Ræsonneret Lappisk sproglære efter den sprogart: som bruges af fjældlapperne i porsangerfjorden ...

Google

This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project

to make the world's books discoverablc online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the

publisher to a library and fmally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying.
We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
person al, non-commercial purposes.

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web

at |http: //books. google .com/l

Google

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der

ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|

"RT

1^

as.

J

■ s

RÆSONNERET

LAPPISK SPROG]

EFTER DEN SPROGART,

SOM BBU6BS ÅF FJÆLDLAPPEBNB I POBSANSEBf* •

FJORDEN I FlNBiARKEN,

179A1BBJBET /^C^*^

AF

. RJ8MUS rjsk;

ProL i de østerlandske Sprog og Bibliotekar ved Køben-
havns Universitet Medlem af det kgl. danske og
det kgL norske Videnskabernes Selskab, samt
adskillige andre lærde Samfund.

EN OMABBEJDEIJSE

/

AF FsoF. KmTD LEBM8 LAPPISKB
GEAMBIATICA.

S^samsiaatsmi^

E£k^S=

KØBENHAVN 1882.

FORLAOT AV /. H, ScBVBOTuna BooxAtfDi.tva.

TaTKT HOS s. L. MøT»fiMM*.

•k s

.*-'

■ / ■■ ,

>'i

I.'

FORTAI^B.

Jlrnd^lig £remtræder den omarbejdede Ic^
piske Sproglære i den bedste Skikkelse, jeg .
var i Stand til at give den, efter de forhån«
denværende trykte Hjælpemidler, uden no-^ <
gensinde at have set eller talt med nogen
Indfødt eller nogen Fremmed, 8on;i forstod
Sproget, eUer i mindste Måde havde stu«
deret det. De omtalte Hjælpemidler til det
lappi$ke (finlappiske eller finmarkiske)
Sprogstudium ere følgende:

D. Mort. Luthers Liden eller mindre Ca»
Jtechismus, o. s. v. , Hvilken er hosfoyed dens
OversetteUe i det f^appiske Sprog ved ^Morten
Lund, Missionarius J Alten og Hamrnerfest,
samt SogneprcBst til Alten Menighed^ Kh.
1728. henved 7 Ark i Kile 8,

En Lappisk Grarhmatica efter den Dia-'

\

K

"Ras^k

^ i.

ti

y-

RÆSONNERET

LAFPISK SPROGL

N. *

^mm:

EFTER DEN SPROGART,

SOM BBU6ES AF FJÆLDLAPPEBNB I POBSANeER-

FJOBDEN I FINBIARKEN.

. RASMUS njiSK^;-S j^'^^\

Prof. i de østerlandske Sprog og Bibliotekar ved Køben*

havns Universitet Medlem af det kgl. danske og

det kgl. norske Videnskabernes Selskab, samt

adskillige andre lærde Samfund.

EN OMARBEJDELSE

Pbof. KNUD LEEM8 h&SWSSSE
GBAMBtåTICA.

KØBENHAVN 1832.

FoRLAOT AV /. H, ScBUBOtuna BooHAVDiitva.

TaTKT BOS s. L, MetiLEM^,'

k '■*■

.♦ I

FORTAIiE.

Jjtfnd^lig fremtræder den omarbejdede h^
piske Sproglære i den bedste Skikkelse, jeg ,
var i Stand til at give den, e£ter de forhån-
denværende trykte Hjælpemidler, uden no-^ <
gensinde at have set eller talt med nogen
Indfødt eller nogen Fremmed, son;i forstod
Sproget, eUer i mindste Måde havde stu-
deret det. ' De omtalte Hjælpemidler til det
lappiske (finlappiske eller iinmarkiske)
Sprogstudium ere følgende:

D. Mbrt* Luihers Liden eller mindre Ceu
.techismus, o. s. v. , Hvilken er hosfoyed dem
Oversettelse i det fMppiske Sprog ved 'Morten
Lund, Missionarius ^ i Alten og Hammerfest^
samt Sognepræst til Alten Menighed ^ Kh*
1728. henved 7 Ark i liUe 8.

En Lappisik Grarhmatica efter den Dia*

\

4 FORTALE.

leet, som bruges af Field-Lapptme udi Por-
sanger^Fiorden o^ s. v.» for/attet af Knud
Leem^ forhen Missionair e udi Forsanger"
Fiorden i FesuFinmarken s Kh. 1748, om-
trent 31 Ark 8. * .

En Lapvesk Nomenclaior efter den Dia-
leet, som bruges af Fjeld^Lappeme i Porsan--
ger-Fjorden^ forfattet af Knud Leem^ For^
hen MissionarioU Porsanger Fjorden i Vest-
Finmarken^ nu Professore doeente i Seminario
Lapponico Fridericiano i Tronhjem. Tronh.
trøkt hos Jens Christensen Windings 1756.
Blot dansk-lappisk, og udg6r 666 Sider 8.
foruden Fortalen.

Lexicon Lapponicum Bipartitum, Lappo-
nico^Danico^LatiniaH et Danico-Latino-LøOp^
pomeumy cum Indice Latino. Pars ima Lap-*
ponicO'Danico'Latuuu Cura et studio Cariuti
Leemii, Professoris Lingv. Lanp. Nidrosiæ
1768. Pars 2da Danico-Latino^Lapponica.
Cura et studio Gerhqrdi SandbergH, Hqfniæ
1781. Den første Del, som kan indbindes
i to Bind, udgSr 1610 Sider, den anden
512^ S. 4tp , foruden det latinske Register,
Fortale og Rettelser. •

•

FORTALE. 5

En kort Tale i Lappernes Sprang (med
Dansk ved Siden) paa Kongens, Frideric' d.
Ste, som SemmarU Lccpponici Fridericiani
Stifteres Fødsels-Dag, Af dm ældste SemU
narist hqlden i Biscopens Uus. Tronhjem
1755, trøkt hos J. C. Winding. 29 Sider 8.

En lignende for l'?56. 47 Sider 8.

Eli Kgnende for 1757. 48 Sider 8.

En lignende for 1758. 64 Sider 8.
Flere end 4I$se fire vides ikke at være ud-
komne«

Æ>ece, Trorth. prentiJ. C. Winding uden
Årstal, 24 Sider 8u (uden Dan^k).

Seminariumest Fridericianumest ekjåetlu^
jutwum Gjét'Kirjatzh^ mi moaaådé Guatte-^
ja Kirkq-Rokkas ctuftanaga Christus Gjerda^
mtishja*Mujtalus{tjn sistes toaalla. Tronhjem
1763. Prenti J. C. JTinding. '8. (d. e. En
af Semin. Frid. skreven Håndbog, som in-'
deholder, nogle Hus- og KlrkekebSnner,
timgemed Kristi Lidelseshistorie, Trondh.
o.- s. y. En ny Udgave heraf er:

• ■ _

Crjet'Kirjatzh, mi moaadde o. s* v. Chri-
' stianlast 1824. 119 Sider 8, besørget, skont
temmelig mådelig, af Provst P. V. DeyaboVA

6 Wq RT A LE.

i Østfiximarken^ Sogneprest til Vadsø. (Jf.
mm Anmældelse i det af mig udg. Literatur-
blad Nr. 3. 9de April 1828). Begge Udgg.
eré uden Dansk.

Et nyt endnu mSdeligere, men forøget^
Oplag heraf er besørget af Pastor Jacob
Fellmann til Ucjoki og Enara Menigheder
i Kemi Lapmark under fi8flgende Tittel:

_ * I .

Gjet-Kirjadtz, mi Moadde Guatte ja Kirko-

4

Rokkusy Auttanaga Ghristus Gjerdamushja
Mujttalusajn ja åkta Rippa saamie åktan
MåssaneS) sistestpalla« Abost, Frentijuvrum
J. G. Frenckéll ja pame boft 1825. 182
Sider 8vo.

NogU PsaJmer hvilke Gud tU Ærk og
Lapperne til Opbyggelse ere på Lappisk over*
satte af G. W. (Ghristian Weldingh), Kh.
1764 (det lajpp. Tittelblad har 1763) 155 S.
8) foruden Tilegnelse og Rettelser (uden
Dansk). — Et nyt men mangelfuldt Oplag
blev besørget af Provst Dejnbold, Kristjania
1821> — og et tredie endnu mangelfuldere
af Pastor Fellmann, Abost, Prentijuwum Chr«
Ludw. Hjelt boft 1825. 60 S. i 8v. (Jævnf.
en Anmældelse af Fellmans Arbejder' i Jbo

FO RTA LB. 7

Tidmngi forfattet af den berdmte lærde Finne
Hr. Sjøgren i Petersborg.

Luthers liden Catechismus, tilligemed et
Anhang o. s. v. Kh. 1776. 379 Sider i lille
8v, foruden Fortale og Rettelser.- Bearbej-
det af 6. Sandbergs som har nævnt sig un-
der Fortalen, på Dansk og Lappisk«

Prima duo cccpita EvangeUi Matthed in
lingpam Lapponicam translata edidit^ Jac.
Féllman. Aboæ 182S. 19 S. 8y. mS endtiu
henregnes hertil, da Forfatteren udtrykkelig
siger (Indl. S. 9 — 10) • • • uScdtim tirocinii
loco peritiorum scrutinio proponere in animum
jnduximus specimen qvalecunqve, duo capita
EvangeUi Matthæi in dialectum linguæ Lap-
^onicæ Finmarkianam conversi complectens?\
fordi Indbyggerne i Ucjoki og Enara Sogne
ikke forstå de i Sverrig udkomne laplandske
Sager, men vel de finmarkiske. Sprogfor-
men heri afviger dog lidt fra den af L. og
S. sidst antagne, efter de Afændrlnger I Ud-
talen og Skrivningen af det finmarkiske,
som ere omtalte Nr. 44 — 46. Oversættelsen
begynder først S. 11 , og indeholder nogle
ubetydelige Anmærkninger om forskjellige

ti

,10 FORTALE^

\ »

Men da jeg, efter min Hjemkomst fra
Indien, havde påtaget mig^ for det kgl. nor-
ske Videnskabernes Selskab i Trpndhjem at
udarbejde en Undersøgelse om det lappiske
Sprogs Oprindelse^ eller overhovedet Slægt-
skabsforbindelse med Sprogene i det indre
Rusland og nordlige Asien,^ og begyndte at
ordne mine Samlinger dertil ; sS ivar det mig
især et føleligt Savn, at der ikke gaves
nogen lappisk Sproglære, som var at er-
holde, og som gav en nogenledes klar
Oversigt over Sprogordningen i overskue-
lige Bojningsmdnstre, som man kunde hen-
vise til ^ og vænte åt nogen Læser vilde ef-
terse, og kunne forstS. Leem har ni. intet
Paradigma opstillet, men i fortløbende Li-
nier opramset Bdjningsformeme den ene
efter den anden, hvorved man trættes og
forvirres overordentlig, hvorved han også
selv er kommen til, hist og her at springe
en Tidsform ell, desl. oyer. Jeg havde så-
ledes intet bekvemt Grundlag at gå ud fra,
hvorom jeg kunde sige: se således er det
lappiske Sprog beskaffent,, som vi skulle
jævnføre med de beslægtede j eller ved de

FORTALE. 11 •

røkelte Tilfelde: saledes er dette eller hint,

r

af denne eller hia Grund , indrettet i Lap«
pisk. Det var mig derfor såre glædeligt, at
det kgl.f norske Videnskabernes Selska:b sS;
velyiUIgen rakte Hånden til Udgivelsen af en
omarbejdet lapp. Sproglære, som skulde være
én Forløber for omtalte Undersøgelse om
Sprogets Oprinddse. Det bestemte nemlig
Forlæggeren ±25 norske Spesiesdaler, imod
at han forbandt sig til at levere 40 Eksempia*
rer på. Trykpapir og 10 på Skrivpapir, samt
overhovedet sarge for anstændigt Papir og
Tryk, uden hvilken Rundhed et sådant Verk
aldrig vilde have fundet Forlægger, især da
det formodedes at ville lidgdre henimod 30
Ark, som en Omarbejdelse af Leem, der
måtte indeholde omtrent den samme Materie
skdnt i en anden Orden ^ og altså omtrent
erholde samme Udstrækning. Så meget har
imidlertid en merf økonomisk , og dog ren
og behagelig Tryk, samt en strængere Or-
den, og omhyggelig Bbrdugen af Gj^itagel-
ser og kjedsommelige Overflødigheder, ind-
skrænket den lappiske Sproglæres Omfang,
at jeg tror på disse 17 til 18 Ark at have

12 FORTALE.

» - I

givet mere end Leem på. sine '29 tfl 30; /Ogp
dog intet pyttigt hos ham at have ganskei^
udeladt. i

Jeg tog nu fat pS Arbejdet ^ men fandt '
det ofte vanskeligt og besværligt. Lydsy- *
stemet har L. ikke gransket 'meget Over; i ^
Begyndelsen af sin Bog forbigår hån, det al-
deles, og i Slutningen har han nogle ubety-
delige Betnaerkninger om den lapp. Betskriv-
ning; siden efter forandrede han sin Ret-
skrivning i flere vigtige Funkter j det kosted©
mig derfor stor Umage at finde Rede deri,
og bestemme de enkelte Bogstavers Antal
og Betydning ,. Tvelydenes Udtale X). desl.
Imidlertid arbejdede jeg fort uden nogens
Hjaølp eller Rad, indtil Formlæren (de 10
første Ark) var trykt, og Orddannelsen, samt
Ordfdjningen i mer eller mindre sammen-
hængende og udCørlige Udkast,^ opsat. En-
delig havde jeg ved indeværende Ars Be-
gyndelse dai Forn5jelse at se den kun alt
for længe væntede lærde og nidkære Mis-
siouær, Hr. Pastor Stockfleth, her i Byen,
tilligemed en indfødt Degn og Tolk, Hans
Mortensen Kolpus fra Vad?0 i Østfinmar-

FORTAL]^. IS

ken. Disse Herrer plejede under ETeres
Ophold Her i fem Måneder , et Par Gange
3m Ugen at tilbringe Aftenen hos mig, hvor
n da gjéhnémgik d^ trykte Ark .af nærvæ-

m

rende Verk omhyggelig, rettede Manglerne,
som fra Leem af vare indkomne hos mig^
jJler ved urigtigt Ræsonnement af mig ind- '
►ragte.. De sidste Fejl ere omtalte i Rettel-
erne, også nogle af det første Slags; at
)ptage dem alle, yilde kun lidet nytte i dette
/^erk, da det skildrer Sprdget sSledes som
let omtrent forefindes i, eller kan udfindes
i{, de hidtil lidkomne Skrifter; disse Rettel-
ser også, i det mindste hvad alle Finheder i
LTdtale, Omlyd o. desL angSr, kiin grunde sig
3å én eiieste indfødt Person, der desuden
?r Sølap , og stundum syntes at have noget .
jprogartagtigt og vaklende i Talen, , rimelig-
m fordi han var aldeles uvant ved Sprog-
^nékning, og- ved at analysere enkelte
3rd, ja endog ved at skrive sit eget Moders-
nal. Det lykkedes nemlig ikke, at erholde
:o andre yngre Indfødte, som havde led-
aget Pastor Stockfleth fra Finmarken til
Sji§tjaniå, her ried til feyen på et Par Ugers

14 FORTALE.

Tid \ for efter Jaevnførelse ' af deres Udtale
at bestemme Lydsystemet nojagtig , og af- }
gore adskillige andre TvivL Hr. Pastor *
Stockfleth, som har dem oUe tre ved Hån- t
den i Kristjania, og sS mange Ar har levet ..
iblandt Folket selv, vil nu vide at afgore og
anvende det alt i dn lapp. Bibeloversættelse, [
ny Ordbog Øg sine andre Arbejder til dette
Folks Oplysning og Tarv, og derved be-
gynde et nyt Tidsrum i det lapp. Skriftrige«
Dette Verk udgdr kun Slutningen af det
gJimlé Tidsrum, og er ikke bestemt til an-
det. De ikke få Opdagelser i Lydordningen, -
såvel som B6jhingssystemet, hvortil vore
Samtaler ledte os , ere uvæntede Frugter af
Pastor Stockfleths og Hr. Kolpus^es Op-
hold i København, samt måskje af dette Ar-
bejdes så langt fremrykkede Trykning, at
vi her J)å nogle få Ark havde hele den egent-
lige Sprogbygning for os i en let Oversigt,
Ftiigter^ som, når de ere mildnede i Hr.
Pastor Stockfleths Verker, ville overraske
det lapp. Sprogs Velyndere og den lærde
Verden i Almindelighed.

Jeg har her kun optaget de betydeligste

FORTALE. 15

Rettelser, hvor L. havde overset Fhfr. eU,
i Tidsfr. eller misforstået Bdjningen, og sale-
^'des Sprogsystemet overhovedet ved hans
Fremstilling var forvansket. Disse Rettelser
kuune vel kun lidet nytte til de alt udkom-
ne Sagers rette Forstand, da intet deraf fore«
kommer i disse; men jeg har dog troet der-
ved at være lærde Læsere og Sproggran«
skere til Behag, da jeg forestiller mig, det
vil være dem kærere at se hvorledes den
virkelige Sprogform er, end just, hvorledes •
det har lykkets L. at opfatte den. De en-
kelte Ords og Ordformers ortografiske Ret-
telse har jeg derimod kun lejlighedsvis an-
givet^ da jeg ellers vilde have indviklet mig
i en alt for vidtløftig og smålig Detalj.

Angående Sprogprøveme havde jeg*
tænkt at levere begge Kapitler af Matt,
men fandt Vanskelighederna for store ved
det ;2det, hvortil Sjøgren ingen Rettelser
har givet. Jeg har anvendt de åndende
Bogstaver i Navnene i farste Kap. , således
som de svare til disses oprindelige Lyd i
Hebr. og Græsk, ikke for at påtrænge Spro-
get denne Skrivemåde , i Fald Folket > som

16 F O R.T A L E.

har optaget dem af Nordpiænd eller Sven-
sker , udtaler dem uden Andelyd, men kun å
som Kuriositet dl Jævnførelse, da der ellers
intet er at tæilke pS ved disse Natne.

Slutteligen anbefaler jeg den lærde og
gunstige Læser nærværende lille Verk med
Horatses skdnne Udtryk: est qvodam pro-
dure tenusp tfi non datur vkra.

FØRSTE AFDELING)

Bogstavlære.

I ■ V ,

1. Skrivning og Udtale.

V

1. ▼ ed den her fulgte Retskrivning for

det lappiske har jeg lagt mine Forgængeres^ navn-
lig Knud Leems og Gjerhard Sandbergs, Brug til
Grund^ samt for øvrigt søgt at gore den så tyde-
lig, simpel og regelret som myligt, samt derhos
at lempe den noget efter den i andre Sprog
antagne Skrivebrug, hvor en eller anden Foran-
dring syntes nødig.

2. De lappiske Bogstaver blive da fiølgende :

•

a

j

^

t

te

b

• he

k

kd

t

eth

c

tse -

1

el

u

^

d

. de

m

em

F

ve

å

edk

n

en

W

ew {eu)

e

e

g

eng

y

y

f

^.

o

z

%et {set)

8

gd

P

pe

å

å {wy

Z

egh

3

e:^ (eds)

ae

æ

II

hd

r

er

•
1

•
f

8

es

••

o

(1)

2 SKIilVNINO 00 UDTALE.

8. SelTlydene ere de sædranlige tf; meii
y^og forekomme kun sjælden, ilden i Sølajpjier-
nes Udtale ; da imidlertid begge bruges i Laplandsk
og'Fiijisk, bor de vist ikke udelades af Bogstav-^
rækken. Vanskeligere er det mig at afgore, om
Sproget både har o/ og ø , og i hvilke Tilfælde,
ef'terdi så få Eksémplei: anføres ; , dog forekommer
det mig i:imeligst, at ø høres, hvor Lyden er
lang, og STarer til é; f. E. (Leems Sprogl. S. 387)
sølappisk s h T e, skon, kostelig , s 1^ ier v o s t, såre,
hojlig; sædvanlig shé^a, sh^^ast; o derimod,
hvor den er kort dg hård, og svarer til b (ud);
f. £. Qkos Lindahl og Øhrling) tjorre (d. e.
chdrre), grå af 'Alderdom y ellers chbrre,
chbrkok, i Finmarken chbrgad, grd^ ^r^-
hærdet i muorje, Basr^ ellevs mbrje. Til Ek--
sempler på y kan^ene styren, .e^jRor; sylt-
to, iyndt Hvalflsletifæk.

4. A bliver stundum så langt ^ at det af
Leem betegnes S, men rettere synes d i Over-
ensstemmelse med Ungersk, Qømisk og mange
andre Sprog; f. E. élgost, fra Begyndelsen.
Uhdertiden skriver Leem ae, men det er vist nok
en Fejltagelse , forårsaget af den ubevante Lyd,
når den efterfølgende Medlyd fordobles, hvilket
aldrig finder Sted efter en lang Selvlyd i Dansk,
men er hyppig Tilfældet f Lappisk ; f. JS. d åpp e,
en Skik^ ikke daeppe^ eller daepe; da både Fler-
tallet, dabek. Skikke^ og det finske tapa, viser
at intet e findes i denne Rod. Ligeledes : j éf f o ,
Mel, Fl. jafo,kj dåtto, Villie, E. dato, og f.
tahto; gåkko, en Kage, isl. iGraiE:a> manna.

SKRIVNINa 09 UDTALE. S

et Bam^ FL m^nak, BSm; bårro, en Bølgø^
FL- barok, Bølger^ isL bdra.

5. E førdoble&{ også undertijleii af Leem ;
men akrivea rettere i^ slige Tilfælde ^é; f. E.
chéchav<eller chéch,'Lind. og Øhrl. tjetja;.
d é k , hidy Lind. og Øhrl. t e k.

. 6. For dobbelt i antog Leem siden tj^ men
rettere er Tist nok /, overensstemmende med d
og ^,- samt med Islandsk og mange flere Sprog;
f. E. cfkko, en Tispe, Tceve, Lind. og ØhrL
tilc^o, SV. og isl« tik.

7. Leem antog også (Sprogl. 381. 382) oe
som Tvelyd, men i Ordbogen skrev han i slige
Tilfælde uo l det er heraf, klart at dette oe kun
Tar langt o, og burde skrives d> f. E. ddkkaj^
bagøed, s.on choppa, han hugger^ (ikke, doek-
kajf choeppd). Lind. og Øhrl. skrive ligesom L«
i Ordb« «o, f. E. tuokai, bagved^ tjuoppet,
at hugge 9 hvilket uo dog, som vi siden skulle
se, bekvemmere skrives 5 , så at (^ måskje slet
ikke behøves. *

8. U fordobles også stundum i men da. L.
antog ij for tV, synes det som han burde have
antaget uv for uui rigtigere er dog vist nok tt^
f. £« du, diti burist, vel. L. siger at ee, ti,
uu udtales ^Jigesom i de, danske Ord : Deel^ fiin,
Bruug.** Men uf s, enDor, Fl. nwsak, ikke usak.

O. ji udtryktes af L. med ^a, men da
Lyden er enkelij,^og Tegnet d desuden bruges i
Laplandsk og flere Sprog , anvendes det vel også
her med Rette; f. E. g ål mad, t redte ^ lapl.
kålmad; lånit, at Idne, lapL lånet. Det

^ •

4 SKRIVNINQ 0^ CdTALE.

gkotmesi ikke 'hvad en forskjcAlig Betegnelse af
tselvsamme Lyd i trende Nabosprog kan nytte,
men yel hvad. den kan skade ^ i slige Tilfælde
b5r derfor den ufuldkomnere yige for den fuld*
komnere.

10. Æ betegnes i Laplandsk ligesom i Svensk
med tysk Jl^ men æ synes mere passende med
den latinske Bogstavrække, så meget mere som
tysk u ikke ^bruges, men sædvanligt latinsk y.

11. Uagtet man således, ved at antage d, e, i, d,
u, dy bliver ae, ee, tt (t;)^ oe, uu (uv}, aa kvit, står dog
en stor Msengde Tvelyde og Trélyde tilbage. Leem
antog (S. 381) 33 ; men den .ungerske Lærde, Sajnovics,
gjorde opm;ærksom på det forvildende deri, ^amt den
yderlige Vanskelighed i at af dele de uendelig mange

~ 'Sammenstødende Selvlyde rigtig i Stavelser, altså at
læse Sproget, efter hin Skrivebrug. Leem antog derpå
virkelig i Ordbogen J og © i mange Tilfælde, efter
såvel som foran Selvlydene, ligesom i Ungersk, hvor
man ikke alene skriver uj , ny; men endog njj, Fin-
ger ^ dog iagttages dette især i den dansk-lappiske Del,

* da den lappisk-danske uden Tvivl alt bar været under
Pressen, for man blev opmærksom på Nødvendigheden,
eller enig med sig selv om Antagelsen. Vi skulle £errst
betragte- de Tilfælde, hvor J eller v følge efter, dernæst
de temmelig forskjellige, hvor et eller andet Forslag i
Udtalen skikkes foran Selvlyden.

12. At skrive j efter Selvlydene, som L.
antog; f. E. ajge, Tid; olmaj, erø Mand;
vejkke, Kobber; huj, meget; synes rettest i
sig selv, såvel som formedelst Overensstemmelsen
med Ungersk, Servisk, Yindisk, Svensk, Dansk
og ilere Sprog, og kan aldrig forårsage Uvished;
men det bor da også anvendes overalt, følgelig

SDUVTONG OG »BTAfÆ. 5

kejgjo, 9krøbeligi htLJgje^ som er oven til;
dbjgje, et Arbejde; iijgjp, undseelig; hvilket
jeg finder i sidste Del af Leems Ordbog, så og
hejjosinam, svækkes; bajjemu^h, ypperst;
njjot, undseeligen. Leem har i nogle af disse
sidste Tilfælde bragt enkelt j, aom bajemu^h,
ypperst; di^jam, siger; dbjek, Arbejder; i
andre i foran j, som: lieijosmam^ uijot'; men
dot kan ikke bifaldes , at skrive samme Stavelse
på to forskjellige Måder (hej og hei, uj og ut)^
ihvad der end fjorlger efter; og hvis j var nok
i bajemnjh, dajam, dbjek, bnrde det vel
også bruges enkelt ihejosmam, uJ0)t. Man
kunde da måskje lade sig noje med at sætte et
svagere g (nemlig 5) foran j^ i de Tilfælde hvor '
dette forstærkes eller fordobles, altså skrive: he-

Zi ®i ^ * J Jf ^ d a 5 j »> ^^ ^^S^^y « S j «• -^eg for-
moder nemlig at Lyden er den selvsamme som i det
isl. segja, bagi, bogi, vigja, vægja, der
også have et svagere ^ i andre Tilfælde , som :
sa^t^i, baja, boja o. s. v. i Udtalen , skont
ikke i Skrivningen. L. siger S. 377: ,J somme
Ord kah vel j alene betyde Udtalen; men i
andre derimod falder så dtir Pronunsiatsion, at
..»man, for at betegne den, må til j lægge literam
.cg*, som den bekvemmeste af alle Konsonanter
«.dertil kan bruges." Man ser heraf at det ikke
er egentligt g (men 7). Han bemærker og: at
liter a g o^ j hverken i Udtalen eller Skrivningen
.må firkilieé fra hinanden, og fojes liver til sin
Stavelse, men begge henføres til næstfølgende
VokaL' Men han skriver bestandig i (olier j)

(t

((

I

\

I

6 'SKRIVN^G OG UDTALS.

foran dette ^, hTUkét i han også beholder foran
4et enkelte j, og synes derfor ikke 'at have klart
indset, at den forangående Selvlyd er enkelt, og
ingen Tvelyd , nden for såvidt j tilfbjes , samt
a^ da denne- tilfojede Médlyd er af en dobbelt
Art, svagere eller stærkere, så kan j i første og
^ i sidste Tilfælde udtrykke den fuldkommen
tilstrækkelig, uden at forudskikke noget andet jy
der, om det end stundnm eiyne? at høres, vel
ikke er andet end en mekanisk Virkning af For-
bindelsen af det bløde J eller tilødgjorte j ( jj)
med foregående Selvlyd. Der gives også nogle
som i Isl. skrive sefgja, veigir o. s. v., skont
vist nok med Urette i Følge s a g tS i , v v e g r o. s. v.
Pverensstemmelsen med de andre finniske Sprog
bestyrker denne Regel for Lappisken, f. E. L.
skriver vbjgj (vuojgj)^ Smor, men finsk vaj
(voi), og ung. vaj vise at b ikke i «ig selv inde-
holder noget j, eller er en Tvelyd, forend Slut-
ningsmedlyden tilføjes. Denne Medlyd må enten
være enkelt, som i LapL vbj. Finsk voj,"^ eller
dobbelt (forstærket), som i Finmarkisk vb^j^
men ethvert andet Tillæg synes uden Grtind og
Hjemmel i Ordets Natur. .Ligeledes u ^ j o, und-
seelige njot, undseeUgen^ f. ujo, ikke ujgjo,
nijoti he^jo, skrøbelig er n^åskje det lapl.
hæs o. Imidlertid er det ikke umuligt, at den
forangående ^Selvlyd kunde være tvelydagtig i
nogle Tilfælde; jeg har derfor ikke uden Frygt
for at fejle, antaget denne Skrivebrug, især fordi
derved vindes en betydelig Besparelse af Bog-
staver, hvormed de lapp. Ord virkelig ere over-

SKRIVNING OG UDTALE. 7

\

læssede; f.E. Tiioijaiii, f. uin^ jeg évommery
i 3. P. Tiioj^ja; jeg mener vbjam, og 13.
P> vb^ja, skulde kunne væire nok, og det fore-
kommer mig, at de mange sammenhobede Med-
lydstegn snarere fordunkle end tydeli ggbre Ly-
den. L. har også undertiden ladet sig noje med
jj {&); f. B. béjam, jeg sætter^ 3. P. bfe jja
(biegja); mf, »t, mi^jidi^ os.

13. Leem antog også at skrive: gavppe,
iTøi; neyrre, slemty dårligt; do v dam, kjen-
der o. s. v.; men synes dog ofte at have vær^t
forlegen eller tvivlrådig med t^ efter Selvlydene,
f.«£. auft, éni avdast-manam, (/rø^er/ora^i
åvden-manam, gdr frem; (Ordb. 2^ 76);
au das, frem; au den, foran (sst. 94.^ 115.) ;
ja endog stundum i ét og sammQ Ord : som a u d e -
gov, et Forbillede y aude- stavn. Forstavn.
Grunden hertil er vist nok, at v er blødere efter
Selvlydene end foran i Stavelserne > men at man
ikke har kjendt den i Engelsk brugelige fortræf-
felige Adskillelse 9i v o^ Wy således at v beteg-
ner den hårde og w den bløde Lyd. Undertiden
hår man endog mærket det hårde v efter Selv-
lyden, (som i Hav-et^ Rcév-en o. desl.) , og villet
adskille dem ved [at beholde u for den blødere
Lyd, V for den hårdere. Nordmændene udtale
i mange Tilfælde v efter Selvlydene, hvor Dan-
skerne lade w hierre , skont begge skrive Ordene
ens, f. E. Na-v'n^ Sta-v'n o. defsl. Meningen med
aude-stavn, er da vel awde-stavn, efterdi
den sidste Del er optaget i I^appisk efter den
.Borske Udtale, og derfor uden Tvivl har hårdt

8 SKRIVNINé hot UDTALK.

' ' • ' .i—

-v; ligelede! awde-gov o. i. ▼. I de Tilfælde
derimod, Ii?or Ingen Fonrildelse kunde finde
Sted , eller intet . hårdt p i Nærheden gjorde

' opmærjkøom på Forskjellen, skreT L. i Ordbogen
V for w efter 'dansk Brug , for at undgå Tvely-
dene, Jeg tror at denne Hensigt lettest opnås,
og al Forblandélse sikrest forebygges, ved Brugen
af tr i alle de Tilfælde, hvor Lyden er som i
lat. aurum, Europa, å. Ovn^ eng. now^ power
o.' desl;, men af 9 i de Tilfælde, hvor Lyden er
som i lat« atié, kvia, nva, d, Hat-et', Brev-etj
Rasv-en, eng« Aorø, Kvo^ love. På denne Grund
har jeg aiitaget at skrive awft, awdast-
vmanam, awden-manam, gawppe, newr-
re,dowdam, og således overalt, hvor Leem
i SprogL brugte: aui etf, ou eller auv, euv, ouv

« (ti på nær var* han ved den rette Betegnelse) i
da han nmuligen kunde faldet på at anvende fi,-
hvis Lyden havde været hårdt t), som i den
norske Udtale; altså: chawgam, enører til;
chewcham, eparker; chiwtam, krummer;
chb^^gam, Igeer. Det hårde v bliver ellers
ofte fordoblet imellem tvende Selvlyde, jå endog
efter en Medlyd, såsom: Nævvo, et Redskab;
Fh nævok; charvom, jeg klemmer y kryster,
8« P. charvvo« Leem skrev ofte w^ for dette
t^r, dog ikke ved finden af en Lini^, hvor han
altid adskilte dem rigtig; men hvis man antager
w til at betegne den bløde Lyd, må mafi noje
iagttage at skrive vt> overalt, hvor v skal fordob-
les, for at undgå Forveksling. Dette er også i
og for sig -sdv det rigtigste , og allerede af M.

SKRIVNING 06 UDTALE. , 9

I

Lund temmelig noje iagttaget. W derimod for*
Aoblea ikke , men forandres i det Sted til fi
kvilket tydelig viser, at det ikke er nogen Selv-

[,Iyd, ej heller det samme som v; f. E. bowtam,
vækker, 3. P. b o f t a ; og omvendt d a f t e , et
Ben^ FL da wtek; man bor derfor vist nok hver-
ken skrive houtam eller hovtafn^ ell. desl.

14. Foran Selvlydene har, Leem ofte 019-
byttet det først antagne t med j; og skrevet:
njalbme, Mundi njåbmel, en Hare i bjeg,
Vmd'y fjelbma, en Bæk; men af Mangel på
Knndskab i andre lignende Sprog, især de slavi-
ske, har han ikke mærket den dobbelte Beskaf-
fenhed <if disse Tilfælde. Stundum hænger Je-
lyden ligesom fast ved foregående Medlyd, som
derved bliver blødgjort (fr. mouillé)^ hvad Rus-
serne udtrykke véd det svage Jery^ Polakkerne
ved et skarpt Tonetegn over Medlyden, Ungarerne
ved y (f. E. gy , ly, ny^ ty, hvor y er Medlyd) ;

'1 disse Tilfælde er vist nok Anvendelsen af j,
det simpleste og rigtigste. Men undertiden er
dette J et blot ubetydeligt Forslag til Selvlyden,
og hænger ligesom fast i denne ; for at udtrykke
dette har man. i Russisk egne Bogstaver til tre
Selvlyde med sådant Forslag, ni. ja, je, ju, i
Bømisk et Slags Tonetegn eller Mærke oven ved
de sædvanlige Selvlydstegn. I Lappisk finder
dette.' Je-forslag sædvanlig Sted foran e, og jeg
mener det betegnes alier simplest og rettest,
ligesom i Islandsk ved é, f. E. mélkke, Mælk;
nékke, Nakke: léwsse, en Fldj; m^ld,
ned i réft, ret rigtigt ^ isl. rétt; nélj eller

r .

10 'SKRIVNING 06 UDTALE.

n^lja, jfire, lapl neljæ, finsk nelje. Samme ;
Bete^else må vel.o^å anvendes , ved as^ der'
mekanisk afveksler med e i selvsamme Ord, altså : ^\
gærdam, /tWøryfinsk kærsin; gérddamnsh,
^Lidelse; gérddel, hårdfør, gærdategj^e, -;
tålelig; ikke gjærdam o. s. v. Når é bliver så ^
langt, at Leehi skriver tee eller jee^ ihå man vel.^
skrive é, f. E. mékke et Sværd; véssq, et
Hus; hvilket er det bømiske Tegn for skumme Lyd«
15. Det er besynderligt at Léem ikke for-
andrede u forap Selvlydene til det bl^de v ; da
det dog vist nok er rettere at skrive: kwabba'
eller gwabba, hmlken qf.to"^ lapl. kåbb'a?
gWfggo, JTrie, isl. A:r/^a; gwolle eller gwelle,
Fiåtk; lapL qwele, end. kuabba, guabboy guiiggo,
guolle, guelle. Leem beskriver ua^ ue^ iio^ uaa ^
Båledes: (.at den første Vokal,' u, udføres ikke
aldeles som, dog noget lig med v i mange Ord."
Det er at sige som w. Men det vilde dog næppe,
være rigtigt, at forandre dette u til ti^ i alle Til-
fælde ; det forekommer nemlig så ofte foran o,
at det skonnes at være et blot ubetydeligt For-^
alag dertil, tildeles ligesom i til e, det skulde
derfor måskje i dette Tilfælde betegnes 1) i Over-
ensstemmelse mede, f.E. bbrre, god; Ibjtam,
slipper; mbrr, et Træ; vbld, under'; basse-
vbt. Hellighed; rbwdde, Jærn; og måskje
gblle. Fisk, f. kalas gbwcha, Bjorn. Her- .
ved vindes en stor indvortes Simpelhed og Over- ^
ensstemmelse med andre Sprog, som vbjtam,
overvinder^ f. voitan; rbwdde, lapl. route,
f. rauta; vb^j, Smor, f. voi, ung. vaj;

SBBIVNING 90 UDTALE. Il

gbdda, enPude, isL^koddl, {E.koddd); bA og
ned andre Egnes Udtale, f. E. for rib rr skriver
L i sin Nomenklator mor, for mbrje, morje
•• 8. T., hvilken Forskjel ved den. her antagne
Retskriming næppe mærkes.

16. Imidlertid bor det ikke forbigås, at
ieane Lyd har sit eget bestemte Bogstav i B^^misk,
Uttavisk og Oldtysk, nemlig u, livilket Mielcke
i sin Littauische Sprachlehr^y Konigsberg 1800,
S. 11. beskriver: ^wie em o, doch mit einiger
varhergehenden Beråhrung des u, als ein ver-
miåchter diphthangus" Yi have ovenfor set , at
L. forandrede sit oe, det er d, til uo, det er fi,
og for det bømiske giver Dobrowsky i Lehrge-
haude der Bohtn. Sprache^ Prag 1809, S. 8, denne
Regel: ^So oft das o gedehnt werden solUe, geht
es in fl iiber: strfimek fur strdmek.** Ja,
hvad mere er, undertiden findes dette Bogstav i
samme Ord i begge Sprog; f. £. muo, (m&)
mm, bøm. mfig; måskje dette fi derfor bnrde
indføres, isaér når Lyden er lang, ligesom d og
æ altid ere lange, og b blot forllieholdes de Til-
fælde, hvor den er kort. Ofte finder man også
i l^insktttf i slige Tilfælde, som: stuor (s tur)
f. SU ur i, star.

17. Hvis man antager (^) for et alrainde^
ligt Tegn på ethvert sådant Forslag, som tages
af den nærmestliggende Selvlyd, så kan også
od udtrykkes med Vi, og oa med å, således:
Vå d a m , kommer} b å 1 a m, frygter ; hvilket også
passer ret vel med de beslægtede Sprog, som
båttet, at komme^ lapl. påtet; bållat, at

./

IS , EKJUTNINQ . 00 UDTALE.

frugte, ispl. pslleti'f. peljætæ. Men hvif
inan Tilde indføre u, burde man antage en egen
Betegnelse' for O-forslaget, f.E. skrive: b'ådam,
b*attet, b'&lam, b'allai.

18. Af Medlydene udtales b, d, f, g, h, j,
k, ly m, n, p, Ty Sy f , Vy soHi sa^Taulig.

19. For å skrev Leem if , hvorom han siger
8.. 881: ««at samme d^ skal med ei^, dog ganske
biødf Aspiratsion udtales," det stemmer da vel
ganske overens med det arab. 3, og bor betegnes
på samme. Måde. Lyden formodes ai værfi den.
samme, som det danske d endnu har i Slutningen
af mange Ord, f. E. Bud, giad, med i altså od; as,
nyt; odda ménno, nyMdne^Nyet^ lapl. åddå
mano; båddo, et blindt Skasr^ isl. boSj. Man
finder stundum både d og d i sainme Ord, som
raddeadde, en Rådgiver.

20. Et hermed overensstemmende t^ er alle^
i^de i TiHægget til Ls. Gram. S. 3, bemaérket og^
anvendt; men i Sprogl. selv findes ingen Beskri-
velse over dets Lyd; jeg formoder det er det
arab. O, og di%ger ikke i Betænkning at skrive
matkke, en i{ø/9øy vétk, en TcengseL Der
gives næppe noget bekvemmere enkelt Tegn at
vælge, (da der ikke kan tænkes på det bømiske
blødgjorte t\ ligeså lidet som d svarer til det'
bøm. blødgjorte d)\ men hvormeget de enkelte
Tegn for enkelte Lyde fortjene at foretrækkes. ^^
for de sammenstillede, falder i Ojnene, når slige
Bogstaver skulle fordobles , og når man vil sam- ,
menligne Sproget med andre beslægtede Tunge-
inål. At jeg foretrækker d og t for de' isl. Bog- '.

SKRIVNING 00 UDTALE. ]»

i .

gtvrer tS og j^, er dels fordi disse Fignrer ligge

I l^ærnere fra den gimle af L. indførte Betegnelse,

, dels fordi de lapp. d og t aldrig forekomme i

I Begyndelsen af Ord, altsA ikke^ synes at være

andet end Af ændringer af i2 og ^, aldeles svarende

til de semittiske Afændringer af Bejadkefaf«

21. Leem anvender også temmelig hyppig
et gS uden dog at give nogen Beskrivelse derover,
jeg formoder dermed menes det åndende gy som
er sædvanligt i Tysk, og ligeledes forekommer
i Slutningen af mange Ord efter den danske
Udtale; f. E. Sag^ Bog^ Søg (forskjelligt fra
det i Hug^ Bys 'i jf* i^^ danske Retskrivnioga-
lere $. 52). Ligesom det åndende d og t beteg-
nes med d og t , således synes dette åndende g
bekvemmest at skrives med et enkelt Tegn ^;
f. E. b é J o m , jeg jamrer mig i n a j æ r , Søvn. ^
•Han har da de hebraiske og syriske Afændrin-
ger af Be jadkef at i det lapp. utidtagen den af
k^ som også fattes i Arabisk; ti t^ svarer til b, og
afveksler ofte dermed; f. E. vé^am, løber^ litt.
bégmi, russ. bégu; og i Lappisk selv raba-
itam og ravastam, je^ oplukker.

22. Skont det åndende Ar, tysk eh^ græsk
-X ikke findes hos de Forfattere, som have bear-r
bejdet det finmarkiske, bor man dog ikke tænke
aig det ganske fremmed for Sproget; det synes

• efter visse Sprogarter at findes foran t, hvor
L. skriver /if (eller wt)^ så og i Enden af' Ordene.
I det mindste finder jeg hos Ganånder achta
eller acht, én^ for awft; pichtas, Klæde-
ion, for biwtés; og i Fl. tisach, Dorre^ for

I

— - *^

14 SKRIVNING OG UDTALE.

nwsak; jagech, ^r^ for ja^ek/ Dette oh

vist nok skriTes i med en Streg over^ svarende til d^ ti^

23. Det er troligt at Sproget har et eget
næselydende g foran n, ligt det svenske gi vaga
en Vogn 3 regn, Regn o. desL, der udtales, om-^^
trent som vahgn, rengn. Imidlertid har Jeg næp? ;^
pe vovet at optage dette g i Bogstavrækken, åk^^
Leems Beskrivelse derover S. ST7 er så yderst ^
utilfredsstiUiende , ni. ^(Hvor git i et lappisk Oird ^
befindes, udtaler man disse Bogstaver ligesom '^
igjennem Næsen." Eksempel derpå haves i 8.'P.
af mon changam, jeg kryber ind i, ni. chag-
na^ eller måskje chagna. Lind. ogØhrl. 8]crive
tja^net (chagnet), at gå ind. Jegformoder'
at den JL. P. også burde skrives med dette gy
mon eh ag am, og at dette Bogstav burde bru- ~
ges for ng i alle lignende Tilfælde ; da Lapperne
stundum forandre vort virkelige ng til gg^ som
staggo, enStangy og stundum have virkeligt ng,
som forstærkes til hgg, f. E. gangfdam,. hliver^
udstrakt y ganggalam, udstrækket' (Halen). Det
er da i ovenanfierrte Tilfælde g, som hærdes til
gn, eller muligen gnj, gS, isteden for at fordob-
les. Hvad der gor mig uvis, er Leems senere
antagiie Skrivemåde ggn; i Fortalen sammenlig- ^
ner han gn med Jødernes Udtale af V som gn.
Ganander skriver egn eller gkn, ^,adminiculo gut-
turis Sf narium proférenda."

24. Foruden de hidtil omtalte Bogstaver
har Lappisken- også, ligesom de slaviske Sprog, en
stor Mængde Hvislelyde, der fattes i Dansk, og
hvorfor heller ikke i Svensk haves egne enkelte

gDuvNiaro OG udtale. is

irer. Kan hir betegnet disse med allehln-
besynderlig og indbyrdes stridige Samnien-
. M piniing er af andre Bogstayer, hvilJcet har forår-
jaget en stor Forvirring i den lappiske RetslcriT-
liDg, dog især i den laplandslce, til ubodelig
Skade for Sprogets Uddanaelse og JæTnførelse
■ed andre Tungemål. De her tilsigtede Lyde
ere, hvad man i de slåWske og lettiske og andre
Sprog udtrykker således :
8 hårdt, som i Dansk og Svensk, det tyske f •
i samme Bogstav åndende, eng. shy fransk ch,

tysk 8ch.^
I blødt, som i Holl., Eng. og Fransk, nygræsk (,

tysk langt f.
i • samme Bogstav åndende, det franske j, russ.

jjvete; littavisk i i vindisk x.
c hårdt ts, tysk %, polsk , børn. , vindisk c.
é samme Bogstav åndende, ital. ce, engl. ch,

fr. fcA, tysk tsch.
3 hårdt duy ital. %, maltesisk og oldtysk 3.
§ samme Bogstav åndende, ital. ge, engl. j,
hoU. og fr. dj.
2S. Alle disse åtte Hvislelyde forekomme og-
lå meget ofte dobbelte, og det er især denne
Fordobling, som volder Forlegenhed og Urede,
lår de udtrykkes ved flere sammenstillede Bog-
itiver. ,Den ungerske Brug er ikke skikke^ til
tt efterligne, den er nemlig ingenlunde så selv-
itændig og velindrettet, som Sajuovks synes at
luve troet , men héL og holden grundet på den
tyske; da nu disse Lyde ikke som nogen sam-
kengende Ordning (System) have hjemme i Tysk,

16 SEBIVNINØ OG UDTAL]^.

•

så er den tyske Betegnelse hojsl nfuldkommrø^^
o^ blot omdcrirend^. Den laplandske er ligeloH^
des grundet på den svenske, og derfor også h5}i^
ufuldkommen ; hvortil kommer at den er megeiE
delt 4' da næsten enhver laplandsk Bog^ som ei^
udkommen i Sverrig, har sin særegne Retskriv^
ning, og navnlig den af Lindahl og ØhrL %■
Ordbogen optagne, ingenlunde er den bedste : de%.
har f. E. tysk w for v overalt, og qw for kø^
Tvelyde med i og u såvel foran som efter Self^
lyden, men anvender dog j imellem tvende Self-
lyde og i Enden af Ordene , så ' at den sammi^
Lyd udtrykkes snart at, snart q; o. s. v., og, hvad.
Hvislelydene angår, da betegnes 6 med tj i Be-
gyndelsen, men med ts i iBnden af Otdene. Leemi^
Skrivebrug stemmer derimod overens med Sand^
bergs, og grunder sig på hans Forgængers, Mor^
ten Lunds, så at alt hvad der er udkommet ohé^
Sproget i Finmarken, følger i Hovedsagen samm9
Betegnelsesmåde af disse Hvislelyde. Yi skull«^
derfor her lægge denne Brug til Grund,- og blofcs
rette dens indre Uoverenstemmelser såvidt muligi^
26. Om Brugen af s og ss kan ikke væra^''
noget Sporgsmål, da det haves i vore sædvanlig^^
Sprog, og har været ensformig anvendt i Lappisk
af alle; f. E. sbrm, en Finger^ lapL suorm^
jfiiisk sormi, estl. sorm; aldagiEis, L^tYd^
lapi. aldekesi bæs se, en Mede, Fl. bæsek^-
lapl. pesse, .f. pesæ, estl. pessa, ung. fé-
szek. Det ung. 8» er taget af det t. ^, og an>
vendt overalt, men deraf følger at Ungarerne for.
88 må skrive 8S8Zy f. E. Profeszszor* ' ^

SKRIYJNIiVG OG UDTALE. 17

27. Det indendd s (s) betegnes tf Lond og
Leem med sh^ og, når det er dobbelt, ssh, i Ea-
len af Ordene eller foran en Medljd; f, E. rnb-
fliaah (lioirLnnd rbbmash), etLegefnef.gvLBhr
ko, fladt udstrakt, sd lang som man er; gaash-
kad, stit, ubojelig; men foran en Selvljd med
Aj (shi). Denne Forskjel synes unyttig, og det
indskudte j overflødigt; ti rel. kunde man imellem
to Selvlyde dele s-h i Læsningen, men dels fore-
kommer dette næppe i Sproget, dels må Forbin-
delsen af sh være Udlændere så bekjendt fra
Shgelsk, og Lapperne fra de nysanførte Tilfælde
i Enden af Ordene og foran en Medlyd, at der
aldeles ingen Betænkelighed kan v^re ved at skri-
ve sh, ssh (udenj) overalt, følgelig: rubmash-
,ak, Legemer, (ikke rubmashjak); shat, læn-
ger; she^a, herlig; »hi g go m^ skænder pd;
sh'ålam, pludrer (isl. skvola); osv. Lund skrev
også: vaj dat (Ibmel valdde-godde) bår
dashi, at det {Guds Rige) md konime; hvilket
anses for rettere end bådashji hos Sandberg.
Ligeledes vis ham, jeg gider (jf. eng. wish)^
S. P. vissha; vilsham, jeg ser tilbage, S. P.

vilsshaO-

28. Det svage, s findes ligeså lidet som det

åndende i i Dansk eller Svensk, og er derfor
heller ikke bemærket i det Lappiske eller adskilt
m s, sh 9t Leem eller nogen anden Nordbo. I
Eng. haves % i haxel, og Lyden af z i leisure, ja

') Ungarerne betegne 8h med s, og £erlgelig 88h med
s§, dette er taget af det tyske s i Spur, Stein o. desl.
men ikke at efterligne i noget andet Sprog.

(?)

18 SKRIVNING 06 UDTALE.

f
/

af 22 i lizard, og af iz i measure. I Ungersk,
Vindisk, Bømisk, Polsk, Littavisk anvende« også
z udelukkende i denne Betydning ; det er derfor
vist nok rettest at bruge det på samme Måde. i
Lappisk, og betegne det åndende % med z^, over-
ensstemmende med ah^y'y f. E. bizom jeg står
fast^ 3. P. bizzo; Vbzham, jeg kdger, rhz-
zhe, ICok (ikke bisom, bisso, vuoshjam, i
vuosshje).' Da ioiidlertid Sajnovics anfører så
såre få Eksempler, er det mig, som ikke kjender
Sproget af Tale, umuligt at fndsætte s, %h for Sy
sh overalt hvor det høres, hvilket den gunstige
Læser bedes at undskylde.

29^. ' Således må den af Leem efter Tysken
antagne Brug af % for ts, og tz for samme Lyd for-
doblet, som og af zh og zhj for tsh , samt tzh og
tzhj for samme åndende Lyd fordoblet, nødvendig-
vis forandres, og den mindste Forandring, mulig,
der mest stemmer overens med de nysfremsatte
Betegnelses måder, synes at være c for Lee^is z,
CC for tz, ch for zh, og cch for tzh, naturligvis i
alle Tilfælde, altså og, hvor Leem indskyder end-
nu et 7; f. B. gåeam, våger, goccet, at vdge^
acche. Fader, FL achek; chacce. Vand;
gaccha^t, /aMe. Dette er Brugen af c i Polsk, ^
Børn., Yiiid., samt af ch i Engelsk. Undertiden
stemme også Ordene overens, f. E. acche,
polsk oyciec, Fader; chbppat, at hugge,
eng. chop.

^) Ungarerne skrive z» for zh, hvilket grunder sig på
den nysomtalte Brug af 8 som åndende Bogstav,
og bor derfor ligeså lidet efterlignes.

SKRIVNING 06 UDTALE. 10

30« Den lapl. Anvendelse ai ta og tf er dels i
sig selv modsigende, ti det sidste burde være UJ^ dels
ubekvem til Fordobling. Lindahl og Øhrling have des-
uded i den korte lapL Sprogl. , ^om er forudskikket
Ordbogen 9 forblandet to forskjellige Lyde, og derfor
ikke været skikkede til at udrede denne vanskelige Del
af den lappiske Retskrivning. De udtrykke sig ni. S. 39
nederst således herom: ^^dar en aibilua år i borjan och
^^raiåt uti orden, eller ett Ijud, som år lika med det
((£iigelska ch i orden choice, chair, ehHd, eller ock lika
^med g i orden generous, gentle, virgin, eller som det
(Jtalienska g sibilans i orden giorno, volgere, girare,
((har man hår exprimerat honom (ni. sihilus) med tj
'((lika som i Svenska orden tjåra, ijånaJt Men det
engelske ch er ganske forskjelligt frtfg'e, og begge disse
Lyde findes i Lappisk, hvilket de også selv tilstå, uag-
tet de vedblive at forblande dem, i næste Nr. S. 40,
hvor de omtale Fordoblingen således : ^ Jika som uti
((Italienskan i reggio, aggiunto^ har man hår fordubfo-
((lat ty t. ex. kattjet,^ falla. Ibland har man, då uttalet
t(Så fordrat (!), brukat dtj^ t. ex. ddtjot, få."" Samme
Forveksling* gore de sig skyldige i S. 41, hvor de be-
stemme Skrivningen i Enden af Ordene til is eller tz:
((då det Ijuder som ch i Eng. eller som ge i marriage,
„knowledge, t. ex. almats eller almatz/' (d. e. olmuch,
et Menneske). Heri ligger, foruden den åbenbare For-
veksling af Lydene, tvende Fejl, nemlig dels at der
ikke bestemmes, om man bor skrive ts eller tz, dels at
Lyden, i hvilket man vælger, kommer til at betegnes
anderledes i Enden end i Begyndelsen og Mitten af
Ordene, og det uagtet ts ellers bruges for vort her an-
tagne enkelte c. Dette synes derfor ikke at kunne
efterlignes; jeg har foretrukket det eng. cA,. fordi det
ligger Leems aA nærmere, er så almindelig bekj endt, og
stemmer såvel overens med det polske og littaviske c,
dez også så hojligen behiffves, og således kan komme

9» SKIIIV1VIN6 06 UDTALS.

til god Nytte, og forsvare sin Plads i den lappiske Bog-
stavrække. 3) .

31. En noget lignende Forveksling synea
Leem at have begået, eller måskje blot at have ,
været i Forlegenhed for et andet Tegn, når han
bruger s også for ds; dog adskiller han disse
Lyde i Tilfælde af Fordobling, ved åt skrive det
første som ovenfor omtalt tz, det sidste dz. Dr.
Grimm har (2den Udg. af hans Deutsche Crramm,)
i de ældre tyste Sprogarter adskilt det hårde
t^ske 2 (vort c) fra en anden nærmere ved f
liggende Lyd, som han betegner g. Samme Fi-
gur har M. Vasi^li anvendt til at betegne Lyden
ds i det maltesiske, hvor den hyppig forekommer
som enkelt Bogstav, der også fordobles ; jeg me-
ner at dette Tegn burde også anvendes i Lap-
pisk, da det dog såmeget ligner Leems z,, og er
bekvemt til Fordobling, samt til at udtrykke den
åndende Lyd både enkelt og dobbelt i fuldkom-
men Overensstemmelse med de ovenfor beskrevne

f

Hvislebogsta^ver («, », c); altså: va^am, gdr,
Mf. va^^et, (Leems vazam\ vadzet), men
vacom, lægger Lokkemad, Nf. vaccot, (L. va-
zom, vatzot). Ligeledes ra^ham, bliver rød
(afVrede)^ Nf. ra^ghat, (L. razhjam, rad-
zhjat); men rachom, ^e^ {Sneeny gdr hvidy
Nf. racchot,'(L. razhjom, ratzhjot).

3) Ungjtrerne skrive tz, efter tysk' Brug, for c; og ts^
" i Følge den Anm. 1. omtalte Betydning af », for

vort ch; dog findes også ofte c«, f. E. i Navnet

Sajnovics.

/ ' ,

SKRIVNING OG UDTALE. ' 21

32. At jeg h^r anvist dette , 3 Plads i Bog^
staTrækkén imellem p og r, grander sig dels der-
på, at dette er dets oprindelige Sted, da det
STarer tjil det hebr. 2(, jade, dels på. den Om-
stændighed; at der på dette Sted var blevet Plads
ved Bortkasielsen af dét i Lappisk unyttige q;
ligesom w af sig selv indtager den Plads, som
ved Forkastelsen af s var bleven ledig. I Tryk-
kerier hvor 3 ikke findes, kunde man betjene sig
af det got. ), der dog alligevel har næsten al-
deles samme Skikkelse, som det syriske J) g^de,
og i alt Fald har været brugt af 6. Sandberg og
Kn* Leem.

33. D^n her valgte Betegnelsesmåde håber jeg

yil befindes tydelig og bestemt, anvendelig i ethvert
Tilfælde, og mindre vidtløftig end Leems, samt mere
overensstemmende med andre beromte og vidtudbredte
Sprogs Brug , uden al^ Vanskelighed i Skrivningen , så
og uden .noget selvgjort Bogstav eller nogen vilkårlig
Bestemmelse af de bekjendtc. Imidlertid tilstår jeg
gjeme, at det vilde være endnu rettere isteden for %h,
ssky o. s. V« at antage ovenanførte^slåviske Bogstaver med
Åndetegnet over; men da det ^ de fleste Trykkerier
Tilde forårsage store Vanskeligheder, og tillige afvige
betydelig mere fra mine Forgængeres Skrivebrug, vove-
de jeg ikke at indføre det. For øvrigt forstår' det sig,
at man overalt, også i fremmede Ord, bor bruge Bog-
staverne udelukkende i den dem tillagte Betydning, og
ingen anden; altså ikke Cateckismua men KatekismWf

hvilket også allerede M. Lund iagttog'.

•

84. Til lettere Oversigt , af Hvislelydene
fremsættes her endnu en tabellarisk Jævnførelse
af disse Skrivemåder.

v\

22 SKRIVNING 06 UDTALE.

Ho8 Leem: her: bo8Lwd.agØkrl, Ung.

s _ SS, 8 — SS, s '■^88^ 81 — SZSZ

sh, shj — ssh, sshj, sh -^ s ih, sj — ssj, s -r- (ss)

s — SS, " 2— s — (ss), .2 —

sh, shj — ssh, sshj, ah — zz sj — ssj, zs —

z — tz, c — CC, ts — (tts), tz — ttz,

«h,zhj~tzh,tzhj, ch — cch, tj,ts,tz — ttj, ts — tts,

z — dz, .$•— 33» ds — (dds), du —

ah, zhj — dzh, dzhj, 3h-r$3h, (dj) — dtj, dzs.

85. Så ofte som Leem i sine senere Arbej-
der fordoblede Medlydene, så har han dog, efter
dansk Retskrivnings, ikke aiivendt Fordoblingen i
Enden af Ordene ; f. E. bég, FfW^^apl. piaegg;
gét, en Hdnd^f også gétta; mbr, et TVæ, og-
så mbrra; rokkadus, en Bon, også rokka-
diissa, hvilke forlængede Former synes at vise,
den sidste Stavelse har en kort og hård Selvlyd.
Jeg har ikke vovet at forandre dette, da jeg ikke
kan vide om Lydbn nødvendig fordrer Fordob-
lingen, eller i hvilke Tilfælde. Kun hvor For-
'doblingen skjules af den besynderlige Retskrir-
ning, har L. anvendt den i Slutningen; f. E.
Girjatzh, d. e. Girjacch, en liden Bog; væ-
g^aladzh, d« e. v^e^ala^^h, mægtig. Men da
Fordoblingen, efter den her aiitagné Retskriv-
ning, falder i Ojnene, og Regelen unægtelig bor
være den samme for alle Ord ; jeg heller ikke
finder dobbelt Medlyd hos Lind. og Øhrl. i disse
Tilfælde, (f. E. kirjats isteden for kirjatj,
meA ikke k i i* j a 1 1 j eller k i r j a 1 1 s, ligeledes a 1-
melats, himmetslc, o., desl.), og hos Lund blot
3 i sidste Tilfælde, (f. E. yægala^, almala;):
så har jeg troet at burde forkaste denne For-

SKRIVNING 06 UDTALE. 23

dobling 08§er i Flerstarelsesord) , indtil man fir
afgjort om den bor bruges overalt. I Ordene,
som endes på - 1 a 3 h , er dvél endog indskudt af
li. blot for at vise, dét ikke er det hårde tz
(vort e), der menes. Jeg skriver derfor i det
følgende: girjach, olmuch, væ^ala^h, al-
mala^h, så og i Fl. væ^ala^hak, alm^-
1 a 3 h a k 6. s. v.

36. At skrive Navneordene med store Bogstaver
har aldrig^ været indfart i nogen lappisk Bog. Sand-
berg har vel tænkt at gore det i sin Katekismus, men
begynder dog sin Fortale således : ttPam rajast," fra den
Tid af. Da det heller ikke bruges i Laplandsk, har
jeg ikke villet være den farste til at indføre det her.

37. Til en sammenhængende Læseprøve,
hvoraf man tillige nogenledes kan overse Ret-
skrivningens Forandringer, vil jeg her indføre
Fader-vor af M. Lunds Katekismus, Kh. 1728.
og af G. Sandbergs , Eh. 1776. , samt det sidste
efter vor her fremsatte Retskrivning', tilligemed
Forklaring af Ordene. Jeg har så meget heller
Tiilet fremsætte disse Prøver her, som jeg ikke
har fundet dem eller nogen anden Prøve af dette
Sprog i de for Sproggranskeres Tilfredsstillelse
udgivne lærde Samlinger af Fadervor.

M. Lund, G. Sandberg,

Åt$e mijn, don kotti )ek Miin At5hje, Gutte lek

almest! Bassotuvios Dou Almiin! Basotuwos Duu

Nabmad* Boattos Dou Val- Nabma ; Boattos Duu Kiik ;

d^oddåd. Siaddos dou Shjaddos Duu Daetto, moft
dattod mokt almest, nuft ' Almest, niift maida Edna-

mai^bia ednåmest. Adde mest; Adde migjidi Qdne

xnijdi odni mijn juoke bæi- miin bæivaladjh Laibe-

24 SKRIYNING 06 UDTALE.

m

yasa) Jaibe. Ja adde mij- mek ; Ja addé migjidi Væl-

di andagashi mijn sudoi- gidæmek andagassi, nuftgo

tæmek, nuftko mij addep miigis addep Væl^olad3hj-

andagashi mijn vælgola5ai- aidassamek' anda^assi ; Ja

tassamek« Ja eele mijn lai- æle luoite miin Gjæt5liia*

de kæt3alussi. Muttu bæste lussi, mutto bæste miin

mijn dam bahast. Bahast erit. . Det er:

Min acche , gutte lek almin ! Basotuvros di
nabma; båttos du rik; shaddos di dåtto, moft
alinest% nuft majda ednamest'. Adde mi^idf odne
min bæjyalajh lajbemek; ja adde migjidi vælgi«
dæmek andagassf, uuftgo mfgis addep vælgola^h-
ajdassamek atidagassf;. ja æle 16jte mfn gæccha-
lussf, mutto bæste min bahast erit. .

38. Min, vor, £. af mf, vi; acche, Fa^
der; don, du; gutie^, som; lek, du er, 2. P.
af lem, jeg er ; almfn, t Himlene^ St. i Fl. af
albme; almest* er St. i Ent.; basotnvvos,
helliges ! 3. P. byd. M. lid. Form afbasotam,
helligholder; di, dit, din, E. af don; nabma,
eil. nabm. Navn; nabmad er samme Ord pied
Ejetilsats -ad, dit, som efter finsk Brug anren-
des uagtet EJeformen (di) går foran; båt tos,
homme! 3. P. byd. M. af b'ådam^ rik. Rige;
valdde-kodde, og med Ejetils. valddekod-'
dad, er det ægte gamle Ord derpå (f. valda-
kunda); shaddos, akje! 3. P. byd. af shad-
dam; datto, FtY/fe, med Ets. dåtto-d; moft,
mokt, ligesom; nuft, så; majda, også; éd-
namest', pd Jorden, St. af ednam; adde,
giv, 2. P. byd. af addam; migjidi, os, H. af
mf; odne, tZ^a^/bæjvala^h, dagligt ; }hWie-^
bæjvasa^h, til hver Dag hørende; lajbe-

'i

SKRIVNING 00 UDTALE. ~ 25

m^k^i vort Brødy lajbe, Delf. af lajbbe, -mek
(ist. f. ræmek), vort, enEts. ligesom -ad; ja,
og; Vælgidæmek, vore Skyld-er, vælgfd, for
Tælgft, erD.iFf. af>ælg^e, Skifld,-æmek^
vore; andagassf, H. af ^t No. uden N., adde
andagassf, giv til Forladelse, H.e. forlad;
ludbitæmek (^uddojd-æmek) , vore Syn-
éer,,af snddo, Synd^ og Ets. æmek; nuft-
■ go, ligesom; mf-gis, vi ogsd; addep, vi
give^ 1. P. i FL af addam; vælgola^haj-
dassamek, rore Skyldnere ^ vælgola^bajdi
H.iFl#af yælgolajh, skyldig, Skyldner, -as-
aa mek, vore, en Ets., som blot fojes til Hen-
ijrnsformerne ; æle, du ikke! (ne tu!)^ 2. F.
forbyd. M. af lem; Ibjte, lad fare, 2. F. for-
,bjd. M. af 1 6 j t a m , slipper, lader gå; 1 a j d d e ,
kd, 2. F. forbyd. M. af lajddim; mi'n, os.
Delformen af mf; gæcchaliissf, i Fristelse,
H. af gæcchalus; m,utto, men; hæst e, frels,
2. F. byd. af bæstam; bahast, Fj. af baha,
ondt; erit, hort,fra; dam, det, Fj. af dat,
er tilffijet af Lund som et Slags Kjendeord (Ar-
tikkel) , jnen er egentlig et bestemmende Stedord. -

30. Tonefaldet findes, i Følge L. (S. 385),
aldrig på sidste Stavelse, således som i det fran-
ske Ord renommé; men i Tostavelsesord på næst-
sidste, f. E. idam, j>^ sover; ligeledes i Tre-
stavelsesord på første, . f. E. vbllega^h, ydmyg.
Leem gor vel en Undtagelse for nogle Ord, hvor-
på han. anfører bo at tam, Komme^ til Eksempel
som havende Tonen på næstsidste; men ihvor.
udtrykkelig han end beskriver dette Ord som

^ **

26 SKRIVNING 06 UDTALB.

trestavelset (S. S84) , har jeg dog stor Formod-^
ning om, at det blot er tostavelset, bor skrives
båttem, og følger Hovedregelen ; ti det er dan-
net af Gjerningsordet b'å d a m , jeg koniméry ved
en meget begribelig og ikke usædvanlig Omljd
af ^å til å (od til oa), sligt finder også Sted i
Bojningen af Gjerningsordet selv, f. E. båtta, -
han kommer^ bodf, han kom. For øvrigt støder
man ligesom hver Stavelse ud, og den første
stærkest; man kan temmelig sikkert udstrække .]
denne Regel til alle Trestavalses- og Flerstavel* j
ses-ord, med Undtagelse måskje af dem^- der ere
sammensatte med ubetydelige Småord, Ug vort
he-tænke, hvilke dog ere meget sjældne i Lappisk,
hvor al Orddannelse skjer ved Endelsens' Foran*
dring eller ved Sammensætning eller snarere
Sammenstilling af forskjeliige selvstændige Ord,
hvoraf hvert beholder sit eget Tonefald.

40, Por øvrigt vil man af det foregående alt have
bemærket, at de her antagne Tonetegn, ligesom i Is-
landsk, ikke tilkjendegive Tonefaldet eller Tonens Sted
i Ordet, men ToneKoldet eller Udtalen af Selvlydene;
ere altså snarere et Slags Læsetegn, af hvilke (') viser ^
at Selvlyden skal udtrækkes meget langt, omtrent som
i vore Ord: Fa'r, d! i! 8d!\ (^) at den skal have et
Forslag af den nærmest liggende Selvlyd, som derved
går over til et Slags svag Medlyd (j, w, o). Jeg kan
her ikke undlade at bemærke, at de^ forekommer mig
rettere, som i Islandsk, overalt at skrive de Tonetegn,
som Selvlydene udfordre, hvad enten de slutte Stavel-
sen ejler ej, end med Leem at udelade Længdetegnet,
såsnart Selvlyden slutter Stavelsen, f . E; rågam, 'Spræk-
ker, ikke blot i 3. F. råkka vésam, bliver mat, ikke

BOGSTAVFORANDRINGEO. 27

iot vé'ssa* Således beholdes ogfså æ, f • E. rætte,
mder, Fl. rætek, så og i;(i), 'f. E. i Ordbogen: lijd-
tj hærred, lijnek, d. e. Ildne, linek.

52. Bogstavforandringer.

41. Af de Ombytninger, som finde Sted i
idyljdene for Bøjningens Skjld, kan man især
i»rke sig:

til €e^ så ofte et skarpt og åbent e skulde kom-
me til at slutte en Stavelse; f. E. lem, jeg
er, lek, du er, læ, han er; Lyden er deu
samme i alle tre Personer, men den ufuld-
komne Retskrivning fordrer et forandret Tegn,
når ingen Medlyd længer følger på. Ligele-
des gérrim, berommer, gær olm^ 8, beromt,
O« m. a«

»til d eller omveijidt, i lignende Tilfælde og af
lignende Grund som e og æ afveksle; f. E.
bokke, en Fordybning, Fl. bågek; ligeledes
ål vom, hifler, tuder, olVvom, Hylen. Men
det fovståir sig at denne Forandring er me-
kanisk; dog gives der også Tilfælde, som mere
Jigne andre Sprogs Omljd:

^,til f.- mélkke. Mælk, H. milkkaj, i Mælk;
vélggad, foran No. vilges, At?/rf^; béjam,
bi jam, sætter*

^til u: bblv, et Slægtled^ H. bulvvf; sbv^,
Bøg, suvvf, røgfuld; chbrgad, forau No.
churges, grd (af Æderdom); s61o, en 0,
Fl. sullok.

42. Medljdenes Overgange bestå ^sædvanlig
i at fordobles eller forenkles, hvilket ingen videre

28 BOaSTAVFORANDRINGER.

Fremstilling behøver; nogle pleje dog heller
forstærkes eller fordvages, således:

m til bm: jam am, jeg dør, Nf. jabmet; i}

me\ en Tingy Fl. 'åmek.
n — « dn: aham, jeg har^ Nf^ adnet; ladn.

Stabeli FL lån ak.
g — gn: agot, ludende, agnom (aggnom),

der; jogn, et Tyttebær, Fl. jogak.
w — f: go wc ham, dæiker, 3. F. gofc&i

lafc, Fløde^ Fl. la^cåk.
j — jj: lojom^ Altver spag, 3. F. lo^jo; r

Nat, Fl. ijak, '
b — pp: cåbam, sonderskærer, 3. P. cåpp

lup, en Flok Fugle, FL Lpbak.
å — > tt: sictam,7V^ riY, 3. P. sitta; géttaj

en Hånd, Fl. gédak.
g — kk: jæ^am, holder {Vand), 3. P. jækkajp^

jokka, enElVj FL jojak.
g — kk: jægam, {siger at) jeg agter mig

et Steds hen, 3 P. jækka; bågostattam,

bringer til at le, bokkusam,ito7iimerVt

at lef; b'ågan, et Bælte, FL b'åkkanak;^

gék, en Gøg, FL gé^ak.

Men man finder også af nogle af disse en 1
simpel Fordobling; f. E. m an a m , farer, drqger, \
Nf. mannat; 'ådam, sover, Nf. 'åddet: Ji
forekommer næppe fordoblet, men Tel g, ^. E. ;
'åg om, jeg fisker, Nf. åggot; en Omstændig- .
hed, som viser hvor, forskjellige disse Bogstaver
ere, og hvor nødvendigt det er, at betegne dem
med Særskilte Tegn.

\

20

3. Bogstavovergange.

43. . Jo mere delt den la^piske.Spro^tam-
e og Skrivebrug er, des vigtigere er det at
erli^e sig de sædvanligste^ Bogstavovergange, for
ttere at gjenkjende Ordene i de forskjeliige
djkkelser, hvori de forekomme. VI skalle imid-
rtid ikke opholde os her ved hvad der hører
[ Retskrivningsforskjelligheder, da de vigtigste .
^em allerede ere omtalte udførlig. M. Lund
lelod undertiden Beåndeli^esmærket h efter (c), ,
og s, men da hans Yerk er i ft Hænder , bli-
r det af mindre Betydenhed, f. E. olmutz for
VI VL ch^ ^et Menneske ; kristalaj for krista-«
i^h, kristelig; mangemas for mange-
U5h, sidst y yderet.

.44. Af Selvlydenes Overgange finder man

aer ofte

for i: vasshe, Hady også visshe (f. viha);
harmad eller hirmad, forfærdelige
njalssam eller njilssam, hænger ned
(ved Siden); bålv^ en Ski^^ lapl. palva, f.
pilvl.

— e: æll3, han lever. Lund élla, og æl-
lem, Liv, Lund éi e m, lapl. e 1 e m ; m æ k-
ko, bræger, lapL meko; miél (mel),
Sans, Vid, lapL miæl, f. mieli. Sajno-
Tics har allerede bemærket denne Afæn-
dring i Ordene; stundum ligger den, vel
blot i Retskrivningen.

tt(ua) — 'if (od): gwasskem eller goésskem,
en Øm; gw at te eller goåtte', et Hus;

30

bOgstavovergange.

g w alke eller goålkke, Havblik. Dei

synes at stå i Forbindelse med den dol

bel te Udtale af isl. Ord som Talk (hvoi

velkja) og volk; Leem anmærker d(

/ blot efter g i Ordb. , men det er troligt

' det også findes efter andre~ Medljde, f.

shoålam (eller shw al am)) pludrer^ ic

skVola, og i Orvaroddssaga skvala.

wo[o) for we: gwolle, gwelle, en Fisk, la]

qwele; swojnek^ iSX-o-^tV, i Sprogl. S. 38L^

swejnek; gwoddet, at bære, lapLl

qweddet. "

^ -Ofte finder man simple Selvlyde for Fja^ld-
lappernes kunstige Tvelyde, som: lapl. sjal I et]
(shållet) , kvidre, synge af Glæde, for nysanført^j
shoållat, pladre; lapl. kate,, f. kota, isl. kot
for gwatté, gwåtte, et Hus; bo all at eller.
l^ o Si \ [at ^ frygte, lapl. pallet; æram (jæram)
eller æram, spor ger efter • '

45. Af Medlydenes Overgange mærkes for-
nemmelig: i Begyndelsen af Ordene: .

p for b: bæjvve, pæjve, en Dag, f. pæjvæ;
buttes, puttes, ren (jf. lat. putua pu-
rus); birra, pirra, omkring,

f — v: fassie, vasste, hæslig; face, vacc,
en Vante^ (isl. voitr).

t — d: d ak kat, tak kat, at gore, lapl. tak-
ket; dobbe, tobbe, dér^ lapl. tåbbe;
don, ton, du^ lapl. todn.
^ — g: g af te, en Kjole, lapl. kapte, kop to,
en Kofte; golm, kolm, fre; galgam^

'/

BOGSTAVOVERGANGE. 81

kaikam, jeg skal, lapl. kalkab; dag-
g ar, takkar, sådan.

k — sh: chalbme, et Oje , shalbme, et
Nåleøje; c hal, Skrift, og lapl. tjal, ind-
ekåme Sirater^ isl. skj al. Dokument, Skrift;
c h é,r a m , afskærer (^Siv) , isl. sker {korn)^
eng. shear, klipper (Uld). Omtrent lige-
så célla, {^Hunden) gø ry lapl. t sæl a, sv.
skåller; ck og sk afveksle også i betingende
Datid af mange Gjo. , og i Endelsen ach
elter ash af Formiudskelsesord, f. E. gir-
j a c h eller k i r j as h , en lideh Bog ; r o k -
kusach eller rokkusash, en liden Bdn»
Endelsen -ash tiibører især Sølappernea
Sprogart.

»for sv: Spejn, Svend (Navnet), isl. Sveinn;
ispidne, et Svin.

— „ sættes foran, som: m ar rim, ostes, skil-
les ad, også smarrim; spartto, en For-
te^ isl. varta; g'ådastam, sk'ådastam,
sætter Foder under.
*-^ En Medlyd af to bortkastes: rattc, en
Tragt, 8Y. ir titt; rænga, en Dreng, Karl ;
lokkar, en Klokker.

46. I Mitten af Ordene:

—'V<,w: rabasvam, rarastam, åbner ;doh-
dam, dowdara, kjender^ lapl. tåbdåb.

tm — hm: immel sige Sølapperne for ibmcl.
Gud ; n j å b m e 1 , en Hare, lapl. n j o m m e 1.

nr^dn: n j u d n e. Næse, Sølapperne sige n j u n-
ne, lapl. njuone; adna, han har, Sø-

32 BOGSTAVOVERGANGE.

lapp. anna; overhovedet forsommes den
for. Bojningens Skyld anveuéte Fordobling
eller Forstærkelse (42) næsten bestandig i
den laplandske Sprogart. .

