Samlede Skrifter

Google

This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project

to make the world's books discoverablc online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the

publisher to a library and fmally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying.
We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
person al, non-commercial purposes.

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web

at|http: //books. google .com/l

Google

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der

ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|

i <*,

^

GEORG BRANDES

SAMLEDE SKRIFTER

TIENDE BIND

KJØBENHAVN

OYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL A SØN)

GRÆBBS BOOTRYKKBRI

1902

INDHOLD

Side

Indtryk fra Polen 1

Indtryk fra Rusland . . 293

IlussLSK . . 553

•' *-* -L al

INDTRYK FRA POLEN

G. Brandes: Samlede Skrifter X.

INDTRYK FRA POLEN

(1888, senere udvidet)

Malgré tout.

FORORD

Denne Bog handler om et Folks Kamp for at bevare sin
Nationalitet efter at dets Enhed som Stat med Vold er
bleven opløst.

Saa fremmed og uvedkommende Polen som Æmne end maatte
synes det danske Publikum, vil dette Æmne dog maaske paa
Grund af Sprogkampen i Nordslesvig vække nogen Interesse.
Mellem Polen og Danmark er der forsaavidt en vis Parallel som
den danske Stat i det sidste Aarhundrede to Gange er bleven
delt, første Gang i 1814, da Norge blev løsrevet, anden Gang i
1864, da Hertugdømmerne gik tabt.

Der er for alle truede Stater et og andet at lære af Polens
Skæbne.

Da de to første Afsnit af denne Bog fremstiller Indtryk fra
1885 og 1886, ligger det Spørgsmaal nær fra Læserens Side, om
der ikke er indtraadt nogen Forandring i de polske Forhold
siden da.

Ved et tredje Besøg i Polen i Sommeren 1887 fandt For-
fatteren AU ved det Gamle. Det lidet Nye, der er hændt, har
kun Interesse som Kendetegn paa det russiske Styres stigende
Strenghed.

jEn saa ubetydelig Ting som nogle Sindelags-Tilkendegivelser
af unge Studenter i en Cirkus, der gav Forestillinger i Warszawa,
svulmede op til en politisk Begivenhed. En Clown havde tilladt
sig temmelig grov Spøg med Polakkerne, særlig med de polske
Damer. Et lille Ugeblad Zgcie (Livet) opfordrede Publikum til
at udeblive fra Cirkus. Direktøren erklærede Clownen for af-

G. Brandes: Samlede Skrifter. X. 1

6 Forord

skediget; men man erfor, det ikke var sandt, og Ungdommen
gav sit Sindelag til Kende.

Fjorten Dage derefter stod i den officielle russiske Tidende
en Bekendtgørelse, undertegnet af General Gurko, i hvilken han
dømte de forskellige Aviser, der havde angrebet Clownen, til saa
høje Bøder, at de tilsammen naaede en Sum af mere end tyve
tusind Rubler. For flere af disse Blade, saaledes for Livet, en
stakkels lille fattig Avis, der skulde udrede 2500 Rubler, var en
saadan Bøde simpelthen Døden. Det Ejendommelige herved er,
at Censuren intet havde fundet at indvende mod Artiklen, saa
hvis der var en Skyldig, var det Censor alene. Dernæst havde
General Gurko ingen lovlig Ret til at blande sig i Sagen, da den
henhørte under Rressedepartementet, der er en Gren af det rus-
siske Indenrigsministerium.

Følgen af denne Historie har været, at Censurpræsidenten
Ryzow, en Mand med enkelte af russiske Embedsmænds kendte
Svagheder, men en Mand uden al Fanatisme, er bleven erstattet
af en ny Censurpræsident, der har indført hidtil ukendte Be-
stemmelser. Tidligere havde Bladenes Redaktioner Ret til at
modtage de fremmede Aviser uden Censur. Denne Ret er bleven
ophævet, og man beholder nu ofte de udenlandske Blade to til
tre Dage i Censuren, saa de er værdiløse, naar de kommer. Og
selv til det rent Sproglige strækker den nye Censurpræsidents
Omhu sig. Man siger paa Polsk rossyjski om Alt, hvad der er
Russisk, i Modsætning til det Ruthenske, som kaldes russki.
Denne Forskel er det ikke mere tilladt at gøre. Ordet rossyjski
slettes af Censuren overalt, hvor det findes i en Bog eller en Avis.

Hvad Navnenes Skrivemaade angaar, da er i Regelen dea
polske bevaret; kun hvor det danske Trykkeri manglede de polske
Skrifttegn, er den lempet efter Udtalen. Saaledes er n og m til-
føjet i Navne som Swientochowski, Dombrowski. Med Hensyn
til Navnenes Udtale bemærkes, at c udtales som ts, ck som tsk^
sz som tysk sch, cz som tsch, dz som dj\ rz omtrent som jy,
6 som u. Russerne udtaler h som g, altsaa Hurko som Gurko,.
Herzen som Gerzen. Tonen ligger i Polsk altid paa den næst-
sidste Stavelse.

Juli 1888.

G. B.

IAGTTAGELSER OG OVERVEJELSER

1-

I

Første Indtryk.

(1885.)

Toget gik Kl. 11 Formiddag den 3dje Februar fra Hans Makarts
og Johann Strauss's By, og længe vedblev Wiener-Stemnin-
gerne og Minderne at summe i Hjernen; lette Stemninger
og lyse Minder — om vindende Imødekommen, flygtig Inder-
lighed, Gemyttets Varme, Øjeblikkets Ild; om formsmidige Jour-
nalisters og Eksministres Taler, unge Digteres Improvisationer
paa Vers, fine Kvinders Smil, smukke Teaterdamers Skemt og
Latter, literatur- og autograf- gale Kvindemenneskers Plagerier; om
Theophilus Hansens pompøse Marmorhaller, Makart-Udstillingens
henjaskede Pragt og i den hyggelige Stue ved Klaveret Valsenes
Konges sjældne Foredrag af disse Danse, der vel er meget smaa
Kunstværker, men dog ægte Kunst; og jeg indaandede endnu en
Gang det Luftlag af fredeligt Letsind, af glubsk men godlidende
Livslyst, af elskværdig Andenrangslykke, der fylder Ens Lunger
i den store Heksekedel, som kaldes Wien.

Wien er Tvang løshedens Stad. Hvor har man dér let til
Ordet, til Farverne, til Musiken!

Har Berlins Beboere af Schillers Anmuth und Wurde til-
egnet sig Værdigheden, saa er Ynden bleven Wienernes Arvelod.
Thi dette er en By for sig, som Alting klæder, fordi den har
sund Sans nok til ikke at gøre andet, end hvad der klæder den.
Hvor minderig og malerisk er den ikke, hvor rig paa stærke
Overleveringer i Sammenligning med det regelret moderne Berlin r
Og hvor smukt der er rundt omkring den, hvor karakterfulck

10 Indtryk fra Polen

Bøndernes Klædedragt her i Omegnen, som vi gennemfarer, den
hvide og side Kappe, kantet med rødt, og hvor de forstaar at
bære deres Klæder i Sammenligning med Maaden, hvorpaa den
nordtyske Bonde bærer sin stive, grimme Dragt!

Østerrig er et rigt Land i forholdvis stilfærdig Opløsnings-
tilstand, hvori der findes mange Slags Mennesker, men ingen
Østerrigere. Ja man bør vel undtage Kejserfamilien og et Par
Antikviteter af det gamle Forfatningsparti. I Wien findes ellers
kun Tyskere, som udenfor Wien kun Ungarere, Czecher

Toget suser af Sted. En lille polsk Tjener, der ledsager en
Rejsende, gør mig opmærksom paa en ung Russer, som nu og
da taler Fransk til ham. <Han véd godt, at jeg forstaar Russisk,
siger han, men taler dog Fransk til mig; saadan er de alle, de
skammer sig i Grunden over at være Russere» — en højst naiv,
men meget betegnende Ytring af polsk Nationalhad.

For at benytte Dagslyset, mens vi har det, læser jeg i
Nouvelle Reuue Sienkiewicz's BartehVainqueur

I

Toget holdt ved Granica, Grænsestationen. Passene skulde
efterses og Bagagen undersøges. En blond, russisk Politisoldat
i sin klædelige Dragt, lang graa Frakke, skyggeløs Uniformshue,
Sabel ved Siden, traadte ind, udbad sig de Rejsendes Pas og
fjernede sig med dem.

Saa fik man Tilladelse og Ordre til at stige ud. Da en
Rejsende mente, at man kunde lade Tæpper, Overtøj og lignende
ligge i Vognen, eftersom man dog om en Timestid skulde stige
ind i den igen, underrettede den lille Polak ham om hans Fejl-
tagelse: «Alt maa tages ud med; blot en glemt Paraply vækker
Mistanke, og ligger her en Frakke, bliver Foret undersøgt.*

Det første, man i min Rejsetaske fandt, var de to Numre
af Nouvelle Revue, hvori jeg i Vognen havde læst.

«Hvad er det?> sagde den øverste af de uniformerede Told-
embedsmænd paa Tysk.

c Hvad det er!» svarte jeg, «det er Nouvelle Revue.^

Indtryk fra Polen 11

«Ja hvad er detl* — «Et fransk Tidsskrift.* — «Hvad slaar
deri?» — <Forstaar De Fransk?» spurgte jeg. — «Nej.» — «Er
der nogen her, som forstaar Fransk?« — <Nej.> — «Der staar
al Slags deri; det er to Numre; der er en halv Snes Artikler i
hvert. Det er umuligt med et Par Ord at sige, hvad der staar
deri.» — tSaa tager vi det; det bliver sendt til Censuren i
Warszawa.* — cEr dette Tidsskrift forbudt?* — tAlt er forbudt,
hvad jeg ikke kender, og jeg kender ikke denne Bog.* — Han
gav sig til at blade i Hefterne, saa for og bag i dem, syntes at
søge efter Papirer imellem Siderne i de uopskaarne Ark. Ind-
trykket var det, som man faar af de gamle Litografier, der fore-
stiller en stor Abe, plyndrende den Vejfarendes Vadsæk og bladende
i hans Bøger.

«Har De mere af den Slags?* — «Ja, min Kuffert er halvt
fuld af Bøger.* — Man vilde til at aabne den, da jeg i det
samme fra en af Toldbetjentene hørte Udbruddet: Revolver! som
jeg forstod, da det er internationalt. Man havde fundet en Pistol
i min Haandtaske. Den gik rundt mellem Herrerne og blev be-
skuet. — Om den var ladt? — Ja, med seks Kugler. — Om
jeg vilde være saa god at tage Kuglerne ud? — Jeg afslog paa
det bestemteste at ville være saa god. — «Saa maa vi.* Man
tog da Kuglerne ud og fandt senere paa Bunden af min Kuffert
en lille Kugleæske, som blev lagt til Pistolen.

Saa begyndte den egenlige Randsagelse. Hver Bog, hvert
Flyveskrift blev søgt frem og lagt til Side; hver Avis, selv de
Aviser, der var viklede om mine Sko, blev taget ud, glattet, lagt
i Bunke. Man spurgte, paa hvad Sprog Bøgerne var, og hvad
der stod i dem. Da min Forklaring ikke blev fundet fyldest-
gørende, tog man det altsammen fra mig mod at overrække mig
en Kvittering for 15 Pund Literatur. Samtidig afkrævede man
mig tre Rubler for Oversendelsen af denne samme Literatur til
Warszawa. Jeg havde gerne forsøgt Bestikkelse, hvis ikke Po-
lakker tidligere havde sagt mig, at man maatte undgaa at
prøve Bestikkelse paa urette Sted. Jeg kunde risikere, at man
tog Forsøget som Bevis for slette Hensigter. Forgæves frem-
hævede jeg, at jeg til mit Arbejde i Warszawa behøvede de
Bøger, man tog fra mig. Forgæves gjorde jeg den Betragtning
gældende, at man dog gerne kunde overlade mig de danske Bøger
og Aviser, da der med dem ikke lod sig gøre nogen Skade i
Polen, hvor Ingen forstod Dansk. <I Censuren forstaar man alle

12 Indtrj^k fra Polen

Sprog,» var Svaret. — tJeg sætter, det er sandt, skønt jeg har
mine Tvivl; men Regeringens Censor, som er russisk, kan jeg
jo ikke forføre, og de øvrige forstaar ikke Sproget, vel?» —
«Det er sandt fra Deres Synspunkt,* lød Svaret, og man beholdt
fra sit Synspunkt Bøgerne. Der laa et fransk Leksikon i Bunken,
Sundbys og Baruels; jeg viste, at det var en Diktionær, at Ordene
stod i Kolonner. Man lagde Hovederne i Blød og gav sig til
at overveje. Endelig overrakte man mig efter modent Overlæg
den første Del, Bogstaverne A — L, men lagde med alvorsfulde
Miner Delen M — 0 tilbage blandt den Literatur, som Censuren
skulde prøve.

<Naar og' hvorledes kan jeg nu faa alt dette igen?> — <Hvad
Bøgerne angaar, saa ansøger De om dem hos Censuren, De har
jo deres Kvittering. For Pistolen faar De ingen Kvittering. Men
De indgiver — paa et helt Ark Papir — en Ansøgning til General-
guvernøren om Tilladelse til at besidde den, saa giver han, hvis
han vil. Toldkontoret i Warszawa Befaling til at udlevere Dem
den, naar De henvender Dem der.»*)

Saaledes fik man straks paa Grænsen Følelsen af, at man
fra nu af befandt sig udenfor den egenlige europæiske Civilisa-
tions Enemærker.

Allerede i en saa ringe Sag som Toldopsynet sporedes de
to Kendemærker ved Hovedmassen af russiske Forsigtighedsregler:
det Trykkende og det Følgestridige. Havde jeg kendt Forbudet
mod at have en Pistol i sin Taske, havde jeg blot behøvet at
bære den i Lommen; thi Lommerne bliver ikke undersøgte.
Havde jeg vidst, det var forbudt at have fremmede Bøger hos
sig, saa havde jeg blot behøvet at sende dem fra Wien til en

*) Han gav under mit Ophold i Warszawa tix>ds Ansøgning ikke
denne Befaling. Da en Ven af mig efter min Tilbagekomst til Kjøbenhavn
paa mine Vegne henvendte sig i Generalguvernørens Kancelli med An-
modning om Udlevering eller Tilsendelse af hint i Udgydelsen af Men-
neskeblod uskyldige Vaaben, erholdt han følgende Svar: Han maatte 1) fra
mig forskaffe sig en af det russiske Konsulat i Kjøbenhavn bekræftet Fuld-
magt, 2) indlevere et Bønskrift til Generalguvernøren om Tilladelse til at
indføre den nævnte Revolver over Weichsellandets Grænser. 3) efter op-
naaet Tilladelse opfordre Toldvæsenet i Granica til at oversende Pistolen
til Hovedtoldstedet i Warszawa, 4) sende samme pr. Post til Kjøbenhavn
og til Generalguvernørens Kancelli afgive Beviserne for at denne Sending
virkelig havde fundet Sted.

Indtryk fra Polen 13

Boghandler i Warszawa, og de var uden Ophold komne mig i
Hænde.

Regeringens Befalinger er ikke strenge nok og dog saa strenge,
at de underordnede Myndigheder af Frygt for Afskedigelse tvinges
til at udføre deres Hverv lige saa brutalt som uforstandigt. De
Urimeligheder, der mødte mig paa Grænsen, møder stadigt den
Fremmede, undertiden endog den Indfødte. Paa den prøjsisk-
russiske Grænse berøvede man for nogle Aar siden en Ven af
mig, der havde forberedt sig til medicinsk Eksamen i Warszawa
paa den Tid, da Universitetet endnu var polsk, men som maattc
underkaste sig Eksamen, efter at det var blevet russisk, en paa
Russisk skreven russisk Grammatik, som han havde med sig,
blot fordi Toldembedsmanden ikke kendte Bogen.

Det russiske Herredømme er ikke som det prøjsiske klogt
og ensformigt; det er uensartet, ufornuftigt og hyppigt lagt i klod-
sede Hænder. Det Tryk, der hviler paa russisk Polen, er saa
stærkt, at det ikke vilde kunne bæres én Maaned, hvis ikke en
stor Del af Forholdsreglerne var planløse og meningsløse, andre
for smaalige til at kunne udføres, andre lette at afbøde ved Be-
stikkelse, andre betroede til saa lidet skarpsindige Organer, at
Virkningen forspildes, og atter andre overladte til saa forstandige
og dannede Mænd, at de ikke kommer til Udøvelse.

Jeg havde fulgt en Indbydelse til at holde tre franske Fore-
drag paa Raadhuset i Warszawa. Med Hensyn til disse Foredrag
havde jeg forud mange Vanskeligheder. De maatte gøres saa
tidligt færdige, at de kunde foreligge haandskrevne i Warszawa
en Maaned før min Ankomst, da de skulde underkastes en dob-
belt Censur, den almindelige og den særskilte for offenlige Fore-
læsninger. Da det nu, hvis man uden videre sendte dem med
Posten, var sikkert, at de vilde blive opholdte paa ubestemt Tid
ved Grænsen, blev det nødvendigt at udfinde et paalideligere Be-
fordringsmiddel. Ved Godhed lykkedes det at faa dem sendt ad
en særegen Vej over St. Petersborg. Saaledes ankom de uden
anden Forsinkelse end den, som Omvejen medførte. Man for-
anstaltede to Afskrifter og indsendte dem til de forskellige Cen-
surer, men efter at de paa Fransk var blevne gennemlæste i to
Instanser, viste der sig et Par Dage før min Ankomst til War-
szawa den Hindring, at den bekendte Kurator for Undervisnings-
væsenet Hr. Apuchtin — den samme, hvem 1884 en Student gav
et Ørefigen, hvis Genlyd afstedkom Bevægelse og Tumult i den

14 Indtryk fra Polen

hele By — i sidste Øjeblik fordrede alle tre Forelæsninger ind-
sendte endnu en Gang i russisk Oversættelse. Saavel denne
som Gennemsynet tog naturligvis Tid. Imidlertid blev, til Ad-
skilliges Forundring, ingen Linje strøget, skønt Foredragene inde-
holdt ikke lidet, der, som det viste sig, satte Tilhørerne i Sinds-
bevægelse. Man sagde mig desuden, at Censurens Strenghed
undertiden udjævnes ved Opsynets Skødesløshed eller Ridderlig-
hed ; det synes som om den i Salen tilstedeværende Censor ikke
altid passer saa nøje paa, om det, der siges, nu ogsaa virkelig
er det Samme som det, den Paagældende har indleveret i sit
Haandskrifl.

Det viser sig her som i utallige andre Tilfælde i Rusland,
at et Bud eller Forbud, for at være ubetinget virksomt, udkræver
endnu et helt System af andre Foranstaltninger. Saaledes især,
hvor Forbudet mod at lade Noget trykke har et praktisk Øje-
med: I Januar døde i Warszawa den bekendte gamle Digter
Odyniec, Mickiewicz's trofaste Ven og Ungdomsrejsefælle, en poli-
tisk neutral, nærmest konservativ Personlighed; men da hans
Navn var saa nær knyttet til Minderne fra Oprøret 1S30 og fra
Polens litcrære Glanstid, da han desuden havde været saa nær
en Ven af det russiske Herredømmes berømteste Fjende Mickie-
wicz, saa stræbte man gennem Censuren at forhindre Sindelags-
Tilkendegivelser ved hans Jordefærd. Følgelig blev det forbudt at
bekendtgøre Tiden for hans Begravelse saavel i Aviserne som ved
de paa Gaderne og udenfor Kirkerne almindeligt opslagne Pla-
kater, der bringer Meddelelse herom. Forbudet blev naturligvis
overholdt, men et Ligfølge af 50,000 Mennesker fulgte ligefuldt
Odyniec til Jorden.

Saaledes udførte faar Forbud og Censur kun Præget af uvirk-
somt Plageri. Meget hyppigt ogsaa overfor den polske Presse.
Det hænder stadig, at en Artikel en bestemt Dag forbydes af
Censuren, men et Par Dage senere tilstilles Forfatteren til fri
Afbenyttelse. Derved opnaaes kun, at den ildesete nu kommer
bagefter de andre, rivaliserende Aviser i Omtalen af Dagens Æmne.
Stadig hænder det ogsaa, at en Artikel forbydes af Censoren ved
én Avis, men antages af Censoren ved en anden.

Den samme Egenskab af det til ingen Nytte Brydsomme som
denne Form af Censur har Pasvæsenet. Uden et af det russiske
Konsulat i Ens Hjemstavn godkendt Pas kommer man overhovedet

Indti*yk fra Polen 15

ikke over Grænsen i Rusland. Det afifordres En, som allerede
nævnt, i selve Jernbanevognen; det prøves i et særegent Rum i
den Tid, som Toldundersøgelsen tager, og man er saa bekymret
for at den Rejsende skal afstaa det til en eller anden Synder,
at han først faar sit Pas tilbage efter Indstigningen i Toget,
umiddelbart før sidste Klokkeringning; en Politisoldat bringer
Passene i en dertil indrettet Mappe med alfabetisk inddelte Ru-
brikker. Neppe er man ankommen til sit Bestemmelsessted, før
Passet afkræves En paany; det bringes til Politikontoret, be-
holdes dér under den Rejsendes hele Ophold i Staden, og man
fuldstændiggør de Oplysninger, det giver, ved gennem Husets
Tjenerskab at lade den Fremmede udspørge om hans Forældres
fulde Navn, om han er gift eller ugift — den ugifte anses for
farligere — og om flere andre Ting. Og dette Pas, som man
først faar udleveret paany paa Afrejsens Dag, prøves atter en
Timestid paa den Grænsestation, man ved Bortrejsen passerer.

Ligefuldt har ogsaa denne Paapasselighed et Hul, hvorigen-
nem dens Resultater helt forspildes. Der gøres nemlig ikke
noget som helst Forsøg paa at stadfæste, om den i Passet nævnte
Person nu ogsaa er den, som har afleveret det. Man har selv-
følgelig intet Middel til at erfare, om Navnet er det rette, men
da Passene prøves i Bunke i et ganske andet Rum end det,
hvori de Rejsende opholder sig, undersøger man ikke en Gang
om Signalementerne stemmer. Da det nu til enhver Tid er en
ringe Kunst at skaffe sig et Pas i Tyskland, Østerrig, England
eller Frankrig, selv blive hjemme og lade en Ven rejse med det,
staar heller ikke her Udbyttet i noget Forhold til Umagen og
Pinagtigheden — ikke at tale om, at daglig Hundreder, der
mangler Pas, ledes til Fods over Grænsen af Mænd, som ud-
peges Enhver, der har Brug for dem.

Jeg havde rigelig Lejlighed til at tænke over dette Æmne,
roedens jeg i kedsommelig Venten gik op og ned mellem the-
og grogdrikkende Lediggængere i den smudsige Ventesal i Granica,
plaget af Paatrængende, der endelig vilde bytte mig mine øster-
rigske Penge i Rubler, trøstet af andre Paatrængende, der vilde
forklare mig, at Embedsmændene havde været i deres fulde Ret
overfor mig; det, at mine Bøger var paa Dansk, afgav ingen
Sikkerhed: hvem kunde indestaa for, at de ikke indeholdt « Be-
retninger om den socialistiske Kongres i Kjøbenhavn>!

16 Indtn'k fra Polen

■ ^

Endelig fik jeg da det i min Kuffert Levnede udleveret til
fri Raadighed og uden andet Konfirskerligt end det, jeg havde i
Hovedet, ankom jeg næste Morgen til Warszawa.

II

Warszawa (som Franskmændene kalder Varsovie og vi med
det tj'ske Navn Warschau) er en By paa en halv Million Ind-
byggere. Den ligger som bekendt ved Floden Wisla (som vi
Danske kalder med det tyske Navn Weichsel), en Flod, mindst
saa bred som Aissund ved Sønderborg, over hvilken i de senere
Aar en mægtig Jernbro fra den Plads, hvor Slottet ligger, fører
over til den i Polens Historie saa tragisk berømte Forstad Praga.
Jeg véd ikke, om det beroede paa Erindringen om Hauchs skønne
Sang, at Floden i sin Vinterdragt, fuld af graalig Drivis, tog sig
saa sørgmodig ud.

Byens Omfang er stort; men den gør med sin sunkne Her-
lighed og med de forfærdelige Minder, den rummer, og som
man hvert Øjeblik støder paa, et vemodigt Indtryk. I forrige
Aarhu udrede var den næst Paris den mest glimrende Stad i
Europa; nu er den en russisk Provinsby. Dens Væsen var den
Gang ødsel Pragt; nu er den en forsømt og tilsidesat By, der
hver Dag forfalder mere, og for hvis Ydre og Opkomst fra
Myndighedernes Side ikke det Ringeste sker. Det skærer i
Hjertet at se dens elendigt brolagte Gader eller dens skrækkelige
gamle Sandstens-Figurer i den sachsiske Have, naar man kom-
mer fra en overdaadig By som Wien eller fra en med rivende
Hast opblomstrende By som Berlin.

Thi medens Landenes Hovedstæder ellers i Reglen er Gen-
stand for de Styrendes Omhu, næsten Ømhed, og medens Byerne
i ethvert Tilfælde ellers allerede af sund Selvkærlighed sørger
for deres Skønhed og Bekvemmelighed og stræber at frembyde
saa stor Tiltrækning for Landsmænd og Fremmede som muligt,
er Warszawa Hovedstaden i et Land, hvis Tilværelse Regeringen
ikke anerkender, og en Stad, hvis Stolthed Regeringen paa alle
Maader vil knække. Man maa huske, at Warszawa ingen Selv-
regering har, ingen Borgerrepræsentation, intet lignende. Russisk
Polen er overhovedet et Land, hvor der nid rig vælges. Og som
der ingen Rigsdag er, saaledes ikke heller nogen Kommunal-

Indtryk fra Polen 17

bestyrelse. Kun en Part af Byens Indtægter kommer den selv
til Gode, Resten gaar til St. Petersborg. Russisk Selvfølelse dik-
terer alle Foranstaltninger og russisk Havesyge udfører dem.
Vejenes Tilstand omkring Byen er kun begribelig for den, der
kender den russiske Opfattelse i Polen, at naar der bevilliges
80,000 Rubler til en Vej, bør de 40,000 gaa i Embedsmændenes
Lomme. Man har ikke levnet Stadens Beboere nogen Illusion.
Allerede hin 16de Oktober 1S35, da Nikolaj I besøgte Warszawa
for første Gang efter den store Folkerejsning i 1830 — 31, sagde
han rent ud til de kaarne Mænd, der kom for at hilse paa ham.
at det Kastel, han havde ladet opføre, var bygget ikke til For-
svar for Byen men imod den; han truede Polakkerne med de
Ulykker, der ventede dem, hvis de ikke opgav deres « Drømme
om en særskilt Nationalitet, et uafhængigt Polen og alt dette
Hjernespind*, og han sluttede med Ordene: «Jeg har ladet dette
Kastel opføre, og jeg erklærer Jer, at ved det ringeste Opstands-
forsøg lader jeg Byen skj'de sønder og sammen; jeg vil da lade
den bryde ned, og vær visse paa, at den ikke skal blive opført
igen under mig.>

Siden den ulykkelige Revolution 1863 er Intet som helst
foretaget for Stadens Renlighed eller Velvære, og det skønt Byen
paa Grund nf manglende Vandledning og Kanalisation er en af
de mindst sunde i Europa*). Gadernes Grund er saa løs, at
Brolægningen falder fra hinanden i Højder og Dale; men efter
1863 er Intet sket for at udbedre den; ja i alle disse Aar er
med Undtagelse af det den Gang afbrændte Raadhus ikke én
offenlig Bygning bleven opført. Hele den borgerlige og militære
Forvaltning er anbragt i beslaglagte private og offenlige Byg-
ninger. Tiden fortærer, hvad den vil, uden at Nogen søger at
bøde paa Skaden. Thorvaldsens Kopernikus- Mindesmærke, der i
Warszawa er saa almenkendt, at Menigmand kalder en Statue
for en Kopernikus, er bedækket med Skarn, men bliver ikke
renset. Fodstykket smuldrer hen under det, men Ingen istand-
sætter det. Kopernikus er en af de ældste blandt Byens Billed-
støtter. Den naaede til at blive færdig og afsløret Ilte Maj 1830,
efter at den udmærkede politiske Forfatter Stanislaw Staszic
(1755 — 1826), det polske Demokratis første store Talsmand, som
gav Alt, hvad han ejede, bort til almennyttige Formaal, havde

*) I Halvfemserne er Byen bleven kanaliseret.

18 Indtryk fra Polen

givet et Tilskud af 70,000 polske Gylden til Nationalindsanilingen
for Oprettelsen af Mindesmærket. Det Monument for Fyrst Josef
Poniatowski derimod, som Thorvaldsen under sit Ophold i War-
szawa September — Oktober 1820 havde paataget sig at udføre og
som 1829 ankom til Staden for dér nt støbes i Bronce, blev vel
afsløret samme Dag som Kopernikus, men fjernet saa snart Op-
røret 1831 var kvalt i Blod. Det findes nu, omdøbt til en St.
Georg og utilgængeligt, opstillet i en russisk Privatmands, Fyrsten
af Warszawa's Have ikke langt fra Byen.

De eneste offenlige Mindesmærker, der er i god Stand, er
det kolossale Monument for Paskiewicz midt i Hovedgaden ^m-
kower- Forstad (Krakowskie Przedmiescie), rejst til Tak fordi han
< trofast og flink som Knutten i Bødlens Haand> (Mickiewicz) i
September 1831, da de sidste heltemodige Forsvarere havde
sprængt sig selv i Luften, erobrede Skanserne foran Warszawa
og indtog Byen — dernæst den store Jern-Obelisk med de til
evig Amindelse anbragte Navne paa de Polakker, der i 1831 angav
deres Landsmænd og derfor blev hængte eller skudte som For-
rædere eller Spioner. Paa det pragtfulde Granit- Fodstykke hviler
fire Metalløver. Rundt om Obeliskens Fod pranger grueligt ud-
seende heraldiske Ørne med to Hoveder i overnaturlig Størrelse.
Indskriften paa Russisk og Polsk over Navnene lyder saaledes:
De Polakker, der faldt for Troskaben mod deres Kejser. Denne
Obelisk turde i Warszawa forfejle sin Hensigt.

Færdslen paa Gaderne er ikke ringe; paa Torvene er der
det samme Liv som overalt, hvor Køb og Salg finder Sted under
aaben Himmel; men det slaar den Fremmede, at hvor man ser
Befolkningen samlet i større Antal, f. Eks. ved Søndags- Lyst-
vandringen i Hovedgaderne, dér har den aldrig det veltilfredse
og velstaaende Søndagsudseende som i andre store Byer, men et
tungsindigt eller grublende Udtryk. Aldrig bliver man paa Gaden
Vidne til et lystigt Optrin, aldrig raabes et skemtende Ord.

Derfor mangler dog Byens Aasyn ikke Ejendommelighed.
De Tsjerkessiske Regimenter (det vil i Virkeligheden sige Kosakker
og Armeniere i Tsjerkesser Dragt) tager sig med deres laadne
Huer, Sabler ved Siden og Yataganer i Bæltet ganske østerlandsk-
maleriske ud. Hvert Øjeblik møder man ogsaa mellem de mindre
ejendommelige, polsk forspændte Vogne, en Vogn med russisk
Forspand, deri en russisk Officer, kørt af en Kusk i den lange
side Nationaldragt med det blaa Skærf om Livet.

Indtryk fra Polen 19

Noget af det i udvortes Henseende mest Paafaldende ved
Warszawas Gader er det, at uden Undtagelse alle Navne (selv
Gadernes), alle Skilter, alle Plakater er affattede i to Sprog eller
med to Slags Skrifttegn ; paa venstre Side staar Indskriften pna
Polsk, paa højre Side paa Russisk, eDer øverst paa Russisk og
derunder paa Polsk. Det er et ringe Led i den Kamp, Rege-
ringen fører for at paatvinge den polske Nationalitet det frem-
mede Sprog.

I den seneste Tid har Regeringen endog begyndt at ville
indføre det russiske Sprog i den i'omersk-katolske Kirke. Paa
Grund af Vægring mod at ville rette sig efter et Regeringsbud af
denne Art, blev for to Maaneder siden Biskoppen af Wilna Hrynie-
wiecki forvist til Jaroslaw, og nogle Uger efter hans Stedfortræder
Harasimowicz til Wologda.

Det eneste Sted, hvor det er tilladt offenligt at tale det
polske Sprog, er Scenen. Det er endnu ikke forbudt at give
polske Teaterforestillinger, og denne Omstændighed har givet
Teatret en forstaaelig, men uheldig Overvægt i det polske Aands-
liv, saa meget mere uheldig og unaturlig, som Landets egen
dramatiske Literatur er temmelig fattig. Der er noget Nedslaaende
i at se dette alvorligt anlagte og højtbegavede Folk tillægge
Teaterforhold en Vigtighed, som de hos en Nation uden udpræget
dramatisk Evne ingenlunde fortjener. Naar mange af de bedste
literærc Kræfter har kastet sig over Teaterkritiken, beror det
imidlertid tillige paa, at man under denne Form, i Omtalen og
Drøftelsen af Stykkernes Indhold og Ideer, kan sige eller antyde
Meget, som det vilde være umuligt at fremsætte uden denne An-
ledning eller Iklædning. I den senere Tid er der gennem de
europæiske Blade gaaet en Meddelelse om, at Teatret i Warszawa
er blevet russificeret. Denne Efterretning er urigtig. Endnu
er ingen Forandring indtraadt. Men man er i Warszawa for-
beredt paa, at der i Fremtiden vil findes en fast russisk Skue-
spillertrup i Byen. Finansministeren har bestemt en betydelig
Sum til Ombygning og Udvidelse af Teatret, og man nærer Frygt
for, at der i Tidens Løb kun hver anden Aften vil blive spillet
paa Polsk, hver anden paa Russisk.

Teatret i Warszawa er i dette Øjeblik i Forfald. Det styres
af en yderst ilde lidt Hofmand, Gudowski, der regerer det paa
militær Vis og uden ringeste kunstnerisk Indsigt. Det har vel
en enkelt betydelig komisk Skuespiller, men i øvrigt ingen faste

20 Indtryk fra Polen

Kræfter af allerførste Rang og ingen samtidig Skole af Skuespil-
digtere, der kunde stille de Yngre, der gaar til Scenen, ejen-
dommelige nationale Opgaver. Hovedmassen af Skuespilforraadet
bestaar af franske Stykker, og Spillemaaden er i alt Væsenligt
den franske. Imidlertid har Teatret i Warszawa i Helene Mar-
cello en Premstillerinde af Elskerinderoller, som henriver ved
sin vilde Skønhed, og det har indtil for faa Aar siden besiddet
to ypperlige Skuespillerinder, som vilde glimre paa enhver som
helst Scene.

Den ene. Fru Popiel-Swienska, hvem jeg har set optræde ved
en Velgørenhedsforestilling i Paillerons Gnisten, spillede skelmsk
og troskyldig Ungdom; en lille buttet Skikkelse, ung i sine Be-
vægelser, et blødt Ansigt, som lyste af Hjertensgodhed, hvor
Skyggerne var Smilehuller og Straalerne Smil. Da denne Dame
i sin Tid ægtede en ældre Mand af høj Stand, fordrede han
(som Egoisten i Mussets Bettine), at hun skulde træde tilbage fra
Scenen, og hun har føjet ham, skønt Publikum i Warszawa
endnu bestandigt griber enhver Lejlighed til at protestere mod
denne Bestemmelse. Hvor hun i Gnisten havde en Replik, der
omtrent lyder saaledes: <Jeg maa spille Komedie paany», blev
efter foregaaende Aftale mellem Tilskuerne Hundrede og atter
Hundrede af Buketter kastede op paa Scenen, saa Forestillingen
blev afbrudt i flere Minutter.

Den anden, langt større. Skuespillerinde, som Polen har
frembragt, men som nyder et Verdensry, derfor i de senere Aar
mest spiller paa Engelsk i London og Nordamerika og kun i
seks Uger hvert Aar optræder paa Teatret i Warszawa, kaldes i
Reglen med sin første Mands Navn Fru Modrzejeivska. Polak-
kerne er med Rette stolte af denne Kvinde. Da man i 1879
vilde bringe Kraszewski til hans halvtresindstyveaarige Jubilæum
som Forfatter en national Hyldest, blev Helene Modrzejewska
anmodet om at komme til Krakow og deltage i Festspillet til
den frugtbare Digters Ære. Hendes Ydre som hendes Kunst er
i den store Stil. Hun er blændende smuk, nu over 40 Aar gam-
mel, men Skikkelsen er stadig lige slank og elegant uden Mager-
hed, og Ansigtet med de regelmæssige Træk, de store mørke
Øjne, Mundens rene kraftige Linjer og Smilets asiatiske Ynde,
vil aldrig kunne tabe sin Skønhed. I Dalila af Feuillet,' i Sardou's
Odette og i Gnisten havde hun beslægtede Roller; men jeg har
ikke set bedre Kunst end hvor hun som Odette under Besøget

es
j.'l '.

/ir-

!e:r
jer'

,L'

Indtryk fra Polen 21

hos sin Datter maa undertrykke Moderfølelsen, der overvælder
hende. En af Fru Modrzejewskas ypperste Roller er Nora i
Dukkehjemmet; jeg nærede et levende Ønske om at se hende i
den, og hun et næsten lige saa levende om at komme til at
spille den for «en Landsmand af Ibsen*; men vi havde gjort
Regning uden Teaterdirektørens Vilkaarlighed, der i sidste Øjeblik
af rent Drilleri tog sin Tilladelse tilbage.

Helst spiller Fru Modrzejewska dog Shakespeare, og hendes
engelske Skuespilforraad bestaar næsten helt af Shakespeareske
Roller. Hun skylder sin nuværende Mand, en kunstforstandig Ver-
densmand, Hr. Karol Chlapowski, sin Sans for den engelske Poesi
ligesom overhovedet sin højere Udvikling som Kunstnerinde. Det
er naturligt nok, at hun har følt Trang til en større Skueplads
for sine Evner end den, det polske Sprog bød 'hende; men den
Fare ligger nær, at hun ved det omrejsende Virtuosliv, som hun
i de senere Aar har ført, tvinges til at indskrænke sin Kunst til
de grovere Effekter.

Medens Scenen som sagt endnu er polsk, er det polske
Sprog ubetinget forbudt paa Universitetet. Alle Forelæsninger,
ligegyldigt om de holdes af russisk eller polsk fødte Mænd, skal
holdes paa Russisk. End ikke den polske Literaturs Historie tør
foredrages i Landets Sprog. Ja selv i Universitetets Gange er
det Studenterne forbudt at tale Polsk med hinanden.

Endnu farligere for den polske Nationalitet er det Lovbud,
at ogsaa al Skoleundervisning skal foregaa paa Russisk; selv i
Skolerne gives paa Russisk de faa Undervisningstimer i Polsk.
Og saa strengt er Forbuddet mod at tale Polsk i Frikvartererne
eller overhovedet paa Skolens Grund, at man nylig gav en lille
tolvaars Dreng et Døgns mørk Arrest for ved Bortgangen fra
Skolen, men endnu paa dens Grund, at have sagt til en Kam-
merat disse Ord paa Polsk: Lad os gaa sammen! Ja det Styre,
Skolerne er underkastede med Hensyn til Nedtvingelsen af den
nationale Ejendommelighed, indskrænker sig ikke til det sprog-
lige Omraade. I en Familie, som jeg blev opfordret til at be-
søge, var følgende hændt: Sønnen i Huset, en Enkes eneste Søn,
en Dreng paa seksten Aar, havde en Aften i Teatret paa sine
Kammeraters Vegne kastet en Krans til Helene Modrzejewska.
Faa Dage efter lod Skolebestyreren efter Ordre fra Undervisnings-
ministeriet ham kalde og erklærede ham, at han ikke blot havde
at forlade Skolen, men at fremtidig Adgang til hvilken som helst

G. Brnndet: Samlede Skrifter. X. 2

22 Indtryk fra Polen

Skole var ham forment; det var Straffen, fordi han havde gjort
sig sk3'ldig i en polsk Demonstration. Drengen gik hjem og skød
sig en Pistolkugle gennem Hovedet.

Man undrer sig maaske over, at Bestemmelser, der under
visse Omstændigheder driver halvvoksne Børn til Selvmord, bliver
opretholdte, eller at saa uskyldige Ting som Kasten af en Krans
er forbudne. Men hertil er at svare, at i Warszawa som Regel
Alt, hvad der røber Kærlighed til Sproget, er forbudt.

Det er f. Eks., saa forunderligt det end lyder, forbudt at
give Menigmand Undervisning, idet der kun tør meddeles Under-
visning paa Russisk, som Menigmand ikke forstaar. Uvidenheden
er stor; kun en Femtedel af Befolkningen kan læse og skrive.
Selv for den Fremmede, der blot bliver nogle Uger i Warszawa,
er dette paafaldende; man ser aldrig der som andensteds en
Droskekusk læsende sin Avis, ja Kuskene kender i Reglen
ikke engang Tal; man nævner dem Gadenavnet, siger, saa snart
man er kommen ind i Gaden, <Tilvenstre!> eller «Tilhøjre!> og
giver Tegn, naar der skal holdes. Paa Landet maa Uvidenheden
om alt Bogligt være overordenlig. Ikke des mindre skete det
nyligt, at en ung Dame, der paa sit Gods gav sig til privat at
undervise fire, fem Bønderbørn, fik et Tilhold fra Stedets højeste
Øvrighedsperson om straks at ophøre dermed, da han, som havde
kendt hendes Forældre, saare nødig vilde være Aarsag til, at
hun blev sendt meget langt bort, hvad upaatvivlelig vilde ind-
træde, i Fald hun ved at fremture i sine Bestræbelser tvang
ham til at gøre Anmeldelse derom.

Saa tit velhavende og fædrelandselskende Folk har ansøgt
om Tilladelse til paa egen Bekostning at oprette polske Landsby-
skoler, hnr de faaet Afslag, og da enkelte rige Polakker tilsidst
i deres Fortvivlelse over Folkets lave Civilisationstrin gav tabt
og i den Tanke, at russisk Undervisning altid var bedre end slet
ingen, begyndte at aabne russiske Skoler, viste det sig, at der
Ingen indfandt sig, og at Bønderne foretrak Uvidenhed for Kund-
skabsmeddelelse i et fremmed Sprog.

En enkelt Gang spænder Regeringen dog Buen saa højt, ut
den brister. Saaledes da for omtrent ti Aar siden en Ukas paa-
bød, at alle Breve til Indlandet skulde have russisk Udskrift. Da
som Følge deraf Brevenes Antal sank saa stærkt, at der spo-
redes en betydelig Tilbagegang i Postindtægterne, nødtes man til
at lade hin Fordring synke i Forglemmelse.

Indtr>'k fra Polen 23

Til Regeringens Bestræbelser for sprogligt at russificere svarer
de Foranstaltninger, der gaar ud paa at bringe Jordejendommen
i russiske Hænder. Da det sidste store Oprør var knust, ud-
stedtes (10de December 1865) en Ukas, der forbød Polakkerne al
Erhvervelse af Land i de gamle polske Provinser Litauen, Po-
dolien, Wolhynien, Ukraine, ja som forbød at efterlade Jordegods
i disse Lande til andre end umiddelbare Arvinger (Børn). For
Loven gives der jo imidlertid ikke siden Oprøret Polakker; de
er alle Russere; selv Kongeriget Polen benævnes officielt kun
Weichsellandet. Man mente derfor, at Regeringen ved Polakker
vilde forstaa Bekendere af den romersk-katolske Religion i det
gamle Polen og at Forbudet følgelig ikke vilde kunne udstrækkes
til andre. Men paa Forespørgsel om hvem der var Polak, fik
man Svaret: Generalguvernøren afgør Nationaliteten, et Svar, der
ikke levnede noget Haab.

Intet Slag kunde være føleligere for den polske Nationalsag
end det, som denne Ukas førte; thi intet Land ligger Polakkerne
mere paa Hjerte end Litauen, der siden Jagiellos og Jadwigas
Dage (siden 1386) har været forenet med Polen og som trods
Folkesprogets fuldstændige Forskellighed fra det polske stadig
har følt sig som polsk Land. Mange af Polens første Mænd,
der stammer herfra, har istemme! de berømte Ord af Mickie-
wicz: Litauen, mit Fædreland, du er som god Helbred. Hvem
der aldrig har savnet dig, har aldrig kendt dit Værd.

Det var naturligt at man, hvor man kunde, omgik Loven
ved som Forpagter at bebo og dyrke den Jord, man ikke turde
besidde som Ejer, en Omstændighed, der lettedes ved at de rus-
siske Stormænd, der havde erholdt Regerings -Hædersgaver af
litauisk Jordegods, snart følte sig saa ensomme og saa ilde til-
pas der i Landet, at de var tilfredse med at blive deres nye
Ejendom kvit eller i alt Fald overlade Opholdet og Dyrkningen
til andre. Faren for at Russerne efterhaanden skulde opkøbe al
Litauens Jord og Grund syntes saaledes afværget. Men nu har
for faa Maaneder siden en ny Ukas af 27de December 1884, der
satte Warszawa i største Sindsbevægelse, befalet, at ingen Polak
— og Generalguvernøren afgør Nationaliteten — tør forpagte
eller forvalte Jord i nogen af de i den tidligere Forordning
nævnte Landsdele, og (hvad der endnu mere strider mod
vesteuropæiske Begreber) denne Ukas har tilbagevirkende Kraft,

saa at alle tidligere Forpagtnings- eller Forvaltnings-Kontrakter

2*

24 Indtryk fra Polen

ved den erklæres satte ud af Gyldighed. Denne Art Forordninger
kan man ikke negte Virkekraft.

Og af lignende Art er adskillige af de Forholdsregler, der i
den senere Tid tages, hvor man paa det aandelige Omraade for-
følger et Formaal.

Foruden den ovenfor berørte uvirksomme Censur gives der
ogsaa en virksom. Ugebladet Prawda (Sandhed), det mest frem-
skredne Blad i Polen, Positivisternes Organ, har 3400 Linjer. Det
er hændt, at man til et enkelt Nummer har strøget 7000 Linjer
Korrektur, inden Bladet kom ud. Censuren synes at være for
lunefuld til at en Forudberegning af hvad den vil tilstede bliver
mulig. Redaktøren, den bekendte Forfatter Aleksander Swien-
tochowskU skriver som gaves der ingen Censur, og kan som Red-
aktør ikke sende sine Artikler til et andet Blad.

Dette Opsyn med alt skrevet skulde synes at medføre i det
mindste det Gode, at Skribenterne undgik Straf; thi da intet kan
trykkes uden hvad der er gennemset og godkendt, synes det
umuligt al forse sig som Forfatter. Alligevel træffer man unge
Skribenter, der gentagne Gange har udstaaet tre eller fem Maa-
neders Fæstningsstraf i det Indre af Rusland; de straffes for
deres Hensigter, for det, man i deres Korrekturer har strøget,
eller rettere: de véd ikke bestemt, hvorfor de straffes, da de
rammes ikke af en Lov, men af en Politiforholdsregel.

Regeringen behøver jo nemlig ikke Love for at opnaa sine
Formaal, den har til sin Raadighed det, som er bedre. Forvalt-
ningens Vej^ og Forvaltningens Vej vil som Regel sige: Sibirien.

Jeg har nævnet Ordet, som ligger i Warszawas Luft, Spø-
gelset, som ruger over Byen som en Mare, Truslen, som lurer
ved hver Mands Dør, Mindet, man læser ud af saa mangt et
Mands- eller Kvinde-Aasyn.

Den første Dame, jeg den første Dag af mit Warszawa-Ophold
førte til Bords — en smuk, fin Dame med et Mona-Lisa Smil
og noget vist Stolt og Smidigt i Skikkelsen — , havde tilbragt tre
Aar i Sibiriens Bjergværker. Hun havde under Oprøret overbragt
et Brev.

Den næste Aften var der i en enkelt, ikke meget stor Sal
forsamlet mere end 200 Aars Sibirien. Der var ikke faa Mænd,
som havde tilbragt Tidsrummet 1863 — 83 der, hvis man med-
regner den Tid, det havde taget dem at gaa paa deres Fod
derhen; det kræver, alt efter det sibiriske Forvisningssteds Be-

Indtryk fra Polen 25

liggenhed, forskellig Tid, men altid en meget lang, og denne
Fodvandring er et af de pinligste Afsnit af Straffetiden. Fra
Kiev til Tobolsk varer Vandringen et Aar; til Nertsjinsk-Minerne
i Guvernementet Irkutsk mere end to Aar. En Aften i et Sel-
skab bad en ung Mand mig tale lidt med bans Fader, der sad
i en Krog. «Det er,» sagde han, <den enbenede ældre Mand,
De ser derhenne.* Han havde mistet Foden under Opstanden,
var bleven forvist, og havde med sit Træben maattet gaa den
hele Vej, der tog to Vintre og en Sommer.

Det forstaar sig, at man i Warszawa efter bedste Evne
sørger for de Hjemvendte, der altid er formueløse, eftersom Ind-
dragelse af Ejendom og Jordegods stadig har været en Følge af
Straffen. Af de forskellige, endnu levende Medlemmer af National-
regeringcn fra 1863 har én en Boghandel, en anden en privat
Ansættelse osv.

Efter Oprøret blev i alt omtrent 50,000 Polakker bortsendte.
De blev enten dømte til haardt Arbejde i Saltsyderierne og Bjerg-
værkerne eller til Tvangsarbejde i Fæstningerne eller (for de
flestes Vedkommende) blot til at tage fast Ophold i en eller anden
Landsby, fra hvilken det er umuligt at undslippe, dog med skarp
Indskrænkning af tilladt Sysselsættelse. Atter andre turde inden-
for opgivne Grænser bevæge sig frit; dog ogsaa dem var visse
Sysler, f. Eks. al Opdragelsesvirksomhed, strengt forbudne. De
førtes til deres Bestemmelsessted i Horder paa henved 300 Per-
soner, bevogtede af Kosakker og Vogterhunde, tilbringende Næt-
terne i store Skure, hvor der var Brikse til Kvinderne og Børnene,
mens de øvrige sov, som de kunde. Man antager at der endnu
er omtrent et Tusind Polakker i Sibirien, men af saakaldte Wod-
ivorency, det vil sige overflyttede Bønder eller litauisk Smaa-Adel,
flere Tusind.

Faa Lande vilde aandeligt have kunnet overleve en Aare-
ladning som den, Polen har overstaaet i de sidste tyve Aar.
Man tænke sig blot, hvad for Danmark det ti Gange mindre Tab
af 5000 eller det hundrede Gange mindre Tab af 500 af dets
mest fremragende Sønner og Døtre ved mangeaarig Bortsendeise
vilde betyde!

26 Indtryk fra Polen

III

Af hvad Beskaffenhed var vel ved Aarhundredskiftet 1800
det Folk, paa hvilket dette Fremmedherredømmets Tryk hviler,
og som sønderlemmet i tre Dele med en heraldisk Kejserørn
over hver Del af sit parterede Legem, endnu lever og gør alt,
hvad det formaar, for at overbevise det ligegyldige Europa om
sin Livskraft og Levedygtighed?

Det var et Folk, som netop i sin lyseste Genfødclsestid faldt
som et Offer for fremmede Magters Ordbrud og Havesyge.

Fra Slutningen af det 14de til Slutningen af det 16de Aar-
hundrede havde Polen været Østeuropas afgørende Magt, havde
strakt sig fra Østersøen til det sorte Hav, fra Elben og Oder til
Dniepr over et Fladerum af mere end 20,000 Kvadratmile. Polen
var en stor Republik med en Valgkonge, nøjere bestemt et stort
AdeU'Folkevælde; thi Adelen var saa talrig, saa let tilgængelig,
saa ivrig for at hævde hver enkelt Adelsmands politiske Lighed
mod mægtigere Standsfæller, at Forfatningen, skønt den kun gav
Adelen Rettigheder, havde et folkeligt Præg. Rigsdagsvæsenet
gennemførte Ideen om en næsten ubegrænset Frihed for den
Enkelte.

Det svage Punkt i denne Statsorganisme var, at Adelen
(Szlachta'en) kun var en Stand af 800,000 — 1,000,000 Mennesker i
en Befolkning paa 8 — 13 Millioner, og at den herskende Klasse,
efter at have virkeliggjort sit Friheds- og Ligheds-Ideal, stod stille
i død Konservatisme. Samfundet blev indtil i Midten af det
18de Aarhundrede ubevægeligt, fordi Adelen betragtede enhver
Forbedring som et Indgreb i dens Friheder og lidenskabeligt
hævdede ikke blot det frie Kongevalg, der var udartet til en
sand Bort-Auktioneren af Kronen til den Højstbydende, men ogsaa
Liberum veto o: hvert enkelt Rigsdagsmedlems Ret til ved sin
Indsigelse at forhindre enhver Beslutning. Intetsteds har vel
Enkeltmands personlige og politiske Betydning været saaledes
stillet paa Spidsen.

Reformideer trængte — mest fra Frankrig af — langsomt
igennem i den sidste Halvdel af det 18de Aarhundrede, da det
allerede var for sent. Herskende blev de først efter Polens tid-
ligste Deling i 1772. Fra den Tid af underkastede man med
lidenskabelig Ufortrødenhed den bestaaende Ordning en gennem-

Indtryk fra Polen 27

ført Kritik, hvis politiske Resultater aabenbarede sig i den be-
rømte fireaarige Rigsdag, der traadte sammen et Aar før den
franske Revolution brød ud. I den arbejdede det mægtige na-
tionale Parti i stadig Kamp med de ikke mange forhærdede Reak-
tionære og købte Forrædere, som var Partigængere for Kejser-
inde Katharina, uafbrudt, hemmeligt og enigt paa Forfatnings-
reformen, og endelig 3. Maj 1791 — en Datum, der sætter Tids-
skel i det polske Aandsliv — blev den færdige Forfatning, et
for hin Tid fortræffeligt Værk, der bl. A. gjorde Kongemagten
arvelig, indsatte ansvarlige Ministre og afskaffede Liberum veto,
i et ni Timers Møde forelagt, drøftet, antaget og besvoret af
Kongen og Rigsdagens Medlemmer i Forening. En Kendsgerning
som denne Forfatnings Vedtagelse er et stort Vidnesbyrd mod
Paastanden om Polens Udygtighed til Selvstyre.

Havde Folket selv turdet raade for sin Skæbne, saa havde
det lettelig faaet Bugt med den lille Gruppe reaktionære Adels-
mænd, der efter russisk Tilskyndelse allerede i 1792 traadte
sammen i Targowice for at anraabe Rusland om Beskyttelse af
deres gamle Friheder; men den svage Stanislaus August føjede
sig som bekendt efter Trykket fra Petersborg, brød sin Ed og
tiltraadte Forbundet (Konføderationen) i Targowice. Da saa ogsaa
prøjsiske Hære under Paaskud af at bekæmpe Jakobinismen, i
Virkeligheden for at dele Byttet med Kejserinden, rykkede ind i
Landet, skete 1793 Polens anden Deling.

Saa fulgte den første store polske Opstand under Kosciuszko
som Diktator. Efter tre Dages Kamp blev Russerne fordrevne
fra Warszawa, og snart var ogsaa Litauens Hovedstad, Wilna,
erobret; med vekslende Held førtes Kampen under Sejre, Neder-
lag og Forræderier, indtil Kosciuszko — ved Suvarovs pludse-
lige Ankomst paa Valpladsen — tabte det allerede næsten vundne
Slag ved Maciejowice og selv haardt saaret faldt i Russernes
Hænder. Som bekendt er det en af Polens Fjender udbredt
Usandhed, at han ved den Lejlighed skulde have raabt Finis
Poloniæ! Suvarov stormede Praga og holdt, efter at have ladet
20,000 Mennesker nedsable, den 8. November sit Indtog i War-
szawa. 1795 fulgte saa den tredje og sidste Deling. Der gaves
ikke mere noget polsk Rige.

Men der gaves endnu et polsk Folk. Et Folk, der havde
heroiske, ridderlige, glimrende, unyttige Dyder nok, men langt
færre nyttige og borgerlige Dyder. Et begejstret og upraktisk

28 Indtryk fra Polen

Folk, ædelmodigt og upaalideligt, pragtlystent og flygtigt, livfuld
og letsindigt, et Folk, der altid havde afskyet strengt og ked-
sommeligt Arbejde og altid elsket stærke eller fine, sanselige
og aandelige Nydelser, men fremfor alt Uafhængigheden indtil
Vanvid, Friheden indtil Liberum ueto, og som ogsaa nu, da det
havde tabt Uafhængighed og Frihed, var blevet sin gamle Kær
lighed tro.

Et lettroende og godtroende Krigerfolk, altid rede til at
sætte Livet ind mod et Tilsagn, som Ingen tænkte paa at holde.

Se dette Folks Forhold til Napoleon, til hvem det efter den
sidste Deling af Landet naturnødvendigt knyttede sit Haab. Kun
to Aar efter Delingen enedes General Dombroivski med Bonaparte
om, at polske Legioner (i national Uniform, men under fransk
Overledelse) i Italien skulde kæmpe sammen med Republikens
Soldater. Polakkerne tog mangt et Stød af for de Franske i
Lombardiet 1797, i det italienske Felttog 1798 og 99. Den første
Legion blev under Dombrowski næsten tilintetgjort i Slagene ved
Trebbia og Novi, den anden under Wielhorski gik ind i Mantua,
som Østerrigerne belejrede; da Franskmændene nødtes til Over-
givelse, forpligtede de sig til at udlevere Østerrigerne disses
Desertører o: Polakkerne. Ikke desto mindre dannede Polak-
kerne nye Legioner og deltog under Konsulatet i Kampene ved
Donau og i Italien; men Freden i Luneville 1801 indeholdt saa
lidt som den i Campo Formio 1797 nogen Artikel, hvori Polens
Navn nævntes.

Ligefuldt haabede Polakkerne, narrede af løse Løfter, ved
hvert nyt Felttog paa, at det skulde lykkes gennem Forbundet
med de franske Tropper at genoprette Polen. Den berømte Sang,
som Legionssoldaterne har digtet fjernt fra deres Land, Dom-
browski-Marschen : Endnu er det ikke ude med Polen! Ikke saa
længe som vi lever! indeholder denne Tanke.

Men efter Freden i Luneville vilde Bonaparte, der attraaede
Kejserværdigheden, kun beholde Polakkerne som personlig Garde
for sig, og da General Kniaziewicz svarte ham med at forlange
sin Afsked, besluttede han at skille sig af med dem. De blev
først sendte til Italien; saa forkyndtes det for dem der, at de
skulde til St. Domingo for at nedslaa en Opstand af Negrene,
som derovre kæmpede for deres Frihed. Deres Indvendinger
nyttede intet. Truede fra alle Sider med Artilleri-Ild blev de

Indtryk fra Polen 29

indskibede i Genua og Livorno og fandt i hint usunde Klima
og under den frygtelige Krig næsten alle deres Død.

Og dog kæmpede polske Legioner atter ved Siden af de
Franske ved Jena. Ved Freden i Tilsit blev Rusland skaanet og
kun af det den Gang prøjsiske Polen det lille Storhertugdømme
Warszawa oprettet. Men dette var nok til paany at vække Po-
lakkernes Tiltro og vinde hele deres Tillid. Forgæves holdt, da
Felttoget mod Rusland forberedtes, Kosciuszko sig tilbage over-
for Napoleons hyklerske Tilnærmelser og Smigrerier, krævede
bestemte og offenlig givne Løfter. Da Fouché ikke havde kunnet
true Polens Diktator til at give sit Navn, skrev man det efter
og rettede ved et plumpt Falskneri til det polske Folk en Ko-
sciuszko undertegnet Proklamation, som indtrængende opfordrede
Polakkerne til at forene deres Vaaben med Frankrigs. Man
kunde have troet dem helbredte for Napoieonsdyrkelse. Men
trods Alt, hvad der var sket, fik Napoleon, da han i 1812 gik
over Niemen, blot ved at kalde sit russiske Felttog for den anden
polske Krig. 80,000 Polakker under Josef Poniatowski til at følge
sig. Af dem vendte Aaret efter kun 8000 tilbage.

Polakkerne er livlige som Sydboer; men de er ikke et i
Machiavellis Skole opdraget, politisk kløgtigt Folk som Italienerne,
der har forstaaet at lade Franskmændene rage Kastanjerne af
Ilden for sig. De er et Folk, hvis Legioner Napoleon fik til at
bløde for sig paa tusinde Valpladse blot ved at holde den hvide
Ørn foran dem, og et Folk, hvis Bataljoner Prøjserne i 1870
elektriserede ved at lade Regimentsmusiken spille Melodien til
Nationalsangen: Jeszcze Polska nie zginela, som er forbudt i
Posen i Fredstid.

En saa ungdommelig eller barnlig Begejstring er visselig ikke
noget opholdende Element under Folkenes store Livskamp i In-
dustriens og Militarismens Tidsalder. Den trives ikke let sam-
men med Sparsommelighed, Vindskibelighed, Mandstugt, Maade-
hold og borgerlig Kløgt, lutter Egenskaber, der sikrer de enkelte
Menneskers og Samfundenes Bestaaen.

I ældre Skildringer af Polakkerne hedder det ogsaa gerne,
at paa deres Ridderlighed og personlige Tapperhed kan man
under alle Omstændigheder regne, men at der er noget For-
fængeligt i deres Højmod, noget Flygtigt ved deres Ædelmodig-
hed, at de er egensindige, stridslystne og trættekære, ude af
Stand til at anerkende nogen højere Lov end deres egen Vilje,

30 Indtryk fra Polen

og ude af Stand til ret længe at rette denne Vilje paa samme
Punkt. Det fremhæves gerne, at de er slette Husholdere, altfor
let kommer i Pengeforlegenhed, hvor store Indtægter de end
har, at de gennemblader tusind Bøger og ikke studerer nogen
Bog, spreder sig altfor stærkt og spilder deres Tid og deres
Evner. Man har beskyldt dem for, paa samme Tid som de
sværmer for frie Ideer, at spille Selvherskere overfor deres Bøn-
der, og for, paa samme Tid som de er de ømmeste Ægtemænd,
at have et Par Elskerinder ved Siden af deres tilbedte Hustru.
Man har med et Ord fundet en Blanding af vesterlandske og
østerlandske Ejendommeligheder hos dem.

Rimeligvis har der været meget Rigtigt og Sandt i denne
ældre Opfattelse. Det er da lærerigt at forfølge, hvilke af
disse Særmærker Fremmedherredømmet har udviklet, og hvilke
det har udslettet.

Hvad Kærligheden til udvortes Glans angaar, saa er den
nødvendigvis trængt tilbage. Den er selvfølgelig ikke dræbt.
Kærligheden til alt det, som i Cherbuliez's Ladislaus Bolski dyb-
sindigt er symboliseret ved Faderens Fjerbusk, ligger dybt i den
polske Natur. Faderens røde og hvide Fjerbusk, som Ladislaus
altid bærer hos sig i et Foderal, det er Herlighedens Glimmer-
princip. Og det er dybt betegnende, at man hos en af Polens
første Digtere, Julius Slowacki, finder denne Bestemmelse af
Guds Væsen:

Jeg ser, at han ikke er Ormenes Gud eller de Dyrs, som kryber.
Han elsker kæmpestore Fugles Flugt og giver fremstormende Heste Tøjlen.
Han er den ildfulde Fjeder paa stolte Hjelme , . .

(Beniowski, 5te Sang).

Man sammenligne Profeten Habakuks storladne Beskrivelse
af Gud. Men hele Polens Aand er i hine Linjer. Intet andet
Folk kunde se det Guddommelige i den vajende Fjerbusk.

Ligefuldt er nutildags Kærligheden til Ærens Flitter og
Pailletter med Nødvendighed trængt tilbage af en dybere Æres-
følelse.

Den første Aften i Warszawa slog den Omstændighed mig
paa Raadhusballet, hvor der i den store Sal var samlet 500 Par,
Blomsten af Byens gode Selskab, at der, med Undtagelse af tre
russiske Officerer, ikke fandtes en Mand i Salen, der bar en De-
koration. Paa Dekorationer giver næsten enhver Polak fra Fød-

Indtryk fra Polen 31

selen Afkald saa godt som paa Uniformer. Det fortaltes i War-
szawa om en fattig Skolelærer, der havde udmærket sig og faaet
Stanislaus-Ordenen derfor, at han til dagligt Brug gemte den i
en Skuffe og kun brugte den til at straffe sine Børn med. Naar
den yngste Dreng var uartig, hed det: <Græder du nu igen, saa
skal Du komme til at sidde ved Middagsbordet med Stanislaus-
Ordenen om Halsen.* Det hjalp.

Hvad dernæst det aristokratiske Grundtræk angaar, saa be-
staar det, om end meget lempet. Polakken har intet medfødt
Hang til de borgerlige Dyder; hans Ideal er og bliver den store
Herre. Afskyen for at tælle og lægge sammen, for at regne, be-
regne og føre Regnskab, er gennemgaaende. Overalt hvor Tyske
og Polakker mødes i Kappestrid paa Handelens og Værkflidens
Omraade, ligger Polakkerne under. De store Fabrikanter i rus-
sisk Polen, der i Ly af en uhyre Beskyttelsestold beriger sig
paa Købernes Bekostning, er næsten uden Undtagelse indvan-
drede Østerrigere og Prøjsere. Ja man har i dette Aarhundrede
set en hel Fabriksby (Lodz) opstaa og vokse med amerikansk
Hurtighed, en By, der liggende midt i Polen er grundet og alene
beboet af Tyskere. Polakkerne er og bliver et aristokratisk Folk ;
den Borgerstand, der efterhaanden er indkilet imellem Adelen og
Bondestanden, er endnu forholdsvis faatallig, og endnu længe vil
en rolig borgerlig Levevis staa for den fornemt anlagte og op-
dragne Polak, som et Liv tilbragt med at spise og drikke, eller
som Greven siger det i Krasinski's Den ugudelige Komedie som
«det at sove den tyske Spidsborgers Søvn hos hans tyske Kone.>

Men man maa ikke glemme, at Szlachtaen i sit Væsen var
noget meget Forskelligt fra, hvad Adelen i Europas fleste Lande
er; den var aldrig nogen afsluttet Kaste; Johan Sobieski adlede
i sin Tid efter Wiens sejrrige Forsvar sit hele Rytteri; endnu
i vort Aarhundrede har man adlet hele Infanteriregimenter; saa
der findes i dette Øjeblik i Polens forskellige Dele tilsammen
ikke mindre end 120,000 adelige Familier. Adelen svarer da her
nærmest til, hvad ellers i Europa er højere Borgerstand. Man
maa ogsaa vide, at Titlerne Fyrste, Marki osv. ikke er oprindelig
polske, men først af de fremmede Erobrere tillagte de ypperste
Familier, hvorfor de ikke bruges meget i Landet selv. Man til-
taler i Warszawa som i Paris en Grevinde Madame ikke Comtesse
Selv naar Folk blev forestilte for hinanden, hørte jeg aldrig

32 Indtryk fra Polen

nogen nævne Titlen — en velgørende Ting, naar man kommer
fra Tyskland.

Imidlertid har Forholdet mellem Herskab og Undergivne
ganske vist endnu noget Asiatisk. Der finder i Brugen af Tjener-
skab en ikke ringe Ødselhed Sted. I ethvert velhavende Hus er
der f. Eks. en Dørvogter, der sidder den hele Dag paa en Stol
i Pollen for at lukke den i Forvejen aabne Trappedør op. Man
fik aldrig en Dansk til at sidde saa længe paa en Stol. Paafal-
dende var ogsaa Tjenernes Tilbøjelighed eller Vane til vaagende
at oppebie Herskabernes Hjemkomst om Natten, selv om man
tillod dem at gaa i Seng. For nordiske Forestillinger var ende-
lig deres Ydmyghed overraskende. En polsk Tjener kysser end
ikke paa Haanden, men paa sin Herres Ærme, og saa dybt
stikker Vanen paa denne Maade at udtrykke Taknemmelighed
eller Hengivenhed, at jeg gentagne Gange iagttog, hvorledes unge
polske Studenter førte Armen paa en Mand, de vilde vise Høj-
agtelse, til deres Læber.

Meget mere husholderisk end før er Polakken under Freni-
medherredømmet neppe bleven, det skulde da være i Posen, hvor
det tyske Forbillede gør sig gældende. Man ødsler med sin Tid.

Da der ingen Forsamlingsfrihed gives, da ingen Art Forening
er tilladt — den eneste Klub, som i Warszawa fandtes, blev op-
løst, da den for nogle Aar siden i en Forstad vilde forhindre
nogle Optøjer mod Jøderne, hvorimod Politiet ikke skred ind — ,
da overhovedet alt offenligt Liv er forbudt, saa der end ikke
maa være 50 Mennesker samlede i en Sal uden Politiets Tilla-
delse og Opsyn, saa sluger den private Selskabelighed, som maa
erstatte Alt, hvad der i denne Retning savnes, en uhyre Tid.

Gæstfri beden er meget stor og meget smagfuld. En sjælden
Egenskab, som er Folket medfødt, er Takt. Det maa i denne
Sammenhæng være mig tilladt med Taknemmelighed at nævne
den Finhed, hvormed Gæstfrihed ved min Ankomst til Warszawa
blev udvist mod mig selv. Man kørte mig til en stor, over-
daadigt udstyret Bolig med sjældne Malerier og Bøger; mit Navn
stod paa Døren; paa Skrivebordet laa Visitkort med min War-
szawa-Adresse; jeg havde til min Opvartning to Tjenere, der for-
stod fremmede Sprog.

Gæstfriheden er en dybtliggende Egenskab hos det polske
Folk; den er sikkert forøget overfor Fremmede fra den Tid, da
der sjældent kommer Fremmede til Polen, men Hovedaarsagen

Indtryk fra Polen 33

til dens stærke Blomstren mellem de Indfødte nutildags er øjen-
synlig den, at det selskabelige Samliv saa fuldstændigt maa er-
statte det offenlige Liv.

IV

Warszawa virker i mange Maader paa den Fremmede næsten
som en fransk By. Fransk er Polakkernes Hjælpesprog, det
Sprog, som i de højere Klasser Alle kan til Fuldkommenhed —
jeg har dog truffet Enkelte, der halvvejs havde glemt det under
et tyveaarigt Ophold i Sibirien — , det Sprog, man taler lige saa
flydende som Modersmaalet og endnu bedre end Russerne taler
det. I fornemme Krese udtrykker man sig endog tit indbyrdes
paa Fransk, et Forhold som fra Aarhundredets Begyndelse blev
fremmet ikke blot ved det stadige aandelige Samkvem med
Frankrig og Emigrationen dertil, men ved Trangen til at kunne
mødes med Russerne paa et i sproglig Henseende neutralt Jords-
mon. Da Polakkerne nu desuden hyppigt er blevne kaldte Nor-
dens eller Østens Franskmænd og da de selv tror sig yderst be-
slægtede med de franske gennem deres Fejl, det, de selv betegner
som deres Flygtighed og Ustadighed, saa fuar den Fremmede
upaatvivlelig Spørgsmaalet, om han ikke finder stor og sørgelig
Lighed mellem Polakker og Franskmænd.

Denne store Lighed er rent indbildt.

Den Smule Lighed, der findes, bestaar i en beslægtet Evne
til hurtigt at føle Begejstring og hurtigt atter Lede, dernæst i en
stærk Trang til Oplevelser og Sindsbevægelser og i Kærlighed til
Ry og Glans.

Men disse Lighedspunkter udelukker ikke en Grundforskel-
lighed. Det forstandige, ud fra Forstandsovervejelser dømmende
og sluttende Grundelement i den franske Folkekarakter fattes i
Polen ganske. Det algebraiske, aritmetiske Grundlag for den
franske Tænkemaade mangler i Polen helt. Franskmanden er i
Ordets gode Betydning en stor Prosaiker, Polakken er Poet —
derfor har ogsaa det franske Bogrige sin Hovedstyrke i Prosaen,
det polske sin i Poesien, i Verset. Intet kan vel desuden være
mindre fransk end denne stadige og fuldendte Talen et fremmed
Sprog, denne mærkværdige Kundskab til fremmede Kulturer,
som i Polen møder En overalt. Man træffer i Polen, visselig

34 Indtryk fra Polen

ikke i Frankrig, unge Piger paa en Snes Aar, der taler seks
Sprog til Fuldkommenhed, saa at sige uden fremmed Betoning.
Næsten enhver ung Mand eller Kvinde af de højere Stænder
kender Europas vigtigste Hovedstæder og kender de indflydelses-
rigeste Literaturer i et ikke ringe Omfang. Saavel den liden-
skabelige Rejselyst som Dannelsens deraf følgende Mangesidighed
er i høj Grad ufransk. Polakken udvider sin Synskres og for-
mindsker sin Hjernekraft ved at lære fire eller fem fremmede
Sprog; Franskmanden er i Regelen uvidende eller særkyndig.

Dog den mest paafaldende Forskel ligger sikkert i Forholdet
mellem de to Køn. Som den polske Folkekarakters Grundpræg
gælder en vis Forening af Blidhed og Energi. Men hvad der
giver den polske Karakter og særlig den polske Fædrelandskær-
lighed i dette Aarhundrede sit særegne Stempel, det er det kvinde-
lige Elements Overvægt over det mandlige.

At Forholdet mellem Mand og Kvinde er meget forskelligt
i Polen og Frankrig, det spores hurtigt i den daglige Samtale.
Medens Tonen mellem franske Mænd, saa snart Talen kommer
paa Kvindekapitlet, altid er yderst fri, undertiden for den Frem-
mede frastødende og overhovedet uhøvisk, lægger Polakkerne i
Omtalen af Kvinder i Reglen Varme, ofte Ømhed eller Over-
bærenhed, men, saa vidt jeg kunde skønne, sjældent Letfærdighed
for Dagen.

Jeg har hos en italiensk Forfatter fundet en Bemærkning,
der muligvis rammer den dybere Grund dertil. Han mener, at
medens hos de germanske Folk Manden i Reglen er mere be-
gavet end Kvinden, og medens hos de romanske Folk Mand og
Kvinde i Gennemsnit staar paa samme Jævnhøjde i aandelig Evne,
er hos Polakkerne, som det mest ejendommelige slaviske Folk,
Kvinden afgjort Manden overlegen. Hvis man hermed ikke tæn-
ker paa Opfindelses- eller Frembringelseskraft, vil man føle sig
slaaet af disse Ord. Det skorter visselig ikke Mændene i Polen
paa Lidenskab, paa Mod og Energi; men det synes som om
Kvinderne har mere. Det skorter ikke Mændene paa Aand og
Vid, paa Handlekraft og Frihedskærlighed ; men det er, som om
Kvinderne havde mere. Man har under Polens store Opstande
set dem indgaa Sammensværgelser, gøre Krigstjeneste og tit nok
frivilligt ledsage deres Elskede til Sibirien. Mickiewicz's Grazyna,
der til Hest anfører en Hærskare, har havt Eflerfølgerinder i
dette Aarhundrede. Berømt fremfor alle er Emilia Piater, en ung

Indtryk fra Polen 35

Dame af en af Polens første Familier, der i 1830 fik en hel Land-
strækning til at gøre Oprør, deltog i flere Slag, og tilsidst efter
at have sluttet sig til de Afdelinger, der under Dembinski væg-
rede sig ved at ty over paa prøjsisk Grund, stræbte at bane sig
Vej med sit Korps gennem den Qendtlige Hær, men i December
1831, 26 Aar gammel, døde af Savn og Overanstrengelse i et en-
somt liggende Skovløberhus. Mickiewicz's skønne Digt Oberstens
Død har forherliget hendes Minde. Der var under Oprørskrigen
1830 — 31 ikke én Bataljon eller Eskadron af den polske Hær,
hvori der ikke var kampdygtige Kvinder; efter Kampe og Mar-
scher plejede Soldaterne altid at indrette en Bivuak for Kvin-
derne, ligesom de sørgede for, at der ikke faldt Ord, som kunde
saare deres Øren.*)

Tiden til slige Bedrifter er nu forbi, men endnu bestandig
er Kvinderne ivrigst fædrelandssindede, fordi de føler varmest og
kritiserer mindst. Ikke desmindre turde Kvindens Indflvdelse
være gaaet noget tilbage i den sidste Snes Aar. Kvinden vir-
kede en Gang mest som den katolske Tros Hovedbærer; men
Troen svinder, hvor den ikke er svunden. Kvinden virkede en
Gang paa lignende Maade som Præsten; men Forbundet mellem
Kvinderne og Gejstligheden løsnes, alt som Dannelsen og Kirken
skilles ad. Og hertil kommer, at da alt offenligt Liv er umulig-
gjort og der hverken gives Forsamlinger eller Foreninger af nogen
som helst Art, saa søger i det selskabelige Liv Mændene næsten
udelukkende hverandre. Da Selskabssalen gør Tjeneste som po-
litisk eller literært Forsamlingssted, tænker de stedse mindre paa
dér at vinde Kvinderne for deres Interesser. Disse føler sig
tilsidesatte, oversete og forladte omtrent som i Sydtyskland, hvor
Manden tilbringer alle sine Aftener paa Ølhus, kun at Forladt-
heden har andre Grunde. Trykket fra oven har øjensynlig bi-
draget meget til at splitte Kønnene og formindske Kvindens so-
ciale Indflydelse. Den turde i Øjeblikket være ringere i Polen
end i Frankrig. De unge Pigers Opdragelse foregaar iøvrigt efter

*) 1 sin Bog om Polen fortæller General Roman Soltyk: c Da War-
szawa blev angrebet, bemærkede jeg midt i Ilden en Soldat af det femte
lette Regiment, som stadigt stod lænet mod Brystværnet, ikke brød sig
det mindste om Granaterne og Kanonkuglerne, men opmuntrede sine
Kammerater med livlige Haandbevægelser og Tilraab. Da han stod i første
Række, kunde jeg først ikke se hans Ansigt; men da han vendte sig, o|)-
dagede jeg, at det var en smuk Pige paa atten Aar.»

36 Indtryk fra Polen

samme Grundsætninger som dér — man lader dem intet Øjeblik
ubevogtede — og Ægteskaberne stifies paa samme Maade som i
Frankrig, idet de Paagældende sjældent kender synderligt til hin-
anden før Brylluppet og i Almindelighed ses for første Gang faa
Uger før.

Hvad den polske Ustadighed angaar, saa har heller ikke
den nogen Lighed med den franske. Franskmændenes Ustadig-
hed aabenbarer sig nærmest i det offenlige Liv, overalt hvor de
optræder i Masse, som Folkeforsamling eller Folk. Den beror
paa pludselige Stemningsomslag, for hvilke ingen Enkelt føler
sig ansvarlig. Polakkernes Ustadighed er personlig, beror dels
paa Hanget til Afveksling, dels paa instinktiv Tilbøjelighed til
Alsind.

I Frankrig er en velforstaaet, klog og stundom fin Egen-
kærlighed det Princip, som fra Familien gaar i Arv til Børnene,
den Lære, som fra første Færd af indpræges dem og som i
Reglen bliver styrende i deres Liv. Man lægger ikke i Frankrig
som i England eller Nordamerika først og fremmest an paa at
udvikle Ynglingen til et dygtigt Menneske, som kan hjælpe sig
selv, men man . stræber at jævne hans Livsvej, skaffe ham Be-
gunstigelser, Forbindelser, Beskyttelse, sikre hans Fremtid eller
hans Befordring. Og er Banen jævnet, forlader den unge Mand
nødigt sin Løbebane, før Ærens højeste Trappetrin er naaet.

Ganske anderledes er Forholdet i Polen, hvor den unge
Mand i Privatlivet langt snarere lader sig lede af flygtig Drift
end af klog Selvkærlighed, og hvor én eneste offenlig Interesse,
det tabte Fædreland, den mistede Uafhængighed, Modersmaalet,
den nationale Literatur og Kunst, staar ufravigeligt og uden Ned-
gang hævet over alle Omskiftelser.

Utvivlsomt har Fremmedherredømmet slaaet Polakkernes
Flygtighed aldeles til Jorden paa dette højeste Omraade ; til Gen-
gæld har det nødvendigvis virket i høj Grad fremmende paa den
nationale Ustadighed indenfor Privatlivets Kres.

Thi hvad skal en ung begavet Mand i russisk Polen gøre?
Han studerer f. Eks. Jus; han kan da aldrig blive Dommer,
bliver overhovedet ikke Embedsmand uden ved at udelukke sig
fra alt Samkvem med sine Landsmænd. Han studerer Medicin;
han kan da aldrig opnaa en Universitetsstilling, aldrig komme
til at staa i Spidsen for et Hospital, aldrig lede en offenlig Kli-
nik, derfor aldrig naa den første Bang i sin Videnskab. Følgen

Indtryk fra Polen 37

er, at han, hvis han har Raad — og der er endnu megen Rig-
dom i Polen, da det at blive rig næsten er det eneste, som er
Hvermand tilladt — , gaar fra ét Studium til et andet, skafifer
sig Indblik i de forskelligste Videnskaber, overrasker den Frem-
mede ved Mangesidigheden af sine Kundskaber og Indsigter, men
i Grunden ikke har noget egenligt Fag.

Der fandtes følgende Eksempler i min nærmeste Kres: En
QDgy meget talentfuld Mand var begyndt som Jurist, var gaaet
over til Medicinen og bleven Læge, brød saa af, købte sig en
Landejendom, studerede fire Åar igennem Agerbrug, Maskiner osv.,
iadførte talrige Forbedringer paa sit Gods. solgte det saa kort
derefter og er i dette Øjeblik den bedste Teaterkritiker i War-
szawa. — En anden ung Mand var begyndt som Landmand,
havde opgivet Landbruget for Musiken, begyndte at uddanne sig
til Virtuos, opgav Forsøget, oprettede en Instrumentfabrik, byg-
gede flere Aar igennem Violonceller, tabte Interessen derfor og
arbejder i dette Øjeblik ved Kunstakademiet i Munchen for at
uddanne sig til Genremaler.

De har altfor mange Anlæg og altfor liden Opfordring til
Stadighed.

Kvinderne beklager sig bittert derover. Som gode Hustruer
stræber de at dele deres Mænds Interesser, at sætte sig ind i
deres Sysselsættelse, og fortvivler over hvert andet, tredje Aar
at skulle deltage i noget helt Forskelligt. De tænker med Angest
paa, hvad det næste Aar mon vil bringe.

En Aften, da man paa Teatret spillede Feuillets Dalila, og
da den Skuespiller, der udførte Carnioli's Rolle, ikke var syn-
derlig heldig, kunde jeg ikke holde et Udbrud af Forundring
tilbage over, at Skuespilleren kunde savne et Forbillede for den
geniale Dilettant, der opdrager den unge Komponist, i en By
som Warszawa, hvor der fandtes saa mange Mænd af Carnioli's
Art. Det fortrinligste Forbillede stod ved min Side bag Kulis-
serne. Og samme Aften, da jeg i en større Kres blev spurgt,
hvorledes jeg som Kritiker vilde bestemme det polske Samfund,
for det mig ud af Munden: I er et Samfund af Dilettanter.

Jeg tror, Bestemmelsen er sand, hvis man tager Ordet i
dets store Forstand og holder sig for Øje, hvorledes Polakkerne
er blevne dertil.

Man tænke sig et af Naturen meget energisk Folk, for hvis
Energi man har sænket en uigennembrydelig Skranke; et krigersk

G Braiidct: Samlede Skrifter. X. 3

38 Indtryk fra Polen

Folk, der kun modstræbende gaar ind i Hæren og hvor saa at
sige ingen ung Mand frivilligt vælger Of ficersvejen ; et yderst
ærgerrigt Folk, for hvilket alle høje Stillinger, Embeder af hvad
Navn nævnes kan, er lukkede, og hvem alle Udmærkelser og
Æresbevisninger er formente, for saa vidt de ikke købes med
Opofrelse af Overbevisning eller Fornegtelse af Samhørigheden
med Landsmænd; et Folk, som aldrig havde nogen Spidsborger-
lighed, men som trængte til at erhverve de borgerlige Dyder, og
som nu i Forholdene har en stadig Opfordring til Ustadighed;
et nydelseselskende Folk, i hvis Hovedstad ikke et eneste offen-
ligt Forlystelsessted findes; et Folk, som havde et levende, uregel-
bundet Hang til Politik og hvem man har umuliggjort al politisk
Opdragelse, idet det hverken tør vælge Repræsentanter eller drøfte
Statssager, og hvis politiske Presse i Virkeligheden er maalbunden
i alt Politisk; at tale om politiske Aviser i Polen er som at tale
om Marine-Tidsskrifter i Schweiz. Man forestille sig ret levende
dette Folk, som var anlagt til et stort, frit Liv i Offenlighedens
brede Dagslys, indespærret i Privatlivets Halvmørke; man fore-
stille sig et Folk, der fra Arilds Tid havde de mest overspændte
Begreber om den Enkeltes Rettigheder overfor Statsmagten, le-
vende sit Liv uden nogen Art af Retssikkerhed mod Overgreb
fra en tilfældig, overordnet Embedsmands Side, tænkende paa
Sibirien, som vi Andre tænker paa en Sygdom, der kan komme,
naar vi venter det mindst!

Man forestille sig alt dette, og man vil forstaa, at der ved
Trykket, der har virket samtidigt fra saa mange Sider, har
maattet opstaa en overordenlig, sammentrængt Livsvirksomhed,
en kogende Intensitet af Liv, paa det snevre Omraade, som var
levnet.

Var det egenlige Folk udespærret, var al Opdragelse deraf,
al Kundskabsmeddelelse til det umuliggjort, saa kom de højere
Stænder, der ikke kunde rekrutere sig tilstrækkeligt, til at føre
en Art Øliv i den kræsneste og mest forfinede Kultur, et Liv, der
vel er nationalt i hvert Hjerteslag, men verdensborgerligt i hver
Ytringsform, et Drivhusliv, hvor Blomster fra alle Europas Ci-
vilisationer er komne til Udfoldelse og dufter, et hvirvlende,
sydende Malstrømsliv i Ideer, Bestræbelser, Adspredelser og Fester.
Det højere Selskab kom i Februar Maaned neppe nogen Nat i
Seng før Klokken 4. I Karnavalstiden har Dagen i Warszawa

Indtryk fra Polen 39

tyve Timer, og saa længe Sæsoa'en varer, ødsles der med Tid
og Kraft.

Livet i Warszawa er en Nervesygdom, sagde en af Byens
forstandigste Mænd til mig, Ingen holder det ret længe ud.

Dette Folk, der har opdaget Planeternes Dans om Solen,
har som bekendt ogsaa opfundet Polonaisen med dens stolte Høj-
tidelighed og Mazuren (Mazurkaen) med dens Modsætning af
mandlig Kraft og kvindelig Blidhed, og Folket turde være næsten
lige saa stolt af Mazurkaen som af Kopernikus. Mazurkaen er
i Polen ikke den Dans, vi benævner saadan, men en langvarig,
paa en Gang vanskelig og lidenskabelig Nationaldans, i hvilken
Herren og Damen, skønt de danser Haand i Haand, bestandig
udfører forskellige Trin i samme Takt. Det er en virkelig Sorg
for Polakkerne, at den følgestrenge russiske Regering har for-
budt at danse denne Dans i Nationaldragt, og det fjerde eller
femte Spørgsmaal, den Fremmede i Warszawa faar, er dette:
«Har De set vor Nationaldans?* I ethvert andet Land vilde det
højest være det tredivte eller fyrretyvende.

Man danser Karnavalstiden igennem som neppe noget andet
Sted. Ingensteds afholdes rimeligvis saa mange Velgørenheds-
baller. Man danser for Alt, for <de fattige Sypiger*, for <de
fattige Studenter* osv. Jeg negter ikke, at mangen Gang, naar
jeg stod og saa paa de Dansende — undertiden var jeg indbudt
til to Baller efter hinanden samme Nat — kunde jeg ikke lade
være at mindes det gamle haarde Mundheld: Slauus saltans!
(Slaveren danser). Men som en ung Pige sagde i Anledning af
en moraliserende Artikel i Prawda: «Hvad vilde det nytte, om
man i Warszawa lod være at danse!*

Dog den Lystighed, hvori man hvirvler, er ikke den al-
mindelige Livsglædes; den minder snarere om den, som de
Fængslede under Revolutionstiden udfoldede under deres Uviden-
hed om. hvad den næste Dag vilde bringe. Dette Letsind er
ikke almindeligt Letsind, men det, som gerne findes hos dem,
der dagligt trodser Lidelse og Død.

Derfor er man ogsaa til sine Tider alvorligere end ved lig-
nende Lejligheder i andre Lande. Ved en i al Stilhed afholdt
Pestlighed, som Literaturens og Kunstens Repræsentanter gav
mig, og hvor der holdtes en Række Taler paa Fransk og Latin,
Polakkernes gamle Højtidssprog, hændte det, da en Taler sagde

nogle Ord, som særlig bevægede Forsamlingen, at der paa en

3*

40 Indtryk fra Polen

Gang stod Taarer i alles Blik, og at gamle Mænd, som havde
tilbragt et helt Afsnit af deres Liv i Sibirien og hundrede Gange
havde set Døden under Øjne, sprang op og, mens Taarerne rul-
lede dem ned ad Kinderne, faldt Taleren om Halsen. Det synes
da, som om Fremmedherredømmet i lige Grad har forøget Mod
tageligheden for selskabelig Adspredelse og Modtageligheden for
alvorlig Sindsbevægelse. Evnen til at føle Nydelse og Smerte,
Hanget til Lystighed og Graad synes forstærket som hos en Syg.
Desuden: lige saa lidenskabeligt som Polakkerne er et Nuets
Folk, ligesaa fuldt er de et Mindernes Folk. Ingensteds findes
en saadan Mindernes Religion, en saadan Fastholden ved nationale
Erindringer. Man klamrer sig til Alt, hvad der kan genkalde
det Polen, som var. Vel er alle Byens Kunstværker og Folkets
Skatte slæbte bort til Petersborg; selv den store Zaluski*ske Bog-
samling paa 300,000 Bind har man berøvet Staden; men des
sejgere holder Befolkningen paa de nationale Erindringer. Den
understøttes i sin Stræben paa det kraftigste derved at den hele
polske Poesi og Historieskrivning i dette Aarhundrede ikke mindre
end den polske Malerkunst er traadt i den nationale Ides Tjeneste.
Malerne som Matejko og Binndt — begge Kolorister, der har
Vanskelighed ved at opnaa let overskuelig Komposition, den første
paa Grund af sin Nærsynethed — tyer næsten altid til de national-
historiske Stoffer; Digterne har behandlet Polen og Polens Skæbne,
selv naar de som Krasinski i Irydion lod Handlingen foregaa i
det gamle Rom, eller som Slowacki i Anheli hensatte Scenen til
et fantastisk Sibirien. Poesien har i de polske Hjem samme
Betydning som en Religion. De bedste Værker er eller har
været strengt forbuden Læsning. Saavel Erhvervelsen som Be-
siddelsen var forbunden med Fare. I Reglen blev Bogen, naar
den var læst opmærksomt nok, til at Tankerne huskedes, selv
om Ordene glemtes, straks brændt — med samme Smerte, med
hvilken en Kvinde, der ikke er fri, brænder et Brev fra den
Mand, hun elsker. Men man har i Polen ikke glemt, at da den
unge Lévitoux blev sat i Kastellet i Warszawa, fordi man havde
fundet et Eksemplar af Mickiewicz's Dziady hos ham, trak han
i sin Fortvivlelse over Torturen, han havde udstaaet, og i sin
Angest for i Febervildelse at komme til at nævne Navnene paa
sine Kammerater, med sine lænkede Hænder Natlampen hen
under sin Rørseng og brændte sig levende op, heller ikke har
man glemt, at flere hundrede litauiske Studenter blev sendte til

Indtryk fra Polen 41

Sibirien for at have udgivet Krasinski's Fristelsen i Bogform,
efter at Digtet, ikke forstaaet af Censor, havde set Lyset i et
lille Blads Føljeton.

I ethvert Hus findes nutildags de nationale Forfattere, og
har man end for i Sikkerhed at kunne oprette et nationalt Mu-
seum maattet grundlægge det i Rapperswul i Schweiz, saa findes
(log næsten i hvert Hjem i Warszawa et Album med Afbildninger
af Arthur Groitgers gribende Malerier i Krakow, forestillende
Polens Lidelseshistorie, et (forbudt) Litografi efter samme Malers
De Forvistes Tog til Sibirien, og nogle Billeder af Warszawas
Forsvar 1831, forestillende det sidste polske Regiment, som
sprængte sig i Luften med Ordons Skanse. Med Ømhed 'og
Rørelse betragter Polakkerne ikke blot Ansigterne, men Soldaternes
forældede, halvkomiske Livjægeruniformer med de spidse Skøder.
Det er dog den sidste polske Soldaterdragt.

Med denne ved Undertrykkelsen indtil Søvnløshed aarvaagne
Nationalfølelse hænger det sammen, at man nærer et skarpt Had
til enhver F^orfatter i Udlandet, der lejlighedsvis eller systematisk
har nedsat Polakkerne. Ikke at man har taget Heine det be
kendte Spottedigt {Zwei Ritter) om de to vakre Adelsmænd Kra-
pulinski og Waschlapski ilde op. Man har moret sig over dets
Vittighed og kan det udenad, og man véd ret vel, hvor varmt
han paa mange Steder har udtalt sig om Polen. Men man
kender godt Freytags Soli und Haben; man har lagt Mærke til
en henkastet Ytring af den yngre Dumas om de Polakker alle-
vegnefra, der deltog i Kommunens Opstand, og man var i Fe-
bruar i formeligt Oprør over det af Eduard von Hartmann i
en Ugeskriftsartikel udstedte Løsen Ausrotten (Udryddelse) over-
for Polakkerne i Prøjsen, en Ytring man i meget for høj Grad tog
alvorligt. Polakkerne er overhovedet altfor opmærksomme paa,
hvad der i Europa skrives om dem. Men Bekymringen for,
hvad der siges om En, er jo Afmagtens almindelige Ledsager.

En mægtig og for Polen ubetinget gunstig Følge af Fremmed-
herredømmet har været Sammensvejsningen og Sammensmelt-
ningen af alt, hvad der er polsk, til ét. Alle provinsielle For-
skelle er gaaede til Grunde i Enheden; de forskellige Dele af

42 Indtryk fra Polen

Polen, østerrigske, russiske, prøjsiske Polakker føler sig ubetinget
som ét Folk. I den n3^ere Tid er det østerrigske Polen blevet
Kærnen, om hvilken det øvrige slutter sig, eftersom Polakkerne
dog nu i Galizien har en Landdag, hvor deres Sprog tør tales,
desuden to nationale Universiteter, og Byer nok, hvor mangt og
meget kan trykkes, som den russiske Censur vilde forbyde.

Og som alle Provinser, saaledes flyder alle Bekendelser nu-
tildags sammen i den nationale Enhed.

Polen var en Gang et udelukkende romersk-katolsk Land.
Nu er i Warszawa blandede Ægteskaber ikke sjældne. I to Huse,
jeg kendte nøje, var i det ene Manden Protestant, Hustruen
Katolik, i det andet Manden Katolik, Hustruen protestantisk; det
maa tilføjes, at i intet af disse Huse lagdes der nogen Vægt
paa Bekendelsen.

Hvad Jøderne angaar, som i Polen er saa talrige, fordi det
polske Rige i deres lange Forfølgelsestid aabnede dem et Fristed,
saa har den Form af tysk Jødehad, som man har pyntet med
det affekterede Navn Antisemitisme, og som i den senere Tid
visse danske Samfundslag med deres Hang til at optage tysk
Reaktion og tysk Raahed ogsaa har indført her, ikke kunnet slaa
Rod i russisk Polen. Naturligvis er Jøderne ogsaa dér først
sent blevne stillede paa lige Fod med de øvrige Borgere. Al-
ligevel deltog de allerede i 1794, da Fortvivlelsen væbnede War-
szawa mod Russerne, i det nationale Forsvar; under Kosciuszkos
Faner kæmpede et Regiment af jødiske Frivillige, anførte af den
jødiske Oberst Berko, som i 1809 faldt paa Valpladsen mod
Østerrigerne. I 1830 forkastede den samme fordomsfulde og
ubesluttede Nationalregering, der vragede Bøndernes Hjælp og
ikke vilde indlade sig med Oprørerne i de gamle polske Pro-
vinser, Jødernes Ansøgning om at turde træde ind i Hæren i
Stedet for som tidligere at betale en Afgift. Da Oprøret var
undertrykt, straffede Nikolaj dem for hin Ansøgning ved at ind-
lemme dem i sine Hære. Og ikke nok dermed; da Jøderne
ligeledes havde ansøgt Nationalregeringen om Tilladelse til at
delagtiggøres i den højere og lavere polske Folkeundervisning,
erklærede Kejseren, at han for Fremtiden vilde sørge for deres
Opdragelse. Han lod med ét Slag 36,000 jødiske Familier føre
over Grænsen «for at unddrage dem Fristelsen til Smugleri*, som
det hed, og befalede dem at bosætte sig paa det sydlige Rus-
lands Stepper og dyrke Jorden dér. Kosakkerne kom med Ud-

Indtryk fra Polen 43

visningsordren. Alt Bohave kastedes ud paa Gaden. Oldinge,
Kvinder, Smaabørn maatte udmattede slæbe sig afsted til Be-
stemmelsesstedet. Sank en Kvinde afmægtig om paa Vejen, maatte
Manden ligefuldt gaa videre. Og paa det nye Opholdssted ramtes
saa de udskrevne af den haardeste Straf: Børne- Udskrivningen.
Man bemægtigede sig ved omfattende Strejftog i 1842 alle Smaa-
drenge fra Seksaars-Alderen af og sendte dem under Kosak-Be-
vogtning til Archangelsk for at opdrages til Matroser. Det for-
staar sig, at de døde som Fluer undervejs.

Fælles Ulykke har knyttet de polske Jøder til deres kristne
Landsmænd. Thi ogsaa de øvrige Polakker havde jo maattet
lide under Bortførelsen af deres Børn. En Ordre fra Fyrst
Paskiewicz af 24de Marts 1832, der er bleven udført, begyndte
saadan: «Det har behaget Hans Majestæt Kejseren at befale, at
alle omflakkende, forældreløse eller fattige Drengebørn i Polen
skal indlemmes i Kantonisternes Bataljon og følgelig bortsendes
i Masse til Minsk, hvor der vil blive taget Bestemmelse om dem
efter H. M.s Generalstabs Reglement*. Og Udførelsen af denne
Befaling er ikke nogen enestaaende Begivenhed. Seks Aar senere,
13de April 1838, stod følgende Meddelelse fra Guvernementsraadet
at læse i Warszawas Aviser: <Den 18de i denne Maaned finder
i Raadhussalen en offénlig Licitation Sted angaaende Overførelsen
til St. Petersborg og Urål af nogle tusind Sønner af polske
Adelige.* Fra da af har jødiske og kristne Polakker følt sig vel
ikke som ét Samfund, men dog som én Nation. Folkets velvil-
lige Holdning i Warszawa 1860 mod de sig ved Dragt og Sprog
endnu bestandig udskillende Jøder løste Spørgsmaalet om de
sidstes Ligestilling, og da der i Februar 1861 paa Pladsen foran
Slottet og en anden større Plads blev skudt paa den knælende
Mængde, der med de russiske Kanonmundinger for Øje istemmede
Nationalhymnen Z dymem pozaréw og anraabte Gud om at
skænke Polakkerne Frihed og et Fædreland, følte Jøderne Trang
til ved en utvetydig Tilkendegivelse at lægge deres nationale
Sindelag for Dagen. De ledsagede massevis deres Rabbinere ind
i de katolske Kirker, ligesom de Kristne massevis drog ind i
Synagogerne for at istemme den samme Hymne.

Men allerede hos Polens største Digter Mickiewicz er En-
hcdsfølelsen mægtig; hans Værk Pan Tadeusz (fra 1834), der er
blevet det polske Nationalepos, slutter med, at Polens berømte
Nationalsang spilles for Dombrowski og hans Soldater af en Jøde.

44 Indtryk fra Polen

<Den store Mester », som Digtet kalder ham, lader i mægtig Be-
gejstring, ved sin Cymbelmusik alene, Polens hele Historie fra
1791 glide Tilhørerne forbi. Den 3dje Maj*s brusende Polonaise
danner Udgangspunktet, saa følger den falske Akkord, Forræder-
strengens Klang, der minder om Targowice, saa Marsch, Angreb,
Kamp, Stormløb og Skud, Børnenes Stønnen, Mødrenes Klager;
Blodbadet i Praga drager forbi de taarefyldte Blik. Saa for-
vandler Tonarten sig til den gamle Folkevises sørgende Melodi,
til Sangen om den forviste Kriger, der flakker gennem Skoven
og mange Gange er ved at forgaa i Kval og Hungersnød, indtil
han endelig synker ned for Foden af sin lille tro Hest, og denne
med Hoven graver hans Grav. Tæt flokkede om Mesteren lytter
Soldaterne til den kendte Melodi og mindes de bitre Dage, da
de sang denne Vise ved Fædrelandets Grav:

Dog de hævede Hovedet, thi hvor ganske anderledes, hvor meget
lysere klinger det ikke — stærkere, i anden Takt bringende et andet
Budskab. Og atter lod Mesteren sit Blik svæve hen over Strengene, flet-
tende Hænderne sammen og begge slog med begge Stave et Slag, saa
kunstfuldt, saa mægtigt, at Strengene klang som Malm trompeter, og
mod Himlen fløj hin navnkundige Melodi, født af det helligste Haab, hin
Triumfmarsch : « Endnu er det ikke ude med Polen ! Marsch! Dombrowski!
Til Polen !» og alle klappede i Hænderne, og « Marsch! Dombrowski !»
jublede det gennem Salen. Og som studsede han selv over Virkningen,
saaledes bævede Mesteren

• t •

Og bedækkende Ansigtet, medens en Strøm af Taarer bryder ud
gennem hans Fingre, siger han til Dombrowski: <Ja, General!
du er den, hvem Sangernes Mund har varslet om!> og Digteren
tilføjer: « Saaledes talte han, den brave Jøde, han elskede sit
Fædreland som Polak.*

Dog medens der saaledes i Øjeblikket ikke findes religiøse
Spaltninger i russisk Polen, har der i de senere Aar fundet en
Partispaltning Sted af anden Art, nemlig den mellem den positi-
vistisk sindede Ungdom, der er tilbøjelig at sætte Sindenes Fri-
gørelse som det højeste Formaal, og de katolske eller dog med
Katolikerne samarbejdende Fædrelandsvenner.

Den katolske Heligion har i Polen længe maattet synes
uopløseligt knyttet til den nationale Sag. Uden den katolske
Gejstligheds Indflydelse vilde det have været umuligt at holde
det store Flertal af Befolkningen, der er udelukket fra al højere
Kultur, fast forenet som en Nationalitet. Nu er den Vanskelighed

Indtryk fra Polen 45

opstaaet, at de højest Dannede ikke mere tror paa Katolicismen,
og at Ungdommens Førere ser den eneste Mulighed for aandelig
Fremskriden i Kamp for den moderne Livsanskuelse mod For-
tidens. Man har med Uro spurgt sig, om ikke den polske Kultur
ved at vedligeholde det Forhold til Katolicismen, som f. Eks.
endnu Undes hos den romantiske Skoles store Digtere Mickiewicz
og Krasinski, vil komme til at staa som forældet og overfløjet i
det europæiske Samarbejde, og enkelte fremragende Mænd, blandt
dem først og fremmest Swientochowski, har følt sig nødsagede
til at udtale sig om de religiøse Spørgsmaal paa en Maade, der
har saaret adskillige og ængstet flere. Man har i den senere
Tid set en udmærket Forfatter som Sienkiewicz. der begyndte
radikalt og hvis Meninger hidtil var radikale, af Hensigtsmæssig-
hedsgrunde slutte sig til det konservative Parti. Beklageligt er
det kun, at han ved at modtage en betydelig aarlig Sum for
blot af Navn at beklæde Stillingen som Redaktør af en kirkelig-
sindet Avis, har gjort sit Forhold indviklet og tilsat en Del af
sin Anseelse.

Der foreligger her et Tvangsvalg, som, mere end noget an*
det, nager den polske Intelligens. Mange af de Bedste vover
ikke at sige hvad de tænker, for ikke at skade den Sag, der er
dem den helligste eller rettere den ene hellige: Polens Sag.
Andre fremragende Mænd ledes til den Betragtning, der under
almindelige Forhold vilde være uigendrivelig, men som i dette
Tilfælde ikke slaar til, at der gives Ideer, som har større Gyl-
dighed og Ret end Fædrelandets Idé. Spørgsmaalet bliver prak-
tisk et Spørgsmaal om Hensigtstjenlighed, Hensyn og Takt

Min rent personlige Stilling til Spørgsmaalet var denne, at
man fra den fremskridtsvenlige Side i Warszawa var tilbøjelig
til at tage mig til Indtægt, medens enkelte Mænd, der, skønt
aldeles frisindede, af politiske Grunde fremfor Alt ønskede at
uadgaa et Brud mellem Fædrelandsvennernes og Ungdommens
Parti, ønskede min Nærværelse i Warszawa, idet de tænkte sig
Muligheden af, at en Fremmed, der havde Venner i begge Lejre,
vilde kunne virke forsonende. Man søgte da at benytte mit Op-
hold til en Forsoning af Partierne, og det blev mig ved en vis
Lejlighed sagt, at den Aften for første Gang i femten Aar Re-
præsentanter for de forskellige Partier var samlede i én Sal.
Hvad jeg personligt har set i Warszawa, har ikke kunnet andet end
give mig høje Tanker om Polakkernes Sammenhold som Folk; især

46 Indtryk fra Polen

overraskede det konservative Partis Holdning mig. Mere end én
katolsk Gejstlig kom mig med Hjertelighed i Møde, og den største
Festlighed, hvortil jeg under mit Ophold var indbudt, blev givet
af det konservative Partis Fører, Ejeren af Bladet Sloivo (Ordet),
Grev PrzezdzieckL (Han er Søn af den Mand der med store
Ofre har udgivet den gamle polske Historiker Johannes Dlugosz^s
samlede Værker i fjorten mægtige Kvartbind, og en nær Slægt-
ning af den Grevinde Przezdziecka, der er Mérimées anden Ube-
kendte),

Skønt den polske Kultur nu saaledes efter min Opfattelse
i Øjeblikket maa være indskrænket til en yderst forsigtig og
hensyntagende Udvikling, er det tydeligt, at Aaret 1863 har sat
Skel i Polens Aandsliv. Dette Aars Daarskaber og Rædsler, den
i fortvivlet Ubesindighed planløst foretagne Opstand med dens
tragiske Udgang, har gjort Nationen ædru. For ædru, kan det
synes nogle, thi medens det før 1863 var Polakkernes Skik at
se alle Fortrin forenede hos deres eget Folk, er det efter den
Tid Tonen, kun at tale vemodigt nedsættende om Polen. Men
en stor Vinding er det i ethvert Tilfælde, at den sygelige Selv-
forgudelse, der i Trediverne trængte igennem paa den Tid, da
de to store Modstandere Mickiewicz og Slowacki paa én Gang
omvendte sig til Mystikeren Towianskis Sværmerier (om Polens
Folk som Messiasfolket, der led for Menneskehedens Synd og
lidende frelste Menneskeslægten) for bestandig er død og begra-
ven. Man har lært at se den haarde Virkelighed under Øjne,
og de Forhaabninger, mau har — thi man er, skønt visselig
ikke sangvinsk, ingenlunde uden Fremtidshaab — grunder sig
ikke paa Drømme og Fantasier.

Endelig har det gennemførte Frem med herredømme efter 1863
fremkaldt en aandelig Tilstand, som, hvor ulykkelig den end er,
i visse Maader vel kan kaldes den skønneste og bedste i et
Folk, en Tilstand der minder om den, i hvilken den oprindelige
Kristendom under Romerstatens Tryk hensatte sine Tilhængere,
en ganske vist i mange Punkter mørkt seende, men derfor ikke
mindre sand Verdensopfattelse.

Maaske er i Grunden ingen Tilstand mere opdragende for
et Folk end en saadan, hvor ingen udmærket Mand nogensinde
faar en udvortes Udmærkelse, Titel eller Dekoration og hvor
Ærens officielle Flitter betragtes som Skam, medens til Gengæld

Indtryk fra Polen 47

SkammeDS officielle Kittel, den politiske Fangedragt, betragtes
som ærefuld.

Ethvert Barn, der i Warszawa daglig gaar forbi Paskiewicz's
Monument; ethvert Barn, der stadig ser Obelisken med Forræ-
dernes fremhævede Navne, vænner sig fra den spæde Alder af
til den Tanke, at de, hvem Magthaverne hædrer, i Reglen ikke
er de bedste Mænd, og de, hvem de forfølger, i Reglen ikke de
ringeste.

Det, som er Kærnen, den sande Kærne, i den kristelige
Lære, den sanddru Vurdering af denne Verdens Hæder og denne
Verdens Skændsel og denne Verdens Retfærdighed, eller af hvad
virkelig Storhed og virkelig Lavhed er — denne sanddru Vur-
dering kan her Enhver, selv den svagest begavede, paa sine
Fingre. Hvilken Skole for Livet! — Polen er det eneste Land,
tror jeg, hvor den oprindelige Kristendom endnu eksisterer som
Samfundsmagt og det ligeligt for Kristne og Ikke-Kristne.

Polens Navn findes ikke paa Europas Kort. Polens Folk
regnes ikke med blandt Europas Folk. Dets Sønners og Døtres
Frihed og Velfærd er i fremmede Magthaveres Vold. Dets Sprog
forfølges og undertrykkes.

Dette Folk har blandt Jordens Mægtige ikke en eneste Ven,
derimod virksomme, yderst virksomme og rastløst arbejdende
Fjender, og dets Ulykke er den, at dets Fjender er de ubetinget
mægtigste Mænd i Verden.

Til Gengæld har Polen, tror jeg, i alle Jordens Folkeslag
de Bedste til Venner, de Menneskeligste til Venner.

Polen frembyder Skuet af et Folk, der ikke blot er døds-
dømt, men, som Cherbuliez har kaldt det, levende begravet og
som trods Alt bestandig løfter Laaget paa sin Kiste i Vejret, og
viser, at dets Livskraft endnu langtfra ikke er udslukt.

Man møder her et Folk, i hvilket hver Nerve er spændt,
fordi det Dag ud, Dag ind kæmper for sin Tilværelse, i Stedet
for, som andre Folkeslag, at nyde den. Man ser her et Folk,
som ganske er gaaet op i sin nationale Sag, og dog er denne
nationale Sag ikke andet end Menneskehedens, den almenmenne-
skelige Sag.

Man elsker derfor Polen ikke som man elsker Tyskland
eller Frankrig eller England, men som man elsker Friheden.
Thi hvad er det at elske Polen andet end at elske Friheden, at

48 Indtryk fra Polen

have en dyb Sympathi med Ulykken og at beundre Modet og
den stridbare Begejstring!

Polen er et Sindbillede — et Sindbillede paa alt det, som
Menneskehedens Ypperste har elsket og hvorfor de har kæmpet.
I Polen er Alt sammentrængt, alt det Hadværdigste og Afskye-
ligste, alt det Elskeligste og mest Straalende; her findes Jorde-
livets Modsætninger som i højt Relief; her er Verdens væsenet
sammentrængt som i en Essens.

Overalt i Europa, hvor der er kæmpet for Friheden, kæm-
pede i det nittende Aarhundrede Polakker med, paa alle Valpladse,
paa alle Barrikader. De har undertiden taget fejl i deres Syn
paa de Foretagender, de laante deres Vaaben; men de troede at
kæmpe for Menneskehedens Vel; de betragtede sig som Frihedens
svorne Garde og betragter endnu Enhver, der kæmper for Frihed,
som en Broder.

Men omvendt kan det ogsaa siges, at overalt, hvor der i
Europa kæmpes for Frihed, dér kæmpes for Polen. Polens
Fremtidsskæbne er helt afhængig af Europas; thi sejrer Ideen
om Folkeslagenes Ret til Uafhængighed og hvert enkelt Folks
Ret til fuld politisk Frihed paa stedse flere Punkter rundt om
paa Jorden, saa nærmer Timen sig, da Polens Genopstandelse
bliver mere end et Haab.

II

Andet Indtryk.

(1886).

Jordens to største Militærmagter, Tyskland og Rusland, der
staar paa en spændt Fod med hinanden, men af hvilke ingen
fører den politiske Frihed, Folkenes eller de Enkeltes Selvbe-
stemmelsesret, i sit Skjold, har for Tiden én Opgave og ét Maal til-
fælles; de tilstræber med Opbydelse af alle Midler Udryddelsen
af en Nationalitet paa 14 — 16 Millioner Mennesker, der er bastet
og bundet, undertrykt og kneblet som ingen anden Nationalitet
i Europa, men som ikke desto mindre af dens Magthavere be-
handles som overskyllede eller fortrængte den de Elementer, der
behersker den, og vi ser den uafbrudt betegnet som en Fare eller
en Trusel.

Delingen af den polske Stat er snart hundrede Aar gammel.
Men den lader ikke de tre Magter, som fuldbyrdede den, komme
til Ro. Det koster endnu den Dag idag stor Møje at hævde den
som Ret og Velgerning: Ikke nok med, at man har besørget
Verdenshistorien skrevet saaledes, at al Skyld var paa hint gamle
Polens Side. Ikke nok med, at hvad der hos andre Folk regnes
for Dyd eller Pligt: Kærlighed til Fædrelandet, dets Minder og
dets Sprog, Had til dets Fjender og Ringeagtere, det stemples
som Landsforræderi, naar det ytres af en Polak. Ikke nok med
at intet polsk Medlem af den tyske Rigsdag eller den galiziske
Laoddag kan undlade at besværge og godtgøre sin undersaatlige
Troskab mod den fremmede Delingsmagt, eller, at Polens Ung-
dom indregistreres som Soldater i de tyske, østerrigske og russiske

50 Indtryk fra Polen

Hære, stikkes ind i Regimenter, hyor der kun tales et fremmed
Sprog og maa kæmpe for fremmede Interesser: I den sidste
Tid har paa én Gang Rusland og Tyskland iværksat en Forføl-
gelse af den polske Nationalitet, der nærmer sig til Mishandling.
Fyrst Bismarck uddrev i Begyndelsen af dette Aar med faa
Dages Varsel af Prøjsen en halvhundred Tusind Polakker, Mænd,
Kvinder og Børn, der hjælpeløse maatte søge sig et Ly eller gik
tilgrunde. Hans politiske Bevæggrund synes en dohbelt: Han
frygter Polonisering af tysktalende Landsdele; thi det har vist
sig at det polske Sprog trods Alt, hvad der gøres for at ud-
rydde det, stadigt vinder Jordsmon. Og han vil sikre sig de bedst
mulige Vilkaar under en forestaaende Krig, have saa faa fjendt-
ligt sindede Elementer i Landet, som han kan. Han uddriver
ikke blot af Prøjsen alle der boende Polakker, selv om de nok
saa længe har opholdt sig der — og det saa følgestrengt, at
der den første Februar til Warszawa ankom en 91aarig Kone,
der som statsfarlig var udvist af Posen — men han foreslaar
endog, ved Lov at underkaste de i Posen bosatte og grund -
besiddende Polakker Tvangsafstaaelse åf deres Jordejendom. Han
vil udkøbe Polakkerne af deres gamle Land og har fordret 100
Millioner Mark til Kolonisering af Landet, ret som var Talen om
ubeboede Egne eller om Landstrækninger, beboede af Vilde. Og
det skal end ikke ubetinget tillades enhver Tysker at opkøbe
polsk Ejendom; ingen faar Lov dertil, som har giftet sig med
en polsk Kvinde; thi Erfaringen lærer, siger Bismarck, at en
saadan i en Haandevending gør sin Mand til en polsk Fædre-
landsven. Det skal heller ikke for Fremtiden tillades nogen
prøjsisk Polak at faa Ansættelse i Posen, ifald han ikke er gift
med en tysk Kvinde; thi kun da er der Haab om at germani-
sere ham og hans Børn.

I

Det viser sig saaledes, at Bismarck betragter de polske
Kvinder som rummende et endnu større Maal af Fare for det
tyske Riges Enhed og Sikkerhed end Mændene. Han har derved

Indtryk fra Polen 51

ufrivilligt giyet dem Lovord, som viser hen til deres Stolthed
og Menneskeværd. Og de fortjener dem. De er, hvor det gælder
Kamp for Folkeaandens Bestaaen, Landets Marv.

De Kvinder, paa hvilke man herved maa tænke, er Aristo-
kratiets. I det menige Folk lever Nationalbevidstheden kun som
religiøs, og en Borgerstand som i de germanske og romanske
Lande gives ikke.

Hvad man i Almindelighed kan sige om disse Kvinder af
det højere og ringere Aristokrati er at deres Egenskaber, Dyder
og Laster er ikke de borgerlige. De er ikke huslige og de er
ikke smaalige. De bedste af dem har en Stolthed, der høj og
sjælden som den er, beror paa Følelsen af Sjælelivets Styrke og
Renhed. Det er Kvinder som blev skabte til at herske, og som
endog i smaa og trange Forhold bevarer den store Selvfølelse, der
ligger dem i Blodet. Det er denne Type, hvis Aandsliv helt
gaar op i den nationale Sag. Adskillige iblandt dem er endnu
ivrige Katolikinder, men for de fleste og mere opvakte er Kato-
licismen kun dyrebar som Nationalitetens Palladium. Cherbuliez'
Betegnelse af den polske Kvinde som <Punsch, tillavet med Vie-
vand* er vel nutildags en Smule forældet.

De polske Kvinder er berømte for Skønhed og svarer til
deres Ry. Det er en Slags Troessætning i Polen at den ægte
polske Kvinde er blond; det anses for finest at være dette; dog
skønt man ser enkelte Kvinder, der ikke alene kommer svenske
og norske nær ved Haarets guldgule Farve, men som ogsaa ved
Hudens lysende Hvidhed overgaar Alt hvad man møder i Norden,
holder hin Troessætning ikke Stik. Brunetterne er overalt meget
hyppige og Flertallets Haarfarve vistnok mørk Cendré.

Hændernes fuldendte Form og Føddernes Lidenhed er navn-
kundige hos de polske Damer. Mest Pris sætter de selv paa
Hændernes Skønhed. «Jeg ser mine Hænder, men ikke mit An-
sigt*, sagde En, og en af dem, der ellers tænker mindst paa sit
Ydre og er for udviklet til at være forfængelig, lod, da hun i
Paris fik Frost i Hænderne, den berømteste Læge i Byen hente
i den Anledning. Polske Damer paastaar, at naar de i Wien
besøger Skomagerbutikerne og viser deres smaa Fødder med høje
Vrister, udbryder Skomagerne: <Das kennen wir, das sind polni-
sche Fusse*. Det hedder sig ogsaa i V^arszawa, at man i de
Wienske Skotøjsmagasiner har et særligt Skab af Fodtøj til disse

52 Indtryk fra Polen

Fødder og at dets Indhold er i høj Grud forskelligt fra det i et
paa Englænderinderne beregnet Skab.

Den staaende Opfattelse er her, som overalt andensteds for
andre Nationaliteters Vedkommende, at den ægte polske Kvinde
lever for Hjemmet og Børnene. Maaske mere for Børnene end
for Manden, og neppe egenlig noget Elskovsliv. Ægteskabet
stilles, mindre til Skue end i Tyskland og giver neppe saa hyp-
pigt Anledning til Romaner som i Frankrig. De polske Kvinders
Hoved er hedt, deres Sanser beherskede.

Af og til sker en stor Uregelmæssighed: En Dame forlader
sin Mand og lever sammen med en Elsker; en ung Pige gifter
sig med sin Faders Kammertjener eller lignende. Det er sjældne
Undtagelser. Naar man i Selskabet træffer en raffineret Kokette,
er hun næsten altid af fremmed Afstamning. Derimod er store
Eksempler paa moderlig Opofrelse ingenlunde sjældne. Grevinde
Rosa K., paa Grund af sine Slægtskabs- og Formuesforhold
kaldet den første Dame i Polen, har i Aarevis levet ganske en-
somt i en ubetydelig Bjergby i Karpatherne af Hensyn til sin
lille svagelige Søns Helbred.

Der findes endnu i Polen stærke Levninger af den virkelig-
hedsQerne Kvindedyrkelse, der, saalænge den polske Stat bestod,
gav sig Udslag i denne Betegnelse af Madonna: Virgo Maria
Regina Poloniæ. Skønt der endnu end ikke er taget fat paa
Kvindens økonomiske Frigørelse, eller maaske netop derfor, er
Galanteriet overfor det kvindelige Køn en Tvangsregel. Mænd
rejser sig altid i en Sporvogn for at give en Dame Plads. Og
paa et hvilketsomhelst offenligt Sted, endog paa de fineste offen-
lige <Reduter» eller Baller tages Stolen bort under En med Ud-
raabet: Til en Dame!

I det højere Selskab synes Kvindernes Liv ved første Blik
rent ørkesløst. Men om Sommeren paa Landet, hvor patriar-
kalske Forhold i stor Udstrækning hersker endnu, har Godsets
Frue meget at gøre, og i Warszawa lever hun kun tilsyneladende
et Liv i Adspredelser alene.

Den fornemme Dame staar op mellem Kl. 11 og 12 og gaar
i Seng Kl. 4; hun kører fra Visit til Visit og fra et Selskab til
et andet. Men ligefuldt virker hun i Grunden hver Dag med
offenlige og nationale Interesser for Øje. Alt, det uskyldigste
Foretagende, Oprettelsen af et Bibliotek, et Hospital, en Syskole,
hvadsomhelst, bliver Led i Virksomheden for at styrke det

Indtryk fra Polen 53

Polske. Der kommer ikke fire Damer sammen i et Velgøren-
bedsudvalg uden at sætte nationale Formaal igennem under dets
Dække.

Det er forbudt at lære Pigebørn Polsk i en Skole. Men det
er tilladt at lære dem at sy. Man tegner da Korsetter paa Tavlen
for det Tilfælde, at Gendarmer skulde komme ind; man har Sy-
tøjet paa Bordet og Bøgerne under Bordet.

Enkelte ved betydelige Evner fremragende Kvinder har stræbt
at gøre mere; saaledes den bekendte Forfatterinde Elise Orzeszkoiva,
der selv anlagde et Trykkeri for at virke i Folkeoplysningens
Tjeneste. Denne Virksomhed ophørte, da Regeringen forbød den,
lukkede Trykkeriet og for en længere Aarrække paabød Fru
Orzeszkowa Ophold i Grodno. Hendes Romaner, der har gjort
megen Opsigt — Meir Ezofowicz er især læseværdig — lægger
et Talent for Dagen, der er beslægtet med George Sands; de er
skrevne med en tungsindig Fædrelandskærlighed ud fra en be-
gejstret Frihedstro; hendes mindre Noveller har skarpere Virke-
lighedspræg og bestemtere kunstnerisk Form, men samme patri-
otisk opdragende Sigte. En yngre Digterinde, der naaer meget
højt i lyrisk Beaandelse, Marja Konopnicka har under Kamp
med de vanskeligste og mest trykkende Livsforhold udviklet sig
til den poetiske Talsmand for et Tankens og Følelsens Friheds-
liv, der endnu er et Særsyn i Polen. Ogsaa i hendes Poesier,
som f. Eks. i hendes Ode til Matejko i Anledning af Maleriet
Slagei ved Grunwald^ dirrer Fædrelandsforelskelsens Streng.

Modsætningen Polsk-Russisk er i Grunden aldrig ude af
Kvindernes Sind. Man erfarer det stadigt i det daglige Liv: En
ung Pige var bleven forladt af sin Forlovede. Bestandig frem-
hævedes det som et Træk, der skærpede Troløsheden og Hen-
synsløsheden, at det var for en russisk Danserindes Skyld, han
havde foretaget Bruddet. En ung Pige paa ikke tyve Aar ud-
skammede i den sachsiske Have en Flok halvvoksne polske
Skoledrenge fordi de talte Russisk til hverandre. Saadanne
Smaatræk lærer Enhver, der opholder sig nogen Tid i russisk
Polen, at det er Kvinderne, der holder den nationale Lidenskab
i Kog.

løvrigt er de, som andre Landes, selvfølgelig af alle Slags:
blidtkvindelige og stilfærdige eller mistroisk skarptskuende, jom-
frueligt stridbare eller erotisk anlagte eller forfængelige Skue-
spillerindenaturer. Der er dem, der ægte slavisk gaar helt op

G. Brandes: Samlede Skrifter. X. 4

54 Indtryk fi*a Polen

i aandelig Begejstring, og der er enkelte ypperste, typisk polske,
med en ualmindelig Mands Besluttethed og Fasthed, Anførerinde-
naturerne. Der var En, hvem Faderen, en Artillerigeneral, der
vilde helbrede sit Barn for Frygtsomhed, fra hun var ti Aar
gammel havde tvunget til at staa ved Siden af Kanoner, naar
de fyredes af, og som nu i nogle og Tyveaars-Alderen havde til
Hovedpræg dette: at kunne staa for Skud.

Ofte er det fælles nationale Interesser, der forener dem raed
Mændene; undertiden vælger de ubevidst Manden af den Grund,
at han Qerner sig mindst fra deres Ideal af en Polak. I det hele
kan man sige, at de agter Mændene temmelig ringe og grundigt
kender deres Fejl. Mod hos Manden er dem ikke nok. cNaar
de ikke engang mere kunde slaas, saa kunde man lade dem
begrave*, blev henkastet — som Svar paa en Ytring, der frem-
hævede denne Dyd hos Mændene — af en ung Pige med megen
Karakter. Som Regel kan man om disse Kvinder sige: de kræ-
ver meget og giver til Gengæld meget.

11

Mændene er velvoksne, ofte magre Skikkelser; hyppigst med
skarpt skaarne Ansigter og stærkt, langt nedhængende Overskæg.
Denne Type lader sig forfølge fra Bonden til Aristokraten. En
ofte forekommende Afart er den svære, barnligt aabne Land-
adelsmand, der hilser sine Venner Goddag og Farvel med et
Kys og har Hjertet paa Læberne, men ikke desmindre en mandig
Holdning og megen naturlig Værdighed; det er denne Type,
Mickiewicz i Pan Tadeusz har foreviget i adskillige Eksemplarer.

De statsborgerlige Egenskaber mangler gennemgaaende. Me-
dens Tyskeren i Reglen føler det, som naaede han sin Bestem-
melse, naar han lader sig spænde for Statsvognen, og det selv
om han derved mister noget af det Bedste i sin Natur, er Po-
lakken uden Talent til Statsborger. Saavel den økonomiske som
den politiske Sans er lidet udviklet i russisk Polen.

Derfor fandtes i Polens gamle Rige (ligesom i Hellas) en
høj Civilisation uden det materielle Grundlag, der kunde sikre
dens Varighed, og derfor fandt her (som i Jødeland) en personlig
Frihedsudvikling Sted paa Bekostning af Rigets Kraft overfor
Udlandet.

Indtryk fra Polen 55

Der er to polske Nationalsange, som tilsammen giver det
fuldstændige Billede af Polakkernes Folkekarakter, den ene er
Wibicki's Jeszcze Polska fra 1797, den over hele Jorden berømte
Vise: Endnu er det ikke ude med Polen, den anden er Ujejski's
Z dymem pozaréw fra 1846, skrevet efter de Galiziske Myrderier.
Det Metternichske Styre, som af Erkehertug Ferdinand havde
faaet Ideen til at bruge Bønderne mod deres Herrer, lod den-
gang Bondestanden i Galizien indbilde, at Kejseren havde skænket
. den Frihed for Krigstjeneste og Jorden til Deling, men at Adelen
hindrede denne kejserlige Bestemmelse. Da unge Adelige saa
forsøgte at vinde Bønderne for en national Opstand, gik disses
Raseri ud over den polske Adel; i tre Dage blev 2000 Mænd,
Kvinder og Børn af Adelsstanden udryddede; nogle blev levende
brændte, andre piskede ihjel, atter andre huggede i Stykker.

Ujejski's Sang er Udtrykket for den nyere Slægts Fortviv-
lelse over at se Polens Forhaabninger saaledes tilintetgjorte af
Polakkerne selv, som Wibicki's Sang er Udtrykket for den gamle
Slægts lyse Haab, selv efter at den tredje Delings Økseslag var
faldet. Den ene er en Hymne, der ligner en Salme, den anden
er en Marsch, der ligner en Mazurka.

De to Sider af Folkekarakteren, hele Polens Aand, spejler
sig heri. I Ujejski's Hymne er der den høje, brændende Alvor,
Fædrelandskærligheden som Religion: Opad med Ildebrandenes
Røg og Broderblodets Damp stiger vor Klage til Dig, o Herre!
Jeszcze Polska, der i Almindelighed troes patetisk, fordi den har
havt en lignende Betydning for Polens Nationalliv som Mar-
seillaisen for Frankrigs, er den sorgløseste, muntreste Sang, det
heltemodige Letsinds Vise. Tankegangen er: Det har ingen Nød.
Polen bestaar nok. Marsch, Marsch, Dombrowski! Det er en
Fornøjelse at leve, at synge, at slaaes.

Den Dyd. der efterhaanden i den nyere Tid er trængt igen-
nem i Europa som borgerlig Hoveddyd, er den at arbejde med
Kærlighed til Arbejdet for dettes egen Skyld. Den Opfattelse,
hvorpaa den beroer, er saare sjælden i Polen. Man har her
dyrket sin Jord og dyrket sin Aand Aarhundreder igennem, men
man har samtidigt haardnakket betragtet det egenlige Arbejde
for Penge som en lav, nedværdigende Ting. Man har næret
den nedarvede aristokratiske Ringeagt for Købmanden og Fabri-
kanten, endsige for Kræmmeren og H aand værkeren. Man har
samlet store Formuer, men man har givet dem ud. Penge var

4»

56 Indtrvk fra Polen

et Middel, yderst sjældent et Maal; Arbejdet en halvvejs beskæm-
mende Tilflugt, aldrig sit eget Formaal.

Man vilde nyde Livet, ikke fortjene Brødet, og endda mindre
nyde det end leve det i en stor Sorgløshed.

Det Nyttige er i dette Land altid først kommet i anden
Række, tit i tredje.

Ikke at man satte sin højeste Interesse ind paa en ideal
GenfremstiUing af Livet, som Italien under Renæssancen gjorde
det, da det gik op i sin udødelige Kunst. Nej, Maalet var her
Livet selv gjort til en Fest, som en virkeligt stor Herre gav an-
dre store og smaa Herrer med deres Damer.

Gæstfriheden er et væsenligere Træk i det polske Liv end i
andre Landes. Dér er man kun gæstfri, hvor man keder sig;
her er man gæstfri uden at kede sig. Det at krympe sig ved at
vise Gæstfrihed, er her Spidsborgerlighed; det at krympe sig ved
at modtage Gæstfrihed, selv en storstilet, er ogsaa Spidsborger-
lighed, thi det viser, at man anslaar den i Penge.

Endogsaa Krigen var i det gamle Polen festlig. I Krig
havde de polske Ryttere store Vinger paa deres Kyradser, store
virkelige Strudsvinger paa Sadlerne, og det forstaar sig, at Fjer-
busken aldrig fattedes.

Og hvor skøn og rig var ikke den polske Dragt i Fred.
At denne Maade at klæde sig paa nogensinde skulde have været
praktisk, er lidet troligt, men hvilken glimrende Overdaadighed !
hvilken underfuld Pragt i disse Skærf med deres Sølv og Guld-
brokade, der gaar mangfoldige Gange om Livet, hvilken fin og
fornem Skønhedssans i disse Silkebroderier! Den, der har baaret
et saadant Skærf om Livet, har havt et stadigt Indtryk af Lykke.
Livsfylde, Velvære. Dette er ikke Flitter som saa megen fransk
Pynt i hine Dage, men solid og varig Pragt.

Og som den enkelte mægtige Mand i dette Folk ikke har
levet for sig selv alene, ikke har sluttet sig inde, saaledes ikke
heller det hele Folk. Man tænke blot paa to saadanne Træk
som disse: at Polen aabner sig for Jøderne i Middelalderen og
at Johan Sobiecki frelser Wien fra Tyrkerne, to sjældne Træk i
Europas Historie af religiøst Frisind og politisk Ridderlighed.

Men Idealer, uegennyttige Idealer er en Overdaadighed, der
hævner sig paa et Folk, omtrent som Nationallasterne gør det.
De Folkeslag, som i deres Følelsesliv naaer til nye religiøse
Idealer, eller som i deres Tankeliv hæver sig til nye Højder

Indtryk fra Polen 57

eller som har Enkeltmands Uafhængighed for Øje i deres Færd,
er altid svage som statsdannende ; hyppigt har de maattet bøde
for højere Egenskaber med Tabet af deres Tilværelse som Stater;
men vanskeligere end nogensinde er et Folk som det polske
stillet i en saa helt igennem borgerligt og krigersk uniformeret
Tidsalder som vor.

Det er især den gammeldags fornemme Ringeagt for Ar-
bejdet, der viser sig skæbnesvanger. Ingen, der ikke behøver
det, arbejder, og mange, der behøvede det, arbejder ikke. I
Warszawa er Selskabet maaske mere afsluttet end noget andet
Steds. Fordommen mod Arbejdet indpræges de unge af de
ældre. En gammel adelig Dame udbrød i denne betegnende
Ytring: « Hvilket Selskab man havde indbudt mig til! Der var
fuldt op af Arbejdere^ Advokater, man betaler. Fabrikanter, som
sælger Varer, Læger, som man trykker tre Rubler i Haanden
for Visiten.» Don Ranudos Frue vilde ikke tale anderledes.

Men hvorledes faar en hel Stand i vore Dage Penge uden
Arbejde? vil man indvende. Det er netop Sagen; for den polske
Adel er Pengene begyndt at slippe op; de, som endnu har Jord-
ejendom, er tit nødsagede til at leve helt paa deres Godser.

Man maa imidlertid ikke tro, at Nogen gør sig store Sorger
derover. Et polsk Ordsprog lyder: Det ordner sig nok — et be-
tegnende Ord for Uordenens Land. Mindre end noget andet
Steds dømmes den haardt, som er en daarlig Betaler eller som
lever paa Kredit. Om Familier, der skylder til Alle og Enhver,
hedder det overbærende: <De har maattet gøre nogen Gæld.>
De ringeagtes ikke derfor, neppe engang om Letsindigheden er
steget til Daarskab, som naar Familiens Hoved spiller og taber
en Formue i Spil. Men netop i saadanne Tilfælde træder Skygge-
og Lyssiderne af den polske Karakter frem tæt op ad hinanden:

Af to Brødre satte den ene 200,000 Rubler til i Spil og
flygtede ud af Landet. Den anden Broder overtog Gælden, begav
sig ud paa Landet paa sit Gods, levede som den simpleste Ar-
bejder, tog selv Haand i med som den fattigste Bonde og betalte
hele sit Liv igennem af paa Broderens Gæld. Den urimelige,
heltemodige Opofrelse trives lige opad det forrykte, forbryderske
Letsind.

Eianget til forfængelig Glirarelyst, til Ødselhed afføder hos
de lave og slette Naturer den Uorden i alle Pengesager og den
Peogebegærlighed, der bestemmer den særegne polske Form aC

58 Indtryk fra Polen

Slyngelagtighed, den der skaber Bedragere i Privatlivet, Bestukne
og Forrædere i det politiske Liv. Rimeligvis har i enhver ud-
præget Nationalitet Slyngelagtigheden i Pengesager sin særlige
Yndlingsform. De Par følgende viser den i dens polske Gaaen
over Bredderne:

En ung Mand af god Familie gjorde en Gæld paa 80,000
Rubler, laante af alle sine Slægtninge, forarmede dem tilsidst og
kom saa vidt, at han laante af Enhver, han mødte, af frem-
mede Damer, af Landsmandinder, han i Udlandet traf paa et
Hotel; han forsmaaede end ikke Laan af 10 og 5 Rubler. Da
han endelig ikke havde en Kopek tilbage, traadte han i Paris ind
i et Kloster som Ungbroder. Almindelig Opbyggelse i hans Slægt.
Efter nogen Tids Forløb skriver han hjem til en from gammel
Tante, udvikler hende, at de andre Brødre hver for sig skænker
Klosteret en Sum Penge og beder hende indstændigt at forstrække
ham med en lille Sum, blot en 6000 Rubler, for at de øvrige
Munke ikke skal ringeagte ham. Saasnart han modtager Pen-
gene, forlader han Klosteret, rejser sporenstregs til Amerika,
bruger Summen op indtil sidste Hvid, vender saa tilbage til
Frankrig, gør sig paany til Munk og er i dette Øjeblik en af
de mest yndede Skriftefædre i Paris.

Det følgende Træk ud af Virkeligheden giver en Variant
af den samme Type og oplyser paa samme Tid Grundejen-
dommeligheder i polske Karakterer af ganske modsat Art:

En rig Dame af det polske Aristokrati, meget streng og
ærbar i al sin Færd^ fredeligt og hvad man kalder lykkeligt gift,
der havde en brav Mand, et smukt Hjem, og som aldrig havde
elsket før, blev som betaget af Trolddom, da hun lærte en vis
ung elegant Adelsmand at kende. Hun forlod Mand og Børn.
Hus og Hjem, og lod sig med et falsk Pas bortføre til Paris.
Den unge Mand viste hende Ømhed en Uges Tid, solgte saa
efterhaanden alle hendes Kostbarheder og Smykker, indespærrede
hende, naar han gik ud at more sig for Beløbet, og lod hende
snart saa fuldstændigt i Stikken, at hun blottet for Alt maatte
skrive til sin Moder om Hjælp. Denne hentede hende tilbage,
og hendes Mand erklærede sig villig til paany at modtage hende
i sit Hus paa den Betingelse, at hun først knælede ned paa
Husets Tærskel og bad alle, selv Tyendet, om Forladelse for
det daarlige Eksempel, hun havde givet. Hun underkastede sig.

Indtryk fra Polen 59

og han har aldrig siden sagt hende et ondt Ord eller med nogen
Hentydning genkaldt det Skete.

Saa vidtdreven som Samvittighedsløsheden i Forhold til
Penge her viser sig hos fordærvede Polakker, saa overspændt er
Skyen for Indblanding af noget, der har Pengeværd, i Taknera-
melighedsforhold fra Overordnedes eller Ligestilledes Side hos de
bedre. En som Deltager i Oprøret 1863 landflygtig Polak, der
siden har tjent sit Brød som Fotograf i Christiania, sendte Carl
XV en kostbar Brystnaal tilbage, som denne lod ham overrække
til Erindring om en Samtale og en udvist Tjeneste. Et andet
lille Træk fra Warszawa iaar er endnu mere betegnende og lære-
rigt. En ung Godsejer, Mankowski, vandt den for et Lystspil
af polske Privatmænd udsatte Præmie. Han sendte en yndet
Skuespiller, der under Stykkets Udarbejdelse havde været ham
behjælpelig med Hensyn til det Teatralske og ofret megen Tid
derpaa, en Diamantring til Tak. Skuespilleren afslog at modtage
Ringen. Da det blev mig fortalt, og jeg henkastede: <Han kan
give sin Tid uden Vederlag?*, lød Svaret: cHan behøver ikke
meget. De ser, han modtager ikke den Art Betaling, men han
betaler heller ikke selv. Man véd, han har ikke meget til Bedste
og betragter det derfor som sjofelt at kræve ham. Han har
f. Eks. nu i ti Aar beboet en smuk Lejlighed. Han har i den
Tid aldrig betalt sin Leje, men naar Forfaldsdagen kommer, gør
han om Morgenen sin Vært et Besøg; denne byder ham en Kop
Chokolade; den unge Skuespiller gør en Undskyldning for sin
Forsømmelighed med Hensyn til Lejen, beklager sin Forlegenhed,
og der tales ikke mere om den Ting.» — «0g sin Skrædder, sin
Skomager, betaler han ikke heller dem?» — «Nej, de haaber,
at han engang gør et rii^t Parti. Derimod modtager han ikke
Indbydelser uden at besvare dem med andre, og naar han i
Hotel d'Europe giver en Middag for Kronenberg [Polens rigeste
Bankier], saa er den ikke mindre glimrende end Kronenbergs
egne Middage — og den betaler han.»

Det er efter denne Opfattelsesmaade i Grunden kun nød-
vendigt at betale det Unødvendige, det Overflødige. Intetsteds
staar vel overhovedet det Overflødige i saa stor en Ære. De
ypperste unge Mænd i Polen er Luksusfrembringelser, yderst
indtagende, smidigt hengivne som Kvinder, fine som sene Skud
af gamle Adelsstammer. I Reglen arbejder de ikke, og naar de
undtagelsesvis gør det uden at behøve det, dyrker et Studium,

60 Indtryk ^^^ Polen

forbereder sig til et Professorat eller lignende, vækker dette al-
mindelig Studsen og Beundring. Man bifalder ikke egenlig saa
stærkt det, at den unge Mand arbejder, som at han gør det
Overflødige.

Saaledes har ogsaa det polske Heltemods Særmærke til alle
Tider været den at gøre det Overflødige. Mændene fra Polens
store Tid har deltaget i de forskelligste europæiske Krige, over-
alt hvor Kampen gjaldt et Formaal, som de følte for. De
har kæmpet i 1848, og senere paa Krim, i Italien, i Tyrkiet.
Saaledes den gamle, af Mickiewicz besungne Ordon, Helten fra
1831, der lod sin Skanse springe i Luften foran Warszawa, da
Russerne trængte ind i den, og som ved et Under selv blev frelst.
Han har været med overalt hvor man sloges for Folkefrihed
eller mod Rusland. Indtil iaar levede denne sande Helt, i hvem
Alt, hvad der er i den polske Karakter af Storladent og Sjæl-
dent, var virkeliggjort, et stille Liv i Florents. Saa gjorde han,
stolt og fattig som han var og i sin høje Alder ude af Stand til
at arbejde, i sin Frygt for at falde Andre til Byrde, selv med
en Pistolkugle Ende paa sit Liv. Hans Mod var en vandrende
Ridders. Og den samme Art Krigermod finder man hos Aan-
derne af anden Rang, saaledes f. Eks. hos den for nogle Aar
siden afdøde Tripplin, der i sine Rejsebeskrivelser bl. A. har
givet en velvillig, noget forskønnende Skildring af Danmark.
Ogsaa han deltog i de forskelligste Frihedskrige og var med
overalt, hvor man kæmpede mod Rusland.

Følgende Træk fra det sidste Oprørs Historie oplyser godt
det polske Hang til at vise et Mod, som intet Hensyn tager til
det Nyttige: Da i 1863 alt Haab for den polske Sag var ude,
erklærede ved Nationalregeringens sidste Møde dennes Formand at
han selv vilde blive i Warszawa; han ansaa sig ved sin Ære
forpligtet til ikke at undvige; de øvrige Medlemmer kunde endnu
redde sig, og han overrakte dem derfor færdige Pas. Da beslut-
tede ogsaa de at blive og hellere udsætte sig for alle Følgerne
af at fanges som Oprørets ledende Mænd end fly for den Fjende,
mod hvilken de havde rejst sig.

Med disse Dyder og de ovenfor berørte Laster kommer man
ikke gennem Verden i det nittende Aarhundrede. Man bliver
ikke engang æret og agtet, endmindre mægtig og stor. Stor-
sindets og Letsindets Ynde er i vore Dage ilde stillet imeUem
den tyske Kløgt og den russiske Kraft.

Indtryk fra Polen 61

III

I russisk Polen har Trykket nu naaet den største Højde
siden Rigets Deling. Saa fuldstændig er Pressens Knebiing dér,
at Gendrivelse af Bevisførelsen i Bismarcks Taler eller Angreb
paa dem var strengt forbudne. Man turde end ikke godtgøre,
at den polske Agitation, som det efter Fyrstens Paastand gjaldt
om at bekæmpe, af gode Grunde kun bestaar i den ubrudte
Vilje til at hævde Nationalitet og Sprog mod den fremmede
Erobrer, der paa sin Side sætter hele Statsmaskineriet i Virk-
somhed og anvender alle dets Magtmidler.

Regeringens Bestræbelse er, som alt berørt, i det russiske
Polen især rettet paa to Formaal: Russificering nf Grundbesid-
delsen og Udryddelse af det polske Sprog.

Den Ukas af 1865, som ovenfor er omtalt, forbød Polak-
kerne i de gamle polske Provinser at efterlade Jordegods til
andre end deres Børn. I Marts 1886 traf imidlertid de russiske
Domstole en Afgørelse af end mere vidtrækkende Betydning, idet
et Testamente, ved hvilket en litauisk Godsejer havde efterladt
sit Gods til sin Søn, blev erklæret ugyldigt og Ejendommen sat
til Auktion.

I Kongeriget Polen er det endnu tilladt at tale Polsk paa
aaben Gade og at skrive en Bekendtgørelse paa Polsk, forudsat
at den ovenover staar at læse paa Russisk, men overalt udenfor
det saakaldte Kongerige — hele Litauen over mod Nord og i
Syd helt ned til Odessa — overalt, hvor Kultur og Sprog endnu
i de dannede Klasser er polske, findes i og paa alle offenlige
Bygninger opslaaet en Plakat med Ordene At tale polsk er for-
budt. Overtrædelser straffes haardt, og enhver Embeds- eller
Bestillingsmand, lige ned til den, der er lavest paa Stigen, som
angives for at have sagt nogle Ord paa Polsk, endog som Svar
paa et polsk Spørgsmaal, endog til Personer, der ikke forstaar
andet Sprog, straffes med høje Bøder eller Afsked. En Spor-
vognskonduktør fik nylig en Mulkt paa 25 Rubler, større end
hans Maanedsløn, for at have besvaret et polsk Spørgsmaal i
samme Sprog.

Man forestille sig blot et Rets-Qptrin i russisk Polen: For-
hørsdommeren, der i Reglen er polsk af Fødsel og taler Rus-

62 Indtryk fra Polen

sisk med Vanskelighed, med daarlig Betoning, udspørger paa sit
Russisk den Anklagede, en polsk Bonde, som ikke forstaar et
Ord af Dommerens Tale. Spørgsmaalene bliver ham derfor over-
satte ved Tolk. Han svarer paa Polsk. Ny Oversættelse ved
Tolken, saa unødig den end er. Og saaledes uafbrudt med
Spørgsmaal og Svar, fordi hverken Forhørsdommeren eller den
Mistænkte tør tale deres Modersmaal. Og ved den offenlige
Forhandling taler Aktor imod den Anklagede i et Sprog, som
denne ikke forstaar, saa lidt som han begriber hvad Defensor
svarer.

Kongeriget Polen, hvor det endnu er tilladt at tale Sproget
Mand og Mand imellem og hvor fra gammel Tid af Code Napo-
leon gælder endnu, synes Beboerne af de andre Provinser sam-
menlignelsesvis et Paradis af Frihed. Man tager fra Wilna til
Warszawa for en Gang om Aaret nogle Uger at aande op.

Den, der har iagttaget, hvorledes Tilstandene er i dette Fri-
hedsparadis, kan da slutte sig til dem i Provinserne rundtom.

Hvad først Opdragelsen angaar, saa holder Forældrene saa
længe som muligt den lille Dreng eller Pige hjemme fra Skolen,
underviser dem selv eller lader dem undervise for at kunne
give denne første Kundskabsmeddelelse paa Polsk og i polsk
Aand. Med Modermælken indsuger Barnet Ringeagt for Russerne
og lidenskabeligt Had til dem. Alt hvad det i de første Leveaar
hører, styrker dette Had og denne Ringeagt. Det erfarer saa
meget Stort og Godt om Landsmænds høje Kultur og høje Mod,
at det tiltror Polen og Polakkerne alt Stort. <Br det muligt, at
Columbus ikke var Polak?» spurgte en lille Dreng i min Nær-
værelse sin Moder. Til Gengæld er i Reglen Alt, hvad Barnet
erfarer og oplever med Hensyn til Russerne, af ugunstig Art,
elier det faar en ugunstig Fortolkning. De russiske Officerer
optræder paa offenlige Steder beskedent; man ser dem i Reglen
ene, sjældent to og to. Det er ikke Skik at de, som det sker
i andre Hære, hilser paa hinanden, naar de mødes. Deres
Fremtræden har intet Junkerligt ved sig, de synes snarere tryk-
kede af Situationen som ildesete Repræsentanter for den her-
skende Stamme. Men Uniformen er upopulær; man regner ikke
Officererne deres jævne Holdning til Gode, tager den snarere
som Bevis paa en Følelse af aandelig Underlegenhed. Og et
eneste saadant lille Træk, som at den russiske Generals Vogn
ved Bortkørslen fra et offenligt Bal bryder den opstillede Vogn-

Indtryk fra Polen 63

række og gaar forud, vækker den hele Følelse af at man lever
i et af Fjenden erobret Land.

Der er selvfølgelig i Warszawa en russisk Koloni; men der
er intet egenligt russisk Selskab, fordi der mellem de der boende
Russere er altfor stor Standsforskel. De vil ikke vide af hver-
andre indbyrdes som Ligemænd. Og de russiske Embedsmænd
har der som overalt intet videre godt Lov paa sig. I Polen
kommer endda den Omstændighed til, at de bedre Russere holder
sig for gode til at gaa som Embedsmænd derhen; de vil ikke
paatage sig saa forhadt et Hverv.

For nogle Aar siden blev en russisk Lærd udnævnt til Pro-
fessor i Zoologi ved Universitetet i Warszawa. Han ankom og
man viste ham Museet med udstoppede Dyr. Han bemærkede,
at Navnene, der var befæstede ved dem, kun var paa Latin og
paa Russisk. <0g paa Polsk?> spurgte han. Universitetets Rektor
betydede ham, at han var bleven ansat i Warszawa, ikke for i
første Linje at lære Studenter Dyrenes Naturhistorie — om de
lærte lidt mere eller lidt mindre deraf var forholdsvis uvigtigt
— men for i første Linje at udbrede russisk Aand. Den nye
Professor spurgte saa blot naar Toget gik til St. Petersborg, og
rejste lige tilbage. Saaledes er det ogsaa hændt, at den ypperste
russiske Skuespillerinde har vægret sig ved at rejse med den
kejserlige Trup til Warszawa og har erklæret ikke at ville op-
træde der, før hun kunde spille paa Polsk.

Sligt er sjældne, meget sjældne Undtagelser.

Det er Træk af ganske modsat Natur, som det polske Barn
dagligt er Vidne til og hvorom det i Hjemmet hører fortælle.
Hadet til Moskoviten {Moskai) bliver en Del af dets Natur.

Nu sættes det med Et i Skole O: overgives til den russiske
Stat, til russiske Lærere. I Hjemmet har Moderen klædt det i
den paa Gaden forbudte polske Nationaldragt; i Hjemmet har
det levet med Billedbøger og Malerier, der viste det Optrin af
Polens gamle Historie, af dette Aarhu udredes Revolutioner, af
de Forvistes Tog til Sibirien; det kender Polens Levnedsløb paa
eo Prik — i Skolen klædes Drengen i russisk Uniform, tiltales
kun paa Russisk, tør aldrig tale et Ord andet end Russisk, hører
aldrig om Polen eller om polsk Literatur, eller hvis det nævnes,
som det Forbudne, det Slette. Han lærer her, at han er Russer
og ikke andet end Russer. Hvilken Forvirring i Barnets Sjæl!
Drengen tvinges til at hykle, til at tie. Spirerne til Trods og

64 Indtryk fra Polen

Selvbeherskelse eller til Falskhed og Gaaen under Øjne nedlægges
i hans Sind. Fortvivlede Spørgsmaal, om Modstand nytter, om
Retfærdighed eksisterer, opstaar nødvendigvis.

Skolerne er daarlige. Den Omstændighed, at hele Under-
visningen foregaar i et fremmed Sprog og at en uforholdsmæssig
Kraft sættes ind paa Tilegnelsen af dette, den Ulyst og Tvang,
der er en Følge deraf, endelig Opfattelsen af Læreren som en
Fremmed og en Fjende, virker i høj Grad formindskende paa
Udbyttet. Det er et Mindretal af Studenterne, der forstaar Fransk
og taler det ordenligt; der er vel nu nogle flere, der forstaar og
taler Grænsesproget Tysk; men de fleste kan neppe læse frem-
mede Bøger og mange forstaar ikke et simpelt Spørgsmaal paa
Fransk eller Tysk. De mere velhavende rejser alle til Udlandet
for at studere; kan de ikke opnaa Tilladelse dertil, gaar de
hellere til St. Petersborg, hvor der er mindre Ufrihed og bedre
Professorer, end de bliver i Warszawa, hvor Universitetsunder-
visningen som Regel er ussel.

Da Universitetet med ét Slag blev gjort fra polsk til russisk,
krævede de af Professorerne, der ikke kunde russisk, deres Af-
sked. Adskillige blev dog, mest af Fædrelandskærlighed. Men
efterhaanden er Universitetet blevet udrenset, de polske Profes-
sorer erstattede med russiske eller russisksindede. Man har givet
det Reglement, at efter 25 Aars Professorat kan enhver Professor
afskediges, hvis ikke Fakultetet særligt holder paa ham. Paa
en fremragende polsk Professor holdes der nu aldrig. Saaledes
fik iaar Universitetets første Mediciner Baranowski sin Afsked
som faldende for Aldersgrænsen, skønt han, der tidligt var bleven
ansat, nu netop var 50 Aar gammel og stod i sin fulde Kraft.
Som Professor i Æstetik og Literatur historie har man med Forbi-
gaaelse af den fortjente og grundige Literaturhistoriker Piotr
Chmielowski ansat en vis Struwe, den eneste man kunde fba,
som vilde tale Russisk. Han svinger sig undertiden op til at
have tre Tilhørere.

Lokalerne er saa smaa, at intet rummer over hundrede, og
intet af dem er nogensinde fuldt.

Studenterne maa som Skoledrengene bære Uniform, og de
staar under streng Opsigt. At danne nogensomhelt Forening er
dem naturligvis forbudt. De kan ikke engang staa i en Klynge
sammen paa Gaden, og samles de noget hyppigere privat blot i
et Antal af seks eller syv, saa er de visse paa at blive angivne

Indtryk fra Polen 65

og straffede; thi Alt vides. Ingen gaar uset ud og ind af et
Hus. Portnøgler kendes ikke — og ingen nordisk Institution,
man kan fortælle om, undrer en Beboer af russisk Polen mere
end Portnøglen. «Taaler Regeringen saadanne Nøgler?* hedder
det med Forundring. Enhver, selv Husets Herre, maa ringe
paa sin Port, og Portneren (Stråz), der svarer til den russiske
Dvornik og hvis Hverv det er at passe paa Beboernes Sikker-
hed, gør under visse Omstændigheder ogsaa Tjeneste som Politi-
Organ.

Studenterne er da mest henviste til Enestudium, men ogsaa
dette er vanskeliggjort. En Mængde af de berømteste fremmede
Værker er, ligesom de vigtigste af Landets egen Literatur, for-
budne og maa skaffes over Grænsen som Smuglergods, hvad dels
virker fordyrende, dels medfører Fare. Det kan da ikke undre,
at der blandt de opvakte af disse unge Mænd findes mange med
vidtgaaende oppositionelle Anskuelser.

Der er ingen Nihilister iblandt dem; hverken Navnet eller
Sagen kendes i Polen. De fremskredne iblandt dem falder i to
Grupper. De kalder sig dels Demokrater, dels Socialister. Demo-
kraterne hylder nærmest de Anskuelser, som forfægtes i Prawda.
Deres Hovedinteresse er dog ikke en social eller politisk, men
en rent aandelig. De udgør den første fritænkerske Gruppe i
Polen i dette Aarhundrede. Men da Katolicismen og Præste-
magten fra gammel Tid af har deres Støtte i den polske Adel,
som er Udtryk for den nationale Overlevering, og da Aristo-
kratiets Presse, særligt Bladet SlowOy er Katolicismens Organ,
saa smelter Fritænkeriet sammen med demokratiske Tilbøjelig-
heder og Øjemed.

De unge Mænd, der hylder den demokratiske Retning, vilde
gerne indføre moderne Tanker, Synsmaader, Lærdomme, Bøger i
Polen. Selv Max Nordaus trivielle Protester vilde de gerne over-
sætte, hvis de turde for Censuren. Deres vigtigste Ordfører,
Swientochowski, er en Mand paa henved 40 Aar, smuk, klarøjet,
stædig, med et Hoved som en Provinskristus, Digter og Stilist,
fremfor Alt en Karakter. Han har store Evner som Stridsmand
og Tendensforfatter, men taber sig ved sin Paastaaelighed let i
Smaakævl, mangler Gratie og Takt. Hans Hovedopgave er Kamp
mod den katolske Gejstlighed. Men Angreb paa Gejstligheden er
i Polen, endnu mere end andensteds, en ilde set Ting, fordi
Landets Nationalitet i saa lang Tid har været knyttet til den

66 Indtryk fra Polen

romerske Religion og fordi ReligioDsforskellen endnu den Dag
idag — da Folkeoplysningen er saa ringe — udgør Nationens
stærkeste Bolværk.

Det viser sig da ogsaa — hvorvel det negtes og Prawda's
Tilhængere nødigt hører det — at Censuren tager flere Hensyn
til dette Blad end til noget andet. Det faar Lov at sige Ting,
som vilde blive andre Blade forbudte. Thi Alt hvad der virker
verdensborgerligt og hvad der undergraver den katolske Kirke
er Rusland langt mindre farligt end den national religiøse Stræben.
For Rusland staar Romerkirkens Indflydelse endnu som Hoved-
fjenden.

Der er kun én Magt, som Rusland i Polen forfølger og
frygter i samme Grad, maaske endnu mere; det er — besynder-
ligt nok — Socialismen.

En Gruppe af den studerende Ungdom kalder sig, som
sagt, Socialister; en stor Del af Arbejderbefolkningen er desuden
gennem Paavirkning fra Tyskland socialistisk sindet. Jeg tror,
at disse saakaldte Socialister blandt de Studerende er de ypperste
iblandt dem, de kundskabsrigeste, de mest begejstrede og opofrende ;
det er mest unge Medicinere, som har tilegnet sig den moderne
Naturvidenskab, og som ved Læsning paa første eller anden
Haand er blevne Tilhængere af Karl Marx. De føler levende
den bestaaende Samfundstilstands Uretfærdighed. Det forekommer
dem, at selv om Polen blev frit ved et Trylleslag, vilde Lidet
eller Intet være vundet, dersom Adelen og Romerkirken skulde ved-
blive at have den herskende Indflydelse og Kapitalen vedblivende
udnytte de Formueløse. De har intet imod Russerne som Rus-
sere og drømmer ubestemt om at forbinde sig med de revolu-
tionære Elementer i Rusland, som de iøvrigt intet kender til.
De bøder haardt for denne deres ungdommelige og ganske alminde-
lige Forkærlighed for Socialismen. Thi enhver Student, som an-
gives eller mistænkes for Udbredelse af socialistiske Lærdomme,
sættes skaanselløst paa Kastellet, selv om han ikke har foretaget
det ringeste ulovlige Skridt.

Det er Faren, som truer fra den russiske Socialisme, der
gør Regeringen saa angst for den polske. De fem politiske For-
brydere, der i de sidste Dage af Januar blev hængte i Fængslet
i Warszawa, var Russere. Den Retssag, der her fandt sin Afslut-
ning, drejede sig om en af en Underdommer ved Navn Bardowski
stiftet Sammensværgelse, der gik ud paa et ganske udsigtsløst,

Indtryk fra Polen 67

politisk Komplot. Man havde afifattet socialistiske Opraab, som
skulde uddeles til Warszawas Arbejderbefolkning; man havde
med et Dolkestød dræbt en Cigarhandler, i hvis Butik en af de
Sammensvorne, en Ingeniør ved Navn Kunicki, havde været taabe-
lig nok til at glemme Protokollen med Navnene paa alle de
Sammensvorne, og som i sin Angst havde afleveret Bogen paa
en Politistation.

Der forelaa meget lidt mod de Anklagede, saa lidt, at Polens
Generalguvernør, den bekendte General Gurko (der er af polsk
Afstamning og hvis Navns rette Udtale er den polske: Hurk6\
etter at Dødsdommene var fældede, to Gange sendte Papirerne
til St. Petersborg med den Erklæring, at han ikke indsaa, hvor-
ledes man kunde dømme disse Mennesker til Døden. Da Døds-
dommene ligefuldt blev stadfæstede, bar Guvernøren, der er
human uden derfor at være bekendt for Blødhjertethed, sig saa-
ledes ad: Han lod de Dødsdømte vække en Morgen tidligt, og
det blev dem da sagt, at de var dømte til Forvisning og derfor
maatte tage Afsked med deres Slægtninge samt, hvis de ønskede
det, tale med en Præst for at styrke sig til den lange Rejse.
De erklærede alle, at de ikke attraaede Samtale med nogen
Gejstlig. En af dem ønskede at sige Farvel til sin Fader, som
blev hentet. Derpaa førtes de ind i et lukket Rum, hvor Hen-
rettelsen skulde gaa for sig. Der blev Dommen dem meddelt,
og i samme Nu kastede Bødlerne sig over dem og hængte dem
i Loftet.

Mest betegnende er det, at to russiske Officerer, der var
dømte til Døden, men i sidste Øjeblik benaadedes med livsvarigt
underjordisk Tvangsarbejde — hvad der er Dødsstraf, da Ingen
kan udholde det mere end fire til fem Aar — ikke var skyldige
i nogetsomhelst Andet end i, fra Bardowski at have modtaget
nogle Flyveskrifler og Proklamationer, som de bevisligt ikke havde
vist til Nogen, end mindre forsøgt at udbrede, men som fandtes
hos dem.

Saa farligt er det at have socialistiske Hefter i sit Værge.

Ingen Polak burde imidlertid sætte Frihed og Liv paa Spil
for socialistiske Bestræbelsers Skyld. Thi i al Almindelighed maa
man sige, hvad man i Warszawa underligt nok overrasker unge
Mænd med socialistiske Tilbøjeligheder ved aabent at udtale,
nemlig, at der for en Polak ikke er nogen Mening i at være
Socialist. Thi hvad vil kortest udtrykt Socialisme sige? Hvad

68 Indtryk fra Polen

andet end umiddelbar eller middelbar Tvangsafstaaelse af Ka-
pitalisters og Jordegodsejeres Rigdom til Bedste for Staten! Men
oversæt dette paa Polsk! og det bliver, som Forholdene for
Tiden og for lange Tider er, umuligt Andet end Tvangsafstaaelse
af polske Rigmænds Ejendom til Bedste for den russiske Stat.
Men hvad den russiske Stat én Gang har bemægtiget sig, det
kan man sige, man har set. Der skal en stærk Tro til at mene,
dette paany vil komme den polske Menigmand til Gode, naar
man lever i en By som Warszawa, hvor der ingen Kommunal-
bestyrelse er, men hvor Kommunens Skatter gaar lige til St.
Petersborg og kun for en yderst ringe Del anvendes til Byens
eget Bedste.

Det Eneste, den polske Socialist faktisk kan gøre, er da det
at ophidse Arbejderne mod Arbejdsgiverne, vække deres Util-
fredshed og forlede dem til Strejker, der næsten altid ender med
Nederlag. Da der saa at sige aldrig vælges og aldrig kan stiftes
et virkeligt Parti, er enhver socialistisk Handling i større Stil
umulig, ganske bortset fra dens nedbrydende Virkninger for den
polske Folke-Ejendommelighed.

Et lignende Hensyn som det, der burde forbyde en tæn-
kende og omsigtsfuld Polak at stille sig paa de polske Socialisters
Side. selv om han ellers heldede til en socialistisk Lære, maa
hindre ham i at skænke den fritænkerske Gruppe i Polen sin
fulde Samstemning.

Man kan være saa god en Europæer som Nogen, afsky alt
det Fædrelanderi, der som Nationalindbildskhed alene fordummer,
og dog betragte en rig og værdifuld Folkepersonligheds voldelige
Udslettelse som en Ulykke for hele Europa.

For mig staar det som om i Polen alle andre Spørgsmaal
maa underordnes dette første og vigtigste: Nationalitetens Be-
varing. Men paa en Tid som denne, hvor det er ubetinget for-
budt at oprette polske Skoler eller at give Bønder og Smaa-
borgere nogensomhelst national Undervisning, vilde en omfattende
fritænkersk Agitation, der oversavede den katolske Tro, tillige
oversave den polske Nationalfølelse. Vistnok gives der i Posen
protestantiske Polakker, og rundt omkring i det russiske Polen
talrige unerede Menigheder, der (tiltrods for at deres Præster er
gifte og deres Forbund med Rom er løsere end de romerske
Katolikers) føler sig ganske som Polakker; men dette er saaledes
i Kraft af en nedarvet Skik. Et i den store Befolkning allerede

Indtryk fra Polen 69

paa dette Tidspunkt iværksat Brud med den religiøse Overlevering
vilde, ifald det kunde opnaas, altid blive en Sejr for det russiske
Princip.

At kalde sig Demokrat har forsaavidt heller ikke ret Me-
ning, som Ordet jo udtrykker den Anskuelse, at Folkets Masse
skal herske. Det er temmelig ufrugtbart at nære denne An-
skuelse, saalænge Adel og Almue i lige Grad er under Fremmed-
herredømmets Svøbe. Alt hvad Demokraterne formaar, er ved
Sogneraadsvalg ude i Landet og ved Bestyrelsesvalg i private
Forelagender at bekæmpe de store Godsejeres Indflydelse, en
god og nyttig Ting, forsaavidt den vækker Befolkningens Selv-
stændighedsfølelse, en Sag af mindre utvivlsom Gavn, forsaavidt
den letter Russerne Arbejdet med at knække de højere Klassers
Modstandskraft.

Dette er det frygtelige Tvangsvalg for den polske Intelligens :
Den synes fordømt til enten at vælge Fremskridtet med over-
hængende Fare for at arbejde sin egen og alt Fremskridts værste
Fjende i Hænde, eller at vælge Stilstanden med Fare for, at den
Nationalitet, som herved bevares og af hvilken man var og er
saa stolt, sakker agterud i Europas Kultur, staar forældet og
overfløjet.

Der er i denne Stilling noget virkelig tragisk. Mere end
én Mand, der betegner den polske Intelligens i dens højeste
Udvikling, ser sig — som den stolte Grev Henrik i Krasinskis
Sørgespil — fordømt til at forsvare den hellige Treenigheds Kastel.
Disse Mænd er moderne Mennesker og de tier dermed. De er
frisindede Mennesker og stemmer, hvis de som Godsejere i Posen
har Sæde i den tyske Rigsdag og det prøjsiske Herrehus, ufra-
vigeligt med Centrum. Der er dem iblandt dem, der meget
gerne spiser til Middag med en Socialistfører som Viereck, og
dog offlcielt følger Windthorsts Fane. De kan Heinrich Heine
udenad, og tilhører det katolske Parti. De er Fritænkere, og
føler sig som Polakker tvungne til at støtte Rom — en aandelig
Kval, man andensteds ikke kender.

Og paa alle Omraader spores det, hvorledes fædrelandske
eller formentligt fædrelandske Bestræbelser trænger moderne
Aandsliv tilbage: i den bildende Kunst, hvor fædrelandskærlige
Allegorier og Sindbilleder altfor længe har holdt Livsbillederne
nede^ og i Literaturen, hvor den historiske Roman endnu blom-
strer som en sildig Efterslæt af Walter Scott. Det største For-

0. BrandcB: Samlgde Skrifter, X. 5

70 Indtrj^k fra Polen

tællertalent blandt Polens nulevende Forfattere Henryk Sienkiewicz,
der først optraadte med fortræffelige moderne Noveller, er, sam-
tidigt med at han har nærmet sig det katolske Parti, slaaet ind
paa Digtning af store patriotisk-historiske Romaner i De tre Muske-
terer's Stil med Fortsættelse efter Fortsættelse. Han betragter
det som sin Opgave overfor den nedslaaende Nutid at vise Folket
Billedet af en Fortid, da det endnu bestod som Folk, og han
skildrer med Forkærlighed de ulykkeligste Tidsrum af Polens
gamle Historie for gennem Fremstillingen af gamle Dages haarde
Kriser at styrke Folkets Tro paa nærværende sørgelige Tilstandes
Overvindelighed. Følgen er imidlertid trods alt hans Talent, at
naar han saaledes fra Tider, han kender, gaar tilbage til Tider,
han ikke kender, og i Grunden arbejder med et ganske andet
Maal end Kunsten selv for Øje, saa gaar han sona Digter over-
hovedet saa stærkt tilbage, at han taber sine bedste Læsere og
hans Romaner kun gør Lykke som Underholdningslæsning og
patriotisk Pirringsmiddel.

Ligesom socialistiske og demokratiske eller fritænkerske Be-
stræbelser ikke betyder det samme i Polen som andensteds, saa-
ledes har ogsaa katolske og konservative Tilbøjeligheder her en
særegen Karakter.

I den tyske Literatur strider f. Eks. i dette Åarhundrede
Romantikens katolske Retning skarpt mod den tidligere Litera-
turs protestantiske Væsen og den samtidiges rent hedenske Hang^
men i Polen var Katolicismen altid i dette Åarhundrede oppo-
sitionel, i staaende, rastløs Strid med Statsmagten, hyppigt sam-
mensmeltet med Kærligheden til den Sandhed, som frigør, og
med den Begejstring, som udsætter sig for Martyriet. 1 de prote-
stantiske Lande er som Regel Gejstligheden servil; i Polen er
den det aldrig, kan aldrig nedværdiges til et Redskab for den
verdslige Magt.

Der er katolske Præster, hvem deres Overordnede tillader
at skrive i Bladene, at besøge Teatrene og deltage i Selskabs-
livet, fordi det vides, at de helt gaar op i det dobbelte Formaal
at øve Velgørenhed og holde Polens Sprog vedlige endog i de
fjerneste Provinser. Man ser igennem Fingre med en og anden
Overtrædelse hos dem af den katolske Kirkeskik, ja endog med
en formodet Vantro overfor visse Dogmer, fordi man kender dem
som nidkære Hævdere af Katolicismen som polsk-national Aands-
magt. Det Præg af forholdsvis uskyldigt Hykleri, som unegteligt

Indti*vk fra Polen 71

klæber ved dem, skader dem kun hos ganske Enkelte. Det
almindelige Omdømme vil dem vel.

Som man ser, er efter min Opfattelse det Synspunkt for
Værdien og Berettigelsen af de forskellige Partier og aandelige
Retninger, som den Fremmede føler sig tvungen til at anlægge,
det, hvorvidt de frembyder større eller mindre Modstandskraft
overfor den Magt, der gaar ud paa ved alle Midler at nedbryde
Folkeaanden, den asiatiske Enevældes raa og frygtelige Magt.
Først naar den derfra truende Fare er fjernet, kan Polen unde
sig den Luksus at maale de forskellige Bestræbelser i Tiden med
et nyt og sandere Maal. Men saalænge hin Magt triumferer,
saalænge er dette sønderlemmede og forpinte Polen Menneske-
lighedens utvivlsomme Repræsentant overfor den. Civilisationens
Forpost selv paa Omraader, hvor dets Væsen ikke er moderne,
og saalænge er det fordums Polens sønderskudte Fane med den
hvide Ørn — den gamle, ene tilbedelsesværdige Frihedsfane.

IV

Mod det polske Liv, det letbevægelige, snart svagere, snart
stærkere pulserende Liv i Polen staar det russiske System, det
tunge, maskinagtigt virkende russiske Tvangssystem, Oprydnings-
og Udrydningsmekanismen.

Den stræber ikke blot at afmeje alle Nationalitetens og
Sprogdyrkelsens frie Skud, men at ramme denne Vækst i Roden,
undergrave Spirerne, oprive Sæden.

Og ikke nok dermed. Systemet frygter alle de Spirer, der
ligger i Luften, kommer med Vinden, flyder i Floderne. Det
frygter alt det, der fylder Luften som Sang eller Latter eller
Graad, alt det, der fødes paa Læben som Ord, alt det, der
fængsler Øjet som kære Farver.

Mod Alt, selv det Luftigste og Åandigste, har Systemet et
Forbud. Det har for Nationaldragten givet Uniform, for Sangen
Stilhed, for Latteren Stilhed, for Klagen Stilhed, for Ordet Stil-
hed, og for Alt hvad der frembringes i Udlandet og i Indlandet
Censur. Det har slaaet en Mur om dette Land og stræbt at
gøre den saa høj, at ingen Fugl kan flyve over den, og saa tæt,
at ingen Luftning kan trænge igennem den.

Nationaldragten er forbuden selv som Karnevalskostyme, selv

5*

72 Indtryk fra Polen

i historiske Skuespil paa Teatret. Polens Farver, Polens Vaaben
er ubetinget forbudne, tør end ikke blive staaende paa Facaden
af et gammelt Hus eller paa Rammen om et gammelt Maleri.
Nationalsangene er saa strengt forbudne, at man end ikke gerne
spiller dem i et Privathus, ifald der er større Selskab.

Latteren er vel ikke forbuden, men den forbyder sig selv.
Den er saa sjælden, at den, der som fremmed ved Nattetid i
Selskab med Bekendte giver sig til at le højt ad et Indfald, ser
Politi og Gendarmer samle sig i Selskabets Nærhed med Tegn
paa Forbavselse. Jeg har aldrig hørt anden Latter paa War-
szawas Gader end min egen.

Stilhed og Alvor det er to Træk, der fremfor noget er
betegnende for Polen. Det er et Land, hvor offenligt Ingen slaar
sig løs.

Træd ind paa den store Studenterkafé, der ligger overfor
Universitetet. Ingen siger et højt Ord. Gaa ud paa Gaden.
Aldrig et Raab. Ingen vil henlede Opmærksomheden paa sig.
Eller tag som Eksempel et stort, offenligt Bal, foranstaltet af
det fornemme Selskab! Orkestret bruser. Mazurkaen danses gen-
nem alle dens Ture med største Lidenskab en tre Kvarter i
Træk. Men i det ene Hjørne af Salen staar i en Krans af unge
Officerer den gamle svære General Krudener, der blev slagen ved
Plevna efter meget mod sit Ønske at have maattet foretage et
haabløst Angreb; i det andet Hjørne staar Oberst Brocky der
kun nogle og tredive Aar gammel har svunget sig op til Chef
for Gendarmeriet, det politiske Politi, der er ilde nok set af
Hærens øvrige Korpser, og med hvis Officerer Hærens ikke gerne
vil have noget at gøre, men hvis Befalingsmand ligefuldt er den
mægtigste Mand i Byen, mægtigere end selve Generalguvernøren;
thi en Befaling af ham er højeste Instans; der gives ingen Appel
fra hans Ordrer. Og han faar sine umiddelbart fra St. Peters-
borg. Tanken paa de Egenskaber, han maa have udvist for i
den Alder at have naaet en saadan Post, frembyder sig uvilkaar-
ligt for Sindet. Hans Blik løber uafbrudt rundt i Salen og lægger
en vis Dæmper paa Lystigheden. Hvor det falder, falder Stilhed.
Og dog er han en af de humaneste og i Warszawa mest yndede
russiske Officerer.

Eller tag en stor Rout i et offenligt Lokale. Det er et smukt
Syn, men en stilfærdig Fest. Den er tilladt, fordi Formaalet er
velgørende; et Asyl eller en Hittebørnsanstalt faar Indtægten.

Indtryk fra Polen 73

Langs Salens Piller sidder de højadelige eller rige Damer,
som forestaar Festen, og fordeler de Gevinster, som falder ved
Lodtrækningen. Salen er fuld af unge Piger i deres smukkeste
Dragter, komne for at se og ses. De kan dér frit tale med de
Mænd, de bryder sig om at træffe, medens Mødre og Tanter
bevarer deres Siddepladser. Men alle Samtaler er dæmpede.
Det har været nødvendigt at indbyde Polens Generalguvernør,
deo meget strenge og meget frygtede General Gurko, og hans
Frue, en Dame, hvis Ydre og Væsen er mindre fornemt end
hendes Stilling. Fra den franskfødte Generalinde Gurko, vistnok
den i Polen mindst yndede Personlighed, der med kvindelig
Fanatisme har samlet sig om den Opgave at tjene den russiske
Sag paa alle Maader, mener Befolkningen, at alle de Foranstalt-
ninger er gaaede ud, der i de senere Aaringer har ramt de
polske Forhaabninger og Interesser.

Den gamle Aristokrat Louis Gorski, kaldet Polens Pave, det
katolske Partis mest viljestærke Repræsentant, er Festens Giver
og maa som saadan byde Generalinde Gurko sin Arm for at
føre hende rundt. Ingen hilser; alle taler halvhøjt eller vender
Ryggen. Efter dette Par følger Generalguvernøren med Fru Gorska.
Begge Par veksler kun ceremonielle Ytringer paa Fransk. Gurko,
der bærer sig ret kønt, er en Mand af middelhøj, kraftig Vækst,
med tyndt Haar, stort vifteformigt graasprængt Skæg, lidt rødlig
Næse, og hans Ansigtsudtryk røber ikke den Dristighed og Hur-
tighed, der har været hans Særkende som General. Han synes
ligefuldt snarere skabt til at give Officerer Parolen end til at
regere et Folk.

Eller tag et Aftenselskab hos en af det aristokratiske Partis
ledende Mænd i hans Hjem. I et Par Sale findes næsten alle
Navne paa Polens berømteste Familier forenede her. Hist sidder
en Grevinde Piater, Broderdatter af den berømte Emilia, her en
Grevinde Rrasinska, gift med en Slægtning af Digteren, paa én
Gang frisindet og fædrelandskærlig indtil det Overspændte; her en
Grevinde Ostrowska, som anses for Polens skønneste Dame. Man
skulde tro, at Polakkerne her følte sig saa fri som man kan det
inden lukkede Døre; men hvis en Fremmed siger et dristigere
Ord, banker en af Familiens unge Mænd ham paa Skuldren og
hvisker: c Ikke saa højt! Paa den Stol, der vender Ryggen til
Deres, sidder Politimesteren, Grev Tolstoj, som det har været
min Onkel nødvendigt at indbyde.*

74 Indtryk fra Polen

Eller tag en olfenlig Maskerade. Den største, der holdes
under Karnavalet, har alle Teatrets Rum til sin Raadighed. Den
er forenet med en Tombola, hvis Indtægt tilfalder Teatrets Pen
sionskasse og har sit Navn Tombola derefter. Den begynder ved
Midnatstid og finder Sted paa den Maade, at alle Damer er tæt
indhyllede i Dominoer og uigennemtrængeligt maskerte med
Masker, der ikke lægges af, medens Herrerne hverken tør bære
Kostyme eller Maske, men gaar om i Selskabsdragt.

Denne Form af Maskerade er meget gammel paa dette Sted.
Det er den, E. T. A. Hoffmann for mere end 80 Aar siden har
beskrevet som en overstadig og glimrende Fest i Datidens for-
lystelsessyge Warszawa.

Det Pirrende er her, at Damerne kan sige til Herrerne hvad
de vil, angribe dem, vise, at de har fulgt godt med deres Hemme-
ligheder, uden let at kunne kendes. Fornøjelsen er den, at For-
elskede kan træffe hinanden og forsvinde med hinanden. Er en
Mand meget kendt, bliver han tiltalt og taget i Skrifte af Snese
af Damer i Salen uden at kunne gøre Gengæld. En Dame kom-
mer, tager hans Arm og gaar med ham, indtil en anden tager
ham fra hende.

Der er et Par Tusind Mennesker tilstede og Trængselen er
stærk; men af Lystighed er der ikke ringeste Spor. Der er
hverken Musik eller Sang eller Latter eller højrøstet Tale. Hvis
dette er Elskovsmummeri, saa ligner det slaaende en Ligbegæn-
gelse eller nøjere flere Ligbegængelser, forskellige Ligfølger, der
i de brede Sale tavse bevæger sig forbi hinanden.

Hvor man end befinder sig, mærkes Trykket.

Ved en stor Frokost hos en af den demokratiske Ungdoms
anerkendte Førere var der kun Demokrater og Fritænkere til-
stede, Mænd, der har Minderne fra 1863 langt, langt bag sig.
Det Ejendommelige for dem er det, at de er Mænd, der neppe
har noget Ideal, som de venter virkeliggjort før om mange hun-
drede Aar. De er iøvrigt forskelligartede nok, stridslystne Mænd,
Misfornøjede, selvstændigt Tænkende eller blotte Beundrere og
Ekkoer, dog næsten alle forsaavidt ved godt Mod, som de er
overbeviste om, al Verden lader sig omskabe; det gælder blot
om at tage fat. Imellem dem en og anden først forgældet, saa
rigt gift Aristokrat, der i sit stille Sind er radikal som de, og
•en og anden Giboyer- Figur med uordenligt Skæg og det lange
Haar ned i Øjnene, der forrige Uge for femte Gang er kommen

Indtrj'k fra Polen 75

tilbage fra en russisk Fæstning ved Urålbjergene, hvor han jævn-
ligt flere Maaneder ad Gangen afbøder sit socialistiske Hang.
Her, som overalt i dette stilfærdige Land, er en almindelig Sam-
tale en ukendt Ting; man samtaler med dæmpet Stemme i Smaa-
grupper. Og hvorom end Samtalen drejer sig, altid støder man
som paa en Mur imod de utallige Skranker og Forhindringer,
som hvilkensomhelst Stræben i et menneskeligt Øjemed uaflade-
ligt i dette Land støder paa. <De -har naturligvis Ret», siger
Værten til den Fremmede, «vi har i Grunden hertillands hverken
demokratisk eller nogensomhelst anden Politik, men vi har Spej-
linger af det, som i Europa kaldes saadan* — et ligesaa slaaende
rigtigt som mistrøstigt Ord.

I andre Afskygninger møder den samme Grundstemning En,
naar man gaar til den egenlige aandsdannede Boheme, som ikke
sysler med Politik, men ganske lever i Studier og Kunst. Vi
er her i det yderste Venstres Land. Man linder neppe i Polen
en interessantere Kres end den, jeg har truffet samlet hos Kunst-
kritikeren Antoni Sygietinski, der sammen med den desværre
meget syge, højtbegavede Maler Witkiewicz betegner den kunst-
neriske Radikalisme i Polen.

Sygietinski er en rank, smuk ung Mand, med et langt rødt
Skæg og et Par skinnende, begejstrede Øjne. Fælles kunstnerisk
Forkærlighed har ført ham og hans (polske og fremmede) Me-
ningsfæller sammen. I Swientoehowskis Kres stod en Fremmed
en Dag alene med sine ugunstige Domme over samtidig polsk
Malerkunst. Ordene faldt omtrent: < Eders Kunst er paa rent
gal Vej. Den taber Livet af Sigte. I maler Allegorier eller
Ridderskuespil. Hvert andet Billed paa Jere Udstillinger er en
Femte- Akts- Slutning før Tæppets Fald. Jer store afdøde Idealist
Grottger var en Digter, ingen Maler. Jer store levende Mester
Matejko er en nærsynet Sjælegransker, ingen Maler. Det Billed,
der har faaet Udstillingspræmien iaar, en katolsk Allegori med
Engle ved en Sygeseng, er en Rædsel.* — En spurgte: «Er der
efler Deres Mening da virkelig slet Intet, som duer?> Den Frem-
mede s varte: ^Horowitz' s Portræter og Witkiewicz'^ Malerier; men
det Bedste, jeg har set, er dog vistnok et Album med Brødrene
GierymskCs Tegninger. De ypperste blandt dem sprudler af
Talent*, der er Naturstudium deri og malerisk Blik. Det er set
og det er følt, en Ros, man sjældent kan give moderne polsk

76 Indtryk fra Polen

Kunst.) — En høj Mand bag ham klappede i Hænderne, det
var den Mand, der havde udgivet Ålbum'et og skrevet dets Tekst,
Sygietinski.

Saa lidet er Brødrene Gierymskis Kunst blevet forstaaet i
deres Fædreland, at Forlæggeren, en for moderne Kunst begejstret
Mand, har tabt 8000 Rubler paa dette Album. Tilsidst tilbød
han offenligt at give det gratis til Abonnenterne paa Ugebladet
Wedrowiec, men de fleste gad end ikke hente det for Intet.

Den Kres, der slutter sig om det nævnte Blad, hvilket des-
værre neppe har noget langt Liv for sig, har til første Kraft
den energiske Maler Witkiewicz, der opfatter det Ejendomme-
lige som faa. Dernæst unge Læger, Mekanikere, Literatur histo-
rikere. Novellister som Prus, evnerige Haandværkere (en Smed,
maaske den finest begavede Literaturkender i Polen), en Del
Malere, Musikere, Kunstelskere — Talsmænd for den forfinede
Radikalisme.

Swientochowskis Gruppe er gammeldags i Kunstanskuelse,
saa fremmelig den end i andre Henseender er. De Mænd, der
hører til den, har ypperlige Bogsamlinger, men Billeder paa
deres Væg, som en Portner i Paris vilde vrage. Swientochowski
selv skriver gammeldags formede Tendensdramer som Elvia eller
Antea. De yngre Mænd, som skriver i Wedrowiec eller tegner
derfor, lever i Stuer uden Møbler, men med herlige Tegninger
og Malerier paa Væggene. De er moderne ikke blot i Tanke-
gang men i Syn og Sans. Vilde Fugle er de, og da Krage søger
Mage, har, betegnende nok, den iblandt dem, som fører den
livligste Pen, giftet sig med en udmærket smuk vild Indianer-
inde fra Sydamerika. Hun egner sig forsaavidt for Polen, som
det har vist sig umuligt at bibringe hende et Begreb om Penge
og Penges Værd.

I denne Kres raader Bohemens Frihed, et Pust af den virke-
lige Aandsfrihed, der fylder Lungerne — men den fylder dem i
al Stilhed, saa lidt larmende som muligt. Der daler ogsaa her
et usynligt Tryk ned fra Loftet. Der lægger sig ogsaa her
evindeligt en Dæmper over Stemningen, en Dæmper af Alvor,
af Vemod, af stille Fortvivlelse om nogensinde at komme til at
opleve noget Godt. Man nyder Kunst og Ideer som Glemsels-
midler. Og alle disse unge Mænd, hvad de end er. Skribenter,
Journalister, Tegnere, Læger, Mekanikere osv., maa, ganske bortset

Indtryk fra Polen 77

fra Kampen for Brødet, dagligt kæmpe en dobbelt Kamp, den

for at modtage Ideer fra Omverdenen og den for at meddele
deres Ideer til Omverdenen.

Naar man fra Teaterpladsen i Warszawa gaar ned ad Mio-
dowagaden, har man til Venstre Nr. 7 et Hus, over hvis Port
der med russiske Bogstaver staar dette Ord: Censurkomiteen. Over
Gaarden tilhøjre gaar man ind ad en snever Gadedør, og man
ser som paa et Posthus uhyre Stabler af Blade og Bøger i Kors-
baand ligge udbredte og ophobede. Det er Dagens Post.

Hver eneste Avis, som ankommer, bliver taget ud af Kors-
baandet og undersøgt; hvad der mishager, bliver oversvsertet.
Hver Bog bliver aabnet og gennembladet. Der er følgelig ingen
regelmæssig Ankomsttid for den Art Sendinger. Man faar stun-
dom tre, fire Aviser paa én Gang, og atter i fire, fem Dage
ingen Avis.

I et andet Lokale undersøges de indenlandske Blade. De
er paa Grund af Censurforholdene næsten alle Aftenaviser. Ikke
desto mindre er de ude af Stand til at gøre Brug af Dagens
Udenrigspost, som over Berlin ankommer ved Eftermiddagstid.
De er i Almindelighed fattige. Med én Undtagelse er de alle
understøttede af Private. Deres Abonnenttal hæver sig sjældent
over en 1500 Stykker. Journalisterne af Fag er nødte til at
skrive i fire eller fem forskellige Blade om samme Sag for at
kunne leve af deres Pen.

Kl. 11 afgaar fra Aviskontorerne alle Korrekturerne til Cen-
suren. Man stryger efter Lyst og Lune, alt eftersom man har
personlig Uvilje mod Forfatteren eller ikke, alt eftersom man
baaber at opnaa Indrømmelser af ham, og eftersom man er be-
stukket til eller ej.

Næsten alle Artikler, hvori der virkelig siges noget, er der-
for beregnede paa ikke at forstaas ved første Gennemlæsning.
Sproget er almindeligt, taaget, tvetydigt. Hele Publikum er op-
lært til at læse mellem Linjerne. Næsten alle Føljetoner er
Allegorier; de siger Et, udtrykker et Andet. Da Ord som Frihed
eller som Fædreland altid er forbudne, begriber man, at der
maa Omskrivninger til.

78 Indtryk fra Polen

Kl. 4 vender Korrekturerne tilbage til Bladenes Kontorer.
Det Strøgne maa erstattes af Reserve-Artikler, som man har ladet
censorere itide og har liggende parat som Fyld.

Andensteds atter prøves alle fremmede Bøger, hvorvidt de
tør udbydes til Salg i Bogladerne eller ej. Man tillader ad-
skillig Naturvidenskab — Darwin, Haeckel — selv i Oversættelse,
derimod lidet Historisk. Den yderst konservative polske Histo-
riker Szujski er helt forbudt, selv paa Tysk, fordi han skriver
om polske Æmner.

Det forstaar sig af sig selv, at de Bøger, der udkommer i
Landet selv, prøves med yderste Strenghed. Endog Oldtidens Klas-
sikere undersøges. Man har havt det Tilfælde, at det romerske
Vers: nec timeo censores futuros blev strøget, fordi man oversatte
det: jeg frygter ikke Fremtidens Censorer (Meningen er: Frem-
tidens Dom). I et Drama om Polens Fortid strøg man foran
Jagiello Ordet Konge af Polen og erstattede det med Heriug^
skønt der aldrig har været Hertuger af Polen. Ja selv Koge-
bøgerne censorcres opmærksomt og saa smaaligt, at nylig i en
Ordene: koges over en sagte Ild (paa Polsk: over en fri Ild) blev
strøget, fordi Ordet fri forekom.

Atter andensteds prøves Haandskrifterne til olfenlige Fore-
drag. Teksterne til Deklamationsnumre, Sangene til Koncerter.
Selv om en Sang tilhører en Digtsamling, der en halv Snes
Gange i forskellige Oplag har passeret Censuren, maa den ikke
synges ved en Aftenunderholdning uden at være bleven prøvet
paany.

Det hændte i Vinter, at en Skuespillerinde, der, fremkaldt
ved en saadan Lejlighed, som Tilgift deklamerede et lille uskyl-
digt Digt om en Moder og hendes Barn, der ikke fandtes paa
Programmet, fik en Mulkt af ikke mindre end hundrede Rubler
til Straf.

Jeg har i denne Vinter havt Lejlighed til at studere Cen-
suren paa nært Hold. Til Gengæld for den Venlighed, der ifjor
blev mig vist i Warszawa, havde jeg givet et Løfte om at komme
igen og denne Gang tale om dette Aarhundredes polske Litera-
tur, der af de indenlandske Kritikere næsten kun er filologisk
behandlet.

Opgaven var af mange Grunde yderst vanskelig. Der var
for det Første den indre Vanskelighed ved at sige det polske
Publikum noget Nyt om en Literatur, det kendte bedre end jeg

Indtryk fra Polen 79

selv. Dernæst var der de ydre Vanskeligheder. Det er ved
Universitetet i Warszawa ubetinget forbudt at tale om Polens
Historie og Literatur efter Aar 1500. End ikke paa Russisk,
end ikke i russisk Aand maa Stofiet gennemgaas. Og hertil
kommer, at hele dette Aarhundredes gode Literatur er fædre-
landssindet til det Yderste, genneragaaende fjendtlig mod det
russiske Herredømme og derfor forbudt. Hvorledes skulde jeg
bære mig ad med at omtale Mickiewicz's Dziadg, hvori der skil-
dres politisk Fængselsliv i Wilna, eller Slowacki*s Kordjan, der
behandler et Mordforsøg paa Kejser Nikolaj, eller Krasinski's
hele Livsværk, ikke at tale om Krigs- og Oprørslyrikerne, og
hvorledes skulde jeg bære mig ad med ikke at tale om alt
dette?

Det gjaldt først og fremmest om at opnaa Tilladelse til
overhovedet at tale og til at tale om dette Æmne. Der var kun
ét at stole paa, de afgørende Personligheders Ulyst til at staa
som Barbarer for Europa.

I Midten af Januar lod jeg ansøge hos Grev Tolstoj, Politi-
mesteren, om Tilladelse til at holde Foredrag i velgørende Øje-
med. I Midten af Februar kom Svaret; det var mig tilladt at
tale tre Gange i russisk Februar (hvis 1ste svarer til vor 13de).
Jeg kørte da straks til Præsidenten for Censuren og indledte min
Ansøgning med den Opfordring, man ifjor i Warszawa havde
rettet til mig: «Kom igen og tal engang om vor egen Literatur!«
— Præsident Ryzow: tAh! De vil behandle den russiske Litera-
tur. > -^ tikke denne Gang, Deres Ekscellence! De véd, at Folk
her i Regelen taler Polsk og interesserer sig mest for hvad der
er skrevet i dette Sprog.* — «Paa hvad Sprog vil De tale?» —
c Paa Fransk. > — <Det er godt; saa kan De sige meget. De
henvender Dem da til det gode Selskab. En anden Sag var det,
ifald De vilde tale Tysk; der er saa mange Udannede, urolige
Hoveder, som forstaar Tysk.> — Hans Ekscellence lovede mig
hurtig Besørgelse og holdt sit Ord.

Først nu kunde jeg imidlertid begynde Udarbejdelsen, og
den gik yderst langsomt for sig.

Der var Dage hvor jeg trods al anvendt Flid næsten Intet
fik skrevet. Dage hvor jeg vred mig for at finde Udtryk med
dobbelt Bund, Billeder, som, i og for sig mindre tydelige, dog
kunde forstaas af Tilhørerne, Omskrivninger, der var gennem
sigtige og dog uangribelige. Heldigvis holder dette polske, halvt

80 Indtryk fra Polen

østerlandske Folk mere af den billedlige end af den rent for-
standige Stil, i dette Punkt som i flere stik modsat det franske.

Efterhaanden Hk jeg Øvelse i Rebus-Stilen, skrev saaledes,
at jeg ved en Betoning eller en Pavse kunde give Sætningen en
ny og mere levende Karakter, bevægede mig i Antydninger og
U nderforstaaelser.

Endelig havde jeg af min første Forelæsning to Eksemplarer
færdige paa Fransk og ét paa Russisk til Universitetets Kurator.
Jeg forsynede dem med de nødvendige Stempler, kørte med den
første Forelæsning til Censurpræsidenten og udbad mig at Cen-
suren maatte begynde. Jeg havde taget en Præst med — det
er altid godt at have en Præst med, han har allevegne Venner,
i Polen især blandt Kontorernes polske Næstkommanderende.
Der var heller Intet i Vejen. Men til alt Uheld negtede Apuchtin
at begynde Censuren af den russiske Tekst, før han havde alle
Foredrag paa én Gang.

Dette var slemt; thi jeg vilde af hvad man strøg i mit
første Foredrag se, hvad jeg kunde vove i de andre.

Da det nu var klart, at den russiske Februar vilde gaa til
Ende, før jeg fik Foredragene tilbage fra Censuren, og da jeg
desuden saa, at tre Foredrag ikke vilde blive mig nok til Be-
herskelse af Stoffet, selv om jeg talte henved to Timer hver
Gang, ansøgte jeg hos Politimesteren om Tilladelse til at holde
fire Foredrag istedenfor tre og udbad mig Fristen forlænget ud
over russisk Februar.

Tallet fire lod sig ikke bevillige. — »Hvorfor ikke?> blev
der spurgt. — Svaret lød: *Fordi tre Foredrag er en Under-
holdning ^ fire er allerede en Undervisning.* — Frygten var, som
det ytredes, den, at man under Form af Velgørenhedsforelæs-
ninger skulde paa Raadhuset kunne indrette en Art polsk Uni-
versitet, i hvilket den ene Foredragskres paa en eller anden
Maade fortsatte den anden.

Tilbage stod Anmodningen om Forlængelse af Fristen. —
• Hvorfor taler De ikke i Februar? det er Deres Fejl, hvis De
ikke gør det.> — Jeg beraabte mig paa Vanskelighederne med
Censuren. — Jaja, da var der følgende at gøre: indlevere ea
skreven Ansøgning til Politimesteren; denne skulde da sende den
til Apuchtin; han besørge den til General Gurko; denne vilde da
mulig i St. Petersborg forespørge om den kunde bevilliges, og
den vilde gaa gennem samme Retstrin i omvendt Orden tilbage.

Indtryk fra Polen 81

— Naar Svaret kunde ventes? — Aa, om en fem Uger. — Men
da var Marts jo til Ende, og ved den 1ste April (russisk Stil)
maatte jeg være i Kjøbenhavn. — Ja, det var min Sag og angik
ikke Myndighederne. —

Tydeligt nok var man ikke meget begærlig efter at faa Fore-
læsninger om polsk Nationalliteratur afholdte i Warszawa.

Paa dette Tidspunkt fik jeg min første Forelæsning tilbage
fra Censuren. Man var gaaet den nær: Hele Slutningen, flere
Sider, var strøget, og rundt om var Overstregningerne talrige.
Selv et bekendt Citat af Schiller: Den Levende har Ret var strøget.
Ord som resignation eller tristesse, brugte som Betegnelser af den
polske Literaturs Særegenhed, var udslettede. Etsteds hvor der
taltes om Digternes katolske Religiøsitet var disse Ord overstregede.
Et andet Sted, hvor der taltes om det Liv, der skildres i Mickie-
wicz's berømteste Værk, var den røde Blækstreg gaaet hen over
disse Ord: de litauiske Skoue, dette Livs naturlige Ramme. Naar
der stod: For første Gang siden Rigets Deling, var de sidste tre
Ord blevne slettede.

