


CD 

c 

OS 

43 
© 

C» 

bo 


00 ~ 
3 £ 

43 T 3 

• 08 

3 v 


* 

d © 

43 T3 
CO 0) 

* 43 
os a> 

p <*. 

Å* 


o> 

■s.a 

fi-g 
ca 

5» 


Procent døde 


Aar 


■a 

c 
« 

a 

o 


4> 
co fl 

43 


s 

43 cp 
ep»d 
bo cv 

^^ 
S 

* 43 


1895 


37 800 


17.J 


6 470 


454 


7.0 


15 


0.04 


0.23 


3.3 


1896 


37 610 


17.8 


6 680 


469 


7.0 


16 


0.04 


0.24 


3.4 


1897 


35 700 


20.2 


7 221 


B20 


7.9 


14 


0.04 


0.19 


2.7 


1898 


33 700 


16.1 


5 448 


387 


7.1 


10 


0.03 


0.18 


2.6 


1899 


27 800 


17.6 


4897 


438 


8.9 


12 


0.04 


0.25 


2.7 


1900 


25 500 


19.6 


5 014 


328 


6.5 


17 


0.06 


0.33 


5.1 


1901 


21000 


22.1 


4 646 


247 


5.3 


14 


0.07 


0.30 


5.7 


1902 


25 900 


19.8 


5124 


353 


6.9 


10 


0.04 


0.20 


2.8 


1903 


19 700 


26.3 


5176 


263 


5.1 


7 


0.04 


0.14 


2.7 


1904 


19 200 


25.0 


4812 


258 


5.4 


3 


0.02 


0.06 


l.S 



De epidemiske sygdomme indenfor og udenfor opsynsdistriktet findes 
angivne henholdsvis i tabel 6 a og tabel 6 b. 

De ikke epidemiske sygdomme indenfor opsynsdistriktet er anførte 
i tabel 7 a og antallet af behandlede veneriske tilfælde for hvert af de 
sidste 10 aar i tabel 7 b. 

Sluttelig viser tabel 7 c de udenfor opsynsdistriktet behandlede ikke 
epidemiske sygdomme. 



Digitized by 



Google 



218 — 



cd M 

3 £ 

^ co 

5 £L 

E *» 

o 

E ^ 

0» fl 



•s 



0) 

e 

n 

X 

^3 
•g 

<© 

<a 

CC 

ca 

Q. 

bO 

fl 

<© 

TS 

o 
Pm 


Beine 
og Sør- 
vaagen 


9pøa 








1 






1 




1 


1 


MIM 


I 


i 


< 


•q9ff 


CO | 

1 1 1 1 1 1 II ~4 co 


Sund 

og Nufs- 

fjord 


apøa 

1 


1 1 1 1 1 1 1 


1 1 1 


1 1 II II 1 


1 


1 


1 i 1 




1 *"* 1 


.-o | |*~co 


»0 

CO 


Bålstad 

og Mort- 

sund 


9pøa 






i i i 


1 1 1 1 1 11 1 1 


•q9g 


1 2 1 


1 ^ 


i Cd 


Oi CO 1 co *^ oi co «-< 


Steine, 
Stam- 
sund 
og Ure 


9pøa 


i 1 1 


1 1 


i i 


II II 1 1 lj i 


•q9g 


1 ■* 1 


1 1 


1 ^ 


S£ M<° 12 2 


• s 

fl > 

W fl 

'3 


gpøa 


1 1 1 


1 1 


i i 


1 M M III 1 


•M98 


IOJ1HHH 


i i 


oi ^f cc t^ •<* c 1 co 

lOH 1 ^* ^H 1 — 


Vaagen e 
Hopen 


9pøa 


1 1 1 1 1 1 


i i i 


1 II II II 


1 


•q*a 


CO Ol 1 i-H i-i I 


1 °° \ 


32 l~= 1 1 


Is 


Svolvær 
og Øst- 
nesfj or- 
den 


9pøa 


1 1 1 1 1 1 1 


i i 


il II II 1 


1' 


•qsa 


- 1 1 1- 1 1 


1 ^ 


Oil* OD 1 CO 1 t» 
t-H i-H <M 1 1 


00 


c 
> 

c8 
OS 

*- 

00 


gpøa 


- 1 1 1 1 1 1 


i i 


II II 1 


i 


•qgg: 


co «-• 

1 1 1 1 


f-H i-* 


05 Oi lO C 


Ol 1 01 


TS 
© 

c 

CC 

.fl 

CO 

PQ 


Itidy 


^ ac 


01 


i-H co 

1 


1 1 


oi o -t »o oe -* — i-* 

CO CO CO i-l co c 

i oi 


8J«J£ 


co t> 


Ol ^H 

II II 


t^ — OOOiOCOOOl© 

o^^ co ^ 3 

«-* Ol 


dJBtuqaj; 


III - s"- "Is 


Jtmuttf 


' 1 1 1 I 1 1 1 1 1 •* |»« |«|2 


a 

OD 


©pøa 


- 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 II 1 1 


~ 


9p9[pUOT[9g 


h-HtMlMW^COHHtM t* 00 -*t Oi »© Oi r* 
SU w* Oi «-* »C »-• CØ r* 


i Ol 
CC 




s 

o 
•d 
bo 

OD 




CJ 

is 

> 


c 

>.§ 

a 


a 

1 

OB 

b 

CC 

CC 

oe 


a 


; c 
; c 

u 

< C 

fl.p. 

3 C 

; a 

Sft 

3C 


I 

z 


t 
c 

i 
a 


3 a 

: c. 

5 C 

J T= 

6 « 
5> 




a 

i 


Akute katarrer i aandedræts- 

organerne 

Katarralsk og follikulær angina 

Krupøs lungebetændelse 

Plenrit 


' a 

'i 

e 


"1 

-3 

< 


E 

d 

OQ 





fe 



Digitized by 



Google 



— 219 — 



.2 i 

i- .2 

-3 ^ 

= S 

3 G 

CD 09 

E cu 

E © 

| & 



co 





* 


»pøa 


1 


1 




1 


i 


1 




1 


1 


1 


1 




© 




























^ 




























O 




























> 
P 


•qag 


1 


1 




t— 


co 


1 




Oi 


1 


<M 


x 






apea 


1 


1 




1 


1 


1 




1 


1 


1 


1 


c 
u 


c 

«0 

J4 


















































■2 
J4 


^ 


•qeg 


1 


1 




t^ 


^ 


^ 


1 




1 


t* 


8 


•c 




























1 •*> 




























OD 






! 






















T3 


00 




























0) 

S 


epøa 


1 


1 




1 


1 


1 




1 


1 


1 


1 


i! 


Q * 


























«a 


«S 


























3 


bo 
o 


•qøg 


1 


1 




r- 


1 


OC 


CC 


1 


CC 


*H 


5 


a 




























TJ 

•8 

O 
Su 


00 

So 


apea 


1 


1 




1 


1 


1 


^ 


1 


1 


1 


i-H 


























i 


"* 


•q*a 


ȣ 


1 




t^ 


o 

t— 1 


1 




1 


1 


1 


§ 


1 


+» 


©pøa 


1 


1 




1 


1 


1 


1 


1 


1 


1 


1 




£3 






















































o 


q^a 


1 


ea 




»C 


Od 


1 




CC 


w* 


<M 


co 


© 


P*K 


1 

l 


1 




Cq 


1 


^ 


t- 


1 


w* 


1 


lO 


judy 


1 


*H 




oq 


00 


ie 


cc 


t— 


1 


CO 


§ 


T3 

0) 


















































fl 


S-Hfft 


f< 


«— 




c 


CD 


cc 


CC 


rm 


f* 


CD 


co 


1 0) 

i w 
























atnuqaj 


CC 


1 




ac 


^ 


CS 


kC 


^t 


i- 


cq 


as 
cq 


JBIlDBf 


t-« 


1 




CC 


00 


iC 


CC 


1 


^ 


*-• 




S 

QQ 


apø(I 


II 1 1 1 - 1 1 1 


~ 




iC 


<N 




»G 


CD 


a 


»c 


CC 


"<* 


<n 


3 

i-H 




apajpuwqag 








<« 


<N 


*" 


t- 
















cb 




• 












s 










bu 
















fl 










u 
O 

2 




l 












00 














§ 
















S 






a> 








a 
















fl 




a 




a 












o 






c8 




id 
2 




c 

i 

a 












00 


u 

aj 

"a 

c 

e 


s 


oS 


£ 

a 

c 


te 

. o 

00 

! 
1 




c 

« 

| 


« 
) 

1 


a 


6 










x 


t* 


<1 




w 


H- 


w 


A. 


s 


< 





Digitized by 



Google 



— 220 — 



1 * 

© ^ 



a» o 



0» 






c 

a, 

© SC 

- *i 

c «^ ^, 

s 
x 


apea 


1 . 




i ! ' 


,1111, 


; il I-l 


*q»a 


. - 




■c =0 -* 


X jC — • ?« 3* 


3» ~ <« d ao 

1 


bt? 

c r 


apøa 


i " 


■ 


1 i ! 


i i i i i r 


MINI 



S 3 



*q*a 



-* oe — ic — : 



* I I I 



"5 c »P«hi 

« he? 



i ! : I I , I I I I I I I I I I I 



« ° | i -va 






-P •= 



• § £ « 3 P ø a 



I I I ' I I I i I I 



ao ! 



i 

CL 

u 



o 

fe 



apøQ 



I I I i I I 



18 



qag 



X — 31 ^ X 
CO I <N | ^^h 



co 



* H 



spea 



I I I I I- 



qag 



| æ x 



s g § ' 9 P°a 

> *C? 

O O t: ~. 
> 
00 



^•c*t *q»a 



epøQ 



•qag 



apea 



9pd[pu«qdg 



o 
bo 



I I 



co 

I- I I 



I 



I 



I I I I I I I I I I 



r i 



i 



i i i i i i i- i i 



I I 1 ! I i I 



^ ai — aa 



mm 



s X b» 

- r 



i i i i i i 



i -- 



x 
! « 



I I 



iO OiO *-»2 



! I I I I-l 



a> »c cm o -f 

« <M CO 



Cl 1-H 



-* X 

*3 



»-H Cl »o *■*©! < 



co 



bo 



Sd to 

O a) 



: s 



Sop 
o nr £ 



.«.2 



a 

00 

bo 

"So o 
. c © 

2 -^ 






BH ** 



s, 



a) w w 



«12 



5 -^ £ 
bo M 



&-S "g S H fe 5 S 
ss .2 ^ S S © >> « 



S 
o 

*o © 

© .2 'd 

s © >* 

3 c 5) . 

S-S "Sil 

»^?% 
•SÆ? So 



Digitized by 



Google 



— 221 — 



II I I I I I I I I I I I I I I I I I I 



- I I 



O'^t^5005C0t-l00t^^J^Qp^'-l»-l^C0TJ^^»O■^ 

iH»H i—l F-i i— I H04Q4H Ol i— • 



oi ^ *o 
co i> co 

co -« 



l l i l l i i i i l i l i l i l l l l i 



I l 



C0O1 »© "** *H *H t^ Oi IQ <** -^ CO ii Ol kC Ol , , 
Ol | Ol ~*H | ^ || 



Ol «D 

01 00 X» 
Ol 



I I I I I I I i I I I I I I I I I I l 



I I 



00t*Ol ^" Oi ^ 00 00 "*• O Ol ^«^«^ fr» ^ CO ICO 



»o Ol t> 
Ol ^ 



I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 



co© cot^iccooacooiooocq CO CO ^ "<* t* 
co ^ ^h i oi 



CO Ol Ol 

oi o a> 

CO Ol 



I I I I I I I I II ! 



I I 



I I I 



I I I 



©2 «ocoioooaioot*^ co oo a> oi oi io ^ 

H » I »H Ol OHHH I COh *-4 



kO HCO 

CO Oi i-n 

TJ- H H 



1 1 I I I I i I I I I I I I I I I I I I 



~ I I 



oo c» ^-i •**• i> o>co»ocoo»h ri^h.cOHNeoeo 

^ *H | CO Ol^-H I CO CO CO 



fr- l-t 

»a oo 

Ol 



s 



I I I I I I I I I I I ! I I I I I I 



«N »i«iO»OO^t*fHiC»C fr- O 00 Ol CO 



Jfr- rtWiOtOQ 
•-» I *H Ol 



Ol Ol^ I I Ol»-H 



I I 



Si 



1 1 II I I I I I I I I I I I I I I I I 



OHCdij'h.ieo60ooccaH^cocooo^»oiOi-i 

Oll-I f-H t-l Ol -H lO COH 



00 fr- 

01 Ol 



§ 



I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 



Ol i H 



COlCOCftiOCO^^t^CO^JCOOlOOOlkOOi^HOJt^t^CO 
b»CC Ol f* Ol k£ CO kO tO *C Ol Ol i-i ^ O CO Ol Ol co 

*H i—l -H i— I *H i— I OIH 



"* Ol 

»-H Oi 

co co 



3 



s 

6 
o 

3 

w 

i 6 
i ° 

I 

ø 



2? 

fl«E 
w § 

2.2 S 
*» i 3 O t, 

•i^æO ao 



£ M 
3 c 
a? 3 

ifall 

&^1 3 § 

o - 



be 



i I s?^ a & 



c* © fl ~ce § 8 t*^ fl i* 
°*i^ ® * 8 &§?$*o 2 



« oo oo h3 pq > £> ^ fe iSUSl qq æ PQ 



3 | 



S 

•sl 

£ fl 
fl *> 



6 

fl 

c w 
S.2 

li s 
Is 



Digitized by 



Google 



— 222 — 



Tabel 7 b. 



Antal veneriske tilfæide under lofotfisket. 



Aar 


Sum af lofot- 
søgende 


Antal veneriske 
tilfæide 


1 venerisk 
kommer p&ahrer 


1895 


37 800 
37 600 
35 700 
33 700 
27 800 
25 500 
21000 
25 900 
19 700 
19 200 


97 
98 
51 
76 
44 
64 
50 
44 
63 
35 


390 


1896 


384 


1897 


700 


1898 


443 


1899 


632 


1900 


398 


1901 


420 


1902 


588 


1903 


313 


1904 


550 







Digitized by 



Google I 



© 











— 


223 — 










© 










bo 


TJ 


1 1 1 |H 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 I 1 1 1 








»- 


© 


lill 1 1 I 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 










P 










0) 

> 


. 


^(SQO^hCHO <M »-h ^h <3i »© -4 Ol 








P 


43 
© 
PQ 


1 * l III 






© 












TJ 


1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 








R 


© 


1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 








© 


P 








8 


00 








43 


«** f-H CD *H ^*H »© 00Cl»H»O 
1 11^ 1 II ^ 1 "* 






3 






1 II lill 






sn 












73 

© 


?i 


© 

TJ 
9 
P 


1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 






«B 


© oe 






s - 




3 

60 


cq^ 


43 

PQ 


CO Ol Ol ^^COWHHTjfkOfflUJ co oi , 

1 1 II 










— 




fl 


bo 


TJ 


H 1 I 1 1 1 1 1 1 1 | I 1 | 1 1 1 1 1 


^5 




© 
TJ 

O 
fe 


° 8» 

• fl 

o O 


© 

P 


1 1 M 1 1 1 1 1 M 1 M 1 II 1 


^ 


. 


^ »-• oi co *o cox hco »OHeo(NH^ 


£ 






« 


43 
© 


rt i „_ | | rt ^ -, | 


I 






« 








© 






00 




bo 
o ^ 

© © 


TJ 
© . 
P 


i i i i li i i i i i i i i i i i il 


s 

3 


T3 




. 


HrlHHHCQOO i-H Ol <M "«* CD *H 


CD 


C 




t> 


43 
© 


1 - 1 II 1 1 ~ 


E 


cu 






PQ 




fc 

o 










"O 


O 




epø( 


I 


" 1 1 1 ^ 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 














>% 


o 


i 








«0 










«♦H 


OQ 






i-tCOQOO^COOlCDCOiOiOiOCOCOCO^OiOOrJ» 
^ COh COt» Tf i-s Ol CO 


CD 







epajpuu 


q»a 


«0 


13 










E 










cd 










i* ••••••• ***!»» 


•o 
























CL 












cd 












cd 












±€ 












±€ 


















a 

o 

TJ 
60 
>» 

00 




•ne- og rygmarvssygdomme 

nisk rheumatisme 

t og smitsomme hudsygdomme 

re hudsygdomme 

lis 

orre, epididymit 

r (vulnera) 

brud, luxationer 






















, © 1 O «'gC S Ji g 












•ni .*- c c >> o 55 © 












1 B« WPM<)æOæW 



Digitized by 



Google 



— 224 



> 
P 



•c 



M 



9 

fl 



O 

fe 



e 






bo 

O (s, 
oo 

te fl 

Sb 
PQ 






0> 






PQ 



Q 






43 
© 

PQ 



I I 



I I I I I I I I I 



iQ rH (M CO Ofl ^ <M 

II i I 



I I I I I I I I I I I I I I 



»h«oco co c© o i-n <M 



I I I I I I I I I I I I" 



»e «»«t»t* »o co i-" 



i i 



i i i i i i i i i 



oo t^ ^ « o oo <m -^cooi^HCq 



i i i i i i i i i i i i i i- 



! 91 09 CO t» ^ i-H 

! I I - I I 



3 



I I 



~ I I 



8 



I I 



S 8! 



apoa 



B 



©paipuBqøg 



i i i i i i i i i i i- 



CDOOiOlCOi-iOacOCfcCDiO» 
»^oi — i t*»0 *H CQ 



s 

o 

c* 
>> 

OQ 



.-2 

o 

fe 



fl 

a 


te 

c • 


o 




T3 


« * 


ta'© 


>> 


u 


00 


> ■ 


13 


u 


O 


o - 


~* 


V- 


g(D bo 


o 


o , 


1 

g 


T3 


« 


00 < 



'fl T3 T3 

sile ggsl 

^ fe TSt^QQ OD PQ <J 



i 

■å 



E 
S 

jrf 

c • 

|JS 
£.2 

5 & 



Digitized by 



Google 



— 225 — 



f. Kirke- og skolevaesenet. 

Tromsø biskop har ogsaa iaar velvillig afgivet beretning om den af 
ham anordnede geistlige betjening under Lofotfisket. Heraf samt af, 
hvad opsynsbetjentene har meddelt, hidsættes følgende: 

I Brettesnes og Østnesfj or den virkede emissær Paul Han- 
sen Espenæs i noget over en maaned. 

I Skraaven var stationeret personelkapellan Hertzberg fra Had- 
sel fra først i februar til først i april, hvorhos fiskerhjemmet bestyredes 
af emissær Skaare. 

I Svolvær virkede stiftskapellan Eistesund. 

I Kabelvaag, Ørsnes og Kalle forrettede provst Gjerløw og 
pastor Larsen i Vaagan. 

I Henningsvær var ligesom ifjor stationeret stiftskapellan 
Ullerud. 

I Stamsund, Steine og Ure virkede stiftskapellan Sætrang 
med bolig i Steine, hvor kapellet ligger, medens emissær Ingvard Inge- 
brigtsen var i Ure og forestod det der af Nordlands amts indremission 
oprettede fiskerhjem. 

I Bålstad og Mortsund forrettede sogneprest Aasen, idet efter 
Buksnes kirkes brand forsamlingshuset i Bålstad blev benyttet som kirke. 
I Bålstad haves et i 1902 af Nordlands amts indremission oprettet fisker- 
hjem, hvilket bestyredes af emissær Leknæs; forøvrigt blev der i for- 
samlingshuset holdt opbyggelser af emissærerne Dybdahl, Simonsen og 
Olsen. 

Fiskerhjemmet var godt besøgt og benyttedes meget til skrivning 
og læsning af breve. Lærer Lie holdt i Bålstad skole for fiskere, men 
den var mindre besøgt. Basar blev af holdt til indtægt for indremissionen. 
^ I Nu fs fjord, Sund, Reine, Sørvaagen og Aa virkede 
sogneprest Amlid i Flakstad med bistand af stiftskapellan Welle, der 
havde station i Beine, emissær Østvig i Sørvaagen og emissær Ellefsen 
i Nufstjord. 

Biskopen selv besøgte i mars Værø, Reine, Henningsvær og Kabelvaag. 

Ligesom ifjor har ogsaa iaar hr. sogneprest Meyer i Bergen som 
formand i bestyrelsen for „Den indre sømandsraission blandt fiskerne" vel- 
villig meddelt, at nævnte mission ligesom ifjor ogsaa iaar havde igang 
fiskerhjem i Skraaven, Kabelvaag, Henningsvær og Stamsund. 



Digitized by 



Google 



— 226 - 



g. Telegrafvæsenet. 

Fra telegrafinspektøren i Tromsø kreds, K. Strømsted, er ogsaa 
iaar modtaget de sædvanlige oplysninger og opgaver vedkommende tele- 
grafvæsenet. 

Stationernes antal var som ifjor 24, hvoraf 1 feltstation; af disse 
holdtes de 21 aabne hele aaret, deraf 7 som telegraf, 6 som telegrafi 
fisketiden og telefon resten af aaret og 8 som udelukkende telefon. Per- 
sonalet ved disse stationer forsterkedes under fisket med indtil 23 tjenest- 
gjørende, ved Lødingen med 3. 

Stationen i Sund holdtes ogsaa iaar i virksomhed (som telefon- 
station). Ørsvaag aabnedes Ilte, feltstationen i Steine 19de januar og 
Vaterfjord 27de mars. Vaterfjord lukkedes 12te, Ørsvaag 29de og Steine 
30te april. 

Tabel 8 viser antallet af de i vinter under fisket ekspederede tele- 
grammer; antallet var 2 349 mindre end i 1903 og 9 975 mindre end 
i 1902. 



Digitized by 



Google 



227 — 



Tabel 8. 

Opgave 

over antallet af ekspederede telegrammer ved telegraf- og telefonstationerne 
i Lofoten under vinterfisket i aaret 1904. 





Januar 


Februar 


Mars 


April 


1 
c 

R 




a» 

■*•> 

TS 

S 

< 


c 
S 
o 

c 

< 


S 

< 


c 

6 

o 

C 

«3 



Oi 

< 


G 
6 

M 

C 

< 


TS 

c 

< 


G i 

a 

o 

M 

P 
< 


i £ 

08 
oo 

1 g 




40 
24 
97 

1151 

335 

7 

10 

211 

13 

33 

15 

1 

203 

19 

85 

342 

56 

R * 

25 

218 
200 
472 


11 

24 

81 

755 
394 

43 

51 
137 

U 

32 

13 

165 1 
29 i 
82 ; 

208 
37 
26 
67 
17 

100 

104 

233 


54 

238 
577 

2 390 

921 

197 

248 

669 

17 

67 

14 

2 

570 

57 

171 

683 

192 

22 

387 

15 

349 

431 

|1 149 


154 ! 
223 . 
279 

1293 

612 i 
216 
190 1 
453 
24 ! 
47 i 
35 
1 1 
362 
161 
223 
464 
89 1 
51 
201 1 

16 
236 
284 
490 


67 

752 

660 

8 

3 331 

1169 

265 

338 

892 

17 

118 

14 

1 

689 

64 

384 

892 

165 

22 

464 

6 

437 

605 

l 148 


278 

586 

480 

41 

1981 

1157 

463 

320 

782 

38 

50 

33 

630 
277 
376 
670 

80 

49 

336 

8 
383 
471 

788 


67 

i 1228 

829 

11 

3 570 

1242 

116 

364 

1120 

14 

157 

34 

10 

849 

77 

489 

947 

180 

14 

564 

4 

572 

682 

1725 


1 

260! 931 


Brettesnes 


766 3 841 


Skråa ven | 


628 

103 

2 633 

1134 

387 

323 

871 

39 

66 

43 

4 

699 

303 

442 

820 

76 

72 

424 

7 

471 

593 

982 


3 631 


Vaterfjord ' 


163 


Svolvær 


17 104 


Kabelvaac 1 


6 964 




1694 


Kalle 1 


1844 


Henningsvær ! 

Lyngrvser 


5 135 

196 




570 




201 


Valberg ' 


23 




4167 




987 


Ure 


2 252 


Bålstad 


5 026 


Bøstad 


875 




261 


Nafst iord ' 


2 500 


Ramberg • «| 


98 




2 766 


Reine . . . . * • • 


3 370 


Sørvaagen • 


6 987 


Tilsammen 


3 619 


2 647 


9 220 


6 104 | 


12 508 


10 277 


14 865 


12 146 


71586 


Ialt 


62 


►66 


15 5 


24 | 


22 785 


27 011 





Tabel 9 viser telegrafkorrespondancer under fisket i de sidste 10 aar. 
Tabel 9. 





1 000 telegrammer 


Maaned 


1895 


1896 


1897 


1898 


1899 j 1900 


1901 


1902 


1903 


1904 


Januar . . . 
Februar . . 

Mars 

April 


10.5 
21.1 
45.7 
28.2 


9.4 
19.2 
35.5 
23.0 


10.3 
18.0 
39.8 
27.5 


7.8 
16.2 
34.0 
24.6 


8.8 
16.6 
27.6 
24.1 


11.0 
16.8 
26.5 

18.8 


8.8 
16.6 
27.4 
21.1 


8.9 
19.0 
29.4 
24.2 


7.5 

9.3 

26.7 

30.4 


6.3 
15.5 

22.8 
27.0 


Ialt 


105.5 


87.1 


95.6 


82.6 


77.1 


73.1 


73.9 


81.5 


73.9 


71.6 



Digitized by 



Google 



Tabel 10 indtages ikke længer; man henviser til beretningen (or 
1903 og tidligere aar. 

Paa linjen mellem Svolvær og Lødingen skede iaar brud — for- 
mentlig ved skred — der vårede fra 29de februar til 4de mars. Paa 
linjen til Skraaven var kabelbrud den 17de april. 

Krav om opslag angaaende andre fiskerier er fremført fra Skraaven. 



h. Post- o£ paseagerbefordringen. 

For Brettesnes og Raftsund var denne som ifjor indtil 16de 
mars, da dampskibet „Skolpen u som en privat spekulation begyndte 
en daglig gods- og passagerrute Kabelvaag — Svellingen med mellemste- 
der; føreren medtog mod ekstrabetaling postsager, men postvæsenet havde 
intet hermed at gjøre. Imidlertid sluttede „Skolpen" den 2den april, 
men da det gode fiske for Risvær og Svellingen vedblev, gjorde jeg den 
4de april en tur derhen for at se paa forholdene ; det viste sig da, at 
der var adskillige vanskeligheder for de derliggende temmelig talrige 
fiskere og kjøbere, idet Risvær kun havde faa og Svellingen slet ingen 
ruteanløb, hvortil kom, at stederne hverken har telegraf eller telefon. 

Jeg indledede straks underhandling med hr. ekspeditør 0. J. Kaarbø 
i Svolvær og foreslog derpaa i telegram af 6te april til amtmanden en 
daglig post- og passagerrute Kabelvaag, Svolvær, Brettesnes, Guldvik, 
Aastein, Risvær og Svellingen. Amtmanden indvilgede, og ruten var 
igang fra og med 9de til og med 25de april. 

Denne rute var vistnok under de daværende omstændigheder meget 
paakrævet og an tåges at have gjort god nytte; den havde megen trafik. 
Om dens nytte i postal henseende afgav postmesteren i Svolvær til hr. 
Kaarbø følgende erklæring: 

„Paa foranledning tillader jeg mig herved at udtale, at den af op- 
synschefen for Lofotfiskeriet i indeværende maaned etablerede daglige 
darapskibsrute Kabelvaag — Svolvær — Brettesnes — Risvær — Svellingen og- 
saa i postal henseende har været til megen nytte. Der har daglig været 
sendt ganske betydelig post specielt værdipost (værdibreve og telegram- 
anvisninger til betydelige beløb). 

Forinden farten begyndte, var det forbundet med meget besvær og 
tidsspilde for de i Brettesnes, Risvær og Svellingen liggende skippere og 
trandampere paa dagen at kunne faa udbetalt de til dem til Svolvær 
ankomne telegramanvisninger, hvilket under det paagaaende rige fiske var 
af stor vigtighed." 

Ifald der ogsaa til næste aar skulde blive et lignende fiske og en 



Digitized by 



Google 



— 229 — 

saadan ansamling af folk ved Ris vær og Svellingen, vil det nok ogsaa 
da blive paakrævet at sørge for ekstra rute. 

Fra Østnes f jorden er ført samme klage som ifjor over for faa 
anløb og for sen ankomst af post og gods. 

En motorbaad underholdt regelmæssig fart tre gange ugentlig mellem 
Svolvær og Østnesfjorden i korrespondance med hurtigruten sydfra og 
var til stor lettelse for passagertrafiken. 

For Skraaven kan noteres en liden forbedring i postforholdene, 
idet lørdagens nordgaaende hurtigrutepost i mars maaned blev didbragt 
af saltenskibene ; men efter ruteforandring i april bortfaldt dette, og 
lørdagsposten udleveredes da ikke før paafølgende tirsdag morgen. To- 
rutens skibe passerer Skraaven, sydgaaende lørdag aften, nordgaaende 
søndag, og begge disse kunde uden nævneværdig tids'spilde anløbe og bringe 
posten. Kravene om, at toruten bør anløbe Skraaven det hele aar, er 
meget sterke. 



i. Havnevæsenet. 

Skraaven. Forrige aars henstillen om gjenmuring af Mosterleden 
og Galgeholmsundet fremholdes fremdeles. 

E ab elv a ag. Havneforholdene i Kabelvaag og Storvaagen er meget 
langt fra at være efter ønske. De af havnevæsenet i sin tid foretagne 
opmudringer- er delvis meget igjenaurede, saaledes at der ved fjære en- 
kelte steder snart er ufremkømmeligt med større baade, ligesom disse 
paa endel fortøiningspladse tager bunden. 

Ved Tyskhellen er der en ør eller tange, der falder ganske tør, 
og det smale opløb her til kaien ved torvet er saa grundt, at man til 
sine tider har stort besvær med at komme frem med en fløtmandsbaad. 
Finnespollen er meget igjenauret, særlig paa vestre side fra P. Moldstads 
rorbod og imod Heinr. Meyers damperi. 

Her maa og bør gjøres noget for at rette paa disse forhold; se 
beretningen for 1902 samt for en række tidligere aar. 

Angaaende et møde den 3die mars 1904 og den derunder fattede 
resolution henviser jeg til kapitlet om lægevæsenet. 

Henningsvær. Kaarbøvalen! 

Stamsund. Paa Æsøen ønskes noget mudring i havnen samt 
muring af en kort molo. 

Bålstad. Opmudring af Hatviken fremholdes paany; ogsaa Kræm- 
merviken begynder at aures igjen. Ivinter stod flere baade fast ved lav- 
vand. Noget maa nu med det første gjøres. 

15 



Digitized by 



Google 



— 230 — 

Sund. Stenen i Grimsholm&und ligger der fremdeles; se beretningen 
for ifjor. 

Reine. Kravet om gjenmuring af Havnøhullet gjentages, idet hen- 
vises til beretningen ifjor; omkostningerne antages ikke at ville blive 
store; havnen vilde derved blive baade bedre og rummeligere. 

Opmudring af indløbet til havnen bringes i erindring. 



k. Fyr- og merkevæsenet. 

Sv el lin gen. En fyrlampe tiltrænges paa Lysøen for at lette og 
-sikre indseilingen fra øst. Ligeledes vilde endel fortøiningsringe være 
høist ønskelige. 

Skraaven. Fyr paa Nautøen paa Skraavens østside er fremholdt 
som ønskeligt. 

Svolvær. Se beretningen fra ifjor; vestre led er endnu ikke op- 
lyst. Efter konferance med lokalkjendte og sjøkyndige mænd anbefales 
til nærmere undersøgelse følgende: 

Der anbringes lygte paa østpynten af Vaarsetøen, lysende ind fra 
Vestfjorden (Høla) og ud fra havnen; herved vilde det vestlige løb, som 
under uveir er det sikreste, kunne bruges baade ud og ind. Ansees det 
saa hensigtsmæssigt at forordne, at vestre løb skal benyttes ud og østre ind, 
kunde jo godt dette opstilles som regelen, selv om det under svært hav 
tillodes at gaa ind det vestre. 

Henningsvær. Ønsket om endel nye fortøiningsringe anbragte 
over høieste flodmaal paa begge sider af Hjemøsundet gjentages. Mellem 
„Sauøen" og „Skaten" ligger en grund, „Sauøgrunden", som falder tør 
ved stor fjære. Fiskerbaade er flere gange blevne staaende paa den, 
og det siges, at for et par aar siden gik det ligesaa med selve havne- 
væsenets dampskib „Rota". En støtte udbedes. 

Stamsund. Fra fiskerne paa Æsøen fremføres ønske om en stage 
paa et af skjærene „Tallerkenerne". 

Bålstad. Ønsket om en jernsøile paa et skjær øverst i havnen 
gjentages. Ligesaa i Mortsund søiler paa skjærene „Dynan a og „Bager- 
ovnen" samt fyrlygte paa Brandsholmen, skjærmende for Brandsholm- 
boerne. 

Sund. Ønsket om en fortøiningsbøie i Nufsfjord paa den ydre 
havn i Nerviken gjentages. 

Reine. Se beretningen for ifjor. Ønsket om en fyrlygte til gjen- 
tages. 



Digitized by 



Google 



II. Fiskerne vedkommende. 



a. Ankomst og afreise samt flytninger inden 
opsynsdistriktet. 

Belært af senere aars erfaringer om, at fisket i indeværende periode 
har været lidet lønnende først paa vinteren, fremmødte kun et faatal af 
fiskere i januar, da veiret ogsaa var hinderligt for fremkomsten. I fe- 
bruar var reiseveiret gunstigt og tilstrømningen af fiskere som vanlig. 
Ved maanedens slutning androg baadantallet til ca. 3 500, omtrent lige 
fordelt paa Øst- og Vestlofoten. Største baadbelæg naaedes omkring 
midten af mars. 

Paa reisen til Lofoten indtraf den 29de januar to baadforlis i Vest- 
fjorden, det ene, som foregik under baadens slæbning af redningsskøite 
^Katharina Booth", beklageligt nok med tab af hele mandskabet, der var 
hjemmehørende i Alstahaug herred. Det andet mandskab blev reddet af 
Paul H. Toftesund Bjørn og Edvard 0. K. Andreasen af Herø i Helge- 
land under meget farefulde omstændigheder. Redningsmændene udviste 
ved anledningen almindelig aner kj endt dygtighed og mod, hvorfor offentlig 
paaskjønnelse er anbefalet. 

Af de senest ankomne baade stoppede flerheden op i de østligste 
vær, særlig i Brettesnes, Risvær og Svellingen, hvor godt og forholdsvis 
langvarigt fiske ogsaa bevirkede større tilflytning fra de vestenforliggende 
fiskeVær. 

Da fisket sidst i mars bedredes for Henningsvær, øgedes baadantallet 
dersteds ved tilflytning specielt fra yttersiden af Lofoten. 

Til Vestlofoten var flytningen i vinter høist ubetydelig. 

Endel storgarnfiskere afsluttede fisket tidligt, da de forudsaa, at 
der ingen' nævneværdig fangst kunde paaregnes med deres redskab, og 
reiste enten hjem eller til Finmarken, hvorfra gode etterretninger ogsaa 
bevirkede afreise af nordpaa hjemmehørende linefiskere sidst i mars. 



Digitized by 



Google 



— 232 — 

Omkring midten af april afreiste mange baade til Røst; men en 
større del fortsatte dog fiskeriet i Lofoten til henimod slutten af denne 
maaned. 

Efterstaaende tabel viser baadantallet samt dets procentvise stør- 
relse ved begyndelsen og ved midten af hver maaned samt ved fiskets 
nær forestaaende afslutning i de sidste 5 aar. 



Digitized by 



Google 



— 233 — 



3 



o S 



^ r^ o: 



CM 

co 



8 § 3 3" = 



CM 

§ 



g 8 



CM 



CO CO 00 



00 

co 



Oi 
CM 



00 
CM 



s 



8 

Oi 



§ 



8 I 



O 

s 



8 8 

3 3 



8 8 8 8 

t- »C CM CM 

»-« 00 *Q iO 



8 



T3 



CM 

8 



888888888 

i-iCMCMCO»©CMCMOiCO 

HC(Ji(iO«5ii(NH 



C I 



88g|g38S 

** CO ^ Oi (M — 



<"-* CM cb CO ^ 



00 CC O I 

CO CM t-. ' 



888888888 , 

rH © lO CC i— (Oi— • Oi l> 

CMCO-^iOkO^CM^ ' 



0) 



r3 



c 
>> 

be 



br 

3 



be 

P 

Td 



tJD *d 



bo 



o i 



S « 



CS 
►"5 



3 



ca 



Digitized by 



Google 



Tabel 12. 



234 — 



Ugen, som 
endte 


c s- 


00 

a 

09 

2 
PQ 


i 1 

00 


Øst nes - 
fjorden 

Svolvær 


Vaagene 
Hopen 


Hennings- 
vær 

Stamsund 
og Stene 

Ure 












1 1 







Januar 23 . . . 


— 


3 
_ ~~9 






— i — 


i 




1 
1 


— 30... 




i 


4 

7 i 6 
7t 10 


t 

r~5 


3 
25 



5 




~~8 ~~ 
12 


12 


1 
1 


1 5 

r is "" 

i 44 


28 
24 
69 


"85 

37 


Februar 6 . . . 


-s» 


— 


i 6 
i 13 


-i?- 


10 

"78 

i 8 8 




20 1 69 
56 117 
42 ,62 lb 


i 19 


25 


62 


93 


— 13... 




19 
22 


31 35 54 
25 160 il20 


58 
152 


8 
83 






98 195 | 


41 


59 i 195 
65 185 


174 


210 


91 


— 20... 


_ 48 98 ^ 


- !"SI b 


-l 4 9 

183 * 


165 


10 
98 






164 315 


, 102 


207. 235 266 i 255 i 108 


— 27... 


231 209 
_ i'141" 133 38 
i 372 380 


1 7 ° 8 
_ ll)7 8 

1 185 


94** 


56 
f98 


82 _ 
196 lo 


103 
181 8 


16 2 

108 




292 


254 


293 

-°°~17 
207 

30f 


292 


126 


Mars 5 


'322 221 ' 10 ' 81 
_ .350 8 1«1 48 120 2 181 9 
i" 680 430; 132 1 271 


180 104 ™ 
111 104 201 

395 257 


114 13 L* 1 - 2 
202 115 

329, 138 


— 12 


10 |324 „223 M 
50 ,389 ;188 


18 2' 88 10 
158 229 


!««..- S» <• 85 ,.1111 , ' 23 „ 




60 I 7201 460 


178 327 


444 266! 328 | 337 141 


— 19 


60 
107 


288 .222 -rt 
392 '.197 49 


18 i 90 
160 253 


I*,», « • «0 I 88 16 
HO 1 * 196 8 224 17 217 13 l04 3 




167 
30 
107 
137 


687- 468 1 180, 343) 434 


245 331 1 318: 123 


— 26 


278 

403 6 
687 


209 i 18 | 91 n ;i70 |O . 

Tm 48 '.*** 6 |26f n i66 l2 ° 
443 i 243! 353 395 


37 3 
170 3 

210 


87 i«' 65 mi 1H r 
231 18 227 13 i01 3 _ 

336 305; 117 


April 2..... 


30 280 . 

107 403 b 

137 689 


210 ' 18 m 87 ' 

- 50 - 14 

204 180 255 

464 203, 356 


- I35 160 34 4 
380, 198. 


90 " 
- 17 
205 i 

312 | 


57 ,J 12 
226 13 l96 3 

296 111 


— 9 


10 280 206 ! 
124 403 209 


16 „■ 90 lft 140 1Rn 35 . 
178 °37S 16 ,8» 160 l48 4 


113 13 
219 


4 - 7 13 12 2 
210 96 




134 

10 
149 


6891 466 


199 


382 373 182 345 


270 


110 

12 
o 

98 


— 16 


250 ,109 
•røo F71 


130 


84 lai 79 i25 U 2! 

232 ! 34 1144 j 


97 9 
204 ^ 




159 


630 322,' 146 


329 238 157! 


310 


267^ 112 


— 23 


"0 |l50";" 8 "TST" 
60 250 152 125 


-™ 5 3 °95 2 '-** ! a3 13 ! - 6 2 
166 28 112 206 191 |113 




60 400 188 139 


210, 153, 114| 238 237 i 121 


— 29 




"28 | 


30 ; 4 ,2 | 11 9 , |0 
40 93 i 66 ] 80 **, 21 17 46 


16 ; 6 

108 ! 64 




28 1 


70 97 68 93- 21. 17' 46 


125- 70 



Digitized by LjOOQIC 



235 — 




418 


158 


30 





383 


156 


413 


156 


29 





380 


151 


409 


151 


13 





296 


160 


309 


160 








105 


100 



Digitized by 



Google 



— 236 



Cp 




Sm 








c 




Jd 




*M 




co 








c*3 




CP 




CP 








CP 

c 




CP 




bC 




> 




CP 








•+-» 




bo 




CC 




a 




C 




cp 




cp 




•■o 




tg 

o 




o 

«4-1 

CO 




• r* 




CP 




00 




co 




a! 




co 




s 




•73 




cp 




^ 




*T3 




a> 




CO 




!-l 




1-H' 




CP 




H3 
















8 




<*-4 


• 


*S2 






t> 


cp 








•+? 




CC 


co 


CO 




-»J 




a> 






O 


a. . 




cc 




cp 






u 


.§"5 


CD 
CO 


cp 


cp 


kjell 
leiek 


CD 
S 


cp 

i 

CC 

co 


es 
co 


00 


* 


cp 


tt-i w 


o 




tH 


05 *§ 


bu 


o 


<T> 


H3 jS 




«4-1 


br 


cc 






•** 


03 -£ 




**H 


^_^ 


«li cC 




O 


CP 


cp -*^> 




l-H 




, c3 

t-4 CO 




CO 




cp 




Jm 




> bL 




CC 




O 3 




£ 




<u ^ 








► 




cp 




cc a> 
be be 




^3 




O-^S 




cc 




o ^ 




1-H 












CD CC 




5= 




^ fe 




cp 




o **- 




»-o 












**> £ 




a 




^ T3 




CP 




e 




•«•a 




.S H3 




o 




Cp 


. 


«4-1 




CO > 


co 


o 




bC 


r— 1 


h-1 












o — 


CD 






-5 *a> 


-o 


•1 






CC 


cp 




*♦- 




T3 




cc 








Oi 




<-« 




(75 




cp 




00 




> 




"c 




O 











^ 




■*^f* 


1 o: 


_ 






^h 




«* 


_^ 


1 t> 


f 


I«?irv 


r '91JB3(ai9rj 


1 1 


II 1 








] HQOlCl^æ 


s 


coHGHH^tHeow i* 


«* 




9pm*g 


i-H ri 


Oi j co 


^ 


s 

e 






| 




•raqvjfs 


l 


i 




HXÆNCi 


o 
»o 


COfHSilfH^^COOn'!^ 


«t 




-pu«iupB«a 


I 


! 




Gi 












X 




»c O ~* C r* 


CD 


co-«t^»c — i^-^a;'?© 


— 




aj9i[8ij 


00 CC CO co 


s 


^h o^ ^ ^ | <f 


iC 




c *- 


co oi co 


^ 


t-H O 1.^- 


s 




• i %å 


i i~ 


(>1 


il i :- i li- 






T3 \ -"- 










ff 

« 


pq 1 -g 5J 

1 ® r* 

g.5 


i 








1 
1 1 II 1 


i i ii i i| 


1^ 


& 


_ _L_ _ 


i 










oi x co 


co 


(M CO "+ 31 


.V. 




pu^K 


1 II ^ 


x 


ii i :* ip 


i 






-* co co 1 o 


Ol HrtJjHrtfH O 


• 




9p««ff 


1 i 


1 




a> 

fl 


J9qm[8 


■^ co co 1 o 

ill '- 1 


Ol HHe0HHf-!O 

1 1 


- 


!3 


-pu-Binpi8«a 


11 

i 


1 








æ ioh/ ' x 


O "*»Oi©CO»CiCit^ 


iC 




pu«K 


| j | ^ ,— i co 

1 ' 1 


- 1 h 






JdUIJ p9UI 


i 


1 


«j 




apajsiupn 


MIMI 


i i i i i i i ii 






ep^tjquavf) 




i 








^- -^ aq oi os 


i-l -H *H C35 i— i »— . 't 


i 




9p«Bg 


-* | <— ' 


i ! r 




e 




















08 

o 


.xaq-BifK 
-puvuipttvg 


i ^ (M 0*1 1 Oi 

i 


HH *^ os — < ^ , -t 


i 






»c»H(Mb- »e 


co ^ CC »© to ^ i t* 


-. 




piren 


.--« ji» 


II co ! to 










•4J 


i*> 


















s 


















, £ 


















cc 


















a 








1 










00 


















K 






TJ 












2 


















s 


















a> 


















_c 






"3 


, 










•r-s 

1 J3 


















' c 






0) 












fl 


































O 


















c 


i 


a> 












£ 






















su 












o 


















® ! 




































1 


<t> 


i 










T? 


















T ] 




^ 












fl 


































® 


















C 


i 


'> 












CD 


















z : 


j 


,— 
































1 


ei 




fl 


























i 
1 


£ 


c 
a 

.2 


So \ 

1 1 

CC T* 


| 


a 

TJ 

4 


w 

c 


eksviken 
eitataden 
tenk j ær . 

osnes . . . 


TS 

a 


3 
"3 

i» 

3 8 








Pi 


æ 


*Ss 


S 


<: 




£ 


NH* 


K 


x 


fe 


^ 


** 


55 




— 



Digitized by 



Google 



— 237 — 



H »Q ih (M « <N — <i 

»H Ol 



© © © © t* Ol t» © Ol Ol Ol i-t 
© Ol © Ol t 



0i©©©©OlrH© 

iooooir^r^^iooi 



•*< © © Ol t- © 
Ol ^ Ol CO CC 



OOCO^t^COCO^Oli— iCCQOH 
OiOlrHCO^rHWHVH/COOOl© 



T* Oi Ol 
050CO 
Ol »H 



æcojoo^H^oi co 
©aooit*©^**3*oi! © 



co^iohhco o 

Ol ^Ol CO lO 00 



Oi01^©010lrH01t*t^t^©© © 

00 Ol rH CO «^ i-H CO ^ CO Ol Ol O l> © 

i-l H iH OH »H H rH 



t* co cc 
CO Oi Ol 
Oi 



^•MH«HNfthl OS 
<M©0"^"*0:035 Ol 
01 CO H CO CO H t» »o 



r- t^ r^ © h*»o ! *** 

*H Oi O 00 ^r ^t , 00 

Ol HU) l> 



OlOiiO^CCiO^XCOOlOl^CC! ^i 

t* *h iH H»«lfiMJt5DN 

I -* 



«i-H 00 

) Ol 00 

> co 



l^ 00 

- I I 



I .11 I 



CO »H Tj4 HH(M| 



- ! i 



rH t~ 

I I II- 



CO CO © 00 
-. I Ol 



I I 



r^ oi co co cc t^ i oi 

I *h I II «5 



00 Ol co co 

* so i I 



I © 
00 



Oi Oi Ol CC © 

© I © I t* 



•<* © t^ © © © -* i* 

rH HlO ^ I I Ol 



I I 



* cc co oi oi i-n © 

rH CO 



CO CC Oi "* *h Oi Ol 
oi oa i i> 



copTHiocot^i^ccr-iQccop© r-» 

t> Ol rH Ol Ol Ol Ol © © l> <3< © Oi 

rH M rn »H i— I 00 



©oioo^^oi©^' r>- 

rHrHrH©C0OlOlrH. © 



Ol ■** Oi CC Oi co © 
r-l Ol CO 



li I© -*t t» © I ' 



iO©*H"^OI©l>©Oi©H/t^.©l CC 
CC Ol i-H Ol Ol Ol Ol Ol © T ^ CO I h* 

rH iH t-4 -^ X 



S32 



©^©©.©©01©, »c 



00 CO •** -^ © •*# • © 

i-H ^ rH 00 i-H I 00 

r-l . Ol 



© r^ 00 01 © © © Oi Ol © Oi © © T-< 
©00C0©00OlOli-iCO©OlXCC ( © 
CO rH i— I CC © © "<f rH "H/ «O 

co 



© rH © ^ t^rH I — 

« I I H rH © 



r-i b- Ol CO SO CO 



CO r-l r-l Ol Ol 



© Ol HT(i H 

I I Ol 



»c *h t- © oo oi *h © r>» 

Ol © CO rH CO , © 



© rH t* CO CO 


rH 


-* © 


-* 


Ol © 


© 


rH 


Ol 


© 



©Ol©©©©t>© © 
H |^ (?) JO l* »0 H ^ CC 
rH Ol rH H |X 



rH t» CO © © 00 — 

rH CO rH 'X 



rH t^ © © Ol © -H 
-H CO rH t>- 



© Ol -t "*f lO I© © 
l^ »C H JO Ol Ol 

rH ! SO 



Ol © © © © *<* Ol © © Tf Ol © © 

Ol rH rH I Ol Ol L^ "^ © 

I r-t I « 



rH Ol © © © -^ Ol © © © © < 

Ol rH rH I H00K5I 



© © © Ol t^ rH r^ CO © X © l^ 

O ^ H Tf © Ol |rHOI©Oi©©l 
•H I Ol Ol r-t 



b- Ol © 

© © rH 



© © Tt 
© "* r^ 



© t>- rj* 

Ol *H 



li 

03 



2 

SO ,£ 

•; « a> i2 a? .24 a» 
pq > > «< tt H > 



o 



sf 



' O © S fl <d 5 



li»iS1-i|ll.lfål 

© .2 © to .* ^ » 2 -s S -3 w o 
ES « o o j? « "^ o ,2 * © >.«m 

O©©©,©CC«pH0CWr35HC 



© 
be 



ØS 

© 



• © 

0) cd 

« j s 



Digitized by 



Google 



— 238 — 













"^ Ol ^H ^ Ol 


co 


*o 


Ol 




Ol 










_ 


CD Ol 




co 






35 






X^uy *aia\J3iai9T; 


1 138 * 


i 


co 


1 1 1 1 1 1 II- 






_ 


l 


OhOOh»^ 
*<* Oi l> CC *C Ol 


1 s> 


s 


t^T^OOiCOt^t^COCDOwiOiaiCOi Ol 
t*HH CO Oi— iXOI>*C»Oi— • 35 








epvvg 


00 






! 


CO CO "<t 


i CD 


t^ 


Ol i— 1 H »— 1 i— t © 






1 
i 






»H 


CO 


*"* 






jaqB^t» 


CO ^ Ol CO *C — 


"f 


Ol 


C035X35COl > »35CO*^035t»CXCC CO 








tO 


«*• 


t» 35 © »© X i-t X O b- "t »0 i— • CO 






i QQ 


-paBtnpvBa 


oi co cc 


CO 

»— 1 


Ol 

CC 


i—l i—l »H i— 1 O 








35 Ol t» 00 O *■* C 


I 
1 o 


co 


35 t* CO Ol »0 35 ^ 35 CO r- CD X X X X 
O O f-, CO *^ Ol X CD CD 35 CO 35 »C ^ ~* 
CO 35 «^ Ol CO CO CO Ol iQ Ol CC 








ajd^sTj; 




i «© 










Ol 


co 










i-H »H i— 


1 


co 


*t 








1 a» 


co oi a 


"* 


05 


Ol Ol »H »H Ol X 








i ® 2 


II II 




t^ 


1 1 1 ! 1 II II 








e 'S-S 


II II 






MMI II II 








^ ff ~ 








% 






1 


Ba: 

ned 
iner 


i i i i i i *"" 


•<* 


© 


-^ ^ Ol x -^ CO Ol 

1 1 1 1 1 1 *H 1 1 CC 






2 


1 1 1 1 1 1 




?H 


I 1 1 ! 1 i i 






>> 


^™ 














' Q 


i 






















/ 










l> CO 05 


.5 


fH 


t^ t^ X Ol »C 35 Ol 35 35 

| | | | | «ce |2 








P««K 


II II* 


x 










CC i-H co X O Ol i- 
»H iQ Ol Ol *Q O 


l> 


co 


COOliOl^Xl^COCOXXXCOCOCDi t^ 

OliOX co io ccto»ooi»o ' *- 








apwjg; 


co 


"f 








oi cc cc 


Ol 


»c 


r-i £ 










I 


l ^ 


Ol 








aaqisifs 


CO »H O © O »© CC 
i-l © 0C Ol "* cc 


i §3 


»o 

co 


CC35^l>.Qt^XCC»OXXCOCOCD 't 

Ol cc x cc *t co CO »fl oi *o x 






• 3 


-puwnpviig 


Ol Ol Ol 


o 


Ol 
Ol 

x 


i-H lO 








i 

>C Ol O »C CD l>» i- 

<<* r» -h co ao i- 


1 1- 


35C0010101013:t-i»OCDOXCC01!cC 
CD CO iH *-t i-t Ol Ol Ol ,^ 








pa^H 


I CO 


35 








00 Ol *h X 

1—1 


! 5 


Ol 

35 








jaun patu 


*C CD i-l Ol CC 


X 


CD 


0*0 Ol CO O CO 35 35 H 1^- Ol "t X 






t 


apa^snapn 


I 1 CO i-H Ol 


x 


x 


»-* 1 | rH Ol x 








ap««qua«f) 




1 






h- »C 








oi 1 cd ^ i-i a- 


*o 


co 


»0 350IOIX ^ O t» 'i' r» h» « 








apuwfj 


a: 

CC 


§ 


•^lOOl OlliCr-irfOl Ol CC 

1 *-^ , "^t 






l a 








^ 










JQqB^H 


CD 00 X r-t CO b- 

H 1 ^CCH CC 


1 f— ( 


CD 
Ol 


Tft^i-ioicc HOicft^oieot*, a 

-^lOOl Oli^^^Ol Ol c 








-puBinpB«a 


1 

_ 


CC 


x 


1 »H 1 "^ 










*• t^ o "i* '•t i> 
»o i 35 »o *4 oi «* 

1 — ^ Ol 


1 35 


■** 


01350C035 CD»Or^35l>»010l'«t X 








pu*H 


1 *-H 


CC 


OCOX i-i |X»0©OOlT-tr-iOl t* 

Ol Ol i-llrHOli-llC t* 














CC 


•^ 












.^ 


^ 


^ 






















;- 


£ 






























: c 






















TT 


ee 






























1 * 






















! bC 


x 






























s 






















«H 
































x 








'd 














x 


ff 

CC 






























5 








8 






























• 




















X 














s fc 
^ 




































ff- 














x 




































_ fcJ 














> 




































0> 














































co 




£ 














x» 
































+2 




"> 















































O 

fe 




f 
| 

I 
i 


a 

t 
a 

p 




BT 

a 

x 


3 

1? 
M 

CC 

,5 


s 

x x 


s- 
c 

PC 


c 

> 


X 

ff 
a; 

o 






a 

1— 


x 

a 
c 

a 

c 


c 


Ti u 


c 
a 
> 

"a 


a 

> 

c 


> a 
a 

« 
; a 


c 
a 


i 
i 

c- 


c 


e 

g 


c 


— 
CC 


l 





Digitized by 



Google 



— 239 — 





Oi t* lO Oi 
r-l CD iH I 
«* 1 


o 

1—1 
1—1 




© r>» t* oi oi 

ic co oi oi 

CO ^H 


x 




O t» Ol CO Ol 

iO co ^ co 
Ol o 

CO^H 


5 




CO CC 00 00 b- 

»H "** f* *H 

Ol H co co 
co <<* 


1—1 






Oi 

i-H 
i-H 




Ol Ol Ol 

1 S 05 1 


CC 
CO 

1—1 

2 

x 




00 Ol *-h Oi 

00 ^* 00 O 1 


a 

o 


10 1 10 

10 10 

2235 2543 

584 617 

2 2 


2? 
x 

1-H 

CO 

2P 

Ol 


«6 


00 !>• 00 <— i IT» 

CO "^t Ol co 
Ol "* 
Oi Ol 


Ol 

x 

i-H 


«6 
M 


X 00 

i I2 æ 1 

OS "* 00 iC 

hhOCC I 

c -t 1 

*-* 


^* 

Ol 

_ 

<■* 

s 

Ol 

CO 




o: "t ccoi 
X ^ 1 

Ol »C CO t^ 1 

-t t^ 1 

CO *H 



T 2 



a c oe *' ~ 

o o * c « 

*- ^ <k 2 c 

2 sl 8 S 

b 51 § 1 

» C C u .£ 



Digitized by 



Google 



-- 240 — 

Det gode fiske,* som indtraf i flere af de øvrige fiskedistrikter, 
medens udsigterne i Lofoten endda var misserable, bevirkede, at søgningen 
hertil blev mindre end almindelig. 

Baadmandskabernes gjennemsnitlige styrke har været: 

1904 pr. garnbaad 4.23, pr. linebaad 4.16, pr. dybsagnbaad 3.20 

1903 - — 4.59, - — 4.34, - — 3.21 

1902 - — 4.65, - — 4.23, - — 2.81 

1901 - — 4.75, - — 4.42, - — 3.13 

1900 - — 4.73, - — 4.50, - — 3.00 

Af garnbaadene var iaar den største del udrustet med smaagarn, 
til hvis drift udfordres mindre baade og mandskab. Nedgangen i be- 
sætningernes størrelse paa linebaadene skriver sig fra, at mange smaa- 
baade deltog i fisket østpaa. 

Forholdet mellem baadbesætningernes størrelse fra de forskjellige 
distrikter vil sees af tabel 14. 

Tabel 14. 





Pr. 


garnbaad 


Pr. 


linebaad 


Pr 


dybsagn 


Distrikt 










1 












1902 


1903 


1904 


1902 


1903 


1904 


1902 


1903 


1904 


S. Trondhjero» amt . . 


4.92 


5.23 


5.oo 


4.47 


4.72 


3.80 


3.91 


3.92 


3^5 


N. Trondhjems amt.. 


4.45 


4.io 


4.07 


4.80 ' 


4.82 


4.70 


3.39 


3.50 


3.23 


8. Helgelands fogderi. 


5.02 


4.84 


4.70 


4.85 


4.82 


4.80 


3.02 


3.13 


3.04 


N. Helgelands fogderi 


4.98 


4.70 


4.55 


4.25 


4.60 


4.75 


2.44 


3.39 


3.w 


Saltens fogderi 


4.49 


4.40 


4.15 ' 


4.16 ' 


4.47 


4.14 


2.61 


3.38 


3.31 


Lofoten og Vester- 








1 












aalens fogderi 


4.15 


4.21 


3.75 


4.07 i 


4.09 


3.96 


2.19 


2.56 


2.44. 


Tromsø amt 


4.78 


4.73 


4.36 


4.16 


4.23 


4.16 


2.66 


2.91 


2.71 



Til Vestlofoten ankom først paa vinteren flere skøiter og dæksbaade 
udrustede med linebrug og doryer; men da det tråk saa langt ud, før 
fisket begyndte at slaa til, forlod de fleste Lofoten efter kortere ophold, 
da etterretningen om fisket i Senjen indløb. 

Tabel 15 viser søgningen til Lofoten fra de forskjellige hjemsteder 
i tidsrummet fra 1900—1904. 



Digitized by 



Google 



— 241 — 



0> 

JD 

C3 



1 


4J 




















fl 

§ 
g 


Ci 


ac 


f-1 


•* 


« 


e» 


c 


© 




r— 


C 




^* 


CC 

Ol 


§3 


3t 


8 


1 


Å 
















i—i 


















^ 




S 


CC 


•** 


Oi 
Ol 


s 


c 


8 


00 


o 




S 


Ol 


^-< 


ta 


t^ 


t- 


Ol 


CO 


o 


1 

1 


*"* 






Ol 




^ 


kO 


^ 


00 

i-H 


** 


















1 


c 


« 


■* 




ei 




aq 


00 


© 




o 


?-* 


i— 


t^" 


CO* 


V m, 


t^ 


"* 


d 




o 






i—i 




Ol 


Ol 


Ol 


o 


1 


















i-H 


















/«o 




1 


OC 


a 


§ 


00 


Ol 


^H 


^ 


i> 




s 


*«* 


Ol 


cc 


00 


Ol 


i> 


] 


<M 


T-f 


1—1 


OC 


o 


iC 


Ol 




i—i 






CO 


1—1 


CC 


kO 


*4 


00 




-u 




















fl 


"* 


« 


"* 


<o 


a 


C9 


« 


© 




p 


oi 


»- 


co 


co 


c 

Ol 


£ 


id 

Ol 


o 
o 


i -a 


£ 
















i-H 


« 




































/— s 


3 


Ol 


wm 


CC 


t* 


Ol 


*«* 


t» 


^t 


s 


e 


i iC 


»c 


t» 


i-H 


o 


Ol 


Os 


< 


*C 


CC 


t» 


ko 


OC 


i-H 


OC 


o 




rH 






CO 


"^ 


^ 


CO 


iC 


co 

Ol 


-td 
















1 




S 




« 


« 


00 


ei 


^ 


e 


ao 




o 


Ol 


fl 


os 


t>" 




t^ 


£ 


oi 




o 






i-H 




ol 


Ol 


Oi 




* 




















1 














/-^. 




















1^ 




8 


OC 


1— 

CC 


Ol 

CO 


s 


8S 


Ol 

s 


3 






CC 


CC 


iO 


^ 


o: 


t» 


kO 




i-H 






CO 


»H 


CC 


iO 


CC 


00 
tH 




^ 




















s 


e 


w 


«o 


<N 


« 


00 


•a 


o» 




« 


oi 


Ol 


•d 


oe" 


r- 


»o 


"* 


Oi 




o 










T-« 


Ol 


Ol 


Oi 




£ 


































1 ^ 
























8 

Oi 




s 


cl 


Ol 


Ol 
Ol 


co 


co 


i 






tC 


00 


c 


00 


kO 


r>» 


' 


»H 






^ 


r-H 


CC 


IO 


kO 


a 




















-^ 




































•c 

0) 




03 










*C 


E 




TJ 

bo 








0) 


5 


CC 


0) 

TJ 

c 


a» 

TJ 
t>0 
.O 




OD 
fl 
0) 














«H 


<— 




i 








OB 


OC 


at 














s 

• 


C 
a 


a 


• 1' 


os 

i 




» 








•»-» 




x 


.2 


T 


►® 








ffi 


*C 


t: 


a> 


"3 


a 


>• 








c 
c 

s. 


c 
c 


1 




C 
«fr- 


60 

° 


cd 








a 


a; 


(X) 


<D 


at 


§ 


Q 








c 


1 


•8 

fl 


U 


C 
a 


2 


s 

c 








s 


> c 


s 


o 


"rt 


o 


u 








a 


5Z 


♦ OD 


52" 


a 


^ 


f=H 





a. 



^ « 



HH ^ 



I 



Digitized by 



Google 



— 242 — 

Tabel 16 viser forholdet méllem brugen af de forskjellige fiske- 
redskaber i de sidste 10 aar. 

Tabel 16. 



Aar 


Procent fiskere 


Garn- 
brugere 


Natline- 
brugere 


Dybsagn- 

b rugere 


1895 


26.3 
22.2 
28.9 
35.5 
43.5 
59.2 
52.5 
42.0 
37.9 
29.8 


66.7 
69.1 
62.7 
59.6 
52.0 
38.9 
44.6 
53.2 
57.8 
65.7 


7.0 


1896 


8.7 


1897 


8.4 


1898 


4.9 


1899 


4.5 


1900 '. 


1.9 


1901 


2.9 


1902 


4.8 


1903 


4.3 


1904 


4.5 



Ogsaa iaar er overgangen fra garn- til linebrug noget større end 
som fremgaar af tabellen. Flere af de indskrevne garnbaade var nemlig 
udrustet med begge redskaber og andre anskaffede liner, da især stor- 
garnfisket blev saa misligt. 

Brugen af synkenot til fangst af skrei under lofotfiskeriet er frem- 
deles forbudt ved udvalgsbeslutninger, som vedtægt desangaaende, indtaget 
under afsnit VIII — udvalgene vedkommende — udviser. 

Med hensyn til anvendelsen af de forskjellige redskaber i de enkelte 
distrikter i de sidste 10 aar henvises til tabel 17. 



Digitized by 



Google 



— 243 — 



5 



autn«tf 



uj«o 



i 



on aj 

«>£ 

> bo 

2 1 i 

o 

i-3 



UJBf) 



bfi 

<2 



oe 

OD 



3 1 ©v* aSB8Q^(T 

• bfi S 

W KA 



a 
aj 
be 



o^Bsq^d 



aujn«K 



2 ©-o 
«2 W * 






| eni^vx 



IS- 



a* be 

•g TJ 

S fl 


ttffagq£([ 


OUTH«X 


aiwo 


x 

s 


uJfosq*fQ 


u 

o ce 
H 


9uin«x 


ua«£) 


S 


irå«gqÆ<i 


o * 


auyn«K 



a.i«o 



<MOlOi»H^O»H(MCOCO 



§ 


00 
CD 






5» 


s 


0* 


5 


5 


CD 


ss 


s 




3 




g 




S 


co 


<«• 


Ol 














CO 







O&iOOiO^OlOiCDCOI^ 

ooo*oot^cD"^»ocot*t>» 



^HJMCOO^COOilGfl 



^COhCO(S<N^^^^ 



t^ t^ t^ l> 






rH iH W iH *H t-I <M 



-t-tiotDOicDiet^oit^ 

cocowuiffjHHeoweo 



-* b- Ol (M lO <M r-i 

»fl 't «5 » « 00 flO 



CD i-i 
»0 "«f 



9lC0C0t«iO(MCOQ0t«00 



CDC0C0C0»OkQ^!«»O*O 



CCOlt>-»HCO0p0pi-ii-i^ 



OCOlCDr^iOCDOaOl^C» 
CO CO CO (M i— i OJ f-t Ol 



CO^tOaOOlOiO^i-iOl 

cO"4^«(m6i^hi-i»-ioico 



^-tipco^fcD^iooj 



CDrHOiOit^OCDCOt^OQ 

-tko^cocooioicoi-ico 



i— i^tOS»— iCOCOOCOOiX 
i— (i— I 1— li— I »H Ol i— I Ol 1— • 



C0»OOI©©t^"f"f" , *'*f 

-<*C0^kO»OCD*6»O»C-<* 



SC 



iOCCt>00050-*<MCO*«t 

Oi o: Oi oi oi © Q © o O 

QOOCaOOOOOOSOSOiOiOi 



Digitized by 



Google 



— 244 



b. Leiekarle. 



Sidste rubrik i tabel 13 viser antallet af leiekarle for de forskjellige 
prestegjeld. Nedenstaaende tabel 18 angiver antallet fra de forskjellige 
fogderier eller amter i de sidste 5 aar samt det procentvise antal af 
distriktets lofotfiskere. 



Tabel 18. 





Antal leiekarle 


Hjemsted 


1900 


1901 


1902 


1903 


1904 








Mand 






Søndre Bergenhus amt 


3 1 ) 

1 

42 

74 

975 

265 

256 

1125 

38 


27 

49 

853 

201 

193 

928 

28 

2 


28 

34 

848 

185 

271 

1187 

77 




29 
27 
696 
137 
240 
795 
23 

1947 

10.6 




Nordre Bergenhns amt 




Romsdals amt 





Søndre Trondhjems amt 


9 


Nordre Trondhjems amt 


17 


Søndre Helgelands fogderi 


494 


Nordre Helgelands fogderi 


76 


Saltens fogderi 


192 


Lofoten og Vesteraalens fogderi 


703 


Tromsø amt 


19 


Finmarkens amt 




Ialt 
Procent af samtlige fiskere 


2779 

12.2 


2281 

12.3 


2630 

11.4 


1510 

8.4 



Den almindelig hyre for bevante leiekarle var i vinter fra 120 — 160 
kroner samt frit hus, brændsel, kogt mad og kaffe; med alt frit fra 
60 — 120 kroner efter duelighed. 

I de med hensyn til udbytte uheldigst stillede opsynsdistrikter 
maatte leiekarlene tildels slaa af paa eller give henstand med andel af 
hyren. 



*) Bergen. 



Digitized by 



Google 



III. Fiskeværene vedkommende. 

Etterfølgende tabel 19 viser antallet af de i de forskjellige fiskevær 
16de mars antegnede fiskere og disses fordeling ved de forskjellige 
brug o. s. v. 

Tabel 19. 



. 


"2 ! 

5 ! 


Garn 




Line 


<x> 
5 


Dybsaj 


ide 


Samlet antal 




Fiskevær 


Si : i 


3 • 


and 

mand- 
aber 


c 
oe 


Ba* 


2 \i^ * 


i| 

aj m 

•r < 




3 l' 


fl jtf £ C tJ 
<£ % PQ \U V 

« L£ fl 
25 I lo = 


S j ce io ! PQ 
* 

03 | 


8 


s-jj: 


fl *- 
fl ~ 


co 'fl 0» * 

2 * « PQ 

^ CC 

1* 


1-3 


Risvær 


247, 


60 


61 6 


418 107 


110 






665 167 


171 


5 


Brettesnes 


1019 


278 


387 6 


1302 403 


463 


15 — 


6 


2336 687 


856 


11 


Skråa ven 


931 


225 243 63 


632 171 


178 


189 21 


42 


1752 459 484 


16 


Østnesfjorden . . . 


