Samlede vaerker; udgivne af A.B. Drachmann, J.L. Heiberg og H.O. Lange

Presented to the

LIBRARY oj the

UNIVERSITY OF TORONTO

by
Estate of the late

John . C, Watkins

:if^'

Soten ^icrtcgaarbé

ubgiune af

og |>, O* l'angc
Slitben Ubøotoe.

Ulbfnbttlffe JBofll)aa&el, Slorbiff j^orlog.

Bianco i'uitoe Sogtrptteii.

1927.

72

-■rr-'-' — ■-■■^■^^ssrri^-^

f^. ' ^ 2. O

AUG13 1965 :
998641

^ttbi)oit>

Sibe

^erltg^ebenå ©jerninger 5

tjcrlig^cknS ©jcrnlttgcr.

Ubøtdet of

2;itelblabet er Crigtnndibgaoens. lil ØrunD for Pletten er lagt ben
af S. fi'. felt) beforgebe 2. Ubgabe (åJDtienljaDn. ''l^aa Hjutierfitet5bogl)anbler
e. 91. mei^m g-orlag. Jrk^ft f)ol Sgl. Ctof^ogtrt^ffer Bianco Suno. 1852.).
Sen er fammenlignet meb Driginalmanuffriptet til l. Ubgabe og bet af
gorfotteren feto rettebe (Jjemplar af l. Ubgaoe, fioorefter 2. Ubgabe blcu
tr^ft (S. si.'g ^^5ai3irer paa Uniberfitetgbtbliot{)efet, *}5aHe 25).

tjetli9^ei)cn6 ©jerttinfier.

i ^attré S'Otm

af

^øviie ^øi^e.

>^^

;ftjøbenl)aon.

^aa Uiiii''erf1teté6o9f)flnbIer 6. 51. Dtei^elé J^orlag.
1847.

3nH)o(b,

I. fi'ierlio^ebenl ffjulte Sib og iefå ^ienbelig^eb paa grugteme.

n. A. 2)u ffdl elffe.

B. ®u ffal elffe 9J(»ftcn.

C. S)tt ffal elffe 9?æften.

ni. A. aierltgl)eb er Sobenå gtjibe.

B. gierlig^eb et ©nntbittigl^ebeng Sag.

IV. SBot ^^Jligt at elffe be røenneffer, bi fee.
V. aSor $Iigt at filibe i Siierlig^ebeng ®ielb til :^betanbre.

i^orørb*

^isfe (^riftelige CDerteteljer, font ere gtugten af megen CnerDeielfe,
btQe forftaaeé langfomt men ba ogfaa let, mebenå be tiiftnof Dille blibe meget
banffelige, om Smogen oeb flt)gtig og nt)«gierrtg Sæsning gior fig bem meget
oanffelige. „6tin Cfnfelte", fom forft ooeroeier meb fig felo, om f)an oil læfe
eller J)an iffe oil læfe, ^Ois f)an faa oælget at læfe, f)an ooertieie fjerligt, om
bog iffe SSanffelig^eben og Setfjeben, naar be bringes 6etænffomt fammen
paa SSægtffaalen, for^olbe fig rigtigt til f}inanben, faa bet Gfiriftelige iffe
ubgioeé efter falff S5cegt, oeb at gjore 58anffeligl)eben eller oeb at gjore Set=
f)eben for ftor.

2et et „c^riftelige Coeroeielfer" berfor iffe om — „Sjerlig^eb", men
om — „Srjetlig^ebené ®jeminger".

Xet er „fiiferlig^ebené Øjeminger", iffe fom tjar nu fiermeb alle bens
©jeminger optalte og beffreone, o langtfra: iffe fom oar felo ben enfelte
beffreone nu eengang for alle beffreoen, r>5ub nære looet langtfra! |)Dab ber
i fin ^ele gtigbom er oæfentligen uubtommeligt, bet er ogfaa i fin ben
minbfte ©feming tjcefentligen ubeffriDeligt, juft forbi bet bæfentligen er
fieelt tilftebe oberalt, og oæfentligen iffe til at beffrioe.

æøn.

§t)or jfulbe ber funne taleå retteligen om ^erlig^^eb, I)biå
SDu bor glemt, ®u ^jerlig^ebené ®ub, af ^t)em ol ^jerligljeb
er i ^tmmclen og paa forben; ^u, ber ^rttet fporebe, tnert
gob 5(It l)en i ^ierlig^eb; %u, ber er ^jerligl^eb, \aa ben ^jerlige
!un er I)t)ab l^an er beb at bære i ^tg! ^bor ffulbe ber funne
taleé retteligen om ^'jerligl^eb, t)bi§ S)u bar glemt, ^u, ber
gjorbe bet aobenbar, I)bab Sjerligf)eb er, '3}u, bor x^xel'\et og
i^orfoner, fom gab ©ig felb tjen for at frelfe 5IIIe! ^bor ffulbe
ber funne taleå retteligen om ^jerlig^eb, l^biå Su bar glemt,
®u ^jerligl}ebené 5(anb, 2)u, fom ^ntet tager af ^it ©get,
men minber om I)iint ^'jerligl)eben§ Offer, minber ben S^roenbe
om at elffe, fom f)an er elffet, og fin 9?æfte fom fig felb! D,
ebige ^jerligtieb, Tu, fom oberalt er tilftebe, og olbrig uben
SSibne^btirb, ()bor ^u paafalbeé, ^u labe Sig ijeUtt ei uben
SSibneébQrb i f)bab ^er ffal taleå om &jerligt)eb, efler om ^jer«
ligfiebenå ©jerninger. St)i bel er ber fun nogle ©jerninger,
fom bet menneffelige Sprog færligt og fmaaligt falber .^jerlig'
^^ebågjerninger; men i §imlen er bet jo faakbeå, at ingen ©jer*
ning fan tæffeé ber, uben ben er en ^jerligljebené ©jerning:
o)3rigtig i ©elbfornegtelfe, en ©jerlig[)ebenå ZxanQ og juft berfor
uben t}ortjenftIigf)ebenå gorbring!

I.

^jerligfietiens ffjulte 8tti og bete
^jenbeligtiel) paa Srugterue.

£uc. YI, 44. 2;^t ^uert Sræ fjenbes paa fin
egne O^rngt; t^t man janfer iffe {yigen af
Some, man plutfer og iffe 5^iinbrner af
JorneBnffe.

'etfom bet dar faalebei fom inb6tlbff ^løgt mener, ftolt
af iffe at bebrageå, at man ^ntet ffulbe troe, fom man iffe fan
fee meb fit fanbfelige £5ie: ha butbe man føtft og fremmeft
lahe tiære at ttoe paa Stferligfjeb. Cg f)t)ié man gjorbe bet og
gjorbe bet af x^xt)qt for iffe at bliDe bebragen, dar man faa iffe
bebragen? SKan fan jo bebrages paa mange ^tJZaaber; man fan
bebrages beb at troe bet Ufanbe, men man bebrageå bog bel
ogfaa beb iffe at troe bet Sanbe; man fan bebrageå t)eh Sfin«
net, men man bebrages bog bel ogfaa beb bet fløgtige Sfin,
beb ben fmigrenbe ^"^^^I^iff)^'^, ber tieeb fig ganffe fiffret
mob at bære bebragen. Cg ()bilfet 33ebrag er oel bet farligfte?
^bii ^elbrebelfe er tbiblfomft, enten 'Sens, ber iffe feer, etter
^ens, ber feer og bog iffe feer? fotiah er banffeligft, at bæffe
6n, ber fober, etter at bæffe Gn, ber baagen brømmer, at ^an

14

er dangen? §DiIfet (St)n er førgeligft, enten bet, ber [traj og
ubetinget rører til jtaarer, 9t)net af ben i ^jerlig^eb uli)!!e=
ligt Sebragne, eller het, fom i en biå gorftanb funbe frifte
fiatteren, @t)net af ben ©elDbebragne, {)t)iå taabelige ^nb-
bilbff()eb af iffe at Dære bebragcn Oiftno! er latterlig og til at
lee af, berfom bet Satterlige i!!e l)er t»ar et enbnu ftærfere
Ubtrt)! for 9iæbfelen beb at betegne, at t)an iffe er Saarer dærb.
5(t bebrage fig felo for Sljerligl)eb er bet forfcerbeligfte,
er et eoigt %ah, for tjditfet ber ingen ©rftatning er t)der!en i
%\h efler i (£bigl)eb. S()i naar eflerg, t)t)or forffiettig ben enb
!an bære, Salen er om at bebrageå i 5orl)oIb til ^jerlig^eb,
ha forljolber ben 33ebragne fig bog til ^jerlig^eb, og 33ebraget
er !un, at ben if!e bar ber, tjbor ben meenteg at bære; men ben
Selbbebragne ()ar Iu!!et fig felb ube og In!!er fig felb ube fra
^ierligljeb. ®er taleå ogfaa om at bebrage§ af 2ibet eller i
2ibet; men jDen, ber felbbebragerff bebrog fig felb for at lebe,
t)an§ Xab er uerftatteligt. Snbog ®en, ber ^ele Sibet igjennem
bleb bebraget af 2ibet, "^am fan Gbigljeben gjemme rigelig
Grftatning for; men ben Selbbebragne f]ar fort)inbret fig felb
i at binbe bet (5bige. ®en, ber netop \)eb fin Ejerligtjeb bleb
et Dffer for menneffeligt S3ebrag, o, Ipah ^ar (jan bog egent«
ligen tabt, naar bet i (Sbig[)eben bifer fig, at Sljerlig^eben btiber,
mebenå 33ebraget er opI)ørt! 3JJen ^en, ber — fniibt — bebrog
fig felb beb Høgtigt at gaae i Sllogffabenå Snare, o!, ^bil f)an
enb I)ete Sibet igjennem prifebe fig It)!felig i fin ^nbbilbning,
^bab I)ar !)an bog ifte tabt, naar bet i (Sbiglieben bifer fig, at
f)an bebrog fig felb! %{]i i Simeligtjeben !an bet maaf!ee lt)ffeå
et 3)?ennef!e at funne unbbære Ejerligt)eb, bet !an maaffee
Iiltfeå ^am at flippe Skiben igjennem uben at opbage ©elb-
bebraget, bet Ian maaffee It)f!eå tjam, bet gorfærbelige, at
blibe — i en ^nbbilbning, ftolt af — at bære i ben; men i Sbig»
^eben fan ()an iffe unbbære Sljerligtjeb, og iffe unbgaoe at op-
bage, at f)an forfpilbte 5nt. §bor er Silbærelfen faa alborlig,
I)bor er ben forfærbeligft, netop naar ben, ftraffenbe, tillaber
ben ©efbraabige at raabe fig felb, foa ()an faaer Sob at lebe

15

^en, ftolt af — at oære bebragen, inbttl i^an engang faaer Sot)
at fanbe, at ^an for ebigt bebrog fig feto! ©anbeligen, Gdig^eben
laber fig i!!e fpotte, fnatere er bet ben, ber enb i!fe be{)øt)er
at bruge WaQt, men almægtig bruger en Smule Spot for ræb«
fomt at ftraffe ben gormaftelige. ^tiah er bet nemlig, ber for«
binber bet S^imelige og St)igf)eben, f)t)ab er bet ?(nbet enb S^jer«
ligl^eb, fom juft berfor er før ^It, og blioer naar ^llt er forbi.
3)kn netop forbi ^jerlig^eben faalebeå er Gt)ig()ebenå ^aanb,
og netop forbi S^imelig^eben og Gbigfjeben ere ueenåartebe,
berfor !an Kjerligfieben ft)neå 2;imetigf)ebenå jorbiffe £1øgt en
33i}rbe, og berfor !an bet i SEimeIigt]eben ft)neé ben Sanbfelige
en uljrire fiettelfe at fafte bette (Soigfjebené 33aanb af fig.

^en ©elobebragne mener jo rigtignot at funne trøfte
fig, ja at f)at)e meer enb feiret; bet er ffjult for tjam i Saarenå
^nbbilbff^eb, t)Oor trøftesløft Ijanå Sit) er. ^t {)an „t)ar opført
at førge", oille bi iffe negte t)am; men ij'oah gat)ner bog bette,
noar grelfen netop bilbe bære at begt)nbe for ^Ibor at førge
ober fig felo! Ten Sett)bebragne mener maaffee enbog at funne
trøfte %Tbre, fom bleoe et Cffer for S^rotøéfjebené 33ebrag;
men i)0ilfen ^{ffinbig^eb, naar 2)en, ber felt) tog Blahe paa bet
©dige, oil (]elbrebe Ten, ber i bet §øiefte er ft)g inbtil Tøben!
Ten Selobebragne mener maaf!ee enbog, Oeb en unberlig Selo«
mobfigelfe, at bære beeltagenbe meb ben uli)f!eligt 33ebragne.
Tlen f)t)iå Tu agter paa t)anå trøftenbe S^ale og t)elbrebenbe
SSiiøbom, ha oil Tu fjenbe ^jerligl)eben paa frugterne: paa
Spottene 59itter^eb, paa ^^orftanbigfjebens Sfarpfjeb, paa 2Kiå'
troif!{]ebeng giftige ?(anbe, paa gortjærbelfenå bibenbe Sulbe,
bet er, bet bil paa gnigterne Oære fjenbeligt, at ber ingen ^er«
ligl^eb er berinbe.

^aa frugterne ffenber man Sræet; „man fanfer iffe SSiin«
bruer af Xorne, eller fligen af Sibfler" (aJJatf). 7, 16); oil Tu
fanfe bem ber, ba ffal Tu iffe blot fanfe forgjebeé, men Xot-
nene ffufle oife Tig, at Tu fanfer forgjebeå. %\:)i t)t)ert %xæ
fjenbes paa fin egne grugt. Tet fan jo Oære faa, at ber
er toenbe gt^ugler, fom meget nøie ligne t)inanben, ben ene er

16

fuitb og tjelfmagenbe, ben anben heeh\i og giftig; ftunbom er
ogfaa ben giftige meget delfmagenbe, ben funbe noget bitter
i ©magen, ©aolebeé fjenbeå ogfaa ^erltgljeben paa beng
egne T^rugt. Slager man feil, maa bet bære, forbi man enten
iffe fjenber gnigterne, eller i!fe beeb at ffjønne rigtigt i bet
enfelte Slilfcelbe. @om naar et SJJenneffe tager feil og !alber
^et ^jierligt)eb, ber egentligen er (Selt)!ierlig'[)eb: naar I)an
I)øit forfi!!rer, at ^an if!e !an leoe uben ben (SIffebe, men ^ntet
bil i^øre om ot ^erlig^ebenå DpgaOe og gorbring er, at for«
negte fig felt) og at opgide benne Slffobenå ©eldljerlig^eb.
©fler fom naar et 2}?enneffe tager feil og !alber ®et, ber er
fdag ©ftergioenfjeb, meb ^jerligtiebenå '^at)n, ^et, fom er for-
bærbeligt S(t)n!erie, efler ffabeligt (3ammenf)oIb, efler for-
fængeligt S3æfen, eller SelOfQgené ^^orbtnbelfer, efler ©magre«
rietg 33eftif!elfer, efler £)iebli!!etå SCilfQnelabelfer, efler Simelig«
l^ebeni gorl)oIb, meb £ierlig{)ebené '^a'on. ^er gibel jo en
S3Iomft, fom !albe§ ©t)igt)ebenå ©lomft, men ber git)e§, mær«
leligt no!, ogfaa en foa!aIbet goig{)ebåbIomft, ber, liig be for«
Jrænfelige Slomfter, hin blomftrer til en Oiå Sib om ^aret:
l^bilfen ^^eiWagelfe at !albe ben fibfte en ©oigtjebenå 33Iomft!
Dg bog feer bet faa fhiffenbe ub i S3Iomftringenå Øiebli!. 3Ken
t)t)ert Sræ fjenbeå paa fin egne t^rugt, faalebeé ogfaa S^jerlig«
{)eben paa benå egne, og ben ^jerlig^eb, om l^oilfen (Sf)riften'
bommen taler, poa benå egne t^rugt: at ben t)ar ©oig^ebenå
©anb^eb i fig. 5X1 anben ^jerlig()eb, t)Oab enten hen, men«
nef!elig talt, tiblig afbtomftret og foranbreå, efler ben elf!eligt
bebarer fig i Simelig^ebeng ^(arétib: ben er bog forgængelig,
ben blomftrer hm. '3)ette er jnft bet ©frobelige og bet S^eemobige
beb ben, ^ttah enten ben blomftrer en SEime efler 70 5(ar, ben
blomftrer !un; men ben c^riftelige Sljerligljeb er ebig. 2)erfor
bilbe Sngen, "^biå l}an forftaaer fig felb, falbe paa at fige om
ben cfiriftelige ^jerlig^eb, at ben blomftrer; ingen digter, {)biå
!^an forftaaer fig felb, bil falbe paa at befqnge ben. %i)i ijtiat
2)igteren f!al beftinge maa 1:}a'oe bet SSeemob, fom er l^anå eget
Sibl ®aabe: maa blomftre — a!, og maa forgaae. Wen ben

17

(f)riftelige ^jetltg^eb bitoer, og juft herfor er ben; t^i ^bab
ber forgaaer bet blomftrer, og I)t)ab ber 6Iom]"trer bet forgaaer,
men i}t>ah ber er fart iffe beJQuges, bet maa troes og bet mao
ledeé.

Sog naax man figer, at .^jerItgÉ]eben fjenbeå ma frugterne,
)aa figer man bermeb tidige, at S^jerligf)eben felu i en oiå 5 or«
ftanb er i bet Sfjulte, og netop berfor fun til at fjenbe paa be
aabenbarenbe frugter, ^ette er juft og Silfælbet. Sttjdert
Sio, faalebeå ogfaa Sljerlig()ebené, er ffjnit fom faabant, men
aabenbart i et 5(nbet. '^plantens Sit) er ffjult, frugten er staben«
boringen; SanfenS Sit) er ffjult, %akné ?)ttring bet ^tabenbo«
renbe. Se forelcefte Retlige Crb tale berfor om et dobbelt,
mebené be bog fun ffjult tale om bet Sne; ber er i Ubfagnet
aabenbart inbe^olbt een Sanfe, men ber er tidige ffjult inbe»
^olbt en anben.

Soa lober oi bo brage begge Xanfer frem for SSetrogt«
ningen, ibet bi nu bitle tale om:

paa frugterne.

^borfro fommer Sferlig^eben, ^borfra t)ar ben fin Cprin*
belfe og fit Ubfpring, t)bor er het 8teb, fom for ben er 2iIf)oIbet,
fro f)bilfet ben ubgaaer? ^o, bette 3teb er ffjult eller er i bet
iSfjuIte. Ser er et 2teb i et SJknneffes ^nberfte; fro bette
<Steb ubgooer ^erligt)ebenå Sib, t£)t „fra fjertet ubgooer Sibet".
9J?en fee bette 2teb fon Su iffe; {)bor langt Tu enb trænger
inb, Cprinbelfen unbbrager fig i ?5jern[)eb og 2fjultt)eb; felb
noor ^n er trængt fængft inb, Cprinbelfen er enbnu beftonbig
fom et 2tt)ffe længere inbe, ligefom Slilbené Ubfpring, ber
juft, naar Su er bet nærmeft, er længere borte, i^ta bette 2teb
ubgooer Sjerlig^eben, ab mongfolbige 33eie; men ob ingen of
biåfe SSeie fon Su trænge inb i bene ffjulte Silbtibelfe. Som
®ub boer i et St)é, fro ^bilfet (lOer en Stroale ubgooer, ber
oplrifer SSerben, mebenå bog '^snqen ab biåfe SSeie fon trænge

©. ftiertegaarb. IX 2

18

inb efter for at jee ®ub, t[)i £t)fetå 93eie forbanbk fig ttl EKørle,
naor man benber fig mob St)fet: fanlebeS boer ^jerlig^eben
i bet ©fiulte, efler \t\u\t i bet Snberfte. ©om mibenå 58ælb
»eb fin Sfliåleng nt)nnenbe Dtiertalelfe loffer, ja næften beber
SWenneffet ot gaae ob ben SSet, og t!fe nljégjerrigt at biHe trænge
inb for at finbe ben§ Ubfpring og gjøre benå |)emmeligt)eb
oabenbar; fom ©olenå ©traale inbbt)ber 9[Reunef!et beb benå
§jælp at betragte i^erbenl §erligf)eb, men abbarenbe ftraffer
ben gormaftelige meb ^Iinbf)eb, naar ^an ttil t)enhe fig om
for nl)égierrigt og frætt at D|3bage St)fet§ Dprinbelfe; fom
2!roen binlenbe tilbtiber fig at bære 9}?ennef!etå fiebfager paa
Sibetg SSei, men forftener ben %iælU, fom benber fig om for
fræ!t at begribe: faalebe§ er bet ^jerlig^ebené £)nf!e og S3øn,
at .beng forborgne Ubfpring og bene ffjulte £ib i bet ^nberfte
maa forblibe en §emmeligl)eb, at ^ngen nt)§gjierrigt og fræ!t
bit trænge forftt)rrenbe inb for at fee, ^bab ^an bog i!!e ian
fee, men l^bab (}an bel beb fin S^jQågjerrig^eb !an forfpilbe fig
©læben og SSelfignelfen af. ®et er altib ben fmerteligfte Sibelfe,
naar Sægen nøbfageS tit fønberlemmenbe at trænge inb i
be æblere og berfor juft ffjnlte ®ele af Segemet; faalebeg er
bet ogfaa ben fmerteligfte 2ibelfe og tillige bet gorbærbeligfte,
naar 9^ogen, iftebenfor at glæbeé beb ^erligt)eben i benå staben«
barelfer, bil gtæbe fig 'oeh at nbgnmbe ben, bet er beb at for-
ftt)rre ben.

^jerligl)eben§ f!inlte Sib er i bet Qnberfte, uubgrunbeligt,
og ha igjen i et uubgrunbeligt Sammenhæng meb f)ele %ih
bærelfen. ©om ben ftitte @øe grunber bt)bt i be flfulte ^ilbe«
bælb, ^bil!e intet £5ie fooe, faalebeå grunber et 3J?ennef!eg
^jerlig^eb enbnu bt)bere, i ®ub§ ^jerligfjeb. ^Derfom ber intet
^ælh bar i 33unben, berfom ®ub i!!e bar ^jerlig^eb, ba bar
f)ber!en ben lille @øe, ei IjeUer et SJJennefleå Sljerlig^eb. ©om
ben ftille ©øe grunber mørlt i bet bt)be SSælb, faalebeå grunber
et SKennefleg ^jerlig'^eb gaabefulbt i ®ub§. ©om ben ftifle
©øe bel inbbl}ber ®ig at betragte ben, men beb 2Kør!^eben§
©^jeilbillebe forbt)ber ®ig at gjennemffue ben: faalebeg for«

19

bt)bet ^'jerligljebené gaabefulbe Oprinbelfe i ®ubå ^jerligfieb
®{g at fee ben§ ®ninb; nnar 2)u mener at fee ben, ha er bet
et ©peilbiHebe, ber bebrager Sig, fom »ar 2)et ®ninben, bet,
ber fun ffjuler ober ben bribere ®mnb. ©om bet finbrige ©jern«
meg Saag, netop for ganf!e at ffjule hjemmet, feer ub fom
53unben, faalebeå feer bebragenbe "Set ub fom ©runbenå S)t)b,
bet, ber hm ffjuler ooer bet enbnu St)bere.

©aalebeå er ^erlig^ebeng Sio ffjult; men ben§ ffjulte
Sid er i fig felt) S3ebægelfe, og ^ar Gbig^eben i fig. ©om ben
fttffe (Søe, f)t)Dr roligt ben enb ligger, bog egentligen er rinbenbe
SSanb, t^i er i!!e Silbebcelbet i 53unbcn: faalebeg er Sljerligl)eben,
^Oor ftille ben enb er i fin t^oi^&o^gsntjeb, bog rinbenbe. Wen
ben ftille @øe !an ubtørreå, naar SSælbet engang ftanbfer; Ejer«
ligljebenå Sio berimob {)ar et ebigt SSælb. '3)ette fiio er friftt
og et)igt; ingen ^nlbe !an tåne hd, bertil er bet for barmt i
fig, og ingen Storme !an matte bet, bertil er bet for frif!t i fin
^øligfieb. SKen ffjult er bet; og naar ber i Sbangeliet er Sale
om bette £it)5 ^enbelig^eb paa ^^i^Qterne, ha er SDJeningen
for 3tlt i!!e benne, at man fhilbe urolige og forftt)rre benne
©fjultfieb, at man fhtlbe fjengioe fig til ^agttagelfe eUer til
Dpbagenbe (getobetragtning, i^Mh !un „bebrøber 5(anben" og
finfer SSæjten.

Sog er bette ^jerlig^ebené ffjulte Sit) fjenbeligt paa
t^rugterne, ja, og bet er en Srang i Sjerlig^eben at funne
fjenbeå paa ^^rugterne. D, l^bor ffjønt er bog iffe bette, at Ipah
ber betegner bet Summerligfte, at bet ©amme betegner hen
^øiefte Sfiigbom! 3^f)i STrang, at f)at)e Sprang og at dære en Ztæu'
genbe, ^bor nøbigt t)il et SJJenneffe, at bette ffal fige§ om f)am!
Cg bog fige oi bet §øiefte, naar t)i fige om ^i^igteren „bet er
l^am en Sprang at bigte", om 5!aleren „bet er f)om en Xrang at
tale", om ^igen „bet er l^enbe en ^rang at elffe". 5lf, felt) ben
meeft ^^rængenbe, ber ^ar ledet, l^biå l^an bog l}ar t]at)t ^jer«
Iig£)eb, ^dor riigt f)ar iffe tjonå Sid dæret i (Sammenligning meb
f)am, ben enefte t^attige, ^an, ber ledebe Sidet Ijen og albrig
følte Sprang til 9^oget! %^i bette er jo bog netop pgeng fjøiefte

2*

20

9tigbom, at ^utt trænger til ben Slffebe; bette er ben ^fi^ommeå
l^øtefte og fanbe Sfiigbom, ot 1)an trænger til ®ub. ©pørg bent,
fpjørg ^igen, om t)nn htnbe føle fig lige \aa It)!!elig, {)t)ig ^un
lige \aa gobt funbe unbuære ben (£If!ebe; fpørg ben fromme,
om f)an forftaaer eller ønffer bet, at t)an Hge '\aa gobt funbe
unbbcere &uhl ©aalebeå ogfao meb ^jerligfjebené ^jenbelig-
^eb paa ?5nigterne, ber jnft berfor, noor SDrI)oIbet er bet rette,
figeå Qt trænge fig frem, tjbormeb atter 9iigbommen er betegnet.
®ette maatte jo ogfaa bære ben ftørfte Starter, f)t)iå bet birfe*
ligen Oor faa, at ber i Sl'jerlig'Éjeben felo lunbe Dære ben @eIo»
mobfigelfe, at Sjerligljeb bøh at I)oIbe ben ffjult, høh at gjøre
ben nfjenbclig. )8ai bet iffe, fom I}0i5 planten, ber fornom ^^i^O'
big^ebené Sib og S^elfignelfe i fig, i!fe turbe labe bet blibe !jen=
beligt, fhilbe fom bar S^elfignelfen en gorbanbelfe, bet)oIbe bet
for fig felb, af, fom en §emmeligt)eb i bene nforllarlige SSiånen!
SDerfor er bet jetter if!e faalebel. %^i om enb en enfelt beftemt
^jerlig(}ebenå ?)ttring, enbog et ^jerteffub bleb — af ^jerlig^^
l^eb trængt tilbage i fmertelig gorborgent)eb: bet famme Sljer«
Iigt)ebenå Sib bil bog ffaffe fig en anben ?)ttring og bog borbe
!jenbeligt paa frugterne. D, ^ en ult)!!elig ©Iffobå ftiHe 9J?ar=
tt)rer; bel bleb bet en §emmeligf)eb, ^mh 3 leeb tteh af S'jer«
Kgf)eb at maatte ffjnie en ^'jerligt)eb; bet bkb albrig fjenbt,
faa ftor bar netop (5ber§ Sljerlig'^eb, ber bragte bette Dffer:
bog hUti (Sberg Sljerlig()eb !jenbt paa gi^ugterne! Dg maaffee
blebe jnft biéfe ?^rugter be toftelige, be, fom mobnebel tieb en
ffjult ©merteå ftitle 33ronb.

SEræet fjenbeå paa frugterne; tt)i bel fjenbeå Sræet
ogfaa paa S3Iabene, men ?5nigten er bog bet bæfentlige ^jenbe.
jDerfom ^n berfor fjenbte et %xæ paa ©labene at bære bette
beftemte, men ^u i grugteng Sib opbagebe, at bet bar ingen
Srugt: ha bilbe ®u f)erpoa fjenbe, at bet egentligen i!!e bar
bet Xræ, fom bet beb |)iælp af 93fabene ubgab fig for. ^uft
faalebeå er bet ogfaa meb ^jerlig^ebenå Sl)jenbelig^eb. ^poftelen
So^anneå figer (1 ^o^. 3, 18) Mine S3ørn! laber oå i!!e elffe
meb Drb ei (jeKer meb Sunge, men i ©jerning og (Sanbt)eb."

21

Dg ^bormeb ffuHe bi Del bebre fammenligne benne Sljerlig^eb
i Otb og 2!alemnaber enb meb Sræeté ®Iabe; t{)i ogfaa Crbet
og Ubtrt)!fet og Sprogets Cpfinbelfer fan bære et ^jenbe paa
^erlig^eben, men bet er ufiffert. S)et fomme Drb Ian i Snå
Tlunh tjcere foa rig^olbigt, faa tilforlabeligt, i en ^Inbenå 3Kunb
bære fom SSIabeneé ubeftemte ^Oiffen; bet jamme Crb fon
i Sné Tlunb bære fom bet „belfignebe nærenbe ^orn/' i en
Slnbenå fom Slobeté ufrugtbare 'Deiltg^eb. derfor ffal SDu bog
iffe l^olbe Crbet tilbage, faa libet fom Xu ffal ffjule ben ft)nlige
S3ebægelfe, naar ben er fanb; t^i bette fan netop bære, ufjer«
ligt at gjøre Uret, fom naar man for^olber et 9)?enneffe fit
2;iIgobef)abenbe. ^in S^en, ^in Gtffebe, 2!it 93arn, efler |)bo,
ber elleré er ©jenftanb for 5)in Sljerligf)eb, t]ar en gorbring
paa §)ttringen af ben ogfaa i Crb, naar ben birfeligen bebæger
2)ig i ^it ^nbre. ^ebægetf)eben er iffe 'Sin Sienbom men btn
SInbené, f)ttringen er f)ané Silgobe^abenbe, ha 'S^u jo i 33ebæget«
f)eben tilfører ^am, fom bebæger Sig, og bliber Tig bebibft,
ot Su tilfører ^am. 9?aar fjertet er fulbt, ffal Su iffe miåimbe«
ligt, fornemt, forforbelenbe ben Slnben, frænfe ^am i ©til^eb
beb at preåfe Sæberne fammen; Su ffal labe 93?unben tale af
|)iertetg Dberf(øbigf)eb; Su ffal iffe ffamme Sig beb Sin gølelfe,
og enbnu minbre t)eh rebeligt at gibe §ber Sit. 9JJen elffe ffol
man iffe i Drb og Salemaaber, og fjenbe ^terUgf)eben berpaa
ffal man f)eller iffe. Serimob ffal man fnarere paa faabanne
i^rugter, eller paa, at ber fun er 93Iabe, fjenbe, at ^jerlig^eben
iffe ()ar faaet SSæjtené %xO. <B\iaé) figer abbarenbe (6, 4) „opæb
Sine 53Iabe, faa ffal Su mifte Sine grugter, og labe Sig felb
ftaae fom et tørt %tæ"; tf)i netop paa Crb og Salemaaber fom
^jerKg^ebené enefte t^rugt fjenber man, at et SD'Jenneffe i Utibe
f)ar rebet 33Iabene af, fao :^on ingen Stugt faaer, for iffe at
tale om bet gorfærbeligere, at man paa Crb og Salemaaber
ftunbom juft fjenber ©ebrageren. 5tltfaa ben umobne og ben
bebragerffe Sljerligljeb er fjenbelig paa, at Crb og Siakmaaber
er beng enefte S^igt.

Tlan figer i ?5orf)Dlb til bisfe SSæjter, at be maae fætte

22

fjerte; faotebeg maa man ogfoa fige om et 9J?ennej!eå Retlig-
f)eb: \lal ben t)ir!eltg bære grugt, og dtfoa bære fjenbelig paa
t^rugten, bo maa hen førft jætte fjerte. 2^^i biftno! ubgaoer
©jerlig^eben fra fjertet, men lab oå i!!e ilfomt berober glemme
bette Sbtge, at SDierlig^eben fætter fjertet. (St ubeftemt §jerteg
flygtige Størelfer I]ar bel et^bert 20?ennef!e, men bet i ben t^or«
ftanb at l^abe fjerte af 5Jfatiiren er uenbelig forffjeUtgt fra bet
i ©bigt)eben§ gorftanb at fætte §jerte. Dg l^bor fjelbent er maa«
f!ee t!!e juft bette, at bet Sbige faaer faa megen 9fiaabigf|eb
Dber et 9J?ennef!e, at ^jerltgl}eben i f)am !ommer til ebigt at
fæftne fig, efler til at fætte fjerte. ®og er bette ben bæfentlige
S3etingelfe for at bære S^^jerlig^ebenå egne Si^uflt, paa f)bil!en
ben !jenbeå. ©om nemlig Sjerlig^eben felb i!lEe er til at fee,
berfor er bet jo man maa troe paa ben, faalebeå er ben ^eHer
et ubetinget og ligefrem til ot fjenbe paa nogen benå ^ttring
fom foaban. — ®er er intet Drb i bet menneffelige ©prog,
itu eet enefte, ifte bet Ijelligfte, om (jbilfet bi hmne fige: naar
et aJJenneffe bruger bette Drb, faa er berbeb ubetinget bebiift,
at ber er Slierligljeb i f)am. Sbertimob, bet er enbog faa, ot
et Drb af (Sen !an forbiåfe oå om, at ber er S^jerligtjeb i !)am,
og bet mobfatte Drb of en 5(nben ian forbiåfe og om, at ber
ligelebeå er Sl'jerlig^eb i f)am; bet er foa, at bet ene og famme
Drb fan forbisfe og om, at ber boer J^jerligljeb i ben @ne, fom
fagbe bet, og i!!e i ben 5tnben, fom bog fagbe bet fomme Drb.
— ^er er ingen ©jerning, i!fe een enefte, it!e ben bebfte, om
'^billen bi ubetinget tør fige: ®en, fom gjør bette, (}an bebifer
ubetinget berbeb S^jerligljeb. ®et beroer paa, l^borlebeå ©jer«
ningen gjøreS. "Ser er jo ©jerninger, fom i færlig ?}orftanb
Mbeå ^jerlig^ebégjerninger. Tlen fanbeligen, forbi Sn giber
9(Imiåfe, forbi l)an beføger @n!en, !Iæber ben Sfløgne, bermeb
er ^anå ^jerligt)eb enbnu if!e bebiift eller fjenbelig; tl)i man
fan gjøre ^jerligtjebågjerninger paa en uljerlig ja enbog paa
en felb!jerlig SD^aabe, og naar faa er, er ^jerligljebågjerningen
bog ingen Sljerligl)eben§ ©jerning. "Su ()ar bift oftere feet bette
Sørgelige, Su I)ar maaffee ogfaa ftunbom grebet Sig felb beri.

23

f)t)ab bel ettjbert rebeligt 2}?enneffe bil titftaae om fig felb, netop
forbi I)an i!fe er uljerlig og forf)ætbet no! til at oberfee bet
SSæjentlige, til obert)bab man gjør at glemme I)borIebeg
man gjør bet. 51!, Suttet ffal ^abe jagt, at (jan i!!e een enefte
@ang i fit Sib ^bbe bebet ganffe uforftQrret of en^ber abfpre«
benbe Zantt; faalebeS tilftaaer bel bet rebelige 2}Jennef!e, at
()an albrig, I)bor ofte enb, og ^bor mangen @ang enb billig
og glab, {)an gab ^Imiéje, ^r giort bet uben i ©frøbelig^eb,
maaffee forftQrret af et tilfælbigt ^nbtrt)!, maaf!ee meb lune-
fulb ?5or!ierIig^eb, maaffce for at løgfjøbe fig, moaffee meb
bortbenbt ?(aft)n — men i!!e i bibeif! gorftanb, maaffee uben
at ben benftre §aanb bleb bibenbe berom — men i XanMøéijeh,
maaffee tæn!enbe paa fin egen @org — iftebenfor at tæn!e
paa ben gattigeå, maaffee føgenbe Sinbring )3ti) at gibe SItmiåfe

— iftebenfor at bide linbre '^^(rmoben: faa Sljerligfjebågjerningen
bog iffe i f)øiefte gorftanb bleb en Sl'ierligf)ebenå ©jerning.

— Stltfaa, t)borIebeå Drbet figeg og fremfor 5(It ()borIebeå bet
meneå, altfaa, I)borIebeå ©jerningen gføreå: bette er bet afgiø=
renbe for at beftemme og for at fjenbe Sljertigljeben paa Srug»
terne. 9}Jen atter t)er gjælber bet, at ber er intet, intet „<Baa'
Iebe»", f)borom ber ubetinget fan figeå, at bet ubetinget bebifer
^'jerlig^ebeng STilftebebcerelfe, eller at bet ubetinget bebifer,
at ben iffe er ber.

Dg bog ftaaer bet faft, at ^jerlig()eben ffal fjenbeg paa
frugterne. Wen ^ine 2lejte.n§ fjeHige Drb ere jo Ijefler ei fagte
for at opmuntre os til at faae trabit meb at bømme ^inanben;
be ere tbertimob fagte formonenbe til ben Snfelte, til 2)ig,
m. %., og til mig, for at opmuntre (jam, at f)an iffe laber fin
^erligf)eb blibe ufrugtbar, men arbeiber, at ben maa funne
!ienbeå paa frugterne, ^bab enten biåfe nu of 3tnbre blibe
fjenbte eller iffe. %i]i ()an ffal jo iffe atheibe for, at ^erligljeben
bliber fjenbt paa t^rugteme, men arbeibe, at hen maa funne
fjenbeé paa ^^rugterne; ^an ffal i benne 5Irbeiben bogte paa
fig felb, at bet, at ^erligljeben fjenbel, iffe bliber t)am bigtigere
enb bet ene SSigtige: ot ben ^r frugterne og altfaa fan fjenbeS.

24

©et er, f)t)Qb !Iogt '^Haah man fan gioe SKenneffet, f)t)ob got'
ftgtigf)eb man fan anprife for iffe at blttoe bebragen af ^nbre;
noget 5(nbet og noget langt SSigtigere er (Stiangetietå Dpforbring
til ben ©nfelte, at f)an betænfer, at Sræet fjenbeå paa gnigterne,
og at bet er f)am etter !^anå .^'jerligljeb, ber i ©Dangeliet er fam«
menlignet meb Sræet. ^ ©Oangelict ftaaer ber og iffe, fom
ben fløgtige 2^Ie bilbe lt)be, „®n etter man ffal fjenbe Zxceet
paa t^rugterne"; men ber ftaaer „j£ræet ffal fjenbeå paa S^uS'
terne", bet er ublagt, jDu, fom fæfer biéfe (£t)angeliet§ Drb,
'5)u er Sræet. fQMh ^ropljeten ^Jiat^an tilføiebe til parabelen
„jDn eft 9)knben", bet be(}øOer (Soangeliet iffe at tilføie, ba bet
aflerebe ligger i Ubfagneté gorm, og i, at bet er et Soangelinmå
Drb. Xi)i Soangelietå gubbom.melige 9[Rt)nbigf)eb tater iffe til
bet ene 93?enncffe om bet anbet røenneffe, iffe til Xig, m. X.,
om mig, etter til mig om "Sig, nei, naar GDangeliet tater, tater
bet til ben (Snfelte; bet taler iffe om oé SD^enneffer, ®ig og mig,
men bet tater tit oå SOJenneffer, 'Sig og mig, og bet tater om,
at ^jerligljeben ffal fjenbeå paa ?5nigterue.