Dette var forsaavidt nedslaaende, som jeg indsaa, der ikke
vilde blive helt tilbage af den anden Forelæsning, som var dri-
stigst. Jeg skrev da den tredje næsten farveløs i politisk, religiøs
og social Henseende, og søgte efter Evne at bøde paa Svagheden
ved en stærkere Kolorit af Foredrag og Stil.

Saa hænder det, at min Censor, Funkenstein, den eneste
forhadte blandt Warszawas Censorer, pludseligt dør. Man fandt
mine to sidste Foredrag urettede under hans Hovedpude. Man
var mig i Warszawa saa taknemmelig, som om der fandtes en
Aarsagssammenhæng mellem denne sidste Kendsgerning og hans
Aflræden fra sit jordiske Dommerkald.

Nu saa alt lysere ud; der var Haab om en lempeligere Be-
handling. Jeg besluttede for at forkorte Rettergangen at forsøge
en umiddelbar Henvendelse til Generalguvernøren. Helten fra
Tirnowa og Sjipkapasset kunde formodes ikke at ville være
smaalig som underordnede Politi- Embedsmænd og underordnede
Censorer. Jeg kørte til Slottet paa Gurkos Audiensdag. Det er
det gamle Kongeslot ved Weichselen, uforandret i det Ydre, men
plyndret for alle sine Kunstsager.

I Forværelset, en aflang Sal, sad der i Rad flere hundrede
Ansøgere med Bønskrifter. I den indre Sal, rummelig og tom
med store Spejle og røde Møbler, gik Byens Bedstemænd, gamle

82 Indtryk fra Polen

Senatorer, gamle Generaler, Censurpræsidenten, Teatrets Præsi-
dent, ventende pao deres Tur, op og ned i deres Uniformer.
Midt i Salen stod en ung russisk Kavalleri-Officer, Gurkos Adju-
tant, slank og smuk, der med de andre Russere talte flydende
Fransk med stærk russisk Betoning, og slog Hælene sammen,
saa Sporerne klirrede, øvede sig paa Dansetrin, syntes at drømme
om Hofballerne i St. Petersborg. Ham forebragte jeg min An-
modning om Foretræde. Jeg mødte ubetinget Afslag. Audienstiden
var fra Kl. et af, og Klokken var nu fire Minutter over et. Paa
min Indvending, at jeg ingenlunde ventede at blive indladt først,
faldt Svaret, at Listen over de Audienssøgende straks efter Kl. et
sluttedes og indsendtes til Generalguvernøren. Da jeg ligefuldt
erklærede ikke at ville gaa, men fast besluttet, som jeg var, paa
at bane mig Vej til General Gurko, roligt tog Plads paa en Sofa
og ventede, kom en Polak med en stor Stjerne hen til mig og
spurgte mig, om jeg maaske stod paa Petitionairernes Liste; Me-
ningen var: paa Listen over de simple Ansøgere i Forsalen. Da
jeg svarte Nej, lovede han at sætte mig øverst paa den. Saa
vilde Generalen, saasnart han var færdig med de private Au-
dienser og traadte ud af sine Gemakker, først henvende sig
til mig.

Mere end tre Timer maatte jeg vente. Saa kom Generalen
med sit Følge: «De vil tale med mig? Deres Anliggende?* —
Jeg forebragte min Anmodning om at turde tale i Marts, da
Februar var næsten udløbet. — *Mais c'est tout simple.'^ — Jeg
forklarede, at jeg var stødt paa Hindringer, der var uovervinde-
lige for mig. — «Hvem forbyder Dem det da?> — « Deres Ekscel-
lence! der behøves intet Forbud. Men jeg behøver en Tilladelse,
og man giver mig den ikke.» — tGodt! jeg tillader Dem det.*
— «Man vil ikke tro mig, medmindre jeg medbringer et skrift-
ligt Ord fra Deres Ekscellence. Jeg har en skreven Anmodning,
som jeg har rettet til Dem, her.* — Han tog Brevet og min
Blyant og skrev tversover Papiret: Befalet. Gurko,

Hovedvanskeligheden var saaledes lykkeligt ryddet af Vejen.
Men endnu var det umuligt at bekendtgøre Forelæsningerne, da
den russiske Tekst endnu ikke var kommen tilbage fra Apuchtin.

To Gange søgte jeg personligt Foretræde hos ham; begge
Gange fik jeg gennem hans Næstkommanderende Svaret, at Hr.
Apuchtin ikke kunde modtage mig, men at han selv læste mine

Indtryk fra Polen 83

Foredrag, og med den højeste Interesse — en Interesse, jeg
gerne havde undværet og som forekom mig at varsle ilde.

Endelig fik jeg dem tilbage. Intet var udslettet; kun var
ved nogle Blækstreger i Randen min Opmærksomhed henledet
paa enkelte Steder, hvor Udtryksmaaden var stødende for en
kilden russisk Nationalfølelse, saaledes f. Eks. hvor der stod, at
af udenlandske Forfattere havde Mickiewicz paavirket Laraennais
og Pusjkin. Disse Streger røbede en dannet og skarpsindig
Læser, og jeg maatte paaskønne, at man havde nøjedes med et
Fingerpeg, hvor man kunde udslette og forbyde.

Nu manglede kun Politimesteren Grev Tolstojs Tilladelse
til Opslaaen af Plakater. Man kundgør nemlig Forelæsninger
ligesom Tcateropførelser ved Plakater og ikke ved Bekendtgørelse
i Aviserne.

Men det blev unødvendigt at lade Plakaterne opslaa. Thi
med saa megen Spænding og Deltagelse havde Byen fulgt Be-
stræbelserne for at opnaa Retten til at holde Foredrag om polsk
Literatur, at saasnart Rygtet om Apuchtins Tilladelse udbredte
sig, var alle Billetterne, 3,600 i Tal (til tre Forelæsninger) ud-
solgte paa nogle Timer, saa da Bevillingen til at opslaa Plakater
samme Formiddag kom, var den allerede overflødig.

VI

For at give en Forestilling om, hvorledes man skriver og
taler under Censur, her et Par Eksempler af Foredragene.

Det maatte gøres Tilhørerne indlysende, at jeg ret vel for-
stod visse Bøgers Indhold, selv om dette ikke ligefrem turde
omtales. Det var f. Eks. umuligt at anføre den Scene i Dziady,
livor Polens Martyrium sammenlignes med den Korsfæstedes,
men man kunde minde om den. — Jeg sagde derfor i min Ind-
ledning saaledes:

De erfarer af mig, hvorledes Deres Literatur i dette Aarhundredes
første Halvdel spejler sig i en europæisk Læsers Bevidsthed, erfarer hvad
Indtryk en velvillig Fremmed modtager af Deres Aandsliv.

Thi en velvillig Fremmed er jeg. Ikke en rent kunstnerisk eller blot
aandelig Interesse men en bredere menneskelig Deltagelse har draget mig
til dette Stof. Der er deri noget, som ikke blot sysselsætter, men griber

84 Indtryk fra Polen

Sindet: Polens moderne Literatur sætter i højere Grad end de fleste andre
Følelsen i Bevægelse. Den har noget Tillukket, ikke let Gennemtrængeligt
ved sig. Eller rettere: den er paa én Gang lukket og aaben, alt efter det
Synspunkt, paa hvilket man stiller sig. Den minder i den Henseende om
et bekendt Maleri af Gabriel Max Voronikaklædet — et Maleri, som jeg
i kunstnerisk Henseende sætter lavt, thi det er et Kunststykke, ikke noget
Kunstværk, men som er vel egnet til at oplyse hvad jeg mener Ved første
Blik synes Ansigtet paa Maleriet et Ligs; Øjnene er fast tillukte, Udtryk-
ket livløst Men indtager man det rette Synspunkt, faar dette Åasyn
pludseligt Liv, Øjnene aabner sig og retter paa Tilskueren deres alvorlige
og sorgfulde Blik.

At nævne de forskellige polske Oprørsforsøg ligefrem var
ugørligt. Jeg kunde kun udtrykke min Mening ved i saa almin-
delige Udtryk som muligt at skildre Sindenes Tilstand efter store
offenlige Ulykker <som Hungersnød, Oversvømmelse eller mis-
lykkede Revolutioner.* Ligesaa umuligt var det ved Gennem-
gaaelsen af Slowacki's Krdl Duch (Kong Aand) ligeud at sige:
den Grusomhed, her forekommer, blev iværksat af Ivan den
Frygtelige i egen Person. Jeg valgte den Omskrivning: «Naar
i Krdl Duch Hovedpersonen fortæller, hvorledes han med sit
Sværd har naglet den gamle Sangers Fod til Jorden og denne
uforstyrret har fortsat at meddele sit Budskab, saa genkalder
dette en Anekdote fra Ivan den Frygteliges Hof.>

Saaledes formet gik Sætningen igennem Censuren for Fore-
dragenes Trykning i Gazeta Polska's Føljeton, blev imidlertid
senere af en anden Censor strøget i den trykte Bog.

Der forekommer i Mickiewicz's Dziady i Konrads Improvi-
sation et Sted, hvor Helten i Fortvivlelse anklager Gud for den
Koldsindighed, hvormed han lader ham lide; heri er den virk-
ningsfuldeste Verslinje denne: Du er ikke Verdens Fader^ men
dens — Czarl Jeg havde Brug for denne Linje i mit Foredrag
og vilde forsøge paa at minde om den. Ligefrem at gennemgaa
det nævnte Digterværk var umuligt, endog blot at nævne dets
Titel vanskeligt. Derimod lod det sig forsøge at nævne Konrads
Navn uden nogen Angivelse af, i hvilket Drama denne Skikkelse
forekom, og anføre Stedet noget anderledes end det lød. Jeg
kunde sikkert stole paa Censors overmaade ringe Kendskab til
polsk Literatur.

Jeg valgte da at tale om de polske Digteres forskellige Stil-
ling til Erkendelsesproblemet og indførte i den Sammenhæng denne

Indtryk fra Polen 85

Vending: <0g som Oldtidens Vilde, naar de vrededes paa deres
Gader, afskød en Pil mod Himmelhvælvingen, saaledes slynger
Konrad det Haansord ud i Verdensaltet, der, siger han, skal
genlyde fra Slægt til Slægt: du Gud! du er ikke Verdens Fader,
men dens

Her gjorde jeg en Pause af nogle Sekunder, under hvilke
bogstaveligt en Skælven gik gennem den tætpakkede Raadhussal.
Saa faldt Ordet .... Tyran, og man aandede op og saa paa
hinanden. Ingen rørte en Haand. Efter et saadant Sted her-
sker altid Dødsstilhed for ikke at stille Taleren blot. Man bi-
falder i Stedet voldsomt nogle Minutter senere en eller anden
uskyldig Lignelse og man opbevarer den stærkeste Applaus til
Slatningen, hvor Ingen kan eftervise, hvad det særligt er som
har fremkaldt Bifaldsstormen. Dette Sted hører til dem, som
blev udslettede i den paa Foredragene og den første Føljeton-
trykning følgende Censur, der tog ikke mindre end syu Maaneder,
og af hvilken det lille Arbejde gik ud i stærkt lemlæstet Skikkelse.

Endnu et sidste Eksempel paa hvad Censuren, som rime-
ligvis ikke har været fortrolig med Shakespeare eller ingen Sans
har havt for Symbolik, tillod at sige. Talen var om Digterne
blandt de polske Emigranter. Jeg sammenlignede dem med
Hamlet og sagde blandt andet:

Man finder Træk af Hamlets Væsen i alle disse Aander; de staar fra
deres Ungdom i hans Situation. Verden er af Led og den skal sættes i
Led igen af deres svage Arm. De føler som Hamlet alle deres Ungdoms
iadre Ild og ydre Afmagt, højbaarne som de er, ædelttænkende som de
er, opfattende Tilstandene, der omgiver dem, som en eneste stor Rædsel,
anlagte paa én Gang til Drømmeri og til Handling, til Grublen og til Hen-
synsløshed.

Hamlet har set sin Moder, sin dyrebare Moder, som han elsker højere
end andre Sønner deres, fornedret under den kronede Røvers og Morders
Haand. Det Hof, til hvilket Adgang staar ham aaben, skræmmer ham —
omtrent som Hoffet i Krasinski*s Fristelsen [sindbilledlig Fremstilling af Pe-
tersborgerhoffet] skræmmer den unge Mand. Disse Ætlinger af Hamlet
lader sig som han sende langt bort til fremmede Lande« Naar de taler,
forstiller de sig som han, klæder deres Mening i Lignelser og Allegorier,
og det gælder om dem, hvad Hamlet siger om sig til Laertes: Tag dig
iagt; thi der er noget Farligt i mig.

Forunderligt nok har ingen af de mangfoldige Censurer,
disse Foredrag har været underkastede, ingen af de mange, der

G. Brmndes: Samlede SkriAer. X. 6

86 Indtryk fra Polen

gik forud for deres Afholdelse, eller af^de to nye, der under-
søgte Udgaverne i Blad- og Bog-Format, fundet Noget at indvende
mod dette Sted.

VII

En vigtig Følge af Censur-Institutionen i Polen er Pressens
og derigennem Befolkningens uafladelige Uro. Da det er umuligt
nogensinde at opnaa Vished om hvad der indenlands er i Gære
og ugørligt at meddele hvad man véd eller tror at vide, gennem-
fares By og Land af evige Bygter, i hvilke Befolkningens politiske
Forhaabninger og Bekymringer spejler sig. Snart hedder det
sig, at nu er den og den højtstaaende Embedsmand kaldt tilbage,
fordi Regeringen selv finder Trykket for haardt; man tror at
spore et liberalere Pust, finder i de tilfældigste Skødesløsheder
fra et og andet Opsyns Side Kendetegn paa at man for Frem-
tiden vil se igennem Fingre med Meget, man før har forbudt.
Snart hedder det, at der staar de voldsomste Tvangsforholdsregler
paa Stablen, at hidtil ukendte Farer truer. Saaledes rystes Be-
folkningen stadigt som en Febersyg.

Det indses let, i hvor høj Grad en saadan evindelig Uro i
Sindene er hæmmende for Aandslivets Trivsel og Vækst. Af
Videnskaberne kan kun de stringente trives. Særligt staar Me-
dicinen højt. Dr. Tytus Chalubinskiy en Olding, i hvis Ansigts
Udtryk allerede Genialiteten har givet sig Vidnesbyrd, har længe
gældt for Polens første Læge; næst ham er Baranowski den mest
ansete. Historisk og politisk Literatur staar nødvendigvis i Øje-
blikket tilbage. Nogen Historiker af første Rang besidder rus-
sisk Polen fer Tiden ikke. Betydeligst i den nyere historiske
Literatur er vel den nys afdøde Szujski og som Essayist den
europæisk bekendte Julian Klaczko, der begge har levet og virket
i Østerrig. I Literaturhistorien er en nøgtern Forskeraand frem-
herskende. Man nærmer sig tysk Metode og tysk Stil. Folens
forste og udmærkede Literaturhistoriker Spasowicz, der tillige er
en af det russiske Riges berømteste Advokater, har, som levende
og skrivende i Rusland, maattet tilegne sig en Forsigtighed i Alt,
hvad der strejfer det Politiske, som gør hans Hovedværk Den
polske Literaturs Historie mindre underholdende end det ellers
havde været. Den mest ansete Kritiker, Professor Tarnoivski i

Indtryk fra Polen 87

Krakow, er en romantisksindet Akademiker af den gamle Skole,
hvis Retning med Aarene bliver stedse mere yderligtgaaende ka-
tolsk. Romerkirkens Aand i Krakow virker næsten saa hæm-
mende som Reger! ngstrykket i Warszawa. Og naar Tarnowski
optræder som Forelæser i Warszawa nødes han til at virke ved
en rent udvortes og formel Veltalenhed.

Det er overhovedet en Overtro, som maa opgives, den at
raa, udvortes Magtmidler skulde være uvirksomme, naar Talen
er om at kue eller nedbryde en Folkeaand.

Censuren er endda kun det aandigste af de brutale Midler,
Magthaverne besidder dertil.

Et mindre aandigt og end virksommere er Ejendoms-Ind-
dragelserne. Efter Oprøret 1863 har man inddraget alle de Gods-
ejeres Grund og Jord, som deltog i det eller mistænktes for at
have skænket det Velvilje og Bistand. Jeg kender en Mand af
gammel litauisk Fyrsteslægt, som besad en fyrstelig Formue og
som nu efter et tyveaarigt Ophold i Sibirien er indskrænket til
at leve af en lille Plads i en Bank. Jeg kender en Dame, der
var Arving til en Ejendom af Millioner Rublers Værdi, men hvem
man har berøvet hendes Arv med den Paastand, at Bønder paa
hendes Onkels Gods havde givet oprørske Bander Levnedsmidler.

Selve Jordens Inddragning er naturligvis ikke af afgørende
Betydning, saa længe Bonden bliver derpaa og vedbliver at være
polsksindet. Men Bonden søger Rusland paa alle Maader at
vinde. Man har ophævet Livegenskabet, hvis Ophævelse, som
det iværksattes af Polakkerne selv (ved Forfatningen af 3. Maj
1791) man havde sat ud af Kraft, og har i rigt Maal udnyttet
Bøndernes gamle Had til deres Herrer. Og naar Weichselover-
svømmelser ødelægger Landet, rejser Generalinde Gurko omkring
og fordeler i Hundredtusindvis Rubler, som gives af den kejserlige
Kasse, til Bønderne, der sammen med Velgerningen modtager en
Opfordring til at nære Taknemmelighed mod Czaren, deres Fader
— en Opfordring, der ofte slaar an.

Ogsaa Forvisning til Sibirien er et kraftigt Virkemiddel.

Der er ingen Tvivl om, at Blomsten af en hel Slægt, den fore-

gaaende polske, næsten alle de, som udmærkede sig mest ved

Mod og Forstand og Begejstring, er døde deroppe. De, som er

vendte hjem, har ofte tilsat noget af deres Klarsyn. De er ikke

sjældent blevne staaende paa det Punkt, hvorpaa de stod, da de

forlod Polen. Jeg kan nævne to Skribenter som Eksempel. I

6*

88 Indtryk &a Polen

Gazeia Polska's Redaktion sidder Haenckel, som selvfemte lænket
til en Jernstang maatte vandre paa sin Fod til Irkutsk to Vintre
og en Sommer og som blev ti Aar deroppe, og BoguslawskU som
blev der et lignende Tidsrum. Det er dygtige Skribenter, men
uforbedrelige Romantikere. Moderne Mennesker bliver de aldrig.

Og allerede den forfærdelige Retsusi kkerhed er undergra-
vende. For faa Uger siden kom en ung Mand tilbage fra to
Aars Forvisning. Hans Brøde var, at han Dagen efter at Apuchtin
havde faaet det ovenfor omtalte Ørefigen af en forbitret Student,
havde sendt 25 Rubler til et Blad i et velgørende Øjemed med
disse Ord: / Anledning af en lykkelig Begivenhed. Det nyttede
ham ikke noget, at hans Broder bevisligt Dagen forud havde
faaet en Søn — man vilde ikke tro, det var Begivenheden, hvor-
til han havde sigtet — han blev bortsendt. Legemligt havde
han intet lidt. Han vendte som saa mange Sibiriaker hjem frisk
og med røde Kinder; men han var bleven forsigtig, meget kon-
servativ i alle Udtalelser og vilde ikke indlade sig paa at kriti-
sere sin Dom.

Da den bekendte Szgmanowski, Poet og Udgiver af Courrier
Warszawskg, nylig laa dødssyg, besøgte jeg ham. Han fortalte
om den Skræk, han havde udstaaet, da det kort forinden om
Natten havde ringet paa Porten. Han mindedes da hin Nat for
ti Aar siden, da Gendarmerne kom, tvang ham til at staa op og
bortførte ham i en Slæde. Han vidste ikke, hvad han beskyldtes
for; hans Familie fik først sent hans Opholdssted at vide. Da
han efter nogle Maaneders Forløb blev frigivet, erfor han ikke
samtidigt hvad han havde forbrudt og var endnu den Dag idag
uvidende derom. Og Szymanowski har hele sit Liv igennem
været Talsmand for den stilfærdigste Konservatisme.

Man overveje nu denne almindelige Tilstands sjælelige Virk-
ninger paa den ganske unge Slægt. Det er allerede kommet saa
vidt nu i russisk Polen, at mangen ung Jurist eller Mediciner
af gammel polsk Familie taler Russisk bedre end Polsk, ja taler
sit Modersmaal med fremmed Betoning. Der er f. Eks. dette
Tilfælde: Den unge Mand har studeret i Petersborg. Han har
ingenlunde opgivet sin Nationalitet, men han har omgaaedes og
maattet omgaas Russere som Kammerater. Nu kommer han til-
bage til Warszawa, hvor ingen Polak nogensinde omgaas med
en Russer, men Nationaliteterne er delte som Olje og Vand. Det
forekommer ham unaturligt, at hans Moder og Søster sætter sig

Indtryk fra Polen 89

imod, han aflægger Besøg hos Generalguvernøren. De lever
et andet Følelsesliv, fører et andet Sprog end han. Den nationale
Harmes Nerve er sløvet hos ham. Der er desuden det praktiske
Hensyn. Han er sikker paa, at hvis han ingen Indrømmelse
gør, vil han aldrig faa noget nok saa underordnet Embede i
Kongeriget Polen, aldrig komme til at leve i samme By som sin
Moder. Han kan blive Prokurør i Riga, eller Underdommer i
Kazån, men aldrig faa en Stilling i Warszawa, hvis han trodser.
Saa virksom er den sproglige Undertrykkelse, at da fornylig
ved en af Private udskreven Kappestrid om Prisen for det yp-
perste Drama, den Vindende, Koslowski, vakte Opsigt ved Sprogets
Renhed og Kraft, hørte man det overalt fremhæve med ikke
ringe Stolthed og Glæde, at en ung Mand paa 25 Aar, altsaa op-
dragen under den nyeste Skoleordning, skrev saa smukt et Polsk,
et Slotvacki' Polsk. Man nærer altsaa allerede gennemgaaende
Frygten for, at den unge Slægt ikke mere skal kunne skrive
Modersmaalet rent.

Fristelsen til at gøre Russerne nogle Indrømmelser er, som
allerede antydet, stor. Det er desuden tit vanskeligt at drage en
afgjort Grænse mellem Russisk og Polsk. Er Russerne end ikke
optagne i Selskabet, saa er det dog næsten umuligt at udelukke
de enkelte Polakker, som enten virkelig er trællesindede eller
mistænkes for Trællesind. De Polakker, der har faaet Embeder,
bliver undertiden blot Embedsmænd, statstro Embedsmænd. Om
en og anden Mand, der vil gælde for polsk Fædrelandsven, siges
der, at han har gjort mislykkede Skridt for at opnaa Titel af
kejserlig Kammerjunker. Undertiden er i en og samme Familie
Faderen polsksindet. Sønnen politisk ligegyldig, altsaa nærmest
russisk sindet. En og anden, hvis Søn faldt som Helt under
Oprøret, er, som Teaterpræsidenten Gudowski, nu en af Tronens
Støtter.

Der er ogsaa Grænser, som den passive Modstand ikke kan
overskride. Da Teatret er det sidste Sted, hvor der tales polsk,
er selvfølgelig Angsten for russiske Teateropførelser paa National-
scenen stor. Det synes da simpelt nok, at naar en russisk Trup
ankommer, holder ikke blot alle Polakker sig hjemme, men saa
anmelder den polske Presse ikke disse Teaterforestillinger. Dog
ganske saa simpelt er det ikke. Man giver alle polske Latin-
skole-Drenge og Embedsmænd Fribilletter, og nødsager dem tlL

90 Indtryk fra Polen

at gaa. Man fordrer fra Censuren af disse Forestillinger an-
meldte, og sker det ikke — med den Undskyldning f. Eks., at
Ingen af Bladets Redaktion forstaar Russisk — saa lægges der
af Censorerne Bladet store Hindringer i Vejen; der stryges saa
hensynsløst, at det maa give efter. Den Modstand, Pressen kan
rejse, bliver øjeblikkeligt brudt.

Og stadigt svæver den Fare over russisk Polen, at Rege-
ringen en skøn Dag lukker Teatret i Warszawa, og denne anden
Fare, at Regeringen paabyder Bladene at udkomme med dobbelt
Tekst, russisk og polsk. Da maa disse snart gaa ind og Sproget
forstummer.

Saa svagt er det ulykkelige Polen blevet, at man allerede
er indskrænket til Glæden over ikke helt at være glemt. Man
er fornøjet, naar en polsk Tenor som Mierczeivinski vækker Op-
sigt — saa nævnes dog Navnet polsk — man var glad, da en
Mand med det polske Navn Rogozinski (komisk nok egenlig:
Schulze) foretog en Opdagelsesrejse i Afrika, skønt han var
ganske ude af Stand til at tage blot den mindste Strimmel Land
i Besiddelse for Polen — eftersom der intet Polen gives — og
endda blev fængslet og bortført paa et tysk Orlogsskib efter Bis-
marcks Befaling.

Saa knugende virker et Fremmedherredømme.

Og dog gør ogsaa denne følgestrenge Undertrykkelse af Na-
tionaliteten selve den Magt, den vil tilintetgøre. Nytte.

Bønderne vaagner. De lærer sig at læse i deres polske
Bønnebøger. De skillinger sammen og betaler en Skolelærer for
privat at give dem al fornøden Undervisning i deres forbudne
Sprogs Retskrivning. Det er særligt den religiøse Forfølgelse,
der slaar ned i dem og gør dem til bevidste Polakker. Før den
prøjsiske Kulturkamp følte de sig ikke som Polakker i Posen,
før Forfølgelserne af de Unerede sig ikke som Polakker i russisk
Polen. Naar Politiet skrider ind mod de unerede Præster som
iaar i Lublin, forøger og løfter det Nationalbevidstheden i en
hel Provins.

Det er dernæst ikke et helt ugunstigt Forhold, at næsten
ingen Polak kan blive Officer. Det har havt den gode Virkning
at tvinge Polakkerne ind paa Handelens og Industriens dem saa
fremmede Veje, har bidraget meget til at skabe Begyndelsen til
•en frugtbart arbejdende Borgerstand. Det har endelig ikke med-
virket lidet til Agerdyrkningens Opsving.

Indtryk fra Polen 91

Og dog er selvfølgelig disse gode Virkninger for lidet eller
forholdsvis lidet at regne i Sammenligning med de nedbrydende.
Mere end hundrede Aar endnu synes Polen ikke at kunne holde
Trykket ud. Men naar man ser et Folk leve legemligt og aande-
ligt under saa uhyre Hindringer, naar man med Interesse følger
ea Livsgang og Aandsudvikling, der finder Sted under saadanne
Forhold — saa ligger det nær at spørge sig, om det Folk, man
selv tilhører, og hvis Lod i Livet synes Polakkerne misundelses-
værdig, har brugt de i Sammenligning himmelske Porhold, hvor-
under det har levet, som det kunde og burde? Og naar man
ser, hvor vidt Polakkerne bringer det, saa studser man et Øje-
blik ved at et Folk som det danske, der har havt alt det, som
de mangler og savner: Landets Uafhængighed, Forfatning, Presse-
frihed, Talefrihed, Forsamlingsfrihed, Ret til at anvende sine
Penge, som det vilde, Statsmagten i sin Haand, Hæren i sin
Tjeneste, aaben Adgang til Havet som til alle Frihedens Goder
— at et saadant Folk har ført et saa lidet rigt, et forholdsvis
saa indholdsfattigt og saa form fattigt Liv og har ladet sig saa
mange af sine bedste Vindinger fravriste uden at nogen Fremmed
har ringeste Skyld deri.

Saa meget Forhaabningsfuldt der end er i Polakkernes Tem-
perament, ruger dog det for menneskelige Øjne Udsigtsløse i deres
Stilling over Sindene som en Mare. Der øjnes jo ingen anden
Udsigt til at komme ud af den nærværende Tilstand end den
yderst ubestemte, som frembyder sig i de Muligheder, en stor
Krig mellem Rusland paa den ene Side, Tyskland og Østerrig
paa den anden kunde aabne. Ikke at man nærer noget Ønske
om at ombytte det russiske Styre med det tyske, skønt dette er
af humanere Art — det synes til Gengæld farligere og uafryste-
ligere. Hvis Forhaabningerne antager en bestemtere Retning,
gaar de snarere ud paa Oprettelsen af en stor slavisk Magt under
Østerrigs Ledelse, i hvilken en Hovedrolle vilde tilfalde Polak-
Jcerne i saa meget af Polen, som kom ind derunder. Nogen
fastere Form kan disse Fremtidsdrømme ikke antage hos de
mest Udviklede og Erfarne.

Men man fejler neppe i den Opfattelse, at hos det store
Flertal af de almindeligt Dannede lever Troen paa det gamle
polske Riges Genoprettelse i en ikke altfor Qern Fremtid som
en Religion.

92 Indtryk fi*a Polen

VIII

Kraszewski har i sin Forvisningstid engang udraabt: <0 du
Land, der, naar vi dør, beholder saa mangen Erindring om os,
o du skønne Land, vor Moder I Naar vi siger Farvel til vore
Venner, har vi Haabet om at gense dem hisset, i Himlen. Men
aldrig, aldrig skal vi gense dine elskede Landskaber, dine Linde-
Alleer, dine smaa Landsteder, dine Aaer og Bække, aldrig dit
Foraar, der altid var saa ungt, intet af alle disse Minder. Kan
Himlen virkelig være saa skøn, at den faar os til at glemme alt
dette, eller løber der en Lethestrøm foran Paradisets Port?>

Der er i disse en barnligt Troendes Ord, som haaber paa
Gensyn med Vennerne, men dog ikke kan vente Gensyn af Fædre-
landet, en Følelse, som hvis man uddyber den noget, omfatter
langt mer end hine Ord.

Hvor underlig er ikke i Grunden denne saa haardnakkede
nationale Stræben hos Polakkerne! De kæmper til det Yderste
for Bevarelsen og Udviklingen af deres Sprog og folkelige Ejen-
dommelighed, lider for den Sags Skyld tusinde Kvaler. Hver
enkelt af dem véd, at han skal dø, men han vil have Bevidst-
heden om at Sproget og Folket overlever ham, naar han Intet
mere véd om det. Selv de iblandt dem, der tror paa et andet
Liv, indbilder sig ikke, at der i det andet Liv tales Polsk.
Og de Ikke-Troende, der ikke frygter Tilintetgørelsen for deres
Personer, frygter den for det hele Folk, af hvilket dog hver
enkelt skal dø.

Det er en lignende Følelse, som den Følelse af Rædsel, der
griber de fleste Mennesker, naar de første Gang hører, at Jord-
kloden langsomt afkøles og engang i Qerne Tider vil være en
iskold Kugle, paa hvilken intet Liv kan trives. De har altid
vidst, at hver Enkelt i Menneskeslægten skal dø, men de vil, at
Menneskeslægten ikke maa dø. Denne Forestilling om den stiv-
frosne Kugle-Overflade nedslaar alle deres kære Illusioner om
det stedse stigende Kulturfremskridt, den Religion, som de fleste
lever paa, der har opgivet de aabenbarede Religioner; thi der
er endnu kun Faa, som har begrebet, at Menneskehedens Maal
ikke kan ligge ved dens Ende og Endeligt, ifald der forestaar

Indtryk fra Polen 93

den et Endeligt, men maa ligge i dens højeste Personligheder.
Selv om Menneskeslægten engang døer ud, er den sande Kultur
ikke derfor mindre værdifuld, ikke mindre værd at kæmpe for.
Dens Værdi afhænger ikke af dens Varen gennem alle Evigheder.
Det kommer ikke an paa om en Symfoni varer længe eller kort,
men paa, om den er smuk. Dens Værd er uafhængig af den
Tid, den fylder.

Polakkerne véd, som vi andre, historisk, at Riger og Folke-
slag i ikke ringe Tal har blomstret og er gaaede tilgrunde, men
de vil ikke tro, at Loddet nu har truffet deres Folk og Sprog,
hvor stærkt de end fra alle Sider trænges. De vil kæmpe for
Livet og det er, hvad end Udfaldet bliver, deres Ære.

For mange af dem maa nødvendigvis Tvivlen rejse sig, om
det nogensinde vil lykkes at løsrive sig fra et Overherredømme,
der støtter sig til uhyre Hære, at genoprette en polsk Statsorden
og at grunde et Rige — afvænt med al Selvregering som Folket
nu snart i et Åarhundrede er. Uundgaaeligt frembyder sig det
Spørgsmaal, jeg engang (i Fortalen til Ladislaus Bolski) har for-
met saaledes: Er Polen et Ideal eller en Virkelighed? Det kunde
ikke bestaa, dengang da det bestod; kan det oprettes, nu da det
er faldet? Er det Polen, for hvilket Polakkerne lever og gaar
i Døden, mere end en Abstraktion og et Hjernespind? Er For-
maalet Opofrelserne værd? Eller er det Opofrelserne, der giver
Formaalet dets Værdi?

Formaalet er, som alle jordiske Formaal kun tydeligere,
haandgribeligere, et Ideal o: en Uvirkelighed, Forestillingen om
et Gode. Det viser sin Magt over Sindene ved den Styrke, med
hvilken det tvinger Slægt efter Slægt til at sætte aandige Goder
over ydre. De Ofre, der bringes dette Ideal, beviser ganske vist
endnu ikke dets Værdi. Men det er i og for sig værdifuldt, for-
saavidt det skaber Karakterer og udvikler Talenter, og uomtviste-
ligt er det, at det har fremkaldt højsindede Tanker, heltemodige
Handlinger og en baade rig og betydningsfuld Literatur. Det er
som Drivkraft en civilisatorisk Magt; thi det fremvirker stolte,
frisindede Mennesker.

Vi er uvante med at se et helt Folk gaa op i en Stræben,
som fra alle Sider modarbejdes og bekæmpes, og som synes at
stride mod selve Undergangens historiske Lov, en Stræben, som
sker ikke blot i Kraft af Selvopholdelsesdriften men mere eller

J

94 Indtryk fra Polen

mindre bevidst i Kraft af den Grundtanke, at Verdensiivet bliver
fattigere og ensformigere for hver Folke-Individualitet, der svinder
— en Stræben, som jo imidlertid derfor ligefuldt kunde være
frugtesløs. Kun at Polens Undergang ikke vilde være som As-
sydens eller Ægyptens i den Qerne Oldtid; thi Polen betyder
politisk talt overfor Rusland og Prøjsen Selvstændighed, Retfær-
dighed, Fornuft, det vil sige: Spørgsmaalet om disse Magter skal
sejre eller ligge under. Polen, det er Spørgsmaalet om det er
Vaabenmagt eller Folkevilje, der i Verdenshistorien nutildags har
det sidste Ord. Skulde det endegyldigt være ude med Polen,
saa vilde dette i Principet intet Ringere betyde end at det er
ude med Europas Friheds- og Frisinds-Kultur. Efter Polen vilde
det ene uafhængige Land efter det andet falde.

Vinder derimod Friheds-Kulturen Jordsmon, da er det umu-
ligt andet end at det Tryk, der hviler paa Polen, maa hæves,
og at den polske Nationalitet finder en Form, hvorunder den
kan leve sit Liv. I hundrede Aar har den nu ligget under for
tre Stormagter, ligget paa Ambolten og udholdt de uhyre Ham-
meres Slag uden at knuses. Det kan ikke vare lige saa lang
Tid endnu, før Hamrene enten stanses eller før den Art Kultur,
der engang var Vesteuropas Stolthed, ikke mere er til.

Vi kan ikke se tilbunds i nogen Ting. Vort Liv er en Fore-
teelse; vi er omringede af Foreteelser og kun af dem. Vi er
ikke andet end Billeder for hinanden. Naar vi dør, bliver Bil-
ledet tilbage i de Andres Bevidsthed, fordi det var det eneste af
os, som fandtes deri.

Vi véd ogsaa at de Idealer, som man i gamle Dage tillagde
et Sted og gjorde til Egenskaber hos en overnaturlig Personlig-
hed, den højeste Frihed, den højeste Retfærdighed osv. er blotte
Billeder, ikke er virkeliggjorte nogensteds eller til nogen Tid,
ikke heller vil blive fuldt virkeliggjorte nogensinde; vi véd, at
de har ingen anden Tilværelse end den, vor Tænkemaade og
Handlemaade giver dem. De er kun til, forsaavidt vi elsker
dem. Men vi elsker dem kun, forsaavidt vi arbejder for dem.

Den højeste Kærlighed er en Smerte, som vi lindrer ved
at leve og udrette noget for det, vi elsker.

At Polens hele Aandsliv er gaaet op i Spørgsmaalet om den
polske Nationalitets Eksistens, er da ikke saa fattig en Sag, som
det synes; thi Polen er, som Forholdene historisk har udviklet

Indtryk fra Polen 95

sig, bleven ét med Menneskeretten til borgerlig og aandelig Fri-
hed og med Folkenes Ret til Uafhængighed. Polen er ét med
vort Haab eller vor Illusion om vor Tidsalders Fremskriden i
Kultur. Dets Fremtid falder sammen med Civilisationens Frem-
tid. Dets endelige Undergang vilde være enstydig med det mo-
derne, militære Barbaris Sejr i Europa.

m

TrecUe Indtryk

(1894)

En Herregaard i russisk Polen

I

Vi rejste fra Warszawa om Eftermiddagen. Byen laa bagt
af en glødende Sol; Folk gik langsomt i Skyggen langs Husene;
alt Militæret, Fodfolk, Kosakker, Gendarmer var klædte i hvidt
Lærred.

I Toget traf vi Bekendte, Polakker, der var vendte hjem
fra Karpatherne (Tatri) eller fra de bøhmiske Badesteder, andre,
der var paa rejsende Fod, og Landliggere fra Omegnen. Der
dannede sig Grupper i Korridorerne; man spøgte og lo, og
Tiden gik.

I Grodzisk ventede et Par Vogne paa os, en til vort Selskab
og en til Bagagen, og afsted gik det i Firspring gennem Sommer-
aftenen ad fortræffelige, gamle Militærchausséer fra Napoleons
Tid, ad dybe, sandede, besværlige Veje, tilsidst ad en endeløs
Allé af taarnhøje Popler.

Jan fortalte om sine Samtaler med Polens Generalguvernør,
hvem jeg jo selv en Gang har lært at kende. Han lod Jan kalde,
da han havde havt sit apoplektiske Anfald og bad ham ledsage
sig paa sin Rejse. Gurko er øjensynlig betydeligere som General
end som almenmenneskelig Intelligens. Overalt, hvorfra de rejste,
lod han et Par Støvler blive staaende. Han var overbevist om,

Indtryk fra Polen 97

at dette var Betingelsen for at komme levende tilbage til Stedet.
Jan gjorde ham opmærksom paa, at selv om det at glemme et
Par Støvler var en Hovedbetingelse for at gense en Lokalitet,
maatte man dog nære Tvivl, om det samme Resultat lod sig op-
aaa, i Fald man med Vilje lod Støvlerne staa. Gurko svarede,
at hans Erfaring ubetinget talte derfor. Saa tit han havde be-
givet sig ud i Livsfare, havde han efterladt et Par Støvler, og
havde saaledes rundtom i Rusland, Tyrkiet og Asien efterladt
ikke mindre end 112 Par. — Meget, der synes det rene Helte-
mod, forklares maaske ved en saadan klippefast Støvletro.

Vi kørte og kørte; det blev mørkt, og Stjernerne kom frem.
Vi kørte gennem usle Byer og uslere Landsbyer. Hvidkalkede
Bindingsværkshuse eller simple Træhuse med Straatag, og uden-
for Flokke af barbenede Børn. Hestene blev ikke trætte, og
Poppelalléen syntes lige endeløs. Saavidt man kunde skimte,
ikke Spor af noget Herresæde i Miles Omkres. Jeg begyndte
at paastaa, der slet ikke gaves noget Petrowice, at vi rimeligvis
fartede Landet rundt i Ring, og henad Morgen formodenlig i
sagte Trav vilde køre gennem Blonie og vende tilbage til Sta-
tionen ved Grodzisk. Fru Jadwigas store Øjne glimtede leende
i Mørket, og de to unge Piger, der var indbudne med som
Gæster^ gav mig Ret og begyndte at fortælle Historier saa længe,
til de kom saadan i Latter, at de neppe mere kunde høre op.
Én pudserlig Historie fremkaldte en anden, og mens Markerne
duftede aromatisk, og Luften blev stedse friskere og køligere at
aande, foer den leende Vogn afsted i Sommernattens gennem-
sigtige Mørke. Man havde kunnet tro, det var lutter glade Men-
nesker, der sad i den.

Endelig øjnedes bag store Trægrupper noget Hvidt. Snart
skimtedes Omridsene af en stor, rummelig Gaard og Konturerne
af en mægtig Have.

Vognen gør et Sving, kører ind gennem den aabenstaaende
Haveport og holder. I den stærkt belyste Forstue er hele Gaar-
dens Personale og Tjenerskabet i Gaia samlede for at tage imod
det ventede Herskab, og efter at hver paa sit Værelse har ordnet
sig efter Rejsen, samles alle i den sene Aftentime om det Mid-
dagsmaaltid, man har maattet opsætte saa længe. Det saa nyde-
ligt ud; der var saa mange Blomster paa Bordet og Alt saa
festligt til Modtagelsen, fortræffelige Retter og polsk Champagne,
det vil sige fransk, som man indfører halvt færdig og giver

98 Indtryk fra Polen

den sidste Tilsætning her, da den ellers i Told koster fulde 2
Rubler 50 Kopek pr. Flaske.

Siden da har jeg levet mig ind her i Egnen, jeg kender
den nu ret godt, og saa meget des bedre, som intet Pust fra
Omverdenen har forstyrret min Ro. Ikke et Brev, ikke en Avis
har det været mig muligt at faa i al den Tid, jeg har været
her. Alle mine Aviser er sendte til Censuren, og mine Breve
holdes tilbage i Warszawa. Jeg véd Intet cm Verden, det vil
sige Danmark, uden hvad der findes i Gazeta Polska's Telegram-
mer, og det er ikke yppigt. Jeg har telegraferet, skrevet Brev,
sendt Bud til Posten i Warszawa; Alt preller af paa russisk
Embedsvælde. Mon der vel noget Steds, selv i Tyrkiet, gives
saa megen dejlig Retsløshed som i Rusland?

Naar man er udenfor Havens smukke Enemærker, saa ligger
Landskabet der i dets Fladhed. Rigt nok er det, thi der er
Kornmark ved Kornmark, og tiltalende, thi Poppelpil og Birk,
Piletræer og Linde giver Vejene Skygge; men Landskabets køn-
neste Prydelse i Øjeblikket er dog de mægtige Rugstakke, der
er satte op paa en Maade, vi ikke kender, som gammeldags
Taarne, runde med lave, spidse Tage. Taget er guldgult, selve
Taarnet af brunere Lød, fordi man ikke dér ser Akset i dets
Længde, og i Solen afgiver disse Stakke et ualmindeligt oplivende
Skue. Ellers brydes Fladheden kun af Vindmøller, Vejenes Træer
og hist og her langt borte en Kirke eller en Skov. Rundt om
gaar Piger med lyse Hovedklæder og river Kornet sammen.

Husets Indretning er hævet over al Ros; det er en Civili-
sationens Oase midt ude i Bondelandet. Alt her er udsøgt og
valgt med Smag, og hvad der særligt tiltaler Hjertet, er en Bog-
samling, saa stor, saa underholdende og saa smukt indbundet,
at man skal søge om dens Mage i en Privatbolig i hvilken som
helst Hovedstad. Hvert Værelse har sit Særpræg, og Stue-Etagen
glider over i et umaadeligt Drivhus med Palmer.

Huset danner en ikke ringe Modsætning til Boligerne rundt
omkring. Naar Bønderne vil have Hjælp og Raad, gaar de ikke
til Præsten, som ellers er en brav, ung Mand (der har været i
Rom og taler lidt Italiensk) men til vor Frue her paa Gaarden,
og det maa tilstaas, at saa ægte er Menneskenaturen i dem og
saa dyb Nedværdigelsen, at hvad de ikke faar til Gave, det
stjæler de. De stjæler Alt, hvad stjæles kan, fra Høns til Avls-
redskaber, de fælder Træerne i Skoven i Hundredvis og stjæler

Indtryk fra Polen 99

saa meget des lidenskabeligere, som Fru Jadwiga ikke gør dem
noget derfor. <Ligemeget>, siger hun, «de er saa fattige; de er
undskyldte.*

Her er varmt, men sjældent altfor varmt, og der er rigelig
Lejlighed til Badning. Kun Fluer og Mustik'er plager en Smule.
Man har imidlertid sikret sig imod dem ved den sindrige Ind-
retning, at det inderste Par Vinduer af Husets dobbelte kun be-
staar af fint Staaltraads-Net, saa man den hele Dag kan sidde
for aabne Vinduer og have frisk Luft, uden at noget Insekt kan
trænge ind i Stuerne.

Jeg har aldrig end ikke i Holland set en Renlighed som
den, der hersker her. Den danner vel den skarpeste Modsætning
mellem de højere Klasser i Polen og den menige Mand. Hele
Huset gøres rent hver Dag, ja, jeg tror et Par Gange om Dagen ;
der dirigeres en tre, fire Tjenestefolk ad Gangen ind i et Værelse
for at gøre det i Stand, saa Alt paa et Kvarter er i Orden.

Jævnligt faar vi Gæster: Igaar havde vi her et Par polske
Malere, der lever i Munchen og bragte et Ølpust og Kunstpust
med sig fra den store Kunst- Landsby; i Dag kom Redaktøren
af et af de store Blade i Warszawa.

Det er ganske overvældende, som det russiske Herredømme
har udviklet sig, siden jeg var her sidst. Dengang kunde man
endnu faa en Avis sendt i Korsbaand, uden at den gik til Cen-
suren, ifald den var skreven i et Sprog, man der ikke forstod.
Nu sendes den til Petersborg for at prøves, ifald den ikke bliver
forstaaet her. Vi faar Figaro'er, der er mere end 8 Dage gamle,
og hvor store Stykker er oversværtede. Selv en kirkeligsindet og
samfundsbevarende Avis som Figaro bliver tit helt beslaglagt. I
La Vie Parisienne oversværtes det Upassende, og det er en hel Del.

Der er for Tiden en Udstilling af polsk Industri og Kunst i
Lemberg (Lwéiv). Regeringen har udstedt Forbud mod, at Nogen
her i russisk Polen maa udstille Nogetsom helst. (Det er i adskillige
Tilfælde ligefuldt sket underhaanden). Men nu opstod Spørgs-
maalet, om Bladene turde tale om denne Udstilling. I den første
Maaned var det ubetinget forbudt blot at nævne den. Senere
lod man Aviserne vide, at hver af dem turde bringe fire Breve
fra Lemberg, dog intet paa mere end hundrede Linjer og
kun om de udstillede Industrigenstande, intet Ord om Kunsten.
Mellem hvert af Brevene skulde der være fjorten Dages Mel-
lemrum.

100 Indtryk fra Polen

Redaktøren fortæller om, hvorledes han i Vinter blev kaldt
til Politidirektøren, der med en Stemme, som skælvede af Vrede,
spurgte ham, hvad det skulde betyde, at han paa et Sted i sit
Haandskrift havde skrevet de polske Bogstaver, der svarer til
Benævnelsen H. M. Kejseren {J. C. M. o: Jego Cesarska Mose)
Hvad betyder J. C. M.'i — Naturligvis Hans Majestæt, det er
jo en almindelig brugt Forkortning. — Aha ! De understaar Dem
til at forkorte Hans Majestæt Kejserens Titel? De har ikke Plads
til hele hans Titel i Deres Avis? I saa Fald kan De være ganske
sikker paa, at han vil finde en Plads til Dem — hvor De ikke
vil synes om at være. Nu kan De foreløbig betale 600 Rubler
i Bøde for Deres slette Hensigt.

Jeg saa i Warszawa stygge Eksempler paa Politiets Bru-
talitet. Ved ringeste Anledning slaar og støder de med Sabel-
skeden de arme Droskekuske, der med deres Nummer paa Ryggen
ligner virkelige Slaver. Her paa Landet er Menigmand knækket
ved Trykket. I Landsbyskolen undervises kun paa Russisk, som
Bønderne ikke forstaar. Men da Undervisningen ikke er paa-
budt, gaar kun yderst faa af Børnene i Skole. I Retssager er
Sproget ligeledes russisk, og Alt gaar igennem en Tolk, uden at
i kriminelle Sager den Anklagede kan kontrollere sit Udsagn.
Al officiel Bestræbelse gaar dernæst ud paa at ophidse den polske
Bonde mod de Velhavende og i alle civile Retstrætter at give
ham Ret. En Herremand her i Egnen overrumplede med sin
Jæger fire Vildttyve, der havde anrettet et Blodbad paa hans
Vildt og som stod i Begreb med at læsse Byttet paa en Vogn,
da han kom til. De undslap, men det lykkedes ham at be-
mægtige sig den Enes Kappe for at fremlægge den som Vidnes-
byrd. Tyvene blev frikendte, da det imod deres Benegtelse
ikke betragtedes som godtgjort, at det Vildt, de havde læsset paa
Vognen, var Ejerens. Han derimod blev idømt tre Maaneders
Fængsel for «Ran af en Kappe*.

Saaledes vaager Retfærdigheden allevegne, og der er kun
den Trøst, at hvor galt det end er, saa er der intet i Vejen for,
at det kan blive værre. Og man glæder sig over, at det Værre
endnu ikke er indtraadt. Der er i Polen som andensteds altid
Grund til Taknemmelighed. En Mand saa i Vejret, da en Svale,
som fløj hen over hans Hoved, lod noget falde ned paa hans
Næse. — Hvilken Lykke, sagde han, at Koen ikke har Vinger!

Man er sorgløs her i Polen midt i sin Pine. Man lever

• • •

Indtryk fra Polen 101

som en Amputeret lever, der beviser, at man kan undvære en
Arm, et Ben, et Øje, og være Menneske endda. Man er som
hin Josias Rantzau, der kun havde nogle Stykker af sig selv
tilbage, men bevarede sit Mod og sit Humør ligefuldt. Man
lever berøvet alt politisk Liv, alt Liv i Samfundsopgaver, al umid-
delbar Stræben for nationale Formaal, og man lever des mere
intensivt det Liv, som er En levnet. Man tænker og føler saa
fuldt som andensteds, og man nøjes med at sige hverandre hvad
der ikke kan skrives eller trykkes.

i dette Øjeblik er Himlen her saa klar som paa en Solskins-
dag i Syden, og det Syn, jeg har for Øje bag Vinduesnettet, er af
en fredelig Skønhed. Nærmest en stor Grønning med talrige Bede,
fulde af højstammede Rosentræer og luende røde Pelargoniums-
blomster. Smukt virker i den en Busk med tindrende hvide
Blade. Rundtom grupperer sig Parkens høje, gamle Træer. En
Vogn forspændt med fire Heste holder udenfor Porten for at
bringe os i Besøg til den nærmeste Gaard.

Kort sagt, Livet er skønt, saalænge det varer.

Mérimée plejede at udtrykke sin Opfattelse af Livet paa
denne Maade: Harlekin faldt ud af Vinduet fra femte Etage,
Da han kom forbi tredje, spurgte En ham, hvorledes han be-
fandt sig? Godt nok, svarte han, forudsat at dette varer ved.

Vi véd Allesammen, hvorledes Farten ender; men saalænge
man er undervejs i Luften, har man det taaleligt godt.

II

Henad 7, naar Dagens glødende Hede har lagt sig, kommer
i Reglen Husets forskellige Beboere frem fra deres Værelser.
Eq rider sig en Tur, Andre spaserer ud over Markerne, enkelte
af de Ældre nøjes med en Spaseregang i Haven. I Aftes, da
vor Vært var stegen af sin Hest ved Glæsplænen foran Veran-
daen, og Frøken Helene var kommen ind efter en lang Samtale
ude i Haven om Menneskeslægtens Fremtid og om Religion og
Moral og Rærlighed med mere, forelagde jeg vor Frue det Hefte
af Reoae de P^ris, hvori der findes aftrykt et Hovedstykke af
den Hymne til Apollo (Musik og Tekst), som man har været
saa heldig at finde i Delfi, og bad hende spille og synge den.
HuQ sang og udbrød med Forundring: Wagner! Det er jo den rene

o. Bnod«: Samlade Skrifter. X. 7

102 Indtryk fra Polen

Wagner! Jeg viste hende, at netop dette var det Indtryk, denne
Musik havde gjort paa den franske Lærde, der offeniiggjorde
den, og vi fortabte os i Betragtninger over, hvilken Hæder det
er for Wagner, at man i hine under Jorden skjulte Melodier
fra det gamle underfulde Skønhedsland finder slaaende Overens-
stemmelser med hans Kunst. Havde Nietzsche oplevet dette
Fund, vilde det have gjort et dybt Indtryk paa ham og have
berøvet hans Kritik af Wagner et Støttepunkt. Thi Forfaldskunst
i Grækenland i det femte Aarhundrede f. Kr. — det er unegtelig
en haard Tale.

Fra gammelgræsk Musik gled Samtalen over til gammel-
græske Vasemalerier; jeg foreviste Afbildningen af det mærkvær-
dige Maleri, hvor Eos, der bærer Liget af sin Søn, saa aldeles
foregriber Fremstillingen af den kristelige Mater dolorosa. Vi
talte om Satyren med Træbenet, der malt paa en gammel Vase
viser os, livor vidt Oldtiden var i den Kunst at sætte et Ben af
og erstatte det med et kunstigt — indtil vi forlod Grækenland
for Polen, græske Malerier for Wewiorski's Loftmaleri og Væg-
malerier i Salen, der gaar ind til Vinterhaven. Saa forlod vi
ogsaa græske Ulykker og Sorger for nærmere liggende, polske
og nutidige.

Koleraen har grebet om sig i Landsbyerne her rundt om-
kring; den findes i Blonie, i Grodzisk, allevegne. Af ti, der an-
gribes, dør i Reglen straks mindst de fem. Uheldigt er det, at
saa mange Kirkefester afholdes i denne Maaned. Om en Uges
Tid forestaar saaledes i Kirken her en saakaldt Tilgivelse (Fransk-
mændene siger Pardon) hvortil Bønderne samler sig i hobevis
for at leve højt og glæde sig ved Livet. I Middelalderen havde
den Art Festlighed god Mening. Kirken paalagde den Gang
Syndere og Synderinder strenge Straffe, enhver Art Bod (som
ikke at spise Kød i fem Aar, at bære Haarskjorte i Aaringer osv.).
Af og til gaves der saa en almindelig Benaadning, og naturligvis
fejredes den med Glæde og Vildskab. I vore Dage er de strenge
Straffe og Bodsøvelser faldne bort, og kun Kermesserne staar
tilbage. Men under disse Omstændigheder er der ikke ringe
Fare forbunden med dem. Bønderne svælger i Frugt, spiser
endog megen umoden Frugt og drikker dertil 01 i store Masser.
Vi har henvendt os til Præsten for at faa Festen udsat indtil
videre; men da denne har givet afsiaaende Svar paa en lignende
Ansøgning fra et Nabosogn, er der lidet at haabe.

Indtryk fra Polen 103

I forrige Uge tog jeg en Dag til Warszawa og fik Audiens
hos hans Excellence, Præsidenten for Censuren, Hr. Jankulio,
en smuk Mand af meget blandet Afstamning; thi der er græsk,
jødisk og russisk Blod i hans Aarer. Han staar den Gurko'ske
Familie nær, har en Tid lang været Sekretær hos Generalguver-
nøren og er hurtigt blevet forfremmet. Han modtog mig med Artig-
hed, forsikrede, at man aldeles ikke tilbageholdt de Tryksager,
der blev mig sendte, bl. a. af den Grund, at man i Censuren
her slet ikke kunde læse Dansk; jeg skulde ufortøvet faa Alting
tilsendt osv. Ikke desmindre er jeg nu en Uge senere først
naaet til Politiken for 31te Juli, der 12te August sendes til mig
med Stempelmærke fra Censuren i Petersborg. Hs. Ekscellence,
som dog lod adskillige Underordnede kalde ind og afgive Rap-
port, har saaledes været daarligt underrettet om, hvad der sker
i hans eget Kontor; Embedsmændene, der ikke forstaar Dansk,
har simpelthen sendt Alt til Petersborg, hvor der altid er Finner
nok i Censuren, der forstaar Sproget. Noget videre Hensyn til
Læserens Bekvemmelighed tages der ikke, naar det gælder at
vogte paa den fremmede Presse. Hele Revy- Artikler udskæres;
saaledes i en fransk Revy en Artikel om Anarkismens Historie.
Alt, hvad der af politiske, moralske eller religiøse Grunde mis-
billiges, bliver oversværtet, saa intet Bogstav er læseligt.

Det kan ikke negtes, Russerne forstaar at regere. Maskinen
arbejder til Fuldkommenhed, lydløst, i Dødstaushed, men virk-
somt. Længst er f. Eks. den Tid forbi, hvor politiske Rets-
sager havde en vis Ofifenlighed. Nu gaar det ganske anderledes
og utvivlsomt langt forstandigere til. En Morgen meget tidligt
hentes den Paagældende af en Vogn med et Par høflige Gen-
danner. Og fra det Øjeblik af bliver han hverken set eller hørt
mere. Umuligt at erfare det allerbitterste om ham, til han kom-
mer igen, ifald han kommer igen. Paa en af Nabogaardene her
arresteredes en Morgen en ung, tyveaarig Pige. Paa Forældrenes
fortvivlede Spørgsmaal Hvorfor intet Svar; Gendarmerne havde kun
deres Ordre, vidste Intet. Forældrene lod spænde for og kom
næsten lige saa hurtigt til Warszawa som den anden Vogn, styr-
tede til Myndighederne; de vidste intet, kun at den unge Pige ikke
mere var i Warszawa. Efter et halvt Aars Forløb kom hun til-
bage fra Petropaulovsk Fæstningen ved Petersborg. En Fætter
af hende var bleven fængslet som Besidder af en hel Del for-
budne Bøger. Paa Spørgsmaalet, hvorledes han havde faaet hver

104 Indtryk fra Polen

enkelt, havde han ikke svaret, indtil endelig den stadige Vækken
ved Nattetid og de øvrige anvendte Midler aabnede hans Mund.
Han tilstod, at hans Kusine havde skaffet ham en af disse Bøger.
Da der intet andet var at anføre imod hende, slap man hende
den Gang løs. Men da i Aar det vanvittige Sørge-Optog af
unge Mænd og unge Piger fandt Sted gennem Warszawas Gader
paa den Dag, da Oprørskrigen 1794 brød ud, blev hun fanget
paany som Deltager deri. Det nyttede ikke Deltagerne noget,
at de havde sammenkaldt Ungdommen ved et Opslag, som lød:
«Der er død en Dame (her et opdigtet Navn) med store Dyder
og Evner. Hun var usigeligt elsket af sine Børn, der kun lever
i Mindet om hende og i Haabet om hendes Opstandelse. De,
der har kendt hende, bør den og den Dag forsamles der og der
til hendes Ære>. — Det var Meningen at nedlægge Kranse foran
den Skomagers Hus, fra hvilket der den Dag blev kaldt til Oprør;
men Politiet omringede og indfangede alle Deltagerne, Jienved
300 i Tal; de er alle bortsendte, og den unge Pige blandt dem.
Man mener, de er afsondrede fra hverandre hver paa sit Sted.

En Student, der for et Par Aar siden blev fængslet som
Formand for en socialistisk Gruppe, er forsvundet saa sporløst
efter Anholdelsen, at hans Broder trods atter og atter gentagne
Ansøgninger og Bønner ikke har kunnet erfare endog blot dette,
om han er hængt eller endnu i Live. Den Tid er længst forbi,
da Henrettelserne var offenlige. De foretages hemmeligt i Fængs-
lerne og, som man mener, holdes der endog i Petropaulovsk ingen-
lunde Bog over dem. De foregaar der saa let; der er saa meget
Vand rundt om Øen.

Det maa man lade Russerne, de forstaar som regerende
Kaste ikke Spøg. Her anholdtes fire Officerer af Garden, der
havde misbrugt deres Stilling til at udbrede nihilistiske Anskuel-
ser blandt deres Underordnede. En af de oprørske Bøger, man
fandt hos dem, var et Skrift, trykt i Udlandet, om hvilket en
forefundet Billet angav, at det var laant den ene Officer af hans
Slægtning, en Fredsdommer her. Denne blev fængslet og ud-
spurgt, hvorfor han havde skaffet sig Bogen. Han svarede og,
som det syntes, med Rette, at han havde villet læse den af Nys-
gerrighed, men iøvrigt slet ikke delte de Anskuelser, der var
udtalte i den. De fire Officerer blev naturligvis skudte; men
mere overraskende er det, at Fredsdommeren blev hængt.

Systemet har det Fortræffelige, at det umuliggør Forfænge-

Indtryk fra Polen 105

lighed som Bevæggrund til politiske Forbrydelser. Ingen Avis
tør endog blot nævne Forbryderens Navn, endsige omtale hans
Fængsling, end mindre røre ved, hvad han kunde tænkes at
ville sige til sit Forsvar. Han forsvinder lydløst, og aldrig ses
mere hans Navn i noget Blad. Hvis denne Fremgangsmaade
anvendtes i Italien og Frankrig, vilde Antallet af anarkistiske
Mordere rimeligvis blive betydeligt indskrænket. Det kan jo
imidlertid ikke negtes, at Systemet til Gengæld har visse Ulemper.
Man er i de senere Aar bleven uendelig meget strengere
end før med Hensyn til de forbudne Bøger. Det er blevet umu-
ligt at anskaffe sig slige; ingen Boghandler vover nu (som før
bestandigt) at forskrive En dem.

I en mærkelig Modsætning til al denne Strenghed staar de
herværende russiske Officerers Elskværdighed og gode Tone.
Ingen maa tro, at man nogensinde hos en russisk Gardeofficer
— hvad der ligger i Warszawa er kun Garde — iagttager den
Selvfølelse og Overlegenhed i Optræden, som betegner den prøj-
siske Officersstand. Belevenhed, næsten Beskedenhed og fuldendt
Verdensmands-Optræden er Særkendet for den russiske Officer.
Og denne Humanitet er ikke en blot ydre. De to russiske Of-
ficerer, som i Følge deres Stilling her kunde gøre mest Ondt,
den Øverstbefalende for Gendarmeriet, General Brock, og Politi-
mesteren General Kreigels, er overmaade afholdte af den polske
Befolkning. Altid afgiver de den mildest mulige Indberetning.
Hvad Haardhed, der vises, iværksættes imod deres Ønske. Men
de maa lyde de Ordrer, de faar.

I selve Offlcersstanden er der heller ikke nogen Tilbøjelig-
hed til at behandle Polakkerne som erobret Folk. Oficererne
holder strengt paa gentlemanagtig Opførsel imod dem. Man havde
nylig et opsigtvækkende Eksempel derpaa. En Søn af General-
guvernøren, der var Officer i Garden her, saa hos en Kammerat
en forbuden Bog og spurgte ham, hvorledes han havde forskaffet
sig den. Officeren opgav ham Navnet paa en Boghandler.
Den unge Løjtnant Gurko gik til Boghandleren og spurgte, om
denne havde Bogen? — Nej, den var forbuden. — Om han ikke
kunde skaffe den? — Han turde det under almindelige Omstæn-
digheder ikke; men for Sønnen af Polens Generalguvernør gjaldt
vel det almindelige Forbud ikke. — Nogle Uger efter havde Løjt-
nanten sin Bog og angav derpaa øjeblikkelig Boghandleren, som
blev anholdt. Umiddelbart derefter indgav samtlige Officerer k

106 Indtryk fra Polen

Regimentet en Ansøgning om, at Løjtnant Gurko maatte blive
strøget af Officerernes Liste; i modsat Fald udbad de sig
alle deres Afsked. De fik intet Svar, men holdt haardnakket
fast ved deres Fordring. Følgen var da ogsaa, a\ Løjtnant
Gurko fik sin Afsked; han blev rigtignok samtidig forflyttet til
Generalstaben.

Den overvældende Hedes Tid er nu forbi, i hvilken den
store Styrtebadsbygning i Parken var Ens Hovedtrøst. Aldrig
træder jeg ind ind i den uden at mindes første Akt af Richard
Wagners Valkyrien. Thi den er bygget om mægtige Træstammer,
der, fire i Tal, vokser op gennem Huset som det store Træ i
Siegfrieds Moders Hus. Nu er Temperaturen saadan, at man
kan se sig om og benytte sig af de modtagne Indbydelser. Det
sker paa Grund af Vejenes sørgelige Tilstand altid med fire
Heste for Vognen, da man ellers slet ikke kommer afsted. Og
der findes rundt om paa Nabogaardene ikke faa originale Mænd
og mærkelige Kvinder.

III

Her er en Stilhed saa dyb, som den kun kan forekomme i Miles
Afstand fra Jernbanestationer og Byer. Ikke en Lyd afbryder
den om Natten undtagen Vægterens Tudehorn, der hvert Kvarter
melder, at han er vaagen. Men jeg hører det aldrig efterat
jeg er gaaet i Seng. Man sover roligt i Stilheden, og derfor er
jeg altid vaagen, naar Wladislaw om Morgenen bringer mit Tøj,
slaar Skodderne fra mine Vinduer og lukker dem op. Wladislaw
er fra Litauen, 30 Aar gammel og den af Husets Tjenere, der
er bleven tilforordnet mig. Han er en Perle af et Menneske,
lille, fin og stærk med den polske Smidighed i alle Lemmer, og
han er et saare godt Hoved. Han taler meget ordenligt baade
Fransk og Italiensk; thi han har været fem Aar i Florents med
Grev Gnybowski og to Aar i Paris med Jan. Han udtrykker sig
ikke altid rigtigt i det franske Sprog, men altid overmaade malende.
Han siger f. Eks. // mouche fort aujourd'hui; det er udlagt:
«Der er i Dag mange Fluer.* Han taler Polsk som sit Moders-
maal, forstaar Litauisk og Russisk. Jeg er en ulærd Djævel i
Sammenligning med ham. Ganske vist kan jeg Tysk; men han

Indtryk fra Polen 107

kan barbere. Vistnok kan jeg lidt Engelsk; men han kan bære
mit Badekar i stiv Arm. I Paris vilde han kunne blive Over-
sætter eller Frisør eller Opvarter, alt som det traf sig. Med lidt
mindre Godmodighed var hån den rene Figaro.

Det gør godt, naar man slaar sine Øjne op, at have saa
smukke Plæner og Træer for Øje. Jo mere man har været for-
dømt til at leve i en By, des mere indtrængende fornemmer man
Samlivet med Naturen. Naar jeg kører omkring her i Egnen og
jeg paa den stærke søde Duft mærker, at vi nærmer os en
Kløvermark i Blomst, lader jeg Hestene gaa i Skridt for intet
at miste af denne Vellugt. Naar man er uvant med at flakke
om ad Markstier, bliver hver FugleQer, man finder paa sin Vej,
interessant, og man betragter Planterne som en Skoledreng, der
botaniserer. Om Formiddagen driver jeg om alene, da er det
de Andre for hedt. Men henad Aften gaar vi alle ud i Forening
og hver Dag ad en forskellig Vej. Det er stadigt det samme
Skuespil. Solens Nedgang, Tusmørket, den røde Maanes Opgang
i Horisonten og dens Forvandling til skinnende gul, er hver
Dag det samme og hver Dag nyt. Stemningen er hver Aften en
forskellig, og Samtalerne forskellige, alt eftersom man har faaet
den ene eller den anden Ledsagerinde ved sin Side. Igaar
var der ikke en Vind, som rørte sig. Mørket faldt hurtigt; de
slaaede Agre duftede efter Regnen, og Fuldmaanen skinnede med
næsten hypnotiserende Virkning. Den unge Pige, som gik ved
min Side, sagde hen for sig et Digt af Kistemaekers, hvis første
Strofer lyder:

J'aime la nuit,
la nuit des reves,
aux heures breves,
quand l'astre luit
sur champs et greves.
J'aime la nuit.

Quand la nuit dort
dans le silence,
la lune lance
sa clarté d*or,
qui se balance,
quand la nuit dort.

Det var overraskende som disse Vers formælede sig med
Sommernattens Stemning.

108 Indtryk fra Polen

Saadan glider Dagene ensformige, Dage, som kun er en
Række af Naturskuespil og Samtaler, Dage, om hvilke man ikke
véd, om de hedder Tirsdag eller Fredag, Uger, hvor kun Søn-
dagen er kendelig, fordi Klokkerne da ved Tolvtiden med stærke
Slag kalder til Messe.

Disse Kirkeklokker! Hver Aften ved 9*Tiden slaar de nogle
faa Slag, der straks ligesom ængsteligt forstummer. Til Myndig-
hederne er der givet en officiel Forklaring af, hvad disse faa
Klokkeslag betyder. 1 Virkeligheden ringer de til Minde om
de Polakker, der faldt under Revolutionerne for Polens Frihed.
Faa Slag kun, og dæmpet og ligesom en hemmelig Appel til
Mindet. Men ingen Stormklokke kunde mane, som de maner.
Landet over, i Hovedstaden som i den ringeste Landsbykirke.

Man spindes ligesom ind i denne Ensformighed og Stilhed
og gode, rene Luft. Koleraen raser nær ved os i Sochazew,
men naaer ikke os. Og man længes slet ikke ind til Warszawa,
hvor Farsoten har sat sig saa godt fast. Det Eneste, som
frister, er Teatret.

Da Polens største Skuespillerinde, Fru Modrzejewska, er ud-
vandret til Amerika og kun spiller paa Engelsk, stod for endnu
blot faa Aar siden Wisnoska og Marcello tilbage som de to unge
Kvinder, der beherskede Warszawas Teater. Nu er Marcello
(hendes rette Navn er Chrasczewska), den mørke Skønhed, alene
tilbage. Hendes blonde Rivalinde er ikke mere. Mange husker
sikkert endnu af Avisartikler, hvorledes den stakkels Wisnoska
kom af Dage. En russisk Gardeoficer, der længe havde forfulgt
hende med sine Tilnærmelser og pint hende med sin Skinsyge,
traadte en Aften ind til hende og fordrede, hun skulde opgive
Alt og Alle for hans Skyld. I modsat Fald kom hun ikke derfra
med Livet. Da hun erklærede ham, at han var hende ligegyldig
og at hun vilde bevare sin Frihed, fremtog han sin Revolver og
havde nu den Grusomhed den hele Nat igennem at holde den
ulykkelige under Pistolmundingen, alt medens han talte og drak.
Hun forstod endelig, at hun ikke kunde undslippe og fra Kvarter
til Kvarter nedskrev hun paa Rlade, hun rev af sin Notebog,
sine fortvivlede Klager, sammenrullede Bladene og kastede dem
rundt paa Gulvet, for at de kunde findes efter hendes Død. Hen
ad Morgen skød han hende, vendte hjem til Kasernen, raabte
til sine Kammerater: <Jeg har skudt Wisnoska*, og blev an-
holdt, da disse, som troede, han fantaserede, havde undersøgt

Indtryk fra Polen 109

Sagen og fundet Liget. Saavel ved Underrettens som ved Over-
rettens og ved Senatsrettens inappellable Dom blev Officeren dømt
til tyve Aars Tvangsarbejde. Kejseren fandt imidlertid, at der her
for ham var en Anledning til at anvende sin Benaadningsret;
han frikendte Officeren for al Fængselsstraf og dømte ham kun
til Degradation. Han nedsattes til Soldat, forfremmedes otte
Dage derefter til Sekondløjtnant, atter otte Dage derefter til
Premierløjtnant, og paa denne Maade skete da saavel Retfærdig-
beden som Naaden Fyldest.

Stakkels Wisnoska! Hendes Haar var saa rigt og blondt,
hendes Øjne saa blaa og hendes Smil saa lyst. Jeg ser hende
for mig ved Marcellos Side paa første Række i den store Raad-
hussal en Dag, da der holdtes Foredrag der. Hun klappede
af alle Kræfter i sine Hænder, der var smaa, med fine, lysegraa
Handsker. Hun var vel mindre smuk end Marcello, men som
Kunstnerinde nok saa talentfuld. Hun er savnet, ikke glemt.

Vi behøver ikke at rejse til Warszawa for at se Mennesker.
Vi har Naboer nok, naar vi blot kører et Par Timer, Naboer
med lange, morsomme Navne som Rostropowicz, Wieloglowski,
Krzywoszewski. Alle Herremænd her i Egnen er velhavende;
de ejer ikke blot store Jorder, som de og deres Sønner driver
med Dygtighed; men i Reglen er Gaarden forenet med en Roe-
sukkerfabrik, undertiden ogsaa med en Alkoholfabrik. Opad
Kornmarkerne ligger uoverskuelige Runkelroemarker og Kar-
toffelmarker.

Den Dannelse, som den ældre Slægt har, holder endnu ved
oprørske og kirkeQendske Idealer. Udpræget hos de gamle
Herrer er deres Præstehad, særligt deres Afsky og Frygt for
Jesuiter. Man vækker altid Forbavselse, naar man, som jeg plejer,
omtaler Jesuiterne med Varme og ikke ringe Beundring. De
fleste Herremænd er af ét Stykke og forstaar ikke den Art
Afskygninger. De læser meget, men tiltales mest af temmelig grove,
letfattelige Bøger, skrevne imod religiøse og politiske Fordomme.
De er ildfulde Fædrelandsvenner og spejder ivrigt i den politiske
Synskres efter Tegn paa bedre Tider for Polen.

Den yngre Slægt er praktisk virksom og tænker i Reglen
lidet paa Politik. Den har taget sit Parti i Livet. I den ældre
Slægt er Mændene interessantere end deres Damer; i den yngre
Slægt er det omvendt. Skønt Alt, hvad man ellers i Europa for-

110 Indtryk fra Polen

staar ved Frigørelse, er Kvinden her forment, er Selvstændig-
heden i Tankegang meget stor, sikkert ikke ringere end i Nor-
den, og selve Kulturens Vandspejl ligger højere, fordi Kundskabs-
massen er større, ikke at tale om Verdensdannelsen. De unge
Kvinder taler Fransk og Engelsk foruden Polsk, ikke som man
taler et Sprog, man har lært, men ganske som Indfødte, og de
kender Literaturerne ud og ind, da de bruger al deres Fritid
til at læse, ligesom de kender Landene ud og ind, da de til-
bringer mindst en Tredjedel af deres Liv paa Rejser.

Naturligvis findes der mellem dem alle Arter, ogsaa Arten
Gaas, endog som ret fordringsfuld Gaas, der véd, at den er
køn og at den stammer ned fra en højadelig Gase; men jeg har
kun set et eneste Eksemplar af Arten. Til Gengæld har jeg set
et Par Ædelfalke, en Svane, en Sfinks . . .

Her findes ikke langt borte en ung Pige, der just ikke er
smuk, men saa gratiøs, at hun hvert Øjeblik bliver det; hun ler
aldrig, og hendes Ansigt er uden Smil, endog uden Høfligheds-
smilet; hun taler kun paa Tomandshaand og tier som en Mur,
naar man samles i Havestuen eller ved Bordet; men hun véd
paa en Prik, hvad hver Mand og hver Kres i Warszawa er værd,
■ og skønt hun kun er 24 Aar gammel, er hun saa selvstændig
og fordomsfri i sin Tankegang som en velbegavet fyrretyveaarig
Mand ; hun har læst alle de dristige Bøger, der er skrevne i de
sidste tyve Aar.

Og et Par Mile herfra findes paa et gammelt Herresæde
med ærværdigt Bohave og syv snorlige Alléer, der udstraaler fra
den lille Grønning foran Huset, en ung 30aarig Kvinde, der lever
hos sine Forældre, og er saa ejendommelig, saa tiltrækkende, at
hun vilde vække Opsigt i hvilkensom helst Hovedstad. Hun er
mørk som en Italienerinde, skabt som en Florentiner! nde, men helt
bestaaende af slavisk Ynde og Trylleri. Hendes Ansigt fængsler,
fordi man aldrig har set et Ansigt, der lignede dette. Især er
Munden overraskende, udtryksfuld som de store Skuespillerinders.
Hun minder En om stærkt glødende Purpur, om en valmue-
lignende Blomst med bedøvende Vellugt, og hun har den mest
melodiske Stemme. Hendes Væsen er fornemt, yderst roligt og
behersket. Andre Kvinder ser ud som Ingenting ved Siden af
hende; men hun synes ikke at være sig sit Væsen som Und-
tagelsesmenneske bevidst. Hun har ikke mange Kundskaber og

Indtryk fra Polen 111

ingen skarp Forstand; men ud fra hende straaler som fra et
Brændpunkt, hvad der her i Kongeriget Polen findes af syd-
landsk Ild, slavisk Ynde, hemmelighedsfuldt dragende indre Liv.

Thi det er sikkert: skønt russisk Polen er undertrykt og
pint som hverken de prøjsisk- polske Provinser eller det øster-
rigske Galizien, saa er det dog her alene, at Polens Hjerte ban-
ker, og her alene, at det polske Folks Væsen i dets bedste og
særeste Ejendommelighed kan studeres.

I Posen og Østprøjsen er den polske Godsejer forarmet; i
Reglen har han maattet sælge sin Ejendom; Tyskerne har med
Understøttelse af Statens Penge og alle Slags snedige Forbud, med
Statens hundrede Millioner Mark i Ryggen og med hele den tyske
Forplantningsivers Lidenskab bag sig opkøbt Jordsmonet Tomme
for Tomme. Den polske Bonde i Prøjsen er oplært ved tvungen
Undervisning, derfor renligere og mere velhavende end anden-
steds. Men det polske Præg paa Befolkningen er blandet der.
Adelen er opdragen ved tyske Skoler og Universiteter. — Gali-
zien er et fattigt Bjergland, er som østerrigsk Provins negativ (lig
Island og de vestindiske Øer). Befolkningen nyder fuld national
og borgerlig Frihed. Der synges polske Sange og holdes polske
Taler i Hobetal i østerrigsk Polen. Men Partierne æder hinanden
op med uudslukkeligt Had. Krakow er det kirkelige Flertals
Hovedplads, Lw6w det fritænkerske Mindretals. Skønt den
galiziske Presse er fri, er den ligefuldt mindre god end den
russisk-polske, thi dens Indhold er hyppigt de rent personlige
Injurier, som Partikampen medfører.

I russisk Polen er Pressen saa bunden, at det f. Eks. har
været den aldeles umuligt at advare Ungdommen mod de me-
ningsløse og i deres Følger saa tragiske politiske Sindelagstilkende-
givelser, som denne Ungdom, især ophidset af Kvinderne, stadigt
paany griber til. Den har ikke turdet omtale disse Demonstra-
tioner med et Ord. Og dog er Pressen her bedre end den
polske i Østerrig.

Den polske Åandslivlighed og aandelige Ynde har sit sande
Hjem i Kongeriget Polen — maaske fordi her alene de højere
Klasser har de ydre Betingelser for at leve et moderne Liv, der
fortsætter deres Liv i Renæssancen. Der gives neppe et rigere
Kornland i Europa end russisk Polen. Hver Plet Jord her er
frugtbar. Adelen er ikke sjældent overmaade rig. Jeg har i denne

Å

112 Indtryk fra Polen

Egn to Gange truffet Mænd, der har mere end en Million Rubler
i aarlig Indtægt. Og Folk her har Glæde af deres Penge; man
under sig Overdaadighed og nyder den. En Sværm af Tyende
hører som bekendt til i ethvert velhavende polsk Hus; man
har her paa Landet saa rigelig Plads, at man altid kan huse en
tre, fire Gæster fra en Nabogaard, ifald de skal overnatte. Man
glæder sig ved at gaa smukt og afvekslende klædt. Jeg har
endnu aldrig set nogen Dame, end ikke Damerne her i Huset,
to Gange i samme Dragt, endog blot i samme Morgendragt.

Damerne klæder sig om to tre Gange om Dagen, og kom-
mer de i Besøg for at blive nogen Tid, har de en Bagage af
Kjoler med sig som Sarah Bernhardt. Vore Damer her i Huset,
der til daglig Ingen har at pynte sig for, har i det Mindste vist
sig hver i et halvhundrede Dragter. Paa mit Spørgsmaal en Dag
vidste Ingen af dem, hvor mange Kjoler de havde. Dog pudsi-
gere er det, at Herrerne fuldt saa hyppigt skifter Dragt. Under
fyrretyve fuldstændige og nye Kostymer har Ingen af dem hæn-
gende i Skabene paa sit Landsted. Og dertil en halv Snes
Kapper, en halv Snes Overfrakker, desuden Jagtdragter, Ride-
dragter osv. I dette Punkt lever de som paa Pan Soplica's Tid.

Ingen af dem vilde forbauses ved det Skab fuldt af Støvler,
hvormed Casal hos Bourget skal imponere Fornemheds-Snobber
blandt Romanens Læsere. De har sikkert alle lige saa mange
Par Støvler som han.

Mellem de tre Dele, hvori det gamle Polen er delt, og som
er saa tæt sammenknyttede ved Sprog og ved Minder, findes der
politisk ikke nogen som helst Art af Sammenspil. De kan aldrig,
uden Undtagelse aldrig, handle i Fællesskab. De har end ikke
fælles Mønt eller Maal eller Frimærker eller Retsorden, intet
som helst tilfælles. Der er end ikke én Mand, der som Politiker
nyder Folkeyndest i alle tre Lande. Ja selv i Literaturen er
der i Grunden kun et eneste Navn, der forener alle Stemmer;
Sienkiewicz er efterha anden bleven som Perlen i Polens Krone.
Og han er dog langt fra at være nogen Aand af første Rang.

Noget Haandgribeligt for Sammenhold mellem Landsdelene
sker der ikke. Rent aandeligt gør man, hvad man kan. Der er,
især i den ældre Slægt, en Gruppe af fædrelandskærlige Idealister,
vakre Drømmere, naive og forhaabningsfulde Sjæle, som stadigt
ligger paa Rejse mellem Landets skilte Dele, og som ved Sam-
taler, Aftaler, Overenskomster af uskyldig Art holder den hellige

Indtryk fra Polen 113

Ud i Live. Den store polske Udstilling i Lemberg er et Udtryk
for denne deres Stræben. Men det kan ikke forties, at kun alt-
for mange af de bedste i den unge Slægt, baade unge Kvinder
og unge Mænd, bar opgivet alle nationale Forhaabninger, har
vænaet sig ganske af med at spejde efter Lyspunkter, som de
paa Forhaand antager for Lygtemænd, og derfor med aabent
udtalt Tvivl, ja med en Smule dulgt Ringeagt staar som tung-
sindige Tilskuere til disse Ældres urolige Virksomhed.

IV

Tilgivelsesfest i Kirken idag. Fra den tidlige Morgen
Klokkeringning og Tilstrømning af Bønder fra Miles Omkres.
Udenfor Petrowice's Kirke havde Sælgere i Hast opført smaa
Boder og Barakker, hvor alle Slags kirkelige Genstande bødes
tilfals, hellige Billeder, Rosenkranse, korsdannede Smykker og lidt
Legetøj for de Smaabørn, Mødrene tog med, Alt saa ubeskriveligt,
saa usigeligt fattigt, at der neppe i alle Boderne var en Gen-
stand, som var mere end ti Øre værd. Nedslaaende var Skuet
af de hellige Billeder, som hængtes op til Salgs under Tagskæg-
get paa et stort, gammelt Skur. Olietryk efter de allersletteste
og smagløseste Malerier, efter Smørerier, som næsten var guds-
bespottelige i deres Fremstillinger af sødladne Maria'er og pomadi-
serede Frelsere. Og saa man nærmere paa dette Fabrikarbejde,
opdagede man med Forundring ikke blot Mærket Paris paa
mange, men paa de fleste Mærket Neiv York. Det er Yankeerne,
de ufortrødne, der som brave Protestanter sidder derovre hinsides
Verdenshavet og tjener Penge ved at fabrikere hellige Billeder i
tiundredtusindvis til Katolikerne i det gamle Europa. Er det
et Under, at de er gyselige? Selv et Olietryk efter den vamleste
Carlo Dolci vilde være velgørende iblandt dem.

Kirken er overfuld; Dørene er vidtaabne, og en stor Kolonne
af Mænd og Kvinder er sammentrængt foran dem for at op-
snappe af Prædikenen, hvad de kan. Men paa hele Kirkepladsen
staar, sidder og knæler desuden en hel lille Befolkning med
blottet Hoved i Andagt. Rundt om ligger henstrakte Tiggere,
der atten i Tal er komne i overdækket Vogn, fæle Krøblinge med
blottet Arm eller omvundent Ben, den hele Skare af Værkbrudne,
paa ' hvem Menneskens Søn i gamle Dage gjorde sine Mirakler.

114 Indtryk fra Polen

Lige op ad Kirken har dens Murmester, som netop i disse Uger
foretager en Udbedring af den, for at vise sit fromme Sind rejst
et Kapel med stort Træ- Krucifiks, der er et sandt Uhyre af
Smagløshed.

Ål Kunstsans, al Skønhedssans er her slukt i det menige
Folk. Hvor var i gamle Dage Skønhedssansen levende hos det,
hvor smuk og klædelig var ikke Nationaldragten, som Russerne
nu paa det Strengeste har forbudt! Hvor smukt er ikke Gali-
ziens Bønder endnu klædte i deres hvide Frakker, smykkede
med Rødt, og med deres store Filthatte! Her bærer Bonden nu
den skrækkeligste Kasket og en Dragt uden Snit og Særpræg,
medens Konerne og Pigerne, hvem man har berøvet deres klæde-
lige og smukke Nationalklædebon, med Forkærlighed hyller sig
i hvinende Gult og skrigende Grønt.

De gik om og saa paa de udstillede Genstande og købslog;
købte sig ogsaa hist og her noget Bagværk og noget af den trods
Forbudet falbudne Frugt. Men den forbudne Frugt har jo her
som andensteds ikke mindst Tiltrækning. Her fra Gaarden af
var der opslaaet en Bod, hvori vederlagsfrit udbødes Flasker med
kogt Vand, som var gjort velsmagende ved en Tilsætning af Peber-
mynte, Saft eller Brændevin; det gjaldt om at forhindre den
farlige Vanddrikning. Bønderne lod sig det mod Forventning
smage.

I flere Timer allerede havde vore Damer trods Varmen og
den skrækkelige Luft holdt ud i Kirken i deres Stol. Vi Mænd
gik først derind til allersidst for at høre <den store Messe*. Det
Skue, Kirken frembød, set fra Alteret af, var yderst broget.
Nærmest bag den messende Dekan de fornemme Damer med
enkelte af deres Mænd fra de omliggende Gaarde; de var festligt
klædte, men deres Åndagt syntes ikke stor. Saa Bønderne, Mænd,
Kvinder og Børn, Hoved ved Hoved, saa mange Kirken kunde
rumme, i det kunstige Lys af Lamper og Kerter, der blandede
sig med Dagslyset, hvide, gule og lyserøde Hovedtøjer og deri-
blandt brune Mandsansigter med tykt, langt Overskæg, alle paa
Knæ, saa rejsende sig, saa atter bøjende Hovederne for at synke
i Knæ, nejende sig som Åks paa Marken for et Vindpust. Over
dem brusede Kirkesangen, et af de ældste polske Sprogmindes-
mærker, Tekst og Melodi fra det 10de Åarhundredes Slutning,
simple Ord: < Hellige Gud, mægtige Gud! Frels os fra Pesten,
fra Hungersnød og fra Krig, Gud, som er Magten!«

Indtryk fra Polen 115

Den stammer fra den Tid, Polen første Gang hjemsøgtes af
Pest, og den har faaet en ny Øjebliks- Anvendelse i disse Dage.

Prædikenen var ikke ilde, indprentede, at det ikke kom an
paa Andagtsøvelser og Kirkegang, men paa Livsførelsen og Handle-
maaden; derimod var den Præst, som messede, med sit sløve
Blik, sine tykke Kinder og sin Fedme grotesk, og hans Maade
at udtale Latinen paa var saare bondsk. Skærende smagløst
var alt det i Kirken, som skulde være Kunst, Vægmaleriernc,
Billederne paa de mange Kirkefaner, der vajede over Menigheden ;
men smuk var Kirkens levende Udsmykning med Blomster og
Grønt om Pillerne og store blomstrende Nerier i Urtepotter foran
Altret.

Vor egen lille Præst behøvede hverken at præke eller at
messe. Han var Vært og mest opfyldt af den store Middag paa
fyrretyve Personer, han skulde give efter Gudstjenesten. Han
knælede med de Andre for Alteret; men jeg læste hans Tanker.
Han taler aldrig om sin Tro; men af hvad han siger, føler man,
at han tænker omtrent som vi Andre. Det er altid saadan med de
Præster, der har studeret nogle Aar i Rom. Opholdet der er
meget fremmende for Kulturen, mindre for Troen. Den findes
hedest hos de Stakler, der umiddelbart fra de polske Semina-
rier betræder Prædikestolen. De arme Præster havde iøvrigt en
streng Dag. Ikke mindre end 400 Bønder meldte sig til Skrifte,
og de var kun tretten Præster til at modtage Skriftemaalene. De
var ved at segne af Træthed. Heldigvis trøstede de sig bagefter.

Man kan ikke forestille sig en skarpere Modsætning end den
mellem den polske og den russiske Bondes Forhold til Religio-
nen og dens Forkyndere. Hvor rettroende den russiske Bonde
end er, altid er for ham som for Russerne overhovedet Popen
et saare underordnet Væsen, halvt komisk, halvt foragtet. Det
er et daarligt Varsel at møde ham. Popen adskiller sig ikke
stort fra Bonden i Dannelse; men da han har flere Penge, har
han større Evne til at drikke sig fuld og i Virkeligheden bestaar
hans Liv og Levned ude paa Landet i, at én Rus afløser den
anden. Den polske Bonde derimod har Ærefrygt for sin Præst.
Ja den katolske Præsts Myndighed er den eneste, som igennem
Tiderne her i Polen har holdt sig ubetinget, uanfægtet. Han har
det i sin Magt at stemme Bøndernes Sind, som han vil. Det
viser sig, saa tit der har været Skrifte. Stadigt sker det, at
Præsten, saasnart der er sket et Tyveri, kommer og bringer det

A

116 Indtryk fra Polen

Stjaalne tilbage. Bonden bringer det ikke selv, men i sin Angst
giver han Præsten det til Viderebesørgelse til Ejermanden.

Den russiske Bondes Religiøsitet udelukker ikke et vist
Juristeri og en betydelig Snildhed i Forhold til det Hellige.

En russisk Bonde var med Hest og Vogn kommen ud paa
Is, der var bristefærdig, og i sin Nød lovede han St. Nikolaj
Hestens Værdi, i Fald han kom levende i Land med sit Køretøj.
Det skete, og al hans Pønsen gik nu ud paa, hvorledes han
kunde klare sig ud af den Historie uden at bryde det Helgenen
givne Ord. Hesten var mere end hundrede Rubler værd, og det
var et Tab, han nødigt vilde lide. Endelig fandt han ud deraf.
Han indfandt sig paa Markedet med sin Hest, traf ogsaa en
Køber. Hvad vil Du have for den? spurgte denne. — 5 Rubler
var Svaret. — 5 Rubler, det er vel Løjer; men det giver jeg
naturligvis. — Godt, sagde Bonden, men jeg har besluttet ikke
at sælge den, uden jeg samtidigt kan skille mig af med denne
Høne, som jeg har paa Ryggen. — Og hvad koster den? —
95 Rubler. — Handelen kom i Stand, og Helgenen fik sine fem
Rubler.

Den polske Bonde staar i et troskyldigere Forhold til sine
Helgene. Han har ikke de italienske Bønders Hd og Troesiver i
Anraabelsen; men han ligger fortabt i Bøn foran dem. Det var
tydeligt nok igaar.

Efter Gudstjenesten fandt den store Middag Sted hos vor
unge Præst for alle de andre Præster og Egnens Godsejere og
Storfolk. Der var som sagt en fyrretyve Personer i Alt. Da vor
Præst kun har 150 Rubler i aarlig Gage og med alle Bi-Indtægter
ikke naaer højere end til en seks eller syv Hundrede Rubler
(12 — 1400 Kroner), kan han ikke selv give saadanne Middage.
Men det er da ogsaa Skik, at man her fra Gaarden sender ham
AU, Mad og Drikke, Dækketøj, Fade, Tallerkener og Glas. Sær-
ligt vanskelig var Sagen i Gaar, da Kirkefesten faldt paa en
Fredag, og der følgelig ikke turde spises Kød. Vor Frue lod
da i Warszawa købe fire, fem forskellige Arter Fisk, to, tre Slags
Skaldyr, og fra Dagen forud var Alt i Virksomhed her paa
Gaarden. Vor Kok, som har studeret sin Kunst i Paris, og som
tillige er Bager og Konditor^ overtraf sig selv. Laksene og Ged-
derne laa mægtige af Omfang paa svære Fade, Vinen trilledes i
Tønder op af Kælderen, og fra om Morgenen gik i evindeligt
Optog frem og tilbage alt Gaardens Tyende bærende Fade og

Indtryk fra Polen 117

Kurve med alskens Herligheder de tusind Skridt, der skiller os
fra Præstega arden.

Der sad de tretten Præster og de øvrige pæne Folk snart
bænkede i to rummelige Stuer for at fejre Fastedagen. I Præ-
kenen var det blevet sagt, at den sande Religiøse er ikke mørk
og fortrædelig, men altid glad, og over det Ord holdt de brave
Gejstlige n^ingen Bordtale. Dog det maa man lade dem, de
spiste mere end de talte, og de drak mere end de spiste. Bor-
deaux og Bourgogne og hvid ungarsk Vin forsvandt med saadan
Hast under de gejstlige Veste, at der hvert Øjeblik afgik Ilbud
her til Gaarden med en Seddel, hvori der krævedes saa dette,
saa hint fra Kælderen. De drak tæt som gode Polakker, og
dog sagde Ingen et Ord for meget; thi de yngre Præster skyede
at blotte sig i deres Overordnedes Nærværelse, og disse glemte
ikke at holde paa Respekten. Men at se min Ven Jan for Bord-
enden, indtagende Forsædet ved denne gejstlige Middag og mod-
tagende Skaaler som Festens Giver, som Kirkens Skytsherre, som
Egnens store religiøse Velgører — hvad kan ikke et Verdensbarn
blive til, naar han er rig og godt Hoved og overdaadig!

Rimeligvis var adskillige af Præsterne ikke stort mere tro-
ende end han. De mere begavede iblandt dem havde alle gaaet
den romerske Skole igennem. Men ingen Erfaring rokker Me-
nigmand i hans Tro. Det Fornuftstridigste, det Grusomste, der
sker, er for ham kun en Grund mere til at tro paa Forsynets
Forsorg. Hør dette polske Folkesagn, som Sienkiewicz mester-
ligt har behandlet i en af sine Noveller:

En Bondedreng opdagede, da han en Dag gik forbi et hult
Træ, at der var Nogen inde i Træet. Han traadte nærmere og
fandt, at det var Døden, der sad derinde og var falden i Søvn.
Hurtigt slog han en stor Prop i Hullet, og da Døden vaagnede,
var den fangen. Fra det Øjeblik af Jubel i Landsbyen. Ingen
Døde mere; ingen Begravelser. Ingen bar Sorg. Men Glæden
varede kun en Tid lang. Thi da Ingen døde, var Alt snart over-
fyldt og Jorden havde ikke Næring nok til saa Mange. Det blev
da nødvendigt at trække Proppen ud af Træet igen. Døden kom
fri og ilede straks til Kristus og udbad sig Befaling, hvem den
først skulde meje. Kristus nævnte et Navn. Det var en Moder
med fem Børn, og da Døden kom til hende, blev hun meget
forfærdet, ikke saa meget for sin egen Skyld som for de smaa
Børns. Hun kastede sig paa Knæ og anraabte Døden og sagde:

G. Brandes: Samlede Skrifter. X. 8

118 Indtryk fra Polen

«Du ser det selv, det er en Grusomhed at tage mig. Hvad skal
der dog blive af mine fem Smaa, til hvem jeg dagligt skaffer
Føden, naar jeg er borte og ikke mere kan gøre noget for dem.
De vil ynkeligt omkomme. Jeg beder dig, gaa din Vej igen!>

— Da ilte Døden trods den Befaling, den havde faaet, paany til
Kristus og forelagde ham Sagen og spurgte om Ordre. Kristus
gav først Døden to kraftige Ørefigen for dens Ulydigbed — man
føler Bonde-Erfaringen bagved — og sagde saa: »Flyv ud over
Verdenshavet, dyk ned, hvor det er dybest, og bring mig den lille
hvide Sten, du finder der>. Døden dukkede under, fandt Stenen
og bragte den. — Kristus sagde: «Knæk den med dine Tænder*.

— Den var haard for Dødens kødløse Kæber, men den blev
knækket, og inden i den laa en lille levende Orm (!). Da sagde
Kristus: <Der ser du, jeg vidste, at der i denne lille Sten, som
laa skjult paa Havets Bund, fandtes en Orm, og jeg, som véd
dette, jeg skulde ikke have tænkt paa, hvordan det skal gaa de
fem Børn, der paa mit Bud bliver moderløse. Afsted! og slaa
straks Moderen ihjel !>

Det er en saadan Tro, der udkræves hos Menigmand for
aldrig at blive usikker med Hensyn til Forsynets Planer i et
Land og under et Styre, hvor man ikke netop kan sige, at For-
synets Indgriben med nogen synderlig Tydelighed spores.

Højsommeren er forbi og Skribenter, Digtere, Journalister
begynder at vende tilbage til Warszawa. Man kan ikke vise sig
i en Restauration derinde uden at overvældes med Omfavnelser
og Mandfolkekys paa begge Kinder, og altid den samme Ven>
ding: « Hvilket Forræderi at være kommen hertil paa en Tid,
da alle Mennesker var borte!* Og saa aabnes Samtalens Sluser;
og den saa længe Ensomme indvies med et Slag i alle de lite-
rære Forhold, i hundrede Familiehistorier, i Snese af politiske
Ulykker og Rænker og i hele det internationale Vrøvl om Hono-
rarer og Forlæggere og Medbejleri. Og Masser af halvglemte,
halvudviskede Skikkelser og Skæbner, Dusiner af halvglemte
Navne rejser sig i Erindringen paany, og det er En tilsidst, som
havde man kun været ganske kort Tid borte, og saa er det
syv Aar.

Indtryk fra Polen 119

Det Nyeste, som er hændt, er Fængslingen af en ganske
ung Læge. Kl. 4 om Mordenen ankom to Politi -Fuldmægtige
med deres Underordnede og foretog en Husundersøgelse hos ham,
gennemrodede Alt, bemægtigede sig alle hans Papirer, opskar
endog det grønne Betræk paa hans Skrivebord for at se, om der
ikke fandtes Papirer derunder og førte ham saa til Citadellet.
De to Fuldmægtige er siden da forblevne i hans Bolig, har der
oprettet en Fælde og har i de første Dage anholdt alle, der
kom, hans Patienter, hans Venner og Bekendte, alle, for at tage
dem i Forhør.

Ingen véd hvorfor; men man frygter, at han har samlet
Qogle Penge ind til de unge Studenter og unge Piger, som bort-
sendtes i Anledning af hint Optog til Minde om Opstanden 1794.

Disse Husundersøgelser sker altid om Natten. Undertiden
har Sagen en vis Humor, nemlig naar man er paa Vildspor, og
der intet er at finde, som Tilfældet var med en af mine Venner,
Forfatteren Gawalewicz, hos hvem man søgte efter nogle Blade
Manuskript for at sammenligne dem med Haandskriftet til en mod
Rusland Qendtlig Artikel i en Krakower Avis, som Politiet uvist
hvorledes var kommet i Besiddelse af. Gawalewicz blev liggende
i Sengen under den hele Undersøgelse, medens hans lille Tjener
ude i Køkkenet blev krydsforhørt om Alle, der kom i Huset; af
og til kom Politimanden ind i hans Sovekammer og udbad sig
en Cigaret; af og til kom en af de Underordnede ind og sagde
ham, han skulde være rolig; Undersøgelsen bragte stadig intet
Slemt til Veje. Tilsidst tog denne Mand imod tre Rubler, og
Selskabet tridsede af, efter at Politifuldmægtigen havde udbedt
sig et Blad af Gawalewicz' Manuskripter, <til Erindring*. — Som
om Nogen her var saa dum at sende en Artikel til Krakow med
Ens egen Haandskriftl

Denne Gang skete Undersøgelsen ikke i saa blide Former.
Den strakte sig endog til en Student, Stefan Bein, der bor lige
overfor i samme Etage. Efterat man hos denne havde søgt indtil
Kl. 8 om Morgenen og Intet fundet, nærmede Politimanden sig
ham og sagde: < Hvordan hedder De egenlig?* Han sagde sit
Navn. — < Stefan, siger De. Nej Stanislaw.* — ^Jeg hedder
Stefan.* — «Ja saa beder jeg undskylde. Undersøgelsesordren
lyder paa Navnet Stanislaw.* — Det var naturligvis Usandhed,
men det var Maaden, hvorpaa man tilslørede sin Ærgrelse over
at have søgt forgæves.

8»

120 Indtryk fra Polen

I Etagen overfor maa man desværre have fundet Noget. Og
naar man tænker over Åarsagen, hvorfor — saa stiger det jam-
merfuldeste Billede af Polens Elendighed tragikomisk op for En.
Alt udgik hin Dag fra en Dame, der halvgammel og grim, som
hun er, for enhver Pris, selv den højeste, vil være omtalt, og
som derfor har slaaet sig paa Fædrelandskærligheden. Hun fik
Ideen til at foranstalte en Sørgemesse med Optog. Hendes Søn er
Student, og der kom mange Studenter i Huset. En af dem gik
til en Præst for at købe en Messe. Præsten anede ikke, hvad
der var i Gære. Han og hans gejstlige Medarbejdere, der nu
alle er bortsendte, var saa uskyldige som Børn. Først da han
under Messen vendte sig mod Kirken og saa den helt fuld af
Mennesker, deriblandt to, tre Hundrede Studenter i Uniform,
blev han urolig og anede, at han var falden i en Snare. Damen
havde ^ort sit til at hverve Folk og var yderst forbitret over
deres «Fejghed>, som erklærede hende at de vilde blive hjemme.

I Aviserne havde man ikke i Teksten men blandt Bekendt-
gørelserne sat, at Messen holdtes til Tak for en lille Piges vid-
underlige Redning, med Tilføjelse af Navnet; men dette Navn.
som ikke var Censoren af Bekendtgørelser paafaldende, thi til
den Art Censorer sættes ikke de mest skarpsindige, var paa-
faldende for Kendere af Polens Historie; thi dette Barn blev i
1794, da Opstanden brød ud, ved et Tilfælde redet over af en
hel Eskadron Kosakker og uskadt trukket frem under Hestene.
Læserne begreb altsaa, at Talen var om en historisk Mindefest,
og derfor var Kirken overfyldt.

Fra Kirken gik saa Toget til Skomageren Kilinski's histo-
riske Hus paa det gamle Torv. Foran det tog Alle ærbødigt
Hattene af. Men som for at intet Element skulde mangle i
denne elendige Parodi paa en politisk Handling, var Huset,
hvori Skomageren for 100 Aar siden boede, nu blevet et Jom-
frukloster af uhøvisk Art. Pigebørnene, som saa Optoget komme
og iagttog Hilsenerne, troede det hele var ungdommelige Løjer,
laa ud ad Vinduerne, kyssede paa Fingrene og lo. Saa var det.
at Politiet foretog sin Razzia og indfangede alle.

Saa usikre føler Russerne sig endnu, trods Alt, at denne
taabelige og vemodigt -latterlige Sørgehøjtid satte dem i Uro.
Da Gurko i Udlandet hørte om den, var han som ude af sig
selv, som en Fortvivlet. <Det beviser,* udraabte han, «at hele
mit Arbejde i ti Aar har været forgæves.« Og han fortsatte:

Indtryk fra Polen 121

<Det bliver nødvendigt at gaa frem med yderste Strenghed.* —
<Saa meget desmere, t tilføjede en af hans Sønner, csom Polen
er vor Formur mod Europa*. — «I skulde flytte Jeres Formur
et godt Stykke tilbage*, bemærkede til den unge Mand en Polak,
der var tilstede. Han fik ikke noget Svar.

Og alt dette i Anledning af en ofifenlig Hyldest af et offen-
ligt Hus! Hvor det Latterlige tit blander sig med det Højtide-
lige her i Polen. Jeg maatte tænke paa Fundet af Josef Po-
niatowski's Lig i Elsterfloden. Muligt at Generalen tilnærmelsesvis
saa ud som paa Thorvaldsens Heststatue, endda han der er be-
tydeligt forynget. Men da Liget fandtes, kunde ingen kende det
igen. Alt paa Poniatowski havde været uægte. Hans Haar var
Paryk, hans Overskæg var falsk, hans Øjenbryn var paaklistrede,
og da hans sande Holdning var en Oldings, var han snørt i
Korset. Han blev alene genkendt paa et kostbart Ur, han altid
bar. Jeg saa forleden Dag det lille Landsted, han beboede ved
Belvedere. Dets Yderside bestaar helt af skjulte Døre og hem-
melige Indgange. Han var en Pasja af mange Hestehaler, men
eo god Soldat, paa én Hang latterlig og heltemodig.

Naar de hjemvendte Forfattere kommer her ud paa Landet
at besøge os, saa har vi vor Hyre med dem. Thi mere end en
enkelt Dag holder de det ikke let ud paa Landet; de savner
altfor meget Warszawa og deres Veninder, de smaa Skuespiller-
ioder, derinde. Men naar man har en af dem fra Lørdag Aften
til Mandag Morgen, er det i Reglen nok; i den Tid fortæller
han Alt, hvad han véd.

Malerne har mere Fornøjelse af at bo paa Landet. Vi har
en hel lille Koloni af dem hos os ad Gangen, tre mandlige og
en kvindelig; de kan være her i lang Tid i Træk.

Vi taler ikke saa meget \ed Bordet, da Tjenerne forstaar
Fransk; men ved Kaffen i Bogsalen eller paa Verandaen eller^
naar det regner, i Vinterhaven, hvor det dufter som i Drivhuset
hos Zola i La Curée, og hvor end ikke et Isbjørneskind mangler
— dér fortæller de Besøgende Sommerens Oplevelser.

Maleren Witold siger: «De har af de Andre hørt tale om,
hvor mange Penge jeg i de sidste Aar har tjent ved officielle
liestillinger. Det er sandt, at jeg har haft store Indtægter, men
de var dyrekøbte. Jeg var i Paris og havde for første Gang
udstilt 1 Petersborg, et stort historisk Soldaterbillede fra det 19d&
Aarhundredes Begyndelse — De véd, jeg maler aldrig jmdct —

122 Indtryk fra Polen

da jeg fik Telegram om skyndsomst at indfinde mig der, da den
højtstaaende Person, De véd, vilde se mig. Jeg ankom; mit
Billede var købt for 12,000 Rubler, og j^fik Bestilling paa et
Slagmaleri fra den russisk- tyrkiske Krig; Valpladsen var i Ru-
mænien. Jeg rejste derned, desværre til liden Nytte; thi Slag-
marken var kun en ganske almindelig Eng med nogle Høje langt
i Baggrunden. Jeg gjorde mig stor Flid med Maleriet og leverede
det af. Nyt Telegram. Den højtstaaende Person var tilfreds;
men ønskede at se langt flere Soldater paa Maleriet. — De, som
véd, hvor højtstillet han er, forstaar, at en Indvending var umulig.
Jeg maatte male hele Billedet om for at pakke endnu flere Sol-
dater ind deri, og Billedet er nu kunstnerisk saare lidet værd.
Derpaa ny Bestilling: Suvérovs Overgang over Alperne. Den fore-
gik i en Tidsalder, jeg kan paa mine Fingre og elsker; jeg
kender hver Begivenhed og hver Knap i hver Uniform. Jeg
studerede Landskabet og malte Billedet og indsendte det. Su-
vérov havde jeg malt naturtro, ridende paa en simpel Kosakhest;
han red aldrig andre og skiftede hver Dag. Hesten var brun,
fordi det tog sig bedst ud saaledes mod den lyse Baggrund.
Nyt Telegram: Man fordrede at se mig, ønskede Ændringer. —
Først Besøg af en General, skulde spørge, hvorfor Suvdrov sad
paa en brun Hest og ikke, som Overleveringen siger, pua en
Skimmel? — Jeg svarede, fordi Overleveringen er falsk, han havde
ingen Skimmel, red Kosakheste. Hesten er brun, fordi det stem-
mer med Billedets Farveharmoni. — Audiens, ny Forespørgsel,
samme Svar. Befaling, at anbringe Suvorov paa en Skimmel. —
Jeg udfører Befalingen, skønt det tager sig forbandet ud. Ny Be-
stilling: En tyrkisk Skanse stormes 1878. Jeg udfører den, anbringer
Skansen i Forgrunden tilhøjre, yderst malerisk, Turbaner, Fezer,
Kanoner, Silkefaner, Forvirring. Russiske Kolonner i Stormskridt
fra Baggrunden. Jeg indsender Billedet. — Telegram: man vil
se mig. — Jeg ankommer, man er tilfreds, forlanger dog en lille
Ændring, Russerne i Forgrunden, de elendige Tyrker i Baggrun-
den, med andre Ord et helt forskelligt Billede. Jeg har malt
ogsaa det, faaet 15,000 Rubler for det, men det duer ingen Ting,
desværre.*

Skribenten Olgerd indvender: «Tro blot ikke, at han er be-
drøvet derover. Han er som vore Malere i Munchen; de giver
Kunsten en god Dag og tjener Penge. De maler en litauisk
Jagt i et Snelandskab. Kunsthandleren, som ser, at Billedet

Indtryk fra Polen 123

gør Lykke, køber det straks Qorten Gange til Amerika. De faar
5000 Mark for hvert Eksemplar og maler da hele Aaret rundt det
samme litauiske Jagtparti i et Snelandskab.!

— <Ja, at dette forholder sig saaledes, lader sig visselig
ikke negte,* siger Fru Jadwiga, jeg husker det grant fra mit
lange Ophold i Munchen, og det er, hvad jeg ringeagter hos
vore Malere, dem i Munchen som dem andensteds.* —

— <De skulde tale med, Fru Jadwiga, » indvender Maleren
Witold, <mens vi maler, bestiller De ikke andet end Kjoler hos
Deres Modehandlerinder. »

— « Netop, og det gør mig Ære. Vel at mærke, aldrig den
samme Kjole. I andre opfinder et Maleri, en Bog. Vi Damer
kan det ikke. Men ogsaa vi er Kunstnere paa vor Manér, efter
fattig Lejlighed. Vi opfinder atter og atter Dragter til os selv.
Det er ikke blot en Sysselsættelse, det er fri Digtning. Vi an-
vender al vor Omhu paa Komposition og Farvesammenstilling
og det Heles Harmoni, og vi gentager os aldrig, ikke en Gang
efler Ugers Forløb.*

— Olgerd vender sig imod mig: <De saa mig forleden, da
De var i V^arszawa, i Kafé Europeiski spise Frokost med min
Redaktør og en skægget Herre. Véd De, hvem det var? Det
var den russiske Censor, som har Opsynet med vort Blad. Jeg
havde bedt ham til Frokost, maatte bede ham. Hvad siger
De dertil? Saa vidt er vi komne, saa dybt er vi sunkne. Den
polske Løve, der en Gang var saa frygtet, er bleven en Pudel,
som apporterer.*

— c Da De var her sidst,* fortsætter den unge Digter Ma-
ryan, < turde vi endnu paa Redaktionskonto rerne holde de Aviser,
vi vilde. Nu er der en Liste paa de tilladte, og den er kort.
Det er ubetinget forbudt at holde nogen galizisk Avis, endnu
strengere forbudt at aftrykke nogen Artikel af nogen af dem.
Finder man et Udklip af en saadan Avis i et anbefalet Brev
til os, som man aabner, saa faar vi en frygtelig Pengebøde,
selv om vi aldrig har ønsket det tilsendt. Ikke Afsenderen, men
Adressaten straffes. Hænder det — og det sker jo — at en af
vore Korrespondenter i Gaiizien af Dovenskab i Stedet for at
meddele en eller anden rent faktisk Nyhed med egne Ord, gen-
giver den i Udtryk, han lige har læst i en galizisk Avis, saa
straffes vi paa det Strengeste for hans Forsømmelse og Ligegyl-
dighed, Man sammenligner Teksten i hans Brev med den i det

124 Indtryk fhi Polen

østerrigsk-polske Blad, finder Overensstemmelse og lader Tordnen
rulle over os. For den Forseelse er Straffen 1000 — 1500 Rublers
Bøde. — Og det kan stadigt blive værre; vi kan opleve den
Dag, da det belt forbydes os at skrive Polsk, som det allerede
helt er forbudt at skrive Lillerussisk eller som det er forbudt
at tale Polsk paa Gaden i Litauen, i Podolien og Wolhynien.
Allerede nu gives her endog i Døvstumme-lnstitutet kun Under-
visning paa Russisk. — Og se, hvor vore Skribenter mattes. De
kender saa godt som jeg vor store Ven Aleksander S. med de
lyriske Øjne og den radikale Mund. Sammenlign hans Stil nu
med som den var for 7 — 8 Aar siden, og De vil mærke Til-
bagegangen. Alt vort Haab staar til den store Krig, der lader
saa længe vente paa sig, men som jo maa komme.*

— «Lad os ikke tale om Krigen,* siger Olgerd, «vi tror, at
den kommer; men den kommer ikke hurtigere, fordi vi taler
om den. Vi er blevet et Land, som ikke mere lever i Nutiden,
men dels i den fjerne Fortid, dels og stadigt i den Dag, som
kommer. Jeg har i en Roman skildret en Familie, der lever
saadan, aldrig i Nuet, men i en evig Fremtidsforventning. Den
Familie er det polske Folk. Vi er ikke blevne mattere, som
Maryan paastaar, men vi er nødte til mere end nogensinde at
ty til Omskrivninger og Allegorier. De har set min nye Bog,
der har gjort Opsigt og som er saa smukt illustreret: De polske
Legender om den hellige Jomfru. Allerede mine Forelæsninger
om dette Æmne gjorde ikke ringe Lykke. Visselig ikke fordi
der var nogetsomhelst Romerkirkeligt i min Bog. Men De kender
vor gamle Benævnelse af den hellige Jomfru : virgo maler, regina
Poloniæ. Den hellige Jomfru i mit Værk, det er jo Polen selv.
Og det har Alle, undtagen Censorerne, forstaaet. — Det er nød-
vendigere end nogensinde at gaa forsigtigt frem. I Fjor opførtes
en Opera af Moszniuszko, i hvilken Teksten til en Arie omtrent
lød saadan: «Jeg har elsket min Moder mere end nogen anden
Kvinde. Siden hun er død, har Alt tabt sin Tiltrækning for
mig.« Censorerne paastod, at Tilhørerne her ved Ordet Moder
vilde komme til at tænke paa Ordet Fædreland, krævede det
erstattet med Tante og satte deres Fordring igennem. Man sang
da: Jeg har elsket min Tante osv. — Vi har i Vinter her spilt
Sudermanns Heimaix men Censuren fordrede Titlen forandret.
Thi da Ordet Hjem {Oiczysna) tillige kan betyde Fædreland,
maatte det erstattes med Familie-Rede,

Indtryk fra Polen 125

— «Det er i denne Smaalighed, at vi langsomt martres til
Døde,> lyder det henne fra Krogen under Palroerne, hvor Frøken
Helene ligger udstrakt paa en Chaiselongue, og hun peger gen-
nem Glasvæggene ud mod Stjernehimlen og siger hen for sig
det lille franske Vers:

L'immensité,

vierge de flamme

berce mon åme -

Félicité!

Mon åme clame

Timmensité.

VI

»Indrøm, at det polske Køkken er fortræffeligt! sagde Fru
Halina.

«Det er indrømmet, jeg tror, det er det bedste i Verden.*

«At alle vore Retter er originale.*

« Indrømmet, de smager godt, og man véd i Reglen aldrig,
hvad det er, man spiser.*

»Indrøm, at vor Jord er frugtbarere end anden Jord, at vore
Landskaber har Stil og Ynde og den videste Synskres.*

« Indrømmet. Selv Fladheden er her storladen.*

cindrøm, at vort Sprog er smidigt og smukt, bøjeligt og
blødt, velklingende og yppigt, selv om det ikke har det Russiskes
afvekslende Sang.*

« Indrømmet. Dets Klang vinder Hjerter.*

«Indrøm, at der er Ingen, der danser som vi. Gives der
en Dans som vor Mazurka?*

<Uden at være ganske sagkyndig er jeg tilbøjelig til at tro
det Bedste om Dansens Kunst i Polen. Man skal ogsaa søge om
en Ballet som den i Warszawa.*

< Indrøm, at vore Kvinder er smukke!*

« Smukke og velklædte. Hvem tvivler?*

«Indrøm, at vore Mænd er forstandige og gæstfri.*

«Det er de; men hvad vil De med alle disse Indrømmelser?*

« Indrøm, at vi af Naturen synes at have alle Betingelser
for at være et lykkeligt Folk. Vi er livsglade, letlevende og har

126 Indtryk fra Polen

alle sammen et Stænk af Fantasteri — hvorfor er vi da blevne
det ulykkeligste af alle Jordens Folk? Eller har der nogen-
sinde i Verdenshistorien eksisteret et Folk saa ulykkeligt som
vort?»

<Jeg tvivler derpaa, med mindre man vil nævne det jødiske,
der end ikke længer er et Folk.>

«Er det da ikke utroligt, umenneskeligt, at det hele Europa
har tabt Interessen for os, at Ingen, Ingen rører en Finger for
vor Skyld. Om Delingsmagterne nytter det jo ikke at tale. Men
er det ikke en Forsmædelse at se Frankrig, Frankrig, som vi
har dyrket, for hvilket vi har kæmpet og blødt, liggende paa
Bugen for vore Tyranner? Der gives ikke i det menneskelige
Sprog noget Ord, som udtrykker den Foragt, som jeg, som vi
alle, nærer for det nuværende Frankrig.*

Fru Halina overdriver ikke synderligt. Hun har Ret. Der
er ét Træk, man finder hos enhver Polak og enhver polsk
Kvinde, Foragten for Frankrig i dets underdanigt begejstrede
Holdning overfor Rusland. Ingensteds kender man Frankrig bedre
end her; man er opdraget paa Fransk, har Fransk til andet
Modersmaal, læser og paaskønner franske Bøger mere end alle
andre Landes. Frankrigs uværdige Ydmygen-sig for Rusland har
netop derfor saaret saa dybt.

Intet Folk i Verden har troet paa Frankrig og ofret sig for
Frankrig som det polske. Man læse Henri Houssaye's 18H. Saa
tit det gælder den sidste Yderlighed, det mest fortvivlede An-
greb eller Kejserens personlige Frelse, maa de polske Lansenerer
frem. De og den gamle Garde er altid det sidste Haab; de
svigter aldrig.

En polsk Kvinde, endda en Kvinde, som Napoleon ikke
havde vundet, men overrumplet, og hvis Beundring aldrig blev
til Elskov, var den eneste, der efter hans Fald besøgte ham
paa Elba.

Nu er Polen saa glemt af det franske Folk, at dets Navn
aldrig nævnes. Man véd intet om Polakkerne, og umuligt er det
at faa blot en Artikel om deres Lidelser optaget i en fransk
Revy. c Fuld som en Polak* (soål comme un Polonais) er den
eneste Vending i Sproget, der er bleven tilbage i vore Dage,
svarende til den dumme danske Talemaade <at leve paa Polsk>.

Vi har oplevet at læse i de franske Blade i Anledning af
de hyppige Ministerskifter: <Hvad maa vore Venner, Russerne,

Indtryk fra Polen 127

tænke om os, om disse Ministerier, der skifter livert Åar, ja
flere Gange om Aaret! Hos dem sidder Ministrene tyve, tredive
Aar i Træk.»

Som der ingen Ende er paa de franske Smigrerier for Rus-
land, saaledes er der ingen Ende paa de diplomatiske og poli-
tiske Tjenester, Frankrig allevegne gør Rusland. Og den franske
Befolkning har endnu ikke opdaget, at der ingen Gensidighed
finder Sted. Dersom Franskmændene blot et halv Aar blev rege-
rede som russisk Polen, vilde det ligesom berolige deres russiske
Sværmerier en Smule.

Hvad vilde Franskmændene sige, ifald det i alle Skoler var
ubetinget forbudt at give Undervisning paa Fransk? Eller hvis
det var alle Skolebørn paa det Strengeste forbudt endog i Fri-
kvarteret eller paa Gaden at tale deres Modersmaal til hinanden?
Men netop dette er de polske Børn forbudt.

Eller dersom i den historiske Undervisning Fædrelandets
Navn aldrig blev nævnt, dets Historie betragtet som ikke til, og
al Kraft og Anstrengelse blev samlet om at faa et fremmed Folks
uendeligt forskønnede Historie indprentet fra Barnsben af? Hvis
Elsass's og Lothringens Lod, hundrede Gange forværret, blev hele
Frankrigs?

Man har i Sommer her negtet Pas til alle unge Mennesker,
der vilde over Grænsen. Hvad vilde en fransk Dame sige, naar
hun ikke turde komme over Grænsen med sin lille Søn? Var
hun Polakinde, maatte hun som en ung Moder af mit Bekendt-
skab smukt blive hjemme. Man frygtede her for, at Ungdommen
skulde rejse til Udstillingen i Lemberg, blive Vidne til polske
Sindelags-Tilkendegivelser, høre polske Taler og Sange, og man
hindrede det ved simpelthen at negte Pas.

Hvad vilde vel en Franskmand sige, dersom Adgang til alle
Embeder og indbringende Poster, til Hæren og Marinen og den
højere Forvaltning var ham lukket; hvis Staten alcTrig gav ham
ea Stilling paa mere end Tusind Rubler (to Tusind Kroner)! Det
er Tilfældet her. Ingen Polak faar nogen bedre Ansættelse; han
er i den Henseende stillet omtrent som var han Venstremand i
Danmark.

Da Staten nylig opkøbte de private Jernbaner i Polen, blev
hele det polske Personale uden Undtagelse afskediget. Hundreder
og atter Hundreder af Familier brødløse. Og i Postvæsenet som

128 Indtryk fra Polen

allevegne ophører Forfremmelsen for en Polak ved de to Tusind
Kroners Gage.

Hvad vilde Franskmændene sige, hvis hver Linje, der hos
dem skreves til en Avis, skulde gaa til en Regerlngscensur for
først at prøves, og hvis Forfatterne saa idømtes Straf for det,
de havde tilsigtet at skrive, men som aldrig bliver trykt! Og
det er Tilfældet her.

Hvad vilde de sige, hvis de en Gang for alle maatte give
Afkald paa at faa baade Sommer- og VinteV-Revyer at se paa
deres Teatre! M<^n her er ingen «Revyer> mulige eller tænke-
lige. At gennemgaa Aarets Begivenheder! Hvad skulde det være
for Begivenheder? Offenlige Personligheder gives der ikke, und-
tagen Embedsmændene, og deres Navn maa ikke nævnes, ved
deres Færd maa ikke røres, ikke en Gang i en Avisartikel, mindre
i et Teater. Rigsdag, Forsamlinger, Sammenkomster og deslige,
som giver Stof til Skemt, eksisterer jo ikke. Det eneste, man
kunde faa Lov til at behandle, var maaske den rent private
Skandale; men gemen er man ikke her, og noget, der svarer til
de danske « Vittighedsblade*, gives der ikke i Polen, ikke en Gang
i Galizien, hvor den personlige Polemik dog staar i Flor.

Hvad vilde de franske Arbejdere sige, ifald det var dem
ubetinget forbudt at indgaa nogensomhelst Forening, have nogen
som helst Art af Samfund, ifald ikke blot en Strejke var en
utænkelig Ting, men hvis det var dem umuligt nogensinde at
raadslaa om deres Interesser. Men netop dette var dem umu-
ligt, ifald de regeredes paa Russisk. Og det vilde lidet nytte
dem, om de nedlagde Indsigelse i Forsamlingsfrihedens Navn;
thi Forsamlingsfrihed er en Ting, som her ikke kendes.

Hvad vilde endelig de troende Katoliker i Frankrig sige,
ifald de kom under den russiske Czar- Paves Herredømme? Naar
en Gang imellem (som nys i Foraaret i Landsbyen Kroze) en
Kirke, man vil gøre til Russisk, omringes, og Bønderne, som
ikke vil opgive den og ikke forlade den, skydes ned af Kosak-
ker; naar dernæst mod de Overlevende Knutten svinges og
Blodet flyder, saa gaar Efterretningen derom i et Par Dage igen-
nem de europæiske Blade, og man slaar sig til Ro med, at
Sligt er Undtagelse. Men det daglige, ufortrødne ondskabsfulde
Plageri, det nævnes aldrig. Krasinski har i sin Tid kaldt Polen
Gravenes og Korsenes Land. En af de mest paafaldende Ejen-
dommeligheder ved det polske Landskab er ogsaa de høje Kors af

Indtryk fra Polen 129

Træ, som er rejste og indhegnede overalt. Det er ikke Krucifikser
som i Italien og Tyrol, men simple Kors. Hvis nu et saadant
Kors smuldrer hen eller gaar i Stykker, tror man da, det saa
er tilladt at gøre det i Stand? Ikke uden Regerings Tilladelse,
og paa den kan man vente. I Forfor slog Lynet her paa
Marken ned i et saadant Kors. I henved to Åar har det nu
staaet sønderbrudt uden at turde istandsættes, fordi man i Rege-
ringskontorerne i St. Petersborg endnu ikke har udfærdiget Be-
villingen dertil. Ja, var det et Andreas-Kors! Men dette opfattes
som et romersk-katolsk Sindbilled. — Selv Korsene skyes under
dette Styre og frj'gtes som Oprørstegn.

Korsenes og Gravenes Land! Indskrænkes Korsenes Tal efter
Evne, saa faar Gravene idetmindste Lov til frit at formere sig.
I gamle Dages russiske Bulletin'er hed det: U ordre regne a
Varsovie (Orden hersker i Warszawa). Nu er det ikke mere
Orden, men Kolera, som hersker der; dog vel at mærke ikke i
de russiske Bulletin'er. Regeringen, som tænker faderligt, opgiver
de Tal paa Syge og Døde, som den anser det for passende,
at man i Rusland og Europa slaar sig til Ro ved. At stole
paa dem vilde være barnligt. — Om to Smaabyer her i Egnen
har man nu draget en Troppekæde; Ingen kommer ud eller ind,
og de, som er derinde, dør som Fluer. Ikke blot Befolknin-
gernes Fattigdom, men deres Uvidenhed er Skyld i Ulykkens
Omfang. Saa snart der er Kolera, er det umuligt at faa Menig-
mand til at tage mod Fornuft, saa umuligt som det er at faa
ham til at tage imod Medicin. Ingen kan faa Bønderne eller
Tjenestefolkene til at lade være med at svælge i Frugt. Koleraen
er en Skæbne, siger de; Den faar den, som skal. Og intet Men-
neske kan faa nogen af dem, som i denne Tid bliver daar-
lige, til, hvad de end fejler, at tage en Draabe ind. De ind-
bilder sig, at man nu vil skille sig hurtigt af med de Syge, og
er overbeviste om, at Alt, hvad der rækkes dem af fremmed
Haand, er Gift. Ingen Overtalelse kan faa Bugt med denne Fore-
stilling hos dem.

Men hvem bærer Skylden for al denne Uvidenhed !

For en Menneskealder siden stod Polakkernes Haab til Frank-
rig. Den Tid er grundigt omme. Den Gang bestod ogsaa Po-
lakkernes Politik i Østerrig og Prøjsen i en ganske gold Mod-

130 Indtryk fra Polen

stand. Hvad end Regeringerne foreslog, sagde de polske Rigsdags-
mænd Nej. I Østerrig ændredes først denne Tilstand. Polakkerne
fik Tale- og Handle-Frihed, raødte Deltagelse, fik efterhaanden end-
ogsaa Magt, og føler sig nu tilfredse. I Prøjsen derimod vedblev
det gamle System. Da Polakkerne under Wilhelm I var sikre
paa aldrig hos Regeringen at møde andet end Uvilje og Under-
trykkelse, indskrænkede deres Virksomhed i den tyske Rigsdag
sig ret naturligt til altid at stemme Nej. De talte saa at sige
aldrig, vidste vel, det ikke vilde nytte noget, var desuden daar-
lige Talere.

Forst da Josef Koscielski blev Medlem af Rigsdag og Herre-
hus, forandrede han denne Taktik. Han stillede sig i Berlin i
venskabeligt Forhold til den Bismarckske Familie og fandt sig i
den Utilfredshed, det vakte hos hans Landsmænd. Han op-
traadte som Taler i Rigsdagen og vandt Thingets Øre, veltalende
som han er. Da saa Bismarck styrtedes, udførte han det Kunst-
stykke, som kun polsk Smidighed var i Stand til, han blev
endnu langt mere yndet af den unge Kejser, end han havde
været i det Bismarckske Hus. Han gik ud og ind hos Kejser
Wilhelm II.

Koscielski imødekom Kejserens Ønsker, hvor det blot var
ham muligt, og bevægede det polske Parti til at stemme som
han. Saaledes da han stemte for Marinebevillingerne og derved
i den Grad forpligtede Kejseren, at denne sendte ham en høj
Orden til Tak. Til Gengæld opnaaede Polakkerne som bekendt
store Indrømmelser, og af dobbelt Art med Hensyn til deres Sprog
og med Hensyn til deres Kirke. For første Gang i lange Tider
udnævntes i Posen en Erkebiskop efter deres Hjerte. Og de havde
Koscielski at takke derfor. Der kunde ingen Tvivl være om, at
hans vindende Personlighed og politiske Takt havde erobret dem
mere Jordsmon end de havde havt inde siden Fr. Wilhelm IV's
Dage, medens Bevillingen af nogle Skibe til Flaaden ikke voldte
dem ringeste Mén.

Dog Taktikere har Polakkerne aldrig været, og langt fra
at gøre Koscielski yndet iblandt dem indbragte hans Taktik
ham kun Ringeagt. Han hed for Fremtiden Admiralski. Det
var et Øgenavn, Enhver kunde forstaa, og hvis Vittighed Enhver
kunde begribe. Hver Gang han senere stemte for et Regerings-
forslag, blev han lagt for Had og mistænkt. Som alle Polakker
har han en vis Kærlighed til Glans, og han var maaske ikke

Indtryk fra Polen 131

gaoske ufølsom for al den Artighed, der vistes ham ved Hoffet.
Polakkerne lod ham atter og atter høre, at kun hans personlige
Forfængelighed fandt Næring ved hans Færd i Berlin, og at han
ofrede Polens Interesser for den. Saa nedlagde han i Foraaret
sit Mandat.

Han havde rigtigt indset, at siden Polakkerne intet har at
haabe af Frankrig, raaa de se med det Gode at opnaa Indrøm-
melser af Tyskland.

Han havde kun forregnet sig ved Opfattelsen af Kejser Wil-
helm ITs Personlighed, havde ikke forstaaet, hvilke Krav til
national Selvopgiven Kejseren stillede til tyske Borgere af frem-
med Nationalitet. Da Koscielski aabnede Udstillingen i Lemberg
med en Tale, hvori han betonede, at Polakkerne tiltrods for
deres politiske Delthed og loyale Holdning overfor forskellige
Landsherrer, altid følte sig som ét Folk, faldt han for bestandig
i Unaade hos Kejser Wilhelm og var saaledes personligt paa
dobbelt Maade hindret i at virke for sine Landsmænds Vel.

VII

En i og for sig ubetydelig Begivenhed, vi oplevede i Aftes,
kaster for mig det stærkeste Lys over de Vilkaar, hvorunder
den Del af Befolkningen, som Russerne har en Interesse i at
knække, lever her, og belyser paa samme Tid Forholdet mellem
de Bedrestillede og Menigmand i mange Egne.

Vi var efter Indbydelse kørt til Piasecznica for at spise til
Aften der. Vi var Qorten til Bords, de gamle Wieloglowski's,
Sønnen og hans unge, engelsk udseende Frue, dennes Søster og
Brødre, Husets Døtre og et Par indbud ne Gæster endnu. Ved
Bordet hændte det, at en af Tjenerne, der skulde sætte Taller-
kener om, paa en saa larmende Maade snurrede Tallerkenen hen
foran hver Plads, at Samtalerne afbrødes derved. Nogle gættede
paa, at han havde drukket for meget; Andre mente, han naivt
havde sørget for, at det forgyldte W paa alle Tallerkenerne kom
til at staa lige for Gæsten — hvad han nemlig havde passet —
vi talte dog snart om andre Ting. Men neppe havde vi rejst
os fra Bordet og var gaaede ind i Værelset ved Siden af, før vi
hørte forfærdelige Skrig. Tjeneren var, øjensynlig paa Grund af

132 Indtryk fra Polen

et Anfald af Alkoholisme, pludselig bleven gal, havde ude i Køk-
kenet grebet en lang Kniv og kastet sig med den over Dørvogteren
(stråz). Man fik Kniven fra ham, men han vedblev at rase, skrige
og larme, foer op og ned i den store aabne Forsal, standsede
nu og da for at tænde sig en Cigaret, skreg og truede saa paany
og begyndte at udskælde de Tilstedeværende paa Russisk. (Han
havde før tjent i et russisk Hus.) Hans Optræden var saa uhygge-
lig, og det syntes saa urimeligt at lade ham tilbringe Natten i
Huset, at man blev enig om at sende Bud efter Politiet. Rigtig-
nok er paa Landet det nærmeste Politikammer langt borte og
selv i skarpt Trav kunde det først naas efter en halv Times For-
løb. Det varede da ogsaa fulde to Timer, før Politimanden kom.

Det blev nødvendigt at gaa op og ned i Forstuen for at
passe paa den Gale, der iøvrigt var urolig nok, snart foer ind
i ét Værelse, snart i et andet. Jeg gjorde en af de unge Mænd
opmærksom paa, at det forrykte Menneske nærmede sig et Skab;
denne erklærede, at Skabet var Tjenerens eget, og han passede
derfor ikke paa, som han burde have gjort.

— Av! siger han, han tog en Revolver ud af Skabet, det
er min Broders, som han maa have stjaalet af hans Overfrakke-
Lomme, men sig det ikke til Damerne!

Disse saa dog snart selv, at den Gale nu foer frem og til-
bage med den ladte Revolver i Haanden, og enkelte af dem var
meget bange. Pludselig faldt et Skud, og blege som Lig farer
to Tjenestepiger ind i Stuen og raaber: Han har fyret! Alle
ilede ud af Stuen, Nogle for at standse ham, Andre for at søge
Dækning. I det Øjeblik, Stuen saaledes tømtes, opdagede jeg
ved et Tilfælde, at den dejligste af Husets Døtre, saa rolig som
gik hun i sit lovlige Kald, skred tvers over Gulvet og trykkede en
af Gæsterne, der stod lænet mod den fremspringende Kaminrand,
et Kys midt paa Munden — en Begivenhed, som jeg optegner,
dels fordi det er den eneste umoralske Handling, hvortil jeg
under mit Ophold her er bleven Vidne, dels fordi den viser, at
den polske Kvinde endnu den Dag idag under krigerske Forhold
ikke taber Aandsnærværelsen, men forstaar under Kugleregn at
benytte sig af en opstaaet Forvirring.

Det oplystes, at den paagældende Tjener, som overhovedet
kun havde været en Maaned og seks Dage i Tjenesten (fra 1ste
August), ikke blot nu var ustyrlig, men overhovedet et farligt
Menneske. Pigerne fortalte, at han forrige Søndag, da Herskabet

Indtryk fra Polen 133

var ude, havde udviklet for de andre Tjenestefolk, at man burde
stikke Ild paa Gaarden og om muligt indebrænde den hele Fa-
milie. Og atter og atter var han kommen tilbage til Udtalelser
af den Art.

Husets Herre havde sendt Bud efter ikke mindre end fem
af sine Bønder for at de skulde bemægtige sig Fyren. Men de
vilde paa ingen Maade røre en Finger dertil. De saa ret skum-
melt fjendske og hadefulde ud. De bearbejdes i den senere Tid
saa stærkt af Agitatorer, der ophidser dem mod Herremændene
og deres Familier, at de med sand Skadefryd ser til, hver Gang
det gaar disse ilde. Russerne benytter sig af denne Stemning
og puster paa alle Maader til den. Man behøver blot at gaa en
Spaseretur paa Landet for at føle Bøndernes Sindelag. Alle
ældre Bønder hilser En høfligt og mumler Formelen: Niech
bedzie pochwalony o: han (Kristus) være lovet; hvortil Svaret
er Na wieki (i al Evighed); ingen af de yngre Bønder hilser
nogensinde. — Allerede for mange Aar siden har jeg sagt, naar
Talen kom paa Muligheden af en Revolution i Rusland: <En
skøn Revolution, den kommer til at bestaa i at Bønderne brænder
Husene af over Hovederne paa de frisindede Herremænd.* —
Jeg fik paany Bekræftelse derpaa.

Mit Forslag, at vi selv skulde bemægtige os den Forrykte,
vakte en Forundring og Uvilje, som var meget lærerig for mig.
<I saa Fald tager Politiet Parti imod os, og det bliver os, ikke
ham, som man anholder.* — Da han imidlertid vilde til at
fyre paany, kastede Kusken, som havde mere Energi end Her-
rerne, sig over Manden, og skønt seks Mand havde deres Nød
med at holde ham, fik man dog hans Arme bundne paa Ryggen.
Derpaa bragtes — af Angst for Politiet — en god, blød Dyne,
bvorpaa han blev lagt, medens han uafbrudt rasede og ud-
skældte. —

En Pavse, Vognraslen; det er den russiske Politimand, som
ankommer. Umilitær Skikkelse i Uniform, Briller, langt sort til-
bagestrøget Haar; Udtrykket er Sløvhed, Indesluttethed, Smaalig-
hed. Pedanteri. Han begynder med at ville høre Vidnerne. Men
af Angst for Tjenerens Hævn, naar han atter kommer løs, er
der Ingen, som vil vidne. Dørvogteren véd ikke af, at han er
bleven overfalden med Kniv; Pigerne har aldrig hørt den Gale
udstøde Trusler. Revolveren har han slængt ud under Havens.

G. Brandet: Samled« Skrifter. X. 9

134 Indtryk fra Polen

Buske, og den kan ikke saa hurtigt findes i Mørket. Det trækker
allerede op til, at Herskabet, som har ladet ham binde, er den
eneste Skyldige.

Man tilbyder Politimanden Penge; men da man gør det ufor-
sigtigt og ubehændigt, mens Andre hører derpaa, afslaar han
dydigt Bestikkelsen. Man skrider da til Undersøgelse af det, man
har fundet paa den Bundne. En Tegnebog, fuld af Visitkort paa
en russisk Baronesses Navn (Tjenerne her stjæler gerne Visitkort
for saaledes i Herskabets Navn at kunne skaffe sig Varer, de
henter hos de Handlende), dernæst et Redskab til Kuglestøbning.
Politimanden befaler, at man skal løse den Fangnes Baand.
Denne rejser sig i fuld Frækhed. Han vil ikke forlade Huset,
med mindre han faar tre Maaneders Løn udbetalt — endda han
kun har tjent en Maaned og seks Dage, og endda Øjeblikket just
ikke skulde synes egnet til at tale om Lønnen, da han er arre-
steret for Knivstik og Revolverskud. Politimanden understøtter
hans Forlangende og vil til at køre bort med ham.

<Han har gode Grunde til at ønske ham velbeslaaet med
Mønt>, siger min Vært til mig; <saa snart de nu er paa Vognen,
begynder Parlamenteringen imellem dem, om hvor mange Rubler
Politibetjenten skal have for at lade den Anden springe af Vognen
og forsvinde i Nattens Mørke. Om en halv Time kan han være
her tilbage og sætte Ild paa Udhusene, hvis han ellers ikke
vover sig lige herop. >

For at forebygge denne øjeblikkelige Flugt foregav man da
en stor Angst for Politimandens dyre Liv, ene som han vilde
være paa Vognen med den af sine Baand løste Forbryder, og
man medgav ham — til Beskyttelse — en af Gaardens paalide-
ligste Mænd.

Dette udelukker naturligvis ikke, at Undvigelsen jo kan være
foregaaet i Dag.

Endelig rullede da Vognen bort, og jeg troede denne Mellem-
handling, der paa saa urimelig Maade havde forstyrret Aftenen
for os, endt og hurtigt glemt. Men da jeg vendte tilbage til Salen,
læste jeg til min Forundring den dybeste Nedslaaethed i Damernes
Ansigter: cMen hvorfor sørger De nu, da det Hele er lykkeligt
overstaaet?*

c Ingen Ting er overstaaet,* sagde den unge Fru Wieloglowska.
«De kan sagtens være modig, som om nogle Dage rejser herfra
til Danmark. Mine Forældre tager om en Maaneds Tid til War-

Indtryk fra Polen 135

szawa, min ene Søster til Paris, den anden til Tyskland. Saa
bliver min Mand og jeg alene tilbage. Vær vis paa, at den
Knægt vil hævne sig for at vi lod ham binde. Han vil slaa os
ihjel eller sætte Ild paa. De hævner sig altid. Paa Nabogaarden
her fandt min Svoger i Fjor to Heste i sin Ager. Han bragte
dem til sin Stald, og da Bonden næste Dag kom for at hente
dem, sagde han: Det er 50 Kopek i Bøde. Bonden gav sig til
at klynke; han var en fattig Mand, havde ikke Raad til at be-
tale. — Du skal betale den Bøde, sagde min Svoger, den er
ringe nok, og du er ingen fattig Mand, du har otte Heste, og i
forrige Maaned sendte du fire af dine Heste ind at græsse hos
mig. Bonden betalte; men samme Aften sneg han sig efter min
Svoger med en Høtyv og slog ham bagfra ihjel med ét Slag.
Han slap derfra næsten uden Straf.>

«Ja, de er farlige, de Omgivelser, hvori vi lever, omspændte,
som vi er, paa alle Sider, » sagde Ejeren af Skotniki, <jeg maatte
i Foraaret bortjage en Tjener, som stjal; derefter er der to Gange
blevet stukket Hd paa min Gaard. Ingen tvivler paa, hvem der
er Ophavsmanden; men jeg kan ingen Ting bevise. >

Vi kørte først derfra Kl. 2 i Nat. Men det lykkedes intet
Øjeblik at sprede den tunge Stemning. Kun den unge Dame med
Kysset bevarede øjensynligt et vist ligeligt Humør. Men de For-
elskede lever nu ogsaa udenfor alle Regler.

Da jeg paa Hjemvejen lod Aftenens Begivenheder glide mig
forbi, var det mig umuligt ikke at føle, hvor stærkt de ved
deo alsidige Undertrykkelse fremkaldte politiske og sociale Mis-
forhold spejler sig i denne usle Hændelse. Jeg maatte mindes
Tilstanden i Galizien 1846, da Bønderne nedsablede Herremæn-
dene. Vistnok maa Adelen sidde inde med megen gammel Skyld
mod Bonden for at Sligt var muligt og er det endnu. Dog er
Herregaardsejerne nu til Dags dels saa nationale, dels saa humane,
at det alene er Menigmands Uvidenhed, den af Russerne under-
holdte dyriske Tilstand, som bærer Skylden for Elendigheden og
Hadet.

Under Trykket her bliver Alt, selv Misforholdet mellem
Klasserne, til Karikatur af, hvad det er i Europa.

Men saa underligt det lyder: Trods Misstemningen mod de
højere Klasser er her i Polen Menigmand (som maaske i intet
andet Land) dybere grebet af det nationale Spørgsmaal end af
det sociale.

9*

136 Indtryk fra Polen

Det var utænkeligt, at den hele Tidsalders Klassekamp skulde
ladet Polen uberørt. Men Uviljen mod Russeren er hos den
menige Mand alligevel hundredfold stærkere end Mistænksom-
heden mod Herren. Russeren er foragtet som Ikke-Katoiik. Bon-
dens værste Skældsord er Moskovit.

Mellem de Velhavende og Menigmand findes her kun den
økonomiske Afstand; men mellem Polakken og Russeren staar
som skillende Magt Religionen, og den er Hovedmagten her.

VIII

Vor unge Præst kom i Gaar og besøgte mig og var op-
mærksom nok til at medbringe til mig den litograferede For-
tolkning af det gamle Testamente, efter hvilken han blev undervist
paa Seminariet i Rom. Den er paa Latin, forfattet af en Jesuit,
ingenlunde uforstandig eller uden Skarpsindighed, men naturlig-
vis ganske uvidenskabelig, da dens Bevisførelse al Tid løber ud
paa at give den rene Lære Ret. Den er ikke i Handelen, og det
var lærerigt for mig at se, efter hvilke Grundsætninger Under-
visningen foregaar. Saa ung som Fader Usmanowicz er, saa sidder
han dog inde med skuffede Forhaabninger. Han betragter det som
en Uret, der er sket ham, som en Forbigaaelse, at han er bleven
ansat som Landsbypræst her; hans Ærgerrighed var den at være
Professor ved Præsteskolen i Warszawa, og sandsynligvis bliver
han det tilsidst. Han er fin og indsigtsfuld nok dertil; blot han
ikke er for indsigtsfuld.

Vi talte om al Slags, Om Aviserne her. Man havde igaar
forelæst mig Casimir ZalewskVs og BoguslawskV s sidste literære
Artikler, den ene i Anledning af Henri Becque*s Lovtale over
Sardou i Figaro, den anden i Anledning af Sarcey's Føljeton om
Kritikens Nytte. Al den meget abstrakte Æstetik i Aviserne, for-
ældet som den er, er jo en Følge af Trykket. Vi talte om det
vanvittige Styre her paa Landet: At vi daglig maa sende Bud
til Blonie efter Posten; at man aldrig vil udlevere Budet et
anbefalet Brev, men blot giver Drengen et Bevis for at der
ligger et, saa man selv maa køre ned at hente det, og jeg
anførte Postmesterens Svar paa min Anke derover: tDer har jo
aldrig været Nogen fra Petrowice at gøre mit Bekendtskab.^ Vi

Indtryk fra Polen 137

talte saa om Taksten for at faa Telegrammer tilbragte; 2 Rubler
20 Kopek pr. Telegram, mere end Afsendelsen koster, og de
bringes Dag og Nat. Paa Fru Jadwigas Fødselsdag blev vi ringet
op hele Natten, og Jan maatte betale 70 Rubler for Modtagelsen
af Telegrammer, hvis interessante Indhold var: Hjertelig Lyk-
ønskning! —

Vi gik ud over Markerne, satte os under et højt Poppeltræ,
hørte Vinden suse i dets Blade, og vor Samtale fik en alvorligere
Rarakter. Fra de smaa Plager hævede den sig til det store
Folkemartyrium, fra det daglige Savn af Frihed og Ret til den
store Friheds- og Retsberøvelse, den store historiske Uret, der
daglig paany afsætter sin giftige Frugt.

Den gamle Feltmarskal Moltke sagde en Dag til Koscielski,
at hvad han i en Bog om Polen, han havde læst, syntes bedst
om, var Sætningen, at man elsker Polen som man elsker Fri-
heden; en ret mærkelig Ytring i hans Mund, hvem man ikke
oetop skulde holde for en særlig Elsker af Frihed. Jeg føler
det ret vel, at det er den Grundsynsmaade, som er udtalt i hine
Ord, der fra først af har bestemt mit Syn paa Polen. Den, der
elsker Friheden ubetinget, næsten fanatisk, maa nødvendigvis
give Europas mest undertrykte Befolkning en Plads i sit Hjerte.
Han glider gerne hen over dens Fejl, og dens Fuldkommenheder
indtager ham.

Dog hvad nytter det at søge Plusqnamperfectuml Ingen
Mand med udviklet psykologisk Sans kan overse de Egenskaber,
der udgør Polakkernes Svaghed og som Udespærringen fra al
Sysselsættelse med det offenlige Liv har faaet til at skyde Vækst.
Hvad der af deres Uvenner benævnes deres Falskhed, men som
ikke just er Falskhed, nærmest et Liv i Uvirkelighed, har sin
Rod deri. De har en Tilbøjelighed til at foregøgle sig selv og
Åndre Forhold, som kun halvt er virkelige. Der er ikke her Tale
om Sydfranskmændenes grove Fantasteri, men om et Liv, i hvilket
man tager til Takke med Ord i Virkeligheders Sted: En Blad-
redaktør her, der aldrig har skrevet en Artikel, og som neppe
læser sit Blad, mindre kan betragtes som dets Leder, har en
naiv, inderlig Glæde af stadigt at høre sig betitlet Redaktør, og
taler, i fuldt Alvor og uden at ville lyve, om sit store Arbejde
med Bladet, sin Kamp med Censuren osv. En lille Skare af
Patrioter kommer sammen hver fjortende Dag nu paa tolvte Aar,

138 Indtryk fra Polen

frelser hver Torsdag Fædrelandet ved sindrige Planer og Aftaler
og mærker neppe selv, at Alt bliver, som det var.

Jeg sagde til Præsten: Polakkerne er maaske det eneste af
Jordens Folk, der ikke tillægger sig sund Fornuft som National-
egenskab; Franskmænd, Englændere, Italienere, Tyskere, Danske
er overbeviste om, at den sunde Fornuft har sit Sæde hos dem.
Polakkerne tror det ikke. De véd for vel, at de aldrig har for-
staaet at drage praktisk Nytte af nogensomhelst historisk Situation.
Det skorter dem ikke paa Selverkendelse.

Han svarte: I dette Folk synes underligt nok Kvinderne
væsensforskellige fra Mændene. De er ingenlunde Fantaster. Her
paa Landet staar de ikke højt. Bøndernes Kvinder staar Natur-
tilstanden kun altfor nær. Saa længe de er ugifte, har og bruger
de deres Frihed i fuldest Maal; enhver Tilvækst af Familien
hilses med Tilfredshed, et Barn indbringer jo Penge fra sit sjette
Aar af. Det er først, naar Bondepigen bliver gift, at hun be-
tragtes som bunden; thi da er hendes Ære Mandens.

— Saavidt jeg kan skønne, sagde jeg, har Kvinderne i de
højere Stænder megen Selvbeherskelse, i Reglen lidet Tempera-
ment. Den Karakteristik af deres Kølighed, som Edmond About
har givet paa Vers en Gang, da han forgæves smægtede for en
Polakinde, passer den Dag idag. Saa underligt det lyder: Eng-
lænderinden Maud i Paul Bourgets Cosmopolis, den rolige, hjerte-
varme Frue, som ingen Sindsbevægelse bringer helt ud af Lige-
vægt, er en Type, som ingenlunde forekommer mig sjælden i
Polen. (Hendes polske Mand, der i Romanen fører det umulige
Navn Gorka — skulde være Gdrski — er i sin ustadige Liden-
skabelighed en sand Polak.)

I Samtalens Løb blev det mig klart, at her ligefuldt mindre
sjældent end i Norden Lidenskaberne river Damer af det højere
Selskab med sig, saa de enten kommer ind paa det Skraaplan,
der fører til Demimonden, eller paa det, der fører til Forbry-
delsen. Det er kun to Aar siden, at den udmærkede Maler
Wewidrski's gamle Moder, en forhenværende Skuespillerinde, som
var ret formuende, blev myrdet med Kølleslag af en Dame, der
tilhørte Warszawas bedste Krese. Damen havde en ung Elsker,
som brugte og fordrede mange Penge. Hendes Mand har endnu
ikke forstaaet Rovmordets Bevæggrund. Han paastod til det
Sidste, at hun havde begaaet Drabet af Kærlighed til ham; han

Indtryk fra Polen 139

bragte hende daglig Blomster til Fængslet, og tilsidst med sine
Børn Blomster ind i Jernbanevognen, der førte hende til Sibirien.

Naar en Kvinde her synker ned i Demimonden, er det i
Reglen hendes Moders Skyld. Der gives i den højere Borger-
stand Mødre med smukke Døtre, som ikke kan taale den Tanke,
at disse unge Skønheder skal forblive et Sted, hvor deres Egen-
skaber aldrig vil komme til at glimre som i en Verdensstad.
Man ser dem da gøre Alt, hvad de ejer, i Penge og bryde op
fra Warszawa til Paris. Der ankommer de med en lille Formue
paa et halvhundrede Tusind Francs, indretter sig med polsk Let-
siadighed saa rigeligt, at Halvdelen af Summen gaar med det
første Åar, og faar den Art Bekendtskabskres, der staar Udlæn-
dinge aaben. Ved det første Aars Udgang er Døtrene ombejlede,
ved det andet Aars Udgang er Kassen tom, og den fint opdragne,
varmt følende unge Pige ser ingen anden Udvej end den, som
aabnes hende af en velhavende Ven. Naar han trættes, falder
hun i Armene paa den næste, og i Virkeligheden bærer den
falske Situation, som Moderen har fremkaldt, deii hele Skyld.
Den unge Kvinde, som er Heltinden i Paul Bonnetains fine og
værdifulde Roman Passagére, er et fortræffeligt Billede af en
saadan ung, polsk Kvinde, der er sunken under sin Stand uden
iøvrigt at synke.

Mens vi sad under Træet blev vi Jan, Fru Jadwiga og Fru
Halina vår, der nærmede sig, tog Plads i Græsset ved vor Side
og blandede sig i Samtalen. Den gik ud paa følgende:

Da der i Polen ikke gives polske Officerer, polske Politikere
eller høje Embedsmænd, falder al den Kvindegunst, som i andre
Lande i Almindelighed bliver de Mænd til Del, som paa en eller
anden Maade er fremragende, næsten udelukkende i Skribenternes
og Kunstnernes Lod. Der er jo næsten i hver By i Verden
nogle Mænd, hvem alle de Kvinder elsker, der ikke har nogen
Anden at elske. En saadan Mand er som et Slags Assistenshus
for Kvindehjerter. De anbringes hos ham, i Fald de er ledige.
Henryk Sienkiewicz er dette Assistenshus i Polen. Skønt snart
halvhundred Aar gammel og ikke elegant, er han ved sit Ry og
den Beundring, hans Skrifter har vundet ham, den Mand, om
hvem Kvinderne drømmer. Det er des mærkeligere, som han
aldrig har skrevet en Linje Vers. Men naar han ankommer til
et af de polske Badesteder i Tatribjergene, eller naar han træder

140 Indtryk fra Polen

ind i en Selskabssal i Warszawa, begynder alle Kvinderne at
kurre, fra Bedstemødrene af til de Pigebørn, der endnu gaar i
Skole. Han kommer dem iøvrigt lidet imøde.

End ikke det ægteskabelige Uheld, han har havt i Aar, har
synderlig forringet hans Tryllemagt. Han giftede sig for anden
Gang med en ISaarig Pige af det fineste Aristokrati. Alt blev sat
i Værk for at gøre dette Bryllup til en Begivenhed. Parret blev
viet i Krakow Domkirke af en Kardinal; Paven sendte en Skri-
velse til Lykønskning; hele Polens højeste Adel gav Møde i Kirken.
Men kun to Uger efter Brylluppet tyede den unge Brud fra sin
Mand til sin Moder og vil ikke mere tilbage. Alt Femininum i
Polen fordømmer hendes Færd.

Dog mere end noget Sværmeri for Personer er det den be-
gejstrede, lidenskabelige Fædrelandskærlighed, der træder En i
Møde hos Kvinderne. Ingen Følelse i dem er Alvor som denne.
De er i Stand til at bringe nationale Formaal de største Ofre,
og de beviser det uafbrudt i Gerning.

En Aften i et Selskab her paa Gaarden hændte det forleden,
at en i England opdragen polsk Godsejer i Samtalens Løb lod
sig henrive til den Ytring, at det nutildags højligt skortede paa
Fædrelandssind i Polen. Mændene sagde ham imod, men Damerne
— det var et helt Skuespil at se dem. Med flammende Øjne,
blussende Kinder stod de omkring ham, og deres Stemmer skjalv
af Harme, da de gendrev ham. I fuldt Raseri raabte en af de
yngre Damer: «Jeg har lovet Dem, at De skulde faa Lov til at
køre hjem i min Vogn. Nu kan De gaa til Fods.>

Vi blev snart enige om, at hvis denne Flamme ikke brændte
i Kvindernes Sjæle, saa vilde Polens Fjender forlængst have vundet
Spil. Thi intet Folk i Verden har et saadant Tryk at bære, en
saa mangeartet Forfølgelse at udstaa. Det lever jo i en Tilstand,
hvori enhver Forholdsregel, som gribes imod det, lader sig gen-
nemføre, og enhver slet Personlighed, der vil slaa sig op ved
fjendske eller nedrige Handlinger imod det, finder et aabent Felt
for sin Virksomhedsdrift. Saare sjældent hænder det som for
et Aars Tid siden, at saadanne Anslag bliver lagte aabne, saa
man faar et Indblik i, hvad der ellers stadigt ustraffet gaar
for sig.

En Student ved Navn Hendigery, der for halvandet Aar siden
laa ved Universitetet her, og som havde fattet den kolde Beslut-

Indtryk fra Polen 141

ning, for enhver Pris og med Benyttelse af Forholdene, som de
forelaa, at komme frem, begyndte at skrive lidt i Aviserne her
og gik saa med gode Anbefalinger til Krakow. Han var meget
køn, meget smidig, en af de Skurke, der altid i den virkelige
Verden har let Spil, fordi naive Folk indbilder sig, at de kun
forekommer i daarlige Romaner. Han optraadte i Krakow som
et politisk Offer for Tilstandene i russisk Polen, mødte allevegne
Velvilje, blev efter en eneste Maaneds Bekendtskab gift med den
smukke og velhavende Datter af en fædrelandssindet Professor.
Men straks efter sin Ankomst havde han indledet Brevveksling med
Politimyndighederne i St. Petersborg, havde erklæret at kunne give
dem Beviser i Hænde mod alle betydeligere og ledende Mænd i
Warszawa, idet han lod dem forstaa, at disse Beviser mere vilde
skyldes hans egen Snildhed end nogen Uforsigtighed eller noget
Komplot fra de Paagældendes Side. Man kom ham villigt i
Møde. Med et falsk Pas foretog han saa med sin unge Brud en
Bryllupsrejse til St. Petersborg — tilsyneladende rejste han syd-
paa — havde Foretræde hos Cheferne for det hemmelige Politi
og forberedte i Forening med dem alt Fornødent.

Saasnart han kom tilbage, gav han sig ivrigt af med Besøg
hos Bjergværksar bejderne i Galizien, tilsyneladende af Interesse
for Arbejderbevægelsen, i Virkeligheden for at skaffe sig Dyna-
mit. Han kom i Besiddelse af en for hans Formaal tilstrækkelig
Mængde. Han dannede ikke mindre end 150 smaa Pakker af Dyna-
miten, som han adresserede til 150 navngivne Mænd i Warszawa,
der var blevne udpegede ham af de russiske Myndigheder; disse
Smaapakker indsyede han i Kappen paa en Mand, som han be-
talte for at bringe dem over Grænsen.

Imidlertid var det østerrigske Politi blevet opmærksomt paa
Hendigery's besynderlige Færd. Det vidste, at han var rejst syd-
paa for umiddelbart derefter at begive sig til St. Petersborg; det
vidste og holdt Øje med hans Besøg i Minerne, og det besluttede
at gribe ind. Hans Udsending med Dynamiten blev arresteret, før
han naaede den russiske Grænse. En Husundersøgelse hos ham
selv bragte en hel Bunke Breve og Telegrammer fra St. Petersborg
for Lyset, der skønt forsigtigt affattede røbede den politiske Mar-
tyrs ømme Forhold til hans Forfølgere. Det blev en stor Retssag.
Ran fem Uger efter Brylluppet erfor hans Hustru, hvem hun
havde ægtet. Russerne fornegtede naturligvis Hendigery under

142 Indtryk fra Polen

Processen. Han idømtes tre Aars Tugthusstraf i Galizien og sidder
der endnu. Det var et Mesterkup, som dér blev forfejlet.

At Kejseren ingenlunde altid kender den Maade, hvorpaa
Regeringssystemet i Polen virker, er utvivlsomt; det blev godt-
gjort, da Myrderierne og Knutningen i Anledning af Russernes
Erobring af Kirken i Kroze fandt Sted. En russisk Prinsesse,
der i Udlandet læste Meddelelser derom i fremmede Aviser, sendte
et Udklip deraf i et Brev til Czaren. Denne, som ikke vilde tro
paa Beretningens Sandhed, afsendte sin daværende Yndling Fyrst
Kantakuzen for at denne skulde undersøge Sagen. Men nu traf
det sig, at Generalguvernøren over det Distrikt, hvori Kroze
ligger, Orzeivski, var en gammel Ven og Ungdomskammerat af
Kantakuzen. De to fejrede et Par glade Dage sammen, hvorpaa
Fyrsten vendte tilbage til St. Petersborg med den Efterretning, at
det hele Anliggende var latterligt opskruet; Alt indskrænkede sig
sig, at et Par Bønder, som ikke vilde vige for Politiet, havde
faaet nogle blodige Næser. Saaledes faldt Sagen i Bero. Men
den samme Prinsesse, hvem Modsigelsen opirrede, skaffede Czaren
Beviser for Sandheden af den Fremstilling, hun havde indsendt.
Orzewski fik sin Afsked og Kantakuzen blev udvist af Rusland.
Han gik til Paris, hvor han nu er død.

Det var en dejlig Aften. Solen gled ned bag et Tæppe af
mørke Skyer i Horisonten og efterlod en lysende Guldbræmme
over Skyen. Ingen Lyd ude over Markerne uden de unge Ager-
høns's ængstelige Skrig, naar Fru Jadwiga's to Pudelhvalpe Caro
og Finka i deres dumme Hidsighed jagede dem i Vejret. Det
var min sidste Aften, og jeg lod Blikket løbe rundt over Egnen,
som jeg ikke saa snart skulde gense paany.

Jan sagde: Kom snart igen! Kom igen herud næste Som-
mer I Du kan ikke kede dig i et Bibliotek paa 8000 Bind, og
sig, hvad du vil læse til næste Aar, saa skal jeg anskaffe det.

Fru Jadwiga sagde: Glem os ikke, men kom igen! Vi har
nu kendt hverandre en halv Snes Aar, og vort Venskab, som
allerede er gammelt, har stadigt tiltaget i Styrke. Kom ikke igen
for Bøgernes, men for Menneskenes Skyld. De har ingensteds
bedre Venner.

Den unge Præst sagde smilende: Kom igen, og vi skal paany
forsvare Jesuiterne, naar den gamle Rostropowicz angriber dem,
og vi skal paany drøfte Prædikerens Bog med hinanden og blive
enige om, at der dog er noget, som ikke er Forfængelighed.

Indtryk fra Polen 143

Fru Halina sagde: Kom igen og tal paany til os i den store
Raadhussal. Vi- skal møde, saa der bliver Trængsel, og applaudere
af hele vort Hjerte. Glem os ikke!

Og Vinden, som susede i det høje Poppeltræ, sagde: Glem
os ikke! Glem os ikkel Hele Europa har glemt os. Glem ikke
dette Folk, som er saa vindende og saa rigt, som føler saa dybt
og drømmer saa stærkt og elsker saa varmt. Glem ikke denne
Jord, der har drukket saa meget ædelt Blod, ikke dette Land,
som er forladt af Guder og haanet af Mennesker. Glem det ikke!

IV
Fjerde Indtryk

(1899)

Lw6w
I

I en Tale, som Universitetets Rektor i Galiziens Hovedstad
holdt til mig, sagde han: De er vor Gæst, men vi har ikke
indhudt Dem for at paavirke Deres Dom. Vi haaher ganske
vist, at De vil skrive om os. Men vi forlanger ikke Ros. Vi
forlanger kun Sandheden. Sig Sandheden om os, hvordan den
end kommer til at lyde, og vi vil være Dem taknemmelige
derfor.

En af Betingelserne for at sige Sandheden er den at kende
den. Men jeg troer ikke at kende Sandheden om østerrigsk
Polen. •

Er man daarligt stillet med Hensyn til at erfare de virke-
lige Forhold i et Land, naar man kommer dertil som en upaa*
agtet Fremmed og kun taler med Hotelopvartere, Opsynsmænd og
enkelte Medrejsende, saa er man næsten lige saa uheldigt stillet,
ifald man kommer til et Land som indbudt Gæst, dér modtages
alt paa Banegaardene, forud har sin Dag inddelt fra om Morgenen
til langt over Midnat, neppe opnaar at blive en Time alene, faar
indtil 400 Mennesker forestilt for sig paa en eneste Dag, og gaar
fra Haand til Haand som en Pakke, der forsendes med Posten.
Man ser i nogle Uger mere end ellers i et Aar, men man er
ude af Stand til at kontrollere sine Indtryk.

Indtryk fra Polen 145

Enhver véd, hvor stærkt man har Følelsen af ingen ordenlig
Besked at vide om et Land, naar man gaar om i Byer, hvor
man Ingen kender og alle Døre er lukte for En. Men det er
næsten lige saa galt, naar alle Døre aahner sig for En og man
er kendt før man har gjort Nogens Bekendtskab. Man mangler
den fornødne Ro til at gøre sine Iagttagelser, og Menneskene
viser En ikke altid deres daglige Ansigt.

Er den første Betingelse for at sige Sandheden den at kende
den, saa er den næste den at kunne tale uden Hensyn. Det
kan ikke den, som personligt er kommen i Berøring med alle
ledende Personligheder i et Land og har mødt den mest ube-
tingede Gæstfrihed fra deres Side. Men det er mit Tilfælde her.
Mit Ophold i Galizien i Efteraaret 1898 var en eneste uafbrudt
Række af ofifenlige og private Festligheder. Ja saa vidt gik man
i sin Artighed, at Venner af mig, der var komne til Lwéw for
at tilbringe nogen Tid sammen med mig, blev indbudne overalt,
ogsaa i private Krese.

Opholdet i Galizien havde den store Interesse for mig, at
jeg for første Gang saa Polakkerne som frit Folk. Jeg kendte
en Smule til prøjsisk Polen og kender ret nøje enkelte af Posens
fremragende Mænd; russisk Polen er jeg fra fire Ophold der
nogenlunde fortrolig med; men jeg havde aldrig før kunnet iagt-
tage polsk Liv, hvor det udfolder sig uden noget Tryk under
Selvregering, med fuld Forsamlingsret og fuld Ytringsfrihed. Jeg
har idetmindste her set saa meget, at enhver Paastand om Po-
lakkernes Mangel paa Evne til i vore Dage at føre deres Liv
som selvstændigt Folk for mig er grundløs. Det er jo ikke Be-
folkningens Skyld, at Galizien er et fattigt Land. Polakkernes
Fejl, en vis Mangel paa Ansvarsfølelse f. Eks., er ikke ejen-
dommelige for dem, men findes mere udprægede i gamle frie
Stater, hvor den Drift til patriotisk Opofrelse, som samtidigt
udmærker dem, er langt sjældnere forekommende, og raader der
endnu stærke Fordomme iblandt dem, saa taler disse i og for
sig hverken mod Folkets Fornuft eller dets Retskaffenhed; disse
Fordomme har ved historiske Forhold, som ligger ugunstigere
her end andensteds, vundet deres Styrke.

Da Polakkerne, som berørt, har vist mig større Velvilje og
Hengivenhed end noget andet Folk paa Jordens Klode, er jeg i
det stygge Tilfælde som Kritiker at maatte være paa min Post
overfor Taknemmelighedsfølelsen, ja Taknemmelighedspligten.

146 Indtryk fra Polen

Men det er mig endnu vanskeligere at være upartisk, fordi
jeg forud er hildet. Jeg holder ikke hlot af Polakkerne, fordi
deres Skæbne er saa tung og den historiske Uret, de lider under,
er saa stor, men fordi noget i deres Væsen tiltaler mig stærkt.
Man har undertiden i Polen rost mig for, at mens Andre gør
Jordens Mægtige deres Opvartning, har jeg foretrukket at gøre
Ulykken min Kur. Men det er ikke Polens Ulykke alene, som
har vundet mig for Landet og Folket. I Menneskeplantens Ve-
getation, broget som den er, fængsles jeg maaske mest af den
slaviske Stammes fineste Blomst.

II

I Krakow svarede Wawel ikke ganske til mine Forventninger.
Vistnok saa jeg Domkirken under de ugunstigste Omstændigheder,
en gennemført Istandsættelse; dog hvad man mest følte Savnet
af var en mere oprindelig Bygningskunst. Arkitekten, der fore-
stod Kirkens Udbedring, sagde — vistnok med Rette — om det
skønneste Kapel, bygget af florentinske Kunstnere, at det ikke
stod synderligt tilbage for tilsvarende Kapeller, opførte i Italien
selv. Men en Beskuer, som faa Maaneder forinden havde gen-
nemrejst Italien fra Syracus til Verona, havde ventet sig andet
i Polen. En lille Glæde var det, at de to smukke Arbejder af
Thorvaldsen, som Wawel gemmer, tog sig ypperligt ud.

Det Ejendommeligste af Kunst, ^om Krakow byder, er vist-
nok Matejkos brogede, varme Engledekoration i Mariakirkens Kor.
' Jeg aflagde et Besøg hos den gamle, syge, sære Julian
Klaczko. Udstrakt paa sin Seng lignede han med sit tykke,
blonde Overskæg en Polak fra det 17de Aarhundrede, endda der
rinder jødisk Blod i hans Aarer, et Bevis blandt mangfoldige
paa, hvor stærkt Omgivelserne tillemper og omdanner. Han, der
i 1848 var en vidtgaaende Revolutionær, er — blandt Andet
under Indtryk af Luften i Krakow — bleven stedse mere kon-
servativ. Han roste mig for at have røbet Sans for den ka-
tolske Kirkes nationale Betydning. Jeg stræbte at opmuntre den
Syge lidt ved at fortælle ham om en diplomatisk Middag, hvor-
til jeg i Forsommeren havde været indbudt i Rom, og hvor alle
de Tilstedeværende fra den svenske Gesandt til den tyrkiske

Indtryk fra Polen 147

Chargé d'affaires og de franske, østerrigske, schweiziske, belgiske
Legationssekretærer, da Talen faldt paa ham, havde vist sig
fuldt bevandrede i hans Skrifter. Naturligvis har hans Stilling
i Østerrig 1867 som Beusts Sekretær, hans Lod og Del i Ud-
skiftningen mellem Østerrig og Ungarn tilligemed hans Bog De
to Kanslere (Bismarck og Gortschakov) bidraget sit til at holde
Diplomaternes Øjne fæstede paa harø. — Der var en tungsindig
Stemning i Sygestuen. Han syntes at nære ringe Haab om Hel-
bredelse. Jeg skyldte ham Tak for det Udbytte, jeg har havt
af hans Studier over Krasinski; det forekom mig imidlertid, som
havde Nationalfølelsen nu hæmmet og indskrænket hans Frisind.
Alt gik tilsidst op i den vemodige Følelse, af at jeg neppe saa
ham igen.

Om Aftenen foranstaltede Kunstnerklubben en Festligbed for
mig. Den gamle Kossak, Klubbens Formand, Malerpatriarken,
førte mig tilbords og holdt paa et Fransk, han opgravede fra
sin Ungdoms Studietid i Paris, en hjertelig Tale. Han sagde
deri bl. A.: Se, hvad Sprogundertrykkelse nytter! Fra vor Barn-
dom af har man tvunget os til at lære Tysk og tale Tysk, og
hvad er Følgen, at vi alle taler Fransk med enhver Fremmed
— Man udnævnte mig til Æresmedlem af den literære og kunst-
neriske Klub, og Kossak lovede selv at dekorere Medlem sbrevet
til mig. Han kom ikke dertil, thi en Maaned efter var han ikke
mere blandt de Levendes Tal. Han var en ypperlig Dyrmaler;
ban havde studeret Hestens Karakter og Bevægelser som ingen
anden; hans berømtere Søn med sit rigere dramatiske Talent vil
bevare Navnet mod Forglemmelse i Polen.

Af Deltagerne var fremtrædende den unge Professor i Lite-
raturhistorie ved Universitetet, Ziedochowski, en fin og samvittig-
hedsfuld Aand, iøvrigt troende Katolik. Megen Stemning ud-
bredte den unge poloniserede Franskmand Paul Rongier, Lektor
i det franske Sprog ved Universitetet, den eneste i Kresen, der
talte Pariserfransk og som foreneae fransk Ynde med polsk
Hjertelighed. Endelig spillede Musikeren Bielicki, en smuk og
livlig Mand, der havde været Gades Gæst i Kjøbenhavn og havde
studeret skandinaviske Folkemelodier, afvekslende henrivende Kom-
positioner af Szopen (Chopin) og svenske Folkedanse, til der
udbredte sig en fin og flygtig Stemning af Musik, Sværmeri,
indbyrdes Hengivenhed, Broderskabsfølelse i Salen, saa der kom
som en let Duft af Lykke i Luften.

148 Indtryk fra Polen

Da jeg steg ud af den Vogn, som fra Hotellet i Krakow
kørte mig til Stationen, modtoges jeg der af alle Hoveddeltagerne
i Festen Aftenen forud, som med den gamle Kossak i Spidsen
havde indfundet sig for at sige mig Farvel. Men der var neppe
vekslet mere end et Par Ord, før jeg med Studsen saa nogle
Skikkelser, der var mig bekendte fra Warszawa, men som jeg
mindst havde tænkt at møde her, ile ned fra den høje brede
Trappe fra Stationen. Det var Falad, den berømte Maler, Dig-
teren Maryan Gawalewicz, og mine nære Venner og Værtsfolk,
Jan og Fru Jadwiga. — 1 her! raabte jeg glad forundret. —
Vi rejser med dig, lød Svaret fra Jan. — Falad var kun kom-
men for at gøre Aftale om et Portræt, som min forhastede Af-
rejse gjorde til Intet; Gawalewicz omfavnede mig; Fru Jadwiga
rakte mig Haanden.

I Toget blev vor fortrolige Samtale snart vanskeliggjort.
Folk gik gennem Toget for at søge den Mand, der ventedes til
Lw6w (udtal. Lwuf, tysk Lemberg, fransk Léopol). Medens vi
sad tilbords i Spisevognen, traadte paa en af de mindre Sta-
tioner en gammel Mand hen til mig og overrakte mig med rø-
rende Høflighed et Bind Digte. I Przemysl steg en Reporter
ind, en lille godlidende, men nødvendigvis paatrængende Fyr,
der havde det Hverv at interviewe mig til et af Bladene i Lwéw.
En af mine Venner opofrede sig og besvarede Spørgsmaalene
for mig.

Der var en Menneskesværm paa Banegaarden, da vi ankom
ved Aftenstid. Det er underligt at komme, saaledes ventet af
Vildfremmede. Man bliver omringet, hilset, trykket i Hænderne
og kan hverken ret skelne Ansigterne eller opfatte Navnene, der
bliver En nævnte. I Ventesalen blev der først af den stedlige
literære og kunstneriske Forenings Formand sagt mig Velkommen;
saa holdt Journalistforeningens Viceformand en Tale til mig,
hvorpaa Professor August Bålasits og Hr. Antoni Wereszczynski
kørte mig til Hotellet, hvis smukke Midterværelser paa første
Sal var mig forbeholdte. Paa Bordene laa Indbydelseskort til
flere Dage i Træk, Visitkort med min Adresse i Lwéw, og en
Brevbunke.

Det blev et langt Aftensbord nede i Restaurationen, hvor
Fru Jadwiga med sine store Øjne, smuk og undselig som en
ung Pige, indtog Forsædet som eneste Dame; hvor Medlem-
mer af Sobieski-Festens Udvalg, Bekendte af mine Warszawa-

Indtryk fra Polen 149

Venner og Journalister fra forskellige Blade kom til, og hvor
ogsaa den lille Reporter fra Toget tog Plads for nu og da at
gøre Notitser med sin Blyant.

Og det blev Aften og det blev Morgen den første Dag.

III

Næste Dag lærte jeg de fleste af Hovedpersonerne at kende,
som jeg senere saa hyppigt skulde komme sammen med. Byens
Overpræsident Dr. Godzimir Malachowski, som havde indbudt
mig, en elskværdig og fintdannet Jurist, der har faaet sin Stil-
ling ved Medborgeres Valg; dernæst Galiziens Guvernør, Grev
Leon Pininski, tidligere Professor i Historie ved Universitetet,
en Videnskabsmand, der for nogle Aar siden paa Anmodning
overtog Guvernørposten, fordi Ingen ved høj Samfundsstilling,
stor Formue og fremragende Evner egnede sig bedre til den,
og saa Storm arskallen, Grev Stanislaw Badeni, en rolig og sa-
tirisk Verdensmand. Han er Broder til den tidligere østerrigske
Førsteminister, der vakte saa stor Utilfredshed blandt Øster-
rigs tyske Befolkning ved Sprogbestemmelser, som gav andre
Sprog Ligeberettigelse med det tyske, og han er denne lig som
udpræget polsk Type.

Blandt de mange andre, jeg allerede den første Dag besøgte,
maa jeg nævne en af Polens ypperste Mænd og største Borgere,
hvis Navn ikke nævnes uden Ærefrygt, Fyrst Adam Sapieha,
ved Simpelhed, Finhed og Varme Mønsteret paa en stor Herre.
I Samtale med ham blev jeg for første Gang sat ind i det spændte
Forhold mellem Polakker og Ruthenere i Galizien. Polske Stor-
mænd beklager sig undertiden over, at unge Ruthenere, de un-
derstøtter og ansætter, neppe har naaet Selvstændighed, før de
fjendtligt vender sig mod Polakkerne og forbinder sig med Rus-
serne imod dem. Det Sidste maa undre, da i Rusland selv det
lillerussiske Sprog er saa fuldstændig undertrykt, at der indenfor
Rigets Grænser end ikke tør udgives Bøger deri. Hvor stor
Bitterhed der omvendt fra Ruthenernes Side næredes mod Po-
lakkerne, kom jeg snart til erfare.

En anden Aristokrat, der har helliget hele sit Liv til fædre-
landskærlige Formaal, er den gamle Grev Dzieduszycki, nu en syg
Mand, der næsten helt lammet er bundet til sin Stol. Han har

G. Brandet: Samlede Skrifter. X. 10

150 Indtryk fra Polen

af sine egne Midler oprettet et NatioDalmuseum i en anden Stil,
men næsten af lige saa høj Rang, som Czartoryski-Museet i Kra-
kow. Det indeholder hele Polens Flora og Fauna, og er des-
uden etnografisk, gengiver det polske Lands Sæder, Klædedragter
og Industri gennem Tiderne i alle Egne.

En ikke saa rig, men flntdannet Mand har bragt en over-
maade smuk historisk Vaabensamling til Veje, Hr. Wladislaw
Lozinski, der besidder historiske Mindetegn i ikke ringe Tal fra
Polens Stortid. Maaske er de ikke alle fuldt tilforladelige, men
mange af dem er i ethvert Tilfælde ægte Relikvier. Han og
hans Hustru, der, skønt ikke mere helt ung, har bevaret al den
henrivende Ynde, som er de bedste polske Kvinders Hemme-
lighed, har et af de smukkest udstyrede Hjem i Lwéw, halvt
Beboelseslejlighed, halvt Museum.

IV

Der afholdtes i de Dage i Hovedstaden forskellige Minde-
fester for Sobieski (Kong Jan III, som han kaldes paa Polsk),
hvis Heststatue skulde afsløres. Ved Højtideligheden Aftenen
forud for Afsløringen afsang man bl. A. som en Opmærksomhed
mod Gæsten Hauch's og Gade's Hvorfor svulmer Weichsel floden f
hvis Tekst man havde ladet oversætte og som nu hørtes for
første Gang. Den blev sunget af et Mandskor og smukt udført.
Straks efter den faldt Koret saa ind med Ujejski's Z dymem
pozaréw, som man unegteligt forstod og kunde bedre, og som
alle hørte staaende. Jeg har undertiden i Tivoli havt Anledning
til at ærgre mig over, hvor skrækkeligt Z dymem pozaråw tog
sig ud, naar den uden en Gnist af Anelse om Sangens Aand, af-
liredes af Lumbyes Orkester i Concertsalen. Jeg skylder Sand-
heden den Tilstaaelse, at Gades Sang, skønt uendelig meget bedre
udført, ikke behagede de polske Tilhørere synderligt. Den var
efter deres Smag lidt slæbende og enstonig.

Det var en smuk Solskinsdag da en Gudstjeneste i Dom-
kirken indledede den egenlige Sobieskifest. Kirken var stuvende
fuld og hele Szlachtaen havde indfundet sig i de gamle National-
dragter, som udenfor russisk Polen bæres ved enhver højtidelig
Lejlighed. Guvernøren var som Regeringens Repræsentant den
eneste, der bar vore Dages Klædedragt. Den Smule Maskerade^

Indtryk fra Polen 151

som er deri, passer godt for Polakkernes Kærlighed til Fortiden
og til hvad der tager sig ud. Og det var overraskende som
de overdaadige gamle Dragter med Baretten og dens Agraf klædte
de mange regelret smukke og kraftige Mandsskikkelser, der har
bevaret det nedarvede Præg.

En Jesuiterpræst holdt den historisk-patriotiske Tale for
Sobieski's Minde. Saa gik man i Festoptog fra Kirken til Plad-
sen, hvor Statuen ventede i sit Hylster. Den umaadelige Plads
var i det dejlige Sollys sort af Mennesker; alle Balkoner og
alle *Vinduer besatte. Med sikker Veltalenhed fremhævede Ma-
lachowski Betydningen af, at Galiziens Hovedstad her havde
rejst det gamle Polens folkekæreste Konge et Mindesmærke paa
fri polsk Grund.

Ved Forraiddagsfesten paa Raadhuset var der Seksa; kun
ea Snes særligt Indbudne sad tilbords. Der havde jeg den pud-
sige Ære at spise sammen med ikke mindre end tre katolske
Erkebisper. Saa mange skal der udenfor Rom ikke findes i
nogen anden By end Lw6w. Det var uden Tvivl meget hellige
Mænd; men i saa Fald skuffede deres Ydre, og — som de spiste!
Æventyrligt. Man skulde tro, de hver for sig havde fastet en
Uge forud.

Andre Gejstlige havde megen Finhed i Væsen. Den Jesuiter-
præst, der havde talt i Kirken, søgte mig op ved Borgmesterens
Modtagelse om Aftenen og trykkede min Haand til Tak for Ud-
talelser angaaende de gængse Fordomme imod Jesuiterne. En af
Galiziens indflydelsesrigeste Gejstlige, Pater Gnatowski, lagde ual-
miodelig Varme og Elskværdighed for Dagen. I et af de bedste
Huse i Byen holdt han en Tale til mig, der endte med det tre
Gange gentagne Udbrud: <Jeg velsigner Dem>. Som et Bevis
paa, i hvilken Grad den højere katolske Gejstlighed er under-
rettet om Alt hvad der nok saa Qernt angaar Kirken, kan det
anføres, at Pater Gnatowski nøje kendte nogle Slutningsord, jeg
for adskillige Aar siden rettede til Pére Lange, efter paa Op-
fordring af ham at have imødegaaet nogle Punkter i et Fore-
drag, han havde holdt i det danske Studentersamfund. Ikke

10»

152 Indtryk fra Polen

mindre var Pater Gnatowski bekendt med en Artikel, jeg i sin
Tid offenliggjorde i Politiken angaaende et fransk Bekendelsesskrift
af Fru Nyblom.

VI

Blandt de polske Lærde findes her som i russisk Polen de
vakreste Folk, kyndige og varmtfølende, fulde af Finhed, rige
paa Takt, overstrømmende af Hjertelighed. Der var den elsk-
værdige og kloge Bålasits, der under mit Ophold gav mig saa
meget af sin Tid som jeg ønskede, den gamle fine, sjælfulde
Dr. Antoni Malecki, som er berømt for sine Arbejder i polsk
Literaturhistorie, og den elskværdige og højtudviklede Professor
i Medicinen, Dr. Ziembicki, som har faaet sin Uddannelse paa
fransk Grund og bærer Æreslegionens røde Baand som et Minde
om sit Forhold til Frankrig.

Megen Lærdom og Kundskab fandtes i Galizien ogsaa hos
ganske uberømte Folk. En ung Mand, der aldrig havde været
i Danmark, havde lært sig selv Dansk og besad et Eksemplar
af Svend Grundtvigs Danske Folkeviser^ som han kendte ud og
ind og for hvilke han nærede levende Beundring.

Blandt Kunstnerne tiltalte mig særlig Jan Styka, som har
smykket den store Festsal paa Raadhuset med et mægtigt Billed,
forestillende Polens Historie i en stor Sammenfatning. Han havde
netop da i Lwow udstillet det dygtige Panorama, han sammen
med den yngre Kossak har malt af Slaget ved Raclawice, i
hvilket Tadeusz Kosciuszko 4de April 1794 slog de russiske
Tropper med sin lille Hær, hvori Krakows Milits, de kun med
Leer bevæbnede Bønder, gjorde Udslaget, idet de i Løb styrtede
sig over det russiske Artilleri og erobrede dets Kanoner. Jeg
deler Styka's Sværmeri for hin Polens Diktator, der visselig har
været en af de største og simpleste Mænd, i hvem et Folk har
set sit bedste Væsen personliggjort. Hvad Rolle han har spillet
endog i andre Folkeslags Fantasi, lærer en Bog som Robert Ar-
nold's om Kosciuszko og den tyske Literatur, der rummer en
overvældende Bibliografi om Kosciuszko paa tysk Grund alene.
Et underligt Indtryk gør det i Czartoryski*ernes Museum i Kra-
kow at finde Ungdomstegninger af ham, udførte i det 18de Aar-
hundredes sirligste og galanteste Stil, saaledes en allegorisk Frem-

Indtryk fra Polen 153

stilling af hans Beskytters, den daværende Fyrst Czartoryski's Be-
siddelser med Angivelse af le fleave du tendre og af Hæderens
Tempel. Han havde ellers visselig den hellige Ild i sig, som
blandt hans Landsmænd foruden ham maaske kun Mickiewicz.

Ogsaa Styka's Atelier var saare interessant, og Malerens
Kunstnersjæl kom bedst til Orde, naar han stod blandt de Om-
givelser, der var ham kære, fyrig, skønhedselskende og letbe-
gejstret som han er.

Af Journalister var der selvfølgelig alle Typer fra de for-
træffelige til de slemme. Fæl er alle Vegne den uforstyrreligt
selvbeherskede, overlegne, paatrængende, roligt uforskammede,
evigt frittende Journalist, og værst er han maaske i Polen, hvor
han kan blive dobbelt utaalelig, naar han bærer et gammelt
Navn, har Adgang overalt i Aristokratiet, forstaar at gøre sig
frygtet af Mændene og uundværlig for Damerne, hvem han for-
syner med de nyeste Anekdoter og Skandaler. Andre var fint-
dannede, samvittighedsfulde Mænd af det bedste Selskab, som
Slowo Polskie's fortræffelige Stab af Medarbejdere. Enkelte havde
en overraskende Gave til at levere Øjebliksfotografier af en Per-
sonlighed og en Situation, en Færdighed, ingen dansk Journalist
i den Grad er i Besiddelse af. Overordenlig var ogsaa den ga-
liziske Journalistiks Velunderrettethed. Hvor det var Pressen
muligt, søgte den med Iver efter Oplysning selv gennem vanske
ligt tilgængelige Kilder. Meget forundret blev jeg saaledes ved
en Dag i et Blad at finde en fuldkomment rigtig Gengivelse af
en Tale, jeg holdt ved et Fakkeltog i Aaret 1891. Det er mig
ubegribeligt, hvor man har faaet den fra.

Kun en eneste Del af Pressen blev mig efterhaanden ugun-
stigt sindet, den ruthenske. Det gik saaledes til. Allerede lang
Tid før mit Komme havde jeg fra Ruthenere i Lw6w faaet en
Indbydelse til at overvære en literær Festlighed iblandt dem.
En Dag indfandt sig nu hos mig i Hotellet en Deputation af tre
Ruthenere, af hvilke Professor Michail Hruchevski førte Ordet,
medens den anden, der nu og da lod et Ord falde, var den be-
kendte Agitator og Journalist Ivan Franko (egenlig Frank, da
han er af tysk Oprindelse). Disse Herrer bad mig overvære en
Forelæsning i deres Forening om lille-russisk Literatur og del-
tage i en derefter følgende Selskabelighed. Jeg takkede og mod-
tog. Men da jeg i Dagens Løb kom til at berøre denne Ind-
bydelse for et Par af mine polske Venner, opdagede jeg, at jeg

J

154 Indtryk fra Polen

havde begaaet en Fejl. De udraabte, at jeg umuligt kunde til-
føje dem den Tort, at gaa til disse Mænd, der var deres og den
polske Nationalitets bitreste Fjender; skønt Hruchevski var ansat
af Polakkerne ved deres Universitet, havde han straks efter sin
Ansættelse vendt sig imod dem. Dagen efter blev der mig af
en ruthensk Avis forelæst en Artikel, i hvilken Ivan Franko
med Iver tog mig til Indtægt mod Polakkerne, idet han brugte den
Vending, at jeg først (han blot bagefter) havde kaldt Mickiewicz
Forræderiets Digter og saaledes antydet, at Polakkerne som Folk
godkendte Forræderi. Han vred mine Ord anderledes end de
var mente for at faa sin Krig frem. Jeg sendte da Ruthenerne
et i de varsomste og høfligste Udtryk affattet Brev, hvori jeg
sagde, det fattedes mig aldeles paa Indsigt og derfor paa Evne
til at tage Parti i de indbyrdes galiziske Stridigheder mellem
Ruthenere og Polakker, jeg tillod mig ikke at fælde nogen Dom ;
men da jeg var indbudt til Galizien af Polakkerne og modtaget
der af dem, og da de havde ladet mig forstaa, at de vilde be-
tragte det som en Art Forræderi fra min Side, ifald jeg deltog
i Ruthenernes Forsamling, maatte jeg til min store Beklagelse
bede mig undskyldt; jeg vilde ikke — sluttede jeg med en Hen-
tydning — endog blot paadrage mig Skinnet af Sympati med
Forræderier.

Fra da af angreb Franko mig dagligt, og han er ikke bleven
træt deraf, thi endnu længe efter gentog han i et østerrigsk Tids-
skrift paa Tysk sine gamle ruthenske Artikler imod mig og pil-
lede hoverende nogle ugunstige Udtalelser om galiziske Godsejere
af en vis Type ud af en af mine Bøger.

[\ I Endnu et Par Ord om Damerne i Lw6w, hvem jeg skylder
megen Tak, da de endnu før min Ankomst havde forsynet en
pragtfuldt indfattet Adresse, der blev mig overrakt ved Sobieski-
festen, med 2000 Underskrifter. Man saa noget mindre til dem
i Selskabslivet end man i Warszawa ser til det kvindelige Køn.
De fleste Selskaber er vistnok Herreselskaber. Da Byen er
mindre end Warszawa, hersker en strengere Etikette. De sociale
Afstande iagttoges tilsyneladende med større Skarphed. De for-
nemste Damer tiltaltes med deres Titler, hvad efter min Mening
strider mod god Smag og Skik og altid klinger en Smule pro-
vinsielt. Maaske havde ogsaa enkelte af de mest aristokratiske
af og til en noget hensynsløs Tone. Ikke at jeg for min Del
har det ringeste at beklage mig over; alle viste mig personligt

Indtryk fra Polen 155

den mest udsøgte Opmærksomhed. Men jeg hørte nu og da
hvasse Ytringer, slyngede Mænd i Ansigtet, der smilende maatte
tage imod dem, fordi Alt var den store Dame tilladt.

For de unge Kvinder er Omgangsreglerne saa strenge som
i Frankrig. Den unge Pige faar aldrig, uden Undtagelse aldrig,
Lov til at gaa ud alene, ved Dag saa lidt som ved Aften, og
jeg hørte mere end en lidenskabeligt misunde de unge Piger i
Norden, om hvis Uafhængighed de havde hørt.

Selve Kvindetypen i Galizien er meget tiltalende, om end
maaske ikke ganske saa smuk som i russisk Polen; Racen er
afgjort mindre ren. Men her som overalt paa polsk Grund saa
man nu og da ved en Fest eller i en selskabelig Kres et Glimt
af en ung Kvinde, saa dejlig, at man følte en Art Vemod ved
Sandsynligheden af aldrig at skulle se hende igen.

Blandt Damerne fandtes adskillige med overlegen Kunstfor-
stand og Indsigt i Kunst, enkelte som kendte indtil de mindst
berømte Malere og Malerier af Værdi i de sjældnest besøgte
italienske Byer; andre der, skønt mindre rige og berejste, havde
dyb Følelse for Kunsten i alle dens Former. Blandt de ypperste
maa nævnes Fru Mlodnicka, den afdøde berømte Maler Grottgers
Ungdomsforlovede, og hendes Datter, Fru Maryla Wolska, en af
de talentfuldeste unge Kvinder, jeg har kendt, med overraskende
Anlæg saa vel for bildende Kunst, som for Musik og Poesi. I en
polsk Familie, som havde levet lige siden Aaret 1863 i Syrien
og Mesopotamien, fordi Faderen, den gamle Digter Brzozowski,
en højt anset Mand, efter Oprøret havde maattet udvandre dertil,
fandtes hos de udmærket skønne Døtre en højst indtagende
Blanding af noget Polsk og noget Fremmed. De unge Piger
talte Arabisk med hinanden saa flydende som Polsk og Fransk.

VII

Gn Opfordring, det var lærerigt at efterkomme, var den til
at overvære en ganske almindelig Gymnastiktime om Eftermid-
dagen i Gymnastikforeningen Sokol's Afdeling i Lwéw. Denne
Gymnastikforening er en af de ejendommeligste polske Institu-
tioner. Sokol (Falken) omspænder alle de polske Byer udenfor
rassisk Polen, og alle de Byer i den nye som i den gamle Ver-«
den (Chicago som Berlin), hvori der findes et større Antal Po-

156 Indtryk fra Polen

lakker. I Galizien alene har Foreningen 18,000 Medlemmer, der
af mange Polakker betragtes som Kærnen i Fremtidens nationale
Hær. Med saa megen Begejstring og Lidenskab omfattes Gymna-
stiken her, at Ynglinge og Mænd paa over 60 Åar udførte deres
Øvelser ved Siden af hinanden fra de elementære til de alier
vanskeligste, som man hos os kun ser udførte af Artister. De
kunde f. Eks. hænge ved Hælen i et Trapez og svinge sig i Vejret.
I den store Sal udførtes alle Arter af Øvelser fra de blot sund-
hedstjenlige til de atletiske af forskellige Grupper paa samme Tid.

En ældre Mand, der efter 1863 havde tilbragt tyve Aar i
Sibirien, kom at hilse paa mig. c Det er et bagvasket Land>, sagde
han smilende.

Af den Tale, der her blev holdt ved min Indtrædelse i Salen
af Præsidenten for Sokol i Byen Lwéw, Dr. Dzizelzielewicz, kan
jeg anføre nogle Ord, da jeg fik overrakt et haandskrevet Eksem-
plar. Den er interessant ved den mandige Aand, der gennem-
trænger den:

t Venskab i Lykken er en let Sag, i Ulykken en sjælden.
Kun Mænd med Hjertet paa rette Sted har en oprigtig Med-
følelse med de Svagere og stiller sig dristigt paa deres Side.

Jeg udtalte et Ord, som ikke burde høres indenfor disse
Mure. Vi er svage den Dag idag — det er sandt; men hvis
det blot havde gældt Medfølelse, saa vilde en Gæst, hyls Aand
er klar og som vel véd, hvilke Formaal han forfølger, sandheds-
kærlig, som han er, og skuende ud i Fremtiden, ikke have rettet
sin Opmærksomhed paa os saaledes og saa kraftigt, som han
har gjort det. Han søgte i os og fandt sandsynligvis i os noget
mere end blot et ulykkeligt og hans Medfølelse værdigt Folk.
Han søgte og fandt dem, der i Ulykken og trods Ulykken kom*
mer deres nationale Værdighed i Hu og med Udholdenhed ar-
bejder paa, saa snart som nwiligt at ophøre med at være svage.

Dette beviser hans Besøg her idag. Han kommer til os,
ikke for at høre taknemmelige Ord, ikke for at bivaane en Fest-
lighed, men under vort daglige Arbejd, for at kende og danne
sig sin Dom over dette Arbejd.

Den Hensigt, der fører Dem til os, bringer mig til at hilse
Dem des inderligere og hedere velkommen. Jeg hilser Dem i
Navn af den ældste polske Gymnastikforening. 1 vort Folk, der
fordum var rigt paa Sundhed og Dygtighed, har den Tanke kun
vanskeligt fattet Rod og udviklet sig, at man maa pleje selve

Indtryk fra Polen 157

deDne Folkets Sundhed og Dygtighed, opdrage og styrke den
legemlige Kraft lige saa omhyggeligt som man plejer, opdrager
og styrker ren Aandskraft.

Efter et langt og møjsomt Arbejd, der har varet næsten tredive
Aar og hvis Historie ikke her skal fortælles, har vi bragt det
til, at Antallet af vore Foreninger er omtrent 100 og at 17 af
dena besidder deres eget Gymnastikhus, og — hvad der for os
er det vigtigste — at alle disse Foreninger gaar op i et eneste
Samfund, der paa Grundlag af Love, det østerrigske Indenrigs-
ministerium har godkendt, danner en uafhængig Overforening
og har sit Sæde i Lwow. Et saadant Samfund bestaar ogsaa i
det tyske Rige og i de forenede Stater. Dette Samfunds Op-
gave er vor Organisations Enhed og Fasthed og det har Opsyn
med, at vore Hensigter gaar nøjagtigt i Opfyldelse og vore For-
maal med Bestemthed naas.

Endnu et Ord om vore Formaal.