58 


18 


30 9 


416 145 


230 


2 1 


— 


476 164 261 


7 


Svolvær 


284! 


80 


82 21 


894 249 


253 


15 - 


8 


1193; 337 343 


5 


Kabel vaag 


4451 


102 


102 12 


291 84, 84 


114 36 


2 


850 2241 224 


— 


Storvaagen 


376 


85 


85 14 


74 20! 20 


358 76 


28 


808 209l 209 


34 


Orcvaag 


40 


9 


9 — 


205 42, 44 


3 1 


— 


248 52, 54 


12 


Orsnos 


4H 
I70j 


7 
35 


7 1 


436 871 87 
357, 72 72 


1 — 


~ — 


477 94! 94 
531' 108! 108 


m 


Hopen og Kalle. 


35 


10 


4 


1 


18 


Østenfor Hen- 








1 ; 








, 






ningsvær 


361 1| 


899,1041 


142 


5025; 1380 1541 


700 


136 


86 


9336J2501 


2804 


140 


Henningsvær . . . 


438; 


90 1 90 


— 


978 1 224 


224 


66 


— 


17 


1482 331 


331 


3 


Skokkelvigøerne 





— 


— 


— 


42: 9 


12 


— I — 


— 


42 9| 12 


2 


Stamsund 


309, 


62 


64 


11 


864 


194 


206 


— 1 — 


— 


1173| 2561 270 


60 


Steine 


115: 
110 

534 


24 


39 


13 
1 


54 


11 


16 
114 


41 1 - 
49 — 


13 
3 


210| 48 68 
6431 134) 140 


4 


Ure 


23 23 


525 108 


29 


Oerne til Ure . . 


109: 126, 25 


1485 322, 348 


16 


2068| 447j 490 


95 


Mortsund med 


. 


1 


j , 


1 




| 1 

! 




Brandsholmen 


491 


11 12' 7 


463 99' 109 


— 1 — 


— 


512 110 


121 


87 


Bålstad 


104 


21, 23 


4 


1201. 2481 305 


— ; — 


— 


1305, 269 


328 


230 


Nufsfjord 


47 


8l 14 


8 


688 1411 160 






735 149 


174 


114 


Sund 


79 


25' 28 


9. 


442! 95 152 


~~ j— - 




521 1 120 


180 


15ft 


Brandsholmen til 




r— 1 




Sund 


279 


65 77 


21 


2794 583' 726 


— 1 — 


— 


3073 648! 803 


583 


Reioe 


423 i 
14 : 


88! 118 


71 


290 1 67' 67 
13 4 8 


— 


— 


- 
- 


713i 155' 185 
27 7 13 


220 


Moskenes 


3 01 5 


16 


Sørvaagen 


65 


14 14 10 


602 132 138 


— 


— 


— 


667' 146 152 


212 


Aa 







634, 129 130 








~ 


634 129 130 


241 


Reine til Lofot- 


_ 




"' 




odden 


502' 


105 137 


86 


1539 332 343 


— — 


— 


2041 437 480 


«89 


Vestenfor Hen- 




1 


: 








| 




ningsvær 


1315 


279l 34()| 132 


5818 1237 1417 


49 


— 


16 


7182 1532 1773 


1367 


Ialt 


5364' 1268 1471 274 


11821 2841 318*2 


815 136 


119 


18000 4364 4908 


1510 



16 



Digitized by 



Google 



246 



Tabel 20 viser, hvormange fiskere der i de sidste 5 aar har tåget 
nummer i de forskjellige vær, samt til hvormange der i disse er husrom. 

Tabel 20. 



Merkedi.strikt 



Raftsundet 

iBrettesnes 

■Skraaven 

Østnesfjorden 

.Svolvær 

:T£abelvaag 

IStorvaagen 

t Ørsvaag 

. Ørsnes 

- Hopen og Kalle 

• Henningsvær 

.Øerne 

Stamsund 

^Steine og Æsoen 

Ure 

.Brandsholmen og Mortsund . . . 
:Balstad 

Nufsf jord 

. Sund og Næsland 

Reine 

Moskenes 

Sørvaagen med Bogen 

Aa — Evenstad 

1 ) Ris vær. 

2 ) Raftsund og Risvær. 

3 ) Ris vær og Svelliugtm, 



Husmm til 
ialt i 



1881 I 1899 



370 

2460 

2050 

3160 

2470 

1932 

900 

740 

1660 

4810 

330 

3170 

1250 

940 

520 

1270 

590 

580 

830 

550 

330 



i 



2200 

3241 

3278 

2370 

2768 

908 

510 

1776 

5548 

330 

4644 

1618 

1220 

1007 

1710 

1090 

1030 

1457 

395 

712 

719 



An tal fiskere tåget nummer 



1900 , 1901 I 1902 , 1903 

! I 



1904 



1345 



367») 
881 



309*) 1040 
1116 672 



1358 


862 


948 


193 


323 


707 


1326 


667 


2701 


807 


633 


912 


1108 


988 


1041 


267 


199 


270 


509 


523 


521 


606 


663 


1005 


2560 


2157 


2768 


65 


63 


28 


2464 


1235 


1847 


653 


514 


531 


1164 


983 


1007 


1238 


903 


1066 


1943 


1781 


1887 


1196 


1170 


1134 


841 


620 


509 


1341 


1187 


1039 


148 


125 


80 


793 


804 


753 


811 


907 


875 



1234 
672 

1117 
775 

1125 
295 
600 
720 

1765 
37 

1555 
392 
780 
609 

1450 
761 
372 
784 
53 
665 
804 



665*) 

2336 

1752 
476 

1193 
850 
808 
24$ 
477 

531 

1482 

42 

1173 

210 

643 

512 
1305 

735 

521 

713 



634 



Digitized by 



Google 



— 247 — 

Belægget procentvis i de forskjellige grupper af vær fremgaar af 
tabel 21. 

Tabel 21. 





1900 


Fiskere indskrevne 16de mars 




Strekning 


1901 


1902 


1903 


1904 


Raftsundet 


Procent 
33.1 

11.3 

J9.i 

22.9 
13.« 


Procent 
2.0*) 
30.9 

11.6 

15.1 
24.1 

16.3 


Procent 

40.0 
12.0 

14.8 
19.9 
11.9 


Procent 

6.7 

39.4 

9.7 

15.i 

17.4 
12.7 


Proceut 

3.7») 


Brettesnes — Hopen 


48.a 


Henninsrevser 


8.2 


Øerne — Ure 


11.5 


Brandsholmen — Sund 


17.i 


Beine — Lofotodden 


11.8 



l ) Bisvær. 

*) Baft8undet og Bisvær. 

*) Bisvær og Svellingen. 

Om rorbodernes og logihusenes antal henvises til tabel 



Digitized by 



Google 



— 248 — 



Tabel 22. 









Rorboder < 


3g logihuse 










Rorboder tilhørende 




Logihuse 


W 5 


Sted 




00 


0) 

i 

< 


12 


u 

* ~ f— 

S 5 S 

Sc* 

3 * £ 

1800 



1704 
160 

1600 
12 

1684 

1788 
350 
300 
405 
760 
800 
200 
480 
630 

3500 

250 

80 

3888 
220 
968 
240 

1054 

1094 

1852 

1065 

215 

830 

486 

305 

636 

370 

795 

850 

150 

31521 


c 

< 


u 

s 2 c 

3 « S 


Østnesfjorden 


75 

129 

12 

132 

20 
101 
30 
29 
40 
68 
75 
15 
39 
68 
20 
19 
7 
238 
19 
70 
20 
83 

70 

152 

103 

21 

81 

47 

30 

64 

32 

63 

85 

15 

2072 


28 

36 

2 
1 
23 
29 

7 

1 

140 

1 
1 
9 

3 

11 
11 

1 

1 

— 
5 
10 


2 ■ 105 

~~ i ~~ 
24 189 

- 12 

1 135 

- ' 1 
28 i 71 
13 143 

2 39 


11 

12 
18 

2 
72 

2 
16 

7 
- 

1 

1 

13 

17 

4 
7 

10 

2 
6 

^ 
5 
5 
2 
3 

"l 
1 

296 


1284 

200 

180 

40 

1000 

90 

200 

156 

15 
48 

275 

756 

80 
170 
166 

66 
70 
140 
36 
70 
12 
17 
80 

30 

28 

5209 


3084 


Brettesnes 


200 


Skraaven med Gulbrandsø.. 
Skjoldvser 


1884 
200 


Svolvær 


2600 


Osan 


102 


Kabelvaag 

Storvaagen 

Ørsvaag 


1884 
1944 

a5o 


Kjøndvik 




30 


300 


Ørsnes 


90 

1 
4 

1 

8 

12 

5 

2 
3 
4 


40 
68 
75 
15 
39 
68 

250 

20 

9 

251 
19 
73 
20 
84 

89 
175 
108 
21 
81 
50 
31 
97 
37 
77 
.85 
15 


405 


Hopen 


760 


Kalle 


800 


Guldvigen 


215 


Festvaag 

Sanøen og Skaten 

Henningsvær 


528 

630 

3775 


Skokkelvigøerne 


250 


Valbergøerne 


80 


Stamsund og Svarholt 

Æsøen 

Nedre Steine 

Øvre Steine 


4644 
220 

1048 
410 


Ure 


1220 


Brandsholmen, Mortsund og 

Sandsund 

Bålstad 


1160 
1922 


Nufs fjord og Stremø 

Næsland 

Sund, Møllerodden og Solø . 
Havnø 


1205 
251 
900 
498 


Olenilsø, Sakariasø og Topø 
Reine 


322 

716 


Moskenes 


370 


Sorvaagen med Bogen 

Aa og Tind 


825 
878 


Evenstad 


150 








Ialt 


320 


200 | 2592 


36730 



Digitized by 



Google 



— 249 — 

Fra flere fiskevær indberettes, at priveter til rorboderne er opførte; 
men denne for sundhedsvedtægternes overholdelse paabudte og nødvendige 
foranstaltning staar endnu tilbage paa mange steder. Specielt nævnes 
Skraaven, Svolvær, Kabelvaag, Sund og Reine. 

I Ørsvaag og Hopen skal rorboderne tildels være i daarlig stand. 

De i flere tidligere beretninger fremholdte krav om udbedring af 
drikkevandforholdene i Skraaven, Kabelvaag og Henningsvær gjentages 
paa det sterkeste. Paapegede muligheder til afhjælpelse af vandnøden i 
disse fiskevær anbefales undersøgte og arbeidet iverksat snarest mulig, 
da derværende gamle brønde selvfølgelig bliver daarligere for hvert aar 
som gaar. Ogsaa for Eeine klages over utilstrækkeligt og mindre godt 
brøndvand. Mølleelven dersteds foreslaaes oprenset og tilbygget en rende 
for vandfyldning, et arbeide, som formentlig ikke bliver særdeles kost- 
bart og hvortil væreieierne skal være villig til at yde bidrag. 

Tilsyn med vandspringene i Stamsund er høist paakrævet. Der 
foregaar nemlig misbrug, som i frostvintre kan bevirke vandmagel. 

Omstaaende tabel 23 oplyser om det procentvise forhold mellem 
belægget i de anførte værgrupper og det i disse opfiskede parti. 



Digitized by 



Google 



250 — 



co 
'Vu 

c3 







1 




o 












•H x 




3 

35 


1«IÆ ' 


o 




5 


CC 


X 


cd 


cd 


d r-* 

iO CC 






















i—i 




. 


00 


c* 


QC 


■c 




CC 


a» es 


• 




wansrj 


■4J 

o 


cd 


5 


X 




i— ( 


^ 


^h 3: 
iC CC 










es 


» 




«3 


O 


« 


o m 


1 


CO 


TOll 


*2 
o 

Pu 


•«* 


oi 
co 


a. 


3: 


Ol 


cd 


co i- 


a 


s 




































3 


^H 






t* 




e* 




^J 


t» 


1 ** 


P 

> 

cp 




9J93I8IJ 


O 

p- 


id 


35 
co 


o: 






oi 








7" 


oe 


w 


■* 


ac 




» 


r4 IO 




181,1 


■4-* 

p« 


O 


3 


i> 


^t 


oi 

r-t 


co 


oi d 


.* 


Oi 




















ti 

cd 


s 




































o. 








oP 












o 






-£ 


^ 


o 


c 


ac 


e» 


a 


■« « 


■4J 




9J93|8!£ 






3 


O 


5 


ai 

© 




^H CC 

æ © 










■* 


Cl 


e* 


o 




rø.1 


1 i 

-*• 


C 


00* 

1— ( 


-* 


S 


CO 


»o* 


X l^' 

^ CC 


1 

- g 


1— 1 




















o 

35 





























05 


*"* 


« 


-*> 




« 


r* 


_ 


03 


o» yo 


» 




9jai(8ij 


O 
P« 


o 


d 




id 


H* 


xf 


oi >c 


1 








co 




*— 


Ol 




CO >C 




__ 








e* 


CC 


ec 


iO 


« 


V = 


00 




vu 


i, 


i 


«-H 


o* 


X 


S? 


co 


3 É 


a 

CP 


2 
5 







































*■* 








*H 


o* 




e» 


«o 


r-t © 


s 




9J9^KIJ 




l 


CO* 

co 


r- 


o: 


oi 

Ol 


cd 


cd »c 

CO Æ 






^ 


*© 


00 


« 




o 


æ 


OD © 


1 


35 


1 8 !tf 


CP 

a. 


^ 


Ol 


»c 


O 
Ol 


g 


*t 


35 t" 
Ol CD 


© 


x 


! 










- 


- - 
















. x 




























oe 




«C 


■a 


0» 


e* 


es * 


> 




aaa^sij 




oi 


^ 


"t 


f- 


t»* 


cd 


d x 


p 










CO 






*■* 


'^ 


CO ^ 


o 
p 











c% 


iC 


i> 




»o 


« eo 


a, 




røa 


cl 


i 


l> 


f- 


t* 


X 
CO 


ai 

Ol 


L-* id 
X 


♦a 


X 




















CP 


35 




















ft 


X 






















1-H 








OD 




t» 


te 


A 


ao i-i 






9J93J8IJ 


o 

a. 


i 


^ 


iC 


i—i 


f" 


d 


»--* cd 

ao x 








« 


et 




t* 




l^ 


rød 


o 

p< 


O 


ai 


Oi 


X 

Ol 


d 

Oi 


- 


S S 




at 

00 


— 




































^^ 






»o 


» 




« 




ac 


^ »o 






9.19^61^ 


ts 


oi 


3? 


^ 


et 


oi 


d 


ai x 

"^ CC 








































T3 




38 > 






















> * 












q 






S 


c 


£ ti 












CP 






X 


a> 


bo c 






s 






o 






1 




.£ c 






2 

1 




+3 


a 
1 
s 


> 




c 

(V 

S 
3 


o 

■»^ 

o 


P c 

a fe 






S 




p 

a 


a 

at 


c 

c 
a 


^ l 

i 

03 


co 


1 

CP 

.5 
'S 


o **- 

<P c 
S cu 
cp *; 

m a. 










Q3 


« 


E 


C 


t PQ 


tf 


CL > 



c3 



C 



s 



c 

CP 

> 

C5 
cS 
fc- 
-X 
CO 







cp 






bC 






c 
























o 






> 






<n 






a 






a> 






fcø 






c 












c 






Jtf 






e 












*> 






CC 






c8 






ctf 






p- 






•_ 






O 






HD 












«J 






««-! 






*a TS 






Qj C 






^ 3 






;•* ao 






cC S 


















* « 






o 






^3 b 






8 


















a 






5 "S 






«> C 






Sr cu 


> 


a 

CP 


co 


.2 


p 
Pl 


.2 § 


CP 


CP 

> 


oldsv 
Hop 


-3 


o 


~fl cu 




hl 

æ 
>• 


*~ co 


« ri 


5 




^ér 


sr 


D 
synsdist 



Digitized by 



Google 



— 251 - 



JD 



«V 


00 X> CO CO ^ <N t* ** »OOI500^^fl50CiH 

HiMCOHCOCOHt* 


»0»0 O tOtO iO »OiO OO^iO 

III 1 1 II- 1 1 I--1- 1 


1 

| u9S«B.\aeg 


OiO kO»C iC »C h« kO »0 >C 1^ 'Æ 

nr iii i i i i- *-«-§- i 


1 s8(rø?[6o;H[ 
! auiag; 
1 pang 


1 1! 1 1 II 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 


CO X X O 00 Oi iS 

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 II l rø 2 r-S 1 


1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 s 1 1 1 1 1 æ 


p.iofjsjnx \ 
pBjstKg: 


1 1 1 1 1 1 1 1- II 1 1 1 1 1 1 1 1 1 I* 2 1 


iO » iO ii MO iC o 

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 ~ M s ~ \ i 


trauiioqspmug; 
So putus^oj^ 


1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 II 1 II 1 i 1 1 1 


II 1 1 II ! II 1 1 1— 1 ~~ II 


1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 5 1 1 '~ * 1 1 1 1 1 1 1 1 


; punsrmng 


-^ :© t* »o *- -r 

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 I-"- 8 ' 1 1 


aU.I9øSlA|03I?(O^g 


II 1 II 1 1 I 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 II 


aasAsSaiuuan 
aip?3I So uecIoH ' 