Serfom berfor ^y^ogen, o^erfpæubt og focermeriff, etter
f)t)ffelff, oitbe lære, at Sl'jerligtjeben Oar en faaban ffjnit ?5øletfe,
at ben Oar for fornem tit at bære Snigt, etter en faaban ffjult
^ølelfe, at frugterne I)t)erfen beoife for etter imob, ja at be
giftige ?5rugter enb iffe bedife 9^oget: ta ditte di minbe om Sdan»
gelieté Drb „Sræet ffat fjenbeå pao grngterne." $8i ditte, iffe
for at angribe, men for at dærge o§ feld mob ©aabanne, minbe
om, at bet gjælber t)er, I)dab attib gfælber i gor()otb tit etf}dert
(Sdangelieté Drb, at „ben, fom gjør berefter, ^an er at tigne
meb en 2J?anb, fom bt)gger paa en flippe." „^aai ha <3ft)I=
regnen fommer" og øbelægger ^iin fiintføtenbe Sl'iertigl)ebå
fornemme @frøbeligf)eb; „naar SSeirene blæfe og falbe an mob"
.^Qflerietå SSæd: ha ffat ben fanbe ^iertig()eb dære fjenbelig
paa ^^rugterne. Zi}i fanbclig, ."riierligt)eben ffat dære fjenbelig
paa ^^rngterne, men beraf følger bog det iffe, at ®u ffal paa=
tage jDig at dære ^jenberen; ogfaa Sræet ffat fjenbeé paa S^^ng«
terne, men beraf føtger bog del iffe, at bet er bet ene %tæ, fom

25

f!al ^oatoge fig at bebømme be anbre, het er jo toertimob beftan«
bigt bet enfelte %xæ, ber \M — bære frugterne. SD^en frl}gte
ffal et SO^enneffe i!!e ^berfen jDen, fom ian flaae Segemet U)jel,
ei felter §t)!Ieren. ®er er fun (Sen, fom et 2J?enneffe ffal frt^gte,
het er ®ub; og ber er fun Sen, et 9)?enneffe ffal bære bange
for, bet er fig fefø. Sanbeligen, ®en, ber i ?5rt)gt og 33æDen
mob &ub bar bange for fig felt), ^am Ijar albrig nogen §t)fler
bebraget. 9)?en 2)en, ber faaer trabit for at opfpore §t)flere,
I)t)Qb enten bet nu Ii^ffeå ^am eller iffe, %n fee fig bel for, at
bette iffe ogfaa er et §i)!Ierie; t(]i faabanne €pbagelfer ere bog
bel nepbe ^'jerlig()ebené ^^i^ugter. ^en berimob, I)biå ^jerligijeb
i @onbf)eb bærer benå egne ^rugt, Ijan ffal, uben at bille bet
og ubeu at eftertragte het, gjøre en^ber §t)!Ier aabenbar, fom
fommer l^am nær, eller bog beffæmme ^am; men ben ^jerlige
ffal maaffee enb iffe bære bibenbe berom. SDet maabeligfte
SSærn mob §t)flerie er Mogffab, ja ben er neppe et ^ærn,
fnarere et farligt ^Jaboffab; bet bebfte i8ærn mob §r)flerie er
Sljerligfjeb, \a ben er iffe blot et ^ærn, men et fbælgenbe '3)t)b,
ben ^ar i af ©big^eb ^ntet meb §t)fleriet at ffaffe. Dgfaa bette
er en grugt, ^borpaa ^jerligljeb fjenbeé, at ben fiffrer hen
S^'jerlige mob at falbe i |)t)flereng Snare.

9}ien om bette nu enb er faalebeé, at Sljerligf)eben er fjenbe«
lig paa ^^rugterne, faa laber oé bog iffe i noget Sjerlig^ebenå
^^or^olb til l^inanben utaalmobigt, mistroiff, bømmenbe, forbre
ibelig og ibelig at fee i^rugterne. Set i^øi'ite, ber bleb ubbiflet
i benne Sale, bar, at man maa troe paa ^jerlig^eb, elleré mærfer
man flet iffe, at ben er lit; men nu benber Salen atter tilbage
til bet ^i'Øii^te og figer gjentagenbe: troe paa ^jerligfjeb! Sette
er het ^^ørfte og bet gibfte, ber er at fige om ^jerligfjeb, naar
man ffal fjeube ben; men førfte ©ang fagbeå bet i aJJobfæt«
ning til ben fræffe gorftanbigfjeb, ber bil negte ^jerligl)ebenå
Silbærelfe, nu berimob, efter at ben§ Sjenbelig^eb paa %xnQ»
terne er ubbiflet, figeå bet i 9)?obfætning tit ben fpgelige,
ængftelige, nøieregnenbe (8neberf)jertetf)eb, ber i fmaalig og
fummerlig 3Kigtroifff)eb bil fee ^^nigterne. ®Iem bet iffe, at

26

bet jo bUbe bære en \t\øn, en æbel, en I)eIIig ?5rugt, paa ^bilfen
^|erltg()eben i 2)ig biet) til at fjenbe, berfom SDu t Soict)oIb til
tt anbet 9JJennej!e, t)diå ^jcrlig'^eb maaffee bar ringere S'^ugt,
bar !jerlig no! til at fee ben ffjønnere enb b^n bar. ^an SDiJig«
troif!f)eben birfeligen jee SfJoget minbre enb bet er, faa !an ogfaa
^ierlig^eb jee S^oget [tørre enb bet er. — ®Iem bet i!!e, at
jeh) naar Su glæber ^Dig beb ^jertigl^ebeng frugter, naar ®u
paa bem Ijenber, at hen boer i bette anbet SOlennejfe, glem bet
itu, ot bet bog er enbnu faligere at troe paa ^jerlig^eb. Su[t
bette er et nt)t Ubtrt)! for ^jerligljebenå ^Dtibbe, at, naar man
t)ar lært ben at !jenbe paa ^^rngterne, man ha atter benber
tilbage til bet t^ørfte, og benber tilbage til bet fom til bet §øie[te,
til at troe paa ^jerligtjeb. 2;f)i bel er ^)erlig!)eben§ 2ib fjenbeligt
paa gmgterne, ber gføre bet aabenbart, men Sibet felb er bog
mere enb ben enfelte ?^rugt og mere enb aHe gftugterne til»
jammen fom ®u i noget Øiebli! !unbe optæUe bem. ®et fibfte,
bet faligfte, bet ubetinget oberbebifenbe ^enbe paa ^jerligl^eb
bliber berfor: ^jerlig^eben felb, fom bliber fjenbi og gjenfenbt
af ^ertigtjeben i en '^Inben. ®et Sige fjenbeé !un af bet Sige;
¥un S)en, ber bliber i Sjerligfieb, !an Ijenbe ^erligtjeben, lige«
tom ^n§ ^erlig^eb er til at !jenbe.

II. A.

3)u ,ffar' elffe.

mt^. XXII, 39. men bet anbet ^ub er lige^
fom bette: bu )tal elffe bin SZæfte font
btg jelt).

(S'H^ber %aU, tfær ba et 35rub[tt)!!e af en %ale, forubfættet
gjerne 9^oget, t^borfra ber gaaeg ub; 'Sen, jom bil tage Xalen
etter Ubjagnet til Dberbeielfe, gjør berfot bel i førft at finbe
benne ^ornbjætning, for ba at begt)nbe meb ben. <SaaIebeé
er ber nu ogfaa i bor forelæfte Sejt inbef)oIbt en gorubfætning,
fom rigtigno! fommer fibft, men bog er S3egt)nbelfen. ?iaar ber
nemlig figeå „Su f!al elffe 2)in Skæfte fom Sig felb", bo er beri
inbefjolbt f)bob ber er forubfat, ot etf)bert 3JJenneffe elffer fig
felb. Sette fombfætter Sljriftenbommen altfaa, ber ingenlunbe,
fom Ijim t)øitf(r)benbe 2læn!ere, begt)nber uben gorubfætning,
og t)etter ei meb en fmigrenbe ^^orubfætning. £)g turbe bi bel
negte, at bet er faa fom (£()riftenb ommen fombfætter? dJlen
paa ben anben ®ibe, fklbe Drogen funne misforftaae Sljriften--
bommen, fom bar bet bene SJkning at lære, t}\)a'i) berbålig Møgt,
eenftemmigt — af og bog juft fplibagtigt, lærer, „at Sn^ber
er fig felb nærmeft"; f!iilbe Smogen !unne miåforftaoe bette, fom

28

Oar bet G-^riftenbommenå SJJening at It)fe ©eldfjerltgtjeb i §æt)b?
2)et er jo toertimob bene SKening at frabrifte oå 9J?ennef!er
(Seldfjerltgfieben. Senne ligger nemlig i at elffe fig felt); men
ffal man elffe 9iæften „fom fig felt)", faa tjrifter jo 33ubet, fom
meb en ^irf, @elt)!jerligf)ebenå £u!fe op og frabrifter bermeb
SKenneffet ben. |)t)i§ 33nbet om at elffe 5T?æften t)ar ubtrt)ft
paa en anben 93^aabe enb meb bette liUe Drb „fom ^ig feld",
ber paa eengang er faa let at I)aanbtere og bog l)ar @t)ig^ebené
©^cenbfraft, ha t)ilbe 33ubet iffe faalebel funne magte ©elt)«
fjerlig^eben. ^ette „fom ^ig feitt" Oafler iffe i Sigtet og trænger
faa meb (5t)igl]ebens Uroffelig^eb bømmenbe inb til bet inberfte
Sfjulefteb, I)t)Dr et SOZenneffe ciffer fig felt); bet laber iffe ©elu-
fjerlig^eben ben minbfte Unbfft)Ibning tilobers, ben minbfte
Ubflngt aaben. |)t)or unberligt! ^Ter fnnbe jo ^olbeS lange og
ffarpfinbige Saler om, t)0orlebeå et SKenneffe ffal elffe fin Skæfte;
og naar faa Sålerne Oare f)ørte, ffulbe @elt)fjerligf)eben bog
fimne f)itte paa Unbfft)Ibning og finbe Ubflugt, forbi Sagen
iffe ganffe t)ar ubtømt, alle Silfcelbe iffe opregnebe, forbi ber
beftanbigt oar iRoget glemt, eller 9Joget iffe noiagtigt og binbenbe
no! ubtrt)ft og beffrefiet. 9)?en bette „fom 2)ig fclo" — \a, ingen
93rt)ber fan faalebeå omflntte ^en, meb I)t)em ^an ffal brt)be§,
fom bette $nb omfhitter 2elt)fjerligt)eben, ber iffe fan røre
fig af Stebet. 8anbeligen, naar Selofjerlig^eben ()ar ftribt
meb bette Crb, ber bog er faa let at forftaae, at S^gen ffal
bef)øt)e at bn)be fit |)Ot)eb bermeb, ba ffal ben formærfe, at ben
^ar ftribt meb ben Stærfere. Som ^acob f)altebe efter at fjabe
ftribt meb ®ub, faa ffal Selt)fjerlig^eben tiære brubt, f)t)iå ben
f)ar ftribt meb bette Crb, ber bog iffe øil lære et SRenneffe, at
^an iffe ffal elffe fig felt), men toertimob netop lære ^am ben rette
Selt)fjerlig^eb. |)t)or unberligt! §t)ilfen Strib er Iangt)arig,
forfærbelig, inbDiflet fom Selt)fjerligf)ebenå ^amp for at bærge
om fig, og bog afgjør Gtjriftenbommen 5ilt meb eet enefte Slag.
®et |)ele er hurtigt fom en |)aanbet)enbing, 5Ut er afgjort,
fom Dpftanbelfeng et)ige ^Ifgjøreffe, „i en |)aft, i et Øieblif"
(1 Sor. 15, 52): Sl^riftenbommen forubfætter, ot 9Kenneffet

29

elf!er ftg feto, og føier betpaa blot Orbet til om 9?æften „fom
'ZiQ felt)". Cg bog ligger bet en Soig^ebené goranbring meh
lem bet {yørfte og bet 8ibfte.

9JZen fhilbe bette ogfaa oære bet .&øie[te, ftulbe bet i!fe
bære muligt at elffe et SKenneffe ^øiere enb fig jelD? ©enne
'2)igter=33egeiftringenå Zak f]øre5 jo i S^erben; f!ulbe bet ba
maoffee bære iaa, at bet bar (^tjriftenbommen, ber ifte for«
maaebe at fbinge fig faa ^øit, faa ben, formobentltgeii ogfao
i betragtning af, at ben ^enbenber fig til eenfolbige bagligbagå
SO^enneffer, fummerligt Meb ftaacnbe tieh gorbringen om at
elffe 9iæften „fom fig felo", ligefom ben jo iftebetfor t)iin Ijøit^
flt)benbe ^'jerlig^eb§ beffungne ©jenftanb „en SIffet, en S^en",
fætter bet tilfpnelabenbe meget libt ^igteriffe „9?æften" —
tt)i ^ierlig{)eb til Diæften t)ar bift ingen digter befjunget, faa
libet fom bet at elffe „fom fig felb": ftulbe bette maaffee bære
faalebeå? ©Her ffulbe bi, ibet ^i bog gjøre ben befjungne
5ljerligf)eb en ^nbrømmelfe i Sammenligning meb ben befa»
lebe, fattigt prife (Xiiriftenbommcns 93efinbigÉ)eb og gorftanb
paa Sibet, ot ben mere æbmeligt og mere faftenbe ^olber fig
beb forben, maaffee i famme 50^ening fom Drbfproget „elff
mig libt og elff mig længe"? Xette bære langt fra os. (£()riften'
bommen 'oceh bog nof bebre 53effeb, om \:}t)ah Sljerligi)eb er
og om bet at elffe, enb nogen '3)igter; netop berfor oeeb ben
ogfaa, ()bab ber maaffee unbgaaer digterne, at ben .ftierlig()eb,
be beft)nge, ffjult er 2elbfjerligt]eb, og at juft beraf ben» berufebe
Ubtrt)f laber fig forflare: at elffe et anbet SOZenneffe ^øiere enb
fig felb. Glffob er enbnu iffe bet Gbige, ben er Uenbelig^ebené
ffjønne Sbimmel, benå fiøiefte Ubtri)f er @aabefulbf]ebené
'2)umbriftigÉ)eb; beraf fommer bet, at ben enbog forføger fig
i et enbnu mere fbimlenbe Ubtrt)f „at elffe et 9Wenneffe l^øiere
enb ®ub". Cg benne 2;umbriftigf)eb behager "digteren ober
at '^aahe, ben er ^am en 2ifligf)eb i t)ané Cre, ben begeiftrer
f)am til Sange. %t, (£f)riftenbommen lærer, at bette er @ubå»
befpottelfe. — Cg om SSenffab gjælber igjen ^bab ber gjæfber
om (Slffob, forfaabibt ogfaa bette ligger i goi^^iertig^eben: at

30

elffe bette enefte 2JZennef!e fremfor oUe 3tnbre, at elf!e f)am
i 9}?obfætntng til aCe 3tnbre. SSoabe ©Iffobenå og SSenf!abet§
©jenftanb l)Qr berfor ogfaa ^^ortierfig'^ebeng ^Robn „ben ©Iffebe",
,,93ennen", I)t)il!e elffeå i 9JJobfætnmg til I^ele SSerben. ^Derimob
er bet ben dE)rifteIige Sære at elf!e S^ceften, at elf!e f)ele ©lægten,
aHe 3D^ennej!er, enbog ^^jenben, og iffe gjøre Unbtagelfe, ]^ber!en
gorfjerligljebenå etter 5(ffft)en§.

Ser er !un ©en, et 9)?enneffe meb @oigt)eben§ ©anbl)eb
!an elf!e f)øiere enb fig feto, bet er ®ub. ©erfor l^ebbet htt
tiefler iHe „Su f!al elffe ©nb fom ®ig felb", men bet ^ebber
,,®u ffal elf!e |)erren bin ®ub i bit ganffe fjerte og i bin ganffe
©jet og i bit ganffe ©inb". ®ub f!al et 3Kennef!e elf!e ubetinget
It)benbe og elf!e l^am tilbebenbe. Set er Ugubeligl^eb, om
noget 9J?enneffe oobebe ot elffe fig felt) faalebeé, eller bobebe
at elffe et anbet SKenneffe faalebeå, efler bobebe at tiHabe et anbet
2J?enneffe at elffe l^am faalebeS. Serfom ben ©Iffebe eHer SSen«
nen hah Sig om S^Joget, fom Su, netop forbi Su elffebe rebcligt,
beftjmret 'i)a'ohe oberbeiet, at bet bar til I)anå ©fabe: ha ffal
Su bære et 9lnfbar, l^biå Su elffer beb at ablt)be iftebenfor at
elffe beb at negte Ønffetå Dpft)lbelfe. Wen mh ffal Su elffe
i ubetinget St)big^eb, felb om bet i)an forbrer af Sig, maatte
ft)neé Sig Sin egen ©fabe, ja ffabeligt for ()anå ©ag; tl)i ®ub§
SSiiåbom er uben ©ammenligningenå ^^or^olb til Sin, og &u\)å
©tQrelfe er uben 5lnfbaretå ^^orpligtelfe i ^-or^olb til Sin SHog-
ffab; Su ^ar blot elffenbe at It)be. (St S^enneffe berimob ffal
Su fun, — bog nei, bet er jo bet ^øiefte — altfaa et SKenneffe
ffal Su elffe fom Sig felb; fan Su bebre inbfee I)ané 93ebfte
enb f)an, ba ffal Su ingen Unbfft)Ibning I)abe i, at bet ©fabelige
bar f)ané eget Ønffe, bar l^bab I)an felb hah om. Serfom bette
iffe bar S^ilfælbet, ba funbe ber ganffe rigtigt bære %aU om at
elffe et anbet 3Kenneffe l^øiere enb fig felb; tl^i bet bilbe bære:
tiltrobg for fin S^bfigt, at bet bar f)am ffabeligt, ablt)benbe
at gjøre bet, forbi l^an forlangte bet, eller tilbebenbe, forbi
^an ønffebe bet. 2Ren bette i^ar Su netop iffe Sob til; Su fjar
Slnfbaret, I)biå Su gjør bet, ligefom og ben SInben f)or 3In»

31

fboret, I)t){g 'i)av. paa fnabon SOcaabe bil tniébruge fit goi^^olb
til ^ig.

5ntfaa — „fom SDig felb". ^erfom ben lifttgfte SBebroger,.
ber nogenfinbe ^ar lebet (eller bi !unne jo bigte l^om enbnu
liftigere enb !^an nogenfinbe ^ai lebet), for om muligt ot faae
Soben til at gjøre mange Drb og til at blibe bibtløftig, t!^i ba
i^ar S3ebrageren fnart feiret, bilbe bebblibe 3Iar ub og 5lar inb
„friftenbe" at fpørge ben „!ongeIige Sob", „l^borlebeé f!al jeg
elf!e min Skæfte?" ha f!al bet orbfnappe S3ub uforanbret beb«
blibe at gjentage bet !orte Crb „fom '3)ig felb". Dg berfom
nogen 33ebrQger — bebrog fig felb {)ele Sibet igjennem beb
anef)aanbe SSibtIøftigf)eber benne ©ag betræffenbe, ha f!al
@btgt)eben blot fDret]oIbe "^am bet forte fiobenå £)rb „\Dm jJ)ig
felb". ©anbeligen ^ngen f!al fnnne nnbfll)e 58ubet; !ommer
het§ „foTH ®ig felb" @elb!jerligl]eben faa nær paa Sibet fom
muligt, faa er „Dlæften" atter en 33eftemmelfe, ber i S^Jærgaaeu'
^eb er <SeIb!jerIigI]eben faa libgfarlig fom muligt. 5(t bet er
en Umuligl)eb at fnoe fig berfra, inbfeer ©elb!jerlig()eben felb.
^en enefte Ubflugt er, f)bab jo ogfaa ^Ijarifæeren i fin Slib,
for at gjøre fig retfærbig, forføgte: ot labe bet bære tbiblfomt,
^bo (Snå Skæfte er — for at faae f)am fra Sibet.

§bo er ha (Sng S'iæfte? Drbet er aabenbart bannet af
S^Jærmefte, altfoa er S^ceften ®en, ber er ^ig nærmere enb
aUe Slubre, bog if!e i gor!jerIigf)eben§ gorftnnb; tl)i at elffe
^en, ber i t^oi^^Jei^^ig'^S'^enå ^orftanb er @n nærmere enb alle
Stnbre, er ©elbfjerlig^eb — ,/giøre i!fe ogfaa Rebningerne bet
©amme?" S^æften er ha jDig nærmere enb afle ^nbre. Wtn
er f)an Tig ogfaa nærmere enb Tu er ®ig felb? !Jfei, bet er ^an
i!fe, men \:^an er juft, eller I)an ffal juft bære Tig lige faa nær.
33egrebet „9^æfte" er egentligen ^-orboblelfen af Tit eget ©elb;,
„S^æften" er ^bab 2;æn!erne bilbe falbe bet Slnbet, Tet, ()borpaa
bet ©elbiffe i ©elbfjerligljebeu ffal prøbes. gorfaabibt beI]ober,
for S;an!enå ©!t)Ib, SZæften enb i!!e ai bære til. Dm et SWenneffe
lebebe Paa en øbe Øe, berfom :^an bannebe fit ©inb efter S3ubet,.
faa bilbe ^an, beb at forfage ©elb!jerligl]eben, funne figeå at

32

elffe 3^æ[ten. J8el er „9iæften" i fig en aj^angfolbigfjeb, t^i ^.S'Jæften"
bett)ber „aKe 9)Jennef!er", og bog et i en anben gorftanb eet
9Kcnnej!e nof for at ®u !an tnbøDe SoDen. 'Set er nemlig en
UmiiUg()eb i feloif! t>or[tanb, beoibft, at dære %o om at »ære
(3elt); bet maa (Sefø!jerligl)eben »ære ene om. ®er be^øbeå
f)et(er itfe Sre, tl)i er ber %o, bet t)il fige er ber eet anbet Tleri'
neffe, fom 2)n i f^riftelig ?yor[tanb elffer „fom 2)ig felt)", eUet
i ^bem ^u elffer „9^æften", faa elfter 3)u alle 3Kennef!er. 3D?en
t)t)ab bet ©eldiffe nbettnget itfe ian taale er: ^O'^'^obtelfe, og
33ubet§ Drb „fom ^ig fefø" er juft f^orbobtelfen. ®en i GIffoD
^løbenbe tan tngenlunbe paa (^rnnb etter i Sttaft af benne ©løben
taale gorboblelfen, ber f)er »ilbe bære: at opgtbe SIffoben, t)biå
ten GIffebe forbrebe bette. ^^n ©Iffenbe elf!er oltfaa i!!e hen
GIffebe „fom fig felo", tt)i t)an er forbrenbe, men bette „fom
fig felb" inbe^olber juft goi^'^nngen til t)am — af, og bog mener
ben GIffenbe enbog ot elffe bet anbet SJienneffe ^øiere enb
fig felb.

„5Ræften" er faalebeå @elbfjerligf)eben faa nær paa Sibet
fom muligt; er ber !un to SJienneffer, er bet anbet SlJJenneffe
9Jæften; er ber 9}?it(ioner, er Gn^ber af biéfe 9læften, ber igjen
er Gn nærmere enb „S^ennen" og „ben GIffebe", forfaabibt
bisfe, fom ?5orfjertig[)ebenå ©jenftanb, faa fmaat £)olbe fammen
meb @elbfjerligt)eben i Gn. '2tt 9Zæften faalebeå er til og er Gn
faa nær, er man i ^tlminbetig[)eb ogfaa bibenbe om, naar man
mener at i)aX)e 9tettig()eber i ^^oi^^iolb til ^am, ot funne forbre
9fioget af ^am. "Serfom Sf^ogen i benne ^^orftanb fpørger, ^bo
er min 9Jæfte, ha bit f)iint Gt^rifti Sbar til ^f)arifæeren !un paa
en egen 9}?aabe inbe^olbe SSefbaretfen, t^i i ©baret gjøreå
egentligt førft ©pørgåmaalet til bet mobfatte, ^borbeb bett)beå,
(]borIebeå et 9)ienneffe f)ar at fpørge. Gl}riftué figer nemlig,
efterat t)abe fortalt parabelen om ben barmt)jertige Samaritan,
til ^^i)arifæeren (2uc. 10, 36.) „{)bilfen af biéfe 2;re tQffeå ^ig
nu at I}abe bærct ijané 3^iæftc, ber bor fotben blonbt Støbere",
og ^{^orifæercn fbarer „rigtigt" „ben, fom gjorbe 33ormt)jertig'
ijth mob f)am"; bet er, x>eh at anerfienbe ®in ^ligt opboget

33

%u let, ^t)0 Ijin 9læ[te er. ^()ari]æetenå @Dar et inbef)oIbt i
G^rifti Soørgsmad, ber oeb fin ^^orm nøbfagebe ^[}ariiæeten
til at JDore faalebeå. 2!en jeg t)ar ^^Itgten mob er min 9^æ[te,
og naar jeg fulbfommer min ^ligt bifer jeg, ot jeg er D^Jæften.
(£^ri[tu§ taler nemlig iffe om bet at fjenbe 9^æften, men om bet
felt) at blioe S^^æften, at bedife fig at bære D^æften, jom Samarie
tanen bebifte bet veii fin Sarmf)iertig()eb; tf)i Deb ben bebifte
i}an jo i!fe, at ben Ooerfalbne bar ^ané 9?æ[te, men at han
bar ben Ooerfalbneå 9iæfte. Sebiten og kræften bare i nær^
mere ofoi^ftanb ben Ooerfalbneå DJæfte, men biåfe bilbe Sntet
bibe berom; Samaritanen berimob, ber beb {yorbomme bar
foranlebiget til SJiiåforftoaelfe, forftob bog rigtigt, at f)an bar
ben Dberfalbnel 9?æfte. 5It bælge en Gtffet, at finbe en
25en, ja bet er et bibtløftigt 5(rbeibe, men D^æften er let
at fjenbe, let at finbe, ^bi§ man blot felo bit — anerfjenbc
fin ^ligt.

33ubet løb faalebeå „2)u ffal elffe ^in 5iæfte fom 2)ig felb",
men naar 39nbet forftaaeå retteligen, figer bet tillige bet Cm«
benbte: 2)u ffal elffe ^ig felb paa ben rette 3Jiaabe.
^erfom Drogen berfor iffe af Gljriftenbommen bil lære at elffe
fig felb paa hen rette )fftaaht, fan ^an l)eller iffe elffe 9iæften;
f)an fan faa maaffee fom bet ^ebber „i Sib og Søb" — i^olbe
fammen meb et anbet eller flere anbre 9}?enneffer, men bette
er ingenlunbe at elffe •iJJæften. ^2lt elffe fig felo paa ben rette
^aabt og at elffe D^æften foare ganffe til l)inanben, er i Qirunben
(Set og bet Samme, ^'iaar Soben§ „fom Sig felb" l)ar frabriftet
Sig ben 3elufjerligl)eb, l)bilfen (Il}rii"tenbommen, førgeligt nof,
maa forubfætte at bære i etljbert DJienneffe, faa l)ar Su netop
lært at elffe Sig felb. fioben er berfor: Su ffal elffe Sig felb
faalebeå fom Su elffer DfJæften, naar Su elffer ^am fom Sig
felb. §bo ber l)ar noget ^jenbffab til 3[Renneffene bil bift tilftaae,
at fom l)an ofte l)ar ønffet at funne beoæge bem til at opgibe
Selbfjerligl)eben, at l)an faalebes ogfaa ofte ^ar maattet ønffe,
om bet bar muligt at lære bem at elffe bem felb. S^aarben STrable

s. ^erfegaarb. IX 3

34

øbfler fin %ih og fin ^raft i forfængelige, ubett)belige ^brætters
Sjenefte, er bette ta i!fe, forbi tjan i!fe ^ar lært ret at elf!e fig
felt)? SfJaor ben Cetfinbige bortgit)er fig fefø næften fom et ^ntet
meb i £)iebli!fetå Slarrefpil, er bette bn i!fe, forbi ^an if!e l)ar
gorftonb paa ret ot elf!e fig fefø? S^oar ben Sungfinbige ønf!er
nt blide af meb Sibet, jo meb fig fefø, er bette ha ilte, forbi
f)an iffe bil lære ftrengt og oføorligt at elffe fig fefø? 9laar et
39?ennef!e, forbi 2?erben eller et anbet SKenneffe troføå føb ^am
forraabt, obergiber fig til gortbiblelfe, l^oilfen er ba ^ani @!t)Ib
(t^i ^an§ ufh)Ibige Sibelfe tale bi jo l^er i!fe om) uben ben i!!e
at elf!e fig fefø paa ben rette 2)iaabe? 9iaar et 3}?ennef!e fefø»
plagerf! mener at gjøre ®ub en Sjenefte beb at martre fig fefø,
t)bilfen er ha ^an§ ©t)nb uben benne, il!e ret at bille elf!e fig
fefø? ^!, og naar et 3J?enneffe formafteligt lægger §aanb paa
fig fefø, er bette ha i!fe juft t)ané ©t)nb, at t)an i!!e retteligen
elffer fig fefø i ben gorftanb, i l^bilfen et 2Kennef!e f!al elf!e
fig fefø? D, ber taleå i SSerben faa meget om t^orræberie og
SroføåI)eb, og @ub bebre bet, at bette beftobærre !un er altfor
fanbt, men lah ol bog berober albrig glemme, at ben farligfte
gorræber blanbt alle er ben, ettjbert 9J?ennef!e f)ar i fig fefø.
®ette i^orræberie, !)bab enten bet beftaaer i, at t)an feføif! elftet
fig, eller bet beftaaer i, at t)an feføif! i!!e bil elffe fig fefø paa ben
rette Tlaahe, bette gorræberie er jo rigtigno! en |)emmeligt)eb,.
ber gføreé intet 5(nffrig i ben 3tnlebning fom eHerl i ^Inlebning.
af gorræberie og 2;roføéI)eb; men er bet if!e juft berfor befto
bigtigere, at ber atter og atter minbeå om Sl^riftenbommené
Sære: at et 9[Rennef!e ffal elffe fin Skæfte fom fig fefø, het er,,
fom l^an ffal elffe fig fefø.

S3ubet om Sljerligljeb tit D^æften taler ha i eet og famme:
Orb, „fom ®ig fefø", om benne ^'jerligi^eb og om ^jerligljebeu
til fig fefø — og nu er Salen! ^nblebning ftanbfet beb het, fom
ben ønffer at gjøre til ©jenftanb for SSetragtningen. S)et nemlig,,
t)borbeb 33ubet om ^jerligt)eb til 9^æften og om ^jerligt)eb tit
fig fefø bliber eenåti)bigt, er iffe hlot bette „fom ®ig fefø", men
enbnu mere bet Drb „®u ffat". §erom er bet bi biUe tale:

35

ll^i bette er juft ^jenbet paa ben rf)ri[telige ^jerltgt)eb og er ben§
@ienbommeIig(]eb, at ben inbe^olber benne tiIft)nelQbenbe SJiob«
figelfe: at bet at elffe er ^ligt.

®u ffal elffe, bette er oltfoa ben „fongeltge fiobå" JDrb.
Cg fanbeligen, m. %., f)t)i5 Su formaaer at banne Xig en gore-
ftifling om S3erben5 gfiffelfe, førenb bette Crb bleo ubtalt,
eUer ]^t»t§ ®u ftræber at forftaae Xtg felt) og agter paa berel
Ctb og beres ginbétilftanb, fom, ftjønbt be falbe fig S^riftne,
bog egentligen leoe i |)ebenffabet5 ^^oreftillinger: ha t)il ^u i
t^orl^olb til bette G^riftelige, fom i ?^ort)oIb til alt Sfjrifteligt,
meb Xroeng gorunbring t)bmt)gt ttlftaae, at Sligt ilfe er op!otn»
met i noget SCRenneffeé fjerte. %i}i nu, ba bet I)ar oæret befalet
gjennem (itjriftenbommené atten 2tar{)unbreber og før ben Sib
i Søbebommen, nu ha SnI)Oer er oplært beri og, aanbeligt
forftaaet, Itgefom Xen, ber opbrageå i oel^aoenbe gorælbreå
^uui, næften foranlebiget til at glemme, at bet baglige 93røb
er en ©abe; nu, ba bet (S^riftelige mange ®ange af bem,
ber blebe opbragne beri, forfmaaeé i (Sammenligning meb
aHei^aanbe 9^t}(]eber, ligefom naar ben funbe ^^øbe af Sen,
ber albrig t)ar Oæret fulten, forfmaaes i Sammenligning meb
SK!ferie; nu, ha bet G^riftelige forubfætteé, forubfætteå fom
betjenbt, fom gibet, anttibes — for at gaae bibere: nu, figeé
bet rigtigno! faaban ubenbibere af (Snt)ber, at, og bog ^bor
fjelbent maaffee, at bet paaagtes, ^bor fjelbent maaftee, at en
Sf)riften alborligt, meb tafnemlig %anh bbceler beb f^oreftil«
lingen om, fjborlebes f)ané STilftanb maatte bære, l^biå Stjriften«
bommen iffe bar inbfommen i SSerben! §bilfet SDZob t)ører
ber bog iffe til for førfte ®ang at fige „%n ffal elffe", etter
rettere, l^bUfen gubbommelig 2Kt)nbig^eb for meb Crbet ot
benbe op og neb paa bet naturlige SlJenneffel t^orefttttinger
og S3egreber! %i]\ ber, ^bor bet menneffelige Sprog ftanbfer
og SKobet fbigter, beh ©rænbfen, ber brt)ber 3Iabenbaringen
frem meb gubbommelig Oprinbelfe og forft)nber, ^bab ber iffe

3G

i ®i}bfinbig()ebenå etter ben menneffeltge @ammenltgning§
gor[tanb er Danffcligt at forftaae, men l^tiob ber bog t!!e opfom
i noget aJJenneffeå fjerte. S)et er if!e egentligen banfMigt at
forftaae, naar bet er blebet fagt, og htt bil jo t!fun forftaoeå
for at ubøOeé; men bet op!om i!te i noget 2JJennef!eå fjerte.
2;ag en Rebning, fom if!e er forbænt beb at t)abe lært tan!e»
løft at ramfe bet St)rifteltge, etter forbænt beb ben ^nbbilbning
at bære en G^riften — og bette ^nb „®u ffal elfte" bil i!!e
blot forbanfe l)am, men bet bil o^^røre l^om, bet bil bære ^m
til gorargelfe. ^uft berfor paffer igjen paa bette ^jerlig^ebenå
S3ub, t)bab ber er bet (s;()rifteltge§ tjenbe „rø er blebet nt)t".
S3ubet er i!!e i tilfælbig ?vorftanb noget 9lt)t, ei t}etter i 5J?t)§'
gjerrtgtiebenå t^orftanb en '^t)\)eh, ei t)etter i Simeligt)ebenå
?5orftanb noget nt)t 9^oget. Sl'jerligl)eb I)ar ber bæret til ogfaa
i §ebenffabet; men bet, at ffutte elfte, er en @bigl)ebené gor=
anbring — og 'iiU er blebet ni)t. ^bilfen gorftjel mettem
I)iint gølelfenå og SDriftenå og Silbøjeligtiebeng og Siben«
f!aben§, fort l^iint Umibbelbar()eben§ ©pil af S^ræfter, ^iin
^oefienå befjnngne |)erligt)eb i ©miit etter i STaarer, i Ønffe
etter i @abn, ^billen Soi^ffjel mettem bette og @bigl)eben§,
53efalingen§ ^Ubor i 'Stanb og (Sanbf)eb, i Dprigtigljeb og ©elb*
fornegtelfe!

3)?en ben mennef!elige Utafnemmeligtjeb, o, l^bab f)ar ben
en faa fort §ufommeIfe! ^^orbi bet §øiefte nu tilbt)beå (5nl)ber,
faa tager man bet (jen fom ingenting, fanbfer IJntet berbeb
enb fige at man gfør fig 9lebe for bet§ btirebare 33effaffent)eb
ret fom tabte bet ^øiefte Smøget berbeb, at Me l^abe etter funne
1:}a^e bet ©amme. ©ee, berfom en ^^amilie er i S3efibbelfe af
een etter anben foftbar ©fat, fom ftaaer i Sort)oIb tit en beftemt
S3egiben{)eb, ba fortætter fra ©lægt til ©lægt ^^orælbrene S3ør=
nene og 93ørnene igjen bereé S3ørn, (jborlebeg bet er gooet til
SØJen forbi Sfjriftenbommen nu gfennem faa mange ^tar'^unbreber
er bleben I)ele ©lægtene (Sienbom, ffal berfor al Zak forftnmme
om, l^bilfen Gbig^ebenS ^oranbring ber meb S^riftenbommen
foregoaer i SSerben? (£r i!fe en^ber ©lægt lige nær, bet er, lige

37

forpligtet til at giøte fig bette tåbeligt? @r f^oranbringen minbre
mærfelig, forbi bet er atten 5(arl)unbreber fiben? Gr bet ba
ogfaa nu bleoet minbre mærfeligt, at ber er en ®ub tit, forbi
ber i flere 5Iartufinber ^aOe leoet 8Iægter, fom troebe paa ^am,
er bet berfor blebet minbre mærfeligt for mig — berfom jeg
eflerå troer bet? Cg er bet for ^en, ber leber i Oor Slib, atten
?tar^unbreber fiben, at I)an bleo Ktjriften, forbi bet er atten
5iar^unbreber fiben G^riftenb ommen inb!om i SSerben? Cg
berfom het if!e er flet faa længe fiben, faa maa ffan bog Oel
funne Ijiiffe, I)t)orIebe» f)an bar, førenb l^an bleb (£t}riften, og
altfaa bibe, ^bilfen goranbring ber foregif meb t)am — berfom
ben t^oranbring er foregaaet meb t)am, at ^an bleb Skriften.
@aa ber altfaa iffe bel]øbc5 berbensf)iftoriffe @!ilbringer af
^ebenffabet, fom bar bet atten 5(arfiunbreber fiben §ebenf!abetg
Unbergang; t^i flet faa længe fiben er bet bog bel iffe, ba haabe
Siu, m. X., og jeg l^abe bæret Rebninger, tjat)e bæret bet, ja
— berfom bi eflerå ere blebne (St)riftne.

Cg bette er juft ben forgetigfte og ben ugubeligfte 5trt
33ebrag, beb Uffjonfomtjeb at iabe fig bebrage for bet ^øiefte,
fom man mener ot befibbe, af, og fee, man befibber bet bog iffe.
%t}i fj'oab er bel ben fjoiefte ^efibbelfe, Ipab er ^efibbelfen af
5(It, naar jeg albrig faaer bet rette 3i^btrt)f af, at jeg befibber
bet, og af i^tiab bet er jeg befibber! gorbi 2)en, fom ^aber be
jorbiffe ®ober, efter 53ibelenå Crb, ffal bære fom ^en, ber
iffe ^aber bem, mon bet berfor ogfaa er rigtigt i gorfjotb tit
bet ^øiefte: at ^abe bet og bog bære fom ^en, ber iffe ()aber
bet? 9J?on bet er rigtigt, bog nei, laber os iffe bebrage beb 2pørg§»
maalet, fom bar bet muligt at fjabe bet §øiefte paa ben 2)?aabe,
laber oå ret betænfe, at bet er en Umuligfjeb. 2)e jorbiffe Øober
ere bet 2igegt)Ibige, og berfor lærer ©friften, at be, naar be
befibbeå, ffuUe befibbeå fom bet CigegQlbige; men bet .f)øiefte
t)berfen fan eller ffal befibbeå fom bet 2igegt)(bige. ^e jorbiffe
©ober ere i ubbortes g-orftanb en S^irfelig^eb, berfor fan
man befibbe bem, mebenå og ffjønbt man er fom Sen, ber iffe
f)aber bem; men ^tanbenå ®ober ere fun i bet ^nbbortcå, ere

38

htn i ©efibbelfen, og berfor fan man ille, l^må man birfeligt
befibber bem, bære fom '3)en, ber i!fe beftbbet bem; ttierttmob,
]^t)il man er en ©aaban, befibber man bem netop iffe. ®erfom
9'Jogen mener at ^at)e Sroen og bog er Iigegt)Ibig beb benne
S3ejibbelfe, t)t)er!en !oIb eller barm, ha !an ^on bære forbilfet
om, at i^an tjefler HU Ijat Siroen. Scrfom S^iogen mener at bære
d^riften og bog er Ugegt)Ibig \)eh at ^an er bet, ha er ^an bet
fanbeligen I)efler ilte. SHer ()bab bilbe bi bel bømme om et
St^Jenneffe, ber forfiflrebe, at ^an bar foreljfet, og tittige, at
bet bar ^am Iigegt)Ibigt?