Ethvert Folk og især et Folk som vort behøver til sin Ud-
vikling Sundhed, Dygtighed, Udholdenhed, behøver Enighed og
Mandstugt. Dette Formaal maa naas ud fra et nationalt Grund-
lag, skønt det ikke har noget at gøre med Politik og ikke med-
fører Fjendskab mod andre Folkeslag. Vi vil være et sundt og
dygtigt Folk for at støtte vore Rettigheder og opfylde vore Sam-
fundspligter. Hvorvel dette er klart og selvfølgeligt, gives der
dog Mange, der ikke tilbørligt vil forstaa det, og Mange, der
med Hensigt stiller det i et falsk Lys for at skade vor Sag.

De, højt Ærede, der er kommen med det oprigtige Ønske at
lære Sandheden at kende, vil kunne danne Dem en retfærdig
og upartisk Dom over vor Virksomhed. Vi haaber ogsaa, at
De vil give denne Sandhed Udtryk der, hvor del er nødven-
digt.«

Man føler gennem Talen, hvor ivrige Polakkernes Fjender
har været for at fremstille denne omfattende Organisation af en
kraftig og vaabendygtig Stammes Mænd fra den tidlige Ynglinge-
alder til Oldingealderens Grænse som en Forberedelse til Op-
rørsforsøg.

158 Indtryk fra Polen

VIII

Anstrengende var Livet i Lwow.

Dagen før min Afrejse holdt jeg et Foredrag paa Raadhuset
til Bedste for Oprettelsen af en Statue for Mickiewicz og havde
Fornøjelse deraf. Dels lærte jeg Fyrst Czartoryski at kende —
og jeg havde endnu aldrig talt med nogen Czartoryski — dels
kunde jeg skænke Byen en ret betydelig Sum, da alle Pladser
var besatte til meget høje Priser.

Tidligt om Morgenen maatte jeg underkaste mig et Interview
for det polske Petersborg-Tidsskrift Kraj og give undvigende Svar
paa mangt et vel stillet Spørgsmaal. Medens jeg blev udspurgt,
indfandt sig en ung Skribent, der skulde føre mig til et Møde
med ikke mindre end tre Ungdomsforeninger, to mandlige og
en kvindelig, som jeg desværre allerede én Gang havde givet
et Tilsagn og raaattet skuffe, fordi jeg ved Tilsagnet havde
glemt en anden, forud modtaget Indbydelse. Denne Gang kom
jeg tilmed ret sent; men man havde ventet mig taalmodigt. I
Salen var alle Damerne bragte til Sæde, og de unge Mænd stod
i tætte Klynger rundt om. Der var ikke en Plads tilovers, hvor
man kunde presse sig igennem og her som overalt i Lwéw —
endog i Raadhussalen — savnedes bittert en Ventil.

Det var en af de mærkeligste Forsamlinger, jeg i Polen har
overværet. Kun i Warszawa har jeg nogle faa Gange set saa
megen Ungdom samlet. Det var den evnerige og fremskredne
Ungdom, Mændene næsten alle Socialister eller Oprørere eller
Anarkister, ikke faa med politiske Fængselsstraffe bag sig, ud-
staaede i russisk Polen, de unge Kvinder aandeligt arbejdende,
tænksomme, frigjorte.

Man havde indbudt mig dels paa Grund af længe næret
Velvilje, dels for at forklare mig, at jeg ved tidligere konservative
Ytringer formentlig havde gjort den fremadstræbende Ungdom
Uret. Vistnok ikke mindre end otte Talere havde Ordet, Til-
lidsmænd for de forskellige Grupper, og alle talte godt, klart
og lærerigt med idétro Ungdoms Begejstring og tvivlfri Over-
bevisning. Mest imponerede og vandt mig blandt Talerne en
Dame, en udmærket smuk Jødinde, Fru Emma Lilienowa, hvis
ganske stilfærdige og rent logiske Foredrag jeg maatte følge med

Indtryk fra Polen 159

Interesse og Beundring, skønt det gik mig imod. Men jeg nød
med stille Jubel at blive sat i Rette som altfor konservativ. Ikke
saa meget fordi Situationen var mig ny, men fordi de Godtfolk,
hvis de kendte mig dybere, vilde være fuldt fornøjede med mig.
Er der noget Punkt, paa hvilket jeg har en god Samvittighed,
saa er det dette. Altfor megen Overtro paa det Bestaaende skal
Ingen bebrejde mig.

Naturligvis mente og mener jeg lige fuldt at have Ret i
hvad jeg har hævdet Naar jeg for russisk Polens Vedkommende
har kaldt det upraktisk dér at være Socialist, saa har jeg jo
ikke dermed villet kalde det meningsløst at være Socialist i øster-
rigsk Polen. Naar jeg i 1885 ikke har fundet Jøderne ilde be-
handlede i russisk Polen, saa har jeg ikke dermed negtet, at
der ti Aar senere vilde kunne, findes et ret levende Jødehad i
Galizien. Naar jeg har talt den katolske Kirkes Sag i Konge-
riget Polen, hvor jeg endnu mener at Modstanden mod Russifi-
ceringen finder sin væsenligste Støtte i den, saa har jeg ikke
dermed villet hævde den katolske Kirke som eneberettiget hver-
ken dér eller andensteds. Man gjorde her (muligvis med god
Grund) gældende imod mig, dels hvad Uret der af Katolikerne
i Galizien tilføjes Ruthener og Jøder, dels hvor pinlig og retløs
de unge frisindede Studenters Stilling er ved Krakows Universitet,
med andre Ord, at Polakkerne dér, hvor de har Magten, ingen-
lunde fuldtud virkeliggør den Frihed, for hvilken de som under-
trykte kæmper. Jeg erfor sørgelige, oprørende Kendsgerninger,
værre end jeg havde troet dem mulige her. Jeg vil nævne denne :
Efter Loven er det Jøden som enhver anden Borger tilladt at
besidde Grundejendom. Men da iQor for første Gang en rig
jødisk Slægt købte sig et polsk Gods, kom Egnens Befolkning i
heftigt Oprør. Og ikke blot Egnens Befolkning. Professor Tar-
nowski i Krakow, Kirkevældens Literaturhistoriker, udtrykte
Forbitrelsen elegant i denne Vending: Polakkerne er ikke Anti-
semiter, de hader ingenlunde Jøderne; men de er Asemiter
i den Forstand, at de paa ingen Maade kan se hellig polsk
Jord og Grund i jødiske Hænder. Ejerne af Godset blev
truede paa Livet og blev tvungne til at lade Købet gaa tilbage.
At dette ikke svarer til Frihedens Ideal, er kun altfor sikkert.
Det kan derfor ikke undre, at Sionismen har talrige Tilhæn-
gere blandt Galiziens jødiske Befolkning. De Forfølgelser, en
Student, der kendes som Fritænker, hyppigt er udsat for, er

160 Indtryk fra Polen

dernæst neppe mindre beklagelige end den mod Jøderne viste
Utaalsomhed. Men Den, der véd, hvorledes Menneskene nu en-
gang er beskafne, har ingensinde kunnet mene, at Polakkerne
danner en Undtagelse. Kun er deres nationale Sag ikke mindre
hellig for det. Hovedpunktet i den Drøftelse, der udspandt sig,
var imidlertid for mig at gøre mine Tilhørere begribeligt det
rent Taktiske, jeg havde for Øje med min Anbefal en af konser-
vativ Handlemaade i russisk Polen. Man var længe om at forstaa
mig. — Desværre for Polen var Machiavelli ingen Polak og har
aldrig havt Lærlinge eller Efterfølgere blandt Polens ledende Mænd.

Neppe var jeg naaet tilbage til Hotellet, før en ventende
Vogn kørte mig til Veteranernes Forening. De Overlevende
blandt Deltagerne i Oprørskrigen 1863 havde indbudt mig til
sig. Hr. Tadeusz Czapelski, mine Warszawa-Venners nære Ven,
der var bleven Medlem af Foreningen, skønt han ikke havde
deltaget i Oprøret, fordi han, dengang kun Qorten Åar gammel,
havde tilbragt alle sine Dage med at støbe Kugler, var kommen
for at afhente mig. Da vi kørte ind i Gaden, saa vi allerede
de gamle Mænd staa ventende paa Husets Altaner. Formanden
for Selskabet af 1863, fordums Medlem af Nationalregeringen og
Statssekretær, den for sin Tapperhed berømte Jézef Kajetan
Janowski, modtog mig i Døren, førte mig ind og holdt en Tale
til mig, der blev efterfulgt af talrige andre fra Veteranernes Side.
Alle disse Mænd havde jo i sin Tid været frivillige Soldater
eller Officerer under de forfærdelige og heltemodige Kampe mod
russisk Overmagt. En eneste iblandt dem, en endnu kraftig
Olding, skønt mer end SOaarig, havde allerede været Officer
under Oprøret 1830. En Gang ugenlig, hver Søndag Formiddag,
samles disse Mænd til et fælles, yderst spartansk Maaltid af na-
tionale Retter i denne deres Klub, et Maaltid paa Feltfod. Jeg
kan ikke skildre den Stemning, der greb mig, da alle disse
gamle Mænd stillede sig op i Kres omkring mig og med Begej-
string sang Jeszcze Pohka, Jeg maatte jo svare paa de mange
til mig rettede Taler, men tilsidst trandte Taarerne frem i mine
Øjne og jeg kunde ikke tale for Sindsbevægelse; jeg som ellers
aldrig græder.

Ledsagede af Sang og Tilraab tog Czapelski og jeg endelig
Afsked. Da Vognen kørte os bort, saa vi endnu indtil Gadens
Ende Veteranerne tilvifte os deres Farvel.

Vi traf i Hotellet vore Venner ved Frokostbordet. Det blev

Indtryk fra Polen 161

regnet ud, at jeg før Frokosten havde holdt elleve franske og
tre tyske Taler. Mine Venner vilde straks efter Maaltidet rejse
tilbage til Warszawa. En ikke lille Kres ledsagede dem i Vogne
den lange Vej til Stationen, hvor de tilmed fik Lejlighed til at
sige Galiziens Guvernør Farvel^ der paa Embedsvegne skulde til
Krakow og som uden ringeste Fornemhed forlod sin Vogn for
at hilse paa dem.

Det første, som efter Tilbagekomsten til Hotellet maatte
besørges, var at skrive nogle Afskedsord paa mere end et halv-
hundrede Visitkort til Forsendelse i Byen. Saa ventedes jeg af
en Mand, paa hvem man allerede mens jeg var i Kjøbenhavn
gentagne Gange havde henledt min Opmærksomhed som paa en
formentlig meget stor Opfinder af en ganske ny, ukendt Kraft,
Ingeniøren Rychnowski. Med min Ukyndighed i Kemi og Elek-
troteknik var jeg dog ude af Stand til at danne mig noget virke-
ligt Skøn over Værdien af hans formentlige Fund.

Jeg blev ført over en Gaard til en lille Indgang i et Side-
hus, hvor Laboratoriet var. Der var mørkt, saa man fandt med
Møje Vejen. En Dør aabnedes og vi stod for den besynderlige
Magus. En halvhundredaarig Mand med hvidsprængt Skæg,
kraftigt bygget, et Grubleraasyn med noget af Halvstuderedes
eller Halvgales Hemmelighedsfuldhed; han bar en lille Kalot.
Han modtog os med stor Artighed og førte os ind i sine Rum.
Det var som at træde ind i Fausts Studerekammer; man maatte
tænke paa Middelalderens Alkymister: Den Kraft, han havde
fundet, var en Bevægkraft, stærkere end nogen man hidtil havde
kendt; den var desuden selve Livskraften; lod han den gennem
sine Maskiner virke paa sig, foryngedes han, tog til i Kræfter,
kunde udholde legemlige og aandelige Strabadser som ellers aldrig.

Den første Dag af mit Ophold havde jeg sagt til den gamle
Digter Brzozowski, som jeg traf ved en offenlig Festlighed, at
jeg ikke vilde forlade Byen uden at have gjort ham et Besøg.
Men saaledes havde hver Time været optaget af min Tid alle
disse Dage i Træk, al jeg bogstaveligt ikke havde kunnet afse
de Minutter, der udkrævedes. Jeg kørte da hastigt den ret lange
Vej fra Rychnowski til hans Hjem.

Det var vel Umagen værd at lære denne ærværdige Olding
nærmere at kende. Han havde tilbragt den sidste Halvdel af
sit Liv som Konsul i Østerland og havde levet sig ind i Sæder
og Forhold, som det falder i faa Europæeres Lod at trænge ind

162 Indtryk fra Polen

i. Han var ikke desmindre forbleven glødende polsk Fædrelands-
ven og han nyder som Digter stor Anseelse mellem sine Lands-
mænd.

Men det var allerede sent; jeg havde endnu ikke pakket
og ved li-Tiden skulde Toget gaa.

Sna gik det paany i Firspring tilbage til Hotellet og, da
Pakningen var foretaget og Overpræsidenten kom at hente mig,
i rask Trav for anden Gang den Dag til Stationen, hvor trods
den sene Aftentime en ikke lille Kres var samlet. Da jeg havde
Foden paa Jernbanevognens Trin, fik jeg endnu til allersidst et
Haandtryk af den gamle Sibiriak, der havde hilst paa mig i
Sokols Gymnastiksal.

Og det blev Aften og Nat den sidste Dag af mit Ophold
i Lw6w.

Af Maryla Wielopolska's Levned.

I

Da jeg kom ud af Pensionatet, hvor jeg havde tilbragt to
Aar, var jeg 15Vs Aar gammel. Jeg kom hjem lyksalig over at
undslippe fra Reglementet og Slaveriet, der havde tynget haardt
paa mig, desuden i høj Grad stolt over at skulle have til Gu-
vernante en Dame, der skrev Bøger. Intet imponerede mig den
Gang som en Skribent eller Skribentinde. Jeg husker, at jeg i
min Barndom tænkte mig en Forfatter som en Mand med en
Glorie om Hovedet ligesom Helgenerne paa Malerier, og jeg véd
endnu, hvor forundret jeg blev, da jeg første Gang saa en Digter
og han i ingen Henseende svarede til mit Ideal. Efter at have
tilbragt Ferien paa Landet, kom vi tilbage til Wilna, hvor min
ny Lærerinde ventede mig. Jeg skulde dele Værelse med hende.
Hun var god ou. blid eller forekom mig saadan. Jeg besluttede
at arbejde lidenskabeligt for at erhverve mig Kundskaber.

Jeg vilde ønske, jeg kunde give Dem en nøjagtig Forestilling
om min Person paa dette Tidspunkt. Jeg ansaa mig for styg.
Man havde i min Barndom saa ofte ladet mig det høre, at jeg
tilsidst havde vænnet mig til Tanken. Jeg var følgelig ubekymret
om mit Ydre, og jeg tænkte aldeles ikke paa at forskønne mig
ved min Pynt. Kærlighed, hvorpaa unge Piger i den Alder
saa ofte eller udelukkende tænker, var for mig kun et Ord, hvis
Mening var mig uklar. Jeg vidste, jeg var et Barn i den Hen-
seende og følte mig som Barn. Min Fromhed derimod var blevet
mere og mere højtspændt. Jeg gik hver Dag i Kirke, gik hver
Maaned til Alters og fordybede mig stadigt i Thomas a Kempis'

164 Indtryk fra Polen

Kristi Efterfølgelse, Musiken, Røgelsen, Blomsterne, Hymnerne
og Processionerne i vore Kirker virkede mægtigt paa min Ind-
bildningskraft. Jeg betoges af den ydre Gudsdyrkelses, af For-
mernes Poesi. Overhovedet søgte min Åand næsten sin eneste
Næring i Poesi. Saasnart jeg var færdig med mine Lektier, for-
dybede jeg mig i mine Yndlingsdigtere. Det var især Slo-
wacki, som tiltrak mig. Det synes, som om alle unge Mænd
og mange unge Piger i Polen gennemgaar dette Stadium af glø-
dende Beundring for Slowacki, hvorpaa gerne følger en ganske
blind Tilbedelse af Mickiewicz. Den Gang forekom Slowacki mig
alligevel ikke tilstrækkeligt rettroende. Han havde Anfald af
Fritænkeri, som forskrækkede mig. Jeg bad dagligt for ham, og
paa Aarsdagen for hans Død lod jeg sige en Messe for hans
Sjælefred.

Jeg gik dengang til Yderligheder i alle mine Følelser. Min
Fædrelandskærlighed var et Delirium. Jeg lærte alle vore Na-
tionalsange udenad; jeg drømte om at tage Del i et Oprør; jeg
sværmede for at blive fængslet, landsforvist, bortrevet fra alt,
hvortil jeg var knyttet, og som Løn for disse Lidelser skimtede
jeg et frit, uafhængigt Polen. Jeg læste atter og atter Lamartines
Girondinerne og dyrkede Fru Roland og Charlotte Corday. Det
syntes mig en Skam for en polsk Pige at kunne sine Fjenders
Sprog, og jeg forsøgte at glemme Russisk, som jeg kunde lige
saa godt som Polsk, da jeg havde tilbragt hele min Barndom
dybt inde i Rusland. Men jeg tog aldrig mere en russisk Bog
i min Haand, og det er kun to Aar siden, at jeg har lært at
kende og vurdere Turgenjev, Lermontov og Pusjkin. Der var
den Gang i mig et Stof, af hvilket man havde kunnet gøre noget.
Men Ingen tog i Brug eller udviklede hvad godt der var i mig.

En Dag, da min Lærerinde gav mig en Time, gik Døren
op, og en ung Mand, jeg ikke kendte, traadte ind. Hun fore-
stillede mig ham som hendes Broder; jeg hilste paa ham, men
da jeg saa, han agtede at blive, tog jeg mine Bøger og gik ind
i et andet Værelse. Jeg havde ikke engang set paa ham; jeg
ønskede aldeles ikke at behage, og der er intet mærkeligt der-
ved, da jeg ansaa mig for saa grim. Jeg havde aldrig hørt de
Artigheder og Lovprisninger, som vækker og udvikler Behage-
lysten hos unge Piger. Næste Dag kom han igen paa samme
Tid. Da jeg paany vilde gaa bort, holdt min Guvernante mig
tilbage og indviklede mig i en Samtale. Jeg har aldrig været

lodtryk fra Polen 165

forlegen, og en eller to Timer gik saaledes hen. Min Moder
kom til. gjorde den unge Mands Bekendtskab, og da hun holdt
meget af min Guvernante bad hun ham blive til Aften. Der var
ikke Tale om Lektierne mere den Dag. I de næste Uger kom
han stadigt, spiste undertiden til Middag med os og fulgte
os nu og da i Teatret. En Aften fortalte han os sin Historie.
Han havde med nogle andre unge Mænd indgaaet et politisk
Forbund, var blevet opdaget og havde for at undgaa Fængsling
og Landsforvisning været nødt til at flygte. Sytten Aar gammel
saa han sig da hensat i et fremmed Land og blottet for Eksi-
stensmidler. Hans Søster, der var næsten femten Aar ældre end
han, havde været ham i Moders Sted. I Paris havde han fundet
Venner og Beskyttere, havde gennemgaaet Normalskolen, havde
derefter fundet Lejlighed til at vise den franske Regering store
Tjenester og bar i sit Knaphul Æreslegionens røde Baand. Man
havde saa gjort Skridt for at muliggøre hans Tilbagekomst til
Polen. Nu var han her, dog kun for kort Tid, da hans For-
retninger kaldte ham tilbage til Paris, hvor han havde en glim-
rende Fremtid for sig.

Jeg var alt for ung og troskyldig til at forstaa Hensigten
med denne Fortælling og selv alt for ærlig og ligefrem til at be-
tvivle Sandheden af hvad han meddelte og hans Søster bekræf-
tede. Hans Historie rørte mig; jeg saa i ham et af Ofrene for
Polens ulykkelige Stilling, medens hans Person var mig ligegyldig
og lod mig fuldstændig kold. En Aften, da jeg skulde i Selskab,
overbragte min Guvernante mig Moders Ønske, at jeg skulde tage
eo blaa Kjole paa, med hvilken det forekom mig, at jeg var
alt for pyntet; jeg erklærede, at jeg i Stedet for den vilde tage
eo simplere paa. Men Blaat klæder dig, sagde min Lærerinde.
Jeg svarede, at det var mig lige meget; der var Ingen, jeg brød
mig om at behage. — Virkelig slet Ingen? sagde hun. Da ken-
der jeg En, der vilde være saare lykkelig, ifald du vilde behage
barn. Jeg gjorde store Øjne, forstod ikke, hvem hun kunde
mene. — Mit kære Barn, sagde hun, jeg har ogsaa talt med din
Moder derom, hun bad mig tie dermed overfor dig; men jeg
kan ikke overvinde mig dertil; jeg taaler ligefrem ikke at se min
Broder lide, som han lider. Du har naturligvis nok tænkt dig,
at det er om ham. Talen er. — Jeg var som himmelfalden. —
Han elsker dig, elsker dig over Alt i Verden. Allerede for Qorten
Dage siden skulde han været rejst, men han kan ikke rejse.

G. Bnuidti : Samled« Skrifter. X. 11

166 Indtryk fra Polen

Hans Fremtid, ja hans Liv staar paa Spil. Han liar tilbragt
sin Ungdom langt fra sin Familie og sit Fædreland; Ingen har
stræbt at meddele ham en religiøs Livsanskuelse. Han vil tage
Skade pau sin Sjæl og bukke under for den første Fristelse,
hvis ikke en god Engel rækker ham sin Haand for at støtte og
lede ham. Hvis du afslaar, er han fortabt, og jeg vil aldrig
kunne trøste mig derover. — Betænk, hvilket Indtryk denne
Komedie maatte gøre paa mig! Den blev ypperlig spillet med
Ledsagelse af Taarer, Sukke og Kys. Som alle unge Hjerter
lod jeg mig rive hen af Ædelmodighed. Jeg troede Alt, hvad
hun sagde mig. Jeg gik ind paa at blive Hustru til en Mand,
som jeg kun havde set nogle faa Gange, og jeg bandt mig, seksten
Aar gammel, ved et højtideligt Løfle, uden at kende det ringeste
til Livet, uden at vide, hvad Ægteskab var — og det blot, fordi
jeg troede, at Gud havde givet denne Sjæl i min Varetægt, stillet
mig en religiøs Opgave at løse. Alt var godt forberedt. Et Øje-
blik efter kom den unge Herre. Jeg gav ham Haanden, hans
Søster saa vist paa ham; han forstod, lagde sig paa Knæ, be-
dækkede mine Hænder med Kys og Taarer. Det var mig som
en Drøm. Moder kom til og saa forundret ud. Jeg sagde hende,
at jeg elskede denne Mand, og at jeg aldrig vilde gifte mig med
nogen anden. Min Beslutning var fattet, jeg vilde følge mit Kald
trods Alt og Alle.

De undrer Dem vist over, at min Moder ingen Indsigelser
gjorde. Men hun var uden Erfaring. Hun havde selv giftet sig i
samme unge Alder. Min Fader var 25 Aar ældre end hun. Hun
tog ham paa Grund af hans høje Samfundsstilling, og fordi hans
sjældne Godhed og Højsind rørte hende og efterhaanden vandt
hende. Men hun forblev i alle verdslige Forhold ukyndig som
et Barn, er desuden saa blød af Karakter, at hun stadig lader
sig lede. Den Gang laa hun ganske under for Paavirkning af
min Guvernante, som hun overhovedet har været underkastet
Indflydelse af alle de Bonner og Guvernanter, min Søster og jeg
har havt. Den daværende havde rent forhekset hende. Min
Moder stillede da ingen anden Betingelse end den, at Brylluppet
først skulde finde Sted om et Aar, og at Sagen skulde holdes
hemmelig. Dette syntes paa en mærkelig Maade at passe baade
Broder og Søster. Naar jeg nu tænker tilbage paa alt dette, er
det mig næsten ufatteligt, at jeg nogensinde har været saa naiv^
saa lettroende, saa barnagtigt religiøs. Den Tanke, at jeg indgik

Indtryk fra Polen 167

ea Forbindelse under min Stand ved at gifte mig med min Gu-
vernantes Broder, der ikke var af Adel og bar et borgerligt Navn,
strejfede ikke et Minut mit Sind. Jeg tænkte lige saa lidt paa
hans Formueløshed. De véd, at jeg er blevet opdraget i stor
Overdaadighed. I vor Barndom havde vi vore Heste og Vogne, Hu-
set fuldt af Tjenestefolk og saa mange Penge, vi ønskede. Derfor
havde jeg ikke Begreb om Penges Værd og rettede ikke en eneste
Gang det Spørgsmaal til mig selv, hvorledes jeg skulde bære mig
ad, naar jeg var blevet gift med en Mand, der slet ingen Leve-
vej havde, nu da min egen Medgift maatte være ringe. Rigtig-
nok kendte jeg den Gang ikke nøje Størrelsen af min Medgift,
og jeg bekymrede mig ikke om at spørge derom. Min Guver-
nante talte ikke om andet end om den glimrende Løbebane, der
forestod hendes Broder, naar han nu bosatte sig i Warszawa og
blev Journalist.

Først nogle Dage efter, at jeg saaledes højtideligt havde
bundet mig for bestandig, gjorde jeg mig rigtigt Regnskab for,
hvad jeg havde gjort. En ubeskrivelig Sørgmodighed betog mig
helt. Jeg forstod, at jeg havde givet Raadigheden over mit Liv
ud af mine Hænder, og jeg blev bange. Jeg følte, at jeg ikke
elskede denne Mand, aldrig vilde kunne elske ham. Naar han
rørte mia Haand, løb en Gysen gennem hele mit Legeme. Jeg
havde de højeste Forestillinger om hans Karakter; men legemligt
var han mig imod. Seksten Aar gammel opdager man sligt
uden at forstaa det. Paa dette Tidspunkt var det, at jeg for
første Gang gav mig til at drømme om Kærlighed, og jo mere
jeg drømte, des ulykkeligere følte jeg mig. Jeg betroede Ingen
mine Tvivl og Kvaler. Snart sank jeg hen i ren Fortvivlelse,
hvorunder jeg besluttede at gaa i Kloster, og hver Morgen, naar
jeg gik hen at høre Messen i Visitandinernes Kirke og Nonnernes
sørgmodige og enstonige Sang fyldte mine Øren, misundte jeg
dem af hele mit Hjerte deres Sindsro og Ligevægt. Jeg beskyldte
mig selv for Svaghed og Fejghed; jeg foragtede mig selv. Nu
og da stræbte jeg af al min Evne at knytte mig til den unge
Mand. Men det var mig umuligt.

To Maaneder gik hen. I Juleferien kom den af mine Brødre,
som De kender, tilbage fra Petersborg. Han holdt meget af mig.
Han var i 15 Aars Alderen, endnu et Barn, oa jeg følte mig saa
gammel overfor ham, at jeg slet ikke i mine Breve til [ham
havde talt om min Forlovelse. Desuden havde Moder ønsket

168 Indtrj'k fra Polen

Sagen hemmeligholdt. Men jeg havde en Fætter, en ung Fyr
paa tyve Aar, der, som jeg senere erfor, var stærkt forelsket i
mig. Han var Student, ung og fyrig; jeg behandlede ham som
en Broder; vi talte mest sammen om Politik, lagde tusind Planer
for den Fremtid, som en stor europæisk Krig vilde aabne Polen.
Dette Kammeratskab var blevet farligt for ham. Og da han saa
en Medbejler dukke op indenfor hans Synskres, kendte hans For-
tvivlelse ingen Grænser.

Kort før min Broders Ankomst var min Forlovede rejst til
Paris. Min Fætter bestak Postbudet og opsnappede et Brev, der
var adresseret til mig, erfor saaledes Alt og meddelte det til min
Broder. Det kom til de heftigste Optrin mellem ham og mig.
Han var helt gennemtrængt af aristokratiske Fordomme og vilde
ikke et Øjeblik give den Tanke Rum, at hans Søster kunde gifle
sig med en borgerlig, ovenikøbet med sin Guvernantes Broder.
Han bønfaldt mig, han truede mig med at udfordre den paa-
gældende, han indhentede Oplysninger om ham og vilde bevise
mig, at denne Mand var en Usling og en Løgner. Jeg vilde ikke
høre noget; jeg ansaa det for min Pligt at bringe mit Offer og
led mere end nogensinde. Paa et lille Bal hos en af mine Slægt-
ninge tog uetop i de Dage min Fætter Lejligheden i Agt, gjorde
mig en glødende Kærlighedserklæring og truede mig med, at han
vilde skyde sig en Kugle for Panden, ifald jeg giftede mig med
en anden Mand. Jeg blev frygtelig angst; jeg troede virkelig, at
jeg vilde faa et Menneskes Liv paa min Samvittighed. Jeg vilde
tage hjem fra Ballet; jeg kunde det ikke; jeg var nødt til at
blive der, til det var forbi. Mine Nerver var saa spændte, at
det hvert Øjeblik var mig, som skulde jeg briste i Graad. Først
Kl. 3 om Natten tog min Moder Afsked. Da jeg var kommet
hjem i mit Værelse, faldt jeg paa Knæ foran min Guvernantes
Seng og sagde hende Alt. min Frygt, mine Ængstelser, mit Sam-
vittighedsnag. Nær havde jeg faaet et Nervetilfælde. Jeg havde
Feber, jeg saa allerede min Fætter døende og hans gamle Moder
forbande mig og give mig Skylden for hendes Ulykke. Guver-
nanten søgte at berolige mig, forsikrede mig, at han ikke vilde
begaa Selvmord og lagde mig til Sengs. Det var en af de fryg-
teligste Dage i mit Liv. Jeg var endnu saa ung, og det var mig,
som havde jeg nu mistet al Ungdommens Sorgløshed og Mun-
terhed. Jeg led og kunde ikke forstaa, hvad ondt jeg havde
gjort, der kunde fortjene alle disse Lidelser. De har af Dem

Indtryk fra Polen 169

selv begrebet, at rain Fætter ikke slog sig ihjel, og at min Angst
var overflødig. Hans Forældre, der højst ugerne saa hans vok-
sende Lidenskab for mig, sendte ham et Aars Tid paa Rejse;
han kom hjem, friede endnu et halvt Dusin Gange til mig, giftede
sig saa og bryder sig nu saa meget om mig, som om den Sne,
der faldt iQor, hvad jeg er ham inderligt taknemmelig for.

Efter en Maaneds Forløb, hvorunder jeg havde aandet lidt
friere, kom min Forlovede tilbage. Jeg husker, at han vilde
overraske mig og derfor ankom, uden at jeg vidste derom. Jeg
maa ikke have kunnet skjule det pinlige Indtryk, som hans Til-
bagekomst gjorde paa mig; thi han bebrejdede mig heftigt min
Ligegyldighed. Min Stilling blev uholdbar, og mit Helbred led
derunder. Jeg var bleg og angrebet, og alle undrede sig derover.
Hvis jeg blot havde kunnet betro til Nogen, hvad der pinte mig,
hvis jeg blot havde havt saa megen Tillid til rain Moder, at jeg
kunde sige hende Alt, saa var jeg blevet forskaanet for al den
Kval. Den ulykkelige, religiøse Overspændthed, som havde faaet
mig til at begaa denne Galskab, holdt mig endnu oppe. Men
alligevel var det over mine Kræfter at bære dette.

En Aften gik vi i Teatret for at høre Verdis Aida. Den
brændende Lidenskab i denne Musik bragte hele mit Indre til
at dirre. Ved at høre disse Toner, der udtrykker en Elskov,
som endog triumferer over Døden, forstod jeg, at jeg ikke kbnde
gifte mig med den Mand, til hvem jeg var bunden, at jeg vilde
elske, vilde elskes, vilde leve. Jeg kom hjem i en underlig op-
hidset Tilstand og tilbragte Natten med at planlægge en Frem-
gangsmaade. Jeg var besluttet paa at bryde, men hvorledes?
Jeg var overbevist om dette Menneskes Kærlighed til mig, jeg
troede pau hans Uegenyttighed, og mit Hjerte blødte ved Tanken
om at skulle saare ham saa dybt. Da jeg stod op om Morgenen
og saa mig i Spejlet, blev jeg bange for mig selv; jeg saa ud
som et Spøgelse. Min Moder blev forskrækket, da hun saa mig;
jeg sagde hende Alt. Jeg trængte i højeste Grad til nogle med-
følende Ord; jeg ventede dem forgæves fra hendes Læber. Hun
var maaske i Grunden veltilfreds med dette Udfald af Sagen;
men da jeg ikke tilstod hende de sande Aarsager, der havde
bevæget mig til at give mit Ord, saa skændte hun paa mig, an-
klagede mig for Koketteri, sagde mig, at jeg begyndte daarligt i
Livet, at Ingen nogensinde mere vilde vide af mig, at man burde
tænke sig om forud, og at jeg nu gav en brav Mand, der elskede

170 Indtryk fra Polen

mig, Dødsstødet. Hun sagde mig Alt, hvad jeg havde sagt mig
selv saa tit, og jeg led dobbelt derunder.

Min Guvernante kom tilbage. Da hun hørte om min Be-
slutning, blev hun lynslagen; men hun var diplomatisk nok til
at skaane mig for Bebrejdelser. Hun græd, og mit Hjerte var
bristefærdigt af Medfølelse. Om Aftenen kom hendes Broder som
sædvanligt. Efter en lang Raadslagning med sin Søster bad han
mig om et Øjebliks Samtale. Han overvældede mig saa med de
blodigste Beskyldninger, var formelig raa imod mig. Jeg maa
have en stærk Konstitution, siden jeg gik alt dette igennem.
Denne Forhandling varede næsten en Time. Jeg græd og bad
ham om Tilgivelse; jeg følte mig som en Forbryderske og be-
skyldte mig selv for alt muligt. Endelig gik han. Aldrig glemmer
jeg hin Aften. Hvad der forøgede min Kval, var, at jeg ansaa
dem begge for hæderlige og uegennyttige. Jeg havde ikke lidt
af disse Samvittighedsnag, ifald jeg havde havt blot en Anelse
om det virkelige Forhold, at Alt, hvad de sagde, var falsk, at
de begge to hobede den ene Løgn paa den anden. Men først
senere erfor jeg Sandheden, som var den, at Damen havde
skaffet sig Indpas i vort Hus med den bestemte Plan at faa mig
gift med sin Broder, idet hun nemlig ansaa mig for langt mere
velhavende, end jeg er, og at hun haabede, min Moder ved
Hjælp af sine indflydelsesrige Bekendte i Petersborg skulde skaffe
ham et indbringende Embede. Hvad ham selv angaar, saa var
alle de Fortjenester, han skulde have indlagt sig af Frankrig
som af Polen det rene Opspind, og Æreslegionens Baand i hans
Knaphul købt i den første, den bedste Baandhandel i Wilna.

Snart aabnedes mine Øjne. Moder forlangte mine Breve
tilbage; han afslog at udlevere dem. Det undrede og oprørte
mig. Vi haabede, at han vilde ophøre med at komme til os,
og at Søsteren vilde forlade vort Hus. Min Moder var for svag
til at udtale en Anmodning derom. Han kom netop til os, naar
han ventede at finde Andre hos os, og behandlede mig da i
Fremmedes Nærværelse saaledes, at de maatte tro, der var noget
imellem os. Hans Søster sagde mig ofte de mest saarende Tin^.
En Aften, da jeg kom hjem fra et Selskab og sagde hende, hvor
godt jeg havde moret mig, gjorde hun mig heftige Bebrejdelser,
sagde mig, jeg var hjerteløs, jeg gik ud for at more mig.
medens hendes Broder vaandede sig i Fortvivlelse for min SkyM.
Det var blevet en ren Tortur for mig at dele Værelse med den

Indtryk fra Polen 171

Kvinde. Min hele Natur var i Oprør mod hendes Uretfærdighed
og Grusomhed. Jeg begyndte at afsky hende, og min Under-
visning blev samtidig fuldstændig forsømt.

Nogle Maaneder gik hen; jeg begyndte at vende tilbage til
Livet igen, og havde jeg ikke stadigt havt disse to Væsener om
mig, saa havde jeg været ret lykkelig. Sommeren nærmede sig
og dermed Tidspunktet til at forlade Wilna. Jeg glædede mig
dertil, fordi jeg da kunde tage« Afsked med min Guvernante.

Øjeblikket kom, og samtidigt erfor jeg, at min Forlovede
havde bortført en ung, rig Pige paa seksten Aar, der var endnu
naivere end jeg, og med hvem han blev gift. Nu møder jeg
undertiden ham og Søsteren paa Gaden. Saaledes endte denne
Tildragelse af mit Liv, der havde kunnet faa en saa sørgelig Ud-
gang, og som forandrede mig helt og holdent. Det lader til,
at jeg i den Tid havde forskønnet mig meget. I Løbet af et
Aar meldte den ene Frier sig til mig efter den anden. Jeg syn-
tes ikke om nogen af dem og gav dem alle Nej. Jeg hørte nu
ofte sige, at jeg var smuk. Første Gang, en Herre sagde det til
mig, tænkte jeg, han gjorde Nar af mig, og følte mig fornærmet.
Da jeg oftere kom til at høre det, troede jeg det selv tilsidst.
Jeg havde dog sund Sans nok til ikke at lægge Vægt paa den
Slags Artigheder. De smigrede min Egenkærlighed og min spi-
rende Forfængelighed, det var Alt. Desværre begyndte jeg nemlig
at blive meget forfængelig. Ikke i den Forstand, at jeg var stolt
af mit Ydre eller af mit gode Hoved, men jeg gav mig til
at søge fornem Omgang, og en Mængde Fordomme, som jeg
hidtil havde været fuldstændig fri for, optog mig ganske. Jeg
følte mig ikke vel uden i Omgivelser, der nøje svarede til mine
Fordringer med Hensyn til god Tone og udsøgte Former. En
af mine Tanter, der havde bidraget meget til at udvikle disse
Fornemmelser hos mig, indførte mig i en stor Del Huse, hvor
jeg hørte dumme og tomme Samtaler og jævnligt maatte deltage
i Dans, som altid har kedet mig Jeg gjorde disse Krese visse
lodrømmelser, som kostede mig meget, ofrede dem f. Eks. et
Bamdomsvenskab med en ung Pige, hvis Forældre havde et
daarligt Rygte og ikke blev modtagne i det gode Selskab, skønt
de tilhørte det ved Fødsel og Opdragelse. Jeg foragter mig selv,
naar jeg nu tænker derpaa.

Jeg lærte paa den Tid en anden ung Pige at kende, der var
nogle Aar ældre end jeg, og med hvem jeg sluttede et fortroligt

172 Indtryk fra Polen

Venskab. Hun var opvakt og velbegavet, men hendes Opdragelse
havde været sørgelig forsømt. Hun talte og skrev meget godt
Fransk og Engelsk, men kunde ikke ordenlig Polsk. Det oprørte
niiS) o^ J^S stillede som Betingelse for vort Venskab, at hun
aldrig maatte skrive mig til paa noget andet Sprog end Polsk.
(Vi skrev til hinanden to eller tre Gange om Dagen, skønt der
aldrig gik en Dag, hvor vi ikke saas). Det var det mest over-
spændte Venskab, der nogensinde kan have forenet to unge Pigers
Hjerter, og det varede henved to Aar; saa giftede hun sig og
begyndte at forsømme mig og endte med at glemme mig. Saa-
dan tror jeg, det gaar med alle Kvinde venskaber.

Jeg gik i mit attende Aar, da jeg begyndte at blive ked af
det verdslige og adspredte Liv, som jeg havde ført i disse sidste
Aar. Jeg følte en Tomhed i mit Indre, som var uhyggelig. Af
alle de Mænd, jeg kendte, og som havde søgt mit Selskab, var
der ikke en, som jeg fandt Behag i. De har ikke villet tro mig,
da jeg sagde Dem, at jeg aldrig har elsket nogen Mand, og dog
er det sandt. Jeg drømte om Kærlighed, som syntes mig det
eneste virkelig attraaværdige Gode, men jeg havde aldrig følt
den. Til Trods for de Fejl, som Selskabslivet havde udviklet
hos mig, var jeg endnu ikke fordærvet nok til at tænke mig
Muligheden af, at jeg kunde indgaa et Vedtægts- eller Fornuft-
Ægteskab. Jeg havde svoret mig selv, at jeg aldrig vilde gifte
mig med en Mand, jeg ikke elskede. Da jeg aflagde det Løfte,
var jeg hen ved atten Aar gammel; nu er jeg flre og tyve, og jeg
har ikke brudt det, skønt jeg med Sorg maa sige mig selv, at
jeg engang har været nær ved at lade mig overtale dertil.

Nitten Aar gammel foretog jeg min første Udenlandsrejse
med en af mine Tanter, der tjente mig som Forklæde. Vi laa
en Maaned ved Rhinen i en yndig lille By, Schlangenbad. Dot
var første Gang i mit Liv, jeg nød en Smule Frihed, Min Tante
sov længe om Morgenen, og jeg stod op Kl. 5 og tilbragte hver
Dag et Par ledige Timer i Bjergene. Saa foretog vi med Damp-
skib den berømte Fart fra Mainz til Koln. Jeg kunde min
Childe Harold udenad, og ved hvert Udsigtspunkt, hver Ruin
huskede jeg Byrons Udbrud. I Koln boede vi paa Dompladsen,
og jeg tilbragte Halvdelen af min Dag i Kirken. Jeg tror ikke,
at Noget i mit Liv har gjort saa stærkt et Indtryk paa mig som
denne Kirke; min Barndoms hele ømme og hemmelighedsfulde
Fromhed kom for en Stund op i mit Sind igen.

Indtryk fra Polen 173

I Oktober kom vi til Paris. Mit Hjerte bankede voldsomt,
da jeg steg ud af Toget paa Nordbanegaarden, ved den blotte
Tanke, at nu var jeg i den By, hvorom jeg havde drømt fra
min tidligste Barndom. Min Moder og min Søster stødte til os
der, og vi blev der henved et Aar. Min Søster og jeg hørte
stadig Forelæsninger i Sorbonnen og i College de France. Atter
og atter gik jeg op i Louvre; jeg kender Billederne der saa nøje,
at man kunde føre mig om i Salon carré ved Nattetid i Bæl-
tnørke, og jeg skulde sige. hvilket Maleri der hænger paa hvert
Sted. Vi omgikkes næsten udelukkende den polske Koloni, der
var og er talrig der. Jeg saa der mange berømte Emigranter
og Efterkommere af berømte Emigranter, Mænd, hvis Navne er
knyttede til vor Hæderstid. Ofte fik jeg Adgang til Deputeret-
kammeret og hørte med levende Interesse de heftige Forhandlinger.
Først da begyndte jeg at læse Aviserne, følge og forstaa den dag-
lige Politik. Efter en Maaneds Ophold i England vendte vi hjem.

II

Saa snart jeg var vendt tilbage fra Udlandet, maatte jeg
udstaa en Strid med flere af mine Slægtninge, der af al Magt
vilde tvinge mig til at gifte mig med en Mand, som straks efter
vor Ankomst friede til mig. Han havde allerede kendt mig i
flere Aar, men aldrig foretaget ringeste Tilnærmelse til mig eller
gjort noget som helst Forsøg paa at lære mig at kende, saa
hans Tilbud undrede mig i høj Grad. Han var ikke formuende,
men hvad man kalder dannet, dog uopdragen med plumpe Ma-
nerer, og han behagede mig i ingen Henseende. Jeg sagde der-
for rentud Nej, men vakte ved dette Afslag formelig Harme hos
flere af mine Tanter og Kusiner, og hvad værre var, min Moder
blev meget misfornøjet. De undrer Dem vist over, hvad Inter-
esse de kunde have af at kaste mig i Armene paa en Mand,
som jeg ikke holdt af, og som ikke engang var synderlig vel-
havende. Simpelthen den, at jeg ikke skulde blive gammel Jomfru.
Vel sandt, jeg var endnu ikke nitten Aar gammel, men hos os
gifter man sig i Reglen tidligt, og en Pige, der er blot enogtyve
Aar, er allerede «ude over den første Ungdom*. Det var første
Gang, at man anvendte en Art Vold imod mig. Man forestillede
mig atter og atter, at jeg ikke var rig, man opregnede alle de

174 Indtryk fra Polen

Ydmygelser og Plager og al den Bitterhed, som venter en gammel
Pige. Jeg stred ikke desmindre haardnakket imod, skønt det
med min Karakter er mig langt vanskeligere at modstaa Bønner,
Taarer og Overtalelser end den Art Tvang, der ytrer sig som
Befaling i heftige Ord.

Paa dette Tidspunkt gjorde jeg mig for første Gang Regn-
skab for, hvad Formue jeg havde. En saadan Ubekym rethed
og Letsindighed synes mig paa mit nærværende Udviklingstrin
ligefrem strafværdig; jeg vil da heller ikke forsøge paa at gøre
min Fejl ringere i mine egne Øjne. Det verdslige Liv, vi havde
ført, vore Rejser, en Retssag, der slugte store Summer, en Ilde-
brand, der pludselig berøvede os næsten alt vort Eje, vore Møbler
og Klæder, ja endog vort Sølvtøj og Juveler, alt dette i Forening
havde betydelig mindsket den Formue, som min Fader havde
efterladt os. Havde vi nu ikke havt den ret betydelige Eflerlønning,
der udbetaltes Moder, vilde vi have følt os trykkede af Penge
sorger. Værst er det, at en Del af vore Udgifter var foretagne
for min Skyld, for at jeg kunde gøre Figur i den store Verden.
Det græmmede mig, da jeg begreb det. Jeg besluttede i Stilhed
at gøre, hvad jeg formaaede, for selv at tjene Penge. Jeg tænkte,
jeg kunde benytte mine gode Kundskaber i fem fremmede Sprog
til at oversætte udenlandske Sager paa Polsk. Men da det kom
til Stykket, viste det sig umuligt for mig at faa mine Oversæt-
telser trykt.

I de lange Vinteraftener sad jeg nu overladt til mine egne
Tanker. De var ikke muntre. Ofte var jeg ligefrem forfærdet
over mig selv, over mit Hjertes og min hele Tilværelses Tomhed.
Jeg havde gerne holdt af alle dem, jeg kendte; men jeg fandt
ikke en. som kunde faa mit Hjerte til at banke. Og en vis
Bitterhed sneg sig ind i mit Sind. Jeg kan ikke beklage mig
over ikke at have gjort, hvad man kalder Lykke i Selskabslivet.
Tværtimod, jeg hørte først med nogen Undren, dernæst af Vane
paa de Artigheder, man sagde mig for mit Ansigts Skyld. Men De
vil tro mig, naar jeg siger Dem, at jeg aldrig hørte paa dem
uden Mistillid og Vantro. Ofte hørte jeg sige, at jeg var smuk.
Jeg forsikrer Dem, at jeg ikke tror, jeg er det. Jeg har saa
længe anset mig for grim, at det har været mig lettere end no-
gen anden at bedømme den Forandring til det bedre, som fore-
gik med mit Ydre. Mine Træk er ikke regelrette nok, til at
jeg paa nogen Maade kan kaldes smuk. Naar jeg har tabt den

Indtryk fra Polen 175

første Ungdoms Friskhed, vil jeg ikke engang mere kunde kaldes
køD. Det véd jeg, og det gør mig sørgmodig; thi det er tungt
ved 24 Aars Alderen at maatte sige til sig selv : Om nogle Aar vil
der maaske ikke mere være Spor tilbage af det, som tiltrak de
mange Blikke. Jeg maa altid tænke paa Slowacki's Ord i Digtet
I Schweiz: «Mine Øjne blev forelskede i hende, og efter Øjnene,
som først tvinger En til at elske, mit Hjerte og min Sjæl.> Det
er jo altid Øjnene, det kommer an paa at vinde, og en styg
Kvinde maa give Afkald paa Haabet om nogensinde at blive
elsket.

Dog at jeg netop da følte mig saa sørgmodig, beroede paa
den Iagttagelse, at af ti unge Mænd, der underholdt mig med
deres Beundring for mig, var der neppe En, som vilde have
friet til mig; de vidste for godt« at jeg ikke var rig. Jeg el-
skede vel ikke nogen, men Visheden om, at i det Selskab,
hvori jeg levede, var Penge det Eneste, det kom an paa — det
var en Erfaring, der nedslog mig rent. En Aften blev en Sam-
tale gengivet mig, som flere unge Mænd havde ført om mig. En
af dem havde prist min Skønhed og saa tilføjet: «Skade, at det
er et Legeme uden Sjæl!» og da de Andre ikke straks forstod,
havde han selv fortolket sine Ord: «En ung Pige uden klækkelig
Medgift er et Legeme uden Sjæl.* Nogen Tid derefter hændte
følgende: En ung Pige, jeg kendte meget nøje, skulde giftes.
Hun var tyve Aar gammel, naturlig, yndig, en af de smukkeste
i Wilna. Hun havde deltaget i Selskabslivet i tre Aar uden at
Nogen havde friet til hende. Man gjorde Kur til hende, beundrede
hende; men man undgik at binde sig til hende, da hun ingen
Medgift havde. Endelig meldte en helt gammel Mand, der var
dum, døv og Millionær, sig som Frier. Moderen var ude af sig
selv af Fryd, Datteren slog til. Jeg opsnappede i de Dage til-
fældigvis følgende Samtale mellem to unge Mænd paa et Bal:
«Hvad siger du saa om det Giftermaal?> — «Jeg glæder mig
af hele mit Hjerte derover.* — <Du beklager ikke den unge
Pige, som skal giftes med denne gamle, døve Idiot?* — «Nej,
min gode Ven, hvis hun fik en ung, smuk Mand, vilde der ikke
være synderligt Haab for nogen af os; men naar hun gifter sig
med det udlevede Fæ, vil hun trænge til Trøst og maaske i mig
se en Trøster.*

Kort efter traf vi, under Opholdet paa en Landejendom hos
en af mine Veninder, en ung Mand, der var som slagen i mig

176 Indtryk fra Polen

fra den første Dag, han saa mig. Han talte til hvem, der vilde
høre det, om sin Beundring for mig og lod endog en fælles
Ven tale til mig paa hans Vegne. Jeg kendte ham altfor lidt
til at føle nogetsomhelst for ham; men hans Hyldest smigrede
mig. Han bad Moder om Tilladelse til at besøge os i Wilna,
fik Tilladelsen og — benyttede den aldrig. Han havde erfaret,
at jeg var «et Legeme uden Sjæl>. Han var mig ligegyldig, saa
mit Hjerte led ikke under hans Adfærd; men min Stolthed led.

Da Foraaret kom, bad en gammel Ven af min Moder hende
om Tilladelse til at forestille en Herre for hende, som havde
set mig i Teatret og ved det blotte Syn havde forelsket sig i
mig. Da Moder, som brændte af Lyst til at faa mig gift, hørte,
at denne Herre var rig og havde et godt Navn, gav hun ham
Lov til at komme uden dog at underrette mig derom. Hun
vidste, at jeg aldrig vilde vise mig venlig eller imødekommende
mod Nogen, der kom for at fri til mig uden forud at have lært
mig at kende. Dog da Herren kom og jeg blev kaldt ned i
Dagligstuen, var jeg klog nok til at forstaa det Hele. Han ved-
blev at besøge os ret stadigt nogle Uger uden at Nogen talte til
mig om hans Hensigter. Men en Dag fortalte en Dame, med
hvem jeg gav mig til at tale om ham, at Maaden, hvorpaa han
havde tjent sin Formue, var alt andet end hæderlig. Jeg be-
sluttede da straks at bede min Moder sørge for, han trak sig
tilbage. Men det kom ikke dertil. Thi Dagen efter hændte det,
at han tilbød Moder, som vilde flytte, en Lejlighed i sit Hus,
og medens hun saa paa den, bad han hende til Gengæld for en
Nedsættelse af Lejesummen om at laane ham en halvhundrede-
tusind Rubler, som han behøvede til at betale en paatrængende
Gæld. Det viste sig altsaa, at han ansaa os for endnu at være
rige og mente at kunne slaa Mønt af min Moder til Tak for at han
skilte hende af med hendes Datter. Min Harme var grænseløs.
Jeg følte mig ydmyget og nedværdiget som Genstand for den
modbydeligste Handel ; jeg væmmedes blot ved at tænke derpaa,
^S J^S gyste over hele min Krop ved Tanken om at man, hvis
det var kommet lidt anderledes, maaske havde presset mig til
at blive denne Mands Kone.

Mit Hjemmeliv blev mere og mere sørgeligt; stadig Penge-
forlegenhed, Bekymringer og Plagerier af enhver Art, evindelig
Afhængighed i smaat som i stort, Umuligheden af at flnde et
Maal, en Sysselsættelse, som kunde fylde mit Liv, endelig en

Indtryk fra Polen 177

Art Åandsslaphed, som lidt efter lidt listede sig over mig. Alt
dette havde maaskc da kunnet drive mig til frivilligt at indgaa
et af de Ægteskaber, hvoraf man ser saa mange, i hvilken
Kvinden har solgt sig for Fruetitlen og for en glimrende Sam-
fandsstilling. Jeg var vist dengang ikke langt fra at handle som
saa mange Andre. Genkender De i mig, som jeg dengang var,
endnu den unge, uskyldige og begejstrede Pige, jeg har skildret
Dem, og indser De nu, hvor stærkt jeg er forandret?

Ingen vidste, hvor ondt jeg havde det. Jeg skjulte de Saar,
der var slagne min Stolthed, skjulte m^'n Skam, og efter at have
tilbragt nogle Maaneder i Ro og Fred, genfandt jeg min Ligevægt.
Men jeg var blevet en Anden. Jeg kendte mig neppe selv igen.
I alle religiøse Spørgsmaal var jeg blevet ligegyldig, ja vantro.
Jeg overholdt visse Former, men af Vane. Der var endog en
kort Tid, hvor min Fædrelandskærlighed var kølnet, skønt den
for mig er og altid vil vedblive at være den helligste Reli^^ion.

Da hændte det, at min Søster blev alvorligt syg, og Lægerne
forordnede en Rejse til Italien. Ved Tanken om at skulle til-
bringe en Vinter i Syden rystede jeg al min Sløvhed og Kummer
af mig. Men førend vi foretog denne lange Rejse, faldt det i
min Lod at nyde en af de reneste Glæder, som nogensinde er
blevet mig forundt. Jeg fik Tilladelse til med en Slægtning at
rejse til Krakow til en stor national Festlighed, som skulde af-
holdes der. Den blotte Tanke om at faa Krakow at se, den By,
hvor vore Konger og Helte ligger begravne, gjorde mig lykkelig.
De, som kender mig, kan forestille Dem, med hvilken Sinds-
bevægelse jeg kastede mig paa Knæ foran Kosciuszkos Kiste.
Det hele Ophold i Krakow var en Fest for mig. Jeg, der var
født og opdraget i Rusland, havde aldrig hørt de hellige Ord
Fædreland og Frihed nævne med høj Røst. Det var jo vel ikke
andet end Ord, men de var mig kære; de var Udtryk for en
slor Tanke, og det var mig, som skimtede jeg allerede vor Be-
frielses Morgenrøde, da jeg hørte vore Nationalsange og Revolu-
lionssange blive sungne paa aabne Pladser af Tusinder af Stem-
mer. Hver Node i disse Sange var jo indgravet i mit Hjerte.
Jeg saa der store Herrer i Nationaldragt broderligt række Haanden
tit fattige Bønder, jeg saa talrige Deputationer bringe Kranse, ofi
Bøndernes Kranse rørte mig mest.

Faa Uger efter rejste vi til Italien. Hvilken Oplevelse at se
Italien for første Gang og ved Foraarstid! Aldrig før havde jeg

178 Indtryk fra Polen

forstaaet, hvad Foraar vil sige. Under vor kolde nordiske Him-
mel i Litauen eksisterer næsten intet Foraar; man gaar pludselig
over fra Vinterens Is til Sommerens Varme.

Vi rejste over Venedig og Florents til Rom. I Rom gjorde
jeg Bekendtskab med en Mand, hvem jeg ofte havde hørt nævne.
Det var en polsk Emigrant af meget gammel Adel; men hans
Familie havde aldrig havt nogen Titel, og dog lod han sig kalde
Greve efter at have skaffet sig italiensk Indfødsret. Hans For-
fængelighed maatte da have naaet en usømmelig Højde. Det var
mig umuligt at undgaa hans Bekendtskab, eftersom den polske
Koloni i Rom var meget talrig og alle kendte ham, der var
bosat i Italien og søgte sine Landsmænd. Da jeg første Gang
saa ham, gjorde han et langt fordelagtigere Indtryk paa mig, end
jeg havde ventet. Maaske bidrog den paafaldende Hyldest, han
viste mig lige fra sit første Besøg, noget dertil. Den var saa
uforbeholden, at min lille Søster, hvis Fiffighed De kender, straks
sagde til mig: «Jeg tør sværge paa, at h&n er forelsket i dig.>
Det fornøjer mig desværre altid at gøre Indtryk; det er en Svag-
hed; men jeg tror, at alle andre Kvinder deler den med mig;
kun tilstaar de det ikke saa aabcnt som jeg.

Selve den Dag, han gjorde sit første Besøg, bad han om at
turde komme igen samme Aften. Vi modtog nemlig hver Aften
Landsmænd og Fremmede. Han kom den Aften og den følgende
og den næstfølgende. Da vi nogle Dage derefter foretog en Ud-
flugt til et Gods i Nærheden, som ejedes af en polsk Dame, der
havde giftet sig med en Italiener, overvældede han mig saaledes
med Opmærksomhed, at de Mødre til giftefærdige Døtre, som
var med, tilkastede mig rasende Blikke. Min Forfængelighed var
smigret. Men nogen anden Følelse sporede jeg ikke, og min
Beundrer var halvhundrede Aar gammel. Jeg gjorde mig over-
hovedet kun i ringe Grad Tanker angaaende hans Besøg og Artig-
heder, da vi skulde forlade Rom om en Qorten Dages Tid, og
Alt saa vilde have Ende. Jeg nød af fulde Lunger den dejlige
Foraarsdag i den smilende Natur. Jeg var lykkelig.

Næste Dag blev der mig bragt den skønneste Buket, jeg i
mit Liv har set. En underlig Forudfølelse snørte mit Indre
sammen. De Blomster gjorde mig tung om Hjertet. Hvad betydede
de? Jeg blev bange. Men den Sorgløshed, som ligger paa Bun-
den af mit Væsen, og som vistnok er et polsk Karaktertræk,
fik Overhaand, og jeg jog den Tanke bort, som ellers vilde have

Indtryk fra Polen 179

voldt mig Uro. Hele den næste Uge var han vor uadskillelige
Ledsager; han viste os Rom, han gav os fortræffelige Middage,
han sendte mig daglig Blomster. Han talte meget med mig og
\iste sig for mig i et nyt Lys. Med stor Behændighed bibragte
han mig den Tro, at naar han i Italien udgav sig for Greve, saa
var det kun for derved at have en bedre Stilling ved Hoffet og
saaledes kunne gøre mere for sine Landsmænd, de andre polske
Emigranter, hvem det ikke var lykkedes som ham at fortjene sig
en Formue. Han forsikrede mig, at hans Livs eneste Maal var at
gavne sit Land. Jeg troede ham og rørtes. Alligevel tænkte jeg
med Glæde paa Tilbagerejsen til Polen. Dette Forhold, som ikke
var rigtig klart, tyngede mig, og jeg følte mig lettet, da vi en
Dag ved vor Hjemkomst fandt en Billet fra ham, som meddelte
os, at Forretninger nødsagede ham til en pludselig Bortrejse fra
Rom, men at han sikkert haabede paa et Sammentræf med os
paa Hjemvejen i Bologna.

Morgenen derefter sad jeg ene hjemme og nød ved det aabne
Vindue Udsigten ud over Rom og den rene, lune Foraarsluft, da
jeg hørte det ringe, og ind traadte en polsk Herre, Ven af den
anden. Dette tidlige Besøg forundrede mig. Denne Polak var
en ældre Mand, en af Hovedmændene fra Oprøret 1863, hvem
jeg holdt meget af. Han havde paa vore Modtagelsesaftener for-
talt mig saare meget om hin Tids Begivenheder, der saa levende
sysselsatte mig og som ikke kendes i alle Enkeltheder af nogen
som af ham. Han var en fattig og syg Stakkel, og jeg vidste,
at hans Ven havde vist sig ædelmodig overfor ham. Derfor
anede jeg underlig nok, hvad han vilde sige, inden han lukkede
Munden op.

Han sagde: cFrøken! jeg er glad ved at træfie Dem ene
hjemme. Jeg har mødt Deres Moder og Søster paa Gaden og
benytter Øjeblikket til at tale med Dem om en meget vigtig
Sag. Hvad synes De om min Ven?» — «Hvad skal jeg svare
paa det Spørgsmaal, jeg kender ham jo neppe; for en halv Snes
Dage siden saa jeg ham for første Gang.> Jeg følte, at jeg blev
^I^S; J^S mærkede, at et afgørende Øjeblik i mit Liv var ind-
traadt. <Frøken!> fortsatte han, «min Ven elsker Dem; han har
elsket Dem fra den første Dag, han saa Dem. Han er ulykkelig
over at maatte rejse uden at have sagt Dem det selv; men paa
den anden Side har det ikke været ham ukært at bruge mig
som Tolk. Han forstaar meget godt, at en ung Pige som De

180 Indtryk fra Polen

ikke kan føle Kærlighed fil ham; men han vilde idetroindste
gerne havde den Beroligelse, at De ikke nærer nogen Uvilje mod
ham.» Jeg sagde: «Før jeg svarer paa Deres Spørgsmaal, maa
jeg have Lov til at stille et andet: Véd Deres Ven, at jeg ingen
Formue har? Da han ser os rejse og gaa i smukke Dragter,
har han maaske tænkt, at jeg er rig. Men det er ingenlunde
Tilfældet. Min Medgift ei^ saare beskeden.* — «Tro mig, Frøken,
han har ikke skænket Deres Formuesforhold en Tanke. Han
gør store Forretninger, tjener Millioner. Han elsker Dem simpelt-
hen.* — <Blot den Tanke at jeg, hvis jeg giftede mig med ham,
for bestandig maatte forlade mit Land og min Familie, faar
mig til at gyse.> — c Frøken, dersom De holder af ham, vil
dette ikke falde Dem tungt.* — «Saa maa jeg da aabent sige
Dem, at jeg elsker ham ikke. Jeg føler intet for ham, han er
mig fremmed, og han er mere end dobbelt saa gammel som
jeg; hvorledes kan jeg da for hans Skyld forlade Polen for
bestandig!* — <Min Ven er Emigrant og kan ikke vende til-
bage; men jeg er sikker paa, at De hvert Aar kan tilbringe
nogen Tid hos Deres Familie. De vil aldrig komme til at lide
noget Savn, De vil tilhøre Italiens højeste Krese, vil komme til
Hoffet, hvor han er saare velset.* — « Vilde De selv give ham
Deres Datter, hvis han bad Dem derom?* — «Med største Glæde.
Jeg giver ham ikke ud for at være fuldkommen. Han har sine
Fejl, han er forfængelig og hovmodig; men hans store Egen-
skaber bøder derpaa.*

Denne Samtale varede to fulde Timer. Jeg var dødtræt; mit
Hoved svimlede. Endelig gik han. Saasnart han havde lukket
Døren efter sig, brast jeg i Graad. Jeg forudsaa, det vilde blive
mig umuligt at afslaa et saa glimrende Parti; jeg vidste forud
Alt, hvad man vilde sige til mig for at tvinge mig til dette Gifter-
maal, og jeg foer sammen. Aldrig endnu havde jeg følt mig saa
nær ved det uundgaaelige Resultat. Jeg frøs om Hjertet ved
Tanken om at skulle sige Farvel til alle de lyse Drømme, som
min Indbildningskraft havde fostret. Jeg ønskede, jeg kunde fly
mig selv, ønskede at flygte hen i en eller anden dunkel Krog,
hvor jeg kunde faa min Fornuft til at tie og kunde overdøve
mit Hjertes Stemme, som klagede "sig. Jeg skulde da altsaa
for stedse give Afkald paa den Lykke at elske. Og hvis jeg —
efter at have giftet mig med denne Mand, som jeg ikke elskede,
og som begyndte at blive mig forhadt netop nu, da han skulde

Indtryk fra Polen 181

være mig kærest — bagefter traf paa den, jeg maatte elske,
hvad saa? Saa skulde jeg være en Forbryderske eller en usalig
Kvinde.

Aldrig havde jeg holdt saa meget af min Familie og mit
Fædreland som i dette Øjeblik, hvor jeg skulde forlade dem for
bestandig. Jeg led i Fantasien, hvad et Menneskehjerte kan lide.
Jeg saa min Moder dø langt borte fra mig, og saa mig komme
for sent til at være hende nær i hendes Dødsstund. Jeg saa
mig selv syg og ene i dette fremmede Land, der, hvor smukt
det end var, dog ikke var mit. Og mit eget Fædreland skulde
blive mig et fremmed. Og hvis jeg fik Børn, skulde de ikke
blive Polakker. Som fødte i et andet Land, med en Fader, der
var blevet italiensk Borger, vilde de intet være for Polen, og
Polen for dem kun et tomt Navn! Nej, det var umuligt.

Nogle Minutter senere kom de andre hjem og studsede ved
min Bleghed og mine røde Øjne. Jeg sagde dem det Hele. Moder
vilde end ikke et Øjeblik høre Tale om, at jeg kunde afslaa et
saa glimrende Tilbud. Hun viste mig den sørgelige Fremtid,
der ventede mig, ifald jeg sagde Nej, vor Pengeforlegenhed osv.
Min lille Søster var lutter Godhed og Ømhed. Hun syntes, det
var skrækkeligt at skulle skilles fra mig og at jeg skulde gifte
mig med en Mand, jeg ikke elskede. De følgende Dage gik hen
i største Uro. Hver Gang det ringede, frygtede jeg at se min
Bejler træde ind og udbede sig mit Svar. Imidlertid nødte for-
skellige Hensyn os til at rejse til Florents, hvor en Bunke Breve
ventede mig fra Slægtninge, nære og fjerne. De kan tænke Dem,
hvorledes jeg i disse Breve blev overvældet med Lykønskninger;
man glædede sig ved min Lykke, bønfaldt mig om dog ikke at
tilintetgøre min Fremtid; det var umuligt, at dér nogensinde
senere vilde tilbyde sig et saadant Parti for mig. Alt dette for-
øgede kun min Uro og min Bitterhed. Men Dagen efter modtog
jeg et Brev fra en kvindelig Slægtning, hvem jeg holdt inderligt
af, og dette Brev gjorde Udslaget. Hun fremstillede mig først
alle Fordelene ved dette Giflermaal; saa sagde hun mig, at jeg
havde slet ikke Ret til at give noget Afslag. Havde ikke Ret.
Thi det var, for at jeg kunde deltage i Selskabslivet, gøre
Rejser osv., at min Moder havde sat vor Formue paa Spil. Nu
var det min Pligt at genoprette « den Skade, jeg havde foraar-
saget. Brevet var saa koldt og saa haardt, at det faldt som en
Isklump paa mit Hjerte. Ikke et medfølende eller kærligt Ord,

G. BrandcB: Samlede Skrifter. X. 12

182 Indtryk fra Polen

ikke et eneste Udbrud af Medlidenhed med den stakkels unge
Pige, der skulde rives bort fra Alt, hvad hun hidtil havde elsket,
for at gives hen til en Mand paa halvtresindstyve Åar, der var
hende saa ligegyldig som fremmed. Men hvor haardt Brevet end
var, jeg fandt dets Indhold sandt, og i samme Minut besluttede
jeg at sige Ja.

Jeg sagde det til min Moder, jeg skrev det til mine Slægt-
ninge. Der blev en almindelig Jubel. Lægen ønskede, at vi
skulde tage Søbade ved Sorrent, og der skulde da « Greven >
støde til os. Han skrev næsten hver Dag til min Moder og
sendte mig Bøger og Aviser. De første Dage i Sorrent var
rolige. Ensomheden og Synet af det dejlige Hav, der altid virker
stærkt og beroligende paa mit Sind, var velgørende. Men Rolig-
heden varede ikke længe. En Aften fik Moder et Telegram,
der meldte os hans Ankomst næste Morgen. Jeg sov ikke den
hele Nat.

Han kom. Jeg stræbte at være rolig og naturlig; men jeg
maatte gøre Vold paa mig selv for at overvinde min Sinds-
bevægelse. Vi tilbragte Dagen sammen, og véd De, hvad jeg
sagde til mig selv, da jeg om Aftenen stod ene i mit Kammer?
<Den Mand elsker mig ikke>. Han havde vist den største Iver
for at behage mig, havde været fuld af næsten rørende Omhu
for min Moder, og dog advarede et Instinkt mig. Men hvilket
Maal kunde han have?

Nogle Uger gik saadan hen. Han gættede mine mindste
Ønsker og imødekom dem alle, ordnede Sejlture, Middage, fik i
Neapel Teaterdirektørerne, som han alle kendte, til at ændre
Repertoiret og spille de Stykker, jeg ønskede at se. Jeg levede
i en Hvirvel Og følte dog stadigt den Tomhed inderst i mit Sind,
som intet af dette kunde fylde. Moder fik ham snart hjertelig!
kær, min Søster skiftede ganske Mening om ham, jeg selv gjorde
hvad muligt var for at vænne mig til ham. Han og jeg førte
Samtaler om Politik i Almindelighed og om vort Fædrelands
Skæbne. Jeg troede, at han var af Hjertet Polak, og det Træk
led jeg hos ham. En Aften, da jeg var blevet ene med ham
paa Vejen langs Havet, idet min Moder og min Søster holdt sig
lidt tilbage, talte han for første Gang til mig om sin Elskov, og
det med en Simpelhed, en Ydmyghed, der rørte mig. Dog var
mit første Svar dette: «Har De nu ogsaa forstaaet, at jeg er et
daarligt Parti?* — <Det er Dem, Frøken, som gør et daarligt

Indtryk fira Polen 183

Parti ved at gifte Dem med mig>, sagde han. <Jeg er dobbelt
saa gammel som De; jeg er landsforvist; jeg véd, at De ikke
kan være forelsket i mig, men sig aabent: De bar dog ingen
Uvilje imod mig?> — Jeg svarede naturligvis, at jeg nærede
Velvilje for ham uden dog at føle Kærligbed, og at jeg, hvis vi
blev gifte, vilde forsøge at gøre ham lykkelig.

Det var da afgjort; Loddet var kastet; der var ikke andet
for mig at gøre end at underkaste mig min Skæbne. Brylluppet
og vort fremtidige Opholdssted blev bestemt og Løfte givet, at
jeg skulde have Ret til at besøge min Familie hvert Aar. Moder
var henrykt, jeg fattet og rolig; jeg gjorde, hvad jeg formaaede
for ikke at føle mig ulykkelig.

Vi rejste tilbage, han ledsagede os et Stykke paa Vejen. Vi
tog til et Badested i Tatribjergene. Først kom der Telegram
paa Telegram, Brev efter Brev, italienske Blade og Bøger hver
eneste Dag. Saa efter en Maaneds Forløb ophørte hans Breve
pludselig. Otte, fjorten Dage, tre Uger gik hen uden at vi fik
nogen Efterretning. Moder blev urolig, jeg forundret; men ikke
et Øjeblik faldt det mig ind, at jeg kunde være glemt og op-
givet af denne Mand efter alle de dyre Forsikringer, jeg havde
modtaget af ham. Tre Maaneder efter vor Afrejse fra Italien
var vi i Wilna, hvor Rygtet om mit Bryllup havde udbredt sig,
og hvor man faldt over mig med Spørgsmaal. Forestil Dem, i
hvilken Stilling jeg befandt mig, jeg, der ikke vidste, hvad jeg
skulde svare, og som end ikke selv vidste, hvordan Sagen vilde
ende. Først troede jeg, han var syg; jeg havde jo ingen Grund
givet ham til at forandre sin Føle- eller Tænkemaade overfor mig,
jeg som altid havde været ærlig imod ham. Saa tænkte jeg, at
han havde lidt et eller andet stort Pengetab, mistet store Summer
i Spil f. Eks., hvad vidste jeg! Jeg fik Breve fra Italien, hvori
der stod, at man ikke længe havde hørt fra eller om ham. Mit
hele Liv var Angst og Ubestemthed. Saa besluttede jeg at gøre
en Ende derpaa. Jeg gjorde en Pakke af de Breve, jeg havde
faaet fra ham — lykkeligvis havde jeg aldrig modtaget nogen
Gave — adresserede den til hans Ven, den samme, der havde
erklæret mig hans Kærlighed, og meddelte denne, at Vennen for
Fremtiden kunde spare sig ethvert forsonende Skridt og enhver
Undskyldning. Da jeg havde afsendt Pakken, følte jeg mig lettet,
nien samtidig dybt beskæmmet.

Jeg talte ikke mere til et eneste Menneske om Sagen, men

12*

184 Indtryk fra Polen

gik alligevel og ventede et eller andet Brev, der gav mig Nøglen
til denne uforklarlige Fremgangsmaade. Naar mine Nærmeste
sagde til mig, at denne Fornærmelse burde hævnes blodigt, sva-
rede jeg, hvad jeg mente, at jeg foragtede ham alt for dybt til
at ville tage nogensomhelst Hævn over ham. Hvis han havde
brudt med mig paa en anden Maade, hvis han havde givet mig
en Forklaring, hvis han havde sagt til mig, at han havde For-
pligtelser overfor en anden Kvinde — man siger nok ikke den
Art Ting til en ung Pige — da havde jeg ikke følt mig saaledes
krænket. Men at bryde saaledes, bryde med mig som man bryder
med en betalt Elskerinde, det overgik alt, hvad jeg havde tænkt
mig Muligheden af.

Snart fik jeg Opløsningen paa Gaaden. Man havde — Himlen
véd hvorfor — i nogen Tid skjult Sandheden for mig. Kort Tid
efter vor Afrejse traf han i Neapel en russisk Skuespillerinde, i
hvem han straks forelskede sig. Han stillede sit Forhold til
hende til Skue, foranstaltede Festmaaltider til hendes Ære osv.,
saa endog Aviserne talte derom. Min Anelse havde ikke taget
fejl. Den Mand havde aldrig elsket mig. Han følte sig rent
legemligt tiltrukket af mig og attraaede mig; han bad om min
Haand, fordi han vidste, at han ikke paa anden Maade kunde
komme i Besiddelse af mig; men saasnart han traf en Kvinde,
der behagede ham mere end jeg, og hvem han meget lettere
kunde vinde, opgav han mig. Jeg siger Sagen rent ud, brutalt,
som den er, og hvad der oprører og ydmyger mig mest, det er
at være bleven stillet paa lige Fod med en saadan Kvinde og
være bleven forladt af en saadan Mand.

Jeg sank ned i en dyb Modløshed, da jeg erfor den hele
Sandhed; selvfølgelig ikke over at gaa glip af denne Forbindelse,
som jeg til det yderste havde kæmpet for at undgaa; heller ikke
af krænket Stolthed, saa meget end min Stolthed ømmede sig.
Nej, hvad der ganske nedslog mig, det var Overbevisningen om,
at en besynderlig Skæbne hvilede paa mig, saa at aldrig nogen
Lykke vilde blive mig forundt. Jeg fornam det paa én Gang
tydeligt og kvalfuldt, at hvad der forestod mig i Livet var kun
Skuffelse efter Skuffelse.

VI

POLENS ROMANTISKE LITERATUR

DET NITTENDE AARHUNDREDE

(1886)

Berørings punkterne mellem Polens og Danmarks Literatur er faa.
Der findes i den polske Bogverden et lille for os ganske
lærerigt Bidrag til Danmarks Krigs- og Kulturhistorie i det
17de Aarhundrede, nemlig Jan Chrgsostom Pasek's Livserindringer.
Som Fører for en Afdeling af den polske Hær, der bragte os
Bistand mod Karl Gustav af Sverig, var denne Adelsmand i
Aarene 1658 og 59 i Danmark, deltog i den mindeværdige Erobring
af Øen Als ved Hestfolk, der svømmede over Aissund med Pisto-
lerne bag Kraven og Krudthornet om Halsen, og var med ved
Stormen paa Koldinghus og Indtagelsen af Fredericia. Han iagt-
tager og skildrer Bondestandens Væsen og Sæder, forelsker sig
i en dansk Herremands Datter, der nærer en glødende Kærlig-
hed til ham, men løsriver sig fra den Elskede, drager tilbage
til sit Fædreland og indfører dér to Ting, som Ingen i Polen
før hans Tid havde kendt: danske Træsko og lange danske
Rytterstøvler.

Det danske Folk betegner han som velskabt, Kvinderne som
skønne, men altfor blonde. Hvad Husenes Indretning angaar,
€r det ham paafaldende, at Sovestederne hyppigt er indrettede
som Skabe i Væggen. Med Hensyn til Sæd og Skik undres han
over, at Enhver, ogsaa Kvinderne, sover splitternøgen og at
Ingen holder det for en Skam at klæde sig af eller paa i en
Andens Paasyn. Da Polakkerne dadlede dette som Uskik, fik de
af Kvinderne det Svar, at disse ikke behøvede at skamme sig
over deres Lemmer, som de var skabte af Gud. Med Hensyn
til Levemaaden væmmes han ved al den Pølsemad, der fortæres

188 Indtryk fra Polen

som Lækkerbidsken, og for Klædedragtens Vedkommende er den
Særegenhed bleven i hans Erindring, at Kvinderne, der ellers
klæder sig med Smag, ikke blot paa Landet men ogsaa i Byerne
gaar med Sko af Træ, « hvormed de paa Stenbroen gør saadaa
Støj, at man neppe kan høre en Andens Ord.>

Om de danske Kvinder i Almindelighed bemærker han, at
de i deres Tilbøjeligheder ikke er saa tilbageholdne som de
polske. «Thi skønt de i Begyndelsen er overordenligt bly, for-
elsker de sig dog efter en eneste Sammenkomst saa overdrevent
og lidenskabeligt, at de ikke kan skjule deres Følelser, men er
beredte til at forlade deres Forældre og et rigt Udstyr, og med
deres Elsker at gaa ud i den vide Verden.* Af sin Elskede an-
fører han et Brev, der som Stilprøve ikke er uinteressant, meo
hvis Ægthed nutildags betvivles. Det hedder heri: « Høj velbaarne,
naadige Herre! Personer, der er vort Hjerte kære, ønsker vi at
ære med Ord og se med vore Øjne. I hvor høj en Grad min
Fader har fattet Kærlighed til dit berømte Folk og dine ridder-
lige Stridsbrødre, viser han ved saa ofte at nævne dit Navn»
Det er hans faste Beslutning at betragte dig ikke blot som en
antaget, men som en kødelig Søn. Men naar Faderen elsker dig,
da elsker Datteren dig ikke mindre, i hvis Hjerte en uforander-
lig Kærlighed til dig stedse vil blomstre. O kunde du i mit
Hjerte læse Bekræftelsen af mine Følelser! Jeg tilstaar nu aabent,
hvad jeg saalænge har holdt skjult, at mit Hjerte aldrig vil slaa

for nogen anden Mand end for dig Jeg gaar, hvorhen

Skæbnen og mit Hjerte fører mig. Min Familie tør sætte sig
ved Siden af de ældste Slægter i Polen. Om min Karakter end
ikke er fejlfri, har du dog rost den. Min Religion vanærer mig
ikke; jeg tror paa den hellige Treenighed. Min Faders Ytring,
at han ikke vil lade sin Formue gaa til et fremmed Land, er'
ingen Hindring. Min Fader giver Loven; men du vil frit kunne
udlægge den, du vil frit kunne byde over hans Formue. Dig
tilkommer det at befale, mig at adlyde> osv. osv.

I længere Tid følte Pasek, smittet af den unge Frøkens
Lidenskab, sig fristet til at blive hos hende i Danmark, men
en dobbelt Frygt, for at blive som død for sine Slægtninge i
Polen og for at gaa glip af den evige Salighed, ifald han lod
sig overtale til at blive Lutheraner, fik ham til at tiltræde Til-
bagemarschen med de øvrige polske Tropper. 1 sit Hjem blev
han en Yndling af tvende Konger og døde endelig i en høj Alder,

Indtryk fra Polen 189

Aar 1700. Først i 1836 blev hans fortræffelige Erindringer fundne
og udgivne.

Naar man til disses Omtale af Datidens Danske føjer, at
Ldtwel har skrevet en Bog om Edda Skandinawska og at der i
adskillige af Polens romantiske Digtninge, f. Eks. i Krasinski's
Irgdion, af og til gives fantastiske Skildringer af Danmark i
Hedenold paa Kong Odins Tid, saa indskrænker sig rimehgvis
hertil hvad der i Polens Kultur-og Aandsliv findes af Indtryk
fra Danmark.

Saa har dog Polens Tilværelse sat noget dybere Spor i den
danske Literatur. Det er især de kritiske Perioder af Polens
Historie i det 19de Aarhundrede, Revolutionerne i 1830 — 31 og i
1863, som henledede Opmærksomheden paa dette Land og vakte
Deltagelse, en flygtig Deltagelse ganske vist, men en oprigtig.

Mellem Aarene 1830 og 1840 opstod der i Danmark som
andensteds smukke og følelsesfulde lyriske Poesier om polske
Æmner (saaledes Paludan-Mullers Raab til Polen, Aarestrups En
polsk Moder\ og i 1839 udkom Hauchs bekendte store Roman
En polsk Familie med de indlagte skønne Sange, af hvilke én:
Hvorfor svulmer Weichselfloden hører til de ypperste og oftest
sungne i vor Literatur.

Denne Roman har Interesse som det eneste større Forsøg
af en Dansk paa at sætte sig ind i polsk Sjæleliv og Samfunds-
liv. Alligevel er den som Roman et Værk af underordnet Rang,
Karakterskildringen er svag og virkelighedsfjern. Det var ganske
i Tidsaandens Medfør, at det ikke faldt Hauch ind at skildre
efter Selvsyn. Han foretog ingen Rejse til Polen, gav sig ikke
til at studere blot et Par polske Familier paa Stedet før han
saa vidtløftigt fremstilte en, men han satte sig med stor Omhu
ind i de oversatte polske Folkesange, bearbejdede eller genskabte
dem paa Dansk, og saaledes er der da i de Toner af Vemod,
Forsagelse, Fædrelandskærlighed og katolsk Religiøsitet, som
klinger igennem Romanen, af og til anslaaet noget, der lyder
som en polsk Akkord.

Selve den nævnte Sang, der paa en Maade er hele Bogens
Aand, bragt i knappest Form, og som under Dans bliver sunget
i et af Bogens Hovedoptrin, er ganske bygget over Motiver fra
polske Folkesange, som de synges den Dag idag under Krakowiak-
Dansen.

Folkesangene bestaar altid af Tolinjes-Strofer, i hvilke den

190 Indtryk fra Polen

.første Linje giver et Billede, den anden en Parallel dertil eller
Forklaring deraf.
F. Eks.:

Hist ved Krakows høje Mure flyder Weichseln hen,
Alle Polens Sønner drog i lange Rækker bort,

.hos Hauch:

Weichselfloden snoer sig langsomt under Krakows Mur,
Stærke Skarer drog at bryde Ørnens Fangebur.

Eller saadan:

Alle drog de ud med Leer og kom ej igen.
Derfor sørger Skove, Enge, Kvinder, alle dybt.

vhos Hauch:

Sværd og Le paa Sletten blinked mellem Røg og Damp,
Ingen Stridsmand kom tilbage fra den vilde Kamp.
Derfor sørger Mark og Enge med den vilde Pil,
Derfor tabte Polens Døtre deres muntre Smil.

Helhedskompositionen i Hauchs Digtning staar højt over
Folkevisens spredte Linjers Virkning, men det polske Udtryk er
■kortere, har mere Fynd og Kraft.

Skønt Begivenhederne i 1863 foraarsagede adskillige mere
•eller mindre veltalende og veloverlagte Udtalelser i danske Blade,
har de i Norden neppe fremkaldt nogen anden Frembringelse
af Værdi end en fire-fem smukke Digte af Snoilsky, der første
Gang fremkom i en dansk Avis. Siden da har man i Danmark
ikke skænket Polen mange Tanker; man har kaldt det sidste
Oprør Polakkernes Dødskamp og betragtet den polske Nation
som død.

Men «endnu er det ikke ude med Polen>, skønt dette stak-
kels Polen mest af Alt ligner en fin og forsvarsløs Kvinde, over
hvem alle falder og som alle tramper paa. Allerede i Trediverne
antog Polens Venner dets Historie for afsluttet. I 1831 havde Un-
garerne i en Henvendelse til Kejseren af Østerrig tilbudt paa egen
Bekostning at udruste en Hær paa hundredetusind Mand til Hjælp
for de kæmpende Polakker. Tilbudet blev naturligvis afslaaet;

Indtryk fra Polen 191

men i 1832, da Alt var forbi, sagde et Medlem af den ungarske
Laoddag Polocsy disse Ord: «Hvis Konger og Kejsere betragter
sig som Medlemmer af én stor Familie og bærer Sorg, naar en
af dem dør, saa bør med langt større Rimelighed et Folks Under-
gang bringe alle de andre Folk til at sørge, kun at den Sorg,
som Kongerne bærer om Hatten eller om Armen, den bærer
Folkene i Hjertet.* Det er smukke Ord, men saa lidet som
Polen i Trediverne var et Lig saa lidet er det nu at betragte
som udslettet af Folkenes Tal.

I

Den polske Literatur i det 19. Aarhu udrede frembyacr det
samme Billede af vekslende Grundretninger som de øvrige mig
bekendte europæiske Literaturer. Rammerne er overalt de samme:
En i Begyndelsen af Aarhundredet forældet og snart overvunden
Klassicisme, en største Delen af Aarhundredet og Interessen op-
tagende Romantik og en derefter frembrydende Virkelighedskunst.

Dette er fælles-europæisk. Men i ethvert Folk antager disse
Retninger forskelligt Præg efter Folkets historiske Forudsætninger
og historiske Forhold. Den polske Literatur i det 19. Aarhundrede
har sit særegne Grundpræg forud for alle fra Folkekarakteren
stammende Ejendommeligheder allerede derved, at den opstaar i
et Land, der nylig paa voldsom Maade har ophørt at være til
som selvstændig Stat. Literaturen og i den særligt Poesien kom-
mer derved ligesom til at træde i Stedet for alle de Organer for
et Folkeliv, der ved Statens Deling er gaaede tabt. Den vinder
derved et forhøjejt indre Liv, men kommer nødvendigvis til at
staa tilbage i Mangfoldighed.

Et kort Tilbageblik over de tidligere Aarhu udreders Udvik-
lingshistorie er nødvendigt til Forstaaelsen af det nittende Aar-
hundredes Poesi.

De Rystelser, som Reformationstidsalderen medførte i Eu-
ropas Hovedlande, lod Polen temmelig uberørte. Medens det
beslægtede Bøhmen under Attraaen efter en stor social og kirke-
lig Reform fortærede sig i Husiterkrigene det hele tohundred-
aarige Tidsrum igennem fra Hus*s Død og til Slaget ved det
hvide Bjerg (1620) og medens det fra da af atter et Par Aarhun-
dreder igennem efter den store Overanstrengelse formelig var

192 Indtryk fra Polen

som gledet ud af Historien, stod den romersk-katolske Kirke
forholdsvis uanfægtet i Polen, saa Landet skaanedes for en dybere-
gaaende religiøs Tvedragt.

Den Tidsalder, der i Almindelighed betegnes som Renæs-
sancen, var for Polen dets Storhedstid og hidførte den poetiske
Literaturs første Guldalder. Dens største Skikkelse er Jan Kocha-
nowski (1530 — 84), en Dyrker af Horats og Vergil, en Samtidig
og Bekendt af Ronsard, der begynder som Digter i det latinske
^prog, men snart gaar over til det polske, hvis største Mester
i Datiden han bliver, og som i Antikens og Renæssancens Aand,
kølig overfor Kristendommen, varmtfølende overfor Republiken,
en hedensk Gudstroende, forsøger sig i alle Digtarter og i dem
alle lægger Manddom, Frisind og Menneskelighed for Dagen. Hans
Treny, en Række dejlige og simpelt gribende Klagesange over en
elsket Datters Død, er for de bedstes Vedkommende saa værdi-
fulde, at de end ikke overtræffes af Victor Hugos saa meget
senere, beundringsværdige Digte af lignende Indhold.

De to poetiske Hovedretninger, som i dette Tidsrum trives,
er Idyllen og Satiren, Idyllen, fordi enkelte Digteres Medfølelse
gennembryder den Ring, Szlachtaen, den polske Adel, som er
Alt i Republiken, har draget om sig, og nærmer sig det menige,
undertrykte Folk, der forherliges i Hyrdedigte, Satiren, fordi
andre Digteres skarpe kritiske Sans vender sig mod den her-
skende Adelskaste og angriber den Forestilling, at Adel er en
tilfældig Fødselsforret. Netop da, omkring Aar 1600, bliver Szlach-
taen afgjort fremskridtsQendtlig og klamrer sig til sin Magtstil-
lings Forrettigheder.

Den sociale Bevægelse i Datiden, der i Tyskland brydes ved
Bondeopstandens Undertrykkelse og Gendøbernes Tilintetgørelse,
overvindes med store Anstrengelser af den polske Adel under
Krig mod Kosakkerne. Den aandelige Genfødelse, der i Tysk-
land, dengang Humanismen optoges af Lutheranismen og slugtes
af den, standsede i en Middelmaadighed, en borgerlig-kirkelig
Mellemform, som var bred og stærk nok til at modstaa lange
Tiders Tryk, blev i Polen standset straks i sin Vækst, fordi den
ganske modsat Reformationsbevægelsen optoges og slugtes af en
Humanisme, som kun de højeste Klassers finest Dannede var
modtagelige for, og som derfor med Lethed overvandtes, saasnart
den religiøse Modrevolution med Jesuitismen i sin Spidse tog sit
Tilløb.

Indtryk fra Polen 193

Den polske Protestantisme antog Form af en kættersk Filo-
sofi, der forkastede Kirkelæren med samt dens Moral uden at
kunne forme nogen selvstændig, bekræftende Moral, blot optaget
af den trodsige Hensigt at godkende alt tidligere Forbudt (Ægte-
skabet mellem kødeligt Beslægtede saavel som frie Forbindelser
mellem Kønnene) og af Læren om Nødvendigheden af Kirke-
godsets Inddragning. Da imidlertid den protestantiske Adel be-
høvede Religionen for at holde det menige Folk i Tømme, da
dens egen Humanisme var Masserne uforstaaelig og da den for
sine Forrettigheder maatte frygte Grundsætningen: fri Under-
søgelse, der oprindeligt ligger til Grund for al Protestantisme,
saa behøvedes kun enkelte store, aristokratisk-præstelige Talenters
Optræden og Agitation for at faa denne protestantiske Adel til
at falde fra og en for en vende tilbage til den katolske Kirkes
Moderskød. En saadan stor Begavelse var Orzechowski (1515 — 66),
der viste Adelen, at kun Gejstligheden var i Stand til at ind-
jage Kongen Skræk for at bryde den Ed, med hvilken han
altid maatte tilsværge Szlachtaen Overholdelse af dens Rettig-
heder.

Efter ham følger en langt større og berømtere Taler, Præsten
Skarga (1536 — 1612), en Jesuit, der var en glødende polsk Fædre-
landsven, en Genoprejser af den sunkne Katolicisme, som forud-
saa alle Adels-Anarkiets Farer og i en af sine Rigsdagsprækener
endog har forudsagt Polens Deling. Man høre hans Ord:

En ydre Fjende vil komme over Jer, benytte Jer indre Splid og
sige: Deres Hjerter har spaltet sig. nu vil de gsa til Grunde. Disse indre
Stridigheder vil bringe Jer i Fangenskab, under hvilket alle Jere Friheder
gaar tabt og bliver til Skamme. Store Lande og Fyrstendømmer, der
var blevne ét med Kronen, vil falde fra og blive sønderrevne, og I, der
engang regerede andre Folkeslag, vil som en forladt Enke blive en Spot
og et Legetøj for Jere Fjender. I lægger jert Folk og jert Sprog øde, det
eneste frie blandt alle slaviske, I nedbryder hvad der er tilbage af dette
saa gamle og saa vidt udbredte Folk og bliver saa opslugte af andre
Folkeslag, som hader Jer. (Tredje Rigsdagspræken.)

Det er holdende denne Tale til Rigsdagen, at Skarga er
fremstiUet paa det bekendte Maleri af Matejko.

Fra hans Tid indtil udover Midten af det 18de Aarhun-
drede er Jesuitismen herskende i Polen og bestemmer dets Aands-
liv. Af kristelige endnu mere end af politiske Grunde foretager
Sobieski i 1683 sit Felttog til Wien mod Tyrkerne; af Iver for

194 Indtryk fra Polen

Bevaringen af den katolske Tro indkalder den polske Gejstlighed
Jesuiterordenen og overgiver efterhaanden det hele Undervisnings-
væsen i Jesuiternes Hænder. Den eneste aandelige Frembrin-
gelse, der trives under deres Herredømme, er Veltalenheden, der
saavel paa Latin som paa Polsk naaer en overordenlig Højde.
Dog bliver det samtidigt Skik at sammenblande de to Sprog til
en makaronisk Vælling, som kun Smagløsheden kunde nyde.

Denne jesuitiske Bevægelse er det, som afløses af den Strøm-
ning, der udgaar fra det 18de Åarhundredes filosofiske Grundtanker
i Frankrig. Forsaavidt disse Tanker var politisk reform atoriske,
kom de først til at paavirke Aanderne, da der allerede var gaaet
ulægeligt Brud paa den polske Stat. Længe var det lykkedes
den konservative Adelskaste at stempie ethvert Forbedringsforsøg
som reaktionært, det vil sige som Krænkelse af den dyrebare per-
sonlige Frihed, denne Frihed, der rigtignok gennem Liberum veto
havde ført til Lovløshed og Kronens Salg til den Højstbydende.
Nu rejste unge Polakker til Frankrig for hos Landets berømteste
Tænkere at hente Raad angaaende en ny Forfatning for deres
med Opløsning truede Fædreland. Wielhorski henvendte sig til
Rousseau som Forfatter af Contrat social og fik af ham hans
Considérations sur le Gouvernement de la Pologne og til Abbé
Mably og fik af ham De la situation politique de la Pologne. Saa-
ledes har i vore Dage japanske Udsendinge henvendt sig til Pro-
fessor Gneist i Berlin med den Anmodning, han har taget til
Følge, at skrive deres Land en Forfatning.

Rousseau tog Spørgsmaalet som et, der kunde besvares paa
Forhaand. Af Uvilje mod Enevælden anbefalede han Deling af
Statsmagten, raadede til en Forbundsregering, holdt paa Konge-
valget, vilde end ikke afskaffe Liberum veto, kun indskrænke dets
Anvendelse, og udtalte sig for Folkevælde i Forroer, der ikke pas-
sede for Polen; hans Tanker tjente senere Anarkisterne, de af
Rusland beskyttede Landsforrædere fra Forbundet i Targowice,
som Paaskud. Mably, der viste mere politisk Sans, tilraadede
Indførelsen af et arveligt, konstitutionelt Monarki.

Polens første Deling 1772 gjorde Ende paa disse Raadslag-
ninger med Fremmede; men fra 1788 plejede Polakkerne af
det nationale Parti energisk Raad med hverandre om Grund-
læggelsen af en ny Ordning af Rigets Forhold og enedes tilsidsl
om den ypperlige Forfatning af 3dje Maj 1791, som man har
kaldt Polakkernes Adelsbrev blandt Europas Folk. Den følges af

Indtryk fra Polen 195

den anden Deling og, efterat Kosciuszkos Opstand er slaaet ned,
af den tredje.

En af hin Tids mest fremragende Mænd, de forstandsdyrkende
Klassicisters Høvding Jan Sniadeckiy hvis Indskrænkethed over-
for den spirende Romantik ikke udelukkede Storsyn og Klarsyn
paa andre Omraader, har givet hin Tids Stemning det træffende
Udtryk, at efter Fædrelandets Undergang som Stat følte Polak-
kerne sig ligesom dømte til at undertrykke og udrydde alle de
Sindsbevægelser hos sig, der var avlede af Opdragelsen, Livs-
vanen og den Attraa efter at se det almindelige Bedste fremmet,
som havde været Sjælen i alle deres aandelige Kræfter og Evner.
<Nu,> siger han, «maa Polakken overleve sig selv, skabe sig en
ny Sjæl og indeslutte sine Følelser indenfor Privatlivets snevrc
Grænser.* Det kan da ikke undre, at der indtræder en flere-
aarig Pause i den almindelige Aandsudviklings Ytringer imellem
Rigets Ophør og den ny romantiske Literaturbevægelses Frem-
bi'yden.

Under denne Pause finder Revolutionstidsalderens og Napo-
leons Omkalfatring af de europæiske Tilstande Sted.

Straks efter Blodbadet i Praga lod Sejrherrerne en Del af
Polens første Mænd fængsle; mange af dem forsvandt i Prøjsens
og Østerrigs Fæstninger, andre sendtes til Sibirien, ja enkelte
polske Generaler førtes lige til Kamschatka. De, som undslap,
udvandrede til Frankrig, Italien eller Tyrkiet.

Det var naturligt, at Polakkerne, hvis Republik netop havde
ligget under i Kamp med tre arvelige Monarkier, havde Del-
tagelse for den franske Republik under dens Krige, og (i Haabet
om at den skulde antage sig deres Sag) legionvis kæmpede ved
de franske Troppers Side. Atter og atter skuffede Republiken
og Bonaparte dem i deres Forhaabninger; atter og atter gav
Napoleon dem Tilsagn, han aldrig tænkte paa at holde; atter
og atter ofrede Polakkerne i Skarer, ja i hele Hære, deres Blod
for ham. Endnu paa Napoleons ensomme Slædefart under Til-
bagetoget fra Rusland ledsagedes han fra Smorgoni i en Kulde
af 28 Grader Reaumur af hundrede polske Lansenerer, der om
Aftenen frivilligt tilbød at følge med som Bedækning og af hvilke
næste Morgen kun seks og tredive var tilbage.

Kosciuczko troede ikke Napoleon; han afslog paa det Be-
stemteste at opfordre sine Landsmænd til at kæmpe under
ham. «0g hvis man førte Dem derhen med Magt?> spurgte

196 Indtryk fra Polen

Hertugen af Otranto ham som Underhandler. <Saa vilde jeg
højt og lydeligt erklære, at jeg ikke er fri og ikke tager Del
i Noget.* — »Godt, vi kan undvære Dem>, svarede Fouché.
Man kunde det til et vist Punkt, fordi Polakkerne regnede paa
at Napoleon som Grundlægger af et nyt Herskerhus var nødt til
at føre Krig mod de gamle Kongeslægter, der havde delt Polen.
Og dog forsmaaede Napoleon, som ovenfor berørt, før sit rus-
siske Felttog ikke at udstede en med Kosciuszkos Navn under-
skrevet Kundgørelse til Polakkerne, i hvilken han omtaler sig
«elv med den dybeste Beundring. Begyndelsen lyder: < Under
Vaabenlarmen, af hvilken Polen genlyder, begiver Kosciuszko sig
til Eder. Saaledes har Napoleons høje Bestemmelse villet, han,
der tilintetgør og skaber Konger, og der fælder de Qendtlige Folk
med sit Lyn . . . Skæbnens Mand retter sine Øjne og Tanker paa
Eder.»

Ved alle Lejligheder misbrugte, ofrede og sveg Napoleon
Polen. Men dette Folk, som siden Statens Undergang syntes
viet til at haabe mod Haab, slap ham ikke derfor. Tvertimod.
Straks efter Kejserens Fald begynder, som vi skal se, i Polen en
Napoleonsdyrkelse, i Sammenligning med hvilken den i andre
Lande og andre Literaturer er for lidet at regne.

Alexander den 1ste var i sit første Regeringsafsnit mildt
stemt mod Polen. I den korte Mellemtid mellem Aaret 1815
med den gode Forfatning, dette Aar bragte Landet, og det Tids-
punkt, da Alexanders Reaktionsbestræbelser tog Fart, gik Aands-
udviklingen jævnt og frit for sig uden at krydses af politiske
Kampe. Det er i dette Tidsrum, at man forkaster de fransk-
klassiske Frembringelser fra Stanislaus Augusts Tid som en blot
Salonliteratur. Der staar som andensteds en Kamp, her dog
kun en kortvarig, mellem Klassikere og Romantikere; saa træder
de forskellige Provinser hver for sig frem paa Skuepladsen med
deres nye Kuld af Digtere, først Ukraine, saa Litauen, saa de
andre, alle gennemtrængte af den Følelse, at man maatte ud af
de elegante Værelsers Luft og ud i Berøring med det brede Folk
under den aabne Himmel.

Indtryk fra Polen 197

II

Tidsrummet 1820 — 1850 er for Poesiens Vedkommende det
rigeste og betydningsfuldeste. Og i dette Tidsrum er de tre
virksomme Hovedkræfter, der bestemmer Literaturen, tydeligt
disse tre: Folkekarakteren, den europæiske Romantik og den
enestaaende politiske Tilstand.

Folkekarakteren var, som den indtil hint Tidehverv havde
adviklet sig, særligt anlagt til at paavirkes af Romantiken. Den
var opvakt og ædelmodig, pragtelskende og sværmerisk, med
Hang til ridderlige Dyder og religiøse Opsving. Den manglede
dengang som endnu den Ballast, de germanske Folk har i den
medfødte Træghed og de romanske i det latinske Væsens med-
fødte Logik. Den var beslægtet med den franske ved sin Ube-
standighed, forskellig fra den ved Arten af sin Uberegnelighed;
thi Franskmanden er uberegnelig, naar hans Væsens Forstandig-
hed bringer ham til at sprænge det historisk Givne, Polakken,
naar Temperament eller Begejstring river ham med sig. Den
var beslægtet med den italienske ved sin Billeddyrkelse og sit
Liv, men forskellig fra den ved sin Mangel paa politisk Finsans
og ved Savnet af det plastiske Hang, der har gjort Italiens Be-
boere til Hedninger under alle Religionsformer.

Da den europæiske Romantik naaede dette Folk, gik det
ikke til som i Tyskland, hvor den undfangedes i det upolitiske
Smaastadsliv og forbandt sig med den ubestemte Idealisme, den
Mangel paa Samfundsfølelse og den Sky for Virkeligheden, som
havde bemægtiget sig de Tænkendes Sind — ikke heller som i
England, hvor Romantiken stødte haardt imod Folkets indgroede
Hang til det Nyttige og Praktiske og hvor den forbandt sig med
den gammelnordiske Forkærlighed for den frie Enkeltmands ubæn-
dige Selvstændighed og Trods endog overfor Fædrelandet — ikke
heller som i Frankrig og Italien, at et Romantikens Væsen stik
modsat latinsk, altsaa klassisk Element, forhindrede dens Erobring
af Folkets aandelige Kærne og indskrænkede den til at være en
kortvarig, rent kunstnerisk Rus.

I Polen, hvor Folkekarakteren var forud anlagt til at mod-
tage Romantiken, havde tilmed den fælles nationale Ulykke givet
Sindene et romantisk Hang. Romantiken udsondrede da ikke
Sjælene hverken i Egenkærlighed som i Tyskland eller i vild,

G. Brandci: Samled« Skritter, X. 13

198 Indtryk fra Polen

mandig Selvstændighed som i England, men bandt dem sammea
i en sværmerisk Følelse af Landsraandskab. Den betingedes ikke
heller af Virkelighedssky, men deraf, at Fædrelandet alierede var
en Uvirkelighed, noget, der skulde troes paa og som ikke kunde
ses med legemlige Øjne. Endelig var det latinske Element, om
end mægtigere end i noget andet ikke-romansk Land, dog kun
indført og gjorde ingen alvorlig Modstand.

Det romantiske Sværmeri skyller her med langt større Kraft
end andensteds Hensynenes Dæmning over Ende, breder sig ud
i langt videre Krese — det beror paa Folkekarakteren, der ikke
er forstandig, men fantastisk — og det binder sig langt inder-
ligere end andensteds til den daværende Tid og de daværende
Tilstande — det beror paa den nationale Skæbne, der lægger
Beslag paa alle Tanker og om hvilken alle Drømmerier drejer sig.

Man ser Ejendommeligheden tydeligst, naar man kaster Blikket
paa Lande og Literaturer, hvor den politiske Stilling er beslægtet.
Den samme er den vel ingensteds, men der er svagere eller stær-
kere Overensstemmelser.

Man tænke f. Eks. paa den flamske Literatur, der omtrent
ved 1830 rejser sig i Belgien. Den tyer til den store historiske
Roman efter Walter Scotts Mønster for saaledes at løfte den
flamske Nationalfølelse. Hendrik Conscience's Roman Flanderns
Løve er Hovedværket, en Bog af den Art som Rzewuski's SopUcas
Erindringer. Forøvrigt er denne Literatur stærkest i den rene
Lyrik. Men den udgaar fra et roligt Folk, et Folk uden Over-
spændthed. Det er en borgerlig Literatur, som holder sig ved
Jorden, ikke som den polske en flyvende og flammende Poesi,
der kaster sit Lys over hele Synskresen og taber sig i Skyerne.

Eller man tænke paa Finland, paa Runeberg, der frembyder
Sammenligningspunkter med Mickiewicz. Fånrik Ståls sågner^ som
behandler Kampen om Finland i Aaret 1810 er vel stofligt det
nærmeste europæiske Sidestykke til Pan Tadeusz. Digtningen
skildrer den flnske Folkekarakter, som den fremtraadte under
Krigen, ligesom Pan Tadeusz fremstiller den polske Folkekarakter
paa samme Tidspunkt. Der er i ingen af disse Digtninge noget
Nationalhad. Den enkelte russiske Offlcer, der forekommer i
den flnske Digtkrans, Kulnev, er et Mønster paa en ædelmodig
Fjende, højhjertet og mild; den enkelte russiske Offlcer, sonn
forekommer i Polens fortællende Digtning, Rykov, er en Hæders-
mand, ubestikkelig, pligttro og tapper.

Indtryk fra Polen 199

Hvad hos Runeberg fattes, er kun den høje, nationale Selv-
kritik, som udmærker Mickiewicz og Polens Digtere i det Hele.
Hans Finner er Helte, Helte «i Vinterdragt*, Helte i Pjalter
undertiden, men altid Helte. De har næsten ikke Fejl. Saa
har trods al glødende Kærlighed til Landsmænd Polens Digtere
ganske anderledes forstaaet at udfolde alle Sider, de skrøbelige
som de stærke, af deres Nations nedarvede Karakter. Rigtignok
har de ogsaa havt et langt rigere Stof at tage til, ikke et uop-
lukket Folk som Finnerne, hvis Sprog endnu ikke var noget
Kultursprog, men et Folk med en tusindaarig Civilisations Lys
og Skygger.

Polens særegne Forhold maatte her nødvendigvis forrykke
de andensteds gældende Synspunkter for Modsætningen Klassisk
og Romantisk.

Ganske vist, naar man læser Mickiewicz's Programdigt Roman-
tiken med dets Hævden af Folkets Undertro som mere værd end
den klassiske Forstandighed, saa er der i denne Begejstring for
Spøgelsetroen og i dette Had til den kolde Kløgt, som iagttager
med Glasset for Øjet, noget, som er fælles for Romantiken i alle
Lande, ja endog noget kedeligt romantisk. Allevegne følte Ro-
mantikerne en Tilfredsstillelse ved at lade det nye Følelses- Op-
sving føre over i Aandetro eller folkelig Overtro. Allevegne er
der ogsaa en Forbindelse imellem den i Literaturen frembrydende
Romantik og Aarhundredets store religiøse Modstræv mod det
forriges Ligegyldighed for alt Dogmatisk.

Men der er to Omstændigheder, som ligefuldt giver den
polske Romantik et eget Præg. Først den, at det katolske Sigte
som rettet mod Magthaverne ikke saaledes mindede om Middel-
alder og Lenstid som andensteds. Dernæst den, at Dobbeltmod-
sætningen: Klassicisme og Romantik, Frisind og Fortidsdyrkelse,
ikke faldt sammen her som i saa mange andre Lande. 1 Frank-
rig f. Eks. var Romantismen fra først af mistænkt ikke blot som
oplysningsijendtlig men som Fortidens Statsorden hengiven. Victor
Hugos første Oder var lidt af begge Dele. Romantikernes ypperste
Modstander var den berømte Frihedsven Armand Carrel, de franske
Republikaneres anerkendte Høvding. I Polen derimod var Ro-
mantikens Modstandere (Mænd som Sniadecki, Beku, Osinski) i
Reglen Embedsmænd og af politisk Overbevisning det Bestaaendes
Tilhængere, medens Romantiken straks fra først af med Rette

blev anset for Magthaverne fjendsk.

13

200 Indtrvk fia Polen

Som et helt Folks anerkendt første Digter i dette Aarhun-
dredes første Halvdel indtager Mickiewicz en Stilling, der lader
sig jævnføre med Oehlenschlågers og Tegners. Men bortset fra
alle de øvrige Uligheder er der mellem Mickiewicz og de to
nordiske Digtere den Forskel, at hvor disse anvendte deres Talent
til at forherlige deres Folk, dér valgte de sig Stoffer af dettes
Sagnverden eller bearbejdede Æmner fra dets Oldtid, Middelalder
eller dog Qernere Fortid, saagodtsom uden nogensinde at skildre
det LiVy de selv havde havt Lejlighed til at iagttage, medens
Mickiewicz overalt hvor han naaer højest (som i Pati Tadeusz og
enkelte Partier af Dziady) genfremstiller et Liv, han med egne
Øjne har set eller om hvilket Erindringen endnu har ligget
levende i Luften omkring ham.

Dette er Grundlaget for hans Overlegenhed over en hel
Række samtidige Nationaldigtere; det er dette, der giver Roman-
tiken hos ham som hos flere andre af Polens dalevende Digtere
et forholdsvis moderne Præg. Man følte endnu ikke dengang i
Europa, hvor bunden Digteren i Reglen maa være til sin Sam-
tid; man følte sig altfor heftigt tiltrukket af Qerne Tider eller
fremmede Egne. Udbyttet af Menneskeskildringen blev da som
oftest Væsener, der aldrig har været til og aldrig kunde være
til. Væsener, hvis hele Sjæleliv er opstaaet ved Fradragning af
en hel Del Egenskaber, som kun de nulevende Mennesker har,
og ved mekanisk Tilføjelse af Egenskaber, om hvilke Digteren
af sin Læsning har vidst, at de fandtes hos Fortidens. Ikke i
Kraft af en rigtig Lære men af en sund Drift har Mickiewicz
kun tyet til et gammelt Stof og en Qern Tidsalder, hvor politiske
Hensyn gjorde ham det lettere at udtale hvad han havde paa
Hjerte, naar Grundtanken dulgte sig bag en Forklædning, som
Tilfældet er i Grazyna og Wallenrod.

Og overhovedet møder vi rund tom i Polens romantiske Lite-
ratur Træk, saa virkelighedsnære, at de ikke synes at høre hint
Tidehverv til. Hos enkelte af Digterne gaar Virkelighedsiagt-
tagelsen endog saa vidt, at de indfører endnu levende eller nyligt
afdøde Personer i Digtningens Ramme. Men det ejendommeligt
Polske er, at Haand i Haand med denne Stræben mod Virkelig-
hed og Fremtid gaar hos dem alle et uovervindeligt Hang til
Usanselighed, SindbiUedkunst og Aandetro. De er paa én Gang
Realister og Spiritister.

Indre og ydre Forhold forenede sig om at gøre deres Digt-

Indtryk fra Polen 201

ning virkelighedsfjern og forblommet: først den Tilbøjelighed til
Lønlære, der laa inderst i deres Sjæl og som, efter i nogen Tid
at have slumret, hurtigt vaktes hos dem alle, katolsk opdragne
som de fra først af var; dernæst det politiske Tryk, Hensynet
til Censuren, som tvang dem til at omskrive deres Tanker og
forflygtige Omridsene af de Skikkelser, de malte.

Det var især to store, dengang nys afdøde Personligheder,
som satte Datidens Indbildningskraft i Bevægelse over hele Europa,
men som vakte større Begejstring her end i noget andet Land
udenfor deres Hjemstavn: Napoleon og Byron.

Det var det Tidspunkt, da en Napoleonsdyrkelse udbredte
sig over Europa. Den sande Skikkelse var glemt; den egenlige
historiske Forskning var endnu ikke begyndt. Napoleon var bleven
en Sagnskikkelse, den, som havde hjertegrebet Henri Beyle, og hvis
Legende Victor Hugo, Béranger og Heinrich Heine hver paa paa
sin Vis gjorde sig til Præster for, medens Thiers rullede den op
til en stor, for Hoben tilgængelig fortællende Digtning. Hvor lidet
Polen end i Virkeligheden havde Napoleon at takke for, man
havde dog knyttet saa store Forhaabninger til ham, at man nu,
da hans sidste Aars Forladthed og hans gribende Død kastede
et forklarende Lys over hans Liv, vedblev at holde hans Skygge
fast i dens Stilling som Befrier og Frelser.

Alt som Aarene gaar efter hans Fald, bliver han i Folke-
fantasien den overmenneskelige, overnaturlige Mand. For Roman-
tikerne bliver han den gaadefulde Mand. Det attende Aarhun-
drede gjaldt i hine Dage for de letfærdige Forklaringers Tid.
Her var et Særsyn, som tilsyneladende ikke ad den sædvanlige
Forstandsbetragtnings Vej lod sig udgranske. Denne Mand havde
paany vakt Evnen til at beundre, som i det forrige Aarhundrede
var gaaet tabt. Man mente, at de klare Englændere havde hadet
ham, fordi han var dem uforklarlig. Intet menneskeligt Væsen
havde kunnet fælde ham, ingen anden General end Hs. Ekscell.
General Frost og Hs. Ekscell. General Sult. Krasinski udleder i
Fortalen til Morgendæmring (Przedswit) et nyt Tidehverv fra
Napoleon. Han siger: < Cæsars Tidsalder er vendt tilbage i
Napoleons. Og den kristne Cæsar, der var sin Forgænger over-
legen ved 19 Aarhundreders Arbejd og som havde en fuldstændig
Klarhed over sig selv og det Maal, for hvis Skyld den guddomme-
lige Aand, der leder Historiens Gang, havde sendt ham — har
døende paa sit Forvisningssteds Klippe sagt: Fra mig vil man

202 Indtryk fn. Polen

regne Begyndelsen til en ny Tidsalder. Dette Ord indeholder en
hel Aabenbaring angaaende ham og Fremtiden.* Mickiewicz be-
undrer i sit mystiske Tidsrum Napoleon som en Halvgud. Denne
var ingen Galler, havde ingen Esprit, intet Vid, følte sig draget
til Østerland. «Som alle de største,* siger Mickiewicz med en
Vending, i hvilken han mødes med Disraeli, «følte Napoleon sig
hemmelighedsfuldt hjemme i Østen.* Hans Liv beviser for Mickie-
wicz den usynlige og lønlige Verdens Tilværelse. Han har havt
Varsler, fulgt Varsler; han har besiddet et umiddelbart Snarsyn.
Derfor er han den slaviske Stammes Mand; thi det slaviske Folk
er Snarsynets Folk. Og saaledes bliver han for Mickiewicz Kilden
til Alt, hvad det polske Folk i Datiden beundrer.

Atter og atter fremhæver Mickiewicz at Napoleon skabte
Byron, og at Byrons Liv og Hæder atter vakte Pusjkin, saa
Napoleon middelbart ogsaa har avlet ham.

Da Poesi efter Mickiewicz's Bestemmelse er Handling, bliver
Napoleons Liv den højeste Poesi. Ja endnu mere: Hans Sen-
delse var den : at frelse Folkene og dermed hele Verden (Fortalen
til UÉglise et le Messianisme). Og idet St. Helena nærmer sig
til at blive et Lidelsessted som Golgatha. falder et Skær fra
Kristi Lidelseshistorie over Napoleons Liv og Død.

Den samme Tilbøjelighed til ukritisk Henrykkelse, den samme
Begejstring for det Blændende lægger sig for Dagen i disse slaviske
Digteres Forhold til Byron. Saa udprægede Modsætninger som
Mickiewicz og Slowacki enes i en gennem en Aarrække varende
Byrondyrkelse. Som Washington intet Indtryk havde gjort, medens
Napoleon henrev, saaledes agtede Ingen paa Shelley, medens
Byron var paa Alles Læber. Man troede for fuldt Alvor, at Byron
var Englands største Lyriker.

Mickiewicz havde endog for at gøre Byrons aandelige Ned-
stamning fra Napoleon mere indlysende, øjensynligt uden ringeste
Kendskab til Wordsworth eller Coleridge eller Keats eller Shelley,
skrevet: «Jeg anser det for bevist, at den Straale, som tændte
den engelske Digters Ild, udgik fra Napoleons Sjæl. Hvorledes
skulde man ellers kunne forklare dette Menneskes Tilværelse
midt i den fra forrige Aarhundrede stammende udlevede engelske
Literatur .... Byrons engelske Samtidige har tiltrods for det
Mønster, hans Geni afgav, og den Indflydelse, der udgik derfra.
Intet frembragt, der kan sammenlignes dermed; og efter Digterens

Indtryk fra Polen 203

Død er den engelske Literatur sunket tilbage i Jævnhøjde med
det forbigangne Aarhundrede.*

Hver Sætning her er en Vildfarelse. Enhver af de oven-
nævnte samtidige Digtere er i poetisk Evne flere Gange naact
op i Højde med Byron og er i denne eller hin Henseende naact
højere end han. Men unegteligt var Ingen af dem blændende
som han, de var hverken Modeherrer i deres Ungdom eller
teatralsk heltemodige som Mænd. Selv Den, der paa ingen Maade
vil rane Byron et Gran af hans udødelige Hæder som Digter eller
hans uforglemmelige Fortjeneste som Frihedsmand, maa føle at
man i Polen ogsaa overfor ham ligesaa meget lod sig paavirke
af Blændværk som af Storhed.

Den Fortjeneste havde imidlertid Napoleon og Byron til-
fælles, at de udrev Polakkerne af deres nationale Indesluttethed.
Den polske Literatur havde i det sekstende Aarhundrede været
national, men uden det almenmenneskelige Præg, som gør en
Literatur tilgængelig for Europa, i det attende Aarhundrede vist
Alsind, men saaledes, at den gik op i den franske Efterligning
af Oldtidens Kultur uden det dybere nationale Præg, der gør
en Literatur fængslende for Europa. Sniadecki var en Ven og
Beundrer af Delille; Bogomolec havde efterlignet Moliéres Skue-
spil efter et fremmed og vedtaget Grundrids. Denne Literatur
var forstenet i Regeldyrkelse. Nu sloges alle Bomme ned. En
Folkevandringstid var vendt tilbage. De ydre Grænser var ikke
længer faste, og de aandelige Grænser udvidedes paa samme
Tid. Polakker kæmpede under Napoleon i de forskelligste Lande,
og Napoleons Hærskarer førte Tropper af de forskelligste Folke-
slag igennem Polen. Saaledes fandt i Aandens Verden Polakker,
da Folkene aandeligt blandedes, i Byrons Poesi den fælles euro-
pæiske Fortvivlelse og Frihedstrang, tilførte den deres National-
ejendonimelighed og indførte den i Byrons Spor hos deres Lands-
mænd.

Åf de store Digtere, for hvilke først den romantiske Skole
i Tyskland havde aabnet Romantikernes Blik i alle Lande, gjorde
Shakespeare og Dante størst Indtryk i Polen. Det er især Slo-
wacki, som tilegner sig Shakespeares Stil og Fremstillingsmaadc.
Dog er det hos Shakespeare, som slaar an, mest de grusomme
Handlinger, de Mord og de Lemlæstelser, som forekommer i
nogle af Historierne og Sagntragedierne. Den polske Fantasi vur
vendt imod den Side af Shakespeare, som mest paafaldende frem-

204 Indtryk fra Polen

træder i hans Begynderdrama Titus Andronicus med dets ophobede
Rædsler. Kun sjældnere forener sig hermed som i Ballady na en
Paavirkning fra de Shakespeare' ske Lystspil.

Dog mest betegnende er maaske det Slægtskab, Polens Dig-
tere i hin Tid følte med den store landsforviste Italiener, hvis
Digtning ved saa mange Aarhundreder var skilt fra dem. De
var ulykkelige og landflygtige som han, havde som han Blikket
fæstet paa en Stats politiske Undergang under Voldshandlinger,
og søgte som han en Lindring i Straffedomme og Spaadomme.
Det er især Krasinski, som staar under hans Indflydelse, og
gennem Krasinski paa anden Haand Slowacki. Af Dante er det
atter hans Helvede, som man sporer stærkest. Kun sjældent
peger, som i enkelte af Krasinskis Poesier, en Beatrice' s Skik-
kelse frem mod en genfødt Verden og et lykkeligt Liv.

Idet nu saaledes Folkets særegne Skæbne bestemmer Mod-
tageligheden for fremmed Indflydelse, tillemper den, som vi saa,
Synspunkterne for Modsætninger som Klassisk og Romantisk, Til-
bageslag og Fremskridt. Denne Skæbne virker saa stærkt paa
Literaturens Karakter, fordi den først paavirker Forfatternes.

De har meget tilfælles. De er alle af fornem Æt, alle op-
dragne i romersk Katolicisme, alle lidenskabelige Fædrelands-
venner. Men de har især det tilfælles, at de alle mellem 20 og
30 Aars Alderen forlader deres Land og fra da af ikke mere
vender tilbage. Selv de iblandt Skribenterne, der ikke havde
taget Del i Oprøret 1830, drog bort til Udlandet for at kunne
skrive frit. De bliver da alle Landflygtige og Pilegrimme, virker
som Førere, der ingen fast Forbindelse har med deres Folk og
aldrig er sikre paa at have det bag sig, lever saa løvrigt i den
stadige og stadigt skuffede Forventning om et almindeligt Omslag
i europæisk Politik.

Alt dette fremkaldte tilsammen en politisk Romantik af sær-
egen Art, meget forskellig fra den tyske tilbageskuende og den
franske fremadstræbende.

Dog hvad der især fængsler Opmærksomheden, det er Iagt-
tagelsen af Emigrantlivets Indvirkning paa Forfatternes Følelsesliv.

De er af Naturen Sværmere, som Romantikere Sværmere i
Kraft af en Lære. Landflygtigheden giver deres Følelsesliv noget
Sygeligt, Jagende, meningsløst Uroligt, idet den fordobler dets
Spændthed.

Indtryk fra Polen 205

Man se, hvilke Former en Grundfølelse som Elskov antager
hos dem.

Mickiewiez, som længe har elsket Frøken Eva Ankwiczowna,
endog har ladet sig paavirke religiøst af hendes Barnetro, ja af
hendes Drømmesyn — hun havde set ham i hvid Dragt og med
et Lam paa Armen — forlader pludseligt Rom, netop som Evas
Fader staar paa Nippet til at give sin i nogen Tid formente
Indvilligelse til deres Forening, og søger end aldrig at gense den
Elskede, hvis Minde dog fylder hans Hovedværk Pan Tadeusz,

Krasinski, der i de mest overspændte Udtryk har hyldet
sin Veninde, Fru Delphine Potocka som sin Sjæls Søster, sin
Muse osv., forlader som en Umyndig af Lydighed under sin
Fader den Elskede og ægter, atter efter Faderens Ønske, en
anden Dame. Men samtidigt skriver han til den Forladte, hvis
Skikkelse behersker hans Digtning Morgendæmring : Bed for mig,
at ikke den evigt kvalfulde Kærlighed til dig drager mig ned i
Helvede! Bed om, at jeg hos Gud i Himlen engang maa kæmpe
mig frem til at mødes med dig!

Slowacki lærer Frøken Maria Wodzinska at kende, mens han
opholder sig som Kostgænger i en Fru Pattegs Hus ved Genfersøen.
Begge de to Unge nærer en heftig Lidenskab for hinanden og
SIowacki*s ømme og aandigc Digtning / Schweiz er bleven staaende
i Literaturen som Mindesmærke over denne Elskovs lykkelige
Timer i en dejlig Natur. Men Fru Pattegs halvgamle Datter
Eglantine, der gløder for Slowacki og smægter og raser i Skin-
syge, afstedkommer Scener, og dette er nok til at Digteren
trækker sig tilbage fra den Elskede, og Familien Wodzinski rejser
bort. Slowacki drager over paa den anden Side af Genfersøen,
skriver mod Frøken Patteg et Digt Den Forbandede og vender
saa tilbage til hende igen.

Lidenskaberne synes vel stærke, men Karaktererne er svage.
Disse Digtere forlader den Elskede ikke for at redde sig fra
Lidenskabens Følger eller af Frygt for at bindes (som Goethe),
iJcke heller fordi de har ophørt at elske eller føler sig dragne
i anden . Retning, nej det er som om en Fjæder i dem var
sprunget.

De er som Udvandrede og Flakkefolk afhængige, ikke Herrer
over deres Skæbne og altfor overspændte til at lægge en prak-
tisk Livsplan. De har ikke noget blivende Sted, intet Hjem.
Løvrivelsen fra den fædrene Jordbund angriber deres Karakter,

206 Indtryk fra Polen

gør dem usikre og forøger deres Hang til et hemmelighedsfuldt
Troesliv.

Da i Begyndelsen af Fyrrerne Toivianski, en polsk National-
sværmer, i sin Fremtræden en Mellemting mellem Pére Enfantin
og Cagliostro, dukker op iblandt dem, faar han de fleste af dem
i sin Magt. Og selv de, der ikke følger ham, bliver ikke des-
inindre Sværmere, idetmiudste i et Tidsrum af deres Liv. De
dør unge, opslidte længe før Alderdommen, enten i munkeagtig
Underkastelse som den engang saa ubændigt trodsige Slowacki
eller, som Krasinski, i en Sindstilstand af uendeligt Vemod, den,
han har givet Udtryk i Ordene: «Dit Folk er blevet givet andre
Folkeslag til Spise, til Fornyelse af deres Blod*.

De var jo alle som én religiøst anlagte eller opdragne. De
ventede, at der umiddelbart eller middelbart skulde være virke-
liggjort et Formaal i enhver stor Begivenhed, altsaa ogsaa i den,
som angik dem nærmest; de vilde, der skulde være en gud-
dommelig Plan i det, de oplevede. De forstod ikke, at et Folk
kunde nedbrydes, ligesom udslettes af de Levendes Tal. Naar
disse romerske Katoliker saa ud over Menneskelivet og Historien,
saa begreb de ikke, at saa Meget lykkedes de Slette og Haard-
hjertede, de Grusomme og Hensynsløse, uden at Gud greb ind.
De mente, det maatte Altsammen have en skjult og hemmelig-
hedsfuld Mening, saa Alt tilsidst vendtes til det Gode.

Troede de at finde den, saa blev de Forkyndere, Seere,
Profeter; naar de mistvivlede om at finde den, saa forstummede
de i fortvivlet Sorg. Men om denne hemmelighedsfulde Betydning
af det store Skibbrud, deres Stat havde lidt, drejede sig alle
deres Tanker og Drømme.

Der er heri noget dybt Romantisk. Den romantiske For-
stand er (som jeg andensteds har udtrykt det) en Art Atavisme.
Den spørger som Mennesket i fjerne, overtroiske Tider spurgte.
Den spørger efter Betydningen af det, som sker, mens den mo-
derne Forstand spørger efter dets Aarsag. Saaledes søger disse
Aander næsten slet ikke efter Aarsagerne til Polens Skæbne; men
de spørger med Angst, med den digteriske Fantasis og det reli-
giøse Sværmeris forenede Lidenskab for at gennemtrænge Mørket,
om Betydningen af Polens Skæbne, og det bliver Fantasi, Svær-
meri og Lidenskab, der giver Svaret.

De gaar i Reglen ud fra visse historiske Paastande som
Troessætninger: Der skulde i Folkets Fortid findes Karaktertræk

Indtryk fra Polen 207

saa ejcadommelige og betydDingsfulde som hos intet andet Folk.
Disse Træk stammede fra den forhistoriske slaviske Oldtid^ og
Folkets Fremtid afhang af Troskaben mod disse oprindeligt natio-
nale Institutioner (Folkeforsamlingerne og den slaviske Kommune
med dens Sameje, skønt denne er mere russisk end polsk). Fol-
kets Ul>kke beroede paa Frafaldet fra dem. Man kom med andre
Ord til en lille Gruppe af medfødte Tanker og Grundsætninger,
der, som Spasowicz har udtrykt det, skulde være Folket iboende
fra dets Oprindelse og udgøre dets Kald. Det var/ Datidens store
og lærde Historiker Lelewel, som, noget ældre end den roman-
tiske Digterskole og i meget bestemmende for dens historiske
Grundsyn, havde formet denne Lære, der i et Par Menneske-
aldre stod ubestridt i Polen.

Det kan synes, som vilde Digterne have tjent deres Folk
bedre, ifald det kunde tænkes, at de med dybere Blik for de i
Historien virkende Kræfter havde fremstillet Aarsagerne til Fol-
liets Undergang som Stat; deres Læsere havde da vundet et
Indblik i Midlerne til at modarbejde det nationale Forfald og
fremme en Genrejsning. Men i Virkeligheden har deres Poesi
netop ved sit dunkle og profetiske Præg havt en større Be-
tydning for Folkets Fremtid end en forstandsklar eller endog
fornufldyb fremstillende Digtning kunde have havt. Deres Over-
spændthed, der intet forklarede, men selv var saa forklarlig,
meddelte Læserne en Begejstring, som de under de politiske
Forhold, hvori de befandt sig, havde højligt Brug for, ja havde
nødig. Den meddelte Udholdenhed, Selvtillid, klippefast Tro paa
Fremtiden, et haard nakket Gladsyn, der er saa meget mærkvær-
digere, som intet Land syntes at skulle frembyde Sortsynet et
mere frugtbart Jordsmon.

Det er som om Digterne havde forudfølt, at det, hvorom
det gjaldt, var at give Folket en aandelig Næring og en aandelig
Styrkedrik med paa Vejen, hvoraf det i Nød kunde tære om
det saa skulde være nogle hundrede Aar. De har derfor i deres
Værker samlet hele deres Sind om deres eget Folk, i Bøgerne
fortættet og sammentrængt Fædrelandskærlighed, Haab, Had til
Forræderi og Uret, Tillid til Rettens endelige Sejr, som man
ikke andensteds ser disse Følelser samlede om et fælles Midt-
punkt. De blev derfor ikke virkelighed ssøgende men forkyndende
Aander.

Deres Poesi fik paa denne Maade et fuldt saa ejendomme-

208 Indtryk fra Polen

ligt religiøst som kunstnerisk Præg. Natiodalitetens Grundtanke,
som gennemtrænger Alting hos dem, omfattedes med en i sit
Væsen religiøs Inderlighed, og Kampen for den opfattedes som
en Pligt af religiøs Natur.

Saaledes er det gaaet til, at den polske Poesi i det roman-
tiske Tidehverv, der i udvortes Henseende giver et saa ufuld-
stændigt Billed af Landets og Folkets Tilstand, taget i sin Helhed
udgør en Art moderne Bibel, et gammelt Testamente med Dom-
meres og Profeters Bøger, med patriarkalske Skildringer (som vi
møder dem hos Rzewuski eller i Pan Tadeusz\ med Salmer (som
Krasinskis), af og til med Fremstillingen af en Judith, af en
Makkabæerkamp eller af en pestslagen Hjob, og nu og da med
en Kærlighedens Højsang, mere usanselig, men langt svagere i
Klangen end det gamle Palæstinas.

Det Hele kan under Et betragtes som en Samling nationale
Opbyggelsesskrifter.

Tydeligst antager Literaturen denne Beskaffenhed fra det Tids-
punkt af (1830), da det polske Folk næste Gang fatter Haab,
rejser sig og knuses, og da dets unge Slægt sendes til Sibirien,
dets Digterslægt udvandrer, saa vi faar tre Arter polsk Literatur,
de Hortsendtes, de Landflygtiges og Hjemmets.

Langt fra at synke i Polakkernes Øjne bliver Polens Sag
fra dette Øjeblik af for dem den hellige Sag, Landet det hellige
Land, Folket Blod vidnefolket. Frihedsfolket, der lider for hele
Menneskeheden. Den sindbilledlige Betydning, man engang havde
givet Napoleon som Folkenes Frelser, faar nu Polen selv, kun
at Billedet straaler i endnu mere brændende Farver.

Stephan Garczgnski skriver under Kanonaden af Warszawa's
Skanser:

cO mit Folk! Som Frelserens saarede Hoved for evigt
paatrykte et Slør sit blodige Billed, saaledes vil du, mit Folk,
indpræge hele denne Slægt det blodige Billed af din Skæbne.
Denne Slægt vil du slynge ud i Ansigtet paa Europa, som ud-
slyngede du Veronikas Slør og man vil læse din Lidelseshistorie
paa dens Aasyn. Og den Tid vil komme, I Europas Folkeslag!,
hvor Eders Øjne og Tanker vil være som fasttryllede til det
blodige Billede af den korsfæstede Nation.*

Saaledes udraaber ogsaa Abbeden i anden Del af Mickie^
wicz's Dziadg under sine store Syner, som udtrykker Ruslands,
Frankrigs, Prøjsens og Østerrigs Holdning overfor Polen:

Indtryk fra Polen 209

Der er opstaaet en Tyran — Herodes. O Herre! se hele det unge
Polen overgivet i Herodes's Hænder! Hvad ser Jeg? disse hvide Striber
er Veje, som krydser hinanden, Veje, der er saa lange, at de synes uden
Ende! Gennem Ørkener, gennem Snemasser fører de alle mod Nord . . .
Se hele denne Flok af Slæder! de farer afsted som Skyer, der drives af
Vinden, alle i samme Retning! O Himmel, det er vore Børn ....

Jeg ser hele denne Skare af Tyranner og Bødler ile til for at gribe
mit Folk. Hele Europa slæber det lænket afsted: Til Domstolen! Hoben
slæber den Uskyldige til Domstolen. Hjerteløse og slappe Væsener, der
er lutter Tunge, er dets Dommere. Og Raab løfter sig fra alle Sider:
Gallus, det er Gallus, som skal dømme dette Folk! — Gallus har ikke
fundet det skyldigt, han vasker sine Hænder. Men Kongerne raaber: Døm
det overgiv det til dets Bødler, dets Blod komme over os og vore Børn.
Slip Barrabas, korsfæst Marias Søn, korsfæst ham! han har haanet Kej-
serens Krone, korsfæst ham!

Gallus har udleveret mit Folk; det er allerede bundet; se, de viser
dets uskyldige Aasyn frem, blodbesudlet som det er og med en Torne-
krone til Spot om Panden. Og Folkene løber til, og Gallus skriger- Se,
det er det frie, uafhængige Folk!

O Herre, jeg ser allerede Korset. Hvor lang, hvor lang Tid endnu
skal mit Folk bære det? Herre, hav Medlidenhed med din Tjener, giv
ham Kræfter, at han ikke styrter og udaander paa Vejen. Hans Kors har
Arme saa lange, at de strækker sig ud over hele Europa; det er dannet
af tre Folk, der er saa udtørrede som tre Stykker vissent Træ.

Man slæber mit Folk afsted, dér er det, dér, paa Sonoffer-Tronen!
Den Korsfæstede siger: Jeg tørster og Ragusa rækker ham Eddike og
Boms læsker ham med Galde, og hans Moder, Friheden, der staar ved
Korsets Fod, løfter sit Hoved og græder. Og se, den moskovitiske Soldat
løber til og støder sin Lanse i hans Side.

Det er dette Billede, der prenter sig dybest i Erindringen,
naar man har sysselsat sig med den polske Poesi fra Aarhun-
hundredets første Halvdel: den blege Profil af et martret Folk,
der trøster sig med at dets Lidelser er dets Ære, og at det lider
for Folkenes fælles Sag.

Dog den romantiske Literaturs Værdi er ikke indskrænket
til dens Betydning for det polske Folk. Har end Europas Ube-
keadthed med det Sprog, hvori den er nedlagt, umuliggjort en
vidtstrakt Indflydelse af den, saa har den dog paavirket Aanderne
i andre Literaturer (som Mickiewicz paavirkede Pusjkin og som
hans De polske Pilgrimmes Bog blev efterlignet af Lamennais i
En Troendes Ord) og den overrasker og henriver endnu den Dag
idag den Fremmede ved Inderligheden af sit Følelsesliv, ved sin
Kærlighed til Ideer og, hvor den naaer højest, ved sine mægtige
Billeder af Polens Natur, af Ukraines Stepper, af Litauens Skove

210 Indtryk fra Polen

og af det Menneskeliv i nyere og ældre Tid, for hvilket disse
Omgivelser afgiver den naturlige og uundværlige Baggrund.

For Udlandet bar denne Gruppe af Poesier bevist Tilstede-
værelsen af en Sum af Liv, bvis Kraft man var begyndt at tvivle
om og som man ikke forstod at vurdere. Det gælder altid i
første Linje om at godtgøre, at man lever; thi, som Schiller
siger: den Levende har Ret. Det gælder dernæst om at bevise
Venner og Fjender, at man i ingen Henseende staar tilbage for
dem, i Kappestrid med hvem man kan indlade sig, at man altsaa
har endnu en anden Ret end Livets, nemlig Kulturens og den
a andelige Overlegenheds.

I begge disse Henseender har Polens romantiske Digtere
godtgjort hvad det gjaldt om at vise Europa.

III

Den nye Literatur havde en Forløber, der har samme Be-
tydning for den som Herder for den tyske Aandsbevægelse,
Steffens for den danske: Kasimir Brodzinski, en Mand med en
mild« elskværdig Natur (født 1791 i en Landsby i Galizien), der
tidligt havde mistet sin Moder og som ilde behandlet af sin
Stedmoder tyede ned i Husets Borgestue og ud i Landsbyens
Hytter. Saaiedes blev han tidligt fortrolig med Menigmands
Levevis og Tankegang, og lærte tidligt Folke>Æventyr, Folkets
Sagn og Viser at kende. løvrigt var hans Opdragelse tysk. Da
en Del af Galizien 1809 blev slaaet sammen med Storhertug-
dømmet Warszawa, gik Brodzinski ind i den polske Hær og
gjorde 1811 Napoleons russiske Felttog med. 1813 blev han under
Slaget ved Leipzig taget tilfange; nogle Åar efter bosatte han sig
i Warszawa, hvor han fra 1822 af ved Universitetet holdt ud-
mærkede Foredrag over polsk Literatur, over Shakespeare, Goethe
og Schiller o. s. v. og henledede sine Tilhøreres Opmærksomhed
paa Folkepoesiens Værdi og foryngende Kraft. De fleste Med-
lemmer af den ukrainiske Digterskole modtog saavel som Mickie-
wicz Paavirkning af ham.

Han havde til Medbejler en Mand, som i de Samtidiges
Øjne langt overstraalede ham, Osinski, ligeledes Professor i Li-
teraturhistorie ved Universitetet, det flne Selskabs Yndling, fana-

Indtryk fra Polen 211

tisk Forfægter af den klassiske Smag og blind Foragter af den
opdukkende romantiske Poesi; en glimrende Taler. Brodzinski's
Stemme var ikke stærk og hans Optræden simpel, men hans
Veltalenhed ægte og hans Indflydelse paa Ungdommen meget
stor.

Som Digter har han, let paavirket af Goethes Herman og
Dorothea, skrevet Idyllen Wieslaw, en stilfærdig Kærlighedshistorie,
som spiller mellem Krakower Bønder og læses den Dag idag.
Han har selv med stolt Ydmyghed kaldt sig <den beskedne
Landsby- Kirkeklokke, hvis Fortjeneste kun var den før Daggry
at have vakt Literaturen til Morgen- Andagt.*

Han priste som Lærer Naturlighed over Alt, Naturlighed i
Væsen, i Stilen, i Poesien, han vendte den unge Slægts Tanker
bort fra de klassiske Steder: <Arkadiens Egne» og opfordrede
dens Digtere til at besynge deres eget skønne Land, «den Jord-
bund, paa hvilken din Ungdom gik hen, for hvilken Sarmatiens
Søn har udgydt sit Blod, og hvor du engang skal nedlægge dit
hvide Hoved, mens Granerne grønnes om din Grav.>

Man kan ikke kalde Brodzinski som Æstetiker en Viden-
skabsmand; han var mindre og mere; mindre, ibrsaavidt han
manglede den metodiske Færdighed; mere, fordi det, man paa
dette Omraade kalder Videnskabelighed, er muligt uden Oprin-
delighed, uden Dømmekraft, uden nogetsomhelst Skarpblik for
den Enkeltes Ejendommelighed, medens den egenlige literære
Frembringelse ved selve sit bølgende Liv, ved den Lod og Del,
som Personligheden, dens Stemning og dens Kunst har deri, ude-
lukker den ligefrem videnskabelige Behandling. Der opstod i
ham en Forfatter, som paa engang tilhørte Livet og Bøgernes
Verden. Han stod midt imellem Videnskab og Kunst, og over
Videnskaben paa de Omraader, hvor den blotte Videnskab ingen
Kunst er.

Revolutionen i 1831 rev ham ud af hans fredelige Virksomhed
og over i et nationalt Sværmeri, der hidtil havde været hans
Væsen fremmed. Han blev, som saa mange andre endog af de
største, overtydet om sit Fædrelands Messias-Sendelse og fortabte
sig i Spaadomme. I en Afhandling om Polakkernes Nationalitet
skrev han Sætningen: <Det polske Folk er den aandelige Verdens
Kopernikus; det har opdaget Loven for alle Folkeslags Tiltræk-
ning til det moralske Midtpunkt — Menneskehedens Idé; dette
Folk var det forundt at bringe Tronens og Befolkningens Ret-

212 Indtryk fra Polen

ligheder i Ligevægt paa en Vægtskaal, der var befæstet ved
Himlen selv.>

Saa stærkt rystede Polens nye, for saa lange Tider af-
gørende Nederlag endog de klareste og fineste Hjerner.

Det var Folkesangen, som først beaandede det opvoksende
Digterkuld; den stod den klassiske Kunstpoesi IQernest. Alle de
slaviske Folk og de med Polakkerne forbundne Litauere besad
Folkeviser i rigt Maal men af noget forskellig Rang. Ypperst
er sikkert den litauiske Folkevise (Daino), i hvilken en fra Sla-
verne vidt forskellig Stamme har nedlagt Alt, hvad den digterisk
havde paa Hjerte. Rig og i vore Dage gennem Oversættelser og
Bearbejdelser kendt over hele Europa er den serbiske Folke-
digtning, som i Norden har paavirket Runeberg. Mindre plastisk,
blidere og mildere, undertiden ogsaa letsindigere og muntrere
er den polske. Endelig lever Steppernes Poesi og deres Be-
boeres Dristighed og Tungsind i den syd russiske Folkevise, Ko-
sakkernes Duma.

Allerede som Barn lærte Mickiewicz af en gammel Tjeneste-
pige de polske Folkesange at kende. De er hos os kun kendte
af et Par Bearbejdelser i Hauchs Den polske Familie, Man mindes
maaske derfra en Sang der begynder saaledes:

Hvi staar du saa ensom, o Birketræ!

paa Heden i Vinter og Vind?

— «0 Jomfru! hvi vælger du Himlen til Læ,

hvi er du sga hvid om Kind?

Denne lille Sang er en i Shakespeares Stil foretagen Om-
arbejdelse af en gammel urimet Folkevise fra det femtende eller
sekstende Aarhundrede :

Birketræ, Birketræ! Skønne Birketræ! hvoi*for er du saa sørgmodig?
Faar den gamle, hvide Frost dine Safter til at stivne eller er det den
slemme Vind, der puster paa dig? Eller er det Bækken, der skyller
Jorden fra dine unge Rødder?

Søster Olga! siger Birken, ikke den gamle, hvide Frost, ikke Vinden
skader mig, heller ikke Bækken.

Men fra Qerne, fjerne Lande kom Tatarerne, og de brød mine Grene,
og de antændte store Baal og traadte Græsset, det smukke grønne Græs.
ned rundt om mig. Og hvor de lagde Ild, der gror aldrig Græs mere.
Og hvor de red gennem Sæden, ser det ud som om Efteraaret.

Og hvor deres Heste vadede gennem Bækken, vil intet Dyr drikke
af den, og hvor deres Pil træffer, læges Smerten først i Graven . . .

Indtrvk fra Polen 213

Af dette sidste Motiv er det, at Hauch har taget Udgangs-
punktet til en anden meget smuk Veksclsang i sin Roman, hvori

det hedder:

Da Barbaren Sværdet hvæssed,
da hans Hest i Lunden græssed
nedsank Rosen i sit Blod;
Fuglen svandt og Skoven daled,
kun den røde Hane galed
nærved Egens stærke Rod;
intet Træ vil gro derefter,
Jorden tabte sine Kræfter
under den Forhadtes Fod.

Endnu før Polens største Digter kom under Indflydelse af
den polske Folkevise, søgte den Digtergruppe, som umiddelbart
paavirket af Brodzinski baner ham Vejen, til den kosakkiske Duma
og fortabte sig i Steppelandets vide Synskres. Det var den saa-
kaldte polsk-ukrainiske Digterskole, hvis tre største Navne er
Malczewski, Zaleski og Goszczynski.

Anton Malczewskij født 1793 i Wolhynien, der kun 33 Aar
gammel døde uerkendt, ja ukendt, er Forfatter af den polske
Literaturs mest yndede og maaske hyppigst oplagte og illustre-
rede Digt, Marja [Marya] ukrainisk Fortælling, i Stilen erindrende
om Byrons første kortere fortællende Digtninge. Malczewski var
Søn af en polsk General, modtog den fornemme Verdens franske
Dannelse, indtraadte i Hæren under Napoleon, blev haardt saaret,
tog sin Afsked som Officer, foretog fra 1816 til 1821 Rejser i
Udlandet, deltog i alle det højere Selskabs Adspredelser og Ny-
delser, saa han tilsatte Formue og Helbred, vendte saa tilbage
til Wolhynien, bosatte sig paa Landet, og blev indviklet i en
Kærlighedsforbindelse med sin Kusine, en nærboende Godsejers
syge Hustru, hvem han helbredte ved en magnetisk Kur. Hun
forlod sin Mand, og Parret levede nogle Aar sammen i War-
szawa, hvor Malczewski, der nu var ganske forarmet, ernærede
sig ved en Ansættelse paa et Kontor, indtil hans Elskedes Uro
og Overhæng — hun kunde ikke undvære ham fra Hjemmet —
tvang ham til at opgive sin Stilling. Selv yderligt nervøs og
forpint af en sygeligt nervøs Kvindes Plagerier samlede han sig
til sit Livs afgørende Frembringelse. 1825 udkom Marja, blev
ugunstigt bedømt af den enfoldige Kritik, vakte ingen Opsigt og
blev ikke solgt. Under Indtrykket af dette Nederlag døde Mal-
czewski, og da hans Død blev meddelt i Klassikernes Avis, gav

6. Brand«: Samlede Skrifter. X. 14

214 Indtryk fra Polen

«

Osinski ham dette Eftermæle: Han skal have forsøgt sig i polsk
Poesi.

Den afgørende Begivenhed i Malczewski's literære Liv er
den, at han i Venedig lærte Byron personligt at kende. Byron
var da 30 Aar gammel, Malczewski 24, begge meget smukke
Mænd. De tilhørte samme Samfundslag, var begge tungsindige og
nydelsessyge, men den første en krigersk, den anden en ømtaalig
og fin Natur. Det var naturligt, at Malczewski laa under for
Paavirkning af den store Englænder; til Gengæld gav han (som
det hedder) mundligt Byron Ideen til dennes Digtning Mazeppa.

Modellen til den mandlige Hovedperson i Marja er den i
Polens Literatur ofte forekommende Felix Potocki, en af de
uhyggelige Hovedmænd for Forbundet i Targowice; her forædlet
til en smuk og ulastelig Ridder, Waclaw ved Navn. Da han
mod sin Faders Vilje havde ægtet en ung Dame af den ringere
Adel, sendte denne grusomme og listige Fader efter en skrømtvis
foretaget Forsoning ham og hans Svigerfader bort paa et Tog
mod krimske Røvere og lod saa hans Brud af maskerede Mænd
drukne i Slottets Dam.

Dette Stof har Digteren ved at rykke det tilbage til Tatar-
kampenes Tid lagt saaledes til Rette for sig, at det gav ham
Anledning til at gennemspille alle de Strenge og virke ved alle
de Midler, hvorover han var Herre. Han skildrede Ukraine-
Steppernes Frihed, Vildhed og Stilhed, idet han sang om den
ensomme Kosak, der red hen over Steppen for at bringe Woje-
wodens falske Budskab om Forsoning, dvælede lyrisk ved den
fribaarne og dog mod sin Herre saa trofaste Kosaks Karakter,
gav med Kraft og Bestemthed Billedet af polske Rytterskarers
Udridt med Trompeternes Klang og Hestehovenes Drønen under
gotiske Portaler, og havde som Modsætning Billedet af den en-
somme Marja, Idealet af den blidt hengivne polske Kvinde, sin
Faders Trøst og Stolthed, der i hans Nærhed lever for ham,,
men evigt og altid i Tanken om sin Elskede, sin Ægtemand,
fortæret af Længslen efter ham «hendes Sjæls Verden*, og som
i Digtet kun genser ham faa Timer før hun siger ham det ende-
lige Farvel.

Med følsomt Sværmeri er Samtalerne mellem de Elskende
gengivne, med Bravur er dernæst Slaget mellem Polakker og
Tatarer malt; de to forskellige Menneskeracers Grundtræk staar
skarpe, og man fornemmer Betydningen af Civilisationens og

Indti*yk fra Polen 215

Barbariets Sammenstød i hine Tider, hvor Polaklcernes Krigstog
var Nødværge mod Voldsmænd af den grusomste Art og under
dette Nødværge Dækning for Europa. Og dernæst har Digteren
forstaaet at uddrage en stærk Virkning af Modsætningen mellem
Masketummelen hjemme paa Slottet og Slagtummelen ude i Mar-
ken, Masketummelen, der har Mord paa en værgeløs Kvinde til
Hensigt, og Slagtummelen, der finder Sted for at skærme det
Hjem, som i samme Øjeblik tilintetgøres.

Selve Mordet paa den unge Kvinde er slet ikke skildret;
man ser, at Digteren har gyst tilbage derfor. Endog af Waclaws
Gensyn med Liget er næsten Intet gjort ud, saa stærkt end hans
Længsel efter den Levende under Hjemridtet er betonet. Digte-
ren har, hvor hans Indbildningskraft svigtede, forstaaet at dække
denne Mangel ved at sætte Læserens Indbildningskraft i Bevæ-
gelse, idet han aabner den Muligheder, antyder meget, lader
meget henstaa uvist.

Paafaldende er det, hvorledes Malczewski under Behandlingen
af dette fædrelandske Stof har været fuld af sine Rejseminder.
Hvor han indleder anden Sang (som første) med en Beskrivelse
af Steppelandet, jævnfører han Trækkene af dets Natur med
Træk af Italiens Naturskønhed og udtaler, at den Sørgmodige,
som vil helbredes for sit Tungsind, maa ty til Syden, medens
Steppens melankolske Ensformighed kun bringer Hjertets Saar
til at brænde. Hvor den maskerede Flok under Sang vil drage
ind i Borgen, har Digteren ligeledes været opfyldt af italienske
Erindringer. Karnevalet i Venedig har staaet ham for Øje med
dets Lystighed og som Modsætning til dette afskyelige Mummeri,
og han har blandet Tonerne af en Sang om Døden ind i Ma-
skernes glade Sang, omtrent som Victor Hugo kunde have
gjort det.

Halvt et Minde om Samlivet med Byron og Paavirkningen
af ham, halvvejs et Udtryk for noget Polsk og Personligt er det
endelig, naar Malczewski indfører en hemmelighedsfuld Page,
som er tilstede, da Mordet forberedes, senere møder Waclaw og
springer op paa Hesten bag ham, da han rider bort for at
hævne, og om hvem det hedder: «Hvem var han det unge Men-
neske med det taarefyldte Blik? Engel eller Djævel? Var det
hans Ulykkes Aand? Vil han forøge Waclaws Kval? Dele hans
Kummer? Hvad véd jeg! Han omslynger ham og de fjerner
sig i Galop.* Denne unge Page siger etsteds om sig selv: <I

216 Indtryk fra Polen

Fædrelandet er jeg fremmed, mine Skæbner har afsat sorte Ar
i mit Bryst. At jeg saa ung niaatte tære Verdens giftige Brød,
det er det, som har betynget mit Hjerte og som vækker min

Graad naar jeg synger en Sang, er Melodien sørgmodig. >

Det er tydeligt nok, at Digteren i ham paa en troskyldig og
ubehjælsom Maade har villet indføre sin egen Personlighed i det
Digt, der skulde overleve ham og efter hans Død gøre ham saa
navnkundig.

Til den ukrainiske Digtergruppe hører endnu foruden en
Række mindre Aander (Padura, der gjorde sig til vandrende
Folkesanger, og Grabowski, der skrev Ukrainiske Melodier) de
to Modsætninger Zaleski og Goszczynski, begge paavirkede af
Brodzinskis Forelæsninger med disses Henvisning til Hjemlandets
Natur.

Bohdan Zaleski,åer (født 1802) efter at have tiet i mere end
en Menneskealder i Firserne døde i Paris, er ikke som Mal-
czewski den polske Adels, men Kosakkernes Digter. Atter og
atter har han besunget sine kære Stepper, sit Dnieprland, og i
Grunden intet andet. Han siger selv, at for ham er Fuglesangen
dér og de unge Pigers Viser og Mændenes Sange til Atamanernes
Pris strømmet sammen til en eneste levende Sang, som han har
inddrukket i fulde Drag. Blid og elegisk udsynger han Længslen
efter Steppen, Hjemveen efter Ukraines Natur, Kosakkens fare-
fulde Liv og Forladthed i Døden. Forsonlig som han er, forb^-
gaar han ethvert Æmne fra den Tid, da Polen pinte og under-
trykte Kosakkerne og disse rejste sig i uafbrudte Kampe imod
hans Fædreland, men søger tilbage til det sekstende Aarhundredes
fredelige Tider, ogsaa der udrensende alt Frastødende og Bnat.
Hans mest kendte Digtning Den hellige Familie^ er en temmelig
blodløs, kristelig Idyl, som behandler Tiden efter Paaske i Jeru-
salem paa Kristi Barndoms Tid, skildrer Forældrenes Uro for
Barnet, indtil det findes lærende i Templet, og med blege Farver
maler Stemningen i og udenfor dette Tempel. Digtet har sin
egenlige Værdi ved Billedet af Pilgrimmenes Tog fra og til Jeru-
salem i det duftende Foraar med Lejring under aaben Himmel,
med det tarvelige Aftensmiialtid, som skaffes fra Landsbyerne og
med Børnenes Jubel omkring Bivuakens Ild — et Billed, som
er den ligefremme Gengivelse af hvad han havde iagttaget paa
sit Hjemlands Stepper, naar de sydrussiske Pilegrimme ved Paaske-
tid valfartede til deres hellige Steder — kun at der ikke er den

Indtryk fra Polen 217

Djærvhed i Skildringen, til hvilken Stoffet opfordrede, men en
sodladen Mildhed, der tilfredsstilles ved Miniatyrnialeri.

Efter at Oprøret 1831 var endt, udvandrede Zaleski, og blev
snart efler i Paris som andre større Digtere en Tilhænger af
Towianskis Sværmerier. Fra Lønlæren vendte han senere tilbage
til den rettroende romerske Katolicisme og skrev en stor, men
tankefattig Digtning i forsagende Aand, indtil han hurtigt for-
stummede som Digter.

Severin Goszczgnski (født 1803 død 1876) stammede fra en
Landsby i Guvernementet Kiev, opdroges som Kammerat af
Padura, Grabowski og Zaleski, indvikledes alt som Yngling i en
Sammensværgelse, deltog 1830 i Opstanden og gik derefter i Land-
flygtighed til Paris, men vendte senere tilbage til østerrigsk Polen.

Hans Hovedværk Slottet i Kaniåw (1828), der behandler en
blodig Bondeopstand fra den sidste Halvdel af det attende Aar-
hundrede, er en Digtning, som er rig paa romantiske Rædsler,
fremstillede med et uforfærdet Øje og en fast Haand. Goszczynski
er en mørk, overtroisk, krigersk Natur med megen dramatisk
Evne, som allerhelst dvæler ved voldsomme Lidenskabers Udbrud,
Mord-, Vanvids- og Brand-Optrin. Medens Byrons Mismod og
Tungsind gav Malczewski Mod til at lade beslægtede Stemninger
komme til Orde, er det Sansen for Vildskab og Voldsomhed hos
Byron, som har tiltalt Goszczynski. Hans Sjæl dirrer ved Min-
det om den polske Adels og Kosakkernes Udryddelseskrige mod
hiaanden, han dvæler ved Indtrykket af Mændenes hede Attraa
og kolde Grusomhed og af Kvindernes ustyrlige Elskov, der fører
dem til Afsind eller til Drab for at frigøre sig, og han fortaber
sig uden Bæven i Syner af Datidens Myrderier og Straffedomme
som Spidning paa Pæle og Ildebrandenes Røg fra de luende
Slotte.

IV

En Augustdag i 1829 ankom til Weimar to unge Polakker
for om muligt at gøre den store Goethes Bekendtskab. De havde
Anbefalingsbreve til hans Svigerdatter Fru Ottilie, født Pogwisch,
og til ham selv fra en anset polsk Kunstnerinde, Hofpianistinden
Fru Szymanowska i St. Petersborg.

De blev fortræffeligt modtagne, overordenlig afholdte saavel

218 Indtryk fra Polen

af det Goetheske Hus som af hele det bedsle Selskab i Weimar,
og de fortjente det fuldtvel; thi de hørte til de Personer, som
giver Vederlag for den Gæstfrihed, der vises dem. Det var
Adam Mickiewicz, dengang 30 Aar gammel og hans 26aange Ven
Odyniec, den mest begejstrede og elskværdige Patroklos, nogen
Achilles kunde ønske sig.

Odyniec's naturlige og yndefulde Breve fra Weimar viser os
som i et Spejl hvad den lille vidtberømte By var i de Dage, da
Goethe fyldte 80 Aar, men skildrer desuden med fin Iagttagelses-
gave, om end ikke uden Partiskhed, Modsætningen mellem Tysk-
lands og Polens største Digter, da hin var Olding, medens denne
stod i sin Ungdoms Kraft.

Vi hører den gamle og den unge Mester tale, og deres Ud-
sagn er fastholdte med hele Øjeblikkets Liv. Nydelig er Be-
skrivelsen af det første Besøg hos Goethe, da de indlades efter
at have ventet et Kvarter under frygtelig Hjertebanken. Man
hører formelig Betoningen i Goethes begejstrede Udraab om Fru
Szymanowska: Elle est charmante; comme elle est belle et gra-
cieuse; comme elle est charmante! Og senere det lille Selskab
hos Fru Ottilie, hvor den unge Odyniec er saa indtaget i den
dejlige Fru Vogel. Goethe retter det godlidende Spørgsmaal til
ham: Nan, wie gefallen denn Ihnen unserc Damenf og den unge
Polak, som ikke er det tyske Sprog ganske mægtig, svarer smi-
lende: *Paradlesischer Vogel, Excellenz*. Han vilde sige: Para-
diesvogeL

En Dag, da Odyniec har spist Frokost hos Vogels og har
opholdt sig der saa længe, at han forsømmer Tiden til Middags-
maaltidet i Hotellet, træffer han ved sin Hjemkomst Adam ved
det afdækkede Bord med to franske Herrer. De vil, han skal
hjælpe dem til Navnet paa Polens største Digter. Men han
nævner bestandig Navne, de afviser som urigtige. Den ene siger:
Nej\ Nej! det er ikke Navnet! Mik . . . Mis . . . Mik . . . Hoad
hedder dog Deres store Digter? Mickiewicz ser vist paa Odyniec
og ryster let paa Hovedet, foreslaar saa forgæves Navnet Krasicki
og under Franskmændenes Harme over Polakkens Ubekendtskab
med sin egen Literatur rejser Adam sig og gaar op paa sit
Værelse. Herrerne, af hvilke den ældste var den berømte Billed-
hugger David d*AngerSy der var kommen til Weimar for at ud-
føre Goethes Byste, vender sig nu til Odyniec med Spørgsmaalet,
4M11 heller ikke han kender Navnet paa Polakkernes første Digter.

Indtryk fra Polen 219

<De roener rimeligvis Adam Mickievicz?> siger han. Da David
udbryder: < Netop, netop, det er om ham, jeg vilde tale*, faar
han Svaret: «Det er ham, som lige gik ud af Døren*. — <Aa
hvor pudsigt! men det er rigtigt. Jeg har hans Billede i en
Slængkappe.*

Det var det bekendte, opstillede Portræt af Mickiewicz,
støttet til Klippen Ajudagh.

David søger nu straks Mickiewicz paa hans Værelse og fin-
der dette omskiftelige Væsen, der nyligt var mørk og ligegyldig,
hjertelig og munter. Under den livlige Samtale vokser saa —
efter Odyniecs begejstrede Beskrivelse — Adam pludseligt til en
Kæmpe og spruder Gnister som en Vulkan, saa David, helt rørt,
beder om Tilladelse til at udføre hans Portræt som Medaillon.
Eo følgende Dag formaar han ham til at læse noget af sit Eget
højt for ham i en fransk Prosa- Oversættelse. Mickiewicz læser
det Digt, der sikkert er det ypperste af hans kortere Poesier,
nemlig Faris, Det vigtigste deraf tager sig i Prosa saaledes ud:

Saa glad som Baaden, der støder fra Land og atter føler de klare
Bølger under sig, er jeg, Arabiens Søn, naar jeg fra en Klippeblok lader
min Hest springe ud i Ørkenen. Hestens Hove fordyber sig i Sandet med
en dump Lyd. som naar rødglødende Staal sænkes i Vand. Saa svømmer
den afsted i det golde Sandhav og deler de tørre Bølger med sit Bryst.

Hurtigere, stedse hurtigere! Alt rører dens Hove neppe Sandets Flade.
Videre, Videre! Alt er den borte i en Støvsky.

Den er sort, min Ganger, som en Uvejrssky. En Stjerne glimrer
paa dens Pande. Den breder sin Manke som en Strudsvinge for Vinden,
og dens hvide Fødder skyder Lyn.

Fl3'v, flyv, min brave Hest med de hvide Hovel I Skove, af Vejen I
I Bjerge, af Vejen! . . .

Klipperne, Ørkenens Grænsevogtere, vender deres sorte Ansigter imod
den dristige Beduiner, gentager Ekkoet af min Galop og truer mig: Hvor-
hen farer det gale Menneske? Hvor han iler hen, er der hverken nogen
Palme med dens grønne Krone eller noget Telt med dets hvide Bryst at
søge Ly hos mod Solens Pile. Dér sover kun Bjergene, dér rejser kun
St|enierne.

Jeg iler, iler. Naar jeg vender Hovedet, ser jeg de skamfulde Klipper
fly og sl^ule sig den ene bag den anden.

Men en Grib har hørt deres Trusler. Den er dum nok til at tro,
den kan gøre Beduineren til sit B3rtte her i Ørkenen, og den slaar ned
gennem Luften imod mig. Tre Gange omsuser den mit Hoved og omgiver
mig som med en sort Krans.

Jeg sporer, raaber den. Lugten af Lig. O gale Rytter! o gale Hest!
Seger Rytteren her Vej? Hesten Næring her? .... Her ligger kun Lig,
her rejser kun Gribbe.

220 Indtryk fra Polen

Han skriger og truer mig med sine skinnende Kløer. Tre Gange
maaler vi hinanden med Øjnene. Hvem af os blev skræmt? Gribben
blev skræmt. — Og da jeg vender Hovedet og spænder min Bue for at
straffe den, ser jeg Gribben langt, langt borte som en sort Plet paa Himlen
først saa stor som en Spurv, saa som en Sommerfugl, saa som en Myg,
og saa smelter den sammen med Himlens Blaa

Flyv, flyv, min brave Hest med de hvide Hove. I Klipper, af Vejen!
1 Gribbe, af Vejen!

Nu kan jeg med solklare Øjne se mig om og jeg ser ingen Forfølger
trindt omkring mig. Her er den sovende Natur aldrig bleven vækket af
Mennesket. Her hviler Elementerne roligt, ligesom Dyr der paa en nys-
opdaget 0 ikke frygter Menneskene, naar de ser dem første Gang.

Men store Gud! {eg er jo ikke den første, ikke den eneste her. Hist
ser jeg i Sandet en Lejr og i den en Trop Mænd. Er det Rejsende eller
er det Røvere, som ligger paa Lur? Hvor de er hvide, de Ryttere! og
deres Heste er ogsaa ængsteligt hvide. Jeg flyver derhen; de rører sig
ikke. Jeg raaber, de svarer ikke. Min Gud! Det er Lig. En forlængst
i Sandet begravet Karavane, som Stormen nu har blæst Sandet fra! Paa
Kamelernes Knokkelrygge sidder Skeletter af arabiske Mænd! Gennem de
Huller, hvor engang Øjnene sad, risler Sandet ud og synes at mumle en
Trusel: Gale Beduiner! hvor rider du hen? Snart møder du Orkanen!

Jeg iler, jeg flyver — I Lig, af Vejen! I Orkaner, af Vejen I

Men Orkanen kommer, den frygteligste af Afrikas Hvirvelvinde, der
ensom gik over Saudhavet; den ser mig langt borte, den undres, den
standser; den hvirvler sig om sig selv og siger til sig selv: Hvad er det
for en af mine unge Brødre, Vindene, der, saa svag af Vækst og saa lang-
som af Flugt, vover sig ind i mit gamle Ørkenrige? Den brøler og gaar
imod mig som en Pyramide, der vandrer. Men da den ser, at jeg kun
er et Menneske og at jeg ikke viger til Side, saa stamper den rasende i
Jorden og vælter sig over hele Arabien. Den griber mig, som Kondoren en
Spurv; den slaar mig med sine hvirvlende Vinger, brænder mig med sin
tlammende Aande, slynger mig op i Luften, kaster mig ned i Sandet. Jeg
springer op og kæmper imod, sønderriver dens Hvirvlers Kæmpeknuder.
Jeg bider den, knuser med mine Tænder hvad jeg kan faa fat paa af dens
Sandlegeme. Den vil undslippe af mine Arme: men den kan ikke rive
sig løs og brister. Dens Hoved falder tilbage, opløst i en Sandregn. og
dens uhyre Lig strækker sig ud for mine Fødder som en Vold.

Saa aander jeg op, løfter mine Øjne og ser stolt paa Stjernerne, og
alle Stjernerne ser med deres Guldøj ne fast paa mig; thi de ser ikke
andet i Ørkenen end mig. O hvor det er sødt at aande her, aande ind
og ud, i fulde Drag af fuldt Br^'st! Jeg aander frit, fuldt, d3'bt. Al Ara-
biens Luft er neppe nok for mine Lunger. O hvor det er sødt at se sig
om her, saa langt Øjet naaer. Mine Øjne udvides, styrkes; deres Blik
gennemborer allerede Synskresens Rande. O hvor det er saligt at strække
sine Arme ud, frit, frejdigt ! Det er mig som kunde jeg favne hele Verden
fra Østerland til Vesten. Min Tanke flyver som en Pil; højere, højere,
højere op endnu ^ind i Himlens Dybder. Og som Bien begraver sit Liv
med den Braad, hvormed den borer, saaledes slynger og borer jeg med
min Tanke min hele Sjæl ind i Himlens Hvælving.

Indtryk fra Polen 221

David gav et Sæt i Stolen, hvor han havde siddet og imens
modelleret paa sin Medaljon med en Træspaan, som han havde
revet af et Stykke Brænde, der laa bag Ovnen. < Hvordan er
De falden derpaa?> spurgte han.

«Det kan jeg lide,* svarte Mickiewicz, «dér ser man Kunst-
neren, der vil kende de Betingelser, under hvilke Værket er op-
staaet og maatte opstaa.* Og han fortalte, at han allerede i sin
tidlige Ungdom havde læst nogle østerlandske Digte i fransk
Oversættelse — og saa en Dag i Petersborg, da han gik fra et
muntert Middagsselskab og saa', det trak op til Uvejr, havde
han faaet fat paa en Droske og sagt til Kusken, at han skulde
skynde sig. Og Kusken lod Hesten løbe alt hvad Remmer og
Tøj kunde holde, og denne Jagen og Raslen, Blæstens Susen,
Tordenens Rullen og mere end alt dette hans Glæde ved at fare
saa hurtigt afsted havde vakt Faris-Stemningen i hans Sind, saa
endnu samme Nat var Digtet færdigt.

Dette Digt er beundringsværdigt ikke blot ved sin storladne
Fantasi men ved sin stormende Ungdomskraft. Der er deri et
Overmod, en Selvtillid, som Digterens første Læsere netop trængte
til for ikke at bukke under. Her er ingen Goethesk Selvbe-
grænsning, ingen Schillersk Følelse for Afstanden mellem Ideal
og Virkelighed. Det forguder den uendelige Dristighed.

Og det er i Grunden ganske den samme Stemning, som den,
der kom til Orde i den berømte Ode til Ungdommen, som Mickie-
wicz snart derefter fuldendte. Man har kaldt denne Ode hans
første politiske Digt, skønt den i og for sig er ganske upolitisk,
men den blev uden Hensigt fra Digterens Side den polske Ung-
doms Marseillaise. Det hedder heri:

Den, der som Barn allerede dræbte Slanger, han vil som Yngling
kunne kvæle Centaurer, fravriste Undei^erdenen dens Ofre og vinde sig
Laurbær i Himlen.

Stig saa højt, at intet Blik kan følge! Knæk og nedbryd, hvad For-
stand alene ikke nedbryder! Ungdom! din Flugt er Ørneflugt og din Arm
ferer Lynet.

Lad os stille os Arm i Arm, Skulder mod Skulder, og omgive Jorden
med en Kæde. samle vore Tanker til en eneste Flamme og vore Sjæle til
et eneste Arnested! Og saa, du gamle Verden! ud af dit Spor! Vi vil
stede dig, gamle Jord, ud i nye Baner og skrælle dig for din raadne Skal,
saa din Ungdoms Foraar kan blomstre paa dig!

Man begriber, naar man læser denne Lyrik, Odyniec*s glade
Udbrud om Vennen, at i Samtalerne med Goethe var Adams Ord

222 Indtryk fra Polen

flydende Malm, Goethes blanke kolde Dalere. Men man forstaar
ogsaa den unge, gammeldags opdragne Polaks Studsen over Goe-
thes hele Maade at tænke og føle paa. Særligt er det, naar
Samtalerne i Goethes Hus falder paa Naturvidenskaberne, at
begge Polakker hnr Anledning til at undres over Goethes rent
hedenske Betragtningsmaade, mens de selv er Fyr og Flamme,
Andagt og Tro. Det hænder da Goethe at udtale den ene vægtige
Tanke efter den anden. Odyniec anfører nogle Ytringer, lige
tagne fra Oldingens Læber: Naturen tiltrækker og henriver som
det Uendelige. — Man maa være følgerigtig i sin Forsken, og
Naturen skuffer Ingen. — Naturens Skatte er fortryllede: ingen
Spade, et Ord lægger dem blot for Øjet. — Ofte har jeg ligget
i Strid med Naturen, men jeg har altid endt med at bede den
om Tilgivelse. — Og endnu mange flere saadanne Fyndsprog.
Odyniec skriver saa hjem til en Ven i Polen: <Hvis du nu
undres over, at her atter og atter kun er Tale om Naturen,
hvad vil du da sige til, at dette skete mindst to hundrede Gange
og at Ordet Gud ikke en eneste Gang blev nævnt. Som om Na-
turen var Et og Alt, Alfa og Omega, sin egen Skaber og Gud-
dom! Dette er altsaa den Naturforgudelse, jeg hidtil Gudskelov
kun kendte af Omtale og som jeg kun troede forkyndt af Folk.
der talte mod deres egen bedre Overbevisning og ikke forstod
hvad de selv sagde. Men idag var det anderledes. Alt, hvad
Goethe sagde, og selv det, han ikke sagde rent ud, var klart.
Og denne Klarhed, dette Vinterlys, gennemisnede mig med en
saadan Kulde, at selv min skønne Borddames [Fru Vogels]
Straaleblikke kun traf mit Hjerte som Solblink en Sne. de ikke
kan smelte. Jeg saa nysgerrig over paa Adam for at gætte hans
Tanker; dog han sad mørk og taus.> Og Odyniec glæder sig
over, at hans store Ven dog, som det hedder i Dziadyy tror, at
der har været Nogen, der hængte Vægtlodderne op i Verdens-
uhret, og at den polske Profet dog derved skiller sig fra de
tyske Titaner. Goethe er for ham den Vise «der ikke kender
den levende Sandhed, intet Under ser» og han anvender paa sig
selv overfor ham Ordene af Mickiewicz's Digt Romantiken: «Fø-
lelse og Tro taler mægtigere til mig end en Vismands Øjne og
Kikkert.* Og nu følger en Kritik af Faust, Forfærdelse over
hin Bekendelse, at Gud kun er en Følelse, som Mennesket øser
af Naturen, og hvert Navn en blot Lyd. Hvad er denne Faust?
Satire? Ironi? Forhaanelse? og af hvem? spørger han. Mon

Indtryk fra Polen 223

kua af den tyske Skolevisdom eller af den hele Menneskebeds
evige Morallove og Sandheder, Følelser og Forestillinger, Over-
leveringer og Bestræbelser? Han spørger Mickiewicz til Raads,
og vi ser, at denne nøjes med at undskylde Goethe: man maa
dog altid anerkende, at ban aldrig gnar angrebsvis tilværks mod
Religionen som det forrige Aarbundredes Forfattere, men kun
er ligegyldig for de religiøse Grundsandbeder. <Altsaa ikke 18,
men 20 mindre end 2> udbryder Odyniec.

Saa fremmed var Goethes Livssyn Mickiewicz, og dennes
Væsen skimtes allerede i dets polske Ejendommelighed, naar
man sammenstiller ham med Tysklands største Digteraand.

Han var født 1798 i den lille Landsby Zaosie ved Nowogro-
dek i Litauen som Ætling af en gammel adelig Slægt. Tretten
Aar gammel saa han i Foraaret 1812 Napoleons Hære drage
igennem til Felttoget mod Rusland, Polens hvide Ørne foren'ede
med Kejserdømmets gyldne. I hans Forældres Hus i Nowogrodek
var Kongen af Westfalens Hovedkvarter. Tidens forhaabnings-
fulde og krigerske Stemning fyldte Barnets Sjæl og befrugtede
Mandens. Det hedder i Pan Tadeasz:

O Foraar! hvem der har set dig hos os hint store Aar,
Du mindeværdige Krigs- Vaar, du Frugtbarhedens Vaar!

0 Foraar I hvem der har set dig med Blomster i Skarevis lokke,
Med Markers og Skoves Grønt og Krigsmænd i brogede Flokke,
Paa Undere rigt og Bedrift, og med tusind Haab i dit Skød —
Ham fylder end idag du, Erindring stor og sød!

1 Trældom født og baaren, som Barn alt til Lænker vænt
Har jeg i hele Livet kun ét sligt Foraar kendt.

I 1815 kom Mickiewicz til Universitetet i Wilna, begyndte
at studere Filologi og sluttede et fortroligt Venskab med den
senere saa bekendte Thomas Zan, Sjælen i det snevre Selskab
Filomaterne og i det offenlige Selskab Filareterne, som begge
mest erindrer om de tyske Dydsforbund, upolitiske Foreninger
med Studenternes aandelige og sædelige Udvikling til Formaal,
men som snart skulde rammes af den russiske Regerings Mis-
tænksomhed og Forfølgelse.

Efter — som Oehlenschlåger og Hugo — at have skrevet
sine første Forsøg i rent klassisk Stil, blev Mickiewicz omvendt
til Romantikens nyeuropæiske Retning. Det var her som i Eng-
land Burgers Lenore^ der fremkaldte en ny Balladepoesi. Selv

224 Indtryk fra Polen

fremkaldt af gammelengelske Ballader havde dette Digt slaaet
ned i Waller Scott, saa stærkt at han først optraadte med en
Oversættelse deraf. Her gør Digtet, bearbejdet af den russiske
Digter Sjukovski, saa dybt et Indtryk paa Miekiewicz, at han slaar
ind paa en ny Stil og forfatter en hel Række Ballader, af hvilke
endog én med Titlen Flugten behandler samme Æmne som
Lenore. Disse Digte, der støtter sig til stedlige Folkesagn eller
slavisk Overtro er snart naturromantiske i Folke visetonen, snart
energisk dramatiske som den fortræffelige Sang om Wojewoden
— umoralsk som et Digt i Prosa af Mérimée — snart humo-
ristiske som Skildringen af Djævlens Angst for en Rappenskralde
i Fru Twardowska.

Miekiewicz havde havt en første « ulykkelig Kærlighed*, som
det kaldes, og som Digterne dengang (Byron, Heine og mange
flere) gerne digterisk levede længe paa. Han forelskede sig
allerede i Nowogrédek i en ung Pige af fornem Slægt Maria
Wereszczaka (besunget af ham under Navn af MargUca\ der fore-
trak en Anden for ham. I den Tiistand af forelsket Fortvivlelse,
han nu gennemlevede, blev Byron hans eneste Læsning, og han
skrev de ældste Partier af Dziady (Festen for de Døde) der i
Tilknytning til en gammel litauisk Skik, den paa Alle Sjæles
Dag (den anden November) at stille Mad og Drikke frem paa
Kirkegaardcn for de Døde, indfører Bønder, Hyrder, en Aandc-
besværger og en Mængde Afdødes Aander paa en tænkt Scene.
Imellem disse Aander er der en Selvmorder af ulykkelig Elskov.
I andre Brudstykker har denne Selvmorder — efter Helten i Fru
de KrQdeners følsomme Roman Valerie*) — Navnet Gustav, et
Spøgelse, der er fordømt til hvert Aar, den anden November, at
lide Sjælekval om igen. Alle disse Partier, der er fulde af ro-
mantisk Spøgeri og overspændt Følsomhed er uden Interesse for
den fremmede Læser. Det er Werther og Werthers ringeste
Affødninger, som her gaar igen. Umiddelbart herefter fulgte
imidlertid det lille Hcltedigt Grazyna, der paa friske Vers be-
handler et gammelt litauisk Stof om Fædrelandskærlighed og
Kvindetapperhed, og heri var der intet Uklart eller Vammelt, For-
men gennemsigtig og Aandepustet stærkt.

Efter et Par Aars Ophold som Lærer i Kowno var Miekie-
wicz vendt tilbage til Wilna, da han blev revet ud af den stille

•) Se ovenfor Saml Skrifter V, 156—160, 203—205.

Indtryk fra Polen 225

Gang, hans Liv hidtil havde antaget. Sands Drab af Kotzebue
havde kaldt Reaktionen paa Benene i Tyskland. Den vaagnede
samtidigt i det store Naboland.

Med Aaret 1823 var Alexanders Frisind til Ende. Man gik
paa Jagt efter Oprørsbestræbelser blandt Studenterne. Nowo-
silcow, der var falden i Unaade, efter at han i Udskejelser
havde fortæret hvad han ved alle Midler havde skrabet sam men,
gik ud paa at opdage en Sammensværgelse i Polen og drog med
hele sin Stab af Spioner til Litauen. I Wilna blev alle Klostrene,
otte i Tal og desuden nogle andre offenlige Bygninger forvand-
lede til Fængsler. Sidst i Oktober 1823 blev Mickiewicz, Zan
og alle deres Venner fængslede. De unge Mænd anbragtes i
Celler, men kunde om Aftenen se hverandre i Klostrets Gange.
Hvorlænge de havde været der, vidste de snart ikke; de havde
ingen Almanak og fik ingen Breve; der var Fyrreskodder for
Vinduerne, saa det var vanskeligt at skelne Morgen fra Aften.
Thomas Zan, der tog al Skylden for Filomaternes og Filn-
reternes uskyldige Foreninger paa sig, blev haardest behandlet,
led især af Sult. Han blev sendt til Orenburg og først 1837
benaadet. Den lange Forvisning forandrede hans Livsanskuelse;
han, der havde været Fritænker og Oppositionsmand, indtraadte
i den russiske Statstjeneste som Mystiker og Asket. Mickiewicz
blev efter ti Maaneders Fængsling sendt til Petersborg og da han
bestemtes til Tjeneste i et af de indre Guvernementer, valgte
han Odessa. Da han kom dertil, var der ingen Lærerplads ledig.
Han foretog saa (i Selskab med den senere berømte Rzewuski,
der paa Mickiewicz's Opfordring forsøgte sig som Forfatter) en
Hejse til Krim, og det gik ham som saa mange andre af de
ypperste slaviske Digtere, det første Syn af Bjerglandskaber og
sydlandsk Natur skærpede hans Natursans overhovedet. Hvad
Kaukasus skulde blive for Pusjkin, Lermontov og Tolstoj, det
blev de store Naturskuespil paa Krim for Mickiewicz. Med Rette
har man givet hans Krimske Sonetter en Hædersplads mellem
hans Digte.

I Moskva, hvor han fik Ansættelse i Generalguvernørens
Kancelli, skrev han Wallenrod, ligesom Grazyna, over et Æmne
fra Litauens hedenske Dage og dets Fyrsters Kamp med den
tyske Ridderorden. Helten, der historisk var en af Ordenens
Stormestre, som selv forfalden bragte Ordenen helt i Forfald,
gjordes af Mickiewicz til en Litauer, der for des mere virksomt

226 Indtryk fra Polen

at bekæmpe NationalQenden lader sig optage i hans Lejr, an-
stiller sig som en af hans, hliver Fører for hans Hær og saa
med ét Slag hævner sine Landsmænd. Det er en Forherligelse
af Forstillelse og Forræderi i Fædrelandets Tjeneste; en Tanke
af Machiavelli, der er blevet til Kød og Blod i en Byronsk Helt.
Med Grundæmnet er saa en følsom Elskovshistorie i Romance-
stil forenet.

Censuren, der læste Digtet uden at forstaa det, tillod dets
Trykning, og det i Forening med de Krimske Sonetter bragte
snart Mickiewicz's Navn paa alle Læber. Det højere russiske
Selskab aabnede sig for ham saavel i Moskva som i St. Peters-
borg, hvortil han hurtigt fik Lov at rejse. Det var især Fyrst-
inde Zeneide Wolkonskaja, som indførte Digteren i det russiske
Aristokrati, hvor han blev yndet, elsket og beundret. Mange
Damer lod sig af ham undervise i Polsk og Fyrstinde Wolkon-
skaja blev hans Oversætteri nde. Sonetterne og Wallenrod læstes
nu ligesaa ivrigt i Rusland som i Polen, og Digteren begyndte
at slappes under Selskabslivets Adspredelse og Damernes Gunst,
skrev i lang Tid kun Smaating. Han længtes til Udlandet, og
det var Fyrstinde Wolkonskaja's Indflydelse, der skaffede ham
det Pas paa ubestemt Tid, med hvilket han i Maj forlod Peters-
borg for over Weimar at begive sig ud i den vide Verden.

Vi har set ham i personlig Berøring med Tysklands største
Digteraand. Et Aar før han opsøgte ^Goethe, var han traadt i
personligt Venskabsforhold til Ruslands dengang mest fremragende
Digter. Mickiewicz og Pusjkin var jævnaldrende. De kom til
at indtage en ganske ensartet Stilling i Spidsen for hver sin af
de to store slaviske Li tera turer. Begge begyndte de som Byron-
ianere, begge blev de med Aarene stedse mere nationale. En
Grundforskel imellem dem beroer paa, at Pusjkin efter sin tid-
lige Ungdoms angribende og oprørske Holdning overfor den rus-
siske Enevælde, lod sig vinde af Kejser Nikolaj's personlige Vel-
vilje og tabte al Tro paa sin Ungdoms Idealer, medens Mickie-
wicz til sin Død blev sine første politiske Sværmerier og For-
haabninger tro.

Erindringen om deres Samliv er fastholdt i det Digt blandt
Pusjkins, der bærer Titlen Broncerytteren, og iblandt Mickiewicz*s
Poesier i det Qerde Afsnit af Digtet Petersborg, som til Overskrift
har Mindesmærket for Peter den Store.

Her har Mickiewicz opbevaret Indtrykket af en Samtale, de

Indti*yk fra Polen 227

to Digtere en Dag i 1829, altsaa netop Aaret før Polens og Rus-
lands Skæbner skiltes, førte i Petersborg under Regnvejr, dæk-
kede af Mickiewicz's Kappe ved Foden af Falconnets berømte
Mindesmærke for Peter den Store. Det hedder hos ham:

En Aften stod to unge Mennesker Haand i Haand, søgende Læ for
Regnen under samme Kappe. Den ene af dem var en Pilgrim, kommen
fra Vesten, et ubekendt Offer for Czarmagtens Vold; den anden var det
russiske Folks Digter, berømt i hele Norden for sine Sange. De var ikke
gamle Bekendte, men nære, og for faa Dage siden var de blevne Venner.
Deres Sjæle, som løftede sig højt over Jordelivets Skranker, lignede to
Tvillingklippespidser i Alperne, som skønt for stedse skilte ved en Bjerg-
strøm neppe fornemmer Lyden af den Magt, der fjendtligt skiller dem, og
bøjer deres høje Tinder mod hinanden. Pilgrimmen stod fortabt i mørke
Tanker, da den russiske Digter med lav Stemme sagde til ham:

For den første Czar, som har skabt denne Pragtby, rejste den anden
Czarevna dette Mindesmærke.*) Allerede var Czaren i kæmpemæssig
Størrelse støbt i Bronce, sad paa Byggen af sin Bucefalus og ventede paa
at der skulde beredes ham og hans Hest en Plads. Men der var ikke
Grund nok for ham at staa paa i Fødelandet. Man sendte da Bud over
Havet efter et Fodstykke til ham. Og fra Finlands Klippestrand rev man
en hel Granitblok løs, og paa Kejserindens Bud svømmede den over Van-
dene, sprang i Land, rullede videre, indtil den i den store By kastede sig
ned for sin Herskerindes Fod. Der laa den fast, og saa tog Bronceczaren
sit Tilløb, den knutokrate Kejser i sin romerske Toga; ban sporede sin
Hest, saa den med et Spring satte op paa Granitblokken, støttede med
Bagbenene mod den øverste Band og stejlede op i Luften.

Ikke saadan sad i det gamle Bom hin Folkets Yndling Marcus Au-
relius til Hest, han som først gjorde sit Navn berømt ved at forjage Spi-
oner og Angivere, saa efter at have straffet Plageaanderne i Hjemmet tug-
tede Røverne ved Rhinen og Barbarerne ved Pactolus, og roligt vendte
hjem til Capitolium. Smuk, ædel og mild er hans Pande, fra hvilken én
Tanke lyser, den om Rigets Vel. Han løfter majestætisk Haanden, som
^ilde han give den hele Skare af Undersaatter sin Velsignelse ; den anden
Haand hviler paa Tøjlerne for at paabyde hans Ganger Ro . . .

Men Czar Peter giver sin Hest Tøjlerne; man ser, at han har redet
Alt overende paa sin Vej. Nu er han sprængt op paa Klippens øverste
Flade. Hestens Forben spiller allerede i Luften; Czaren holder den ikke
tilbage; den slider i sit Bidsel; den kan ikke undgaa at styrte og knuses.
Den har alt stejlet saaledes et Aarhundrede igennem uden at falde. Saa-
ledes styrter et Vandfald ud fra et Fjeld, gribes af Frosten og stivner til
Is, hængende over en Afgrund.

Dog naar Frihedens Sol staar op og et Pust fra Vesten varmer hine
stivnede Egne, hvad vil der da blive af dette Vandfald af Tyranni?

*) Indskriften lyder: Petro primo Catharina secunda.

228 Indtrvk fra Polen

Ordene er, som forskellige indre Kendetegn viser, i Virke-
ligheden af Mickiewicz, ikke af den russiske Digter, han har
lagt dem i Munden. Pusjkin paa sin Side skrev senere om
dette Møde i Petersborg et Digt, der først blev trykt fire Aar
efter hans Død i 1841, og som, da det paa hin Tid var umuligt
at nævne Mickiewicz's Navn i Rusland, blot overskreves Til M.
Deri hedder det:

Han var vor Gæst. Midt i en Stamme, der var ham fremmed, næ-
rede han intet Had til os. Og vi paa vor Side elskede ham. Stilfærdig
og venlig satte han sig ved vort Bord. Vi udvekslede med ham forhaab-
ningsfulde Drømmerier og Sange. Han nærede en himmelsk Begejstring
og saa ned paa Livet som fra oven af. Ofte talte han om en stor Frem-
tids Dage, da Folkene skulde glemme deres indbyrdes Tvedragt og enes i
en eneste Slægt. Vi hørte begærligt paa hans Spaadomme. Saa drog han
til Vesten, og vore Velsignelser fulgte ham paa Vej. Men nu er vor frede-
lige Gæst bleven vor Fjende; i sine Vers smigrer han den Hob, som horer
ham, og lovsynger Hadet. Hans Stemme naaer til os fra det Fjerne. O
Gud! giv Freden tilbage til hans forbitrede Hjerte!

Der er, som man ser, ikke Skygge af nogen personlig Mis-
stemning i denne Udtalelse, i hvilken Mickiewicz's senere Hold-
ning er bedømt som den fra russisk Synspunkt maatte opfattes.
En endnu varmere Medfølelse besjæler den Artikel, som Mickie-
wicz ved Efterretningen om Pusjkins Død indrykkede i det
franske Tidsskrift Le Globe. Trods al den Tiltrækning til hin-
anden, de paa et vist Tidspunkt i deres Liv følte, og trods deres
fælles Nedstamning fra Byron, var og blev de imidlertid for-
saavidt Modsætninger som Pusjkin i hele sit Væsen var en Digter
for de Faa, en Foragter af de Mange, Mickiewicz derimod i sit
dybeste Hang var en Aand, der gik op i sit Folk. For Pusjkin
betydede det at blive national det Samme som Udsoning med
Magthaverne, Brud med Frihedstro og Fremtidstro for Europa.
Mickiewicz derimod blev kun national ved Løsrivelse fra ethvert
Forhold til det officielle Rusland og ved et lyst Sværmeri, der
staar i skarpeste Modsætning til Pusjkins stedse stigende Træt-
hed. Pusjkin klager i sine senere Frembringelser stadigt over.
at hans Ungdoms Drømme har forladt ham, Drømmene om El-
skov, om Frihed, om Hæder. Og han udraaber: Jeg ser intet
Maal for mig.

Mickiewicz's Styrke som frembringende Aand var den, at
han intet Øjeblik var i Tvivl om sit Maal.

Indtryk fra Polen 229

Pusjkin var russisk som Mickiewicz var polsk. Dog, som
Michelet etsteds har udtrykt det: Rusland var dengang endnu
intet Folk, kun et Kontor og en Pisk. Kontoret, det var Tyskeren,
Pisken var Kosakken. Men medens Rusland var en Regering
uden Nation, havde Polen den forholdsvis bedre Lod at være en
Nation uden Regering.

Saasnart man har iagttaget, hvorledes de tre Grundkræfter:
Folkekarakteren, Romantiken og den politiske Situation bestem-
mer, udvikler, løfter, knækker eller mærker Digternes Væsen som
Mennesker, opdager man ogsaa let, hvorledes disse samme Driv-
kræfter overalt bestemmer deres Livsværk. Men da Romantiken
i alle Lande er den samme, og Folkekarakteren aabenbarer sig
ganske forskelligt i Literaturen til forskellige Tider (f. Eks. ganske
anderledes nu end dengang) viser det sig, at den politiske Si-
tuation er den afgørende Virkekraft.

Den bestemmer Synspunktet, fra hvilket Menneskelivet ses,
Synspunktet for alle de sjælelige Grundspørgsmaal, som behand-
les, bestemmer de mandlige og kvindelige Hovedpersoners Væsen
og bestemmer Digtningens hele sindbilledlige Præg og allegoriske
Form.

Studiet af den polske Literatur levner ingen Tvivl om, at
det er det digterisk- politiske Drømmeliv, der tillemper Beskaffen-
heden af de sjælelige Tilstande og sjælelige Spørgsmaal, som
samtidigt behandles i europæisk Poesi, idet det rykker dem ind
under den nationale Synsvinkel, helt udelukker nogle Spørgsmaal
og fremdrager visse nye, der ikke behandles noget andet Steds.

Man tænke eksempelvis paa de Æmner, som Goethes og
Heines, Byrons og Shelleys, Hugos og Mussets Digtninge drejer
sig om, og se hvad Form og Skikkelse de antager her.

Saadanne Æmner er Elskovens og Hadets Krongods, Skil-
dringen af alle Lidenskaber i deres Brydning og Kamp med
Pligter, Spørgsmaalet om Menneskeaandens Evne til at gennem-
trænge og forstaa Verdensaltet, om den religiøse Tros Beret-
tigelse og Fremtid, om de forskellige Stænders betingede Ret
under Klassekampen, om Geniets Ret og Betydning for sit Folk
og Menneskeheden, to paa hinanden følgende Slægtleds forskel-
lige Livssyn osv.

6. Brandm: Samlede Skrifter. X. 15

230 Indtryk fra Polen

Tag en Følelse som Kærlighed mellem Mand og Kvinde, og
se hvorledes den fremstilles i Datidens polske Poesi.

1 de fortællende og dramatiske Værker har den ofte en
vild og forbryderisk, dog aldrig nogen sanselig Beskaffenhed.
Men hvor Digterne enten udtaler sig i eget Navn eller gennem
Helte, bag hvis Maske man skimter deres Træk, dér er det for-
bausende, hvor virkelighedsfjern og usansclig Kærligheden er.
Den er altid kun en Følelse, aldrig tillige en Attraa. Sjældent
har den noget af Blodets Varme. Hermed stemmer det, at Kær-
lighedssorgen — og der er mere af Kærlighedens Sorg end af
dens Glæde i polsk Poesi — trænges tilbage og overvindes af
andre, mindre personlige. Følelser som politisk Begejstring eller
Fædrelandskærlighed. I Mickiewicz's Dziadg giver Helten sig
under Indtrykket af et saadant Omslag endog et nyt Navn. Han
betegner den Dag, paa hvilken han blev fængslet (der falder
sammen med den Dag, paa hvilken Digteren fængsledes) som sit
gamle Jegs Dødsdag, sit nyes Fødselsdag, lader sit gamle frede-
lige Navn Gustav falde og antager det nye krigerske: Conrad.
Gustavus ohiit MDCCCXXIII Calendis Novembris. Hic natus est
Conradus osv. Det vil sige Heltenavnet fra Byrons Korsaren er-
statter det fra Fru de Krudeners følsomme Elskovsroman. Til-
fældet er tyj)isk: Der er i Reglen en Gustav, som dør for at
en Conrad kan opstaa. Og hermed stemmer det ogsaa, at Kvinde-
skikkelserne i denne Poesi er saa lidet jordiske. Man kan aldrig
tænke sig dem i Livets daglige Gerning. De er enten Heltinder,
der højt til Hest styrter sig ind i Slagenes Tummel eller de er
Ij'se Aandesyn fra en bedre Verden, Engle-Aabenbaringer, hvis
Væsen er at være lutter Sjæl.

Der forekommer som bekendt hos Wordsworth disse Ord
om en ung Kvinde, han beundrer:

En Kvinde, ej for lys og god
til Hverdagsdont, til trøstigt Mod,
til skyldfri List, til Smil og Graad,
Ros, Dadel, Kys og j^ode Raad.*)

Saa jordisk og simpelt er Kvinde-Idealet saa at sige aldrig
her, fordi Digternes nationale Grunitone og politiske Bagtanke

•) Se ovenfor Saml Skrifter V 313.

Indtryk fra Polen 231

kræver at se det enten i en fædrelundskærlig Amazones eller i
(len nationale Gcnius's Lignelse.

Kvinden er saaledes her meget beundret, meget forherliget,
men lidet iagttaget eller udforsket. Hverken som Elskende elier
som Datter eller som Søster eller som Moder træder hun frem
som et helt Menneske med stærkt ejendommelige Egenskaber.
Billedet bliver straki; forædlet og er altid holdt i Artsbestemmelser,
elskoven skildres i Reglen uden alle Afskygninger, Datterfølelsen
er ofte overspændt, som i Slowackis Lilla Weneda ved alle de
grusomme Lidelser, en fjendtlig Fyrste lader Faderen undergaa;
og Moderen fremtræder som den, hvis Følelse tidligt hærdes,
og hvis Kald bestaar i at vænne Sønnen til med Fasthed at
taale hvad haarde Skæbner Livet maatte byde ham. Saaledes
hedder det i Mickiewicz's berømte Digt Til den polske Moder:

Før din Søn i Tide ind i en ensom Hule, lær ham at sove paa den
haarde Grund, at indaande den fugtige og fordærvede Luft og at dele sit
Leje med giftigt Krj'b. Der vil han lære at gøre sin Vrede underjordisk,
sin Tanke uudgrundelig som Dybet, og ganske stille at forgifte sit Ord
og fpve sit Væsen Slangens ydmyge Holdning. Vor Forløser legede som
Bani i Nazareth med det Kors, paa hvilket han frelste Verden. O polske
Moder! din Søn vilde jeg i dit Sted give sin Fremtids Legetøj at lege
med. Giv ham tidligt Lænker om Hænderne, væn ham til at skyde
Straffefangens smudsige Skubkarre, for at han ikke skal blegne foran
Bøddeloksen og ikke rødme ved Synet af Strikken. Thi han vil ikke
komme til som de gamle Riddere at drage paa Korstog til Jerusalem og
plante Banneret i den erobrede By, ikke heller komme til som den tre-
farvede Fanes Soldater at pløje Frihedens Mark og vande den med sit
Blod. Nej! en ukendt Spion vil angive ham; han maa forsvare sig for
en menedersk Ret: hans Valplads vil være et Fængsel under Jorden, og
en almægtig Fjende hans Dommer. Galgens tørre Træ vil blive hans
Gravmæle; nogle Kvindetaarer, der hurtigt tørres, og hans Landsmænds
lange Samtaler ved Nattetid hans hele Ære og Ihukommelse efter Døden.