*f — /it ^ Denne Overgang af År til / og g^ til v

^^ — • iot) findes dog ikke blot foran tj men og-
så adskillige andre hårde Medljde, såsom t
bakte, en Klippe^ for bafté, lapl. pak-
te; mag^am for mawsam, jeg betaler,
3. F. maksa eller mafsa; afsho, en
Økse, også aksho;.réft, rivtes, ret^
lapl. rekt, rektes; jaft, en jagt.

ggtofng: Iaggo,ie» Lange {Fink); staggp,
en Stang,

hk »— nk: lakke? en Lasnke.

m

dd — nd: yalddegodde, et Rige (f. valda-^

knnda).
j udelades efter tV dam fa for dam'ija, (Ocfen

Nat. I slige Tilfælde synes et Tonetegn

hojst nødvendigt.
V) udelades efter u: b^sak for buwsak, Buk^

aer', og hos Ganander dsach for uwsach,;

Dorre.

33

ANDEN AFDELING.

Formlæren.

f

1. Navneordene.

^ 47« Jr orend vi skride til at fordele Navneordene
i BdjningSRiådery og beskrive disse, er det nødvendigt,
at betragte Bojningen selv, der i Lappisk bærer mange
Spor af en opløst eller misforstået og fordærvet Ord-
ning. % Kott adskille de finniske Sprog aldeles ikke, uden
for såiddt som de* naturlige Kon tilkjendegives ved sær-
skilte Ord. Tallene ere de sædvanlige to, Entallet og
Flertallet. Forholdaformernea Antal, Orden og Benæv-
nélse er da den vanskelige Opgave i dette ' Afsnit af
Sproglæren. I Finsk er denne hele Forholdsordning tyde-
ligst udtrykt ved særskilte Endelser; det er følgelig her-
fira, man skulde hente et klart Begreb om dens.Beskaf-
iénlied; men af fem Sproglærde finder jeg ikke to enige
i denne Punkt. Uden at indlede Læseren i dette Virvar,
Til jeg forsøge at skildre den omtalte Forholdsordning,
efter min egen Anskuelse, så kort og tydelig som jeg
formår.

48. De finske Forholdsformer udtrykke dels noget
som hører til Handling eller Tilstand, dels noget som
hører til Bevægelse eller Hvile; det første Slags ere
egentlige Forholde^ som nærmest ligne andre Tungemåls
ea$u9, det sidste ere Stedsbestemmelser^ som man i andre
^rog sjælden har egne Endelser til ; da de sidste imid<
lertid ere sanseligere, og deres indbyrdes Slåegtskab og
Orden derfor lettere at bestemme : skulle vi først be-
tragte dem« Disse Stedsbestemmelser ere da atter af en
dobbelt Art, nemlig enten på", ved Tingen eller inde i
den ; i hvert hf disse tvende Tilfælde gives der tre For-

(3)

34 FORMLÆREN.

holde, som. betegnes ved særegne Endelser, ni. en ,Nasr-
melse, en Hvile og en Fjæmelsé. Jeg mener disse seks
Forholde passende kunne benævnes : Tilforholdet , Ved-
forholdet, Fraforholdet, Indiforholdet, Udiforholdet, Ud-
afforholdet, (på Latin: allativua , adeasivus, ablativus,
illativus, ihessivus, elativus eller eductivus ^). Efter disse
ordnes de mere afsondrede, der ligeledes ere af en dob-
belt Art, tre dunklere og tre tydeligere og mere over-
ensstemmende med Stedsbestemmelserne. Man kunde
kalde dem: Nævneforholdet, Ejeforholdet, Pelf. , Blivef.,
Væref. , Manglef., (på Latin: nominativua , posaeasivus,
pariitivua, factivua^ essivua ell. nuneupativua, defectivus.
Formerne, som udtrykke disse Forholde, benævnes da:
Nævneformen, Ej ef ormen. Delformen, 6« s. v.

49. Til lettere Oversigt af denne vidtløftige Por-
holdsordning vil jeg opstille et Bdjningsmonster 'af Hr.
J. Judéns Finska Grammt^ik, Viborg l8l8, tilligemed
hans korte Eksempler på Formernes Anvendelse ,- i^eml,
t61i, en Stol, i Entallet.

Nævrief. t61i on matala. Stolen er lav;

Ejef. t61in jalka. Stolens Fod, (Ben);

t61in særkeæ, at sonder s Id Stolen;

Delf. t6lia tehdæ, gore en Stol;

Blivef. t61iksi tehdæ, gore til Stol;

^) Det er disse 6 Navne, som Forfatteren af den nye-
ste finske Ordbog, G. Renvall, har gjort mig den
Ære at optage efter mit Forslag , og hvorom han
siger i Fort. S. 12: Denominationes Casuum, nobis
in usu, pleræqve originem debent Cel. Rask, qvas,
qvia potestati cujusqve Casus valde sunt accommo-
datæ, inøptis Vhaelianis substituendas censuimus.
Dog har han ikke antaget den her angivne Orden
af disse Forholde, men en ,anden vilkårlig, hvorved
^eres Overensstemmelse med de 6 ferste fordunkles,
og det hele System taber sig.

NAVNEORDENE. t5

Væref. t61ina pitæ, Isolde for en Stol;
MangleL tålita olla, være uden Stol;
Tilf. tålille pannå, lægge pd Stolen;

VedL 1 61 i 11a istua, aidde pd Stolen;

t6 lilla on nelja jalHå, St. har 4 Ben;

tålilla lyodæ, ald med Stolen;
Fraf. 1 61 i Ida ottå, tage bort af Stolen;

Indif. tålihin hakata^ hugge i Stolen;
Udif. t61issa on vika, der er en Fejl ved Stolen ;
Udaff. tålista puhua, tale om Stolen,

Man ser at de 6 sidste undertiden også udtrykke afson«
drede' Begrebsforholde , de £ørste betegne vel også stun-
dum Stedsbestemmelser; men det falder i Cjnene^ at
Grundbeskaffenhedeh er som nys angivet, hvorved Ind-
delingen og Ordenen synes uvilkårlig og uforanderlig
bestemt. Endelserne selv bekræfte denne Inddelings
Rigtighed, da man let bemærker, at de 6 sidste Former,
foruden den allersidste Bojningsendelse , have endnu et
Dannelsesbogstav eller Kj endebogstav tilfælles^ ni. den
7. 8. og 9. /, den 10. 11. og 12. h eller s, som i utal-
lige Tilfælde ombyttes, altså er næsten det samme. An-
tager man nu, som synes rimeligt, at sammenstille de
Former, der have Kj endebogstav tilfælles, så må nødven-
dig Endelserne 'Ile, -lla, -Ida (eller -Ita) følge umid-
delbar efter hverandre, ligeledes de næste -Am, -ssii,
'Sta, Manglef. hjemler sig ligeledes sin Plads ved Boj-
ningsendelsen -ta, overensstemmende med Slutningen
af Fraf. {-Ita) og Udaff, (-sta) , og ved alt dette er den
liele Inddeling bestemt.

50. De lappiske Sproglærere ere ligeså langt
som de finske fra at ha^e truffet denne Forholds-
ordning, da de holde sig alt for noje til den i
sig >selv fejlagtige Orden, der er sædvanlig i den
latinske Sproglære. Til Bevis, at den også har
Tæret den oprindelige i Lappisk, må tjene;

so FOBMLÆKBN.

HsvneL (Ibmol) ladne (Godt) Ord; fabme, en Lap
Ejef., (anir, et Ord«; Hme,

Delf. sane, et Ord; (arne,

Blivef. .... (amai |orggalam, overtatter pd Lmj

}>i(fc; davat, mod Slordt olgot, ud;
Vnref. ibmel gudnen, til Ouda Ære; davrei

nordligs olggon, »de;
Manglefi Ibmel sanetakka, luleii Oitdt Ord;
Tilf, Tare-alo, «p pd Bjtrget ; dawele, mod Pforden

TBje 6lggole uwihI gd vdénfor PSrent
VedL vaie-ald' (aldn), pd mtergeti davreleit', nor

pd; olggoleit', uilen for;
FraL YBte-éid, fra bjærget; daveld, n«ri(en fra

□Igold, uden fi-a ;

Jndit tadnaj; nakkt gUad cftdccaj, ttik di.

Hånd i Vandet;

■ Udi£ (anesf ((qnestn); ddtto 1116 girkoit' god

de^ de vilde drahe mig i Templet;

VåaJL tanest; I>æ9ta min tuddoit, den befrie

o» frti Sgnden.

51. Vi aknlle nedenfra betragte disse For

mer i det lappiake endnn en Gang. Endelsen -«

er den selTssmme som i Finak, f. E. Tajbmo

. etHjærte; vaj most båttek bahajnrddagak

afHjærtet {komme elL) udgd onde Jimker; lige

ledes i Laplandsk, f. E. i det N. T. Matt. 15, 18

ml njatmest alkos-manna, tat vajmosi

påta, hvad der udgår af Munden, det bommet

fra Sjærtet. t— Det er Skade at dea næste, bod

udtrykker ea HvOe i llngeo, er bleven féVblandei

dermed; i Laplandsk adskilles de, sft at deant

bliver -åne, eller -«), eller endog blot -n, hvilkel

dog vel burde skrives -nn, f. E. khbmak, en

Sko, ksbmakesae Celler kabmaken), ienSko.

MAVMEORDENE. SI

I Finmarkisk forestiUer jeg mig at denne Enddtc
oprindelig rar-stny og jeg mener man i det mindste
burde skrive den st', hvis Udtalen aldeles ikke
tillader --stn eller -«»; f. £. dam maj 1 mest', t*
denne Verden, lapl. taalats (d. é. tålach) yæ*
raidesne, 1. Tim. 6, 17. — • Indif. har sin be-
stemte Endelse i, aj, øj, uj, der er den samme i
Lapl. og næsten den samme i Finsk ; n er bort-
faldet af Slutningen^ og -^ihi sammentrukket tti -/;
i de fleste finske Sproglærer skrives også *ftJi
uden ^9 og L. skriver i Ordbogen ofte ij, f. E«
nakét gédad occi (L. otzij), stik din Hånd i
Barmen. Disse tr,e Forb6ldsformer ere imidler-
tid hyppig forblandede med de tre foregående^ og
brugte isteden for dem, f. E. Jesus Oljo-vårraj
olgos manaj, Jesus gik ud til Oliebjærget, hvor
Betydningen ikke er ind i Bjærget; sarnno doj baf-
taj, taler til hin Klippe! 4. M. B. 20, 8, hvor Be-
tydningen er dativisk; vålde dam gæra mtist erit,
tag denne Kalle fra mig^ ikke udaf mig. Man
ser her tillige det sædvanlige Middel, iivorved
man adskiller UdafL. fra Udif ., ni. e r i t , bort, (jf.
Fadervor, S. 24. 25., bahast erit). I Følge her-
af fejler man ikke meget v^d at benævne disse
Forholdsformer med békjendte Navne : Hensynsf.,
Stedsf., Fjærnef. (på Lat. dativus, locativ. ablat.),
og således skulle vi kalde dem i det følgende.

52. De næste tre Former have unægtelig
fundet Sted i Sproget, som er indlysende af dav-
vele, davvelest', daveld, men disse Endelser
bruges nu, som det synes, kun i nogle gamle No.
der ere uf uldstændigen tilovers , som blotte For-

88 . FdKMLÆREN.

holdsord eller Biord ; f. E. ba^jé (pft^je)^ 9om
er oventily haves i disse Former, aldeles OTerens-^
stemmende med det finske pé (pææ), Hoved, der
også i de samme Former bruges på sanoune Måde,
således: F(mk. Lappiak.

Tilf. féblle, bagjele, op over^ t^ pd;

Vedf. pællæ, bagjelest% cK7en ot^r, ,owen pd;

FraL pældæ, bajeld, ' ^ ovenfra, nedenfra*

Yedf. har i Lappisken fået Endelsen st tiUojetf
uden Tvivl i senere Tider, for tydeligere at skjei-
nes fra Tilf. , efter at den «trænge finske Ad-
skillelse af Selvlydene e og ø? var bortfalden ; dette
"St synes taget af Stedsf«, og bor derfor vist nok
skrives st^, i Fald -sthj eller -«n ikke går an efter
Udtalen, for at skilles fra Fjærnefs. Endelse, det
virkelige sL Men disse Eqdelser forekomme,
som sagt, kan i nogle enkelte Ord; i de fleste
Tilfælde ere de blevne afrevne fra Ordene i en
noget forskjellig Form, og betragtede som sær-
egne Forholdsord , hos L. findes kun to sådanne,
ni. ala, hen /id, til; f. E. mon oskom Ibmel
acche-ala, credo in deum patrem, jeg tror .pd
Gud Fader; og ald, som L. oversætter /id, fordi
han har forstået det som Yedf. Endelse, men det
indbefatter tillige Frafs. ; i første Betydning bur-
de det dog vist nok, overensstemmende med Udif.,
have et n tij, og derfor skrives i det mindste
ald\ hvis Udtalen ikke mere tillader aldn^ eller aln;
f. E. vaj ednam-ald' gukka ælashik, ut in terrd diu
vivas. I sidste Betydning er ald den rigtige Form,
f. E. væk. Magt, vafej-ald, med Magt, (isl. af
afli); jecb, selv, jecoh-ald-am, af mig selv.

NAVNEORDENE. a»

Bette bringes til Vished \ed JæTiifierrelse med den
lapl. Sprogart, hvor man har tre slige Forholds-
ord, der kun have fået et h endnu foransat, fordi
de fojes til £., som i Laplandsk endes på -n,
hyilket er blevet fordoblet, fordi den foregående
Selvlyd er skarp, og endelig adskilt, således at
det ene n er regnet til Forholdsordet ; f . E.

varen-nala valdi so, in montem duxit eum, Matt. 4, 8.
varen-naln (naltn) årroj^-tn monte mansit. Luk« 21,37.
varen-nalde(nalte)luitati, monte descendebat, Lind. ^0.

Da imidlertid disse Endelser skilles fra Navne-
ordene ved mellemkommende Ejetilsatser , synes
det umuligt at forene dem igjen med No., som
Endelser, forudsat at slige Udtryk ere rigtige;
f. E. . i Lidelseshist. Ja son gedge - balkastaga
mndddst sist erit jecchas rbtti, ja chibbid-es ala.
ednami mbdo-s ala lojttadi, og han rev sig fra
dem hen ved et Stenkast, og pd sine Knæ faldt
han mod Jorden pd sit Ansigt, Vi skulle derfor
i det følgende udelade disse Forholdsformer af
Bojningsmonstrene , uagtet de unægtelig have hørt
til den oprindelige Bojningsordning.

63. De foregående tre Former ere heller ikke
optagne af L. som Forholdsformer i Sproget: En-
deisen -as antager han» for en Biordsendelse ; lige-
iedes i nogle Tilfælde -en, i andre giver han det
Navn af -n paragogicum (S. 366. fgg.); -ta, -tayk
^. "takka, anser han for et eget Forholdsord; Men
Endelsen -as svarer aldeles til den fiitske -ehsi,
f. E. sbmeksi, {at oversætte) pd Finsk, og er
antaget i Laplandsk .af Fjellstrom, som en Afæn-
dring af Dativ, og af Ganander, som en egen For-

45 FOBMLÆBEN.

'holdsform under Navn af Nuneupi^iDUsi den fin-^
des o^å 1 en betydelig Del Ord, f. E. jabme^
<{ø(// j am as , ihjel; også om Bevægelse til Stedet,
som bajas, op; yblas, ned; olgos, ud; og
hvad der især synes at afgore dens Ret til at
gælde for Forholdsendelsé, den forekommer un-
der Formen ^ass bestandig i Forbindelse med Eje-
tilsatserne^ når Hensynsformen skal udtrykkes;
hvilket Leem har antaget for et eget Slags dativishe
Suffikser: -assam, Hissad o. s. v. (S. 116 fggO»
f. E. : mon dagam acchass-am gudne, jeg gor min
Fader Ære; doj addebete véljass^ædde bbrre ra-
dft, / (to) give eders Broder gode Rdd; men det
er vist at -assam^ --assad, -assædde^ o. s. v. i det
mindste ikke oprindelig høre sammen, men at -ass
er Ordets Forholdsendelse , hvortil ere fojede de
sædvanlige Ejetilsatser -ant^ -ady -æddé o. s. v. At
Endelsen har fået en dativisk Betydning isteden
for en faktivisk, er vel fordi den også udtrykker en
Bevægelse til Stedet, ligesom Tilf., der i Finsk
tjener til at udtrykke den latinske Dativ, og lige-
som Indiformen, der i Lappisk sædvanlig udgives
for Hensynsform. — Endelsen -en er optaget i
de laplandske Sproglærer som' en Forholdsendel-
se, og kun udelukt af L., fordi hi^n ikke kjendte
Finsk, eller havde Begreb om nogen sådan For-
holdsform i andre Sprog; men synes ellers at
forekomme regelret i alle de Ord, hvor Meningen
tillader dens Anvendelse, f. £. acchen, som Fa-
der^ (lapl. at tjen); den er også, ligesom den for-
rige, den samme som i Finsk, blot med bortkastet
Slutniugs-a; og hvad der er det vigtigste, mod-

' NAVNEORDENE. 41

tiger, ligesom dfen, EfetUsatser, f. E. mon lo-
fun Ibrael acchen-am , jeg regner €rud for min
Fader; don logak Ibmel acchen-ad, du anser Gud
for din Fader, o. s. ▼. Den anvendes også under-'
tiden isteden for den forrige Endelse (ros)^ når
Ordet står uden Ejetilsats; f. E. : Son bajeniu^h
tuippan TbjddujuTaj, Jian blev salvet til Ypperste-
præst; og kan derfor såmegét mindre udelades af
Forholdsformernes Antal. — Enddsen -iakka eller
"ta er atter den selvsamme som i Finsif: (f. E.
kala-ta, udenFisk)^ og udkræves til Ordningens
Regelrethed og Fuldstændighed, ligesom dens
Overensstemmelse med Fjærneformens Endelse
(f. s-ta^ er umiskjendelig. Den er også i lap).
Sproglærer aftaget for en egen casus privativua
eller negativus.

54. Iblandt de tre første vil man undres
over, at savne Gje^standsformen {accusativwf) i
L. gavDelf. dette Navn; men. man vil af det fin-
ske Eksempel (S. 34) have bemærket, at Gjen-
standen sættes ofte i E. i disse Sprog, Delf. der-
imod svarer omtrent til det franske Delingskjen-
deord {article partitif) ^ eller til det, vi betegne
med det ubestemte Kjendeord, et, en, og dét hvad
enten Ordet står som Grundord (Suhjekf) eller
Gjenstand {Objekt) i Sætningen; f. E. som Grund-,
ord (Sandbergs Katek. S. 187): son véldi majda
gæra, dajRerak dam litte, man sist' vine lej, han
tog også Kalken, eller Bægeret, hvori (der) var
Vin; vfne er Delf. af vfdne, ell. vi'nne, an-'
▼endt her#med Rette, fordi Meningen er ube-
stemt, noget Vin, (fr. du rm), som Gjenstand

42 FORMLÆREN. ^ '

(sst. S. 189) : jos gælbola^hat borashep ja juga^ •
shep Kristus rubmash ja våra^ dersom vi eærddgeu
æde og drikke Kristi Legem og Blod; våra er -;
Delformen af Tår eller Tårr, Blod^ f. £• strags
efter: dat læ mb vår, det er mit Blod, Lige- ' \
ledes i Flertallet, f. £. (sst S. 189): mak sanft '
celkek mi^idi dam stbrra awke, majt 'å^hop,
hvilke Ord sige os den store Nytte^ som vi fd^
o. s. v«; sanU er Delf« i Fl. af sadne; men
strags efter: dak sanek, disse Ord; sanek er'
N. i FL, anvendt her fordi Udtrykket er bestemt
ved det foransatte dak, ikke på første Sted, fordi,
der taltes ubestemt, uagtet Ordet i begge Tilfælde
er Grundord.

&5. Desuden gives der i det lappiske endnu
en Forholdsforra, som ofte tilkjendegiver en For-'

' bindelse med Tingep, f. E. awftstattum viniu,
foYenet med Vinen y awftanaga lajbin, tillige med
Brødet y og kunde kaldes Medformen {mediativus) ;
men den udtrykker også ofte Redskabet, Midde-

^ let. Måden o. desl., såsom : i gælbotes 'åmi gbjm,
silbajn ja gpUin; mutto basse ja diwrases vårajn
ja ansashketta gérddamushajn ja jabmemines, ikke
med forkrænkelige Ting^ med Sølv eller Guld,
men med sit hellige og dyrehare Blod, og med sin
uforskyldte Lidelse og Død. Vi skulle derfor, i
Overensstemmelse med de tre sidste Former, Jbe-
nævne den med et bekjendtOrd, Redskabsformen
{instructivus eller instrumentalis)^ og give deu
Plads efter de øvrige« Den er også unægtelig
samme Forholdsf., som i Finsk plej^ at sættes
på sidste Plads,, og henregnes' til Fl., da deu der^

NATlCBbRDENE. 4t

lom.i Lappisk y bestandig hedder ens for begge
Tal; f. E. af iejpæ, Brød^ lejvin. Den ligger
adenfor den regelrette Ordning af de tolv For-
mer , og anses stundum som en adverbialis, eller
et selTstændigt Biord, hvilket den dog i Lappisk
ikke kan gælde for.

56. Således blive da de lapp. Navneords For-
holdsformer ii^ jeg har anset det nødvendigt^ at
fomdskikke denne Udsigt over dem, for at sætte
Læseren i Stand til, at forstå Grunden til den an-
tagne Orden og Benævnelse, såvel som Antallet,
og Forholdet til det nærmest beslægtede dannede
Sprogs, Finskens, Indretning, hvilket har været
ginske misforstået af de laplandske Sproglærers
Forfattere, som have plaget sig meget, med at
bringe de 13 finske Former ud af de 10 lap piske,
og ikke mærket^ at 3 af Endelserne i dette Sprog
ere adskilte fra Ordene, og blevne til selvstæn-
dige Forholdsord, hvilket har haft Indflydelse på
de tilbageblevnes Betydning og Anvendelse, men
at Ordningen, med denne Undtagelse, i begge Sprog
er aldeles den samme. ^

57. Dog er det endnu at mærke, at Være-
formen aldrig her, som i Finsk, dannes af Fler-
tallet. L. siger derom S. 370 : <,at når et Ord
(«8kal have dette -n, må det endelig sættes i En-
^tallet, endskont Meningen i Dansken udfordrede,
i,at det skulde stå i Flertallet ; men endskont det
((Ord, som haver -n, altid står i Ent. , kan dog
uSf Meningen ses, om det forstås om én eller
(,flere.'' Da nu, som allerede (&5) mældet, Redskabs-
formen aldrig dannes af Ent., sk$nt Meningen

* •

44 . FORMLÆREN.

s

udtrykkelig fordrer at den således skal forsi
men ene og alene af Flert., så bliver Antallet
, FQrholdsfbrmer i hvert Tal dog i* intet Tilfa
h5jere end ni.

58. Om Udråbsformen {vocativus) giver
den Regel S. 9, at (.N. og U. ere i de fleste O^
lige." Dog giver han adskillige Eksempler af Qrdj
8om endes, på Selvlyde, 6^ have til Kjendemedlyi
//, rr eller dn,^ hvor U. antager I, r, n,' og ali
bliver lig E. og D. , men forskjellig fra N. Disw^
Eksempler: sadne, et Ord; mbrra^ et Trce/I]

^élla, et Sprogø må imidlertid, i Følge TingOi-
nes Natur, så sjælden forekomme i U., ^at* je||^^
formoder den hele Bemærkning grunder sig pi
en Fejltagelse, og navnlig, at det har været Del- ^
formen, L. har hørt anvendt som Subjekt eller ^
Grundord (&4), hvilket han ikke har kunnet fore- .^
stille sig muligt, da han gav den Navn af Accueor
tivua , han har derfor antaget den i disse Tilfælde :
for en Åfændriug af Nævneformen, nemlig den
såkaldte Udråbsform. I alt Fald har denne U.
aldrig nogen særegen Endelse^ men er bestandig,
enten, som i Fl. og i de allerfleste Ord i Ent,
lig N. ; eller, som i de få anførte Tilfælde, lig E.
og D.: den bor vel derfor ingenlunde anses for
nogen egen Forholdsform i Sproget.

59. Den næste Betragtaing bliver at bestem-
me Bojningsmådernes (Deklinatsionernes) Antal;
også herudi ere de flnske Lærde meget uenige;
Vhael, Judén og Becker, som alle antage trende *
Bojningsmåder, inddele og adskille dem dog gan-
ske forskjellig. I mit Prisskrift om det isl. Sprogs

NAVNEORDENE. 45

Oprindelse S. 97, foreslog jeg en simplere Ind-
idiiig i to, som endnu sjnes mig den ene rigtige,
h den grunder sig på den Hovedforskjel , om
Ordene endes på. en Sehlyd eller en Medlyd, og
iå Ordene efter dén klarest og lettest fordeles,
liledes at de, som have samme Bojningsendelser,
ktmme sammen, og de, sonfl haye forskjellige, ad-
ikilles. Den stemmer også temmelig noje overens
»ed Vhaels Inddeling, blot at man forener hana
il sidste til ^n. 6. Renyall har endelig i Fort*
Ifl sin Ordbog S. 9, som det synes ganske uaf-
ksngig af mig, fuldkommen antaget min Inddeling,
krilken jeg derred må bestyrkes i at anse for den
rigtige. ^). I Laplandsk antog allerede p. Fjell-
itrom 1738 to Bojningsmåder, svarende til de to
qrsomtalte, skont af ham grundede på et andet
Hensyn, ni. om Ordene i Bojningen beholde eller
ftrøge det Antal'af Stavelser, som findes i N. (om
de ere parisyllabica eller impariayllahica ^). Men

^) Hans Ord ere : Finorum Nomina, nobis judicibus, tn
åuas facillime et aptiaaime coeunt Declinattones, at^
■ qve Verba in duaa Conjugationea : pluresqve addere
vel Declinationes vel Conjugationea, nil prodeat*

^) Denne Inddelingsgrund, der er den samme som Las-
charis antog for . den rigtige Inddeling af de græske
Navneord i to Hovedarter^ kan også passe på Fin-
fken^ når man kun iagttager, at nogle Ord have i
senere Tider forandret Nævneformen ; f . £. h e v o j-
nen, én. Heat, i £. Hevojsen, synes at være |ia-
riayllabicum, men den rette gamle N. var hevojs,
Inpp. hæbosh, hvoraf følger at det luarer til im-
^^iayllabica.

46 FORMLÆSEN. ■- '

Ganapder antog tre Bojnlngamåder, 1743, af hi
den første endes på en Selvlyd, den anden på
IMediyd, den tredie sammentrækkes eller foi
drer Bogstayerne i Bojningen, nden at mærke
fornuftstridige deri, bvorrel det sjnes iojn<
dende, at den tredie også må endes på en Sel^j
lyd elier på en Medlyd, og følgelig nødvendigdftf
blive at henføre som Underafdeling til én af de^
to førstnævnte. Lindahl og Øhrling (1780) tale^
slet ikke om Bojningsmåder, men glemmende deftr
gamle Regel, qvi hene distingvit bene docet, hde
de sig noje med at give nogle Bojningsmonstré.-
af Navneord og Tillægsord, på Selvlyde og Med-''^
lyde i Flæng. Min eneste Forgænger i det fin-^
markiske^Leem (1748), har gjort sig skyldig i déE <
samme Fejl, da han antager kun én Bojuingsmåde, ^
hvorpå han anfører en Del Eksempler, dog £inrsl ^^
dem på Selvlydene, siden dem på Medlydene. JMi
kunde synes, som om han herved af sig selv måtte^«
have truffet den' rette Inddeling, som virkelig og-';:
så omtrent er Tilfældet; men herved er dog' at«
mærke, at mange Ord i Lappisk have en dobbelt
N. , på en Selvlyd og på en Medlyd, hvilket for-
årsager en Del Vanskeligheder, så at hvert Ords
Bojningsmåde rettest bestemmes efter dets Ejeform.
CM). For tydeligere at indse Beskaffenheden
af Nos. Bojning i dette Sprog, må man endnn
bemærke, at det herved ikke kommer an på En-
delsen alene, men også på foregående Medlyd
(Kjendebogstavet) , som i nogle Ord forstærkes, i
andre forsvages under Bojningen ; det første skjer
fornemmelig i Ordene på en Medlyd, det sidste i

NAVNEORDENE. 47

lem p* en SeWyd, og denne Forsltjel yder da et
vigtig Hjælpemiddel til Bojningsmåderaes rette

AdskUIelse'').

61. I den første Bojningsmåde forandres så-
ledes:

kk til p jakke, set Jr, Fl. jajek;

tt — d: gé'tta, en Hdnd, — gédak;

pp — b: dåppe, en Skik, -— débek;

y^ — v: næv\Oy et Bedskaby — næTok;

H — 1: stbllo, en Stoly — • st6Iok;

irr -— r: sbrre, en Kløft, ~ sbrek;

as — s: rasse, Græs, — rés^k;

ssh— • ^hiasshe. Sag, — ashek;

CC •— c: chåcce, Vand, — chåcek;

cch — ch: acche, Fader, — achek;

dn — - n: badne, en Tand, — banek;

bm -^ — m: 'åbme, en Ting, — 'åmek;
d(jgj) — j= dbjje, et Arbejde,— dbjek;
8"*(6S") — S' *g^®» enJretold, > — agok (angok).
En dobbelt Medlyd efter en anden Medlyd
fotsifnples, såsom:

^ Dette har Renvall også tydelig indset; ti skont han
først adskiller denf efter de ovenanferrte Gninde så-
ledes: Declinationum vero est Ima' parisyllabica,
exiens in vocalem, ex« gr. sana, vocabulumy et 2da
imparisyllabica, exiens in consonantem, ex. gr. rii-
mis, corpu8, tilfojer han dog strags S^9, hvor han
giver en Oversigt over disse Forandringer : Ima Deel.
-€ni)us Genit. minuit v, lenit Nominativi G&nsonan-
tern, e. c. lukku^ lukun, sera; 2da Deel. cujus
Gen. avget v. indurat Nominativi Gonsonantem^
▼. c* rakasy rakkahan, caru9, o. s. v*

48

FOBMLÆWEN-

u

dd
pp —

bb ~
w —
II —
rr —
nn (dn) —
miii(bm)<

8g — '
8Sh -r-

-- J
— t

— d

P
h

V

1

r
n

Ik til k: matkke, øfiJte/^e, Fl. matkek;
« — «5 jblgge, eu Fod, ~ jbl^ek;
jj — - j: ch'åw^je, ef»ilfat)e, — ch'åwjek;^
hhlite^ en Rørepind, --^ haltek;
n'åjdde^enlVoMÅrar/, — n'åjdek;
flkbrppo, et Pude, -^ skbrpok;
lajbbe, et Brød, -^ lajbek;
bæjvvc, en Dag^ — bæjvek;
chiwllØY enBlegn, — < chiwlek;
jawrre^ en Sø, — jawrek;
hæwnne, é9iJ!^<£eferiE:op,^-<-'hæwiiek; ^
^m: VLi dilhme, en Mund, — njalmek^^J
«: g'ålsse, en And, — g'ålsek;
ih: njbrgsho, etBål, — njbrshok; -.
Ligeså gtnndumen dobbelt Medlyd foran en anden:
sst til st: nasste, en Stjæme, FL nastek;
ft(Ttt) — wt(gt): b af te, ewiT/ip/ie, — bawtek;
fs(k8)'i— wsCgs): ufsa, en Ddr^ ■ — uwsak;
fch^— wch: chufcha^eitl/rAane^-— chuwchak.
62, I den anden Bojningsmåde blive derimod
de dobbelte eller stærke Medlyde uforandrede^ så-
som: bakkom, et Budy bakkomak; nojpal,
en Prop, nop palak; ibmel, Gud, ibmelak;
le^jon, Løve, le^jonak. De svage derimod
forstærkes eller fordobles på omvendt Måde af
det nysanførte, såsom: hæbosh, enHeH, hæp-
pushak$ chbdam, en Vandboble, chbddamak;'
na^ær, Søvn^ nakkarak; måles, Måltid,
mållasak; gær^s, en Slæde, gærresak; ga^ :
mas, en Benling, gabmasak; ganj al, Tilre, !:
gadnjalak. j

Ligeledes i Sammenstød med flere Medlyde;

NATNEORDENE.

40

gærmash, en Snog, gabrbmashak; nasker^
tt Vridt, nasskerak (jf. Nr. 42).

63. I Følge disse tvende Inddelingsgrunde , Eje-
fonnens Endelse og Medlydsforandringen , skulle ri da
opstille de mærkeligste Eksempler af begge Hovedarter
eller Bojnijigsmåder 9 som L. angiver« med alle tvivl-
sqmzne Former indsluttede i Klammer.

Første Bbjjiingsmåde,

64.x indeholdende de åbne Navneord« som i
Bojningen forenkle eller forsvage Kjendemedlyden.
Til Monstre kunne tjene: nævyo, et Redskab;
^^SJ®' e^u^ri^'cfe; gétta, en Hånd, der bojes
filedes :

Entallet.

N. U.

nævvo.

d6gje,

gfetta.

R D.

næro,

dbje,

gbda,

BL

(nævos),

(dbjas),

(gbdas),

r.

nævvon,

dbjjen,

g^ttan,

M.

nævota^a,

dbjetaja,

gbdata^a,

H.

nævvoj,.

dojjaj,

gbtt/.

St.

nævost',

dbjest',

gédast',

Pj-

nævost,

dbjest.

gbdast.

Flertallet.

\

N. V.

nærok,

dbjek.

gbdak,

E.

nætoj.

dbjf,

S^4aj%

D.

nævojt,

dbjft,

gbdajt,

Bl.

(nævojdas),

(dbjidas),

(gbdajdas),

M.

(nævojtaja),

(dbjitaja),

(gédajtaja).

H.

nævojdi,

dbjidi, .

gedajdi.

St.

næTOJn,

dbji'n.

gédajn,

-Pi.

nævojn.

dbjin,

gedajn,

R.

nærojn,

dbjfn,

gédajn.

1

.

(4)

so FOSBILÆREN.

Ligeledes bojes:
dakko, enGjeming ; n Abe, Kniv; chobma, en Dynge;
mafso. Hævn; ajgge, Tid; rokkadussa, en Bon;
afsho, en Økse; §ifse, PiTw; gonagassa, enKonge.
Det forstår sig, hvert med sin behørige forsVa-
gelse af IQendemedlydeii ; f. E. i FL da^ok, nf-
bek, chåmak, rokkadusak, jf. Nr. 61, hvor.
mange flere Eksempler forefindes.

65, Til at antage Bliveformen synes man beretti-
get dels af olgos, ud, (S. 40) ^ dels af Gananders ja-
gas af jagké (vort jakke), etJr; Fjellstroms gætes
af gæt (vort gét'ta eller g^t) o, s. v.

66, Som Bevis for Væreformen kan anfisrres: Son
addi dam lånastusa makson, han gav det til en GJenløs^
nings Betaling. Sandbergs Katek. S. 185; de olmuch
ælle sjælloii shaddaj^,«d blev Mennesket en levende Sjæl^
ssU S. 269. Dog har V. her Bis. Betydning, hvilket
meget hyppigen er Tilfældet i alle lapp. Sprogarter, og
vel især har givet Anledning til Bis. Fortrængelse ; såvel
som og Bestræbelsen efter at undgå Forveksling med/
den Skikkelse, Ordene erholde i E. og D., når 3. Persons
Ejetilsats -«, -es tilfojes (nævo-s, d6je-s, gétfa-s).

67. Ms. Endelse angives af Leem (S. 353) for
et Forholdsord > der altså må kunne fojes til alle No,
uden Betænkning. Ganander anfører også regelret j a g e-
tSiQsLj uden Ar ^ o. ^, v. i sine Bojningsmonstre; lige-
ledes Lindahl og Øhrling : ustotak^ uden Lyst ; a k k a-
t a k a ^ uden Hustru, o. s. v.

68. Leem bemærker udtrykkelig S. 11, at Formen
på -st kan udtrykkes ikke blot ved af, fra^ men også
ved i, pd; f. E. Ibmel géSast mi b6k *åmit 'åcchop, af
Guds Hdnd have vi alle Ting; v6sstegéiJagævad Ibmel
gédast båtta, GJenvardighed kommer fra Guds Hdnd\

. men : b6k Ibmel géSast' ch653ho, alt stdr i Guds Hdnd.
Ligeledes: Ednamest mi shega shaddojt ^åccliop, af Jor-

NAVNEORDENE. 51

ien fd vt 9konne Frugier; Kristus manaj ednamest alb-
maj, KtUtwt opfår fra Jorden til Himmelen ; men : dal-
lego Kristus ^åjnolajhat lej ednamest^ de son birra ma-
naj, ja b6rre dagaj, da Kr, var synligen pd Jorden, sd
drog han omkring, og gjorde vel, Ganander angiver .
også undertiden -st, foruden -sn, som Endelsen i Loca-
thus; f . E. jagest', t et Ar; puålvasn^ puålvast%
t Knæet (ell. Slægtleddet), Lind. og Øhrl, adskille disse
Endelser, og anvende -sne (eller -n) alene i St., og st
alene i Fj. som ustosne, i Lysten ; ustost, fra Ly-'
tten: alt dette synes at berettige os til at antage disse
Former for to forskjellige , og altså til at adskille dem,
i det mindste ved (') i St., hvor uden Tvivl et n er
bortfaldet (51). Dog bor det ikke fordølges^ at der for-
an Ejetilsatseme heller intet Spor af dette -n gives, og
at følgelig Adskillelsen turde være uigjenkaldelig tabt,
f. E." af 16nddo, Natur ^ finder jeg kun 1 6 ndo st-
æs ek, i deres Natur {iklne låndostn-æsek) ', hætte, Fare,
h^æOest-es, i sin Fare, og således bestandig.

69. Flertallets Bl. er taget af de hos L. hyppige
H. i Fl. med Ets. ; f. Ex. vanhemidnss-amek poren-
tibus nostris, og i Fadervor vælgola3hajdass-amek;
men da j^eg ikke finder denne Endelse hos de lapl. Sprog-
læreforfattere , tilstår jeg den er meget tvivlsom, lige-
som Ents. Bl. er den dunklfeste af alle de Former, vi der
have antaget. Fjellstrom omtaler ikke Bliveformen; Ga-
nander angiver Factivus og Nuncupat, i Fl. for lige
med Ents. V. ; men dette gælder egentlig blot iVuncitp. i
FL, hvorom L. giver samme Regel (67); til Eks. må
tjene Udtrykket: gæn néjdan di lepped shaddam, hvis
Døtre 1 ere blevne, Sandb. Katek. 83. , hvor néjdan
egentlig er V. i Ent. af néjd, Datter, skont Meningen
udtrykkelig fordrer Fl. I de tvende Ord véss6, et
HuSy og lawcha, en Bræmse, anfører Ganander dog
en egen Form for Fis. V. (og Bl.), ni. véss6jn, law-
chajn; Lind. og ØrhL angive ligeledes en egen En-

(4*)

52 FOItMLÆRBN.

delse for denne Form, i FI., foruden den som stemmer
overens med Ents., f. E. ustojn og uston af usto.
Lyst; men i det finmarkiske kunde den ikke erholde
sådan Skikkelse, uden at falde sammen med St. Fj. R.

70. Ganander danner Flertallets M. således, ved at
sætte taga til Flts. E. , f . E. jagitaga o. s. v. Da
dette stemmer bedst overens med Ents. M. og med Ls.
korte Beskrivelse af Endelsen som Fho., har jeg uden
Betænkning antaget det. Fjellstrom såvel som Lind. og
Øhrll påstå, at denne Form fattes i Fl.

71. På næste Endelses \bestcmte Brug som St. i FL
have vi alt set et Eks. i Fadervor, nL al min, t Him-
lene, Ligeledes: dålashajgin, t gamle Dage; hb-
kaj gétfajn, t alles Hcender,,^ Men alle de lapl. Sprog-
lærere give den en egen Skikkelse, overensstemmende
med Ents., ni. -ojsn, isn, -ajsn o. s. y, Ganander an*
fører både jagin og jaglsn. I Følge dette burde
den her være -ojst*, isf, ajgl^j men jeg har ingen sikre
Spor fundet til den i denne Skikkelse i det finmarkiske.

72. ' L. adskiller ikke Fjæmeformen i Fl. fra den
forrige,' f. E. Dataka b'åsto jurd maddages dajn dabin
adna, samme Indbildning har sin Oprindelse af de Skik-
ke. Sandberg giver' den også udtrykkelig samme En-
delse, f . E. S. 187. Dam mon détfam Jesus s an in, det
véd jeg af Jesu Ord» Men alle de lapl. Sproglærde give
den ojsty ist o, s. v., og dette synes (ligesom i forrige
Tilfælde -ojsn, isn) at fordres af den almindelige Over-
ensstemmelse imellem begge Tals Former i de finniske
Sprog, der dog efter L« er næsten ganske forstyrret i
det finmarkiske* *

73. Y. og H. ere, som man ser, de eneste,
der teholde den stærke eller dobbelte Medlyd;
i øTrigt dannes alle ForHoldsf ormer mekanisk efter
Bojningsmonstrene. Kun af acclie, Fader, fin-

des, forudfiu V. acchen (S. 40), pg H. acchaj,

\

\

• NAVNEOEDENE. 5S

fom er regelret, også E. ogD. acche, samt Fj.
ae c hest o. s^r. med hårdt cch; f. E. Sandbergs
Katek. Ibinel acche bbrredakko, Gud Faders Vel-
fjerning^ S. 113; gfttet jbkke ajge Ibmel ja Acche !
'takker altid Gud og Faderen ! S. 247 ; atte acchest
læ régadam, at han er født af Faderen ^ S. 121.
Ligeledes Formindskelsesordet acchash-æmek,
VW {lille) Fader! S. 39; og Tillægsordet accha-
la^h, faderligy S. 26; så og i Ordb. 2, 73., men
68t. 1,65. skrives dog regelret i Fl. achek, For-
mindsk, achach, ogTo. achalajh. Noget ure^
gelret er der dog vist nok ved dette Ord, da også
Lund giver det den hårde Medlyd overalt i Ent.

74. De på a er det, som ofte afkortes, så
at a bortfalder af N. og U., nden at den øvrige
Bojning derved i • nogen Måde forandres^ altså
siges og: gét, rokkadus, jok, gonagas,
o. désl. , men ligefuldt i E. gonagasa, H. go-
nag as si o. s. v. Ejef ormen på a udviser dog
tydelig nok, at de- høre til første Bojnm.

75. Afledsord på -vhta eller -^ht, gå som
gétta, kun at de ikke fordoble ^, ej heller gjerne
bruges i Flertallet; f. E. ollesvbt. Fuldkom-
menhed^ E. ollesvbda, H. ollesvbtf; ché-
^osvbt, en Hemmelighedy Fl. ché^osvbdak;
Sandb. skriver dog V. -vbttan, H. -vbttf.

76. . Afledsord på -dak synes ikke at fore-
komme med Endelsen -dakka^ men blot afkortede
i N. og U., for* øvrigt gå de regelret, som gétj
f. E. addaldak, en Gave, E. og D. addaldaga,
Y. addaldakkan, Fj. addaldagast, Flert. ad-
daldagak o. s. v.; hærgadak, enJténstudt

54

FORBKLÆREN.

Hudy FL hærgadagak; berjedak. Fredag;
berjedagak; gappalak, et Stykke, gappala-
gak. Så og overhovedet Trestavelsesord på -k.

77. De No. af denne Bojningsmåde , som
have til Ejendemedljd rr. II, dn^ danne, i Følge
Leem, U. lig E. og D., ikke lig N. ; til Eksenoip-
ler anføres m6rr^. (mbrr), et Træ; g el la (geiy,
et Sprog; sadne, et Ord, der gå således i de .
af L« bemærkede Former :

Ent. N.

mbrra

gélla

sadne

U. E. D.

mbra

géla

sane

H.

mbrrf

geUf

sadnaj

St. Fj.

mbrast

gélast

sanest

FL 'N. U.

mbrak

gélak

sanek

E.

1

mbraj

gelaj

sanf

-».

mbrajt

gélajt

sani't

H.

mbrajdi

gélajdi

sanfdi

St. Fj. R.

mbrajn

géJajn

sanin.

Men at denne fra N. forskjellige U» rimeligvis
grunder sig på en misforstået Iagttagelse, er oven-
for (68) anført.

78. Nogle No., af denne Bbjningsm. forenkle
eller forandre ikke Medljden, f. E. suddo. Synd;
biru, Djævel; s pir i, Dyr.

Ent. N. E. D:

suddo

biru

spiri

H.

suddoj

biruj

spiri

St. Fj.

^uddost

birust

spirist

Flert. 'N.

snddok

biruk

spirik

E.

suddoj

biruj

spiri

D.

suddojt

birnjt

spiri't

H.

suddoj di

birujdi

spir(di

St. Fj. R.

suddoj a

birujn

spirin.

NAVNEORDENE. 55

Således gå en Del fremmede Ord, som Herra,
Herre; bokka, en Buk; FL bokkak; ratte,
en Tragt (af sv. trati)y FL ra*ttek; sivlle, en
Mast (isL sigla), FL sivllek; gisato, eitLf^iSrf-
ste^ FL gi s 8 to k.^) Ligeledes nogle, hvor den
dobbelte Medlyd er opkommen ved Sammensmælt-
ning af tvende forskjellige, f. E. rajdde et Bryst
(f. r'inda), FL rajddek; lodde, en Fugl (f.
lindn), FL loddek. Så og gadde-k. Strand-
hræd-der'y bæsse-k, Næver; ædne-k. Moder;
smakko-k, Spdn-er; boddo-k, 3Vmer; -sk'åd-
do-k, Regnbyge-r, Endelig alle Afledsord på
-e^e; f. E. ænoste jje-k, Profeter; sivne-
de^je-k, Skaber-e, og nogle, hvis Kjendemed-
Ijde ikke høre til dem som forandres; f. E. gir-
je-k, en Bog, Bøger; bælje-k, Øre-r.

79. Langt sjældnere ere nogle Tilfælde, hvor
Medlyden forstærkes eller Omljd finder Sted; f.
E. solo, en 0, FL sullok; båro, en Brcems,
(på Norsk ATto^), FL borruk; mélkke. Mælk,
H. milkka], men i FL mélkek.

80. Nogle ere uregelrette deri , at de have
fiet en Medlyd tilfojet i N. og U. De mærke-
ligste af disse ere: olmaj, en Mand; chælkes,
en Tejste ; ol m u c h , et Menneske, der gå 'således :

Ent. N. 27. olmaj chælkes olmuch

E. D. olma chælka olmu

H. olmaj chælkaj olmuj

St, Fj. olmast chælkast olmust

') M. Lund forenklede også i flere af disse Medlyden,
f.E. sudojt, Herast o. s. v. men det synes at
være en Fejl, dog findes hærast, Ordb. S. 1404.

M

F0RBIL/1<!KKN.

-

FL N. U.

Oknak.. chælkak

olmuk

E.

olmaj chælkaj

olmuj

D^

olftiajt chælkajt

olmujt

H.

olmajdi chælkajdi

olmujdi

St. Fj. R.

olmajn .. chaelkajn

olmujn.

Som V. af olmaj /findes olmajen, f. E.,8heg«
olmajen sti anam, jeg linser ham for en brav Mand^
Ordli.S.41. Nogle flere følge Yel chælk'^es, som s
balges, enGangstSy balgakf régg:es, en Ring,
Kreds, réggak; vbnses^ et Hons, ybnsak.

Anden Bojningsm&de,

81; indeholdende de lukte No«, som i Bøj-
ningen fordoble eller forstærke Kjendemedlyden,
hvis den var svag, men beholde den, hvis den var
stærk. Til Eksempel må tjene: ussteb, en Ven;^
ladas, et Led, (jarticulua); måles, et Mål,
Måltid. f

Entallet.

N.E.D.

nssteb

ladas

målég

r.

(ussteben)

(laddasen)

(mållasen)

H.

usstebf

. laddasf

mållasi

St. Fj.

usstebest

laddasest

mållasest.

Flertallet. *

N.

usstebak

laddasak

mållasak

E.

usstebf

laddasi

mållasi

D.

usstebft

laddasi't

mållasi't

H.

usstebfdi

laddasidi

mållasfdi

St. Fj. R.

usstebin

laddasin

mållasfn.

Som

ussteb går

en stor Mængd

e No. af lig-

nende Beskaffenhed^

med allehånde

forskjellige

Slutningsmedlyde. L.

anfører følgende med fuld-

NAVNEORDENE. »

itændig Opregnelse af alles Forboldsformer, si-
▼idt som han har kjendt og antaget dem : rarr ed-
ak', 6f| bred og flad Sten på Strandbrædden, som
går dybt ned i Sandet, og oventil er omgiven med
mindre Stene; ortok, en Stud eller Okse, imel-
lem ét og to Ar gammel; g'åppel, en Urhone
(p& Norsk Boj), Hunnen af chufcha (chufch);
bakkom, etBud; gaccip, enMosvit; bostit,
et Skjecemne, en ophugget Skje; gecchns, en
Befaling, Ordre: altså i E. og D. go c c hu s,
(V. gocchusen), H. gocchusf o.s.v. ^). *— '
Fremdeles nogle med enkelte eller svage Med-
lyde, som dog beholdes uforandrede, f. E. rfe-
b t n - a k , Bæv-e ; mbker-ak, Ædderfugleunge^r,
9om har fået Fjedre, (i SprogL S. 6 skriver L.
mokker-ak); væjek-ak (væij ek-ak) , Forelle-r;
vovers, en tre Ars Bénstud^ FL vovers ak.

Som la da s gå Tostavelsesord på -as o. desl.
f. E. Tånag, en Båd, FL vodnasak: baw-
chas, Smærte, FL bafchasak; ch'årvos, e/t
far Horn, siddende i en afhugget Hovedpande, FL
ch'årvvosak, som L. opstiller S. 6, uden atbe-

^) M. Lund forsimplede undertiden de hårde Medlyde
i disse Ord , f. £. råbmash^ Legeme ^ og i den
tredie Artikkel: mon jakam r6mash bajascho^^heo
læme, jeg tror Legepets Opstandelse; men det sy-
nes at grunde sig på en fejlagtig Forbland else af
de to Bojnmr. Leem og Sandberg bojé vist nok
rettere dette Ord således : rumash, r6mash (og
rubmash), E. rubmash, V. rubmashen,
H. rubmash! o. s. v. Ligesom hæbosh (S. 48),
E. hæppush, Fl. hæppushak*

66

FORMLÆREN.

mærkei FordoliUngen; -vbskon, en aborre,' vha-
skonak; hirs, en 'IVmmerstok, hirssak.
Stundnm fordobles Medlyden ikke, f. E. vbras,
en Ældste^ en Oldkig^ vbrasak.

Som mélés gå en Del Tostavelsesord på -e«;.
f. E*. b i w t e s 9 Klædehony biftasak;, undertiden
kan Medlyden ikke forandres, som var res, en
Han^ varrasak.

82. Vfelpes, en Hvalp^ følger vel egentlig
chælkes af 1. Bojnm.^ men i Følge Ordb. erhol-
der det dog i FL velppak med fordoblet Medlyd,
efter denne; ligeledes gæpes', Lunge, Fl. gæp-
pak; gæséff, en Rensdyr-sele, et Ag, Fl. gæs-
sak, gales, en gammel Mand, Fl. gal lak.

83. Nogle synes at forsvage Medlyden i visse
Tilfælde, isteden for at forstærke den, altså at
være hvad man kalder heteroclita^, eller at følge
den. ene Bojnm. i nogle, den anden i andre Til-
fælde. Af sådanne forefindes hos L. hirratas,
en Kile; gwasskemach, en liden Øm; iaj-
bach, et lidet Brød,

Entallet.

N» E. D. hirratøs gwasskemach lajbach

F. (hirratassan) (gwasskemacchan) lajbachen

H.

hirratassi

gwasskemacchi

lajbadhi

St. Fj.

hirratasast

gwasskemachast
Flertallet.

lajbachest

N.

hirratasak

gwasskemachak

lajbachak

E.

hirratasaj

gwasskemachaj.

lajbachi

!>•

hirratasajt

gwasskemachajt

lajbachit

H.

hirratasaj di

gwasskemachajdi

lajbachidi

St^ Fj. R.

hirratasaj u

gwasskemachaj n

lajbachin.

NAVNEORDENE. 69

Som hirratas gå også andre Trestavelsesord
på -as.

Som gwas ske mach bojes også andre For-
mindskelsesord på tre Stavelser.

Som lajbach gå Formindskelsesord af to
Stavelser; så og de af fire Stavelser, som ågo^
tasach, et lidet Bensdyrbælte ; samt en Del an-
dre No. på -^h, af to eller tre Stavelser, som:
bichiich, en Brokfugl; åttamach, Findeian.

84. L. skriver i N. E. og D. guasske-
matzh, d. e. gwasskemacch; men jeg skøn-
ner ikke rettere, end at dette er den Nr. 35 om-
talte tvivlsomnie Fordobling af Slutningsmedlyden,
der, når den skulde antages, nødvendig vilde for-
udsætte, at man ligeledes skrev hirratas s, i
samme tre Tilfælde, gonagass i N. ogU. o. s. r.
Jeg har derfor troet at burde forandre denne For-
dobling {cch) , heller end forstyrre dén iojnefal-
dende Overensstemmelse imellem de fremsatte
Ord. Efter den her antagne Skrivebrug ser man^
at de blot i E. og D. bestemt tilhøre denne Boj-
ningsm. , da N. kunde antages for afkortet af
hirratassa, g^vasskemaccha, og de øvrige
Former aldeles stemme overens med g ét.

85. Lajbach skriver L. ligeledes med for-
doblet Slutningsmedlyd lajbatzh, d. e. laj-
bacch, og dets Særegenhed, i Følge ha^m, be-
står da blot deri, at denne Slutningsmedlyd for-
enkles i Y. (S. 3(38) H. og de følgende Forholds-
former ; men da en sådan Forsvagelse af Ende-
bogstavet ikke synes at have nogen Grund i denne
Bojnms. Natur, og intet Spor gives dertil i den

<W FORMLÆREN.

lapl. Sprogart (35), har je^ heller ikke her taget
i Betænkning , at . forkaste Fordoblingen« Den
sidste Stavelses Selvlyd bliver alligevel kort uden
samme, og er vist nok ligeledes kort i de øvrige
Former ; ved denne Rettelse blive da de mange
Ord, som følge dette Monster, aldeles regelrette
og overensstemmende med iissteb. Man vil
ligeledes her bemærke, at den sidste Stavelse ud-
tales lidt hårdere, sålænge den endes på Medl jden
^b, end når dette falder over på en efterfølgende
Selvlyd; men dett^ berettiger os ikke til at skrive
usstebb, ussteb'en, da det er en mekanisk og
ubetydelig Forskjel.

86. Nogle ere uregélrette deri, at det sidste
af Endelsen bortfalder i N.' og U.; men kommer
tilbage under Bojningen. Til Eksempler anfører L.
EnU N. U> jurd, en Tanke; chål. Skrift;

E. D.

jurddag

chållag

V.

(j urddagen)

(chållagen)

H.

jurddagi

chéllagi

St. Fj\

jurddagest

chållagest

Flert. N..

jurddagak

chållagak

E.

jurddagi

diållagi

D.

jurddagit

chållagtt

H.

jurddagidi

chållagidi

St Fj. R.

jurddagin

chållagin.

Således gå og:

chod-dagak**'), Svælg-et; v6d-dagak, Skotvenge;

s

vod-dagak, åhentSted i Skoven; mad->dagak, Herkomst;

»O) chowd, en Nøgel^ skrives chowdag-ak oftere
i Ordbogen; man skulde ellers (i Fj^lge 61. 62) for-
mode chowddag, og cho vyddagak, og dette
turde alligevel være rettest.

^ NAVNEORDENE. 01

lat-^gak^ Bræde; g^m, gåbmagak, iSZro;

in6t-tagak« Sne; bæn, bædnagak. Hund;

rav-vagak, Befaling; lawl-lagak. Sang-,

gaw, gapagak. Hustru; chor-ragak. Rensdyrflok;

aj, agjagak, Kilde; gask, gasskamak, Fyrstdl;

bows, bofsamak, Læhe; v6ne, vådnemak. Sviger^

B j6wch, nj6fchamak, Tung'c; moder; ^

cbeg-gamak^ magert Ben; chårc, -rramak, Tondestav,
Undertiden lindes dog af nogle af disse en fuld-
stændigere N. , som lapL k ab mak for garn (S.
86); pædnåk for bæn hos Leem S. 321.

87. M. synes i denne Bojningsmåde at have
en egen Dannelse^ i det mindste finder jeg hos .
L. gabmagketta, uden Sko; vahagketta,
uskadt; dette synes dannet af Flertallet, ved en
Sammentrækning ^f-ak; det er derfor troligt, at der
i slige Tilfælde ingen Forskjel gores påEnts. og Fis.
M. (jf. 70); Ganander har dog kabmagetta som
M. i Ent. og kabmagitta i Fl. Lind. ogØhrl.

■

haye kabmakatta ell. kabmaketta, som M.
i Ent., )nen anmærke, at denne Form fattes i
Fl. L. skriver også i Ordb. gåbmaketta, og
88t. 2, 357. gamaketta, hvilket sidste dog vel
er fejlagtigt; 41

88. Egenskabers, Dyders og Lasters Navne
forekomme sjælden i Flertallet; hertil høre især
de afledte på -vhtCy ell. -vht (75), så og de fle-
ste af Gjo.~^dannede på -m, f. E. lok kam, Læs^
ning ; chållem, Skrwen, o. desl. — Derimod
bruge Lapperne mange Ord i FL., som hos os
ganske savne dette Tal; især Navne på flydende
Ting, på ubestemt begrændsede Masser, som
Metaller o. desL, samt pi Korn o. .desl., der

62 FORMLÆREN.

I

består af mange Smådele, og hos os benæniefl
med Samlingsord af Ent., og på visse Legemsr
dele^) såsom: chåcce (S. .47), mélkke (S. 55);
vejkke, Kobber, yejkek; rissha, Svovl^ ri-
shak; biwge, Byg, biwgek; garyvenak.
Kommen, af norsk Karve; råsse (S. 47); bo sk,
Angelika^ boskak; mbtto, Ansigt y men i Fis.
D. son mbdojd-es læ durddodam, han har amudr,
set sit Ansigt; rajdde. Bryst y men \¥\, rajd-
dek sust læk neWrek, han har et svagt Bryst;
chælgge, Byg\ men iFls. St. mon cbælgin bb-
cam, jeg har ondt i Ryggen. Ligeledes: dolla
(ell. dol), Ild\ men i Fis. £. son dolaj-ala b^
saj, han fik Ildy {slap til Ild) ; don gaJgak lokkat
awdel målføsi, du skal læse for Måltidet {tU
Bords) , i Fis. E. Endelig adskillige Sager, som
bestå af to Dele, f. E. sk ær ak, en lille Saks^
(isl. skæri); skarre.k, en Saks; buwsak
(S. 32/.

2* Tillægsordene.

89. D^ne Ordklasse adskiller, ligeså lidet
som No., Kon eller bestemt og ubestemt Form,
men deles for øvrigt, ligesom disse, i to Hoved-
arter eller Bøjningsmåder, efter som Ordene en-
des på en Selvlyd eller Medlyd; desuden have
mange af dem en dobbelt Form, efter som de ere
enestående eller vedfojede Navneordene ; den ved-
fojede Form er dog'sae^dvanligvis aldeles ubojelig,
og forårsager således ubetydelige Vankeligheder.
Tallene ere de samme to, og Forholdsformerne

TILLÆGSORDENE. 6S

ie gamme ni (hos L,' fem) , som Navneordene
adskille. Endelig have de også egne Former for
len hojere og hojeste Grad, ligesoJL;! Dansk -og
indre bekjendte Sprog. ~

I Den første Grad.

90. Leem synes at have anset Tillægsordenes ene-
stående Form, der bojes igjennem de forskjellige For-
kolde i begge Tal, som Hovedformen, og derfor afhand-
let den først; den vedfdjede derimod som Biformeni
Denne Synsmåde er dog næppe den rigtige; ti det synes
tt være Tillægsordenes oprindelige Bestemmelse at ved-
fojes Navneordene; når de stå alene, blive de ligesom
til Navneord, og Bdjningen erstatter omtrent Kjendeor-

. det hos os , (som i det gode, den rige). Det vilde kun
n^e lidet at forandre dette her, da disse Ord bestandig
anføres under den enestående Form i Ordbogen; imid-
lertid skulle vi dog betragte Forholdet imellem begge
Voanex^ forend vi omtale den eneståendes Bojning.

91. Tillægsord, som endes på -o, -e, -a, bli-
te dels uforandrede i den vedfojede Form, dels
tilfoje de -«, f. E.

bl^to, vrang, b^åsto jurd, en vrang Mening;

ugjo (S. 6.) ujos nisson, en undselig Kvinde;

bdrre, god, b6rre lajbbe, godt Bred;

urge^ frygtsom, arges månna^ et frygtsomt Barn;

baha, ond, baha dåppe^ en slem Skik;

b^da, velhavende, b^åndas olmaj, en velh, Mandm

Alle de på -ej^e afledte blive uforandrede, f. E.
dajatejje, gorlig, og da jate jje 'åbnie, en
gMig Ting; så og alle lignende Tillægsformer,
som: bbrredakke, velgørende; bolle, bræn-
dende, o. desl. ; alle de nægtende på -tebnie^ for-

f

64 ^ FORMLÆREN.

andre 'denne Endelse til -tea^- f. E* ashetelimet

uskyldig; men ashete^s olmaj, éii ushyldig Man/i*

02. Deriib oj^ ujy i (ell. ij) erholde sædvanlig

ivedf. Fo^m^«^ us, is^ og de på aj få o«, såsom:

saddoj , eandig, men: ^addos bajke, et sandigt Sted$

ramppujy stgrtalendcj — ramppus dlrro-olmaj, en Btort,

Soldat ;

didi, overtroisk, — didis olmuch, et overtr. Menneske g

assaj, tyk, . ' — assaé mårra, et tykt Træ;

sn^ållaj, utugtig, — sn^ållas nissoxi, en utugtig Kvinde^

I Sproglæren giver L. (S. 21) den Regel, at
de på aj^ forandre dette til res\ f. E. as s es mbr-
r a ; og S. 24 tilf ojer han, at nogle forandre atter*
dette '68 til -as foran No; i FL, såsom: sn'ålle»
nisson-olmuch, et utugtigt Kvindfolk^ men : sn'åt*
las nisson - olmnk , utugtige Kvindfolk; men I'
Ordb. finder jeg Icnn anført som vedfojet Fprm
af disse Ord: assas, sn'ållas, uden al yidere
Anmærkning; jeg formoder derfor, at de an-
førte Steder i SprogL, hvorved disse Ord vilde
blive besynderlig nregelrette, grunde sig på en
Fejltagelse.

93. De på k, c, sh, ch blive uforandrede, som:

alek, bld't, pg: alek ivnne, bid Farve;
haréc, snarfodet, — haréc olmuch, et sn. Menneske;
erinåraach, besynderlig, — erinåmach ^åbme, en bes. Ting;
morrish, drvdgen, — morrish igja-gocce, en drv. Vægter,^

Såog alle afledte To. på -la'^h, -sa'^h og -ra^/k,
f. E. bæjvalajh lajbbe (S. 24); jbkkebæj-
vasa^h lajbbe {sst.}; gfttova^h, taknemfne--
ligty og gi'ttovajh vajbmo, et taknemmeligt
Hjærte, L. tilfojer eitdiiu dem på -m (rettere
-om) og -o«,; f . E. gbratalamettom, uransage^

TILLÆGSORDENE. tS

VlgyOg Ibmel gbratalamettom dakko, Guds
uransagelige Gjeming; gft tørnet to s, utak-
nemmelig, og gittomettos gbsse, en utaknem*
melig Gæst: men han anmærker selv ved det
første Eksempel, at (^sådanneTo. på -mettom en-
des og på -mettos" ; man finder derfor i Ordb.
såvel gbr atalamett os, som gittomettom;
og Overensstemmelsen med de nægtende To. på
'tebme (91) synes at vise, at Endelsen -mettom
egentlig burde tilhøre den enestående^ og -mettos
denvedfojede. Form, skont det er vel muligt, de
i skødeløs Tale kunne forblandes. Derimod gives
der andre på -os, der ikke have -Dm, men noje
. ivare til Regelen, som: ché^os, hemmelig, og
ehé^os gejdno, hemmelig Vej, Longang,

94. Andre på -aTfi^ så og de på -ad^ ombytte
disse Endelser med -eér, f. E.

ydllega^h, lav-t, v611eges mårra, c* lavt Træ-;
iånekajh, kort, 'ånekes bæjwe, en kort Dag;
lossad, tung-t, losses nagær, en tung Søvn;
chåppad^ sort, chåppes laiJtJe, sort Klæde;
vélggad, hvid-t, vilges vejkke, Messing (S. 4); ^

cli6rgad^ grdhærdet, churges olmaj, en grdk. Mand;
cH6wggad, lys-t, chuwges bæjwe, en klar Dag ;
•b*åwkkad, hleg-t, showkkes alv, gusten Ansigtsfarve*

Man finder også nogle afvigende, som:

' g6wgad, foran No. guwgis, blakket (om Ræve);
g6rgad, — — giirgis, blakket (om samme);
v6kkad, — — vukkis, Iddden-t, tykhdret;
.^jggad, — ~ ojggis? ærlig-t, oprigtig-t.

Dog ligger det vel mest i den vaklende Udtale
eller Retskrivning, , om man siger -es eller -i«, lige-
som og den tdige Medlydsfordobling ; man økulde

(5)

06 FORMLÆREN.

nemlig tænte: éhbrggad, gbwggad, gbrggad
(jf. Anra. 10, S. 60), eller og^ yélgad, chbw-
gad, sh'åwkad, hyilket måskje er rettere i N. ;
men de findes, som oyenfor angivet, i begge Dele
af Ordbogen; jeg har derfor ikke vovet at foran-
dre dem. Under Tbjggad, lige, har L. i Ordb.
føret V b j g e s g e j d n o , en lige Vej ; derpå ((foran
No. vnjgis."

Af gojkad, tor-t, er den redf. Form gojk
ell. gojke; man finder også af dette Ord Formen
gojkes. Af vbbmad, bred-t (Tof), vbbma-
des; og af g^ppad, let, géppades.

95. De på -ag bortkaste i Følge Leems Re-.
gel -g; men de synes, ligesom de på -k^ temme-
lig uregelrette; til Eksempier må tjene:

alla,g,. hoj-t, alla vårre, et hojt Bjærg;

gassag, t^jk-tj gassa nisson, et "korpulent Fruentimmer;

gowda^, bred-tf gowdes m^ékke, et bredt Sværd;

muddag, mådelig-t, muddages jurdafihæbnre, mådelig
i Eftertanke;

b'årk, barsk, barkes ished, en barsk Husibonde,

Men bbk, al-t, bliver uforandret, f. E.bbk ol-
muj, alle Menneskers,

96. De på -/ og -r tage -es til sig, som:

chokkai, spids, chokkales ch61d, en Pyramide (Obelisk f)
gawel, listig, gavveles réban, en listig Rcev;
naggar, påstående, naggares olmaj , en påst. Mand;
anger, nidkær, angeres Ibmel, en nidkær Gud,

L. anfører Også kéwr, stærlc^ kéwres dach^'),

—^ . — jj —

*^) Dette er det rette Navn på de egentlige Danske i
Danmark j, hvoraf Kusserne, med en hos dem sæd-
vanlig Endelse, sige dach-anin, en Dansker; må-
skje Ordet darosh derimod egentlig betegner iVbn^-
mandene.

TILLÆGSORDENE. 97

en stcBrJc Damker (ell. Nordmani) \ men i Ordb*
giyes kéwr i den Tedf. Form kéwras. Lige-
ledes jal, tåbelig, j alias.

97. De på -as og ^8 bliré dels uforandre-
de, dels oinbytte de disse Endelser med -a, f« E»

våras, fersk, våras g611e, fersk Fiskf
otfaSy tiy-ty ottt^a glatte, et nyt Hus ;
garatf hdrd-ty garra bég, en Ac?ri2 Storm;
'. chælgas^ Xr/ar-f, chælgga gomek^ rent Korn$
butteSy ren-f ^ buttes gétta> en ren Hånd;
b^årés^ gamniel-tfWkrés dåppe^ en gammel Skikf
cbåbbes, smuk-t, chaba månna^ et kont Barn;
8t6rés, stor-ty st6rra g^åsskem, en «for Ørn^

s

Men af 'åmas, gammelt, forslidt, findes i Ordb.
'å b m e b i w t e s , et forslidt Klædningsstykke ; og
af verés, fremmed (Jbr^^ finder jeg hos Sandr
berg ve ri s ibmelak,' fremmede Guder.

98. Den vedfojede Form, hvis Forhold til

den enestående vi nu have beskrevet, brngefs da

uforandret foran alle Ents. og Fis. Fomdier , af

Navneordene, være sig lig den enestående, eller

forskjellig fra den^ f. E.

Entallet.

IS, nevrres ^se dtfhoj, i Henseende til Vanlykken;

1>. dam st6rra awke^ den store Nytte (S. 42) ;

(B2.) såmala3h balvalæbmass-es, til sin sommeUge Dyt"

kelse ;

V. goccho sin cbåppes bæjvven, de kaldte dem sorte

page ;

3L b6k' m^élalajh arvadusatakka> uden al rimelig For*

stand ;

Bé iftala^b mujttalussi, til stedsevarende Erindring;

St, gojk eduamest^ pd det torre Land;

FJ. alla maddagest réøadam, født af koj Herkomst.

(5*)

øs. FpRMLÆILEN.

. •

Flert^allet* . ' ;

JT. baha jurddagak, onde Tanker (S. 36);
B, gælbotes *årtii g6jm, med forfængelige Ting (S. 42);
P. addebete b6rre ratfit, / (to) give gode Rdd (S. 40) ; '
rmajnolmas' asatusajdass - es dam læ lasetam, ti2
' \ sine beronimelige Indretniiiiger har kan lagt dét ;
' i båtte ajgldi, til de fcommende Tider ; .
St, basse* lågaipa-es^ i ^ine helligs Love;
Fj, dajn ibmelajh chållin, af dé guddoml. Skribenter;
^JR, ^åsala^h loftujumin krunijuvvat, krones med en
lykkelig Fuldendelse,

90, EftcTr Navneordene, som Omsagn til dem,
bruges den enestående Form af To., men ufor-
andret, ligesom 1 Tysk ; f. E. hejos olmu|^ , et
skrøbeligt Menneske; jbkke olmuch læ hejjo, et^
hvert Menneske, er skrøbeligt; manak læk he^o.
Bom ere sicrøbelige; ajgek læk paha, Tiderne ere
onde; daggar jurddagak læk slejddoj, slige Tanker
ere ublu; newret ba^aduvvMm manak læk sn'ållaj,
ilde opdragne Bom ere utugtige; dat olrnaj læ
she^ast ramppuj, den Mand er meget stortalende;
mbdak læk yarrf. Ansigterne ere blodrige; m6
utjd læ haréc, min Datter er snarfodet ; olmuch
berre let dodala^h, et Mennesjte bor vcere safid-
dru; sil sårnek læk arvedmettom, hans Taler tsre
uforståelige ; din akak læk gassag, eders Koner
ere føjre; dak bajkek, gost mi orrop, lækjalggad,
de Steder y hvor vi bo, e^e jævne i dak b^årjés ol-
maV læk she^ast naggar, disse gamle Mæn^d ere
meget påstående^ dawtek læk garas, Benene ere
hårde,

,100. Nogle To. kunne dog i denne Stilling
erholde £udelsen -aJ:, når Navneordene, hvortil

TILLÆGSORDENE. 00

de 85^re, stå I Flertallet; man kan såledefl ogsl
sige : ajgek læk bahak, og Ti have alt 8et et and«t
Eksempel : rajddek siist læk. newrek (88).

101. Af Tillægsordenes første Hovedart^ el-
ler dem, som i den selvstændige Form endes på
en Selvlyd, anfører L., med Opregnelse af de
forskjellige Forholdsformer , de tre Eksempler
ugjo, undseeligst; bbrre, god<; baha, ond-t,
som 'egentlig ere uregelrette; men da de regel-
rette følge Nos. alt fremsatte T. Bojnm.) kunn«;
vi het lade os neje med de samme.

Entalht.

N. U. VL^o bbrre baha

E. D. ujjo bbrre baha

Fl (njjon) barren baban

* H. ugjoj bbrraj bahaj

St, Fj, u^ost bbrrest babast

Flertallet.
N. ujjdk borrek bahak

^* ^SJ^J ^^^^ bahaj

D. n^ojt . biirit bahajt

H. u^jojdi b^rfdi bahajdi

St. Fj. B. u^ojn btirin bahaj n.

Ved njjo er det især, mærkeligt, at Medly-
den ikke forsvkges i Bojningen, uagtet dette skjer
i den vedf. Form og i åb hojere Grader. Ligeså
går h e J j o , ' skrøbeltg-t, o. desl.

Som borre går n«rppe noget andet To. ; bb-
reld, med det gode^ er den gamle Fraform (52);
Biordet bur'ist, i?e/,, er ud. Tv. den gainle Fj. 1
Flert. (a boms, i. e. iewe) , jf. Nr. 72. Lind. og
Øhrl. skrive pbrest, som er ligefrem Ents. Fj^

%

70

FORMLÆREN.

Tortbbrrest; basse, hellig-t, synes atyære
gelret, V. basisen, FL basek. Regelrette ere
også de talrige nægtende To. på -tebme; kun at
de, når Medlyden førsvages, antage æ isteden for
e; f. E. aahetebme, uskyldtg-t, V. asheteb-
, men^.Fl. ashetæmek; 'åsetebme, ulyktelig-t,
V. 'åsetebmen, o.s. v. — De på -ejje', og
lignende Tillægsformer, forsvage ikke Medlyden,
men ere i øvrigt regelrette; f. E. jakete^je^
iroværdig'ty V. jaketegjen, FL jakfetejjek
o. 8.T.; ælle, levende, V. ællen, Fis: D. dbmi-

«

fihet ællit ja jabmft^ til at domme levende og døde;
Fj. dajn jabmfn erit , fra de døde.

Ba ha adskiller sig fra gétta deri, at det
beholder a i alle Endelser.

102« Om Tos. anden jEFovedarty eller dem,
8om endes på en Medlyd i den enestående Form,
bemærker L. alleri^ørst, at de på oj, aj, uj dg 4
(o: ij) ikke gjerne bojes i de forskjellige Forhol-
de, da det Tilde falde noget hårdt, og at de føl-
gelig ikke Tel kunne stå alene, nden somOmsagn;
men foran No. bruges de naturligris ubehindret.

103. De ørrige stemme overens med den
anden Bojningsmåde af NaTueordene, til Eksempel
må tjene: Télggad, hvid-t; garas, hdrd-t;
hanes, gjerrig-t, der gå således«

Entallet.
N., Télggad ^ garas
E. D. Télggad garas

F. Télggaden garrasen

H. Télggadf
St. Fj. Téiggadest

garrasf
garrasest

hansis

hanes

(hadnesen)

hadnasf

hadnasest

TlLLÆ6S0ftD£J\£. 71

Flertallet.

N.

T^Iggadak

garrasak

hadnasak

K

yélggadi

garrasi

hadnasi

D.

vélggadit

garrasft

hadnasit

H.

vélggadidi

garrasidi

hadnasidi

St. Fj. B.

vélggadin

garrasia

hadnasin.

Som vélggad, gå ikke blot de øvrige på

^ad^^om lossad, tung-t, lossaden, lossad/,

lossadesto, s. v.; ch5wggad, lys-t, chbwg-

gaden; se'wdnjad, mork-t, sewdnjad'en

o. s. T. , men også en stor Mængde med allehånde

andre Endelser. L. amfører, med Opregnelse af

alle Forholdsformer, følgende: all ag, hoj-t;

alek, 5/^-^; haréc, snarfodet ; gittomettos,

utaknemmelig-t ^ der dog rettere anses for den

Tedfojede Form af gittomettom (jf. 93), aJtså

bedre gfttomettpmen^ gittomettomi o. s. v.,

lig goratalamettom, -omen, -omi o. s. v.,

fremdeles : g a v v e 1 , listig-t ; d'å b ra e r , . hurtig-åf;

borish, grådig't. Man kan tilfoje dårbash,

fornøden-t^ V. dårbashen, FL darbasliak.

Som garas gå lignende Tostavelsesord på
-fl*, som a m a s , fremmed'^ d æ r v a s , sund^ frisk.

Som hanes gå, i Følge Leeras Regel, andre
To, på -e«, der også i vedf. Form beholde dette
"^«; nogle kunne ikke videre forstærke Medlyden,
som buttes, rew-^, but ta«i o.s. v. de synes ikke,
8om No. , at forandre -es til -as i V. ; f. E, r a -
^^8, grå-t, rådnes en orro, den ser grå ud;
■^ Trestavclsesord på -es fordoble derimod stun-
Jum 9^ hvor Tonefaldet fordrer det; f. E. dette-
leg,- JeJt/e/arf^, i^iV^er/ig^^, V. déttelesseu; van-

«\

70 FORMLÆREN.

Tort bbrrest; basse^ hellig-t, synes at yære re-
gelret, V. basisen, FL basek. Regelrette ere
også de talrige nægtende To. på 'tebme; kun at
de, når Medlyden forsvages, antage æ isteden for
e; f.E.' ashetebme, uakj^ldtg-ty V. asheteb-
, men^.Fl. ashetæmek; Usetebme, ulykJcelig-t,
V. 'åsetebmen, o.s. v. — De på '•ejjeV og
lignende Tillægsformer, forsrage ikke Medlyden,
men ere i øvrigt regelrette; f. E. jaketejje^
troværdig'ty V. jaketegjen, FL jaketejjek
o. 8. V.; ælle, levende, V. ællen, Fis: D. dbmi-
abet ællit ja jabmft^ til at domme levende og døde;
Fj. dajn jabmfn erit , fra de døde.