S3U8.10 

#BBAS.IØ 
U9SrJBA.10)S 
^BBA^q^X 

Jfl8A]0Ag 

uapjofjsaujsø 

a9ABB.I3(g 


. * æ - 1 1 1 1 1 1 1 1 1- i I22S I 


1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 l æs 1 1 1 1 l g 1 


1 II 1 1 1 1 1 1 J 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1* 1. 


111111111*1111*11111111 

~~~ -£> ^r« <yP »o co - 

1 1 i i- 1 1 1 1 1 I 1 1 *S 1 II II 


co »o ;© co co co 

1 1 1 1 1 II 1 1 1 l"l III II 
1 1 II 1 1 1 1 1 II 1 - 1 i- 1 II 
1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 II 1 1 1 1 1 1 1 1 I 10 1 

_ __ — ^,— ^|"^50~ CO CO ~ "■+ 

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 IS* 1 - II II 


80U89^9.Tg; 

j lapunsijug; 


i i i 8060 1"* 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 

II 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 


Fra hvilket 

prestegjæld 

eller by 


:f r j : g : g g J : -s : J : : S : g> : : : : 

- ^ - -5 S (i i y « O O 5 K .5 3 U 4) li - o> .21 o> ® 



Digitized by 



Google 



ihmumæiix 



— 252 — 

a c x ^ 3 22 » i~ 4 « æ ^ § « *i ^ 2 2 - *i g § ^ £ £ s 



«V 
uaJomiAjøg 

pung 



© »o *o -t to ic c 

»c a: «o^c © © co~~~©~ 



i i 



»C -t Ol 
I Ol Ol 



I , 



pBjspig; 

uamionspuuja; 
So punsjjoj^ 



9O104S 

pUl18Ult2}g 

auaaoåjAid^ojfg 
aæAsSuiuuau 

£v«a&iø 
ua#m?A.io:is 
JåteuAiaqi}}! 

.læAlOAg 

uap.xof'jsau)yø 

89ust)4^eag 
japunsjjutf 



© i^. x 

i Mx i i 

x ^t~© »C _ Ol 

- I 

• tC '■+ x~© 

-<t ! CO «- 



" X 



I I 



~+ x 

- i 1 - I 



I » I 



I I i 
I I 



li-; 



i i i 



! i i 



i" i 



i i 



«I | | i*» |- 



i i , i 

es ti ?i 



c 

æ I I 



© X åC o O iO 
^ CO 35 I 



CO *c t^ 



x "f £ 



co »-■ 
CO *-i 



I I 



© i^ i © © 



I re I! 



I I 



S 



; • i 



x co x •<* 

~ -* I 



© "t as -<* at © co co »o © 

i i- i-*" 5 i i i-i2 



i i i i i i i 



i^ os i^ »c oi 

i oi-, i 



I I I I* I 



t: t oi "j ~ -* co x co es f ~ic co -<* 



I I 



X L^ CO 

-"III 



CD © UT f-< © l> OS I 

*C CO Ol CO Ol I 



111111111*11 |5§S l x$ mm; 



o 

fa 



~* © D 



. . ei 



c: S c 



c a» 

1 &lsT 




Digitized by 



Google 



— 253 



*■* 00 Q © i-l CO *•* Ol 00 co co Oi 50 Oi *C ^h 
WO»»^ Ol CO CO CO Ol »C Ol 



II I I 



I 



- I I 
« I I 



I I 



I I 



Ol 

I* 



^t co 



I I- 



(M CO CC 



CO O 
Oi 



I I 



~X Oi 
OC CO j 00 



1 1 I I 



x ic co co 

H I Ol 



12 I 



I- 00 CD IQ 

i i i «a- i 



s 



I I 



l s I I I I I 



32£- 



co co co »o 

»0 OS i— i "^ 



O N t ifl O »C ^ 
CO i-t tO — « l> Ol I 



t> »0 CM < 

2 l£å< 



> CO X l^CCOOiCOCO 
i i-i X I C^Xmh 



o 

Ol 



CO *-* CO Ol 

co oi oi *-* 



5" 

~co~ 



xcct- co 

•* I rH 



co "** Ol Ol t^ co co " 

I I CO X »-■ Oi tO 



oi -t x co 

æ i" I II 



Oi ** 

a i-* 



I I 



g P et 



s 



11 
É.fe 









hi æ 

& 1> CC 

o> ei 



Digitized by 



Google 



IV. Fartøierne vedkommende. 

a. Ankomst og afreise samt flytninger inden 
opsynsdistriktet. 

De fleste kjøbefartøier ankom i løbet af februar. Antallet, der var 
mindre end vanligt, naaede sin høide omkring midten af mars. Søgningen 
var hele tiden størst til Østlofoten, særlig til Brettesnes, Risvær og Svel- 
lingen. Til disse steder flyttede ogsaa flere af de i vestligere fiskevær 
stationerede fartøier sidst i mars og først i april. Enkelte fartøier fort- 
satte nordover til Finmarken allerede tidlig paa vinteren, da derfra be- 
rettedes om gode fiskeudsigter. Fremover april maaned flyttede endel 
til Røst, medens de fleste afseilede til hjemsteder og tørrepladse efter 
hvert de blev lastede eller med delvise ladninger. 

Der indtraf intet forlis eller havari under opholdet i Lofoten, heller 
ikke paa reiserne, saavidt vides. 

Tabel 25 viser antallet af kjøbefartøier ved hver uges slutning i de 
forskjellige opsynsdistrikter. Tallene i næst sidste rubrik over dele- 
stregen betegner antal fartøier østenfor, under delestregen vestenfor og 
efter denne i Henningsvær. 



Digitized by 



Google 



— 255 — 



Tabel 25. 



Ugen, som 
endte 



Januar 23.. 

- 30.. 
Februar 6. 

- 13. 

- 20. 

- 27. 
Mars 5. . . 

- 12... 

- 19. . . 

- 26. . . 
April 2. . . 

- 9. . . 

- 16. . . 

- 23. . . 

- 29. .. 



Kjøbefartøier tilstede 



«do 

to 

o 



c *• 



S c S 1 S I 
a> au ■ Sq i 



O « O .S 

• - x I c 



£ fl 



► CC 
CO > 



IS 

1. ^ 



10 
35 
43 
34 
30 
29 
16 
6 



I 



8 12 
10 i7 

-| 12" 24 

! 

— 15 42 

6 23' 52 



J 



9|26 

1 

9 



46 



23 45 
2341 

i 

28' 32 



— i 23 28 



æ[i8 

13 12 



14 
18 
'21 



43!20 



17' 25 
13 23 



I 
4i 4 

il— ■ 



2 

9 
12 
14 
13 
16 
20 

23| 5 

i 

22| 5 



&l 



4| 3 

I 

«| 3 

6| 4 



28 21 
I 
19 



> 


Tilsammen 


OD 




~ 


-».- , 


3 




5 = 21 

16 ° ~ l 


6 


43 


6 


64 
- 3 -16 = 115 


8 


83 

38 16 = 137 


?! 


145 

T -20 = 208 
4o 

209 . 



9 
2 9 



49 28 

?%* 

o4 

181^ 

- V 28 
o4 

* 8 8 f0 
53 28 

o4 

-> 



286 
287 
263 
269 
244 
226 
191 
128 
37 



Antallet af kjøbefartøier ved hver halve maaned i de sidste 10 aar 
Til sees af tabel 26. 



Digitized by 



Google 



256 — 



Tabel 26. 









Antal kjøbefrtrtøier 


tilstede 




Maaned 


Tid 


| 




















1895 1896 


1897 


1898 


1899 


1900 


1901 


1902 


1903 18U 


Januar. . . 


Midten 


15 — 


18 






_ 






— — 


Februar. . 


Begyndelsen 


190 


70 


160 


30 


70 


100 


60 


26 


51 21 




Midten 


340 


260 


270 


200 


180 


200 


110 


160 


100 115 


Mars .... 


Begyndelsen 


620 


695 


450 


420 


350 


300 


240 


300 


147 m 




Midten 


744 


747 


635 


550 


422 


360 


280 


350 


303 2*7 




Slutningen 


680 


500 


590 


450 


400 


381 


300 


300 


378 2»H 


April .... 


Slutningen 






















af Iste uge 


590 


440 


500 


380 


340 


299 


280 


260 


348 : 22<i 




- 2den „ 


330 


350 


320 


290 


200 


216 


180 


160 


212 191 




- 3die „ 


250 


100 


130 


100 


72 


85 


44 


90 


130 138 




- 4de „ 


75 


— 


-- 












32 37 



Opgaver over de tilstedeværende fartøier 16de mars foreligger i 
tabel 27. I denne er, foruden kjøbefartøier, medtaget logifartøier og 
fartøier i oplag. 



Digitized by 



Google 



— 257 — 

Tabel 27. 

Fortegnelse 

over kjøbefartøier optegnede i Lofoten den 16de mars 1904. 



By eller fogderi 



o 

M 
3Q 



fl* 

, 3 

I 0Q 



bo 

a 

b£ 

i-s 



Samtlige 
fart eiers 



fl 



'c 

•4-» 
I» 

PQ 



bo 

'&„ I 

* fl ; 

^ .~, bo.- 

a) ! a « 

S 5 fe 

QQ * co 



Gjennem- 
snit af 



,PQ fl- 






0) 



1.3 

'f 
>3 



A. By. 

Kristiania 

Bergen 

Aalesund 

Kristiansund 

Trondbjem 

Stenk jær 

Namsos 

Bodø 

Narvik 

Tilsanimen 



B. Fogderi. 

Sondhordland 

Hardanger og Voss . . . 

Nordmore 

Fosen 

Inderøen 

Namdalen 

Søndre Helgeland 

Nordre Helgeland 

Salten 

Lofoten og Vesteraalen 
Hen j en og Tromsø .... 

Tils ammen 

Fra landet ialt 



1 ! 8 



ni - 

3 — 
151 — 

7 , 7 

1 - 

2 — 
39 7 



8 — 

lai — 

o| — 

13, 4 

2 5 

1. — 

16 13 

2l 2 

63 3 

6l 2 

4| - 



16 133, 29 



1 I 17 22 172 36 



1 

13 

4 

23 

14 

1 

3 

1 





6 


66 


6.0 


75 


729 


5.8 


22 


210 


0.5 


116 


1231 


5.0 


71 


702 


5.i 


5 


46 


5.0 


14 


166 


4.7 



541 5.o 
1041 4o 



1 62| 322, 33081 5.2 



I 



14 
15| 

26l 
7 

4i 
38 

4l 

81 

18] 

— 5 



2 

7 

12 



72 

76 
31 
106 
38 
14 



731 
301 
968 
371 
100 



148 18071 

17 135 

342| 3178 

61 674. 



22 



180 



0.1 
5.1 

5.2 

4.1 

5.4 
3.5 
3.9 
4.3 

4.2 

3.4 
4.4 



31 : 218 927| 9220 1 4.3 



32 , 280 1249, 12528 4.6 



66 , — 
56 1 — 

53 i — 

54 ' 1 
50 1 
46 , — 

55 I — 
54 1 — 

_52 •' - 

53 i 2 



55 
49 
50 
37 
53 
25 
48 
34 
39 



1 

3 

2 

12 



37 13 



36 



l 



42 I 32 



45 , 34 



Det gjennemsnitlige antal kjøbefartøier fra de forskjellige byer og 
fogderier i de sidste 5 aar lindes anført i tabel 28 og tabel 29. 



Digitized by 



Google 



Tabel 28. 



— 258 — 



By 



Kristiania 

Stavanger 

Haugesund 

Bergen 

Aalesund 

Molde 

Kristiansund 

Trondhjem 

Stenkjær 

Namsos 

Bodø 

Narvik 

Tromsø 

Fra by erne i alt 



Fartøier tilstede 



1900 



1901 



1 
1 

27 
13 

36 

18 

2 



110 



17 

8 

23 
15 



2 
68 



1902 



31 
6 

35 
15 



2 
94 



1903 



22 
9 

42 

13 

3 



__1 
92 



*1904 



13 
4 



14 

1 
3 
1 
2 



f __ 
! 62 



Tabel 29. 



Fogderi 



Sendhordland 

Hardanger og Voss 

Nordhordland 

Sogn 

Søndmør 

Bomsdal 

Nordmør 

Ørlandet og Fosen 

Trondhjemsf jorden 

Namdalen 

Helgeland 

Salten 

Lofoten og Vesteraalen 

Senjen og Tromsø 

Fra landdistrikterne ialt 



253 



Fartøier tilstede 



1901 



13 

18 



6 
31 



1902 



1903 



3 


11 


3 


• 


50 


52 


78 


83 


20 


24 


3 



5 




225 



248 



48 

84 

22 

2 



222 



1904 



9 


12 


20 


8 


— 


1 




1 


7 


8 


32 


26 



14 
15 



6 
26 



42 

81 
18 
_5 

o ~i 



218 



Anm. Tallene over stregen angiver bygdefarernes antal, under kjøbefarteiernes. 



Digitized by 



Google 



— 259 — 

Tabellerne 30 og 31 viser fartøiernes antal i de forskjellige fiske- 
vær 16de mars 1904 og deres procentvise antal i de sidste 5 aar. 

Tabel 30. 







Antal fartøier 


tilstede 


den 16de mars 1904 






£> 


u 








a ff 
• •3. 




Fiskevær 


g 


t- 0) 


a 

55 


* 

^ 


1*1 s 


fartøi 
øi i o 


c 

•< 




A 


O 






tr i 


"5d"C 








TO 






a* 

•-3 




$* 




Raftsundet 1 ) 





3 


__ 


25 


6 


3 


6 


43 


Brettesnes 


1 


4 


4 


17 


5 


3 


10 


44 


Skraaven 


— 


1 


3 


11 
1 


2 


7 


1 
1 


25 


Østnesfjorden 


2 


Svolvær 


— 


2 


9 


28 


3 


3 


3 


48 


Kabelvaag 


~ 


1 


— 


4 


— 


1 


— 


6 


Storvaagen % . . . . 





3 


2 


8 
23 


2 


1 

1 





9 


Ørsvaag 


31 


Ørsnes 


— 


— 


— 


5 


— 


— 


— 


5 


Hopen 


^_ 








7 











7 


Henningsvær 





1 


_ _ 


17 


« 


4 


2 


30 


Stamsund 





1 


— 


10 


2 


2 




15 


Steine 


— 


1 


— 


2 




3 


3 


9 


Ure 


— 


— 


1 


1 
1 
5 
2 


1 

3 

1 
3 


2 
1 


2 

2 

1 


7 


Mortsund 


1 


Bålstad 


10 


Nufsfjord 


4 


Sund 


4 


Reine 





— 


— 


2 




— 


1 


3 


Sørvaagen 





— 


— 


3 


4 


2 


2 


11 


Tilsammen 


1 


17 


19 


172 


38 1 33 


34 


314 



*) Risvær og Svelungen. 



Tabel 31. 



Strækning 


Kjøbefartøier tilstede 16de mars 


1900 


1901 i 1902 


1903 1904 


Raftsundet 


pct. 1 pct. 

- i 1.6 

29.4 34.6 


pct. 

0.8 

79.7 


pct. 

9.2 

54.1 

11.6 

15.0 

5.1 

5.1 

63.8 

25.2 


pct. 

13.2 


Brettesnes — Hopen 


57.» 


Henningsvær 


12.9 i 17.6 5.s 


lO.o 


Øerne — Ure 


19 6 19.6 

29i ' 19.1 

9.i i 7.7 

29.4 1 36.i 

57.7 46.3 


6.6 
4.6 
2.6 

80.6 

13.7 


9.8 


Brandsliolmene — Nufsfjord 

Nærland — Lofotodden 

Østenfor Henningsvær 


4.3 
5.3 

71.i 


Vestenfor Henningsvær 


18.9 


Antal tilstede i Østnesfjorden . . . 
Antal tilstede i Raftsundet 


— 


5 1 ) 


2 
3 1 ) 


21 
29 


1 
372) 



*) Risvær. 

2 ) Risvær og Svellingen. 



Digitized by 



Google 



— 260 — 



co 

-2 

G 







co 



TJ 



OD 

T3 



bi 

'2 

•4-* 

VI 

IS 



cu 
o 
o 



'tJO 



to 

O 



ro 

r— i 







8110} 


1 


.0 


_ O 


co 


Ol 


^4 


-v 


Oi 


x 


IC 






x Sipiusmaucidfå i 


lg 


co -r 


»c 


CC 


»c 


^ 


t 


•^J* 


-t 






1 


f 




















— 1 IO 


»o 


»o 


-f 


CO 


Ol 


-* 


i 

Ol 






%l*l i 


r* 


iO CC 
t» co 


Ol 


£ 


8 


co 


co 




1 • ' 


« so 


A 





e> 





eo 


^ 


03 






1 o 


O 


Ol O 


— « 





Ol 


CO 


O 


Ol 


-H 






OP CL 
























-M i 
























*s 
























i 
























■* -s 
























co * 


0> 


— 1 l^ 


CO 


»o 


t^ 


x 


iO 


x 


co 






i o 


L— 


05 CO 


CC 


-^ 


"t 


co 


co 


co 


co 






1 <; 


co 


eo iO 


so 





eo 












1 . 1 * 


1 


1 


1 


1 








cl 


O 


O O 








O 


1 


1 


1 


1 


























n 




Ol 


Oi cc 


Ol 


Ol 


^ H 


1 


1 


1 


1 




08 


^ w i c • 












1 


1 


1 


1 




S 


1 1 < 






















0> 

co 


08 


c 


CM O 


^ 





CM 


eo 





*, 


w 




o5 O ' 


Tf 


"* »o 


^ 


CC 


CO 


««f 


*o 


co 


CO 




^ 


bo h ' Cu i 
























50 | © 










































o> 


8 -^ 


3 1 


s 


t>- »c 


00 


an 


Oi 


Ol 


co 


Ol 


X 




-*-> 


•■» 


W 


os 


t^ 


CC 


»C 


Tjl 


iO 


"*■ 


co 


© 


r5 






a 


^4 


^ 
















•0 


■** 






«4 




















5 


k> 
























0) 






00 


00 eo 


«0 


00 


«* 


O 





eo 


*" 


. — 


® 







«D 


lO t>» 


x 


^ 


-^ 


OS 


s 


X 


«-H 


» 


u 




»c 


»C iO 


»c 


»o 


»o 


IQ 


»c 


co 


ce 


-<-> 
























3 


bo 




















Ol 


.5P 


3 


»o 


Oi ^ 


co 


co 


x 


co 


»c 


co 




*-4 


— 1 cc 


04 


co 


Oi 


r^ 


s 


x 


l> 


.z 


a 




c 


"** 


-* co 


co 


Ol 


^H 


^^ 


^"* 


^^ 


,,J 


< 




^ 1 




















3 


























c 
































• 





CO CM 


t". 


t» 


tO 


CM 





co 


ao 


^ 




! O 


t» 


l> l> 


co 


00 


X 


X 


l^ 


X 


CC* 






























Q. I I 




















T. 




55 


3 1 


©I 


t>- CC 


r* 


r* 


_ 


Tf 


*f 


CO 


Oi 


X 






c 


»o 


iO "** 


co 


co 


CO 


Ol 


Ol 


Ol 


*"* 








« 1 


1 


























CM 


l> CM 


co 


CM 


^ 


>o 


00 


eo 


^ 


% 




b0 ~ 




O 


00 00 


r» 


X 


l> 


»c 


»c 


t^ 


CC 


> 




æ cp 5 | 


i-H 


















U 






















c 




*i * ry 
























' CC 


»o Ol 


oi 


»o 


CO 


CC 





CO 


t» 


90 




i l ~ 


CC *c 


** 


co 


Ol 




Ol 


Ol 




ac 






! 


os 


CO €M 


^ 


d 


co 




^t 


co 


eo 


c 




^ 
æ 


1 










O 


1 


^-1 


O 


O 


i^ 




M 


Oi 




















v 




w 






















— 




c^ ' J 




















cv 




c 


5 


-^ 


O 00 


co 


iO 


Ol 


1 


»o 


Ol 


1— t 






fi 


-^ , 


1— t 


■" 
















5 
























u; 


i 






















& 








































































*** 














































































* 






















* 




















— 


i 


< 1 


: 


















< 




1 


,c : 


CC l> 


00 


05 


8 




01 


co 


-t 








Oi 


Oi ot 


3: 


OS 


O 



















1 2 


00 x 


x 


X 


os 


Oi 





X; 


XI 





Digitized by 



Google 



— 261 -r- 



b. Handel» 



Tabel 33 giver oversigt over handelen fra kjøbefartøierne uclenfor 
indkjøbet af fiskevarer. 

Tabel 33. 





2 
a> 

s 

CD 

to 

a 

OD 


Anta! fartøier med handel 






Varernes art 




Hjemsteder 


2 
t 

P 
oi 


Kolonialvarer 

Almindelig 
krambodhandel 


a? 

0.0 


t 

> 

4) 

fe 


a to 

•a o 

3 § 

q> Sv 


« • 
s 


i 


o 

0» 

ev 

u 

o> 

J- 

> 
8 


09 

U 

> 

*5 


Sondhordland 


14 
15 
13 

4 
23 
14 

7 
26 


2 

1 — 


3 
1 


1 


_ i _ 

2 1 1 


1 

1 
3 


2 

5 
1 
4 
4 


2 

1 
2 
1 
2 


-1- 


Hardanger 






Bergen 


2 

1 
2 
4 
1 
4 








Aalesund 




Kristiansund -. 


! 


Tiondhjem 




— 1 


Inderøen 


3 
5 

1 
5 




Fosen 


— 


— 




i 


Søndre Helgeland 

Xordre Helgeland 

Salten 


38 ! 12 

4 3 

81 12 


2 
2 
7 


2 
3 


1 
1 


3 
1 

6 


1 
1 
1 




Lofoten og Vesteraalen . . . 


18 6 


- 


5 1 


i ! i 




Ialt 




50 


20 


7 


5 


12 


5 


16 


22 


3 2 



Handelsfartøiernes antal var i de foregaaende fire sidste aar hen- 
holdsvis 42, 32, 27 og 34. 



17 



Digitized by 



Google 



V. Andre næringsdrivende. 

(Ved opsynschef Johan C. V. Fleischer). 



Tabel 34 viser antallet af andre fremmede næringsdrivende under 
fisket ivinter. 



Tabel 34. 







Andre fremmede næringsdrivende tilstede 








den 28de mard 1904 




Beskjæftigelse 


i 

"SIS 


al 

0) 

T3 S 

O i > 


u 
"c 

> 
5C 


fi li r' «lg 

| l>\i §■ 

eC < O a ~ W 


i ' ' i i 1 

s 1 I ' 

c 5' 20 ' Sin 5 
5 5 £ w fe 


Sund 
Keine 


1 
1 

w 
C 


! 

i 


| 




■ 1 




1 W ti 

i : j . i ' ■ 1 . 1 




1 

1 




Handlende 


15i3o' — 


21 


51 


1 

i 
8j 1 2 


■ — 


1 i 
— 8 13 


4 


2 5 


11 


1 
1 6-!- 


3,- 


181 


Uhrmagere 


1 1 


— 


1 


— 


— 


— 1 — 


— 


— 


1 


2 


— 


— . — 


— 


-1 1 2- 


— — 


9 


Guid- og sølvarbei- 


! 










1 












1 
1 1 


1 


• 




dere 












. _ 1 _ 











— 


Andre haandver- 


• ■ 


I 


: ! ; , 1 i ! M i 




kere 


1 


o 


Oi 


1 2' 6;— 2! 1— ' — ' 4J— 3!— 10- 


37 


Fotografer 




i- _;--!_; r_ ; _H 3j — i — 


ji- 


< 


Gravører 


-- 1- 


i|-~ ~ ! - 


— — . ! — , — '— |— 


1 — 


2 


Arbeidere 


-' 9, 4 14 


12 7. 2| 4 


4 5 1 30 


8 3, 2 1(20 — t 4 — — 




li» 


Betjente og tjenere 


6|19, 2l20 


— | lo 1 2j 3 


4, 31 17 


29 14 9l 2 1 7|13 3 28—1513 


224 


Flekkere 


-! 2 1 


— 


2| 2—1 1 


-!_| 2 


1 — 1 j ! — j — ! — t — — 


11 


Hovedkjobere 


-! 2 - 


— 


7 7| 3. 1 


3 2 2 


9 1 4] 4 — —i li 112— 1- 


59 


Spiseverter 


1 


11— — 1 — 


3 2i 1 


2 2— '— 1 li— 1 — 1 - 


1* 


Musikanter 

Kunstnere 

Kvaksalvere 


— ( , — 


= '-z^iE r| I 4 =É'z z ri: z E==zE 


10 

I 


__'_' 




Lever- og rognkjo- 


, ' 1 


i 1 : l 1 ; i i ! i ) | i i 




bere 


— ; 2 6 

-- 3—, 2 


25 { 5| 4 4, 17 1o| — I—! — , 9; 5, 7, 2; j- 


101 


Uden fast arbeide. 


& 


Fiskekjøbei e 


— . ' 5 


8-' 2 - 3 -1 9i 2' — ! — '- 14' 3— i 5 t — , 4 2 


57 


Tranbra i ndere .... 


-!- 5 4 


31 18 8 ; 3 4 5 14' ?i — j 9|14, T- 12 2 1 5i 7 


155 


Agenter 





8 ._ -12, ! — 4- 


14 


Tilsammen 


22 66 15 79 


154 «2 18 19 26 23 113,92 29 18 17 78 34,23 66 2 44 22 


1022 



Digitized by 



Google 



— 263 — 

Antallet af fremmede næringsdrivende for hvert af de sidste 10 aar 
vil sees i tabel 35. 

Tabel 35. 









Antal fremmede 


næringsdrivende 




Haandtering 


1895 


1896 


1897 


1898 


1 
1899 j 


1900 


1901 


1902 

i 


1903 


1904 


Handlende . . . 


348 


313 


301 


252 


210 


129 


142 


176 


126 


181 


Uhrmagere . . . 


21 


23 


18 


15 


18 


13 


16 


16 


10 


9 


Guid- og sølv- 






















arbeidere . . . 


1 


— 


2 


2 


— 


— 


— 


2 


— 


— 


Andre haand- 




















verkere 


81 


85 


99 


" 


61 


53 


48 


54 


40 37 


Fotografer .... 


20 


21 


21 


14 


15 


6 


10 


11 


7 1 7 


Arbeidere .... 


432 


485 


340 


304 


225 


205 


172 


278 


168| 129 


Plekkere 


83 


35 


22 


15 


24 


31 


45 


38 


21 ! 11 


Hovedkjøbere . 


299 


219 


100 


195 


188 


149 


149 


127 


99i 59 


Spiseverler . . . 


30 


19 


28 


38 


21 


16 


15 


18 


7 


14 


Musikanter . . . 


9 


14 


8 


11 


9 


3 


15 


12 


14 n 


Kunstnere .... 


17 


18 


17 


13 


9 


7 


10 


9 


11! 4 


Gravører 


4 


1 B 


5 


— 




— 


1 


3 


3 


2 


Betjente og tje- 






















nere 


276 


227 


264 


220 


205 


196 


193 


232 


208 224 


Kvaksalvere . . 


11 


2 


3 


4 


1 


2 


1 


1 


1 


— 


Lever- og rogn- 






















kjøbere 


72 


| 89 


116 


73 


187 


89 


73 


62 


86. 101 


Fiskekjøbere . . 


23 


17 


25 


27 


65 


36 


48 


47 


45 57 


Tranbrændere . 


102 


125 


116 


70 


113 


174 


162 


133 


150 155 


Uden fast ar- 




i 


















beide 


66 


| 30 


31 


24 


16 


13 


28 


30 


20 


8 


Agenter og han- 


















i 


delsreisende . 


- 1 ) 


' - 1 ) 


1516 


1351 


1367 


1122 


4 
1132 


14 
1273 


23' 14 


Ialt 


1895 


| 1725 


1039 


1022 



J ) Ikke uiedtagne i disse aar. 

Antallet er, som det vil sees, lidt mindre end ifjor og forøvrigt 
sterkt mindre end tidligere aar ; dette antages ligesom ifjor at komme af 
fiskets sene begyndelse, hvorfor en optælling pr. 28de mars ikke kommer 
til at vise det høieste tilstedeværende antal. 



Digitized by 



Google 



— 264 — 

Tabel 36 viser arten af den handel, som de pr. 28de mars tilstede- 
værende handlende drev. 

Tabel 36. 





Af de 


tilreisende handlende solgte 


Varernes art 


1 

Vi 

3 i « 

T. , •*- 

«H V 

CC i *- 


i 

s 

U 

o 

IS 

!» 


C 

> 

oe 

2 

1 j* 

< CC 


i 

> 
> 


te 

as 

j> 
*® 

CS 


c 

> 

O 

CO 


i sc 
1 * 

CC 

> 

■a 

1 


00 

C 
oe 


1 
1 

! S 


> 

Id 

"5 

e 
a> 


c 

a 

00 

s 

CC 


3 
co 


; T3 
i c 

P o 

! * 


ee 

er 

PQ 


Nufsfjord 
Sund 


Reine 
Moskenes 
Sørvaagen 


1 t 

L 
<, .5 


Fedevarer 


2 
3 

10 


1 
2 

7 

20 


"~ 


4 

2 
1 
1 
1 

3 

1 

2 
4 

2 


2 
2 

1 
2 

1 

2 
40 

1 


1 
1 

2 
4 


1 
1 


z 

1 
1 

2 








J_ 


, 


4 

1 
5 


2 
4 

1 
1 
3 

11 


1 

l 


1 
1 

2 

2 

6 


— 


— 


— ,—' 7 


Prugt 

Manufakturvarer .... 
Beklædn.gjenstande . . 

Fedevarer og do 

Manufakturv. og do.. 

Kolonialvarer og fiske- 

redskaber 


1 

2 

1 

1 
1 

2 

8 


6 
1 

1 

2 

1 

1 

1 
13 


1 
1 

1 

1 

4 


i 

i 

2 


1- 

__L 

i 

i — 

1 


2 

; 7 

19 
3 
2 

93 


Jernvarer og bliktøi . 

Staalvarer 

Trævarer, ved etc. . . . 

Uhre (maskiner) 

Bøger og papir 

Guid- og sølvsager . . 

Modevarer 

Kortevarer 

Affn (skiæl) 


- 



3 


_ 




6 

6 
4 
5 
1 
2 

5 
81 


Sukkervarer 

Almindelig krambod- 

handel 

Trikotage 

Brødvarer 


- 3 

-1 3 
— • 2 












15 


30 


~ 


21 


51 


8 


— 1181 



Omsætningen betegnes i Raftsund og Brettesnæs som meget god, i 
Svolvær som ganske god for de fastboende, medens tilreisende handlere 
slet ikke pakkede ud der men reiste vestover. De temmelig talrige agn- 
skjælhandlere fik etterhvert sine varer solgt, men til noget lave priser. 

I Kabelvaag betegnes omsætningen for de tilreisende handlere som 
usedvanlig liden, forresten gjennemgaaende som daarlig; dog handledes 
ganske bra i Reine efter opsynets slut. 

Tabel 37 angiver rettighedernes antal og stederne for det lovlige salg 
af spirituøse drikkevarer i de sidste 10 aar. 



Digitized by 



Google 



— 265 — 



Tabel 37. 





Handel med spirituøse drikke 


Fiskevær 


Brændevin 


Vin 


øl 


Åntal 
rettigheder 


Eisvær 

Svolvær 


1 


1 

l )2 


1 

01 
>)2 


2 
1 


Kabelvaag 


2 


1904 lalt 

1903 

1902 

1901 

1900 

1899 

1898 

1897 

1896 

1895 


1 

3 
3 
3 
3 
3 
3 
3 
3 
5 


4 
5 
6 
6 
6 
8 
5 
9 
8 
9 


4 

5 
7 
7 
6 
8 
5 
7 
8 
8 


5 

8 
10 
10 

9 
11 

8 
12 
11 
14 



l ) 1 Hotel med indskrænket-ret til udskjænkning. 

1 Skraaven ophørte brændevinsbandelen fra udgangen af 1903. 

I Svolvær inddroges allerede ved nytaar 1903 en øl- og vinrettig- 
hed, men da realiseringen af beholdningen vårede under hele fisket i 
1903, opførtes den ifjor — se beretningen pag. 433; iaar opføres den 
altsaa ikke. 

I Lyngvær ophørte brændevinshandelen med udgangen af 1903. 



Digitized by 



Google 



Yl. Yeiret 



a. Landliggedage. 

Det antal dage fra og med 16de januar til og med 29de april, 
inkl. søn- og helligdage, hvorpaa veiret tildels eller ganske hindrede 
redskabstrækning, findes anført i tabel 38. 

Tabel 38. 





Landliggedage paa grund af veiret 16de 
29de april (105 dage) 1904 


januar— 


Maaned 


Østlofoten 




Vestlofoten 




Hele 


1 Delvise 


Hele 


_! . 


Delvise 


Januar 


5 


i 


1 


10 




l 


Februar 


2 


" 


5 


8 




4 


Mars 


7 




5 


8 




4 


April 





' 


2 


3 




3 


Ialt 


14 


1 


13 


29 




12 


1904 




27 






41 




1903 




46 






56 




1902 




37 
39 
39 
38 
48 
30 
41 






45 
48 
46 
44 
43 
39 
57 




1901 




1900 




1899 




1898 




1897 




1896 




1895 




35 






39 





Digitized by 



Google 



267 



Veiret var i sidste halvdel af januar maaned meget uroligt. T tids- 
rummet fra 12te — 20de mars indtraf ogsaa flere uveirsdage; men for- 
øvrigt var veirforholdene særlig gunstige for bedriften. Sidst i mars og 
i april var veiret rent sommerligt, og i det hele tåget kan den forløbne 
vinter betegnes som en sjelden godveirsvinter. 

Til sammenligning med tidligere aar indtages tabel 39. 

Tabel 39. 





Hele 


og delvise uveirsdage fra 16de 
til fiskets ende 


januar 


Aar 










Januar 


Februar 


Mars | April 


Ialt 


1895 


4 
4 


12 8 

13 12 


11 

io 


35 




39 


1896 


14 
14 


17 8 
20 1 15 


7 


46 




57 


1897 


5 

8 


13 9 

16 | 10 


5 


31 




39 


1898 


11 
14 


15 ! 12 
15 ; 12 


2 

2 


40 




43 


1899 


7 
8 


14 i 14 

18 15 


3 
3 


38 




44 


1900 


5 
8 


14 i 16 
14 1 18 


4 
6 


39 




46 


1901 


6 

8 


14 | 15 
16 17 


4 
7 


39' 




48 


1902 


7 


12 
15 


15 
15 


5 

8 


37 




45 


1903 


7 
11 


19 


15 


5 

7 


.46 




20 18 


56 


1904 


6 
11 


7 | 12 


2 

6 


27 




12 


12 


41 



Anm. Over stregen gjælder Østlofoten, under stregen Vestlofoten. 

Tabel 40 viser trækningsdagenes antal i de forskjellige 



vær. 



Digitized by 



Google 



268 



Tabel 40. 



Fiskevær 



Skraaven 

Svolvær 

Vaagene 

Ørsvaag — Hopen . 
Henningsvær 
Stamsund — Ure . . 

Bålstad 

Nufsfjord — Sund . 

Eeine 

Sørvaagen 



Antal trækningsdage fra 16de januar til 29de 
april (105 dage) 1904 



April I 




Anm. Over stregen hele og under stregen delvise trækningsdage. 



Sjøveirsdagenes antal om maaneden fra 16de januar indtil fiskets 
slutning findes for de sidste 5 aar anført i tabel 41. 



Tabel 41. 



























Antal 


sjøveirsdage i 


l aarene 1900—1904 






Maaned 


Østlofote 


n 




Vestlofoten 






1900 


1901 


1902 


1903 


1904 


1900 


1901 


1902 


1903 


1904 


Januar 


10 


8 


8 


4 


3 


8 


7 


8 


4 


4 


Februar 


18 


18 


19 


11 


19 


16 


14 


16 


10 


18 


Mars 


17 


18 


17 


19 


20 


16 


16 


19 


18 


20 


April 


17 


12 


20 


23 


22 


17 


12 | 19 


23 


22 



Digitized by 



Google 



— 269 - 

b. Forlis. 

Ved flere af de indtrufne baadforlis kom alle mand bort. Tabet 
af menneskeliv blev derfor ikke ubetydeligt, uagtet at forlisenes antal 
var saa meget mindre, end det aar om andet pleier at være. 

Af de ved andre ulykkestilfælder omkomne fiskere druknede to paa 
havnen i Bålstad, to faldt overbord fra dæksbaade ude paa fiskehavet, og 
en bortskylledes af sjødraget ved Sund, antagelig under forsøg paa at 
bjerge ilanddrevet vraggods. 

Som nævnt under afsnit II forliste ogsaa i vinter en baad, der blev 
slæbt af redningsskøite. Ulykken fandt sted udenfor Henningsvær og 
foraarsagedes ved, at en braadsjø fyldte og hvælvede baaden. Frelser- 
armeens skøite ^Katharina Booth", som udførte slæbningen, og hvis fører 
i den afgivne forklaring fralægger sig al skyld i uheldet, bjergede baad- 
hvælvet op mod land, men kunde ikke redde nogen af mandskabet, der 
før slæbningen paabegyndtes havde afslaaet tilbud om at komme ombord 
i skøiten. Veiret var ved anledningen voldsomt. Føreren forklarer, at 
han ansaa slæbningen for meget resikabel. Som en ubetænksomhed maa 
det derfor kunne betegnes, at han ikke forsynede baadens besætning med 
redningsbælter, ved hjælp af hvilke den sandsynligvis havde kunnet holde 
sig oppe, indtil redning var foretaget. 

Endel af redningsselskabets skøiter var stationeret i de forskjellige 
opsynsdistrikter. Fra Ørsvaag er udtalt ønsket om, at en redningsskøite 
stationeres dersteds. 

Tabel 42 viser tid og sted for de aarlige baadforlis fra 1895. 

Tabel 42. 



A ar 



1895. 
1896. 
1897, 



1900. 
1901 . 
1902. 
1903. 
1904. 



Baadforlis 



Maaned 



fe 



5 

10' 
12 

6 

2| 2 
2 81 

— 14 
II 4 

-i 1 

2 H 



Baadforlis 



PQ 



s c 

IS 



> ' i 



— I 1 

3 2 

!)3' 1 



— 5 

1 4 

2 i)7 

— 2 
1 1 



1 2! 1 
1 — I 3 

1 1|— 
1 2 1 



H3 



s-a 

PQ 



o T) 



— 1 
2 — 

31 2 

4- 

2,— 
II 1 
5 1 

2 — 

3 — 
1- 



2 1 
8)3 2 )7 

2| 6 
3 1 — 

— i 3 
3' 3 

— 1 

— ' 4 

i: 2 



a ) Heraf 2 forlis i havn. 

*) Heraf et forlis ved paa seiling af dampskib. 

*) Heraf 1 forlis i havn. 



Digitized by 



Google 



270 



Tabel 43 viser anledningen til og antallet af omkomne ved forlis 
og andre ulykkeshændelser under lofotfiskeriet i de sidste 10 aar. 

Tabel 43. 



Aar 



1895. 
1896. 
1897. 
1898. 
1899. 
1900. 
1901. 
1902. 
1903. 
1904. 



16 
25 
32 
17 
11 
12 
16 
14 
12 
7 









Baadforlis 






v 
u 

TJ 


Om- 
komne 


Anledning 


Til- 
regnelighed 


Antal 
forliste 


c 
se 


- 




'z 
5 




<-> 

s 

be 

1 
5 


OP 1 

Ctf i 

5 si 


£ 

x 

..a 


1 • 
£ \ c 
5 6 

rs 

* 1 O 


s ~ 


£ 




15 


i 




"'"|~ r 

13 3 | 


— 


45 27 

1 


— 


27 1 H3 


23 


i 


i 


22 3 1 


— 


81 j 22 


I 1 ) 


23 71 


27 


* 


3 


I 
26 , 6 1 


— 


133 15 


3 l ) 


18 37 


11 


6 


~~ 


13, 4> 


— 


50 


18 


l 8 ) 


19 <>4 


9 


2 


— 


7 | 4 


— 


37 17 


I 4 ) 


18 74 


9 


2 


— 


10 2 


— 


39| 9 


l 5 ) 


10 14 


16 


— 


— 


14 ' 2 i 

1 


— 


1 55J 19 


— 


19 102 


13 




1 


8 ' 6 i 

| 


— 


1 481 14 


I 5 ) 


15 «5 


10 


2 




9 | 2 ' 


1 


26' 20 


32) 


23 1^ 


4 


3 




5 


° i 


— 


1 16 


15 


o 6 ) 


20 111 



*) Faldt overbord fra baad. 

2 ) 2 faldt overbord fra baad, 1 faldt gjennem is. 

*) Faldt udover fjeldet. 

4 ) Ved sneskred. 

5 ) Faldt udover stenkaie. 

6 ) 2 faldt overbord fra baad, 2 druknede i havn, 1 bortskyllet fra land af *jt» 



draget. 



Digitized by 



Google 



— 271 — 



to 



C3 

C5 



o 



•3 

33 



23 







co 



i) 

d 

si 

•a 



jo 
En 



' 


n>"*fwn 1 


1 1 1 1 1 I 1 


i i i 

i r r 




pBwqsqi3(s 


1 1 ! 1 1 1 1 




% pHBq8iiaspaug 

eo ... 
1 , «**&! 


Ol I r- I r- I r- I Ol 1 


fH CO *-* 


l rtrt 1 1 II 


1 1 1 


1 1 1 1 1 1 1 


1 1 1 
1 \ \~ 


CO 

cv 

c 

0) 


ftuifnuin.i9.ix 
3uiuuun.iap.iejj 5 / t 
duiuuunja^iuaj 8/j j 


i i r i i i 


CM ■** CO CM Ol 1 I 


Ol ^H 1 


w 


CO CO fH Ol 1 H' Ol 


~ 1 1 


1 

1 

CC 

■ J- 

' O 

%- 

' « 
CG 

1 

• 

i 
i 




ftULUQ 


lO t> CC © 00 Oi *<* 

- « - 


O X CC 

fH 


tfuuøquia^ . 


" 1 1 1 1 1 1 


1 1 1 


! .laåusjvu ajpuy 
i paquapiAQ 


CO CO j Ol 1 I j 

i " i "-"l - 1 Tl 


il 1 

1 — 1 

i 


CC 

00 

a 


q«5fsua^5iii.i(i j 


I I 1 I I I I 


es 

% 

ff 

<D 

t- 


.uCjspn v»is 

^sKjiwq uapiq; 

paqSpsupuinQ; 

pei|uios>f.iauiclo^ 


Q i i i i i i 
il i i w i i 
~\~~'~ i i ~~i 


i -h -•* oi co ^ oi 


Tj" H H 




W* i 


CO i© CC <** <■* Ol Ol 


CC CO CM 


c 
cv 

08 

oS 


ipual^aqn 
J9j|a .lapmuu e.ipuy 

duiu)s»i.iaAO ' 

aapun ^aauuqg 

Ipøjs-puiuf) 


l Ol 1 1 fH fH iH 
1 


1 ^ co 


- 1 - - | | | 
M - - - 


1 1 1 

i i r 


1 1 1 1 1 1 1 


i i i 

Oi Tf f-i 

-** •# CM 

^ Ol l> 


Ol -* ^ Ol | i-i 1 


åuiirøspurg 

øtspvuiq jtf 
la.ijimM .laua ?pia\{ 


Ol t> oi >© l> CC Tf 
Ol 


i-l Ol "t 00 CM CO O 

fH f^ i-H 

co »o Ol t» i-t Ol co 

fH ©I CO fH i-H fH fH 


Aar 







































'.....'.. 




















»Q CC b» X Oi © i-i 

i Oi Oi Oi Oi Oi © © 

x x oo oo x 35 oi 


Ol co ^ 

Oi Oi Oi 



Digitized by 



Google 



— 272 — 

c. Luftens temperatur. 

Streng kulde iridtraf i dagene fra 5te — 15de februar, forøvrigt var 
temperaturen gjennemgaaende mild, sidst i mars og hele april maaned 
ualmingelig høi. 

Marken var ofte bar. Den ubetydelige sne, som faldt, blev sjelden 
liggende mange dage. 

Gjennemsnits temperaturen for hver uge vil sees af tabel 45. 

Tabel 45. 



en som endte 



Januar 


16 






23 






30 




Februar 6 




13 






20 






27 




Mars 


5 






12 






19 






26 




April 


2 






9 






16 






23 






29 





Luftens temperatur i Svolvær 1904 
(Celsiusgrader) 



Gjennemsnitlig 
Middag 



I ugens løb 



Laveste I Høieste Laveste 

temperatur ' temperatu r ; temper atur 



Middeltemperatur 



-f- 1.5 

+ 2.2 

+ 3.6 

-i- 0.8 

-^ 7.4 

4- 2.0 

+ 1.7 

+ 2.4 

+ 4.0 

+ 0.9 

+ 4.5 

+ 7.6 

+ 7.3 

+ 5.8 

+ 7.6 

+ 9.2 



-^ 2.0 
+ 0.7 
+ M 
+ 2.6 
-f- 8.3 
-r- 3.5 
-f- 2.6 
+ 1.2 
-f- 1.3 
4- 2.0 
+ 1.6 
+ 3.7 
+ 3.1 
+ 0.7 
+ 4.0 
+ 3.9 



+ 2.8 



0.2 



-r- 1.5 

+ 6.0 

+ 5.5 

• 

+ 5.5 

+ 5.0 

+ 1.4 

+ 5.0 

+ 5.6 

+ 7.6 

+ 5.5 

+ 6.0 

+ 11.0 

+ 10.2 

+ 11.8 

+ 9.6 

+ 13.2 



-f 2.0 

+ 4.0 

-4- 0.8 

-r 7.9 

-r 12.1 

-f- 5.9 

4- 5.5 

4- 3.0 

-f 5.0 

-f 7.3 

4- 1.8 

+ 2.0 

+ 1.0 
4- 2.5 

+ 2.8 

+ 2.6 



Tabel 46 udviser middeltemperaturen ved middagstid i Svolvær i 
de sidste 5 aar. 



Digitized by 



Google 



— 273 — 



Tabel 46. 



Tid 



Januar 16de — 31te 

Februar Iste — 14de 

— 15de — sidste 

Mars Iste — 15de 

— 16de— 31te 

April Iste — 24de 

Middeltemperaturen 

Laveste middeltemperatur 

Heieste kuldegrad 

1 ) Fra Iste til 30te april. 

2) Fra Iste til 29de april, 



Luftens middeltemperatur middag 
(Celsiusgrader) 



1900 I 1901 



1902 



1903 



't 0.2 


+ 1.3 


4- 3.6 


+ 2.6 


't 4.3 


-•- 3.0 


-^ 2.4 


-f- 0.7 


't 3.4 


-r 1.2 


+ 2.6 


+ 2.5 


'- 1.2 


4" 0.6 


-r- 0.3 


+ 4.0 



+ 1.8 

+ 5.7 

+ 0.7 

-f- 4.o 

-r- 11? 



-f- 4.3 



+ 0.5 

-r 3.4 



4" 1.8 

+ 4.6 

+ 0.3 

-r- 4.1 



12.2 | -f- 11.7 



+ 3.5 
+ 8.6») 



1904 



+ I-* 

-i- 4.1 

-4- 0.2 

+ 3.2 

+ 2.7 

+ 7.S 2 ) 



+ 3.6 + 

+ 0.4 + 

4- 7.2 -4 12.1 



2.8 
0.2 



d. Våndets temperatur. 

Dybvandstermometrene var ivinter ikke udlaant. 



Digitized by 



Google 



VII. Fisket vedkommende. 



a. Fiskets gang. 

I modsætning til forrige aar erholdtes ivinter paa prøvesætninger 
i anden halvdel af januar maaned skrei fra Henningsvær og vestover. 
Da derhos forekomst af kobbe ikke blev iagttaget, var forhaabningerne 
til en begyndelse ganske gode. Veirforholdene hindrede dog regelmæssige 
fiskeforsøg i denne maaned. 

I februar var veiret godt; men de langs hele Lofoten jevnlig fore- 
tagne redskabstrækninger gav kun yderst sparsomt udbytte. Et par 
uger af mars maaned forløb ogsaa, uden at nævneværdig bedring spo- 
redes. Imidlertid var der formerket fisk for Østlofoten — helt øst til 
Svellingen, hvor der i en række af aar intet større skreifiske har fore 
gaaet. Efter uveirsdagene, der ivdtraf omkring 20de mars, begyndte 
fisket at tåge opsving over hele distriktet, særlig for fiskeværene Brettes- 
nes, Risvær og Svellingen, hvor fangsten holdt sig forholdsvis jevn og til- 
dels rig til langt ud i april. Paa „Høla" foregik samtidig et ganske godt 
linefiske, uden at større indsig til Østnesfjorden, hvor der hele vinteren kun 
forekom et „tyndt stræl", fandt sted. Vestenfor var fisket hele tiden gjen- 
nemgaaende mindre og ujevnere — daarligst for Hopens opsynsdistrikt. Det 
samlede udbytte blev derfor ikke paa langt nær saa stort, som det først i 
april, da fangsten nogle dage holdt sig sjelden jevn over det hele, var ud- 
sigt til. 

Det første fiskesig gik temmelig nær land. Der fiskedes saaledes 
en tid rigtig godt paa Napstrømmen helt op til Strømø, ligesaa paa 
Gimsøstrømmen. I begyndelsen af april, da der efter rognen at dømme 
foregik nyt indsig, var fangsten igjen bed st ved eggen for de fleste vær. 

Nogen større fisketyngde var kun tilstede for den østligste del af 
distriktet, ellers syntes forekomsten at være tynd og streifende, god fangst 
var sjelden at erholde paa samme sted flere sæt itræk. 

Fløitredskab forsøgtes uden held, fisken holdt sig ved bunden. 

Endskjønt fisken var tiltaget betydelig i leverholdighed mod forrige 
aar, blev storgarnfisket fuldstændig mislykket. For smaagarnbrugerne var 
udbyttet ujevnt, dog tildels tilfredsstillende. Linefisket slog forholdsvis 



Digitized by 



Google 



— 275 — 

bedst til overalt og fortsattes af endel baade i de vestligste vær, ogsaa 
efter at opsynet var hævet. 

De nærmere forholde i de enkelte vær vil fremgaa af det følgende : 

Raftsundet, Svellingen, Risvær og Brettesnes. Omkring 
25de februar formerkedes fisk ved Brettesnes, Risvær og Svellingen. 
Fisket, som i begyndelsen var sraaat, tiltog snart fra lille Skjervø og 
østover, paa hvilket hav baadene fra Risvær ogsaa drev. Først den 26de 
mars tog det opsving for Brettesnes og Risvær, og særlig i tiden fra 
2den til 20de april var det saavel for disse vær som Svellingen meget 
godt med fangster optil 900 paa smaagarn, 1 400 paa natliner og 1 000 
paa dagliner, rigest for Brettesnes og Svellingen, noget mindre for Aar- 
stein og Risvær. 

Efter 20de april aftog fisket meget paa de almindelige fiskepladse, 
men fortsattes nogenlunde godt paa „Udfjordgrunden" og henimod ind- 
landet ved Tranø og Hammerø af baade fra Svellingen. 

Udbyttet blev i heletaget godt for alle redskaber, som dreves fra 
disse fiskevær. 

I Kanstadfjorden fik man sidst i mars optil 300 fisk paa smaagarn. 
Nogen større fiskemængde formentes der dog ikke at være tilstede. 

I selve Raftsundet foregik intet fiske. 

Østnesfjorden. Sidst i februar fiskedes optil 30 skrei paa nat- 
staaende liner. Fremover mars var gjennemsnitsfangsten omkring 40 og 
15 henholdsvis paa liner og smaagarn indtil den 21de s. m., da dagline- 
fisket paa Lilandsbugten gav optil 400, gjennemsnitlig 100 pr. baad. 
Efter et par dages forløb var fisket sterkt aftagende igjen, og ved maane- 
dens udgang ophørte det ganske. 

Den skrei, der fiskedes paa Lilandsbugten, udmerkede sig fremfor 
den almindelige ved sin størrelse, idet den holdt en vegt af ca. 300 kgr. 
pr. hundrede. 

Skraaven. Den første nævneværdige fangst foregik 28de og 30te 
januar med optil 10 skrei paa dybsagn og 30 — 40 paa liner og smaagarn. 

Februar gav som regel ikke større gjennemsnitsfangst end 50 — 60 
fisk, bedst paa liner, noget mindre paa smaagarn. Henimod maanedens 
slutning begyndtes med dagliner, hvorpaa fiskedes bedre, men ujevnt — 
fra 0—400. 

Mars maaned bragte heller ingen væsentlig forandring, kun und- 
tagelsesvis blev gjennemsnittet optil 100 fisk, fraregnet de sidste dage, 
da det øgedes noget uden dog at kunne betegnes som godt. 

„ I april var linefisket bedre, enkelte dage godt, smaagarnsfisket deri- 



Digitized by 



Google 



— 276 — 

mod fremdeles maadeligt, og ujevnt faldt det paa begge brug. Storgarn- 
fisket slog saa godt som feil hele vinteren. 

Fisket foregik væsentligst vestpaa og for indresiden, mindre paa 
„Høla". Den 26de april var det afsluttet, og alle fremmede fiskere afreist. 

Svolvær. Efterat de før 23de februar foretagne fiskeforsøg intet 
nævneværdigt udbytte havde bragt, fik man nævnte dag optil 170 fisk 
paa garn og 45 paa liner, gjennemsnitlig omkring 20 paa begge brug, 
hvormed fangsten omtrent holdt sig helt til 22de mars, bedst paa Brigga- 
grunden paa ca. 70 favne vand. 

I derpaafølgende en maaneds tid var fisket jevnt bra med daglige 
gjennemsnitsfangster i dagene fra 28de mars til 8de april 180, 200 og 
240, ellers omkring 110, 130 og 150 henholdsvis for smaagarn, natliner 
og dagliner. 

Fisket foregik fra 22de til 30te mars langs Svolværryggen fra midt 
for Skraaven til henimod Skjoldværbakken, senere ved øvre Landbakken 
og forøvrigt over hele „Høla". Den 5te april fiskedes bedst ved Skjæ- 
ringen og Odværbakken og saa det ud til, at fisken da vilde sige ind Øst- 
nesfjorden; men nei, stimen fordelte sig til bakkerne paa begge sider af 
„Høla". Efter 22de april aftog fisket betydeligt; de faa baade, som fort- 
satte til maanedens slutning, fik dog 50 — 60 fisk i sættet. 

Kabelvaag og Storvaagen. Helt til de sidste dage i mars var 
fisket aldeles ubetydeligt paa alle redskaber. Fra 28de s. m. til 9de 
april slog det ganske godt til for linebrugerne, som drev baade dag- og 
natliner, hvorimod det fremdeles var høist middelmaadigt paa smaagarn 
og omtrent „svart" paa storgarn. Linefisket fortsattes af endel baade 
ud april maaned; men udbyttet blev efter den 9de meget ujevnt. 

Fisken forekom en tid tyndt spredt over hele fiskehavet, senere 
formerkedes den i mindre ,.lopper u saavel ved eggen som nærmere land. 

Ørsvaag, Ør snes, Hopen og Kalle. Ogsaa for disse fiskevær 
var fangstforsøgene i den sidste halvdel af januar og hele februar helt 
mislykkede. Da heller ikke resultatet blev bedre i den første halvdel af 
mars, sluttede mange fiskere fra Tromsø amt og reiste hjem. Enkelte 
storgarnbrugere afreiste ogsaa uden at have havt brug i sjøen. Sidst i 
denne maaned indtraadte der en jevn bedring saavel i smaagarn, 
som især linefisket. Flere baade, der var reiseferdige, gav sig over og 
begyndte fisket paany ; men da det efter paaske (3die april) aftog igjen, 
afsluttede en større del af baadbelægget. I ugen efter 9de april tog 
natlinefisket sig op igjen nogle dage, men efter 17de blev det smaat igjen 
og ophørte omkring den 23de. 



Digitized by 



Google 



— 277 — 

I den tid, der var fisk tilstede, stod den mest ved eggen. 

Udbyttet blev især for Ørsnes og Hopen i heletaget daarligere end 
det har været paa mange aar, for Ørsvaag var det lidt bedre. 

Garnbrugerne var uheldigst stillede. Kun nogle, der flyttede øst- 
over til Brettesnes og Risvær i rette tid, havde nogen fortjeneste af 
lofotturen. 

Henningsvær. Endel smaa forsøgstrækninger i midten af januar 
bragte optil 20 skrei. De omtrent daglige redskabstrækninger fra be- 
gyndelsen af februar udover gav kun ringe udbytte helt til slutningen af 
mars, da større fisketyngde formerkedes, og da der gjordes nogle ret 
gode trækninger baade med garn og liner. For førstnævnte brugs ved- 
kommende blev dog fisket af kort varighed, medens der paa liner fiske- 
des med vekslende held — tildels meget godt — helt til udgangen 
af april. 

De bedste fangstfelt var ved eggen og paa Gimsøstrømmen. 

Stamsund, Steine og Ure. Da faa fiskere var ankomne og 
veiret uroligt, foretoges i anden halvdel af januar kun nogle prøvesæt nær 
land med resultat af 2 — 20 skrei. 

Gjennemsnitsfangsten for hele distriktet i februar dreiede sig i 
maanedens første halvdel om 20—30 og i anden halvdel om 20 — 70 
skrei paa liner og smaagarn. Paa storgarn var den samtidig yderst 
daarlig. 

Indtil de sidste dage i mars foregik det lille fiske, som var, ude- 
lukkende nær land, og gjennemsnitsfangsten oversteg ikke 100 fisk paa 
liner og 120 paa smaagarn. Ved dette tidspunkt formerkedes fisk ved 
eggen, og af rognen fremgik, at det var nyt indsig, noget, der sjelden 
forekommer saa sent paa vinteren. Fisket tog sig da op og blev især 
for Ure ret godt nogle dage, men derpaa ujevnt igjen fremover april. 

Paa smaagarn erholdtes optil 900 og paa liner 500 af enkelte 
baade, medens andre gjorde det daarligt. Af storgarnbaade var nu yderst 
faa tilbage, og noget nævneværdigt vilde de neppe have udrettet, da fisken* 
var ualmindelig smaa. Gjennemsnitlig var fangsten indtil midten af april 
90 — 170, resten af maaneden 60 — 100 fisk baade paa liner og smaagarn. 

Dybsagnbaadene i Steine fiskede enkelte dage i april nogenlunde godt. 

Bålstad og Mortsund. Liner blev for Bålstad første gang 
trukne den 16de januar med en fangst af 2 skrei. Senere hindrede 
uveiret ethvert fiskeforsøg i denne maaned. 

I februar fiskedes med gjennemsnitligt lidet udbytte. Enkelte baade 
fik fra 200—250 skrei; men det almindelige fiske var fra 30 — 70. 

18 



Digitized by 



Google 



— 278 — 

Noget bedre, men fremdeles meget ujevnt var fisket i mars. Nogle 
med doryer udrustede skøiter fik i heldigste tilfælde 700 — 1 200 og line- 
baadene ligesaa 200 — 400 fisk, men i det hele var udbyttet lidet, indtil 
fisken i slutten af maaneden seg nær under land og der især med dag- 
liner fiskedes godt nogle dage fra Napstrømmen og Busknesfjorden. 

I første halvdel af april foregik det bedste fiske. Linebaadene 
havde da almindelig dagsfangst af 100—400 og skøiterne 500 — 1 00U. 
Senere var det aftagende, og kun undtagelsesvis gik fangsten ved maane- 
-dens slutning op til 250. 

Smaagarnfisket gav især for Mortsund omtrent lige godt gjennem- 
snitsudbytte som linefisket. I den sidste del af fisketiden drev de fleste 
storgarnfiskere liner, hvilket redskab ogsaa flere af smaagarnbrugerne da 
gik over til. 

Nufsfjordog Sund. I januar indskrænkede fiskedriften sig til nogle 
enkelte forsøg, hvorunder saavidt konstateredes, at skrei var tilstede, om 
end yderst sparsomt. Veiret var derhos hinderligt. 

Udigjennem hele februar og første halvdel af mars var fisket misligt 
med gjennemsnitsfangster fra 30 opover til 100. Senere bedredes det 
noget og blev i sidste uge af mars samt de første par uger af april — 
skjønt ujevnt — dog ret godt, gjennemsnitlig op til 300. Over midten 
af april aftog det igjen lidt efter lidt. Den 29de, da opsynet blev hævet, 
var de fleste fiskere sluttet. 

Gjennemgaaende var fisket bedst nær land; men det artede sig 
særdeles ujevnt. Der hvor man en dag gjorde god fangst, var den næste 
saa godtsom intet at faa. Den 25de og 26de mars var der meget fisk 
paa Napstrømmen helt oppe ved Strømø. Efter et par dages forløb 
gjorde de det bedst, som havde sine redskaber paa almindeligt fiskehav, 
og den 30te og 31te mars fiskedes indtil 600 ved eggen. 

Storgarnfisket slog helt feil. De faa, som begyndte med dette brug, 
gik snart over til liner. Ogsaa de fleste smaagarnfiskere bragte ud paa 
vinteren liner ved siden af; nettoudbyttet af smaagarnfisket stod forørrigt 
ikke tilbage for linefiskets. 

Reine, Sørvaagen, Aa og Tind. Før 12te mars var fisket 
yderst smaat vestenfor Moskenes. I Reine og Havnø var heller ikke 
meget udrettet; men forholdsvis bedre var det ialfald for enkelte baade. 
Senere i nævnte maaned samt i april fik linebaade fra Aa og Evenstad 
langt vest paa eggen optil 4 & 500 fisk, hvilket tal undtagelsesvis ogsaa 
naaedes for Reine og øerne; men yderst ujevnt var det overalt — der 
var ingen fisketyngde tilstede — hvorfor udbyttet for fiskerne i alle disse 
vær blev lidet i forhold til de mange trækningsdage, man paa grund af 



Digitized by 



Google 



— 279 — 

gunstige veirforholde havde i vinter, en omstændighed, som bidrog til 
stort agnforbrug, der forringede lotterne adskillig. 

I Beine faldt fisket bedst paa smaagarn, for Havnø, Olenilsø og 
Zakrisø derimod heldigst paa linebruget. Vestenfor, hvor kun et faatal 
drev garn, var disses fangst ialmindelighed mindre end linebrugernes. 
Da opsynet hævedes, blev fisket fortsat af et større antal baade i Sør- 
vaagens distrikt, og de heldigste fik ved den tid optil 500 fisk. Stor- 
garnfisket mislykkedes fuldstændig. 



b. Udbyttet. 

Det til handelsvare tilvirkede udbytte ansloges ved fiskets afslut- 
ning til 12 8 /io million fisk, 800 hl. lever, 3 293 hl. dampmedicintran og 
8 100 hl. rogn. 

Af fiskepartiet blev 7 4 /io million saltet til klipfisk, 4 8 /io million 
hængt til rundfisk og Vio million tilvirket paa anden maade. Til 
guanofabrikation opsamledes 6 6 /io million torskehoveder, hvoraf der des- 
uden hjemsendtes 5 s /io million til kreaturfoder. 

Værdien af disse produkter kan formentlig ansættes til noget over 
2 9 /io million kroner. 

Til fortæring i Lofoten og til bortsendclse medgik antagelig Va 
million fisk. 

Dampmedicintranen tilvirkedes ved 80 damperier, hvoraf 69 paa 
land og 11 ombord i fartøier. 

Efter vegtopgaver, der saavidt mulig regelmæssig indhentedes fra 
samtlige opsynsdistrikter to gange i hver maaned, udgjorde gjennemsnits- 
vegten for garnfisk 176 kgr. og for linefisk 145 kgr. pr. 100 stkr. i 
sløiet tilstand. 

Leverens fedtholdighed opgives til gjennemsnitlig omkring 33 pct. 
Fiskens rognholdighed i hl. pr. 1000 stkr. har været: 

1898 1.71 

1899 1.61 

1900 1.34 

1901 1.41 

1902 1.12 

1903 0.S5 

1904 0.79 

Denne beregning er foretaget ved den tid, da forøgelsen af rogn- 
partiet ophører. 

Tabel 47 viser det aarlige udbytte af fisk, lever og tran, samt an- 
tallet af fiskere i de sidste 21 aar. 



Digitized by 



Google 



— 280 — 




000000000000»0<D»0>Ot»«eO«« 

-^ co d oi co c4 cc od od oo oi c4 oo' oo' *h oo* o* »6 o> d co 



©ao"»ococ6^c©^^oii>cQf-5c6*^cDc©c6i-«c>© 

HH^NCUHCOHH-M 



d &c 

o 73 

g '2 

.*L OG 



■a 



o 

,fl 

0) 

> 

h3 



os»ooeoo«OiOt>o>o 



otot«ooeo<D 



CCO5rH0000CO00<MCOrH«^^HCqi>00i-HlOCC(M^C 
H<N^COMN»OW«COHfH rH 



I I I I I 



I I I CC "* Ol »C C© » . 

I I I "<f CO CO CO IQ i-H ^ 



a; 



•3 fl 'O 

J2 -^ fl 
ea c -fl 



"3 



OOS5»pOOCiC»0000(MO 




kCOOkOXt» 
Ol Ol Ol Ol Ol Ol 




) o »o CO S 00 o o 
> CO Ol Ol Ol CO l> U0 



(MOWQ^OlMOiHOlM^^QO^^JCOJOOQeO 
HO^^^NQOa^HHQOiOOlQH^OOliOQO 

coo©oooocscc»co©»-iioao»ccocoi>cci>cc 






CC 



|>«DH05«0t*OH*X>l>0CQ0Q0tO»0>O00C0^C0(M 
rH<MCCC<lCMi— IC0C*1t-I<MCMC0t-I<M«— l«— I i— IHHH 



oo»ooot^co^oooico 
csoioicci-ioooit^oiao 

t*?ofl:oaiOcocoocD^-v, ... . ... „, w 

t*»Q0Q0HOOOO«000N«Ha-<*0)00»Q0» 

caoioioicococococooioicccocooioioii-toii-Hi-t 



8 Ol l> i-l CC *Q "^ l> < 

5(NCOt*iiN»OOOJ( 
5 CO i 
■< Ol ' 



ificæ^xoJOHOjco^iOco^ooosOHcqw* 

a0X000C0D00O5OiO5OiOt.3i05O5050iOO©QQ 
000C000C000000000000000000000000OiC«C«O5Oi 



* 

a, 

fl 



50 

o 



s 

Q4 

a 

Q 



Digitized by 



Google 



— 281 — 
Tabel 48 viser, hvormeget der er opfisket i de forskjellige maaneder. 
Tabel 48. 







Opfisket kvantum 




Aar 


Januar 

og 
Februar 


Mars 


April 


Ialt 






Millioner stykker 




I gjennemsnit 1871—1890 


5.0 


15.8 4.4 


25.2 


Procent 


19.8 


62.7 


17.6 


100 


I gjennemsnit 1891—1900 


2.8 


13.9 


4.7 


21.4 


Procent 


12.3 


65.4 


22.3 


100 


1900 


1.0 
11.9 


5.6 

65.6 


1.9 

22.6 

3.4 

26.2 


8.4 


Procent 


100 


1901 

Procent 


1.8 
13.8 


7.8 

60,0 


13.o 
100 


1902 


2.3 

16.1 


8.6 

59.4 


3.6 

24.6 


14.3 


Procent 


100 


1903 






4.3 
31.4 


9.4 

68.6 


13.7 


Procent 


100 


1904 


0.3 
2.4 


2.4 
19.5 


9.6 

78.1 


12.3 


Procent 


100 



Digitized by 



Google 



— 282 — 

Tabel 49 indeholder opgave over udbyttet af fisk, lever, damp- 
medicintran og rogn for hver uge. Antallet af trækningsdage i ugen er 
anført længst tilhøire. 

Tabel 49. 





Ugentlige opgaver over udbyttet for 1904 


trækning 


Ugen, som 


Fisk 


1 s 
fc ' al 


O 




endte 


Ialt 


Heraf 
saltet 


Ugens 
fiske 


0) 

1-3 


« .si 
g 


o ■ .i 

WS • 
O > 




Millioner stykker 


] 


Hektoliter 


2 > 2 t > 

"3 ' « *s ' s 
fe C Ph ,3 


Januar 

Februar 13de .. . 

— 20de . . . 

— 27de . . . 
Mars 5te 

— 12te 

— 19de 

— 26de 

April 2den 

— 9de 

— 16de 

— 23de 

— 26de 


0.029 

0.127 

0.257 

0.646 

1.458 

2.008 

2.699 

4.408 

6.925 
10.100 
11.745 
12.290 | 


0.002 

0.017 

0.046 

0.199 

0.653 

0.868 

1.277 

2.587 

4.267 | 

6.361 

7.241 

7.375 , 


0.029 
0.098 
0.130 
0.389 
0.812 
0.550 
0.691 
1.709 
2.517 
3.175 
1.645 
0.645 


35 

98 
137 
214 
334 
343 
376 
496 
622 
687 
750 | 
800 


1 

23 

75 

189 

450 

683 

883 

1326 

1941 

2 690 
3124 

3 293 


34 
144 

288 
780 
1795 
2418 
3200 
4 860 
7 010 

7 960 

8 0&5 
8100 


2 
4 
3 
3 
5 

2 
3 
4 
5 
5 
4| 


2 3.1 

1 4 i l 

2 3 1 

2 1 3 ! 1 
i i 

15 1 

1 i 

2 | 2 2 

i i i 2 

2 ! 4 : 1 

i 

4 
15 1 

1 | 5 
| 4 



Anm. Dampmedicintranen er ikke medregnet i leverpartiet. 

I tabel 50 er anført det antagelige udbytte af fisk ved hver uges 
slutning i de sidste 5 aar. 



Digitized by 



Google 



— 283 — 



Tabel 50. 



Maaned 



Lofotfiskets ud bytte i millioner 



1900 



1901 




1 s* 




1 1> 


a 




3 


o 










n 


•— 




3 



1902 




1903 







\~ 5- 


a> 




1 * 




c 




o 




1 © 








3 


C 


3 



Februar 



3 

10 
17 
24 



0.10 
0.23 
0.49 
0.98 



2 

9 

16 

23 



0.03 
0.21 
0.67 
1.33 



1 

8 

15 

22 



0.0' 
0.29 
0.83 



7 
14 
21 
28 



1904 



6 
13 
20 
27 



0.03 
0.13 
0.26 



Mars 



3 
10 
17 
24 
31 



2.02 
2.94 
3.38 
4.83 
6.48 



2 i 2.36 
9 ! 4.02 



16 
23 
30 



5.50 
7.31 
9.64 



1 

8 

15 

22 

29 



2.32 
4.66 
7.90 
9.69 
10.79 



7 
14 
21 

28 



0.12 
0.43 
1.96 
4.27 



5 
12 
19 
26 



0.65. 
1.4a 
2.01 
2.70 



April 



7 
14 
21 
25 



7.64 
8.20 
8.37 
8.40 



6 ! 11.76 



13 

20 



12.80 
13.00 



5 
12 
19 
24 



12.20 
13.52 
14.18 
14.30 



4 
11 
18 
25 
30 



8.34 
10.49 
11.98 
13.29 
13.70 



2 

9 

16 

23 

29 



4.41 

6.93 

10.10 

11.75 

12.29 



Digitized by 



Google 



— 284 — 

Tabel 51 viser lofotfiskets udbytte af de forskjellige produkter 
gjennemsnitlig i 1881 — 1885, 1886—1890, 1891—1900 samt i de sidste 
10 aar. 

Tabel 51. 







Lofotfiskets udbytte 






Aar 


He 

•* — 

* * 

3 , % ! 


raf ! 

oe 

« j 

stykke 
3.5 , 

4.0 

4.4 

7.2 1 

6.7 
6.9 

4.0 

,. 

5.6 
3.6 

• 4.3 

: 4.8 


u 
<v 

> 

å 

r 

17.3 
15.6 


c 

bo ' 

o 






z 

g 

— c 




Millionei 


10(X 

28.4 ' 
29.6 


3 hektoliter 


> 


I gjennemsnit 1881 — 1885 . . 
I gjennemsnit 1886—1890 . . 


1 
23.7 

27.5 

21.4 

38.6 


20.2 ' 

23.5 

17.0 

31.4 


3.23 , 

13.io 


16.5 

25.0 

7.7 


5.80 
6.21 


I gjennemsnit 1891—1900 . . 


14.4 


22.9 ! 13.71 


5.26 


1895 


28.9 

11.2 
13.5 

8.3 
9.6 

6.0 

8.3 
10.3 

lO.o 

6.6 


42.0 | 12.30 

16.0 8.86 

27.1 ' 18.26 

20.6 11.26 

20.7 18.46 

10.2 10.77 
16.6 ' 15.89 


3.8 
1.2 
3.8 

4.0 
6. 
3.o 
3.1 
l.i 

0.2 
0.3 


6.90 


1896 


18.0 i 15.3 
25.8 19.i 


0.16 


1897 


5.26 


1898 


15.0 


8.1 


3.30 


1899 


15.0 ! 10.7 


465 


1900 


8.4 

13.0 

14.3 
13.7 


5.7 

7.4 

10.6 

9.4 


3.46 


1901 


4.20 


1902 


13.7 
10.5 

8.1 


9.63 

0.61 

' 3.29 


4.3S 


1903 


3.2» 


1904 


12.3 


7.4 


2.94 



Anm. 0.3 million fisk tilvirket paa anden maade i 1899. 



O.i 
0.1 

0.2 

0.1 



— i 1900. 

— i 1901. 

— i 1902. 

— i 1904. 



Digitized by 



Google 



— 285 — 

Fordelingen af det erholdte kvantum paa de forskjellige fiskedistrikter 
sees af tabel 52. 

Tabel 52. 



Op<ynsdistrikt 



Raftsundet, Risvær og 
Svellingen 

Brettesnes 

Skraaven 

Østnesfjorden 

Svolvær 

Kabel va ag og Stor 
vaagen 

Øravaag, Ørsnes, Ho 
pen og Kalle 

Henningsvær 

Stamsund og Steine . . 

Ure 

Bålstad og Mortsund. 

Xufhfjord 

Sund 

Reine 

Sei-vaagen 



Udbyttets fordeling paa opsynsdistrikterne 



Fisk 



E 

CC 

O 



c 
3 



1.838 
2.275 
0.998 
0.165 

0.718 

0.501 

0.399 

0.760 

0.649 

0.330 

0.882 

0.735 

0.408 

0.645 

0.997 
12.290 



0.500 


1.338 


0.760 


1.626 


0.360 


0.644 


0.010 


0.152 


0.160 


0.568 


0.068 


0.420 


0.024 


0.372 


0.120 


0.610 


0.099 


0.635 


0.040 


0.290 


0.043 


0.839 


— 


0.735 


0.040 


0.368 


O.ioo 


0.645 


0.034 


0.963 












1 000 st ykker 



0.094 
0.003 

O.oio 

0.009 

0.003 
0.020 
0.015 



9.803 0.154 



Lever 



Hektoliter 



1800 

2 200 

915 

125 

530 

445 

345 
650 
510 
250 
800 
560 
323 
536 
691 



be © 

fil 



643 

1062 

612 

45 

')1800 



II 



1320 
1635 

612 
95 

320 



Millioner 
hoveder 



c 

£ 

ee 

g) 



1)885 305 



340 

!)840 

i)800 

210 

775 

438 

1)368 

536 

526 

10 680J 9 880 



280 
650 
494 
205 
540 
364 
230 
490 

560 

8 100 



0.80 
1.80 
0.26 
0.16 
0.05 

0.28 

0.20 
0.20 
0.50 
0.20 
0.30 
0.45 
0.20 
0.40 
0.70 



6.68 



1.00 
0.90 
0.70 

O.oi 

0.05 

0.20 

0.14 

0.5C 

0.14 

0.12 

0.56 

0.27 

0.20 

0.24 

0.25 
5.2b 



l ) Endel lever tilført fra andre fiskevær. 



Digitized by 



Google 



— 286 — 

Tabel 53 giver oversigt over det procentvise forhold mellem ud- 
byttet for de forskjellige brug og antallet af fiskere ved disse. 

Tabel 53. 



Aar 



Forholdet mellem brugene* udbytte 
Garnbrng Linebrug Dybsagn 



Fiskere 



Fisk 



Linebrug 

Fiskere Fisk 

Procent 



Fiskere 



Fisk 



I gjennemsnit 














1871—1880 


50.4 


48.7 


39.6 


45.6 


10.0 


5.7 


1881-1890 


35.i 


31.5 


56.3 
55.o 


64.6 
62.3 
79.2 


8.6 


3.9 


1891—1900 


38.4 


34.9 


6.6 


28 


1895 


26.3 


16.4 


66.7 


7.0 


4.4 


1896 


22.2 


21.1 


69.1 


75.5 


8.7 


3.4 


1897 


28.9 


29.3 


62.7 


68.5 


8.4 


2.2 


1898 


35.5 


32.4 


59.6 


66.4 


4.9 


1.2 


1899 


43.5 


50.9 


52.o 


48.3 


4.5 

1 


0.8 


1900 


59.2 


51.7 


38.9 


47.8 


1.9 


0.5 


1901 


52.5 


50.7 


44.6 


47.2 


2.9 


2.1 


1902 


42.o 


41.4 


53.2 


54.5 


4.8 


4.1 


1903 


37.9 


10.1 


57.8 

i 


87.8 


4.3 


2i 


1904 


29.8 


19.o 


65.7 


79.8 


45 | 


1.2 



Digitized by 



Google 



— 287 — 

Mandslotterne findes anført i tabel 54. 
Tabel 54. 



Opsynsdistrikt 



Raftsundet, S vellingen og 
Risvær 

Brettesnes 

Skraaven 

Svolvær 

Vaagene 

Hopen 

Henningsvær » 

Stamsund 

Steine 

Ure 

Bålstad og Mortsund . . . 

Nufsfjord 

Sund 

Reine 

Sørvaagen 



Mandslotter for 1904 angi vet i kroner 
Middels 



Høieste 






Q 



92 

40 
45 
100 
110 
25 
30 
35 

63 
50 



500 



8001- 



I 300 
500 - 



280 
152 
300 

"iio 

150 
"30 
100 
40 
200 
100 
180 

220 

120 



250 2H ° 



445 

320 
230 
19o| 
350 
250 
200 



250 
325 
423, 
200! 
320! 



240 



300 



150 



220 



SP 

* 

fl 

dS 

c 
to 

« 






300 
210 
35 i 110 
150 
5 120 



10 
50 



90 
160 



50 i 120 



5 I 120— ^ 



220 
00 

180 



95 



100 

130 

30 

60 

5 

50 



18 
100 



70 
100 



15 
10 

20 
30 



160 
100 



80 
150 

100 



! 



200 — 
233 



207 
120 



-- I 170: 



100 
100 



Laveste 



i 



© ! ~ 



c 

be 
x 
•n 

>> 

Q 



25 



20 





8 
10 



110 
70 
30 
30 
40 
6 
50 

25' 

i 

50 
60| 

! 

15 
38 




50 

6 

_30 
35 

lo 

30 





~15 
50 



40 
25 

40 

50 

100 

15 



94 



163 



50,- 



— 40: 



25 



45 



Anm. 



Smaagara fisker- 
ne brugte ogsaa 
liner. 



Tabel 55 viser det gjennemsnitlige fangstudbytte pr. mand i tiaarene 
1881—1890, 1891—1900 samt i de sidste 10 aar. 



Digitized by 



Google 



— 288 — 



Tabel 55. 





Aar 


Gjennemsnitsudbytte pr. mand 
Stykker skrei \ Kroner 


I gjennemsnit: 

1881 — 1890 


656 
732 
1 189 
558 
824 
504 
613 
369 
700 
620 
750 
683 


203 


1891- 


-1900 


183 


1895 




212 


1896 




160 


1897 




168 


1898 




110 


1899 




186 


1900 