De mandlige Hovedpersoner i denne Poesi er, som roman-
tiske Helte i Reglen, nationale, desuden lidenskabelige og kriger-
ske Naturer. Men d<:r er Træk, paa hvilke man kender dem
blandt alle andre.

I Norden gaar man i hine Dage tilbage til Oldtiden for at
finde Helte. Den berømteste af dem, Oehlenschlågers Helge, er
Typen paa Datidens friskeste Ungdom, livsglad, kamplysten,
rejselysten, i Grunden godmodig, ikke uden flygtige Forhold til

15*

232 Indtrj'k fra Polen

Havfruer og jordiske Kvinder. Tegners Frithiof er paa Svensk
noget Lignende, en Riddersmand, hvis Forhold til Datidens po-
litiske Begivenheder er yderst svagt, næsten intet.

De ligner i ingen Henseende Heltene i den samtidige polske
Literatur. Disse er alle meget mere uh3'ggelige og driver alle
Politik. Sammenligner man f. Eks. Tegners Axel med Mickie-
wicz's Grazyna, to Digte, hvis hele Form er laant fra Byrons
poetiske Fortællinger og som endda har det; Lighed, at i dem
begge kæmper en Kvinde i Mandsdragt, saa er F'orskellen især
den, at der i Tegners Digt mangler Alt, hvad, om end nok saa
svagt, kunde klinge som en Formaning eller en Advarsel til
Digterens Samtid. Hos Mickiewicz derimod, hvis Digtning dog
spiller i det hedenske Litauen, er Handlingen denne: Fyrst
Litavsror har, utilfreds med sin Svigerfader Witold, kaldt de tyske
Riddere til Hjælp. Hans Hustru Grazyna, der ikke har evnet
at faa ham fra denne Svigten af sin egen Stamme, befaler egen-
mægtigt, at der skal negtes de tyske Sendebud Adgang til Nowo-
grédek — og da de vrede Forbundsfællei saa retter deres Slag
mod Litawor istedenfor mod Witold, anlægger Grazyna sin Mands
Rustning, giver sig ud for ham og drager i Kamp mod Tyskerne.
Skønt Sejren tilfalder Litauerne — takket være den i rette Tid
tililende Litawor — bliver Fyrstinden dog selv dødelig saaret
ved Skuddet fra en tysk Bøsse. Hendes Drabsmand kastes paa
Baalet med hendes Lig, og Litawor styrter sig selv i Flammerne.
Den Lære, som Digteren synes at ville give sine Landsmænd,
er da den: En Hustru tør trods sin Mands og Fyrstes Befaling
afvise Forbundsfæller, bedrage Hæren, udsætte Landet for Fare.
føre Krig, tabe Slag, hvis hun kun har den nationale Ære for
Øje; Alt er tilladt, naar det gælder det højeste Formaal.

Eller man tage en anden Gruppe af digteriske Hovedper-
soner, der nedstammer fra Byrons Helte: de unge Mænd hos
Alfred de I^Iusset. Alle som en er de stedte i den indre Van-
skelighed, at da Muligheden til at udmærke sig ved Bedrifter
nu, efter at den napolecnske Tidsalder er ophørt, synes tillukket
for dem, kaster de sig ind i Udsvævelser, og under et Liv, der
hidser og bedøver Sanserne, men svækker Handlekraften, bliver
de mere eller mindre uskikkede til politisk, kunstnerisk eller
krigersk Virksomhed.

Denne indre Strid mellem Hanget til Adspredelser og Hanget
til Bedrift forekommer aldrig hos de polske Digtere. Her er

Indtryk fra Polen 233

Sammenstødet altid det mellem Driften til Virksomhed i stor
Stil og ea eller anden Hindring, der ligger udenfor den Enkelte,
og som han ikke er i Stand til at rydde af Vejen.

Lige saa lidet er Heltene her, som hos Victor Hugo, unge
Talsmænd for nye Samfundslag, der ligesom baarne af Erindringen
om den franske Revolution, rejser sig til en forbitret Kamp
raod de højere Stænder. Helten er aldrig her af Grundsætning
Demokrat, endsige Republikaner. Denne hele Poesi er uden Tanke
paa Omformning af Samfundet. Selv Slowacki, der gælder
for Fremtidsdigteren, danner ikke for Alvor nogen Undtagelse.
Det eneste Værk, i hvilkef en Klassekamp spiller Hovedrollen,
Krasinskis Den ugudelige Komedie, er saa langt fra at gøre Folke-
vældens Talsmand til sin Helt, at denne omvendt optræder som
eo Skikkelse af Kaliban-agtig Raahed og som end ikke selv fuldt
sikker paa sin Ret og paa sin Overbevisning.

Og sammenligner man endelig disse Hovedpersoner i de
polske Digte med Byrons egne i hans Ungdoms poetiske For-
tællinger, der paavirkede Digterne her saa urimeligt dybt, da er
der vel en vis Lighed i Sindets Heftighed og den vilde eller
tungsindige Fortvivlelse; deres Liv er en Kæde af Lidelser, Skuf-
felser, Lidenskaber, Forbrydelser og Forbandelser, men de har
aldrig det Træk, som fra Byrons eget Væsen gik over i Childe
Harolds og Laras, det at afsky deres egne Landsmænd, deres
eget Land. Naar de bliver Forrædere imod det eller bekæmper
det — som Litawor, som Wallenrod — saa er det under en
flygtig Opblussen, som straks fortrydes, eller pna Skrømt for en
kort Tid kun, i den Hensigt, naar det kommer til Stykket, at
tjene det des mere energisk. Ja selv hvor de, som hin fanta-
stiske Kong Aand hos Slowacki, underkaster Folket Lidelser og
Plager uden Tal, er det i Grunden kun en Art højere Kærlighed,
som under Grusomhedens Maske er Drivkraften i deres Handle-
sæt. De vil hærde Folket som Smeden paa Ambolten hærder
Metallet, dt vil ved Haardhed tvinge det i Vejret til stedse højere
Udviklingstrin. Og Digterens Hensigt er aldrig som Byrons at
ærgre ellei^ udskamme en Læsekres, men at vække et Folk, lære
det, at ^■Folke-Tilværelse ikke købes for dyrt med hele Slæg-
ters Pin^H. Han vil for at vække sit Folk cslaa paa Himlen
som paa^l Malmskjold.*

DenH>altning mellem den store Enkelte og Nationen, der
er saa e^Bdommelig for Shelleys og Byrons Liv og Digtninge

234 Indtryk fra Polen

forekoiumer aldrig her; det beror vel dels paa, at disse Dig-
tere aldrig hævede sig saa højt over deres Folks aandelige Gen-
nemsnitstilstand, dets religiøse og politiske Dagligliv som f. Eks.
Shelley, men dog ogsaa og nok saa meget paa deres Følelse af
Samhørighed med det Folk, der trængte til dem som til sine
eneste Organer.

Og som de har følt sig ét med Folket, saaledes har de
ogsaa sét Folket under Et. Herpaa beror det, at de aldrig har
lagt an paa at skildre den Modsætning mellem to paa hinanden
følgende Slægtled, som ellers afgiver et saa frugtbart Stof for
Poesien og som senere Kraszewski bemægtiger sig. Mickiewicz
S3'nes højst at have villet strejfe Æmnet som Fortids-Stof i sit
paa Fransk alene skrevne dramatiske Brudstykke Jaques Jasinski
OU Les deux Polognes. I Pan Tadeusz stiller han Efterligningen
af fremmede Sæder og Lovprisningen af fremmede Lande op
som Genstand for en mild Spot; han modsætter den Kærligheden
til Hjemlandets skønne Natur og gamle Skikke, men nogen Mod-
sætning mellem de hinanden følgende Slægters Tænkemaade har
han ikke villet bruge som Motiv.

Og paa Følelsen af denne Digternes uopløselige Sammen-
hæng med deres Folk beror ogsaa den staaende Opfattelse af
det digteriske Geni. Man opfattede i Polen i hin Tid aldrig
Digteren som Kunstner men som Seer. At Poesien fremfor Alt
er en Kunst, efter Nogles Opfattelse den første af alle Kunster,
at dens Væsen er en Fremstilling af Natur- og Menneskeliv i en
fuldendt og udadlelig, derfor uforgængelig Form, det fremdroges
sjældent. Indlod en af Digterne sig undtagelsesvis paa en saa-
dan rolig og omfattende Genfremstilling, som Mickiewicz i Pan
Tadeusz, saa skattede han dette Værk personligt meget ringe,
forstod ikke selv dets enestaaende Værdi. Man opfattede Poe-
sien fremfor Alt som en Indskydelse, som et guddommeligt Ra-
seri, der aabenbarede sig i Syner og uforberedte Udbrud, og
virkeligt er disse Digtere næsten alle fremragende Improvi-
satorer og udsatte for Sansebedrag. I en vis Forstand knn man
derfor sige, at Conrads Improvisation i Dziady, der giver en
forstærket Forestilling om Mickiewicz's egne Improvisationer, ud-
gør Højdepunktet af Polens romantiske Poesi.

Der er blandt Digterne kun en, Krasinski, som har et aabent
Øje for Farerne ved det spændte Fantasiliv, der saaledes blev
ført — han har i sit Drama Den ugudelige Komedie med Strenghed

Indtryk fra Polen 235

peget paa den Karaktersvaghed, der var dets Skyggeside — af
de øvrige betragtes Digteren som den udsete Folkefører, ikke
million-minded (omfattende Millioners Sjæleliv, som det engelske
Udtryk betegner den store Digter) i ren Almindelighed, men
udelukkende Talsmand for de Menneskemillioner, der udgør hans
Folk. I denne Forstand maa det opfattes, naar Conrad siger
om sig selv: Jeg hedder Million, thi jeg elsker og lider for
Millioner Mennesker.

Det Skønne i denne Opfattelse af Geniet beror paa dens Snever-
hed. Genialiteten er her den forstærkede Fædrelandskærlighed^^
der menes at gøre Mennesket aandfuldt og dybtskuende og som
ved at lægge det de Ord i Munden, der henriver, sikrer det
Herredømme over Aanderne. I Improvisationen hedder det:

Min Kærlighed hviler ikke paa et enkelt Væsen som Insektet paa
€11 Rose: ikke heller paa en Familie eller et Aarhundrede. Jeg elsker et
helt Folk. Jeg har i mine Arme favnet alle dets forbigangne og tilkom-
mende Slægter, trykket dem til mit Hjerte som en Ven, en Elsker, en
Brudgom, en Fader. Jeg vilde skænke mit Fædreland Liv og Lykke, gøre
det beundret af alle Jordens Folkeslag, om jeg kunde. Men Evnen dertil
mangler mig, og jeg staar her væbnet med al min Tankes Magt ... og
endnu med denne Kraft, som Menneskene ikke giver, den Følelse, der
brænder i mit Indre som i et Krater og undertiden faar Udbrud i Ord . . .
Jeg er født Skaber. Jeg har mine Kræfter fra samme Kilde, hvorfra du.
Gud, har dine ... Er det dig, som har givet mig dette mægtige, gennem-
trængende Blik. eller har jeg selv ranet mig det der, hvor du ranede dig
dit? Naar jeg i de Øjeblikke, hvor jeg er i min fulde Kraft, løfter Ojnene
mod de drivende Skyer eller de sejlende Trækfugle, saa behøver jeg kun
at ville, og med et Blik standser jeg dem, fanger dem som i en Snare:
de skriger og klager sig; dog før min Vilje slipper dem, kan din Blæst
ikke jage dem fra hverandre. Og stirrer jeg med al min Sjælskraft paa
Kometens Bane, saa staar den der fastnaglet, saa længe mit Blik er spændt
paa den. Kun Menneskene, fordærvede, skrøbelige, om end udødelige,
som de er, tjener og kender mig ikke . . . Men jeg vil lede dem, ikke ved
Vaaben, thi ét Vaaben skærmer mod et andet . . . men ved den Følelse
som er i mig, og herske, som du hersker, evig og usynlig! De skal gætte
min Vilje, opfylde den til deres egen Lykke, og naar de modstaar mig.
lad dem da gaa til Grunde! Lad Menneskene blive for mig som de Tan-
ker og Ord, af hvilke jeg, som jeg vil, bygger mine Sange. Man siger,
at det er saadan. Du styrer . . .

Min Sjæl er legemliggjort i mit Fædreland og jeg har i mit Legem
al mit Fædrelands Sjæl. Mit Land og mit Liv er kun ét eneste Jeg. Mit
Navn er Million; thi Kærlighed og Kval for Millioner omfatter jeg. Jeg
ser paa mit ulykkelige Land med samme Øjne. med hvilke en Søn ser
sin Fader blive radbrækket paa et Hjul; jeg føler et helt Folks Lod som
en Moder i sig føler sit Barns.

236 Indtrvk fra Polen

Dette er ikke den sorgløse, nordiske Opfattelse af Geniet
som Lykkens Udkaarne, der med Lethed ved et Under Onder
hvad Forskerne forgæves søger. Men Conrad er lige saa langt
fra at ligne de grublende Helte, med hvilke George Sand i sin
Tid sammenlignede ham, en Manfred eller Faust. Thi Tanke-
livets Glæder og Kvaler indtager langtfra den fremragende Plads
i Polens Poesi som i Tysklands eller Englands. Den menneske-
lige Tankes lange og møjsomme Frihedskamp for at vikle sig
ud af Fordommenes tusindfoldige Svøb, dens Forsøg paa at gen-
nemtrænge Tilværelsens Hemmeligheder, som andensteds skildres
med Tillid til Tanken som ledende Magt og med Tro til dens
Sejer — alt dette forekommer her kun som dumdristig Stræben
eller som Udbrud af tragisk Fortvivlelse.

Thi for alle Digterne er i Grunden det Svar, Religionen
giver, det endelige Svar. De tvivler stundom, men de forkaster
aldrig. Selv naar de fjerner sig længst fra Katolicismens en-
kelte Troesartikler, selv naar de retter Angreb mod Kirken og dens
Præster eller stiller det Hellige i en komisk Belysning, fjerner
de sig ikke fra Grundvolden for Kristendommens Verdensop-
fattelse.

Saaledes saa vi af Odyniec's Breve om Opholdet i Weimar,
denne elskværdige Beskrivelse af et Samliv mellem Genier, Ta-
lenter og smukke Damer, at hvor stor Beundring end Forfatteren
nærer for Goethe som Kunstner og Videnskabsmand, af Goethes
Verdensanskuelse har han intet forstaaet, og selv om Mickie'wicz
har forstaaet den bedre, er det dog klart, at han ikke har følt
større Tiltrækning til den. Odyniec's Overvejelser over Fausi
er saa kvindelige som Fru de Staels i Bogen Om Tyskland, og
Mickiewicz formaaede ikke i Goethes Naturdyrkelse og Natur-
fromhed at se andet end Ligegyldighed overfor en aabenbarct
Religion. Ganske i samme Aand udtrykker ogsaa Krasinski sig,
naar han i Fortalen til Morgendæmring taler om at «den tyske
Filosofis flegmatisk- rasende Fornegten nu har ført ud i et Kaos»,
naar han altsaa i det dristigt foregribende Forsøg paa at give
en Tankeb3*gning af Verdensaltets Grundbestemmelser og Grund-
love, kun ser Fornegtelsen af en Åabenbaring.

De polske Digtere delte ikke den største Tyskers Fornufttro,
oprindeligt fordi, som de dunkelt følte, med Troen paa, at der ikke
er foreskrevet den menneskelige Begriben faste, uoverstigelige
Skranker, følger som nødvendig Udfyldning Troen paa, at der

Indtryk fra Polen 237

er saadanne faste Skranker for hvad vor Evne til Handling kan
udrette. De behøvede en Tro paa den ungdommelige Begejstrings
Handlekraft, som den kommer frem i Oden til Ungdommen, en
Tro paa Mirakler af Mod og Bedrift, der forudsatte Tro paa
Miraklet som Led i Verdenssty reisen, og betragtede derfor nød-
vendigvis Fornuften som en saare begrænset Evne. Da de vilde
have Ret til at fordre det Usandsynlige, det Umulige af Ung-
dommen, maatte de nødvendigvis sikre sig en Enklave for det
Overnaturlige i Rummet som i Tiden.

Endelig følte de overfor Goethe stærkt, at den Religion, de
behøvede, ikke var en Betragtningens Religion som hans, men
en Handlingens og Lidelsens Religion. Goethes Naturforgudelse
kunde derfor ikke erstatte dem deres nedarvede Forestillingskres,
som ansporede til Bedrift og lagde Glorie om Pinsler.

Og den ellers overmægtige Indflydelse af Byrons Digtning
kunde ikke heller splitte denne Tankekres. De mødte hos ham
ingen modsat Overbevisning, kun Tvivlsmaal og Spørgsmaal.
Foretager man imidlertid det Tankeeksperiment, at det var lykkedes
Shelley endnu i levende Live at trænge igennem som et halvt
Aarhundrede efter hans Død, da vilde Polens Digtere hos ham
have fundet den Forbindelse af Evner, der ingensteds mødte
dem: Goethes høje og sikre Naturopfattelse forenet med den
praktiske Begejstring, den Styrke i at haabe og den Tro paa
Handlekraftens Undere, som de selv havde Brug for og som de
med Smerte savnede hos Oldingen i Weimar; thi SheUey var
evigt ung og appellerede til Sindets Ungdom som de. Var de
komne under hans Indflydelse istedenfor under Byrons, vilde i
Polen Aandsfrihedens Sag i vore Dage have en mindre haard
Kamp at bestaa. Uden at saare deres Læseres religiøse Følelser
vilde de have kunnet omforme dem saaledes, at den i Fremtiden
uundgaaelige Spaltning mellem Tidsalderens Ideer og Nationens
Følelsesliv var bleven mindre dyb.

Det er især i Conrads store Enetale i Dziady at Mickiewicz
har prøvet sine Kræfter paa at tumle en Verdensanskuelse. Den
menneskelige Lidelses uhyre Omfang har bragt Conrad til at
tvivle om en Guds Tilværelse. Han føler sig fra først af selv
saa stærk som eu Gud. Digterne betragtede sig i hin Tid jo
gerne som Guder. Det er den Forveksling, som naar Roman-
tiken naaer sit Højdepunkt, i alle Lande kommer frem, at Dig-
teren, der i Fantasien kan standse Fuglenes Flugt og Stjernernes

238 Indtryk fra Polen

Løb, i Gru oden ogsaa kan gøre det i Virkeligheden, da han i
denne sin Fantasi har en Guddomsmagt; thi efter den roman-
tiske Lære er Fantasien den afgørende Evne, den, som Menneske
og Gud har tilfælles; Guddommens Skaberkraft er Fantasi.

Og i Følelsen af sin formentlige Almagt over Naturen er det
saa, at Conrad spørger ud i Verdensrummet, om der gives en
højere Magt end hans egen. Den Modsigelse kan han ikke løse,
at Guddommen er roUg Tilskuer til Jordelivets Lidelser:

Jeg lider, jeg raser! — og i tronende Visdom, i salig Ro regerer du
stadigt, dømmer stadigt, og man siger, du tager aldrig fejl: Her mig, er
det sandt, det, som jeg alt i Vuggen har lært og har troet med en barnlig
Tro. er det sandt, at du elsker; at du elskede Verden, idet du skabte
den? . . . hvis et Hjerte, der føler, ikke er et Naturspil. der frembringes
af Tilfældet og dør før Alderen kommer; hvis i dit Rige Følelse ikke er
en lovstridig Ting; hvis Millioner af Ulykkelige, der raaber paa Hjælp,
er andet i dine Øjne end et forviklet Regnestykke, du vanskeligt faar til
at stemme, da ... Du tier! jeg har afsløret dig mit inderste Væsen. Du
Magt, jeg besværger dig! Svar! Du tier! Saa er det sandt . . . Men
svar! Ellers lyder en Torden imod dig! Kan jeg ikke splintre dit Væsen.
saa skal jeg dog ryste alle dine Riger; thi med en Stemme, der vil gen-
lyde fra Slægtled til Slægtled, raaber jeg det ud i Verdensaltet til Skab-
ningens yderste Grænser, at du er ikke Verdens Fader, men . . . (Djævlens
Stemme:) dens Czar.

Man ser. Digteren har sørget for, at Læseren ikke kan for-
veksle haus egen Tankegang med Heltens; thi det er Djævlen^
som her sufflerer Conrad, og den Ophidselse, hvorunder han
taler, bibringes ham af onde Aander, der usynligt fylder Luften
omkring ham.

Saaledes, men endnu tydeligere, har ogsaa Krasinski, hvor
han i Den ugudelige Komedie giver Tvivl, hnn maaske til sine
Tider selv har næret. Udtryk, lagt dem paa sindssyge Mænds
og Kvinders Læber. Det stærkeste Udbrud af Tvivl, som fore-
kommer i Krasinskis Værker, udtales i Sindsygehospitalet. Der
er det, at den syge Grevinde siger: < Kristus kan ikke mere
frelse os. Med begge Hænder har han grebet sit Kors og kastet
det ned i Afgrunden. Hører du dette Kors, der har været Millioner
af Slægters Haab, i sit Fald springe tilbage fra Stjerne til Stjerne!
Det brister, det splintres, og med sit Støv formørker det Verdens-
altet. >

Saaledes ser vi ogsaa, at den eneste af Digterne, der egen-
lig troede paa Filosofien, den kække Lyriker Stefan Garczynski^

Indtr>'k fra Polen 239

Revolutionens Kampdigter 1831, Mickiewicz's Yndling og Efter-
ligner, den af dem alle, der som Lærling af Hegel personligt
synes at have fjernet sig mest fra Kirketroen, i sit Hovedværk
Waclaiv vel lader Helten angribe Munke og Præster med haarde
og vilde Ord, men dog saaledes, at Religionen lades urørt af
Angrebet. Han bebrejder Munkene, at de dræber Tænke-Evnen
og Handlekraften ved deres Lære, men selv tror og beder han;
det er ikke i Forstandens, men i Følelsens Navn, at han erklærer
sig for vokset fra de kirkelige Former.

Garczynskis Haab eller Ønske som Menneske og Digter var
at bringe sin Følelses Verden i Harmoni med sin Fornuft, at
udsone Hjertets Rige med Aandcns. Den fjerde Sang af hans
Waclaiv, betitlet Videnskaben, viser at han ikke som den tyske
Tænker, hvis Lærling han var, saa Frelsen og det højeste Liv
i Tanken og dens Udfoldelse til Videnskab. Først Omslaget fra
Teori til Praksis, Begejstringen, der fører fra Tankeliv til Hand-
ling, synes ham at have Menneskelivets fulde Sandhed i sig.
Alene under Kampen for praktiske Idealer ophørte efter hans
Opfattelse Modsætningen mellem Følelse og Fornuft at være en
Strid. Og Digterens personlige Forkærlighed befandt sig, som
det fremgaar af Digtet og som det var at vente, ikke paa den
overlæggende Forstands men paa Begejstringens Side.

Vi møder endelig det samme Karaktertræk hos Slowacki,
endog hvor han i Beniowski har sit store lidenskabelige Udfald
mod Jesuiterne. Han gaar her saa vidt. at han foretrækker et
Fædreland uden Fremtid for et Fædreland under Jesuiter-For-
mynderskab. Han overvælder Rom, ja endog Paven med Haans-
ord, men han er saa langt fra at drage selve Kristendommen
som Aandsmagt i Tvivl, at han tilraaber Polen: Korset, det er
din Pave!

Udbruddet kunde ikke være mere betegnende for hine Dages
Følelsesliv. Den polske Præst var ved Oprøret 1831 med Kruci-
fikset i Haanden gaaet i Spidsen for Tropperne og var i Virke-
ligheden den Magt, der knyttede Menigmand til Uafhængighedens
Sag. Men denne Katolicisme var ikke Roms. Thi da i samme
Aar det forsmægtende Polen, bedende om Hjælp, rakte Haanden
ud mod Paven, henviste denne Polakkerne til Czaren, krævede
Lydighed og Underkastelse af dem og stemplede den polske
Rejsning som Rebellion. Derfor kunde ogsaa uden Modstand
fra Pavens Side i 1833 den tvungne Omvendelse af de unerede

240 Indtryk fra Polen

Menigheder finde Sted. Man anvendte fra russisk Side Drago-
nader af Kosakker: de omringede Landsbyerne og knuttede Præ-
sterne. Saa holdt den russiske Pope med sin Pisk i Haanden
Hærskue over sin nye Menighed, og i Militærkolonierne blev de
Genstridige dræbte som oprørske Soldater. Officielt hed det fra
russisk Side i Kundgørelsen om denne Sammensmeltning af de
unerede Menigheder med den græske Kirke saaledes: c Lykkelige
Forening, som ikke har kostet nogen Taare! Der er kun blevet
anvendt Mildhed og Overtalelse.* Og Paven, den eneste Suveræn,
hvis Pligt det var at gøre det Yderste for Polen, saa til uden
Indsigelse. Det lader sig da forstaa, at Slov^acki i 1841 paa én
Gang kunde udtale sin Afsky for Paven og sin Tillid til Kirke
og Kors.

Alligevel tyder meget paa, at han, idetmindste indtil dea
sidste Tid, da han blev betaget af Tov^ianski, har været tvivl-
raadig og vaklende i sin Tro. Fortalen til Lambro med dens
Udfald mod Digterne af den religiøse Skole og med dens skarpe
Blik for det Falske og Kunstige i Friedrich Schlegels Lærdomme
er et Vidnesbyrd derom. Det er heller ikke uden Betydning at
i hans Ungdomstragedie Mendog, ligesom i hans Digtning Munken,
Overgangen fra Hedenskab eller Muhamedanisme til Kristendom,
den være nu sket af Beregning eller Tro, fremstilles som ulykke-
bringende, fremkaldende de Nærmestes Forbandelse og Had. Dette
er i alt Fald meget ejendommeligt for den polske Romantik: at
det med Omvendelsen følgende politiske Frafald fra Folkets gamle
Sæder eller fra Fællesskabet med Landsmænd skildres som saa
utilgiveligt, at ingen Stigen til en højere religiøs Livsopfattelse
kan bøde derpaa.

VI

Der er blandt Polens romantiske Digtere tre, hvis Navne
staar skrevne med Ildskrift: Adam Mickiewicz, Julius Slowacki,
Zygmunt Krasinski.

Lader man Blikket glide hen over de tre store Romantikeres
samlede Frembringelser, saa finder man hos dem især to Hoved-
motiver: Udmaling af Grusomheder og Udsyngen af Forhaab-
ninger.

Indto'k fra Polen 241

Med andre Ord: Der gaar en dobbelt Grundstrømning igen-
nem den polske Poesi i Åarene 1820 — 50: Skildring af Lidelser,
der udmunder i Hævntanker, og Skildring af Lidelser, der ud-
munder i Stræben efter sjælelig Udvikling og Lutring. Og medens
man ellers i Almindelighed maa stille Mickiewicz for sig paa den
ene Side, Slowacki og Krasinski som de to forbundne Venner
paa den anden, er det her Mickiewicz og Slowacki, der kommer
hinanden nærmest som Aander, der gerne og hyppigt sysler med
Hævntanker, medens Krasinski staar alene overfor dem som den
almene Menneskekærligheds Talsmand.

Det for alle Digterne Fælles er Hanget til det tragisk Rystende,
hvad enten de nu haster mod en blodig Afgørelse som Mickiewicz
i GrazynOy Slowacki i Hugo, eller hele Digtet optages af Under-
gangs-Optrin.

Julius Slowacki, født i 1809 i Krzemieniec som Søn af en
Professor i Literaturhistorie, mistede som lille Barn sin Fader,
men stod hele sit Liv igennem i det ømmeste og fortroligste
Forhold til sin Moder, der snart giftede sig paany med den i
Mickiewicz's Dziadg angrebne Professor Beku i Wilna. Forkælet
af dennes Døtre, elsket af Moderen voksede Drengen op under
et Fantasiliv, som skulde blive til et udelukkende digterisk Hang,
og med en alt opslugende Kunstner-Ærgerrighed, som blev hans
Livs Spore og evige Braad. Han blev den typiske Romantiker,
der ansaa det for givet at et romantisk Liv var Betingelsen for
Frembringelse af virkelig Poesi og som aldrig spildte Tid eller
Tanker paa at give sin planløse Livsførelse et stofligt Grundlag
af Arbejde eller Virksomhed for Livets Ophold. Ethvert Hensyn
til det Nyttige var ham forhadt.

Hans stærke Indbildningskraft var i sit Væsen ikke saa
meget skikkelsedannende som musikalsk og malerisk udsmyk-
kende. Hans Talent var i sin Grund en overordenlig sproglig
Begavelse. Han virkede ved Versenes Vellyd og Billedernes
Mængde.

Han opdroges ved Universitetet i Wilna, som dengang ingen
videre Næring kunde byde hans Aand; det var da allerede hærjet
af Reaktionen. Han indsugede til Gengæld Tidsalderens over-
spændte Fædrelandskærlighed og alle den remantiske Aandsret-
nings sværmeriske Stemninger. I ham som i saa mange andre
af Digterne slog Byron ned, men ingensteds i et mere forberedt
og mere beslægtet Sind. Byrons Synsmaader og Byrons vildt

242 Indtryk fra Polen

lidenskabelige Hovedpersoner blev lige straks bans egne. Ogsaa
han fik som Yngling sin ulykkelige Kærlighed til en ung Pige
(en Datter af Andreas Sniadecki), der fintdannet og adskilligt
ældre end han ikke vilde høre Tale om hans FJamme, og han
led i deti Anledning sine første Helvedeskvalcr af krænket Stolt-
hed. Hans Stedfader døde, Slowacki selv indtraadte 1829 som
Embedsmand i det polske Finansministerium i Warszawa, da
Oprøret brød ud og greb ham, saa han skrev nogle lyriske
Digte, der er stemplede af dets Aand. Det synes som om hans
Begejstring hurtigt kølnedes, og i Aaret 1831 ser vi ham pludse-
ligt drage bort fra Polen under Omstændigheder, der raaatte for-
hindre ham i nogensinde at vende tilbage. Han rejste til Ud-
landet med et Pas fra Oprørsregeringen, fik i Dresden det Hverv
at overbringe Statsbreve til London, og rejste fra London til
Paris, hvor han i de nærmest følgende Aar lod sine første Bind
Digte trykke, Dramer og poetiske Fortællinger i Byrons Stil.

Snart ankom ogsaa Mickiewicz til Paris. Denne var da
allerede vidt berømt, Slowacki en af utilfredsstillet Ærgerrighed
fortæret Begynder, der med sin høje Selvfølelse og stærke Trang
til Anerkendelse betragtede sin store Medbejler med blandede
Følelser. Hans første Digtninge havde ingen synderlig Opsigt
vakt, dog tilkendte nogle polske Literaturelskere ham efter Læs-
ningen af Dramaet Maria Stuart Fortrin fremfor Mickiewicz. Halvt
usikker, halvt tilbøjelig til Overvurdering af sig selv brændte
han efter at høre Mickiewicz's Dom. 1 Forordet til tredje Bind
af sine Digtninge skrev han: tikke opmuntret af Ros, ikke fældet
af Kritiken slynger jeg dette tredje Bind ned i den lydløse Af-
grund, der har slugt de to første.* Hans Stolthed hindrede ham
i at søge Mickiewicz. Men fælles Venner bragte dem sammen,
og der fulgte en gensidig Udveksling af Artigheder og Lovtaler.
Snart derefter blev Slowacki Medlem af det polske literære Ud-
valg, hvis Formand Mickiewicz var. Det' gode Forhold forstyr-
redes dog snart. Bekendte overbragte Slowacki den Ytring :if
Mickiewicz, at hans Poesi lignede et prægtigt Tempel, men der
var ingen Gud deri. Og snart blev for Slowacki Alt væmmeli|vt
ved Mickiewicz «fra hans krøllede Skjorte indtil hans Papisme*.
Han negtede Mickiewicz endog poetisk Evne. Da udkom tredje
Del af Dziady^ i hvilken Digteren steg højere end nogensinde
før, men deri var til al Ulykke Slowackis Stedfader, hvis Minde
var ham selv kært og hans Moder helligt, Professor Beku, frem-

Indtryk fra Polen 243

stillet som den laveste Spytslikker for Nowosilcow og han rammes
endda af Lynet til Straf for sin Slethed. Fra uu af hadede
Slowacki Mickiewicz. Han tænkte endog paa at udfordre ham.
* Moder !> skriver hau, «der hliver intet Åndet tilhage for m\^
end at omgive dig med en saadan Straaleglans af Hæder, at
andre Folks Pile slet ikke kan træffe dig. Gud har begejstret
mig. Det bliver en jævnbyrdig Kamp med Adam.>

I de første som i de senere Digtninge, han udgiver, har
Poesien bestandig et Grundlag af Kval, en Stemning, som den
ledsager Skuet af Tilintetgørelse.

Det beror hos ham som hos de andre Digtere naturligvis
dybest inde paa den Overensstemmelse, der i Reglen finder Sted
imellem en Kunstner og hans Publikum. Hvor en saa mørk
Alvor har bemægtiget sig Sindene som den, der omspændte alle
polske Sjæle efter den mislykkede Revolution, maa Digteren, blot
for at blive hørt, for ikke at skydes tilside som en Gøgler, der
niisforstaar den almindelige Stemning, nødvendigvis i sin Kunst
afspejle Lidelsen, Utilfredsheden, Vreden over jordisk eller him-
melsk Uretfærdighed og en Mængde mislykkede Forsøg paa at
afvende Uret eller idetmindste hævne den krænkede Ret. Han
gør det, fordi han i Almindelighed underligger de samme Ind-
flydelser som hans Folk og kun fornemmer alle Indtryk endnu
langt stærkere og med modtageligere Organer.

Sit almindeligste Udtryk faar dette Hang i saadanne Værker
som Slov^acki's: Pesten i Ørkenen, med Rette berømt som tra-
gisk Skildring af en Ulykke, der minder om Niobes. Slowacki
havde i 1835 fra Paris over Marseille foretaget en Rejse til
Italien, senere fra Neapel en Rejse i Østerland, som førte ham
til Grækenland, Ægypten, Nubien, Syrien og fra hvilken han
1837 over Cypern vendte tilbage til Italien. Paa Vejen til Syrien
maatte han i El Arish midt i Ørkenen ligge i Karantæne. Af
dette Ophold udsprang Digtet om Faderen til de Pestsyge i El-
Arish, i hvilket en Araber i simple storstilede Ord fortæller,
hvorledes han efter hinanden har set sine fire Sønner, sine tre
Døtre og sin Hustru rives bort af Pesten. Denne Fortælling,
(ler, modsat Digterens fleste andre, ikke har en Linje for meget,
men som udmærker sig ved sin antike Strenghed og gammel-
testamentlige Storhed, har ikke alene naaet en saa høj Grad nf
Anerkendelse ved sine kunstneriske Fortrin men ved sin Over-
ensstemmelse med Læseverdenens Tungsind. Mere end En fandt

244 Indtryk fra Polen

Billedet af sine egae Prøvelser og Tab i Digtet. I en dunkel
Følelse af at der var et vist Baand, et vist Foreningspunkt imel-
lem Æmnet og Læseren, har Fortolkerne givet sig til at søge
en sindbilledlig Forklaring af Begivenheden, villet se Hentyd-
ninger til deres Fædrelands Tab og Sorger deri, som kun ved
haartrukne Udlægninger kan findes. Sandheden er, at selv uden
nogensomhelst Symbolik kunde Læseren i den af Pesten ramte
Familie se en Menneskegruppe, hvis Skæbne var beslægtet med
hans egen.

Slowackis Araberen er et Digt af lignende Art. Det udmaler
den rene Tilintetgørelses-Galskab, den sataniske Lyst ved at ud-
brede Død og Fordærvelse omkring sig og dræbe Livsglæden,
hvor den end findes. Saaledes kunde det Væsen tænkes at tale,
der fra et Baghold afskød Pestens Pile mod hin ulykkelige ara-
biske Fader og hans Børn.

Her er imidlertid mere end den blotte Lidelsernes Poesi. Her
er med den forenet Grusomhedens, et Motiv, der atter og atter
vender tilbage. Særligt svælger Slowacki i Udmaling af gru-
somme Handlinger. Det laa nær. Thi disse Digtere havde op-
levet store Grusomheder, og Fantasien er først og fremmest mod-
tagende; det er de Billeder, med hvilke den er bleven opfyldt,
som den udkaster. De Grusomheder, af hvilke alle Slowackis
Dramer og de fleste af hans poetiske Fortællinger vrimler, røber,
hvor dybt et Indtryk de Martyrier, han har oplevet, hørt eller
læst om, har gjort paa hans Sind. Enkelte af de vildeste Gru-
somhedstræk i hans Poesier er byggede over bestemte historiske
Motiver. Ivan den Grusomme har engang som Hovedpersonen
i Kong Aand med sit Sværd naglet et Sendebuds Fod til Jorden
uden at denne, saa lidt som den gamle Sanger i Digtet, derved
lod sig forstyrre i Meddelelsen af sit Budskab. Og til langt flere
saadanne Træk hos Slov^acki maa Forbilledet øjensynligt søges i
samtidige Begivenheder, der har bragt hans Blod i Kog og sat
hans Indbildningskraft i Svingning.

Med Forkærlighed dvæler alle Digterne ved Fængsels-Optrin,
Forvisnings-Optrin og haarde Straffe. Skildringer af Lidelser,
lange Ytringer, der fortæller og udmaler grusomme Handlinger,
optager næsten hele tredje Del af Mickiewicz*s Dziady, hvor For-
fatteren har grebet dybt ned i sine personlige Erindringer og
uden Sky bragt sin Samtids Personer med deres virkelige Navne

Indtiyk fra Polen 245

paa Scenen. Aldrig har han naaet en saadan paa Huden bræn-
dende Virkelighedsvirkning. Og forunderligt nok har han ment,
at oetop dette var den egenlige højeste Romantik. I sit Digt
Romantiken var han begyndt med at afvise de døde Sandheder:
*Vil du se Undere, fulde af Livssandhed*, hedder det der, <saa
hav kun et Hjerte og se ind i Hjerterne. > Kort derefter beteg-
nede han Romantikens Væsen saaledes, at «naar Romantikerne
skriver, har de den nøgne Sandhed for sig, mens Klassikerne
Døjes med Lededukker*; her hævder han udtrykkeligt Digterens
Ret til at søge den nøgne Sandhed i sine nærmeste Omgivelser,
hvor lav og simpel den end kan synes. Den samme Lære for-
faegter han endelig udtrykkelig i denne Digtning, i hvilken han
paa Dantes Vis lovpriser og fordømmer sine Samtidige med Brud
paa alle Hensyn til Personer.

I en Selskabssal i Warszawa fortæller her en af de unge
Herrer Chikowskis Lidelseshistorie i Fængslet. Han, en af Polens
smukkeste, muntreste og aandfuldeste unge Mænd, nygift og lykke-
lig, forsvandt en Dag fra sit Hjem. Det hed sig, at han havde
taget sig af Dage. Ingen begreb hvorfor. Det var Politiet, som
lod udsprede, at hans Kappe var fundet ved Weichselen. Aar
gik hen; en mørk og regnfuld Aften overførtes Fanger fra Kar-
meliterklosteret til Belvedere. En uforfærdet ung Mand i Til-
skuerhoben raabte højt: Fanger, hvem er I? og mellem hundrede
Navne blev Navnet Ghikowski raabt som Svar. Man underrettede
han Hustru derom, hun indgav Bønskrift paa Bønskrifl til Re-
geringen, men erfor Intet. Kun løb det Rygte rundt i Warszawa
i de tre følgende Aar, i hvilke ingen Efterretning om ham ind-
løb, at man pinte ham, men at han Intet vilde tilstaa, at man
holdt ham vaagen om Nætterne, i hele Maaneder gav ham salte
Sild at spise uden noget at drikke dertil, at man heldte Opium
i ham for at skræmme ham med Syner og Gengangere, at man
kildede ham under Armene og under Fodsaalerne, og mere —
indtil hans Navn blev glemt over andre Forsvundnes Navne.
Saa ringede det en Nat paa hans Hustrus Dør; udenfor stod en
Officer, en Gendarm og en Fange, som de afleverede mod Bevis.
De truede ham med Fingeren: <Hvis du vover at snakke . . .»
og tog bort. Han var forandret, var bleven svær, men med
Fangers usunde Fedme. Der laa et halvt Aarhundredes Rynker
paa hans Pande. De gamle Venner, .der kom for at hilse paa

6. BnuMlM: Sftmlflde Skrifter. X. 16

246 Indtryk fra Polen

ham, syntes han ikke at kende igen, stirrede kun paa dem med
et aandsfraværende Blik:

Alt, hvad han havde lidt i de Dage, han blev pint, og Alt, hvad
han havde tænkt i de Nætter, han laa vaagen, det aabenbarede dette Øje
i et Sekund. Det var frygteligt at se til, det lignede de Rudestumper, der
er blevne siddende i Fængslers tilgitrede Vindver, hvis Farve er graalig
som Spindevæv, men som, sete fra Siden, har Regnbue-Genskin og i hvilke
man opdager en blodig Rust, Spejllys og mørke Pletter. De har tabt deres
Gennemsigtighed, men deres Overflade røber, at de længe har været ud-
satte for Fugtighed, Forsømmelse, Støv og Mørke.

Naar man spørger ham om Noget, tror han endnu bestandig at
være i Fængsel og siger, at han véd Ingenting.

En ung Dame [det skal være de Landflygtiges kvindelige
Forsyn Claudia Potocka] spørger: c Hvorfor vil De ikke behandle
slige Æmner?> En Greve svarer: c Den gamle Niemcewicz kan
bruge dem i sine Erindringer.* En Literat udraaber: «Det er
en frygtelig Historie.* En anden: cTragisk, paa mit Ord.» En
tredje endelig siger: <Man hører Sligt, men hvem vilde læse dett
Og hvorledes kan man behandle samtidige Begivenheder? Isteden-
for mytiske Personer bringe Øjenvidner paa Scenen I Og saa er
der desuden én ukrænkelig og hellig Regel for Kunsten. Det
er, at Digterne maa vente med at behandle en Begivenhed, til
. . . til . . .» En ung Mand: «Hvor mange Aar skal man vente,
til en frisk Kendsgerning er bleven saa tør som Tobak og saa
honningsød som en Figen?* Første Literat: «Der gives ingen
bestemte Regler.* Anden: cTusind eller totusind Aar . . . Man
kan da ikke sætte paa Vers, at de gav ham salte Sild.*

Man vil allerede af det Anførte have faaet et Indtryk af
den Kraft og Anskuelighed, hvormed Lidelser er udmalte her.

Man læse i det Foregaaende Sobolewskis Replik om de tyve
Kibitkaer (Slæder) fulde af unge Studenter og Skoledrenge fra
Samogitien, som han saa køre afsted til Sibirien under Tromme-
hvirvlers Lyd, medens Folkemængden stod som en Mur udenfor
Fængslet bag Gardister med opplantede Bajonetter. Hvert Træk
her er Liv. Agt f. Eks. paa disse Linjer:

Stakkels Børn, de havde alle, som Rekrutter, raget Hoved og Lænker
om Fødderne. Den yngste, der kun var ti Aar gammel, klagede sig; han
kunde ikke løfte sine Lænker og viste sine nøgne og blødende Fødder.
Politiofficeren spurgte, hvorfor han klagede, og menneskelig, som han var,
undei*søgte han selv Lænkerne. Ti Pund! det stemmer med Reglementet,

Indtryk fra Polen 247

sagde han. — Saa førte man Janczewski ud. Jeg kendte ham. Torturen
havde gjort ham st3% mager og sort^ han, som for et Aar siden havde
været den lystigste og kønneste af alle. Han saa ned fra sin Kibitka som
Kejseren fra sit Klippestykke. Hans Blik var stolt, tørt, klart; han syntes
at ville trøste sine Kammerater, og hans Smil syntes at ville sige den
forsamlede Mængde: Se, hvor lidt Ulykken tager paa mig! . . . Han be-
mærkede, at Folk græd, idet de saa paa hans Lænker; da løftede han
dem i Vejret med Foden og rystede dem som for at vise, de ikke var for
tunge for ham. Saa slog Kusken løs paa Hesten. Kibitkaen satte afsted
i Galop, han svang sin Hat under det tre Gange gentagne Raab: <Med
Polen er det endnu ikke ude!« og Hoben skjulte ham for mit Blik; men
længe endnu saa man hans oprakte Arm mod Himlen som Baggrund og
den sorte sønderrevne Filthat svungen som en Sørgestandart over dette
glatragede unge Hoved, dette Hoved uden Plet, der saa stolt endnu langt
borte vidnede om Ofrets Uskyldighed og Bødlernes Skam.

Som Farvea sin udfyldende Farve, som Septim-Akkorden
sin Opløsning fremkalder nu hos Mickiewicz og Slowacki dette
Motiv altid Hævnmotivet.

Man kan forfølge ogsaa dette tydeligst i tredje Del af Dziady
igennem de forskellige Sange, som Fangerne synger.

Der er først Jankowskis Sang: «For at jeg skal blive troende,
roaa jeg først se Jesus og Maria tugte Czaren, som besudler mit
Land. Saalænge Czaren lever og Nowosilcow drikker, saalænge
maa Ingen vente, at jeg skal raabe: « Jesus, Maria!*

Saa følger Kolakowskis ironiske Vise: <Hvad gør det, om
jeg maa døje Tvangsarbejde under Jorden, Lænker, Sibirien!
Naar jeg blot som trofast Undersaat faar Lov at arbejde for min
Czar! — Naar jeg i Bjergværkerne maa smedde med Flid og
Kunst, saa siger jeg til mig selv: Dette graa Jern bliver en Dag
eo Økse til Czaren. — Hvis jeg slipper ud af Tugthuset og faar
et Uligt tatarisk Fruentimmer til Kone, saa siger jeg til hende:
Fød os en Pahlen til Czaren! [Pahlen, Paul Fs Morder.] —
Sender man mig ud som Kolonist, saa dyrker jeg min Have,
graver mine Bede om og saar Hamp, kun Hamp, til Czaren. —
Af Hamp gør man en Strikke, en graa Strikke, som man kan
indflette med Sølv; maaske kaster En [Orlow, Peter III's Morder]
det Skærf om Halsen paa Czaren. >

Endelig synger Conrad: c Min Aand var forstummet, min
Sang laa i Graven, men min Genius har lugtet Blod, og med et
Skrig rejser den sig som en Vampyr, begærlig efter Blod. Den
tørster efter Blod, efter Blod. Ja Hævn, Hævn! Hævn over
vore Bødler! Hævn, om Gud vil, og om Gud ikke vil!>

16*

248 Indtnk fra Polen

Man ser det, her spirer Hævnens Poesi. Vil Gud ikke
hævne, saa niaa Polakkerne hjælpe sig selv.

Hævnen bærer næsten altid Maske, lurer bag Forstillelsen,
rammer uforudset, længe forberedt. Grundtanken er altid den.
at den af Guder og Mennesker Forfulgte er berettiget til at bruge
alle Midler, og at Fædrelandets Frelse er den højeste Lov. Saa
ledes er Grazyna i sin fulde Ret, naar hun indtil Ulydighed mod
sin Ægteherre og Fyrste følger det højere Kald at forhindre en-
hver falsk Alliance med ÅrveQenden. Og Wallenrod indeholder
samme Tanke i en anden Form: Ingen falsk Alliance, men vel
en forstilt! Overfor den fremmede Fjende er Hykleri og For-
ræderi berettigede Kampmidler. Som Ordensmester trækker Wal-
lenrod Felttoget mod Litauerne saa længe ud, til Tusinder af
Tyskere er gaaede til Grunde. Da Litauen er befriet. Alt tabt
for Ordenen og han selv dømt til Døden af Riddernes hemme-
lige Ret, kaster han med stolt Foragt Hykleriets Maske, træder
Stormester-Korset under Fødder og bekender jublende sit Livs
Synder.

Det blev overset af Mickiewicz selv, men ikke af hans kri-
tiske Medbejler Slowacki, at der i den Lære, som Wallenrod
forkyndte, laa et Middel til at besmykke ethvert Frafald. Idet-
mindste skræmmede Misforstaaelse og Misbrug ham ikke. Det
skarpeste Udtryk for hans Tankegang giver vistnok Balladen
AlpujarraSy der synges ved det store Gilde: Maurerfyrsten Al-
mansor maa opgive Granada, thi Pesten raser i Byen; han slaar
sig igennem og flyer. Spanierne sidder ved Drikkelaget, da Vagten
melder, at en Fremmed beder om Foretræde for en vigtig Med-
delelse, han bringer. Det er en Araber. Spaniere! raaber han
med ydmyge Miner: Jer Gud vil jeg tjene, jer Profet vil jeg tro
paa, jer Vassal vil jeg være! De genkender Almansor. Høv-
dingen trykker ham til sit Hjerte og giver ham Broderkys, alle
Anførerne omfavner ham en efter den anden. Da bliver han
pludseligt svag, styrter til Jorden, vrider sin Turban og udbryder
saa triumferende: Det, jeg fejler, det er Pesten! — Han har
med forstilt Underkastelse bragt Spanierne Pesten i sit broder-
lige Kys

Saaledes finder vi ogsaa hos Slowacki atter og atter varieret
den Forbandelse, der rammer Forræderiet, udøvet mod Lands-
mænd — Jan Bielecki, Waclaw (den samme Felix Potocki, som
forekommer i Malczewski's Marja og senere i Slowacki*s Hor-

1 dtrvk fra Polen 249

sztynski) — og atter og atter varieret en Forherligelse af Be-
drageri eller Overrumpling udøvet raod Fjenden (Lambro, Kordjan).
Lambro er Historien ora en Græker, der gør sig til Røver og
Renegat, for des sikrere at ramme tyrkiske Voldsmænd — en
Skikkelse uden Menneskelighed, hvortil Modellen neppe er bleven
fundet i Livet, men i Byrons østerlandske Poesier. Kordjan er
en Polak, overspændt og nervøs, altfor fin og skrøbelig til det
blodige Hverv, han paatager sig, et Mordforsøg paa Kejser Nikolaj
— en Skikkelse, der skønt paavirket af Mickiewicz, er udført
paa Grundlag af Selviagttagelse. Dramet som Digtet drejer sig
om Hævntanken alene.

Imod denne Grundtanke er det, at Zggmunt Krasinski har
rettet sine betydningsfuldeste Værkers Sigte. Hans Fødseisskæbne
og hans Familieforhold havde bragt ham til at uddrage en mindre
enkelt Lære af de menneskelige Lidelsers Skuespil.

Zygmunt Krasinski fødtes i 1812 i Paris af polske Forældre,
der tilhørte Højadelen. Hans Fader trandte som ung Mand ind
i Napoleons Hær, tjente sig op til kejserlig Adjutant og førte
efter Napoleons Tronfrasigelse som General de polske Regimenter
tilbage. Han blev Senator, Wojewode, aabnede et stort Hus for
Videnskabsmænd og Kunstnere i Warszawa, i hvilket den klas-
siske Aandsretning havde et af sine Kastelier, og aabenbarede
sig snart som en af Alexanders og Nikolajs troeste Tjenere. Paa
en meget ufordelagtig Maade gjorde han sig bemærket, da han
i 1828 som Medlem af den Rigsret, der var nedsat over de poli-
tiske Forbrydere i Polen, ganske alene var for strenge Domme
over de Sammensvorne. Saa tapper han havde været paa Val-
pladsen, saa frygtsom, saa let smigret og fristet viste han sig i
Fredstid overfor den russiske Regering.

Denne Faders høje offenlige Stilling — endnu i 1856 afløste
han Paskiewicz som Statholder — blev skæbnesvanger for Søn-
nens Liv, berøvede ham, der trods Uenighed med Faderen følte
sig bunden til ham ved ubrydelig Pietet, al Frihed saavel i
personlig som i literær Optræden udadtil.

Kun 16 Aar gammel udstod han for Faderens Skyld en
Krænkelse, han aldrig kunde glemme. Da i Aaret 1829 en af
Polens almenyndede Personligheder, Retsformanden Bielinski, blev
begravet, indfandt efter Aftale Studenterne ved Warszawa- U ni versi
tetet sig i Masse til Højtideligheden og lod Forelæsningssalene

250 Indtryk fra Polen

staa tomme. Paa Faderens Befaling maatte imidlertid Zygmunt
Krasinski gaa til Universitetet som ellers, hvorfor hans Kamme-
rater den næste Dag faldt over ham og kastede ham ud. Op-
trinnet er skildret i Krasinskis Det ufuldendte Digt:

Jeg ser den gamle Bygning, i hvis Sale tusind Jævnaldrende sidder
og Lærerne taler fra Katedrene. Jeg ser Trappen, der vinder sig som en
Slange. Ikke sandt? Jeg var en tapper lille Fyr, skønt endnu ikke ud-
vokset og ikke stærk. Jeg kom hjemmefra, gik stolt forbi dem alle, vel
vidende, at de hadede mig, kun ikke hvorfor. De omringede og trængte
mig fra alle Sider og raabte: Junker! Junker!, som var det en Skam, at
jeg véd, hvor mine Forfædre ligger begravne. Jeg greb om Jernrækværket,
men de trak mig i Hænderne, i Fødderne, i Kappen ... Da aabenbarede
du dig, min Genius, og sagde: «De |er uretfærdige. Vær du mere end
retfærdig, tilgiv dem og faa dem kær!»

Skæbnen havde indviet ham til at lide, og han saa ikke i
den Overlast, han havde udstaaet, en Opfordring til at gaa ind
paa den Rolle, som hans Landsmænds Uretfærdighed og Magt-
havernes Fristelser lagde tilrette for ham. Lige saa lidt kunde
det med hans fornemme og dæmpede Sindelag falde ham ind
at gøre sig yndet af Hoben ved et Brud med sin Fader. Han
tog baade som Yngling og Mand et overdrevent, sønligt Hensyn
til denne Fader, der som Overløber var bedækket med russiske
Æresbevisninger og polske Forbandelser. For hans Skyld for-
blev han hele sit Liv igennem som Digter navnløs, og Bevidst-
heden om at have en Fader i den modsatte Lejr gjorde ham
det umuligt at forkynde et Hævn Budskab i sine Poesier. Han
vovede da at trodse en af sit Folks Trossætninger og en Grund-
stemning i Datidens Literatur, idet han forkyndte Hadets Afmagt
for et Folk, der var lidenskabeligt af Temperament, krigersk
af Drift og tilmed saa forpint og fortvivlet, at alle Frembrin-
gelser af dets Indbildningskraft hidtil havde været ikke blot
mørke som en skybedækket Himmel, men gennemkrydsede af
Hævngerrighedens Lyn. Om de andre Digteres Frembringelser
gjaldt det, der siges i Wallenrod: «Mord og Ildebrand, det er,
hvad I Waideloter [litauiske Sangere] holder af at synge on\ Os
overlader I Æren og Dødskvalen. Fra Vuggen af snor jer Sang
sig som en Slange om Barnets Bryst og gyder i hans Sjæl sin
Gift: den vanvittige Åttraa efter Hæder og den vanvittige Kær-
lighed til Fædrelandet.* Men ingen af dem havde en saadan
Følelse af Ansvar som Krasinski. Han led forfærdeligt, naar

Indtryk fra Polen 251

han hørte om de grusomme Straffe, der ramte unge Studenter
for at have udbredt hans forbudne Poesier.

Ogsaa Krasinski skildrer kun Lidelser. I Irydion fremstiller
han den Lidelse, som et Fremraedherredømme historisk har for-
aarsaget, idet han giver et Billede af Tidsalderen nogle hundrede
Aar efterat det gamle Grækenland blev erobret af Rom. Han
udmaler hos de Ypperste blandt Grækerne Kærligheden til Hellas
som det Land, Europa har at takke for al skøn Kultur og det,
der har været dets første Lærer i politisk Friheds Betydning,
og Hadet til Rom, Grækenlands grusomme og hovmodige Herre,
hvis halvt barbariske Kultur er laant. Dramet viser os Græken-
lands Folkeaand pønsende paa et stort Hævnværk efter Åarhun-
dreder af Undertrykkelse og Skændsel, paa en Tid, da Caracallas
og Heliogabals forfærdelige Brug af Magten har oprørt alle de
Bedstes Sind.

Irydion er <Hævnens Søn>, Hævnerens Barn; han er Søn
af den store Græker Amfilochos, der selv tilhører et Slægtled,
for hvilket Hævnen endnu ikke syntes moden, men som har
indprentet Irydion og hans Søster Elsinoe, to Børn som han har
med en nordisk Kvinde, Hadet til Rom. Naar han velsignede
dem, mens de som Smaabørn sov, sagde han til dem: «Husk at
hade Rom og hævne Jer, du Irydion ved Ild og Sværd, du
Elsinoe ved al Kvindens Kløgt og troløse Kunst !>

Og Irydion lever i sit Palads i Rom kun for Hævntanken
og kobler i dens Tjeneste sin dejlige Søster sammen med den
elendige og svage Dreng, som staar i Spidsen for Riget. Elsinoe
bøjer Heliogabal som et Rør, og Irydion forklarer Kejseren, at
ikke hans Medbejler Alexander Severus, men selve Byen Rom er
hans Fjende. Mod Byen skal han føre den Krig, som Nero be-
gyndte med Ildsvaaden, og saa redde Kejserkronen over til
Byzants. Og Heliogabal fortrylles af denne storartede Tilintet-
gørelsens Poesi, der fængsler ham som den kunde fængsle bedre
Mænd end ham — polske Digtere for Eksempel.

Krasinski havde rigtigt følt, at for de fleste af hans Lands-
mænd i Datiden var Polen efterhaanden kun blevet et Navn,
som raabte paa Hævn. Han saa den Fare for Nationens Rets-
sans, som laa i, at den var naaet til at tro Alt tilladt overfor
Undertr3'kkeren. Allerede i Digtet til den polske Moder var jo
Løgn, Hykleri og Bedrag priste som Dyder. Saaledes havde
Ingen taget Helten fra Ostrolenka, General Bem, det ilde op, at

252 Indtryk fra Polen

han gjorde sig til Muhamedaner blot for i tyrkisk Tjeneste at
kunne komme Russerne bedre tillivs. Saaledes tog Ingen senere
Wielopolski det ilde op, at han i et aabent Brev til Metternich
efter Myrderierne i Galizien prækede Folkets Opgaaen i Rusland
i det blotte Haab om at Overenskomst med den mægtigste Fjende
kunde skaffe Hævn over de to andre Fjender, Østerrig og Prøjsen,
som da en ny Attila kunde knuse.

Krasinski ængstedes for denne Nationalfølelse, der kun levede
i Had, for denne Fædrelandskærlighed, der vel var stærkere end
Døden, men altid førte Døden i Munden. Han skrev Irydion for
at advare sit Folk.

I sidste Øjeblik strander Alt for Irydion paa de kristne
Bispers Mistillid til ham. Elsinoe fordrer Heliogabal slaaet ihjel
for at hævne hvad hun har lidt ved at være hans Elsker-
inde; saa dræber hun sig selv. Alexander Severus sejrer og
bliver Kejser. Og Irydion vil dø, da Masinissa — hans onde
Aand, Waideloten fra Wallenrod i større Stil, desuden paa en
Maade Antikens menneskevordne Afsk}'^ for det kristne Væsen —
bortfører ham gennem Rummet. I Afstand ser han fra en Høj
ved Kysten Rom < visende sit Marmor i Solen, som en Tiger
viser sine hvide Tænder*. Og Angst griber ham for at Rom
ikke vil gaa til Grunde, som hans Moder har spaaet. Masinissa
lærer ham da, at Goterne vel vil nedtrampe Rom i Grus, men
at de Kristne da vil skabe et nyt Rom, der fører Nordens Kri-
gere i sit Ledebaand, og at Rom da for anden Gang vil beherske
alle Jordens Folk.

Krasinski vilde i et stort Eksempel vise sit Folk, at den
blotte Hævnsyge intet Varigt frembringer, og at det blotte Had
er ufrugtbart. Han vilde maaske desuden, som Klaczko fint har
bemærket, antyde at Fjenden kan genvinde ny Livskraft, hvor
det mindst formodes, som Rom fandt Grundvolden for sin anden
Storhedstid i Kristendommen, den tyske Ordens Efterfølgere en
lignende Grundvold i Reformationen, og som Rusland maaske
vil finde den i Nutidens Civilisation, der netop skulde synes en
Trusel imod Rusland.

Epilogen hensætter os til Pavemagtens Rom ved 1830 Tiden.
Irydion vandrer med Masinissa over det gamle Roms og midt
iblandt den senere Storheds Ruiner. Herskermagten er repræsen-
teret af et Par Oldinge med Purpurkapper, som nogle Munke
hilser og kalder Kirkefyrster. De sætter sig i en Vogn med et

Indtryk fra Polen 253

Par gamle sorte Heste for, og bag paa staar en Tjener med en
Lygte. Det er Cæsarernes Efterfølgere! sige Masinissa. Irydion
hader ikke mere Kristendommen, hvis Skæbne nu synes ham
saa sørgelig som fordum Grækenlands.

Tilsidst hører Irydion en Røst, som tilraaber ham: «Gaa
Nord paa i Kristi Navn, og stands først i Gravenes og Korsenes
Land. Du kan kende det paa dets Krigeres Tavshed og dets
Smaabørns Sørgmodighed. Du kan kende det paa de Fattiges
brændte Hytter og de Landsforvistes ødelagte Paladser. Gaa
derhen og bosæt dig mellem de nye Brødre, jeg giver dig. Det
skal være din anden Prøvelse. For anden Gang skal du se din
Kærligheds Genstand gennemboret og i Dødskamp, og tusinde
Sjæles Lidelser vil rummes i dit Hjerte.*

Moralen er altsaa denne: Hvad det gjaldt om i Templernes
og Cypressernes Land er det samme som det, hvorom det gælder
i Gravenes og Korsenes Land, ikke det at bekrige sin Fjende
med alle Midler, men at overvinde ham ved aandelig og sædelig
Overlegenhed. Krasinskis atter og atter forkyndte Lære er den:
ikke at vente bedre Tider af det Onde, vi kunde ønske at til-
føje vor Fjende, men af det Gode, vi udvikler i vort eget Sind.
Hvad han ræddes for, er den Gift som Trældommen fremavler
og udskiller i Sjælene. For ham er Sibirien, Knut og Pinsler
den langt ringere Ulykke i Sammenligning med at Folkeaanden
forgiftes i Hævntørst.

Vi har altsaa denne Grundmodsætning:

Hist Fortvivlelsens Hensynsløshed, som godkender Alt, blot
det rammer Tyrannen: Grazynas Gerning, Wallenrods Bedrag og
Forræderi, Ålmansors Pestkys, Kordjans Mordforsøg.

Her, paa samme Tid som Paskiewicz hersker i Warszawa,
en Stemme, der advarer mod det ufrugtbare Had, og som, da
man svarer den med Spot over dens Fejghed, nøjes med atter
og atter at henvise til Stræben efter en højere Kultur for gen-
nem aandelig Udvikling og Lutring at overstraale og saaledes
overvinde Fjenden.

Der gives to ledende Lærdomme i Livets Kamp. Den ene
er jordisk, den anden aandig, den første har de nærmeste, den
anden de fjerne Følger af en Handling for Øje. Den første
lyder: Da Livet er fuldt af Rædsler, saa gør din Fjende uskade-
lig ved at tilintetgøre ham. Dertil er alle Midler gode. — Den
anden lyder: Da Livet er fuldt af Rædsler, saa formindsk deres

254 Indtryk fra Polen

Tal ved at gengælde Had med Kærlighed! Elsk din Fjende,
afvæbn ham ved en Selvfølelse, der kun udfolder sig i Kærlig-
hed og som, stærkere end Døden, overalt vækker Liv! — Det
første er Conrads og Kordjans, det sidste er den store Navnløses
Lære. Maaske er de begge lige upraktiske, forkyndte fra Folk
til Folk. Den ene, fordi Hævnen stedse fremkalder Hævn paany,
den anden, fordi Kærlighed som eneste Grundsætning er util-
strækkelig i en Verden, hvor Lammets Blidhed ikke afgiver noget
Værn mod Ulvens Tand.

Men det er disse to Lærdomme, der gennemtrænger Polens
romantiske Literatur, lige romantiske begge.

Der gives endnu en tredje Lære, der har lige lidet at gøre
med Romantik og med Følsomhed; den forkynder ikke: at ud-
rydde og ikke: at elske sin Fjende, men at arbejde mere og
bedre end han. Fremtiden tilhører hverken Hævneren eller
Apostelen, men den som arbejder med Geni.

VII

Der forekommer endnu en Variant af Hævnertypen med
meget af Forkyndertypen i sig, som hidtil ikke er berørt og
som maa behandles for sig. Det er den Gruppe af Skikkelser
i Polens romantiske Literatur som man med en Fællesbetegnelse
kan kalde Hamletskikkelserne. Der er jo i Renæssanceliteraturen
denne ene store Skikkelse, Shakespeares Hamlet, fra hvilken man
kan datere den moderne Poesi, oprindeligt opstaaet af engelsk
Virkelighedssans og Montaignesk Tvivlsaand*).

I Mickiewicz's personlige Karakter var lidet Hamletsk, med
mindre man vil betegne den næsten sindssyge Betagethed af en
Idé saaledeSy som indfandt sig hos ham fra det Øjeblik af, da
Towianski var traadt ind i hans Liv. Polens Frelse blev fra
nu af en Religion, en Vished for ham. Han vilde skrive til
Nikolaj, omvende Rothschild for at vinde dem for Sagen. Den
Lærestol i slavisk Historie og Literatur, som Julikongedømmet
havde overdraget ham ved College de France. blev ham frataget,
da hans Foredrag gik over til at bestaa i den blotte Udvikling

•) Smlgn. ovenfor Saml. Skrifter VIII, S. 447—449.

Indtryk fra Polen 255

af fantastisk-patriotiske Lærdomme (1844). Men Handlekraft havde
han. I 1848 forsøgte han at danne en Legion af Polakker i
Italien. Under Napoleon den Tredjes Regering, der efter hans
Tro vilde virkeliggøre den store Napoleons Messhre- Løfter, pas-
sede han i nogle Åar det beskedne Embede som Bibliotekar ved
Arsenalet, der var blevet ham overdraget af Kejseren, men rejste
under Krimkrigen til Konstantinopel for i Tyrkiet at danne en
polsk Legion mod Rusland. Under disse Bestræbelser døde han
der i November 1855.

Der er imidlertid Glimt af noget Hamletsk i adskillige af
de Skikkelser, han har skabt, i Wallenrod, 1 Gustav, i Conrad,
i Robak.

I Slowacki stak der mere af en Hamlet. Han var vild og
blid, utæmmelig og vedbendagtig, klamrede sig i Livet til sine
Venner, i Kunsten til Forbilleder, levede ikke med hele sin Per-
son, men med Hovedet, i sine Ideer og sin Fantasi. Hans Ind-
bildningskraft er farverig og harmonirig, udsmykkende og led-
sagende, men han mangler al Plastik. Derfor er Krasinskis Raad
til ham saa træffende: Læg Granit under dine Regnbuer!

Hans historiske Stilling er den, at han helt igennem følte
sig som Mickiewicz's Medbejler og Modstander. Hans digteriske
Frembringelser er for en stor Del betingede deraf. I Middelalderens
Historie læser vi om Modpaver. Slowacki hører til Modpavernes
ikke faatallige Race. Hans egenlige Originalitet er Formens.
Hvad Skikkelserne og Grundmotiverne angaar, er han næsten
helt bestemt ved de Mønstre, han efterligner, og de Medbejlere,
han stræber at overgaa eller modsige. Des tydeligere sporer
man i hans modtagelige Sind Literaturens almindelige Retninger.

Hans Drama Kordjan, skrevet Ansigt til Ansigt med Mont-
blanc, der syntes Slowacki <en mejslet Statue af Sibirien*, har
taget Motiv af Kroningssammensværgelsen mod Kejser Nikolaj.
De Sammensvorne har deres Møde i en Kirke om Natten, den
unge polske Adelsmand Kordjan [Hjertets Mand[ tilbyder at begaa
Rejsermordet. Gives der noget mere Hamletsk end Kordjans
Svar paa Formandens Udraab: «Du har Feber, dine Øjne er
vilde »;

Kordjan

Det er Ingenting, gamle Mand I Det er mit Haar, som bliver hvidt
og fortærer min Hjerneskal. Jeg føler ethvert af mine Haar lide Dødens
Kval: men det gør intet . . . Plant paa min Grav to Poppelgrene og et

256 Indtryk fra Polen

Rosentræ — Strømme af Taarer vil vande dem, og jeg vil faa Haar paa
Hovedet igen . . . Har du en Pen hos dig? Jeg gad nok skrive Navnene
op paa dem, der vil græde over mig. — Min Fader, død; min Moder, død;
alle mine Slægtninge døde; hun, værre end død . . . Altsaa bliver der
Ingen tilbage efter mig. De bliver alle sammen med mig! Og Galgen
bliver mit Mindesmærke.

Formanden

KordjanI der er den Seddel, du gav de Sammensvorne, tag den,
brænd den og vær løst fra dit Ord!

Kordjan

En, to, tre! Gevær i Hvil! Skildvagter paa Slottet! Giv Agt! Hvilke
dumme Ord, de vil lære En, hvordan man skal gaa. — Gamle Mand! Du
keder mig med dit fredsommelige Ansigt; jeg kan ikke glemme, at jeg
aldrig skal blive gammel. Hvis jeg nogensinde omringer dig med min
talrige Børneflok, saa spyt paa mine hvide Haar, jeg tillader det (Klokken
sUar elleve). Det er Himlen, som kalder mig (lier od).

I et stort fantastisk Optrin skildres nu Kordjans Indtrædelse
paa Slottet, hvor han den Nat har Vagt, og hvor han med sin
Karabin i Armen gaar mod Kejserens Sovekammer, medens Ind-
bildningskraftens og Frygtens Stemmer uafbrudt taler ham til.
Indbildningskraften siger: Hør mig! jeg taler til dine Øjne!
Frygten: Hør mig! jeg taler i dit Hjertes Banken! indtil Vægge
og Søjler bliver til Slanger og Sfinkser, Gulvet lever. Planterne
har Øren, Blomsterne stirrer, og lange Ligfølger vandrer fra
Kirken ind i Slottet: Kister, Sceptere, Kroner, Lig og stedse
flere Lig, medens Kirkeklokkerne kimer. Kordjan styrter om
paa Gulvet med Armen om sin Bajonet. Han var ikke Hand-
lingen voksen. Det polske Hang til Fantasmagori har stillet sig
imellem ham og hans Daad.

Ikke mindre Hamletsk er i Kordjan det tidligere, fint ud-
førte Optrin, i hvilket Kordjan som Landflygtig har Foretræde
hos Paven, den samme Gregor den Sekstende, der i Juli 1832 i et
Brev til Polens Bisper havde fordømt den polske Revolution som
Oprør mod den lovlige Hersker og lovprist den højmodige Kejser,
der — Gud være takket ! — havde genoprettet Orden og Rolighed.

Scenen foregaar 1 Vatikanet. Paven sidder 1 sin Stol. Ved hans Side paa en Taburet hans

tredobbelte Krone. Paa den en rødhalset Papegøje.

En Schweizer

aabner Døren for Kordjan og melder med høj Røst:

Grev Kordjan, polsk Adelsmand!

Indtryk fra Polen 257

Pauen

Vær hilset, Sobieskis Ætling! (Han rækker Foden frem. KonUan knæler og

kfnerden.) Polen overvældes stadigt af Himlens Velgerninger, ikke sandt?
Daglig takker jeg Gud i dette 13'kkelige Lands Navn. Thi Kejseren, som
virkelig ligner en Engel med en Oljegren, har i Hjertet stadigt det bedste
Sindelag mod den katolske Religion. Vi burde synge Hosianna . . .

Papegøjen

(med gennemborende Stem roe):

Miserere !

Kordjan

Jeg bringer Eder, hellige Fader, her en hellig Relikvie; det er en
Haandfiild af den Jord, hvor man har myrdet titusind Mennesker, Børn,
gamle Folk og Kvinder . . . uden dog i Forvejen at give dem Alterets
Sakramente. Gem den, hvor du gemmer Foræringer fra Czarerne, og giv
mig, til Gengæld, en Taare, kun en Taare . . .

Papegøjen
Lacryma Christi.

Paven

. . . Imorgen skal du faa mig at se i min hele Majestæt uddelende
Velsignelse til Byen og Verden. Du skal se Folkeslag paa Knæ for mig.
Lad Polakkerne bede til Gud, have Ærefrygt for Czaren og holde fast
ved deres Religion.

Kordjan

Men denne Haandfuld blodige Jord, velsigner Ingen den? Hvad skal
jeg svare mine Venner?

Papegøjen
De profundis clamavi, clamavi!

Paven

. . . Min Søn! Gud lede din Gang, og gid dit Folk maa rive Jakobiner-
sindets Spirer ud af sit Skød og helt og holdent hellige sig til at dyrke
Gud og Jorden, og ikke mere have andet i Hænderne end Salmebog,
Hakke og Rive.

Kordjan
(kastende aln Haandftild Jord ud 1 Luften).

Jeg kaster Martyrernes Aske ud for alle Vinde. Med sorgfuld Sjæl
vender jeg hjem til mit Fødeland.

Paven
Hvis Polakkerne bliver overvundne, kan du være vis paa, at jeg skal

258 Indtryk fra Polen

være den første til at lyse dem i Ban. Gid Religionen maa vokse som et
Oljetræ og Folket leve i Fred i dets Skygge.

Papegøjen
Halleluja !

Og (inder vi nu hos Slowacki den radikalt anlagte polske
Hamlettype, saa møuer vi hos Krasinski, der i saa mange Aar
var Slowacki's Ven og Støtte, den konservativt anlagte Hamlet.

Digteren selv havde ikke med fuldkomment fri Selvstændig-
hed kunnet udvikle sin Livsanskuelse indenfra. Et vist Forbehold
var ham paatvunget ved hans Stilling som sin Faders Søn og
ved en Slægtarv af Ådelsfordomme. Tit og ofte har øjensynligt
den personlige Oprindelighed hos ham ligget i en, bestandigt
nedkæmpet, indre Strid med den Lære, han forkyndte, og det
Livssyn, han forfægtede — et Livssyn, der har alle en ophøjet
og pøbelfjendsk Tænkemaades Fortrin, men som aldrig er ungt,
end ikke i hans første Ungdom.

Helten i Den ugudelige Komedie har mere end ét Træk til-
fælles med den berømteste af alle Danske. Han har Hamlets
Ømtaalighed og Indbildningskraft. Han stræber mod et Ideal,
men staar ligesom udenfor Virkeligheden, digtende sit Liv. Men
denne Hamlet er i stærkere indre Strid og fortæres af en ganske
anden og dybere Tvivl end Renæssancetidens. Hin tvivler paa,
om den Åand, hvis Sag han forfægter, er mere end et Gøgle-
billede. Naar Grev Henrik indeslutter sig i den hellige Treenig-
heds Kastel, er han ikke sikker paa, at selve den hellige Tre-
enighed er mere end dette. Han har ikke Tro, kun Trang til
at tro. Han er kirkeligsindet Samfundsbevarer, ikke af Over-
bevisning, men af Frygt for at de Magter, der bekæmper hint
Kastel, kun er nedbrydende. Af blot politiske Grunde forfægter
han et religiøst System, om hvilket han af sin plumpe Mod-
stander, Folkepartiets Fører, Pankratius (en Skikkelse som Renans
Caliban) maa høre de haardeste Sandheder uden at kunne gen
drive dem. Det nytter lidet, at han, da Pankratius udvikler ham
sine Fremtidsdrømme, har Svaret beredt: <Du tror ikke selv
derpaa>, naar denne paa hans Udtalelse om Menneskeheden, der
alt er frelst ved Kristus, kan svare: « Hvorfor hjalp han da ikke
Menneskene i de snart totusind Aar af Jammer og Elendighed,
der er forløbne siden hans Død. Er du skabt i Menneskehedens
Billede eller i Ammestuens ?»

Indtryk fra Polen 259

Denne tvetydige Holdning er ganske særligt den polske
Hamlets.

Krasinski selv nærede ingen Indbildning om en snarlig Gen
oprejsning af Polens Rige. Han ansaa inderst inde hele den vest-
europæiske Civilisation, den polske med, for dødsdømt. Ja endog
Kristendommen syntes ham døende, skønt han selv altid skrev
i kristelig Åand. Naar han optraadte som fornem Forsvarer af
det bestaaende Samfund i sin Digtning, da var det med den
kvalfulde Følelse af, at han forsvarede det Slette af Frygt for
det Værre. Hans Privatlivs Genvordigheder og de nationale
Ulykker i Forening knækkede ham tidligt. Fra sit 34te Aar af
var han en nedbrudt Olding, ødelagt af Nervesvækkelse og Øjen-
lidelser. De tretten Aar, han havde tilbage at leve i, var en
uafbrudt Dødskamp.

Det blev ovenfor berørt, at Hamlet hos ham saa at sige
bliver indført ved Claudius's Hof. Det sker i hans skønne Digt-
oiag Fristelsen, der afgiver et betegnende Eksempel paa den
sindbilledlige Fremstillingsform, som den politiske Tilstand i hine
Dage tvang Polens Forfattere til at udtrykke sig i. Digtningen
hviler tydeligt nok paa personlige Erindringer om, hvad der er
hændt Krasinski under hans Ungdomsophold i Petersborg, er
desuden en fantastisk Fremstilling af hvad han vilde have gennem-
levet, ifald han havde fulgt det Foredømme, Faderen havde givet.

Digtet begynder hemmelighedsfuldt med en Anraabelse: «0
Moder, seks Gange gennemborede, ulykkelige Moder !> og skildrer
et Landskab, hvor paa en jævnt opstigende Høj en Kiste ligger
under et slankt Fyrretræ; i Kisten er der en Skikkelse med Læn-
ker om Hænderne og Krone om Panden. Seks Høje er adskilte
ved grønne Furer, i hvilke Blodet rinder som mumlende Bække,
og Ukrudt spirer over brudte Vaaben.

Saa skildres en fornem Ynglings Ankomst til den store By
og til et stort Slot, ad hvis Trapper alle stiger saa ivrigt op,
som gik man op i Himlen. Talrige Instrumenter klinger. Vel-
lugt omstrømmer den Kommende; han ser en Trone som i Sol-
glans ophøjet over de Dansendes Skarer. Paa Tronen sidder
Eneherskeren over Liv og Død under en Himmel af Faner. Fra
en af disse Faner, som er revet i Pjalter, falder af og til en
Bloddraabe ned. Men Ingen agter derpaa uden Ynglingen alene.

Mængden deler sig saa, og fra Tronen skrider Slottets Herre
ned og gaar rank og kraftig hen mod den unge Mand. Ynglingen

260 Indtryk fra Polen

ser ham fast i Øjet; Herskeren rynker sine Bryn og siger let:
«Koni lad os gaa sammen, jeg vil vise dig mit Slots Vidundere.>
Og da Ynglingen staar som fortabt i Drømme, giver han ham
et Kys paa Panden og tager ham med sig. Med sin Moders
Kiste for Øje gaar den unge Mand ved Siden af Herren over
Liv og Død, og Blodet i hans Arm banker mod Voldsherskerens
haarde Arm. Denne taler om Fortiden, nævner selv den myrdede
Moders Navn uden Gysen, som hvilte hendes Død ikke paa hans
Samvittighed.

De gaar gennem Rækker af Mennesker, hvis Pander rører
Malachitgulvet; saa aabnes ved Slottets anden Ende pludseligt
Malmdøre. Ynglingen ser ind i et uhyre Skatkammer, i Bjerg-
miner af uendeligt Omfang. Med blændende Glans straaler Kilde-
væld af flydende Guld og Sølv og Ametystbuer hæver sig i
Regnbuefarver. Men nu og da høres ogsaa som et Skrig af
Døende, som en Raslen af Lænker, og af og til drager Menneske-
skikkelser forbi som sorte Skypletter over Maanen; de løfter
Hænderne, saa det rasler derved, og bønfalder om en Draabe
Vand; saa gløder Herrens Øjne blodrøde af Vrede. —

Fra da af viser Alle den unge Mand Hyldest. Man vil kysse
den Haand, der har berørt Herskerens. Man rækker ham Pokaler
fulde af kostelig Vin, og en ung skøn Kvinde anraaber ham om
Elskov.

I Tronsalen har Livets og og Dødens Herre givet Ynglingen
Plads ved Taffelet ved sin Side under de erobrede Faner. Af-
sendinge fra Østens og Vestens Konger træder frem foran Her-
skeren, og hver Feltherre sætter ved Tronens Fod en Urne af
purt Guld, fuld af deres Aske, der faldt i Kamp for den hellige
Sag i Verdens forskelligste Udkanter. Herskeren spørger: <Er
de virkeligt døde og vil aldrig mere staa op?» Svaret lyder:
« Visselig aldrig*, og Urnerne anbringes langs begge Sider af
Salen paa sorte Søjler af Granit. Der lægges Ild ned i dem og
Asken brænder med blaalig Flamme; blege Røgelseskyer bringer
Herskeren Dødningelugten.

Ligeoverfor den unge Mand staar den Urne, som bærer
Moderens Navn og indeholder hendes Sønners Aske. Saa ofte
han ser paa den, taber han sit Bæger; men den skønne Kvinde
ved hans Side rækker ham det stadigt paany. Et Slør lægger
sig om hans Bevidsthed. Da smiler Herskeren og siger: «Du er
min Gæst; det er Tid, at du sværger mig Troskab og giver Af-

Indtryk fra Polen 261

kald paa dit gamle Navn>, og han kaster en Haandfuld Diamant-
kors til ham med Ordene: «Bær dem til Erindring om røig.>
Eq Herold træder frem, og af en sort Bog læser han Edsformu-
laren højt for den unge Mand, der gentager den med sænket
iioved, mens det bliver sort for hans Øjne. Neppe har han
endt, saa rejser Livets og Dødens Herre sig og raaber: «Du
mine Trælles Slave! i Strikken skal du dø, hvis du bryder din
Hd.» Saa lér han med Haan. Men da Ynglingen løfter sine
(3jne, læser han paa Urnen, hvor Moderens Navn stod, kun det
ene Ord: Skændsel, og Skændsel raaber Tusinder til ham, bag
ham, foran ham, omkring ham. Skændsel genlyder det i Slottets
Hvælvinger fra Tronsalen til Skatkammeret.

Det Hele var et Drømmesyn, af hvilket Ynglingen vaagner,
og Digtet ender, som det begyndte, med en begejstret Anraabelse
af den seks Gange gennemborede Moder.

Digtet er, som alt antydet, et Udtryk for den polske Hamlets
Rædsel for Claudius's Hof.

Men man giver kun en ensidig Forestilliug om disse polske
Skribenters Ejendommelighed og Flersidighed ved at betone deres
Hamlet-Situation. Hamlets Modsætning, det er i Shakespeares
Tragedie Fortinbras, det friske Virkelighedslivs foryngende 'rrund-
væsen, som arver Kronen og Riget, naar alt Andet er udtømt og
forgiftet. Der er Glimt ogsaa af Fortinbras hos flere af disse
Digtere; men selve det, hvortil han sindbilledligt svarer, lever i
Mickiewicz.

Der var hos Mickiewicz et Grundvæld af sprudlende, dum-
dristig Ungdomskraft. Der var Noget i ham, der var Friskheden
selv, Uimodstaaeligheden selv, det der kommer til Orde i Oden
Til Ungdommen og i det mærkelige Digt Faris. Det er Ung-
dommen, som troer at kunne rive den gamle Verden ud af dens
Spor og som gør Forsøget. Det er Ungdommen, der som Faris
og Bibelens Jehu farer frem «som var den gal.> Det er den,
for hvem Rovfugle tager Flugten, og Orkaner maa vige. Denne
stormende Kraft og Selvtillid findes hverken hos Slowacki eller
Krasinski saa oprindelig. Det er af denne Kraft, at der hos Mi-
ckiewicz fremgaar en Lidenskab saa høj som den, der spænder
Buen i tredje Del af Dziady, og en saa mandig Ligevægt i Sindet
som den, der aabenbarer sig i den polske Literaturs Mesterværk
Pan Tadeusz.

En saadan Sundhed i Følelseslivet findes ikke hos nogen

6. Brandes: Samlede Skrifter. X. 17

262 Indtryk fra Polen

anden polsk Digter. Mickiewicz alene formaaede at nærme sig
til hine store Navne paa Digteraander, der staar i Historien
som sunde fremfor alle, langt sundere end Byron, sundere endog
end Shakespeare: Homer og Goethe.

Det er ikke i Kraft af sin Sjæls Sundhed, at Krasinski
løfter sig op over sin Tidsalder og hører Fremtiden til. Det er
i Kraft af sin Sjæls Højhed og det Storladne i Synsmaade og
Tankegang. Hans Værker har ikke Sundhedens Rødme men
Farveløshedens Renhed. Der er en trodsig Selvstændighed i
hans afsondrede Stilling, et eget Fremsyn i hans Anelser om Faren
ved at ophidse Folket mod den polske Adel — disse Anelser,
som Slowacki overmodigt og haanende spottede ham for, men
som fik en tilsyneladende uimodsigelig Retfærdiggørelse, da Bøn-
derne i Galizien 1846 af Metternichs Udsending Breindl lod
sig udbetale 5 Gylden for hver levende og 10 for hver dræbt
polsk Adelsmand. Der er endelig et Dybsind i Den ugudelige
Komedie, hvis Genialitet overrasker, naar man mindes, at den er
forfattet af en Yngling paa 21 Aar.

Det er hverken ved Sundhed eller ved Selvstændighed, at
Slowackis Livsværk vil trodse Tiden. Han er vel i religiøs
Henseende mere frisindet, i politisk Henseende mere forvoven
end hans store Medbejlere, men han er det bestandig lige saa
meget af Modsigelseslyst som af Overbevisning. Ingen er mere
glimrende end han. Han har den ægte polske Kærlighed til
Farvepragt, han for hvem det Guddommelige var Fjærbusken
paa Hjelmen. Men har han den polske Pragtkærlighed, saa har
han tillige fremfor nogen den alment slaviske Efterligningsgave.
Næsten ved ethvert af hans Værker forstyrres man i Nydelsen
ved Erindringen om et ganske bestemt Forbillede.

Maaden, hvorpaa han tilegner sig Shakespeare, er ufri ; hans
Balladgna, en Blanding af Skærsommernaisdremmen, Kong Lear
og Macbeth, i hvilken der findes dejlige Enkeltheder, dybsindii^e
Optrin, men i hvilken de enkelte Elementer staar uharmonisk
mod hverandre, efterlader, tiltrods for visse Opfindelsers Dri-
stighed, et pinligt Helhedsindtryk. Sin Behandling af Beatrice
CencVs Tragedie har han i Bund og Grund fordærvet ved at
erstatte Studiet af Menneskesjæle med en romantisk Heksedans
uden Ende, som kun er en Udtværen af det i Macbeth med
Mesterens Knaphed behandlede Heksemotiv. Hans Cenci staar
langt tilbage for Shelleys saa meget tidligere, beundringsværdige

Indtryk fra Polen 263

Behandling af samme Æmne, som Slowacki øjensynligt ikke har
kendt — ellers havde han efterlignet den. Hans Maria Stuart
er selvstændigere og ejendommeligere. Den gennemgaar, næsten
Akt for Akt, samme Afsnit af den skotske Dronnings Liv som
senere Bjørnson, og Slowacki's Maria er som Karakter endda
ioteressantere og betydeligere end Bjørnsons, mens Behandlingen
i det Hele er mere lyrisk.

Slowacki var maaske for opfyldt af sig selv til ret at for-
dybe sig i Menneskene, før han skildrede dem. Han granskede
mindre Menneskelivet end Byron og Shakespeare, Mickiewicz og
Krasinski, tilsidst Calderon. Saa tegnede han halvt levende, halvt
drømte Figurer; Skikkelser, af hvilke visse Brudstykker er sande,
aodre fortegnede, og dækkede Tegningens Svagheder ved at kaste
sit Foredrags Regnbueglans over den. Hans Stil er veltalende
og dristig, sjældent snevertsluttende nok. Dens Styrke og Svag-
hed er dens overvældende eller altfor store Farverigdom.

Der er ingen Fugl, som i Vingebredde og Flyvekraft er
Ørnen lig. Ikke for Intet kaldes den Fuglenes Konge. Der er
ingen Fugl, som i uplettet Hvidhed og Bevægelsens stille Vær-
dighed er Svanen lig. Ikke for Intet er den den adelige Ren-
heds Sindbillede. Paafuglen kan ikke flyve som Ørnen, ikke
sejle som Svanen, men ingen af dem naaer den i Fjæderham-
mens uforlignelige Farvepragt.

Mickiewicz er Ørnen, Krasinski Svanen, Slowacki Paafuglen
blandt Polens bevingede Aander.

VIII

Der er blandt de Værker, hine Digtere har frembragt, en
enkelt Bog, som de Kyndiges Dom tidligt har fremhævet som
Polens ypperste Digterværk. Det er det eneste Værk, i hvilket
nogen af de tre store Fortattere har forsøgt at give et mangesidigt,
nationalt Kulturbillede af en bevæget Tid, han selv har været
Vidne til; det eneste Værk, i hvilket vi finder en bred og rig
Fremstilling af Polens Natur; det eneste, i hvilket Digteren ikke
holder sig for god til at lade Hverdagsmennesker i stort Antal
optræde; det eneste endelig, i hvilket Grundtonen ikke mere er
den tragiske eller lyriske Ophidselses, men et roligt Lune, fra
hvilket Overgangen til Satire, Ømhed, Vemod, Begejstring er let.

17*

264

Indtryk fra Polen

Tallet paa fortællende Digterværker af blivende Værdi er
som bekendt saare ringe. Men enkelte af disse Værker er blevne
staaende i Vcrdensliteraturcn som Grundbøger, Bibler, Folkebøger,
i hvilke en hel Nation eller Stamme har fundet sit Væsen skildret,
sit Liv fremstilt i sand og blivende Form; de hører som det
gamle Testamentes patriarkalske Bøger, som Homer, Ramayana.
Firdusi, Nibelungenlied, fjerne Tider til. Det beror paa, at i
det egenlige Epos udtaler i Reglen for første Gang et Folks naive
Selvbevidsthed sig. Det opstaar, naar Folket er blevet saa klart
over sig selv, at det kan glæde sig over et forklaret Genskin af
sine Tilstande i Kunsten, og dog endnu ikke er blevet saa civi-
liseret, at dets Religion er stivnet til Troesartikler og dets Sam-
fundsformer til Politistat eller Retsstat. Thi egnet for en fortæl-
lende Digtning er Tilstanden kun, hvor de raadende Magter ikke
ligger udenfor det enkelte Menneske og ikke har berøvet det selv-
stændig Handlekraft, som hvor Mandstugt og Befaling hersker i
Krig, Kongemagt, Embedsvælde og endnu tungere Samfunds-
normer i Fred. Kun da finder den fortællende Digter Helte.

Hos Homer er hver enkelt Hærfører en selvstændig Hellener;
selv om Agamemnon er Kongernes Konge, staar de øvrige Kon-
ger dog ikke under hans Scepter. Lignende Tilstande træffer vi
i langt senere Tiders episke Digtning, saaledes i Spaniernes Cid
og hos Italienerne Ariosto og Tasso, om end Naiveteten her er
ringere og navnlig hos Tasso det Vergilske Forbillede virker
trykkende. En sand Folkebog kunde Tasso*s Jerusalem kun for>
saavidt blive, som Folket fornøjede sig ved Versenes Klang og
de brogede Æventyr. Sit eget Liv fandt det ikke deri.

Tydeligst strandede Forsøgene paa at ville lave et Folk en
Heltedigtning, da Voltaire i det nttende Aarhundrede skrev Hen-
riaden. Fra den Tid gik det op for alle Tænkende, at der ud-
krævedes ganske særegne Vilkaar til Frembringelsen af et episk
Nationaldigt, saa det i en Forstandstidsalder neppe lod sig skrive,
da det hverken var sandsynligt, at vi mere vilde kunne finde
den Troskyldighed hos en Digter eller den oprindelige Lovløshed
i en Tidsalder, han kendte og kunde skildre, hvorpaa hidtil de
store fortællende Digtninges Kraft til at slaa ned i en Folke-
bevidsthed syntes at have beroet.

Da Troskyldigheden nu i det 19. Aarhundrede atter kom til
Ære og Værdighed, og da Poeterne dels igen blev barnlige, dels
forsætlig gjorde sig naive, søgte de at undgaa de moderne Til-

Indtryk fra Polen 265

standes Regelrethed ved at lægge deres fortællende Digte tilbage
til den graa Oldtid.

[ Hcltedigtcts Natur ligger det, at det giver et bredt Kul-
turbillede med udførlig Skildring af et Folks hele Levevis, dets
Spise og Drikke, Klædedragt og Boliger, Sæd og Skik. Hos
Homer lever endnu alt dette. Den homeriske Mand og Kvinde
genfinder sig selv i sine Omgivelser. Odysseus selv har tømret
sig sin Seng, Kvinderne selv har vævet deres Tøj, Kongedøtrene
selv kører det til Vask, Mændene selv opslaar deres Telte eller
bygger deres Hus. Intet af deres Eget er dem fremmed, intet
er som vore Dages Bohave eller Stoffer Fabrik- og Maskin-
frembringelser. Heltene har tilkæmpet eller tilbyttet sig deres
sjældne Vaaben, af hvilke ethvert har sin Ejendommelighed.

Da nordiske Digtere af Rædsel for deres regelret ordnede,
fabriks- og maskinmæssige Samtid søgte tilbage til Oldtiden, frem-
bragte de fortællende Digte som Hrolf Krake eller Frithiofy Bøger
af et vist Værd, men som ingen dybere Kulturinteresse frem-
byder, idet de ikke har den svageste Lighed med den Tid, de
fremstiller. De eneste moderne Digtere, hvem det er lykkedes
at yde Noget, der har episk Præg, er Byron, hvis Don Juan
giver et Verdensbillede, skønt det i sit Væsen er et skærende,
glødende-sanseligt og brændende harmfuldt Spottedigt, og før ham
Goethe, der i Herman og Dorothea i den fortællende Digtnings
gamle Kunstform gengav noget af det tyske P'olks simpleste og
bedste Væsen. Typerne er her klare, borgerligt-storstilede. Her-
man og Dorothea staar for Læserens Øjne som den tyske Adam
og Eva. Men selve Fortællingens Grundlag er spinkelt: Familie-
liv i en lille tysk By; Pastor og Apoteker; Hotelvært og Vært-
inde; Forholdet mellem Forældre og en voksen Søn; som Bag-
grund imidlertid: den franske Revolution, de flygtende Udvan-
drere, der fra den venstre Rhinbred bringer den forældreløse,
hjemløse Pige med sig, hvem Herman fører til sit Hjem og sine
Forældre. Her er altsaa antydet Modsætningen mellem Om-
flakken og Smaastadshjemlighed, Omvæltning og stille Spidsborger-
lighed. Det Hele er mindre et Heltedigt end en Familielivs- Id^i
paa Heltedigtets Baggrund.

Polen har i Pan Tadeusz det eneste lykkede episke Digt,
vort Aarhundrede har frembragt. Mickiewicz's gode Stjerne
vilde, at han denne Gang ikke skulde gaa tilbage til den Qerne
Fortid. Han forstod her at finde Helte i sin egen Tid.

266 Indtryk fra Polen

Elisabeth Browning har i sin Aurora Leigh's smukke og
veltalende Vers sagt et kraftigt Ord om Muligheden af at se
dette. Hun siger: Enhver Tidsalder synes dem, der lever i den,
blottet for Helte. Det ligger i at den ses paa altfor nært Hold.
Hvis Bjerget Athos, som Alexander ønskede det, var blevet til-
hugget til en uhyre Billedstøtte af en Mand, saa vilde Bonden,
der samlede Urter i dennes Øre, saa lidt som de Geder, der tyggede
Drøv ved dens Fod, have en Forestilling om dens menneskelige
Form. Han maatte rejse milevidt bort, før Kæmpebilledet viste
sig for ham med fuldt menneskeligt Aasyn Saaledes ser det
almindelige Menneske og den almindelige Digter ikke Omridsene
af den Tid, hvori de lever.

Mickiewicz var i den Forstand den ualmindelige fortællende
Digter, at han formaaede tilfulde at gengive ikke blot hele Ejen-
dommeligheden af sit Fødelands Sæder, men hele Storheden og
al Poesien, som Tiden omkring 1812 i Polen bar i sit Skød.
Han vovede at grunde en omfangsrig Digtning paa Selvsyn.

Dens Tilblivelse er mærkværdig. Den fremgaar af Mickie*-
wicz's Ulykkesfølelse, efter at Revolutionen 1831, i hvilken han
ikke havde deltaget, var knust. Han skriver 1832 efter Garczyn-
skis Død: <Jeg er som en Franskmand paa Tilbagetoget fra
Rusland, sædeligt nedbrudt, svag, næsten uden Støvler.* Han
var bleven indesluttet, mørk, tvær, menneskesky, og skødesløs i sin
Klædedragt. For at komme bort fra denne fortvivlede Forstemt-
hed tyede han tilbage til sit Barndomsland, det Litauen, i hvilket
han havde set Lyset, som han ikke havde genset siden den
første Ungdoms Aar og som han, den Forviste, aldrig skulde
gense. Og det Forunderlige skete, at han, der som Digter,
umiddelbart eller gennem Masker, altid kun havde talt i eget
Navn, han der havde trodset og opflammet, taget til Genmæle
og ophidset, han blev Fortæller med fuldendt Ro og med mægtig
Bredde.

Han opnaaede den fortællende Digters sjældne og kostelige
Troskyldigbed af en dobbelt Grund, formedelst en Særegenhed i
hans Forhold til sit Æmne og en Særegenhed ved Æmnct selv.

De andre Digtere savnede Naivetet. Men han, som kun
havde set sit Fødeland med Barnets Øjne og aldrig kunde
gense det med den Voksnes, altsaa aldrig faa hint første Billed
fortrængt eller overdækket, han (ik til Erstatning for Udespær-
ringeu fra den fædrene Jord den episke Digters saa længe tabte

Indtryk fra Polen 267

Gave, den naive Følelse af Sam men voksethed med Landet, dets
Sæder og Tilstande, som det var, da han var Barn.

Og saa viste det sig, at det Stof, der frembød sig for ham^
netop havde samme Særegenhed, som de gamle Stoffer i for-
tællende Digte. Litauisk Liv omkring 1812, det vilde sige en
paa sin Vis ganske dannet Tilstand, der dog laa helt uden-
for den ensformige, verdensborgerlige Dannelse. Alt i denne
Sziachta- Digtning blev derfor saa uberørt af Vesteuropas Kultur
som Litauens uhyre Urskove, hvori den foregaar, er af Forst-
væsensbehandling. Alt er her ejendommeligt fra de særegne
landlige Spiser med underlige Navne til den brogede Dragt:
Zupan, Kontusz, Konføderatka. Her er en Rigdom af særegne
Skikke; man har endog en egen Klædedragt til at samle spise-
lige Svampe med. Og hvert Vaaben, hver Kølle, hver Sabel,
hvert Gevær har sin Historie, som fortælles. Her vrimler det af
Originaler; hver anden optrædende Person er en Urskovs-Særling.
Her gives der hverken Befalinger eller Mandstugt. Forholdet
mellem HerskaS og Tjenerskab er her endnu som i Middelalderen
et rent personligt, ikke sjældent et lidenskabeligt Hengivenheds-
forhold.

Endelig findes i dette Adels-Kvad et lignende Forhold mellem
Adelsmændene som mellem Fyrsterne hos Homer. En vild Selv-
stændighed blomstrer her, trods den tilsyneladende Underordning
under en Konge, som intet andet Steds i Europa. Man tager
sig selv til Rette med væbnet Haand; man anerkender Ingen
over sig, fører Krig og leverer Slag i det Smaa, opriver Landet
i indbyrdes Kampe, indtil Russernes Ankomst driver Fjenderne
i hinandens Arme, og Napoleons Indrykning i Polen tænder
Fædrelandsbegejstringens Ild. Men det Adelsanarki, der i Virke-
lighedens Verden havde vist sig saa skæbnesvangert for Polens
Bestaaen, det afgav, som til Gengæld, saa ypperligt et Stof for
fortællende Digtning, at Polen fik sit enestaaende Epos i Kraft
af selve den Tilstand, der tilintetgjorde Landet som Stat. Og
idet Mickiewicz med Kærlighed og Lune skildrede denne Skare
af Don Quijote'r, aabnede han Fjernsyn tilbage og frem, der
forklarede hans Folks glorværdige Fortid og dets nedbrudte Stil-
ling i Datiden.

Handlingen varer fra Sommeren 1811 til Foraaret 1812. Ved
at vælge dette Tidspunkt opnaaede han med sit forhaabningsrige
Sind det store Gode for sin Digtning, dette et knækket Folks

268 ludtryk fra Polen

Drapa, at han kunde slutte med et Opsving, en begejstret For-
trøstning. Han havde oplevet denne Folkestemning, da han som
Dreng saa de fransk Bataljoners Indtog i Nowogrodek.

Paa sin Rejse i Krim havde Mickiewicz havt den noget
ældre Henryk Rzewuski, Ætling af en af Polens gamle Storadels-
Familier, til Rejseledsager. Denne aandrige Fortæller, var bleven
opdraget i en fornem, frihedsijendsk Kres, som svor ved Bonald
og Joseph de Maistre. I Aaret 1812 havde han i St. Peterborg gjort
Maistres personlige Bekendtskab, og han optraadte først i Privat-
livet, senere i Literaturen som fuldblods Talsmand for denne
Tidsalderens mest storstilede Myndighedsforfægters Synsmaade.
Rzewuski levede i Erindringen om polsk Adelsliv i det attende
Aarhundrede. Han sad inde med en Forfatterevne, som han
ikke var sig bevidst. Paa den Tid, da Mickiewicz opholdt sig i
Rom og tilbragte to Vintre der i Selskab med Rzewuski, opfor-
drede Digteren ham til at skrive. Han sluttede fra hans mund-
lige Fortællergave til hans skriftlige Fremstillingstalcnt. Da Rze-
wuski i den Anledning forelagde nogle Vers, som Mickiewicz
fandt slette, lod denne sig ikke derved forvirre i sin Dom; thi
han havde fra først af indset, at Rzewuskis Evner kun kunde
aabenbare sig i Prosaform. Han raadede ham da indtrængende
til at skrive Prosa. Rzewuski fulgte Raadet og stod sig derved.
Mærkeligt nok kom denne Prosa til atter at virke tilbage paa
Mickiewicz.

Rzewuski skrev et tykt Bind Livserindringer fra forrige
Aarhundrede i Tidsalderens Stil. Den opdigtede Forfatter var
Severin Soplica, en af Fyrst Karl Radziwills Tjenere og Til-
hængere. I disse løst sammenhængende Erindringer, der giver
et farverigt Tidsbillede, rigt paa stærke Træk og med fortræffe-
lige Karakterskildringer, er Hovedpersonen den i Litauen saa
alment yndede Fyrst Radziwill, kaldet Panie kochanku paa Grund
af denne hans Yndlingsform for Tiltale (kære Herre! kære Ven!).
Handlingen foregaar omkring Aaret 1770. Da Bogen 1839 kom
ud, vakte den overstrømmende Henrykkelse; man læste den, som
var det ægte Erindringer fra gamle Dage.

Allerede 1832 var den imidlertid fuldendt, og det er sand-
synligt, at Mickiewicz af Rzewuski har modtaget en Tilskyndelse
til at sysselsætte sine Tanker med Polen omkring Aarhundrede-
skiflet. At ogsaa hans Helt har Familienavnet Soplica, tyder
derpaa. I Slutningen af 1832 beg^^ndte han Udarbejdelsen af

Indtryk fra Polen 269

Pan Tadeusz, som han i et Brevsted fra December Maaned be-
tegner som «en landlig Digtning af Herman og Dorothea* s Art, af
livilken han alt har smurt en tusind Vers sammen.* Det var
ham, mens han skrev, som var han henflyttet til Litauen. Fe-
bruar 1834 slutter han Digtet, som han iøvrigt omtaler henka-
stende, med en vis Ringeagt som <en Narrestreg* i Modsætning til
Dziady, som han vil fortsætte for deraf at gøre sit «eneste
læseværdige Arbejd*. Mærkværdigt nok dømte den almindelige
Stemme hurtigt langt rigtigere end Digteren selv herom. Han
forstod ikke selv at vurdere sit Held: at møde et saa uberørt
Stof, en oprindelig Natur, hvis Poesi han med levende Indbild-
ningskraft kunde gengive, og et ejendommeligt, af Vedtægter ordnet
Anarki med de Enkeltes ubændige Frihed,, der stod i saa stærk
en Strid med de andre europæiske Samfunds politimæssigt sik-
rede Ensformighed.

Og idet han nu ikke som Rzewuski blot var en talentfuld
Fortæller, der i skødesløs, brudstykkeagtig Prosa fremstillede en
forgangen Tid, men nedlagde sine Erindringer, Iagttagelser,
Drømmesyner og Forhaabninger i en Form af henrivende Melodi,
saa at ingen Stavelse kunde borttages af nogen Linje, uden nt
Savnet føltes, udrustede han dette sit Hovedværk med en saadnn
Modstandskraft gennem Tiderne, at det vil komme til sene
Slægter i Polen som den store Diamant i den nationale Arv,
hvis Tilslibning gør dens Værdi uberegnelig, og paa hvis haarde
Legem Intet har kunnet bide.

Det er meget betegnende, at Mickiewicz's Samtidige ved Pan
Tadeasz særligt havde Øje for Fortidsskildringen deri. Man slog
Digtet sammen med Soplicas Erindringer, og saaledes blev i den
nærmest følgende Tid af alle den polske Romantiks Elementer
ét det fremherskende, som fra Begyndelsen af ikke havde været
virksomt, nemlig det gammeladelige Element. I Pan Tadeuzs's
Spor voxede gammeladelige Digtninge og Romaner op, saa Slo-
wacki endog — i Agamemnons Gravmæle — maatte advare mod
denne evindelige Fortidsgift, denne brændende Nessusskjortc, som
det nye Polen bar, den gamle Szlachta's røde Kontusz og gyldne
Bælte.

Nu begriber vi neppe, at det var det i Pan Tadeusz, der
kunde minde om Walter Scott, det Fortidige deri, som omkring
1840 forekom Slægten at være det i det enestaaende Digterværk,
som det skyldte sin Virkning. Nutildags ligger det klart for

270 Indtryk fra Polen

Dagen, at naar Mickiewicz endelig, og han alene af de tre
store Digtere, naaede til at frembringe et paa en Gang folkeligt
og uforgængeligt Værk, var Aarsagen den Omstændighed, at
han, og han alene, en eneste Gang indlod sig paa Virkeligheds-
skildring uden Fantasteri og Spiritisme og paa et historisk Maleri
af en Verden, der ikke laa halvskjult bag Fortidens Taager, men
som han selv med sine klare og kloge Barneøjne havde set, før
den forsvandt.

Digtets Undertitel er Det sidste Indridt i Litauen og gaar
paa den gamle lovløse Skik, at afgøre Retstrætter mellem to
adelige Familier ved at den ene med alle sine Tilhængere i Flok
simpelthen red afsted og med væbnet Haand satte sig i Besid-
delse af den omstridte Genstand. Saaledes sker det her. Der
svæver mellem Familierne Soplica og Horeszko en gammel
Trætte om Ejendomsretten til et forfaldent Slot. I Soplicowo
er Egnens Adel forsamlet tor at afgøre Trætten. Der lærer vi
alle de optrædende Personer at kende, Hovedpersonen Tadæus;
hans Onkel Dommeren Soplica; Modparten den lidt naragtige,
italiensk-romantiske Grev Horeszko, i hvem Digteren siges at
hnve givet et Portræt af den Mand, som røvede ham Marylkas
Hjerte; en køn og elskværdig, ikke mere ganske ung Kokette
fra St. Petersborg, Telimene, den troskyldige unge Pige Sofie af
Huset Horeszko, der opdrages i Dommerens Hjem (hun har nogle
Træk af Marylka) endelig en Sværm af vel tegnede Gæster. Man
begiver sig paa Bjørnejagt i Urskoven, som skildres med ufor-
lignelig Kraft. De Jagende kommer i Livsfare, men Bjørnen
fældes af Robak, en hemmelighedsfuld Bernhardinermunk, der
ved alle Lejligheder griber hjælpende og frelsende ind. Strids-
spørgsraaalet om Bjørnehuden ophidser Horeszko og foranlediger
ham til ved et < Indridt* at tage det Soplica tilkendte Slot i
voldelig Besiddelse. Denne Triumf fejres med et Drikkelag, i
hvilket alle Deltagerne beruser sig saaledes, at tililende russiske
Soldater kan overvælde dem og binde dem som Dyr. Men
overfor Russerne føler alle Polakkerne sig som forbundne. Robak
lægger en Plan til at befri de Fangne og overrumple de russiske
Soldater. Det kommer til Kamp, i hvilken han vel selv bliver
dødeligt saaret, men Polakkerne sejrer. Deres Førere maa nu
ganske vist ved Flugt unddrage sig videre Forfølgelse, men de
gaar over Njemen til Napoleons Tropper, og snart vender de
tilbage som Officerer i den polske Hær under Dombrowski, hvis

Indtryk fra Polen 271

Banner samler alle de fordums Modstandere. Tadæus Soplica's
Bryllup med Sophie Horeszko fejres som Sindbillede paa de
stridige Huses Forsoning, og i et stort Gæstebud spiller saa
Jankiel Polens Historie til 1812, indtil Alt slutter som i en
Morgenrøde af lyse Forhaabninger.

Hovedpersonen Tadæus er en elskværdig og kæk ung Fyr,
ikke interessantere end en af Walter Scotts unge Helte, og har
ingen anden Bestemmelse end den at holde Stoffet sammen. Hans
Ynglingenatur er skildret frit, uden Hykleri eller Besmykkelse;
der er imidlertid intet i ham, som fængsler. Den virkelige Helt
er ikke han, men hans Fader Jacek, der skjuler sit Navn og sin
Stand under Munken Robaks Kutte.

Jacek har fordum dræbt Sofies Fader, Magnaten Horeszko,
da denne netop værgede sit Slot mod Russerne. Den store Herre
havde nemlig i sin Tid afvist Jacek som Bejler, omtrent som
Grev Ankwicz, der her er Modellen, afviste Mickiewicz. Jacek
genser aldrig Datteren Eva (ogsaa Navnet er beholdt), som tvinges
til det Ægteskab, i hvilket hun føder Sofie. Selv gifter han sig
siden uden Rærlighed, faar i denne Forbindelse Sønnen Tadæus,
gør som Bcrnhardinermunk Bod for Drabet paa Horeszko, lader
Sofie opdrage og vaager som et Forsyn over hende og sin
Søn. Som Horeszkos Drabsmand er han kommen i Ry for at
have været et russisk Redskab; i Virkeligheden er han en af den
franske Regerings betroede Mænd, der har til Hverv at forberede
en stor polsk Opstand. Da han dør i den sejrrige Kamp mod
Russerne, fæstes Æreslegionens Kors paa hans Grav.

I den i Midten stillede Jaceks Personlighed ser man ligesom
Mickiewicz's nye Digtning vokse ud af den ældre. Som Morder
af krænket Stolthed, som den angrende Munk, der med et Livs
Forsagelse bøder for et Øjebliks utæmmede Vildskab, minder han
om de gamle Byronske Helte, i sit Væsen nærbeslægtet med
alle Mickiewicz's romantisk-lidenskabelige Hovedpersoner. Han
er i visse Maader saa tro et Spejlbillede af Digterens personlige
Oplevelser og Stemninger som Gustav og Conrad. Men af hans
Sjælelivs lyrisk-romantiske Kærne skyder Heltedigtningens Rigdom
frem som en mægtig Eg af et Agern. Det enkelte Menneskes
Skæbne gaar ganske op i det hele Folks, hvis Laster og Dyder
udfoldes for Læseren, idet vi lærer dets Trættekærhed, Parti-
tvedragt og Tilbøjelighed til Borgerkrig at kende, men ogsaa den
Begejstring, der gør det rede til, saasnart Pustet fra Europa

272 Indtryk fra Polen

naaer det, at staa op som én Mand for at virkeliggøre sit
Ideal. Det blinde Had fra de tidligere Digtninge er her for-
svundet. Plut, den fødte Polak, beskæmmes og ryddes uden
Naade af Vejen som Overløber. Derimod Russeren Rykov er
en brav og skikkelig Fyr, lidt tilbøjelig til at drikke — som
Polakkerne selv — men ubestikkelig og godmodig.

Alt i Alt er Skildringen af de enkelte Mennesker slet ikke
Hovedsagen her. Hovedæmnet er den brede Skildring af Natur-
livet og af Menneskelivet som bestemt ved denne Natur.

Der forekommer under Beskrivelsen af Bjørnejagten et Sted,
hvor £gnens Wojski (en Hæderstitel, Tribun), da Bjørnen er
fældet, paa sit Horn spiller en Hallali-Fanfare over den dræbte
Bamse. Det lyder omtrent:

Dér greb vor Wojski sit Horn, det fast ved Bæltet bundne,

sit Bøffelhorn, det lange, i talrige Snoninger vundne,

en Boa ligt — til Munden det fører med begge Hænder.

Hans Kind staar spændt som et Græskar, blodskudt hans Øje brænder.

Nu sænker han Øjelaaget, trykker saa Bugen ind

og suger ind i sit Bryst af al Magt Vejr og Vind

og blæser. — Ret som et Stormpust hvirvler Klangen afsted,

ind i den dybe Tykning, hvor Ekko gøgler dermed.

Da Skytterne stumme undres. Klapperne rent fortrylle

de stærke Toners Velklang, Henhed, Kraft og Fylde.

Al Kunst, der fordum vandt ham Hæder, nu som Gamling

udfolder han end én Gang i sine Skytters Forsamling.

Han vækker Egene, fylder al Skoven rundt omkring.

Som vilde en Jagt han begynde, som glammede Hundenes Ring.

Thi det var Jagten, malt i Toner, stærke, klare.

Først skingrer det lydt vidt ud — Morgensignalets Fanfare,

saa klynke stønnende Hyl, Hundekohlernes Lyde,

saa tordner det nu og da, det er Bøssernes Drøn, naar de skyde.

Her standsed han, sænked dog ikke Hornet, Tonerne henklang.
De tro'de, han spilte endnu, saa var det Ekkoets Genklang.

Han blæste paany, og Hornet tyktes fortryllet, forvandlet.

Snart grovt, snai*t fint, alt eftersom Wojskiens Mund det behandled.

Han eftergør Dyrenes Røster. Ret som et Ulvegab

hyler nu Hornet saa stygt, at man ræddes for Ulvens Flab.

Til Bjørnesvælg det sig vider og 13'dt som Bamsen brøler.

Uroksens Brøl med Et man Luften fvldende føler.

mø

Her standsed han, sænked dog ikke Hornet, Tonerne henklang,
de tro'de, han spilte endnu, saa var det Ekkoets Genklang.

Indtryk fra Polen 273

Tbi Træerne lydt gentage det Kunststykke uden Mage,
og Bøgen over til Bøg, Eg til Eg det kaster tilbage.

Han blæser paany, som var der hundrede Horn i hans Horn,
saa hører man mellem hverandre vild Jagt gennem Bondens Korn,
Skud, Hundeglam, Hjorterallen — nu løfter han Hornets Munding,
Og stærkt Triumf* Fan faren slaar imod Himlens Rundin((.

Her standsed han, sænked dog ikke Hornet, Tonerne henklang.
De tro'de, han spilte endnu, saa var det Ekkoets Genklang.

Saa mange Horn der toner, som Træer der er i Skoven,

som fra ét Træ til et andet en Korsang der flyver foroven,

og stedse bredere rullende Tone paa Tone følger.

Og stedse mildere, stedse med stillere, finere Belger,

Til Klangen etsteds histoppe bag Himmelens Tærskel sig dølger.

Hvad her er sagt om Wojskiens Spil, gengiver netop hvad
Mickiewiez har formaaet. Idet han, den Landflygtige, drømte sig
tilbage til Barndomsindtrykkene af Natur- og Menneskeliv i et
Land, der laa ben i en naiv og broget Civilisation, udenfor In-
dustrien, men med et ejendommeligt Haandværkspræg, udenfor
Politistaten, men med et af Vedtægten godkendt Anarki, naaede
han at faa Litauens ældgamle Skove til at tale, evnede at frem-
stille hele den lystige og vilde Jagt der i Landet, Dyrenes Na-
turlyd, Fuglenes Kvidren, Bjørnens Brummen, Uroksens Brøl, alle
Menneskestemmernes Kor. Han stiger fra den stille Hvisken mel-
lem Bøg og Bøg, Eg og Eg, til det bliver, som havde han hun-
drede Horns Melodier i sit Horn, som havde han alle Landeis
afdøde Slægters Røster deri.

Disse Stemmer høres gennem Digtet stedse i bredere Væld,
stedse med renere Klang, som Landets inderste Åttraa i Elskov
og Ømhed, Haab og Vrede, Vildskab og Daarskab, Skemt og
Begejstring, til det er, som fyldte hans Spil og Sang Polens
Himmel. Og naar man har iagttaget, hvor dybt denne hans
Digtning endnu den Dag i Dag virker i Polakkernes Sind, saa
mindes man Ordene om Wojskiens Tilhørere, at det var dem,
da han længst havde hørt op, som spilte han endnu. Saa helt
lever Mickiewiez endnu i det Ekko, han har fremkaldt.

274 Indtryk fra Polen

IX

Alle de tre store romantiske Digtere forstummede tidligt.
Fra 1840 udgav Mickiewicz ikke mere nogen Digtning, skønt han
levede femten Aar endnu. Fra 1846 udgav Krasinski kun fem
Salmer, skønt han levede tretten Aar endnu. Og Slowacki, der
døde 1849, kun 37 Aar gammel, skrev i de sidste tre Aar af sit
Liv næsten Intet.

Kappestrid og Meningsforskel skilte dem i Fyrrerne helt fra
hverandre.

Mellem Mickiewicz og Slowacki havde Spaltningen været
dybest. Den sidstes Mangel paa Medgang og pirrelige Sind,
ogsaa større Kulde end retfærdigt var fra Mickiewicz's Side,
havde stadigt holdt Slowacki i Afstand fra hans lykkeligere Med-
bejler til Landsmænds Beundring. Men et Øjeblik var de dog
mødtes i Samstemning: Nogle Dage efter at Mickiewicz's Lærer-
virksomhed i Slavisk ved College de France var bleven begyndt,
ved Juletid 1840, foranstaltede de polske Landflygtige i Paris et
Festmaaltid for ham. Til denne Festlighed havde ogsaa Slowacki
indfundet sig; Pan Tadeaasz havde faaet ham til at glemme
alle tidligere Krænkelser og alt gammelt Nag. Han selv rejste
sig og fejrede i improviserede Vers Hædersgæsten som Hjemmets
første Sanger. Det Bedste i hans Sjæleliv brød her igennem.
Flan ofrede intet af sin Værdighed; der var et Stænk af Bitter-
hed i Maaden, hvorpaa han hentydede til sin egen Skæbne, og
en vemodig Stolthed i det Haab, han udtalte, om ogsaa paa sin
Vis at have indlagt sig Fortjenester, hans Fædreland vilde vur-
dere; men han tiltalte Mickiewicz med Hjertelighed og bragte
ham sin Hyldest med oprigtig Varme. Denne sin Improvisation
fremsagde han med saa megen Begejstring, at han vandt almin-
deligt Bifald, naar enkelte Fanatikere for Mickiewicz undtages,
hvem det allerede saarede, at han havde sammenlignet sit Talent
og sin Skæbne med den store Mands. Mickiewicz gav et for-
holdsvis imødekommende Svar, ligeledes paa Vers, rimeligvis de
sidste Vers, han har forfattet. Der var nogen Strenghed i hans
Bedømmelse af Slowackis Livsværk og Karakter — han gav ham
det Raad at tæmme Hovmodsaanden i sig — men han sagde
ham ogsaa smigrende Ting og berørte, at han selv i sin Tid i
Wilna havde spaaet hans Moder Sønnens tilkommende Hæder.

Indtryk fra Polen 275

De to Digtere omfavnede hinanden, de Tilstedeværende omfav-
nede dem med Taarer i Øjnene, og det gamle Uvenskab syntes
forbi.

Men snart derefter kom det til et endeligt Brud i Anledning
af en ringe Sag, en Sølvskaal, som man bad Slowacki overrække
Mickiewicz til Minde om hin Festlighed. Slowacki betragtede
denne Anmodning som en Krænkelse, en Paadutning af et Vassal-
forhold, og da han afslog, faldt Emigrationens nykatolske Aviser
over ham, angreb hensynsløst hans og hans Ven Krasinskis
bedslc Poesier. Han svarte med Angreb paa Mickicwicz's blinde
Beundrere og skildrede deres Adfærd mod ham og hans Ven,
hvorefter Bladene gav vrange Fremstillinger af hvad der hin
Pestaften var foregaaet mellem de to Digtere. Slowacki ventede,
at Mickiewicz nu vilde redegøre for det virkelige Forhold; men
da denne hyllede sig i fornem Taushed, rev Forbitrelsen Slo-
wacki saaledes med sig, at den beaandede ham. Han udgav
Btniowskiy et Digt i B3'rons Don Juan*s og Mussets Namouna's
Maner, i hvilken Æmnet kun var et Paaskud til lyriske og følel-
sesbevægede eller spottende og angribende Udskejelser fra Hoved-
sagen, og her kastede han sig over Mickicwicz's Tilhæng c Emi-
grationens Jesuiter*, som han kaldte dem, hudflettede dem med
Lidenskab og Vid, og opgjoide — hvad der især vakte Læse-
verdenens Opmærksomhed — sit Forhold til Mickiewicz, sam-
mendrog i Korthed sin Improvisation til ham og tilslyngede ham
til Slutning den Udæskning: Vi er to Guder, der hersker hver
paa sin Sol . . . jeg vil ikke gaa med dig ad din Vildvej, men
ad en helt anden Vej, min egen, og Folket vil følge mig.>

Paa dette Tidspunkt i Slowackis literære Liv kom Krasinski
ham offenlig til Hjælp idet han i en længere Artikel — hvis
Navnløshed ikke skuffede Nogen — forsøgte at gøre Ret og
Skel mellem Mickiewicz og ham, indrømmende dem hver sin
store Evne og hver sin Virkekres. Han tillægger Mickiewicz
den midtpunktsøgende, Slowacki den midtpunktflyende Kraft,
den første plastiske, den anden musikalske Anlæg, og fremhæver
især med stor Styrke Slowackis overordenlige Sprogkunst. Med
ooget uheldige og vidtsvævende Lignelser betegner han endelig
Mickiewicz som en Formens Michelangelo, medens Slowacki skal
svare til «Correggio og Raffael eller ogsaa til Beethoven.* Me-
ningen var i ethvert Tilfælde god nok og fra nu af var Slo-
wackis Anseelse i Stigen. Saaledes blev da den Tro ikke be-

276 Indtryk ^^^ Polen

skæmmet som i sin Tid havde ledet Slowacki til (i Anledning
af Dramaet Lilla Weneda) sindbilledligt at gengive sit Forhold
til Krasinski i Forholdet mellem de to Tvillingbrødre Lel og
Polcl, der bundne sammen med en Jernkæde, ligesom danner
et eneste Væsen i Kampen, idet den ene fører Sværdet, den
anden Skjoldet.

Men snart skulde ogsaa dette tilsyneladende saa stærke Baand
briste. I den første Halvdel af Fyrrerne havde det politiske Liv
blandt de polske Udvandrere naaet et Højdepunkt. Man havde
paa Følelsen, at der snart forestod et almindeligt europæisk Ud-
brud af revolutionære Lidenskaber og man foregreb det Kom-
mende i den Overbevisning, at et Oprør var det eneste Middel
til at gcnoprejse Polen. Towianskis Sekt havde bragt Sindene
i Gæring, men den virksomste Gruppe blandt Emigranterne var
dog Det demokratiske Selskab^ der først havde sit Sæde i Poitiers,
senere i Versailles. Det forberedte en almindelig Opstand, som
skulde begynde i det østerrigskc og prøjsiske Polen, og da det
med Rette mente, at en Opstand ikke kunde lykkes uden Bøn-
dernes Hjælp, henvendte det sig gennem hemmelige Sendebud
og Smaaskriftcr til Menigmand. For at vinde ham stillede man
en ny Fordeling af Jorden i Udsigt og kom saaledes til at rejse
en Trusel mod Godsejerne. Smaaskrifterne, af hvilke de vig-
tigste var forfattede under Navneskjulet Prawdowski, stræbte at
udbrede revolutionære Synsmaader ved heftigt nedsættende Domme
om den Rolle, Adel og Kirke havde spillet i Polens Historie.

I sin Angst for Fritænkeri og i sin Afsky for Folkeledere
og Socialister skrev Krasinski i 1845 mod Prawdowski under
det paatagne Navn Spiridion Prawdzicki tre Salmer (Troens,
Haabets og Kærlighedens), henrivende ved det sproglige Udtryk,
men hemmelighedsfulde i deres Forkynden af Bønnen og den
sædelige Selvlutring som eneste tilladelige Kampmidler overfor
Undertrykkerne, uretfærdigt angribende i deres Opfattelse af
Folkelederne som Blodhunde. Saa fuld af Tro han end person-
ligt var paa Adelens overlegne Dyder, Heltemod, Ridderlighed
osv., neglede han dog ikke dens Fortidssynder, men afviste de
Mænd, der med barnagtig Grusomhed raabte paa dens Blod,
med en Opfordring til <at kaste Kniven.*

Disse Salmer opirrede Slowacki saa stærkt, at han lod sig
henrive til et digterisk Svar Til Forfatteren af de tre Salmer^ der
med Varme og Kraft men tillige med bitter Spot imødegaar

Indtryk fra Polen 277

Læren om den passive Modstands Eneret og Nytte og haaner
Rrasinski som den fornemme Adelssøn der, øm over de Begun-
stigedes Vel, overalt ser Farer for den stakkels Adel: «Hvem
har truet dig med Kniven? . . . Maaske er Lyset trængt ind gen-
nem de røde Gardiner for dit Vindve; det har syntes dig at se
ud som Blod, og du raaber: Myrd ikke Szlachta*en. Jeg er
saa beskeden, ikke at forbande nogen aandelig Bevægelse. Tro
iøvrlgt ikke, at den guddommelige Idé kun aabenbarer sig led-
saget af Engle; tit lader Gud den fødes i Blod, og undertiden
sender han den med Mongoler. » Mod Slowackis Ønske og Hen-
sigt blev dette Digt givet i Trykken.

Rædslerne i Galizien, der siraks efter brød ud, viste, hvor
megen Uret Slowacki havde havt. Under Anførsel af østerrigske
Agenter og løsslupne Galejslaver (som hin Szela, der lod hele
Familien Bohusz, toogtyve Personer, myrde) overtalte i 1846
8000 polske Soldater, man gav Orlov, Bønderne i Galizien til
den Tro, at Kejseren havde frigjort dem, men Adelen forhindrede,
at de fritoges for Krigstjeneste og opnaaede Deling af Jorden.
De rejste sig som én Mand mod Herrerne i de tre blodige Dage,
om hvilke ovenfor er talt.

Skønt det ikke var Polens Folkeledere, men den østerrigske
Regerings fornemme Mænd, der stod bag ved disse Myrderier,
havde det dog vist sig, hvor let det var at vildlede den polske
Bonde. Krasinskis Spaadomsgave stadfæstede sig, og i Aaret
1848 svarede han med Vemodets Salme paa Slowacki's Digt.

Vel kom en overfladisk Forsoning i Stand imellem de to
fordums Venner, men dog er deres sidste literære Forhold til
hinanden en skrigende Mislyd. I det af Slowacki efterladte Skue-
spil De Uforbedrelige er Krasinski karikeret som Grev Fantasius
Dafnicki, der gaar ud paa at gøre et rigt Parti; ja endog hans
Elskede Delfine Potocka karikeret som den fraskilte Grevinde
Idalia, der ledsager ham overalt. Og i det af Krasinski efter-
ladte store Arbejde Det ufuldendte Digt optræder i Folkesmigreren
Pankratius's Følge Slowacki under Navnet Julinicz som den al-
menyndede Profet, der indfører sig med Udbruddet: «Jeg er en
stor Aand, en Seer-Aand, Plads, Plads !» Med usund Begejstring
forkynder han sin Ringeagt for Kristendommen og den Ligegyl-
dighed for Menneskeliv, som kom til Orde i hans Kong Aand.

I Aaret 1848 forelagde Slowacki i Paris sine Landsmænd
Planen til et Oprørsforbund mellem Polakkerne. Han rejste til

o. BnuidM: Saml«d« Skrifter. X. 18

278 Indtryk fra Polen

Posen for at faa Nationaludvalget dér til at gaa ind paa den og
selv tage Del i Kampen. Men Oprøret var da sin Ende nær.
Slagene den 29de April og 2den Maj beredede Polakkerne af-
gørende Nederlag. Efter at have genset sin Moder i Breslau
vendte Slowacki tilbage til Paris og døde, ramt af en langvarig,
kvalfuld Sygdom, Aaret efter.

Med det store Revolutionsaar 1848 havde de polske Land-
flygtige udspile deres politiske Rolle. Saa stærke end de na-
tionale Bevægelser og Bestræbelser i hint Aar havde været, rejste
der sig dog ikke en eneste ny Stat paa nationalt Grundlag, ja
Stater, hvilke Nationalitetsprincipets Gennemførelse vilde have
splintret (som Østerrig) gik kraftigere ud af Krisen. Men for
Polakkernes Vedkommende var Indtrykket heraf ikke d3'bt. De
romantiske Idealer, hvis Midtpunkt Rigets nærforestaaende Gen-
oprejsning var, beherskede endnu alle Sind, skønt efter de store
Digteres Forstummen Romantiken ikke mere kunde tage saa høj
en Flugt. Først det forfærdelige Sammenbrud i 1863 virkede
som en Afgørelse, vakte Folket af dets Drømmeliv og viste det
Virkeligheden som den var.

Fra dette Tidspunkt har i Polens Literatur Historie og hi-
storisk Kritik trængt Digtekunsten tilbage. I Modsætning til de
gamle Idealer og Stikord opdukker et nyt Ideal, den historiske
Sandhed, og et nyt Stikord Arbejdet, og den nærmest følgende
Tidsalders mest fremragende Forfatter og Digter bliver den Mand,
der kraftigst har hævdet Arbejdets Betydning for sit Folk og
som selv gav Eksemplet, idet han tog sin Opgave i Literaturen
som en Arbejders i største Stil. Josef Ignaz Kraszewski (1812 —
1886) der i Aaret 1879 ved sit 50aars Jubilæum som Forfatter,
af Udsendinge fra alle Polens Egne hyldedes med Gaver og
Æresborgerbreve som Polens største dalevende Nationalforfatter
havde paa det Tidspunkt, uden Medarbejdere, udgivet 440 Bind,
og dersom allevegne omspredte Artikler tages med, maaske 600
Bind i Alt. Han forhindrede som Romandigter de højere Klas-
ser fra at glemme deres Nationalitet ved udelukkende Læsning af
fremmede Bøger og hjalp efter Evne Folket til at kende sig selv
idet han afvekslende i journalistisk og digterisk Form angreb
de nationale Vildfarelser og som en energisk Folkeopdrager
lærte Polakkerne, hvilke Pligter deres politiske Ulykke paalagde
dem i højere Grad end andre Folk.

Kraszewski har skrevet historiske Romaner, moderne Ro-

Indtryk fra Polen 279

maner, Fabler, Erindringer, Digte, Lystspil, Rejsebeskrivelser.
har udgivet Folkebøger og Skrifter for Ungdommen af kulturbe-
skrivende, oldkyndigt, historisk og filosofisk Indhold, har virket
som Teaterleder, Dagbladsudgiver og politisk Forfatter, desuden
som Illustrator, Tegner og Raderer; kort sagt denne ene Mand
har udbredt Skrifter som et Bibelselskab og stræbt af disse
Skrifter at forme en national Skole for sit Folk. Det forstaar
sig af sig selv, at en saadan Frembringelsesdrift ikke lader sig
forene med den kunstneriske Fuldkommenhed, der for de ro-
mantiske Digtere var Loven. Alligevel er Romaner som Moriluri
og Resarrectariy Noveller som Ulana og især som den højst ind-
tagende Pottemageren Jermola Værker af ægte Kunst.

I det nærværende Øjeblik har Polen ikke nogen Forfatter
af første Rang; men det skorter ikke paa fremragende Talenter
i forskellig Retning.

Polen har i Adam Asngk en yndefuld Lyriker. Asnyk er
født 1838 i Kalisz som Søn af en Fader, der havde været Kap-
tajn i den opløste polske Hær. Han studerede fra 19 Aars Al-
deren Medicin ved Akademiet i Warszawa, gik senere til Univer-
siteterne i Breslau og Heidelberg og vendte 1860 tilbage til Hoved-
staden for at bidrage sit til den hemmelige Organisation af de
nationale Stridskræfter, som Ungdommen i sin Harme og Hede
agtede at rette mod den russiske Vælde, saasnart Øjeblikket var
modent. Han var da med til at forberede Revolutionen i 1863,
der paa en Gang staar som Vidnesbyrd om det højeste Helte-
mod og om den største politiske Uforstand. Han blev allerede
i 1860 anholdt og stillet under Politiets Opsigt, rejste saa til
Heidelberg og fortsatte sine Studier der, indtil Efterretningen
om Opstandens Udbrud kaldte ham som næsten alle de unge
Polakker, der studerede ved fremmede Universiteter, tilbage til
Warszawa. Han lagde saa megen Kraft og Besluttethed for
Dagen, at han kun 25 Aar gammel blev sat i Spidsen for Be-
vægelsen og valgt til Medlem af den hemmelige Nationalregering,
som, ledet af den endnu levende, sande og blide Helt Mieesyslaw
Siczicki, udstedte hemmelige Befalinger, der blev adlydte blindt
af enhver Polak, medens de kejserlige Myndigheders Ordrer var
som skrevne i Vand.

Siczicki, der ikke lod sig bevæge til at forlade Warszawa
ved Russernes endelige Sejr, maatte vandre paa sin Fod til Si-
birien og blev der tyve Aar: Asnyk undflyede til østerrigsk Polen

18»

280 Indtryk fra Polen

Og bosatte sig først en kort Tid i Lwow, saa i Krakow, hvor enhver
Ven af Polen har været sikker paa en gæstfri Modtagelse i hans
Hus. Han foretog Rejser i Schweiz, Holland, England og Italien
og har besunget Æmner, som disse Rejser gav ham i Hænde.
Men inderst inde er hans Sjæleliv forblevet helt bestemt ved
det Indtryk, han modtog af Sammenbruddet 1863, dette, at alt
Haab om et selvstændigt Polen nu syntes ude og i det mindste
for hans Levetid sikkert var ude. Han tabte Troen paa det hi-
storiske Fremskridt. Den Kval, han følte, bestemte hans Føle-
maade for Resten af hans Liv, hans stadige Seen sort, hans
Tungsind og Tvivl. Aldrig har han genset russisk Polen; men
langt fra som saa Mange at kaste Skylden for Ulykkerne over
paa sin Ungdoms nærmeste Fæller, forblev han i inderlig For-
bindelse med dem, med Siczicki, med Karol Benni og dem Alle,
for hvis ivrigt nationale, men politisk saa ganske uskyldige Sam-
menkomster nu Benni's Hus i Warszawa er et Midtpunkt. Han
udgav sine Digte (af hvilke et Udvalg er udkommet i en maadeiig
tysk Oversættelse) under Psevdonymet El ... y og tog virksomt
Del i Galiziens offenlige Liv. Han blev et fremragende Medlem
af det demokratiske Parti, blev (af Pligtfølelse og mod sin Lyst)
Redaktør af et stort politisk Blad og blev endelig Stifter af
Samfundet for Folkeskolen, hvis Virksomhed har givet varige og
glimrende Resultater.

Polen har fremdeles i Bogislaiv Prus (egenlig Aleksander
Glowacki) en humoristisk og fintfølende Novellist. Denne sidste
Forfatter, en sdvoplært Mand, er som tapper og sandhedskærlig
Journalist en af dem, hvis Indflydelse er vægtigst og som bi-
drager mest til at udforme den nye Tid i Polen.

løvrigt staar to, begge meget evnestærke. Mænd paa nogle
og fyrretyve Aar som den skønne Literaturs betydeligste Repræ-
sentanter.

Aleksander Swientochowski er en født Adelsmand, men uden
Aristokratpræget, den moderne Tids Mand, den frie Tankes
principielle Talsmand, Repræsentanten for Europas fremskredne
Kultur, stærk som Vilje og Karakter, stor som Stilist og Pole-
miker, som Digter ganske opgaaende i sin Tendens. Hans Dramer
er uden kunstnerisk Værd, men hans Noveller Chatva Rubin,
Damian Capenko, Karl Krag har, ganske bortset fra deres men-
neskekærlige Sigte at lære Polakkerne Fordomsfrihed mod de
Fremmede paa Polens Grund: Jødinden, Lillerusseren, Tyskeren,

Indtryk fra Polen 281

en fast sluttet Form af høj kunstnerisk Rang. Novellen Clemens
Boruta udfolder med digterisk Kraft Hungerlidelsens Drama.

En skarp Modsætning til den utrættelige Agitator Swiento-
chowski danner Polens Yndlingsforfatter Henryk Sienkieivicz, en
Patriciernatur med et rigt og smidigt Talent, lige følelsesfuldt
og skærende satirisk. Han har naaet hin Højde, hvor han viser
sig som skarptskuende Virkelighedsgengiver paa det sjælelige
Omraade, i sine Kultegninger {Szice iveglem), den hjertegri-
bende Historie, om hvorledes en stakkels ung Bondekone
drives til at hengive sig til en Slyngel for at fri sin Mand fra
Soldatertjenesten, et Mesterværk. Han er fortrinlig i den ganske
korte Novelle (Fgrtaarnet, Englen) malerisk i Fremstilling og
tindrende inderlig. Desværre er han i de senere Aar gaaet op
i Frembringelsen af vidtløftige historiske Romaner i den ældre
Dumas* eller i Kingsley's Manér, som har gjort hans Navn yndet
i vide Krese.

Og dog anviste allerede Pan Tadeusz den senere Digtning
Vejen til det virkelige Liv, Aarhundredets eget Liv og aabnede
i Grunden det polske Virkelighedsstudiums Tidsalder. Snart maa
ogsaa den Overbevisning trænge igennem, at hvis Polens Digtere
i vore Dage for Alvor vil kappes med Europas fortrinligste For-
tællere, med Forfattere som Frankrigs og Ruslands store Prosa-
ister, er det ganske nødvendigt, at de vender den fjerne Fortid
Ryggen og holder sig tiJ det eneste Omraade, hvor det er Dig-
teren muligt helt at undgaa det Vedtægtsmæssige og være ikke
blot beaandet, men sand.

Det er naturligt, at Forfatternes Fantasi i Polen længere
end andensteds har vedblevet at bevæge sig om Fortiden. Da
det polske Folk som Folk var blevet tilbagevist til praktisk
Uvirksomhed, maatte Fortiden forekomme det som dets bedste,
dets glorrigeste Besiddelse, og saaledes maatte selv efter den
egenlige Romantiks Undergang Digterne længe vedblive at dvæle
ved Fortidsminderne, som de fandt i Bøger, istedenfor at gen-
give det Liv, der fuldt saa interessant gled dem upaaagtet forbi.
Den stærke kunstneriske Trang til Fortiden beror alligevel in-
derst inde paa den Overtro, at Fortiden eller, som man kalder
det, Historien alene tilsteder en Fremstilling af det Ideale. Men
maaske vil det vise sig, at det Historiske er ligesaa undværligt
for Poesien som det Spiritistiske. I den polske Romantiks Blom-
stringstid kunde Intet fortælles eller fremstilles dramatisk, i hvil-

282 Indtryk fra Polen

ket ikke Aander spillede en Rolle, hyppigt en Hovedrolle. De
syntes mere poetiske og mere ideale end Mennesker af Kød og
Blod. De erstattede Guderne i de antike Poesier, oversvømmede
selv de samtidige Stoffer som i Dziady og selv det historiske
Drama som i Slowacki's CencL Fremmaningen af den Qerne
Fortids Skikkelser i polsk Romanliteratur turde være en ny og
kun lidet mindre virkelighedsfjern Spiritisme. Thi ogsaa disse
falder hyppigt under Inddelingen: gode og onde Aander.

Der er kun én Fremtid for Polens Skønliteratur, efterat
Romantikens Dage er omme, det er den, at blive moderne, et
levende Udtryk for vor egen Tidsalders Liv.

Polens hele Aandsliv og Skriftverden drejede sig et langt
Tidsrum igennem om Spørgsmaalet om dets Tilværelse. Vi har
set, at dette Spørgsmaal udviklede sig til at være Spørgsmaalet
om de højeste Ideers Virkelighed. Men, det forstaar sig, evigt
kan et Folks Literatur ikke vedblive at dreje sig om saa al-
mindeligt et Æmne. Den Grundfølelse, som Polens romantiske
Literatur gav Udtryk, vil ikke tabe sig, men den kan ikke ved-
blive at være eneraadende, uden at Literaturen forarmes.

Den altfor overvejende Følelse af Samhørighed med andre,
af almene Lidelser og almene Bestræbelser, den stadige Spillen
paa en enkelt Streng maa hindre, at de Enkelte med deres hele
Ejendommelighed træder frem i Literaturen. Idet de stadigt
opfattes som Led i en Helhed, delende Glæder og Skuffelser med
andre, naas der ikke ned til Dybden af Tilværelsens Kval. De
fremstilles ikke som ensomme nok. Er det galt ikke at se Skoven
for Træer, saa er det ogsaa urigtigt, ikke at se Træerne for
Skov. Vistnok er her i Digternes Ungdomsværker nok af de
Byronske Heltes halvt paatagne Ensomhedsfølelse. Men det stil-
færdige Menneskes Ensomhedsfølelse faar intet Udtryk. Hermed
hænger det sammen, at Personerne i denne Literatur trods alle
de onde og haarde Skæbner, der hagler ned over dem udefra,
ikke er ulykkelige nok. De Ulykker, hvis Skueplads den ydre
Verden er, findes her i rigt Maal. Men den dybeste Tragedie,
den, hvis Scene Menneskesjælen kan være ogsaa uden nogen
særlig Forfølgelse af en fjendtlig Skæbne, føres ikke i samme
Grad frem for Læserens Bevidsthed. Disse Digtere har saa na-
turligt følt Trang til at sige deres Læseverden et trøstende, for-
haabningsfuldt Ord, at de ikke har loddet Ulykken tilbunds med
deres Indbildningskraft. Og paa den anden Side har Polens ro-

Indtryk fra Polen 283

mantiske Literaturgruppe, saa rig den ead er, den Mangel, at
den har levnet Tilværelsens komiske Elementer for sparsomt
Rum. Saaledes savner den Menneskelivets fulde Omfang, har
ikke dets hele Spænding. Det synes som om Sansen for det
Komiske ikke er meget stærk eller meget udbredt i det polske
Folk. De Digtere, der som Fredro har havt et skarpt Øje der-
for, har ikke brugt deres Evne til det Komiske i højere Ideers
Tjeneste, og de Digtere, der som Romantikerne har virket i
Ideernes Navn, har ingen Styrke besiddet i Brugen af Latteren
hverken som Vaaben eller som Udtryk for Munterhed.

Der er et Skær af Humor udbredt over Pan Tadeusz, som
ikke kunde være finere og smukkere, men det er svagt, og det
lykkes ikke Digteren ret at gøre et komisk Indtryk, hvor han
tilsigter det. Greven bliver saaledes nu og da kedelig, hvor
han skulde være komisk. Med en mere udviklet komisk Sans
vilde Mickiewicz heller ikke have kunnet frembringe en Figur
som Gustav i Dziady. Han er ufrivilligt komisk, hvor han
skulde gribe dybest. Heller ikke Siowacki naaer nogensinde til
en stærk komisk Virkning. Hans komiske Bifigurer er aldrig
aflokkede Livet, men minder stedse enten om en Shakespearesk
Clown eller om en Calderonsk Gracioso, fremkalder højest et
Smil, aldrig Latter. Virkeligt komisk virker han kun, hvor han
ikke tilsigter det, som ved Udmalingen af sin fordrukne og for-
tvivlede Helt Lambro's Bedrifter. Saa fjernt endelig en komisk
Effekt ligger en Begavelse som Krasinskis, viser dog Karakter-
tegningen af den italienske Finansbaron i Det ufuldendte Digt,
at han har siddet inde med en uudviklet Evne i den Retning.
Kun Skade, at han slet ikke har følt Trang til at anvende den.
Der havde været god Brug for komiske Virkninger i Den ugude-
lige Komedie. Pankratius og hans Omgivelser vilde have vundet
i Interesse derved.

I ren Almindelighed kan man sige, at en hos Nationens
Ypperste mere udbredt og mere fin Sans for det Komiske vilde
have forhindret adskillige af de romantiske Heltes Udskejelser,
trængt de romantiske Spøgelser og Hekse mere tilbage i Bag-
grunden og skærpet Karaktertegningen for en Mængde Biper-
soners Vedkommende.

Mangelen af det komiske Element i denne Literatur har en
tredobbelt Grund, dels den alvorlige, ja sørgmodige Stemning
hos det Publikum, for hvilket Digterne skrev, dels disses strenge

284 Indtryk fra Polen

Opfattelse af deres Kald, idet de betragtede sig som Folkets
Lærere og Ledere, aldrig som Mænd, hvem Folkets Morskab og
Underholdning var betroet, dels endelig den i dette Aarhundredes
polske Åandsliv til Yderlighed drevne Idealisme.

Denne Idealisme, der naturligt har avlet en ikke ringe Djærv-
hed, hvor det gjaldt om at udtale en ilde hørt Overbevisning
eller en flammende Indsigelse, udelukkede den djærve og alsidige
Opfattelse og Skildring af Menneskenaturen. Den polske Ro-
mantik savner de stærke Modsætninger, der fremkalder Indtryk-
ket af det Komiske, fordi den altfor udelukkende har fremstil!
Mennesket fra Åandssiden. At Mennesket først og fremmest er
et Væsen med Fornødenheder, ikke et Væsen med Ideer, det er
her fortiet eller tilsløret. At stærk erotisk eller politisk Liden-
skab er en Undtagelse i Menneskelivet, det spores saa lidet i
denne romantiske Literatur som i andre. Men der gives maaske
ingen Literatur, i hvilken det Sansernes og Drifternes Liv, der
er al Lidenskabs Grundlag, er saaledes forbigaaet, eller — hvor
det ikke helt har kunnet overspringes — er malt i en saa Qer-
nende Forkortning. Derfor skal man søge om en mere kønsløs
Erotik end den, der findes i Polens romantiske Literatur, i Sio-
wacki's / Schweiz, i Krasinski's Morgenrøden osv. Man forbauscs
formelig over den Billet og den Dørnøgle, som i Pan Tadeusz Te-
limene stikker Helten i Haanden, og dog er dette Alt, hvad vi
erfarer om Forholdet mellem de to. Men hvor hele Menneskets
sanselige Væsen og dermed et af de stærkeste Modsætningsfor-
hold mellem aandig Stræben og jordisk Drift er unddraget Frem-
stillingen, der maa i Poesien den tragiske Halvkugle nødven-
digvis savne den Udfyldning, som den komiske Halvkugle af-
giver.

Hvad imidlertid maaske mest afgjort fattes i dette Tidehverv
af Polens Literatur, det er, som venteligt var, Udtrykket for deo
rolige Livsglæde. Perioden rummer megen Kærlighed, men ingen
Tilfredshed. Det er den store Undtagelse, naar her forekommer
et Væsen, der en enkelt Gang aander fuldt og frit.

Dog hvad hint Tidehverv besidder er meget, og rigt: en
Alvor saa stor, at ingen anden Literaturgruppe i Europa
er saa gribende alvorlig, en Patos saa dyb, at kun Græken-
lands og Englands største Tragikere fører et lignende Sprog, og
en Begejstring saa høj og ren, som den i andre Lande kun fore-

Indtryk fra Polen 285

kommer stænkvis. Ingensteds ser man den henrive et helt Slægt-
led som her.

Som Kunstform er Romantiken i vore Dage død, en Ting,
der hører Fortiden til. Dens Helte og Heltinder, dens Aander
og Hekse, tildels endog dens Sprog og dens Stil er forældet.
Ikke desmindre gives der en Romantik, som overlever Kunst-
former og Kunstskoler og som endnu bevarer sin Livskraft og
sit Værd. Det er det Element af sundt Sværmeri, som enhver
stærk menneskelig Følelse kan antage, naar den forfines eller
forstærkes ud over det Almindelige. Uden nogensomhelst Bag-
grund af Overtro og uden Forhold til nogetsomhelst Overnatur-
ligt kan vore Følelser for Naturen, for Skov og Mark, Hav og
Himmel, antage denne Form af romantisk Henrykkelse, og i end
højere Grad til alle Tider Følelser som Elskov, Venskab, Kær-
lighed mellem Forældre og Børn, Kærligheden til Sprog og Hjem-
stavn og fælles Minder.

I faa Literaturer har denne blivende Romantik opnaaet et
Udtryk af saadan Skønhed som i den polske.

X

Naar man gaar gennem den Sidefløj af det store Kreml-Palads
i Moskva som indeholder Rustkammeret (Orusheinaja Palata\ ser
man i det nedre Stokværk 22 Marmorbyster af polske Konger
og berømte Polakker, i det øvre Stokværk i den store runde
Sal den polske Trone, og i Nærheden den Krone, som den sidste
Konge af Polen, Stanislaw August, har baaret, endelig i Salen
ved Siden af (ligeoverfor Karl den Tolvtes Bærestol fra Slaget
ved Poltava) 60 erobrede polske Faner fra 1831 og 1863 med
polske Indskrifter, sønderrevne af Kugler, og tilhøjre derfor paa
Gulvet et smukt forarbejdet tillukket Skrin. I, dette Skrin op-
bevares Forfatningen af 3dje Maj 1791 — »Polens Adelsbrev
mellem Europas Folk> — som Museumsgenstand. En Russer,
der ledsagede mig paa Kreml, gjorde tiltrods for sin Nationalitet
deo Bemærkning: <Det gør et vemodigt Indtryk at se de Faner
og del Skrin her.> Hvor forunderligt maa det da være for en
Polak med blot nogen Nationalfølelse at se sit Lands store Mænd,
de Hæderstegn, der var Sindbilleder paa hans Fædrelands Vær-
dighed som uafhængig Magt, Fanerne med den hvide Ørn, ja

286 Indtryk fra Polen

selve det Magna charta, hans Folk i det højeste Øjeblik af sit
Liv udstedte for sin Fremtid og som aldrig retsligt er sat ud
af Kraft, udstillede her i en fremmed Hovedstads Kejserpalads
som blotte Seværdigheder. Det maa være som at læse sit
Navn paa en Ligsten.

At bekæmpes, at forfølges, at behandles som Forbryder,
naar man er i sin Ret, det lader sig bære; men at se sig be-
handlet som død, at se sine Minder, sin Stolthed, sin Fane, sit
Fribrev udstillede til Haan af en Anden som hans Ejendele,
som Snurrepiberier fundne i en Grav, det er med sine Øjne at
se, med sine Hænder at gribe den fuldbyrdede Undergang af
det, for hvilket man lever — og dog at skulle fortsætte Livet i
Tro derpaa.

Atter og atter vender man tilbage til den Tanke: Hvor dette
Polen dog er sindbilledligt! Thi hvad anden Lod end Polakken
har i denne Tidsalder Enhver, der har elsket Frihed og villet noget
Godt! Hvad har han oplevet andet end Nederlag! Naar har
han set et Glimt af Sol? Naar har han hørt et Fremgangssig-
nal? Overalt, overalt de stærke Voldsmænds Fanfarer eller de
frække Hykleres Orgelkoral! Og allevegne Dumheden som Liv-
vagt om Løgnen, og allevegne Ærefrygt for det, som er usselt,
og allevegne den samme Pøbelhaan over det Eneste, som er
helligt.

Ja Polen! du er det store Sindbillede, Symbolet paa den
bagbundne Frihed, der trædes paa Nakken, Udsigtsløshedens
Symbol med Haab mod al Sandsynlighed, trods Alt.

Naar den Fremmede ser dig, dækket af dit Snelag ved Vin-
tertid, saa synes Kulden og Sneen og den evigt mørke Himmel
ham i den Grad at stemme med dit Væsen, at han næsten ikke
kan tænke sig disse nøgne Træer bedækkede med Blade, disse
Gader og Veje snefri, denne Himmel ren og varm, dette Land
uden Vinter.

Men kommer han saa til Warszawa en Sommerdag, naar
Solen blinker igennem det tætte Løvværk i den Sachsiske Have,
naar Den grønne Plads (Zielony Plac) svarer til sit Navn, og
Lazienki ligger, smilende og elegant, indfattet af sine Trægrupper,
spejlende sig i sin Park, saa føler han, at ogsaa Sol og Som-
mervarme har hjemme her. Wilanotu lokker ham, Sobieskis
skønne Lystslot, som han hidtil kun har set i kolde Foraarsdages
Lys, og han genfinder Slottet omgivet af en yppig, duftende

Indtryk fra Polen 287

Flora, af mægtige Træer, som Sobieski har plantet selv eller
ladet plante.

Aldrig har han set saa høje, saa pragtfulde Popler; høje
som Cypresserne i Villa d'Este ved Tivoli, stolte som de, sørg-
modigt og dog festligt stemmende som de.

Og naar saa Vinden en Sommeraften suser svagt gennem
de høje Popler i Wilanow, og naar den Fremmede gaar lang-
somt ad den brede Allé, de danner, mens han hører det polske
Sprog omkring sig og i sin Nærhed maaske ser kære Væsner,
der lever helt og udelt i Lidenskaben for Polens Sag som i den
Sag, der alene giver deres Liv en Mening og en Indvielse, og
i Troen paa Polens Fremtid som i den Tro, der alene har gjort
dem til tapre, værdifulde Mennesker — naar saa Solens Ned-
gang er smuk og Blomsterne dufter og Varmen er mild og
Luften et Kærtegn, saa stemmes ogsaa den fremmede Vandrer
mindre haabløst, og han mumler ved sig selv: Hvem véd!
Maaske — trods Alt!

INDHOLD

Side
Forord 5

Iagttagelser og Overvejelser.

I

Fønte Indtryk (1885) 9

Rejsen fra Wien til Warszawa.

I. Grænsen, Toldeftersynet 10

II. Warszawa. Byens Ydre, Sprogforhold, Teaterforhold, Russi-
ficering, Forvisninger 16

III. Det polske Folks Forhistorie og Særegenhed 26

IV. Polakker og Franskmænd. Ustadighed, Dilettantisme. Livs-
glædens febrilske Beskaffenhed. Nationalfølelsens Styrke og
Pirrelighed 33

V. Sammensmeltningen af alt Polsk til Et. Bekendelser og Par-
tier. Polen et Sindbillede 41

II

Åndet Indtryk (1886) 49

Polakkernes Udvisning af Prøjsen.

I. De polske Kvinder 50

II. Mændene. Polske Idealer, Dyder og Laster 54

III. Opdragelse og Undervisning. Demokrater, Socialister, Fritæn-
kere. De Dannedes Tvangs valg 61

side

IV. Det polske Liv og det russiske System. Oifenlige Festligheder
og Maskerader, Selskabsliv i forskellige Krese. Samme tryk-
kende Luft overalt 71

V. Censurkomiteen. Vanskeligheder ved at opnaa Tilladelse til

at holde nogle Foredrag 77

VI. Hvorledes man skriver og taler under Censur 83

VII. Tilstandens sjælelige Virkninger paa de Unge 86

VIII. Er Polen som Formaal Opofrelserne værd? 92

III

Tredie Indtryk (1894)

En Herregaard i russisk Polen.

I. Egnen, Landskabet. Det russiske Herredømmes forøgede

Strenghed 96

II. Kolera, Censur, Fængslinger 101

III. Ensformighed og Stilhed; Sommematsstemninger. Politiske
Forskelligheder mellem den ældre og den yngre Slægt. Polske
Godsejere og deres Damer 106

IV. Kirkefest og gejstligt Maaltid. Troen 113

V. Sørge-Optoget 1894, en vemodigt-latterlig Demonstration.

Malere og Forfattere 118

VI. Polen og Frankrig, Polen og Tyskland 125

VII. En ubetydelig Begivenhed, der oplyser Tilstanden 131

VIII. Polske Nationalejendommeligheder og polsk Fædrelandskær-
lighed 136

IV

Fjerde Indtryk (1899)

Lw6w.

I. Østerrigsk Polen 145

II. Krakow 146

III. Hovedpersoner 1 Lw6w 149

IV. Sobieskifesten 150

V. De Gejstlige 161

VI. Lærde, Kunstnere og Journalister. Ruthenere. Damerne . 152

VII. Gymnastikforeningen Sokol 155

VIII. Møde af tre Ungdomsforeninger. Veteranerne. Afsked . . 158

V Side

Af Maryla Wielopolska's Levned 163

Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede.

Literære Berøringspunkter mellem Polen og Danmark 187

I. Literaturens fælles-europæiske Rammer og særegne Grund-
præg. Tilbageblik. Kochanowski. Skarga. Jesuitisme. Fransk

Filosofi. Rationalisme 191

IL Den polske Romantik bestemt ved Folkekarakteren, den eu-
ropæiske Romantik og den politiske Situation. Særegne Syns-
punkter for Modsætningen: Klassisk og Romantisk. Dyr-
kelsen af Napoleon og Byron. Forhold til Shakespeare og
Dante. Landflygtighedens Indvirkning paa Forfatternes Føle-
maade 197

III. Romantikens Forløber Brodzinski. Folkevisen. Den ukrai-
niske Digterskole: Malczewski, Zaleski, Goszczynski . . . . 210

IV. Mickiewicz og Goethe. Faris og Oden til Ungdommen. Mickie-
wiezs Ungdom. Mickiewicz og Pusjkin 217

V. Den politiske Situation bestemmer alle Æmners Behandlings-
maade. Synspunktet for Elskov og Had, Datter- og Moder-
følelse, Forholdet mellem den Enkelte og Folket, mellem
Geniet og Omverdenen, mellem Følelsen og Fornuften, For-
holdet til Religion og Filosofi 229

VL Hos Hoveddigterne Mickiewicz, Slowacki og Krasinski to
Grundmotiver: Udmaling af Grusomheder og Udsyngen af
Forhaabninger. Hævnens Poesi hos de første Digtere, Kær-
lighedens Poesi hos Krasinski 240

VII. Hamletskikkelsen i Polen. Den radikalt anlagte Hamlettype

hos Slowacki, den konservativt anlagte Hamlet hos Krasinski 254
VIII. Pan TadeusZj Aarhundredets eneste fortællende Digtning. Mi-
ckiewicz og Rzewuski. Mickiewicz's Betydning 263

IX. Spaltninger mellem Digterne. Romantikens Opløsning. Vore

Dages polske Literatur. Sammenfattende Dom 274

X. Slutning 285

INDTRYK FRA RUSLAND

G. BnwdM: Samlede Skrifter. X. 19

INDTRYK FRA RUSLAND

(1888)

19*

Sort Jord.

FORORD

Denne Bog er et Modstykke til Indtryk fra Pblen; de to
Bøger er skrevne i ét Træk og inddelte paa lignende Maade. Den
første behandler et Fortidsfolks Væsen, den anden et Nutids- og
Fremtidsfolks. Den første drejer sig om romantisk, den anden
om moderne Liv. Forsaavidt de to Skrifter har Æmne tilfælles,
fremstiller det ene Rusland fra Skyggesiden, det andet fra Lyssiden.

Denne Bog dvæler ved Alt, hvori der i Rusland er Grøde.

Oktober 1888.

G. B.

IAGTTAGELSER OG OVERVEJELSER

Anledningen til, at jeg i 1887 foretog en Rejse til Rusland,
var den, at de russiske Forfatteres Forening i Petersborg
rettede den Forespørgsel til mig, om jeg ikke havde Lyst
til at gæste deres By og der holde en Række Foredrag paa
Fransk. De vilde i saa Fald ordne Alt for mig, imod at jeg
afstod en Fjerdedel af min Indtægt til deres Understøttelseskasse
for fattige Skribenter.

Medens jeg var i Petersborg, modtog jeg en lignende Ind-
bydelse fra Kuratoren for Universitetet i Moskva, Grev Kapnist,
som bad mig afstaa samme Part af min Indtægt til Stadens fat-
tige Studenter. Inden jeg tog dertil, gjorde jeg en Udflugt til
Helsingfors og talte nogle Gange der og i Wiborg paa Dansk.
Efter at jeg havde talt i Moskva, boede jeg i nogen Tid paa en
Villa i Mellemrusland, en Snes Timers Jernbanefart Syd for
denne Hovedstad. Derfra rejste jeg til Smolénsk og fra Smolénsk
til Warszawa.

Saaledes lærte jeg et Fjerdingaars Tid en Del spredte Punkter
i Landet at kende, deriblandt nogle af de vigtigste i det store
Hige. Jeg iagttog baade Stadliv og Landliv, saa Rusland baade
i Vinter- og Sommerdragt, og de særegne Forhold, hvorunder
jeg foretog min Rejse, bragte mig i Berøring med flere hundrede
Personer af forskellige Folkeslag og Samfundsklasser; jeg lærte
Storrussere og Lillerussere, Finner og Svenske, Armeniere og
Polakker af begge Køn at kende, kom i Berøring med fine og
jævne Folk, Regeringsmennesker og Frisindede, Jurister og Læger,
Forfattere og Kunstnere, Fyrster og Professorer, Journalister og
Bønder, Embedsmænd og Tyende.

302 Indtryk fra Rusland

Idet jeg vil forsøge at gøre Rede for mine Indtryk, glemmer
jeg imidlertid intet Øjeblik, hvor lidet de betyder for Helheds-
opfattelsen af det russiske Rige. Jeg glemmer hverken, hvor
lidet af det, jeg havde Anledning til at se og iagttage, mine
Kundskaber satte mig i Stand til fuldt at forstaa, eller hvor
ubetydeligt det Udsnit overhovedet var, som frembød sig for mit
Øje af en Stat og et Folk som Ruslands. Men naturligvis tror
jeg selv paa min Evne til at se og paa Rigtigheden af mit Skøn.

I

For at give en slaaende Forestilling om det russiske Riges
umaadelige Udstrækning mindede i sin Tid Alexander von Hum-
boldt om Maanefladen. Hvis man vender sit Blik mod Maanen
en Aften, naar dens Skive er fuld, saa er den Halvkugle af en
hel Stjerne, man da har for Øje, ikke saa stor i Fladerum som
Rusland. Der mangler et halvt hundredtusind Kvadratmil endnu.

Intet andet Land har saa stor en sammenhængende Udstræk-
ning. Det indbefatter en Sjettedel af Jordklodeh, og skønt det
forholdsvis kun er svagt befolket, har det et Indbyggerantal af
omtrent 130 Millioner Mennesker, af hvilke det overvejende Fler-
tal er af russisk Blod.

Naturforholdene i det russiske Rige svarer for den livløse
Naturs Vedkommende til Rigets uhyre Omfang. Dets umaadelige
Sletter strækker sig fra den tyske Grænse til dybt ind i Central-
asien og fra det høje Nord til det sorte Hav. Det besidder i
en af sine Udkanter Kaukasusbjergene, der løfter sig fra en
Flade, som ligger dybere end Havet, til en Højde, der langt
overgaar Europas højeste Alper. I Nordvest har det Europas
største Søer, Lådoga og Onéga Søerne, i Syd den kaspiske Sø,
Jordens største. Dets Floder endelig er saa mægtige som dets
Sletter, Bjerge og Søer. Den største af dem, Volga, er Europas
længste og bredeste Flod. Naar den ligefuldt ikke vælter en
saa stor Vandmasse afsted, som man skulde vente, som Donau
f. Eks. gør, saa beror det paa Landets Fladhed og Regnfattig-
dom. Ligesom hele Strømme i det sydlige Rusland drikkes op
af Jorden og fordamper under deres Løb, saaledes fordamper
den uhyre Volgaflod ved sit Udløb helt i den kaspiske Søs

Indtryk fra Rusland 303

Bækken uden i Åarhundreder at bringe dennes Vandspejl til
at stige.

De store Stepper, som man har sammenlignet med Oceanet,
har intet af Havets evigt omskiftelige Natur. Uforanderlig Ens-
formighed er deres Særkende. Den vældigste Flod, der er bred
som et Sund, og i Sammenligning med hvilken Rhinen er kort,
savner den Fart og Hast som mindre imponerende Floder. En
vis mægtig Træghed er ejendommelig for dens Løb. Saavel
denne Træghed som hin Ensformighed er russisk.

I dette Rige, hvor Alt er umaadeligt, er Intet i Naturfor-
holdene mildnet, mellemvarmt. Den store Landmasse er som
en Krop uden Lemmer; den har ingen Indskæringer, der betyder
noget, er ikke udstykket i Halvøformer eller fordelt i Øer som
hele Nord-, Vest- og Sydeuropa. Den har Fastlandsklima, det
vil som bekendt sige lange, haarde Vintre, glødende Somre.
Havet, der altid dæmper Kulde og Hede, er Qernt, Golfstrøm-
mens Indflydelse, der altid mildner, spores ikke her.

Og som dette uhyre Fastland ingen Indskæringer har, saa-
ledes afbrydes dets Ensformighed heller ikke af Bjerge og Dale.
En eneste stor Slette er dette Skovenes og den sorte Muldjords
og Steppernes Land. Heri ligger, at det kolde Luftpust fra det
nordlige Ishav kan brede sig nedover det hele Rige uden at
møde noget Bolværk, og at den Fugtighed fattes, som Atlanter-
havet, Østersøen og Middelhavet bringer Europa. Naar Krim og
Kaukasus undtages, har ingen Del af det saa vidtstrakte Land
de sydlige Landes Klima. Som man har udtrykt det: Rusland
har Somre, men intet Syden.

Ganske vist er der indenfor dette ensartede Klima store
Forskelligheder. Sommerens Gennemsnitstemperatur paa Ruslands
nordlige Kysler (4-2^ er lavere end Vinterens i Sebastopol. Men
Januar i Odessa har samme Temperatur som Januar i Christiania,
og skønt Moskva ligger under samme Bredegrad som Kjøben-
havn og Edinburgh, er Vinterens Gennemsnitstemperatur -f- 10
Grader i den russiske By mod 0,5 i den danske og -j~ 2,8 i den
skotske.

Og der er endda ingen væsenlig Forskel paa det europæiske
Ruslands og Sibiriens Naturbeskaffenhed, kun at alle Forhold er
strengere der.

Fra de Egne i Nord, hvor kun Rensdyret finder Føde, til
de Strækninger i Syd, som frembringer Vin og Majs, er der i

304 Indtryk fra Rusland

det europæiske Rusland en gradvis Overgang, men hverken Plante-
eller Dyreverdenen frembyder noget for en Vesteuropæer Over-
raskende eller Overordenligt. Vore kendte Træsorter, vore kendte
Dyrearter i største Delen af Riget. Af vilde Dyr findes i alle
Skovegnene nogle Bjørne, men baade i Skovene, paa det græs-
rige Sletteland og paa de nøgne Stepper Ulve i meget stort Antal.
Man anslaar de Ulve, der færdes i det europæiske Rusland, til
omtrent 175,000, der aarlig fortærer 180,000 Stykker stort Kvæg,
560,000 Faar, 100,000 Hunde, desuden en halvanden hundrede
Mennesker. Hver enkelt Ulv anslaas til at fortære for omtrent
80 Rubler om Aaret.

Men ser man bort fra dette ene Rovdyr, er der i Dyre-
verdenen intet Frygteligt eller Usædvanligt. Den uorganiske Natur
i dette Land er vældig, den levende Natur er det ikke; Træerne
er, selv i Urskovene, ikke høje, og Dyreverdenen har i sin Hel-
hed ingen paafaldende Ejendommelighed.

Det afgørende Grundtræk til Ruslands Karakteristik er det,
at saa uhyre alle Forhold er, saa er de dog ensartede. Saa
stort som Landet er, saa ensformigt er det. Det har en sørg-
modig Ensformighed. Rusland er ét Land ikke blot ved Ud-
strækningen af sine Sletter, sine Floders Bredde og Længde, sit
ensartede Klima, men endog ved Regelmæssigheden af sine geo-
logiske Lag. Og dét umaadelige Land udgør endda forsaavidt
en organisk Enhed, som Skovlandet ikke kan undvære Korn-
landet, Kornlandet ikke Steppelandet, Steppelandet ikke Skov-
landet. Steppen behøver Træ, Skovlandet behøver Kvæg. Og
saaledes trænger Kyststrækningen til det Indre og det Indre til
Kysterne. Som allerede Grev Moltke i sine Breve fra Rusland
har sagt: ringen Del kan bcstaa uden den anden, det skovrige
Norden ikke uden det kornrige Syden, den industrielle Midte
ikke uden begge.* Drømmen om, at det store Rige vil opløse
sig i en Mængde sniaa, vil derfor neppe gaa i Opfyldelse. Hvad
Geografien har forenet, kan Mennesker ikke adskille^ og hvad
den har adskilt, Mennesker ikke forene. GeograQen, der har
hindret de tre smaa skandinaviske Folks Sammensmeltning til
en Enhed, holder denne Sjettedel af .Jordkloden sammen. (A. Leroy-
Beaulieu: L empire des Tsars et les Rasses, Tome I, livre 1. Elisée
Reclus: Nouvelle Géographie universelle. Tome V.)

Indtryk fra Rusland 305

II

Rusland er et Landboland. Der er forholdsvis faa Byer.
Provinsbyerne ligner alle hverandre; har man set et Par, kender
man efter Sigende dem alle. En saadan Provinsby har en offen-
lig Have, en Katedralkirke, et Guvernørpalads og et Hospital.
Dette maa til; Resten afhænger af Befolkningens bedre eller rin-
gere Kaar. Dog, det er sandt, endnu en, og det en meget væsen-
lig Ting er man sikker paa at finde: et Fængsel, og i en Pro-
vinsby som Lomja var der paa en Befolkning af 25,000 Mennesker
600 Fanger.

Paa en klar Sommerdag kan Livet i en saadan russisk
Provinsby, saa lidet det end prises af de indfødte Forfattere,
tage sig tiltalende nok ud. De livlige Dragter, Mændenes røde
SJEJorter, Kvindernes broderede Trøjer skinner muntert i Solen.
Af dem, jeg har set, var Brjansk, en Handelsstad, der ligger ved
Djesnalloden, en Type paa russisk Enstonighed. Derimod var
Smolénsk [udtal. Smalensk med Tonen paa sidste Stavelse] hen-
rivende beliggende ved begge Bredder af Dnjepr. Byens Hoved-
parti ligger paa venstre Bred, der falder stejlt ned mod Dnjepr,
saa Byens mange Kirkekupler og Taarne, sete fra den modsatte
Side, viser sig højtliggende i et Landskab med kraftig Profil. I
Reglen er Beliggenheden imidlertid paa Grund af Landets Flad-
hed ikke anselig, og Byen har da for den Rejsende kun Inter-
esse enten som Handels- og Industristad eller paa Grund af
historiske Minder, som alle de Byer, Napoleons Vinterfelttog har
gjort berømt. Med det aandelige Liv i Provinsstæderne ser det
sørgeligt ud: Kortspil og Brændevin, Brændevin og Kortspil.

Naar Finland, Polen og Østersøprovinserne, der har hver
sit selvstændige Præg, undtages, er Alt, hvad der findes i Rus-
land af aandeligt Liv, samlet i Rigets to Hovedstæder, Petersborg
og Moskva.

Allerede i det Øjeblik, den Rejsende ved Grænsen stiger ind
i det russiske Jernbanetog, er der tre Ting, der slaar ham i
Møde som Bud fra en fremmed Verden: Sproget, der med al
sin rige og bløde Velklang ikke har ringeste Lighed med noget
af de i Vesteuropa gængse Sprog, Alfabetet, hvis Skrifttegn dels
er os helt fremmede, dels har en anden Betydning end i vort
Alfabet (som naar et T betyder et G), endelig en Tidsregning,

306 Indtryk fra Rusland

der river En ud af Ens almindelige Almanak ved at skrue Tiden
tolv Dage tilbage og der allerede derved ligesom afbryder Broen
med Vest- og Sydeuropas Civilisation. — Var det endda kun disse
tolv Dage, Rusland stod tilbage for det øvrige Europa!

I Almindelighed kommer vel den Rejsende først til Peters-
borg. Petersborg er, siger Peter den Stores gamle Lignelse, det
Vindue, som det moderne Ruslands Skaber byggede sit Land ud
imod Vesten. Det maa tilføjes, at største Delen af Aaret er Ud-
sigten gennem dette Vindue hindret af Isblomster. Hvad Rus-
land i hin Tid behøvede mest var en aaben Havn; Archaagel
mod Nord var næsten stadigt spærret af Is. Nu kom Kronstadt
til, men ogsaa den er jo lukket det halve Aar. Siden da har
Riget vundet nye Havne, saaledes Vladivostok i det fjerne Østen;
men heller ikke den er isfri. Kun fra Havnene ved det sorte
og azovske Hav er Sejladsen næsten altid fri; men den aabner
ligefuldt ikke Rusland fri Adgang til Omverdenen, siden den altid
kan standses ved Dardanellerne, saalænge Konstantinopel er i
Tyrkernes Magt. Deraf Ruslands uafladelige og stedse voksende
Higen mod Konstantinopel.

Med Petersborgs Opførelse vilde Czaren nærme sit Land til
Vesten. Byen var, som man har sagt, paa én Gang Sindbilledet
paa hans Beslutning og Midlet til dens Udførelse. Idet han
samtidigt lod grave Kanalen mellem Neva og Volga, stræbte han
at drive sit Lands Rigdomme fra Østen og Syden op imod Strøm-
men og aabne dem en Udvej mod Vest.

Petersborg er en uhyre af Kanaler og Floder gennemskaaren
Stad, bygget op i en Sump, omgivet af en Ørken. En kunstig
By, uden naturligt Opland, levende mest af sine Embedsmænd
og sit Militær, om end Handel og Industri i de senere Tider er
betydelige. En usund By, i hvilken, som i Rigets gamle Hoved-
stad forøvrigt. Dødsfaldenes Antal er saameget større end Føds-
lernes, at Befolkningen med et Tab af et Par Tusind om Aaret
vilde uddø, dersom ikke en uafbrudt Indvandring fandt Sted.
En halvkultiveret By, i hvilken den Dag idag 300,000 af 900,000
Indbyggere ikke kan læse. En dejlig By endelig, storstilet i sin
halvt europæiske, halvt barbariske Pragt.

Til dens Opførelse lod Peter i de flre Aar fra 1712 til 1716
mere end 150,000 Arbejdere bringe derop i Nevamoradset, hvor
de fleste af dem mistede Livet af Feber, Smitsot eller Sult. For
at tvinge Murermestrene til at søge Arbejd alene dér forbød hao

Indtryk fra Rusland 307

saalænge, under Straf af Ejendomsinddragelse og Forvisning til
Sibirien, Opførelse af Stenhuse i hele sit Rige og befalede des-
uden enhver Adelsmand, der ejede mere end tredive Bonde-
familier, at bygge sig ét Hus i den nye Hovedstad, en Bygning,
hvis Anlæg og Størrelse var nøjagtigt bestemt, eftersom den Paa-
gældendes Vilkaar henførte ham under den ene eller den anden
Rubrik af Bygherrer. Den færdige By gav han saa, maaske i
Erindring om, hvad han skyldte Holland, sit Navn i dettes hol-
landske Form: Piterburg,

Den har udviklet sig til en Luksusby, hvor Antallet af
Tyende 1 Forhold til Befolkningens Størrelse overgaar enhver
anden Bys i Europa. I Berlin udgjorde ved 1870 Antallet af de
Familier, der havde tre Tjenestefolk, to Procent af samtlige
Familier, i Petersborg 12 Procent, og medens der samme Aar i
Berlin ikke gaves noget Procenttal af Familier, der havde elleve
Tjenestefolk og derover, udgjorde Tallet paa saadanne Familier
i Petersborg 1 Procent.

Naar man fra Banegaarden kører ind i denne By, venter
man bestandig at skulle se Nevaen for sig — Begreberne Peters-
borg og Neva er jo sammenvoksne. Men nej! det dér er kun
en Kanal, og dette da, det er kun Floden Fontanka, som falder
i Neva. Endelig øjner man den mægtige Flod, som den ligger
der, bred som en Havarm, stivnet til Is, dækket med Sne, mel-
lem de høje Kystgader og Øerne, paa en af hvilke Fæstningen
Peter- På vlovsk knejser med gyldne Spir i Solen. Saa aabenbarer
sig en Verden af rødgule Paladser, der som alle russiske Re-
geringsbygninger undrer ved denne besytiderlige Farve, der halvt
minder om Fængselsfarve, halvt om Menneskehud.

Foran Vinterpaladset studser den Fremmede ved et besynder-
ligt, hæsligt Jernskur, som skæmmer den smukke Plads. Dette
Skur giver En det rette Indtryk af Landets Klima. Det er saa
nødvendigt som Paladset, dette Skur, mere nødvendigt endog. I
dets Midte er der en Kæmpekedel, som om Vinternætterne fyldes
med Gløder, for at Kuske og Tjenere, som venter paa Her-
skaberne i Slottet, ikke skal fryse ihjel.

Her paa venstre Nevabred endnu Admiralitetsbygningens lyst-
farvede Masser og Isakski rken, helt opført af Granit og Marmor,
i hvilken den Fremmede første Gang møder det russiske Hang
til at virke ved Stoffets Rigdom og Pragt istedenfor ved For-
mernes Skønhed. Her er i det Indre Gulv og Vægge dækkede

308 Indtryk fra Rusland

med blanktslebet Marmor af forskellig Art; her er Søjler af
Lapislazuli, fem Meter høje, og Søjler af Malachit, ni. Meter
høje, med forgyldt Fod og Kapitæl; men her er ingen ufor-
glemmelig Form. Virkelig Kunst støder Øjet først paa, naar det
dvæler ved Falconnets dristige Mindesmærke over Peter den
Store, hvor Kejseren ses sprængende op ad en finlandsk Granit-
blok paa en stejlende Hest — maaske den nyere Tids bedste
Heststatue. løvrigt langs Nevaen en Vrimmel af Pragtbygninger
i italiensk Stil og i fransk Stil, omplantede hertil. Og en Vrim-
mel af Kapeller og Helgenbilleder, foran hvilke enhver forbi-
gaaende Menigmand korser sig atter og atter, ifald han ikke
standser og forretter sin Åndagt. Og paa Nevaen og paa Kyst-
gaderne Kaner og Trojkaer (Trespand) i susende Fart. Slæder
og Drosker har kun et enkelt Sæde til to Personer, mest en
Herre og en Dame, og Mand og Kvinde sidder saadan, at han
altid holder Armen om hendes Liv — formodenlig for at hindre
hende i at rystes ud af Vognen under Farten.

Alle kører, selv Tyende, der sendes i Byen; Afstandene er
saa store, at det i Reglen er nødvendigt, og der er 25,000 offen-
lige Drosker til Raadighed. Man tinger om Prisen for hver Tur,
og i Begyndelsen, naar den Fremmede daarligt forstaar Russisk,
er Intet hyppigere end denne Samtale: Hvor meget fordrer De?
— 15 Kopek. — Paa ingen Maade, jeg giver ikke mere end 25.

Vi kører hen paa Nevski Prospekt, Hovedgaden, en tidlig
Foraarsdag med ren, klar Luft og Sol. Kusken er en russisk
Bonde. Om Sommeren dyrker han sin Jord, men om Vinteren
tjener han sit Brød som Isvosjtsjik. Han sidder der med sit
skæggede Ansigt under en lavpuUet Hat, i en sid Frakke, der
fra Midjen er formet som et bredt rynket Skørt eller en vid
Slobrok og gaar helt ned til Foden. Om Livet har han et
broget Skærf. Forunderligt nok, i Eremitagens Museum finder
man blandt Opgravningerne fra Kertsj paa Krim paa gamle
græske Smykker, Armbaandene f. £ks., Figurer af skæggede Sky-
ther, der i Ansigtstræk, ja i Dragt minder om disse Bondekuske.
Typen synes at have holdt sig siden da.

Det er et ægte Storstadsskue, Nevski Prospekt i spillende
Sol, tre, fire Vognrækker ved Siden af hinanden i uoverskueligt
Følge. I Vognene elegante Kvinder og Mænd. Paa Fortovene
den mindre velhavende Befolkning, Kvinderne indhyllede som
Bylter, sky for Kulden, skønt den næsten er forbi, tilsyneladende

Indtryk fra Rusland 309

ganske udea Evne til at klæde sig til deres Fordel. De fleste
gør et lige saa fordringsløst som uanseligt Indtryk; men man
studser ved Skuet af de enkelte, der har forsøgt at vække Behag
ved deres Dragt: én i skrigende Kjole af lysegrønt Fløjl, skin-
nende som en Guldbille, en anden i lysende gul Fløjlsdragt med
Broderier ned ad Ryggen. Enkelte Kuske har en rent ud bar-
barisk Pynt, er klædte i rødt og gult; Gesandternes har en Tre-
kant i Guldbroderi paa Ryggen og deres Lands Farver foran
paa Hatten. Vor Kusk og alle Kuske korser sig foran Panden,
foran Munden, foran Brystet overfor ethvert Helgenbilled , vi
kører forbi, og foran ethvert af de mange Kapeller, fra hvilke
brændende Lamper kaster deres Lys ud paa Gaden. Mest sker
det af Vane; Fromheden er langt ringere end den synes under
al den Korsen og Nejen sig paa aaben Gade, hvortil den Frem-
mede bliver Vidne. Mens man slaar Kors for sig med den højre
Haand, klør man sig med den venstre paa Ryggen.

Yderst karakterfulde Ansigter blandt Mændene. Kvinderne
har næsten alle Blegsot. Klimaet tvinger dem til at sidde altfor
meget inde. Vandet er udrikkeligt og Næringen slet. Den fat-
tigere Befolkning lever af Bygbrød, Kaalsuppe og Grød i dette
Land, hvis Temperatur kræver kraftigere Føde end Englands.
Og de nationale Drikke The, Kvas og Vodka (Brændevin) har
ikke den Næringsværdi som Tysklands lettere eller Englands
sværere Ølsorter. I Petersborg møder Blodmangelen En overalt.

Gadelivet i Hovedgaderne er helt moderne. Men midt paa
Nevski, nær Kazånkirken, bag Katharina den Andens Mindes-
mærke, øjner man i Oostinny Door, Bazarerne med aabne Bue-
gange, Bod ved Bod, et umoderne Skuespil. Man skimter det
gamle Rusland i den skæggede Bonde (Musjik) med sine Bastsko
og sin lappede Kaftan eller F'aarepels og naar man ser Præ-
sterne i deres fodside brune Dragt med den sorte Baret paa det
lange Haar og med det brogede Bælte, til hvilket Skægget næsten
naaer ned. De handler med Købmanden, som staar der i gammel-
russisk Pelshue, mens hans Kone med ægte Perler om sin Hals
hører til.

Dog vil man ret se det gamle Rusland, maa man tage til
Moskva (udtal Maskvå). Det er snart gjort; thi skønt Petersborg
og Moskva er to forskellige Verdener, er der ved de moderne
Samfærdselsmidler sørget for, at man kan forlade den første
om Aftenen og være næste Morgen i den anden. De to Hoved-

G. Brandea: Samlede Skrifter. X. 20

310 Indtryk fra Rusland

stæder forbindes ved det eneste virkelig hurtigkørende Tog i
Rusland.

Om et højtliggende Midterparti, kranset af Ringmure, som
hist og her gaar over i Taarne med grønne Tage, ligger en By,
som i sine forskellige Dele afvekslende har en stor Hovedstads,
en Provinsbys og en Landsbys Karakter. Her Pragtgader med
høje Huse og glasdækkede Gennemgange som i Paris, hist et
uoverskueligt Antal af lave Huse med rummelige Haver omkring.
Man kører fra det fine Kvarter over i et, som næsten ikke er
brolagt. Det er undertiden, som laa man paa Landet midt i
denne By med 800,000 Indbyggere og 400 Kirker. Der er Plads
nok, om end næsten intet Sted, hvor man kan foretage en Lyst-
vandring, ingen Spadsereveje før i Byens Udkant. Men Alt er
bredt anlagt; Alt har et Præg af Ro, som i Petersborg Alt synes
anlagt paa at nyde stærkt og i Hast.

Her er man som paa Vejen ind i Asien. Man ser dette
underlige Skue: et tatarisk Bryllup i moderne Vogne; de mørke
Ansigter under Turbanerne i elegante europæiske Wienervogne.
Det var det Syn, der først mødte mig i Moskva. Hvad man
ellers plejer at fremhæve som broget Skue i Byens Gader: Per-
sere med den høje Faareskindshue, Tyrker med deres Fez, og
hedenske Kalmuker, det er en forholdsvis sparsom Afveksling
omtrent som Skuet af Tyrker og Persere i Venedig.

Den Fremmedes første Gang er op paa Kreml. Her staar
han paa Ruslands Navle. Dette Sted er for den russiske Fædre-
landskærlighed et helligt Sted. Her er Rigets Midtpunkt; her
krones Czaren. Man stiger op paa det højeste Taarn Ivan Veliky
og ser en umaadelig Stad rundt om sig med gyldne og grønne
Kupler og Tage. Her stod Napoleon med sine Marechaller 1812
og saa den begyndende Ildebrand i Staden. Her stod Fru de
Staél og udbrød i de bekendte Ord: <Tatarernes Rom!>, som
mesterligt maler Indtrykket af Hovedsædet for en barbarisk
Stammes Kirkelighed. Men det gamle franske Ord: «Skrab Rus-
seren, og du finder Tataren!* indeholder en saa stærkt betinget
og begrænset Sandhed, at den turde slaa fejl i ni Tilfælde af ti.

Det haarde, 260 Aars mongolske Herredømme (1220 — 1480)
har vel sat Rusland langt tilbage og havt sin skadelige Indfly-
delse paa den russiske Karakter, roen det har ikke kunnet ændre
Racen, selv om det har gjort Blodet mindre rent. Under mangen
tatarisk Fyrstetitel skjuler sig russisk Kød og Blod; under mangen

Indtryk fra Rusland 313

III

Har den Fremmede nu set sig noget omkring i dette Land,
vil han nødvendigvis komme til at tænke over Beskaffenheden
af det Folk, som beboer det, og forsøge at komme til Klarhed
over Folkekarakterens Grundelementer.

I utallige Vendinger har man, især i tidligere Tid, udtrykt
den Sandhed, at Russerne kun har opfundet saare lidet, saa at
sige ikke har bidraget til Civilisationens Udvikling, men kun har
tilegnet sig Åndres Kultur. Det er, siger man, et Folk af Efter-
lignere, et Folk uden Ejendommelighed.

Ingen kan negte, at af alle Europas større Folkeslag er dette
det, som mest har laant fremmed Kultur, og hvis Oprindelighed
slaar En mindst i Møde. Det viser sig i noget saa Udvortes
allerede som det, at medens man kender en rejsende Englænder
i hundrede Skridts Afstand, skal man se godt til for at kende
en Russer paa Rejse. Det er neppe heller nogen synderlig
Overdrivelse, naar det i første Del af Hovedstrømninger hedder,
at en Kvadratalen Jord paa Forum Romanum har en større
Historie end hele det russiske Rige. (SamL Skr. IV 126).

Og dog er den Betragtning saare overfladisk, der affærdiger
det russiske Folk med Stemplet: uoprindeligt. Den, der rejser
i Rusland, og som forelægger sig selv Spørgsmaalet: Hvad er
her originalt? vil, naar han i sine Tanker bevæger sig fra det
mest Ubetydelige og Udvortes til de dybestliggende Egenskaber,
han kan spore, indenlunde komme til at mangle Svar.

Han slaaes maaske først af Vognenes Forspand. Ingensteds
spænder man en Hest saaledes for; ingensteds kører tre Heste
en Vogn med saa stilfuld en Holdning. Der er en ikke ringe
og ikke almindelig Skønhedssans heri. Dernæst vil Originaliteten
i Haandgerning og Værkflid være ham paafaldende. Han finder
den i Broderiernes Mønstre (vel kendte ogsaa her fra de russiske
broderede Haandklæder), i den Samklang af stærke Farver, der
udmærker al russisk Prydelse og Udsmykning ligefra de gamle
Haandskrifter til vore Dages dejlige Emaljering af Guld- og Sølv-
arbejder, endelig i en Bygningsstil, der, saa sammensat den end
er af Byzantinsk og Mongolsk, Hinduisk og Persisk, Gotik og
Renasssance, dog som Udtryk for den græsk- russiske Religion
har faaet sin udpræget nationale Særegenhed.

314 Indtryk fra Rusland

Saa har dette Folk dernæst en Ejendommelighed paa det
sociale Omraade, den saakaldte 3fir, Sognet, hvis forbindende
Element er Selvstyre og Fællesejendom af Jorden.

Rusland er oprindeligt og efter sin Ide en Fadervældens
Stat med Folkefaderens ubetingede Magt og Børnenes indbyrdes
Ligestillethed. Rusland er virkeligt i Kraft af en skæbnesvanger
Udviklingshistorie blevet en Embedsvældens Stat, hvor Skrivestue-
Herredømmet har nedbrudt alle hjertelige og naturligt voksende
Forhold i det ofTenlige Liv. Men ligefuldt er Familien, Kommu-
nen og Staten i Rusland tre ganske ensartet byggede Organismer,
kun forskellige i Omfang. Den storrussiske Familie er ikke
indskrænket til at omfatte Forældre og Børn, den indbefatter
flere Slægtled, flere Husstande. Gifle Sønner, Brødre af Faderen
eller Moderen, har til den allernyeste Tid stadigt arbejdet i
samme Hus eller Gaard, adlydende den Ældstes Myndighed og
med Ejendom tilfælles. Denne Familie er nu ved at opløses,
fordi i den (som i Staten) Fadermyndigheden var svulmet op til
det Unaturlige og Oprørende.

Kommunen er imidlertid kun den større Familie, som Staten
kun alle Kommunernes Forening til én stor Familie, hvis Med-
lemmer oprindeligt var Ligemænd, og hvis Fader Czaren var.
Den russiske Familie har to afgørende Træk: Faderens ube-
grænsede Myndighed og Børnenes udelte Ejendom. Den russiske
Stat, Selvherskerdømmet, har beholdt det første Træk; den rus-
siske Kommune, Mir, det andet. I Virkeligheden er disse to
Træk: Czarvælden og Landkommunen, de to Grundbestemmelser,
der adskiller Ruslands Folk fra alle andre. Ganske vist har en
Mængde Lande (bl. a. Danmark) længe kendt et lignende kom-
munalt Fælleseje, men andensteds er det blevet ophævet efter
Vornedskabets Ophævelse eller ved Stavnsbaandets Løsning; her
derimod har det holdt sig Medens Fællesfamilien (eller Familie-
fællesskabet) er i Opløsning siden Livegenskabets Afskaffelse, er
det kommunale Fælleseje ikke blot blevet bevaret siden da, men
har endog udvidet sig paa Privatejendommens Bekostning. I
Guvernementet Moskva har siden 1861 af 74,480 Gaarde kun 19
udskilt sig af Fællesskabet, og i dette Øjeblik er i hele Storrus-
land af al Bondejord 90 — 98 Procent i Kommunernes Eje. Endog
i Hvide- og Lille-Rusland faar Kommunalfællesskabet Indpas.

Det er naturligt, at Russerne under vore Dages socialistiske
Bevægelser i deres Mir ser den sunde Spire til bedre Samfunds-

Indtryk fra Rusland 315

tilstande. De betragter sig paa dette Punkt i Regien som For-
løbere eller Forbilleder for Europa.

Originaliteten hos Russerne i rent aandelig Henseende gribes
naturligvis mindre let, men den er ikke derfor mindre uom-
tvistelig. Rent aandeligt er Russerne den Fremmede paafaldende
ved den Virkelighedssans, der har gjort dem til et stort Folk og
vist sig saa sejer rig i Livets Kamp. Det synes at være denne
Egenskab, der har givet Storrusseren Overvægten over alle Ri-
gets andre Stammer. Medens Lille- Russeren rimeligvis overgaar
Storrusseren i medfødt Begavelse, ved Livlighed og Finhed, ved
Følelse og Hjertelag, mangler han den andens praktiske Sans.
Blikket for Virkelighed har vist sig at være Storrusserens Styrke.
Det er dette Blik som blandt andet forklarer, at da en virkelig-
hedstro Retning i den senere Tid havde sejret i fransk Literatur,
og Bøger med dette Aandspræg blev indførte i Rusland, optoges
de der som Udtryk for noget Gammelt og Kendt. Lang Tid
forinden havde russiske Digtere opfattet Romanens Opgave paa
en lignende Maade. Paa den Tid, da Frankrig stak dybest i
Romantik, havde allerede den hele russiske Romanliteratur slaaet
ind paa Virkelighedsskildring, og Kunsten var begyndt at følge
Poesiens Spor.

Denne Virkelighedssans gør, at Storrusseren ringeagter Lille-
russeren som følsom og blød og ser ned paa Polakken som paa
et løst og upaalideligt eller, naar det kommer højt, romantisk
og fantastisk Væsen. Det er ogsaa det stærkt udviklede Virke-
lighedshang, som har berøvet Russeren al Evne til Grubleri over
den rene Tænknings Opgaver og bragt ham til i Grunden kun
at finde to Videnskabsgrupper vigtige: Naturvidenskaberne og
Samfundsvidenskaben.

Regeringsformen i Rusland er nu ikke af den Art, at den
giver aabent Rum til nogen Art Originalitet; og da Oprindelig-
heden slet intet Udslag kan give sig i det Politiske og næsten
iigesaa lidt kan ytre sig med Frihed og Fylde i Literaturen for
Censurens Skyld, bliver den let til Særhed, Enkeltmands Besyn-
derlighed og Urimelighed, der da ikke sjældent slaar over i det
Hang til det hemmelighedsfuldt Ufattelige, der er alle Slavers
Særkende, men som hos Russerne er saa mærkværdigt forenet
med Virkelighedssans. Man tænke paa en Fortidsskikkelse som
Gogol, paa en Nutidsskikkelse som Tolstoj. Det er denne My-
stik, der udvortes giver sig tilkende i de talløse Sekter, Rusland

316 Indtryk fra Rusland

I
rummer. 14 til 15 Millioner Mennesker er særkirkeligt sindede med

nogle og halvtredsindstyve selsomme Religions- og Moralsystemer.

Dog det Træk, der har slaaet mig personligt stærkere end
noget andet, det var hos de højest udviklede og tillige, saavidt
jeg kunde skønne, mest typiske Mennesker, jeg traf, hvad de selv
kaldte en bred og stolt Frimodighed {une large franchise). Ingen-
steds hører den Fremmede Mænd og Kvinder, der staar paa
Civilisationens Højde, udtale sig saa aabent og uden Forbehold.
De meddeler ikke blot uden Betænkning Meninger og Tanker,
men de fortæller ikke sjældent vigtige Træk af deres eget Liv,
Træk, som de maa vide, kan bedømmes forskelligt, uden Frygt
for at tabe i den andens Omdømme. Bag denne Åabenhed, der
især hos Kvinder i høj Grad overrasker, ligger der et: «Saadan
er jeg; jeg giver mig, som jeg er — for bredt og stort an-
lagt til at være forbeholden og forsigtig, og for livssikker til
ikke udelukkende at være afhængig af min egen Dom.> Menin-
gen hermed i det selskabelig Samliv er denne: <Jeg er saadan,
sig, hvordan du er. Hvortil al denne Tilknappethed ! Livet er
kort. Tiden sparsomt tilmaalt; skal vi faa noget ud af vort Sam-
kvem, maa vi aabne os for hinanden.* Og bag denne Frimodig-
hed ligger den Følelse, som virker mest fremmed af alle paa
den, der kommer fra Norden, en Rædsel og Afsky for Hykleri,
og en Stolthed, der viser sig i Sorgløshed — saa ulig engelsk
Stivhed, fransk Forsigtighed, tysk Standshovmod, dansk Vrøvl.

Grundlaget er den bredt anlagte Natur uden Smaalighed,
uden Sneverhed, uden Spidshed — Originalitetens sande Grund-
vold i Rusland.

Og det, der saa aabner sig for Blikket, naar man ser ned
i dette Naturel, det er en Ejendommelighed, som er enestaaende
blandt Europas Folke-Ejendommeligheder.

Grundhanget, det er, som mangfoldige Erfaringer belærer
den Fremmede om: Hanget til at løbe Linen ud. Ikke simpelt-
hen Hanget til Yderligheder. Men dette: Har en Russer faaet
fat paa en Tanke, en Grundforestilling, et Princip, et Forsæt,
ligemeget hvor han har det fra, om det er hans eget fra først
af, eller det er laant fra Europas Kultur, saa raster han ikke,
før han har ladet det løbe ud i dets yderste Følger. Derfor er
Russerne Jordens værste Undertrykkere og Jordens mest hen-
synsløse Befriere, rettroende indtil Blindhed, særkirkeligt religiøse
indtil Selvtilintetgørelse, fritænkerske indtil Nihilisme, oprørske

Indtryk fra Rusland 317

indtil Mordforsøg og Dynatnitattentater. Tror de paa Autorite-
tens Idé, slaar de Panden mod Jorden for den {tsjelobitie\
hader de Autoritetsideen, trykker dette Had dem Sprængbomben
i Haanden. De er Radikale i Alt, i Tro og Vantro, i Elskov og
Had, i Underkastelse og Rejsning.