Ba ha adskiller sig fra gétta deri, at det
beholder a i alle Endelser.

102« Om Tos. anden Hovedart y eller dem,
som e^ndes på en Medlyd i den enestående Form,
bemærker L. alleri^ørst, at de på oj, aj, uj dg 4
(o: f;) ikke gjerne bojes i de forskjellige Forhol-
de, da det Tilde falde noget hårdt, og at de føl-
gelig ikke Tel kunne stå alene, nden somOmsagn;
men foran No. bruges de naturligvis ubehindret.

103. De øvrige stemme overens med den
anden Bojningsmåde af Navneordene, til Eksempel
må tjene: vélggad, hvid-t; garas, hdrd-t;
hanes, gjerrig-t, der ^ således«

Entallet.
N., Télggad - garas han^s

B> D. Télggad garas hanes

F. Télggaden garrasen (hadnesen)
JjT. Télggadf garrasf hadnasf

S^. Fj^ vélggadest garrasest hadnasest

T1LLÆGS0RD£1V£. 71

Flertallet.

N.

T&lggadak

garrasak

, hadnasak

K

yélggadi

garrasi

hadnasf

V.

yélggadit

garrasft

hadnasit

H.

vélggadidi

garrasidi

hadnasfdi

St. Fj. R.

vélggadin

garrasfa

hadnasin.

Som Télggad, gå ikke blot de øvrige på

^ad, Isom lossad, tung-t, lossaden, lossad/,

lossadest o, s. v.; ch5wggad, lys-t, chbwg-

gaden; sCwdnjad, mork-t, sewdnjad^en

o. s. y. , men også en stor Mængde med allehånde

andre Endelser. L. anfører, med Opregnelse af

alle Forholdsf ormer, følgende: all ag, hoj-t;

^\tk^ bld-t; haréc, snarfodet ; gittomettos,

utdknemmelig-t ^ der dog rettere anses for den

Tedfojede Form af gittomettom (jf. 93), altså

bedre gittomettpmen^ gittomettomi o. s. v.,

lig goratalamettom, -omen, -omf o. s. v.,

fremdeles : g a v v e 1 , listig-t ; d'å b m e r , . hurttg-åf;

borish, grådig't. Man kan tilfoje dérbash,

fornøden-t^ V. dårbashen, FL darbashak.

Som garas gå lignende Tostavelsesord på
-fl*, som a m a s , fremmed'^ d ær v a s , sund^ frisk.

Som hanes gå, i Følge Leeras Regel, andre
To, på -e«, deir også i vedf. Form beholde dette
"^«; nogle kunne ikke videre forstærke Medly den,
som buttes, ren-t ^ b u 1 1 a« i o. s. v. de synes ikke,
8oni No. y at forandre -es til -as i V. ; f. E, r a -
^1^8, grå-t, rådn es en orro, den ser grå ud;
"^ Trestavelsesord på -es fordoble derimod stun-
Jum *, hvor Tonefaldet fordrer det; f. E. dette-
leg,- JeJt/e/arf^, ril^^er/ig^^, V. déttelessen; van-

>\

n ' ' ■ FORBILÆREN.

hurskes, retfærdig-tj Y. vanhurskesen, men
i Fk. R. TajfhuTskasin.

104. Firstavelsesord på -ach^ skrives, af L.
i N. E. og D. rae4 -atzhy d. e. -acchy men når
denne Retskrivning tilsidesættes (35. 85) , blive
disse Ord afdeles regelrette efter vélgg^d, eller
ussteb; i ethvert Tilfælde stemme de filldkom-
men' overens med lajbachj f. £• erinå^mach,

' hesynderli^'t*

105. Trestavelsesord p& -o«, gl^ som hi r rar
tas, f. E. 'å^jebas^ sikker, H. 'å^jebassi, St.
'å jjebasast,.Fl. 'å^jebasak; awdogas, «a-
Ug't, y. awdogassan, H. awdogassi, FL
awdog^sak; disse Ord bruges også ofte som
virkelige ^o. , f. E. suddogas, Synder, mea
uxiåå o Idi ^h ^ syndtg't

106. De afledte på -la'^h, -tta'^h, -^a'^h^ så og
Tostavelsesord på -es, som forandre dette til -a
foran No., afvige, i Følge Leem, fra den sæd-

' vanlige Bojning. Til Eksempler må tjene vægi^-
la^^h, mægtig'i; njalges, 'aød-t.
Ent. N. U. væ^ala^h njajges, {vedf. nji^lgga)
JB. D. væjalagh njalgga *

^ V, væ^ala^han (njalgesen) i -

H. væjalajhi njalgasf
St, Fj, væjala^hast njalggast, njalgasest
Flert. N. væ^ala^hak njalggak, njalgasak
E. væjalajhaj njalggaj, njalgasi
D. væ^ala^hajt njalggajt, njalgasit
jBTr væ^ala^hajdi njalggajdi, njalgasidi ,
St.Fj.R. vægalajhajn njalggajn, njalgasfn. '/
De på -a'^h , skrives af L. med d^h, o: ^A,

TILLÆGSORDENE. 73

\

i

1 alle Forholdsformer ; i N. U. E. og D. går det
ikke an efter ror almindelige Regel, fordi ^ft der
står i Slutningen ; men i de Tilfælde , hvor en
Stavelse komnver til, er det vel muligt at Slut-
ningsmedljden burde fordobles, og man følgelig
liiirde skrive væ^ala2;3han, væ^ala^3];iak
o. 8« V. , da Sehrlyden i Stavelsen -la,'^ åbenbare
er skarp, og synes, i Følge sin Plads i Ordet, at
erholde betydelig Vægt, der også af L. og Sandb.
lestandig skrives d'j^. Imidlertid var det og
muligt, at disse Ord burde gå som gwasske-
mach, og følgelig Fordobb'ngen blot finde Sted i
Cnts. y« og II. Jeg har ikke vov^t at afgore
dette på egen Hånd, og derfor ladet ^Æ blive
uforandret i alle Forholde, hvilket i alt Fald stem-
mer overens med den lapL og finske Brug.

Få samme Måde gå ellers: awkala^h, nyt*
tig4j åsala^h, lykkelig-t ', ucceka7;h, liden,
smd; a^ftjakasa2;h, eTzifri^-f; bizova^h, be^
étandig't; ofte bruges disse Ord som No., f. E.
rbltela^h, avenskj en <Sf;e72^Ar^; romala^h, ^
rommersk^ .en Rommer^ judalajh, jødisk^ en
J^de\ henogla^h, en Hedninge arbola2;h, en
Arving ; vblebu^h, underdanig , en Undersåt.
*L. har ikke bemærket Fordoblingen i n j a i g g a
i sin Sprogl. ; jf g har derfor antaget den efter
Rimelighed ved Hjælp af nogle Former i Ordb.,
hyor man finder vedf. njalgga, og i FL njalg-
gak, samt af det overensstemmende Ord st5-
Té%y stor, hvoraf man, foruden den vedf. Form
stbrra, finder Fis. E. atbrraj S, 1404, og V.

»»

li ' FORMLÆREIf.

• /

ftbresen S. 1291.- Ligeledes finder jeg af rig«
ges, rig-t, i V. riggesen, ogiFls. D. riggajt.

Gradforhoj n in gen.

107. Deii hojere Grad endøspå -6, f. E.
bahab, værre; og er uforanderlig, hår den ved-
fojes et Navneord, men går som ussteb, når
deii står alene. Hvorved dog er at mærke, at
når Endelsen -ab bliver den tredie Stavelse i Or-
det, fåi* den et betydeligt Tonefald, en skarp Bil-
tone, som forårsager at b fordobles i Bojningen,
og V. antager -a« isteden for -en; f. E. 'ånekab,
Icorterey 'åaekabban.'^ Ligeledes chælggaseb,
renere^ chælggaseb ben.

108. Den hojeste Crrad ^ndes sædvanligvis
på -muSj f. E. bahamus, værst; i nbgle afvi-
ge-^de Ord, eller uegentlige To., på -mw^h^ f. E.
vbsstemn^h, allerførst; den bliver ligeledes
uforandret i vedf. Form, men går i første Til-
fælde som birratas, i sidste soih væ^ala^h,
når den står alene. Står den efter No., som Om-
jsagn, kan den enten blive uforandret eller i F|.
modtage Endelsen -a^, forudsat den derved ikke
bliver mer end firstavelset : denne Endelse -ak synes
dog at gore Udtrykket mere bestemt, og omtrent
erstatte vort Kjendeord; f. E. dak da jok læk ba-
hamus, ell. bahamusak, dé Handlinger ere værst,
de værste; dak bapak lækbajemu^h, ell. bajemu-
^liak, disse Prester ere ypperst^ de ypperste,

109. Men i Henseende til Gradernes Dan-
nelse elier Endelsernes Forbindelse med første
Grad (Roden af Ordene) er endnu meget at iagttage.

TILLÆGSORDENE.

75

ugjo vf, ujos,
hegjo - hejosy
l>6rre - b6rre
basse - basse,
arge - arg'es^
b^nda - b^åndas.

Tijo-mus ;
hejo-mus ;
b6re-inus;
base-mus ;
arge-mus; «
blnda-mus.

De To. p& o^ 0^ a foje -h og -^nus til sin
enestående Form, dog med forsvaget Medlyd, så-
ledes :

ujo-b,
be|o-b,
b6re-b,
base-b,
arge-b,
. b'ånda-b>

1101 De på o;\ ujy aj bortkaste j\ og de 'på
i Tonetegnet, som er isteden for j, for de antage

Endelserne -b 6g -mus:

saddoj vf» eaddosy saddo-b,

ramppuj - ramppus, ramppu-b,

assa-b^.
sn^lla-b,
didi-b.

Man kunde også danne de hojere Grade« i
disse Tilfælde af den yedf. Form, Ted at bort-
kaste -«, og derefter tilfoje de bellørige Endelser. ,

111. Tillægsord på c, sh, ch^ tage -eb, -amus
til sig; ligeledes de på /, r og -os, såsom:

assaj

- assas

sn'åUaj

- snallas

didi

- didis.

saddo-mus;
ramppu-mus;
assa-mus ;
sh^ålla-mus ;
didi-mus.

haréc (S. 64),
. dårbash (S. 71),
inorrisb (S. 64),
• Tacich, letfærdig,
cbokkal vf, chokkales,
gawel - gaweles,
naggar - naggares>
anger - angeres,
alvos^ fæl-t,
. vavos, seelsom-t.

barec-eb, harec-amus;
dårbash-eb, dårbash-ainus ;
morrish-eb, xnorrish-amus;
vacicb-eb, vacich-amus ;
chokkal-eb, cbokkal-amus;
gavvel-eb, gawel-aiuus ; '

naggar-amus ;

anger-amus;

alvos-amus;

vavos-amus.

naggar-eb,

anger-eb,

alvos-eb.

Vavos-eb,

112. Ligeledes de på -as og -es, kiin at de
sædranlig forstærke Medljden imellem de to Sta-

76

FORMLÆREN.

• «

Teiser ) hvoraf de bestå, ogai de på -es desuden
forandre dette til -as^ f. E.

yåras (S. 67),
'y6øas, bekvem-ty
otJas, v/. oWa,»
^åmas, - ^åbme,
garas^ - g^^nra,
buttes, - buttes^
rigges (S. 74),
vanhurskes (S. 72)
hanes (S. 70),
dimés, blød-tf ,
gojkes, Ufi^ty

vorras-eb,

v6kkas-eb,

otijas-eb,

^åbmas-eb,

gårras-eb,

buttas-eb,

riggas-eb.

vorras-amus ;
Y6kkas-amus ;
oi(9as-axnus ;
^bi^as-amus
garras-amus
buttas-a^ius

riggas-amus
yanhurskas-eb^ vanhurskas-amus ;
hadnas-eb, hadnas-amus ;

dibmas-amus ;

gojkkas-ai^us ;

b^årras-amus ;

hi^tfas-amus ;

cbåbbas-amus ;

njalggas-amiis;

st6r-amus.

.dibmas-eb,
gojkkas-eb,
b^rras-eb,

b^åré« (S. 67)

hiSes, aendrægtig-iy hi^Hsis-ébg

cliåbbes vf. chåba, chåbbas-eb,

. njalges - njålgga, njalggas-eb,

tnen st6rés - st6rra, st6r-ab,

1

Ordet lades ) mild-t, fordobler ikke d, hverken
i Bojningen eller Gradforhojningen ; det får altså
i FL ladasak, og i de hojere Grader ladas-
eb, ladas-amus.

113. Trestavelsesord på -a«, fordoble dettø
nidste 8 i hojesttf Grad, således :

^gjebas (105) > *åøjebas-eb, ^ågjebassamus ;

I I

arbmogas, nddig-4', arbmogas-eb, arbmogassamus.

T

IIA, De på -ad foje. regelret -eJ og -anius
til sia enestående Form, . såsom : ^

chåppad vf, chåppes, chåppad-eb, chdppad^mus ;

véxggad - vilges, ,. vélggad-eb, vélggad-amus ;

ch6rgad - churges, ch6rgad-eb, ch6rgad-amus ;

ch6wggaå- chuwgés, chåwgga^l-eb, ch6wggad-amus ;

g6rgad - gurgis, g^r^ad-eb, gårggad-amus ;

'4jgg»4 - ojggis, iåjggad-eb, 'åjggad-amus ;

•

TILLÆGSORDENE. VY

g;o)kad øf. gojk, gojkkad-eb, gojkkad-amus ;

sK'åwkluid - showkkes, 8h'åv?kkad-eb, sh*åwkkad-amuf;

v6kkad - vukkis, v6kkad-eb, vokkad-amus ;

v6bmad - v6bmade», v6bmad-eb, v6bmad-ainus;

géppad - géppades, géppad-eb, , géppad-amus ;

men i.ossad - losses« los-eb, los-emus.

115. Om To. på 'g giver L. den Regel S. 31,
ftt de tage -eb og -emus til sig, men anførei* in-
tet EikseYnpél, uden af dem på -ag^ som tilfora
miste dette -ag, og forsrage Medljden, således:

allag vf. alla, al-eb, al-emus;

gassag - gassa, gas-eb, gas-emus;

gowdag - gowdes, gowd-eb, gowd-emus.
Ligeledes de på -om; f. E. ibmelmettom t. ibmel-
mettos, uguåelig-t^ -mettom-eb , -mettom-emiis ;
jnan finder også den vedfojede Form anvendt i
de hojere Gråder , som : d^ttemettom, .Y2?i?-
^cr/fg"-*, vf. -mettos, déttemettoseb, o. s. v.'
^ 116. De på -/agA, -^cjA, -iJajZi tage -oå, ^mU9
ta sig, f. E.

Tuegalajh (S. 72), Yægala3bab, vægala^bamus ,
gittova5h (S. 64), glttova3hab, gittovajhamus ;
men bvis 7jk burde fordobles i Bøjningen , burde
det yidt også fordobles i Gradforhojningen, altså
Væ^ala^^hab, væ^ala^^hamus (106).

117. De på -Icar^h forandre -ogA til ^oi,
^amuSf og de på -ga^h, til -eb, -emus, f. E.

tbieka^b vf. ^ånekes, ^nekab, ^nekamus;

ir611ega)h - vålleges, v611egeb, v61iegemus.

118. Enstavelsesord erholde -aby-amus, f. E.

d6t vf. dbt.

d6tf-ab,

d6t$-amus f

b'årk - b'&rkas,

b^rk-ab,

b*årk-amus ;

k^wr - )iév?"ras.

kéwr-ab,

kéTvr-:amus ;

jal - jallasy . ^

. }all-al},

jall-amus^

i

78

FORMLÆREN.

Drégel|*ette ere <jf. 86)':

g6cc, rddden-^tj gåcc-ageb, g6cc-agamus ;

bocch, bitter-tf bocch-ageb, bocch-agamud.

119i^ , Af de ufuldstændige,, som have -mu^h
i hojei^te Grad^ ere de vigtigste, jeg har fundet,
følgende: '

awde-, for-y åwdeb, awdemu3h, forrest;

mange-, hag-^ in&ngeb, xnangemu3h, bagerst; ^

bagje,

v6le,

sisa,

gask,
lakka^
dabe,
dobbe^
davve,
arjes,
vostes,
Arj es

oven tily baj eb,
ned bagj våleb,
indj siskeb,

udvendige olgob,
Mellemrum^ — r
ncBT ved, la^ab,
Aer, ' dabeb,
derj dåbeb.

Norden, daveb,
sydlig, ^rjeb,
den første, —

ba}emu3h,

v61einu3h,

siskemu3h,

olgomu3h,

gaskamu3b,

laøamu3b,

dabemu3h,

dåbemu3b,

daYemu3h,

(^årjemu3b?)

v6ssteinu3h,

øverst ;
nederst ;
iriderst ;
ydeirsi :

nærmest;

ncermest;

fjærnest;

nordligst ;

sydligst;

allerførst.

er muligvis regelret, men jeg har ikke
kunnet finde den hojeste Grad deraf; for awde*
mu^h findes og awdemus, men det er vel en
falsk Form.

120. De på -e^;e, og lignende Ord, så og
egentlige Tillægsformer, modtage ingen Gradfor-
hojning uden ved Biordene embo, merey æne-
mus at, mest; f. E. arvedatte, /or«frfe/i^-f ;
jaketejje, trolig-t; båtte, tilkommende; val-
lijuvvum, udvalgt. Altså: embo jakete^e,
troværdigere, ænemusat jaketejje, troværdigsty
som forekommer i Talen fra 1758. Ligeledes de
nægtende på 'tehme, som gælbotebme, uden
Vcérd^ forfængelig-t; og de liojere Grader af dem
fk -mettom forekomme ligeledes såre sjælden«.

L7»

Stedordene.

121. De tre personlige Stedord stemme ind-
ies meget overens; de adskille ligeså lidet
No. eller To. Kon;.men have derimod trende
ormer, Entallet, Ihtallet og Flertallet, Boj-
en er som følger:

1.

1

Person. 5

L PersoUf 8.

Person*

, N.U.

9

mon

don

son

M. D.

mo

du

8ii

H.

mudnji

dudnji

sudnji

St. Fj.

mtist

diist

*

sust

R.

mujn

dujn

sujn

.N. U.

moj

doj

soj

E.D.

modno

dodno

sodno

H.

modnojde

1
dodnojde

sodnojde

St. Fj.

modnost

dodnost

sodnost

R.

modnojn

dodnojn

sodnoja

t. N. U.

mi

åi

sf

E. D.

min

din

sfn

H.

misji'di

di^jidi

Sljjldi

St. Fj.

mist

dfst

sist.

122. Mærk. For in6 iindes også m o w (mou)

ældre Arbejder, og for mudnji findes mujdn^

ligeledes dujdnøji, suidng)i, eller mudn-

o. s. y. ; men da man ellers ingensteds finder to

>blede eller forstærkede Medlyde umiddelbar efter

nden^ som dette vilde være (dn, g/), så har jeg fore-

kef den simplere Form, ' som også^ er den sædvanlige

dbogen. Fis. H. skrives sædvanlig migjidi, di-

di, sigjidi; men det en vel efter den tavst an-

e Kegel, at en Selvlyd, som ender Stavelsen er lang,

I videre at betegnes som sådan. I Ordb« finder je^ ^

#

80 FORMLÆREN.

dog migjijdi o. s. y., jeg bar derfor troet at Tone-
tegnet burde anvendes, for at forebygge den Udtttle,
som vi give Ordene: billige y sildige ^ og vise at Tone-
faldet snarere er omtrent som i: Fjældeidcy vedblive ^ *
ulige,

123. Den 3. Pers. Sto. son, betyder både
han o^ htm, ja endog undertiden det, Imlket må
skjelnes af Sammenhængen eller sf tilfojede ;ud- *
trykkelige No.'

124. Ejestedord (possessira) har dette Spi^g
aldeles ikke. Man betjener sig i det Sted af de
personlige Stedords Ejef ormer ; f . E. m 6 r 6 m a s h^ ]
mit Legeme; dii vélj eller velj, din Broderi'/,
åin édnamest, i eVL, fra eders Land ; sti s am- ^
ne, hans {hendes) Tale^ o. s. v. Men er spm- \
me Person, som Tihgen.tilhører, Grundord (Suh- {
jekt) i Sætningen, og Ejestedordet altså tilbage-' ,\
visende (reflcxivum) , så bruger man isteden for
Ejeformerne følgende EjetUsåtserj (suffixa), som ;
hæftes bag ved No.

1. Person. 2. Person* 3. Person. <

Ent. -am -ad -es

Tot. -æme -ædde -esga

Flert. -æmek -æddek -æsek.

125. Ai nys bemærkede felger, at disse Ejetilsatser
ikke fojes til No.. i N., men kun i JE. D. eller de øvrige
afhængige Forholde. Således bruges de virkelig af L.
og Sandberg, men jeg formoder^ at de dog også kunne
bruges ved Nævneformene, i det mindste når tillige E.
af det behjørige persl. Sto. forudskikkes, og at altså
M. Lund^ Udtryk dd dåttod, voluntaatua; dii val 4*
degoddad, regnum tuum ; dii nabmad nomen tuum |
ere rigtige; da dette stemmer overens med den rette ^

8TED0KDENB. 81

fLnske Bnig^ og næppe jrilde have faldet nogen Misrio-
nasr ind, med mindre han udtrykkelig havde hart Folk
i Liandet sige det således. .Imidlertid ville vi her lade/
os noje pied det af L. antagne og bemærkede.

126. Når disse Ejetsr. fojes til No. på -o, -a,
leholdes dette -o eller -a, og Ets. første Sehlyd
liortkastes; hyls Horedtonen eller Bitonen falder
på- No. selv, bortfalder tillige Fordoblingen di-d
i Ets., således:

Snt, suddo-m^ suddo-d, suddo-s,

Vot, suddo-me, suddo-de, suddo-sga,

Wlert, suddo-mek^ suddo-dek^ suddo-sek;

Snt, rokkadusa-m^ rokkadusa-d« rokkadusa-s^

Tot. rokkadusa-me, rokkadusa-de, rokkadusa-sga,

¥léH, rokkadusa-mek, rokkadusa-dek^ rokkadusa-sek.

Man ser let at Tonefaldet i suddomek er ligt
det, som findes i Ordet Hovedet ^ og at derimod
Tonefaldet i rokkadusamek stemmer orerena
med dét i Rolchehovedet.

127. Samme Skikkelse måtte Ets. vpåtTivle-
lig også erholde, når de fojedes til Mangleformeu
på -tajja; men skont denne Form selv forekom-
mer temmelig hyppig, som: chåceta^a, uden
Vand; mæreta^a, uden Mdde; hættijume-
taja, uden at (det) forhindres ; nfbeta^a, uden
Kniv ; asheta^a, uden Arsagy o. desl. ; så min-
des jeg dog ikke at have fundet slige Udtryk med
Ets. Sprogrigtigt vilde det dog vel være, at sige:
{han gjorde det) nfbetaja-s, uden sin Kniv;
{Jeg lider det) asheta^a-m, uden min Skyld,
o. 8. V. ' Tonefaldet er åbenbare det samme som
i rokkadusam) og at Endelsen -ta^a virkelig
iUe er noget selvstændigt Forholdsord, skonnea

«t FOHBILJSIUCN.

alené deraf, at intet Ohrd i Sproget begynder med
f, hvorfor også L., der antog den for et eget
Ord, dog har glemt at anføre dette Ord i Ordb.,
efterdi der giet ititet Afsnit lindes for T.

128. Når No.' ^ides på -«, synes derimod
rettest at antage, at dette e bortfalder foran Ets.^
dog så at Ets. , hris det nysbeskreVne Tonefald
finder Sted, forandrer sit æ iil e^ og forenkler

sit d^ således:

Ent. lajb-am, lajb-ad, ]|i]b-es,

ToU lajb-emej lajb-ede, lajb-esga,

Flert, lajb-emek; lajb-edek^ lajb-esek..

Dette lajbam betyder da pants mei, ell. panem
meum^ ikke pants meua.

Samme Form erholde Ejetilsatserne, når No«
endes på en Medlyd, og er ens tay eiset eller tre-
Btavelset, 8& at nysomtalte Tonefald finder Sted,
f. E.

EnU vélj-am; vélj-ad, vélj-es,

ToU vélj-eme, • vélj-ede, vélj-esga,

Flert, vélj-emek, vélj-edek, vélj-esek.

Ligeledes når No. af 2den Bojnm. stå i St.
eller Fj. som ikke adskilles (68); f. E. tempe-
lest-^ad, i dit Tempel; chb^jamest-es, 't »m
Klang; shaddo-ednamest-esek, i sit {de-
res) Fædreneland; vékkamest - esek, t sit
{deres') Løb, o. desl.

129. FDe af Gjerningsord afledte No. på -æln
nw, som i Bøjningen regelret følge d 5 ^ j e , miste
lel og sit ey når Eti^. tilfojes, men fordre derimod,
at disse overalt skulle begynde med a, og ikke
fordoble d; f.E. ba^adæbnne, Undervisnings

STEDORDENS. 88

I
\

af< mon ba^adam, i E. og D» ba^adæmé,
med Ets.

Snt. baøadæm-aniy bagadæm-ad, bagadæm-as.
Tot. bagadæm-ame, . bagadæm-ade, bagadæm-asga,
Flt, bagadæm-amel^ baøadæm-adek, bagadæm-asek.
Årsagen er vel, at man 90ger AfTeksling i Stayel-
sernesLyd. Det er ellers vel at mærke, ait disse
Ord blot bruges handlende, og i Dansken sæd-
Tanlig omskrives med Gjerningsordet i Handlefor-
men, således: son rawf ba^adæmad, han befalede
dm Undervisen, d; e. han lod sige, at du skulde
nndervise; mon gocchom sii ba^adæmas, jeg beor^
drede ham {om) hans Undervisen^ d. e. gav ham
Prdre til at undervise.

130. Er derimod No., som endes på en
Medlyd, tostavelset eller firstavelset, så beholde
Etsme. sin oprindelige Sikkeise (124) , f. E. a d-
dem, Given.

SSnt. addem-aniy addem-ad, addem-es.

Tot.' addem-æme, addem-ædde, addem-esga,
Flert, addem-æmek, addem^-æddek^ addem-æsek. **)
Den lapp. Ordfojning er nemlig, f. E. olm^ mod-
no rokkadalaj addemæme sndnji lajbe. Manden bad
08 (to) om vor {vores begges) Given til ham et
Brødy eller om en Given af os (to)' til ham (af)
et Brød, hvor det let skonnes , at ad dem er
Gjenstand for Gjerningsordet.

>-2) Det forstår sig, også når Ordet endes på eh, $h, fth,
zh , da Leems Indskyden af j i sl^ige Tilfælde blot
grunder sig på en fejlagtig Ketskrivning, altså laj-
bach-am, rubmash-ad, ikke lajbatzhiamy
elL rubmashjad (27).

(6*)

M . FOSMLÆSEN.

Samme Fonn beholde Etsrne. , når No. af !•
Bojnm. stå i V., som endes på -n^ såsom:

"Ent^ acchen-am, . acchen-ad^ acchen-es,,

Tof. acchen-æme^ acdien-ædde, acchen-esga,
V Tfleri. acchen-æmck« . acchen-æddek, acchen-æsek.

Ligeledes i St. og Fj. , som ikke adskilles
(68), altså: vajmost-am, imit Hjærte; ar-
most-ad, <tf din Nåde; ivnest-es, af sin
Farve (ivnne. Farve); manast-aeme, i, af
vort Barn; 16ndost-æmek, i vor Natur; bar-
gost-æsek, af stt {deres) ^rie/tfe, (barggo,
^Arbejde).

131. Når No. af 1. Boj nm« stå i H., endes
de ligeledes på en Medlyd, 4)g have to Stavelser,
Et&r. beholde følgelig også her sin oprindelige
Skikkelse, men deped er, at mærke, at -oj og -aj
i Forvejen ombyttes med -oSy --as, og at det sidste
8 fordobles, når Ets. tilfojes, efterdi Selvlyden
{oy a) er kort og skarp; til Eksempel må tjene,
acche, en Fader, H. apchaj, med Ets.

Ent. acohass-am, acchass-ad^ acchass-es.

Tot, acchass-æme^ acchass-ædde, ^ acchass-esga,
Flert. acchass^æmek, accliass-æddek, acchass-æsek.

Ligeledes fidno, Arbejde, fidnoss-es, (dulig)
til sit Arbejde o. s. v. •— De No., som endes på
-c, eller ere afkortede, ombytte først Hensynsen-
delsen -i med -ass^ når Ets. tilfojes, f, E. gétt-
ass-a.d, idinHånd; gaélbola^h balkk-ass-es,
værdig til sin Lon^ balkka, Lon; fidnomussh-
ass^æsek råppadam læk, (fe have begyndt på
sin (deres) Gjemihg {Forretning), fidnomus-
sha, eller fidnomush er noget som Tjeneste-
folk have at gore. *--< Mao ville dog bemærke, at

STEDORDENS. 85

Hfi. stærke eller dobbelte Medlyd alttd behol«
des, hvilket måskje noget vil svække den ovenfor
(S. 40) fremsatte Formodning, at det egentlig
skulde være den gamle Bliveformis Endelse -a^,
som her har antaget Hs. Betydning; ti Bl. 1
denne Bojnm. har altid den svage eller enkelte
Medlyd, så at f. E. (Jeg gjorde det) til mfnHdnd
skulde hedde ^é das s-am; men (Jeg tog det) i
min Hånd géttass-am. Overensstemmelsen med
To. på 'Ojy -aj (92) synes også at vise, at Foran--
andringen af oj til o«, og aj til as ikke ér usæd-
vanlig, når noget følger efter, 'som noje er for-
bundet med Ordet. Besynderligere er Forandrin-
gen af / (Jj) til ass^ som jeg virkelig ikke véd at
forklare, med mindre man vil. antage, det egent-'
lig burde være -is, ligesom i To. på i (92), men
at dette -i>, i Følge Overgangsregelen u for i (44),
er blevet iXXaa. De virkelige Bl. davas, olgos,
samas, jamas, o.s.v. har jeg ikke fundet med
Etsr. , da Tanken kun yderst sjælden kan fordre
eller tillade det.

132. N. i Flert. forkommer ikke med Ets.,
fordi den som Grundord ikke kan være tilbage-
visende; men E. i Fl. forbindes som sædvanlig
med Ets. i deres oprindelige Skikkelse; kun at
den først falder aldeles sammen med D., ved at
indskyde et -ty som dog atter foran Ets. i begge
Tilfælde forandres til d^ for den lettere Udtales
Skyld '^), så at: manajd-am betyder /lierortfnt

*^) L. antog i Ordb. -q/d, -ajd o. g. v. med d for t i
Fis. "D,, derved vilde da Forandringen af I til 4

/

8«^ FORMLÆB£JN.

\

metrum øg liberos meaa. gédajd-es, manuum
suarum og manus suas^xanhemid' æmek, pa-
rentum nostrorum og parentes npstros, (aldrig
manaj-am, ged'aj-c^g, vanhemf-æmek ell,
desL) r aldc'cs ^^^ i Ent« rubmash-es betyder
sit Legemes og sit Legeme ; n a m a - s sit Navns
og sit Navn; f. E* af girje, en Bog,

M!nU girjid-am, girjid-ad^ girjid-es,

Tot, girjid-æmey girjid^ædde, girjid-esga,

Flert girjfd-æmek, girjid-æddek, girjid-æsek.

Samme Skikkelse beholde Ets. , når de fojes til
Flerts. St. Fj« eller til R., der naturligvis endnu
mindre adskilles her^ altså: bbk ællem-bæjvfn-
am, alle mine Livs Dage; gédajn-ad, t dine
Hcender} h filyf fil e^j i n- es, med sin Tiener j sud-
dojn-æmek,/ra vore Synder; gédajn-æsek,
i sine (deres) Hænder.

133. H. I Flert. forbindes også nféd Etsrne.,
m^n forandrer altid først sit Slutnings-t til -as,
som er det, vi (53. 69) h^ve formodet at være den
ellers forsvundne gamle Bliveform; denne Endel-
ses Slutniugsbogstav s fordobles desuden, som i
Ent«, når Etsrne. tilfojes, men disse antage her
a isteden for e, i -esga, således:

Ent. véljajda'Ss-am, véljajdass-ad, véljajdass-es,
ToU véljajdas8-ame, véljajdasa-ade, véljajdass-asga,
Flert. véjjajda'sfl-araek, véljajdass-adek, véljajdass-asek.

Det er besynderligt, at den tredie P. i Ent. alene
•kulde beholde e, men således anføres den ud-

foran Etsrne. bortfalde; men da jeg ikke finder det
i nogen Bog, ej heller i llaplandsk, har jeg stor
Tvivl om Rigtigheden deraf.

STSDORDSfjTB, 87

tryUelig af L. S. IIX , så og { Ordb. S. 41. Jo-
sef veljajdass-es amastalaj, Josef anstillede
8tg fremmed for sine Brødre.

134. '.Om den afsondrede Form (véljajdas) an-
tages for den gamle Bliveform »eller ej , gor ikke stor
Forskjely når man blot erindrer^ at den ikke forekom^
.mer alene, ej heller i anden Betydning end den her an-
givne, og Fis. H. heller ikke på nogen anden Måde for-
bindes med Etsrne. ; men besynderligt er det,' hvorledes
Endelsen -as her ellers kan være opstået, da det t« som
den trsider isteden f or, synes at være kort ; i Ordb. findes
dog S. 1303 bérgojdij (jf. S.86,L. 13fgg.). I altFald
er det klart, at Ls. Forestilling om assam, assad o. s. v.
som et eget Slags Etsr. bestemte for H. (Suffixa dativi)
ér urigtig , da mange (de seks) af dem hedde forskjellig,
i Ent. og Flett., hvilket har sin Grund deri, at Flerts.
H. har en Stavelse fler endEnts.; g^éllass-émek, iil
vortJSprogf beholder da <e, ligesom g^élast-éémek, t,
af vort Sprog; g^élaj d-æmek, vore Sprogs; g*élajn-
éemek, med vort Sprog (l30. 132); riien véljajdass-
amek erholder cl ligesom bågadæm-amek (129);
hvorimod det, hvis assam o. s, v. herte sammen,, som
en enkelt Ets. , vilde være uforklarligt, at man i nogle
Tilfælde skulde sige assæmek, i andre assamek,
da der e^llers ikke gives nogen Forskjel imellem Etsrne,
til Ent. og Flert. Det er derfor eil meget fejlagtig Ar-
tikkcl, L. har indført i Ordb, under Assam*

135. At M. i Fl. ikke forekommer med Ets,^ er
begribeligt^ da Formen selv sjælden findes i de få Berger,
som haves i dette Sprog. San db, har S. 377 morra-
shi-taga, uden .Sorger. Det må også bemærkes , n%
denne Form, i Følge Lind. og Øhrl. , ikke findes med
Ets. hverken i Ent. ell. Fl. i det laplandske, men Ga-
nander har den dog med Ets. i begge Tal.

136. Forend vi forlade denne vanskelige
Lære om Ejetiisatserne, vil jeg endnu opatilU «t

86 FORMLÆRER.

Par No. f die de sikre Forh. med 1. Personf
Ets. , for at lette OTersigten. Til Eksempler må
tjene barggo, Arbejde; balkkft, Lon,

Ent. N.

(barggo-m?)

(balkka-m?)

ED.

bargo-m

balka-xn

V.

barggon-am

balkkan-am

M.

(bargotaga-m?)

(balkata^a-m?)

H.

barggoss-am

balkkass-am

St. Fj\

bargost~am

balkast-am

Fltrti. N.

** ** ^ ^

KD.

bargpid-am

balkajd-am

H.

bargojdass-am

balkajdasd-am

St. FJ. R.

bargojn-am

balkajn-am.

187. Ligesom de nu afhandlede Ejetilsatser
egentlig ere bestemte til at udtrykke Ejeforholdet
af de persl. Sto; , når Begrebet er tilbagevisende,
ag just derved forskjellige fråde simple EJeformer,
eom bruges når en a^denP. er Grundord; således
gires der også i Lappisken en egen Måde, at ud-
trykke DelformeU' eUer Gjenstandsformen af de
persl. St. på, når Begrebet er tilbagevisendey for-
skjellig fra de simple Delformer, der blot bruges,
når en anden Person er Grundord i Saftningen.
Hertil tjener Ordet jecch, selv, der til den En-
de forbindes med Etsrne. således (^jf. 1%):

Ent. jeccha-ih, 'jechand, jecha-s.

Tot. jeccha-me, , jecha-de, -jecha-sga,

Flert. jeccha-meky }echa-dek, jecha-sek.

Dette udtrykker altså vort mig, dig, (eller mig
selv) o. s. V., såsnart samftae P. {jeg, du, han, hun)
er Grundord i Sætningen, og adskilles noje fra
mo, dii, SU, som anvendes, når en anden Per-
ion er Grundord. Da imidlertid D. i Ent eUera

STEDORDENE. 80

dtid er lig E.' i dette Sprog, så er det i^atnrligt,
at også denne tilbagevisende Delform udtrykker
et tilbv. Ejeforhold, ki\n med noget mere Efter-
tryk, omtrent som vort mit eget, mm egen, dit
egety sit eget •• s. v., sfi at jechas både bety-
der sig selv og sit eget, jeclias a&Ilo, sin egen
Formue, Ejendom, o. s. v. Når det er Ejeforhol-
I det, som udtrykkes, kan man også tilfoje samme
Persons E. foran jecch; f. £. jeccham fa-
most eller mb jeccham famost, ^f min egen
l^raft; jecha^ famost eller dti jechad fa-
most, af din egen Kraft, o. s. y«

138., Ordet jecch forekommer også i flere
Forholdsformer, og deriblandt måskje i den gamle
Fnform, jecchald, dog næppe uden i Forbm-
ddse med Etsrne*, således (jf. 132):

• ^

Eat jecchald-am, jecchald-ad^ jecqhald-es,
Tot, jecchald-æme^ jecchald-ædde, ^eccHalcl-esga«
Flert, jecchald-æmek, jecchald-æddekj jecchald-æsek.

Bette udtrykker altså af mig selv, af dig sefv,
o. 9. T. , im majdege jecchaldam dakkat mate, jeg
Ian intet gbre af mig selv, ell. ved mig selv.

139. I Flert. har jecch uden Tvivl haft E.
jechaj og D. jechajt, men da disse Former
tblot bruges medEts., ere de faldne sammen (132),
såledoÉ":

ToU iechaid-æme, jechajd-ædde, jechajd-esga^
Flert, jechajd-æmek^ jechajd-æddek, jechajd-æsek.

Ents. Etsr* kan det efter sin Natur ikke modtage,
når det står i Fl., men disse Former, som det
modtager, tilkjendegive da os selv, eder selvj o.s.t«
eller og^ vort eget^ eders eget, o. s. v* aldeles

r

fW FORMLÆREN.

enatydfgt med jecchame, jechade o, s. v.
(137) , hvor Totals eller Flertals Begrebet med-
bringes af Etsrne. alene.

140. Endnu har dette Ord en R. jechaj'n,
der, ligesom i No., tilhører begge Tal, følgelig
kan modtage såvel Ents. som Tots. og Flts. Etsr.
(jf. 132), men dog næppe forekommer uden med
et nyt foransat j e g c h i N. , således :

Ent, iecchjechajnam, jecchjechajnad^ jecchjechajnes.
Tot. jecchjechajnæme, jecchjechajnædde, jecchjechajnesga,
JY.jecchjechajnæihekj jecchjechajnæddek, jecch jechajnæsek.

Betydningen heraf er vedy med sig selv; f. E. ja
gæcch! muttomak chal-^åppava^hajn jecchjechajnæ-
gek cælkke, og se ! nogle af de Skriftlærde sagde
ved eig selv.

141. Endnu et andet mangelfuldt No. eller
bestemmende Sito. gives der i Lappisk, som tjener
til at udtrykke de tilbagevisende Forholdsformer
af de tre Personer ; jeg formoder at N. , som fat-
tes, kan have været al, der muligen har betydet
Person^ eller dén (pegende på én), og at det står
i Forbindelse med det tartariske og tyrkiske ol,
han, hun f den, måskje også med det bekjendte
atab. Kjendeord cl-, al-, (f. E. al-qorién, E^o-
ranren). Af dette Ord anfører L. Formen ald,
som E/; f. E. ald akka, hans Kone; Ganander
angiver også al de, ejus, suus. Dette er dog
næppe oprindeligvis E. , men snarere Fraformen
(overensstemmende med væ^ald, og lapl. va-
ten-nalde, 52) , dog er det let begribeligt at disse
Former kunde forblandes, f. E. (jiet er) Datteren
af {fra) Manden kunde blive det samme som {det
er) Mandens Datter*

STEPORDENE. ' 91

Itf . Bette al d , hvad enten man nn vil anse
det for Fraform eller Ejeform, danner en egen
tilbagevisende Fraform (Ablat. reflex.)' af alle S
Personer, når det forbindes med Ets. som et an-
det Enstavelsesord (jf. 128), således:
JSfi^. ald-am, ald-ad, , ald-es, .

Tot. ald-eme, ald-ede, ald-esga,

Flert. ald-emek, ald-edek, ald-esek.

Betydningen af disse Udtryk er da : af mig (ell*
af min Person) , af dig (ell. af din Person) , af
sig, o. 8. T. (& memet &c,)

Det er værd at bemærke, at jecchaldam
o. s. T. (138) vel muligen turde være en Sam-
mensætning af jeccli og dette ald-am, altså
egentlig betyde af min Person selv o. s. v. , lige-
som jecchjechajnam o. s. v. (140) åbenbare er
sammensat af jecch og jechajn-am. I så
F«ld bortfalder vel den ovenomtalte Forklaring af
-ald i jecchald, som den gamle Fraforms En-
delse af jecch, men denne Endelses Virkelighed
i Sproget hæves ikke derved i nogen Måde, da
den forekommer i så mange andre Ord, som
^ewchald, /ra Østen, af bewcha; daveld af
davve, væjald af væk, olgold af olggo,
bajeld af bajje, bæld, fra Siden, pd Siden
af \k latere), af bælle, og selve dette ald af
det gamle, al eller måskje alle.

143. Ganander angiver fi^emdeles blandt an-
det heraf en H. alH, ei, og med Ets« allas-
im, mihi ipsi; allas-id, tibi ipsi, eller sam-
mentrukket alt ^im, alt^id, altjes, ø. s. r.
En sådan tilbagevisende H. af de tre Personer
dannet også 1 det finmarkiske« ' L. skrev i sin

9t FORBiLÆRBN.

SprogL al^ém ». s. t., men i sin Ordb. ftld-
gem, formodentlig for at tilkjendegiye Oprindd-
seii af ald; men da det synes ligeså Vigtigt^' at
tilkjendegive dette 5's Oprindelse af Hs, sædvan-
lige Endelse foran Ets. -ass (131), så mener jeg
det er endnn rettere, at skrive a 1 d s e m , hvilket
je^ også finder i Ordb. S. 732, hvorved disse For-
mer blive, følgende:

Ent. alds-em^ alds-ed, ^ alds-es, , «

Tot, alds-eme, aids-ede, alds-esga^

Fhrt. alds-emek, alds-edek^ alds-esek.

144. Til Oversigt' af alle disse tilbagevisen-
de Stedord må tjene følgende:

00 OB Cd ^ w *«

^^ '3 *5* 'S'S 'i*

8 .8 8 «- -s ■ 1.8 ^ *- -s

I

;^ Hi E^ 1)3 Ai !^ E4 ^ JsTai -;«;(< 1^. &;' a«

STEDORDENE. 9S

Hvilket alt beløber si; til tre Ting : igetilsatBemQ
med nogen ^^i^dring i Skikkelse, samt Ordene
Jecch og ald i følgende nogenlunde sikre Former:

Ent. N. jecch, Ent. {E. ald?)

BL D. (jeccha), jecha, Fr, ald,

Hert* E, jechaj, U. aids.

^D. jechajt,

B. jechajn ;

Bestemmende Stedord.

145. Dette Sprog har intet Kjendeord (Ar-*
tikkel), men to egentlige best. Sto. , nemlig, dat,
dette y denne y og dot, hinty hiny der både kunne
Hå alene og vedføjes Navneordene, men i sidste
Tilfælde bojes noget simplere i Ent«, således:

vedf.

dat,

dam,

dam,

dam,

dak,

daj,

dajt,

dajn ;
Mau. finder vel også dam-takka, uden det^
te'j dam-ala, pd dette; men da dam er altfor
kjendelig E. af Ordet, frygter jeg disse Former
ere selvgjorte af de skrivende Udlænderé, i den
Forudsætning at -takka såvel som ala vare virke-;
lige Forholdsord.

146. Af dat dannes atter da tak a, den
samme y og dat an age, den selv samme; disses
Bojning består blot i at hæfte -aka og -qnaga til

•

enest.

Ent. N.

dat.

E.D.

dam,

H.

dasa.

St. Fj.

dast.

BUrt. N.

dak.

E.

daj.

D.H.

dajt.

St. Fj. R.

dajn.

enest.

vedf.

dot.

dot,

dom,

dom.

dåsa.

doiki,

dost.

dom,

dåk.

dåk.

doj,

doj.

dojt,

dojt.

dojn.

dojn.

94 FORMLÆREN.

Bile Endelser af dat i begge Former og Tal, og
bortkaste det ene af de to sammenstødende a i
Ents. enest. H. ; f. E. .dasaka, eidem^ og vedf.
damaka olmaj, eidem homini,

147. Med dat og dot udtrykke Lapperne
også Tort nu én — nu en anden, til hvilken Ende de
sætte dem ved Siden af hinanden uden Bindeord ;
f. E. son dom dam gejno båtta, han kommer nu
én Vej, nu en anden; mon bérgojt sti awddf bé-
^jim, ja son uccanach dost dast boraj, jeg satte
Mad for ham^ og han spiste lidt af det ene og
lidt af det andet. Jler kan endnu mærkes dag-
gar, og når det står alene daggarach, sddan-t^
lat« tale, talis.

Sporgende og henvisende Stedord.

148. Disse tvende Betydninger ere her, som
i de gdtiske Sprog, for det meste forenede i sam-
me Ord. De vigtigste af disse Stedord ere : m i ,
hvad? hvilket? der, når det vedfojes et No., bojés
noget simplere, end når det står alene; og gf,
hvo ? hvem ? der ikke kan f ojes til noget No., men
erstattes i så Fald i Ent. med gut te. De bojes

således :

enesti

vedf.

enest.

vedf.

Ent. N.

mi

(mi)

gi

gutt^

E.

man

man

gæn

gude

D.

majt

(raajt) '

gæn

gude

H.

masa

man

gæsa

gude

St. Fj.

mast

man

gest

gude

Flert. N.

mak

(mak)

gæk

(gudek)

E.

maj

maj

gej

D.H.

majt

majt

gejt

•

St. Fj. B.

majn

majn

gejn.

STEDORDENE. 96

149. Mi kan i tre Forholde, ni. Ents. N. og

D. samtFls.N., ikke egentlig siges at have nogen

Tedf. Form, da det rel tager No. til sig, men ikke

i'samnie Forholdsform ; derimod forbindes det i

de nævnte Fojholde, som et Delingsord (parti-

tlTnm) med Fis. Delform (casns partitivns) således:

mi 'åmit, Jivilken Ting; majt 'åmft; mak lit-

tit dak læk? hvad er dette for Kar^ I Fis. D.

kan man ikke se, om Tatiken fordrer en Styrelse

eller en Overensstemmelse, da begge Ords Fonh

er den samme ; men i de øvrige Tilfælde er dét

en åbenbar Overensstemmelse , som finder Sted,

altså en vedf. Form, såsom: E. man \me^ hvilken

Tings , H. m a n 'å b m a j o. s. V. .

150. Gut te bmges ikke som vedf. Form
aigf i FL, undtagen i R., der o^så kan hen-
bres til Ent., gude olmajn, med hvilken Mand^
ligesom i St. gude ednamest dat olmaj læ réga-
dam I i hvilket Land er den Mand født ^ Men
enestående forekommer det i Flts. N. såvel som
i Sati. ', f. E. nissonak hawde sist engel låjnne,
gvtte anf gukés vilges biwtes ba jjelestes , Kvin-
derne så' i Graven en Engel^ som havde et langt
hiiU Klæde på (sig"). Sawcagæcchek mæcest

i engeUt gulle, gudek Jesus réjadæme birra lawllo.
Byrderne pd Marken hørte Engle, hvilke sunge
(som sang) om Jesu Fødsel, ' Også sporgcnde, f.E«
gntte dam da^aj ? ell. gi dam da^aj ? hvem har
gjort det?

151. Desuden gives der adskillige sporgende
Ord gwabba, hvilket^ hvilken af to? og gntte-
innjh, hvilket^ hvilken {af tre eller flere)? Dét

«6 FORiMUiÆREN.

«

fgrrste brages efter sin Natur kun i Ent, og bli*
Ter ub^eligt, når det redfojes et No. , sånær som
i R«; f. E. gwabba olmast, af hvilken Mand J
{af to)^ men gwabbajn olmajn, med hvilken i
Mand {af to)^ men bcjes som baha (101), når
det står alene, ni. N. E. D. gwabba, H. gwab-
baj, Fj. gwabbast, R. gwabbajn. Gutte-
mu3;h får i E. og alle øvrige Forholde i begge
Tal gudemu^h, når det.yedfojes et No., men
modtager, foruden denne'Forandring, den sædvan-
lige Bojning som ræ^ala^h (106) i begge Tal,
når det står alene, således:

JE»t. N, guttemujh Flert, N. guSemui^liak

£L Z>. guifemujh JE«. gutfemujhaj

H. guiJemujhl P. guftemujhajt

St, FJ, gutfemu3hast U, gutfemu3liajdi

EnU, R, og Fis. St. Fj, og U, guijemu3hajn.
' Men hvis 5^ bor fordobles i væjalajh
bor det vist nok også her i Bojningen gores
35^, f. B. gudemu^^hf o. s. v. Her kan
endnu mærke sig maggar, hvordånt^-^an? gaU
hvor mange? det forbindes med Nq. i Ent.' soi
galle gærde? hvor mange Gange? galle lajbe ^å^^-^
2;hom lek? hvormange Brød fik du?

152. Ligesom de best. Sto. modtage Tillæ^^
af -aJca , -anaga , således f ojes til de henvisend«
Endelsen -ikkenes, for at udtrykke vort foransatte
t- eller bagtilsatte som helst ^ altså: miikkenes -9
ihvad^ hvad som helst; gfikkenes, hvo swi^
helst ; gutteikkenes, hvilket, hvilken som helst 9
gwabbaikkeues, hvilken som helst af to, ihvil^
let af Delene,

153. Med Styrelsen afmiikkenea forhold

' STEDORDENE. 99

der det si; som Nr. 140 er anmærket om mi:
t. E. don galgak suddo vashotet, miikkenes snd-
lojt dat læ^h^i du skål hade Synden^ ihvqd
Syrid det vcere md ; makikkenes snddogasajt værre-
da^ojdæsek gåttek, ja ibmelest årmo ådnok , Idg-
^hok ibmelest snddojdæsek andagassi, hvilke som
leht Syndere, der fortryde sine Misgjerninger^ og
lede Gud om Nåde, erholde sine Synders Forla-
delse af Gud. Men i H. manikkénes bajkkaj mon
Vådam, 'mon ibmel awdola^h da^ojt 'åjnam, pd
hvilket som helst Sted jeg kommer, ser jeg Guds
Itnderlige Gjerninger; og således videre i de ø^^
rige Forholdsformer.

154.. Giikkeneér, gænikkenes o. s. v.
brages om Personer, men, blot enestående; gnt-
teikkenes bruges som Tedf. Form deraf, men
•gsi enestående i N. og D. , samt i Fis. N. , så-
tom: ai¥ftebbk giikkenes (ell. gutteikkenes) dam
iikla, ligemeget ihvem (hvilken som helst) der
. t^det; valddos meldes gænikkenes (ell. gudeikke-
^\ son jecch datto^ lad ham tage med sig hvil-.
fcs han vil; gaøkikkenes (ell. gudeikkenes^ nut
flisnnodek, berriek ranggastuvvat, hvilke som helst
. (*: alle de), der handle således, bor straffes, Ved-
' fijct bjruges gudeikkénes i ligeså mange For-
iiolde som gu de, stundum også om Ting, som:
mana gudeikkénes yånas meld, jecch datok, far
med hvilken Båd, du selv viL

155. Gwabbaikkenes går gom gwabba
(151), såvel enestående som védfojet; f. E. gwab-
baikkenes olmast, af hvilken som helst Mand \af

O)

Mi . FOAMLÆREM.

to); men gwabbajnikkenes olmajn, med-
hvilken som helst Matid {af to).

Svarende of ubestemte Stedord.

' 156. De fleste af disse dannes åf de spor-
gende, ved Tilsætning -af en eller flere ubojélige
Stavelser (ligesom i Latin qvtsqve, qvidam o. desl.)«
foran hyilke Stamordets Bojning beholdes; således
dannes: mige, eller mikkegé, noget, nogen
(Ting); S^S^^ nogen; gnttege, noget, nogen.
De to første bojes noget forskjellig, som følger:

enest. vedf. enest. vedf.

Ent. N. mige {mikkege) gige guttege'
E. mange mangip gaenge gnjtege

D. majdege (majdege) gænge * gudege
H. masage . n^ge, gæsage gadege

St. Fj. mastege mange , gestege gndege.

Flert.'N. makge (makkege) gækge

E. majge majge gejge
D. H. majdege majdege gejtge

St.Fj.R. majnage, majnage;^ g^j^ge^

157/ Det første bruges egentlig ikke vedfojet
i Ents. N. og D. samt i Fis. N. ^ da det her for-
drer No. sat i Fis. D., ligesom Stamordet (149),
f. E. mikkege (ell. mige) 'åmft, nogen Tfng;
majdege 'åmit, makkege 'åmit; m^n der-
imod E. mange 'åme, nogen Tings; Ef. mange
1^ b m a j o. s. v. — L. gor den Bemærkning , at
ved Gjo., som betyde at skatte^ vurdere o. desl.
hedder D. af mige ikke majdege men ma'n-
ge, f. E. i son ane ba^ade^jes mange, han agter
ikte sin Lærer for noget: men det falder i Ojae-

STEDORDENE, . M

I

Bene, et det ikke er D. men E., her antendes,

Ug^esom nian i Latin ikke siger magnum men mag-'

ni facere altqvem, — Desuden anmærker L. , at

mikkege undertiden forbindes med et No. i Y.,

låsom : lægo dtist alter sakramentast mikkege aw-

koi, har du nogen Nytte af Æterens Sakrament?

Hen også dette forekommer mig at yær/e en for-

fgiet Iagttagelse, og Meningen ordret at være : er

vel for dig af A. S. noget til Nytte'; 8& at mik-

kege, nogety her tænkes i N. som Grundord til

1», er. Betydningen af disse Ord udtrykkes ikke

lå bestemt Ted det danske noget, nogen (som hel8t\

wm Ted det engelske any^ anything, anyhody^

Ut p>icqvam^ qvisqvam; f. E. iæ^^hago soii maj-

de^e spirft ^åjnnam, dallego son lej mæcest? fnon

km har, set nogen Dyr, da han var {ude) i Mar^

kn? lekgo don gudege daggar lajkes guldale^ft

iljiintim, go dak de læk? har du nogensinde set så

firsmmelige Tilhørere^ som diss^ eret

158. Man siger også gwabbage, ét^ én af
^lén af Delene; og dette bojes som gj?abba
(ISl) både enestående og vedfojet. Endelsen -ge
dter -ege fojes til end flere Ord, som awft, ét,
^/ awftege, noget, nogen eneste; gallege,

L,*H»i«il mange^ aldrig sd mange ; suttage, d. s.;
r tE. f dat barnne ællemgérdes bbred, josdadded
I mttage g^rde su cabmashik, den Son {Yngling)
I ' fofbedrer ikke sit Levnet (Forhold), om du end
^g ham aldrig sd mange Gange.

159. Disse Ord tjene også til at udtrykke
tadre Sprogs nægtende Sto. intet, ingen o. desL,
når et nægtende Småord forudskikkes, især et

h •.

100 FaBMLÆHEN.

Slags nægtende personlige Ste. , hvorom mere ved
Gjerningsordene; f. E. mi' lej? i lem mige (elL
mikkege), hv^d var det? det var Cintef) ikke fUH
§et; i mil^^ege 'åmit lek IbmeH doldcala^hab go
oskola^h vajbmo, ikke nogen (o: ingen) Ting er
,Gud behageligere, end et troende Hjcerte; gf læ
dobbe? f guttege, ^uem er der J, ikke nogen (jingen);
,im mon gndege olma m'årest båla, jeg frygter ikke
noget (fintet) Menneskes Vrede ; i awftege, in--
gen {eneste') , slet ingen^ bruges fornemmelig når
intet No. på Personen vedfojes, dog og undertiden
guttege eller gige, dersom det står i N. eller
D., som: i son valddam gudege mMd-es, dalleg»
son Tulgi, han tog ingen med sig^ da han rejste^
flere Forholdsf ormer har guttege ikke, når de^
er enestående, i de øvrige ankendes også gige 9
f. E. i son gestegé dajt sa^ajt gullam, disse 7?-
dender {denne Snak) har han ikke hørt af nogen*
Ligeledes 1 gwabbage, intet y ingen af to; i
galles, ikke ret mange y f. E. 1 galles olmuclm
daggar gjermala^h lek go dat olmaj, der ere ikkø
mange Mennesker sd forstandige som den Mand,

160. Der gives endnu en Endelse, -agy som
fojes til ét eller to af disse Ord, ni. gfag, hver
isæry hver for sig^ vedf. gutteg, der B^gge fat-
tes Flert., og gå i Ent. som følger:

N. giag gutteg

D. E, , gænag g^i^eg

//. gæsag gu^eg

St, FJ, gestag gu^eg

R. gejnag, gu'9eg.

Gutteg i N. Og gudeg i E; og D. kan også
bruges enestående.

V

STEDORDENE. 101

Man kan også endnu foje J ecch for til disse
Ord, når de stå alene : dette forandrer ikke deres
Bojiiing, men synes at gore Betydningen lidt be- -
stemtere elier eftertrykkeligere, således:

ieccbgiag , jecchgutteg , Aver. og* in for sig;

jecchgænag o*8,v. jecchgutfeg.

161. Nogle ubest. Sto. ere Stamora, som:

jecha, et andet, m anden, lat. aliud, som er
ienvedf. Formeder ikKebojes; f.E. jecha gir-
je, en anden Bogj jecha bajkkaj , til et andet
Sted; jecha bajkest, pd et andet Sted; jec]|ia
kijkin, pd andre Steder^ den enestående Form
crjecchasak, andre, £• jecchasf, D. jec-
ckasft o. s. V.

æres, andet, anden^ lat. almd, ligner mere
etTo., Tedf. findes'æra, f.E. æ^a lakaj, på
(oien Måde, (rettere måskje aerra lig stbrés
BtbTra,d7). I hojere Grad findes itr eb, der
dog mere bruges som Fho. i Betydning af for^
^im, lat. præter, f. ^. æreb dam, foruden det.

nubbe — nubbe, den ene -— den anden,
Hår der tales om, to, svarer til det lat. alter — -
atter: f. E. nubbe lej vélggad, nubbe chåppad, den
W var hvid, den anden sort; nubbe |iubbe sajest,
det ene isteden for det andet.

Hinanden og hverandre udtrykkes^ næsten
som i de semittiske Sprog, med No. gbjbme,
Stalhroder, som gjentages, således at det første Gang
tfkortes til gbjm, anden Gang sættes i den be-
hørige Forholdsform af Ent. eller Fl. , hvilket er
figegyldigt, og forsynes med Ejetilsats af Totallet

102 FORMLÆREN. i

f

når hinanden, 'men af Flert. når hverandre skal
udtrykkes; således:

Mo) g6]ix^ gåjmeme (gdjmidæme) mattatedne, vi (#9)1111-

dervise hinanden;
do] bagadeppe g6jm gåjmede (g6jmidædde)y 1 (to) oplær«

hinanden;
soj harjetæba g6jin g^jmesga (gåjmidésga)', de (to) øve

kinanéfffi.
Mi xnatlatep gb]m gåjmiddemek (g6jmemek), vi (flere)

undervise hverandre j ^
di bagadepped gåjnx gåjmidaNUlek (g6jmedek) , I oplesre

hverandre;
si harjetek gåjm g^jmidæsek (gåjmesek)^ de øve hverandre,

I disse Eksempler står det sidste g6ibme i D. (af
Ent. elL Fl.)« fordi'Gjo. m^attatet, bagadet> har-
jet et styre denne Forholdsf. ; men det kan ogsk sættes
i H. af Ent. ell. FL uden Forskjel, når Ordf5jningen
fordrer det, som:
moj lædné g6'jm g6jmassæme (gåjmidassame) v6Iebu3haky

vi (fo) ere hinanden underdanige;
mi lep g6jflrg6]m4dassamek (g6]massæmek) Y6Iebu3liak,

.vi (flere) ere hverandre underdanige.
Ligeledes iFj. af Ent. ell. FI. uden Forskjel, såsom:
Mej orro gvkhn géjm ^jmeftæme (g6jminæme), vi (to)

ho langt fra hinanden;
doj bålajde g6jm g6jmestædde(gdijminædde)y I (to) f rug"

tede for (egentl. af) hinanden $
soj ærranadajga gåjm gdjmestesga (gåjminesga), de te

skiltes fra hinanden.
Mi orrop gukén gåjm gojminæmek (gåjmestæmek) , vi

(flere) bo langt fra hverandre;
di bålajdek gåjm g6]minæddek (gåjinestæddek) , I (flere)

frygtede for (af) hverandre ;
si ærranadde géjm g6jminæsek (g6jmestæsek), de (flere)

skiltes fra hverandre.

STEDORDSNB. løS

%

I

16k. Der gtves endelig også nogle oprind«-^

Bge ubestemte Talord, niom:

mnttom, noget, nogen, adeMllige, bliver

ubojeligt foran No«, men bojes som vélggad,

når det står alene; dette Ord svarer til det eng.

iumé y .something , ^omebody, lat. aliqvid, aliqvis,

f. E. muttom gappalagajt Katekismusast son chælg-
gåset i mattam, nogle Stykker i Katekismus kunde
han ikke til Oavns<; son våldf muttonuft meldes,
hm tog adskillige med sig (forstå : og lod nogle
hlive tilbage),

m'ådde, nogle fd, lat. aliqvot; f. E. m^ådde

é kjbe 'å^hom, jeg fik nogle Brød;' son m'ådde
Mne sårn(\j, ja de son mtist ærranf , han sagde
Wi^le Ordy Og sd skiltes han fra mig; son våldf

. mtdde meldes , han tog nogle {enkelte Stykker) ^
'ned sig. Man ser at dette Ord tager No. til sig
iEnj;., dog i den Forholdsf. , som Gjo. styrer.
Bet samme er Tilfældet med de egentlige Talord
cUer tællende Sto«

jbjda, no^e^, anføres i Ordbogen,
ucean, /li, kan betragtes som et To.
ædnak (ednak), mange, er ubojeligt foran
No., som ædnak bajkfn, pd mange Steder;
Qen når det står alene, modtager det de sædvan-
lige Endelser i FL, som: E. ædnakf njalmfn gul-
Injttwum, hørt af manges Munde; Y. atte Ibmel
gonagasa jå^ft huj ædnaken da^ashf, at Gud vil
gdre Kongens Ar såre mange, o. s. v. — - Man
finder også en hojere Grad af dette Ord, nemlig
sneb, flere, også embo, hvilket sidste vel egent-
lig synes bestemt til Biord mer; men findes også

. 104 FORBILÆREN. .

bojet ved de sædvanlige Endelser, som: E« em*
b oj birra , om flere (i Talen fra 1758, S. 24). —
Den hojeste Gr« ænemns, mest, flest, er regelret*

jbkke, ethvert, enhver, hmgesYe^f. o§,iubclje~
ligt; jbkhaGh (j6kkach?) er den enest. f'orm,
som bojes.

b5k, al't, er omtalt Nr. OQ. Når det står
alene,, bpjes det i FL således: E. bbkaj, D. bb-
kajt, H. bbkajdi, St Fj. R. bbkajn.

<
De tællende og ordnende Stedord^

163. eller de såjkaldte Mængdet^l og Ordens-
tal ere i det lappiske yderst simple pg regelrette.
De enkelte ere følgende:

tællende: ordnende:

awft, ét, én ; Ybstes, første;

gowft (g6ft), to; nubbe, andet, -en;

^olm, tre; g^mad, tredie;

nélj (nélja),>?re; nhljsid, fjerde ;

vit (vitta), fem; vi^^ad, femte;

gut, seks ; gutfad, sjette;

chécch (chécha), syv; chécchad^ syvende;

gawtse, dtte; gawtsad, dttende;

awtse**), ni; . awtsad*"^), niende;

(lokke) låge, ti; låøad, tiende;
cH6tte, cli6tfe, Hundrede; diibt&åy hundrede.
duhat, Tusende,

**) L. skriver i Ordb. auze, auzckd, men i Sprogl. autze,
autzad, overensstemmende med kautze^ kautzad;
disse Ord skrives også overensstemmende i Lapl. og
Finsk; jeg mener awtse, gawtse med ts er ret-
test, da de klarligen ere dannede af gowft og
awfti ligeaom: to fra JO, én fra 10,

STEDORDENE. 105

De øvrige dannes red mekanisk Sammenstilling,
overiÉHifemmende med den norske Tællemåde,
Båledes :

gowft l&ge, tyve$ gowft lågad, tyvende $

golm låge, tretti; golm lågad, 20te;

nélj låøe, fyrti; nélj lågad, 4tOde$

▼it låge, femti; vit lågad, BOde;

gut låge^ seksti; gut lågad, €Ode;

chécch låge, syvti; chécch lågad, 70cfe;

gawtse låge, dtti; gawtse lågad, 80de;

awtse låge, nitti; awtse lågad, 90dc,

Ligeledes : gowft chbtte, 200^ gdi^t chbdad^ 200de,
gowft duhat, 2000, o. s. t.

De iffvrige Enheder over de særskilte Tiere
udtrykkes, om muligt, endnu simplere, samt 1
alle Tilfælde ensformig og regelret, således:

Kviit nuhhelohkei], elleve; v6stes nubbe lokkaj, iite;
gowft nubbe lokkaj, tolv; nubbe nubbe lokkaj, 12te;
golm g^ålmad lokkaj, 23; g^ålmadg'ålmad lokkaj, 2dcf c;
nélj g^lmad lokkaj, 24 ; néljad glålmad lokkaj, 2^de;
vit néljad lokl^aj, 35; viSad néljad lokkaj, S5te;

^e. ét på det andet Tf, første på andet Tf; to.
P* andet Ti, andet på andet Tf; tre på tredie Tf,
^^edie på ti-edie Tf (altså over de to fulde Tier) j
®S således videre til awtse lå jad lokkaj, Od, egent-
^S ni pd det tiende Tiy og awtsad lå^ad lokkaj,
^<fe, egentl. niende pd tiende Ti,

164. I Henseende til Bojningen blive både
^ tællende og ordneiide uforandrede, når de ved-
Kjes et No., på R. nær, hvor de tæll., ligesom
gwabba Cl^^)^ modtage Endelsen -ajn; i det
mindste finder jeg i Ordb. S. 26. awtajn njal-
mfn, med én Mund y men stå de alene, modtage
de 4en sædvanlige Bojning, således :

106

\ ■

FORMLÆREN.

*

•

a.

awft

■i

néi;

▼it

gawsta

E.D.

awft

nélja

▼itfa

gawtie

H.

awM

nélji

vittl

* 1

gavftsaj

St. Fj\

awtast

néljast

yii^ast

gawtsest

R.

awtajn

néljajn

y]<(ajn

gawtsin.

Gowft og golm bojes som awft; chécch og
gut som nélj eller rit; awtse som gawtse;
låge og chbtte som dbgje, undtagen foc så-
Tidt låge synes at have tabt sin regelrette N.
lokke, der dog lindes i det laplalkdske; du hat
går som ns s t eb.

165. Ved gowft må, deruden mærkes, at
det har en ^en Totalsfbrm gowfto, som dog
næppe forekommer uden i denne ene Skikkelse,
og brages isteden for v^rt ogy når man taler om
to Personer, imelieni de Udtryk, hvormed man
betegner dem, være sig Egennavne eller Embeds-
navne ell. desl. , således at det første sættes i den
Forholdsf., som Meniug^en udkræver, det sidste i
R. ; f. E. Hans gowfto Nikkolasin vdld/ga gawnf-
desga ja vlilgfga erit, Hans og NjeU toge sine
Sager f og rejste bort. Yaldde gowfto chållfa
rawiga almug shettala^hat ællet, Fogden og Skri--
veren formanede Almuen at leve samdrægtig,
Mak olmajt valdde gowfto chållfn nubbe digge-
sajest nubbe diggesagjaj satte, hvilke Mænd
ékydsede {befordrede) Fogden og Skriveren fra det
ene Tingsted til det andetø Mon ojnnim bapa
gowfto Kristjan/n, dalleko soj girkkoj lejga man-
name, jeg' sd Presten og Kristjan^ da de gik {rejste)
til Kirke; egentlig: Hans, de to med Njels; Fog-
denj de to med Skriveren; Presten^ de to med
Kristjan.

STBDORDEKB.. 107

Når det kan forudsættes bekjendt, hvem det
yar, som fulgdes med den førstnævnte, kan man
også udelade det Navn eller No. , som skulde be-
tegne den anden af de to, således: gosa Hans
gowfto shaddajga? kvor blev Hans og den ånden
qP egentlig: Hana^ de to, d. e. Hane og JSjéls,
wm du véd, var med ham.

106* Ybstes går som hanes eller ]but-
teg, nubbe som borre« g'ålmad og de føl-
gende som ttssteb.

167. Af de tællende Sto. fra 2 til 6 dannes
et Slags No. med Endelsen -as, således: gowtas,
golmas, néljas, vidas, gudas. Disse Ord
bruges, i Følge L., ikke ved No. men ved Sto.,
f* S. mi golmas, vitre; dak TLh\}^s, de fire;.
nak vidas, hvilke fem; gudas sf legje, de
vare seke. De modtage den sædvanlige Bojning,
kun^sjnes det underligt at gowtas forstærker
Medljden (som ladas) men vidas og gudaa
iUe (i Følge L. S. 56) , således :

H. gowftasi yitfasi

«^^ PJ- gowftasest Tittasest

H. gowftasin yii^asin«

168. Der gives også flere af de tæll. Sto.
afledte No.', såsom: g'ålmag, en Bdd med tre
Par Årer; néljag, én med fire Par Årer. Lige- x
ledes af de ordnende, såsom: g'ålmadas, én
Tredtedel; uéljadas, en Fjerdedel; vidadas, en
Femtedel; gudadas, en Sjettedel j så og Gjo.,
som g'ålmadam, tredeler; néljad'am firdeler ;
o. desl. ; men som det mere tilhører Orddanelses-
léeren at omtale, da de ikke kunne henregnes til
Stedordene , skont dannede af deni.

106 FORMLiBREN.

I

109. Det samme er Tilfældet med nogle Bi-
ord, som betegne hvor mang^ Gange, ni. awftf,
1 Gang; gowftf, 2 Gange; golmf, 8 Gange;
néljf, 4 Gange; vittf, 5 Gange; gnttf, 6
Gange; chécchf, 7 Gange; g'awftsf, 8 Gange;
awftsi, 9 Gange. For jernrigt udtrykker man de
følgende, som også disse ni, med de tælL Sto.
og No. gérdde ell. havve, Gang; f. E^ vit
gérde ell. have /em Gange, o. s. v.

I

3, Gjerningsordene.

Almindelig Oyersigt.

170. Denne Ordklasses Bbjiiing er vel iUke
så forstyrret som Navneordenes , ' men har dog ej
heller gaus&e undgået Fordærvelsen. Den ad-
skiller de tre Personer ved egne Endfelser eller
Former, og det i trende Talformer: Entallet, TV-
tallet og Flertallet^ ligesom i Grjaesk, Littavisk
og Siavonisk; men kar kun tvende Tidsformer:
Nutiden og Datiden, ligesom de semittiske og
gdtiske Sprog, de øvrige Tidsbestemmelser ud-
trykkes ved Omskrivning. Af det egentlige Gjer-
ningsord (verbum finitum) gives tre M^der, nL
en fremsættende, en betingende, og en bydende,
af hvilke kun den frems. adskiller de to Tider,
da den bet. fattes Nut. , og den byd. fattes Dat.

Dette sidste har vist nok sin Rigtighed, da
bydende Dat. også fattes i Finsk^ og da det over-
hovedet ligger i Tingenes Natur, at man ikke kan
byde over det forbigangne; men at bet. Måde

6JERNINGS0RDENE. 109

i Lappisk har haft, og endnu burde have sin Nu-
tid, ec klart af Finsk, -så og af Laplandsk, endelig
også af Hjælpeordet lem^jeg er, i det finmarkiske,
da dette Ord hos Leem selv har sin regelrette
het. Nut. læ^^ham; især da der virkelig, findes
samme Tidsform af andre, regelrette Gjo., såsom
Sandb. Katek. S. 115. dårbasheg^ham af dar-
basham, behøver; sst. S. 243 i 3. Pers. g ar ro-
de^^ha, af garrodam, bander.^ Den er da
rimeligvis bleven overéiet (^ forblandet med bet«
Pati J af L. , blot fordi den ikke findes i Dansk,
men erstattes med frem s. Dat. eller Nut.

Den byd. Nut. fattes også 1. Pers. i Ent., .
som turde have sin Rigtighed, da man ikke egentlig
kaa befale sig selv noget ; dog findes den i LapL

M Afledsformer (verbum irifinitum) har Spro- '
' gel en betydelig Del, nemlig en egentlig på Latin
såkfddet Infiuitivus, der som et uselvstændigt No.
måskje her kunde kaldes Navneform^ samt et Su-
pinum, som kunde kaJldes Hensigts/orm^ og et 6e- .
Tundium, som kunde kaldes Udførelsesform. En-
delig, tvende Tillægsformer (participia) , en for
Nut. og en for Datiden eller Fortiden, samt hvad L.
kalder partic. negativum, meir som rettere under
NiiVn af Undladelses/orm (omissivus) henføres til
Nf. , som en Modsætning til Udførelsesformen.^

Alt dette udtrykkes såvel lidende som hand-
lende^ med Undtagelse af Udfjerrelsesformen, Und-
ladelsesf. og Nutidens Tillægsform, (præsens par-
ticipii), som ikke foreko'mme lidende. Leem om-
taler vel heller ikke i Lideformen nogen bet*
Nut«, ja udelader endogså her 2. Pers. i alle tre

110

FORMLÆREN.

Tal af byd. Nut; men da begge digse Ud. Tids«
formér anføres regelret og fnldstændigen hi Lind*
og Øhrl. i det laplandske, er det rimeligvis blot
en MangeLi Ls. Iag|;tagelser , hvad deraf forbiøs
i det tinmarkiske. «

Man skulde endnn kunne benføre bertil en
Handlingsform (nomen actionis), som også har en
tiJsyarende Lfdelseifoi-m^ samt en Handteraform^
som betegner den handlende Person (nomen agen-
tis); dog kunne disse også, som hos L., anses for
selvstaendige No. og To.

171. ' Desuden udtrykkes både Handleformcin
og Lideformen, i det lappiske som i det finksé,
også, ved en egen Bojiiing, nægtende \ dog ad-
skille Gjo. i denne nægtende Bojning ikke Per-
sonerne ved Endelser, men blot ved nogle foran-
satte nægtende Personord, som ere de samme for
frems. og bet. Måde, men særegne for byd. M;,
og endnu et tredie Slags for Gjerningsformen (In-
finitivus), som derfor synes at have noget af et
Hjælpegjerningsords Natur i sig, kunne ogifl, lige-
som Gjo.., tage ^e sædvanlige personlige Sto. til
sig, hvilket er Årsageii, hvorfor jeg ikke som L«em
har afhandlet dem under Sto. men gjemt dem til
Gjo., hvortil de også pleje athenføres i definake
Sproglærer. Nægt. Afledsfo^rmer gives der ikke.

172. De lapp. Gjo. henføres af L. til fem
såkaldte Konjiigatsioner , der ordnes efter den
første Persons Endelser : Tøm, -iniy -om^ dog så at
de på -am atter deles i tre; men de henføres
Tist nok rettere, ligesom No., til to Hovedarter
eller Bojningsmåder , den første indbefattende de

GJERN^fGSORDENE. 111

åbne, eUer dem, som slutte Roden med en Selv^
lyd, den anden de lukte, eller dem, som slutte
Boden med en Medlyd. Den første forstærker 1.
og 2. Persons Kjendeme41yd i det øvrige af JVu-
tiden og en Del andre Tilfælde, eller måskje ret-
tere forsvager 3. Persons Kjm. i de to første Per- .
øoner; den anden forandrer ikke Kjm. Begge
deles for øvrigt i flere Underklasser, den første
efter Ordets sidstq Selvlyd, den sidste efter dea
næst forangående Medlyd: den første indeholder
da fire Klasser, efter som deti sidste Selvlyd er
p, a, e^ eller i, af den anklen anfører L. kun ét
Monsterord, med Kjm. d.

173. Af de mange Former må man, for at
kQnne danne de øvrige^ og adskille de forskjellige
Klasser, i Følge L., ved ethvert Gjo. m^erke sig
tre 9 nemlig Nuts. 1. P., sammes 3. P. og byd.
Ms. 2. P., man kunde hertil foje Nf.^ da man dog
i ^e fleste gamle såvel som nyere Sprog fornem-
melig sporger efter den. Måskje det ellers endnu
Tar rettere, som i de østerlandske Sprog, at fore-
trække den 3. P. i Nut. og den 3. i Dat. , samt
den 2. i byd. M. og endelig Nf.; dog skulle vi
her holde os til Ls. Former, da Ordb. er ind-
rettet derefter. I disse Hovedformer bliver da
GJerningsordenes Beskaffenhed følgende:

Første Bojningsmdde*

Nuts. 1. P. 3. P. byd. Af. Nf.
L Klasse ch6rvom, cli6rwo, chorvo^ ch6rvvot, råber;

2. — gulam,* guUa,* feula, guUat, hører;

3. ^- æcam« æcca, æce, . æccet, elsker;
^ — mojwim, mojwe, mojyye, mojwit, forvirrer*

,'■'.