152 


1901 




226 


1902 




190 


1903 




180 


1904 




163 



Fisketallet pr. mand stemmer omtrent med, hvad dette gjennem- 
snitlig andrager til i sidste tiaarsperiode ; ligesaa med hensyn til gjen- 
nemsnitslotten i penge. 

Prisen paa fisk var noget lavere end ifjor; men forskjellen opveies 
ved den forøgede leverholdighed i forbindelse med høie lever- og rogn- 
priser paa det nærmeste. 

Den virkelige fordeling af det samlede udbytte er, som tabel 54 
viser, meget ujevn. 

Agnforbruget var betydeligt, hvortil bidrog det store antal træknings* 
dage og den omstændighed, at saa mange garnfiskere brugte liner. End- 
skjønt priserne holdtes lavere end i forrige vinter, beløber det sig samlet 
til 530 000 kroner, og gjennemsnitlig pr. mand til ca. 40 kroner. I de 
de forskjellige opsynsdistrikter varierer den almindelige agnudgift pr. line- 
fisker fra 22 til 70 kroner, som sedvanlig er den størst i Vestlofoten. 

I de østligste fiskevær anvendtes njest saltet skjæl og blæksprut- 
lever samt endel fersk sild; fra Henningsvær og vestover hovedsagelig 



Digitized by 



i 



— 289 — 

sidstnævnte agn, hvoraf tilførselen var rigelig fra Ramfjorden pr. Tromsø 
og Helgeland. Lodde forsøgtes i mars maaned; men viste sig ikke at 
være saa heldig som fersk sild. 

Af saltet agn, som blæksprut og blæksprutlever, brugtes ogsaa i 
Yestlofoten endel, særlig af fiskere fra Folden og Steigen, der som regel 
medbringer forsyning deraf, som de selv har tilveiebragt om høsten, en 
meget fornuftig fremgangsmaade, hvorved de sparer penge, og derfor 
i almindelighed kan tilføre sine hjem ganske andet udbytte af lofotturen 
end de mange fra andre distrikter, der kommer tomhændte til fisket og 
maa tåge alt udstyr paa kredit. 



c* Priser* 

De ved hver uges slutning i vinter noterede priser i de forskjellige 
fiskevær findes anført i tabel 56. 



Digitized by 



Google 



Tabel 56. 



— 290 — 



<v 


Priser paa fisk, lever, hoveder og 


c 
a> 

c 
o 

00 

c" 

a? 


op 

c 
fl 

* 


tr. 

<V 

fl 

V. 


11 

-2 fe 


fl 
a. 
> 
oe 
oe 
u 
& 
00 


> 

'o 

> 

0Q 


fl 
a> 
be 
ee 

> 


fl 

Ol 

C- 

O 


• 

T. 

ta 

c 

"ff 
ff 


h 


£> 


f. ! 


H. 


F. 


H. 


F. | H. 


F. 1 H. 


F. H. 
li. R. 


F. 


H. 


F. , H. 


F. 
li. 


H. 




L. ; 


R. 


L. 


R. 


L. R. 


L. 1 R. 


L. 


R. 


L. i R. 


B. 


18 / 2 
















21 
15 




1 






20 












»/, 
















21—25 
20—27 


•)25 
















*/■ 
















20—24 




20—30 


20—24 


50—80 


18 








25—40, >)25 


25—30 






5 / 3 








20—22 




i 


20 ! 
35—50 


20—23' 

so^o ~>)20 — 


18— 25 1 40—70 
25^35 ^16 


18—20 




20 f 

32 ; 




50 






25—30 


«»23 


12 / 3 


19—22 






20—22 
45—50 




22 




18—20 


l )lS ~ 


18—23 


18—25 


35—60 


18— 22 1 30—35 
30— 35 i 


18— 23 1 
32—55 








»)20 


>)20 




*)20 


40—55 


! >20 


30—40 


»)18 


M*> 


19 / 3 


17—21 




*w 


20—23 




22 ,50—60 
30—40 ')19 


18—21 


20—23 


19—25 


35—50 


18—21 


>)20 


20— 22 
45—55, 






45—50 


')22 


45—52 l )ld 


30—40 *)22 


35—45 


x m 


30—35 


»)*> 


26/ 


21—24 


- 




18—23 




20 
40—50 


*)20 


20—23 


20—24 
40-55 


50—60 


19—24 


35—50 
l )18~ 


18—20! 25—30 


20—221 




/3 




>)23 


45—50 


45—60 


l )18 


')21 


40—50 


35—50 




ha 


2 /4 


17—21 
~60 




»)16~ 


16—23 
50—70 




18—20 


50—60 


16—24 




18—24 60—80 
50—75 ')18 


16—22 
50^65 


35—45 


17—22 


30—35 


20-28 
50—75 




»)18 


50— 60 j »)20 


50—80 ')18 


w 


45-55 




hs 


% 


12—19 






14—22 

50—60 




16—23 40—60 
50—60 1 )14 — 


16—24 
45—68 




15—24 40—60 
45—63 »)12 


15—22 
50—60 


35—45 


16—23. 40—50 


18— 85 ! 




45—50; 

j 


»)10 


')12 




45—55! 


45—60, 


■,$> 


10/ 


13—23 
45—50 




15—24 
45—56 




16—21 


40—50 


! 
16—24 


16—24 
45—60 


40—60 


16—22 35—45 


17—221 40—50 


18—24 
40^45^ 




/4 


35—50 


30—47 35 


40 


30—43 


40 


45—50 




'Ul 


**/■ 


15—23 




16—23 
30—50 




15—21 


40—50 
"40 " 


16—22 
35—50 


35—40 


16—23 
40—50 


40—60 


17—22 


35—45 


16—23 


40—50 


1 

17—22; 

40—45 




/4 


35—60 




42 


40—50 


40 


40 


40 


38 


i ^ 


hi* 


W /4 


15—23 
35 


- 


40~ 


16—17 


40~~ 


16 

'JrT 


40—50 


17—22 


16 


40—60 
40 


17—22 


35—45 


16—23 40—50 


17—1?» 
so— to; 




40 


30 


.so— 40 40 


30 


40 | 43 


35—401 38 


'42 



*) Pr. hektoliter fersk rogn. 



Anm. Tallene betegner: 

For fisk (F) kroner pr. 

„ lever (L) — 

„ saltet rogn (R) — 
„ hoveder (H) øre 



100 stykker, 
hektoliter, 
hektoliter. 
100 stykker. 



Digitized by 



Google 



— 291 — 



gn ved hver uges slutning 


1904 


















c 

s 

* 

x 
I 


9 
F. | H. 


H3 

oe 

le 


c 
w 




.5 


C 
<v 
bo 

CC 
CC 

> 

s 

OD 


F. H. 


F. 


H. 


F. 


R. 


F. | H. 


F. 


H. 


F. H. 


L R. 


L 1 R. 


L. 


R. 


L. 


L. R. 


L. 


R. 


L. 1 R. 


P » 


18 

t 
18 , 

30 1 

18—20 

lO— 50 j 

10—21 ' 40—45 

35—10 ~~"~"" 

19—22 40—45 
40 — 15 

19—22 1 40—50 
40 — 15 

18—22 | 40—50 
40—60 i 

19—22 40—45 


16 

30 

ir,— 2i 

30—40 
17—22 




17 
25—26 

17 
30—35 | 

i 
18 




25—30 

18—20 
25— 30" 

18—20 








ka. 


25—30 

1 
18 






25—30 

18—20 
27—32" 

19—22 




-21 


30—35 
18—22 


28—33 

18—20 | 
40—50 1 

18—20 ' 
40—50" 

18—20 ' 
40—55 1 

18—20 
40—50 

IS— 20 , 
"45—52 \ 

18—21 ! 
40—50 : 

17—21 1 


30—35 

20—21 
l*5^4<r 

20—22 
40—45 

18-20 
40—60 

20—24 




%5 , ')23 
^4 30—50 

-tf 50 


30—45 

20—23 
35—45 

20—23 
40^-45~ 

18—20 




37—42 

18 
45— 47~ 

18 
55—60 

18 


30 
30 


30—40 

19—20 
35—47 

19—21 
17—55 

19—20 
50—55 

20—21 
45—55 

20—21 


50-60 
50—60 




45—65 

18—24 
50—57 

18—23 


')22 


50—52 
17—18 




45—50 
18—22 


50—60 


«0 35 
li 30—50 


45—50 

16—22 40—50 


'>13 


45—47 
17—18 


45—50 i 
17—22 


40—50 


« 35 
24 


45—50 

17—22 40—50 
40 — 15 38 

17—22 40—50 
4(V— 45 , 42 


50—55 

18—22 30—45 
40—45" 38 

18 


45-47 

17 i 


40—50 
18- 20 


35—40 


40—45 
19—20 


50—60 


tø 35 
fc 50—70 


40—42 

17 

35—37 


39 
~~39~ 


40—45 42 

17—21 60 
30—45 1 42 


43—45 
18—20 


40 
35 


35—40 
20 


39 
50—60 


15 35 


30 


42 


25 — 10 


40 


30 


39 



Digitized by 



Google 



— 292 — 

Gjennemsnitsprisen paa de forskjellige fiskeprodukter samt paa agn 
viser tabel 57. 

Tabel 57. 



Opsynsdistrikt 



Raftsundet 

Brettesnes , 

Skraaven 

Svolvær 

Vaagene 

Hopen 

Henningsvær 

Stamsund 

Ure 

Bålstad 

Nufsfjord 

Sund 

Reine 

Sørvaagen 



Gjennemsnitsprisen i 1904 angivet i kroner 



Fisk 

! i 



Agn 



fl <D 



be a> 

eC > 

A i 





a 


C 


1 


be 


bC 




o 


O 


<v 


U 




> 


M 




i-l 


05 




O 


cC 




^ 


OQ 






isq r-s 



pr. 100 s tkr. 



pr. hektoliter 



i 1 






20.o 


40.o 


lO.o 




39.0 




7 5 


20.o; 16.o 


— i 0.35 00.0 

l . 1 


33.0 


i ' i ■ 
i 


55.0 


18.o 


42.o 


lO.o 


— — 


40.o 




7.o 


21.5 


10.5 — 0.35 


30.0 


22.o 


18.3 


\ 

i 

18.31 0.35 

i 


43.5 


18.o 


40.o 


7.o 


8 J- 


45.o 


— 


8.0 
3O.0 


23o 


17.0 


17.o 


0.50 


45.o 


17.o 


38.o 


8.5 


6.» 


— 1 44.o 

i 


— 


25.0 


23.o 


17.5 


17.5 


0.40 


48.o 


15.0 


43.0 


11.0 





i 
— ■ 40.0 


— 


H.o 
30.o~ 


22.o 


17.5 


17.5 


0.38 


44.o 


l5.o 


36.o 


11.0 








40.o 





9o 
27.o 


24 o 


20.o 


19.o 


0.50 


46.o 


21.o 


42.0 


9o 





7.o 


45.o 


11.0 


8.0 
30.0 


23.5 


19.o 


19.o 


0.40 


48.0 


17.5 


35.o 


9.7 


7.0 




50.0 


lO.o 


7.6 

36.o 


21.5 


18.o 


— 


0.45 


45.0 


— 


40.o 


9.7 


7.0 


— 


50.o 


lO.o 


7.6 

~~37.o~ 


22.0 


19.o 


— 


0.32 


38.0 


20.0 


42.o 


lO.o 


6.0 


— 


48.o 


13.4 


5.0 
~267o~ 


— 


17.o 


— 


0.30 


41.8 


— 


38.8 


8.o 


5.2 




48.o 


lO.o 


6.4 

25 9 


20.4 


18.2 


18.2 


50 


42.3 




42.2 


9.3 


5.2 


1 
— 52.0 


lO.o 


6.9 

~25jT 


21.o 


19.0 


— 


0.35 


40.o 


— 


40.o 


9.3 


— 


— 


— 


12.0 


8.o 


21.o 


20.0 




0.50 


40.o 




39.o 


8.5 


9.o 


— 


— 


12.0 


— 



Til sammenligning anføres i tabel 58 fiskepriserne i de forskjellige 
fiskevær siden 1895. 



Digitized by 



Google 



— 293 — 



aj 





1 




























**" 




sT" 






















3 1 




a 


r- 


en 


e 


oo 


C£ 


e* 


■<* 




IC 


00 




S 


l* 


O 


a 


oc 


a 


t> 


c 


oi 


X 


a: 


t^ 


oi 




rH 




























SS 


■* 


« 




o 


os 


M 


« 


e* 




« 


e» 






£ 


o 


•■H 




Ol 


CC 


i— 


Oi 


OS 


^- 


a 


»-3 




Ol 


Ol 


5 


Ol 


Ol 


Ol 


^H 


i— 


Ol 


»- 


Cl 




oi 


«" ■ 


ST 

es te 


t» 


CN 


c 


cc 


c 


** 








s 


CC 


1 


-<* 


x 


W3 


^t 


X 


IG 


*C 


iC 








©1 




Ol 


si 


oi 


Ol 


Ol 


Ol 


Ol 


Ol 


Ol 


Ol 


^J 




























a> 
























































i 




•-N 


g^ 


















.^ 


i-H 


*o 


i 


« 


»c 


ca 


te 


t- 


*< 


o 


e 


t^ 


^< 




s 

1— I 


l> 


1 


X 


CC 


•Q 


»C 


t> 


X 


^- 


X 


»c 


x 


f 

i—t 


oi 




Ol 


Ol 


Ol 


Ol 


Ol 


OI 


Ol 


Ol 


Ol 


Ol 




























u 




























P< 




>>-N 






























Ol 
























"o 


i 


o 


o 


c 


c 


c 


ac 


>c 


er 


o 


o 




35 
i— 1 


1C 


1 




CM 


Ol 


-^ 


cc 




C 


CC 


CC 


CO 


CC 




CC 


CC 


cc 


CC 


CC 


cc 


CC 


cc 


CC 


CC 


Jd 




























oo 










s 

es 


es 










oc 


c 


00 


Oi 


*° l 


gr 


c 


■<#> 


oc 


f. 


fl 

00 


00 

1—1 


»c 


1 


CC 


»c 


-t 


T* 


x 


^t 


CC 


CC 


^* 


cc" 


CM 




Ol 


o 


Ol 


Ol 


Ol 


Ol 


Ol 


Ol 


Ol 


Ol 


•rj 




























Oi 




























OB 




























00 




























00 


i 


c 


ac 


c 


c 


c 


© 


«* 


« 


« 


■* 


00 


s 


Oi 
00 


1 


t> 


X 


t> 


CC 


X 


a 


X 


cc 


X 


x 


X 


(3) 




























fl 




























fl 
0) 




























•*-* 




























O 






























r^ 


I 


i 


«c 


w: 


o 


e 


« 


CN 


«i 


c 


CN 


i-; 




Oi 
00 


1 


1 


X 


X 


x 


cc 


*C 


X 


x 


X 


X 


x" 
































3 

00 

1 


i 


ir 


c 


»c 


c 


c 


c 


tt 


oo »q ic 


o 




1 




Ol 


«- 






Ol 


C 


O. 


a a 


ai 






51 


Ol 


Ol 


ol 


ol 


Ol 


Ol 


«- 


*— 








1 

1 


a 


e 


CC 


c 


eN 


« 


o 


o 


c 


*e 


e 


00 




Oi 

00 


iC 


rf 


^+ 


"t 


^t 


-«+ 


iC 


»c 


"*t 


O 


CC 


oi 






























! 

1 


Li 




























8 ( 
























c 




> 
























Cv 




a> 
























tc 




•* i 






















c 


CC 




w 
























t. CS 




S ! 


a; 

TJ 
C 


C 
co 

V 

c 

v 

a 

r 


C 

' 1 

CC 


c 
> 


S 
§ 


c 
D a 

c 


1 

> 

b 

- c 

os 


c s 

fl 
ac 

£ 

CC" 


Cw 


T3 

CC 

•*- 


fl 


i 

s 






tf 


S 


L X 


oc 


> 


w 


W 


s 


£ 


PC 


oa 


ti 



c fe fl 

S K § 

S.| I 

2(32 

bo o æ 

° t3 bo 

fl -S o 

• ® fl 

- > ^ t» 

SJ 05 oo K 

a fr tJ to 

• M ^ CO --4 

p^ QQ p£? P$ 



Oi 

'cd 
08 



5 
t-i 

Vi 
t-l 

a> 

*-. 

<u 

•5 
cp 

3 

CP 
00 

cp 

fl 

cp 
T3 
cp 

ta 



o 

cp 

?-. 
cp 

> 
O 

cp 

% 

bo 

o 



fl 

cp 

CO 

T3 



cp 

fl 

fl 

CP 

•^ 

CP 

co 

fl 
>> 

CO 

Ph 
O 



CP 

Q 



19 



Digitized by 



Google 



294 



.2 



-jøS 


S |S S |S S2 |S8 S |8 S |8 S |S S jg g |S S jS S jg § ,S 




9ur9H 

i 


5|gSigg|8Si8S|8S|88|88;g8|S8|g IS 

| | ,i—( | «— — « 1— i |i— 1 1 1— 1 — 1 •— l i-H 1 i-l i— 1 i i-l |— i 




i 

1 pung 


IS 18 13 § IS oi loi 8 <m ^* iS *-■ <o co t> »c li- t- 

| | |^ |_4 |^h |HH|HH|Hii|Hi-l i-H .-i 




IpjofjsjnN 


"O |»C IQ |Q IU5 [O IQ |© 1© 0| IO 

|QD 35 © IO © hf r* S 12 2 !£ 




pw^8i«a 

i ^n 

1 puustmris 

1 jæÅ 

|-8åuiUU9H 


IO IO IO O |Q O IO O iO O |0 O |© o to Q |0 ;© 

00 00 Q0Q0 OOO OQD Oh «2 22 22 5 \'£ 




|kOO|Q>C|iOO!0»0|OOHOiOO|CO|OOIOO;0 
CD t- X t> X X 05 X O» O O i-l pO ^ [CO CM 1"+ CO l|C kO 2 




IO>C|OOIOO 1^'OOlOQ:00|00|OOIOO|0 
flfc C© CB ti C& 00 OXIhoj MO iCO ° 2^b2|^2 H 




O IO O |»C O IW5 O iO O IO C IO O IO O IO O IQ 




sii$g|Sg|gi|2gj22;gs;g2|g||||i||ig 

1 g|gg|g?|igj§2|Sg|gg||§||g||8|§ 




I 

uadojj 




t 

I 9Ua#BBA 

1 

, jæAjOAg 

1 

U9AttB.l3lg 


å 


0|00|OOiOOjOO|00|OQ|OQ|0 

| 1 |^h 1,1 |rH IfH ^H li-l *H | fH i-l I ^- i-« I rH 1 


c 

4? 

u 
o 
u 

ac 


0|0 0|00|OM|OOIOO;OOpO|00'0 |0 |0 

| | | | I |-H i PH 1— ( 1 1— ( •— 1 i i-H |^H |^ 


© 

p 
p 


U9pjOpJ 
-S9IEJSØ 


c ioo|00|oo|qooq;o 

lill t> Uh 05 h h 09 CO 25 rJ4 X "3* X> | 


80 

CC 

g 

CC 


89U 
-89^9Jg 


iC|i0O|OO|OO|OO|OQ|OQ|OOiO 
| | | CD ^00pCOpO5pCOp^p^p»C b» 


te 

u 
o 

«H 

u 

c 

g 

ise 
© 
fl 


aæAsrg 

* 


1 1 i co co S © § <N 5 U*"*ico ho 

| | 1 | 1 |i-H li-l |i-H |~H»l|fH li— 1 


^9puns 


1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 


00 

u 
© 

> 




Ugen som endte 


Februar 20de 

— 27de' 

Mars 5te 

— 12te 

— 19de 

— 26de 

April 2den 

— 9de 

— 16de 

— 23de 

— 29de 


© 

1 

i 

-< 



Digitized by 



Google 



— 295 — 

Tabel 60 angiver for de sidste 17 aar gjennemsnitsværdien af den 
eløiede fisk og fisken i rund tilstand. 
Tabel 60. 







Aar 


Gjen 


nen 
pr. 


isnitspris 




Sløiet 


Blind 




Øre 


stykke 




1888.. 




17.7 

27.o 
20.5 
26.5 

21.4 

17.i 
20.o 
14.o 
21.i 

15.5 
16.6 

25.o 
33.4 
25.5 
25.2 

21.2 

18.6 




23.8 




1889 .. 




34.1 




1890 .. 




24.2 




1891 . . 




31.7 




1892 . . 




26.4 




1893 . . 




22.3 




1894 . . 




26.6 




1895 . . 




17.8 




1896 .. 




28.c 




1897 . . 




20.4 




1898 . . 




22.o 




1899 . . 




30.3 




1900 .. 




412 




1901 .. 




32.3 




1902 .. 




30.6 




1903 .. 




24.6 




1904 . . 




23.ø 



d. Redskaberne vedkommende. 

Foruden at antallet af fiskere i hele tåget var mindre i vinter end 
vanlig, foregik heller ikke ved tilflytning nogen større ansamling i enkelte 
opsynsdistrikter, som tilfældet ofte kan være, og naar dertil kommer, at 
fiskeriet dreves under de gunstigste veirforholde, maatte redskabstabet 
blive høist ubetydeligt. Det anslaaes samlet til 30 000 kroner, hvoraf 
20 000 kroner paa linebruget. Slitagen var af ovenanførte grunde heller 
ikke almindelig stor og kan formentlig passende ansættes til 240 000 
kroner for line- og 100 000 kroner for garnbruget — tilsamraen 340 000 
kroner. 



Digitized by 



Google 



VIII. Udvalgene vedkommende. 

Fortegnelse over de i 1904 valgte udvalgsmedlemmer 

og suppleanter. 

I Raftsundets opsynsdistrikt. 

Udvalgsmedlemmer : 

Linebruger Hans Jakobsen, Punslet af Vaagan. 

— Julius Jakobsen, do. af do. 

— Daniel Josefsen, Holand af do. 

— Adolf Pedersen, Myklebostad af Lødingen. 

Suppleanter: 

— Jens Eriksen, Høivaag af Lødingen. 

— Jeremias Jeremiassen, Fagerbakken af Vaagan. 

— Johan Olsen, Rusvik af Lødingen. 

— Hans Josefsen, Inderby af Karlsø. 

I Skrovens opsynsdistrikt. 

Udva Igsm edlemmer : 

Garnbruger Jakob Johannessen, Kårnes af Lyngen. 
Linebruger Daniel Enoksen, Skraaven af Vaagan. 

Suppleanter: 

Garnbruger Kristen Eilertsen, Kalsnes af Hadsel. 
Linebruger Johan Nilsen, Skraaven af Vaagan. 

I Østnesfjordens opsynsdistrikt. 

Udvalgsmedlemmer : 

Garnbruger Peder Benjaminsen Følstad af Vaagan. 
Linebruger Joakim Edvardsen Vestpold af do. 



Digitized by 



Google 



— 297 — 

Suppleanter: 

Garnbruger Ovald Andersen, Vaterfjord af Vaagan. 
Linebruger Sivert Pedersen, Anfindvik af do. 

I Svolværs opsynsdistrikt. 

Udvalgsmedlemmer : 

Garnbruger Krisbinus Andreasen Svolvær af Vaagan. 
Linebruger Tøllef Eriksen Kastfjord af Trondenes. 

Suppleanter: 

Garnbruger Peder Aalberg Svolvær af Vaagan. 
Linebruger Bernt Salvesen do. af do. 

I Vaagenes opsynsdistrikt. 

Udvalgsmedlemmer : 

Garnbruger Møller Kristensen, Riksen af Nesne. 
Linebruger Adolf Jensen, Ørsvaagseidet af Vaagan. 

Suppleanter: 

Garnbruger Peder Olsen Dyrstad af Ibbestad. 
Linebruger Kristian Størmer, Kabelvaag. 

I Hopens opsynsdistrikt. 

Udvalgsmedlemmer : 

Garnbruger Erik Jakobsen Moen af Sørreisen. 

— Johan Larsen Tveraa af Mosjøen. 
Linebruger Henrik Larsen Holmsnes af Hadsel. 

— Peder Olsen Skaanland af Steigen. 

Suppleanter: 

Garnbruger Andreas Andersen Langvad af Saltdalen. 

— Henrik Jakobsen Røslet af Sørreisen. 
Linebruger Ove Olsen Bitterstad af Hadsel. 

— Johan Normann Myklebostad af Steigen. 

I Henningsværs opsynsdistrikt. 

Udvalgsmedlemmer : 

Garnbruger Tistrand Benjaminsen Skogsholm af Tjøtta. 
— Kristian Johansen Dybos af Skjerstad. 



Digitized by 



Google 



— 298 — 

Linebruger Jørgen Johansen Lenningen af Herø. 
— Søren Hansen Dalen af Salangen. 

Suppleanter: 

Garnbruger Hagen Kaspersen Maarnes af Gildeskaal. 

— Erik Olitfsen Lien af Ibestad. 
Linebruger Henrik Johansen Henningsvær af Vaagan. 

— Ole Hansen Løpstad af Ibestad. 

I Stamsunds opsynsdistrikt. 

Udvalgsmedlemmer : 

Garnbruger Lorents Jakobsen Valla af Nesne. 

— Anders Nikolaisen Ulvang af Stamnes. 
Linebruger Svend Svendsen Vaag af Steigen. 

— Anton Johannessen Skaftnes af Buksnes. 

Suppleanter : 

Garnbruger Kristian Andersen Simsø af Stamnes. 

— Gotlib Myrbak af Lenviken. 
Linebruger Ludvig Laksaa af Folden. 

— Jakob Andersen Vikmark af Steigen. 

I Balstads opsynsdistrikt. 

Udvalgsmedlemmer : 

Garnbruger Lorents Larsen Kalaas af Hennes. 

— Harald Hammer Storeide af Buksnes. 
Linebruger Ole Hammer do. af do. 

— Peter Nikolaisen Igerø af Vega. 

Suppleanter: 

Garnbruger Edvard Knudsen Eibugt af Melø. 

— Ole Magnus Olsen Skotnes af Buksnes. 
Linebruger Anders Olsen Holsmoen af do. 

— Karolius Nikolaisen Haug af Hadsel. 

I Sunds opsynsdistrikt. 

Udvalgsmedlemmer : 

Garnbruger Vilhelm Kristoffersen Bjerangen af Melø. 

— Jens Johannessen Nes af Flakstad. 



Digitized by 



Google 



— 299 — 

Linebruger Enok Hansen Haug af Buksnes. 

— Johan P. Kristiansen Nap af Flakstad. 

Suppleanter: 

Garnbruger Oluf Andersen Sund af Flakstad. 

— Ole Olsen Bakken af Velfjorden. 
Linebruger Aage 0. Holmen af Nordfolden. 

— Arent Angelsen Vikten af Flakstad. 

I Reines opsynsdistrikt. 

Udvalgsmedlemmer : 

Garnbruger Peder Rask Tvervik af Beieren. 

— Johan Jørgensen Mo af Brønø. 
Linebruger Jakob Larsen Tro af Tjøtta. 

— Iver Iversen Horn af Brønø. 

Suppleanter: 

Garnbruger Johan M. Mathiassen Halsan af Tjøtta. 

— Edvind Mathisen Aakvik af do. 
Linebruger Johan Andersen Skonseng af do. 

— Kils Jørgen Nilsen Reine af Flakstad. 

I Sørvaagens opsynsdistrikt. 

Udvalgsmedlemmer : 

Garnbruger Ludvig Seines af Bodin. 

— Andreas Pedersen Prestø af Alstahaug. 
Linebruger Benjamin Saur, Gildeskaal. 

— Ole Lorentsen Aa af Flakstad. 

Suppleanter: 

Garnbruger Kristian Karstensen Røøen af Tjøtta. 

— Oluf Hansen Kleven af Alstahaug. 
Linebruger Nikolai Johnsen Røsnes af Gildeskaal. 

— Lorents Danielsen Brøløs af Tjøtta. 



Digitized by 



Google 



— 300 — 

Fiskehav-grænser 

mellem opsynsdistrikterne i Lofoten 

i henhold til lov af 6te august 1897 §§ 5 og 14. 

1. Grænsen mellem Raftsundet og f ællesdistriktet (Skraaven, 
Østnesfjorden, Svolvær og Vaagene). En ret linie fra Fremmesvik- 
nesset i retning S efter med: 

„Fjelkruna ret under høieste top af fjeldet Grønaasen". 

2. Grænsen mellem fællesdistriktet (Skraaven, Østnesfjorden, Svol- 
vær og Vaagene) og Hopens distrikt: 

En ret linie fra vestre ende af Sagøen i retning sto Va o 
efter med: 

„ Vestre ende af Sagøen i „Flækkene" i Ørsvaagfjeldet". 

3. Grænsen mellem Hopens og Henningsværs distrikter: 

En ret linie fra land i retning sto efter med: 
„ Østre ende af Bindingsøen midt i Sigeflauget".- 

4. Grænsen mellem Henningsværs og Stamsunds distrikter: 

En ret linie fra land i retning s Va v efter med: 
„Kløvkollen ret under vestre kant af Hornsryggen, hvor varde 
er anbragt". 

NB. Paa fiskebanken „01an w angives grænsen ved krydsmedene Suetinden 
i vestre kant af Kalrøra og Kjølpenesryggen midt mellem Æsøerne. 

5. Grænsen mellem Stamsunds og Balstads distrikter: 

En ret linie fra land i retning syd efter med: 
„Høieste top af Bukholmen midt i Klømmerflauget". 

6. Grænsen mellem Balstads og Sunds distrikter: 

En ret linie fra land i retning s Va o efter med: 
„ Østre Hammer paa Strømøheien i vestre kant af fjeldet „Andops- 
hesten" ogsaa kaldet Løven". 

7. Grænsen mellem Sunds og Reines distrikter: 

En ret linie fra land i retning sto efter med: 
„Skjeltinden mod vestre kant af Solbjørntinden". 

8. Grænsen mellem Reines og Sørvaagens distrikter: 

En ret linie fra vestre Dybfjordnes, ret ned af Steffennakken9 
østre kant, i retning s t o Va o efter med: 

„Østre tind paa fjeldet Munken ret over østre kant af Steffen- 
nakken". 

Samtlige grænselinier gaar saa langt ind i Vestfjorden som der 
er fiskehav. 

Svolvær den 16de januar 1904. 

Rieh. Hansen. 



Digitized by 



Google 



— 301 — 



Vedtægt 

angaaende morgen- og aftensignaler under lofotfiskeriet. 



Fra og med 16. januar morgensignal kl. 772 fm., aftensignal kl. 4 em. 

— „ — U februar do. - 7 „ do. - 5 „ 

— „ — 15. — do. - 672 „ do. - 6 „ 

— „ — 1. mars do. - 6 „ do. - 7 „ 

— - — 15. — do. - 6 „ do. - 8 „ 



klokkeslettene signaliseres ved heisning af flag paa af opsynet be- 
stemte og bekjendtgjorte steder. 

Før morgensignalet heises, maa ingen fiskebaad begive sig udenfor 
de af opsynet fastsatte og bekjendtgjorte udrorslinier. 

Efter at aftensignalet er heist, maa intet fiskeredskab optages eller 
udsættes ; dog kan paabegyndt trækning af saramenviklede garn fortsættes 
efter aftensignalstid. 

I fellesdistriktet, der indbefatter Vaagenes, Svolværs, Østnesf jordens 
og Skrovens opsynsdistrikter, er det tilladt at udsætte natliner indtil 
1 — en — time efter ovenanførte aftensignaltider. 

Overtrædelser straffes med bøder indtil 500 kroner. 

Svolvær den 16de januar 1904. 

Rich. Hansen. 



Vedtægt 

angaaende brugen af synkenot under lofotfiskeriet. 

Brugen af synkenot er indtil videre i henhold til udvalgsbeslutninger 
forbudt i følgende opsynsdistrikter: 

1. Fællesdistriktet, der indbefatter Vaagenes, Svolværs, Østnesfj ordens 
og Skraavens opsynsdistrikter. 

2. Hopens opsynsdistrikt. 

3. Henningsværs opsynsdistrikt. 

4. Stamsunds opsynsdistrikt. 

5. Balstads opsynsdistrikt. 

6. Sunds opsynsdistrikt. 

7. Reines opsynsdistrikt. 

8. Sørvaagens opsynsdistrikt. 



Digitized by 



Google 



— 302 — 

Overtrædelser strafies efter lov af 6te august 1897 angaaende skrei- 
fiskerierne i Lofoten § 16, med bøder indtil 500 kroner. 

Svolvær den 16de januar 1904. 

Rich. Hansen. 



Vedtægt 

angaaende fiskeredskabers merkning og belastning under lofotfiskerierne. 

1. Regler for redskabers merkning. 

Alle dubbel og stænger, som anbringes paa iler, skal være merket 
med vedkommende baads bogstav og nummer. Bogstaver og tal 
skal være mindst 5 — fem — centimeter høie. 

Disse regler gjælder for samtlige opsynsdistrikter. 

2. Regler for redskabers belastning. 

Enhver almindelig storgarnlænke skal belastes med 2 — to — He- 
stene med jernbeslag, vægtig mindst 54 — fire og femti — kg. 
hver og 9 — ni — almindelige garnsten paa 12 — tolv — glaskavl. 

Enhver natlinesætning skal belastes med mindst 2 — to — ilestene 
paa 18 — atten — kg. hver og 1 — en — synkesten for hver 
250de angel. 

Vegten paa synkesten for bundline 4 — fire — kg. 
do. „ do. for fløitline 6 — seks — do. 

Benyttes synkesten for hver 200de angel kan vegten paa disse være 
forholdsvis mindre. 

Disse regler gjælder kun for Vestlofoten. 

Enhver smaagarnlænke skal belastes i Reines opsynsdistrikt med 
2 — to — ilestene vegtig mindst 30 — tredive — kg. hver og 6 

— seks 7— kilograms synk pr. garn af indtil 30 — tredive — meters 
længde, og i Sørvaagens opsynsdistrikt med 2 — to — ilestene vegtig 
mindst 30 — tredive — kg. hver og 8 — otte — kilograms synk pr. 
garn af indtil 30 — tredive — meters længde. 

I Hopens opsynsdistrikt skal enhver natlinesætning belastes med 
mindst 2 — to — ilestene, en paa 15 — femten — og en paa 18 

— atten — kg. samt for bundline en synkesten paa 4 — fire — kg. 
for hver 150de angel, og for fløitline en synkesten paa 5 — fem — kg* 
for hver 100de angel med 2 glaskavlers fløit. Benyttes kun 1 glaskavls 
fløit, kan vegten paa synkestenen være 4 — fire — kg. for hver 
100de angel. 



Digitized by 



Google 



— 303 — 

Overtrædelse af denne vedtægt, som gjælder indtil videre, straffe» 
i henhold til lov af 6te august 1897 ang. fiskerierne i Lofoten § 16 med 
bøder indtil 500 kroner. 

Svolvær den 16de januar 1904. 

Rich. Hansen. 



Vedtægt 

af 28de mars 1904 angaaende havdeling i fællesdistriktet (Skrovens, 
Østnæsfjordens, Svolværs og Vaagenes opsynsdistrikter). 

Af fellesdistriktets fiskehav er udlagt: 

Et linehav, begrænset saaledes: 

Mod øst af en linie fra Slaakø i retning 8. t. v. eftermed: feil- 
merket paa Slaakø i vestre kant af Grundstadakselen", og mod vest af 
en linie fra Vestre-Kvalhøiden i retning s. 1 / 2 o. efter med: „ Østre 
ende af Flæsa i vestre ende af Vestre Kvalhøiden". 

Brugen af garn paa linehavet forbydes. 

Denne vedtægt træder ifølge udvalgsbeslutning i kraft den 4de 
april 1904, fra hvilken dato vedtægt af 17de mars 1902 ang. havdeling 
i fællesdistriktet ophæves. Overtrædelse straffes i henhold til lov af 6te 
august 1897 ang. skreifiskerierne i Lofoten § 16 med bøder indtil 
500 kroner. 

Svolvær den 29de mars 1904. 

Rich. Hansen. 



Vedtægt 

af 23de mars 1902 angaaende havdeling i fællesdistriktet. (Østnesfjorden.) 

Brugen af garn forbydes i den del af Østnesfjorden, som ligger 
indenfor eller nordenfor en ret linie fra pladsen Steinan paa østre, til 
Stenviken paa vestre side af fjorden. 

Ved Stenviken er anbragt to merker, som holdes overet. Ved 
Steinan er malet et kors i en stor sten, ovenfor pladsens huse. 

Denne vedtægt traadte ifølge udvalgsbeslutning i kraft den 16de 
januar 1903. 

Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. 
skreifiskerierne i Lofoten § 16 med bøder indtil 500 kroner. 

Svolvær den 16de januar 1904. 

Rich. Hansen. 



Digitized by 



Google 



— 304 — 

Vedtægt 

af 26de mars 1902 angaaende havdeling i Hopens opsynsdistrikt. 

Af Hopens opsynsdistrikts fiskehav er udlagt: 

Et garnhav, begrænset mod øst af grænselinien mellem fællesdistrik- 
tets og Hopens opsynsdistrikts fiskehav og mod vest af en linie fra land 
i retning s. t. o x ji o. efter med: „Gamstenen i Kolbenthammeren". 

Et linehav, begrænset mod øst af en linie fra land i retning s. t. o. 
V2 o. efter med: „6amstenen i Kolbenthammeren" og mod vest af en 
linie fra land i retning s. t. 0. efter med: „Bredtinden til Kalakselen* 1 . 

Saavel brugen af garn paa linehave, som brugen af natliner paa 
garnhavet forbydes. 

Denne vedtægt traadte i kraft den 7de april 1902. 

Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. 
skreifiskerierne i Lofoten § 16 med bøder indtil 500 kroner. 



Svolvær den 16de januar 1904. 



Rich. Hansen. 



Vedtægt 

af 23de mars 1899 og Iste april 1901 angaaende havdeling i Hennings- 

værs opsynsdistrikt. 

Af Henningsværs opsynsdistrikts fiskehav er udlagt: 

Et garnhav begrænset mod øst af en linie fra Sauøen i retning syd 
halv øst eller peiling nord halv vest efter med: „ Vestre og høie^te 
Sauøen til Kalrøra" og mod vest af en linie fra Rødholmen i retning 
syd kvart vest eller peiling nord kvart øst efter med: „ Varden paa 
Rødholmen i østre nedre kant af Jørndalsflauget". 

Et linehav begrænset mod øst af en linie fra Rødholmen i retning 
syd kvart vest eller peiling nord kvart øst efter med, „ Varden paa 
Rødholmen i østre nedre kant af Jørndalsflauget" og mod vest af en 
linie fra Kvitholmen af Vestvær i retning syd til vest eller peiling nord 
til øst efter med: „Kvitholmen af Vestvær i vestre nedre kant af Jørn- 
dalsflauget". 

Saavel brugen af natliner paa garnhavet som garn paa linehavet 
forbydes. 

NB. I det øslre fælleshav, der begrænses mod øst af grænselinien 
mellem Hopens og Henningsværs opsynsdistrikters fiskehav og mod vest 
af ovennævnte linie fra Sauøen efter med: n Vestre og høieste Sauøen 



Digitized by 



Google 



— 305 — 

til Kaliøra" og i den del af Gimsøstrømmen, som ligger nordenfor og 
overfor en linie fra Vestvær i retning vest til syd eller peiling øst til 
nord efter med: „Inderste Vestværbaren i Moldøren" forbydes udsæt- 
ning af garn i januar og februar fra en time og i mars og april fra to 
timer før de bestemte aftensignaltider. 

Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. 
skreifiskerierne i Lofoten § 16 med bøder indtil 500 kroner. 

Svolvær den 16de januar 1904. 

Rich. Hansen. 



Vedtægt 

af 25de mars 1902 angaaende havdeling i Stamsunds opsynsdistrikt. 

Af Stamsunds opsynsdistrikts fiskehav er udlagt: 

Et linehav, begrænset mod øst af en linie fra land i retning s. t. o. 
efter med: „Kabysmanden ret under østre og høieste Nøkleviksakselen", 
og mod vest af en linie fra „Hagbarholmen" i retning s. V2 o. efter 
med: „Hagbarholmens seilmerke ret under vestre, nedre kant af lille 
Mandfaldet". 

Et garnhav, begrænset mod øst af en linie fra „Hagbarholmen" i 
retning s. V-» 0. efter med; „Hagbarholmeas seilmerke ret under vestre, 
nedre kant af lille Mandfaldet", og mod vest af en linie fra land i ret- 
ning syd efter med: „Støthammercns top over Ureaxelens, ogsaa kaldet 
Creknæets, østre kant". 

Et linehav, begrænset mod øst af en linie fra land i retning syd 
efter med: „Støthammerens top over Ureaxelens, ogsaa kaldet Ureknæets, 
østre kant", og mod vest af grænselinien mellem Stamsunds og Balstads 
opsynsdistrikters fiskehave. 

Saavel brugen af garn paa linehavene som brugen af natliner paa 
garnhavet forbydes. 

Denne vedtægt traadte i kraft den 10de april 1902. 

Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. 
skreifiskerierne i Lofoten § 16 med bøder indtil 500 kroner. 

Svolvær den 16de januar 1904. 

Rich. Hansen. 



Digitized by 



Google 



- 306 — 

Vedtægt 

■af 29de mars 1904 angaaende havdeling i Stamsunds opsynsdistrikt. 

Af Stamsunds opsynsdistrikts fiskehav er udlagt: 

Et linehav, begrænset mod øst af en linie fra land i retning s. t. o. 
efter med: „Kabysmanden ret under østre og høieste Nøkleviksaxelen" 
og mod vest af en linie fra „Hagbarholmen" i retning s. V2 0. efter 
med: „Hagbarholmens seilmerker ret under vestre, nedre kant af lille 
Mandfaldet". * 

Et garnhav, begrænset mod øst af en linie fra Æsøen i retning s. 
efter med: „Høieste Æsøen i Steineaxelen" og mod vest af en linie fra 
Gaasøen i retning s. efter med: Vestre kant af Gaasøen i Kjølpes- 
næsryggen". 

Et linehav, begrænset mod øst af en linie fra land i retning s. efter 
med: „Støthammerens top over Ureaxelens, ogsaa kaldet Ureknæets, østre 
kant", og mod vest af grænselinien mellem Stamsunds og Balstads op- 
synsdistrikters fiskehave. 

Saavel brugen af garn paa linehavene som brugen af natliner paa 
garnhavet forbydes. 

Denne vedtægt træder i kraft den 4de april 1904 og gjælder til 
indeværende aars lofotfiskes af slutning. Fra 4de april 1904 er vedtægt 
af 14de mars 1904 angaaende havdeling i Stamsunds opsynsdistrikt 
ophævet. 

Den 16de januar 1905 træder vedtægten af 25de mars igjen i kraft. 

Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. 
«kreifiskerierne i Lofoten § 16 med bøder indtil 500 kroner. 

Svolvær den 30te mars 1904. 

Rich. Hansen. 



Vedtægt 

af 18de februar 1904 angaaende havdeling i Balstads opsynsdistrikt. 

Balstads opsynsdistrikts fiskehav er delt i tre teiger saaledes: 

1. Linehav, begrænset mod øst af grænselinien mellem Stamsunds og 
Balstads fiskehav og mod vest af en ret linie fra Guldholmen i ret- 
ning syd efter med: „Østre kant af Guldholmen i Holandsgrova". 

2. Garnhav, begrænset mod øst af en linie fra Guldholmen i retning 
syd efter med: „Østre kant af Guldholmen i Holandsgrova" og mod 
vest af en ret linie fra land i retning s. */* 0. efter med: „Østre 
kant af Stenberget i vestre kant af Offersø". 



Digitized by 



Google 



— 307 — 

3. Linehav, begrænset mod øst af en ret linie fra land i retning s. l U o. 

efter med: „Østre kant af Stenberget i vestre kant af Offersø" og 
mod vest af grænselinien niellem Bålstad og Sunds fiskehav. 

Saavel brugen af garn paa linehavene som brugen af liner paa 
garnhavet forbydes. 

I havdelingen er ikke medtaget den del af Napstrømmen, som lig- 
ger ovenfor en ret linie fra Kvalbakken i retning v. t. s. efter med: 
„Srinø fyr i østre kant af Ureberget", og den del af Buxnesfjorden, som 
ligger overfor en ret linie mellem holmen „Spanna u og skjæret „Baren", 
hvilke udgjør fælleshav. 

Denne vedtægt træder i kraft den 28de februar 1904. Vedtægt af 
22de mars 1898, angaaende havdeling i Balstads opsynsdistrikt, ophæves 
fru nærværende vedtægts ikrafttræden. 

Overtrædelser straffes, i henhold til lov af 6te august 1897 ang. 
skreifiskerierne i Lofoten § 16, med bøder indtil 500 kroner. 

Svolvær den 24de februar 1904. 

Rich. Hansen. 



Vedtægt 

af 29de mars 1903 angaaende havdeling i Sunds opsynsdistrikt. 

Af Sunds opsynsdistrikts fiskehav er udlagt to linehav saaledes: 

Linehav I, begrænset mod øst af grænselinien mellem Balstads og 
Sunds opsynsdistrikter, og mod vest af en ret linie fra Nufsnæsset i ret- 
ning s. V2 0. efter med: „Østre kant af Bratholmen til Nufsnæsset". 

Linehav II, begrænset mod øst af en ret linie fra Næslarid i retning 
s. t. 0. V* 0. efter med: „Tønsaasflaugets nederste spids over Skraphal- 
sens nedre østre kant" og mod vest af en ret linie fra Kunna i retning 
3. t. 0. V2 0. efter med: „ Vestre kant af Sundmanden i vestre kant af 
Ryten". 

Brugen af garn paa linehavene forbydes. 

I havdelingen er ikke medtaget den del af opsynsdistriktets fiskehav, 
der ligger ovenfor eller nordenfor en ret linie mellem Nufsnæsset og 
Svinø fyr. 

Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. 
skreifiskerierne i Lofoten § 16 med bøder indtil 500 kroner. 

Svolvær den 16de januar 1904. 

Rich. Hansen. 



Digitized by 



Google 



— 308 — 

Vedtægt 

al 22de februar 1900 angaaende havdeling i Reines opsynsdistrikt. 

Reines opsynsdistrikts fiskehav er delt i tre teige saaledes: 

1. Garnhav, begrænset mod øst af grænselinien mellem Sunds og 
Reines opsynsdistrikter og mod vest af en ret linie fra land i retning 
s. t. o. efter med: „ Vestre kant af Fæsthælen i vestre kant af 
Kanonen". 

2. Linehav, begrænset mod øst af en ret linie fra land i retning s. 
t. o. efter med: „ Vestre kant af Fæsthælen i vestre kant af Ka- 
nonen" og mod vest af en ret linie fra land i retning s. t. o. V* o. 
efter med: „Lilletindens top mod østre kant af Reinebringen". 

3. Garnhav, begrænset mod øst af en ret linie fra land i retning s. 
t. o. y 4 o. efter med: „Lilletindens top mod østre kant af Reine- 
bringen" og mod vest af grænselinien mellem Reines og Sørvaagens 
opsynsdistrikter. 

Saavel brugen af garn paa linehavet som brugen af liner paa garn- 
havene forbydes. 

Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. 

skreifiskerierne i Lofoten § 16 med bøder indtil 500 kroner. 

Svolvær den 16de januar 1904. 

Rich. Hansen. 



Vedtægt 

af 14de mars 1904 angaaende havdeling i Reines opsynsdistrikt. 

Reines opsynsdistrikts fiskehav er delt i tre teige saaledes: 
Garnhav, begrænset mod øst af grænselinien mellem Sunds og Rei- 
nes fiskehav og mod vest af en linie, der gaar fra land i retning 
s. efter med: „Østre kant af Trappen *) i vestre kant af Bukskindet", 
saa langt ind til at østre kant af Fæsthæltinden gaar ret under 
høieste top af Tretinden, hvorefter den bøier i retning s. t. o. og 
fortsætter efter med: „Østre kant af Fæsthæltinden ret under 
høieste top af Tretinden". 

Linehav, begrænset mod øst af en linie, der gaar fra land i retning 
s. efter med: „Østre kant af Trappen *) i vestre kant af Bukskindet", 
saa langt ind til at østre kant af Fæsthæltinden gaar ret under 
høieste top af Tretinden, hvorefter den bøier i retning s. t. o. og 
fortsætter efter med: „Østre kant af Fæsthæltinden ret under høieste 

*) Trappen er første store fjeldflaug østenom Fæsthæltinden. 



Digitized by 



Google 



— ao9 — 

top af Tretinden", og mod vest af en ret linie fra land i retning 

s. t. o. efter med: „Høieste top af Naveren mod østre kant af 

Reinebringen". 

3. Garnhav, begrænset mod øst af en ret linie fra land i retning s. t. o. 

efter med: „Høieste top af Naveren mod østre kant af Eeinebringen" 

og mod vest af grænselinien mellem Reines og Sørvaagens fiskehav. 

Saavel brugen af natliner paa garnhavene som brugen af garn paa 

linehavet forbydes. 

Denne vedtægt træder i kraft den 21de mars 1904 og gjælder til 
indeværende aars lofotfiskes afslutning, i hvilket tidsrum vedtægt af 22de 
februar 1900 angaaende havdeling i Reines opsynsdistrikt midlertidig 
ophæves. 

Den 16de januar 1905 træder vedtægten af 22de februar 190O 
igjen i kraft. 

Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. 
skreifiskerierne i Lofoten § 16 med bøder indtil 500 kroner. 

Svolvær den 15de mars 1904. 

Rich. Hansen. 



Vedtægt 

af 4de mars 1902 angaaende havdeling i Sørvaagens opsynsdistrikt. 

Sørvaagens opsynsdistrikts fiskehav er delt i to dele saaledes: 

1. Garnhav, begrænset mod øst af grænselinien mellem Reines og Sør- 
vaagens fiskehav og mod vest af en linie fra land i retning s. t. o. 
V2 o. efter med: „Dybfjordkjølens top ret over Mandfaldtinden". 

2. Linehav, begrænset mod øst af en linie fra land i retning s. t. o. 
V2 o. efter med: „Dybfjordkjølens top ret over Mandfaldtinden" og 
mod vest af „Moskestrømmen". 

NB. Saa langt ind som „Gangskaret i Værø", efter medet: „Dyb- 
fjordkjølens top ret over Mandfaldtinden", staar „Skivens østre kant i 
dy beste skar mellem Gyld tinden og Munken". 

Saavel brugen af garn paa linehavet som brugen af natliner paa 
garnhavet forbydes. 

Penne vedtægt traadte i kraft den 7de april 1902. 

Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang. 
skreifiskerierne i Lofoten § 16 med bøder indtil 5C0 kroner. 

Svolvær den 16de januar 1904. 

Rich. Hansen. 

20 



Digitized by 



Google 



- 310 — 

Om havdeling. 

I fellesdistriktet, Balstads, Stamsunds og Reines opsynsdistrikter 
foretoges forandringer med havdelingen paa grund af skiftende baadbelæg 
osv. — for de to sidstnævnte distrikters vedkommende kun midlertidig, 
idet de ophævede ældre vedtægter træder i kraft igjen ved næste fiskes 
begyndelse. 

Grænselinie mellem Raftsundets og fællesdistriktets fiskehav, der 
tidligere ikke var fastslaaet, blev ivinter bestemt, som foranstaaende pla- 
kat udviser. 

Foruden de i nævnte anledninger afholdte møder og havbefaringer, 
blev bl. a. foreslaaet forandring af Lofotlovens § 22 drøftet ved udvalgs- 
møder i samtlige opsynsdistrikter og udtalelse derom afgiven. 



Cirkulære 

fra udvalgsformanden ved lofotfiskeriet. 

Til 
udvalgsmedlemmerne ved lofotfiskeriet 

Da andragender om havdeling o. s. v. indløber fra enkelt udvalgs- 
medlem eller enkelte fiskere, meddeles herved, at der for fremtiden som 
regel ikke kan tåges hensyn til saadanne andragender, medmindre de 
har passeret vedkommende opsynsdistrikts udvalg og af dette indsendes 
hertil ledsaget af de udtalelser, de maatte give anledning til. Det hen- 
stilles til samtlige udvalgsmedlemmer at bekjendtgjøre dette for fiskerne, 
enten gjennem tilsynsmændene eller paa anden hensigtsmæssig maade. 

Andragender, som udgaar fra udvalg, hvori der om samme ikke er 
enstemmighed, bør saavidt mulig tilføies en forkortet begrundelse af de 
forskjellige paastande. 

Lovbestemmelsen om at formanden til enhver tid skal holdes under- 
rettet om udvalgsmedlemmernes opholdssted, forsaavidt de fraflytter sit 
distrikt, bringes i erindring. 

Rich. Hansen. 



Digitized by 



Google 



— 311 — 



Udførselsværdier. 

Udførselsværdierne for de sidste 5 aar findes anført i tabel 61, 
dor grunder sig paa opgaver, som velvilligen er meddelt af kjøbmand 
Johan Lyder von Tangen i Bergen. 

Tabel 61. 



Fiskeriprodukter 



Klipfisk 

Eundfisk 

Længer 

Rødskjær: Torsk. . . 

— Hyse . . . 

— Brosme . 
Titling: Torsk 

— Hyse 

— Brosme . . . 
Storsei: Iste sort. . 

— 2den sort . 

Middelsei 

Smaasei 

I gjennemsnit alle sor- 
ter sei 

Dampm edicintr an , 

koldklaret 

Do., uklaret 

Raa medicintran . . . 
Tran, blank 

— brunblank . . . 

— brun 

Rogn: Iste sort . . . 

— 2den sort. . . 

— 3die sort . . . 
Sortimenter af rogn 

resp 



Vægt 
eller 
maal 



Udførselsværdierne 



1899 



pr. 




20 kg. 


9.00 


— 


11.00 


— 


11.00 


— . 


11.50 


— 


5.00 


— 


7.25 


— 


10.50 


— 


5.50 


— 


5.25 


— 


5.50 


— 


5.00 


— 


5.00 


— 


4.25 


— 


5.00 


pr. td. 


50.00 


— 


40.00 


— 


41.00 


— 


38.00 


— 


36.00 


— 


24.50 


— 


24.00 


— 


17.00 


— 


10.00 


— 


V3.V2.Ve 



1900 



8.25 

13.50 

13.50 

13.50 

6.00 

8.75 

13.75 

- 8.00 

7.00 

7.00 

6.50 

6.25 

5.25 

6.25 

62.00 
54.00 
46.00 
41.00 
39.00 
29.00 
54.00 
44.00 
34.00 



1901 



i 



7.75 

10.5C 

11.00 

11.50 

5.50 

8.00 

10.00 

7.00 

7.00 

7.00 

6.50 

6.25 

5.25 

6.25 

55.00 
48.00 
50.00 
48.00 
45.00 
32.00 
56.00 
46.00 
36.00 

/io* 5 /io- 8 /io 



1902 



7.50 

11.00 

11.00 

11.50 

5.50 

7.60 

10.00 

6.60 

7.00 

6.75 

6.25 

6.25 

5.00 

6.25 

100.00 
80.00 
95.00 
60.00 
50.00 
37.00 
70.00 
60.00 
50.00 

'io- 5 /io. 8 /io 



1903 



8.50 

14.00 

12.50 

11.50 

5.50 

8.50 

12.50 

7.25 

7.25 

5.75 

5.25 

5.25 

4.50 

5.00 

400.00 
300.00 
150.00 
80.00 
50.00 
36.00 
60.00 
50.00 
40.00 

V4.V2.V4 



Digitized by 



Google 



— 312 



c 
o 



co 

c 

<0 

a 
o 

a 

c 
a) 
"O 

3 
L. 

a) 

E 
<« 

"O 

C 

JS 

t- 
O 

Z 

faø 
o 

co 

E 
o 

s- 



0) 

c 

0) 
co 

<D 
CO 



.22 /^ 

* fe h; 



c 



•a 
r- 



r3 

03 -" 



CC 



« 90 

- d 

r, 3 



Sote 

li 

i" to 
•So 
> 



5 — c5 5 ? 

CC ]~ x -f 3 x CC -.fi.5 "f 



W 



uSo)£ 



u«a; 



»c 

Oi 
Sl 



-uroipaui ' 2 § 

-dlUBQ I 



2* 
si 



a9A8rj 



r 



j«aaa i! 



00 si 
si >s 
Oi 10 



j«.i9a 



iin 



CC 

-f 

Oi , 



1 

Sl 



.i8iø;aBj9qøf3( i| 



putjui i«juy 



2 s 



1 8 

ao i—" 
si 



^3 

r. 



Oi 
CO 



os 



1S9<*FPI 'SS 3 



00 



Sl 
Sl 



o 



o 

00 



s 

Oi 



10 



© 

CC 



I-.-5 



» I x 

cc ir 

*S '^ 

*- - 

■ te * 






Sl 



«SO 



o s 
P5 *h 



* i? 



Digitized by 



Google 



— 313 — 



s 



b ' 



00 iQ _ CO « 

co co g "f c 



3 :s 

i s 



X) 



8 8 g 



o 

00 

co 



l© 

Oi 

CO 



3 g 

IQ 



t* S § 



© -* *-* 
Oi Oi O 



oi o cg 

Cte t>- ^ 



o 



co 



CC iO 00 

co io co 



O Oi ^H 

00 00 Oi 

i-l Hfi »H 



00 
Ol 



© x o 

^ Oi 



© ^H 

-t ^ 



© 

9 



s 

CC 



Ol 00 

3 2 



E 






.2 X 

oe w 

. < 



2 8 



CO 
Ol 

00 



CO -* 



"'T CO 



Oi 

co 



3~ 



Oi 



CC © 

m 3 



© 00 

i-» co 



oo co Oi ce oi 

CO Oh ij Tf 

co i"H » 



s 



Od 

© 

Oi 



1 


1 


1 


00 


00 


Oi 


tQ 


1 


co 


1 


Oi 


1 


1 


" 1 1 


8 


S 


os 


00 

© 


1 


5 


s 


t^ 


-* 
t» 


^f 


1 


© 




© 

»0 1 | 




i— « 




"■* 


Oi 


co 


>c 


—i 


co 


Oi 








co 1 I 

Oi 



, C5 «© !** <N t- t© 'C 



r- O 
•<* Oi 



< co a> 
• oe « 



4 CC 

* © ^ 



*t I CC 
i— i ' i—i 




8 50 ?. $1 



2 °1£ gl SIS 



& 



eo | r- 



*>£ 



4) 


o 


r, 




0) 


~% 




CM 


C5 


0) 




Æ 




^3 






a> 


.2 


Sr 


1) 


s 


^4 



■S -8 



d 

h3 



O 



W > ia 



u ® 

co tø 



o 

d b 

6C |C tC 

ffi t3 pq 






«o O 

Is 



PQ a» 
.-i q 

» s u 



o 

^4 



PQ 



60 

o 



Hfi 



Digitized by 



Google 



314 — 



Lofotfiskernes selvhjælpskasse. 

(Ved opsynschef Johan C. V. Fleischer). 



Idet jeg henviser til, hvad jeg ifjor skrev om ønskeligheden af at 
faa valgt nye tillidsmænd, kan jeg herved meddele, at jeg i deceniber 
1903 udsendte et cirkulære herom til lensmændene i de herreder, hvor 
der fandtes mindst 3 medlemmer, og hvorfra der i 1903 havde deltaget 
i Lofoten mindst 10 baade (statu ternes § 7), ialt 18 herreder. I hen- 
hold hertil blev tillidsmænd og suppleanter valgt i 8 herreder; 4 lens- 
mænd svarede, at der ikke blev leilighed til at faa valget holdt, da ingen 
mødte, og fra 6 kom der intet svar. 

Med kun 8 tillidsmænd vilde jeg ikke gjøre noget forsøg paa for- 
andring af statuterne, men bestemte mig til udover høsten at forfatte nye 
medlemslister og saa udsende cirkulæret paany til alle valgberettigede 
herreder undtagen de 8, som allerede har valgt. Derved haaber jeg til 
vinteren at kunne have nyvalgte tillidsmænd fra ialfald en majoritet af 
herrederne; dette valgresultat viser noksom umuligheden af den nugjældende 
valgordning. 

Iaar har interessen for kassen vist en stærk og glædelig stigning, 
idet indtægten af medlemsbidrag er kr. 264.45, hvilket er mere end tre 
gange saa meget som ifjor; for dette resultat bør forresten ogsaa flere 
af opsynsbetjentene have ros, idet de har vist iver efter at faa medlemmer 
indtegnet. 

Forøvrigt er der ogsaa indtruffet et tilfælde af nedslaaende art. 
som jeg ikke vil undlade at nævne, da det viser en høist besynderlig 
opfatning hos vedkommende af, hvad jeg — tiltrods for statuterne — 
skulde kunne gjøre med kassens penge: En mand, som i mange aar 
har været medlem af kassen, var bleven noget sygelig og skrev et par 
breve til mig, om han knnde faa lidt understøttelse. Saadan understøttelse 
kan nu ifølge statuternes § 6 gives, ifald sygdommen er indtruffen paa 
reisen til eller fra fisket eller under bedriften i Lofoten; imidlertid saa 
jeg dog først efter i medlemsfortegnelsen, om han fremdeles stod der. 
Men det gjorde han ikke, og i det sidste brev erkjendte han ligefrem, 
at han ikke havde betalt for 1903, men mente alligevel at være beret- 
tiget til hjælp, fordi han havde været medlem. Jeg svarede ham da 
selvfølgelig, at jeg intet kunde betale til folk, der ikke er medlem, men 
randede ham til at betale for 1904 for at kunne staa som medlem i 
1905 og da have udsigt til at faa. 

Herpaa faar jeg da et brev, hvori han siger bl. a.: — — — — 



Digitized by 



Google 



— 315 — 

„Det forbauser mig i høi grad ved at se dets indhold (mit brevs indhold), at 
r jeg ingen hjælp kan faa af selvhjælpskassen, fordi jeg ikke betalte 20 
„øre forleden vinter. Dette viser jo tydelig, at det er bare humbug med 
„hele kassen. Som De vist vil se, saa har jeg betalt min præmie, 20 
„øre hvert aar, indtil jeg blev saa syg under vinterfisket 1901, at jeg 
„maatte opgive at ro fiske og dermed intet fik. 1902 greiede jeg heller 
„ikke at ro fiske, ligesaa i 1903 og heller ikke 1904. u — — — Der- 
etter skriver han en hel del til og slutter med, at herefter vil han bruge 
sin indflydelse blandt fiskerne til at rive ned paa kassen. Ja, ja, han 
faar da saa forsøge, men sørgeligt er det at se slig uforstand. Han 
mener at have været berettiget til understøttelse allerede i 1901 ; men 
det var først fra den Iste januar 1903, da reservefondet oversteg 
kr. 10 000.00, at saadan understøttelse overhovedet kunde ydes. 

Kassen har i flere aar havt hængende i Kabelvaag et maleri af 
maleren Normann, forestillende scene fra Kabelvaag havn; dette maleri 
skjænkedes for flere aar siden til kassen og forsøgtes udloddet men blev 
vundet igjen af kassen selv. Jeg har ladet det taksere (værdi kr. 300.00) 
og har foranlediget igangsat ny udlodning med 600 numre å femti øre 
og med den udtrykkelige bestemmelse, at om der nu skulde blive usolgte 
lodder tilovers, skal disse ikke medtages i trækningen, hvorved det altsaa 
udelukkes, at kassen selv atter kunde vinde det. Det er altsaa nu givet, 
at en af de lodtagende maa vinde billedet. Trækningen skal foregaa 
inden udløbet af 1905. Udlodningen begyndte i april 1904 og gik meget 
livligt. Ogsaa i 1905 vil der en tid udover være leilighed til at tåge 
nummere, enten hos opsynsbetjentene eller hos mig i Svolvær. 

De hidtil ved udlodningen indkomne beløb medtages ikke før i 
næste regnskab. 

Kassens kapital udgjorde den Iste januar 1904 kr. 33 622.07, hvoraf 
hørende til grundfondet kr. 18 760.87, til uddelingsfondet kr. 2 000.00 og 
til reservefondet kr. 12 861.20. 

Regnskahet for 1903 er gjennemgaaet af dommeren, overretssagfører 
N. J. Haugen, i forening med de nyvalgte tillidsmænd Peter Nikolaisen 
Igerø af Vega og Anders Losvik, Gjærøhavn af Rødø samt tillidsmands- 
suppleant Rafael Pedersen Evenskjær af Trondenes, hvilke intet havde at 
bemærke. 

Indtægten i 1904 var: 

a. Gaver: 

Fra Nils Jakobsen Forvik, Tjøtta kr. 10.00 

„ Kristian Hansen Heldal, Nordfolden „ 4^80 ^ j^ ^ 

b. Bidrag og bøder: 

I marinen ved kontorist Falck kr. 3.45 



Overføres kr. 3.45 kr. 14 80 



Digitized by 



Google 



— 316 - 

Overført kr. 3.45 kr. 14.80 

I Raftsundet ved opsynsbetjent Anderssen „ 4.15 
do. ombord i „Petrellen" ved 

styrmand Ludv. Bach „ 2.80 

- Skraaven ved opsynsbetjent Petersen . . „ 6.85 

- Svolvær ved do. Støre „ 25.20 

- Kabelvaag ved do. Kokaas ... „ 17.15 

- Hopen ved do. Finbak ... „ 28.95 

- Ørsvaag ved matros Hagevik „ 0.50 

- Henningsvær ved opsynsbetjent Storjord „ 4.70 

- Steine ved assistent Jøsevold „ 5.60 

- Stamsund ved opsynsbetjent Thorvik . . „ 34.30 

— ved udvalgssuppleant Jakob 

Andersen Vikmark af Steigen „ 6.00 

- Stamsund ved udvalgsmedlem Svein Svein- 

sen Vaag af Steigen „ 10.70 

- Stamsund ved udvalgsmedlem Anders 

Nikolaisen Ulvang af Stamnes „ 5.90 

- Æsøen ved udvalgssuppleant Ludvig 

Laksaa af Nordfolden „ 13.70 

- Ure ved udvalgsmedlem Anton Johansen 

Skaftenes af Buksnes „ 6.00 

- Ure ved assistent Forsaa „ 10.15 

- Mortsund ved assistent Strømfors „ 1.00 

- Bålstad ved opsynsbetjent Pleym „ 8.40 

- Nufsfjord ved assistent Losvik „ 8.25 

- Sund ved opsynsbetjent Wik „ 37.80 

- Reine ved — Mørch „ 35.65 

— ved Albert Hundalsvatnet af Mo- 

sjøen „ 5.95 

— ved Peder Rask Tvervik af Bei- 

eren „ 2.25 

— ved Jakob Larsen Tro af Tjøtta „ 4.20 

— ved Iver Johansen Horn af Brønø „ 4.65 

— ved Johan Jørgensen Mo af Brønø „ 8.90 

- Sørvaagen ved opsynsbetjent Kvamseng „ 29.05 
Desuden indkom i Aa ved fuldmægtig A. 

E. Førde „ 0.75 

samt gjennem Brønø lensmand fra Salomon 

Nilsen Horsø af Brønø __ ?? 0.50 

Overføres kr. 333.45 kr. 14.80 



Digitized by 



Google 



— 317 — 

Overført kr, 333.45 kr. 14.80 

og direkte fra Fredrik Korneliu8sen Forsaa 
og Henning Fredriksen Forsaa af Ibbestad „ .5 333.95 

kr. 348.70 
Heraf er som foran nævnt kr. 264.45 virkelige bidrag, 
medens kr. 69.50 er bøder i henhold til private forlig, 
c. Udbytte ved salg af bjergede redskaber, baad- 
udstyr og fisk: 



I Raftsund ved opsyn 


isbetjeni 


t Anderssen. 


kr. 16.10 


- Skraaven ved 


— 


Petersen . . 


„ 15.60 


- Svolvær ved 


— 


Støre 


„ 3.05 


- Kabelvaag ved 


— 


Kokaas . . . 


„ 11 .55 


- Hopen ved 


— 


Finbak . . . 


7.35 


- Henningsvær ved 


— 


Storjord. . . 


„ 3.90 


- Stamsund ved 


— 


Thorvik . . . 


30.96 


- Bålstad ved 


— 


Pleym .... 


„ 27.69 


- Sund ved 


— 


Wik 


„ 15.60 


- Reine ved 


— 


Mørch .... 


„ 19.00 


- Sørvaagen ved 


— 


Kvamseng . 


6.15 


Renter: 








Af pantobligation (kr. 


, 13 000.00) i Rosteds gade no. 7 


i Kristiania 






kr. 650.00 



156.95^ 



I Kristiania bank og kreditkasse for 1903 „ 841.60 1491.60* 

Altsaa samlet indtægt kr. 1 997.25 
Udgift: 

Trykning ianledning de nye valg paa tillidsmænd, de 
paatænkte forandringer i statuterne og den ovennævnte 

udlodning af maleriet „ J^ ,5 2 

Nettoindtægt i 1904 kr. 1 955.75 

Ingen af de i 1904 omkomne var medlemmer af kassen. Banken 
har for 1903 givet en høiere rente end i 1902. 

Kassens kapital vil saaledes pr. 3Lte december 1904 udgjøre 
kr. 35 577.82. hvoraf som pantobligation kr. 13 000.00 og paa bankbog 
no. 46 192 i Kristiania bank og kreditkasse kr. 22 577.82; heraf mangler 
dog — nu da dette skrives — kr. 325.00, udgjørende sidste halve aars 
renter af pantobligationen, hvilke ikke forfalder til betaling før Ilte de- 
cember 1904. 



Digitized by 



Google 



INDHOLD. 



Side 

1. Administrationen vedkommende 199 — 230 

a. Opsyneta personale 299 

b. Budgettet 202 

c. Politivæsenet 202 

d. Ekstraordinære dommere 206 

e. Lægevæsenet 208 

f. Kirke- og skolevæsenet 225 

g. Telegrafvæsenet 226 

h. Post- og passagerbefordringen 228 

i. Havnevæsenet 229 

k. Fyr- og inerkevæsenet 230 

2. Fiskerne yedkommende 231—244 

a. Ankomst og afreise samt flytninger inden opsyns- 
distriktet. 

Fiskernes ankomst 231 

Antal baade tilstede ved hver uges slutning 234 

— — antegnede inden 1 6de mars 236 

Besætningens størrelse 240 

Antal fiskere fra de forskjellige fogderier fra 1900 241 

Forholdet mellem de forskjellige brug siden 1895 242 

Bvugenes fordeling fogderivis siden 1895 243 

b. Leiekarle 244 

Leiekarlshyrer 244 

8. Fiskeværene yedkommende 245—253 

Fiskere antegnede i de forskjellige vær i 1904 245 

— ' — i „ — „ fra 1900 246 

Procent af fiskere i „ — „ „ 1900 247 

Antal af rorboder og logihuse 248 

Forholdet mellem fiskere og det opfiskede kvantum 250 

Fiskernes fordeling prestegjeldsvis i de forskjellige vær i 1904 251 



Digitized by 



Google 



— 319 - 

Side 

4. Fartølerne vedkommende 254—261 

a. Ankomst og afreise samt flytninger inden opsyns- 

distriktet. 

Fart øi er tilstede ved hver uges slutning i 1904 25& 

— — „ „ halve maaneds slutning fra 1895 256 

— — 16de mars 1904 257 

De forskjellige steders deltagelse i fisket siden 1900 258 

Farteiernes fordeling i de forskjellige vær i 1904 259 

— — i „ — „ procentvis siden 1900 . . . 259 

— slags siden 1895 260 

b Handel 261 

5. Andre næringsdrivende 262—265 

Antal tilstede 28de mars 1904 262 

— siden 1895 26a 

Varernes art 264 

Handel med spirituøse drikke 265 

6. Veiret 276—273 

a. Landliggedage. 

Antal i 1904 266 

— siden 1895 267 

Trækningsdage i de forskjellige opsynsdistrikter i 1904 268 

Antal søveirsdage i 1900—1904 268 

b. Forlis. 

Antal fra 1895 269 

— omkomne siden 1895 270 

Aarsagen 271 

c. Luftens temperatur. 

Luftens temperatur i Svolvær 1904 272 

Middeltemperaturen i Svolvær siden 1900 for hver halve maaned . . 273 

d. Våndets temperatur 272 

7. Fisket vedkommende 1 274—295 

a. Fiskets gang. 

I hovedtrækkene 274 

Ved de forskjellige vær 275 

b. Udbyttet. 

Samlet udbytte i 1904 279 

Fiskets bruttopengeværdi i 1904 280 

Antal fiskere, opfisket kvantum m m. siden 1884 281 



Digitized by 



Google 



— 320 — 

Side 

Udbyttet for hver maaned siden 1871 821 

— „ „ uge i 1904 282 

— n „ iige siden 1900 af fisk 283 

— af de forskjellige produkter i de sidste 24 aar 284 

— for de enkelte vær i 1904 285 

Forholdet mellem brugenes udbytte siden 1871 286 

Mandslotter 1904 287 

Gjennemsnitsudbyttet pr. mand siden 1881 288 

Agnforbrug 288 

c. Priserne. 

Pris paa fisk, lever, hoveder og rogn ved hver uges slutning i 1904 290 

Gjennemsnitsprisen ved de forskjellige vær i 1904 292 

— paa fisk ved de forskjellige vær siden 1895 293 

Fiskens leverholdighed i 1904 294 

Gjennemsnitspris for rund og sløiet fisk siden 1888 296 

d. Redskaberne vedkommende. 

Tab 2* 5 

Slitage 296 

8. Udvalgece Yedkommende 296—310 

Fortegnelse over medlemmer og suppleanter, fiskehav-grænser 296 

Vedtægter m. v 301 

Udforselsværdier 31 1 

Fiskeprodukternes udførselsværdi siden 1899 311 

Torskeflskerierne i Tromsø og Nordlands amter 312—313 

Antaget udbytte udenfor opsynsdistriktet 1904 312 

Lofotfiskernes selvhjælpskasse 314- 317 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



1 



Digitized by 



Google 



AARSBERETNING 



VEDKOMMENDE 



NORGES FISKERIER 



1904 



UDGIVET AF NORGES FISKERIST YRELSE 

8DIE HEFTE 1904 



Fiskeriinspektør Buvig: Beretninger 
I. Sildefisket langs Norges sydkyst („østlandsfisket u ) vinteren 1903 — 1904. 
IT. Sildeflskerierne i Romsdals, de bergenhusiske og Stavanger amter (storsild efisk et 
og vaarsildefisket) vinteren 1903—1904. 

III. Vaartorsk efisk et i 1904 i vaarsildedistrikterne. 

IV. Baade sildeflskerierne og torskefisket vedkommende. 

V. Om foranstaltninger til fiskeriernes fremme. 



c™^ 



BERGEN 

JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 
1904 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



I. Sildefisket langs Norges sydkyst („østlandsfiskef) 
vinteren 1903—1904. 



Silden fangedes hovedsagelig ved drivning udenfor skjærgaarden 
igjen; med nøter fik man ialt omtrent 7 500 maal, hvoraf blot de 1 000 
med smaa strandnøter udenfor Kristianssand S., resten mestendels med 
posenøter paa Langesundsbugten. Kun en forsvindende del af fangsten 
var at tilskrive hekle-brug. 

Omkring Hvaler 

gjordes den første fangst natten til 18de november, da man med 3 pose- 
nøter fik tilsammen 100 maal blandsild mellem Lauer og Tisler; pris 6. 
I løbet af de sidste 8 dage af november fik posenotfiskerne ialt 200 og 
drivgarnsfiskerne 125 maal mellem Tisler og Søsterne; „kvalitet" hen- 
holdsvis 900 og 600, priserne 7 og 12 kroner pr. maal. 

Natten til Iste december fik 1 driver 8 maal nordenom Torbjørn- 
skjær; ^kvalitet" 500, pris 12. Den 8de s. m. meldtes 2 drivere ind- 
komne med 17 og 25 maal, som var fanget syd vestenom Griseboerne, 

— „kvalitet 600, pris 11"; samme dag ilandbragtes en 25 maal notsild, 

— pris 8. 

I de allersidste dage af januar og de første otte dage af februar 
optoges omkring Søstrene tilsammen en 500 maal, dels med posenøter, 
dels med hekler og garn; denne sild hvoraf der gik 1 000 — 1 500 i maal- 
tønden, betaltes med 12 — 3 kroner. 

Om yderligere fiske i dette distrikt hørte man intet denne gang. 
Der var ogsaa yderst faa fremmede fiskere her. 

Omtrent halvparten af de fangede 1 000 maal eksporteredes — i iset 
eller røget stand; resten til hjemmeforbrug. 

I skjærgaarden mellem Yallø og Tønsberg tønde 

fandt intet nævneværdigt fiske sted. 



Digitized by 



Google 



— 324 - 
Udenfor Tønsberg tende— Helgeraaen. 

I første halvpart af december Tar veiret saa uroligt, at noget for- 
seg efter sild ikke kunde gjøres. 

Natten til 16de december fik 5 drivere 4—10 maal 3 mil søndenom 