Saa er der endelig hos Russerne endnu et Grundtræk, det,
der synes at stride mest mod Originalitet: Efterligningsdriften,
det Genklangs- og Genskinsagtige ved det russiske Gemyt, Evnen
til at tilpasse sig efter det Fremmede — og tilpasse det Frem-
mede efter sig. Det er først og fremmest en Evne til at for-
stås, saa er det en Tilegnelsesdrift.

Man har tillagt Tyskerne en lignende Evne til at begribe
alt Fremmed og gennem Oversættelse eller indtrængende For-
staaelse tilegne sig det. De har i højeste Mon denne Evne.
Men den er hos dem af en anden Art. Herders højtbegavede
men tunge og langsomme Folk forstaar tungt og langsomt Folke-
aanderne; det har begrebet Grækenland, Calderon og Shakespeare
før noget andet af Europas Folk. Men det formaar ikke derfor
at lade sig gennemtrænge saaledes af de fremmede Folkeslags
Væsen, at det gen frem bringer det, handler i dets Aand. Fransk-
mændene, der ikke forstod Grækerne, kom dem i deres Aands-
frembringelser langt nærmere end Tyskerne, der forstod dem.
Russerne har fremfor Nogen Evnen til at slaa ind i den frem-
mede Tankegang eller Forestillingskres, eftergøre den, skalte og
valte med den som med deres aandelige Ejendom. Den civili-
serede Russer forstaar og har til enhver Tid forstaaet det Le-
vende, det Nye, det Nyeste i Udlandet, oppebier ikke, at det
skal være billiget paa Grund af Alder eller godkendt ved Bifald
af den Fremmedes Landsmænd. Russerne forstaar det Nye i
Flugten lige straks. Deres Dannede udgør et moderne Folke-
færd med den skarpeste Sans for alt Moderne. I vore Dage er
det flere Gange set, at Forfattere, som har mødt Hindringer
eller Uvilje i deres eget Land, har fundet deres første Fristed
i russiske Tidsskrifter eller hos det russiske Publikum. Hvem
véd, om der i den Henseende ikke i Fremtiden er Rusland en
lignende Rolle forbeholdt som den, Holland udfyldte under Re-
næssancen, da det afgav alle i deres Hjemland plagede Skribenter
en Tilflugt! Et Varsel derom er den Genidyrkelse, som flndes i
fuld Blomstring i Rusland efter næsten at være gaaet tabt i det
øvrige Europa.

318 Indtryk fra Rusland

Hvad nu hin saa paafaldende Evne til Indoptagelse angaar,
saa møder man den paa det tekniske Omraade allerede hos
Bønderne. Ethvert Arbejd falder Bonden let. Han kan efter-
gøre Alt, hvad han ser. Han kan indtil ti Fag paa en Gang.
En Rejsende taber etsteds paa Landet en Hue med særegent
Broderi; ti Aar efter broderer hele Egnen saadan. En anden
Rejsende glemmer i en Kro et Stykke drevet Kobber eller eraal-
jeret Sølv, og dette Efterladenskab giver Anledning til en hel
Industri. Nogle af Ruslands berømteste Industrielle er selvop-
lærte Mænd af Bondestanden, som har famlet sig frem til det
kunstneriske Standpunkt, de nu indtager. Maslianikov, der som
Lertøjs-Kunstner er naaet i Højde med de kejserlige Porcelæns-
fabriker, er en fordums Bonde, der uden nogen Fabrikuddannelse
ved sine personlige Bestræbelser og Gætninger alene har arbejdet
sig frem, og Ovtsjinnikov, den berømte Guldsmed fra Moskva,
hvis gennemsigtige Smelteglas-Arbejder man har kunnet beundre
under Udstillingen i Kjøbenhavn 1888, er som han født i Bonde-
standen og har sine medfødte Anlæg at takke for alt. Det er bl. A.
lykkedes ham at genfrembringe den gamle byzantinske Frem-
gangsmaade ved Anvendelsen af Smelteglas, delt ved Metalstriber
{émail cloisonné) til Fremstillingen af det menneskelige Ansigt og
at komme under Vejr med en af Japanernes Hemmeligheder
i Fremstillingen af smukt rødt Smelteglas med indlagt Løvværk
af Sølv, hvor Bladenes Skygger paa Emaljen er frembragte ved
et Kunstgreb under Brændingen.

1 denne Folkebegavelse, der er saa stik modsat den engelske,
er da Evnen til at lade sig befrugte, aandelig Smidighed, den
herskende Evne.

Man forstaar ret godt, hvorledes en Folkekarakter af denne
Beskaffenhed maatte komme til at udvikle sig netop i dette Land.
Vi ser for os et uhyre stort, men svagt befolket Land, som lig-
ger tilbage i Dannelse, og som det er nødvendigt paa én Gang
at opdyrke ved Nybygder og at forædle ved europæisk Kultur
— et Land med vidtstrakt, uberørt Jordsmon som de nord-
amerikanske Fristater og samtidigt regeret og forvaltet omtrent
som Tyrkiet.

Det er det store Vinterland, og Kuldens første Virkning er
at sløve. Deraf maaske Folkekarakterens Tilbøjelighed til Dorsk-
hed, der har faaet sit typiske Udtryk i Gontsjarovs i og uden-
for Rusland berømte Roman Oblomov, det monumentale Mønster-

Indtryk fra Rusland 319

billede af russisk Dovenskab. Oblomov er af Naturel saa slap,
saa træt og lad, saa uoplagt til Virksomhed, at han mister sin
Værdighed, sin Selvagtelse, sin Elskede, sin Formue af lutter
uovervindelig IkkeGiden.

Mangelen af tilstrækkeligt kraftig Næring gør Legemsbeskaf-
fenheden tyndblodig, Forholdsreglerne mod Kulden gør Tempe-
ramentet nervøst. Uvirksomhed indtil Ladhed bliver et Grund-
træk, som spores skarpt og tydeligt i Folkeforlystelserne. Me-
dens Spanieren finder sin Fornøjelse i Tyrefægtninger som Del-
tager eller som Tilskuer, medens Engelskmanden bokser og ror.
Franskmanden fægter, Polakken danser, har Russeren ikke Glæde
af nogen Art Idræt. Hans Morskab er at høre Lirekasser og
Harmonikaer spille, at gynge og at fare paa Rutsjbanen, som
han er Opfinder af.

1 enhver russisk Traktir, hvor den jævnere eller finere Be-
folkning samler sig for at nyde den nationale Kost og drikke
sin The, finder man en stor, undertiden til Loftet naaende, selv-
drejende Lirekasse, og den indtrædende Gæst stiller Valserne
efter Ønske, aldrig ked af at høre en Yndlingsmelodi. Gyngen
med dens vuggende Velvære er et uundværligt Tilbehør ved en-
hver russisk Folkefestlighed. Men især er Rutsjbanen med sin
Fart ud i det Uvisse, der ikke kræver en Bevægelse, den for rus-
sisk Sindsbeskaffenhed mest betegnende Forlystelse. Uden An-
strengelse, uden at røre et Lem har Personligheden her den
fulde Følelse af c at løbe Linen ud>.

Uvirksomheden viser sig i det ofifenlige og politiske Liv
som Underkastelse under den bestaaende Magt. Men samtidigt
har Ladheden sin Styrke i træg Modstand. Et Voldsherredømme
kuer ikke blot, det hærder tillige. Og den Hærdede bliver
Folke-Idealet. Ikke den, som gaar paa, den Forvovne og Ud-
æskende beundres. Men den, som uden Klage forstaar at taale,
at lide og dø. Man læse for ret at fornemme dette Træk Do-
stojevskis Erindringer fra Tugthuset i Sibirien, og man vil se,
hvorledes efter den folkelige Opfattelse den, der taaler Spidsrod
og Knut uden at bede om Naade, er omgivet af en Ærefrygt,
som hos andre Folk den, der bliver Helt og Sejrherre ved at
uddele Slag.

Hermed hænger det sammen, at skønt Russerne er et tap-
pert Folk og et i Krig overordenlig standhaftigt Folk, er de det
fredeligste, mest ukrigerske Folkeslag af Verden. De russiske

320 Indtryk fra Rusland

Officerer har ringe Standsfølelse. De udgør ingenlunde som de
prøjsiske en Krigerkaste, adskilt fra Folket. De har intet saa-
rende Hovmod. Medens den tyske Officer, selv naar hans Dan-
nelse er solidest, føler sig som en Art Præst, en militær sacerdos,
er den russiske Officer, selv naar han er raa, efter sin egen
Opfattelse en Dødelig som en anden.

Det er dernæst, som om den haarde Kamp mod det barske
Klima, der paa en Gang har gjort Folket hærdet og lidet virk-
somt, har givet det dets fremtrædende Dobbeltegenskab: God-
modighed og Barskhed.

Folkesindet synes paa en Gang ufølsomt og godlidende.
Der findes en russisk Ligegyldighed overfor egne Lignelser og
en russisk Medfølelse med andres, hvori hin Ligegyldighed
spiller ind.

Den russiske Bonde viser sig hyppigt ligegyldig for Døden.
Han nærer i Reglen ingen synderlig Dødsfrygt, og han er lige-
gyldig for at tilføje Andre Døden, især hvis det er Børn og
gamle Folk, hvorom Talen er. Saaledes udøves blandt Bønderne
undertiden frygtelige Mord uden Lidenskab eller Ondskab. Man
sammenligne f. Eks. Barnemordet i Tolstoj*s lærerige Drama
Mørkets Magt.

Endnu langt mere betegnende er et Træk, som her gengives
efter mundlig Meddelelse af en russisk General.

Paa Krimkrigens Tid indtraf følgende: En haardt saaret
Soldat slæbte sig med Nød og neppe under de heftigste Smerter
afsted efter sin Bataljon. Hans Saar var af den Art, at Haab
om Helbredelse syntes udelukket. Kammeraterne sagde da med
dyb Medlidenhed til ham: «Du døjer altfor meget, du dør dog
snart. Vil du ha', at vi skal gøre Ende paa din Pine? Skal vi
begrave dig?> — cGerne,* svarte den ulykkelige Soldat. Saa
gav de sig til at grave ham en Grav. Han lagde sig ned i den,
og de andre begravede ham levende — af Medlidenhed.

Da Generalen, som først erfor det, da Alt var forbi, senere
sagde til Soldaterne: <Han har jo maattet lide forfærdeligts
svarte de: Aa hvad! (Nitsjeuof) vi har meget hurtigt stampet
Graven til med Fødderne.

Man agte paa denne Blanding af Godhed og Vildhed. Den
er typisk for den russiske Menigmand. Det ellers Uforklarlige
bliver forstaaeligt ved det Uvidenhedens Mørke, hvori den stak-
kels russiske Bondes Sjæl vegeterer.

Indtryk fra Rusland 321

Rimeligvis er det ogsaa Kampen mod Naturforholdene, som
har udviklet de praktiske Egenskaber hos Storrusseren, Sansen
for det Haandgribelige, Haandværksmæssigt-Nyttige. Det er i
den Henseende betegnende, at den berømteste og mest typiske
Russer, Peter den Store, da han vilde reformere sit Land, frem-
for Alt følte sig tiltrukket af de mekaniske Opfindelser. Å natole
Leroy-Beaulieu har i sin Skildring af ham træfifende fremhævet,
at han paa sine Rejser søgte ikke til Universiteter, men til
Værksteder og Værfter, i Rusland indførte Anatomi, Kirurgi,
Apotekervæsen, Mekanik, Skibsvæsen, Ingeniørvidenskab og tog
en hel Hærskare af Arbejdere og Værkmestre, men ingenlunde
en Flok af Lærde eller Tænkere med sig dertil. Han selv kunde
gøre alt muligt med sine Hænder, begyndte i Hæren som Tromme-
slager, paa Flaaden som Lods, kunde bygge Baade, smede, gra-
vere. Paa Rustkamret i Kremlpaladset i Moskva ser man en
Hestesko, han har smeddet, og en Skaal, han har ciseleret. Den
geniale Musjik skinner igennem hos denne Hersker som hos saa
mangen begavet russisk Stormand.

Som Klimaets Barskhed afføder visse, allerede nævnte Folke-
Egenskaber, saaledes synes der at være en Sammenhæng mellem
Naturens storladne Ensformighed og den Sørgmodighed, der er
ejendommelig for det russiske Naturanlæg. Russeren er sørg-
modig, dog ikke ensomt tungsindig som Englænderen i hans
Mismod {Spleen\ men med en vis Samfunds-Sørgmodighed. Det
er den, som kan glide over i særkirkelig Tro paa lønlige Magter.

Naturforhold og historiske Forhold i Forening har frem-
bragt den russiske Af ir. Man tænke sig en eller anden lille
Landsby grundet af russiske Nybyggere i Nærheden af en af
de nordligste Byer ved Volga blot for et Par Aarhundreder siden.
Foran den strækker sig de grænseløse Stepper, hvorfra Horder
af vilde Tatarer, de saakaldte Nogai, stadigt truer; i Skovene
rundt omkring fuldt op af vilde Dyr og af halvt undertvungne
Tatarstammer, de saakaldte Tjeremisser, som bestandig paany
rejser sig i Oprør. En uoverskridelig Sump skiller Landsbyen
fra Czarens Kastel, der i Fare er Beboernes eneste Tilflugt.
Om Vinteren er Sumpen isdækt, til Gengæld naaer Kulden 50
Grader, og Blæsten fra Sibirien opdynger Snebjerge, der er nær
ved at sluge hele Landsbyen. Begriber man ikke, at Forestil-
lingen: mit Hus er min Fæstning {my house is mg castle) under
saadanne Forhold umuligt kan dukke op. Det vilde være en

322 Indtryk fra Rusland

vanvittig Forestilling. Det er her ikke blot ubekvemt men umu-
ligt at leve adskilt, hver Familie for sig, hver Gaard for sig.
Daglig behøver man Naboernes Hjælp til Forsvar mod Tatarer,
til Kamp mod vilde Dyr, til Skovhugst og til Opdyrkning af
Jorden. Det gælder først og fremmest om ikke at dø af Sult
og om at forsvare sit og sine Nærmestes Liv. Købe Brød kan
man ingensteds og blot for at holde Vejen ind i Kastellet farbar
behøver man alle de andres Bistand.*)

Da hver enkelt Landsby i Reglen kun bestod af faa Gaarde,
blev det af største Vigtighed at faa et saa snevert Forbund som
muligt bragt tilveje mellem Landsbyerne. Og saaledes kom da
alle Bondens Tanker til at gaa ud paa at give dette Forbund
— Mir — hans Verden, hans sande Fædreland, en saa god ind-
vortes Bygning som muligt. Nødvendigheden lærte ham at slutte
sig sammen med sine Standsfæller og at styre sine egne Anlig-
gender i Forening med dem.

Rusland har som bekendt siden Peter den Stores Tid været
et Rige i stadig Vækst. Det har siden da gennemsnitligt taget
til med et Stykke Land omtrent af Danmarks Størrelse om Aaret.
Medens dets Vestgrænse i vore Dage er fast eller vel endog
usikker — thi under en stor Krig vil der hverken kunne lides
paa Østersøprovinserne eller paa Polen — er dets asiatiske
Grænse flydende og flyttes stadigt mod Øst og Syd. Her finder
nu det betegnende Forhold Sted, at saa umaadeligt Riget sta-
digt forøges, og saa umuligt det end er, at alle nye Folkestam-
mer straks indoptages, hævder ligefuldt den russiske Stamme
sin Overvægt, følger med overalt, hvor vidt end Grænsen
skydes ud.

Det synes, som om Rigets Naturbeskaffenhed ogsaa her har
været bestemmende. De brede endeløse Vidder har fra tidlig
Tid fremkaldt Vandre- og Rejselyst hos Bonden. Han udvandrer
aldrig til Nordamerika som andre Landes Bønder; han udvandrer
for at blive i selve det russiske Rige. Bonden har altid i Rus-
land holdt af at flakke om. Han har draget Dagsrejser til Mar-
keder og vandret i Uger og Maaneder paa Pilgrimsfart til Kiev;
ja stadigt valfarter endnu den Dag idag russiske Bønder i Skare-
vis til Jerusalem. Derfor er Bonden ogsaa mønsterværdigt egnet
til Kolonist. Og skønt Rusland binder ham, føler han sig al-

*) Tikhomirov: La Russie politique et sociale. S. 100.

Indtryk fra Rusland 323

deles ikke bundet til sin Hjemstavn. Naturen er saa at sige
ens, hvorhen ban gaar. Han kan vandre i ugevis paa Stepperne
uden at se synderlig Forandring. Han kan bygge sig et Bonde-
hus {Isba) op paany i faa Dage og overalt. Thi af Frygt for
Ildebrand, der i Rusland paa Grund af Tørken og Boligernes
Beskaffenhed er hyppigere end andensteds, udsmykker Bonden
aldrig sin Isba. Det nye Hus indeholder alt, hvad der inde-
holdtes i det gamle. Han savner Intet deri Den nye Jord,
han opdyrker, giver lige saa god Høst som den gamle. Og saa
har han endda ved Udvandringen tilfredsstillet sin Lyst til
Æventyr, til at opleve nyt og se nye Mennesker.

Der er dette ved Steppen, at den ligesom indbyder til at
gaa og gaa. Flad som aldrig Havet er fladt fremkalder den det
skraokeløse Drømmeri, Vandrelyst, Nybyggerlyst og Hanget til
at lade enhver Forestilling løbe en aldrig endende Line ud.

Rummets Ensartethed giver Russeren Flakkel3'sten, Klimaets
Modsætninger nødvendiggør en vis Smidighed overfor store og
pludselige Forandringer, der maaske danner Grundlaget for den
russiske Bøjelighed paa det aandelige Omraade og maaske
hænger sammen med det Stødvise i russisk Væsen og Handlevis.

Det Smidige i Russerens Natur er det, som gør ham saa
modtagelig for fremmede Indtryk. Fra Bøjeligheden overhovedet
finder den sjælelige Overgang Sted til den russiske Efterlignings-
gave og Evne til at tilegne sig alt Fremmed.

Set i denne Sammenhæng (efter sin Oprindelse) har denne
Evne til Forstaaelse og Tilegnelse sin Oprindelighed*. Hvad lige-
frem set er Mangel paa Originalitet, bliver Grundlag for en ny
Originalitet i Europas Kultur.

Ganske vist har dette Rusland været Alverdens Elev. Ganske
vist skylder det russiske Folk til alle og enhver blandt Europas
Nationer. Dets Rige grundlægges af skandinaviske Høvdinge;
næsten alle Varegernes Navne er nordiske og Dnjepr-Faldenes
af Constantin VII Porfyrogennetos opbevarede crussiske* Navne
ligesaa; selve Navnet Rus er efter al Sandsynlighed et nordisk
Ord (de som er komne roende\ om end andre Forklaringer ikke
er ubetinget udelukte.*) Den moderne russiske Civilisation bærer

*; Se Vilhelm Thomsen: The relations hetween Ancient Russia and
Scandinavia and the origin of the Russian State. Smlgn. Elisée Reclus:
Anf. Værk Tome V S. 301.

324 Indtryk fra Rusland

dybe Spor af byzantinsk og tatarisk Indflydelse. Russerne som
Folk har gaaet i Polakkernes, saa i Tyskernes og Hollændernes,
saa i Franskmændenes Skole. Tllsidst har de modtaf(et Paa-
virkninger fra hele Vesteuropa, og deres skønne Literatur er
bleven til under Indflydelse af hele det dannede Europas. Alt
dette er uomtvisteligt. Og lige saa sandt er det, at naar man
staar i Petersborg og betragter dette Vinterpalads, der er opført
efter Italieneren Rastrellis Planer, og denne dejlige Heststatue,
der er skabt af Franskmanden Falconnet, eller naar man i
Moskva betragter Kremls Mure og Taarne, der er byggede af
lombardiske og venezianske Arkitekter, eller endelig overfor selve
VassHi Blasjenngy Mønsteret for alle ærværdige byzantinsk>mo-
skovitiske Kirker erfarer, at denne med sine Kupler, der ligner
Svibler og Ananas, takkede og skællede Frugter og Knopper,
med sine Taarne i alle Former og Farver er bygget af italienske
Renæssancekunstnere — saa undres man unegteligt paa, hvad
Russerne egenlig selv har gjort. Men saa indser man ogsaa, at
Russerne har tvunget de Fremmede til at arbejde i deres Aand
eller tilegne sig og udvikle den ejendommeligt russiske Stil.

Og i vore Dage betyder den uendelige Modtagelighed for
det Fremmede neppe noget Andet end den forstærkede Evne til
Befrugtning. Det er den, som bl. A. bliver Varme, Begejstring,
Geni- og Heltedyrkelse.

Alt udspringer fra den bredt anlagte Natur {sjirokaja natara).
Russerne har et Udtryk Tsjernaziåm — den sorte Jord, Muld-
jorden. Saadan betegner de det brede og dybe Bælte af for-
træffelig Jord, humus, som strækker sig fra Podolien til Kazån,
og videre over Urål ind i Sibirien. Dette Jordsmons overorden-
lige Frugtbarhed tilskrives den langsomme Opløsning af Steppe-
græsset, som er foregaaet Aarhundreder igennem.

Om dette Bælte af frugtbar Jord minder de rigeste, bredest
anlagte russiske Menneskenaturer. Selve den Omstændighed, at
de russiske Naturanlæg har ligget brak i Aarhundreder, bevirker
deres Rigdom.

Man træffer nu og da en Mand eller Kvinde, der ligesom
personliggør denne russiske Jord — en Natur, der er aaben,
rig, overdaadig, modtagelig, varm uden Glød eller Hede, men
som giver Indtrykket af uudtømmelig Livsfylde.

En Fremmed, der havde holdt Foredrag i det polytekniske
Museum i Moskva, hvor det af Professor Guerrler med nogle

Indtryk fra Rusland 325

Kaldsfæller stiftede kvindelige Universitet, indtil det for nylig
lukkedes, havde sine Lokaler, fortalte følgende lille Træk af
moskovitisk Begejstring: «Jeg var paa den Tid, da det kvinde-
lige Universitet endnu bestod, en Formiddag gaaet ind i Fest-
salen, hvor jeg Aftenen forud havde talt. Jeg vilde have en
Forandring foretaget med Katedret. Jeg sad ene i Salen og
ventede, da Døren aabnedes paa Klem; en ung Pige stak Ho-
vedet ind og trak sig smilende tilbage. Snart efter traadte nogle
flere ind, overbeviste sig øjensynligt om min Identitet og gik
igen. Saa nogle Øjeblikke efter kom hurtigt ind ad Døren nogle
hundrede unge Piger, alle ensklædte i sort ulden Dragt, stillede
sig op i en Kres omkring mig og gav sig til at klappe i Hæn-
derne. Saa sagde en af dem. Datteren af den berømte afdøde
Digter Ostrovski, nogle Ord til mig, og de klappede paany. Jeg
troer, det er det smukkeste Indtryk fra min Rejse.*

Lignende Smaatræk af overraskende Varme og Ligefremhed
vil Enhver, der forstaar at se, iagttage under en Rejse i Rus-
land. Og det er maaske denne dybe Modtagelighed, denne Na-
turens Frodighed, denne Livsstoffets uopbrændelige Rigdom, som
udgør Ruslands største Tiltrækning, og som betinger dets til-
kommende, mere udprægede Originalitet.

Sort Jord, frugtbar Jord, ny Jord, Kornjord — det er dets
Væsen. Den bredt anlagte, aabne, rige, varme Natur — det er
Ruslands. Og naar man saa tumler med disse Bestemmelser:
det uendeligt vidtstrakte, det, som fylder med Tungsind og Haab,
det uigennemtrængelige, dunkelt hemmelighedsfulde, Moderskødet
for nye Virkeligheder og ny Mystik, alle disse Bestemmelser,
som er Ruslands — da slaar det En, at de passer næsten lige
saa godt paa Fremtiden, og det Spørgsmaal dukker op, om man
ikke, naar man anstrenger Blikket for at fordybe sig i dette
Lund, stirrer ind i selve Europas Fremtid.

IV

Der er, som man kan tænke sig, ringe Lejlighed for den
Fremmede til at se det egenlige russiske Folk i Bevægelse under
aaben Himmel. Alt offenligt Liv, Møder, Sammenkomster, For-
eninger er jo forbudt, ja umuligt.

Dog kan den Rejsende, naar han opholder sig i Rusland

G. Brandes: Samlede Skrifter. X. 21

326 Indtryk fra Rusland

paa en heldig Aarstid, faa tydelige Indtryk af den store Mængdes
Karakter.

I Petersborg er den russiske Paasketid for Menigmand Åarets
lystigste Tid. Paa den største aabne Plads, Marsniarken, hvor
Tropperne eksercerer, var der i Paasken ved Siden af hverandre
opført fire eller fem store Teaterbj'gninger af umalet Træ, paa
hvis Scener der med korte Mellemrum spilledes fra Morgen til
Aften. Omkring Bygningerne var der et stort, vedvarende Mar-
ked og især i Helligdagene en overordenlig Trængsel af Skue-
lystne og Købelystne. Det hele gaar under Navnet Balagani
(Morskab).

For de Fattigere, der ikke har Raad til at betale Teatrenes
billige Adgangskort, er Hovedfornøjelsen denne: Oppe paa den
aabne Svale rundtom Teatret gaar paa hver Side en ung Knøs,
klædt ud som Olding med uhyre Paryk af langt hvidt Haar og
langt hvidt Skæg, sætter sig, lader Benene hænge ned fra Stil
ladset og underholder Mængden. Han kaldes Starik (den gamle
Mand). Hvad han siger er det barnligste og uskyldigste Vrøvl:
Hvis jeg havde mange Penge, saa vilde jeg spise det og det til
Frokost, saa og saa meget til Middag osv., urimelige Mængder
— og der les. Eller: Du dernede, glem ikke at tage dine
Støvler af, naar du gaar i Seng i Aften — og mere Vrøvl af
lignende Værdi. Han taler ganske som vi til Seks- eller Syv-
aarsbørn, naar vi vil faa dem til at le.

Vi gaar indenfor og ser et rigtigt Skuespil. Paa det bedste
af Teatrene giver man SuvdroVy stort Folkeskuespil i tre Akter.
Klokken er 2 Middag, og man har fra Kl. 9 Morgen spilt Stykket
fire Gange allerede. Det tager henved en Time. Sulen er den
simplest mulige — et Skur; uhøvlede Træbænke som de, hvor-
paa man sidder, naar man ser Passionsskuespil i Tyrol. Pub-
likum er ganske simple Folk: Tyende, Bønder og Bondekoner
fra Omegnen, Smaaborgere fra Forstæderne med deres Kvinder.
De venter i Taushed, russisk Taushed, til Tæppet gaar op.

Suvårov er Ruslands almenyndede Nationalhelt. Faa Skridt
fra Teatret staar en slet akademisk Billedstøtte af ham i gammel-
romersk Dragt med nøgne Lægge, der ligner hvadsomhelst, kun
ikke en for sit Ydre ganske ligegyldig russisk General. Saa har
endda Skuespilleren, hvor hæs han end er, mere af den virke-
lige Suvårov. I Virkeligheden var den store Mand en ægte rus-
sisk Originalsærling, vistnok det eneste Geni blandt Ruslands

Indtryk fra Rusland 327

Generaler. Medens Kutusov, Nøleren, som Tolstoj af filosofisk-
religiøse Grunde har forherliget og forædlet i Krig og Fred, var
en iatetbetydende Person, der tilranede sig Barclay de Tolly's
Krigsplan, og for hvem Omstændighederne sejrede, var Suvårov
et virkeligt militært Geni, uimodstaaelig i Spidsen om saa blot for
en Haandfuld Folk. Hans Overgang over Alperne fra Italien til
Schweiz blev foretaget under større Vanskeligheder end Hanni«
bals og Bonapartes Overgange.

Meget betegnende er han i Stykket udelukkende opfattet fra
den folkeligt' patriarkalske Side. Han forherliges i russisk Aand
for sit faderlige Sindelags Skyld, ikke for sit Mods og sine
Sejres. Og — lærerigt nok med Hensyn til russisk Smag — i
dette Stykke om en Krigshelt ingen Krudtrøg, ingen Skud. Nej,
Menigmand ser her med Undren og Stolthed Suvårov klædt i
en slidt Uniform som den simpleste Soldat, selv bærende sin
Oppakning i en Pose paa Ryggen, levende med Soldaten og
spisende som han, en Fader for alle.

Det er en bekendt Anekdote, at Suvårov, naar han vaagnede
om Morgenen — gerne først — istemmede et Hanegal for at
vække si»e Omgivelser. Som General Kykiliky er han bleven
vidtberømt Rusland over. I Stykket her drives nu et saadant
Misbrug med dette Træk, at Helten vel tredive Gange raaber sit
Kykiliky eller anfører det fra tidligere Lejligheder. Og hver
Gang fulgtes Skriget af Tilhørernes Jubel. Saa var der Optrin,
hvori han erkliaerer den simple Soldat, at denne er lige saa god
sora Generalen, naar han gør sin Pligt, og rækker ham Haanden,
ea Scene, hvor han affærdiger pyntede Parlamentærer, der stud-
ser ved Synet af hans simple Felthytte, Optrin, hvor han trøster
og hjælper sine Undergivne, spøger med dem og kræver det
samme af sig selv som af dem. Sammenligner man et Skuespil
som dette med andre Nationers Folkeskuespil om almenyndede
Krigshelte, saa slaar det En, at i dem ufravigeligt Modet er den
Egenskab, der sættes i bengalsk Belysning, medens det her er
den patriarkalske Jævnhed, Feltherrens Faderforhold til Soldaten,
som betones.

Det samme patriarkalske Træk kom frem i et andet Skue
paa aaben Gade, som Paaskefesten frembød. De unge Piger af
de kejserlige Pigeskolers øverste Klasser blev kørte i langt Optog
gennem Gaderne i de kejserlige Vogne. Fornøjelsen for dem var
ene den at faa Lov til at foretage en Køretur i pragtfulde Hof-

21*

328 Indtryk fra Rusland

vogne med Kusk og Tjener i kejserligt Livre; thi der var intet
særligt at se.

Der lades da, som om Czaren staar i en Art højere Fader-
forhold til alle disse Børn. Naar han en Gang om Aaret træder
ind i en af disse Skoler — som kun besøges af Adelsklassens
Døtre — er det Skik, at han som Tegn paa sin Gunst taber sit
Lommetørklæde, og alle kaster sig da over det og rives om
det, for at enhver kan faa et lille Stykke. Han fører den dyg-
tigste af de unge Piger til Bords og smager paa Skolens Mad.
Det gælder for den højeste Udmærkelse, naar han rækker et af
Pigebørnene sin Tallerken med Levningerne. Skik og Brug er det
da at sluge dem med Henrykkelse i alle Miner. Stor var Alex-
ander den Andens Forbauselse, da en ung Pige, en Polakinde,
efter hvis mundlige Meddelelse dette Træk fortælles, hvem Kej-
seren havde ført tilbords som Skolens mest udmærkede Elev.
og til hvem han skød en Levning Steg og Kartofler hen, vin-
kede ad en Tjener og roligt gav ham Czarens Tallerken at
bære ud.

For Menigmand har Kejseren altid staaet som den fælles
Fader, om end denne Følelse i den senere Tid er bloyen rystet
i sin Grund. Paa samme Tid, som det nuværende Styre i Rus-
land har stillet sig paa Krigsfod overfor Folkets fremskredne
Klasser om saa blot ved at lægge Lære- og Rejselysten de største
Hindringer i Vejen, har det nemlig begaaet den ukloge Handling
at forbyde Afholdelsen af den 25-aarige Mindedag for Livegen -
skabets Ophævelse. De nu Frigivne kan, tror de, deraf slutte
sig til, at man paa højeste Sted fortryder det Skete.

I Byerne finder man den russiske Menigmand paa de ægte
russiske Tehuse, hvor han lader Melodierne i Spilledaasen aflire
sig selv og nyder den Fornøjelse at have Musik til Teen. Saa-
ledes ses ogsaa Arbejderen og Bonden paa sin Fridag, eller naar
han har faaet lidt for meget i Hovedet, gerne med sin Harmo-
nika i Haanden, dette Instrument, der fordrer saa ringe Færdig-
hed og har afløst den tidligere Tids Balalajka. Uforglemmelig
er mig en let berust, ung Arbejder i Smolénsk, der gik salig
svinglende midt ad Gaden, klimprende paa sin Harmonika, me-
dens Beboerne fra alle Gadedøre ledsagede hans Vandring med
Blik og Smil. Ved at se ham mindedes man den Rolle, Har-
monikaen spiller i Tolstoj's Mørkets Magt, Man maatte i sine
Tanker sammenligne Ungdommens taktfaste, muntre Marschtril

Indtryk ira Rusland 329

under Guitarspil gennem Roms Gader om Natten eller Tyskernes
kuDstrige, firstemmige Sang. Her er Glæden ved Musiken ele-
mentær og kun halvvaagen. Blidheden og Barnligheden i denne
folkelige Nydelse lader sig forene med Raahed og sløv Tung-
sindighed.

I Nærheden af Moskva har man den første Maj (russisk
Stil) Anledning til at se en berømt Folkefest, der aarligt finder
Sted i Sakolniki Park. Det er en Skov af høje Grantræer, gen-
nemskaaret af talrige, brede Køreveje. Fra Midteralléen gaar
straaleformigt syv Hovedveje ud, der atter indbyrdes er for-
bundne ved Tværveje. Desuden er der mindre Tværveje og
Stier, der fører til talrige Villaer i russisk Schweizerstil.

Selve Promenaden den første Maj, der var ment som en
Art Corso, og hvortil man Dagen forud maatte leje sig Vogn,
hvis man vilde have sig et sømmeligt Køretøj, tabte ved en
ægte russisk Bestemmelse sit hele Corso- Præg. Alle disse tal-
rige Veje var lige fra Byen bevogtede af Kosakker og Gendar-
mer til Hest, der holdt langs Grøfteranden med vel omtrent tyve
Skridts Mellemrum for at intet Opløb skulde finde Sted, og til
Bedste for Ordenen bestemtes i sidste Øjeblik, at Vognrækkerne
aldrig maatte møde hinanden i Parken, skønt Pladsen var bred
nok. Istedenfor altsaa at nyde en Corsos vanlige vekslende
Skue, saa man da intet andet end Ryggen af sin Kusk, Halerne
af sine Heste — og sin Dames Ansigt, ifald man var saa heldig
at have nogen med.

Men ude i Parken var det menige Folk i broget Sværm
samlet paa de store Grønninger. Man hørte ingen Sang eller
Musik, ikke engang Raab eller Støj. Befolkningen morede sig i
al Stilhed. Her var Rutsjbaner, ved hvilke Fornøjelsen jo er
en lignende som ved Slædefart om Natten: Foreningen af Lyd-
løshed og susende Hast, denne Nydelse, som svarer til den liden-
skabelige Side af Folkekarakteren og til det russiske Yndlingsord,
der særligt er lidenskabelige russiske Kvinders Løsen: Avås^
Skæbnen i Vold! lad staa til! Saa var dernæst den anden, lige-
saa ejendommelige Folkefornøjelse, der svarer til Nationens blod-
fattige Temperament, tilbudt Menigmand i stærkt benyttede Gynger
af alle Slags. Det Humør, hvormed man i Danmark morer sig
i Skoven en Foraarsdag, fattedes imidlertid; de forskellige Sam-
fundsklasser er heller ikke hos os nogensinde lige udenfor Hoved>
staden saa skarpt adskilte som her.

i

330 Indtryk fra Rusland

Medens raan i Byer som London, Berlin eller Paris stadigt
ser Museer og andre offenlige Opdragelsesanstalter fulde af jævne
Folk, som efter Evne søger Belæring og som man af yderste
Evne paa disse Steder har lettet Stoftilegnelsen, findes intetsom-
somhelst Tilsvarende i Rusland. Eremitagen i Petersborg med
sin store og værdifulde Samling af Kunstsager er vanskeligt til-
gængelig og lidet besøgt, Museerne i Moskva er ligeledes kun
sjældent tilgængelige og er endnu sjældnere lagte til Rette med
Opdragelsen som Øjemed. End ikke Mindesmærkerne i de store
Byer har nogen opdragende Egenskab. De forherliger Czarer
og Generaler eller Nationalhelte og har udelukkende det Maal
at styrke Kejserforgudelsen og den nationale Selvfølelse. Man
er paa dette Punkt tilbage for Berlin, hvor siden Rigets Stiftelse
en ikke lille Række Statuer er blevne opstillede, der hverken
forestiller Konger eller Feltherrer. Reaktionen i Rusland er
endda i dette Øjeblik saa stærk, at blot Besiddelsen af Falcon-
nets Peter den Store i formindsket Størrelse snarere tages som
et Tegn paa regeringsfjendsk Sindelag end paa det modsatte:
Peter var en Vestens Mand, en Europæer.

Foruden Kejsere og Generaler i Bronce findes i Petersborg
kun en eneste Billedstøtte. Det er det meget fordringsløse og
hyggelige Mindesmærke for Fabeldigteren Krylov i den kejserlige
Sommerhave, Børnenes Legeplads. Det er anbragt dér ganske
som H. C. Andersens i Kongens Have, kun at den russiske Statue
er bedre, og at særligt Relieferne om dens Fodstykke, hvor man
ser den hele Dyreverden trænges, er morsommere, til Gengæld
rigtignok stilløsere end de danske. I Moskva findes den store
Gruppe af de to gamle Folkebefriere fra Polakkernes Åag, Slag-
teren Minin og Fyrsten Posjarsky, hvis Berømmelse skriver sig
fra 1612, og for hvilke ogsaa i Novgorod et Mindesmærke er
rejst; desuden en moderne, ikke altfor god. Statue af Pusjkin.
I Smolénsk, Komponisten Glinkas Fødeby, findes en Statue af
denne, en undersætsig lille Mand, der ikke egner sig synderligt
for plastisk Fremstilling. Man har imidlertid havt det originale
Indfald at give Jerngitret, der omgiver Mindesmærket, fine Tvær-
stænger som Nodelinjer og saaledes at omgive Komponisten med
hans berømteste Melodier i støbt Nodeskrift.

Medens de andre europæiske Stater gør, om end langtfra
hvad de kunde, saa dog Noget for Folkets Undervisning, afskyr
Regeringen her Folkeopdragelsen og lægger den talløse Hindringer

Indtryk fra Rusland 331

i Vejen, ja gør hvad den kan for at bekæmpe den. Byerne
frembyder, som sagt, paa langt nær ikke de Muligheder til Menig-
mands Belæring og Uddannelse som andre Landes Stæder. Og
da paa Landet Kampen mod Kundskaben kan drives med langt
mere Fynd endnu, er trods alle Befolkningens gode naturlige
Anlæg en forfærdelig Uvidenhed blevet Følgen.

Man kan uden Overdrivelse sige, at Bestræbelsen fra de
Herskendes Side nutildags som under Kejser Nikolaj gaar ud
paa at umuliggøre virkelig Kundskab og at tilintetgøre al per-
sonlig og selvstændig Vilje.

Der gives i Rusland tre Arter Bøger: 1) de forbudne, det er
omtrent al værdifuld Literatur, naar den ikke netop med usigelig
Kunst og Forsagelse er tilpasset efter den russiske Censurs For-
dringer. 2) Den tilladte: uskyldig Skønliteratur og i Almindelig-
hed rene Fugskrifter, dog med den Begrænsning, at selv i Meyers
og Brockhaus's tyske Konversationsleksikonner alle Artikler om
Rusland og alle Levnedsbeskrivelser af Russere er oversværtede
paa Grund af den <Aand>, hvori de er skrevne, skønt de selv-
følgelig næsten kun indeholder nøgne Kendsgerninger. Ja Om-
sorgen strækker sig til Udlandet. I en fransk Bog, jeg iaar fik
sendt fra Rusland, havde Censuren udskaaret et Blad, hvorpaa
der, som Sammenhængen viste, stod noget — ikke Ugunstigt^
men ikke ubetinget Gunstigt om den afdøde Kejserinde. 3) Den
sidste Gruppe Bøger er den, som bestaar af Skrifter, der an-
befales til Brug for Undervisningsanstalter og Almueskoler Man
kan let gøre sig en Forestilling om, hvad dette er.

Ængstelsen for at Folkets Kundskabshøjde skal blive løftet
er saa stor, at den lægger Hindringer i Vejen for de spædeste
Børns Undervisning. Da for nogle Aar siden en højtstaaende
Dame, om hvem intetsomhelst Oprørsk var bekendt. Datteren af
eo bekendt Minister, der under Alexander II gennemførte Rets-
reformen, en Fyrstinde med stor Rigdom, der vanskeligt kunde
mistænkes for at ville ophidse Bønderne til ulovlige Indgreb i
fremmed Ejendom, vilde anlægge en Børnehave, hvor hun boede
paa Landet, ansøgte hun to Aar forgæves og fik saa et Afslag.
Om Sligt maa man ansøge. Og den Art Ansøgninger afslaas i
Reglen.

Det er da intet Under, om Bondestanden i de fleste Egne
endnu gør et Indtryk af dyb Vankundighed og asiatisk Under-
kastelsesaand.

332 Indtryk fra Rusland

Den fornemme Dame hilses paa sit Landgods af enhver
Bonde eller Arbejder, enhver ung eller gammel Almucskvinde,
der vil bede hende om Bistand af en eller anden Art, med næse-
grus Falden til Fode. Ikke blot Enhver, der vil tigge, nej en-
hver Mand eller Kvinde, der ønsker en Begunstigelse, falder ned
paa Knæ for hende og slaar Panden mod Vejens Grus. Ingen
Indsigelse kan faa dem til at opgive denne Vane. Betegnende
nok er Pandeslag (mod Jorden) endnu den Dag idag Navnet paa
Ansøgninger til Czaren (Tjelobitnaja).

Overtroen er saa stor som Underdanigheden.

I urolige Tider antager den ikke sjældent en skrækindjagende
Karakter. Da under Kejser Nikolaj I Koleraen udbredte sig i
Petersborg, tillagde den menige Befolkning Farsoten saa æven-
tyrlige Grunde, at den kom i Raseri over nogle Drenge, som
var sete hældende Kolera i Nevaen, ja paa et af Torvene rejste
Befolkningen sig i fuldt Oprør mod Politiet, fordi dette ikke
havde anholdt to Personer, der havde bragt Kolerapulver ind i
et Hus for at udbrede Smitten. Det var ved denne Lejlighed,
at Nikolaj, som netop kom kørende forbi i sin Kane og blev
Vidne til Oprøret, standsede det med ét Slag blot ved at løfte
sin Arm i Vrede og med mægtig Stemme raabe: Paa Knæ! —
Det er denne Scene, der er fremstillet i Relief paa Fodstykket
af Mindesmærket for ham.

Den Dag idag er den folkelige Overtro den samme. I en
Fabrikegn i Mellemrusland, hvor jeg opholdt mig, var der flere
Gange sket Lynnedslag eller en anden Ulykke paa Treenigheds-
dagen, den 7de Juni. For ifjor at afvende den himmelske Vrede
bad Arbejderne Munkene i et Kloster nogle Mil derfra at laane
dem et undergørende Billede af <den hellige Jomfru med tre
Hænder>, som i Egnen ansaas for Indbegrebet af al hellig Over-
naturlighed, og dette Billede blev med stor Pomp i en særegen
Jernbanevogn, under Klerkenes Sang og Svingen af Røgelsekar,
ført til Landsbyen. Mængden samlede sig paa Stationen i saa
dant Antal, at de, der iforvejen opholdt sig paa Perronen, maatte
tye ind i Jernbanevogne for ikke at knuses. Billedet bragtes ind
i Kirken, hvor der blev sunget Tedeum. Der indtraf den Dag
hverken Uvejr eller Uheld, og ingen Arbejder drog den over-
naturlige Grund dertil i Tvivl.

Et andet Bevis for Bønders og Præsters aandelige Stand-
punkt er det følgende fra samme Tidspunkt. Ikke langt fra den

Indtryk fra Rusland 333

lille By Bjésjiza fandt man det uhyre Hoved af en Mammut.
En ung F'yrstinde, hvis Landsted laa i Nærheden, købte dette
Hoved af Bønderne. En eller anden, der vilde have sine Læsere
eller Gejstligheden til Bedste, skrev saa i Provinsens stedlige
Tidende, at Bønderne, efter at Hovedet var blevet opgravet,
havde hentet en Præst, der havde læst Bønnen for de Døde
over det og derpaa begravet det paany. — Skulde man nu tro
det! I den Anledning kom hele Egnens Kleresi i Bevægelse, og
netop over, at det, der stod i Artiklen, var usandt og Intet sket.
Hvad om det havde været et Menneskehoved fra gamle Dage,
og roan havde forsømt at læse Dødsbønnen! Konsistoriet i Peters-
borg sendte et Papir til den fornemste Prælat, fordrede en Under-
søgelse af det Skete og paabød, at Stedets Gejstlighed skulde
tage Maal af det fundne Hoved, ordlydende: da dette frembyder
en antropologisk Interesse. Dagen efter ankom et helt Optog af
Præster til Landstedet og holdt der stort Raad om, hvorledes
de skulde bære sig ad med at bevise, at dette var en Mammut
og ikke et antediluviansk Menneske^ som de udtrykte sig, indtil
Huslæreren, en tillidindgydende panslavistisk Naturvidenskabs-
mand med alle sine Eksaminer i Orden bag sig, tog Maal af
Hovedet og afgav den formelle Erklæring, at dette Hoved aldrig
havde siddet paa en forhistorisk Kristenkrop men paa en Mam-
mut. Æmnet kunde ret vel egne sig for en russisk Farce, kun
at man rigtignok hverken kunde faa den trykt eller opført.

Arbejderne i denne Egn boede i Barakker. 150 Arbejdere
laa i et snevert Rum. Fra Væggene gik Brædder ud, saa de
laa og sov som i Køjer paa et Skib, kun at disse Brædder eller
Bænke var saa brede, at Arbejderne laa med Hovedet ind mod
Muren og Benene udad mod Gulvets Midte. I Rummet var der
iøvrigt intet Bohave, intetsom helst, ingen Pude, intet Tæppe,
ingen Stol, intet Bord. Udstyrelsen var nøjagtigt som i et Hunde-
hus. Denne elendige Tilstand beror paa, at der overalt findes
foretagsomme Mellemmænd, som holder Hundreder af Arbejdere
i Nærheden af de store Fabriker for at kunne udleje dem, saa-
snart man har dem behov. Den Mad, disse faar, er en Grød, som
neppe er kogt. Dertil uspiseligt Brød og udrikkelig Kvas med
nogle Stykker Agurk i.

En kvindelig Læge fortalte om sine Besøg i disse Arbejder-
barakker: En Kvinde ventede sin Nedkomst i et lille Kammer,
hvor der foruden hende laa otte Personer. Da jeg var bleven

334 Indtryk fra Rusland

tilkaldt, maatte jeg puffe dem tilside for at kunne forløse Barsel-
konen. De saa, hvad der var paa Færde, rykkede sig da lidt
og vedblev at sove. —

De ringeste Arbejdere i denne Fabrik — man fabrikerede
Dokker af Jern — fortjente i danske Penge 64 Øre om Dagen,
de dygtige 1 Krone, de allerbedste 1 Krone 60 Øre.

Det er dette Menneskestof, som de unge Mænd og Kvinder,
der stræber at delagtiggøre den store Befolkning i Tidsalderens
fremskredne Ideer, har at opdrage og støtte sig til. Det er
øjensynligt, at Opdragelsen vil tage Tid, og at den Understøttelse,
de foreløbigt kan finde, er for intet at regne.

Der gives herom to smaa Samtaler af Turgeniev, af Hensyn
til Censuren udeladte af hans Digte i Prosa^ betitlede Arbejderne
og Manden med de hvide Hænder.

I den første undres Arbejderne over den Fremmede og af-
viser hans Paastand, at være en af deres, idet de peger paa
deres egne Arbejdshænder, som lugter af Gødning og Tjære, og
paa hans fine og hvide Hænder: Hvad lugter de af? — Lugt
selv! — Det er underligt, man skulde sige, de lugter af Jern.

— Ja, af Jern. I seks hele Aar har jeg baaret Lænker om
dem. — Hvorfor? — Fordi jeg tænkte paa Jer Lykke. Jeg har
villet frigøre Jer Stakler; jeg gjorde Oprør mod Jere Under-
trykkere; derfor blev jeg fængslet. — Fængslet! ja hvorfor var
du opsætsig! —

I den anden Samtale, som foregaar to Aar efter, snakker den
samme Arbejder til den anden om den unge Herre, som dengang
talte med dem: Han skal hænges idag; der er kommet Befaling.

— Han har da altsaa igen været oprørsk? — Ja, igen. — Godt,
kære Dmitri, men tror du ikke, vi kunde faa fat paa noget af
den Strikke, han bliver hængt med. Man siger, det bringer
sikker Lykke til Huse. — Ja vel, Piotr, lad os forsøge! —

Det er da dette Menneskestof, som de unge Mænd og Kvinder,
der cgaar ud i Folket*, stræber at undervise og løfte. De gør
det med en utrættelig, heltemodig Iver, der er hævet over al
Ros og uden Sidestykke i noget Land. De forlader Slægt og
Venner, udsætter sig for Kulde og Sult, for Had og Spot, Foragt
og Forhaanelser, trodser Fængsel, Sygdom og Død uden nogen
anden Løn end den, deres Bevidsthed skænker dem. Der venter
dem ingen Hæder af nogensomhelst Art; deres Gerning er skjult,

Indtryk fra Rusland 335

deres Offer navnløst. Deres ydre Liv er en Kæde af Anstren-
gelser og Lidelser.

De udgør den udadtil virksomme Del af den russiske Intelli-
gentia, en Verden for sig med sine egne Moralbegreber, betænke-
lige undertiden, men altid mere værd end det borgerlige Bryg,
der ellers i Europa gaar ubder Navn af Moral — en pur ung
Verden med Ungdommens brændende Tro og det russiske Helte-
mods passive Præg, Standhaftigheden overfor Kvaler. Troen paa
deres historiske Kald og Bevidstheden om deres aandelige Kraft
bærer dem oppe.

Tikhomirov, der har været en af den revolutionære Be-
vægelses ledende Kræfter, og som nu lever landflygtig i Paris,
dybt beklagende de Drabsforsøg, der har muliggjort den nu i
Rusland herskende Reaktion, er overalt, hvor han meddeler en-
kelte Træk — ikke altid hvor han almindeliggør — en fuld-
stændigt paalidelig Kilde. Han fortæller om en ung Fange, der
stadigt var opsætsig og fordrede uhørte Begunstigelser, f. Eks.
Tilladelse for Cellefangerne til at tale og spasere sammen. —
Det gælder om at protestere, gentog han bestandig. — Men hvad
kan du udrette? spurgte hans Kammerater, du glemmer, at du
er under Laas og Lukke. Hvor vil du finde Kraft til at tvinge
Myndighederne? — Kraft! hvor? i mig, i dig . . . jeg er selve
Kraften. — Kære Ven! den Kraft kan de andre jo knække i et
Minut. — Knække den! lad os først se! lad dem prøve! — •)

Man har her uden Tvivl i et betegnende Udtryk den Grund-
følelse af Uovervindelighed, som er Bevægelsespartiets Styrke i
Rusland.

Man kan gøre sig et Begreb om russiske Fangers Stand-
haftighed, naar man hos Dostojevski i hans Erindringer fra de
Dødes Hus læser, hvilket Antal Piskeslag de udholder uden en
Klage, uden en Stønnen. I de senere Tider er det ogsaa gen-
tagne Gange set, med hvilket Mod enkelte politiske Fanger har
søgt Døden for ikke at komme til at angive Medskyldige. En
har taget sig af Dage med Petroleum, en anden har overskaaret
SID Strube med et Glasskaar, da al Adgang til Vaaben var dem
forment.

Udenfor Rusland har i en allerede lang Aarrække de op-
rørske Kræfter i dette Land fængslet Opmærksomheden og holdt

Tikhomirov: La Russie politique et sociale. S. 280.

^

336 Indtryk fra Rusland

en vis Nysgerrighed i Spænding. Nihilister kalder vi dem, Nigi-
lister udtaler Russerne Ordet, som iøvrigt er forældet nutildags.
Hvis man i Europa dermed mener den Gruppe, der vil indjage
Magthaverne Rædsel, da er denne ganske vist saare lille, maaske
— efter hvad man i Rusland tænker — en 500 Personer i Alt,
der (om end ugerne) sysler med Tanken om at gribe til Spræng-
stoffer og Mordvaaben for at skræmme. Men tænker man ikke
netop paa denne Gruppe, da er Nigilismen en Samfundsmagt,
som strækker sig ind allevegne, i alle Krese og finder Støtte og
Tilhold paa spredte Punkter overalt. Den er nemlig ikke meget
forskellig fra, hvad man ellers i Europa betegner som Dannelse,
fremskreden Dannelse: den dybe Tvivlsaand overfor vore Institu-
tioner i deres nedarvede Form, det vi kalder: Kongemagt, Kirke,
Ægteskab, Ejendom.

Selv kalder «Nigilisterne» sig ikke ved dette gamle, af Tur-
geniev i Fædre og Sønner i Omløb satte Navn. Det skriver sig
fra den Tid, da Rusland ved Kejser Nikolajs Død lige var blevet
befriet fra den til den højeste Grad forstærkede Enevældes Tvangs-
system og da ikke blot Ophævelsen af Livegenskabet laa i Luften,
men Tanken, som i en Menneskealder havde været lammet, paa
engang følte sig fri, rørlig, bevmget, og Ordet, som ligesaa længe
havde været Regeringens Livegne, blev givet frit eller med en
Art indre Nødvendighed taget frit. Dengang var med ét Slag
Alt, hvad der havde Klangen af en menneskelig Røst, lutter
Dømmekraft, Forkasten, Rejsning mod alle gamle Myndigheder.
Med Ungdommens Harme og Begejstring løb dens Uerfarenhed
løbsk. Den unge Mand viste sit folkevenlige Sindelag ved ikke
at rede sine lange Lokker, ikke vaske sine Hænder og gaa fan-
tastisk klædt; den unge Kvinde sit Frisind ved at bære kort-
klippet Haar, en simpel Kjole og tale Bondens ligefremme Sprog.
Hadet til det gamle Samfunds Overleveringer, dets Hykleri og
dets Vedtægter gik saa vidt, at Alt, hvad man hidtil havde
holdt helligt, blev foragtet blot paa Grund af den Ærbødighed,
det nød.

Dog dette Tidsrum har kun varet kort. Saaledes svarer
hos Njekrassov (i Læsekabinettet) en Søn paa sin Faders Bebrej-
delser: <NigiIist er et dumt Ord. Men hvis du derved forstaar
et frimodigt Menneske, der ikke holder af at leve paa andres
Bekostning, men arbejder, søger Sandheden, stræber, ikke at føre
et unyttigt Liv, fløjter enhver Kæltring lige op i Øjnene, ja nu

Indtryk fra Rusland 337

og da giver ham en Lussing — i saa Fald ser jeg ikke noget
ondt deri, og i saa Fald er jeg Nigilist.*

Nutildags kalder den utilfredse Ungdom sig i deres eget
Sprog Njelegalni o: illegale, udenfor Loven. Vil man danne sig
den rette Forestilling om dem, maa man først og fremmest
glemme Bazårov (fra Turgénievs gamle Fædre og Sønner^ som
engang var sand men ikke er det mere, saa de Unge i Ng Jord,
som er digtede i Udlandet og aldrig har været helt sande, men
især Dostojevskijs De Besatte (paa Dansk betitlet Nihilister), en
yderligtgaacnde frihedsfjendsk Mands Vrængbillede af en Retning,
han i sin Ungdom havde tilhørt, men som med Aarene var bleven
ham en Afsky. Og man maa huske, at ingen andre Skildringer
af denne Ungdom kan findes i Bøger, der er udkomne i Rus-
land, end saadanne, der er beregnede paa at passere Censuren.
Og det turde være lettere for en Kamel at komme gennem et
Naaleøje end for en velvillig Skildring af Samfundets lovstridige
Elementer at komme igennem russisk Censur. Den bedste og
mest gribende Fremstilling af dem er derfor udgivet udenfor
Rusland, Stepniak's En Nihilists Levnedsløb.

Der kom til en Landsby i Guvernementet Arjol (Orel) en
simpeltklædt, meget begavet ung Pige, der ernærede sig ved den
beskedne og ukunstneriske Beskæftigelse at male Portræter af
Afdøde efter Fotografier. Hun var i en ganske ung Alder med
nogle andre unge Piger gaaet ud i Folket, ud paa Landet at
lære Bønderne at læse og Bondekonerne at sy; hun vilde i Et
og Alt leve med dem. Myndighederne faldt over disse Pigebørn,
splittede dem ad og sendte dem alle ad den administrative Vej
til forskellige fjerne Byer, hende ene til en ganske lille By i
Guvernementet Vologda. Der blev hun ved Omgang med andre
Forviste revolutionær. Hun var i høj Grad paa sin Post over-
for de velhavende og fornemme Familier i Egnen. Men traf
hun paa en Dame, der efter længere Bekendtskab indgød hende
Tillid, sagde hun: c Jeg ser, du er et Menneske; jeg regner dig
til vore.*

De fleste af disse unge Piger er uanselige, lidet indtagende,
næsten ikke sanselige. De gaar helt op i deres Idé. Enkelte
Damer, der som Tilhørerinder havde været tilstede ved den be-
rømte politiske Retssag, der gaar under Navn af de 193's Proces,
fortalte, at alle de Kvinder, der var indviklede i den, lignede

338 Indtryk fra Rusland

blege Nonner, magre, dybt alvorlige, forgræmmede; kun en eneste
af dem var lidt køn.

Den i den russiske Intelligeniia herskende Opfattelse af den
Frihed, der kan tilstedes i Omgangen mellem Kvinde og Mand,
er stik modsat den franske og polske. Ingensteds bedømmes
Forholdet mellem de to Køn med mere Frisind, og i Tilfælde,
hvor Naturen er gaaet over Reglernes Dæmning, med større
Overbærenhed. Ingen finder det i Ruslands mere dannede Krese
besynderligt, om en Mand og en Kvinde søger hinandens Sel-
skab alene. Ingen tror derfor straks, at der bestaar en Kærlig-
hedsforbindelse imellem dem; allermindst betragtes Kønnene her
(som i Frankrig) som ved enhver Lejlighed dyrisk tiltrukne af
hinanden. Den russiskes Moder frygter i Reglen ikke at lade sin
Datter alene med en ung Mand. Maaske er Ligegyldigheden for
Folkesnak ingensteds større end i det gode Selskab her.

Da Bourbakis Hær 1870 var nødt til at gaa over Grænsen
i Schweiz og man lod Soldaterne efter de anstrengte Marscher
tilbringe Nætterne paa aaben Gade under skyllende Regn, vilde
intet Hus, hvor der var Kvinder alene, aabne Porten for dem.
Kun to unge Russerinder, der studerede i Schweiz, overlod nogle
Soldater det eneste Værelse, de havde, og tilbragte paaklædte
Natten i deres Selskab hellere end at lade dem sove paa Gaden,
og ganske ubekymrede om, hvad dum og raa Fortolkning man
kunde ville give dette Skridt.

Intet er ogsaa hyppigere end Venskabsforbund mellem unge
Studerende af begge Køn, hvor fælles Interesser, fælles Idealer
og Fremtidsplaner afgiver det Bindeled, som i andre Lande kun
den erotiske Tiltrækning, der her naturligvis kan træde til, men
lige saa ofte udebliver. Den aandelige Nysgerrighed og den ung-
dommelige Reformiver er større end andensteds.

Dog det forstaar sig, at disse unge Kvinder gerne lever et
fuldt Menneskeliv. Anatole Leroy-Beaulieu, der øjensynligt har
faaet en altfor stor Del af Stoffet til sin værdifulde Bog om
Rusland fra en lille Kres af forhen frisindede, nu samfunds-
bevarende Mænd, har ikke forsømt at skildre « Nihilistinderne*
som levende i en sædelig Opløsningstilstands Rige, hvor «den
frie Kærligheds* Grundregel har indført «en Abestammes Leve-
vis*, og han taler med undrende Anerkendelse om, at der i
disse dyriske Krese ligefuldt nu oc( da forekommer Vestalinder,

Indtryk fra Rusland 339

der negter sig i Virkeligheden at bruge den Frihed, som de af
Grundsætning kræver.

Tikhomirov har (1886) anført imod ham. at den frie Kær-
lighed, kun ikke opfattet som den forstaas af den europæiske
Pøbel, forlængst har været den hele russiske Intelligentias aner-
kendte Princip — et Princip, som end ikke mere drøftes, saa
lidet som vi hos os taler for og imod Religionsfrihedens og
Pressefrihedens. Man kan sige, at siden Tsjernisjevski skrev sit
Hovedværk Hvad er der at gøre? (1863), ja i Grunden siden
Alexander Herzen skrev sin Roman Hvem har Skylden? (1847),
betragtes dette Spørgsmaal som i det Væsenlige (for Moralens
Vedkommende) løst. Ved Kærlighed forstaar man ikke i Rusland
som andensteds den blotte Sanselighed. Og der findes indenfor
den russiske Intelligentia en sand Dyrkelse af Kærligheden som
af en hellig, i sig selv berettiget Sag.

Ærbødigheden for det formelle juridiske Baand mellem Kvinde
og Mand er forholdsvis ringe; Opfattelsen af Ægteskabet som en
Forsørgelse lidet agtet; Medlidenheden med de Tilfælde, hvor et
ægteskabeligt Ildebeflndende er indtraadt efter Rusen, har her et
humoristisk Anstrøg; ikke sjældent giver Ægtefællerne, naar af
en eller anden Grund en dybere Uoverensstemmelse er indtraadt,
hinanden den fulde Frihed tilbage og fortsætter som gode Venner
deres Samliv. Den unge Pige har her, maaske hyppigere end
andensteds, sit Livsideal; hun vil ikke leve som et unyttigt
Væsen. Det vil ikke være hende muligt at hengive sig koldt og
raat som den meget uvirkelige Nihilistinde i Julius Lange's Skue-
spil Den Logerende. Hun vil ogsaa skamme sig ved at knytte
eo ægteskabelig Forbindelse for sin blotte Fordels Skyld. Men
hun skammer sig ikke ved at træde i Forbindelse med en Mand
uden sine Forældres Samtykke og uden nogen lovlig Formalitet,
hvis hun blot elsker ham alvorligt. Hun er ligegyldigere for
Verdens Dom end andre Landes Kvinder.

Denne aandelige og sædelige Holdning har intet med Let-
færdighed eller Letsindighed at gøre. Det er en statistisk Kends-
gerning, at aarligt to Tusind Kvinder af egen Drift ledsager en
Bortsendt til Sibirien, tit til Tvangsarbejdet. En meget smuk
Dame af det fornemme Selskab, Fru Rehbinder, var den i en
Attentat proces indviklede bekendte Læge Dr. Weimar's Elskerinde
og betragtes nu som hans Enke.

340 Indtryk fra Husland

I Reglea kan det siges om dem, der «gaar ud i Folket*, at
da Hjemmet trykker og hindrer dem, søger de for at opoaa
Uafhængighed for enhver Pris ud derfra. I det Øjemed var det,
at de i sin Tid opfandt de foregivne Ægteskaber^ som nu om-
trentlig er gaaedc af Brug. Den unge Pige fandt en Kammerat
af samme Livsanskuelse som hun, der indvilligede i for en Forms
Skyld at ægte hende, men som ingen Rettigheder havde eller
gjorde gældende overfor hende, og ved hvis Hjælp hun frigjordes
fra sin Families Opsigt. Undertiden er det hændt, at de to Paa-
gældende (som i Fru Gyllembourgs De lyse Nætter) efter at ba[Ve
gjort nærmere Bekendtskab er blevne et Par; i andre Tilfælde
siges den mandlige Hovedperson at have misbrugt de ham for-
melt overdragne Rettigheder, og en Skilsmisse er bleven Følgen.
1 Reglen er de Nygifte straks efter Brylluppet gaaede fra hin-
anden, frie hver for sig. I Ny Jord har Turgcniev som be-
kendt skildret et beslægtet Tilfælde, Sødskendeforholdet mellem
Nesjdanov og Marianne, efter at han har bortført den unge Pige.

Hvor meget disse unge Kvinder nu end føler sig dragne til
det menige Folk, saa sker det dog meget sjældent, at de for-
elsker og gifter sig udenfor deres Stand, og sker det, hævner
det sig i Reglen. Et Eksempel af min Bekendtskabskres er det
følgende: En ung Pige elskede en Mand af hendes egen, den
fornemme, Klasse. De blev begge forviste administrativt, men
sendte hver til sin Ende af Sibirien og kunde aldrig erfare det
ringeste om hinanden. I Landsbyen, hvor den unge Pige var,
lærte hun saa efter nogle Aars Forløb en ung Arbejder at kende,
forvist af politiske Grunde som hun. Hun var dagligt sammen
med ham; han blev lidenskabeligt forelsket i hende, de fik et
Barn. Andre Forviste kom paa Gennemrejse til Byen; blandt
dem en ung Mand af den unge Piges Samfundsklasse, som vidste
noget om hendes Elskede. Hun kunde ikke blive træt af at
spørge ham ud, sad og talte med ham en hel Nat igennem.
Ved Daggry, som hun sad med Barnet ved sit Bryst, dræbte
saa Arbejderen hende i skinsygt Raseri. Han troede i hendes
Ansigt at læse Kvalen over at have nedladt sig til ham. To Aar
eflcr blev Barnet bragt til Petersborg til hendes Forældre.

Meget betegnende og lærerig er en utrykt og forbuden No-
velle af Korolenko, hvis Titel er Besynderligt, og hvis Indhold
dette:

En kvindelig Fange er bleven sendt bort til en fjern Provins

Indtryk fra Rusland 341

i Forvisning. En af de Gendarmer, der har ledsaget den unge
Frøken, er Fortælleren. Hun har ikke forud maattet faa at vide,
hvor hun skal sendes hen, bliver saa mellem to Gendarmer kørt
geoaem hele Sibirien næsten. Den ene af Gendarmerne, en udannet
men brav Karl, føler sig saa hjertegreben af hendes Ungdom og
Yode, at han er formelig forelsket i hende og ikke kan lyde sin
Ordre. Han nævner hende Navnet paa den By, der er udset til
hendes Opholdssted. <Godt,» siger hun, <dér er adskillige af
iwre.* Straks efter sin Ankomst gaar hun op til en ung Mand,
hvis Navn er hende bekendt, men som hun aldrig før har set,
og bliver boende hos ham. — Hun er syg, brystsyg.

En Maaned efter kommer Gendarmen igennem Byen paany,
søger hende op og finder den unge Mand ved hendes Seng,
hører dem med Forundring ikke desmindre sige De til hinanden.
Det er ham ubegribeligt, hvad for en Art Baand, der forbinder
dem; det er klart, at det ikke er Elskov; men Idéfællesskab er
et ham fremmed Begreb. Han erklærer den unge Pige sin Hen-
givenhed for hende; men hun jager ham bort med den dybeste
Afsky. Hun afskyer ham ikke personligt, men som Gendarm,
af Princip, af Kærlighed til den Sag, for hvilken hun har sat
Livet ind; han er for hende ikke noget Menneske, kun et af
Redskaberne i den onde Magts Haand. Heller ikke dette er det
den stakkels Gendarm muligt at forstaa. —

En Forfatter, hvis Navn er europæisk kendt, meddeler mig
følgende om sine Forbindelser med disse Krese: For en halv
Snes Aar siden fik jeg jævnligt Breve fra russiske Misfornøjede
af begge Køn, dels med Bønner om at skrive dem nogle Flyve
skrifter, de kunde oversætte og omdele blandt Bønderne, dels i
Anledning af en Bog, jeg har skrevet om en berømt revolutionær
Personlighed, og som jeg skylder Størstedelen af den Velvilje,
der næres imod mig i visse Samfundslag i Rusland. Stilen i
adskillige Breve var ungdommeligt naiv; men Tonen af varm
ungdommelig Begejstring i Forening med en Energi i Stilen, der
selv hos en kraftig Mand er ualmindelig, vakte i et enkelt Brev,
hvor Underskriftens Fornavn kun var betegnet med et Bogstav,
min store Forundring. Da jeg i mit Svar bemærkede, at det
ikke var mig nyt at finde Begejstring og Handlekraft hos unge
Mænd i Rusland, modtog jeg til min Forbauselse Svaret: <Det
er meget muligt, at De er vant til at finde disse Egenskaber hos
vore unge Mænd; men det angaar ikke mig, thi jeg har allerede

G Brande«: Samlede Skrifter. X. 22

342 Indtrvk fra Rusland

mø

i nogle Aar været Bedstemoder.« Af dette Brev udspandt der
sig en Brevveksling. Men efter nogen Tids Forløb ophørte saa-
vel den som anden lignende Korrespondance paa Grund af de
uendelige Forsigtighedsregler, mine Korrespondenter mente at
maatte tage. Da adskillige af mine Bøger dengang lige nyligt
var blevne forbudne i Rusland, vovede de ikke at skrive mit
Navn paa Konvolutterne. De ændrede Navnet, saa jeg maatte
underrette Postbudene derom. Paa den Tid, da de politiske
Mordforsøg i Rusland fandt Sted, ophørte saa al Brevveksling af
den Art. —

Ikke sjældent er det ganske unge Børn, som indlader sig
paa de ejendommeligt russiske Verdensforbedringsplaner. Thi
bevarer end de gamle undertiden en ungdommelig Begejstring,
som andensteds er sjælden, saa er det dog i Rusland som anden-
steds Reglen, at Aar og Erfaring bringer baade Kvinder og Mænd
til at anse det Bestaaende for stærkere end det er, og Udsigten
til at kunne styrte det for ringere end den viste sig for dem i
deres Ungdom. Tidligt har man ogsaa gjort den Iagttagelse, at
i de mangfoldige politiske Retssager, som betegner den sidste
Snes Aar, er næsten Ingen bleven domfældt, der var over 30 Aar;
selv de 25aarige er sjældne; de flestes Alder har vekslet mellem
17 og 23 Aar.

I Foraaret 1887 blev i Petersborg anholdt en 16aarig ung
Pige, hvis Forældres Navne var kendte overalt i det gode Sel-
skab. For sin ansete Faders Skyld blev hun frigivet men dog
saaledes, at hun nu staar under Politiets Opsigt. I hendes Mo-
ders Hus havde en Gruppe unge Studenter havt en ugenlig Sam-
menkomst, for at læse Shakespeare højt paa Russisk, som det
hed. At disse seks, syv Studenter saa regelmæssigt samledes
der, vakte Opsigt, og Politet sendte en Advarsel, modtog For-
klaringen og svarede: det vilde være bedst at indstille disse
Oplæsninger.

Man føjede sig tilsyneladende. Saa blev de unge Studenter
fængslede. Man fandt hos en af dem en haandskreven Over-
sættelse af et lille tysk socialistisk Skrift, forfattet af en vis
Thun, og med samme Haand skrift fandtes et Indbydelseskort
undertegnet med den unge Piges Navn. Det nyttede da ikke
noget, at hun negtede at kendes ved den Skrift, i hvilken Ma-
nuskriptet forelua.

Hun var meget ejendommelig, styg med smukke Øjne, van-

Indtryk fra Rusland 343

skelig at lære at kende; thi en ringe Ting kunde gøre hende
stum. Var en glimrende Verdensdame eller en smuk Kokette
tilstede, aabnede hun ikke Munden. Hun paastod, det var hende
umuligt at sige et Ord i den Art Kvinders Nærværelse. Hun
havde Ungdommens hele Strenghed; Overbærenhed var en Dyd,
hun kun kendte af Navn. Og hun havde Ungdommens barnlige
Tro paa Virksomheden af brændende Iver for Udbredelsen af
Ideer. Moderen, en 35aarig Dame, var varmblodig og erotisk
anlagt med al det russiske Blods overdaadige Livskraft. Datterens
hele Følelsesliv var traadt i Intelligensens Tjeneste; hun be-
handlede Moderen, som var denne hendes eget store Barn.

Sjældnere end denne Type er blandt disse Kvinder den
ufortrødent livsglade, hvem ingen Modgang bider paa. Et Brev
fra en ung gift Kone, der var bleven forvist til en By i Sibirien
men uden at være fængslet, lød omtrent saaledes:

Kære Venner! Jeg kan tænke, I nærer nogen Uro for mig. Men
aldrig i mit Liv har jeg befundet mig bedre. Her er herligt at være.
Behageligt er det allerede at være nogen Tid adskilt fra min elskede
Mand, som begyndte at kede mig. Men det er endda det mindste. Jeg
er bleven modtaget her ikke som en Forbryderske men som en Dronning.
Hele Byen bestaar af Forviste, Efterkommere af Forviste, Venner af For-
viste. Man slaas formelig om at vise mig Venlighed, ja Hyldest. Hver
anden Aften er jeg paa Bal og aldng af Gulvet. Dette Sted er det sande
Balparadis osv. osv.

Hyppigere end dette Overmod er en Ydmyghed, en dyb,
grænseløs Beskedenhed, der er ægte slåvisk. I Moskva levede i
et lille Hus med Have i en Udkant af Byen en yderst fint be-
gavet ung Pige, som i mange Aar havde lidt af en haard Syg-
dom, paa Grund af hvilken hun fra Tid til anden, især under
Sindsbevægelse, tabte Mælet helt. Hun levede et rent aandigt
Liv, gik aldeles op i aandelige Interesser, var paa Grund af sin
Sygelighed og Svaghed næsten ikke Kvinde. Men en renere og
stærkere intellektuel Begejstring og en mere haard nakket Stræben
i dens Tjeneste skal man søge om. Hun oversatte meget fra
fremmede Sprog og skrev ogsaa selv. Det var Foreningen af
Energi og den dybeste Ydmyghed, som slog den Fremmede, der
fik hende i Tale. Hendes Fader havde været en bekendt Pro-
fessor i Matematik. Hun og hendes to Søstre, muntre og sunde
Piger, ernærede sig, forældreløse som de var, anstændigt uden

22*

344 Indtryk fra Rusland

fremmed Hjælp. Rørende var især den yngste, meget yndefulde
Søsters Dyrkelse af den begavede syge.

En Aften i et Selskab skildrede en bekendt Udlænding, der
havde opholdt sig nogen Tid i Petersborg, en anden ung Pige
af samme Retning og Dannelsestrin, kun syttenaarig og af et
langt kækkere Temperament. Jeg havde, fortalte han, set hende
flygtigt i et Selskab; men vi var straks blevne skilte ad. Jeg
bemærkede kun, at hun havde smukke klare Øjne og et varmt,
men tillige meget bestemt Væsen. Dagen før min Afrejse fik jeg
et laugt Brev fra hende, som synes mig værdifuldt, fordi det gør
Indtryk af at være betegnende for et helt Slægtled. Hun skrev:

Tillad mig skriftligt at udtrykke Dem, hvad jeg ikke har nogen
Leiligbed til at sige Dem anderledes. Jeg taler ikke til Dem i mit eget
Navn, men i en stor Del af den russiske Ungdoms, som De ikke har havt
Tid til at lære tilstrækkeligt at kende. Jeg vilde have sagt Dem det
iforgaars hos D.s, men kunde det ikke i de faa Øjeblikke, vi talte sam-
men. De beklagede at have set forholdsvis faa af de Unge. Det ligger
tildels i, at Tiden for Deres Ophold var meget uheldigt valgt med Hen-
syn til den russiske Ungdom. Der er netop nu Eksamen i alle offenlige
Undervisningsanstalter. Men ganske bortset derfra kunde den russiske
Ungdom ikke aabenbare sig for Dem. Livet berøver os sit højeste Gode,
Friheden, og al den Lykke, som er uadskillelig fra den; men tro os ikke
derfor ufølsomme for det, som alene giver Menneskelivet Mening og Værd.
Nej omvendt: da Skæbnen har skænket os saa faa Goder, saa elsker vi
dem, vi kan opnaa, endnu mere brændende og skatter dem des højere.
Vi skatter over Alt den Kundskab, som frigør. Det er ikke den russiske
Ungdom tilladt skriftligt at udtrykke, hvad den føler; men det vilde
smerte mig som fædrelandssindet, om De skulde medtage et uretfærdigt
Omdomme om den. De kaldte engang Hddin det typiske Udtryk for russisk
Karaktersvaghed. Svaghed! raabte det indeni mig. da jeg hørte det. O
Nej! glem dog ikke, at den russiske Literatur kun er et ufuldstændigt
Genskin af det russiske Folks Liv og Karakter. Glem ikke, at man vil
gøre os til Døvstumme, og at vi endnu er for faatallige til ikke at maatte
finde os deri. Men vi er sandelig ikke som Riidin. Riidin har Forstand
og en vis Evne til aandigt at fornemme; men han har ingen Sjælsdybde.
han elsker Ingen og Intet. Det er Tankernes Skønhed, som lokker ham:
han drages ikke af den sande og dybe Kærlighed til Menneskeheden,
Derfor er han uvederhæftig overfor Nathalie og overhovedet i IJvet. om
han end falder som Helt. Men — store Gud! — troer De om os, at n
er uvederhæftige i den store trættende Livskamp, vi fører Dag ud. Dag
ind. Hvor uretfærdigt! Min faste og glødende Tro er, at Rusland en
Dag vil vise sig helbredt for sin politiske Sygdom og aabenbare sig stort
og mandigt. Jeg troer ikke blot paa det russiske Folk, men jeg troer paa
vor intelligente Ungdom, paa dens Modtagelighed for Alt, hvad der er
sandt og derfor skønt. Den røber sig i dens dybe Agtelse for de Mænd,

Indtryk fra Rusland 345

der forstaar at finde og afsløre Meningen i Tingene og at aabne os videre
Synskrese.

Der er maaske intet i dette Brev, som tyder paa ualminde-
lige Evner, og man mærker ret vel de sytten Aar bag det; alli-
gevel er der en Personlighed deri, som turde være typisk russisk,
som det turde være umuligt at finde hos et nordisk Pigebarn i
den Alder, og der blinker en Vilje ud gennem Ordene, lysende
som en Staalklinge, en Vilje, der lover!

Man forestille sig ret levende denne fremskredne mandlige
og kvindelige Ungdom, naar den træder ud i Livet, Ansigt %1
Ansigt med det menige Folk, hvis Opdragelse er dens Yndlings-
øjemed.

Her Tidsalderens højeste Dannelse; hos Bonden en Ukyn-
dighed, der næsten gør det umuligt at begynde Kundskabsmed-
delelse. En fra Sibirien hjemvendt, landsforvist Matematiker,
en meget praktisk ung Mand, fortalte, at han, blot paa Grund
af sine mange Bøger, i Landsbyen betragtedes som en Mand med
overnaturlig Indsigt, og da han deroppe om Foraaret havde lært
nogle Bønder Podning af Frugttræer, kom de i de næste Dage
fra hele Egnen til ham med syge Børn og sygt Kvæg og bøn-
faldt ham om at foretage en almindelig Helbredelse: Gør dem
raske! lille Far! gør dem raske! — Da han forsikrede, at han
ikke var i Stand dertil, var der Ingen, som vilde tro ham. De
bad og græd, spurgte, hvad de havde gjort ham, siden han ikke
vilde hjælpe dem: Du véd godt, du kan, naar du bare vil! —

I Benjamin Constants gamle Værk om Religionen fra det 19de
Aarhu udredes Begyndelse fortælles, at da en russisk General i
fuld Uniform red ind i en ensomt liggende Landsby i Sibirien,
ansaas han af de Indfødte for Gud selv, og at Erindringen om
denne Aabenbaring havde holdt sig saa haardnakket, at da en
halv Snes Aar efter en russisk Oberst kom til Landsbyen, blev
han hilset som «Guds Søn>.

Sligt var vel nutildags ikke muligt. Men det følgende er
hændt endnu i de sidste Aar. En dannet Russer kom igennem
en By, der beboes af lillerussiske Kosakker. Han fik det Spørgs-
maal: «Vil De være saa god at sige os, om De har været i den
anden Verden?* Han blev stødt, da han opfattede det, som om
Beboerne vilde vise ham, at de ikke troede noget, han havde
fortalt. Men Sammenhængen var denne. En af Landsbyens

346 Indtryk fra Rusland

Beboere var vendt tilbage fra en Pilgrimsgang og havde fortalt,
at han kom fra den anden Verden, og at de i Landsbyen nyligt
Afdøde havde bedet ham hilse deres Slægtninge fra dem. Han
var saa paany rejst bort, belæsset med landlige Foræringer til
de lettroende Kosakkers hedengangne Slægtninge. Nu vilde de
af den russiske* Herre gerne vide, om disse Gaver var komne
Adressaterne rigtigt i Hænde.

Overfor en saadan Vankundighed og Barnlighed er den ind-
byrdes Forstaaelse vanskelig, vanskeligst maaske fordi Bonden
ikke holder af at behandles som Barn af sine Opdragere. Sær-
lig keder selvfølgelig Formaninger ham. Da man nylig gjorde det
Forsøg paa et Gods, at opføre et nyt Drama af Tolstoj, der er
rettet mod Brændevinsdrikningen, og hvori den Onde i Person
optræder som Brændevinens Skaber og Udbreder, udtalte Bøn-
derne deres Lede derved. Det var, sagde de, en Historie for
Børn.

Men de samme Bønder kan meget godt tro, at naar Høsten
ifjor var daarlig, saa var det, fordi Præsterne nu er komne paa
fast Løn. Tidligere messede de med Lidenskab for at faa en
god Høst og rigelig Tiende; iQor var det dem ligegyldigt; derfor
bad de forsømmeligt og uden den rette Inderlighed. Følgen var
Tørke. Og de samme Bønder forklarer sig den sidste russisk-
tyrkiske Krig saaledes, at der i det tyrkiske Land ligger en
uhyre Tyr fra Oldtiden i Jorden, under hvis venstre Bagbens
Klove en umaadelig Skat af Guld er begravet, som Czaren har
villet erobre fra Tyrken.

Man maa ikke glemme, at efter de sidste Opgørelser kunde
af * Soldaterne 76 af 100 ikke læse eller skrive.

Eller man tænke paa den Moral-Idé, der ligger bagved <In-
telligensens* hele Stræben: Ønsket at være nyttig, at se Menne-
sker, der er lykkelige ved Frihed, omkring sig. Denne Tanke
dukker op i mange forskellige Forklædninger snart i den Bentham-
Mill'ske Nyttelæres Klædebon, snart i Tsjernisjevski's Falansterie-
Dragt, snart i den Dostojevski'ske Spændetrøje, men den er Grund-
laget for de oplyste Fædrelandsforbedreres og Reformvenners
Filosofi. I Forholdet mellem de to Køn har den medført An-
erkendelsen af Kvinden som Mandens Lige og af den størst mulige
Sum af menneskeværdig Frihed som begge Parters Ret. Man
sammenligne nu paa dette Punkt Bondestandens Synsmaade og
Handlemaade. Ægteskaberne indgaas i denne Stand næsten udeluk-

Indtryk fra Rusland 347

keade af udvortes Hensyn. Ingensteds i Europa spiller Hjertet
en saa ringe Rolle derved. At de tidlige Ægteskaber ikke i og
for sig skænker Kærlighedslykke, viser sig her; thi i Reglen er
den Alder, i hvilken Ægteskaberne indgaas, for Manden 18, for
Kvinden 16 Aar. Men af denne Ægtefællernes store Ungdom
følger, at «den Gamle*, Familiens Hoved, ofte er en Mand paa
mindre end 40 Aar, der bruger sin Magt og den Ærefrygt, der
maa vises ham, fuldtud. I lange Tider har han sendt Sønnen i
Marken og er bleven ene med Sønnekonen. I Aarhundreder har
han som en tyrkisk Sultan gaaet om mellem alle de unge Kvinder
i Huset, af hvilke Ingen turde sætte sig op imod ham. Om
Svigerfaderns Stok handler hele Grupper af russiske Folkesange.
Hertil kommer, at den russiske Bonde aldrig har betragtet Kvinden
som Mandens Jævnlige. Ordsprogene lyder: Elsk din Kone
som din Sjæl og bank hende som din Pels! — Naar man ikke
turde prygle sin Kone, hvem turde man da prygle! — Det er
min Kone, min Ting. — Endnu 1 det syttende Aarhundrede
købte Faderen, naar han giftede sin Datter bort, en ny Pisk for
med den at give hende den sidste hende af ham tilkommende
Hustugt og overgav den saa højtideligt til Svigersønnen med en
Opfordring til at bruge den tit og ubarmhjertigt. Ved Indtræ-
delsen i Brudekamret var Ceremonien den, at Brudgommen med
denne Pisk gav sin Brud et Par Rap over Ryggen og Skuldrene
med de Ord: «Glem nu din Fars Vilje og ret dig efter min.»
Folkevisen anbefaler ham dog at tage <en Pisk af Silke*.

Hvilket Spring herfra og til den yngste Slægts Forestillinger
om Kvindernes Ret til frit at give sig hen og frit at tage sig
tilbage og dens Ideer om Kønnenes Samarbejde for Massernes
Frihed og Lykke.

Og er nu Afstanden mellem den virkelystne Ungdom og
dem, for hvilke og paa hvilke den vil virke, overvældende, saa
er Modsætningen mellem en Intelligeniia med denne Moral og
Ruslands officielle Verden, der sidder inde med den hele For-
valtning og alle Landets udvortes Midler, ikke mindre umaadelig.

Her en udkaaren lille Flok af de højest Dannede, for hvil-
ken Moralen ikke er den officielle Patentsædelighed, ja end ikke
det Lovlige — thi Valgsproget: intet Ulovligt! er for mange, der
tilhører den, Spidsborgerlighedens Kendetegn — men for hvem
over al Moral staar det, som den kalder den guddommelige Gnist,
denne Gnist, som Dostojevski eftersporer og finder selv hos sine

348 Indtryk fra Rusland

Forbrydere og Halvgale, og for hvem Sædelighedea er, hvad de
kalder <den umiddelbare Tilstand* o: den, i hvilken den Enkelte
gør det Gode uden Anstrengelse, uden Selvovervindelse, fordi det
stemmer med hans eller hendes Natur.

Man tænke sig en Inlelligentia med denne Moral som aande-
ligt ledende Magt i en Stat, der beherskes og st3Tes som Rus-
land, hvor den vankundigste Dumfromhed i den mørkeste af de
kristne Bekendelser er Loven og Moden, der fra Hoffet breder
sig nedad, og hvor en Enkeltmands Vilje, selv om han ingen
har, er den øverste, alle forpligtende Lov.

De to Grundkræfter stræber fra hinanden hver til sin Side.
Hvor bærer det hen? Kan noget Menneske beregne Kræfternes
Parallelogram, den resulterende Retning og dens Fart?

Man mindes, naar man tænker derpaa, Stedet af Gogols
Døde Sjæle, hvor Tsjitsjikovs Kibitka taber sig i det Fjerne, kørt
med rasende Hast:

Og jager ikke ogsaa du Rusland afsted som en uindhentelig Trojka I
Vejen damper bag dig, Broerne knager. Alt lader du bag dig. Tilskuerne
bliver overrasket staaende og siger: Var det et Lyn, hvad betyder denne
gysenvækkende Fart? Hvad er det for en hemmelig Kraft, der er i disse
Heste? Hvad er I for Heste ^ har I Hvirvelvindene i Jere Manker . . .
Har I fra oven hørt kendte Toner og anstrenger nu Jere Jernlegemer for,
uden at berøre Jorden med Eders Hove, at flyve hen gennem Luften som
begejstrede af en Gud! Rusland, hvorhen jager du, svar! Der kommer
intet Svar. Man hører Smaaklokkerne paa Hestene klinge forunderligt;
det stønner i Luften og vokser som til Storm; og Russerlandet fortsætter
sin vilde Flugt, og Jordens andre Folk og Riger viger sky til Siden uden
at hæmme dets Fart.

Man fejrede i Foraaret 1887 i Petersborg Halvhundredaars-
dagen for den gamle Digter Polonski's første Optræden. Denne
Fest frembød en Lejlighed til at faa et Indblik i den officielle
Verden og paa samme Tid lære en hel Del af Ruslands literære
og kunstneriske Berømtbeder at kende.

Jakov Petrovitsj Polonski (født 1820) er som lyrisk Digter i
høj Grad skattet og yndet. Han, Maikov og Plesjtsjejev er Rus-
lands første nulevende Lyrikere af den ældre Slægt. Den sidste
af disse Mænd (født 1825) hørte ligesom Dostojevski til de i

Indtryk fra Rusland 349

1849 dødsdømte «Petrasjevsere> og blev efter Benaadningen sendt
til Urål for at stikkes ind i den Orenburgske Li njeba taljon. Først i
Aaret 1857 fik han Arve- og Standsrettigheder tilbage og Tilladelse
til at tage Ophold i Landets Hovedstæder. Plesjtsjejev tilhører
endnu den Dag idag den frisindede Gruppe i Petersborg. Polonski
og Maikov derimod staar Regeringen nær. Ikke at de nogen-
sinde har blandet sig i Politik eller hyldet frihedsfjendske Grund-
sætninger, men da de begge var formueløsc, og da det i Rusland
er ligesaa umuligt som i mindre Lande at leve som lyrisk Digter,
selv om man nu og da skriver en Novelle, saa har Regeringen
stræbt at forbedre deres Stilling ved at give dem hver sit Cen-
sorembede. Denne Forbindelse af Lyriker og Literatur- Censor,
der i og for sig er saa tragikomisk, er ubetinget ejendommelig
for Rusland. I ethvert andet Land vilde man anse det for af-
gjort givet, at dersom Nogen behøver fuld Frihed, saa er det en
lyrisk Digter, og at dersom Nogen ikke egner sig til at beskære
Andres Frihed, er det ham.

En ikke stærk Karakter og smaa Kaar har forenet sig om
at bringe disse Digtere til med Tak at modtage Regeringens
Naade.

Da nu Polonski var Censor, altsaa Regeringsembedsmand,
lod det sig forudse, at hele den officielle Verden vilde være til-
stede ved hans Jubilæum. Og da han hyldedes som Repræsen-
tant for den skønne Literatur, var det ikke mindre sikkert, at
største Delen af Petersborgs Forfattere vilde give Møde. I Vir-
keligheden holdt ogsaa kun det udpræget frisindede Parti, der
slutter sig om Tidsskrifte»*ne Vjestnik Jevropi og Severni Vjestnik,
sig tilbage fra Festen. De enkelte stærkt frisindede Forfattere, der
var tilstede, sad humoristisk nok som Gæster — en enkelt var
endog Æresgæst — her mellem dem, der havde forbudt deres
Bøger og forhindret Afholdelsen af deres Foredrag.

Paa den ene Side af Polonski sad den dengang konstituerede,
OU ansatte Finansminister Vysjnegradski, en ret køn, men ikke
just ved Ansigtstræk tillidvækkende ældre bredskuldret Herre,
som før sin Ministertid havde et temmelig daarligt Lov paa sig.
Den uvidende Hob, der i Rusland som andensteds holder af at
sværte det, som glimrer, havde om denne Mand sat følgende
urimelige Historie i Omløb, som blev gentaget overalt, naturligvis
uden at vinde Tiltro: Det sagdes, at han før sin Udnævnelse til
Minister var bleven ført hen i Kazånkirken foran et bekendt.

350 Indtryk fra Rusland

ædelstensmykket Helgenbillede dér og havde niaattct aflægge en
højtidelig Ed paa, at Statens Kasse skulde være ham hellig.
Han havde villigt svoret, men ved et forunderligt Tilfælde, føjedes
der til, savnedes der efter Ceremonien nogle Diamanter og Ru-
biner paa Helgenens Brystdug. Denne Historie er omtrent af
samme Art som de Beskrivelser, der findes i de russiske Folke-
sange af hvorledes Kosakhøvdingen Piatov aflægger Kejser Na-
poleon I Besøg i Paris, forklædt som Købmand, giver Fransk-
manden sit eget Signalement, saa kaster sig paa sin Hest og rider
bort for hans Næse. Men Historien er ligefuldt betegnende for
den Mistænksomhed, som Embedsmændenes uafbrudte Tyverier
af Statsmidlerne har fremkaldt hos Befolkningen endog overfor de
højeststillede Mænd. En fremmed Forfatter, der havde betegnet
den russiske Opfattelse i Polen som den, at naar der bevilliges
80,000 Rubler til en Vej, bør de 40,000 gaa i Embedsmændenes
Lommer, fik i Petersborg gentagne Gange det Udbrud at høre.
< Hvilket lykkeligt Folk, de Polakker, hvis det virkeligt forholder
sig saadan hos dem! naar der hos os bevilliges 80,000 Rubler
til en Vej, gaar de 80,000 i Embedsmændenes Lommer.*

Efter at man har berøvet Zemstvoerne rundt om i Landet
retslig Myndighed, bliver der, som det synes, nu stjaalet paa
den mest ublu hensynsløse Maade. For Befolkningen staar det,
som gik alt Uvæsen fra Embedsmændenes Side nu mere ustraffet
hen end nogensinde før.

Ved Vysjnegradski's Side sad en literaturbeskyttende Ge-
neral i Uniform, med hummerrødt Ansigt og Fajance-Øjne og
udtalte sin Velvilje for velsindet Lyrik og Novellistik i og uden-
for Rusland.

Polonski, som havde sin Plads midt for det store hestesko-
formede Taffels venstre Sidebord, er en høj og værdig Olding
med et blidt, livfuldt Ansigt og et stort hvidt Skæg. Hans
glat tilbagestrøgne Haar har endnu bevaret sin mørke Farve.
Han traadte ind med Stok i Haanden, thi han halter let; paa
hans Aasyn laa et lidt usikkert Udtryk af Tilfredshed med at
hyldes. Senere brød Udtrykket af Glæden over al denne Paa-
skønnelse, der vistes ham, sejerrigt gennem F'orlegen heden. Der
var noget Barnligt ved denne af Forholdene mærkede Karakter,
som øjensynligt har mange udmærkede Egenskaber. Ellers lod
det Venskab, Turgenjev stadigt nærede for ham, og som udgør
hans Livs Hæder, sig ikke forklare. (Den af Thor Lange ud-

Indtryk fra Rusland 351

givne Samling Vesnå iadehotder en Række hjertelige Breve fra
Turgenjev til Polonski.)

Lige overfor ham sad ved Bordet hans Broder i ApoUon og
i Censorembedet, ApoUon Nikolajevitsj Maikov med sin Fest-
tale under Armen, hvidhaaret med langt nedfaldende Haar, som
tyske Professorer undertiden bærer det, et skarptskaaret Ansigt
med en ren streng Profil. Han rejste sig først, og ude af Stand
til at holde blot denne Bordtale frit, gav han sig til at læse den
op af Papiret, ikke som andensteds er Skik med Ansigtet imod
Publikum, men, som iøvrigt alle de senere Talere, henvendende
sig til Hædersgæsten, saa man maatte staa i Stimmel om ham,
dersom man vilde opfange noget deraf. Da han naaede til Med-
delelsen om, at Czaren i Dagens Anledning havde fordoblet Po-
lonskis Løn som Censor, klappedes der heftigt fra alle Sider,
og med overraskende Underdanighedsaand istemtes Raabet: Hym-
nen! Hymnen! det vil sige Nationalsangen. Staaende afsang de
Tilstedeværende den. Saa oplæstes Telegrammer. Da Turen
kom til et fra Katkéf, blev der klappet og raabt for at lægge
begejstret Sindelag for Dagen, og tiet af modsat Grund fra enkeltes
Side. Naar man hørte disse Glædesraab for den Mand, hvis
Navn er Sindbilledet paa al Undertrykkelse og alt Bagstræv i
Fædrelanderiets Aand, sporede man, at der i denne Sal var
samlet et Krafl uddrag af det meget i Rusland, som knebler, lam-
slaar og skryder, uden at dermed skal være negtet Tilstedevæ-
relsen af mangen udmærket og fintdannet Mand.

Blandt dem, der rystede paa Hovedet og saa vist paa deres
Sidemand, da Nævnelsen af Katkéfs Navn vakte saa stormende
Bifald, var den bekendte Slavofil Oreste Miller, Historikeren, en
lille graasprængt Mand med et rundt Hoved, livlige Ansigtstræk
og et Udtryk af Forstand og Begejstring forenet med Professor-
Konservatismen. Han har længe søgt at indtage et Mellemstand-
punkt mellem de fanatiske Slavofiler af Aksakovs Skole, der i alle
russiske Værker ser oprindelige Frembringelser, og de efter euro-
pæiske Fremgangsmaader forskende Lærde som Stasov, der f. Eks
i Spørgsmaalet om Bylinernes, de russiske Heltedigtes, Indhold
har holdt paa den Opfattelse, at alt dette kun er Efterklang af
Sagn, der lang Tid forinden har været udbredte blandt Oldtidens
forskelligste Folk. Miller har skrevet en værdifuld Studie over
Kiev-Digtkransens største Nationalhelt, llia fra Murom. I den
nyere Literalur er Dostujevski hans Ideal, og han udviklede netop

352 Indtryk fra Rusland

for sin Nabo ved Bordet Herligheden af dennes Brødrene Kara-
mazov^ da han afbrødes af Jubelen over Katkéf. Lidet anede
han da, at han ikke et Aar derefter skulde faa sin Afsked som
Professor ved Petersborger Universitetet for i to paa hinanden
følgende Indledningsforedrag at have betegnet Beskaffenheden og
Virkningen af den Katkofske Reaktion som skadelig for Rusland
— glemmende, at Kejseren selv i et Brev til den da nyligt Af-
dødes Enke havde kaldt ham Ruslands største Fædrelandsven.

Ikke langt fra ham sad en yngre Mand, hvem kun Kærlig-
hed til Litera turen havde ført ind i denne Kres, en vild og fri
Fugl trods nogen, Vsevolod Garsjin. Han var kraftigt bygget,
mørkhaaret, med den Selvoplærtes Præg. Hans Øjne rullede un-
derligt vagt og vildt; han havde havt gentagne Anfald af sindssyg
Sørgmodighed, og man frygtede for hans Forstand. Paa ingen
gjorde vel Hyldestraabene for Katkéf et saa pinligt Indtryk som
paa ham. Men hvem kunde da ane, at ikke mange Maaceder
efter næsten samtlige russiske Blades underdanige Holdning ved
Katkofs Død skulde blive den Omstændighed, der gav Stødet til,
at han for bestandig mistede Herredømmet over sine Evner.
Lovprisningerne af en Mand, hvis Indflydelse han betragtede som
Roden til alt Ondt i det russiske Riges nye Tidehverv, rystede
hans Hjerne. I de første Dage udbrød han stadigt: Nej aldrig
havde jeg dog troet, at Pressen hos os var i den Grad foragtelig,
i den Grad lavsindet — hvad skal vi gøre! hvad skal vi dog
gøre! — Og atter og atter brød han ud i Hulken. Siden da
sad han i et halvt Aars Tid hen i sit sorte Tungsind og græd
bestandigt. Spurgte man ham hvorfor, svarte han: Jeg græder
over Rusland. — I Haab om at skaffe ham Helbredelse gav
Bestyrelsen for den Jernbane, ved hvilken han havde en privat
Ansættelse, ham Orlov og Midler til at foretage en Rejse syd-
paa, men Dagen før den skulde gaa for sig, gjorde den Syge
selv Ende paa sit Liv ved at styrte sig ud over Trappen fra det
øverste Stokværk i det Hus, han med sin unge Hustru beboede.

Efter Maikov talte paa Opfordring en tilstedeværende Frem-
med for Polonski og høstede, skønt der intet Mærkeligt var ved
Talen, stærkt Bifald. Det var ikke vanskeligt her at gøre Ind-
tryk af Veltalenhed; thi det synes, som om med Undtagelse af
Advokaterne intet Menneske i Rusland har Øvelse i at tale eller
Mod dertil. Ikke en eneste Russer rejste sig, som ikke havde
sin Tale paa et Papir i Haanden og læste den op. Selv blandt

Indtryk tn Rusland 353

Advokaterne er der ikke raange, af hvis Veltalenhed der gaar
Ry: de mest anerkendte er vel Alexander Passauvert «den store
Advokat>, Fyrst Urussov, Koni og Utin. Dog er det betegnende,
at den, der er mest yndet og fortjener de største Summer, er
Polakken Spasowicz, Forfatteren af det Bind, der behandler Polen,
i Pypins store Værk om de slaviske Literaturer. Sikkert er det
i alt Fald, at om end i russisk Polen som her alt offenligt og
politisk Liv, der jo er Veltalenhedens naturlige Skole, er helt
forbudt, saa har dog Polakkerne Adgang til tre Parlamenter
udenfor Rusland, og deres Anlæg fører dem desuden fra gammel
Tid i den Retning at veje og vælge deres Ord. Man hører ikke
let større Veltalenhed end den. Polakken Josef Koscielski kan
lægge for Dagen; han er rigtignok ogsaa Medlem af det prøjsiske
Herrehus og den tyske Rigsdag.

Blandt de ved Festen for Polonski tilstedeværende Person-
ligheder, som det for en Fremmed havde Interesse at stifte Be-
kendtskab med, maa endnu nævnes den gamle Plesjtsjejev, en
mægtig, hvidhaaret og hvidskægget Skikkelse, en af de ikke ret
mange gamle Mænd i Rusland, der er blevne deres Ungdoms Over-
bevisninger tro, og Dostojevskis Enke, en Dame paa mellem 40
og 50 Aar med et fint, regelret Ansigt, der maa have taget sig
underligt ud ved Siden af hendes Ægtemands uregelmæssige,
plebejisk-geniale Aasyn. En vanskelig Herre har han været at
være gift med, endnu mindre egnet til Ægteskab end i Reglen
Digtere, og fuldt saa uregelret som nogen, hvem det aldrig er
faldet ind som ham, at gøre sine Bøger til en Række Indlæg
for hemmelighedsfuld Religiøsitet og from Afholdenhed.

Kort Tid derefter var der i det jubilæumsglade Rusland en
ganske lignende Festlighed med Taler og Telegrammer for den
gamle Marinemaler Aivasovski, hvem man vilde bringe sin Tak
for at han havde thævet den russiske Kunst til den Højde, den
indtager*. Aivasovski skylder det Væsenlige af sin Ry til den
Omstændighed, at der er saare faa Russere, som overhovedet
har set Havet, mange, som aldrig faar det at se. Af disse var
Ingen i Stand til at bedømme hans Marinemalericr. Da han
var ung, skal han have malt nogle smukke Billeder; senere har
han blot gentaget sig og forfærdiget sine Sømalerier, som man
laver Vandbakkelser, varme og friske i faa Minutter. Altid samme
Historie; altid samme Bølge, set fra højre eller venstre, i Maane-
eller Solskin. Den Udstilling af hans Malerier, der for nogen

354 Indtryk fra Rusland

Tid sideD foranstaltedes i Kjøbenhavn, blev ikke uden Grund
en Fiasco.

Et Par Dage efter Jubilæet svarede han med et Festmaaltid
for 150 Personer: dem, der havde været tilstede ved Festligheden
for ham, hele Akademiet, Undervisningsministeren, Synodens
Forstander, Kejserens Opdrager Pobjedonostzev osv. Hver Gæst
fik Åivasovskis Portræt, et stort t^otografi, der forestillede ham,
siddende foran et Lærred, og dette Lærred, et kvart Oktavblad
stort, klæbet paa Fotografiet, var virkelig bemalet af ham. Saa-
ledes fordelte han til sine Gæster 150 sroaa Malerier: Bølger,
Skibbrud, Maaneskinsvirkninger paa Vandet. Universitetets Rektor
holdt en lang, usigeligt enfoldig Tale. Han sagde, at det sorte
Hav kunde forsvinde (tørres ud?), men Mindet derom kunde
aldrig svinde; thi det var foreviget ved Åivasovskis Malerier. —
Pressen var ved denne Lejlighed alene repræsenteret af Nouoje
Vremja's Redaktør Suvérin, da de andre Blade ikke i Aivasovski
ser nogen Kunstner af Rang.

I ren Almindelighed betragtet er vistnok den officielle Verden i
Rusland ikke værre end den andensteds. Underdanighedsaand,
frygtsomt Snobberi og Samfundsstøttehovmod er Kendemærkerne
der som overalt. Maaske er dog samtidigt Mangelen paa Dan-
nelse og den naturlige Enfoldighed noget større, des beklageligere
fordi der er tillagt en overordnet Embedsmand i Rusland et
langt større Magtomraade, hvormed Ingen har Tilsyn, end i noget
andet europæisk Land.

Rusland er som bekendt inddelt i Guvernementer, det egen-
lige Rusland i et halvthundrede, Polen i en halv Snes, og i
Grænsedistrikterne er en tre, fire, fem af dem underlagte en
enkelt Generalguvernør. Desuden har de største Byer som Pe-
tersborg, Moskva, Kharkov, Odessa Generalguvernører, som sidder
inde med et militært Diktatur. Indtil Livegenskabets Ophævelse
1861 var Guvernøren den uindskrænkede Hersker i sin Provins,
en Czar i det Mindre over henved en halvanden Million Ind-
vaanere. Siden da er Forholdet kun forsaavidt forandret, som
han er omgivet af en Gruppe forskelligartede Tilsyns-Udvalg.
Men hele dette Tilbehør er af yderst ringe praktisk Betydning,
da næsten alle disse Udvalg bestaar af de Guvernøren under-
ordnede Embedsmænd eller af andre Embedsmænd af lav Rang,
hvis Livs Løsen er og maa være Kontor- Underdanigheden.
Istedenfor at dele Ansvaret med Guvernøren forringer disse Ud-

Indtryk fra Rusland 355

valg hans Ansvarlighed uden at indskrænke hans Magtfuldkom-
menhed paa nogen følelig Maade. Man behøver kun at læse
Saltykovs blodige Skildring af russiske Provinsguvernører i Vær-
ket Vore Pompadourer for at faa et Begreb om, hvad Aandstrin
adskillige af disse Mænd staar paa og hvad dagligt kan gaa i
Svang. Hertil kommer, at selv efter Retsreformen af 1864 har
Guvernøren beholdt Særretten til for Indenrigsministeriet at an-
give de Personer, som han <i det offenlige Vels Interesse* ønsker
sendt til Rigets fjernere Provinser ad Forvaltningsvejen — en
Særret, han endda ikke er ene om, siden «den tredje Sektion af
Hans Majestæts private Cancelli«, det hemmelige Politi, der har
Overopsigten baade med Embedsmændene og deres Undergivne,
har Retten til uden Dom eller Bevis at fængsle eller bortsende
Enhver, der synes det mistænkelig. Hvor er det muligt, at saa-
danne Indretninger ikke skulde kalde alt Ondt og Fejgt, der
gemmes i Menneskenaturen, frem for Lyset hos dem, der paa
én Gang er Udtryk for Statsmaskineriet, er i Stand til at bringe
andre ind under dets Hjul og stadigt selv maa gøre Skridt for
ikke at komme under dem.

Der gives ganske vist høje russiske Embedsmænd, som ved
Forstand og Menneskelighed, ved streng Retssans og simpel Op-
træden forstaar at gøre sig yndede selv under de vanskeligste
Omstændigheder som f. Eks. Warszawas udmærkede Overpræsi-
dent Starynkiewicz har forstaaet det. Derimod kan der neppe
være Tvivl om, at Polens Generalguvernør General Gurko lidet
egner sig for sin høje Post, eller at den gamle Fyrst Dolgorukov,
Generalguvernøren for Moskva, daarligt udfylder sin. Det er en
mod Fremmede yderst imødekommende og høflig Olding, der
dog har et Præg af Indskrænkethed og Forfængelighed over sig,
som herører pinligt, naar man betænker, hvor Manges Ve og
Vel der afhænger af hans Følelses- og Forstandsliv. At han har
mange Venner blandt Stadens stokkonservative rige Købmænd, det
vidner Udstillingen af Hædersgaver til ham i hans Forgemak
om — en Samling kostbare Foræringer sendte paa hans Jubi-
læumsdag, der fylder det ene store Skab ved Siden af det andet.
Men hvor der kræves Takt og højsindet Overbærenhed, der løber
øjensynligt Tjenstiveren af med ham.

En Begivenhed, der hændte i Efteraaret 1887, har tilstrække-
ligt bevist det. Man gav paa Universitetet en Concert, hvori
Studenternes Orkester tog Del. Midt under et højtideligt Pia-

35() Indtryk fra Rusland

nissimo hørte man Lyden af to Øreflgen. Det var en Student,
som gav dem til Inspektøren Brysgalof — «en næsvis Kamel>,
som en af Professorerne kaldte ham, et Kreatur af Katkéf, som
havde gjort alt muligt for at fortjene og hidse Studenternes Had.
Slagene blev ledsagede af de Ord: Fra alle Studenterne. — Al-
mindelig Bevægelse, Politi, Kosakker, Alt opbudt for at hindre
de unge Mænd fra at slippe bort fra Universitetet. Mange Sta>
denter blev slaaede og saarede i Gaarden, da de modsatte sig
Anholdelse.

Det Hele blev optaget som et godt Paaskud for Magthaverne
til yderligere at stramme de Tøjler, i hvilke Universitets-Ung-
dommen køres. Ikke mindre end 86 Studenter blev i den An-
ledning forviste af Fyrst Dolgorukov. Hvad der efter de talrige
Udrensninger af den Art saa bliver tilbage, det er et køjkoa-
servativt Kuld af unge Herrer, der er mere enevældigt sindede
end Regeringen selv, af ganske Sjæl og Sind beklager Livegen-
skabets Ophævelse og alt efter Omstændighederne blander en
Dosis Slavofllisme eller en Dosis Panslavisme ind i deres politi-
ske Livsbetragtning.

VI

I Rusland som overalt er det ikke denne officielle Verden,
den Fremmede har størst Begærlighed efter at lære at kende.
Han søger i enhver Hovedstad hurtigst muligt at stifte Bekendt-
skab med dem, dens Beboere selv anser for de Ypperste. Som
jeg andensteds har udtrykt det: Der er altid stor Forskel paa
den Te, Kineserne drikker, og den, som løber Landene om.
Den, der holder af Te, vil i ethvert Kina se at komme til at
drikke af de Indfødtes.

Udlændingen, som efter at have stiftet Bekendtskab med ét
slavisk Folk kommer til et andet, indser snart, at han for paa
en indtrængende Maade at forstaa det ham nye Folk maa bruge
det ham allerede bekendte som Saramenligningsgenstand. Thi kun
saaledes finder han den Lighed, uden hvilken al Sammenligning er
meningsløs. Gennem Jævnførelse med Aandsaristokraliets Egen-
skaber i Warszawa kan Ejendommelighederne hos de mest frem-
ragende og fængslende Personligheder i Petersborg og Moskva
opfattes i deres Finhed. Med Nordboer og Tyskere derimod

Indtryk fra Rusland 357

har Russerne alt for faa Egenskaber tilfælles, og selv med Fin-
ænderne, som lever under samme Scepter og som i Reglen kan
samme Sprog, er Ligheden næsten ingen. For Russeren tager
Finlænderen sig ud som en retskaffen, rolig Borgermand, hvis
Liv er forstandigt indrettet, men ensformigt og lidt kedsomme-
ligt, overfor en uregelret Student, der snart er udskejende, snart
forsulten, i Stand til aislags Galskaber, men ogsaa til Bedrifter,
og som tænker mere paa Menneskehedens store Spørgsmaal end
paa den Leje, han har at betale. For Finlænderen omvendt tager
Russeren sig i Reglen ud som Barbar og Undertrykker.

Finlands Hovedstad gør trods Sprogstriden og Sprogbevæ-
gelsen ved et flygtigt Besøg et overvejende skandinavisk Indtryk
paa den Fremmede, om man end hos de finest udviklede Finner
fornemmer en stor, fri, verdensborgerlig Dannelse, tildels frem-
kaldt ved det nære Forhold til en Verdensmagt, som det var
rent umuligt at finde i en Stad af samme Omfang i et skandi-
navisk Land. Jeg gjorde i Helsingfors og Wiborg den ubehage-
lige Opdagelse, at man var temmelig ude af Stand til at forstaa
et dansk Foredrag, hvor tydeligt der end blev talt. Man an-
modede mig endog om i Stedet at tale paa Tysk. løvrigt kom
jeg til Helsingfors i et ugunstigt Øjeblik, ligesom Sindene var
optagne af den Bjørnsonske Sædeligheds-Tourné og Geijerstams
Modforedrag, saa jeg Hk det Indtryk, at Smaalighed, Sædelig-
hedspassiar og Filisteri dér trivedes som andensteds i Norden.

Der er ingensomhelst Lighed mellem finsk og russisk Folke-
karakter. Med Polen forholder det sig anderledes. Ja Ligheden
er ved første Blik saa paafaldende, at den overskygger Ulig-
hederne og skjuler den russiske Særegenhed. Man maa for at
finde denne begynde med at fradrage alle de Træk, som Polak-
ker og Russer synes at have tilfælles.

Naturligvis naaer man ikke ad denne Vej til Bestemmelser,
der kan betegnes som nøjagtige; dog saa betydningsløse som de
synes, er de ikke. Den almindelige Betragter ser ingen Forskel
mellem Nationernes dannede Klasser i Europa. Naar han kom-
mer op i de Stænder, der overalt er klædte paa samme Maade
og der overalt iagttager samme Leve- og Høflighedsregler, synes
de ham ens, eller hvis han tror at finde Forskelle, er de gerne
af rent tilfældig Art. Den derimod, hvis Anlæg gaar i Retning
af sammenlignende Kritik, og som derfor er vant til at skelne
mellem væsenlige og uvæsenlige Egenskaber, typiske og tilfældige

o. Brand«: Samlede Skrifter. X. 23

358 Indtryk fra Rusland

Træk og er øvet i at føre de Enkeltes Tilbøjeligheder tilbage til
de nationale og disse igen til Stamme-Egenskaberne, vil altid
▼ære paa sin Post mod forhastede Almindeliggørelser; ban ser
gennem Huden, hører gennem Ordet og irettesætter stadigt det
ene Indtryk ved Hjælp af det andet. Vil han f. Eks. gengive
sine Indtryk af en stor Hovedstad som Berlin eller Warszawa,
da vil han maaske i Maaneder have Øjnene fæstede paa Lister
med Hundreder og atter Hundreder af Navne paa alle de Mænd
og Kvinder, han der har kendt, idet han bestandig betegner
deres Egenskaber for sig, sammenligner disse indbyrdes og med
Egenskaber hos et lignende Antal Personer af andre Folkeslag
for at finde de dybestliggende Træk og de fælles Ejendomme-
ligheder. Saaledes finder ved Sammenligning Naturvidenskabs*
manden en Dyreklasses afgørende Egenskaber.

Ved hver eneste Personlighed, hvert eneste Træk eller hver
Gruppe af Karaktertræk, som kommer i Betragtning, maa man
spørge sig selv: Kunde det ikke findes udenfor Rusland? Og
naar man har stadfæstet først det Fællesmenneskelige, saa det
Fællesslaviske, saa det, som alle Landes fornemme Folk eller
Bønderne i alle Lande har tilfælles, kommer endelig Turen til
det ejendommeligt Nationale.

Under de første Samtaler vil den Fremmede neppe finde
de Mænd, der gælder for klogest i Rusland, klogere end detn^
der anses for de mest begavede i Warszawa, snarere vil han
finde dem mindre begavede end hine.

Det væsenlige Træk, paa hvilket man tidligst bliver opmærk-
som, er vistnok det, at Russernes Grundinteresse er moderne.
Af den Art er ikke Grundinteressen i Warszawa, hvor Polen —
en historisk Ting, Drømmen om en Fortid, der skal gøres til
en Fremtid — optager de Bedstes Tanker. Her sysselsætter
næsten intet Fortidigt Sindene. Indenfor den russiske Intelligentia
er endog den historiske Sans paafaldende svag. Allerede Peter
den Store havde gjort Sit til at save den over eller rettere
rykke den op med Rode. Naar Ruslands Revolutionære mangler
den, saa er det tildels, fordi allerede Rigets moderne Grund-
lægger havde arbejdet Retningen mod det Samtidige, mod det
Nyeste som det Eneste, i Hænde. Han er forsaavidt at betragte
som den saakaldte Nigilismes Fader, og Slavofilerne har altsaa
én Grund mere til at betragte ham med Uvilje og Gru.

Den russiske Intelligens er fremdeles mindre ulykkeligt

Indtryk fra Rusland 359

stillet end den polske, idet den ikke er omspændt af nogen
fremmed og Qendtlig Nationalitet. Den har Forbindelser i de
officielle Krese, ja helt op i Kejserfamilien, og den er paa ingen
Maade saaledes berøvet sit nationale Præg, som den i Aarhun-
dredets første Tiaar var.

I frisindede Krese træfifer man f. Eks. ikke sjældent den
unge Hertug Georg Alexander (af Mecklenborg), Storfyrstinde
Katharina Michailovnas Søn, Dattersøn af den berømte Storfyrst-
inde Helene og gennemtrængt af Synsmaaderne fra sin store
Bedstemoders Tid. Skønt Prins af det kejserlige Hus tager han
ikke i Betænkning at opsøge den Fremmede af borgerlig Her-
komst først, ifald han tror at kunne have noget Udbytte af hans
Bekendtskab. Det er en ung Mand med stor og solid Dannelse,
med mange Interesser, og man skulde rimeligvis i den russiske
Hær søge om en fordomsfriere Officer end ham. Hans Moders
Palads i Petersborg minder ved sit Omfang om Christiansborg.
Men hun besidder desuden vidtstrakte Godser rundt om i Landet,
og den unge Prins gør Indtryk af at kende Rusland godt. Han
er fin, stilfærdig og indsigtsfuld; hans Væsen frembyder en til-
trækkende Blanding af tysk Grundighed og russisk Aandsfrihed.
Han er et lærerigt Eksempel paa, hvorledes de aandelige Strøm-
ninger, der blandes i Ruslands højeste Krese, i vore Dage mun-
der ud i en halvt verdensborgerlig, halvt national Aandsdannelse.

Hans Bedstefader Storfyrst Michail blev sammen med sin
ældre Broder Nikolaj opdraget af den bekendte Schweizer César
Laharpe, den samme, der allerede havde taget sig af Alexander Ts
Opdragelse, og blev i sine Drengeaar holdt til en sand Dyrkelse
af det 18de Aarhundredes Humanitetstanker. Saa fuldstændigt
skolde de unge Storfyrster stilles udenfor den kristelige Over-
levering, at der, som de (af Durov udgivne) for Kejserinde Ka-
tharina bestemte Betragtninger over Laharpes Opdragelsesmetode
udviser, om Kristendommens Stifter blev lært følgende: Jesus,
kaldet Kristus, en Jøde, fra hvem den kristue Sekt har sit Navn
(Jesus surnommé le Christa Juif dont le secte des Chrétiens Ure le
nom). De unge Storfyrster dreves imidlertid ved Lærerens Ked-
sommelighed til at lade den Filosofi, han bibragte dem, gaa ind
af det ene Øre og ud af det andet og til at anvende enhver
Fristund paa Eksercerpladsen, hvor Trommehvirvlerne og Para-
derne udgjorde deres højeste Fryd. Michail, der havde nogen
matematisk Evne, blev med Liv og Sjæl Artilleriofficer, dog

23*

360 Indtryk fra Rusland

ganske saa ligegyldig for Militærstandens egenlige Opgave som
for alle Fredens Videnskaber og Kunster. Gerne havde han
istemmet sin ældste Broders mindeværdige Sætning: Jeg afskyer
Krigen; den ødelægger Hærene {Je déteste la guerre, elle gale les
armées). Revner og Parader, Ordener og Epauletter var ham i
Ungdorosaarene Alt. Da Nikolaj blev Kejser, udelukkede ban i
lidenskabelig Nidkærhed for sin Eneraagt Broderen fra hvilken*
somhelst blot nogenlunde indflydelsesrig Stilling, og i Uvilje der-
over udgød denne sig ved alle Lejligheder i bitter Spot over
sine Omgivelser, snærtende alle og enhver med en Misfornøjets
hensynsløse Ironi.

Med denne Mand var det, at i Alexander Ts sidste Leveaar
(1824) den unge wurttembergske Prinsesse, der efter sin Optagelse
i den græsk- katolske Kirke fik Navnet Helena Påvlovna, indgik
et Ægteskab, i hvilket hun 25 Aar igennem maatte trænge alle
sine Interesser tilbage, tilsyneladende gaa op i Hoffester, Au-
dienser og kedsommelige Udflugter og kun i en af Etiketten saa
sparsomt som muligt tilmaalt Tid turde sysle med Læsning og
Musik eller se Kunstnere og Videnskabsmænd om sig. 45 Aar
gammel blev hun Enke, levede nogle Aar tilsyneladende kun for
sin Datter Katharina Michailovna og de Børn, som denne havde
i sit Ægteskab med den dygtige, men noget dumfromme og fri-
hedsfjendske Hertug Georg af Mecklenborg-Strclitz, indtil ved
Kejser Nikolajs Død et nyt Tidsrum begyndte i hendes Liv, idet
hun nu aabnede sit Palads for Alt, hvad der var af Aand i Pe-
tersborgs forskellige Partier. Ordførerne saavel for det slavofile
som for det frisindede Parti gik ud og ind hos hende. Under-
holdningen var livlig og Tonen fri. Husets Herskerinde var
selv endnu smuk, og hun led at se smukke Mennesker omkring
sig. Hendes Hofstat talte lutter smukke Mænd, blandt dem
Abaza, den senere Finansminister. Hun beskyttede ogsaa den
udmærkede Sangerinde, der siden blev hans Hustru og nu som
Julia Fjodorovna Abaza er Hofdame ved hendes Datters Hof.
Ved Siden af Politikerne af forskellige Farver havde Kunstnere
og Videnskabsmænd, russiske og fremmede, den frieste Adgang
til hende. I lang Tid var det Skik, at fremragende Kunstnere
eller Lærde, der ankom til Petersborg, efter Indb^^delse opslog
deres Bopæl i det smukke Slot paa Michailov-Pladsen. Evnen til
sammenhængende Virksomhed eller Arbejd havde Storfyrstinden
mistet i det lange Tidsrum af hendes Liv, hvor hendes Væsen var

Indtryk fra Rusland 36t

bundet ved det gamle Hofs Etikette. Men Interesse og Videbe-
gærlighed var friske hos hende til det Sidste.

Det er hendes Arv, som Katharina Michailovnas Ætling
med større Alvor og Indsigt har overtaget trods sin Ungdom
og trods sin tr^'kkede Stilling under det nuværende russiske
Styre.*)

Man føler paa et Punkt som dette skarpt Afstanden fra rus-
sisk Polen, hvor ingen Traade fra Intelligensens Verden strækker
sig helt ind i Hofkresene.

Der Gndes i Petersborg i dette Øjeblik intet Hus, der sam-
ler de betydeligste Mænd og Kvinder. Tidligere var der Grev-
inde Alexis Tolstoj's. Den bekendte Digters Enke, en af Rus-
lands mest begavede Kvinder, er nu en ældre Dame og ser ikke
mange Mennesker hos sig. Mellem fremmelige Russere er det
nutildags Tonen paa derhen hørende Spørgsmaal at svare: En
Salon! en Kres! et Aandsaristokrati ! hvad venter De Dem egen-
lig? Her er Intet af den Art. Det Hus, hvori De boer, er en
Oase. Rundt om er der Ørken. — Og spørger man efter deres
store Mænd, hvor de nu findes og ses, lyder Svaret gerne: Jeg
kender dem ikke, har aldrig hørt Tale om dem. Vi har maaske
det Ene forud for Tyskerne, at vi ikke har store Mænd som
deres. Der mangler os en Felix Dahn, en Gustav Freytag, en
Julius Wolff osv. Vi har ikke de grundige og lærde Alvors-
mænd, der hinsides Grænsen skriver Romaner i fire Bind og
historiske Værker i femten. Det skorter os ganske paa den Art
Geni. Vi har heller ikke den prøjsiske Feldwebel med knyttede
Næver, i hvilken vore Naboer ser den nye Perikles. Han
skylder os meget. Vore Statsmænds Dumhed, det er hans Geni.
For saa vidt finder De her hans Geni. —

Dette selvnedsættende, selvironi serende Træk er saare hyp-
pigt forekommende hos fremragende Russere, hyppigere endnu
end hos vore Dages Polakker, og forenet med en Ironi over
fremmed Selvfølelse, som man vanskeligt træffer andensteds.

Fremhæver Russerne nu i Reglen ikke deres Landsmænds
Genialitet eller Flid, saa priser de finere og mere skeptiske
iblandt dem lige saa lidt deres Forstand og deres Tilforladelig-
hed. «Tag Dem lagt for Russeren*, kan man i Petersborg faa

•) Smlgn. (Julius Eckhardt): Åus der Petersburger GeseUschaft. 5te
Anflage S. 30 ff.

362 Indtryk fra Rusland

at høre^ than har mere Fantasi end Forstand og mere Forstand
end Moral*. Dette gælder neppe om den storrussiske Menigmand,
hvis hurtige Opfattelse, Standhaftighed i Arbejd og Udholdenhed
i Modgang krones af den værdifuldeste Dyd: en stor Hjertens-
godhed, og som, hvor lettroende han end er, og hvor let han
end af den Grund kan skræmmes i Øjeblikket, dog har en Lige-
vægt i sin Natur, en Følgerigtighed i sin Tankegang og et stil*
færdigt Mod, som gør ham rolig og fast i Farer.

Hos den civiliserede Russer derimod vil den Fremmede
hyppigt nok støde paa den Ustadighed og Uberegnelighed, paa
hvilken Turgenjevs unge Mænd afgiver saa mange Eksempler.
Smaatræk, der oplyser den, vil staa til hans Raadighed i
Snesevis:

En ung Russer ser paa en Spaseregang ved Heidelberg en
ung Englænderinde. Han raster ikke, før han vinder hende,
og hun giver ham sin Haand. De kommer til Rusland. Han
har liden Formue og gider ikke arbejde synderligt. Neppe har
han gennemlevet Hvedebrødsdagene, før han erklærer, at der
intet Aandsslægtskab, ingen Berøringspunkter, findes mellem ham
og hans Hustru. De lever saa i forskellige Byer, han morer
sig, saa godt han kan, i Petersborg, hun bliver i Schiisselborg,
opdrager paa engelsk Vis sin Datter til Uafhængighed, lever
stadigt i Erindring om Manden. Han adspreder sig, rejser, ligger
helst og drømmer i en Baad nede paa det sorte Hav. Han er
nu fyrretyve Aar gammel og har endnu ikke fundet sin Bane i
Livet. Han har en Tid lang været Landmand, men agter nu
at skifte Stand og optræde som Advokat.

Er det ikke russisk? spørger man den Fremmede. Det er
menneskeligt og almentslavisk. En Polak har vistnok ikke
ganske sjældent gjort omtrent ligedan. En Franskmand vilde
sagtens kunne blive ked af Englænderinden, men vanskeligt be-
gynde en ny Levevej til fyrretyve Aar. En Tysker vilde søge
Skilsmisse, blive ved sin Bedrift og straks gifte sig paany. Sla-
visk er dette, det er vist, men neppe særligt russisk.

Fortæl mig Eders Familiedramer! siger Udlændingen til sine
russiske Bekendte. De fortæller: Der var i Aristokratiet to
Brødre, den ene gift, men barnløs. Saa bliver hans Hustru
med Barn, og hun meddeler sin Mand, at den anden Broder er
Barnets Fader. Der følger en Duel mellem Brødrene, med blo-
dig Udgang men uden Drab. Hustruen forlader sin Mand, der

Indtryk fira Rusland 363

lever og har levet med Danserinder, ægter den anden Broder
og faar med ham en stor Børneflok. Svigerforældrene er for-
Døjede, de har straks modtaget hende i hendes nye Egenskab
med aabne Arme, og Selskabet godkender det Skete. Er det
russisk eller ej?

Det særligt Russiske turde være Svigerforældrenes Tilfreds-
hed og Taalsomhed.

En Professor ved Universitetet var lidenskabeligt indtaget i
en Dame, som var gift med en af hans Kaldsfæller. Han flyt-
tede saa sammen med hende. De havde begge deres Navne
paa Døren og modtog hver i sine Værelser, indbødes allevegne
sammen.

Dette er mere særegent. I andre Landes Hovedstæder vilde
de maatte indgaa Ægteskab.

En bekendt Baronesse var først gift med en ung smuk Mand,
højtstillet Embedsmand, forlod saa ham for at ægte hans Fore-
satte, der er 30 Aar ældre end hun selv. Under dette sit
Ægteskab har hun i nogle Aar rejst omkring med en østerrigsk
Greve af berømt Familie, er saa vendt hjem til Rusland, medens
hendes Mand ved sin Embedsstilling er bunden til Madrid. Hun
har i Petersborg en ung Maler boende i sit Hus, ser daglig en
ung Digter, viser flere andre Mænd en levende Velvilje, og er
ikke desmindre — efter nogen Tøven fra Selskabets Side —
modtaget overalt, endnu bestandig ung og overordenlig smuk.
Hun kører til Bal i Udenrigsministeriet og sidder der klædt som
en Zigøjnerdronning med Guldring om Panden, tager livligt Del
i de højeste Kreses selskabelige Liv og gør Øjne til de unge
Herrer. Næste Dag sidder hun klædt i en simpel ulden Kjole
uden Smykker, strikkende paa en Strømpe paa Kvisten hos en
fattig graahærdet Frøken, der kender alle Forvistes Adresser og
besørger Penge sendte til dem. Hun skriver i et stort fransk
Tidsskrift Romaner fra Ruslands fine Verden om tiltrækkende
Komtesser, der falder og rejser sig paany, og hun forfatter
Flyveskrifter til en Kopek for Folkeskriftsamlingen i Moskva.
Hun staar paa en næsten fortrolig Fod med adskillige unge
Mænd af det frisindede Partis radikale Fløj, men paa en endnu
fortroligere Fod med en stor Bys Politimester, gennem hvem
hun kan udvirke og udvirker Benaadninger i Mængde.

Denne Forbindelse af Særegenheder turde være ukendt
udenfor Rusland.

364 Indtryk fra Rusland

Nikolaj U., en ung, meget dannet Mand, var i Treserne
Revolutionær. En ung Pige, meget smuk og letbegejstret, flygtede
ud af Landet med ham. Hun var da Nihilistinde, havde taget
Del i Studenterurolighederne, fulgte ham saa fra Sted til Sted,
« borgerligt gifl> med ham, som hun kaldte det, det vil i Rus-
land sige: aldeles ikke gift. De rejste til London. Da de i
Aaret 1878 vendte tilbage, var de begge forvandlede: han Kapi-
talist, frihedsfjendsk, arbejdende paa at faa overdraget Jernbane-
Bevillinger i Bulgarien; hun stiv, engelskgal, korrekt og pyntet,
med talrige Diamantsmykker paa en sort Fløjls Kjole. Det var
ikke til at tro, de nogensinde havde ført et uafhængigt og op-
rørsk Tanke- og Følelsesliv. Nogle Aar derefter døde han, og
det siges, at hun mellem hans Breve fandt adskilligt, der stil-
lede hans Karakter i et uanet og ugunstigt Lys for hende. Saa
forvandledes hun paany, opsøgte de videstgaaende frisindede
Krese, og har nu helt givet sig hen til fremskreden Literatur
og Politik, paastaar, hun lever sin Ungdom om igen, idet hun
i Tiden nu mener at genfinde det store Pust fra Treserne.

Denne Omskiftelighed, der udstrømmer fra den civiliserede
Russers let modtagelige Naturel, undrer mindre end andensteds
og godkendes af Landets Sæder.

Disse bevarer desuden ogsaa i det anseligere og højere Sel-
skab ikke sjældent en vis Ublufærdighed i Tilskuestillen af Brud
med de borgerlige Regler, som man andensteds kun vil finde
hos Bohemen:

Kritikeren F. læser i Selskab en Artikel højt om Digteren
M.s Poesier. M., der nyder en vis Anseelse som Lyriker, er en
lille robust og firskaaren Mand paa en 30 Aar, mørk med et
bredt jødisk-mongolsk Ansigt, et godt og elskværdigt Smil, en
noget forlegen Optræden. Hans Digte er tunge, rige paa Fynd-
sprog, hører til den Art Lyrik, man plejer at betegne som dyb.
Kritikeren knuser formeligt den Fraværende med sin Ros. 1 et
overspændt usammenhængende Foredrag fremhæver han de vid-
underlige Skønheder, som man ikke ved første Gennemlæsning
finder hos hans Digter. Det Komiske ved Situationen er, at
Fru M., der ifjor lod sig skille fra Digteren, er tilstede, hører
paa Lovtalerne over sin forhenværende Mand, og fra sin Plads
ved Siden af Den, hun nu foretrækker, retter sine Indvendinger
til Artiklens Forfatter mod det Synspunkt, han har anlagt.

Man maatte gaa til sydtyske Skuespiller- og Forfatterkrese

Indtryk fra Rusland 365

norske Kunstnerkrese eller nordamerikanske Købmandskrese for
at finde noget Lignende. Det særligt Russiske er maaske dog
det, at Ingen i Selskabet synes at finde noget Besynderligt deri.
Ejendommeligt for Rusland, naar et Ægteskab opløses, er i et-
hvert Tilfælde det Forhold, at det i Reglen er Fruen i Huset,
der ønsker at indgaa en ny Forbindelse, og at da meget hyp-
pigt Manden for at gøre hende det muligt paatager sig Skylden
for Ægteskabets Opløsning, skønt han derved umuliggør sig selv
Indgaaelsen af nyt Ægteskab. Saaledes hændte i fjor følgende
Tilfælde: En elskværdig og fint dannet Advokat, som var gift
med en ung Fyrstinde, modtog af sin Hustru den Tilstaaelse, at
hun elskede en Gardeofficer. Han erklærede sig for den skyl-
dige Part, og hun ægtede paa Grund af denne Imødekommen,
som ikke faldt ham let, uhindret sin Elsker.

De anførte Smaatræk eller Grundtræk af Petersborgske Fa-
miliedramer samler sig for Øjet til et typisk Billede. Men Ejen-
dommelighederne springer klarest frem, naar man sammenligner
fremragende russiske Personligheder af de højere Krese med
fremragende polske af samme Samfundslag.

Den typiske polske Adelsmand i vore Dage er en stor
Herre, hvis praktiske Interesse er hans Landbrug, hvis Morskab
det er at føre et stort Hus og at adsprede sig, hvis aandelige
Interesse endelig er Hævdelsen af den katolske Kirkes Sag og
dermed af det polske Aristokratis. Kirken er ham Nationalitetens
dyre Pant, og Adelen staar for ham som Nationens uundvær-
lige Fører. Han udgiver paa sin Bekostning et eller andet
gammelt Nationalværk, han understøtter det nationale Teater i
Posen eller den polske Presse i Warszawa, han knytter Forbund
med Rom og med Jesuiterne — ifald han er ivrig konservativ
og ivrig Polak. Eller ogsaa tænker han kun paa at more sig,
lever for Balletten, forsømmer intet Væddeløb, gifter sig for at
forgylde sit medtagne Vaabenskjold med Datteren af en eller
anden rig jødisk Bankier og fortsætter saa med mere Værdighed
og færre Kreditorer sit Ungdomsliv. Egenligt Arbejd udfører
han aldrig. Den gamle fornemme Ringeagt for Arbejdet og
Sky derfor bestaar uforandret i Polen den Dag idag. En ung
polsk Adelsmand, der arbejder, nævnes overalt som den Fugl
Føniks.

I Rusland er det anderledes, I Aristokraten her skinner
for det meste den bredskuldrede, haardnakkede Musjik igennem.

366 Indtryk fra Rusland

Her er en Type: Han er af fyrstelig Familie, det vil sige:
lian hører til en af de kun halvhundrede russiske Slægter, der
er af virkelig fyrsteligt Blod, idet de stammer ned fra Landets
gamle Regenter. Han fødtes næsten formueløs. Uden Spor
af den Ranudo'agtige Ulyst til Arbejd, som er den polske Adels-
mands Kendemærke, studerer han først i Rusland, saa i Tysk-
land Ingeniørvidenskab, tager ved sin Hjemkomst selv Øksen i
Haand som en Arbejder, bygger Broer og anlægger Jernbaner,
først i Andres Tjeneste, senere for egen Regning. Ikke at han
elsker Arbejdet for dets egen Skyld. Han har som praktisk
Russer det Formaal at blive rig, meget rig. Han bliver Fa-
brikant, opgiver saa sin Fabrik for at gøre sig til Finansmand,
udvikler som Børsspekulant en Snildhed og Forsigtighed, som
ikke overtræfifes af gamle Bankierer, har den sikreste Sporsans
for, hvor der er Penge at fortjene og staar ved 40 Aars Alderen
som flere Gange Millionær. En praktisk og grovkornet Natur,
et matematisk Hoved, en Sandsynlighedsberegner, der aldrig har
kendt nogen Art af Sværmeri og aldrig har havt Glimt af plastisk
eller malerisk Kunstsans. Naar han gør Rejser til Italien, er det
ikke for at nyde Naturen eller se Kunstværker; han bliver lig-
gende i Monaco ved Ruietten.

Praktisk er han, men ikke et Fnug indskrænket, og ikke
fordærvet. Han er ikke som de polske Godsejere, der i Gali-
zien, indtil det i den nyere Tid blev dem forment, har plaget
deres lillerussiske Bønder og hindret deres Kirkegang ved at
lukke de græske Kirker for dem og give Jøderne Nøglen, saa
Bønderne paa Festdage i dyre Domme maatte tilkøbe sig den
— han har selv ingen Art Religion og han under alle Mennesker
deres — han er heller ikke som vore Dages polske Godsejere i
Galizien, som altfor ofte lever af Brændevinsfabrikation og af at
jage saa meget Brændevin som muligt i deres Bønder. Hans
Hjerte er uden al Ømhed; han er saa haard, som han er sta^
dig; men han tilføjer Ingen noget Ondt. I sin Ungdom har han
været virksom Menneskeven — ikke af Følsomhed, men i Kraft af
en Tankebevægelse, for hvilken det Rette er det logisk Rigtige;
nu er han det forsaavidt ikke mere, som han ikke længer troer
paa Nytten af den Enkeltes Virksomhed overfor den store Sam-
funds-Jammer, og som han er ganske ude af Stand til den Be-
gejstring, som leder til Handling, selv om Handlingens Gavn er
forsvindende ringe. Meget skarpsindig som han er, føler han

Indtryk fira Rusland 367

et næsten personligt Fjendskab overfor al Metafysik; han har
skrevet en Bog, en Art Matematikens Filosofi, i hvilken han for-
fægter Nødvendigheden af at indføre Anskuelsesundervisningen
ogsaa i de matematiske Fag og bekæmper Brugen af Ordene
Linje, Punkt osv. som svarende til Uvirkeligheder.

Som saa mangen matematisk anlagt Personlighed er han en
musikkyndig Mand, indsigtsfuld i al musikalsk Teknik, velbevan-
dret i den moderne Musik og begærlig efter at høre megen og
god Musik udmærket udført.

Grov som en Bonde, ufin, men aldrig smaalig, snever, men
ikke indskrænket, hensynsløs og pengekær, men retskaffen og
undertiden næsten gavmild, er han overbevist og afgjort Materialist
paa alle, ham bevidste, Omraader. Han kan end ikke med
Kulde høre en Dame henstille personlig Udødelighed som en
nok saa svag Mulighed, med hvilken Fantasien tør tumle. —
Paa Spørgsmaalet hvorfor han havde foretrukket den Danserinde,
han underholder, for andre Teaterdamer, svarte han: hun er
en Smule mere renlig end de andre — og det synes næsten at
være Bevæggrunden; thi paa hendes Følelse for ham hverken
tror han eller kan han tro.

Men trods denne oprigtige og til Skue stillede Materialisme
er denne Mand langtfra helt og holdent Materialist. Han vilde
ikke være en typisk Russer, hvis han ganske manglede et idealt
Element. Og han har det. Tsjernisjevski's gamle Bog: Hvad
er der at gøre? er hans Bibel. Dens oprørske Paastande og
Indlæg er ham Sandheden overfor det gamle Samfunds Over-
levering. Han kræver, ikke højt men i sit stille Sind, Forholdet
mellem Kønnene reformeret, vil have den Frihed indført, der
passer for myndige Mennesker, som har den officielle Religion og
den officielle Moral lige langt bag sig, og dér, paa dette Punkt
i hans Sjæleliv er der en Krog, hvor den sociale Utopi spirer
og blomstrer i Skygge og Halvmørke.

Meget ejendommelig er dernæst følgende Type: Ogsaa han
er Fyrste, men rimeligvis af tatarisk Afstamning, Navnet tyder
derpaa, dog er Ansigtet fuldstændig europæisk. Han er meget
smuk, meget elegant med Øjne, der tiltrods for at han nærmer
sig de halvhundrede, straaler som en Ynglings eller rettere som
en Magnetisørs. Han er et ualmindelig fint Hoved, paa en Gang
kunstnerisk, sprogligt og veltalende anlagt.

Formueløs som han var, valgte han meget ung en praktisk

368 Indtryk fra Rusland

Levevej. Men straks ved Begyndelsen af sin Bane blev han
knækket. Han havde etsteds i Udlandet i en halvt privat Kres
holdt en Tale af politisk Indhold, som vakte Mishag. Til Straf
blev han ved sin Hjemkomst forvist til en lille Landsby i Est-
land, hvor han maatte blive ti til tolv Åar, udelukkende henvist
til Mennesker, af hvilke ikke et stod paa han& Dannelsestrin, og
udelukket fra al Virksomhed, al Udvikling og alt Erhverv. Han
tabte tilsidst Haabet om nogensinde at blive udløst fra sit For-
visningssted, og i en Art Seivopgiven giftede han sig med en
ung Kvinde der fra Egnen, der vel var baade smuk og god-
hjertet men adskilt fra ham ved saa dyb en Dannelseskløfl, al
hun selv aldrig sidenhen har ønsket at blive forestilt for sin
Mands Omgangskres i Petersborg som Fyrstinde. Hun lever kun
for Hjemmet og sin Søn.

Han vendte tilbage, smukkere og elegantere end nogensinde,
grundigt helbredt for politisk Sværmeri. Som til Haan fik han
sin Frihed i den Form, at Regeringen gav ham en Ansættelse,
i hvilken han maatte virke i dens Tjeneste umiddelbart imod
det System af Tanker, for hvilket han havde bødet. — Kold
som Is, Materialist i Tankegang og i alle Livsforhold har han
lagt sig en eneste Lidenskab til : Samlerlidenskaben. Han samler
paa Bøger, paa Haandskrifter, paa Broncekunstværker, paa Kvin-
der. Han hylder i Kunst og Literatur Grundsætningen : Kunsten
for Kunstens Skyld, i Livet Grundsætningerne fra Ludvig den
Femtendes Hof. Blandt franske Forfattere ynder han Linjen
Flaubert, Zola, Huysmans, blandt russiske Poeter Andrejevski,
en lyrisk Stilist, hvis Digte intet Følelses! udhold har, og som
har havt det kunstnerisk usigeligt sære Indfald at sætte en hel
Novelle af Turgeniev paa Vers.

Han har megen Lidenskab men neppe et Glimt af Følelse.
Han er frimodig, aldeles sanddru — maaske med Undtagelse af
naar Spørgsmaalet stilles om hans Alder — lukket overfor Mænd,
aaben overfor de Kvinder, som dyrker ham, og paa hvem han
stoler efter at have opdraget dem. Mere end en er knyttet til
ham som ved Trolddom, skønt han stadig har lært dem at ud-
rydde enhver Følelsesspire hos sig som Spire til Ulykke, og
skønt hans Samtale med dem væsenlig drejer sig om hans For>
hold til andre Elskerinder.

Af og til indelukker denne Mand sig i sit Værelse og sidder
fortabt i taus Tilbedelse af Flauberts Billede med det lange

Indtryk fra Rusland 369

tykke Overskæg, mere og dybere forelsket i ham, end rime-
ligvis nogen Pariserinde har været. Han gør en Rejse til Paris
alene for at forskaffe sig en bestemt Udgave eller en bestemt
Autograf.

Overbevisninger udenfor det Literære og Kunstneriske har
han ikke mere. Men han har indenfor dette Omraade sin rus-
siske Begejstring som Lidenskab, optagende ham helt, ud over
al Forstand midt i hans Forstandskulde.

Det alment Slaviske i ham opdages let. Ved skarpere Iagt-
tagelse og Sammenligning opdager man alt det særligt Russiske.
Der findes i Polen en fremragende Adelsmand, som hører til
ganske samme Menneskeart. Han er elegant, kold, klog og dog
paa enkelte Omraader begejstret. Denne Polak og hin Russer,
hvem det for Enhver, der kender dem begge, ligger nær at
sammenligne, er lige glimrende, men Polakken er mere forfænge-
lig. Russeren mere ligefrem nydelseskær. Der er i Polakken en
Rest af ridderlig Overlevering, som Russeren har rystet af. Den
russiske Blaserthed gaar dybere end den polske og levner paa
samme Tid Plads til mere Kraft. Polakken frembyder en svag
Side ved sin polsk-dilettantiske Lyst til at udmærke sig paa alle
Omraader; Russeren er af haardere Malm. Det polske Ideal er
og bliver Gratie, det russiske Kraft.

Stiller man nu de to typiske russiske Karakterer, der her
er skitserede, sammen, saa vil man bemærke, at de, hvor for-
skellige de end er, har det tilfælles, at deres Ungdoms Forhaab-
ninger og Bestræbelser er blevne knækkede af Forholdene, saa
de nødtvungne er blevne mindre Mænd, end de var anlagte til,
forhærdede, praktisk-haandfaste Personligheder, ude af Stand til
at virke frugtbringende for andre end sig selv, og underholdende
deres Idealer som man nærer en uskadelig Særhed.

De to Strømninger i det russiske Åandsliv, som straks er
enhver Iagttager paafaldendc. Retningen mod Vesteuropa, Hanget
til at forplante og videre udvikle almeneuropæisk Kultur, og
Retningen indadtil, den nationale Selvfordj'belse med fjendtlig
Holdning mod t Hedningerne* vesterpaa, er tydeligst personlig-
gjorte i Czarer af stor historisk Betydning som Peter den Store
og Nikolaj I, to russiske Grundtyper.

Gaar man tilbage i Tiden, saa genfinder man begge Ejen-
dommeligheder forenede i de gamle moskovitiske Czarer Ivén III
og Ivan IV, den Frygtelige, af hvilke især den sidste er mærk-

370 Indtryk fra Rusland

værdig; man har træffende kaldt ham en Blanding af Ludvig XI
af Frankrig og Henrik VIII af England, en mystisk Blodhund
og klog Monark som den første med omtrent lige saa mange
Koner som den anden. Det tager sig ud, som om Peter den
Store brød med alt det fra disse gamle Fyrster Nedarvede, da
han begyndte sin voldsomme Reform. Og man ser deres Plump-
hed, Stædighed, Vælde, Grusomhed og hemmelighedsfulde Tro
paa Czarmagten genopstaa i det 19. Adrhundrede hos Nikolaj I.
Men Ivan III allerede henvendte sig til de forskellige europæiske
Hoffer for fra dem at faa Læger, Arbejdere og Kunstnere sig
tilsendt. Han indkaldte fremmede Murere, Metalstøbere, Guld-
smede, og lod Bygmestere hente fra Bologna og Venedig. Ogsaa
Ivan IV lod Haandværkere hente rundtom fra Europa, han nær-
mede sig England og indførte trods Gejstlighedens Modstand
Bogtrykkerkunsten i sit Rige. Med andre Ord: i den ældre
Tid var Modsætningen mellem Lærlingeforholdet til vesteuro-
pæisk Kultur og Oprindeligheden hos det udpræget moskovitiske
Czarvæsen og det langskæggede, byzantinske Rusland (som re-
geredes ud fra et Palads, der var en Mellemting mellem en Ka-
serne og et græskkatolsk Kloster) langt ringere, langt mindre
skarp end sidenhen. Først naar Peter den Første med ét Slag
afskaffer Patriarkværdigheden, sløjfer den græske Kirkes Jord-
ejendom, forbyder Nationaldragten, ja Skægget, selv aflægger den
lange byzantinske Czardragt for at klæde sig i en almindelig
Uniform og stiller en Horde mer eller mindre samvittighedsløse,
men med russiske Ejendommeligheder lige ubekendte Fremmede
i Spidsen for alle Rigets Anliggender, træder Retningen mod
Vesteuropa frem som eneraadig. Og først da Nikolaj I indeslut-
tede sig i et formeligt Had til alle Tanker og Forandringer,
som stammede fra det liberale Vesten, da han indskrænkede
Antallet af Studenterne ved ethvert af Ruslands Universiteter til
300, ophævede Undervisningen i almindelig europæisk Statsret,
overdrog den filosofiske Undervisning til Gejstlige af den orto-
dokse Kirke, lod de Hefter, efter livilke der undervistes i Hi-
storie og andre beslægtede Fag, i Forvejen gennemgaa af Censor,
og omkring 1840 saa at sige ikke lod en udenlandsk Avis eller
Bog komme over Grænsen, aabenbarede Retningen, der spærrer
Rusland af mod Europa, sig som ikke mindre eneraadig. Da
var man saa vidt, at det paalagdes Lærerne i Geometri over
hele Landet, naar de foredrog Læren om Trekanter, da at minde

Indtryk fra Rusland 371

om den hellige Treenighed; Opførelsen af Lessings Emilia Galotti,
Goethes Egmont, Schillers Fiesco var forbudt, mens Rossinis
Wilhelm Tell kun turde opføres med Teksten og Titlen Karl
den Dristige,

Og fremtræder nu forskelligartede garn melrussiske Typer
skarpt i disse Gzarer Ivan III og Ivan IV, Peter og Nikolaj, saa
aabenbarer den moderne russiske Civilisationstype sig ikke mindre
klart og ejendommeligt i Alexander Ts Personlighed med dens Blan-
ding af Handlekraft og kvindelig Modtagelighed — af vidtgaaende
Frisind, Omsorg for alle Undertrykte, Kærlighed til Befriertitlen
paa den ene Side og Sløvhed, Fru de K rudeners Lønlære, Hang
til vidtsvævende Indbildninger eller Utopier som den hellige
Alliance paa den anden.

Man gjenfinder i vore Dage dette Væsen hos saa mangen
ang fornem Russer, der rejser til Berlin for at opsøge og liden-
skabeligt knytte sig til Eugen Duhring eller Eduard von Hart-
mann, kalder sig Positivist eller Pessimist og forsaavidt betragter
sig som staaende paa Højden af det moderne Fremskridt —
men hjemvendt med rivende Hast udvikler sig til russisk Høj-
konservativ, begejstres for Enevældens Kald, for Slavedømmets
Almagt og den græske rettroende Kirkes Hæder. En af disse yngre
Mænd, Fyrst Zertelev, et godt Menneske og mindre god Poet,
en Filosof, der aarligt plejer idetmindste én Gang at sidde ved
Eduard von Hartmanns Fødder, forsøgte umiddelbart efter Kat-
kéfs Død at overtage hans Tidsskrift i Moskva efter ham og
føre det videre i hans Aand. Det skortede ham til Løsningen
af denne Opgave ikke paa god Vilje, kun paa Kraft.

Mest betegnende for Rusland og dog ganske overensstem-
mende med Forholdene andensteds er imidlertid Aandernes Spalt-
ning i den vesteuropæiske og slavofile Gruppe. Mærkværdigt og
i høj Grad russisk er det, at Slavofilernes urnationale Parti ikke
mindre end det vesteuropæiske skylder Studiet af udenlandsk
Filosofi og Poesi sin Oprindelse. Ganske som Ruslands store
Revolutionære er de udgaaede fra den Bevægelse, der fra Trediver-
nes Begyndelse bemægtigede sig Universitetet i Moskva. Enkelte
Professorer, som havde studeret i Frankrig og Tyskland, vakte
dengang de unge Studerendes Opmærksomhed for fransk Social-
isme og tysk Filosofi. I al Hemmelighed og i forbudne Bøger
tilegnede de unge Mænd sig gruppevis dels Saint-Simons og
Fouriers Tanker, dels Schellings og Hegels Verdensanskuelse.

372 Indtryk fra Rusland

De delte sig eflerhaanden saaledes, at et Parti, hvortil Herzen
og BakuDin hørte, forenede den Tænkemaade, som næredes af
Hegels mest fremskredne Disciple (Ruge, Feuerbach) med de
franske, socialistiske Ideer, som forkyndtes af Louis Blanc og i
moderne fransk Skønlitcratur af George Sand og mange andre,
medens derimod Schellings Naturfilosofi og de tyske Roman-
tikeres Begejstring for alt Nationalt og Gammeltysk fængede i
Slavofilernes Parti, som ganske i disse Tyskeres Aand krævede
en rent slavisk Kultur og oplraadte som Talsmænd for Na-
tionalitetsprincipet i dets Skarphed. De kastede længselsfulde
Blikke tilbage til Tiden før Peter den Store. Det moskovitiske
Rusland var deres Tankers og Drømmes Hjem. Ivan den Frygte-
liges Rædselsherredømme var dem trods Alt kærere end moderne,
karakterløs Liberalisme og Parlamentarisme. Oldslavisk var deres
kæreste Studium; de mente at fordybe sig i den russiske Folke-
aand, naar de fordybede sig i byzantinsk Teologi.

De gav forsaavidt i Grunden kun Kræfter og Bestræbelser,
der lige siden Peter den Stores Tid havde været til, et Organ.
I hine Dage var der ingen andre Opsætsige end Raskål, det vil
sige, de 6ammelortodokses Parti, der siden Reformatoren Nikons
Dage var traadte ud af Statskirken og splittede i talrige Sekter.
Patriarken Nikon havde villet givet en Rettesnor for Ceremonierne.
Fra hans Tid kræver Kirken, at man skal korse sig med tre
Fingre og sige tre Hallelujaer i Træk, og forfærdelige Forføl-
gelser har rammet alle dem, der modsatte sig. Men Raskél har
trodset Knut, Forvisning og Henrettelse af Overbevisning om,
at man bør korse sig med to Fingre og kun sige to Hallelujaer
efter hinanden. De har ladet sig brænde levende for deres
Overbevisning, thi de troede sig evigt fordømte, ifald de gik
over til Tretallet. Det er den Dag idag kun et Par Aar siden,
at man tillod dem, der samles i Særkirker, at have deres
egne Kapeller og bede som de vil — dog med Undtagelse af
visse særkirkeligt Sindede, som endnu erklæres for farlige og for-
følges. Den mest fængslende Gruppe af dem nutildags er de
saakaldte Dukobortser (Aandens Kæmper), som før mest op-
holdt sig i Guvernementet Voronesj, og som man har forvist
til Kaukasus, til en vandløs Egn. Deres Energi har omdannet
denne Ørken til en af de frugtbareste og rigeste Strækninger
i Kaukasus. De arbejder alle i Fællesskab, gamle og unge
Folk, Kvinder og Børn. De kan alle læse, skønt de ingen

Indtryk fra Rusland 373

Skoler har; de underviser selv deres Børn. De anerkender ikke
Helgenbilleder. I deres Huse ophænger de i den Krog, hvor
Billederne plejer at hænge, et broderet Haandklæde. De bærer
ikke Kors, men anser Korset for et' Tegn paa og en Erindring
om Kristi Lidelser, og afskyr det derfor i Stedet for at tilbede det.

De forfølges, straffes og mishandles, fordi de ifølge deres
Lære vægrer sig paa det bestemteste ved at gøre Krigstjeneste.
De vil ikke for nogen Pris være Soldater, ikke udgyde Blod.
Ikke des mindre har de i Krigstid vist Landet de største Tje-
nester, naar det gjaldt om at skaffe Soldaterne Levnedsmidler
eller at skaffe de Saarede frem ad Kaukasus*s undertiden ufar-
bare Veje; de tilbød Staten, der har behandlet dem saa haardt,
frivilligt deres Tjeneste og gav uden Vederlag deres Vogne og
deres Tid. Dog det i denne Sammenhæng Væsenlige er, at i
alle disse Sekter er stadigt blevet næret det mest levende Had
til Vesteuropas hedenske, kætterske Væsen.

Men fra de laveste Klasser steg Nationalbevidstheden og
Hadet til det Fremmede op til Samfundets Spidser under den
store Folkekamp mod Napoleon, som jo i 1812 oversvømmede
Landet med Hære af Franskmænd, Tyskere, Italienere og Spa-
niere. Paa den store Krig med dens sejrrige Udgang fulgte Op-
blomstringen af Ruslands Nationalliteratur, der saavel hos Pusjkin
som hos Gribojedov, hvor stærkt end denne er paavirket af
Moliére og hin af Byron, vender sig Qendtlig mod Fremmedind-
flydelsen i Riget. I visse Maader fortsatte Slavofilerne altsaa
kun den Bevægelse, der alt var indledet og vokset. Og man maa
ikke forveksle denne Aandsstrømning med den panslavistiske, der
har en vis Navnelighed med den Panslavister har selv euro-
pæiske Radikale som Bakunin været, forsaavidt de i den natio-
nale Opgaves Tjeneste, til Bedste for Udbredelsen af det ejen-
dommeligt russiske Fælleseje ønskede alle slaviske Stammers
Sammenslutning og Oprettelsen af et stort slavisk Rige, monarkisk
eller republikansk; Slavofilerne derimod har i sin Tid rettet de
skarpeste Angreb mod de vestligt Sindede for deres Samfølelse
med Polakkerne; de betegner den snevrere russiske National-
følelse og søger gerne tilbage til det russiske Folkelivs gammel-
byzantinske Dannelses- og Troesgrundlag. *)

*) Smlgn. Julius Cckhardt: Jungrussisch uud Altliuldiidisch. Die ruS"
sische neue Åera.

G. Brandes: Samlede Skrifter. X. 24

374 Indtryk fra Rusland

Vender vi nu tilbage til vort Udgangspunkt, Sammenligningen
mellem de højest Udviklede i Rusland og i Polen, saa vil man
se, at den russiske Intelligens er stedt i et næsten ligesaa smer-
teligt Tvangsvalg som den polske. Den moderne polske Fædre-
landsvens pinlige Stilling er den, at dersom han vælger at arbejde
hensynsløst for Fremskridt, undergraver han den katolske Kirke,
dermed i Øjeblikket den polske Nationalitet og arbejder i Virke-
ligheden den undertrykkende Regering, sin egen og alt Fremskridts
værste fjende i Hænde; vælger han derimod den aandelige Stil-
stand, ser han tydeligt Faren for, at den Nationalitet, som herved
bevares, sakker agterud i Europas Kultur. Den fremskredne rus-
siske Fædrelandsvens beslægtede Forlegenhed er denne: Han vil
efter Evne afryste Fremraedindflydelsen. Men samtidigt med at han
indser det Fordærvelige for den nationale Oprindelighed og Vækst,
som denne fører med sig, indser han, at de russiske Tilstande
staar tilbage for dem i alle andre europæiske Lande, naar man
undtager Tyrkiets. Hvor stærkt han end som den berømte
russiske Type Tsjatski i Gribojedovs Den Ulykke at være et godt
Hoved istemmer Klagen over, at Moskva efteraber Paris, i Sæd
og Skik, i Sprog og Talemaader, i Moder og Taabeligheder, han
ender dog som Tsjatski med at vende Braadden mod Russerne
selv, der kun føler sig tilpas som Efterlignere, og der, naar En
har fem, seks Tanker, ved hvilke han rager op over Mængden^
og vover at udtale dem frit, falder over ham som Barbarer.
Alle Udfaldene mod det aandelige Fremmedherredømme bliver
tilsidst til Udfald mod det Rusland, der finder sig deri og finder
sig vel derved. Tsjatski har i sin sidste Enetale det smerte-
lige Udraab: «Det altsaa er mit Fædreland!* og Tusinder har
endt med dette Nødskrig.

Med andre Ord den fremskredne Russer, der ønsker sit
Folks Nationalitet uddybet og udviklet og det Fremmede Qernet,
naaer hurtigt til den Indsigt, at Brudstykkerne af vesteuropæisk
Kultur i hans Land altid er mere værd end den utvivlsomt natio-
nale Raahed og det ligesaa nationale Barbari. Han kan end ikke
skelne mellem Folk og Regering, thi et stort Folk har den Re-
gering, det fortjener. Han inser, at hvad han selv besidder af
finere Dannelse, af videnskabelig Indsigt og kunstnerisk Aand,
det skylder han Vesteuropas Civilisation og at det er Russerfolkets
egen Skyld, naar det kun har brugt denne Civilisation til med

Indtryk fra Rusland 375

den at lakere Regeringsformens Raahed og Forvaltningens Bar-
bari. Jo ædlere og heftigere han for sit Land attraar Retfær-
dighedens, Menneskelighedens og Frihedens Goder, des tydeligere
bliver det ham, at de kun kan opnaas, naar de i Aarhundreder
fremherskende nationale Tilbøjeligheder utrætteligt og hensynsløst
bekæmpes. Han føler Umuligheden af paa en Gang at ville
Fremskridt o^ Frisind og Styrkelse af Nationalfølelsen i Rusland.
Ikke blot Fædrelanderiet, men den i sin Kærne berettigede Na-
tionalfølelse bliver her med Nødvendighed reaktionær. Den
frihedselskende Fædrelandsven kan længe nok og lidenska-
beligt nok fordre Folkets Udvikling indenfra, han kan kun i
Kraft af de Synspunkter, Vesteuropas Dannelse forskaffer ham,
bedømme, hvad der i hans eget Land bør fremmes og hæmmes,
og hvor han end tager sit Udgangspunkt, han ender, hvis han i
første Linje ønsker at se Menneskerettigheder og borgerlige Ret-
tigheder agtede i sit Land, at se store Følelser og frugtbare
Tanker udbredte og rodfæstede der, stadigt med at vende tilbage
til den mangelfulde og i Rusland kun altfor tit karikerede vest-
lige Kultur, som Særkirkernes Tilhængere forbander, og som
Slavofilernes Nationalparti afskyer og fordømmer. Thi paa det
Udviklingstrin, Rusland til Dato har naaet, finder han sig ufejl-
barligt stillet i dette Tvangsvalg: enten national med Opofrelse
af Friheds- og Kulturfremskridts-Idealet, eller afgjort frisindet,
men da ogsaa uden Fodfæste paa russisk Grund og uden den
stærkeste Sammenhæng med Folkeaanden.

Man sporer dette Tvangsvalg hos alle Ruslands betydeligste
Mænd. Åander som Pusjkin, Gogol, Dostojevski valgte afgjort i
den førstnævnte Retning, Åander som Alaxander Herzen og Ivan
Turgenjev i den sidstnævnte.

VII

f^^ I Aaret 1887 havde i Rusland den fjendtlige Stemning mod
det tyske Rige naaet sit Højdepunkt. Man indbildte sig, at et
forestaaende Sammenstød ikke var fjernt, og den Fremmede fik
jævnligt Udtalelser om en tilkommende europæisk Krig at høre.
I Reglen var disse Udtalelser mistrøstige; ingensteds har man
en saa levende Fornemmelse af det uhyre Ruslands Svaghed som

24*

376 Indtryk fra Rusland

i Rusland selv. Men det for Rusland ubetinget Betegnende var
det næsten enstemmige Ønske om Nederlag, Udlændingen fik at
høre saavel i det nordlige som i det sydlige Rusland, og lige-
meget om det var Russere fra Østen eller Vesten, der førte Or-
det, hvis de blot var dygtige og frihedselskende Mænd. Sikkert
har jeg fra mere end halvtredsindstyve hinanden ganske ubekendte
Russere af de forskelligste Samfundsklasser hørt dette Ønske om
«tore afgørende Nederlag under en foreslaaende Krig udtale som
efter en fælles Overenskomst.

Der kan neppe tænkes et lærerigere Kendetegn paa den For-
tvivlelse over Landets nuværende Forhold, hvori man er sunket.
Man øjner ingen anden Mulighed til Udfrielse af den raadende
Elendighed end den, som frembyder sig i den Svækkelse, en
•ulykkelig Krig vilde paaføre det herskende System.

Det er ikke første Gang, at denne Stemning trives i Rus-
land, og at tilsyneladende saa upatriotiske Ønsker næres af Lan-
dets mest fædrelandssindede og mest udviklede Mænd. Det var
allerede Tilfældet paa Krimkrigens Tid, og man mindes grant
fra hine Dage af, hvilke heldbringende Virkninger Nederlaget da
førte med sig.

Den forfærdelige Undertrykkelse, som i vore Dage finder
Sted, er ingenlunde af saa gammel Dato, som det undertiden
tros af dem, der mener, at Rusland uden videre ligger og sta-
digt har ligget langt tilbage for Europa. Den er et Tilbageslag
mod den korte men kraftige og mærkværdige Friheds- og Fri-
gørelses-Bevægelse i de første Tiaar af Alexander IFs Regering.
Overhovedet er i Rusland Friheden det Gamle, Trældommen det
forholdsvis Ny. Den ældste russiske Lovbog {Pravda russkaja)
kender ikke til Legemsstrafife; først i det 16de Aarhundrede blev
Livegenskabet indført, og Pskov, den sidste frie Stad (som det
gamle Novgorod en af en Folkeforsamling i Aarhu udreder regeret
Republik) paa Moskvi tercza ren Vassili's grusomme Befaling be-
røvet alle sine Forrettigheder, dens Indbyggere med Kvinder og
Børn bortførte til det indre Rusland <for der at leve lykkeligt
under Czarens Naade> og erstattede med et frisk indført Men-
neskesæt. Først i det 18de Aarhundrede mistede Provinsernes
Stænderforsamlinger, Zemstvo'erne, der i Middelalderen havde
talt højt og energisk, al Betydning, og først i det 19de Aarhun-
drede dannede sig den Enevoldslære, paa hvilken nu Hersker-
magten i Rusland hviler. Den er end ikke af indenlandsk Op-

Indtryk fra Rusland 377

rindelse. Alexander I aabenbarede i sin Regerings første Afsnit
en næsten moderne Aand; han optraadte som en oprigtigt fr]<
hedskærlig Mand; han elskede sin Tidsalder, $aa ned paa de
reaktionære Legitimisters Færd, havde en Tidlang været Napo-
leons Beundrer, vedblev længe at ville Frankrig det vel og gik
om med Planer til at genoprette Polen. Det syntes, som om under
ham Czarvælden som alt audet i Europa vilde menneskeliggøres,
og som om Folkets Stemme vilde blive hørt. Saa under det
mægtige Tilbageslags Modstød mod den franske Revolution og
Kejserdømmet var det to Ikke-Russere, Piemonteseren Joseph de
Maistre og Franskmanden Ronald, der formede den Reaktions-
lære, som sejrede rundt om i Europa, som Ruslands Doktrinære
med Lidenskab tilegnede sig og som let bearbejdet af dem blev
Czartronens nye Fodstykke.

Den i Rusland nu raadende Tilstand er da hverken Resul-
tatet af en tusindaarig Stillestaaen eller af en jævn men altfor
langsom og stærkt forsinket Fremadskriden mod det Bedre eller
af en i lange Tider uafbrudt fortsat Tilbagegang i Kultur. Den
er frembragt af en nu 25aarig Reaktion, stedse styrket paany
ved Opstande og Mordforsøg.

Ikke at det skorter paa god Vilje eller Alvor paa højeste
Sted. Man lader overalt, i alle Krese, Alexander IIFs Karakter
vederfares Retfærdighed. Man véd, at han kun vil se hæderlige,
retskafne Mænd om sig, man kender hans Harme over den Be-
stikkelighed og Bedragelyst, der under den sidste russisk-tyrkiske
Krig strakte sig helt op til den øverste Hærledelse og havde saa
stor en Del i Felttogets ugunstige Forløb. Man indrøipmer med
andre Ord, at han er en Hædersmand; men det var en stor
Mand, en stor Regent, som i dette Øjeblik behøvedes paa Rus-
lands Kejsertrone. Det er maaske et daarligt Tegn, at et Folk
behøver store Regenter; et Land som Holland eller Schweiz behøver
vistnok ikke nogen. Men det er værre ikke at have en stor
Hersker, naar han udkræves.

Man anerkender redebon Kejserens Dyder som Privatmand.
For første Gang i Aarhu udreder, for første Gang overhovedet
rimeligvis afgiver han Eksemplet paa en Indehaver af Ruslands
Trone, om hvis Forhold til det andet Køn selv onde Tunger
ikke har det mindste at berette. De Mænd som de Kvinder,
der har beklædt den, har til alle Tider været berømte for deres
erotiske Vidtløftigheder. Kejseren synes Mønstret paa en Ægjte-

378 Indtryk fra Rusland

piand og Fader. Rundt om den eksemplariske kejserlige Familie
tumler sig imidlertid det russiske Hof med sin elegante Letfær-
dighed og sine talrige Uregelmæssigheder uden at indvirke paa
den, men ogsaa uden at smittes af den Aand, der udgaar fra
den. Alverden kender Storfyrst Alexis's aabenlyse Samliv med
den smukke Grevinde af Beauharnais, General Skobelevs Søster,
hvis Mand, Storfyrstens Fætter, Fyrsten af Leuchtenberg har set
sin Fordel i at afstaa sine Rettigheder til en Prins af det kejserlige
Hus. Den indtagende tyske Prinsesse Maria Påvlovna, Storfyrst
Vladimirs Gemalinde, om hvem Forfatteren af Bogen La société
de Saint'Pétersbourg, ledet af sit Tyskerhad, beretter alt optænke-
ligt Ondt, er som en Legemliggørelse af Fornøjelsessygen ved
Hove.*) Man behøver ikke at tro, hvad der af hadefulde Penne
meddeles om hende, men saa meget er sikkert, at et vist Let-
sind præger den Retning, hun har givet Hoffets Adspredelser.
Hun foranstalter Selskaber, i hvilke man morer sig med aiskøns
Selskabslege, men mest med at lege Skjul. Man finder under
saadanne Lege af og til en af de højeste Damer skjult med en
Gardeofficer i et tomt Badekar. En Yndlingsfornøjelse i disse
Hofkrese er det ogsaa at anordne Slædepartier, under hvilke de
fineste Damer lader sig anbringe i Kurvevogne, der trækkes af
Officerer. Morskaben er da den, at disse paa et vist Tidspunkt
vælter Kurven med hele dens Indhold ud i Sneen. Man skimter
Damernes Ben, og der les.

I visse, højere Krese ved Hove, hvor der raader en forskel-
lig Aand, kendes ingen andre Glæder end Dansens. Der danses
uafbrudt, ved alle Lejligheder, med en sand Mani. Man hævner
sig over mange Maaneders Indespærring i Gåtsjina ved at hvirvle
sig hen i en evindelig Runddans. Naar der ikke danses, er
Kedsomheden overmaade stor. Theselskaber i disse allerhøjeste
Krese skildres som dræbende. De tilsagte giver Møde; efter
nogen Tids Forløb indfinder de høje Herskaber sig og tager
Plads i Taushed. Selvfølgelig vover Ingen at spørge saa højt-
stillede Damer om noget. Saa falder fra deres Side et Spørgs-
maal til en tilstedeværende Dames Befindende. I Reglen svarer
hun kort, og dermed dør den Samtale hen. Er hun meget
sindrig eller meget godlidende overfor det høje Herskabs øjen-
synlige Forlegenhed, former hun sit Svar saaledes, at et nyt

*) Comte Vassili: La société de Saint- Pétersbourg. S. 23—29.

Indtryk fra Rusland 379

Spørgsinaal ligger nær, næsten nødvendigvis fremtvinges af Svaret.
Men er den lille Række af nærmest liggende Spørgsmaal og Svar
gennemløbet, kan — saaledes forsikrer paalidelige Øjenvidner —
20 til 25 Minutter gaa hen med en Pause af fuldstændig og pinlig
Taushed, under hvilken man smilende stirrer paa Herskabet, der
ligeledes smilende fordeler sine Blikke paa de Tilstedeværende.

Gaar det mere støjende til, kan Indtrykket stundom være
ikke mindre pinligt. Øjenvidner har skildret mig følgende Scene:
den gamle Hofmand, Grev Apraxin, faldt under en Vals og blev
siddende paa Gulvet. Det fremkaldte en Latter fra højeste Sted.
Henrykt over at have været Anledning til et saadant Udbrud af
godt Humør fra en Personligheds Side, hvem det var Grevens
Livsopgave at behage, dansede den gamle Herre ud og lod sig
falde paany, denne Gang med komiske Fagter. Nyt Latterudbrud.
Fra da af gjorde den alderstegne Hofmand sig den hele Aften
til Clown for at fremkalde et Smil fra allerhøjeste Læber. Under
alt dette sad hans Datter, nuværende Grevinde Obolenski, Kejser-
indens Hofdame, stram og rank med fornøjede Miner og Smilet
i Øjet, slugende Harmen over sin Faders Fornedrelse, og virke-
ligt tilfreds med den øjensynlige Yndest, der faldt i hans Lod.
Optrinnet minder om det, der er foreviget i det bekendte, i Rus-
land gennem Kobberstik saa udbredte, Maleri fra Kejserinde
Anna Ivånovnas Hof, paa hvilket lutter Medlemmer af Ruslands
første Familier for at behage Kejserinden springer Buk over
hverandre i Slottets Festsal.

Saa aandløst som nu var Hoflivet langtfra under Alexander
II. Ogsaa den med Aandløsheden i saa nær Sammenhæng staa-
ende Hofreligiøsitet var ukendt under ham. Nutildags træffer
man store Krese i Aristokratiet, som tilhører Sekten Radstock-
Pasjkov, for ikke ret mange Aar siden stiftet af en Bedrager. I
disse Krese tilbringer man sin Tid med at læse Evangelierne,
fordømme Anderledestænkende og overhovedet rakke Næsten ned.
Trosiveren og den ondskabsfulde Sladderagtighed gaar her, som
i Reglen, Haand i Haand. En stor Del af dette Samfundslags
Medlemmer sender deres Syge til Præsten Joan i Kronstadt, som
tros i Stand til at foretage Mirakelkure og som helbreder ved
Haandspaalægning. Selv Loris Melikov sendte sin Datter til ham
da hun var syg.

Den kraftige græsk- orthodokse Reaktion i de højeste Krese
er noget forholdsvis Nyt. Nu staar den i Flor. Den begyndte

380 Indtryk fra Rusland

at spire under Alexander II. Ikke at denne Kejser var den
gunstig, langtfra. Men hans Gemalinde, en tysk Prinsesse, havde
først udfra Ønsket om Folkeyndest, senere af Trang til et Livs-
indhold, da hun følte sig helt gledet ud af sin Ægtemands Liv,
omfattet den græsk ortodokse Kirkelighed med stedse stigende
Varme. Saaledes skete det for første Gang i umindelige Tider i
dette Rige, hvor Gejstligheden udgør en ringeagtet og lidet for-
maaénde Stand, at en Overhofpræst, den kloge og fanatiske Ba-
sjanov, fik Indflydelse ved Hove. Det er denne Mand, hvem det
ogsaa tilfaldt gennem Undervisning i den græske Religion at for-
berede Kejserinde Maria Fjodorovna til hendes Bekendelses-Skifte.
Og blandt de Hofdamer, der viste sig smittede af Iver for at
udbrede den sande Lære og bekæmpe den romerske Katolicisme
og den lutherske Protestantisme overalt hvor de fandtes inden
det russiske Riges Enemærker, gjorde snart Grevinde Antonie
Dmitrievna Bludov, en lille forvokset, energisk og forstandig
Frøken sig meget bemærket. Det var hende, der under Alex-
ander II knyttede Forbindelse med det moskovitiske Slavofilparti,
med Aksakof og Katkof, og først tilegnede sig den polske
Marki Wielopolskis Tanke om en Udsoning mellem Rusland og
Polen med Qendtlig Holdning mod Tyskheden. Gennem sin
Fader, den bekendte mægtige Minister, bevirkede hun Wielopol-
skis Ansættelse som Statholder i Polen, men gik saa efter Op-
røret 1863 over til Læren om Nødvendigheden af den romerske
Katolicismes Udryddelse og foranledigede virkelig den afskyelige
Religonsforfølgelse i Litauen og Hviderusland. Hende var det,
som stod i Spidsen for den Forgudelse, der efter at Oprørs-
bestræbelserne var druknede i Polakkernes Blod, i Petersborg
dreves med Vilnas Bøddel Muraviev, og som paa sin Opfordring
til den frisindede Fyrst Suvårov om at yde Bidrag til den Æres-
gave, man forberedte til Helten, for aabent Taffel fik det modige
Svar, der skadede Fyrsten ikke lidet: «Hvis De vil forære Ge-
neralen en Økse af Guld, staar min Pung til Deres Tjeneste,
Grevinde*. Hun sørgede for, at Katkéfs mest fanatiske og mest
blodtørstige Artikler blev forelagte Kejseren netop i Øjeblikke,
da han var modtagelig for Læsning af den Art, og da efter Ka-
rakosovs Attentat 1866 Reaktionen tog sit afgørende Opsving, bi-
drog hun maaske mere end nogen anden til, at Ledelsen af det
hele Undervisningsvæscn blev lagt i dumfromme og kulturQendt-
lige Hænder. Fra da af til nu har denne religiøse Reaktion

Indtryk fra Rusland 381

varet uafbrudt, halvt som Mode halvt som Forsigtighedsregel.
Dea politiske Reation optog den i sin Strøm og førte den videre
med sig.

Denne politiske Reaktion kan dateres fra 1863. Forud for
den var der gaaet et formeligt Svælgeri i vesteuropæiske Tanker,
under hvilket det hele Folk svirede i Fremtidsforhaabninger og
drak sig en Rus i Frigørelsesplaner.

Krimkrigens Udfald havde gjort det af med Kejser Nikolajs
Styresæt. Den Tid var endelig omme, da fanatisk Indskrænket-
hed og grusom Haardhed alene raadede over alt Liv i det rus-
siske Rige. Ikke blot havde Europas Bøger og Blade været
udespærrede; men for Rejser frem og tilbage over Grænsen havde
de største Hindringer været lagte i Vejen, ja Hadet mod Tids-
alderen var hos Rigets første Mand gaaet saa vidt, at han af-
skyede Jernbaner og forbød deres Anlæggelse, saa Rusland ved
hans Død ikkun havde den ene Banestrækning mellem Petersborg
og Moskva. Dens Anlæg blev afsindigt dyrt, fordi Kejseren paa
Spørgsmaalet om, hvor Banen skulde gaa, simpelthen trak en
lige Blækstreg paa Kortet mellem de to Hovedstæder, og den
blev endda saaledes forvaltet, at Købmændene foretrak at sende
deres Varer med de gamle Fragtmænd paa almindelige Vogne;
saa kom de sikrere og med langt mindre Bekostning.

Nederlagene paa Krim bragte Forløsningen. I hvor stor
en Ærefrygt for Faderen Alexander II end var bleven opdraget,
nogle af de vanvittigste af dennes Love maatte han straks ved
sin Tronbestigelse hæve, og dette opfattedes af den saalænge
kneblede og bastede Befolkning, som var fra nu af enhver Kritik
over Nikolaj 's Regeringssystem tilstedet, og som var det Kejse-
rens egen Agt nu at forandre Alt. Under Krimkrigen allerede
havde Herzen grundlagt sit russiske Trykkeri i London, hans
Ugeskrift Kolokol (Klokken) gav Signalet til den frie hensynsløse
Drøftelse af alle det gamle Styres Misgreb og Galskaber. Aldrig
havde man i Rusland hørt et saadant Sprog, aldrig havde Nogen
ført en saadan Pen. Dristigheden rev Læserne med sig og er-
obrede alle Sind. Snart var Herzen den mest indflydelsesrige
Mand i Rusland, den fremskredne Ungdoms forgudede Diktator.
Han syntes alvidende; Intet undgik hans Opmærksomhed, der
tildrog sig i dette Land, fra hvilket han var forvist; saa mester-
ligt blev han underrettet. Han offenliggjorde hemmelige Stats-
skrifter som Katharina ITs Livserindringer, han oplyste Under-

382 Indtryk fra Rusland

slæb, Bedragerier, Skændigheder, Grusomheder begaaede rundtom
i Riget. Saa talrige og saa højtstaaende Forbindelser havde han,
at da man en Dag, da Kolokol indeholdt en nærgaaende Bemærk-
ning om en af de kejserlige Generaladj utanter, havde forelagt
Alexander, der hørte til Bladets stadige Læsere, et i Petersborg
omtrykt Nummer uden den paagældende Bemærkning, modtog
Czaren et Par Uger derefter Originalnummeret i Konvolut med
nogle Linjer, der forklarede Aarsagen til, at det blev sendt paa
denne Maade. Saa udbredt var Bladet, at der alene paa Messen
i Nisjni i Aaret 1859 af Politiet blev beslaglagt 100,000 fra Asien
indførte Eksemplarer.

Der dannede sig nu med ét Slag en Gruppe af forskelligt
afskyggede Modstands- eller Fremskridts- Partier. Der var den af
Nikolaj af Rneherskergrunde tilsidesatte høje Adels Opposition
mod de ved Hove raadende Tyskere. Der var Slavofilernes
Opposition, der, saa lidet aristokratisk som muligt, forgudede
Folket. Der var endelig Herzens, Ogarevs og snart den fra
Sibirien undvegne Bakunins fritænkerske, radikale, efterhaanden
socialistiske Opposition. Og alle disse Regeringen bekæmpende
Grupper skabte under disse Forhold for første Gang Rusland
en Presse.

Indtil i Fyrretyverne havde der i det store Rige ikke eksi-
steret anden Presse end den officielle. Under Nikolaj havde
Blad Den russiske Bi, et akademisk Organ, der svor ved de
gamle klassiske Digtere Lomonossov og Dersjavin, ført den
samme Krig mod den med Pujskin begyndende romantiske Ret-
ning, som Oginskis Organ i Warszawa havde ført mod Mickie-
wicz og hans Venner. Det var den store russiske Kritiker Bje-
linski, som tilkæmpede det nittende Aarhundredes nationale Digt-
ning Sejren. Under den endnu levende literære Impresario
Krajevskis Ledelse udkom Tidsskriftet Fædrelandels Aarbøger,
som bares oppe af Bjelinskis geniale Artikler. Da han oprevet
af sit literære Kampliv, af Fattigdom og Sygdom udaandede i
1847, fortsattes Aarbøgerne med Sovremennik (Den Samtidige) i hvil-
ket Tidsskrift Digteren Njekrassov skrev, og som i Aarene 1858
— 62 væsenligt inspireredes af Tsjernisjevski, der som Roman-
forfatter og Statsøkonom har udøvet en lige dyb Indflydelse paa
sin Samtid.

Men det er fra Krimkrigens Ophør og Herzens første Op-
træden som Bladmand at den nationale Presses Betydning i Rus-

Indtryk fra Rusland 383

land maa dateres. Thi før den Tid var Forfatternes Indflydelse
yderst ringe, om saa blot af den Grund, at de mere fremskredne
Rrese kun talte og læste Fransk under haardnakket Ringeagt for
hvad der skreves i Modersmaalet; desuden maatte Forfatterne
indtil da paa Grund af Censurtvang indskrænke deres Overvejelser
til rent literære Spørgsmaal, særligt saadanne, som om den
russiske Literatur burde være udelukkende national eller ikke.

Nu grundedes paa én Gang i Slutningen af Halvtredserne
Hundreder og atter Hundreder af Aviser og Tidsskrifter. Hvor
mange ses bedst af den Kendsgerning, at alene i Aarene 1858 — 60
ikke mindre end 77 store Aviser maatte gaa ind, uden at der
dog mærkedes noget føleligt Savn. Saaledes som det sker endnu
den Dag idag, begyndte de store Maanedskrifter, af hvilke hvert
Hefte er tykt som en meget tyk Bog, at give Udtog af natur-
videnskabelige eller literaturhistoriske eller økonomiske Skrifter,
levere politiske Oversigter og meddele brede Samfundsromaner
af tysk, fransk, engelsk eller indenlandsk Oprindelse. Den egen-
lige Dagspresse styrtede sig med ægte slavisk Begejstring ind
i den yderligst gaaende Radikalisme. Man var som svimmel paa
de Højder, hvortil den europæiske Kultur havde naaet, og paa
hvilke Hovedstædernes Ungdom og Provinsboerne, som intet
havde kendt til Vesteuropas Liv, nu pludseligt blev førte op.

Det første Spørgsmaal, som paatrængte sig alle Sind, var
det om Folkeundervisningen. Det skortede jo i høj Grad Rus-
land paa Skoler, og de faa, som gaves, var paa Landet ganske
i de uvidende Popers Hænder. Anden Skolelærer end Landsby-
præsten kendtes ikke. Nu oprettedes først i Hovedstæderne, saa
rundtom i Landet Søndagsskoler, hvis Lærere af ren Begejstring
for Folkeopdragelsens Sag gav fri Undervisning; ved de forskel-
lige Hærafdelinger underviste Officererne i lignende Skoler deres
Rekrutter; Gardeofficererne udmærkede sig som Lærere frem-
for alle.

Under disse Forhold var det, at de store, dybtindgribende
Reformer, der betegner Begyndelsen af Alexander Il's Regering,
blev forberedte. Den første var den, som 19. Februar 1861 førte
til Livegenskabets Ophævelse og gav mere end halvtredsindstyve
Millioner Mennesker den personlige Frihed og Part i Ruslands
Jord. Den havde selvfølgelig en uhyre Formindskelse af den
adelige Godsejerstands Magt til Følge. Det var en paa én Gang

384 Indtryk fra Rusland

folkelig og enevældig Forholdsregel. Og den gennemførtes paa
en Tid, da de tidligere med Agtelse behandlede Magter i Riget
havde tabt al Glans. Nederlagene under Krimkrigen havde ned-
brudt Hærens Anseelse; de Mangler og Fejlgreb og Bedragerier
i Forvaltningen, som Krigen blottede, havde givet Embedsstan-
dens Autoritet et Dødsstød, Gejstligheden havde længe været
ganske ringeagtet. Nu indskrænkedes Adelens Magt med ét Slag
paa en eksempelløs Maade, samtidigt med at en stor Del af dens
Ejendom berøvedes den uden forholdssvarende Vederlag. Haabet
om, at man under Alexander II vilde komme til at opleve en
politisk Reform, svækkedes da til det Yderste, netop fordi den
sociale Reform i denne Skikkelse var den første. I lange Tider
havde de oplyste Klasser haabet paa en Konstitution, naturligvis
som denne til en Begyndelse maatte være: en aristokratisk For-
fatning. Nu stod den politiske Liberalisme udsigtsløs overfor
denne uhyre Forøgelse af Czarcns Magt. Thi nu, da alle Sam-
fundets tidligere Højdedrag var sløjfede, var Czarens Magtstilling
alene forbleven uanfægtet og tilmed udvidet til en af ingen
Skranker indesluttet Soldater- og Bondekejsers.

Det var dog langtfra, at den store frigivne Bondebefolkning
følte sig tilfreds. Den havde længe huset utopiske Forhaabninger
og ventede nu, især da socialistiske Agitatorer havde ophidset
dens Indbildninger, at straks paa Stedet og uden nogen Godt-
gørelse al den Jord, den havde dyrket, vilde blive den overladt.
Skuffelsen bragte Bønderne i Guvernementet Kazån og i Volga-
Egnen til at rejse sig med Vaaben i Haand. Samtidigt udbrød
der Studenteruroligheder. Den gamle forrykte Indskrænkning af
Studenternes Antal til 300 ved hvert Universitet var bleven hævet,
og den lærde Stand var med rivende Hast stegen til en Anseelse,
som næsten overtraf den, der hidtil havde omgivet Gardens
Officerer. Nu blev med ægte russisk Princi pløshed paa en Gang
Retsreformens Gennemførelse og Gennemførelsen af en ny Under-
visningsplan overladt til gamle Reaktionære. For den første
Reforms Vedkommende rettede de ledende Mænd, saaledes Ju-
stitsministeren Grev Panin, sig efter den nye Tids Krav, men
kun tre Maaneder efter at Livegenskabets Ophævelse havde sat
alle Sind i Svingning, offenliggjordes et Universitetsreglement,
der berøvede Studenterne enhver af de Friheder, der alt var
tilstaaede dem, og afskar dem Haabet om at opnaa nogen af dem,
der var stillede dem i Udsigt. Man ranede dem Forsamlings-

Indtryk fra Rusland 385

friheden, man forbød dem at have Understøttelseskasser, man
fordrede for at mindske deres Antal af enhver Student 50 Sølv-
rubler om Halvaaret i Adgangshonorar. I alle Ruslands Universi-
tetsbyer, i Moskva som i Petersborg, i Kiev som i Kharkov,
vægrede Ungdommen sig ved at underordne sig det ny Reglement.
Deraf Sammenstød med Politi og Militær.

I Aaret 1862 naaede Ophidselsen i Rusland sit Højdepunkt.
Rundt om i Petersborg udbrød en Række af frygtelige Ilde-
brande, som røbede de revolutionære Drifters Løsladelse. Re-
geringen skred ind, indførte Standret for Brandstiftere, lukkede
Søndagsskolerne og andre Institutioner og Klubber, lagde Baand
paa Pressen, skærpede Censuren.

Saa var det, at de polske Folkelederes usalige Forblændelse
og den ædle Wielopolskis uforstandige og grusomme Forholds-
regler overfor den farlige Oprørsaand i Polen hidførte den polske
Opstands Udbrud, den Begivenhed, af hvilken alle frihedsQendske
Lyster og Magter i Rusland skulde suge ny Kraft.

Indtil dette Tidspunkt havde Alexander Herzen været det
dannede Ruslands Helt. Han havde stadigt vist det undertrykte
Polen levende Deltagelse, betragtet dets Sag som sin og sine
Venners, han udtalte sig ogsaa nu med Varme til Fordel for
Opstanden, selv efter at Vestmagternes beskyttende Holdning og
truende Mine mod Rusland (der fik den polske Adel med Zamojski
i Spidsen til at overvinde sine Betænkeligheder ved at forbinde
sig med Folkeførerne i Warszawa) havde vakt og tirret den rus-
siske Nationalfølelse ogsaa hos Rigets frisindede Grupper.

Da optraadte Katkéf paa Skuepladsen og i Løbet af ganske
kort Tid vandt han al Magt ud af Haanden paa Herzen og steg
til Ruslands indflydelsesrigeste Mand. Denne mærkværdige Per-
sonlighed, der først døde i August 1887, repræsenterede 25 Aar
igennem i Undertrykkelsens Land Undertrykkelsens Grundsætning,
fremmede i al den Tid med hele sin grove Energi alt Friheds-
Qendsk, nedrakkede alt Ikke-Russisk, krævede og støttede Iværk-
sættelsen af den fuldstændige Ensartethed i det uhyre Rige.

Michail Nikoforovitsj Katkéf er et ubetinget enestaaende Sær-
syn i Ruslands Historie. Saalænge Riget har staaet, har det
aldrig været set før hans Tid, at en Bladudgiver uden Embedsstil-
ling og uden nogen udvortes eller officiel Myndighed har udøvet
Indflydelse paa Regeringens Handlinger, endsige som han har
det, øvet større Indflydelse end Regeringen selv. For saa vidt,

386 Indtryk fra Rusland

men ogsaa kun for saa vidt, kan hans Liv siges at pege hen
mod en ny Tid. Dog Tilfredsheden herved forsvinder, naar man
iagttager, hvorledes han naaede til dette Trin af Magt. Han steg
dertil, fordi han med en Hensynsløshed, der altfor tit satte sig
ud over Sandhedens Krav og Retfærdighedens Fordringer, gav
sig til at smigre Nationalforfængeligheden og opdyrke National
hovmodet i dets vederstyggeligste Former.

Katkéf optraadte tidligst som Professor i P'ilosofi ved Univer
sitetet i Moskva med lidet betydelige Bidrag til Filosofiens Historie.
Han var fra først af en Tilhænger af tysk Filosofi, særligt en
Beundrer af Schelling, og tilhørte den Gang samme Kres som
den lidenskabeligt satiriske Bjelinski og den berømte internationale
Revolutionær Bakunin. Han kaldte sig Idealist og prækede en
Kultus af Ideen. Som Dyrker af den blev han i 1848 afsat fra
sin Post.

1856 grundede han Maanedskriftet Z)e^ russiske Sendebud (Russki
VJestnik), og 1861 overtog han Dagbladet Den moskovitiske Tidende
(Moskouski Wiedomosti), Han optraadte begge Steder som vidt-
gaaende Liberal efter engelsk Mønster, forlangte Selvregering,
Spredning af Styrelsen, repræsentativ Forfatning osv., indtil nu
i 1861 — 62, da Radikalismen gik over sine Bredder, da Bonde-
urolighederne og Studenterurolighederne skræmmede ængstelige
Sind, og da det opdagedes, at en Mængde af Ruslands højtstillede
Mænd og Kvinder stod i Forbindelse med Herzens Revolutions-
parti i London, Muligheden af et fuldkomment Omslag i den
offenlige Mening laa nær.

Da følte Katkéf, at Øjeblikket var gunstigt til at slaa om
Qg opkaste sig til Ruslands Frelser. Han brød den Taushed, der
var paabudt den hele russiske Presse med Hensyn til hans
gamle, landsforviste Venner Herzen, Ogarev og Bakunin. Skønt
deres Navne ikke turde nævnes, og Regeringen paa Embeds
Vegne lod uvidende om deres Tilværelse, angreb han dem offen-
ligt som Fædrelandets Fjender og Skyld i alle Urolighederne«
Derved fik Herzens uhyre Indflydelse paa de russiske Dannede
sit første Knæk. Og da saa Herzen i 1863, dengang den polske
Opstand brød ud, begik den Uforsigtighed at krænke den rus-
siske Nationalfølelse , og da det Bifald, med hvilket Oprøret
hilstes af de russiske Landflygtige, havde til Følge, at de fri-
sindede russiske Blade ved Taushed tilkendegav deres Medfølelse^
var det, at Katkéf gjorde sit Mesterstykke. Han angav Land-

Indtryk fra Rusland 387

flygtige og Nihilister som troløse Landsforrædere, forkyndte det
voldsomste russiske Fædrelanderi, krævede ikke blot, at Oprørerne
skulde slaas ned, men at Polens Selvstændighed skulde udryddes
ved Kongerigets Forvandling til en russisk Provins. Da Oprøret
var kvalt, var Katkéf i de højere Krese i Rusland en af de mest
yndede Mænd. Det var ham, der fik sendt Muraviev som t Hænge-
diktator* til Vilna; det var under hans Beskyttelse, under Paa-
skud af Statens Selvbevarelsesret, at Folkepartiets Maénd gav de
litauiske Bønder Frihed og Jord under tøjlesløs Udplyndring af
den polske Adel, og at Slavofilerne drev Religionsforfølgelse under
Skin af at ville udrydde den katolske Kirkes Tvangsherredømme.

Fra nu af kunde Katkéf kun stige og stige i Indflydelse,
alt som Reaktionen i Rusland steg. Han havde gjort sig til ét
med den.

Den forhenværende Filosof var fra nu af den ivrigste Ret-
troende i den russiske Kirke. Den forhenværende engelske Libe-
rale var fra nu af en Tilbeder og Forfægter af den nationale
Enevælde, mere national end Regeringen, mere kejserligsindet
end Kejseren. Alle hans smaa Trætter med Hof og Kejser var
kun Uenigheder mellem Elskende, foranledigede ved altfor megen
Iver fra hans Side.

Hans Magt voksede til det Utrolige. Da en Dag Ministeriet
forbød Offenliggørelsen af hans Avis, udgav han ligefuldt Bladet,
endda med den Bemærkning, at det var blevet forbudt, men at
Forbuddet maatte bero paa en Misforstaaelse. Og det gik upaa-
talt hen; Kejseren gav ham Ret.

For Slavofilerne betydede den polske Nation fra nu af kun
det forhadte Vesteuropa og den forhadte Katolicisme. Men naar
Litauens Bønder havde faaet Landets Jord som Gave, var det
dog især, fordi Slavofilerne med Miljutin i Spidsen hadede Po-
lakkerne som Aristokrater. For dem var den polske Nationalitet
en Adelskastes Særegenhed og skulde som saadan udryddes af
Rusland. Ogsaa her forsøgte Enevælden at slutte sit Forbund
med Masserne mod de højere Stænder.

Men for Katkéf personligt var den russiske Stats ensformige
Enhed fra nu af den højeste Grundsætning. Han forbandt sig
med Slavofilerne for gennem deres Sværmen for Folkevælden at
bringe Regeringen til at rejse Finnerne mod de Svenske i Fin-
land, Litauerne mod Polakkerne i Polen, Esther og Lettet* mod
Tyskerne i Østersøprovinserne, idet^ man selvfølgelig fastholdt

388 Indtryk fra Rusland

Tanken, at alle disse undertrykte Smaa-Nationaliteters Styrkelse
overfor de herskende Folk kun var det første Skridt til Landenes
endelige og fuldstændige Indoptagelse i Rusland.