<Baa laber oé berfor iffe, faa libet nu fom beb nogen anben
£ei(ig{)eb, naar bi tale om bet S^riftclige, glemme bet§ Dprin-
belig^eb, bet er, at bet i!!e opranbt i noget 3[Renneffe§ |)ierte;
laber ol iffe glemme at tale berom meb SiroenI Dbrinbelig^eb,
l^bilfen altib, naar ben er i et SJZenneffe, iffe troer forbi '2tnbre
'^abe troet, men forbi ogfaa bette 3D?ennef!e er grebet of ®et,
ber l^ar grebet Utallige før t)am, men berfor bog bel i!!e minbre
oprinbeligt. %i)X et 9lebffab, fom en |)aanbbær!er bruger, bet
fløbel i %atene, gjeberen taber fin ©pænbfraft og fløbel; men
t)bab ber ^ar (Sbigljebenå ©pænbfraft be^olber ben gjennem
aUe %ihtt albeleå uforanbret. 9^aar en Slraft«^røber længe er
bleben brugt, faa fan tilfibft enbog ben @bage beftaae i ^røben;
men ©bigf)ebenå ^taftmaal, paa I)bilfet etf)bert SKenneffe ffal
prøbeå: om 'i}an bil ^abe S;roen eller iffe, bliber i alle Siber
albeleå uforanbret. — ^aai ef)riftu§ (Tlti). 10, 17) figer „bogter
©ber for 2J?enneffene", mon beri iffe ogfaa er inbef)oIbt bette:
bogter Sber, at 3 iffe beb 9Jtenneffene, bet er beb ibelig (3am=
menligning meb anbre 9}?enneffer, t)th SSane og Ubbortegfjeb
laber (Sber franarre bet §øiefte? %t}i en 93ebragcrl Stænfefulb-
Iieb er iffe faa farlig, man bliber ogfoa lettere opmærffom;
men bet, at l^abe bet §øiefte i et ©lagl Iigegi)Ibigt gæflelffab,
i en SSaneg ^bafffjeb, ja i en SSanel ®bafff)eb, ber enbog bit
jætte ©lægten iftebenf or be (Snfelte, gjøre ©lægten til SJJobtageren
og be ©nfelte i Slraft beraf ubenbibere til ©eelagtige: bette er
bet gorfærbelige. SSet ffat bet §øiefte iffe bære et 3fiob; ®u

39

ffal i!fe I)at}e bet for 2)ig feld t felDtj! gotftanb, t^t ^Mh 2)u
hin !an ^ooe for Xig felt) alene et albriq bet .f)øiefte; men om
^u enb i bt)befte ^orftanb ^ar bet ■'pøiefte tilfætles meb '3((Ie
(og bette er juft bet .£)øiefte, 2)et 2)u !an I)aoe tilfættei meb 5tfle)
f!d 2)u bog troenbe ^oDe bet for Sig feld, at Su be^olber bet,
mebeni maaftee alle 9{nbre ogfaa befjolbe bet, men tillige,
^oié enb atle Stnbre opgaOe bet. 35ogter GDer ogfaa i benne
§enfeenbe for 2)Jennef!er, „uæret floge fom Slanget" — for
nemlig at beOare 2!toenå .5emmelig()et) for Sig felo, om Su
enb haahe f)aabet og ønffet og arbeibet, at (SnI)Oet i benne
|)enf eenbe gjøt fom Su; „Oærer eenfoloige fom Suer", t^t
S^roen er juft benne Senfolbig^eb. Su f!al i!fe bruge ^logffaben
for at gføre S^roen til noget 5Inbet, men Su f!al netop bruge
ftlogffaben fot, flogt mob 33Jenneffene, at oætge om ^itoenå
§emmelig^eb i Sig, t}ogtenbe Sig for SEKenneffer. Gr ^elbt»
raabet, forbi 5tEe ipti ifær Oeeb bet, berfor ingen §emmelig»
^eh, naor bet bog betroes Gnt)Oer og beOareå af (inf)Oer fom
en §emmeligt)eb? Sog g^^^btraabetå ^emmeligfieb er ibag
©et imorgen et ?(nbet, men S^roenå SSæfen er at oære en §em»
melig^eb, at Deere for ben Gnfette; ()Di§ hm iffe af fiber Gnfelt,
felo naar t)an befjenber ben, beoareé fom en Semmelig^eD,
faa troer ^an ^eller i!!e. Sfulbe bette maaffee bære noget 2JiangeI«
fulbt t)eh 2^roen, at ben faalebe« er og bliber og ffal bære en
Semmeligf)eb? Gr bette ha ogfaa Silfælbet meb SIffob, efler
er bet iffe juft be flygtige 9tørelfer, ber ftraj blioe aabenbarc
og berfor ogfaa ftraj igen forfbinbe, mebenå bet bt)be ^nbtr^!
aftib bebarer .giemmeUg^eben, faa X)i jo enbog, og meb 5Rette,
fige, at ben ^orelffelfe, ber iffe gjør et HJJenneffe fiemmelig«
^ebåfulbt, er ingen ret ^oi^clffelfe. Sen ^emmeligfjebsfulbe
C5oreIffeIfe !an bære et 33iIIebe paa Sroen; men bet ffjulte
iTRenneffeå uforfrænfelige 3"^2i^I^9^6b i Sroen er Sioet. Sen,
ber flog fom Slangen bogter fig for SWenneffene, at ^n, een«
folbig fom Suen fan „bebare 3lroenå §emmeligf)eb", ^an ^abet
ogfaa, fom Sfriften figer ()fflz. 9, 50) „Salt i fig felb"; men
bogter f)an fig iffe for SJJenneffene, ha taber Saltet fin .^raft.

40

og l^bormeb \lal ber faa falteå. Dg er bet enb ffeet, at en gor=
elffelfeå |)emmeligl]eb biet) et 9}fennef!e§ Unbergang, ha er
Sroen ebigt og alttb ben fdiggjørenbe ^emmelig'^eb! ©ee,
^iin blobfottige Obinbe; I)nn trængte fig iffe frem for at !omme
til at røre beb Sl^rifti ^læbebon; f)un fortalte i!!e 5(nbre, ^t)ob
l^un ^a\)he til §cnfigt, og Ipah l^iin troebe: Ijim fagbe ganffe
fogte Oeb fig felb „berfom jeg blot rører beb ^liQen af ^ané
Sl'jortel, bo er jeg f)elbrebet." ^Den |)emmeligt)eb 1)a\)h^ ^un for
fig felt), bet bar Sroenå §emmeligl)eb, fom frelfte Ijenbe baobe
timeligt og ebigt. ®enne §emmeligf)eb !an SDu f(abe for ®ig
felb, ogfaa ha, naar ®u frimobigt betjenber Sroen; og naor
jDu ligger afmægtigt paa ©rigeleiet og i!!e tan røre et Sem,
naar ®u enb itfe ian bebæge Sungen, fan ^u bog ^abe benne
§emmeligt)eb t)Oé ^ig.

2JJen SEroené Dprinbeligl^eb for'^olber fig igjen til bet S^rifte=
ligeå D^rinbeligfjeb. S^ibtløftige ©!ilbringer af .^ebenffabet,
beta ^ilbfarelfer, bete Gienbommeligljeb, ere ingenlunbe for=
nøbne, bet (;£I)rifteHgeg ^'jenber ere inbc()Dlbte i felbe bet C£f)rifte=
lige. ©jør g-orføget ()er; glem et ©iebli! bet ©^riftelige, tæn!
®ig, I)bab ®u etlerå fjenber til Sljerligfjeb, befinb ®ig paa, l^bab
^u læfer I)oå Sigterne, tjbab ®u felb fan ubfinbe, og fiig ba,
om bet nogenfinbe bar falbct ®ig inb at tænfe bette: SDu ffal
elffe? SSær oprigtig, eller at bette iffe ffal forftt)rre ®ig, foa bit
jeg o|)rigtigt tilftaac, at bet mange, mange ®angc i mit £ib
i)ar baft tjele min gorunbringg ©tubfen, at bet ftunbom I)ar
bæret mig, fom tabte ^jertigljcben W.t berbeb, om ben bog enb
binber 2tlt. SSær oprigtig, tilftaae, at bet maaffee er Silfælbet
meb be i^k\te, at, naar be læfe ©igterneå gtøbenbe ©filbring
af SIffob eller ^.knffab, bette ha fljneé bem noget langt ^øiere
enb bet fattige: „Su ffal elffe".

„Xu \M elffe". ^nit naav hci et q^Itgt at clffc,
hm brt er .^jerltg^ebcn for cutg bctrtijjgct mob
cni)\)ev i^oraitbrtttf) ; cuifl frtjiiort i faltfl Urtf=
^a;it()i()i)cb; cuiji a)itcltf) fif f ret mob ^ovitfMcl^c.

41

|)bor ginb, l^dor It)ffeltg, l^bor ubef!ribeltg tillibéfulb enb
driftens og 2;ilbøieligl)ebenå Sjcriigljeb, ben umtbbelbare ©jer^
Iigl]eb fom fnabon !aii fiære, ben fi)Icr bog netop i fit ffjønnefte
Øiebli! en Strang til, om nuiligt at binbc fig enb faftere. derfor
ftjærge be St^enbe, be tilfticerge fjinonben %xo eHet SSenffob;
og naar bi tale feftligft, fige bi iffe om Sbenbe „be elffe I)inanben",
bi fige ,,be tilfbore I)inanben %xo" cUer ,,be tilfbore ()inanben
95enffab". SQfen fjborbeb fbærger ha benne ^jerligljeb? SSt
bide nu iffe forftt)rre €pmæiijomr)eben og abfprebe beb at
minbe om bet meget f^-orffjeØige, fom benne ^jerligliebå %aU'
mænb ,,'3:igtenie" beb ^nbbielfen bibe SSeffeb om — tf)i i ^yor«
()oIb tit benne ^ferligljcb er bet Tigteren, fom tager Softet
af be Sbenbe, digteren, fom forener be Sbenbe, digteren,
fom forcfiger be Sbenbe Gben og laber bem fbærge, fort bet
er "Tigteren, ber er kræften. Sbcerger nu benne Sjerligt)cb
t}eb S^Zoget, fom er Ijøiere enb ben felb? 9^ei, bet gjør ben iffe.
^uft bette er ben ffjønne, ben rorenbe, ben gaabefulbe, ben
bigteriffe 9)tisforftaaeIfe, at be Sbenbe iffe felb opbage bet;
og netop berfor er S^igteren bere§ enefte, bereå elffebe gortrolige^.
forbi ban ^etler iffe opbager bet. 3laax benne ^ferligfjeb fbærger,
ba giber ben egentligen felb ^et S3ctt)bning, Ijborbeb ben fbær«
ger; bet er åjerligf)eben felb, ber fafter ©lanbfen ober ®et,
^borbeb ben fbærger, faa ben altfaa iffe blot iffe fbærger t>eh
noget §øiere, men egentligen fbærger beb 9?oget, ber er ringere
enb ben felb. (Baa ubeffribelig riig er benne Sljerligljeb i fin
elffelige 9}tiéforftaaeIfe; tt)i netop forbi hm er fig felb en uenbelig
SRigbom, en ubegrænbfet ^^ilforlabelig'^eb, fommcr ben, ibet
ben bil fbærge, til at fbærge beb noget Stingere, men opbager
bet iffe felb. Teraf fommer bet igjen, at benne Sbærgen, bor
jo fhilbe bære og ogfaa oprigtigt mener fig felb at bære ben
f)øiefte 5(Ibor, bog er ben i)nbigfte Spøg. Cg hen gaabefulbe
S3en, Sigteren, ^bis fulbfomne gortroligtjeb er benne Sl'jerlig«
'^ebé ()øiefte ^yorftaoelfe, [}an forftaaer bet ^eller iffe. ®og er
bet jo let at forftaae, at ffal man i (Sanbfjeb fbærge, ba maa
man fbærge beb noget §øiere, faa fnn ©ub i Rimtene er ben

42

<5ne[te, ber i @anbf)eb ec i bet Silfælbe, ot ^aii ene !an ft)ærge
t)eb fig feld. jDette fan imiblettib digteren i!!e forftaae, bet er,
ben Gnfelte, jom er Xigter, Ian bel forftaae bet, men f)an !an
i!!e forftaae bet forfaabibt t)an er '3)tgter, ba „digteren" i!fe
fan forftaae bet; thi 1)tgteren !an forftaae >iiU — i ®aaber, og
bibunberligt for!Iare ^Ilt — i ®aaber, men ()an !an tffe for-
ftaae fig felt), eUer forftaae, at '^an felt) er en ®aabe. @Mbe
Jjan tt)tnge§ til at forftaae bet, ha bilbe V"/ ^t)il Ijan tt!e biet)
opbragt og forbittret, beemobigt fige: gib man if!e {)at)be paa^
nøbt mig benne gorftaaelfe, ber fDrftt)rrer mig mit Sfjønnefte,
forftt)rrer mig mit Sit), mebenå jeg ingen 33rug !an gføre af ben.
Dg beri l^ar digteren forfaabibt S^let, tt)i ben fanbe ^5'Di^taaeIfe
er Sit)åfpørgémaaletl ^fgjørelfe for t)anå Ziioæt. SDer er paa
ben 9}Jaabe to ®aaber, ben førfte er be Sdenbeå ^erlig^eb,
ben anben er digterene gorllaring af ben, eUer at SigterenI
5or!Iaring ogfaa er en &aate.

Saalebeå fbærger benne Sjerlig^eb, og ba ttlføie be Sibenbe
til (Sben, at be bitte elffe (jinanben „for et)ig". 9laar bette i!fe
føieå til, faa forener digteren i!fe be Soenbe, I)an denber fig
Ugegt)Ibig bort fra en faaban timelig S?jerligt)eb, etter ^n benber
fig fpottenbe imob ben, mebenå t)an for ebig tit[)ører ^iin ebige
Sljerligfjeb. 2)er er ha egentligen to foreninger, førft be Sbenbe,
fom for ebig bitte elffe jinanben, og faa digteren, fom for ebig
bil tilføre be Sbenbe. Og beri ^ar jo digteren 9tet, at naar
tbenbe 3JJenneffer i!fe bitte elffe fjinanben for ebig, faa er bereå
^erligt)eb i!!e bærb at tale om, enb minbre bærb at beft)nge.
jDerimob mærfer digteren iffe 3}?i§forftaaeIfen, at be 2!benbe
X)eh bereå ^jerligf)eb fbærge at bitte elf!e f)inanben for ebig,
iftebenfor beb Sbig^eben at tilfbærge f)inanben ^jerlig^eb.
Sbigf)eben er bet §øiere; ffal man fbærge, ha maa man fbærge
beb bet |)øiere, men ffal mon fbærge beb Sbigfjeben, bo fbærger
mon beb pligten „ot ffulle elffe". 5lf, men I)iin be SIffenbeå
^nbting, 2)igteren, tjan, ber felb er bet enb ©jelbnere enb be
tbenbe ret (SIffenbe, f)bilfe {)an§ Sængfel føger, l^on, ber felb
er @lffeligt)eben# $8ibunber, ^an er ogfoo fom bet fjælne 33arn,

43

f)an fan tffe taale bette „ffal", [aafnatt bet figes, blider i)an
enten utaalmobtg eller 1:}an gioer fig til at græbe.

Sdtfoa benne umibbelbare Sljerligt)eb, ben tjat Del i ben
[fjønne ^nbbilbningé ^orftonb bet Goige i fig, men ben er iffe
bedibft begmnbet paa bet Gbige, og berfor fon ben Toronbrc§.
'SelD om ben ilfe foranbrebeå, ben fan bog foranbree, t(]i ben
er jo bet Sr)!felige; men om bet Si^ffelige gjælber ()Dab ber
gjælber om St)ffen, ^Sab ber, naar man tænfer bet Scige, iffe
fan tænfe» uben SSeemob, ligefom bet er fagt meb @t)fen:
„Sgffen er, naar ben ^ar tiæret". "Dette oil fige, iaa længe
ben beftob eller ftar til, dar en t^otanbring mulig; førft naar
ben er bleben forbigangen, fan man fige, hen beftob. „9)ian
prife intet SDienneffe It)ffelig, ']aa længe f)an leoer"; faa længe
§an leoer, fan nemlig Sgffen foranbre fig, førft naar ^an er hob,
og fit)ffen iffe ^ar forlabt lf)am, mebeni ^an leOebe, førft ba bifer
bet fig, at f}an — t)ar dæret It)ffelig. ^'oab ber blot er til, ^'oab
ber ingen ^oranbring ^ar unbergaaet, bet f)ar beftanbigt gor«
anbringen uben for fig; ben fan beftanbigt inbtræbe, enbnu i
bet fibfte Øieblif fan ben fomme, og førft naar Sioet er tilenbe«
bragt, fan man fige: T^oranbringen fom iffe — eller maaffee
fom ben. §t)ab ber ingen goranbring ^ar unbergaaet ^ar oel
33eftaaen, men ^r iffe beftanbigt) eb; forfaaoibt bet ^ar
53eftaaen, er bet til, men forfaaoibt bet iffe i goranbringen ()ar
dunbet 53eftanbigE)eb, fan bet iffe blioe famtibigt meb fig fefo,
og er ba enten IgtfeUgt uoibenbe om bette 2Kiéforf)Dlb etter
ftemt i SSeemob. X^i bet ©dige er bet ©nefte, fom fan dære
og blide og forblioe famtibigt meb en^der %ib; Simelig^eben
berimob abffifler i fig feld, og bet S^ærdærenbe fan iffe blioe
famtibigt meb bet Silfommenbe, etter bet Silfommenbe meb
bet forbigangne, etter bet ^forbigangne meb bet S^ærdærenbe.
Cm ^dab ber berfor deb at unbergaac ^oranbringen danbt
^eftanbig^eb, om bet fan man iffe blot, naar bet ^ar beftaaet,
fige „bet beftob", men man fan fige „bet f)ar beftaaet, mebenå
bet beftob." ^uft bette er SSetrriggelfen, og et ganffe anbet
gor^olb enb figffenø. D^aar Sferlig^eben ^ar unbergaaet Gdig«

44

l^ebenå f^oranbring beb at tære bleoen ^ligt, ba f)ar ben bunbet
39e[tQnbtg^eb, og bet følger bo af fig feld, at ben beftaaer. ®et
følger nemlig iffe af fig felt), at ^bah ber beftaaer i bette Øie^
blif ogfaa beftaaer i næfte £)ieblif, men bet følger af fig felt),
at bet 53eftanbige beftaaer. S?i tale jo om, at Sf^oget beftaaer
fin ^røt)e, og bi |3rife bet, naar bet t)ar beftaaet fin ^røt)e;
men benne Sale er bog om bet Ufulbfomne, t[)i bet S3eftan»
bigeg S3eftanbigf)eb ffal og !an itfe t^ife fig i at beftaae en ^røoe
— bet er jo bet 33eftanbige, og fnn bet forgængelige !on gioe
fig — ©fin af 33eftanbigf)eb oeb at beftaae i en ^røbe. Dm
^røt)e=@ølt) oilbe berfor ingen falbe paa at fige, at bet f!al
beftoae fin ^røbe i ^(arene, t!]i bet er \o ^røbe^SøIO. ©aalebeå
ogfaa meb Sljerlig()eb. ®en ^jerlig^eb, ber blot t)ar S3eftaaen,
I)t)or It)!felig, ^bor libfalig, t)bor tillibsfulb, ^bor bigterif! ben
enb er, ben maa bog beftaae fin ^røbe i dårene; men ben
^jerligljeb, ber unbergi! (fbigt)eben§ g-oranbrtng beb at blibe
^ligt, ben banbt 33eftanbigt)eb, ben er ^røbe-'SøIb. (^r ben
berfor maaffee minbre anbcnbetig, minbre brngbar i fiibet?
(5r ha ^røbe=©ølb bet minbre 33rugbare? S)og bel iffe; men
©proget, ubilfaarligt, og Sanfen, bebibft, ærer paa en egen
3J?aabe ^røbe=©ølbet, tt)i om bette figeS blot „man bruger
bet", ber taleé flet iffe om ^røbe, man fornærmer bet iffe t)ei>
at bifle prøbe bet, bet beeb man jo forub, at ^røbe=@ølb beftaaer.
"^aat man berfor bruger en minbre tilforlabelig ©ammenfæt«
ning, faa nøbfageé man til at bære mere nærgaaenbe og til at
tale minbre eenfolbigt, man nøbfageå til næften tbett)bigt at
fige bet 'dobbelte „man bruger bet, og mebenå man bruger bet,
prøber man bet tillige", tt}\ bet er bog beftanbigt muligt, at bet
funbe foranbre fig.

?ntfaa, fun naar bet er ^Ugt at elffe, fun ba er
.^jerligljeben ebig betrijgget. ^enne ©bigtjebenå 53etri}g=
get^eb jager al %tgeft ub og gjør ftjerligtjeb fulbfommen, fulb»
fommeu betrt)gget. %i)i i f)iin ^'jerligljeb, fom fun f)ar 33eftaaen,
I}bor tillibéfulb ben enb er, er ber bog enbnu en Stngeft, en
^Ingeft for 55oranbringen§ 2)cultgf)eb. ^en felb forftaaer bet iffe,

45

lige \aa libet fom 2)igteten, at bet er 2lnge[t; t^t ^ngeften er ffjult,
og hin ben brænbenbe §igeit 2)ttrmgen, t)DDrpaa bog juft fjenbeg,
at '3(ngeften er ffjult i ©runben. §t)oraf lommer bet tiel eflerå,
at ben umibbelbare ^jerltgl)eb er faa tilbøielig til, ja \aa for=
eljlet i at gjøre ^røtie paa S'jerligt)eben? ^ette er jo juft, forbi
£jerlig()eben i!fe, beb at blioe '^ligt, i btibefte ^orftanb t)ar
unbergaaet „^røDen". Xerfra benne, Ipah Xigteren tiilbe !albe,
føbe Uro, ber bumbriftigere og bumbriftigere t)il gjøre ^røoe.
^en Glffenbe bil prøbe ben Glffebe, SSennen bil prøbe SSennen;
^røbelfen ^ar biftno! fin Q)runb i Sljerlig()eben, men benne
t)eftigt flammenbe Sqft til at prøbe, bettc Snffets .&igen efter
at maatte Mtoe fat paa ^^røbe forflarer bog, at .^jerligfieben
fig felb ubebibft er ufilfer. 'Itter Ijer er en gaabefulb DJiisfor^
ftaaelfe i ben umibbelbare .^jerligtjeb og i Sigterene j^orfla^
ringer. Se SIffenbe og Sigteren mene, at benne Srift til at
bille prøbe ^erlig^eben netob er et UbtrQ! for, ^bor fif!er ben
er. Tlen er bette bel faa? Set er ganffe rigtigt, at bet 2ige=
gt)lbige ønffer man iffe at prøbe; men beraf følger jo iffe, at
bet at bille prøbe bet Glffebe er et Ubttt)f for 2i!fer^eben. Se
Xbenbe elf!e f)tnanben, be elffe l]inanben for ebig, be ere faa
biéfe, at be — gjøre ^røbe berpaa. Gr benne SSiå^eb ben l)øiefte?
(ir gor^olbet iffe ^er, netop ligefom naar .^jerligl)eben foærger
og bog fbærger beb ^bob ber er labere enb ^erligl)eben? <Sao«
lebeé er jo ^er be Glffenbe^ ^øiefte Ubtrt)f for beres .^jerligl)ebé
Seftanbigl)eb et Ubtrt)f for, at ben fun l)ar SSeftaaen, tl)i i^tiah
ber fun f)ar 33eftaaen, bet prøber man, bet fætter man paa
^tøbe. SOZen naar bet er ^ligt at elffe, ha bttjøt>e^ ber ingen
^røbe og fornærmelig Sumbriftigl)eb meb at bille prøbe, ha
er ^erligf)eben ^øiere enb en^ber ^røbe, ben ^ar aileteht
mere enb beftaaet i ^røben, i famme ^o^ftanb fom Xroen
„mere enb feirer". Set at prøbe forl)olber fig altib til 9!}?uligl)eb,
bet er bog altib muligt, at bet, ber prøbe§, iffe beftob i ^^røben.
Serfom berfor (in bilbe prøbe om l)an l)ar 3!roen, eller prøbe paa
at faae 2roen, ha bil bette egentligen fige, f)an bil for^inbre fig
felb i at faae Sroen, I]an bil bringe fig felb i en §igenl Uro,

46

f)bor Sroen albrig »inbeé, tf)i ,,ji)u j!qI troe". ©erfom en Sroenbe
bilbe bebe ®ub at fætte fiajté Siro pao en grøfte, ha er bette
i!fe et Ubtrt}! for, at benne S^roenbe f)ar Sroen i oberorbentHg
t)øi ©rab (ot mene bet er en ®tgter«2Kt§forftaaeIfe, fom bet
ogfao er en SKiéforftQaelfe at fjobe Sroen i en „oberorbentlig"
©rob, bo ben orbentlige ®rab netop er bet |)øie[te), men bet
er et Ubtrt)! for, at t)an i!fe ganfle I)ar Sroen, tt)t „®u f!al
troe". Slibrig fanbteé ber nogen ^øiere Setrt)ggelfe, og albrig
fanbteé ber doigljebené |)t)ile i noget 5(nbet enb i bette „ffal".
®et er bog, t)t)or libfalig ben enb er, en urolig Sanfe „at prøbe",
og bet er Uroen, ber bil inbbilbe ®ig, at bette er en tjørne gor«
biåning; t1)i bet at prøbe er i fig felb opfinbfomt og i!!e til at
nbtømme, fao libet fom Slogffaben nogenfinbe l^or !unnet beregne
alle Siilfcelbe, meben§ berimob, fom ben Sllborlige faa fortræf-
feligt figer, „Sroen l^ar beregnet oEe Slilfælbe". €g noar man
ffal, faa er bet for ebig afgjort; og naar ®u bil forftaae, at S)u
f!al elf!e, faa er ®in ^erligl)eb for ebig betrt)gget.

Dg ^jerligl)eben er tillige beb bette „f!al" ebig betrt)gget
mob en^ber ^^oranbring. Xtii ben ^erlig^eb, ber !un
^ar ©eftaaen, ben fan foranbreå, ben !an foranbreå i fig felb,
og ben fan foranbreé fro fig felb.

^en umibbelbore ^'jerlig^eb fon foronbreå i fig felb, ben
fon foronbreå til fit aJJobfotte, til ^ab. ^ab er en ^jerligf)eb,
fom er bleben til fit SDbbfotte, en ^jerligfjeb, fom er gooet til
©runbe. 9^ebe i ©runben brænber beftonbigt ®jerligf)eben, men
flommen er |)abeté; førft, noar ^jerligfieben er ubbrænbt,
førft bo er ogfoa §obetg ?5Iomme fluffet. ©om ber er fogt om
Svungen, ot „bet er ben fomme STunge, meb i^bilfen bi belfigne
og forbonbe", foalebeé moa mon ogfoo fige, ot bet er ben fomme
^erligtjeb, ber elffer og ^aber; men netop forbi bet er ben fomme
^jerligl^eb, netop berfor er ben iffe i @bigl)ebené f^orftanb ben
fonbe, ber bliber uforonbret ben fomme, mebené l^iin umib-
belbore, noar ben er foronbret, bog i ©runben er ben fomme.
jS)en fonbe ^jerlig^eb, ber unbergif @bigt)eben§ goi^anbring
tieb at blibe ^ligt, foronbreg olbrig, ben er eenfolbig, ben elffet

47

— og I)Qber olbtig, qaber albrtg — ben SIffebe. ®et !ujtbe
jt)neé fom t)ar f|iin umibbelbare Sljerligljeb ben ftærfere, forbi
ben fan gjøre bet dobbelte, forbi ben haahe Ian elffe og l^abe;
bet !unbe fl}ne§ fom t)Qt)be ben en ganffe anben SOlagt oOer fin
©jenftonb, naar ben figer „Oil 2)u i!fe elffe mig, faa bil feg
babe jDig": bog er bette fun et ©onbfebebrag. %\}i er bel gor«
anbretl^eb en ftærfere 2}?agt enb UforQnberIigt)eb; og ^bo er
ben ©tærfere, '3)en, fom figer ,,bil ®u i!fe elffe mig fao bil jeg
i^ahe ^ig", efler ^en, fom figer ,,bil jTu 'ijahe mig, faa bil jeg
bog bebblibe at elffe ^ig?" ^a bift er bet forfærbenbe og for«
færbeligt, at ^jerligl^eb foranbreé til ^ah, men l^bem er bet
egentligen forfcerbeligt for, mon iffe for ben ^aagjcelbenbe
felb, l^bem bet Ijænbte, at l)ang ^jerligl^eb foranbrebe fig til ^ab!
^en umibbelbare Sl'jerligtjeb fan foranbreg i fig felb, ben
fan beb ©elbantænbelfe blibe til Sberft)ge, blibe fra ben ftørfte
Stiffe til ben ftørfte Cbal. Baa farefulb er ben umibbelbare
^jerlig^ebé §ebe, tjbor ftor bene Stift enb er, faa farefulb, at
benne §ebe let fan blibe en ©tigbom. 5)et Umibbelbare er
ligefom bet ©jærenbe, ber jo juft berfor falbeé faalebeé, forbi
bet enbnu ingen t5oranbring I)ar unbergaaet, og berfor I)eUer
iffe fra fig ^ar ubfonbret ben ®ift, fom bog juft er bet ©løbenbe
i bet ©jærenbe. %itænber ^jerlig^eben fig felb beb benne ®ift,
iftebenfor at ubfonbre ben, ha fremfommer ^berft)gen, af, Drbct
figer bet jo felb, ben er en ^ber for at blibe fi)g, en @t)gbom
af ^ber. Sen gberftige l^aber iffe Sljerlig^cbené ®jenftanb,
angtfra, men f)an martrer fig felb beb ben ©jenfjerligl^ebenå
^Ib, ber luttrenbe ffulbe renfe fjan^ ^jerligfjeb. SS)en ^berftige
opfanger, næften trt)glenbe, tjber en 8traale af ^jerligtjeben
i ben ©Iffebe, men afle biéfe ©traaler famler ^an gjennem
$5berft)genå 93rænbglaå paa fin ^jerlig^eb, og f)an forbrænber
langfomt. Sen ^jerl{gf)eb berimob, ber unbergif Gbigljebeng
goranbring beb at blibe ^ligt, ben fjenber iffe 3bci^ft}9c; ^^^
efffer iffe blot, fom ben bliber elffet, men ben elffer. 3berft)gen
elffer fom ben bliber elffet; ængftelig piint tiet goreftillingen,
om ben bliber elffet, er ben lige faa iberfi:)g paa ben egne ^jer-

48

lig^eb, om ben bog iffe er iifor^olbimæåfig i gor^olD til hen
SCnbenå Sigegtjloigfjeb, fom hen er ioerftig paa 2)ttringen af
bcit 5tnben§ Slljerligljeb; ængftelig piitit deb Selobeffæftigelfen
tør hen l)Oer!en ganjfe troe ben (Sljlebe, ei (jeder ganf!e gioe
jig ^en, for iffe at gide for meget, og brænber fig berfor beftan«
btgt, fom man brænber fig paa Set, ber iffe er brænbenbe —
iiben for ben ængftelige S3erøring. Sammenligningen er ®eIo=
antænbelfen. Set funbe fi}neå, fom bar ber en ganffe anben
^Ib i ben umibbelbare ^jerlig^eb, fiben ben fan blioe til ^oer^
fi)ge; af, men benne ^Ib er jo jnft bet ^^orfærbelige. Set funbe
ft)neå, fom ()oIbt ^derfQgen fin ©jenftanb ganffe anberlebeå
faft, naar ben meb f)unbrebe Øine dogter paa ben, mebeni ben
fenfolbige ^erlig()eb ligefom fnn ^ar eet £)ie for fin ^'jerlig^eb.
Men mon bog ^^bfplittelfe er ftærfere enb (Sen^eb, mon et
fønberrebet fjerte er ftærfere enb et fulbt og ubeelt, mon en
ibetigt ængftelig ©riben (jolber fin ©jenftanb faftere enb @en»
fo(big[)eben§ enige .kræfter! Dg I)t)DrIebeå er nu ijiin eenfolbige
^ierlig^eb fiffret mob ^Oerftigen? SJlon iffe bertjeb, at ben iffe
elffer fammenlignelfe^tjiiå? Sen begt)nber iffe meb umibbelbart
at elffe fortrinåoiiå, ben elffer; berfor fan ben pellet albrig fomme
tit fcigeligt at elffe fammenlignelfe^oiiå, ben elffer.

Sen umibbelbare ^ierligt)eb fan foranbre§ fra fig felo,
ben fan foranbrel i blårene, t)t>ab jo ofte nof feeå. ©aa taber
.^ierlig()eben fin T^O^ifl^eb, fin ©læbe, fin S^ft, fin Oprinbe«
Iig()eb, fit friffe SiO; fom hen ?5Iob, ber f prang ub af flippen,
naar ben længere ^enne afmatteå i bet ftilleftaaenbe SSanbå
Soafff)eb, faatebel afmatteg Sljerlig^eben i en SSaneå Cunfen«
t)eb og Sigegt)Ibig{)eb. 3tf, af alle ^jenber er maaffee SSanen
hen lumffefte, og fremfor 5lft er ben lumff nof til albrig at tabe
fig blioe fect, t^i Sen, bet faae SSanen, ^an er freift fra SSanen;
SSanen er iffe fom anbre ?5jenber, ^oilfe man feer og mob IjOilfe
man ftribenbe oærger fig, ©triben er egentligen ben meb fig
felo om at faae hen at fee. Ser er et for fin Sumff^eb befjenbt
9ioobt)r, fom liftenbe ooerfalber be Sobenbe; mebenå bet ha
fuger 53(obet ub af ben ©oøenbe, oifter bet !*lølig()eb ooer t)am

49

og gjør ^am 3øOnen enbnu lifligere. 'Saolebeå er SSanen —
eller ben er enbnu Dærre; t^i t)iint l:m føger fit St)tte btonbt
be Sotienbe, men bet f)ar intet 3JiibbeI til at bt)åfe be SSaagne
i Sødn. 1;et t)ar berimob SSanen; ben lifter fig føbnbt)lfenbe
paa et SJJenneffe, og naar bette er ffeet, ha blobfuger ben en
Sooenbe, mebenå ben oifter Sløligt)eb oDer ^am og gjør ^am
(Sødnen enbnu lifligere. — Saalebeå fan ben umibbelbare
Sjerligtieb foranbrel fra fig felD, og blioe ufjenbelig — t^i ^ab
og 5ocrft)ge fjenbeé bog paa Sjerligfieben. 2aa mærfer ftunbom
9)knneffet felo, fom naar en 2;røm farer forbi og er glemt,
at SSanen f)ar foranbret f)am; t)an oil ba gjøre bet gobt igjen,
men !^an tjeeb iffe, f)Oor t)an ffal gaae ^en og fjøbe nri Clie
til at opflamme ^jerlig^eben. 'Baa blioer ^an mismobig, for«
træben, fjeb af fig felo, fjeb af fin Sjerlig^eb, fjeb af, at ben er
faa usfel fom ben er, fjeb af, at ^an iffe fan faae bet foranbret,
af, tf)i Goigf)eben5 i^oranbring l)at)be ^an iffe itibe agtet paa,
og nu t)ar t)an enbog tabt Gone til at ub^olbe .£)elbrebelfen.
C, man feer ftunbom meb Sorg et SKenneffe, ber engang lebebe
i SSelmagt, nu forarmet, og bog, ipot langt mere førgeligt enb
benne goi^anbring er bet, naar man feer en Sjerligi^eb foranbret
til bette næften 2}iobbr)beIige! — 2;erfom berimob Sjerlig^eben
unbergif Goigtjebenå goranbring Oeb at blitje ^ligt, ba fjenber
ben iffe 3Sane, ba fan SSane albrig faae Waqt oder ben. Som
ber figes om bet eoige SiD, at ber er iffe 2uf og iffe Saarer,
faa funbe man tilføie: ber er og iffe 93ane; fanbeligen bermeb
fige t)i iffe noget minbre ^erligt. SSil ®u frelfe '^in ©jet eller
"Sin ftierligf)eb fra SSanens Sumff^eb — ja 9J?enneffene troe,
at ber er mange DJJibler til at tjolbe fig Oaagen og fiffret, men
fanbeligen ber er fim eet: Goig^ebens „ffal". Qab ^unbrebe
kanoners forben tre Øange bagligt minbe Tig om at mobftaae
SSanené 2J?agt; ^olb fom ^iin mægtige fteifer i Eften en Slade,
ber minber Tig bagligt, ^olb f)unbrebe; ^ao en 93en, ber minber
Tig, l^der @ang f)an feer Tig, l^ad en |)uftru, ber minber Tig
tibligt og filbigt i Sjerlig{}eb: men tag Tig iagt, at iffe ogfao
bette blioer en SSane! Ttji Tu fan blit)e oant til at ^øre t)unbrebe

s. ftietfegaarb. IX 4

50

kanonere Siorben, foa ^u Ian fibbe tilborbå og l^øre ben minbjte
Ubett)beligf)eb langt tt)beligere enb be f)unbrebe ©anonerø
3;orben, fom ®n bleb — bant til at ^øxe. Dg ®u !an bltbe bant
til, at f)unbrebe ©laber minbe ^ig l^ber 2)ag, jaa SDu t)ører
bet if!e mere, forbi 2)n beb SSanen I)or faaet bet Øre, l^bormeb
man '^ører og bog i!!e !f)ører. 9^ei, fun ©big'^ebenl „2)u ffal"
— og bet t)ørenbe £)re, fom bil i^øre bette „ffal", !an frelfe ®ig
fra SSanen. SSane er ben førgeligfte f^oranbring, og paa ben
anben ©ibe enl)ber goranbring !an man bænne fig til; fun bet
gbige, og altfaa t)bab ber unbergi! ©bigfjebenå ^oranbring
beb at blibe ^ligt, er bet Uforanberlige, men het Uforanberlige
!an netop iffe blibe SSone. ^bor faft enb en 58ane fætter fig,
ben bliber albrig bet Uforanberlige, felb om 2Kenneffet bliber
uforbeberligt; tl)i SSanen er beftanbigt ®et, fom ffulbe for-
onbreé, bet Uforanberlige berimob ^et, fom l^berfen !an
eller ffal foranbreé. SKen bet Gbige bliber albrig gammelt og
albrig SSane.

tun naor bet er $Hgt at elffe, fun ha er tjerlig«
l)eben ebig frigjort i falig Uaft)ængigl^eb. ØJJen er ba
t)iin umibbelbare tjerligl)eb i!!e fri, l^ar ben giffenbe i!!e netop
fin grit)eb i tjerligl^eben? €g paa ben anben ©ibe, ffulbe bet
bære 2;aleng 2Kening ot anprife ©etbfjerlig^ebené trøfteåløfe
Uafl^ængigl^eb, ber bleb uaft)ængig, forbi ben i!fe '^abbe 3)?ob
til at binbe fig, altfaa forbi ben bleb afhængig of fin geig!)eb;
ben trøfteéløfe Uof^ængigt)eb, ber fbæber, forbi ben intet %iU
)]D\b fanbt, og er fom „'Sen, ber banfer ^ib og bib, en bebæbnet
støber, ber tager inb f)bor bet aftnes;" ben trøftelløfe Uafhængig-
t)eb, ber uafhængigt iffe bærer fiænfer — ibetminbfte iffe ft)nligt?
D, langtfra, bi l^obe jo tbertimob i ben foregaaenbe Xale minbet
om, at Ubtrt)ffet for ben f)øiefte Sftigbom er at f)abe en SErang;
og faafebeé er ogfaa grtf)ebené fanbe Ubtrt)f, at ben er en Ztanq
i ben grie. ®en, i l^bem Sjerligl^eben er en Slrang, l^an føler
fig biftnof fri i fin tjerligl^eb, og juft Sen, ber føler fig ganffe
afl^ængig, faa l^an bilbe tabe 5tlt beb at tabe ben (SIffebe, juft
fjon er uafhængig. Sog paa een 33etingelfe, ot l^an iffe for«

51

bejler ^erligl^eben meb S3efibbelfen af ben SIffebe. 3)erfom
@n bilbe fige, „enten elffe eller bøe", og berbeb betegne, at et
2it) uben at elffe iffe Dar bærb at lede, ha btlbe di ganffe gide
I)am SfJet. 9}?en l^diå t)an beb bet ^ørfte forftob at befibbe ben
Slffebe, og altfaa meente enten befibbe ben ©Iffebe etter bøe,
enten dinbe benne 2Sen eUer bøe, faa maatte di fige, at en faa«
ban ^erligl^eb i ufanb gorftanb er afhængig, ©aafnart ^er-
Iigt)eben, i fit t^or^olb til fin ©jenftanb, i ^^or^olbet iffe for-
l^olber fig lige faa meget til fig feld, mebenå ben bog er ganffe
afhængig, faa er ben i ufanb ^orftanb afhængig, faa ^ar ben
Soden for fin Sildærelfe uben for fig feld og er altfaa i for«
frænfelig, i jorbiff, i timelig gorftonb afhængig. 9Jien ben ^er»
ligl^eb, ber unbergif ©dig^ebenå ?5oranbring deb at blide ^ligt,
og elffer, forbi ben ffal elffe, hen er uafhængig, ben ^ar Soden
for fin Sildærelfe i felde ^ferligfjebenå ^or^otb til bet (Sdige.
S)enne ^erligfieb !an albrig blide i ufanb gorftanb afhængig,
tl^i bet Gnefte, ben er afhængig af, er pligten, og pligten er
bet enefte gngjørenbe. "Sen umibbelbare ^jerlig^eb gjør et
2Kenneffe fri og i næfte Øieblif afhængig. 2)et er ligefom meb
et aJJenneffeå Stilblidelfe; deb at blide til, deb at blide et „@eld",
blider f)an fri, men i næfte Øieblif er f)on aft)ængig af bette
©eld. pligten berimob gjør et 9)ienneffe afhængig og i famme
Øieblif edig uaft)ængig. „^ffun Soden fan gide gri()eben."
5If, man mener faa ofte, at t^rifjeben er til, og at bet er Soden,
fom binber ^rifjeben. Sog er bet juft omdenbt; uben Soden
er f^ri^eben f(et iffe til, og bet er Soden, fom gider gri^eben.
3J2an mener ogfaa, at tet er Soden, ber gjør gorffjel, forbi
ber, naar Soden iffe er, flet ingen r^orffjel er. '3)og er bet omdenbt;
naar bet er Soden, fom gjør ^^orffjel, faa er bet juft Soden,
fom gjør 5lIIe lige for Soden.