Svenør, og nætterne til 17de og 18de fik de samme fiskere henholdsvis 
8—10 og 5—18 maal; „kvalitet" 600-500, pris 10.50—11. Dagene 
16de — 19de december havdes derhos god fornemmelse „paa sæt a , især 
paa flakket mellem Sauesund og Finsboerne; men priseme blev smaa, 
lige ned til kr. 1.50 pr. maal, da ingen fremmed opkjøber endnu var 
representeret. 

Nætterne til 28de, 29de og 30te december drev nogle faa farkoster 
etpar mil udenfor Fredriksværn, optil 16 maal i drætten; „kvalitet u 600 
—450, pris omkring 10.50. Forøvrigt arbeidedes der ikke omkring jule- 
helgen, og i første halvpart af januar maatte man for det meste ligge 
inde for uveir; dog bragte 7 drivgarnsbaade den 7de januar tillands 160 
maal, atter fra strøget 2 — 3 mil søndenfor Fredriksværn, prisen nu 14, 
hvorhos der fangedes nogle smaaklatter med sættegarn omkring Nevlung- 
havn den 13de, 14de, 15de og 16de januar — og endelig 125 maal med 
posenot vestenfor Napa, den 14de januar. 

I ugen 17de— 23de januar laa ialt omtrent 75 baade efter silden 
i skjærgaarden mellem Fredriksværn og Helgeraaen, og disse fik tilsam- 
men en 750 maal, hvoraf 50 med not inde ved Fredriksværn, 100 paa 
driv- og resten paa sættegarn; „kvalitet u 1 200 — 600, pris 9 — 14. — 25de, 
26de og 27de januar fangedes sammesteds daglig omkring 2 maal pr. 
garnbaad, men senere i maaneden — ligesom ogsaa i de første dage af 
februar — ikke „sjøveir u ; af de nu optagne 250 maal var 10 tåget med 
hekler, 25 med not og resten med garn, — pris 12 — 5. 

4de og 5te februar tråk et snes baade hvergang 1 — 10 maal paa 
natsæt ved Svenør, mens nogle andre „fik et lidet rangel" ved fastlandet; 
w kvalitet u 1 200 — 1 000, pris omkring 9. Hermed ophørte fisket omkring 
Nevlunghavn. 

I ugen 7de— 13de februar fangedes paa sæt omkring Svenør og 
paa østkanten af Rakkeboerne med 30 baade vel 300 maal — dette den 
8de og 12te, ellers uveir; „kvalitet u 1 200—800, middelpris 9.50. 

I de sidste 14 dage af februar viste det sig tydeligere og tydeligere, 
at silden fortrak, og i begyndelsen af mars „avledes der næsten intet"; 
af de ialt 450 maal, som kom op efter midten af februar, skyldtes de 
200 notfiskerne, — prisen for dette 6 og for garnsilden 9 — 12. 

Omtrent halvparten af totalfangsten isedes for eksport, det øvrige 
forbrugtes i vort eget land. 



Digitized by 



Google 



— 325 — 

Paa Langesundsbugten 

havde man den første fornemmelse — paa drivgarn — natten til 28de 
november. Natten til 4de december fik 6 drivgarnsbaade tilsammen 40 
maal; „kvalitet u l 000—500, pris 15. Omtrent hele første halvpart af 
december var veiret forresten for rusket for fiskerne. 

I ugen 13de — 19de december var fisket saaledes: Den 14de 125 
kasser notsild, den 15de 120 kasser vad- og 60 kasser garnsild, den 
16de kom 16 drivgarnsbaade ind med 2—30—9 kasser, den 17de 100 
kasser fra de samme drivere og 20 kasser notsild, den 18de omtrent 
200 kasser fra 20 drivgaarnsbaade og 60 kasser notsild, men den 
19de kun en ren ubetydelighed paa grund af kjøbernes tilbageholdenhed 
(ellers var udsigterne gode nemlig); priserne havde varieret mellem 7 og 
2 kroner kassen (10.50 og 3.00 pr. maal). 

I tidsrummet 20de december — 9de januar var kun enkelte ude af 
og til, og fangsten var selvfølgelig derefter; som grund for denne uvirk- 
somhed anførtes — dels Juleferie", dels „silden staar ca. 3 mil af land 
og noksaa dybt". 

13de, 14de, 15de og 16de januar fik 10 å 20 drivgarnsbaade til- 
sammen 350 maal, mens der med hekler optoges 250 og med nøter 
1 400 maal; priserne henholdsvis 13, 11 og 12. Den Ilte og 12te kunde 
man ikke fiske for taage. 

I ugen 17de— 23de januar ogsaa 1 dags landligge for taage; for- 
øvrigt var fisket meget godt, — 30 garnbaade fik tilsammen 1 350 maal, 
heklefiskerne 300 og notfiskerne (helst posenotbrugerne) 1 725 maal. Pri- 
serne paa garn- og hekle-silden varierede mellem 10 og 15, og paa not- 
silden mellem 9 og 12. 

Udbyttet af fisket den 25de januar var ogsaa meget tilfredsstillende; 
men saa kom etpar uger med ruskeveir, og man havde blot smaasild- 
fornemmelser paa vikerne her og der. 

Sidst i februar ansaaes fisket ganske forbi. Der var fanget ialt 
8 000 maal sild, hvoraf omtrent de 6 000 eksporteredes — iset eller røget, 
mens 2 000 benyttedes indenlands. — Deltagelsen fra fiskernes side var 
omtrent den samme som vinteren iforveien: 50 garnlag, 75 heklere og 
30 notlag. 

Udenfor Kragerø 

blev ogsaa mindre optaget ivinter end forrige gang; efterat det egentlige 
fiske var kommet igang, udmerker desuden sildens kvalitet denne gang 
sig ikke synderlig — om overho vedet noget — fra den silds, som sam- 
tidig fangedes i nabotrakterne, — og følgelig heller ikke priserne. 

Naar undtages en fornemmelse midt i august i Stølefjorden, hvor 



Digitized by 



Google 



— 326 — 

smaasild vistnok var tilstede i september og oktober ogsaa, begyndte 
fisket først i november og vårede til 21de mars; fisket foregik inden- 
skjærs — i Kilsfjorden og strøget udover mod Jomfrulands sydvestpynt 
samt mellem Vaagø og Arø, nordenom Jomfrulands nordøstpynt, — om- 
kring Helligtrekonger toges desuden en liden slump med posenot et stykke 
udenfor Jomfruland. Forøvrigt var bare garn og hekler ibrug; garnene 
— dels drivende, dels staaende — helst paa høstsiden, heklerne især 
efter jul, da is havde lagt sig. Det meste liv herskede i første halvpart 
af december, da en 100 baade, hver med gjennemsnitlig 3 mand — mest 
hjemmefolk — og 5 — 6 garn var tilstede; senere udvistes ringe iver, fordi 
„fiskerne fandt priserne for smaa". 

Der regnes opfisket idethele en 1 600 maal; prisen pr. maal, hvori 

1 500—600—1 000 sild, 36—6—16.72. Forholdsvis meget gik atter 
iset til Tyskland for der at røges, men da man dernede naturligvis ikke 
syntes saa godt om silden som tidligere, maatte i høiere grad end de 

2 foregaaende vintre henvendelser ske til andre markeder ogsaa; der 
eksporteredes vel ialt 1 000 maal. 

I Nedenes 

fandt sildefiske sted mellem midten af november og midten af mars. 

Saavidt vides anvendtes af fangstredskaber kun garn og hekler, og 
arbeidsfeltet omfattede atter skjærgaarden udenfor Risør — Arendal; her 
var antagelig 150 garnbaade, hver med ca. 3 mand og 5 — 10 garn, og 
halvt saa mange heklefiskere i virksomhed. 

Før jul gik det meget smaat — maaske, fordi garnfiskerne bare 
satte, ikke drev; „drivningen finder man for strabadsiøs", hed det. 
Efter jul derimod drev endel; og i januar var fisket meget lønnende 
ogsaa, senere derimod ikke, vistnok fordi første halvpart af februar gik 
bort i uveir. 

Paa omtalte strækning skulde ialt være fanget 3 250 maal — heraf 
henved 3 000 bare i januar; 300 maal udenfor Risør, 850 mellem Lyngør 
og Narestø (mestendels langs Sandøen — Flostaøen) og 2 100 maal i Tromø 
distrikt (helst i strøget Alvekilen — Torungerne); „kvalitet u 1000—600, 
priserne 18 — 8. 

Endelig drev nogle fiskere — saavidt vides, 5 skøiter — fra Grim- 
stad- og Lillesand-kanten udenfor skjærgaarden der, paa samme maade 
og i samme tidsrum som Flekkerø-folk (sé nedenfor); disse antoges at 
have fanget ialt 500 maal sild. 

Ialt skulde der saaledes langs Nedenes' kyst være optaget 3 750 
maal sild ivinter, hvoraf omtrent 1 500 maal beholdtes herhjemme, mens 
resten isedes og eksporteredes. 



Digitized by 



Google 



— 327 — 

Udenfor Kristianssand S. 

foregik sildefisket hovedsagelig ved drivning igjen — i december, januar 
og februar; senere fik man lidt indenskjærs, med sættegarn, hekler og 
nøter. 

Den første 'melding om silden indløb 3die december, da V2 snes 
baade havde havt god fornemmelse IV2 mil paa sjøen; natten til den 7de 
var de samme fiskere ude igjen, men hertil indskrænkede ogsaa forsøgene 
i første halvpart af december sig paa grund af uveir. 

Ugen 13de — 19de december indlededes med landligge, men nætteme 
til 16de, 17de, 18de og 19de drev 50 — 100 farkoster, som hvergang fik 
1 — 30, ialt 1 800 maal; omtrent to femtedele af fangsten bestod af fuld-, 
resten af tomsild, samfængt 600 i maaltønden, og prisen varierede mellem 
9 og 10 kroner pr. maal. 

21de december bragte 80 baade 2— 20— 6V2 og den 22de 60 baade 
1 — 15 — 572 maal tillands, — de senere nætter før julehelgen var kun 
ganske faa ude; pris 9. 

Nætteme til 29de, 30te Og 31te december drev 100 baade, som fik 
henholdsvis 1—40—5, 5— 20— 127a og 2—20—6 maal; natten til 2den 
januar tråk 75 baade 72 — 15—4 maal. „Kvalitet" 600, pps 9. 

I ugen 3die — 9de januar hindrede veiret i sterk grad fisket, — kun 
natten til den 7de drev man nogenlunde trygt, og da fik 120 baade 
2 — 20 — 873 maal; der gik vedblivende omkring 600 sild i maalet, og pri- 
sen steg fra 9 til 21. 

I ugen 10de — 16de januar fangedes ialt 4 750 maal, skjønt kuling og 
lei sjø flere nætter, — over halvparten af nævnte fangst gjordes natten 
til den 16de, da fisket med andre ord var rigt (125 baade); prisen varie- 
rede mellem 18 og 24. 

For ugen 17de— 23de januar er fisket opgivet saaledes: Nætterne 
til 18de, 19de og 20de 125 farkoster 1-10—6, 4— 18— 87, og 7 2 — 
12 — 5 maal, — senere, da endel forlod dette fiske og reiste til vaar- 
sildedistriktet, drev her kun omtrent 75 baade, som hver gang fik gjen- 
nemsnitlig 6, 9 og 6 maal; „kvalitet" 600, pris 18 — 9. 

72 drivere fik natten til 25de januar 3—30—11, den 26de 2— 2f> 
— 10 og den 30te 5 — 40 — 12 maal, — for de øvrige 3 nætter, da kuling 
og regntykke holdt endel fiskere inde, indskrænkede den samlede fangst 
sig til omtrent 800 maal; pris 10.50—12.00—11.75. 

I første halvpart af februar udrettedes paa grund af uveir intet 
nævneværdigt. Derimod optoges i de følgende 2 uger af 50 baade ialt 
omtrent 1 500 maal, hvoraf den overveiende del i løbet af de sidste 8 
dage ved drivning indenskjærs, i strøget Kvaasefjorden — Ytre Plekkerø; 



Digitized by 



Google 



— 328 — 

denne sild var noget mindre end den tidligere, idet der nu gik omkring 
700 i maaltønden, — prisen 10 — 12. 

Hermed var drivgarnsfisket forbi; der var fanget ialt 21 000 maal, 
som paa første haand havde indbragt henved 300 000 kroner. 

Men silden stod endnu indenskjærs: 

I de første 14 dage af mars fik et snes smaabaade, hver med 2 
mand, op henved 500 maal med sættegarn i Kristianssandsfjorden, Evaase- 
fjorden og mellemliggende strøg, — og et lignende resultat gav det 
heklefiske, hvormed en 150 mand samtidig beskjæftigede sig paa Topdals- 
fjorden ; af garnsilden gik omkring 900 og af heklesilden 1 000 i maal- 
tønden, og priserne dreiede sig om henholdsvis 16 og 13. 

Endelig indbragtes ved notfiske paa strækningen Kvaasefjorden — 
Ny-Hellesund i mars og første halvpart af april omtrent 1 000 maal ; og- 
saa af denne sild gik omkring 1 000 i maaltønden, og prisen varierede 
her mellem 18 og 8. Der fiskedes lidt i slutningen af april og i mai 
ogsaa, ialt antagelig 500 maal, hvoraf [størstedelen anvendtes til agn — 
i hummerteiner og for svenske bankfiskere; middelpris 10 omtrent. Til 
dette fiske anvendtes omtrent 30 (omkring 75 favne lange og optil 8 
favne dybe) nøter, hver betjent af 3 — 5 mand. 

I drivgarnsfisket udenskjærs deltog ialt en 130 farkoster — 90 fra 
Eandøsund og Flekkerø, 5 fra Arendal- og Grimstad-kanten, 8 fra Man- 
dal og omegn, 7 fra Lister, 12 fra Sogndal i Dalene med Aaensire og 
resten fra Egersunds distrikt. De, som mødte frem fra de vestre trakter, 
var meget tilfredse med turen; at fisket lønnede sig, viser ogsaa føl- 
gende uddrag af en beretning om generalforsamlingen i Flekkerø silde- 
eksportforening den Ilte mai iaar: 

„Af de 17 baade, som havde dannet forening, var der udskibet 
„4 128 kasser sild, som var solgt for kr. 40 421.33; deraf gik til udgifter 
„kr. 7 635.01. Som nettoudbytte udbetaltes til fiskerne kr. 32 865.45; i 
„i kassebeholdning havdes kr. 20.87. Derefter gik man over til indtegning 
„af dem, som vilde melde sig ind i foreningen til næste sildefiske; ind- 
,. tegningen gik livlig, og der blev indmeldt 25 baade." 

Paa det nærmeste 20 000 maal sild udførtes iset — endel til Tysk- 
land, men det meste atter til England ; det øvrige gik til hjemmeforbrug. 

Kravet paa et mer effektivt opsyn har vokset med fisket og del- 
tagelsen deri; flere og flere fremmede synes jo ogsaa at ville komme til. 
Mand og mand imellem høres nu stadig, at man maatte kunne arrangere 
sig saa med „Norsk selskab til skibbrudnes redning", at opsynet paa 
sjøen førtes fra vedkommende redningsskøite, og jeg tror ogsaa, man 
burde forsøge dermed for at vinde erfaring om, hvorvidt trangen saa- 
ledes kunde afhjælpes; et saadant opsyn maatte ialfald blive billigt, og 



Digitized by 



Google 



— 329 — 

en prøve i denne retning kunde faa sin betydning for vore øvrige fiske- 
rier ogsaa. 

Ogsaa ellers i distriktet 

— i Kristianiafjorden f. eks. — fiskedes der lidt smaasild ; men herover 
savnes nærmere opgaver (jfr. det under følgende tabel anførte). 



Digitized by 



Google 



— 330 — 
Af foranstaaende og iagttagelser forøvrigt fremgaar følgende opgave 











Kvantum (i i 


tnaal) Væiili 


z 


Smaa 


lenene 
6OO.00 


l 

r^ Jarlsberg og 
Larvik 




Bratsberg 






Lang 
bi 


'esunds- 
gten 


Udenfor 
Kragerø 


Nedenes 


w /n 


100 





300 lOOOO.oo 


— 


•/it' 


425 


3 500.oo 




— 


50 


750.oo 


650 ISOOO.oo 


175 2 lOO.oo 


"/» 


500 


4 250.oo 


300 


2 400.oo 


700 


5 OOO.oo 


775 16 250.oo 


275 3 475.00 


8 /l 


500 


4 250.00 


400 


3 500.oo 


750 


5 500.oo 


800 16 400.00 


525 6 150 oo 


M /l 


500 


4 250.oo 


575 


5 950.oo 


925 


7 500.oo 


950 18 250.oo 


2 000 23 425.00 


"/i 


500 


4 250.oo 


725 


7 700.oo 


2 925 


31 6OO.00 


1 000 19 OOO.oo 


2 350 29 425 oo 


*/l 


500 


4 250.oo 


1475 


16 6OO.00 


6 000 


72 500.oo 


l 100 20 500.oo 


3 050 37 925.oo 


W /l 


825 


7 175.oo 


1725 


19 425.oo 


7 350 


87 500.oo 


1 350 24 250.oo 


3 475 42 250oo 


"/■ 


1000 


8 400.oo 


2 300 


24 825.oo 


7 750 


92 250.oo 


i 425 25 OOO.oo 


3 500 42 525.00 


■v. 


1000 


8 400.oo 


2 750 


29 OOO.oo 


8 000 


94 75O.ool50O 25 750.oo 


3 550 43 025.oo 


»/. 


1000 


8 400.oo 


2 750 


29 OOO.oo 


8 000 


94 750.ooil600 26 750.oo 


3 750 45 025.00 


»/« 


1000 


8 400.oo 


2 750 


29 OOO.oo 


8000 


94 750.ool600 26 750.oo 


3 750 45 025.oo 



idet den ellers i 



Totaludbyttet sættes til 
distriktet gjorte (i ovenstaaende 



Til sammenligning hidsættes følgende af de officielle svenske uge- 
Goteborgs och Bohus lån m. v. vinteren 1903 — 1904: 



I tidsrammet 


Fra fiskesæsonens begyndelse 


*/n 


5 / 12 


l2 /l2 


19 'ia 


"At 


2 /i 


9 /i >/i 


Totalf. (i maal) af : 

garnsild 

notsild 


325 
3 960 


464 
16 761 

— 1 


683 
43 120 


825 
76 091 

280 
4 300 


832 
95 401 

649 
16 293 


882 
119 329 

699 
16 603 


929 
124 128 


929 
128 508 


Saltet (tønder): 

indmadsild 

tomsild 

Udført (tønder) til : 

Tyskland 

Rusland 

Andre fremmede 

lande 

Til hjemmeforbrug 

(tønder) 


735 

16 928 

• 1 550 
31o' 


935 
19 533 

4 875 

8«o 



Digitized by 



Google 



— 331 — 

over fangstens størrelse og tilgodegjørelse: 



(i kroner) 




Tilgodegjørelsen 
Til eksport 




Lister og Jalt 
Mandal i 


Middel- 
pris 




Til 


Saltet 


Røget 


Fersk 


hjemme- 
forbrug 





400 IO6OO.00 


26.50 








275 


125 


25 550.oo 


1 325 21 900.oo 


16.53 


i 


1000 


325 


1900 19 250.oo 


4 450 50 625.oo 


11.38 


- j 100 


3000 


1350 


5 650 53100.00 


8 625 88 900.oo 


10.31 


— . 1 125 


6500 


2000 


7 250 80 500.oo 


12 200 139 875.00 


11.47 


- 150 


9 250 


2 800 


12000 177 500.oo 


19 500 269 475.00 


13.82 


— 


275 


15 250 


3 975 


16000 240 000.oo 


28 125 391 775.oo 


13.93 


— 


375 


21750 


6000 


19 250 278175.oo 


33 975 458 775.oo 


13.50 


— 


400 


25 750 


7 825 


19 500 281200.oo35 475 474 200.oo 


13.37 


— 


400 


27 000 


8 075 


21 000 297 750.ooJ37 800 498 675.oo 


13.19 


— 400 


29100 


8 300 


22650 320 800.oo 


39 750 524 725.oo 


13.20 


— 400 


30 750 


8 600 


22 900 322 800.oo|40 000 526 725.oo 


13.17 


— I 400 


30 875 


8 725 



42 500 maal = 560 000 h-oner, 

tabel ikke medtagne) fangst anslaaes til 2 500 maal. 

rapporter sammensatte opgaver over sildefisket og sildesaltningen inden 



- ■■■„ - 


— til og med 










Anmerkninger 








1 








"Vi 


«v, 


% 


,3 /2 


2a / 2 


»/« 


•/. 




"— -— — 


. — — 




1 


_ — f 


-=_ 




- — -^= — - - —- 


930 


935 


935 


935 


935 


935 


935 




131 519 


145 855 


147 919 


149 099 


151 323 


165 269 1 ) 


165 783 




935 


1310 


1310 


1310 


1310 


1310 


1310 




19 936 


20 545 


20 545 


20 655 


20 655 


20 655 


20 655 


Efter 5te mars intet 
nævneværdigt fiske. 


800 


2900 


2 900 


3 789 


3 789 


4 643 


4643 




4 875 

i 


5 363 


5 363 


5 363 


6 490 


6 490 


6 490 




1 
885 


1085 


1085 


1 085 


1 245 


1245 


1245 





V I ugen 21de — 27de februar bestod fangsten (med posenøter) helst af storsild* 



Digitized by 



Google 



II. Sildefiskerierne i Romsdals, De bergenhusiske og 

Stavanger amter. (Storsildefisket og Vaarsildefisket 

vinteren 1903—1904). 



Før jul gik det idetheletaget smaat; men senere gik det for garn- 
fiskernes vedkommende ganske bra, mens det gjennemgaaende blev smaat 
for notfiskerne — dette vistnok som følge af det usedvanlig kolde veir. 



I. For Romsdals amt. 

Garnfisket. 

a. Nordenom Buddybct. 

Den 31te oktober kora en damper ind til Kristianssund N. med 2 
maal sild fanget paa drivgarn et stykke nordvestenom Griptaren; „kva- 
litet" 400. En lignende fangst meldtes gjort sammesteds natten til Tite 
november. 

I ugen 6te — 12te december fornemmelse paa drivgarn lige udenfor 
Bratvær— Veiholmen (Smølen); i de følgende 8 dage ogsaa paa sættegarn. 

15de december kom en damper ind med 20 og den 18de atter en 
damper med 40 maal drivgarn-sild fra Griphavet; natten til den 19de 
drev 10 farkoster her og fik 2—18—8 maal. „Kvalitet" 700— 500, pris 
14—16. Ogsaa paa Titran-havet fornammes silden sidstnævnte nat. 

Sidste drivning før jul foregik natten til 22de december, da 3 
dampere paa Griphavet fik tilsammen 80 maal; „kvalitet u 500, pris 
14—16. 

29de december fik etpar dampere bra sild i aate udenfor Grip, og 
af almindelig drivgarn-sild sammestedsfra indbragte 31te december 10 



Digitized by 



Google 



— 333 — 

farkoster 1 — 15 — 10 og natten til 3die januar 9 farkoster 14 — 100 — 52 
maal; „kvalitet u 480—580, pris 12—16. 

Til Kristianssund N. kom 4de januar 6, 5te 28, 6te 1, 7de 10, 
Ilte 2, 14de 7, 15de 10, 16de 12, 28de 7 og 30te januar 6 farkoster 
med gjennemsnitlig henholdsvis 26, 20, 4, 20, 11, 13, HV2, 6%, 21 og 
27 maal sild hver efter drivning paa Griphavet; „kvalitet a 4550 — 450, 
pris 10 — 15. I sidste halvpart af januar meget styggeveir. 

Ligeledes indbragtes Iste februar af 6, 3die af 9, 4de af 20, 5te 
af 18, 7de af 3, 8de af 2, 9de af 5, 10de af 2 og Ilte af 4 farkoster 
henholdsvis 36, 36, 28, 20 2 / 3 , 10, 10, 16, 5 og 22 maal; „kvalitet u 
450—600, pris 6—11. 

Midt i februar ophørte sildefisket, idet fiskerne da lagde sildegarnene 
iland og gik over til torskefisket. 

b. Søndenom Buddybet. 

I tidsrummet 20de august — 3die oktober fik endel drivere tilsammen 
en 500 maal nogle mil udenfor Svinøen; pris 8 — 13 — 11. 

8de oktober indbragte 2 farkoster tilsammen 51, 9de og og 10de 
ialt 51 farkoster tilsammen 820 maal; „kvalitet M 750 — 600, pris 10.50 
— 12. Natten til 10de fornemmelse paa Onahavet ogsaa. 

13de og 14de oktober indkom til Søndre-Søndmør 112 drivere med 
7 — 70 — 12, og til Aalesund 7 farkoster med ca. 22 maal hver, alt fra 
Svinøhavet; „kvalitet" 750—600, pris 9 — 13. Den 14de kom ogsaa fra 
Onahavet 10 drivere ind, hver med optil 2 maal. Til Aalesund kom 
15de oktober 10 farkoster med 10—30 — 20 maal, fanget 2 — 3 mil uden- 
for Svinøen — Storholmen, 16de og 17de tilsammen 90 farkoster med 
— 35 — 5 maal, fanget etpar mil udenfor Storholmen; „kvalitet u 700, 
pris 12.50—13.50. 

I ugen 18de — 24de oktober meget ruskeveir; det gran sild, som 
kom tillands, var fanget udenfor Storholmen. 

I ugen 25de — 31te oktober drev man ikke alene udenfor Svinøen — 
Ona, men ogsaa lige udenom Bjørnsund; hele fangsten beløb sig til kun 
omtrent 500 maal, „kvalitet" 800—460. 

I de første 2 uger af november blev totalfangsten vel 2 700 maal, 
hvoraf det væsentligste var optaget i skibsleden tæt ved Bjørnsund; 
„kvalitet u 400—800, helst mindre sild. 

I sidste halvpart af november adskillig landligge for uveir; der 
fangedes ialt vel 2 000 maal, alt udenskjærs, — ^kvalitet" omkring 460. 

Den Iste december til Aalesund 17 farkoster, som havde drevet 
2 — 3 mil nordvestenom Storholmen, med 2 — 40 — 20 maal; „kvalitet u 
550—600, pris 18 — 19. Den 2den kom 70 farkoster 1 til Søndre-Søndmør 



Digitized by 



Google 



— 334 — 

med ialt blot 15 maal — og det efter 2 nætters drivning, til Aalesund 
25 farkoster med — 100 — 28 maal (det meste fra aate etpar mil nord- 
vestenom Rundø aftenen iforveien); „kvalitet M 550. Fra Onahavet kom 
den 2den 32 farkoster ind med V2— 20— 5 maal. 3die december til 
Søndre-Søndmør og Aalesund tilsammen 180 farkoster med — 150 — 16 
maal, det meste fra aater udenom Rundø; „kvalitet" 650 — 440, pris 
17—19. Fra Onahavet indbragte 40 farkoster den 3die 0— 20— 3 2 / 3 
maal. Natten til 4de landligge overalt for søndenkuling. Efter drivning 
natten til den Ste og samme dags aften udenfor Svinøen — Ona indbragte 
ialt 210 farkoster 0—55— 4 Va maal; „kvalitet" 650—520, pris 13—19. 

I ugen 6te — 12te december følgende fiske: Natten til den 7de 
svag fornemmelse paa Svinøhavet, mens 17 farkoster udenfor Storholmen 
— Ona fik 0—23—6 maal, — natten til den 8de 25 farkoster 1 — 55 — 15 
maal paa Svinøhavet og 60 farkoster — 40 — 4 maal udenfor Storholmen 
— Ona, — natten til den 9de 40 farkoster 2—80 — 15 s / 4 maal udenfor 
Svinøen— Rundø og 210 farkoster — 50—274 maal udenfor Storholmen 
— Ona, — natten til den 10de 110 farkoster 0—60— 8 V2 maal udenfor 
Stat — Rundø og 100 farkoster — 25— 6V2 maal udenfor Storholmen— 
Ona, natten til den Ilte 34 farkoster 0—120— 6 Va udenfor Stat— Rundø 
(tildels aatesild) og 86 farkoster 0— 50— 8V3 maal udenfor Storholmen 
—Ona, — natten til den 12te 170 farkoster — 18— l 2 /s maal paa 
Svinøhavet og 215 farkoster 0—70 — 11 maal udenfor Storholmen — Ona, 
— og ved drivning om aftenen den 12te udenfor Stat — Ona 50 farkoster 
0—90—12 maal; „kvalitet u 800—420, priseme 13—21.50. 

I ugen 13de— 19de december: Den 14de indkom fra Onahavet 
12 farkoster med 4—70 — 29 maal, — den 15de ligeledes 115 farkoster 
med 0—130— 6 3 / 4 , — natten til den 16de fik 200 farkoster 0— 10— 1 /« 
maal paa Svinøhavet og 270 farkoster 0— 60— 6Y4 maal udenfor Stor- 
holmen — Ona, — natten til den 17de landligge for uveir. — natten til 
den 18de 23 farkoster 0.55 — IOV2 maal udenfor Storholmen — Ona — 
og natten til den 19de fik ialt 460 farkoster — 60— 5 V* maal udenfor 
Stat— Ona; „kvalitet" 600—420, priser 15—21. 

I ugen 20de — 26de december fangedes kun en 400 maal — alt 
paa Onahavet. 

I ugen 27de december — 2den januar: 29de december indbragte 85 
farkoster 1 — 100 — 42Vs maal, fanget udenfor Stat — Ona, — natten til 
den 30te 65 farkoster l 1 /* — 100 — 32 V2 maal paa Svinøhavet og 50 far- 
koster 2 — 64 — 38 maal udenfor Storholmen — Ona, — den 31te indbragte 
172 farkoster — 200 — 27 og den 2den januar 40 farkoster tilsammen 
300 maal (mest fra Svinøhavet); „kvalitet" 700—450, priser 10—19. 

I ugen 3die— 9de januar: Den 4de indbragte 30 farkoster — 100 
— 20 8 A maal, — den 5te 150 farkoster 0—200— 27 Va maal (dels efter 



Digitized by 



Google 



— 335 — 

aatefiske, dels efter almindelig drivning), den 6te 370 farkoster 0—130 
18 2 /3 maal (atter tildels aatesild), — den 7de 70 farkoster 0—50—8 
maal, — den 8de 25 farkoster 0—24—1173 maal, — natten til 9de 
uveir, saa intet fiske; „kvalitet" 580—430, priser 10—15. 

I ugen 10de— 16de januar: De første dage landligge for uveir, — 
den 14de bragte 25 dampere 30 — 120 — 60 maal til Aalesund fra Svinø- 
havet, — den 15de 97 farkoster 7a— 150— 2974 maal til forskjellige 
steder fra drivgarnsfeltet udenfor Stat — Ona, og efter drivningen natten 
til den 16de og samme dags aften tilsammen 410 farkoster 1 — 134 — 19 
maal; „kvalitet" 600—430, priser 10—18. 

I de sidste 14 dage af januar udrettedes saare lidet paa sjøen for 
storms skyld; natten til den 23de lagdes Aalesund i Aske. 

I ugen 31te januar — 6te februar: Den Iste februar indbragte l 
damper til Aalesund 70 og 5 farkoster til Romsdalsværene 1 — 30 — 14 
maal, — den 2den 10 farkoster til Søndre-Søndmør 0—50 — 14, 4 til 
Aalesund 10—20—15 og 66 til Romsdalsværene 0—100— 16V 3 maal, — 
den 3die 3 dampere til Kalvaag og Moldøen 69 — 78 — 75, 40 farkoster 
til Søndre-Søndmør 2—60—21, 50 til Aalesund 5—100—15 og 19 til 
Romsdalsværene 7—30 — 13 maal, — den 4de til Kalvaag og Moldøen 
2 dampere 50—94, til Søndre-Søndmør 68 farkoster 5—100— 25 2 /s, til 
Aalesund 100 med 5—140— 227a og 53 til Romsdalsværene 6— 60— 137s 
mnal, — den 5te til Moldøen 4 farkoster 73 — 168 — 118, 14 til Søndre- 
Søndmør 8—60—15, 50 til Aalesund 5—100—20 og 18 til Romsdals- 
værene 72—25 — 12 maal, — den 6te 9 dampere til Florø og Kalvaag 
17—50—3272, 49 til Søndre-Søndmør 5— 100— 19 3 /* og 75 til Aalesund 
5 — 100—20 maal; alt efter drivning udenfor Svinøen — Ona, „kvalitet a 
600—460, priserne 6—12. 

I ugen 7de— 13de februar: Til Søndre-Søndmør kom den 9de 16 
drivere med 4—100—31, den 10de 35 med 10— 70— 28 Va og den Ilte 
150 med V3 — 50 — IOV2, — ligeledes til Aalesund den 9de 45 med 
10—120—25, den 10de 40 med 5—60—25 og den Ilte 45 med 0—30—9, 
— til Romsdalsværene den 9de 26 med 2 — 22 — 7, den 10de 12 med 
0—20—10 og den Ilte 10 med 1 — 15—9, — samt til Florø, Kalvaag 
N og Moldøen i ugens løb 15 farkoster med tilsammen 780 maal; „kvalitet" 
460—650, priser 12—5. 

I sidste halvpart af februar indkom ialt 2 750 maal drivgarnsild 
fra havet udenfor Svinøen — Ona, det meste fra Søndmørhavet — nor- 
denfor ansaaes fisket forbi den 20de; priserne 8—4. 

I mars maaned: Den 2den kom 2 drivere fra Svinøhavet med 8 
op 10 maal, og ved Nerlandsøen havdes fornemmelse paa kagsæt, — 
den 3die fik 42 baade l / 2 — 5 — 2 maal paa natsæt ved Jeitmargrunden 
og 5 baade udenom Skorpen ligeledes V/2 — 7 — 3 maal, — den 4de 48 



Digitized by 



Google 



— 336 — 



"B 

TS 

o 
bo 



b© 

o 



co 

C/) 

W) 



co 

C 



bO 



> 
Oi 

o 

fl 



cd 

.a 



60 



bo 

bo 
.2 

bO 

c 
CD 

G 
co 

d 

a 



At 

.3+* 



Bi * 



i 5 



o »o 
to l> 



8 8 oo io 

^ ^ ^h (N 



ssgggss 

f- ^ 00 ~* Cp 01 01 

H (M 5J CO « iO 



© co © to 
to to to oi 



h h n « co eo co 



-* co oi oi oo -* ~* -* -* oi oi 



_ j»oi»ooS»oSSqoqoow5©5 
Tf^»Oflot*rtaæ»oeoNWO(Jiooifi»o»eN»eic 

COCOCOMiOttCOHX^^æflO^iOCO^flOQOQOCC 
i-i^OlOlCO^tOtOCOCOCDCO CD l^ h> 






§© to © o »o 

iO t* O K5 (N 

f- 00 ^t* CD ~H 

H CO CO ^ ^f t* 



»Q (N S S h 
« -h « Ol 3) 



(M 00 00 ^ 

« w w ^ 



to co 



3^ S » t^ s s « 
to co i-t co co x » 

OOCOOCOCOCOKCO 

«Q0O)Cft9ift9S 



TJ 



■* ao •* o 

-^ »d cd co" 



IQ «O ^ ^ CO CO Ol 91 Ol 5» M 



s I 

* s 

.2 o 



a 

53 
11 

M 



T3 

TJ 

a 
« 

S 
§ 



o 



fl 

« 

8 
o 

fl 

TJ 

a 



Sto © 
t^ to 

tO -^ © 




© © Oi ^ OS tO tO 

^ (M Ol iO ^ 00 h 

"t 00 CO Ol t» Oi t» 

h W CO Ol »o o 
H »C » b »0 Ul fl) 

01 CO ^ ^ CC 00 o 



0»OiOOO»0»CC 

© co to r» -* x — « 

»CT^CO00Ct*00 

oi co -t © ~* co — — 

OCOOiH--fOCO 
Oh^OIOIOIOIJI 



sss? 



OiooioocotdtoaOio 

CO^^HOOiCOl^CDOl 



Heoco^^t»oo»^«QOCjOHioi*QOcoogeo^55» 



HOlOlOl^iCtCCOOO 



tOto©©©©©©ie 

CC«0»OÆH^rtOlJ1 



Oi 3i 6 9 C6 



§ s s 



§ 



te »c 
te te 



8 « 

6 Q b 6 »6 ici «5 o »o »6 ©' »6 

i"^^^oiao5t*Hoo<oo 

OIOlOJOl^OWOl^OIOl^ 

s 



^f ^ » H IC 

H 01 co CO 



lO >o lO tO C ifi 

tO ifi iO iO >o >fi 

■*• «* "«* -** ■* "f 

Ol Ol Ol Ol Ol ei 

O tO tO iQ lO iC 



§tO tO tO 

t* Ol t* 

Od co co 

H H « Ol 



8tO 

tO ** 

tO tO 



© 

8 


© 


te 

Oi 

to 


00 


co 


tO 

2P 

Ol 


© 
CO 

o> 


1 


tO 

Oi 

co 


3 

Ol 


Oi Oi 
tO Ol 
CD tO 


CO 


5 


tO 


co 

tO 


00 


Ol 

Oi 


© 


© 

Ol 


l-H 

tO 

co 


© 
co 


ss 

^ CD 



oooooooo 
oooooooe 

©©*©"©© tO t© ©' © i i0 

b$ttOOH>0-»b 
tO-^"01t»©05COCD01CC 



OitOCDOO^ttOtOCDl^t^ 

OiOSO»H'HH^»-'- 



S© © tO © © © »C tO tO »o © © © tO 
0»ot*05n<Hoooo^oi»ooo>ooi 
lO^^oococHOiaiooiacooio 

© 



H co co ^t ^ 



t^ 00 -^ Ol t» 00 

h Ol Ol Ol 




c3 



*3 S 



2 £ 



Digitized by 



Google 



— 337 — 

baade Va — 6 — 2 2 /s maal paa natsæt ved Skorpen og Nerlandsøen, — den 
5te 70 baade ligeledes Vs — 7—3 inaal og 16 drivere fra Svinøhavet 
6—30 — 16 maal, — den 7de 1 driver 1'5 maal fra Svinøhavet, — den 
8de 1 driver 35 maal fra Svinøhavet, og ved Skorpen og Nerlandsøen 
22 baade 1 — 18 — 5 2 /s maal paa natsæt, — den 9de og 10de ved Skorpen 
og Rundø henholdsvis 120 baade Va— 25— 7 l / 2 og 150 baade 0— 25— 6 2 / 3 
maal paa natsæt, — den Ilte 150 baade 1 — 35 — HVa maal paa natsæt 
Sandsø — Rundø og 8 drivere 6—16 — 9 maal fra Svinøhavet, — den 12te 
1 driver 22 maal og 14 baade ialt 85 maal paa natsæt, — i ugen 
13de — 1 9de intet fiske for storm, — og endelig indkom den 26de nogle 
faa maal dels drivgarn-, dels landsæt-sild ; „kvalitet" 500—620, priserne 
10 — 3. Senere gjordes, saavidt vides, intet forsøg efter vintersild uden- 
for Romsdalskysten. (Se tab. side 336). 

Notfisket 

indbragte antagelig omkring 22 000 maal smaasild, som helst anvendtes 
til agn; de 15 000 fangedes ved Totalsøren i Stangvik. 

Dm samlede fangst for Romsdals aml kan saaledes sættes til 
120 000 maal = kr. 1 340 OOO.oo. 



2. For Nordre Bergenhus amt. 

Garnfisket. 

a. Bremanger. 

Den 14de januar, om aftenen, kom 5 fiskerdampere til Florø med 
30 — 101 — 76 maal „fra aate vest Bremanger, pris 13 — 15; ligeledes 1 
damper til Moldøen med 54 maal, pris 17. 

Den 6te februar kom 4 skoiter til Kalvaag med 5 — 30 — 3 3 maal, 
efter drivning 4—7 mil vestenom Oddeberget; „kvalitet" 450, pris 
9—11.25. 

Natten til lite februar fik 5 drivere 2 — 6 maal etpar mil udenfor 
Oddeberget, den 15de 2 dampere 40—70 maal, den 16de 4 baade Va — 
15—8 maal, den 18de 26 baade 15—37—32 og den 19de 7 farkoster 
10—20—15 maal aatesild; „kvalitet ; ' 480—550, pris 11—6. 

Den 26de februar fik nogle faa baade optil 4 maal paa natsæt 
udenom Nesje og den 27de 200 baade ligeledes — 7 l / 2 — IV3 maal; 
„kvalitet u 500, pris SVa— 6. 

22 



Digitized by 



Google 



— 338 — 

I ugen 28de februar — 5te mars : Den 29de februar fik endel baade 
optil 15 maal paa natsæt udenfor Havrø — Svarskjær, den Iste mars 250 
baade ligeledes 2 — 20 — 10 maal omkring Svartskjær og ved Nesje, den 
2den 250 baade 2 — 30 — 10 maal paa strækningen Ysteskjær — Mulen— 
Nesje — Naavelandet, den 3die 280 baade 0—30 — 772 maal paa stræk- 
ningen Nesje — Svartskjær— Gaasø, den 4de 300 baade — 35 — I2V2 maal 
paa strækningen Gaasø — Nesje — Naavelandet og den 5te 350 baade 1 — 
30 — 8V2 maal paa strækningen Frøiskjærene — Gaasø — Liset; „kvalitet" 
450—610, pris 4.75—6.50. 

Den 7de mars fik 60 baade 2 — 35 — 17 Va maal paa natsæt paa 
strækningen Gaasø — Liset (hvorhos lidt dagsætfangst udenfor Liset), den 
8de 300 baade V2 — 35 — 10 5 /b maal paa natsæt ved Frøiskjærene — Gaasø— 
Liset, den 9de 280 baade ligeledes — 10—3 maal ved Frøiskjærene— 
Liset og den 10de, da fisket ophørte, 75 baade — 4, ialt 50 maal ved 
Liset; „kvalitet" 530—560, pris 5 Va— 6V2. 

b. Omkring Hovden— Batalden— Kinn— Skorpen. 

Den 22de februar meldtes hval og fugl for Sverslingerne— Garbo- 
erne. Den 27de kom flere, tildels lastede, baade ind og fra aater søn- 
denom Sendingerne — ialt 600 maal; „kvalitet w 500, pris 4.50 — 5.50 — 5.00. 

29de februar og 2den og 5te mars fangedes nogle maal aatesild 
udenfor Sverslingerne, 3die mars svag natsætfornemmelse ved Kvitingerne. 
den 4de tråk 5 baade — 7 — 2 og den Ste 60 baade 1 — 15—5 maal 
paa natsæt omkring Svartoksen — Aralden; „kvalitet" 530 — 450, pris 
5—5.50. 

I ugen 6te— 12te mars: Den 7de fik 4 baade — 7 — 3 maal paa 
dagsæt ved Svartoksen, den 8de 115 baade 2 /s — 50 — 17 1 /» maal paa 
natsæt — mestendels ved Svartoksen, den 9de 150 baade 1 — 45 — 15 
maal paa natsæt ved Svartoksen — Lottrebolmerne — Sverslingerne, hvor- 
hos der om eftermiddagen forefaldt rigt aatefiske vestenom Batalden 
(ialt 1 750 maal), den 10de fik 225 baade Vs— 30— 4 2 /s maal paa nat- 
sæt ved Store-Bataldens vestside og nordside samt ved Lille-Batalden, 
Kvitingerne og Sverslingerne, og om aftenen indkom 100 maal fra en 
aate vestenom Sverslingerne, den Ilte 250 baade Vs — 30 — 10 maal paa 
natsæt ved Sverslingerne, og den 12te tråk først nogle baade optil 5 
maal paa overstaaede garn, hvorhos der fra en aate søndenom Sverslin- 
gerne om eftermiddagen indbragtes 80 maal; „kvalitet w 570 — 560, pris 
5—6.75. 

I ugen 13de — 19de mars landligge for uveir, hvorunder silden havde 
fjernet sig. 

c. Ask vold. 

Omkring midten af december fangedes der paa sættegam i Bu- 
landet henved 100 maal „blandet" sild; pris 8 — 7. Mere sild fik man 



Digitized by 



Google 



— 339 — 

ikke ivinter; lidt hval saaes rigtignok for Rygstenen — Haastenen og for 
Bulandets nord- og vestside i de sidste 8 dage af mars, og den tråk 
endel fiskere sammen, men silden fik den vistnok ikke bugt med denne gang. 

d. Nordfjord. 

Den 10de december indbragtes til Florø af 3 fiskedampere 116, 
40 og 25 maal, fanget ved drivning 3 mil vestenom Stat, og den 12te 
kom til moldøen 1 damper med 50 og til Raudeberg 1 skøite med 12 
maal efter drivning en 4 — 5 mil nordvestenom Oldervæggen; „kvalitet" 
520—450, pris omkring 19.50. 

Efter drivning natten til 14de december kom 10 farkoster ind med 
5—162 — 75 maal, den 16de 1 damper 60 og den 18de og 19de 7 far- 
koster 15—60 — 50 maal, — alt fanget en 4 — 5 mil vestenfor Older- 
væggen— Stat; „kvalitet" 530—450, pris 16—20. 

Nu indtraadte en længere pause; nogle faa maal fangedes næt- 
terne til 30te december og 5te januar 2 — 3 mil vestenom Kraakenes, 
ellers intet nyt før et stykke udi februar. 

Den 6te februar fik en driver 16 maal paa Vaagsøhavet. Natten 
til 15do fik 2 drivere 88 og 140 maal vestenfor Faldet. Den 16de 
tråk 60 baade 1 — 38 — 1272 maal paa natsæt udenfor Kvalheim-landet ; 
„kvalitet tt 480, pris 5. Den 17de fik 50 baade 2— 10— 5 Va maal paa 
natsæt ved Kraakenes, og 1 baad fornam silden ved Ervik, den 18de 
fik ligeledes ved Kvalheim-landet 25 baade 0—5 — 3, og omkring Kraake- 
nes 100 baade V2— 30 — 8 maal, hvorhos 3 drivere indbragte 100—140 — 
120 maa,l"Yanget udenfor Faldet, den 19de 100 baade Va— 12— 7 maal 
paa natsæt og 1 damper 100 maal i aate omkring Kraakenes, men den 
20de intet fiske for uveir; „kvalitet u 480—580, pris 6—4. 

I ugen 21de— 27de februar: Den 23de fik 25 baade 1—40—20 
maal paa natsæt omkring Vaagsøens sydvestpynt, den 24de 100 baade 
ligeledes 6—45 — 25, og den 25de 125 baade — 30 — 10 maal, hvorhos 
4 farkoster om aftenen den 24de fik 15 — 180 — 120 maal paa drivgarn 
udenfor Vaagsøen — Stat, den 26de fik 125 baade 0—50—22 maal paa 
natsæt omkring Vaagsfjordens munding, og efter drivning 1 / A mil udenom 
Kvitnes (Stat) leverede 15 farkoster 10 — 40 — 16 maal, men den 27 de 
svarte garn; „ kvalitet" 500 — 580, pris 5 — 3. 

I ugen 28de februar— 5te mars fangedes kun en ringe bagatel — 
ved drivning udenfor Kvitnes, hvorved den 3die mars 2 farkoster havde 
faaet 2—12 og den 4de 12 farkoster 0—20—5 maal; „kvalitet" 530— 
600, pris 4.50. 

Den 8de og 10de mars kom en driver fra Vaagsøhavet med 
40 maal hver gang, og nogle andre farkoster fik straks udenom Stat 



Digitized by 



Google 



— 340 — 

ligeledes optil 6 maal, — samtidig Vs — 3 maal paa natsæt langs Stat- 
landets vestside. 

Den 25de mars fik etpar baade 1 — 3 maal paa natsæt mellem 
Eltvik og Kvitnes, den 26de 10 baade ligeledes Vs — 8 — 5 maal, — senere 
kun sorte garn, hvorfor fisket ansaaes forbi. 



Notfisket 

var daarligt; silden vilde ikke rigtig tillands iaar. Først kastedes i 
nærheden af Vaagsvaag, den 23de februar, og derpaa sammesteds den 
25de 8. m. ; ved denne sidste kastning fangedes dog intet. Den 4de og 
6te mars gjordes 3 bomkast ved Gaasø i Bremanger; den 7de og 8de 
tilsammen 4 stæng sammesteds, „kvalitet" 610 — 670. Endelig fangedes 
med not nogle faa maal ved Svartoksen pr. Batalden den 10de mars. 



Digitized by 



Google 



(I BU Ul IFJUB) 

jd?rø i So Sara 
-Aiap peA 4a3aBj 
ja uapiwareS jy 



Siuq 

-J0J9W 

-uieCq ux 





M 




£ 




a? 


^ 


b 


s~ 




o 


0) 




60 







8 



— 341 

8 



2 8 2 

t* »o r* 

co •<* co 



l 



§ 8 

co © 

■-• kO 

co 



o 

Ol 



^ ^ Ol 



8 

Ol 



CO 
Oi 
CO 



o 

3 



1 § § 



sudidppiK 






o © 
«£ jo 

«3 « 

C 

cuc 



fl 

4) 

4; S 

pq * 



T* .fl 



O 



o 



o 



s 

Ol 


8 

CO 


kC 
Ol 

co 


8 


i 


O 
Cd 
CO 


k© 

00 




i^i 


i—! 


Ol 


Ol 


co 


kO 


© 
o 


o 
o 


O 
© 


o 
o 


© 
-© 


o 
© 


© 
© 


kO 

00 


IQ 
Ol 

CO 


kO 




OI 


8 

CO 


g 

05 


^ 


00 
Ol 


05 
Ol 


S5 


85 


3 


kO 




8'S 



kO 

5 


8 § 


8 g 


CO 


CO 00 


CO X 



2 
o . 
> 

< 



g 


8 


kO 
Ol 


kC 
Ol 


o 

kO 


§ 


o 

kO 


3 g 


1 8 


Ol 


kO 


kO 


kO 


kO 


Cb 


»■* 


CO CM 


CO kO 




^ 


^ 


f* 


i—! 


-** 


CO 


^ CO 


^ co 




§ 


© 
o 


s 


© 
© 


o 
© 


© 
o 


S 


s 




o 

kO 


O 
kO 


g 


g 


o 

kO 


o 

kO 


g 


g 




t^ 


l> 


l> 


fr- 


l> 


t» 


fr» 


fr- 



£ fl fl 

I s & 

c i o 

» l .* 

'CCC» 

>• 0) 

O T3 

W 



8 


8 


8 


8 


8 


8 


8 


s 


§ 












© 
o 


© 
© 

8 


id 


fr-* kC 














fr- 


00 r- 












w 


CO 


os 


a 












CO 


kO 


3 


s 



bo 

c 

08 



« 



uapuj 



o o 

Oi ^ 

-* kO 

00 Ol 

01 co 



8 8 8 

fr- OD |l^ 



Digitized by 



Google 



— 342 — 

3. For søndre vaarsildedistrikt 

Garnfisket. 

A. For Søndre Bergenhus amt. 

a. Korsfjordens nordside — Fe^je. 

Drivgarnsfisket udenfor Solsvik — Fedje ivinter gav et større ud- 
bytte end vistnok nogensinde tidligere. Det begyndte mellem jul og 
nytaar, men umuliggj ordes omtrent hele januar igjennem af uveir, saa 
det ikke kom rigtig igang før de sidste dage af januar, og det sluttede 
omkring 10de mars. I fisket deltog ialt omtrent 160 farkoster, hvoraf 
i høiden 20 skøiter; mange, som reiste hjemmefra omkring slutningen af 
januar til Røvær osv., angrede senere paa dette, da fisket udenfor om- 
handlede deres egen skjærgaard iaar vistnok vilde svaret sig bedre. Af 
denne drivgarn-sild gik der 500—620 i maaltønden, og priserne varierede 
mellem 15 og 5; ialt fangedes en 7 500 maal, hvoraf 1800 for Fjeld, 
3 000 for Herlø, 1 700 for Manger og 1 000 for Lindaas, og største- 
parten eksporteredes iset. Fisket vilde selvfølgelig blevet større, om det 
var drevet med dækkede farkoster istedetfor aabne baade; imidlertid er 
interessen for dette fiske stadig stigende, og flere smaaskøiter er i den 
sidste tid indkjøbte — navnlig til Herlø. 

Omkring Glesvær forefaldt ogsaa iaar et „efterfiske", efterat hvalen 
i mars jevnlig havde vist sig; paa grund af alle arbeidsføre fiskeres fra- 
vær tidligere forsøgtes imidlertid næsten ikke med sættegarn før paaske, 
og med disse redskaber fangedes senere intet nævneværdigt, — men 
heldigvis gjorde notfiskerne lidt forretning her. 

b. Mellem Hisken og Korsfjorden. 

Nytaarsaften saaes lidt staurhval l /% mil udenfor Møgster; men 
ligesaalidt da som i mars, da ogsaa hvalen viste sig, medførte den noget 
sildefiske. Alen omkring Brandesund havde man fornemmelse i de første 
uger af mars, paa sættegarn. 

c. Smørsnnd— Hisken. 

Hele februar igjennem saaes jevnlig hval og fugl for Bømmelbaad 
— Nordøerne; men fisket begyndte ikke alene først i mars, det blev 
ogsaa ganske ubetydeligt: 

3die, 4de, 5te, 7de, 8de, 9de og 10de mars fangedes ved Gjeitung, 
søndenom Hisken, lidt paa natsæt. Ved Loddersø den 9de svag dagsæt- 



Digitized by 



Google 



— 343 — 

fornemmelse, den 10dc 75 baade Va— 12— 6 3 /3, den Ilte 250 baade 
7 2 — 18— 4 og den 12te 200 baade 0—14—174 maal paa natsæt. I 
Nordøerne svag natsætfornemmelse den 17de mars. Om ettermiddagen 
den 19de formerkedes sild ved Espeværs sydside, men stiv kuling af syd- 
vest umuliggjorde fiske; samme dags morgen havde imidlertid en baad 
trukket 4 og en 8 maal i Holsøerne, og ved Skotningen pr. Gjeitung 
havde man heller ikke været ganske fri. Omkring Hiskens sydside ob- 
serveredes den 25de mars lidt smaasild; hermed sluttede vaarsildfisket 
i dette distrikt denne gang. 



B. For Stavanger amt* 

a. Omkring Utsire. 

Den 30te og 31te december samt 6te, 16de og 20de januar fan- 
gedes nogle faa maal ved drivning udenfor Utsire. 

Den Iste februar fornammes silden paa Nordvikvaagen, den 3die 
fik 25 baade 7 2 — 4— 17 3 , den 4de 150 baade 7 8 — 17— 37s, den 5te 450 
baade 0—1 — 7a og den 6te 350 baade — 1 — l fa maal paa natsæt, og 
i ugens løb fik man derhos ialt 375 maal ved drivning med nogle faa 
farkoster; „kvalitet u 500—600, pris 16.50—12. 

I ugen 7de— 13de februar fangedes ialt kun 50 maal garnsild, hvoraf 
35 ved drivning, og hermed var det paa det nærmeste forbi; omkring 
den 20de saa det ud til, at fisket kunde gjenoptages, men da var garn- 
fiskerne borte. 

b. Omkring Urter 

fik 72 snes drivere 10—40—20 mnal natten til Ilte februar, og den 13de 
fornammes silden paa natsæt; „kvalitet w 560 — 540, pris 10—12. 

I ugen 14de— 20de februar følgende landsætfiske: Den 17de 40 
baade 0— 6— 2V 2 , den 18de 150 baade 4-20—12, den 19de 300 baade 
73—18—4 og den 20de 200 baade 0— 12— 17 4 maal, paa natsæt. 
Natten til den 16de fik 2 drivere 30 og 10 maal 1 mil nordvestenom 
Urter, og om eftermiddagen den 17de 225 baade 1 — 15—6 maal i aate 
et stykke søndenom været. „Kvalitet" 530 — 580, pris 7—4. 

c. Omkring og søndenom Kvitingsøerne. 

Den 30te decembsr kora en baad ind til Tananger med 1 maal 
sild, fanget i aate 72 mil vestenom Hevingen (Haastenen), og den 5te 
fik en baad ligeledes 3 maal et stykke vestenom Kvitingsøerne. Efter 



Digitized by 



Google 



— 344 — 

drivning udenfor Jæderens rev indbragte: Den 8de januar 1 damper 43 
maal, den 9de 3 dampere 4 — 29 — 18, den 15de og 16de 2 dampere til- 
sammen 100, den 18de 2 dampere tilsammen 38, den 21de 4 farkoster 
tilsammen 40 og den 22de 1 damper 52 maal; ligeledes udenfor Kvitings- 
øerne: Den 23de januar 1 damper 40, den 25de 1 damper 25, den 26de 
1 damper 9 og en anden 200, den 30te etpar farkoster tilsammen 10, 
den 4de februar 5 farkoster 4—20 — 14, den 5te 3 farkoster tilsammen 
10 og den 6te 2 farkoster 50 og 12 maal; „kvalitet* t 600—775, pris 20—10. 
I løbet af de sidste 8 dage af februar prøvedes med sættegarn ved 
Kvitingsøerne ; men ingen fangst da. 

d. Udenfor Marm øen 8 vest-, syd- og østside. 

Natten til 20de januar fik en motorkutter 1 maal sild paa driv- 
garn etpar mil udenfor Skudenes; den 3die februar indkom en lignende 
fangst, og natten til 6te februar fik en 4—5 drivere tilsammen 200 maal 
et stykke udenfor Karmøens sydvestpynt. 

Den 8de februar leverede etpar farkoster tilsammen 50 maal, efter 
drivning 1 mil vestenfor Karmøens søndre del, den 9de fik 20 baade 
0—8— 2 /s maal paa natsæt i Veaholmerne, den 10de ganske svag for- 
nemmelse sammesteds og — fra en aate straks udenfor Sandve — 1 
baad 10 maal, den Ilte 65 baade — 15 — IV2 maal paa natsæt omkring 
Haaskj ærene og fra aater om ettermiddagen paa strækningen Ferking- 
stadøerne — Jarsteinen 40 baade 1 — 25 — 7 1 /* maal, den 12te 175 baade 
2 — 40 — 1572 maal paa natsæt omkring Haaskjærene og etpar drivere 
fra feltet udenfor tilsammen 50 maal, og den 13de 275 baade — 45 — 9 Vs 
maal paa natsæt, dels omkring Haaskjærene og dels i Veavaagmundingen ; 
„kvalitet" 550—600, pris 10—6. 

I ugen 14de — 20de februar var fisket overordentlig rigt: Den 15de 
tråk 450 baade omkring Syreneset 5 — 30 — 12 maal, hvoraf omtrent fjerde- 
parten paa natsæt, resten paa overstaaede garn., den 16de 600 baade 
paa natsæt mellem Sandve og Gjeitungerne 2—50—2272, den 17de 800 
baade 8 — 60—28 maal paa natsæt mellem Haaskjærene og Høines, 10 
baade 6 — 36 — 15 maal paa natsæt og 10 baade 5—10 — 772 maal paa 
dagsæt i Veavaagmundingen, den 18de 800 baade 1 — 60 — 1772 maal 
paa natsæt mellem Syreneset og Vikeholmerne og 60 baade ligeledes 
4 — 55 — 30 maal omkring Veavaagmundingen, den 19de 880 baade 8— 
75 — 3174 maal paa natsæt mellem Kavholmerne og Skudenes og 25u 
baade ligeledes 3 — 65 — 24 maal omkring Veavaagsmundingen, den 20de 
600 baade — 48 — 47s maal paa natsæt langs Karmøens sydside og 250 
baade ligeledes 4 — 70 — 24 maal omkring Veavaagmundingen; „kvalitet u 
520—600, pris 6—1.75. 



Digitized by 



Google 



— 345 — 

I ugen 21de— 27de februar følgende natsætfangster: Den 22de 360 
baade l /a— 50 — 157s maal paa strækningen Gjeitungerne — østenom 
Skudeneset (derhos sammesteds ca. 450 maal «sjøstaaet* sild) og ialt 
100 maal i Veavaagmundingen, den 23de 150 baade 3 — 25 — 12 maal 
mellem Gjeitungerne og Vikeholmerne, 400 baade 4—36 — 1472 maal 
paa Vikevaagen, 100 baade 3 — 40 — 18 maal østenom Skudenes og 180 
baade — 40 — 8 Vs maal omkring Veavaagmundingen, den 24de 200 baade 
— 10— 3 3 /4 maal paa Vikevaagen, 50 baade 2—36 — 10 maal østenom 
Skude og 150 baade 1 — 36 -10 maal omkring Veavaagmundingen, den 
25de 6 baade 0—2 — 1 maal paa Vikevaagen, 38 baade — 20—5 maal 
østenom Skude og 150 baade — 5 — Vs maal omkring Veavaagmundingen, 
den 26de intet nævneværdigt omkring Skudenes for uveir, mens omkring 
Veavaagmundingen 50 baade — 20 — 5 maal, og den 27de 25 baade 
2 — 17 — 6 maal paa strækningen Skudenes — Skidnedalsviken og omkring 
Veavaagmundingen fornemmelse; „kvalitet" 565 — 635, pris 3 — 6. 

Senere kun sorte garn. 

e. Omkring Føina (Fæøen). 

Om eftermiddagen den 17de februar fik en baad 4 maal sild i aate 
lidt vestenfor været. Den 18de svag natsætfornemmelse, den 19de 25 
baade 6—30 — 16 maal paa natsæt ved værets vest- og sydside og den 
20de 280 baade ligeledes — 14—3 maal, nu helst omkring værets syd- 
østre del; „kvalitet" 570 — 545, pris 3 — 4.. 

I ugen 21de — 27de februar følgende natsætfangster: Den 22de 130 
baade 3 — 30 — 15 J /s maal, navnlig omkring værets søndre del, foruden 
en 400 maal paa overstaaede garn, den 23de 575 baade — 35—10 maal, 
den 24de 600 baade 0—35—9, den 25de 600 baade 0—32—6, den 26de 
640 baade 0— 30— 6 5 / 8 og den 27de 700 baade 0—36—6 maal, — alt 
langs værets syd- og vestside; „kvalitet a 590 — 540, pris 3 ! /2 — 57a- 

29de februar samt Iste og 2den mars kun fornemmelse omkring 
Kvaløen. 

f. Omkring Røvær. 

I de første dage af februar saaes hval mellem Urter og Røvær, og 
den Ute fornammes silden paa natsæt ved Silenningerne. Den 16de 
først svag natsætfornemmelse i Bjørkevær, i middagstiden etpar baade 
tilsammen 25 maal aatesild 7* m *l sydvestenom Buholmen og om efter- 
middagen endel farkoster tilsammen l 200 maal i aate mellem Urter og 
Bjørkevær; „kvalitet" omkring 560, pris omkring 7. Den 17de fik nogle 
faa baade optil 8 maal under Nipsholmen, og ved Buholmen svag for- 
nemmelse, — alt paa natsæt. Den 18de endel baade svag fornemmelse 



Digitized by 



Google 



— 346 — 

— 5 maal paa natsæt langs nordsiden. Den 19de og 20de, da ruskeveir, 
næsten bare svarte garn. 

I ugen 21de — 27de februar: Den 22de tråk 1 baad 10 maal paa 
natsæt ved Glette pr. Indrevær, mens nogle andre, der havde sat omkring 
Kraaketaaen, kun bavde svag fornemmelse, — den 23de fik 80 baade 
— 30 — 9 maal paa natsæt, bedst udenfor Kraakevaagen og paa stræk- 
ningen Bjørkevær — Glette, og i aater i middagstiden udenfor Buholmen 
— Bjørkevær 20 baade 1—20—9 maal, — den 24de 125 baade 0—20— 7 Vi 
maal ved selve Røværs vest- og nordside (bedst for Kraakevaagen) og 
130 baade — 24 — 9 maal omkring Bjørkevær— Glette (bedst ved Skutle- 
skjær), alt paa natsæt, — den 25de 300 baade — 20 — 5 maal paa 
natsæt omkring Bjørkevær og langs selve Røværs ytreside, bedst for 
Kalvesundet og Silenningerne, — den 26de paa samme felt som dagen 
iforveien 250 baade ligeledes — 25—5 maal, bedst under selve Røværs 
nordvestside og paa bundsæt, — og den 27de langs selve Røværs ytre- 
side og omkring Bjørkevær henholdsvis 175 og 75 baade — 45 — 11 
maal paa natsæt, bedst omkring Silenningerne og Skutleskj ærene, og paa 
dagsæt 25 baade gjennemsnitlig 2 maal hver; „kvalitet" 540 — 590, pris 
4—5.25. 

I ugen 28de februar — 5te mars følgende landsætfiske: Den 29de 
februar 200 baade — 20—374 maal paa notsæt, bedst for nordvestsiden 
og paa bundsæt, — den Iste mars 500 baade — 30 — 5 l /2 maal paa 
natsæt, bedst norden- og vestenom været, — den 2den mars 800 baade 
— 26 — 374 maal paa natsæt, bedst norden- og østenom været og i dybt 
vand, og 60 baade 1 — 17—873 maal paa dagsæt, — den 3die mars 850 
baade 0—40 — 773 maal paa natsæt, bedst omkring værets nordre del 
(Gitterøen— Silenningerne), — den 4de mars 900 baade — 35 — 8 maal 
paa natsæt, bedst paa strækningen Røværsholmen — Gitterø— Indrevær — 
Bjørkevær, — og den 5te mars 930 baade 72—45 — 9 2 /a maal paa nat- 
sæt, bedst paa strækningen Gitterø— Indrevær; „kvalitet u 540 — 600, 
pris 7.50—3.50. 

Den 7de mars tråk 325 baade l— 36 — 10 3 /4, den 8de 625 baade 
0—24— 37a, den 9de 200 baade 0— 15— 17 4 og den 10de, da kun faa 
baade tilbage, bare optil 20 sild, — alt paa natsæt og helst i strøget 
Indrevær— Gitterøen; „kvalitet" 560 — 600, pris 4.75—6. 

g. Omkrins: Karmøens nordpynt og langs fastlandet mellem 
Hangesnnd og Smørsnnd (Sletten). 

Silden fornammes første gang den 29de februar, paa natsæt omkring 
Skaareholmerne. Den Iste mars fik 100 baade ligeledes — 10 — 74 
maal, og man havde ogsaa svag fornemmelse omkring Flaateskjærene, — 



Digitized by 



Google 









Af garn si Iden 
er fanget 




Garrnsild 
Notsild 


















fl 




nm en for 
i distrikt" 


Middel- 
pris 


ved drivning 
og i aater 
(antal maal) 


Til eksport 


Til 
hjemme- 
forbrug 


13 

c 


Tilsan 
„Søndr< 


















Salt-t 


Røget 


Fersk 




325 


5 125.oo 


15.77 


325 






200 


125 


,0 /. 

B /i 
»/i 
8I /. 


450 


6 815.oo 


15.14 


450 






250 


200 


725 


HOOO.oo 


15.17 


725 






400 


325 


1480 


20 575.oo 


13.90 


1480 






1000 


480 


6 325 


81 130.oo 


12.83 


5 525 






4 750 


1575 


/i 

V. 


4(K) 


6 645.oo 


16.01 






300 


100 


14 075 


146 475.oo 


10.41 


7 710 


1250 




9 250 


3 575 


"/■ 


400 


6 645.oo 


16.61 








300 


100 


121 600 


579 220.00 


4.70 


10 870 


80 000 


30 000 


11600 


*/■ 


13 550 


103 795 oo 


7.GG 






' 13400 


150 


176 900 


817 315.oo 


4.62 


11470 


122 500 


| 32 500 


21900 


28 


24 100 


~ 173 255.oo 


7.19 








23 900 


200 


*2 


212 175 


1017 855.oo 


4 80 


12 320 


132 500 


500 


53 500 


25 675 


6 /3 


:jo 750 


227 O55.oo 


7.38 








30 500 


250 


228 190 


1 111 560.oo 
23(T95o!oo 


4.87 
7.47 


12 570 


135 000 


750 


66 000 


26 440 


,3 /« 


31 725 






31475 


250 


/3 


228 250 


lill 995.00 


4.87 ' 


12 570 


135 000 


750 


66 000 


26 500 


»/» 


34525 


265 965.oo 


7.70 






~~ 250 


_ 33975" 


300 


228 275 


1 112 095.oo 


4.87 


12 570 


135 000 


750 


66 000 


26 525 


27 


39 975 


— 32F77CL0O 


_ 8.06~ 






"250 


39li7~5 


~ 350 


■"'a 


228 300 


1 112195oo 


4.87 


12 570 


135 000 


750 


66 000 


26 550 


% 


48 475 


410 370.oo 


8.47 ~ 






25(T 


47"*J25~ 


400 


228 350 


1 112 395.oo 
486 780.oo 


4.87 
8 77 


12 570 


135 000 


750 
250 


66 000 
54 750 


26 600 


l0 /. 


55 500 


500 


/4 


228 375 


1 112 495.00 


4.87 


12 570 


135 000 


750 


66 000 


26 625 


n u 


59 100 

j 


526 280.oo 


8.oo 






250 


58 350 


500 


,228 575 


1 112 495.oo 

5o« 980.oo 


4.87 

9.oi _ 


12 570 


135 000 


750 
250 


66 000 


26 625 


£4' 


Hl 820 




61070 


# 500 


4 


■228 375 


1 112 495oo 


4.87 


12 570 


135 000 


750 


66 000 


26 625 


Vi 


«5 000 


593 580.oo 


9.13 






250 


64 250 


500 





















Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google- 



— 347 — 

den 2den mars 150 baade — 15 — V/z maal paa natsæt omkring Blei- 
skjærene, Skaareholmerne og Flaateskjærene — Karmøens nordpynt, — den 
3die mars 200 baade — 15 — 374 maal paa natsæt paa strækningen 
Karmøens nordpynt — Bleiskjærene, — den 4de mars ligeledes 250 baade 
0—20—472 maal omkring Karmøens nordpynt — Bleiskjærene, atter — 
ligesom dagen iforveien — bedst omkring Skaareholmerne, — og den 
5te mars 300 baade — 25 — 9 2 /s maal, ogsaa natsætfangst paa stræk- 
ningen Karmøens nordpynt — Bleiskjærene; „kvalitet u 570—635, pris 
4.75—7.75. 

I ugen 6te— 12te mars artede forholdene sig saaledes: Den 6te 
meget hval og fugl nær Rarasholmerne og Bleiskjærene samt ved fast- 
landet, — den 7de 150 baade 3 — 22—9 maal paa natsæt omkring 
Skaareholmerne — Bleiskjærene, — den 8de 350 baade — 16 — 67s maal 
paa natsæt omkring Skaareholmerne — Bleiskjærene, den 9de 550 baade 
— 19 — vel 3 maal paa natsæt omkring Skaareholmerne — Bleiskjærene, 
— den 10de 400 baade — 15 — 4 maal paa natsæt omkring Skaare- 
holmerne og Bleiskjærene (navnlig ved disse), — den Ilte 250 baade 
l U — 24 — 4 maal paa natsæt omkring Bleiskjærene, — men den 12te kun 
svagere fornemmelse; „kvalitet" 570—620, pris 4.25 — 8. 

Trods gjentagne forsøg flere gange senere var der ikke mer at faa; 
der var dem, som ved jevndøgn endda haabede, at silden skulde slaa til 
ved fastlandet, og det var en stor skuffelse for alle, at her intet fiske 
blev iaar. 

Notfisket. 

Ved Utsire ialt 8 stæng — 6 i dagene 2den — 5te februar og 2 den 
19de s. m.; den 24de februar var alt — 2 500 maal — optaget. 

Ved Karmøen — paa sydsiden 7 og i og omkring Veavaagen 23 
stæng, som sattes i tidsrummet 15de — 26de februar, og hvoraf ialt op- 
toges 32 125 maal; den sidste slump kom først op i slutningen af april. 

Omkring Føina (Fæøen) ialt 8 stæng, som sattes i løbet af 19de 
—23de februar; ogsaa her endte ikke optagningen før ved aprils slutning. 
Omkring Røvær ialt 16 stæng, som sattes i tidsrummet 16de 
februar — 9de mars; sidstnævnte dag var ogsaa alt oppe. 

Endelig en hel del smaastæng i tidsrummet 24de mars— 8de april 
1 ved Stolmevaag og 45 ved Store-Sotras vestside. 

Man havde et vel begrundet haab om kastning langs Slettens indre- 
side og i Espevær ogsaa, — ja man følte sig nogenlunde vis paa, at her 
vilde mere faaes end paa alle de andre steder tilsammen; men her fan- 
gedes ikke én sild. Det kolde og klare („stærre" eller „spærre u ) veir 
mentes at være grunden. 



Digitized by 



Google 



III. Vaartorskefisket i 1904 i vaarsildedistrikterne 

var ikke af større betydning. 

I søndre vaarsildedistrikt 

foregik fisket i februar og mars. Det meste fangedes, som sædvanligt, 
udenfor Karmøen, — udenfor Fæøen — Rø vær og paa Sletten optoges 
ialt en 15 000 torsk, men i hele Søndre Bergenhus fik man ialt neppe 
10 000 stykker; naar allikevel totalfangsten for søndre vaarsildedistrikt 
naaede 150 » 000, skyldes det herpaa for de nævnte strøg manglende fisket 
paa strækningen Obrestad — Lister i sidste halvpart af februar og i mars, 
— udenfor Tananger erholdtes nemlig heller intet ivinter. 

I Nordre Bergenhus 

gik atter Selje af med den største del af gevinsten; og en væsentlig del 
af fisket fandt her sted i Torskangerpollen, ligesom der — ogsaa mod 
sedvane — fangedes et forholdsvis betragteligt parti i pollerne langs silde- 
gabets sydside. 

De nærmere data om torskefisket indeholder følgende tabel m. v.: 



Digitized by 



Google 



— 349 — 



I 2 


u 


<S |M 


^ 


c 


-o 


fcfi 


run 


2 






i « 





Tl 

o 

I » 

co 









2 

1 










1 

7 




1 

e 
I 


Oi 
CM 


1 

o 
»c 

1 


o 

©" 
co 


1 


o i 

** 6 


o 


1 

o 
i 


co 




1 




.i 





*-. 

I oe 

CL. 
CD 

OD 



§ 



§ 



§ 



S 



CM O 

5C 



5 



Ot *" 
CO t> 



CO w 
CM CC 

CO 



8 



CM lO 



§ 






5 



~* O 
CM 



cO co 



00 w 
CM CM 

Od 



s 



co 



co ab 

CM g CM 



o © 

co G 

CM 



8 



CO W5 



Oi w 
CO iC 

o 



fc. 



Digitized by 



Google 



— 350 — 

Omtrent 400 tusen torsk saltedes til klipfisk, 60 tusen tog de her- 
metiske fabriker, og resten gik til bytorvene eller toges af fiskerne til 
eget forbrug. 

Den sløiede raafisks vægt varierede mellem 2.16 og 3.lo kg., leverens 
fedtholdighed mellem 22 og 40 %; hvad trantilvirkningen angaar, bemerkes, 
at der i Aakre iaar dampedes omtrent 20 hl. af sammenblandet seie- og 
torskelever — omtrent 2 tredieparter seie- og 1 trediepart torskelever 
(seie- og torskerogn saltedes ligeledes meget underet). 



Af sei 

fangedes ialt antagelig 7* million stykker — ,,ikke saa meget, som man 
har været vant til"; prisen varierede mellem 15 og 30 øre stykket. Af 
hyse, flyndre og anden „smaafisk" fik man heller ikke stort. 



Digitized by 



Google 



IV. Baade sildefiskerierne og torskefisket vedkommende. 

Deltagelsen i flskerierne. 

a. Romsdals amt. 

Sidst i oktober var et snes kjøbefartøier samlede i Aalesund. 

Midt i november var tilstede: I Søndre Søndmør 200 drivgarns- 
farkoster, hvoraf 10 dampere, 20 kjøbefartøier, hvoraf 1 damper og 33 
landkjøbere; i Aalesund henholdsvis 100, 20, 24, 3 og 25 — og ved 
Romsdalsværene ligeledes 150, 3, 20, 7 og 14 samt 2 notlag. Ialt en 
B 000 mennesker. 

I begyndelsen af december: I Søndre Søndmør 175 drivgarnsfar- 
koster, hvoraf 3 dampere, 25 kjøbefartøier, hvoraf 3 dampskibe, og 33 
landkjøbere; i Aalesund ligeledes 125, 30, 33, 4 og 25 — og ved Roms- 
dalsværene 200, 8, 20, 7 og 12. Ialt en 6 000 mennesker. 

Midt i december: I Søndre Søndmør 180 drivgarnsfarkoster, hvoraf 
7 dampere, 20 kjøbefartøier, hvoraf 5 dampskibe, og 33 landkjøbere; 
i Aalesund ligeledes 170, 50, 35, 1 og 22 — og ved Romsdalsværene 
180, 12, 14, 2 og 7, Ialt en 5 500 mennesker. 

Sidst i december: I Søndre Søndmør 125 drivgarnsfarkoster, hvoraf 
3 dampere, 14 kjøbefartøier og 21 landkjøbere; i Aalesund ligeledes 200, 
B7, 40 og 24 — og ved Romsdalsværene samt omkring Kristianssund 
140, 4, 12 og 7. Ialt en 5 000 mennesker. 

Midt i januar: I Søndre Søndmør 160 drivgarnsfarkoster, hvoraf 
7 dampere, 12 kjøbefartøier og 27 landkjøbere; i Aalesund ligeledes 200, 
60, 30 og 24 — og ved Romsdalsværene samt omkring Kristianssund 
100, 10, 8 og 8 samt 10 notlag. Ialt en 5 000 mennesker. 

Sidst i januar: I Søndre Søndmør 100 drivgarnsfarkoster, 4 kjøbe- 