112 FORMLÆREN.

/ / *

• ■ *

Anden BSjningsmdde,

1. Klasse vastedam, vasteda, vasted, vastedet, .^varer;
lassanam, lassana, lassan, lassanet, tiltager

. 174. Om /Tidernes 'Dannelse er for øvrig
ikke meget at bemærke, den uddrages lettest a
Bojningsmonstrene. Kun må det i Almindelighet
bemærkes, at ingen Medlydsforstærkelse finde
Sted uden i de tre' første Kl. af første Boj nm
I disse synes den derimod regelret at findes
alle Ord, med Undtagelse af dem. alene, som i 1
P. allerede have ea dobbelt eller stærk Medlyd

• I ^

f. E. shaddam, bliver^ shaddat; adidåm
giver, addet«

175. Frems. Dat. adskilles ikke fra Nut. vei
noget som helst Kjendebogstav, således som i d

.gotiske Sprogs 1. Bojnm., hvor d eller t indskydes
men blot ved Egenheder i Endelserne og i dere:
Forbindelse itied Roden samt Forskjellighed i fore
gående Medlyds Forstærkelse : da Nut. blot behol
der den svage Medlyd i 1. og 2. P., men antager dei
stærke i alle de øvrige; Dat. derimod forstærke:
Medlyden i 1. og 2. P. i Ent. samt 3. P. i Flert.
men beholder den svage', som synes at være dei
oprindelige, i alle de øvrige. 'Dats. Endelse i I
P. er ellers i 1. Kl. -owi, 2. og 3. -im, 4. -i^tm
og i 2. Bojnm. -im, f. E. chbrvvom, jeg råb
te; gullim, hørte; æccim^ elskede^ og addim
gav; mojvvi jjim, forstyrrede; samt yaste
dim^ svarede, og lassanim, tiltog.

176. Bet. Måde har derimod sine egne ind
skudte Ejendebogstaver, og adskiller desuden Nut
fra Dat. dels ved foregående Selvlyd dels isæi

OJERNIN6S0RDENE. US

Tea efterfølgende £ndelseis men forstærker i Intet

Tilfælde Medlyden. Beti Nut* har således overalt

Bndelsen ^am, *aJir o* s. t. ^ og foran samme i 1»

Kl. "osh^ 2. -a^h^ 3. ^ish^ (4. har jeg ikke fundet),

og i 2» Bojnm. ^-e^^ft; f.É. chbrvosham, gn-

laffham^ æcisham^ og vastedej^ham^ las-

tiane^?;ham. Bet« Dat har derimod overalt -inu

'-ik o. 8> V. , samt foran Endelsen i 1* Kl. *08Ay i

2. og 3. -^sh^ i 4. '^tsh^ og i 2den Bojnm. "tfch;

f* E» chbrvoshim^ gnlashim^ aecashim,

. mojvvishim) 6a;nt vastedifchim) lassa-

nifchim.

177. Byd. Nut. udmærker sig blot ved egne
Sndelser, og ved Mediydeus Forstærkelse i alle
I'iifælde, så nær som i 2. P. af £nt.>, hvilken
i 1. 2. og 3. Kl. endes på Ordenes oprindelige
ttutningsselvlyd, i 4. Kl. på -e (for -«), og i 2deu

^o|iim. på Ordenes oprindelige Siutningsmedlydi
•oui ses af Tabellen Nr. 173.

178. Navne formen {Infinitivils) dannes
^^ at foje -t til 3. P. af Nut. i 1. og 2. Klasse,
' 91 og 4. antages^ for man tilføjer -/:, den oprin-
delige Kjendeselvlyd e og i; i 2den Bojnm. kan
^^m dannes af 3. P. ^ ved at forandre -a til -ef,
^ii«r måskje simplere af 2. P. i byd. M. , ved at
^Afoje -et^ som ses af Tabellen Nr. 173.

Denne JVf. er uden Tvivl ligesom den finske

^Sentlig D. af et No., men i Lappisk findes in-

S^n flere Forholdsformer af dette No. , med min-

^^e man dertil vil henregne b) den såkaldte Ud-

^ftrelsesform (Gerundium)^ der synes at være

^t Slagg V. eller R.« skont uregelret dannet.' I

(8)

114 FORMLÆEEN. '

tørste BSjnm. erholdes den af 2. P. byd. M.^ed
at tilfoje -dædin^ i 2daii af samme Stamform, ved
Mi tWS^e Hjedin,. i. "&. chbrvodædfn, gnladæ —
dfn, aecedædfii) moJTVødædfn; samtvaste —
dæd/n, lassanædfn. Denne Udfierrelsesf. mod —
tager også Etsr. , . ligesom de regelrette VaHrefr
af No. (130); f. E. ælam, lever^ æle^ lev! æl —
let, at leve^ æjedæd]fn-es, i sit levende Liv^

c) Undladelse 8 formen {omissivus)^ dan

nes ved at sætte -ketta isteden for dædin^ i iasr^

6te Bojnnu og isteden for -ædin i anden, og skon

nes sålede^ iettelig at være en simpel M.' hertlH
og at danne en egen Treform med Nf. og Udf^^^
relsesf.; overenstemmende med Navneordenes
lutter Treheder afdelte Forholdsformer (48 — 54^

179« Hensigtsformen {Supinum) sjn^ ^
bekvemmest at dannes i 1. Bojnm. af bet. Dat.ii'
Ted at forandre Endelsen -im til -ety i 2. Biynn^
af bet. Nut. ved at forandre -øm til -ety således
chbrvoshet, gnlashet, æcasbet, mojvy^ —
shet, samt vastade^^het, lassanej^het*

« 180. Den S. 110 omialte Handlingsform^ som f
dette Sprog ikke vel kan skilles fra Gjo., dannes &f
Nf.9 i 1. Bojnm. ved at forandre -t til -my i 2. Bojnnif
ved at forandre -et til rcebme, således: chbrv-^
vom, Råben; gullam, H^ren; ællem, Liv,
og addem. Given (130); mojvvim. Forstyr^ -
relse, samt vastedæbme, Svaren; lassanæb-
me. Tiltagende (129). Denne Hlf. bojes regelret i
Ent. og modtager Etsr. , som d b g j e og lignende
No«, men forekommer sjælden i FL

181. Nttts. TiUægsf. {præs. participii) sy*

GJERNINGSORDENE. 115

nes* lettest at dannes af Nf., red at forandre -t til
-fF^e i 1. 2. og 3. KL, men i 4. Kh -it til -eme^
og i 2. Bojnm. -et til -cemøy såsom: chbrvvo--
me, guilame, aåcceme, mojvveme, og ra-
fl tedæme, lassanæme. Den tilkjendegivfsr
én , som er i Begreb med at udføre Handlingen,
L £. ælleme, f Ltve^ d. é- levende.

182. Forts., Tf. kan dannes af 3. P. i Nut.,
blot at man i 4. Kl. istedeu for e gjenindsætter.
den oprindelige Selrlyd t, således: chbrrrom,
gullam, æccam, mojrrim, samt raste-
dam, lassanam. Man ser da at den i de to
farste Klasser blirer lig Handlingsf. ; i 4. KL og
2den Bojnm., derimod lig 1. P. i Nut. ; men det
må især bemærkes, at den ligesom Nuts. Tf. (181)
Og Handlingsf. (180. jf. 129) , blot bruges hand-
lende; f. E. mon lem ælleme, jeg er levende;
ifon lem Tastedam, jeg har svaret ; don lek las-
Mnam, du har forøget ; son læ rarjelam, han har
i^ékjermet o. s. r. ingenlunde lidende, £. E. i Ud-,.
tiykkene : der blev svaret, det er forøget^ o. desl.

183. Handlersformen {tiomen agentis) bru-
ges «å ofte som Tillægsord , og styrende samme
Forholdsform som Gjo., at den ikke bekremt ad-
skilles fra dette. L. har også i 2. og 3. KL hen-
regnet den dertil under Narn af præs. partic.
prius^ men den bruges også ofte som No. Den
dannes af 3. P. i Nut. , som i 1. Kl. beholdes lige-
frem, i 2. og 3. KL forandrer a til e^ 14. Kl. an-
tager 'iej^e isteden for e, og i 2den Bojnm. -ej^V
(Sandb. skrirer æ^e i 2. Del af Ordb.) isteden
for <r, såsom: eli6rr rOf gulle, æcce, mojrrt*

18*) .

IM FORMLÆBBN.

e^je, og tastede^je, lassane^je. Denne
Handlersf. bojes regelret i begge Tal, når den
står alene, dog uden at forsvage Medljdén (S. 70)'
184; I den nægtende Beting er frems. Nnt
ellev rettere her benægtende Nut.^ altid lig 2. P
af byd. M., og frems. Dat., rettere henægt. Dai^
altid OTerenstemmende med Forts. Tf.

185. Bet. Nutaf^den nægt Bojning, elle
kortere afhetmg^Nipt^^ har jeg ikke fundet, de
findes dog vist nok i Sproget, og dannes rime
ligvis af bet« Nut. i den bekræftende Bojning, ve
at bortkaste -am^ overensstemmende med Dat-
som dannes af bet. Dat., ved at bortkaste -tm, £
nær som i 2den Bojnm. , hvor blot-m bortkasten
rimeligvis fordi -ifch vilde blive vel hårdt i Énds
af Ordene; f. E. ch6rvosh, gulash, æcasls
mojvtish, og vastadifchi, lassanifchi.

186. Byd. Nut. i nægtende Bojning, som re
tere kaldes ^ori5>^<fe«rfe iVttf. , har i 1. Bojnm. tves
de Former : deil' ene, for 2. P. i alle tre Tal, ~^
lig den bekræftende 2. P. i ibyd. M. ; den ande^
for de øvrige Personer, er i 1. Kl. lig 8. P. -
frems. Nut. i 2. og 3. Kl. ligeledes, blot med Fa ^
andring af Slutningssélvlyden a til Oy i 4. Kl. ih^
Forandring af e til /o. ' I 2den Bojnm. har forbyd
Nut. kun én Form, lig den byd. , således : c h b ^
va, chbrvvo; gula, gullo; æce, æccc
raojvve, mojvvio, og vasted, lassan. M^
det må bemærkes, at alle disse nægtende Bojning'^
former (ørst erholde Betydning, når de nægtenc3
Hjælpeord sættes foran.

187. Af nægtende Afledsf ormer omtaler J
blot Nf«, soib er lig den bekræftende, men gor^

GJERNIN6S0BD&NE.- 117

nægtende véd nogle foransatte nægtende Hjælpe-
ord, 'som tillige adskille Personer; samt en naqgt;
Tf. {partic. Tieg.) på -Icetta ; f . E. c h b r v o k e 1 1 a,
gnlaketta, æceketta, mojvveketta, så og
Tastedketta, lassanketta. Disse nægt. Tfr.
tillægges af L. såvel som af Lind. og Øhrl. både
handlende og lidende Betydning ; je^ formoder dog,
som allerede ytret (178) , at de ikke egentligere
Tfr., men blot uregelret dannede Mangleformer af
Nf. (jf. 87), altså rettest at oversætte: uden at
I Tdbe^ uden at høre, uden at elske o. s. v. Formen
etset-kenna hos Lind. og Øhrl. (vort æce-
ketta) synes at sætte dette uden for al Tvivl.

188. Lidende Form {passivuni) danhes over-
alt af 3. P. i Nut. ved samme Endelser , som
*• Klasses handl. Form, med foransat -mi?-, nem-
**g i frems. Nut. -uvam, -uvak, -uvva, o. s. v. med
PP^ i Dat. 'Uvvim^ -uvmlc^ -ui>aj o. s. v. med t>,
^«dtil 3. P. i Fl., som atter får vv; i bet. Nut.
Wmeligvis -uvacham eller -uvasharn) ; i Dat. -uf-
• ^tm; i byd. Nut. 1. P. Tot. -uvvo; i Nf. -uvvat^
' Aensigtsf. -uvachet; i Fortidens Tf. -uvvum^
®Uer sammentrukket -um, — • Den nægtende Boj-
^iug adskiller heller ikke i Lideformen Personer,
"*en erholder i benægt. Nut. Endelsen -uvvo ; i
^^t. -uvvam; i af beting. Nut. (muligen -uvach);
\ ^ l^at. 'Ufchi; i forbyd« Nut. -uvvo ; Afledsformerne
"*liges (i Følge 187) også nægtende blot med for-
*^^atte nægtende Ord. I 1. Bojnm. må endnu -uv-
*4skilles fra' Kj en des elvlyden ved foransat j, og
. ^^iran dette j bliver Kjsl. i 1. 2. og 3. Kl. forandret
*H ««., men 1*4. Kl. tiforandret i, altså hele En-
^^Isen 'Ujuvam, -ijuvam.

118

f^ORMLÆREN.

Første B8j-
180.' Første Klasse^ eUer de Gjo., hvis Kjen«

Handleformen,
fremsættende ^

Nut Ent l.^å^om.
Tot. 1. lodnQ,
Flert. 1. lodnop, -
Dat Ent. 1. lodnom»
Tot 1. lånojme, .
Flert 1. lånojmek,
betingende
Tfut. Ent 1. .lånosham.

2* l&noky
2. lodnobete,
2* lodnobetety
% lodnoky
2» lånojde,
2. lånojdeky

8. lodno,
3. lodnobå,
3. lodnok;
3. lånoj«
3. lånojga^
3. lodno;

3. lånoslia,
3. lånoshæba.

2« lånoshaky
Tot 1. (lånoshedjie> 2« lånosheppe,

■

Flert 1. lånoshep^ * 2. lånoshepped, 3. lånoshok);'

Dat. Ent 1. lånoshim, 2. lånoshik, 3. lånoshi.

Tot 1. lånoshime, 2* lånoshide,

, Flert. 1. lånosliimek, 2. lånoshidek,

bydende

2. låno,
2. lodno,
2. lodnot,

AJledsformer ••

JVf. lodnot,

Ntt*. £nf. 1. (fattes)
Tot, 1. lodno,
J7ert. 1. lodnop,
benægtende

Nut - — låno,
Dat, lodnom^

af betingende -

Nut (lånosh?).

Dat. lånosh;

forbydende
Nut 2. - - - låno,

1.3. lodno ;

årom, orrot, være, blive;
båsom, bossot, blæse ^^^
datom, dattot, ville;
'å3horø, 'åJShot, fd;

3. lånoshigåy
3. lånoshi;

3. lodnes,
3. lodnosg^a,
3. l'odnosak;

Udff. lånodædin,

Undlfø lånoketta.

Hensigts/. lånosh'et.

Handlings/, lodnont ;

Nuts, T/. Jodnome,

Forts. T/. lodnom.

Handlers/. lodno.

Således.

bizom, bizzot, bestå;
bakom, bakkot, bc/ale\
divom, divYOt, istandsætte l
lamom, Ubmot, trylle ^

6JERNIN6S0RDENE«

Ild

nin^småd«. ^

debog^taT er -o, gå som lånom, je^ indlæser.

Lidef ormen*
fremsættende

3. P.

^odnujuwa^

lodnujuvvæbay

lodnujuwek;

lodnujuvaj^

lodxfujuvajlga,

lodnujuwe,

3. P.

NuU 1. P. • 2. P.

Ent, lodxiujuvam, locbiuiuvaky

Tot, lodnujuvve, lodnuiuwabetej,

Fiert, lodnujuvvap, lodnuiuvvabetety
Dat, Ent. lodnu}uyyimy lodnujuwik,

Tot. lodnu}uvajme, lodnujuvajde^

JP7. lodnujuvajmek^ lodnu/uvaidek^
. betingende

Nut. 1. P. • 2. P.

JBni. (lodnujuvacham« lodnujuvacliaky o. 8* v. f)
Dat. Ent, . lodnujufchim> lodnujufchik, lodnujufchf^

Tot. lodnujufchime, lodpi:^ufchide>

JR. lodnujufchimeky lodnujufchidek,

bydende

2. P-

(lodnujuva), '

(loduujuwe),

(lodiiujnvvat).

lodnu)ufcliiga^
loduujufchi^

Iht^ 1,P.
Ent. (fattes)
Tot. lodnujuyvo,*
Wlert. lodnujuwop,

' benægtende

2Mm loduujuwo^ lodnu^ 2Vf.

Dat. ---lodnujuvvam^

3. P.

lodnujuvYOSy
lodnujuwosga«
lodnujuYYOsak ^

Afledsf ormer :

lodnnjuTvat^ ellm
lodnuty

Hif* lodnujuvachety

Lidsf. lodnuiubiue ;

Forts. Tf. lodnujuvvum, elh
lodnum. .

a/betingende

Tfut. (iodnujuvach ?) ,

Dat. -^ ' - lodnujufcbi ;

forbydende'
Nut. - - 7 lokkujuTvo, (lodnu) ;

gå også:

ajgom, ajggot, villcy agte; bdltom, halttot^ skræmmes ^

d^åjvom, d^åjwot, hdhe\ åppom, åppot, omfapte;

rænsom, venssot, vrænge; gocchom, gocchot, kalde;

téxnom, sarnnot^ tale; dlrjom, d'årjot, støtte*

JSO FORMLÆREN. '

Og overhovedet alle de der eiides på ^om; nogle bruges
som Hjælpeord^ især årom og ajgom^ nogle ere gjen-
standsLarse, o^ modtage følgelig ingen Lideform ^ men.
eré for øvrigt aldeles regelrette. '

190, 1 Ordbogen skriver L. i 3. F, lodnno, li-
geledes i de øvrige med forstærket Medlyd dannede For-
mer, som: Nf. lodnnot, ^andlingsf. lodnnom;
jxien dette synes at være en falsk Skrivemåde, grundet
på en overdreven Ængstelighed for at betegne Udtalen«
*da det vildjB være en dobbelt Forstærkelse af Medlyden,
som ingen Grund videa at have i Sprogets Natur« På
$amme Måde findes også ttzkj som Forstærkelse af tathj,
hvor jeg har anset cch af ch for tilstrækl^eligt : ligesom
^S JsJ ^ if> hvilket jeg ligeledes har forkastet, og er-»
stattet med gj af j (12) : og stundum jdngjy hvilket dog
iOrdb, er rettet til dnj af nj; f. E. i Håndbogen gaj'dn«
gjalak for gadnjalak, Téter, af ganjal« mujdii-
gji for mudnji^ mig (mihi), jfr. Nr. 122-- — Mærke-
ligere er det, at man undertiden finder -ocket for -oshet
i Hsf. ; f. E^ ^goohet, til ell, for at fiske, af 'åg om«
*åggo, fisicer^ Ordb. S. 799.

191. I denne Klasse forefalder næppe nogen an-
den Uregelrethed, end den hojst naturlige, at de, som
allerede i 1. P. have en dobbejt eller stærk Medlyd, be-
holde den overalt uforandret, som goccTiam^ og dppom^*
hvilket også gælder for 2. og 3. Klasse af denne Bo|-
ningsmåde, hvor dog adskillige Uregelretheder finde Sted
i slige Ord, som jeg intet Spor har" fundet. til i denne
Klasse. Her er blot endnu at mærke ved disse Ord, at'
den. Selvlyd, som de have i 1. P. , væVe sig lang eller
kort, beholdes overalt, også i 3. P, o. s, v. Dette synes
L. at have villet tilkjendegive ved et Tonetegn^ i visse
Ord, som doaarjom, støtter.^ 3. P. doaår jo; ^men da
dy såsnart det forkortes, foran et sådan£ Sammenstød af
Medlyde, efter Ls. egen Kegel, forandres til o (lån øm,
lodno); så bor det vel kunne forudsættes, at hvor det

GJERJVINGSORDENE. 121

beholdes > der beholdes også déts lange ejendommelige
Xjyd, og ethvert nyt Mærke derpå bliver at anse som.
overflødigt, og^ følgelig fejlagtigt, — DenOmlyd, som her
finder Sted^ er også blot den mekaniske (41), d til o, d
til.a, æ til e, som næppe fortjener Navn af Omlyd, da
den egentlig blot består i en Forkortelse a£ samme
*Lyde,

192, Bet. Nut. endes måskje rettere på -ocAam,
"Ochak o. s. v. i Overensstemmelse med Hensigtsf. på
^C^^ (190) i i så Fald vilde den afbeting. Nut; komme
* til "at endes på -oeh , hvorved den kunde adskilles fra
afbet. Dat. på -osA; men da jeg ikke har fi\ndet noget
Eksempel på afbet. Nut., og kun få på betingende, og
disse med 'oskam^ så har ^eg ikke vovQt at indføre En-
delserne 'Ocham, -ochy -ochét i Bojningsmonstret. —
Om Endelserne i Tot. og Flert. af bet. Nut. kunde tviv-»
les, jeg har antaget dem, som tilhøre 2. Bojnm., da Or-
dene, ved det indskudte sh (eller ch) synes at antage de
lukte Gjerningsords Natur; men herom mere ved næste
Kasse (S. 125).

193, Lind. og Øhrl., som antage 1. P. i byd. Nut.,
danne den* med Endelsen -om, således orrom, jeg bli-^
•fy orro, du blive , orros, han blive o. s. v. ; men da
de i Almindelighed ikke forsvage Medlyden, så burde
det vel efter vor Sprogart hedde: åroni, åro, or ros,
altså lån'om, låno, lodnoso. s. v. I Lideformen
derimod give de anførte Forfattere denne P. Endelsen
'.^avob; nien da disse Former ikke forekomme hos Ga*
nandcr, kan man vel antage, at de heller ikke tilhjøre
vor finmarkiske Sprogart. — Den 2. P. i alle tre Tal a£
Lideformens byd. M. har jeg givet de Endelser, som til-
have 2« Klasses Handleform i sanime Personer, på Gnuid
af den imellem denne Klasse og Lideformen bestående
Overensstemmelse i de fleste firvrige Dele af det egent-
lige Gjerningsord (188).

122

FORMLÆREN. «

/

194. Anden Klasse indeholder
eller af Nf.; Ls, Bojningsmonster er

Handleformen,
fremsættende

de Gjo«, hvig .^

2. lo^aky
2* Ibkkabete^
2- lokkabetety
2. lokkik,
2. logajde,
2b loøajdek,

ffut. Ent 1. logam,
Tof. 1. lokke,
Flert. 1, lokkap.
Dat. EnU 1. lokkim,
Tof, 1. logajme,
Flert. 1. logajmek,
betingende
ffut, Ent. i. logashkm^

Tot. l.flogasHedne^ 2. logasheppe^
Flert. 1. logashep, 2* logashepped^
Dat. Ent. 1. logashim^ 2^ logasliik.
Tot. 1. logashime^ 2* logashide,
F7erf. 1^ logashlmek, 2* logashidek,
bydende

2. logashak,

3. lokka,
3. lokkaba^
3. lo^ek;
3. logaj,
3. logajga,
3; lokke; ^1.-

3i logasha,
3. logas^æba,
3. logashek);
3. logashi,
3. logashiga, '
3. logashi;

IVue, Ent. 1. {fattes)
Tot. 1. lokko, •
Flert, 1. lokkop,
benægtende

Dat. — lokkam;
^betingende
JVut. --- (logas}i?).
Dat. logash ;

forbydende
Nut. 2. — loga,

i. 3. lokko $

dagam, dakkat, gore;
béjam, bégjat, sætte;
labam, låppa, slippe;
ch6ppam, ch6ppat^ skasre;

% loga, 3. lokkos,

2> lokke^ 3. lokkosga,

% lokkat, 3. lokkosak ;

. Afledsf ormer :

Nf, lokkat,

, Udff. logadædin,

Vudlf» logaketta,

åsf» logashet,

Hlf. lokkaui ;

Nuts, Tf. lokkame,
Dats. Tf. lokkam,
Handlersf, lokke.

Således

. bémam, bébmat, næ)re;
manam, mannat, yfare ;
bålam, bållat, frygte ; '
c'élam, c'éllat, ge ;

<3JERNIN0S0RDENfi. 123

■ 4

ddflte SdTljfA er a^ som skonnes af 2. P* byd. KL
ur, der bojes således :

Lideformen,
fremsættende .

Sit. lokkujuvaniy
-iT»f. • lokkujuwe,
Itert, lokknjuvrapy
Jka. Ent, lokkujuYvim, lokkujuTvik,

nt, lokkujuvajmey lokkujuvajde,

Fl, lokkujuvajmek, lokkujuvajdek,

betingende
i Nut. 1. P. 2. P.

Eni. (l<)^^iiju'^^chamy lokkujuvachak^
Dat. Kntm lokkujufchim^ lokkujufchiky
Tot. lokktijufchimey lokkujufchide,
Fl. lokkujufchimek^ lokkujufchidek,

bydende

2.P.

lokkujuvak^

lokkujuwabetl^

lokkujuwabetet.

Iha. 1. P. .

Ent.

Tot, lokkujuwo,
"Flnrt. lokkujuvvop,

benægtende
Nut. — lokkujuwo, cW.

lokku^
Dat. — lokkujuvvam;

afbetingende

Nut. (lokkujuvach),

Datø --- lokkujufchi;

£ å O gs å:

gaecham^ g^a?bchat, »e;
gatSam, gåttat^ angre;
lajtam^ lajttat^ holde, op ;
chevTcham, chefchat, sparke;

2.P.

(lokkujuva),

(lokkujuwe),

(lokkujuwat).

3.P.

lokkujuvra,
' lokkujuwæba,
lokkujuvYek ;
lokkujuvaj,
lokkujnvajga,
lokkujuwe;

3.P. •

o, s, V. f)
lokkujufchi,
lokkujufchiga,
lokkujufchi ;

3.P.

lokkujuwos,
lokki^uwosgm,
lokkujuyy'osak ^

forbydende
Nut» - - - lokkujuwo, lokku ;
AfLedsformer :

Nf. lokkujuw^at,lokkut,

Hsf. ' lokku juvachet.

Lidels f, lokkujubme;

Fts. Tf. lokkujuvyum, lok-

kum.

cholgam, cholggat, spytte i
gWdam, gérddat, lide;
shaddam, shaddat, blive, skje$
gillain, gillat| lide\

IM FORMLÆREN.

ff

s^mt oveAovedet alle Tostavelsesord på -a«, hvis 2. Pj

byd. M. endes pk -a,. eller, som er iigså sikkert et Maer^^j

ke. hvisi Nf. endes på -at Så og en stor Mængde dobf.j

bolt afledte G jo. på ^adam, {-alatn^y -uvam, med følgende

Endelser:

"jnadam: njalgasmadam, -maddat, blive mere og mere 8øi{

-nadam : chokkan^am^ -naddat, sætte sig tiQgle Ga^gei '

•^ladam: dakkaladam^ -laddat, udrette oftere lidt; 1

^sadtgm : rattasadam^ -saddat, løbe op nogle Steder ; , '

^dadam : bakadadam. -daddat, )

s, søge at varnte;
-dalam: bakadalam, ^ .-dallat, f

-tadam: loaatadam, -taddat, \ „ . ' *

^ øve oftere t at Ubsc;
"talam : loøatalam, . -tarllat, J

cabmatadam, -taddat, "^ ^ . „

„ ' >fd Hug;
cabmatalam, -tallat, -'

x^faefam; samåstadaiu, -staddatA ta^e Lappisk imellem-

'Stalam: samastalam, -stallat, J stunder}

"luvam: gojkkaluvarø, -luvvat, tørste \

^stuvam : borastuvam, -stuvvat, ' hungre.

Men det forstår sig, at de allerfleste af disse, som gjen-
standsløse (nevtrale) Gjo. , ikke kurnie bruges lidende.

1 Sprogl. skriver L.- i 1. P. -maddam^ -naddam, "lad-

4am, -Saddam, (-daddam), -taddam, -staddam, en Fejl-
tagelse , som formodentlig grunder sig derpå , at disse
Ord sædvanligst høres i 3, P., hvor Medlyden virkelig
fordobles, eller og derpå, at de have hårdt -d, ikke S*.
Af dem på -stuvam anfører L. S. 301 — 309 et fuldstæiv-
digt Monsterord, ni. anestuvam, jeg begjcrcr^ vil
have\ men da det ikke afviger fra 1 o g a m ,» syjnes denne
Vidtløftighed til slet ingen Nytte, Den eneste Ejendom-
melighed er i Hit., som endespå -ubme, f . E, anestub-
jn. e , Begjcren , Forlangende. . Tfrne. ere regelrette :
anestuvvame, anestuvvam, anestuvve.

195, . Bet. Nut af 1. og 2. Kl. kan så »eget
mindre drages i Tvivl, som inan virkelig fiuder

GJERNINGSORDEA'E. 125

^l»g Sandb/af goccliom, kalder, i 2. P.. goccho-*
lliak S. S61. og af ché^am, skjuler, chéga-
thak S. 271: — Eadelserne i Tot. og Flert. har
[Jeg ikke fundet, men antaget efter Rimelighed,
og efter Gananders Opgivende, som bestyrkes ved
'trerensstemmelsen med frems. Nut, af vojjam
fflin), på 1. P. af Tot. nær, hvor det bliver tresta-
velset. Man ville nemlig bemærke, at ligesoih ved
Ejétilsatserne, så og ved Gjcrningsordenes Endelser,
forårsager Tonefafdct, som i^ien afhænger af Sta-
velsernes Antal, en Del Forandringer, hvorimod
Forskjellen imellem Måderne ingen Indflydelse
syi^es at have. Ved 1. P. i ^ot. har jeg været
uvis om Fndclsen burde være ~e eller -edne, da
jeg hos Ganander finder spørgende : manacedni-
gos? eamus-ne? af man am, gdr; men i hans ^
Bojningsmonstre molsu^^e afmolsom, foran-
dref; så og lid. m olsojuvo^^e j da Jian imid-
lertid også i 2. Bojnm. skriver -e i frems. M.
(jakkache for jakatedne, m (to) bringe til
at tro^ afjåkkacham, vort jakatam), så har
j^ anset dette fqr en Forskjellighed i Sprogar-
ten, og formodet -ediie at .være det rigtige, f. B.
manashedne (ell. manachedne), eamus nos
duo^ ' o. s. V. •— En ubetydelig Forskjel i Udtalen
synes det derimod at være, atSandb. giver 1. og 2«
Klasse i bet. Dat. et for f ;.f. E. af jui^am, drik-
ker, 2. P. i Fl. jii^ashejdek, og bo ram, spi-
ser , borashejdek, S. 271 , samt s haddam,

«

vaj shaddashejdek, at I kunde vokse y S« 9.
ligeledes åroshejdek,S. 319. o* s. v.

196. Til denae Klasse hører også det ufuld-

iJBb

FORflfLÆREN.

BtdendigeGjOvgalg&m, je^ skal, fer brnge« som
Hjælpeord, til at udtrykke '.Fremtiden, og^ derfor
Båmeget mere fortjener at opstilles her, skdnt
ganske regelret i de Former^ det kan modtage«
fremsættende

l.^.

2*P.

3.P*

Nut, Ent, galgam,

. galgak.

galgga.

Tot galgge.

galggabete,

galggaba.

Flert galggap,

galggabetet,

galggek;

Dat» Ent* galggim,

galggil^

galgajt

Tot» galgajme.

galgajde,

galgajga.

Flert, galgajmek,

gal'gajdek,

galgge;

betingende

• .

•

l.P. *

2.P.

3.P.

Nut. Ent. galga8ham>

galgashak.

galgasha.

Tot, (galgashedne.

galgasheppe,

galgashasboy

Flert, galgashep, .

. galgashepped.

galgashek);

Dat» Ent, galgashim,

galgashik>

galgashi, •

Tot. galga&blme,

galgashide,

galgashiga.

Flerf. galgashimekj

galgashidek, '

galgashi;

benægtende

Jfiedsformer s

Nut. --- galga.

Nf. galggat

k

Pat. galggam;

afhetingende

Nut. (galgash?)

Dat, — galgash ;

Lidende bruges det naturligvis ikke*

197. En egen afvigende Underafdeling af
denne KL danne d^ fleste Ord, som have dobbelt
eller stærk Medlyd allerede i 1. P. i Nut., hvilke
i mange Tilfælde indskyde jj i f rems, og byd.
MAde, og derved gå -over til den 2den Bojnms.
Natur. Til Eksempel anfører L. vb^jam« jeg
fiver mig til at age, der går afledes :

GJEaNByGSORDENE.

137

2. P. 3. P.

v6gjak, v^gja,

▼^SJaflJeppe* v6gja«jæba,

v^gjaajepped, v6gjagjek;

"^^gjagjik,

v6gjajde,
vogjajdek,

v6gjaj,
vogjagje;

2.P.
v^gjashak^
Y6gjashiky

3. P.
v6gjasha, o. «. ».?)
vågjashi, o. «. v.

2.P.
v6gja,
v6gjagje,
▼^øjagjet.

3.P.
v6gjagjo8,
v6gjagjosga,
vågjagjosakf

fmmȾttende
l.P.

NuU EnU v6gjamy
To#, ,vÅgjagje,
F/ere. v6gjagjep,
Da*, ^n*. v6gjagjiiii,
Tot, v6gjajme,
Tlert, vogjajmek,
betingende
l.P.
JSfut, Ént (v6gjasliam,
Dat, Ent, vogj^ihim^
bydende

l.P.

ffutJEnt.

To^. ' vågjagjo,
Flert, v6gjagjop>
Afledaf ormer:
IVy, v6gjat, o. 8,v. ^ ■

Nut9. Tf, v6gjame, o, 8> v, '

Således gå også s
Tsegjam, vægjat,/rlOt;6rA<lncf; chokkam, chokkat, sidde i
xnattam, mattat, lære (selv) ; stawrram, stawrrat, stdopret;
g^ærr&m, g Wriat, braske ; ceggam, ceggat, std lige op $
njafcham, njafchat, hælde tilbage; goccam, goccat, vågne i
og ud. Tv. en Del flere Ord af lignende Beskaffenhed.
I Sprogl. anfører L. ikke flere end vågjam alene; og
i Ordb. anmærker han' blot ved nogle, at de afvige fra
den sædvanlige Bojning af G jo. på '•am\ melh. såvidt Jeg
hår optegnet de forekommende Former af disse Ord,
lienh^ri^e de alle til nysfremsatte Egenheder ; f. E. bal-
dalagaj c h o k k a g j e , vi to sidde ved Siden af hinan-
den '^ ja si .dobbe chokkagje^ og de sade der, ded
lapp. Håndbog, Gjet-kirjatch, 1824. S. 61'; chåcek væ-
gjagjek, Vandene fik Overhånd, Ordb. 1320.

•A

128

FORMLÆREN. .

198. Tredie Klasse indbefatter de Gjo.^ bvis
den i Bøjningen ofte ombyttet med a og i. Til B5j-

Handleformen* • v,
fremsættende

Nut. Ent, 1. anam,

Tot, 1. adne,

• Flert 1. adnep,

Dat, Ént 1. adnim,

Tot. i, anime,

Flert. 1. animek,

betingende

Nut, JBnt. i, anisham^

2» aiiak>
.2. adnebete,
2. adnebetet,
2. adnik,
2. anide^
2* anidek>

3. adna^
3. adnæba,
3« adnek;
3» ani«
3. aniga^
3. adne;

3. anislia>
3* anishæba^

2. anisbakf
Tot, (1. anishedne^ 2. anisheppe,

Flert, 1. anishep, 2. anishepped, 3. anishék);

jpai^. Ent,' 1. anashim^* 2. anashik^ 3^ anashi,

Tot, 1. anashlmey 2. anashide, 3. anashl^

Flert. 1. anashimek/ 2* anashidekj 3. anasliii
bydende .

2* ane^ 3. adnos^

2. adne, 3. adnosga^

2. adnet, 3. adnosak;

Afledsformer :

NutøEiit, 1,

Tot, 1. adno^
Flert. 1. adnop^

benægtende -

J^ut. ' - - - ane,
Dat. - - - adnam ;

afbettngende

Nut. (anish 7)

Dat, anash ;

forbydende
Nut, » - - 2. ane,
!• 3. adno;

matam, mattet, kunne,
chålani, chållet, skrive;
ælam, ællet, leve;
jamam, jabmet, .dfl'*

• «

^y.

adn«t,

Vdff.

anedædin^

Undlf.

aneketta^

Hsf. •

anasHet,

Hlf

adhem;

Nuts. Tf.

adneme^

bats. Tf.

adnam.

Handhrsf.

adne.

Sålede«

våldam^ valddet, tagé\

åstam, osstet, køhe\

bælkam, belkket, kives $

cælkam, celkket, si^e*

GJERNINGSOSDENE.

129

^^ndeselvlyd ér e, som øea af 2. P« byd. M«, sLont
sliigimoiister anfører L. an am, Jeg kar, brugere

Lideformet^.
fremsættende

IM. l.P.

< Snt, adnujuvam.
Tot, adnujuwe,
Fl, adnujuwapy
J^at, Ent, adnuiuYvimy
Tot, adnujuvajme«
Fl* adnnjuvaji^eky
betingende
Nut. 1. P.

JSnL (adnuiuvacham,
Dat* Ent. adnujufchiniy

Tot. adnujufchimey
^ Fi. adnujufchimeky

bydende
Nut. 1. P.

Ént.

Tot, adnujuvvOy
Fl, adnujuwop,
bencBgtende
NuL -•-- adnujuwo (adnu).
Dat, --' adnujuwaxn ;
qfbetingende

^ut^ (adnujuwach?),

Dat, '•"' adnujufchi;

forbydende
Nat, — adnujuwo (adnu) ;
gå også:

3.P.

aanu]uyvay
adnujuwæba.

2.P.

adnujuvajc,
adnujuYTabete^

adnujuwabetety adnuj uwek ;

adnujuwik^ adnujuvåj,

adnujuvajde, adnujuvajga,

adnujuyajdek^ adnujuwe ;

2.P. • 3.P.

adnujuvachak^ o. s, v, ?)

adnujufchiky adnujufchi,
adhujufckide,
adnUjufchidek>

adnujufchiga^
adnujufchi ;

2.P.

(adnujuva)^

(adnujuwe))

(adnujuwat).

3.P.

adnujuwoS)
adnujuwosga,
adnujuwosak ;
jifledsfomier :
Nf, adnujuwat elU *

adnut,
JET«/. adnujuvachety

hidehf. adnujubme.
Forts, Tf, adnujuwum^ e^/*
adnum.

gltam, gittet, takke;

ålam, oliet, nd;

gMdam, gélddet, formene ; gotfam, goMet, væve ;

shåkam, shåkket, sukke; 'goddam, goddet, dræbe;

6)tam, lojttet, slipge; addam, addet, give;

190 FdkULÆIlEN.

samt en itor Mættgde lignende Stamord på toStarelser,
så og dobbelt afledte Gjo, på ^aiioniy -æstmm, med £»1*

gende Endelser: i

-mattamt njalgasmattanft^ -mattet, forsBtkf
-åattam: tatta^attam, ' -sattet, bringe til at iøhe Vp ^
"gattami bawchagattam, -gattet, tilfoje Smerte $
-datiåm: vélggodattam^ ^-dattet, hvidgore;
-akåttam: vashaskattam^ ' -skattet^ jortorAe;
'siattam: birrastattam, -stattet, omgive;
'læstam: va35elæstam> -læstet, gd <lidt i en Hast;
"tæatam: yashotæstainy -tæstet, hade en kort Tid$
-eiæstami årostæstam, >>stæstet> statidse lidt;
af hvilke dog især 4^ åidste (på -æstam) ikke gjemø
bruges i Lideformen. -^ Derimod Synes disse og andre
af déhxié lUasse> som bavé dobbelt Kjexidemedlyd i I.P.,
ikke, dOnl de fleste lighende af 2. Kl. (197)^ at være nre-
gelrette ^ efterdi L* Hverken i Spifogl. eller Ordb. gd!r
nogen Anmærkning derom ^ men begge Steder ligefrem
henfjørrer dem til dette Boiningsmonster. Tostavelses-
ordene a£ samine Beskaffenhed synes også i denne Klasse
ganske regelrette ; i det mindste har 'a d d a m , Jeg giver,
i 3. P. a d d a ; i Dat. addim^ 3. P. i FL adcLe, byd.
Nut. 2. P. adde, Nf. ad4et, Forts. Tf. addam.

199. Den 3. P. af bet. Nut på -isha afkor-
tes ofte af Sandberg til -ish,-^ f. E. anish S. IS
^jnish S. 255; men dels strider dette imod de
to foregående Personer, der ikke afkortes, f. E.
'åjnishak S. 251. og våidishak S. 271., dels
kan det lettelig afstedkomme Forveksling med den
benægtende Nut., som næppe kan have anden
Form ; det synes derfor ikke at anbefale.

200. Bet. Dat. får atter her ej for i hos
Sandb.; som i 1. P. Fl. matashejmek S. 13;
æcashejmek S. 377; 2. P. æcashejdek S. 7

o. 8. T-

GJERNINQ^ORDSNJB. ISl

201,» I Ordb. anfører L. Formen adnuket-
tt) ubrugt, ubrugeligt, inusitatus, som kunde
synes at have en lidende Dannelse , og altså at
bestyrke de Sproglærdes Mening om denne Form^
at den var en Tf.^ og det både af handl, og lid»
Bemærkelse« Men dette adhuketta er dog vel
egentlig M« af adno, Brug, altså at oversætte
tiden Brug, skont dette No. (adno) ikke findes i
Ordb.; ti at det er til, er klart af det deraf, sam-
mensatte adno-hærgge^ såv^^aom af dets med
mange andre Ord overensstemmende Dannelse.
Den Gjerningsordet an am tilhørende Form på
rkBtta, fordrer- derimod forsvaget Medlyd, og Or^^
dets Kjendeselvlyd e antagen foran Endelsen, bli-
ver altså aneketta, og anføres således to Gange
af L. i Sprogl., først som præs. partic. neg* ae-
llvi, ikke brugende S. 212, og siden som præter*
part* neg. pass. ubrugt S. 216*

2W2. Også af denne Klasse gives der en min-
dre regelret Underafdeling, som især udmærker
sig ved Omlyd i Datiden foran Endelser, ^om
begynde med '/. L. anfører i Sprogl. S. 2d5 fg*
Eksemplet vbjam, ager, der går således: ^ >'

fremsættende ^ •

yut. Ent. 1. våjam, 2. v6jak, 3. v6gja,«')'

Tot, 1. v6§je, 2. voøjebete, 3. y6gjæba, .

Flert 1. v6gjep, 2. vågjehetet, 3. y^gjek; *

Dat. Ent, 1. v6gjim, 2. v6gjik, 3. viijl.

Tot, l.'vii)ime> 2. viijlde, 3. Viijiga,

Flert, 1* viijimek, 2. viijldek, 3. v6øjej

■') L. skriver i Sprogl. S. 295. v6)a (vuoi)a)> med den
svage B^edl^f formodentlig af Overdreven Omhu»

182 FORMLÆRBN.

hetiagendé ' -

TM. Ént. (1. v6jisham, % vi^ishak^ a. •.<». *^

i>af. JE^t. 1. Ybjashim, 2*'v6jasliik, 3. våjasliiy

tot. 1. våjashimey 2. y6]ashic[ey S. rbjAshk^^

^tUrt, 1. våjashiiae^ 2- v^jasliådék^ 3. Y6]a^;,

bydende^ . . '

iVii^. Éfif. 1. 2. v6je^ S. T6(rioé,

Tot, 1. v6g]o» 12. T^gj^i 3. vågjosgay

Flert. 1. y69Jop^ 8. v^gjet^ 3. våøjoaalu

Afledsf ormert

Nf. T^gjet, o«a.A XVtft«. 7^1 .yb^em^

Ssf. (v6jashet), ^ Da*«. Tf. (v6gjam),

B^. vd^jem« ' Handkersf. y6gje.

Således ^å også:

T&lgaiii, Y61gget,' drage bort, 3. P. i Dat. viilgi;

g6dam« gåddet, angive^ ----- giidi;

v6Vsam, v6fset, kaste" op, épij,, - - - viiwsi;
og rimeligvis mange flere ligftendé Ord, såsom: v6w«
dam, vdwddét, sælge, uddele^ v6wjåm, v6w33et,
udvide, o, desl. ; men da L. ikke axiferer den' 3. P. af
Dat. i Ordb. , og slet ingen flere Ord med Omiyd end
v6jam. omtaler i Sprogl.> er det mig umuligt at bé-
bestemme. 'Kun viilgi forekommer i Ordb. S, 181, for-
skjelligtfra l.P. mon vålggimySandb. i Fortal..; giidi
Sprogl. S. 370; viiwsi Ordb. S. 791. L. har overhovedet
slet ikke bekymret sig om Omlyden, og kun anført v5-
jam selv, f(Jr at skille det fra v6gjam, vogjat (197),
203. En anden Omlyd, ni. 'å til o, findes især
I begyndende 6jo. (^verba inchoatwd) .på -g'ddantj

for at skille- det fra 3. P. af v6g jam^ men i Ordb.
findes den rette Form.

*^ Den bet. Nuts. Forni er mere uvis i^ disse Ord, end i
de regelrette , da man også kunde gætte på v li j i -
fham, viij ishak, o. s.v., og jeg ikke mincjes at
have truffet ioget Eksempel i de trykte Bøg«r, som
kunde a%dre det.

GJERNUréSORDENE.

us

bTonfL.C8.284<205) opstiller tilMSnster lokkt-
g'ådain eller lojajss'åda^m, jeg begynder at IcMe^
fremsættende

Ent. lokkag^ådam,,
Tot, *tokkag'åtte,
Filert. lokkag ^ttep^
Dat. Ent. lokkagottim,
. Tot. lokkagodiiøe,
Flert, lokkagodimeky

2.P. 9.P.

lokkagldakv lokkagltta^

lokkag ^ttebete, lokkag^ttæba,

lokkag 'åttebetetj lokkag lELttekj

lokkagottiky lokkagodi,
lokkagodide^
løkkagociidekj

lokkagodiga,
lokkAgotte*^^^

betingende

IVii*. Ent. (lokkag Misham o. »• ©.?*•)

Dat. Ent. lokkag'ådashim, -g ildasHik,
Tot. lokkag^dashime, «g {ådashide,
FiTeri. lokkag'ådashkttek^ -^g^ashideky -<g%daslii;

bydende

•gj&daslii^
-g^dashiga^

Ufut. Ent.

Tot. lokkag'åtto^,
Flert. lokHag^åttop,

benægtende

Jfut. lokkag^åde,

Dat. lokkag^åttam;

afbetingende

Nwt. --- (lokkag'ådish^,

Dat. lokkag^dash;

forbydende
Nut. 2. --- lokkagllde,
1. 3. - - - lokkag^tto ;

lokkaglde »5>)y ^okkag'åttos,
lokkag^åtte, lokkaglLttosga,

lokkag^ttet^ lokkag^åttosak^
jifl^dsfbrmer :
Nf. lokkag'åttet,

Hsf, (kkkag'åd^shet),

Hlf. (lokkag'åttem),

Nuts. Tf. (j^lsksLgttt^mé) ,
Dats. Tf. lokkag^ttam,
Eandlersf, (IpkkagtLtte) ao).

'^ Man skulde her vænte lokkagtLtte, ligesom i
l^Juts. 1. P. Tot., og ligesom Nf, har Ipkkag'åt-
tet; men L. skriver udtrykkelig lokkagotte og
log asg otte S. 286.

) Denne Tidsiorm er atter her uvis, da man også
kande tænke på at forme den med Omlyd: lokka-
godisham, l'okkagodishak o.s.Y.y formedelst
4et påfølgende t (jf. 'Anmærkn. 16}.

18

lU

F0BMI3BREN.

2(M. Uregolret er bUdmm, jeg kmnmer.
fremiættende .^

2. b'ådak«
2. båttebete,
2. båttebetet,
2< bottiky
2* bodide, .
2* bodidek«

3. båtta,
3. Dåttaeba«
3. bottck; *»)
3. bodi,
3. bodiga«
3< botte;

3, b'ådashi,
3. b1SLdashiga»

NuU Ent. 1, b^am,
Tot. U botte«
Flert. 11. båttep.
Dat. Ent. i« bottim^
Tot. i. bodime>
Flert. i. bodimek«

betingende

Nut. Ent, i. (b'ådisham?) ^. t.v.**)

Dat» Ent, 1. b^dashim, 2. b^dashik^

Tot. i. b^ådashizne, 2. b(&da8bide,

Flert. i. b lådasblmekji 2« b'ådashidek« 3. b'ådashi ;

bydendø

Nut. Ent. 1. 2. bide« 3» båttos^

7\>t. 1. båtto, 2. båtte, 3. båttosga^

Flert. 1« bkttop» , ^ båttetj, ' 3. båttesak;

benægtende Afledsf ormer z

Nut. n - - b^e (Ordb, 140.) /vy, båttet,

D«t— båttam; i/^jp bldedædin,

af betingende Undlf. (bldeketta)^

iViif. -.- (bldish), Heneigtsf, bldashet.

Dat. — bl&dasb (Ordb.933); Hlf. båttem,

Jbrbydende Auts. Tf. batterne,

Nut. 2. — bide, Dats. Tf. båttam,

^.3. -•• båtto; . Handlers/, båtte.

^') At denne Pers. udelades hos L. synes at være en
blot Skødesløshed, da den tilsyarende nægtende ud-
trykkelig anføres S. 292: æle lokkag'åde eller
æle lo gas gi de, begynd ikke at læse. '

^^) Det synes ligeledes at være en blot Forglemmelse,
at denne og de øvrige i Klammer indsluttede Af^
ledsformer udelades hos L. , da han også udelader
Dats. Tf», skdnt han selv regelret har anvendt den
Ted alle Pers. i de omskrevne Tidsformer.

31) Sandb. S. 271 skriver båtte k, og S. 369 i bet. Dats.
3. P. i Fl. bådalhii ligeledes S. 363 borragåt«

GJEiqiflNQSORPBNE. * 1»

205- Mindre . uregéiret er måskje Vljnam,
je^ ser, 8. P. 'åjnna, og^JVf, ^åjnnet (Ordb.
235); men i Dat ojnnim (Qrdb, 02), øjnnik
(Ordb. 308), ojnf (1342); 3. P. i FI, ér dog ^åjn-
nc, (Ordb. 729), og selv i 1. og 2. P. i Ent. er
Omljden usikker, således findes i Ordb. S. 522
'åj nn im. Nærheden af Lydene Vi; og oj har nem-
lig gjort, at man først silde er bleven opmærksom
på Omladen i dette Ord, som % alle ældre Yerker
skrives med oj overalt, ojnam« ojnak o. s. v.

206. Til denne Klasse hører endnu det ufuld-
stændige Hjælpeord d a j d a m , jeg nidskje (sv. jag
larer)^ som blot bruges i følgende Former:

fremsættende

Jfut. Ent, 1. da j dam, 2. dajdak, S.'dajdda,

Tot, 1. dajdde, 2. dajddebete, 3. dajddæba,

FlerU 1. dajddepy 2. dajddebetet, 3. dajddek;

Dat. EnU 1. dajddim, 2> dajddik, 3. dajdi,

Tot, 1. dajdime, 2. dajdide, 3. dajdiga,

Flert. 1. dajdimek, 2« dajdidek, 3« dajdde ;

benægtende

Nut, --- dajde,
Dati --»- dajddara.

Dette er dog vel intet andet end det regelrette
Gjo. dnjå&m^ jeg véd {Vejen, Mdden)^ med en
særegen Anvendelse i disse Tidsformer, altså d a j-
dam nut dakkat, jeg gor mdskje sd, egentlig : jeg
véd at gore^ hån gbii;ey sd, {om jeg vi/, eller om
det så kan falde sig).

tek, de begynde at spise; men dette synes at være
Sprogartsf orskj ellighed.

**) Man kan atter her være uvis, om Nut. er b'ådi-
sh^m eller bodisham med Omlyd, samt afbet.
Nut. Vådish eller bodish. Et eneste Eksempe],
som måtte tkunne ånåes, yilde afgdre Sagen«

186

FORMLÆREN.

<

' 207. tfen^érde KlaéseiaåheiBtier^eanAnsi^
ført )ravviiii., byder, b^aler, anhefdkr, der går

Handleformen*
fremsættende ^

Nut. Ent. 1. rawim.
Tot. 1. ravriiedne,
/ Fl, 1. rawip,

Dat, Ent, 1. rayrigjim«
TfiU 1. rawlme,
ti. !• ravvhnek,
hetingehde

JSfui.Ent. (1. rayvisham.

2. tavYik,
% rayyebete.
% rayyebetety
2. rayyjgjik,
2. raTride, •
2« rayyidek|

8« rayye*
^8. rayyebOy
3. rayyijc^L;
8* rayyi«
8. rayvlga,
8, rayyigje;

8. rayyisliay

2. rayyisHak^

Tot, 1« rayyishedne, 2. rayyisbeppe, 8. r&yyishæba^
l^, 1. rayyishepy 2. rayyishepped, 3. rayyishek;)
Dat, Ent, 1. rayyisbim, 2. rayyxshik^ 8. rayyisbi.
Tot. 1; rayyishime, 2. rayyishide,
J7. 1. rayyisbiméky J^ rayyishidek«

bydende

2* rayye^
% rayyije,
2.rayyijet,

Nut. Ent. 1.

'' Tot. 1. rayvijo,
Fl, 1. rawijop,

benægtende

Nut. rayye,

Dat. rayyim;

qfhetingende ^

Nut. (rayyish?),

Dat.. --- rayyisb;
forbydende

Nut. 2. rayye,

1. 3. --- rayyijo;

lakkini> lakkit, alukke;
sågjim^ s6gjit^ give hæ\
jetdim, jetilit^ trøste \
suppin^y sttppit, forkoMte;

8. yayyishig«^
3. rayyishi;

8. rayyijos^
8. rayyijosga,
8. rayyijosak;

jifledsformer :

Nf. rayyit,

Vdff. rayyedædin, *

Undlf. rayyeketta, ,

Hensf, rayyishety

HZ/. rayvim,

Nuts, Tf. rayy^me,

FoHs. Tf. rayvim,

JBlenf. rayyijegje. /

S åledes

lattim, lattit, lade aoms
laddim, laddit, iande;
8t611im, stbllit^.rtå^A^e (Toii^);
lånim, lånit, Idnei

GJERNINGSORDENE.

1«7

ordene pi -im. >TiI BojningsmSiister bar L. .«n-
sålede« :

Lideformen*
fremaiBttende
Nut. l.P. 2.P.

Ent, rayvijuTam^ rawijuvaky

Tot, ravrijuwe, xawijuwabete,

Fl. rawijuVYap, rawijuvvabetety

Dat, ESnt. rawijuwim, ravrijuvvik.

Tot, rayyijuyajme^ ^ ravrijuvajde,

Fi, rawijuvajmek^ ravyljuvajdek^

betingende
Nui. 1. P. 2. P.

Eni, (rayyijuvachaxn^ rawijurachak o,9,v,f)

Dat. Ent. rawijufchim, rawijufckik, rawijufchi^

Tot. ravTijtLfchimé^ rayvijufchide,

Fl, rayvijufchixnek^ rawijufcliidéky
badende

2.P.

rawijuva,

rawijjuwe,

xsLTnjtiYvat,

8.P.

f raTvijuwa^
ravyijuYvæba,
rawijuwekj
rawiji^vaj,
rayvijuvajgay
rawijuwe;

3.P.

rayyijufchiga^
rawijufchi;

Nut. . l.P.
Ent. - — -
Tot, rarvijuwo,
Fl. rawijuwop,

benægtende

Nvtm "" rawijuwo,
Datø •^-- rawijuwani ;

afbetingende
Nut, --- (rawijuvach?)
I>at, -r- rawijufchi;

forbydende
Nut, --- ravvijuwo;
gå også:
lajddim, lajddit, ledef
stuUjim, 8tvll}ity plaske f
skilkkini^ skilkkit, spotte;
siftim, siftity $igte§

8.P.

ravvijuwo«,

rayyijuYTQSga,

ravvi^UTVosfik;

Afled^ormer:

Nf, rawijuwat,

Hsfm . rawijuvachet,
Lidsf, rawijubme ;
Fort9. Tf. rawijuwum, elL
rawijunu

firrim, finit, røre om;
fewllim^ fewllit^ dukke op;
^^iSS^^"^9 cujggit, påminde ;
cuwkkiln, cuwkkit, udnderM;

r

få Og alle 4rvrige G}o, p& Am^ der for det allermefte ere
afledte af andre No« eller Gjo«, og ved denne Afledning
have fået . f orttearket Medlyd; men der gives dog også
af denne Klasse en Del oprindelige Gjo, tx\'^ enkelt
eller ^s^g Medlyd i 1, og 2. P. i' der forstærke den i.
samme Tilfælde^ som lignende Ord af de andre Klasser
af denne B5jnm. « såsom :
fatim, fattit, få fat pd^ lånim, lådnit, 9iahU op^
fidnim^ fiddnit, erhQlde\ længim, længgit, brodere^ '
.Disse hår L, ikke omtalt i Sproglaøren, sk^nt de egent-
lig ere de regelretteste Ord af denne Kl,,, da ravTi'n-
og alle lignende, foxinedelst denne dobl)elte Medlyd,
srare til den afvigende Underafdeling af 2den Kl* y6-^.
øjam (197)« Da imidlertid de allerfleste på *tin ere af-
denne Beskaffenhed^ har L, vel gjort ret i at vælge Boj«
ningsmonstret af dem; men Læseren • bedes at rette Nr«
1^4 efter denne Bemærkning,

208« Denne Klasses Retskrivning har jeg forandret
en Del i Forbindelsen af Endelserne med Kodeti; den
går nemlig G^g^om den latinske Kl, på -to) halv over
til den anden Bojnm, formedelst et svagt j^ som gjeme
I^ber med i, når det stå^ foran en Selvlyd, og som alt-
så gor, at Ordene i slige Tilfeelde høre til de lukte Gjo*
{verha impura) ; jeg har troet at dette j bnrde skrives^
for at vise, hvorledes den 2den B6jnnis Endelser komh
me ind i denne Klasse , der dog regnes til den 1ste
Bojnm.; f. E. frems. Nuts. 1. P. i Tot. ravvij-edne
«s= bagad*edne; da den, hvis intet j fandtes der,
måtte hedde ravve = adne. L. skrev ravviedne,
hvorved denne Klasse bliver tilsyneladende grundløst ure-
gelret. I Latinen skrives vel avdiam for avdij-am =s
leg-avdy da det (dog^ hvis intet j fandtes der, burde hedde
avdi-ho = monc-bo\ men Årsagen til denne Skrivebrug
i Lat. er, at man i gamle Dage intet j havde for s
consonanSf og ikke kunde skrive ii for ij, uden at vække
Formodning om at Stavelsen var lang, altså vildlede

6JERNINGS0RDENE.

ISO

Ijetereii« Men dft j nu Hare^ i Lappisk, sårel som i
alle de omgivende Sprog, synes det urimeligt, på Grund
af en fejlagtig Brug i Ziitinen, at udelade det her, hvor
det ét så jiødveudigt til at vise Sprogets Regelrethed, og
Grunden til de forskjellige Endelsers Anvendelse. — Kun
i Ents. 1. og2«P. samt Flts. 3. P. af Datiden indskyder
1m i SprogL et J^ og skriver altså ravvijim, yavvi*
}ik» ravvije; men jeg har troet at her burde vsere
gj^ da betydelig Tone falder på Stavelsen tQj^ og da
den ojensynligé Overensstemmelse med v6gjam ellers
vilde forsvinde. Man finder også iOrdb. S. 680% si lat«
t i g] e dego ajrrasak lifchi, de gave sig uåf6r Sendebude.
. 209, Sandberg giver denne Klasse (ravviep d. e.)
^arvijep i 1. P, i FL af f^rems. Nut,, f. E. i Katek.
S. 263, men det synes at være ea ubetydelig Forskjellig-
hed i Sprogarten, der vel desuden må betragtes som urig-
tig. Man ville nemlig bemærke, at denne P* i alle
øvri^ Klasser af denne Bojnm- indeholder den blotte
Kjéndeselvlyd foran p (lodno-p, lokka-p, adne-p), hvilket
derimod ikke altid er Tilfældet med den 1. P^ i Tot.
Besynderligt nok, at Fis. 1» P. også i Latinen i alle åbne
Gjo« (verba pura) indeholder den blotte Kjendeselvlyd forail
Endelsen -mtf», såsom: iavda-muSf firone-fik«#, avdi-mue.
3IO4 Til denne Klasse hører endnu det nfald-
tiaeudige Hjælpeord mon ferttim, je^ fitil^ kom'
mer til, nødes til, ^^r går som følger:
fremsættende

NuU EnU 1. ferttim,
' ToU 1. ferttijedne,
/ FL i: ferttip,
DaUPnU 1. ferttigjim,
ToU 1. ferttime,
FL 1. ferttimek,

benægtende

fffuU f ertte.

Dat, - - - f erttitni

% ferttik,
2. ferttebete,
2. ferttebetet,
2. fecttiffjik,
% ferttide,
2. ferttidek^

3. fertte,
3. fertteba,
3. fertijek;
3. fertti,
3. ferl^iga^
3. ferttiøje.

140

FORMLÆREN.

Anden 9*3 J*
: . ^ 211. Denne Boj nm. ln,^el|oIder allé de hikte
monster l/a^adam, underviser, optugter, der

Handleformen.

fremsættende

2« b^gadak^ 3. bagada,' ~

% bagadeppe, 3« bagadæba,

2. b&gadeppedy 3.bagadek;

2. bagadik, 3. bagadi,

2* bagadide, 3. bagadiga,
2« baøadidek^

2Vtt#. £ft#. 1. bagadam.

Tot. 1. bagadednc,

FU 1. bagadep^
Bat. Eut, 1« bagadim,

Toi. 1. bagadime^

Fim 1. bagadimeky

betingende

Nut. 1. P.

Ent, bagade33ham,

Tgt (bagade35he>
' Fl, bagade53hep,
J)at,EnU bagadifchim, bagadifchik^

Tot. bagadifchime, Fagadi^chide,

Fl. bagadifchimeky bagadifchidek,

bydende
NutEktt. 1

, Tot, 1« bagadedno^

Fl. 1. bagadop, .

bencBgtende

IVttt. bagad.

Dat. bagadam;

afbetingende

Nut, bagade33ha.

Dat. bagadifclii;

forbydende

Nut. 2. bagad,

1.3. bagad;

3. bagadigje;

3.P.

bagade^jba,
bagade53hæba,)

2.P.

bagade^^hak,

bagade33habete,

(bagade53habetet,) bagade33hek;

bagadifchi«
bagadifchiga,
bagadifchi;

2. bagad,
2. bagadedne,
2. bagadet^

3. bagados, ,
3. bagadosga,
3. baga^osak;

Afiedsfprmerit

bagadet,
bagadædin^
bagadketta,
bagade33hét,
bagadæbme;
Nuts, Tf, bagadæme,
Forts, Tf, bagadam,
Hlersf. bagadegje.

Vdff.
Undlf,
B»f,
Hlingaf.

Således

arvedam> arvedet, begribe; hæwaiiam,hæyvanet, /org»c{;
garrodapiy garrodet^ bande; rabastam, rabastet, 4bne;
vagjolam, vagjolet, vanifre ; fastasham, fastashet, afsky;

*

.y^'"'

GJEHNINGSORDENE. Hl

n iVffs måde.;

(Sfemingsord. L. anfører ktin det eae BBJningg«^

gåx eåledes:

Lideformén.

frem8(Éttende
iViit. 1. p. % P. 3. P.

ÉnU bagaduyam, bagaduvak, bagaduvra.

Tot, bagaduwe, bagaduwabete, bagaduwæba^ '

Fl, bagaduwap, bagaduwabetet, bagacluvyek;

\, Ent bagaduyyini) bagaduvviky bagaduyaj.

Tot. bagaduyajme, bagaduvajde, bagaduYajga,

FL bagaduvajimek^ bagaduvajdék, bagaduvre;
betingende

l.P. 2.P. 3.P.

Ent» (bagaduTaoham, bagaduvacbak, 9,s,v,?)
J^at. Ent, bagadufchim, bagadufchik^ bagadufcbi^

Tot. bagadufchime^ bagadufehide, bagadufchi^a,
Fl. bagadufchimek, bagadufchidek, bagadufchi;
bydende
A^jf*. l.P. ' 2.P- 3.P.

Ent, (bagadura), bagadawos.

Tot. ba^aduvYOy (bagaduwe), b§gaduyvosgay

FL bagaduvvop, (bagaduyyat), bagaduTvosak s
benægtende J(fledsformer:

Nut, bagaduYVo, Nf, bagaduvvåt^

Dat. bagaduwam; Hlf, bagadurachet,

a/betingende Lidehf. (bagadubme),

Nut. - - - (bagaduvach ?) , ^orU. Tf. bagaduvvum, ««,
Dat. - - - bagadiif chi ; bagadum.

forbydende
Nut, ^'•-- bagaduwo;
g å O g 8 å : ' ^

boratam^ boratøt^ bespise; dokkitam, dokkitet^ ftifo^i^e;
cbajetam^ chajetet, vise; b^teram, bateret^ flygte;
fajnotam^ Yajikot^ attrd; cha.YYtaam,chsLyYMet^iebei\

ii% FORMLÆREN. '

»

samt en «tor Mamgfde enkelt afledte G jo. af tre^Sta^rd-
ser med féigend'e ledelser: .

"tnam: njalgasmam, njalgasmet^ 5{if>e 9ød;
-naai: chokkanam, chokkaxlety øc^tte sifff
-^lam: dakkalam^ dakkalet, /orretie iidt;
va|()elam, va^^elet, gd i en Heutf
-8am: ^attasam, rattaset, lehe op {i Somånen)$
"dam: bakadam^ bakadet, t)aryne;
moridam, moridet, vdgnei
vélggodam. vélggodet, ^\^^^
velggudam, velggudet, /
'^tam: logatbm, logatet^ Zarfe læsCy lade 9ig læ8€$
vashotam, vashotet^ kade'y
chåletam, cKåletet^ lade skrwe, L eig Bhrkei
*8tam: 6amastam> samastet, tale Lappiek;

årostani) åtostet, standse;
"garn: bawchagam, baivchaget, føle SnuBttei
"skam: vashaskam, vashasket^ vredes \
-sham: va^asham, va^ashet, spadsere.
Kun forstår det sig, at de maiige af disse, som ere gjeii'
8tandsL9se (nevtrale) ikke modtage nogen Lideform* L»
giver den Kegel, at de på "tam bruges i begge Former ;>
de på "lam^ ^dam, -stam, som udledes af andre Gjo.> for-
drage ikke vel, at mnn sætter dem i Lideformen ; de på
"Osmam,' *-anamy "sam, "odam, '^^idam, -garn, -^skam ere
gjenstandsløse, og bojes derfor ikkun i Handleformen.

212. Man finder atter her adskillige Forskjellig-
beder i Endelserne » dels hos Sandb. , dels hos L. selv>
såsom: den 3. P. i Ent. af frems. Nut. afkortes hos
Sandb.> så at den bliver lig 2. P. af byd. Nut. samt be-
nægt. Nut«; f. E. S. 355l go son idedest bag jan, ndr
han stdr op om Morgenen; S. 367 rabast get^as,
han oplader sin Hdnd; sst. i, son galle t b6k he»-
gala33hajt^ nej, han mættet alle Kreaturer, hvor 'det
let kunde volde Tvetydighed; da hele Meningen beror
på Sætningstegnet (,) efter L — Den 2.P. i FL får un«

GJERNINGSORDENE. 14»

dertiden hbs Sandb. Endelsen "Cepet istedéb for -epped,
iK S. 5 vajnotæpet, / tragte efter, af vajnotam,
tfttrdr, — I 1. P. i Fl. af Dat.« findes Endelsen -4mikg'
t £. Ordb. 1169 rabasti[mik, vi lukte op. — I d.P.
i FI. af samme Tid har L. i Sprogl. blot anført Endel-
sen -e, ni. S. 160 ^^bagade^ de underviste'^ men over-
. alt i de lapp.' B^^ger findes -iQje ; f.E. bagjani(|jey
dt kom opy Ordb. 763 ; vastedigje, de svarede ; Hånd-
bogen S. 45; si vashotiøje^ de hadede^ Qxdib. 275;
baterigje, de flyede^ Håndb. 48; erit-v6jetigje
de bM'tdreve, Talen af 1758. S. 42. Jeff har derfor ikke
vovet* at beholde hint bagade i Bojningsmdnstret, da
^ jeg er uvis om det virkelig bruges. — Handlersf. endes
i 2den Del af Ordb. -p^-eegje, som: bagadægje, S. 481.

213. Bet. Nuts. Virkelighed er atter her
fuldkommen sikker, da man finder i 2» P. arve-
de^^hak, du forstår^ Sandb. 367; og i 3. P.
dokkite^^ha, har Behagelighe^d til^ sst. 373;
LP. i Fl. dårbashe^^hep, vi kunne behøve,
88t. 30&; 3. P. i Fl. dorvaste^^hek, de for-
lade sig pd^ sst. 375; foruden de ovenfor (S. 109)
anførte Eksempler. Ikke desmindre eré Totallets
og de to første af Flerts. Personer mig end^u
dunkle. Bojningen synes nemlig at ligne Hjælpe-
ordets (læ^^ham o. s. V.), og dette retter sig
efter Nut. af lo^am, men i så Fald skulde man^
Tænte Endelsen -ep, i 1. P. iFl., og dog skriver
Sandb. udtrykkelig darbashjed^hjep ; jeg har holdt
mig til dette, som det virkelig forefundne, der
måskje også kan forsvares med én eller anden
Overensstemmelse med vbjjam (197).

214. Lideisesf. af denne Bojnm. forekom-
mer yderst i^jælden ; imidlertid findes dog i Ordb.

t.

lU

FOBJMLÆKEIf.

af chajetaiii, jV; viser, Hlf. chajetsbme, og
Lidsf. chajetub me; jeg har derfor troet.ikké at
biirde udelukke deune Fortn Ét Bdjuingsmdnsh^
215. Til' denne Bojnm.' hører Hjælpeordet
lem, jeg er, der dog har nogle Uregelretheder,
da Roden snart synes at være blot Ir snart le eller
læ; det bojes således:
fremsættende

2. lek,
2. leppe,
2* lepped,
2. legjiky
2. lejde,
2. lejdek.

3. læ, .
3. læba,
3. læk;
S. lej,
3. lejga,
3. leøje ;

2. læ^^liak, 3. I8e35ha,
2. l8S33habete, 3. læ^^hæba,
2. læ)3habetet, 3. læ^jhek;

2. lifchik,
2. lifchide,
2. lifchidek,

3. lifchi,
a lifchiga,
3. lifchi^

Nut, Ent. 1. lem,

Tot, 1. iBdåne,

Flert. 1. lep, «
Dat Ent, 1. legjim,.

Tot, 1. lejme,

Flert. 1. lejmek,

betingende
• l^tft. £7fitf !• Iæ33}ia^

To«. 1. Iæ33be,
* Flert, 1. Iæ33hap,
Dat, Ent, 1. lifchim,

Toe. 1. lifchime,^

JP7erf. 1. lifchime,

bydende •

2Vi«t. Ent. 1.

Tot 1. laedno,
Flert. 1. lækkop,

Nut. --- lek;
Dat. — lem;

afbetingende

Nut, læ33ha,
Dat, lifchi ;

216. ^For lækkos i 3. P. Ent. byd. M. skriver
i Sprogl. S. 249 læ k o s to Gange ; men da det strid
imod Sprogets almindelige Lighedsregler , der overm—j

2. læge,
% lække,
2. lækked.

3. lækkos,
3. lækkosga,
3. lækkosak;
forbydende
Nut, -—2. læge, (1.3. lækker:

jifledsf ormer :

Nf. let,

Hlingaf. læme.
Forts. Tf. (lem), læmach,
Hlersf, (leøje). -

• GJERNINiSSORDENE. ijft

m

ellen fordrer den fbrstaerkede Medlyd i denne Pertf., og

Ganander også har den forstærkede Medlyd her, så

jeg anset' dette læk o s for en SkardesLefshed hos L.,

ikke burde optages eller efterlignes. -^ For læk-.

fd i 2. P. af Flert.. skriver Sandb. lækket, S. 249. —

forbyd. Form for 1. *og 3. P. har jeg ikke fundet;

en antaget efter Overensstemmelse med andre Gjo. og

cd Qnnanders Angivende. Den 2. Ps. Form anføres

Im^ller ikke af L. i.Sprogl., men forekommer i Håndb.

3* 16. ællet læge, værer.ikkel — Forts. Tf. lem

.jeg anløTt efter Ganander; den synes desuden at

•Ige af 1. P. i Nut. efter Regelen Nr. 182, samt af

ægt. Dat. lem, efter Regelen Nr. 184,. og forudsæt-

nødvendig til Dannelsen af læmach, som består af

dette lem, med tilfojet Endelse -ach, ligesom i Sto. '

o.aggar-ach, maggar-ach, o. desl. — Handlersf.

1-egje har jeg ligeledes antaget efter Ganander, og efter

^Sprogets almindelige Lighedsregler , uden at have fun-

^ den.

Gjerningsordenes Hjælpeord.

217. I Almindelighed kau man om Gjos. Boj-

^ing mærke sig, at de bå^e kunne m^ tage og

^Bdvære de persl. Sto., så at man f. E. både kan

^H>e matam og mon matam,^*e^ kan; matak

^fdon matak, du kan^ o. s. v. Egentlig burde

^cj Sto. ikke tilføjes, uden når der lægges Vægt

på Personen, eller en Modsætning mod andre Per-

*^ner skal udtrykkes; f. E. mon lem Herra dii

*'mel, jeg er Herren din Gud; men ikke ellers

* daglig Taie^ f. E. mti erteg nordaj, han »tødte

"*«§ f Siden; vålde s'åbad, tag din Kjep. Da"

^''ildlertid Sto. sjælden kunne udelades i Dansk, /

^1 mail ofte finde dem anbragte af Missionærerne

, 0»)

140 fOBMUBREN.

■ •

i Lappiflk, hvor de gyne« guuikb oferlMige og

hdjst slæbendie.

218. Af alle Hjaelpeord, jsém f5jes til Gjo.,
ere de ovenomtalte nægtende Tf evBonorå de aller-
vigtigste, fordi Gjos. nægtende Formér slet ikke
kunne brages uden dem. De ere af en dobbelt
Art, eller kunne betrftgte$ som et ufufdstændigt
I nægt. Gjo. med tvende Måder, af hvilke den ene
anvendes foran alle fire Tider af benægt, og afbet.
Måde, den anden blot foran forbyd. Nat; , således:
benægt, og afbeting.
Eni. 1. im, 2. ik, 8. i,

ToW 1. em> 2. eppe, 3. æba#

Flert. 1. ep, 2. eppcd, 3. ej;

forbydende

EnU 1. 2. æle, 3. esYloe,

Tot. 1. ællOj 2* ælle* .8. ællosgt^

Flert. 1. ællop, 2> ællet^ 3. ællosak.

1

De sættes mekanisk foran de Jiægténde For—*
mer af Gjo., såsom:
benægt, Nut, im låno^ Jeg indløser ikke;

ep lå^05 vi indløse ikke ;{
Dat, em lokkam, vi to læste ikke;
• ej • Iqkkam, de læste ikke ;
af beting. NvJt. (ik anish?), {at) du ikke har^ bruger;

(i anish?) (at) kan ikke har;
Dat, .æba bagadifchi, (at) de to ikke oplærte;
epped bagadif cKi, (at) I ikke oplærte ;
, forbyd, Nut. æle rawe, befal ikke;

ællop ravvijo, lad os ikke befale*
Så Og i Lideformen ; f . E.
benægt. Nut, im lodnujuwo^ ell. lodnu, Jeg* indløses ikke;

Dat. im lokkujuvvam^ Jeg læstes ikke;
forbyd* Nut »Hos adnujuwo, lad ham ikke haves, bruge9.

, . 6JEBNINGS0RDENE. 1«7

\

Ligdedes foran Hjælpeordet, såsom:

henægt* Nut, im lek. Jeg er ikke;

Dat, tk lem, du var ikkef
afhetm Nut» i læ)3lia^ (at) han ikke er;

Dat* em lifchi, (at) vi to ikke vare$
forbyd, Nut, sele læge, vær ikkef

(ællos lækko), han være ikke i o. $•▼•

219. Man kan også desTaden tilfoje de persL
Sio. efter dette nægtende Hjælpeord, således:

im loga' elL im mon loga, Jeg læser. ikke$

ik lokkuiuwo — ik don lokkujuwo J , , • ,

iklokku - ikdonlokku, \ du læ,^ iklfei

' æle ane — æle don ane, brug (du) ikke;
ællos rayvijuwo — ællos son rawijuwo, lad ham ikke

befales, o. s. v. ;

bvilket synes ' at antyde, at disse nægtende Udtryk

oprindelig høre til Gjerningsordene og ikke til

Stedordene.

220. £ndnn hare vi her at mærke os de

ovenfor (171. 187) omtalte Personord, der sættes

foran Nf., skont det synes atL. har taget fejKaf

deres Natur og Bestemmelse, og at de slet ikke

høre til samme Art, som de nys anførte^ de ere

følgende :

Ent, 1. amam, 2. amad, 3. amas,

Tot. 1. amame, 8. amade, 3. amasga,

Flert. 1. amamek^ 2. amadek, 3. ^amasak.