©aalebeå frigjør bette „ffal" ^erlig^eben i falig Uafhængig«
f)eb; en faaban ^jerligf)eb ftaaer og falber iffe meb fin @jen«
ftanbå 2iilfælbig^eb, ben ftaaer og falber meb ©dig^ebenå Sod
— men faa folber ben jo albrig; en faabon ^erligf)eb afhænger
iffe af 'iSette efler §iint, ben afhænger fun af — bet enefte

4*

52

t^tigiørenbe, altfaa er ben ebigt uafhængig. 9Jieb benne Uaf«
I)ængtgt)eb fan ingen fommenligneé. (Stunbom prifer SSerben
ben [tolte Uoffjængigl^eb, fom formener ingen 3^rang at føle
til at blitoe elffet, om ben bog tillige mener „at bel^øbe anbre
SWennef!er — iffe for at elffeå af bem, men for at elffe bem,
for bog at t)at)e Smogen at elffe." D, ^t)or ufanb er iffe benne
Uaft)ængig^eb! ®en føler ingen Srang til at blibe elffet, og
bog b elkøber ben 9iogen at elffe; ben trænger altfaa til et
anbet SO?enneffe — for at fnnne titfrebåftiUe fin ftolte ©elo--
følelfe. Gr bette iffe, fom naar gorfængelig^eben mener at
fnnne unbøære SSerben og bog trænger til SSerben, bet er, til
at SSerben bliøer bibenbe om, at gorfængelig^eben iffe trænger
til 9.^erben! 9Ken ben Sljerlig^eb, ber unbergif Gbigl^ebené gor»
anbring beb at blibe ^tigt, føler biftnof en Srong til ot blide
elffet, og benne ZxauQ meb bette „ffal" er berfor en ebigt fam-
ftemmenbe Dbereeniftemmelfe; men ben fan unbbære, ^t)i§ foa
ffal bære, mebenå ben bog bebbliber ot elffe: er bette iffe Uaf»
t)ængig^eb? Senne Uoff)ængig^eb er fun afhængig af ^'jerligi^eben
felb beb Gbig^ebené „ffal", ben er iffe offjængig af noget Slnbet,
og berfor {)eEer iffe afhængig of ^jerlig'^ebenå ©jenftanb, foo
fnort benne bifer fig at bære et ?(nbet. ^og bett)ber bette iffe, at
ben uafhængige Sljerligtieb faa opførte, fordanblebe fig til ftolt
(2elbtilfrebsf)eb; bette er ?(ff)ængig^eb. ^d, tiertig^eben bliber,
bet er Uaff^ængig^eb. UforanbretÉ)eb er ben fanbe Uaf^ængigl^eb;
enf)ber ^yoranbring, bet bære ©bagf)ebené 53efbimen etter ©tolt«
f)eben§ ^neifen, ben fnffenbe etter ben felbtilfrebfe, er 5tff)ængig»
f)eb. ®erfom (5n, naar hen 5lnben figer „jeg fan iffe elffe ®ig
længere" ftolt fbarer „ha fan jeg ogfaa labe bære at elffe ^ig":
er bette Uaft)ængig^eb? ^f, bet er jo 2(ff)ængig^eb, ti)! bet,
om ^an ffal bebblibe at elffe etter iffe aft)ænger af, om ben
Sinben bil elffe. 9)Zen 'Den, fom fbarer „ha ffal jeg bog bebblibe
at elffe ®ig," t)ané Sljerligljeb er ebig frigjort i falig Uafhængig«
I)eb. ^an figer bet iffe ftolt — aft)ængig of fin ©tolt^eb, net,
l)an figer bet Qbmt)gt, t)bmt)genbe fig unber ©bigf)ebenå „ffal",
netop berfor er l^an uflft)ængig.

53

^un naor het er ^ligt at elffe, !un bo er ^jer«
ligi^eben edig It)ffelig fiffret mob OrortDtblelfe. Xen
umibbelbore Sjerligfjeb fan blide ult)!feltg, fan fomme til ^or«
toidlelfe. 2)et funbe atter frines et Ubtrt)f for benne ^erlig^ebå
(StQrIe, at ben l^ar ^^ortdidlelfenå ^taft, men bettt er bog fun
3^ilft)nelabelfe; tf)i ^ortoidlelfens ^raft, ^bor meget ben enb
anprifeé, er bog Sifmagt, bens S)øiefte er netop bens Unber«
gang. ^og bet, at ben umibbelbare ^jerlig^eb fan fomme til
at fortdidle, difer, ot ben er fortdidlet, at ben, feld naor ben
er It)ffelig, elffer meb gortoidlelfens Stæfter — elffer et anbet
SJJenneffe „f)øiere enb fig feld, fjøiere enb @ub". Cm gortdidlelfe
mao figeé: fun ^en fan fortdiole, ber er fortdidlet. ^aax hen
umibbelbare ^jerligfieb fortdidler oder Ulriffen, ha blider bet
fun aabenbart, at ben — dar fortoiolet, at ben i fin fit)ffe ogfao
f)adbe dæret fortdidlet. goi^tdidlelfen ligger i, meb uenbelig
Sibenffab at for{|oIbe fig til et (Snfelt; t()i meb uenbelig Siben«
ffab fan man fun, {)dié man iffe er fortdidlet, for^olbe fig til
bet Sdige. 'Sen umibbelbare ^ferlig^eb er faalebes fortdidlet;
men naar ben blider lt)ffelig, fom bet fjebber, ffjules bet for ben,
at ben er fortdidlet, naar ben blider ult)ffelig, blider bet aaben«
bart, at ben — dar fortdidlet. 'Sen ^jerlig^eb berimob, fom
unbergif Sdig^ebené {^oi^a^bring deb at blide ^ligt, fan albrig
fortdidle, netop forbi ben iffe er fortdidlet. ^ortoidlelfe er nemlig
iffe Droget, fom fan ^ænbe et 2J?enneffe, en ^egiden^eb ligefom
fit)ffe og Ult)ffe. ^ortdidlelfe er et 3J?i5forl)olb i Ijans SSæfenå
^nberfte — faa langt, faa bt)bt fan ingen Sfjebne eller 33egiden«
l^eb gribe inb, ben fan fun gjøre bet aabenbatt, at SlJJisfor^olbet
— dar ber. Serfor er ber fun een Siffer^eb mob ^ortdidlelfe :
at unbergaae (Sdigljebens ^oranbring deb pligtens „ffal";
©n^der, fom iffe unbergif benne ^oranbring, l)an er fortdidlet;
fit)ffe og SKebgang fan ffjule oder bet, Ult)ffe og 9Kobg<ing
berimob, iffe fom ^an mener gjøre ^am fortdidlet, men gjøre
bet aabenbart, at ^an — dar fortdidlet. ^orfaadibt man taler
anberlebes, et bet, forbi man paa en letfærbig Tlaahe. fordejler
be f)øiefte S3egreber. Set, ber nemlig gjør et 9}?enneffe for«

54

totbiet, er iih UIt)f!eii, men er, at ^an mangler bet (Sbtge;
gortbiblelfe er at mangle bet ©bige; gortbibletfe er, iih ot
l^abe unbergaaet Sbtgl^ebenå goranbring beb ^Hgtenå „jfal".
t^ortbtblelje er altfaa i!!e Saftet af ben SIffebe, bet er UIt)ffen,
©merten, Sibelfen; men gortbiblelfen er SKanglen of bet (Sbige.
§borIebeå fiffreå ha 33ubetå ^erlig^eb mob ^ortbiblelfe?
®anf!e fim|)ea, beb S3ubet, beb bette „®u \M elffe". ®eri
ligger nemlig førft og fremmeft, ®u maa enb iffe elffe ^oo ben
SKaobe, cit Xabet af ben SIffebe bilbe gjøre bet oobenbort, at
^u bar fortbiblet, bet er, jDu maa flet if!e elfte fortbiblet. @r
bermeb bet ot elffe forbubt? ^ngenlunbe, bet bar bog bel og
en unberlig STale, at bet 53ub, ber figer „^u Ital elffe", beb
fin S3efaling ffulbe forbtibe at elf!e. ?IItfaa 53ubet forbtjber
fun at elffe paa hen Waahe, fom i!!e er befalet; bæfentligen
er Subet if!e forbt)benbe, men befalenbe, at ®u ffal elffe. Stftfaa
^jerligtjebå S3ubet fiffrer iffe mob gortbiblelfe beb ^jælp of
motte, lunfne Srøftegmnbe, ot mon iffe maa toge fig Droget
for nær o. f. b. Sr og bel en foobon fummerlig Møgt, ber „l^ar
Dpl)ørt ot førge", er ben bel minbre gortbiblelfe enb ben (Siffen«
be§ t^ortbiblelfe, er ben iffe fnorere en enbnu bærre 3(rt i^ot-
tbiblelfe! 9^et, ^jerligljebg 93ubet forbt)ber gortbiblelfen — beb
ot befale ot elffe. |)bo ffulbe Ijobe bette Tloh uben (Sbigl^eben;
l^bo er berettiget til ot fige bette „ffol" uben Sbig!)eben, ber
netop i bet Øieblif, bo ^erligl)eben bil fortbible ober fin UlQffe,
befaler ot elffe; I)bor fan benne S3efoIing l^obe Ijjemme uben
i @big!^eben? 2;f)i noor bet i 3;imelig!^eben er gjort umuligt
ot befibbe ben Slffebe, bo figer (Sbigljeben „®u ffal elffe", bet
er, ha frelfer Sbigljeben ^jerligljeben fro ^^ortbiblelfe netop
beb at gjøre ben ebig. ^ah bet bære SDøben, ber ffitler be Sbenbe
ob — noor ha ben (Sfterlobte bil ft)nfe i gortbiblelfe: ^bab
ffol foo Ijjælpe? Simelig §jælp er en enbnu førgeligere 5trt
gortbiblelfe; men foa l}jælper (Sbigl)eben. 9iaar ben figer „^u
ffol elffe", foo figer ben bermeb „'Sin ^jerligf)eb fjor en ebig
®i)Ibigl)eb"; men ben figer bet iffe trøftenbe, ttji bette btlbe
iffe f)jælpe, ben figer bet befolenbe, juft forbi ber er ^^are poo.

55

fæcbe. Dg naat Goig^ebeti figer „^u [tal elffe", ]aa blider bet
jo benå @ag at tnbeftaae for, at bet laber fig gjøre. O, ^t>ah
er al anbeit ^rø[t mob @t)igf)ebettå, ^dab er al anbett @iele«
forg mob @oigl)ebené! SSilbe ben tale milbere og fige „trøft
"Sig", ba ffulbe bel ben (3ørgenbe ^ade 3ii'5t}enbtngec titrebe;
men — ja bet er i!!e forbi (Soig^eben ftolt ingen ^nboenbing
t)il taale ^ af Omforg for ben ^ørgenbe befater hen „Su ffal
elffe". SSibunberlige Xrøftetale, Oibunberlige ^Jlehlihenijeh; t^i
menneffelig talt er bet jo bog bet 33ef9nberligfte, næften fom én
<3pot, at fige til hen gortoiolenbe, at lyan ffal gjøre bet, fom
bar l^anå enefte Ønffe, men ^oiå Umulig[)eb bringer ^am tit
t^ortdiolelfe, S3el)øOe» ber noget anbet 33eoiiå for, at ^ierlig*
{)ebé'33ubet er af gubbommelig Oprinbelfe! §ar Su forføgt
bet, etter forføg bet, træb f)en til en faaban Sørgenbe i bet Øie«
blif, ha Xibet af ben (SIffebe Oil ooeroælbe ^am, og fee faa,
\)'oah Su fan finbe pcia at fige; tilftaae bet, ®u bil trøfte; bet
enefte, ®u iffe bit falbe paa, er, at fige „Su ffal elffe". Og
paa hen anben <Sihe, forføg bet, om bet iffe i bet førfte Øieblif,
naar bet figeå, næften forbittrer hen 6ørgenbe, forbi bet fgneå
bet meeft Upaåfenbe at fige beb benne Seitig^eb. O, men Su,
fom gjorbe hen alborlige (Srfaring, Su, fom i bet tunge Øiebli!
fanbt Som^eben og 3)lobbt)belig^eben i be menneffetige 2!røfte«
grunbe — men ingen 2;røft; 'Su, fom meb ^^orfærbelfe opbagebe,
at enh iffe Gbig^ebenå formaning funbe fjolbe Sig fra at ft)nfe:
Su lærte at elffe bette „ffal", fom frelfer fra ^ortbibletfe! §bab
Sn maaffee ofte i minbre i5or()oIb ()a0be fanbet, at hen fanbe
Opbgggelfe er, at ber taleé ftrengt, bet lærte Su ^er i bt)befte
f^orftanb: at fun bette „ffal" eoig Igffeligt frelfer fra ^ortbibletfe.
(Soig Igffeligt — ja, tf)i fun Sen er fretft fra ^^o'^tbiblelfe, fom
er ebig fre(ft fca ?5ortbibIeIfe. Sen S^jertig()eb, fom unbergif
(£big()ebenå ^^oranbring beb at blibe ^(igt, er iffe fritagen fra
Utgfte, men ben er freift fra ^ortbiblelfe, i Si)ffe og Ut^ffe
lige meget freift fra ^ortoibtetfe.

3ee, Stbenffaben oø£}ibfer, jorbiff ^tøgt føler, men ^berfen
henne §ebe, ei jetter henne ^ulbe, ei f)etter Stanbingen af

56

benne ^ebe og benne Sulbe er ©mg^ebenå rene fiuft. ^er
er i benne |)ebe noget ^ibfigt, og ber er i benne ^Ibe noget
<Blaxpt, og ber er i iBIanbtngen noget Ubeftemt, eHer en ubedibft
fiumff^eb fom i ^^otoaretå farlige Z\t>, 9Ken bette „'^u ffol
elffe" tager alt bet Ufunbe bort og bebarer bet @unbe for (Sttig-
{)eben. ©aalebeé er bet oberalt, bette ©big^ebenå „ffal" er
t)et ^relfenbe, bet Cuttrenbe, bet goræblenbe. ©tb l)Oå en
bt)bt ©ørgenbe; tet fan et Biehlxl linbre, l^biå 5)u l^or benne
Sdne at funne gioe Sibenffaben gortbidlelfenå Ubtrt)f, fom
enb iffe ben ©ørgenbe felt) formaaer; men bet er bog bet Ufanbe.
S)et fan et Øieblif følenbe frifte, l^bié ^u !^ar ^logffab og Grfaring
til at ffaffe mtblertibig Ubfigt, I^Dor ben ©ørgenbe ingen feer;
men bet er bog bet Ufanbe. Serimob bette „^u ffal førge",
bet er baabe bet ©anbe og bet ©fjønne. ^eg ffal iffe fiabe
Sot) til at forf)ærbe mig mob fiidetå ©merte, tl^t jeg ffal førge;
men jeg ffal f)efler iffe f)abe Sod til at fortbible, tl^i jeg ffal
førge; og bog ffal jeg l^elter iffe f)abe Sob til at opl^øre at førge,
t^i jeg ffal førge. ©aalebes ogfaa meb £jerligl)eb. ^u ffal
iffe f)abe 2ob at forf)ærbe 2)ig mob benne gølelfe, t^i ^u ffal
elffe; men ®u ffal l^etter iffe ^abe £ob at elffe fortbiblet, t()i
^n ffal elffe; og lige faa libet ffal ®u l^abe Sob ot forqbafle
benne gølelfe i ^ig, tf)i ®u ffal elffe. ®u ffol bebare ^jerlig-
f)eben, og ^u ffal bebare ^ig felb, tieh og i at bebare 2)ig felb
bebare ^jerlig^eben. ^er, l^bor bet blot 3KenneffeIige bil ftorme
frem, ber fjolber $ubet igjen; ber, f)bor hd blot 2J?enneffeIige
bil tahe SKobet, ber fttjrfer 33ubet; ber, f)bor bet blot SKenne*
ffelige btt blibe træt og fløgtigt, ber opflammer S3ubet og giber
SSiiébom. 93ubet fortærer og ubbrænber bet Ufunbe i ®in
Sjerligt)eb, men bcb 33ubet ffal ^u igjen funne opflamme ben,
naar ben menneffelig talt bilbe aflabe. ©er l^bor 2)u mener
fn^tejié felb ot funne raabe, ber tage ^ 33ubet meb paa fftaab;
ber f)bor ®u fortbiblet bil raabe ©ig felb, ber ffal ®u tage 33ubet
meb paa 'iRaah; men ber f)bor ©u iffe beeb at raabe, ber ffol
foo S3ubet roobe for, ot 3IIt bog bliber gobt.

U. B.

3)u ffal clffc „ølæftctt".

et er nemlig ben c^riftelige £jerlig{)eb, ber op»
bager og deeb, at DZæften er til, og, l^cilfet bo et bet
©amme, at Gnider er bet. Xerfom bet iffe bar ^ligt
at elffe, faa bar bet begreb 9?æften ^eller ifte til;
men fun naar man elffer S^æften, fun ha er bet
©elbiffe i t^orfjerlig^eben ubrt)bbet, og bet gbigeå
fitgeltgf)eb bebaret.

2;et er ofte, om enb paa forffjetlig 2Jtaabe, i forffjeOig
©temning, m.eb forffjellig Sibenjfab og ^enfigt inbbenbt mob
Gl^riftenbommen, at ben fortrænger GIffob og S3enffab. Sao
^ar man igjen biHet forfbare Gfjriftenbommen, og til hen Gnbe
beraabt fig paa bens Sære, at man f!al elffe @ub cf fit ganffe
fjerte og 9?æften fom fig felb. ^aat Striben føreå paa ben
9Kaabe, er bet temmelig ligegrilbigt, enten man ftrtbeå eller
man bliber enige, forfaaoibt en j^æ^ten i fiuften og en Cber«
eenéfomft i fiuften er lige intetfigenbe. betlere maa mon fee
at gjøre ©tribspunftet ret tt)beligt, for foo i ^^orfboret meb
al Siolig^eb at inbrømme, at dtjriftenbommen ^or ftøbt GIffob
og SSenffob fra £t)ronen, 2;riften5 og Silbøieligtjebené ^jerlig«
^eb, f^brfjerligl^eben, for bo ot fætte ^lonbenå ^jerlig{)eb ifteben,
ben til 9^æften, en ^jerligl^eb, bet i Sllbot og Sanbl^eb et i ^nber«

58

Iigf)eb ømmere eitb ©If!ot) — i i^oreningett, og mece trofaft
i O^rigtigl^eb enb htt berømtefte SSenffab — i ©ammen^olb.
Rettere maa man fee, at gjøre het ret tåbeligt, ot SIffod og
SSenffabå ^rtié tilfører ^ebenffabet, at „^iQteten" egentlig
tilfører ^ebenffabet, ha t)anå OpgaOe til()ører bet — for fao
tneb Dberbebiåningené btlfe %anb at gioe Sfjriftenbommert
l^bab S^riftenbommené er, Sljerlig^eben til 9Jæ[ten, om f)t)i(fen
^jerligl^eb ber enb i!fe finbeå 5(nelfe i §eben|!abet, Rettere
maa man fee ret at ffifte og bele, for, om muligt, at foranlebige
ben ©nfelte til at Ocetge, enb at foroirre og fammenblanbe og
beroeb for^inbre ben Gntelte fra at faae et beftemt ^inbtrt)!
af t)t)iltet ber er l^bilfet. Dg fremfor W.t t)ellere maa man labe
bære at forfoare St)riftenbommen enb beoibft eller ubeoibft at
bitte ^æbbe ben %lt — ogfaa bet ^ffe^Sfiriftelige.

(SnfjOer, ber meb ^nbfigt og i 3tIdor betæn!er benne Sag,
bil let fee, at Stribåpunftet maa ftittel faalebe§: ffal glffob
og $8enf!ab bære S^jerligfiebenå §øiefte etter benne ^jerlig^eb
bære affat. (SlffoD og SSenffab for^olber fig til Sibenffab; men
ol Sibenffab, t)Oab enten hen angriber etter ben bærger fig,
fæmper fun paa een 9Kaabe: enten — etter: „enten er jeg til
og er bet §øiefte, etter er jeg f(et if!e til, enten ^It etter ^ntet."
^et ^uffenbe og bet ^orbirrenbe (^bab ber ba er §ebenffabet
og digteren lige faa meget imob fom bet er d^riftenbommen
tmob) fremfommer, naar ^orfbaret løber ub paa, at Skriften«
bommen rigtigno! lærer en ^øiere ^jerlig^eb, men tillige
anprifer GIffob og SSenffab. ^t tale faalebeå forraaber bet dob-
belte: at ben 2!alenbe ^oer!en ^ar ^igterenl 3lanb, ei jetter
(S^riftenbommenå. S3etræffenbe ^anbå»2forf)olb !an man —
l^biå man ha bil unbgaae at tale baarligen — iffe tale fom en
bræmmer taler, ber ^ar en bebfte ©ort af SSaren, men titttge
en SJfJettemfort, ^bitten t)an ogfaa meget gobt tør anbefale
fom næftenbeelé lige faa gob. ^ei er bet bift, at St)riftenbom»
men lærer, at ^jerlig[)eb tit @ub og D^æften er hen fanbe S^jer«
lig^eb, faa er bet ogfaa bift, at ben, fom ben t)ar nebftøbt al
„§øi^eb, ber opløfter fig mob @ubå ^unbffab, og taget al ^^anfe

59

fangen t St)btg^eb," at ben faalebeé ogfaa l)at nebftøbt (Slffot)
og SSenffab. SSor bet tffe ogfaa unbetligt, ^bt§ S^riftenbommen
bar en faaban fuffenbe og forbitret %ale, fom mangt et ^orfbat
for ben, ofteft bærre enb noget ^Hnqveb, bit gjøre ben til, bar bet
t!fe unberligt, at ber ba i bet ^ele nt) 2)eftamente if!e finbe§ et
enefte Crb om Gtffob i ben ^^orftanb, i ^bilfen digteren beft)nget
ben og ^ebenffabet forgubebe ben; bar bet i!fe unberligt, at
ber i bet i^ele nt) SCeftamente itfe finbeå eet enefte Orb om 3}en«
f!ab i ben ^orftanb, i ^bil!en 2!igteren beft)nger het og Seben«
ffabet bt)r!ebe bet? Siler tab Sigteren, fom forftaaer fig felb
i at bære Sigter, gjennemgaae ^bob bet nt) 3^eftamente lærer
om 6If!ob, og ^an ffal bære brogt til gortbibtelfe, forbi ^an iffe
f!al finbe eet enefte Drb, fom funbe begeiftre t)am — og fanbt
nogen faa falbet Sigter alligebel et Crb, ^an brugte, ha er
bette en løgnagtig 53mg, en 53røbe, forbi f)an iftebenfor at
agte S^riftenbommen, ftjæler et fofteligt Crb og forbenber bet
i Snigen. Slab Sigteren føge i bet nt) Seftamente for at finbe
€rb om 93enf!ab, ber tunne behage T^am, og ^an ffal inbtil
t^ortbiblelfe føge forgjebeå. SQien lab en Stjriften, fom bil elffe
S^æften, føge, fanbeligen l^an ffal iffe føge forgjebeé, f)an ffal
finbe bet ene Crb ftærfere og mt)nbigere enb bet anbet, tjenligt
tit i ^am at obflamme benne ^jerligljeb og til at bebare t)am i
benne ^erlig^eb.

Stgteren ffal føge forgjebeå. 9QZen er Sigteren ba ingen
G^riften? Sette !^abe bi jo iffe fagt, fige bet t)eUer iffe, men
fige fun, at forfaabibt t)an er Sigter er [)an iffe (X^riften. Sog
maa ber gjøreå en ^^rorffjel, tt)i ber er jo ogfaa gubelige Sigtere.
9JZen bisfe beft)nge iffe GIffob og SSenffab; bereé 8ange ere
til ®ubå ^riié, om Sro og ^^aah og Sljerlig^eb. Sisfe Sigtere
beft)nge ei f)eller ^jerlig^eb i ben fyorftanb fom Sigteren beft)nger
eiffob, tf)i ^jerlig^eb til 9?æften bil iffe beft)ngeå, ben bil fulb«
fommes. 2elb om ber iffe bar ^nbet, fom forfiinbrebe Sigteren
fra at beft)nge ^jertig^eb til DZæften, bette er atlerebe nof, at
ber beb labert Drb i be l^ellige ©øger meb uft)nUg Sfrift ftaaet
et for l^om forfttjrrenbe 9JZærfe, t^i ber ftaaer: gaf ben og gjør

60

berefter — It)ber bette bel fom en 1)igter'£)|)forbring, bet op«
forbrer fjom til ot ft)nge? — SHtfao meb ben gubelige ^Digter
er bet en egen @ag, men om ben »etbålige ^Digter gjælber bet^.
at I)an, forfaatoibt t)Qn et digter, iffe er Skriften. Dg bog er
bet jo ben oerbålige ^Digter, paa ^t>iiUn di tænfe, naar bi faaban
i ^Iminbeligi^eb fige digteren, ^t digteren leber i 6t)riften«
bommen foranbrer iffe ©agen. Dm f)an er Eldriften, tilfommer
iffe ol at ofgjøre, men forfaabibt f)an er digteren, er ^n iffe
©^riften, ^et funbe rigtignof ft)ne§, at ha 6f)riftenf)eben nu
^aa længe f)Qr beftaaet, maa ben bel l^abe gjennemtrængt aUe
i^orf)Dlb og — oå Me. 'SRen bette er et ©anbfebebrag. Dg forbi
S^riftenbommen i^ar beftaaet fao længe, bermeb er jo bog bel
iffe fagt, at bet er ol, ber l^ar lebet faa længe etter faa længe
bæret ©l^riftne. Snetop digteren! Siilbærelfe i S^riften^eben og
ben ^labé, ber inbrømmeé f)am, (tf)i 'Staa^eb og SD'Jiåunbelfeé
5lnfalb paa f)am er bog bel ingen c^rijtelig ^fnbbenbing etter
33etænfelig^eb mob l^onl Siilbærelfe), er en alborlig ^aaminbelfe
om, l^bor meget ber er forub optaget, og om t)bor let bi frifteå
til at inbbilbe ol ot bære langt forub for ol felb. ^f, tiji mebenl
bet Skrifteliget t^orf^nbelfe ftunbom l)øreå fparfomt, fao It)tte
^tte til jDigteren, beunbre f)am, lære af t)om, fortrt:)ttel beb l^om;
af, mebenå mon l^urtigt glemmer, l^bab kræften f)ar fogt, f)bor
nøiagtigt og l^bor fænge guffer mon iffe f)bab digteren ^or
fogt, ifær f)bab f)fln l^ar fagt "oeb ^fælp of ©fuefpitteren! Steningen
{)eraf fan jo iffe bære, ot man ffulbe, moaffee meb S3oIb, fee
ot foae ^Digteren bort; tf)i berbeb btlbe fun binbel et nt)t ©anbfe-
bebrog. §bab ^jalp bet bel, om ber ingen S)igter bor, naor ber
bog bor i Sf)riftenl)eben fao 2J?ange, ber f)bilebe i ben ^orftoaelfe
af 2;ilbærelfen, fom SDigteren roober ober, foo 2JJange, ber
længteé efter ^Digteren! ^et forlangeå jo jetter iffe af ben ©f)riftne,
ot l^an, i blinb og ubiiå ^ber, ffulbe bringe bet faa bibt, ot t\an
iffe mere funbe toale ot læfe en jDigter — foa libet fom bet
forbreå of ben Sf)riftne, ot l^on iffe moo fpife meb 5lnbre fæb-
bonlig gøbe, etter at f)an ffol boe offibel fro onbre 9)Jenneffer
i ©ærffilt^ebenl ^nbelnffe. 9^ei, men ben ®f)rtftne moo for=

61

ftaoe ?tlt onberlebeå enb ben 3f!e«(S(iri[tne, maa forftaae fig
felt) i at ^an beeb at gjøre {^orffjel. .^bett £ieb(tf ubeluffenbe
at ffuHe Iet)e i be ()øiefte rf)ri[telige goreftillinget oilbe et 3JJen'
neffe t!fe bære iftanb til, ligefaa libet [om iffe at lebe af anben
<2pife enb ben beb .£>etrenå S5orb. fiab berfot hin digteten
bære til, lab ben enfelte Sigter bære beunbret fom '^an fortjenet,
^bis t)an birfeligt er bet, men lab ogfaa ben (5n!elte i (£t)ri[ten'
f)eben forjøge fin rfiriftelige Cberbebiåning beb ^^jæip af benne
^røbe: Ijborlebeé ^an for^olber fig til Sigteren, f)bab ^am tt)!feé
om Sigteren, ^borlebeå ^an (æfer ^am, f)bortebeå t)an beunbrer
t)am. ®ee, om faabanne Sager tales ber næften albrig i biéfe
Sliber, af, SlJJangen ffal maaffee benne €berbeielfe ft)neå ^berfen
at bære c^riftelig etter alborlig no!, fuft forbi ben taler om faa»
banne ©jenftanbe, ber bog, bel at mærfe, beffæftige SJienneffene
faa meget be fej Sage af Ugen, enbog paa ben fi)benbe Sag
bel i flere Slimer enb bet ©ubelige. Qmiblertib fortrøfte bi
Dé — haahe forbi bi ere bel unberbifte og oplærte i d^riften^
bom fra 33arn af, og ogfaa i ben mobnere ^Iber f^abe inbbiet
bore Sageå Sib og bore bebfte kræfter til benne Sjenefte, om
bi enb altib gjentage, at bor %aU er „uben a)it)nbig{)eb" — bi
fortrøfte o§ til at bibe S3effeb om, f)bortebeå ber f!al, og ifær 1:)'oab
ber ffal tales ora i bisfe Sliber. SSi ere jo Me bøbte og unber-
bifte i Gfiriftenbommen, ber fan altfaa iffe bære %ale om at
ubbrebe G^riftenbommen; langtfra oé bære bet paa hen anben
2ibe at bømme Smogen, ber figer fig at bære en (£^riften, at
()an iffe er bet, ber fan altfaa iffe bære %ak om, at befjenbe
(£^riftum i 3[Robfætning til ^tU'-^i)n'\tne. Serimob er bet bel
^abnligt og fornøbent, at ben (Snfelte omf)t)ggeIigt og felb^
bebibft agter paa fig felb, og om muligt {}iælper 5(nbre (faalebeé
^a fom bet ene 3Kenneffe fan fifælpe bet anbet, tf)i ®ub er ben
fanbe lojælpex) til i bpbere og bt)bere ^orftanb at blibe (I^riftne.
Set Crb „dt^riften^eb" fom alminbelig ^enæbnelfe for et ^eelt
%olt er en Cberffrift, fom let figer for meget, og berfor igjen
(et foranlebiger ben ©nfelte til at troe for meget om fig. Set
er jo Sfif, ibetminbfte anbre <2teber, at ber beb Sanbebeiene

62

ftaoe 9}?ærfer, fom ongiDe, f)t)or^en benne SSei fører. 9Kaaffee
i famme Øiebit! fom man tiltræber Steifen, feer man aHerebe
bo paa et faabont 9Kærfe, ot benne SSei fører til l^iint fjerne
©teb, ber er 9teifené S3eftemmelfe: t)ar man berfor naaet ©tebet?
(BaaUht^ er bet ogfaa meb bette 3Seimær!e, ©^riften^eben.
®et angider 9tetningen, men er man berfor oeb ^aaUt, eHer
er man berfor altib blot — pao SSeien? (Sfler er bet at gaae frem
at SSeten, at man engang om Ugen i een Sime Itgefom gaaer
ab ben SSei, mebené mon be fej 2)oge leOer i gonf!e onbre gore«
ftiflinger, og mebenå mon intet Sorføg gjør paa, at forftooe
fig feto i, ^Oorlebeå bette fon l^ænge fammen? Dg er bette Oel
fao aloorligt: at fortie ©ogenå og gorljolbeneå fonbe ©am»
menl^æng, for foo t}berft oldorligt at tale om bet ^Uborligfte,
fom bog Oel ffulbe togeå meb ub i ben gorOirring, I)t)ig Sort)oIb
til bette Slloorlige mon — of lutter ^loor i!!e opIt)fer? §00
l^ar foo ben Oonffeligfte Dpgobe: fiæreren, ber forebrager bet
Stlborlige fom i et Suftftmé Sjernf)eb fro bet ^Daglige, eller
Særlingen, ber ffulbe gjøre ^(nbenbelfen af bet? (Sr bet blot
et 93ebrag: ot fortie bet 5tIt)orIige, er bet ilte ogfao et lige foo
farligt 33ebrag: ot fige bet — men unber Dmftænbigljeber, og
fremftille bet — men i en 33elt)éning, ber er olbeleå forffjeflig
fro SSir!eIigt)ebené boglige Sib? ^Derfom bet bog er fao, ot t)ele
bet berbålige Sib, beta ^rogt, beta ^bfprebelfer, bet^ %xt)h
lerie paa foo monge SWoober fon fængf(e og befnære et SKen-
neffe, l^biHet er foo bet ^llborlige: enten of — lutter 3tIbor ot
fortie bet SSerbélige i Mrfen, eller olborligt ot tale om bet ber,
for, om muligt, ot befæfte iOJenneffene mob bet $8erb§Uge§
i^orer? ©fulbe bet birfeligen bære umuligt paa en l^øitibelig
og i ©onbl^eb alborlig 3Waabe ot tole om bet S3erbålige? Dg
I)biå bet bor umuligt, følger foo berof, ot bet i bet gubelige ^ore«
brag ffol fortieå? 5tf, nei berof btlbe fun følge, at bet i bet gube-
lige gorebrog paa bet §øitibetigfte ffulbe forbt)beå.

Slltfoo ^00 digteren bille bi prøbe ben cfiriftelige Ober«
bebiåning. ^bob lærer nu digteren om SIffob og SSenffob?
^er er iffe ©pørgåmaol om benne efler f)iin beftemte 2)igter,

63

men fun om digteren, bet et, fun om ^om, forfaodibt ijan et
fig felb og fin Cpgabe tro fom jTtgtet. ®etfom faalebeé en \aa-
falbet digter Ijor tabt 2;toen paa ben bigtetiffe ®t)Ibig^eb af
(Sljfod og 23enf!ab, paa benneg Dpfattelfe, og faaet fat noget
Slnbet ifteben, foa et !^an iffe Sigtet, og maaffee et bet ^nbet,
l^an fættet iffeben, l^ellet i!!e bet Sl^tiftelige, men bet §ele
gufferie. (5If!oo et begtunbet paa en 2)rift, fom, fotflatet til
Silbøielig^eb, f)at fit f)øiefte, fit ubetingebe, fit, bigteriff ubetinget,
enefte Ubtri}! i, at bet fun et en enefte (fiffet i ben ^ele SSetben,
og at benne SIffodené enefte ®ang et Slffod, er SUt, hen anben
®ang ^ntet — elleré figet man jo otbfptogligt, at een ®ang
et ingen @ang, f)et betimob et een @ang ubetinget 9(It, ben
anben ®ang ubetinget Slltå Unbetgang. Sette et ^oefie, og
@ftetttt)ffet ligget ubetinget paa Sibenf!abeligf)ebenå £)øiefte:
at oæte eHet iffe at bæte. 2(t elffe anben ®ang et iffe, ogfaa
at elffe, men et ^oefien en 21fffr)eligt)eb. SSil en faafalbet Sigtet
inbbilbe os, at Glffod fan gjentageå i bet famme 3)?enneffe,
oil en faafalbet Sigtet ft)s(e meb fløgtige £aabeligt)ebet, fom
fotmeentligen ffuHe ubtømme flibenffabens @aabefulbf)eb i
^logffabené „t)botfot": ta et I)an iffe Sigtet. Set, 1:)an fættet
ifteben fot bet Sigtetiffe, et ei pellet bet (£^tiftelige. Sen rfitifte-
lige Sjetlig^eb lætet at elffe alle SJienneffet, ubetinget aile.
fiigefaa ubetinget og ftætft fom Glffod fttammet i Sletning af,
at bet fun et een enefte GIffet, lige faa ubetinget og ftætft fttam-
met ben d^tiftelige ^jetlig^eb i mobfat 9tetning. ^^il man i got«
^ofb til ben rf)tiftelige ^jetlig^eb gjøte Unbtagelfe meb et enefte
SKenneffe, fom man iffe oil elffe, faa et en faaban ^jetlig^eb
iffe „ogfaa (f)tiftelig ^jetlig^eb", men ben et ubetinget iffe
(f)tiftelig ^ietlig()eb. Cg bog et bette faa omttent gotdittingen
i ben faalalbte ©^tiftenl^eb: Sigterne {)at)e fluppet ©Iffodené
Sibenffab, be gide eftet, be ^appe Cibenffabené ©ttammen,
be flaae af (deb at lægge paa) og mene, at et 2Jienneffe, i (ffffo-
dené gotftanb, fan elffe flete ®ange, faa ot htt altfaa blidet
flete (SIffebe; ben d^tiftelige ftjetligfieb gidet eftet, flappet (Jdig«
f)ebenå ©ttammen, flaaet af og menet, at naat bet bog elffel

64

en ^eel ®eel, faa et bet (f)ri[telig Sljerlig^eb. (Saakheå et baat>t
bet ©igtettffe og bet ©{)tifteUge blebet fotbittet, og ^Det, [om
et ttoabt ifteben, et t)bet!en bet 2)igteriffe ellet bet ©^tifte«
lige. Sibenffab {)at oltib benne ubetingebe SienbommeUgl^eb,
at ben ubehiffet bet Stebie, bet bil fige bet Stebie et ?5otbit»
tingen. ?tt elf!e uben Sibenf!ab et en Umulig^eb; men j^ot«
jfjeflen mellem GIf!ob og c^tiftelig Sljetligljeb et betfot ogfaa
fiibenffabenå enefte mulige ebige ?5otffieI. @n anben Soi^ffiel
meUem SIffob og d^tiftelig ^jetlig'^eb lobet jig iffe tænfe. ©et^
fom betfot et SRenneffe bil mene, paa eengang at fnnne fotftaae
fit 2ib beb §jælp af SDigteten og beb ^\odp af S^f)tiftenbommen§
i^otHating, bil mene at hmne fotftaae biéfe tbenbe gotflotinget
fammen — • og ba faalebeå, at bet bleb SWening i I)anå Sib:
faa et l^an i en SSilbfatelfe. 2)igteten og Sfjtiftenbommen fot-
!Iate lige bet 9}Jobfatte; digteten fotgubet Silbøieligl^eben og
t)at betfot, ha t)an beftonbigt fun tænfet paa filffob, fulb diet
i at fige, at bet at befale ^jetlig^eb et ben ftøtfte %aaheliQ^eb
og hen urimeligfte Sale; S^tiftenbommen, fom beftonbigt fun
tænfet paa ben d^tiftelige ^jetligtjeb, l^at bog bel ogfaa fulb
Sfiet, naat ben ftøbet Silbøielig^eben fta S^tonen og fættet
bette „ffal" ifteben.