fartøier og 16 landkjøbere; i Aalesund ligeledes 150, 15 og 5 — og ved 
Romsdalsværene samt omkring Kristianssund 100, 10 og 10. Ialt en 
3 500 mennesker. 



Digitized by 



Google 



- 352 - 

Midt i februar: I Søndre Søndmør 80 drivgarnsfarkoster, hvoraf 4 
dampere, 2 kjøbefartøier og 21 landkjøbere; andetsteds meget faa. Ialt 
en 1 000 mennesker. 

Sidst i februar: I Søndre Søndmør 375 fiskerlag og 25 landkjøbere, 
hvoraf kun omtrent 5 % for sildefiskets skyld. 

Midt i mars i Søndre Søndmør: 140 garnlag, 35 notlag, 20 logis- 
fartøier, 10 ise- og 6 slæbedarapere ; ialt en 1 750 mand. 

/ det hele en 5 500 mennesker. 



b. Nordre Bergenhns. 

I begyndelsen af februar var endnu kun faa fremmede fiskere 
ankomne. 

Omkring 20de februar tilstede: I Selje 175 almindelige fiskerlag og 
5 notlag, — i Bremnanger henholdsvis 400 og 48 — og omkring Batal- 
den — Kinn ligeledes 100 og 23; derhos ialt omtrent 40 kjøbefartøier 
og 75 landkjøbere. 

Omkring 10de mars var belægget i Selje som nys nævnt, — i 
Bremanger 350 almindelige fiskerlag og 30 notlag — og omkring Batal- 
den — Kinn 200 garn- og 45 notlag; derhos tilsammen 32 kjøbefartøier 
og 90 landkjøbere. 

i" ået hele en 5 500 mennesker. 

Doktor Lundevall har afgivet følgende 

indberetning om sundkedstilstanden blandt fiskerne paa Kalvaag og i Brem- 
angerpollen under vaarsildefisket 1904. 
Sundhedstilstanden var i det store og hele god. Forkjølelser og 
bronchiter var dog ret almindelige trods det gode veir. Af abscesser, 
furuncler og panaritier forekom et temmeligt stort antal. Af fracturer 
blev behandlet 8, hvoraf hele 6 ribbensfracturer, de fleste forvoldt ved 
fald mod fremstaaende kanter paa baaden. 
Følgende sygdorame behandledes: 

Acut catarrh i luftveiene og bronchit 164 

Vulnerationer og ulcerationer 74 

Furunkler og abscesser 32 

Panaritier 32 

Distorsioner og contusioner 26 

Seneskedebetændelser 15 

Fracturer 8 

Dyspepsi 37 

Kheumatisme 32 

Tandsygdomrae 39 



Digitized by 



Google 



— 363 — 

Hudsygdomme 18 

Øiensygdomme 27 

Øresygdomme 15 

Pleurit . 5 

Hjertefeil 2 

Metrorrhagia 2 

Obstruction 6 

Lungebetændelse . 3 

Diarrhoe 20 

Lymphangit og lymphadenit 3 

Hydrops genu - . . . . 3 

— bursæ præpatellaris 1 

Gulsot 1 

Kræft 1 

Angina 10 

Asthma 1 

Ischias 1 

Blegsot 4 

Kolik 4 

Brok 1 

Spidscatarrh 3 

Neurastheni 5 

Snue 2 

Blindtarmsbetændelse 4 

Lumbago 9 

Næseblødning 1 

Galdesten 1 

Phlegraone 1 

Influenza 10 

Nyresygdom 1 

Gigtfeber 1 

Andre sygdomme 60 

Tilsammen 685 patienter med ialt 851 consulationer. 

Det nye sygehus i lægeboligen har plads for 9 patienter. Det var 

aabent fra 12te februar til 30te mars. Der behandledes 24 patienter 
med tilsammen 212 liggedage (gjennerasnitlig henved 9 liggedage pr. pa- 
tient). De led af følgende sygdomme: 

Phlegmone manus & brachii 1 

Cystitis 1 

Acut bronchit 6 

Transport 8 
23 



Digitized by 



Google 



— 354 — 

Transport 8 

Conjunctivitis follicularis (trachom?) 1 

Distorsio pedis 1 

Erysipelas 1 

Febris simplex 1 

Appendicitis 2 

Influenza 4 

Pneumonia crouposa 2 

Lymphadenitis supp. colli 1 

Iritis traumatica 1 

Furunculus antebracchii gangræn I 

Cholelithiasis 1 

Tilsaramen 24 

Da jeg selv fik et temmelig alvorligt panaritium, saa jeg var delvis 
arbeidsudygtig i længere tid, maatte en patient (phlegmone) udskrives og 
indlægges paa Florø sygehus. Af samme grund maatte hr. distriktslæge 
Skridshol udføre en af mine ugentlige reiser til Bremangerpollen." 

Hvad lønsomheden af fisket angaar, kan meddeles, at den gjennem- 
snitlige dagløn for de inden Bremanger fiskende er beregnet til kr. 1.70. 

c. Søndre vaarsildedistrikt 

Den 3die februar var 120 garn- og 40 notlag, 100 logisfartøier og 15 

seilere samlede ved Utsire. 
Den 17de februar: I Røvær 371 garn- og 34 notlag, 140 logisfartøier, 

44 seilere og 7 dampere, 

I Føina 107 garn- og 92 notlag, 124 logisfartøier og 7 seilere. 

Ved Karmøen 87U garn- og 132 notlag, 490 logisfartøier og 49 

kjøbefartøier og 

Ved Urter 30 garnlag. 

Derhos 150 drivgarnsfafkoster i skjærgaarden Sotra — Fedje. 
Den 2den mars: Langs Slettens indreside 300 garn- og 12 notlag, 50 

logis- og 100 kjøbefartøier, 

I Røvær 900 garn- og 110 notlag, 470 logis- og 250 kjøbefartøier, 

I Føina 111 garn- og 100 notlag, 131 logis- og 5 kjøbefartøier og 

Ved Karmøen 28 garn- og 10 notlag, 6 logis- og 3 kjøbefartøier. 
Den 16de mars tælledes i Mølstrevaag og Espevær tilsammen 75 garn- 

og 87 notlag samt 107 logis- og 74 kjøbefartøier. 
/ det hele en 17 500 mennesker. 

Efter paasken var ingen fremmede fiskere længer tilstede. 
Under fisket ved Karmøen indtraf 2 iriykkestilfælde, hvorved 3 mand 
kom bort; først en skøite („seiler u ) med 2 mand, som vistnok i mulm og 



Digitized by 



Google 



r 



— 3B5 - 

mørke seilede sig under, natten til 13de februar, mens det andet tilfælde, 
hvorved 1 mand omkom, skyldtes kollision mellem 2 seilere. 
Smidhedstilstanden var idetbeletaget tilfredsstillende. 

Distriktslægen i Karmøens distrikt bar om sin virksombed som 
fiskerilæge indmeldt: 

Sygehuset inspiceredes af overlægen den 23de januar og lukkedes 
17de mars. Der behandledes ialt 6 syge med tilsammen 93 liggedage. 

2 patienter led af bronchit. 

1 — - - - plegmone colli. 

2 — - - pneumonia crouposa. 

1 — - - intoxicatio oxydi carbonici. 

Forpleiningen og tilsynet med de syge godt. 
Paa kontoret behandledes følgende: 

Abscessus 2 md. 

Carbunculus 1 w 

Conjunctivit 1 „ 

Catarrh og bronchit 26 „ 3 kv. 

Diarrhoea 7 „ 1 „ 

Dyspepsia og cardialgia 7 „ 

Contusio et distorsio 8 „ 

Colica 3 „ 



n 



Combustio 2 

Furunculus 11 „ 

Herpes 1 „ 

Hæmaturia 1 „ 

Hæmorrhoider 1 „ 

Lumbago 1 „ 

Lymphangitis 3 „ 

Otitis 4 „ 

Obstruction 1 „ 

Panaritium 15 „ 1 „ 

Plevritis 1 „ 

Periostitis \ , 3 „ 

Phlegmone 2 „ 

Kheumatismus 3 „ 

Synovitis 1 „ 

Tendovaginitis 4 „ 3 w 

Ulcus corneæ 2 n 

Vulnera 6 „ 

Ingen torskefisker. 



Digitized by 



Google 



— 356 — 

Og fiskerilæge Eyvind Jensen, Skudeneshavn: 

Fisket slog iaar til ved Skudenes, hvor der omkring midten af 
februar fiskedes godt. Den heromkring stationerende almue anslaar jeg 
til ca. 10 000 mand. Logisforholdene var ikke vanskelige, de fleste fiskere 
fører nu logisfartøier med eller bruger skøiter, resten skaftedes med let- 
hed logis i land. 

Veiret var gunstigt. Der var de sidste dage, da der fiskedes her, 
et saa rigt fiske, at priserne trykkedes ned til et urimeligt lavmaal. 

Kun godt og vel en uge stod silden under land. Udbyttet har for 
de fleste fiskeres vedkommende været noksaa middelmaadigt paa grund 
af lave priser. 

Sundhedstilstanden var taalig god blandt fiskerne. Som sædvanlig 
plagedes de af luftveiscatarrher, som gjerne angreb alle i et logement, hvor 
da hostekonserten kunde holdes gaaende hele natten. 

Den altoverveiende del af de fiskere, som har søgt lægehjælp, havde 
rene „erhvervssygdomme u . Af lungebetændelse var der fan. En saadan 
syg fra Egersund døde paa sygehuset af meningit. Patientens fader er 
i sin tid død ogsaa af lungebetændelse med efterfølgende meningit (hjerne- 
betændelse). 

Der var nogle tilfælde af kusma, et tilfælde af mæslinger, etpar 
lette erysipelastilfælde, men ingen af grovere epidemiske sygdomme. 

Ialt behandledes af vaarsildefiskere 565 med 582 konsulationer. 

Paa sygehuset behandledes 8 syge. 

Til sygehuset maatte anskaffes ny pumpe. Den gamle, der fra ny 
af har havt feil i støbningen, blev ubrugelig. 

Af torskefiskere behandledes 10 med 21 konsulationer. 

Følgende sygdomme behandledes: 

Vulnerationer og ulcerationer 94 

Panaritier og lymphangiter 26 

Furuncler, abscesser, phlegmoner 45 

Contusioner 18 

Lumbago 12 

Tendovaginit 15 

Forbrændinger 7 

Tonsillarabsces 3 

Acut catarrh i luftveiene 129 

Pnevmoni 2 

Plevrit (?) 2 

Angina 6 

Rheumat. artic. acut 1 

Transport 439 



Digitized by 



Google 



- 3B7 — 

Transport 439 

Erysipelas 2 

Gonnorrhe (afløben og helbr.) 4 

Morbilli 1 

Cusma 4 

Diarrhoe 19 

Rheum. muscular (slit) 18 

Nevralgi 7 

Eczem og erythem 7 

Caries dent 39 

Dyspepsia acida 27 

— acut 9 

Conjunctivitis 7 

Ulcus corneæ 1 

Corp. alien. oculi 8 

— „ pbaryngis < 1 

Amblyopi (begyndendej 2 

Cephalalgia 3 

Voxprop i øret * 2 

Nevrasteni 3 

Insomni 3 

Pebris 3 

Synovitis 7 

Sycosis barbæ 3 

Hernia 1 

Icterus 1 

Fractura costarum 2 

Tuberculosis ren 1 

Andre sygdomme tils 20 

565 

Torskefiskere : 

Acut catarrh i luftv 2 

Dyspepsia acida .\ 2 

Plevrit 

Iniluenza 

Diarrhoe 

Cystopyelit et orchit 

Furunkel 

Corp. alien. oculi 

Tils. 10 



Digitized by 



Google 



— 358 - 



Opsynet. 

Ved hjælp af det sedvanlige assistent-personale bragte undertegnede 
almenheden besked pr. telegraf om storsildfiskets gang og bistod mest 
rauligt med opretholdelse af orden ved værene og med bilæggelse af for- 
viklinger forøvrigt. 

Af bevilgningen til opsyn med sildefiskerierne (vaarsildefisket und- 
tåget) medgik herfor ialt kr. 5 791.70—2 135.83 til assistenterne i Roms- 
dals og Nordre Bergenhus amter, 537.80 til assistenterne paa sydøst- 
kysten og 3 118 07 til telegrafering (af sidstnævnte beløb omtrent 1200 
kroner for østlandsfiskets skyld). 

Det fremgaar af officielle dokumenter, at negtelsen af opsynsfartøi 
er baseret paa en i absolut strid med alle ansvarshavendes raad staa- 
ende underhaandshenvendelse ; bl. a. nogle kollisioner mellem hinanden 
fremmede parter udenfor Romsdalskysten ivinter, hvorunder det dreiede 
sig om betydeligere værdier, forblev uafgjorte som følge af denne sløif- 
ning, og fra Kristianssand S med omliggende distrikter er kravet paa 
et effektivere opsyn udtrykkelig gjentaget. Fra de i fiskerierne deltagen- 
des side gaar kravet kort og godt ud paa forsterkning og ikke paa svæk- 
kelse af det tidligere apparat. 



For omhandlede vaarfiskerier forestodes opsynet i henhold til loven 
af 24 /9 1851 om vaarsildfiskeriet af undertegnede, der havde statens 
inspektionsdampskib „Blink" til disposition ; med dette fartøi fulgtes fisket 
i søndre distrikt fra midt i januar til midt i mars, senere inspiceredes 
værene i nordre distrikt. 

Derhos benyttedes 3 skøiter — 1 i nordre distrikt under kommando 
af løitnant Roland Nilsen, som væsentlig tjenstgjorde omkring Kalvaag 
og Batalden, og 2 i søndre distrikt under løitnanterne Bentzen og Jo- 
hannessen, af hvilke den førstnævnte fulgte fiskerne i Føina, Osdesgavlen 
og Espevær, mens Hr. Johannessen førte opsyn i Utsire, ved Karmøens syd- 
side, i Røvær og paa Sletten; endvidere tjenstgjorde 5 assistenter i søndre 
og 2 i nordre distrikt foruden de her navnlig for torskefisket fungerende 
3 betjente samt efter omstændighederne flere eller færre matroser, hvilke 
samtlige boede iland. 

I henhold til vaarsildloven forelagdes der i søndre distrikt 15 og 
i nordre 2 mulkter til statskassen, til samlede beløb henholdsvis 906 og 
16 kroner; ligeoverfor de fleste forseelser kom loven af 2 % 1851 § 6 
til anvendelse. 



Digitized by 



Google 



— 359 - 

Som fiskedommere forrettede i søndre distrikt overretssagfører Gjerd- 
sjø af Haugesund, i nordre politimester (i Sogn) Aaset; disse funktionærer 
har om deres virksomhed afgivet følgende beretninger: 

Hr. 
opsynschef H. L. Buvig, 

hersteds. 

Herved tillader jeg mig at indgive nedenstaaende beretning angaa- 
ende min virksomhed som fiskedommer under indeværende aars vaarsild- 
fiske i søndre distrikt. 

Jeg tiltraadte som fiskedommer Iste februar og fungerede til op- 
synet hævedes 26de mars. 

I denne tid inkamineredes ikke nogen sag, hvorimod der indløb 9 
mulktforelæg til indførelse i dommerprotokollen. 

Imidlertid foretog jeg endel reiser ti! fiskeværene, ligesom der faldt 
endel arbeide ved konferancer m. v. 

Haugesund den 22de oktbr. 1904. 

Ærbødigst 

0. Gjerdsjø. 

Hr. 
opsynschef Buvig, 

Haugesund. 

Som ekstraordinær fiskedommer i nordre vaarsilddistrikt for inde- 
værende aar bar jeg i henhold til den mig meddelte beskikkelse at ind- 
berette, at der den 15de februar af mig afholdtes retsmøde under etter- 
forskning mod Einar Bernhard Julius Eriksen Evjen, sigtet for tyveri, 
hvilken sag i samme retsmøde paadømtes, hvorhos følgende bødeforelæg 
er indført i dommerprotokollen: 

Garnfisker Iver Arnesen Bortnesæter af Davik, 28 aar gl. for over- 
trædelse af lov af 24de september 1851 § 6 forelagt og vedtaget kr. 8.00 
i bod til statskassen og 

garnfisker Johan Hansen Lommeturi af Askevold, 34 aar gl. for 
samme forseelse, ligesaa kr. 8.00 til statskassen. Begge forelæg udfær- 
diget af opsynsbetjent Løitnant Roland Nilsen 5te mars 1904. 

Andre sager er ikke behandlet. 

Leikanger, 8de april 1904. 

Ærbødigst 

Aug. 0. Aarset 



Digitized by 



Google 



— 360 — 

De med vaarsildopsynet iaar forbundne udgifter beløb sig til ialt 
kr. 28 623.60, hvoraf 

kr. 5 743.49 til baadmerker, 

„ 9 804.01 - leie og drift af fartøier, 

„ 8 198.10 - lønninger m. v., 

„ 3 959.80 - telegrafering og 

„ 918.20 - kontorhold; 
udgifterne til baadmerker og kontorhold var ekstraordinært høie — som 
følge af anskaffelsen af de lovbefalede baadmerker for vaarsildfiskerne. 
Og trækkes — foruden de B 000 kroner, som nævnte anskaffelse kostede, 
— ogsaa forannævnte mulkt-beløb, kr. 922.00, samt kr. 83.44 til stats- 
kassen for opsynets forvaltning af bergede fiskeredskaber fra ovennævnte 
totalbeløb, og lægges til differencen endelig 1 500 kroner, som antagelig 
torskeopsynet i Nordre Bergenhus kostede, saa faaes de saaatsige nor- 
male udgifter for vaarsildopsynet og opsynet med torskefisket i Stavanger 
og de bergenhusiske amter ivaares at have andraget til paa det nær- 
meste 24120 kroner. 



Digitized by 



Google 



V. Om foranstaltninger til fiskeriernes fremme. 



a. Fyrvæsenet vedkommende. 

De med drivgarn udenfor Kristianssand S arbeidende fiskere ønsker 
Grønningen fyr saaledes forandret, at det ogsaa belyser det østenfor 
samme og søndenfor Hausene og Skogrundene liggende felt samt 
strøget mellem Dvergsø og Vestre Randø, hvorhos den sektor, hvori Oksø 
med omliggende grunde befinder sig, ønskes markeret ved f. eks. klip- 
pende lys. 

b. Merke- og ringe-væsenet vedkommende. 

I Førlandsvaagen, omtrent 3 kvartmil nordenfor Haugesund, anbefaler 
anbragt: 1) 1 jernstang i østre ende af det fra Fluholmen (den vestligste 
holme i vaagen) udgaaende snag („Langefluen u ), 2) 1 jernstang paa den 
straks søndenom Tenholmens østpynt liggende og 3) 1 jernstang lige 
indenfor denne holmes østpynt liggende grund; videre 1 jernsøile i 
Kobbeskjæret, tjenlig ogsaa som fortøiningsstøtte, samt endel ringe paa 
siderne af vaagen indenfor Tendholmen. 

c. Sandhedsvæsenet vedkommende. 

I Vaagsvaag og paa Haugsholmen beder man brøndstellet noget 
forbedret; i Vaagsvaag ønskes ogsaa regelmæssige lægebesøg i fisketiden — 
navnlig i sidste halvpart af februar og i mars maaneder. 

d. Telegrafvæsenet vedkommende. 

Man vilde være særdeles taknemlig for etablering af rigstelefon- 
station i Vaagsvaag; det gode fiske iaar i Torskangerpollen fremkaldte 
ønske om en saadan her ogsaa, men der haves — som bekjendt, en god 



Digitized by 



Google 



^$62 — 

og ikke lang vei mellem disse steder, og én station maa derfor indrøm- 
mes at ville tilfredsstille behovet indtil videre. 



e. Veinettet 

paa Vaagsøen burde ogsaa fuldstændiggjøres ; veiene fra Moldøen (Sæter- 
nes) til Vaagsvaag og til Raudeberg vilde blive af stor betydning for 
fremme af fiskerierne, idet veiret altfor ofte stænger sjøveien mellem 
disse steder. 

Oktober 1904. 

H. L. Buvig. 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



UV. 



;^j 



AARSBERETNING 

VEDKOMMENDE 

NORGES FISKERIER 



1904 



UDOIVET AF NORGES FI8KERISTYBELSE 

4DE HEFTE 1904 



Amtmanden i Finmarken: Beretning om vinter- og vaarfisket i Finmarken 1904. 

Do. Beretning om sommer- og høstfisket i Finmarken 1904. 

Beretning om skreifisket i Tromsø amt 1904. 



3. 


Bereti 


4. 


Do. 


5. 


Do. 


6. 


Do. 


7. 


Do. 


8. 


Do. 


9. 


Do. 


10. 


Do. 



om skreifisket i Nordlands amt udenfor Lofotens 

opsynsdistrikt i opsynstiden 1904. 

om skreifisket i nordre Trondhjems amt 1904. 

om skreifisket i søndre Trondhjems amt 1904. 

om skreifisket i Nordmøre 1904. 

om skreifisket i Romsdals fogderi 1904. 

om skreifisket i Søndmøre 1804. 

om makrelfisket m. v. 1904. 



Væsentlig efter 
lensmændenes 
opgaver ved 

fiskeristyrelsen. 



c ~ s W* r * 



BERGEN 

JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 
1905 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Beretning 

om vinter- og vaarflsket i Finmarkens amt i aaret 1904. 



Lodden stødte under land i Østfinmarken gjennemgaaende i mars 
maaned og holdt sig hele opsynstiden til henimod slutningen af juni. 

I Vestfinmarken stødte lodden under land i slutningen af februar 
og i begyndelsen af mars, længst vestpaa, saasom i Hasvik og Loppen, 
dog først i midten af april. Den forsvandt overalt her i midten af mai. 

I Østfinmarken opgives større fisketyngde formerket i begyndelsen 
af mai. Den forsvandt i midten af juni. For Varangerfj ordens vedkom- 
mende formerkedes allerede i begyndelsen af mars et ekstraordinært fiske- 
indsig, men dette forsvandt efter 8 dages forløb. 

I Vestfinmarken formerkedes størst fisketyngde i slutninger af februar 
°g begyndelsen af mars, i Hasvik og Loppen dog først i begyndelsen og 
midten af april. Den forsvandt gjennemgaaende i midten af juni. 

Kobbe og hvidfisk forekom ogsaa iaar, dog ikke i nogen større 
mængde. 

Efter de modtagne opgaver udgjorde antallet af de forulykkede 
fiskere 25. 

Tælling af fiskere og baade fandt sted den 14de mai. 

Nedenstaaende tabel viser fordelingen af den fiskende almue paa 
de forskjellige vær inden amtet paa tællingsdagen. 



Digitized by 



Google 



— 266 — 



Fiskevær 



Mænd 



Baade 



Fiskende 

fra 

fortei 



Udlsen- 
dinge 



Loppen — Øxfjord 

Hasvik 

Galten 

Medfjord 

Hammerfest herred forøvrigt 

Hammerfest by 

Kvalsund 

Rolfsø 

Ingø 

Hjelmsø 

Renø 

Maasø 

Gjesvær 

Skarsvaag 

Honningsvaagene 

Kjelvik 

Lebesby (Sværholt m. fl. steder) . . . 

Kjøllefjord 

Mehavn 

Gamvik 

Finkongkjeilen 

Berlevaag 

Baadsfjord 

Syltefjord 

Havningberg 

Vardø by og landdistrikt 

Kiberg 

Nordvaranger 

Vadsø by 

Næsseby 

Gr. Jacobselv 

Sydvaranger herred forøvrigt 

Ialt 

Af disse var udrustede: 

med garn 

„ line 

„ dybsagn 

„ alle (forskjellige redskaber) . . . 



147 
768 
735 
425 
178 

15 

50 

1378 

1556 

607 

28 
165 
846 

72 
770 
427 
177 
216 
1194 
329 
289 
976 
171 
3 
132 
694 
374 
161 

60 
180 

11 
109 



13 243 



161 

4 627 

802 

7 653 



48 
209 
174 
122 

71 
5 

25 
265 
349 
153 

12 

52 
201 

26 
188 
113 

57 

72 
214 

80 

91 
221 

40 
1 

42 
200 
114 

49 

20 

70 
4 

35 



13 



365 



247 



3 323 



630 



42 

1228 

188 

1865 



3 
1 



1 
4 



1 
1 
3 



6 
17 
88 

3 



129 



Digitized by 



Google 



— 267 — 
De paa tællingsdagen i Finmarken værende fiskere og baade var fra: 



Hjemsted 



Mand 



Baade 



Hjemsted 



Hand 



Baade 



Voss 

Aalesund 

Florø 

Kristiansund N 

Trondhjem 

Bodø by 

Tromsø by 

Hammerfest by 

Vardø by 

Vadsø by 

Trondh jerns stifts land- 
distrikt 

Bindalen 

Brønnø 

Vegø 

Tjøtø og Vivelstad .... 
Alstadhaug, Stamnes . . 

Herø 

Vefsen 

Nesne og Dømnes 

Hemnes og Korgen .... 

Mo 

Lurø og Trænen 

Velfjord 

Kødø og Melø 

Oildeskaal 

Beieren 

Saltdalen 

Bodin 

Folden 

Stegen og Ledingen . . . 

Hammerø 

Tysfjorden 

Ofoten 

Lødingen og Hol 

Transport 



1 

1 

1 

5 

3 

7 

128 

95 

231 

159 

4 

6 

31 

19 

.52 

47 

41 

14 

24 

12 

3 

5 

3 

14 

23 

2 

9 

14 
8 
21 
13 
31 
79 
55 



1 

1 
27 
25 
87 
56 

1 

1 

8 

6 

12 

20 

12 

3 

4 

2 

1 

1 

4 
4 

2 
3 



7 
12 
10 



1161 



334 



Transport 
Vaagen og Gimsø .... 

Borge og Valberg 

Buksnes og Hol 

Flakstad og Moskenes 

Hadsel 

Øksnes og Langnes . . 

Bø og Malnes 

Dverberg og Andenes 

Sortland 

Kvæfjord 

Trondenes og Sand . . 
Berg og Torsken .... 
Maalselven og Bardo . 
Tranø, Dyrø og Sør- 

Reisen 

Ibbestad og Salangen . . 

Lenvik og Hillesø 

Balsfjord og Malangen. 

Helgø 

Tromsøsundet 

Karlsø 

Lyngen og Sørfjorden . 

Ulsfjord 

Skjærvø, Nord-Reisen, 

Kvænangen 

Loppen — Øxfjord 

Hasvik 

Alten og Kaafjord 

Talvik 

Hammerfest landsogn . . 

Kvalsund 

Maasø 

Kjelvik 

Kistrand 

Transport 



1 161 334 



52 

57 

95 

14 

81 

99 

14 

23 

111 

119 

310 

83 

101 

948 

1202 

689 

650 

22 

342 

280 

819 

3 

1238 
226 
245 
105 
355 
300 
244 
466 
460 
366 



13 

12 

18 

3 

14 

20 

2 

6 

19 

23 

51 

15 

10 

157 

214 

143 

129 

5 

74 

58 

193 

1 

260 
67 
83 
20 
85 

107 
75 

225 

186 
78 



11 280 2 687 



Digitized by 



Google 



— 268 



Hjemsted 



Transport 

Karasjok 

Lebesby og Kjøllefjord. 

Tanen og Gamvik 

Næsseby og Palmak . . . 
Nordvaranger 



Mand 



11280 
4 
352 
491 
195 
265 



Transport 



12 587 



Baade 



2 687 

116 

158 

73 

74 



3 108 



Hjemsted 



Mand 



Transport 1 12 587 
Sydvanger 238 



Vardø landsogn. 
Sverige . 
Finland 
Rusland 



289 

2 

64: 

63 



Baade 



3108 

64 

142 



Ialti13243 3 323 



Det tilsvarende antal fiskere og baade paa tællingsdagen i de 5 
foregaaende aar var: 

i 1899 10 749 mand (hvoraf 68 udlændinge) med 2 929 baade 

i 1900 14 357 — — 101 — „ 3 900 - 

i 1901 13 073 — — 145 — „ 3 525 — 

i 1902 11 638 — — 127 — „ 3 158 — 

i 1903 8 206 — - 162 — „ 2 217 — 

Betræffende de i Finmarkens fiskevær paa tællingsdagen værende 
kjøbefartøier meddeles saadan fortegnelse: 



Stedernes navne 



Antal 



Drægtighed 
i tons 



Samlet 
besætning, 

føreren 
iberegnet 



a. Efter hjemsted: 

Stavanger 

Hardanger 

Haugesund 

Bergen 

Aalesund 

Kristiansund N 

Trondhjem 

Tromsø 

Hammerfest , 

Indherred 

Fosen 

Namdalen 

Transport 



1 

7 

2 

34 

7 

42 

11 

9 

5 

1 

3 

2 



124 



48.81 
281 
114 
2 368 
362 
2 339.9 
591 
378 

85 

43 
147 

77 



5 
31 
10 
209 
37 
227 
55 
40 
16 

6 
15 

9 



6 834.71 



660 



Digitized by 



Google 



— 269 — 



Stedernes navne 



Antal 



Drægtighed 
i tons 



Samlet 
besætning, 

føreren 
iberegnet 



Transport 

Helgeland 

Senjen og Tromsø 

Finmarkens landdistrikt 

Rusland 

"Talt 



124 
4 

12 
2 

23 



6 834.71 

247 

425 

64 

1 125.41 



165 



8 696.12 



b. Efter fiskevær: 



Hasvik 

Galten 

Medfjord 

Rolfsø 

Ingø 

Hjelmsø 

Maasø 

Gjesvær 

Honningsvaagene 

Kjelvik 

Mehavn 

Gamvik 

Berlevaag 

Baadsfjord 

Vardø 



12 

16 

5 

32 

27 

13 

2 

19 

4 

6 

12 

2 

6 

1 

8 



540 

820 

331 
1283 
1400 

690 

83 

1 088.65 

242 

290 

993 

102 

473 
40 

320.57 



Ialt 



165 



8 696.12 



660 

21 

51 

7 

118 



857 



62 

80 

31 

140 

134 

72 

9 

101 

17 

27 

89 

10 

45 

5 

35 



857 



I de anførte opgaver er medtaget de fartøier, som med fuld last 
havde forladt Finmarken, forinden tællingen fandt sted. 

Med hensyn til den samlede deltagelse i fisket tillader jeg mig at 
henvise til efterstaaende tabel, som indeholder oplysning om antallet af 
fiskere og baade samt skøiter og dampskibe, der for kortere eller længere 
tid tog del i loddefisket i de forskjellige vær. 



Digitized by 



Google 



270 — 



Fiskevær 




Baade, 
skøiter og 
dampskibe 



Loppen — Øxfjord . . 

Hasvik 

Galten 

Medfjord 

Hammerfest herred 
Kvalsund herred . . 
Hammerfest by . . . 

Rolfsø 

Ingø 

Hjelmsø 

Eenø 

Maasø 



Gjesvær 

Skarsvaag 

Kjelvik 

Honningsvaagene 

Kistrand 

Lebesby ....:.. 

Kjøllefjord 

Mehavn 



Gamvik 

FinkoDgkjeilen 

Tanen indre distrikt 

Berlevaag 

Baadsfjord 

Syltefjord 

Havningberg 

Vardø 

Kiberg . ; 

Nordvaranger 

"Vadsø 

Næsseby 

Grænse Jacobselv 

Sydvaranger herred iøvrigt 



160 
937 
745 
475 
786 

98 

159 

1820 

1546 

850 

53 

127 

1114 

72 
590 
782 

13 
276 
433 
1269 
602 
507 
240 
1400 
309 

13 

142 

2 238 

620 

211 

92 
180 

11 
109 



Ialt 1 ) 



18 979 



50 
246 
174 
129 
256 

42 

49 
378 
349 
215 

24 

35 
232 

26 

158 

209 

5 

88 
113 
228 
137 
159 

80 
300 

63 
4 

43 
524 
187 

64 

28 

70 
5 

35 



4 705 



') Endel fiskere, der under fisket har forladt et vær for at fortsætte i et andet, 
er tæl let to eller flere gange, saa det virkelige maksimumsantal ligger nærmere de 
13 243 maud, der var tilstede den 14de mai. 



Digitized by 



Google 



— 271 — 




Baade, 
skeiter og 
dampskibe 



Heraf benyttede: 
alene garn 

„ line 

„ snøre (dybsagn) 

baade garn og andre redskaber 

„ line og snøre (dybsagn) . 



9 

2 387 

191 

381 

1737 



Som slæbebaade benyttes mest doryer. 

Følgende tabel indebolder fortegnelse orer de under fisket i de for- 
skjellige vær fremmødte kjøbefartøier : 



Fiskevær 



Antal 



Drægtighed 
i tons 



Besætning, 

føreren 
iberegnet 



Hasvik . . 
Galten . . 
Medfjord 
Rolfsø .. 



Ingø 

Hjelmsø 

Maasø 

Gjesvær 

Kjelvik 

Honningsvaagene 

Kjøllefjord 

Mehavn 



Gamvik 

Finkongkjeilen 

Berlevaag 

Baadsfjord . . . 
Havningberg . . 

Vardø 

Kiberg 



12 
16 

9 
47 
27 
19 

3 
23 
16 
27 

3 
18 
10 

1 
11 

4 

2 
34 

5 



540 

820 

520 
2 080 
1400 
1046 

160 

1 349.55 
871 

1500 

265.98 
1429 

650 
35 

820 

282 

103 

2 058.07 
265.92 



62 
80 
50 

227 

133 

106 
15 

120 
81 

150 
24 

139 
55 
5 
60 
28 
10 

197 
22 



Ialt 



287 



16 195.52 



1 564 



Forskjellen mellem dette antal 287 og 165 under tællingen 14de mai 
fremkommer dels ved, at mange fartøier ankom efter 14de mai, og dels 
ved, at endel flyttede efter fiskets gang og saaledes har ligget i flere end 
en havn og er derved bleven talt paa hvert sted. 



Digitized by 



Google 



272 



Politiopsyn førtes af vedkommende lensmænd samt af særskilt an- 
satte opsynsbetjente. Fra 10de mai til 30te juni holdtes desuden ekstra- 
ordinært opsyn (dampskib m. y.). 

Ordenen under fisket maa betegnes som god. 

Der opgives udfærdiget 43 mulktforelæg, hvoraf 1 for ulovligt øl- 
salg og 17, 8, 5, 1, 4, 2 og 3 for overtrædelse af fiskeriloven af 3die 
august 1897 henholdsvis dens §§ 4, 11, 15, 20, 22, 25 og 26 samt 2 
ligeledes for overtrædelse af nævnte fiskerilov, uden at vedkommende 
paragraf er nævnt. 

I driftsmaaden spores ingen væsentlig nævneværdig forandring. 
Sneseils- og dæksbaade benyttes mest. Finmarksfiskeme har nu begyndt 
at anskaffe mindre dækkede baade, og udsættes og hales linen fra selve 
baaden uden anvendelse af slæbebaade eller doryer. Linespil er i til- 
tagende. 

Priserne paa raaproduktet varierede mellem: 
Kr. 0.10— kr. 0.16 pr. kg. torsk. 
„ 7.00 — „ 35.00 „ hl. rogn. 
„ 10.00— „ 25.00 „ hl. lever. 
„ 0.10— „ 0.40 „ 100 stk. fiskehoveder. 

Af den fangede torsk kan regnes fra 1 050 — 2 037 kg. paa 1 hl. lever. 

Efter de fra lensmændene og opsynsbet jentene modtagne opgaver 
er der under dette vinter- og vaarfiske opfisket nedenstaaende mængde 
torsk, hyse og kveite m. v. beregnet i kg. samt lever og rogn beregnet 
i hl., ligesom der opgives solgt nedenstaaende an tal fiskehoveder: 



Distrikt 


Torsk 
kg. 


Hyse 
kg- 


Hoveder 
stk r. 


Kveite 
m. v. 

kg. 


Lever 
hl. 


Bogn 

hl. 


Loppen — Øxfjord 


220000 
220 000 


6 000 


10 000 


110 000 


157 


36 


Alten sorenskriveri 


6000 


10000 


110 000 


157 


36 


Hasvik 


968 500 
582 000 
980 500 
180 000 
40 000 

27 000 
3 310 000 
3 380 000 
1891000 

28 200 
230 000 

2 535 000 


18 000 

500 
2000 

61000 
12 000 

81000 


300 000 
10 000 
77 000 

315 000 

100 000 

50 000 

107 000 


58 000 
4000 
40 200 
115 000 
34 000 
13 000 

25 000 
38 500 

26 000 
1000 

15 000 
128 650 


739 
527 
933 
289 
74 
38 

2 970 

3 072 
1623 

10 

210 

2109 


43 


Galten 


20 


Medfjord 


16 


Hammerfest herred .... 

Hammerfest by 

Kvalsund 


25 
5 


Rolfsø 




Inge 




Hjelm se 




Renø 


10 


Maasø 




Gjesvaer 








Transport 


14152 200 


174 500 


959 000 


498 350 


12 594 


119 



Digitized by 



Google 



— 273 — 



Distrikt 


Torsk 
kg- 


Hyse 


Hoveder 
stkr. 


Kveite 
m. v. 

kg- 


Lever 
hl. 


Bogn 
hl. 


Transport 
Skarsvaacr 


14 152 200 

142 000 

4 000 

2 296 000 

1 465 500 


174 500 
1000 

200 000 
75 900 


959 000 
1000 000 


498 350 
1500 

1622 000 
18 950 


12 694 
130 

2 040 
1350 


119 


Kistrand 


3 


Honningsvaagene 

Kjelvik 


54 






Hammerfest soren- 
skriveri 


18049 700 


451400 


1 959 000 


2140 800 


16 114 


176 


Lebesby 


400 000 

645400 

1 154 200 

1 096 000 

560 000 

100 000 

1970 000 


8000 
90 000 
50 000 
41000 
81000 
26 000 
210 000 


60 000 

318 000 
365 000 

200 000 


400 

7 800 

125 000 

81000 

7 400 

7000 

180 000 

2000 


236 
550 

1047 
730 
418 
100 

1500 




Kjøllefjord 




Meha vu 


__ 


Gamvik 




Finkongkjeilen 

Tanen indre distrikt. . . 
Berlevaag 


— 


Næsseby 


— 


Tanen sorenskri- 
veri 


5 925 600 


506 000 


943 000 


410 600 


4 581 




Baadsf jord 


409 000 

8 200 

159 100 

3 445 800 

775 000 


38 000 
1500 

41900 
653 000 
185 009 


12 000 

1700 000 
200 000 


2 200 

15100 

192 600 

7 500 


276 

8 

99 

1884 

512 




Syltefjord 




Havningbenr 




Vardø 




Kiberg 


— 


Vardo sorenskri- 
veri 


4 797 100 


919 400 


1 912 000 


217 400 


2 779 




Vadsø by 


47 000 

61400 

2300 

650 


800 
1500 

100 


700 


700 

1000 

600 

130 


30 

37 

5 

v. 




Nord varanger 




Gr. Jacobselv 

8ydvaranger herred iøv- 
rigt 


— 


Varangersorenskri- 
veri 


111 350 


2 400 


700 


2 430 


72V 3 




Finmarkens amt... 


29 103 750 


1885 200 


4 824 700 


2 881 230 


23 703V 8 


212 



Af det anførte antal torsk og hyse skal der være forbrugt under 
fisket omkring 327 950 kg., hvoraf 157 250 kg. torsk. 

Ifølge de statistiske opgaver er af det anførte kvantum torsk opfisket: 

med garn 895 700 kg. 

„ line 21240 250 „ 

„ snøre (dybsagn) 3 587 800 „ 

baade med line og snøre 3 380 000 „ 



Digitized by 



Google 



— 274 - 

Fiskets samlede udbytte ansat i penge er med fradrag af, hvad 
der er forbrugt under fisket, i de indkomne opgaver over det samlede 
udbytte af vinter- og vaarfisket beregnet til følgende beløb: 

For Alten sorenskriveri: 

Loppen — Øxfjord herred kr. 35 345.00 

For Hammerfest sorenskriveri: 

Hasvik herred kr. 159 685.00 

Hammerfest herred: 

Galten kr. 70 795.00 

Medfjord „ 126 368.50 

Herredet* forøvrigt „ 31 946.00 g29 109 50 

Kvalsund herred „ 3 912.00 

Hammerfest by „ 8 405.00 

Maasø herred: 

Eolfsø kr. 473 750.00 

Ingø „ 468 500.00 

Hjelmsø „ 224 240.00 

Renø „ 3 670.00 

Gjesvær „ 347 291.00 

Herredet iøvrigt 32 980.00 ^ ggQ 431 rø 

Kjelvik herred: 

Skarsvaag kr. 16 409.00 

Honningsvaagene „ 363 348.00 

Herredet forøvrigt .... „ 192 953.50 ^^ 710 -q 

Kistrand herred .^ J! 370.00 2 524 623 00 

For Tanen sorenskriveri: 
Lebesby herred: 

Kjøllefjord kr. 85 270.00 

Herredet iøvrigt . . „ . _„ 49 820.00 kr 18B QWM 

Tanen herred: 

Mehavn kr. 175 905.00 

Gamvik „ 154 822.00 

Finkongkjeilen „ 70 730.00 

Berlevaag „ 293 450.00 

Herredet iøvrigt . . . .^ ^ 1 3 500.00 7 q 8 4 q 7 ^ 

Næsseby herred „ 2 000.00 845 497.00 

Transport kr. 3 405 465.00 



Digitized by 



Google 



— 275 — 

Transport kr. 3 405 465.00 
For Vardø sorenskriveri: 

Baadsfjord kr. 46 720.00 

Syltefjord „ l 300.40 

Havningberg .*. „ 24 582.00 

Kiberg „ 106 800.00 

Vardø by samt herredet forøvrigt . . „ 520 61 8.20 7 qq Q2Q qq 

For Varanger sorenskriveri: 

Vadsø by kr. 16 830.00 

Nordvaranger „ 8 200.00 

Grænse Jacobselv „ 894.00 

Sydvaranger herred forøvrigt „ 160.30 2 6 084 30 

Ialt kr. 4 131569.90 

De tilsvarende tal var: 

i 1899 kr. 2 684 024.00 

i 1900 „ 4 141 032.88 

i 1901 „ 2 185 117.15 

i 1902 w 2 460 744.30 

i 1903 „ 2 100 419.00 

Da fiskernes antal udgjorde 18 979, har altsaa gjennemsnitslotten 

pr. mand udgjort kr. 217.69 

mod i 1899 „ 160.88 

„ i 1900 „ 189.02 

„ i 1901 „ 112.48 

„ i 1902 „ 146.23 

„ i 1903 „ 152.00 

Med hensyn til den gjennemsnitlige og høieste mandslot i de for- 
skjellige opsynsdistrikter stiller forholdet sig saaledes: 



Opsynsdistrikt 



a so 
9 3 






Opsynsdistrikt 



o * 

fl -2 



*S 



Loppen — Øxfjord . . 

Hasvik 

Medfjord 

Galten 

Hammerfest herred 
Kvalsund 



kr. 
220 
180 
350 
125 
300 
30 



kr. 

300 

460 

700 

250 

450 

100 



Hammerfest by 

Rolfsø , 

Inge , 

Hjelmsø 

Renø 

Gjesvær , 



kr. 
200 
350 
280 
264 
34 
317 



kr. 
300 
600 
500 
600 
68 
850 



Digitized by 



Google 



— 276 — 



Opsynsdistrikt 



fl « 
6 .tS 

O» fl 
•j-s oo 



03 



Opsynsdistrikt 



* c 



S 



Maasø 

Skarsvaag 

Honningsvaagene 

Kjelvik 

Kistrand 

Kjøllefjord 

Lebesby 

Meha vu 

Gamvik 

Finkongkjeilen . . 
Berlevaag 



kr. 
260 
230 
465 
300 
29 
233 
100 
300 
250 
100 
200 



kr. 

500 

450 

900 

600 

100 

600 

400 

500 

400 

350 

500 



Tana indre distrikt 

Næsseby 

Baadsfjord 

SylteQoid 

Havningberg 

Kiberg 

Vardø 

Vadsø 

NordvaraDger 

Grænse Jacobselv 



kr. 

30 

10 

121 

120 

175 

172 

250 

183 

38 

90 



kr. 
50 
30 
300 
180 
300 
300 
700 
800 
300 
180 



Idet henvises til noten paa side 6 bemerkes, at lotterne gjennem- 
snitlig falder noget — antagelig 20 % — høiere af den der anførte grund. 

Af det anførte opfiskede kvantum torsk er ifølge opgaverne virket 
til rundfisk, rotskjær og russefisk samt klipfisk: 



Herreder 


Rundfisk 


Rotskjær og 
russefisk 


Klipfisk 


Loppen — Øxfjord 


kg. 
118 000 


kg. 
3000 


kg. 
90 000 






Alten sorenskriveri 


118000 


3 000 


90 000 


Hasvik 


488 150 

599 000 

15 000 

18 000 

1 997 600 

1153 200 

3 400 


26 200 

8000 

1000 

1000 

220800 

408 500 


427 650 


Hammerfest 


1128400 


Kvalsund 


11000 


Hammerfest by 


21000 


Maasø 


9103 200 


Kjelvik 


2319 000 


Kistrand 




Hammerfest sorenskriveri 


4 274 350 


665 500 


13 010 250 


Lebesby og Kjøllefjord 


639 000 
2 681 500 


5600 
949 200 


394400 


Tanen 


1 238 700 






Tanen sorenskriveri 


3 320 500 


954 800 


1 633 100 











Digitized by 



Google 



— 277 — 



Herreder 


Rundfisk 


Rotskjær og 
russeflsk 


Klipftsk 


Vardø sorenskriveri 


kg- 
2 275 500 


kg. 
1183 600 


kg. 
1312 600 


Vadsø b v 


29100 
45 500 


9 500 

13 500 

2150 

550 


5000 


Nordvaranger 




Graense Jacobselv 




8ydvaranger herred iøvrigt 





Varanger sorenskriveri 


74 600 


25 700 


5000 







Ialt 28 946 500 kg. 

Fisken antages gjennemsnitlig af hvert 100 
61.40 kg. rundfisk og 109.92 kg. klipfisk. 

Af dampmedicintran opgives tilvirket 7 196.: 

Loppen — Øxfjord 

Hasvik 

Galten * 

Medfjord 

Hammerfest herred 

Rolfsø 

Ingø 

Hjelmsø 

Maasø 

Gjesvær 

Skarsvaag 

Honningsvaagene 

Kjelvik 

Lebesby 

Kjøllefjord , 

Mehavn . . . . 

Gamvik , 

Finkongkjeilen 

Indre Tanen 

Berlevaag 

Baadsfjord 

Syltefjord 



stkr. torsk at have givet 

,86 hl., hvoraf 

hl. 18.00 

„ 260.00 

„ 120.00 

„ 324.80 

„ 43.00 

„ 1 129.84 

„ 1 137.00 

„ 360.76 

„ 44.08 

„ 754.00 

„ 20.00 

„ 622.00 

„ 448.00 

„ 81.20 

„ 162.00 

„ 332.50 

„ 265.00 

„ 77.32 

„ 3.00 

„ 255.00 

„ 87.00 
2.40 



Transport hl. 6546.90 



Digitized by 



Google 



— 278 — 

Transport hl. 6546.90 

i Havningberg „ 27.60 

i Vardø „ 546.36 

i Kiberg „ 76.00 

Ialt hl. 7 196.86 

Finmarkens amt, 18de november 1904. 

T. J. W. Gra ff. 



Digitized by 



Google 



Beretning 

om Finmarkens amts sommer- og høstfiske samt haa- 
kjærringsf angsten og øvrige ishavsekspeditioner m. v. i 

aaret 1904. 



Efter sammendrag af de fra lensmændene indkomne opgaver er der 
i sommeren og høsten 1904 opfisket: 

a. Torsk, sei, kveite, flyndre, hyse, uer m. v. solgt i raa eller saltet til- 
stand til russerne for 21 740 matter mel (matten veier ca. 144 kg.), 
som efter dets pris ved salg til almuen er ansat til kr. 362 851.00 

b. 77 400 kg. rotskjær, som angives udbragt til „ 39 476.00 

c. 251 600 kg. sei af alle størrelser — - „ 56 390.00 

d. Forskjellige fiskevarer, saasom torsk, hyse, sei, solgt 
i raa tilstand til de norske handelsmænd eller til 
russerne mod andre varer end mel, rundfisk og tit- 
ling fra høstfisket, uer, laks, fanget ved kysten m. v. 

udbragt til en pengeværdi af „ 511 172.00 

e. 11 830 hl. lever udbragt til „ 143 862.00 

Tilsam men kr. 1 113 750.00 

Den tilsvarende sum var i 1903 kr. 1 354 858.00, i 1902 kr. 
2 159 635.00, i 1901 kr. 1769 018.00, i 1900 kr. 1434 632.00 og i 1899 
kr. 1311518.20. 

For de forskjellige distrikter inden amtet stiller udbyttet af dette 
fiske sig saaledes, som efterstaaende tabel viser: 



25 



Digitized by 



Google 



-- 280 



Distrikt 



a. Kaafisk 



Antal 


is 


matter 


«j es 


mel 


£* 



Værdi 



b. Hotskjær 



Antal 
kg. 



a, be 



£8 



Værdi 



c. Tørret 



Antal ! K ** 



kg. 



Alten 

Talvik 

Loppen & Øxfjord 

Hasvik 

Kvalsund 

Hammerfest herred 

Hammerfest by 

Maasø 

Kjelvik 

Kistrand 

Lebesby & Kjøllefjord . . 

Berlevaag 

Tanen herred forøvrigt . . 

Næsseby 

Nord var ange r 

Sydvaranger 

Vadsø by 

Kibtrg 

Vardø herred iøvrigt . . . 

Varde by 

Til sammen 



Kr. 



650 
1700 
1967 
1204 
3 048 

400 
4800 

1730 



16.00 
17.oo 
17.oo 
15.oo 
15.oo 
15.oo 
I8.00 

16.00 



421 I8.00 



1500 
50 



I8.00 



16.00' 



507,i8.oo 

I 
350 ( I8.00 

I 
16061 16.00, 



885 



I6.00 



84017.00 
82 16.00 



21740, — 



Kr. 



Kr. 



10 400 
28 900 
33 439 
18 060 
45 720 
6000 
86 400 

27 680 

7 578 

27 000 

800 

9126 

6 300 
25 696 
14160 
14 280 

1312 



7 500,11.00 

1000 8.oo 

i 

17 000 9.oo 



2000 

5000 

2 500 

20 000 

15 000 

400 
4000 
1000 
2000 



362 851 



lO.oo 
12.oo 
12.oo 
lO.oo 

11.00 

lO.oo 
lO.oo 

11.00 

8.oo 



Kr. 



4125 

400 

7 650 
1000 
3000 
1500 

10 000 

8 250 

200 

2000 

550 

800 



26 500 
4600 
42 000 
20000 
25 000 
7000 
60 000 

55 000 

600 
2000 

7 000 



Kr. 



4 oo 
3.oo 
5.oo 

4.60 

4.50 

5.oo 

3.60 
5.60 

4.00 
5.oo 

4.oo 



1900 4.oo 



77 400 — | 39 475 251600 



Digitized by 



Google 



281 — 



sei 


d. Forskjellige 

ftskesorter (se 

foran litra d). 

Værdi 


Heraf laks og 
sjøørret 


e 


. Lever 




Værdi 


Antal 
kg. 


Værdi 


Antal 
hl. 


Pris 
pr. hl. 


Værdi 


Ialt 


Kr. 


Kr. 




Kr. 




Kr. 


Kr. 


Kr. 


— 


1200 


1500 


1200 


— 


— 


— 


1200oo 


5300 


7 200 


1300 


1200 


630 


lO.oo 


6 300 


33 325.oo 


690 


16 360 


3 920 


3 920 


850 


lO.oo 


8500 


54 850.oo 


10 500 


24 700 


5000 


4000 


1689 


lO.oo 


16 800 


93 089.oo 


4 500 


3600 


202 


165 


572 


11.00 


6 292 


33 452.00 


5 625 


15 982 


1027 


1032 


1234 


12.oo 


14808 


85 135.oo 


1750 


7 700 


— 


— 


268 


13.oo 


3484 


20 434.00 


10 500 


100 000 


3 850 


3 280 


2000 


11.00 


22 000 


228 90().oo 


15125 


90 540 


— 


— 


1860 


15.oo 


34100 


175 695.00 


25.oo 


120 


2100 


800 


560 


95 


lO.oo 


950 


10 948.00 


500 


18 000 


696 


829 


560 


lO.oo 


5 600 


53 lOO.oo 


— 


15 680 


— 


— 


40 


12.oo 


480 


17 510.00 


1400 


6200 


1400 


1350 


180 


12.oo 


2160 


19 686.00 


— 


500 


400 


400 


40 


lO.oo 


400 


7 200.00 


— 


27 840 


— 


— 


467 


12.oo 


5 604 


59 140.oo 


380 


6 644 


2 595 


3104 


212 


12.oo 


2544 


23 728.oo 


— 


11900 


— 


— 


210 


12.oo 


2 520 


28 700.00 


— 


26170 


— 


— 


152 


12.oo 


1824 


29 306.oo 


— 


21518 


500 


400 


155 


10.30 


1608 


23 126.00 




107 338 


— 


— 


625 


10.50 


7 888 


115 226oo 




13.60 


56 390 


511 172 


23190 


21440 


11830 


— 


143 862 


1 113 750.oo 



Digitized by 



Google 



— 282 — 



Med hensyn til deltagelsen i sommer- og høstfisket for 1903 tillader 
jeg mig at henvise til nedenstaaende tabel, der tillige udviser gjennem- 
snitslot og høieste lot i de forskjellige distrikter: 





Deltagere 


Gjennem- 
snitslot 


Høieste lot 


Distrikt 


Ialt 
mænd 


Heraf ikke 
hjemme- 
hørende i 
distriktet 


i 

o 


a» a> 

u s 

o 


6 a> 

o 

fa 


fa. 


Talvik herred ♦. . . . 

Loppen & Øxf jord herred 


560 
450 


20 
250 


Kr. 

6O.00 
125.00 


Kr. 
lO.oo 
120.oo 


Kr. 
145.00 
300.oo 


Kr. 

20.oo 
300.oo 


Alten sorenskriveri 


1010 


270 








Hasvik herred 


800 
301 
762 
100 
1600 
1292 
395 


615 
45 

377 

30 

1104 

810 


90.oo 
120.00 
125.oo 
250.00 
142.oo 
136.oo 

27.oo 


125.oo 
8O.00 
lOO.oo 
150.00 
142.oo 
136.oo 


800.00 420.oo 


Kvalsund herred 


200.00 ' 150.00 


Hammerfest herred 


250.00 180.00 


Hammerfest by 


350.oo 200.oo 


Maasø herred 


300.00 200.oo 


Kjelvik herred 


400.oo 200.00 


Kistrand herred 


120.00 — 






Hammerfest sorenskriveri.... 


5 250 


2 981 






i 


Lebesby & Kjøllefjord herred .... 

Berlevaag i Tanen herred 

Tanen herred forøvrigt 


450 
130 
375 
150 


150 
60 
75 


6O.00 
50.oo 
30.oo 
48.oo 


lOO.oo 
85.oo 
50.oo 


140.oo 
lOO.oo 
140.oo 
150.oo 


250.00 

' 150.00 

160.00 


Næsseby herred 








Tanen sorenskriveri 


1105 


285 












Sydvaranger herred 


357 
399 
256 


3 
31 


67.oo 
145.oo 
112.00 


45.00 
90.oo 


8O.00 — 


Nordvaranger herred 


300 oo! 120.oo 


Vadsø by 


350.00 — 






Varanger sorenskriveri 


1012 


34 






t 


Kiberg i Vardø herred 


556 
140 
570 


436 

49 

270 


125.oo 
I86.00 
350.oo 


25.oo 
124.oo 
170.oo 


150.00, 75.00 


Vardø herred forøvrigt 


300 ooi 250.oo 


Vardø by 


700.ooj 350.oo 






Vardø sorenskriveri 


1266 


755 






i 




! 


Finmarkens amt 1904 
1903 
1902 
1901 
1900 


9 643 

9 602 

11410 

10 604 

9 845 


4 325 

4 239 

5 961 
4 839 
4 383 | 






i 





Digitized by 



Google 



— 283 — 

Russiske fiskere har ikke deltaget i sommerfisket for 1904 paa andre 
steder end i Kiberg, hvor 40 mand deltog. Fangstens samlede størrelse 
anslaaes til J 6 000 kg. til en vær di af kr. 1200.00. 

Den gjennemsnitlige mandslot under sommerfisket udgjorde for hjem- 
folket kr. 118.32 og for fremmede kr. 90.80. 

I tuskhandelen med russerne betaltes 20 kg. rugmel med fra 7 — 20 
kg. stor kveite, fra 10 — 25 kg. smaa kveite, fra 18 — 50 kg. torsk og uer, 
fra 20—60 kg. flyndre, fra 25—60 kg. hyse og fra 20—60 kg. sei. 

De varierende priser beror væsentlig paa fiskens størrelse samt paa 
antallet af de fremmødte kjøbefartøier paa hvert enkelt sted. 

Russerne har ogsaa i 1904 kjøbt fisk for og solgt mel i stor ud- 
strækning mod kontante penge. I Vardø foregik al russehandel pr. kontant. 

Under dette fiske forulykkede 9 mand, 3 i hvert af herrederne Vardø, 
Tanen og Kjelvik. 



B. Sildfisket 

a. Fedsild fisket har i aaret 1904 alene foregaaet i Sydvaranger 
herred med 24 mand fordelt paa 3 notlag, 4 baade, 1 skjøite, 1 damp- 
fartøi. Der opfiskedes 2 765 hl. Udbyttet er beregnet til kr. 10 368.00. 

Ingen kjøbefartøier fremmødte. Intet menneskeliv gik tabt. 

b. Vaarsildfisket har ikke været drevet i 1904. 

c. Andre sild fiskerier. I maanederne april — juni opfiskedes 
endel smaasild i Talvik til værdi kr. 3 800.00 og i Lebesby og Kjøllefjord 
til værdi kr. 10 000.00. Silden anvendtes til agn. 



C. Haakjærringfisket. 

Deltagelsen i og udbyttet af dette fiske vil erfares af nedenstaaende 
tabel, der tillige viser værdien efter den for mandskabets part bestemte 
pris: 



Digitized by 



Google 



— 284 — 



Hjemsted 



Loppen og Øx fjord . 

Hasvik 

Hammerfest by 

Kjelvik 

Berlevaag 

Vardø 

Vadsø 





Ialt 


mod i 1903.. 




„ i 1902.. 




„ i 1901., 




„ i 1900.. 





Baade 



Antal 



! Besæt- 
ning 



20 



28 



36 

36 

8 

24 



Fartøier 



Antal ij>™;g; Besæt 
tighed i ning 



2 
2 
3 
4 

17 
1 



29 



Tons | 
30 



8 

32 8 

40 15 

55 ! 17 



204 
17 



68 
4 



378 120 



28 
22 
20 
21 



i 

— I 114 



I 
456 

370V 2 
I 
344V 2 ! 96 



90 
87 



Hl. 
240 

440 

792 

280 

150 

4500 

400 



6 802 



3 486 
2 658 

2 756 

3 997 



Værdi 



Kr. 
'2 88O.00 

6 600.00 

7 448.00 
2 560.00 
1 650.00 

54 000.00 
4 400.oo 



79 538.oo 



62 0O8.00 
35 670.00 
27 985.88 
40 281.20 



Baade nes udbytte fordeltes i Hasvik saaledes, at baadeierne 
fik 75 P^rt af fangsten, og mandskabet, som sandsynligvis holdt kosten 
selv, 4 /s parter, i Berlevaag henholdsvis 7« P art °g 2 A parter. 

Fartøiernes udbytte fordeltes saaledes: 
i Loppen rederiet l / b part, mandskabet 4 / 5 parter til fordeling 



i Hasvik 

i Hammerfest 

i Kjelvik 

i Vardø 

i Vadsø 



v» 
v. 
v» 
v» 



v, 
v. 

73 

7» 
7» 



Den gjennemsnitlige mandslot anslaaes for Loppen til kr. 240.00, 
for Hasvik til kr. 180.00, for Hammerfest til kr. 166.00, for Kjelvik til 
kr. 100.35, for Vardø til kr. 530.00 og for Vadsø kr. 733.00. Det be- 
merkes, at gjennemsnitslotten er beregnet af bruttoudbyttet. 

Fangsten blev drevet paa de norske banker udenfor Finmarkskysten 
samt under Spitsbergen og Bjørnøen.. Fra Loppen og Hasvik i Loppe- 
bavet, Sørøsundet og udenfor Sørøen. 

Fangstredskabet var den al min delige haakjærringjuks (dybsagn). 

Under fisket forulykkedes 1 mand. 



Digitized by 



Google 



— 285 — 

D. Fangst efter hvalros, kobbe m. v. i polaregnene. 

Denne fangst dreves i 1904 fra Loppen — Øxfjord herred med 1 
fartøi, drægtighed 22 tons, besætning 4 mand, fra Hammerfest by med 
31 fartøier, drægtighed 1 313 tons, besætning 309 mand, fra Vardø med 
2 fartøier, drægtighed 120 tons, besætning 24 mand, og fra Vadsø med 
1 fartøi, drægtighed 48 tons, besætning 10 mand. 

Udbyttet udgjør efter det for mandskabets part betalte priser: 

for Loppen — Øxfjord kr. 1 280.00 

„ Hammerfest „ 144 292.00 

„ Vardø „ 13 076.00 

„ Vadsø ^ . . . „ 1 972.00 

Ialt kr. 160 820.00 

Udbyttet fordeltes saaledes, at rederiet for fartøi og udrustning tog 
Vs, medens mandskabet fik Vs til deling, undtagen i Loppen, hvor rederiet 
fik Vs og mandskabet 3 /s til fordeling; men her holdt mandskabet selv kosten. 

Den gjennemsnitlige mandslot udgjorde for Loppen kr. 213.00, for 
Hammerfest kr. 155.70, for Vardø kr. 181.58 og for Vadsø kr. 65.70. 

Fangsten, der fra Loppen dreves ved Spitsbergen, fra Hammerfest 
ved nord-, øst- og vestisen og ved Spitsbergen og fra Vadsø ved østisen 
og omkring Novaja Semlja, gav et udbytte af tilsammen 177 hvalros, 
16 896 kobber, 2 hvidfisk, 169 bjørne, 27 rensdyr og 120 kg. dun. 

CL Hvalfangst. 

I 1904 fange des fra dampskib: 

i Hasvik herred 114 hval til værdi kr. 120 000.00 

i Hammerfest — 90 „ - — „ 100 000.00 

i Maasø — 96 „ - — „ 192 000.00 

i Lebesby — 70 „ - — „ 125 000.00 

i Tanen — 52 „ - — „ 52 000.00 

i Vardø — 5 _„ _ 1 — _._ 1 _ 1 _ L . . » 5 000.00 

Ia lt 427 hval til værdi kr. 594 000.00 

i 1903 fangedes 390 hval til værdi kr. 607 300.00 

i 1902 — 771 „ - — „ 1 069 000.00 

i 1901 — 504 „ - — „ 503 500.00 

i 1900 — 404 „ - — „ 498 000.00 

Nedenstaaende tabel udviser det samlede i handelen komne brutto- 
udbytte af dette aars fiskerier, ekspeditioner m. v. til ishavet i aarene 
1895—1904: 



Digitized by 



Google 



— 286 — 



8 

OS 
00 



CO 
OS 
00 



I I 



o 



00 co 

01 CO 

Oi CC 

•^ fH 



Oi 



O 



fH »0 

01 00 



r* CC 

fH CO 

fH CO 



Oi to 
co cc 

fH O 



<D © 
l> Ol 

F-l CC 



fH fH 05 



Tf 


fH 


CC 


co 


1» 


t> 


»o 


00 






fH 


Ol 



s 



3 



C» 
CO 

co -<* 

Ol fH 



00 Ol 

t* . F-l 



8 



© cq 

i-J co* 

ri* ta 

^ FH 



o 



9 



00 

fH -«■ 



00 -r 

fh Oi 

01 fH 



9 



3 



cc 
o 



o 

9 

Ol 



S 8 



fH CC 
Ol fH 



05 
CC 


CC 


Ol 




æ 


^ 


3 


00 



Ol 

CD 
Ol 



S8 



Ol 

co 



F^ O 

Ol CO 



O ^ ' co 

CO Oi © 

fH iO h 



o> 


1? 


•a 


CC 


ca 




c« 
cc 


o 

43 


>> 


ton 


ton 


o 


o 


. 




il 


£ 


0) 

S 


c 


s 




o 


r> 


co 



. 


0) 


fl 




c' 


44 

00 


.2 






CC 






co 


ton 

a 


•O 


W 


00 


CO 

fl- 




ca 


H 


oe 


% 


tj 


ffl 


44 

Oi 


fl 

CC 

<M 


£ 


•f-a 

44 


> 


cS 


oe 


ci 


CC 


CC 


es 


43 


> 



> w a w 



Et 

ti 



to 

o 

Oi 



c< 

a 

CP 



co 



u 
d 

a 





Digitized by 



Google 



Beretning 

om skreifisket i Tromsø amt 1904. 

(Væsentlig efter lensmændenes opgaver). 



1. Kvænangen. Kun 48 mand paa 20 baade drev fisket her mod 
i 1903 215 mand med 70 baade og 4 skøiter, og i 1902 415 mand med 
165 baade. Redskaberne var garn og line. Udbyttet var overmaade 
lidet, kun 7 500 stkr. skrei og 10 hl. lever, mod i 1903 15 000 stkr. og 
30 hl. samt i 1902 110 000 stkr. og 220 hl. Efter en giennemsnitspris af 
kr. 18.00 for 100 stkr. sløiet torsk og kr. 12.00 pr. hl. lever, blev ud- 
byttets-værdi kr. 1470.00 mod i 1903 kr. 3360.00 og i 1902 kr. 23400.00. 
Hele fiskepartiet blev hængt til rundfisk. Gjennemsnitsl otten pr. mand 
blev ca. kr. 31.00 mod i 1903 kr. 16.00 og i 1902 kr. 56.00. Fisket 
havde kun karakter af et hjemmefiske, idet de sidste aars daarlige ud- 
bytte havde bevirket, at flest mulig af herredets fiskere søgte ud til andre 
fiskepladse. Ingen kjøbefartøier fremmødte. 

2. Nordrei8en. Her fiskede 20 mand med 10 baade med garn 
2 000 stkr. skrei, som hængtes til rundfisk. I 1903 var det 30 mand, 
15 baade og 5 000 fisk. Leverkvantum nævnes ikke. Efter gjennem- 
snitspris kr. 18.00 pr. 100 stkr. sløiet torsk blev værdien kr. 360.00 mod 
i 1903 kr. 1120.00. Gjennemsnitslotten blev ca. kr. 18.00 mod i 1903 
ca. kr. 37.00. Ingen kjøbefartøier. 

3. Skjærvø. 146 mand med 49 baade mod i 1903 394 mand med 103 
baade og 9 skøiter. 92 mand brugte garn, 48 line og 6 dybsagn. Samlede 
fangst blev 32 000 stkr. skrei, 38 hl. lever og 10 hl. rogn mod i 1903 
henholdsvis 20 000, 40 og 0. Værdiudbyttet blev, efter gjennemsnitspris 
kr. 18.00 pr. 100 stkr. sløiet torsk, kr. 12.00 pr. hl. lever og kr. 15.00 
pr. hl. rogn, ialt kr. 6366.00 mod i 1903 kr. 4480.00. Gjennemsnits- 
lotten blev ca. kr. 44.00 mod i 1903 ca. kr. 11.00. Af fiskepartiet vir- 



Digitized by 



Google 



— 288 — 

kedes 7 000 stkr. til klipfisk og 25 000 til rundfisk. Af lever tilvirkedes 
ikke dampmedicintran. Fisket foregik i april og mai. Ingen kjøbefartøier. 

4. Helgø. Her dreves fisket af 40 mand med 1 5 baade, der brugte 
forskjellige slags redskaber, mod i 1903 80 mand med 30 baade. Fang- 
sten blev 10 000 stkr. skrei, der gav 10 hl. lever. I 1903 fik man 20 000 
stkr. og 5 hl. Efter gjennemsnitspris kr. 16.09 pr. 100 stkr. sløiet torsk 
og kr. 12.00 pr. hl. lever blev udbyttet i penge kr. 1 720.00 mod i 1903 
kr. 3 240.00. Gjennemsnitslotten blev kr. 43.00 mod i 1903 kr. 40.50. 
Hele fiskepartiet hængtes. Største fiskevær er Thorsvaag, hvor 10 mand 
fik 5 000 fisk. Fisket foregik fra januar til mai. Ingen kjøbefartøier. 

5. Karlsø. I dette herred dreves fisket af 480 mand med 160 
baade samt 30 mand med 6 skøiter og 15 doryer, altsaa ialt 510 mand. 
Af baadene havde 6 tilsammen 8 doryer. I 1903 var det 250 mand 
med 80 baade. Baadene brugte næsten kun line, medens skøiterne til- 
lige havde garn og snøre. Udbyttet blev paa line 400 000, paa Garn 
15 000 og med snøre 5 000, ialt 420 000 stkr. skrei, 500 hl. lever, 100 
hl. rogn samt ca. 3 000 solgte hoveder, mod i 1903 405 000 fisk, 50 hl. 
lever og 70 hl. rogn. 

Efter gjennemsnitspriser af kr. 14.00 pr. 100 stkr. sløiet fisk, kr. 
14.00 pr. hl. lever, kr. 12.00 pr. hl. rogn samt kr. 0.25 — 0.30 pr. 100 
hoveder blev værdten af fisken kr. 58 800.00, af leveren kr. 7 000.00, af 
rognen kr. 1 200.00 og af hovederne kr. 100.00, tilsammen kr. 67 100.00 
mod i 1903 kr. 53 470.00. Gjennemsnitslotten blev ca. kr. 132.00 mod 
i 1903 kr. 214.00. Af fiskepartiet virkedes 300 000 til rundfisk, 20 000 
til rodskjær og 100 000 til klipfisk. Af leveren anvendtes 400 hl. til 
200 hl. dampmedicintran, medens de resterende 100 hl. lever virkedes 
til andre sorter tran. 

Af kjøbefartøier mødte i Skaarø 2 med drægtighed ca. 80 tons. 

Af fiskevær nævnes Nordfuglø, hvor i februar — april 180 mand 
fik 280 000 fisk, Skaarø, hvor i mars 150 mand fik 90 OOø fisk, samt 
Burøsund m. fl. steder, hvor i mars — april 50 mand fik 50 000 fisk. 
Ved ulykkeshændelse bortkom under fisket 1 mand ved Nordfuglø. 

6. Lyngen. I dette distrikt dreves fiske af 70 mand med 30 baade, 
som brugte garn og line. Udbyttet blev 30 000 stkr. skrei, 30 hl. lever 
og 5 hl. rogn. Gjennemsnitspriserne opgives til kr. 18.00 pr. 100 stkr. 
sløiet fisk, kr. 12.00 pr. hl. lever og kr. 18.00 pr. hl. rogn, og efter denne 
beregning bliver den hele værdi kr. 5 850.00, som fordelt paa 70 mand 
giver en gjennemsnitslot paa ca. kr. 84.00. Hele fiskepartiet hængtes til 
rundfisk. Af leveren tilvirkedes ikke medicintran. Ingen kjøbefartøier 



Digitized by 



Google 



— 289 — 

fremmødte. Fisket foregik i mars og april, og samtlige fiskere laa i 
Ulfs fjorden og Kjosen. I 1903 foregik i dette herred intet skreifiske. 

7. Hillesø. Fisket dreves af 202 mand med 60 baade, 304 mand 
med 59 skøiter og 76 doryer samt af 60 mand med 5 dampskibe og 30 
doryer, altsaa ialt af 566 mand, mod i 1903 620 med 133 baade, 6 
skøiter og 5 dampere. Alle brugte kun line. Samlede fangst blev 
965 000 stkr. torsk, 900 hl. lever, 449 hl. rogn samt 965 000 hoveder, 
mod i 1903 600 000 stkr. fisk, ingen lever og 50O hl. rogn. Gjennem- 
snitspriserne opgives til kr. 18.00 pr. 100 stkr. sløiet fisk, kr. 35.00 pr. 
111. lever, kr. 22.00 pr. hl. rogn og kr. 0.30 pr. 100 hoveder, og værdien 
bliver efter dette kr. 173 700.00 for fisken, kr. 31 500.00 for leveren, 
kr. 9 878.00 for rognen og kr. 2 895.00 for hovederne, tilsammen ca. 
kr. 218 000.00, mod i 1903 kr. 117 000.00. Den gjennemsnitlige brutto- 
lot, dampskibenes og skøiternes andele medregnede, bliver ca. kr. 385.00, 
mod i 1903 ca. kr. 189.00. 

Af fiskepartiet virkedes til klipfisk 853 000 stkr. og til rundfisk 
112 000. Af de 900 hl. lever dampedes 350 hl. medicintran. Af kjøbere 
fremmødte 7 seilfartøier med besætning ialt 35 mand og samlet dræg- 
tighed 392 tons; af fartøierne- laa 6 i Hillesø og Sommerø og 1 ved 
Rusholmen. 

Fisket dreves fra 10de januar til ud april og kostede 5 menneskeliv. 

Af de større vær nævnes: 

Hillesø og Sommerø med 176 fiskere og fangst 506 000 fisk 

Sifjorden „ 150 — „— 180 000 „ 

Sandshavn „ 12 — „— 95 000 „ 

Haaja „ 60 — „— 54 000 „ 

Rusholmen „ 118 — „— 130 000 „ 

8. Berg. Herfra dreves fisket af 419 mand med 126 baade, 469 
mand med 74 skøiter og 185 doryer og 54 mand med 3 dampskibe og 
18 doryer, tilsammen altsaa af 942 mand, mod i 1903 735 mand med 
95 baade, 72 skøiter og 2 dampere. Baadene brugte baade line og garn, 
medens skøiterne og dampskibene udelukkende brugte liner. Den samlede 
fangst blev 1 125 000 stkr. skrei, 1 195 hl. lever, 573 hl. rogn og 600 000 
hoveder, mod i 1903 965 000 fisk, 73 hl. lever, 262 hl. rogn og 464 000 
hoveder. Gjennemsnitspriserne opgives til kr. 17.00 pr. 100 stkr. sløiet 
fisk, kr. 22.00 pr. hl. lever, kr. 40.00 pr. hl. rogn, samt kr. 0.50 pr. 100 
hoveder, og værdien bliver efter dette kr. 191 250.00 for fisken, kr. 
26 290.00 for leveren, kr. 22 920.00 for rognen og kr. 3 000.00 for 
hovederne, tilsammen ca. kr. 243 500.00, mod i 1903 kr. 175 162.50. 



Digitized by 



Google 



— 290 — 

Den gjennemsnitlige bruttolot, fartøisandele medregnede, bliver ca. kr. 
259.00 mod i 1903 kr. 238.00. 

Af fiskepartiet virkedes til klipfisk 567 000 stkr. og til rundfisk 
558 000. Al leveren dampedes og gav 478 hl. medicintran. 

Af kjøbefartøier ankom 3 seilere, som alle laa i Havn. Fisket dreves 
fra 10de februar til 25de april og der omkom under samme 2 mand ved 
kuldseiling. 

Af de større vær nævnes: Medfjord med 521 mand, Bøvær med 
37, Bergsøerne med 106 og Havn med 278. 

9. Torsken. Her deltog i fisket 760 mand med 250 baade, 1 350 
mand med 210 skøiter og 520 doryer samt 240 mand med 16 dampere 
og 96 doryer, ialt altsaa 2 350 mand mod i 1903 2570 med 230 baade, 
220 skøiter og 24 dampskibe. 30 af baadene havde saavel garn som 
line, medens alle forøvrigt kun brugte line. Den hele fangst blev 2 429 000 
stkr. skrei, 2 450 hl lever, l 354 hl. rogn og 2 000 000 hoveder, mod i 
1903 2 185 000 stkr. fisk, 250 hl. lever, 610 hl. rogn og 2 millioner 
hoveder. Gjennemsnitspriserne opgives til kr. 18.00 pr. 100 stkr. sløiet 
fisk, kr. 30.00 pr. hl. lever, kr. 20.00 pr. hl. rogn samt kr. 0.25 pr. 100 
hoveder, hvoretter værdien bliver for fisken kr. 437 220.00, for leveren 
kr. 73 500.00, for rognen kr. 27 080.00 og for hovederne kr. 5 000.00, til- 
sammen kr. 542 800.00, mod i 1903 kr. 366 250.00. Gjennemsnitslotten, 
dampskibenes og skøiternes andel medregnet, bliver ca. kr. 231.00 brutto 
mod i 1903 kr. 142.00. 

Af fiskepartiet virkedes til klipfisk 2 090 600 stkr. og til rundfisk 
338 400. Ubetydeligt blev forsendt fersk, og hvad fiskerne selv forbrugte 
er ikke medregnet i partiet. Af leveren dampedes 2 354 hl., som gav 
823 hl. medicintran, medens resten, 96 hl., anvendtes til anden tran. 
Tilstede i distriktet var 43 kjøbefartøier, hvoraf 3 dampskibe; 40 af 
kjøbefartøierne laa i Gryllefjord, der er det største vær, hvor der laa 
l 600 mand, som fik 2 003 300 stkr. fisk. Fisket foregik mest fra midten 
af februar til slutten af april. Ved ulykkestilfælde omkom 1 mand. 

10. Bjarkø. Fisket dreves i dette herred af 211 mand med 55 
baade, alle med line; 3 af baadene havde 6 doryer. Opfisket blev 
147 200 stkr. skrei, 193 hl. lever og 32 hl. rogn. Som giennemsnits- 
priser opgives for 100 stkr. sløiet fisk kr. 19.00, for 1 hl. lever kr. 15.00 
og for 1 hl. rogn kr. 15.00. Værdiudbyttet blev kr. 31 343.00 og gjen- 
nemsnitslotten kr. 149.00. Af fiskepartiet virkedes 104 700 til klipfisk og 
42 500 til rundfisk; og af de 193 hl. lever dampedes 38 hl. medicintran. 
Der mødte ingen kjøbefartøier. Fisket foregik i januar — april. 

De benyttede fiskevær var Meløvær, hvor der laa 32 mand, som 



Digitized by 



Google 



— 291 — 

fik 27 600 fisk, Steinavær med 139 mand og 101500 fisk og Sjurs- 
vik med 40 mand og 18 100 fisk. 

I 1903 foregik intet skreifiske i dette herred. 

II. Trondenes. Her drev 45 mand med 15 baade fiske med line 
og fik ialt 10 000 stkr. skrei og 10 hl. lever. Gjennemsnitspriser var 
kr. 20.00 pr. 100 stkr. sløiet fisk og kr. 20.00 pr. hl. lever, hvoretter 
udbyttets værdi blev kr. 2 200.00 og gjennemsnitslotten kr. 49.00. Hele 
fiskepartiet blev hængt til rundfisk, og af leveren tilvirkedes 3 hl. damp- 
medicintran. Kjøbefartøi fremmødte ikke. Fisket foregik i januar — april 
og dreves fra Grøtavær, hvor alle mand laa. I 1903 intet skreifiske. 

I amtets øvrige herreder dreves i 1904 intet skreifiske. 