De sættes foran den sædvanlige bekræftende NL

således :

varjel mii^ am a m gacchat suddoj, bevar mig, at Jeg ikke

skal falde i Synd ;
vfrot jechad, amad gacchat, vogt dig, at du éj akai

falde;

(io»)

X48 - FORMLÆBJSN.

d'åijo sii, am as gacchat, - Aolif^ (pif) ham, ai kan ikke

skal falde ; . ^

mi fertip chåbbashi va^jet, amamék gacchat^ vi nid gd^

^ langsomt, at vi ikke aktUle falde;
varotet jechajdaBddek, aihadek gacc^at^ 4ii^er eder Vare^

at I ikke skulle falde;
d^åijo 5in> amasek gacchat^ hold (pd) demj at åe ikke
^ skulle falde. . \

221. I Følge en udtrykkelig Regel hos lu
(S. 183 og 184) kan man også efter disse Udtryk
tilfoje de pe^sl. Sto« ; f. E. moj fertijedpe chåb-
bashf va^et, am arne gacehat, eller amame
moj gacchat, vi {to) md gd varlig, at vi ikke
skulle falde ; hyilket sidste dog synes aldeles over-
fljødigt, 0^ bojst slæbende^ om. ikke fejlagtigt. —
Brugen af disse Sqiåord indskrænkes dog af L.
(S. 182) til de*Tilfæ}de, bror Udtrykket at ikke
kan forklares ved for at ikke, pd det at ikke^
eller bvor Ordet forbyder, undertiden også beder,
går foi^ian; da man ellers bor bruge Bindeordene
vaj, at te I go% ell. desl. med benægt, eller af-
beting. M. ; f. E. dbstakgo celkket atte ik le]c
ashalajh dam værrédakkoj? tQr du sige, at du
ikke er skyldig i den Misgjeming? -7- De «?ate
altså ikke egentlig til yore Udtryk , at jeg ikke^
at du ikkej o. s. y. ; ene heller ikke oprindelig be-
stemte til at gore Nf. nægtende ; meget mere for- '
moder Jeg, at de ere blotte^ Sammensætninger af
Biordet ama, næsten, nærved, og de personL
Ejetsr* (126) , og at der følgelig slet ingen Næg-
telse ligger i disse Udtryk i og for sig selv ; men
at de ovenanførte Sætninger ere at forklare så-
ledes; bevar mig,' jeg kunde let falde i Synd;

* GJEaNINQSOftDENB. 149

vogt dig, du er mer ved at falde; hold (pd) kam,
kan er nær ved at falde; <k s. ¥• Nf. gores der-
imod næppe nægtende på anden Måde , end red
foransat i, efter Gananders såvel som Lind. 6g
Øhrls. Angivende; f. E. f let, ikke poste.

222. Dé øvrige« egentlige Hjælpeord i Lap-
pisk ere lem og galgam, ferttim og daj-
dam, hvis Bojning allerede er .beskreven på be-
hørige Steder, og hvis Anvendelse til »at omskrive
de manglende Tider altså er det eneste , vi hér
have at mærke os.

Lem tjener til at omskrive de mandende
forbigangne Tider, navnlig Forni^tiden (præteri-
tum perfectum) og Fordatiden (præteritum pliis-
qvamperfectum) såvel frems. som beting. , og det
handlende', nåt det forbindes med handl. Forts.
Tf. ; lidende, når.det fojes til lidende Forts. Tf.,
ved hvilke dobbelte Tf. Lappisken adskiller sig
fra alle got. og romanske Sprog, hvor Tf. ér den
samme, .men Hjælpeordet fojskjelligt, f. E. i Dansk
er Tf. den samme i jeg kar elsket, som i jeg er
bleven elsket^o^i Italiænsk den samme i ko am o-
to som i sono stato amatOy men Hjo. ka^ og er
bleven, ko og 90710 »^c^n^o er^ f^rskjellige. Lem yd-
^trykker også hvad man kunde kalde Efterdatideé^
(men spm L. kalder præ ter. plusqvampf. posterius,
i Modsætning til hint, som hån kalder præt. plusqv.
prius), når det forbindes med Nf. Denne Efter-
dfatid omtales ikke uden ajT L. , og af ham kan i
Handleformens fremsætt. og' benægt M. , skont
den synes med. selvsamme Ret at kunne dannes
af Lideformen, således :

160 FOIUfLJattEN.

Handleformen.

fremsaaitende
FSrnut. lem lokknm^Jeg har læ»t$
Fordat. legjim* lokkam, jeg havde toi;
Efterdat. legiim lokkat, jeg skulde hébe iætti

betingende

FSmut, lee33liam lokkam, légerim\
For dat. lifchim lokkam, légissems
(£jfYer<to/.lifchim lokkat?), lecturue fuhsemf

benægtende

FSmut. im lek lokkam, jeg har ikke hBtt\
For dat, im lem lokkam, jeg havde ikke læstf
Efterdat* im lem lokkat, jeg ekuide ikke haice læsi^

qfbetingende
FSmut. im læ33ha Idkkam, non legerim $
For dat. im lifchi Iqkkam, non legueem^
{Efterdat, im lifchi lokkat?), leeturue non fuissem^

Lideformen.

fremsættende
Fornut. lem lokkujuwwn (lokkum), jeg er læst;
Fordat. legjim lokkujuwiim (lokkum) , jeg var læst $
(Efterdat. legjim lokkujiiVvat (lokkut)?), jeg havde hU-

betingende
FSmut. Iæ53ham lokkujuwmn (lokkimi), leetus fuerim;
Fordat. lifchim lokkujuwum (lokkum) , leetua fuisspn ;
{Efterdat, lifchim lokkujuwat (lokkut)?) legendus fuissemj

benægtende

Fornut, im lek lokkujuvvum, jeg er ikke læst ;
Fdrdat. im lem lokkujuvvum, jeg var ikke læst;

m

(Efterdat, im lem lokkujuwat?) jeg var ikke til at ItÉse^

afbetingende
FSraut. im læ33ha lokkujuvvum, lectus non fuerim;
FSrdat. im lifchi lokkujuvvum, leetus non fuissem;
(Efterdat, im lifchi lokkujuTvat ?) legendus non fuisaevu

s \

GJEUNmGSORDBME. l&l

223. De her opstillede betingende og afbeting.
Tider . af Lideformen har jeg selv dannet således^ dels
efter Overensstemmelsen med frems. og benægt. M&des^
dels efter Ganaudérs samt Lind. og Øhrls. Opgivende.
L, indskyder i disse Tilfælde endnu læ mach ^edes^:
læ33ham læmach lokkujuwum (e^. lokkutn),
lifchim læmach lokkujuvvimi ( — lokkum) ,
im læ53ha læmach lokkujuwum (-^ lokkum) ,
im lifchi læmach lokkujuwum (-^ lokkum);
men dette læmach synes oyerfLerdigty ja. fejlagtig ind-
skudt her, al den Stund det ikke findes i frems. og be«
nægt. Mådcy. og forekommer mig sbxi om man i Dansk
▼ilde sige Jeg havde været bleven læatf, isteden iox Jeg
{min Bog) kayie været læst^

' 224. Samme Omsl^riTiiinger anrendes ved
gjenstandsløse ^o-., hTor vi bruge ffr, var^' såsom :

Fornut, . lem båttam, jeg er kommen ;
Foriat, legjim b&ttam. Jeg var kommen}
JBfterdat. legjim båttet, Jeg havde kommet^ o. s. v.

' 225. L. beskriver Ferskjellen imellem Fordat.
eg Efterdat. således, at Fordat. Tiruges hvor kmT
en enkelt Sætning har den omskrevne Tidsform,-
såsom: fidnojdes son lej loftam, dallego mon
bottim,' han havde fuldendt sit Ar^ejde^ da jeg
ham; og betingende: vare son lifchf fidnojdes
loftam! gid han havde fuldendt sit Arbejdet
Ligeledes i to ved forenende Bindeord sammen-
fbjede Sætninger. Hvor derimod to sådanne efter
hinanden følgende Sætninger fo^rbindes ved dersom
i Dans(ken, der sætter man den første i Efterdat.,
den anden i Fordåt. (Det er at sige, den betin-
gede i Efterdat., den betingende i Fordat.) ; f. E.
i son fidnojdes lem, loftet, jos mon im lifchi sud-
nji vækén båttam, han skulde ikke have fuldendt

J

\b% VORBILÆBISN.'

/

\

t

sit Arbejde (ell. havde ikke fået' def fuldende)^
dersom je^ ikke var kommen ham til Hjælp ^ af
Gjo. lowtaiiif jeg fuldender ^ slutter. De |ier
valgte danske Navne ^ynes at ^pre Tingen meget
klar ; *ti omtalte Person havde ikke sit Arbejde
færdigt, da jeg kom ham til Hjælp> meii fik det
færdigt efter den Tid; og følgelig kom jeg til
m^lP) for han ^ det iærdigt. Med et alminde-
ligt Udtryk ; den betingede Gjerning må indtiraeffe
efter at betingelsen har fundet Sted, og Betingelr-
sen må indtræffe fdr den betingede Gjerning kui
udføres; skont begge Dele (Betingelsen og Gjer^
ningen) ere forbigangne, i det jeg omtaler dem.
Heraf følger tillige, efter Ls. Opgivende, at Efter-
datiden altid må være fremsættende og ikke be*
iingende , med middre et f orangående Bindeord
eller Sætningernes Afhængighed i det hele Sam-
menhør, ^måskje kunde ndfordre bet. Mådes An-
vendelse. ' /

226. En anden Omskrivning' derimod, som
udtrykker en varende Nut. og Dat. ligesom det
engelske / am writing^ I ivas writingy (jeg er,
var, i Færd med at skrive), dannes ved en Forbin-
delse af dette lem med Nuts. Tf. Disse Tider
anføres vel ikke af L. , fordi de ikke udtr^ickes
så bestemt og kort i Dansk eller Latin , men af
Gan. såvel som af Lind. og Øhrl. ere de bemagi>>
kede, ja endog indførte i de regelrette Bojnings-
raonstre (tillige med Fornut. 6g Fordat.) under
Navn af præsens secundum og imperfectum se^
cundumy således:

GJERNINGSORDBNE. 158

lem lokkame, jeg læser Just$
legjixn . lokkame, jeg læste juit^
læ33haiu lokkanie, (at) jeg er i Færd med at læse ;
- lifchim lokkame^ (at) jeg ^ar, i Færd med at læse, o. s. v«

Ckmander lader denne Tf. ende sig på -men^ f. E.
læmjåkkemen, jeg er troende^ sum in creden-
do; 9å og ^ind.v og Øhrl.; f. E. leb eccemen,
in eq sum ut amem, in amando occupatus sum;
men da de ved en synderlig Uagtsomhed ikke an-
føre den iblandt de øvrige Tfr. , så ser man ikke
om de have betragtet denne Forju som N. eller
V« ^af Leems Nuts. Tf. jakkerne, æcceme,
eller måskje endog som. Y. af Handlingsf. jak-
kem, æccem, hvilken heller ikke anføres i de-
res Bojningsmonstre. Jeg har troet at burde dan-
ne den således, som jeg har forefundet den til-
fældig dannet hos L^, f. E» lem æll^me, jeg er
levende; men ellers forekommer denne Tf. også
hos de finmarkiske Forfattere i Y., såsom: ja
son 'åjnish Cåjnisha) gojmes dam dårbashæ-
men.y og han kan se si^ Broder trængende der-
«/, Sandb. g. 255.. \

. 227. Grill gam omskriver Fremtiden, når det
forbindes m^d Nf. af Gjo. ; dog, besynderlig nok,
blot i frems. tfg benægt. Måde, både hos L. og
Gan. Jeg mener at det også må kunne anvendes
i bet. og af betf Måde ; ja Hkke alene til at ud-
trykke Fremt.., men, når det sættes i Dat. , til at
danne hvad man kunde kalde Eft^mutiden eller
blot Eftertiden^ således:

IM

TOKSSJJmRJX.

fremsættende

Fremt, * galgam lodnot. Jeg gJeal indløte^
- Eftert. galggitn lodnot, jeg skulde indløse $
betingende
Fremt', galgasham lodnot, (j^t) Jeg »ial indleee ;
Eftert. galgashim lodnotj (at) Jeg »kulde indløeei

'bencegtendfi
Fremt, im galga lodnot, Jeg skal ikke indlæse} .
Eftert, im galggam lodnot. Jeg »kulde ikke indkke;

afbetingende
Ftemt. (im galgash lodnot?) (at) Jeg ikke »kai mcfl. ;
Eftert, im galgash lodnot, (at) Jeg ikke' »kulde indl.

Ligeledes i Lideformen, blot at den lid. Nf.
sættes isteden for den handlende. Den her så^
kaldte Efterniiti^ mener jeg måtte bruges i betin-
gede Sætninger, når Betingelsen udtrykkes i Dat.,
svarende til £fterdatiden, som bruges, når'Betin^
gelsen står ti Fordat.; f,E, jeg skulde snnrt fuld-
ende mit Arbejde, dersom han kom mig fil Hjælp.
Sammenstillingen forekommer hos Lind. og Øhrl.,
f. E. mon kalkib orrot, men oversættes ikke;
at det henføres til bet. Måde er åbenbar urigtigt,
da kalkib (o: galggim) aldrig kan blive bet
M.) men er en Følge deraf, at man i Svensk og
Dansk plejer at omskrive den manglende bet. M.
med skulde; man kan altså trygt oversætte det
jeg skulde være (ell. bli^&e o. s. v.) Bet. Fremt.
forekommer rigtig som Futurum conjunctivi hos
Lind. ogØhrl., f.E. kalkachab orroi (o: gal-
gasham orrot), men oversættes, uheldig nok,
ved /f^ero, isteden f or futurus sim.

228. Omtrent svarende hertil bruges aj^om,
jeg vilf i det mindste i Nut. , som ligeledes forr

OIEBNINGSORDENE. 15t

bindes nied Nf. af Ojo. ; £. E. jos Tbjgam rottit
galgam, de mon Jesusam churvyit ajgom, når jeg
skal opgive min Andy sd vil jeg rdhe til min Je-
sus, Håndb. 106; dast^ Herra dam ajgo rangffa«
siet, ti Herren vil straffe delte y Sandb. 255.—*
Der gives endnu to andre Ord på vily nemlig da-
tom og sidam, hWlket sidste synes at foretræk-
kes i den af Ganander beskrevne Sprogart, skont
det ikke anføres i Bojningsmonstrene , som noget
Blidåel at danne Fremtiden med.

229. Ferttim, jeg md^ tjener til at ud-
trykke en Nødvendighed, og forbindes med Nf«,
således: mon ferttim hhWhi^ jeg md frygte.

230. Dajdam, mdskje jeg^ er på en Måde
ferttim modsat, og udtrykker en blot Mulighed
dier Tilfældighed; det forbindes ligeledes med
NLaf Gjo. ; f. E. dajdam nut dakkat, »md^^ø
/V S^ ^^>' ^ dajde nut dakkat, luin gor mdskje
ikke sd; dajddebete ranggastuvvat, mdskje I {to)
Hive straffede. — Når Hovedordet hos os sættes
I ]>at., forbliver det hos Lapperne i Nf. , men
Hjæljp^r4et sættes i Dat*, f. £. daiddik nut
dakkat, mdskje du gjorde sd; ik dajddam rang-
gastuvvat, mdskje du ikke blev straffet,

231. Ligeså i Følge Ls. udtrykkelige Regel,
som oplyses med mangfoldig gjentagne Eksempler
(Sprogl. S. 261 o§ 26^) , når Hovedordet i Dan-
sken står i handl. Fornutid, f. E. dajddik nut
^akkat, mdskje du har gjort sd; i dajddam niit
dakkat, han har mdskje ikke gjort sd; o: s. v«
Står Hovedordet derimod .i lid. Fornut. hos os,
så sættes det ikke^ læilger i lid. Nfs. Nut. hos

156 .' FORMLÆREN.

Lapperne, men i hvad man med stof Foje kan
kalde lid, Nfs. Fornutid, der omskrives hel natnr-
lig m^d Hjo. let og lid. Forts. Tf., men ved en .
Vagtsomhed er udeladt i alle Ls. Bojhingsmon-
stre , som om den alene forekom i Forbindelse
med Hjo. dåjdam; f. £. dajdak let gocchnjuv-
vnm, mdstje du er (bleven) beordret; æba dajde
let gocchujuwnm, de {fo) ere mdakje ikke beor*
drede. Jeg formoder at dette sidste er rigtigt«
da^'let gocchujuvvum , at vcere beordret ^ .er en
såre naturlig Fornut. af lid. Nf . (præt: perf, infln.
pa88.); men at den .foregående Bemærkning om
den handl. Fornutids Oversættelse ved Datiden er
urigtig, og grundet på en Forblandelse af Tider-
ne, af hvilke det vel er rimeligt, at Dat«, son
enkelt, forekommer hyppigere end Fornut., der
må omskrives, ligesom vi i Dansken ofte kunne
sige: mdskje du ikke gjorde detj isteden for md-
skje du ikke luxr gjort det, uden at den sidste
Udtryksmåde derfor savnes i vort Sprog; samt at
den handl. Fornutid, overensstemmende med den
lidende, rigtigst udtryU^es i Lappisk ved Pornut
af handl. Nf. {præt. perf. infin. aet.) og Hjælper
ordet i Nut. således : dajdak nut let dakkam, md-
akje du har gjort sd; i dajde let lokkam, mdskje
han ikke har læst; dajdak let gocchom, mdskje
du har beordret (ell. budet o. lu v.) ; æba dajdé
let gocchom, de (to) have mdskje ikke be^f ålet. — •
Denne Formodning bestyrkes meget af Regelen
hos L. (S. 265) for de Tilfælde, når Hovedordet
hos os sættes i Fordat, hvorpå følger endnu en
Sætning med Gjo. i Fordat., <som forbindes med

: (iJERNiNOSORDENE. 157

*

den forjBgående Ted Bindeordet dersom^ ti dgøå
her forbliver Hovedordet i Forimt. af handl. Nf.,
men Hjo. dajdam sættes i Dat.; fi E. dajddtm
let gocchom dam olma^ jos ishedam lifchi bagjam^
mdslcje jeg havde budet den Mandy dersom min.
Husbonde havde tilladt detj ik dajddam let goc-
chom dam olma^ jo» ishedad i lifchi ba^am, du
havde vel ikke budet den Mand, hvis din Hus-
bonde ikke havde tilladt det; ol s. t. L. gor vel
en tilsyneladende fin Adskillelse i denne Regel, i
det han (^. 263 og 264) lærer ^ at hvis den føl-
l^nde Sætning ikke indeholder et Gjo. i Foicdat.,
så indrettes Udtrykket ligesom når Hovedordet
8tår i Dat. (230); f. E. dajddim så gocchot, aw-
delgo mon du gocchom , måskje jeg havde budet
Jutin, forend jeg bød dig; ej dajddam mii gocchot
awdelgo si du goccho, ' de havde mdskje ikke bu-

I

det mig, forend de bød dig. Men jeg formoder
at dette atter er urigtig oversat f da de danske
' Sætninger nødvendig fordre et Tillæg i Fordat.,
begyndende med dersom ; f. E. dersom jeg havde
formodet, han brød sig noget derom; dersom de
havde tænkt, du vilde tage det ilde op, ell. desl.,
£ø]gelig burde ^de, som det synes, just have været
udtrykte i det Lappiske efter Hovedregelen; men
den rette Mening af de her anførte lapp. Sæt-
ninger er vel blot: mdskje jeg bød ham, forend
dig , (forstå : jeg husker det nu ikke så bestemt) ;
måskje de ikke bød mig, forend de bød dig^ (for-
stå : jeg véd det ikke så noje). For de Tilfælde,
når Hovedordet hos os sættes i lid. Fordat., gor
L* ingen sådan Undtagelse, men siger ligefrem

% •■■

1^ FOBMLÆRBN.

(SL 267), ftt de udtrykkes Ted at gaøtte Hovedordet
1 lid. Nfg. Fdrnnt. og Hjo. i Dat. således S dajd-
dik let' gocchujuTVum, du var mdskj^ beordret;
i dajddam M gQcchuJQTTUiii, han tar måakje ikke
befalet ; o. s. v«

232. Står HoTedordet i Fremtiden, da er
RfBgelen meget simpel, at Hjo* styrer galgam
i Nf., og dette atter Hovedordetfci Nf.,' som sæd-
vanlig; f. E. dajdam nut galggat ddtkat'^ mdslge
jeg skal gore så; dajdak galggat ranggastifwåti
måshje du skal straffes; i dajde nut galggat dak-*
kat, mdskje han ikke skai gore sd ; i dajde galggat
ranggastuTvat, han skal mdskje ikke straffes* L. oni-
taler ikke den danske Omskrivning med skulde^
hvad vi ovenfor have kaldet ' Ef ternutiden, ^ mdi
det synes klart *tif Sprogets almindelige Ligheds-
regler, at den må udtrykkes som Fremt., hlot
med den Forskjel , at Hjo. sættes i Dat. ; f . E.
dajddim nut galggat dakkat, mdskje Jeg skulde gore
sd (forstå: hvis der var nogen Mulighed^. -—
Samme simple Regel gælder også om man sætter
et andet Gjo. isteden for galgam, nemlig at det
styrer Hovedordet i Nf. , og styres selv i Nf. af
d a j d a m ; men på dette adskilles Nut. og Dat. ; f . E«
med mat am, jeg kan; dajdam mattet nut dak-
kat, mdskje jeg kdn gore sd ; dajdak mattet rang-
gastuvvat, mdskje du kan straffes; i dajde mattet
nut dakkat, mdskje han ikke kan gore sd ; i dajde
mattet ranggastuyvat , han kan mdskje ikke straf-
fes; og i Datiden: dajddim mattet nut dakkat,
mdskje jeg kunde gore sd; dajddim mattet rang^
gastuvvat, mdskje jeg kunde straffes; dajdde mat-

GJEKNINGSORDENEv 150

I

tet nut dakkat, mdskje de kunde gore sd; ej dajd-«
dam mattet nut dakkat, måskje de ikke kunde gore
ed; dajdde* mattet ranggastuvat, mdskje de kunde
straffes f ej dajddam mattet ranggastuYvat, mdskje
de ikke kunde straffes,

233. Reglerne for de Tilfælde, når Hoved-
ordet står i Fornut eller Fordat. (231% gælde og-
så, om endnu et 6jo. tilfojes i handl, eller lid.
Nf., til hvilket dét, som ellers var Hovedord, niji
Uiver ligesom et Slags Hjælpeord. Her gjentager
Ito da, hvad vi dog have formodet at være urig-
tigt, at hvis det mellemste Gjo., som ellers var
Hovedord, står i handl. Fornut.; så skal det i
Oversættelsen ligefrem sættes i Nf., og blot daj-
dam i. Dat«; f. E. dajddim mattet nut dakkat,
mdskje jeg har kunnet gore sd; dajddim mattet
nnggastuvvat, mdskje jeg har kunnet straffes y som
Jeg formener- rettere overs^^ettes : mdskje jeg kunde
gSre sdledes, mdskje jeg kunde straffes; hvorimod
hine danske Sætninger synes at burde gives : daj-
^am let mattam nut dakkat, dajdam let mattam
xanggastuwat, skont de, efter sin Natur, vist nok
kan sjælden kunne forekomme, være sig i Dansk
eller Lappisk. Men hvis dét mellemste Gjo. er i
lid. Fornut., sættes det i Oversættelsen i lid- Nfs.
Fornut., og d'ajdam i Nut.; f.E. dajdak let goc-
chujuvvum dam dakkåt, mdskje du er befalet at
gore dette; i dajdelet gocchujuvvum dam dakkat,
mdskje han ikke er befalet ftt gore dette. Ligeså
når det mellemste Gjo. står i Fordat. , være sig i
handl, eller lid., blot at dajdam i så Fald sæt-
tes i Dat.; f. E. dijddim let gocchom dam olma

leo FORMLÆREN. .

dik båttet, jos ishedam lifchf ba^am; mdskfejeg
havde budet den Mand at kefnme hid, kvie mim
Husbonde havde tilladt dét; dajddik let gocchu-
juvvum va^et, mdskje du var befalet at gd; ep
dajddam let gocchnjuTTum va^^t , vi vane md^
sltje ikke befalede at gd, L. indskrænker dog
atter her Regelen til de "filfælde, hvor en Sæt-
ning méd Gjo, i Fordat. forbii^des med det -mel-
lenste Gjo. ved dersom, ellen og dette meliemate
Gjo. står i lid. Fornnt. Også gjentager han dea
ovenfor omtalte Undtagelse, at Ihvis det meliem-
ste Gjo. står i handl. Fordat., nien dertil endnu
fojes en Sætning med Gjo. i Dat.; så sættes det
mellemste G^o. iNuts.Nf., og blot dajdam i Dat«,
som om det hele Udtryk stod i Datiden;, f. E.
dajddik dam olma gocchot dék båttet > awdelgo
don mu gocchok, mdskje du havde budet den
Mand at komme hfd^ forend du bød mig ; i dajd-
dam dam olma gocchot dék båttet, awdelgo son
dii gpcchoj, mdskje han ikke havde budet den
Mand^ at komme hid^ forend han bød dig. Det
synes atter her, at den nojagtige Oversættelse
vilde være: fndskje du bød den Mand forend mig
at komme hid; mdskje han ikke bød den Mand
forend dig, at komme hid; hvorved det heller
ikke i Dansken kommer til at henh^rre til Fordat.
eller og det hele måtte indskrænkes til. e^l^e-
mærkning om Ordfojnings Forskjeilighed imeliem-
Sprogene ; men selv dette synes næppe antageligt,
da der dog altid derved vilde blive en spidsfiiulig
og unyttig Forskjel tilbage i det lappiske imellcMn
Anvendelsen af Handleformens og Lideformens

GJSRNHVGSORDENE. 161

Offishrltnittger , som iUce kan formodes at finde
Sted i et Sprog , der så ganske er overladt den
innndtlige Tale.

234« Af de mange Regler for Anvendelsen
af Hjo. dajdam, og vidtløftige £ksempler på^
samme, der hos L. fylde 22 Sider, ses imidlertid
biløbig, at også Nf., såvel den handl, som lid.^
liar sine Omskrivninger, bestemte til at adskille
Tiderne, og at den enkelte Nf. egentlig Uot gæl-
der for Nnt. og Dat., med andre Ord, svarer til
de enkelte Tider af frems. oj; bet. Måde. Disse
Omskrivninger af Nf . ere :

handlende
Fomut og FSrdat, let gocchom; td have huået%
Wremt, og Eftert, galggat dakkat^ at skulle gore;

lidende
WSmut. og FordaU let gocchujuwuim^ at være befalet^
. Fremt. og Eftert. galggat ranggastuwat^ at skulle

straffes.

Lind. Og ØhrL anføre i Handlef. kun Fremt.«
men i Lidef. begge de samme Omskrivninger,
som vi her have forefundet i det finmarkiske, kun
danne de Fornut. og Fordat. med orrot (af
érom, bliver)^ isteden for let, og sætte Syo.
^på sidste Plads, således:

perf, lf,plus^. eccetdvnin orrot, *3)
futur. eccetovet kalket*

••3) At der i det eneste Bojningstnbnster, de opstille
fuldstændig, S« 71, står etsetotvum or rom, er vel
.en blot Trykfejl, skont den ikke er rettet på Tryk-
fejlslisten, hvor overhovedet kun Fejlene i Latinen
tynes eeni ede.

(11)

\

t

. >

160 FOBHLÆaEN. .

dék båttet, jos ishedam lifchf ba^amj mååhjejeg
havde budet den Mand at kamme hid, kvie mm
Husbonde havde tilladt dét; dajddik let gocchu-
juvvum va^et, mdskje du var befalet at gd; ep
dajddam let gocchnjuTTum Ta^^t , vi vane tnår
skje ikke befalede at gd, L. indskrænker dog
atter her Regelen til de "f ilfælde , hvor en Sæt-
ning méd Gjo. i Fordat. forblindes med det mel-
lenste Gjo. ved dersom, eller^ og dette mellemste
Gjo. står i lid. Fornut. Også gjentager han dea
ovenfor omtalte Undtagelse , at Ihvis det meUem- .
ste Gjo. står i handl. Fordat., men dertil endnu
fojes en Sætning med Gjo. i Dat.; så sættes det
mellemste G^o. iNuts.Nf., og blot dajdam i Dat«,
som om det hele Udtryk stod i Datiden f f. B.
dajddik dam olma gocchot dék båttet > awdelgo
don mu gocchok, mdskje du havde budet den
Mand at komme hid^ forend du bød mig; i dajd-
dam dam olma gocchot dék båttet, awdelgo son
^u gpcchoj, mdskje han ikke havde budet den
Mand^ at komme hid^ forend han bød dig. Det
synes atter her, at den nojagtige Oversættelse
vilde være : fndskje du bød den Mand forend mig
at komme hid; mdskje han ikke bød den Mand
forend dig, at komme hid; hvorved diet heller
ikke i Dansken kommer til at henh^rre til Fordat.
eller og det hele måtte indskrænkes til e^l^e-
mærkning om Ordfojnings Forskjellighed imellem
Sprogene ; men selv dette synes næppe antageligt,
da der dog altid derved vilde blive en spidsfiiKlig
og unyttig Forskjel tilbage i det lappiske imellem
Anvendelsen af Handleformens og Lideformcns

gjerningsordsne:

161

OmshrlTnittger , som Ikke kan formodes at finde
Sted i et Sprog , der så ganske er overladt den
mundtlige Tale.

234« Af de mange Regler for Anvendelsen
af Hjo. dajdam, og vidtløftige Eksempler på*
samme, der hos L. fylde 22 Sider^ ses imidlertid
biløbig, at også Nf., såvel den handl, som lid.^
biur sine Omskrivninger, bestemte til at adskille
Tiderne, og at den enkelte Nf. egentlig Uot gæl-
der for Nut. og Dat., med andre Ord, svarer til
de enkelte Tider af frems. og bet. Måde. Disse
Omskrivninger af Nf • ere :

handlende
Fomut Qg FSrdai* let gocchom; al have budet ^
Fremt. og Eftert, galggat dakkat^ at skulle gore;

lidende
FSmut, og Fordatt ^let gocchujuwusn^ a^ være befalet 4
F^remt, og Eftert. galggat ranggastuwat^ at skulle

straffes*

Lind. og Øhrl. anføre i Handlef. kun Fremt.^
men i Lidef. begge de samme Omskrivninger«
som vi her have forefundet i det finmarkiske, kun
danne de Fornut« og Fordat. med orrot (af
år om, hUf^er)^ isteden for let, og sætte B^o.
,på sidste Plads, således:

perf. åj^ ,plusqv. eccetovuni orrot, *3)
futur» eccetovet kalket.

••3) At der i det eneste Bfijningsttionster, de opstille
fuldstændig, S« 71, står etsetotvum or rom, er vel
.en blot Trykfejl, skont den ikke er rettet på Tryk-,
fejlslisten, hvor overhovedet kun Fejlene i Latinen
tynes snuede.

(11)

. 162 JPORMMSREN.

2S5. FSr vi fojrlade Læren om Hjælpeorde*
ne^ vil det måsl^je Tære Læi^eren behageligt, at
forefinde en Tabel over de omskrevne Tider. aC
6jo. lem i 1. Péj disae ere da følgende:
fremaætiénde
Tornut. lem læmachj^ jég har vfcret;
Fordat, legjim læmach, Jeg havde været ;
{Efter dat. legjim let?), jeg havde blevet-^
Fremi. galgam let , jeg skal være, ^blive ;
Eftert, galggim let^ jeg skulde vasrt, bihe;

betingende
Pornut, læjjham Isemacli, isl. ég hafi ver%&;
Fordat. lifchim læmach, — ' eg hef&i fferi&f
Fremt. galgasham let, *— eg skuli vera ; ^
Efterto galgashim let, — eg ^hyidi vera$

benægtende

Fomut. im lek læmach, jeg har ikke været;

Fordat. im lem laemsLch,^ jeg havde ikke været;

Fremt. im galga let, jeg skal ikke være;

Eftert. im galggåm let, jeg skulde ikke være; •

afbetingende

Fomut. im læ53lia læmach, isl. eg hafi eigi ver (6$

Fordat. ipi lifchi læmach, — ^ eg heffii eigi veriH;^

Fremt. (im galgash let?)^ — eg skuli eigi vera;

F/tert. im galgash let^ — eg skyldt eigi vera;

Naeneformer '

VU ii ^^ læmach, at have været;

Fremt, n , , , „

Eft t I S^^^SS^* ^®*^ ^ skulle være*

5. Småordene

236« kunne henføres til de samme Klasser
her som i andre Sprogø nL Forholdsord (præpo-

Småordene. ' k»

■^

sitionee), Biord (adverbia)) Bindeord (conjanc'
tiones) og Udråbsord (inteijectiones) ; ^ men de
kunne ikke så ganske udelukkes af Formlæren her,
som ellers. De io først anf/errte især ere for det
allermeste et Slags ^o. eller ^o., eller dog Læv-
ninger af forældede No. eller T(k, sonf endnU
adskille flere Forholdsformer eller Grader.

237. At Forholdsordene egentlig ere Héé
akonnes dels deraf, at de alle styre Ejeformeii«
dels ideraf, at mange af dem bojes ved Forholds^
former, dels endelig deraf, at de modtage Ejetil-*
satser, isteden for at forbindes med E. af Sted-«
ordene. Af Forholdsfr. er det især H. og St
(samt Fj.) , de modtage, og således udtrykke Lap^
perne Ted Bojning af Fho., hvad Latinerne adskille,
ved deres forskjellige Styirelse, eller' ved Bojningj^
af Navneordene.

238. Om Forholdsordenes Bojning er allerede

talt ovenfor (51t— 53). De bojes kun for så vidt

de ere oprindelige No. eller afrevne Endelser af

No. , og Hensigten med Bojningen er sædvanlig at

udtrykke forskjellige Stedsforholde, såsom Bevæ-*

gelse til Stedet, Hvile eller Bevægelse på Stedet;

sjælden Bevægelse fra Stedet« De vigtigste af disse

Fho. ere følgende:

til Stedet ^ på Stedet fra Stedet

ala, op pdf ald', pdj (ald, ned af, 52)*,

v611aj, Aen ^nAef^ v61d% utidet^ (lapl. v6lde, under fra)^
v61e, ned hag, (vallen, nede hag f)*,

vollele, nedenfor, v611elest', itcdcn/oi*^ (v6leld,néden/ra)^

batiieli op over -J^^SJéli wcn over, ()oA\e\å^ af Hovedet)^

B) ? «y? \ Ibagjelest*, oven på, bagjelest éritj
awddi| (hen) for, awdest'^ for (øeci);

am

16i ' FOBMLÆRBQr.

»

ta Siedet pd Stedet fra Stedet

mangaj^ efier^ mangesty hag efter (p6ne)f

dttkkB.]^ hen bag, åblsken, bag ved,
bællajy ved Siden af, bæld% ved Siden af, (Jbæld, fra.. . Side)
.baldi, (jken) ved, halåest^^vedSidenaff baldel, forbi ved,
^asskij {ind) imellem, g&skasVf imellem,, gasskal, d. s.
iusa, {hen) hos, lut', hos, lut.erit, fra,

sisa, ind i, sist', t;

sisskele, inden for^ sisskelest', indenfor, {siskelå^indenfra),
olggole, uden for, olggolest', udenfor^ (olgold^ uden fra),

dawele, {hen) nor^ davvelest% norden (daveJLd^ norden
denforj for, Z''««)

Samt udelukkende om Tiden i
awddel, for, awddelest% nærmest for $

mangel, efter, , mangelest', strags efter*

Gaskast lAruges også om Tiden; f . E. galle jage
lej daj dapatusaj gaskast? hvormange Jr vare der imel"
hm de Begivenhhder? men ga^kal blot om Stedet.
I en enkelt Forholds f, anføres i
gifrlloj, hen imod, hen ad... til; f*.. Mening;

af gowllo, Kantf Egn^ Dog kan vel og gow^
lost, fra . . . Kant af^ fra . • . Side, bniges som, Fho.
dåfhoj, t Henseende til, dåfhost, (pd Grund af?);
æftoj, t Sammenligning med \ -
Tufshuj, efter, I Følge fsecundum);
d^éti, for • • • Skyld, formedelst;
▼illaj, for (min) Skyld gjeme, for (mig) nok, jf. tysk

(meinet-)iot7^ii ;
v&sstaj, imod, der dog ssedvanlig skrives v6ssta«
tajest', isteden for, f. E. ache sajest, istedenfor Fader,
i Faders Sted $ nubbe nubbe sajest, isteden for hin-
anden, af sagje, Sted^ man finder dog og ^ brugt
sagjaj på samme Måde, når Talen er om at sætte
isteden for noget, eller i en andens Sted.

239. De øvrige ere måskje oprindelige Fho.
g6jm, med, tilligemed; meld, overensstemmende med;

SMÅORDENE. 165

birra, wn, cmkring^ ^A'^ra, omtrent $

lakka, nær veds gawto. Uge med; ,

mædda, forbi; b6tta, lige over fof\

iriétta, helt over; rassta, tværi over;,

chatfa, igjennem; Jækka, iblandt;

boft, vedy formedelst; shilla, med, efter;

' §ojgu, *i7; gidda, indtUn

.240. Det sidste I ni. gid da, er det enesrte,
8om forbindes med nogen anden Fhf« ^nd E. ; det
fordrer nemlig Hensynsf ormen , og sættes foraii,
som : gidda g*ålmad ja néljad sålckf, indtU tredie
, og fjerde Slægt. Det er vel derfor næppe at anse
som Fho. ; men snarere som Biord, lige hen, tæt
hefiy eller blot lige {ind-, isL endOy lat. ueqve);
da Begrebet af til {ad) i det lappiske er ndtrykt
Ted H., hvori No. sættes. Ordene ^'ålmad ja néljad
såkki betyde nemlig: til tredie og fjerde Slægt,
og gidda tjenier altså blot til at forstærke Hen-
synsf ormens Betydning, ligesom vort ind-, lige,
ell. desl. forstærker vort Fho. til, nden selv at være
noget Fho. £ndAn mindre kan dog Bi. erit, bort,
gælde for sådant , da det blot tilfojes ^Fj. , for at
adskille den fra St.; f. £. bahast erit (51), sfst
erit (52) , og derfor også fojes til Fho. på-Stedet,
for at udtrykke samme Bestemmelse; f. E. soa
va^f véso Int erit, han gik bort fra Huset; son
jorggala bbk bahajt mti ba^jelest erit, han'afven^
der alt ondt fra (over) mig. Mangleformens En«
delse -takka, -ta^a ell. -ta henregnes også h5jst
urigtig af L. til Forholdsordene (53. 67. 127).

241. Nogle af Fho, ere virkelige No., der
også forekomme i ^, og andre Forholdsfr., som
d&kkaj er H. af dbkke, Bag^ dbkken er V.;

- •

199 rORBOiÆKBN.

liællaj er H, af bælle, (SiVie; gassU af gasfc«
Melhmrum, o. s, t. ; andre henhøfe iyåelig til be«
atemte, sfcSut ubrvgelige, Nævneformer, som : vble
er D, og vbllaj H. af et ubn'geligt vblle« I Hen«
aeende til Brugen er intet ndere at erindre« end
at disse Ord, foruden de sanselige Stedsforholde^^
tillige tjene til at udtrykke mangebånde afsondre-
de. Begrebsforholde , hvilke må læres af en Ord«
bog eller yed Øvelse ; f, E, siwnedæme birra, om
SkaMé^i SU ala dorvastet, forlade 9ig pd ham;
dossariuniY man ala bargaj, etGloss., hvorpdhan
arbejdede; ch^elggim daj sani ba^jel, en For*
fclarmg Qv^ dme Ord; gæn mi berrip gfttei dag«
^r stbrra awke awdest? hvem have vi at takke
for 9ddan vigtig Nyttef mak læk gask'&mek, mij
{;5jm son dbjjo ja bizota osko mfn sisa? hviOce
ered^ Midler, fivormed han f remvirker og befæster
" Troen i oi;m^t mi galggap dakkat ja Ibjttet Ib«
inel^ Jeqchamek ja la^amujhamek vbssta, hvad
pi $ku,ll^ gor^ og fad^ imod Gud, oa selp og vor
^(BBte,

^42, Angående Forholdsot^denes Forbinddse
med Ejetilsatser isteden for med Er af de pers«
Sto* ?r kun lidet at erindre, da den foregår om«
trent p& samme Måde som Forbindelsen med Nom
der ovenfor udførlig er beskreven (184-H-X36).
1'il Eksempler må tjene;

Tot.

sist-(im,

awdest-am (130),

birra-m (126),

8ist-ad,

awdest-ad,

bi]±a^d,

sist-esy

awdest-^^,

]>irra-$,

sist-^emey

, awdest-æm(^y

birra-me,

^ist-æde.

awdest-^dde,

birra^de,

^8t-^ga,

awcies>t-^sga,

birra-^a.

SHAOADENS. 167

I

FkrU siat-emekj awdeit-æmek, blrra-mek,

siflt-edek, awdest-ædd^^ birra-dek,

siat-Asek; awdest-ssek; bina-sék«

343. Som sist-am, i mig, g& også do andre Eu-
stayclsesord, som: v61d-am9 under mig, méld-am,
med mig; såog Trestavelsesord, som: bagjelest-aniiy
pdmig, bagjelest-æ^me, pd os to, bagjélest-æde,
pd eder to, o. s. v. Disse Fho. afvige altsl^ i 1. og 2* P.
af T^ot. fra No. (128). ' '

244. Som awdest-am, for mig, gå også de an-
dre Tostavelsesord' på ^9^^ som mangest-am, efter
mig, så og de på -/, -q/, der egentlig ere Hensynsfor-
mer, for såvidt de udgore to Stavelser; hvorved dog er
at mærke, at de^ ligesom de fuldstændige Np, (l?!)^
forandre Endelserne i og aj til ^asa-, for Ejetils. tilfojes,
som: avrdass-am^ (ften) ^or nit^» .v61^8$-am^ {ned)
under mig, o. s. v.

245. Trestavelsesord, der egentlig ere Hensynsf or-
mer > antage derimod Ejetsme i den samme Skikkelse,
aom Flertallets Hr. af de fuldstændige Np. (133)$ f. É.
bågjelass^am, (iSi&ii) pd mig, bagjelass-es, {hen)
pd ham, bagjelass-ame, {hen)pd oato^ baøjelass-;-
ade, {hen) pd eder to, o. s, v.

-246, I Henseende til Brugen af disse For-
bindelser gjentager L. udtrykkelig den ved No.
(1!24 og 125) giTue Regel, at man især bruger dem
t^bagevisende, d. e. hvor samme Person er Grund-
ord i Sætningen; men deriihod helst betjenet sig
af de selvstændige Ejef ormer af de persL Sto.,
hvor en anden P. er Grundord; f. E.
(mon) d61je v61d-am anam, Jeg har en Renhud under mig ;
(son) d61je v61d^es adna , han har en B» under eig, mep,
mon d^Uim d61je sd våld, jeg holdt en R. under ham,

247. Mange Biord ere også oprindelige No.,
To. ell. Sto. Ligesom Fho« især' antage H.| St.

166 SOBMLÆaEN.

i

Og FJ. 9 så er det. fornemmelig Bl* V. og H. ttmt
de gamle Tilf. Yedf. og Fraf., der ere bevarede
iBiordene. Det vilde blive alt for vidtløftigt her
at opregne alle slige Biord, som bære Spor af
Bojning , vi skulle derfor blot anføre nogle Ek«
sempler på de forskjellige Fbfr«

. BL bajas, vbl&s, davas, samasy olgas (50. £3)$
V, # baøjen, oppe^ vallen, nede, dayven, olggon (5(1) $
ÉSU bålotaga^ uden Frygt i mæretaga, udei^Mddei
Tilf, v611ele^ længer ned; olggole (238)^
Vedf. véll^lest, længer nede\ olggolest' —
Frqf, vMeId> nedenfra, til i olgold -^
A gosa? hvorhen f dasa, herhen (145) 9
St, g6sV7 hvorf dast\ her;
Fj. g09t? hvorfra f dast, herfra.

248. Yæref. på -n antager i Føfge L. ogs|^
Frafs. Betydning, som: S. 83S dawen, i Nord,
og 8. S34 dawen, norden fra ^ ligeledes: son ba*
^jen æU vit ja^e, han levede oppe {blandt Fjæld^
lapperne^ fem Ar; vbsarg accham ba^en bod/,
i. Mandags kom min Fader oppe fra Fjældet. — ^
Omvendt fqrblandes Fraf. ofte med Yæref. hos
L,, f. £. S, 334 daveid, fra Nordkanten^ S^ 833
plgold, uden til.

349, Man ser ellers at mange af disse For*,
mer ere b4de Fho. og Biord ; især synes dog Tilf,
Yedf. og Fraf. kun uegentlig at broges som Fho*
ligesom de tilsvarende for det meste sammenstil«
lede Udtryk i andre Sprog.

250* Biord^nes Gradforhojning er meget re^
gelret; i Almindelighed dannes den første Grad
af Tillægsordenes første Grad ved at tilfoje -t
eller -6^> den 2den af Tos, bojereGr. ved at til*

smAordenjb.

160

f5je -t(f, den 3dle af To«, hojeste Gr. ved at tii-
foje -at i dog fordobles undertiden -b i hojere
Grad, når Tonefaldet fordrer de(;; således:

2den Qr». .

bahab-iity

dawjabuty

sag^gabut,

garrasebbuty

.visshalebbuty

jottelebbuty

Sdie.Gr.

b6remii9-at;

bahaxmis-at;

dawjamnsati

saggami]«at j *

garraaamusat;

vissbalamusat;

jottelamusat;

-samusat;;
»skassamus-at;
-la3hamus-at;
mangemu^hat ;
olgomu3bat.

\9ite Or.

(b5rre) biirist, vel^

baha-st, ilåe^

dawja, o/*e,

»agga, »ifre,

(garasi 13) garraset,

visshal-et, flittigen,

jottel-et) haatigeny

vanburskes, (S. 72. 76.)

vanburskasety -sebbut,

smittaskas-at^ klegtigen, -skaseb-nt,

vægala^b-at, mægtigen, -la^bab-ut^

znange (ll9), mangebut,

olggo (119)> olgobut.

Dog er det muligt, at man burde skrive: xnang e-
mu33liaty olgomu33hat (jf. 106. 116) , ligesom og:
Vægala35hat9 «l,a33habuty •la33hamusat,
xned fordoblet 3h. For øvrigt findes også Endelsen -nuata,
for -mu3bat, som mangemusta, olgomusta^

251« Det er mærkeligt, at den hojere Grads
Endelse "but undertiden bojea på ny 1 D. og St.,
for at. udtrykke en Bevægelse til , eller en Hvile
på Stedet; f. E. la^abut, nærmere, olmi^ la-
^abujt sird{, Manden flyttede til mermere lig"
gende Steder; dak olmuk la^abujn årodijje, de
Mennesker opholdt sig pd nærmere liggende Ste^
der; i bojeste Grad la^amu^hat eller laja-
musta. Ligeledes dobbe, hisset, dåbeb^ut,
dåbebujt, dåbebujn, i hojeste Gr. dåbe-
mu^hat eller dåbemusta« Endelsen ^t, -ut,
-at eller -ta selv synes at være et Slags forældet

170

FORBILÆREN.

Forhol^sform, nemU|i[Mådefonii eller Bifoiin((n{-
verbialpé) , svarende til den finske Endelse 'ti,
f. E. yfsaset, viséligen, f.Tfs&sti; ilpla3;b«-
mvL s ^t^ glædeligst, t. llojsiAamastL

2SSL Egendig uregelrette gires næppe fiere
end det ftl< (120) omtalte æ d n a s e t , fneget, e m-
bo (for æn'bo), ænemusat, af hVilket dea
hojere 6r. også bojes som. No. (162). Meget få
To. bruges uforandrede i første Gr. som Biord,
f. E. sagga, heftig, der ikke blot findes fl. Gr.
som To. i Ordb. , men også i hojere Gr. sag-
gab, Håndb. S. 59. I hojere Gr. findes som Bi-
ord, uden Endelsen --ut: bbreb, heller; ær eb,
wrfra (161).

253. De lange Biord , som dannes af sam-
mensatte To. , ligeledes de nægtende på -metto-
eety 'tæmety ^Jcetta o. desl. , modtage ingen Grad-
forhojning ved Endelser.

^må

171

TBEDIE AFBÉLIN«.

• Grddannelseslærp. ^ '

294. Orddannelsen i Lapplak^ er meget rig
\ fri, og, som det synes, mindre forstyrret, end
QJningen af Ordene ; den «er derfor at anse som
^rogets storste Herlighed, og bor ingenlunde
rbigås i Sproglæren. L. har også samlet rige
aterialier 4ertil, skoni ikke ordnet dem i et eget
Tsnit, men fordelt dem iblandt den øyrige Ma*
rie, hvorved Oversigten tabes«

X. Afledningen.

Forstavelser.

255. Ved den lappiske Afledning er det Mir*
Åe, al; Forstavelserne ere meget få eller slet
gen; af hnrsskes, kræsen-t, synes at komme
tnhnr^kes, retfærdigst, så meget mere som
tfærdtgt på Finsk kaldes hurskas alene, mea
orfra Stavelsen van-- er kommen, eller hvorle-
;s den har bevirket en så betydelig Forandring
Æeningen, ses ikke, ej heller vides. den at fore-
•mme 4 andre Ord. JUan kan derfor blot for^
ode, at den er lånt af det oldnordiske vandr^
ijeregnende, kræsen^ hvoraf også vandaiSir,
rceng sædelig , retskaffen; i alt Fald 'kan man
ke regne dette vari- for nogen Afledsstavelse i^
appisk.

112 OllDOAHNELSEN.

t

Bagstavelser. ^

256. Des mangfoldigere eré Bagsiavehienie,
de må derfor nødvendigvis afdeles efter de for-
skjeliige Ordklasser, hvortil Ordene ved dem hen-
føres, og atter underafdeles efter de forskjelUge
Arter af Begrebsbestemmelser, som ved dem fSjei
tU Stamordets Betydning.

1. N a T. n e 6 r d.
Den handlende Person^

257, betegnes ved de ovenfor såkaldte Haal-
lersf ormer af 6jo., hvis Dannelse alt er beskre-
ven (183), og her så meget mindre behøver at '
gjentages, som de overalt ere anførte i de tvM^
stæudige Bojningsm5nstre af alle Gjos« Kksfor.
Her blot nogle Eksempler: 'åggo, en Fisker, al
^ågom (19()); værredakke. Misdæder, af da-
gam, dakkat (194); radde-adde. Rådgiver,
af addam, addet (198)« Heraf måskje den
oldnordiske Endelse ^i ell. -e^ com: råSgjafL

I Lappisk anvendes den sjælden uden ved Gjo.«
som: gbjbme, en Stalhroder^ af gbjm, mei, '
eller måskje omvendt dette, af E. D* gbjme«

Ligeledes: lånije^je, Ldner^ af låniia
(207); — awdestvastede^je (ell, -^æjje), en
Forsvarer, af vastedam (173); guldale;[^je i
(-læjje), en Tilhorer, Bf guldalam, hører pd;
ænostejje (-tae^e), en Profet, Snemand ^ d
ænostara, spdr; o. s. v. Denne Form bruges i
begge Skikkelser også ofte som Tf. eller To. ; f . B.
aelle, levende; jtLhme^død-^t; lattijegje, /<>r-
stilti dirbasbe^je, traengende. f

i

NAVIOBORDfijyE. 173

I

258. ^ar, synes at Tasre lånt af det oldnord«
ri; f. E. dbbmar, Dammer^ isl. d6mari;
ivvar, R^ver, IsL raufari, reyfari. Do^
rekommer det også i nogle oprindelig lap. Ord,
lii: dbgjar, en Hdndverkamand , af db^je
•4); nælggar, én der sulter sig, af JiTarrighed,

nælgge, Sult. Denne Endelse danner ogeå
andum To., som: naggar (96. 111), af nag-

m, påstår y trcenger på.

2^. -ak, eller -k, tjener også til at, danne
»• , der betegne Personer, eller isa^r Dyr, sjæld-
tre livløse Ting, som njbrak, idn svag Person,

iljbras, svag-t, veg-t} bbrak, en dygtig én
mr Ren), af bbrre (101);. sewdnjadak,
5rW Vejr, af sewdnjad,.9iorit:-^; sejbek, et
yr med lang Hale, (f • E* Uly) , af s e j b b e , en
tig Hale; garék, en Renokse^ som har fældet
uden af Hårene på Halsen, af g Rr^m,' fælder
fidsen af Hårene på Halsen; galdok, en Gilr
8^^ af galddim,, gilder; vélgok, et hvidagtigt
^ (Ræv ell. desL), af vélgam, ser hvid ud;
Lllok,^ e^i Sko med Sale af et Rensdyrs Pande^
\d, af gållo. Pande; uwsuk, en ,Teltddr, af
'sa (61).

260. Til Personsendelserne kunne henrej^«
4 adskillige, som danne Udtryk for Slægtskabs-
atemmelser, af hvilke nogle ere hojst besynder-*
;e, såsom:

-A.* akkob, Sonne^ ell* Datter-sdn, knn så*
leskaldetaf akko. Bedstemoder; ajjob, Son-^
- elL Datter-son, af a^ja. Bedstefader; ch es ^
\hi ældre Broders Bam^ af chæccc, Farbra^

174 ORDDANNXLSEN.

m
\

der, gngre énd Fiider ; jækeh, yngre Brodere Bom^
af æte, Farbroder, cefdre end Fader.

-^il: nisanl^ Brodere Barn, af tSflsa, Fa-
eter; mb dal, aBam, aom det kaldes af en JTønHJ
de, der er dets Moder i tredie lige Qrad beslæg'^
tet/' L. i Ordbogen.

"sdssa, (-sås): TlTVBsåssa, tilkommende
Svigerson, (vivva); makasAsi tilkommende 8ee*
ger (mak).

•

Formindskelsesord

' 261. ere hyppige i Lappisk såvel om Pen*«
ner som Ting. Den sædvanlige Endelse er Hitip
eller egentlig -ch, som sættes isteden for Flertab*
endelsen -k; men hvis Flertallet endes på -^^
forandres dog e til a, såsom: girjiAch* 9^),i
rokkusach (45), lajbach øg ågotasach(83).j
Ligeledes ménach, et lilleBam,aS m Anna, Sars,i-
pl. m&naJk; manach, et lille Æg, af manae,
Æg, FL manek; spirich, et lilleJDyr, af spi' ^
ri (78); vodnasach, en lille Båd, af våitl!
(81); mållasach, et lille Måltid, ^ nki\é%{gsy)\:,
bofsamach, en lille Læbe, af bows (88). Htii
Fl. endes på -ok, forandres ofte o til », soms
▼bjtoch, en liden Fordel, af vbjtto, Vindinif
vésoch, elL vésuch, et lidet Hus, af vésiOi
et Hus, vesok; bodduch, en Uden Stund, d
boddo (78); gippuch, et lidet BunJk, af gip*
po, Knippe, gippok. — Denne Afledsmåde sar
vendes også ved Egennavne, som: Jesusaeh i^
met m6, Ulle Jf* forbarme dig over mig* Bå H
Ted To«, dog sjælden i første &r ad, aom bbricti

\

NAVNEORDENE. 175

liUe gode, bbrach-am, min lille lære Ven! men
altid i hojere Grad, hvor -uch tilfojés^ som: bb-
rebuch, lidt bedre; ga^ebnch, lidt tykkere;
g u k b b u c h , lidt kmgere , o. desL Kua dea
hojeste Grad modtager aldrig sådan Formindskelse«

' ^teden for -ch bruges i SølvL^emes Sprogart -sk,
som: acchash (73), kirjash, rokkt^a^h (45),
gipposhy o. desU

262. 'kuch^ danner Foirmindskelsesord, der
udtrykker en Medynk, som: mdnaknch, det
lille Stakkels Barn ; b'å d n é k u c h , den lille Stak-
kels Mand, af b'&dnb. Ægtemand,

Tings Navne

263. dannes ved mangfoldige Endelser, hTifli'
bestemte Betydning det ikke er let at angive, mea
bvoraf vi dog skulle oplyse de vigtigste med nogle %
£ksempler.

-a : n j 5 1 a - s , en ophugget {men ikke færdig-*
gjort) Pil (njbl); bo sti- s. Horn eller Træ, op^
hugget til at gore en Skje (bosti) af*

-as: ald-as, Overlæder; sbrm-as, enFin^
gerring; mélg-ali, Køl under en Slæde ; alla^-
ås, detJBoje; sewdnjad-as, Morke; félggad-
At) det Hvide (i Ægget, Ojet); gowtas o. s. v«
(1^; g'ålmadas o. s. v. (168); a^jan-as.
Tidsfordriv; chbwg-as, Infi; vbjd-as, Salve^
Smørelse*, bishk-as, Skrig. ,

'^: biwtes, et Klædebon^ hddl^e^, enHahk*

-os: ch'årvos (81); gftos, Tak; jusos,
en Drii, Slurk; l^L^tOBi en Last*

-anas : b å 1 d a n a S) noget græsseligt, som fnan

\

174 ORDDANNKJSi'

..♦

der, yngrø énd F^td&r ; mV ^»'* j&æUer; to g-
af æke, Farbroder, r ' ^ygd§rm>er^; vbju-

-^lI: tSfltal, 'J^æem med Munden,

eter; mb dal; , ^y^tUatakraBfnmemeds
de^ der er det ^' J/'^^dwkataa, en Stump,
tet.^ L. I r , '"Å^'

"^deaa ^t" i/Srndnng af nysanførte er
Stigers? * ff\^4Ji: aw^ish. Huden på et
ger (r ^^^ittKngl mangis h, en Hæle--

^ ^:ø$t^j ^g^eiro; hiåoshjFugle^

^; ^\j^-ru8h: låj vn ah, en Eha Udspring;
'^ iW/øS: siskelusli, Indvold; åle-
alf gjj^derHaUenafet Dyr; 'åjvverush,
/*'*V,*y*? J^lgSCisfc* FodskammeL
^'^ZfX 'da^ {-adak): bæjvadak, Solskin;
^^jkt den Del af Gulvet, som er nærmest
' ^; hsrgadak (76), af hærgge, en Ben-
\\j; aldodak, Huden af en Renko ell* Sinde
:^ii,io)\ nccudak) Lidenhed; newrudak,

jfimfd*

'tak {-atak): gimatak, det smalle af Senet ;
Hjvatak, et Nogle; suddatak, en bar Plet pd
m enehedækket Mark; årotak, et Sted man har
beboet; ælatak, et Sted, hvor Rensdyr have le^
vet ; rbtatak, en Vej på Sneen efter en Korsel
i fuldt Firspring; njåbatak, et sådant Sneføre,
^ iler er glat Is under Sneen; Ibdotak, en
Splint, (Ibdom, kløver).

260. 'gat, 'kat synes at være en blot Om-
««etuing af -dak, -tak for Velklangens Skyld $ den

NAVNEORDENE. 171

<i8 isder til at betone Dyrs Huder, såflomr
Igat, Huden af en to Ara Sinde (vin*
^ irvaskat, Huden af en Renokse^ vo-

. a t , Huden af en tre Ara Renaiud (81).

267. *ag: væjag. Tillæg til den lettere
^yrde {pd en Kløvsadel)^ at dén kan veje op

imod den tungere'^ gbsst^g, klart Vejr med, Frost
(om Foråret); g'ålmag, o. desl. (168).

268. Desforuden forekomme en Del enkelte Ord^ der
ere tydelig afledte, men hvis Endelser dog ikke synes
at have været i nogen bestemt eller regelmsessig Bnig$
t E. Tær r ol, en Grydekje, Rørepind ^ af Tær om,
rører om; vågjom. Kærnemælk, af v 6 g j, Smor, o. desl.
askadas, et Skød fuldt, sd meget €n kan hære i sit
Skød, af aske, Skød; nj am ak as, et diønde Bam^ af
njamam, dier.

Egenskabers Navne.

260« Til at betegne Egenskalier og Beskaf-
fenheder, har Sproget fornemmelig to Endelser;
den saedvanJigstq er -vbt {-^ottd) ; den fojes me-
kanisk til de To., der endes på SeMydg, såsom:
Våndavbt, Velhavenhed; bbrrevbt, Godhed;
gbjbmevbt, Stalbroderskab ; dfdfvbt. Hengi-
venhed til Overtro; jållovbt. Dristighed. De
der forandre Endelse foran No. , knnne undertiden
også sætte den forandrede Endelse foran -vht, og
således erholde en dobbelt Skikkelse, som: né^r-
revbt, newresvbt. Usselhed^ Fattigdom; h e-
jjovbi; oghejoRvbt, Skrøbelighed ; men den
første synes dog at være den sædvanligste.

De To. (ell. No.), som endespå Medlyde, og
have kun én Form, ligeledes de på g. I, r, s og sk,

(12)

176 ' ORrøANNELSEN.

ptd hKne bange fer, af bkldam, skræiker; rog-
g a n a 8 , et Sttklejærn, (roggam, udgraver) ; y b j n-r
gana 8 , Andei b o« 80-n aa, Blæsen med Munden.
'Otae: b.åldataa, naget til at skra^mme med f
m^datas, et Følge; cbwkatas, en Stump,
Smule. ,

264. En blot Afændring af nysanfierrte er
måslcje Endelsen: -iah: aw^ish. Huden pd et
Dyre JB'otfod, Forbenling; mangishy en Hcele^
kappe.

-i)«&: Våjmosh, Fuglekro; hiåoshj Fugte*
hale; médosb, Medgift.

"Ush, "lushj -rush : 'å j v n s h, en Elve Udspring;
jblgusb, 17<f/øi; . siskelu'sb, Indvold; åle-
lush, Kød under Halsen af et Dyr; 'åj vveruah^
Hovetigcerde; jblggerush, Fodskammel.

265. -dak {-adak): bæjvadak, Solskin ^
nwaadak, den Del af Gulvet^ som er nærmest
Doren; hærgadak (76), af hærgge, en J2éfi-
stud; aldodak, Huden af en Renko ell. Shnle
(alddo); nccudak, Lidenhed; newrudak.
Armod.

'tak {"atak^i gimatak, det smalle af Benet ;
"åjvatak, et Nogle; snddatak, en har Plet pd
en snebedækket Mark; årotak, et Sted man har
beboet; æ la tak, et Sted, hvor Rensdyr have le*
vet; rbtatak, en Vej pd Sneen efter en Kørsel
i fuldt Firspring ; n j & b a t a k , et sådant Sneføre,
at der er glat Is under Sneen; Ibdotak, en
Splint^ (Ibdom, kløver),

266. 'gat^ 'kat synes at være en blot Om-
sætning af -dak, -tak for Velklangens Skyld } dea

NAVNEORDENE. 177

I

bruges Isder til at fietegne Dyrs Huder , såsom r
▼bnjalgat. Huden qf eu to Ara Simle (v6n-
jal); sarvaskat, Huden af en Senokse ^ vo*
▼ erskat, Huden af en tre Ars Renstud (81).

S67* ^ag: væjag, Tillæg 4il den lettere
Byrde {pd en KHvsadel)^ at dtn han V€Qe op
imod den tungere ; g 6 s s ta g , klart Vejr med, Frost
(om Foråret); g'ålmag, o« desl. (166).

'26& Desforuden forekomme en Del enkelte Ord^ der
ere tydelig afledte, men hvis Endelser dog ikke synes
at liave veeret i nogen bestemt eller regelmæssig Brug$
^ £• Tær r ol, en Grydekje, Rørepind ^ af fæ rom,
rører om; y6gjom^ Kærnemælk^ af v 6 ø j, Smor, o. desl.
askadas, et Skød fuldt, sd meget €n kan bære i sit
Skød, af aske. Skød; nj am ak as, et diende BarUf af
njamam, dier.

Egenskabers Navne.

260. Til at betegne Egenskaber og Beskaf-
fenlieder, har Sproget fornemmelig to Endelser;
den sdedvanJigstq er -vbt {-vbtta) ; den fojes me-
kanisk til de To., der endes på Sehljdi^, såsom:
b'åndavbt, Velhavenhed; bbrrevbt, Godhed;
gbjbmevbt, Stalbrodersk'ab ; didfvbt, Hengi-
venhed til Overtro; jållovbt, Dristighed. De
der forandre Endelse foran No. , kunne undertiden
også sætte den forandrede Endelse foran -vhty og
således erholde en dobbelt Skikkelse, som: newr-
revbt, newresvbt, Usselhed^ Fattigdom; he-
^jovbt og hejosTbt, Skrøbelighed; men den
første synes dog at være den sædvanligste.

De To. (ell. No.), som endespå Medlyde, og
bare kun én Form j ligeledes de på g, /, r, s og sh,

(12) :

176 * ORDDANNELSEN.

fnd bKf)e bange for, af b kid am, sltrætter; rog-
g a n a 8 , et Stikkejæm, (rog^m, udgraver) ; ▼ & J n-
gana8,^it(fe; bovso-nas, Blasaen med Munden.:
-atas: båldatas, naget til at akrænune med ^
m&dataa, ^ Følge; cbwkataa, en Stump,
Smule, ,

264. En blot Afændring af nysanførte er
måslcje Endelsen: -ish: awdish. Huden på et
Dyrs Forfod, Forbénling; mangish, en Hæle*
kappe.

-osh: Våjmosh, Fuglelro; bådosh, J^gfe*
hale; médosh, Medgift.

"Ush, "lush, -rush : 'å j v n s h, evi Elve Udspring;
Jblgush, I7i//øi; . siskelu^h, Indvold; åle-
lush, Kød under Hahen af et Dyr; 'åjvvernah^
Hovedgårde; jblggerush, Fodskammel.

265. "dak {-adak): bæjvadak. Solskin f
nwsadak, den Del af Gulvet^ som er nærmest
Doren; hærgadak (76),. af hærgge, en Sen-
stud; aldodak. Huden af en Renko ell« Simle
(alddo); nccndak. Lidenhed; newrudak.
Armod.

--tak {-atak); gimatak, det smalle af Benet $
'åjvatak, et Nogle; suddatak, en barPtet pd
en snebedækket Mark; årotak, et Sted man har
beboet; æ la tak, et Sted, hvor Rensdyr have le*
vet; rbtatak, en Vej pd Sneen efter enKørsel
i fuldt Firspring ; n j å b a t a k , et sådant Sneføre,
at der er glat Is under Sneen; Ibdotak, en
Splint^ (Ibdom, kløver).

266. 'gat^ 'kat synes at være en blot Om-«
sætning af -dak, -tak for Velklangens Skyld; dea

NAVNEORDENE. 177

f

bruges Isder til at fietegne Dyrs Huder, såsom r

▼ bnjalgat. Huden af eu to Ars Smde (v6n-
jal); sarvaskat, Htiden af en Renokaei vo-

▼ erskat, Huden af en tre Ars Renstud (81).

S67. ^ag: væjag, Tillæg 4il den lettere
Byrde {pd en Kløvsadet)^ at dtn han p^e op
inpod den tungere ; g 6 s s ta g , klart Vejr med, Frost
(om Foråret); g'ålmag, o. desl. (166).

'26& Desforuden forekomme en Del enkelte Ord^ der
ere tydelig afledte, men hvis Endelser dog ikke synes
at liave været i nogen bestemt eller regelmæssig Brug$
^ E. Tær r ol, en Grydekje, Rørepind ^ af Fæ rom,
rører om; y6g]om^ Kærnemælk, af v 6 ø j, Smor, o. desl.
askadas, et Skød fuldt, sd meget €n kan bære i sit
Skød, af aske, Skød; nj am ak as, et diende Bam^ af
njamam, dier.

Egenskabers Navne.

260. Til at betegne Egenskaber og Beskaf-
fenheder, har Sproget fornemmelig to Endelser;
den sdedvanJigstq er -vbt {-vbtta) ; den fojes me-
kanisk til de To., der endes på SeMydi^, såsom:
b'åndavbt, Velhavenhed; bbrrevbt, Godhed;
gbjbmevbt, Stalbroderskab ; åidirht, Hengi-
venhed til Overtro; jållovbt, Dristighed. De
der forandre Endelse foran No. , kunne undertiden
også sætte den forandrede Endelse foran -vht, og
således erholde en dobbelt Skikkelse, som: néwr-
rev&t, newresvot. Usselhed^ Fattigdom; h e--
^jovbt og hejosvbt. Skrøbelighed; men den
første synes dog at være den sædvanligste*.

De To. (ell. No.), som endespå Medlyde, og
bare kun én Form, ligeledes de på g. I, r, s og sh,

(12) :

176 ' OBDDANNELSEN.

fnå bHvé bange far, af bkldam, skrællter; rog-
g a n a 8 , et Stikkejcem, (rog^m, udgraver) ; ▼ & j Ht
ganas^jinde; bovso-nas, Blæsenmed Munden^
-atas: b.åldatas, naget til at skrænune med ^
in&d:ata8,. et Følge; cbwkataa, en Stump,
Smule, . .

264. En blot Afændring af nyaanførte er
måslcje Endelsen: -ish: aw^ish. Huden pd et
Dyrs Parfad, Farbenling; mangis h, en ETæle*
lappe.

-ash: Våjmosh, Fugleira; bådosh, J^gfe-
hale; médosh, Medgift.

"Uah, '4u8h^ -rush : 'å j v n 8 h, evi Elve Udspring;
Jblgush, I7c7/øi; . siskeluish, Indvald; kle^
Insh^ Kød under Halsen af et Dyr; 'åJTveriiBh,
Hovedgasrde; jblggerush, FadskammeL

265. ^dak (-adak): bæjvadak, Salskm;
nwsadak, den Del af Gulvet^ som er nærmest
Dåren; bærgadak (76), af hærgge, en Ren^
stud; aldodak, Huden af en Renka ell. Sindø
(alddo); nccudak. Lidenhed; newrndaky
Armod*

-tak {-ataky: gimatak, det smalle qf Benet;
'åjvatak, et Nogle; suddatak, en bar Plet pd
en snebedækket Mark; årotak, et Sted man har
beboet; ælatak, et Sted, hvor Rensdyr have fo-
vet; rbtatak, en Vy pd Sneen efter enKørsel
i fuldt Firspring ; n j å b a t a k , et sådant Sneføre,
at der er glat Is under Sneen; Ibdotak, en
Splint^ (Ibdom, kløver).

266. 'gaty 'kat synes at være en blot Om-«
sætning af -dak, -tak for Velklangens Slcyld; den

NATNEOBDENE. 171

I

bnigefl Isder til at fietegne Dyrs Huder, såflomx'
▼bnjalgat. Huden af eu to Ars Smde (v6n-
jal); sarvaskat, Huden af en JRenokaei vo-
verskat, Huden af en tre Ars Renstud (81).

S67. ^ag: væjag, Tillæg 4il den lettere
Byrde {pd en KHvsadel)^ at dtn kan p^e op
imod den tungere ; g & s s ta g , klart Vejr med, Frost
(om Foråret); g'ålmag, o. desl. (166).

'26& Desforuden forekomme en Del enkelte Ord^ der
ere tydelig afledte, men hvis Endelser dog ikke synes
at have vceret i nogen bestemt eller regelmæssig Brug$
^ £• Tær ro 1, en Grydekje, Rørepind ^ af færom,
rører om; y6gjom^ Kærnemælky af v 6 ø j, Smor, o. desl.
askadasy et Skød fuldt , sd meget €n kan bære i sit
Skød, af aske, Skød; nj am ak as, et diende Baruy af
njamam, dier.

Egenskabers Navne.

260. Til at betegne Egenskaber og Beskaf-
fenliederv har Sproget fornemmelig to Endelser;
den sdedvanJigste er -vht {-vbttd) ; den fojes me-
kanisk til de To., der endes på Sehljdi^, såsom:
b'åndavbt, Velhavenked; bbrrevbt, Godhed;
gbjbmevbt, Stalbroderskab ; didfvbt, Hengi-
venhed til Overtro ; jållovbt, Dristighed. De
der forandre Endelse foran No. , kunne undertiden
også sætte den forandrede Endelse foran -vht^ og
således erjiolde en dobbelt Skikkelse, som: newr-
rev&t, newresvbt, Usselhed, Fattigdom; h e-
^jovbt og hejogvbt. Skrøbelighed; men den
første synes dog at være den sædvanligste.

De To. (ell. No.) , som endes på Medlyde, og
bave kun én Form j ligeledes de på g. I, r, s og sh,

(12) . .

176 * ORDDANNELSEN.

pié hlive bange for^ af bkldam, ékrækief; tog"
g a n a 8 , et Stikkejcemy (rog^m, udgraver) ; ▼ & J n-r
ffku^n^jinde; bovso-nas, Blæsenmed Munden,
-atas: bål datas, noget til at skræmme med f
in&d:atasv ^ Følge; cbwkataa, en Stump,
Smule. .

264. En blot Afændring af nysanførte er
måslcje Endelsen: -ish: awaish. Huden pd et
Dyre M'erfod, Forbenling; mangish, en Hæh*
kappe.

"Osh: Våjmosh, Fuglekro; bådosh, J^gfe*
hale; médosh, Medgift.

"Ush, '4u8h^ -rush : 'å j v n s h, evi Elve Udspring;
Jblgush, I7i//øi; . siskeluiBh, Indvold; åle-
lush, Kød under Halsen af et Dyr; 'åJTvernsh.
cerde; j&lggerush, Fodskammel.

265. "dak (-adak): bæjvadak. Solskin f
nwsadak, den Del af Gulvet^ som er nærmest
Doren; hærgadak (76),. af hærgge, en Sen-
stud; aldodak, Huden af en Renko ell« Simle
(alddo); nccudak. Lidenhed; newrudak^
Armod.

-tak {-atakyz gimatak, det smalle, qf Benet $
Vljvatak, et Nogle; suddatak, en harPtet pd
en snehedækket Mark; årotak, et Sted man har
beboet; ælatak, et Sted, hvor Mensdyr have le^
vet; rbtatak, en Vej pd Sneen efter enKørseH
i fuldt Firspring ; n j å b a t a k , et sådant Sneføre,
at der er glat Is under Sneen; Ibdotak, en
Splint^ (Ibdom, kløver).

266. 'gat^ 'kat synes at være en blot Om-«
sætning af -dak^ -tak for Velklangens Skyld; den

NAVNEORDENE. 177

■

bnigefl Isder til at fietegne Dyrs Huder, såflomr
▼ bnjalgat. Huden af em to Are Smle (v6n-
Jal); sarvaskat, Huden af en Benokse; vo-
verskat, Huden af en tre Ara Renstud (81).

S67. ^ag: yæjag, Tillæg 4il den lettere
Byrde {pd en KHvsadel)^ at dén Ican peje op
imod den tungere; g&sstag, klart Vejr med, Frost
(om Foråret); g'ålmag, o« desl. (166).

'26& Desforuden forekomme en Del enkelte Ord^ der
ere tydelig afledte, men hvis Endelser dog ikke synes
at have veeret i nogen bestemt eller regelmæssig Brug$
£ E. Tær r ol, en Grydekje, Rørepind ^ af færom,
rører om; y6gjom^ Kærnemælky af v 6 ø j, Smor, o. desL
askadas, et Skød fuldt , sd meget €n kan bære i sit
Skød, af aske, Skød; nj am ak as, et diende Bam^ af
njamam, dier.

Egenskabers Navne.

260. Til at betegne Egenskaber og Beskaf-
fenlieder, har Sproget fornemmelig to Endelser;
den sdedvanligstq er -vht {-vbtta) ; den fojes me-
kanisk til de To., der endes på Sehlydi^, såsom:
b'åndavbt, Velhavenhed; b&rrevbt, Godhed;
gbjbmevbt, Stalbroderskab ; didfvbt, Hengi-
venhed til Overtro; jållovbt, Dristighed. De
der forandre Endelse foran No. , kunne undertiden
også sætte den forandrede Endelse foran -vbt^ og
således erholde en dobbelt Skikkelse, som: newr-
rev&t, newresvbt. Usselhed^ Fattigdom; h e--
^Jovbt og hejosTbt, Skrøbelighed; men den
første synes dog at være den sædvanligste.

De To. (ell. No.) , som endes på Medlyde, og
bare kun én Form j ligeledes de på g. I, r, s og sh,

(12)

\

ITO ORDDANNELSEN.

•

tilfSje ^tht oden al Forandrlnf , som: nsstebr
vbtt VenåkaB^ Jewd-v6t, JU^ked.; dbtvbt,
SanéOked; bbkvæjala jhvbt, Almægtighedi
vaeJoUjlivbt, Mulighed; allagvbt, Hojked,
uagtet vedfi; Fomi alla (95); gavvelvbt, Shu^
hed. Træskhed;* mngerrht^ Nidkærhed; garas-
▼ bt, Hårdhed; buttesvbt, JRenhed; b'åréavbt«
Alderdoml m.OTT\%l\vht^ Årvågenhed* Men de
i Overensstemmelse med Nr« 74 afkortede mod-
tage den længere Form, som vel og er den el-
dre, foran denne Endelse, som: nbr, ung-t^
nbrravbt, Uii^cfom; jal^ tåbelig-t, ^k\\%yht^
Tåbelighed* De på -ad, ed, som i vedf. Form til-
foje -69, ellpr antage . Omlyd, blive også her ufor-
andrede, som géppadvbt, Lethed^ vækadvbt.
Kraftighed; télggadvbt, Hvidhed; sh'åwk-
kad-vbt. Bleghed; lashmedvbt, Ledmygheid*
De øvrige, hvis vedf. Form hverken antager Om-
lyd, ej heller flere Stavelser end den enestående,
erholde for det meste en dobbelt Skikkelse, som :
vbllega'^hvbt og vbllegesvbt, Ydmyghed;
hilbbadvbt, elL hilbbesvbt, Skalkagtighed.
Den sidste Form findes dog ikke i Ordbogen. De
på aj, oji uj, vedf. -a«, -o«, ^-ua, bortkaste dog
undertiden j; f. E. assavbt, ' Tyhked f hnzzB- ,
vbt, Sendrægtighed; men sædvanlig blive de
uforandrede, i Følge Ordbogen, som: sn'ållajvbt.
Utugtighed; saddojvbt, Sandighed; ramp-
p u j V b t , Stortalenhed. De nægtende på -tebmé
og -mettom anvende alene den vedf. Form på -tes^ .
'•mettos i denne Forbindelse, som: væ^atesvbt.
Kraftesløshed , Afmægtighed , afvæ^atebme,

NAVNEORDENE. 110

krafteal^S't ; ashetesTbt, Uskyldighed; gftto*
mettosvbt, Utaknemmelighed; væjjemet«
tosvftt, Umulighed.