^Digteten og S^tiftenbommen fotHate lige bet SKobfatte,
eflet nøiagtigete ubttt)ft, digteten fotHatet egentligen ^ntet,
t^i !^an fotKatet (SIffob og SSenffab — i ®aabet, l^on fot!Iatet
SIffob og SSenffob fom ©aobet, men S^tiftenbommen fotflatet
^jetlig'^eben ebigt. SDetaf feet man igjen, at het et en Umulig »
f)eb l^aa eengong ot lebe eftet begge gDt!Iotinget, t^i hen ftøtft
mulige 3Kobfætning mellem tbenbe ?5ot!Iatinget et bog bel
ben, at hen ene ingen ^^otflating et og ben anben et i^otHatingen.
GIffob og S>enf!ab, fom digteten fotftaaet bet, inbe^olbet betfot
tjellet ingen fæbelig Dpgabe. (SIffob og SSenffob et St)f!e;
bet et en St)!fe, bigtetif! fotftaaet, (og biåfeligen, digteten fot-
ftaaet fig Qppetligt paa St)f!e) ben lf)øiefte St)!fe at blibe fot«
etffet, at finbe benne enefte ©Iffebe; bet et en St)!!e, hen næsten
ligefaa ftote St)f!e, at finbe benne enefte SSen. 0|5gaben Ian

65

bo i bet |)øte[te Uioe, ret at bære tafnemltg for fin 2t)tU. ^et»
imob fan bet albrig blit»e £pgaben, at ffulle finbe ben ©Iffebe
efler finbe benne S3en; bette laber fig iffe giøre, t)bob '3)igteren
tgjen t)ppertigt forftaaer. DpgaUen er altfaa afhængig af, om
St}f!en bil gibe (5n Dpgaben; men bette er jo netop Ubttt)!!et
for, at ber, fæbeligt forftaaet, ingen Dpgabe er. 9?aar man
berimob f!al elffe S^iæften, faa er Cpgaben, ben fæbelige Opgabe,
ber igjen er alle Cpgabernes Cprinbelfe. 9?etop forbi bet dl^ri'
ftelige er bet fanbe ©æbelige, beeb het at forforte Oberbeiel'
ferne og bortffære be bibtløftige ^n'^^^'^ninger, at fjerne al
miblertibig denten og fritage for al Sibsfpilbe; bet (Ef)riftelige
et ftraf beb Dpgoben, forbi bet ^ar ben meb fig. Ser føreg jo
i SSerben ftor ©trib om, ipah ber ffal falbeå het §øiefte. 9J?en
f)bab ber nu enb falbeå faa, t)bilfet hette ^^orffjellige er: bet er
utroligt, faa mange !^ibtløftigf)eber ber ere forbunbne meb at
gribe bet. St}riftenbommen lærer berimob et SJJenneffe ftraj
ben fortefte S?ei til at finbe bet §øiefte: luf 2)in Sør og heeh
til Øub — tt)i @ub er bog bel bet |)øiefte. Og naar et 3J?eu»
neffe ffal goae ub i ^erben, ja ba fan ^an maaffee gaae længe
— og gaae forgjebeå, banbre SSerben runbt — og forgjebeå,
for at føge ben GIffebe eller SSennen. 9J?en (S^riftenbommen for«
fft)Iber albrig at labe et 2)?enneffe gaae, enb itk eet enefte
©fribt, forgjebeé; t^i ben ®ør, Su luffebe for at bebe tit ®ub,
naar Su luffer ben op og gaaer uh, faa er bet førfte SDJenneffe,
Su møber, 9?æften, fom Su ffal elffe. ^orunberligt! 3^r)g=
gjerrigt og obertroiff føger en ^ige maaffee at faae fin tiIfom=
menbe ©fjebne at bibe, at faae fin SEilfommenbe ot fee; og
bebragerff ^føgt inbbilber l^enbe, at naar ^un I)ar gjort bet og
jS)et og Xet, faa ffal ^un fjenbe f)am paa, at l^an er ben gørfte,
f|un faaer at fee ben og ben ®ag. 9Kon bet ogfaa ffulbe bære
faa banffeligt at faae S^^æften at fee — berfom man ba iffe for«
f)inbrer fig felb i at fee ^am, tf)i G^riftenbommen f)ar gjort bet
ebigt umuligt at tage feil af ^am; ber er i f)ele SSerben iffe eet
enefte 2)ienneffe, fom er faa fiffert og foa let at fjenbe fom
3iæften. Su fan albrig forbejle l^am meb nogen Stnben, t^i

s. Sherfegaarb. LX 6

66

Syjceften er jo ciUe SOienneffer. goi^fejler %n et anbet 2)(ennej!e
TTteb ^ccflen, ha ligger geiltogelfen iife paa fibfte Steb, tf)i
bet anbet Pennefie er jo cgfoa S^ceften, geiltagelfen tigger i
®tg, Qt ^u itle bit forftaae, t)bo ^Kæften er. grelfer ^u i 9){ør!e
et SKeiuiejleé £it), fortnenenbe, at bet er 5)in SSen — men bet
»ar ^in Skæfte, fao er betle ingen gciltagelfe; a!, bet er jo
beritnob juft en t^'^i^tagelje, om ^« fnn bit frelfe ®in SSen,
83ellager ^in S3en fig ober, at ®u, fom f)an mener bet, beb en
geiltagetfe gjør for 9?(Eften, l^bab I)an meente SDu lun bitbe
gjøre for l^am, af, ha bcer 'Siu rolig, het er 2^in SSen, ber tager feil,

(glribé^unttet mellem SLigteren cg dtjriftenbommen laber
fig ba ganffe nøiagtigt beftemme faatebeé: @If!ob og 93en«
f!ab er gor!jerIigt)eb og gorfjertigtjebg Sibenffab;
ben tfiriflelige ^jerligl^eb er <geIbfornegteIfen§ ^jerligtieb, berfor
borger belte „f!al". 3tt afmatte bisfe £ibenf!aber er gorbir«
ringen. 2Jcen gortjerligl^ebené libenftabetige ©rcenbfeløfefte i
at ubelu!!e er, tnn at elffe een Gnefte; Selbfomegtetfené ©rænbfe'
løfefte i at tjengibe fig er, it!e at ubeluffe een ©nefte.

SJcan I)ar lit anbre Siber, !^bor man bog gjorbe 5tIbor af
at forftaae bet 6I)rifleIige inb i fiibet, meent, at et)riftenbom'
men Ijabbe Droget mob ©Iffob, forbi ben er begrunbet paa en
S)rift, man meente, at Sl^riftenbommen, ber, fom 5tanb, I)ar
fat (g^Iib mellem Ejøb og ^anb, f^ahete ©Iffob fom ©anbfe«
tigl^eb. 2)ien bette bar en Sl^isforftaaelfe, en 3(anbigl^eben§
Cberfpænbl^eb. ^et taber fig beéuben cgfaa tet bife, at Sljri-
ftenbommen er meget langtfra ufornuftigt at biEe opljibfe bet
8anbfelige mob et SDcennefte fetb beb at lære :^am Dberf|:)ænbt'
[)eb; figer iffe ^^auluø, at bet er bebrc at gifte fig enb at libe
83rt)nbe! S^Jei, netop forbi Gljriftenbommen i ganbljeb er Stanb,
berfor forftaaer ben beb bet (ganbfelige noget 5(nbet, enb Ijbab
man ligefrem falber bet @anbfelige, og faa libet fom ben l^ar
billet forbt)be 2)(enneffene ot f|3ife og britfe, lige faa libet l^ar
ben taget Sorargelfe af en Xrift, S^cenneffet jo i!fe tjax gibet
fig felb. SSeb bet €anbfclige, bet Ejøbelige forftaaer Kljriften-
bommen bet 8elbifte; ber laber fig Ijeller ingen ©trib tænte

67

mellem 5(anb og ^øb, meb minbre ber er en oprørf! 5Ianb
paa ^øbetg Sibe, meb ^dilfen \aa 2Ianben ftriber; bet laber
fig \o faalebeå ingen Strib tæn!e meQem ^^lanb og en ©teen,
eUer meflem ^anh og et 'Zxæ. 5(Itfaa bet Setofjerlige et bet
©anbfelige. ^uft betfot et bet, at S^riftenbommen f)ar SJJiå«
tanfe til Sljfoo og SSenffab, forbi ^^orfjerligfieb i Sibenffab
eller libenffabelig gorfjerligl^eb egentligen er en anben gorm
af Seldfjerlig^eb. ©ee, bette ^at atter §ebenffabet albtig
brømt om. gotbi Sebenffabet albrig fjat anet Selbfotnegtelfenå
^etligl^eb til 5J?æften, fom man „ffal" elf!e, berfor beelte bet
faalebeé: Seføfjerlig^eb er afjfijelig, ba ben er Selofjerligfjeb;
men Slffob og SSenffab, ber er libenffabelig gorfjerlig^eb, er
Ejerlig^eb. Tlen S£)riftenbommen, ber ^ar gjort bet aaben»
baret ijMb ^jerlig^eb er, beler anberlebeå: Setofjerlig^eb og.
libenffabelig gorfjerlig^eb blitie Dæfentligen Set; men ^'jerlig'
I)eb til 9^æften, bet er Sjerlig^eb. 2(t elfle ben (ilffebe, figet
Sl^riftenbommen, er bet at elffe, og tilføier „gjøre i!!e ogfaa
|)ebningeme bet 8amme?" 5(t elffe SSennen er bet at elffe,
figer ©!)riftenbommen, „gjøre iffe ogfaa Rebningerne bet
(Samme?" 5^erfom berfor 9^ogen bilbe mene, at f^orfffellen
mettem |)ebenffab og G^riftenbom er, at ben SIffebe og SSen«
nen i S^riftenbommen elffes ganffe anberlebes trofaft og ømt
enb i |)ebenffabet, ha er bette en SJciåforftaaelfe. 93ifer iffe
ogfaa |)ebenffabet Gjempler paa ©Iffot) og SSenffab faa fulb'
fomne, at 2;igteren lærenbe feer tilbage til bem? SØJen S'^æften
elffebe ^ngen i Rebenffabet, ^ngen anebe, at ^an Oar til. ^'oah
Rebenffabet ba, i SKobfætning til Selofjerlig^eb, falbte ^jerlig-
f)eb, bar t^orfjerlig^eb. SD?en er libenffabelig t^orfjerlig^eb
bæfentligen en anben t^orm af Selbfjerligtjeb, faa feer man
atter l^et bet Sanbe i be ærbærbige Sæbreå Ubfagn: „at Reben«
ffabetå S:t)ber ere glimrenbe £after".

9It libenffabelig gorfjerlig^eb er en anben i^orm for Selt)-
fjerligf)eb ffal nu bifel, famt at berimob Selofomegtelfenå
ftjerlig^eb elffer S^^æften, fom man ffal elffe. 2ige faa felDiff
fom (2eH)fjerIigf)eben flutter fig om bette enefte „Selo", f)t)orDeb

6*

68

ben er ©eføfjetlig^eb, Uge faa feldiff flutter Slffobenå Kben
f!abeltge gorfjerltg'^eb fig om benne enefte SIffebe, og 3Sen
[fabeté Itbeuffabelige 't^ott\eiliQ\^e'o fig om benne enefte SSen.
S)en ©Iffebe og SSennen falbeé berfor, mærfeltgt og bt)bftnbigt
no!, bet anbet (Selb, bet anbet ^eg — t^i ^Jiæften er het anbet
^u eller ganffe nøiagttgt Sigelig^ebené STrebiemanb. Set
anbet <Bdt>, bet anbet ^eg. Tlen ipoxi ligger ©eldfjerligfjeb?
'^m ligger i ^eget, i ©etbet. ©fulbe foa itfe ogfaa ©elbfjer-
Iiglf)eben ftiffe i at elffe bet onbet ^eg, bet anbet ©etu? ©anbe
ligen, man bef)øt)er ilte at bære nogen ftor SKenneffefjenber
for t)eb |)icelp af bette @poer at gjøre for 5(nbre betænfelige
og for Sn felt) t)bm^genbe D|3bagelfer betræffenbe ©Iffob og
SSenffab. Sen ^Ib, ber er i ©elbtjerlig^eben, er 8elbantænbelfe,
Qeget antænber fig beb fig felO; men i Slffob og SSenff ab, bigteriff
forftaaet, er ber ogfaa ©elbantænbelfe. @anbt no!, man figer,
ot bet hm er ftunbom og ba ft)geligt, at ^t)erft)gen btfer fig;
men beraf følger itfe, at ben itfe i ©runben altib e r i ©If!ob
og SSenffob. ^^røb bet, anbring meflem ben (SIffenbe og ben
(Stffebe fom 9}?etlembeftemmetfe 9Zæften, man f!al elffe; onbring
mettem SSen og ^en fom SDietlembeftemmelfe S^æften, man
ffal elffe: og Su ffal øiebliffeligt fee ^berf^gen. ØJien bog er
9^æften jo netop ©elbfornegtelfenå SOJellembeftemmelfe, ber
træber mellem ben (Selbfjerligeå ^eg og ^eg, men ogfoa mel-
lem SIffobenå og SSenffabetå ^eg og bet anbet ^eg. 2tt bet
er ©elbfjertigl)eb, naar en Sroløå bil bære ben Slffebe qbit,
bil labe SSennen i Stiffen, bet faae §ebenffabet ogfaa, bet feer
Sigteren. Tlen ot ben |)engibenl)eb, meb l)bilfen ben ©tffenbe
giber fig l)en til benne Gnefte, ja l^olber ^am faft, at bet er 'Beh'
fjerlig^eb, bet feer blot ©l)riftenbommen. §bor fan bog ogfaa
§engiben^eb og grænbfeløå §engtbelfe bære ©elbfjer«
lig ^ eb? So, naar ben er §engibenl)eb til bet anbet ^eg, bet
anbet @elb. — 2ab en Sigter beffribe, ^borlebeS Slffob ffol
bære i et 3Kenneffe, for at l)an ffal falbe bet ©Iffob; l)an bit
næbne 9J?eget, fom bi ^er iffe bbæle beb, men ba bil l^an ttlføie:
„og faa maa ber bære S3eunbring, ben (Slffenbe maa beunbre

69

ben ©Iffebe." Dlæften berimob er albrig bletien fremftiUet jom
en ©jenftanb for S3eunbring, (£f)riftenbDmmen f)ar albrig lært,
at man ffal beunbre ^Jæften — man ffal elffe ^am. Slltfaa ber
f!al »ære ^eunbring i (ilffobens {^orfjolb, og jo ftærfere jo ^ef«
tigere SSeunbringen er, jo bebre, figer Xigteren. 3?u, at beunbre
et anbet SJJenneffe er oiftno! i!!e 3efø!jerlig^eb; men, at oære
elffet af ben enefte 33eunbrebe, ffnibe bette gorf)oIb iffe paa
en fetoiff 'SRaahe oenbe tilbage i bet ^eq, ber elf!er — fit anbet
^eg? Og faalebes ogfaa meb SSenffab. 5{t beunbre et anbet
2J?enneffe er Oiftnof iffe 3eIofjerIigf)eb, men at tjcere benne
enefte Seunbrebes enefte S3en, ffulbe bette t^orljolb iffe paa
en betænfelig 3}?aabe oenbe tilbage i bet ^eg, ^dorfra oi gif
ub? (5r bette iffe ligefrem S elo fjerlig f) eb en§ %axe, at ^abe een
enefte ®jenftanb for fin S3eunbring, naar faa benne enefte
S3eunbrebe igjen gjør (fn til enefte ©jenftanb for fin (fiffot)
eller fit SSenffab?

2tt elffe S^æften berimob er Selofomegtelfens Sjerligfjeb,
og 3eIt)fomegteIfen jager juft al ^^orfjerlig^eb ub ligefom hm
jager al Selofjerligfjeb ub — ellers gjorbe jo ogfaa Seloforneg«
telfen ^orffjel og ncerebe ?5orfjerIigf)eb for gorfjerIigf)eben.
^a\)he enb libenffabelig ^orfjerlig^eb intet anbet Seloiff Oeb
fig, ben ^ar bog bette, at ber i ben er beoibft eller ubeoibft Selo«
raabig^eb, ubebibft forfaaoibt ben er i Diaturbeftemmelfens
9Kagt, beoibft forfaaoibt ben grænbfeloft f)engiDer fig i og iam»
tt)ffer benne SKagt. §t)or ffjult, l^oor ubeoibft enb 2eIoraabig»
t)eben er i ben libenff abelige £)engiDeIfe til fin „enefte @jen«
ftanb", bet SSilfaarlige er ber aUigeoel. Zen enefte ®jenftanb
biet) jo iffe funben Oeb Si^big^eb unber ben fongelige 2oo „Xu
ffal elffe", men oeb at oælge, ja oeb ubetinget at uboælge een
enefte (Snfelt — t^i ben cf)riftelige ^jerligf)eb tjat ogfaa fun
een enefte ®jenftanb, S^æften, men S^æften er tillige faa langt
fom bet er muligt fra fun at oære eet enefte røenneffe, uenbeligt
langt berfra, t^i 3^æften er olie 2Jienneffer. 'dlaat ben (Slffenbe
eUer SSennen, 1)t)ab ber er digteren en 2SeIIt)ft at ^øre, iffun
fan elffe bette enefte 9J?enneffe i i\ek SSerben, foa er ber i benne

70

ul)t}re §engibenl)eb ett ut)t;re ©eføraobtg^eb, og ben (SIffenbe
forljolber fig i benne fremftormenbe, grænbfeløfe §engit)ent)eb
egentligen til fig felt) i @efø!ierltg'^eb. 'Sette Selt)!jerlige, ©efø-
roQbige bil ©elbfornegtelfen ubrt)bbe beb (£bigf)ebenå ,,®u
\M/' Dg ©elbfornegtelfen, bet bømmenbe trænger inb for at
^røbe ©elb!jerligt)eben, er juft ogfaa fadebeå tbeægget, at ben
ligeligt ffærer til 6egge ©iber; ben beeb meget gobt, at ber er
en ©elb!jerligl)eb, fom man maa Mbe ben troløfe ©elbljerlig«
Ijeb, men ben beeb ogfao albele§ lige faa gobt, at ber er en ©elb«
!jerlig()eb, fom maa !albe§ ben l^engibne (Selbfjerligl^eb. @elb«
fornegtelfené Dpgabe er berfor i fig bobbelt, for'^olbenbe fig
til gorffjeflen meKem biåfe tbenbe ^^orffjeflig^^eber. ^ gorI)oIb
til ben troløfe ©elb!jerltgl)eb, ber bil unbbrage fig, er Dpgaben:
l)engib ©ig ; t gorI)Dlb tit ben lf)engibne @elb!jerlig^eb er Dpgaben :
opgib benne |)engiben^eb. Dg l^bab ber bel^ager digteren
ubeffribeligt, at hen ©Iff enbe figer: „jeg !an i!!e elffe nogen
Stnben, jeg !an if!e labe bære at elffe, i!fe o^jgibe benne ^jer«
ligl^eb, bet bliber min ^øb, jeg bøer af ^jerligl^eb", bet beI)oger
flet i!!e ©elbfornegtelfen, og hen taaler ingenlunbe, at en faaban
§engibent)eb ære§ meb ^jerligl^ebené 9^abn, ha ben er @elb»
fjerligfjeb. ©elbfornegtelfen i^olber faalebeå førft ®om, og ba
fætter ben D|3gaben: elf! S^læften, ^m f!al ®u elffe.

Dberalt I)bor bet Etjriftelige er, er ogfoo ©elbfomegtelfe,
ber er Sljriftenbommeng bæfentlige gorm. gor at forl^olbe fig
til bet Et)riftelige maa man førft og fremmeft blibe æbm; men
©elbfornegtelfe er juft ben t^orbanbling, beb i^bilfen et Tlen*
nef!e i Gbigf)eben§ ^^orftanb bliber æbru. Dberalt berimob,
I)bor bet Et)riftelige i!!e er, er ©elbfølelfenå 53erufet{)eb bet
^øiefte, og benne S3erufett)eb§ §øiefte bet S3eunbrebe. 2Ken
(Jlffob og SSenfhb er neto^ ©elbfølelfenå §øiefte, er ^eget
berufet i bet anbet ^eg. ^o faftere be tbenbe ^eger flutte fig
fammen til at blibe eet ^eg, jo mere flutter bette forenebe ©elb
fig felbiff nb fra aUe ?tnbre. S t^Iffob og SSenffabå |)øiefte blibe
be 2;benbe birMigen eet ©elb, eet ^eg. ®ette er !un for!IorIigt,
forbi ber i gor!jerIigI)eb er inbe'^olbt SfJoturbeftemmelfe (^rift—

71

3;ilbøielig^eb) og @eId!jetUg^eb, bet [eføiff fart forene 3!Deitbe
i et nt)t feloiff @el0. ^anbetiå S^jerligljeb benmob borttaget
af mit Selo al Sfiaturbeftemmelfe og al (Selofjerligfieb, berfot
fan S?ierligl)eb til 9iæ[ten iffe gjøre mig tit Set meb 9^æften i
et forenet ®ett). S^ierlig'^eb tit D^ioeften er S^jerligtieb mellem
toenbe eoigt ^Oer for fig fom ^anb beftemte 33æfener; ^jertig*
l^eb tit S^æften er 5tanbenå ^ierligt)eb, men to ^anber funite
albrig blioe tit eet Selo i fetoiff ^^orftanb. ^ Slffod og ^en«
ffab elffe be 2^oenbe l^inanben i ^raft af ^rorffjeUigtjeben eHer
i S^raft af ben Sig^eb, ber grnnber i ^orffjettig^eb (fom naat
toenbe SSenner elffe {)inanben paa @runb af fiigf)eben i Sæber,
G^arafteer, @t)§fel, ^annelfe o. f. 0., altfaa paa ©runb af ben
Sig^eb, t)eb ^oilfen be ere forffjeUige fra anbre SCRenneffer,
etter i Ijoilfen be ligne t}inanben fom forffjeHige fra anbre iØien«
neffer), berfor fan be Soenbe i feloiff ?5orftanb blioe tit eet ®el0;
^ngen af bem er enbnu fig felo ^tanbenå 33eftemmelfe af „<BelX)" ,
^ngen af bem ^ar enbnu lært cfiriftetigt at elffe fig felo. ^
Glffoo er ^eg'et fanbfelig»fietelig»aanbelig beftemmet, ben (gtffebe
en fanbfelig^ietetig'aanbelig 33eftemmelfe; i SSenffab er S^g'et
fjeletig-aanbelig beftemmet, SSennen en fjeletig^aanbelig ^Seftetn«
melfe; fun i ^jerlig^eb tit 9fiæften er bet Selo, fom elffer, reent
aanbeligt beftemmet fom 5tanb, og -Jlceften en reen aanbetig
53eftemmelfe. ©et gjælber berfor ingenlunbe om (Stffoo og
SSenffab, i^Mh ber bled fagt i Segt)nbetfen af benne %ak, at
ber be()øOel blot eet 9JJenneffe, ber erfjenbeå for ^Jiæften, for
at ^elbrebe DJienneffet fra (3etofjerIig[)eb, ipiå tjan i bette ^Jien«
neffe etffer S^æften; tf)i i ben Slffebe og 'iSennen etffeå jo iffe
Sfiæften, men bet anbet ^eg, eller bet førfte 3^9 enbnu engang,
enbnu ^øiere. ©et er ofte, fom om aJienneffet, ffjønbt 3e(o»
fjertig^eb er bet ^^orbømmelige, bog iffe t)ar ^raft tit at bære
ene om ©etofjertig^eb, faa benne førft ret oifer fig, naar bet
anbet ^eg er funbet, og be toenbe ^eg'er i bette Sammen^otb
finbe ^raft tit Setofjcrtigtjebenå 3etoføteIfe. i8i(be ^Jiogen
mene, at et SJienneffe, oeb at blide foretffet efler beb at ^abe
funbet en Sen, f)aObe tært ben c^riftelige ^ierligt)eb, ba er \)an

72

i en ftor 83ilbfarelfe. 9^ei, berfom (Sn er forelffet og faalebeé,
at digteren t)ilbe ubfige om l^am „l^on er birfelig forelffet",
ja, ha fan Sl'jerltgl^ebé-SBubet foranbreå libt, naar ber taleå til
'ijam, og bog fige bet ©amme. ^jerligt)ebåbubet fan til ^am
fige: elff 'ilDin 9?æfte, fom ^u elffer ben ©Iffebe. Dg bog, elffer
f)an ha iffe ben giffebe „fom fig felo", 1)t)ah 33ubet, ber taler
om ?Jæften, befaler? 23tåfeligen gfør l^an bet, men ben ©Iftebe
l^an elffer „fom fig feld" er iffe ^JJæften, ben ©Iffebe er bet anbet
^eg. (Snten bi tale om bet førfte ^eg eller om bet anbet ^eg,
bermeb ere bi iffe fomne ^æ\tm et ©fribt nærmere; tf)i SJceften
er bet førfte ^u. 2)en i ftrengefte f^orftanb (Selofjerlige elffer
i ©runben ogfaa bet anbet ^eg, tf)i bet anbet ^eg er l^am felb.
Dg bog er hette bel ©elbfjerligfieb. 2}ien i famme gorftanb
er bet ©elbfjerligl^eb at elffe bet anbet ^eg, fom er ben giffebe
eUler SSennen. Dg fom ©elbfjerlig^eb i ftrengefte gorftanb er
bleben betegnet fom ©elbforgubelfe, faalebeå er SIffob og SSen«
ffab (fom digteren forftaaer bet, og meb f)ang gorftaaelfe ftaaer
og falber benne £jerlig^eb) ?lfgubåbt)rfelfe. %{)i i fibfte ®runb
er ^'jerligljeb til ®nb bet ^ifgjorenbe, fra ben ftammer ^jerlig^
f)eb til D^æften, men bette anebe |)ebenffabet iffe. Wan ubelob
®ub, man gjorbe (Slffob og SSenffab til ^jerligl)eb; og affft)ebe
©elbfjerligl^eb. 9)?en bet d^riftelige S'ierlig^ebå=33ub befaler at
elffe ®ub f}øiere enb ^It, og faa at elffe 9?æften. 3 Slffob og
SSenffab er gorfjerligljeben SJ^eHembeftemmelfe, i ^jerligtjeb
til SfJæften er ®ub SReflembeftemm effen, elff &nb l^øiere enb
2flt, faa elffer ®u ogfaa D^æften og i 9?æften etl}bert 90?enneffe;
fun beb at elffe @nb f)øiere enb 3nt fan man i bet anbet 'SJltri'
neffe elffe 9?æften. ®et anbet 9)?enneffe, bette er D^æften, ber
er bet anbet 9}?enneffe i ben gorftanb, at bet anbet SDJenneffe
er etf)bert anbet SWenneffe. ©aalebeå forftaoet l^abbe altfaa
Svalen 9tet, naar hen i 93egi)nbelfen fagbe, at ^biå et 3[Renneffe
i eet enefte anbet SOJenneffe elffer 9^æften, faa elffer Ijan aHe
SiJJenneffer.

^jerligl^eb til 5yiæften er berfor hen ebige Sige=^
lig^eb i at elffe, men ben ebige fiigeligf)eb er gorfjerligl^ebené

73

aWobfatte. ^ette bef)øt)er i!fe nogen cibtløftig Uboifling. Sige^
lig^eb er jo juft, iffe at gjøre gorffjel, og eoig Sigeligfjeb er, ube-
tinget i!fe at gjøre ben minbfte gorffjel, grænbfeløft iffe at gjøre
ben minbfte t^orffjel; ^^orfjerlig^eb berimob, at gjøre gorffjel,
Itbenffabelig gorljerliglieb, grænbfeløft at gjøre ?5orf!jeI.

3Ken ^ar iaa (X^riftenbommen iffe, ibet ben oeb fit „^u
ffal eljfe" ftøbte Slffot) og 33enffab fra XÉ)ronen, fat noget langt
§øiere ifteben? S^oget langt Søiere — bog lab oå tale meb
5orfigtig{)eb, meb 9?ettroen!^eben5 ?5orfigtig^eb. 9J?an ^ar for=
Dirret G^riftenbommen paa mange 2J?aaber, men beriblanbt
ogfaa faalebeå, at man, t)eb at falbe ben bet §øiefte, bet ^l^befte,
gab bet Ubfeenbe af, at bet reent 3}?enneffelige for^olbt fig
til bet (J^riftelige fom bet ^øie etler bet .§øiere til bet |)øiefte
og bet ?IUer^øiefte. 5lf, men bette er en bebragerff Sale, ber
ufonbt og ufømmeligt laber (£f)riftenbommen geffæftigt bille
inbt)nbe fig t)05 ben menneffelige SSibebegjerlig^eb eller Dltis-
gjerrig^eb. Gr ber bel Droget, ^borefter SJfenneffet, fom faabant,
9^oget, f)borefter bet naturlige 2}?enneffe er mere iQftent enb
efter het |)øiefte! 9?aar blot en 9^t)!^eb5fræmmer ubbafuner, at
l^ané nt)efte 9^r)t)eb er bet Søiefte, faa gaaer bet Irifteligt meb
at faae 2!il^ængere i ben SSerben, ber fra 21rilb5 Zih ^ar f)aDt
en ubeffribelig 5or!jerIigf)eb for og følt en ht)b Zxanq til —
at blibe bebragen. 9?ei, het (i^riftelige er biftnof bet-§øiefte og
bet 5Itterf)øiefte, men bel at mærfe faalebes, at bet er bet natur«
lige 3Kenneffe til gorargelfe. ^en, ber i at beftemme bet (£^ri=
ftelige fom bet £)øiefte ubelaber gorargelfens 2Ke[Iembeftem»
melfe, ban forfi:)nber fig mob bet, f)an begaaer en 3ormafteIig=>
t)eb, afffgeligere enb om ben ærbare |)U5mober oilbe flæbe
fig fom en SJanbferinbe, enbnu forfærbeligere enb om ben
ftrenge 2;ommer ^ofjannes bilbe flæbe fig fom en 3}?obejunfer.
Xet G^riftelige er i fig felb for tungt, i fine 33ebægelfer for albor«
ligt til banbfenbe at bimfe i faaban letløbenbe Sales Setfær«
big^eb om bet l^øtere, l^øiefte, allerf)øiefte. ©jennem ^^orargelfe
gaaer SSeien til bet G^riftelige. '^tk er ^ermeb fagt, at 5Ibgangen
til bet Gfjriftelige jfulbe bære at forarge fig ;taa bet, bette er j

74

paa en anben SJiaabe at for^inbre fig felo i at gribe bet S^ri«
ftelige; men ^^orargelfen bogtet paa ^bgangen ttl bet ©Stifte-
lige. ©alig ®en, [om iffe forarge« paa bet.

©aalebel nu ogfaa meb bette 33ub, ot elffe Sficeften. %iU
ftaae bet htn, etter f)t)i» bet er 2)ig for[tt)rrenbe, at ber tateå
faalebeå, bel, faa t)il jeg tilftaae, at bet mange ©ange f)ar ftøbt
mig tilboge, og at jeg enbnu er faare langt fra hen ^fnbbilbning,
ot jeg fiilbfommer bette S3ub, fom netop er ^jøb og S3Iob til
t^orargelfe, og SSiiåbommen en ^aorffab. (£r 2)u, m. %., maaffee
fom bet l^ebber en dannet, nu Del, jeg er ogfaa bannet; men
berfom ^u troer beb ^jælp af „'3)annelfe" at !omme bette
^øiefte nærmere, ha tager ^u (jøiligen feil. Og l^er ftiffer juft
SSilbfarelfen; t^i ^Dannelfe ønffe bi otte, og jDannelfe ^r i eet
t)æ! bet |)øiefte i SKunben, ja, ingen ^^ugl, ber lun ^ar lært
eet enefte Drb, raaber mere uafbrubt pxa bette enefte Orb,
og bragen t!!e mere uafbrubt pao fit eget 'iRatm cnh jDannelfen
oltib poo „bet §øiefte." 'Men bet ©firiftelige er ingenlunbe ^Dan«
uelfenå „.^øiefte", og bet S^rtftelige optugter juft gjennem ^Jor«
orgelfenå f^J^^iftøb. SDette t»il ^u ftraj let fee f)er; t^i ^ar bel
SDin ®onneIfe, etter troer ®u, at noget SJienneffeå ^oer for
ot binbe ^Dannelfe, ^ar lært l^am at elffe ^æ\ten? 3t!, af, f)at
i!fe langt fnarere S)annelfen og hen ^ber, f)bormeb ben efter«
tragtes, ubbiKet en nt) %it ?5or[fjeI, ^^orffjetten mettem be
©annebe og be 3!fe«'3)annebe? Stgt !un paa, l^bab ber mettem
"S)annebe talel om (SIffob og SSenffab, ^biffen Sig^eb i ^Dan«
nelfe fennen maa l^abe, l^bor bannet og netop paa en beftemt
Maahe bannet ^igen maa bære; læl digterne, ber neppe bibe
ot bebare grimobig'^eben Uge oberfor ^annelfenå mægtige
§errebømme, neppe fetb tør troe pao @lf!oben§ 2Jiagt tit ot
bri)be otte ^^orffjettig'^eber« Sæn!e — ft)neg bet ®ig, ot henne
%alen, benne Sigten, etter at et Sib, fom ftemmer meb henne
%aUn og benne Sigten, bringer et 2)Jenneffe nærmere til at
elffe D^læften? @ee !^er ftaoer otter t^orargelfenS 9J?ær!er ube,
^^i tæn! Sig hen meeft Sannebe, l^am, fom bi otte beunbrenbe
ftge om „t)an er foo bannet", og tæn! Sig fao Sfiriftenbommen,

75

ber figet til l)am „'^u \M elf!e yiæ'jtenl" ^a, en biå ^Beteben^eb
i Dmgang, en §øfligt)eb mob aUe SOJenneffer, en benlig Sieb-
Iaben!^eb til be ^Ringere, en frimobig §oIbning lige oberfor be
9)?ægtige, en jfjønt be^erffet 5(anbenå {^rif)eb: ja, bet er SDan«
nelfe — troer Su, at bet ogfao er at elffe 9^æften?

9?æften er bet Sigelige. 9?æften er if!e ben SIffebe, for
f)bem ®u f)or Sibenf!abenå gorfjerligljeb, ei felter ®in SSen,
for l^bem jDh ^ar Sibenffabenå gorfjerligl^eb. 9^æften er ei
fieCer, l^biå ®u felb er en dannet, ben Sannebe, meb l^bem S)u
{)Qt)er SDannelfené Sigi^eb — tf)i meb S^æften ^ar ®u SJJen«
neffetå Sigl^eb for ®ub. S^æften er ^etler ei ©n, ber er fornem«
mere enb '2)u, bet er, ^an er itfe S^æften forfaabibt ^n er for«
nemmere enb ®u, t^i at elffe ^m, forbi l^an er fornemmere,
!an faa let bære f^orfjerlig^eb og forfaabibt ©elb!jerltg'^eb.
@i tieller er S'Jæften Gn, fom er ringere enb 2)u, bet er, forfaabibt
l^an er ringere enb ®u er f)an iffe D'Jæften, t^i at elffe Gn, forbi
l^an er ringere enb ^u, fan faa let bære ^orfjerltgfiebenå 9^eb»
Iabenf)eb og forfaabibt ©elbfjerligfieb. 9^ei, at elffe 9?æften er
Sigeligf)eb. '^et er opmuntrenbe i SDit gorf)oIb til ben for-
nemme, at jDu i ^am ffal elffe ®in Skæfte; bet er t)bmt)genbe
i f5Drf)oIb til ben Sfiingere, at ^u i f)am iffe ^ar at elffe ben
Slingere, men ffal elffe 9^æften; bet er frelfenbe, om 2)u gjør
bet, tf)i 5)u ffal gjøre bet. S^æften er et^bert SDJenneffe; t^i
beb ^orffjellig^eben er ^an iffe ®in D^æfte, ei Ijefler beb Sig-
f)eben meb 3)ig inbenfor ^orffjeHig^eben fra anbre SJienneffer.
S8eb Sigt)eben meb SDig for @ub er ^an ^in Sf^æfte, men benne
Sig^eb f)ar ubetinget etfjbert 2)Jenneffe og Ifiar ben ubetinget.

n. c.
„3)u" ffal tm 3læftm.