Dampskibe deltog kun i fisket i Hillesø, Berg og Torsken, medens 
større sneseilsbaade og dæksbaade foruden i forannævnte herreder ogsaa 
deltog i fisket i Earlsø. Endel af fiskerne deltog i lofotfiskets sidste 
del, ligesom som vanlig mange efter fisket reiste til Finmarken. En stor 
del af fiskehovederne anvendes til kreaturfoder og kommer saaledes ikke 
i handelen. Ikke lidet fisk er fortæret paa stedet eller af fiskerne hjem- 
sendt, men dette er ikke medregnet i partierne. 

Følgende tabel viser deltagelsen og udbyttet for herrederne i 1904 
samt for det hele amt i de sidste 10 aar: 





2 

M 

00 

ca 

■ 3 

fl 

< 


Fordelt paa antal 


Udbyttet 


Omtrent- 
lig gjen- 
nemsnits- 
lot i kr. 




Herrederne 


Baade 


Seilfar- 

tøier, 

dæk.sbd. 


Damp* 
baade 


I stykker 
skrei 


I penge 
kr. 


u 
© 


Kvænangen . . 
Nordreisen . . 
8kjærvø .... 

Helgø 

Earlsø 

Lyngen 

Hillesø 

Berg 

Torsken 


48 

20 
146 

40 
510 

70 

566 

942 

2 350 


20 

10 

49 

15 

160 

30 

60 

126 

250 


6 

59 

74 

210 


5 

3 
16 


7 500 

2000 

32 000 

10 000 

420 000 

30 000 

965 000 

1 125 000 

2 429 000 


1470 

360 

6 366 

1720 

67100 

5 850 

218 000 

243 500 

542 800 

1 087 166 


31.00 

18 oo 

44.00 

43.00 

132.00 

84.00 

^S.oo 

1 )259.oo 

^SSl.oo 


2 

7 

3 

43 


Transport 


4 692 


720| 349 


24 


5 020 500 


55 



l ) Da den dampskibene tilfaldende andel af fangsten er medtaget i fiskernes brutto- 
lot, er man dsl otten for disse distrikters vedkommende forholdsvis lavere end opført. 



Digitized by 



Google 



— 292 — 





0) 

u 
a> 

CC 

Ut 
c 

< 


Fordelt paa antal 


Udbyttet 


Omtrent- 
lig gjen- 
nemsnits- 
lot i kr. 


u 

£ 


Herrederne 


Baade 


Seilfar- 

tøier, 

dæksbd. 


Damp- 
baade 


I stykker 
skrei 


• 
I penge 
kr. 


i 

a 
.SL 


Transport 


4 692 


720 


349 


24 


5 020 500 


1 087 166 




55 


Bjarkø 


211 


55 


— 


— 


147 200 


31343 


149.00 


— 


Trondenes . . 


45 


15 


— 


— 


10 000 


2 200 


49.oo 


— 


I 1904 ialt . . 


4 948 


790 


349 


24 


*) 5 177 700 


1120 709 




55 


- 1903 „ .. 


5 035 


804 


311 


31 


4 263 000 


731043 




64 


- 1902 „ . . 


5 981 


1 167 


303 


30 


5 051900 


1332 053 




71 


- 1901 „ . . 


6 452 


1617 


130 


14 


5 578 050 


1644 032 




72 


- 1900 „ .. 


6 417 


1682 


150 


7 


3 027 150 


1 043 755 




64 


- 1899 „ .. 


6 215 


2)1767 


— 


— 


2 524 300 


629 096 




— 


- 1898 „ .. 


5 608 


1706 


4 


5 


2 303 050 


444 806 




— 


- 1897 „ .. 


5 836 


— 


— 


— 


3 864 500 


769 571 




— 


- 1896 „ .. 


5 225 


— 


— 


— 


2 034 900 


482 444 




— 


- 1895 „ . . 


4 995 


— 


— 


— 


2 373 000 


432 806 




— 



Det viste sig, at aaret 1903, saavel for dette amt som for det hele 
land, dannede et vendepunkt, idet skreien da naaede et lavmaal af lever- 
fattighed og lethed i vegt. I 1904 var den vistnok fremdeles meget let 
i vegt, men dog bedre end aaret forud; saaledes veiede i 1904 100 stkr. 
sløiet torsk i regelen mellem 145 og 180 kg., mod i 1903 130 — 160. 
Med hensyn til lever- og rognholdighed var fremgangen større; medens 
saaledes i 1903 4 1 /* million fisk kun gav 25 hl. dampmedicintran og 255 
hl. lever til anden tran samt 920 hl. rogn, gav i 1904 ca. 5.2 million 
fisk 1892 bl. damptran, 284 hl. lever til anden tran og 2523 hl. rogn. 
Fisken var dog ikke saa lever- og rognholdig som i 1902, da ca. 5 mil- 
lioner gav 2 700 hl. dampmedicintran, 850 hl. lever til anden tran os 
3 530 hl. rogn. 



1 ) Heraf 3 722 300 stkr. saltet til klipfisk, l 435 400 hængl til rundfisk. 20 000 
hængt til rodskjær og ubetydeligt anvendt i f erskfiskhandelen ; det af fiskerne selv f or- 
brugte er ikke medregnet i fiskepartiet. 

2 ) Baade, skøiter og dæksbaade tilsammen. 



Digitized by 



Google 



Beretning 

om skreifisket i Nordlands amt 1904, 

ndenfor Lofotens opsynsdistrikt i opsynstiden, væsentlig efter lensmændenes og opsyns- 

betjentenes opgaver. 



I. Dverberg. Fisket dreves af 740 mand med 206 baade, af hvilke 
10 havde 20 doryer; 216 mand med 36 baade brugte garn og 524 maiul 
med 170 baade line. Fangsten blev 212 000 skrei k kr. 20.00 pr. 100 
sløiet, værdi kr. 42 400.00, 63 000 sei k kr. 10.00 og 83 000 smaafisk 
(uer, hyse, brosme) å kr. 6.00 pr. 100 sløiet, værdi kr. 11280.00, 509 
hl. lever å kr. 25.00, værdi kr. 12 725.00, 200 hl. rogn å kr. 40.00, værdi 
kr. 8 000.00 samt 200 000 fiskehoveder å kr. 0.80 pr. 100, værdi kr. 
1 600.00 — samlet værdi kr. 76 005.00. Af 429 hl. lever tilvirkedes 143 
hl. dampmedicintran, medens 80 hl. lever blev anvendt til anden tran. 
Af det samlede fiskeparti, 358 000 stkr., saltedes til klipfisk 133 000 og 
hængtes til rundfisk og rodskjær 225 000. Af kjøbefartøier mødte 14, 
der. alle laa i Andenæs. Ingen menneskeliv gik tabt. De største fiske- 
vær var Andenæs med 530 mand og 170 000 fisk samt Blek med 
80 mand og 30 000 fisk. Gjennemsnitslotten bliver for skreifisket alene 
ca. kr. 88.00 og ialt ca. kr. 103.00 pr. mand, men forøvrigt bemerker 
lensmanden her, at ca. 100 baade først kom i sidste halvdel af april, 
hvorfor udbyttet for dem, der drev fisket hele vinteren vistnok kan sættes 
til gjennemsnitlig kr. 200.00 pr. mand. 

Forøvrigt skriver lensmanden: 

Til sedvanlig tid mellem jul og nytaar udsattes redskaber, som 
for det væsentligste stod over nytaar, og fiskede man lidt baade torsk 
og sei lige til midten af februar, fra hvilken tid det kun blev torsk lige 
til sidst i april, da man atter begyndte at faa sei paa garn ved Fiskenæs. 

Uagtet veiret har været saa nogenlunde heldigt for bedriften, har 
fisket dog været meget smaat, om det end maa betegnes som godt i 
sammenligning med fisket forrige vinter. Fra først i april begyndte man 



Digitized by 



Google 



— 294 — 

at gaa over fra gam til liner, og fiskede man da godt ude paa dybden. 
Det bedste fiske har foregaaet ved Andenes, Blek og Børvaag. om end 
fangsten for samtlige vær maa betegnes som mislig. Nogen egentlig 
fisketyngde kan ikke siges at have været under land hele vinteren. 

I januar . havdes 8 hele sjøveirsdage og 1 delvis, i februar 13 hele 
og 6 delvise, i mars 9 hele og 9 delvise og i april 4 hele og 10 delvise 
sjøveirsdage. 

Ca. L00 baade med en besætning af 400 mand er udenbygdsboende. 

Sundhedstilstanden blandt fiskerne har i det hele tåget været god. 

Fortiden de 14 kjøbefartøier indfandt der sig 2 kjøbere paa land, 
hvorhos to handelsmænd kjøbte fisk paa land. Landkjøberne har dels 
saltet og dels hængt, hvorhos flere har dampet medicintran. 

Vinteropsynet sluttedes iaar den 5te mai. 

Dverberg lensmandsbestilling den 6te juli 1904. 

Ærbødigst 

0. K. Olsen, 
adj. 

2. Øksnæs. Fisket dreves ifølge lensmandens opgave af 8 10 
mand med 201 baade og 4 mand med en motorskøite, ialt altsaa 814 
mand; 175 mand med 49 baade brugte alene garn, 60 mand med 11 
baade brugte baade garn og andre redskaber, og 579 mand med 141 
baade samt motorskøiten brugte line. Udbyttet blev 793 500 stkr. skrei, 
1 167 hl. lever og 770 hl. rogn mod i 1903 510 000 fisk, 182 hl. lever, 
350 hl. rogn og 100 000 hoveder. 185 500 stkr. toges med garn og 
608 000 paa line. Gjennemsnitspriserne var for 100 stkr. sløiet garnfisk 
kr. 18.90, linefisk kr. 16.80, 1 hl. lever kr. 35.00 og 1 hl. rogn ligesaa. 
Efter dette bliver værdien af fisken kr. 137 203.50, af leveren kr. 40 845.00 
og af rognen kr. 26 950.00, tilsammen kr. 204 998.50 mod i 1903 kr. 
93 732.00. Gjennemsnitslotten bliver efter dette kr. 252.00 for skreifisket 
alene mod i 1903 kr. 156.00. Af det opfiskede blev 788 000 stkr. til- 
virket til handelsvare, deraf saltet 364 000 og hængt 424000. 5 500 
Fisk antages forbrugt af fiskerne selv. Af leveren blev 1 078 hl. dampet 
til 308 hl. medicintran, medens 89 hl. lever blev tilovers til anden tran. 

Af kjøbefartøier mødte 4. Ved ulykkestilfælde omkom 5 mand. De 
vigtigste fiskevær var: 

Nyk sund med 315 mand og 416 000 fisk, 

Langenæs „ 243 — „ 210000 „ 

Sør sand— Vaage „ 142 — „ 167500 „ 

Fisket faldt i alle vær bedst i tiden 14 / 2 — 2 %, 28 /2— 12 /s og l8 / 4 — 8 %. 



Digitized by 



Google 



— 295 — 

Åf opsynsbetjentens beretning hidsættes : 
Foruden skreien fik linefiskerne følgende fisk: 

73 390 kg. kveite å 36 øre kr. 26 420.00 

30 000 „ brosme å 5 „ „ 1 500.00 

5 000 „ lange å 10.5 „ » 525.00 

Tilsammen kr. 28 445.00 

Dette bliver altsaa, fordelt paa de 579 linefiskere, en ekstralot paa 
kr. 49.00. Forresten bemerker opsynsbetj enten angaaende lotterne, at 
flere baade. som deltog fra først af og forblev hele tiden, og som var 
heldige med kveitefangsten, havde en lot af 3 — 400 kroner pr. mand. 

Opsynsbetjenten skriver: 

Under det gode veir i afvigte december maaned, som vedvarede til 
og med den 20de, blev af de i rorværene tilstedekomne fiskere vinterfisket 
allerede fra den 8de december paabegyndt ved de vanlige fiskepladse, 
væsentlig ved benyttelse af linebrug. Fangsten ved hver trækning var 
ikke af nogen større betydning, almindelig en 20 til 50 tal torsk og kun 
enkeltvis noget mere; derimod erholdtes af kveite paa linerne en noksaa 
god del, der omsattes i denne tid til en pris af 30 k 40 øre pr. kg. 

Fra 21de december og hele maaneden ud blev her stormveir, saa 
ingen fiskebedrift kunde foregaa. Ved januar maaneds begyndelse blev 
veiret igjen roligere, flere fiskere kom da tilstede, og foretoges da sæt- 
ninger med saavel liner som garn. Fangsten hver gang forblev mindre, 
for begge slags brug 30 — 50, enkeltvis op til omkring 100 tal torsk. I 
tidligere aar var ved disse tider bekommet paa garnene en ikke saa liden 
del sei, men iaar er af denne fiskesort intet bekommet. 

Da opsynet var sat den Ilte januar var tilstede og blev indtegnet 
i første merkedistrikt 19 baade, hovedsagelig garnbaade med en besæt- 
nidg af 95 mand, i 2det distrikt 14 garn- og linebaade med 69 mand, 
i 3die distrikt 43, væsentlig linebaade med 135 mand og i 4de distrikt 
32 linebaade med 122 mand. Ifølge indsamlet opgave udgjorde det fra 
december og til opsynets ankomst den Ilte januar opfiskede parti 4 500 
tal torsk og af kveite ca. 10 000 kgr., hvilke partier er medtaget og ind- 
befattet i det samlede udby tte som af fiskeriopsynet er opgivet. Belægget 
af baade og mandskaber forøgedes efterhvert, saa her ved januar maaneds 
udgang var tilstede 42 garnbaade, hvoraf 12 med storgarn og 30 med 
smaagarn samt 118 linebaade med i det hele en samlet besætning af 
672 mand. 

De i sjøveirsdagene fra Ilte til og med 16de januar foregaaede 
trækninger afgav for smaagarnbaadene almindelig fra 30—50 tal, enkeltvis 
100 — 150, storgarnbaadene — 30, linebaadene til samme tid 40 — 350, 
enkelt baad 500, almindeligt omkring 100. 

26 



Digitized by 



Google 



— 296 — 

Fra 18de til og med 25de januar stormveir af s. og s.v. med øsende 
regn. Nogen sjødrift kunde i denne tid ikke foregaa, ligesom reiret ogsaa 
i den øvige tid af maaneden lige til de par sidste dage var uroligt og 
hindrende for bedriften. Af det under stormdagene i sjøen staaende 
brug blev meget beskadiget og af linebruget tildels tabt. 

Fiskepartiet ved januar maaneds udgang til og med den 30te ud- 
gjorde 70 000 tal torsk. 

Februar maaned igjennem paa nogle dage nær var her jevnlig sjø- 
veir, dog var man i dagene fra den 5te til og med den 12te februar 
noget generet i fiskebedriften ved det i denne tid indtrufne skarpe frost- 
veir, der gik ned til endog -f- 9 — *- 11. Gr. R. Udreise til fisket blev 
dog foretaget, og var fangsten saavel paa smaagarn som liner tildels 
noksaa god. Kulden blev fra den 13de februar i aftagende, fra den 16de 
til den 18de steg temperaturen til -s- 1°, og fra den 19de til maanedens 
udløb var her mildt vaarlig veir med 1 — 2 gr. varme. Fangsten i denne 
tid var god overalt, saavel for garn som for liner. Da brugen af stor- 
garn vedblev at give liden fangst, blev disse for det meste sløifet og om- 
byttet med linebrug, flere af garnbrugerne benyttede samtidig med gar- 
nene ogsaa linebrug. I februar maaned kom efter hvert flere fiskere til- 
stede. Ved maanedens udløb var belægget 184 baade med en bemanding 
af 766 mand. Den i februar bekomne fangst androg til 357 000 torsk, 
saa det hele fiskeparti ved udgangen af denne maaned kom op til 
427 000 tal. 

Den 29de februar og Iste mars var stormveir men fra 2den til og 
med 5te mars var igjen godveir og ligesaa den 8de mars; de i disse 
dage foregaaede trækninger gav ligesom i februar maaned et meget godt 
udbytte. Den 7de, 9de — 12te mars foregik delvise trækninger, men hver 
gang med liden fangst. 

Fra 13de og for det meste til og med den 26de mars var veiret 
stormfuldt og omløbende, den 13de — 15de n.o. med fok og snekave og 
senere 8. og s.v. tildels med orkanagtig styrke i forbindelse med rok og 
regn. Fra rorværene Sørsand og Nyksund, hvor man har kortere tilror 
til sættepladsene, tilluredes den 21de — 23de under givne dis i veiret at 
faa nogle delvise trækninger med fangst 70—200. Den 27de blev veiret 
igjen roligt, saa man kom ud at søge efter bruget, som havde staaet en 
8 — 14 dage i sjøen. Det meste gjenfandtes, men noget tabt og meget i 
beskadiget tilstand. Den 29de og 30te blev trukket nysat brug, der gav 
en særdeles god fangst. Fisket blev afbrudt i paaskeugen den 31te, men 
da der var gode udsigter, erklærede fiskerne at ville fortsætte efter helgen. 

I mars maaned blev baadbelægget med linebrug videre forøget, 
saa belægget blev ialt 200 baade med en bemanding af 808. Den i 



Digitized by 



Google 



— 297 — 

mars bekomne torskefangst udgjorde 245 000, hvorved fiskepartiet tor- 
øgedes til ialt 672 000. 

De fiskere, som midlertidig var afreist for at tilbringe paaskedagene 
i hjemmet, vendte tilbage til rorværene den 4de og 5te april. I de paa- 
følgende dage efter paaske den 5te til og med 9de var veiret sommerligt 
og roligt med 5 h 6 varmegrader. I de gode udsigter om fisket, 
man nærede under paaske, blev man imidlertid skuffet, idet de paaføl- 
gende dage 5te til 9de april — uagtet det gode veir — gav ved hver 
trækning ringe afkastning. Da der i de sidste dage af ugen heller ikke 
skedte nogen bedring, afreiste endel baade, ligesom ogsaa fiskeriopsynet 
beordredes afsluttet ved ugens udløb den 9de april. 

Den i disse dage i april bekomne fangst androg til 15 000, saa 
fiskepartiet ved fiskeriopsynets afslutning udgjorde ialt 687 000. 

I januar havdes for samtlige distrikter fra 6—8 hele og 2—4 del- 
vise sjøveirsdage, i februar 13 — 19 hele og 4 — 6 delvise og i mars maaned 
8—10 hele og 4—10 delvise. Foruden stormveir var sjø og strid strøm 
tildels til hinder for udreise eller trækning af fiskeredskaberne. 

Af fiskekjøbere var her i det hele 24 landkjøbere, iberegnet de fleste 
af distriktets handelsmand. 

Fiskens leverholdighed har været yderst ringe, saa man gjennem- 
snitlig vel neppe kan regne mindre end 1 000 torsk til 1 hl. lever. Op- 
gaverne dog noget forskjellige fra de forskjellige rorvær, eftersom fisken 
var bekommet paa grundere eller dybere vand. Leverens fedme 30 — 35 
%, enkeltvis 40 %. 

I den første tid af fisket var fisken noget større og fyldigere, saa 
100 sløiet garnfisk havde en vegt af endog noget over 200 kg. og line- 
fisk 160 — 170, senere afgav den mindre vegt. Tilførsel af agnsild har 
ievnlig iaar forekommet, saa man faa gange har været i mangel deraf. 
Prisen har været tildels stivt anlagt fra 5 op til 10 kr. pr. kasse. Fiskerne 
med linebrug var derhos for det meste forsynet med saltet blæksprutagn, 
men da her ud for kysten efter udvisende af fiskens aabning maatte være 
jevnlig sild tilstede, gav liner med sildagn et langt bedre fangstudbytte 
end med saltet blæksprut. 

De, som iaar var rustet til fisket med de saakaldte storgarn, havde 
et sa&re lidet udbytte. ' Fangsten var almindelig — 20 å 30, kun enkelt- 
vis en og anden gang en fangst af 100 — 150 tal. Antagelig vil storgarn- 
bruget i næste vinterfiske sløifes og ombyttes med smaagarn eller liner. 
Eftersom fisket iaar har stillet sig, er det at antage, at belægget af baade 
og fiskere ved næste aar vil tåge en større tilvekst. Slitagen paa garn 
sættes til ca. kr. 20.00 pr. garnbaad : pr. linebaad anslaaes agnudgifterne 
til kr. 125.00 og linetabet til kr. 20.00. 

Ved ulykkestilfælde under dette fiske omkom desværre den 16de 



Digitized by 



Google 



— 298 — 

mars 5 unge friske mænd fra rorværet Tinden i Iste merkedistrikt, idet 
stormen tog til, medens de var ude <at trække fiskeredskaberne. Ulykken 
formenes indtruffen under forsøget at krydse op til rorværet. Her var 
almindelig beklagelse over, at redningsskøiten, som kom til Sunderø den 
12te januar, maatte efter given ordre igjen afreise efter nogle faa ugers op- 
hold her. Nogen anden ulykke paa sjøen under fisket er ikke forekommet, 
derimod forefaldt adskillig skade paa land under de orkanagtige storme 
over midten af mars, hvorved 3 menneskeliv gik tabt. 

Efter opsynets afslutning kom fra midten af 2den uge efter paaske 
igjen et godt opsving i fisket, og da flere fiskere forblev beliggende i 
fisket og veiret dertil roligt, samt da tilførsel af fersk sildeagn fremdeles 
paagik, blev i dagene fra den 13de april til maanedens udgang adskillig 
torsk opfisket. 

Tabel 1 viser belægget af garnbaade, linebaade og fiskere samt det 
af hvert brug opfiskede kvantum saavel for hvert af de 4 merkedistrikter 
som for alle tilsammen; 1 ) tabel 2 viser de deltagende fiskeres hjemsteder. 



Tabel 


i. 2 ) 














Hvilket brug 


Antal 


Udbytte 


Merkedistrikt 


Baade 


Mand 


Torsk 
stkr. 


Lever 
hl. 


Bogn 
hl. 


Iste 


Garnbaade 
Linebaade .... 


19 
5 


97 
13 


50 000 
7 000 


63 
5 


50 
4 




Ialt 


24 


110 


57 000 


68 


54 


2det 


Garnbaade .... 
Linebaade .... 


11 

24 


56 

86 


25 800 
70 800 


30 
66 


25 

70 




Ialt 


35 


142 


96 600 


96 


95 


3die 


Garnbaade 

Linebaade .... 


12 
68 


52 
263 


44 800 
321200 


56 
357 


45 
331 




Ialt 


80 


315 


366 000 


413 


376 


4de 


Garnbaade .... 
Linebaade .... 


7 
55 


30 
213 


16 600 
153 400 


21 
149 


18 
181 




Ialt 


62 


243 


170 000 


170 


199 


Samtlige 


Garnbaade 

Linebaade .... 


49 
152 


235 
575 


137 200 
552 400 


170 
577 


138 
586 




Ialt 


201 


810 


689 600 


747 


724 



i) Opfiskede kvantum gjælder kun til 9de april, da opsynet hævedes. 
2 ) Gjælder kun til 9de april, da opsynet hævedes; fisket vårede endnu en tid r 
hvorfor udbyttet bliver større end her medtaget — se foran, lensmandens opgave. 



Digitized by 



Google 



— 299 — 



Tabel 2. 





Antal 


Antal 


Tilsammen t 


Hjemsted — herred 


Garn- 

baade 


Maud 


Line- 
baade 


Mand 


Baade 


Mand 


Øksnæs 


32 

7 
6 
4 


160 
30 
30 
15 


101 

5 

29 

14 

2 

1 


381 
18 

116 

47 

11 

2 


133 

12 

35 

18 

2 

1 


541 


Hadsel 


48 


Dverberg 


146 


Sortland 


62 


Ibestad 


11 


Trondenes 


2 


Tilsammen 


49 


235 


152 


575 


201 


810 


Øksnæs fisk 


:eriopsyn 


9de/26de april 1904. 

Ærbødigst 

L. M. Herness. 



3. Bø. I dette herred dreves fisket af 950 mand med 330 baade 
samt af 275 mand med 30 skøiter og 90 doryer, altsaa ialt 1 225 mand 
mod i 1903 676 mand med 150 baade, 30 skøiter og 2 dampskibe. 
Skøiterne samt 250 af baadene med tilsammen 775 mand brugte line, 
medens 450 mand med 80 baade brugte garn. 

Opfisket blev paa line 473 000 stkr. skrei og med garn 234 000, 
tils. 707 000 fisk, 1 015 hl. lever og 300 hl. rogn mod i 1903 610 000, 
350 og 180. Som gjennemsnitspriser opgives kr. 19.50, pr. 100 sløiet 
fisk, kr. 30.00 pr. hl. lever og kr. 48.00 pr. hl. rogn, og værdien bliver 
efter dette kr. 137 865.00 for fisken, kr. 30 450.00 for leveren og 
kr. 14 400.00 for rognen, tilsammen kr. 182 715.00 mod i 1903 kr. 113 900.00. 
Gjennemsnitslotten bliver kr. 149.00 mod i 1903 kr. 169.00. 

Af fiskepartiet blev 58 000 stkr. saltet til klipfisk og 649 000 hængt 
til rundfisk. Af leverpartiet blev 960 hl. dampet og gav 240 hl. medi- 
cintran, medens 55 hl. lever blev tilovers til anden tran. Der mødte 2 
kjøbefartøier. 

4. Sortland. Her dreves fisket atter som et hjemmefiske ligesom 
før 1903. Antal fiskere og baade opgives ikke. Opfisket blev 27 400 
stkr. skrei, 50 hl. lever, 50 hl. rogn og 5 000 hoveder, der tilsammen 
efter gjennemsnitspriser henholdsvis kr. 15.00, 25.00, 25.00 og 0.50 ind- 
bragte kr. 6 635.00 mod ifjor kr. 45 700.00, da det gav et parti af 300 000 



Digitized by 



Google 



— 300 — 

stkr. torsk og dreves af 660 mand med 100 baade, 40 skøiter og 10 
dampskibe. Hele fiskepartiet blev hængt. Af 30 hl. af leveren dampedes 
10 hl. medicintran, medens 20 hl. blev tilovers til anden tran. Der mødte 
ingen kjøbefartøier. 

Særskilt meddeler lensmanden, at der fiskedes og indbragtes til di- 
striktet „fra havet" yderligere 10 000 stkr. skrei, samt at der fra Lofo- 
ten tilførtes 15 000 stkr. sløiet fisk, denne fisk antages ikke at være med- 
regnet i Lofotopsynets opgave, hvorimod den tilhørende lever etc. skal 
være medregnet. Det samlede fiskeparti regnes derfor til 52 400 stkr. 
og værdien kr. 1 1 330.00. 

5. Hadsel. Skjønsmæssig anslaar lensmanden udbyttet til 100 000 
stkr. skrei, værdi kr. 17000.00 samt 150 hl. lever, værdi kr. 4 500.00. 
Fisken blev hængt og leveren dampet. Fisket loregik i april og mai, 
væsentlig paa strækningen Holdø — Sommernes, Eidsfj orden samt nord- 
og vestsiden af Hadseløen. 

6. 6im80. 257 mand med 46 baade drev fisket med udbytte 
130 000 stkr. torsk, 160 hl. lever, 55 hl. rogn og 130 000 hoveder mod 
i 1903 henholdsvis 244 mand, 46 baade, 300 000 fisk, ingen nævneværdig 
lever og 80 hl. rogn. Gjennemsnitspriserne opgives til kr. 19.00 pr. 100 
stkr. sløiet fisk, kr. 36.00 pr. hl. lever, kr. 20.00 pr. hl. rogn og kr. 0.60 
pr. 100 hoveder, og den samlede værdi beregnes efter dette til kr. 32 340.00 
og lotten til kr. 126.00 mod i 1903 kr. 62 780.00 og kr. 257.00. 

Af fisken saltedes 15 000 stkr. og hængtes 115 000; al leveren dam- 
pedes og gav 40 hl. medicintran. De vigtigste vær var Hovsund med 
128 mand og 60 000 fisk samt Laukvik med 122 mand og 68 000 fisk. 

Lensmanden skriver: r Af baadlagene var 33 baade med 185 mand 
hjemmehørende i Gimsø, 9 med 48 mand i Hadsel, 2 med 13 mand i 
Borge, 1 med 6 mand i Valberg og 1 med 5 mand i Vaagan. Samt- 
lige baade var linebaade med undtagelse af 1, der roede med storgarn 
med 7 mands besætning, Af linebaadene prøvede flere at ro med smaa- 
garn, men fik paa disse ingen fangst. Foruden ovennævnte baade drev 
en stor mængde skøiter og nogle dampbaade fisket for distriktets fiske- 
egger, uden at dog hverken disses antal eller hjemsted kan opgives. 

Fisket faldt til midten af februar yderlig smaat og var ogsaa til 
denne tid meget hindret ved uveir; fra midten af februar til midten af 
mars fiskedes lidt bedre, men dog ei af nogen større betydning; fra 
midten af mars til slutningen af samme maaned hindrede uveir alt fiske, 
i april fiskedes jevnt, men fremdeles smaat. Fisket maa betegnes som 
mislykket. Priserne var vistnok høie, men opslugte agnet den største del 



Digitized by 



Google 



— 301 — 

af fang8tudbringendet, saa nettofortjenesten for hvert enkelt baadlag blev 
meget ringe. 

Fisken faldt iaar lidt ledere end forrige aar. 

Priserne var noksaa høie, pr. 100 fisk fra kr. 17.00—20.00, pr. hl. 
lever kr. 35.00—40.00 og pr. hl. rogn fra kr. 15.00—25.00. 

Der forefaldt iaar som ifjor en mængde redskabstab, iaar næsten 
udelukkende foraarsaget ved hærverk og ran. En stor del af dette tab 
skylder fiskerne paa den mere og mere tiltagende brug af skøiter og 
dampskibe, der lettere kommer til fiskeeggen og sjelden har faste sæt- 
ninger paa en enkelt eg, men flytter hist og her, samt at der ei er ad- 
gang til lovlig fastsat udrorstid om morgenen for samtlige ydersidens vær. 

Sundhedstilstanden var god, ligeledes almuens forhold. Ingen bøder 
for overtrædelser at fiskerilovgivningen er forelagt. Intet menneskeliv gik 
tabt; ingen kjøbefartøier var tilstede. 

Opgave over fiskernes antal og udbytte ved de forskjellige vær 
følger. 

Opgave . 

over fiskernes antal og deres udbytte m. m. ved vinterfisket aaret 1904. 





Antal 
baade 


Antal 
mand 


Udbytte 


Fiskeværene 


Fisk 
stkr. 


Lever 
hl. 


Rogn 
hl. 


Vikerø 


1 


7 


2 000 


3 


1 


Hovsund 


23 


128 


60 000 


74 


24 


Laukvik 


22 


322 


68 000 


83 


30 




46 


257 


130 000 


160 


55 



Gimsø lensmandsbestilling den 14de juni 1904. 

Edv. Roll. 

7. Borge. Fisket dreves her af 509 mand med 94 baade og 10 
skøiter mod i 1903 523 mand med 100 baade. 71 mand med 12 baade 
brugte alene garn, 186 mand med 37 baade og de 10 skøiter alene line, 
og 252 mand med 45 baade saavel garn som andre redskaber. Opfisket 
blev 298 000 stkr. skrei, 300 hl. lever og 290 hl. rogn mod i 1903 
248 000, 92 og 330. Gjennemsnitsprisen blev kr. 20.00 pr. 100 stkr. 



Digitized by 



Google 



— 302 — 

sløiet fisk, kr. 40.00 pr. hl. lever og kr. 23.00 pr. hl. rogn, hvoretter værdi- 
erne bliver kr. 59 600.00 for fisken, kr. 12 000.00 for leveren og kr. 6 670.00 
for rognen, tilsammen kr. 78 270.00 modi 1903 kr. 60 890.00. Gjennem- 
snitslotten bliver kr. 154.00 mod i 1903 kr. 116.00. 

Af fiskepartiet saltedes til klipfisk 12 000 stkr., medens 283 000 
hængtes til rundfisk og 3 000 blev forbrugt af fiskerne selv. 

Af 240 hl. lever dampedes 100 hl. medicintran, medens 60 hl. lever 
blev tilovers til anden tran. 

Der mødte ingen kjøbefartøier. Ved ulykkeshændelse omkom \5 
mand. 

De største fiskevær var: 

Kvalnæs med 113 mand og 40 550 fisk 

Høinæs og Sandø „ 103 „ - 38 800 „ 
Borgevær „ 99 „ 44 200 „ 

Eggum „ 196 „ - 171 450 „ 

8. Vaagan. I Vaagan foregik i 1904 efter opsynets slut ikke yder- 
ligere skreifiske. 

9. Buksnæs. Her fiskedes af 750 mand med 150 linebaade 120 000 
stkr. torsk, 150 hl. lever, 80 hl. rogn og 80 000 hoveder mod i 1903 
1 500 mand, 300 baade og 300 000 fisk. Gjennemsnitspriserne sættes 
til kr, 18.00 pr. 100 stkr. sløiet fisk, kr. 35.00 pr. hl. lever, kr. 40.00 
pr. hl. rogn og kr. 0.40 pr. 100 hoveder, og værdierne bliver da kr. 21 600.00 
for fisken, kr. 5 250.00 for leveren, kr. 3 200.00 for rognen og kr. 320.00 
for hovederne, ialt kr. 30 370.00 mod i 1903 kr. 64 000.00. 

Af fiskepartiet blev 1 18 000 hængt og 2 000 opbrugt af fiskerne 
selv; af leveren blev 50 hl. dampet til 12 hl. medicintran, medens 100 
hl. lever blev tilovers til anden tran. Der mødte ingen kjøbefartøier. 

Af dette fiskeparti blev 70 000 optaget af 60 mand som fra medio 
januar til medio mai drev det hele fiske ved Hæsholmerne paa Ytter- 
siden, og for disse blev gjennemsnitslotten skjønsmæssig 1 ) ca. kr. 305.00; 
det øvrige af partiet, 50 000 fisk blev ugen efter Lofotopsynets slut op- 
fisket af 690 mand, som blev liggende igjen i Stamsund, Steine, Ure, 
Mortsund og Bålstad; disse fiskere fik herved antagelig 1 ) gjennemsnitlig 
ca. 18.00 i tillæg til sin Lofotlot. 

10. Flakstad. Efter at Lofotopsynet var hævet fortsatte i Flak- 
stad ca. 700 mand fisket med ca. 180 baade, alle med line ; dette efter- 



!) Dis9e lotter kan ikke beregnes proportionalt efter antal fisk og fiskere, 
da fisken er værdifuldere først i fisket end i de sidste dage. 



Digitized by 



Google 



— 303 — 

fiske vårede tildels helt til 28de mai og gav et udbytte af 295 000 skrei, 
174 hl. lever og ca. 200 000 hoveder. Da giennemsnitspriserne er an- 
slaaede til henholdsvis kr. 19.00, kr. 23.00 og kr. 0.30, bliver værdien 
for fisken kr. 59 050.00, for leveren kr. 4 000.00 og for hovederne 
kr. 600.00, tilsammen kr. 60 650.00 mod for samme efterfiske i 1903 
kr. 70 340.00. 

Af fiskepartiet blev 17 000 saltet og 278 000 hængt. Al lever blev 
dampet og gav 50 hl. medicintran. 

Af kjøbefartøier laa der igjen 6, hvilke blev medregnede af opsynet. 

I Sørvaagen og Bogen blev opfisket mest, nemlig 109 500, og 
der vårede ogsaa fisket længst, dernæst kommer Tind med 36 500 og 
Aa med 32 500. Ved dette efterfiske fik de 700 mand en gjennemsnitlig 
tillægslot paa ca. kr. 87.00 mod i 1903 ca. kr. 100.00. 

II. Værø og Røst 

Lensmanden indberetter: 

A. Vær øf i skei 

De fremmede fiskere begyndte at indfinde sig den 10de januar, 
men først ved udgangen af maaneden var der vanligt belæg. 

Veirforholdene hindrede imidlertid ethvert fiskeforsøg indtil 28de 
januar, da veiret bedagedes, saa man for rorværet Mostad kunde faa 
gjort et prøvesæt af liner, som efter at have staaet i 2 nætter blev trukket 
med en fangst af 70 skrei. 

Den 4de februar blev natstaaede liner trukket af flere baade paa 
Værøens indreside med fangst 20 — 170. almindeligst 50 skrei. 1 garn- 
baad fik paa yttersiden 9 skrei. 

Under forholdsvis gunstige veirforholde dreves fisket i februar og 
til henimod udgangen af mars maaned med et tarveligt udbytte, idet der 
ikke var nogen fisketyngde tilstede. 

Paa garn var det omtrent „svart u , hvorfor fisket med dette redskab 
blev opgivet efter nogle forsøg. 

Forsøg med dybsagn udi mars maaned blev ogsaa snart opgivet, 
da man heller ikke fik nogen nævneværdig fangst paa dette redskab. 

Den 28de mars tog fisket et glædeligt opsving, idet man da paa 2 
nætters liner fik optil 600 skrei og den følgende dag paa 3 nætters liner 
fik optil 700. 

Samtidig med at forhaabningeme nu steg, blev imidlertid veir- og 
strømforholdene hinderlige for fisket, saa udbyttet blev ujevnt og ikke 
som man havde haabet. 

En forandring til det bedre indtraadte først den Ilte april, fra 



Digitized by 



Google 



— 304 — 

hvilken tid og til udgangen af maaneden der fiskedes ret godt under 
gunstige veirforholde. 

Efterat man fra fiskets begyndelse og til udgangen af mars havde 
drevet fisket nært land, maatte man fra begyndelsen af april stadig læn- 
gere og længere ud paa havet. Paa denne tid fiskedes der ogsaa godt 
paa Værøens ydreside. 

I sidste halvdel af april maaned fiskedes der i ca. 2 uger godt 
tildels udmerket paa dagliner ægnet med saltet skjæl. 

Forøvrigt brugtes som agn til henimod udgangen af mars saltet sild 
og brisling. I april maaned var der stadig tilførsel af fersk sild, som 
fuldstændig fortrængte saltet sild og brisling. 

Fra fiskets begyndelse var skreien forholdsvis f ed og fyldig, idet 
leverholdigheden var 600—800 og fiskevegten 200 kg., medens forholdet 
ved fiskets slutning medio mai maaned var saadan: leverholdighed 2 000 r 
fiskevegt 120— U0. 

Det bedste fiske foregik fra 15de april til maaned ens udgang, men 
først medio mai maaned kunde fisket ansees som afsluttet, idet det ikke 
længere gav regningssvarende udbytte, hvorfor de fremmede fiskere forlod 
stedet i første halvdel af mai maaned. 

Redningsskøiten „Bergen u var stationeret paa Værø fra % — 15 / 4 . 

6 trandamperier var under fisket i virksomhed, hvilke tilsammen 
tilvirkede 164 hl. dampmedicintran. I Værøfisket deltog ialt 192 line- 
baade og 2 bankskøiter med tilsammen 879 mand, hvorhos 1 kjøbefartøi 
var tilstede. 

Man havde ialt 39 hele og 24 delvise søveir. 

Det opfiskede parti udgjorde til medio mai 943 000, rognpartiet 
(afsluttet 2 %) m ^d 295 hl., lever 120 hl., dampmedicintran 164 hl. 

Gjennemsnitspriserne var for 100 sløiet skrei kr. 18.00, pr. hl. lever 
kr. 35.00, hoveder kr. 0.40 pr. hundrede, rogn kr. 50.00 pr. tønde. 

Værdien af Værøfisket er beregnet til kr. 201 928.00 og brutto- 
lotterne pr. mand ansat til kr. 245.00. Redskabstab var iaar forholdsvis 
fors vindende. Den 18 /2 forliste en fiskebaad paa reise fra rorværet Kval- 
næs til handelsstedet Røstnæsvaag, idet den seilede sig paa et braat; 2 
af baadens besætning omkom. 

B. Røstfisket. 

Grundet veirforholdene tog fisket sin begyndelse først i sidste halvdel 
af januar. Den 27de samme maaned blev 11 nætters garn trukket med 
30—60 skrei. 

I februar maaned hindredes ogsaa bedriften af stormende veir og 
de trækninger, som foregik i denne maaned og til sidste halvdel af mars 
maaned, vidnede om, at der ikke var nogen fisketyngde tilstede* 



Digitized by 



Google 



— 305 — 

Særlig mislykket var garnfisket, som derfor fra begyndelsen af mars 
maaned for en tid blev ganske opgivet af de fleste baade, idet disse gik 
over til at brage liner, hvorpaa udbyttet var meget bedre. 

I begyndelsen af februar maaned var det første belæg af fremmede 
fiskere ankommet. Der var da tilstede 92 storgarnbade, 9 smaagarn- 
baade, 33 linebaade og 3 kjøbefartøier. 

Til den 15de mars var der kun opfisket 117 000 skrei. Omkring 
den 23de s. m. var flere fiskedampskibe og baade begyndt at indfinde 
sig. Ved denne tid begyndte ogsaa fisket at tåge sig op. Navnlig gav 
dagliner ægnet med skjæl et rigt udbytte i tiden fra 24de mars til hen- 
imod udgangen af april. Mindre var udbyttet paa nattiner, hvoriraod 
enkelte af de faa garnbaade, som drev fisket i denne tid enten udeluk- 
kende med gam eller baade garn og liner, gjorde en rig fangst baade 
paa indresiden og ydresiden. 

Fisket foregik dog iaar væsentlig paa indresiden nær land. Specielt 
var dette tilfældet med daglinefisket. 

Dybsagnfiske blev forsøgt ud i april maaned, men gav ikke noget 
nævneværdigt udbytte. 

Deltagelsen i Eøstfisket omfattede 17 fiskedampskibe, 35 bankskøiter> 
395 baade med tilsammen 2100 mand. 

Derhos var tilstede ialt 51 kjøbefartøier, og var 5 trandamperier i 
virksomhed. 

Til 30te april udgjorde det opfiskede parti 2 520 500 stkr* 

Senere til medio mai, da skreifisket paa det nær- 
meste maatte ansees afsluttet, opfiskedes yderligere .... 142 000 „ 

Tilsammen 2 662 500 stkr. 

Leverpartiet 46 hl., dampmedicintran 667 hl., rognpartiet 607 hL 

Gjennemsnitspriserne var for sløiet torsk kr. 19.00 pr. hundrede, 
lever kr. 40.00 pr. hl., rogn kr. 50.00 pr. tønde, hoveder kr. 0.50 pr. 
hundrede. 

Værdien af Eøstfisket er beregnet til kr. 613 850.00 og bruttolotterno 
pr. mand anslaaet til kr. 290.00 for linefiskerne, kr. 280.00 for garn- 
fiskerne og for dem, der drev begge slags brug kr. 300.00. 

Under den store tilstrømning af fremmede fiskere i april maaned 
tabtes der ved sammenvikling og ved tyverier paa sjøen adskillig redskab* 

Under den store ansamling af fartøier og baade fik man fuld fbr- 
staaelse af, hvor paakrævet det vil være, at den forestilling, som af Værø 
herredsstyre allerede for flere aar siden er gjort om nødvendigheden af f 
at der paa Røst anbringes flere fæstigheder, snarest muligt imødekommes. 

Som det nu er, er det omtrent ugjørligt at holde god orden paa 
havnen, idet der ikke findes fornødne tørnringe, og følgen er, at man nu 



Digitized by 



Google 



— 306 — 

maa fortøie sig, hvor man fineler det beleiligst, urlen hensyn til om man 
spærrer seilløbet og er til hinder for færdselen. 

Den 5te februar kuldseilede 1 baad udfor Røst og omkom besætningen 
4 mand. 24de mars omkom ligeledes 1 mand paa reise fra Buværet til 
Røst, idet han blev slaaet overbord af bommen. 

Fra 12te januar til 15de mars lededes politiopsynet af undertegnede 
som stedets lensmand med bistand af auth. lensmandsbetjent Michalsen 
og kirkesanger Rekstad. Fra 15de mars til 30te april var ekstraordinært 
opsyn i virksomhed med undertegnede som overopsynsbetjent med station 
paa Røstnesvaag og sergeant Ramberg som opsynsbetjent paa Røst med 
station paa Glen. 

Sundhedstilstanden og ordenen under fisket var meget god. 

Under det ordinære opsyn, der ogsaa fortsatte efter 30te april 
og vedvarede til 14de mai, forelagdes ingen bøder for overtrædelse af 
fiskeriloven, medens der under det ekstraordinære opsyn forelagdes ialt 
25 bøder, hvorhos 24 personer anmeldtes for ulovlig handel. 

Ved foranstaltning af Tromsø biskop og forskjellige missionsselskaber 
var der ogsaa iaar sørget for Guds ords forkyndelse — foruden ved sogne- 
presten — af stiftskapellanerne Velle og Ristesund samt flere emissærer. 

Den 30te april, da ekstraordinære opsyn hævedes, var der tilstede 
paa Værø 167 baade og 2 bankskøiter med tilsammen 805 mand samt 

1 kjøbefartøi. Paa Røst 230 baade, 30 skøiter, 15 fiskedampskibe med 
tilsammen 1 500 mand. Derhos 36 kjøbefartøier. 

Værø den 23de juni 1904. 

Rønning. 

Af de ialt deltagende 587 baade havde 31 tilsammen 46 doryer, 
de 37 skøiter havde 84 og de 17 dampere 102. De 52 fremmødte kjøbe- 
fartøier havde en besætning paa 220 mand og drægtighed 2 278 tons; 
et fartøi laa i Værø, resten i Røst. Det samlede antal fiskere var altsaa 

2 979 mand og det samlede udbytte 3 605 500 stkr. torsk, 2 546 hl. lever, 
902 hl. rogn og 3.2 mill. hoveder, mod i 1903 2 460 000 fisk, 563 hl. 
lever, 1 100 hl. rogn og 2 220 000 hoveder. 

De gjennemsnitlige priser var kr. 18 — 19.00 pr. 100 stkr. sløiet fisk, 
kr. 35 — 40.00 pr. hl. lever, kr. 36.00 pr. hl. rogn og kr. 0.40 — 0.50 pr. 
100 hoveder; værdierne beregnes efter dette til kr. 669 025.00 for fisken, 
kr. 98 840.00 for leveren, kr. 32 650.00 for rognen og kr. 15 259.00 for 
hovederne, tilsammen kr. 815 772.00 mod i 1903 kr. 566 060.00. 

Af fiskepartiet blev 1 105 300 stkr. saltet til klipfisk, 2 464 700 
hængt til rundfisk og 35 500 forbrugt af fiskerne selv. Af leverpartiet 
dampedes 2 380 hl. til 787 hl. medicintran, medens 166 hl. lever blev 
tilovers til andre sorter tran. 



Digitized by 



Google 



— 307 — 

12. Steigen. Her dreves fiske af 100 mand med 41 baade mod 
i 1903 234 mand med 90 baade. Samtlige brugte baade line og garn; 
opfisket blev 82 000 stkr. skrei, 92 hl. lever, 48 hl. rogn og ca. 10 000 
hoveder, og gjennemsnitspriserne sattes til kr. 20.00, 13.00, 18.00 og 0.50. 
Værdien anslaaes ialt til kr. 18 500.00 mod i 1903 kr. 42 630.00, og 
gjennemsnitslotten bliver kr. 185.00 mod i 1903 kr. 182.00. 

Åf fiskepartiet blev 28 000 stkr. saltet til klipfisk, 53 000 hængt til 
nmdfisk og 1 000 anvendt i ferskfiskhandelen. 

Af leveren blev der ikke dampet medicintran. Der mødte ingen 
kjøbefartøier. 

13. Gildeskaal. Her drev 140 mand linefiske med 35 baade og 
fik 101 000 stkr. skrei, der gav 126 hl. lever og 100 hl. rogn. 1 1903 
var det 165 mand, 58 baade og 118 000 skrei. Gjennemsnitsprisen var 
kr. 23.00 pr. 100 stkr. sløiet fisk, kr. 35.00 pr. hl. lever og kr. 40.00 pr. 
hl. rogn, og værdien blev ialt kr. 31 640.00 mod i 1903 kr. 31 956.00; 
gjennemsnitslotten blev kr. 226.00 mod i 1903 kr. 194.00. Af fiskepar- 
tiet saltedes 40 000 og hængtes 61000. Af leverpartiet dampedes 56 
hl. til 8 hl. medicintran, medens 70 hl. blev tilovers til anden tran. De 
to anvendte fiskevær var Fugløvær med 60 mand og 47 000 fisk samt 
Fleinvær med 80 mand og 54 000 fisk. Ingen kjøbefartøier. 

14. Hammere. I dette herred dreves i 1904 fiske af 66 mand 
med 19 baade, alle med line mod i 1903 46 mand med 11 baade. Ud. 
byttet blev 35 000 skrei og 30 hl. lever, gjennemsnitspriser kr. 15.00 og 
kr. 40.00. Værdien anslaaes til kr. 6 450.00 og lotten til kr. 98.00. I 
1903 opfiskedes 30 000 fisk, værdien blev kr. 6 600.00 og lotten kr. 143.00. 

Hele fiskepartiet blev hængt til rundfisk. Der mødte et kjøbefartøi. 

15. Bodin. Her fiskede 27 mand med 9 baade, alle med line mod 
i 1903 160 mand med 80 baade. Udbyttet blev 27 000 fisk, 23 hl. lever og 
18 hl. rogn, som efter gjennemsnitsprisen kr. 22.00, 17.00 og 45.00 ud- 
bragte en værdi af kr. 7 141.00 og en lot paa kr. 264.50. I 1903 blev 
udbyttet 43 000 fisk, værdien kr. 7 750.00 og lotten kr. 48.00. Intet af 
leveren dampedes. Hele fiskepartiet hængtes. Fisket foregik ved Givær. 

16. Mele. 95 mand med 50 smaabaade drev her fiske med ud- 
bytte 25 000 fisk, 42 hl. lever, 30 hl. rogn og 25 000 hoveder til samlet 
værdi kr. 7 190.00. 12 baade brugte kun garn, 38 saavel garn som an- 
dre redskaber, 20 000 opfiskedes med garn, 4 000 med line og 1 000 
med snøre. Deltagelsen og udbyttet i 1903 var 220 mand, 130 baade 
og 110 000 fisk, værdi kr. 20 150.00. Gjennemsnitspriserne var kr. 20.00 
pr. 1C0 stkr. sløiet fisk, kr. 20.00 pr. hl. lever, kr. 40.00 pr. hl. rogn og 



Digitized by 



Google 



— 308 — 

kr. 0.60 pr. 100 hoveder, gjennemsnitslotten blev kr. 76.00 mod i 1903 
kr. 92.00. Af fiskepartiet blev 8 000 stkr. saltet og 17 000 hængt. Af 
leveren tilvirkedes ikke medicintran. Kjøbefartøier fremmødte ikke. Fol- 
kene laa ikke samlede i fiskevær, idet fisket foregik som hjemmefiske 
over store dele af distriktet. 

17. Rødø. Her fiskede 408 mand med 99 baade, hvoraf 25 garn- 
l)aade og 74 linebaade mod i 1903 430 mand med 105 baade. Udbyt- 
tet blev 460 000 stkr. skrei, 470 hl. lever, 500 hl. rogn og ca. 400 000 
hoveder mod i 1903 290 000 skrei. Gjennemsnitspriserne blev kr. 21.90 
pr. 100 stkr. sløiet fisk, kr. 36.00 pr. hl. lever, kr. 25.00 pr. hl. rogn og 
kr. 0.50 pr. 100 hoveder, og værdien bliver da kr. 100 740.00 for fisken, 
kr. 16 920.00 for leveren, kr. 12 500.00 for rognen og kr. 2 000.00 for 
hovedeme, tilsammen kr. 132 160.00 mod i 1903 kr. 72 210.00. Af fiske- 
partiet toges 100 000 med garn og 360 000 med line. Gjennemsnitslotten 
blev kr. 324.00 mod i 1903 kr. 168.00. 

Af leverpartiet dampedes 450 hl. til 170 hl. medicintran, medens 
20 hl. lever blev tilovers til anden tran. Af fiskepartiet blev 190 000 
saltet og 270 000 hængt. Der mødte 8 kjøbefartøier. De anvendte 
fiskevær var Myken med 274 mand og 31000 fisk samt Valvær med 
134 mand og 150 000 fisk. Fangsten foregik fra 10de februar til 
30te april. 

18. Trænen. Skreifisket dreves her af 2 000 mand med 560 baade, 
hvoraf 500 med line og snøre og 60 med garn og andre redskaber; i 
1903 fiskedes af 1 400 mand med 450 baade. Udbyttet blev 660 000 
stkr. torsk, 600 hl. lever, 380 hl. rogn og 600 000 hoveder mod i 1903 
950 000 stkr. Gjennemsnitspriserne opgives til kr. 24.00 pr. 100 sløiet 
fisk, kr. 34.00 pr. hl. lever, kr. 20.00 pr. hl. rogn og kr. 0.70 pr. 100 
hoveder, og efter dette blev værdierne kr. 158 400.00 for fisken, kr. 20 400.00 
for leveren, kr. 7 600.00 for rognen og kr. 4 200.00 for hovederne, til- 
sammen kr. 190 600.00 mod i 1903 kr. 216 250.00. Mandslotten blev 
kr. 95.00 mod i 1903 kr. 154.00. 

Af fiskepartiet saltedes 140 000 til klipfisk, 510 000 hængtes til 
rundfisk, 5 000 blev anvendt i ferskfiskhandelen, og 5 000 blev forbrugt 
af fiskerne selv. Af leverpartiet dampedes af 560 hl. 180 hl. medicin- 
tran, medens 40 hl. lever blev tilovers til anden tran. Af kjøbefartøier 
mødte 8, besætning 30 mand, drægtighed 280 tons. 

De benyttede fiskevær var Selvær, hvor fra midten af januar til 
midten af april 290 mand fik 170 000 fisk, og Husø og Sydholmen, 
hvor fra begyndelsen af mars til udgangen af april 1 710 mand fik 
490 000 fisk. 



Digitized by 



Google 



— 309 — 

19. Dønnes. Fisket foregik i A a st ær fra januar til begyndelsen 
af april og dreves af 344 mand med 99 baade mod i 1903 177 mand 
med 49 baade. Af baadene drev 8 med garn og 91 med line, dog saa, 
at henved slutten af fisket gik næsten samtlige over til at bruge line. 
Udbyttet blev 325 000 stkr. skrei, 325 hl. lever, 352 hl. rogn og 205 000 
hoveder, som, efter gjennemsnitspriser af kr. 25.00 pr. 100' sløiet fisk, 
kr. 30.00 pr. hl. lever, kr. 40.00 pr. hl. rogn og kr. 0.50 pr. 100 hoveder, 
gav et pengeudbytte paa kr. 81 250.00 for fisken, kr. 9 750.00 for leveren, 
kr. 14 080.00 for rognen og kr. 1 025.00 for hovederne, tilsammen 
kr. 106 105.00. I 1903 var udbyttet 150 000 fisk og totalværdien 
kr. 39 105.00. Gjennemsnitslotten blev kr. 308.00 mod i 1903 kr. 221.00. 

Af leveren dampedes 272 hl. og gav 120 hl. medicintran, medens 
53 hl. blev tilovers til anden tran. Af fiskepartiet saltedes 141 000 til 
klipfisk, 180 000 hængtes til rundfisk, 3 000 anvendtes i ferskfiskhandelen 
og 1 000 forbrugtes af fiskerne selv. Der mødte 9 kjøbefartøier, besæt- 
ning 33 mand, drægtighed 311 tons. 

20. Herø. Herfra drev 504 mand fiske med 114 baade mod i 
1903 496 mand med 114 baade; 51 baade benyttede garn, 61 line og 
2 snøre. 3 af baadene havde tilsammen 4 doryer. Udbyttet blev 543 000 
fisk, 636 hl. lever og 504 hl. rogn; hovederne forbrugtes af fiskerne selv. 
Gjennemsnitspriserne var 20 — 23 kr. pr. 100 sløiet fisk, 25 — 26 pr. hl. 
lever, 50 — 55 pr. hl. rogn, og værdiudbyttet anslaaes til kr. 119 460.00 
for fisken, kr. 15 218.00 for leveren og kr. 26 712.00 for rognen, tilsammen 
kr. 161 390.00; i 1903 var udbyttet 335 000 fisk og værdien kr. 83 724.00. 
Mandslotten blev kr. 320.00 mod i 1903 kr. 169.00. Af leveren dampedes 
600 hl., der gav 199 hl. medicintran, medens 36 hl. lever blev tilovers 
til anden tran. Af fiskepartiet saltedes 60 000 stkr. til klipfisk, medens 
481 500 hængtes og 1 500 forbrugtes af fiskerne. Der mødte 2 kjøbe- 
fartøier. Ved ulykke omkom 2 mand. 

21. Vega. 117 mand med 22 baade fangede her 127 500 fisk 
mod i 1903 70 mand med 12 baade og 116 000 fisk. 4 baade fiskede 
med line, 18 med baade garn og line. Fisken gav 110 hl. lever og 100 
hl. rogn samt 50 000 hoveder til salg. Gjennemsnitspriserne var kr. 18.00 
pr. 100 stkr. sløiet fisk, kr. 25.00 pr. hl. lever, kr. 42.00 pr. hl. rogn og 
kr. 0.50 pr. 100 hoveder. Værdierne blev kr. 22 950.00 for fisken, kr. 
2 750.00 for leveren, kr. 4 180.00 for rognen og kr. 250.00 for hovederne, 
tilsammen kr. 30 130.00 mod i 1903 kr. 24 676.00, hvilket giver en gjen- 
nemsnitslot af kr. 258.00 mod i 1903 kr. 353.00. 

Af leveren dampedes 65 hl. og gav 21 hl. medicintran, medens 45 
iil. blev tilovers til anden tran. Af fiskepartiet blev 7 000 stkr. saltet 



Digitized by 



Google 



— 310 — 

til klipfik, medens 120 BOO stkr. hængtes til rundfisk. Ingen kjøbefartøier 
mødte. Fisket foregik i Bremstenen og Skj ærvær i tiden fra midte» 
af mars til udgangen af april. 

22. Vik. Her drev 100 mand fiske med 50 baade, der bragte alle 
redskaber; fangsten blev 30 000 fisk, der gav 30 hl. lever, men ingen rogn. 
I 1903 var her 240 mand med 110 baade og 110 000 fisk. Af leveren 
dampedes ikke medicintran, og saavel leveren som hovederne anvendtes 
af fiskerne selv. Gjennemsnitsprisen paa fisken sættes til kr. 20.00 pr. 
100 sløiet, og fiskets hele værdi sættes til kr. 6 500.00 mod i 190$ 
kr. 14 100.00. Gjennemsnitslotten blev kr. 65.00 mod i 1903 kr. 59.00. 
Af fiskepartiet saltedes 10 000 og hængtes 20 000. Der mødte ingen 
kjøbefartøier. 

23. Bindalen. Her fiskede 86 mand med 43 baade mod i 1903 
80 mand med 40 baade. 26 baade brugte kun snøre, 10 baade garn og 
andre redskaber og 7 baade line og snøre. Udbyttet blev 23 000 stkr. 
skrei, der gav 15 hl. lever mod i 1903 24 000. Gjennemsnitspriserne an- 
gives til kr. 13.00 for fisk og kr. 15.00 for lever, og den hele værdi blev 
kr. 3 215.00 mod i 1903 kr. 2 740.00. Mandslotten blev kr. 37.00 mod 
i 1903 kr. 34.00. Af leveren dampedes ikke medicintran. Af fiskepartiet 
saltedes 5 000 til klipfisk, 2 000 saltedes i tønder eller kasser, 13 000 
hængtes til rundfisk og 3 000 til rodskjær. Ingen kjøbefartøier. 

Følgende tabel viser deltagelsen og udbyttet for herrederne i 1904 
samt for det hele amt i de sidste 10 aar: 



Digitized by 



Google 



— 311 — 





Antal 
fiskere 


Fordelt paa 
antal 


Udbyttet 


cp 5 

a M 
p — 

feC o 

••'1 

fl s 

fl ao 

o 


u 

.2 
"S 


Herredeme 


TJ 

i 


*2 'é 

«H M 

1® 


08 CC 


I stykker 
skrei 


I penge 
kr. 


ff 


Dverberg 


740 

814 

1225 

») 50 

*) 200 

257 

509 

*) 750 

700 

2 979 

100 

140 

66 

27 

95 

408 

2000 

344 

504 

117 

100 

86 


206 
201 
330 


1 

ao 


17 


*) 212000 

*) 793 500 

707 000 

») 52 400 

100 000 

130 000 

298 000 

*) 120000 

295 000 

3 606 500 

82 000 

101000 

35 000 

27 000 

25 000 

460 000 

660 000 

325 000 

543 000 

127 500 

30000 

23 000 


*) 64 725 

*) 205 000 
182 715 

8 ) 11 330 
21500 
32 340 
78 270 

») 30 370 

60 650 

815 772 

18 500 

31640 

6 450 

7 141 
7 190 

132 160 

190 600 

106 105 

161390 

30130 

6600 

3 215 


i) 88 

2 ) 252 

149 

9 

*) 108 
126 
154 


14 


Øksnæs 


4 


Bø 


^ 


Sortland 


«) 20! - 

*) 70 — 

46' — 

94 10 

150 — 

180 — 




Hadsel 




Gimsø 




Borge 




Buksnæs 


*) — 




Flakstad 


87^— 


Være og Røst .... 
Steigen 


587 

41 

35 

19 

9 


37 


7 )- 
185 
226 

98 
264 

76 
. 324 

95 
308 
320 
258 

65 


52 


Gildeskaal 

Hammere 

Bodin 


1 


Melø 


50 







Hødø . r 


99 

560 

99 


— 


8 


Trænen 


-8 


Dønnes 


9 


Herø 


114 


— 


fl 


Vega 


22| — 
50 — 
43 1 — 




Vik 





Bindalen 


37' — 












I 1904 ialt 

- 1903 „ 

- 1902 „ 

- 1WH n 

- 1900 n 

- 1899 „ 

- 1898 „ 

- 1897 „ 

- 1896 „ 

- 1895 m 


12211 

12 047 

8113 

7 673 

8 532 

7 415 

8 967 
10 336 
10165 

9 315 


3 026 
3186 
2117 
1793 
1955 
1496 
1890 


78 

Z 


17 




8 751 900 
8 242 000 

4 965 250 
3 548 912 
3 258 200 
2 895 500 
2 391100 

5 919 500 

6 670 900 
8 652 700 


2 203 693 
1 762649 
1 409 030 
1 156 532 
1284 032 
871 188 
561 540 
1 325 331 
1 999 804 
1 584 178 




100 
61 
23 
29 
53 
49 



2 ) Desuden 63 000 sei og 83 000 uer, hyse og brosme, værdi kr. 11 280.00, til- 
lægslot kr. 15.oo. 

*) Desuden fik de 579 linefiskere 73 390 kg. kveite, 30 000 kg. brosme og 5 000 
kg. lange, værdi kr. 28 445.00, tillægslot kr. 49.oo. 

8 ) Fisket af herredets baade 27 400 stkr., værdi kr. 6 635.00 -f- indbragt fra havet 
10 000, værdi kr. 2 445.00, + ført fra Lofoten 15 000 stkr. sløiet, værdi kr. 2 250.00. 
Fiskernes og baadenes antal skjønsmæssig anslaaet. 

4 ) Fiskernes og baadenes antal skjønsmæssig anslaaet; lotten ligesaa. 

5 ) Af fiskepartiet optoges 70 000 af 60 mand, der drev det hele fiske paa Ytter- 
siden, og disses lot anslaaes til ca. kr. 305.00 ; resten, 50 000 fisk, optoges i Lofoten 
af 690 mand, som vedblev at fiske 1 uge efter lofotopsynets slut; disses tillægslot 
blev kr. I8.00. 

•) Der laa igjen 6 kjebefartøier, der blev medregnede i lofotopsynets opgaver. 
*) Gjennemsnitslot i Værø kr. 245.oo; i Røst kr. 292.00. 



27 



Digitized by 



Google 



— 312 — 

Af fistepartiet 8 761 900 stkr. blev: 

Saltet til klipfisk 2 333 000 stkr. 

„ i tønder eller kasser 2 000 r 

Hængt til rundfisk 6 351 400 „ 

„ - rodskjær 3 000 „ 

Anvendt i ferskfiskhandelen 9 000 „ 

Forbrugt af fiskerne selv 1 ) 53 500 r 

Tilsammen 8 751 900 stkr. 

Adskillige af de i tallet medtagne fiskere havde tidligere samme 
aar deltaget i lofot- eller senjenfisket og drev kun de her nævnte fiskerier 
som efterfiske udover vaaren i hjembygderne; disses lotter maa da kun 
betragtes som tillæg til, hvad de andetsteds bar tjent. 



For Nordlands amt kan siges det samme som foran er sagt for 
Tromsø amt om fiskens vegt samt lever- og rognholdighed. 100 stkr. 
sløiet fisk veiede for Værø og Røst samt Yttersiden i fiskets begyndelse 
mest 170 — 190, optil 200, for Helgelandsværene optil 230, senere i fisket 
mindre, mod i 1903 130—200. De i 1904 optagne 8V4 million skrei 
gav 2 438 hl. dampmedicintran, 1 066 hl. lever til anden tran og 4 679 
hl, rogn mod i 1903 — 8V4 mill. fisk — 206 hl. dampmedicintran, 1 601 
hl. lever til anden tran og 3 134 hl. rogn. 



*) Det er kun i 7 herreder, at man i fiskepartiet har medtaget, hvad fiskerne 
selv har brugt; dette forbrng er altsaa meget større, men kommer alligevel ikke til 
yderligere fradrag i partiet. 



Digitized by 



Google 



Beretning 

om skreifisket i Nordre Trondhjems amt 1904. 

(Væsentlig efter lensmændenes samt opsynsbetjentens opgaver). 



I . Vikten. Fisket dreves inden dette distrikt af 1 434 mand med 
421 baade, 245 mand med 26 skøiter og 14 mand med 1 dampskib, 
tilsammen 1693 mand mod i 1903 1685. Udrustningen var følgende: 

288 baade, 24 skøiter samt dampskibet med ialt 1 251 mand brugte 

alene line, 
115 — med 358 mand alene snøre og 
18 — samt 2 skøiter med 84 mand saavel garn som andre red- 

skaber. 11 af baadene havde 11 doryer, skøiterne 26 og 

dampskibet 6. 

Udbyttet blev 1 280 000 stkr. skrei, 1 100 hl. lever, 655 hl. rogn 
samt 400 000 solgte fiskehoveder mod i 1903 1225 000 skrei. Medline 
toges 970 000 fisk, med snøre 250 000 og med garn 60 000. Gjennem- 
snitspriserne opgives til kr. 18.90 pr. 100 stkr. sløiet fisk, kr. 30.00 pr. 
hl. lever, kr. 34.50 pr. hl. rogn og kr. 0.60 pr. 100 hoveder, og værdierne 
bliver da kr. 241 920.00 for fisken, kr. 33 000.00 for leveren, kr. 22 597.50 
for rognen og for hovederne kr. 2 400.00, tilsammen kr. 299 917.50 mod 
i 1903 kr. 233 870.00. Gjennemsnitslotten blev kr. 177.00 mod i 1903 
kr. 139.00. Af leverpartiet blev 1 065 hl. dampet og gav 350 hl. medicintran, 
medens 35 hl. blev tilovers til anden tran. Af fiskepartiet blev 1 150 000 
saltet til klipfisk og 130 000 hængt til rundfisk. Der fremmødte 39 kjøbe- 
fartøier med besætning 114 mand og drægtighed 872 tons. Intet men- 
neskeliv gik tabt. 

De benyttede fiskevær var: 

Sør- og Nordgjæslingerne med 1 145 mand, 836 000 fisk, 30 kjøbefartøier 
Nordø, Sørø og Skjærvær „ 368 — 330 000 — 9 — 

Helligholmen, Gaasvær og ; 

Bondø „ 180 — 114 000— — * 



Digitized by 



Google 



— 314 — 

Fisket foregik for samtlige vær væsentligst fra midten af mars til 
slutten af april. 

Opsynsbetjenten skriver: 

„Der har været sterk efterspørgsel efter godt agn o: 

fersksild og skjæl; tilførselen heraf har været ganske god, idet — foruden 
rutebaadene — en 2, 3 smaa dampbaade har besørget denne trafik nogen- 
lunde regelmæssig. Det meste af agnsilden er tåget i Helgelandsværene, 
en del fra Fosen. Priserne paa agn har været høie; agnudgifterne er 
derfor usedvanlig store, for enkelte baadlag over kr. 200.00. Jeg anslaar 
de samlede udgifter til agnkjøb til ca. 40 000 kroner for sæsonen. Fangst 
af agnsild (storsild) inden distriktet har ikke været afnogen betydning." 

Opsynsbetjenten henleder opmerksomheden paa, at der i Sørgjæs- 
lingerne er daarligt drikkevand og i Nordøerne mislige havneforholde. 

2. Nærø. I dette herred opfiskedes ifølge meddelelse fra opsyns- 
betjenten ved Viktenfisket 75 000 stkr. skrei, der gav 10 hl. dampmedicin- 
tran og 32 hl. rogn. Antal fiskere og baade opgives ikke, men anslaaes 
til 100 mand. Fiskets værdi opgives heller ikke, men anslaaes til ca. 
kr. 16 500.00. Fiskepartiet antages saltet. 

3. Flatanger. Her fiskede 244 mand med 68 baade mod i 1903 
175 mand med 44 baade. 45 baade brugte alene line, 13 alene snøre 
og 10 baade line og snøre. Udbyttet blev 196 000 stkr. torsk, 175 hl. 
lever og 228 hl. rogn mod i 1903 241 300 fisk. Efter gjennemsnitspriser 
kr. 20.00 pr. 100 sløiet fisk, kr. 16.00 pr. hl. lever og kr. 45.00 pr. hl. 
rogn bliver værdien kr. 39 200.00 for fisken, kr. 2 800.00 for leveren og 
kr. 10 260.00 for rognen, ialt kr. 52 260.00 mod i 1903 kr. 68 025.00. 
Gjennemsnitslotten blev kr. 214.00 mod i 1903 kr. 389.00. Af leveren 
tilvirkedes ikke dampmedicintran. Hele fiskepartiet saltedes til klipfisk. 
Der mødte ingen kjøbefartøier. 

4. Værran. Her fiskede 100 mand med 50 baade mod i 1903 40 
mand paa 40 baade. 20 af baadene brugte 1 dory hver ; 25 brugte garn 
og 25 line og snøre. Opfisket blev 14000 fisk mod i 1903 9 000. Kvan- 
tum lever og rogn opgives ikke, men ansættes skjønsmæssig til 20 hl. af 
hver sort. Efter gjennemsnitspris kr. 20.00 pr. 100 stkr. sløiet fisk og 
efter en skjønsmæssig pris af kr. 25.00 pr. hl. saavel for lever som rogn 
bliver fiskets værdi kr. 3 800.00 mod i 1903 kr. 2 250.00. Gjennemsnits- 
lotten bliver ca. kr. 38.00 mod i 1903 kr. 56.00. 

Der oplyses intet om leverens anvendelse. Af fisken saltedes endel 
i kasser og tønder og solgtes til lokalt forbrug, medens en stor del blev 
sendt fersk med jernbanerne. 



Digitized by 



Google 



— 315 — 

5. Leka. Fisket dreves af 370 mand med 155 baade, 20 mand med 
5 skøiter og 75 mand med 5 dampskibe, altsaa ialt af 465 mand mod i 
1903 604 mand med 192 baade og 8 skøiter. 3 baade brugte alene 
garn, 50 alene line, 10 alene snøre, 10 baade garn og andre redskaber 
og 82 baade line og snøre; skøiterne og damperne brugte line. 9 af 
bavde tilsammen 9 doryer, de 5 skøiter tilsammen 6 og dampskibene 25. 

Udbyttet blev 164000 stkr. torsk, 182 hl. lever og 141 hl. rogn 
mod i 1903 185 000 fisk. Efter gjennerasnitsprisen kr. 19.00 for fisken, 
kr. 23.00 for leveren og kr. 18.00 for rognen blev værdien kr. 31 160.00 
for fisken, kr. 4 186.00 for leveren og kr. 2 538.00 for rognen, tilsammen 
kr. 37 884.00 mod i 1903 kr. 33 810.00. Gjennemsnitslotten blev kr. 81.00 
mod i 1903 kr. 56.00. 

Af leverpartiet blev 113 hl. dampet og gav 37 hl. medicintran, 
medens 69 hl. blev tilovers til anden tran. Af fiskepartiet blev 146 000 
stkr. saltet til klipfisk, 17 000 hængt til rundfisk og 1000 forbrugt af 
fiskerne selv. 

Der fremmødte 4 kjøbefartøier. De største fiskevær var: 

Horten med 120 mand, 52 000 fisk og l kjøbefartøi 

Sklinden „ 200 — 106 000 „ - 3 — 

Lekøen „ 50 — 6 000 „ - — 



w 



Fisket foregik i mars og april. 



6. Kolvereid. Her fiskede 120 mand med 75 baade, af hvilke 30 
brugte snøre, 8 baade garn og andre redskaber og 37 baade line og 
snøre. Der blev opfisket 25 000 stkr. skrei, der gav 50 hl. lever og 45 
hl. rogn. Med line toges ialt 12 000, med snøre ligesaa meget og med 
garn 1 000. Gjennemsnitspriserne opgives til kr. 16.00 for fisken, kr. 15.00 
for leveren og kr. 25.00 for rognen, hvoretter den hele værdi ialt bliver 
kr. 5 875.00 og gjennemsnitslotten kr. 48.00. For 1903 er intet meddelt 
om fiske i dette herred. Fiskepartiet antages saltet. 



Digitized by 



Google 



— 316 — 

Følgende tabel viser deltagelsen og udbyttet for herrederne i 1904 
samt for det hele amt i de sidste 10 aar: 





• 

u 

9 

M 


Fordelt paa 


antal 


Udbyttet 


OmtrentL 
















Å 9 


Herrederne 


a 

< 


TJ 

s 

PQ 


Seil- 
farteier, 
dæksbd. 


sa 

P - 


I stykker 
skrei 


I penge 
kr. 


gjennem- 

snitslot 

kr. 


•83 

BT* 


Vikten 


1693 


421 


26 


1 


1280000 


299 917.50 


177.00 


39 


Nære 


!) 100 


*) 30 








75000 


16 500.00 


i) 165.00 


__ 


Flatanger 


244 


«8 


— 


— 


196000 


52260.00 


214.oo 





Værran 


100 


50 


— 


— 


14000 


3 800.00 


38.00 


— 


Leka 


465 
120 


155 
75 


5 


5 


164000 
25 000 


37 884.00 
5 875.oo 


8I.00 
48.oo 


4 


Kolvereid 




Ialt 1904 


2 722 


799 


31 


6 


1754 000 


416 236.50 




43 


n 1903 


2 504 


— 


— 


— 


1660300 


337 955.00 




1 


„ 1902 


2 355 


— 


— 


— 


929100 


300 384.oo 






* 1^01 


2116 


— 


— 


— 


1200100 


328 924.00 




— 


„ 1900 


1908 


— 


— 


— 


1015 000 


378 675.oo 






„ 1899 


1397 


— 


— 


— 


665 300 


197 804.00 




— 


„ 1898 


1096 


— 


— 


— 


713 0G0 


141 640.00 




— 


» 1897 


1136 


— 


— 


— 


521 500 


87 493.00 




— 


n 1896 


1335 


— 


— 


— 


333 000 


84095.oo 




— 


„ 1895 


1863 


— 


— 


— 


889 800 


134 144.oo 




— 