Saa indtraf i Aaret 1866 Karakozovs Mordforsøg paa Alex-
ander II og gav Reaktionen dens sidste Højtryk. Katkéf jublede :
« Karakozovs Pistolskud har renset Luften.« Ganske vist fik Re-
geringen en kort Tid Skræk for sit Forbund med Folkepartiet.
Den kastede paany sit Blik paa Adelen, som den hidtil havde
mistroet, fordi denne ønskede en Forfatning. Selv Katkéfs Avis
blev to Maaneder undertrykt, til Straf fordi Redaktøren havde
vægret sig ved at aftrykke en Advarsel fra Valujev. Men snart
sejrede under Miljutin i Polen det bondevenlige Rædselsstyre, og
Eksemplet fra Polen kunde ikke trodses i det egenlige Rus-
land. Den uindskrænkede Enevælde og den ubetingede græsk-
katolske Rettroenhed, som man hævdede i Rigets vestlige Pro-
vinser, blev nødvendigvis haand hævede Riget over. I vore Dage,
da Czarnavnets Glans er bleven svagere, viser sig derfor den
Mulighed som Følge af Tilstanden, at under urolige Tider en
Diktator kunde tilrane sig Magten — en Revolutionær f. Eks.,
hvis en saadan fandtes, med en Fortid og en Folkeyndest som
Skobelev, den bekendte, under saa afskyelige Omstændigheder af-
døde Ryttergeneral.

Fra 1866 af er Reaktionens Strøm i stadig Stigen. Alt for-
øger den, radikale som tilbageskridende Bevægelser i Udlandet.
Saa tit paa et eller andet Punkt i Riget Trykket bliver for
stærkt, afstedkommer dette Udbredelsen af oprørske Tanker eller
politiske Mordforsøg, og for hver politisk Retssag tager Tvangs-
herredømmet nyt Tilløb med fordoblet Forbitrelse. Alt styrker
det. Alt kommer det til Gode. Den gamle <NihiIisme>, den af
Turgénjev skildrede, der i det Væsenlige var en aandelig Fri-
gørelse, med hele sin Kraft samlet i Angreb paa Kristendommen
og med en Kærlighed til Videnskaben, der fandt sit Udtryk i
Uvilje mod Kunsten som unyttig og ufolkelig, var forbi omtrent
ved Aaret 1870. Kommunens Opstand i Paris og Internationales
Udbredelse satte ved dette Tidspunkt den fremskredne Ungdoms
Sind i heftige Svingninger; der opstod en Slægt, som i Modsæt-
ning til de ældre «Nihilisters> Enkeltmands-Radikalisme havde
Socialismen til Religion og Folket til Gud.

Fra alle Egne af Rusland og Sibirien strømmede de unge
Piger til Zurich for at studere Medicin og Socialisme. 1872 be-

Indtryk fra Rusland 389

gyndte Fyrst Peter Krapotkin at virke mellem Arbejderne i Peters-
borgs Forstæder. I Begyndelsen af Halvfjerdserne gik unge Mænd
og Kvinder af de højeststillede Familier i hundredvis og atter
hundredvis ud i Folket, arbejdede deres tolv — femten Timer om
Dagen paa Markerne, i Værkstederne, i Fabrikerne for overalt
at gøre deres til Udbredelse af Nutids-Tanker blandt Menigmand.
Men i Provinsbyer og Landsbyer, hvor Alting rygter sig, kunde
en saadan Forkynders Tilstedeværelse umuligt længe blive en
Hemmelighed for Politi og Regering. En Anholdelse fulgte paa
en anden; ikke mindre end 37 Provinser erklæredes i en Rund-
skrivelse fra Regeringen Aar 1875 for « befængte med den socia-
listiske Smitte*. I Aarene 1876 og 77 blev saa at sige dette hele
Slægtled af oprørsksindet Ungdom mejet bort. Alle Fængsler
var fulde af politiske Forbrydere, og det viste sig stadig nød-
vendigt at bygge nye. Den blotte Mistanke foranledigede Fængs-
ling; et Brev fra en Ven, der var <gaaet ud i Folket», et Svar
fra et tolvaars Barn, der udspurgt af Politiet i sin Skræk ikke
vidste, hvad det svarte, var tilstrækkeligt. Saa fandt i 1876 — 78
rundt om i de russiske Byer ved en eller anden tilfældig An-
ledning, en Begravelse, en Dødsdom, Sindelags-Tilkendegivelser
og Gade -Opstande Sted, Udbrud af lidenskabelig Fortvivlelse,
meningsløse forsaavidt de aldrig i Verden kunde hidføre nogen
almindelig Opstand, og ufravigeligt slaaede ned af Militæret lige
straks. Det var som Følge af alle slige Meningstilkendegivelsers
Unytte, at der sluttelig dannede sig et Parti, der i Stedet be-
sluttede at slaa med Rædsel ved Mordforsøg.

Den tidligere Virksomhed fik i Slutningen af HalvQerdserne
sin Afslutning ved Retssagen mod de 193. De ulykkelige havde
siddet fængslede i fire Aar, mens den langsomme og grundige
Undersøgelse stod paa. Det russiske Celle-Fængsel tog i denne
Tid saa haardt paa dem, at af de 193 i dette Tidsrum ikke
mindre end 75 begik Selvmord, blev sindssyge eller døde. Man
havde oprettet en Undtagelses-Domstol for denne Sag; det var
da altsaa ikke venteligt, at den vilde gaa Regeringen imod i sin
Dom. Den idømte ti, tolv, femten Aars Tvangsarbejde for to
eller tre Foredrag, holdte privat for en Haandfuld Arbejdere,
eller for at have købt eller laant en eneste Bog. Og saa haardt
behandledes politiske Fanger i Fængslerne, at der i Central-
Fængslet i Kharkov (« Rædslernes Hus») fandt forskellige Opsætsig-
hcdsforsøg Sted iblandt dem med det Forraaal at opnaa lige Be-

G. Brandes: Somlede Skrifter. X. 25

890 Indtryk fra Rusland

handling med almindelige Forbrydere. Og da Alexander IFs Senat,
som ellers var føjeligt nok, under Form af en Ansøgning om
Benaadning frikendte Størstedelen af de 193, erklærede Kejseren
personlig Senatets Udtalelse for ugyldig. End ikke i de Love,
som dette Styre selv havde givet, søgte det sin Støtte overfor
Modstanderne. Det var da naturligt, at disse Modstandere ikke
betragtede Regeringen som andet end som den organiserede Uret-
færdighed, mod hvilken alle Midler syntes tilladte.

1877 fulgte Vjera Sassulitsj*s Drabsforsøg paa General Trepov,
der havde ladet en politisk Fange prygle, og hendes i hele
Europa Opsigt vækkende Frikendelse af Nævni ugerne. I August
1878 dræbte Kravsjinski (Stepniak) med et Dolkestød om For-
middagen paa aaben Gade General Mesenzev, som havde Over-
befalingen over det politiske Politi. Blandt de nu følgende talrige
politiske Mordforsøg er der de fire mod Kejser Alexander II, af
hvilke det første fandt Sted 2. April 1879, det sidste, som havde
Døden til Følge, den 13. Marts 1881.

Intet har sat Rusland længere tilbage end denne sidste
ulykkessvangre Begivenhed. Den forhindrede umiddelbart den
netop da tilsigtede Udstedelse af en Art parlamentarisk Forfat-
ning; den skræmmede Tronfølgeren tilbage fra de Baner, hans
Fader ved sin Regeringstiltrædelse havde betraadt, og den syntes
de Herskende at berettige til Gengælds-Foranstaltninger og fore-
byggende Forholdsregler af enhversoni helst Art.

Saaledes er man naaet derhen, hvor man nu holder, naaet
til en Politik, som ingen er, en Angstens og Raadvildhedens
Politik.

Naar man i Almindelighed taler om Ruslands Politik, tænker
man paa den udenrigske, og mange blændes da af Rigets over-
ordenlige Magtudfoldelse. Man taler om Ruslands store «Kald>
i Centralasien, om dets uimodstaaelige Fremrykning til Indien osv.,
og man beundrer da med Rette den russiske Statskunst. Imid-
lertid maa det hævdes, at den russiske Hær endnu ikke er sat
anderledes paa Prøve end den franske Hær før 1870. Disse rus-
siske Generaler med deres Sejrvindinger over Tatarer og Tur-
komener minder altfor meget om hine franske Hærførere, der
var Sejrherrer over Abdelkader og blev slagne af Moltke. Hvad
gør man andet i Rusland nu, end engang om Aaret at overvinde
Abdelkader!

Og mod en Mand med Bismarcks udenrigspolitiske Geni har

Indtryk fra Rusland 391

Rasland ikke engang en Førsteminister at stille op, ingensom-
helst. Thi der gives i russiske Ministerier ingen Førsteminister;
Kejserens uindskrænkede Magt taaler ikke engang dette. Naar
Gortsjakov var Kansler, saa var dette blot en Titel. Under den
nuværende Ledelse er det lykkedes Rusland, de slaviske Folks
store Talsmand, at gøre sig afskyet til det Yderste hos alle
slaviske Folk. Denne Regering har bragt det saa vidt, at Rus-
land nu hades af Bulgarer og Serber, ja af det rumænske Blan-
dingsfolk, som det hades af Polakkerne — og det vil sige noget.
Rusland befriede Bulgarien fra det tyrkiske Rædselsherredømme
og har nu lykkeligt i Løbet af ikke ti Aar ved Løgn og Vold og
Hykleri, ved Skammeligheder, til hvilke Bulgarerne søger Ophavet
i russiske Regeringskrese, bragt det saa vidt, at Befrierne i vore
Dage er mere forhadte, end Undertrykkerne for en halv Snes
Aar siden var.

Men langt uslere er dog den indre Politik. Det er visselig
ikke et Parlament, hvortil der først og fremmest trænges. Kun
den naive Ungdom i Rusland kan mene sligt. Et Parlament
kunde let tænkes saaledes valgt, at det holdt mere paa det Be-
staaende end Regeringen selv. Det vilde rimeligvis, oprettet nu,
blive saadan noget, som Duma'en (Byraadet) er i Moskva. Og-
saa den vælges; ja Moskva har, hvad Paris saalænge forgæves
har kæmpet for at opnaa, sin selvvalgte Borgermester. Ikke des-
mindre er Duma'en saa konservativ, at den ikke vilde se ander-
ledes ud, om det var Regeringen og ikke Borgerne i Moskva,
der havde valgt den. Nej, det er ikke en Rigsdag, det i Rusland
gælder om først at opnaa. Det Rusland trænger til, er en vir-
kelig Forvaltning. Endnu fattes Alt, der er ingen Samfunds-Ind-
retninger, intet provinsielt Selvstyre, ingen uafhængige Domstole,
ingen virkelige Læreanstalter, ingen ordenlige Skoler.

Under hele Alexander IH's Regering har man negtet det
uhyre Sibirien Tilladelse til at oprette blot et eneste Universitet.
Man frygtede for, at det skulde give det asiatiske Rusland for
stor Selvstændighed. Først nu er Tilladelsen kommet til Op-
rettelsen af et Universitet i Tomsk, der under de nærværende
Forhold neppe faar stor Betydning.

Thi man frygter al Kundskab. Den nyeste (lovstridige, men
gennemførte) Rundskrivelse, der efter Katkéfs Død forfattedes af
Universitetets Kurator i Odessa, gør det til Pligt for Skolebesty-
rerne at afgøre, om Forældrene er velhavende nok, til at Børnene

25*

3d2 Indtryk fra Rusland

kan indtræde i en lærd Skole. De skal undersøge, hvorledes
Forældrene bor, i hvad Art Lejlighed, med hvor mange Værelser,
hvor mange Peuge de fortjener om Aaret, og hvilke Venner,
de har.

Ved mindste Tegn paa Uro lukkes Universiteterne. I For-
aaret 1888 oplevede man efter den ubetydelige Begivenhed, Brys-
galofs Ørefigen i Moskva, at alle Universiteterne i det egenlige
Rusland: Petersborg, Moskva, Kazån, Kharkov og Odessa, paa
én Gang var lukkede af Frygt for Studenteroptøjer.

Siden da har Universitetskuratoren i Odessa forfærdiget en
ny Rundskrivelse, hvori det hedder: «Da flere Lærere har tilladt
sig offenligt at udtale deres Meninger uden den Forbeholdenhed,
som skyldes deres Stilling i Undervisningsvæsenet, og uden at
føle sig bundne ved Tjenestens Forpligtelser, saasnart det har
drejet sig om Spørgsmaal, der ikke havde umiddelbart Forhold
til denne deres Tjeneste — da de endog er optraadte som aner-
kendte Organer for visse Samfundskrese, har taget Del i Parti-
stridigheder, ja har ladet sig henrive til Pennefejder i Dagblade
— saa opfordrer herved Kuratoren dem til for Fremtiden at
anvende større Forsigtighed. »

Det forbydes dem at tage Del i Drøftelsen af sociale og
literære Spørgsmaal. Og der sluttes med Udtalelsen af det Haab,
at de for Fremtiden vil hellige deres Fritid til Opdragelses- og
Undervisningsvæsenet alene.

Alt dette, fordi en stakkels lille Lærer i en Klub havde til-
ladt sig at kritisere Katkéf.

Man gør sig overhovedet i Vesteuropa ingen Forestilling om
disse Kuratorers Dannelsestrin. Da i 1884 Studenterne i Kiev
havde forberedt en Festligholdelse af det gamle Universitets Jubi-
læum, blev de en skøn Dag ved en ikke begrundet Bestemmelse
af Kurator fuldstændigt udelukkede fra Deltagelse i Festen. Da
de, saarede og forbitrede som de var, saa udpeb Kuratoren
og den bekendte Formand for Synoden Pobjedonostsev, blev de
til Straf alle forviste fra Universitetet. Der var kun en eneste
Mand i Rusland, med hvis Grundsætninger det stemmede at rose
denne Foranstaltning. Det var Katkéf: De Studenter, skrev han,
som ikke har deltaget i Sindelags-Tilkendegivelsen, er ansvarlige
for ikke at have forhindret den I

Fra ubetinget paalidelig Kilde er der bleven mig meddelt
følgende Træk fra de sidste Dage om endnu en anden Kurator,

Indtryk fra Rusland 393

Novikof, der var rejst hen for at tilse {revidere, som det kaldes)
en Skole i Novgorod. Han finder hos Læreren her to Bøger,
den ene en Samling af Koroienkos Noveller, den anden et Bind
af Dostojevski. Da han ikke har nogen Idé om, hvem den første
Forfatter er, søger han Udgiverens Navn og finder Navnet paa
Tidsskriftet Russkaja Mgsl {Den russiske Tanke) (der udkommer
i Moskva og redigeres af Goltzev i moderat frisindet Aand), siger
saa i en misfornøjet Tone: Læs dog ikke Sager fra det socia-
listiske Organ ! Men, tilføjer han, hvad der mishager mig endnu
mere — det er, at De har Dostojevski her. Han taler altfor
meget om Kærlighed i sine Bøger. Jeg véd, at det er den kriste-
lige Kærlighed; men det er godt nok, det er ligefuldt Kærlig-
hed, og Kærlighed er god nok i Begyndelsen — men pas paa,
hvordan det ender! —

Nu stille man sig det levende for Øje, med hvilken Myndig-
hed en saadan Universitetskurator sidder inde, særligt denne,
som raader for Hovedstadens Universitet, og man vil ikke undres
altfor stærkt over de Grueligheder i Undervisningen, paa hvilke
Pressen nu og da vover at gøre opmærksom. Nyligt henledede
saaledes VJestnik Jevropi Opmærksomheden paa en Ejendomme-
lighed ved Foredragene over Psykologi, som i dette Foraar levende
sysselsatte det gode Selskab i Petersborg. Vladislavlev, en filo-
sofisk Professor, udgav en Ledetraad i Psykologi, som indeholdt
følgende Undersøgelse af Agtelsesfølelsen : Denne Følelse, hed det
hos ham, vokser og aftager i Forhold til dens Genstands Ind-
tægter. En, der har 3000 Rubler om Aaret, har nødvendigvis
megen Agtelse for den, der har 15,000. Og en Mand, der f. Eks.
har over 7 Millioner Rubler om Aaret [heri syntes at ligge en
Hentydning til Kejseren], gør nødvendigvis Indtryk af en umaade-
lig Storhed. Omvendt indgyder Fattigdom Ligegyldighed eller
Ringeagt. — Alt dette uden Ironi, heller ikke som blot Stad-
fæstelse af det i mange Tilfælde Givne, men som Fastslaaen af
en sjælelig Lov.

Hvor en saadan Overledelse og en saadan Undervisning er
mulig, forstaar det sig af sig selv, at Erhvervelsen af en højere
Dannelse er vanskeliggjort den mandlige Ungdom. For den kvinde-
lige Ungdoms Vedkommende ligger Forholdene endnu ugunstigere.
Da det stadigt har været den forbudt at besøge Ruslands Uni-
versiteter, endsige at tage Eksaminer eller vinde Grader ved dem,
men ikke desmindre ingen unge Kvinder i Europa attraar viden-

394 Indtryk fra Rusland

skabelig Uddannelse som Ruslands, grundede for en halv Snes
Aar siden nogle frisindede Professorer i Petersborg og andre i
Moskva under Professor Guerriers Ledelse en Art kvindelige Uni-
versiteter. Universitetsprofessorer og fortjente Forfattere (som
Vesselovski og Storosjenko) gav gratis deres Tid, og de unge
Piger mellem sytten og nogle og tyve Aar indfandt sig i Mængde
for at høre gode, politisk selvfølgelig ganske upartiske, Forelses-
ninger over Naturvidenskab, Matematik, Historie, Literaturhistorie
og nogle andre Fag. Man havde allerede i nogen Tid sporet
Uvilje mod disse Rækkefølger af Foredrag paa højeste Sted. Thi
da man hos Kejserinden ansøgte om at turde smykke Afgangs-
beviserne ikke blot med Kejserinderne Katharinas og Elisabeths
Medaljonportræter, men ogsaa med hendes, modtog man et Af-
slag, saa den Kres, der var holdt aaben for Kejserinde Maria
Fjodorovnas Billed, maatte udfyldes af Aarstallet. Ifjor Foraar
ramtes saa de kvindelige Universiteter af den Meddelelse, at de
fra Juni Maaned 1887 skulde lukkes og al Undervisning af den
Art indstilles. Man tillægger i Almindelighed i Rusland en højt-
stillet Personlighed den Ytring, at hun vilde give den russiske
Kvinde tilbage til hendes Hjem.

Det er de Forhold, hvorunder den mest fremskredne Del af
Ungdommen vokser op.

I Følelsen af, at paa slige Vilkaar al højere Stræben maa
gaa til Grunde, er det, at Gårsjin har skrevet en Novelle af dette
Indhold :

En Palme, der fra sit tropiske Hjem er bleven henflyttet
til et af Petersborgs Drivhuse, stræber op imod sit Fødelands
klare Himmel og brændende Sol. Den vokser til, i Haab om
at gennembryde Drivhusets Glastag og genvinde sin Frihed. Ende-
lig er det attraaede Øjeblik kommet. Ruderne i Taget brister
under Grenenes Tryk, den krumbøjede Plante strækker sig i
Vejret i fri Luft. Da møder den den kolde Vind og den raa
Sne. Den gennemisnes, dens Krone visner bort, og Drivhusets
Ejer lader Træet hugge om.

Indtryk fra Rusland 393

VIII

<Den russiske Presse I Jeg ærgrer mig over denne evige
Snak om den russiske Presse,* udbrød Redaktøren af Ruslands
mest udbredte Blad. <Der gives simpelthen ingen Presse i Rus-
land. Der gives Bogtrykkerpresser og trykt Papir, det forstaar
sig; der gives Sort paa Hvidt, der gives Redaktionskontorer og
Bladskrivere, men en Presse findes ikke og kan der ikke findes.*

Efter Sagens Natur kan den russiske Presse ikke have nogen
politisk Betydning, og det ligegyldigt, om den som Provinsernes
Blade og enkelte Tidsskrifter i Hovedstæderne er underkastet en
foregaaende Censur eller ikke.

De bekendteste Blade i fremmede Sprog er en fransk officiel
Avis {Journal de St. Petersbourg\ dernæst to større tyske Blade
i Petersborg {Petersburger Zeitung og Petersburger Herold), samt
et lille tysk Blad i Moskva {Moskauer Zeitung), hvilke sidste er
yderst maadeholdne og ved alle Lejligheder kun forfægter og
beviser det udmærkede Forhold, der hersker mellem Tyskland
og Rusland. Foruden den officielle Regeringstidende og et lille
Blad, der er skrevet i en let og underholdende, undertiden noget
vrøvlevorn Stil, men som er overmaade udbredt, er der i Peters-
borg især to russiske Blade, som læses: Néuosti {Nyheder), et
saakaldt liberalt, i sin Tone anstændigt Blad, redigeret af Noto-
vitsj, til hvis bedste, upolitiske Kræfter Digteren P. Weinberg,
Heines bekendte Oversætter, horer. Det er ædrueligt, alvorligt,
forfægter den europæiske Kulturs Sag; men er ikke derfor mindre
fædrelandssindet overfor England og Tyskland.

I stadig Fejde med delte Blad lever Nouoje Vremja {Den
nye Tid), en velskreven, men ganske overbevisningsløs Avis, ledet
efter Forbilledet af det franske Le Figaro (især som dette Blad
i tidligere Tider var) af Suvérin, en Forretningsmand, der i Rus-
land i sin Tid gjorde sig berømt ved den aabne Erklæring, at
Tiden nu var inde, da Literaturen burde stige ned fra sit Fod-
stykke og forstaa, at den var en Vare som en anden, under-
kastet de samme Love for Tilbud og Efterspørgsel som alle
andre, og at der ingen Skam var deri. I Kraft af denne Op-
fattelse drejer Novoje Vremja med Vinden, angriber og forsvarer
med kortest mulig Mellemtid samme Sag og samme Person, i
Reglen i skarpe, underholdende Artikler. Bladet er mere læst

396 Indtryk fra Rusland

end agtet; man véd, det er uden Tro og Love. En ledende Stil-
ling kan det efter sin Natur ikke indtage, og dets politiske Ind-
flydelse er lig Nul.

Da Suvérin foruden sit Blad har en stor Forlagshandel i
Moskva, er hans literære Indflydelse nødvendigvis ikke ringe.
Mange unge frisindede Forfattere begaar ogsaa den Svaghed for
Honorarets Skyld at sætte deres Artikler eller Noveller i hans
udbredte Blad, hvor lidet de end deler dets Meninger. Suvérin
skaaner ingen Udgifter til Reklame, og da han i alle store Byer
har Folk i sin Tjeneste, bliver Europa stadigt gennem Telegraf-
bureauerne underrettet om, hvad Novoje Vremja har sagt om
dette eller hint — en i og for sig saa ligegyldig Ting som Hun-
denes Bjæffen eller Vindenes Tuden i Petersborgs Gader — men
som paa Afstand tager sig ud som en Omstændighed af Vægt.
Føljetongen i dette Blad redigeres af en vis Burénin, der er sin
Mester ganske værdig. De øvrige Medarbejdere anslaar den Tone,
der angives af Suvérin og ham.

Om en af dem fortalte en fremmed Forftitter, der havde holdt
Foredrag i Petersborg, følgende paalidelige Anekdote: «B — of skrev
mig gentagne Gange til, medens jeg endnu var i mit Hjemland,
sendte mig en Bog, endte med at stille sig selv og Novoje Vremja
til min Raadighed for det Tilfælde, at jeg vilde besøge Peters
borg. Han søgte mig straks efter min Ankomst, indbød mig til
sit Hjem, endog med en saadan Iver, at der efter hans Forsikring
hver Dag stod et Kuvert dækket til mig ved hans Middagsbord.
Han gengav i Bladet mine første Foredrag med Varme efter til
Brug for sine Artikler at. have udbedt sig mit eget Haandskrift.
Flere Gange rettede han det Tilbud til mig at modtage hans
Hustrus Ledsagelse ved Indkøb i Butiker. Saa indsmigrende hans
Væsen var, saa lidet tiltalende forekom det mig. Jeg holdt mig
noget tilbage, og da jeg endelig en Formiddag efter fornyet Til-
bud betegnede det som umuligt for mig den Dag at gøre Ind-
køb i hans Frues Selskab, indrykkede han samme Aften uden
Hensyn til de foregaaende Artikler det frejdigste Angreb paa mig
i sit Blad ; han havde længe tiet og iagttaget, hed det deri, men
endelig maatte saa megen Talentløshed og Indbildskhed straffes;
ja med Fortielse af den ham bekendte Omstændighed, at jeg
havde faaet et af mine Foredrag tilbage fra Censuren, saa jeg
nødtes til at erstatte det med et andet i Rusland ubekendt, men
tidligere holdt, rettede han en Beskyldning imod mig for over-

Indtryk fra Rusland 397

hovedet ikke at kunne hitte paa noget Nyt, men at indskrænke
mig til Forebringen af gamle og kendte Sager. Det russiske
Publikum, hed det videre, var dog ikke saa dumt, som jeg antog,
heller ikke saa ukyndigt. Det forstod ret vel, at man ved slige
Lejligheder holdt det for Nar for at faa Fingre i dets gode
Rubler.* Min Hjemmelsmand sluttede: Selv med rige Erfaringer
fra andre Landes Presse, selv med alle de Overraskelser bag sig,
som Ingen undgaar, der lever det literære Liv, vil den Fremmede
undres ved Skamløsheden i visse, ikke saa meget russiske som
særligt Petersborgske Aviser.

Moskva har som Petersborg to store Blade. Det ene er
frisindet, det smukkest skrevne og hæderligste af alle russiske
Blade, Russkija Viedomosti {Den russiske Tidende), udgivet af
Sobolevski, en stille, brav, energisk og kundskabsrig Mand med
en forhenværende Professors og nuværende Journalists Holdning.
Dette Dagblad, vistnok Ruslands mest udbredte, holdes af en
30,000 Mennesker. Dernæst er der det i Vesteuropa hidtil mere
kendte Moskouski Viedomosti, den ifjor afdøde Katkéfs Avis.

Katkéf var en Mand uden mange Kundskaber og med ringe
Læsning. I de sidste tyve Aar af sit Liv læste han aldrig mere
nogen Bog. Han behøvede hverken at læse eller tænke for at
fordre og hævde den almindelige Russiskgørelse. Men han var en
stor Stilist, en Prosaforfatter af første Rang. Hans Blad holdtes
ikke af mange, ikke af en Tredjedel saa mange som Russkija
Viedomosti har. Men det var skrevet for en eneste Læser, der
heller ikke oversprang noget Nummer, Hans Majestæt Kejser
Alexander 111. Og det behøvede ikke frivillige Abonnenter, da
det efter Regeringens Befaling havde tvungne. Alle Kronens An-
stalter og Stiftelser, Skoler, Domstole osv. var forpligtede til at
holde dette Blad.

Da Katkéf var død og hans Formuesforhold kom for Dagen,
mistede hans Navn en stor Del af dets Glans. Han efterlod en
overraskende stor Formue, saa stor, at man ikke kunde forklare
sig dens Opstaaen anderledes end ved Pengegaver fra de rige
Købmænd i Moskva. Katkéf havde nemlig imødekommet deres
Ønsker ved at bekæmpe enhver Nedsættelse af Toldtariffen. Et
daarligt Indtryk endog paa højeste Sted gjorde det, at han ved
Omgaaen af Loven gennem Overdragelse i levende Live oven-
ikøbet havde besveget Staten for den hele Arveafgift.

Foruden Moskovski Viedomosti, der bestaar, men har mistet

398 Indtryk fra Rusland

al Betydning, oprettes nu en anden Avis i lignende Aand. Uge-
bladet Grasjdanin {Borgeren) bliver Dagblad og, efter hvad der
fortælles, vil Regeringen lade det tilflyde en meget stor Under-
støttelse om Aaret. Det skal ledes af den bekendte Forfatter nf
daarlige Romaner, Fyrst Mestsjerski, en Reaktionær og Sladder-
hank, skal have samme Sigte som Katkéfs Blad, kun med den
blotte Underdanighedsaand istedenfor Talentet.

De vigtigste Maanedskrifter spiller en større Rolle end i
noget andet Land, da Censurforholdene bevirker, at meget kom-
mer igennem et Tidsskrift, der vilde blive forbudt i Bogform.
Ikke desto mindre er i dette sidste Tiaar flere af de bedste rus-
siske Maanedskrifter (som Djelo f. Eks.) blevne forbudte. Maaned-
ligt udgaar af hvert af de store Tidsskrifter et Nummer, der er
saa tykt som to Numre af Revue des deux mondes tilsammen.

Det mest bekendte er Vjestnik Jevropi {Det europæiske Sende-
bud), udgivet af Stassulevitsj, en statelig og fintdannet Mand paa
henved 60 Aar, en forhenværende Universitetslærer, nu syssel-
sat med Spørgsmaal, der angaar Statshusholdningen og Sundheds-
væsenet, saaledes med Forbedringen af Flodvandet i Petersborg.
Hans Tidsskrift er det pæne Frisinds Organ. Det har vel en
7000 Holdere. Heri skriver endnu de Par store fra den gamle Tid
overlevende Forfattere som Géntsjarov, der for Tiden offenliggør
sit Levned der; det har i Arséniev en dygtig, kundskabsrig og
mod den yngre Slægt imødekommende Kritiker. Det støtter sig
til en Kres af Mænd, blandt hvilke Literaturhistorikerne Pypin
og Spasowicz er meget kendte. Den sidste er allerede omtalt,
den første, der oprindeligt hørte til Tsjernisjevskis Gruppe og
gjaldt for radikal, men undgik Anklage, har som Forfatter af det
store Værk De slaviske Literalurers Historie, i hvilket man helt
igennem føler den af Censuren paalagte Tvang, leveret en grundig
og saglig Fremstilling af de forskellige slaviske Stammers aande-
lige Tilværelseskamp og Bogavl. Desværre mangler endnu det
vigtigste Parti, den storrussiske Literaturs Historie. Medarbejdere
af Vjestnik Jevropi er endnu de to fremragende Advokater og
Skribenter, Koni og Utin. Den første er som Forfatter især
bekendt ved sin lærerige Afhandling Dostojevski som Forbryder^
kender, den anden ved den i Tidsskriftet oflenliggjorte Artikel-
række Fra Bulgarien, som i Bogform blev undertrykt af Censuren.

Ved Siden af denne store Petersborger-Revue staar i Moskva
Goltzevs Tidsskrift, Russkaja Mysl {Den russiske Tanke), som oven-

Indtryk fra Rusland 399

for berørtes, ledet i samme Åand som Russki Viedomosti og støttet
af dette Dagblads Medarbejdere. Det har 10,000 Holdere.

Endelig er der Seuerni VJestnik {Det nordiske Sendebud) med
4800 Abonnenter, udgivet af en Dame, Frøken Evreinof, hidtil
det livfuldeste og mest moderne af disse Tidsskrifter, men som
nu har lidt et meget stort Tab, idet den bekendte indflydelses-
rige Kritiker Michailovski har skilt sig fra det og formodenlig
vil drage en Stab af Meningsfæller med sig. Dette Tidsskrift er
paa Grund af enkelte Medarbejderes fremskredne Anskuelser mis-
tænkt af Regeringen og stillet under Censur. Frøken Evreinof
er en Dame i Fyrrerne med strenge Miner og hvidt Haar. Hun
har tilbragt flere Aar ved Adriaterhavets Bredder nær Montenegro
for at studere garn melslaviske Forhold, har afskrevet og udgivet
Haandskrifter, skrevne paa Oldslavisk. Da hun derved satte sin
Formue til, overtog hun Ledelsen af Severni VJestnik for at leve
deraf. Hun er et russisk Pligtmenneske med en dygtig men ikke
meget fin Forstand.

Hendes Medarbejderkres har hidtil væsenligt bestaaet af den
geniale, literære Zigøjnerverden, hvis Medlemmer i Rusland alle-
sammen er fattige, forsultne og forgældede, de ældre iblandt dem
i Reglen ulykkeligt gifte. De lever udelukkende med hverandre
i en Verden for sig, sørgeligt nok næsten uden Undtagelse for-
faldne til Drik og alle ude af nervøs Ligevægt paa Grund af
mange Aars Elendighed og Forvisning. Imellem dem er der saa
adskillige fremragende Skribenter, som har formaaet med usvækket
legemlig og aandelig Sundhed at gaa igennem det literære Livs
og Forvisningstidens Anfægtelser.

Der er Pratopopof, som allerede skrev i Fædrelandets Aar-
bøger med meget Talent og Liv, saa blev forvist og nu lige er
kommen tilbage. Der er Korolenko, som bredskuldret og barnlig
med røde Kinder er vendt tilbage fra Jakutsk. Der var Gdrsjin,
der stadigt paany angrebet af Sindssyge her offenliggjorde sine
fine og saa energiske Noveller, stærkt paavirket af Tolstoj, men
dog med eget Præg af fortvivlet Sortsyn. Der var Hovedmanden
Michailovski selv, i Stilen tilbøjelig til Efterligning af Saltykovs
satiriske Tone, dristig og smidig som en Kritiker, der formaar
at stille en ikke ringe Lærdom og en betydelig Opfindsomhed i
Oppositionens Tjeneste. Der er Zlatovratski, som skildrer næsten
ideale Bønder, selv lignende en fattig Arbejder af Bondestand,
fattig som Hjob med en stor Børneflok og saa svækket af Alkohol,

400 Indtryk fra Rusland

at han ikke mere vover sig ene ud paa Gaden. Der er endelig
Gljeb Usspenski, et stort og glimrende Talent, langt betydeligere
end Fætteren, den af Thor Lange i Vesnå oversatte Nikolaj
Usspenski. I Gljeb, som han fortroligt kaldes ved Fornavn, ser
den fremskredne Ungdom sin Apostel. Ogsaa han er desværre
forfalden til at tilbringe seks — syv Timer i Træk i Petersborgs
Vinstuer, men hans Evner har ikke lidt under det uregelmæssige
Liv udenfor Samfundet. Hans Værker udgør allerede en lang
Række Bind, bestaaende af lutter korte Stykker. For Tiden
fremstiller han i Noveller og Artikler kun Kvinden af Arbejder-
standen, varierer og oplyser den Tanke, der plager ham, at
denne Kvinde ingen Ret har til at blive Moder, da hun ikke
kan ernære sit Barn. Han skildrer Fabriklivets løse Sæder og
den ufortjente Vanære, der falder paa den Kvinde, som bliver
svanger, men vil desuden skrive for Arbejdersken, med bevidst
Hensigt indprente hende, at hun for Barnets Skyld ikke tør blive
Moder.

Gljeb Usspenski er den ægte literære Zigøjner. Han laaner
og gør vel uden at agte paa Pengene. Han kan ikke se en Nød-
lidende uden at skænke ham Alt, hvad han har hos sig, og tit
mere end han kan; thi han laaner af den ene for at give til
den Anden. Den Beundring, han i vide Krese nyder, gør, at
Ingen vredes paa ham for nogen Uregelmæssighed. — Man til-
giver ham med de Ord: «Man maa huske, det er Gljeb!*

Ser man nu tildels bort fra de enkelte mest fremragende,
saa kan det siges, at fælles for alle disse yngre og ældre Skri-
benter er Tilbøjelighed til Drik, Upaalidelighed i Pengesager«
Mangel af en grundigere Dannelse og til dagligt en sløv Sørg-
modighed. Adskillige af dem er i Bund og Grund ødelagte af
det hjemløse Liv med dets Blanding af Ølrusen og Champagne-
rusen og Elskovsrusen. Opgivelsen af alle Indbildninger om Op-
naaelsen af Frihed og Lykke, Følelsen af grænseløs Skuffelse ved
Livet og af Uformuenhed til at udrette Noget for Folk og Land
bringer dem til Fortvivlelse og til at søge Glemsel for Fortviv-
lelsen i et bedøvende Levned.

Det er klart, at disse Forfattere kun kender en meget lille
Del af Samfundet og kun sidder inde med en snever og særegen
Aandsdannelse. Og som de ikke har noget Kendskab til de
højere Samfundslag, fra hvilke de mistænksomt holder sig i Af-
stand, saaledes kender disse ikke dem. Overfor <Selskabeti i

Indtryk fra Rusland 401

Petersborg er de stillede som Pariaer. Man véd dér i det Højeste
Besked om deres Skrifter. Forfatterne som Personligheder eksi-
sterer ikke for de fine Herrer og Damer.

Selv de ældste og største af dem lever ganske tilbagetrukket,
og næsten enhver af dem har en Hustru, som aldeles ikke for-
staar ham og som han kun daarligt udholder Samlivet med.
Dog gør Skribenten hende i sin Godhed alle Slags Indrømmelser.
Da en nær Ven en Dag sagde til en af de betydeligste, til
Saltykov: «Hvor kan en dum Kvinde faa et saadant Herredømme
over en Mand?» svarte han: *Kun en dum Kvinde! En Mand,
der har Noget at tænke paa, har ingen Vaaben overfor Dum-
heden, som keder, ægger, altid begynder paany og ingensinde
anser sig for slagen. Aldrig faar nogen elskværdig eller aandfuld
Kvinde en saadan Indflydelse over sin Mand.*

Den gamle Saltgkov, Satirikeren, det frisindede Ruslands
mest yndede Skribent, ligger for Tiden syg af Gigt og kan neppe
mere komme sig. I deres Øjne, som vurderer Retningen i poe-
tiske Arbejder højere end det egenligt Digteriske deri, er han
en langt større Forfatter end Tolstéj. Han er vistnok den af
alle Nulevende, der med størst Følgestrenghed har gennemført
Ironien som Prosaforedragets Stil. Han er i hele sin Form
umiddelbart fostret af Forholdene. Med en Lidenskab som hans
for Retfærdighed og borgerlig Frihed paa den ene Side og med
russisk Forvaltning og Regering paa den anden maa al Kritik
af Forholdene jo nødvendigvis antage Karakteren af Skemt. Men
hvilken Skemt! Man læse eksempelvis hans Bog Vore Pompa-
dourer.

Ved en underlig Ombytning af Navnets Køn og Mening be-
tegner man i Rusland i daglig Tale med Ordet Pompadour en
Mand, under hvem Elskerindestyret trives. I Saltykovs Værk er
Provinsguvernører af denne Art skildrede i Dusinvis.

For at give en Forestilling om Fremstillingsmaaden dette
Samtale- Brudstykke: Skriveren modtages om Morgenen paa Kon-
toret af sin Foresatte, en under Guvernøren hørende Embeds-
mand, med Udraabet: Ved De, at man har afskediget vores Fyr?
— Om hvem værdiges Deres Ekscellence at tale til mig? —
Om hvem? om vores lille Pompadour naturligvis. — Ved dette
Svar, fortæller Skriveren, stod Hjertet stille i mit Bryst. Lidt
efter lidt begyndte det paany at banke, jeg anede, at man ikke
vilde lade os være uden Chef: Véd Deres Excellence, hvem man

402 Indtryk fra Rusland

har udnævnt til hans Efterfølger? — En vis Udarin. — En
General? — Ja en General.^) — Af hvad Art, om man maa
spørge? — Af Pattedyrarten. — Vi blev, fortsætter Skriveren,
begge tankefulde. Saa gik jeg ud paa Torvet og fortalte Ny-
heden til nogle Musjiker, som stod der. — Véd I, at hans Eks-
cellence AuGmov ikke mere er vor Guvernør? — Bah ! hvad gør
det! — Neppe havde Bonden sagt disse Ord, før min Haand
med en vældig Lussing ramte hans Kind. — Men der kommer
jo en ny; der kommer jo en ny! brølede Bonden. — Jeg ved-
blev at slaa, jeg hørte det ikke. Endelig faldt det som Dug paa
min Sjæl: <Der kommer en ny!> Det var Trøsten. Jeg gav
Bonden ti Kopek.

I en anden Skitse skildres, hvorledes Skriveren en smuk
Morgen, da en nyansat Guvernør giver Tanker og Drømme om
sin fremtidige Forvaltning af Embedet frit Løb, tillader sig den
Bemærkning, at Loven paalægger disse Fantasier visse Skranker.
Saaledes f. Eks. med Hensyn til Piskcslag. Der er Tilfælde,
hvor Loven erklærer dem for nyttige, andre, i hvilke den for-
byder dem. — De vil altsaa have den Godhed at angive mig,
naar og naar ikke, sagde Guvernøren ironisk. — Ikke jeg, Deres
Højhed, men Loven. — Det vil blive underholdende. — Guver-
nøren, hedder det videre, havde længe vidst, at der gaves Love ;
men han havde altid forestillet sig dem som indbundne Bøger
ordnede i et Skab. Det var for ham Ordenen, lovlig Orden.
Naar han derimod saa disse samme Bøger ligge om i en Stue
paa et Bord mellem hverandre, saa var det Uorden. Men hvad
han var uvidende om, det var, at disse samme Love tillod ham
visse Handlinger og forbød ham andre. Han ansaa dem simpelt-
hen for en Lovsang, komponeret til Bedste for de smaa Pom-
padourer, til deres Ære og for at tjene dem til Opmuntring. Da
han var beskeden af Naturel og rødmede, saa tit han hørte
Nogen istemme hans Pris, forstaar man, at han ikke holdt af
at blade i Loven. — Da det nu gaar op for Guvernøren, at
Loven forbyder ham at idømme Storborgeren Prosjorov, hvem
han brænder efter at lade føle sin Vrede, et dygtigt Livfuld Pisk,
bliver han meget ilde tilmode. Det beroliger ham kun lidet,
at han ifølge Skriverens Udvikling jo altid har den Udvej at

*) Der gives i Rusland lige saa vel civile som militære Generaler og
lige saa mange.

Indtryk fra Rusland 403

lade Manden piske hemmeligt og aden Vidner. Og nu skildres
hans Sjælstilstand ved denne Opdagelse: < Aldrig endnu havde
han følt en saadan Ærgrelse. Det forekom ham, som var han
kommet i en Fare og som hørte han en indre Opfordring til
ikke at være fejg, men vise personligt Mod.> Og han raaber
med Kommandorøst: c Lad Posjorov paa Stedet piske — ofifenligt.*
En yndet Genstand for Saltykovs Satire er Beskyttelses-
Væsenet, der blomstrer i Rusland som ingensteds. Enhver Art
Beskyttelse er her mulig, naar man har Forbindelser blandt de
Foresatte. En Petersborgsk Familie af mit Bekendtskab, der
agtede sig ned til det sydlige Rusland, fik en hel Jernbanevogn
sendt op fra Arjol og kørte saa fra Petersborg ned for Døren
til sit Landsted. Mig selv er det hændt, at om Natten paa
Banegaarden i Smolénsk en egen Vogn med opredt Seng blev
stillet til min Raadighed af Stationsforstanderen, som havde faaet
en derpaa lydende Befaling af sin Foresatte, medens Indehaverne
trods min Indsigelse blev kastede ud og anbragte andensteds.
cDe skal ikke sætte Dem derimod, » sagde Stationsforstanderen
til mig, «De kan være vis paa, at der ikke er En af dem, som
har betalt sin Billet.* Jeg forhørte mig derom hos de Udstødte,
og det viste sig at være rigtigt. Saaledes traadte ved denne
Lejlighed den højere Beskyttelse ikke andre Rettigheder for nær
end dem, der var erhvervede ved Beskyttelse af underordnede
Myndigheder. — En anden yndet Genstand for Angreb hos Sal-
tykov er Bestikkelses- Væsenet, hvis Blomstring hænger sammen
med Embedsmændenes lave aandelige Standpunkt og daarlige
Løn. Naar disse Mænd er dumme og trællesindede, er det
mest fordi de i Reglen maa forfremmes helt nedenfra. De er
da tit Invalider, naar de naaer til Magt og Indflydelse. Som
Talemaaden lyder: «Min Onkel, Generalen, fik Apopleksi, saa
blev han Senator; han mistede Synet, saa blev han Medlem af
Rigens Raad. Faar han nu blot et nyt Tilfælde, saa dør han
som Minister.* Bestikkeligheden har naturligvis sin Hovedgrund
i, at Lønningerne er saa lave. Man betragter de Drikkepenge,
som man giver Embedsmændene, omtrent som hos os det Ho-
norar, hvormed man lønner en Præst, skønt ogsaa han har
Statsløn. Værre er det, at Embedsmændenes Forhold til Stats-
kassen tit er saa upaalideligt. Deraf det russiske Ordsprog: «Alle
stjæler, undtagen Kristus* med den bespottelige Tilføjelse: <0g
selv han- vilde gøre det, hvis han ikke havde Hænderne naglede

404 Indtryk fra Rusland

til Korset.* Eller dette Ordsprog: «Vil man snakke med en
Embedsmand, maa man tale Rubel til ham.> Den ene gode
Side har alt dette Væsen, at Embedsmændene netop paa Grund
af deres slappe Sædeligbedstilstand sælger Befolkningen en ellers
uopnaaelig Frihed: Taalsomhed, Straffrihed for Uskyldige og fri
Gennemfart for Mennesker og Bøger. Men det forstaar sig, at
denne Omstændighed gør ikke Forvaltningen mere beundrings-
værdig.

Den indbyder naturligt til en skelmsk og spotsk Behandling
som Saltykovs. Sammenligner man Satiren hos ham med den
hos en samtidig polsk Forfatter som Swientochowski, finder man,
at medens Polakkens Spot næsten altid gaar den katolske Kirke
imod og i sin Virkning paa Mængden svækkes ved det Skin af
noget fædrelandsfjendsk, den herved faar, saa har den russiske
Spot sin hele Braad usløvet, sin Spydsod hærdet og glødende
som den, der stødtes ind i Kæmpens Øje af Odysseus.

Hermed er vistnok de vigtigste af Bladenes og Tidsskrifternes
Medarbejdere nævnte. Hertil kommer en hel Række af historiske,
kritiske, sprogvidenskabelige og Menneskets Naturlære behand-
lende Forfattere — hvis Kundskaber er ulastelige, hvis Skrive-
maade er en Smule professoragtig og som i Reglen mangler den
tændende Gnist.

Blandt de ovenfor nævnte Historikere, Jurister og Kritikere
ligesom udenfor den nævnte Kres møder den Fremmede adskil-
lige, af hvem det første Indtryk er dette: de ligner tyske Lærde,
især som disse var for en Menneskealder siden. De har Grun-
digheden, Alvoren, noget af Tungheden. En russisk Sprogmand
er vel kun undtagelsesvis (som Korsj i Moskva) saa sprænglærd
som en tysk, til Gengæld formaar disse Lærde i Reglen at klæde
deres Tanker i en lettere tilgængelig Form. De har ikke den
barnlige Uskyld, der med 70 Aars Alderen forener røde Kinder
og lyseblaa Barneøjne, som jeg endnu har set det hos den gamle
tyske Filolog Fleischer. Men de har — især Lillerusserne iblandt
dem — dette Brede, Godlidende, som smiler med dybe Smile-
huller i en brun Kind, skelmsk som en klog Kvinde er skelmsk.
De har gennemgaaende den ægte og fine Dannelses Beskedenhed.
Medens Tyskeren, hvad enten han har højere eller ringere Tanker
om sig selv, altid — og med en vis Ret — gaar ud fra den
tyske Videnskabs afgjorte Overlegenhed, sætter Russeren hyppigt
den Fremmedes Indsigt og Kundskab over sin egen. Jo mere

Indtryk fra Rusland 405

udviklet han er, des mindre tilfreds er han i Almindelighed med
Videnskabens Udvikling i Rusland.

Der findes blandt Ruslands Videnskabsmænd og Forfattere
store Særlinge, Mænd, hvis Væsen røber, hvor megen Oprinde-
lighed der bliver trængt tilbage ved den russiske Styremaade.
En saadan Mand er Naturforskeren Mikluho-Maklay.

Han er ikke blot en anset Antropolog, men Konge over den
0 i Australien, der bærer hans Navn. Han er med sin Hustru,
en Englænderinde fra Sidney, kommen tilbage til Petersborg for
at udgive et stort Værk. Paa sin 0 havde han som Konge Ret
til at have 147 indfødte Koner, men har efter eget Sigende ikke
benyttet sig af den. Han er en smuk, hvidhaaret Mand, nær
de halvtreds, med et pragtfuld Hoved og unge Øjne. Han ligger
Dagen igennem udstrakt paa et Dyreskind, saa stærkt lider han
af Gigt. Han holder som Opholdssted kun af sin 0 Maklay og
af De lykkelige Menneskers Øer, som omgiver den.

Ægte russisk er følgende lille Træk: Paa hans Bord staar
en Lampe, hvis Fod er Hjerneskallen af en Kvinde, han har elsket,
en ung Pige, han plejede paa Hospitalet, da han som Yngling
studerede Lægevidenskab. Ovenover Kraniet er der en Petroleums-
beholder og over den en grøn Lampeskærm. Ved denne Lampes
L.ys arbejder han i alle Verdensdele. Rimeligvis vil kun en
Russer hellere dvæle ved den Elskedes Hovedskal end ved hen-
des Portræt og kun en Russer anvende den til Brugsgenstand.
Selv en Englænders Særhed vilde neppe falde derpaa.

Maklay afskyr og ringeagter Giers. Han havde længe for-
gæves anmodet Udenrigsministeren om Tilladelse til at hejse det
russiske Flag paa sin 0, uden at denne vovede at give ham den
søgte Bevilling. Saa lod Bismarck en skøn Dag det tyske Flag
bejse. Maklay telegraferte til Giers. Denne svarte: Vi skal be-
skytte Jer, men ingen Voldsomheder! — Som om Maklay med
sine stakkels vilde Undersaatter kunde øve Vold mod den tyske
Pansermarine. — Saaledes er denne Mand bleven tysk Undersaat.

Ogsaa hos andre af Ruslands ypperste Mænd i Videnskab
og Literatur findes udpræget Særhed. Hvilke storladne Former
den har antaget hos Tolstoj, er bekendt, men hos ham har den,
som ikke mindre bekendt, religiøse Bevæggrunde. Hos den
gamle Géntsjarov derimod, der tidligt med Ohlémou leverede sit
bedste Arbejde, har den under mange Aars ringe Frugtbarhed

G. Braad«: Samlede Skrifter. X. 26

406 Indtryk fra Rusland

Og under . Forvæntheden ved stærk Beundring naaet en Højde^
der gør det selskabelige Samkvem med ham vanskeligt.

Han havde i Vinter lovet i et Hus, hvor han er en gerne
set og hædret Gæst, at forelæse en Novelle, som han havde
skrevet for det illustrerede Ugeblad Nivå. Synet af en ham
ubekendt Dame, der var indbudt som Tilhørerinde, bragte ham
i den Grad ud af sig selv, at han erklærede, han nu slet ikke
vilde læse. Et fremmed Ansigt, endda et ungt og smukt, var
nok til at bringe ham ud af Fatning af Harme. Det følgende
lille Træk betegner den pirrelige Hidsighed hos ham, der S3'nes
et Udslag af en ægte russisk Raahed paa Bunden af hans Væsen:
Turgenjev og han havde havt en beslægtet Idé til en Novelle
og havde talt derom med hinanden. Saa udgiver Turgenjev sin
Novelle først. Det var den, som fører Titlen En adelig Rede,
Géntsjarov læser Novellen, kommer i vild Forbitrelse, og da han
en Dag ser Turgenjev paa Gaden, løber han efter ham, raabende:
Stop Tyven! stop Tyven I — Endnu, naar man nævner Turgen-
jevs Navn i hans Nærværelse, skummer han af Vrede.

Det Publikum, som de russiske Blade og Tidsskrifter hen-
vender sig til Riget over, er det øjensynligt ikke let at særmærke;
dertil er det altfor spredt, ligesom det vanskeligere end andre
Landes Læseverden gennem < Stemmer af Publikum* lader sig
høre og iagttage. Imidlertid kan man af mange Kendetegn slutte,
at det er i høj Grad lærvilligt, fordomsfrit og let at stemme og
omstemme. Evnen til grundig Tilegnelse af det Læste turde
være ringere end i de europæiske Hovedlande, men Modtagelig-
heden er uden Tvivl større. Navnlig er det kvindelige Køns
Tilbøjelighed til Begejstring stor.

I Provinsbyer maa man ret hyppigt træffe dens Karikatur-
former. Jeg saa en Dame fra Arjol, «endnu ung>, pyntet og
pudret, der gjaldt for Byens literære Orakel. Hun sværmede
for Richepin og anførte uforfærdet:

Den Elskov, som jeg føler, den Elskov, som mig gløder,
det er ikke nogen Sværmen, ulegemlig og kysk,
ingen Køledrik med Sukker osv.

Det var velment og røbede i og for sig ingen daarlig Smag^
men klædte hende forbandet. En anden Dame fra Kharkov^
gammel og styg, var i egen Mening Stadens Dannelsesforsyn.

Indtryk fra Rusland 407

Hun foranstaltede Oplæsninger af den russiske Literaturs Mester-
værker for Menigmand, skrev ogsaa selv, var højrøstet, larmende,
kendt med alt Trykt, literær ud til Finger- og Taaspidserne.

Hyppigere end andre Steder ses vistnok ogsaa hos de sla-
viske Folk den Art Begejstring for en Digter eller Forfatter, der
faar en Kvinde til at hellige ham hele sit Liv. Det er neppe
nogen Tilfældighed ^ at den Dame, der en Snes Aar igennem stod
i uafbrudt Brevveksling med Balzac og tilsidst giftede sig med
ham, var en Polakinde, Fru Hanska af Rzewuski'ernes berømte
Slægt.

I vore Dage har man i Petersborg set en Dame af god
Familie forlade sin Ægtemand og sit Hjem for at flytte sammen
med den dødssyge Digter Nadson og pleje ham til hans Død,
ligesom hun nu kun lever i Mindet om ham og for hans Ry.
Med denne Dames Følelser for Digteren og Dyrkelse af ham blev
der i hans sidste Leveaar og efter hans Død drevet et grusomt
Spil, der imidlertid er betegnende for de stedlige Forhold, fordi
det røber, hvor stærk Troen er paa den højeste literære Be-
gejstring i Rusland.

Nogle Maaneder efter Nadsons Død udgav hans Veninde en
temmelig omfangsrig Brevveksling mellem Digteren og en fornem
Dame, en anonym Grevinde, der havde skrevet ham til uden
nogensinde at gøre hans personlige Bekendtskab. De kvindelige
Breve var smukke men sære. En efter alle Kendemærker at
dømme ung, smuk og fornemt opdraget Dame, for ikke lang Tid
siden gift, havde tilsyneladende forelsket sig i Nadson uden nogen-
sinde at have truffet ham, blot efter at have læst hans Digte og
set hans Portræt. I syv Maaneder varede Brevvekslingen. Hen-
des Breve er ildfulde og bliver stedse mere lidenskabelige. Hans
Svarbreve er ikke uden Ømhed, dog rolige og sammenlignelsesvis
kolde, hvorvel man ser, han har været rørt over denne under-
lige Kærlighed, der nærmede sig ham saa usøgt og uventet. Saa
dør han. Kort derefter er ifølge Udgiverindens Forord ogsaa
Brevskriverinden død, men først eflerat hun af sin Mand havde
taget hans Æresord paa, at han vilde give sit Minde til Ud-
givelsen saavel af de Breve, hun havde modtaget af Digteren,
som af dem, hun selv havde skrevet.

I flere Maaneder var denne Brevveksling Genstand for den
russiske Læseverdens Opmærksomhed og Deltagelse. Saa oplystes,

26*

408 Indtryk fra Rusland

hvad der først var blevet udtalt som spottende Formodning i et
Blads Føljetong, at Digteren og hans Veninde havde været Ofre
for et dristigt Falskneri. Uvist af hvad Bevæggrund havde en
Dame, som kom der i Huset, først stadigt underholdt Veninden
med Meddelelser om en vis Grevinde af hendes Bekendtskabs-
kres, der levede i Sværmeri for Nadson, derpaa havde hun be-
gyndt at overbringe Breve, erklæret sig villig til at modtage
Svarene og havde saa i mere end et halvt Åar holdt Spillet i
Gang. Først nødsagedes hun til den Tilstaaelse, at Grevinden
ikke var død — af den gode Grund, at hun aldrig havde levet;
saa bekendte hun, selv at have forfærdiget alle de navnløse
Kærlighedsforsikringer. Om hendes Bevæggrund har været Lyst
til at gøre sig interessant, Tilbøjelighed til at føre bag Lyset
eller blot Lyvelyst og Fantasteri, er uvigtigt. Betegnende er det
kun, at det hele Petersborger Publikum intet Usædvanligt eller
Utroligt fandt i en saadan Lidenskab, fremkaldt af Sort paa
Hvidt, uden personlig Paavirkning.

Ikke sjældent træffer man, hvad der er mere mærkværdigt,
ogsaa hos Mændene et lignende overspændt og for literær Be-
gejstring let modtageligt Væsen. Det hænger, tror jeg, sammen
med, at visse Typer iblandt de civiliserede Russere overhovedet
har en ualmindeligt stærk Tilbøjelighed til Dyrkelse i deres Fø-
lelsesliv. Saavidt man gennem Livet og Literaturen kan iagttage
et Omraade, der er saa vanskeligt at gennemtrænge, synes de
at forelske sig dybere og ærbødigere, end det i vore Dage er
Reglen i andre Lande. Den ganske unge Russer venter en Art
aandelig Hjælp og Frelse af den Kvinde, han elsker. Den for-
elskede ældre Mand stræber at bøde paa sine Mangler ved en
gennemført Hyldest. Det er dette samme Hang til Dyrkelse,
som faar Mændene af de lavere Klasser til hordevis at danne
Særkirker med hemmelighedsfulde Lærdomme. Og det er dette,
som paa det literære Omraade bliver til udsøgt Ømfølsomhed.

Trods Rigets Størrelse er det ikke nogen økonomisk løn-
nende Syssel at være Forfatter i Rusland. Med Undtagelse af
de Par største Digtere og nogle samvittighedsløse Bladskrivere
tjener Ingen dér Penge ved sin Skribentvirksomhed. Men i
dybere Forstand lønner det sig maaske ingensteds bedre at ned-
lægge sine Følelser og Tanker i en Artikel, en Afhandling eller
en større Bog. Forfatteren forstaas af store Befolkningsgrupper

Indtryk fra Rusland 409

med en Inderlighed og tilegnes med en Heftighed og Andagt som
andensteds kun af Undtagelserne.

Alt, hvad der kan læske den brændende aandelige Tørst,
indsuges som Dugdraaber af et udtørret, forsmægtende Jordsmon.

IX

Vi havde kørt ud til et stort Beværtningssted udenfor Moskva
for at høre Zigøjnersker synge og se dem danse. — De kommer
flokkevis med Slægtens Høvding i Spidsen, ledsagede af deres
mandlige Slægtninge, ind i Værelset, hvor man sidder og spiser
til Aften, og istemmer saa en Række vilde, besynderligt klingende
Korsange. Enkelte af de unge Piger danser, en Dans, der intet
Europæisk har ved sig, en Dans, som kun kræver en Kvadrak-
alens frit Rum mellem Stole og Borde, idet Danserinden paa den
snevre Plads bevæger enhver Fiber i sit Legeme under tilsyne-
ladende Ro. Denne Pantomime som er Hvirvel paa Stedet, er
asiatisk eller afrikansk. Sangen derimod, som Russerne finder
saa stor Nydelse i at høre, barbarisk som den lyder, er mindre
oprindelig. Er end enkelte af Melodierne virkelige Zigøjner-
melodier, saa er Massen af Sangene dog russiske Folkesange,
som Zigøjnerne har tilegnet sig og gjort til deres. Og det Sprog,
hvori de synger, er russisk. Øjensynligt har den russiske Bon-
des musikalske Smag, de russiske Folkevisers poetiske Ejendom-
melighed afsat sit Præg endog paa denne saa upaavirkelige frem-
mede Races Aand, saa Russeren, der søger til Zigøjnerne som
til det med ham Uensartede, det Fremmede og Nye, ubevidst
her genfinder ikke lidet af sit Eget.

Det var denne Tanke, som den sære Sang og Dans først
fremkaldte hos mig, og da den var udtalt, gav den ved en Ide-
forbindelse Anledning til Samtale om russisk Ejendommelighed
og Tilegnelsesevne i Arkitektur og bildende Kunst, som satte
mange Tanker i Svingning og nu efter et Aars Forløb bringer
mig til efter Evne at gøre mig Rede for Ruslands kunstneriske
Originalitet i Fortid og Nutid.

Tidligst røber Russerne Oprindelighed i Bygningskunst.
Medens Skandinaverne tilhugger Træet for at bygge deres ældste
Bjælkehuse, hober Russerne Træstammerne ovenpaa hverandre

410 Indtryk fra Rusland

Og forbinder dem ved deres Yderender, saadan at de danner
formelige Mure. Man gør derfor Russerne Uret, naar man uden-
videre kalder deres Bygningskunst byzantinsk, thi den byzantinske
Arkitektur minder i sine Former aldeles ikke om nogen forud-
gaaende Trækonstruktion. Først i det ellevte Åarhundrede be-
gynder Russerne at opføre Kirker efter byzantinske Forbilleder ;
men selv dem udsmykker de med asiatiske og slaviske Elementer.

De skythiske Gravhøje, som i det 19. Åarhundredes Midte
blev aabnede, har bragt for Dagen en Blanding af rent græske
og asiatisk slaviske Kunstgenstande. Mange russiske Udsmykninger
fra Oldtiden, der forestiller Dyre- og Planteformer, røber ved
selve disse Dyrs og Planters Art, der ikke har været at finde i
Rusland, Paavirkning fra Østen, fra Persien, ja fra Indien. Men
den russiske Genfrembringeise, der er uden al Paavirkning fra
Byzants, har sin tydelige Ejendommelighed.

^ Anderledes forholder det sig med den religiøse Billedfrem-
stilling, Gengivelsen af de hellige Personligheder. Paa dette
Omraade har Rusland været og er Rusland forblevet rent byzan-
tinsk. Det Qerner sig paa dette Punkt i ingen Henseende fra det
avnge græsk-katolske Østeuropa. Men hvad den religiøse Byg-
ningskunst angaar, da adskiller de ældste russiske Kirker sig ved
deres slanke Former og deres Stræben i Højden tydeligt fra den
ublandet byzantinske Stil.

Ved Slutningen af det tolvte Åarhundrede var allerede den
russiske Kunst naaet saa vidt, at den ikke stod tilbage for den
i Vesteuropa eller i Byzants. De russiske Kunsthaandværkere
forstod at bearbejde Metallerne med en saadan Færdighed, at
deres Ry naaede vidt omkring, og i Midten af det trettende Åar-
hundrede finder franske Afsendinge dem i tatarisk-mongolsk Tje-
neste. Den hellige Ludvig af Frankrig sendte fra Cypern et
Gesandtskab til den store Khan af Tatariet, hvis Tropper den-
gang havde hærjet en stor Del af Rusland. Sendebuddene fandt
en russisk Bygmester og en fransk Guldsmed arbejdende for
ham. Og Du Plan Carpin, som i 1246 blev sendt af Innocens IV
til den store Khan Gajuk, og som har beskrevet Tatarhoffets
Pomp og Rigdom, fortæller om en russisk Guldsmed, der var
Khanens Yndling, og som havde arbejdet ham en Trone af
Elfenben, udsmykket med Guld og Ædelstene og prydet med
fiasreliefer.

Det er ganske usandsynligt, at Tatarerne i den lange Tid,

Indtryk fra Rusland 411

de beherskede Rusland, skulde have forsøgt at give Befolkningens
kunstneriske Smag og Stil anden Retning. De havde ingen egen
Kunststil, Nomader som de var, og bekymrede sig overfor Rus-
serne ikke om andet end om at inddrive Skat. Men de tatariske
Khaner har efter al Rimelighed gjort Tjeneste som Mellemmænd
mellem de asiatiske Folkeslag, der havde en Kunststil, paa den
ene Side og det undertrykte Russerfolk paa den anden. De rus-
riske Kunstnere, der opholdt sig hos dem, saa' dybt inde i det
indre Asien Kunstformer, der var dem nye; de bevarede Erin-
dringen om dem, naar de vendte hjem. I 1247 maatte Ruslands
Nationalhelt og Helgen, den af sine Sejre over Svenskerne og
den tyske Ridderorden saa berømte Alexander Nevski, personligt
begive sig til den gyldne Hordes Lejr og blev derfra henvist til
selve den store Khan for at opnaa de Lettelser og Forraildelser
i Vassalforholdet, som han attraaede. Rejsen tog to Aar og viser,
hvor mange Berøringspunkter der var mellem Hofferne, og hvor
let Indtryk maatte kunne modtages.

I høj Grad slaaende forekommer mig i den Henseende et
af Viollet le Duc i hans Værk om den russiske Kunst anført
Sted hos Marco Polo, den navnkundige venezianske Rejsende,
den første Europæer, som (i det 13de Aarh undrede) berejste og
beskrev Asien, da det peger hen paa, at en stærk Paavirkning
fra Østasien har gjort sig gældende ved Udførelsen af de for-
gyldte og farvede Metalkupler, de brogede Tage og stærkt kolo-
rerede Mure i Rusland. Han beskriver den store Khans Palads
i Byen Khanbalu:

Paladset er saa stort og bredt, at det kan rumme mere end seks-
tusind Mand. Der er saa mange Værelser, at det er et Under at se. Det
er saa stort og saa godt udført, at intet Menneske i Verden kunde fordre
eller gøre det bedre, og Taget derpaa er højrødt og med blaat og gult
Glas af alle Farver, og det er ferniseret saa godt og saa snildt, at det
skinner som Krystaller, saa at Paladset lyser vidt omkring. Og vid, at
dette Tag er saa stærkt og fast gjort, at det har varet mange Aar.*)

*') La sale est si grant et si larges, que bien hi menuient plus de
siz mille homes. II ha tantes chanbres que c'en est mervoilles å voir. Il
est si grant et si bien fait que ne a home au monde que le pooir en
aAst qu'il le seust miaus ordrer ne faire et la covreture desoure sunt tout
vermoile et vers bloies et jaunes et de tous colors et sunt envertrée si
bien et si soitilement, quMl suns respredisant come cristiaus, si que mout

412 Indtryk fra Rusland

Hvorvel russiske Lærde som Strogonof og Martinof med
Iver har bekæmpet Viollet le Duc's Formodninger om tatarisk
og indisk Indflydelse paa den russiske Bygnings- og Udsmyk-
nings-Kunst, synes han at have Ret i sin Anskuelse, at man kan
betragte den som sammensat af Elementer, der næsten alle er
laante i Østerland.

Den russiske Kunst har væsenlig været religiøs, idet den
religiøse Følelse i Rusland (som i Polen) har været sammen-
smeltet med Kærligheden til Fædreland og Fødejord, Det gjaldt
for de Gejstlige om at fængsle Befolkningens Blikke til Religio-
nens Genstande, og da denne Befolkning ikke kunde læse, be-
nyttede man de religiøse Malerier som en Art Billedsprog, og
for at dette Sprog til alle Tider skulde kunne forstaas, holdt
man enhver Forandring ude fra det. Man laante et stivt og
helligt Mønster fra de gamle byzantinske Mestre, og Intetsom-
helst blev i Aarhundreders Løb forandret i Billedernes Forip og
Præg. Det hellige Billed var et nationalt Sindbilled som senere
Fanen, ærværdigt og uforanderligt som et Vaabenskjold ; det
forestillede saadanne alvorlige, magre, afholdende Personer i
lange Klædebon, som for tidligere Tiders fuldblodige og kødeligt
begærlige Mennesker var Idealet.

Men kun paa dette ene Omraade forblev den russiske Kunst
stillestaaende. Og især fra det Øjeblik af, da Konstantinopel
ikke mere var en kristen By, men i Tyrkernes Hænder, ophørte
Russerne at søge kunstneriske Forbilleder der, og i det fjortende
Aarhundrede naaede deres ejendommelige Frembringelser et
Højdepunkt. De opførte da med klog Benyttelse af Stoffets Natur
Kirker og Huse, som nøje svarede til deres Behov; de forar-
bejdede Læder og udsmykkede det; de vævede Tøjer og bro-
derede dem paa en Maade, der nøje svarede til deres særegne
Skønhedssans. Paa samme Tidspunkt som Rigets Enhed blev
iværksat, fik ogsaa deres kunstneriske Arbejder et ensartet Præg.

Man gav Kirkebygningen, der var som Sindbilledet paa
russisk Folkeejendommelighed, saa stærk en Glans som muligt.
Den skulde tiltrække Blikket ved sin Masse og ved det øverste Partis
overraskende Silhuet. Man føjede en Krans af Kupler om Midter-

ou loigne environ le palais luissent. Et sachiés que cele covreure est si
fort et si ferméement fait que dure maint anz ... — (Se Viollet le Duc:
L'art Russe p. 77 Anmærkn.)

Indtrvk fra Rusland 413

kuplen, gav dem Taarnform og kronede dem med kunstfærdigt
udarbejdede Løg af forgyldt eller malet Metal, der endte i Kors,
som var forsynede og forbundne med Kæder. Ydermurene, som
man beklædte med Tegl, emaljeret Fajance og Malerier, gav man
Præget af et straalende Tæppe. De fremherskende Farver er
Rødt, Hvidt og Grønt, hvilken sidste Farve dog især er benyttet
til de løgformede Metaltoppe.*)

Og neppe er Tatarherredømmet afrystet, før Moskoviterne
lægger de største Evner for Dagen som kunstfærdige Vaaben-
smede, som Mestre i at udmejsle Guld og Sølv og ridse deri,
og som forsynende alle Nabolandene med broderet Linned og
kunstnerisk forarbejdet Læder. Deres Broderier udmærker sig,
som Vignetterne paa deres gamle Haandskrifter, ved Farvernes
harmoniske Samstemning. De har overhovedet mere Sans for
Farvernes Samklang end for den plastiske Skønhed. Da Loven
for dem som Malere ikke er Opfindsomhed, men Troskab, søger
de at bøde paa Figurernes byzantinske Stivhed og Livløshed i
deres Malerier ved at omgive dem med Guld, Ædelstene og Perler
og saaledes forvandle Billedet til en Art pragtfuld Dekoration.
Og da de Intet tør forandre, altsaa slet ingen Ejendommelighed
kan lægge for Dagen i Udførelsen af de hellige Personligheders
Hoveder og Ansigtstræk, bøder de derpaa ved at omgive disse
Hoveder med Guldglorier, indlagte med Perler og Ædelstene og
graverede med den fineste Kunstsans, samt ved at dække Helge-
nens Bryst med en Metalplade, indlagt med Guld og Sølv i
flammede Tegninger og niellerede med Arabesker. Nogle af
disse Glorier og Brystplader fra det 16de Aarhundrede med smaa
grønne Blade og smaa blaa Blomster indlagte i det matte Guld,
eller med grønt i forskellige Afskygninger, omgivet af hvide
Linjer, og med enkelte sorte Blade og sorte geometriske Linjer
i Guldet — er af en Dejlighed, en henrivende, begejstrende
Skønhed, om hvilken Ord ikke formaar at give nogen Fore-
stilling.

De almindelige Bygninger opførte af Træstammer, mindede
og minder om Bygningsmaaden i Schweiz og Norge. Det be-
slægtede Stof har hidført beslægtede Former, om end det russi-
ske Særpræg er let kendeligt. Saaledes stod Rusland allerede
før Peter den Stores Tid med sin kunstneriske Ejendommelighed

•) VioUet le Duc: L'art Russe. S. 108.

414 Indtiyk fra Rusland

helt udfoldet. Forsaavidt den nu følgende Fremmed-Ind vandring
ikke stillede sig i dens Tjeneste, har den kun formaaet at sinke
og stanse Udviklingen, indtil Folkeaanden i det 19. Aarhundrede
paa det kunstneriske som paa andre Oraraader tog et nyt Opsving.

Først det forgangne Aarhundrede har bragt Rusland en Maler-
kunst. Katharina samlede Billederne i Eremitagen og grundede
Kunstakademiet for at skaffe sit Rige Malere, som andre Stater
havde dem. Men hvad de malte, fik de aldrig solgt. Den rige
Russer købte paa hendes Tid kun fremmede Billeder, og for ikke
at gaa til Grunde begyndte da de indfødte Kunstnere efter bedste
Evne at efterligne den udenlandske Malerkunst. Der opstod
saaledes flere Slægtled af Akademikere, Efterlignere af David,
som malte Spartanere og Romere med nøgne Ben og flagrende
Kapper.

Den nationale Vækkelse 1812, der hurtigt sporedes i Litera-
turen, paavirkede næsten ikke Kunsten. Nikolaj fik sig to Hof-
malere Brylof og Kotzebue, af hvilke den første er bleven be-
kendt ved et koldt akademisk Maleri Pompejis sidste Dag, den
anden ved sine Slagbilleder, forestillende Suvårovs og Kutusovs
Sejre, der nøjagtigt ligner alle slige gammeldags Sejre. En en-
kelt Maler rager i Vejret i Datiden, den nu saa berømte Ivånof,
Ophavsmanden til et eneste Maleri, der endda aldrig blev færdigt.

Det var Gogol, med hvem Ivånof havde sluttet Venskab, som
gav ham Ideen til dette Billede af den hellige Historie, der
skulde blive et Vidunder, og som, da han aldrig blev fornøjet
med Udførelsen, fik Maleren til stedse at begynde paany. Tyve
Aar i Træk syslede Inånof med dette Værk: Kristi Komme: Ved
Jordans Bredder staar en Skare Mænd omkring Johannes den
Døber. Alles Blikke er rettede mod et Punkt langt borte, som
Johannes med en Haand bevægelse angiver. Didhenne over Højene
viser Jesus sig, en sørgmodig Mand, der nærmer sig Skaren,
strejfende Jorden med Guddomsfjed. Han synes et halvt for-
klaret Væsen.

Karakteristiken i disse Hoveder er gennemført med haard>
nakket Lidenskab. Derimod er Farven svag. I Tretiakofs Galleri
i Moskva, denne Guldgrube for Studiet af russisk Kunst, kan
man følge hele Rækken af de Forsøg, gennem hvilke Maleriet
naaede sin endelige Skikkelse.

Ivånofs geniale og utrættede Søgen er den eneste store
Indsigelse mod den akademiske Kunst under Nikolaj. Kejseren,

Indtryk fra Rusland 415

der vilde være Selvhersker over alle Ting og alle Mennesker i
sit Rige, og som efter Evne paavirkede endog Digtere og Digt-
ning — det var ham, som fik Pusjkin til at sysselsætte sig med
Ruslands Historie — vilde ogsaa have en ædel og samfunds-
bevarende Kunst, der dels i al Almindelighed kunde være en
Pryd for hans Regering, dels løse den særegne Opgrve at for-
herlige hans Bedrifter. Han opnaaede kun at nedslaa de uaf-
hængige Talenters Mod og kvæle dem i Spiren.

Det er først efter 1860, at der har eksisteret en virkeligt
russisk Malerskole og at de russiske Kunstelskere ikke mere
søger til Udlandet, naar de ønsker at smykke deres Vægge.
Da med Ophævelsen af Livegenskabet, som frigjorde henved 50
Millioner Mennesker, det store befriende Pust gik hen over Rus-
land, var det, at Malerne tog fat, og paa Lærreder — tit af
størst muligt Omfang — gengav store Udsnit af det nationale
Liv, omtrent som Digterne samtidigt begyndte at skrive Romaner
i fire Bind om Samfundet i Rusland. Og nu blev det højeste
Mode at interessere sig for russisk Kunst, som det tidligere havde
været Moden at hylde alt Fremmed. Malerne fandt god Afsæt-
ning og iblandt deres Kunder Beskyttere som Tretiakof, der ene
har grundet en Samling, som er mange Gange større og endnu
flere Gange bedre end Eremitagens af russiske Malerier.

Der aabenbarer sig nu et Slægtskab mellem Literaturens og
Kunstens Udviklingsgang. Begge bevæger sig med samme Kraft
og Hast fra en fornem Romantik til en Art virkelighedstro, folke-
lig Gengivelse. Vejen gaar i Literaturen fra Pusjkin*s og Ler-
montov's forfinede Helte til Tolstoj's og Dostojevski's Dvælen
ved de simple af Hjertet. I Malerkunsten har Vejen været fra
akademiske Fremstillere af de Stores Bedrifter og af det højere
Selskabs Elegance til djærve og sørgmodige Skildrere af de Un-
dertryktes og Ulykkeliges Lod i Livet. Med Hensyn til kunst-
nerisk Virkelighedstroskab staar Rusland nu højt over Polen og
Frankrig nær.

Ganske vist er Akademiet i Petersborg endnu et Slags
Kunst-Hierarki. Der hersker der den samme Tsjinovnisme (Em-
bedsmandsaand) som overalt i Rusland; de vigtigste Myndigheder
ved denne Anstalt har intet Begreb om Kunst. I Spidsen staar
for en Forms Skyld Storfyrst Vladimir, og under ham virker
en Eks-Guvernør. Der gives stadigt de samme kendte Opgaver
for alle Eleverne: Priamos som kommer for at udbede sig Hek-

416 Indtryk fra Rusland

tors Lig. Det foreskrives fra hvilken Side Lyset skal komme,
hvilken Person der skal staa i Forgrunden osv. Det nytter
intet, at Eleven har langt mere tilovers for en Æblekælling henne
paa Hjørnet end for Kong Priamos og hele hans Hof. Det er
Priamos og Hekuba, han skal male. — Hvad er ham Hekuba!

Blandt Ruslands moderne Malere er der en Gruppe dekora-
tive Kolorister. Den mest bekendte iblandt dem er, skønt han
stadigt udstiller i Rusland, ingen Russer. Det er Polakken
Semiradski, paavirket af Makart. Hans gennem Fotografier over-
alt udbredte Billeder De levende Fakler, Sværddansen, Pigen eller
Vasen? vil være i Læserens Erindring. Det, der har tiltalt ham,
og som han kan meddele, er ikke det Ypperste i Kunsten, det
malte Optrins Stemning eller Følelsesindhold. Hvad han tilstræber
er den fortræffelige Gengivelse af Tings og Stoffers maleriske
Pragt.

Mindre dramatisk anlagt end han, men iøvrigt beslægtet
med ham er Russeren Makovski, en Maler med stor Farveglæde
og liden Sjælekundskab. Han udstillede i 1887 i Petersborg et
stort, af en Amerikaner indkøbt, Maleri: Kejser Alexis, der væl-
ger sig en Brud. Æmnet tiltalte russiske Fædrelandsvenner,
forsaavidt denne Brud, der søgtes, skulde blive Moder til Peter
den Store ; iøvrigt havde Kunstneren brugt det som Paaskud til
at male en Skare unge smukke Piger i Tidsalderens Klædedragt.
Underligt nok synes han at have brugt en og samme Model —
sin smukke Frue — til alle de unge Kvinder, mellem hvilke
Alexis skal vælge. Det Hele hævede sig ikke synderligt over
den rene Kostymekunst. Heller ikke hans senere meget omtalte
Maleri: Ivan den Frygteliges Død kan kaldes stort Mere. I et
Par af Figurerne, i den forskrækkede Nar, der ligger for Czarens
Fødder, og i den hvidhaarede og hvidskæggede russiske Stormænd,
der med Øjne, som stivner af Forfærdelse, ser hen over Skak-
spillet paa den Segnende, er der Udtryk; de øvrige Tilstede-
værende er stillede op som paa en Skueplads.

En Særstilling i nyere russisk Kunst indtager Verestsjagin,
lige kendt — ogsaa i Danmark — for sin overordenlige Na-
turbegavelse og for det Misbrug, han driver med sine Evner.
Man har indlemmet hans Fremstilling af sit Levnedsløb i vor
Literatur, og man har set et stort Udvalg af hans Malerier i
Kjøbenhavn. Ved den sidste Omstændighed bør imidlertid be-
mærkes, at kun altfor Meget af hvad man her fik at se. var

Indtryk fra Rusland 417

Gentagelse, der stod dybt under Verestsjagins oprindelige Billeder.
Naar han vil, er han i Stand til ogsaa som Kolorist at yde
store Ting. Og iblandt hans altfor talrige Malerier er der ikke
faa, der som hans Ligmark bliver staaende uudsletteligt i Be-
skuerens Erindring. Den, der vil bedømme ham ret, bør ikke
lade sig nøje med at studere, hvad han selv har bestemt til Ud-
førsel og til international Udstilling ved elektrisk Lys og med Led-
sagelse af Orgel- eller Lirekasse-Musik, men gennemse Samlingen
af hans Malerier i Tretiakofs Galleri i Moskva. En ægte Russer
er Verestsjagin ved sit Hang til et flakkende Eventyrliv og ved
den paafaldende Blanding i hans Kunst af yderligtgaaende Vir-
kelighedsdyrkelse og Sindbilleder søgende Mystik (Allegorien af
Krigen f. Eks.). Der er et vist Forhold mellem ham og Tolstoj.
Han vilde være paa sin Plads som dennes Illustrator, og særligt
vilde den Opgave at illustrere Krig og Fred ligge fortræffeligt
for ham; hans Opfattelse af Krigen ligner, som Vogue rigtigt
har følt, den fredelskende og krigsskildrende Digters.*)

Imellem Ruslands moderne Malere har to tiltalt mig fremfor
alle: Riepin og Kramskéj.

Kramskéj, der døde i Foraaret 1887, har sin Styrke i Por-
trætet. I Tretiakofs Galleri han man se den hele lærerige Række
af hans skarpt opfattede Portræter af store Russere i hans Sam-
tid: Herzen, Bjelinski, Turgenjev, Dostojevski osv. Efter hans
Død foretoges en Udstilling af hans Værker i Akademiet. Der
var to religiøse Malerier: Kristus i Ørkenen, udmagret af Faste,
trykket af Tankernes Vægt, og et uhyre ufuldendt Billede : Kristus
for Pilatus, desuden fem Sale fulde af Portræter, blandt hvilke
det af den udmærkede lillerussiske Digter Sjevtsjenko, der har
lidt saa meget og digtet saa skønt, ved sit uforlignelige Udtryk
var Perlen.

Kramskéj blev født 1837 i en Landsby i Lille-Rusland, nær
ved Købstaden Ostrogojsk. Hans Fader var Smaaborger; Moderen
tilbragte sit Liv i Køkkenet; Drengen fik sin første Opdragelse
i en Kommuneskole. Syv Aar gammel begyndte han at model-
lere Kosakker i Ler, tretten Aar gammel bønfaldt han Forældrene
om Tilladelse til at lære Malerkunsten. Men han fik Afslag,
thi alle i Landsbyen vidste, at Malere cgaar barfodede*. Da

•) E. M. de Vogflé: Souvenirs et visions. S. 172.

418 Indtryk fra Rusland

han imidlertid tegnede Alt, hvad han saa, og kopierede alle
Billeder i Kirken, blev han et Par Åar efter sendt til Voronesj,
til den bedste Billedhugger der, men holdt kun ud hos ham i
tre Maaneder, da han udelukkende blev brugt til at gaa Byærinder
og ikke Hk anden Adspredelse eller Forfriskning end Prygl. Fra
sit sekstende til sit tyvende Aar flakkede han gennem Rusland
paa Kryds og Tvers, opfriskende Billeder for en Fotograf, der
var kommen gennem Ostrogojsk. Under dette sit Flakkeliv, der
indbragte ham en Løn af halvtredje Rubel om Maaneden, læste
han Alt, hvad han kunde faa fat paa og sværmede især for
Gogol og Lermontov. Endelig betraadte han, tyve Aar gammel,
Petersborgs Gader, og var saa heldig at finde Optagelse i Aka-
demiet. Han troede at staa i Kunstens Tempel.

Hans Skuffelse. var stor. Undervisningen var rent forskræk-
kelig; Tegneklassen gik endda an, men jo højere Eleven steg,
desto værre blev Skolen. Intetsomhelst Hensyn blev taget til
den unge Mands Personlighed, og altid de samme bibelske eller
antike Ænvner. Det var da netop tyve Aar siden, at Ivånof i
Akademiet havde lidt en lignende Skuffelse. Men 1858 kom netop
dennes Maleri til Petersborg og Maleren med det. Kramskéj
blev stærkt grebet af det sære Billed; han følte Ideens Genialitet
og beundrede Ansigtsudtrykkenes Sandhed. Han sætter i sine
Breve Johanneshovedet her i Rang med Venus fra Milo's og den
sixtinske Madonnas, og forarges over, at Ingen i Petersborg har
Blik for Andet end Tegnefejlene i dette mægtige Maleri.

Kramskéj havde nu sine første Medaljer og manglede kun
ét Aar i at skulle, sendes udenlands paa Akademiets Bekostning,
da han med fjorten Kammerater pludseligt forlod Akademiet,
oprørt over Undervisningen der. Det er disse femten Mænd,
som har frigjort den russiske Kunst fra de gamle Vaner. Kram-
skéj havde giftet sig tidligt, og hans Hus blev denne Ungdoms
Samlingssted. Han selv, der betragtedes som Bevægelsens Fører,
arbejdede umaadeligt og søgte enhver Art Kundskab. Hans
Tørst efter Indsigt og Viden var saa stærk, at den fik ham til
at betragte enhver Student med Ærefrygt. Hans Simpelhed og
Hjertensgodhed vandt ham Hjerter.

Paa dette Tidspunkt blev Riepin hans Elev og hurtigt hans
fortrolige Ven. I 1868 sluttede han desuden Venskab med en
Landskabsmaler Vassiliev, der kom til at udøve en betydelig
Indflydelse paa ham. Vassiliev drev ham til Uafhængighed af

Indtryk fra Rusland 419

eohversomhelst Autoritet, og Riepin henrykte ham ved sin vovede
Malemaade. Fra 1868 af var Kramskéj berømt. Han, Akademiets
gamle Fjende, blev da selv udnævnt til Medlem af Akademiet.
Langsomt blev han nu mere og mere Kolorist. I 1876 skriver
han fra Paris, at han hidtil kun har tilbedt Formen; nu begynder
han at forstaa, hvad Malerkunst er. Han bliver en Forguder af
Velasquez: <Alt er blegt og ubetydeligt i Sammenligning med
ham. Han maler med sine Nerver. Indtrykket er knusende;
det er det eneste Ord derom.*

Kramskéj døde i sit Kald. Idet han i 1887 malte den
kejserlige Livlæge Rauchfuss's Portræt, tabte en Pensel og bøjede
sig efter den, faldt han om død paa Stedet. Ingen Anden har
malt den russiske Race i de forskelligste Aasyn som han.

Hans Elev /7/epzn, Ruslands nulevende største Maler, er især
bleven berømt ved nogle historiske Malerier, det af Czarevna
Sofia efter at Peter den Store har stødt hende fra Tronen, og
det meget omtalte: Ivan den Frygtelige, kastende sig fortvivlet
over sin Søn, som han i Raseri har myrdet med et Slag af sin
jernpigbeslagne Stok. Dette sidste er et mesterligt Rilled og
fortræfifeligt malt. Man kan næsten lugte Blodpølen.

Det er dog ikke disse Malerier, der er ejendommeligst for
Riepins Evne. Det er dem, i hvilke han har gengivet sin Sam-
tid. Der er i dem en simpel Styrke, en dyb og ægte Alvor og
en henrivende Inderlighed. Riepin har fastholdt det i streng
Forstand moderne Rusland paa Lærredet. Derfor betegnes hans
Billeder i enkelte Krese som Tendensmalerter, radikale Malerier.
Hos ham genfinder man. Typerne af Samtidens unge intelligente
Mænd, af de kvindelige Studenter med det korte Haar og det
kloge Blik. Han har malt Burlaki, der slæber Barker op mod
Strømmen paa Volga, og beundringsværdigt er Udtrykket i de for-
vorpne eller resignerte Ansigter hos disse bøjede, svedende Ar-
bejdere med de spændte Muskler under de hullede Pjalter. Han
ynder Æmner som Rekruttens Afrejse, det simple, dagligt fore-
kommende Optrin: den unge Mands Bortriveise fra Familien og
Hjemmet, eller som Den Forvisles Hjemkomst^ et ved sin Simpel-
bed uendeligt gribende Billede. Man glemmer ikke det Blik,
hvormed Moder og Søster forbausede, halvt forskrækkede, endnu
ikke glade, stirrer paa den udtærede unge Skikkelse i de daarlige
Klæder, der stilfærdigt skrider ind gennem Døren.

420 Indtryk fra Husland

Den dybe Medfølelse i denne Kunst dækker over Ubarna-
hjertigheden i Gengivelsens Troskab.

Der er i Rusland for Tiden kun en eneste Billedhugger,
som i Betydning svarer til disse Malere, det er Åntokolski, en
af de faa Mænd af jødisk Fødsel, der har gjort sig bekendte i
Skulpturens Historie. Han tilbragte sin Ungdom i stor Fattig-
dom, og var sat i Skomagerlære i Petersborg, da hans Talent
blev opdaget. Baron Gunzburg, den rige og elskværdige Peters-
borger Bankier, tog sig af ham og understøttede ham, indtil han,
hurtigt nok, kunde ernære sig ved sin Kunst. Efter længe at
have levet i Rom er han nu bosat i Paris og nyder et euro-
pæisk Ry.

Man mindes maaske fra Julius Lange's Bog Billedkunst An-
tokolski's Kristus. Bunden, med sammensluttede Fødder, frem-
stilles Kristus for Folket, en Skikkelse udført med en tungsindig
Virkelighedstroskab i Tidens Dragt med brede Sandaler under
Fødderne, Haaret under den brændende Sol fastklæbet ved Pan-
den af Sved — en energisk og sanddru jødisk Type. Han ser
lidt ned for sig, men Blikket er indadvendt; han sluger med
mandig Fasthed den Forsmædelse, at Pøbelskriget foretrækker
Barrabas for ham. Der er russisk Uanfægtelighed i dette Blik.

En anden berømt Statue af Antokolski, forestillende den
døende Ivan den Frygtelige, er ikke mindre interessant. Czaren
sidder i sin Lænestol ventende Dødens Komme. I Stillingen er
der en utvetydig Paavirkning af Houdon's Voltaire: Haanden,
der famlende ankrer sig om Stolelænen. Der er noget i Blikket,
som saa han i sit Dødsøjeblik de halvfjerdetusind Mennesker, han
har dømt til Døden, drage forbi sig. Lange har Udtrykket:
«Det er som en Monolog af Macbeth.*

I Baron Gunzburgs paa Kunstværker rige Hus findes en
stor fortræffelig Byste, Antokolski har udført af Peter den Store,
opfattet monumentalt, forædlet til Helt med Herskerskønhed og
Præget af umaadelig Viljekraft. Sammesteds findes ogsaa en
henrivende kvindelig Byste, den afdøde Fru Gunzburgs Portræt.
Blandt hans øvrige Kunstværker roses især en Statue af Spinoza,
smilende og tænksom.

Men har Billedhuggerkunsten end saaledes for Øjeblikket
kun et enkelt meget stort Navn at opvise, saa findes der dog
megen Dygtighed paa dette Omraade i Rusland, og meget plastisk
Talent finder dér Anvendelse i Kunstindustriens Tjeneste. Det

Indtryk fra Rusland 421

hører til det russiske Samfunds Ejendommeligheder, at alle Aars-
dage, alle Jubilæer, som opleves af en Personlighed i overordnet
Stilling, fejres ved Overrækkelsen af et eller andet kunstnerisk
forarbejdet Stykke Sølv eller Guld. Ikke sjældent faar Juveleren
af en Forening eller et Lav en Bestilling med Tilladelse til at
gaa indtil 25,000 Rubler, naar han blot tilvejebringer et virke-
ligt Kunstværk. Den russiske Farveglæde gør sig paa mere ind-
tagende Maade gældende i slige Smaaværker end i den store
Bygningskunst. Juvelererne i Moskva forstaar med ualmindelig
Skønhedssans at stemme baade stærke og blege Farver sammen
med det matte Guld og Sølv. Desværre var det Meste, man
deraf havde Lejlighed til at iagttage paa den nordiske Udstilling
i Kjøbenhavn 1888, mindre særegent for det russiske Folk, fordi
Arbejderne dels tit var udførte efter franske Tegninger og Mønstre,
dels i hele deres Art snarere stammede fra Bjergfolkene i Kau-
kasus end fra det egenlige Rusland. Man synes her mere at
have villet virke ved Elegance end ved Ejendommelighed, og
overhovedet snarere at have villet fremstille Prøver paa Russernes
Evne til efterlignende at anvende fremmede Forbilleder end paa
deres mærkeligere Gave til at tvinge de Fremmede paa deres
Jordbund til at frembringe kunstnerisk i russisk Stil og Aand.

6. Braodcs: Samlede Skrifter. X 27

LITERÆRE INDTRYK

I

Selv om vore Dages Russere ikke nedstammer fra de Folke-
slag, der i Oldtiden beherskede Landene Nord for det sorte

Hav, saa er de dog deres Arvtagere, og den, hvem det mo-
derne Rusland fængsler, dvæler gerne ved græske og romerske
Forfatteres Skildringer af Landene og deres Klima, Meddelelser
om Folkene og deres Skikke.

Hvad der har gjort dybest Indtryk paa de klassiske For-
fattere, det er utvivlsomt Kulden, den otte Maaneders Vinter, som
Herodot beskriver (IV as) og som følges af en kølig og regnfuld
Sommer. At hele Havarme og brede Floder fryser til, saa man
kan køre og ride over Isen, er dem et skrækkeligt Under. Man
læse Skildringen hos Ovid: cMod Kulden værger man sig ved
Skind og syede Benklæder, og af den hele Skikkelse er kun An-
sigtet at se. Ofte rasler Haaret af den Is, der hænger deri, og
Skægget skinner af den Rim, der bedækker det. Vinen bevarer
Dunkens Form, naar man slaar Dunken i Stykker, og man øser
den ikke, men udstykker den. Hvorfor skulde jeg tale om, at
alle Bække stivner i Kulden, og at man af Søen udgraver Vand,
som man kan brække i Stykker. Selv Ister (Donau), der ikke
er mindre bred end Nilen, og som gennem mange Mundinger
blander sine Vande med Havet, fryser, naar Vindene hærder
dens Bølger, og sniger sig ud i Søen under et Isdække. Hvor
før Skibene gik, der gaar man nu tilfods; Hestehoven stamper
paa den frosne Flade, og over disse nye Broer oven over de
glidende Bølger drager de Sarmatiske Okser barbariske Vogne.
Man tror mig vel neppe, men da jeg ingen Fordel vilde have af
at tale Usandhed, bør jeg finde Tiltro: jeg har set det umaadelige

426 Indtryk fra Rusland

sorte Hav stivnet til Is, der som en glat Skal laa over de ube-
vægelige Vande. Og jeg har ikke blot set det, jeg har betraadt
den haarde Havtlade, og tørskoet gled jeg hen over Havet*
(Tristia lllio).

Saa har dernæst Træiøsheden i disse Strækninger gjort et
dybt Indtryk paa dem, der fra Grækenland og Italien kom herop.
Om Sarmaternes Land siger Herodot, at det er aldeles blottet
baade for dyrkede og vilde Træer; om Skytherne fortæller han,
hvorledes de af Mangel paa Brænde koger Offerdyrenes Kød i
disses egne Maver ved Ild, som er gjort paa selve Dyrenes
Knokler (IVsi, ei). Ogsaa Ovid vender atter og atter tilbage til
Egnens sørgelige Mangel paa Vegetation: Intet Træ, ingen Vin-
stok i det Getiske Land. En sjælden Gang paa den aabne Mark
en Busk, som endda ikke ret vil trives (Tristia III is, Ex Ponto
IIIi og 7).

Som bekendt var i Oldtiden alle Folkeslagene paa de Sletter,
der er blevne til Rusland, sammenblandede under Navnene Sky-
ther, Sarmater, Geter og nogle andre. Det er umuligt nutildags
at afgøre, hvorvidt de er Forfædre til Slaverne. Men at disse
overhovedet har havt Forfædre iblandt dem, er sandsynligt af
de Knoklers Beskaffenhed, som man har fundet i de gamle Grav-
høje (Kurganer) i det sydlige Skythien*). Allerede enkelte Steder
hos Herodot henleder Ens Tanke derpaa. Saaledes det Sted
(IV 76), hvor han om Skytherne fortæller, at de aldrig tvætter
Legemet i Vand, men i Stedet derfor bruger Dampbade (Smlgn.
Nestors Krønike V). Men langt mærkværdigere er dog det Kapitel
hos Herodot (IV 5), hvor han taler om deres Myter. Hvor er
ikke det allerede slavisk, at deres Stamfader skal være en Søn
af den øverste Gud, som han har med en Datter af Floden
Borysthenes (Dnjepr). Allerede her altsaa den Personliggørelse
af Floderne, som er saa hyppig i de oldslaviske Heltesange.
Men end mere overrasker dog Ligheden mellem Myten om hin
Kola-xais, Stamfaderens yngste Søn, Plovjernsfyrsten, og Bylinernes
(Heltedigtenes) Mikula, Bondesønnen. Herodot fortæller, at me-
dens Kola-xais og hans Brødre regerede, faldt en Plov, et Aag.
en Okse og en Skaal, 'altsammen af Guld, ned i Skythien fra
Himlen. Da de ældste Brødre en efter den anden nærmede sig,
blev de brændte af Guldet eller tilbagedrevne af det luende Guld.

I ♦) Elisée Reclus: Géographie universelle V, 299.

I

Indtryk fra Rusland 427

Men da den yngste kom til, sluktes det, hvorfor de overdrog
ham det hele Rige. Ogsaa Mikula, Landsbybarnet, Agerdyrker-
Helten, har en underfuld Plov. Da Volga, den tapre Kriger,
med sin Hird rider fra Sted til Sted for at kræve Skat af de
slaviske Byer, hører han pludseligt ude paa Landet Lyden af
en Plov. Han hører Træværket knage. Plovjernet skure mod
Stenene. Volga og hans Mænd tager da Retning henimod Plov-
manden, men rider en hel Dag uden at opdage noget. Dog
stadigt klinger i deres Øren Lyden af den fantastiske Plov og
Staalets Stød mod Stenene i Furen. Volga rider endnu en Dag
uden at opdage Nogen. Som Oreste Miller har bemærket, ud-
vider Billedet sig ved dette Træk saaledes, at det antager uhyre
Forhold. Det bliver som en digterisk Fremstilling af den grænse-
løse Slette, hvoraf det russiske Land bestaar. Agerdyrkeren drager
sin Fure i denne Slette med en saa vidunderlig Kraft, at man i
ham kun kan se en guddommelig Arbejder, Udtryk for og Be-
skytter af russisk Agerdyrkning.

Først den tredje Dags Morgen indhenter Volga Landboeren,
der med sin vældige Plov gennempløjer Jorden, opriver Træ-
rødder og løsriver Klippestykker. Han hilser paa ham og lyk-
ønsker ham. Mikula fortæller til Gengæld, hvorledes han en
Dag, da Folk fra Nabobyen kom til ham og afæskede ham Af-
gift, gav dem alle tilsammen Afgift med sin Stok. Volga opfordrer
ham da til at indtræde i hans Hird (Hof, Drusjina), Mikula sam-
tykker paa den Betingelse, at en af Volgas Mænd trækker hans
Plovjern op af Furen og kaster det ind i en Busk. Men end
ikke fem, end ikke ti af hans tapre Mænd formaar at rokke
Ploven af Stedet. Da nærmer Mikula sig alene, og med én
Haand griber han Ploven og slynger den op i Skyerne, hvorfra
den falder ned i en Busk*).

Som man ser, er Ploven ogsaa her himmelfalden. Stadigt
paany, som Granskningen af Folkeslagenes Fortid skrider frem,
har de Lærde Anledning til at beundre den gamle Herodots sam-
vittighedsfulde Paalidelighed.

At læse Ovid efter Herodot er at hensættes femhundred Aar
frem i Tiden og fra én Verden til en anden. Men den over-
civiliserede Romers Klagedigte og Breve fra Pontus er dog en af
vore ældste Kilder til Kundskab om, hvorledes de Strækninger,

A. Rambaud: La Rassie épique. S. 39.

428 Indtryk fra Rusland

som nutildags ligger ved Ruslands Sydvestgrænse, i Oldtiden var
beboede og beskafne.

Stakkels Ovid! Den Kundskab, vi nu indvinder, er købt
med den Ulykke, der rammede bam, en Ulykke saa dyb og fuld-
stændig, at det er ubegribeligt, man nogensinde har kunnet tale
om hans Klager i en henkastende Tone. Ingen Mand i den
romerske Literatur har et ejendommeligere og kækkere Talent,
og ingen har en grusommere Skæbne ramt. Det er saa længe
før det russiske Riges Dage en formelig Landsforvisning til Sibi«
rien paa Livstid. Den lovløse Dom rammer ham, Roms fineste,
sanseligste, mest forkælede Digternatur, river ham, allerede al-
drende, ud af hans Hjemlivs Lykke, bort fra en Hustru, han
elsker med den inderligste Ømhed efter to Gange at have været
ulykkeligt gift, bort fra Venners og Beundreres Kres, bort fra
Verdensstaden, som var hans Alt, fra Fædrelandet, ja fra Civili-
sationen, og fører ham over Sø og salten Vove til den da kendte
Verdens Ende. Man landsætter ham ensom paa et Sted, hvor
Luften er ham en Lidelse, hvor han hverken kan taale Drikke-
vandet eller Kosten, ikke beskytte sig tilstrækkeligt mod Klimatet,
ikke finde en Læge, naar ban er syg, eller et eneste Menneske,
med hvem han kan udveksle Tanker, naar han er rask, hvor
Faa forstaar Græsk og Ingen Latin, hvor han maa leve i evig
Frygt for Overfald af fjendtlige Stammer, der omsværmer Byen
og tit nok bryder ind, og i stadig Uro for Overfald af Borgens
Besætning, der er lidet mindre barbarisk, hvor han endelig ikke
kan gaa en Gang udenfor Stadens snevre Volde eller eje blot
den mindste Stump Have, som han saa bittert savner, fordi der
i Byen ingen Haver er, og al personlig Sikkerhed er forbi uden-
for, saa Landet milevidt ligger uopdyrket. Naar Vægterne fra
Taarnet giver Ållarmsignal, griber selv han, den forfinede Frem-
mede, til Vaaben. Kystlandet er beboet af en Blandingsbefolk-
ning af Græker og Geter; de sidste er i Flertal, og selv de, der
taler Græsk, har getisk Udtale deraf. Gennem Gaderne rider
skindklædte getiske og sarmatiske Ryttere i side Benklæder skare-
vis med langt Skæg og Haar, der hænger dem ned over Ansigtet,
Kniven løst i Skeden, Buen i Haand og Koggeret med de for-
giftede Pile raslende paa Ryggen. Ogsaa de Qendtlige Geter
bruger kun Pile, som de har dyppet i Gift; de lever kun af
Rov, kommer paa deres Heste farende med Stormens Hast, lidet
skræmmede af Byens tarvelige Mure, og mangen en Gang flyver

Indtryk fra Rusland 429

deres dødbringende Skud ind over Murene, saa Byens Huse er
som spækkede med Pile. Lad der være lidt digterisk Over-
drivelse i Skildringen af den stadige Livsfare. Der er Elendig-
hed nok tilbage. Og i disse Omgivelser lod Augustus og hans
Efterfølger Roms oprindeligste Digter forsmægte Aar ud, Aar ind
med stadigt skuffet Haab om at opnaa et mildere Forvisnings-
sted, adskilt fra Alt, hvad han elskede og hang ved, og for en
Brøde, som ingen var, for at være kommen under Vejr med en
Hof hemmelighed, han aldrig tør nævne, og som er forbleven os
ubekendt. Intet Under at han med sin bløde og frygtsomme
Karakter under stadige, ydmyge Smigrerier anraaber den almæg-
tige Landsfader, som har forvist ham, om Naade. Men naar
man læser disse Bønner om Forløsning, føler man uvilkaarligt
Beundringen stjge for de russiske Skribenter, der i vore Dage
forviste med lignende Vilkaarlighed, lever og dør uden at bringe
en Bøn eller Klage, endsige en Smiger eller Lovtale over den,
som forviste dem, over deres Læber.

Naar man stiller Ovids Elegier tilbage i Boghylden og tager
Nestors Krønike ned derfra, er man fulde tusind Aar længere
fremme i Tiden*). Den store Folkevandring har i brede Bølger
drevet slaviske Stammer ind over Rusland. Riger er grundede
i Novgorod og Kiev. Sammen med Legender og barnlige Gis-
ninger om den ældste Tid har vi her en, altsom vi nærmer os
til Fortællerens Levetid, stedse paalideligere Historie, der standser
ved Aaret 1110. Og selv fra et Tidsrum, angaaende hvilket Nestor
kun har yderst tvivlsomme Overleveringer at støtte sig til, har
han besiddet Traktater og Overenskomster, ægte Dokumenter af
stor Betydning, som han gengiver. Han er Ruslands Saxo Gram-
maticus^ men hundred Aar ældre end den danske Munk, og hans
Værk har den saa meget højere literære Værdi, som Brugen af
Modersmaalet giver.

Hvad der i hans Krønike især fængsler en nordisk Læser
er alt det, som forholder sig til Nordboernes Herredømme i
Rusland, Varegernes Statsdannen og deres Felttog. I den danske
Oversættelse gives der i de lærde Anmærkninger al fornøden
Kritik af den gamle Krønike og Belæring om Forskningens nær-

*) Nestors russiske Krønike, oversat og forklaret af C. W. Smitti.
Kbhavn 1869.

430 Indtryk fra Rusland

værende Standpunkt. Meget lærerig er ogsaa den skandinaviske
Navneforklaring af Gislason, som slutter sig til Værket.

I historisk og psykologisk Henseende er en Sammenligning
mellem Stil og Fremstilling hos Nestor og i de islandske Sagaer
af megen Interesse, især hvor Krønike og Saga behandler samme
Personer og Begivenheder. En Afhandling af den russiske Lærde
Senkovski om de islandske Sagaer i deres Forhold til den rus-'
siske Historie, som findes oversat paa Dansk, sætter Tanker i
Bevægelse og skærper Læserens Modtagelighed for Nestors Sær-
egenheder og hans Begrænsning*). Senkovski sammenligner eksem-
pelvis Punkt for Punkt Egmandar Saga med de tilsvarende Ka-
pitler (Kap. 48 ff.) hos Nestor. Den ærværdige Munk kommer
herved stærkt tilkort. Sagaen er forfattet efter mundlige For-
tællinger af Islændere, som var Deltagere i de beskrevne Be-
givenheder og har Øjenvidners Tilforladelighed. Nestor beretter
troskyldigt, med mange veltalende Udsmykninger og andægtige
Betragtninger, om Krigsbedrifter, Sejre og Nederlag, angaaende
hvilke han kun sidder inde med en utydelig og uforstaaet Over-
levering. Islænderne har havt politisk Begreb og Evne, desuden
Vikingers Forstand paa Taktik og krigerske Sammenstød. Medens
Munken fra Huleklostret i Kiev uden Tanke for de ydre Vanske-
ligheder ved at underholde Tropper i aaben Mark lader Jaroslavs
og Svjatopolks Hære staa fulde tre Maaneder overfor hinanden
inden Slaget ved Ljubetsj, og medens han paa bibelsk Vis med-
deler Hærførernes haanende Taler til Fjenden og Troppernes
utaalmodige Udtalelser om denne Spot, forkorter Sagaen Tiden
fra tre Maaneder til fire Dage, viser hvad Lod og Del Varegernes
Høvding Eymund havde i Slaget, skildrer hans Omgaaen af Fjen-
den, hans Angreb paa denne paa én Gang bagfra og i Fronten,
og giver uden alle Opdigtelser, Udsmykninger og fromme Over-
vejelser et anskueligt Billed — om det end synes, som om Sagaens
Forfatter har sammenblandet Fortællingen om to forskellige Slag
{Nestor ved Smith, S. 287)

Skarpest føles Forskellen mellem Klosteraand og Sagastil i
Nestors og Sagaens Beretning om Svjatopolks (Bu risleifs) af-
gørende Nederlag i Oprøret mod Broderen Jaroslav (Sagaens
Jarisleif). Hos Nestor hedder det: <Men imod Aften sejrede
Jaroslav, og Svjatopolk tog Flugten. Og da han flyede, kom

*) Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1847.

Indtryk fra Rusland 431

Djævlen over ham, og hans Knokler blev slappe, saa han ikke
kunde sidde til Hest, og de bar ham i en Bærestol og bragte
ham paa Flugten til Berestije. Men han sagde: « Flygter med
mig, de forfølger osl> Og hans Tjenere sendte Bud tilbage og
sagde: «Se, om der kommer nogen efter os,» og der var Ingen,
som fulgte dem. Og de flygtede videre med ham, og han laa i
Sindsforvirring og fér op og sagde: «De kommer efter os! iler!»
Han kunde ikke holde ud paa ét Sted og flygtede gennem Ljach-
land, forfulgt af Guds Vrede, og kom til en Ørken mellem Ljacher
og Czecher, og der endte han paa en ynkelig Maade sit Liv.
Den Uretfærdige og Ugudelige blev nu efter Fortjeneste, da Dom-
men kom over ham, efter sin Bortgang fra denne Verden, hisset
overgivet til Kvaler. Dette saas tydeligt af den dødelige Plage,
som kom over ham og ubarmhjertigt drev ham i Døden, og efter
Døden pines han evigt i Lænker. Dette har Gud sat til Advarsel
for de russiske Fyrster osv.»

I Sagaen er Tilsnittet mindre teologisk. Der fortælles, hvor-
ledes den praktiske nordiske Høvding forestiller Jaroslav Nød-
vendigheden af at lade den oprørske Broder slaa ihjel; <thi der
bliver dog aldrig Ende paa denne Ufærd, saa længe I begge
lever.' Da Kongen giver det Svar, at han ikke vil opfordre
Folk til at angribe hans Broder og saa siden saggive dem, ifald
de dræber ham, fortolker Eymund dette Svar, som det passer
ham, drager selvtolvte ud, skjuler sig i en Skov, ved hvis Rand
den Qendtlige Hær ligger i Lejr, myrder Kongens Broder og
bringer Kongen det afhuggede Hoved: <Se nu til. Herre, om I
kender Hovedet.* — Jaroslav bliver rød. <Denne Daad har vi
Nordmænd øvet. Herre,* siger Eymund, <men lad nu din Broder
begrave paa anstændig og hæderlig Vis!> Jaroslav svarer: <I
udførte en uoverlagt Handling, Venner, som hviler tungt paa
mig. I har dræbt ham, begraver I ham da ogsaa!> Om For-
dømmelse af den Faldne selv fra den krænkede Broders Side er
her slet ingen Tale. Senkovski er rigtigt opmærksom paa Urime-
ligheden af at tillægge hin Tids varegisk- russiske Helte den
kristne Munks Afsky for Blodgerninger. Kun Fejghed var i deres
Øjne foragtelig; for den troløse og tapre Forbryder havde de
en Agtelse, som end ikke fornegtede sig, naar de bar Vaaben
imod ham.

Saavel sprogligt som med Hensyn til Stamme-Ejendommelig-
heder blev den herskende Krigerkaste af skandinaviske « Russere*

432 Indtryk fn Rusland

hurtigt opslugt af den store slaviske Befolkning, især fordi Var-
egerne sjældent ægtede andre end indfødte Kvinder. Man finder
da i Rusland intet Spor af den nordiske Mytetro. Derimod
træffer vi (især i Ruslands eneste nedskrevne Heltedigt) ikke faa
Minder om den gam melslaviske Gude- og Naturdyrkelse. Hvad
vi kender til de mytiske Skikkelser er dog lidet. Slaverne har
dyrket Himlen under Navnet Svarog. Himlens Sønner var Dasj-
bog, Solens (og Rigdommens) Gud [af Dasj = Dag, bog = Gud]
og Ildguden Ogonj [indisk: Agni]. Solens Gud havde desuden
Navnene: Hors og Volos, der som Apollon var Hjordernes og
Digternes Gud. Til Thor svarer som Tordengud Perun. Stribog
er Vindenes Gud. Desuden dyrkedes «den fugtige Moder Jord>,
Foraaret Vesnå, og Morana, Dødens og Vinterens Gud. De Dødes
Sjæle benævnes Rusalki. Ved Kristendommens Indførelse blev i
Rusland som overalt de hedenske Skikke og Ceremonier ikke
udryddede, men omdøbte og sammensmeltede med de kirkelige
Fester. Saaledes traadte f. Eks. den hellige Elias med sin Ild-
vogn i Stedet for Tordenguden Perun. En Mængde Sange, som
det Rusland over er Skik og Brug at synge paa forskellige Aars-
dage, har en mytisk Oprindelse*).

Men en ganske anderledes rigtstrømmende og værdifuld Kilde
til Kundskab om gammelslavisk Aandsliv foreligger i vore Dage
i de først i det 19de Aarhundrede samlede og udgivne Byliner, det
vil sige: gammelrussiske Heltedigte. I 1804 udkom den første
Samling af dem, dannet af Sange, man havde optegnet blandt
Jernværksarbejderne i Guvernementet Perm; i 1818 udgaves Sam-
lingen paany med 60 Numre istedenfor 25. Saa erfarede man,
at et stort Antal Heltesange var i Omløb mellem Bønderne i det
nordlige Rusland. Fra 1852 — 56 udgav Sreznevski Byliner. som
blev sungne i disse nordlige Guvernementer; dog var det først
fra 1859 af, at Rybnikovs Forskninger i Egnene om Onéga-Søen
aabnede Øjnene for, at Rusland besad en uhyre, ubekendt Na-
tionalliteratur i Folkepoesiens Form, som man blot behøvede at
opsamle fra Folkets Læber. Afsondretheden i det haarde Khma
omkring Onéga-Søen, Indbyggernes simple Levevis og barnlige
Tænkemaade, Overtroen og Uvidenheden, Mangelen paa Evne til
at læse og skrive, havde gjort disse Egne til en Art mundligt
Island for slavisk Oldpoesi. Rybnikov blev fulgt af Hilferding,

*) Se Alex. v. Reinholdt: Geschichte der russischen Litteratur. Første Bog.

Indtryk fra Rusland 433

der i de samme vilde Landskaber indsamlede mere end tre-
hundrede nye Sange eller nye Varianter. Hertil kommer en af
Kirievski udgivet Digtkrans, sammensanket fra næsten alle Punkter
i Store-Rusland og Sibirien. Og i alle disse Sange optræder de
samme Personer, forekommer de samme Æ ventyr og findes samme
poetiske Vendinger.

De ypperste og fleste af disse Digtninge drejer sig om de
slaviske Landes ældste Minder og ordner sig i to Hovedkrese,
Kiev-Kresen og Novgorod-Kresen. Undertiden peger de lige til-
bage til det hedenske Rusland og den ældste ariske Mytologi,
som ligger bag de slaviske Religioner. Saaledes frembyder de
Siammenligningspunkter endog med Indiens hellige Bøger og end
flere og for en nordisk Læser mere fængslende med Edda og de
skandinaviske Gudesagn.

Det er lykkedes Maikov at bestemme Tidsalderen for Digt-
ningen af den betydningsfuldeste Sangkres, Vladimir-Cyklen, hvis
Midtpunkt er Kiev, som det Ilte til 12te Aarhundrede. Han har
eftervist, at der i alle disse Digte ikke kendes andet Rusland
end det, som ligger om Dnjepr. Hovedbyen er Kiev; om Moskva
er aldrig Tale. De underordnede Stæder er Tsjernigov, Galitsj,
Murom, Smolensk osv. Bylinernes Rusland er allerede omvendt
til Kristendommen og lyder én Fyrste, men ligger i stadig Kamp
med Nomader i Syd og Øst. Vi befinder os i Tidsrummet mel-
lem den græske Katolicismes Indførelse og Tatarherredømmet.
Nærmere Bestemmelser giver den Omstændighed, at der i den
tyske Otnit fra det 12te Aarhundrede nævnes en «Ilias fra Riuzen»,
øjensynligt den russiske Nationalhelt llia fra Murom, og at der
ligeledes i den islandske* Thidreksaga fra det 13de Aarhundrede,
som er komponeret efter sachsiske Sange eller Overleveringer fra
det 12te, tales om en russisk Kong Vladimir og hans Broder Jarl
llia fra Grækenland, det vil sige Rusland*).

Nu og da støder man, som allerede antydet, i Bylinerne af
Kiev-Kresen paa Træk, der genkalder nordiske Myter og Folke-
sagn. Saaledes hedder det om Sviatogor, en af de ældste Helte-
skikkelser, en Titan med overjordiske Kræfter, der undertiden
blandes sammen med Bibelens Samson, at da han en Dag laa
udstrakt paa et Bjerg, vilde llia fra Murom, Nationalhelten,

•) A. V. Reinholdt: Anf. Værk, S. 49. Rambaud: La Russie épique.
S. 155.

434 Indtryk fra Rusland

Bondesønnen, i hvem Sagnfiguren Mikula synes genfødt, udfordre
Kæmpen til Tvekamp. Men Ilia's frygtelige Kølleslag formaar
neppe at vække Sviatogor af hans Drømmerier. Han tror, det
er Smaasten, som falder ned paa ham. Ved det tredje Slag
siger han til Ilia: <Du er stærk mellem Menneskene; forbliv
stærk mellem dem; med mig kan du ikke maale dig. Jorden
kunde ikke bære mig. Saa lagde jeg mig paa dette Bjerg.* Hvem
minder det ikke om Optrinnet mellem Thor og Jætten, der under
Gudens voldsomste Hammerslag tror sig ramt af et faldende Blad
eller Agern!

Ogsaa et andet Æventyr minder om Thor og Utgardeloke.
Det er Fortællingen om, hvorledes Ilia forsvinder i den sovendg
Sviatogors Lomme. (Dennes Hustru skjuler ham der for Kæm-
pens Vrede.) Ganske saadan opholder Thor sig en hel Nat i
Skrymers Handske. Baade Ilia og Thor er vistnok her Lynet, der
længe dølger sig i Skyen, og meget betegnende slaar Thor straks
efter sin Udtræden af Handsken med sin Hammer Jætten i Hovedet,
for at Blodet skal sprudle ud.

Ilia kæmper bl. A. ogsaa med Røveren Solovei, der spærrer
ham Vejen til Solfyrstens Borg. Denne Solovei har et Fugle-
Aasyn og udstøder et forfærdeligt Fugleskrig, hvis Hvin virker
saa hærjende, at Tagene i Vladimirs Paladser styrter sammen.
Han er da en Uvejrets eller Stormens Aand, og minder ved sin
Fugleskikkelse om hin Jætte i Ørneham, der i VafthrudnismåL
siddende ved Himlens Ende, med sine Ørnevingers Slag sætter
Vindene i Bevægelse, eller om Jætten Thiasse, som i Ørneham
bortfører, skjuler og senere forfølger Ydun, indtil han finder sin
Død i det Baal, der tændes for ham ba*g Asgaards Mur. Fugle-
skikkelserne er overalt Stormenes og Uvejrets Sindbilleder.

Endnu et lille Træk af Ilias Kamp med Solovei genkalder
et nordisk Sagn. Som Ilia i Solovei's Rede finder Guld og Sølv
i Masse, saaledes finder Sigurd under Dragen Fafner det røde
Guld. Det synes et og samme Sindbillede paa de lysende Straaler.
som den mørke Sky skjuler under eller bag sig.

Iblandt Sviatogors Æventyr er der dernæst et, som i høj
Grad minder om Thors, da Jætten kogler med ham og lader
ham drikke af Hornet, hvis Spids staar i Havet, løfte en Kat,
som er Midgaardsormen, og brydes med en gammel Kvinde, som
er Ælde. Da Kæmpen Sviatogor en Dag rider over Steppen*
træffer han en gammel Mand, som beder ham hjælpe sig en

Indtryk fra Rusland 435

Sæk paa Ryggen. Helten vil hæve Sækken med Enden af sin
Pisk, med Enden af sin Finger, med sin stærke Haand — han
formaar det ikke. Saa springer han af Hesten og prøver med
begge Hænder, med umaadelig Anstrengelse at løfte den saa
tunge Sæk, mens Sveden løber ned over hans Pande. Han tror
tilsidst at have løftet den til sine Knæ; men det er ham selv,
der indtil Knæerne er sunket ned i Jorden. — I den lille Sæk
havde Gud lagt hele Jordens Tyngde.

Et betegnende Træk, der minder om et af vore Folkesagn,
forekommer endelig hvor Sviatogor og Ilia, efter at have sluttet
Fostbroderskab, tilsammen besøger Sviatogors gamle Fader. Den
Gamle er blind og tilsyneladende magtesløs. Han beder om at
maatte trykke Ilia's Haand for at erfare, om de russiske Boga-
lyrer (det er Benævnelsen paa de nationale Helte) endnu har
stærke Lemmer og varmt Blod. Paa et Vink af Vennen griber
Ilia en uhyre Jernstang, gløder den i Ilden og rækker Oldingen
den. «Godt!> siger han til den unge Helt, <jeg føler, at du har
en kraftig Haand og hedt Blod.**) — Man ser, det er Historien
om Holger Danske og Bonden.

Af alle disse Bylinernes Heroer er Ingen mere ejendomme-
lig og typisk end denne Ilia fra Murom. Han hører til den
Digtkres, der til Midtpunkt har Vladimir, den smukke Sol, men
han behandles som Bondesøn af Digterne med endnu mere Del-
tagelse end Fyrsten. Man kan i alle Ruslands episke Digtninge
spore formelige geologiske Lag; man mærker mere eller mindre
tydeligt, hvorledes visse Naturforestillinger, der er fælles for alle
ariske Folk, omtrent ved det ellevte Aarhundrede begynder at
faa et stedse bestemtere slavisk Præg. De mytiske Helte, der
først er som andre Landes, som det gamle Nordens f. Eks.,
bliver afgjort russiske og afgjort græsk-rettroende. De fødes i
en bestemt russisk By, de slaas paa en bestemt russisk Mark.
De himmelske Bjerge, Floder og Have, der i det ældste mytiske
Sprog betydede Skyer, Regn og Luft, bliver til russiske Bjerge
som Urål, russiske Floder som Dnjepr og russiske Have som
den Kaspiske Sø. Saaledes ser vi ogsaa Ilia Muromets sær-
præges. Det fortælles om ham, at han, før han optræder som
Bogatyr, sidder 30 Aar (det stadige Udtryk for en meget lang
Tid) ubevægelig og lam. Saa kalder to himmelske Oldinge, der

*) Rambaud: La Russie épique. S. 41, 50, 111 ff.

436 Indtryk fra Rusland

ankommer til Murom, ham op fra hans Dødssøvn. Forgæves
svarer han, at han hverken kan røre Haand eller Fod. Da de
atter kalder ad ham, formaar han at rejse sig og aabne Døren
for dem. De giver ham en Styrkedrik, og han føler pludseligt
en uhyre Kraft gennemrisle sine Lemmer. — Her er Ilia øjen-
synligt ét med Naturen selv, der vækkes af den lange Vintersøvn.

Ilia er da nu vakt til Daad, og hans første Daad er at op*
dyrke den russiske Grund og Jord; med overnaturlig Styrke
river han en hel Egeskov op og forvandler den til Agerland.
Derefter drnger han ud for som fri Bonde, som en Mnrkens
Helt, at forsvare denne russiske Jord mod Uhyrer, Røvere og
Hedninger. Vi har set, hvorledes han under disse Kampe op-
træder som Tordenguden. Han skyder med sin Bue en Pil mod
en Eg, og Egen splintres ganske som af Lynet; han svinger
Køllen som Perun, Hammeren som Thor.

Men saa ser vi ham som sand russisk Helt rejse fra Murom
til Tsjernigov at befri Landet fra Røveren, som udsuger det,
ser ham afslaa den Pengesum og den Herskermagt, som Tsjer-
nigovs Musjiker vil tildele ham og ile til Kiev til Vladimir at
hjælpe den nationale Fyrste mod hans mange Fjender. Og han
bliver Høvding, Atamati, over Vladimirs Kæmper. I nogle By-
liner udvikler han sig her ganske overensstemmende med det
folkelige Ideal. Da Vladimir en Dag tilføjer ham en Krænkelsen,
mørbanker han hans Mænd, løber ned i Gaarden, nedskyder
Guldtegleqe fra Paladsets Tag og Guldkorsene fra Kirkernes, og
beværter for alt dette Guld Egnens samtlige Musjiker og Stoddere
med et Gilde, hvor Mjød og Brændevin flyder. I andre Byliner
bliver han miskendt af Vladimir, fordi han bagvaskes for Fyrsten
af Bojarerne ved hans Hof, og kastes i Fængsel for at dø af
Sult. Der tilbringer han tre Aar, hemmeligt ernæret af Vladimirs
unge Datter. Da Kiev saa angribes af en uhyre tatarisk Hær
og Ilia bittert savnes, finder Vladimir, ledet af Datterens Raad,
i det underjordiske Fængsel Helten, <den gamle Kosak*, der
sidder ved et simpelt Bord og læser i Evangeliebogen. Paa Knæ
anraaber Vladimir her om Hjælp ikke for sig selv, men for den
hellige Jomfrus Kirker og for Enkerne og de Forældreløse i det
hellige Rusland. Da aabenbarer Ilia- sig som den kristne Ridder,
der beskytter de Forsvarsløse, og hvem Kirkerne ligger paa Hjerte.
Ja han rejser lige til Konstantinopel (Czarigrad) og befrier Czaren
der fra en hedensk Hær.

Indtryk fra Rusland 437

Ejendommeligt russisk er det nu, at før denne store Krigs-
helt drager ud i den vide Verden, aflægger han det Løfte, at
han aldrig vil besudle sine Hænder med Blod. De faa Træk af
Vildhed, der forekommer i hans Historie, er øjensynligt mytiske
Elementer, som hvor han dræber Røveren Solovei og senere den
forfærdelige Amazone eller Poleniisa, der tilsidst viser sig at være
hans Datter, begge ved at rive dem i smaa Stykker og udbrede
•disse paa Jorden for at frugtbargøre den. Ellers udøver han
alle sine Bedrifter med største Sindsro, og naar han ringeagter
Faren, ynder han at spøge i spotske Vittigheder ganske paa den
russiske Bondes Manér. Som en brav Bondesøn begynder han
med at hjælpe sine gamle Forældre; allevegne tvinger han som
ved Vladimirs Bord de Fornemme til at vige Pladsen for de
Ringe. Som en ægte Musjik drikker han undertiden vel stærkt
og sover vel dybt Rusen ud ; men han er til Yderlighed frimodig
overfor sin Fyrste, og da denne har taget ham det ilde op og
har straffet ham grusomt derfor, er han rede til at glemme For-
urettelsen, saasnart han hører, det gælder de Forsvarsløses Sag.
Han praler aldrig af sine Sejre, ønsker at hans Hæder maa
falde tilbage paa Rusland, og i sin Sky for at faa blodige Hænder
skaaner han sine Fjender, hvor han kan, og frigiver Fangne.

Et meget mærkværdigt Træk af russisk Indbildningskraft er
dette, at en bekendt Bylin med Titlen Hvorfor der ikke mere
gives Helte i det hellige Rusland for at forøge Indtrykket af den
Magt, der er i denne Nationalhelt, lader Ilia fra Murom være
stærkere end Skæbnen selv, som dette Folk eller saa taaligt
underkaster sig, og som betvinger alle de øvrige Helte.

Ilia var bleven fulde 350 Åar gammel, men hans Kræfter
mere usvækkede end Stærkodders som Olding, da han en Dag
paa sit Ridt gennem en Skovegn paa en Klippe læste den Ind-
skrift: « Drager man til Højre, bliver man rig; drager man ad
Midtervejen, bliver man gift; drager man til Venstre, bliver man
dræbt.* Den gamle Kosak, som han her kaldes, tænker efter
og finder, at det hverken passer for hans Alder nu at søge Rig-
dom eller Giftermaal. Det er sømmeligere for ham at ride ad
den Vej, ad hvilken man finder Døden. Efter et kortvarigt Ridt
støder han paa en Røverbande, men splitter den ad, vender til-
bage og skriver paa Klippen: <Jeg er redet til Venstre og blev
ikke dræbt.* Ad Midtervejen kommer han saa til et prægtigt
Slot. En blændende dejlig Kongedatter beværter ham først, op-

G. Brande«: Samlede Skrifter. X, 28

438 Indtryk ft*a Rasland

fordrer ham s.aa til at dele hendes Leje paa en Seng af Silke
og Edderdun. Men den gamle Helt aner Uraad, erklærer, at
det i hans Land er Skik, at Kvinderne lægger sig først, griber
Prinsessen i hendes Belte og kaster hende paa Sengen, som da
styrter ned i Paladsets Kælder. Han befrier de fyrretyve Fyr-
ster, hun har holdt fangne der, lader Troldkvinden radbrække
og skriver anden Gang paa Vejviseren ved Korsvejen: «Jeg red
ad Midtervejen og blev ikke gift.* Ad Vejen tilhøjre finder han
endelig et Jernkors og under det en stor Skat. Han deler den
i tre Dele og bygger tre Kirker for Guldet: en for den barm-
hjertige Frelser, en for St. Nikolaj fra Mosjaisk og en for den
tapre St. Georg, kan da med Rette skrive paa Klippen: «Jeg
drog til Højre og blev ikke rig.>

Af denne Bylin kan man maaske bedst lære, med hvilken
Vælde den russiske Indbildningskraft har følt Trang til at ud-
ruste Helten. Det mest paafaldende Karaktertræk hos ham er
dog det, at han, hvor han med Selvopofrelse griber ind, aldrig
som Vestens Helte gør dette af Vassal-Hengivenhed for sin Fyrste
eller af Pligtfølelse mod ham, end mindre som de nordiske
Heroer af Ærgerrighed, men af højmodig Ømhed for de Umyn-
dige og Forladte eller for at skærme Landet og dets Religion.
Det er det almene Vel, ikke Fyrstens Lykke eller hans egen Ære«
som ligger ham paa Hjerte. Medens Achilles aldrig tilgiver Aga>
memnon den Forurettelse, han af Kongen har lidt, glemmer Ilia
paa Stedet, hvad Vladimir har forbrudt imod ham. Derfor søger
russiske Lærde som Oreste Miller at fremdrage som afgørende
betydningsfuld Ilia's Pligtfølelse overfor Fællesskabets Idé, der jo
for Slavofilerne er den russiske Grundtanke. Man ser i Ilia's
Ligegyldighed overfor det blot Personlige men Redebonhed til
at tjene den fælles Sag et Sindbilled paa den russiske Aands op-
rindelige Hang til Fællesskab i Familie, Kommune og Stat*).

Dog foruden denne episke Folkedigtning besidder den rus-
siske Literatur i Sangen om Igors Hærtog et gammel Kunstepos
af meget høj Rang, svarende til hvad La Chanson de Roland
er for det franske og Nibelungenlied for det tyske Folk, men

•) Rambaud: Anf Værk 62, 113. A. v. Reinholdt: Anf. Værk S. 69.
Hos Reinholdt iSnder man Brudstykker af Bylinerne om Ilia fra Murom
oversatte i Originalens Versemaal.

Indtryk fra Rusland 439

som rigtignok har den i tyske Øjne betydelige Mangel at være
langt kortere*).

Digtet er frembragt ganske kort Tid efter den Begivenhed,
det meddeler: det Krigstog, som Igor Svjatslavitsj, en af Fyr-
sterne fra Novgorod'Sjeversk, i Aaret 1185 foretog imod de hedenske
Polovtser, et Nomadefolk af tyrkisk- finsk Æt, der boede ved Bred-
derne af Don og stadigt overfaldt de sorgløse Russere. Igor var
en Fætter til Storfyrsten af Kiev, der Aaret forud med andre
Fyrster havde draget sejrrigt i Felten mod Polovtserne. Nu
ønskede han paa sin Side at indlægge sig Ære og drog derfor
ud med sin Broder Vsevolod <den vilde Tyr», hvem han inder-
ligt elskede, og sin Søn Vladimir. Men hans Felttog var ulykke-
ligt; han selv blev taget til Fange og undslap med Nød og neppe
fra Fangenskabet ved Hjælp af en trofast Væbner. Vi har den
samme Begivenhed fortalt i den gammelrussiske Krønike af Mun-
ken Ipat, en af Nestors Fortsættere, og vi ser deraf den ube-
kendte Digters Stræben efter at holde sig til den historiske Sand-
hed. Ganske vist finder vi i Sangen om Igor en Mængde Sagn
og mytiske Forestillinger sammensmeltede med Hovedhandlingen,
medens den Munk, som er Krønikens Forfatter, omhyggeligt har
udskilt alle hedenske Udtryk og Elementer, men dog er der i
Krøniken en tydeligere Bestræbelse efter at udstyre Heltene med
smukke Træk. Da Slaget er tabt, raader man Fyrsterne til at
fly. I Krøniken afslaar de det; de vil ikke forlade deres Mænd,
deres menige Krigere, men leve eller dø med dem. Digtet har
Intet derom. Og da Igor er taget til Fange, vægrer han sig i
Krøniken længe ved at undfly fra Fangenskabet, fordi han har
givet Polovtsernes Fyrster sit Ord, indtil endelig Hensynet til det
for Fjenden nu saa udsatte Rusland bevæger ham. I Digtet er
han straks villig til Flugt.

Naar man i Tankerne sammenligner Sangen om Igor med
Eddas heroiske Kvad, der dog rimeligvis er noget ældre i Tid
og i ethvert Tilfælde udtrykker en barskere og vildere Form af
Folkelivet, saa har den russiske Digtning vel (i Modsætning til
Nibelungennåf) det Ujævne og Lyriske i Foredraget tilligemed
Forkærligheden for livlig dramatisk Fremstilling tilfælles med de

*) Sangen er bleven oversat paa Dansk af Thor Lange under den be-
synderlige Titel Igors Fylke^ øjensynligt i den Tro, at Ordet Fylke (Herred)
betyder Fylking. Senere Anmærkning.

28»

440 Indtryk fra Rusland

nordiske Sange, men Grundpræget i det slaviske Heltedigt er
dog helt forskelligt. Det er for det Første udpræget personligt.
Vi kender ikke Digterens Navn, men hans Væsen staar meget
klart for Læseren, rigt som det er paa Begejstring og Pietet.
Han taler i sit eget Navn, staar som Enkeltmand inde for sine
Ord, har Bevidstheden om en personlig Skrivemaade, der er
mindre højtflyvende og fantasirig end de af ham ellers beundrede
ældre Seeres og Sangeres Fremstillingsvis. Man føler dernæst,
at hans Kærlighed til Digtekunsten ikke er mindre stærk end
hans Beundring for de samtidige Fyrsters Bedrifter. Det er.
som han udtaler det, hans Agt at frigøre sig fra den poetiske
Overlevering, han vil ikke fra sine Forgængere laane <de gamle
Ord». Af Bylinerne kan vi se, hvad han dermed har ment. Der
findes i dem ganske som i de homeriske Digte en staaende Stab
af Tillægsbetegnelser. Bjergene er altid graa. Havet altid blaat.
Solen altid rød. Jorden er vor Moder, den fugtige Jord. Man
løber altid paa sine hurtige Fødder, tager altid den Anden ved
hans hvide Haand osv. Den ubekendte Digter har øjensynligt
villet optage saa Lidet af den Art som muligt. Ikke desmindre
træffer vi hos ham visse genkommende Talemaader, der øjen-
synligt er en Arv, som at drikke Don ud med sin Hjelm, at
hidse ti Falke paa en Svanehjord, at saa Jorden til med Men-
neskeknokler, og visse bestandigt tilbagevendende Betegnelser som
Vsevolod, den vilde Tyr, Falken Igor og hans Søn Falkeungen m. fl.
Som Menneske er Digteren af Igors Hærtog langt blødere i
sin Følelse end Forfatteren til selv de mildeste af Eddas Helte-
digte, Sangene om Helge. Den Stil, i hvilken hos ham Jaros-
Idvna udtaler sin Længsel efter den i Krigen fraværende Igor
og sin Frygt for den Elskedes Liv, staar Ingeborgs saa smæg-
tende Klage hos Tegner nærmere, end den staar Sigruns Savn
af Helge i Edda. Og en ganske særegen Tiltrækning faar det
hele Følelses- og Naturliv, som den navnløse Digter udbreder
for os, ved den storladne Barnlighed, med hvilken Samlivet mel-
lem Mennesket og Naturen er opfattet og skildret. Hele Naturen
ængstes, da Igor tiltræder sit ulykkelige Bidt til Don: Solen for-
mørkes, Natten stønner. Dyrene hyler i Forudfølelsen af den
truende Fare. Baade Jaroslåvna og Igor paa deres Side tiltaler
Vinde og Floder som var de Mennesker, ja giver dem Titel og
hædrende Ord saa ligefrem, som det et Par Tusind Aar forinden
sker i Illaden. Og Floden Donjez giver Igor Svar. Den levende

Indtryk fra Rusland 441

Naturalisme, Overførelsen af menneskelige Egenskaber og Følelser
paa Naturen er her saa fremtrædende, at den fornemmes som
særtegnende Digterens sjælfulde Troskyldighed.

Højst ejendommelig for delle Epos og dets Ophavsmand er
endelig den Fædrelandskærlighed, som udgør dels Grundstemning
og ledende Motiv, en Kærlighed til det russiske Land, som bryder
frem ikke blot i Sorgen over de hedenske Polovtsers Triumf,
men endnu langt heftigere i Harmen og Klagerne over den
Uenighed mellem de russiske Fyrster, som efter hin store Tids
Ophør sønderriver Landet i Borgerkrig. Da Nederlaget er lidt,
udbryder Sangeren:

Græsset bøjede sig af Kval. Af Kummer nejed Træets Krone sig til
Jorden. Thi allerede var kommen, Brødre! den glædesløse Tid, da der
var øde om Magten, og da Uretten bredte sig i Dasjbogs Ætlingers Rækker
[i Fyrstemagten]. Stilfærdigt som en ung Pige skred den ind i vort Land,
og som med Svanevinger plaskede den paa Dons og det blaa Havs Vande.
Den vakte Ulykkens Stunder. Da ophørte Fyrsternes Kampe mod Hed-
ningerne; Broder sagde til Broder: < Dette er mit, dog ogsaa hint er mit>,
og Fyrsterne begyndte at sige om det Smaa: c Dette er stort !>. Men Hed-
ningerne faldt fra alle Sider med Sejr ind i det russiske Land.

En dygtig Slagmaler er den gamle Sanger. Ved Siden af
forskønnende Træk, som de ogsaa forekommer i vore Kæmpe-
viser, staar hos ham talrige oplevede og sete, f. Eks.:

Russerne omgærdede den vide Mark med deres purpurfarvede Skjolde,
søgte Hæder for sig og Ry for Fyrsterne. Ved Morgengry om Fredagen
søndertraadte de Polovtsernes hedenske Hær, rev de smukke Polovtser-
piger bort med sig, og med dem Guld og Sølv og kostbare Fløjelsklæde-
bon. Med Fjendernes Baand og Kapper og Pelse og aiskøns Pynt begyndte
de at lægge Bro over Pytter og Sumpe. Men de røde Standarter, den
hvide Fane og Lansen med Sølvspids tilfaldt den tapre Svjatslavitsj.

Eller man læse Skildringen af Slaget den følgende Dag:

Dagen derpaa forkyndte meget tidligt blodrød Morgendæmring Lyset.
Fra Havet drog sorte Skyer; de vilde bedække fire Sole [de fire russiske
Hærførere], og i dem skælvede blaa Lyn. Det blev en heftig Torden.
Pilene fér tæt som en Regn fra den store Don. Da splintredes Lanser;
da slog Sablerne mod Polovtsernes Hjælme ved Floden, ved Kajåla, nær
den store Don. O russiske Land! du beskærmes dog! Men se Vindene.
Stribogs Afkom, de puster et Hav af Pile mod Igors tapre Krigere. Jorden
bæver, sørgmodigt rinder Floderne; af Støv er Marken dækket. Fanerne
bruser, Polovtserne kommer fra Don og fra Havet, og fra alle Sider om-

442 Indtryk fra Rusland

ringer de den russiske Hær; Djævlens Bern omslutter skrigende Valpladsen;
dog de tapre Russere hegner den med deres purpurfarvede Skjolde.

Men Digtets Perle er Jaroslåvnas Klage og Igors Flugt:

L}^, Jaroslåvnas Stemme! Som en Gøg klager hun aarle ensomt:
Jeg vil flyve, siger hun, som en Gøg over Donau, vil dykke mine Bæver-
skindsærmer i Kajålafloden, vil tørre Fyrstens blodige Vunder paa hans
stivnede Legem. — Jaroslåvna græder aarle i Putivl paa Muren, og hun
taler saadan: O Vind, du mægtige Vind, hvorfor. Herre!, stormer du saa
stærkt, hvorfor fører du Khanens Pile paa dine lette Vinger mod min
Elskedes Mænd? Var det dig ikke nok at puste Bølgebjerge frem under
Skyerne, da du gyngede Skibene paa det blaa Hav? Hvorfor, Herre,
vifter dit Aandepust over Steppens Græs min Glæde bort? — Jaroslåvna
græder aarle i Putivl paa Muren, og saadan taler hun: O Dnjepr, du
navnkundige! du har gennembrudt Klipper i Polovtsernes Land, har vugget
Svjatlavs Skibe mod Kobjaks [Polovtserfyrstens] Skarer — Herre, bring du
mig min Elskede tilbage, at jeg ikke mere om Morgenen skal sende ham
mine Taarer over Havet! — Jaroslåvna græder i Putivl paa Muren, og
saadan taler hun: Du klare og tre Gange klare Sol! For alle er du varm
og smuk. Hvorfor, Herre, retter du dine brændende Straaler paa min
Elskedes Mænd? Hvorfor har du i den vandløse Ørk tørret deres Buer
sammen i deres Hænder, hvorfor har du martret dem med Tørst, saa
Koggeret blev tungt paa deres Ryg?

Henimod Midnat bliver Havet uroligt; Hvirvler løfter sig blandt Taa-
gerne; Gud viser Fyrst Igor en Vej ud af Polovtsernes Land til det rus-
siske Land, til hans Faders gyldne Trone. Aftenrøden er slukt, sover
Igor? Nej, han vaager, han maaler i sin Tanke Sletterne fra den store
Don til den lille Donjez. L3rt! Lyden af hans Hest ved Midnat — Ovlur
piber hinsides Floden, giver Fyrsten Underretning: Igor skal ikke blive
længer! — Jorden drøner, Græsset hvisler, Polovtsernes Vagter nærmer
sig. Da springer Fyrst Igor op som en Væsel i Sivet; som en hvid Duk-
and springer han op af Vandet. Han kaster sig paa sin hurtige Hest; siden-
hen springer han atter af den: og som en Ulv med lette Fjed iler han
til Donjez's Enge; flyver som en Falk i Taagen, dræbende Gæs og Svaner
til sine Maaltider, Morgen, Middag og Aften. Medens Fyrst Igor flyver
som en Falk, render Ovlur lig en Ulv, begge dryppende af den kolde Dug
i Steppens Græs. Thi deres hurtige Heste har de sprængt.

Donjez sagde: Fyrst Igor! Ikke ringe Hæder har du nu, og Kont-
sjak ikke ringe Harme, og det russiske Land ikke ringe Glæde. — Igor
svarer: O Donjez! Ikke ringe Hæder har du nu, du som vuggede Fyrsten
paa dine Bølger, redte ham Seng paa det grønne Græs ved dine sølverne
Bredder og dækkede ham til med varme Taager i Skyggen af grønne
Træer; du, som lod ham bevogte af Dukanden paa Vandet, af Maagen
paa Strømmene, af Vildanden i Luften! — Ikke saadan, sagde han, er
Stugnafloden, hvis Strøm er saa farefuld, naar den har slugt fremmede
Bække, og som har brudt vore Barker mod Trærødderne paa sin Strand.
Ikke heller Dnjepr er saadan. Den stødte vor unge Fyrste Rostislav til-
bage fra sine morke Bredder. Rostislavs Moder gi*æder nu over den unge

Indtryk fra Rusland 443

Fyrste. Blomsterne visner, hentærede af Sorg; af Kummer nejer Træet
sin Krone mod Jorden! — ♦)

Man vil af disse Prøver kunne danne sig en Forestilling
om det russiske Heltedigts Stil og Tone. Man ser, den er meget
forskellig fra den i de heroiske Edda-Digte. Dette skrevne Epos
staar i russisk Literatur alene. Det adskiller sig fra Bylinerne
af Kiev-Kresen ved sit rent historiske Væsen, idet ingen af dets
Hovedpersoner er Halvguder, men alle de optrædende Helte er
Mennesker, som sejrer eller lider paa rent menneskelig Maade.
Dette Epos er dernæst ejendommeligt ved sit aristokratiske Kultur-
præg, idet det øjensynligt er digtet med det Formaal for Øje,
som de gamle nordiske Draper, nt synges for en fyrstelig Hird.
Det forherliger derfor ikke det brede Folk i en folkelig Helte-
skikkelse, men besynger Høvdinge og Hærførere som de ledende
Mænd. Saa fædrelandskærligt Digtet end er, saa er det dog
nøjere bestemt besjælet af Fyrstevældens og den højeste Dan-
nelses Fædrelandssind.

II

Den russiske Nationalliteratur stammer som den danske fra
det attende Åarhundrede, er endda lidt yngre. Den grundlægges
af Lomonossov en tredive Aar efter at Holberg har grundlagt
vor. Men imellem den i Kirkeslavisk forfattede Oldtidsliteratut
med de Byliner, der stammer fra Tiden før Tatarherredømmet,
og den moderne russiske Bogverden ligger Folkevisen, den korte
lyriske Digtning, lillerussisk som storrussisk, rig og tiltrækkende
ved sin Ømhed og sit Vemod.

Lillerussiske og storrussiskc Folkeviser, digtede hver i sin
Mundart, sungne af stærkt forskellige Befolkninger, tilhører i
Grunden to forskellige Literaturer, af hvilke den ene i den nyere
Tid ved despotiske Magtbud er bleven undertrykt; men trods
Forskellighederne frembyder de to Grupper saa mange Ligheds-
punkter, at de stemmer Sindet paa beslægtet Maade.

*; Wenceslaw Hanka: Igor Swatslawitsch. Prag 1821 (Tekst, bøhmisk
og tysk Oversættelse). Wolfsohn: Die schdnwissenschaftliche Litteratur der
Russen. Leipzig 1843, S. 182—226 (den bedste Oversættelse). Hambaud:
Anf. Værk, S. 195—223.

444 Indtryk fra Rusland

De lillerussiske Viser drejer sig udelukkende om den kosak-
kiske Befolknings Liv i ældre og nyere Tider. Ukraines Stepper
er Skuepladsen for dette Liv, men iøvrigt følger Viserne Kosakken
paa alle hans dristige Farter bort fra Hjemmet Aarhundreder
igennem. De giver Billede paa Billede af Farerne ved det kri-
gerske Liv paa Hesteryg i evig Kamp mod Fjender i Øst og
Vest. Den saarede Kosaks Dødsstund i fremmed Land under
Længsel efter Hjemmet; Liget, hvis Ansigt vædes af den kolde
Regn og hvis Øjne Rovfuglene hakker ud; Kosakpigens Klage,
naar der pibes til Afmarsch, og den Elskede rider bort; hendes
brændende Savn af ham, der er borte paa Krigstog i fremmed
Land; den gamle Kosaks Klage over den svundne Ungdom: den
unge Kosaks Selvtillid og Fortrøstning til Sejren ; Elskendes Sorg
over Sladderen omkring dem og Vanæren, som de, der vil ad-
skille dem, kaster paa den forelskede Pige — alt dette i korte
lyriske Digtninge, forskellige fra den mere fortællende kosakkiske
Duma, som gerne skildrer en bestemt historisk Personlighed eller
Bedrift*).

De storrussiske Viser er af flere Arter, dels de mere fast-
slaaede Bryllups- og Julesange, dels de saakaldte Forvovne Mænds
Sange, o: Røveres, Dødsdømtes halvt rørende, halvt skemtefulde,
altid ydm3'ge Viser, som aabner Udsigten til Galgen og forsaa-
vidt har en vis Lighed med adskillige Digte af Fran^ois Villon,
dels endelig den store Hovedmasse af egenlige Folkeviser, der
næsten alle drejer sig om Elskovs Savn og Sorger**).

I to Hovedpunkter stemmer lillerussiske og storrussiske Folke-
viser overens: i den ved Samlivet med Naturen og en poetisk
Naturopfattelse fremkaldte stadige Jævnføren af et Naturskue med
en sjælelig Tilstand, og i Rigdommen paa Udtryk for de for-
skelligste Stemninger og Afskygninger af en Kærlighed, ved hvis
mangeartede Sorger der dvæles med usigeligt Vemod.

Naturjævnførelsen er af denne Art:

Lillerussisk :

En enlig Humleranke i Haven — slynged sig ned mod Jorden. —
En ung lille Pige blandt Menneskene — græd ganske bitterligt. — O,

*) Smlgn. Fr. Bodenstedt* Die poetische Ukraine, Sammlung klein-
russischer VolksUeder.

**) Se Digtene hos Wolfsohn: Die schdnwissenschafttiche Litteratur der
Russen 227—272.

Indtryk fra Rusland 445

grønne, blomstrende Humle, sig: — hvorfor ranker du ikke dig opad? —
O, kære, unge Pige, hvorfor — sørger du over din Skæbne? osv.

Slorrussisk:

Mellem to Bjerge, to høje Bjerge — vokser et slankt, hvidt Birketræ
op — et slankt Birketræ, et grenet, — Solen varmed det ikke, og hverken
Maanen eller Stjerneflokken strøede deres Lys, — kun heftige Regnskyl
traf det, — kun Blæsten ruskede i det. — Saadan voksed blandt vore
Naboer — en god og smuk lille Pige op — prist for sin Skønhed og Net-
hed — sin Slankhed og Rundhed og Liflighed, osv.

Hvad Rigdommen paa Udtryk for Kærlighed angaar, da kan
det betragtes som videnskabeligt godtgjort, at af alle levende og
døde Sprog er intet saa rigt paa Udtryk derfor som det rus-
siske Sprog i begge dets Mundarter. Filologen Carl Abel har
skrevet en Afhandling, som giver et levende Indtryk af det rus-
siske Tungemaals Ejendommelighed paa dette Punkt {The concep-
tion of love in some ancient and modem languages). Til Udtryk
for Kærligheden som ren Følelse, som uvilkaarlig Tiltrækning,
har man Ordet lubov med Gerningsordet lubitg og Tillægsordene
labeåni, labimi, luboi, lab (elsket paa Grund af Fortrin, af vil-
kaarligt Valg, af Smag, af Interesse), dernæst sasnoba, som be-
tyder den spirende Elskov med dens søde Frygt og ømme For-
haabninger. Milost er den virksomme Kærlighed i uendelige
Afskygninger: Begunstigelse, Velvilje, Yndest, Naade. Blagost er
særligt Naaden i al dens Godhed, Varme og Uudtømmelighed.
Sproggranskningen viser, at medens Kærligheden hos Romerne
især var Kærlighed til Slægten, til de Nærstaaende og opfattet
som Pligt, hos Hebræerne Kærlighed til hele Stammen og paa
Folkets Højeste til hele Menneskeheden, opfattet som Religion —
er den russiske Følelse efter Ordenes Afledning kærtegnende og
yndefuld, helt og holdent en Naturdrift, langt mindre bevidst,
betænksom og paalidelig, altid helt uvilkaarlig.

Den russiske Kærligheds Krongods, det er det ømuie Smigreri,
som ytrer sig i de utallige kærtegnende Formindskelsesord. Af
Labou, Kærlighed, som kvindeligt Navn, danner Menigmand f. Eks.
Navnene Luba, Lubka, Lubkasja, Lubasjenka, Lubasjetsjka, Lu-
botsjka, Lubutsjka, Lubusjenka, Lubusjetsjka, Lubonka og endnu
flere Navne, hvert med sin forskellige Afskygning af Ømhed og
Kæleri. Og saa mangfoldige som de sproglige Udtryk for Kær-

446 Indtryk fra Rusland

ligheds- Følelser og Stemninger er, saa mangfoldige er disse Fø-
lelser og Stemninger naturligvis selv*).

Her en kort erotisk Vise, der er t^'pisk:

Du Asketræ, o du grenede! — Naar spirede du, naar voksed du op?

— Du Asketræ, o du grenede! — naar stod du i Blomst, og naar mod-
nedes du? —

Jeg spired i Vaar, skød i Sommer op — Jeg blomstred i Vaar, blev
i Sommer et Træ. —

Ved din Fod der gror, ved din Fod, du Ask! — ingen Valmueblomst
og intet Græs, — der vokser ej Græs, der brænder ej Ild. — Der brænder
ej Ild, dog et Hjerte saa hedt. — Dog det Hjerte saa hedt, i en Ynglings
Bryst — det brænder, brænder, ja koger som Beg — koger i Savn af min
Svanelil — min Svane, min Due, min lille Sjæl — min yndige Due, min
Hjertenskær. —

O du Sjæl, min Sjæl, min skønne Mø! — I Daggr3'ets Stund, da
Morgnen var rød — da den lysende Sol drog paa Himlen op — uden
Afsked med Fader og Moder din — uden end én Gang at se din Ven —
gik af Livet du ud, gik du bort herfra. —

O I Vinde, I lune Vinde, Il — Lune Vinde I, som vifter mod Hest

— I blæse ej her! Jeg behøver jer ej. — Men kom kun du Storm, o du
brusende! — Fra de nordlige Egne flj'^v du kun hid! — Spalt du kun
med dit Pust den fugtige Jord — spalt den vide Mark, spalt den brede
Mark! — og aabn mig, Storm! aabn mig her min Grav! — Ak og lad
mig, lad mig for sidste Gang — tage Afsked her fra min elskte Ven —
fra min elskte Ven, fra min Hjertenskær! — Kun et Taarekys under Graad
saa hed ! — Da aander jeg ud og hos hende dør.

Naar raan fra disse Naturtoner kommer til Lyriken hos
Grundlæggeren af den nyere russiske Literatur, da er Overgangen
brat, saa brat, at der udkræves et moderne Menneskes hele
levende Deltagelse for et stort Folks Udviklingshistorie for ikke
med Uvilje at lægge Lomonossov bort. Thi han, der tilmed var
langt større som Videnskabsmand end som Digter, tilhører i Et
og Alt den Smagsretning i det attende Åarhundrede, for hvilken
den kunstløse Folkepoesi slet ingen Poesi var, og som saa Lyrikens
Et og Alt 1 Odestilens spændte Patos og regelmæssigt sammen-
svejsede Kunstform. Den moderne Kunstdigtning rundt om i Lan-
dene begynder i det attende Åarhundrede med at fjerne sig saa
langt som muligt fra Folkevisen og Alt, hvad dens er, for først
ved Aarhundredskiftet at søge tilbage til Simpelhed, Enfold og
Natur.

♦^ Se Carl Abel: Linguistic Essays, S. 23 — 78.

Indtryk fra Rusland 447

Lomonossov, hvem Bjelinski har kaldt «den russiske Lite-
raturs Peter den Store », maatte udforme det moderne Ruslands
Sprog som Lileratursprog helt forfra. Før Peters Tidsalder havde
man skrevet Kirkeslavisk, efter den blandet Rirkeslavisk med
Russisk; Lomonossov, der som Barn havde øst Folkesproget af
den reneste Kilde, hørt det, som det klang fra de russiske
Fiskeres Læber i Archangel, men som tidligt havde studeret
Slavisk i de gamle Kirkebøger, dannede sig med en stor Aands
Sikkerhed sit Sprog, skabte den nyere Prosastil og den russiske
Metrik og skrev de første klangfulde Vers, som Ondes paa Rus-
sisk af nogen navngiven Digter.

Lomonossovs Betydning for Rusland er, som alt berørt, nær
beslægtet med Holbergs for Norden. Han har et forbausende
mangesidigt Geni, udviklet under en næsten æventyrlig Livsførelse.
Michail Vassiljevitsj Lomonossov fødtes 1711 i en Landsby i Gu-
vernementet Archangel. Hans Fader var en livegen Kronbonde,
der ernærede sig som Fisker. Faderen tog ham med sig i sin
Baad, og fra sit tiende til sit sekstende Aar strejfede den opvakte
Dreng saaledes hver Sommer om i det hvide Hav og det nord-
lige Ishav, modtog Indtryk af en stor og vild Natur, prøvede
Fattigmands haarde Kamp for Brødet, saa Saltværker, Klostre,
religiøse Forsamlinger, og lærte den russiske Folkekarakter i dens
Renhed at kende hos Omegnens Befolkning. — Han lærer at
læse og skrive hos Landsbypræsten, sluger som eneste ham til-
gængelig Læsning et Par gamle kirkelige Værker, erfarer at man
maa kunne Latin for at erhverve sig Kundskaber i større Stil,
flygter saa, sytten Aar gammel, hjemmefra, løber en halv Snes
Mil paa sin Fod efter et Vogntog med frosne Fisk, der drog fra
Archangel til Moskva, bliver sat af paa Torvet dér og ved til-
fældig Godhed af en Munk faa Dage efter anbragt i en Kloster-
skole, som vel kun optog Sønner af Adelsmænd, men hvor man
saa gennem Fingre med hans Afstamning. Her og en kort Tid
i Kiev er hans Fremskridt i Latin og Græsk, i de slaviske Sprog,
i Filosofi, Fysik og Matematik et Geni*s. Da han har udlært i
Moskva som i Kiev, opnaar han den Begunstigelse at blive sendt
til Petersborgcr Akademiet og derfra til Tyskland, hvor han i
Marburg hører Filosofen Chr. Wolf, i Freiburg studerer praktisk
Metal lurgi og Bjergværksvæsen.

Han havde alt i Petersborg forsøgt sig i at skrive Vers, nu
prøvede han i Begejstring for den i vore Dage udenfor Tysk-

448 Indtryk fra Rusland

land glemte Digter Johann Christian Gunther at overføre dennes
Versemaal paa det russiske Sprog. Hans første Ode til Kejser-
inde Anna, en Sejrs-Ode i Anledning af Chotins Erobring, er en
nøjagtig Efterligning af et Gunthersk Hædersdigt til Prins Eugen.
Lomonossov overgaar maaske sit tyske Forbillede i Odeflugt, er
iøvrigt paa Odens Omraade hans Ligemand i Svulst, men for-
maar aldeles ikke som Gunther at skrive djærve og frække Vers
om sine personlige Oplevelser eller erotiske Tilbøjeligheder.

Ved Åaret 1740 gifter han sig hemmeligt med en fattig
Skrædderdatter i Marburg, kommer i Gæld, flygter, da han trues
med Gældsfængsel, hemmeligt fra Byen uden engang at under-
rette sin Hustru om sin Flugt, og begynder tilfods at tigge sig
frem i den Hensigt at naa til Holland. Paa Vejen træffer han
en prøjsisk Hververoffleer med Rekruter; denne drikker ham
fuld, giver ham Hververpenge og modtager Haandslag af ham.
Næste Morgen vaagner Lomonossov i Uniform og er trods alle
Bønner og Indsigelser prøjsisk Kavallerist. Man fører ham til
Fæstningen Wesel. Herfra deserterer han, heftigt forfulgt, under
Farer og Ångster over den westfalske Grænse, og kommer, ud-
givende sig for en fattig saehsisk Student, til Amsterdam. I Hol-
land tager det russiske Gesandtskab sig af ham og sender ham
hjem til Petersborg.

Fra Haag skrev han første Gang efter Flugten til sin Hustru;
men i Petersborg, hvor han ikke følte sig i Stand til at ernære
hende og det Barn, hun havde født ham, lod han hende to hele
Aar uden Efterretninger, indtil hun gennem den russiske Minister
i Haag endelig flk ham opspurgt og med hans Samtykke rejste
over til ham.

Fra 1745 af virkede Lomonossov i Petersborg som Professor
i Kemi og Eksperimentalfysik, og fra 1755 af begyndte han at for-
fægte en Plan til Omdannelse af Videnskabernes Selskab, i hvil-
ken han bekæmpede de der hidtil eneraadende Tyskeres Overgreb
og, som den russiske Nationalitets lidenskabelige, ja fanatiske
Talsmand, snart gjorde sig skyldig i ikke ringere videnskabelige
og personlige Overgreb.

Han udfoldede her i Hjemmet sin hele videnskabelige Geni-
alitet. Han var den første russiske Naturforsker, der paa Grund-
lag af Vesteuropas videnskabelige Resultater, som han for sine
Elever foredrog, blev selvstændig Opfinder af Maskiner og Appa-
rater, og selvstændig Opdager af hidtil ukendte Naturforhold.

Indtryk fra Rusland 449

Den store Matematiker Euler gav hans Arbejder over Elektricitet,
Lys- og Luftforeteelser det mest anerkendende Vidnesbyrd. Euler
erklærede offenligt, at < dette talentfulde Menneske var en Ære
for Akademiet og det hele Folk«. I Fysiken har Lomonossov
uafhængigt af Franklin opstilt en Lære om Luflelektriciteten og
Nordl3'set, der paa mange Punkter træffer sammen med Frank-
lins, i andre endog skal naa videre end dennes. I Mineralogi er
han den første, der har paavist Ravets Oprindelse af Plantestof
og Stenkullets Opstaaen af Tørvejord under Indvirkning af under-
jordiske Gasarter. I Astronomien er han Opdager af Venus-Atmo-
sfæren. Som Kemiker og Geolog udmærkede han sig endelig ved
Evnen til almenfattelig Fremstilling.

Hans Studier over russisk Sprog, Literatur og Historie har
sat Tidsskel. Hans russiske Grammatik har et halvthundred Aar
igennem behersket Undervisningsvæsenet i hans Fødeland. Han
har skrevet Bøger om russisk Stil, Talekunst og Verselære paa
samme Tid, som han selv virkede som Digter og Taler. Han er
endelig Ruslands første Mosaikmaler. Man har af ham endnu
et veltruffet Portræt af Peter den Store og et omfangsrigt Maleri,
forestillende Slaget ved Poltava, udført i Mosaik.

Det er denne geniale Mand, der for første Gang siden det
af Czar Peter fremkaldte aandelige og tildels ogsaa ydre Frem-
med herredømmes Indførelse i Rusland gav den gammelrussiske
Nationalfølelse et Organ, idet han samtidigt gjorde sig til dens
digteriske Talsmand og dens praktiske Forkæmper — det sidste
rigtignok indtil det mest forblindede Fædrelanderi. Hans store
Ry i vore Dage, hvor hans Poesier ikke mere læses, beror paa,
at han var Den, der gav det første Stød til at befri det russiske
Aandsliv og den da endnu kun dæmrende russiske Videnskabe-
ligbed fra det fremmede, særligt det tyske, Aag.

D.n Lomonossov fik Indpas i Petersborger-Akademiet, var
de to fremragende Tj'skere Gerhard Muller og A. L. v. Schlozer,
der har lagt Grunden til al historisk Forskning i Rusland, de
afgørende Personligheder ved Akademiet, hvor de iøvrigt befandt
sig næsten udelukkende i Landsmænds Kres. Czar Peter, Akade-
miets Grundlægger, havde ladet Planen dertil udarbejde af Leibniz
og udtrykkeligt bestemt det til <at indføre vestlig Dannelse i
Rusland og virke til at Russerne lærte at kende og vurdere
denne og saaledes ophørte at gælde for Barbarer.* Det var i
hans Aand, at kun Akademiets opdragende Arbejder tryktes paa

450 Indtryk fra Rusland

Russisk, derimod de rent videnskabelige, som desuden paa Rus-
sisk ikke vilde have fundet nogen Læsekreds, blev udgivne paa
Tysk eller Fransk. Men naturligvis kunde dette Forhol^, naar
først Nationalfølelsen voksede sig stærk, ikke vedblive i Længden.

I 1741 havde Elisabeth ved Hjælp af det indfødte Adels-
parti styrtet det Styre, som Munnich, Ostermann og nogle andre
tyskfødte Adelsmænd under Anna Lvovna havde ført for den
mindreaarige Ivan VI. Hun havde forvist Munnich og Oster-
mann, «Tapperhed og Visdom« fra sit Rige, og hyldedes nu
overalt som den Personlighed, der skulde hidføre en ny refor-
matorisk Tidsalder i Rusland, kun med Bevægelse i modsat Ret-
ning af den, som skyldtes hendes store Fader. Peters sanselige
Drifter havde hun arvet, men intet af hans Geni. Imidlertid
blot det, at hun drømte om at gøre Moskva paany til Rigets
Hovedstad, kun havde indfødte Russere omkring sig og stadigt
optraadte som Beskytterinde af den længe tilbagetrængte ret-
troende Gejstlighed, var nok til, at hun almindeligt blev betragtet
som Folkets Forløserinde fra det vesteuropæiske Tryk, og sær-
ligt af Lomonossov, hvis Lyrik næsten ikke har anden Genstand
end hende, blev fejret som «den Astræa, der havde tilbageført
en Guldalder*, <den Moses, der havde ført Rusland ud af den
ægyptiske Trældoms Mørke* osv.: under hendes Ledelse skulde
Rusland bevise, at det uden fremmede Lærere var i Stand til
at frembringe cdybsindige Platoner og aandsmægtige Newtoner*
— en Talemaade, der klinger underligt i Lomonossovs Mund,
som selv havde gaaet saa grundigt i Skole udenlands, og som
uden de Lærde i Marburg og Freiberg aldrig var naaet i Højde
med Europas Aandskultur paa hans Tid.

Hans almindelige Begejstring for Videnskaben er hævet over
al Tvivl, men paa det historiske og sproglige Omraade gav den
indtil Blindhed hidsige Nationalfølelse ham forud Resultaterne i
Hænde. I sine Kampe mod Muller og Schlozer paastaar han
f. Eks., at de kun har afledet det russiske Ord Kniaz (Fyrste)
af det tyske Ord Knecht for at nedværdige det russiske Folk og
stemple det som en Nation af Trælle. (Kniaz synes beslægtet
ikke blot med Knecht, men med det engelske Knight, Ridder,
og andre Benævnelser paa højst reputerlige Stænder. Dog er
Anatole Leroy-Beaulieus Jævnførelse af Kniaz med KinQy Konge
i La Russie I, 214, sikkert vildledende). — En Tale af Muller,
der skulde holdes paa Kejserindens Navnedag, Om den russiske

Indtryk fra Rusland 451

Stammes og Russernavnets skandinaviske Oprindelse fik Lomo-
nossov undertrykt som krænkende for det russiske Folks Ære
og Anseelse. Hans Lidenskabelighed var saa hensynsløs, at han
en Dag brød ind i de tyske Professores Høresale og gav sig til
at skrige op og skælde ud. Da han i den Anledning blev stævnet
for Konsistorium, overfusede han alle dettes Medlemmer med
saadanne Ukvemsord, at man vægrede sig ved at føre dem til
Protokols. Han blev derfor dømt til at straffes med Knut,
dog «i Betragtning af sine lærde Fortjenester og fortrinlige Aands-
evner> benaadet med en Indskrænkning i Lønning.

Det var i hine Dage blevet fastslaaet som Troesartikel, at
Peter den Stores Hensigt havde været den at drive den frem-
mede Kultur ud af Landet, saa snart den havde gjort sin Tjene-
ste, og da man nu hævdede, at dens Hverv allerede var tilende-
bragt, opnaaede man at kunne forherlige ogsaa Peter blandt de
store russiske Nationalregenter. Lomonossov sammenligner ham
da ogsaa i sine Taler med Gud selv. For Talerens Underdanig-
hed overfor Elisabeth, til hvis Yndlinge han hørte, er der selv-
følgelig endnu mindre nogen Grænse.

Lomonossovs lyriske Digte er først Læredigte, som det
gammeldags naive Om Glassets Nglte, der paa Grund af For-
fatterens naturvidenskabelige Indsigt staar noget over det attende
Aarhundredes sædvanlige Læredigte af denne Art og snarere
minder om beslægtede Poesier af Hans Christian Ørsted, der-
næst religiøse Digtninge, Betragtninger over Guds Storhed og lig-
nende i Stil med, hvad hos os Johannes Ewald af den Art har
frembragt, endelig lovprisende Hymner til Elisabeth og hendes
Mænd, som paa det Højeste minder om Svinget i Victor Hugos
første Oder i Odes et ballades^).

Det stærkeste Indtryk, som den Fremmede modtager af
denne ved Indgangen til den russiske Literatur plantede store
Figur, er det af dens typiske Præg som russisk. Man agte paa
den næsten utroligt hurtige og mangesidige Evne til at tilegne
sig en fremmed Civilisations Resultater og paa hvorledes Til-

*) Om Lomonossov se Wolfsohn: Anf. Værk 305—340 med udmær-
kede metriske Oversættelser. Reinholdt: Anf. Værk 304 fl. med Over-
sættelser af Bellinghausen, og det anonyme Skrift Aus der Petersburger
Gesellschaft Neue Folge: Wassily Ostrow und die Akademie der Wissen-
scfiaften. S. 194—245.

452 Indtryk fra Rusland

egnelsesd riften her slaar om og bliver frugtbar. Man bemærke
Alsidigheden, der erindrer om Peter den Store, og der som hans
tager sit Udgangspunkt i det Mekaniske og Tekniske. Lomonossov
er den virkelige Musjik, den geniale Livegne, der i Løbet af en
Menneskealder gennemløber den Udvikling, som man sporer An-
læggene til hos den russiske Bonde overhovedet, men som hans
Samfundsklasse som Helhed rigeligt vil bruge et Aartusinde til
at tilbagelægge. Lomonossov er som ægte Slaver af Naturen
letsindig og blød. Flere Aar i Træk forsvinder han fra sin
Hustrus Synskres uden at sende hende et Ord; men da hun
minder ham om sin og sit Barns Tilværelse, brister han i Graad
og udbryder til den Mand, der bringer ham Brevet: <Min Gud!
hvor kan jeg forlade hende! Forholdene har hindret mig i at
kalde hende til mig. Nu vil jeg sende hende hundrede Rubler
til Rejsepenge.* Som ægte Slaver er han fremdeles paa én Gang
Forstandsmenneske og Mystiker. Paa sin Tilbagerejse til Rus-
land havde han i Drømme set sin Faders Lig kastet af Bølgerne
op paa en øde 0 i det nordlige Ishav. Den strenge Matema-
tiker kunde ikke blive dette Billede kvit; han udspurgte derfor,
neppe hjemvendt, Folk fra Archangel om Faderens Skæbne og
erfor, at man nu i fire Maaneder efter at denne var gaaet paa
Fiskeri i Ishavet, Intet havde hørt fra ham. Han sendte da sin
Broder med Brev til Egnens Fiskere, bad dem søge efter Fade-
rens Legeme paa den i Drømme sete 0, hvis Beliggenhed han
nøjagtigt angav, og var, da Liget fandtes, hele sit Liv haard-
nakket overbevist om, at det var fundet netop paa det af barn
i Drømmen sete Sted.

Lomonossov er endelig russisk i sin Flakkelyst og sin Trang
til fremmed Kundskab, saare russisk i sin Kejserindedyrkelse,
russisk i sin Grovhed og Voldsomhed mod sine fremmede Em*
bedsbrødre, men russisk især ved Maaden, hvorpaa han. Tyskernes
Lærling, løber Linen ud i sit Had og sin Kamp mod deres aande-
lige Fremmedherredømme.

Fra Lomonossov fører en lige Linje over Dersjavin og Sju-
kovski ned til Ruslands literære Genier i dette Aarhnndrede, til
Pusjkin og Lermontov.

Dersjavin (1743—1816) svarer i sin Lyrik til Katharina Il's
Tidehverv som Lomonossov til Elisabeths. Han blev født i Kazån,
lærte tidligt Tysk, læste Gellert og Hagedorn, Herder og Klopstock.

Indtryk fra Rusland 453

maatte fra 1762 af tilbringe tolv haarde Aar som Gardesoldat.
Den Dag, da Katharina besteg Tronen, stod han som nittenaarig
Soldat paa Vagt ved Vinterpaladset. Ingen kunde da ane, at
hans Navn i Fremtiden vilde nævnes sammen med hendes.

I 1773 deltog han i Kampene mod Pugatsjev ved Volga, som
han senere forsøgte at skildre poetisk; 1777 lod han sin første
Digtsamling trykke, der bl. A. indeholder en Række Oversættelser
af Frederik den Stores Digte. Han fik en civil Ansættelse, drog
ved sin bekendte (hos Wolfsohn oversatte) Ode til Feliza, Kirgis-
Kaissakernes Czareuna (3: Katharina) Kejserindens Opmærksom-
hed paa sig, fik en Snustobaksdaase med Dukater for sit Digt
og det ene betydelige Embede efter det andet, da han paa Grund
af sit hidsige, opfarende Sindelag, der var underligt forenet med
det mest skolerette Pedanteri, i Almindelighed hurtigt maatte
forlade sine Poster. Hans Ode i Anledning af Izmails Indtagelse
ved Storm begejstrede Katharina paany, netop som hans Sager
stod slet. Han blev 1791 udnævnt til Kejserindens Kabinets-
sekretær, men kedede hende i denne Egenskab overmaade. Under
Paul blev han ledende Embedsmand i Rigsraadets Cancelli, under
Alexander I Justitsminister, uden i noget af disse Embeder at
gøre Nytte. Fra det første maatte han fjernes paa Grund af sit
«tøjlesløse Sprog*, i det andet viste han sig yderligt friheds-
fjendsk og satte sig bl. A. med Hænder og Fødder mod den alle-
rede dengang fremsatte Plan til Ophævelse af Livegenskabet.
Der er et og andet Træk hos Dersjavin som Embedsmand:
Uelskværdigheden og Pedanteriet i Forening med den strenge
Samvittighedsfuldhed, der minder en Dansk om Schack Staffeldt.

Den Del af hans Liv, som falder i det nittende Aarhundrede,
tilbragte han næsten helt som Privatmand, omgivet af det op-
voksende literære Slægtleds Beundring og Pietet. Hans Skikkelse
indgød Ærefrygt, hans Blik var ildfuldt og hans Ansigtsudtryk
mildt. Da han et Aar før sin Død overværede Afgangseksamen
ved den lærde Skole i Czarskoje-Sjelo, fremsagde en Elev et af
Ynglingen selv forfattet Digt. Denne Elev var Alexander Pusjkin,
og hans Vers gjorde et saadant Indtryk paa den gamle Digter, at
han efter at have hørt dem, udbrød: c Min Tid er forbi — I faar nu
en anden Dersjavin. > Pusjkin mindes 1 sin Jevgeni Onjægin (VIII 2)
rørt hine signende Ord, som hans Forgænger i Digtekunsten gav
ham med paa Vejen.

G. BnmdM: Samlede Skrifter. X. 29

454 Indtryk fra Rusland

Dersjavin begyndte som Efterligner af Lomonossovs højt-
travende Stil med den store kolde Højtidelighed. Hans i sin Tid
beundrede og berømte Ode Gud svarer til, hvad i den danske Li-
teratur de religiøse Oder af Baggesen betyder. Det maa bero
paa Æmnet, at dette Digt er blevet oversat paa en Masse for-
skellige Tungemaal, endog paa Japansk. Det indeholder Alt,
hvad en saadan Hymne maa indeholde af Taknemmelighed og
Ydmyghed fra Lidenhedens Side overfor den uendelige Storbed,
men ingen ægte Følelse og ikke en Tanke. Langt bedre er det
vidtløftige Digt, der vandt Dersjavin Katharinas Yndest. Det
overrasker behageligt, naar man kommer fra den ældre Tids
Klopstock- Svulst. Det holder sig til Jorden, er spøgende og
skelmsk, anslaar en Tone som den, Horats anslog overfor Mæ-
cenas, i den brede Skildring af Digterens Verdensbarns- Dovenskab
i Sammenligning med Regentindens ansvarsbevidste Liv. Digtet
Den Store har ikke længere nogen kunstnerisk, men en historisk
og sjælelig Interesse, fordi det uden at nævne Navne indeholder
en yderst nedsættende Skildring af Patjomkin i Modsætning til
andre, miskendte. Russeres virkelige Storhed. Agtelsen for Dig-
teren formindskes dog noget derved, at han selv kun havde havt
Patjomkins energiske Beskyttelse at takke for Frikendelse i en
mod ham af bitre Fjender anlagt Retssag, saa Taknemmelighed
burde have holdt ham tilbage fra at give sin Misstemning Luft.
Han besang da ogsaa senere Patjomkins ensomme Død midt paa
Stepperne i sit Digt Vandfaldet.

Stadigt skiftende Indflydelser fra Vest- og Syd-Europa, fra
Samtid og Fortid gør sig gældende i denne blot talentfulde Poesi.
Paa Klopstocks følger, maaske gennem Paa virkning af Gottioger-
Lyrik, Horatses og de gamle Anakreontikeres. Da BalladesUIen
trænger igennem, begynder Dersjavin at digte Ballader og efter-
ligner paa anden Haand (efter Sjukovski) Burgers Leonore, i
Slutningen af sit Digterliv paavirkes han af den da overalt ind-
trængende Ossian.

Dog hvad der især fængsler en Dansk, det er at paa dette
Tidspunkt gør selv her i det fjerne Rusland Ludvig Holbergs
Indflydelse sig gældende. Den Lystspilforfatter, der grundlægger
den russiske Komedie, Denis Von-Wizin (1744—1792), faar Stødet
til sine dramatiske Forsøg fra Holberg. Franske og tyske Trupper
havde i Rusland fundet et Publikum, før der oprettedes russiske
Skuepladse, og det var en tysk Teaterdirektør, den udmærkede

Indtryk fra Rusland 455

Skuespiller Åckermaan, der indførte saa at sige samtlige Hol-
bergske Lystspil i Rusland. Da faste russiske Scener aabnedes
i Petersborg og Moskva (1756 og 57), opførtes en hel Række fra
Tysk oversatte Stykker af den yndede danske Digter paa Russisk.
Mest Lykke gjorde Don Ranudo og Henrik og Pernille, dog kunde
de ikke i Tiltrækningskraft maale sig med det af Holberg over-
satte lyriske Sørgespil Arlaxerxes af Metastasio, som ansaas for
en Holbergsk Originalfrembringelse og altid fyldte Teatret til
sidste Plads.

Som Student saa Von-Wizin i Petersborg Henrik og Pernille
og følte efter sit eget Udsagn <en ubeskrivelig Henrykkelse* over
dette Lystspil. Hans første berømte Komedie Brigaderen er
stærkt paa virket af Holberg, særligt af Jean de France. Briga-
derens Søn Ivan {o: Hans, Jean), der er bleven opdraget som
Kostgænger hos en fransk Kusk, er aldeles franskgal vendt til-
bage fra sin Pariserrejse. Hvor megen Lighed Skikkelsen har
med den Holbergske Hans Frandsen, vil allerede et Par Re-
pliker gøre klart:

Brigaderen: Hør, Ivan, jeg er sjældent bleven rød, efter at jeg har
traadt mine Børnesko; men idag har jeg trods mine graa Haar skammet
mig over dig, saa mine Kinder brændte.

Ivdn: Mon cher pérel Kan det være mig behageligt, at man siger,
jeg vil gifte mig med en russisk Pige?

Brigaderen: Hvad er du da for en Franskmand? Jeg tænkte, du
var født i Rusland.

Ivdn: Min Krop er født i Rusland, det er sandt. Men min Aand
tilhører den franske Krone.

Brigaderen: Saa skylder du Rusland mer end Frankrig, for i din
Krop er der da mere Sammenhæng end i din Aand.

Ivdn: Ser De, Papa, nu begynder De allerede at sige mig Artigheder,
da De begriber. De ikke kommer nogen Vej med Strenghed.

Brigaderen: Du er dog en rigtig Torsk. Jeg har kaldt dig en Dum-
rian, og du tror, jeg siger dig Artigheder. — Hvilken Æsel!

ludn: Æsel! Il ne me flatte pas . . . Jeg gentager Dem, Papa, je
VOU8 le répéte, at mine Øren ikke er vante til slige Udtryk.

Det er en ikke ringe Ære for Danmark, at den Mand, der
grundlagde vor Nationalliteratur og skabte den danske Skueplads,
ogsaa har medvirket til Grundlæggelsen af det russiske Teater.
Han døde uden at vide noget derom; han har sikkert ikke anet,
hvor vidt ud i Verden hans Geni vilde virke; men det er en
besynderlig Tanke, at i Holbergs sidste Leveaar, da hans Lands-

29»

456 Indtryk fra Rusland

mænd vendte ham Ryggen, jublede man i Petersborg og Moskva
over hans Lystspil, og at kun en halv Snes Åar efter hans
Død kan hans Indflydelse spores som fremherskende paa dea
tidligste russiske Komedie, der gør Lykke.*)

Von-Wizin, «den russiske Moliére», var endnu paavirket af
flere andre fremmede Digtere foruden Holberg. Men overhovedet
har det indtil vore Dage været som en Lov for russisk Literatur
og Aandsliv, at intet Fremskridt og ingen ny Udviklingsform er
naaet uden paa Grundlag af fremmed Indflydelse i dens mest
udprægede og utvetydige Form.

Det ses paany hos den Forfatter, der betegner det næste
Skridt fremad og der i Rusland gælder for Romantikens Colum-
bus, nemlig Vassili SJukovski (1783 — 1852), et smidigt Talent, en
kvindeligt blød , men ren Karakter, med en A. W. Schlegels
Oversætterbegavelse uden Schlegels Idérigdom — en skikkelig
Sværmer og retsindig Elsker af det Gode, Skønne og Sande som
tre ærværdige samfundsbevarende Magter, vel egnet til at ud-
vikle sig som Hofpoet under Kejser Nikolaj og til at ende, som
slaviske Talenter gerne ender, i hemmelighedsfuld Fromhed. Han
er den russiske Nationalsangs, Czarhymnens Forfatter.

Sjukovski var uægte Søn af en aldrende russisk Landadels-
mand ved Navn Runin og en ung Tyrkinde, hvem denne bragte
hjem til sin Husstand som Rytte efter Erobringen af Render.
Drengen voksede op sammen med Runins meget ældre ægtefødte
Døtre, tidligt udviklet og forkælet i en rent kvindelig Dunstkres.
Han læser allerede som Yngling Diderot, Voltaire, Young, Rurger,
Herder, Wieland og Schiller. Nitten Aar gammel oversætter
han Schillers Wilhelm Tell, nogle Aar senere Don Quijole^ skriver
ogsaa selvstændigt fortællende Digte, Rallader og Æventyr, dog
uden dybere Forhold til den russiske Folkeaand, idet man næsten
til enhver af hans Digtninge kan paapege et fremmed Forbillede.

I 1812 deltager han som Landeværnsofficer med Udmærkelse
i Felttoget mod de Napoleonske Hære og bliver berømt ved
Digtet Sangen i den russiske Lejr og ved en fra Paris til Kejser
Alexander rettet Hyldest paa Vers, der første Gang bringer ham
i Rerøring med den kejserlige Families Damer. Han faar sin
Ungdoms Hjertesorg, da man paa Grund af Kirkelæren negter

♦) Se Alexis Wesselofsky: Deutsche Ein fimse auf das alte russische
Theater von 1672—1758, S. 107. Reinholdt: Anf. Værk S. 358 fif.

Indtryk fra Rusland 457

ham at ægte sin højtelskede Søsterdatter. For dog at nyde den
unge Piges Selskab følger han Familien til Dorpat, tilbringer et
lærerigt Åar i den lille tyske Universitetsby og slutter sig saa i 1816
i Petersborg til det da lige dannede literære Selskab ArtasamaSy
af hvilket Pusjkin og Nikolaj Turgenjev og de senere frihedsfjendske
Ministre Bludov og Uvarov som unge Mænd var Medlemmer,
et Selskab der, som samtidigt Fosforisternes Forbund i Sverig,
rejste det nye Aarhundredes Modstand mod den franske Klassi-
cisme.

Den Romantik, som Selskabet til Gengæld forfægtede, havde
ikke og kunde ikke have det Forhold til Fortiden, særligt Middel-
alderen, som den tyske Romantik, hvis Aflægger den var. Thi
den russiske Oldtid og Middelalder var for Datiden endnu en
lukket Bog. Man fremkom kun med en ny, i sit Væsen temmelig
ubestemt Lære for Kunsten: Fantasien skulde have friere Flugt
end før, det gjaldt om dybere Sjælegranskning og om Stedfarve.
Dog, som alle andre Nationaliteter under Napoleons Herredømme
og efter hans Fald, bøjede den russiske sig indefter mod sin
Folke- Ejendommelighed, og den Opgave at skildre den russiske
Natur, Landskabets som Folkets, og gengive den hjemlige Verden
i Poesi blev nu første Gang stillet og af Pusjkin paa hans Vis
første Gang løst. Her som overalt gjorde desuden med den
vaagnende Romantik Shakespeare sin Indflydelse gældende og
her som i Polen blev snart Byron den digtende Ungdoms Mester.

Den lille romantiserende Kres opløstes, saasnart politiske
Spørgsmaal trængte ind i dens Midte: Pusjkin blev paa Grund
af sin frisindede Retning sendt i seksaarig Forvisning til Syd-
rusland, Bludov blev Legationsattaché, Sjukovski blev fra 1817 af
Hofmand, idet han fik det Hverv at undervise Storfyrst Nikolajs
tyskfødte Hustru Alexandra i russisk Sprog og Literatur. Snart
fik ogsaa Kejser Alexanders noget forladte, følsomme og skøn-
skrantende Gemalinde, Kejserinde Elisabeth, Deltagelse for den
bløde, sødladne Digter og fordybede sig afvekslende i hans Elegier
og i Tiedges Urania. Fra nu af indtog Sjukovski en Stilling,
der for H. C. Andersen vilde have rummet Idealet af Lykke:
Han læste under aldrig svigtende Bifald sine Ballader og Oder,
sine Digte til høje Fødselsdage og i Anledning af smaa Stor-
fyrsters og Storfyrstinders Fødsel, højt i en Kres af Kejserfa-
miliens og Hoffets Damer, af hvis sande Væsen han intet forstod

458 Indtiyk fra Rusland

eller vilde forstaa, men som for ham var overjordiske Væsener,
c Engle*, « ledende Stjerner*, som han i sine Festkvad kaldte dem.

Havde han allerede tidligere oversat en Række betydelige
europæiske Digtninge, deriblandt Gray's i alle Sprog eksisterende
Elegi Landsby kirkegaarden og Burgers Leonore (LJudmilå), saa
udfoldede han nu for denne Tilhørerkres en uhørt Frugtbarhed
som Oversætter: en Mængde Poesier af Goethe og Schiller, bele
Dramer af den sidste som Jomfruen af Orleans, Byrons Fangen
i Chillon, Moore's Laila Rookh, den indiske Digtning Nal og
Damasjanti, Fouqué's Undine og Hebel's Ållemanniske Digte,
Homers Odyssee og Ruckerts Rustem og Sohrab — saa forske]*
ligartet Poesi gengav hans smidige Evner i flydende russiske
Vers.

Paa en Rejse i Tyskland 1821 sluttede han Venskab med
Justinus Kerner, hvem han lignede i overtroisk Mystik, og gjorde
Goethe sit Besøg, dog uden at vinde den gamle Herres Naade.
Des mere behagede han < Romantikeren paa Tronen* Friedrich
Wilhelm IV, der førte ham sammen med Tieck og andre af den
tyske Romantiks Stormænd. Nogle Aar efter hans Tilbagekomst
til Rusland besteg i Nikolajs Person Tilbageslaget mod alle den
første Alexanders Ungdomsønsker om en oplyst Enevælde i Frem-
skridtets Tjeneste den russiske Trone. Snart saa den bløde Sju-
kovski med smertelig Forbauselse de ypperste af sine Ungdoms-
venner forviste, andre mindre fremtrædende, men dog faste Ka-
rakterer drage sig bort fra Hoffets Nærhed og i mørk Taushed
søge Ensomhed paa deres Godser. Da imidlertid paa dette Tids-
punkt et Geni af Pusjkins Rang slog om og forherligede Nikolajs
Sejrvindinger over det ulykkelige Polen, kan det ikke undre En,
at Sjukovski gik ud af denne Krise med fast Tro paa, at hvad
Ruslands Czar ansaa for Ret ogsaa var det.

Efter Pusjkins tidlige Død (1837) stod Sjukovski som Rus-
lands første Digter, udmærket af Kejserhoffet paa enhver Maade,
endog udnævnt til Storfyrst Alexanders (den senere Alexander H'sl
civile Opdrager. Naar han nutildags mindes med Taknemmelig-
hed i Rusland, saa er det, betegnende nok, mere paa Grund af
den Indflydelse i Menneskelighedens Tjeneste han udøvede paa den
unge, fortræffeligt anlagte Fyrste, end paa Grund af hans lite-
rære Fortjenester. Han vovede at lægge et Ord ind for mangen
politisk Forbryder, som mindre velanskrevne og mindre behjer-
tede Mænd ikke havde Mod til at nævne, og han har derved virket

Indtryk fra Rusland 459

vdsignelsesrigt. Man ser af Alexander Herzens Erindringer^ at
han blandt Andet skaffede denne store Mand, der som Yngling
vansmægtede i Vjatka, en betydelig Formildelse af hans For-
visnings Plager.*)

Da Sjukovski fra 1840 tog Ophold i Tyskland, hvor han
57 Aar gammel ægtede en 19aarig Pige, der sværmede for hans
Kunst, havde han den Sorg at opdage, hvor forhadt og foragtet
hans elskede Fædrelands Styre var hos alle Tænkende i det
fremmede Land. Det unge Tysklands aandelige Bevægelser og
end mere Revolutionen 1848 rystede ham forfærdeligt og gav
ham den tungsindigste Gudelighed i Vold. Han levede i Frankfurt
i længere Tid sammen med Gogol, i hvem da allerede det Om-
slag var foregaaet, som gjorde ham fra de russiske Tilstandes
vittigste og mest bidende Forhaaner til en stakkels syg Beundrer
af Enevælden og til en mystisk Oplysningshader, der hele Dage
laa hensunken foran Helgenbilleder. De to Mænd fyldte hinanden
stedse mere med almindeligt Frihedshad og personlig Følelse af
deres bundløse Syndighed. De ender begge i sindssyg Lønlære.**)

SJukovskis Liv omspænder hele den store Nationaldigters,
hvem han forbereder, hvis Ven han bliver, og hvis Trone han
bestiger uden at kunne bringe sin store Forgænger i Glemme.
Sjukovski er 16 Aar ældre end Pusjkin, hvem han overlever i
15 Aar; haus Betydning er forsvindende ved Siden af den yngre
Mands, der begyndte som hans og Dersjavins Efterligner.

III

Med Alexander Sérgejevitsj Pusjkin bliver den russiske Poesi
en selvstændig Magt som Poesien hos Goethe, Oehlenschlåger
eller Hugo. Den tjener ikke mere til at indprente værdige Følelser
eller nyttige Lærdomme; den er — efter Grundopfattelsen idet-
mindste — hverken Pligtlærens eller Fædrelandskærlighedens
Tjenerinde. Den rejser sig vild og fri.

Som de andre slaviske Hoveddigtere paa dette Tidspunkt

• Le monde russe et la revolution, Mémoires de A. Herzen II 154.
•• Aus der Pctersbiirger Gesellschaft, Neue Folge S. 106 ff. : Litteratur
und Presse unter dem Kaiser Nikolaus.

460 Indtryk fra Rusland

undergaar Pusjkin en dyb Paavirkning af Byron og maa igennem
dennes Indflydelse for at blive sig selv. Mest ejendommelig er
han fra først af ved sin voldsomme Sindsbeskaffenhed. Han
stammer paa mødrene Side fra Negeren Hannibal, hvem Peter
den Store havde købt og i Frankrig ladet uddanne til Ingeniør-
officer, og der døde som General og velhavende Godsejer. Dig-
terens Ansigt som hans Værker taler højt om det afrikanske Blod
i hans Aarer. Hans Fader var en franskdannet Verdensmand,
der aldrig talte andet Sprog end det franske og paa det for-
nemme Selskabs Vis ogsaa lod sin Søn opdrage i dette Sprog.
Pusjkin havde alene sin Amme, en brav russisk Bondekone, at
takke for sit tidlige og saa frugtbringende Bekendtskab med Rus-
lands Folkeviser, Byliner og Æventyr.

Tidligt moden, tidligt udsvævende, tidligt og længe Mode-
herre hører han til de ikke faa kunstneriske Genier fra Aarhun-
dredets Begyndelse, i hvem en indre Kraft, som ingen Fordær-
velse bider paa, bevarer sig sund og og frembringelsesdygtig
under Forhold, der vilde udhule og nedbryde ringere Aander.
Hvad Skade han tog paa Sjælen, kom ikke fra Vildskaben og
Uregelmæssigheden i hans Liv men fra de politiske Forholds
Tryk, som hans Karakter ikke var voksen, og fra selve Kejser
Nikolajs Forsøg paa at vinde ham, som den unge Adelsherre
ikke kunde modstaa.

Allerede ti Aar gammel havde Pusjkin slugt sin Faders
franske Bogsamling med Voltaire, Rousseau og Encyklopædisierne.
Fra sit tolvte til sit attende Aar gik han i den kejserlige Lærean-
stalt i Czarskoje-Sjelo, hvor Undervisningen og Aanden var fransk
— selve det franske Sprog bibragtes Eleverne af Marats kødelige
BVoder — hvor Opdragelsen var saare slet, og hvor de ældre
Disciple saa deres Idealer i Garnisonens Gardeløjtnanter, efter
hvis Mønster de holdt Elskerinder, spillede og gjorde gale Stre-
ger. Den unge Pusjkin gjaldt for en af Skolens værste Galninge,
men nød samtidigt et vist Ry for sanselige og spydige Vers.
1817 fik han en Stilling i Udenrigsministeriet, som han for-
sømte, og kastede sig hovedkulds ind i det Petersborgske Sel-
skabslivs Hvirvler, idet han tilsyneladende ikke attraaede nogen
anden Ære end den at udvikle sig til fuldkommen Verdensmand
og fornem Løve. Hvor megen Vægt han næsten indtil sin sidste
Tid lagde paa Lapsenets Forfinelser, viser bedst den Skildring,
han i sin efterladte Novelle De ægyptiske Nætter har givet af

Indtryk fra Rusland 461

sig selv under Navnet Tsjarski. Han vilde som Byron paa ingen
Maade anses for Digter «nf Fag>, talte yderst nødigt om Literatur,
derimod yderst gerne om Heste, Spil og Mad, <skønt han ikke
kunde kende Bjergracen fra den arabiske, aldrig huskede Trum-
ferne, og hemmeligt foretrak stegte Kartofler for det franske Køk-
kens samtlige Opfindelser*.

Trods alle Adspredelser udgav han 1820 sin første Digtning
Ruslån og Ljudmila, der gjorde overordenlig Opsigt, hvorvel
dette Æventyr paa Vers, der grunder i et russisk Sagn, minder
om Åriosto, om Wieland, om Sjukovski og ikke har anden Sær-
egenhed end den, som beror paa en stor Fortællerkunst og en
omhyggelig Komposition. Digtet gjaldt for ren Romantik, det
fængslede ved en vis Skalkagtighed i Tonen og en kraftig Sanse-
selighed i Farven, men var iøvrigt ikke baaret af nogen Sjæle-
granskning.

Paa dette Tidspunkt faldt Pusjkin første Gang i Unaade.
Han havde som Yngling været en politisk digterisk Oprørsmand.
En Ode af ham Til Dolken blev sunget i alle Ruslands Garni-
sonsbyer, dog rimeligvis uden at man kendte Forfatterens Navn.
Han afskyede det Tvangsherredømme, hvorunder man i Slut-
ningen af Alexander Ts Regering led, hadede den taabelige Cen-
sur, som da undertrykte Poesien, og det raa Politistyre, til hvis
Vilkaarlighed Ungdommen saa sin Velfærd overladt, og vittig,
som han var og bidende spotsk, gennemborede han de herskende
Personligheder og Tilstande med Fyndsprog, der løb Landet
rundt. 1 1820 anklagede Petersborgs Generalguvernør ham hos
Kejseren for en Ode til Frihedeny men Alexander læste den uden
Harme og forlangte af den unge Digter blot at faa alle hans
Haandskrifler sig forelagte. Uheldigvis var deriblandt et Spotte-
digt over Kejserens Yndling Araktsjejev, og harmfuld over denne
Haan mod en Mand, han viste udmærket Tillid, forviste Alex-
ander Synderen først til Sibirien, saa paa Fleres Forbøn til
Kisjenev i Sydrusland som Kollegiesekretær hos Generalguver-
nøren der. Under dette Ophold fik Pusjkin efter en Sygdom
Orlov til at se Kaukasus og Krim, hvis Naturskønheder gjorde
et Indtryk paa ham, der sætter Tidsskel i hans Poesi. I Kaukasus
lærte han Byrons Digtninge at kende og Indtrykket af Byron smel-
tede i hans ungdommelige Sind sammen med Indtrykket af Kau-
kasus, uudsletteligt som det, og dybere gaaende. I Kisjenev og
Odessa forargede han ved sit vilde Liv og sine Byronske Lader,

462 Indtryk fra Rusland

var derfor allerede ilde anskrevet hos sine Foresatte, da et Pri-
vatbrev fra hnm til Petersborg blev opsnappet, som handlede
om en ung Englænder, en Ven af Shelley, hvem han havde lært
at kende, og hvori han tog Shelleys saakaldte Ateisme i For-
svar. Følgen var en ny Forvisning. Pusjkin fik Befaling til
under Politiets Opsyn at opholde sig paa sit Gods Michailovskoje
i Guvernementet Pskov.

Som bekendt frelste den seksaarige F'orvisning fra Petersborg
Pusjkins Liv. Han vilde uden al Tvivl have deltaget i December-
opstanden 1825 ved Nikolnjs Tronbestigelse, ifald han havde været
paa Stedet. l)n han efter Revolutionens frygtelige Udfald og
hans nærmeste Venners Tilintetgørelse besluttede sig til i et Bøn-
skrift at anmode Kejseren om Ophævelse af sin Forvisning, for-
nedrede han sig dog ikke mere, end at han paa Kejserens lige-
fremme Spørgsmaal tilstod, at hans Medfølelse den 25. December
havde været paa Oprørernes Side. Blandt de faa Punkter af
den russiske Literaturs Historie, der er blevne Almencjendom,
er Digterens Løfte til Kejseren om fremtidig Fyrstetroskab, den
Omfavnelse, hvormed Nikolaj besvarede Løftet og hans Tilsngn til
Pusjkin om at ville beskytte ham mod Censurens Dumheder og
Plagerier ved for Fremtiden selv at være hans Censor. Pusjkin,
som stod foran Valget mellem Forsoning med Kejseren og hans
Styre eller livsvarig Forfølgelse og Forvisning, havde ikke den
Karakterstyrke, der vilde have umuliggjort ham Overenskomsten.