^aa gaoe bo I)en og gjør bet, tog t^orffjefligfieben og ben§
Sigl^eb bort, at ^u Ian elffe SfJæften. Zaq gor!jerItgf)ebenå
l^orffjel bort, at ®u Ian elf!e 5yjæften. ®u ffd berfor i!fe opl^øre
ot elf!e ben SIffebe, o langtfra. Sao bar jo ogfaa bet Drb, S^æften,
bet [tørfte ^ebrag, jom er o^Dfunbet, ^bi§ ^u, for at elf!e 9fiæften,
ftulbe gjøre 33egt)nbelfen meb at o^jgioe at elffe bem, for l^bem
^u fjat 3^or!jerIig()eben. Seéuben bilbe bet jo ogfaa bære en
30?obfigelfe, tl)i, ha 9?æften er atte 9}?ennef!er !an bog bel ^ngen
bære ubelulfet — ffufle bi nu fige: mtnbft ben ©Iffebe? 9^et,
tt){ bette er t^orfjerligljebenå Sprog. Slltfaa er bet blot gorfjer«
Itgl^eben, ber f!ulbe tageg bort — og bog bel iffe tgjen anbringe^
i gor^olbet til 9?æften, faa ®u meb en forffmet gorfjerligfieb
bilbe elffe 9^æften i SJJobfætning til ben SIffebe. 9ki, fom man
figer til ben (Senlige: agt \)aa Sig felb, at jDu iffe føreå i ©elb«
fjerlig^ebené ©nare, faalebeg maa ber figeå til be tbenbe SIffenbe:
agter paa, at ^ iffe juft tieh ©Iffob føreå i ©elbfjerlig^ebeng
©nare. Xi^i jo mere afgjørenbe og ubeluffenbe ^^orfjerligfieben
f(utter fig om eet eneftc 9J?enneffe, jo længere er ben fra at
elffe 9^æften. ®u, Wanh, før iffe ®in ^uftrue i ben Sriftelfe,
ober ®ig at glemme at elffe 9^æften; ^u, ^uftrue, før iffe S>in
39?anb i benne griftelfe! jDe SIffenbe mene bel i ©Iffob at l^obe

77

bet ^øtefte, o, men bet et i!fe faalebes, t(]t beri ijatte be enbttu
iffe bet Gbige betrygget t)eb bet Gbige. 3SeI bil digteten foriætte
be SIffettbe Ubøbeltg^eben^ I)t)tå be ere ret SIffenbe; meti l^do
et ha Sigteten, Ipah ^jælpet bet meb tjans S3otgen, fjan, bet
iffe fan borge for fig felb. Sen ,,fongeIige Sob" betimob, ^et-
Iig^ebé'53ubet fotjættet Sibet, bet ebige Sib, og bette 33ub
figet juft „Su ffal elffe Sin Skæfte." Dg fom bette ^ub bil læte
etf)bett 3Kenneffe, ^botlebes ^an ffal elffe fig felb, faalebes bil
bet ogfaa læte SIffoben og SSenffabet ben tette S^jetlig^eb:
bebat i at elffe Sig felb S^etlig^eb til DZæften, bebat i giffob
og S^enffab Sljetlig^eb til D^æften. Set bit maaffee ftøbe Sig
— nu, Su beeb jo, at bet beb bet G^tiftelige alttb ftaaet x^ot'
atgelfeng Sliætfet. SKen ttoe bet bog; ttoe ei, at hen Sæter,
ber iffe ubftuffebe nogen tQgenbe Sanbe, at f)an bilbe ubfluffe
nogen æbel ^Ib i et SJJenneffe; ttoe, ot f)an, bet bat Sjetligfieb,
neto|j bil læte et^bett SKenneffe ot elffe; ttoe, at ^biå aUe Sigtete
fotenebe fig i een Sang til GIffobené og SSenffabetå ^tii», at
bet bat Qntet, ^bab be f)abbe at fige i Sammenligning meb
58ubet „Su ffal elffe, Su ffal elffe Sin S^^æfte fom Sig felo!"
S,ah iffe bæte at troe, fotbi S3ubet næften fotatget Sig, fotbi
3!alen iffe iQbet inbfmigtenbe fom Sigtetene, bet meb fine
Sange inbt)nbet fig i Sin Sgffe, men ftaftøbenbe og fotfæt^
benbe, fom bilbe ben fftæffe Sig ub af gotfjetlig^ebenå elffebe
3liIt)oIbåfteb — lab berfor iffe bære at troe bet, betænf, at juft
fotbi S3ubet et faalebeå og jTalen. faalebe^, juft betfot fan ©jen«
ftanben bæte Stoens ©jenftanb! §engi0 Sig iffe til ben ijnb«
bilbning, at Su funbe tinge, ot Su beh at elffe nogle SJien-
neffet, ©lægt og 93ennet, elffebe D^æften — tt)i bette et ot opgibe
Sigteten uben ot gtibe bet G^tiftelige, og fot ot fotf)inbte benne
Singen bat bet, ot Zalen fogte at ftitle Sig mellem Sigtetene
©tolt^eb, bet fotogtet ol Singen, og mellem ben fongelige Sooå
gubbommelige SJZajeftæt, bet gjot ol tingen til SfQlb. 9^ei,
elff ben Stffebe ttofaft og ømt, men lob ^etlig()eb til Siæften
bæte bet ^elliggjøtenbe i Gbets gotenings ^ogt meb @ub;
elf! Sin SSen oprigtigt og ^engibent, men lab ^etligf)eb tit

78

SfJæften bære f)t)ab ^ lære af Ijinanben i JBenjfobefé gortroKg«
l^eb meb &uh\ ©ee S)øben offfaffer oHe gorjfjefliglfieber, men
t^orfjerligl^eb forl^olber fig altib til ^orffjel, bog goaer SSeien
til fiibet og til bet Sdige gjennem SDøben og gjennem gorffjel«
Iigf)ebemeg Stfffaffelfe: berfor fører ene ^erligl^eb til S^Jæften
i <Sanb!)eb til Sioet. ©om K^riftenbommené glabe S3ubf!ab er
inbel^olbt i Særen om 2}?enneffet§ ©lægtffob meb ®ub, faa
er ben§ €|?gQbe HJJenneffetå £ig{)eb meb @ub. 2J?en ®ub er
^erligl^eb, berfor funne oi hm ligne @ub i at elffe, fom bi
ogfoa fun, efter en Slpoftelå Drb, !unne bære „®ubé 'SReh-
arbeibere i — £jerligi^eb". t^orfaabibt ®u elffer ben ©Iffebe,
ligner S)u i!fe ©ub, tl^i for ®ub er ingen f^orfjerligl^eb, I)bQb
®u bel mangen ®ang til S)in ^bmt)gelfe, men ogfaa mangen
©ang til S)in Dpreiåning !^ar betænft. t^orfaabibt ®u elffer
^in SSen, ligner ®u iffe ®ub, t^i for ®ub er ingen Sorffjel.
2}?en naar ®u elffer S'Jæften, ha ligner 2)u ®ub.

^aa gaae ha f)en og gjor berefter, lab ^^orffjefligtjeberne
fare, at 2)u !an elffe 9^æften. %l maaffee bel^øbeå bette enb
ilfe at figeé S)ig, maaftee fanbt 2)u i SSerben ingen ©Iffet, ingen
SSen paa ®in SSei, faa SDu goaer eenfomt; eller maaffee tog
®ub af 2)in ©ibe og gab S)ig ben SIffebe, men ^øben tog og
tog i^enbe fra ®in ^ihe, ben tog atter og tog S)in SSen, men
gab S)ig ingen igjen, faa 2)u nu gaaer eenfomt, faa %u ingen
©Iffet I)ar til at bæ!!e ®in fbage ©ibe og ingen SSen beb ®in
t)øire; eller maaffee ffilte Sibet Sber ah, om S enb blebe ufor«
anbrebe ^ i SlbffiHelfenå @enfomf)eb; af, maaffee ffitte gor«
anbringen Sber ah, faa S)u førgenbe gaaer eenfom, forbi ®u
fanbt, men fanbt igjen T|bab !5)u fanbt, foranbret! §bor trøfteé«
løft! ^a, \p0XQ fun digteren, ]^bDr trøfteétøft bet er, at lebe
eenfomt, at I)abe lebet eenfomt, uben at bære elffet og uben
at i^abe nogen SIffet; f|3ørg fun SDigteren om tjan beeb noget
5Inbet, enb at het er trøfteåløft, naar ®øben gaaer be ©Iffenbe
imellem, eHer, naar Sibet ffiller SSen fra SSen, eller naar gor-
anbringen ffiHer bem fom t^jenber fra f)inanben; tf)i biftnof
elffer S)igteren ©enfomf)eb, f)an elffer ben — for i ©enfom^eben

79

at optage SIffobené og SSenflabets fabnebe £t)!fe, ligefom
%en føget et morft Steb, ber unbrenbe bil Betragte (Stjernerne.
Cg bog, berfom bet bar nben egen (Sttjlb, at et 2Jiennef!e ingen
©Ijfet fanbt; og berfom ^an fogte, men, uben egen Sftjlb, for«
gjebeg at finbe en S?en; og berfom Xabet, Slbffillelfen, gor*
anbringen bar uben egen (B!t)Ib: beeb i faa galb digteren noget
2(nbet, enb at htt er troftesløft? SKen faa er digteren jo feto
unberlagt f^oranbring, naar t)an, ©læbens t5or!t)nber, paa
købens 5)ag i!!e beeb Slnbet enb Sirofiesloetjebens ^lagefhig.
ener bil lu i!Ie !albe bet goranbring, bil ^u falbe bet Sroffab
af digteren, at Ijav. — troftesloft forger meb ben troftesloft
gørgenbe: nu bel, berom bille bi i!!e ftribe. 2)?en t)bi5 Su bil
fammenligne benne menneffelige Slrofaftlieb meb Rimtens og
Gbig^ebeuø, ba bil ^u bel felb inbrcmme, at ben er en x^dx-
anbring. £^i ^imlen g(æber fig itte blot, fremfor nogen Sigter,
meb ben ©labe, men |)imlen forger itfe blot meb ben Sorgenbe,
nei ^imlen f)ar nt), I)ar faligere ©læbe i ^erebffab for ben
(Sorgenbe. (Saalebeé !^or (S^riftenbommen altib Sroft, og bene
Siroft er beri forftjeflig fra al menneftelig Siroft, at benne er
fig bebibft lun at bære en Grftatning for Sabet af ©læben:
ben c^riftelige 5lroft er ©læben. aTcennefteligt talt er Srøft
en filbiøere Cpfinbelfe: forft !om £ibelfen og Smerten og ©læbens
Zah, og faa, bagefter, a!, langt om længe fom SDcenneffet paa
8poer efter Sroften. Cg om ben Gnfeltes 2ib gjælber bet
Somme: forft !ommer Sibelfen og Smerten og ©læbens %ah,
og faa, bagefter, a! ftunbom langt om længe, fommer %id'
[ten. 2)?en ben rfiriftelige Sroft fan albrig figeå at lomme bag-
efter, tf)i ha ben er ©bigtjebens %xe>]t er ben ælbre enb al timelig
©læbe; faafnart benne Sroft fommer, fommer ben meb Gbig«
f)ebenå gorfpring, og opfluger ligefom Smerten, t!^i Smerten
og ©læbens %ah er bet Ciebliffelige — felb om bette Ciebli!
bar Slar — er bet Ciebliffelige ber brufnes i bet ©bige. Cg
ben cfiriftelige SEroft er ^eller ei nogen (Srftatning for ©læbens
%ah, ba ben er ©læben; al anben ©læbe er bog i fibfte ©runb
fun Srofteslosfjeb i Sammenligning meb (Et)riftenbommen5

80

Srøft. ?lf, faa futbfommen Dar og et 9Jiennef!etl Sit) i!fe paa
forben, at Gdigi^ebenå ©læbe !unbe for!t)nbeg f)am font ®tebe,
^an l^abbe og t)an ^ar felb forfpiibt bet; beraf !ommet bet, at
@t)igt)ebenå ©læbe hm !an for!l)nbeå Vm fom SErøft. @om
bet menneffelige 0te it!e taalet at fee Solenl St)l ubett gien«
nem et bimtlenbe @taå: jaalebeå !an 2)iennef!et tjeHet ei taale
©Digt)ebeit§ ©læbe uben gjetinem bette "Jiunnenbe, at ben for«
!i)nbeå fom 3^røft. — ^Mfaa, ^bilfen "Sin Sfjebne enb bat i
(SIffob og SSenffab, tioilfet enh ®tt @abn bat, ^billet ®it Stab,
i^bilfen ®it Sit)å Støfteåløg^eb i gotttoligl^eb meb digteten:
bet |>ø{efte ftaaet enbnu tilboge — elff S^Jæften! §am !an SDu let
finbe, fom biift bleb; f)am !an "Su ubetinget altib finbe, fom
biift bleb; tjam !an ^u olbrig tabe. %iji ben ©Iffebe !an ^nble
faalebeå mob ^ig, at Ijan et tabt, og '^^n !an tabe en 9Sen;
men "^bab enb Sfiæften gjøt mob "Sig, ®u !an albtig tabe f)am.
(Sanbt no!, '3)u !an ogfaa bebblibe at elffe hen SIffebe og SSen«
nen, f)botIebe§ ®e enb tjanble mob ^ig, men S)u !an i!!e i
©anb'^eb bebblibe at !albe bem hen (SIffebe og SSennen, naat
be, befto bætte, i @anbl)eb ^a'oe. fotanbtet fig. S^æften betimob
fan ingen ^otanbting tage fta Sig, t[)i bet et ifle S^æften, bet
^olbet ^ig foft, men bet et "Sin ^ietlig"^eb, bet t)oIbet S^æften
faft; betfom ®in ^jertigfieb til S^æften blibet ufotanbtet, faa
blibet ogfaa SZæften ufotanbtet beb at bæte til Dg SDøben Ian
au betøbe ®ig S^æften, tt)i taget ben een, faa gibet Sibet SDig
fttaj een igjen. ®øben !an betøbe S)ig en SSen, fotbi ®u i
at elf!e en SSen egentlig £)oIbet fammen meb SSennen; men
i at elffe Sfiæften '^olbet S)u fammen meb ©ub, betfot !an '^øhen
ifle betøbe S)ig 5Jlæften. — §ab betfot tabt 2tlt i Slffob og SSen«
ffab, t}ab albtig eiet ^Roget af benne Sl)!!e: '2)u be^olbet bog
bet 33ebfte tilboge i at elffe S^læften.

^ietligl)eb til S^æften f)at nemlig @bigf)eben§
^ulbfommenl^ebet. (St bet og bel en i5uIbfommenf)eb beb
^etligl)eben, at benå ©jenftonb et bet ^^otttinlige, bet Ubmæt«
febe, bet ©nefte? ®et ttoebe jeg bat en gulbfommenl^eb beb
©jenftanben, og benne ®ienftanben§ t^ulbfommenl^eb fom en

81

f^ibsfinbig SØJtétanfe mob ^ietltg()ebenå i^u'fbfommen^eb. Sr
bet en fortrinlig ©genffab Deb ^in Sjerlig^eb, om ben !un
fan elffe hd Cberorbentlige, bet ©jelbne? ^eg troebe bet Dar
et i^ortrin beb bet Doerorbentlige og bet Sjelbne, at bet er
bet Dderorbentlige og ©jelbne, men i!!e tieb ^jerlig^eben. Og
er ^n i!!e ogfaa af famme 2)iening? Xf)i i]ax 2)u nibrig tænft
oDer @ub» ^erligf)eb; berfom ha bet bar 5lierligt)ebené ^^ortrin,
at elf!e bet OberorbentUge, faa bar ®ub, [)0i5 jeg faa tør fige,
i i^btlegen^eb, tf)i for ^am er bet Oberorbentlige flet i!!e til.
■Siet gfortrin, fun at !unne elf!e bet Dberorbentlige, er altfaa
fnarere fom en 5(nt(age, ifte mob bet Dberorbentlige, l)eller
ei mob ^jerligf)eben, men mob ben ^ierltg(]eb, ber fun fan
elf!e bet Oberorbentlige. Siler er bet et ^oi^trin beb et 9}Jen^
neffeå fjælne 33efinbenbe, at l)an fun fan føle fig bel paa eet
enefte (Steb i SSerben, omgiben af en()ber 53egunftigelfe? 9iaar
®u feer et 9Kenneffe, ber faalebeå ^ar inbrettet fig i Sibet,
l^bab er bet faa ®u prifer? ^og bet ^nbretningené 33eqbem'
melig^eb. 9)?en {)ar '3)u iffe lagt a}?ærfe tit, at bet birfeligt er
faa, at t)bert Orb i l^in Sobtale ober benne .§erligt]eb, egentlig
iQber fom en Spot ober ben ©taffel, ber fun fan lebe i benne
^erlige Omgibelfe? ^idtfaa ®jenftanbené ^ulbfommen^eb er
iffe ^'jerlig[)ebeng ?5uIbfomment)eb. €g netop forbi D^æften
ingen of be guIbfomment)eber I)ar, fom ben GIffebe, 35ennen,
ben ^Beunbrebe, ben ©annebe, ben ©jelbne, ben Oberorbentlige
i faa ^øi ®rab f)ar, netop berfor t}ar ^jerlig^eb til S^æften aUe
be guIbfomment)eber, fom S'ierligfjeben til ben SIffebe, ^en«
nen, ben Sannebe, ben 53eunbrebe, ben ©felbne, ben Ober«
orbentlige iffe ^ar. Sab ha Sl^erben ftribe faa meget hen bil
om, tjbilfen Slierlig[)ebenå ©jenftanb ber er ben fulbfomnefte:
berom fan ber albrig bære Strib, at S'jertigtjeb til 3Zæften er
ben fulbfomnefte Sl'jertig()eb. Sti anben Slierligl)eb I)ar berfor
og ben UfuIbfommenl)eb, at ber er to Spørgsmaal og forfaabibt
ogfaa nogen 2oetungetI)eb : ber er førft Spørgåmaal om @jen»
ftanben og faa om Sl'jerlig^eben, eller ber er bog haahe Spørge'
tnoal om ©jenftanben og ^jerlig^eben. 2Jien betrceffenbe ^jer«

s. Sierlegaarb. IX 6

82

lig^eb til 9?æften er ber hin eet ©pørgimoQl, bet om Retlig«
l^eben, og ber er fun eet ©bigfjebenå ©bar: benne er ^jerltg«
f)eben; l^i benne ^erligl^eb til S^iceften for!f)Dlber fig i!!e fom
en ^rt til anbre 5trter af ^jerligl)eb. ©Iffob beftemmeå beb ©jen-
ftanben, SSenffab beftemmeå beb ©jenftanben, !un åjerligfjeb
til S^æften beftemmel beb ^jerlig^eben. ^a 9^æften nemlig er
etljbert 2}?ennef!e, nbetinget etljbert 2J?ennej!e, faa er jo alle
gorffjelligtjeber borttagne fra ©jenftanben, og benne ^erlig«
i^eb altfaa jnft fjenbelig paa, at benå ©jenftanb er uben nogen
gorftjeUigl^ebené nærmere ©eftemmelfe, l^bilfet bil fige, at
benne ^jerlig^eb fun fjenbeé paa Sljerlig^eben. Sr bette iffe
ben {}øiefte gulbfommenljeb? £I}i forfaabibt Eierligl)eben !an
!jenbeg paa og maa fjenbeg paa noget ?tnbet, faa er bette Slnbet,
i felbe gor^olbet, ligefom en SJciétanfe til ^jerlig'fieben, at ben
itfe er omfattenbe nof og forfaabibt l^eller ei i ebig f^orftanb
uenbetig; bette 5lnbet er et ^jerlig^eben felb nbebibft Slnlæg
til (3t)geligl)eb. ^ benne SJJietant'e boer berfor ftjult ben Stngeft,
fom gjør (Slffob og SSenffab afljcengig af fin ©jenftanb, ben
5(ngeft, fom fan antænbe ^berft)gen, ben ^ngeft, fom !an bringe
til gortbiblelfe. Wen ^jerligl)eb til Slceften er uben gorl^olbeti
SD?iétan!e, og !an berfor IjcHer iffe blibe 3}?iétæn!fomt)eb i ben
©Iffenbe. ®og er benne ^'ierligl)eb i!te ftolt uaft)ængig af fin
©jenftanb, beng Sigeligl^eb fremlommer i!!e berbeb, at ^jer«
lig^eben ftolt benber tilbage i fig felb beb fiigegt)Ibigi^eb mob
©jenftanben, nei, Sigelig'^eben fremfommer berbeb, at tjer*
Iigl)eben t)bmt)gt benber fig ub efter, omfattenbe Me, og bog
elftenbe |)ber ifær, men ^ngen færligen.

^ah o§ tænt'e paa, libab ber i ben foregaaenbe Sale bleb
ubbiflet om, at bet, at Sljerligljeben i et SOZenneffe er tfam en
Xrang, er UbtrQftet for 9tigbom. ^o bt)bere oltfaa benne Sirang
er, befto ftørre 9iigbom; er Sirangen uenbelig, ha er 9tigbom»
men bet ogfaa. 9Jaar nu ^jerlig'^ebeng SErang i et SKenneffe
er til at elfte een ©nefte, faa maa man, felb om man inbrømmer,
at benne Sprang er en Sftigbom, bog berf)o§ fige, at l^an birleligen
trænger til bette 3[Rennef!e. 9^aar berimob ^ferlig^jebené Sprang

83

i et SDJennejfe er til at elffe ^dle, ha er ben en Srang, og ben
er faa mægtig, at het er, fom maatte ben fefo næften hrnne
frembringe jin ©jenftanb. (fftertrt)tfet ligger i bet førfte 3^i(«
fælbe paa ©jenftanbené (Eærligfjeb, i bet anbet S;ilfæ(be paa
Sirangens SSæjentlig^eb, og !un i benne fibfte t^orftanb er Srang
et Ubtrt)! for Sfiigbom; og !un i bet fibfte Silfælbe fort)oIber
iErangen og ©jenftanben fig i uenbetig ^^orftanb ligeligt til
t)inanben, t!^i bet forfte bet bebfte SDJenneffe, etfidert 3Jienneffe
er SRceften, eller, ber er i f ær lig gorftanb ingen ©jenftanb,
mebeng i uenbelig ^orftanb et^bert 9Kennef!e er ©jenftanben.
9?aar (?n foler Srang til at tale meb eet enefte beftemt 2)^ennef!e,
faa trænger ^an egentligen til bette SDcenneffe; men naar Sran^
gen i f)am til at tale er faa ftor, at f)an maa tale, om man iaa
fatte ^am f)en i en øbe £r!, om man fatte f)am i eenfomt gængfel,
naar Slrangen er faa ftor, at etfjbert SKenneffe er £)am Sen,
i}an ønffer at tale til: ha er Srangen en 3^igbom. Cg 2;en,
i l^bem Sjerligf)eb til 9f?æften er, i ^am er Sjerlig^eben en Sprang,
ben bt)befte; t)an trænger iffe til SOtenneffene for bog at ^aOe
DfJogen at elffe, men f)an trænger til at elffe SO^enneffene. jDog
er ber intet (gtolt eKer ^obmobigt i benne Øiigbom, t^i ®ub
er SKellembeftemmelfen, og Gbigfjebené „ffal" binber og ftt)rer
ben mægtige Sprang, at ben t!!e farer bilb og bliber til <2toIt*
beb. 3Ken i ©jenftanben er ber ingen ©rænbfe, ttji D^æften et
fifle SRenneffer, ubetinget et^bert 9}?ennef!e.

jTen, ber i Sanb^eb elffer ^^Jteften, elffer berfor ogfaa fin
t^jenbe. 2;enne gorffjel „SSen eller {^jenbe" er en T^orffjel i
Sjerlig^ebens ©jenftanb, men ^jerlig^eb til 9?ceften f)ar jo hen
©jenftanb, fom er uben Sorfffel, D^æften er ben albelel ufjen«
belige gorffjeHigl^eb mellem 3D^enneffe og 33?enneffe, eller er
ben ebige £ig^eb for ©ub — benne fiigljeb ^ar gfenben ogfaa.
Wan mener, at bet er et 9}?ennef!e umuligt at elffe fin gfenbe,
af, t^i t^jenber funne jo neppe toale at fee fjinanben. yiu bel,
faa luf £)iet — faa ligner gjenben albeles S^^æften; luf Øiet
og !^uff paa 53ubet, at Xu ffal elffe, faa elffer Su — %in gjenbe,
nei, faa elffer Su S^Jæften, tf)i, at f)an er ®in Sjenbe, feer 2u jo

6*

84

itu. yiaai ®u nemlig luffer Øiet, ha feer ®u iffe ^orblitietå
gorffjellig^eber, men ?5jenbffab er ogjaa en of ^orblidetå i^ot'
ffjeUtgl^eber. Og noar ®u luffer Øiet, \aa abjprebeå og fort)irre§
®it @tnb iffe paa famme Xib, fom ®u ffat ^øre efter ©nbetå
Drb. 9^Qar ha ^tt @inb iffe forbirreå og obfprebeå tjeb at fee
til ©jenftanben for 'J)in Sl'}erlig£)eb og ©jenftanbenå i^orffiellig«
tjeh, foa blioer ®u futter Øre for 33ubetå Drb, fom tofte bet
ene og olene tif ®ig, ot „'^u" ffat elffe 9iæften. @ee bo er 'Su
poo guIbfommenf)ebenå SSei til ot elffe 3f^æften, noor ®it Øie
er luffet og ^u er bfeoen lutter Øre for S3ubet.

®et er jo og i ©anb'^eb foo (l^oob bo oHerebe ligger i bet
Uboiflebe, ^Oor bet oifte§, ot 9tøften er ben rene ^tonbåbeftem-
meffe), ^yiæften feer mon fun meb luffet Øie eller beb ot fee
fro ?5orffieIIig^eberne. ^et fanbfelige Øie feer oltib Soi;ffief^=
Iigf)eberne og feer til gorffiellig^eberne. derfor roober jorbiff
Møgt tiblig og filbig: „fee ®ig for, f)t)em ®u efffer." m, ffol
mon i Sonb^eb elffe 9^æften, bo gjælber bet: fee S)ig for ^It
tffe for; tf)i benne Sltogffob i ^^oi^fjofb til ot prøoe ©jenftonben
bil netop beoirfe, ot ®u olbrig fooer S^iceften ot fee, forbi l^on
jo er etf)bert SJJenneffe, bet førfte bet bebfte, gonffe iblinbe taget.
digteren forogter Slogffobeng feenbe S3Iinbt)eb, ber lærer, at
mon ffaf fee fig for f)bem mon efffer, l)on lærer, ot S?jerlig()eb
gjør blinb; paa en goabefulb, uforflorlig 9}ioabe ffaf, efter S)ig»
terenå 2JJening, ben ©fffenbe finbe fin ©jenftonb eHer blibe
forefffet og blioer foa — blinb of ^jerligl^eb, blinb for en()Oer
^eil, enf)Oer Ufnfbfomment)eb t)oå ben (SIffebe, blinb for alt
2tnbet enb benne CSIffebe, — men bog bel iffe blinb for, ot benne
er ben enefte i tjele SSerben. 9iaar faa er, gjør jo biftnof (Slffob
et 3}Jenneffe blinb, men ben gjør l)om tillige meget nøiefeenbe
til iffe ot forbejle noget nnbet 3D?cnneffe meb benne Snefte,
ben gjør Ijom oltfoa blinb i ?5oi^^olb til benne Glffebe beb ot
lære l^om ot gjøre en ul)t)re ^^orffiel mellem benne ©nefte og
otte onbre 2)Jenneffer. 3}Jcn Sl'jerligtjeb til 9iæften gjør et Tleii'
neffe i bt)befte og æblefte og foligfte <5orftanb blinb, foo l)an
blinbt elffer etl)bert SWenneffe, ligefom ©Ifferen elffer ben ©Iffebe.

85

fijerltgf)eb til S^æften i}at Gbigfiebens t^Ibfommen^eber
— beraf fommer bet maaffee, at ben ftunbom faa
libet ft)ne§ at pasfe inb i ^orblibets ?5ot:fioIb, i het
SSerbsIigeé timelige ^^orffjelligljeb, at ben faa let
blioer tnigfjenbl og ubfat for ^ah, at bet i etf)t)ert
iJilfælbe er meget utafnemmeligt at elffe 9Jæften.

(2elt) ^en, ber eflers iffe er tilbøielig til at prije @ub og
6t)riftenbommen, ^an gjør bet bog, naar f)an meb ©t)jen betænfer
bette gorfærbelige, l^oorlebes i |)ebenffabet ^orblioets gor«
fljenigfieb, eller ^tiorlebeé ^afte-IJnbbelingen iimenneffeligt flil«
ler 9}?enneffe fra Wenne\te, f)tiorIebeå benne Ugubeligfieb umen«
nefleligt lærer bet ene 9Jtennef!e at fornegte Slægtffabet meb
bet anbet, lærer {)am formafteligt og affinbigt at fige om bet
onbet 3Q?enneffe, at ^an er iffe til, er „iffe føbt". %a prifer
enbog ^an G^riftenbommen, ber f)ar frelft 9}?enneffene fra bet
Dnbe deb bt)bt og ebigt uforglemmeligt at inbprente Slægt«
ffabet mellem SD^Jenneffe og 9}?enneffe, forbi Slægtffabet er
betri^gget beb f)Oer Gnfelts ligelige 8Iægtffab meb og gor[}oIb
til (Mub i G^rifto; forbi ben rf)riftelige Sære ligeligt f)ent)enber
fig til ^ber ©nfelt, lærer f)am, at ®ub f}ar ffabt ^am og Gtjriftuå
forløft ^am; forbi ben cf)riftelige Sære falber f)Oert 93?enneffe
affibeé og figer til ^am „luf ^in 2^ør og beeb til @ub, faa t)ar
^u bet ^øiefte et 9}?enneffe fan fjate, elff ^in f^relfer, faa f)ar
^u 3IIt haahe i Cio og l^sh, og lab fao ?5orffjeUigf)ebeme bære
ber, be gjøre ^oerfen fra etler til." 2J?on Oel og Sen, ber fra
^Bjergets 2!inbe feer Sft)erne unber fig, mon f)an forftrirreå
af bette ©Qn, mon \)an forfttirreé af bet Sorbenbeir, ber rafer
nebe beb ^oi^bens \at>e Ggne? Cg faa £)øit t)ar (Sf)riftenbommen
fat etf)bert, ubetinget ett)bert 9[J?enneffe — tf)i for C£t)riftu5, faa
libet fom for @ubs SorfQn, er ber intet %a\, ingen 9}?ængbe,
be Utallige ere for f)am talte, ere lutter Gnfelte; faa f)øit f)at
Sf)riftenbommen fat etl^bert 3D'?enneffe, for at f)an iffe ffulbe
tage 8fabe paa fin 8jel tieh at f)obmobe fig i eller fuffe unber
3orbIibet§ i^orffjetlig^eb. S^i borttaget t^orffjelligfieben
l)ar ©fjriftenbommen iffe, faalibet fom G^riftué felb bilbe efler

86

bilbe hehe ®ub nt tage ®ifci|3lene ub af SSerben — og
bette bliuer jo @et og bet ©amme. SDer ^r berfor albrig i Stjri«
ftenfieben, jaa libet fom t |)ebenf!abet, kbet noget 9Jiettneffe
uben at bære iført eUer bære oberflæbt meb ^orblibetå gor«
ftiefltg'^eb; faa libet fom ben d^riftne leber etter Ian lebe ubett
Segeme, ligefaa libet uben ^orblibetå gorf!jettigI)eb, ^bil!en
®nl)ber beb ^^øbfel, beb Stanb, beb SSilfaor, beb ^annelfe o. f. b.
færtigen tilf)ører — bet rene SJienneffe er ^ngen af ol. (Eljriften^
bommen er for alborlig til at fable om bet rene 9Jiennef!e, ben
bil hm giøre 2}Jennef!ene rene. ®f)ri[tenbDmmen er i!!e noget
©bent^r, om enb ©alig^^eben, fom htn forjætter, er I)erligere
enb ^bab @bentt)ret eier; hm er ei l^eHer et finbrigt |)ierne'
fpinb, ber f!al bære banffeligt at forftaae, og fom ogfaa forbrer
een SSetingelfe, et ørfeåløft §obeb og en tom fjerne.

%U\aa, tjiin §ebenffabet§ 9iæbfel I)ar ©t)ri[tenbommen, og
eengang for atle, forjaget; men ^orblibetå gorffjeHigfieb ()ar
ben i!!e borttaget. ®enne maa 'oehUi'oe, \aa længe S^imelig«
t)eben bebbliber, og maa bebblibe at frifte labert Tlmm\te,
fom inbfommer i S^erben; tl]i beb at bære ®(}riften bliber f)an
tife fritagen fra ^^orffjeUigljeben, men beb at feire i gorffjeflig«
()eben§ ^^-riftelfe bliber ^an ®I)riften. ^ hen faa!albte Skriften«
l^eb frifter berfor enbnu beftanbigt gorblibetå ^^orffjel, at, ben
maaf!ee mere enb frifter, faa ben (Sne {)obmober fig, hen ^nben
trobfigt miåunber. 33egge ®ele er jo Dprør, er Dprør mob
bet S()riftelige. ©anbeligen, langt fra o§ bære at beftt)r!e Drogen
i ben formaftelige SSilbfarelfe, at hm be 9}Zægtige og be ^^or«
nemme ere be @!t)lbige; tt)i berfom be 9tinge og be 5tfmægtige
hm trobfigt eftertragte ^orblibetg bem negtebe t^ortrin, ifteben«
for t)bmt}gt at eftertragte bet (£()rifteligeg falige Sigeligl^eb, ha
er bette ogfaa at toge ^Biahe paa fin ©jel. 33Iinb er Skriften-
bommen if!e, eenfibig ei t)eHer; ben feer meb @bigt)ebenå Sto
ligeligt aUe ^orblibetl t^orffjelligtjeber, men ben l^olber i!!e
fplibogtigt fammen meb nogen enefte; ben feer, og biéfeligen
meb SSebrøbelfe, at jorbif! 2!rablf)eb og SSerbélig'^ebené falffe
^ropI)eter i £l)riftenbommenå ^JJabn biUe fremfogle bette ©fin.

87

fom bat bet blot be SKægttge, bet funbe forfee fig paa ^orb«
Iteeté gorjfjeflig^eb, jom Mi ben Sflinge berettiget til at gjøre
5tlt for at naae SigÉ)ebeu — blot i!!e Oeb |)jælp af at bitoe Gfjri«
[ten i ^loor og 3anbf)eb. 3}Jon man ab hen SSei ffulbe fomme
ben (firiftelige Sig^eb og Sigeltg()eb nærmere?

St)riftenbommen bil ba i!!e tage t^orffjeHig^eben bort,
^Oerlen 2fornemf)ebenå eller 9tingf)eben§; men paa he.n anben
<3ibe, ber er ingen timelig ^o^n^JeHig^eb, i!!e ben i SSerbenå
£)ine billigfte og antageligfte, meb fjOilfen S^riftenbommen
^arttff oil t)oIbe. Om ben timelige gor)fjetIigÉ)eb/ paa ^Oilfen
et 9J?enneffe forfeer fig Oeb at Hamre fig berbsligt faft til ben,
er en i SSerbenå Øine ^immelraabenbe og oprørenbe, eller en
i SSerbenå Øine ufft)Ibig og elfføærbig, beflæf tiger flet i!!e S^ri«
ftenbommen, ber jo if!e gjør oerbsligt ^orffjel, iffe feer paa
^et, oeb ^Oilfet et 9Jienneffe tager Sfabe paa fin Sjel, men
paa bet, at ^an tager 8!abe paa fin ©jet — oeb en Ubett)be«
Ug^eb? 2Raaf!ee; men bet, at tage ^tahe paa fin @jel, er oiåfe«
Ugen ingen Ubett)belig[)eb. SJiellem t5orneml)eben og 9ting»
l^ebenå ^berpunfter ligger ber en ftor 3}iængbe af nærmere
iBeftemmelfer i oerbélig ^orfffettig^eb; men ber er ingen af
bi§fe næmere og berfor bel minbre ioinefalbenbe ^^orffjetlig«
^eber, meb ^bilfen G^riftenbommen gjør en Unbtagelfe. gor«
ffjellig^eben er fom et u^t)re 9?et, i f}bilfet 2imelig[)eben ^olbeå,
SD'lafferne i bette S^iet ere igjen forffjellige, bet ene 3Jiennef!e
ft)nel mere fanget og bunbet i Silbærelfen enb bet anbet; men
al benne {^orffjelligfjeb, gorffjelligtjeben mellem ^otffjel og
^orffjel, ben fammcniignenbe gorffjetlig^eb beffæftiger f(et
t!fe S^riftenbommen, iffe bet minbfte, en faaban 93effæftigelfe
og ^efgmring er nemlig igjen SSerbsIig^eb. Sbriftenbom og
SSerb5ligÉ)eb fomme albrig til at forftaae [)inanben, felb om bet
et Øieblif — for en minbre S^øieregnenbe fan fee ffuffenbe ub.
5tt ffaffe Sig^eb tiloeie i S3erben mellem 9D^enneffene, at ligne
Simelig£)ebens ^ilfaar, om mnligt ligeligt, paa 2}ienneffene:
et jo 9^oget, ber i faa ^øt ©rab beffæftiger 33erbélig()eben.
SWen felb, ^bab man tør falbe, ben belmenenbe berbslige Stræben

88

i benne |)enfeenbe træffer olbrig fommen i ^^orftaaelfe meb S^ri«
ftenbomtnen. ^en »elmenenbe SSerbéligfjeb l^olber fig fromt,
I)m§ man fan bil, oderbebitft om, at ber maa bære eet timeligt
S3ilfaar, een jorbif! ?5Drf!jeIltg^eb — man finbe ben nu ub beb
§jælp af ^Beregninger og Dberfigter, eUer paa t)bilfen fom ^elft
anben 9)?aabe — ber er fiigeHgt)eben. S^laar bette 33ilfaar bleb
bet enefte for oUe 2)?enneffer: faa bar Sig{)eben tilbeiebragt.
Wen beelé laber bette fig i!fe gjøre, og beelå er bog 5(fleg Sig^eb
beb at ^at)t fæUe§ og famme timelige ?}orf!ienigt)eb ingenlunbe
ben c^riftelige 2igeligf)eb; ben berbålige fiigt)eb, ^biå ben bar
mulig, er i!!e ben rf)riftelige 2igeligf)eb. Dg fulbfomment at
tilbeiebringe ben berbslige Sig(}eb er en llmulig()eb. ®et titftaaer
egentlig ben belmenenbe 3>erbåUgt)eb felb; ben frt)ber fig, naar
bet It)f!eå at gjøre bet timelige SSilfaar lige for glere og x^kte,
men ben erfjenber felb, at bene ©træben er et fromt £)nffe,
at bet er en uf)t)re Opgabe, ben t)ar fat fig, at bet ^at lange
Ubfigter — f)bi§ ben ret forftob fig felb, bilbe ben inbfee, at bette
albrig naaeå i Slimeligfjeben, at, felb om benne ©træben fort^
fætteé gjennem 5tartufinber, ben bog albrig naaer SKaakt.
(J^riftenbommen berimob er beb ^^\ælp af Sbig^ebenå ©fenbet
ftraj beb 9JcaaIet: ben laber alle t5Di1^ienigl)eberne beftaae,
men lærer (Sbigt]ebenå SigeUgf)eb. ^en lærer, at en^ber f!al
opløfte fig ober ben jorbiffe gorftjeHigfieb. ^gt bel paa, f)bor
ligeligt ben tater, ben figer itfe, at bet er ben Slinge, ber ffal
opløfte fig, mebenå ben SDJægtige maaffee ffulbe nebftige fra
fin Dp£)øiet^eb, a! nei, en faaban %ak er ilfe ligelig; og ben
fiig^eb, ber tilbeiebringeå beb at ben SCRægtige ftiger neb og ben
SfJinge ftiger op, er iffe ben cf)rifteUge Sigeligtjeb, er berbålig
fiig^eb. 9lei, om bet faa bar -Den, ber ftaaer øberft, om bet faa
bar kongen, t)an f!al opløfte fig ober Dp^øiett)ebenå ?5or«
ffjel, og Siggeren ffal opløfte fig ober 9iing^eben§ gorffjel.
St)riftenbommen laber alte ^orblibeté ^^orffjellig^eber beftaae,
men i ^jerligt)ebébubet, i at elffe D^æften er netop inbe^olbt
benne Sigelig^eb i at opløfte fig ober Qorblibeté gorffjefligtjeb.
?5orbi bette nu er faalebeé, forbi ben S^tinge lige faa fulbt

89

fom ben t^otnemme og 9J?ægtige, forbi et^tiert 3}?ennef!e paa
fin forffjellige Waahe: Ian tabe fin Sjel oeb if!e rfirifteligt at
bille opløfte fig ooer ^orblioets ^orffjeflig^eb, a! og forbi het
f!eer paa begge og paa be forftjelligfte SJcaaber: bcrfor et het,
at bifle elffe S'Jæften, ofte ubfat for bobbelt ja fleerbobbelt gare.
Gnf)Oer, ber fortoiolet t)ar flamret fig til een eHer anben af
^orblioets {^orftjelligfieber, faa ban t)ar fit Sio i ben — i!fe i
@ub, fjan forbrer ogfaa af Gnboer, ber i}øvei til famme i^or«
ffjellig^eb, at t)an meb i)am ffal [)oIbe fammen — if!e i bet
®obe (tf)i het ©obe banner intet (£ammenf]oIb, forener i]t)erfen
to eller f)unbrebe eller alle SJcenneffer i Sammenljolb), men
i et ugubeligt Sammenfjolb mob bet 2tlmene=3}?ennef!elige;
ben t^ortbiblebe !alber bet ^^orræberie, at biHe ijabe gæHesffab
meb anbre, meb alle 2)?enneifer. '^aa ben anben 3ibe, bisfe
anbre SlJienneffer ere igjen forffjelliggjorte i onbre Ximelig^ebenå
t^orffjellig^eber, og miéforftaae bet maaffee ha, om Smogen,
fom iffe ^ører til beres 75orffjeIIigI)eb; bil I]oIbe meb bem. Xbi
betrceffenbe ^oi^blioeté ^^orffjelligfjeber er ber beb SJiiéforftaael'
fen, beftinberligt nof, paa eengang Strib og (5nig(]eb: ben Sne
bil t^a'oe een t^orffjellig^eb bort, men f)an bil lijatie en anben
fat ifteben. {vorffjelligfjeb fan jo fom Crbet figer betpbe bet
meget gorffjellige, bet 5(IIerforffjeUigfte; men (Sn^ber, ber
ftrtber paa ben 9)?aabe mob ^orffjefligljeben, at ^n bil f)abe
een beftemt bort og en anben ifteben, f)an fæmper jo for gor«
ffjetligf)eben. 'Zen, hev faa bil elffe ?Jæften, 2en, ber altfaa
iffe beft)mrer fig om at faae benne etter f)iin 5orffj<^lligf]eb
bort, eller berbsligt om at faae aUe bort, men gubeligt om at
gjennemtrænge fin gorffjeUigbeb meb ben rfiriftelige Cigelig«
f)ebå faliggjørenbe Sanfe: ^an bliber let fom Xen, ber iffe
pasfer inb ^er i gorblibet, enb iffe i ben faafalbte Gf)riftent)eb,
f)an bliber let ubfat for 3(ngreb fra alle Santer, ^an bliber let
fom et fortabt ?^aar blanbt ribenbe Uloe. Cberalt f)bor f)an feer
f)en, møber i)an naturligbiie gorffjettigf)eberne (tf]i, fom fagt,
intet SJJenneffe er bet tene SJJenneffe, men ben Sf)riftne opløfter
fig ober i^orffjeflig^ebeme); og Te, fom berbsligt \)aX)e flamret

90

fig fa[t til en timelig goi^f^i^Oig^eb, benne ijære en fibillen«
fomtjeift, be ere fom ribenbe Uføe.