Af fiskepartiet antages 1 592 000 stkr. saltet til klipfisk og 147 000 
hængt til rundfisk, 14 000 er dels saltet i tønder eller kasser, dels solgt 
fersk, og 1000 er forbrugt af fiskerne selv (i Leka); hvad fiskerne i de 
øvrige herreder har forbrugt, er her ikke medtaget. 

Fisken gav 397 hl. dampmedicintran, 349 hl. lever tilovers til andre 
transorter, 1121 hl. rogn og 400 000 solgte hoveder. 



*) Skjønsmæssig anslaaet. 



Digitized by 



Google 



Beretning 

om skreifisket i søndre Trondhjems amt 1904. 

(Væ9entlig efter lensmændenes og opsynsbet jentenes opgaver). 



1. Bjørnør. Fisket dreves af 828 mand med 248 baade mod i 
1903 825 mand med 245 baade. Af baadene brugte 95 garn og 143 
line og snøre. Udbyttet blev 371 000 stkr. skrei, 450 hl. lever og 410 
hl. rogn mod i 1903 308 000 fisk. Gjennemsnitspriserne opgives til 
kr. 27.00 pr. 100 sløiet fisk, kr. 25.00 pr. hl. lever og kr. 40.00 pr. hl. 
rogn, hvorefter værdierne beregnes til kr. 100 170.00 for fisken, kr. 
11 250.00 for leveren og kr. 16 400.00 for rognen, tilsammen kr. 127 820.00 
mod i 1903 kr. 102 990.00. Gfennemsnitslotten blev kr. 154.00 mod i 
1903 kr. 125.00. Af leveren dampedes 138 hl., der gav 46 hl. medicin- 
tran, medens 312 hl. blev anvendt til andre transorter. Hele fiskepartiet 
blev saltet til klipfisk. Foruden det opgivne fiskeparti blev 6 000 fisk 
med lever og rogn forbrugt af fiskerne selv. Der mødte ingen kjøbe- 
fartøier. Fisket foregik mest fra midten af mars til udgangen af april- 
De vigtigste fiskevær var: 

Sæter med omegn 55 mand med 19 000. torsk 

Kamsøaunet 71 — „ 29 000 „ 

Buerø 68 — „ 32 000 „ 

Skjervø 65 — „ 27 000 „ 

Vik 50 — „ 21 000 „ 

Været med Almenningen 232 — „ 126 000 ,. 

2. Frøien. I hele herredet deltog i fisket 2 935 mand med 736 
baade, 200 mand med 42 skøiter og 70 mand med 1 dampskib og 7 
motorskøiter, ialt altsaa 3 205 mand mod i 1903 2 818 mand med 685 
baade, 18 skøiter, 1 dampskib og 1 motorskøite. Af baadene havde 13 
tilsammen 14 doryer, skøiterne havde ialt 77 og dampskibet og motor- 
skøiterne 28. 



Digitized by 



Google 



— 318 — 

Udrustningen var: 

Alene garn: 45 baade med 78 mand. 

„ line: 20 baade samt alle fartøierne med ialt 354 mand. 
„ snøre: 493 baade med 1 752 mand. 

Baade garn og andre redskaber: 67 baade med 576 mand. 
„ line og snøre: 111 baade med 445 mand. 

Den samlede fangst var ialt 2 850 000 stkr. skrei, som gav 3 300 
hl. lever, 2 820 hl. rogn og 2V2 million hoveder. Med garn toges 168 500, 
med line 456 000 og med snøre 2 225 500 fisk. I 1903 opfiskedes 
1718 000 stkr. Efter gjennemsnitspriser kr. 25.00 pr. 100 sløiet fisk, 
kr. 25.00 pr. hl. lever, kr. 35.00 pr. hl. rogn og kr. 0.80 pr. 100 hoveder 
bliver værdierne kr. 712 500.00 for fisken, kr. 82 500.00 for leveren, 
kr. 98 700.00 for rognen og kr. 20 000.00 for hovederne, tilsammen kr. 
913 700.00 mod i 1903 kr. 531 590.00. Gjennemsnitslotten bliver kr. 285.00 
mod i 1903 kr. 189.00. 

Af leverpartiet dampedes 2 940 hl. og gav 834 hl. medicintran, 
medens 360 hl. blev tilovers til anden tran. 

Af fiskepartiet blev 2 800 000 saltet til klipfisk, 20 000 saltet i 
tønder eller kasser, 10 000 hængt til rundfisk og 20 000 anvendt i fersk- 
fiskhandelen. Der fremmødte 92 kjøbefartøier med besætning 268 mand 
og drægtighed 2 092 tons. Intet menneskeliv gik tabt. 

For de større fiskevær opgives: 



Fiskeværet 


Antal 
fiskere 


Opfisket 

kvantum 

stkr. torsk 


Fisket faldt væsent- 
ligst i tiden 


Antal 
kjøbefartøier 


Mausund 

Bogø 

Sulen 

Voksvær 

Humlingsvær 

Kya 

Halten 

Froøerne 

Titran 


100 
49 

410 
40 

130 

496 

1 822 
1158 


80 000 

54 000 
362 000 

34 000 
137 700 
500 000 
648 300 

30 000 
1 004 000 


7»-'% 

V.-"/4 


12 
2 

4 
33 

41 


Tilsammen 


3 205 


2 850 000 




92 



Digitized by 



Google 



— 319 — 

Om fisket i Halten skriver opsynsbetj enten: 

„ Undertegnede tiltraadte reisen til Halten den 16de januar, ankom 
dersteds samme dags ettermiddag kl. 5. Der var allerede da ankommet 
4 snøre- og linebaade og 2 kjøbefartøier. 

Tilgangen af kjøbere og fiskere, hvoriblandt et større antal fisker- 
skøiter, foregik jevnt i januar og de første 8 dage af februar. Den 
utrygge, trange bavn s tillede store vanskeligheder med hensyn til far- 
tøiernes anbringelse. Opsynsbetj enten saa sig nødt til gjennem de ugentlige 
beretninger allerede den 5te februar at tilkjendegive vanskelighederne ved 
havneforholdene, hvorhos jeg i rapport af 19de januar advarede mod at 
søge Halten med uassurerede fartøier; alt for at forebygge en total 
overfyldning, der kunde have umuliggjort anløb af de postførende 
dampskibe. 

Af kjøbefartøier var tilstede 33, fiskeskøiter 26, logifartøier 16 samt 
1 redningsskøite, tilsammen 76 fartøier, et antal, man aldrig havde tænkt 
sig kunde finde ankerplads i Halten. Hvordan det vilde have seet ud, 
om orkanagtig storm af nord med høi sjø var indtraadt, er ikke godt 
at sige. 

I forbindelse hermed tillader jeg mig at fremholde, at yderligere 
udbedring af fortøiningsindretningerne paa havnen er nødvendig, da der. 
iaar henlaa fartøier paa flere steder, hvor ingen saadanne er anbragt. 
Nærmere udredning heraf vil blive sendt lodsoldermanden i Trondhjem. 

Styrken angives i detaljer saaledes: 

51 storgamsbaade med 294 mand 

7 smaagarnsbaade med 28 — ^2 mand 

96 line- og snørebaade med 375 mand 

26 skøiter (41 doryer) med 125 — %qq 

Tilsammen 822 mand. 

Lægges hertil kjøbefartøiernes besætninger 121 — 

blir den samlede st yrke 943 mand. 

Kjøbefartøiernes drægtighed udgjør 810 tons. 

Redningsskøiten tjenstgjorde i Halten fra 20de januar til Iste mars. 
En indsamling til denne har blandt fiskerne ogsaå iaar fundet sted. 
Skøitens virksomhed er skattet høit, men fiskerne ønsker tjenestetiden 
forandret til februar og mars maaned. 

Udbyttet af fisket var: 

Fisk i almindelige hundreder 628 300 

Rogn i hl 918.05 

Lever i hl 713 



Digitized by 



Google 



— 320 — 

Gjennemsnitspriser: 

Garnfisk pr. 100 kr. 34.00 

Line- og snørefisk pr. 100 „ 25.00 

Rogn pr. hl „ 20.00 

Lever pr. hl „ 18.00 

Hoder pr. 100 „ 0.60 

Bruttolotternes gjennemsnitlige størrelse beregnes efter det anførte- 
saaledes: 

a. Forgarnbaade: 

176 200 fisk k kr. 34.00 pr. 100 udgjør kr. 59 908.00* 

278.85 hl. rogn k kr. 20.00 „ 5 577.00- 

220.78 hl. lever k kr. 18.00 „ 3 974.04 

1 76 200 hoveder k kr. 0.60 pr. 100 „ 1 057.20 

kr. 70 516.24 
fordelt paa 322 mand udgjør kr. 218.99. 

b. Forline-ogsnørebaade: 
(Skøiterne indbefattet). 

440 800 fisk k kr. 25.00 udgjør kr. 110 200.00 

624.20 hl. rogn k kr. 20.00 „ 12 484.00 

481.22 hl. lever k kr. 18.00 „ 8 661.96 

440 800 hoveder k kr. 0.60 pr. 100 . . . „ 2 644.80 133 9Q0 7 ^ 

fordelt paa 500 mand, udgjør kr. 267.98. 



n 



c. Den off. prøvefangstbaad og baadfiskerne i 

Gimsan. 

11 300 fisk k kr. 25.00 pr. 100 kr. 2 825.00 

15 hl. rogn k kr. 20.00 „ 300.00 

11 hl. lever k kr. 18.00 „ 198.00 

11 300 hoveder k kr. 0.60 pr. 100 . . . . „ 67.80 3 390 ^ 

Totalu dbytte kr. 207 897.80 

Det bedste fiske foregik paa snøre og line, og de fleste garnfiskere- 
gik efterhaanden over til denne drift. 

Redskabstabet har været ubetydeligt. 
Antallet af sjøveirsdage udgjorde: 

Hele 23 dage 

Tildels 22 — 

Tilsammen 45 dage 
Heraf falder paa januar 4, paa februar 22. og paa mars 19. 



Digitized by 



Google 



— 321 — 

Fisket tog sin begyndelse i ugen fra V2 — "A med et ugeparti af 
48 000; senere paagik fisket nok saa jevnt indtil 8 %> dog bedst i ugen 
fra 6 /s — n /s med ugeparti paa 10B 000. 

Det gode resultat inaa i ikke ringe grad tilskrives den nogenlunde 
jevne tilgang paa ferskt agn, idet saadant blev tilført været ved vær- 
bestyrerens og opsynets forenede bestræbelser, dels ved postskibet, men 
væsentligst ved dampbaadene „Koral ;< og „Marie-Jarl u . 

Saalænge man kun bar ugentligt anløb af dåmpskib paa Halten, 
vil det være en værdig opgave for distriktets fiskeriselskaber, at bistaa 
med agnforsyningen til de fosenske fiskevær. En mindre dampbaad enga- 
geret udelukkende i denne gren af bedriften, vilde kun kunne tilfreds- 
stille det fornødne. 

Jeg tillader mig at henlede myndighedernes opmerksomhed pa& 
dette for fisket saa vigtige spørgsmaal. 

Udrustningen 

til fisket var den sedvanlige: 15 — 20 garn og 1500 — 2 000 angler lin& 
pr. mand; skøitefiskerne dog noget mere. 

Af storgarnsbaade var 24 aafjordsbaade med raaseil, 27 listerbaade 
med gaffelseil uden bom. Snøre- og linebaadene paa 2 nær aafjords- 
baade (6-aarede og 8-aarede), hvorhos linefisket iaar dyrkedes af £& 
dæksskøiter med 41 doryer. 

Anmeldelser 

om tvistigheder paa havet har i temmelig stort antal været indbragt 
for opsynet, specielt fra linefiskerne. 2 af disse anmeldelser er sendt 
fogderiet til mulig videre forføining, de øvrige er bilagt under tjenesten. 

Bøder for overtrædelse af fiskerilovene har ikke været ilagt. 

Den overfyldte havn gav anledning til flere mindre uregelmæssig* 
heder og kollisioner, de fleste er ordnede i mindelighed, kun 2 tilfælder 
har været indmeldt for vedkommende havnefoged. Af disse er et senere 
afgjort paa aastedet af opsynet, det andet tilfælde vil formentlig faa sin 
afgjørelse ved domstolen. 

Som havnetjenesten med den store tilgang paa fartøier og den utiU 
strækkelige havn nu arter sig, har denne krav paa „sin egen mand u , 
der vil være fuldt optaget af denne tjeneste, navnlig i januar, februar og 
første halvdel af mars. Da havnevæsenet, saavidt vides, sorterer under 
lodsvæsenet, forekommer det mig, at der bør stipuleres en passende godt- 
gjørelse for denne tjeneste (for eksempel 100 kr.), og at stedets lods natur- 
ligvis bør overdrages hvervet som havnebetjent. 



Digitized by 



Google 



— 322 — 

Moloen i Hundsundkjeilen bør i anstundende sommer eftersees 
af en sagkyndig, hvorhos jeg tillader mig at gjentage mine tidligere fore- 
stillinger om havneprojektets snarlige fuldbyrdelse. 

De sanitære forholde 

vil formentlig faa sin behandling i fiskerlægens indberetning, til hvilken 
jeg tillader mig at henvise. For opsynet har der i den sidste periode 
af fisket været fremholdt klager over urent drikkevand, specielt fra Hus- 
ken. I anledning heraf vil henvendelse ske til Fosens nskeriselskab om 
rensning i sommer af en del vandbasiner, hvorfra drikkevand tåges. 

Den af det nævnte selskab udsatte præmie fot 1 bedste behandling 
«.f fiskeriprodukter blev iaar anvendt under de sedvanlige former. Den 
udsatte præmie for prøvefiske paa ukjendt havstrækning blev derimod 
ikke anvendt, da dette fiske bør ske med garn og i et aar heldigt for 
dette redskab. 

Intet ulykkestilfælde indtraf under fisket. Opsynet afsluttede sin 
virksomhed den 5te april aften. 

Endelig tillader jeg mig at fremkomme med en kort bemerkning 
om polititjenesten paa land. 

Under et godt fiske foregaar fra mars maaneds begyndelse en ved- 
varende import af spirituosa. Enkelte individer af saavel skipper- som 
fiskerklassen gaar paa disse varer med en enestaaende graadighed og 
fortsætter i flere døgn, saalænge der findes noget tilbage af det indførte 
berusningsmiddel. Disse personer gaar ikke sjelden rent fra sans og 
samling og blir en plage, i enkelte tilfælder farlig for sine omgivelser. 
Opsynsbetjenten som politimand er for tiden ikke udstyret med hjælpe- 
midler til at gribe effektivt ind mod disse yderligheder. Ikke forefindes 
et rum til arrest, og ikke har man haandjern til sin raadighed. 

Blot den omstændighed, at det var bekjendt, at deslige midler var 
tilstede, vilde sandsynligvis hidføre en mindre, for ikke at sige: udelukke 
al anvendelse. 

Efter den erfaring jeg har fra det nu afsluttede fiske, tiltrænges 
disse hjælpemidler høilig, og jeg tillader mig at henstille, at Haltenopsynet 
Ted næste aars fiske udstyres med: 
2 par haandjern, 
1 rum indrettet til arrest. 

Til trods for disse uregelmæssigheder har ordensreglerne betræffende 
fiskeribedriften altid været udmerket overholdt. 



Frøien den 12te april 1904. 



Ærbødigst 
0. Oksvold." 



Digitized by 



Google 



— 323 — 

Om fisket i Titran beretter opsynsbetjenten : 

„Opsynstjenesten tiltraadtes den 27de januar sidstleden. Endda 
var ikke fremmede fiskere ankommen til stedet, men de fastboende fiskere 
havde i de dage allerede foretaget aarets første forsøg efter skrei. Nogen 
tyngde af fisk kunde endnu ikke formerkes tilstede, idet der kun fiskedes 
nogle faa skrei pr. baad pr. dag. 

Den 28de januar foregik de første udsætninger af torskegarn, hvilke 
garnsætninger blev trukket den 30te s. m., men fangstudbyttet blev gan- 
ske faa fisk, og kun samme resultat blev der af senere de paafølgende 
to uger foretagne garntrækninger, hvorfor ved midten af februar al garn- 
drift for stedet stilledes i bero, og garnfiskerne gik over til drift med 
snøre (dybsagn). 

I første uge af februar begyndte at komme tilstede en del frem- 
mede fiskere, og ved den tid begyndte snørefisket at kvikne noget til. 

Den 6te februar afholdtes valg paa fiskeritilsynsmænd og var da in- 
den opsynsdistriktet tilstede ca. 50 baadlag. 

I løbet af februar maaned ankom den større del af fiskeralmuen, 
saa der ved maanedens udgang var tilstede ca. 200 farkoster med hen- 
ved 850 mand. Dette tal øgedes senere lidt etterhvert, saa der ved 
midten af april vai* tilstede 260 fiskerfarkoster med ialt 1 056 mand. 
Desuden har der i meil em ti den for kortere fiskeforsøg nogle lag — sær- 
lig fra Bjørnsund og Kristianssund — været tilstede, men som igjen 
ganske snart vendte tilbage til sine hjemsteder for at fortsætte fiske 
dersteds. 

Ialt under fisketiden iaar har — for kortere eller længere tid — 
inden Titrans opsynsdistrikt været tilstede 281 fiskefarkoster med tilsam- 
men 1 158 mand. 

Aarets søgning til distriktet er saaledes det største, som har været 
siden opsyn for Titran blev anordnet og saaledes under fisket nøiagtig 
mandtal optaget. 

Af de for distriktet iaar bogførte farkoster var med line udrustet 
38 (hvoraf 20 var dæksfarkoster og 18 aabne farkoster) med tilsammen 
190 mand. Resten (hovedmassen) 243 farkoster — med tilsammen 968 
mand — drev for det meste fisket med snøre (dybsagn). 

De fleste dækslinefarkoster ankom hertil efter forud at have del- 
taget i aarets skreifiske for Halten. 

Fra sidste uge af februar fiskedes der daglig jevnt — om just slet 
ikke noget særlig høit. 

Fisket faldt bedst i sidste 2 uger af mars og første 2 uger af april. 

I første uge af april optog 3 baade drift med torskegarn, og gjorde 
da disse et par trækninger med bra resultat. 



Digitized by 



Google 



— 324 — 

I hele fisketiden iaar har veiret været rimeligt, saa fisket kunde 
foregaa mere daglig end tilfældet har været i de 3 foregaaende aar. 

Sjøveirsdagene under fisket iaar — ialt 47 — har fordelt sig 
saaledes : 

i februar: 11 hele, 6 tildels 
i mars: 5 „ 12 — 

i april: 11 * 2 — 

ialt 27 hele, 20 tildels = 47. 

Dette større antal sjøveirsdage er den væsentligste grund til, at 
udbyttet af fisket blev saa bra, som naaet, da der neppe iaar var saa- 
dan tyngde af fisk tilstede under land, som ifjor var tilfældet. 

Fisken, der ogsaa iaar var noget smaafaldende, har dog været mere 
fyldig end ifjor, og har ogsaa rogn- og leverudbyttet iaar — særlig for 
Jeveren — været langt større end ifjor, skjønt leverholdigheden heller 
ikke iaar kan betegnes bedre end noget under et middelsaar. 

Af kjøbefartøier var stedet iaar besøgt af ialt 41 — blandt disse 
var flere smaa farkoster — . Kjøbefartøiernes drægtighed tilsammen 774 
tons, og besætningen ialt 102 mand. Af kjøbefartøierne var 39 udeluk- 
kende udrustet for kjøb og saltning af fisk, medens 1 var udrustet baade 
for fiskesaltning og leverdampning, samt 1 udelukkende for leverdampning. 

Foruden de fremmødte kjøbefartøier har ogsaa iaar stedets 2 han- 
.delsmænd kjøbt og tilvirket fisk og fiskeprodukter. 

Den tilsyneladende mindre heldige ordning med fiskens indkjøb efter 
tal har ogsaa iaar udelukkende været benyttet. Det var dog at tragte 
.efter om alt salg og kjøb af fisk kunde foregaa efter vegt. 

Priserne har iaar varieret fra 35 til 23 kroner pr. 100 rundfisk, 
— gjennemsnitlig regnes sprisen at være 29 kroner pr. 100. — 

For lever betaltes fra 20 til 36 kroner pr. hl. — i sidste uge for 
mindre kvanta garnlever 40 kroner pr. hl. — gjennemsnitsprisen regnes 
34 kr. pr. hl. — Rognen, der først ved fiskets slut kom til salg, betaltes 
med 55 kroner pr. tønde. 

Fiskehovederne betaltes med 50 og 40 øre pr. 100, — gjennemsnit 
45 øre pr. 100. — Fiskets totalværdi ca. 300 000 kroner. % 

Fiskepartiet er ansat til 1 million, men tillagt det af de fastboende 
fiskere efter opsynstjenestens ophør opfiskede er vel partiet nogle faa 
tusinde fisk mere. 

Af dette parti er med garn opfisket ca. 4 000, med line ca. 135 000 
og med snøre (dybsagn) ca. 861 000. 

Det samlede parti er tilvirket til klipfisk. De fleste fremmede fiskere 
sælger sin fisk i fersk (rund) tilstand, medens de fastboende og enkelte 
af de tilreisende fiskere selv tilvirker og salter sin fisk, som først af- 
ihændes i tørret stand . 



Digitized by 



Google 



— 325 — 

Der udvandtes iaar 580 hl. rogn, 200 tønder dampmedicintran samt 
"260 hl. lever tilovers for anden tran. 

Fangstudbyttet pr. fiskerlag har iaar som altid faldt noget ujevnt, 

— dette saavel for line- som for snøredriften. Dette beror paa — for- 
iiden forskjelligartet ihærdighed under driften — ogsaa paa større eller 
mindre mangel paa daglig fersk agnsild. 

Agnmangel indtraf ikke iaar i videre følelig grad, ettersom stedets 
handelsmænd indkjøbte og fremskaffede den fornødne sild. Ialt er ivinter 
indkjøbt ca. 600 tasser fersk sild — for det meste af den ved Todals- 
fjorden pr. Kristianssund fangede smaasild, — pris kr. 9.00 pr. kasse. 
Adgangen til agnsilds indkjøb og fremskaffelse er lettet, siden telefon og 
regelmæssig dampskibsanløb blev tillagt stedet, og er det ikke at betvile, 
at dette — i forbindelse med vinterens gode veir — har havt den største 
betydning for og del i, at det forholdsvis gode udbytte af fisket er naaet 
for stedet iaar. 

For de fiskerlag, soni hele tiden deltog i fisket, varierer bruttolot- 
terne — for linefiskets vedkommende fra 200 til 700 kroner pr. mand, 

— gjennemsnitlig beregnet til kr. 250.00. For snøredriften varierer 
bruttolotterne fra 200 til 500, — gjennemsnitlig 300 kroner pr. mand. 

Den nævnte mindre torskegarnsdrift foretoges af fiskere, som ellers 
•deltog i snøredriften. De iaar naaede gjennemsnitslotter er større end i 
noget af de 3 foregaaende aar. 

Redskabstabet har iaar været af forholdsvis mindre betydning. 

Til sammenligning hidsættes følgende tabel over deltagelsen i og 
udbyttet af fisket i de 4 aar, opsyn har været anordnet i Titran: 



Aar 



Antal 



m 




•* 


•*-» 




a> 


00 






O 




9 


•a 






« 


x 


«H 


SR 


4> 


0) 
M 
ta 


G 


O 

•*-3 


£ 




tt 



Fiskets udbytte 



o 

9 



Gjennemsnitspriser 



J4 


G 




BO 

CC 


O 


> 


8 

i-H 


s 


2 


Jh 


t- 




04 


Ph 


^ 



OKI ft* 

82; 

»-^ o 



c o 

s s 



a 

•a 
a 

G 
< 



1901.. 
1902.. 
1903.. 
1904.. 



195 
202 
254 
281 



876 

934 

1067 

1158 



66 

69 

103 

102 



Stkr. 
301500 
600 000 
670 000 
1004 000! 



Hl. 
325 



Hl. Td. 
825 

285| 700 

145| 110! 14 

i 

580i 2601200 



Kr. 

29.oo 
29.oo 
25.oo 
29.oo 



Kr. 

32.oo 

43.oo 
40.oo 
55.00 



Kr. 

13.oo 
13.oo 
30.oo 
34.oo 



Kr. 

0.70 
0.56 
0.65 
0.46 



Kr. 

/ 200.00 
\ HO.oo 

221.oo 

180.00 

' 250.oo 
300.oo 



Garn 
Snøre 



Line 
8nøre 



Som heraf vil sees har søgningen saavelsom udbyttet tiltaget for 
hvert af disse 4 aar. 



Digitized by 



Google 



— 326 — 

Omkring den 16de april begyndte fisket at tåge merkbart af, og 
fremmede fiskere, som hjemme enten har laksefiske eller jordbrug at passe, 
gjorde sig da klar for hjemreise, og omkring den 21de var de fleste 
fremmede fiskedag afreist eller klare at afreise. 

Glædeligvis gik heller ikke iaar noget menneskeliv tabt under 
fisket. 

Med hensyn til ordenen — saavel paa sjø som paa land — er 
kun godt at sige. Dette er saa meget mere tilfredsstillende, som der 
ellers samtidig med almuens tiltagen og derved ogsaa fiskeredskabernes 
øgen — gjerne vil opstaa flere og flere ulemper og forstyrrelser. 

Vistnok forekom iaar enkelte klagemaal, men disse var altid af 
mindre omfang, og blev de altid ved min bistand bragt til afgjørelse ved 
mindelig overenskomst. ■ 

Af de fremsatte besværinger var der saaledes ingen, som blev gjen- 
stand for retslig behandling eller bøder. 

Paa havnen var saavel med hensyn til forhaling af kjøbefartøier 
som forøvrigt en god orden. 

Sundhedstilstanden blandt fiskeralmuen var i sin almindelighed god. 
Dog forekom enkelte tilfælder (saasom lungebetændelse m. v.), der til- 
trængte snarlig lægebehandling. Dette i forbindelse med, at der under 
et fiske — og da ikke mindst skreifisket — forekommer mindre beska- 
digelser (saasom rift i hænder og fingre m. v.), der uden lægebehandling 
og under stadigt arbeide med fisk og salt — lettelig bliver til onder, 
som i dage- ja uge-vis hindrer vedkommende i sin bedrift, — har be- 
virket, at der blandt fiskeralmuen er opstaaet et sterkt krav om under 
fisketiden her at faa ansat egen læge paa stedet, og hvortil fiskerne selv 
er villige til at bidrage med en aarlig afgift pr. mand. Herom er af 
fiskerne iaar indsendt et til amtmanden i Søndre Trondhjems amt stilet 
andragende. 

Det var at ønske, at den af fiskerne saaledes attraaede lægeordning 
kom istand allerede til næste aars skreifiske for Titran, da den nuvæ- 
rende ordning med lægeforholdet dersteds ikke kan ansees for fuldt til- 
fredsstillende. 

Redningsskøiten „Stavang$r u har ogsaa iaar under hele skreifisket 
været stationeret i Titran. Blandt fiskerne er der adskillig interesse for 
redningsskøiten og dens virke. En til indtægt for redningsselskabet af- 
holdt udlodning (bazar) indbragte netto kr. 255.97, som af Titrans red- 
ningsskreds' bestyrelse vil blive indsendt til rette vedkommende. 

Den af fiskerne i 1901 vedtagne og ved opsynets foranstaltning 
iverksatte ordning med fælles udrorstid om morgenen bibeholdtes ogsaa 
iaar, og den saaledes vedtagne udrorstid blev af mig for hver tid paa 
forhaand fastsatte klokkeslet signaliseret fra signalstationen paa land. 



Digitized by 



Google 



— 327 — 

Med denne ordning saavel som med opsynets tilstedeværelse ellers hørtes 
kun almindelig tilfredshed blandt al muen. 

Af tilreisende, som gjerne under fiskerierne indfinder sig for at 
spekulere i fiskernes fortjeneste, har der iaar været forholdsvis faa til- 
stede, dog har endel „skræppekarle u indfundet sig. Det er dog iaar 
ikke konstateret noget tilfælde af foregaaet ulovlig handel. 

Polititjenesten paa land har optaget en større del af min tjeneste- 
tid — bl. a. ved og under de 4 ganges ugentlig dampskibsanløb, som 
stedet har, at være tilstede ved dampskibenes ekspedition, hvor masser 
af folk som oftest strømmer til, og hvor ulemper lettelig kunde opstaa. 

Fogden i Fosen har ogsaa iaar hidsendt endel sager til fortsat 
etterforskning hos herliggende fiskere. 

Indsamling af oplysninger om fisket m. v., de ugentlige beretninger, 
samt arbeidet med tabte og bjergede fiskeredskaber har optaget en 
forholdsvis større daglig arbeidstid. 

Min daglige tjeneste vårede fra før fiskernes udrykning om morge- 
nen og — som oftest — til seneste kveld. 

Opsynstjenesten afsluttedes den 21de april, og efter 2 dages an- 
vendelse til ordning og nedpakning af baadmerkerne m. v. afreiste jeg 
fra Titran den 25de næstefter. 



Frøien den 30te april 1905. 



Ærbødigst 

B. Dr ag sn ess. 



3. Hitteren. Her deltog i fisket 172 mand med 50 baade mod i 
1903 204 mand med 54 baade og 2 skøiter. 24 baade brugte line og 
26 snøre. Ddbyttet blev 144 000 stkr. torsk, 236 hl. lever, 227 hl. rogn 
og ca. 100 000 hoveder mod i 1903 31300 fisk. Paa line toges 60 000 
og med snøre 84 000. Gjennemsnitspriserne opgives til kr. 24.00 pr. 100 
sløiet fisk, kr. 25.00 pr. hl. lever, kr. 48.00 pr. hl. rogn og kr. 0.50 pr. 
100 hoveder, og efter dette beregnes værdierne til kr. 34 560.00 for fisken, 
kr. 5 900.00 for leveren, kr. 10 896.00 for rognen og kr. 500.00 for 
hovederne, tilsammen kr. 51856.00 mod i 1903 kr. 8 831.00. Gjennem- 
snitslotten blev kr. 301.00 mod i 1903 kr. 43.00. 

Af leverpartiet blev 60 hl. dampet og gav 17 hl. medicintran, medens 
176 hl. anvendtes til andre sorter tran. Hele fiskepartiet saltedes til 
klipfisk. Ingen kjøbefartøier. 

De anvendte fiskevær var: 

Bispøerne med 100 mand, 84 000 fisk og fisketid 4 /a — 7* 

Kværnvær „ 72 — 60 000 — *— 26 / 2 — 7* 

28 



Digitized by 



Google 



— 328 — 

Følgende tabel viser deltagelsen og udbyttet for herrederne i 1904 
samt for det hele aiht i de sidste 10 aar: 



' 


Antal 
fiskere 


Fordelt paa antal 


Udbyttet 






Herrederne 


© 
ce 

CS 

W 


Pl 


& © 


I stykker 
skrei 


I penge 
kr. 


Omtrentl. » u 

© © 

gjennem-! jo •§ 

snitalot j r?t. 
Le & 
kr. | 


Bjørnør 

Frøien 


828 

3 205 

172 


248 

736 

50 


49 1 ) 


1 


371000 

2 850 000 

144 000 


127 820 

913 700 

51856 


154 
285 
301 


92 


Hitteren 




Ialt 1904 

„ 1903 

„ 1902 

» 1^01 

„ 1900 

„ 1899 

„ 1898 

„ 1897 

» 18»8 

n 1895 


4 205 
3 847 
3 577 
3 527 

2 985 

3 318 
3 663 
3 233 

2 852 

3 074 


1034 


49 


1 


3 365 000 
2 057 300 
2 067 500 
1 341 600 
1560 000 
1200 000 
1809000 
1588 000 
1711600 
959 600 


1 093 376 
643411 
657 361 
483 608 
657 453 

425 385 

426 022 
353297 
458 607 
189 308 




92 
67 
63 
52 
56 



Det vil heraf sees, at udbyttet for dette amt i 1904 maa kaldes 
særdeles godt. Af fiskepartiet saltedes 3 315 000 stkr. til klipfisk, 20 000 
saltedes i tønder eller kasser, 20 000 anvendtes i ferskfiskhandelen og 
10 000 hængtes til rundfisk. Fiskernes eget forbrug er ikke medtaget 

Fisken gav 897 bl. damprnedicintran, 848 hl. lever tilovers til andre 
transorter, 3 457 hl. rogn og 2.6 mill. solgte hoveder. 



J ) Heraf 7 med motor. 



Digitized by 



Google 



— 329 — 



O 



0) 



fl 

o5 

Sm 

o 

ti 

© 

fl 



to 2 

i* 

<D o 

CQ +» 

<D 

t» 

co 
O 



bo 

s 

fl 



• *-% 


a> 


> 

fl 




^ 


bc 


o 


o 


Oi 




i—i 


u 




<D 


fl 


rd 


<p 


a 


** 


j* 


03 


co 


03 


TS 


> 


a> 




u 






t-> 




0> 


<D 


nd 


t* 


bo 

o 




<tH 


00 






© 


fe 


t-. 




Sl 




S 




*T3 




t-i 




O 




fc 




• ~* 




-+J 




0? 




^ 




00 




cfl 








0> 




s-4 




»M 




co 




CD 




T3 




fl 




0> 
OS 


K 


a 




W) 


•^ 


fl 


,« 


«1 


bi 



o 


0) 

g 


J8^aOQ 






1 1 


1 


1 


* 1 


o, 




9pA«H 


1 1 1 1 - 1 


1— 1 












rH CM O CC 


co 


c* 




® w 


ptrejq; 




1 


Ol co -^ *- 

CC 


o 


o 




^J 


















1—1 




i' 








co •*« oi «c 


co 


1^ 




9pB«S 




1 






t-t cc 

r— 


co 


1— 1 
co 






^t 






o 


.s 


X 


-* 




0) 

fl 

00 


piren 




O 


1 


1 


iC 


1-H 


04 
Ol 




ap««g 




<r 


1 


1 


co en 

1—1 


Ol 


s 








Ol 


CC 


o 


CO 




o 






Pubk 




3 


-^ 


* c 

CC 


»c 


J 1 


1 


1— 1 
oo 


ee 
a 

a> 


fl 

3 


















i-H 


apTreg; 




s 

r— 


CO »c 

oo ri 


l> 


1 


1 


F» 
Ol 


g 


pu«K 




x 

CC 


Ol 1 


1 


1 


1 


Ol 

Oi 


«w 


o 


QptfBfl 




cc 


CO I 


1 


1 


1 


Ol 

1— ( 








CC 


l> 


t^i 




CM 




co 


a» 
3 


% 

<D 

00 


puBK 




l- 




v* 


»— 


oq 


1 


co 
i— i 


J9^JOQ 




©3 

CC 


o 


1 « 


^* 


ac 


1 


9 




i«;«v 




c 




Ol 


Ol 


■^t 


1 


c* 

1-0 








CC 


o 










00 




""i 


puBK 




CC 


- 1 


1 


1 


1 


co 
co 




00 

a, 
























os 


»c 










*t 




je&OQ 




~ 




1 


1 


1 


1 


Ol 




S 








































ai 


m«v 




oe 

r— 


~ 1 


1 


1 


1 


Od 

1— 1 










r— 


OJ 


c 


o: 


co 


iQ 




aeqB^spa.i sSbjs 




1 


03 


CC 


^ 


1- 
cc 


5 


r-t 


s 


aåinef^saoj 




1 


















«<t 






Ol 


c 


00 


r* 


OD 


8.iøuspuB«n 




Ol 


1 


1 


IÆ 


cc 


r-t 
r-t 


81 






4 


Ol 


CR 


■* 


CC 




»o 


CC 






CC 


r- 


CC 


1— 




r* 


«*1 


aaiq; 




o: 


■*t 


CC 


iC 




1 


Ol 


2 


















Ol 




. 


















UJttf) 




oe 

CC 


Ol 


1 


1 


1 


1 


Ol 

o> 






CC 


r^ 




cc 


iC 


f— i 


s 


*c 




« 


t* 


iC 


%c 


cc 


Ol 


c 




c 


^ 


CC 


CC 


CC 


*o 


t* 


8 




F— 












CO 






















s 














aS 




a 














<-H 




<H 


















fl 
















5 


0) 














.* 


« 






























is ! 


%> 














93 


O 














TJ 














. 


05 

fl 

en 

a. 
O 


t! 














§ 

oe 
an 

fl 

.2 

"-3 

00 


-c" 

C 


9 


f 


p 1 

a 


• 1 
> 7 


> fl 
; o 

5 




x 




" c 


1 « 


5 5 


; c 


> 8 








« 




ti 


1 -« 


J JDE 


1 .Se 


; > 





o 



W 



Digitized by 



Google 



— 330 — 



i-4 



W) 

o 
o 

æ 
s 



ja 



3 

*© 

£ 




Digitized by 



Google 



— 331 - 



TS 
S 

a 

00 

2 








1 

O 13 






















• *■• c 


















Ss* 


















§ £ g 
a .o 


£ 


© c 


e 


c 
c 


c 


S 




C v t! 


M 




a 


-<t 


Ol 


cc 


r~* 




1* & 




»o CO ■** 


i- a 

Ol i- 


a 




a * 3 


















00 "* 


















• *- 




















© .2 

5 TSL 




1 


i 


1 


Ol 


QC 


i 


s 




W 45 




















T3 






















































(V 


















^ 


















06 


















CC 


















0) 


















-M 


















OC 




«<*«*«»« 




*d 


















ey 




»o 


"* »o 


u» 


"* • 


•o 






,o 




1 


1 


1 


1 


1 






q 




^« 89 09 01 .09 




a» 






" s 


" S 


53 


* a 


0»« 




fc •* 


















cv •*- 

7£ 




c 
c 


å 


e 


c 
e 


c 
c 


© 
o 




£3 


Å 


r-i i— 


i— 


C 


1— 


i-i 




o»-< 
















W *: 
















CV 
09 

•c 


a. 
















6,2 




C 

c 


e 
c 


§ 


å 


§ 


o 
o 


£ 

M 


1 


C 


QC 


»c 


3 


-<* 


£ 


















"2 


















oe 


















6 


cv j- 




c 
c 


§ 


e 


e 
c 


§ 


§ 


cv 

c 
c 
<v 




M 


Ol 

CC 


OJ 


C 
CC 


Ol 


Ol 


sl 


'& 




















3 


















* "-s 




c 


o 


© 


e 


CM 


«o 




18-8 


J4 


e 
CC 


«a 
CC 


t£ 


a 
CC 


c 
CC 






H- - 




CM 


Ol 


oi 


Ol 


Ol 


Ol 




^ 


















& 










































'c 


« 














0) 




X 




















e 
















•2 




w 
















» 




& 
















3 




C 
















ar. 




or 
















C 




g 
















s> 




a 
















co 




£ 
















CX 

O 




PC 

fe 

c 

•a 





















c 
c 

or 
or 

C 
# e 

# o 


1 

c 

c 


1 


I 

a 

s 


c 

a 
"i 


i 








*£ 


c 


a 


5 


c 


« 








W 


w 


«< 


ac 


5? 


> 







& 



bo 
o 



00 



CC 



3 




s 




► 




& 




G 




+* 




£ 


cv 


q 


u 


%-. 


0) 




> 


t- 


CO 


tø 




os 


+-> 




cv 




t? 


•c 


t-: 


cv 


fc* 


J* 


cv 


00 


>. 


CC 





i3 5 



o 

CV 00 



Digitized by 



Google 



— 232 — 



Det hele fiskeparti, 3 622 000 stkr., blev saltet til klipfisk. Af lever- 
partiet, 3 942 hl. blev 3 090 dampet til 773 hl. medicintran, medens 852 
hl. blev tilovers til andre sorter tran. 

Nordmøre er delt i efternævnte opsynsdistrikter : 

1. Nordsmølen 

2. Vestsmølen > Omfatter Smølen og Edø herreder. 

3. Sørøerne 

4. Grip, omfattende Grip, Kristianssund, Brunsvig, ileldalsholmen, 
Sveggen, Øksen vaag og Røeggen. 

5. Honningsø, omfattende dele af Bremsnæs og Kornstad herreder. 

6. A a r s b o g, omfattende resten af Kornstad herred. 

Fiskevær med over 100 mand var: 
Hopen med 153 fiskere og fangst 107 000 stkr. skrei 



Veiholmen 

Bratvær og Koldholmen 

Dyrnæs — Raaket 

Lyngvær og Hallarø . . . 

Ringsø og Spilvalen 

Odden 

Kristianssund 

Grip 

Honningsø m. fl. steder 
Lillesandø 



396 
157 
270 
211 
213 
232 
402 
385 
284 
138 



132 000 
96 000 
197 000 
243 700 
185 400 
167 000 
996 000 
385 000 
270 700 
91300 



Ingen fisker omkom ved ulykkeshændelse under fisket. 

Til sammenligning hidsættes antal fiskere og det opnaaede udbytte 
i de sid ste 10 aar: 





Aiital fiskere 


Udbyttet i 


Aar 


Stkr. torsk 


Penge, kroner 


1904 


3 706 

4 027 
3 668 
3 169 
3 146 
3 002 
3 714 
3 664 

3 702 

4 284 


3 622 600 
3 461400 
2 866 600 
1 527 000 
1 508 900 

1 528 750 

2 092 000 
2 768 000 

2 505 000 

3 072 000 


1 100 751 


1903 


894 184 


1902 


811220 


1901 


513 943 


1900 


627 356 


1899 


448 787 


1898 


436 532 


1897 


558 873 


1896 


610 335 


1895 


548 238 



Digitized by 



Google 



— 333 — 



U 
JD 

es 



O 





a> 


*4 







ir* 


> 






bo 


CD 




$*< 


cu 


T5 




o 


o 


CD 




«M 


93 

<v 


S 




•c 


fl 

ct> 


CS 




<D 

TS 


c 

0) 


03 


tø 

c 


t>0 

C/} 


(V 

o, 

00 

S 


a 

cd 
«fe 


^M 


l-H 


o 


ry{ 


c 

1 » 




o 


> 


<D 


C/} 

s 

o 


»3 

fl 
0) 


U 
<D 


<D 


« 


•T3 

fl 
8 


<2 


M 


•^H 


s 


co 






00 


c3 




+3 


fl 
co 


T3 




M 
co 


u 
co 

03 


co 

£ 
o 



cd 

a 

Oj 

bo 

o 



a 

co 

CD 



CD 
CP 



CD 

su, 



o 



cd 



CD 






CD 






: Sg 

«H 3 


je.CaoQ 


O O »C O U5 

rf Tf "* Ol i-H 


' o 
co 

~Ol" 


apABH 


oi co os t^ co 

Ol CM CO i-H 


cC 
ctf 

Cm 

a» 

«5 

, «e 

i 

«H 
CC 

0) 

A 


o " 


PUBH 


"t CO O Oi ^ 
Ol t>« CO t>« 00 

^ ~4 Ol Ol co 


o 

i-H 


apBBg 


O 00 Ol 00 

01 co co »o *<* 


00 
00 


CO 

u 

Q 
fl 
OD 


PUBH 


1 1 1 S l'g 


apu^g 


111*1 


Oi 


CO 

fl 

3 


pu«H 


o 


) 

' 1 

1 1 


Ol 


8 

^1 


| Ol 
Ol 


9pBBQ; 


er. 


2 1 


§ 


co 


e 

C8 

o 


pu«K 


§ § 1 1 1 


1 


epBBg 


Ol CM 1 


1 


1 


i^ 


6 

JA 
00. 


pUBH 


1 


"^ co — 

i-H t^ >C 


00 
Ol 


CO 
CO 
Ol 


.l9A.IOd 


1 


x o o 
co »c 


00 


I 


I«)uy 


1 


05 


Oi »o t*< 

Ol 


! 


'a) 

JD 

'jA 

00 
Ph 

s 

cd 

Q 


puBK 


OJ 


o - 


1 


1 


co 


JfJ^JOQ 


lO X 00 

00 Ol I 1 


Oi 

i-H 


t«;u\r 


oi »© O 1 

co *-« 1 


1 1 l> - 

1 1 -* 


<u 

03 

r3 
co 

JA 
en 

CC 

«H 

rt 
u> 

CO 

P 




rf CO O Oi i-i 
oi oi co r* co 

^ CO Ol Ol co 


H 

co 

i-H 


ajønspuuBH 


1 1 1 S 1 


Ol 


auji 


IQ T* ^ ~ 

CO 00 co »c 
Ol »- 


00 
s Ol 

1— 1 


co 
CO 


ru«£) 


c 
o 


c 
o 


! 1 


1 


1 


5 

Ol 


'fl 

fl 

oe 


a 

Ol 


t» ^ Ol Oi 
Ol Oi op »o 

lO T|i ^ ^ 


•** 

Ol 
Ol 






JA 

B ' 

CC 

s 


c 
a 

< 


G 


1 

1 


ca 


. T3 
06 

w 

fl 

w 


4-) 

le 

1— 1 



M ff 

fl 
fl 



Digitized by 



Google 



— 334 — 



O 



! i 

O 



^ 
rs 

& 






c 



so 



-2 c « 



5* 



bo 

o 

© 

bx> 

c 
8 



0) 

-4-» 



3^ 



£ 

T3 



Cl 

Q 
00 



a 
3 



e 



5 ^ *• 



»c o 

^* co 

Oi 

9 



O 

O 

r* *0 

»o o 

o ^ 



2 g;g 

»o co ' o 



I 



8 8 

CO CO 
Ol co 



co o 

oi o 

OS IC 

(M CO 



o 
o 

OS 

co 



© 00 

os os 



co 
co 



co 



s i 

o os 
ao os 



8 8 

i-t kO 



8 



8 

O 



8 



O 

co 
co 



o 
co 



o 
o 
co 



8 

Ol 



© 
oi 
co 



o 

s 



§ 



©5 co 



y 

rC 

g 



*£ 



a. 
O 



8 



§© 
o 
o 

,-H O 

co »o 
Ol co 



e 
es 
00 



o 

1—1 

co 



O ' o 



5? 8 

Ol Ol 



»o 00 I co 
co o ~~ 
~ Ol 



00 

os 

Ol co 



8 S 

Ol Ol 



8 



io •** ; co 
Ol co 



CO © 
Ol Ol 



3 S3 

n w 



Digitized by 



Google 



— 335 






ff JO ~ 

°-5 o 



0) 0) 

M 42 



.3 



s 
s 



o 

C 
cg 

s 

eo 
co 



f- -* 



£8 



2 * 



&2 

o . 

«fe. 



&2 



3 



B * 



X 

5 






sas 



co 

ti r* <M 



I I i I 



I I 



8 S" 



o 

co 



§ s 






CO CO CO 



Ol 



S o=, 






& 






Jtf 

CC 

CC 



&C 
o 



CC 



O 

S 

to 

o 



Digitized by 



Google 



— 336 — 

Hele fiskepartiet tilvirkedes til klipfisk. Af leverpartiei blev 1 028 
hl. dampet og g&v 324 hl. medicintran, medens 285 hl. blev tilovers til 
andre sorter tran. I Sandø distrikt omkom 1 mand. 

Fiskevær med over 100 mand var: 

Garsen og Rinderø med 264 mand og 108 000 fisk 

Ona- Husø „ 293 — - 150 000 „ 

Harø „ 153 — - 75 000 „ 

Bjørnsund „ 443 — - 321 000 „ 

Bud „ 482 — - 243 600 „ 

Mahle og Vikene „ 238 — - 134 000 „ 

Storholm, Julshavn, Hestholm og Teist- 

klub „ 221 — - 144 000 „ 



Til sammenligning hidsættes fiskeres antal samt udbyttet for de 
sidste 10 aar: 





Antal 
fiskere 


Udbyttet i 


Aar 


stykker torsk 


penge, kroner 


1904 


2 241 
2 241 
2 019 
1927 
1772 
1864 
1879 
1893 
1594 
1767 


1 240 600 
1 494 000 
1 100 800 

864 100 
1 342 450 
1 023 700 
1 236 000 
1 412 000 

929 000 
1 284 000 


442 038 


1903 


472 900 


1902 


421 451 


1901 


357 679 


1900 


596 645 


1899 


372 615 


1898 


277 793 


1897 


310 029 


1896 


281 363 


1895 


291 512 







Digitized by 



Google 



- 337 — 







a 




^ 


Cm 




o 






o> 


<u 




•^t 


2 




<D 


a 




U 


*-C* 




T®. 


a» 


tø 

c 


s 

ti 


so 

a 

Pl 


^* 


>a 


o 


c 


co 


9 




•^H 


00 
0) 


u 


+3 


fl 


<D 


0) 


fl 


B 


cS 




•^H 


a 




<D 


<x> 




Sh 


~* 




^J 


u 
<x> 




CO 


«5 

0) 




£ 


to 




o 


fl 









I Cfl 


CM 




«H 




CC 


©i 


1 ^f 


b. 
o 


c ; aaAaod 


I co — 


1 


CC 


> i£5 


1 


1^ 


i-H "^fl 
©1 , ^ 


» 


es 


i-l © 




5 


CO 




Oi 


CC 


00 


^* ' epA*H 


CM i- 


1 


CM 


1 


^ 


o 


©1 








O cc 












^-| 


CC 








© c 












CC 


t^ 




<« es 


PUTBTC 


lO CC 


1 


1 


1 


1 


1 


CC 


i-H 




O M 


9p««a 


, Oi CC 

1 


1 


1 


1 


1 


1 


O CC 
-* ©1 


CO 

bl 

fl 


pu«K 


1 © 


1 


CC 

oe 




1 


©1 


00 
CM 


s 




1 «* 




£ 


O 




»c 


I> CM 




CC 


eptj^a 


1 1 *c 

1 


1 


i— l 




i© 


X 






%c 




©1 


r* 




o 


t^ 1 »-H 




0» 

fl 

3 


puBK 




1 


©i 






»© 

1— 1 


©1 — • 
CC 

i© Oi 




^ 




5 


i-H 




00 


CC 


8pu«g 




1 


CM 




©1 




a 


A 




























r» 


CC 


CC 




Cft 




00 


5 


fl 


paBjtf 


1 a 


o 

CC 


CC 

1— 


i-n 
i— i 




i-H 


1 1 ^ 

1 CC 


^J 


5 
















1 


«fl 
Cm 

2 

P 


9piswa: 


CC 


5 


© 


o 
©1 




^ 


1 


3 

1—1 






"t CC 
CM 0C 


cc 


s 




CC 


CO 


CC 


8 




pu«K 


CC 


CC 


1— 




©1 






©1 




bl 






















<D 






















Oi h- 




c 


-*f 


1— < 


i-H 


©1 


^ 






J9Å\lO(I 


CO C 

i-H f— 


CC 


©1 


o 

1— 










02 
























^ c 


iG 


CC 


o 


x 


IQ 


1—1 1 t"» 






IB^ay 


« 


CC 


1— 


i-H 


CC 




CC 
i-H 








CC 


©1 


— 


co 


x 


X 


Tf i 00 






paBK 


1 M 


CC 


1— 




35 




I> 00 

~* 1 00 




oi 




CC 


CC 


"« 


1-4 


iC 




-v 


o 




J9AJ0(I 


1 - 


CM 






Oi 


1 


\o 


Oi 

©1 




s 






































CC 

p 


IB^uy 


1 * 


CC 


©1 


•H 


i 


©1 


©1 






•iaq^jjspaj s5«[s 


co cc 

CO C 


i— 
CC 


1 


1 






i— « 1 i-H 
i—l ^H 


s 


eåindfrpjoj 


*o CC 




1 


1 


1 


1 


00 t» 

i- 4 




»c 


or 


CC 


t^ 




t» 


oo 


.-* 


0) 


eaøuspuHHH 


1 »e 

1 CM 


CC 


oe 


"^ 


1 


CO 

©1 


©1 


Oi 


<u 
























Tt 


_ 


a 


r*- 


CC 


r* 


h-> 


s 


cfl 




i o 


CC 


ar 


•H 


c 


00 


1© 


aajrj 


1 ^ 


© 


CC 


©1 


oe 


r-l 


co 


CC 
















1 ©i 


kl 




































i P 


uj«o 


i s 


CC 

CC 


CC 
CC 

i— 


CC 

-^ 
i-H 


5 


2 


1 


co 

00 




^ 


co »c 




i— 


s 

co 


a 


CO 


CC 


co 




fl 

03 


co t^ 
lO c 


i— 


a 


5 


05 
00 


OS 




s 


r - 














»© 




















■*- 












































CC 






















M 














^ 






















u 






















CP 

> 




3 


5 
5 






p 


co 


£ 


fl 
22 


! 


Ti 
fl 

d Sd 


fl 

S 

CC 

a 


> 

73 


s 

2 






§ a 




r 


o 


e« 


o 


cd 








CG 


* 


s= 


P5 


« 


<J 


« 


w 





a> 

TJ 
CQ 
CC 

-2 
© 

o 

B 



te 
o 



CD 

K 



Digitized by 



Google 



— 338 



3 

o 



o >o 
i— "t 
o »c 

co i*- 

kO 



s 

Ol 



^ Ol ^ 

« | S 



CO 



cc I r^ 

Oi , t^ 
° ^ 



g 3 

W^ 



§ 



3 



O? CO 
Ol ~ 



CO 
kO 

r» 



8 S 



00 

kO 



co 

Oi 



c 



8 

co 

00 



O 

»o 



~* o 

CO (M 

i-i CO 

i-i X ^H 






.O 



g s 



co 

00 



o 
»o 

Ol 
Ol 



co 



3 00 

*H CO 

Ol -<* 

Ol 



« > *5 

*o *® *** 

CC 'O' 



8 

CO 

5 



o 

CO 

os 



o 

s 



k» 

»0 
Ol 



o 
kO 
oa 
t>» co 

kO Ol 



S 



»o 

co 



2 

Ol 



CO tO © 
"f Ol CO 

l-t O* *H 



co o »e o 
co oo co »c 

k© Ol 



U 
8 

> 

bo 

o 

cp 
bo 






C 



5:2 



»o »o o 

CO ^ CO 

~* Ol i-i 



oo o 



sp 8 i 

Ol CO ~* 



Ol 

o: 

CO 



t^ co 

O go 
»— • cO 



CT> 

kQ 

co 



kc 

s 

01 



60 

c 



T3 



1 



Q 
0Q 



E 



1* 

^ q 






00 00 o 

01 "* 



8 

iO 

co 



t>» o co 
co f-i i ^ 



8 



on co 
o co 



CO kO CO i-i 

ie oi 



8 



CO 00 IQ 
Ol O CO 



IQ 
CO 



-<* co 



Ol o 

f-i Ol i-i 



co 



8 

o 

kO 
00 
k© 



^ o 

Ol 



2 



S 



s 



os 

00 
Ol 









5 



^3 

§ 

05 



Q 2 S) 
hi w *? 



W J3 



OD * 

o '3 
« < 



6C 



I 



Digitized by 



Google 



— 339 — 



13 

a 

es 
S 



£ 



a 
i 





O TJ 






















nem- 
brutt 
man 




o 
© 


o 
c 


o 
c 


S 


o 


% 


å 


§ 


u 




«* 


»c 


OS 


U5 


oc 


»c 


s 


c 


. . .! 


J* 


^ 


iG 




l> 


00 


co 


t~ 


5 .SP S. 


. 












CM 




*— • 


*•"* •-!} 




















°1» 






















09 






















i '"* 






















«> .2 






















x> s 




1 


1 


1 


1 


1 






1 




o -e 




1 


1 


1 


1 


1 


1 


i 


1 




•<-^ H 






















* i 






















TJ 












































« 






















^ 






















» 






















«fl 






















0) 












































M 








MM» 


M 




TJ 




^f ff -< 






* **-• 


* 


^ 


co 

J=> 




1 


1 


33 

i 


S? 


» 

i 


1 


5 

i 


06 
1 




fl 




1 1 1 1 1 i 1 1 

08 et n oa oa eoeoei 




0> 




ih 


* 8 


rt 


*-" 


ih 


•o 


* 


"" 8 




eder 
100 
kr. 


ti 


o 
o 


© 
c 


o 
o 


§ 


o 
© 


§ 


e 
© 


o 
o 




£ . *3 


pM 




















3 ^ * 




















1 CD 


W cu 




















&3 
o . 




c 
c 


c 
a 


s 


§ 


o 
© 


§ 


o 
c 


§ 


1 w 

i u 


il 


S 


CC 

CM 


5 


co 


« 


3 


CC 


© 


1 » 






















"** 






















"2 






















i on 






















fl 






c 


c 


c 


e 


c 


c 


å 


o 


O» j5 




c 


c 


c 


o 


c 


e 


© 


> 


*• 


»C 


iC. 


iG 


C 


+* 


Ol 


^ 


S" 


! o 




^ 


CM 


cc 


CC 


Tf 


T* 


CC 


^ 


1 '^ 






















| O 
























u 






















M 






















■£ 






















^ "S 




1 c 


c 


c 


o 


c 


c 


e 


o 




o o ® 




I c 

ir. 


c 


c 

cc 


c 
CM 


c 


e 


c 


o 

d 




H ^ "» 




i * 


CM 


CM 


CC 


CC 


CM 


CC 


co 




p 






















& 






















-*j 
























M 
















































*£ 
























-t^> 
























oe 
















































5 












£ 

a 


' 














a 

Tj 


C 


I 


t 

l 


T 

1 

TJ 
C 

| 


1 

| 


c 

a 
b 

-e 

•3 


* 

I 










u 


t; 


u 






a 


J-i 










a 


J2 


c 


c 


** 


c 


CC 








oc 


. H 


r— 


PC 


PS 


< 


Pfl 


px 





ti 

§ 

00 

cv 
co 

00 

3 



O 



so 

e 



2 ■* 



7 -s 

l & 

co ø 

rfl fl. 

fl TJ 

fl *- 

~ ev 

I * 



•u 


TJ 




§ 


a> 


& 


(V 


<M 


ri4 


06 


at. 




efl 


fl 




a> 


co 

CO 


fl 



8> 



TJ »Q 



oa "T3 

5 § 



Digitized by 



Google 



— 340 — 



Fiskepartiet tilvirkedes til klipfisk undtagen 8 000 stkr., som dels 
blev solgt fersk, dels brugt af fiskerne selv. 

Al leveren dampedes og gav 754 hl. medicintran. 

Intet menneskeliv gik ved ulykkestilfælde tabt under fisket. 

Fiskevær med over 100 mand var: 

Fosnavaag med 404 mand og 46 900 fisk 

Sævik „ 146 — - 28 000 „ 

Rundø „ 129 — - 27 500 „ 

Aalesund „ 849 — - 585 000 „ 

Til sammenligning hidsættes udbyttet og fiskernes antal for de sidste 
10 aar: 





Antal fiskere 


Udbyttet i 


Aar 


Stkr. torsk 


Penge, kroner 


1904 


5 593 

6 214 
5 828 
5 767 

5 966 

6 165 
6 424 

6 687 

7 391 
7 734 


1 567 000 
3 088 800 

2 826 700 

3 343 100 

3 069 300 

1 879 200 

4 245 000 

5 699 000 

2 431 000 
2 894 000 


577 734 


1903 


1 110 722 


1902 


1 029 596 


1901 


1 338 728 


1900 


1 230 586 


1899 


678 613 


1898 


1 074 624 


1897 


1 371 950 


1896 


629 083 


1895 


675 248 







Romsdals amt 1904. 





Antal fiskere 


Udbyttet i 


Fogderi 


Stkr. torsk 


Penge, kroner 


Nordmøre 


3 706 
2 241 
5 593 


3 622 600 
1 240 600 
1 567 000 


1 100 751 


Romsdal 


442 038 


Søndmøre 


577 734 






Ialt 


11540 


6 430 200 


2 120 523 



Digitized by 



Google 



— 341 





ce 

60 






Q« 






o 






» 






CP 






c 




<* 


0) 


. 


o 


fl 




a> 


a 


oe 


•^« 


Sr 


CC 




fl 


OD 


•^H 




g 


tø^ 


i 


3 

6C 


c ® 


br 

c 




•= •* 


00 


C co 


fl 




4-> .-. 


T3 


{»} 


Bere 

akrelf 


fl 
s 
a 

en 
fl 

CP 


cp 

OD 

CC 

-** 


S 




>* 

* 


a 


a 


h5 


o 


a 

OS 








Sao 

<p *■* ^S 

a> fl« « 
fl .2 

(3 » w 



i a 



bo 

o «, 
*■* fl 



CO © 

<M © 

(N © 

Oi O 

Ol »-• 



° 5 






V 



fl B ' 

5 U 

* a 



8 



* 



co 



o 
Od 

CO 



I I 



£ I 



8 



o 
o 

00 

© 
co 



*£ © 

co 



9 



fe • « 

CV . i. 

Ti *♦■* 



> 


• to 


«P 


• a 


£> 


• m 


<v 


' T3 


»-« 


• cp 


Q 

fl 


« a 



o 

60 O 

o o 



,co S 



o 



^ *2 



fl <» 

a co 
« 2. 



a 



£ 



fl .. 

CC .O 



a 

0Q 



a ^ a 

-K fl » 

fl 2 r 

fl -H . 



1 « 

fl cp 
"^ TJ 



cp 

CC J- 

C6 <D 

ni fl 

fl g 

li 

^ T? 



fl 

o 

CP 60 
f© o 



6 3 

§ cp 



-a: 
«1 



w s 



fl r^ 



SP 



60 



« CP k fl " — 

3 .* ""» — 'XJ 



cp 55 

3 •* 

*" en 

§ g 

^ 60 

M © 



** »s •— a 



efl 



fl -M 

ee «2 

a 5 



s g 

s » 

CP 

60 .* 

O en 

^ <C 

^ fl 



,«^ 



& 



.a m & 

S -M -M m 



fl cg 






fl 

o 



i* I 

> P PQ 



Digitized by 



Google 



— 342 — 



.i s 









feD 

o 5 oo 



° 5 






S 



8 



^ O 

© 



i i 



i i 



8 



co 

CO 




5 8 



8 

r» 
i> 

co 



fe 



Sn 

bo M 
o 



•~ S 




Q 






3 « 

fc oe 



bo 3 
.5 =c 



e 
cc 



i 

0Q 



Digitized by 



Google 



— 343 — 



o 


© 


kC 


»o 


CO 


co 


i-H 


^m 


r» 


Oi 




»o o ta 10 

d odd 



3 
d 



tin 



i i 



i i i 




§ 8 

co oa 




TJ 13 
fl ® 



.m £ ^ 



« 60 

^fl cc 

cc ~ 

-9 o 



8 08 
»fl 03 

di 

•8 S 

s s 

> Q 



JO t3 

M 



<» 03 
M «fa 



© O 

! i 



■^ ^ fl »§ 


*a 'fl 




> 2 


il sidst i au 
f 15 svena 
t i august. 
1 paa 80 b 


ce a> 
bo .* 

b0c£ 


I s 

3 1 


•^ o <S> * 


o © 




■a 5 




fl o 

0) rH 

j5 



s S 



c8 


^5 
o 


s>& 


(XI 


A 


3 g* 


^ 




c8 O 


CD 


-^ 


bo •« 


JS 


bo 


© § 



« 



S 
S 

CC 

•a 



fl 
60 
fl 
cc 

i 
1 





o 



fec 
o 



bo 

fl 



'fl 

fl 

Q 
0Q 



< 73 2 

ec fl 
oe O 



JD 
P 



•fl 

fl 

& 
O 



W fe ri W 



bo 

03 

ce 



29 



Digitized by 



Google 



344 — 



fl 



8 



§ 8 

i© t» 



©1 X 

CO CO 
Ol Ol 



8 1 « 

fl 8« w 

fl 5 . . 

•r-s C o. 



o 

I 



o o o 



73 

•a 



O © . 

. *-■ u 

60© .* 

U fl *j 

O So « 

Q 



i i 



i i i 



13 



« 3 



I I 



g;3 

00 , Ol 

co i- 



o 
r* 

co 



© 
»o 

00 
Ol 

co 



© 
© 
»© 



c fl -2 
* & « 
fe g 



© 

© 



© © 

© Ol 

00 00 

00 co 

•* 3> 



T3 
CO 
Ol 



rfl 
es 
« 



T3 
Ol 



a» 



a 
s 

03 

H 



0) c 

•* fl 

IT 




"fl 

a 

CC 



"3 
00 



V 



ed 

<c . at 

._ -* 

»-* — « 

-* 3 cc: 

•r-8 fl 

b0 _ g 

ri S > 

* g> 2 

S i * 

« bo 

.* -g -n 

å * s 

*° ra rQ 
ao 

Ol 



•° > 

c 2 

s-s 

* a 

o 

os fl 

« 2 - 

5 S fl 
8 * SP 



K CD « *> 

Æ •- =5 'fl 

«•"" rrj s 



ed 'fl 

68 "i 



.- fl 

a © 

fl es 



£ S 6 

I * 

* > c 

bo «3 cc 

" S 



»© 



fl 5 

fl 'fl S c 

•r^ 0) fl* S 

ee bo fl 

© *-. o 'fl 

s ^ fl - 

ao t- i© t-> 
CD 

S "w "£ fl 

cc S fl 

SC es "~» 

a £ 5 



co 



bo 
c 



2 O 



c 

50 
© 
00 



> 






Digitized by 



Google 



— 345 



co o S 
00 ^ co 


»o 

01 


CO l> 
Ol 



oa i-i oi a 

*# © 



e o 



ri Cl CN 

© o* o" 



CO O fl CM iH 

© ©* © © © 



I I ! 



I I I 



I I I I I 



© CO © CO I 



co © 
I »C lO 



© 
O 
Ol 

3 I 



lill 



i 1 ' 



s§ g "" i 




lO 00 Oi so 






s 
•fl 5 

0* 



0) w 

p O en 

3 9 



a? 2 

lm •*< 



E >2 > 

08 CP 

©i oa 



SI 



s 

04 



b <0 

bo O 

A 



CO 
« 
0. 



Cd) 

a. 

c 



co 



bo • ^ 

04 * « 

o • bfl 
' ø 

* * «* 
•So** 
:ø tJ c 

CO 
X> bC 



2 *° 
fl S 

® 04 



* SP 



l> *"« 



03 
co 

8 1* 

80 Cl) X 

« -g -a 

i© efl 



is - 

CC o 

b0 j-, fl 



S 00 S 



co £ 


£ TS 

04 -j 

§ s 
s g> 

06 



bo bo esc 



03 03 

cc 2 

04 04 





r0 



00 
03 

04 

a> 



g, : 

co ;ø 



CO 

fl 
03 



D 
bC 

P 



60 00 

o , M 



I I ^ 

i ir © 

«i 
3 § 



3 ø 



i* M ~ 

cc « H 

° 2 

c c 

► > 

co CO 

*0 f 



I I 



H3 





bO 

3 i 

o ' 

ø 



i I g 

a 

•^ co »o g 
Oi -S 



bo 

2 s 

03 CO 

- 2 

■8 I 

0) 



SP 



CC 
00 

04 



co 

Ol 



CO *<* 

cg ^ 0< ft 

s ?? 3 

«ss 

bo — oe oe 

g 6 S 

© OS Ol 

co co co 



© iO tJi © 
CO Ol Ol co 



3 







s 

04 

T3 
i 

s 



03 

I 



bn 


. 


& 


O 


• 


fc 


bo 


. 


bn 


o 


. 


o 


T3 

2 


13 


00 


bo 

ø 

03 


br 


Q 


É 


W 


A 


r> 



: bo 

. o 

'. ® 

TJ CO 



g ' 

i CO 

oq ps 



bo 

O 



13 

13 $ 

S * 



£ 



fl 

rM 

CO 



C3 CO 



8 2 

£-1 0Q 



bp § 

aj 



S £ » -2, .2 

^ 0Q O fe r*1 



r* 



Digitized by 



Google 



— 346 — 



Amtsvis faldt fisket saaledes: 





Fangst- 

mængde 

at kr. 


D 

Garn 
stk r. 


eraf med 


Yærdi- 


Amt 


Not 
stkr. 


Dorg og 
snøre 
stkr. 


udbytte 
kr. 


Smaalenene 


169 800 
205 600 

20 000 
737 750 
983 500 
403 240 
1 493 820 
823 230 

31800 
200 


118 300 
60 800 

643 250 
248 000 
377 240 
1 357 820 
682 300 

200 


144 800 
20 000 
24 500 
35 500 
26 000 
26 000 

140 930 
31800 


51500 

70 000 
700 000 

110 000 


39 526 


Akershus 


21825 


Buskerud 


1500 


Jarlsberg og Larvik . . 
Bratsberg 


135 415 
91 350 


Nedenes 


73 857 


Lister og Mandal .... 
Stavanger 


195 238 
109 937 


Søndre Bergenhus . . . 
Romsdal 


4 810 
20 






Ialt i 1904 


4 868 940 


3 487 910 


449 530 


931 500 


673 478 


Mod i 1903 
„ i 1902 
„ i 1901 
„ i 1900 


4 195 300 

5 563 270 

6 177 820 
5 000 000 


3 037 750 

4 308 940 
2 500 790 


130 050 

496 330 

2893250 


1027500 
665 000 
123 500 


626 035 
670 765 
936 743 
875 000 



Digitized by 



Google 



— 347 — 



on 

60 

F* 
© 



o 
JZ5 



OD 

a 

OD 









Oi t^- 


co i- 


00 \G 


co 


co 


<N 


03 


^H 


1 




*5 


00 o 


co — 


© co 


t^ 


co 


Ol 


CC 


co 








CO <M 




CC 


^ co 


co 




CO 


CC 


l© 






*s. 


















©* 


<M 


lO 




O» 


*c3 


























-u 


i— i 






















































'co 




























OD 




























*w 




























3 

3 


ntal tdr. 
r. fartøi 
pr. tur 


co 














CC 




CO 




« 


o t* 


cc 


CC 


a: 


\C 


l> 


oc 


© 


CC 


© 


bo 


i-H CO 

1 1 

t>- o 


1 

C 


oe 

1 

CC 


1 

c 


1 


CC 

1 

© 


1— 

1 

CC 


1 

© 


oc 

1 

© 


l-H 

1 

© 


a 




«4 04 


1 






















S 






















































•*> 




























OD 




























bo 

P 

gj 




. 


CO 00 


Ol 


oe 


oe 


CO 


•H 


^t 


c 


cc 


CO 




S 


co ^ 


(M 


<N 


-H 


l> 


1-H 


CC 


oc 


c 


00 


fø 




^ 


^ 




CC 


t* 


00 


t> 


l-H 


a> oi 


i-H 






*a 












CM 


oq 




t* 


kfi 


co 






« 




















1— 


©1 






1— 1 


























^ 




























^ 


























' 


a> 




























fø 


. 


^ 






© 


^ 


i-H 




ti- 


© 


© 




ntal tdi 
r. fartø] 
pr. tur 


co O 


C 


CC 


c 


CM 


© 


l> 


CC 


Ol 


Oi 






i-i CO 

1 1 


(M 0C 

i i 


i 


l-H 

1 


i-H 
i 


Ol 
1 


r- 


1-H 

1 


l-H 






1 

©5 


1 

co 


1 

©5 


1 

o 


1 


1 

Ol 


1 
© 


1 

l-H 


1 

© 


1 


1 

© 






<j o« 














l-H 


1-H 












.a 

CC 


o 








© 






© 


1-H 


•^ 






M 


f-n Oi 


oi 


Ol 


oc 


I-N 


l> 


CC 


1-H i— 


l-H 






*é 


1 


1 


| 


1 


1 


1 


| 


1 


1 




1 






I 


^t 


\G> 


CC 


IC 


IG 


^ 


^ 


%c 


^ l> 


^ 






/^\ 




























00 




























T3 C 


Ol 


i-H 


Ol 


CC 


*4 


— 


©q 


Ol 


1-H 


IC 


1C 






*c -r 


CC 


t* 


^* 


CC 


CC 


oc 


CO 


1— 


oc 


oc 


00 






|d fe 


1 


1 


1 


1 


1 


1 


1 


1 


1 


1 


1 






"§) .2 


1 


1 
Oi 


1 


1 

CC 


1 

OC 


1 

CC 


1 

© 


1 

CC 


I 
© 


1 

© 


1 
© 






& bo 

I- 0) 


(M 


1-H 


^t 


r- 












©3 


l-H 






P * 
























^ 




^ 




















































3 




























«2 






















































-*j 






Ol 


^ 


CC 


Oi 


00 


<M 


00 


CC 


CC 


Ol 


\G 


& 








i-H 




l-H 


l-H 


\G 


^ 




CC 


CC 


co 


§ 


9J 


m; r«;uy 


















1-H 


fH 


co 


fø 




















































c 




























a> 




























• a 




























a 




























05 




























0° 






t3 
<x> 










• •* 




oc 

5 








s 






00 




h3 






*v 




. -c 














a 








£ 


' 


c 


. 












o> 










Cj 


' 


CD 














i? 


a 


bo 
> o 






s 


■ 


bi 

CD 

PQ 


D 1 














c 
cd 

c 

CD 

IS 



£ 


bo 


bi 

■8 


D 
oe 

CD 


bi 

c 


o fe 
tu 

! 
1 


CD 

u 


CD 


CD 

bi 











•3 


pq 


CD 


CD 


OG 


TS 

J 


bi 

o 


s 





Digitized by 



Google 



— 348 — 

Efter tabellen er der saaledes ilandbragt 28 717 tdr. dorgemakrel 
i 1904 fra Nordsjøen. Tillægges som i tidligere beretninger 6 %, som 
anslagsvis antages at være det kvantum, som er indført til pladser, hvor 
tælling ikke foregaar, bliver det ilandbragte kvantum ca. 30 400 fiske- 
pakkede tønder, hvilket er ca. 9 400 tdr. mere end forrige aars 
udbytte. 

I nedenstaaende tabel er opgaverne meddelt i kgr. efter en gjennem- 
snitsvegt af 74 kgr. flekket makrel og 70 kgr. rund makrel i en fiske- 
pakket tønde. Værdiudbyttet er beregnet efter en gjennemsnitspris af 
kr. 0.53 for flekket og 0.35 for rund pr. kgr. 





Flekket 


Rundsaltet 


Værd iudb v tt e 


Hjemsted 


Antal 
kgr. 


Værd i udbytte 
kr. 


Antal 
kgr. 


Værdiud bytte 
kr. 


ialt 
kr. 


Norge 

Sverige 


590 520 
1 125 244 


312 976 
596 379 


188 440 
198 730 


65 954 
69 556 


378 930 
665 935 


Ialt 


1 715 764 


909 355 


387 170 


135 510 


1044 865 



Den i Kristianssand solgte flekkede makrel ialt 915 670 kgr. blev 
saaledes sorteret: No. eller bloaters 2 %> no. 1 14 %, no. 2 34 % 
og no. 3 50 %, medens forholdet for de i Egersund ilandbragte 335 390 kg. 
var saaledes : Bloaters 1 %, no. 1 14 %, no. 2 43 % og no. 3 42 V 

Dorgefisket foregik for størstedelen rundt Doggerbank men ogsaa 
paa andre kanter af Nordsjøen; særlig fiskedes der godt paa Lille 
Fiskerbank. 

Dorgemakrellen var meget smaafalden, og den helt overveiende de\ 
blev sorteret som no. 2 og no. 3. Se den procentvise beregning ovenfor. 

Det væsentligste af fangsten blev flekket; og tiltrods for at total- 
fangsten var betydelig større end foregaaende aar, var det rundsaltede 
kvantum noget mindre end fjoraarets. 

Priserne var mindre end i 1903, i hvilket aar priserne dog var 
usedvanlig bøie. Da desuden de 2 bedst betalte merker ikke udgjorde 
tnere end ca.. 15 % af totalfangsten, blev værdiudbyttet lavt i forhold til 
kvantumet. Gjennemsnitsprisen pr. kg. var for bloaters kr. 0.80, for no. 1 
kr. 0.67, for no. 2 kr. 0.55 og for no. 3 kr. 0.43. Rundsaltet makrel blev 
for det meste betalt med kr. 21.00 pr. tønde — prisen var dog oppe i 
kr. 27.00. Gjennemsnitsprisen pr. kgr. var kr. 0.35. 



Digitized by 



Google 



— 349 — 

Deltagelsen fra norsk side i dorgefisket var i glædelig fremgang 
fra aaret forud. Særlig var deltagelsen stor fra Stavanger amt — med 
52 fangstture — og fra Søndre Bergenhus amt — med 48 fangstture. 
De svenske fartøiers antal var ogsaa noget forøget fra forrige aar. Sven- 
skerne synes nu at have forladt den før tildels anvendte fremgangsmaade 
med at dorge fra baad paa slæb. 

Veiret var gjennemgaaende godt. De første fangster indbragtes af 
svensker til Kristianssand den 8de august, og fisket blev drevet til midt 
i oktober. De til Kristianssand senest indkomne fartøier, som var norske, 
havde gjort meget gode fangster. De nordligere langs vestkysten hjemme- 
hørende fartøier synes at afslutte fisket vel tidlig, idet alle fartøier paa 
disse kanter var indkomne omkring udgangen af september. 

Endel fartøier gjorde to ture. 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



N 

Digitizedby VjQO 



Digitized by 



Google