Snart var hans Stilling i den fornemme Verden som i den
literære sikret. Kejseren gav ham en Aarpenge af 6000 Rubler
mod Forpligtelsen (som Digteren tog sig let) til at skrive Peter
den Stores Historie, og udnævnte ham samtidigt til kejserlig
Kammerjunker, lidet anende til hvilken Ærgrelse for Poeten, der
fandt Titlen komisk og nedværdigende for en Mand af hans Be-
tydning og Ry. Han deltog nu paany med Fyrighed i det for-
nemme Selskabs Petersborger Liv, men skammede sig i Grunden
hemmeligt og pinligt over den Hofgunst, han nød, medens hans
Ungdomsvenner forsmægtede i Fæstningskældere og sibiriske
Miner eller levede som Landflygtige i fremmede Hovedstæder.

Han bedøvede denne Stemning ved at ty ind i den hos
fremragende Russere ikke sjældne Følelse af Stolthed over Rus-
lands Omfang og dels Styrke som Krigsmagt; den fordums Radi
kale nød Forestillingen om Ruslands Evne til at slaa enhver
Modstand ned, den komme nu fra de nf Selvstændighedstrang

Indtryk fra Rusland 463

oprørske Polakker eller fra de af Frihedskærlighed med dem
følende vestlige Folkeslag. Saaledcs maa hans bekendte Ode til
Ruslands Bagvaskere fra 1831 forstaas.

Alligevel var han altfor forskellig fra de verdsligt sindede
Omgivelser, blandt hvilke han var hensat, altfor dybt original,
altfor sær og stolt og spotsk, altfor beundret og anerkendt af
dem, der forstod hans Snille, til ikke at leve ombrust af
skummende Misundelse og Had. Det var dette Had, som til-
fredstillede sig ved at beskytte den fransk- hollandske Æventyrer
Dantés-de Heekeren's Tilnærmelser til hans Hustru og som saa-
ledes drev Pusjkin i en tidlig Død. Berettiget var derfor det
Udbrud af Harme, hvormed den unge Slægt i Rusland gennem
Lermontovs Stemme besvarede Budskabet om Pusjkins Død i
den bekendte Duel.

Pusjkin er den første moderne Personlighed i russisk Poesi
eller, som man ogsaa kunde udtrykke det, den første fremragende
Mand i Rusland, der havde Mod til at gøre sin Personlighed
fuldt ud gældende i Poesi. I Modsætning til sine Forgængere
optræder han straks som Yngling jegisk, uden Ærbødighed for
Overleveringen og Myndighederne i Literaturen, og han har, alle-
rede som ung, det Stempel af Storhed paa sin Pande, det Sving
og den Magt i sin digteriske Holdning, der bringer de Samtidige
til i ham at hilse en Høvding. Der er det Herriske ved ham,
som selv Modstandere ikke tager F*ejl af; han er af dem, som
bliver lastede, angrebne, misundte og hadede, men hvem Ingen
tillægger den anden Rang. Foreningen af Vælde og Ynde i
bans Sprog overgik i altfor høj Grad, hvad man tidligere havde
kendt.

For en Udlænding staar meget i hans Poesi nu som ældet.
Den overvældende Indflydelse fra Byron, under hvilken han
modnes, er i altfor høj Grad kendelig i hans kortere fortællende
Digte. Af de lire, han skrev mellem 1821 og 1824, Den Fangne
i Kaukasus, Springvandet i Bachtsjissarai, Røuerbrødrene og Zigøj-
neme er det første mest tiltalende ved sine Naturbilleder, de to
følgende ved en Ægthed i Digterens personlige Følelse, som den
umiddelbare Efterligning af Byrons Giauren, Den Fangne i Chillon
og Korsaren ikke anfægter; Pusjkins Røvere føler ganske vist
ikke som virkelige Røvere, men han har troskyldigt og uforfalsket
ladet sit P*ølelsesliv komme til Orde igennem dem. Zigøjnerne
staar højest. Den friske Vildhed, hvormed Zigøjnerpigcns Skikkelse

464 Indtryk fra Rusland

fremtræder, virker betagende i Sammenligning med Holdnings-
løshed hos Aljeko, der flyer Civilisationen og bringer en af dens
afskyeligste Laster med sig: Skinsygen, der betragter et andet
Væsen som Dens Ejendom, hvem det engang har elsket. Rime-
ligvis har denne fine Digtning givet Prosper Mérimée, som har
oversat den. Ideen til hans Mesternovelle Carmen.

Som Den Fangne i Kaukasus lider Aljeko under Byronsk
Tungsind og Tvivlsaand. Atter om Byron (nærmest om Beppo)
minder Digtet Grev Nulin^ som anslaar en lettere og letfærdigere
Tone. Ganske under Paavirkning af den engelske Digters Don Juan
begyndte Pusjkin i 1823 planløst sit Hovedværk Jevgeni Onjægin,
hvortil han i syv Aar stadigt vendte tilbage for deri stedse ejen-
dommeligere at nedlægge en digterisk Selvskildring og overhovedet
langt mere Oplevet end der findes i hans øvrige Poesier. En-
delig er hans store fortællende Digtning Poltava øjensynligt paa-
virket af Byrons Mazeppa, skønt den i og for sig betragtet langt
overgaar det By ronske Ungdomsdigt ved Skildringernes maleriske
Kraft og ved den sanddru historiske Gengivelse af den gamle
Het.nans forfærdelige Karakter, som stikker stærkt af mod det
Romancepræg, Byron har givet Skikkelsen.

Naar korte lyriske Stykker og Prosanoveller undtages, i
hvilke Pusjkin staar selvstændigt, lader der sig neppe nævne eo
Digtning af ham, hvortil han ikke har havt et Forbilled. Hans
versificerede Fortællinger i Folketonen, som Sangen om Oljeg
eller hans Æventyr, er moderniserede Byliner (Pusjkin var en
af de første i Rusland, som samlede paa episke Folkesange).
Hans eneste Drama Boris Gudunov, hvis mesterligt indledende
Optrin giver store Løfter, er en Efterligning af Shakespeares hi-
storiske Sørgespil (især Richard III og Macbeth). Hvor lidet
retfærdigt tit det literære Ry fordeles, viser sig i, at dette Drama
er vidt berømt og højt beundret, medens Mérimée's Les debuts
d'un aventurier, der med uendeligt mere Originalitet og Sandhed
behandler samme Æmne, den falske Dmitris Rejsning, er næsteo
ganske ubekendt. Hvad endelig Pusjkins Ballader angaar, saa
er de ikke blot stærkt paavirkede af Mickiewicz, men to af de
mest bekendte og hyppigst oversatte, Balladerne om De tre
Budrgsser og om Wojewoden er ordret oversatte efter den polske
Digter uden at dette dog udtrykkelig er nævnt. Maaske har
nogle af de ældre Udgaver af Pusjkin havt en Anmærkning derom,

Indtryk fra Rusland 465

Folkeudgaven har ingen, og i Bodenstedts Ovcrsættels fra 1855
er Balladerne udenvidere betegnede som Pusjkins.

Selvfølgelig bryder lige fuldt i de ypperste af disse metriske
Værker og end mere i Prosanovellerne, i hvilke Puskjin overtog
og udviklede den af den betydelige Historiker Karamsin skabte
russiske Kunstprosa, en stærk Selvstændighed igennem. Hvor
Pusjkin naaer højest, der har han i paafaldende Grad den store
Kunstners Særkende, selv syg at frembringe sundt. Kuntneren
er i Reglen en outlaw, en levende Uregelmæssighed, et Uhr, der
snart gaar for hurtigt, suart for langsomt — selv Shakespeare
og Moliére var uregelret anlagte — men hans overraskende
Evne er da den, at Værket, han frembringer, bliver sundt, lov-
bundet, et Uhr, der viser rigtigt. Saaledes er det med Pusjkin.
Som Menneske var han kun i altfor høj Grad et Petersborger-
Civilisationens Barn, et Offer for Salondannelse og en Modens
Slave; som Digter betegner han, jo mere han udvikler sig, stedse
tydeligere den begyndende slaviske Modstand mod Petersborg og
det Had til al Salondannelse ligesom til Modens vanvittige Herre-
dømme, som er Grundlidenskaben i Jevgeni Onjægin og som
faar sit skarpeste Udtryk der, da Onjægin dræber sin bedste
Ven, den unge Lenski i en af Samfundsvedtægten fordret Duel.

Som Åand staar Pusjkin langt tilbage for Byron, hos hvem
ingen Livstræthed angreb den luende Frihedsbegejstring, der var
hans Liv og førte ham i Døden, medens Pusjkins ungdommelige
Frihedstro ved Mandsalderens Indtræden slog om i raat Fædre-
landeri. Men han overgaar Byron i sin Evne til at tegne Skik-
kelser. Hans smukke historiske Fortælling Kaptajnens Datter
(to Gange oversat paa Dansk) er Forløber for Gogol's Taras Bulba,
og hans fine Noveller bryder Banen for det følgende Slægtleds
Virkelighedsaengivelser i den af en russisk Kritiker saakaldte
« følsomt naturalistiske Stih.

Hvor langt nærmere staar ikke Pusjkins Efterfølger Michail
JurJeuitsJ Lermontov mit Hjerte! Hvor meget dybere indtrængende
virker han ikke paa et modtageligt Sind! Aldrig glemmer jeg
det Indtryk, hans Vor Tids Helt i Marmiers franske Oversættelse
gjorde paa mig som syttenaarig. Det var Byronismen i dens
stærkeste, fineste Kraftuddrag, Storhed i dette Kaukasus, til hvilket
Lermontov atter og atter forvistes. Storhed i Naturen, Storhed
og Kulde i Heltens Sjæl. Det var den nye Tids Prometheus,
lænket til Kaukasusklippen. Det var Mod, Prunkløshed, Nydel-

466 Indtryk fra Rusland

seslyst, Overlegenhed sfølelse, bundet i Forvisning, martret af den
livstrætte Tvivlesyges Ørnenæb.*) Hvor har jeg elsket og be-
undret denne Bog, den første, jeg som voksent Menneske for-
stod, hvor har jeg følt med den stakkels Tsjerkesserinde Belå,
med den lidenskabelige og sygelige Vjera og med den lille Fyrst-
inde Mary, alle disse Kvinder, der elsker den haarde og stolte
Petsjérin, og næsten endnu mere med den brave gamle Kaptajn
Maxim Maximitsj, hvis beundrende Hengivenhed Petsjérin lønner
med ligegyldig Kulde! 9g i Fortalen til Bogen det fortræffelige
Digt Taknemmelighed, der er saa betegnende for Lermontov:

For Alt, o Herre, takker jeg,

for Kyssets Gift, for Taarerne, de hede,

for Lidenskabens Kval, for Kedsomhedens Lede,

for Alt, hvad der er Ild og Kraft i mig,

for Alt, hvad Livet gav af ondt og godt,

for Bør, Modbør, den vestre som den østre,

for Kærlighed og Had, de to Ulykkessøstre,

for Fjenders Hævn og Venners Spot,

for Haab og Længsel evigt uopfyldte,

for Skuffelser, fortjente, uforskyldte,

for glade og forpinte Øjeblikke,

hvad Sindet fyldte eller Hjertet stak,

for Alt jeg takker. Giv kun, at jeg ikke

ret længe mer kan sige Takl

Bodenstedt har givet en Skildring af Lermontov, som han saa
ham i Vinteren før hans Død paa en Restaurant i Moskva: en
ung Officer af Middelhøjde, med fornemt utvungen Holdning og
ualmindelig Smidighed i alle Bevægelser. Om Halsen bar han
et skødesløst slyngel Tørklæde; Uniformen var ikke helt knappet
og ikke ganske ny, men under den saas blændende hvidt Linned.
Han bøjede sig efler noget, som han tabte, siger Bodenstedt,
tmed en saadan Smidighed, som alle Knokler i hans Legeme
var knækkede, skønt man af Bryst og Skuldre skulde slutte sig
til en temmelig stærk Benbygning. Og han skildrer Modsætningen
mellem det store, rolige, sjælfulde Øje og det spotske Udtryk
om den fintskaarne Mund, maler hans Uhøviskhed i Brugen af
Sproget, hans Lyst til at slaa sig til Ridder paa de Tilstede-
værende og hans oprigtige Iver for paany at forsone, naar han
var kommen til at krænke nogen.

*) Smlgn. ovenfor Saml Skr. II 319.

Indtryk fra Rusland 467

Det, som undrer ved denne Beskrivelse er, at den ikke blot
mioder levende om Lermontovs egen Beskrivelse af <vor Tids
Helt> men lige indtil enkelte Udtryk og Vendinger svarer til
Stedet, hvor Petsjérin indføres i Afsnittet: Maxim Maximitsj.
Det hedder der: «Han var af Middelhøjde, elegant og fin; men
hans brede Skuldre tydede paa en stærk Legemsbygning, og naar
man iagttog ham, saa man let, at Naturen havde udrustet ham
med Kræfter til at udholde det omflakkende Livs Strabadser,
Indflydelsen fra forskellige Klimater, Verdenslivets Hvirvel og
Sjælelivets Storme. Hans Fløjcis Jakke, der var skødesløst knap-
pet, røbede fuldstændigt hvidt Linned, et af Kendetegnene paa
en Mand af god Smag .... Da han satte sig paa Bænken, syntes
hans Skikkelse ligesom at folde sig sammen, ret som var der
ingen Rygrad i hans Ryg. Hans hele Stilling aabenbarede da
en Art nervøs Svaghed.*

Denne Overensstemmelse viser, i hvor høj Grad Lermontov
har hayt sin egen Personlighed for Øje under Udmalingen af
Petsjérins Væsen, og den der er fortrolig med hans hele Livs-
værk vil let se, hvor meget af Petsjérin der atter findes i de
sønderrevne Hovedpersoner i hans to største Digtninge Dæmonen
og Ismael'Beg.

Lermontov fødtes i Moskva, saa allerede som Dreng Kau-
kasus's vilde, dejlige Bjergegne, optog det Byronske Væsen i sit,
studerede ved Universitetet i sin Fødeby, gennemgik Junkerskolcn
i Petersborg og forlod den som Fændrik ved Livhusarregimentet,
var som pur ung Officer allerede bekendt for kaade og uhøviske
Vers. Digtningen Hadsji-Abrék fra hans første Ungdom er kraftig
og faaard som en Fantasi af Mérimée sat i bunden Stil. 1837 blev
den 23aarige Digter for første Gang forvist til Kaukasus og af
en kun i Rusland mulig Grund, for sit Klagedigt over Pusjkins
Død, som blot gengav, hvad Alle følte. Kejseren med, men i
hvilket Lermontov havde vist den Dristighed at anraabe Nikolaj
om Hævn over Morderen, der var en af Czarhoffets Yndlinge —
som han senere under Napoleon III blev en af Kejserhofiets
Mænd, mest kendt for sin frække Optræden som Rettroenhedens
Talsmand i Senatet overfor Sainte-Beuve.

Efter et Aars Forløb blev Lermontov benaadet og levede
nu nogle Aar i Petersborg, allerede højt anset som Digter. Han
udgav sin Sang om Czaren Ivan Vasiljeuitsj, om hans unge Liv-
oagtshøvding og den dristige Købmand Kalasjnikov, Allerede

468 Indtryk fra Rusland

Pusjkin havde forsøgt sig i at anslaa de gamle Byliners Tone,
dog kun i rent æventyrlige Poesier. Lermontov genfødte de hi-
storiske og heroiske Byliners Foredrag i et yndefuldt lille Epos,
holdt i den strengeste Stil, hvori hele Tidsaanden fra Ivén den
Tredjes Tid lever, udtrykt i ren Troskyldighed. Hvilken Kunstner
han var, denne Dæmon i Menneskeskikkelse, der som Dreng var
Mand og der døde som Yngling efter at have frembragt Værker
af uforgængelig Betydning!

Og samtidigt skriver han den Vrimmel af korte lyriske Digte,
i hvilke hans stolte Sjæl uden Omsvøb lægger sin Ubøjelighed
for Dagen. Pusjkin kunde give efter, lade sig vinde, tinge med
sin Overbevisning, blive Brutalitets-Patriot — aldrig han! Hans
Venner skuffede og forraadte ham. Han forblev trofast i Ven-
skab. Andre forligte sig med, hvad de havde hadet. Han for-
blev trofast mod sig selv i sit Had. Hans indre Væsens Storhed
og Højhed udsatte ham bestandigt paany for Fald. Han vedblev
at føle stort og tænke frit. Han var omgivet af Spioner, mis-
tænkt, naar han tav, prisgivet, naar han talte, forkætret, bag-
vasket, forhadt, forladt. Han var altid langt større og stærkere
end sin Skæbne. Aldrig har han bøjet Knæ for Baal.

De skældte ham for daarlig Patriot. Han svarede: «Vel
elsker jeg mit Fædreland, men for Barbari kan jeg ingen Be-
gejstring føle. Jeg holder ikke af det Ry, der købes med Blod,
ikke af den stolte Tillid, der støtter sig til Bajonetterne, heller
ikke af Oldtidshæderens Glorie* (Digtet Mit Fædreland), Og lig-
nende Udbrud af Ringeagt og Afsky for blodig Hæder slutter
det mesterlige Slagmaleri Valerik. Pusjkin tager sig vedtægtsret
ud i Sammenligning!

Lermontovs inderste Stemningsliv ligger aabent for Dagen i
Samlingen Smaa Indfald og Udfald: De har pint ham, fordi han
vovede at tænke, stenet ham, fordi han vovede at tale; de kunde
intet svare, deraf det hele Raseri. Men han misunder dem ikke
deres Ordener, ikke heller den Rygsmidighed, ved hvilken de
blev vundne. Alt har de ranet ham, kun ikke hans Stolthed og
hans Mod. Han har glødet for det Skønne, fægtet for det Sande;
det syntes de Andre slet og farligt. Nu, da Friheden er ham
berøvet, har langvarig ensom Betragtning forvandlet hans Had
til grænseløs Foragt. Han véd, at en eneste Bøn om Naade, et
eneste angrende Ord, vilde aabne ham alle Stier, men heller
synker han sammen i sine Lænker end han siger det ene løgn-

Indtryk fra Rusland 469

agtige Ord, der kunde redde ham. Han under de Åndre deres
Glæder; han skænker de Andre deres Beklagelse; Alt vilde han
lide hellere end blive dem lig.

1840 blev Lermontov anden Gang forvist til Kaukasus for
en Duel med en Søn af den franske Gesandt, Literaturhistorikeren
Barante. Han var af Grundsætning en Modstander af Dueller, men
kunde som Adelsmand og Officer ikke frigøre sig fra de Sam-
fundsfordomme, som hyldedes omkring ham. Kort efter at han
havde forladt Hovedstaden, udkom hans Roman Vor Tids Helt.

I Kapitlet Tainan i denne Bog skildres det, hvorledes der
fraranes en russisk Officer i en afsidesliggende Kystby dennes
Vaaben og Papirer. Man har ment, at dette Kapitel skulde give
en Art Retfærdiggørelse af et Digteren betroet Brevs Forsvinden.

I Aaret 1837 var Lermontov fra Pjatigorsk ankommet til en
russisk Lejr i det nordre Kaukasus og havde overbragt sin Kam-
merat Nikolaj Martinov 300 Rubler i Banknoter fra dennes Fader;
han forklarede, at den Konvolut, hvori de havde ligget og hvori
der ogsaa havde ligget et Brev fra den attenaarige Frøken Natalie
Martinov til Broderen, paa Rejsen var blevet ham frastjaalet af
en Zigøjnerske i Byen Taman; men naturligvis maatte han be-
stemt fordre, at Martinov tillod ham at erstatte Tabet. Da Mar-
tinov under disse Omstændigheder ikke vilde modtage Pengene, kom
Vennerne overens om at skænke Beløbet til Regimentets Sangere.

En Maaneds Tid derefter berørte Sønnen i et Brev Sagen
for sin Fader, der svarte: t Enten maa Michail Jurjevitsj være
synsk, eller han har aabnet Konvoluten.« Faderen havde nemlig
kun sagt, at han vilde føje nogle Ord til Datterens Brev, hvor-
med ogsaa fulgte hendes Dagbogsblade fra Pjatigorsk, og Ler-
mentov kunde følgelig intet vide om de trehundrede Rubler.
Han var meget forelsket i den unge Frøken Natalie og har øjen-
synligt ikke kunnet modstaa Lysten til at erfare hvad hun havde
skrevet om ham selv. Maaske for at synes rolig og uskyldig
begyndte han fra nu af ved alle Lejligheder at Tiolde sig op over
Martinov og drille ham med Spydigheder, hvad der havde til
Følge, at denne engang i en bestemt Tone og i Kammeraters
Nærværelse bad ham om at ophøre dermed, særligt naar der
var Kvinder tilstede.

Undertiden lod Lermontov overfor Martinov Ytringer falde,
der antydede, at han tænkte sig dennes Søster som sin tilkom-
mende Hustru, undertiden gjorde han under det lystige Levned,

G. Brandes: Samlede Skrifter. X. 30

470 Indtryk fra Rusland

Officererne førte i Pjatigorsk, en livlig Kur til alle smukke Kvin-
der. Saaledes mødtes Vennerne i Kurmageri til General Versilens
skønne Datter Emilia. I dennes Nærværelse fremkom saa Ler-
montov en Aften paany med en saa blodig Spydighed til Mar-
tinov, at en Udfordring blev Følgen. Martinov var uøvet, Ler-
montov en Mester i Brugen af Skydevaaben. I sit Overmod
spiste han Kirsebær under Duellen, medens Martinov stod stille
paa den ham anviste Plads. Til sin Sekundant havde han sagt,
at han følte sig for skyldig overfor Martinov til at ville fyre
paa ham. Ved et usaligt Tilfælde ramte Martinovs Kugle ham
i Hjertet og dræbte ham i samme Øjeblik. Det var den 27cie
Juli 1841. Et Mindesmærke for^-ham blev rejst i Pjatigorsk, i
hvis Nærhed han faldt.*)

En Dæmon var der i ham, en Herskeraand, hed og kold,
god og grum, vild og øm; elskende Uafhængighed indtil Trods
mod Alt over ham og indtil Løsrivelse fra Alt, der vilde klynge
sig til ham. Saa ung som Lermontov var, maatte han tit spørge
sig selv, om der ikke boede en ond Aand i ham : den, der vandt
ham Kvinder, som snart blev ham til Last; den, der haanlo og
spottede, hvor Andre rørtes. Havde han naaet ud over de 27
Aar, som blev ham forundte, vilde dette Spørgsmaal ikke have
plaget ham mer. Han havde da rystet sin Spottelyst af sig og
følt, at hans Kraft var sund, hans Ret sikker, hans Natur rig
og stor, og at hans Væsens Udspring var beliggende hinsides
Modsætningen mellem Godt og Ondt.

Hvad vi har af ham er kun den ene uforlignelige Prosaroman
og nogle Bind Digte, i hvilke der af Censuren (den samme blød-
hjernede Censur, der forbød alle billedlige Fremstillinger af
Kvinder, «som ikke var fuldstændigt paaklædte o: fra Hagen til
Knæerne*) er blevet skudt Huller, som er sande Brecher. Af
hans Æventyr for Børn ser man, at hvad vi f. Eks. besidder af
Dæmonen — dette Digt, der i Rusland er saa yndet, at Illu-
strationer dertil ses paa alle Vægge, og at Rubinstein har skrevet
en Opera til det som Tekst — i Virkeligheden er saa lidet, at
der efter Digterens Mening end ikke <er levnet Spor af Aandens
dæmoniske Natur». Hvor højt staar ikke ligefuldt denne Dæmon
over Alfred de Vigny's berømte Eloa.

Det er Kaukasusegnenes hele Romantik, der lever i denne

*) Serge Nikolajevitsj Martinov i Russkoje Obossrenie, Juni 1898.

Indtryk fra Rusland 471

Poesi, Natur og Mennesker gennemtrukne med en vild, heroisk
Stemning, belyste af ungdommelig Trods som af Lyn i Lyn.
Ingen skildrer henrivende som Lermontov en ung tjerkessisk
Fyrstes ensomme Ridt ad Kaukasus's Bjergstier. Ingen har som
han malt et Slag mellem Kosakker og Tjerkesser. Pusjkins Slag-
maleri i Poltava er mægtigt og pompøst, men er en Poets fan-
tastiske Genopbyggelse af en Fortid. I Lermontovs Valerik er
hvert mindste Træk oplevet, set, saa slaaende sandt, saa beun-
dringsværdigt gengivet, at ingen anden Digtning bringer os ham
nærmere. Man ser ham for sig, som han ligger der, før Slaget
begynder, med den hvide Teltlejr udstrakt for sit Øje, medens
Kosakheste, smaa og magre, staar med hængende Hoved ved
hans Side. Man føler Solen brænde, skimter Kosakposterne to
og to i det Fjerne, hører de første Kugler og de første Raab.
Og jo mere indtrængende man lærer Lermontov at kende som
Menneske og som Skildrer, des kærere faar man ham.

Det er sindbilledligt, at hans Liv var en Række af Tilsidesæt-
telser og Forvisninger i det Land, hvor, som han selv etsteds
har sagt, Ingen kommer frem uden de, som gaar tilbage. Hans
Poesi virker ved dens stærke personlige Oprindelighed. Han
begyndte som alle russiske Forfattere under fremmed Paavirk-
ning, nærmest af tysk Rædselsromantik — et Arbejde fra hans
Ynglingetid fører den tyske Titel Menschen und Leidenschaften —
senere saa han, som de saratidige Polakker og Pusjkin, op til
Byron som til Tidsalderens store Digter, men skønt han dør saa
pur ung, yngre endog end Shelley, staar hans mandige og stolte
Aasyn med rene og tydelige Træk for os.

Han var for opfyldt af sig selv og sit Eget til at kunne
udfolde det brede Rusland for vort Blik, han var en revolutionær
Romantiker, men Romantiker alligevel. Kort efter ham eller
samtidigt med ham begyndte nye Retninger at gøre sig gældende
i Ruslands Literatur og Aandsliv, Retninger, der skulde afløse
Pusjkins og hans.

IV

Med Gogol kom et nyt Pust til Europa fra Rusland. Hos
ham ophørte Digteren at skildre sig selv. Han gik helt op i
sit Æmne, og Læseren modtog ikke mere Indtrykket af en Ver-

30*

472 Indtryk fra Rusland

densmands og Verdensborgers Sjæleliv, men af Stoffernes nationale
Ejendommelighed, som den spejlede sig i en ægte Russers Sjæl.
Gogol var et umaadeligt kunstnerisk Talent, der to til tre Gange
hævede sig til Geni, men som hurtigt sank sammen, fordi det
var et Geni uden Livsanskuelse, som hverken bares oppe af
Dannelse eller Karakter.

Nikolaj VasiljeuitsJ Gogol (1809—1852) var af Fødsel en
Lillerusser og voksede som Barn op i Minderne om det dristige
og æventyrlige kosakkiske Rytterfolk i Ukraine. Faderen, en
forarmet Godsejer, besad ikke ringe Fortæller- og Skuespiller-
Evne, som Sønnen arvede fra ham. Allerede som Dreng lagde
han en betydelig Iagttagelsesevne overfor menneskelige Dumheder
og Svagheder for Dagen.

I Petersborg forsøgte han sig uden Held som Skuespiller,
derpaa som Embedsmand, idet han ved Beskyttelse af Pusjkin
opnaaede en Stilling som Universitetsprofessor i Historie. Han
faldt paa Grund af manglende Forkundskaber og ringe Dannelse
ganske igennem i dette Embede og opgav det for Skribentvirk-
somheden.

Han optræder fra først af som Humorist, en stor og sikker
Humorist, der øver sit Talent paa Æmner af ringe Omfang, hen-
tede først fra det lille- russiske Landliv, som han kendte saa nøje,
dernæst fra det lavere, fattigere, lystige, uordenlige Petersborger-
liv. Han blander i disse første Noveller Virkelighedsgengivelse
og frit Fantasteri med hinanden. At han gaar ud fra Roman-
tiken, røber sig i saadanne Noveller som Jord-Aandernes Konge,
En Vanvittigs Optegnelser eller Næsen, Denne sidste Novelle,
nærmest en Studie efter E. T. A. Hoffmann, er den vildeste
Capriccio over Temaet: en pludseligt mistet og atter genvunden
Næse, et genialt og skemtefuldt Æventyr for store Børn, men
uden al dybere Mening. Den berømte Historie om Striden mel-
lem Ivan IvdnovitsJ og Ivan Nikiforovitsj er en i Tonen vel gen-
nemført Humoreske over Alt fortærende Smaalighedsaand og
Indbildskhed i Lillerusland, skrevet omtrent som Gottfried Keller
senere skriver sine Noveller om Schweizer- Lyder og Laster.

Med den historiske Roman Taras Bulba, der i Rusland
nyder Anseelse som et Heltedigt i Prosa, betraadte Gogol en ny
Vej. Fortællingen skildrer Kosakverdenens store Tid under Be-
frielseskampene mod Polen. Men tiltrods for Stilens Kraft og
den Virkelighedssans, hvormed dette Billede af en vild, til Grunde

Indtryk fra Rusland 473

gaaet Fortid er malt, har Bogen historiske Romaoers almindelige
Mangel. Det Hang til at forædle Stoffet, der i Reglen har ind-
givet dem, svækker deres Virkning. Det som her er skønnest,
virker ikke sandt; man føler bag den hele Skildring det forud
tagne Parti at ville forherlige; man mærker, hvorledes Digteren
lægger Lejlighederne til Rette for det Heltemod, der midt under
Slaget ytrer sig i Tvekampe, og som fæstner Alles Blikke.

Blandt Gogols mindre og større Fortællinger i hans tre
første Bind er ingen rent ud beundringsværdig uden Kappen.
Det er den simple Historie om en fattig Petersborger-Embeds-
mand paa et Kontor, der et halvt Liv igennem har trængt til
en ny Slængkappe, som endelig opnaar den, og fra hvem den
saa bliver røvet. En russisk Forfatter har sagt det træffende
og fine Ord: «Vi har alle viklet os ud af Gogols Kappe*,
Det har den Sandhed, at hele den moderne følsomme russiske
Naturalisme i lige Linje nedstammer fra denne lille Novelle.
Navnlig er Dostojevskis første Bog Fattige Folk helt deri som i
sin Spire.

Dog end ikke denne klassiske Novelle giver den vesteuro-
pæiske Læseverden Maalestokken for Gogols høje Rang som
moderne Digter. Det gør kun hans Skuespil Revisoren og første
Del af Romanen De døde Sjæle. Det er den blodige Satire og
den djærve, storstilede Naturtroskab her, som først forraadte
Gogols uhyre Overlegenhed over de Omgivelser, hvori han var
født, og som røbede, at den russiske Literatur stod i Begreb
med at slaa ind paa en helt ny Vej, som der udfordredes Dri-
stighed og Selvstændighed til at bryde, og som denne Literatur
ligesom stiltiende anviste adskillige andre i Romantiken fortabte
Landes som den, der alene førte ud af Drømmenes Verden.

Saa aristofanisk Satiren end er i De døde Sjæle, saa er
de Forudsætninger, paa hvilke denne storladne komiske For-
tælling hviler, dog saa særegne, at den staar for den fremmede
Læser som en Fortælling fra en anden Verdensdel eller en fjern
Tidsalder. Udenfor Rusland forstaas neppe selve det snedige
Indfald, om hvilket Alting i Romanen drejer sig, den fripostige
Spekulants Idé at indkøbe afdøde, livegne Bønder, som nominelt
endnu gælder for levende, anbringe dem paa et værdiløst Stykke
Jord og saa sætte dem i Pant i Banken.

Skuespillet Revisoren derimod er overalt fuldt forstaaeligt
og saa virkningsfuldt som det er simpelt i sin Bygning. Der

474 Indtryk fra Rusland

udkrævedes mere end fyrretyve Aar, for at det nordiske Drama
under Henrik Ibsen skulde hæve sig til denne Højde; det tyske
Drama har ikke naaet den endnu.

Det hedder sig, at det var Pusjkin, som gav Gogol Ideen
til hans Revisor. Hvis saa er, har han lige saa megen Ære
heraf, som af hvilketsomhelst fuldført Arbejde af sine egne. Thi
der gives neppe i den moderne Literatur et eneste Drama, som
kan maale sig med dette i Vittighed. Men usandsynligt er det,
at Gogol her skylder Pusjkin stort. Thi en opmærksom Be
tragtning viser, at hans to store moderne Digtninge Revisoren og
De døde Sjæle trods al den Forskellighed, som Drama- og Ro-
manform medfører, i det Væsenlige er byggede ganske ens. I
begge blottes Grundskaderne hos et helt Samfunds forskellige
Stænder og Typer ved en Prøve, paa hvilken alle disse Menne-
sker sættes i Forholdet til en enkelt Person, en temmelig al-
mindelig men fræk Patron, overfor hvem de staar som overfor
en Løndom, de ikke er sikre paa at have gennemtrængt. I
Dramet stiller denne Person ligefrem eller ad Omveje ualminde-
lige Krav til dem, idet han af dem antages for den af Regeringen
udsendte overordnede Embedsmand, der skal undersøge deres
Forhold, og hvem de med deres daarlige Samvittighed kommer
i Møde med krummet Ryg og fulde Hænder. I Romanen retter
denne Person et ualmindeligt Forslag til dem, idet han foreslaar
dem en Handel af uhørt Beskaffenhed: Afhændelsen af deres
døde Sjæle; men i begge Tilfælde tvinger han dem til at afsløre
deres sande Karakter og aabenbare dens svageste Sider.

Intetsteds i den komiske Literatur findes mig bekendt en
kraftigere komisk Slutningsvirkning, end hvor man lige har fattet
sig efter Khlestakovs Forsvinden med alle de Sportler, han bar
vundet, og Minderne om al den Kvindegunst, han har nydt, da
den virkelige Tilsynsmands Ankomst meldes, og man føler en
Dommedag bryde ind over Synderne, som lige har frikøbt sig
paa urette Sted.

Som bekendt havde Regeringen længe Betænkeligheder ved
at tilstede Revisorens Opførelse. Endelig gav Nikolaj Tilladelsen
og faldt ved den første Forestilling af Stykket i en saadan Latter,
at han lod Digteren kalde til sig i sin Loge og sagde til ham:
cSaadan som i Aften har jeg aldrig leet.> — «Jeg havde egenlig
tilsigtet en anden Virkning* var Gogols mandige Svar.

Og dog begreb han ikke selv sit Lystspils Rækkevidde; det

Indtryk fra Rusland 475

var fremgaaet af en satirisk Genialitet, ikke af en Overbevisning.
Med sin mangelfulde Dannelse var han russisk Fædrelandsven i
den Forstand, at efter hans Grundopfattelse var alle russiske Ind-
retninger og Ejendommeligheder: Enevælde, Embeds vælde, Nedtvin-
gelse af den Enkeltes Selvstændighed og fremfor Alt græsk Ret-
troenhed af det Gode. Da han med Aarene blev tungsindig, fore-
kom hans satiriske Hovedværker ham syndige, fædrelandsfor-
ræderske, og han angrede dem bittert. 1846 overraskede han den
russiske Læseverden ved Udgivelsen af sin Udvalgte Breuueksling,
i hvilken han erklærede den vesteuropæiske Civilisation Krig,
forherligede Bagstræv og Oplysningshad, ja leverede et Forsvar
for Livegenskabet.

Han skrev i denne Sindstilstand for at gøre Bod for første
Del af Døde Sjæle en ulæselig anden Del med lutter dydige Per-
soner. Han gik op i teologiske Grublerier. Forgæves sendte
hans Venner ham ud at rejse for at helbrede ham fra hans
Forestillinger om det hedenske Vesteuropas Forfald. Han rejste
fra Petersborg til Wiesbaden, fra Wiesbaden til Paris og Rom,
og foretog en Pilgrimsfart fra Rom til Jerusalem og tilbage.
Revolutionen 1848 gjorde ham endelig til en ubetinget Tilhænger
af Kejser Nikolaj's Styremaade og bragte ham til den højeste
Grad af græskkirkelig Troesiver. Fire Aar efter fandtes han en
Vinterdag i Moskva, sultet ihjel foran de Helgenbilleder, foran
hvilke han plejede at ligge dagvis i stille Bøn.^)

Man agter lidet paa, at en Mand som Gogol var Lille-
russer. Det beror paa, at hans Fader, saasnart Sønnen røbede
digteriske Anlæg, gav ham det bestemte Raad kun at skrive paa
Storrussisk, og paa at Gogol fulgte Raadet. Næsten alle de i
Lillerusland fødte Forfattere har overfor den Ringeagt, med hvil-
ken deres Sprog blev behandlet som et Bondesprog, godt for
Menigmand, i hvilket man kun kunde henvende sig til en Læse-
kres af Skolelærere og Poper, skrevet i et af de store Nabo-
sprog Russisk eller Polsk. Saaledes har Lillerusserne Padura,
Czaikovski, Groza kun i Begyndelsen skrevet paaa deres Moders-
maal, senere paa Polsk. Det Samme gælder endog om Bohdan

*) Prosper Mérimée har udgivet en mesterlig Oversættelse af Revi'
soren. Døde Sjæle findes i Reclams Universalbibliotek. To Bind Noveller
paa Tysk i Collection Spemann. Kappen i Marmier's: Au bord de la
Néoa.

476 Indtryk fra Rusland

Zaleski.*) Thi hvor meget end det polske Sprog tilsidesattes og
undertryktes, kom den Undertrykkelse, hvorunder det led, dog
ikke den lig, som øvedes mod det lillerussiske Tungemaal, mod
hvilket man efterhaanden endog har svunget sig op til en sand
Udryddelseskrig.

Ingen enkelt Personlighed er bleven ramt haardere i denne
Krig end den største Digter, som det lillerussiske Folk nogen-
sinde har frembragt, Gogols Samtidige Taras GrigorovitsJ Sjeot-
sjenko (1814 — 1861). Medens de øvrige Digtere i lillerussisk Sprog
ganske har bygget paa Ukraines Folkevise, optaget den i sig og
ført den videre ved at tilføre den ejendommelig Personlighed,
europæisk Dannelse og kunstnerisk Komposition, har Sjevtsjenko
alene, skønt ogsaa han er Folkedigter fremfor nogen, hævet sig
højt over den lillerussiske Literaturs hidtidige Jævnhøjde.

Sjevtsjenko fødtes i en Landsby i Guvernementet Kiev som
Søn af en livegen Bonde, der tilhørte en raa tysk Godsejer
Engelhard. Otte Aar gammel var han moderløs og fik en Sted-
moder, der pinte ham ; elleve Aar gammel mistede han sin Fader.
Han sattes i Skole hos Kirkesangeren, en fordrukken Slubbert,
der pryglede, ja mishandlede Barnet af Frygt for, at det med
sine hurtige Fremskridt snart vilde overstraale ham i Kundskab
og berøve ham Brødet. Drengen løb bort, flakkede nogen Tid
hjemløs om og kom saa anden Gang i Lære, denne Gang hos
en Kirketjener, der malte Helgenbilleder, for at lære ham Kunsten
af. Atter denne pryglede ham saa umenneskeligt, at han undløb
og tog en Plads som Svinehyrde i Landsbyen, hvor han var
født. Her blev hans Herre opmærksom paa den mærkelige
Svinedreng, der kunde læse og tegne, og tog ham i sin person-
lige Tjeneste som Støvlepudser og Piberenser. Da han grebes
i med et stjaalet Blyant at kopiere Billederne i Forværelset paa
stjaalet Papir, lod Hr. Engelhard ham give Knut; Sligt sømmede
sig mindst for en Livegen. Da det imidlertid fra flere Sider
blev forsikret, at Drengen havde Talent, sendte han ham i Haab
om at faa sine udlagte Penge rigeligt erstattede engang i Tiden,
til en Malermester i Petersborg. Her begyndte Sjevtsjenko p8&
egen Haand at tegne, vandt en Kunstners Deltagelse, og denne
anbefalte ham til Sjukovski, der redebon og menneskekærlig

♦) Se ovenfor S. 216.

Indtryk fra Rusland 477

som altid tog den unge Mands Sag i sin Haand. Det gjaldt
først om at købe ham fri. Hr. Engelhard fordrede 2500 Rubler
for denne Sjæl. Sjukovski lod da sit Portræt, som den tidligere
nævnte Hofmaler Brylof var ifærd med at male, offenligt bort-
lodde og fik Summen ind. 1S38 begyndte den Frigivne sine
Studler ved Akademiet og forlod det 1844 som udlært for at
begive sig til Lillerusland og der søge sig Æmner til Billeder
og Digtninge.

Thi han havde imidlertid begyndt at skrive Vers. 1840
allerede udgav han sin første Digtsamling Kobsar (Sangeren) ly-
riske Tendensdigte, som med dyb Nationalfølelse dvæler ved det
lillerussiske Folks heroiske Minder, dets Lidelser i Datiden og
Forhaabninger for Fremtiden. I sin Angst for Alt, hvad der
kunde virke opløsende paa Rigets Ensartethed unddrog Rege-
ringen for denne Digtsamlings Skyld Sjevtsjenko al offenlig Un-
derstøttelse og stillede ham under Politiets Opsigt. Aaret efter
udgav han sit største Arbejde, det lillerussiske Heltedigt Hajda-
makerne, senere i Almanakker forskellige mindre Poesier. I et
Digt betitlet Kaukasus besang han en ulykkelig Ven af sig, Grev
Balmén, der paa Grund af sit Frisind var bleven sendt som
menig Soldat til den kaukasiske Hær. For denne Uforsigtighed
blev Sjevtsjenko trods sit Ry i Aaret 1847 dømt til Piskning og
maatte efter at have udstaaet Straffen gaa som simpel Soldat
til Orenburg. Det blev ham samtidigt paa det Strengeste for-
budt at skrive.

Først forblev han nogen Tid i Orenburg selv, derefter i
Fæstningen Orsk, saa deltog han i et Togt ved Aralsøen, endelig
blev han 1850 forsat til Fortet Nev-Petrovsk ved den asiatiske
Bred af den kaspiske Sø.

Allerede i Orenburg havde han fulgt sin uimodstaaelige
Trang til paany at skrive. Friheds- og Hævndigte i det lille-
russiske Sprog, der stammede fra hans Pen, fordeltes i Tusinder
af Afskrifter i Ukraine og blev under Oprørstiden 1848 trykte i
Galizien. Anden Gang blev han pisket til Straf. Det knækkede
ham ikke. Men i Nev-Pretovsk, hvorhen han tilsidt blev ført,
hvor Garnisonen bestod af det laveste Udskud, medens Tjenesten
var den strengest tænkelige, og hvor der hverken fandtes et
menneskeligt Væsen, til hvem Digteren kunde meddele sig. eller
blot en Bog, en Avis, sygnede han hen og sløvedes langsomt.

478 Indtryk fra Rusland

Da efter syv Aars Forløb (1857) hans Petersborgske Beun-
drere, især Grevinde Alexis Tolstoj, endelig opnaaede hans Af-
skedigelse fra Krigstjenesten, kunde Fortets Kommandant under-
støtte Ansøgningen med den Erklæring: « Manden er uskadeiig>.
Han rejste til Petersborg, skrev der med paany opblussende
Kraft et bittert haanende Digt Brødrenes Kald mod den russiske
Panslavisme, der vil befri andre Folk, men grusomt undertrykker
slaviske Stammer i Rusland selv, fik forskellige Arbejder udgivne
uden Forfatternavn og nedskrev sit kortfattede Levnedsløb.

Han var kommen tilbage fra sin Ungdoms kritikløse Be-
gejstring for Ukraines kosakkiske Fortid. <Hetmanskabet» havde
tabt sin romantiske Straaleglans for ham. Mod dets Adelsminder
stillede han nu Bondefrigørelsens Tanke. Og mod Slavofilernes
skriftlærde Væsen stillede han hvad de glemte eller oversaa:
det lillerussiske Folks haarde Nød, den Jammer, som Trældom
og Uvidenhed havde bragt over det.

Han døde i Petersborg i Februar 1861 og blev efter sit
Ønske begravet i Kaniov i Ukraine. Hvor meget Ondt han end
personligt havde lidt, hvor megen Forfølgelse af den lillerussiske
Nationalitet han end havde været Vidne til, han oplevede dog
ikke, hvad der vilde have nedslaaet ham mere end nogen per-
sonlig Pinsel, som han var Genstand for: det 1875 udstedte og
i vore Dage stadigt vedligeholdte Forbud mod i det russiske
Rige at trykke eller udgive nogensomhelst Bog, endsige nogen-
somhelst Avis i det lillerussiske Sprog.

Sjevtsjenkos Poesi er da ikke blot det højeste og rigeste
Udtryk, som den Folkestamme, han tilhører, har naaet i Litera-
turen, men den er paa russisk Grund dens sidste Udtryk. Hans
Begavelse er mangesidig: han har skrevet politisk og idyllisk Lyrik.
Elskovsdigle, korte Samfundsskildringer paa Vers og i de gamle
Folkevisers Aand et stort historisk Epos, som blandt moderne sla-
viske Fortællinger paa Vers kun staar tilbage for Mickiewicz^s Pån
Tadeusz. Hajdamakerne (o: de kosakkiske Stridsmænd) behandler
den lillerussiske Folkeaands sidste selvstændige Rejsning, Kosak-
opstanden under Gonta 1770. Den var rettet mod den polske
Adel, som i hine Tider paa en grusom Maade undertrykte
Ukraine^ og som, da det kom til Stykket, var for sløv og op-
løst til at forsvare sig. Men den russiske Regering, som fryg-
tede, at Oprøret skulde udbrede sig indenfor Ruslands Grænser,

Indtryk fra Rusland 479

besluttede at gribe iad. Den russiske Feltherre Romanzov tilbød
Gonta et Forbund mod Polakkerne, lokkede ham og hans Næst-
kommanderende i et Baghold og udleverede dem straks til deres
Fjender. Saa blev den sine Førere berøvede Kosakhær omringet,
fanget og 8000 Mand stærk skarevis fordelt til polske Byer for
at henrettes der. Gonta og de øvrige Høvdinge blev levende
radbrækkede, og alle de Menige uden Undtagelse henrettede paa
forskellige Maader. I Almindelighed foretrak man, for Nemheds
Skyld og for at skaane Træerne, Kvælning for Hængning. Dette
er det Æmne, som Sjevtsjenko, uden at gaa af Vejen for Ræds-
lerne, har fremstilt, skildrende de Grusomheder, de Undertrykte
begaar, saa fuldt som dem, der begaas imod dem, dog saaledes
at det historiske Sceneri danner Baggrunden for et Par Elskendes
Skæbner.

Heller ikke i hans smaa Samfundsbilleder, som i Reglen er
idylliske og følelsesfulde, mangler der Træk af en Energi, der
ser Livet under Øjne, som det er, naar det er værst. I et af de
bedste Den Druknede fortæller han f. Eks. om en Moder og en
Datter, der levede i Landsbyen, og hvis Skygger nu i de maane-
klare Nætter paa Stepperne ses svæve frem og tilbage langs
Flodens Bredder. Moderen var en Russerinde, stolt og vellystig,
rig og smuk, en ung Enke, der holdt Hof for sine Tilbedere
Datteren fødte hun hemmeligt og gav hende i Pleje til en fattig
lillerussisk Bondefamilie. Denne vokser op, bliver en sjælden
Skønhed, og da Moderen endelig tager hende til sig, hyldes hun
i det rige Hus mere end sin Moder. Da skummer denne over
af skinsygt Had, giver Datteren Gift, og da Giften ikke dræber,
gaar hun med hende i Bad og slynger ved de lange Fletninger
det unge Barn ud i Strømmens Hvirvler, hvor hun dør.

Der gaar gennem disse Digte som en Stræben efter at op-
vise raa og grusomme Karaktertræk hos den storrussiske Stamme
uden at dog Digterens egne Landsmænd skaanes. Men de Laster,
han bebrejder dem, er de Undertryktes Laster, Selvopgivelse og
Fejghed. Saaledes i Digtet Taras's Nat: Sangeren har for Egnens
lillerussiske Ungdom besunget den store Hetmans, Taras Triasylo's
Bedrifter. Med Taarer i Øjnene lytter Kresen til. Men straks
efter begynder Tilhørerne i lykkeligt Letsind at drikke og danse.
Da tilraaber Sangeren dem: «Læg Jer bag Ovnen; der er varmt
og trygt! Jeg vil gaa paa Værtshuset og sige Vittigheder om

480 Indtryk fra Rusland

Polakker og Moskoviter. V^l I med? Det kan I endnu. Men
mande Jer op kan I ikke mere.**)

Den russiske Literaturs Historie tæller Martyrer og Apostle
i stort Antal. Sjevtsjenkos Liv er en langvarig Lidelseshistorie;
hos andre af Ruslands store Mænd, som bærer deres Del af
Martyriet, er dog Apostelvirksombeden det, som først fanger
Efterverdenens Blik. Længe fængslet, to Gange forvist, tilsidst
landflygtig er Alexander Ivånovitsj Herzen (1812 — 1870) den nye
Tids Apostel for Rusland.

Han er som Aand blandt det 19. Aarhundredes Russere, hvad
Aaret 1848 er imellem Aarhundredets Aar. Han er Aaret 48 i
Menneskeskikkelse, en Legemliggørelse af alle de Tanker, der i
det Aar kom til Udbrud, og af alle de ædle Frigørelsesforsøg,
som da blev satte i Værk.

Herzens Fader var en stor russisk Herre Jakovlev, afskediget
Gardekaptajn med en umaadelig Formue, der havde faaet sin
hele Dannelse paa Rejser i Vesteuropa, en Voltairianer, der kan
læste Fransk og talte det bedre end Russisk. Hans Moder var
en ung tysk Borgerdatter, Louise Herzen, fra Stuttgart, der sytten
Aar gammel indvilligede i at følge den rige russiske Herre, som
havde vundet hendes Hjerte, til hans Hjemstavn, Moskva, og
som altid blev behandlet som hans Hustru, skønt intet Ægteskab
fandt Sted dem imellem. Sønnen fødtes faa Maaneder før de
franske Tropper rykkede ind i Moskva, og det blev den store
Begivenhed i Faderens Liv, at Napoleon, som trængte til en
Budbringer til Czaren, lod den russiske Adelsmand, som var en
gammel Bekendt af hans Marechal Mortier, kalde til sig, over-
gav ham et Brev Til min Broder^ Kejser Alexander og gav hana
sikkert Lejde ud af den brændende By.

Faderen udviklede sig stedse mere til en bitter, indesluttet,
adelsstolt Særling, der helt gik op i grænseløs Menneskeforaftt.
Moderen var en ulykkelig, ensom Skabning med Forstand og
Hjerte. Hos Sønnen blandedes Forældrenes og Forfædrenes Egen-
skaber til Geni.

Han har skrevet sit Levned — i tre Bind Erindringer —^
og dette Værk burde ikke forsømmes af Nogen, der nærer Del-

*) Pypin: Geschichte der slavischen Literaturen I, 480. K. E. Franzos:
Von Don znr Donau I, 85—126. Udvalgte Stykker af Sjevtsjenko over-
satte paa Tysk af J. G. Obrist.

Indtryk fra Rusland 481

taf(else for det moderne Ruslands Udviklingskamp. Der gives
intet os tilgængeligt bedre Indblik deri. Med kunstnerisk Klar-
hed, med den jjbundethed, en Forfatter af Livserindringer tit for-
nemmer, har Herzen fortalt ikke blot sin Barndoms og Ungdoms
Liv indtil sit 35te Aar, men givet en overlegen, skarpt og dybt
skuende Iagttagers Skildring af Tilstandene i Ruslands Stat, Sam-
fund og Aandsliv mellem 1812 og 1847, særligt af Nikolajs Re-
geringstid. Iagttageren af Tilstandene er tillige Offer for dem,
dog har han ingen Medlidenhed med sig selv; sine egne Ulykker
afvinder han, hvor han kan, en spøgefuld Side. Men med svi-
dende Haan, med en harmfuld, Tronen rystende Foragt, med
et Hjerte, som vaander sig og bløder, udfolder han for Læserens
Øjne den haaroprejsende Grusomhed, som udgik fra den kejser-
lige Regering, og al den Trældomsaand, Fordærvethed og Dum-
hed, som gjorde et saadanl Styre muligt.

Han svælger aldrig i Rædsler, og dog er det et Spørgsmaal,
om selv Dostojevskis Erindringer fra Tugthuset i Sibirien giver
et mere rædsel vækkende Billede end han. (Se f. Eks. Om Tor-
iuren i Fængslerne I, 290 ff.)

Med Herzen og hans Venner trænger moderne Videnskab,
moderne Filosofi ind i det russiske Rige. Han og hans Studie-
kammerater paavirkes først af Lafayette's og Benjamin Constant's
matte Liberalisme, undergaar saa efter Tilintetgørelsen af den
polske Opstand 1831 en dyb Paavirkning af Saint-Simonismen.
Halvtredsindstyve Aar gammel skriver Herzen i sine Erindringer
derom: «En ny Tidsalder bankede paa Døren; vore Sjæle, vore
Hjerter aabnede sig for dens Komme. Saint-Simonismen dannede
Grundvolden for vore Overbevisninger og udgør endnu den Dag
idag en væsenlig Del af dem.> De unge Mænd begejstredes af
de to Grundtanker: Kvindens Kaldelse til Delagtighed i det fælles
Hverv og hvad man dengang kaldte « Kødets Retfærdiggørelse
eller Æresoprejsning*, en Tanke, siger Herzen, som man med
en Fantasi, der minder om lideriige Munkes, har villet give en
lav og skamløs Fortolkning, men som i Virkeligheden kun betydede
Kristendommens Afsættelse, Skønhedens og Livets Religion, der
erstattede Afholdenhedens og Dødens*).

I Anledning af, at nogle andre Studenter, med hvilke denne
Gruppe af Ynglinge ikke stod i nogen Forbindelse, en Aften sent

') Mémoires de Herzen I, 236.

• tf
« tf
tf tf

482 Indtryk fra Rusland

paa Tilskyndelse af et Medlem af det hemmelige Politi havde
sunget en Vise, hvori nogle Ukvemsord kunde opfattes som sig-
tende til Kejseren, blev Herzen, hans Ven og senere Kampfælle
Digteren Ogarev og mange flere ligesaa Uskyldige først holdte
Maaneder i Fængsel, saa bortsendte. Herzen forvistes først til
Vjatka ved den sibiriske Grænse, hvor han kom til at staa under
en Guvernør ved Navn Tiufajev, der mest lignede et vildt og
ondskabsfuldt Dyr, senere til Vladimir, kun en Dagsrejse fra
Moskva. Paa Vejen til Forvisningsstedet lærte han grundigt de
russiske Forhold at kende fra deres værste Side, indhentede bl. A.
et væbnet Tog, der ledsagede otte Vognmandslæs med smaa jødiske
Drengebørn, de fleste mellem 8 og 10 Aar, som sendtes til Militær-
kolonierne; en Tredjedel af dem var allerede døde paa Vejene.
Fra Vladimir af bortførte Herzen sin unge Kusine, hvem han i
flere Aar havde elsket, og hvem man < vilde forbyde Giftermaalet
med ham. Ved hendes Side tilbragte han det femte og sidste
Aar af sin Forvisning og levede med hende i et Ægteskab, hvis
Lykke først mange Aar efter i London fik en ^tragisk Udgang.
Georg Herwegh vandt her en kort Tid den unge Russerindes
Hjerte; men hun græmmede sig ihjel over Utroskaben mod sin
første og i Virkeligheden eneste Kærlighed. Turgenjevs Brev af
19. Januar 1876 til Saltykov viser, at der gives en af Herzen for-
fattet, utrykt Fremstilling af denne hans Livs smerteligste Ven-
ding.

Ved Tilbagekomsten til Moskva traf Herzen Ungdommen op-
fyldt af Hegels Filosofi. Da han saa, man betragtede ham som
udenfor Bevægelsen, kastede han sig med Lidenskab over Ency-
klopædien, Logiken, Fænomenologien, Æstetiken, studerede og
drøftede dem Paragraf for Paragraf; dernæst slugte han ethvert
hegeliansk Skrift, han kunde faa fat paa, fra Hegels nærmeste
Lærlinges til Venstrehegelianeren Arnold Ruge's. Herzen fortol-
kede Mesterens Lære ganske i Unghegelianernes Aand. Medens
Andre som f. Eks. den store Kritiker Bjelinski, Herzens nære
Ven, opfattede den bekendte Sætning fra Fortalen til Reisfilosofien:
<Hvad der er fornuftigt, det er virkeligt, og hvad der er virke-
ligt, det er fornuftigt* som godkendende det bestaaende Samfund,
saa de i den endog fandt Retfærdiggørelsen af det russiske Ene-
voldsstyre med alle de Forbrydelser, der trivedes i dets Skød,

*) Smlgn. ovenfor S. 43.

•

* • • •

• I c

(Indtryk fra Rusland 483

saa Herzen heri kun en simpel Udtalelse af den iilstrækketige
Grunds Princip, brød med Bjelinski, indtil denne — iøvrigt meget
snart — opgav sin Rolighedslære og fandt paa sin Side i Hegels
Filosofi en Revolutionens Algebra, der frigjorde Aanden ved ikke
at lade Sten paa Sten tilbage af Overleveringens kristne Verden.
Og da Ogarev bragte ham Feuerbach's Kristendommens Aand,
følte han sig ved Læsningen af dette Værk med ét Slag helt som
et frigjort Menneske. Og i den første Tænkerbegejstring skrev
han den Række Artikler, han i 1842 udgav under Titlen Dilettant-
ismen i Videnskaben af Iskander {o: Alexander).

Kort før Herzens Tilbagevenden fra Forvisningen havde Tsjaa-
dajev udgivet det berømte Filosofiske Brev om Ruslands Betyd-
ningsløshed for Europas Kultur, dets evige Kommen bagefter, og
var til Straf af Kejseren bleven erklæret for sindssyg og behandlet
som saadan; nu begyndte Bjelinski, « Ruslands Lessing», allerede
haardt angreben af den Lungesvindsot, der rev ham bort kun
38 Aar gammel, sit lidenskabelige Felttog mod den officielle
Verden og dens Literatur. Naar den 25de i hver Maaned Fædre-
landets Aarbøger udkom gik den hele dannede Ungdom i Feber
for at faa fat paa det tykke Bind. I Kaffehusene blev der
hele Formiddagen spurgt, om Heftet var kommet; saasnart det
var der, reves man om det under Spørgsmaalet: «Er der Noget
af Bjelinski deri?» og fandtes der blot en Side af ham, blev den
slugt med Lidenskab og drøftet under endeløs Ordstrid.

Hans Ild, hans Spydigheder, hans Haanlatter, hans Afsløringer
fængslede Alle, og man strømmede sammen, naar han svang sin
Svøbe, som for at overvære en offenlig Afstraffelse. Han an-
greb endnu døende sin Discipel Gogol for hans Omslag. Han
nedsablede Pedanter og Slavofiler som Lærling af Vesteuropas
Kultur.

Da han døde, blev det hans Venner forbudt at rejse ham
et Gravmæle. Bladene fik Befaling til ikke mere at nævne hans
Navn, og i fulde atten Aar holdtes Forbudet i Kraft.

Det faldt i Herzens Lod at overføre Bjelinskis literært ud-
rensende og omformende Gerning paa det politiske Omraade.
Han var beundringsværdigt anlagt til en saadan mangeaarig Dyst,
ikke spinkel og svag som Vennen, men stor og bredskuldret, en
Kraftskikkelse, og ikke fattig og derfor afhængig som Vennen,
men efter sin Faders Død i Besiddelse af en selv efter russiske
Forhold betydelig Formue, saa der blot udfordredes, at han fik

484 Indtryk fra Rusland

Lov til at overskride Rigets Grænser, for at han — med sikker
Grund under sine Fødder — kunde bruge sit store Forfattersnille
til at ryste Rusland i alle dets Fuger.

Han blev Skaberen af en offenlig Mening i det russiske
Rige.

I Paris, hvorhen han straks tyede, traadte han i Forbin-
delse med det franske Socialistparti og de der boende landflyg-
tige Polakker. Hvad han følte, da det store Oprørs- Uvejr brød
ud over Europa, og da den ene Folkerejsning efter den anden
huggedes ned, alle Kongeløfter og Paveløfler brødes, og Mod-
revolutionen triumferede over hele Linjen, derom vidner hans
to Skrifter Fra den anden Flodbred og Breve fra Italien og Frank-
rig med en henrivende Veltalenhed. De udgaves 1850 anonymt
og først paa Tysk, oversatte af Friedrich Kapp, den senere saa
bekendte tysk- amerikanske Historiker, der dengang opholdt sig
som Huslærer i Herzens Hus. Det er seksten Ånr siden, jeg
læste disse Bøger, og jeg har dem ikke ved Haanden; men Ind-
trykket er saa levende i min Sjæl som straks efter den første
Læsning. Aldrig har mandig politisk Begejstring fundet et skøn-
nere og klarere Udtryk eller Skuffelse og Foragt talt et mere
energisk Sprog.

Fra Paris drog Herzen til London, grundede der under
Krimkrigen sit frie russiske Trykkeri og udgav i London fra
1857 — 65, i Genf fra 1865—69 sit berømte Ugeblad Kolokol, om
hvis altovervældende Indflydelse i Rusland ovenfor er talt, saa-
velsom om Maaden, hvorpaa denne Indflydelse blev knækket af
Katkéf.

Samme Aar som Alexander Herzen begav sig i Landflygtig-
hed, udgav han en Roman, der endnu er læseværdig, mindre
for dens literære Værdi end for den Bevægelse, hvortil den i
Rusland giver Stødet. Det er Romanen Hvem har Skylden (1847),
et indirekte Angreb paa Ægteskabet som Institution, «med hjerte-
lig Hengivenhed* tilegnet Forfatterens Hustru. Bogen er uorden-
ligt skrevet, med vidtløftig Forhistorie og talrige Indskud, uden
Komposition; men Skikkelserne lever som i de bedste Romaner
af George Sand. Æmnet er i en Sum dette: Det roligt lykke-
lige Ægteskab mellem den stille og elskværdige Lærer Kruziferski
og hans flne Hustru Lubonka forstyrres, da den unge, evnerige,
men uvirksomme Verdensmand Beltov træder ind i Ægteparrets
Livskres. Uden at nogen af Parterne har Skyld, drages Beltov

Indtryk fra Rusland 485

og Lubonka uimodstaaeligt til hinanden, forstaar hinanden, be-
høver hinanden, kan ikke undvære hinanden. De stræber at
nedkæmpe deres Lidenskab, men Beltov løsriver sig forgæves,
han drager formaalsløs ud paa Rejser, Lubonka tæres hen, Kruzi-
ferski forfalder til Drik og gaar til Grunde^).

Det er den Idé, der var nedlagt i dette Arbejde, som spirede
frodigt, da u Aaret 1863 den Mand, der kan betragtes som Her-
zens store aandelige Ætling og en Tidlang som Arvtager af hans
Indflydelse, udgav sin berømte Roman: Hvad er der at gøre?

Nikolaj Gavrilovitsj Tsjernisjeuski blev født 1829 som Søn af
en Pope i Saratov ved Volga, blev først bestemt for den gejst-
lige Stand, men opgav hurtigt Teologien for Studiet af gamle og
nyere Sprog og begyndte 1846 som Student ved Petersborger
Universitetet sin Bane som Filolog. Efter at have bestaaet sine
Eksaminer blev han 1850 Professor i Literatur ved Kadetskolen
i Petersborg, men tog efter sin Moders Ønske, som daarligt
kunde undvære ham, mod et Embed som Lærer ved den lærde
Skole i hans Fødeby. Her giftede han sig, 22 Aar gammel. Efter
Moderens Død 1853 vendte han tilbage til Hovedstaden, skrev en
Disputats om Kunstens Forhold til Naturen, men udviklede ved
det mundlige Forsvar saa radikale Meninger, at Undervisnings-
ministeren negtede ham Diplomet.

Fra 1853 — 62 skrev han i Njekrassovs Tidsskrift Sovremennik
et stort Antal Artikler og Afhandlinger af økonomisk, kritisk og
historisk Indhold, som ved deres Evne til at tumle Spørgsmaalene
og ved deres ironisk-satiriske Tone vakte den største Opmærk-
somhed. Tsjernisjevski fremstilte og bedømte Mills Økonomi,
Gogol-Tidsalderens æstetiske Kritik, Partikampene i Frankrig un-
der det genoprettede Kongedømme, Lessing og hans Tidsalder osv.,
behandlede med samme Overlegenhed Æmner af vidt forskellig
Art, men havde dog sin Hovedinteresse samlet om visse store
Samfundsspørgsmaals Løsning: Ordningen af Forholdet mellem
Kønnene, Livegenskabets Ophævelse, al personlig Grundejendoms
Afskaffelse til Fordel for Kommunalfællesskabet.

Alt, hvad han skrev, fik af Censuren Lov at komme frem.
Men i Juli 1862 blev Tsjernisjevski til almindelig Overraskelse

•) Vom andern Ufer; Briefe aas Italien und Frankreich, Hamburg
1850. Wer ist Schuldf Reclam*s Bibliotek.

o. Brandes: Samlede Skrifter. X. 31

486 Indtryk fra Rusland

arresteret og holdt i Varetægtsfængsel i Peter-Pavlovsk-Fæstningea
paa Neva-Øen indtil Maj Maaned 1864.

Den 24de Maj 1864 henimod Kl. 8 om Morgenen under et
øsende Regnvejr samledes i Petersborg store Menneskemasser om
et Skafot med en Skampæl, omgivet af Soldater i Firkant. Snart
ankom den Vogn, man ventede paa, ledsaget af Gendarmer til
Hest, og ud af den steg først en General, saa en bleg, civilklsedt
Mand. Den sidste steg op paa Skafottet, hvor to Herrer med
røde Huer tog ham under Armene og hængte en sort Plade om
Halsen paa ham, paa hvilken hans Dom stod skrevet med hvide
Bogstaver. Saa rev den ene af Bødlerne ham Hatten af Hovedet
for at han med Ærefrygt skulde høre paa, hvad man vilde læse
op for ham.

Det var Anklageagten. Lang nok var den; tættrykt tager
den over 600 Linjer; mere end en Time tog det at læse den
op; men man skal lede om et slettere begrundet juridisk Doku-
ment.

Forskellige Omstændigheder, hedder det, har udpeget Titulær-
raaden Tsjernisjevski for Regeringen som en for Staten fordærve-
lig Agitator. Disse Omstændigheder er: Først et anonymt Brev,
tilstillet den tredje Sektion (det hemmelige Politi). Dette Brev,
der foredrages i hele dets uforlignelige Lavhed og Dumhed, an-
raaber Regeringen om at befri Folket for Tsjernisjevski. Der-
næst et opsnappet Brev fra den landsforviste Alexander Herzen,
i hvilket der staar: «Vi har til Hensigt at udgive Souremennik
her eller i London med Tsjernisjevski.* — Paa Grund af disse
to Omstændigheder blev Tsjernisjevski fængslet. Nu følger i
Anklageakten Listen over de Papirer, der < hører til Retssagen>
— det vil sige: et Brev fra den Anklagede til hans Hustru, i
hvilket han siger, at de begge tilhører Historien, saa man om
Aarhundrcdcr endnu vil kende deres Navne, og et Citat af en
Avisartikel fra 1853, som i 1862 findes farlig.

I alt dette er der endnu ikke Elementer til nogen Sag. Men
medens den Anklagede sidder i Fængsel, er man i Marts 1863
saa heldig i den tredje Sektion at komme i Besiddelse af et
Brev fra en vis Kostomarov til en af hans Venner, i hvilket det
hedder, at i Tsjernisjevski har forfattet Opraabet til de livegne
Bønder>. Som Bevis for Sandheden af denne Paastand oplæses
en Billet fundet i Kostomarovs Lommer, vel at mærke da han
allerede længst var fængslet, dømt og i Begreb med at bort-

Indtryk fra Rusland 487

sendes, og i hvilken han bedes rette en Trykfejl. Billetten er
underskrevet Tsjer, Senats-Skriftførerne, hvem denne Billet er
bleven forelagt, har vel ikke i dens Helhed kunnet finde Lighed
med Tsjernisjevskis Haandskrift, om de end indrømmer, at naar
Bogstaverne tages enkeltvis, ligner tolv af de femogtyve Bog-
staver til en vis Grad hans; men Senatet som Helhed har fundet
Ligheden slaaende. Med utrolig Ugenerthed hedder det dernæst,
at en Afskrift af Tsjernisjevskis Kundgørelse til Bønderne er
fundet hos Kostomarov, skønt der ingen Original findes og skønt
Stilen ingen Lighed har med den store Forfatters. Og til Slut-
ning forelæses et Brev, fuldt af Udkradsninger og Rettelser, som
skriver sig fra den tredje Sektion, og som formodes at være fra
den Anklagede, da det er underskrevet Tsj. og rettet til en vis
Ålexis Nikolajevitsj, som formodes at være Digteren Plesjtsjejev,
hvis Fornavne lyder saadan. Tsjernisjevski negter bestemt at
have skrevet dette, iøvrigt alle andre Steder end i Rusland og
det moderne Tyskland, højst uskyldige. Brev. Plesjtsjejev negter
for Retten ikke mindre bestemt at have modtaget det. Men man
tror dem ikke; man ser deri et Bevis paa den Anklagedes Stræben
efter at ophidse de livegne Bønder, og hans Strafværdighed stiger
paa Grund af hans haardnakkede Benegten.

Som overbevist om Delagtighed i Sammensværgelse til Om-
styrtning af den nærværende politiske Tilstand dømmes derfor
N. G. Tsjernisjevski, 35 Aar gammel, til fjortenaarigt Tvangs-
arbejde i Minerne og derpaa følgende Bortsendeise til Sibirien
paa Livstid.

Umiddelbart derefter forkyndes det ham, at Kejseren i sin
Naade har indskrænket de fjorten Aars Tvangsarbejde til syv.
Saa faar han Befaling til at lægge sig paa Knæ; man knækker en
Kaarde over hans Hoved og lænker ham nogle Minutter til Skam-
pælen. En Blomsterbuket falder ned for hans Fødder. De Bu-
ketter, som følger, gribes i Luften af Politiet. Han anbringes i
Vognen og forsvinder ....•)

Han forsvandt for aldrig at vise sig mere blandt dem, der
beundrede ham og skyldte ham den bedste Del af deres aande-
lige Kultur. Han tilbragte sine syv Aar blandt Forbryderne i

*) Véconomie poUtique jugée par la science. Critique des principes
d'économie politique de John Stuart Mill par N. Tschernyschevski. Bruxelles.
1874. I— XXXVI.

31*

488 Indtryk fra Rusland

de underjordiske Miner, saa femten andre Aar ensomt forvist til
et af Sibiriens Qerneste Punkter, uden Bøger, uden Mennesker,
med hvem han kunde udveksle Tanker, afskaaret fra alt Sam-
kvem med Europa. For et Par Aar siden endelig har man
fundet den Fangne tilstrækkeligt knækket af et nogle og tyve-
aarigt Martyrium. Man har anvist ham det mildere Forvisnings-
sted Astrachan og tilladt ham at sysselsætte sig paa uskadelig
Maade, med Oversættelser eller lignende.

Dér opsøges han nu af og til af enkelte trofaste Beundrere,
der vover at udsætte sig for det Had fra Myndighedernes Side,
der følger med slige Besøg, og jeg véd intet mere Betegnende
for den Nøjsomhed, hvortil man i den offenlige Opfattelse i Rus-
land er sunken, end den Tilfredshed, hvormed de, som har gen-
set ham, ved Hjemkomsten gengiver deres Indtryk: <Tsjemi-
sjevski har det godt,> hedder det i Reglen, «han er aldeles ikke
aandelig nedbrudt, han oversætter fra Tysk.* Dertil er man i
Rusland naaet, at naar et Geni, som var Nationens Ære og Ung-
dommens Stolthed, efter i en Fjerdedel af et Aarhundrede at
være blevet mishandlet med den raaeste Grusomhed, alligevel
ikke er blevet Idiot, saa tænker man ikke stort mere paa det
Forbigangne, man føler sig ret tilfreds med Resultatet, føler det
omtrent som havde man indgaaet et Væddemaal med Regeringen
og mod al Sandsynlighed vundet det.

Selv Den, der ikke har Sagkundskab nok til at bedømme
Tsjernisjevskis økonomiske Arbejder, læser med Fornøjelse hans
kritiske Værk over Stuart Mills Økonomi. Tonens Gennemdannethed,
Fremstillingens lysende Klarhed og Rigdommen af slaaende Be-
tragtninger over Sjælelivet fængsler endog den Uindviede. Men
langt betydningsfuldere har dog Indflydelsen været af Tsjerni-
sjevskis i Fængslet forfattede (4de April 1863 sluttede) trebinds
Roman Hvad er der at gøre?*).

Ikke at Bogen er et ypperligt Digterværk eller endog blot
et Digterværk i egenlig Forstand. Det er en i høj Grad aand-
fuld og frisindet, dybtgaaende og hensynsløs Mands Udvikling af
sin Livsanskuelse, som han kunde udfolde den i et Haandskrifl,
der maatte gennemgaa Fangevogteres og Politimænds Undersøgelse,
før det naaede til noget Trykkeri.

Saa underligt det klinger: der er et straalende godt Humør

*) Paa Fransk: Que fairef Paa Tysk: Was thunf Brockhaus 18S3.

Indtryk fra Rusland 489

i denne Bog, som først henimod Slutningen bliver langtrukken
og trættende, tildels fordi Alt maa udtrykkes ad Omveje, tit paa
haartrukken Maade, tildels vel ogsaa fordi den stakkels Fange
tilsidst alt for meget savnede Lys og Luft og Frihed og Men-
nesker.

Værket er ment og blev opfattet som et Evangelium for det
moderne Rusland. Det vilde anvise Vejen ud af de Vanskelig-
heder, som i første Linje Kønsforholdets Ordning, i anden den
hele økonomiske Samfunds-Uorden foranlediger. Hvad er der at
gøre? er en Art Bastard af en Roman og en Statsøkonomi; den
stammer paa Spindesiden fra George Sand, paa Sværdsiden fra
Karl Marx.

Tilsyneladende har der før været skrevet Bøger af den Art
Den har i sit Sigte Lighed med Jacques af George Sand; den
minder i sin Fabel endogsaa stærkt om en endnu meget ældre
Roman, nemlig Jean Pauls Leben, Tod und Ehestand des Armen-
advokaten Siebenkås. Men dog gives der i Verdensliteraturen
ingen Bog af den Art, og intet Værk i den hele russiske Lite-
ratur er mere russisk.

Indholdet kan fortælles i et Par Linjer: Medicineren Lopu-
chov gifter sig af Kærlighed med Vjera Påvlovna. De lever en
Tid lang lykkeligt med hinanden. Efter nogle Aars Forløb for-
elsker hun sig i hans Kammerat Kirsanov. Lopuchov, med hvis
Ideer det ikke stemmer at staa to Elskendes Lykke i Vejen, be-
gaar tilsyneladende Selvmord og forsvinder; rejser under et andet
Navn til Amerika, vender flere Aar derefter hjem, ægter en anden
Kvinde og vedbliver at staa i det venskabeligste Forhold til sin
fordums Hustru og hendes Mand.

Om Hovedpersonerne grupperer sig en Mængde, mest for-
træffeligt tegnede. Bipersoner, som griber ind i Handlingen. For-
tællingens Form er i høj Grad personlig. Hvert Øjeblik hen-
vender Forfatteren sig ligeud til sin Læser, umuliggør spøgende
den sædvanlige Romanspænding, fortæller længe forud Alt, hvad
der vil hænde, gør Løjer med Læserens Forfærdelse over For-
tællerens Usædelighed og forklarer, at denne er endnu langt
større, end den synes. Men i Virkeligheden er dette meget mindre
en Fortælling end en samfundsopbyggelig Afhandling. Meget,
som trætter en moderne Læser, Beskrivelsen af Vjeras Synings-
Værksted, af hvorledes hver Syerske faar Lod og Del i Ind-
tægten, og meget Lignende, er for Tsjernisjevski kun Middel til

490 Indtryk fra Rusland

at forkynde den Socialisme, han anser for sand og fremtidsrig.
Han kan ikke meddele sine Idealer ligefrem. Men læser man
omhyggeligt, vil man finde, at alle russiske Fremtidsforestillinger
og alle russiske Lyksalighedsdrømmerier rummes i denne Bog.

Ved en flygtig Gennemlæsning forstaar man Intet af den.
For overfladiske Læsere er den ikke skrevet. Åd kunstige Om-
veje maa den stakkels Fang^ meddele Læseren sine Forestillinger
om, hvorledes Fremtidens Verden vil komme til at se ud. Kan
han det ikke anderledes, lader han sin Heltinde falde i Søvn og
fortæller os hendes « Drømme* i ordnede Drømmebilleder med
sindbilledlig Betydning, det vil sige i store digteriske Syner,
hvis Udmaling undertiden optager nogle og tredive Sider i Træk.

Saaledes er Alt forenet i dette Værk, hvad der dybest sær-
mærker Rusland: den bredt anlagte Natur, den store Frimodig-
hed og det radikale Hang til at løbe Linen ud ; stærk Paavirkoing
af Udlandet og selvstændig Oprindelighed, levende Virkeligbeds-
sans indtil den tørre Prosa og dybsindig, fantastisk Lønlære.

Naar den Fremmede i Rusland efter længe at have spurgt,
om ikke Den eller Den er fremragende, højtbegavet, yderst inter-
essant eller lignende, og efter stadigt at have faaet benegtende
Svar, tilsidst utaalmodig spørger: Hvem i al Verden er da her
højtbegavet? — da kan det gentagne Gange hænde ham, at han
fra de forskelligste Sider faar det sørgmodige Svar: <Tsjerni-
sjevski var det.»

Han forstaar dette Svar, naar han med tilbørlig Opmærk-
somhed har læst, hvad der er ham tilgængeligt af denne store
Mand, hvis Navn i Rusland end ikke tør trykkes.

Den 28de Oktober 1818 fødtes i Guvernementet Arjol i en
gammeladelig (oprindeligt tatarisk) Familie den Mand, hvem ind-
til den allersidste Tid de dannede Klasser i de germanske og
romanske Lande skyldte næsten Alt, hvad de vidste om den
slaviske Menneskeraces indre Liv i vore Dage.

Ingen tidligere russisk Forfatter er bleven læst i Europa
som Ivan SérgeJeviisJ Turgénjev; han er snarere at betragte som
en almentmenneskelig end som en russisk Forfatter.

Indtryk fra Rusland 491

Han aabnede det europæiske Publikum en ny Stofverden;
men han trængte ikke til den Side- Interesse, hans Værker der-
ved vandt; thi det er Kunstneren, ikke Kulturskildreren, som
Europa i ham har beundret. Skønt han neppe udenfor sit
Fædreland blev læst i sit eget Sprog, stilledes han af den kyn-
dige Kritik overalt, selv i de kunstnerisk mest fremskredne Lande,
i lige Linje med Landenes bedste Forfattere. Man læste ham i
Oversættelser, der nødvendigvis forvanskede eller forringede Ind-
trykket af hans Fortrin; men Originalens Fuldkommenhed gjorde
sig saa stærkt gældende gennem de forskellige mere eller mindre
heldige Afstøbninger, at man satte sig ud over, hvad der fattedes
disse i Finhed og Skarphed. Store Digtere virker i Regelen
dybest ved deres Stil, fordi de gennem Stilen træder Læseren
personligt i Møde; Turgenjev virkede saa dybt som nogen anden,
skønt den ikke-russiske Læser kun kendte det groveste af hans
Stil, neppe anede, med hvilken Elegance han plejede at udtrykke
sig og var lige saa langt fra at forstaa hans Hentydninger som
fra at kunne sammenligne hans Opfattelse og Skildring af Per-
sonligheder og Tænkesæt i Rusland med den skildrede Virkelig-
hed. Turgenjev har sejret paa den kunstneriske Løbebane, skønt
han havde en Kugle ved Foden; han har triumferet paa den
store Arena, skønt han kæmpede med et Sværd uden Od.

Han har for Vesteuropas Dannede befolket det store østlige
Rige med Nutidsmennesker. Takket være ham kender man de
sjælelige Grundtræk hos dets Kvinder og Mænd. Skønt han i
sin kraftige Mandsalder forlod Rusland for ikke mere at leve
bosat i sit Fødeland, har han aldrig skildret andet end dette
Lands Beboere, og Tyskere eller Franskmænd kun som halvvejs
russiskvordne eller dog alene i Berøring med Russere. Han vilde
kun fremstille Væsener, hvis Ejendommelighed han fra sin Barn-
dom af var fortrolig med. At det efterhaanden under hans mange-
aarige Landflygtighed og under Spændingen mellem slavofile og
europæisk sindede Russere blev Tone i visse russiske Krese at
nedsætte hans Kendskab til Fædrelandet og behandle ham som en
Art Vesteuropæer, var naturligt. Men havde han været en Grad
mindre Verdensborger, var han sikkert ikke trængt igennem i
den hele civiliserede Verden, som han gjorde.

Han har givet Billeder fra Skoven og Steppen, fra Vaar og
Høst, fra alle Stænder og Samfundsklasser og Dannelsestrin i
Rusland. Han har tegnet den Livegne og Fyrstinden, Bonden

492 Indtryk fra Rusland

Og Godsejeren og Studenten, unge Piger, der er lutler Sjæl, ud-
rustede med den fineste slaviske Ynde, og de kolde, smukke,
egenkærlige Koketter, der hos ham synes utilregneligere i deres
H'erteløshed end andensteds. Han har givet en hel Menneske-
races rige Sjælelære, og har givet den med dybt bevæget Sind,
uden at Sindsbevægelsen nogensinde plumrer Fremstillingens
gennemsigtige Klarhed.

Turgenjev er blandt alle Ruslands Prosaister den største
Kunstner. Det hænger maaske sammen med, at han er en af
dem, som har levet mest udenlands; thi har hans lange Ophold
i Frankrig end ikke forøget den Grundsum af Poesi, han med-
bragte fra sit Hjem, saa har han dog øjensynligt i Frankrig lært
den Kunst at sætte sine Billeder i Glas og Ramme.

Der strømmede en bred Bølge af Tungsind gennem Tur-
gen jevs Sjæleliv og derfor strømmer den gennem hans Bøger.
Hvor ædru og upersonlig hans Fremstillingsmaade end er, og
hvorvel han næsten aldrig indlægger Digte i sine Noveller og
Romaner, gør hans samtlige Fortællinger dog et lyrisk Indtryk.
Der er fortættet saa megen Stemning i dem, og denne deres
Stemning er ufravigeligt Vemod, en egen, underlig Vemod uden
et Stænk af Følsomhed. Aldrig giver Turgenjev sig helt hen i
Følelsen; det er ved bunden Følelse, ban virker; men ingen
vesteuropæisk Fortæller er vemodig som han. De store Me-
lankolikere af den latinske Race som Leopardi eller Flaubert
har haarde, faste Omrids i deres Stil, den tyske Vemod er
grelt skemtende eller højtidelig eller følsom. Turgenjevs Tung-
sind er i sit almindelige Væsen den slaviske Stammes i dens
Svaghed og Sorg; den stammer i lige Linje ned fra Sørgmodig-
heden i de slaviske Folkeviser.

Alle de nyere russiske Digtere af Rang er Tungsindige. Men
hos Turgenjev er Sørgmodigheden Tænkerens, der har forstaaet,
at alle Menneskehedens Idealer: Retfærdighed, Fornuft, Algodhed,
Lyksalighed er Naturen ligegyldige og aldrig gør sig gældende
ved egen guddommelig Magt. I Senilia har han fremstilt Naturen
som Kvinde, siddende iført en vid grøn Kjortel midt i en Sal i
Jordens Dyb fortabt i Grunden og Grublen.

«0 vor fælles Moder I> spørger han, «hvorpaa tænker du: Er det paa
Menneskehedens tilkommende Skæbne? Er det paa de nødvendige Betin-
gelser for, at den kan naa den højest mulige Fuldkommenhed, den sterst
mulige Lykke ?>

Indtryk fra Rusland * 493

Kvinden vendte langsomt sine mørke, gennemtrængende, skrækkelige
Øjne imod mig; hendes Læber aabnede sig halvt, og jeg hørte en Røst,
der klang, som naar Jern støder mod Jern.

«Jeg tænker paa, hvordan jeg kan give Loppens Benmuskler større
Kraft, saa at den lettere kan undgaa sine Fjenders Efterstræbelser. Der
er ingen Ligevægt mere mellem Angreb og Forsvar; den maa genoprettes.t

«Hvad!» stammede jeg; cer det det, du tænker paa? Men vi, Menne-
skene, er vi ikke dine Yndlingsbørn?«

Hun rynkede Brynet umærkeligt.

•Alle Dyrene er mine Børn,* sagde hun, c jeg sørger lige meget for
dem alle, og Jeg udrydder dem alle paa samme Maade.»

Heri har man hans Tungsinds Særart. Naar Gogol er sørg-
modig, saa er det, fordi han er harmfuld, naar Dostojevski er
det, saa befor det paa, at han smelter hen i Medfølelse med
de Uvidende og Oversete, med de helgenagtigt Ædle og Rene af
Hjertet og næsten endnu mere med Syndere og Synderinder;
Tolstojs mørke Alvor har sin Grund i hans religiøse Skæbnetro.
Turgenjev ene er Tænker.

Man vil ogsaa finde, at de andre store Digteres Liv har et
Vendepunkt, paa hvilket de gribes af en religiøs Bevægelse, der
giver deres Liv et nyt Præg, efter deres egen Opfattelse en ny
Indvielse og en ny Alvor, men som ogsaa virker i høj Grad
hæmmende og formindskende paa deres digteriske Frembringel-
seskraft, ja i Reglen lidt tidligere eller senere faar dem til helt
at opgive Forfatterskabet. Dette Vendepunkt kommer snart som
et, paa hvilket en Omvendelse gaar for sig, snart som et, paa
hvilket de fyldes af en national eller nationalt-religiøs hemmelig-
hedsfuld Tro. Hanget til en Lønlære fremtræder i dette Aar-
hundrede som et fællesslavisk Træk. Det griber i den polske
Literatur i Fyrrerne Mickiewicz, Slowacki, Krasinski, Zaleski og
flere, da Towianski og andre Sværmere gør deres Indflydelse
gældende. Det bemægtiger sig i den russiske Literatur (under
forskellige Former) saa store Talenter som Gogol og Dostojevski,
endelig senest Tolstoj, som det synes under Sjutajevs Indflydelse.

Kun for Turgenjev med hans rolige Tilskuerholdning er —
skønt ogsaa han i Clara Militsj og Den triumferende Elskovs Lov-
sang betaler Mystiken sin Afgift — selve den gudelige Begejstring
et Stof som et andet. Han behandler det uden at miste sin
Ligevægt. Man erindre f. Eks. hans Sofie Vladimirovna fra En
besynderlig Historie, den unge Pige af god Familie, som følger
en omvandrende Hellig ud i den vide Verden.

494 Indtryk fra Rusland

Hans Sørgmodighed er da mindre en religiøs end en filoso-
fisk; men den er tillige Fædrelandsvennens, der ser sort. Han
var trods al sin tilsyneladende Verdensborgeraand en Fædrelands-
elsker, men en, der sørgede over sit Fædreland og mistvivlede
om det. Han er blevet angrebet derfor. Dostojevski har søgt
at gøre ham latterlig i Karmåsinovs Skikkelse i De Befatte. Han
manglede dog ikke Tillid til sit Fædrelands Fremtid; han beun-
drede dets Sprog og visse Partier af dets Literatur saa stærkt,
at han derfra sluttede sig til, hvad det Folk, der havde frem-
bragt dem, maatte kunne evne. Men han delte ikke sine barn-
ligere og mere uvidende Landsmænds Begejstring for det russiske
Folk som saadant. Han fandt ikke dets Fortid stor.

Turgenjev skildrer et Steds sin Nedslaaethed, da han paa
en af de store Verdensudstillinger fik den nøjagtige Fornemmelse
af, hvor lidetsigende Ruslands Bidrag .til de industrielle Opfin-
delser var, og han tilføjer bittert: vi har ikke opfundet andet
end Knutten. Hans Forfatterskab viser, at Landets Udviklings-
historie i den nyere og nyeste Tid var langt fra at indgyde barn
Fortrøstning.

Ivan Turgenjev mistede tidligt (1834) sin Fader, Oberst Sergej
Nikolajevitsj (af hin Turgenjevske Familie, der allerede havde
givet Rusland to udmærkede Mænd) og led under sin herskesyge
og koldhjertede Moders Strenghed. Men han opdroges i landlig
Stilhed paa Familiegodset Spaskoje og følte tidligt den mest
levende Kærlighed til Naturen som den mest lidenskabelige Uvilje
mod Livegenskabet, hvis sørgelige Følger han stadigt havde for Øje.

Han studerede først ved Universitetet i Moskva, saa ved det
i Petersborg, rejste 1838 til Tyskland og hørte ligesom Katkéf
og Bakunin ved Berlineruniversitetet filosofiske og historiske Fore-
drag (af Michelet, Werder, Ranke osv.). Efter flere Aars Ophold
i Udlandet vendte han hjem som en Tilhænger af vesteuropæisk
Frisind, blev ansat i Indenrigsministeriets Cancelli, men traadte
allerede efter et Aars Forløb ud deraf for at leve en russisk
Godsejers og Jægersmands frie Liv.

Han udgav sin første Jægerhistorie 1847; saa fulgte fra 1847
— 51 de øvrige, der i 1852 udkom samlede som En Jægers Dag-
bog og vakte en umaadelig Opsigt. Han var fra først af begyndt
med at skrive Vers som Byronianer og Romantiker, uheldigt og
uden Ejendommelighed. Det var i dette første Afsnit af hans
Liv, at Alexander Herzen, som det er blevet mig fortalt af et

Indtryk fra Rusland 495

Ørevidne, kaldte ham saa affekteret, at han end ikke kunde spise
uden Affektation. Bjelinski rev ham løs fra Byron, Heine og
Romantiken og førte ham paa rette Vej.

Han gengav, hvad han kendte tilbunds: russisk Natur og
russisk Folkeliv, og gav sin Harroe over Livegenskabet Udtryk i
de Former, Censuren tilstedte. Denne har sikkert havt en gavn-
lig Indflydelse paa hans Talent, udviklede med Nødvendighed alt
det Fornemme og Forbeholdne deri. Har han nogensinde i den
tidligste Ungdom havt et Hang til ligefrem Patos, til Deklamation,
til afstikkende Virkninger — udpræget kan det under ingen Om-
stændigheder have været — saa maa Forholdet til Censuren
have udryddet det. For at vække Medlidenhed med de Livegne,
for at vise den Retløshed, i hvilken de tilbragte deres Liv, og
give Billeder af den Raahed, som mishandlede dem til Døde —
selv uden at anvende Pisk eller Knut — fortalte han Brudstyk-
ker af sit Levned som Jæger, Besøg hos Godsejerne eller hos
Lægen og deriblandt af og til en lille Historie: Historien om hin
Møllerkone, der som Pige gjorde sig skyldig i den sorte Utak-
nemmelighed at ville gifte sig, skønt hendes englegode Frue ikke
kunde udstaa gifte Tjenestefolk, og som, da hun ikke afbrød
Forholdet til sin Kæreste, blev straffet med Tvangsgiftermaal
med en anden efter at have set sin Petrusjka stukket ind i
Hæren. Elier Historien om den døvstumme, kæmpestærke Gaards-
karl Garassim, hvis Elskede Naadigfruen for Morskabs Skyld
giftede med en Drukkenboldt, og som blev tvungen til at drukne
sin Hund, en lille mager Hvalp, Mumu — hans sidste Trøst og
eneste Selskab i Verden — fordi den undertiden med nogle Bjæf
tirrede Fruen, naar hun efter altfor stærke Maaltider laa søvnløs.
Begge Historier er fortalte uden Overvejelser, uden Dom over
det Fortalte; Harmen over den udviste dyriske Raahed ytrer sig
kun i Ironi, og denne Ironi forsvinder paany i Helhedsstemnin-
^ens Vemod.

Det, der gør Turgenjevs Grundstemning saa rig og ejen-
dommelig, det er, at han paa en Gang er Pessimist og Menne-
skeven, at han har elsket den Menneskerace, om hvilken han
tænkte saa ringe, og som han tiltroede saa lidt.

Men han havde set altfor Meget slaa fejl og strande i Rus-
land til at kunne fortælle Åndet end Begivenheder med ulykkelig
eller vemodvækkende Udgang. For ham er en Kærlighedshistorie
ikke ægte russisk, hvis den ikke ved Mandens Ustadighed eller

496 Indtryk fra Rusland

Kvindens Kulde faar en ulykkelig Afslutning ; en Bestræbelse synes
ham ikke ægte russisk, med mindre den ligger over dens Evne,
der foretager den, og strander paa deres Uimodtagelighed, for
hvis Skyld den sker; men dog kan han ikke lade være atter og
atter at dvæle ved holdnint^sløs Kærlighed og frugtesløs Stræben
i Rusland. For ham er Rusland Landet, hvor Alt strander, det
fælles Skibbruds Land. Og hans Grundfølelse er den smerte-
bevægede, stærkt blandede hos Tilskueren ved et Skibbrud, for
hvilket denne maa give de Strandede selv den største Del af
Skylden. Der er en stærk og stille Følelse deri, altid dæmpet
i sit Udbrud. Sjældent har en stor og frugtbar Forfatter været
saa lidet larmende som han.

Der er i denne ædle og simple Holdning noget Aristokratisk.
Ikke at han som Lord Byron eller Fyrst Puckler har paatrykt
sine Værker det fornemme Præg som med et Stempel; men
det Indtryk paatrænger sig, at Forfatteren har faaet sin aande-
lige Finhed ved Arv og altid har levet i det bedste Selskab.
Han var Verdensmand, og man føler bag hans Værker den Ver-
densmandens Livserfaring, som Tysklands Digtere i Reglen mangler;
men denne Erfaring har hverken gjort ham cynisk som saa
mangen fransk Forfatter eller moraliserende som saa mangen
engelsk. Skønt han aldrig gør Brud paa god Tone i sin For-
tællerkunst, er hans Tone dog ikke Verdenstonen. Selv hans
Foragt er ingen kold Foragt. Der er altid Sjæl i hans Stemme.

Det er vanskeligt at sige kort og bestemt, hvad det er, der
gør Turgenjev til Kunstner af første Rang. Det er vel nærmest
det, at hans Fremstilling er saa ægte. Men selve dette Ord be-
høver en Forklaring. At han i højeste Grad har den sande
Digters Egenskab at kunne frembringe Mennesker, der lever, er
ikke Alt. Det, som gør hans kunstneriske Overlegenhed saa
følelig, er den Overensstemmelse, Læseren sporer mellem Dig-
terens Syn paa den skildrede Personlighed, hans Dom over ded'
og saa det Indtryk, han selv som Læser modtager af den.

Thi dette Punkt: Digterens Forhold til sine egne Skikkelser
er det, hvor enhver Svaghed, han som Menneske og som Kunstner
har, maa lægge sig for Dagen. Digteren kan have mangfoldige
og sjældne Gaver, men hvis han forlanger vor Beundring for
hvad der ikke er fieundring værd, hvis han vil aftrodse os An-
erkendelse af en Mand eller Medlidenhed raed en Kvinde eller
Begejstring for en Handlemaade, uden at vi føler os foranledigede

Indtryk fra Rusland 497

til at gaa ind derpaa, saa har tian skadet og svækket sig selv.
Naar Romanforfatteren, hvem vi en Tid lang villigt har fulgt,
pludseligt viser sig mindre kritisk eller mere følsom eller sæde-
ligt slappere end vi, saa er det os, som klikkede hans Frem-
stilling. Dersom han lader en Person optræde som uimodstaae-
ligt vindende, uden at vi finder den forførisk; dersom han be-
tegner en Mand som mere begavet eller blot mere vittig, end
han synes os at være; dersom han forklarer hans Handlemaade
ved en Højhjertethed, vi aldrig har truffet og i dette Tilfælde
ikke tror paa; dersom han udæsker os ved vilkaarlig, umoden
Værdsættelse eller oprører os ved Kulde eller opirrer os ved
Formanen, saa indtræder, hyppigere eller i Øjeblikke, hos Læ-
seren en Følelse af svigtende Kunst; det er, som hørte man en
falsk Tone, og selv om der synges videre over den falske Tone,
bliver Ubehaget som en Mindelse tilbage. Hvilken Læser af
Balzac eller Dickens eller Auerbach — for kun at tale om de
store Afdøde — kender ikke dette Ubehag! Naar Balzac bliver
plumpt begejstret eller Dickens barnagtigt rørende eller Auerbach
kunstlet troskyldig, saa føler Læseren, at han staar overfor det
Uægte, det Klikkende, og skræmmes tilbage.

Aldrig møder nogen det Klikkende hos Turgenjev.

De Opgaver, han har valgt sig, er de aller vanskeligste.
Han forsmaar at fængsle ved romantiske Personligheder og æven-
tyrlige Tildragelser, forsmaar ikke mindre det Urenes Tiltræk-
ning. Der sker sjældent eller aldrig noget Ualmindeligt i hans
Bøger — en Afgørelse som Husets Nedbrydelse i Slutningen af
Landsbyens Kong Lear er en ren Undtagelse — og skønt han
ikke gaar af Vejen for lave og smudsige Karakterer eller for
novellistiske Begivenheder, som ingen engelsk Novellist vilde for-
tælle, saa rører han dog aldrig om i det Uanstændige, saaledes
som de Forfattere, der en Gang for alle har sat sig ud over
Vedtægten, saa ofte fristes til. Han var som Kunstner en af-
gjort Virkelighedsgengiver, men en blufærdig.

Hans Hovedomraade som Fortæller er de Ringe, de Svage,
de Ustadige og Upaalidelige, de Overflødige og de Forladte.

Han skildrer ikke som Dostojevski den ydre haandgribelige
Ulykke, ikke Fattigdommen, Raaheden, Fordærvelsen, Forbry-
delsen, overhovedet ikke den Ulykke, man kan kende paa Af-
stand. Han skildrer den Ulykke, der unddrager sig Øjet, og
ban er især deres Digter, der har fundet sig i deres Skæbne.

498 Indtryk fra Rusland

Han har malt den umeddelsomme Sorgs indre Liv, Ulykkens
Stilleliv kunde man sige.

Læs En Brevveksling f. Eks. Det er en ung Pige, vi her
efterhaanden lærer at kende, som lever afsondret, uforstaaet og
forhaanet af dumme Omgivelser i en lille Landsby, og som er
paa Nippet til at blive en gammel Pige. Hun har allerede givet
Afkald, forladt som hun er bleven af sin Forlovede. Hun har
opgivet sine Fordringer til Livet, stræber blot at komme til Ro,
er paa Veje dertil. Da begynder — af Trang til Meddelelse, af
Ørkesløshed, af Savn, af Deltagelse — en Barndomsven af hende
at skrive hende til. Hun svarer først afvisende; efter Modtagelsen
af nye Skrivelser lader hun sig afnøde Tilladelsen til at han
maa fortsætte Han skriver, og hun afviser ham nu ikke mere
kortfattet, men i et langt veltalende Brev. Saa spirer Venskabs-
følelsen i hendes Sind, og ikke ret længe har den fyldt det, før
den slaar over i Kærlighed. De elsker en kort Stund begge to.
Han længes og sværmer mod hende, Afrejsens og Ankomstens
Dag er allerede bestemt — saa afbrydes Brevvekslingen; han
lader sig bortføre af en Danserinde, over hvis ufine Ynde ban
glemmer Alt, og hun synker paany, men denne Gang saa meget
dybere ramt, tilbage i sit frygteligt ensomme Liv.

Den meget udførte Novelle En Ulykkelig behandler en anden
ung Piges Liv, hvis Ulykke er lige saa stilfærdig og begivenheds-
løs. Hendes tidligste Erindring er, at hendes Moder, en Jød-
inde, Datter af en fremmed Maler, og hun selv daglig spiser
ved Godsejeren Hr. Koltovskoj's Bord. Hr. Koltovskoj er en
høj gammel Bussemand, som lugter afskyeligt af Ambra, bestan-
digt snuser af en Guldtobaksdaase, og ikke indgyder Barnet nogen
anden Følelse end Angst, selv naar han rækker det sin haarde
tørre Haand med Kniplingsmansketten til Kys. Samtidigt med
at hendes Moder bringes til at gifte sig med den modbydelige
Forvalter Hr. Ratsch, erfarer Barnet, at Godsejeren er hendes
Fader. Aldrig siger denne Fader hende et kærligt Ord, ikke en
Gang et venligt; han tager hende med stiv Anstand til sin lille
Forelæserske. Moderen dør. Den gamle hjerteløse Godsejer dør
nogle Aar efter. Hans Broder og Arving Semen Matveitsj giver
Siisanna nogle Penge, som hendes Stedfader bemægtiger sig.
Hun bliver voksen, hendes Hjerte taler for første Gang; hun
forelsker sig dødeligt i Semens Søn, hendes Fætter Michail, en
ung, fortræffelig Officer, der elsker hende, som hun fortjener at

Indtryk fra Rusland 499

elskes. Men neppe opdages de Unges Fortrolighed, før de rives
fra hinanden. Michail sendes bort og dør straks efter. Faderen,
Semen, forfølger sin unge Broderdatter med vanærende Tilnær-
melser og Tilbud. Endelig dør ogsaa han og efterlader hende
en Aarpenge, som hendes Stedfader hæver. Der gaar tre Aar . . .
seks, syv Aar . . . Tiden svinder. Hun ser den ligegyldig hen-
rinde, og med den Livet. Da falder en ny Straale af Lys 1
hendes Tilværelse. En ung, vakker Mand, hvem hun har vundet,
vinder ogsaa hendes Ømhed; saa hører han fra hendes Omgi-
velsers, fra hendes egen bundfordærvede Stedbroders Side de
lumpneste Bagvaskelser af hendes Fortid, og trækker sig til-
bage. Hun tager Gift.

Eller læs Et overflødigt Menneskes Dagbog. Titlen siger
allerede Indholdet. Det er en Dødssyg, der tilbringer sine sidste
Dage med at optegne den Kæde af jævne Hændelser, der har
udgjort hans unyttige Liv. Han har fra først til sidst været til-
overs i Verden. En Gang har han elsket, men kun for at lide
alle Skinsygens Kvaler og udstaa alle dens Ydmygelser. Elisa-
beth elsker ikke ham, men en ung glimrende Fyrste fra Peters-
borg, der en kort Tid opholder sig i Provinsbyen, hvor hun
boer. Han udfordrer Fyrsten, der i Duellen skaaner ham, op-
naar kun at gælde for et slet Menneske og at staa for den
Elskede som en Morder. Selv da F'yrsten forfører og forlader
Elisabeth, og da han er beredt til ligefuldt paany at tilbyde
hende sin Haand, er bendes Afsky for ham uforandret. Hun
giver sin Haand til en anden, ikke mindre ædelmodig Ven, der
er kommen den ulykkelige Elsker i Forkøbet og som altsaa
endog ved denne Lejlighed gør ham overflødig. Her som altid
har Staklen været det femte Hjul til en yogn. Og dog føler
man gennem hver Linje hvor sjælfuld, hvor ædelt anlagt og brav
han er. De sidste Dagbogsblade indeholder den Brystsyges og
af Lægen Opgivnes Farvel til Livet.

Jakob Passinkov er endnu en Fortælling af samme Art.
Passinkov hører til den Type af russiske Personligheder, som
Turgenjev med Forkærlighed skildrer. Ikke synderlig heldig af
Ydre, høj, mager, fladbrystet, ja endog noget rødnæset. Men
Panden er prægtig. Stemmen mild og dæmpet, og som det til-
strækkeligt betegnende siges om ham: «I hans Mund klang Or-
dene: Godhed, Sandhed, Liv, Viden, Kærlighed aldrig som Tale-
maader, hvor begejstret han saa end udtalte dem.> I hans

500 Indtryk fra Rusland

Historie forekommer Turgenjevs Grundtema dobbelt. Han elsker
en ung, smuk Pige, der ikke skænker ham en Tanke; da han
dør glemt og ensom i en Ravnekrog i Sibirien, har han endnu
nogle Minder om hende paa sit Bryst. Han manglede nogle
Fejl, nogen Egenkærlighed, nogen Letsindighed for at vinde
hendes Gunst. Imidlertid har han til Gengæld uden at ane det
i Stilhed været elsket af hendes uanselige stygge og kejtede Sø-
ster, der altid er blevet Erindringen om ham tro og som for
hans Skyld aldrig har villet indgaa Ægteskab.

Dog det ypperste Eksempel paa disse lige saa fine og fuld-
endte som simple Særfremstillinger af Ulykken er sikkert Turgen-
jevs temmelig sildige Fortælling Den levende Relikvie. Det er næsten
blot en Enetale, er kun den Meddelelse, en ung, fordums skøn,
til Skelet afmagret russisk Bondepige giver Forfatteren om sit
Levned. Han finder hende liggende udstrakt paa Ryggen efter
et skæbnesvangert Fald og hun har ligget saaledes alt paa sy-
vende Åar. Hendes Hoved er udtæret, ensfarvet som Bronce,
Næsen skarp og spids som et Knivsblad, Læberne svundne ind;
kun Tænderne og det Hvide i Øjnene har Glans; nogle Totter
af tyndt, hørgult Haar falder hende ned over Panden. Ovenpaa
Sengetæppet ligger et Par bitte smaa Hænder, hvis Fingre som
mørkebrune Smaa pinde bevæger sig langsomt frem og tilbage.
Og en Gang var hun den fyldigste, slankeste, lystigste og smuk-
keste Pige paa Egnen, altid rede til Latter, Sang og Dans. Hun
fortæller om sine Skæbner, hvorledes hun efter sit Fald er
skrumpet ind, er bleven sort, har mistet Evnen til at staa og
gaa. Lysten til Mad og Drikke, hvorledes man har brændt hende
i Ryggen med gloende Jern og sat hende ned i stødt Is, Alt til
ingen Nytte, og hua fortæller alt dette paa en næsten munter
Maade, uden Bestræbelse for at vække Medlidenhed. Hendes
Elsker har forladt hende og har giftet sig med en anden. Han
er, siger hun. Gudskelov meget lykkelig i sit Ægteskab. Hun
finder hans Handlemaade naturlig og rigtig. Hun er Folk tak-
nemmelig, der tager sig af hende, især en lille Pige, der bringer
hende Blomster; hun keder sig ikke, beklager sig ikke, der er
Andre, som er ulykkeligere end hun, de Blinde eller Døve; hun
ser udmærket og hører Alt, hører, naar en Muldvarp graver
under Jorden, og lugter enhver Lugt, selv den svageste, Bog-
hvedens Blomstren langt ude paa Marken og Lindetræernes langt
nede i Haven. De store Begivenheder i hendes Liv er, naar en

Indtryk fra Rusland 501

Høne eller en Spurv eller en Sommerfugl kommer ind til hende
gennem Dør eller Vindue; hun har stor Fornøjelse af at mindes
et Besøg, en Hare en Gang aflagde hos hende Og Lukeria
minder Turgenjev om den Tid, da hun sang Viser; hun synger
undertiden endnu, fortæller hun. Den Tanke, at dette neppe
levende Væsen forbereder sig til at synge, indgyder ham en Slags
ufrivillig Rædsel; og skælvende som en Søjle af fin Røg bryder
hendes stakkels lille Stemme frem i næsten uhørlige men klare
og rene Toner. Hun fortæller ham de mærkelige Drømme, hun
har havt (desværre sover hun kun sjældent), en om Jesus, der
gik hende i Møde og rakte hende Haanden, en om en Kvinde,
hun mødte, og som var hendes Død, men som gik hende forbi og
medlidende beklagede, ikke at kunne tage hende med. Hun mod-
siger Fortælleren, da han ytrer Beundring for hendes Taalmodig-
hed. Hvad er der at beundre! Hvad har hun gjort! Nej, den
Jomfru, som i et fjernt Land med et stort Sværd jog Fjenden
ud i Havet og saa sagde: Brænd mig nu kun, thi det var mit
Løfte, at jeg vilde dø paa Baalet for mit Folk! den Jomfru ud-
førte en beundringsværdig Handling. Til Afsked beder Lukeria
ham at tale Bøndernes Sag dér i Landsbyen hos sin Moder for
at disse kan faa deres Afgift sat en lille Smule ned. Selv
trænger hun ikke til Noget og har Intet at ønske i eget Navn.

Det er dog ikke disse mindre Arbejder, der har gjort Tur-
genjevs Navn verdensberømt. Det er hans større Noveller og
hans faa Romaner, Mesterværker som Aftenen før (Helene), Rddin,
Foraarsbølger, Røg, Fædre og Sønner og Ny Jord. Der gives
ikke flnere Sjælegranskning i europæisk Literatur, ingen mere
fuldendt Figurtegning, og hvad der er næsten uset i den mo-
derne Digtekunsts Historie, Kvinde- og Mandsfigurerne er her i
lige Grad fuldkomne.

For tilfulde at forstaa disse Turgenjevs ypperste Værker er
det nødvendigt at have et Indtryk af hans Levned og Karakter.

Der findes i hans Liv to skæbnesvangre Begivenheder. Den
første er hans Fængsling og derpaa følgende Forvisning til sit
Gods i Aaret 1842. Den anden er hans Bekendtskab med Fru
Pauline Viardot, født Garcia.

Man havde i Regeringskresene et ondt Øje til Turgenjev paa
Grund af hans neppe dulgte Angreb paa Livegenskabet. Da saa
Gogol døde og Turgenjev i en Avisartikel (som Censuren i Moskva
intet fandt at udsætte paa) forherligede den Afdøde i varme Ord,

G. Brandes: Samlede Skrifter, X. 32

502 Indtryk fra Rusland

greb man ved Haarene en Lejlighed til at ramme ham. Man
fandt — Himlen véd hvorledes — Ulydighed mod Kejseren i
den nævnte Årtikel, og «paa allerhøjeste Befaling* blev han
kastet i Fængsel i Petersborg. Iblandt hans Breve findes den
Skrivelse, han fra Fængslet rettede til Tronfølgeren (Alexander)
for at godtgøre sin Uskyld. Efter i Fængslet at have tilbragt
en Maaned, som daarlig Helbredstilstand gjorde dobbelt pinlig
for ham, blev han forvist til sit Gods Spaskoje, hvor han maatte
blive flere Aar. Tydeligt nok er det denne Begivenhed, som
efter Benaadningen foranledigede ham til at tage blivende Ophold
udenfor sit Fædreland.

Bekendtskabet med Fru Viardot fængslede Digteren for hele
Resten af hans Levetid — langt over dens Halvdel — til hendes
Nærhed. Hun var født i Paris 1821 og havde med sine For-
ældre gjort vidtløftige Kunstrejser i Amerika og Europa, først
som Pianistinde, saa som Sangerinde. Hendes første Optræden
i Paris, der faldt sammen med RacheFs, er besunget af Alfred
de Musset. Fra 1840 var hun gift med Forfatteren Viardot.
Allerede i 1847 ledsagede Turgenjev Ægteparret til Berlin og derfra
til Paris. Fra 1856 var han at betragte som et Medlem af den
Viardotske Familie, og den Indflydelse, som Husets Frue udøvede
paa Digteren, har været stor og, saa vidt man kan skønne, kun
god. I 1847, da hans despotiske Moder nægtede at sende ham
Penge til hans Underhold, understøttede Fru Viardot ham af
sin Kasse, og det var derfor kun billigt, at Turgenjev — hvad
der har givet Anledning til saa mange fjendske Fortolkninger
fra russisk Side — i sit Testamente indsatte hende til Universal-
arving.

Turgenjevs Forhold til Fru Viardot var den lidenskabeligste
Hengivenheds og Beundrings. Han kunde ikke undvære hende
og overvejede hvilketsom helst Anliggende med hende. Ægte
Slaver som han var, modtagelig for Indtryk, aandeligt frugtbar
og næsten uden Vilje, var han lykkelig ved at have en Hersker-
inde over sit Liv. Naar nogen Ven til ham beklagede sig over
uordenlig eller uheldig Livsførelse, svarte han gerne: «Gør som
jeg, Kære, jeg lader mig regere*. Han gjorde, hvad Fru Viardot
sagde til ham, at han burde gøre, og følte sig vel derved.

Hun synes at have været den eneste Kvinde af Betydning
i hans Liv. Han havde i sin Ungdom naturligvis kendt Kvinder.
Nitten Aar gammel var han i Berlin Ven af en lille Sypige og

Indtryk fra Rusland 503

havde den Ærgrelse, at Bakunin, med hvem han boede sammen,
hver Gang, han havde besøgt hende, kunde se paa ham, hvorfra
han kom.*) Han levede i Rusland først i Begyndelsen af Fyr-
rerne, dernæst 1851 — 53 sammen med en livegen Russerinde
Åvdotja Ermolåjevna Ivånova, som skal have været meget smuk,
men hvem det viste sig umuligt at bibringe Læsekunstens Hemme-
ligheder. Hun fødte ham i Åaret 1842 den Datter, han i 1864
giftede med en Franskmand. Man ser af hans Breve, at han
da end ikke vidste, hvor Moderen, som havde ægtet en russisk
Embedsmand, var bosat. (Brev til Maslov 26. December 1864).
Men han var en god Fader som en trofast Ven og en ædelmodig
Beskytter.

Hans Karakter var fin og nænsom, men blød og ubestemt;
han har rimeligvis ikke behøvet at gaa langt for som ung at
finde Modellen til enkelte Karaktertræk hos Rudin. Aldrig har
han gjort sig skyldig i en lav Handling; men med dristig og
samlet Kraft har han neppe heller nogensinde handlet. Man
studser, naar man læser hans Breve, over, hvilke Slyngler han
har staaet i venskabelig Brevveksling med — øjensynligt for
ikke at faa dem til Fjender — og over hvor ringe Agtelse han
i fortrolige Breve udtaler for Folk, han i andre Breve viser
meget Hensyn. Naar Turgenjev med en Karakter, i hvilken
Viljeselementet var saa svagt udviklet, hele sit Liv igennem blev
sin Ungdoms gammelliberale Overbevisning ubrødeligt tro, da
fejler man neppe ved at tillægge Madame Viardot en ikke ringe
Del af Æren derfor. Havde hun paavirket ham i modsat Ret-
ning, var han rimeligvis bleven konservativ, og havde hendes
Hus og Kres ikke været saa afgjort frisindet, vilde det maaske
være lykkedes Paavirkning andenstedsfra at omstemme ham.
Ganske selvstændig synes han derimod at have været i sin haard-
nakkede Holdning som Vesteuropas Talsmand og Lærling.

I god Overensstemmelse med Viljens ringe Fremtræden i
Turgenjevs Karakter staar den Omstændighed, at han som Digter
frembragte med en søvngængeragtig Sikkerhed. Han sagde til
Michailov, Professor i Fysiologi i Petersborg (fra hvem jeg har
det) : « Jeg ser en Mand, som slaar mig ved et eller andet Træk,
maaske et lidet betydeligt. Jeg glemmer ham. Og saa, længe
efter, opstaar dette Menneske pludseligt af Glemselens Grav.

*) Isaac Pavlovsky: Souvenirs de Tourguéneff S. 112 ff.

32*

504 Indtryk fra Rusland

Omkring det Træk, jeg har lagt Mærke til hos ham, grupperer
sig andre, og det nytter lidet, om jeg nu vil glemme ham; jeg
kan det ikke; han besætter mig; jeg tænker med ham, lever i
ham; jeg kan kun berolige mig ved at opfinde en Eksistens
til ham.

Turgenjev er som Skribent mere elegant end mægtig. Der-
for ligger Kvindeskikkelser saa godt for hans Evner.

Med stille Ømhed tegner han de unge Piger, der har hans
fulde Medfølelse, Helene og Gemma, med en nænsom Kærlighed,
der lige fuldt udelukker al Ros og Beundring fra Forfatterens
Side. Hvert Ord, der siges om dem, er bestemmende, begræn-
sende. Den ene er i Minespil, Haandbevægelser, Latter, Tanke-
gang og Kærlighed helt Italienerinden, den anden bliver staaende
i Læserens Bevidsthed som den skønneste Type paa russisk
Kvindelighed. Kun Jordens første Digtere har frembragt noget
saa Livfuldt og saa Gennemført. Og den Skønhedsdyrkelse, der
er deri, har ikke gjort Naturiagttagelsen Afbræk. Det er ikke
Kvinder, hvem Digteren vilkaarligt har skabt og der hører
hjemme i Poesiens Fantasiland, som Kvindeskikkelserne hos saa
mange andre Digtere. Det er ikke Fostre af Turgenjevs person-
lige Sværmeri for det Kvindelige, ikke Udtryk for hans Ideal
alene, men Studier, udførte paa Grundlag af fin Virkelighedssans
og i Kraft af dyb Virkelighedserkendelse.

Ved du vigtigste Mandsskikkelser har Turgenjev paa Grund
af Stoffets Natur maattet gøre sig Arbejdet særligt vanskeligt
Medens det i Reglen for Digteren er Hovedopgaven at holde
Karakteren og lade den undgaa Selvmodsigelse, bestaar Turgen-
jevs ypperste Karakterer af Selvmodsigelser. Han har forstaaet
at behandle den indre Uoverensstemmelse som Grund-Karakter-
træk, uden at Karakteren opløses derved. Hos den gængse
Russer, som han skildrer ham, er Intet sikkert at paaregne und-
tagen Ustadighed. Som Alexis i En Brevveksling lader Maria i
Stikken, saaledes forlader Rtidin Natalia, Sanin i Foraanbølger
Gemma, Litvinov i Røg Tatjana osv., de forlader Ungdommen,
Friskheden, Hjertensgodheden, Skønheden, Lykken for at løbe
efter Sanserusen og Nedværdigelsen, eller de svigter af ren Hold-
ningsløshed og Usikkerhed paa sig selv. Og til disse Mænd, paa
hvilke Ingen kan bygge, og hvis Lidenskabers pludselige Op-
staaen og pludselige Ophør overrasker dem selv ikke mindre end
Andre, svarer Kvinder, som det er endnu umuligere at lide paa.

Indtryk fra Rusland 505

Kvinder der er lige ved at kunne elske, men ikke formaar det,
som Fru Odinzov i Fædre og Sønner, Kvinder som ufrivilligt
besnærer, hengiver sig, tager sig tilbage, som Irina i Røg, endelig
kolde Bakkantinder, som hin Maria Nikolåjevna, der bortfører
Sanin fra Gemma.

Undertiden kan Uoverensstemmelsen mellem Tænkemaade
og Handling eller Forræderiet staa noget ufyldestgørende be-
grundet som i Foraarsbølger; det beror i saa Fald paa, at Tur-
genjev saa at sige forudsætter Karaktertrækket bekendt hos sine
unge Mænd. I hans tidligste større Fortælling Rådin (1855) er
Studiet af det Selvmodsigende saa dybt og udtømmende, at man
gennem Svagheden hos denne ene Karakter forstaar russisk Ka-
raktersvaghed overhovedet. Det beundringsværdigste ved Dig-
terens Kunst er her den ikke ringe Deltagelse for Riidin, han har
formaaet at vække, idet han i Pjalten og Frasehelten har vist os
den oprigtigt Begejstrede. Riidin, der taler saa varmt, fortæller
saa glimrende og besidder al t Veltalenhedens Musik>, er doven,
herskesyg, evigt spillende en Rolle, evigt levende paa Andres
Bekostning, kold, naar han synes varmest, aandeligt afmægtig,
naar han synes rede til at skride til Handling. Og dog viser
Turgenjev, at han fortjener langt mere Medlidenhed end Uvilje,
og at han ikke med Urette udøver stor Indflydelse paa unge
Sjæle.

Mænd med faste Hjerter og kraftige Viljer forekommer ikke
blandt Turgenjevs Forgrundsfigurer i hans yngre Aar. Disse er
Hamletter, som nedstammer fra Pusjkins Onjægin og Herzens
Beltov. Vil han skildre en Mand, der helt er Mand, og til hvem
en Kvinde kan se op, da vælger han som i Helene for at be-
skæmme sine Landsmænd en Fremmed, Bulgareren Insarov, som
netop har de Egenskaber, Russerne fra den bedste til den rin-
geste mangler. Modellen til denne Skikkelse var en virkelig Bul-
garer Katianov, som har havt Betydning i sit Fædreland, og
som Turgenjev (1855) lærte at kende gennem en Nabogodsejer
Karatejevs Papirer. Ellers nævnes Mænd, hvem Turgenjev selv
beundrer, kun flygtigt, stilles hen som Baggrundsskikkelser eller
bruges som Modsætninger for at fremhæve Hovedfigurens Usand-
hed og Svaghed. Saaledes f. Eks. hin Pokorski i Rddin, om
hvem Lesjnev fortæller med saa henrivende en Begejstring, og i
hvem man vistnok tør se et Portræt af Kritikeren Bjelinski,
Turgenjevs Ungdomsven og Lærer, hvis Minde han har tilegnet

506 Indtryk fra Rusland

Fædre og Sønner, og ved hvis Side han i sin Dødsstund udtalte
Ønsket om at blive begravet. Det hedder om ham:

Pokorski gjorde Indtryk af at være en meget rolig og blød, næsten
svag Natur; han elskede Kvinderne indtil Galskab, slog gerne en lille Svir
af og vilde ikke have taalt en Fornærmelse af nogen som helst. Rddin
lod til at være lutter Fyr og Flamme. Liv, Dristighed, men paa Bunden
af sin Sjæl var han kold og næsten en Kryster, saa længe man ikke saarede
hans Forfængelighed, thi saa kunde han blive aldeles ude af sig selv af
Raseri. Han søgte bestandig at gøre sig til Herre over andre . . . man
fandt sig i at bære hans Aag, men Pokorski underkastede Alle sig fri-
villigt . . . Aa, det var en dejlig Tid, og jeg kan ikke tro. at den skulde
være spildt. Hvor tit har jeg ikke mødt Folk fra den Tid, mine fordums
Kammerater, Mænd, der saa ud som var de nedsunkne i en rent dyrisk
Tilværelse — og saa behøvede man blot at nævne Pokorskis Navn; straks
kom alt det Gode, der hos dem var blevet tilbage, op i dem, som naar
man i et snavset og mørkt Værelse aabner en Flaske Parfyme, der er
blevet glemt derinde.

•

Dog var det først i Fædre og Sønner (1861), at Turgenjev
gav en typisk Fremstilling af russisk Karakterstyrke og aandelig
Overlegenhed i dennes den Gang tidssvarende Form. Bazårovs
Skikkelse indførte «Nigilismen» i den skønne Literatur. Har
Turgenjev end tilsyneladende især villet ramme den idéfattige
Forguden af den blotte Nytte hos den yngre Slægt, saa er det
dog lykkedes ham her at tegne en Mand, der ved sin Fasthed,
sit Mod og sin Ensidighed rager højt i Vejret i den hele euro-
pæiske Literatur, som just ikke er rig paa Typer af sande Mænd.
Ingen, der er nogenlunde kendt med moderne Bøger, kan det
have undgaaet, at det er som om Begrebet Mand var gaaet ud.
En Mand, der har en Vilje og en Tanke, der bruger sin Vilje i
sin Tankes Tjeneste, er sin Beslutning tro, sine Venner eo
Støtte, sine Fjender en evig Torn i Øjet, og hvem Kvinderne,
de Forsvarsløse, Begynderne i Livet af sig selv tilfalder, en saa-
dan Mand forekommer ikke mere uden som troskyldigt udført
Karikatur i spædmælede Drenge- og Dameromaner.

I Aaret 1860 traf Turgenjev paa Rejse i Tyskland i en Jern-
banevogn sammen med en ung russisk Læge, som i den korte
Samtale, der fandt Sted dem imellem, forbausede ham ved sine
ualmindelige og skærende Anskuelser. Han gav Digteren Ideen til
Bazårov. For ret at leve sig ind i Karakteren, begyndte Tur-
genjev at føre Bazårovs Dagbog o: saasnart han læste en ny
Bog eller traf en Personlighed, der fænslede ham, eller op-

Indtryk fra Rusland 507

levede noget i politisk eller social Henseende Ejendommeligt, be-
dømte han det i denne Dagbog fra Bazårovs Synspunkt.

Som bekendt blev Fædre og Sønner mindre ved den Geni-
alitet, hvormed den store Hovedskikkelse er henstillet, end ved
den Virkning, Værket udøvede, ved den Uvilje, de Misforstaaelser
og de lidenskabelige Angreb, det fremkaldte fra de radikale Føreres
Side, en Begivenhed i den russiske Literaturs Historie og i For-
fatterens eget Liv. Bogen er et Mesterværk uden Lyde, desuden
det oprindelige Forbillede for alle de nyere Romaner i de
forskellige Lande, der behandler en ældre og en yngre Slægt i
deres indbyrdes Forhold og Kamp; men man saa fra først af
intet Andet deri end en Nedsætten af det unge Slægtled til For-
del for det ældres Kultur.

Overfor denne Taabelighed har Turgenjevs egne Udtalelser
om Skikkelsen forøget Interesse. En vis Slutsjevski havde be-
brejdet ham, at; Bazårov gjorde et saa ugunstigt Indtryk. Han
svarer (1862): « Bazårov trænger dog alle Romanens andre Per-
soner tilbage i Baggrunden . . . Han er ærlig, retskaffen og en
Folkeven af reneste Vand. Og De finder i ham ingen god Egen-
skab! Kraft og Stof anbefaler han navnlig som en populær o:
værdiløs Bog. Duellen med Pavel Petrovitsj er indflettet for at
fremhæve det elegante, adelige Riddervæsens aandelige Tomhed;
det er endda næsten overdrevent latterligt fremstilt . . . Efter
min Anskuelse er Bazårov bestandig P. P. ganske overlegen, og
ikke omvendt. Naar han kalder sig « Nihilist* , maa man læse
Revolutionær . . . Paa den ene Side en bestikkelig Embedsmand,
paa den anden en ideal Yngling: saadanne Billeder overlader
jeg det til Andre at tegne; jeg stræbte efter noget Større . . . Jeg
slutter med den Bemærkning: Hvis Læseren ikke trods al Ba-
zårovs Grovhed, Hjerteløshed, ubarmhjertige Tørhed og Skarphed
faar ham kær — saa er Skylden min, saa har jeg forfejlet mit
Maal. Men søde med Sirup — for at tale med Bazårov — det
vilde jeg ikke, skønt jeg derved straks havde trukket Ungdommen
over paa min Side.»

Og tolv Aar senere vender han, angreben paany, tilbage til
sin Ømhed for Bazårov. Han skriver: Hvordan? ogsaa De paa-
staar, at jeg i Bazårov vilde give et Vrængbillede af Ungdommen.
De gentager denne — tilgiv det frimodige Udtryk — afsindige
Bebrejdelse. Bazårov, mit Yndlingsbarn, for hvis Skyld jeg brød
med Katkéf, og paa hvem jeg ødslede med alle de Farver, hvor-

508 Indtryk fra Rusland

over jeg raadede! Bazérov, denne Forstandige, denne Helt, et
Vrængbillede! . . .»*)

Romanen Røg (1867) lagde Turgenjev ud med en anden ikke
mindre indflydelsesrig Gruppe i Rusland end den, der havde
taget ham Fædre og Sønner ilde op. Den er nærmest et Slag
rettet mod Slavofilerne, forbitrede dem i ethvert Tilfælde imod
ham; Katkéf og Dostojevski blev fra nu af hans bitre Fjender
og Forfølgere. I denne Bog bliver visse vrøvlevorne og ind-
bildske Skin-Reformatorer kastede til Side med en skærende
Haan, der genkalder en Nordbo Henrik Ibsens Behandlingsmaade
af Stræberne blandt hans Landsmænd.

Men i Ny Jord (1877) Turgenjevs sidste større Værk og del
mangesidigste, han har forfattet, har han afsluttet sin Samfunds-
kritik ved med dyb, upartisk Retfærdighed at skifte Sol og Vind
lige mellem Stænder, Slægtled, Retninger og Folkeslag i sit store
Hjemland. Ng Jord staar forsaavidt tilbage for de ældre større
Romaner, som man her for første Gang stærkt føler, at Digteren
længe har levet løsrevet fra Rusland, erstattende Selvsynet med
Læsning af de i Bladene gengivne Retssager, men dog er denne
Bog det rigeste, fyldigste Udtryk for Turgenjevs Menneskeligbed
og Levevisdom, hans Friheds- og Sandhedskærlighed.

Her lægger maaske paa den mest bekræftende Maade hans
sønlige Følelse for Rusland, hans Vurdering af den russiske
Ungdom sig for Dagen; her fremtræder utilsløret hans Syn paa
dens høje U verdslighed Ganske vist strander Alt ogsaa her.
Hos Turgenjev strander jo alle Bestræbelser, mislykkes over-
hovedet Alt. 1 Øjeblikket hersker kun Haabløshed. Den ældre
Slægt med det Sipjægin'ske Frisind er en Gang for alle opgivet,
i den yngre Slægt er der Meget velment, bliver Meget uegen-
nyttigt iværksat, men Alt er frugtesløst. Nesjdanov vil gaa ud
i Folket, vil udbrede Flyveskrifter blandt Bønderne; det virker
som et Sindbillede, at Bønderne forstaar det uret, kun vil drikke
med ham, og Menigmands Apostel køres døddrukken hjem. Ikke
uden Grund havde Nesjdanov forud i sit Digt Søvnen sluttet med
dette uforglemmelige Billede:

«Med Brændevinsglasset i Haanden, med Hovedet lænet mod

*) Briefe von J, S. Turgeniew, Uebersetzt von H. Ruhe. 1885 I
96 ff., 214 fif.

Indtryk fra Rusland 509

Nordpolen, med Fødderne støttet mod Kaukasus, o Fædreland!
saaledes sover du, hellige Rusland, dybt og fast og ufortrødent. >

Og dog øjnes i dette sidste store Værk i ubestemte, fjerne
Omrids en Fremtid. Unge Kvinder som Marianne og Masjurin,
unge Mænd som Markelov, som Solomin, som Nesjdanov selv
forbereder den.

De sidste tyve Aar af sit Liv tilbragte Turgenjev afvekslende
i de to Lande, hans Dannelse skylder mest,. Tyskland og Frankrig.
Han boede i Baden-Baden og Paris. Hans Forhold til Tyskland
og Frankrig var dog meget forskelligartet. Han stod, rimeligvis
allerede i Kraft af nedarvede russiske Forestillinger og desuden
paa Griind af Fru Viardots Nationalitet Frankrig langt nærmere
end Tyskland. Han havde studeret i Berlin, og Unghegelian-
ismens Kritik havde forfinet og skærpet hans Åand. Men skønt
han dyrkede Goethe som Mesteren fremfor Alle og en Tidlang i
sin Ungdom helt gik op i Heine, skønt han vedblivende stod i
venskabeligt Forhold til tyske Digtere og Skribenter som Paul
Heyse, Ernst Dohm og Ludwig Pietsch, talte Sproget flydende
og forstod at vurdere Tysklands videnskabelige Storhed, trods
alle disse Baand, der bandt ham til Tyskland, staar i hans
Bøger som i næsten alle russiske Romaner og Noveller Tyskerne
gennemgaaende i et højst satirisk Lys, nu og da endog i et
hadefuldt. Det er en Svaghed hos den tyske Kritik, at den ikke
har villet se denne iøjnefaldende Kendsgerning. Vistnok skildrer
alle Folkeslag i Reglen hinanden uden Varme. En Russerinde
hos Victor Cherbuliez eller Paul Heyse (Ladislas Bolski, Im
Paradies, Das Gluck zu Rothenburg) har aldrig den smukke Rolle.
Men der synes at have været en Rest af Nationalhad paa Bunden
af Turgenjevs Sjæl.

Skønt han visselig paa den anden Side ikke savnede Blik
for Manglerne ved den franske Kultur, indordnede han sig dog
ganske anderledes i den. Han følte sin Kunst helt forstaaet og
paaskønnet i det mod Fremmede ellers saa fordomsfulde Paris.
Han havde lige varme Beundrere iblandt sine Jævnaldrende
(Mérimée), i den lidt yngre Slægt (Augier, Taine, Flaubert, Gon-
court) og mellem de sildigst optraadte (Zola, Daudet, Maupassant).
Med den Kres af Forfattere, der samledes om Flaubert, omgikkes
han paa en fortrolig og kaiymeratlig Fod som med intet andet
Lands Skribenter.

Til hans eget Land var Forholdet vekslende. Som yngre

510 Indtryk fra Rusland

var han almenyndet, dernæst lagt for Had. Først ved hans
sidste Besøg i Rusland saas det, at Misforstaaelsen — den at
han skulde have sveget sin Ungdoms Idealer — var veget for
en bedre Erkendelse, og hans Rejse blev ved Hyldning fra Ung-
dommens Side en Art Triumftog. Rigtignok indgød al denne
Hyldest Regeringen en Uro, som bidrog til at forkorte hans Op-
hold i Petersborg. 1 Moskva, hvor Katkéf havde anfaldet ham
som fædrelandsfjendsk og oprørsksindet, foranstaltedes et Fest-
raaaltid for ham, hvortil man ogsaa indbød Dostojevskij idet
man for hans Ungdomsoverbevisnings og hans Martyriums Skyld
oversaa hans senere hadefulde Optræden mod Turgenjev.

Jo mere den yngre Slægt imidlertid udsonede sig med For-
fatteren til Fædre og Sønner, og jo varmere han blev hyldet,
des mere voksede den russiske Regerings Misstemning imod ham.
Den lagde sig da ogsaa kraftigt for Dagen ved hans Død. En
højtidelig Begravelse med udsmykkede Huse, stort Følge og
Taler ved Graven forbødes. I al Stilhed, næsten som en For-
bryder, blev den Mand jordet, der i den nyere Tid havde bragt
Ruslands Navn videst om.

Thi i sine sidste ti Leveaar idetmindste har han kunnet
glæde sig ved en i hele den civiliserede Verden lige ærefrygts-
fuld Beundring.

Har han glædet sig ved den? Jeg tror det ikke. Den har
paavirket ham behageligt, men han har ikke nydt den, og den
har ikke splittet hans Tungsind. Edmont de Goncourt fortæller
om Turgenjev, at han i Marts 1872 ved et Middagsmaaltid hos
Flaubert, under den mismodige Stemning, som kan bemægtige
sig en Kres af Venner, der nærmer sig Alderdommen, lod sig
henrive til at sige: «1 véd, at der undertiden i et Værelse findes
en Moskuslugt, som man ikke kan drive ud; saadan forekommer
det mig, at der omkring min Person, og det bestandig, er eo
Dunst af Opløsning, Tilintetgørelse, Død». Hans sidste Værker,
den yndefulde og ejendommelige Novelle Klara MilitsJ, der
varierer hans Yndlingstema, forfejlet Elskov, og den beundrings-
værdige Samling Prosadigte Senilia indeholder ligesom en eodnu
dybere Sørgmodighed end hans Ungdomsarbejder, kun højst
poetisk gennemlynet af et lyrisk fantastisk Element. Han staar
her for sidste Gang Ansigt til Aiftigt med Livets Hemmeligbed
og tyder den med uendeligt Vemod i Sindbilleder og Sværmerier.
Naturen er haard og kold, lad da Menneskene ikke forsømme

Indtryk fra Rusland 511

at elske! Der er her en Scene, hvor Turgenjev paa en ensom
Overfart fra Hamburg til London sidder i Timevis med en stak-
kels, lille, forknyt og lænkebunden Hunabes Haand i sin —
Geniet, hvis Åand havde ransaget Verdensaltet, Haand i Haand
raed det lille menneskelignende Dyr, som to gode Slægtninge,
to Børn af samme Moder — der er mere sand Opbyggelse deri
end i nogen Opbyggelsesbog.*)

Et dybt Indtryk synes Turgenjev til det sidste at have be-
varet af Menneskenes Utaknemmelighed. Ingen, der har læst
Senilia^ vil nogensinde kunne glemme Festen hos Vorherre. Alle
Dyderne var indbudne, kun Dyderne; ingen Herrer var indbudne,
kun Damer. Der kom mange Dyder, store og smaa. De smaa
Dyder var behageligere og beskednere end de store; men alle
syntes meget fornøjede og talte venligt med hverandre, som det
sømmer sig for Slægninge. Da lagde den gode Gud Mærke til
to smukke Damer, der ikke syntes at kende hinanden. Husets
Herre tog den ene af Damerne ved Haanden og førte hende
hen til den anden, og han forestillede: Velgørenheden — Tak-
nemmeligheden.

Det var første Gang siden Verdens Skabelse, at de mødte
hinanden.

Hvilken Vemod i Viddet og Bitterheden!

Det slaar mig, at ogsaa min Taknemmelighed overfor denne
store Velgører først giver sig Udtryk, da han ikke mere kan
fornemme nogen Tak.

VI

I Modsætning til det nationale Sortsyn hos Turgenjev staar
hos Dostojevski det nationale Gladsyn. Den store Tvivler Tur-
genjev, der troede paa saa lidet, troede paa Vesteuropas
Kultur. Dostojevski ringeagtede Vesterlandene og troede paa
Rusland. Var Turgenjevs Livsværk halvvejs en Landflygtigs
Frembringelser, saa staar vi med Dostojevski helt paa russisk
Grund; han er som Digter Hjemlændingen, <den sande Skyther>,
den rette Barbar uden en Draabe klassisk Blod i sine Aarer.

*) Turgenjevs Værker foreligger næsten alle i Oversættelse paa Dansk
ved Vilhelm Møller.

512 Indtryk fra Rusland

Se dette Ansigt! halvvejs et russisk Bonde-Ansigt, halvvejs
et Forbryderaasyn, med fladtrykt Næse, smaa gennemboreode
Øjne under Øjelaag, der skælver af Nervøsitet, langt tæt uorden-
ligt Skæg og lyst Haar; dertil en Tænker- og Digterpande, stor
og gennem formet, og den udtryksfuldeste Mund, der endog lukket
taler om Kvaler uden Tal, om afgrundsdyb Vemod, om usunde
Lyster, uendelig Medlidenhed, lidenskabelig Misundelse, Uro, For-
pinthed! Se dette Legeme, som kun er Nerver, lille og spinkelt,
krumbøjet og sejglivet, fra Ungdommen af rystet af Ligfald og
Sansevildelser! Dette Ydre allerede, ved første Blik uanseligt
og dagligdags, ved nærmere Betragtning uhyggeligt genialt, af-
gjort sygeligt og afgjort ualmindeligt, taler om Dostojevskis
epileptiske Geni, om det Væld af Blidhed, der fyldte hans Sind,
om den Bølge af næsten vanvittigt Skarpsind, der tit steg ham
til Hovedet, endelig om den Ærgerrighed, der skaber Storhed i
Bestræbelsen, og det Nid, der skaber Lidenhed i Sjælen.

En Karakter, der minder om Rousseau's, pirrelig og mis-
tænksom, med Anfald af Lavhed og de højeste Opsving. Skønt
hans Familie tilhørte den russiske Smaa-Adel, af hvilken i Reglen
de underordnede Embedsmænd fremgaar, har han helt igennem,
som Rousseau, et folkevenligt Præg. Er han end fremdeles en
Ivrer for Tanker som Jean Jacques, saa skiller han sig dog
fra ham ved dybtgaaende sjælelige Træk: Rousseau er Guds-
troende, men trods al Følsomhed ingen Kristen, en Fjende af
den kristelige Ydmyghed og af al Underkastelse under Skæbnen.
Dostojevski derimod er — ganske ligegyldigt om han dogmatisk
var rettroende eller ikke — i sit hele Følelsesliv den typiske
Kristne. Hans Værker udgør et sandt Forraadshus af kristeligt
opfattede Karakterer og Sindstilstande. Alle hans Personer er
Syge, Syndere eller Helgene af begge Køn, og Overgangen fra
Synder til Omvendt, fra Synderinde til Helgeninde og fra legem-
ligt syg til sjæleligt sund sker snart ved langsom Lutring, snart
med et Blink som i det Ny Testamente, ja tidt er Synderinden
med det Samme Helgeninde, og den største Forbryder lige saa
nær ved at være beundringsværdig som ved at være Skurk.

Legemligt som sjæleligt er alle disse Typer af Fattigfolk og
Stakler, af uvidende Hjertensgode, enfoldige Fintfølende, ædle
Skøger, nervøst Forstyrrede, jævnligt Synske, begavede Epilep-
tikere, begejstrede Søgere af Martyrier netop de samme Typer,
som vi aner hos den første kristne Tidsalders Apostle og Disciple.

lodtryk fra Rusland 513

Fjodor Michailovitsj Dostojevski blev født i Oktober 1821 i
Moskva i Fattighospitalet, hvor hans Fader var Læge. Der var
i Familien mange Børn og lidet Raad. Fjodor og Broderen
Alexis, med hvem Livet igennem et fortroligt Venskab og fælles
Adhu til Literatur forbandt ham, blev sendte til den militære
Ingeniørskole i Petersborg og gik ud af den som Underløjtnanter.
Men allerede efter et Aars Forløb (1844) søgte Fjodor sin Afsked
fra Militærtjenesten for ganske at leve for Literaturen. Han led
allerede da under den Sygdom, der forværredes efter at han i
Sibirien var bleven straffet med Piskning, han havde Ligfald, og
han havde desuden Synsvildelser. Med Hensyn til de Stoffer,
han senere behandler, og hans Evne til at give Forbryder-Sjæle-
lære er dette Udsagn af ham til en Ven lærerigt: <Den Ned-
slaaethed, som hos mig følger paa Ligfald, har dette Beteg-
nende: jeg føler mig som en stor Forbryder; det forekommer
mig som om en ukendt Brøde, en forbryderisk Handling tynger
paa min Samvittighed. >

24 Aar gammel skrev han Romanen Fattige Folk. Imod
Slutningen af sit Liv har han i En Forfatters Dagbog fortalt de
Omstændigheder, hvorunder hans første Indtræden i Literaturen
foregik. Da han havde skrevet sin Roman og ikke vidste, hvor-
ledes han skulde faa Haandskriftet anbragt, fik han en af sine
Venner, den senere bekendte Forfatter Grigorovitsj, til at bringe
det til Digteren Njekrassov. Kl. 3 om Morgenen hørte Dosto-
jevski det banke paa sin Dør. Det var Grigorovitsj, der kom
tilbage med Njekrassov, som allerede havde læst Romanen og
var saa opfyldt af den, at han havde følt Trang til straks at
trykke Forfatteren til sit Hjerte. Da han højt op ad Morgen-
stunden den næste Dag forlod Dostojevski, gik han med Haand-
skriftet lige til Bjelinski «den russiske Tankes Orakel, Kritikeren,
hvis blotte Navn forfærdede Begynderne*. — Der er opstaaet
en ny Gogol — raabte Njekrassov, idet han traadte ind af Døren.
— Javist, de skyder op nutildags som Paddehatte — svarede
Bjelinski ærgerlig og tog uvillig imod Papirerne. Men Virk-
ningen paa ham var den samme som paa Njekrassov. Da For-
fatteren opsøgte ham, sagde han med Lidenskab til ham: «For-
staar De selv, saa ung som De er, hvor sandt det er, De har
skrevet? Jeg tror det ikke. Men der er den sande Kunstner-
aand deri. Hav Agtelse for de Evner, De har faaet, og De
bliver en stor Forfatter.*

514 Indtryk fra Rusland

For at forstaa denne Overraskelse og denne Begejstring
maa man mindes, at den russiske Literatur endnu ikke inde-
holdt et eneste Forsøg af denne Art undtagen Gogols Kappen, og
at Turgenjevs En Jægers Dagbog først udkom fem Aar senere.
Da et Par Maaneder efter Bjelinskis Samtale med Dostojevski
Fattige Folk (1846) forelaa trykt, var Forfatterens literære An-
seelse med ét Slag grundlagt.

Hans Væsens Uro og Mangesidighed afspejler sig i den
Omstændighed, at han efter først at have optraadt i en Retning,
som nærmer sig den, Dickens noget tidligere slog ind paa, fort-
satte med en værdiløs og pudserlig Novelle i Paul de Rocks
Manér: En Andens Kone og Ægtemanden under Sengen.

Han havde tidligt læst overmaade meget. Tolv Aar gammel
havde han allerede gennempløjet Karamsin og Walter Scott.
Historie og historiske Romaner i Masse. Læsningen angreb liam,
nervøs, pirrelig, frygtsom, følsom, overudviklet som han var, og
udrustet med den ualmindeligste Evne til at hensætte sig i tænkte
Situationer. I Ingeniørskolen læste han særligt ivrigt Balzac,
sværmede for Pére Goriot, der ved sit hele Aandspræg afgiver
en af Forudsætningerne for hans egne Romaner, og oversatte
Eugénie Grandet^ sysselsatte sig iøvrigt meget med George Sand
og Eugéne Sue, Dickens og Hoffmann, der alle spores stærkere
eller svagere i hans Arbejder. I denne første Ungdomstid var
Dostojevski da endnu et Bytte for forskelligartede Indflydelser.

Han har selv i sine senere Aar fortalt, hvorledes Bjelinski
i Slutningen af Fyrrerne drog ham til Socialismen og, som ban
kalder det, stræbte at omvende ham til Ateismen. Det samme
Had og den samme Utaknemmelighed mod de Mænd, der paa-
virkede hans Ungdom, Herzen, Bjelinski osv., som har faaet sit
Udtryk i Romanen Dæmonerne (De Besatte, paa Dansk: Nihi-
lister), gør sig gældende i dette bitre og giftige Forsøg paa at
kaste Skylden for hans Ungdomsoverbevisninger over paa en Afdød.
Man maa huske, det her er en gammel Reaktionær, der taler,
og til hans Forsvar betænke, at Dostojevski var en af Livet
mishandlet Mand.

Den 23de April 1849, Kl. 5 om Morgenen, blev han tillige-
med tre og tredive andre unge Mænd fængslet.

Han havde da i længere Tid stadigt tilhørt den Kres, der
havde dannet sig om en vis Petrasjevski, en Tilhænger af Fou-
rier's Lære; der blev i dens Sammenkomster talt højt og ufor-

Indtryk fra Rusland 515

sigtigt; Føreren var som ægte Fourierist en Fjende af Guder og
Konger, en Modstander af Ægteskab og Ejendom i de raadende
Former. Anklagen mod Dostojevski personligt lød paa: Del-
tagelse i Kresens Møder, Udtalelser om Censurens Strenghed,
Oplæsen af eller dog Høren til ved Oplæsningen af forbudne
Flyveskrifter, endelig Løfter om mulig Hjælp til Oprettelsen af
et Trykkeri.

De Anklagede blev førte til Kastellet og der afsondrede i
Fængselskælderne. De blev der otte Maaneder uden anden Ad-
spredelse end Forhørerne. Først henimod Slutningen af deres
Fængselstid tilstodes der dem nogle Opbyggelsesbøger. Den
stakkels Digter, der var henvist til Omgangen med sine egne
Tanker alene, følte sig som under en Luftpompe.

Den 22de December førtes de enogtyve Anklagede, man
havde fundet skyldige, til Semenovski-Pladsen, hvor et Skafot
var rejst. I en Kulde af 21 Grader Reaumur tvang man dem til
at klæde sig af for i bar Skjorte at høre deres Dom blive oplæst.
Oplæsningen tog en halv Time. Da den begyndte, henvendte
den bestandigt haabefulde Dostojevski sig til sin Nabo og sagde:
« Skulde det være muligt, at man vil henrette os?>. Istedenfor
at svare pegede den Adspurgte blot paa nogle Genstande, der
stod skjulte under Vogndækkener, og som lignede Kister. Doms-
akten endte med de Ord: «er dømte til at skydes*. En Præst
med Krucifikset i Haanden traadte nu frem og opfordrede de
Dødsdømte til at skrifte. De afslog det med en enkelt Und-
tagelse. Man bandt saa Petrasjevski og to andre af Hovedmæn-
dene til Pæle. En Officer lod sit Kompagni Soldater lade Ge-
værerne og udtalte de første Kommando-Ord. Først i det Øje-
blik blev en hvid Standard svunget, og det meddeltes de Dømte,
at Kejseren havde forandret deres Straf. Nedenfor Skafottet
ventede de Slæder, der skulde føre dem til Sibirien. Dostojevski
var idømt ti Aars Tvangsarbejde. Men Straffen forandredes
senere til fire Aars Tugthus og fire Aars Tjeneste som simpel
Soldat med Fortabelse af Adelsstand og borgerlige Rettigheder.
I Tobolsk skiltes Flangernes Veje; der sagde de hverandre Farvel.
Man sHg Fodjernene om dem, ragede deres Hoveder og sendte
dem til deres forskellige Bestemmelsessteder.*)

Hvad Dostojevski saa og følte, oplevede og led i det sibiriske

•) Vogue: Le roman russe S. 218 ff.

516 Indtryk fra Rusland

Tugthus blandt Udskud og Stakler, Uvidende og Vilde, Forbrydere
og Fortvivlede, det har han underhaanden meddelt Verden i
sine Optegnelser fra det døde Hus, et Mesterværk af Sjælekund-
skab og beskrivende Evne. Havde han skrevet i eget Navn og
omtalt sin Forbrydelse som politisk, vilde Bogen ikke være
kommet igennem Censuren. Der findes derfor en opdigtet For-
tæller, som i et Øjebliks Lidenskab har begaaet en almindelig
Kriminalforbrydelse, og for hvis Hegning Iagttagelserne staar.
Hvad Dostojevski ikke fortæller, det er, at han selv personligt
blev Genstand for de rædselsfulde legemlige Straffe, han be-
skriver.

Fra 1849 — 1859 var Dostojevski helt død for Literaturen.

37 Aar gammel vendte han hjem fra Sibirien med ganske
ødelagt Nervesystem. En stor Forandring var der foregaaet med
ham. I de fire Aar, han havde tilbragt i Tvangsanstalten, havde
han kun havt én Bog hos sig, det Ny Testamente, og han havde
læst den atter og atter. Al Oprørsaand i hans Indre var slukt.
Han indsaa ikke alene nu, med hvor ringe Menneskekundskab
han saa ung havde villet omforme sine Omgivelser, og hvor lidet
hin verdensfremmede Begejstring for Tanker forslog. Men han
var i Et og Alt bleven from og ydmyg, lydig og underdanig.
Han fandt sin Straf retfærdig; ja mere endnu, han var Kejser
Nikolaj taknemmelig for den. Han indbildte sig, at uden den
vilde han være bleven afsindig; mente, at den hemmeligheds-
fulde Rædsel, han altid følte ved Mørkets Frembrud, under
lykkeligere Forhold vilde have berøvet ham Forstanden; nu be-
tog virkelige Lidelser den dens Magt.

Dernæst havde han faaet et dybt Indblik i det russiske
Folks Sjæleliv. Hans Skæbne havde aabnet ham Indsigten i
det, der almindeligt anses for Menneskehedens Kloaker, og han
havde hos Enhver, selv den dybest Sunkne fundet noget Værdi-
fuldt trods al Lavhed. Samtidigt med at han havde tabt al Tro
paa Nytten og Muligheden af en politisk Revolution, havde han
vundet Troen paa en sædelig Revolution fra neden af i Evange-
liets Aand. Han vendte da tilbage som Menneskevennen blandt
de russiske Digtere, som den hjælpeløse Paria's Digter. Med
Rette er det etsteds blevet sagt, at hvad Wilberforce havde været
i det engelske Parlament for Negrenes Vedkommende, det blev
han i den russiske Literatur for Proletariatets, det vil sige dets
Talsmand. Han er som Kunstner sanddru nok til ikke synderligt

Indtryk fra Rusland 517

at forskønne Faria'en, som Digter sværmerisk nok til at forkynde
Tilstedeværelsen af «en guddommelig Gnist* selv hos de Usle.
Ja mere endnu, den Moral, han forkynder, er maaske det renest
eksisterende Udtryk for Paria-Moralen, Slave-Moralen, et renere
endog end den historiske Kristendom, i hvilken ogsaa andre
Moral- Elementer findes.

Udtrykkene Herre-Moral og Slave-Moral stammer fra Friedrich
Nietzsche. Ved Herre-Moral mener han al den Moral, der gaar
ud fra Selvfølelsen og Livsfølelsen: Roms, Islands, Renæssan-
cens Moral; ved Slave- Moral al den, som gaar ud fra Uselviskhed
som den højeste Dyd, fra Livsfornegtelsen, fra Hadet til de
Sorgløse og Stærke.

Den stadige Lovprisen af den Uselviske, Opofrende (i Mod-
sætning til Den, der sætter sin fulde Kraft ind paa Selvbevarelse,
Selvudvikling og Magtudvidelse) udspringer selv ingenlunde af
Uselviskhedens Aand. Næsten roser Uselviskheden, fordi han
har Fordel af den; tænkte han selv uselvisk, vilde han afvise
alt dette, der skal ske til Fordel for ham. Heri ligger denne
Morals Grundmodsigelse, at dens Bevæggrunde strider imod dens
Forskrift. Den forkyndes til Bedste for mislykkede eller for-
ulykkede Mennesker og har derfor i Reglen ingen ivrigere og
hidsigere Talsmænd end den Art Forulykkede eller Mislykkede,
der ikke har selvstændigt Aandsliv nok til at kunne leve i deres
egen Idéverden, men saakaldt Dannelse nok til at lide derunder,
og hvis dybeste Væsen er Misundelse. Hvad Evner og hvad
Dannelse saadanne Mennesker har, volder dem kun Kval; de
lever i en stadig Trang til Hævn over dem, hvem de mistænker
for at nyde.

Dostojevski udvikler sig til et kolossalt Eksempel paa Typen,
da han har sit Livs værste Mishandlinger bag sig og nu fattig,
snart forgældet og i stadig, endeløs Gæld, afhængig af Forlæg-
gere, hvis Forskud skaffer ham Livsopholdet, paany skal be-
gynde at bane sig Vej i Literaturen.

Den første Bog, han efter sin Tilbagekomst fra Sibirien
skriver, De Forurettede og Undertrykte hører ikke til hans bedste
Værker, men den indeholder Skikkelser, han allerede i sin første
Bog havde antydet, og som senere vender tilbage hos ham. Han
havde fra Sibirien ført med sig til Europa en ung Kvinde, Enke
efter en af Petrasjevskis i Fangenskabet afdøde Tilhængere, i
hvem han var forelsket. Men hun paa sin Side elskede en

G. Brand«: Samlede Skrifter. X. 3.3

518 lodtryk fra Rusland

Anden, og Dostojevskis Breve udviser, hvorledes han et helt Aar
igennem arhejder paa at forene hende med sin Medbejler og
sætter sine Venner i Bevægelse for at rydde Hindringerne for
de to*s Forbindelse af Vejen. Det endte imidlertid med Ægte-
skab imellem ham og hende.

Det er denne Virkelighed, som ligger bagved Handlingen i
De Forurettede og Undertrykte, i hvilken Skikkelserne, der minder
om Dickens, iøvrigt ikke gør noget livsvirkeligt Indtryk.

Dostojevski begyndte at skrive i Bladene, hvad der hele
hans Liv igennem bevarede en Tiltrækning for ham, og hvor-
ved han spildte megen Tid og Kraft. Han blev Medarbejder ved
de af hans Broder Michail udgivne slavofile Tidsskrifler, først
Tideriy saa Epoken, og prækede Kærlighed til og Beundring for
Rusland, «som ikke kan forstaas med Forstand, men hvorpaa
man maa tro.>

I 1865 mister han sin første Hustru og sin Broder Alexis;
Michails andet Tidsskrift gaar ind, og han flyer til Udlandet for at
undslippe fra sine Gældsherrer. Han har ingen Glæde af Rejsen,
som gaar gennem Tyskland, Frankrig og Italien. Han har jævn-
ligt Ligfald, og maa vende hjem for at anmode sine Forlæggere
om nye Forskud, som da ogsaa indrømmes ham, men paa de
ugunstigste Vilkaar. Fra Rejsen medbringer han kun et eneste
dybt Indtryk, det af en Henrettelse, til hvilken han i Lyon har
været Vidne. Den har genkaldt ham det Øjeblik i hans Liv, i
hvilket han har følt sig dybest rystet, og om hvilket Erindringen
stadigt vender tilbage i hans Romaner: hin Morgenstund paa
Skafottet den 22. December 1849.

I 1862 havde han gjort et mægtigt Indtryk paa Læseverdenen
med sine Optegnelser fra det døde Hus, I 1866 slog han afgø-
rende igennem med Forbrydelse og Straf {RaskolnikooX der gav
et Bidrag til det daværende Ruslands Sjælelære som' neppe noget
andet Værk. Hvad Bogen skildrer er kun tilsyneladende noget
Særligt; i Virkeligheden opruller den et stort Samfundsbilled.

Det Grundspørgsmaal, der især drøftes i Bogen, er et, de
fleste tænkende Hoveder har tumlet med: Samfundets selvmod-
sigende Dobbeltbetragtning af Menneskelivs Værdi. Man finder
dette Spørgsmaal dygtigt behandlet i Bismarcks Taler.*) Det
sysselsatte disse Linjers Forfatter, da der engang i Berlin var

*) Gesammelte Reden des Forsien Bismarck (ved Hahn) I 895.

Indtryk fra Rusland 519

foregaaet et Mord paa en mere end 82aarig Kvinde, som var
bleven dræbt af en af de mange Elskere, hun ved Foræringer
havde vundet. {Berlin S. 303.) Spørgsmaalet var dette : Har Men-
neskeliv ubetinget Værdi? Hvorfor besvarer det moderne Sam-
fund dette Spørgsmaal paa selvmodsigende Maade? Det straffer
med den haardeste Straf Moderens Drab af det nyfødte Barn uden-
Hensyn til, at hun af Frygt for Skam eller for Mangel tilføjer
sig selv et langt større Tab og en langt større Smerte, end hun
tilføjer Samfundet; ja det straffer hende, selv om hendes Bevæg-
grund har været den at frelse Barnet fra al den Elendighed,
det har i Vente. Samfundet fordrer, at den fulde Kalk af jor-
diske Ulykker skal udgydes over det lille Væsens Hoved. Men
Samfundet modsætter sig ikke Anlæg af Fabrikker, hvis Drift
medfører Arbejdernes Sygelighed og tidlige Død, ja betragter endog
Anlæggeren af en saadan Fabrik i en industriløs Egn som en
Velgører.

Den, der i Dostojevskis Værk tumler med Spørgsmaalet, er
Raskolnikov, en ung russisk Student, ualmindeligt smuk med fine
Ansigtstræk og sorte, sjælfulde Øjne, fremragende begavet, men
fattig, som kun en russisk Student er fattig, stedt i den dybeste
Armod, pjalteklædt, med en Hat, der ikke kan ses uden at vække
Latter. Han har af Fattigdom opgivet Studierne, har forgæves
stræbt at ernære sig, har ladet sig synke. Han er indesluttet,
studs, mistroisk og tungsindig; han er stolt, men tillige højmodig
og ged; han røber saare nødigt sine Følelser. Han er ærgerrig
med Anlæg til stor Dristighed, men ofte saa mismodig, at han
synes kold og følelsesløs til Umenneskelighed. Han er sørg-
modig, mørk og opfarende; hovmodig og højhjertet; nedslaaet
ved Tanken paa Menneskeslægtens Ulykkestilstand; med et stedse
brændende Begær efter at blive en Hjælper i stor Stil. Kan er
i sit dybeste Væsen udygtig. Man er det efter Forfatterens Me-
ning gennerogaaende i Rusland, hvor alle ønsker uden Arbejde
eller Møje hurtigt at blive rige, og hvor man er vant til, at Alt,
hvad man overhovedet opnaar, bliver bragt En fiks og færdigt,
vant til at føres i Ledebaand, vant til at faa sin hele aandelige
Næring tygget af Andre. Dygtighed falder jo ikke ned fra Himlen
og i næsten to hundrede Aar har man været vænnet af med en-
hver offenlig Virksomhed.

Var Raskolnikov fra først af tungsindig, saa avler Fattig-
dommen nyt Tungsind hos ham. Blot hans elendige Værelse

33*

520 Indtryk fra Rusland

forstemmer barn uafbrudt. Det lave, snevre Rum indsnevrer
bans Sjæl. Han kan ikke betale sin Leje, sulter tit. I de lange
Vinteraftener har han intet Lys, ligger i Mørke, arbejder tilsidst
ikke en Gang for at skaffe sig Lys; paa hans Bord er hans
KoUegiehefler bedækkede med fingertykt Støv. Han drømmer,
drømmer bestandig . . .

Drømmer om en afskyelig gammel Pantelaanerske, hovedrig
og gerrig, af hvem han nu og da har laant, og om en Samtale
angaaende hende, til hvilken han en Gang i et Beværtningssted
var Vidne. Der sad en Student og sagde: <Den gamle Kælling
gad jeg slaa ihjel og plyndre, og jeg forsikrer dig, at jeg kunde
gøre det uden ringeste Samvittighedsnag.« Han sagde det vel i
Spøg, men fortsatte for Alvor: cPaa den ene Side en dam,
elendig, ondskabsfuld Kælling, der ikke alene ikke gavner Nogen,
men skader Alle, hun kommer i Berøring med; paa den anden
Side unge, friske Kræfter, der gaar til Grunde af Mangel paa
Understøttelse og det i tusindvis; Hundreder, maaske Tusinder af
Eksistenser, der kunde bringes paa rette Vej, Dusiner af Familier,
der kunde frelses fra Elendighed, fra Udsvævelser, fra modbyde>
lige Sygdomme — Alt for denne gamle Kællings Penge ... og
hvad har overhovedet paa Livets almindelige Vægtskaal denne
svindsottige, dumme og ondskabsfulde Kællings Liv for en Be-
tydning? Ikke mere end en Lus'es, en Kakelaks Liv, og ikke
en Gang saa meget; thi den gamle er langt skadeligere, da hun
undergraver Andres Liv.»

Ordene slaar ned i Raskolnikov, fordi netop den samme
Tanke er i Frembrud i hans Hoved, pipper frem i hans Hjerne
som Kyllingen af Ægget, og det især fordi der til hans egen
Elendighed er traadt de Væseners, der er ham dyrebarest. Hans
gamle Moder, der lever ude i sin Provinsby af en Aarpenge paa
120 Rubler, og som ved Strikning og Brodering, der fordærver
hendes stakkels Øjne, tjener 20 Rubler om Aaret dertil, sender
ham et Brev, af hvis milde, hensynsfulde Udtryk han lærer, at
hans eneste, højtelskede Søster, saa stolt og smuk som hun er.
staar i Begreb med at ofre sig i et afskyeligt Ægteskab, for at
kunne holde ham ved Universitetet og underholde Moderen paa
dennes gamle Dage. Han farer op derimod, han stamper imod
Braadden, han vil forbyde sin rene Søster at indlade sig paa
dette skrækkelige Bryllup. Men med hvad Ret forbyde det?
hvorledes forhindre det? Hvad kan han byde hende i Stedet^

Indtryk fra Rusland 521

At hellige hende og Moderen sin hele Fremtid, naar han først
har tilendebragt sine Studier og opnaaet en Stilling. Om ti Aar
maaskel men til den Tid er hans Moder blind eller død af
Fasten og Tæring og til den Tid er Søsteren . . . hvad kan ikke
ske i ti Aar!

Han har tidligt dannet sig en egen Lære om Forbrydelser,
den at det ualmindelige Menneske har Ret, ikke den officielle
Ret, men en, hans Samvittighed giver ham, til at overskride
visse Hindringer og Skranker, der hæmmer andre Mennesker;
ene og alene dog i det Tilfælde, at hans Idé, en Idé, der gaar
ud paa Menneskelykke, kræver en saadan Overskriden. Hvis
Mænd som Kepler og Newton paa ingen Maade havde kunnet
gøre deres Opdagelser tilgængelige for Verden uden Opofrelse af
Menneskers Liv. der lagde disse Opdagelser Hindringer i Vejen,
saa havde de havt Retten, ja var endog forpligtede dertil. Er-
faringen lærer ham, at næsten alle Menneskehedens Lovgivere
og Reformatorer fra de ældste til Lykurg, Solon, Muhammed,
Napoleon har været Forbrydere, allerede derved, at de skabte
en ny Lov og omstødte en gammel, der af Samfundet ansaas
for hellig og var overleveret fra Forfædrene, og at de ikke har
gyst tilbage for Udgydelse af Blod, og det endda hyppigt ganske
uskyldigt Blod, der ofredes med Heltemod til Værn for den
gamle Lov. Mængden erkender ikke slige Mænds Ret; den hen-
retter eller hænger dem, naar den kan komme til, men de føl-
gende Slægter stiller disse Henrettede som Billedstøtter paa høje
Fodstykker og viser dem Ærbødighed. Og er han ikke selv et
saadant ualmindeligt Menneske?

Men hele hans Væsen oprøres mod Handlingen. Den er
ham altfor væmmelig, altfor dybt modbydelig. At slaa en lille
gammel Kvinde ihjel med en Økse! Al hans Stolthed, alt Adeligt
i hans Natur krymper og vaånder sig.

Dog Dagene gaar — og der er ingen anden Udvej; lang-
somt, langsomt gør han sig fortrolig med Tanken; ved det be-
synderligste Tilfælde erfarer han en Tid, paa hvilken den gamle
Kone en bestemt Aften vil være alene . . . det er som var han
med en Flig af sin Dragt kommen ind i Hjulet af en Maskine,
der hvirvler ham med sig, og med en Blanding af fortvivlet Be-
sluttethed og barnligt Letsind i Forbrydelsens Øjeblik fuldfører
han Mordet — og endnu et Mord; thi hendes Søster, et enfol-
digt og bravt stakkels Væsen, træder ind, som Raskolnikov lige

522 Indtryk fra Rusland

har begyndt at undersøge den Dødes Gemmer, og han fælder
hende med endnu et Hug.

Men han var ikke Gerningen voksen, eller for ædelt anlagt
til Udaaden — alt som man tager det. Han kan myrde i Søvn-
gænger-Vanvid, men han forstaar ikke at stjæle. Han tilegner
sig kun et Par værdiløse Sager; han undslipper med yderste
Møje den Skæbne at blive paagreben paa Gerningsstedet, og nu
begynder det Afsnit af hans Liv, hvor han ikke er i Stand til
at gøre Andet end ruge over sin Udaad. Han udsletter alle
dens ydre Spor; men han gaar op i Tanken om at skjule den
og røber sig alligevel uforvarende mere hver Dag, som gaar, for
dem, der søger Misgerningsmanden. Dette er dog ikke Hoved-
sagen; ingen ydre Opdagelse tilintetgør ham, men en indre, den,
at han ikke er en af hine udkaarne, ualmindelige Naturer, hvem
Alting er tilladt. Han formaar efter at have udført sin Forbry-
delse ikke mere at hæve sig til den Højde, hvorfra han saa den,
inden den var fuldbragt. Han fortæres tommevis, <Nej,» siger
han til sig selv, «hine Mennesker, man beundrer, er ikke be-
skafne som jeg. Den sande Hersker, hvem alt er tilladt, øde-
lægger Toulon, bemægtiger sig med Bajonetter Magten i Paris,
glemmer en Hær i Ægypten, ofrer en halv Million Mennesker
under Felttoget til Moskva, siger saa i Wilna et Ordspil derom
— og for ham rejses efter hans Død Afgudsbilleder. — Saadanne
Mennesker maa vel være af Malm, ikke af Kød og Blod.> Og
en Bitanke bringer ham næsten til at le: « Napoleon — Pyra-
miderne, Waterloo — og en væmmelig lille, gammel, aagerdrivende
Kælling med en rødtbeslagen Kuffert under sin Seng. Vilde vel
en Napoleon krybe ind under saadan en gammel Kællings Seng
. ... . Vanvid!*

Han angrer ikke Mordet paa den Gamle; han vedbliver at
betragte hendes Liv som en unyttig, hendes Død som en lige-
gyldig, snarest gavnlig Ting. Den Gamle er og bliver ham en
Bisag, han vilde jo ved at dræbe hende blot komme en Grund-
regel tillivs, slaa ikke et Menneske, men en Fordom ihjel og
skride over Kløften, som skiller Hverdagssjælene, der tilhører
det dagligdags Tros, fra de Udkaarnes Skare. Han har dræbt
Fordommen, men han er lige fuldt bleven staaende paa denne
Side af Kløften. Han er grænseløst elendig, elendigere end nogen-
sinde før.

Han har ikke gjort noget Ondt. Han vilde kun ikke maatte

Indtryk fra Rusland 523

gaa en sulten Moder forbi og beholde sin Rubel i Lommen. Og
hvor samvittighedsfuldt har han ikke handlet! Han sikrede sig
jo først ved omhyggelig Selvprøvelse, at han ikke vilde over-
skride Skranken for at tilfredsstille sanselige Drifter, men for et
stort Formaals Skyld; saa udsøgte han sig blandt alle « unyttige
Lus> den alier unyttigste, og endelig besluttede han, idet han
dræbte hin Kvinde, kun at tage saa Meget, som var ham ube-
tinget nødvendigt til hans nærmeste Formaal.

Men ikke den gamle Kælling har han dræbt; sig selv, sit
eget Jeg. Hans Gerning er vokset ham langt over Hovedet, den
har gjort ham fuldstændigt ensom, kastet ham helt tilbage i sig
selv. Hemmeligheden nager ham indtil Vanvid, og Kvalen over
selv at være en «Lus> som alle de Andre tilintetgør ham.

Neppe har han begaaet Drabet, før han føler sig ene, frem-
med for sig selv, og fordømt til evig Stumhed. Det er ham,
som skulde han aldrig mere kunne tale med Andre. Snart der-
efter plages han af en afsindig Trang til at røbe, selv fortælle
alt. Han kastede helst straks alt det Røvede i Kanalen, han
har ingen Tanke om at anvende det, gemmer det under en Sten
paa en Byggeplads. Han begriber ikke selv, hvad der er sket
med ham; men det er ham, som var han bleven adskilt fra sin
Fortid ligesom ved et Klip af en Saks. Der kommer et Øjeblik,
hvor han helst sprang i Vandet for at faa en Ende paa det
Hele. Paa sine Omgivelser gør han Indtryk af en Gal. Men
han møder menneskelig Elendighed i dens værste Former — en
Drukkenbolt, der dør, en brystsyg Enke med en Rede fuld af
Børn uden Brød, en ædel ung Pige, der har maattet fornedre
sig til Skøge for at skaffe Føden til sine Smaasøskende — og
Trangen til at vise Ædelmod, til at hjælpe, gengiver ham for
kort Tid Troen paa Livet. Dog det korte Opsving følges af nye
Pinsler. Den Tanke martrer ham, om de andre ikke véd Alt,
saa han spiller en ganske unyttig Komedie, naar han overfor
visse Folk lader som intet. Og virkelig er der dem, som er
paa Sporet: En, som har anet Alt og gennemskuer ham helt,
og denne ene er en genial Jurist, en Forhørsdommer. Raskol-
nikov bliver dog hverken anholdt eller forhørt; nej, hvad der
tilsidst aabner hans Læber og tvinger ham til Selvangivelse, er
en rent indre, sjælelig Bevægelse. Længe før den kommer til
Gennembrud, forekommer det ham, som nærmede Øjeblikket sig,
da han maatte røbe sig, og han jævnfører selv Følelsen af dette

524 Indtryk fra Rusland

Øjebliks Komme med sin tidligere Nødvendighedsfornemmelse af
at Øjeblikket til at myrde den Gamle var kommet. Dog hin
Følelse krydses stadigt med Følelsen af opblussende Had mod
Omverdenen; han nærer et morderisk Had til dem, om hvem
han aner eller frygter, at de kender hans Hemmelighed. Naar
han i sine ensomme Overvejelser forelægger sig selv Spørgs-
maalene om, hvad han under disse eller hine Omstændigheder
skal gøre for ikke at overlistes, er Udbruddet «saa dræber jeg
ham> det stadige Svar paa alle slige opdukkende Spørgsmaal.
Ja tilsidst opdager han med Rædsel, at endo^ paa Moder og
Søster, hvem han altid har havt saa kær, tænker han nu og da
med en Følelse af Had.

Og dette Had og al denne Kval er oprunden af Kærlighed.
Havde han blot ikke elsket saa højt, var dette ikke sket.

Havde hans Sjæl været tør, havde han ikke været dristig,
højhjertet og alvorlig, var han aldrig bleven Morder. Mere og
mere føler han sig i denne skrækkelige Tid draget til hin unge
ovenfor nævnte Pige, der er bleven Skøge af Kærlighed til sine
Smaasøskende. Hun kunde med sit mest anstrengte Arbejd aldrig
fortjene det Fornødne i Dagløn, og Moderen selv har drevet
hende ud paa Gaden. Medlidenhed har bragt ham i Forbindelse
med hende, Beundring for hendes Væsens Adel og Renhed —
thi ingen Draabe af virkelig Utugt er endnu trængt ind i hendes
Hjerte — bringer ham til at opsøge hende. Han ærer den af
Verden Foragtede. Ogsaa hun har jo t overskredet Skrankernes
ogsaa hun har lagt Haand paa et Menneskeliv, sit eget, har ofret
sig og har ofret sig til Unytte; men hun staar sjæleligt højt over
ham. Og hun bliver lidt efter lidt hans Samvittighed. En Dag,
da han længe tavs har set ind i hendes grædende Ansigt, kaster
han sig ned for hende og kysser hendes Fod.

• <Hvad gør De? Hvad gør De? Det overfor mig!»

Han svarer: «Ikke for dig har jeg bøjet mig — jeg har
bøjet mig for Menneskeslægtens hele Lidelse.*

Det er Sonjas Bøn, at han selv skal angive sin Brøde, «tage
sit Martyrium paa sig* ; hun vil aldrig forlade ham, vil da følge
ham i hans Forvisning til Sibirien som Tugthusfange. Han vægrer
sig længe. Ogsaa hans Søster anraaber ham om at angive sig
selv; hun ser i dette Skridt den eneste Redning fra den Selv-
fortæring, hvori han er nedsunken. Men da hun bruger Udtrykket
Forbrydelse, oprøres han. <At jeg har dræbt en modbydelig.

Indtryk fra Rusland 525

skadelig Lus, en gammel Aagerkælling, for hvis Drab fyrretyve
Synder burde tilgives En, et Væsen, der blodsugede Fattigfolk
— det skal være en Forbrydelse ! » — «Du har udgydt Blod!»
udbryder Søsteren fortvivlet. — «Blod!» svarer Raskolnikov. «Alle
udgyder det — det flyder og har altid flydt paa Jorden strømme-
vis, det udgydes som Champagne, og man bliver kronet derfor
paa Capitolium og saa kaldt Menneskehedens Velgører — jeg
selv vilde jo kun det Gode og vilde have gjort hundrede tusinde
gode Gerninger for denne ene Dumhed; og ikke engang en Dum-
hed var det, blot en Ubehændighed. Ved denne Dumhed vilde
jeg kun sætte mig i en uafhængig Stilling, gøre det første Skridt,
og siden vilde alt dette blive opvejet ved en forholdsvis umaade-
lig Nytte. Men ikke engang det første Skridt har jeg kunnet
gennemføre, fordi jeg er en Pjalt! Det er det Hele.>

Dog, Sonja er i Længden stærkere end han. Han kan ikke
modstaa den i al sin Ydmyghed og Nedværdigelse stærke Kvindes
Bøn til ham om at bekende sin Gerning, og Romanen ender
med Raskolnikovs Selvanklage paa Politikontoret: <Det var mig,
der myrdede den gamle Registratorenke og hendes Søster med
en Økse og derpaa røvede deres Ejendom.*

Dostojevski har i denne Fortælling øjensynligt villet give et
Tidsbillede. «Hvad her foreligger*, siger i Bogens tredje Del
Forhørsdommeren Porfyrius til Helten, <er tydeligt nok et fan-
tastisk, sørgeligt Foster af den nyere Tidsretning; det er en
Daad, som kun Nutiden kunde frembringe, den Tid, i hvilken
det er Skik at tvinge sine Følelser tilbage og anføre Talemaader
som den: at Blod virker « forfriskende*; det er Fantasier, der
stammer fra Bøger; det er et Hjerte, der er krampagtig over-
spændt af Læresætninger; det er en Besluttethed, der gaar til
Forbrydelsen, som om fremmede Fødder bar den derhen.* For-
fatteren har øjensynligt den politiske Gæring for Øje, skønt han vel
vogter sig for ligefrem at tale et Ord om Politik. Der flndes en
utvivlsom Hentydning til Kejsermord. c Det er endda godt*, siger
Porfyrius til Raskolnikov, «at det kun er saadan en elendig gam-
mel Kone, De har dræbt; dersom Deres Lære havde taget en
anden Retning, saa var Deres Udaad maaske bleven en hundrede
Millioner Gange frygteligere Daad.* Og der flndes ad Omveje,
gennem en Drøm, som Raskolnikov har, mens han ruger over
Mordtanken og ræddes for den, en Skildring, der vel intet Steds
ligefrem anvendes paa det russiske Folk, men som utvivlsomt i

526 Indtryk fra Rusland

et Sindbillede vil give den mørkeste Forestilling om Tilstanden.
Helten ser i Drømme en ussel, mager, lysebrun Bondehest, der
er spændt for en uhyre Lastvogn, som den umuligt kan trække;
men af Vognens raa Ejermænd piskes den atter og atter, uden
Naade, over Mulen, over Øjnene, først med én Pisk, saa med
tre Piske paa én Gang; den stønner og puster, kan neppe aande,
trækker, bliver staaende, forsøger atter at trække, kan ikke ud-
holde Haglen af Slag og begynder endelig under Karlenes alminde-
lige Latter at slaa bag ud. Den piskes paany — medens Nogle
slaar paa Tamburin dertil, En synger en fræk Vise og et Fruen-
timmer fornøjet knækker Nødder — piskes paa Mulen og over
Øjnene. Da selv flere vægtige Slag med en Vognstang over Ryggen
ikke forslaar til at drive Hesten frem, griber Ejeren en stor
Jernstang og giver den et Hug dermed. Den forsøger for sidste
Gang at trække; da slaar endnu et Hug den til Jorden, saa den
udaander. Hvor Samfundets Tilstand er, som den skildres i
denne Lignelse, er det intet Under, at der spirer blodige Tanker
i Ungdommens Sind.

Er det nu end ikke en politisk Forbryder, Dostojevski har
fremstillet, saa er det dog en, hvis Forbrydelse har det tilfælles
med den politiske, at den ikke er lumpen, ikke er udført i det
platte Øjemed at skaffe sig større Velvære, men er til en vis Grad
uegennyttig, og, fremfor Alt, den er udført af en Personligbed,
der i Forbrydelsens Øjeblik ingen Tvivl nærer om sin Ret. Sam-
menligner man imidlertid de Mænd og Kvinder, vi i de senere
Aar har set dømte i Rusland for tilsigtet Drab, og ikke mindre
dem, der henrettedes som Deltagere i Kejsermordet, med denne
Drabsmand, saa er Modsætningen paafaldende. Hine gik ingen-
lunde til Grunde formedelst de sjælelige Følger af deres Daad;
de havde først som Sammensvorne, saa i og efter Mordets Øjeblik
været i fuld Overensstemmelse med deres inderste Væsen; deres
Overbevisning forblev urokket og uanfægtet til det Sidste. Var de
ikke blevne ramte udenfra, vilde de efter al Sandsynlighed have
levet deres Liv til Ende uden ae bevare anden Erindring end en
rolig og stolt om deres Mordforsøg paa Væsener, hvis Udryddelse
de ansaa for en god Gerning, ja for en Pligt. Raskolnikov der-
imod gaar til Grunde under Følgerne af Mordet.

Han er ligesom de politiske Forbrydere gaaet ud fra en
vis bestemt Grundsætning, der vel ikke nævnes i Bogen, men

Indtryk fra Rusland 527

som ikke desmindre ligger til Grund for hans Handlemaade, den,
at Formaalet helliger Midlet.

Denne Sætning, som Enfoldighed har misforstaaet og Jesui-
tisme misbrugt, er nøjagtigt og bogstaveligt sand. Ordet < helliger*
peger hen paa, at der menes et godt, værdifuldt Formaal. Et
godt, værdifuldt Formaal har Den, der vil opretholde eller frem-
bringe virkelige Værdier.

Sæt nu, at En kun kan naa sit gode Formaal ved at tilføje
Lidelse, og sæt, at denne Lidelse er ringere end den, der vilde
opstaa, hvis han undlod at anvende Midlet. Sæt f. Eks. at en
Mand vil sine Medborgeres Vel og kun kan naa dette Formaal
ved at uskadeliggøre en enkelt Mand (det være sig en Smitte-
befængt eller en Tyran), saa er hans Handling rosværdig, i Fald
han af to Onder — af hvilke det ene eller det andet med Nød-
vendighed indtræder — vælger det mindste. Den nærliggende
Indvending, at han ikke kan overse Følgerne af sin Handling,
har ringe Vægt, da Moralen ser paa Hensigten, ikke paa Resul-
tatet. I det daglige Liv betvivles i Reglen heller ikke Sætningens
Riglighed; man er fortrolig med den Tanke, at der ingen ube-
tingede Pligter gives. Samfundet lærer: Du maa ikke dræbe,
men tilføjer: undtagen naar Fædrelandet (det gode Formaal)
kræver det, thi da bliver det ikke blot tilladeligt, men Pligt at
dræbe det størst mulige Antal Fjender. Samfundet lærer: Det
er en slet Handling at skære Arme eller Ben af en Anden, men
tilføjer: Naar Lægen sætter Arm eller Ben af i den Hensigt at
frelse en Sygs eller Saarets Liv, saa helliger det gode Formaal
Midlet.

For at Sætningen skal være gyldig, maa da følgende Betin-
gelser være opfyldte: Formaalet maa være godt. — Formaalet
maa ikke kunne opnaas ved andre Midler end smertevækkende,
ikke heller ved et i ringere Grad smertevækkende Middel end
det anvendte. — Den Lidelse, der anvendes som Middel, maa
være ringere end den, der uden Midlets Anvendelse vilde opstaa.
— Med Hensyn til alle disse Punkter vil dea typiske russiske
Terrorist før som efter sin Indgriben i Begivenhedernes Gang
være uden nogensomhelst Bekymring. Hvorfor er Raskolnikov
det ikke?

Skønt Dostojevskl utvivlsomt ikke har havt det Ringeste til-
overs for politiske Terrorister, siden selv politiske Fremskridts-
mænd var ham forhadte, har han dog paa dette Punkt udvist

528 Indtryk fra Rusland

en overordenlig Finhed. Han bestrider egenlig ikke Rigtigheden
af Raskolnikovs Tankegang, men viser, at denne er uklar over
sit Formaal, uvis om det virkeligt er godt eller ikke. Til Sonja
siger han en Maaned efter Drabet i Fortvivlelse, at han stadigt
har været usikker. Naar han prøver sig selv, finder han, at
han i Grunden ikke har myrdet for at understøtte sin Moder,
ikke heller for at blive en Menneskehedens Velgører, men for at
faa at vide, om han som alle andre var een Lus», ikke et Men-
neske, det vil sige: om han var i Stand til at overskride Skran-
kerne eller ikke. Han er usikker paa sit Formaal og usikker
paa sin indre Bemyndigelse til at forfølge dette ubestemte For-
maal, som efter hans egen Lære kun af de Udkaarne tør efter-
stræbes ved alle Midler. Da han hele Dage igennem pinte sig
med det Spørgsmaal, om Napoleon vel vilde gøre Sligt, følte
han allerede dunkelt, at han ikke var nogen Napoleon.

Derfor overvældes han helt af Gerningens Følger. Han
vilde kun dræbe et gammelt Uhyre, men neppe var det gjort,
saa tvang Nødvendigheden af at blive uopdaget ham til desuden
at dræbe et stakkels godlidende Væsen, der aldrig havde voldt
noget Menneske Fortræd, ja stadigt havde været et Offer for
Andre. Han nødes siden selv til at erkende Lisavetas aandelige
Slægtskab med Sonja, hvem han agter saa højt. Han siger et
Steds: «0, hvor jeg hader hin elendige gamle Kvind; jeg tror,
jeg kunde slaa hende ihjel endnu engang, hvis hun vaagnede til
Live! Men den stakkels Lisaveta! Hvorfor maatte hun komme
til! Besynderligt, at jeg næsten slet ikke tænker paa hende, ret
som havde jeg ikke dræbt hende! Lisaveta! Sonja! ... I Stakler;
I blide med de frygtsomme Øjne ... I kære . . . hvorfor græder
I ikke? hvorfor stønner I end ikke? ... de giver Alt hen med
deres blide og stille Blik.«

Dog langt mere end det ikke villede Mord paa Lisaveta
martrer ham Uroen for at opdages og det System af Forstillelse
og Benegtelse og Løgn, i hvilket han indvikler sig. Hans For-
stand er ikke tilstrækkeligt fast til at holde det ud. og han er,
indtil han angiver sig selv, bestandigt paa Vanviddets Rand. I
en Tillægshandling, som foregaar i Sibirien, lader Dostojevski
saa Raskolnikovs trodsige og dog brudte Væsen paa en Gang
opløses i Ømhed og styrkes til Livsmod gennem Sonjas trofaste,
udholdende Kærlighed. Raskolnikov er <vantro>, men Sonja
tror. Endnu før Raskolnikov har bekendt sin Brøde, findes et

Indtryk fra Rusland 529

gribende Optrin, hvor Sonja læser højt for ham af det Ny Te-
stamente, en Scene, hvor Tællepraasen i det usle Værelses krum-
bøjede Lysestage paa en Gang belyser Morderen, Skøgen og
Evangeliet imellem dem — et genialt og sandt kristeligt Optrin.
I Tillægget, til hvilket Dostojevski øjensynligt har villet benytte
sine egne Erfaringer fra Sibirien, fremtræder hans religiøse Over-
bevisning ligefrem og som en Lære. Overhovedet har man, som
jeg har hørt en ung russisk Dame udtrykke det, meget hyppigt
hos Dostojevski en Følelse af, at de skabte Skikkeiser er mere
dybtskuende end Digteren selv. Han har ikke formaaet at overse
Rækkevidden af sit Værk.

Vilde man nu studere Bipersonerne blot tilnærmelsesvis med
samme Omhu, med hvilken Hovedpersonens Karakter her er
gransket, saa vilde man finde, at de næsten uden Undtagelse, en
halv Snes i Tallet som de er, staar paa Højde med Helten ved
den Kraft og Sandhed, med hvilkep de er tegnede, og alle staar
de i Forhold til ham. Der er ingen overflødig Personlighed i
denne Bog. Blandt de beundringsværdigst undfangne Skikkelser
er Forhørsdommeren Porfyrius, et juridisk Geni, og Godsejeren
Svidrigailov, en meget sammensat Natur, en Vellystning, der har
forelsket sig i Raskolnikovs Søster, og som efterstræber hende.
Han er et Forstandsmenneske, et ypperligt Hoved, og besidder,
skønt han har et eller flere uangrede Mord paa sin Samvittighed,
baade Mod og Æresfølelse paa sin Vis. Han danner som Mor-
deren af Egennytte ved talrige Enkeltheder i sin Handle- og
Tænkemaade en Modsætning til Bogens Hovedperson, der vrider
sig under Svidrigailovs Paastand om, at de har et vist fælles
Grundtræk.

Karaktertegningen hos Dostojevski er da her af første Rang;
den er dyb og djærv. Alligevel lader den paa Dickensk Vis
næsten det hele Kønsliv om end ikke uberørt saa dog uskildret.
Digteren skyr paa dette Omraade ikke det Fornuftstridige, saaledes
den sædeligt ulastelige Skøge, tilfals for Enhver og dog straalende
af Renhed — hun minder mere om en Antitese i menneskelig
Skikkelse af Victor Hugo end om en virkelig Personlighed.

Skyheden overfor Skildringer af det naturlige Sanseliv er
saa meget mere paafaldende, som der her, ligesom i de fleste af
Digterens andre Bøger, dvæles ved unaturlig, oprørende Køns-
drift. Man mærke her Svidrigailovs hæslige Attraa efter smaa
spæde Pigebørn. Og man sammenligne det forbausende Forhør

530 Indtryk fra Rusland

i De Besatte, hvor Sjatov udspørger Stavrogin om det er sandt,
at han i Petersborg har tilhørt et hemmeligt Selskab, der havde
Tilfredsstillelsen af unaturlig Vellyst til Formaal, om han virke-
lig har sagt, at Marki de Sade kunde gaa i Skole hos ham. og
om han har forført og misbrugt Børn.*)

Det er tydeligt, at Dostojevskis Fantasi hyppigt drejede sig
om slige naturstridige Lyster, netop fordi der efter hans Tanke-
gang ikke levnedes Rum for en sund Sanselighed. Hans Hang
til Skildring af legemlige Lidelser, den megen Dvælen ved Gru>
somheder tyder ogsaa paa unaturlige Lystfølelser. Ejendomme-
ligt er det, at Turgenjev atter og atter kommer tilbage til Sam-
menstillinger mellem Dostojevski og Marki de Sade. Det sker
ganske vist mest af Uvilje over at se sin hadefulde Medbejler
fremstillet som en Helgen, men øjensynligt har det været Tur-
genjevs Overbevisning, at der her sanseligt og sjæleligt fandt et
virkeligt Slægtskab Sted.*)

Saameget er i alt Fald klart, at der med Dostojevskis Be-
gavelse fulgte en pervers Nervøsitet.

Saa højt Karaktertegningen nu end staar i Forbrydelse og
Straf, lider Bogen dog under Fortællemaadens Ufuldkommenhed.
Samtalerne er uden Sammenligning de bedste Partier. Saasnart
Digteren selv optræder talende, hører Runsten op. Dostojevski
formaaede ikke som Turgenjev at aflure Franskmændene deres
Fortællerkunst; hvad han tilegnede sig af dem, var deres Men-
neskekærligheds-Ideal, et folkeligt Grundsyn , der er beslægtet
med det hos Louis Blanc og hos Victor Hugo som ældre.

Han, der i saa høj Grad var Digter, var i ringe Grad
Kunstner. Sine Skrifter lod han allesammen trykke som de
flød ham af Pennen, uden nogensorohelst Gennemarbejdelse, end-
sige Omarbejdelse af dem, Han gik ikke ud paa at give dem den
højest mulige Grad af Fuldkommenhed ved Sammentrængen eller
Bortskæren, men arbejdede som en Forfatter for Dagen, og er
derfor gennemgaaende altfor vidtløftig.

Saaledes er det for dette hans ypperste Værks Vedkommende
klari, at han i første Del slet ikke har vidst noget om den Af-
handling, som han i anden Del lader Raskolnikov have skrevet
om sin Lære. Bestemte Ytringer i første Del strider endog imod.

♦) Nihilister (dansk Oversættelse) I 319.
••) Se især Turgenjevs Brev til Saltykov af 24. September 1882.

Indtryk fra Rusland 531

at Helten kan have skrevet en saadan. Det stemmer fremdeles
kun lidt med moderne Fortællerkunst, naar Digteren paa mang-
foldige Steder i Romanen bruger Vendinger som disse: <Senere
erfor man, at Svidrigailov den Aften endnu havde gjort et Besøg*
eller «da han senere, længe efter, mindedes hin Tid, var det
ham klart, at hans Bevidsthed af og til maatte have været om-
taaget* eller ^senere var det Sonja forunderligt, at hun saaledes
paa en Gang havde indset* osv. Med slige Vendinger stræber
en Digter at bøde paa Huller og Forsømmelser i Skildringen.
Et Steds skriver Dostojevski endog med ægte gammeldags Barn-
lighed : «Vi vil foreløbigt lade den hele Tankerække ligge, ad
hvilken Raskolnikov naaede dette Resultat; vi har desuden alle-
rede foregrebet for meget. Yi føjer endnu kun til, at de haand-
gribelige, udvortes Vanskeligheder ved Foretagendet kun spillede
en ringe Rolle for ham>. Foregribelser og Undskyldninger for
Foregribelser har lige saa liden Plads i en Roman som Huller
og Hul-Tilstopninger.

Allerede af Forbrydelse og Straf ses det, i hvad Forstand
Dostojevski kan siges at være Proletariets Digter. Han har som
ingen anden kendt og forstaaet saavel Aandsproletariatet som
Uvidenhedens.

Hans Hovedegenskab, naar han fremstiller det, er en Art
sjælelig Synskhed, som lader ham i Stikken overfor den for-
nemme Verden (se f. Eks. Fyrsten i De Forurettede og Under-
trykte), Denne Synskheds Styrke og Rækkevidde spores især,
hvor den sunde sjælelige Tilstand strejfer Vanviddets Omraade.
Han har overfor de menneskelige Sjælstilstande en Sindssyge-
læges sikre Blik; men det gaar med ham som undertiden med
Sindssygelæger, at den Sædvane stadigt at have sjælelige Uregel-
mæssigheder for Øje, bringer ham til at se det Regelstridige over-
alt og efterhaanden ryster hans egen Forstands Ligevægt.

Han tager gerne sit Stade paa den smalle Skillelinje, der
skiller forstandig Tankegang fra ophidset og hensigtssvarende
Handlemaade fra forbryderisk. Fra denne lave og smalle Dæm-
ning ser han ud til begge Sider og glemmer aldrig at gøre Læ-
seren opmærksom paa, hvor smalt og lavt dette Skel mellem
Sundhed og Sygdom, Ret og Uret i Virkeligheden er. Med sær-
egen Virtuositet udmaler han den aandelige Svimmelhed, der
bringer Mennesket til at styrte sig i en Afgrund af Forbrydelse

532 Indtryk fra Rusland

eller Opofrelse. Han kender som ingen Anden Afgrundenes dra-
gende Magt.

Som Kender af Sjælelivet er han ganske Sygdomsgransker.
Den uendelige Ømfølsomhed, der er en Følge af hans epileptiske
Naturel, er tillige hans Styrke. Hans egen Sygelighed, hans
nervøse Rystelser, hans Sansevildelser, hans Ligfald gaar igen i
de Personer, han skildrer. Den Rædsel, der har rystet ham,
først da han havde Dødsstraf, senere da han havde Piskestraf
for Øje, møder En i hans Hovedpersoners Holdning overfor Ud-
sigten til Straf (Raskolnikov, en Mængde Personer i Det døde Hus,
Dmitri i Brødrene Karamazov), tydeligst dog maaske i Idioten
(Fyrst Mysjkin)y hvor Helten straks i Bogens Begyndelse over-
for en Kammertjener fremstiller alle den Dødsdømtes Rædsler.
Det udvikles her, at det at slaa ihjel ifølge Dødsdom er ufor-
holdsmæssigt afskyeligere end det frygteligste Mord, og der slut-
tes: Maaske gives der et Menneske, for hvem en Dødsdom er
bleven forelæst blot for at pine ham. — Altid denne Baggrund
af Kval og Angst.

De fleste af Dostojevskis Personer er synske. Saaledes alene
i Brødrene Karamazov den yngste af Brødrene : Aliosja , der
læser i Sjælene og ser det Skjulte, og den ædle Munk Zossima,
Bogens Helgen, der forudser Dmitris Fristelse til Fadermord og
i hemmelighedsfuld Fromhed kaster sig paa Knæ for ham som
for den Syndigste og derved Frelsen Nærmeste.*) Ligfald har
Helten i Idioten^ Fyrst Mysjkin, og Morderen i Brødrene Kara-
mazov, Smerdiakov.

Da nu det Sygelige er Dostojevskis Styrke, er det ganske
naturligt, at hans tre ypperste Bøger skildrer Forbrydernaturer.
Man finder dem i Brødrene Karamazov som i Det døde Has;
men Forbrydelse og Straf afgiver dog det typiske Eksempel paa
hans Mesterskab i Sjælegranskning; den udfolder Forbrydelsen i
dens hele Vækst fra den første Celle, indtil den sætter sin sidste
Frugt. Som Kender af sygelige Sindstilstande, som «den aande-
lige Febers > Digter har Dostojevski ikke sin Lige.

Det er naturligt, at hos en Digter, der saa udelukkende er
Sjæleforsker, indtager Naturomgivelserne næsten ingen Plads.
Hvad han behøver af Landskab er den Strimmel Horizont, det

*) Dostojevski: Les fréres Karamazov ved Halperine-Kaminsky II S.
223 og I S. 38.

Indtryk fra Rusland 533

Glimt af blaa Himmel, som øjnes fra et Kvistværelse i en stor
Bys Forstæder eller gennem den højtanbragte Rude i en Fange-
celle. Hos ham er Alt Replik, Alt Samtaler, forsaavidt Alt dra-
matisk.

Dostojevski er blandt Ruslands Digtere den største Dia-
lektiker. Han har især sin Styrke i Replikskiftets forbausende
Disputerkunst. Talende med sig selv — og Dostojevski ynder
uendelige Enetaler — undersøger hans Personer en Sag fra
forskellige Sider til de mindste Enkeltheder. Samtalen er hos
ham en Art Forhør, en fortsat Kamp imellem Mennesker, der
søger at fravriste hinanden deres Hemmelighed. Yderst træffende
har Melchior de Vogue brugt det Udtryk om ham, at han for-
ener en barmhjertig Søsters Sindelag med en Storinkvisitors
Aandsanlæg. Meget sandt har den samme Forfatter om ham be-
mærket, at hans Personer saa at sige aldrig vises os i en rolig
Stilling, lydende Fornuftens Herredømme. Aldrig sidder en af
dem stille ved et Bord, sysselsat med Et eller Andet. Det hed-
der: Han laa paa Sofaen med lukkede Øjne, men uden at sove
. . . Han gik paa Gaden uden at vide, hvor han befandt sig . . .
Han stod ubevægelig med Blikket haardnakket fæstet paa et Punkt
ude i det tomme Rum. — De spiser aldrig, men drikker The
ved Nattetid. De sover næsten ikke, og naar de sover, drøm-
mer de.*)

Intet er dem og deres Forfatter Qernere end den vesteuro-
pæiske Æres-Lovbog, som den fremtræder skarpest udtrykt i
Calderons Oramer og endnu findes som Levning fra Riddertiden
i de romanske og de tyske Samfund. I den Verden, som Do-
stojevski aabner for os, er de mest krænkende Beskyldninger,
ja Slag i Ansigtet intet Vanærende for en Mand. Der tales om
Gennempiskning som om den naturligste Ting af Verden. I
kristelig Aand og i god Overensstemmelse med den nationale
Lønlære betragtes Lidelsen nærmest som et Gode. En Person
hos Dostojevski siger: <Jeg frygter for ikke at være min Kval
værdig>. Kvalen opfattes som en Art Udmærkelse. Den løskøber
altid Nogen eller Noget. Naar den lides, er Brøden, som gav
Anledning til den, udslettet.