Sabet o» tage nogle (Stemplet af ^orblitjetå ^orffjeHig«
l^eb, for at gjøce benne @ag llax, lahet og gaae ret nøiagtigt
frem. Dg git) Tiu ^ig hin Slaalmobig^eb til at læfe, fom jeg gider
mig x^lih og %ih til at jMoe; tt)i ha bet er mit enefte ?trbeibe
og min enefte Opgaoe at dære forfatter, faa boabe Ian jeg og
er forpligtet til at andenbe en nøiagtig, en fmaalig om 2)u
jaa t)il, men biftno! ogfaa gadnlig Dmf)t)ggelig!)eb, fom 3tnbre
i!!e hmne, ba be, foruben at tȾre forfattere, tiKige paa anbre
3)iaaber maae bruge bere» maaffee længere ®ag, maaffee rigere
©abe, bereå maaftee [tørre 2trbeib§!raft. — ©ee, be Siber ere
forbi, ba h^n SJiægtige og fornemme ene bar SJienneffe, be
anbre — 9Jlenneffer S^ræfle og ©laber. 'Sette fft)lbe§ St)riften«
bommen; men beraf følger ingenlunbe, at ^^oi-'nem^eb og SSælbe
nu i!!e mere Ian blibe en Snare for et 2)iennef!e, faa ^an for»
feer fig paa benne gorffiefligtjeb, tager (Biah^ paa fin ©jel,
glemmer Ipah bet er at elffe Sfiæften. @!al bet nu ftee, maa bet
biftno! ffee paa en mere ffjult og ^emmeligfiebåfulb 9Kaabe,
men i ©runben blioer bet bet Samme, ^ttah enten @n oaben«
It)ft, nt)benbe fit ^obmob og fin Stolt^eb, bett)ber anbre 2Jlen«
nefler, at be ere iffe til for l)am, bil, til S^læring for fit ^obmob,
at be ffal fornemme bet, ibet t)an forbrer ben ftabiffe Unber«
laftelfe? Ubtrt)! af bem — eller ^n Uftenbe og ffjult, netop
beb at unbgaae en^bcr S3erøring meb bem (maaffee ogfaa af
grt)gt for, at bet 5tabenlQfe ffulbe l^ibfe 3Jienneffene og blibe
f)am felb farligt) ubtrt)ffer, at be i!!e ere til for l^am: bette er
i ©runben (Set og bet Samme. ®et Umenneffelige og bet
Udiriftelige ligger i!!e i SJlaaben, paa IpilUn bet gjøreå, men
i at biKe for fig felb fragaae Slægtffabet meb alle SOlenneffer,
meb ef^bert 3JJennef!e ubetinget. 5If, af, at bebare fig reen fro
SSerben, er ®t)rtftenbommen§ Dpgabe og Sære, gibe ©ub, at
bi aUe gforbe bet; men berbéligt at Hamre fig \)et) om bet faa bar
ben fjerligfte af alle gorffjefligtjeber, bet er juft 53efmittelfe.
ICtji bet er iffe bet grobe 'ittrbeibe ber befmitter — naar bet gjøreå

91

i hjertets 9fieen(]eb, og bet er if!e bet ringe 85ilfaar, ber bei'mitter

— naar '^u gubeligt fætter 2)m 5®re i at letie i 3ttlf)eb; men
<5tl!e og £)ermelin !an befmitte, f)t)ig bet bragte et 9}Jennejfe
til at tage Sfabe paa fin Sjel. 2)et er SSefmittelfe, naar ben
Øiinge !rt)mper fig faalebeå Deb fin Slenbig^eb, at ^on t!fe ^or
SJJob til at t)tlle opbtigges beb bet (X(]riftelige; men bet er ogfaa
33efmittelfe, naar ben {fornemme ftiøber fig faalebeå inb i fin
?5ornem^eb, at f)an frt)mper fig for at opbgggeé beb bet £()ri'
fteltge; og bet et ogfaa Sefmittetfe, naar ©en, ^biå gorffieHig^
l^eb er at bære fom {^olf er fleeft, albrig i c^riftelig Dpløftelfe
lommer ub af benne {^orffjelligfjeb.

(Baa bil ba benne fornemme gorbærbetfieb (ære hen x^ot--
nemme, at t)an lun er til for be fornemme, at ()an ene f!al lebe
i bereå ^ebfes Sammen^olb, at f)an ifle maa bære til for anbre
SJJenneffer, ligejom bisfe iffe maae bære til for t)am. Sien ^oit^'
figtig^eb, liebber bet, £)an maa biDe at gjøre bet faa let og faa
be^ænbigt, fom muligt, at bet tlle op^ibfer 9}Jenneffene, bet
bil fige, .&emmelig[)eben og ^nften er netop at ^abe benne
§emmelig£)eb for fig; bet at unbgaae berøringen maa ifle
bære et Ubtrt)! for ^or^olbet, ei tjeller maa bet giøreå paa en
paafalbenbe 'ifflaahe, ber bilbe bælle Dpmærlfom^eb, nei bet
Unbbigenbe flal bære for at fiflre fig, og altfaa faa forfigtigt,
at Sngen bliber opmærlfom berpaa, enb fige ftøbeå berober.
2)erfor flal t)an gaae fom meb lullet Øie (al, men ille i cl)rifte=
lig T^orftanb), naar Vn færbe§ mellem 9JJenneflene§ 2JJængbe; ftolt

— og bog liftenbe flat ^an ligefom flugte fra hen ene fornemme
^eb§ til ben onben; ^an maa tlle fee paa bisfe anbre 9}ien«
nefler — for ille at blibe feet, mebens bog Øietå ^ele Dpmærf^
fom^eb flal lure bag bette Sljul — l)biå ber flulbe møbe ()am
et aJJebmennefle efler en enbnu fornemmere; ^nå S3(il flal
fbæbe ubeftemt, famlenbe l)en ober aHe biife 2Jiennefler, at
^ngen flulbe lunne gribe ^ans Øie og minbe f)am om Slægt«
flabet; f)an maa albrig fees blanbt be Svingere, ibetminbfte
albrig i bere§ ©elflab, og Ian bet tlle unbgaael, ha maa ben
fornemme 9f?eblaben^eb feeå — bog i benå lettefte ®lillelfe

92

— for iffe at ftøbe og f)tbfe; i^an maa gjeme mob be Svingere
bruge Dt)erbret)en |)øfligt)eb, men l^on moa dbrig omgaaeé bem
ligeligt, tl)i berbeb bilbe jo ubtrt)!!eg, ot ))an bar — 9Kenneffe,
men I)an er — fornem. Dg berfom i^an fon gjøre bette let,
bel^ænbigt, fmngfuibt, unbflQenbe og bog altib bebarenbe fin
|)emmelig^eb (at be anbre SWennef!er i!!e ere til for 'ijam og
l)an i!!e for bem), \aa Sil ben fornemme ^orbærbettjeb inbeftaae
l^om for, at i)an ^ar — ben gobe Slone. ^a, SSerben ^ar foranbret
fig — og t^orbcerbet^eben, ben t)ar ogfoa foranbret fig; t^i bet
bar jo bog oberilet, f)t)tå man bilbe troe, at SSerben bar bkben
gob, forbi ben l^abbe foranbret fig. §bor bilbe iffe, ^biå bi tænfe
Dé en of ^ine ftolte, trobfige ©fiffelfer, ber It)ftebeå beb bette
ugubelige @pil, aabenlt)ft at labe „biéfe SlJJenneffer" føle bereg
Uåfelfieb, t)bor ttilhe ^an iffe forbaufeå, naar ^an fif at bibe,
at faa megen gorfigtig^eb nu bar bleben nøbbenbig for at
bebare benne ^»emmelig^eb! ^f, men SSerben f)ar foranbret
fig; og efterf)aanben fom SSerben foranbrer fig, bliber ogfaa
f^orbærbetl^ebenl ©fiffelfer unberfunbigere, banffeligere at
paapeqe — men bebre blibe be fanbeligen iffe.

©aalebeå ben fornemme t^orbærbet^eb. £)g berfom ber
faa bar en fornem, (]biå Sib altfoa beb ^^øbfel og SSilfaar feer«
ligen titf)ørte ben famme jorbiffe gorffjeflig^eb, en fornem,
ber iffe bilbe famtt)ffe i benne ©l^tibagtigfiebeng ©ammen«
fbærgelfe mob bet Sllmene^røenneffelige, bet er, mob 9^æften,
berfom f)an iffe funbe bringe bet ober fit fjerte, berfom ^an,
bel inbfeenbe følgerne berof, bog for ®ub fortrøftebe fig til
at l^abe @tt)rfe til at bære biéfe, mebenå l^on iffe !^abbe @tt)rfe

— til at forf)ærbe fit ^j^i^te: Erfaringen ffulbe bel lære f)am,
I)bab !^an bobebe. ^^ørft ffulbe nu ben fornemme t^orbærbetl^eb
Quflage ^am fom en gorræber og ©elbfjerlig — forbi f)an bilbe
elffe 9'iæften; tf)i bet, at I)oIbe fammen meb f^orbærbetfieben,
het bar ^jerfigl^eb og Sroffab og Oprigtigfjeb og ^engiben«
i^eb! Dg (jbiå ba, fom bet faa ofte gaaer, be 9tingere igjen fra
bereå gorffiefligf)ebå ©t)n§punft miåforftobe og miéfjenbte f)am,
!^am — ber jo iffe f)ørte til berei ©t^nagoge, lønuebe f)am meb

93

(Spot og ^or^aanelfe — forbi i)an Oilbe elffe 9iæften: \a, ba
[tob ^an jo ber i ben bobbelte ^^ore. ^a'ohe §an nemlig tittet
ftille fig i Spibfen for be Stingere, at ^an i et Oprør funbe neb-
træbe f5ornemt)eben5 gorffjetligljeb: ba ffnlbe be maaffee t)at)e
l^æbret og elffet ^am. dJlen bette Ottbe t)an if!e, ^an dilbe blot
ubtrt)f!e, ^Oab ber i f)am bar en dEiriftelig Xrang, bet at elffe
9?æften. Cg juft berfor bleo ^anå (Sfjebne faa mislig, juft beraf
ben bobbelte ^are.

(Baa ffulbe bel ben fornemme ^orbæroetf)eb triump^erenbe
fpotte ^am, I)aanenbe og bømmenbe fige: „bet ^ar I)on ærligt
fortjent;" ben fhilbe bel bruge ^anå 9Zabn fom en (Sfræmfel
for at ^inbre uerfarne fornemme Ynglinge i at fare bilb —
fra ^orbcerbet^ebenå gobe Sone. Dg mangen 53ebre blanbt
be fornemme, ober ^bem bog fyDrbærbetf)ebenå STone D'oebe
en 9J?agt, fhilbe iffe bobe at forfoare l)am, iffe turbe labe bære
at lee meb i „Spottemeå 9taab", og bette ffulbe bel bære bet
|)øiefte, om 9iogen bobebe at forfoare f)am. Saalebeé lob bet
fig jo bet tænfe, at en ^^ornem i felbe be t^ornemmeå ^ebfe
begeiftret, beltalenbe funbe forfægte Sljerligtjeb til 9iæften, men,
naor bet fom til Stpffet i SSirfelig^eben, iffe funbe oberbinbe
fit Sinb i St)big()eb unber ben maaffee feierrigt forfægtebe
Stnffuelfe. Sog inbenfor ^orfffefligtjebenå SJJellembæg, bag tieh
ben, ot forfægte en mobfat ^iftuelfe, en ^(nffuelfe, ber i cf)ri«
ftelig ^orftanb (iffe i oprorff ^orftanb) bil tage j^otffiellig^eben
Bort: bet er jo at blibe i j^orffjellig^eb. 3 ©elffab meb be Særbe
etter inbenfor en Omgibelfe, ber fiffrer og frem()æoer t)anå
t^orffjettigfjeb fom faaban, ffulbe maaffee hen Særbe bære bittig
til begeiftret at forebrage benne Sære om atie. 9)iennefferå Sig^eb;
men bet er jo at blibe i gorffjettigt)eben. 5 Selffab meb ^lig«
mænb, i en Omgioelfe, ber netop gjor ^igbommené gortrin
iøinefalbenbe, ffulbe maaffee ben Stige bære bittig til at gjøre
Sigfjeben mettem SJJenneffe og 9)Jenneffe en[)ber ^nbrømmetfe;
men bet er jo at blibe i ^orffjettig^eben. §iin 33ebre, ber maaffee
feierrigt ffulbe funne flaae atte ^i^bbenbinger af SJtarfen i bet
fornemme Selffab, ^an ffulbe maaffee fornemt og feigt flugte

94

SSerørtngen meb SSir!eItg]^eben§ ^nbbenbing mob f^orffjeflig«
I)eben. — „Stt gaoe meb ®ub/' beite Ubtrt)! bruge bi jo fom
en St)fønj!ning — f)btl benne SSebre blanbt be ^^owiemme,
iftebenfor ftolt unbfltienbe, jMbe goae meb ®ub ub blanbt
2}?enneffene: bo ffulbe ^an maoffee for fig felb — og altfoa
ogfoa for ©ub føge at ffiule, Ipah ^on fi! at fee — men f)t)Qb
®ub faoe, at tjan ffjulte. 9^aar man nemlig gaaer meb ®ub,
gaaer man jo rigtigno! uben %ate; men man nøbfageg ogfaa
til at fee og til at fee paa en ganffe egen 3Kaabe. ^aax ^u gaaer
i (Selffab meb ®ub, ba be'^øber 2!u fuu at fee een enefte (Slenbig,
og S;u f!al itfe funne unbf(t)e Ijtiah gtjriften bommen bil ®u
f!al forftaae, ben menneffelige Sigl^eb. 5t!, men f)iin 93ebre
ffulbe maaffee i!!e ganffe turbe bobe at ubl^olbe benne SSanbring
i (2elf!ab meb ©ub og ^nbtrt)!fet af ben, l^an flutbe maaffee
unbbrage fig — mebené lian bog famme S(ften igjen i bet for»
nemme Selffab forfægtebe ben d)riftelige SInffuelfe. ^a, bet
at gaae meb ©ub (og bet er jo fun i bette Selffab man opbager
„5y?æften", tl)i ©ub er SWellembeftemmelfen) for at lære fiibet
og fig felb at fjenbe, bet er en alborlig ©ang. <Baa taber 5@re.
SD^agt og |)erligt)eb fin berbélige ©lanbé; i Selffab meb ©ub
fan S)u iffe berbéligt frtibe ^ig berbeb. 9^aar SS)u f)olber fammen
(tt)i 8ammenf)Dlb er iffe af bet ©obe) meb nogle anbre S!}?en»
neffer, meb en beftemt (Stanb, meb et beftemt Ssilfaar i fiibet,
om bet faa blot er meb ®in ^uftrue: faa frifter bet SSerbélige;
felb om bet iffe i Xine Øine I)ar ftort at bett)be, bet frifter STig
fammenlignelfeébiiå i ^erfoné 5(nfeelfe, bet frifter ^Dig maaffee
for f)enbe§ (2ft)Ib. ERen naar ®u gaaer meb ©ub, fun l^olber
fammen meb ©ub, og i Sfit, Ipah STu forftaaer, forftaaer ©ub
imber: ha o:pbager STu — ffal jeg fige til ^in egen ©fabe, ba
opbager %u 9^æften; ba nøbfager ©ub Xig til at elffe I)am
— ffal jeg fige til ^in egen ©fabe; t^i at efffe S^æften er et
utafnemligt SIrbeibe.

Set er bet jo at laht %anU fæm^e mob Sanfe, Set er bet
at fægte og at feire i en Orbftrib, et 2(nbet at feire ober fit eget
<ginb, naar man fægter i Sibet§ SSirfeligljeb; t^^i l^bor nær enb

95

ben ene %anU ftribenbe fommer ben anben pao 2it)et, ipov
nær enb i Crbftriben ben ene ©tribenbe fommer ben anben,
al benne Striben er bog paa 5Ifftanb og fom i fiuften. '^^erimob
er bette 3D^aaIeftoffen for ^"oah Stnbelag ber boer i et EJiennejfe:
fjUor langt ^an ^ar fra Ijtiah l)an forftaaer til 1:j'oab f)an gjør,
l^bor ftor 5(fftanb ber er meUem ]^an§ gorftaaen og ]^an§ §anb»
len. SSi forftaae i ©runben ^iUe bet §oiefte, et SSacn, ben den«
folbigfte, ben SSifefte, be forftaae alle bet §oiefie og alle bet
©amme; tf)i bet er, om jeg faa tor fige, een Sectie, Oi 3IIIe tjofe
for. SPfJen ^et, ber gjør {^orffjeHen, er om t)i forftaae bet paa
?Ifftanb — faa oi i!!e gjore berefter, eller nærbeb — faa bi gjore
berefter, og „iffe funne bet anberlebcs", ii!e !unne labe ticere
at gjøre bet, fom Suf^er, ber ganffe nærCeb forftob l^bah i]an
f)at)be at gjore, ha 'han fagbe: „jeg fan bet iffe anberlebe§, @ub
l^jæl^e mig, 5{men." — '^aa en ftifle Simeé ^Ifftanb fra al fiioetg
og SSerbens ^^orbirring forftaaer etljbert StRenneffe I)bab bet
^øiefte er; naar ^an gaaer berfra, f)ar f)an forftaaet bet; naar bet
i Sibet for f)am feer ub til gobt 3?eir forftaaer f)an bet enbnu:
men naar f^orbirringen begt)nber, ha fll^gter ^^orftaaelfen, eller
bet bifer fig, at benne ^^orftaaelfe bar paa SIfftanb. ?It fibbe
paa et SSærelfe, !^bor Sllt er faa ftille, at man fan f)øre et ©anbé«
fom falbe, og forftaae bet ^øiefte, bet fan etl)bert SD^enneffe;
men, for at tale billebligt, at ffude fibbe i ben ^jebel, fom ^ob«
berfmebene l^amre ^aa, og faa forftaae bet (2amme: ja, faa
maa man ^a\)e ^^orftaaelfen nærbeb, ellers bil bet bife fig, at
f^orftaaelfen bar paa Slfftanb — forbi man bar frabærenbe meb
gorftaaelfen. — '^aa en ftille SEimes ?(fftanb fra Sibeté ger«
birring forftaaer SSaniet, ben Senfolbigfte, ben SSifefte, og næften
lige let, f)bab etljbert JHccnneffe f!o( gjøre — f)bab etf)bert 2)?en*
neffe ffa( gjøre; men naar i fiibeté ^^orbirring ber fun er Sl^ørgé«
maal om, f)bab f)an ffal gjøre, faa bifer bet fig maaffee, at benne
^^orftaaelfe bar paa 5Ifftanb — ben bar jo paa 2D^enneffef)eben5
^fftanb fra ^am. — S^aa en Crbftribs 5Ifftanb fra |)anbling,
paa en ^øimobig SSeflutnings Slfftanb fra |)anbling, paa et
f)øitibeligt 2øfte§, paa t5ortrt)beIfen§ Slfftanb fra |)anbling for»

96

ftaaet etf)dert SJ^lenneffe bet §øiefte. ^nbertfot ben uforanbtebe
2^il[tanbé S^r^g^eb beb gammel 35arte at forftooe, at bet f!u(be
gjøreå en goranbring, bet !an Gni^bet, t^t benne ^otftaaelfe
et paa '^(fftanb, et i!!e Ufotanbtet^eb en u£)Qte 5lf[tanb fta ?^ot»
anbtingen? %i, i SSetben et bet ibeligen bet ttable ®pøtgé»
maal om, i)t)ab ®en Ian og ^'oah '^tn fan og ^dab 2)en i!!e !an:
Gt)ig^eben, bet talet om bet §øie[te, antaget toltgt, at et()t)ett
9Jlenneffe !an bet, og fpøtget betfot blot, om ^an giotbe bet.
'^Si^aa ben fotnemme 9'leblabent)ebå 5lf[tanb fotftaaet ben goi^'
nemme Sig^eben mellem 9}ienneffe og 9)Jenneffe; paa ben
l^emmelig^ebåfulbe DoetIegen()eb§ 'Jtfftanb fotftaaet ben Sætbe
og ben S)annebe Sig^eben meUem 9Jiennef!e og 9)?enneffe;
inbenfor et lille ?^otttinå ^nbtømmelfe fotftaaet ^Den, ()t)iå
Sotftjeflig^eb et at bæte fom ^ol! et fleeft, Sig^eben metlem
9}Zenneffe og 9Jienneffe — paa 3lfftanb et 9tæften fjenbt af
Me: !un ®ub deeb, ()t»ot mange bet fjenbet ^am i 9Stt!eItg]^eben,
bet et, nætdeb. Dg bog, paa 'sJtfftanb et Sflæften en ^nbbilbning,
t)an, fom jo et beb at dæte næt oeb, bet føtfte bet bebfte 9Ken»
neffe, ubetinget et^nett 9J?enneffe. ^aa 5(fftanb et 9tæften en
®fi)gge, bet ah ^n^&i^'^ningené SSei gaaet ett)t)ett 3JJennef!eå
Sanfe fotbi — af, men at bet 9Jienneffe, bet i famme Øieblif
ditfeligen gif ^am fotbi, Oat 9^æften: bet opbaget ^an maajfee
iffe. ^aa ^fftanb fjenbet (Snydet 5Ræften, og bog et bet en
UmuUg^eb ot fee f)om paa ^fftanb; betfom ®u iffe feet ^am
faa næt, at ®u ubetinget, fot @ub, feet t)am i et^dett 3?ien'
neffe, faa feet ^u l)am flet iffe.

^ah oé nu tænfe 9ling^ebenå 5otffiettig()eb. ®e Sibet ete
fotbi, ha, ipah man falbet, be 9lingete ingen ^^oteftiUing l)aOe
om fig felo, ettet fun ben ?5oteftit(ing at t>æte StæUe, iffe blot
tinge SJlenneffet, men egentligen iffe engang at Dæte SWen«
neffet; be Dilbe Optøt, 9tæbfelen, fom fulgte paa ^iin 9tcebfel,
ete maaffee ogfaa fotbi: men mon betfot iffe ^otbætdettjebeu
fan boc ffiult i et 3Jicnneffe? 'Baa oil ha hm fotbætoebe 9ling»
l^eb inbbifbe hen 9linge, at t)an i hen SJJægtige og i^otnemme,
i Qnipex, bet et begunftiget beb et ?}otttin, ffat fee fin 3ienbe.

97

9Ken 8forfigtigf)eb, ()ebt)et bet, tt)i enbiiu ()aoe biåfe gjenber
\aa megen 9JJagt, at bet let !unbe bliue farligt at btl)be meb
bem. '3)erfot t)il goi^bærDet^eberi ilte (ære ben 9tinge at gjøre
Oprør, ei jetter gatiffe at negte ent)t)er ?)ttrtng af 5@rbøbig«
^eb, ei {jetter at labe §emmeligf)ebeii blioe aabenbar; men hen
t)ii lære, at bet j!al giøreé og bog if!e giøreå, gjøreå og bog faa«
lebeå, at ben 2}iægtige ingen ©læbe f!al faae beraf, mebenå
^an bog iffe f!al funne fige, at bet negteå ()am. Derfor ffal
ber felo i |>t)Ibingen bære en unberfunbig STrobå, ber ffjult
!an forbittre, en SSreoen^eb, ber ffjult figer S^iei tit Ipah SJiunben
befjenber, en ligefom inbæbt 2)li5unbelfeå ^langtøst^eb i ben
^ubel, ber ærer hen SJlægtige. ^ngen 2Jiagt ffal ber brugeå,
bet funbe blioe farligt; intet SSrub maa bet lomme til, bet funbe
blioe farligt; men en ffjult ^^orbittrelfeå §emmeligt)eb, en fjernt
anet piinagtig gorftetnttjeb ffal gjore baahe 9}lagt og ?@re og
Ubmærfelfe til en ^lage for hen SJiægtige, ben 5®rebe, htn
Ubmærfebe, ber bog iffe ffuloe funne faae noget 33eftemt at
flage ooer; tt)i beri ftiffer juft S^unften og |)emmelig()eben.

Og berfom ber ha bar en 9linge, i ipiå fjerte benne StRiå«
unbelfenå §emmelig^eb iffe fom, og fom t)ettet iffe bilbe labe
^orbæroet^eben ubenfra faae benne 2Jiagt ooer fig, en Slinge,
ber uben feig Unberfaftelfe, uben 9JJenneffefrt)gt, beffebent, men
fremfor ^tt meb ®Iæbe, gao ett)dert ^orblitietå ^^ortrin l^bab
beta er, It)ffeligere og glabere oeb at gioe enb mangen ©ang
®en moaffee er og fan oære, fom ffal mobtage: ha ffulbe i-jan
bel ogfaa opboge hen bobbelte ^^are. §ang .^æonlige ffulbe
maaffee ftøbe ()am fra fig fom en ^orræber, foragte ^am fom
en Xrættefinbet, af, og be 33egunftigebe ffulbe maaffee miå«
forftaae l)am og fpotte l)am fom en ^^aatrængenbe. ^i)ah ber
i bet foregaaenbe ^^or^olb ffulbe anfeeå fom for ringe for hen
gornemme — at elffe 5Jlæften, bet ffulbe maaffee f)cr anfeeå fom
for anmaåfenbe for ben Slinge — at elffe Slæften. — (Baa fare«
fulr)t er bet at uitte elffe Slæften. Ziji ^oi']i\e\iiQi]eh er ber nof
af i SSerben, ^oi^ffjettigtieb er bes oberalt i Simelig^eben, ber
jo juft er bet (^orffjeUige, bet 3JlangfoIbige. 9Jlaaffee ffal bet

3. ttierfegaarb. IX 7

98

ogfao funne It)!fes et 93?ennejfe netop i ^oft of fin gorffiellig«
l^eb at ftaae fig gobt meb afle t^orf!jeIIig^eber i en lempelig og
føieltg Dt)ereen§!Dmft, ber flaaer libt af paa eet <Steb og faa
forbrer libt igjen paa et anbet ®teb: men Sbig'fiebeng Sige«
Iig{)eb, at »ille elf!e SZceften, ft)neé baabe for Sibt og
for 93Jeget, og berfor er bet fom poåfebe benne ^jer-
Hgt)eb til D^æften i!!e ret inb i ^orblibetå gorfjolb.
2æn! ^ig et 3Jfennef!e, ber gjorbe et ©jeftebub og bertil
inbbøb ^dte, 33Iinbe, krøblinge, Siggere: nu, langt fra mig
bære at troe 5lnbet om SSerben, enb at ben bog bilbe finbe bet
fmu!t om enb fært. Wen teen! ^ig, at benne 9J?anb, fom gjorbe
©jeftebubet, ^abbe en 3?en, til !^bem ■^an fagbe „igaar gjorbe
jeg et ftort ©jeftebub" — i!!e fanbt, faa bilbe SSennen førft og
fremmeft forunbre fig, at I)an i!!e f)at)be bceret blanbt be Srif^'
bubne. dlaai t)an ta berpaa fi! at bibe, I)t)o be ^nbbubne f)abbe
bæret: nu langt fra mig bære at troe SInbet om S?ennen, enb
ot f)an bog bilbe finbe bet fmu!t om enb fært. Sog forunbre
fig bilbe ^an, og f)an bilbe maoffee fige „bet er en beft)nberlig
(Sprogbrug at falbe en faaban {^orfamling et ©jeftebub, et
©jeftebub — ^bor 9!?ennerne if!e ere meb, et ©jeftebub —
l^bor SpørgSmaalet if!e er om 93inen§ t^ortræffeligfieb, om
©elffabetå Ubbalg, om Sjenernel 2(ntal, fom opbartebe beb
Saftet", bet er, SSennen bilbe mene, ot en faaban ^Befpiéning
funbe man Mbe en 58arml)jertigl)ebg'®jerning, men i!fe et
©jeftebub. %i)i t)bor gob enb BOfaben i}at)hc bæret, be fi!, om
ben i!fe blot fom ^attigbæfeneté I)abbe bæret „fraftig og bel»
fmogenbe", men birfelig ubføgt og !ofteIig, \a om be enb ^abbe
faaet ti Sorter S?iin: Selffabet felb, ^nbretningen af bet ^ele,
et bift manglenbe, jeg beeb ei ^bab, bar til §inber for at falbe
Sligt et ©jeftebub, bet ftreb mob Sprogbrugen — ber gjør
f^orffjel. Sæt nu, at ()iin SO^anb, ber ^abbe gjort ©jeftebubet,
fbarebe „ha troebc jeg bog, jeg I)abbe Sprogbrugen paa min
Sibe, læfe bi i!!e i fiucoé Gbangelium (14, 12. 13) biéfe 6()rifti
Drb: „naar 2)u gjør aJHbbagé« efler 3(ftenå«9}?aaltib, bt)b iffe
®ine SSenner, ei Ijeller ®ine 33røbre, ei f)eUer "S^ine ^^i^ænber.

99

et I)efler rige dlaboet, paa bet be iffe fhille tnbbi}be -[;ig igjen
pg "^iQ ffee i^eberlag. 9}?en naar 'Tu gjør et ©jeftebub, ha bt)b
gattige, ^øblinger, ^a\te, ^linbe;" t^i l^er er jo iffe blot bet
Orb „©jeftebub" brugt faalebeå, men ber er eitbog i 33egt)nbel[en
brugt et minbre feftligt Ubtrt)f „WihhaQQ-- eder ^Iftené-^Jiaal-
tib", og førft, ha Salen er om at inbbt)be {fattige og Krøblinge,
førft ha brugeé Crbet „®jeftebub". ©t)neå bet ^ig iffe, at
bet er, fom ftilbe Sf)riftu3 antt)be, at bet, at inbbt)be fattige og
^øblinge, iffe blot er Ipah oi jfutle gjøre, men titlige noget
langt ?}eftligere enb at fpije til 9JZibbag eUer ^ften meb SSennet
og i^rænber og rige D^^aboer, i)t)ab man iffe maa falbe et ©jefte«
bub, t^i at inbbt)be be ^^Q^tige, bet er at gjøre ©jeftebub. 9}?en
jeg inbfeer bel, at dor (Sprogbrug er forjfjeflig, t^i ifølge htn
alminbelige Sprogbrug er bet nof omtrent ^^ortegnelfen paa
bem, fom inbbt)beg til et ©jeftebub: SSenner, S3røbre, grænber,
rige 9?aboer — fom funne gjøre ©jengjelb. 5DJen faa nøie«
regnenbe er ben rf)riftelige 2igeligf)eb og beni (sprogbrug, ben
forbrer, iffe blot, at '^u ffal befpife be fattige, ben forbrer,
at ^u ffal falbe bet et ©jeftebub. ^og, berfom "Su i bet baglige
2iD5 SSirfelig^eb bil ftaae ftrengt paa benne (Sprogbrug, og
iffe mene, at bet i dE)rifteIig gorftanb er Iigegt)Ibigt, unber t)bilfet
9?abn 9J?aben anrettes for be gattige, faa bil 3[Renneffene bel
lee ^ig ub. 2J?en lab bem fun lee, be loe ogfaa af Sobiaé; t[)i
bet, at bille elffe S^æften, er altib ubfat for bobbelt gare, fom bi
fee af Sobiæ Gjempel. £)erfferen f)abbe unber fiibéftraf for«
bubet at begrabe be Tøbe; men Tobias frtigtebe ®ub mere
enb ^erfferen, elffebe be 5(fbøbe mere enb Sibet: ^an begroo
bem. Sjette bar ben førfte gare. Cg ha \aa Zobiaå bobebe
benne ^eltebebrift — faa „be(oe f)ani 5?aboer {)am" (Xobiaé
2, 8). Tet bar ben anben ^^are .... Saalebes 2)ianben, ber
gjorbe ©jeftebubet; m.Z., ft)ne5 bet Xig iffe, at l^an f)ar 3fiet?
9[Ren ffulbe ber bog iffe bære noget 9(nbet at inbbenbe mob
ban§ 3Ibfærb? 2^i, bborfor faa ftribigt fun at inbbt)be £)oIte
og ?5attige, og berimob ligefom meb 5^/ jn ligefom paa Srobs
ot labe bære at inbbt)be SSenner og grænber, f)an funbe jo f)abe

7*

100

inbbubet bem aCle ligeligt. Unegteligt; og ^t)iå ^an dar faalebeå
ftribig, ha biUe bi if!e ptife ^am eder Ijanå Sprogbrug. 9Jlen
i |)enfeenbe til @OangeIiet§ Drb er bog Oel SJieningen benne,
at bigfe ?tnbre ifle bilbe !omme. derfor opf)ørte ogfoa SSen«
nenå ^orunbring ober i!!e at bære inbbuben, foafnart l^on ^ørte,
t)bilfet ©elffabet ()abbe bceret. §abbe 2J?Qnben, efter SSennen§
(Sprogbrug, gjort et ©jeftebub, og i!!e inbbubt SSennen, \)a bar
^an bleben breb; men nu bleb l^an itfe breb — t^i ^n bar t!!e
fommen aUigebel.