270. Når Tingenes Egenskaber tænkes sehr«-
stændigere, og jævnføres indbyrdes elier måles,
anvender man undertiden en anden Endelse, nem-
lig 'O, der omtrent svarer til vort-dø^ såsoin:
alo, Hojde; gaao, Tykkelse; gukko, Længde;
gowddo, Bredde. Dog anføres ikke en Gang
aUe disse i Ordbogen.

Når et Rum af en vis Udstrækning skal til«
Ijendegives, tilfojes endnu -dak, dom: gukko-'
dak ell. gukkudak, gowdodak.

Endelsen -^k synes ellers også at tilkjende*
give en Egenskab eller Tilstand, når den fojea
til To«, som: uccudak, Lidenhed; fasstudak^
Vederstyggelighed (265)*

^altaa, £.£• b6calyas, Sygdom^ af bbcam, er
syg i hører til de sjældnere Endelser. '

V

Gjerningers Navne.

'^1., Gjerninger, det. er hvad der gores eller
d^er, bestå i Handling eller Lidelse, det er at
gige, udføres enten af Grundvæsenet (JSuhjetctet)
eller og på dette Væsen; man har hertil i det
Lappiske to både med I^ensyn til Betydning og
Dannelse meget noje adskilte og bestemte Former
af ethvert Gjo«, som vi derfor i det foregående
have henført til Gjo. , som Dele af samme, under
Navn af Handlingsform og Lidelsesform.

Handlingsformens yderlig simple og lette Dan-
nelse er beskreven Nr. 180, og Lidelsesformea

186 ' ORDDANNELS:^.

I .

dannes endnn mere mekanisk, fed at forandre
den lid. Nfs. Endelse -vvat til -^me, i enhver
Klasse og ethvert Tilfælde, hvor Ordets Betydning
og Brugen tåler denne Form* Da begge ere op-
tagne i alle Bojninfgsmonstre af de regelrette Klas-^
ser af Gjo., skulle vi blot her endnn anføre migle
Eksempler: bakkom,* Befaling, Bu4; chær-
rom, GrædeUy Gråd; gaccham. Sporgen; v6-
^jam, Svomning, af vbjam, vb^jat; chél-
lem. Skrivning; v6 jjem, ^gen, Kørsel CM2);
lajddim. Leden, Ledsagelse; chælggitn, Ojh
lysning; ærotæbrae, AdsMHelse, Afsondren;
lånestæbme, Indløsen, det at løse, forløse;
anestubme, Begjering; borastubme, Huu"
gren. — db^jujubme. Forarbejdelse; goc-
tl\\i]vL'bmei Kaldelse ; hudkkujubme, Optamr
ielse^ Opfindelse; dakkujnbme, Oorelse^ Ud-
førelse; f. E« im mon bu^vte dam bargo dakkn-
jubmaj , jeg får ikke det Arbejde bragt til TJdfø^
relse (fil Ende); ehållujubme, Opskrivelse,
Optegnelse; jhkknj nhm G y Deling; suppijub-
me. Forkastelse; lajddijubme, Ledelse, det at
ledes ; almotubme, Røbelse, Opdagelse; låne-
stub me. Forløsning, Gjenløsning, Mange af
disse Lidelsesformer ere forsomte at anføres i
Ordbogen ; f. E. æ r o t nb m e , Fraskillelse, uagtet
det forekommer i Sammensætning, soih: æ retu-
rn eb æjv ve, Adskillelsesdag ; men ^e gjenstands-
løse 6jo. , som ingen Lideform have, kunne na-
tnrligvis heller ikke modtage denne Afledning,
som: huppanæbmei Undergang (men intet
hiippanabme).

KAVNEORDENE. 181

\

vi«

^272. FoT en mere selvstændig iænki Gjer>
ning har man imdre Endelser, svarende til vore
Enstavelsesno. , eller til Endelsen -dom, ell. desl. ,
'såsom: -d: dåtto (38) af datom; d'åjvvo, '
Hdb (d'åjvom); ålggo, Begyndelse (ålgam^;
barggo (136); dakko (64); bållo, Fr^^^;
m u j 1 1 0, Erindring; m a f s o (64) ; b i w d d a, Jagt.
D^tte -i) anvendes især ved Gjo. af 1. Bojnms. 2. og
3. Klasse. — Mujtto-dak, Minde (jf. 270).

273. 'Us (ell. -ussa): gocchus, en Befa-
ling; rokkus ell. rokkadus, en Bon; verda- '
dus, en Lignelse (^Parabel); siwnadns, en
Skabning {Kreatur); ajatus, Forsinkelse; æra-
tus, Forskjel; jedditus, Trøst; ænostus,
jjpddiom; mujttalus. Fortælling.

-ush: va^^ush, Gang; er vel en blot Af-
ændring i Udtalen af -us (jf. 264).

274. "Idak: addaldak, enGave; gacchal-
dak, et Sporgsmdl; ssLYfkidvLk^ et Ohske (for-
akjelligt fra savvam, Onsken); dappaldak,
Lukke, LukkeUe; båsaldak, en Karklud; gbc-
coldak, Pebrejdelse; lusknldak, Flosning.

-Idas bruges stundum i samme Tilfælde, som:^
addaldas, gacchaldas. ,

-astak: balkastak, et Kast; chogga- *
stak, em Prik; bivastak, Sved; skérrastak,
en ffvergbirkeskov ; — ' gocchostak^ et Buå
{Opvarter)', bo^ustak, enStympqr , én som må
holde Lyset.

275. -mush (ell. musshd): borramush.
Spise (d. e. noget til at spise); Jukkamush,
Drikke; fidnomush. Arbejde, (d. e. noget at

182 ORDDANENtiSErr.

bestille); ftérnnomush, noget at tate om; æl-
lemush, noget at leve af; mafsemush^'nog]^
at betale med; gåttamush, Anger, Fortrydelse^
gérddamush, Lidehe.

-mw^h: dakkamujh. Forretning; hætti-
mnjh, Forhindring; er vel en blot Afændripg i
Udtalen af -mfi^i.

2. Tillægsord.

Disse Ords Afledning foregår ved mangfoldige
Endelser, hvoraf de vigtigste ere:

2;76. Endelsen -j, der tilfojes således, at hvi«
Stamordet endes på e, forandres dette til o, meii
o beholdes undertiden, og forandres undertiden
til u; hvis Stamordet endes på en Medlyd, til«

■

fojes -i; den udtrykker sædvanlig en Rigdom eller
Overflødighed*

-aj: gedggaj, atenig-t; gifsaj, pinagtig-4.

-/ (for -if) : g é d n f (édnf) , bojtlgdende ; v u«
2Jf, olieagttg't.

'Oj: ædkoj, niSrk-t (Vejr); saddoj (92).

-uj: bårruj, bølget; bargguj, arbefdsont-t.

277. --ae: gallas, mæt; médemanas,
villig; gåstas, vdd-t,

^s: suddes, ilie^-f (Vand) ; villes, f/eiz«^-
agtig; ol go Ide s, udvendig-t^ udvortes; s is kel-
des, indvendig y indvortes; id ed es, som hører
til Morgen y {matutinum, uSj a); ækedes, soni
hører til Aften^ {verspertinum, us, a).; médés,
følgagtigst; hives, selsom-t.

'Os: alvQs, fæl-t, ygrim-t; dowdqs, 4e-
kjendt; vésos, træt.

TlLUEGSORDfiNE. im ,

278. -aah: Ivtash, som Mrer tU i Odr
(iftO; itash, som hører til i Mørten (lit en).

'•iéh: bulish, wm bnender vsl; ^édish,
søvnagtig; chalmish, skarpsynet; bæljish,
lydhør; njudnish, >o,iit lugter skarpt.

'Osh: rbdosh, veltalende; r'ådosh, asr-
vasrdig-t; darosh, norsk. Nordmand.

270* -;A.* UBteb-a^h, venlig-t; vbleb-
ujh (106); hører til de sjældnere Endelser*

280. 4ai^h er derimod én af de aHei^sæd-
franligste Endelser; f. E. 'åsalajh (10(S); gbj-
mela^h, stalhroderlig-t ; Ibndolagh, ell. lun-
diila^h, naturliget; bahalnondola^h, van-
artig't, (ea^. illnatured) ; dbdala^h, sanddru;
gukkala^h^ langvarig-t; galola;h,,Ai^ri^-t>
lydig-t; såmala^jh (96), væjolagh, væju-
la^h, mulig't; 'éjnola^h, synlig-t; æcca-
la^h , elskelig-t. --« Danner også mange No., som :
arbola^h, Arving; da^olajh, Gjemings-
mand,; og især en Del Folkenavne, der b&de ere
No. og To.; f. E. Rbttelå^h, Sémalajh,
Jidala^h (106),, o. desL

De danske To. p& -ligt 9 som tilkjendegive en li-
dende Mulighed, eller en Modtagelighed for Handlingen,
udtrykkes ellers sædvanligt ved Handlersf. af afledte Gjo.,
der betegne en Modtagelighed, som: dåSastatte, he-
vislig'ty al dcSi^aståttam, kan bevises; jaketeøje,
trolig-t. Undertiden findes Endelsen -atte i denne Be-
mærkelse, uden at noget Gjo. på -attam anferes; t, £.
dagatatte, gorlig-t; va3etatte, (en Vej) som lader
wig g4; men man bruger heller va3etegje, hvorvel
disse Former på -teQje ofte ere tvetydige; dagategje
£• K. kan både betyde §om lader gorfi og «oni Hader sig

•t

/

18« ORDDAlVNELSEIir. -

«

gdre, i Følge den dobbelte Betydning , som Uggex i Ojer-
ningsordet dagatam.

281. -va^h: gfttovajh, taknemmelig-ti
bizova^h (106); 'åppava^h, kerd.

282. 'sa^h bruges især til at danne sam«
mensatte To. af to forskjellige Ord, som uden
denne Endelse ikke vilde ndgore nogen Sammen-
øætning, (omtrent som det ixa^li'Qhdnd'gribeligt)^
såsom: garralfkkasa^h, hårdhudet^ gukés-
Tbftasajh, langhåret', awftjakkasa^^hClDS);
'gowftbæJTyasajh, toVagea; golmgérdda-
sa-^h, tredobbelt; åin-njggnsfi'^h^pdeåersTHd
veerende, i eders Tid indtræffende. Yderst sjael«
den fojes den til et enkelt Ord nden slig Sanunen-
sætningvsom: tLyfftas^^h^ifælles; ajggasa^h,
gammel-t, fra gamle Tider.

283. -Årogfe, 'gf^b,: *åneka^h (117), ucce-
ka^h (106), guloka^h, navnkundig-t ; vbll
ga3;h (11*7), forekomme kun i enkelte Ord«

284. -ach, samme Endelse som danner For —
mindskelsesord både af No. og To. , hvorom all& —
rede er talt; undertiden tjener den også til se. '^
danne sædvanlige To. af Sto. og især af BiorÆ^';
såsom: jbkhach (162); dagg»rli«h (147) S
maggarach, hvordan-t; odnach^ som høre^^^
til i Dag (odne); di'mach, som var i Fjor (ddm^^
ma); abmedach, som var for lang Tid side^^'
('åbmed); dalach, nuværende (dal, nu); man ^
namach, forleden^ forgangen; men dålasb '^
fordums (ddla, fordum). Denne Endelse bUnde^
nemlig undertiden med -ash (278) ; i Sprogkere^^
skriver L. således odnash; den anvendes sjældeø^

TILLÆ6S0KDEME: 185

♦

▼ed Cjrjo.« som: gAdach, fortrydelig over ^ mis*
undeligy,^ gådam, fortryder^ — Af No. lak^,
Mdde^ Via, Jlrt , '^nnes med denne Stavelse en
iængre Afledsendelse -la^ach, omtrent svarende
til vort -agtig^t, -Hirtet o. desL, såsom: alekla-
^ach, blålig-t, bidagtigt; riwteisla^ach, ret^
eldkket; jdamaJkala^acIi, ligedan-ty ligeartet;
ædnaklagach, mangfoldig-t^mangehdnde; nub-
bela^ach, af andet Slags, forsk jelligartet , og
m. desl.

285« -^ch: gajmiéh, som har Navn til*
fælles (gajbme, en Navne); galich-ak, Ægte*
fæller.

286. -ad: vækad, kraftig-t; hertil hører
også de ordnende Sto. , som ere anførte Nr. 163«

287. ^ag: mnddag, mddelig-t, til Pas;
men især bruges denne Endelse til at danne sam-
mensatte To., som« golm'åjvag, trehovedet;
bæljebælag, enøret; gétbælag, énhåhdet^
(bælle. Side).

288. 'Ogas: arbmbgas, nddig-t; læppo-
gas, gunstig-t; snddoga^, syndig-t; vælgo-
gas, skyldig, i Qæld; valljogas, overflødigst;
awdogas, salig-t. l)isse Ord bruges stundum
som No. (105), men Endelsen er vel dog den
samme som oldnord. -ugr, -ogr, f. E. syndugr,
audugr.

"skas: vajmoskas, behjærtet; smitta-
skas (2ti0); awftaskas, enlig.

^289. -akés fojes til 8. P. i Ent. af Tresta-
velsesgjo. på -dam, -tam, -stam, og tjener til at
betegne en Tilbojelighed , såsom: olvvodakés,

186 ' ORDDANIrøLSEN.

I

iMdjelig ta at hyle^ tude; bbcadikfes, eijranie-
vorren } bå^ostakés, lattermild. Undertiden
akriyes også -akkesy -akkés, som: håreldaikkéa,
sladervorren ; budaldalkéS) eendtægtig*

-agges anvendes ved Trestavelsesgjo. på ^fuxm^
og er en blot Af ændring i Udtalen af den fore-
gående, som: hæppanagges, blufærdig.. Dog
iagttages den forskjelllge Anvetidelse ikke ndje«
f* £. doppedagges^ rapsevorren.

290. 'las er af lignende Betydning, som i
bælkalas, kivagtig; gåsskalas, bidsk; d'åro-
las, stridbar; sarnolaa^ snaksom; chærro«
las, grædenasm.

291. -olmas {-almas): majnolmas, berSmt;
gærolmas, meget rest; gulolmas, navnkuit'
dig; bæggalmas, vel bekjendt^ meget omtalt.

-øføo«.* ju^alvas, drikfældig.

292. , Endelsen -/• tiikjendegiver ' en fysisk
Egenskab, såsom:

-al: cliokkal, «pfVfo-^; bivvaI,iit/M^(Fé;V)$

-«/.* mnjttel, mindsom, ncetn; gérddel
(14); vajmel, begjerlig efter, (af vajbmo,
Hjasrte^ Lgst); dowddel, snild til at kjehde
igjen; bisstel, varig-t.

H>1: bizzol, som står fast på det slibrige*
Denne Endelse synes at indeholde Oprindelsen til
det oldnord. -ally -illy -ull, eller -oli.

29$. "tebme, danner nægtende To. af No. og
To. , svarer altså ofte til vort Endetillæg -løs-t^
stundum til vore Forsatser van-, u-, såsom: gé-
Fatebme, målløs; vægatebme, kraftesløe^
afmægtig; ashetebme, skyldfri, uskyldig; ar-

TILLÆGSORDENK. 187

motebme, unddtg-t; asetebme, tgnd-t; ba*
setebmé, vanheUig-t.

204« -mettom, åAnnejt nægtende To* af CQo.^
BTarer altså til vor dobbelte Afledning med foran*
sat ff- og bagtilsat -eligt^ såsom: rerded-met-
tom, uforUgnelig-t\ ^åjnnemettom, usynlig-ii
væ^Jemettom, umuUg^t; cælkkemettom,
uaigeltg't; yderst sjælden fojes den til No. , som:
fbmelmettom, ugudeligst.

295. Desuden gives der en Del andre sjældnere
Endelser, som kun forekomme i enkelte Ord, og som
det derfor skulde blive for vidtløftigt at beskrive udféx^
ligs til Eksempler kunne tjene i awdesu, fdrla$tet$
mangesuy baglastet; dét tele s, behjendt; s61eme89
hemmelig't ; visbages, onskelig-t ^ lyøtelig-^t ; a s e ^
t a c h , tynd-t, af a s s a j , tyk-t ; den sidste Endelse "taeh,
synes sammensat af -tebme (293) og -ack (261. 284) »
altså: ase-t-acHy bogstavelig: UdP-u-tykt.

S. Gjerningsord.

206. Denne Ordklasses Afledning er så rig, at
Sproget heri nd. Tv. langt overgår det græske og
hvilket som helst andet japetisk (kavkasisk) Tunge-
mål. Imidlertid udfolder denne Rigdom sig ikke
hos nogen Forfatter i Liv og Fylde, men må ud-
pilles af Lems Sproglære og Ordbog samt Missio-
Bærernes sinå og ringe Arbejder. I disse sjnea
dog kun de stærkest påfaldende, og til andre Sprogs
mest svarende, Afledsformer at være anvendte, og
dette næppe altid nojagtigen i de dem tilkommen-n
de Bemærkelser; i Ordbogen derimod anføres vel
mangfoldige Former, men alt for ofte gives ingea
anden Forklaring end det lat idem; {.E. af gi-

188 ORDDANNELSEN.

garn, l^sgSr og U/ter Kantet qf en stor Sien
med Løftestange komme først fire afledte Gjo. ,
såpg gåg^galam, (diminut*) løfter lidt (på nys*
omtalte Måde), d^rpå anføres: giggal æs tam,
idem; gågastam, idem; g^gastæstam, idem;
fremdeles gåggaladam (dim. f reqv.) , løfter luU
pd bemældte Måde nogle Gange^ hyorpå atter tsA"
ger et gégastalam ell. gågastadam, ideHU
Et Ord af denne Famlie er også gågat^æstam,
lader løfte lidt, hvorpå endnu følger gågastat-
tam, idem. Men ved at betragte denne Ordfih
mille noget nojere, opdager, man let, at de her *
anvendte Endelser ere indbyrdes beslægtede dg
afledede, samt stå i et klart og skonlj Forhold ,til
hverandre, og kunne følgelig ikke formodes at være
ensbetydende; da så mange af dem i det .Tilfælde
Tilde være overflødige, og som. sådanne for længe
siden være glemte og bortfaldne af Spoget; så-
ledes :

gdga-taihy lader løfte, gåga-stam, ' ^ ,

gåga-t-æstam, I. L lidt, gåga-st-æstam,
gågga-lam^ løfter lidt^ gåga-st-attain,

gågga-l-æstam, gåga-st-alam^

gågga-1-adam, ell, gåga-st-adam.

Det falder i Ojnene at gågast-æstam er dan-*
net af gaga s tam pi samme Måde som gåga-
takstam af gåg:atam; men da.nu gågatæstam
ikke er det samme som gåga-tam, så synes det
urigtigt at antage gågastæstam for d^t samme
som gågastam. Således kan sluttes i flere og
vel i de fleste Tilfælde; men hvori de fine For-
skjelligheder da bestå, er os ofte vanskeligt eller

GJERNINGSOttDSNE. 180

nmtiligt at bestepime, formedelst Mangel på ind-
fødte Forfattere, som have forstået at håndtere
Sproget. Yi skulle derfor lade os noje, med at
omtale de vigtigste Afledsendelser, og oplyse deres
Bemærkelser ved behørige Eksempler.

. 297. De blotte Endelser af Gjo. danne ikke
blot som Bojningsendelser oprindelige Gjo. , men
også , som . det sy nes\ korte afledte Gjo. af To.,
.såsom: gojk-am, torres, bitver tor-t ^ (gojkad,
gojk); T^lgam, aer hvid ud (vélggad); — m6V-
Jom, bliver morkegul {snhyq) ; chåppom,' bliver^
åort, fbrskjeUigt fra chåppam, ser sort ud
(øsfaåppad); sægom, bliver smal, t^nd (sægg%).

298. Undertiden dannes begyndende, Gjo* af
indre ved at forstærke Medlyden, som: vbjam^
uger, To^jam, begiver mig til at age; væjam,

Jfbmwfr, væjjam, kommer til at formå; — lige-
ledes d'ålam, holder, dollim;, begynder at hol-*
de; chbrvbm, rdber nogle Gange', churvvim,
råber én Gang ; r æ g o m , føler Stikken eller Prik-
ten^ Tæggim, stikker, sårer.

299. 'Uvam {-uvvat) giver en gjenstahdsløs
Bemærkelse ) og tilkjendegiver især at man mod-
tager en Indvirkning; f. E. ræggashuvam, så--
res og derved skræmmes bort ; saraduvam, får
Sprækker; gblgatuvam, bliver håret, får Hår
få Klæderne. Sædvanligst forbindes denne En-
delse med den nægtende Tiilægsordsendelse -teh-
me (29S) , hvoraf dbg kun -t beholdes (jf. 295) ;
det således sammensatte -t-upam danner mistende
Cyo«, såsom ^ bo^jatuvam, bliver fjederløs Om^-

190 ORDDANNELSEN.

I

^atebme); arbetnvam, bliver arvehs QabeUåir
ine); ivnetnvam^ mister Farven, falmer*

800. -^tuvam {-etuvvat^ 104) danner tHetmh
dende Gjo. (Desideratifa) , og fojes til Roden i
den svagere Form, eller til 2, P. af byd. M. i dea i
første Bojnm., som: sårnostuvam, vil til at ,
tale {sårnol); divostuvam, vil til at istand-
sætte (diTo!); jujastnvam, rf7 drikke, er tøf
stig (jujai); borastnvam, liil spise^ erhung^
rig (bora!); jamestuvam, skal til at dø, dra-
ges med Døden (jame! dø!)\ m6testny?a, dM
vil til at sne (mote!); lakkestuvam, agter dt
slukke (lakke! sluk nu Ilden!); jeddestiiTamt
søger at trøste (jedie!); lånes tuTam, agter,
at stable. Ved Gjo. i^ 2den Bojnm. anvendes
denne Endelse næppe; men tel ved enkelte læn-
gere Afledsord af Iste Bbjnms. 2den Kl., såsom:
hæppanushastu.vam, er nær ved at skamme
mig, af hæppanusliam, hæppannsshat)
skamme sig.

301. -gdåam, (rg'dUet, 203) tilkjendegiver st
man begynder på Handlingen (danner Inchoativa)^
og fordrer den forstærkede Medljd i Roden, med,
andre Ord, sættes isteden for t i Nf. af Stamordet
(jf. 203) ved de tre første Klasser af Gjo. ; f. E.
gassog'åiam, begynder at blive tyk elL før, af
gassot, vcére tyk, før; heibbog'ådam, be-
gynder at brydes (heibbot); manna g'å dam, be-
gynder at færdes (mannat) ; j ujc k a g^å d a m , bs"
gynder at drikke QvLkkhf) ; chåileg^ådam, begyn-
der at skrive (chållet) ; h a r d d e g'å d a m , begynder
at opirre (harddet). De længere Ord af 2den

GJERNIN6S0RDENE. 191

Elamie beholde dog den svage Medljd, men an-
tage derimod et ah foran g'dåamy således: hæp-
pannshashg'åiam, begk at skamme mig (hæp-
pannsshat); rokkadalashg'ådam, beg. at bede.
Ved den Qerde Klasse forandres -t til ah foran
Endelsen g'dåam, således : j e d d i s h g'å i a m, beg.
at trøate (jeddit); skilkkishg'ådam, beg, at
apotte med éna Ord (skilkkit). Ved Ordene af
Men Bojnm. forandres Nfs* Endelse -et til -iah
foran gdiam^ således: garrodishg'ådam, be^
ggnder at bande (garrodet); håveldishg'åiam,
hg. at sladre i}iÅ\eiåei); harjatishg'ådam,
høg. at vænne til (hdrjatet); harjanishgVLdam,
høg. at vasnnea (harjanet); hejosmishg'ådam«
hfg. at btive airøbelig.

Således dannes disse Ord i Ordbogen for det aller-
marte; i Sproglæren derimod og på de første Ark' af
(Mb. forekommer desuden også ved de kortere Ord af
!• %-o'g 3. KL den svagere Form med indskudt s, som :
lånosg^i^am^ beg^ at bytte^ loøasg^i^am, beg. at
lote; anesg^t^am, beg. at have, bruge; samt ved den
4de KL 6 eller es, og i 2den Bojnnu bestandig -es- iste-
den for -ith- foran gl&t^am, som: ravveg'åttam elL
rarvesg^tfam, beg. at formane ; dobdastesg^åi^am,
éfgw at behjende; foruden lodnog^åt^am^ lokkag'å-
lam, adneg^åttam, og isteden for ravvishg^åtiam,
dowdastishgUttam; men denne Dannelsesmåde synes
lilot at grimde sig på en unojagtig Opfatning af Lyde-
ne, hvorved s og eh ere blevne forblandede. Kun i ét
Tilfadde har jeg bemærket den stærkere Medlyd og des- '
uden 8h indski^dt, nL i Ordbogen S. 252, dowddash g^-
Kam> beg, at kjende, mærke; men det synes at være
en blot Skadeslashed for douvddag'åtfam, elL dow-
dashgltfapa«

,198 ORDDANNELSEN.

/

S

802, "Stam' {-stef) danner Fonnindskelsesgfo.,
og fojes til 2. P. af byd. M. i 1ste Bojnm. , fort-
drer' altså den svagere Medlyd i Roden, såsom:
Arostam, standser, opholder mig lidt, af årom,'
bliver, opholder mig; iskastam,- bespejder lidt
(af iska!); gågastam, løfter lidt (296); bor-
destam, læsser lidt (hor åe I"); olåtsihm styrer
lidt (olde!); ravvestam, befaler lidt; jeååe-
stam, trøster tidty korteligen; lakkestam,
slukker i en Hast. Yed den 2den Bojnm. fojes
'-æstam til 2. F. af byd. M., såsom: bajadæ-
stam, tugter, lasrer lidt i rarastæstam, dlim
lidt. Mange Ord modtage en dobbelt Formind^
skeise, som: oldestæstam, styrer en lille Snm*
le\ iskastæstam, bespejder lidt et Ojéblik.

Undertiden synes den at antage en noget for-
skjellig Betydning, nemlig at man udfører Haod*
lingen en enkelt Gang, så og en noget forskjellis
Form, da Rodens ^jendebogstay o, a i disse Til-
fælde forandres til e; f. E. låne stam, løser,
forsojier , af 1 å n o m , indløser, udveksler ; j u ^ e -
stam, drikker én Gang (af ju^am,*jukk8t).
Undertiden tilkjendegiver den blot,' at man ud-
fører en Handling, som: dorvastam, forlaier
mig pd (dorvTO, Tillid); sojvanastam, over-
skygger (^iby^ym^ Skygge); dowdastam, bekjen-
der (dowdam, kjender).

SOS. -sham {-shet) danner ligeledts et .Slags
Formindskelsesord, men synes at formindske sva-
gere, , og udtrykker mere en Langsombed i Hand-
lingens Udførelse; f. E. vajasham, gdr småt,
spadserer; ælasham, lever nogenledes^ Gbåla-

GJERNIN6S0RD1SNE; 19S

slram, skrider i Mag, efterhånden^ 1lowta->
Bliam, vækker sagtelig; oldasham, styrer i
nogen Tid; gåskasham, bider, gnaver her og
der. r — Når denpe Endelse fojes til No., bliver
Betydningen undertiden blot, at man udfører en
Tis Handling; f. E. fidnnusham, arbejder , be^
stiller, af fidnno, ^rde/^fe; gåstasbam, <^^-
her, af gast, Ddb^ gawpasham, købslår, dri^
Ter Handel; naærkasham, mærker^ tegner; un-
dertiden at maa anser en Ting for så eller så
beskaffen, som: awdosham, undrer mig^ anser
for et Under (awdo) ; ravasham, forundrer mig,
anser for underligt (varos); 'ånasham, holder
for at være (for") kort; gasasham, anser for
vel tykt; fastasham, afskyer, anser for stygt,
hæsligt, (fasste).

Denne Endelse kan også fordobles, og mod-
• tage Tilsætning af adskillige andre, når den i^e
s'eirer sat til et andet kortere Gjo., såsom:

awdo-shes-g^å^am, begynder at undres;
awdo-sh-æstam, forundrer mig lidt ;
fast-ash-asham, har Afsky for;
gawp-ash-adam, købslår vfte (305) ;
gawp-ashrattaniy bringer til at handle (308).

304* 'Usham {j-usshai) er muligen oprinde-
ligvis sammensat af -om ,(297. 29S) eller -uvam
(299) og 'Sham (303) ; den anvendes ved No. eller
Ted Stamord af 2. Bojnm. , og udtrykker blot at
man udfører en vis Handling, eller følger en vis
Handlemåde, såsom : 'å f f e r u s h a m, ofrer ; c h'å g-
ganusham, forsamler mig; hæppanusham

(15)

10^2 . ORDDANNELSEN/

(3(N>); hilbbusham^ øeer Skalkestykker; gav-
TelushaiD, taler eller handler træskelig, snedig.
At denne Endelse kan forbindes med andre
have vi alt set, såsom:

hæppanushastuvam (300),
hæppanushashg^åtfam (301).

305. 'dam (rdet) udtrykker derimod at man
gor Handlingen i Mag, uden at skynde sig, ^og
følgelig adskillige Gange, af og til, eller ligesom
arbejder derpå i længre Tid; den forbindes med
Roden i den svagere Form, såsom: lubud-am,
udbreder i Mag, af 16 bom, udbreder ^ slår ud;
så og lubbedam, udbreder én Ting alene i Mag,
uf lubbim, udbreder en enkelt Ting; lawlu-
4 am, fynger med lav Røst, synger nu og da, af
lawlom, synger; lawkudam, går langsomt,
med mange, lange Skridt, af lawkom, gor man-
ge lange Skridt; hvorimod lawkk o lam betyder
jeg gor mange lange Skridt hastig pd hverandre ;
nokkadam, falder i Søvn (nokkam) en og an-
den Gang; olledam, fuldbringer (ollim) fiere
Ting efter hverandre ; maccadam, går hort^
vender tilbage (macam) én efter anden ; a 1 o d a m ,
nedsætter mig et Steds, om flere Persbneir, af
a 1 o m , bosætter mig ; vajnodam, kriger, fører
Krig,

En blot Udtaleforskjel eller Yelklangsregd
synes det at være, at man undertiden finder -alam
isteden for -adam, f. E. boftalam, arbejder pd
at vcekke, som ikke må blandes med boftelam
(310). Denne Skikkelse {-alam) har Endelsen især
når den står sidst i Sammensætning med audre.

GJEBNINGSORDENE. 195

I

f. E. gnnoj^talam (ell. gnnostadam)^ galops
perer. Slige Sammensætiiinger høre til 1. Bojanis«
2. Klasse.

'Idam, -rdam ere vel blotte Afaendringer her-
af, som: bndaldam, nøler^ er langsom^ mill-
iard am, mumler.

Undertiden giver denne Endelse også en ind-
virkende Betydning, som: olgodam, bringer
IcBngre bort; lo ss o dam, tynget^ gor tung, af
losom, bitver tung; mowjodam, gor morke^
gul; oddadam, /om^er; bbredum, forbedrer;
bajedam, løfter.

Når disse Ord ere afledte af No. ell^r To*,
^er have indvirkende Betydning, kunne de mod->
tage Tilsætning af en Del andre Endelser, således :

bore-dish-g^åf^am, begynder at forbedre;
dewk-od-æstanp^ bliver lidt morh, dunkel;
dewk-od-adam, bliver dunklere og dunklere;
dewk-od-attaniy gor {kan gores) dunkel ; ^
vajn-od-attaniy bevæger til at krige;
lo88-od-attam^ lader gore tung,

806. -idam (-idet) tilkjendegiver at Grund-
væsenet har eller får en vis Beskaffenhed; den
forbindes med den svage Form i^f Roden, såsom:
gucfdam, har én rådden Lugt, af giic, rådden,
forfulnet; los f dam, bliver tung, tiltager (i Hef"
tighed), i Følge Ordb. det samme som losom
(305); lubfdam, sagtee, aftager ^ Heftighed)^
af lubbim, udfolder en enkelt Ting; morfdam,
opvdgner^ frembryder ; ludkfdam, udredes, for-
skjelligt fra ludkkedam, udreder iMag^ (dan-
net efter 305).

^•

i

190 ORDDANNELSEN.

Når en Selvlyd går foran , ^bliver denne En-
dekes i til j^, som: gu maj dam, giver ^en hul
Gjeinlyd, af gumam; julajdam, bruser med en
dump Lyd^ af julam; jumajdam, brager^ t£
jnmam.

Den forbindes hyppig med andre Eiidelser,
såsom:

los-id-æstam. bliver lidt tungere;
los-id-adam y bliver tungere og tungere;
los-id-attaniy bringer til at blive tung,

S07. -etam {-etet) danner gjenstandsløse 6jo.,
og medbringer sædvanlig det Bibegreb,^at Gjer-
ningen skjer én Gang pludselig ; f. E. gbjketam,
drypper én Gang ^ af gbjkom, drypper; gbske-
tam, tommer én Gang til at vedrøre (gbskam)^
vélgetam, én Gang pludselig ser hvid ud (vél-
gam 2OT); ^— mh i. eid^m^ følger med, af me-
des (277) ; m'å r a t a m , bliver vred (mlårraj) ;
helkkitam, bliver hastig bange ved noget plud"
selig påkommende ; åldagasrtam^ lyner ; b a w -
eha.9'tnm^ følfr Smærte.

Denne Endelse synes at stå i et vist Forhold
til -dam (305), og især at ^ være bestemt til at
betegne, at Handlingen kun skjer en enkelt Gang,
ligesom -dam til at vise, at den gentages; f. E.
rægudam eli. rægodam, føler fle^e Stik , ell.
stikkende Smcerte' nu og da; rægetam, føler
Stikken én Gang (rægom 298). Undertiden for-
svinder dog, som man ser, dette Ehkelthedsbe-
greb, især når den forbindes med To. ell. No. ; i
slige Tilfælde antager den også andre Bindeselv-
lyde end e, eller udelader dette aldeles«

GJEILNIN6S0R]]|£NK . 197 ,

Den modtager også Sammensætning med an-«
dre Endelser, såsom :

znétfetæstam, følger med lidt i ffast;

mktsutaiam,i ^''*S'>r med én efter m andeni
méi^etattdm, bringer til at følge med.

308. 'tam {-tet) fojes tU 2. P. i fcyd. M. af
Stamordet, når dette er af 1. Bojnm., d. €. for-
drer den svage Medlyd i Rcklen, og beholder den-
åes Kfendeselvlyd; den tilkjendegiyer dels a) at
man lader Handlingen gore, foranstalter eller for-
årsager at den skjer, dels b) fornemmelig i 3. P. ,
at Handlingen kan gores, eller i Almindelighed at
dens Udførelse er mulijg; til Eksempler må tjene,
blandt utallige, følgende':

gojko-tant, lader dryppe, 1. sig bringe til at dr. (g^jkom);
g6sa-tam^ bringer til at snuble, {ker) lader sig én. (g6sam) ;
olde-tam^ lader styre, kan styres (oldam)-;
lakki-4ain, lader slukke, 1. sig slukke (lakkim).

Man må vel adskille denne Endelse fra den
forrige; f. E. ræggitam, bringer til at stikke,
er f orskjelligt fra r æ g e t a m (307). Den forbin-
des også undertiden med To., og tilkjendégiver
da at man meddeler Gjenstandeqi en eller anden
Beskaifenhed, såsom:

almos-tam, åbenbarer, almos^ åbenbart;

ravastam, åbner, oplukker, ravas, åbent, .

Med No. forbindes den undertiden i meddelende
Betydning, som: médosh-tam, giper Medgift ;
sjælden i berøvende, som: alos-tam,^ afskraber
den indre Bark (alos).

Den modtager Tilsætning af adskillige andre
Endelser^ således:

108 ORDDANNELSEN.

« 'i ^

hæva-tish-gfåtfaniy legynder at ødelægge;

olde-t-8BStamy lader styre lidt; <

almos-t-adandy )
. . > åbenbarer adskillige Gange ;

ravas-t-attam, lader dplukke,

llndertiden fordobler denne Endelses -f, hvil-
let skjer især når den fojes til andra; de således
dannede Gjo« henføres til 1ste Bojnms. 8die Klas«
8e; der fremkomme da følgende Endelser:

"ettam: gudnjettam^ eerer, af gudne, Ære,
^ati^am; olgos-attam, udspreder, af olgos (53);

lakke-st-attam, lader slukke i en Hast (302);

jug-est-attaniy lader drikke én Gang;

gåsta-sh-attam, lader døbe (303) f

gåjk-et-attam, lader dryppe én Gang,
•uttam: ræggash-u-ttam, sdrer og skræmmer (299) |

g61gat-u-ttam, smitter med Hdr;

arbe-t-u-ttam, gor arveløs;

ivue-t-u-ttam, berøver Farven,

309. Således svarer et gerende (faktivisk) G}o. pi
-uttam, til ethvert blivende (evasivisk) på -uvam, ligeså
noje som den lidende Form til den handlende af de sæd-
vanlige Gjo.; f. £. gawjåluvam/ bliver til Støe,
gawjaluttam, gor til Støv; gojkkaluyam>, er
tørstig, gojkkal'uttam, gor tørstig, forårsager Tønt,
Årsagen til den tilsyneladende stridige Betydning i noglø
af disse Ord (da f. £. gblgatuttam betyder sætttf
Hdr på, men ivnetuttam, tager Farven fra) er cfen
forsk jellige Sammensætning af Endelsen i Ordene på
'tuvam, hvoraf disse ere dannede, I nogle synes det
nemlig at være Engangsendelsen -tam (307), hvoraf det.
t er taget, som er sat foran -uvam; f, E. ^årbes-t-uvaø}
bliver forældreles, hvilket kun skjer én Gang; *årnjc-
t-uvam^ bliver mismodig; i andre er det derimod, den
nægtende Endelse -tebme ^293. 295), hvoraf det foran-

6JERMIN6S0RDSME. 190

satte t er taget; f. E. arbe-t-uyam> (Iriser arveløs
(arbe-tebme) ^ bo^^a-t-uva m , bliver fjederløa (bo33a-
tebme) , o. desl. Men den Betydning , som i Felge Sam-
mensætningens Natur ligger i -ttt^am, bliver natt^rligvis
ved at ligge til Grund i den tredobbelt sanunensatte
Endelse -t-u-ftam (d. e. herøvet-bUve-lader),

310. -lam Q'let) danner Formindskelsesord,
men udtrykker tillige at Handlingen udføres i
Hast; den fordrer den stærke Medlyd i Stamor-
det, såsom : gassolam, bliver Mdt førere^ (ga-
som, bliver før) ^ mbwjolam, bliver lidt mdrke-
g^z// (mbwjom 297) ; murnnolam, brøler lidt
(murnom); dakkalam (211); jubmalam, bra-^
ger lidt; boftelam, vækker som snarest (bow-
tam); oldelam, styrer lidt, et Ojeblik.

I Betydning er denne Endelse vel ikke meget '
f6rskjellig fra -stam (302) , uden måskje i Hastig-
hed sbegrebet; men det synes som de anvendes
ved forskjellige Stamord, -lam fornemmelig ved
Gjo. af 1. Bojnm. , -stam ved dem af anden, -lam
kan ellers også forbindes med -æstam, og udtryk-
ker da en storre Formindskelse, eller at Hand-
lingen skjer i Hast og i det små; f. E. g as so -
læstam, murnnolæstam, dakkalæstam,
jubmalæstam, boftelæstam, olddelæ-
stam, va^^elæstam (198).

Når den forbindes med -dam (305), forandres
gjerne det foran / gående e til a, som: oldda-
] a d a m 9 styrer nogle Gange lidt i en Hast ; b o f-
t a 1 a d a m , , vækker skyndsomt nogle Gange, hvilket
altså henføres til boftelam, og ikke til b^ofta-
lam (305>

- 1

90Q ORDDANNELSEN.

' Med "tam eller ^attam (306) forøges den
Ilke gjerne, ti jorgg-al-attam, iader over-
sætte, synes at vdere af en anden Afledsendelse
-^tlam; jorggalam^ vender, oversætter, er nem
lig forskjeliigt frajorggolam, krænger, vender
lidt i Hast. — Sidst i den dobbelte Sammensæt-
ning sættes 'lam heller ikke^ det -/om, som hyp-
^pig findes i -d-alam, -st-alam, o. desl. er isteden
for -dam (205).

311. ^mam (-mef) tilkjendegirer at mån bli*
Ter noget, erholder en vis Beskaffenhed ; den fojes
til den svagere Form af Roden, og forbindes gjerne
med foransat I, é, hvilket dog hidrører fra Til*
lægsordenes Endelse, som den vedhæftes, ved an-
dre Ordklasser bruges den næppe; f*E. bastai-
mam, bliver hvas (bastel); hejosmam, bliver
skrøbelig ; gbråsmam, bliver tom (gbrås) ; 'å m a««
mam, forældes; ch'åwdasmain, bliver hé4
(ch'åwdes).

Den forbindesf med de sædvanlige Sutninøh
endelser, som:

hejosmishg'ålfam, begynder at blive akrøbeUgs
bejosmæstam, bliver lidt ahrøbelig;
hejosmadam, bliver mer og mer skrøbelige
hejosmattamy svcEikker, kan svækkes.

312. -nam (-^ef) tilkjendegiver at Grundr
væsenet kommer i en vis Tilstand, ell. begynder
at blive noget; den fordrer den stærkere Form
af Roden, således: olggonam, kommer længre
ud, hen; Ibddanam, kløves^ sprcenges; 'Aån^"
-nam^ forkortes; lossanam, bliver tungt, efter
Ordb. d. s* s. losfdam (306); hævvanaibi
omkommer^ forgår i chi>kkanam (211}v

!i

6JERNIN6S0RDENE. 201

Den forbindes med de samme fire Tilsætnin-
ger som næstforegåend^e, således:

hævvanishg atfazn, begynder at forgå;
hævvanæstam, går til Grunde i Hast;
hævvanadam, gdr til Chrunde, (om flere)-) ^
hævvanattam, bringer i Undergang,

,313. ^aam Q-sef) har en lignende Betydning
og Dannelsesmåde , såsom : m o ^ j u s a ih , begyn-
der at^ smile (mo^jam) ; rappasam, åbner mig,
-gdr op (rayas, 4^ent); njbttasam, klæber ved
(njbdam); rattasam (^11).

Modtager også Tilsætninger, som :

xnogjusæstam, begynder at smile lidt;
mocfjusadam, begynder oftere at smile; ^
mogji^sattaniy bringer til at begynde at smile.

314. 'garn (rgei) fojes til Roden i den sva-
gere Form, og tilkjendegiver at man gjeråder i"^ ^
en vis Tilstand; f. E. gasagam, bliver (•k-t;
Ifinkagam, bliver nedhængende; fojes også til
To«, som g6ccagam,/dr en rådden Lugt; og
til No., som bawchagam (211).

-/^am: j amalgam, besvimer, er en sjælden
forekommende Afændring af denne Endelse.
Sammensætninger deraf ere:

|am-algish-g^åtfam, begynder at besvime;

jam-alg-æstam, besvimer lidt;

jam-alg-adam, besvimer oftere;

jam-alg-ada-stuvam, er nær ved at besvime;

jam-alg-attam, forårsager Besvimelse,

315. "skam {-sket) er vel ligeledes en. blot
Afændring af -gøm, som: vaj moskam, fatter
Mod (vajbmo); ælaskiim, kommer til Live; va-

202 ORDDANNELSEN.

sliaskaiii (211); arvaskam, bliver Regnvejr
' (arvre); almaskam, bliver Snefog (albme).
Sammensæ);ningér heraf ere:

vajmoskæstam, fatter lidt Mod;
vajmoskadam, fatter efterhånden Mod^
vajmpskattaiii, giver Mod, sætter Mod i,

316. -kam {-kkat) , forekommer-rkun sjælden,
men synes dog at Tære en tydelig Afledsendelse
i Ordet haj kam, råber hajy og kan sammenlig-
nes med den.isi^ Endelse -ka i: hækka^lækka,
fækka, stækka o. desl.

Heraf findes følgende ny Afledninger :

hajkastuvam, vil til at råbe haj;
Hajkkag'åtfam, begynder at rdhe hty;
hajketam, rdber én Qang haj;
hajketattam, bringer til at råbe haj én Gang;
hajkatalam, ) „ , ^ , ,

hajkatadan,,! '■^^ »''^^*. *'«"** *"•'•

617. Den storstie Rigdom på afledte 6jo. er-
holder Sproget ved disse Endelsers Sammensæt-
i^ing, hvorved fremkommer den dobbelte eller
tredobbelte Afledning, som oftere er .omtalt og
fremstillet i Eksempler. Man har her vel at
mærke, hvilke Endelser det er, hvoraf d^n første
og vigtigste Del' af Sammensætningen tages, og
hvilke det er, som tiifojes sidst, og indeholde den
sidste Bibestemmelse. De første ere fornemme-
lig: stam^ skam, dam, idam, etam, lam, mam,
nam, sam, gam^ skam^ åhse tiifojes ikke lettelig
efter nogen anden Afledsendelse ; de sidste: uvam,
{uttam)^ stuvam, g'aSamy æstam, adam, attam.

Da nn næsten ethvert oprindeligt Gjo. kan
modtage 5 til O af hine Ilovedafledninger, og hver

GJERNIN6S0RDENE. 208

af disde 4 til 5 Biafledainger, så er det ik^e sjæl-
den Tilfældet, at der fra én Rod udspire 20 til
30 Gjerningsord. Til Eksempel på denne Frngt-
barhed må tjene Tå^hés^ slap, lø8 (om et Reb*
ell. desl.) , hvoraf der anføres i Ordb.

#

l^jhoxn, slappes;

1^53holam, slappes i Hast;

rå33hol^$tam, si, lidt i Hast; '

rå33holadam, sU lidt efterhånden;
1^5hotam, bringer til at blive slap;

rå5hotæstam, bringer til at blive lidt slap;
YiL^^hodaxn, gor,slap;

rå33hodæstam9 gor lidt slap;

la33hodadam, slapper oftere;

rå33hodattamy lade gSre {kan gSres) slap;

lo33liim, slapper;

Io33hestuyam9 vil til at slappe;

lo33hishgMam, begynder at slappe;
lo33hitam, lader slappe \

lo33hitæstam, lader slappe lidt;
lo33hestam, gor lidt slap^

lo33hestæstam, slapper en lille Smule \

lo33bestalam9 ) . „, . ^ '

lojshestadam, ) '^^^ ''* ""«•'" ®«»^'

Io33hestattam9 lader gore lidt slap^
lo33hedani, slapper nu og da, ét og andet Reb^

lo33hedalam, ) , ., .

l05jhedadam, i '^^'^'^ ^^ '^ ^''' •'"^5

lo33hedattam, lader gore slap nu og dt^%
ll3hetam, pludselig sagtnes, stiller af;

rå3hetdestam, pludselig sagtnes lidt;

rå3hatalam, } sagtnes pludselig' én og anden

1^3hatadam, j Gang;

rå5hetattam, bringer til at sagtnes pludselige

204 -ORDDANNELSEN.

*

låshidam, slappes, sagtnes noget ^
lå5hidæstaiii, slappes, sagtnes lidt $
lå3hldadam, slappes mer og mer;'
lå3hidattamY bringer tU at slappes, sagtnes^

1^33hanam, bliver slap}

rå33hanæstam, bliver lidt slap;
rå33hauadami bliver slappere og slappere y
, 1^33hanattani, bringer til at blive slap,

I alt 34 forskjellijge Gjo. af én Rod, hvilket An*
tal uden Tvivl endnu skulde kunne forøges, da
der intet synes at være i Vejen for at sige : 1 o 3-
^hedæ^tam, io^^hitalam, o. desl. Ved man*
ge findes i Ordb. angivne ovier 20; f. E. ved j ar-
gom, krænger^ vender, findes 27, ved bålam,
frygter, 24, ved.bivam, er varm, 2^, ,ved flere
anføres vel over 10 end derunder ; men da det,
som man let skonner af Oversættelsen i 'njsan-
førte Tilfælde, ikke er muligt af de forhånden-
Tærende Hjælpemidler at bestemme de. små For-
ekjelUgheder imellem disse Afledsformers Eemær-
kelser, skulle vi ikke opholde os længer ved at
opregne dem.

.4. Stedord og Biord.

318. Stedordenes Afledning er hidtil forbigået,
dels fordi den i sig selv er ubetydelig , da den hele Ord-
klasse er en af de mindst talrige 5 dels fordi den for
det meste består i Tilfojelse af ubojelige Stavelser (om^
trent som -dem, -qve o. desl. i Latinen), der egentlig
Høre til de ubojelige Ordklasser og navnlig til Biordene,
i hvis Dannelse de også anvendes. Her bliver da først
/ at betragte de Endetillæg ^ der ere tilfaélles for begge
Ordklasser.

310. ^aia bruges vel ikke uden i det ene

STEDORD os BIORD. 205

Ord dat-aka, samme , og dets Forholdsf ormer
(146) ; de øvrige Tilfælde^ hvor det kunde ven-
tes, udtrykkes V|ed Omskrivning, som:
H, damaka l^ajkkaj, sammesiteds heu'^
St. damaka bajkest% aammésteda ^
Fj, damaka bajkest, sammesteds fra,

320. -cfna^a, bruges dels yedSto., som da-
tanajå, selvsamme (146); dels til at danne Bi-«
ord, som: obbsna^a, helt og holdent; awfta«
na^a, tillige, pd én Gciti^; dallana^a^ i samr
me Ojellik (dalle, ^a).

821. "gOf -ege, svarer til eng. any, nogen,
og da^nner dels Sto. som mige, noget; ^ige^
nogen; guttege, nogen (156); gwabbage, no^
gen af Delene; awftege; gallege, suttage
(158. 159) : dels Biord, som : g o s a g e , nogensteds
hen; gostege^ nogensteds; g'åssege, nogen^
sinde; mowftege, på nogen Måde.

Den fojes også %om et Ordet selv uvedkom*
mende Vedhcsng (particula enclitica) til det naeg-
tende Gjo. i allehånde Personer; f. E. imgé, ihhe
heller jeg; ikge, ikke heller du, o. s. v.; fge, i
8. Pers. i Ent. , er det sædvanligste Udtryk for
ikke heller, da 'Talen som oftest er i tredie Per«
son. Den kan også skilles fra disse nægtende
Personer og fojes til allehånde andre mellemkom-
mende Ord, som : iin uccémusge lek 'å^^hom, jeg
har ikke fået det allermindste ; im su 'åjdnamge,
jeg så ham ikke en Gang.

-gen, -egen, som Sandberg undertiden skriver,
synes at være det stlmmei f. £• jeccbgen, S. 255,
gestegen, S. jfå7.

206 OttDDANENLSEN.

« »

822. -^gf -eg, svarer til det I^t. qve, qvoqve,
uomi monng i jeg ogad; dakag, di88e også; de
henvisende Sto. erliolde derved Betydningen ei»-
hvery%omi ging^ qvisqve^ jeccligiag^ gutteg,
jecchgutteg, (IW).

Den danner også mange Biord, som ndtr jkke
Tid eller Måde, såsom: dal- ag, nu for Tiden;
l^iddag, om Fordret; dalvveg, om Vinteren;
dajeg, i.jir; chofchog, om Høsten} awjog^
pd Æggen (faldt Kniven); alug, med Hujs og
Bohave*, gæcchag, pd'Odden; majnvg^ be*
rbmmeligen.

323. -gis adtrykker vort ogad^ med betyde-
ligt Eftertryk; f. E. dongis, ogad du; dfgis^
ogsd I; står en Nægtelse bos, blive begge at over-
sætte heller ikke (t. auch nicht) ; f • E. ællet df
dubme, de dfgis epped galgasbf dubmijuvvat, dom-
mer ikke^ sd I heller ikke skulde dommes,

824. -ikkenes, udtrykker vort som helst, dels
vedSto., dom: miikkenes, gfikkenés, gutte-
ikkenes, gwabbaikkenes (152 — 1&5)$ dels
ved Bio., som:

gosaikkenes, hvorhen som helai^
gostikkenes, hvor (Jkvorjra) som helste
gi&s-ikkenes, ndr 8om helst ^
mowft-ikkenes, ihvorledes end,

825. -rak, svarer omtrent til vort ganske,
aldeles y det er et Vedhæng, som næppe forekom-
mer ved Sto., men især ved Bio. og undertiden
ved To., som: saggarak, sdre meget; masa-
rak, næsten ganske sd; awdola^^hatrak, hel
forunderligen; bbrrerik, ganske god, ret god.

STEDORD OG BIORD. 207

.326. 'go er et sporgende Vedhæng, især til
Gjo., -syarende omtrent til vort mon ; det danner
ikke egentlig noget nyi^ Ord, men fojes til enhver
Form af et andet Ord, hvorom der sporges; f. E.
Pfettargo dobbe lej? var det Peder^ som var der?
Lejgo Pettar dobbe? var Peder der? (jslle^ ikke);
Dobbego Pettar lej, var P, c/er ? , (e/fe/- noget an-
det Steds); gallego læ? er det nok? galg-
gapgo? skulle vi? læ kg o? ere de? ep p ed go
déde? vide I ikke? {monne t ikke videt)

Forskjelligt herfra er det selvstændige Biord go,
da, end, som (t. eds), at. Hvilket også forekommer i
Sammensætning, men ingenlunde medfiarer noget Sporffs«
jnålsbegreb, som: dallego, den Gang da^ nuftgo,
således som, d. e. ligesom \ das t go, for det at^ d« e.
fordi, tu Mari må derfor vel vogte sig for at blande
^sse Ord med de nysanførte.

'.' , 327. For øvrigt dannes egentlig Bio|:d af No.
og enestående To. fiå og Sto., ved at sætte dem
i en vis Forholdsform „ som allerede er omtalt
(247. 248).

-i ell. 'j betegner ikke alene til et Stefd, men
anvendes også om Tiden, som: g'åssachi, hvor-
længe? dasachi, sålænge; og andre Ting, som:
hæggusf, til Live; jechalakaj, æralakaj,
pd anden Måde, anderledes; dbdaj, i Sandhed;
awftf, én Gang, o. s. v. (169).

-est betegner ikke blot fra et Sted, men og-
så fra en Tid, som: daiachest, fra nu af;
itashest, fra i Morgen; — samt ^est' ikke blot
pd et Sted, men også på en Tid, som : idedest',
om Morgenen; iwtash ækédest% i Går Aftes;
muttomin, undertiden^ er St. i Fit.

208 ORDDANNELSEN.

OverhoTedet brages alle de afhængige (obli-*.
kre) Forholdsformers Endelser som Biord , f. E^
æska, nysj er E. eller*D. af et No., hvoraf H^.
ésskf, ellers også betyder nylig i på de øvrige
findes Eksempler Nr. 247.

328. Man kaA tilfoje atN. også bmgeSjfio^ic
Biord, ni. af To., hviUoet da kan sanimenligne«
med den i andre Sprog bekjendte Bmg af To. i
Intetkoimet som Biord; f.E. sagga ^2); gal-
le, noi*j daggar, sd.

320. Den ' sædvanligste Endelse, hi^rred Bi«
ord, som udtrykke en Måde, dannes af allehånde.
To. er dog -t*, f. E. hejot, skrøbeligen; ujot,
findseeligen; ramppnt, stortalende; heryvlt,
herligen; vikkat, med Lyde, Ffjl (aif yikfa|jy
lydefuld); ussteba^^hat, fenZf^eTt; væjolaj-
^hat, multgen; ybsstemu^^hat, først; al-
lag-et, hojt; sæggét, smcdt, tyndt; Tissl^a*-
let (250); lossadet, tungt; almoset, dhe»'
harligen; ibmelmettomet, ibmelmettosetf
ngudeligen; mæretæmet, umddeligen; erlnå«
mach-e t, hesynderligen. To. på -aSy spm foeitå
af 3 Stavelser tilfoje -at, som: vaxrogasati
vdrligen; smittaskasat (250); men de-soa
be^tå af to Stavelser forstærke Medlyden , og
tilfoje -et^ som: garraset, hårdt. To. på -«
af tre Stavelser forandre -es til -iisety som: van-
hurskasety retfærdigen ; de af to Stavelser for-
stærke desuden Medlyden, som hadnaset, gjer-
tigen,

Biordenes Gradforhojning foregår også ved at
foje Endelsen -ut i hojere, og -at i hojeste Grad

STEDORD 00 BIORD. SOO

il Tos. Gradendelser, hrorred blot er at mærke,
it når Tillægsordets hojere Grad*på -ei er tre«
»taveiset, fordobles ft> og hele Endelsen bliver
-ehbuty ligeledes når den er firstavelset (rOseS) og
kommet af en første Grad på --es (j-aaebbut')^
hvorom se Nr. 250.

'Ot danner også Biord, som udtrykke en Stil*
ling, af mange Gjo. , som: égot, ludende; chok«
kot, siddende; chb^^hpt, stående.

830. -ehiay -lekka danner Formindskelsesord
af Steds og Tids Biord, såsom:' davvelekka,
Udt Usnger mod Nord ; fawllelekka, lidt lamgre
fra Land; olggolekka, lidt hengre borte;
^angéllekka, lidt s^ere, kort efter; awde-
lekka, lidt for,

331.' 'kettOy {'kenna) -danner nægtende IBiord
tf Gjo.^, som: vælteketta, ufejlbarlig; væk-*
^tkétta, uden at hjælpe; a^janketta, ufor^
tøvet. Men da disse, under Navn aftJndladelses-
f^rm, ere omtalte ved Gjos. Bojning, skulle vi ikke
her 'Opholde os derved; men blot anmærke at de,
«den Tvivl med Urette, undertiden af L. betragt
tes som To.

332. Desuden gives der nogle Endelser, som
kun forekomrafe i enkelte Biord, og derfor ere
mindre betydelige, såsom :

"leOf -kd: ikko, om Natten, dåkkå, Atd;
^go: goggo, hvor hen ad (qvd)9 doggo, derhenad;
. --le, "li: dalle, den Gang\ d ull i, /or/eden;
-)$€: matfe, jo; datfc, dee;
"OS das to, derefter, og desl.

333. Fho. have ingen særegen Dannelse^ men

210 ORDDAMNELOBN«

dannes undertiden p& samme Måde som Bio. (238. 241);
ofte er diet her aom i andre Sprog de samme Ord, der
bruges på begge Måder, snart som Fho. snart som Bio.
(249). Dette gælder især om TilL, Vedf.^ og Fraf. og
om den som det synes dertil barende Endelse -ekka
(330); £. £• bagjelekka, lidt kojere oppe end, Udt
oven for^ awdelekka^ lidt for (Påske £ £.). Dog
brages også No, i H. og Fj. som Fbo., såsom ragje,
Mdly Grændse; v6sstes dlgo rajest, fra fSråte Be-
gyndehe*

% Sammensætningen.

884. Den lappiske Sammengætning er Tel
meget fri, dog står den nden Tvivl tilbage for
Afledningen i at bidi-ége til Sprogets Rigdom og
Fuldkommenhed. Den er for det meste ganske
mekanisk, som: sadnelasskp, et Ordsprog;
bbrredakko, Velgjeming; vajbmoladéi,
harmhjærtig ; jechchb^je, selvlydende; bd-
ristsiwnedam, velsigner; vblasmanam, ned-
stiger; vbsstayåldam, modtager; dastmaa-
gelest\ derefter*

335. t Gjerningsord sættes ikke i Nf., når de
skulle stå først i Sammensætning med No., soa
i de danske Ord Legetojy Spillesyge, JRegnebag}
Løbebane o. desL; men i den såkaldte Handlings^,
form, som: rakkimnfbbe, Ragekniv^ ællem-
gferdde, Levemddey Xeo^i^^; jabmembæjvve,
Dødsdag; vékkamjalggadas, høbebane; or-
romsa^je. Opholdssted^ Bopæl.

336. Undertiden afkortes dog den Cerrste
Del til et enstavelset No. , der ikke forekommer

• )

SAMMENSÆTNINa 211

udenfor .Sammensætnings som: Inchm&rjek,
Laksereptiler; ailnehonijhartyndt lav; gnrehr
ællo, Liggendefæ, af gåircham, gjemmer.

837. De længere, Handlingsformer på -æbtne
af 2den Bojnm. forkorte denne Endelse i slige
Tilfælde til -em, som vbjngadembæjvve, Hvi-'
ledag, af vbjngadæbmé, Hvile; ré^adém-
bæJYTe, Fødselsdage af réjadæbme. Fødsel;
rtLmeåemstLrnne^ Lovtale, af ramedæbme^
Berammelse. Lignende Forkortelser foregå med
enkelte andre No«, som: vanes, Mangel; vad*
ne-Tisshe, «oiit ikke gider, træg, lad; bællOf
Mælfte, bæi-g'ålmad, halvtredie.

338. Undertiden styres den fjarrste Dd i en
eller anden Forholdsform af den sidste ; f. E. /
dolalitte, Fyrfad, af dol, elL doUa, Ild,
tom styres i E. af det tilsatte No« litte, Kar;
bassendakknjubmoy HeUiggorelse. Når Qjo.
stå sidst i slige Forbindelser kunne de dog naép-
pe, udeii i enkelte Tilfælde anses< for jsamm^n-
satte; de synes blot at være sammenstillede, og
det tilfojede at betragte som et særskilt Biord^
der også ofte kan sættes bag efter; f. E. awft(
bfe^jat, at lægge sammen; déttevassi ad-
dam, giver tflkjende; Ibjtam andagassf, til-
giver, forlader; boraketta orrom, Faste;
men bajaschb^^helæbme. Opstandelse.

839. Vore sammensatte Biord med httor- og
der- udtrykkes i det Lappiske uden Sammensæt-
ning med det behørige Sito. , som styres af et ef-
terfølgende Fho., såsom: man boft, hvorved^
ved hvilket^ men maj boft, hvorved, vedhvHh^\

213 ORDDANENLSEN.

dam mU detforø, JOg æreli dam, desforuden.
liigeledes i de TUftaelde, hvor t! have et FIio.
foran et No«, hTilke nogle pleje at sammenskriTe
i ét Ord; f. E« dam ija^ i Nat; også dam ija
g«, den Nut da; dam bæjye^ denne Dag; unr
dertiden haves egne enkelte Biord, som: ifti, i
€rér; odne^ 4 Dag; i4;ten, i Morgen.

S40. Undertiden skjer Sammensætningea' ved
Hjtelp af en ny Endelse til sidste Del, uden hyil-
ken det øvrige ikke vilde høre sammen til at ud;
gore ét Ord; f. E. méttegédagævad, Med-
gang; vbsstagédagævad, Modgang; af mét^
te, med^ vbssta, imod, gét, Hdndog gævam,
gér vel eller ilde, nagtet gævad ellers ikke fin-
des. — -<i<f, 'd har dog rimeligvis været en gam-
mel Afledsendelse til No«, til hvilken f. E. også
«led. Livstid, Levetid, tnrde være at henføre.
Lignende Endelser i To. ere -^sa^h (282) og -ocft
<284).

841. De hos os så hyppige Sammensætnin-
^r af Fbo. med Gjo. findes så godt som slet ikk^ i
det Lappiske, men adskilles enten aldeles, ikke tn
det usammensatte Gjo., eller udtrykkes dels med
egne ny Ord, dels med Afledsendélser, f.E. dnb-
mim, dommer og for-dommer ; caggam, stiftt^,
men dårjom elier caggastam, understøtter;
balvalam, tjener, men ansasham,/or-^*eit^;
bodnjalam, om-vender, af bånjam, vender,
drejer^ snor; undertiden også med OmskrivniDger,
som: bbrebun anam, holder for Tfedre, A. 6. '
foretrækker; sistes d'ålla, kolder i sig, d. e«
mdeholder (338). Undertiden sættes vel et Biord

\

SÅlfMEIfSÆTMINa SIS

eUer FIio. foran, men dog, som det synes, gw
ske løst og entrere ligt en Sammenøtiliing end
en Sammensætning; f. E. erit-våldam, /ra^a-
ger; ybssta-chb-^^hom, modatdr} awdast*
cho^^hom, fwrestdr^r ba^j.el- gæcchamt
overser^ foragter*

342. Be Tigtigste Ord, som stilles foran i
iSammensaetning, ere følgende r ^

eppe- gWer et modsat eller nægtende Begreb,
som: eppeibmel. Afgud; epp'eossko, Fiøif*
tro; eppedajddo, Vankundighed; eppegullo,
ulydige Ordet forekommer vel næppe uden for
Sammensætnings men er dog vistnok det samme
som oldnordisk ef, efi, ^ivl, og Stamord til
eppedam, tvivler;

tærre- forværrer Begrebet, og svarer omtrent

til vort iftf«-, som: værredakke, Misdæder^

' tSBrre*åpate;3^je, Vranglasrer. Ordet indehol*

der vel Oprindelsen tfl den oUnord^ Forstavelse

var- i vargefin o. desl.

t^k- alt^ f. E. bbkdétte, ahidénde; bb&-
Væ^ala^h, almægtig.

al" (af aUag, vedf. alla, hojt)^ som: al-
gjelbola^h, koJDCBrdigy Mjanaeelig; slgona«^
gasla^h, hojkongelfg.

ligge- svarer undertiden til vort 5r-, som:
Hggenab^n, Binavn; Hggeakka, Medhustru;
Hggetrhål, Afskrift*

mascce- Mark, Ørk, bemærker i Sammensæt*
Bing undertiden vildj^ som : mæccespfdne^ et
Vildsvin; mæcces6ppan, en Markmus*

2M ORDDANNELSEN.-

I

84S. Sidst i Stmmensætiung aiiTendes for-
nemmelig folgende No.. '

-pdnam^ Land, som: Sameednam, Finrnar^
it^it; DAchednam, X^OTtnuirÅ:; Ægjptednam,
Ægypten ;Fælajednam, Nordlandene^ (i Norge).

^godde (en Samling, finsk -kunda): bærre-
godde, enFamilie, Slægt; servvegodde, ilfe-
nighed; ralddegodde, Rige.

"chasppe. Smed, bruges om enhver Håndverlcs-
mand eller Kunstner, som: gollechæppe^
Guldsmed; iawllomichæppe, Sanger.

-tælle ^ Hælfte, bruges dels egentlig, som:
jakkebælle, et Halvår; dels om et Sidestykke,
det ene Stykke af et Par, eller desL ; f . E. g i s s t a-
bælle, en {enkelt) Handske; chalbmebælley
det ene Oje; olbmabælle, Mandkon; nisson-
bælle, Kvindekdn\ .acchebælle. Stedfader;
barnnebælle. Stedsøn.

Om Mennesker i adskillige Stillinger og For-
holde bruges undertiden -o/mq;/ Mand, -nissouy
Kvinde, -mdnna, Barn, som: sktilolmaj, ^ole-
mester i sktilmånna, Skolebarn; undertiden bru-
ges -fl^r&ie. Moder, om Fruentimre, som: sælgge-
ædne. Jordemoder; gjapishædne, Spdkvtnde.

Qm Dyr bruges end hyppigere -narres om
Hannen, -njtdnjalas om Hunnen, og -chuwg om
Ungen, som: vbnsavarres, en Hane; vonså-
njidnjalas, en Hone; vbi^sachuwg, en Kyl-
ling; uagtet man ofte lader sig noje med det al-
mindelige Slægtnavn, uden at adskille Konnet,
som: vbnses (et) Hons.

.SAMBI£NS4BTNINa

215

Undertiden sætter man o^å t arres o^ njidnja-
les foran, som selvstændige To.^ f. E. njianjales
spidne, en So, njidnjales hævosh, en Hoppe,

9

344. nUegentHge Samiiyengætiiinger eller blotte
' Sammenstillinger ere vel alle de TiUælde, hvor et
GJo. indtager den sidste Plads, som: vale-da-
Tam, gor Ed; fol-anam, har Omsorg for; ja-
Yota^a-årom, tier; boraketta-årom, føh
«^6r; jask-årom, er stille; alo-njadam, ^ma^
ger af {den indre) Bark (alos); mélkkenjadda,
smager af Mælk; fakkonjadam, smager af
Fislcesddy uagtet njadam, 8»P. njadda, ikke
findes alene.

»o

FJERDE AFDELING.

Ordlojningslære*

%4&. Si Tigtlg som denne Lære er, især i
et si fremmed og vanskeligt Sprog, kjin den dog -
ikke her udføres i lidenskabeligt Sammenhæng.
L. har ikke en Gang ndget Afsnit derom i sin
Sproglære, og da der heller ingen eneste indfjsdt
Forfatter gives, hvoraf den med tålelig Sikkerhed
kunde uddrages ; si vil den gunstige Læser indse,
at nogle løse Bemærkninger, uddragne af tteemu
ofte hojst kjedsommelige Eksempler, NOg ^ordnede ^
efter Materiens naturlige Følge, er alt hvad man
her kan vænte sig.

1. Navneordene.

846. Om Betydningen af Forholdsformenie,
der ere temmelig forskjellige fra de latinske, er
det nødvendigste alt bemærket Nr.51. 53. 54. 65.
57, ja endog tildels, gjentaget Nr. 66. 68. 60. 71.
72, og oplyst med Eksempler: vi skulle da ikke
oftere gjentage dette, men blot tilfoje nogle en-
kelte ny Bemærkninger.

347. I Følge \n Bemærkning af L. (S. 818)
«ynes det som £• bruges til Navne pi Legems-
dele, ist. f. vort med, i Henseende til, ell. desL,
f. £•: im 'å^^hom bacchet, dastgo spiri vbstas
chalmf iroj, jeg fik ikke skyde, fordi Dyret stod
lige imod mig med Ojnene. — Vigtigere er det

NAVNEORDENE. 217

dog at mærke, at Tidens Navn sættes i E« b^dé
på de^t SpoTgsmål ndr? og hvorlcenge? f. E. dam
ija, i Nat; 4^™ boddo go^ sålænge som; ja
dat dapatnvaj dajaka bejvi, attegocchom olgos
manaj Gæjsarest Awgustusest, atte !bhk raajlmme
chållujufchi værroj, og det skjede i de samme
Dage, at der udgik en Befaling fra Kejser Af)^
gust, at al Verden skulde indskrives til Skat.
Mattæus Evangeliiim-girje awtsad lo jost m( lokkap
nisson birra, gutte gbft nubbe lokkaj ja^e var-
radawda lej adnam, i Matt. Evangeliebogs 9de
Kap* læse vi om en Kvinde, som 12 Ar havde
haft Blodsot.

848. Ellers står Tidens Navn dog egentlig
i St. på det Spor^smål når^ som: dam idéd-
boddo s t% f denne Morgenstund; hertil høre
Biord, som dastmangelest', derefter, og Ud-
tryk som idedest', iwtash ækédest' (327).
Ligeledes i FL', som: ijsjn, om Nætterne; då-
lash ajgin^ i gande Dage {Tider) ; hh\ ællem-
bæjvfnam, (i) alle mine Livs-Dage.

349. Dog forefindes også Lærninger af dett
finske Brqg, at sætte Tidens Navn i Y. på det
Spørgsmål ndri såsom: gbfson, i Dagningen;
æle sewdttjaden mana, gd ikke i Morket ell.
når det er morkt. Men man ville bemærke, at
dette bruges især, hvor man tænker mere , på Lej-
lighedens Beskaffenhed, end på nogen egentlig
Tidsbestemmelse.

.850. Når Sporgsmålet er til f^vilkeh Tidf
anvendes H.; f. E. Dalkké lej newrre, dast son {
mattam asatawnm'aj g gaj båttet, Vejret var slemt^

218 ORBFOJMINGEN.

I

derfor kunde han ikke komme tU teatemte TUL
Dasachf %o^ indtil' (flf^i g'åssachi (327).

851. Byers og Stæders Navne stå i H«.udeii
Fho* på det Sporgsmål hvorbeni f.*E. asatmraj
atte son galgaj Rom-gawpng( mannat^ der be-
stemtes at han skulde rejse til Bom, 1 OTerens-
stemmelse hermed anvendes H. ved Gjo. som be-
tegne at noget ^t7i||^(fe9, gdes, tilkommer, tilhører
én ell. desL; f. E. moj darash(me s^dgbj-
massæme ri^vhe, vi (to) tUbøde vore Naboer
Fred; don dadded dam mi^jfdi nawdok, du
tilbyder os det (den) alligevel; dat arbbe mud-
nji berte, den Jlrv tilkommer (tilfalder) mig;
' samt ved mange andre Gjo., hvor vi brpge alle-
hånde Fho., især fiY elL t , hvilke da udelades i
Lappisk, såsom: balvale^jaj chaski^ han slog
(til) Tjeneren^ dat sadne vokkaset dam 'åbmaj
hejvve« dette Ord passer bekvemt til denne
Ting; gæn dbdastæbinaj lem r'åpådam, som
jeg har begyndt pd Bevisførelsen for (af) ; moÉ
ajgom ré;ftaj mannat di'n gbjm Hærra mbda
awdast, jeg vil gå i Bette med eder for Herrens
-Akyn,; don lek diftam dam chælgga Evangeliom
ichbwgas mi^jMf chbwggat, du har ladet det
rene Evangeliums Lys lyse (for) os; son'lokka
dam litte rinsi, han vurderer dette Kar til (f^r)
en Atteskilling, **)

352. St med Hjælpeordet lem i trediePers.

**) L. bemærker rigtigen, at ri ns egentlig er den lapp.
Udtale af det danske Ord Prina, og at man har
brugt det om de gamle danske Salvåtteskillinger,
fordi der står Kongens Billede på den ene Side.

NAVNEORDENE. 219

•

tfener, ligesom H« i Lntinen, til at udtrykke at
man ejer eller har noget; f. E. i mi&st' lek
mikkege lokkamu^^han, jeg har ikke noget at læse^
dam olmast' læk nisson diåjmak, den Mand har
en Kvindes Adfærd ell. Manérer; og i Flert. sti
arm o g a s v b d a j n flek maerre, hans Barmhjærtig--
heder have ingen Grændae* Finsken bruger )iér
Yedformen (S. 35, L. 5). — Ligeledes bruges St.
af de persl. Sto. , når der tales Om Legemsdele,
btor vi sætte. Ejesto. eller blot Kjendeordet, f . E*
l&JTek mi&st' bawchastek. Hovedét på mig gor ondt,
d* ^* jég har ondt i mit Hoved, ell. i Hovedet;
rajddek stist' læk nciwrek, hans Bryst er dårligt.

SS3. Fj. bruges red lidende Gjo. til at >ud-
mærke den Person af hvem Gjerningen udfjerreS;,
{*• E. ællet Helvetf dbbme gænge; de digis Hel-
\eti epped galgashi' dbbmijuTvat géstegen ; for-
dommer ingen, så skulle I heller ikke fordommes
af nogen. — Dog anmærker L. udtrykkelig at
neutra passiva på -talam fordre IL, f. E. mA
néjd gåskatalaj bædnagi, mm Datter blev
bidt af Hunden.

854. Også bruges Fj. undertiden om ^rsor
gen\ hvorfor, hvor vi -sætte formedelst, f. E. son
sblavbdastes ranggastuvaj , han blev straffet
formedelst sit Tyveri; — om Prisen for hvilken
man køber eller sælger noget, som; mon dam
Teso goUegappalagast vi&wdim, jeg éålgde
det Husfar et Guldstykke; •— samt på Sporgs^
mH^t fra hvilken Tid af, som: dalaohest, ita-
chest (327), odnache8t,*/ra i Dag af.

855. R. har især to Betydninger, nemlig del$

220 ORDFOJNINGEN.

en Medfølgen eller Forbindelse med, dels Red^
økabet eller Middelet hvormed, i begge Tilfælde
svarer den til vort Fho. med; men det er vel at
mærke, at skont den bestandig dannes som om den
tilhørte Flertallet, bruges den dog i det Lappiske

f

næsten alene om Entallet, og erstattes, når man*
vil udtrykke et bestemt Flertal, ved Fho. gbjot
med Fis. E., som ses af Eksemplerne Nr. 55
bvor: gælbotes 'åm( gbjm med forfængelige Tmg^
er et udtrykkeligt Flertal; men lajb(n, gérd-
damushajn, jabmemfn tydelig af Entallet
I nogle Tilfælde er det tvivlsomt, hvilket Tal der
tænkes på, da f. E. vårr. Blod, meget ofte sæt-
tes i FL af Lapperne, hvor vi bruge Entallet (88);
f. E. hos Weldingh S. 147. ja man uccan lem dotte-
lam åå vi^etes vårajt, og hvor lidet jeg har'
agtet dit uskyldige Blod* Som yderligere Ek-r
fiempler på disse to Betydninger af R. kunne her
anføres: Jesus Kristus boft, gutte Dujn ja dajn
basse Vojgajn ælla ja radde ••• formedelst /•
Kr.y jsom med Dig og den Helligånd lever og re-
gjerer^ o. s. v» Herra ! æle mana dbbmaj m u j n
snddola^h balvalé^ji'nad. Herre! gå ikke tU
Doms (i Rette) med mig din syndige Tjener. — ;•
U g j o V 6 d a j n dobdastam, jeg bekjender med Und-*
seelse-j bbk balia suddok, maj gbjm du vasha-
skattam lem, alle de slemme Synder y hvormed
{med hvilke) jeg har fortoimet dig.

2. Tillægsordene.

356. Når To. stå alene, og modtffge Bojning
i de forslyellige Forholdsformer , ere de egentlig

TILLÆGSORDENE. »1

at anse som afsondrede No., eller og et No. lige«
frem må underforstås (90), f. E. åro dabe itta-
8 hf, bliv her til i MQrgen, egentlig til den
i-Morgen-kammende, ni. Dag ; son læ læmach dabe
iftashest, han har været her fra i Gdr, egent«
lig,/rfl den i-Gdr-^værende, ni. Dag.