Ja endnu mere: Lidelsen er i denne bagvendte Verden en
Fristelse. Sjatov siger til Stavrogin {Nihilister): «Ved De, hvor-

*) Vogne: Le Roman Russe S. 257.

G. Brandes: Samlede Skrifter. X. 34

534 Indtryk fra Rusland

for De den Gang indgik dette lave og skammelige Ægteskab? . . .
De giftede Dem af Lyst til at føle Smerte, Samvittighedskvaler,
af aandelig Vellyst. Det var en Nervepirring.* Og denne Op-
fattelse er ikke enestaaende.

Derfor bliver højst betegnende og ægte byzantinsk-kristeligt
Attraaen efter Liv for Dostojevski selve det Onde. Det er dette,
han hemmelighedsfuldt har legemliggjort i de tre Brødre Kara-
mazov. Ateisten Ivan siger til sin yngre Broder: c Véd du, at
hvis jeg havde tabt min Tro paa Livet . . . saa vilde jeg dog
ikke dræbe mig, jeg vilde leve trods Alt! Jeg har ført det for-
tryllede Bæger til mine Læber, jeg slipper det ikke, før jeg har
tømt det tilbunds . . . Mer end én Gang har jeg spurgt mig, om
der i Verden gives en Smerte, som er i Stand til i mig at over-
vinde denne uendelige Tørst, denne Tørst efter Liv, der maaske
er usømmelig; men jeg tror ikke, at der for mig i mit tredivte
Aar gives nogen saadan Smerte. Jeg véd det nok, at denne Livs-
tørsty den kalder Pligtlærerne, især de, der skriver Vers, de
tuberkuløse Folk og de, der evigt har Snue, for lav og foragtelig.
Det er ogsaa sandt, at denne Tørst er det Karaktertræk, som
betegner Familien Karamazov: At leve! det koste hvad det vil!
Den er ogsaa i dig. Men hvad lavt er der i den? . . .»*)

Skønt nu Livstørsten er af det Onde, er Lidelsen dog ikke
uden videre et Gode. Dostojevski er med al sin (ubevidst gru-
somme) Dvælen ved Kvaler og Nyden af Kvaler altfor blød og
følsom og nervesvag og skælvende til ikke at smelte hen i Med-
lidenhed. Ja Medlidenheden er ham en Art Religion, og den
kommer ham stundom i Vejen for hans Lærebygning, hans Guds-
tro, hans Kristendom. Han er Dialektiker nok til at kunne rejse
et frygteligt Angreb paa Gudstroen ud fra Lidelserne paa Jorden.
Man læse f. Eks. Ivans Opregnen af alle de menneskelige Gru-
somheder mod forsvarsløse Dyr, mod Smaabørn, hans Syslen
med alle Grusomhedens Forfinelser: en lille Hest, som piskes i
Øjnene, et syvaars Pigebarn, som piskes med Tjørneris; et fem-
aars Pigebarn, som man i Nattekulde om Vinteren indelukker paa
Klosettet, og hvis Ansigt man tilsmører med Skarn, som niaa
tvinger hende til at spise; en otte Aars livegen Dreng, som ea
General lader sønderrive af sine Hunde — Alt dette uden at
Gud griber ind — og man overveje hans Slutning: det er muligt

•) Les fréres Karamazov I 205.

Indtryk fra Rusland 535

at alt dette tilsammen hører med til Altets himmelske Samklang;
men jeg anerkender den ikke, den opvejer for mig ikke en eneste
Taare af et Barn.

Den unge Helgen Aliosja slaar paa Dostojevskis Vegne disse
Tvivlsmaal ned med Svaret: «Der gives et Væsen, som kan til-
give Alt, thi han selv har udgydt sit uskyldige Blod for Alle
og Alt.>

Bevisgrunden er ikke stort bedre end den, som paa et andet
Sted i Bogen Djævelen under en Synsvildelse giver Ivén: c Hvad
Fornøjelse vilde man have uden Lidelsen? Alt vilde være som
en uendelig Kirkefestlighed: helligt, men usigelig kedsommeligt. >

Med en ganske overprdenlig Højhed og Storhed har Dosto-
jevski udfoldet det religiøse Spørgsmaal, som det stillede sig for
ham, i den sindrige Digtning Storinkvisitoren, til hvilken han
lader Ivan være Forfatter og for hvis Skyld alene Brødrene Ka-
ramcaou burde oversættes paa Dansk:

Kristus er vendt tilbage paa Jorden. Ved en stor Opbræn-
deise af Kættere i Sevilla, hvor man tilintetgør hundrede Vantro
til hans Ære, viser han sig, vandrende stilfærdigt i Baalets Aske.
Alle kender ham. Folkemængden stimler om ham, han velsigner
den. Da lader Storinkvisitoren, en halvfemsindstyveaarig Olding,
ham gribe, fængsle, anbringes i en Celle for de til Baalet Dømte,
og dér gør han ham ved Nattetid et Besøg. Digtet bestaar i
Samtalen mellem Inkvisitoren og Kristus, eller rettere i den
førstes lange Enetale, som ikke afbrydes af noget Svar, en Ene-
tale, i hvilken Kardinalen viser Frelseren, hvor megen Uret han
har gjort ved at komme igen og forstyrre sine Troendes Værk,
og forkynder ham sin bestemte Vilje at lade ham levende brænde
som Kætter for at faa Fred til sin Gerning. Inkvisitoren ud-
vikler for Kristus, hvilke Fejl, politiske Fejl, denne i sin Levetid
bar begaaet. Den vigtigste af alle var den ikke at følge Friste-
rens Opfordring til at forvandle Stene til Brød, men aabenbare
sig for Menneskene med tomme Hænder. Derved har han gjort
det muligt for dem, der rejser sig imod ham, at samles om det
Løsen: «Giv dem først Mad, hvis du vil, at de skal være gode!>.
Vi, siger Kardinalen, giver dem Brød. Vi forstaar at lyve og
vi taler i dit Navn. Og de ender med at bringe os deres Fri-
hed, nedlægger den for vore Fødder og beder os om Lænker
og Brød. Der gives paa Jorden kun tre Kræfter, som kan holde
den i Grunden saa svage og tillige saa opsætsige Menneskehed

34*

536 Indtryk fra Rusland

i '^cimme, det er: Underet, den gudelige Løndom og Myndig-
heden. Og du har vraget disse Kræfter for at forkynde en
Frihed, som det netop gjaldt om at inddrage, og en Kærlighed,
med hvilken Menneskene ikke kan styres: < Derfor har det været
nødvendigt at rette og forbedre dit Værk>, at rette det ved Roms
Magt og Cæsars Sværd og gøre nogle Hundredtusinder af frem-
melige Aander ulykkelige, udrydde dem, hvor man kunde, for
at sikre utalte Millioners Vel. «Imorgen lader jeg dig brænde;
jeg har talt.>

Kristus svarer intet Ord, men stirrer Inkvisitoren med et
blidt og fast Blik ind i hans Øjne, saa nærmer han stille sit
Ansigt til hans og kysser Oldingen paa hans blodløse Mund.

Da skælver den gamle Mand, aabner Cellens Dør og siger:
Gaa din Vej og kom aldrig mere igen . . . aldrig, aldrig mere!

Dette Digt fordømmes i Romanen som udsprunget af en
ugudelig Tankegang, men det viser ligefuldt, med hvilken Alvor
og Mangesidighed Dostojevski har spurgt og prøvet de forskel-
lige Svar.

Tidsrummet fra 1871 — 81 var det roligste i Dostojevskis
Liv. Hans andet Ægteskab bidrog til at ordne hans økonomiske
Forhold. Han overstraalede ved sin Almenyndest alle de Skri-
benter, der fra først af ansaas for jævnbyrdige med ham ; sær-
ligt blegnede Pisemski's Ry ganske for hans. Men han over-
straalede ogsaa Turgenjev, der saa længe havde gældt for hans
Overmand; al den Uvilje, som den store Digter havde indsamlet
hos Radikale og Slavofiler, kom en Tidlang Dostojevski til Gode.
Da i 1880 Afsløringen af Pusjkins Statue i Moskva foranledigede
en literær Nationalfestlighed, ved hvilken de største Forfattere
talte, vakte Turgenjevs Tale Bifald, men Dostojevskis fremkaldte
Henrykkelse og Hulken, og da han havde sluttet, bar man ham
rundt i Triumf.*)

I sit Maanedsskrift En Forfatters Dagbog forkyndte han nu
Troen paa Rusland som Pligt og anfaldt med lige Bitterhed den
russiske « Intelligens* og den vesteuropæiske Kultur, der for ham
var bleven Babels og Sodomas. Saaledes gjaldt han ved sin

*) Dostojevskis fleste Romaner er oversatte paa Dansk af Fru Erna
Juel-Hansen. Optegneher fra det døde Hus er (1 desværre altfor kortfattet
Udtog) fordansket af Knud Berlin. Pisemskis gode Roman Tusind Sjæle er
oversat af Johannes Magnussen.

Indtryk fra Rusland 537

Død for Ruslands store folkelige Forfatter. Sorgen over hans
Bortgang var en Landesorg; 40,000 Mennesker fulgte ham til
Graven. Russiske Studenter sendte et aabcnt Brev til hans Enke.
i hvilket det bl. A. hedder:

« Aldrig vil Dostojevskis Idealer blive glemte; fra Slægt til
Slægt vil vi lade dem gaa i Arv som et dyrebart Efterladenskab
fra vor store elskede Lærer . . . Hans Minde vil aldrig slukkes
i den russiske Ungdoms Hjerter, og som vi selv elsker ham, vil
vi ogsaa lære vore Børn at agte og elske den Mand, hvem vi
nu saa bittert og trøstesløst begræder . . . Dostojevski vil altid
staa lysende for os i vore Livskampe; vi vil huske, at det var
ham, der lærte os Muligheden af at bevare Sjælens Renhed
uberørt i enhver Livsstilling og under alle Omstændigheder.*

Det var, som man ser, den slavofile Aandsretning, som ved
hans Død beholdt det sidste Ord.

VII

Ruslands sidste store Virkelighedsskildrer og Drømmer, Grev
Løcv Nikolåjevitsj Tolstoj, er mægtigere end Turgenjev, sundere
end Dostojevski. Til Turgenjev nærmer hans Sortsyn ham, til
Dostojevski hans slaviske Fromhed og hans Tro paa den rus-
siske Menigmand. Med denne sidste har han tilfælles Mistroen
til Vesteuropas Kultur, kun at han udstrækker den til at gælde
al Civilisation.

Hans Fantasi er vidtomfattende, episk. For hans Vedkom-
mende er Vischers Sætning sand, at Romanen er det moderne
Epos. Han har ikke blot som andre Digtere, gengivet et Kultur-
trin og det saakaldte gode Selskabs Liv i og udenfor Ruslands
Hovedstæder, men han har i sit største Værk malt en Tidsalder,
en Hær, et Folk og en historisk Afgørelse af første Rang, Na-
poleons Felttog og Nederlag paa russisk Grund.

Han fødtes 28. August 1828 paa Godset Jasnaja Poljana i
Guvernementet Tula, mistede 1837 sin Fader, kom 1843 til Uni-
versitetet i Kazån, sysselsatte sig med Jus og østerlandske Sprog,
men vendte allerede tre Aar eftev tilbage til sit Gods. 1851 gik
han i Krigstjeneste til Kaukasus, hvor han skrev sine første
Forsøg, deltog i Krimkrigen, var med i Fægtningen ved Tsjernaja

538 Indtryk fra Rusland

og under Stormen paa Sebastopol, tog efter Fredsslutningen sin
Afsked. 1857 foretog han sin første Udenlandsrejse. Den gik
til Tyskland og Italien. Paa sit Gods, hvor han nærmede sig
Menigmand og studerede hans Væsen, grundede han en Friskole,
og syslede paa alle Maader. med Tanken om, hvad der kunde
og burde gøres for det jævne Folk. I 1862 giftede han sig. Han
havde først i Sinde at skrive en stor Roman om «Decembristerne>
(Oprørerne fra 1825) men opgav denne Idé for en anden, af
hvilken Krig og Fred fremgik (1865—1868). 1878 fulgte Anna
KaréninOj senere Noveller, Dramer, Folkeskrifter, Bekendelser.

Det betegner Arten af Tolstojs Virkelighedstroskab, at han
begynder som Selviagttager og Selvbiograf. Turgenjev træder i
sit Livsværk personligt ganske tilbage. Hvor man hos Dosto-
jevski skimter Digteren selv, der er det i hine Figurer, som
ganske ofrer sig for Andre og i Reglen til Gengæld forsraaas,
fordi de mangler alle de forføreriske Egenskaber, med hvilke de
fladere Personer glimrer. Saaledes Fortælleren Ivan Pctrévitsj i
De Forurettede og Undertrykte. Der er et Glimt af det Samme
endog i den gamle Makar Alexievitsj i Fattige Folk. Rørende
beskeden, ja ydmyg er Selvskildringen i Det døde Hus, skønt
Forfatteren lader forstaa, at Fortælleren af de Andre betragtes
som en ualmindelig Personlighed. Men altid tegner Dostojevskij
hvor han bruger sig selv som Model, et Væsen af den over-
ordenligste Godhed. I sin Roman Idioten har han malt sig i
Heltens, Fyrst Mysjkins, Skikkelse. Mysjkin er Geni ved deo
højeste Begavelse, Barn ved Hjertets Simpelhed og Renhed. Fire
og tyve Aar igennem har han været S3'g af dét uhelbredelige
Onde, Ligfald, derfor finder han sig med Blidhed i, at man, eodog
naar han er i Besiddelse af alle sine Evner, behandler ham som
en Syg eller Gal, En, der er paa Nippet ctil at faa sit Tilfælde*.
Han har ingen fine Lader, formaar ikke at holde til Raade
med sine Tanker og bruger, som han selv siger, derfor Ord, der
ikke passer til de høje Forestillinger, han vil udtale, og ligesom
nedværdiger dem. Men ligefuldt er der i hans Omgivelser ikke
En, der er saadanne Ord værdig. Det forkynder Dostojevski
gennem en ung Piges Mund: «Ingen her er Deres Aand, Deres
Hjerte, nej, ikke saa meget som Deres lille Finger værd! De er
ærligere end vi alle, ædlere, klogere end nogen af os!>

Naar Tolstoj begynder med at skildre sig selv, saa er det,
fordi han kun vil skildre, hvad han kender. Han fortæller sil

Indtryk fra Rusland 539

Barndoms- og Ungdomsliv (Barndom, Ungdom)^ dernæst ad en
Omvej, men paa gennemsigtig Maade sine Oplevelser som Officer
i Kaukasus {Kosakkerne) , sine Minder fra Krigen {Krigsbilleder,
Sebasiopol). Overalt, hvor han giver et Billede af sig selv, er
Selvkritlken og Selvironien haandgribelig. Han afslører sine
Svagheder, viser os sine Daarskaber. Aldrig gør han Indtryk af
en ædel Skikkelse. Tvertimod, han er den, hvem det, mindre
end Andre, lykkes at vinde Hjerter, og som ikke fortjener mere
Lykke end den, der falder i hans Lod. I Kosakkerne er hans
Olenin, som Petsj6rin hos Lermontov, en i Kaukasus levende
russisk Officer af det elegante Selskab. Men medens Petsjérin
trods sin Kulde overalt møder Varme hos Kvinderne, høster
Olenin for lang Tids lidenskabelige Kærlighed til et Naturbarn,
en Kosakpige, kun en saadan Uvilje og Foragt, at hun end ikke
vender Hovedet efter ham, da han rejser. - Hos Lermontov er
den højt udviklede Mand tiltrækkende, selv om han er sløvet af
Nydelser; for Tolstoj gælder det her som altid om at hævde
Naturens Overlegenhed over en kunstig Dannelses Frembringelser.
Og med denne hans Kærlighed til Naturen og Beundring for den
hænger det sammen, at Kaukasuslandskabet, som i Vor Tids Helt
kun var Ramme, i Kosakkerne fremtræder sammensmeltet med
Naturmenneskenes Friskhed og Kraft: «den evige Sne, som ingen
Haand kan naa, og den ophøjede Kvinde i sin oprindelige Skøn-
hed* . . . «jeg glædede mig over hende som over Bjergenes og
Himlens Herlighed og kunde ikke lade være at glæde mig, thi
hun er skøn som de> . . . «maaske elsker jeg i hende Naturen,
Legemliggørelsen af alt Skønt i Naturen* osv. — Man føler, at
noget ganske Andet end Selvforherligelse ligger Digteren paa
Hjerte: Virkelighedstroskab.

Det er denne Virkelighedstroskab, som rører overalt hos
Tolstoj: først hvor Digterens egen Karakter spores i opdigtede
Skikkelser, som i visse tunge Naturer, stærke og kejtede Mænd,
der uden synderlig Handlekraft længe lader sig drive med Strøm-
men, indtil en Vækkelse af religiøs Natur kalder alle deres bedste
Evner i Vaaben: Bezuchov i Krig og Fred, Levin i Anna Karé-
nina, er Eksempler — dernæst, hvor Tolstoj skildrer fremmede
Naturers daglige Liv som i den fine, bittert sandhedskærlige
Novelle Familielykke, der virker mægtigt ene og alene ved Ud-
foldelsen af, hvorledes Livets Indbildninger opstaar, næres og
tabes. Den skildrer Elskovens Vækst og Blomstren, saa den

540 Indtryk fra Rusland

langsomme Forvandling, der nedværdiger to Ægtefællers Elskov
til Venskab, og lader tilsidst Ømheden for Børnene afløse enhver
anden Lidenskab. Det er Hverdagslivet selv uden en eneste
romantisk Hændelse.

Næst Virkelighedstroskaben er især Gætningsevnen, Anelses-
gaven mærkværdig hos Tolstoj. Han besidder den saa yderst
sjældne historiske Fantasi.

Ganske vist er han en tilstrækkeligt moderne Aand til ikke
at gøre noget Forsøg paa at fremmane fjerne, længst bortgangne
Personligheder. Han gaar ikke ^ længere tilbage end til en Tids-
alder, hvor han støttes af en endnu livskraftig Overlevering.
Alligevel er hans Skildring af et forgangent historisk Tidsafsnit
som Alexander den Førstes Tid beundringsværdig. Hans histo-
riske Portrætter gør et Indtryk, som om Billedet var malt paa
Grundlag af personlige Erindringer. Hans Napoleon, hans Ku-
ttizov er Eksempler.

Der gives maaske blandt Napoleon fjendtligt sindede Frem-
stillinger kun to, i hvilke Kejserens Fremtræden tiltrods for det
Blik, hvormed den er set, gør Indtrykket af Sandhed og er gen-
givet med fuld kunstnerisk Kraft. Den ene er Alfred de Vigny's
beundringsværdige Skildring af Napoleons Samtale med Paven i
Seruitude et grandeur militaires, den anden er det Optrin i Krig
og Fred^ hvor Napoleon giver den russiske Afsending Balachov
Foretræde. Det er skrevet, som om Forfatteren havde været
usynlig tilstede.

Hvor talende er ikke et saadant lille Træk som dette om
Napoleon: «Hans hvide og fede Hals stak ved sin Farve skarpt
af mod den sorte Uniform skrå ve, fra hvilken en stærk Eau-de-
Cologne-Lugt slog op». Man føler Opkomlingen i denne ringe
Enkelthed.

Tolstojs Kutuzov er et Karakterbilled af samme Rang. Dog
saa fremragende det end er som Kunstværk, har det store Mang-
ler som Portræt. Tolstoj har af nationale og religiøse Gruode
tilstaaet Kutuzov meget for meget, som Napoleon meget for lidt.
Hvad der hos Napoleon er fremhævet, det er Voldsomheden og
det daarlige Hovmod, som umiddelbart staar for Fald; hvad
man savner Indtrykket af, det er Genialiteten. Hos Kutuzov
bliver selv Uvirksomhed, ja Sløvhed forherliget som Udtryk for
en dyb Forstaaen af, i hvor høj Grad Begivenhederne gaar, som

Indtryk fra Rusland 541

de vil, eller rettere: som de maa, uden at det enkelte Menneskes
Indgriben gør synderligt fra eller til.

Denne Partiskhed beror imidlertid ganske paa Tolstojs sær-
egne Livsanskuelse. Uden Dostojevskis Nervøsitet og Overspændt-
hed er han naaet til en lignende Afstand som denne fra Ære-
frygten for menneskelig Indsigt og for politisk og videnskabelig
Storhed.

I Tyskland tror Forfatterne paa Fornuften og Dannelsen, i
England paa den Enkeltes selvstændige Kraft, i Frankrig paa
Evner, i Norden paa «Sædelighed»; Tolstoj er, som Russerne
saa hyppigt, slaaet af det enkelte Menneskes Ringhed overfor
Altet. Han nærer Ærefrygt for Verdensaltet og for Skæbnen,
men ingen for Videnskab, Kunst eller Kultur.

Det er ikke paa Videnskab eller Kunst, det for ham kommer
an. Nej, Liv og Død er to store, alvorlige, uigennemskuelige
Ting. Den store Præken, som Liv og Død dagligt holder for
Digterens Øre, overdøver for ham al Jorderigs Larm. Den
menneskelige Forstand synes ham saa svag overfor Jordelivets
Gaade, at den simpleste Forstand her bliver den højeste lig.

Og den menneskelige Vilje er for intet at regne overfor de
historiske Begivenheders uimodstaaelige Strøm. Det er ikke Hær-
føreren, som virkeligt fører Hæren: Skæbnen driver den frem.
Det er aldrig Feltherren, som virkeligt leder Slaget: det vindes
eller tabes uden hans Medvirkning ved hemmelige Drivkræfters
Spil.

Et for Tolstoj typisk Optrin er det, hvor den saarede Fyrst
Andreas liggende udstrakt paa Valpladsen ser op mod Himlen.
Napoleon standser med sit Følge ved den Saarede, og han, den
afmægtige, der hidtil har beundret Napoleon saa grænseløst,
finder nu denne liden og ubetydelig i Sammenligning med det,
der foregaar mellem hans egen Sjæl og den umaalelige Himmel.

Det er betegnende, at neppe nogen Forfatter saa hyppigt
og med en saadan Sikkerhed og Mangfoldighed som Tolstoj har
skildret, hvordan man dør. Han er lige fortrolig med de Stem-
ninger, aer gaar forud for Selvmord — Mandens som Kvindens — ,
med de Følelser, hvormed den dygtige og den udygtige Natur
under Sygdom oppebier Dødens Komme, og med den Rædsel
og den endelige Befrielse, Døden i Slaget fører med sig

Af Tolstoj's Mangel paa videnskabelig Dannelse og hans
ringe Tro til den menneskelige Fornuft følger det Ideal, han

542 Indtryk fra Rusland

har dannet sig af en Tilbagevenden til Naturen. Det svarer ikke
til Rousseau's, thi det har et gudeligt Præg; men det erindrer
derom. Bonden Karatåjev i Krig og Fred gør saa dybt et Ind-
tryk paa Bezuchov, ikke blot fordi han er en oprindelig Skab-
ning, men fordi han har den Forsagelse og den kristelige Broder-
kærlighed, som det civiliserede Menneske mangler.

Tolstoj er forsaavidt ren Romantiker som han søger Idealet
ikke foran os, men bag os, i de laveste Klasser. Han er for-
saavidt ikke mistrøstig, som han, hvor sort han end ser Til-
standene, stadigt selv stræber at virkeliggøre hint Ideal og for-
maner Andre til dets Virkeliggørelse. Herved adskiller det Sort-
syn, der fremtræder i hans Skrifter, sig skarpt fra det, der i
vore Dage behersker den franske Literatur og hvis mest ejen-
dommelige Udtryk man finder hos Huysmans, en samvittigheds-
fuld Kunstner, og et Menneske uden Haab. Dennes Sortsyn be-
staar i, at han kedes og væmmes ved Livet. Alt, hvad han
har set og iagttaget, var i utaalelig Grad hæsligt og plat. Han
lider og saares da ved Alt, hvad der frembyder sig for hans Blik,
og meget betegnende er det, at han har skabt en Romanfigur,
som trækker sig tilbage til et ganske ensomt Liv, hvem Virke-
ligheden er saa forhadt, at han erstatter jdet Virkelige ved det
Kunstige, endog Dagslyset ved kunstigt Lys, og der fra de simple,
altfor lidt krydrede Klassikere, som han ringeagter, tyer til de
stærkt unaturlige Skribenter (Des Esseintes).

Med dette Sortsyn har Tolstoj's det ene Berøringspunkt:
Uviljen mod det, som kun er klart og forstandigt. Men for den
typiske franske Verdensforagter er Livet en værdiløs Ting, hvis
Gaade det ikke er værd at gruble over. Det Eneste, disse Lite-
raturens Pessimister vurderer og elsker, det er Kunsten. Og alt
det Samme, de afskyr i Virkeligheden, det vurderer de, naar de
finder det i Kunsten. Thi kun naar Kunstværket næsten ude-
lukkende fremstiller det, som i sig selv er lutter Hverdagsagtig-
hed og Uskønhed, er man sikker paa, at det man elsker i Kunst-
værket, er Kunsten selv. Kunstelskeren foretrækker endog tit
det Lave og Smudsige som Stof for tilfulde at kunne nyde
Kunsten i Behandlingsmaaden.

For Tolstoj derimod er Livet saa alvorlig og uudtømmelig
en Sag, at hans Deltagelse for Kunsten fra først af var for-
svindende i Sammenligning med den Deltagelse, hvormed ban
kresede om Livs- og Lykke-Spørgsmaal. En selvstændig Værdi

Indtryk fra Ruslaud 543

har Kunsten overhovedet aldrig havt for ham, og i sit sidste
Livsafsnit ser han ned paa sine tidligere Arbejder som altfor
kunstneriske. Han er helt gaaet op i en Art kristelig Socialisme
af ganske personlig og særegen Natur, og det er tydeligt, at for-
saavidt han tillægger Kunst en Betydning, er det kun som den
sande Livsanskuelses Organ, som folkeopdragende Magt i største Stil.

Det er umuligt at gaa ind paa en Kunstanskuelse, som ringe-
agter Formen, selve det Element, der gør Kunsten til Kunst, ja
lader haant om al den Literatur, der ikke er umiddelbart fatte-
lig for de ganske Uindviede. — —

Hvortil fortælle, hvad Alle kender, der i nogen Maade er
fulgte med: den store Mands Anger af sin Ungdoms tankeløse
Liv, der — som hans Ungdomsværker vidner — for hans Blik
nu viser sig langt tankeløsere end det har været — hans aabne
Skriftemaal, værdigt, men barnligt, en Grublers Skriftemaal, der
ikke blev skabt til Tænker — hans sære religiøse Tankebyg-
ning, der af Kristendommen optager Læren om Utilladeligheden
af Krig, ja af alt væbnet Forsvar, og i hvilken Sætningen,
at vi efter Slaget paa den ene Kind bør vende den anden til,
bliver Religionens Hovedhjørnesten. At der lader sig indvende
saare meget herimod, det er vissere end vist; men hvad der
sysselsætter os er ikke dette, men denne Grundtankes og Grund-
følelses ægte russiske Præg. Det er, som om selve denne fred-
elskende, ganske ukrigerske Folkeaand, det egenlige Ruslands,
var bleven frugtbar i Tolstojs religiøse Forkyndelse.

Filologen Carl Abel siger etsteds efter sprogligt at have
særtegnet det storrussiske og lillerussiske Folk: c Der er endnu
en Nationalitet i Rusland, vigtigere end nogen af de to omtalte.
Denne yderst mærkelige Menneskeart bestaar af Rigets højere
Klasser. Som en Blanding af alle de forskellige Racer, der er
samlede under Czarens Herskerspir, danner disse højere Klasser
en af de mest begavede, modige og foretagsomme Mennesketyper,
som nogensinde er fremavlet paa jordisk Grund. Hos dem blan-
der finsk sund Forstand sig med polsk Dristighed, armenisk
Snildhed sig med tysk betænksom og metodisk Tankegang, og
til Tatarens taalmodige Udholdenhed føjer de Slaverens Smidig-
hed.* Og han forklarer, at hvis Rusland har udrettet saa meget
i Diplomat* og Krig, saa skylder det denne AnførergFuppe det:^

*) Carl Abel: Slaoic and Latin. S. 15.

544 , Indtryk fra Rusland

Det er den, som mindst beskæftiger Tolstoj, fordi Krig og
Diplomati netop tiltaler ham allermindst. Og det er dem, som
hidtil har været henviste til blind Lydighed under hin Fører-
klasse, hvem hans hele Deltagelse er sikret. Det er dem, med
hvem han i Sysselsættelser, ja i Klædedragt og Ydre efterhaanden
har forsøgt at gøre sig selv lig, dels for til Bunds at lære deres
Følemaade at kende, dels for i ingen Henseende at hovmode sig
over dem.

En af mine Bekendte, en ret koldsindig Jurist, der besøgte
ham paa hans Gods i Sommer, kunde kun med Sindsbevægelse
tale om dette Besøg. Overfor Rygterne om en Svækkelse af Tol-
stojs Åandsevner, sagde han : Tolstoj er en klar, gennemtrængende
Aand, yderst fordragelig mod Anderledestænkende og af en engle-
lig Godhed. Han læser stadigt Alt, har menneskelig Deltagelse
for Alt, gaar ikke i sine Samtaler ud paa at udbrede sine Me-
ninger. Fattigt klædt, halvt i Pjalter, lever han i sin Familie,
som ikke deler hans Overbevisninger, men som ærer og forguder
ham. Hans Hustru er en forstandig Dame, god Frue i sit Hus,
et Hus som føres i stor Stil. Sønnerne, praktiske Folk, sysler
med Jordegodset. Datteren er smuk, verdslig, gaar i sin meget
elegante Dragt ud at spasere med den daarligt klædte Fader og
tilbeder ham.

Omgivelserne bestaar for Tiden af tre Slags Folk: Halvgale,
der i ham ser, hvad de vil se, og som faar ud af hans Ord,
hvad de vil. Dernæst Udnyttere, som er komne for at drage
Fordel af hans Menneskekærlighed, og som ofte er misfornøjede,
da han ikke kan tilfredsstille alle deres Krav. Endelig Blad-
skrivere fra de forskelligste Aviser, som skriver om ham alt
efter det Blads Retning, i hvilket de medarbejder.

Tolstoj lærer fremfor Alt, at Mennesket bør være lykkeligt,
som det bør være renligt. For at være lykkelig maa man have
saa faa Fornødenheder som muligt. Derfor Tilbagevenden til
den oprindelige Tilstand, som han finder i Bondens saa usam-
mensatte Liv.*)

Det formanende Hang har fra først af ligget dybt i Tolstoj.
Det er altid tilstede hos ham, maaske naar man undtager nogle
af hans Smaanoveller som Luzern, Det er umiskendeligt i Krig

•) Smign. Tolstoj: / Kamp for Lykken. S. 115. {Hvori besiaar
Lykken?). Kbhvn. 1889.

Indtryk fra Rusland 545

og Fred; det gør sig stærkt gældende i Anna Karénina, hvor
det endog svækker Virkningen. Altfor øjensynlig fremtræder
her i Skildringen den Sjælelære, vi skal udlede af den. Med
andre Ord: Her spores den gamle Menneskeheds fikse Idé:
Straf begrebet : Saadan gaar det, naar osv. Aarsag og Virkning
bliver, uden at det udtrykkeligt siges, omsatte til Brøde og Straf.

I de senere Aar har Tolstoj helliget sin Virksomhed til
Skrifter for Folket. Han har besluttet at henvende sig til de
hundrede Millioner istedenfor til de øvre titusind. Han har
forfattet en Række smaa Fortællinger, Legender, sindbilledlige
Historier eller Æventyr, af hvilke ved hans Uegennyttighed hvert
enkelt Hefte sælges for et Par Ører (iVs Kopek), og hvis Hen-
sigt det er at give den russiske Bonde og Arbejder, der først
nu vaagner af Aartusinders Søvn, den Næring, der passer for
hans Sind, og de Forestillinger, for hvilke han har Brug.

Disse folkelige Smaaskrifter er ikke Læsning for os Andre.
Men det store Bondedrama fra 1887, Mørkets Magt, staar højt
over disse opdragende Hefter. Det er maaske den store Sær-
lings og Selvtænkers Mesterværk. Det tilhører ved sin poetiske
Betydning Verdensliteraturen, ja betegner for den dramatiske
Literaturs Vedkommende dennes Optagen af en ny Stofverden.

Skønt dette Skuespil har den mærkelige Egenskab, at der
ikke er en Ytring deri, som ikke den Uvidende og Uoplærte
kan forstaa, er det Kost for de højest Dannede.

Det er ejendommeligt for Tolstoj, uvidenskabeligt anlagt som
han er, at hvad Statshusholdningen angaar, formaar hans Tanke
ikke at trænge in^ til Ulykkens og Elendighedens Aarsager.
Ingen, der har læst hans Afhandling Om Kanstens og Viden-
skabens Betydning o: Betydningsløshed, dette en selvoplært Pligt-
lærers Forsøg paa at dømme om Ting, der falder udenfor hans
Aands Rækkevidde, vil det undre, at Tolstoj betragter Penge som
Roden til alt Ondt. Han gør personlig de Fattige Tjenester af
forskellig Art; men han understøtter dem aldrig med Penge.
Han spilder sin Tid paa at hjælpe en fattig Kone med at sætte
hendes Ovn op, men giver hende ikke de Par Rubler, hun be-
høvede for at faa den bedre og fastere sat op af Ovnsætteren.

Personligt er han rig og hans Indtægter store, men han
bruger den Vending, at Pengesagerne hører under hans Hustrus
Omraade. Selv har han aldrig Penge hos sig, faar kun nu og

546 Indtryk fra Rusland

da i sit Hjem 15 Kopek til at tage sig et Bad for i en af Bad-
stuerne for Menigmand.

I Dramet Mørkets Magt er der Spor af denne Særhed. Man
mærke Akims Harme, da Mitritsj forklarer ham, hvorledes det
gaar til, at Penge, som sættes i Banken, trækker Renter. Alt
Rente- og Bankvæsen er ham Bedrag. Man hører her Forfatteren
gennem den gamle Bonde.

løvrigt har han med mønsterværdig Selvbeherskelse holdt
sig skjult bag sine Personer, og Skuespillet er stort ved sin ene-
staaende Virkelighedssans og ved det store, milde Hjerte, der
banker i det.

Vi ser her ind i en Verden, hvor ingen Mand har nogen
Synskres, hvor Ingen véd ordenlig Besked om Noget, der ligger
udenfor Landsbyens Grænser, end ikke Soldaten, der har flakket
omkring, og om Kvinderne gælder det, hvad der i Stykket siges
om dem: der er Millioner af dem i det russiske Land og alle
blinde som Muldvarpe; ingen Kundskab uden lidt Overtro; naar
de dør, er de saa kloge, som da de blev fødte.

Det er mod denne Mørkets Magt, at Tolstoj har rettet Lys-
straalerne fra sin Fantasis og sin Begejstrings Arne. Det er med
den, han som Folkeopdrager har taget Kampen op. Bag sit
Asgaards Mur tænder han det lyse Baal, hvori Mørkets Aand,
Jætten i Ørneham, engang skal synke*).

I det russiske Skrift Grev L. N. Tolstoj og Kritiken over hans
Værker (1886) har man den hele Række Portræter, som er ud>
førte af den store Forfatter, samlede. Der er en Gruppe fra
1856, hvor den unge Officer er afbildet sammen med Grigorovitsj,
Géntsjarov, Turgenjev, Druzinin og den fine Komodiedigter Ostrov-
ski, en anden fra 1857, hvor Gruppen bestaar af Turgenjev, Sol-
logub, Tolstoj, Njekrassov, Grigorovitsj og Panajev. Der er et
dejligt Portræt af Kramskoj og en Mængde fotograGske Afbild-
ninger fra de modnere Aar.

Man kan der forfølge, hvorledes dette Karakterhoved ud-
formes og udarbejdes indenfra. Der er den ikke trediveaarige
Officer med det militære Overskæg, det reglementmæssigt klip-
pede, glatte Haar og det allerede sære, studse og dybe Blik, den
udtryksfulde Mund, spørgende og usikker, et urovækkende Ansigt,

*) Tolstojs Værker foreligger paa Dansk i Oversættelser ved Emannel
Hansen og W. Gerstenberg.

Indtryk fra Rusland 547

røbende en sky og voldsom Sjæl. Alle de Andre ser saa tæmmede,
saa bløde ud ved Siden af ham, uberegnelig som han synes, og
naivt trodsig.

Aarene gaar, Udviklingen indfinder sig, og dette Hoved bliver
et andet. En Egenskab fremtræder deri, som fortrænger alle
andre: overlegen Magt. I de senere Billeder bliver dette Udtryk
til Vælde. Der er Kramskojs Portræt fra Alderen mellem 40 og
50 med det glatte, om Tindingerne bølgende, sorte Haar, det
mægtige mørke Helskæg, der dækker Hals og Halslinning med
Udtryk af samlet Dybsind og Strenghed. Der er ingen Usikker-
hed mere om denne Mund, ingen Uro paa denne Pande; Blikket
er Seerens og Tænkerens i Tingenes Marv indtrængende Blik.
Saa er der Portrætet: Tolstoj ved sit Skrivebord, et beundrings-
værdigt Billed ved Stilens og Holdningens Storhed. Saadan ser
den højeste Alvor og Fordybelse ud. Det føler Enhver, som ser
Portrætet, at hvad den Mand skriver, det er ikke Tant, ikke
Mundsvejr, men stærke, vægtige Ord, værd at veje. Og der er
et endnu senere Portræt, hvor Udtrykket i Øjnene og om Munden
nærmer sig det Frygtelige, det Forfærdende, saa stærkt og over-
legent er det. De svære Øjenbryn synes næsten at true; det frit
groende store graasprængte Skæg minder om gamle Profeters.

Og til Bogens Billedrække kommer endnu de seneste Por-
træter: det bekendte Fotografi af den GOaarige Tolstoj som Musjik,
i Bondens mørke Bluse med Læderbeltet om Livet, med Haaret
delt i Panden paa den russiske Bondes Vis, med Panden gennem-
draget med dybe i Midten ncdadbølgende Furer, det vilde, sne-
hvide Skæg, der næsten naaer ned til hvor Armene er korslagte
over Brystet, og Mystikerens dybtbekymrede Blik, hvis Fasthed
minder om en Sindslidendes Stirren.

Endelig Rjepins mesterlige, gennem Oljetryk ogsaa hertillands
udbredte Maleri: en vidtstrakt Pløjemark med en Baggrund af
Skov; i Mellemgrunden pløjende Bønder; i Forgrunden Tolstoj
som Bonde, pløjende paa russisk Vis med én hvid Hest foran
den gammeldags Træplov, førende ved Linen bag sig det anden
hvide Øg, der trækker Harven. Thi det er Lev Nikolajevitsj selv,
denne mægtige, skulderbrede Skikkelse med den hvide, bløde
Kasket, der skærmer de sænkede Øjne mod Solen, med den blaa,
om Halsen aabne Kofte, som lader det nøgne Bryst blottet, og
de høje Støvler, som træder i den rige Muld. Der er intet her,
som minder om Greven, om den fødte Adelsherre. Den tykke.

5-18 Indtryk fra Rusland

plumpe Næse, det svære Kæbeparti er den russiske Bondemands
Men hvilken underlig Bonde! denne Holdning, denne uhyre Vælde
i Simpelheden! Det er Bonden som Grubler, som Heros, som
Geni, som Civilisator. Det er Herodots Skytherprins, Kola-xais,
Plovjernsfyrsten ; det er Mikula, Landsbybarnet, Agerdyrkerhelten
med den underfulde Plov, der drager sin velsignelsesrige Fure i
den grænseløse russiske Slette. Det er Nationalhelten Ilia fra
Murom selv, opstaaet fra de for tusind Aar siden Døde for paaoy
at opdyrke den russiske Grund og Jord, han, der stærkere end
sin Skæbne drog ad Vejen til Rigdom og «blcv ikke rig>, men
helt gik op i Fællesskabets grundrussiske Idé.

Saaledes vender vi med Tolstoj tilbage til vore første Ind-
tryk af russisk Aandsliv og Literatur. Han, til hvem Turgenjev
rettede sine sidste med Blyant skrevne Ord, hvem han døende
tiltalte: <Min Ven! det russiske Lands store Forfatter!* han er i
vore Dage den sidste store Agerdyrker af det umaadelige Riges
Agerdyrkerkuld.

Hvad er det, han dyrker? hvad er det, de Alle derovre.
Unge og Gamle, Mændene med god Vilje, forbereder og dyrker?

Sort Jord, frugtbar Jord, ny Jord, Kornjord . . . den bredt
anlagte, rige, varme Natur . . . det uendeligt vidtstrakte, det, som
fylder Sjælen med Tungsind og Haab . . . det uigennemtrænge-
lige, dunkelt hemmelighedsfulde . . . Moderskødet for nye Virke-
ligheder og ny Mystik . . . Rusland og Fremtiden.

INDHOLD

Iagttagelser og Overvejelser. sm«

Indledning 301

I. Det russiske Rige. Omfang, Naturforhold, Ruslands Karak-
teristik 302

II. Land og Byer. Petersborg og Moskva. Naturens Ensartet-
hed, Aarstidernes Forskelligartethed 305

III. Folkekarakteren. Har det russiske Folk Originalitet? Hvori
den paa det synlige, sociale, kommunale, aandelige Omraade
bestaar. Folkesindet og Folke-Idealet. Den sorte Jord . .313

IV. Russisk Folkeliv. Ingen Folkeopdragelse. Bønder og Arbej-
dere. Overtro og Vankundighed. Underdanigheden. Den rus-
siske Intelligentia. Nigilister af begge Køn. Modsætningen
mellem den intelligente Ungdoms og Menigmands Standpunkt 325

V. Literære og kunstneriske Festligheder. Den officielle Verden,

Ministre, Censorer, Guvernører. Høj konservativ Ungdom . . 348
VI. Eliten. Aandsaristokratiet i Polen og i Rusland. Det rus-
siskes Grundinteresse moderne. Berøring med de officielle
Krese. Ustadighed og Uberegnelighed. Familiedramer. Rus-
siske Aristokrat-Typer. To Strømninger i russisk Aandsliv;

Europæere og Slavofiler. Det russiske Tvangsvalg 356

VII. Følelser overfor Krigsudsigter. Attraa efter Nederlag. Den
nærværende Tilstands Forhistorie. Hofkresene. Herzens og
Katkéfs sociale Indflydelse. Livegenskabets Ophævelse. Be-
tydningen af det polske Oprørs Underkuelse. Principiel poli-
tisk og religiøs Reaktion. Terrorister og Attentater. Ydre
og indre Politik 375

G. Brandes: Samlede Skrifter. X. 35

Side

VIII. Den russiske Presse. Aviser og Maanedsskrifter. De nulevende
ældre og yngre Talenter. Originaler i Videnskab og Literatur.

Det russiske Publikum, dets Modtagelighed 395

IX. Kunsten. Russisk Ejendommelighed og Tilegnelsesevne i Ar-
kitektur og bildende Kunst. Bygningskunstens og den reli-
giøse Billedkunsts Historie. Malerkunstens Udvikling fra
Katharina til vore Dage; Brylof, Ivånof, Kramskoj og Rjepin.
Skulpturen, Antokolski. Kunstindustrien. Slægtskab mellem
Kunstens og Literaturens Udviklingsgang 409

Literære Indtryk.

I. Herodot og Ovid om Landet og dets Klima. Herodot om
Skythernes Sæder og Myter. Lighed mellem en sk^'thisk
Myte og en i Bylinerne fortalt. Kolaxais og Mikula. Ovid
om Kystlandet ved det sorte Hav og dets Beboere. — Nestors
Krønike. Sammenligning mellem Nestors og den islandske
Sagas Beretninger. — Skandinaver og Russere. — Slavisk
Mytologi. Bylinerne. Sammenligning mellem deres Indhold
og gammelnordiske Myter og Sagn. — Sangen om Igor. Karak-
teristik og Prøver af den 42S

II. Den russiske Nationalliteratur. Lillerussiske og storrussiske
Folkeviser. Deres Ejendommeligheder. Russisk Kærlighed.

— Lomonossov, Grundlæggeren af den moderne Literatur.
Hvorvidt han er typisk Russer. — Dersjavin og Klassicismen.

— Holbergs Indflydelse paa det russiske Teater. — Sjukovski

og Romantiken 443

III. Pusjkin. Poesiens Frigørelse. Hans Levned og Digtning. Pusjkin
og Byron. — Lcrmontov. Hans Liv og Karakter. Hans Digt-
ning og Pusjkins 45^

IV. Den nationale Ejendommelighed. Lillerusserne Gogol og Sjevt-
sjenko. Gogols Satire og Genialitet. Hans Undergang. —
Sjevtsjenkos Lidelseshistorie og Poesi. — Reformatorerne
Herzen og Tsjernisjevski. Herzen og Bjelinski. Herzen skaber
en offenlig Mening. Tsjernisjevskis Fængsling og Dom. Hans
Skæbne og Ideer. Det typisk Russiske i hans Hovedværk . 471

V. Turgenjev, den første russiske Forfatter, som bliver inter-
national. Hans Sortsyn. Han er Kunstner og Tænker. Hans
Virksomhed for Livegenskabets Ophævelse. Karakteristik af
ham selv og hans Romaner ^^^

side

VI. Dostojevski. Hans Gladsyn. Hans sammensatte Karakter.
Hans kristelige Følelsesliv. Hans første Optræden. BJelinski
og Dostojevski. Hans Fængsling og Dom. Tugthuset i Sibirien.
Hans Romaner. Hans Virksomhed som slavofil Journalist . 514

VII. Tolstoj. Det Mægtige i hans Væsen og Fantasi. Hans Ind-
bildningskrafts episke Karakter. Hans Virkelighedssans og
Gætningsevne. Hans historiske Portræter. Deres Mangler.
Hans Skæbnetro. Hans Skildringer af, hvordan man dør.
Hans Ideal af Tilbagevenden til Naturen. Hans Sortsyn og
det franske. Hans kristelige Socialisme, saa typisk russisk.
— Hans Liv og Lære. Hans Virksomhed for Folkeoplysning
og Folkeopdragelse. — Hans Portræter. Hvad de lærer. Kram-
skoj*s Portræt og Rjepin*s Maleri. Tolstoj som Plovjerns-
fyrsten. — Sort Jord 537

35*

RUSSISK

RAUHA VED IHATRA

(August og September 1895)

I

Endelig en Gang igen en Sommernat. Ikke en Sky paa Himlen ;
alle Stjernebillederne lysende klare. Til Højre Pleiadernes
Diamantsmy kke ; over mig Polarstjernen; til Venstre den
nordlige Krone, og foran mig, naar jeg ser ud fra min Balkon,
tilsløret af Mørke Saimasøen i dens hele uhyre Udstrækning med
de smuktformede, langlige og runde, granbevoksede Holme, store
og smaa — den storladne Sø, som Dagen gennem har afgivet et
saa rigt og i hundrede Farvetoner vekslende Skuespil, men som
sover nu, og hvis Åandedræt jeg hører.

Her er Stilhedens Land. Ikke en Lyd milevidt omkring,
og ikke et Fnug, der kunde fordærve Luftens Renhed. Vel er
vi kun seks Timers Rejse fra St. Petersborg, men intet minder
her om den store By eller overhovedet om nogen By. Land-
skabet er stort i sin uberørte Simpelhed. Her er ikke Landsbyer
engang, kun hist og her nogle stakkels Træhytter. løvrigt den
umaadelige Sø og Birkene og Fyrreskovene og de mange Sten
og de lyngbevoksede Høje, hvorfra Udsigten er saa vid.

Her er Ro. Der er en Times Kørsel i Firspring til den
nærmeste Station, hvor der kun findes to Huse, og derfra tre
Timers Kørsel med Toget til den nærmeste By, som er Wiborg,
en Stad, der tilmed gør Indtryk af at være beliggende paa
Landet.

Som Opholdssted er Rauha saare nyt. I Grunden opfundet
af den russiske Romanforfatter Tikhanof, som sidder to Værelser

556 Rauha ved Imatra

fra mig og dikterer sin Veninde en Fortælling. Det er nogle
Artikler af ham, som har gjort Stedet bekendt i Rusland. Kun
Russere søger hertil, og jeg har, siden jeg kom, kun levet i
russisk Selskab. Rauha's Forretningsfører, en ung Italiener fra
Ferrara, søgte mig i Kjøbenhavn for at opfordre mig til at
komme. Han lokkede mig hertil, og jeg fandt her snart Be-
kendte. Her er en lille Hærskare af unge russiske Piger, der
Dagen igennem spiller Tennis, spaserer og sejler, og hvis Leg
og Latter slaar op mod mine Vinduer som den Munterhed, der
i Slutningen af En adelig Rede faar Turgenjev's Lavretski til at
føle sig omringet af et nyt Slægtled. Stedets Perle er dog
Mucha.

Mucha er tolv Aar gammel, men holder sig saa rank, som
var hun atten Aar. Mucha's Ansigt er en fornem Oval med to
dybe Smilehuller, hendes brune Haar falder i en silkeblød Flet*
ning ned ad Nakken, og naar hun har sin fine Kjole paa med
den brede Kniplingskrave og paa sit Hoved den store Straahat,
der sidder kækt bag i Nakken, saa ser ingen Triumfatrice i
Verden mere sejrrig ud. Mucha er ganske uomtvisteligt bleven
anet af Leonardo; hans Hoveder ligner hendes, kun har han
ikke udført noget saa Ungt. Ingen danser som Mucha, og Ingen
foragter som hun at lege med Dukke. Mucha taler Fransk saa
godt som Russisk og har af sin Guvernante til Belønning for
sin Flid faaet et Ur i en Glaskugle, som hun bærer om Halsen.
Mucha er Stedets Fe og gode Aand, meget friere for Barnagtig-
hed end de fleste af de Voksne; Intet kan gøre Mucha lille, end
ikke Imatra-Faldet, naar hun med rolig Kulde skænker det sin
Betragtning.

Mucha er Skyld i, at hele Familien er her. Da hun i Vinter
havde havt Influenza og Tyfus, var der ikke for hendes Moder
Andet at gøre end det, at søge Tilflugt her. Sneen laa alenhø)
i Marts, men Luften var stille og ren, Søen straalede i sin
Ramme af alvorlige Fyrretræer, og snart løb Mucha paa Ski.
Midt i Maj kom hun paany hertil og værdiges nu at befinde sig
saare vel her paa Stedet.

Ganske vist var Overrejsen fra Kjøbenhavn til Helsingfors i
en forrygende Storm ikke behagelig, og den svære Fyr, der
ejede Teplantager paa Ceylon, var ikke morsom, og der var lidt
for mange Englændere om Bord, der fra Hull skulde til Finland
for at fiske; men Mucha har lønnet Rejsens Møje.

Rauha ved Imatra 557

Med Lilly og Tilly gik hun nedad Vejen langs Imatra Faldet.
Vi maatte Alle dele vor Opmærksomhed ligeligt mellem hende
og det.

Første Gang saa jeg vist Imatra-Faldet nævnet i den stak-
kels Charlotte Stieglitz's Optegnelser. Ogsaa her har hun, Ansigt
til Ansigt med det sjældne Naturskuespil, forsøgt at opflamme
sin sølle, sløve Mands Ærgerrighed og Indbildningskraft.

Imatra-Faldet styrter ikke brat og lodret ned som saa mange
andre svenske og norske og schweiziske Vandfald. Øverst oppe
og nederst nede er der skønnest. Fra den spinkle Bro, der er
kastet derover, ser man opad, saa langt Øjet naaer. Strømmens
mørkeblaa, dybtblaa Bølger med deres Kraver af Skum glitre i
Solen. Dejligt virker denne Farvesammenstilling af Mørkeblaat
og Snehvidt. Men hvor Strømmen har gravet sit Leje smallere
og dybere mellem de to lodrette Klippesider, under Broen og
nedefter, der viger den blaa Farve for den grønligt gulige, og
med en Helvedes Larm skummende og sprøjtende som en Mal-
strøm af Sæbevand styrter Vandene sig hvirvlende i Dybet, koger
og suser, stiger atter i Vejret, stænker hvislende deres Skum-
kammes Masser for alle Vinde. Denne Brusen er bedøvende;
Vandenes Korsang er trættende i sin Enstonighed. Og hvortil
al denne Støj, denne Rasen og Fraaden — megen Larm for
ingen Ting. Fire, fem Hundrede Skridt længere nede glider
Strømmen allerede paany langt mere stilfærdigt, dernede viser
sig paany det skønne Syn af mørkeblaa Søer med snehvide
Skumbræmmer, og snart lægger Vandene sig helt til Ro og lader
sig befare. Ufrugtbar var al denne Helvedes Støj mellem Jord
og Himmel, førte til Intet og betydede Ingenting. Hvortil da alle
disse Ophævelser! alle disse Nedstyrtninger! alt dette, som skal
forestille Ungdom og mægtig Vilje! — Skum paa Vand, Skum
paa Vand!

Men en Barnestemme ler under mit Vindue. Det er Mucha
med sine ældre Søstre. Hun bor ikke i Hotellet, har sin egen
Villa, men des interessantere for hende er Hotellet, især paa
Grund af de Strikkestiger, som er befæstede til vore Vinduer og
som ligger under Bordene hos os, der bor paa den meget høje
første Sal. Thi Hotellet er helt af Træ, og Strikkestigerne er
bestemte til vor Frelse under Ildsvaade. De er ikke saa roman-
tiske som de Silkestiger, ad hvilke man i Sydeuropa fordum
steg op til sin Dames Balkon, men mere bekvemme, og det har

558 Rauha ved Imatra

længe været Muchas store Ønske at prøve deres Fasthed. Nu
lader Frøken Lilly fra sit Vindue Strikken gaa ned. Mucha kan
akkurat med sin smalle Fod naa det nederste Trin, og nu løber
hun behændigt op ad Muren. Hun har naaet Vinduets Rand.
Vi løfter hende varsomt over Karmen. Hun staar i Stuen og
ser . sig sejrsbevidst omkring. Ad sin Stormstige har hun ind-
taget Fæstningen. De fire russiske Flag paa Hotellet og paa
Villaen smælder til hendes Ære.

II
Profeten •)•

Det banker paa min Dør. Det er Mucha. « Undskyld, bor
Vladimir Sergéitsj Nr. 24 eller Nr. 25? Mama vidste ikke rigtig
Besked, og her er Breve til ham.»

Han bor Nr. 24, og endelig har vi ham da her. I et halvt
Aar har jeg ønsket at gøre hans Bekendtskab; tilsidst var det
blevet som en Mare over mig, dette Navn, hans Navn, Profetens.
I Qorten Dage var det hver Dag blevet nævnet og hans Person-
lighed skildret, forskelligt af et Dusin forskellige Mennesker, hvem
han under sine Ophold her havde sysselsat, undret, interesseret,
forarget og vundet. Tilsidst var min Nysgerrighed saa stor, at
jeg bad Muchas Moder skrive og lægge al sin Indflydelse i Vægt-
skaalen for at faa ham hertil.

Forleden telegraferede han da, at han vilde komme i For-
gaars eller igaar. Vi ventede ganske forgæves i Forgaars. Igaar
foreslog en berømt russisk Kunstner, at vi skulde tage ham i
Møde til Imatra og fejre hans Ankomst med Champagne. Meu
herimod blev der gjort gældende, at man aldeles ikke kunde
stole paa Profetens Telegrammer. Fordi han telegraferede sin

•) Hermed er ment den berømte i September 1900 afdøde Tænker
Vladimir Sergéitsj Saloviof.

Rauha ved Imatra 559

Ankomst nu, kunde det meget godt være, at han kom om et
halvt Aar eller dog om et Par Maaneder. I Vinter telegraferede
han sin Ankomst til en Ven og indfandt sig halvtredje Maaned
derefter. Godt var det ogsaa, at vi ikke tog afsted; thi det
skylregnede den* bele Dag, og vi vilde have foretaget Turen for-
gæves. Der var ingen Profet med Toget fra Wiborg igaar saa
lidt som i Forgaars. Jeg var allerede fuldt forberedt paa aldrig
at faa ham at se.

Saa i Aftes som vi sad sammen i en stor Kres, og en
yndefuld ung Pige, Zoe Lvovna, bød Teen rundt, og Vassili
Alexandrovitsj fortalte Historier fra sin Offlcerstid i Asien under
Loris Melikof — gaar Døren op, og i den staar lang og mager
med sit hvidsprængte Haar, sine mægtige Øjenbryn, sine dejlige,
straalende Øjne og sit store brune Skæg, der dækker hele Brystet
— Profeten. Jeg kendte ham fra Portræter; men han ser i
Grunden bedre ud end noget Portræt giver Forestilling om, dog
ogsaa sartere og svagere og mere naturlig, ja jævn.*

Han var kommen med Godstoget, da han efter sin Vane
havde arbejdet om Natten og var staaet for sildigt op til at naa
det rigtige Tog. Han havde intet spist hele Dagen og var nu
først gaaet over i Restaurationen med Nadjesjda Jevgénievna for
at faa noget Fiskemad at spise; thi han æder ikke Kød. Nu
stod han der, og jeg slugte ham med Øjnene, og han smilede
velvilligt til mig, som man smiler til En, med hvem man har
Venner tilfælles. Han talte til Alle; hans Stemme var kraftig og
dyb. Og Vassili Alexandrovitsj fortsatte sine Soldaterhistorier,
og tilsidst blev Alle veltalende, og vi skiltes sent. Det var
vinterlig koldt, saa vi maatte lukke Havedørene, og det vedblev
at øse; men en munter og hyggelig Stemning fyldte Værelset,
der end ikke afbrødes ved de Pauser, der opstod, naar Profeten
sank hen i sig selv, sad udeltagende og blev borte. Der blev
let en hel Del, og med Undren hørte jeg Profeten le med, og
med en besynderlig brudt og sprukken, høj og pudsig Barne-
latter, der vedblev at lyde længe efter, at alle Andre havde hørt
op at le. — I Dag ankom to af hans Disciple, den unge Fyrst Tr.
og Filosofen L., begge to Universitetsprofessorer i Moskva.

Men jeg mærker, at jeg ganske har forsømt at meddele,
hvem og hvad Profeten er.

For det Første er han ingen Profet og giver sig mindst ud
for at være det. For det Andet passer alligevel dette Kælenavn

560 Rauha ved Imatra.

paa ham bedre, end noget andet Navn vilde passe. Næst Tolstoj
har sikkert han størst Indflydelse paa den Gruppe af russisk
Ungdom, der paa én Gang staar i spændt Forhold til den officielle
Kirkelighed og samtidigt er tilbøjelig til Fromhed, Lønlære og Af-
holdenhed. Han har ikke selv behøvet at gøre sit Navn berømt.
Hans Fader var Ruslands største Historiker. Han selv har i
fem Aar været Professor i Filosofi ved et stort russisk Universitet,
men fik sin Afsked paa Grund af sin kritiske Holdning overfor
den rettroende Statskirke og sin Hælden til romersk Katolicisme.
Siden da har han i en Række af Aar kun levet som Forfatter.
Hans lyriske Digte er skønne, aandfulde, gennemtrængte af en
fin Symbolik. I flere Aar var Ophold i Petersborg ham for-
budt; nu tør han bo der; men det er ham forment at tale offen-
ligt, og han lader mange af sine Skrifter udkomme udenlands
paa Russisk eller Fransk.

Russerne ældes tidligt. Vladimir Sergéitsj er 42 Aar gam-
mel, men sér ud som var han midt i Treserne. Hans Hoved
er i høj Grad mærkeligt. Overansigtet er dejligt, men Munden
er styg, fremspringende og lige saa dyrisk som den øverste Del
åf Ansigtet er ideal. Denne Modsætning tyder maaske paa en
vis oprindelig Uoverensstemmelse i hans Væsen.

Han er et fuldstændig t ægte og redeligt Menneske med et
overordenligt Kundskabsforraad og en ganske selvstændig Tænk-
ning. Han har den grundigste Indsigt i al mulig Teologi og alle
Værker af gammel og ny Filosofi. Af danske Sager kender han
i tysk Oversættelse Martensens Etik og Dogmatik^ hans Bog om
Mester Eckardt, og Høffdings Psykologi; i russisk Oversættelse
Brudstykker af Kierkegaards Enten — Eller. Han vurderer alle
disse Bøger højt og bedømmer dem forstandigt. Det er ved
Bogen om Mester Eckardt, at Martensen har vundet hans Hjerte.
Thi han interesserer sig levende for al Lønlære. Svedenborg,
Bohme og Eckardt kan han aldrig blive træt af at granske.
Kabbala har han længe været sysselsat med, men endte med at
finde Studiet helt ufrugtbart; Spiritist har han ligeledes været,
men er kommen tilbage derfra. Han er stolt af at have studeret
alle disse hemmelighedsfulde Magter. Det viser, at han er uden
Fordomme. Han har været naiv nok til længe at imponeres af
Madame Blavatski og hendes Teosofi. Han levede i hendes Nær-
hed og var Vidne til hendes Mirakler. Men en Dag opdagede
han med sine skarpe Øjne, at hun fra sit Sybord snappede et

Rauha ved Imatra 561

Brev, hun udgav for at opfange i Luften, og oprørt til sit
inderste Væsen vendte han sig nu imod hende. Det er ham,
der har forfattet det afgørende Skrift, der afslørede hendes Uvæsen.
Han skriver Fransk ganske saa let som Russisk.

I en Samtale er han længe munter, forstandig, klar, skarp-
sindig, indtil han pludselig kommer med en Ytring, der røber,
at hans Tænkning kun gaar til et vist Punkt, og at paa dette
visse Punkt al Forstaaelse og Tankemeddelelse glipper og brister
mellem ham og en verdslig Omgangsfælle. Der tales f. Eks. om
Stjernehimlens mulige Beboere. Pludselig antyder Vladimir Ser-
géitsj uden en Blinken, at han véd Besked; han faar nu og da
Meddelelser deroppefra. Eller man spaserer med ham i en Skov
og lader en Bemærkning falde om den henrivende Skovduft.
Han tilraader En at indaande den gennem Næsen, da man, ifald
man aander med Munden, let sluger onde Åander med det
Samme. Gennem Næsen er der ingen Gennemfart for dem. Han
er fuld af sære Sundhedsregler, gaar saaledes hver Formiddag
en Spaseretur med det Formaal at komme til at nyse i Solen.
Jeg mødte ham ved Frokosttid og bad ham vende tilbage med
mig. cJeg kan ikke endnu,* svarte han, <jeg har endnu ikke
nyst i Solen.* Lykkes dette ham ikke, føler han sig hele Dagen
ilde tilpas. Han afskyr Parfymer, men bærer altid paa sig en
stor Flaske Terpentin, af hvilken han stadigt hælder over sine
Fingre og hvormed han bestænker sin Dragt. I sit Værelse har
han to saadanne Flasker, som han anvender til uafbrudt at rense
sit Bohave, sin Seng, sit Gulv for Smittestof. Han lever og aander
i Mystik og Terpentinlugt. Foruden Terpentinflasken har han
altid i sine Lommer et gammelt Testamente paa Hebraisk og et
nyt paa Græsk, ikke alene for at læse i dem med Andagt, men
for at prøve deres Tekst med den nyeste Bibelkritik som For-
tolkning. Han er nemlig aldeles aandsfri, ganske sprænglærd, og
giver Kritiken dens Ret, er f. Eks. kun utilfreds med Renans
Israels Historie af den Grund, at den er ham for afhængig af
den tyske Videnskab, og at Renan ikke altid har fulgt med den
nyeste Forskning. Umuligt at sidde inde med oprigtigere Frisind.
Og dog slaar han tre store Kors for sig, saa tit han sætter sig
til Bords.

Tror Nogen at have fanget ham i en Indskrænkethed, viser
han sig overlegen ved Kundskab og fri ved den flne, skarpe
Kritik, han øver mod sine egne Meningsfæller. Var der Nogen,

562 Rauha ved Imatra

hvem man paa Forhaand skulde tro yndet af ham, da var det
visselig en Mand som Melchior de Vogue. Denne russervenlige
Franskmand, der mere end nogen Anden har gjort russisk Lite-
ratur bekendt i Frankrig, og som har indledet den nu i Frankrig
herskende gudelige Reaktion, synes imidlertid Vladimir Sergéitsj
kun tør og tom, en ren Træmand. Han ser ligeledes meget
satirisk paa den lille Pligtfyr Paul Desjardins, og han kan slet
ikke fordrage den strenge Brunetiére trods dennes mere og mere
larmende Katolicisme; han har gennemskuet, at Brunetiéres From-
hed er den bare Politik og finder hans Evolutions- Bøger saa ked-
sommelige, som de er.

Han vurderer Tolstoj, men er ganske klar over dennes
Uvidenhed og stadigt skiftende Griller, morer sig ogsaa, hver
Gang Tolstoj for sine Venner afslører en ny Bog eller ny For-
fatter, om hvilken han tror, Ingen før har hørt tale. Tolstoj
kan meget godt sige til Profeten: «Jeg har nylig opdaget et før
ganske ukendt Skrift af Kant: Kritik der Urtheilskrafi. Hidtil
troede man kun, at han havde skrevet Fornuftkritikcn>. Vladimir
Sergéitsj har sin Naivetet, men den ligger paa ganske andre
Felter.

Hans Oprindelighed betager. Snart forekommer han En som
en Hostrupsk Pedant uden Herredømme over sine Lemmer, lige-
gyldig for hele den .ydre Verden, snart som en Åandens Præst,
streng mod sig selv og mild mod Andre, snart som en vandrende
Ridder i alle smukke Illusioners Tjeneste.

Han har i den sidste halve Snes Aar ikke havt Hus og
Hjem noget Steds. Han bor snart paa et Hotelværelse her langt
ude paa Landet midtvinters, naar her intet forstyrrende Men-
neskeliv er, snart i en eller anden By hos en eller anden Ven.
Han fører ikke flere Klæder med sig end den Dragt, han har
paa. Evigt er han paa Rejser. Hele Europa med Undtagelse
af ganske faa Lande, og Nordafrika og Lilleasien har han set.
Han kan alle Sprog (endog lidt Svensk) og kender alle Landes
Kulturhistorie. Han forsvinder for sine Venner, indfinder sig
igen med fem Aars Mellemrum, kan saa ringe paa Døren Kl. 11
om Aftenen, komme ind og tale, som havde han sidst været dér
i Stuen Dagen forud. Og vel at mærke — thi det udgør hans
Væsens Ynde og Tiltrækning — han er original uden at ville
det, uden at skænke den Omstændighed, at han er det, en Tanke.
Han giver fem Rubler i Drikkepenge til en Kusk, der her paa

Rauha ved Imatra 563

Landet kører en Time for ham; han trakterer med Champagne
tre Dage i Træk — og har saa paa én Gang ikke Penge nok
til at komme ffa Stedet, sidder fast og maa skrive til en Slægt-
ning om et lille Laan. Selv bryder han sig hverken om Penge
eller om Vin eller om Vellevned, men han har en Glæde af at
kaste sine møjsomt fortjente Penge i Grams.

Russerne er for meget Virkelighedsmennesker til at vurdere
ham, som han burde vurderes. Man skriver Avisartikler imod
ham og angriber ham for Egenskaber og Tanker, som han ikke
kunde opgive uden at ophøre med at være sig selv. Den Aands-
retning, der gennemtrænger ham, er for Tiden udbredt i alle
Kulturlande, men anden Steds altfor hyppigt befængt med Affek-
tation som hos mange Prærafaeliter eller med Torveskrigeri som
hos Sar Peladan. Hvem kender ikke blandt de moderne Mv-
stikere i Vesteuropa alle Afarter fra det højtidelige Asen over
det ædle Fæ til den sværmeriske Idiotdyrker. Alene om Idiot-
dyrkelsen lod der sig skrive et langt Kapitel; den strækker sig
fra Dostojevski til Wyzewa.

Men Vladimir Sergéitsj er ren og pur. Han er uden al
Højtidelighed; Ingen ler hellere end han. Han er uden al Ind-
skrænkethed; Ingen har mere Frisind end han. Hans Mystik
er ikke blot oprigtig men tiltrækkende ved hans Væsens ægte
russiske Originalitet.

III

Vi var igaar en smuk Køretur til Vallinkoski's Dobbeltfald,
det lille Imatra kaldet, der er nok saa kønt som det store. Hele
denne Egn langs Vuoksa mellem Saima- og Ladoga-Søen er med
sine Bugter og Vige, sine g'^anbevoksede Granitklipper, sine tætte
Skove og sine flade stenede Strande malerisk som faa. Den har
en stille Tiltrækning, der vinder Hjertet og gør Finnernes Svær-
meri for denne saa lidet yppige Natur fuldt begribeligt. Imatra-
faldet er denne Naturs mægtige Kraftanstrengelse, en Malstrøm saa
vældig, at den hver Time styrter ned i Dybet 25 Millioner Kubik-

564 Rauha ved Imatra

fod Vand mere end Niagara-Faldet i samme Tid. Men der staar
Rædsel af det. Dels lokker det styrtende Vand En med sig,
dels mindes man uvilkaarligt talrige Historier om Selvmord, Drab
og Ulykkestilfælde ved Skuet. Åf og til forsvinder her i Egnen
en Rejsende; Imatra har taget ham. For en halv Snes Aar siden
førtes en russisk Doktor, der fiskede ovenfor Faldet, ned i Mal-
strømmen; det lykkedes ham at klamre sig til den store Sten.
der ligger midt deri, og han raabte paa Hjælp. En hel Time
holdt han sig fast, mens Folk i Forvirring løb op og ned inde
paa Bredden og ikke vidste, hvordan de skulde redde ham. Saa
fik han Krampe i Hænderne og slap Taget.

I Vallinkoski deler den smukke lille 0 Kyro det skummende,
lave Fald i to voldsomme, men i Sollyset smilende cg skinnende
Strømme, der forener den Tiltrækning, som det Store og det
Yndefulde har. Sete oppe fra Pavillonen frembyder Faldene sig
i deres hele Udstrækning; men sidder man nede paa Strandens
Sten, er Skuet af det fraadende Vand, der faa Hundrede Skridt
længere borte atter bliver klart og mørkeblaat, nærmest et hygge-
ligt, idyllisk Skue. Barfodede finske Drenge styrter oppe ved
Pavillonen Trædukker i Menneskelignelse ud i Vandet, for at
man kan se, hvorledes man vilde omtumles og tilintetgøres, ifald
man selv sprang ud deri; men de sætter længere nede deres
Joller ud og fisker stilfærdigt Dukkerne op igen. Nogle af os
sejlede med dem og saa derved Faldene fra et nyt Synspunkt,
skvulpede af den nu beroligede Strøm.

Der er Folk, som udelukkende besøger Landene for at se
deres Natur og udnytte den; saaledes især de rejsende Englæn-
dere. I Gaar fik jeg Besøg af to unge engelske Studenter fra
Cambridge, som havde været med paa Dampskibet herop; de
var rejste til Finland udelukkende for at fiske, kom nu fra
Kuopio og vilde til Imatra; de gik til Fods bag deres paa en
Kærre læssede Bagage og var smukke Eksemplarer af den engelske
Race i dens Sundhed og Kraft. De havde neppe vekslet et Ord
med noget Menneske, siden de kom i Land, men underholdt
hinanden indbyrdes hele Dage. Hvilken Maade at rejse paa!
De kunde her slet ikke tale med Nogen, og dog kan Bønderne
her i Egnen altid to Sprog, i Reglen tre. Finsk og Russisk
taler og forstaar de Alle; meget hyppigt ogsaa Svensk. De
mestrer Sprog af saa helt forskellige sproglige Grupper uden
Anstrengelse. Det beror vel paa, at vi her er den russiske

Rauha ved Imatra 565

Grænse forholdsvis nær; det forholder sig med Bonden her som
med den ringeste Matros paa Dampskibene mellem Caiais og
Dower, der taler Engelsk og Fransk lige godt.

Hos de dannede Finner er som bekendt Sympatien for Rus-
land ikke udpræget. De véd, at der truer dem Farer fra Rus-
land. En Bog som Jacques Ahrenbergs Familien paa Hapakoski
er et underholdende Vidnesbyrd om Følemaaden hos den nulevende
Slægt. De ældre Finner kan slet ikke Russisk, har glemt den
Smule, de nødtvungent lærte i Skolen, og efter de Farer for Fin-
lands Selvstændighed, som den afdøde Kejsers sidste Leveaar
bragte, og under de Trusler mod Finland og de Udbrud af Had
imod Landet, som dagligt fremkommer i vore Dages russiske
Presse, er det intet Under, at Følelsen for Rusland og Russerne
er kølig. Jeg har kendt Finner, som end ikke kunde døje Lugten
af Ruslæder; de befandt sig ilde, blot En i Stuen havde en
Portemonnæ af det Stof i sin Lomme. Til Gengæld forekommer
Finnerne som Stamme de finere Russere pudsige ved deres
Flegma. Russeren ser paa dem som en Italiener paa Hollæn-
dere; men de mest udviklede iblandt Russerne anerkender dog
højligt dette Folks Modstandsevne mod Opgaaen i Rusland og
den Sindsligevægt, der forhindrer det i at lade sig forlede til
Dumheder som jævnlig det polske. I Profeten har saaledes
Finnerne en oprigtig Beundrer, og alle de Russere, der hører til
vor Omgang, har uden at vide stort om Finnerne eller kende det
Ringeste til den svensk-finske Literatur Sympati for deres over-
ordenlige Ærlighed, deres Retsind og Fasthed; kun Trægheden
i deres Naturel faar dem jævnlig til at studse. Hvem véd imid-
lertid, om ikke selve denne Træghed kun er Overflade ! Der synes
at ligge Lidenskab under den. Mon ikke Finlænderen i Grunden
er som de smaa bomstærke finske Heste, der ikke tager sig
synderlig anselige ud, men dog farer i Firspring op ad den højeste
Bakke med den tungeste Vogn og aldrig synes at kunne blive
trætte ?

Her har efterhaanden samlet sig en hel Kres af interessante
russiske Personligheder, Skribenter, Musikere, Malere, Malerinder,
Filosofer, Bankierer. Rygtet om, at den ene er her, drager den
anden hertil, og saaledes vokser vor Gruppe bestandig. I Be-
gyndelsen sad alle vi Bekendte ved ét langt Bord til vore Maal-
tider. Det har allerede længe ikke mere været muligt, og vi
behøver mange Vogne til vore Udflugter.

G. Brmad«: Samlede Skrifter. X. 36

566 Rauha ved Imatra

Da ingen Ånden mere har Plads til at samle os Alle, havde
man i Aftes anmodet mig om Husly, eftersom jeg, der er stærkt
beskyttet af Værten, Hr. Alm, her i Hotellet har to Værelser
— sande Sale — med atten Stole, en Lænestol, en Sofa, en
Divan og tre Borde (for den just ikke overdrevne Pris af to
finske Mark, o: halvanden Krone om Dagen); jeg benyttede da
Lejligheden til at gøre et lille Aftenselskab, som blev særlig for-
herliget ved Hr. Alm's Artighed, idet han med korte Mellem-
rum lod afbrænde Fyrværkeri overfor mine Vinduer den hele
Aften indtil Midnat. Da Opvarteren Fjodor sagde mig noget i
Øret, om vi ikke vilde gaa ud paa Balkonfen og se paa Raket-
terne, var jeg saa langt fra at tænke paa Fyrværkeri, at jeg
troede, han med Raketter mente Skier — de hedder saadan paa
Fransk — og jeg begreb ikke, hvad vi skulde med dem paa
denne Aarstid; men saa spredte de røde og gule Stjerner deres
Glans, og Selskabets gode Humør steg, alt som man forstod, at
endog selve Værten betragtede vor Sammenkomst som en Fest.

Smukt oplyste var mine Værelser med store Lamper; Væg-
gene var smykkede med Friser af lystige og ret satiriske Kari-
katurer, som en ung Maler og en ung Malerinde havde udført
af de fleste blandt de Tilstedeværende i Anledning af en natlig
Alarm i Hotellet, hvorved adskillige blandt de Herrer og Damer,
der gik tidligt tilsengs, havde vist sig i dyb Negligé; Teen var
god, Kaviar'en — Ruslands hele Poesi — var frisk og graa,
ganske fri for den syrlige Smag, der gør den uspiselig udenfor
Rusland, og Vinen stod og saa indbydende ud i sine Iskølere.
Der blev opført Scener og fortalt Historier og disputeret og holdt
Taler, og for hver Skaal, der blev drukket, steg Raketterne fra
Haven og bristede i Luften med et lille Knald, medens de smaa
Ildkugler stod smukt mod den mørke, stjerneklare Efteraars-
himmel.

ST. PETERSBORG

(Oktober 1895).

I

Man føler sig vel tilmode, naar man paany opholder sig i
en By, hvor man en Gang har oplevet Meget og kun Godt.
Saaledes føler jeg mig ganske lykkelig ved at være i Petersborg
igen. Jeg véd det nok, at Piier afskys af alle ægte Petersborgere,
omtrent som Berlin afskys af de fleste Fremmecfe; men jeg holder
af disse smukke, brede Gader, af disse utroligt forskelligartede
Ansigter, af Falconet's dristige Peter den Store, af disse mæg-
tige Strandgader ved Neva, af Gagårinska Nåheredsjnaia^ hvor
jeg saa længe har boet, og mit Hjerte bankede af Glæde, da
jeg i Forgaars for første Gang igen efter Aars Forløb spaserede
paa NevskL Blot her ikke var saa koldt; Vinden er saa bi-
dende som i Januar i Danmark; dog naar den en Gang imellem
lægger sig, er her i det Mindste i Solen varmt.

Neppe en Time har jeg været ene, siden jeg kom hertil, og
jeg vil optegne enkelte Indtryk.

Samtale med Vladimir Nikolåitsj, den ægte russiske Gennem-
snitsforfatter, godlidende, varmtfølende, grovkornet, med brede
Skuldre, bredt Ansigt, brede Synsmaader, langt Haar. Han har
været alle Vegne og alt muligt, er født i Kazån som Søn af en
rig Købmand, der efterhaanden indgik tre Ægteskaber og nødedes
til Qerde Gang at gifte sig morganatisk, eftersom den russiske
Kirke ikke tillader flere end tre lovlige Forbindelser. Sønnen
har fulgt Faderens Fodspor; han har to lovlige Forbindelser
bag sig; til sin tredje, som er blond med purret Haar, og gaar

36*

568 St Petersborg

og ligner et skikkeligt Faar, er hao kun viet til venstre Haand. Da
den Gamle døde, viste det sig, at hans Formue i de sidste Aar
var svunden fuldstændigt ind, og Vladimir Nikolåitsj, der selv
Intet havde og som havde levet i Forventning om en Arv, over-
tog i Forening med sin Broder godmodigt Omsorgen for den
morganatiske Enke og Børnene. Han har været omrejsende Skue-
spiller i de russiske Provinser, Officer under den russisk-tyrkiske
Krig og har som saadan set Bulgarerne, for hvilke hans Beun-
dring er mangelfuld, paa nærmeste Hold. Han er af Naturen
den fredsommeligste Sjæl. Han har i hele Krigen ikke draget
sin Sabel uden for at kommandere med den, drog den end ikke,
da en Basjibozuk foer ind paa ham og borede ham sin Lanse-
spids i Laaret; han nøjedes med at give sine Ryttere et Vink,
saa de skød Basjibozuken ned. Som alle russiske Militære vur-
derer han Tyrkerne saa højt, som han foragter Bulgarerne. Efter
Krigen gik han som Handelsagent til Lille i Frankrig. Og først
da han opgav Stillingen der, blev han Romanforfatter og Dra-
matiker. Hans Stykker, mest Farcer, opføres stadigt i Petersborg
og indbringer ham en Del; han ser dem og Literaturen i det
Hele nærmest fra det økonomiske Synspunkt. Om enhver af
sine Bøger meddeler han, hvor meget eller hvor lidt den har
indbragt ham; angaaende ethvert Tidsskrift, der nævnes, tilføjer
han Antallet af dets Holdere, og hvad det giver Forlæggeren i
aarlig Indtægt — kort sagt han er den ægte Literat, der, naar
han møder en anden Literat, begynder en Samtale om For-
læggerne.

Alt, hvad han siger, forebringes i gode Vendinger, tager sig
i al Uskyldighed ud og er dog i Et og Alt stemmende med de
Anskuelser, der en Gang for alle er slaaede fast i de tænkende
Krese i Rusland. F. Eks.: En anfører af en Avis, der ligger
paa Bordet, Vendingen: «Bismarck, det ny tyske Riges Stifter*.
Hvilket Vaas! siger han, hvilken ufortjent Ære! Det ny tyske
Riges Stiftere hedder Alexander /, Nikolaj /, Alexander IL Uden
dem var det Rige aldrig blevet til. Alexander I var saa god at
besørge Frankrig ydmyget i Ledtog med Tyskere og Englændere
— hvilken Politik! Alexander II var saa god at give Bis-
marck frie Hænder til at knække Østerrig og Frankrig — hvil
ken Politik! Men kolossalest i sin Enfold var dog Nikolaj I.
Gives der i Historien et politisk Sidestykke til Nikolajs Felttog
mod det oprørske Ungarn? Af alt, hvad Rusland ved den

St. Petersborg 569

Lejlighed kunde finde paa at gøre, var dette Felttog silckert det
dummeste. Og vi gjorde det. Vi holdt sammen paa Østerrig,
som nu ligger os i Vejen dernede paa Balkanhalvøen og er parat
til ved første Lejlighed at bide os i Benene eller i Siden —
hvilken Politik!

En tilfældig Fremmed vil vistnok finde disse Udbrud origi-
nale og morsomme; men det, de siger, staar allerede i de rus-
siske Skolebøger af nyeste Dato.

For Vladimir som for alle jævntdannede Russere betyder Alex-
ander III's Regering kun ét, den politiske og religiøse Reaktion,
den sidste drevet til en Højde, man før 1880 aldrig havde troet
mulig. Som overliovedet alle Russere fører han den religiøse
Bevægelse i de højere Samfundskrese udelukkende tilbage til den
nuværende Enkekejserinde, hvem hendes Gemal som kærlig Ægte-
mand gav Raaderum over det religiøse Liv, blot hun rettede sig
efter hans bestemte Ønske at holde sig ganske udenfor Politiken.
Alexander selv betegner Vladimir Nikolaitsj som <den typiske
russiske Borgermand, der kører paa anden Klasse.*

Vi var forsamlede i en stor Kres i Forgaars Aftes efter An-
komsten hos Anna Dmitrievna. Der var bl. A. en ung Student
ved Navn Melichov, som det var morsomt at modsige. Han er
tyveaarig, meget rig; Godsejer, ivrig frisindet, sværmer for en
parlamentarisk Forfatning. For Løjers Skyld sagde jeg: Hvad
nyttede det Jer om I fik et Parlament? 1 er 130 Millioner Men-
nesker, kunde altsaa efter Reglen i andre Lande ikke godt nøjes
med en Forsamling paa mindre end 680 Medlemmer. 1 er som
sagt 130 Millioner; det er altsaa sandsynligt, at der blandt Jer
er 10 — 15 politiske Dygtigheder. Sæt, de blev valgte, hvad jeg
betvivler, saa druknede de jo dog ganske i en Forsamling af
hen ved 670 politiske Aalekvabber. — Han protesterede selvfølgelig
med Lidenskab. — Jeg sagde: Lad gaa! jeg gør Indrømmelser
for Evnernes Vedkommende. Men nu Hæderligheden! Da der
i det franske Deputeretkammer i Panamatiden var 106 Rigsdags-
mænd, der lod sig bestikke, vilde det være en Fornærmelse mod
Rusland at anslaa Antallet af disses moralsk Jævnbyrdige i Frem-
tidens russiske Parlament til mindre end 212. Hvad var der
saa vundet? — Han blev rød i Hovedet af Vrede; ikke for hvad
jeg sagde om Rusland, men for hvad jeg sagde om Frankrig. —
Ikke én fransk Rigsdagsmand har ladet sig bestikke, udbrød han.
Det er ikke bevist. — Jeg kan idetmindste ikke bevise det, lød

570 St. Petersborg

Svaret. — Naar man ikke kan bevise det, maa man ikke sige
det, indvendte ban beftigt. — Navnene staar paa Cornelius Hertz*s
Liste, sagde jeg, det er ikke min Skyld, at den franske Regering
stadigt negter sig den Liste; den bar vel sine Grunde. —

Højst betegnende taaler disse Ynglinge ikke, at man siger
nogetsombelst ufordelagtigt om de Institutioner i fremmede Lande,
der for dem staar som de attraaværdige, uopnaaelige Idealer.
Tabte de Troen paa dem, saa var deres Forhaabninger menings-
løse, deres Livs hele Stræben bleven dem tvivlsom. Derfor taaler
de hvadsomhelst man siger dem om Rusland, men ikke en Gang
en Skemt med de parlamentariske Tilstande i Europa. løvrigt
tænker de meget logisk saaledes: Maaske varer det 300 Aar, før
vort Parlament bliver et dueligt Parlament, men har vi slet intet
Parlament, saa varer det 600 Aar, og mere, før vi naacr til det
samme Trin.

Længe talte jeg den Aften med den forhenværende russiske
Militærattaché i Paris. Han er i disse Dage kommen tilbage fra
Paris, hvor han nu paany har opholdt sig et Aar igennem. Han
var slagen af den overhaandtagende Merkantilisme i Frankrig,
der efter hans Opfattelse snart har ædt alle andre aandelige
Magter i Landet op, og hvis Herredømme i det saakaldte bedste
Selskab og især over Kvinderne han skildrede mig med Farver,
jeg ikke kan gengive, og med talrige Eksempler, som ikke vilde
blive troede, i Fald jeg gentog dem. — Da jeg bad ham som
Sagkyndig sige mig sin Mening om den franske Hærs nærværende
Dygtighedstrin i Sammenligning med den tyskes, udtalte han sig,
skønt alle hans Sympatier var paa Frankrigs Side, uden ringeste
Betænkning for Tyskernes umaadelige Overlegenhed. Der er én
mulig Frelse for Franskmændene, sluttede han, i Tilfælde af
Krig med Tyskland, det er, hvis den øverste Krigsherre i egea
Person tager Kommandoen over deres Fjender. — For Ruslands
Vedkommende var han med Hensyn til Udfaldet af en Krig saare
rolig, c For det Første, sagde han, kan Fjenden ikke underholde,
ikke ernære sine Tropper i vort fattige Land, hvor vi tilmed
brænder Alting af. For det Andet har vi den Styrke, at vi er
Barbarer. Vore Soldater lever godt af en Føde, ved hvilken
den tyske Soldat vilde sulte ihjel — det er Et; dernæst bliver
Krigen hos os ikke Soldaterkrig, men Folkekrig, og den menige
Mand følger Driften til at bide Struben over paa den Fjende,
der sætter sine Fødder paa det hellige Ruslands Jord.>

St. Petersborg 571

II

Hvad der forbauser mig ved den slaviske Ungdom, det er
den tidlige Modenhed, eller rettere det Forspring i Dannelse og
indvunden Kundskab, som enkelte unge Væsener af den har forud
for enhver anden Ungdom, jeg har kendt. I Sommer saa jeg i
Badet Heringsdorf dagligt en lille polsk Dreng paa 11 Aar, der
ikke blot med Hensyn til sproglig Udvikling, men i Tankegang
og Talesæt var som i Norden en sekstenaarig Yngling. Og her
til Petersborg har fra Rauha fulgt mig et ungt Søskendepar, han
17, hun 16 Aar, der har en Udvikling som hos os en 30-aarig
Mand og en mindst 30*aarig Kvinde. De er Russere, men ikke
af rent russisk Afstamning; tatarisk og polsk Blod er blandet i
deres Aarer, og det er ikke første Gang jeg iagttager, hvilke
ypperlige Resultater denne Blanding giver. De er Børn af Rus-
lands mest ansete Maler, er fødte i rige Forhold, i et Hus som
med sine Kunstskatte er et rent Museum. Saa skiltes Forældrene;
Faderen drog til Paris, Moderen, en berømt Petersborger Skøn-
hed, lever afvekslende i Europas større Byer og om Somren
ved de forskellige Badesteder i Italien, Frankrig og Tyskland.
Børnene ledsagede hende længe allevegne og fik ved Tiaars-
Alderen et Indblik i fornemt og overfladisk europæisk Verdens-
liv, som faa gamle Mennesker har, og en Uvilje derimod og
Væmmelse derfor, der har drevet dem til nu at benytte deres
Tid med den mest samvittighedsfulde Arbejdsomhed.

Siriosje (det Kælenavn, hvortil Serge i Udtalen bliver) er
endnu Skoledreng og har et Aar tilbage, før han kan blive Stu-
dent, da hans lange Ophold i Udlandet har forsinket hans Stu-
dier. Vi Voksne taler ikke destomindre alle med ham som med
en Jævnaldrende og Jævnbyrdig. Det er neppe én Gang hændt,
at Samtalen er falden paa en aandelig Foreteelse, han ikke var
kendt med og hvorover han ikke havde tænkt. Han, som sidder
og forbereder sig paa sin Vergil til Skolen, er fuldstændig inde
i Historie, Naturvidenskab, moderne Literatur og Filosofi. Hvor-
ledes han har baaret sig ad med at erhverve sig al denne Kund-
skab, er mig en Gaade; det beror paa en Hurtighed i Tilegnelse
og Opfattelse, som jeg kun en eller to Gange i mit Liv har
truffet Magen til. Overfor visse vanskelige Skrifter, Talen under-

572 St. Petersborg

tiden falder paa, var jeg i Begyndelsen fristet til at tro. han
kendte dem af Uddrag eller Tidsskriftsartikler; men nej! saa tit
jeg har fordybet mig i slige Æmner med ham, har det vist sig.
at han kendte dem til Bunds; saaledes kom det for Dagen, at
han kendte ud og ind Mill's dog saa lidet letlæste Bog om Ha-
miltons Filosofi. Der er desværre noget over ham af det Liv
og den Glans, som findes hos dem, der er udsete til at dø unge,
og han selv har — uhyggeligt nok — en Følelse af nærfore-
staaende Død.

Han har sikkert været en meget højrøstet og indbildsk
Dreng en Gang; det har han ganske bag sig; om et Aar vil han
have Hovedet fuldt af de unge Piger, der allerede nu sidder i
maabende Beundring, saa tit han lukker Munden op; men endnu
har han for meget at gøre til at tænke paa dem, og intet Billede
kunde være nydeligere og pudsigere end at se ham i en Kres af
fire halvvoksne unge Piger, Søsteren indbefattet, i dyb Alvor fore-
læsende Jean Psichari's affekterede Histoire du baisqr, en filolo-
gisk Afhandling om Kyssets Historie (hos Grækere, Romere, Ha-
lienere osv.), der ogsaa paahørtes i Alvor og Andagt.

Søsteren er endnu en Grad strengere, alvorligere og i sine
Domme skarpere end ham. I hendes aandelige Stræben blander
der sig ikke den Tanke paa et nærforestaaende Endeligt, som
umuliggør egenlig Ærgerrighed hos ham. Hans Plan for Frem-
tiden er at blive Opdagelsesrejsende; hun vil være Malerinde;
men med sine 16 Aar er hun naturligvis kun Begynderinde. Hun
er plaget af det store Navn, hun bærer, afviser enhver Opmærk-
somhed eller Hyldest, der for dets Skyld vises hende, men haa-
her at gøre sit eget Navn ligesaa kendt. Hun har modtaget deo
Opdragelse som Verdensdame, der i Danmark er saa sjælden,
taler foruden Russisk ogsaa Fransk, Tysk, Engelsk, Italiensk med
en saadan Sikkerhed og saa rigtig Betoning, at man — hvad
jeg ikke véd fra hende selv — i de forskellige Lande har troet,
hun havde til Modersmaal det Sprog, hun talte. Hendes Tanke-
gang er tit saa forstandig, som var hun 40 Aar, og desmere for-
underligt virker op imod denne Gammelklogskab Ungdommens
Friskhed, Følelsens Ild. Nu og da kan hun minde om Marie
Basjkirtzev, som hun kendes af sine Dagbøger, kun at det Ero-
tiske, der bestandig sysselsætter dette mærkværdige og yndefulde
Uhyre af en Kvinde, ikke eksisterer for Elena Konstantinovna.
I Sammenligning med Moderen, der er en saa stor verdslig Skøn-

St. Petersborg 573

hed, og hvis Verdslighed hun øjensynlig ringeagter dybt, betegner
hun sig med en vis Styrke og uden mindste Bitterhed som grim.
Grim er hun dog langt fra at være med sine sorte Øjne til det
lysebrune Haar. Men man ser, at hun ikke skænker sit Ydre
en Tanke. Paa en Festdag, da de andre unge Piger fandt en
Fornøjelse i at pynte sig, gik hun i sin sædvanlige Dragt; men
da hun forlod sit Tennis-Parti, bad hun mig skaffe sig Oplysninger
om den bedste Udgave af Leonardo s Haandskrifter og gik saa
op paa sit Værelse at male efter en Model, der ventede paa
hende. Hun har arvet Faderens Jernflid og hans Farvesans;
men medens han med sine halvhundrede Aar i sit Følelsesliv er
et Barn og i sit Tankeliv ganske udannet, har hun i sin unge
Alder mere Forstand og Vilje end Faderen og Moderen tilsam-
men. Overfor dem, hun ikke lider eller misbilliger, har hun
den tidlige Ungdoms Barskhed; hun afviser ikke blot paatræn-
gende, men fortrolig Venlighed, som hun afviser Alt, hvad der
hindrer hendes Frihed, harmes inderst inde over at være saa
ung og siger nu og da: Naar jeg først bliver saa gammel som
Den og Den (en nitten- eller tyveaarig Person), saa skal intet hindre
mig i at gøre, hvad jeg vil. Da der forleden blev Tale om for-
skellige af de Tilstedeværendes herskende Egenskab, havde jeg
Anledning til at undres over den Sikkerhed, hvormed hver en-
kelt af de russiske Kvinder nævnte sin — det viste, hvor meget
de havde tænkt over sig selv. Elena Konstantinovna besvarede
uden Betænkning Spørgsmaalet, om hvilken der var hendes, med
de Ord: Atiraaens Intensitet, og Ordet var slaaende.

Hun har til Veninde, det vil sige til Beundrerinde, en anden
ung Pige paa 16 Aar, der ser ud som en Dame, men er det
rene Barn, og til stadig Omgang en ung 19aarig Pige, der be-
sidder den højeste kvindelige Ynde og en fin lys Forstand, men
naar disse Veninder lægger Armen om Elena Konstantinovnas
Hals, føler man ligefuldt, at al Fortrolighed er umulig til disse
unge Børn fra et saa uensartet og tillukket Væsens Side.

Med det unge Søskendepar gennemgik jeg forleden paany
Eremitagen i en sand Henrykkelse over at gense disse uvurder-
lige Kunstskatte. Malerier som disse af Leonardo, Correggio,
Velasquez, Rembrandt hensætter mig i en Henrykkelse, som jeg
neppe mere formaar at føle ved Læsning af Poesi, og neppe
mere ved at høre den Musik, jeg forstaar. I den russiske Af-
deling besaa jeg længe med de to Søskende deres Faders Ung-

574 St. Petersborg

dorasarbejder, som hænger der, og desuden enkelte nye Billed-
huggerværker af Antokolski, som er komne til, siden jeg sidst
var her. Hans Mefistofeles sj'nes mig for lidet frygtelig, for
svag og blaseret. Ogsaa hans Ivan den Frygtelige er for lidt
frygtindjagende. Antokolski mangler just ikke i Almindelighed
Kraft, hans Kristus er i sin Passivitet kraftig nok; men han
synes mig paa sit nuværende Udviklingstrin at attraa Elegance
paa Kraftens Bekostning. Man faar et dybere Indtryk af ham,
naar man ser hans ældre Arbejder hos Baron Gunzburg. en Tid
lang Ruslands største PMnansmand, der har været hans Mæcenas.

Jeg har i disse Dage maattet tænke meget paa Gunzburg,
fordi jeg har tilbragt nogen Tid med hans ældste Søn, der kom
at besøge mig og talte med mig om gamle Dage og om Husets
Skæbne. Da jeg var her sidst, gav den gamle Baron mest i
velgørende Øjemed henved en halv Million Rubler ud om Aaret;
efter den Krise, der ramte Huset, har Familien nu i alt en fire
fem Millioner Rubler tilbage, hvad for dem er Fattigdom. Den
Antisemitisme, der raadede ved Kejserhoffet og fandt et villigt
Redskab i Finansministeren Vysjnegradski, hidførte dette Verdens^
huses Fordærv. Man negtede dem i Krisens Øjeblik et Laan og
tvang dem til at standse. Det var en ubehagelig Overraskelse
for Magthaverne, at de trods alle Chikaner formaaede at betale
hver sit og beholde en Del tilovers. Nu vil den gamle Baron
slet ikke mere have nogen Forretning i Rusland. Hans Sønner
har den bedste Opdragelse og det fornemste Præg, som den
Race, de tilhører, i vore Dage kan opnaa. De mindede mig om
Disraelis Helte.

I Aftes, min sidste Aften, var jeg hos Rostotzevs. De unge
Piger spillede og sang, da Samtalen stadig gik istaa. Jeg var
vemodig ved Tanken paa Afrejsen. Husets Frue, Troldkvinden,
som vi i gamle Dage kaldte hende, mindede mig om, hvad hun
for otte Aar siden havde læst i mine Hænder, hvad jeg ret vel
huskede, da hendes Ord i sin Tid gjorde Indtryk paa mig. Hun
lever nu udelukkende for sine mystiske Studier, er fast overbe-
vist om alt det, hun tror paa, og har i ethvert Tilfælde et over-
raskende sjælekyndigt Blik.

St. Petersborg 575

III

At Herskeren over et stort og mægtigt Rige er besjælet af
de bedste Hensigter, vilde det være ganske urigtigt, desuden i
højeste Grad uforsigtigt af hans Undersaatter at betvivle. Her-
skeren har al Aarsag til at ønske sit Folks Lykke og til om
muligt at tilvejebringe Betingelserne for den. Imidlertid er han
jo med al sin Glans kun et Menneske og ingenlunde uafhængig,
og det er naturligvis aldeles ikke givet, at hans Forstand og
hans Karakter er i den Grad overlegne som hans Stilling.

Disse Sandheder, der næsten er for sande til at burde ned-
skrives, kan anvendes paa Kejser Nikolaj II. De, der staar ham
nær, ja selv de, der kun kommer i flygtigere Berøring med ham,
modtager i Reglen det Indtryk, at hans uhyre Magt er endnu
mere imponerende end hans Overblik over alle det umaadelige
russiske Riges Forhold. Hans Væsen synes meget vekslende. Eq
velvillig Udtalelse om en Sag afløses stundom nogle Dage efter
af en uvillig om selv samme Sag, Hans Hang, Viljesytringer
Handlinger har gerne et vist Præg af Ubestemthed.

Den Vaklen, man engang iraellem tror at bemærke i de Be-
slutninger, som tages paa højeste Sted i Rusland, tilskriver man
i russiske Hofkrese for Czarens Vedkommende den Omstændighed,
at Hs. Majestæt er stillet mellem to lige fremragende Kvinder
og, paavirkelig som han er, afvekslende er paavirket snart af
den ene, snart af den anden.

Det tilføjes i Reglen med en vis Humor, at det kan se galt
nok ud for en Mands Uafhængighed, naar han har at trækkes
med én Kvindes Vilje; men vé ham, naar der er to! saa er han
anbragt i dobbelt og dobbelt nedbrydende Ild. Som disse to
Kvinder nævnes almindeligt Kejserens Moder og hans Hustru.

Det er givet, at disse to høje Damer repræsenterer hver sit
Sæt af Synsmaader. Enkekejserinden betragtes i Rusland som
et Indbegreb af Ideer og Idealer fra Alexander IIFs Tid. Hun
betegner den yderste Konservatisme, eller (som de Liberale i
Rusland siger:) Reaktion; i hende har den russiske Kirkes Ene-
magt sin Støtte. Man véd, at den Lærelyst og Higen efter Uaf-
hængighed, som er saa ejendommelig for den russiske Kvinde,
i hende ikke har havt nogen Ven. løvrigt tillægges der hende

576 St. Petersborg

Uvilje mod Tyskerne, der under Alexander III blev saa baardt
behandlede i Østersøprovinserne; det eneste russiske Universitet
med videnskabelige Overleveringer, det i Dorpat, blev nedlagt.
Man mener, at hun har havt en ikke uvæsenlig Del i Allian-
cen med Frankrig. Den unge Kejserinde derimod opfattes i
Rusland som en Repræsentant for det Moderne. Man har i
Rusland Medlidenhed med hende, forsaavidt man véd, at hun
ved Hoffet er fuldstændigt ensom. Man har mumlet om, at hun
i sin Tid kun modstræbende begav sig til Rusland. Det var paa
en Tid da en bekendt ung polsk Solodanserinde af jødisk Æt,
Frøken Kseszinski, havde vundet Czarens Interesse.

Den unge Kejserinde synes, alt som Tiden er gaaet, at vinde
et vist Herredømme over sin Mand, der hidtil mest fulgte sin
Moders Raad. Nogen tydeligt paaviselig Indflydelse har hun
endnu ikke kunnet udøve, om saa blot af den Grund, at hun siden
sin Tronbestigelse bestandig har befundet sig i velsignede Om-
stændigheder. Men saa meget vides, at hendes Tilbøjeligheder,
gaar i ganske modsat Retning af Enkekejserindens. Man véd
for Eksempel hvilken yderliggaaende Modstand hun satte mod
Overgangen til den russiske Religion og hvorledes hun tilsidst
tillempede og omdannede Religionsskiftets Ceremoniel, saa det
næsten tog sig ud, som drev hun Gæk med det. Hun lod sig
end ikke omdøbe, afsvor end ikke Lutheranismen. Man véd, at
hun er en Kvinde med stærke Forstandsanlæg, medens Enke-
kejserinden nærmest opfattes som en Kvinde med et udmærket
Hjerte. Hun vilde som bekendt ikke flnde sig i, at Fransken
blev Hofsprog, og da hun naturligvis maatte give Afkald paa at
indføre sit tyske Modersmaal i denne Egenskab, gjorde hun til
de alderstegne Hofmænds og Hofdamers Forfærdelse, der paa
deres gamle Dage maatte tage Timer i Engelsk, det engelske
Sprog til russisk Hofsprog. Man mener sluttelig, at hun ikke af
Hjertet bekymrer sig stort om Alliancen med Frankrig, endskønt
hun selvfølgelig har Takt nok til at give sit Minde til hvad der
er saa dybt begrundet i Forholdene og bringer saa store For-
dele og endelig var grundlagt og opbygget længe før hendes Tid.

Det forunderligste, men ubetinget Sande er, at hun ved sin
Holdning overfor Alliancen har de russiske Aandsaristokraters fulde
Medhold. En stor norsk Digter og Folketaler skrev for nogen
Tid siden omtrent: <Jeg tør sige, at jeg paa den Tid var grun-
digt inde i Frankrigs politiske Forhold; jeg læste daglig Le Temps^.

St. Petersborg 577

De, der ikke netop søger deres Kundskab om intime udenrigske
Forhold i Aviser, véd, at den russiske Intelligentia er ganske
ligegyldig for Alliancen med Frankrig, hvad saa end Aviser i
Dusinvis fortæller derom. — Medens det republikanske Frankrig
af nærliggende Grunde nedtvinger sin især tidligere saa levende
Uvilje mod Enevoldsmagt, for at udtømme sig i Hyldest af det
despotisk regerede Ruslands Hersker og Folk, betragter den
Haandfuld Frisindede, der er det store Ruslands Sjæl, det Brød
og Salt, der er Ruslands Sindbilled, det republikanske Frankrig
med (iøvrigt beklagelig) Ligegyldighed, der undertiden stiger til
Uvilje. Det er jo kun godt, at de ikke er barnlige nok til nu
at ønske Rusland et Deputeretkammer, bygget paa almindelig
Stemmeret, eller lignende Vanvid — de véd, hvor Ruslands Mu-
sjik'er holder — men de attraar og haaber Selvstyre under
Bygdevælde, og det kan de ikke faa fra Frankrig. De ser i
første Linje hen til England, i anden til Germanismen over-
hovedet. De véd, at for Ruslands indre Liv betyder Forbundet
med Frankrig intet som helst, selv om den Latterlighed gentager
sig, at den ene Czar efter den anden staaende er Tilhører til
Marseillaisens : «Mod os har Tyranniet rejst sin blodige Standart*.

Ruslands Frisindede haaber og tror paa, at det offenlige Livs
Strøm i Rusland vil vende sig. Disse Mænd mener, at den
gamle Konservatisme fra Alexander IIFs Regering er en Pyra-
mide, som nu er stillet paa sin Spids og rundt om hvilken alle
de forskelligste Grupper af Reaktionære og Konservative hopper
og danser støttende den, vel vidende, at Pyramiden maa falde,
men fulde af Angst for, at den skal falde over dem.

Disse Grupper tilsammen er den uhyre Masse af Tsjinovniks
(Embedsmænd), som i Virkeligheden regerer Rusland. Det er
nemlig ikke fra Tronen men fra 100,000 Kontorstole af, at dette
Verdensrige styres, og det lige siden Peter den Stores Død, thi
ham var det, der skabte Embedsvælden, da han huggede Landets
gamle Adel, Bojarerne ned. Dette Styre bestaar af alle dem,
der for enhver Pris vil berige sig, forfremmes, underkue og
som derfor bevarer alle Misbrug. De 100,000 Kontorstole kan,
naar de vil gøre Modstand, danne en uovervindelig Skranke. De
kan, naar de ordner sig i Firkant, danne en uigennembrydelig
Karré. Ja, de kan endog, naar de gaar angrebsvis tilværks,
formere sig som et uimodstaaeligt Kavalleri, der rider alt Ungt
og Opadstræbende ned.

578 St. Petersborg

En meget høj russisk Embedsmand fortalte for faa Dage
siden følgende lille Træk: «Der blev forelagt mig paa Embeds-
vegne en hel Række Besværinger fra russisk Polen, alle grundede.
Det var Klager over Raaheder udviste ved Grænsen, over Plage-
rier udøvede mod Deltagerne i en katolsk Gudstjeneste, over en-
foldige Forfølgelser mod dannede Mennesker, hvis Synd var den
at have talt deres Modersmaal paa Gaden. Sagen var saa simpel,
at jeg besluttede at gaa til min Beskytter, Udenrigsministeren F^n^st
Lobanof med den. Hvad tror De, jeg saa fik at høre? Fyrsten
gjorde sig hurtig bekendt med Aktstykkerne, sprang saa op fra
sin Stol, slog Hænderne sammen og udbrød med en hos ham
ualmindelig Heftighed: < Herregud, kære Delarof, hvorfor kommer
De til mig med alt dette? De tvivler da forhaabenlig ikke paa,
at jeg er ganske og aldeles enig med Dem i Deres Opfattelse af
dette taabelige, unyttige Barbari. Men hvad saa? Der er Ingen-
ting at gøre. Jeg forsikrer Dem paa min Ære, at jeg har ikke
et eneste Menneske med mig og bag mig i denne Sag undtagen
Kejseren, — Nej, nej, som sagt, der er Intet at gøre.> — Da jeg
forsøgsvis indvendte at Hs. Maj. Kejserens Opfattelse og Vilje og
Bistand her dog maatte være af temmelig stor Betydning, rystede
han let paa Hovedet, trak blot paa Skuldrene og sagde uden
videre Forklaring: <Hvad jeg har for mig, er langt fra nok. De
kan tro mig paa mit Ord, Modstanden lader sig ikke overvinde.*

RUSSISK UNDERVISNINGSVÆSEN

(1896)

En Skrivelse fra Si. Petersborg, dateret 16./28. Februar, er
kommet mig i Hænde. Den er i Navn af det ungrussiske libe-
rale Parti undertegnet af en anset russisk Greve. Man anmoder
mig om at meddele OfTenligheden nedenstaaende Skildring af
Forhold, der kun er kendt af Russere og ikke tør ofTenliggøres
i Rusland. Man beraaber sig paa, at jeg har brevvekslet
med det i Skrivelsen nævnte Udvalg og efter Evne givet det
Oplysninger og Vink, som det har fulgt. Alle Medlemmer af
Udvalget har bestandig arbejdet uden Vederlag. Man overvur-
derer ganske vist indtil det Komiske, hvad man kalder min < Ind-
flydelse og Avtoritet i Vesteuropa*; men man haaber dog især,
at den russiske Kejser og Kejserinde, der — tror man — holdes
i Uvidenhed om hvad der i Rusland foregaar, men som menes
at følge med den danske Presse — ad denne Vej kunde blive
underrettede om russiske Forhold; thi, som det hedder i Brevet,
«en uigennemtrængelig Mur skiller dem fra Folket*. Ved at
opfylde det fra russisk Side udtalte Ønske haaber jeg paa samme
Tid at meddele danske Læsere Kendsgerninger af Interesse.

En nyligt indtruffen Begivenhed viser bedre den nogen anden den
ofTenlige Undervisnings Tilstand i Rusland. Den Virksomhed, som Ud-
valget for Elementær- Vndervisningen har udfoldet, er pludselig bleven af-

580 Russisk Undervisningsvæsen

brudt og 350 Medlemmer er straks udtraadte deraf. Dette Udvalg ud*
gjorde en Afdeling af Det frie, økonomiske Selskab, der førte Tilnavnet det
kejserlige, fordi Kejserinde Katharina II ved dets Grundlæggelse i 1765
havde givet det Rettigheder og et Reglement, der sikrede det et omfat-
tende Selvstyre, Grundbetingelsen for en frugtbar Virksomhed. Alle
Czarerne ligefra Katharina til den nulevende Kejser har efterhaanden ved
deres Tronbestigelse stadfæstet disse Rettigheder. Det er kun nogle Maa-
neder siden, at de stadfæstedes af Nikolaj II.

I Kraft af disse Forrettigheder har Selskabet kunnet spille en vigtig
Rolle i den russiske Udviklings Historie. Fra sin Grundlæggelse af har
det arbejdet for Livegenskabets Ophævelse, idet det indsaa. at intet Frem-
skridt i Agerdyrkning og lignende Virksomhed var muligt,- saalænge Folket
var trælbundet og ikke kunde læse. Det skyldes dette Selskab, at de
første ofifenlige Bogsamlinger blev grundede i Ruslands største Byer. I
1861, da de Livegne var blevne frigivne, erkendte Selskabet det som sin
Pligt at gribe ind til Fordel for Folkeoplysningen og stiftede i dette Øje-
med en ny Afdeling, Udvalget for Elementær-Undervisningen. Landets
ypperste opdragende Kræfter og en Mængde af Tidens højest dannede Mænd
gik lige straks ind i dette Udvalg og arbejdede med fuld Kraft. Na er
det snart 35 Aar siden, at Udvalget begyndte dette sit Arbejde og dets
Virksomhed har stadig taget til. Det er vanskeligt at opregne Alt, hvad
det har udrettet.

Det har sysselsat sig med Opdragelsesvidenskaben og har udsat Præ-
mier for de bedste Skrifter om Opdragelse; det har udgivet et stort Antal
Smaaskrifter til billig Pris, alle uddragne af de ypperste Forfattere (Gogol,
Pusjkin, Lermontov, Leo Tolstoj, Turgenjev og andre). Det har gratis til-
sendt de fattige Landsbyskoler mere end en halv Million Lærebøger og
Morskabsbøger. Det har under den sidste russisk-tyrkiske Krig oprettet
250 Hospitalsbiblioteker, der indeholdt indtil hundrede tusinde Bind. Det
har indrettet mere end 200 Bogsamlinger i Provinserne. Det har grundet
den første Uddannelsesanstalt for Lærerinder, der har tjent til Forbilled
for de mange andre, som er blevne grundlagte efter den. Det har ud-
givet forklarende og vejledende Bogkataloger. Det har udgivet en syste
matisk Oversigt over alle de russiske Skrifter, der kan bruges ved Ele-
mentær-Undervisningen, en Oversigt, der imødekommer Skolens og
Land-Bibliotekernes Krav. Det har ved Udsættelsen af Præmier frem-
kaldt Offenliggørelsen af betydelige Værker over Ruslands Historie og af
naturvidenskabeligt Indhold Det har uddelt Guldmedaljer til fremragende
Lærere. Det har udgivet en Bog, som indeholder de ledende Grundsæt-
ninger for en fornuftig Opførelse af Skolebygninger. Det har i sit eget
Lokale indrettet et helt pædagogisk Bibliotek. Det har taget Del i flere
russiske Udstillinger og desuden i Pariserudstillingen 1878 og har vundet
de højeste Belønninger: Guldmedaljer og Æresdiplomer. I de sidste fire
Aar er dets Virksomhed endda meget betydeligt forøget: Den 1ste Januar
1894 talte Udvalget kun 644 Medlemmer; 1ste Januar 1895 ikke mindre
end 883. Udgivelsen af almenfattelige Bøger har taget et mægtigt Op-
sving, og Antallet er i Reglen steget fra Aar til Aar efter en forbavsende
Maalestok :

Russisk Undervisningsvaesen 581

Aar 1880 40,000 Bind

— 1881 50,000 —

— 1882 50,000 —

— 1883 85,000 —

— 1884 130,000 —

— 1885 115.000 -

— 1886 90,000 --

— 1887 50,000 —

— 1888 30,000 —

— 1889 30,000 —

— 1890 60,000 -

— 1891 45,000 —

— 1892 45 000 —

— 1893 100,000 —

— 1894 449,000 —

— 1895 1,000,000 —

Udvalget bar beskæftiget sig meget med Oprettelsen af Læsesale ved
Hjælp af Zemstvo'erne (Kommunalraadene) omkring i Landet. Det har
ved almindelig Subskription skabt 100 Biblioteker, hvad der kan synes
lidt, men er meget, naar man betænker, at indtil da talte det hele
Rusland ikke hundrede. Desuden har Udvalget udarbejdet et stort Værk
over Elementær Undervisning i Rusland, grundet paa statistiske Under-
søgelser. Da de officielle Undersøgelser er højst ufuldstændige, havde Ud-
valgets Plan en ganske særegen Interesse. Men da i Fjor et Underudvalg,
som var udnævnt med dette Formaal for Øje, havde udsendt Blanketter
med de Spørgsmaal, der ønskedes besvarede, udstedtes to Rundskrivelser,
•en af Prokui*øren for den hellige Synode Pobiedonostzef, en anden af
Ministeren for den offenlige Undervisning, i hvilke det.fraraadedes, altsaa
forbødes. Bestyrerne og Opsynsmændene ved Almueskolerne at besvare
Udvalgets Spørgsmaal. Denne Begivenhed havde nær bragt det hele Fore-
tagende til at strande Lykkeligvis var mange Blanketter allerede sendte
tilbage i udfyldt Stand, og Udvalget besidder mere end 40,000 Blanketter,
som indeholder alle nødvendige Oplysninger.

I December 1895 skulde Udvalgets Næstformand forelæse en Ind-
beretning angaaende den almindelige Undervisning, hvis Grundsætninger
saa skulde drøftes i de tre Decembermøder. Disse Møder blev forbudte
-ved Befaling af Agerdyrkningsministeren (under hvem Det fri økonomiske
Selskab betragtes som stillet). Imidlertid frembød disse Grundsætninger,
der forud var blevne omdelte til Medlemmerne, intet, der burde forskrække.
De paastod kun, at Indførelsen af en almindelig Undervisning i Rusland
ikke kunde opsættes længere, at enhver ny Stillen i Bero af denne Sag
var uundskyldelig, og at det ikke skortede paa Kapital, men kun paa god
Vilje. Det blev hævdet, at Rusland ikke værdigt kunde udfylde sin Plads
blandt de civiliserede Lande, saa længe Befolkningen var nedsunken i
Uvidenhed, og at Skolen maatte være bekendelsesløs, fordi al dumfrom
Ledelse gør den unge Slægt aandeligt vanfør.

Disse Sætninger, der er saa simple, at de i Vesteuropa betragtes som
selvindlysende, som Sandheder, der er for sande til at kunne siges, ses

G. Brandes: Samlede Skrifter. X. 37

582 Russisk Undervisningsvæsen

med et helt andet Øje af Hr. Pobiedonostzev med Fæller. Hr. Pobie-
donostzev nøjes ikke med at forfølge Særkirkernes Tilhængere; han er i
Undervisningsspørgsmaal en udpræget Fjende af Alt, der ikke følger Kirke-
vældens Strøm. Men nu har Udvalget altid været en lidenskabelig Hæv-
der af den bekendelsesløse Skole. Tvangsherredømmets og Gejstligbedens
troløse Politik er, som det synes., overalt den samme. Ligesom fordum
Jesuiterne i Frankrig, saaledes stræber den græsk-rettroende Kirke her at
indsnige sig overalt, kvælende ethvert Pust af Liv, enhver Straale af L>'s.
Pobiedonostzev's Magt røber tydeligt, i hvad Retning Regeringens Velvilje
gaar.

De statsunderstøttede, følgelig reaktionære, Blade erklærer nu høj-
lydt, at almindelig Undervisning ikke er noget særlig vigtigt Spørgsmaal;
den har, siger de, kun en Interesse af anden Rang; de dadler derfor den
øvrige Presse for, at den har optaget saa meget angaaende denne Sag.

Nylig har Undervisningsministeren erklæret til Enhver, der blot vilde
høre paa ham, at almindelig Undervisning var en meget kilden Sag, og
at det var bedre for Folket at sove end at vaagne til et usundt Liv (Sæt-
ningen er anført ordret).

I denne Uge er da ogsaa Redaktørerne for St. Petersborgs Aviser
pludselig blevne kaldte til Censuren, hvor den øverste Censor, Hr. Feaktis-
tof, henvendte følgende Ord til dem: c Mine Herrer, i den senere Tid
taler Pressen meget om offenlig Undervisning og knjrtter dette Spørgsmaal
til Kejserens Navn, idet han siges at interessere sig meget derfor. Inden*
rigsministeren finder denne Sammenkobling af den offenlige Undervisning
og Hs. Maj. Kejserens Navn ubekvem og generende. Uden Tvivl er der i o^
for sig ikke noget Ondt i Undervisning, men Ministeren anmoder Dem
dog om fra nu af ikke mere at nævne Kejserens Navn i denne Sammen-
hæng.»

Saaledes er det gaaet til, at en Plan, der er bleven lagt af den al-
mægtige Prokurør for den hellige Synode i Forening med Ministrene, som
med Legeme og Sjæl er solgte til den højest betalende, har havt et saa
paafaldende Resultat som Lukningen af den mest folkeyndede af Rigets
Institutioner.

Den ofQcielle Kundgørelse siger: < Udvalget er herved udskilt fra Dei
fri økonomiske Selskab og henlagt under Undervisningsministeriet*. Enhver
véd hvad dette vil sige: Udvalget er opløst, dets Selvstyre, dets Rettig-
heder er ophævede. Det afhænger nu helt af Undervisningsministerens
personlige Godtykke; han kan indskrænke det, omforme det, sammenkalde
et nyt. alt efter sin Lyst.

Forgæves har Det fri økonomiske Selskab nedlagt Indsigelse i en til
Keiseren rettet Adresse. Dekretet, der gør Vold paa de Rettigheder, der
én Gang for alle var givne det ældste og mest hædrede af Kejserrigets
Selskaber, er blevet undertegnet. Straks har Raadets og alle Underud-
valgenes hele Personale med Formanden i Spidsen, 350 af Selskabets virk-
somste Medlemmer, indgivet deres Afskedsbegæring, og hin Voldshandling,
som er et Resultat af en forsmædelig Overenskomst mellem Gejstligheden
paa den ene Side og Rigets mest ildesete Ministerier paa den anden
(Indenrigs- og Undervisnings-Ministeriet) vækker almindelig Harme 1 Rus-
land.

Russisk Undervisningsvæsen 583

Endnu maa tilføjes, at umiddelbart før Udvalget blev opløst, havde
det udført et umaadeligt Arbejde med Hensyn til Udstillingen i Nisjni-
Novgorod. Det forberedte en lang Række Skrifter, Haandbøger, Lede-
traade, Registre, Mønsterkataloger for Søndagsskolerne, det folkelige Teater,
Skolebogssamlingerne osv. Allerede havde man i den Anledning sat sig i
regelmæssig Forbindelse med Udlandet; hver Dag medførte ny, vigtige
Opgivelser, ny Aktstykker og lignende ... nu er Alt standset og alt Ar-
bejde spildt.

SV

RUSSISK BESØG

(1900)

Et Visitkort med et langt Navn paa of og derunder: Tomsk.
Sibirien. Han traadte ind, rank og blond, med intelligente Træk;
«Tør jeg hilse paa Dem, jeg kender Deres Bøger og har som
Student i Moskva hørt Deres Forelæsninger; vi har desuden
fælles Venner >.

Han var Professor ved det for ikke ret mange Aar siden
oprettede første sibiriske Universitet, en evnerig og livfuld Mand.
Folk, der kommer saa langvejs fra, har Krav paa en god Mod-
tagelse, selv om den, de søger, har travlt.

Han talte om den slemme Tid, det havde været for de rus>
siske Universiteter iijor, da alle Studenter i det hele Rige paa
én Gang negtede at høre P'orelæsninger.

Hvad var Anledningen?

Der forestod en af de aarlige Festligheder i Petersborg.
Universitetets Rektor lod umiddelbart før dens Indtræden opslaa
en Henvendelse til Studenterne, som formanede dem til sømmelig
Holdning i Festdagene og navnlig til ikke offenlig at vise sig
drukne. De unge Mennesker saa heri en grov, af Intet foran>
Icdiget Fornærmelse og vedtog at komme sammen til et Protest-
møde i Universitetets Forhal den følgende Dag. Nu er, som De
véd, enhver Forsamling af blot seks Studenter strengt forbudt.
Hvor meget mere da en saadan! Ikke desto mindre samledes
Petersborgstudenterne til Mødet og vedtog deres Indsigelse; men
det bekom dem ilde; man havde telefonisk tilkaldt et Kosak-
regiment, som, da de forlod Universitetet, red ind iblandt dem

Russisk Besøg 585

og gennempiskede dem. Saa var det, Studenterne i Kraft af en
hemmelig Aftale besluttede at udeblive fra Universitetet og be-
væge deres Kammerater ved de andre russiske Universiteter til
at gøre ligedan.

Vovede de at skrive eller telegrafere det til de andre?

Ja og Nej! De sendte til Moskva et Telegram, saalydende:
tPjotr vil ikke mere lære*. Fra Moskva sendtes en Depeche til
Kharkov: <Tatjana vil ikke mere gaa i Skole>. Fra Kharkov
til Kazån, fra Kazån til Tomsk gik lignende Telegrammer, og
Følgen var, at allerede Dagen efter Kosakkernes Overfald stod
alle russiske Universiteter tomme.

Hvad vilde de unge Mennesker opnaa derved?

Det var, som De rigtigt føler, aldeles taabeligt, netop saa
taabeligt som ypperligt sat i Scene. Ungdommen er jo altid
tilbøjelig til at tro paa Betydningen af Demonstrationer. Stu-
denterne fordrede en Undskyldning fra Petersborger- Universitetets
Rektor og en Beklagelse fra Regeringen af Kosakkernes Brutalitet
som Betingelse for at høre Forelæsninger paany.

Der fulgte naturligvis hverken Undskyldning eller Bekla-
gelse?

Naturligvis ikke. De unge Mennesker skadede kun sig
selv. Regeringen tog foreløbig Sagen med største Ro. Profes-
sorerne ligeledes; de fik jo deres Løn uden Arbejde. For Stu-
denterne alene var det slemt, hvis de ikke fik deres Eksaminer
i rette Tid og desuden kom ud af alt regelret Studium. Af
Rektorer og Dekaner var der intet at haabe. Som De maaske
véd, vælges de ikke hos os som i Europa af Universitetslærerne,
men er ansatte af Regeringen og er følgelig allevegne dens Or-
ganer overfor Professorer og Studenter. Da nu denne menings-
løse Tilstand trak ud Maaned efter Maaned i det Uendelige, be-
sluttede vi Professorer i Tomsk, af ren Interesse for Ungdommen,
at nærme os Studenterne, foreholde dem, hvor unyttig og hen-
sigtsstridende deres Udebliven fra Universitetet var og anmode
dem om at vende tilbage. — De vilde og kunde desværre ikke
handle paa egen Haand, haabede barnligt, det dog vilde ende
med, at de fik deres Undskyldning og dermed Oprejsning.

Saasnart imidlertid vore Foresatte erfo'r det Skridt, vi havde
forsøgt, blev vi Professorer straks angivne til Regeringen i St.
Petersborg og modtog en af Kejseren selv underskrevet meget
streng Irettesættelse: Vi havde aldeles ikke nogen Ret til at

586 Russisk Besøg

henvende os til de opsætsige Studenter. Vilde vi tilkendegive
vor Mening, havde vi at rette vor Udtalelse til Dekanerne og
Rektor. Hvad vi havde gjort, fortjente den haardeste Dom.
Samtidig lod Regeringen paa én Gang de ledende og mest be-
gavede unge Mænd ved alle russiske Universiteter arrestere, og
sendte dem, flere hundrede i Tal, administrativt til Urål eller
til deres Hjemsteder rundt om 1 Landet, hvor de havde at for-
blive. Saa faldt de øvrige nødtvungent til Føje.

Den indre Politik lader hos Jer som andensteds adskilligt
tilbage at ønske. Jeg véd ikke, om det er Jer en Trøst i Gen-
vordighederne, at Jer udenlandske Politik staar saa højt. Jere
Diplomater er sikkert de første i Verden ; de overlister bestandig
i den europæiske Kappestrid alle andre.

Tror De virkelig, at det skyldes større Kløgt?

Det skyldes en Forening af heldige Omstændigheder. Først
den, at det naturligvis er lettere at drive Udenrigspolitik, hvor
Herskeren er enevældig og der altsaa intet forsinkende og af-
slørende Hensyn er at tage til nogen Rigsdag. Dernæst den,
neppe mindre vægtige, som en fremragende Diplomat, der har havt
Lejlighed til at se Forholdene nærved, en Dag forklarede mig.
Naar der i Konstantinopel er blevet ansat en Udenrigsmini-
ster af det uhyggeligste Rygte, lastefuld, løgnagtig, tilfals, i alle
Maader en farlig og foragtelig Person, saa forstaar det sig af sig
selv, at den engelske Lord, som i Øjeblikket repræsenterer Stor-
britannien dér, officielt viser ham enhver Høflighed, giver ham
formelle Indbydelser og Æresbevisninger og med distant For-
bindtlighed rækker ham Spidsen af sine Fingre. Men nu den
russiske Afsending! Han skræmmes ikke af Tyrkens Rygte,
tvertimod; bred, hjertelig smiler han ham i Møde med dybe
Smilehuller, rækker ham ikke med stiv Holdning en Haand,
men slaar Armene ud, trykker ham til sit Hjerte og lader gerne
paa samme Tid en velspækket Pung forsvinde i hans Bukse-
lomme. — Saaledes triumferer I overalt.

l'Z- Da mistede vi dog nylig vor Udenrigsminister paa en Maade,
der ikke tydede paa Triumf.

Hvorledes det?

De véd vel, hvad' alle Mennesker véd i Rusland, at Muravidf
ikke døde nogen naturlig Død. At han har dræbt sig med Gift,
er sikkert. Grunden til hans Død tror man at kende. Han
havde under Boerkrigen forelagt Kejseren en Plan: Rusland

Russisk Besøg 587

skulde benytte Englands Forlegenhed og Optagethed til at be-
mægtige sig det røde Hav, og han havde opnaaet Kejserens
Samtykke til Planen. Alle Ordrer var allerede udfærdigede.
Men da Kejserinden med sine engelske Sympatier kom i saa-
dant Oprør ved Meddelelsen af Planen, at hun faldt i Afmagt,
slog Kejseren for Husfredens Skyld pludselig om og gav Kontra-
ordre. Muraviof tog sin Død derover.

Jeg maatte vide mere for ret at kunne forstaa, hvad De
meddeler mig. Men ingen Enkeltmands Liv eller Død kan be-
tyde stort for Ruslands Udenrigspolitik. Den gaar sin uhygge-
lige Sejersgang over Jorden. De russiske cSavillere*, Officerer
som Underofficerer i Arbejderdragt, der i denne Tid har optaget
Kort over alle vigtige Vejstrækninger i Sverig, i den sidste Tid
ogsaa i Norge, viser, at denne Politik bl. A. har et Øje med
Smaafolkene i Nordeuropa. Jeg har levet nok med c^ussere til
at vide, at Fædrelanderiet trives i vide Krese hos Jer som an-
densteds.

Utilfredsheden er dog langt mere udbredt.

Man siger saa. Det synes saa. Jeg tvivler paa det. En
Dansk, der for omtrent ti Aar siden berejste Sibirien, kom hjem
med det naive Indtryk, at det russiske Styre ikke vilde kunne
holde sig fem Aar endnu. Han sluttede det højst uskyldigt deraf,
at hvor han end kom hen i Sibirien, traf han hos Høje som Lave
Utilfredshed med dette Styre og bitter Kritik deraf. Jeg for
min Del mødte ham med min Tro paa, at Styret ligefuldt kunde
holde et Aarhundrede endnu. Men hvad siger De med Deres
anderledes grundige Kendskab til hans Indtryk?

Han havde Ret. Jeg har aldrig i Sibirien, ja, jeg kan til-
føje i Rusland, talt med nogen Mand eller Kvinde, som var til-
freds med vor indre politiske Tilstand, med Undtagelse af visse
Embedsmænd, som var det i deres Stillings Medfør. Men naar
man kender Afstanden fra Mening til Handling, vil man ingen
dristige Slutninger drage deraf. Foreløbig er vi tilfredse med
vore indre Fremskridt. De kan tænke Dem, hvad den sibiriske
Bane betyder for os. Jeg kan nu fra Tomsk naa saa hurtigt
til Moskva, som De herfra til Rom. Jeg griber da ogsaa, saa
tit jeg har Orlov, Lejligheden til at se Slægt og Venner.

PETER LAVROF

(1899)

I disse Dage stedtes i Paris til Jorden en Mand, hvis Navn
var kendt ikke blot saa vidt, som det russiske Sprog tales, men,
som hans Begravelse vidner om, i alle slaviske og romanske
Lande og i Armenien som i Schweiz. Mere end en Menneske-
alder igennem er Peter Lavréf bleven betragtet som en Art Chef
for de russiske Revolutionære, endda han ingen anden Myndig-
hed besad end den, man frivilligt indrømmede ham.

Peter Lavréf var adeligt født, gik den militære Vej, blev
Officer, blev Lærer ved Militærakademiet i St. Petersborg, var
en fremragende Matematiker, Filosof og Historiker. Han blev
indviklet i den Retssag, som anlagdes i Anledning af Karakozofs
Mordforsøg paa Alexander II i 1866, og sendt til Sibirien. Tre Aar
efter lykkedes det ham at undslippe fra sit Forvisningssted. Han
rejste til Paris, traadte i Forbindelse med Bakunin og blev fra
nu af betragtet som Midtpunktet for alle revolutionære Bestræ-
belser i Rusland uden Hensyn til, at det, som titnok godtgjort,
var fuldstændig umuligt for en udenfor Riget boende Mand at
udøve nogen praktisk Indflydelse indenfor dets Grænser, dengaDg
der endnu fandtes et revolutionært Parti, hvad jo forlængst
ikke mere er Tilfældet.

Han blev Medarbejder af flere frisindede russiske Tidsskrifter,
der udkom i Genf, og skrev en Række Værker, af hvilke Histo-
riske Breve og Tankens Historie er de mest ansete. I 1882 blev
han udvist af Frankrig, men flk snart Tilladelse til at vende
tilbage og opholdt sig i Paris til sin Død. Han havde Rue St.

Peter Lavréf 589

Jacques Nr. 326 over Gaarden op ad en lille Trappe tilvenstre
sin beskedne Lejlighed. Paa den anden Side af Gaden patrul-
jerede altid russiske Opdagelsesbetjente, der mærkede sig Enhver,
som søgte Lavréf. Var den Faagældende Russer, saa blev der
efter hans Tilbagevenden til Rusland holdt stadigt Øje med ham.
Blid som Lavrof i hele sit Anlæg var, om end fast, var det for en
Fremmed overraskende, at der i hans Fødeland kunde staa en
saadan Skræk af ham, og at han kunde være Genstand for et
saadant Had fra Regeringens Side. Men vist er det, at med
Ingen var det saa kompromitterende at staa blot i fjerneste For-
bindelse som med ham. Et Eksempel vil vise det. I 1887
hændte det en Dag en yngre Professor ved Universitetet i Moskva,
at et løst Fruentimmer, som han i sine ganske unge Dage havde
kendt, men i ti Aar ikke set, traadte ind til ham og opfordrede
ham til at gifte sig med hende. Da han gav sin Forundring
over denne Opfordring til Kende, truede hun ham med, at hun
i modsat Tilfælde vilde meddele Regeringen, hvad han — efter
hendes iøvrlgt usande Paastand — i sin Tid havde betroet hende,
nemlig at han havde staaet i Brevveksling med Lavrof. Det
var tydeligt, at hun ikke handlede ganske af egen Drift, men
benyttedes som Redskab. Hun udførte sin Trusel, og Professoren
fik sin Afsked, blev desuden forvist til et Gods, han ejede i
det Indre af Rusland. Det lykkedes ham med et falsk Pas, for-
klædt som Tjener, at komme over Grænsen. Overfor sine Venner
negtede han ikke, at han virkelig havde brevvekslet med
Lavréf, om han end aldrig havde meddelt hint Fruentimmer det.
Men hele Forbindelsen mellem dem bestod i, at han for at
skaffe den Forviste et Honorar, hvortil denne trængte, havde
besørget en sociologisk Afhandling af ham afskreven og indsendt
til et stort russisk Tidsskrift, hvori den blev trykt under et op-
digtet Navn.

Disse Linjers Forfatter kom paa en usædvanlig Maade i en
Smule Berøring med Lavréf. I Marts 1890 modtog jeg, fra en
mig ubekendt russisk Dame Maria Zebrikova^ som da opholdt
sig i Paris, et længere Brev, hvori hun bad mig lade nogle
Flyveskrifter, der indeholdt en Henvendelse til Czaren, oversætte
paa Dansk, for at de maaske saaledes kunde komme den danske
Kongefamilie og gennem den Alexander III for Øje. (Jeg offcn-
liggjorde det vigtigste Aktstykke 3. April i Kjøbenhavns Børs-
tidende). Det var en Art stor Adresse, som oplyste Selvherskeren

590 Peter Lavréf

om de Uretfærdigheder og Embedsmisbrug, der i Rusland faadt
Sted i hans Navn. Der var i denne Henvendelse hverken noget
Oprørsk eller noget Respektstridigt, meo der taltes paa Frihedens
og Folkets Vegne meget bestemt og meget alvorligt, og man be-
høvede kun at have det mest overfladiske Kendskab til russiske
Forhold for at vide, at denne Dristighed ikke vilde forblive
ustraffet, i Fald Brevskriverinden begav sig indenfor de russiske
Myndigheders Rækkevidde. Netop dette var imidlertid hendes
Hensigt. Hun vilde rejse hjem for at bære Ansvaret for det
Skridt, hun havde gjort, ja stod, netop som hun sendte mig sit
Brev, paa Nippet til at rejse.*)

*) Brevet, der yder et godt Grundlag for en rigtig Bedømmelse af
hendes Personlighed og af det ejendommelige Skridt, hun foretog, er skre-
vet den 20de Januar, men kom mig først efter Forfatterindens Fængsling
i Hænde. Det lyder:

Deres Værker rummer saa mægtig en Frihedsaand, en saa varm og
veltalende Begejstring for Folkenes Sag, at De ikke maa undres, naar jeg
— en Ubekendt — henvender mig til Dem og beder Dem gøre mine to
i Genf udkomne Flyveskrifter kendte i Danmark. I de mer end tyve Aar,
jeg har arbejdet i vor Oppositionsliteraturs Rækker, har jeg forgæves sogt
at bringe en Adresse til vore Czarer i Stand — en Borger- Adresse, ikke
en Adresse fra Slaver. Man sagde mig, det var dumt at udsætte sig til
ingen Nytte, og at deslige Adresser i Frihedens og Folkets Navn kun var
af Vægt, naar der stod en Hær bag dem. Men for at skabe Friheden en
Hær, maa man først skabe en offenlig Mening, der kan imponere Tvangs*
herredømmet. Czaren kan fængsle og landsforvise en eller to Skribenter,
men han vilde ikke vove at bære sig saaledes ad overfor alle russiske
Opposition sforfatteres samlede Styrke. Beviset herfor er, at alle vore store
Forfattere, Censurens Beklippelse til Trods, har kunnet offenliggøi^e Ting,
der vilde kommet de mindre Skribenter dyrt at staa.

Uddrag af mine Fl3rveskrifter vil blive offenliggjorte i nogle engelske
Blade; mine Venner vil skrive en Artikel i Times; Hr. George Kennan vil
gøre ligesaa i Amerika. Jeg er ikke vis paa, at de franske Blade vil om-
tale mine Flyveskrifter — Frankrigs Presse tager i Øjeblikket store Hen-
syn til den fransk-russiske Alliance. Grunden, hvorfor jeg vil, at mine
Skrifter skal kendes i Danmark, er, at Kongen har nogen Indflydelse paa
Czaren.

Alt er relativt i dette Liv. Alt, hvad De siger i Deres Bøger om
Deres Lands snevre og reaktionære Aand, der har holdt sig udenfor
de store Genfødelses-Bevægelser i vor Tids Europa, passer fuldstændig paa
mit Fædreland. Men til Ruslands Skændsel og Ulykke maa jeg tilstaa,
at hvad der er Reaktion i Danmark, vilde være Fremskridt i Rusland.
Man mener her i Rusland at kunne takke den danske Konge for, at
Pobiedonostzev, der overgiver vore Børns Opdragelse til uvidende og griske
Poper, boldt inde med sin ivrige Forfølgelse af den lutherske Gefstllghed.
Kongen ydede her\'cd Samvittighedsfrihedens Sag i Rusland en Tjeneste.

Peter Lavr6f 591

Jeg turde derfor ikke svare til hendes Adresse i Paris, naen
hun henviste mig til Lavréf som til en Mand, der var rede til
at give hvad Oplysninger om hende, jeg maatte ønske, og som
vilde bekræfte Sandheden af den Fremstilling, hun gav mig.

Endnu samme Dag, jeg modtog hendes Brev, skrev jeg til
Lavréf for at bede og besværge ham at forhindre hendes Afrejse.
Det Svar, jeg fik, gav mig et Indblik i den berømte Revolu-
tionæres særligt russiske Tænkemaade og Karakter. Lavréf svarte,
at han var saa langt fra at ville rokke Maria Zebrikova i hendes
kække Beslutning, at han tvertimod glædede sig over den; den
russiske Ungdom, som beg^'ndte at slappes og holde sig tilbage,

Jeg vender inden lang Tid tilbags til Rusland for at udbrede mine
Flyveskrifter og sende et Eksemplar af dem til Kejseren. Det er imidler-
tid saa godt som sikkert, at han aldrig vil faa dem at læse; vort Politi
vil i det højeste vise ham nogle Uddrag af dem, naar der bliver lagt Sag
an imod mig. Jeg nærer ingen Indbildninger om, at mine Flyveskrifter
skulde kunne indvirke paa Czaren og foraarsage en Ændring til dét bedre
i mit Lands indre Politik. Jeg saa gerne, at Czaren blev fuldstændig
underrettet om følgende Kendsgerning: at Embedsstandens Despoti, der
krænker den menneskelige Værdighed og piner og nedtramper Folket,
har været Aarsag til at jeg udarbejdede disse Flyveskrifter. Disse
Smaaskrifter er Slavens Skrig, idet han bryder sin Lænke; de er den kræn-
kede og lidende Menneskeheds Nødskrig.

Hvis de Rygter, der gaar i Rusland, er sande, har den danske Konge
efter hvert nyt Attentat fra vore Kejsermorderes Side raadet sin Svigersøn
til at udstede en fri Forfatning. Det er langt fra, at jeg i en fri Forfat-
ning — der oven i Købet er udstedt af Enevælden — skulde se mine
Ønskers Maal, men der maa gøres et første Skridt, hvis Idealet skal naaes.
Jeg véd fuldstændig vel, at mine Flyveskrifter ikke vil bringe Czarens
Regering til at udstede en fri Forfatning, men man maa Gang efter Gang
give denne Regering Bevis paa Ruslands Sindelag.

Maaske De, Hr. Brandes, har russiske Venner i Berlin — jeg sender
Dem derfor Smaaskrifterne i Haab om, at De kan faa dem oversatte. De
vil modtage dem sammen med mit Brev, naar jeg er bleven indespærret
i et af Petersborgs Fængsler.

Jeg benytter deniie sidste Side til at udtrykke Dem min oprigtige
Beundring, der, det tilstaar jeg aabent, er stærkt blandet med Misundelse.
Jeg har skrevet kritiske Forsøg over russiske og fremmede Forfattere,
men det er ved Læsningen af Deres Værker, at jeg mest levende har følt
hvad der manglede mig, og jeg har sagt til mig selv: Dette er den sande
Kritik. Saa beskedne mine Arbejder end er, saa regner jeg mig det til
Fortjeneste at være den første, der har gjort Deres Houedstrømninger be-
kendte i Rusland i Tidsskriftet Fædrelandets Aarbøger.

Hvis De afslaar min Anmodning, vil Deres Svar ikke naa mig.

Dersom De har Brug for Oplysninger om mig, saa henvend Dem til
Hr. Lavréf, Paris, Rue St. Jacques 326.

592 Peter Lavréf

havde længe trængt til, at en Kvinde gav den et saadant Eks-
empel. Det gik da, som man muattc frygte. Maria Zebrikova
blev fængslet og ad den administrative Vej sendt til en Landsby
i UråL hvor hun kunde gaa frit omkring, men ikke havde et
Menneske at tale med eller en Bog at læse i. Saa ængstelig
var man for, at hun paa Vejen skulde blive befriet, at der ikke
skiftedes Heste for hendes Vogn ved Værtshusene, men midt paa
Landevejen. Siden da har, saavidt jeg véd, Ingen hørt noget
om hende. Hun var forberedt paa sin Skæbne; til nogle unge
Piger, som undredes over, at hun i Louvre- Magasinet kun købte
Vinterstoffer, svarte hun: tFor mig gives der ikke mere nogen
Sommer.*

De, der kendte Lavréf, priste hans Væsens Finhed og for-
nemme Velopdragenhed, hvorpaa selv den, der kun har staact i
. flygtigere Berøring med ham, har faaet Beviser. Han havde
som Alexander Herzen paa én Gang en Videnskabsmands For-
stand, der var udviklet ved alvorlige og strenge Studier, og et
Hang til som simpel Arbejder paa det store Retfærdighedsværk
at nærme sig det menige Folk og virke for dets Vel ved at gøre
sine Tanker fattelige for det og saaledes vejlede dets Stræben
efter lysere Livsvilkaar. Han glemte ikke at sende en Skribent
i et fjernt og fremmed Land sit Kort med en Hilsen Nytaarsdag,
og han glemte lige saa lidt at staa den fattige, forviste Russer
bi af sin Armod, naar denne henvendte sig til ham om Hjælp.

Ved hans Jordefærd har man paany været Vidne til det
Skuespil, som i de sidste 30 Aar atter og atter har gentaget sig,
at Tankens og Handlingens store Mænd, i Fald de har kunnet
betegnes som radikale, af Borgerstanden betragtes som ikke eksi>
sterende, og kun hyldes af den vaagne Arbejderstand. Da Luciwig
Feuerbach i 1872 døde, var der ingen Repræsentanter for Tysk*
lands Universiteter tilstede ved hans Baare; kun de — den Gang
endnu faatallige — socialistiske Arbejderforeninger mødte med
deres Faner, skønt Feuerbach aldrig har skrevet en Linje om
sociale Spørgsmaal. Og saaledes er det nu ogsaa gaact ved
Lavrofs Begravelse i Paris. 6000 Mennesker fulgte ham til
Jorden, mest Udlændinge fra alle de evropæiske Hovedlandes
socialistiske Organisationer. De Kranse, der var sendte, kunde
allerede to Timer før Begravelsen ikke mere rummes i den Af-
dødes Lejlighed, endda Buketter, Palmer og Kranse var ophobede
overalt; man maatte lade en Mængde blive nede paa Gaden.

Peter Lavréf 593

Der var en mægtig Krans af røde Evighedsblomster fra de franske
Socialisters Centraludvalg, en Tornekrans med store, røde Blom-
ster fra en Gruppe af de fra Sibirien tilbagevendte Forviste; der
var Kranse fra de russiske Jøder, fra det armeniske Hentsjak-
Parti, fra de russiske Flygtninge i Paris, fra russiske Landflygligc
i Munchen, Lausanne, Zurich, Genf, fra de russiske Kolonier i
Brysscl, i Liége, i London osv., fra Polakkernes internationale
Selskab, fra det engelske Fabian sociely, fra de tyske Social-
demokrater, fra Ruslands kvindelige Læger, fra talløse Enkelte
og fra socialistiske Foreninger i de forskelligste Byer og Lande.
Graven kunde kun rumme en ringe Del af disse Hundreder af
Kranse. Da nogle røde Faner blev udfoldede paa Kirkegaarden,
huggede Politiet ind, skønt det nylig ved Afsløringen af Republi-
kens Triumf havde tilladt dem i Arbejderoptoget, og der udspandt
sig om Graven en Kamp, i hvilken en Fanestang blev knækket
og et Par Arbejdere arresterede. Der blev holdt en 7 — 8 Taler
paa Russisk og lige saa mange af Frankmænd og Belgiere paa
Fransk.

Ceremonierne ved en Begravelse er som blotte Sindelags-
Tilkendegivelser lidet interessante. Men af stor Interesse er det,
at ude i Europa Begrebet den liberale Borgersiand synes at være
gaaet ud, medens samtidigt Arbejderstanden viser de Mænd sin
Hyldest, hvis Betydning Arbejderne begriber, skønt de kun und-
tagelsesvis kender deres Skrifler.

SERGE STEPNIAK*)

(1897)

Stepniaks Venner vidste, at hans rette Navn ikke var Step-
niak. Han hed Serge Michaelovitsj Kravsjinski og var født i
en fornem Familie i det sydlige Rusland 1852. Faderen var fra
Hviderusland, Moderen fra Ukraine. I sine Drengeaar lærte han
paa Landet den russiske Bondes Vilkaar at kende. De indgød
ham en Deltagelse, der holdt sig hans Liv igennem. Han gen-
nemgik Militærskolen og blev Årtilleriofflcer, men tog sin Afsked
for at hellige sig til god Oplysnings Udbredelse blandt Menig-
mand ved hemmelig Propaganda. Han virkede i Petersborgs
Forstæder og i Landsbyerne langs Volga, og for ikke, klædt som
fin Herre, at skræmme Bønderne, lod han sig ligesom de øvrige
Kulturmissionærer fæste som Daglejer. Han plejede senere, naar
han fortalte derom, at sige: Rogatsjof, der kunde bøje en Heste-
sko, var stærkere, men jeg kunde holde længer ud.

Han havde en Jernvilje, som meddelte Andre af sin Energi,
og han havde en Digters forædlende Blik; han blev hurtig
alles Yndling, og det var Genstand for almindelig Omhu, at ban
ikke skulde blive fængslet. For at undgaa det, sendte man ham
til Udlandet, og da Længslen efter Handling hurtigt drev ham

*) Ovenstaaende danner efter Fru Fanny Stepniaks Ønske Indled-
ningen til den første russiske Udgave af Stepniaks Bog: En Nihilists
nedsløb.

Serge Stepniak

hjem igen, fik hans Venner under Paaskud og med Anvendelse
af al Slags List ham atter sendt bort. Han gik 1875 til Herzc-
govina for at tage Del i Opstanden mod den tyrkiske Regering.
Han skildrede dette sit Krigsforetagende paa meget humoristisk
Maade: hvorledes Tyrkerne i deres Flegma siddende paa deres
Skanser tit neppe søgte Dsékning, da Oprørerne skød temmelig
daarligt, og hvorledes de tilsidst aldeles ikke gad skyde igen, saa
Krigen førtes uden Lidenskab og Had, til den døde hen. I 1877
sluttede han sig til de italienske Revolutionære i deres Forsøg
paa at overrumple Uenevent, men blev slagen, fanget og tilbragte
et Åar i et italiensk Fængsel. Han har paa dette Tidspunkt af
sit Liv øjensynligt betragtet et hvilketsom helst revolutionært Fore-
tagende, der iværksattes hvorsomhelst, som værdigt til hans Del-
tagelse; jeg tror, han senere tilfulde indsaa, hvor hovedløst hint
Foretagende var; han holdt ikke af at tale derom. Ved Victor
Emanuels Død i 1878 blev han frigivet, grundede en russisk
Avis i Genf og vendte tilbage til Petersborg med de første Numre
af den. Han vilde nu ikke mere opgive en Virksomhed i Rus-
land selv. Han fandt i Petersborg en mønsterværdigt ordnet
Organisation og blev snart dens ledende Aand. Den fremskredne
og evnerige Del af den russiske Ungdom var efter de gjorte Er-
faringer overbevist om, at der ingensomhelst Forbedring af Til-
standene var at vente ad lovlig Vej. Dens Førere indviede sig
helt til deres Sag, saa Døden under Øjne og satte Livet i Vove
paa enhver Gerning, der formentlig maatte fremme Sagen. Step-
niak, som efter sin Natur elskede Faren, søgte Lejlighed til at
vise Mod og Viljestyrke. Den første terroristiske Daad blev
ham betroet. Det var Drabet af General Mesenzev, Chefen for
det hemmelige Politi, paa hvem man vilde hævne de gyselige
Mishandlinger af politiske Fanger i Petersborg og Kharkov. Eksc-
kutionskomiteen sendte Generalen hans Dødsdom, og to Dage
derefter, 16de August 1878, stødte Stepniak ham med et Dolke-
stød i Hjertet ned paa en aaben Plads i Petersborg. Han steg
øjeblikkelig derefter ind i en elegant Vogn, der holdt parat, og
kørte uhindret bort. Han har aldrig angret denne Handling.
Han skrev en Aften i November 1895 disse Ord til en ganske
ung Pige, der havde bedt mig om hans Haandskrift til hendes
Album: Vær trofast mod dig selv, og du vil aldrig kende Sam-
vittighedsnag, som er den eneste virkelige Ulykke i Livet.

596 Serge Stepniak

Stepniak boede roligt videre i Petersborg, som om Intet var
hændet, til Trods for den høje Pris, der var sat paa hans Hoved.
Han vedblev at træde Petersborgs «glødende Stenbro*. Først
fem Maaneder senere sendte Vennerne den modstræbende bort.
Han ventede at komme tilbage tre Uger efter, men saa aldrig
Rusland igen. Saasnart han var i Schweiz, viste hans Venner
ham de tusinde Vanskeligheder, der var forbundne med en Til-
bagevenden. Han lærte sig Italiensk, som senere Engelsk, til
en saadan Fuldkommenhed, at han talte og skrev disse Sprog
som Russisk. Fransk havde han altid kunnet. Hans første
Bog Det underjordiske Rusland, i hvis Fortale Peter Lavréf
forestiller ham for det europæiske Publikum, er oprindelig skrevet
paa Italiensk.

Stepniak gik til England og blev Forfatter i det engelske
Sprog, blev paa Engelsk den vigtigste Forklarer og Fortolker af
russiske Forhold og russisk Sjæleliv. Han skrev Den russiske
Bondestand, Rusland under Czarerne, Den russiske Stormsky,
Hvad Nihilisme er osv., endelig Kong Stork og Kong Klods, hans
sidste Skrift i to Bind, der først udkom samtidig med hans Død.
Han holdt Forelæsninger paa Engelsk baade i England og Nord-
amerika og udviklede en saadan Veltalenhed, at han kunde tale,
hvor længe han vilde; Tilhørerne blev aldrig trætte. Det siges,
at han en Dag i Newcastle talte to Timer «og ti Minutter i Træk,
og at hans Tilhørerkres , da han holdt op, følte en Skuffelse
over, at det allerede var forbi.

Der er iblandt hans Bøger én, som fortjener at læses med
største Opmærksomhed og som meddeler Læseren en sand Rede-
gørelse for Heltemodets Væsen. Det er den, som paa Engelsk
fører Titlen The Career of a Nihilist. Det er ikke blot en virke-
lighedstro og yderst spændende Roman, men den giver en Gransk-
ning, saa fin og indsigtsfuld, som den ikke findes noget andet
Sted i europæisk Literatur, af det Følelsesliv, som fyldte den
ypperste russiske Ungdom i hint Tidsrum under Alexander IL,
der var Nihilismens Blomstringstid, og hvor — desværre uden
nogetsomhelst umiddelbart Udbytte — halsbrækkende Gerninger
blev udførte med Heroisme og straffede med Grusomhed. Da-
tidens unge Mænd og Kvinder røbede Europa, at det russiske
Folk ingenlunde helt bestod af Slaver, der var tilfredse med
deres Slaveri, og hævede saaledes deres Folks Anseelse i Europas
Øjne. Men de blodige Gerninger, de øvede, havde ingen anden

Serge Stepniak 597

politisk Følge end den at gøre Ondt værre. Denne Bog inde-
holder i Virkeligheden Stepniaks omdigtede Selvbiografi. Han
er de to Personer Andrey og George. Bogen lærer En,
i hvilken Sjælekval og med hvilken Opofring af ethvert
Haab om jordisk Lykke Stepniak i sin Tid gik til sin Drabs-
gerning.

Hans Hus i Woodstock Road blev, som Times ved hans
Død med Rette bemærkede, et Mødested for ikke rettroende
Forfattere og Kunstnere af de forskelligste Folkeslag og Arter,
og det aandelige Midtpunkt for den i London boende, landflyg-
tige, russiske Koloni.

I England var han tryg. Det hændte saaledes i November
1895, at han ved en Fest i The Authors Club for en fremmed
Forfatter i hvilken han deltog, kom til at sidde mellem Hæders-
gæsten og en Mand, der indtog en meget høj Stilling i det en-
gelske Udenrigsministerium, og Formanden, som anede, at denne
Herre kunde have deltaget i Underhandlinger med det russiske
Ministerium om mulig Udlevering af Stepniak, nærede endog en
vis Uro for, hvorledes dette vilde løbe af. Men der udspandt
sig den højeste Grad af Nabovenlighed mellem de to Herrer ; de
kom fortræffeligt ud af det med hinanden. Der ligger heri et
sandt Vidnesbyrd om engelsk Frisind.

England er jo i vore Dage for politiske Flygtninge Fristedet,
det eneste Fristed i Europa Ingen uden en gal Mand, siger de,
kunde falde paa at vove sig ind i Lande som Prøjsen eller
Østerrig. Frankrig er for Tiden Ruslands opvartende Kavaler.
Schweiz er for svagt til at kunne hævde sin Uafhængighed.
Saaledes er kun England tilbage, og Flygtningene nærer da ogsaa
Taknemmelighed mod den engelske Grund.

Men man maa derfor ikke tro, at den Landflygtige ikke
længtes hjem. En Aften, da Stepniak for to Aar siden fulgte
mig til Stationen Tarnham Green og temmelig højttalende gik op
og ned paa Perronen, udbrød jeg uvilkaarligt: <Det er dog godt
for Dem, ikke sandt, at aande engelsk Luft og kunne tale frit
uden en Politispion i Deres Hæle.» Han svarede: «Hvad vilde
jeg ikke give for at aande en Smule russisk Luft!>

Han kom aldrig mere til at indaande russisk Luft. En
Maaned derefter var han ikke mere blandt de Levendes Tal.
Han fik en tragisk Død ved en Jernbaneulykke den 23de De-

6. BrandM: Samlede Skrifter. X. 38

598 Serge Stepniak

cember li>95, idet han, vandrende fordybet i en Bog paa Skin-
nerne i Nærheden af sit Hjem, overhørte Signalpiben fra et
sig nærmende Tog, som, usynligt fra det Sted, hvor han be-
fandt sig, ved en Omdrejning af Vejen indhentede og knuste
ham.

Hans Død fremkaldte Sorg hos Elskere af Frihed Jorden
over.

PETER KRAPOTKIN

TFortale til Fyrst Krapotkins Selvbiografi.*)

(1899)

Store Åanders Selvbiografi har i tidligere Tider gerne havt
en af disse tre Typer: Saa vildfarende var jeg; saaledes blev jeg
omvendt. (St. Augustinus.) Saa slet var jeg; men hvem vover at
kalde sig bedre! (Rousseau.) Saaledes formedes langsomt inden-
fra og ved Omstændighedernes Gunst et Geni. (Goethe.)

Under alle disse Former af Selvfremstilling er Forfatteren
væsenlig sysselsat med sig selv.

I indeværende Aarhundrede plejer fremragende Personlig-
heders Selvbiografi at være formet efter et af disse to Mønstre:
Saa talentfuld og saa indtagende var jeg; saa anerkendt og be-
undret blev jeg. (Johanne Louise Heiberg.) Eller: Saa talentfuld
og elskværdig var jeg; saa miskendt blev jeg og saa haarde
Kampe havde jeg at bestaa, før jeg naaede Beiømmelsens Krone.
(H. C. Andersen.)

I begge disse^ Arter af Levnedsbeskrivelse er Forfatteren

•) Ovenstaaende er efter Fj'rst K.s Ønske skrevet som Indledning
til P. Kropotkin: The Aniobiography of a Rvvolutionisi, 2 vol., der er ud-
kommet i London og Roston. Navnets Udtale er i Strid med Skrivemaaden:
Krapotkin« som overhovedet ru.ssiske Navne gennemgaaende udtales ander-
ledes end de skrives. Den Mai.J, vcre Aviser kalder Murawiew, hedder
i Virkeligheden Muraviéf. B^-en Orel udtales Arjol. Navnet Potemkin
udtales Patjomkin. Man er desværre endnu ikke euig om, hvorledes man
skal skrive russiske Navne paa Dansk.

38*

600 Peter Krapotkin

mest sysselsat med, hvad hans Medmennesker har ment og sagt
om ham.

Forfatteren af denne Selvbiografi er ikke optaget af sine
Evner, har heller ikke skildret nogen Kamp for at se dem aner-
kendte; endnu mindre viser han sig sysselsat med Omverdenens
Domme; hvad andre har ment om ham, nævner han end ikke
med et Ord.

Der findes ikke her nogen Selvbespejling. Forfatteren hører
ikke til dem, der gerne taler om sig selv; han gør det mod-
stræbende og med en vis Blufærdighed. Her findes intet selv-
afslørende Skriftemaal, ingen Følsomhed og ingen Cynisme. Kra-
potkin dvæler hverken ved sine Laster eller ved sine Dyder;
han indlader sig ikke paa nogen vulgær Fortrolighed overfor
Læserne. Han meddeler os ikke, naar han har været forelsket,
og berører sit Forhold til det apdet Køn saa lidt, at han end
ikke nævner sit Giftermaal, og vi kun etsteds i Forbigaaende
erfarer, at han er gift. At han er Fader (og endda en meget
kærlig Fader), faar han kun Lejlighed til lige at berøre i den
Korthed, hvormed han sammenfatter de sidste seksten Aar af
sit Liv.

Han stræber mere efter at give en Sjæleskildring af sin
Samtid end efter at give sin egen. Man finder i hans Bog en
Psykologi af det officielle Rusland som af det udnyttede Rus-
land, af det arbejdende som af det stivnede Rusland.

Og han bestræber sig mere for at give sin Samtids Historie
end sin egen. Man finder i hans Levned Ruslands Historie
under hele hans Levetid og de europæiske Arbejderbevægelsers
Historie i det 19. Aarhundredes sidste Halvdel. Naar han fordyber
sig i sin indre Verden, ser vi den ydre spejle sig i den.

Alligevel findes her i Overensstemmelse med Goethes Øje-
med en Fremstilling af, hvorledes en betydelig Aand blev formet,
og i Overensstemmelse med den hellige Augustinus's Øjemed
Fremstilling af et indre Gennembrud, som svarer til, hvad Om-
vendelse i gamle Dage var. Ja dette indre Gennembrud er
Bogens Vendepunkt og Kærne.

Der gives i dette Øjeblik to store Russere, som tænker for
det russiske Folk, og hvis Tanker kommer Menneskeheden til
Gode, Tolstoj og Krapotkin. Den første har tit i digterisk Form
fortalt Partier af sit Levned; den anden giver her uden nogen-
somhelst digterisk Omskrivning for første Gang en Udsigt over sit.

Peter Krapotkin 601

Saa grundforskellige som disse to Mænd er, lader en Sammen-
ligning sig dog anstille mellem deres Livsførelse og Grundsyn
Tolstoj er Kunstner, Krapotkin Videnskabsmand; men begge er
de paa et givet Tidspunkt i deres Liv ude af Stand til at slaa
sig til Ro med den Virksomhed, til hvilken de medbringer saa
store medfødte Evner. Religiøse Grublerier bringer Tolstoj, sociale
Grublerier Krapotkin til at forlade den afstukne Bane. Men-
neskekærlighed opfylder dem begge; de mødes i deres Afsky for
de højere Klassers Ligegyldighed, Tankeløshed, Raahed og Grum-
hed, som i den Tiltrækning, de føler til det oversete og mis-
handlede menige Folk. Begge har mere Blik for Fejgheden end
for Dumheden i Verden. Begge er de Idealister, begge refor-
matorisk anlagte, begge fredelige Gemytter, dog Krapotkin frede-
ligst, endda Tolstoj bestandig præker Fred og fordømmer dem,
der tager sig selv til Rette, mens Krapotkin finder disses Færd
berettiget og har omgaaedes som Ven med Terrorister. De er
mest forskellige ved deres forskellige Stilling til Intelligens og
Videnskab, som Tolstoj i sin religiøse Iver ringeagter og ned-
sætter, medens Krapotkin holder dem højt i Ære, om han end
ikke billiger, at Videnskabsmanden for sit Fag glemmer Folket
og dets Nød.

Mangen Mand eller Kvinde har udført et stort Livsværk
uden derfor at have ført et stort Liv. Mangen Personlighed
fængsler, skønt hans Levned er ubetydeligt og hverdags — Kra-
potkins Liv har været baade fængslende og stort.

Man vil i de to Bind, der omfatter hans Levnedsløb, finde
alle de Elementer, hvoraf et bevæget Liv bestaar: Idyl og Tra-
gedie, Drama og Roman.

Her er en Barndom i Moskva og paa Landet med talrige
patriarkalske Billeder, saa mesterligt udførte, at de ikke lader
noget Hjerte urørt. Her er fine Landskabsmalerier, der bevarer
det russiske Landskabs hele Duft, Portræter af trofaste og gode
Tyende, der skønt Livegne er Børnenes Beskyttere og Venner,
og her er fremstilt en Broderkærlighed af ualmindelig Styrke
— det er Idyllen selv. Men ved Siden heraf er der desværre
fuldt op af Sorger og Rædsler fra Barndommen af, Haardheden
i Familierne, de grusomme Afstraffelser af de Livegne, Foreningen
af stor Indskrænkethed og stor Hjerteløshed i dens Virken paa
Skæbner.

602 Peter Krapotkin

■

Her er dramatisk Afveksling og dramatiske Omslag, Hofliv
og Fangeliv, Liv paa Samfundets Højder med Kejsere og Stor-
fyrster, Liv med Proletarer ander Fattigdom i London og Schweiz.
Her er Forklædninger som i et Drama. Paa en og samme Dag
er Helten i Vinterpaladset i Hofdragt og taler i Bondedragt i en
Forstad for at udbrede revolutionære Tanker.

Og her er egenlig Romanspænding. Skønt ingen kan være
simplere i Stil og Tone end Krapotkin, er der ved selve Stoffets
Natur i hans Fortælling Partier mere spændende end noget Parti
i en af de Føljetongromaner, der gør i Spænding. Hvad kan
læses med større Sindsbevægelse end Skildringen af Forberedel-
serne til hans Flugt fra Peter Paul Fængslets Hospitalsgaard og
af denne Flugts dristige, heldige Udførelse!

Faa Mænd har som Krapotkin bevæget sig i alle Samfun-
dets Lag og kendt dem alle. Hvilke Billeder: Krapotkin som
lille Barn i Maskeradedragt ved Kejser Nikolajs Tronstol og som
Page løbende efter Alexander II for at beskytte ham mod Farer
— og siden i Fængslet koldt afvisende overfor Storfyrst Nikolaj
eller med Rædsel af en underjordisk Banknings Forvirring lyt-
tende sig til, hvorledes den Fangne i Cellen under ham Dag for
Dag mere mister Herredømmet over sin Forstand! Han har
været kejserlig Kammerpage og fattig Skribent, har ført Studen-
tens, Officerens, Videnskabsmandens, den Opdagelsesrejsendes, Ad-
ministratorens, Fangens og den landflygtige Agitators Liv. Han
har som Flygtning til sine Tider maattet leve af Te og Brød som
eu russisk Musjik og været udsat for Spioneri og Mord som en
russisk Kejser.

Faa Mænd har desuden overskuet saa vidt et Felt. Lige-
som Krapotkin i sin Egenskab af Geolog ser ud over Hundred-
tusinder af Aars forhistoriske Rækkefølge, saaledes overskuer han
sin Tidsalders hele Kultur. Til den literære og videnskabelige
Dannelse, der erhverves i Studerestuer og paa Universiteter,
Kundskaben til Sprog, Skønliteratur, Filosofi, højere Matematik,
har han tidligt føjet den Dannelse, der indvindes i Værksteder,
i Laboratorier og paa fri Mark, Studiet af Naturvidenskaberne i
alle deres Forgreninger, af Militærvidenskab og Befæstningskunst,
af Maskiner og Fabriker. Hans Udvikling lader intet uomfattet.
Hvad har ikke denne livfulde Aand maattet lide, da man to
Gange paalagde den et flereaarigt Fængselslivs Uvirksomhed; hvil-
ken Taalmodighedsprøve og hvilken Oplæring i Uanfægtelighed!

Peter Krapotkin 603

Krapotkin har etsteds sagt, at den moralsk udviklede Personlighed
maa være Grundlaget for enhver Organisation. Det passer paa
ham selv; han er af sin Skæbne bleven tilhugget til en Hjørne-
sten for Fremtidens Bygning.

Der er i Krapotkins Liv et dobbelt Gennembrud, som synes
mig megen Opmærksomhed værd.

Han nærmer sig Trediveaarsalderen, i Reglen den afgørende
Alder i Mandens Liv. Han er Videnskabsmand af hele sit Sind,
og han gør sin store videnskabelige Opdagelse. Han har set, at
Kortene over det nordlige Asien er urigtige, at ikke blot den
gamle Opfattelse af Asiens Geografi er vildfarende, men at ogsaa
Alexander von Humboldts Betragtningsmaade staar ganske i Strid
med Kendsgerningerne. I mere end to Aar har han fordybet
sig i møjsomme Studier; saa med Et, en skøn Dag, ser han
Forholdene for sig, som de er, som Ingen før har set dem, ser
at Hovedlinjerne i Asiens Bygning ikke gaar fra Nord til Syd
eller Vest til Øst, men fra Nordost til Sydvest. Han sætter sin
Opdagelse paa Prøve, anvender den paa hundrede og atter hun-
drede særskilte Enkeltheder og se, den holder Stik. Han lærer
Erkendelsesglæden i dens højeste, reneste Form at kende, som
den lyksaliggørende fylder Sindet.

Netop da sker Omslaget.

Thi umiddelbart følger hos ham Sorgen over, at denne
Glæde falder i saa faa Menneskers Lod. Han spørger sig, om
han har Ret til at nyde den alene. Han føler det som en højere
Pligt at medvirke til den allerede indvundne Videnskabs Udbre-
delse til Meningmand end at gøre nye Opdagelser.

Jeg for min Del kan ikke se denne Sag med hans Øjne.
Med Krapotkins Betragtningsmaade vilde en Pasteur ikke være
blevet den Menneskehedens Velgører, han blev. Jeg mener, at
den enkelte fremragende Mand virker mest for alle ved blot selv
at yde med saa megen indre Kraft, som han formaar. Alt kom-
mer dog tilsidst den store Befolkning til Gode. Men Betragtnings-
maaden maler Krapotkin, giver hans Væsen.

Og denne Tankegang fører ham videre. I Finland, hvor
han staar i Begreb med at gøre nye videnskabelige Fund, hvor
han indser — hvad da var et Kætteri — at og hvorledes Isen
i den forhistoriske Tid har bedækket Nordeuropa, gribes han
saaledes af Medlidenhed med Elendigheden og Kampen for Brødet
omkring ham, at han føler det som sin højeste, ubetingede

604 Peter Krapotkin '

Pligt at blive de Fattiges og Forsømtes Lærer og Hjælper. Og
en ny Verden aabner sig for ham, idet han lærer af dem, han
vil belære.

Fem, seks Aar senere indtræder i Schweiz Gennembruddets
andet Stadium.

Allerede langt tidligere, under Krapotkins første Schweizer-
ophold havde han fjernet sig fra Statssocialisternes Gruppe, af
Frygt for økonomisk Tvangsherredømme, af Had til Forvaltningens
Sammendragning til et Midtpunkt, af Kærlighed til den Enkeltes
og Kommunens Frihed; dog var det først efter hans lange Fæng-
selstid i Rusland under hans andet Ophold blandt højtbegavede
Arbejdere i det vestlige Schweiz, at den nye Samfundstilstand,
der foresvævede ham, tegnede sig bestemtere for ham som et
Samfund af forbundne Associationer, samarbejdende som nutil-
dags de forskellige Landes Jernbaneselskaber og Postvæsener sam-
arbejder uden nogen Hoved-Styrelse.

Fra da af er Krapotkins Grundsynsmaade i alt væsenligt
blevet den samme. Han véd, at han ikke kan foretegne Frem-
tiden dens Bane, mener, at Alt maa fremgaa af Massernes egen
byggende og opførende Virksomhed, og han sammenligner til
Oplysning med Middelalderens Retsformer, Middelalderens Gilder,
som skabtes nedenfra. Hans Tanke — ganske modsat min —
tror ikke paa Modsætningen mellem Ledende og Førte, endda
han rosende betegner en Ven som «den fødte Fører*.

Krapotkin kalder sig selv en Revolutionær. Sjældent har
vistnok en Revolutionær været saa human og med al sin Afsky
for Borgerskabet saa blid. Man studser, naar han et enkelt
Sted, hvor han taler om Muligheden for et Sammenstød med
Politiet i Schweiz, tilstaar en krigersk Drift i sit Væsen, idet
han ikke bestemt tør sige, om han følte Lettelse ved at have
undgaaet en Kamp eller Skuffelse ved, at Kampen blev und-
gaaet. En saadan Ytring er enestaaende hos ham. Han har
aldrig været Hævner, ofte Martyr; han paalægger ikke Andre
Ofre, men paalægger sig dem selv. Hele sit Liv igennem har
han bragt Ofre, men bragt dem saaledes, at de tilsyneladende
ikke har kostet ham noget; saa lidt Væsen gør han deraf. Han
er i al sin Strenghed saa lidet hævngerrig, at han stempler
den, han dømmer strengest, en Fængselslæge, hvis Navn han
fortier, blot med de Ord: «Jo mindre der siges om ham, des
bedre.*

Peter Krapotkin 605

Han er en Revolutionær uden Patos og uden Emblemer, der

lér af alt Revolutionens teatralske Tilbehør : Eder og Ceremonier

og Sammensværgelser. Han taaler Sammenligning med enhver

I Frihedsmand i ethvert Land det 19. Aarhundrede igennem. Neppe

nogen har været højere begavet og ingen mere uegennyttig end han.

Dog han vilde ikke tillade mig foran hans Bog at sige alt
det Gode, jeg tænker om ham, og min Fortale vilde desuden
derved svulme over alle en fornuftig Fortales Bredder.

HAXIH 60RKI

(1901).

Maxim Gorki er 32 eller 33 Aar gammel — han véd ikke
selv, om han er født den 14. Marts 1868 eller 1869 — og han var
allerede højt anset og yndet i Rusland, kendt og paaagtet udenfor
Rusland, da hans Arrestation i Anledning af Studenterurolighederne
yakte den almindelige europæiske Deltagelse for ham. Han har
endnu i dette Øjeblik Husarrest i sin Bolig i Nisjni-Novgorod,
da Politiet tiltrods for de mange Bestræbelser for at faa ham
frigivet og for det Utal af Gaver, der strømmer sammen i hans
Hus, betragter ham som stærkt blotstillet ved Samtaler, han
skal have ført med adskillige til Nisjni ankomne fra Universi-
teterne udviste Studenter.

Sjældent er en Forfatter saa hurtigt blevet berømt; det er
kun 8 Aar siden, at den første større Fortælling af Gorki, Tsjel-
kasj\ blev offenliggiort af Korolenko i Tidsskriftet Russisk Rigdom
{Russkojo Bogastvo). Det er sjældnere endnu, at en Forfatter,
der ganske har savnet enhver literær Fordannelse, saa ung har
naaet Verdensry.

Han blev født i den By, hvor han nu sidder fængslet. Gorki
(den bitre) er kun et Navneskjul, som dækker det virkelige Navn
Alexei Maximovitj Pjesjkov. Faderen var Tapetserer, Bedstefaderen
Farver, Drengen blev, da han som Haandværkersøn skulde til-
høre et Lav, indskrevet i Malerlavet. Fem Aar gammel mistede
han sin Fader, ni Aar gammel sin Moder. Bedstefaderen, hos
hvem han havde lært at læse Bønne- og Salmebogen, sendte ham

Maxim Gorki 607

da i Skomagerlære. Men han løb af Lære og fik Arbejde hos
en Tegner, løb saa bort ogsaa fra denne sin Mester, og kom
paa Værksted hos en Helgenmaler. Da han forlod ogsaa denne
Lære, tog han Tjeneste som Kokkedreng paa en Volgadamper.
Sin første Dannelse fik han der af Kokken, der gav ham mange
Slags Bøger at læse, Helgenlegender, Fortællinger af Gogol og
Gljeb Usspenski, Romaner af den ældre Dumas, Samtidigt mod-
tog han de første storstilede Indtryk af russisk Natur under
Sejladsen paa Ruslands mægtigste Flod. Han ombyttede dernæst
sin Stilling i Dampskibskøkkenet med den som Medhjælper hos
en Gartner, og holdt ud her, til han var femten Aar gammel.

Saa blev Lærelysten ham for stærk og han rejste til Kazån
i den naive Tro, at man i denne lærde Universitetsby meddelte
Videnskaben gratis. Da dette viste sig at være en Vildfarelse,
nødtes han til at gaa i Bagerlære, hvor han for det sværeste
Arbejde, han endnu havde prøvet, fik den Sum tre Rubler om
Maaneden. Saa var det dog fordelagtigere at søge tilfældigt Ar-
bejde paa Pladserne ved Volga. Gorki arbejdede snart som Last-
drager, snart som Brændehugger, og læste hvad Bøger han ved
gode Folks Hjælp kunde faa fat i. Men han tjente netop til
Føden, og i Aaret 1888 skød han sig da en Kugle i Kroppen.
Han laa en Tid lang paa Hospitalet, kom sig, og gav sig, da
han kom ud, til at handle med Æbler. Men eftersom denne
Handel, som man kan tænke, viste sig lidet indbringende, gik
han til Zarizyn, hvor han fik en Plads som Jernbanevogter.
Derfra tog han tilbage til Nisjni, da han maatte indfinde sig der
til Sessionen. Men man kunde, som han skriver, <ikke bruge
en Karl med Huller i Kroppen»; da hans Saar endnu ikke var
lægt, slap han for Soldatertjenesten, og gav sig nu til at køre
omkring med en Øltønde i Arbejderkvartcrerne og Markedsgaderne
og sælge sit 01 glassevis. Derefter opnaaede han en Plads som
Skriver paa Kontoret hos en Advokat. Denne Mand ved Navn
Lanin var det første oplyste og højhjertede Menneske, han lærte
at kende. Han skylder efter eget Sigende ham Grundlaget for
sin Dannelse.

Ligefuldt holdt han det ikke ret længe ud hos Lanin. Som
for de fleste af Hovedpersonerne i hans Bøger havde for ham
selv Landstrygerlivct en umaadelig Tiltrækning. Han begyndte
paany at flakke dét hele store Rusland rundt, levede snart som
Kvægvogter, snart som Korsanger, i Kaukasus- Egnene en Tid

608 Maxim Goiki

lang som Reporter for Smaablade. Han har altsaa kendt alle
de Professioner, Personerne i hans Fortællinger driver. En for-
falden Student bragte ham ved Aaret 1892 paa den Tanke at op-
træde som Forfatter. Han har skildret denne Mand, hvem han
skylder meget, under Navnet Alexander Kalusjni. Et heldigt
Tilfælde førte ham saa i 1893 sammen med Korolenko, og denne
sjældent elskværdige og allerede berømte Skribent, hvis ærlige,
næsten barnlige Væsen og bredskuldrede, rødkindede Kraft er
Enhver uforglemmelig, der nogensinde er kommet i Berøring med
ham, tog sig af den geniale Landstryger og gjorde ham uied ét
Slag bekendt i det russiske Rige. Der er han nuomstunder
naaet saa vidt, at en firebinds Udgave af hans samlede Skrifter
i Løbet af et halvt Aar er blevet solgt i seksten tusind Eksem-
plarer.

Antallet er vel ikke særligt stort, naar Hensyn tages til
Ruslands 130 Millioner Mennesker. Men der er jo ikke mange
af dem, som kan læse, og Antallet af dem, der køber Bøger,
er i Rusland neppe større end i de tre smaa nordiske Lande
tilsammen.

Der er over Gorkis Skikkelse en ejendommelig tiltalende
Barskhed. Han var nylig gaaet i Teatret i Moskva med Tsjechov
for at se et nyt Stykke af denne. Det er et Særsyn at se Gorki
i Moskva. Da han i en Mellemakt drak et Glas The sammen
med Tsjechov, blev han kendt og snart omringet af flere hun-
drede Studenter og andre unge Mennesker, som røbede deres
Henrykkelse over at se ham ved umaadeligt Bifaldsklap. Men
Gorki svarede dem med den skarpeste Tale: <Er jeg en Ballet-
danserinde, at I applauderer mig? Gaa tilbage paa Eders Pladser
og se I paa Stykket, men ikke paa mig!> Da Bladene angreb
ham heftigt for denne Grovhed, svarte han med et meget ener-
gisk og alvorligt Indlæg, hvori han hævdede, at der i Rusland
kun fandtes et Publikum, som kunde klappe, men intet Folk
med Handlekraft, der kunde sætte sig i Respekt.

At kende Omridsene af Gorkis Levned er en første Betin-
gelse for at forstaa hans Bøger. Thi de skildrer øjensynlig kun
hvad han har set og oplevet. Aldrig et Æmne af Fortiden,
aldrig et Indblik i Fantasiens Land, aldrig et Opsving i de højest
Dannedes Egne. En Stofverden, der er den fremmede Læser
helt ny. Saa ny, at Bedømmelsen af Gorkis Evne til Virkelig-
hedsgengivelse og af hans digteriske Talent overhovedet bliver

Maxim Gorki 609

den ikke-russiske Læser vanskelig nok. Man maa helst kende
Originalen, naar man skal bedømme Ligheden af et Portræt.

Gorki er en Beskriver og en Sjælekender; han er hverken
Ideens eller Formens Mand. Af de store russiske Fortællere,
Europa har lært at kende, gik de ældre ud fra en Idé, Gogol
først og fremmest, saa Turgenjev, Gontsjarov, i sin Alderdom Tol-
stoj. Med Undtagelse af den vesterlandsk gennemdannede Tur-
genjev havde de alle en Tilbøjelighed til at drukne i Stoffet;
Værker som Krig og Fred eller som Dostojevskis Romaner er
snarere Pakker end Bøger; der tages altfor meget med; det
skorter, selv hvor man føler franske Forbilleder bag Bogen,
meget stærkt paa formende Evne.

Denne Mangel paa en klar Grundtanke og en gennemgri-
bende Form kommer frem hos Gorki, naar han vil udføre et
meget stort Hele, som i Romanen Foma Gordjejev; han bliver
her let uoverskuelig og Interessen for den ikke meget fængslende
Hovedperson glipper nu og da. Hvor han tumler med mange
Personer, som i Novellen Folk der har været og omstændelig
beskriver dem en for en, fremfører dem for Læseren som trukne
paa en Traad, bliver han ved sin Vidtløftighed, ved den altfor
gode Tid han giver sig, ved sin Mangel paa Evne til kunstneriske
Forkortninger, trættende og tung. Men i den egenlige Novelle,
hvor han kan fordybe sig i et Par Hovedpersoner, er han Mester
og fuldendt.

Han er ikke netop en Samfundsskildrer; thi næsten alle
hans Bøger drejer sig om Eksistenser udenfor Samfundet. Han
har en Forkærlighed for Vagabunder, for Folk, der lever udenfor
Loven og i Kast med Loven, for alle Slags Forkomne og For-
faldne, for Plattenslagere og Tyveknægte og løse Pigebørn. Uden
just at forædle dem, gør han dem dristige, tiltalende ved deres
betingede Ret, deres Livsmod eller deres muntre Skamløshed eller
deres trodsige Stolthed. Han er ingen Erotiker, er endog eflcr
russisk Vis blufærdig i Udtrykket, hvad han end skildrer. Men
hans Kvindeskikkelser staar alle højt; der er noget uoplukket og
gaadefuldt ved dem, selv om de fører Frisprog. En enkelt af
hans Fortællinger, der næsten helt drejer sig om en ung Pige,
Varenka Olessov er ligefrem en Perle. Hun er henrivende og
højst original i al sin Uvidenhed og Særhed. Ellers optages
Forgrunden af hans Fortællinger mest af Folk, som hører til de
Klasser, hvor Sulten og Snapsen raader, hvor Raaheden og Snild-

610 Maxim Gorki

beden hersker, hvor Kvinder som Mænd faar Prygl, og hvor
man jævnlig sover under aaben Himmel. I dem alle møder En
Digterens frigjorte, bitre, i sin Uafhængighedsdrift stolte Livs-
filosofi; en Menneskekærlighed, der er kemisk ren for Følsomhed,
og en Frihedskærlighed, der saa stærk den end er, kun i Rus-
land kan fornemmes som oprørsk, andensteds blot vilde føles
som undskyldende de Fejl, det uovervindelige Hang til Ubundet-
hed fører med sig. Saaledes i de fortræffelige Fortællinger Ægte-
parret Orlov og Pileg rimmen,

I Varenka Olessov strejfer Maxim Gorki for en Gangs Skyld
ind paa Turgenjevs Omraade, behandler de højere Klassers Liv
og samler Skildringen om en ung Piges Skikkelse, der er udført
med Omhu. Hun har hele sit Liv levet paa Landet, er smuk
som en Majdag, tillokkende som et uudtalt Løfte om sanselig
Lykke, forbløffende ved sine friske Fordommes naive Logik.
Hun er i sin straalende Sundhed kraftig uden Vildhed, stolt uden
Kølighed, jomfrueligt sikker og fri.

I denne unge Piges Mund har Gorki lagt et Sværmeri for
daarlige franske Knaldromaner. Russiske Digtere finder hun
kedsommelige; de skriver om Ting, hun kender i Forvejen, for-
staar ikke at udpønse noget Interessant, roeddeler kun Hverdags-
Sandhed. — Og elsker De ikke Sandheden? spørger Privatdocen-
ten fra Moskva. — Jeg siger Enhver Sandheden op i Ansigtet,
svarer hun; men hvad er dér at elske? det er min Vane; men
hvad er der at elske derved? — Og hun priser sine Fransk-
mænd. De skildrer virkelige Helte, som taler anderledes end
andre Mennesker og handler anderledes, altid er tapre, forelskede,
muntre osv., medens de russiske Helte slet ingen Helte er, men
almindelige Mennesker uden Dristighed, uden fyrige Følelser.
Er det en Helt, som er dum og plump, altid grubler, snakker
frem og tilbage, erklærer sin Kærlighed, saa tænker efter, hvor-
dan det staar til med den, ikke vil gifte sig for hurtigt, eller
hvis han gifter sig, siger sin Kone bitre Flovscr og saa løber
fra hende — hvad underholdende er der deri? Læser man der-
imod Franskmændene, saa skælver man for Heltens Liv, be-
klager ham, hader ham, tilbeder ham, græder, naar han gaar
til Grunde, er utaalmodig efter at læse Romanen til Ende og er
fortvivlet over, at den er ude. Bedst er Bøgerne om interes-
sante Misdædere, der er kloge og stærke, lægger Snarer, over-
vinder Vanskeligheder, tilsidst bliver tagne til Fange.

Maxim Gorki 611

Her har Gorki moret sig med at skitsere Indholdet af de
Romaner, de literært Uskyldige elsker og de Dannede ringeagter,
og som Modstykke den russiske Roman med dens simple Sand-
hedskærlighed. Pudsigt nok handler ikke desmindre et meget
stort Antal af Gorkis egne Fortællinger om interessante Mis-
dædere, om disse end ikke er gjorte til Romanhelte; men ellers
har han her gennem en Andens Mund betegnet sin egen Op-
fattelse af Digtekunstens Sendelse. Bøgerne skal lære os at for-
staa Livets Mening, Menneskenes Ønsker og de sande Bevæg-
grunde til deres Handlinger. At begribe Menneskene vil sige at
tilgive dem mange Fejl. En ærlig Literaturs Pligt er at forklare
Menneskene, hvori Lykken, som de alle attraar, bestaar, og
hvorledes man kan finde den. — Hvad det sidste Punkt angaar,
turde han dog her have krævet for meget af den ærlige For-
fatter. Thi medens Alle er temmelig enige om, hvad der for-
staas ved Ulykke, er der lige saa mange Arter af Lykke som
Arter af Mennesker.

Hans egne Bøger lærer da ikke heller netop, hvori vi skal
søge Lykken; de viser os nærmest, hvorledes og hvorfor man i
Rusland i det lavere Folk saa jævnlig gaar glip af den og hvor-
dan man klarer sig i delte haarde Jordeliv uden Lykke. løvrigt
optager Trangen til at skildre og Glæden ved at skildre hvad
han har iagttaget og tilnærmelsesvis oplevet, ham øjensynligt
for stærkt til at levne ham Tid og Plads til Leveregler.

Han dvæler med Forkærlighed ved forkomne og elendigt
stillede Væsner, i hvilke der dog findes betydelige oprindelige
Kræfter, der gør, at de afvekslende eller for en Tid hæver sig
til et dygtigt eller nydelsesrigt Liv. Et ypperligt Eksempel er
Ægteparret Orlov, Dette Par er ungt, Manden er Skomager,
Konen køn og brav; de lever i en ussel Kælder. Manden drikker
og gennemprygler, saa tit han er drukken, paa det Jammerligste
sin Kone. Hun er trods Alt stadig forelsket i ham, endda den
usle Gaard, hvori de bor, genl^'der af hendes Skrig. Men det
Smuds, hvori de lever, trænger efterhaanden ind i Sindene, og
gensidigt Had som gensidig Afsky er ved at indtage Kærlighedens
Plads. Da indfinder sig en Dag i deres usunde Kælder en ung
Student i hvid Linnedkittel, solbrændt, med muntre, brune Øjne,
et Menneske af en Art, de aldrig før har set. Han er Medlem
af Sundhedskommissionen og kommer for at tilse, udrydde
Smittestof og lære Menigmand Sundhedsplejens Elementer. Hans

612 Maxim Gorki

lystige, forstandige Overlegenhed virker paa de to sunkne Sjæle
som Solskin. Og da Koleraen bryder ud og begynder at kræve
sine Ofre i Fattigkvarteret, melder i en Art naiv Begejstring,
der ganske overvinder Frygten, baade Mand og Kone sig til
Sygepleje. En Tid lang hæves begge ligeligt derved, bliver
tapre, virksomme, opofrende, yderst nyttige Mennesker, saa falder
han tilbage til sin gamle Last og Raahed, medens hun skiller
sig fra ham og arbejder sig i Vejret. — Gorki har ikke skrevet
nogen Historie, hvori der er skildret paa én Gang saa megen
Raahed og saa megen Dannelse i den prunkløse Menneskekær-
ligheds Tjeneste.

En Mængde Fortællinger foregaar i Befolkningens laveste
Lag. Talrige er Landstryger- og Forbryderbistorierne om Smug-
lere, Løgnere, Tyveknægte og Folk, der i en snever Vending kan
blive Mordere, men som underholder ved deres gode Hoveder
eller ved det Hjertelag, der undertiden kan bryde igennem hos
dem. PUegrimmen er den humoristiske Vagabund, der ved sine
Paahit, sin Skamløshed og sit overgivne Hykleri skaiTer sig Ind-
pas og Understøttelse alle Vegne. Tjelkasj er den drevne og
kloge Smugler; Jemeljan Piljaj er Manden, som Fortvivlelsen er
ved at gøre til Morder, men som i Stedet for at begaa sit Drab
kommer til at redde en ung Selvmorderskes Liv og trods sin
Elendighed ridderligt afviser hendes Tilbud om Pengehjælp. Kain
og Artem, Historien om den kønne Atlet, der stolt og uden nogen
Følelse af Skam lever som Alfons, og den lille, hundsede Jøde,
der efter et Overfald frelser den Stærkes Liv og derfor vinder
hans Beskyttelse, synes til et vist Punkt Historien om Løven og
Musen; men Gorkis Bitterhed lader ikke Fabelen gentage sig;
han ender med, at Artem paany tager sin Haand fra Kain; han
har inderst inde slet ingen Medlidenhed; den uvante Rolle som
Beskytter keder ham.

I Foma Gordjejev har Gorki givet de russiske Storkøbmænds
Psykologi igennem to Slægtled. Selvraadige Kraftmenneskers
Sjæleliv er udfoldet for os, som dette trives under nedarvet Raa-
hed og Egenkærlighed. En trodsig Selvstændighedsfølelse er her
det Element, hvorpaa der lod sig bygge noget Smukt og Stort.
Men Hovedpersonens Selvraadighed og Uklogskab fælder ham.
Han ender som sindssvag Drukkenbolt. Overhovedet indtager i
Gorkis Bøger Brændevinen den samme Plads som i det russiske
Liv. Man ser, hvorledes i de lavere Stænder ethvert Opsving

Maxim Gorki 613

drakner i den. Et Hav af Brændevin skyller her hen over al
russisk Grøde.

Foma Gordjejev indeholder en Mandsskikkelse og nogle
Kvindeskikkelser, som man ikke glemmer. Mandsskikkelsen er
den saare verdenskloge, visne gamle Købmand Majakin med sin
bidende Livsfilosofi — en næsten Dickensk Figur. Kvindeskik-
kelserne er dennes Datter, en ung Pige, hvis lidenskabelige Lære-
lyst og Dannelsestrang forbliver ustillet, fordi Faderens Haardhed
knuser hende, og hendes Fætter ikke genelsker hende, og et Par
af Volgakystens Kurtisaner, én, som er lutter underkastende Hen-
givenhed, og én, som er skøn i sin Dristighed og Stolthed.

Dog ingen Kvindeskikkelse, Gorki har skabt, kan maale sig
med Varenka Olessov, og heller ingen er paa langt nær saa ud-
ført. Overfor hende er stillet en tilkommende Universitetspro-
fessor, en ung Mand med normate Meninger, forstandig, frisindet,
hverken konservativ eller sværmerisk, der er overmaade angst
for at binde sig til en Kvinde, hvis Meninger han ikke formaar
at bringe i Overensstemmelse med sine egne, men som stadigt
maa kæmpe imod for ikke at overmandes af den sanselige Til-
trækning, han fornemmer — alt i alt en Pedant, der ligger under
for Gorkis stille Ironi.

Varenka begriber ikke Nytten af at botanisere. Hvad Nytte
gør det, at man véd, hvordan en Burre vokser? — «Den samme,
som at vide, hvordan Livsprocessen er i et Menneske.* — Lever
da- ét Menneske som et andet? udbryder hun. Spiser og drikker
jeg som en Bonde? og skulde virkelig mange leve som jeg? —
Paa Spørgsmaalet, hvordan hun da lever, svarer hun med at
fortælle, hvorledes hun tilbringer sin Sommerdag, d. v. s. hvilken
Lykke det er for hende at se Solen skinne, at springe ud i det
kolde Vand, indaande Skovduft, kommandere Huset, se Maane og
Stjerner komme frem om Aftenen, alt dette med en ung, frisk
Veltalenhed, som viser, at Abstraktioner ikke er til for hende;
hun er et altfor virkelighedskært Væsen dertil.

Og som al Abstraktion, saaledes ligger al Humanitet hende
fjernt. Hun fortæller uden Blu, at hun har givet Karlen en god
Dragt Prygl og vil ikke indrømme, at der er noget urigtigt deri.
Der skulde tærskes, og Svinet havde drukket sig fuld; men han
skal ikke understaa sig til at drikke, naar der skal arbejdes.

Docentens veltalende Foredrag over Humaniteten fremkalder
hos hende kun Beundring for, hvor smukt og flydende han taler.

G. Brandea: Samlede Skrifter. X. 39

614 Maxim Gorki

Men hun gaar aldeles ikke ind paa hans Tankegang. Hun ind-
rømmer ikke, at Lighed er ønskelig mellem Mennesker, heller
ikke, at Livet er en Kamp Tvertimod, siger hun naivt. Menne-
skene lever i Regelen ganske fredeligt. — At det almindelige
Bedste skal bero paa Lighed, begriber hun ikke. Faderen er
Oberst; en menig Bonde kan ikke være hans Ligemand. — Hun
fatter heller ikke, hvad Docenten mener med sin Præken Ret-
færdighed. «Jeg behøver ingen Retfærdighed,* udbryder hun i
sin ungdommelige Kraftfølelse, «og hvis jeg engang faar Brug
for den, skal jeg nok skaffe mig den selv. Gaa dog ikke og gør
Dem Bekymringer for alle Mennesker!* Siden, da et Uvejr tvinger
ham til at overnatte paa hendes Faders Gaard, «hvis det da ikke
volder Besvær*, udbryder hun forundret: <Sikken et Menneske
det er! Altid er han bange for at besvære Nogen eller være
uretfærdig! Gud i Himlen, hvor kedsommeligt Deres Liv maa
være, altid Bidsel mellem Tænderne! Efter min Mening skulde
De bære Dem saadan ad: Vil De falde nogen besværlig, saa
fald ham i Guds Navn besværlig, og vil De være uretfærdig, saa
vær det!»

Med sin uslebne Forstand, sin elementære Oprindelighed og
sin sanseforvirrende Skønhed virker hun saaledes paa den mod-
stræbende Pedant, at han et Par Gange kommer til ufrivilligt at
røbe den Lidenskab, han bekæmper hos sig og maa søge at
dække over Udbruddet. Delte særligt er ganske mesterligt følt
og skildret af Gorki. Han har tilfulde kendt, at man i Liden-
skabens Øjeblik kan komme til at sige Ting, som forbauser En
selv, og hvorved man afslører sig mindre for den Tiltalte end
for sit eget undrende Jeg.

Med overordenlig Kunst svarer her i Novellen til dette Par
et andet, som staar i beslægtet Modsætningsforhold til hinanden;
det dannes af Docentens kolde, altfor kloge og praktiske Søster
og en ung idealistisk Sværmer, en Page fra Middelalderen, •
hvem hun er forelsket, og som tilbeder hende. Den hele Kom-
position ender kunstnerisk og dristigt med en Mislyd, idet Do-
centen overvældes af sanselig Lidenskab, da han en Morgen
tidlig kommer til at se Varenka bade sig i Floden og haandfast
straffes derfor af den opbragte, unge Skønhed.

En Del af den Tiltrækning, Gorki udøver, beror uden Tvivl
paa, at hans Stofverden er os saa ny. Men den umaadelige
Genlyd, som alt det giver, der henvendes til et opvaagnende

Maxim Gorki 615

Folk paa hundrede og tredive Millioner Mennesker, virker til-
bage paa Fortællerens Foredrag og meddeler hver Ytring større
Vægt. Det er vanskeligt at tale for faa Tilhørere; i en uhyre,
overfyldt Sal, der lytter med Deltagelse, er det forholdsvis let
at gøre et meget stærkt Indtryk.

Den Interesse, Ruslands Skribenter indgyder, forøges des-
uden ved deres personlige Skæbne. Næsten dem alle har Re-
geringen forfulgt, selv de store gamle som Pusjkin, Lermontov,
Turgenjev. Mange har den martret som Dostojevski, Tsjernisjevski,
Krapotkin. Korolenko kom i 1887 tilbage til Moskva fra sin
Landsforvisning til Sibirien, og nu har Gorki bødet for den
Manddora, der er i hans Væsen, ved en Fængsling, som har ud-
bredt hans Ry over Jorden paa samme Tid, som den nedbrød
hans Helbred.

39*