357. Tillægsordeties Overensstemmelse med
No. er allerede tilstrækkelig omtalt Nr. 98. 99*
100. 198, angående deres Styrelse kan mærkes,
at man sædvanlig af det Fho. vi bruge i Dan^sk
kan dconne hvilken Fhf. de udkræve i Lappisk,
f. E. værdig til sin Lon, altså med H. : gælbola^h
l^alk kasses; ligeså dokkemettom bbk vojgala^h
blirfdf, ja médés bbk bahajdf, uduelig til alt
åndeligt Godt, og tilhojelig til alt Ondt. — Man
aer også af dette Eksempel, at Lapperne, ligesom
Orækerne og Latinerne, sætte de enest. To. iFK
hvor vi bruge L af Ent. bbrek, lona. Godt, ba«
hak^ mala. Ondt.

358. Isteden for vore To. hojt, langt', bredt,
bruge Lapperne No.' alo, gukko, gowddo.iE.^
når det bestemte Mål angives , f. E. dat b'åjan
læ ajdo jblge gukko, det Bælte er just en
Fod langt {af en Fods Lasngdé).

359. Når et To. gjeutages betegnes derved
en meget hoj Grad, som: bbrre \ihxre^ meget
god, ganske fortræffelig} chæppe chæppe,
såre kunstig (nyttig, nævenyttig).

360. Når tvende Ting sammenlignes, så at
den. enes Egenskab foretrækkes for den andens,
betjener man sig i Lappisk, ligesom i Græsk og
Latin , af den hojere Grad , ikke af den bojeste

ORDFOJNINOEir.

somiDansk; f. E. gwalba sodnost læ b%téb?
hvilken af dem er bedst f (ikke: bbremua). Det
samme gælder også om Biordenes Sammenlignings
8om: dat aWdebnt bod/, detme kam først (ikke
awdemusat).

361. Den hojeste Grad styrer Fj. ikke apm
i Græsk og Lat. Ejef., f* E. bbkajn bbremus,
bedst af alle (ikke : bbkaj) ; bbkajn érmogassamiis,
allernådigst.

S. Stedordene.

3Si. Lapperne betjene sig altid i høfliff Til-
tale af den 2den Fs* Sto. i Entallet, ligesom de
gamle Grækere og Rommere.

. 363* Når Talen er om tvende Personer,
hvoraf den ene betegnes ved et persl. Sto. , den
anden ved et Egennavn eller andet No., og som
begge forbindes med og, anvende Lapperne en
egen Udtryksmåde, som består deri, at de ^ætte
det pers. Sto. i Totallet, udelade Bo. og^ samt
aætte den anden Persons Navn i R. således: uoj
Hansajn gawnajme girjfdæme, mak erit le^e,
j^g og Hans fandt vore Bøger, sotn vare borte \
moj dbbmarfn gnratalajme ashe, Dområeren øg
Jeg undersøgte Sagen ; d o j b å p a j n lo^atfde dajt
nbrajt, du og Presten underviste de unge; gi
gocchoj dodno Beretfn dasa inannat? hvembe-
f ålede (bad) dig og Birte at befatte eder dermed?
dottelfgo son dodno basse-gæcch/n heivege?
brød han sig noget om dig og Helligdagsvægte-
ren?' Moj Péttari'n buwtfme dodnojdfba-

STEDORDENE.

pajn dajt girjft^ jVg' og Peter hragde dig og Pre^
sten disse Bøger; moj mattate^jfii addfiue
dodnojdi Krisioff eritn dam ucca Katekig-
musach, jeg og Losreren gave dig og Kristoffer ,
denne lille Katekismus. Mafn ser også heilaf, at
Stedordet altid sættes først, og at Lapperne alde-
les ikke kjende den Høflighed, at nævne eller
omtale sig selv sidst. Men besynderligst er det,
at når Navneordet erholder Ejetilsats, sættes denne
også i Totallet, uagtet Ejeren nødvendig må tæn<-
kea i Entallet. Af denne Beskaffenhed ere i det
mindste to af Ls« Eksempler, ni. moj véljaj-
næme. dam lædne dakkam, jeg og min Broder
have gjort det; doj akajnædde daiti leppe
såttam da^atubmaj, du og din Kone have bragt
dette i Verk (i Stand)* — Når begge Personer
tom omtales betegnes ved Navne eller Navneord,
betjener man sig af en lignende Udtryksmåde
med go wf to, som allerede beskrevet Nr. 165.

Om Brugen, af Stos* Ejeir. ogEjetsr« er talt oyeiu>
for (124. 126. 246). - .

364. Mængdetallene, så og Ordet galle?
hvormange^ fotbmÅQB med No. i Ent., således at
de selv blive uforandrede, men No. bojes, som '
dets Forbindelse med Gjo. udfordrer, f. E. galle
bæjvve læ ja^est? hvormange Dage ere der i
uitet? son åroj dabe golm bæjve, han blev her
i tre Dage; gbft olbmu galgak hættit sisabåt-
temest, t6 Mennesker skal du hindre fra at kom-
me ind; adde gbft olbmuj lajbe, giv to Men--
nesker Brød; gbft olbmusi mon dam girje
lem 'å^hom, af to Mennesker har, jeg fået de$me^

ORDFOJNINOSN.

Sogi gbft olbmujn mon lem dékj bktttm, med
to Mennesker er jeg kommen hid; adde mudujl
golm dajn ^ijfO) mak dobbe læk, giv. {fly) mig
tre af de Bøger, som ere dér. Det g^mme er
Tilfældet med mÅååe^' nogle (162).

365. Delingsord og Talord , som i DanskcA
have af efter sig, fordre i Lappisk Fj. uden Fho. ;
dette -gælder endog om No., som: jbkke boddo,
go mi ællep låsse érmoajgest læ, enkver
Stund vi leve er en Delaf Nddetiden; jecchgut-
teg sodnost, enhver af dem (begge); i awf-
tege dajn bældojn lem nut shaddbla^h go dati
wgen af dé Agre var sd frugtbar som demie;
gwabba dajn Ibbmanfn don lek choggim?
hvilket af disse {to) Multebasr har du samht
{plukket)? mnttomak olbmujn, nogle af Fst-^
lene; adde mudiijf golm dajn girjfn, mak
dobbe læk; (364). De ordnende Sto. forbindes pt
samme Måde, og Regelen om den hojeste Qnå
af To. (360) er også i Overensstemmelse hermod«

Om mi og deslige Delingsorda Forbindelse med
Fis. D. er allerede talt (l49. 157).

4 Gjernings ordene.

366. De enkelte Bøjningsformers Betydning og
Brug i denne Ordklasse er alt temmelig udføriig
omtalt (170. 171) ; imidlertid kan man dog mærke ,
'sig en nærmere Bestemmelse af Forskjellen imel-
lem Nuts. Tf. og Handlersf. , som L. Hsjnes rigtig
at ha?e opfattet (S. 328), ni. at den første
bestemmer Tiden til Adskillelse fra edbTer anden

V

GJERNIN6S0RDENE. 225

Tii; den anden bestemmer Handlingen til Ad-
skillelse fra enhver anden Handling, uden Hfeii;isyn
til Tid) »åsom: son læ, vb^eme (rettere y 6-
TJ em e) , han er agende {oppe at age, iil Vogns)}
men: son bodi vbjje (rettere vdjje), han,ltom
agetøie (ikke Vidende elL gående)« -

367. Angående IJndiadeisesf« er bemærket
(187. 201), at den af L. og andre angives både
for handlende og lidende ; dette er, som jeg for-
modede, urigtigt ; men Vildfarelsen har sin Grnnd
derit at Lideformen' har en lignende Undladelses-
form, der dannes ved. samme Ehidelse^ og kun
adskilles fra Handleforméns ved forangående Sær-
Ikjende på Lideform'en, Tuvva- {-uvvo, -uvvu) ell.
gammentrukket -f«, isteden for at handl. Undlf«
beholder Gjos. Kjendeselvlyd foran Endelsen, samt
?ed forstærket Medlyd i 1. Bojnm., hvilke For-
gkjelligheder ere. oversete af de Fremmede, som
have bearbejdet disse Sprogarter. Lidef. har og-
så en Udførelsesf. der ligeledes dannes ved sam-
me Endelse som Handleformens, og k^n adskiller
fiig derfra ved forangående Særkjende på Lide-
formen, samt Forstærkelse af Medl;^den. Da dette
aldeles bestemmer den rette Brug af de ovenfor
i fiojhingsmpnstrene anførte Udførelsfr. ogUndlfr.
som handlende, og tillige beriger Gjos. lid. Boj-
ning med to ny Formér, vil jeg her opstille ^
disse, således som de ere mig opgivne af Hr.
Fastor Stockfleth og den indfødte Degn Hans Mor-
tensen Kolpus i Anledning af miii §• om ad nu-*
ketta (201):

05)

220 OKDFOJNINGEN.

/

L Bojnm. 1. Kl. lodniidædin, t at indlaueå,

lodnuketta, uden at indløifei^
% -— lokkudædixiy t at læses^

lokkuketta, uden at læses;
3. « — adnudædin,' t at bruges,
' adnuketta, uden at bruges;

■ 4.* •— ^ ravvijuwodædin, i at formanei^

ravvijuvvoketta, uden at farmanes;
% Bojnm. i. — • bagaduYvodædin, i at undervises^

bagaduvvoketta, uden at - undervises,

I Føl^e det\e rettes Ls. Eksempler på Bru-
gen af Uddlf. (S. 331) letteligen således:, galle
mon dam da^am dd gocchoketta (elL gåcchcH
ketta), det gor jeg vel dit at -befale -uden, d. e.
uden at du befaler det; æle va^e gocchi^ketr
ta, gd iklcjs uden at befales y d. e. uden at det
befales dig. Man ser at når Grundordet fojes til
den handl. Undlf. , sættes det i E. Det samme
fordrer Udfienrelsesf« ;, f. E. gonagasa lak-årodædia,.
t Kongens Nærværelse,

368« Efter Gjo. som betyde at bede, til'
slcffnde^ befale (yérba precandi o. desl. siger L
S. 105) bruge Lapperne Handlingsf. isteden for
Tor Nf . ell. f rems. Måde med at ; når Grundordet
ti) Handlingen (som er Gjenstand for Tilskyndet
sen) kommer til, udtrykkes det ved > Ejetilsat^er,
som hæftes til Handlingsformen; f. E. viggaf
sfn d'årromæsek, ba^adæmasek, o. s. r.,
tilskynd dem {opmuntre dem) til at stride, under"
vise o. s. y. Gjenstanden !f6r Tilskyndelsen kan
ofte udelades, og den' for Handlingen tilfoje^, f«
E* son raTvf basotæmasek Tbjgadem-bæjvet
han befalede dem at 'helligholde Hviledagen (jf. 129.

\

GJERNIMGSORI>i:NE. 227

I - "

180). Dog er denne Anvendelse af Hlf. ikke nød^
Tendig, man betjener sig vel endog oftere i slige '
Tilfælde af Nf. ligesom i Dansk. — Mere Sikker-
hed har udenTml en anden Regel af L. (S. 825),
at denne Hlf. bruges efter Gjo., som betyde at'
bortjage, vige fra, forbyde, aflade, glæde stg,
hjedes ved^ . ro^e sig af, frygte, og styrer Gjen-
atanden i samme Fhf. , som Gjerningsordet i de
øvrige Former, f. E^ gælde sii manajt sabme^
mest) forbyd hårri g^f slå Boruene; lej te gela-
stalle olbmnjdi jakkeÅiest, lad af at tro lognagtige
Folk, Uden at anvende Hlf. her, kunde man nem-
lig ikke få denFbf. udtrykt, som'sligé'Gjo. styre,
da Nf. er ubojelig. Af lignende Grund bruger
man i Latinen oftf gerundium for infinitivua.

869. Gjerningsordene styre her, som i andre
•Sprog, sædvanlig D. (a: G.) , undertiden pgså hvor
vi betjene os af etFho. ; f.E. da^am> gor-, bal-
val a m , tjener ; to u j t a iii> erindrer ; vajaldat-
tam, glemmer; mon jibfastattim véljajdam, jeg
hilste mine Brødre; fchbrvom dii, jeg råber til
dig^ kalder pd dig. Ligeledes Gjo., som bemærke
at. forbarme sig, ynkes, sørge over; f. E. Ibmel
årmefa suddogas, gutte bodnjala jéchas. Gud
forbarmer sig over en Synder, som omvender sig'^
Ibmel vajbmo arkalmasta olmuj (rett. olbmuj) '
newr esvbda. Guds Hjærte ynkes over Menne^
skenes Elendighed; awdogasak læk dak, gndek
suddojdæsek moi^ashtek, dastgo si galggek 'å^o-
dattujuvvat, salige ere.de som sørge' over deres
Synder, ti de skulle trøstes.

S70. De Gjo. , som betyde at tjene til, blive

. ^ (15*)^

ORDFOJNINOEN.

til, gore Ulf mue fof^ se ud swa, o. deal. styre
Omiagnet, d. e. dét man tjener til, bliver til, gor
noget til, i Y. , hvilket gælder eadog om tådanne
Gjo. i Lideformen (53); f. E. dat or ro miidnjf
, hæppaden, det synes mig {at vceré) en Skam;
i dat nibben shat dokke, det duer ikke mere tU
(at tjene som) Kniv; son zheveten muttujuvaj. Ja
ferttf ras(t, borrat, han blev forandret til et Dyr^
og fndtte æde Græs ; son dam gædge lajbachen
gæccha, han anser den Sten for et mie Brød;
gollen son dam gæccha, mutto væjkke la^ htm
anser det for. Guld, men det er Kobber; ja son
'åjnisha gbjmes dam darbashæmen, og ham
kan se sin Stalbroder det behøvende j^ d. e. at
trænge dertil, 8andb.255; bbi^ebnn anam,jføs
holder for bedre.

371. Adskillige styre H«, som: matakgo mad-«
BJf celkket? kan du sige migf galle mondud-
tajf jakam, jeg troer nok dig; men Tingen, man
troer, sættes dog i D«, som: galle mon dam ja>^
kam, det troer jeg nok; at tro på udtrykkes som
1 Danslc med Fho«, som: mon oskom Ibmel ache
^^9 j^g ^^or på Gud Fader. — Nogle styre både
H« og D., når de have både en Fersongjenstaod
og en Tingsgjenstand , f* E. dåk båpak læk mi-
^ji'di Ibmel sanft mattatam, disse Prester
have lært os Guds Ord; chajet mudnjf dam
gejnp, man mMd mon galgam mannat, vis nUg
den Vejy ad hvilken jeg skal vandre; gejt don
undnjf lek addam, som du har givet mig* --*
Et ganske forskjelligt Tilfælde er det, ^kt noglCf
tom egentlig styre D., antage endnn en H.« itoBi

> 6JSRNIN6S0RDENE.

.udtrykker i, ft?, pd^ ell. desl. Fho. (50. 51), og
altså intet har at gore med Persongjenstanden,
f. E. bfja girje tiæwddaj, læg Bogen pd Bordet.

372. De 6jo., som betyde at forbede, aflo"
de,^ glæde sig, luedes ved o. desl. (367) , tage den
Ting, man forbyder; aflader med, frygter for o.
desl. til sigiFj., såsom: Ibmel gældda mfn snd*
do^t. Gud forbyder os Synden; nit berrip b6k
l&mf awddel Ibmeiest bållat, vi bor for alle
Ting, frygte Gud; Ibniel Engelak illodak sud-
dogasast, gutte bodnjala jéchas, Guds Énglé.
glæde sig over en Synder, som ^omvender sig;
Ibmel i lajtestuTa olbmnjdf b^rft dakkame8>t.
Gud lejedes ikke ved at gore Menneskene vel; I
olmuch bbre-da^ojnes berre ramadallat, et Men-
neske bor ikke rose* sig af sine gode Gjerninger;
lajttet bahast dakkamest, lader af at gore ilde.
Ligeledes bi dam, består mig imod^ som: gbwcha
sejbekest bitta, en, Bjorn kan stå sig for
(pvervindes ikke af) en Ulv. L. undtager båla-
tam, frygter for (at miste) ^ som styrer D., f. E.
hæg as bålatet, at frygte for sit Liv; men dette
Begreb synes ikke at høre til den her omtalte
Klasse, uagtet vi i Dansk have samme Udtryk for
^ f^yg^^ fo^ *w* Pjende, og at frygte for sit Liv.

373. Hjælpeordene danne her, scTm i andre
Sprog, 1 visse særegne Forbindelser med 'andre
Ord, en Del Talemåder, hvoraf man her kan
mærke sig jiogle af de vigtigste: Der ligger Magi
på, udtrykkes ved No. lokko Tal (Regning, Be-
tragtning) og Hjo. lem, dfet der* ligger Magt på
i»tt€S i Fj., således: miylme manij m'årest'i

290 FORMLÆREN.

Tek lokko, der ligger ingen Magt pd Verdens
Boms Vrede, -— Det vedkommer udtrykkes i Lap-
pisk Ted samme Hjo.^ Personea, som noget ved-
kommer, sættes i H., og Tingeii) som vedkommer
ham i Fj., således: i dast lek mudnjf, det
kommer mig ikke ved. Er Sætningen bekræftende I
kan endog Hjo, udelades, som: mi dudnjf dastf
Jwad kifmmer det dig -ved? -^-^ I Nfs. omskrevne
Fornnt. (234), udelades undertiden' let, at have,
at være ; f. E. mon d'åjvom sd ajgaj båttam, jeg
formoder ham for længe siden {at vcere) iqmmenf
at han er kommen for længe siden. '

374. Ordet an am (108) bruges næsten ogiA
som etHjo. ; med No. lokko udtrykker det^ ag'*
tery skøtter om, bekymrer mig om, lokko gættes
da i i)., og den Ting man skøtter om i Fj. sale*
des: i son ane lo^o Ibmel gocchomfn, han
lekymrer sig ikke om Gpds Befalinger, L. tilfojer
udtrykkelig, at man også kan sætte lokko i N.
og sige: i son ane lokko Ibmel gocGhomfa;
men dette Udtryk synes i det mindste ikke a,t an-
befale dem, som bekymre sig om logisk. Rigtighed
i sit Sprog. -^ Anam bruges også i 2. P. af Ent.
i byd. Måde, a n e , til at udtrykke vort : lad {ham
gore det elL det) , hvorved er ^t. mærke , ■ at den^
man lader gore ntfget, sæctes i N., og Gjo; i S. jj
P. af frems. Nut. (efter Ls« udtrykkelige Ord 8*
817), således: ane son chåUa, lad hamskrive;
ane son challujuvva, lad ham skrives, M-
• lers hedder Jeg" lader, tillader^ på Lappisk diw-
tan\, og forbindes med Nf. af det følgende Gjo.
som i Dansk, f. E. diwte ati cl^illet^ ki

I

i

, SMÅORDENS. »1

/

ham striee; dhvte ui. chållujuTTat, lad kam
skrives; -mon diwtam sti mannat, jeg lader ham
gé; difteft dajt mannati lader disse gd.

5. Småordene.

■V

I

375. Om disse tildels ubojelige Ordklasser
.er her ikke megejt at erindre; em Biord og For-
holdsord er allerede >alt (især 237 og 240). Yeå
Biordene er åen Besynderllgked, at Skroget fatter
; egne Ord for ja, jOy nejy ikke^ a. desl. Ja ud-
trykkes Ted at gjentage Gjo. i beh/errig Persen,
omtrent som i Latinen : sporg^ der med to Gjo.,
må de begge gjentages ; sporges der med en om^
skreven Tidsformat er Gjentagelsen af Hjo. tilstræk-
kelig. S. tilfojer sædvanlig Bi. galle, nok, vel,
visty men som det synes uden al Nødvendighed;
f. B. Vélago rokkadalltfp vaj Ibmel..? Bok-
Kadallap galle o. s. v., bede vij>gsd at Gud..?
Ja (vel). Dåtto(-go) ja mattago Ibmel j5kke
ajge gullat mfn rokknsi't? Ditto ja raatta galle,
vil og kan Gud altid høre vore Bonner f Ja {vi€f)%
Lægo 'nabbo Jesus bék dajn bahajn érit dd lå*
nestam? Læ, har da Jesus fofløst dig fra alt
dette Onde? Ja. Ligeledes udtrykkes jo; f. B*
ifgo Gdst jecha lek ga dusshe chåcceT Læ galle,
er Dåben da ikke andet end blot Vandt Jo (vel)*
I'j'go Oskola^hak daddéd galga jabmet? Ga'lg-
gek galle. Skulle ikke dog de Troende døf Jo
^ist). -— Nej udtrykkes ved det nægt. Hjo. (218),
der kun altid nojé mi henføres til deu rette Per-

2S2 ' ORDFOJNINGEN.

\

son, fædraiillg tilfojes også Hovedgfo. I den nægt.
Form, når jdet ikke er ganéke ubetydeligt, og af
sig selv kan underforstås, f. E. Mattepgo Ibmel
bakkomi d'ållam boft shaddat vanhurskeseti ja aw-
dogassan? Ep mate. Kunne vi ved at holde
Guds Bud blive retfærdige og salige? Nej {vi .
Icunne ikke}. Ajgokgo su ramedet ja giitet dus-
sbe njalmi'n? Im, jnutto majda vajmojn. Vil du
love og takke ham blot med Munden? Nej^ men
også med Hjærtet o. s. t. Im betyder egentlig
jeg ikke, ep i det forrige Eksemptl vi ikke^ og
dette er just den lappiske Måde at erstatte ikke
på, som kun altid må henføres til en bestemt
Person, sædvanligst forekommer det i 3. P. i Ent
altså : i eller 3. P. i FU ej ; med Sporgepartiklen
(326) i: fgo, mon ikke (f. E. ^ft skjer), ej go, .
mon ikke (f. E» de komme snart) o. s. v. ; hverken .
— ej heller, eller (321) bliver: i — fge; men så-
-saart ipérsonen (Grundordet) forandres, må man .
Tel agte, at disse Partikler, som egentlig er et
Gjo., også forandre Bojning, som: jeg kan fyvér-
ken røre Hænder eller Fødder, bliver: im gfedaj-
dam i m g e jblgf dam likkatet mate, ikke : i^ige.
Ligeledes såsnart Udtrykket er bedende ell. desl.,
som : forlad ham ikke, bliver : æ 1 e sii heite, in-
genlunde ik. — > Også fattes Sproget alle andre
nægtende Biord, som udtrykkes ved nysanførte
nægt. Hjo., sat i den behørige Bojning foran det
tilsvarende bekræftende Bi., såsom: i g'åssege,
aldrig; i gosage, ingensteds hen; i gostege,
ingensteds (321), i Overensstemmelse med de næg-
tende Stedord, som Sproget også fattes (159);

SBIÅdllDEME.

men: fwiad ham aldrig^ blirer: æle g'åf sege
iilk hejte, o. 8. ▼• '

376.. Leem bemærker om Forkoldsordene, at
noglQ af dem sættes alene bag efter det No. , de
styre, andre alene foran, atter andre både for og
bag (efter Velklang og Bekvemmelighed). Vel er
hans Regel ingenlunde bestemt, da han ved Slut-
ningen af enhver af de tre Klasser tilfojer : (.og
nogle flere", imidlertid har dette dog så megen
Indflydelse på Ordforbindelsen, at det synes ai
fortjene at anføres.

Foran alene sættes: ær^b (161. 252), gas*
skal (238), métta (239), gidda (240),, o. fl.

Foran og bmgefter:
birra, botta, (239)

vållele, vållelest', (238)
bagi el, tvær tover, —
awddel^ awddelest', —
baldel, —

davvele, dawelest', — *
mangel, xnangelest', — ;.
olggole, olggolest'j —
sisskele, sisskelest', — «
dabbele, dabbelest', *')

dobbele, dqbbelest', *^)
lakkå, mædda, 239

oja,

Bagefter alene:

ald' ald, (238)

vMlaj, .v61d', v61d, —
bjkgjeli, baøjelest% —
awddi, awdast', '— -

balddi, baldast', —

gasski, gaskast', , —
mongaj, mangest', —
liisa, lut, —

sisa, sist', —

d6kkaj, d6kken, '—
gojgii, g6]m, (239)

boft, meld,
gti^rloj, våsstaj, 238 o. fl.

rassta.

(#Lada, — o. fi^

*5) nærmere herved end, *^) længere herfrq end (bjær-
get, Floden, ell. desL) ; disse synes egentlig bestemte
til Bi. (249), og ere derfor ikke opregnede blandt
. Fho* ovenfor; men de styre £•, som saedvanlig, og
kunne derfor ikke ni^[tes Plads ved Siden af d«

286

OSDFØLGBIt

Ajdo go mon rokkadallamest lajttim, de mnttom
olmaj bodf, ja inujttaH mudnjit dajt iUosa^t,
ju8t da jeg lod af at lede, sd kom en Mand, o|
fortaltjB mig disse glædelige Tidender, — Lige-

I

ledes forandres Ordfølgeii betydelig i bydende,
henvisende og sporgende Sætninger; da det by-
dende (forbydende), henvisende eller sporgende
Ord sættes først, Hjo* efter Hovedgjo/, f. E. ik
laramu^had g'åde anestnvrat galga, du skal ikke.
begjere din Næstes JETti«; bi&ristsiwiied dajt addal-
da^ajdad, majt mi d^ arrasrbdast vbsstaTalddet
galggap,: velsign dissh dine Gaver, som vi skulle
modtage af din Blindhed, Såog i Eftersætninger
og i Sætninger, .^om begynde med Bindeord ; men
da der aldeles intet Stykke gires af nogen Ind- ^
født; skulde det kun lidet nytte, af de ofte fejl-
agtige altid efter fremmed Tankegang og Udtryks-
måde lempede Oversættelser, at uddrage Regler
for tligt.

SPROGPRØYER

MBD

OPLYSENDE ANMÆRKNINGER TIL ORDENE.

•^

238 SPROGPSØVEB.

1

• /

: ' > •

1.

Et Blad af Holbergs Kirkehistorie^

oversat af Leem.

xVwddelgo Fawlus erit Ttilgf, son erinåmacfa sarn-
nom Festusfn ani, dam jiidala^h Gona;gasa Herd^
des Agrippa lak-årodædin*

Be dallego Festus damaka gonagassf mnjttal^
atte shettamettosTbt lej Judala^haj ja Pawlus gas- ^

Awddel-go (elj. åwddal-go), for-en^ (238, 326);
erit, bort (240)$ viilgi (ell. v61gi), rejste af Sted^ 3L
P. iEnt. åf Dat. af vålgam. (202. 341) ; son, han (121), .
Grundord til an i; erinåmach (ell. erinåmacli),^e-
synderlig ^ mærkelig (93.. 104. jf. 89. 90); sarnliom.
Tale, Handlingsf. af såmlom (189), Gjenstand for an i,
men bliver . uforandret i D. = ussteb; Fesstusin,
med FestuSy R. af Festus {55, 355); ani (ell. eni), hav*
de, Jiotdty '3. P. i Dat. af anam (198) ; dam (ell. dåm),
den, vedf, E. af dat (145'), her urigtig brugt som Kjo.
efter dansk Udtryksmåde ; j ii d al a 5 li , Jødisk, jødisk^
(89) vedf. To. (106. 280); gonagas^ (ell. gånagasa),
Konges,' E. i Ent. af goAagassa (64)$ lak-årodædin,
t at være nær, Nærværelse-i, af Fho. ell. Bi. lak, lakka
(239) og årodtedin, Udførelsesf. af årom (189).

De, ti, et Bo. ell. Bi., der meget hyppig bruges i
Overgange; da Ile- go, da (326); damaka, samme,
Yedf. H. af dataka (146); 'gonagassi. Konge, H. af
gonagassa, styres af næste Ord; mujttali, fortalte,
31 P. i Dat. af mujttalam = bagadam, .dannet af muj*
tam, mindes; atte, at, et Bo. (377); shettamettos-
ydt, Splidagtigked, Strid (75. 269), dannet af shetta-

SPROGPBØYER. 2S9

m

kast' jabme olma birra, gæn lialima leg Jésaa,
gæn Pawlus ællen celki'; Agripp^ anestuyaj jéidi
sujn sarpnot) dat majda shftddaj.

' Ballego Agrippift gocchoj su sarnnot, de Paw^
lus 'åneka^hat bok dapatusas mujttal/^ sikke bod-*

m e tt o m , splidagtig-t', stridtg-t (294. 93) ♦ af shetam,
er enig med; le j ^ var, der var, 3. P. i Dat. af lem (215);
JiidalajHaj, Jøderne, E. i Fl. (106), styres af gas-
kast' (237); ja, og. Bo.; Paw lus står her i E. ; gas-
kast', imellem (238); jabme, {en) død, vedf. To, (91)
ell. Handlersf. af jamam (198) , L. skriver j a m e , men
det synes at være urigtigt; olma (ell, ålbma), Mand,
E. i Ent, af olma j (80) , styres af birra,- om (239. 237) $
g^æn, hvis.y E. af gi (148); nabma. Navn, =:gétta
(64); g^æn, hvem, D. ell.^G. (148); ællen, levende (flt
være) , V. af ælle (101), Handlersf. af ælam (198) ; c el-
ki, sagde,, 3. P, i Dat. af cælkam (198); an es tu vaj,
hegjeredey. 3. P. i Dat. af anestuvam (194), dannet af
anam (300); jecch (ell. jéch)i selv (137);. sujn, med
ham (121); sarnnot, at tale (iS9); dat, dette, det
(145); maj4a (38); shaddaj, skjede, 3. P. i Dat. bf
shaddam (194). *

Gocchoj, hødy hefale^ei opfordrede, 3. P. i Dat.
af gocchom X189); s li ,' Aam, D. af son; ^ånekajhat,
korteligen. Bi. (117. 250); b6k, al, hele (95. 162); da^
patusa-s, sin Hændelse, Historie, D. af dapatussa
(64. 126), af Gjo. dapatuvva, det hændes (^94. 299) ;
sikke ■ — ja, sdvel — »oi», bdde -^ og*; bodnfalæ-
xn e s) , sin Omvendelse , D. af b ad n 3 a 1 æ b m e , Hånd-
lingsf. af bodnjalam, vender om (:=z bag^dam), dan-
net af hån jam, vrider om (310), og Ejets. (129)^^);

*^) Denne Form på -æmes er rettere end den Nr. 129
angivne på -æmas; den ovennævnte Indfflrdte Hr.
Mortensen udtalte den 3. Ps. Ejetsr. i dette Tilfælde
' således :. é s y és^æ^ éssk. ' ^

240 SPROGPRØVER«

njalæmes ja sarnfdes, ja celkf : i^Dam aske åitt
fjiidala^hak ddtto mt girkost' goddet, mutto Ib-
mel Tseké boft mon lem ajn ælleme, ja mon
dbdastam dbtvbda birra, sikke stbrrajdf. ja iicce-
ka^hajdf. Imge mon caelke majdege, ærebgo
«cdam mi dålash ajgf Mésés ja ænoste^i' boft læ
^cCelkujuTTum : mon cælkam dam, atte Kristus

f II

4(

sarnidesj sine Prædikener^ D. 4 FL s a r n i t, af samne
el!, sardne = sadne^ médEjets. (132)$ Dam, dén, vedf.
E. a^he, Jrsags, E. af assbe (61) =r dogje; diéti,
ell. diti (238. 237)5 Jiidalajhak, Jøderne, N. i^L

^ (106), Grundojfd til dåtta, WWc, 3.?. i FL af Dat. af

. dåtom (189); mii (m6), mig., D. af mon (121)$ gir-
k o s t% i Kirken, Templet, St. acf girkko ; g o d d e t , dræhe
(198)5 mutto (38); Ibmpl, Guds, E. == ussteb, sty-
res af: væké, Hjælp^ £. af vække, styres af boft
(239)5 mon (121); lem (215); ajn, endnu ^ ælléme,
levende, hdl. Tf. af ælain (198.226)$ dotfastam, tnå-'
ner, = bagadam, af samme Rod som: d6tv6tfa. Sand-
heden^ E. (269) = gétta ;.st6rra]di, for store, H; i
FL af st6rés (97. 106 sidst); uccekajhajdi, for Små,
H. i FL af uccekash (106. 283). I m - g e , jcg- ikke *et- '
ler^ (af im^ jeg ikke (218), og ge (321); cælke, siger,
benægt. Nut. af cælkam; majdege, noget j enest. D«
af m i g e (i56) ; æreb-go, andet end, foruden^ (16L
326)5 dam, dei^ enest. D. af dat; mi, som, hi)ilk«i,
enest. N. (148) 9 Grundord til læ; dålasb^ gamle {M*
284); ajgl, ^Tideri, E. i FL af aj gge (64. 347); æno-
stegji, Profeterne, E. i FL af ænostegje (101.257);

■ styres ligesom M6ses af boft; men Hr. Morternen
forkastede denne Bojning i FL af alle slige Handlersfr.
og satte overalt ej ist. f. ^, .altså: ænostejjej, ænoste-

. gjejdi O.8.V.; læ, 3. P. i Nut. af lem; celkujuY-

1

\

SPROGPRØVEB. 241

ccgalgaj glllat, Ja atte sA jabmem Ja bajasclib^lie-'
cJasbme galgaj gulatuTvat «ikke Jddala3h8jdf Ja
cfhenogla^hajdf."

Muttb dallego son nnt 8<rnoJ, Festus sagga
clbrvoj : «,Ik don lek melajn , Pawlas ! å& 'åppa-
^(Ta^hTbt læ dakkam du melatebmen."

Dasa Pawlus fastedf: ^fie læ dbtrbt Ja Wses*.

Tum, sa^t, lid. Dats. Tf. af cælkam; galgaj, skulde,
3. P. i Dat. af galgam (196); gillat, Ude^ Nf. af gil-
lam (194), der går som y5gjam (197); sii, hanSy £. af
son (378); jabmem« Død^ HIL af jamam; bajas-
ch655helæbme, Opstandehe^ sams. af bajas (53. 247),
og ch633helæbme , Hlf. af ch633helam (180. 271), rejser
^g» og dette af ch633liom, stdr, forskjelligt fra
ch633holam, 8tdr lidt (310); gulatuvvat^ /or^n-
d^8, lid. Nf. af gulatam, lader høre (308), af gulam
(173); Jiida1a3hajdi, Heno^gla5haj di, /or Ja<ier^
Hedninger (106).

Nut, adledes f Bi. d. s. s. mift (38); sårnoj^ ia/^e,
8. F. i Dat. af sårnom; sagga, hojt (250); oh6rvoj;
rdbte, 3. P. i Dat. af chårvom (173) ; i k , du ikke, 2. P.
i Exit. af im (218); don, du (121); lek^ er, den be-
nægt. Nut. af lem (215); m^élajn, ved Sind, klog, R.
af m'él (m'élla) = gétta; dii, din, £. af don; ^ppa-
Va3hv6t, Lærdom, N. Grundord til læ (75. 269. 281);
læ dakkam, har gjort, frems. Fomut. (222), dakkam,
handL Dats. Tf. (194. jf. 182); dii, dig, D. af don^
m'élatebmen, a/9tWig-, V. (101. 293).

Dasa, dertil, H. af dat (145. 247); f astedi, sva-
rede, 3. P. i Dat. af fastedam (vastedam 173); de er
en Overgangspartikkel, snarere, meget mere, L. giver
Jet ved det, som om det var et* S^o.« det skdnnes ikke
med hvad Eet; d6tv6t, Sandhed, N.; visesvåtf

a«)

242 SPROGPRØVER.

,,Tbt, nd bnfta må nat sarnnot. Mon Gonagasif
f.T'åkkadet sårnom , gutte daggarach 'åmf t bi&rigt
*<,detta, ja gutte ænostejjidi jakka.'*

De Agrippa celkf: ^J vajlo ædnak, atte don
f(ik buwte mii jéch kristala^^han shaddat."

Dasa Pawlus fastedf : «(Yare don ja bbk dak,
fcgniék dast' læk, abaddashf dego mon, æreb åtj
ccTbwddeiakkf, majt mon ba^elestqm gæsam.'*

Vhdoftt, (75. 269); bufta mii, bringer mig til, md ee
D*$ r.^k kadet, dristigeuy (329)> af r^kkad; s år n om,
ttder^ 1. P. i Nut.; gutte, éom, hvilken^ (148. 150);
, daggarach, slige, eddanne^ (147. 284); limit, Ting^
D. i FL af ^åbme = dåøje, styres af d'étta; biirzst
(101. 250) ; d'é 1 1 a , véd, 3. P. i Nut. af d'éVam == anam;
ænostegjidi, Profeterne^ H« i FL; jakka, tror, ^
P. i Nut. af jakam = a^am.

De, da, ed; i, dér ikke, 3. P. i Ent. af' im;
Tajlo, fejler y fattes, benægt. Nut. af vajlom, elL
vajom, mangler; æd nak, meget j (162); buwte,
bringer tU, benægt. Nut. af bnwtam ; kristala^jhan.
Kristen^ V. af kristala3h (106). V. og H. i Ent. hare
nL forstærket 33h; styres af ilæste Ord (370); s had-
dat, at blive^ Nf. af shaddam.

Vare, gid, Uo.; b6k, alle, vedt N. i FL (95); dak,
dé, énest. N. i FL af dat; gutfek, som, hvilke^ (148«
150); dast', her, (247, 145); læk, ere, 3. P. i Fl. af
Nut. af lem (215); shaddashi, mdtte blive, 3.P. i FL
af bet. Dat. af shaddam. H. Mort. Kolpus forkastede
aldeles denne Endelse i FL og fordrede i alle Gjo. eg/tf
isteden, altså: shaddashegje ; dego, ligesom, ^Bi, sam-
mensat af de og go; æreb, foruden, (161. 376); daj
rowddelakki, disse Jærnlænker, E. i FL af dat,
r6wddelakke, sams. af r6wdde, Jærn, lakke, Lcsnkef
majt, som, D. i FL af mi; bagjelestam, ^pd mig,
(243. 238); g^æ s a,m, jeg bærer, = anam.

SPROGPRiaVEB. 2tt

I

i)e Bi bbkak chb^heli^e bajas. Ja A^ppa
celkf: Galle son mM Tås Ibjttnjuvyat, Jos son i
lifchf anestuTvam, ashes Gæjsar awdd{ båttet.

Pe nut asatuvaj, atte son galgåj Rom-gaw-
pngf mannat, ja "ånekes ajge dastmangelest' matk-
ke sbadda], ja Pawlus gowfto Lukasfn manajg«
akippf Adrametumest«

Dallego soj dam midlandéla^h mærast' vék

Si, de/N. iFI. afson; b6kak, alle, N. iFLenest.
(162 «idst); cli633heliøje, stode, 3. P. i FL af Dat.
af ch653helam, rettet for cbå^^ele, som L. virkelig
bar på dette Sted (212)$ galle, nok, gjcme$ mati,
kunde j 3. P. i Dat. af matam (198)$ Tås. ell. Ibvos,
løs, fri. To. ; IdjttujuYvat^ lades, slippes, lid. Nf. af
16) tam (198); jos, dersom, hvis, styrer bet. M. (377) j
lifchi, havde, afbet. Dat. af Hjo. lem; anestuvvam

' fsrlangt, hegjert, Dats. Tf. af anestuvam (194 sidst);
asbe-s, sin Sag, ashe, D. af assbe, med 3. Ps. Ejets.
(128); Gæjsar, Kejseren, £. styres af awddi, for,

. (238. 376); battet, at komme, Nf. af b'å«am (204)
Hr. K. sagde omvendt båiSam i 1. P. og Vattet i Nf.
A s a t u V a j , besluttedes, 3. P. i lid. Dat. af asatatai
(= bagadam) ; g a w p u g-i , Stad-til, H. af gawpug (351) ;
mannat, gd, fare, drage, Nf. af manam (194); ^ne-
kes, kort, vedf. (94); ajge. Tid, E. af ajgge (347);
dastmangelest', derefter, .sams. af dast (247) og
natigekst (238); matkke, Rejsen, (20); g o wf to (165);
manajga, de gik, 3. P, ITot. af Dat. af manam ; skip-
pi, ud pd et Skib, ud i et Skib, H. af skip; Adra-
m e t u m e s t , /ra ^dram^i^.

S o j , de (to), N. i Tot. af son ; dam, den, vedf. St.
af dat, urigtig brugt som Kjo. $ mi dl an del a5b
middellandske, et sletdannet Ord; mærast'. Sø-i, St.
af maerra'elL mær; det rette. Udtryk vilde måskje vas-

(16*)

2M SPROGPBØYER.

ajge lej ga boijestam , Pawlus ænosti atte aikke
skip ja skip-olbmuk galgge hættaj båttet. Sd æno-
fltua majda ollijnvaj, dastgo 'ånekes ajge dasi-maiH
gelest' hirmad garra b^ shaddaj, mi nut ba^d
mære lossanf, atté bbk skip-olbmuk dussbe jabmen
chalmMæsék avRddf-bi^e. De basse Pawlus shig-
goj sfn, dastgo sf sti rarvag le^e ba^elgæccham;
mutto awftana^a jeååi sfn dam boft, atte, jos-
dadded skip galgaj hævranet, i dådded awftege

ret: Gask-inærast% t Middelhavet; vék, rtcm^ lea-
melig ; 1 e j g a , havde, 3. P. i Tot, af Dat. af lem ; b 6 r j e»-
tam, sejlet, handl. Dats. Tf. lig i. P.' i Nut. går som bagft*
dam; ænosti, spdede, 3. P. i Dat« af ænostam == ba-
gadam; skip, N. ; skip-olbmuk. Skibsfolk, N. i FL
olmuch (80); galgge skulde^ (196); hættaj, t Fare,
H. af hætte; ænostus, Spådom {^3); ollijuraj,
opfyldtes, 3. P. i lid. Dat. af ollim = rawim; dastgo,
ti (326); hirmad (44), her Bi. til garra (97);^ bég,
JTind (97); bagjel, over (238. 276)$ mære, Mddé^ É. j
af mærre, Mdl, Måde; lossani, blev tung, svar,^ j
P. i Dat. af lossanam = bagadam (312) $ dusshe, lutter, j
bare. To. $ chalmid-æsek, sine Ojne, £. i FL a£ 1
chalbme, ihed Ejets. af 3. P. i Fl. (132)^ styres af
awddl; awddi-bigje, for-satte, 3. P. i FL af Dat
af bi i am = logam.

Basse, hellige (101) ; ff h i g g o j , skændte på, tre^'
tesatte, 3. P. i Dat. af shiggom = lånom ; s i n, dem, D. |
i Fl. af son ; dastgo, fordi; r a y v ag , Formaning, ^]
D. af rav elL rava (86); legje, havde^ 3. P. i FL,a£
Dat. af lem; bagjel-g'æccham, overset, ringeagtet,
sams« af bagjel og g'æccham, set, handL Dats. TL af
g'æcham (194); awftanaga (320); jetttfi, trøsteå^
d.P. ipat.af jettbim(207)f josdaddeÅ, enf{sikoit^(d77);
hævvanet (211)$ dadded, dog*; 1 awfjege (1£9)$

j

SPRQGPBøyEB. M5

olbmujn hævranifcU. '

Dallego bbk d'åjno sfst lej Jaifkkam, de si
difte bég skip dolvrot, gosa jéch datoj, ja mange-
mu^hat dat bødf låsa ala, ja bårojn cuwUijaTaj*
Mul^omak olbranjndifte jécbajdæsekskiplattagjf ald'
cbace meld dolvvujawat , ja jeccbasak Tb^je dam
lågamu^b gaddaj, nut atter bbkak Tahagketta gad*
daj botte.

Dat bajkke, gost' sf botte gaddaj, lej dat sblo
Malta. Dak olbmuk, gudek onromsajfdbesek dobbe

olbfnujn, af Folkene, Fj. i Fl. styres af i-awftege
(365)^ hævvanifchi, skulde omhomme^ 3. P. i bet. Dat.
Dljvvo, Hdb, N; (= nævvo); sist, af éih fra
dem, Fj. i FL af ison; jawkkaniy tabt, Dats. Tf. a£
jawkam« bliver borte, udebliver =: logam; difte^ lode,
8b P. i Fl. af Dat. af diwtam, lader, tilsteder* ^zz anam^ .
dalvyx>ty føre, drive, Nf. af dålvom = lånom; gosa
^7); datoj, denvilde, 3. P.iDat. af datom; mange-
xn u 3 h a t« tilsidst (2W) $ d a^t , dette (d. e. Skibet) $ b o d i,
kom, 3. P. i Dat. af bltfam; låsa^ et Skær, £. af låssa
.= gétta; ala (238. 376); bårojn, af Bølgerne, Fj.
i Fl. af bårro (zr næwo); cuwkkijuvaj^ sonderbrø^
des, 3. P*. i lid. Dat. af cuwkkim =: raYvim. Mut-
to mak, nogle, enest« Fl. af muttom (162); léchajd«
æ»,e k , sig selv (139) ; skip-lattagi, Skibs-bræder,
E. i FL (86), styres af ald' (238., 376); chåce, Vån-
détj £i. af chåcce, styres af meld, med^ hinad (239);
dolYVUJuvvat, føres, lid. Nf. af dålvom, føres Åen
ad Vandet, d. e. drive; jecpbasak (161); vbgje,
^Bvommede, 3. P.* i FL af Dat. af v6jam = logam; laøa-
m u 3 h (1 19) ; g a d d a j , Strandbræd-til ^ H. > af gadde
(tS); vahagketta^ uden Skade (87); botte, kom, 3*
P. i FL af Dat. af b^ttam; bajkke. Sted, Egn, Land"
Strøg, N.; go8t\ hvor (2^7); sblo (79). Dak, de.

.\

S40 8PR0GPBØVER.

adne, iiMteba^liat ifn Tbssta-Tildde^ ja algJiSU
at&rfa ddla dakke^ sin biftasft gojkedem Ja sfa
mbmashft leggadem dftf. Matto dallego basse
Pawlas ucce mbra-gappala^achft chokkf, dollf bal-
kestem dftf, dafechalagges bodf mbn^n erit njak«
kame sti géda jila.

Dam bajke orrok, gaiek dam fbmasbi^Je, gbjm

Tedf . N. i FL af dat; orroxnsajidæsek, 9ine filwe-
gteder. Bopæle, D. i FL med Ejets. af 3. P. i FL, sainit
af jorrom, Hl^ af årom^ er, bliver, bor; s a g j e , et Sted,
og Ejets. (132); dobbe, dér (251); adnej havde, 3.F.
i FL af Daf. af anam; usstebajbat (329); Vibsfta-
Taldde, modtoge, sams. af Fho. (238) og 3. P. i FL af
Dat. af våldam (198); aigjidi, for dem, H.iFLafto]i;
stVSrra, en stor, yedf. F. af st^6rés; dola, Ud, D. a£
dol elL dolla; dakke« gj^de, 3. P. i Fl. af Dat. af da«
garn; sin, deres, E. i FL af son; biftasit, træder,
p. i FL af biwtes (81) .elL biwtas; gojkedem, TSr-
rehe, £L af Hlf. af gojkedam (305); rubmashit, Le-
gemer, D. i FL af rumash (se S. 57, Anm.); Tégga-
dem, VartfieUe, E: af Hlf. af T^gadam (305), aJtsåiit
f^ gojkedæme, Téggadæme, som måskje ikke uden i Sam*
mensætning (337) burde afkortes, begge styres af dit i,
for; ucce, smd, vcfdf. To. ; m 6r a , {af) Træ-, K i Ent;
af m6rra elL m6r; gappalagachit, Smdstyhker,
Stumper, D. i FL af gappalagacb (261), af gappalak (76);
dolli, p4Ilden, H, af dolla; balkestem, Kastelsej E.
af Hlf. af balkestam, ist. f. balkestæme, styres af di ti;
dæchalagges, en Slange, Øgle; mårajn, Fj. i FL;
njakkame, kryhende, hdL Nuts. Tf. af njagam.

Bajke, Steds^ E. ; orrok. Beboere, N. i FL af
orro, Handlersf. af årom ; fåmashigje, mærkede, SL
P. i FL ^ Dat. af f6masham = bagådam, rettet for f6-
maslie bos Leem (212); g6jm g6jmin-æ9ek, wd

SFB06PRØYKB. 2*1

gijmfna&sek cælkke: <(1)at olmaj læ ajnas olbma-
fcgodde;/ dastgo josdadded son læ bæstujitTniiii
cfiåcest erit, son dadded gojk ednameat' Ibmel
mawsost d'årrådaUujuyra;" Mutto dallego Paw-
las -gédas likkjitalaj , ja i lem hejvege vahag "å^;-
^hoin, ja dæ^halagges dolli gacc])aj$ de si sirne-
sek miitte, ja så ibmelen adne.

u
«c

kver^nSre, indbyrdea (161); cælkke, eagde, 3. F. iFL
IDat.af cælkam; olmaj. Mand (80); ajnas, ende/ig*, •
visselig ; olbmugodde, en Manddraber, olbmu £. (80), ^
^dde , Handlersf. af goddam (198) ; be&stujuTYumy
frelst, lid, Dsits, Tf. af bæstam, /re/«er = anam$ cbå-
cest, fra Vandet, Fj. i Ent. af chåcce; gojk, tort,
Tedf. To. af gojkad (94); ednamest', Land-pd (38)$,
mawsost, af Hævn (64); d^rradallujuvva, for^
følges, 3. P. i lid. Nat. af d^årradalam, forfølger, af ,
d^&rredam, følger med^ géiSaSj sin Hdnd, D. af gétta
'med 3. Ps. Ejets. (126); likkatalaj^ rystede, 3. P. iD.
af likkatalam = logam, af likkatum, rokker, rører ved
^307) ; 1 e m, havde, benægt. Dat. af Hjo. lem ; b e j t e g e,
allermindste; vabag. Skade ^ D, lig N.; ^å33bomy
/det, bandl. Dats. Tf. af il3liom (189); gaccbaj^
faldt, 3. P. i Dat. af gaccbam; sårnesek, sin Tale^
D. af sardne ell. samne og 3, Ps. Ejets. (128); mutte,
forandrede, 3. P;i Dat. af mutam = anam; ibmelen,
for en Gud (370); adne, holdt, a P. i FL i Dat. af
anam«

248 SPROCnPRierVER.

Den ^. Davids Salme*

\

Gawtsad néljad lokkaj' lawP.

Af Eånåbogen (Gétgir^ach^).

1* Xlæm! æle^ ranggast' mil mitreBtad^s

ælege^ ba^ad^ mA harmadvbdastad' ;
3. dastgo dt& njblak><' mA si8t*>< orrok^«,

ja dA g&t mit dædda'^.
8. I miklege^ ^ dærrrasft < ^ mA mbmaaliest' ' ^ IdC|
du ajttem<7 dftf;

mA diwtfn^ M lek< ^ riwhe« ^^ saddojdam^ ^ dfd ;
4« dastgo mA snddok mA 'åjve^ * ^^SJ®'^ mannek^ \

Ja lossaden^^ mudnjf læk shaddam*^,
nuftgo*^ lossea^^ nådde*'f

») (163). «) lawl eU, Hwla (86). ') ge Fortakn.
^) (218). ^) forbyd. Nut. 2. P. i Ent. af rang^gastam,
Étraffer. «) St. i Ent. af m'årre, Vrede, med 2. Ps. Éjeti.
(130). '^) (321). 8) 2. P. i forbyd. Nut. (211). ^) St. 1
Ent. af harmadv6t^ Grumhed (44. 269). <^) FL af njdl,
en Pi7. ") (238). ") 3. P. i FL af Nut. af -ftrom.
^3) 3. P. i Nut. af dædam, trykher, tynger. «*) (159).
»5) D. i FL af dærvas, sundt (157). »*) St. af rnmash
(81. Anm. 9. 352). »7) Hlf. af ajtam, truer. «») St. i
FL af dafte, Ben. »9) benægt. Nut. (215). *o) Fred (D.
afrafhe?) *») E. iFL (78) medEts. (132). *»)E.af^jwe,
Hoved.' *3) 3. p, i Fi, af Nut. manam. *^) V. af lossad
(103. .370). ^5) hdL Dats. Tf. af shaddam. »6) (325),
«'^) (94). a8) en B^frde.

SFROGPRØVEB. %i»

• ■

5. må sarjek^ loccMdek«, ja sejaja' golggek^,

miii jallavbda^ ditu

6. Mon m'åikkot^ ya^am^, jaaagga ganjrratalam^,
gæchos' bæjve morashtejjen^® va^anr;

'7. dastgd mA alemak^' gojkkaba-rak'^,

ja i mikkege dærwasft mi& rubmasl^est' lek;
8. dat læ shaddam bbccen*'^, ja sagga cuwkkijuv-

mon Tajmom^^ riwhetesTbda'^ diii giyom^^«
O« Hærra ! bbk mA anestubme' ^ læ du aw^dasf ;'
ja mil shbkkem^^ i lekdA awdast cfaékkujuv-

Tum*'.'
10. Md Tajbmo d^i^esta^S må væk^^ mA læ

hejttam**,
ja mA chalmf^^ chbwgas*^ i Ide m Agt** ^*

>) N. i FU »f sarje, gammelt Sdr med Roe péU ^) %
P« i Fl« af Nut. af bocchidam, ntinken ^) med Materie,
R. af s'égja. '^) 3. P. i FL af golgaxn, flyder. ') E. af
jaUavåt, Dårskab (96. 269). ^) ktoget (329). 7) ^^^ --.
anam. ^) gdr nedbøjet, af gawrratam, c2* a, af gawrre,
kroget, nedbøjet (308). ^) hel, ud i Enden, To. af g'æc-
che. Ende. '^) V. af morashtegje, Handlersf. af mo-
ra^htaniy sørger^ * *) Fl. af alem, Lasnd. * ^) 3. P. i Tot*
af gojkamy torres, med Tillség af rak (325). *3) V. af
b^cce, Hlersf. af b6cam, er ^syg* *^) lid. Dats. TL af
cuwkkim; ^^) mitHjærteSy E. af vajbmo == nsisvvo, med
Ejets. *^) E. af råwhetesvdt, Urolighed, Uro, dannet, af
jråwhetebmey urolig, af rafhe, Ro, Fred. *^) skriger,
råber. **) Hdlf. af anestuvam, begjet^r (194). *^) ret-
tere end awdest' (238. 376). *«) Hlf, af shåkam, sukker.
a») lid. tfats. Tf. af chégdm, skjuler, ^a) 3, p^ j ^^^
af d'årgestam, skælver. ^^) Styrke, Kraft (62). «*) hdl.
Dats. Tf. af hejtam, førlader. *5) ^^IL chelmi), E. i
Fl. af chalbme. *«) (263). *^) (362).

« \

250 . SPROGFRØVER.

, 11« Md usstebak^ ja larek^ adnek^ j^chaj jæsek^

mil giwsfn' erit, /

ja mtk lagamu^h^ gukkas^ gajdda' $

12. ja dak, ^dek md sælo^ biwddek^<>,

gélajt** mu awddj bijjek'*,
ja dak) gadek dattok'^ mudDJi baha'^, sarK-

nok«%

man-lakaj*^ vahag mudnji dajasW^
ja ajve»8 bætusft'^ hudkkek»o.

13. Mon feritim^> brrot^^ nuftgo bæljetebme^^

gatte^^^ i gula**,
ja nuftgo gélatebme^^, gutte njalmes^^ i ra«.

vaiit**;

14. ja mon férttim orrot nuftgo dat, gutte i gula,
ja gutte njalmestes^^ fastadusa^^ ( ane^'.

l^iM ■ il I

») (81). *) N. i Fl. a£ lawe. Slægtning. 3) 3. p.
i Fl. af Nut. af anam, have, kolde. -♦) (137—139). 5) pj.
i Fl. af gifse (64). ^) Næste (119). ^) langi bvrt.
«) 3. P. i Nut. af gajdam, viger. «) D. af sWlo. «o) a
P. i Fl. af Nut. af biwdam, eeger. Jager efter. **) D.
i Fl. af g^éi, en Snare. ") 3, P. i Fl. af Nut. af bi jam.
»3) 3. P. i Fl. af Nut. »^) D. af baha, rettere bahha
(101). *5) 3. p^ i Fl. af Nut. af sårnoxn (189).: »«) pd
hvad Mdde, >^) 3. P. i Fl. af bet. Dat. af 4agaxn, gor;
men Hr. Kolpus indskrænkede denne Form til 3. P. i
Ent. , og angav for Fl. i alle Gjo. Endelsen -eg/e, altså
dagashegje. *^) idel. »^) Svig, D. i Fl. af bætus.
^^) 3. P. i Fl. af Nut. af huftkamy optænker , finder pd.
ft») (210). a^) Nf. af årora. »3) dei, af bælje (78. 293).
«*) (150). *5) benægt. Nut. af gulam, hører.^ ««) (293).
a^) sin Mund, D. af njalbnie med Ets. (128). »«) be-
nægt. Nut. af ravastam (308). ^^) t sin Mund, 5t. af
njalbme med Ets. (130). 3o) j), åf £asta4us, Svar. ^ ») be-
nægt. Nut. af ånam.

I. < 1

SFROGPRØYER. 251

I .

15« Matto, Hærra! mon dé Tordaro*,

don , Hærra , må Ibmel ! galgak^ må rokka-

dusa' gullat^;

16. dastgo jurdasham', atte si ej^ galgash^ mii d/tf

illodet^, go^ miijolgge^^ njalakasta",
gndek shé^ast^^ miiWbssta ramadRllek'^;

17. dastgo. mon lem dakkujuvvum'^ ^'\ashef ,
ja mu gifse a\?teles^^ mu awdast læ.

18. Dastgo værreda^ojdam'^ déttevassi addam^^,
ja suddojdam'^ morashtam.

19. Mutto mii vashala^hak^^ ællek^',

ja læk væ^ala^hak^^,
dak læk storrak* ^ gndek alma** ashe taga**
mu vashotek*^;

20. ja dak gndek baha mudnj/ dakkek*^, bbrre

awdast, jécbajdæsek mii vbssta ceggijek*'
dastgo*' mon dam d'årred^m^^, mf borre læ.

^) v€Bnter efter^ hier pd. *) (196). 3)d. (64). -♦) Nf .
af gulam. 5) jeg tænker, af jurd ell. jurda (S6. 303).
^) 3. P. i FL af im. ^) af|)etin j. Nut. af galgam (196).
«) Nf. af illodam, glæder mig. ') ndr. »©) (61).
XI) glider, 3. P. af njalakastam, dannet af njalakas, elib^
rigt (308). ") (3). >3) 3. p. i pi. af Nut. af rama-
dalam, praler, roser mig. ^^) lid. Dats. Tf. af dagom.
x5) Hsf. af gillam (194). ^^) bestandig, »^j d. j p^
af værredakko, Misgjeming, med Ets. (342). »«) (338).
»') D. i FL med Ets. *«) FL af vushala3h, Fjende (106).
ax) 3. P. i FL af Nut. af ælam. a^) (106). »3) pL af
8t*6rés (106). *4) et Småord, ^iwjfcc. *«) (127). *03.
P. i FL af Nut. af vashotam, hader. *^) 3. P. i FL af
Nut. af dagam. *0 3.P. i FL af Nut. af ceggim (jéc
cham v6s8ta), itpsætter mig imod. ^^'j fordi. ^°) felger^

252 SPROGPRØ¥ES.

21. Hærra, IbiBdacham! éele mtk hejte^
æle lægé^ gnkea^ must erit.

22. Hærra! gutte lek mu awdégasvbt^,.
gicha^ iniå væk&tet^ !

3.

o

ASSå^ Testament

Passe^ Matteusd^ Evangelium.

1, Jesus Kristus maddo-lokko^^, kæn maddo I«

2. Davidest ja Abrahamesf « Abraham ré^adeit<<*
Isaåk, L ré^adettf Jakob, J. ré^adettf Jéda Ja

8. sA Teljajt. Juda r&^adetU Fares ja Zara Tama-*
TQStf Fares té^adettf Hesrom, H. régadett£

4. Aram. Aram ré^adetU Aminadab^ A. ré^adetti
Nahasson, N. réjadettt SaImon» Salmon r%ga«

6. dettf Boaz Rahabist, Boaz ré^adettf Obed Hé-

») forbyd. Nut. af hejtam (375). *) forbyd. Nut,
(215). ^) langt borte. *) 5ki/ig-Aed (288. 269). ^ 2.
P. byd: M. af gåcham, »hynder mig. ^) Nf« af væké-
tam, hjælper,

^) Rettere end ottiJa ^97). *) udtales også pa«-
s&y passi, Ls. basse (101). ^) Denne E. forekommer
også hos M.Lund. *^) maddo er en lapl. Form ist.
f. det finmark, mad« elL rettere må da (86). '*)Fj.
kan også endes på -ist. Eks. se V. 5. o. s. v. Forf,
«-) Denne Form dadles meget af Sjøgren, men er dog
ud. Tv. rigtig, og strider ikke imod 1. P. af Nut. ré-
gadattam; det er blot en Omlyd« som har bragt den
næstsidste Selvlyd i Samklang med den ny Endelse.

SPROGPRØVEIL 2SS

fist, Obcd rfe;^adettf Jesse« Jesse ré^adettf ko- O.
nogas David, lonogas D. r^^adetU Salomon,
[sdst kutte Uria nissun læj^. Salomon ré^a-* 7«
detti Roboam, R. ré^adettf Abia, A. ré^adettt
Asa. Asa rl*;^adettf Jdsafat, J. ré^adettf Jdram^ 8«
J. re^adettf Osia. Osia ré^adettf Jdatam, J. 9.
ré^adetti Alcaz , A. ré^adetti Ezekia. Ezekfa 10.

, regadetti Manasse^M. ré^adettf Ammon, A. re-
^adettf Josias^. Josfas ré^adetti Jelconia ja s6 11.
Teljajt [fahgaTodasf Babelist'^. Mangel fanga- 12.
Toda Babclist'^ ré^adetti JelSonia Salatiel,^ S. ré-

^ ^adctti Zorobabel. Zorobabel ré^adettf Abiud, IS.
A* r^^adettf Eliakfm, E. ré^adettf Azor« Azor 14«
réjadettf 3adok, 3. rfejadettf Alcfra, A. r^^a-
dettf Eliud. Eiiud ré^adcttf Eleazar, E. ré^a- 15,
dettf Mattam, M. ré^aflettf Jakob. Jakob r^ga- iQ,
detti J6sef, Maria olbma^, siist læ Jesu« shad-
dam<^v kutte læ Kristus. Nawt^ læk ,p6k p6K 17,

^) F. giver også den Oversættelse Uria akkast.
^) F. bemærker at man i Gjenstandsf ormen også siger r
Jorame, Joatame, Akase, såvelsom Ammone;
samt at nogle få sige i G. Josiasa. Dette sidste sy-
nes mig at være samme Form som ovenohitalte Mat-
te usa, da Ents. G. (elL D.) altid stemmer overeiis
med. £. i detto Sprog. 3) Denne Overs. ^ som F. an-
£øTer i en Anmærkning , har jeg , efter Sjagrens Vink,
optaget i Teksten, som den ene rigtige. ^} Min Ret-

m

telse for Babel^ hvor det forekommer mig, at Ba-
bel måtte blive Grundord til régadetti^og følgelig
Meningen aldeles forstyrres. ^) Man siger både ol-
xna og olbma (80), F. ^) shaddam er her smuk-
kere end régadam^ F. 7) Sjøgren anser tam titi
(339) for rigtigere; inen det lapL N. T. har na.wte.

254 SPROGPBJerVER.

Tak* Abrahamist gidda Dåridf nellje niililie låk«
kaj^, Davidist gidda tam ra^aj^, go Jitdalajhak
BabeK'tolFTojuTTUJe^e'^ neUje nubbe låkkaj, ja
tam rajest go Judala^bak 'Babelist TblgatnjuvYii-
jejje' [gidda Kristus ajggaj^ néllje nubbe Ifikkaj
pblvak.
18. Jesus Kristus rfe^adæbme^ laej tém låkkaj;

Som andre mulige Udtryk på dette Sted ån£9rer F*
tam låkkaj, naw, nu.

*) F. bemærker at andre udtale polvak, men
de fleste pul v ak) jeg formoder dette er en falsk
Iagttagelse. Selvlyden u tilhører H., hvor den er en
Virkning af Omlyd, som har bragt den første Stavelse
i Samklang med Endelsan, (bul v vi Ls. Ordb. S. 169),
men også Ganander skriver (efter vor Retskr.) i Fis.
N. p61vak. *) Rettere end lokkaj (164). 3) p,
skriver radjai, Sjøgren bifalder dette d/, men vilde
dog end heller raidjai; hvis imidlertid derved skal
betegnes en Lyd der nærmer sig vort ^h, eng. og itaL
ge , (t. dseh) , så er det a^ den enkelte Medlyd i Fj.
(rajest) klart at denne Skrivemåde grunder sig på
en falsk Udtale. *) Min Rettelse for tolvuviedji,
' cll. tolwojuwiegji, en mig ubekjendt Form; En-
delsen "juwmjeoje {-JuwojeQjé) høres ikke sjælden i
Finm. ist.f. -Juvve i3. P. iFl. af lid. Dat. (180), lige-
ledes i de øvrige Bøjningsmåder. ^) Ligeledes min

I

Rettelse for v61gatuviedje ell. vf 61gatuju Wie-
gji. ^) Ud. Tv. en urigtig Overs, for gidda Kri-
stus!, da Meningen ikke er: indtil Kristi Tider^ men
indtil Kristi Person, Der findes heller ikke i den græ-
ske Tekst eller finske Overs, noget som svarer til Or-
det ajggaj, H. af ajgge (64). ^) F. bemærker at
hans Sognefolk sige régadæmé ell. régatæpmé,
dette synes at være forsk jellige Fhf.; i alt Fald har jeg
troet her at burde beholde den bekjendte rigtige Form«

SPROGPRØVER. 255

k'ås* M^rfa sii ædne* lasj kifalatavrnm^ Jtfse-
fin, awdalgo soj åkti pådiga^ shaddaj son nbllén
Fasse-Tojgast. Tastgo Jds^f ^u olmaj læj riwtis- 19.
mélalashy ja i tåttom^ siii albma hæppatf puk-
tit, jurdashi sop solet^ heittit su. K'ås son 20.
nawt^ jurdasham læj, kæccha! almotiiyaj sun-
nji^ åkta Hærra Engel ja celkf : ^Jésef, Dayid
parnne! æle påla^ valddlt' Maria nissunad lusad; ^
tastgo tåt kutte læ sakkanam s^sist"^ læ Passe- ,
f.vbjgast. Son kalkka ré^adet parne, kæn ton 21.
c^kal^ak kocchot Jesus ; tastgo son læ tiit kutte
«,kalkka^^ lånestet sti almog sfn suddojst*^'^.
Muttu tåt læ pok shad damas' 3, atte tévasin shad- 22.
daslii, mi Hærrast sarnojvvyum læPrdféta pokt^^,
kutte cælkka: (^Kæccha! Njæjda kalkka nbllén 23.
shaddat , ja shaddattet parne , ja su namma

•I

«) Også ko ell. go, F. *) Min Rettelse fot æ d-
ni. ^) Også kihlatum, da lid. Tf: i Dat. i de
fleste regelrette Gjo. således kan sammentrækkes, F.
*) Sjjergrens Rettelse for tatto, det må ni. være Dat.
ligesom foregående læj. 5) Sjøgrens Rettelse . for
s u o 1 > en Tyv, der ikke kån bniges som Biord. ^) F,
skriver her n a w. ^) F. skriver s u n j i ,. men jeg for-
moder a^ dét blot er jnti tor dn; ligeledes strags par-
ne i N. , som jeg mener må være parnne for Bojuin-
gens Skyld. *) Denne Form foretrækkes af S}, fpr
Fs. pola, båla ell. boåla. ^) En falsk Udtale ell.
Skrivemåde for valddet (198) > som skonnes deraf,
at den 3. Kl. derved vilde blandes med den 4. Lige-
ledes hejttit, piiktit og nogle flere. *°) Også si\s,
siist', F. ") F. skriver her kotte kalka. »*>den
lapl. Fj. i Fl. (72). *3) En Form for shaddam, som
ikke anføres af L. **) Også bokt^ poft, boft, F.

254 SPROGPBøVBB. ,

Tak* Abrahamist gldda DéHcU r /^j^^ 'e I» irat^
kaj«, DaTidist gldda t«m rar' i^^Jm.*'
Babel/ •tolvTOJUTTuJe^e^ r ; //^ ^v ^?d ^^A
tam rajest go JAdak^ba" /^ kocchom læj , ji
jejje^ [gidda Kriatna p .V^tordam aé, tagsago
pMvak. '^'/^b»-^yAf^ivjn} parne,

18. Jésua KrlttuB - '''^»IW^
^ » f.^r

Sonj andre mnligr ^J^ ^^ a) Dette Ord véd jeg
tam låkkaj, n V .^^ finxnarkisk. 3) F. skriver
j r. ocmr ^^^ vd Snarere vaere: i dadded.
deflertepul y/ ^^tgadet tern, som måskje blot
lagttagelie. /Jp^^f, skriver her pardne, og nam-
Virknmg af /'^ at veere en Fejltagelse af FHf.,
i SamUan /^^ i^-^^^ g.)
xnen ogf 0^^*^
N. p6J /^
■ dcrivp
dog '^"

betl

O

ER00TILLÆ6.

V eå Bogstarerne er at anmærke^
^t j og TB måskje rettere beholde de
mie Navne j o d og waw , da dette sidste
i Lydeu noje til det arab. og syr.
Harv, livilket ogs& af Baron De Sacy ud-
trykkes med te i arab. Navne.

2) at g rettere betegnes med Flgnren i|, '
da det hffrer til de flydende Bogstaver,
ikke nærmest til Ganebogstaveme.

3) Bt jf, tf og o ikke tilhøre det egent-
lige lappiske Sprog, og derfor vel ikke
burde have Flad^ i den lapplske Bogstav- -
række ; men snarere £, f , hvorom riden.

4) at der, i Følge Pastor Stockfletfas Iagt-
tagelser over Udtalen, gives endnn en Med-
lyd, som kan betegnes 3, og indrommes
Plads næst efter g, hvortil det kommer
nærmest, det er dog langt bWdere, og knn-
de omskrives dz; miskje man rettest be^
nævnte disse to' Bogstaver eflledes: 3 ;åd
(det arab. Xavn), 3 edz.

S, 2. iVr.'S har sin Rigtighed, men ø er Indskræn-
ket til Sølappernes platte Udtale; o er en
næsten nmærkeiig Stigen med Lyden af i>,
når e kommer efter, si at ch<!irgad og
m'&rje Icnnne anses for de rigtigste For-
mer i Finmarktsk; jf udUltes ikke af H^
0.T)

256

SPR06PBØVER.

<«lcalkla kocclmjuvTat Émmaiiiiel, de I» nut*

^cdednag tædjujuTTum^: Ibmél-miii-gbjin/'
84 K'åg Jdsef nakkarist kåccam læj, ta^J son
' nutgo^ Hærra Engel sunnjf koccfaom læj, Ja
25. yaldf nissunes lusas. Igef totdam stk, tassago

son læj régadattam tbstes-ré^adettmn^ parnet

Ja kbcchoj sti nama^ Jesus.

X) F. skriver her: niu ^) Dette Ord véd jeg
ikke at hen£erre til noget finmarkisk. 3) F. skriver
her nu go. ^} Skulde vel snarere vasre: i dadded.
^) Min Rettelse for régad ettern, soni måskje blot
er en Trykfejl. ^) F^ skriver her pardne, og nam-
xna, men det. synes at være en Fejltagelse af Fhf..
nemlig N. for D. (elL G.)

• . cl

397

RETTELSER oct TILLÆG.

S. l.,Nr. 2. Ved BogstaTerne er at anmærke,
1) at j og w måskje rettere beholde de
gamle Navne jod og waw, da dette sidste
svarer i Lyden noje til det arab. og sjr.
Waw 9 hvilket også af Baron De Sacy ud-
trykkes med n> i arab. Navne.

2) at g rettere betegnes med Fignren q,
da det hører til de flydende Bogstaver,
ikke nærmest til Ganebogstaverne.

3) at 2^9 og o ikke tilhøre det egent-
lige lappiske Sprog, og derfor vel ikke
bnrde have Fladi^ i den lappiske Bogstav-
række; men snarere £, e, hvorom siden.

4) at der, i Følge Fastor Stockfleths lagt^
tageiser over Udtalen, gives endnu en Med-
lyd, som kan betegnes 3., og indrommes
Plads næst efter ^ , hvoitil det kommer
nærmest, det er dog langt blje^dere, og kun-
de omskrives dz; måskje man rettest be-?
nævnte disse to Bogstaver således : 3 ^åd
(det arab. Navn), 3 edz.

S. 2. iVr.3 har sin Rigtighed, men ø er indskræn-
ket til Sølappernes platte Udtale; o er en
næsten umærkelig Stigen med Lyden af b,
når e kommer efter, så at chorgad og
m*<>r j e kunne anses for de rigtigste For-
mer i Finmarkisk; y udtaltes ikke af H.,

(17)

256

SPK06PRØVER.

<«lcalkla koccbnjuvrat Émmamiel, de læ nat*'

^caedna; tædjujuTmm^ ; Ibmél-mAi-gbjin*^
24 K'åg Jdsef nakkarist kåccam læj, ta^J son
' nntgo^ Hærra Engel siinnjt kocchom læj, Ja
25. valdf nissunes lusas. Igef totdam sA, tassago

son læj ré^adattam tbstes-ré^adettiua^ parnet

Ja kbcchoj siå nama^ Jesus.

») F. skriver her: nu. *) Dette Ord véd jeg
ikke at henføre til noget finmarkisk. 3) F. skriver
her nu go. ^} Skulde vel snarere væte: i dadded.
^) Min Rettelse for régadettem^ som måskje blot
er en Trykfejl. ^) Fi skriver her pardne, og nam-
ma, men det. synes at være en Fejltagelse af Fhf.. .
nemlig N. for D. (elL G.)

397

RETTELSER oct TILLÆG.

S, l,.JVr.2. Ved Bogstarerne er at anmærke,
1) at j og w måskje rettere beholde de
gamle Navne jod og waw, da dette sidste
svarer i Lyden noje til det arab. og sjr.
Waw^ hvilket også af Baron De Sacy ud-
trykkes med n> i arab. Navne.

2) at g rettere betegnes med Fignren q,
da det hierrer til de flydende Bogstaver,
ikke nærmest til Ganebogstaverne.

3) at 2^9 og o ikke tilhjørre det egent-
lige lappiske Sprog, og derfor vel ikke

^ bnrde have Plads i den lappiske Bogstav-
række; men snarere £, e, hvorom siden«

4) at der, i Følge Pastor Stockfletfas lagt^
tageiser over Udtalen, gives endnu en Med-
lyd, som kan betegnes 3., og indrommes
Plads næst efter ^ , hvoitil det kommer
nærmest, det er dog langt btødere, og kun-
de omskrives dz; måskje man rettest ber
nævnte disse to Bogstaver således : 3 ^åd
(det arab. Navn), 3 edz.

S, 2. iVr.3 har sin Rigtighed, men ø er indskræn-
ket til Sølappernes platte Udtale; 'o er en
næsten umærkelig Stigen med Lyden af hy
når e kommer efter, så at chorgad og
m^o-r j e kunne anses for de rigtigste For-
mer i Finmarkisk; y udtaltes ikke af H«,

(17)

256

SPS06PHØVER.

<«lcalkla koccbnjuvrat Émmaniiel, de I» nut*

^caedna; tædjujuTTum^: IbmM-miii-gbjin.**
24 K'ås Jdsef nakkarigt kåccam læj, ta^J son

' nntgo^ Hærra Engel 8unnj{ kocchom læj, Ja
25. Taldf nissunes lusas. Igef totdam sA, tassago

son læj ré^adattam tbstes-ré^adettum^ parnet

Ja kocchoj sii nama^ Jesus.

«) F. skriver her: nu. *) Dette Ord véd jeg
ikke at hexiføre til noget finmarkisk. 3) F. skriver
her nu g o. ^} Skulde vel snarere være: i dadded.
^) Min Rettelse for régad^ttem^ som måskje hlot
er en Trykfejl. ^) Fi skriver her pardne, og nam-
ma, men det, synes at være en Fejltagelse af FhL.
nemlig N. for D. (elL G.)

2sn

RETTELSER og TILLÆ6.

S. h,Nr.2* Ved Bogstarerne er at anmærke,
1) at j og w måskje rettere beholde de
gamle Navne jod og waw, da dette sidste

■

svarer i Lyden noje til det arab. og syr.
WaWf hvilket også af Baron De Sacy ud-
trykkes med w i arab. Navne.

2) at g rettere betegnes med Fignren i|,
da det hører til de flydende Bogstaver,
ikke nærmest til* Ganebogstaverne.

3) at 5f, og o ikke tilhøre det egent-
lige lappiske Sprog, og derfor vel ikke

^ burde have Plads' i den lappiske Bogstav-
række; men snarere £, f, hvorom siden.

4) at der, i Følge Pastor Stockfleths lagt^
tageiser over Udtalen, gives endnu en Med-
lyd, som kan betegnes 3., og indrommes
Plads næst efter ^, hvoitil det kommer
nærmest, det er dog langt blja^dere, og kun*-
de omskrives dz; måskje man rettest be-?
nævnte disse to Bogstaver således : 3 ^åd
(det arab. Navn), 3 edz.

S. 2. iVr. 3 har sin Rigtighed, men ø er indskræn-
ket til Sølappernes platte TJdtale; o er en
næsten umærkelig Stigen med Lyden af b,
når e kommer efter, så at chorgad og
m*orje kunne anses for de rigtigste For-
mer i Finmarkisk; y udtaltes ikke af H.

(17)

256

SFR06PRØVEH.

cfkalkta koccbnjiiTmt Emmanuel ^ de læ not*

^^ædnag tædjujuvvum^: Ibmél-mih-gbjm.**
24 K'ås iéset nakkarist kåccam læj, ta^j son

' ' niitgo^ Hærra Engel sunnjf kocchom læj, ja
25. valdf nissnnes Insas. Igef tovdara 86, tassago

son læj rfejadattam tbstes-ré^adettnm' parne,

Ja kbcchoj så nama^ Jésua.

>) F. skriver her: nu, *) Dette Ord véd jeg
ikke at henfére til noget fuunarkisk. 3) F. skriver
her nu go. ^) Skulde vel snarere være: 1 dadded.
^) Min Rettelse for régadettem^ soni måskje blot
er en Trykfejl. ^) F^ skriver her pardne, og nam-
ma, men det. synes at være en Fejltagelse af Fhi.
nemlig N. for D. (elL G.)

'. ti

ist

RETTELSER og TILLÆG.

& h.Nr.2. Ved Bogstarerne er at anmærke,
1) at j og w måskje rettere beholde de
gamle Navne jod og waw, da dette sidste
svarer i Lyden noje til det arab. og syr.
Waw y hvilket også af Baron De Sacy ud-
trykkes med w i arab. Navne.

2) at g rettere betegnes med Fignren i|,
da det hører til de flydende Bogstaver,
ikke nærmest tU Ganebogstaverne.

^) At 5f, og o ikke tilhøre det egent-
lige lappiske Sprog, og derfor vel ikke
^ burde have Plads' i den lappiske Bogstav-
række; men snarere £, f, hvorom siden.

4) at der, i Følge Pastor Stockfleths lagt^
tageiser over Udtalen, gives endnu euMed-
lyd, som kan betegnes 3., og indrommes
Plads næst efter ^ , hvoitil det kommer
nærmest, det er dog langt blja^dere, og kun*-
de omskrives dz; måskje man rettest ber
nævnte disse to Bogstaver således : 3 ^åd
(det arab. Navn), 3 edz.

S. 2. iVr.'3 har sin Rigtighed, men ø er indskræn-
ket til Sølappernes platte TJdtale; o er en
næsten umærkelig Stigen med Lyden af hy
når e kommer efter, så at chorgad og
m*orje kunne anses for de rigtigste For-
mer i Finmarkisk; y udtaltes ikke af H.,

(17)

256

SPR06PHØVEB.

<«kalkka koccbnjiivTat Emmanuel ^ de læ niit*

^cædnag tædjujuTTum^: Ibmél-mih-gbjm.*'
24 K'ås J<$sef nakkarist kåccam læj, ta^j son
' niitgo^ Hærra Engel sunnjjf kocchom læj, jaj
25. valdf nissunes lusas. Ige^ tordara 86, tassago

son læj rfe^adattam tbstes-ré^adettum' parnei

Ja kbcchoj sti nama^ Jésua.

I) F. skrivei: her: nu. ^) Dette Oid véd jeg
ikke at henfere til noget fuunarkisk. 3) F, skriver
her nu go. ^) Skulde vel snarere vseire: 1 dadded.
^) Min Rettelse for régad^ttem^ soni måskje bbt
er en Trykfejl. ^) F. skriver her pardne, og nam-
m a y men det, synes at være en Fejltagelse af FhL.
nemlig N. for D. (elL G.)

Å

ist

RETTEL8ER og TILLÆG.

& 1. .JVr.2. Ved Bogstarerne er at anmærke,
1) at j og w måskje rettere beholde de
gamle Navne jod og waw, da dette sidste

■

svarer i Lyden noje til det arab. og syr.
WaWf hvilket også af Baron De Sacy ud-
trykkes med w i arab. Navne.

2) at g rettere betegnes med Fignren i|,
da det hører til de flydende Bogstaver,
ikke nærmest til* Ganebogstaverne.

3) at 5f, og o ikke tilhøre det egent-
lige lappiske Sprog, ag derfor vel ikke

, burde have Plads* i den lappiske Bogstav-
række; men snarere £, f, hvorom siden.

4) at der, i Følge Pastor Stockfleths Iagt-
tagelser over Udtalen, gives endnu en Med-
lyd, som kan betegnes 3., og indrommes
Plads næst efter ^ , hvoitil det kommer
nærmest, det er dog langt blja^dere, og kun*-
de omskrives dz; måskje man rettest ber
nævnte disse to Bogstaver således : 3 ^åd
(det arab. Navn), 3 edz.

^. 2. iVr.3 har sin Rigtighed, men ø er indskræn-
ket til Sølappernes platte TJdtale; o er en
næsten umærkelig Stigen med Lyden af b,
når e kommer efter, så at chorgad og
m*ar j e kunne anses for de rigtigste For-
mer i Finmarkisk; y udtaltes ikke af H.,

(17)

%. — ■ -^ -

RETTELSER og TILLÆG. .

Mortensen Kolpns i de efter L. anførte Ord;
lian sagde: stiwren for styren, snlt-
to for syltto.

S, 3« iVr. 7 er en Misforståelse af Ls, Retskriv-
ning; ved oe har han villet betegne en vir-
kelig Tvelyd med Trykket på sidste ioé),
næsten som det franske ot udtales af man-
ge i' Ordet memoire; men ue^ som han
undertiden skrev .i lignende eller samme
Ord, (duekkaj, son chneppa) anses
for rettere at ^betegne den tiljsigtede Ud-
tåle, der do^ vel ikke er almindelig, eller
at antage i Skriftsproget,' dil den ligger
uden for det regelrette Forslagssystenv i
Lappisk, der altid sætter en ensartet Selv-
lyd foran en anden. •— 6 forekommer el-
lers virkelig, og kan ikke undværes i Spro-
get; f. E. vbjam, ager. Dat. vd^jim, v6-
^ik, v6j{ 0^ s. V. (202, hvor Udtalen er
anderledes angivet efter L^)

i^r.O. Xr. 4 for g'ålmad udtalte Eolpus g^lmad.

•—11. —2 borttages: ocj

iSL O, ^-2 nedenfr* léwsse oversattes af K. et
•%^9 og det ud. Tv. med Rette, da Ordet
synes at. være det oldnord. IjtSs; l^wj;,
angav han derimod, som Navnet på en Fldj.
Her tilfojes: bbg (bæg), félbma.

1$. 10. h* 4. K. udtalte ger dam,. g:erdatæ^e; et
tydeligt Eksempel på æ er gæn, gæsa,
gæst, gæk (148), hvor L. har glemt at ind-^
skyde sit J, hvilket dog iagttages af Weld.)*

— . — i. 14 /or gwfggo tetf gujggo.

NY SELYLYDSORDrøNG. 150

f

& II5 L. 5 tilfoj: Undertiden bliver dette h så

langt\ at Lé skriver uoo; 1 slige Tilfælde

bor man vel skrive o; f. E. fol^ Omsorgs

ogmåslge hhk^altj stores, «for^> o. desL

/i Overensstemmelse med é*

— *^ i, 13, borttag: det er 6*

— — — 24J læsi stuores (sturés)«

»— — ^ — ^ 29, læs: oa (rettere da) med å^

30, sd og S. 12, i. S og^ hvoraotnhelei

ellers, læs: b'ådam (bådam, b'åttet, K.)«
S* 12 efter L. 4 kan mærkes følgende

Opdagelser i Selvlydsordnlngelié

1. Fornden dis&ie Hovedsélvlyde a^ å, de ; o«
e; u, i, og é, æ; d, d; u^ f; samt Forslagsselv
lydene k^ % b ; ^, é, Og endelig 6, 2, gives def
endnu en Del Af ændringer, som begrunde^ et
Omlydssjstem , der strækker sig hele Sproget
igjennem^ hvorved Rodens og Endelsens Xyd brint«
ges i Samklang, Udtalen skatteres på det fineste^
DgBoJningen ligesom ndfyldes og bestemmes« Disse
have hidtil været aldeles oversete af alle Sprogetar
Bearbejdere, undtagen for såvidt de mulij^en ligge
til Grund for den vaklende Skrivebrug, da man
har hørt snart en Lyd snart en anden 1 samme
Ord, og ikke vidst hvilken man skulde antage fot
den rette; f/E* når L. skriver 1 Ordb. muori
et ^ Træ, i Nomenklator mor, så ere begge Dele
^^gtigcj N. er ni. mbr eller, mbrra, men H«
mdrrf, formedelst en Omlyd, som fordres af
den forandrede Endelse ; han har altså hørt snart

(17»)

MO NY SELYLYDS0RDNIN6.

I

h; nnÉitt éj i dette Ord, men ikke begrebet hvad
Årsffgen var, eller anet at det var en regelret Om-
lyd. Ligeledes når L. skriver ruoude, Jæm^
men Fjellstrom i det laplandske route, så tprde
det rigtige være rowdde i N. (efter Ks. Udtale),
t H. rbwddaj formedelst det klare a i Endel-
sen; når endelig Lind. og Øhrl. skrive rbute,
så torde dette være den rigtige- Form i Fis. E.
rdwdi o. fig. Fhfr., der alle i Endelsen inde^
holde i. Nogle af disse Afændringer ere do,g be-
kjendte fra andre Sprog, nogle eré ganske ejen-
dommelige. Dé jeg, tilligemed Hr. Pastor Stock'
jleth, har kunnet udfinde af Ks. Udtale ere føl-
gende:

2. d, det dunkle n, der héelder til dy en fra
Engelsk og Plattysk bekjendt Lyd, der også høres
i den danske Almues Udtale (f. E. rdr, ktdr, for-
fikjelligt fra i¥aV, bar) , jf. min danske Retskriv-
ningslære Nr. 31, 2). Eksempler i Lappisk ere:
lådas, ft Led; jål, tåbelig; hå^aå^m^ tug-
ter; åla^, åld', pd; chåct^, igjenném.

8. Af a gives der to fine Afændringer, som
hælde lidt til cBy men dog bestandig vedblive at

være et Slags A-lyde, tydelig adskilte fra æ. Den

> _

ene, som kan betegnes å, fijides især foran En-
delsen e, som sadne, et Ord^ men i H. sadnaj
med klart 'a, formedelst a i Endelsen. Ligeledes
ra'sse, dåppe, a^she, chacce, aeche,
badne (61).

4. Den anden beskrev K. som om man hørte
noget af e eller æ foran a, dog var det mit Øre
umuligt at skjelne tvende Lyde deri ^ den Qærner

NY SELYLYDSORDNING. 261

sig mere fra klart a, «og kan betegnes éf, den fin-
des f. E. i jakke, et Ar; rådde, Bryst; (Ls.
og Ss. Skriveinåde, rajdde, forkastede K. alde-
les); råmppuj, stortalende. Foran det klare
a forandres d til dj som råddaj, til Brystet^
ikke raddaj, som er H. af rådde, en Brand.

5. A( ce, som er langt mere åbent end i
Dansk, (jf. min danske Retskr. Nr. 31, 4), glTes
der ligeledes to Åfændringer: den ene vort sæd^
vanlige æ i bære, elK åbne e i bedre, bedst. Hest,
o. desl. IMan skulde kunne betegne det æ; det
forekommer især foran e, og forandres til æ foran
det klare o, som: ædne, Moder, i H. ædnaj^
bæsse. Næver, Birkebark, i H. bæssaj. Den
anden Afændring nærmer sig lidt mere til e, og
skulde kunne betegnes «, f. £• enf, han havde^
af anam, og rimeligvis ré^adfttf, Matt. 1, 2;
gånagfssi, H. af gånagas, Konge; addal-
d^kki, H. af addaldak, Gave^ o. desl.

6. Ved at gjennemgå det følgende af S»prog1. med
Pastor StockflethogK.^ forekom det os, at nysomtalte æ
meget ofte var kort, og navnlig var den Lyd, som fandtes
i mangfoldige Tos. hre. og hste. Gr. , såsom i de Nr. 111.
112 og 114 anførte, der således efter Ks. Udtale burde
skrives: dårbash-éébbe, -æmmus, o.s. v.; våras,
/ersA;, våras-æbbuy *æmmus> o. s* v.$ chåppad-
éébbu^ -æmmus, o.s. v. Denne Hyppige Gjentagelse
af æ som kort Selvlyd syntes ubekvem og besværlig, og
gav mig efter Pastor Stockfleths Bortrejse Skrupler« om
man ikke burde forandre Tegnet, således at man antog
€ for den første og s for den anden- Afændring af éa
(altså s for dette besværlige éb). Jeg tilskrev Paster Stock-
fletli herom, men har endnu ikke erfaret hans Mening ;
ved imidlertid selv på ny at undersøge Sagen, finder jeg

2ea NY SELYLYDSORDNING.

nysan£9tte Bemærkning om Endelserne « 89b bu og
«>æmmus ^gtig, hvorved Indvendingen mod éé meget
•vækHes^ om ikke ganske bortfalder« Det er ni, at meerke
at « og s ere i samme Klasse/ og ytre samme Virkning
på den foregående Selvlyd; da nu Gradernes Endelser
egentlig ere -ab, -amu8, må de af det påfolgende u Hojst
sandsynlig forandres til -€&6u, -^mmus (ikke 'iébbu "Hm^
mua), ligesom an am af Endelsen f\ forandres til • ni
(ikke æni). Altså bevares just deu bekvemmeste Figur
(ff) for de omtalte Gradformer ved den f«rrst fremsatte
^etegnelsesmåde (æ, al, «), som jeg derfor vil beholde,
indtil Sagen> ved de af Pastor Stockfleth udgivende Ar*
bejder« vil blive afgjort.

7. Overensstemmelsen med a, å, taler ellers og me«
get for ég og den Omstændighed, at • danner en Omlyd
af^a (ikke af ai) synes at give 'det så megen SelvstaBn«
dighed at det, som et eget Bogstav buxtie optages i Keak«

^ken foran e. Hvad der end mere bestyrker dette er, at
der i Følge Omlydssystemet uden Tvivl må antages en
Af ændring også af dette 9, hvilken da i Overensstem«
melse med de jervrige må betegnes f. A bliver ni« foran
i til f , men d kan ikke formodes ligeledes at blive til f
i samme Tilfælde , da det aldrig går Over til klart a, '
men isteden derfor til å ^ man må vel derfor antage at
dette d bliver til • foran 1, f. E. rådde« Bryst j^ xaddaj,
rsddi; disse Tilfælde ere dog ikke hyppige, då a over*
hovedet kun forekommer sjælden« Imidlertid har jeg
intet fået aftalt med Pastor Stockfleth om dette Tegn,
hvis Nødvendighed, Forhold til de nærmest liggende, og
aerpå grundede Bestemmelse af den retteste Figur„ først
længe efter hans Bortrejse er bleven mig klar.

8. Der gives også en Afændring af e, da
dette er nærmere Ted «, e, men Afændringen nær*
mere ved i, hvormed den undertiden forveksles 1
Gndelser, Den kunde betegnes e, f* E. sbllet,

NY SELYLYD80RDN1N6. 263

leve; jék^ei^ en Mose; mien rettere er det vel
at lade sig noje med é, formedelst Overensstem-
melsen med andre Sprog, som og med é og med
6, o, — Af o har man nemlig ligeledes en endnu
dybere Afændring, som ikke vel kan betegnes an-
derledes end é, hvilket også passer fortræffelig
med o« På disse fire Lyde e, é^ o, 6 vil man
finde Eksempler i Rettelserne til S. 49, hvpraf
ses at de i OmlySen svare til forskjellige Grund-
selvlyde«

9. Af o Jiar Jeg også bemærket en Afæn-
dring, hvor Lyden stiger næsten umærkelig; dea
kan betegnes o, i Overensstemmelae med å og &,
skont Lyden er temmelig forskjellig fra vort o;
man må ni. erindre at dette lap. o er et Slags o,
ligesom a et Slags a* Bette o findes sædvanlig
med det til o hørende Forslag, 'o, eg forekommer
foran e; f. E. J'olgge, Fod; d'ogje, Arbejde;
borre, g^oJ; j'okke, enhver^ o. desL Underti-
deh udtalte K. dette 'o tydelig , undertiden troede
han selv ikke at kunne skjelne det fik hs men
Lydordningens Fuldstændighed synes at fordre
det, og Fjellstroms Sl^rivémåde i dét Laplandske
juolke, buore elL budrre, giver stærk For-
modning om Rigtigheden. Foran a forandres det
til 5, som IH. jblggaj, bbrraj, gbdam, to-
rcTy Nf. g'oddet. Som et eget Bogstav bor det
vist nok ikke optages vi den lap. Bogstavrække,
ligeså lidet som a, æ^ e. Ej heller er det min
Mening, at påtrænge Sproget det, hvis det muli-
gen ikke er almindeligt i den gode^ rene Udtale
blandt Folk i Landet.

864 IVY SELYLYDSORDNn^a

10. Alle disse Afændringer OTerses af -følgende:
a, a, a, a^

e, i eller c, •

o, o, 6.
11* For at Lseseren kan have samlet, hvid der
luerrer til^ denne nyopdagede Selvlydsordning, vil
jeg endnn her give en kort Oversigt af didhørende
Omlyde. Foran e findes^ fornemmelig de ny Af-
ændringer; foran a, såog o, de tre klare,, åbne
Chmndlyde Cj d, æ^ eller en Forslagslyd; f oran t
4ig tf de enkelte jævne Grnndlyde (undtagen a og
CB) samt nogle A£æodring[er ; således:

foran t\ u:
å «— o: jik, JSrfo, jå^a, H. jokkf; gåcchom, bg^

der^ kalder^ gocchu!
o, o — n: of Sy Dor^ owsa, H. ufsf; chopam, hug^

ger^ 1. P. i Tot. måj chuppi.
"e — , i: véjara, hbery Dat. vikkiia.
12. Har Ordet Endelser både med a, ø og
t, så afveksle sædvanlig tre Lyde i Hovedstavel-
sen, af hvilke den foran a er Grundlyden, skont
den sjælden findes i N. af No., således:
n — g ..^ e: anam, har, adnét, ftd;

jakke, Jr^ jakkaj, J€gi;
cælkam, siger^ cælkkét, celkf;
mélkke. Mælk, melkkaj, mélki;
båctain, kommer^ b'åttét, bådf;
dojje, Verk, dojjaj, d6jf.
Som cælkam forbolde sig en stor Mængde No. og
Ord af de øvrige Klasser, som: bæjvTe, bæjv-
vaj, bejv{; væjkke. Kobber} håéwnne (ell*

••
a

•—

«

a

—

£:

æ

—

• •

æ

—

é:

e

w

—

h

e:

k

—

^å

— .

å:

h

.— .

^0

..^

6:

RETTELSER os TILLÆG. 269)

I

•

fiéi^iine), en Edderkops jæ^é-fi, en star (hvid)
Sælj Fi. jækkasak; næwrés, slet, na&wrraj^
newrf, o. desL •— Mati seir tillige at denne Sam^
klang imellem Rod 9g Endelse har Indflydelse på
Ordenes første Dannelse og Sprogets hele Struk-
tur, ikke hlot på Bojningen«; ' £• E. ål maj, en
Mand, har rigtigst d i første, formedelst Endel-
sens a, men olmuch, et Menneske, har o, for-
medelst u i Endelsen -uch, og således i utallige
Tilfælde.

S. 14, Nr. 28 forandres således: ^

Endnu har Sproget et NæsebogstaT g, eller,
iom det rettere skrives, q, ikke uligt Tort figj
f. E. i Kong Frode } men det er at mærke, at det
forekommer enten ene imellem to Selvlyde, eller
i Forbindelse med et foregående g; f. E.. mon
chaqam, je^ Arryfter ind i, 3. P. chagija, ja-
qam, fortorres, 3. P. jagqa, hvor g beholder
sin sædvanlige hårde Lyd, og q den samme som
i chaqam, . jaqam. L. skriver i 1. P, changam^ i
3. P. chagna eller chaggna; han har altså to Be-
tegnelser for denne Lyd, i første Tilfælde ng, i
andet n eller gn, ti det er troligt at han har reg-
net det ene ^ til 91, for at udtrykke den besyn-
derlige Lyd ; men dette sidste er aldeles fejlagtigt,
og burde ^ære chagnga, da Lyden er den selv-
øamme efter det indskudte g, som efter a; mea
denne Skrivemåde vilde dog være urigtig, da Lap-
perne også have virkeligt ng^ som forstærkes til
^Sg^ som gangfdam, bliver udstrakt^ g^T^gg^-^
lam, udsthjekker Siden. Det er da i ovenan-

266 BETTELSER oe TVLLmø.

førte Tilfælde q, der forstærkes til gij, isteden

for at fordobles, ligéspm hårdt 'n til dn, og m

til bm.

S. 15, efter L. 22 tilfdjea:
3 blødt åz , ikke uligt the i de engelske Ord

bathe^ paths.
:§ samme Bogstav åndende, findes næppe tydelig
i neget af de bekjendte evropæiske Sprog.

«— 17 £. 3 tæs; rumash. L. 23 /• ser til Siderne.

— • 21 e/ter i. 13 tilfojes:

De af Pastor Stockfleth opdagede Bog-«
staver 3 og ^ betegnes af I^* , underlig nok«
sædvanlig med de hårdeste Hvislelyde; f*
E, ba3am, bliver tUbage;^Z. P. ba33a,
L. skriver b^acam, bacca; å3am, eøger^
å33a, L« har åcam, occa (med en falsk
Omlyd i Følge det ny Systepi, da ÉndeK*
jsen har klart a i begge Tilfælde). — ^ Lige*
ledes b^å3ham, skyder^ bå33ha, L« bå«
cham, båccha* Det var mig imidlertid
hojst vanskeligt at skjdne disse Hvislelyde
fra de andre i Ks. Udftale, og jeg beklager
i denne Henseende, at jeg aldrig har hørt
nogen Fjældlap , da Bjærgboer sædvanlig
udtale Hvislelyde skarpere end Kystboer.
Således findes disse Bogstaver (3, 3) ellers
ikke tydelig, såvidt jeg véd, uden i Gjeor*
gisk og Armenisk.

iS. 24 L. It). 11 og 31, Usa mi^idf.

•-U 26 — 8. /. bodf (bådi, K.) L. 18 til/ojes: K.
lagde dog ikke sjælden Tonen på sidste, men
muligt at det egentlig burde være Bitoiieu.

RETTJBLSEK oe TILLÆG. 267

. 26 £. 2 nedfr. L rå^am.

-•27 — 3 tUfoj: også uadertiden a, som édno,
éno, Ordb. 44; gådam, gdtta, gi«
fta, sst. 302.

« — X. 15 tilfoj: Denne tilsyneladende Omlyd t
Følge Ls. Retskrivning må dog nødvendig
forkastes i ethvert System, hvor nojagtig
Lydbetegnelse er Hovedsagen. Ligeså dea
næste, ni. o til d.

- — £. 18 læs: bokke« et Fold^ FL bå^dc

- -— L. 23-^25 forandrea således:

é til t: vékko, en Vog^ vikkim,' t^'er;
▼ elggad, hvidt y foran No. vilgis (K.);
béjam og sædvanlig bij am, sætter^ détf
og sædv. åiiiy forSkyldm L. skrev dette
Ord.,.dieti" eU. ,.diety", hvor det er tvivl-
somt, hvilken Lyd han har ment; béJam
skriver han i Ordb. udtrykkelig («biejam"
til Adskillelse fra bvjam; men S« skrev
djeti både i Ordb. 2, 60. 176 og i sia
Katekismus, så at de tf vist nok må være
en virkelig Udtale af Ordet. Også i de
slav. Sprogarter afveksler é med i; f. E«
, russ. bélo^ børn. Igle, hvidt (bøm. j = /).

- -— £. 26 /. 6 til u: choggom, pikker^ hak-
her (jned Odden af en Kniv^i ohuggim^
pikker én fiang stasrkt; s6v o.8.v. chorg-
gad (ell, chbrggad, chdrgis?)

p^. 28 Xr. 7. 8 forandres således: -

h — S^' saqam, 8. P. sa^iia, slipper
den vedklælende Sne ell. Js} jogq, et
J^tebasTi Fl. joijak.

206 RBTTKLSBR m TILL«0. ^

førte Tilfælde n, der fontaericei iH^rer amdt, S.
for at fordobleji, Ilg^pm håkdt 'n 4-, dåvek.
til ftm. egdende Beniærh

S. 16, efter L* 22 tiffdjea: ^/ioeei jæ^am, %&-
3 blødt ds, ikke uligt #JIp^^, géjak.

\ aamme Bogatay åiåeji rettere: dovdam.
i noget af de K'-^tis.
— 17 i. * teø; mr^/^08 dom (dåm).
— • 21 ^[^ør Xb '^/fifjø^ t ovenfra^ udenad.
De af Vy^^wtaja. li. 16 /. rottf.
■taver ' ^/f^ hv«d dels o. «- t>. forandres
■»dyv /'^^ficlgge, Crc^fdf, vælgas, j»d
B. ' ^ if^'gtlhyUmgty lang, gnkkas, /a«^^
I«* f^*f.tVL er dog, ligesom H. i Dausk, så

,. f !jf^ ^^ ^^^^^ ^ ^^^^ Tilfælde, hTor
^'^tarlig kunde bmges, at den i denne
^^fggrt må anses som en forældet Flif.,
j^ike kan optages i Bojiiingsmonstrene.
,% S h lo^am, lo^ak (lå^am, lå^ak, JT.)
x^^lØ tilfoj: Men da den altid skilles fra
^^jfø. ved mellemkommende Ejetilsatser, kan
jeB nmnlig forenes med No. igjen, men
^A antages at Tære bleven til et selvstaBn-
jigt Flio. efter Ls. Forestilling defom.
^ Xf. 7 /. celkkik mi^idf^ L. 18 /. awftana^a«
^A'-^Sfor ti læs åtte, eller med Blivef. og
Manglef. , om de endnu virkelig findes som
Fhfr. i Laplandsk, tf.
^ L. 16 /. af de 8, hojt 10.
^ ^ 17 - at 5 eller i det mindste 3«
14 — 4 tilfoj: i det finmarkiske sjv, eller hvis

>

RETTELSER oo TILLÆG, 209

i Følge Nr. 355, og OvereiiBstemmel-
^ -d Sto.* (121), vil henføre dea til

X^ i dette Tal og seks i FL

57 Xf. 2, alt nedfr. L hævosh*
v: dåppe, en Sktk^ davek.

A — ^ • *S^^» ^^ Aretoldy aqok.
* 1 Følge nys anførte Rettelser er-

^ disse Bojnin^smonstre følgende Skik-
jlse.

EntaUet

Nm nævvo chåbma getta d^ogje

B. D, nævo chåma gefia d'oje

F. nævvon chåbman gettan d^ogjen

J7. nevvuj chobmi gétti d6gjaj

. St. nævo8t' chåmast' geiJast^ d'ojést*

J)\ nævbst chåmast gef^ast dojest

R, næyojn chåmajn gedajn déjin

Flertallet

N, nævok chåmak getfak d'djek

E, nævo] chåmaj gc<{aj d6ji

D. nævojd chåmajd gebajd déjid

H« nævojdi chåmajdi getfajdi déjidi

St, nævo j IL /chåmajn getfajn dojin

FJ, iiævojn ch&majn gebajn déjin

(R, nævoj chåmaj getiaj déji

g6jm, ^6jm, gojm, g6jm%

50 £. 9 fgg, borttages elU indsirasnkee til det
laplandske.

Nr. 67 ligeledes.
y — L. 4 nedfr. U vbsstageclagævad.

51 — • 20 — ^26 forandres således:

69. TU Bliveformen i FK gives der i det
finm* slet ingen Spor; Fjellstrom omtaler
den aldeles ikke, Ganander angiver o.s,v.

> I

i
II-

208 liffiTTELSER os TILLÆO.

4$. 28 X. 13 /• v-r-pp: Gåram, skærer smdt, S.
^ P. cåppa; dåppe, en Skik^ dåvek*

— — i. 19 inddrages under foregående Bemærk"

ning^ da Ordene hor skrives .* j æ ^ a m , b å-
^ostattam, b'å^an, gé^ak.

i. 28 7. 'åggot.

-—Si — 5 nedfr. nidskje rettere: dovdam«

— 82 — 11 /. réft, riwtis.

— 37 — 17 fer doj læs dom (dåm).

— 88 — 8 — nedenfra L ovenfra^ udenad.
—-39 — li læs balkasta^a. L. 16 /. rottf.
•^40 — 4 — ^23 og hvad dels o* «- t>. forandres

edledes: vælg^ey Gæld^ vælgas, pd
Borg*, guké, langty tang, gnkkas, langt
lort. Men er dog, ligesom H. i Dansk, så
langt fra at findes i alle Tilfælde, hvor
den naturlig kunde bruges^ at den I denne
Sprogart må anses som en foréeld^t Flif.,
der ikke kan optages i Bojningsmonstrene.

— 41 L. 2. 3 /. lo^am, lojak (låjam, lå^ak, K.)
• 16 tilfoj: Men da den altid skilles fra

No. ved mellemkommende Ejetilsatsér, kan
den umulig forenes med No. igjeii, men
inå antages at være bleven til et selvstaen-
digt Fho. efter Ls. Forestilling derom.

.^ 42 X. 7 L celkkik mi^Mf«^ L. 18 /. åwftana^a.

~ 43 -— 8 /or tj læs åtte , eller med^ Blivef. og
Manglef. , om de -endnu virkelig findes som
Fhfr. i Laplandsk, tf«

— — £. 16 /. af de 8, hSjt 10.

-— -^ -^ 17 - at 5 eller i det mindste 3.

»— 44 — 4 tilfoj: \ det finmarkiske syv, eller hvis

RETTELSER oo TILLÆG, 209

man, i Følge Nr. 3S5, og OvereiiBstemmel-
8en med StoJ (121) ^ vil henføre den til
Ent., åtte i dette Tal og seks i FL

S. 45 X. 2, 48 L. % 57 L. 2, alt nedfr. 1. hævosh.

•'—S /. pp — V : dappe, en Skik^ davek.

— - — -r- 19 /• gij — q: agqo, en Aretoldy aqok.

— 49 — 14. I Følge nys anførte Rettelser er-«
holde disse Bojnin^smonstre følgende Skik-
kelse.

EntaUet

Né næwo cHåbma

E» D, nævo chåma

F. nævvon chåbman

J7. nevvuj chobmi

St. nævost' chåmast'

jy« nævbst chåmast

R, næyojn Ghåmajn

Flertallet
N. nævok chåmak

E, nævo] chåmaj

D, nævojd chåmajd
H« nævojdi chåmajdi
St nævo j IL ' /thåmajn
FJ, uævojn chåmajn
(A. nævoj - chåmaj

g6jm, g6jm,

«S. 50 £. 9 fgg, borttages elL mdsirænkee til det
laplandske.
Nr. 67 ligeledes^
— > — L. 4 nedfr* 1. Tbsstagectagævad.
*— 51 — • 20 — ^26 forandrea således:

09. Til Bliveformen IFl. gives der i det
finm. slet ingen Spor; Fjellstrom omtaler
den aldeles ikke , Ganander angiver c. s, v.

,s;etta

d%je

ge»a

d'oje

gettan

d^ogjen

géttl

d6giaj

geiJast^

d^ojést'

gef$a$t

d'ojest

gedajn

déjin

getfak

d'ojek

ge«aj

déji

gebajd

déjid

getfajdi

.déjidi

getfajn

dojin

gebajn

d6jin

getfaj

déji

gOJHl,

g6jm%

I

2flS RETTELSER og TILLÆG.

i$. 28 X. 13 L v-r-pp: Gåram, skærer småt, S.
> P. cåppa; dåppe, en Skik^ dåvek*

— — i. 19 inddrages under foregående Bemærk" •

ning^ da Ordene bor skrives: jæ^amy bå-
^ostattam, Vå^an, gé^ak.

— — i. 28 7. 'åg^got.
-*-3i — 5 nedfr. nidskje rettere: dovdam«

— 82 — 11 /• réft, riwtis,

— 37. — 17 fer doj læs dom (dåm).

— 88 — 8 — nedenfra L ovenfra^ udenad.
—-39 — 15 læs balkasta^a. L. 16 L rottf.
•^40 — 4 — ^23 og hvad dels o. «. t>. farandres

således: vælg^ey Gæld, vælgas, på
.Borg; guké, langt, Umg, gnkkas, langt
lort. Men er dog, ligesom H. i Dansk, så
langt fra at findes i alle Tilfælde, hvor
den naturlig kunde bruges^ at den i denne
Sprogart må anses som en foraéld^t Fhf.,
der ikke kan optages i Bojningsmonstrene.

— 41 L. 2. 3 /. lo^am, lo^ak (lå^am, iå^ak, JT.)
•— — — 16 tilfoj: Men da den altid skilles fra

No. Ted mellemkommende Ejetilsatsér, kan
den umulig forenes med No« igjeii, men
må antages at Tære bleTen til et selTstaen-
digt Fho. efter Ls. Forestilling derom.
'^ 42 L. 7 I* celkkik mi^idf«^ L. 18 /. åwftana^a.

— 43 — - 8 for il læs åtte , eller med* BliTef. og

Manglef. , om de -endnu Tirkelig findes som
Fhfr. i Laplandsk, ti.

— — i. 16 /• af de 8, hSjt 10.

> -^ 17 - at 5 eller i det mindste 3.

»— 44 — 4 tilfoj: laet finmarkiske s;t, eller hTis

RETTELSER oo TILLÆG« 209

man, i Følge Nr. 3S5, og Overensstemmel-
sen med StoJ (121)^ vil henføre den til
Ent., åtte i dette Tal og seks i FL

S. 45 2^. 2, 48 L. ?, 57 L. 2, alt nedfr. 1. hævoslu

•^— 8 /. pp — V : dåppe, en Skik^ davek.

•— — -r- 19 /. gij — q: agqo, en Aretoldy aqok.

^-* 49 — 14. I Følge nys anførte Rettelser er-«
holde disse Boj nin^smons tre følgende Skik-
kelse.

E.

EntaUet

N.

nævvo

chåbma

,s;etta

d%5e

D.

nævo

chåma

ge«a

d'oje

r.

nævvon

chåbinan

gettan

dogjen

n.

nevvuj

chobmi

géttl

d6giaj

St.

nævost'

chåmast'

geiJast^

d^ojést*

Fj\

nævbst

chåmast

gef$a$t

d'ojest

il.

næyojn

Ghåiiiajn

gedajn

déjin

Flertallet

N.

nævok

chårnak

getfak

d'ojek

K

nævo]

chåmaj

^e«aj

d6ji

D.

nævojd

chåmajd

gebajd

déjid

H.

nævojdi

chåmajdl

getfajdi

.déjidi

St.

nævojiL

/chamajn

ge«ajn

dojin

FJ.

uævojn

ch&majn

gebajn

d6jin

(fl.

nævo]

chåmaj

geiJaj

d6)i

gojm,

«^j«»

gojm.

g6jm)

S., 50 £. 9 fgg, borttages elL indskrænkes tit det
laplandske.
Nr* 67 ligeledes^
— > — i. 4 nedfr. L Tbsstagectagævad.
•— 51 •— 20 — ^26 forandres således:

69. Til BUveformen IFl. gives der i det
finm. slet ingen Spor; Fjellstrom omtaler
den aldeles ikke , Ganander angiver c. s, v.

2flS RETTELSER og TILLÆO.

i$. 28 X. 13 L v-r-pp: Gåram, skærer småt, S.
* P. cåppa; déppe, en Skik^ dåvek*

— — i, 19 inddrages under foregående Bemærk^ j

ning^ da Ordene hor skrives: jæ^am,^ bå-
^ostattam, b'å^an, gé^ak.

i. 28 7. 'åg^got.

-—Sil — 5 nedfr. nidskje rettere: dovdam«

— 32 — 11 /• réft, riwtis.

— 37 — 17 fer doj læs dom (dåm).

— 88 — 8 — nedenfra L ovenfra^ udenad.
—-39 — 15 læs balkastaja. L. 16 /. rottf.
•^40 — 4 — ^23 og hvad dels o» «- v. forandres

således: yælg^ey Gæld, vælgas, på
Borg; guké, langtj lang, gnkkås, Icmgt
lort* Men er dog, ligesom H. i Dansk, så

r

langt fra at findes i alle Tilfælde, hvor
den naturlig kunde bruges^ at den- i denne
Sprogart må anses som en foraéld^t Fhf.,
der ikke kan optages i Bojningsmonstrene.

— 41 L. 2. 3 /. lo^am, lo^ak (lå^am, lå^ak, JT.)
— 16 tilfoj: Men da den altid skilles fra

No. Ted mellemkommende Ejetilsatsér, kan
den umulig forenes med No. igjeii, men
inå antages at Tære bleTen til et selTstaen-
digt Fho. efter Ls. Forestilling derom.

-^ 42 £• 7 I. celkkik mi^fdf«^ L. 18 /. åwftana^a.

~ 43 — -8/or tj læs åtte, eller med BliTef. og
Manglef. , om de -endnu Tirkelig findes som
Fhfr. i Laplandsk, tf.

— — i. 16 /. af de 8, hSjt 10.
-« -^ -^ 17 - at 5 eller i det mindste 3.
^—44 — 4 tilfoj: i det finmarkiske s^, eller hTis

RETTELSER oo TILLÆG, 209

man, i Følge Nr. 3S5, og OTerensstemmel-
sen med StoJ (121) ^ vil henføre den til
Ent., åtte i dette Tal og seks i FL
S. 45 I>. 2, 48 L. ?, 57 L. 2, alt nedfr. 1. hævoslu
— •'—S /. pp — V : dåppe, en Skiky davek.

— — -r- 19 /. gu — q: agqo, en Aretoldy aqok.
-—49 — 14. I Følge nys anførte Rettelser er-«

holde disse Bojnin^smonstre følgende Skik-
kelse.
/ EntaUet

Né nævvo cHåbma

E» D, nævo chåma

F. nævvon chåbman

J7. nevvuj chobmi

. St. nævost' chåmast'

Fjt næybst chåmast

R, næyojn chåmajn

Flertallet
N, nævok chåmak

E, nævo] chåmaj

D. nævojd chåmajd
H^ nævojdi chåmajdi
St, nævo j IL - /chåmajn
FJ, iiævojn chåmajn
(R. nævoj - chåmaj

g6jm, ^6jm,

«S. 50 £. 9 fgg, borttages elL indstcrasnkee til det
laplandske.
Nr. 67 ligeledes.
— > — Xr- 4 nedfr. 1. vbsstageclagæTad.

— 51 -— 20 — ^26 forandres således :

69. Til BUveformen i Fl. gives der i det
finm. slet ingen Spor; Fjellstrom omtaler
den aldeles ikke, Ganander angiver o*s,v.

,s;etta

d%5e

ge»a

d'oje

gettan

d'ogjen

gétti

dågjaj

geHasV

d^ojést*

gef$a$t

dojest

geiSajn

d6jin

getfak

d'djek

ge«aj

d6ji

getsajd

déjid

getfajdl

.d6jidi

ge«ajn

dojin

gebajn

déjin

geiJaj

déji

gOJHl,

g6jm)

2flS RETTELSER og TILLÆG.

4$. 28 X. 13 L v-r-pp: Gåram, skærer smdt, S.
* P. Gåppa; déppe, en Skiky dåvek*

— — £• 19 inddrages under foregående Bemæri^ •

ning^ da Ordene bor skrives .* j æ ^ a m , b å-
^ostattam, b'å^an, gé^ak.

L.28 L 'åggot,

-—31 — 5 ned/r. tndskje rettere: dovdam.

— 82—11 /. réft, riwtis.

— 37 — 17 fer doj læs dom (dåm).

— 88 — 8 — nedenfra L ovenfra^ udenad.

— 39 — 15 læs balkasta^a. L, 16 /. rottf.

— 40 — 4 — ^23 og hvad dels o» «. v. farandres

således: Tælg^ey Gæld, vælgas, på
Borg; guké, langtj lang, gnkkas, Imgt
bort. Men er dog, ligesom H. i Dansk, så
langt fra at findes i alle Tilfælde, hvor
den naturlig kunde bruges^ at den i denne
Sprogart må anses som en foraéld^t Fhf.,
der ikke kan optages i Bojningsmonstrene.

— 41 L. 2. 3 /. lo^am, lo^ak (lå^am, lå^ak, JT.)

— •^- — - 16 tilfoj: Men da den altid skilles fra

No. Ted mellemkommende Ejetilsatsér, kan
den umulig forenes med No. igjeii, men
inå antages at Tære bleTen til et selTstaen-
digt Fho. efter Ls. Forestilling derom.
-^ 42 £• 7 7. eelkkik mi^fdf«^ L. 18 /. awftana^a.

— 43 — - 8 for il læs åtte , eller med^ BliTef. og

Manglef. , om de -endnu Tirkelig findes som
Fhfr. i Laplandsk, tf.

— — i. 16 Z. af de 8, hSjt 10.

> -^ 17 - at 5 eller i det mindste 3.

^—44 — 4 tilfoj: i ået finmarkiske s;t, eller hTis

RETTELSER oo TILLÆG, 209

man, i Følge Nr. 355, og Overensstemmel-
sen med StoJ (121) ^ vil henføre den til
Ent., åtte i dette Tal og seks i FL

S. 45 X. 2, 48 L. % 57 L. 2, alt nedfr. 1. hævosh.

•'—S /. pp — V : dåppe, en Skik^ davek.

•— — -r* 19 /. gij — q: agqo, en Aretoldy aqok.

•—•49 — 14. I Følge nys anførte Rettelser er-
holde disse Bojnin^smonstre følgende Skik*
kelse.

/ EntaUet

N.

nævvo

chåbma

getta

dogje

E. D.

nævo

chåma

ge»a

d'oje

r.

nævvon

chåbman

gettan

d^ogjen

n.

nevvuj

chobmi

géttl

d6gjaj

. St.

nævost'

chåmast'

geiJast^

d^djést*

Fj\

jiæv6st

chåmast

gef$a$t

dojest

il.

næyojn

Ghåmajn

gedajn

déjin

Flertaliet

N.

nævok

chåmak

getfak

d'djek

E,

nævo]

chåmaj

ge«aj

d6ji

D.

nævojd

ch&majd

gebajd

déjid

H.

nævojdi

chåmajdi

getfajdi

déjidi

St.

nævo j IL

/<;liåmajii

ge«ajn

dojin

FJ.

uævojn

chåmajn

gebajn

déjin

(fl.

nævoj •

chåmaj

geiJaj

déji

g^jm,

gåjm,

gojm.

g6jm)

S. 50 L.9 fgg. borttages elL indskrænkes til det
laplandske.
Nr. 67 ligeledes.
— > — ii. 4 ned/r. L Tbsstagectagævad.
*— 51 — • 20 — ^26 forandres således:

69. Til BUveformen IFl. gives der i det
finm* slet ingen Spor; Fjellstrom omtaler
den aldeles ikke, Ganander angiver o*s,v.

.270 RETTELSER oo TTUÆQ.

S. 51 L. 3S efter FL tilfSj: ligdedes : mi galggap
gocchujuwat Ibmel månnan, vi skuUe kalr
des Guds Bom^ Sandb. 209.

•—53 £.1, 2. E« og D. acche, FJ. acehesti:
$å og acGhash-æmek og acchala^h
ere blotte Skødesløsheder hos L. og S«, da -

«

Ordet er aldeles regelret; man fin^r bgsA
ache sajest') i Fadere Sted^ Ordb^llOO.

— — i Xr. 21 rettere: -vbtta. .

«— *-^ •— 22 L. forsSmte ofte at fordoble t*

— 24 £[• oUesvtfttf aldeles regelret«

*— 54 {mellem £• 11 og 12 indskydes:

r. m6rranj gelian, sadnen, defpd følgert

^ H, mérri, gélli, sadnaj;

gella er ni. rettere end gélla, som ses
af Omlyden 1 EL Ordet er aldeles over«
ensstemmende med getta, og behøvede
ikke at opstilles. At heller ikke gilla,
gétta Tilde være rigtigt, skonhes deraf, at
dét kun er foran Endelsen e, som ikke fore-
kommer i disse Ord, até finder Sted i
Hovedstavelsen, som régés, en Ring^
regga, om ikke g^Ua, g^tta, r^gga«
i— — imellem L. 25 og 26*

V* suddon hvnir^ spirizl;

spfri skrives ni. rettest med Længdetegn
på første.

— - 55 £. 21 K. vedkjendte sig ikke Omlyden mi Ik^
kaj i H., men snarere m^lkkaj og i FL
mélkek, mélki% mélkfd, meMkid/
o.s.v. Ligeledes c hélgg 6, JByg", chflg^
gaj, chélgL ♦

». »

, EETTELSER oe TILLÆG. 271

I

i

55 Ni\ 80 falder sanunen med Nr. 82. og for^
andres således: *

80« Nogle syltes at børe til anden Bojnm«,
efterdi de have tilfojet en Medlyd i N«, som
dog bortfalder i alle øvrige^ Fbfr. , og for-
stærket Kjendemedlyden overalt uden i N. og
y«, som er uregelret. Til Hksempler kunne
tjene ål maj (Ls. olmaj), en Mand j ol-*
mucb, etMenneske; cbélkés, en Ttjste^
N, ålmaj olmuch chélkés

E, D, ålbma blbmu chelkka

F. ålmajen olmuchen (chelkkan?)
JET. ålbmaj olbmuj chelkkaj

Sté ålbmast* olbmustt* chelkkast'

17. N, ålbmak o. s. v.

Som chélkkés gå og régéi, regga; vel-
pés, Telppa; gæpds, gæppa; gæses^
gæssa; gales, galla; balges, balgga;

vonsés, vbnssa ell. chdkka, rfgga o. s.t*
I 56 L. 19 borttag: E. D.s læs: låtJas ' ma'lés

dernæst: E, D» ussteb låtfi^as mållas

F. ussteben lådSasen mdllasen
O. s* T. Således skilles dog i de fleste Til-
fælde E. og D. fra N. i 2. Bojnm. såvel
som i 1ste, f. E. morasb, ^rg, mor-
rash, gærmasb (62) gærbmash, o. desi«

Det anmærkes ber én Gang i^or alle, at
K. i 2. Bojnm. gav Y« Endelsen -m (for
-en) og St. -fe^% Fj. -ist (for -est) ; samt
at L. i Ordb. overalt foretrak Endelsen -id
(for -it) i Fis. O. , hvilket også K. bifaldt.
«— H. i FL har altid det sidste i tonetegnet.
-« 58 1^. 3. ^ter ikke tilfoj af Leem.

I

/"

2» RETTELSER os TILLÆG.

£ 58 L.4 tUfoj: K. sagde regelret v&ras, E. ySr«

ras, Fi. Torrasak.
Nr. 88 hjorrer til 1. Bojnm., så hær aom

lajbach (= nssteb), som ikke behøves.
^ 58 £. 23 fgg. forandres således 1 Følge K.

JY. hirratas g'åsskemach

£ D, hirrata^ g^skemacha

^ V* hirratassan gibskemachan

H. liixratassi g^åsskezxucchi

St, hirratasast' o. & ▼•

^-* 80 £. 14 — 16 forandrea således:

Nogle synes at henhøre til første Bojnm.,
fordi de have bortkastet den sidste Medijd,
og altså endes på en Selvlyd. L. bortka«
stede også denne, når den var a, men med
Urette i Følge Ks. vist nok rigtigere Ud-
tale, altså:

jurda, jurddag, jurddagen o. 8. y.

chåla, éhållag, cliållagen,

bæna, bædnag^ bædnagen^

låwla^ låwllag, låwllagak,

nj6wcha, njbfcham, iij6fchamak,

således ogv'one, Todnemak; savo, et Hyl,

savmnak.
-— 65 X. 14. 15. L chégtfs.
^- — — 23 véiggad- vilgis, L. 23 chorggad-chur-

gis(?), således erholde de med Omlyd alle

Endelsen -ts, hvorefter L. 31 fgg. kali

rettes.

— — i. 26 bortages. L. 27 /. gbwggad.
28 /. gbrggad (gowggad, gorggad ?).

— 69 — 13. Disse Ord ere blot i Ls. og Ss. Ret-

skrivning uregeirette, K. bojéde dem såleder:

RETTELSER oé TILLÆG. 3T8

TV. baHha

' b^fiire

basfie

ugjo

E.

1), baha

bore

base

ujo

F. bahhan^'

b orren

bassen

ugjon

H. bahhaj

b6rraj

bassaj

uøjuj

St.

Fj. bahast

b^orest

basest

ujost

Fl:

j[V. bahak

bV)rek

basek

ujok

•

£. bahaj

J)6rl

b«sl

ujej

I>. babajd

b6rid

«

b«sid

ujojd

i?. • bahajdl

b6ridl

bcsidi

i^ojdi

St. bahajn

b6rin

b«sln

ujojn

*

Således og
))<Srlst,/

regelret hæøjc

>$ K. sagde

^ b6rild,

S. 70 L. 9. Angående Ordene på Å^'f« 86^ S. 240
nederst, ligeledes : æ 1 1 e j d ja j i b m e j d , '
dajn j ab m ej n erity K.

— 4 nedfr. É. D. yelggad, gårras, hadnag ;

Ordene skrives nemlig rettest i N. vSlg*-
grad, går'as, hånes.

.^T 71 *— 6 nedfr, L de forandre -é» til -o« ligesom No.
f. E. ranérs, V. radnasin^ hadnasin, but-
tasin« vanhurskasin; de\ er at mærke i
Almi][ideligliedy at mange Ord af 2. Bojnm. havb
en d6bbelt V. den ene dannet, som i nys anførte
Tilfælde, af E. radnas, hadnas> buttas, den ånden
uiegelret af N. , altså: rånésin, hånésin, butté-
sin (Get-Kirjach. 17. ned.).

— 72 Nr,- 106. Vægala3h går aldeles regelret efter 1.
Bojnm. =;: hirratas ell. gilsskemach ell«
get (afkortet), altså i E. og D. væøala3ha, Vé
Tægala33han, H. vægale33bi, for øvrigt med en-
kelt 3h, Njalges (njå'lgés) svarer til de i Nr. 80
' og 82 omhandlede No. med sin første Bojning,
og har i V. njalggan ell« nja'lgésin, H. njalggaj
ell. njalgasi, St. njalggast*, njalgasist* o. s. v.

■ (18) '

, V

374 RSTTELSER os TILLÆG.

S. 7S £. 18 /. 'é8ala;h, L. 19 awftjakkasagh.

^ ^-. 3 ned/r. fgg* U atorés^ storra •. s.

T« y hvor bom helst dette Ord måtte fore-
komnie.
* — 74 — 11 fgg* K. forkastede denne Endelse og
Bojning; han sagde: lånekfbbu, 'åne-
kébbitn, 'ånekfbbuj. o. s. v. med u, da dette
stemmer overens med Biordenes Etidelse
og Bojning i hojere 6r. (251) er det hojst
rimelig det rette. -^ Tostavelses- ' og Fir-
stavélstesord i hre« Gr. erholde ikke dette
Tillaeg af fi, som: njob, tfdib, 'å^je-
basab^ gfttorajhab.

Hste. 6r. erholder i f/errste Tilfælde -fm^^
musy soin 'åniekémmos, i andet -mus
elL amue, som njomus, tfdimus, "å^ehaa-
samns, gfttova^^hamus. ;

—^76 —21. K. sagde dog laddasebbn, laddas^m-
mus.'

-7-77 — 18. K. sagde: £åwdag> gåwdda, gowdéb,
gowdémns.

. Nr. 116 falder sammen med 113 ; den
hre» Gr. har enkelt ^h, den hst^. ^gh.

— — —.2 ned/r. K. sagÅe géwrra o. s. ^.

— 78 — 10 voUe, som er nedentiL TK.

— — — 23 Ulf. men åwdemush sig^s.

^ ^r. 120. Man siger dog regelret :
årvedatte, årvedatteb, åryedåttemus ; .
jaketåegje, . jaketægjéb , jåketæ^jemus ;
gælbotéébme, gåelbotebbu, gælbotemmus.
— ^ 79 — ' 1, /. » 8. Stedordene.

' I

RETTELSER oe TILLÆfl. 935

S. 79 Ir. 28 efter. Arbejder, tafoj: samt regelret mil,

Ordb. 643. 721. 722. 0.5. t. ^
S nedfr. I. sigjidi.

— 80 — 1 fgg' forandres således:

dog 'migj'.idi o. s. v. Tonefaldet;, er omtrent
som i dbenhar^ så at ]^tonen talder på sidtte«

— 81 Nr. 127 bortfalder; ved Ir. 1 fied[ff% fgg, kan el- ,

lers ^bemærkas, at K. for didi (92) dog bestemt
fordrede tidi, såattaga dog ik&e bliver det'

V /det eneste Ord, som begynder med t*

—^83 L. 3Jf. S. 239 nederst.

_ .1« ..— 22 K. rettede denne Sætning således:, ålina)
modnust jrftkkadalaj åddemééme sldsis låjbe*

— 84 L. 18 K. udtalte enkelt • i disse Tilfaslde.

— — -^ 30 I. rllpadam.

— 83 efter Stregen borttages.

— 85 — • i til Ordet gettasaam JCr. 9 borttages.

— .. .^ lZ\fgg> Heired kan mærkes at K. i^ det

mindste i Tostavelsesord af 2. Bojnm., pom
i H. erholde tre Stavelser, Uot forandrede
i mie; f. E. Ih melij til Gud, Ibmeiis-
saHi, Ibmeiisdad, Ibmeiisses o. s. ▼•

— 86 If. ^20 og* 21 til Ordet Bliveform bortt.

— .^ — 25 fgg* ^ K. beholdt t foran Ejetsme , altså

▼ éljajdisram, yéljajdissady véljajdis-'
sés o. 8. y. ' ,

— 87 Ir. 4 til fgg.). pd lå. 12 borttages.
iVr. 135 bortfalder.

~ 88 If. 7 bortt. li, 21 for St. læs Sto,

— -* — 24 skrives rettere jéch, ligeledes

— — — 26 jéccham, jéchad| jéchas.

— 90—25. 26. K. forkastede det afkortede ald, men

men antog ålde.

as*) . •

»

290 RBTTBLlSBa m TILLÆG.

SL 99 li. 9 fgg, K. udtalte således:

, Snt. øldsiniy tldsid, eldsis,

T&t, øldsimæ^ . tldsidæ, . tldsisgæ,

Fl, eldsimæk, eldsidæk, cldsisæk.

— ^ OS Nr* 145. Sproget har tre bestemte Sto., ni.

dit) dettCj denne, dåt, dét, dén, og dåt,

hifkt^ hm. L, har overset det mellemste,

og desuden den enest« H. I Fl. af disse

Ord^ ni. dajdf, åéjåi, dåjdL E. syntes her

at beholde samme Selvlyd i første Stavelse

. overalt endog i dajdf^ diyd£i^ d^d£» uden

Oikilyd. , .

— 94 L. 18 efter mi^ til/SJ: eom,

— ' — efter L. 26 kan tilfojee: Fl* mannen, mnn-
nen^ gænen, guden« L. har atter her over-
aet den enest. H. i Fl., som er: maj dl,
gæjdf; K. beholdt æ overalt i FL af dette
. Ord.

— 95 iVr. 150. I BSnt. bruges ^ntte kun i N.

enestående ; i Fl. derimod fuldstændig både
enest. og vedf. således: ^

N. gilVeky guSek . ålbmak,

E. gutti, gutti , ålbmaj, '

D, guMdy guMd ' 'ålbmajdy

H. gaUiåiy gu«id ålbmajdi,

X St. FJ, gui(in, gui^in ålbmajn.

Eksemplerne i Nr. 150 ere rigtige, på de
sædvanlige Retskrivningsrpttelser nær.

— 96 L. 5 efter bahha (101) kan iilfojes: altså efter

vore Rettelser gwabast, gwabajn.

' II, 14 efter E. og D. tilfoj: V. guiJemu53liaii.

— 15 I. H. gutfemu35hi.

— 97 -^ 3 dat borttages, K.

— — 21 »hk iéch datosha^ K.

RETT£LSER w TILUBG. zn

S, 97 L. 22 L g^ækikkenes (elL guBekikkeHes).

— — — 23 - berrijek. /

— 98 — i - gwabajtiikkenes Albmajtu

— 14, Man har også qxi V. mannenge; R. er

majnge, gu5ege; Pis. N. lyder også g'ække-
go, £. g^æ)ge» D. H. gWjdege^ St. Fj. gntLj-
iiege> majnege, g^æjnege. Dernæst tiSd|:
guttege fattes N.i FL, men har:
E. .gu«ige,
D, og H, gutfidge,
8t. og FJ. guWngé, JE.

— '— — 30. Udtrykket er urigtigt,, da main Ibr mft.n«-

£pe bdr sige mann«nge^ kvorred døn heleBfr-
mssrkning bortfalder (370%:

— 09 — 18 I. kar du §€t nogen åd, .
-^100^— 9 - noge!n (ingep) Mands.

-—103 — 5 efter alene titfqf: isasr i FL m:uttami|,k^
-^ — — 22 efter uccan tilf. lidt,

— — — 23 I. ædnag,. meget, laange*.

— — •— 24 - ædnag hajkln.

— — — 26 efter som tilf- N. ædnagak^. ivmæti L

ædnagi njdmin« dernæst tilf. p. dån læk ^9r
tam ædna^id^ du kar lært mange ^ Ordb. 18«'^
'- h. 2S L ædnagen, alt efter Ks."^ Rettelse^

— 104 — 5. K. bffaldt ]6kkadv sd at ]6khach kan an-

ses som en falsk Form*

Ir. 8 efter således: tilf. N. b6kak,

15 fgg, K. sagde åft, g6ft, gålbma, nfellje, —

gutta, — ^ — f åwtse, og af de ordnende z ybstas,
— , gålmad; foruden mange andre Rettelser tU
disse Ords Bojning og 4fledning, som ikke her
kunne anføres.

— - 109 L. 1 L endnu har sin, L. 7, I. dAr-

28. 29 birttags UdføreUesformen^ Undlad«!«

sesf. og i Følge ^r. 367.

-- 110 L. 10 efter lu. tilf. tildels.

219 RETI'EL^ER oo TILLÆG.

#

S. 110 L. 19 I. for Navneformen.

— 113 — 4 ist. Parentesen /. 4 -ish,

* •

-~ — •— 6 e/ter ascisham, tilf, mojvvisham;

— 115 — 7 Ulf, og forekommer derfor ofte i V. , f. E.

ja sin IlMemen -gavnaj , Get-K. 45.-

— — — 19 for: foreget L tiltaget,

•^ IW Nr, 185 forandres således: Afbeting, NuU
forekommer vel ikke hos Forfatterne, men
findes ganske rigtig i Sproget selv, ligeså
yel som qfbet* Dat. Begge. dannes af til-
svarende bet Tids Si P. i Ent,* således at
Nut. sædvanlig bortkaster Endelsen -a (hvil-
ket dog hos S* også ofte skjer med 8. P.
iif bet. Nnt. selv) ; Dat. beholder overalt -/^
og bliver således aldeles uforandret, f. E.

i. Bojnm«, 1. Kl., afhet, Nut, ch6rv6sh,
Z — — — gulash,

3. — ' — — æcish,

4. — — — mojvvish,

' 3. — • . . — — fastede^^h, ,

— — • lassane5h*
i. — 1. Kl«, afbet. Dat, ch6rvoshi,

2. — — — gulaslii^

8. — — — æcashi,

• 4. — — r — mojwishiy

2* — * . . — — fastedifchi,

— — lassanifchi.

"^ll? L. 2, Saint en nsegt. o. s. v. rettes efter
Nr. 8ff7.

-^ — — • 20 borttag Indskudstegnet og Ordet ri-
meligvis.

-^ — -T 2^ i^t.f. Indskudet 1. uvach ell. uvask;
K, forandrede ni. ch til sh, når det kom
til at stå i ij^nden af Ord.

RETTELSER o« TILLÆG; 2!»

S.nH L.VI 1. -ufchi.

— 118 Til BSjningsmchistrei]^ gjordes mange Bemærk*
ninger efter Ks. Udtale. Den tigtigste er, a£
Omlyden retter sig efter Endelsen , altså 3, P«
lådno med <f, ligeså rel som i. og2. P-> men i
TpL 1. lodnu, 2. lådnobiétte, 3. lådnoba,
Fi, 1. lådnop, 2. lådnobééttet, 8. lodnuki
I Dat, l.< lodnum, 2. lodnuk,
ToU endes på -<s ell. -e i alle Fe»
JF7, 3. P. lodnu.
Sålede^ adskilles« dog Dat., i det mindste ved
Endelsen "um, altid i denne Klasse £ra Nut., som
har "om, selv i sådanne Ord, som hreriLen kunne
modtage Omlyd i Hovedstarelsen, eller forstakke
Medlyden, f. £. sikkoni^ wbletter. Dat. sik-
kum.
Bet. Nut. udføres helst med eAf lånocham o^ <• r.
Ixidskudstegnet borttages , .da alle Formerne ere
i^g^ige og ntrivlsonune.
Bet, Dat, har hér, som i de folgende Klasser af
Gjo. i Tot. og FL ej for i foran den sidste En-
delse og i Fis. 3. P. "-egiej altså: lånoshejme,
lånoshejde - - • lånoshegje. Hvorimod l^oshi-
me o« s. V. er en Dialekt , som forkastes , og lå- ^
noshi i 3. P. af FL anses for en aldeles falsk
Form; da Endelsen -i blot tilhører 3. P. i 'Ent.
Byd, Nut har d i alle 1. og 2.Pr«y men o i 3. meå
u i Endelsen, sålfdes : lodnus, lodnusga', lodnusek*
4fbet. Nut, lånocha, eU, lånoch« åæåo, lånosh. X.

— Dat. lånoshi. • '

Forbyd. Nut. har alle 1. ' og 2. Pr. lige> og i 3. P.
lodnu.

Alle 4fled$fr. have il i Hovedstavelsen og o i

Endelsen; kun Forts. (ell. Dats.) Tf. troede Hr.

. K. ikke selv at kunne skjelne fra den sanunen-

trukne lid. Dats. Tf. lodnum j jeg formoder'

ftø RBTTELSER oa TILLÆQ.

1

dog at den må være lådnom ligetom Hand-
lingtL — Hensigtsf. udiéres Helst med ck, lå-
nocH^t.
S, 119. LidiformcfM firewu* Nut. hax også Endelserne
-hiktte, -bofttet y ligesom, den handlende Forms
Tots. 3* er, lodnujuwaba (-oba).

JVeflM. Dat, endes også i Tot. overalt på -a ell. e.

Boi. 2Vttt. e^:, lodnujuvvacham, -juwachakyz-Juvvacha,
Tot» -juvvachædne, -juvvachæppe, -juwachæba,
EL -juwachæt), -juwachaBpped, -juvvachek.
Jeg er ikke sikker på Selvlydene, i disse og lig-
nendis Endelser, måskje den 1. i Tot burde skri-
ves: lodnujuvvachedni, og den 3*4 FL lodnujuv-
▼achik) jeg skal derfor i det følgende beholde e,
hvor jeg har forefundet det, uagtet det er langt
fra Lyden e i erit o. desL

Bet. Dat. erholder ikke fe^, men bliver: lodnujuwa-
thim (ell. lodnujuwushim), lodnujuvvafhik, lod-
nu juwf^hi, lodnujuvvashejme (-a) , - - - 3. P. i
' Fl. lodnujuwashegje. Hvilket dog. kan sammen-
trækkes til lodnushioi, -ik, -i, lodnushejme, -ejde,
-ejge $ ' lodnushejmek, -ejdek, -egje. .

Bffdø Nuts, % Pr.^ således som jeg har gættet dem,
forkastedes ikke af K.$ dog vilde han ist. f. Ents.
2. lodnujuva, have lodnujuwo^. hvilket da gor
et Brud .på Overensstemmelsen imellem Lidefor-
mens Endelser og den 2den Kis. B5jning. i hand-
lende Form. — I alt Fald angav K. en ganske
anden Forp som sædvanligere fo): disse dunkle
2. Pr., ni. Ent 2. lodnu, Tot. 2. lodnujekke, Fl.
2. lodnujekked. I 3. Fr. blive Endelserne -us,
-usga, -usek.

Benægt, Dat» også samtr. lodnum (Sølappeme sige
lodnujuwtun).

J/bet* Nut, lodnujuwach(a);
— Dat. lodnujuwashi (-juwushi)^

BETTSLSSR oa TILLÆG. 2B1

* I

\

Forbyd, Nut, lodnujuvvo.

Ved Jfledsformeme bemærkes blot, at VdføreU
sesf. og Undladelses/, ére oVersete af L., men
findes xher indførte under Nr. 367, samt at Forte,
{Date,) Tf. egentlig regelret er lodnujuwam,
men Salappemes Udtale lodnujuwtrni er bleven
optagen af L,
S, 120 L, 29 borttag^: Her er hlot o, e,v. Nummeret ud,'
Omlyden er ni. i denne Klasse ligeså regelret og
almindelig som i de andre, for så vidt Selvl^fden
kan modtage Omlyd. Således bortfalder den for-
nemste Grund til at sætte Klassen på -om først,
og det var måskje bedre at lade den nseste med
Kjendeselvlyden o blive den første, især fordi'
alle Gjos, Lideformer rette sig efter den, 'og
denne, med Kjendeselvl. o, den anden. De tvende
sidste Klasser med e og I have flere Uregelret-
beder, og kunne ikke forandre Plads,' uden at
Klassernes naturlige Orden ganske forstyrres.

— 121 I«. 11. 12. hortt, bvorved den kunde adskilles fra

afbet. Dat. på -^eh, *

— -^ -^ 85 tf(f. Det handl« Gjo. anestuvam, begje*

rejr» der så meget ligner Lideformen, anføres
også af L. (S. ^02 og 304) i disse Persoi^r så-
ledes: anestuva, anestuvve, anestuv-
vat. Man vil også finde 2. P. i FL af byd. Nut.
lig K^ i alle tegelrette Gjo.

— 122 Xu 5 fgg. Dette Bojningsmonster har sain-
me Omlyd, som lånom, da Endelserne a
og I* have samme Virkning på foregående
« Selvlyd, som o og cf, altså: lå^am, lå^ak,

' låkka; Tot^ 1. lokki, Fl. Z. lokkik; Dat.
lokkim, lokkik, lågaj, FL 3. lokki, o. s. v.
i OterensstemmeUe med lånom. Her blot
nogle Eksempler på Omlyden:

282 RETTELSER o« TILLÆG.

dajam. Dat* dékUm f chålgam. Dat. cholg^m ;
sbaddam, — • sheddim; chopam, — chuppim;
gabcham, — gécGhim; bemam, — bibmim;
S, 123 nedent, bortL gillam, gillat, lide.
*^ 1)26 galgam modtager også de omtalte Rettelser $
afbet, Nut. ergalgacha, men også galgash,
Dat. galgashi. Det har også en Hsf. -galga-
' chet.
1— 127. I y6g]am ere i Følge K. en Del Fejl, der rettes
således: * Tot 1. v6gjaje elk

Tot. Y6g]a]edne, v^gjajeppe, ' vågjajæba $
Él v6øjajep, Tv^øjaieppedy Tdgjajiks

Pot. Ent. vdgjajim, vogjajik Fl. 3. v^øjajeøje.

bet. Nut* heUt vågjacham, -chak, o. s. o. *
byd, Nut, Tot. YbQjSiysåihOt vågjajékke,^ v6gjajekkii5ga^
Fl, ▼6ø]ag]op, v6øjaø)ekkety vogjagjekknsek.
Afledsformer, Udff, vågjadædin,
Undlf. v6gjaketta, Hsf, v6gjachety
DaU* Ijf. vågjam, Handletåf. vågj^jegje.
Således og : gillam, lider, gillajim«
— . — - L. 32 I. chokkaje, li. 33 I« chokkajegje.
.: 36 • vægjajik, K. »idtt k 1330.

— 128 — 2 - ombyttes

— *— -T-^5 Rettelserne ere de sædvanlige $ men dette

og lignende Ord har ^ Omlyde , nL å foran e,.
og 9 fbran i, altså: anam^ sdnim, adnet. Des-
uden er If. 6 adnæba en Fejl, og bor være : ad-
neba, overensstemmende med låkkåba, låd-/
noba.

AjbeU iVttt er egentlig «nic}uu
.- i>a*. anashi.. •; '-

• Forbyd, 1. 2. ane, 3. sdnu$
Hsf, er ffnichet (ikke anashet). ,
— : 129* Ks. Rettelser ere også her de sædvanlige«

— 130 L, 10 — 12. K. udtalte også disse tre Former med

klart a i næstsidste : -/atta)i»j 'te^Uxm, 'etaetam,

: R£TTELSER oe TILLÆG: 283

Og alle Nf. efter Omlydsregleroe med å: "mdt--
tet, 'såttet, -lastet, -tastet, -ståstet.
S^ 131 AV. 201 er oftere omtalt og rettet.

— — — 202 våjam og de øvrige lignende Ord have

to Omlyde, ni. o foran e og d- foran t, således i
våjam, végjim, V^OJet;

• v61gam, vélggim, ^Vslgget;

gddam, g6ddim, / gV)ddet;
vowdam, v^wddim, v\)wddet. '

— 133 — 303. Disse have også tvende Omlyde i /næst-

sidste Stavelse. Gnmdlyden er, nt d foran a, .
og denne fbrapdres til ^d foran e, og til d foran
t,il E. låkkagåi(am, låkkagåttim, lokkagHttet« ,
^ 134 Nr. 204. 205. Få samme Måde :

hkUmj 3. bktta, båttim, 3. båM, hittet^
åjnam, - 'åjnna, åjnnim, - åjni, ^jnnet. ,

— 135 — 206. tilfåj: Nf. dajddet.

— 136*-^ 207. Dette B3]ningsmc$nstef synes også at

måtA skrives: rtvvim, rswik, råwe, o. s; v. É.»

angav nogle andre Endelser i enkelte Tilfælde«

hvorved denne JElasse vil .nærme sig 2. Bojnm.

endnu mer, ni. Nut Tot, 2' rsvvijeppe, 3. er

rswiba (ikke raweba)^ JR. 2. rsvvijeppet, 8. r«v-

vijik.

J>al. xisvvijim, rsvvijik, r«wi, og 3. t-FL rswi'-

' , jegje.

het, Nut, rrmchåm o. s. v. '

— Dht, Tot. 1. t«vvishejme - - - 17. 3. r«tvf-

tyd* Ent, 3. r«wi|us ell. rswijekkus;

Tot, 1. rswi-jekko , ell. ^ -jedno , 2.* -jekke , ell.

-Jeppe, 3. -jusga, ell. -jekkusga;
J7. 1. -jekkop, elL -jednop, 2. -jekket, 3. jekkusak.
Selvlyden,, som kommer næst efter J er mig uvis
i alle disse Tilfælde, som tilforn omtalt.'
J/bet Nut, r^vvicha, rsvvish^ '
— Dat, rsvvishL

2M RETTELSER m TILLÆG.

ForlgtL 1: %, x&yyre^ & ifyrijelLkp.
Hensf, r^wichety UitndUraf. rtvvijéégje.
S. 137. Bet. Nut. ' ,

* Bnt. 1. rfYTijuvracham, o. <• t*

— Dat, rfvvijuvYaihim øhejme^ shegje.

AfbeU Nut. »vvijuwacha, (-juwocha, -juvyosh);

— Dat, r«vvijuvvashi (-juwpjshi). .

— — L. 2 ndfr, ^.'cujggim^ giver N^e om.
-^r 138 *— 5 !• der ikke forstierke den o. «. «• .

— — — 8 <• iatim, fatit; lånim. Unit;

fidnim, fidnit er r^elret.

^ iO til 17 borttages. .

i — 139 — ,8. Ls. inkonsekvente Retskrivning har altså

her forvildet mig. \
^. — 12 I. lattijeøje, JT.

— — JVr. 2101 Også til ffrt^kn erholdtes en Del Ret.

teiser:

Tot. 2.' ff rttpbette ell. fottijeppe, 3. ferttiha,

FL 1. også fsrttijepy 2* fsrttebettat, Csrttijeppet,

8« fsrttijik«
Dat. 1. iirjttijimy 2. farttijik, - - 3. ^ Fl. f«rtti-

jegje.
Beting. Nut. fsrttichaxn elL £f rttishåm o. •• v.

'— i)at. fsrttishim. o. «• v.
Afhet. Nut. førtticha, elL førttish;

— Pflrt. f«rttishi.

Nf. Urttity kdl. Tf. ff rttim.
— ^ 140 Ar. 211 Dette Ord udtaltes af»K. bågadam
Rettelserne vare ellers de sædvanlige.
Nut. Tot* 3. bågadæba var her rigtigt.
Dat. FL 3. var bågadegje.
Bet. Nut. blev bågadæ35ham o. s-v. med æ.
•— Dat. bågadifchim med fok rigtigt , men

Tot, 1. bagadifchejme o. s. v.
Byd. Nui. Ent. 3. bågadus, ell. bågadekkusj

Tot. 2. bågad-ekke^ elL -eppe, 3. -ekkusga;

' RBTtBLSER oa TILLÆG. aS6

Ft, 1. -ednop, élL -ekkop,2. -ekked, 3. ekkiuek«
ForhyéL 1. 2, bågad, 8. bågadekko. .
SL 141. De sædvanlige Rettelser findjB også Stefl her.
Nut. Tot. 3. er bågaduvraba o« 4« «•
Jfbei, IVtft bågaduvvacha,

— Dat. bågaduvvashiy
Hsf, bågadawachet. ,

— 142 L. 3 ndfr. I. hngala^bajt..

— 144 Nr. 215/ foruden adskillige Ting i Ret&krivnin-

gen har i bet. Nuts. Tot^ 3. Iæ3)heba og i Fis.

1. læ^^hep^ 2. læ^jhebettety 3. Iæ3)hik«

Dat. Fl. JL, L lifchimek.

Bet. Dat. hedder også i det finmarkiske liwllim

o. 8. y. regelret, uden al Férskjel i Betydningen«

Handlf, læbme.

— -^ AV. 216 9 lækkos antoges af Pastor Stockfl. og

K. foi!' rigtigt , det forekommer også, hos S« 77
samt i Ordb. 30.
— ' 146 AV. 218. Det nægtende Hjo.. erholdt især i forb.
M. en Del Forbedringer af K. således:

Ent. 1. . . • 2. ale, 3. sUus,

, Tot. i. allo, 2. alle, 3. «llu^a,

FL 1. atlop, ' 2. allet, 3. ellusek. .

— — , L. 26 1. ik snisht

— — ; — 27-1' anashi, {at) han ikke havdc'
— 31 - allop ravve, lad os ikke formane.

— '■ 147 — 25 - åmam, Åmad, o. s. v. Tot, 3. også åmasge
Fl. 3( åmasek. ,

— 151 L. 1 ndfr. L vækkén.

— 152—3 1. lILwtam, K.

— 25. Leem enetaler dog dette på et andet Sted

senere, ni. S. 329. -

— 155 L. 4t L ajggo.

— ' 21. Denne Ls. Regel kuldkastede 1^., i det han

sagde: dajddik nwt dakkam, og ik dajddam
ranggastuvvum, også ved de følgende Regler for

28ft RETTELSER oe TILLÆG,

Brugen af dette Hj6. gjordes mange Forandrin-
ger, som det kun lidet vilde nytte at udvikle her,
forend de kunne belægges med virkelige Eksei./'
' pier af en eller anden tålelig udført Bog.
S» 162 Jh 8. ' Indskudategnet og ? hwudges.
_^ j. 24 ligeud.

— 163 — 7 ndft. I. åla, åld', åld.

— 4 — - v611eli, længer ned; v611el, under

{Bjærget^ ; v611crest, længer nede ; v61eld, neden af,

— JL' lu 3 ndfr. bagjeli, længer op, bagjel, tværtr over,

— — — 1 — I. åwddi, åwdast', elL åwddl o. s. v.?
•^ 164 •— * fra Stedet siges og: maqest, d'okken. baldast,
^ gaskast^ r— ist. z. sisskele o, s. v. Sagde K. sisskeli|

blggbli, daweli, — åwddal, for.

— — Ir. 17 for lej L le§je. .

— — — 20 fggn 1. guWUuj ^dwlluj?) g6wHo, gåwiost,

dåfhujy æftuj, diti.
» ^27 for villa}' o. s. v, sæt: Harraj t Henseende til.

— 165 — 5 /• chåda, adog botta^ Ordene gojgu,

vårra, gawto, shilla vedkjcfndte K. sig ikke.

— — £,. 29. dO-^bortt, hojst urigtig.

— 166— 16 1. min sisf?

.^ »-• ^r. 242 fgg* Til disse Forbindelser angav K.
mange små men vistnok rigtige Rettelser; de
røre dog ikke synderlig Sprogsystemet i det hele,
og må derfor ^her udelades.

— 168 L. 7 L olgos ell. olgus.

► 9 borttages. L. 10 v611eli, olggoli.

169 — 9 gåras og de følgende tre Ord danne deres

hojeste Gr. på -emmuset, v

— 14 ?. smittaskasab - ut.

— 18 — 20. De have alle enkelt 3h, så nær som

vægala3hat i hojeste Gr. vægalajjhamusat.

,.- 170 Nr. 253. Man siger dog : arvedattebat, ar-
vedåttemnsat ) så eg: ashetsémet, åsheteb-

f
\

RETTELSER og l'ILLJSG. 28?

\ ' . ^ ■ • . ■

/ bttt, -{emmusét; ibmelmettoset, -sebbut,
-semmuset.*

'^ 175 L. 4 ndfr* Isteden for biwtes, som hed-,
4cr biwtas, og altså henhører til fore-
gående Endelse, kan sættes gæsés, en Sele*

— «-235 L. 7 /• dbdastusak, L« 12 f. storra.

— 239 U-l - olbma.

— 240 —4 . atorrajdf.

1\

Forkortelser.

XJe fleste Forkortelser ere anførte først fuld*
Btændig adskillige Gange, og behøve således ikke
her at forklares. Nogle , som jeg frygter, kunde
standse eller forvilde Læseren » vil jeg dog her

«

fremsætte ^

K. betyder Hans Mortensen Kolpus.

L* — Leem, og navnlig hans Gramm.

ilf. som eaaus er M angieformen , Ahessivusj
hvilken dog ikke ofte omtales uden i iKe-
gjndelsen ; når Talen er om Gjerningsord,
betyder det Måde, modus,

S. betyder Sandberg y og navnlig hans lappisk-
danske Katekismus. Men når en' anden
Forfatter eller Bog anføres betyder det Side.

f. betyder finsk i Finland«

lapL — . laplandsk i Sverrig.

Fhf. — Forholdsform, casus.

Ets. — • Ejetllsats, suffiæum possessivum.

e

'1

!

\ ■

"^-ir")

I