^ O, m. %., jt)neå '3)ig, at bet f)er ^remfatte hin er en Orb-
ftrib om ©rngen af bet Drb ©jeftebub? (filer feer ^u i!!e, at
Striben er om at elf!e S'Jæften; t()i ®en, ber befpifer htn gattige,
men bog iffe faalebeé feirer ober fit Sinb, at l)an lalber benne
©efpiåning et ©jeftebub, f)an feer i ben fattige og htn 9tinge
!un ben ?5flttige og hen 9tinge, ^en, ber gjør „©jeftebubet",
^an feer i ben ?}attige og 9tinge SfJceften — l)bor latterligt bette
nu enb !an ft)neg i SSerbenå Øine. 9(f, tt)i bet er enbba t!!e
foa fjelbent, at mon Ijører ^erbenå ^lage ober bette eller ^iint
9}?enneffe, at f|an i!fe er alborlig; men Spørgémaatet er, tjbab
SSerben forftoaer beb 3(Ibor, om ben ifle faa omtrent berbeb
forftoaer be berbålige 93e!t)mringer§ Srablfjeb; og Spørgå«
moalet er, om SSerben i!!e enbnu beftanbigt beb benne gor«
bejling af ^Hbor og ^brfængelig^eb er trob§ fin ^Iborlig^eb
faa fpøgefulb, at ben, ^biå ben fi! bet i ^øiefte ?^orftanb ^Hborlige
at fee berbeb, at Gn bilbe gjøre ^Ibor beraf, Spørg^maalet er,
om faa SSerben i!fe ganffe ubiltaarligt bilbe brifte i Satter,
Saa alborlig er SSerben! |)bié i!fe Simeligljcbenå mangfotbige
og mangfolbigt fammenfatte gorf!jeUig[)eb gjorbe bet lige faa
banffeligt at fee, om Sn ciffer S^æften, fom bet er banffeligt at
fee „a}?enneffet" : faa bilbe SSerben beftanbigt I)abe Stof no!
til Satter — berfom ber ettere bar et tilftrceffeligt Stntal af SDem,
fom elffebe 9^æften. 3It elffe 9iæften er, forblibenbe i fin jor»
biffe gorffjettigljeb, fom ben er Sn anbiift, bæfentligen at bitte
bære ligeligt til for et^bert SJJenneffe ubetinget. 3tabenli)ft
!nn at bitte bære til for anbre SRenneffer efter fin forbiffe %oi'

101

ffjefligl^ebé gortrin et ©tolt^eb og Sintnasfelfe; men ben !Iøg«
tige D^Dfinbelfe, flet i!fe at bille bære til for 5(nbre, for f!jult
at nt)be fin C^orffjefligfjebå gortrin i Sammenf)Dlb meb Sige«
mænb, er feig @toItf)eb. ^ begge ^ele er ber Splib; men Sen,
bet elf!er D^ceften, l^an er beroliget. §an er beroliget beb at
bære tilfrebå i ben I)am anbifte ^orblibeti f^orftjetlig^eb, ben
bære t^ornem!^eben§ eller Stingl^ebens, og forøbrigt laber {)an
enf)ber ^orblibeté i5orf!ieIIigt)eb ftaae beb 2}?agt og gjælbe for
l^bab ben ffal og bør gjælbe f)er i bette Sib; t^t ®u ffal i!!e begjere
l^bab 9^æften5 er, i!fe ^ans £)uftrue, if!e bane 5(fen, og altfaa
:^eUer ei bet ^am forunbte gortrin i 2ibet; er bet Sig negtet,
ffal Su bog glæbeé beb, at htt er ^am inbrømmet. (2aalebe§
er Sen beroliget, ber elffer D^æften, t)an unbgaaer I}ber!en feigt
ben 9}?ægtigere, men elffer Scæften, ei f)eller fornemt ben 9f?ingere,
men elffer 9?æften, og ønffer bæfentligen at bære ligeligt til
for aHe SJ'Jenneffer, l^bab enten I)an nu i 2SirfeIigf)eben er fjenbt
af SD^ange eller iffe. Set er nnegteligt en bett)belig 23inge«
ftræfning, men bet er iffe en ftolt glugt, ber oberflQber SSerben,
bet er Selbfomegteljenå t)bmt)ge og banffelige glugt teh ^or-
ben. Set er langt lettere og longt beqbemmere at lifte fig gjen-
nem Sibet, beb at lebe i fornemmere STilbagetruffen^eb, ]^bié
man er en gomem, efler i ubemærfet Stilfieb, I)bis man er en
fRtnge, ja man !an, f)bor unberligt bet enb er, enbog ft)neå at
ubrette mere beb benne liftenbe Sebemaabe, forbi man nemlig
ubfætter fig for meget minbre 9J?obftanb. Men om bet enb er
faa behageligt for ^jøb og ^lob at unbgaae 9!}iobftanben, mon
bet ogfaa i Søbené 2;ime er bet Srøftenbe? S Søben§ 2;ime
er bet bog nof bet enefte STroftenbe, at man iffe ^ar unbgaaet
ben, men ubf)oIbt ben. £)bQb et 3Kenneffe ffal ubrette eller iffe
ubrette, ftaaer iffe i ^anå 2Kagt, f)an er iffe Sen, ber ffal fttire
SSerben; l^an f)ar ene og alene at It)be. dn^btx f)ar berfor førft
og fremmeft (iftebenfor at fpørge, l)bilfen StiKing ber er f)am
beqbemmeft, l^bilfet (Sammenf)oIb ber er ^am forbeelagtigft),
ot ftille fig felb paa bet ^un!t, ]^bor ©tt)relfen fan bruge ^am,
l^biå bet faa ffulbe bel^age (2tt)relfen. Set ^unft er juft at

102

elffe 5Ræ[tett etter bæfentligen ligeligt at bære tit for et^bert
3Kenneffe. (Stl^bert anbet ^un!t er Splibagtig'^eb, {)t)or for«
beelagtig og beqbem og ttlfi)nelabenbe bett)bninggfulb benne
©titting enb er; @tt)relfen Ian i!fe bruge ®en, ber ^ar [tittet
jig ber, t^i f)an er jo netop i Oprør mob ©tQrelfen. SD^en ^en,
ber inbtog l^iin oderfeete, fjiin foragtebe og forfmaaebe rigtige
©titting, uben at flamre fig til fin jorbiffe f^orftjettig'^eb, uben
ot Ijolbe fammen meb eet enefte 2)iennejfe, bæfenttigen ligeligt
ot bære til for et^bert SJJenneffe, ^an ffal, om ^n enb ttlft)ne'
labenbe ^ntet ubrettebe, om ^n enb bleb ubfat for be Svingere!
gorI)oaneIfe etter for be gornemmeå (Spot etter for beggeå
gor^aanelfe og ©pot, bog i ^øbenå Sime trøftenbe turbe fige
til fin ©iel: „feg l^ar gjort 2)lit; om jeg l^or ubrettet S'loget,
beeb jeg i!!e, om jeg {)ar gabnet 9?ogen, beeb jeg i!!e, men at
jeg {)or bæret til for bem, bet beeb jeg, bet beeb jeg beraf, at
be fori^oonebe mig. Dg bette er min 2)røft, at jeg if!e f!al tage
ben §emmeligl)eb meb mig i ©råben, at jeg, for at f)abe gobe
og uforftQrrebe og beqbemme ®age i Sibet, t)ar fornegtet Slægt«
ffabet meb anbre 9[JJenneffer, meb be klinge, for ot lebe i fornem
Silbage^olbentjeb, meb be ^^ornemme, for at lebe i ffjult
Ubemær!ett)eb." Sab faa ^en, ber beb §jælp af ©ammen«
f)oIbet og tieh i!fe at bære til for atte 3)iennef!er, ubrettebe faa
meget, fee fig bel for, at ®øben iffe foranbret ^om l^anå fiib,
naar ben minber l^am om ?tnfbaret. X^i ®en, ber gjorbe @it
for at gjøre 9)Zenneffene opmærffomme, be Slinge etter be gor»
nemme, ^en, ber lærenbe, I)anblenbe, ftræbenbe ligeligt bar
til for 5(tte, l]an l)ax intet 'itnfbar, om SOienneffene beb at for»
følge I)am bifte — at be bare blebne opmærffomme; I)an ^r
intet ?(nfbar, nei 1:}an ()ar enbog gabnet, tl)i SSetingelfen for
at ffutte l^abe ®abn er altib førft og fremmeft at blibe opmæt!«
fom. 9}?en ®en, ber feigt hin bar til inbenfor ©ammen()oIbetå
9Jiettembæg, t)bor t)an ubrettebe faa faare meget og banbt faa
mange ^^orbele; ®en, ber feigt iffe turbe gjøre SJienneffene
Dpmærffomme, be Stinge etter be fornemme, forbi ijan '^obbe
en 'Jlnelfe om, at SO'ienneffeneé DpmærffomI)eb er et tbettjbigt

103

®obe — naat man ha ^at noget 3anbt at mebbele; 2)en, bet
feigt ^abbe fin berømmebe SSit!fom[)eb inbenfor ^etfonå«
?tnjeelfen§ S3etri)ggetf)eb: i)an bærer ''^{nJDaret — at ^an tf!e
elffebe S^æften. Serjom en Saaban bilbe fige: ia, ipab fan bet
{)iælpe at anlægge fit Sib efter en flig SOiaalefto!, ba Uilbe jeg
fdare: 1:)t)at mener Xu benne Unbfft)tbning fan hjælpe i Soig«
l^eben? %^i Sbig^ebenå 33ub er uenbeligt l)øiere enb en^Der
nof faa fløgtig UnbffQlbning. dJlon ogfaa nogen Snefte af ^ine,
l^bem ©t^relfen ^ar brugt fom 9tebffaber i @anbt)ebenå Sjenefte
(og lab og iffe glemme, at bette ffal og bør etE)bert 9JJenneffe
bære, i bet minbfte ffal og bør ^an inbrette fit 2io faalebeå, at
f)an funbe bære bet) f)ar inbrettet fit Sib anberlebel enb ligeligt
at bære til for et^bert 9}?enneffe. Sn(]ber (Saaban !)ar albrig
i^olbt fammen meb be Øtinge, og albrig {)oIbt fammen meb be
f^ornemme, men ligeligt bæret til for ben ?^ornemme, og lige*
ligt bæret til for ben 9iingefte. 8anbeligen fun ti^h at elffe
D^æften, fan et SJJenneffe ubrette bet Søiefte; t^i bet Søiefte
er at funne bære et 5Rebffab i 3tt)relfen§ §aanb. SJien fom fagt
Gn^ber, ber ^ar ftiflet fig paa noget anbet ^^unft, Gn^ber, bet
banner fortie og 3ommen^oIb, etter er meb paa ^artie, meb
i 3ammen^oIb, ^an ftt)rer for egen Stegning, og at ^an» Ub«
retten, bar ben enb omffabenbe en ^Serben, er et Sanbfebebrag.
|)an ffat ei 'felter ^abe ftor ©læbe af ben i Gbigtjeben, t()i bel
mutigt, at 3tt)relfen bentjttebe ben, af, men ben bent)ttebe
iffe ^am fom Ølebffab; ^an bar en 3etbraabig, en Setbftog,
og en 8aabanå Stræben benytter 3tt)retfen ogfaa, beb at tage
^anå møifommelige 3trbeibe og beb at tabe ^am ^abe t)anå
Søn borte. — £)bor lattertigt, t)bor finfenbe, ^boc u^enfigt§'
mæåfigt bet at etffe Diæften enb fan ft)neå i SSerben, bet er bog
bet ^øiefte f)bab et SWenneffe formaaer at ubrette. Wien bet
^øiefte f)ar t)et(er albrig ganffe paåfet inb i ^oi^blibetå gor^otb,
bet er baabe for Sibt og for 3Keget.

33etragt engang SSerben, ber ligger for ^ig i al benå brogebc
9}iangfoIbig^eb; bet er, fom naar 'Du feer et Sfuefpit, fun at
Mangfolbig^eben er langt, langt ftørre. .£)ber (Snfett af biåfe

104

Utallige er beb fin gorffjeUigt^eb noget S3eftemt, forefttller noget
S3e[temt, men bæfcntltgen er fjon noget 2(nbet; bog bette faaer
S)u iiie at fee {)er i Sibet, l^er feer ®u i!!un, 'i^'oah ben @n!elte
forefttHer og Ijborlebeå l^an gjør bet. ®et er fom i ©fuefpiflet.
30?en noar paa (S!ne|3labfen Seppet faa folber, faa er ^en,
ber fpillebe kongen, og ®en, ber fpiHebe S^tggeren, og jaalebe§
frembeleé l^ber ifær, be ere afle lige meget, aHe ©et og bet
©omme: ©fuefpillere. Dg naar i ®øben 2;eppet er falbet for
S3ir!elig'f)eben§ ©fueplobs (tt)i bette er en forbirrenbe ©prog«
brug, naar man taler om, at i SDøbené Øiebli! %eppet braget
op for @t)igl^eben§ ©!ueplab§; Sbig'^eben er nemlig ingen
©hieplabg, ben er ©anbt)eben), faa ere be ogfaa aHe Set, be
ere 2)knneffer, og ere aUe ©et, be bcefentligen bare, f)bab ©u
i!!e faae paa ®runb af t^orftjelligl^eben, ©u faae, be ere 2Ken«
neffer. ^unfteng ©fueplabs er fom en fortrt)net SSerben; men
teen! 2)ig, at het en Siften beb en alminbelig 5tanb§frabcerelfe
løb furr for aUe be ©piflenbe, faa be meente, at be birfeligen
bare l^bab be foreftitfebe: bar bette i!te, ^bab man, i SKobfcet«
ning til ^unftené gortrl^flelfe, maatte lalht en onb ^anb§
gortrtjUelfe, en gorgforelfe? £)g faalebeå ogfaa, '^bié i $8ir!e«
Iigf)ebené ^^ortrtillelfe (tl^i bi ere jo alle fortrtiKebe, beb at bære
trt)nebe inb l^ber i fin ^orffjeHig^eb) ®runbtan!en forbirrebe
fig for o§, faa bi meente, at bet bi foreftiHe, bet bar i^bab bi
bæfentligen ere. 21!, men er bette bog i!!e juft S^ilfælbet? Sit
QorblibetS gorftfelligtjeb !un er fom ©fuefpiHereng ®ragt,
eller !un fom en 9leifebragt, at §ber ifær burbe førge for og
bogte pao, at ^be 58aanbene, !)bormeb bette Dbertøi er befæftet,
løft bunbne og fremfor SHt i!!e i ^aarb!nube, paa bet at SDragten
i ^orbanblingené £SiebIi! meb 2etl)eb !an af!afte§: bet ftjneé
glemt. Dg bog l)abe bi jo alle Sl'unftforftanbig^eb no! til at
ftøbeg, berfom paa ©fueplabfen ©!uefpilleren i t^oi^banblingené
Øiebli!, naar I)an f!al af!afte gorllæbningen, maatte løbe ub
for at faae 33aanbene løfte. 2H, men i SSir!eIig^eben§ 2ib,
ber fnører man ^5orf!jenigI)ebenå Dbertøi faa faft, at bet ganffe
ffjuler, at benne gorftjeUig'^eb er Dbertøi, forbi Sigeligt)eben§

105

inbre ^erltg{)eb albrig eUet \aa \aaxe fjelbent fftnner igjennetn,
f)t)at) ben bog beftanbigt ffulbe og burbe. S^l^i ©fuefpiflerené
^utift er ben bebragettbe, ^itnften 93ebraget, bet at !unne bebrage
bet ©tore, bet at lahc fig bebrage bet lige \aa ©tore; berfor
moa man netop i!!e funne og i!!e bifle gjennem ©ragten fee
©fuefl^iHeren ; berfor er bet ^iinften§ |)øiefte, naar ©fuefpil«
leren bliber Get meb bet I)on foreftiHer, forbi bette er 53ebraget§
|)øtefte. SD?en Sibeté SSir!eIigt)eb, otn ben enb i!fe, fom Stiig«
l^eben, er ©anb^eben, burbe bog bære af ©anbfjcben, og berfor
burbe bet bog beftanbigt glimte igjennem t^orflæbningen bet
Stnbet, fom @nt)ber bæfentligen er. 5(f, men i SSirfeIigl)eben§
fiit), ber bojer ben @n!elte i 2;imeligl)ebené SSæjt ganf!e fam«
men meb t^orffjeCig^^eben, bette er bet SD^obfatte af (Sbigtjebené
SSæjt, fom bojer fra gorffjenigljcben, ben @n!elte forboj-'er,
en^ber ©aaban er, i ©bigl^ebené gorftanb, en SSanffabning.
Stf, i SSirfeligl^eben groer ben 6n!elte faalebeå fammen meb
fin f^orffjetligljeb, at ©øben tilfibft maa bruge SlJcagt, for at
ribe ben af t)am. — ©og ffal man i ©anb^eb elffe S^æften,
maa bet et!^bert £)ieblif bære erinbret, at f^orfljeUigtjeben er
en f^DtHæbning. S;t)i, fom fagt, Sf)riftenbommen f)ar i!!e billet
ftorme frem for at afffaffe gorftjenigtjeben, I]ber!en t^Dmem-
I)eben§ eUer Sting'^ebeng, ben l]ar tjeller ci biflet berbéligt træffe
en berbélig €bereen§!omft meflem f^orftjeUigtjeberne; men
ben bil, at f^orffjefligljeben f!al fjænge løft om ben (£n!elte,
løft fom ben ^appe iØiajeftæten affnfter, for at bife, t)bo !^an er;
løft fom ben pjaltebe ©ragt, i I)bil!en et obernaturligt SSæfen
f)ar f!jult fig. S^aar nemlig t^orffjeHig'^eben f)ænger faalebeå
løft, ha ffimtes beftanbigt i I)ber Gnfelt t)iint bæfenllige 5Inbet,
bet for 5IIIe ^^ælleé, bet ebigt fiignenbe, fiigningen. STerfom
bette bar faalebeé, berfom I]ber (5n!elt lebebe faalebeé, ha I)abbe
2:imeligl)eben naaet fit §øiefte. <gom ©big^eben !an ben i!fe
bære; men benne forbentningéfulbe |)øitibeligi^eb, ber uben at
ftanbfe Sibetg ®ang, I]ber ©ag forl)nger fig beb bet ©bige og
beb ©bigtjebenå Sigeligljeb, I)ber ©ag frelfer ©jelen ub af gor-
ffjellig!)eben, i {)bilfen ben bog blibcr: bette bilbe bære Sbig«

106

tiebeni ^ftjlanbå. ®a ffulbe ^u i Sidetå SSir!eIigf)eb tiel fee
§erjferen, glab og ærbøbig bringe f)am ®m §t)Ibing; men ®u
ffutbe bog i §etfferen fee hen inbre §erlig^eb, hen §etlig^eben§
Sig^eb, ober ^'oiiUn ijanå ^ragt !un ffjuler. "Sa ffulbe S)u Del,
maajfee i ©otg ober "^am libenbe mere enb ^an, fee 3!tggeren,
men ^u ffulbe bog i ^am fee ben inbre §erlig~^eb, §erlig^ebenå
Sigl)eb, otier l)tiil!en ^an§ ringe Dtiertøi ffjuter. ^a, ha ffulbe
"Su, f)tior ®u tienbte "Jiit £)ie l^en, fee ^Jlæften. %t}i ber er og
^ar fra SSerbené 39egt}nbelfe intet 3Kennef!e tiæret til, ber er
SfJæften i ben ?5orftanb fom kongen er kongen, ben Særbe
hen Særbe, "Sin ©lægtning ®in ©lægtning, bet er, i ©ærUg«
l^ebenå efler ipah ber er bet Samme i t^orffieUig^ebenS x^ot'
ftanb; nei, etljtiert SJJenneffe er D^æften. ^ ot tiære ^onge,
SCigger, Særb, 9tiig, i^ottig, SOlanb, Otiinbe o. f. ti. ligne tii
iffe :^inanben, beri ere tii \o netop forffjeHige; men i at tiære
Sfiæften ligne tii ubetinget afle ^inanben. t^orf^ieflig^eben er
Ximelig^eben§ j^ortiirrenbe, ber mær!er et^tiert 2)?ennef!e for«
ffjelligt, men 9^æften er gtiig{)ebenå 9JJær!e — paa et^tiert
3)iennef!e. 2ag mange 5ir! ^apir, ffriti bet t^orffjellige paa
fjtiert enfelt, faa ligner bet ene i!!e bet anbet; men tag faa igien
I)tiert enlelt SHxl, lab ®ig itte forft^rre af gorftielligljebeng
^aaffrift, t)oIb bet op for Si)fet, faa feer ^u et fæUeå aJiærle
paa bem alle. Dg faalebeå er S^æften bet fæHeå 3Jlær!e, men ©u
feer bet lun tieb ^jælp af Stiig^ebenå St)å, naar bet gjennem«
It)fer ^^orftjetlig()eben.

9Ji. S., berom !an tiiftnol ingen Stiitil tiære, at bette maa
ft)neå ^ig t)erligt, at bet beftanbigt er forefommet "Sig faalebeå,
I)tier ®ang ®u i ftiUe Dpløftelfe lob Gtiig^ebenå 2an!e raabe
og ()engati ®ig i 33etragtningen; blot faa bog i!!e benne ^or-
ftaaelfe blitier paa ^fftanb. D, men ffulbe bet bog i!!e funne
ft)ne» ®ig faa l)erligt, at Su for ^it SSebfommenbe befluttebe
SDig til at træffe benne Otiereenåfomft meb @ub, at ®u tiil
f)oIbe fammen meb ^am, for at faft()oIbe benne gfotftaoelfe,
bet er, for at ubtrQlfe i ®it Siti, at ^u meb f)am faft()oIber

107

benne tjorftaaelje font Den enefte, t)DaD Der iaa ent) for benne
i^orftaaelfei <3ft)It) f!al beberfarel ^ig i Sioet, ja fhilbe hen
enb fofte ^ig Sioet, at ^u bocj meb ®ub ()olDer hen faft font
5)in Seier oder atle S^rænfelfer og atle {yorurettelfer. ,§u)!
paa, at 5)en, font for i Sanbf)eb at Ditle Get Ualgte at t)i(Ie bet
®obe i ©anb^eb, at ^an ^ar benne falige Sroft: man liber hin
eengang, men man feirer eotgt. — See, 2)igteren Oeeb at tale
meget om Slffooenå ^"bDielfe, om É)Di(ten foræblenbe 9Jiagt,
bet ubødet oder et 2JJenneffe, at blide og at dære forelffet, om
^dilfen ^^orHarelfe, bei gjennemtrænger ^anå (jele SScefen, om
Ijdilfen, efter digterene 2Jiening, [)immelff gorffjel ber ffal dære
mellem ben ^^orelffebe og ^en, fom albrig fornam GIffodeng
^5oranbring. O, ben fanbe ^nbdtelfe er bog hen, at opgide
olie j^orbrtnger til Cioet, aHe ^orbringer til 9}iagt og ^@re og
fortrin, alle ^orbringer — men (SIffoda og ii5enf!ab» 2t)f!e
er jo juft af be ftørfte gorbringer — oltfaa at opgide aUe x^oiC'
bringer, for at forftaae, f)dilfen u^t)re ?5oi^bring @ub og Sdig-
fjeben ^ar paa Sn fetd, ^en, fom dil annamme benne gor«
ftaaelfe, ^an er ifærb meb at elffe 9^æften. St 9Jienneffe» fiid
begt)nber meb bet 8anbfebebrag, at ber ligger en lang lang
%ih og en ^eel 3^erben for bam paa %f\tanh, og begt)nber meb
ben bumbriftige ^nbbilbning, at bet er [)am, ber ()ar faa gob
Zih til faa mange ?5orbringer, fom ^an ^ar; digteren er benne
bumbriftige, men ffjønne ^nbbilbningé deltalenbe, begeiftrebe
fortrolige, ^en naax ilRenneffetfaa i hen uenbelige goi^iiitbring
opDager bet Gdige fig faa nær paa Sidet, at der iffe er een enefte
Sforbringé, iffe een enefte Uoflugtå, iffe een enefte Unbffglb«
ningl, iffe eet enene øieblifé 'iJtfftanb fra ^dab bun i bette 9^u,
i bette Secunb, i bette f)etlige Øieblif ffal gjøre: faa er t)an
i ®ang meb at blide en Skriften. 53arnlig()ebenå ^jenbe er at
fige: mig dil, mig — mig; Ungbommelig^ebenå ^enbe er
at fige: jeg — og jeg — og jeg; 3!Jiobenf)ebenå ^jenbe og bet
Gdigel ^nbdielfe er at ditle forftaae, at bette ^eg [)ar 3nt^t
at bett)be, f)diå bet iffe blider bet Du, til f)dem Sdig^eben uaf«

108

brubt taler og figer: „®u'' ffol, S)u \tal, ®u \M. ®et Ung-
bommelige bil bære bet enefte ^eg i f)dt SSerben, SOJoben-
l^eben er at forftaae bette ®u om fig jelb, l^big bet enb i!!e fagbeé
til noget enefte anbet 2)Jennef!e. ®u \M, ^u ffal elf!e 9fJæften.
D, m. 2;., bet er iffe ®ig, tit l)t)em jeg taler, bet er mig, til
l^betn @t)igt)eben figer: ®u f!al.

m. A.

9Jom, XIII, 10. Sjerligl^eb er Sooen^ g^qlbe.

„^t lobe et ætlttjt, men at ()oIbe er befoærligt" figet Orb«
fproget; men meb ^Dab 9tet? ®et er bog bel aabenbart bet at
f)oIbe, ber er bet 2®rlige, og ha tan Drbfproget t)abe 9let, at
bet at I)oIbe er bet årlige og tillige bet 33eft)ærlige. aJien i:)^^
blioer faa bet at loDe? Drbfproget figer jo, efter ben anførte
t^orflaring, ^ntet om Ijbab bet er; maaffee er ba bet at loue
flet Sritct; maaf!ee er bet minbre enb ^ntet; maaffee abOarer
Drbfproget enbog mob bet at lode, fom l^ilbe bet fige: fpilb
ingen %ih paa bet at looe, bet at I)oIbe, I)t)ilfet er bet årlige,
er befbærligt no!. Og fanbeligen, bet at loue er ttiftno! langt
fra ^rlig^eb, feto naar Søftet iiigenlunbe er uærligt meent.
©tulbe bet iffe og Deere betænfeligt at gioe „bet at tooe" '^at)n
af 2®rlig()eb, betænfeligt i en iSerben, ber foigefuibt loder faa
meget, i en ©lægt, ber hin er altfor tilbøielig til at Iot)e og til
ærligt at bebrage fig felo beb at looe; ffulbe bet ilfe bære betæn«
feligt for Drbfprogetå eget ^ebfommenbe, ha io et anbet Drb«
fprog, ber ogfaa fjenber SSerben og aJienneffene, beeb of ©rfaring,
at „laante ^enge, naar be — efter Søfte tilbagebetale^, ere
funbne ^enge"? Rettere maatte man t)el berfor gaae til hen
mobfatte ^Derlig^eb og fige „bet at lobe er en Uærlig()eb",
ontagenbe, at bet juft er eienbommeligt for ben fanbe Srofaft'

110

I)eb, at ben iffe gjør Cøfter, at ben iffe fpilber Siben meb at
lofte, i!!e jmigrer fig felt) beb ot looe, iffe forbrer bobbelt 33etaling
førft for fiøftet og fan for £)pft)lbelfen af Cøftet. 5)og afler^elft
maa man føge, ene og afgjort at famle Dpmærffomljeben paa
bet at I)oIbe, mebené, fom til en ^nblebning, en bæffenbe ^aa*
minbelfe af ben 9)Jt)nbige abbarer mob het at lobe.

®er finbeå i ben {lellige Sfrift (røf). 21, 28—31) en parabel,
fom fun fjelbent frembrageå i bet gubelige t^otebrag, og fom
bog er faa lærerig og faa opbæffetibe. ^ah og ba bbcele libt
Oeb ben. ®er Oar „et 9J?enneffe fom I^abbe to Sønner", bert
Hgner t}an f)iin ben forlorne ©ønå t^aber, fom ogfaa i)a'ohe to
©ønner; ja Sigl)eben mellem bisfe tbenbe t^æbre er enbnu
ftørre, t()i ben ^aber, om f)t)em {)er er %aitn, f)ans ene (Søn
t)ar ogfaa en forloren 8on, fom Oi nu ffuUe f)øre af ^^ortæl«
tingen, ^^ai^^^fn „gif til ben førfte og fogbe: ©øn, ga! l^en,
arbeib i ®ag ubi min S^iingaarb. SOkn f)an fOarebe og fagbe:
jeg bil iffe; men berefter angrebe bet f)am, og l^an gif I)en.
Og Råberen gif til ben anben og fagbe ligefaa. 'SRen f)an foarebe
og fagbe: §erre jeg Oil; og gif iffe I)en. ^bilfen af biéfe So
gjorbe gabereni SSiflie?" SSi funne ogfaa fpørge paa en anben
SD^aabe, Ijbilfen af bisfe %d Oar ben forlorne Søn? 2J?on iffe
f)an, ber fagbe ja, t)an hen St)bige, ber iffe blot fagbe ia, men
fagbe „§erre jeg bil" fom for at bife fin ubetingebe, I^bige
Unberfaftelfe unber t^oberenl SSiflie? SJJon iffe i^an, ber fagbe
ja, f)an, ber i al ©tiKjeb gif fortabt, faa bet iffe let bleb fanlebei
bitterligt om f)am fom om I)iin ben forlorne <Søn, ber øhte fit
@obg meb ©fjøger og enbte meb at bogte ©biin, men ogfaa
enbte meb at gjenbinbcé? SDton iffe I)an, ber fagbe ja, I)an, ber
paa en mærfelig Sliaabe ligner f)iin ben forlorne ©on§ S3tober,
tf)i fom benneå 9lcifærbigf)eb er gjort miétænft i Sbangeliet,
ffjønbt f)an bog falbte fig felb ben Sftetfcerbige etter ben gobe
©øn, faalebel t)ar maaffee ogfao benne 33rober (bi t)ar jo i
©proget et eget Ubtrrif, fom bi for Jlort()ebl ©ft)Ib funne bruge
om ^am) ^abroberen, anfeet fig felb for at bære ten gobe ©øn
— fagbe ^an iffe ogfaa ja, fagbe t)on iffe „|»erre jeg bil", og

111

bet at loDc er \o ærligt, figer Crbfproget! Xen anben 93robcr
berimob jogbe „nei". Gt faabont ^ei, bet bog bett)ber ai mon
netop gjør f)t)Qb man fagbe nei til, fan ftunbom ocere gruubet
i en if!e u|or!IarIig Særl)eb. $j et faabant ffromtet 9?ei ffjuler
fig ftunbom ben paa forben Ianbflt)gtige og fremmebe Sgrlig«
f)eb, I^Oab enten bet nu er, forbi ben Solenbe er bleoen foa »æm«
melig oeb atter og atter at I)ore bet ^a/ t>er bctt)ber, at man iffe
gjør i]t)ab man figer, at ban ^ar tiænt fig til at fige 9kt, t]l3or
5(nbre fige I^a, for faa igjen at gjøre tjt)a't) S^brøbrene labe
Oære at gjøre; efler het er forbi ben Salenbe f)ar en belt)mret
SJciétiQib til fig felo, og berfor unbgaaer at looe Droget, at t)an
iffe ffal looe for meget; eller bet er forbi ben Xaknht i oprigtig
Soer for at gjøre bet ©obe ønffer at afoærge et fiøfteå i)t)t'
felffe Sfin. Tog i Goangeliet er bette 9^ei iffe faalebe§ fagt,
uben at Oære meent, bet er oirfelig en UIr)big(}eb af Sønnen;
men ^an angrer bet, og gaaer bog l]en og gjør ^^aberenå SSiflie.
9[>?en btiab oil nu 5]3arnblen inbffærpe, mon iffe, ()Oor farligt
het er at forl)afte fig meb at fige ja, felo om bet er meent i Øie«
bliffet? ^fl^'^oi'eren er iffe fremftillet fom 5^en, ber bar en
53ebrager, ba ^an fagbe ja, men fom 2)en, ber bleo en SSebra-
ger, forbi f)an iffe f)oIbt fit 2øfte, og enbnu nøiagtigere fom ^en,
ber netop oeb fin 3t5ngf)eb i at loOe bleo en 33ebrager, bet oil
fige, fiøftet bleo netop Snaren; t)aObe ()an iffe looet SJoget,
\)at)he l)an maaffee fnarere gjort bet. 9^aar man nemlig figer
ja efler lober 9Joget, ba bebraget man faa let fig felb og bebraget
letteligen ogfaa "iJInbre, fom i}at)he man aflerebe gjort t)bab
man lobebc, efler fom i^atihe man t)eh at lobe bog gjott 9^oget
of Tet, man lober at gjøre, efler fom bar løftet felb noget got»
tjenftligt. Cg naar man faa bog iffe gjør l)bab man lobebe,
faa er SSeien bleben faa lang, inben man fommer tilbage til
Sanb[)eben igjen og blot naaer S3egi)nbelfen paa at gjøre bog
Hbt af l)^^ man lobebe. '^If, bet man lobebe at gjøre bat maaffee
bibtløftigt nof, men nu er man beb §jælp af bet uopfijlbte
fiøfte fommen paa et Sanbfebebragé ^fftanb fra 39egr)nbelfen.
Tet er nu iffe længer, fom bet bat i biint £ieblif, ha man tog

112

geil of SSeiert og iftebeitfot at begt)ttbe paa ^JCrbeiDet jdingebe
ubettom Deb §iælp af Søftet, §ele bettne Omdei f!al matt til«
bage, føreitb matt igiett ttaaet 35eggttbelfen. ^en SSei berhttob
fra at ^at)e [agt ttei, bett SSei giertttem angeren tit faa at gjøre
bet gobt igien, bert ec meget tortere og ttteget lettere at ftttbe.
Søftetå ^a er føDttbti^fetibe, meit bet ubtatte og altfoa af ©it
feto ^ørte 9fiei er optiæftenbe, og '»itngereii gjerite i!fe lattgt
borte. 5)eti, fom figer „§erre jeg Dit", l)an fi)tteå i faittme Øie^
blif gobt om ftg felO; '5)ett, fom figer itei, t}an blioer ttæftett
battge for fig felt), "^en benne ^orffiel er meget bett)belig i
bet førfte Øiebtif, og meget afgjørettbe i bet aitbet Øieblif; bog
er bet førfte Øtebli! bet Øieblifteligeg Siom, bet attbet Øiebli!
er ©oig^ebenl ®om. ^uft berfor er SSerbett faa tilbøielig til
Søfter, t()i bet 2SerbåIige er bet Øiebliffetige, og et Søfte tager
fig øiebtiffeligt faa gobt ub; juft berfor er (Soig()ebeti miåtærttelig
tnob Søfter, fottt bett er itti^tætt!elig mob alt bet Øieblitfelige.
Sltttaget, at ittgett af S3røbreite gif ^ett og giorbe gaberettå
SSiUie, faa t)ar bog ^ea, ber fagbe ^ei, beftattbigt forfaauibt
itoermere deb at gføre ^^abereitå SSittie, fom I)an Dar ticerittere
t)eb at Uit)e opmærtfom paa, at ijan it!e gforbe ^abereitS
^iUie. (St '^e'i ftjtiler itte oDer ^Jloget, ttxett et ^a bliøer faa let
et Sattbfebebrag, et ©eløbebrag, fottt af alle SSattffeligfjeber
maafJee er beit øanffeligfte at oøerøittbe. O, bet er fun altfor
fattbt, „at SSeieii til ?^ortabcIfe er brolagt meb gobe ^^otfætter",
og bet er bift, at bet ^ittterfarligfte for et -JJieitnefte er, at gaae
tilbac\e ueb |)iælp af gobe gori'cetter, item beb §iælp af Søfter.
^et er faa bauffeligt at opbage, at bet birfeligett er Xilbagegaitg.
'^flaar: en yjlanh ueitber Sit 9lQggeti og gaaer, faa er bet let at
fee, at (jan gaaer bort, tttett itaar et 3Jietutefte Ijitter paa at
øenbe ^itfigtet mob 'Set, ()ait gaaer bort fra, Ijitter paa at gaae
baglætibå, tttebettå t)att tneb ÆRiiie og SSIi! og 'JCilraab t)ilfer
ab (Stt, forfiftretibe og atter forfittrenbe t)ait ttu ftraj tomtner,
etter bel eitbog i eetbæ! figeitbe „t)er er feg" — uogtet i)an fieriter
fig mere og tnere oel at mærfe baglæribå: faa er bet i^fe faa
let at blioe optnærtfom. Dg faalebeå ogfaa meb ®ett, ber.

113

riig paa gobe forjætter og ()urtig til at loDe, baglænbå fjernet
fig mere og mere fra bet ©obc. )8eh |)iælp af gorfættet og
Søftet f)ar ()an nemlig 9ktningen mob bet @obe, er i]an oenbt
mob bet ®obe, og meb benne 9tetning mob h^t @obe gaaer
l^an bog baglænbé mere og mere bort bcrfra. 3J?eb f)bert for^
nt)et (^orfæt og Søfte feer bet ub fom gjorbe t)an et Sfribt fremab,
og bog, [)an blioer iffe blot i!fe ftaaenbe, men ()an gfør t)ir!elig
et ©fribt tilbage. 2)et forfængeliggjorte gorfæt, bet uopfQibte
Cøfte cfterlaber SJJismob, ^orftemtfjeb, fom maaffee fnart igjen
bluéfer op i et enbnu ()ibfigere gorfæt, ber !nn efterlaber mere
9)tatf)eb. ©om S)ran!eren beftanbigt bel^øoer ftærfere og ftærfere
Dpfjibfelfe — for at blioe berufet, faalebeg be[)ooer ^en, ber
forfaibt til Søfter og gorfætter, beftanbigt mere og mere Op«
Ijibfelfe — for at gaae tilbage. )8i anprife iffe ben 8øn, fom fagbe
9f?et, men t)i ftræbe af Goangeliet at lære, t)Oor farligt bet er at
fige „§erre jeg Oil". (5t Søfte er i 3or()oIb til bet at I)anble en
©fifting, man tage fig berfor Del iagt. ^uft i bet Øiebli!, ba
S3arnet er føbt, ha SKoberenå ©læbe er ftørft, forbi ijcnht^
Sibelfe er forbi, ha ^un netop for ®Iæbe maaffee er minbre
opmærffom, ha fomme, faa mener Cucrtroen, be fjenbttige
2)tagter, og lægge en ©fifting iftebenfor ^43aritet. Og Oeb 33egr)n»
belfenå ftore, men berfor ogfaa farefulbe Oieblif, ha, naar man
ffal til at begt)nbe, ba fomme fjenbtlige 9}Jagter og ftiffe Sn
Søfteté ©fifting til, forf)inbrctibe fra at gjøre ben oirfelige
SegQnbelfe, af, f)Oor ilJJongen er iffe paa hen 9)iaabe bleben
bebragen, ja fom forgjort!

©ee berfor er Det faa bigtigt for et SKenneffe i afle han^
5or[)oIb, betræffenbe ()Der en Opgabe, at Cpmærffoml)eben
ftraf, ubeelt famleå f)eel paa bet iBæfentlige og bet ^tfgjørenbe.
©aatebeå ogfaa meb Sljerligf)eben, at ben i intet Øieblif faaer
2ot) til at ft)nel noget ^Xnbet enb ben er, etler Xitfnnelabelfen
Del enbog fætter fig faft og blioer en ©nare, at fijerlig^eben
iffe fommer til at gide fig gob 2;ib, iffe tit i fmigrenbe IJnbbilb«
ning at forlnfte fig Oeb fig felo, mcii at hen ftra;r er i ®ang meb
Opgaoen og nøbfaget tit at forftaae, at etipext Øieblif fotinben

3. ftiertegaarb. IX 8

114

er et f|3tlbt Øiebltf og mere enb blot SEibifpilbe, at en^ber anben
^ttring af ben er ©tn!el[e og Siilbagegang. ®ette er juft ubtrt)!t
i t)or 2^ej;te6 Drb:

Ejerlijj^cb et Sotjett^ i5t)IS>e,

og bette Drb bifle bi nu gjøre til ©jenftanb for ^Betragtningen.

jDerfom alt^aa dloqm fporger „ipah er ^jerltglieb", faa
fbarer ^aulu^ „ben er Sobens t^t^Ibe", og i famme Øiebli! er
beb ©baret etljbert t)berltgere Spørgåmaal fortitnbret. %i)i
Soben, al, hen er aflerebe en btbtlofttg @ag, men ot o|3ft)Ibe
Soben — \a, Su inbfeer felb, ffal bette naaeå, ba er ber intet
Øieblt! at jpilbe. Xer er biftno! mangen ©ang i SSerben nt)§=
gjerrtgt blebet fpurgt „I)bab er SlierKg^eb", og faa I)ar ber mangen
®ang bæret en Ørfeåløå, ber fbarenbe inblob fig meb hen D^t)!«
gjerrige, og btSfe STbenbe, 9^i;)ggjerrig^eben og Ør!eålø§ljeben,
ft)nte§ faa gobt om Ijinanben, be funne næften i!!e bitbe fjebe
af I)inanben etter af at f^iørge og fbare, SOJen ^auluå inblaber
fig i!!e meb (Spørgeren, allermtnbft paa S^ibtløftigljeber, tbert«
imob Ijan fanger beb fit 8bar, Ijan fanger (Spørgeren i Stjbig^
Ijeb unber £oben, l}an giber beb Sbaret øieblttfeligt 9tetmngen
og giber gart tit at Ijanble berefter. ^ette er i!!e blot Silfcetbet
meb bette ^auli (Sbar, men bet er Siilfælbet meb alle ^auli (Sbar
og meb alle (Si}rifti Sbnr; benne SDZaabe at fbare paa, at fbinge
af fra ©porgsmaaletø 9ictning mob het fjerne for øieblifteligt
at bringe Spørgeren Dpgaben, Ijbab I)an Ijar at gjøre, faa nær
paa Sibet fom muligt, er netop eienbommeligt for bet Gljrifte«
lige. |)iin eenfolbige y^ife i Dlbtiben, ber i ©rtjenbelfenS Sjenefte
bømte §ebenf!abet, l^an forftob ben ^unft at fpørge, teh @pørg§»
maalet at fange Ijber Sbarenbe i Ubiben^eben; men het Gt)rifte»
lige, ber i!!e fortjolbcr fig tit en Grfjenben, men til en ^anblen,
l^ar ben Sienbommeligljeb, at fbare og beb (Sbaret at fange
(£nlt)ber tit Dpgaben. SDerfor bar bet for ^tjarifæere og Spibå«
finbige og Drbtløbere og ®rublere faa farligt at fpørge Etjri«
ftuå; ttji bel fit Spørgeren altib Sbor, men I)an fi! tittige beb

115

©baret, i eu t)iå ^^orftanb, meget for meget at bibe, ^an fif
et fangenbe <Bt)at, ber if!e finbrigt inblob fig i 9SibtIøfttg!f)eb meb
©pørgåmaalet, men meb gubbommelig 30^t)nbig^eb greb <BpDt'
geren og forpligtebe i^am til at gjore berefter, mebenå Spørge«
ren maaffee !un ønffebe at blibe paa 9Zt)ggjerrig()ebenå etter
SSibebegjerligljebenå etter SSegrebåbeftemmelfenå bibtløftige
3tfftanb fra ^am felb og fra — at gjøre bet Sanbe. §bor 3}Jangen
I)ar if!e fpurgt „ijtiah er Sanbljeb", og i ©runben !^aabet paa,
at htt 'i^a'oiie lange Ubfigter inben @anb!^eben !om "fjam faa nær,
at ben i famme 9^u bilbe beftemme, 'tj'oah ber i bette £5iebli! bar
l^anå ^ligt at gjore. ^a ^f)arifæeren „for at gjøre fig retfærbig"
fpurgte „^bo er min D^æfte", ha tænftc Ijan biftnof, at bet maatte
blibe en meget bibtløftig Unberføgelfe, at bet maaf!ee !unbe bare
faare lang Sib og faa bog maaffee enbe meb hen ^nbrømmelfe,
at bet bar en Umulig^eb ganffe nøiagtigt at tjftemme S3egre6et
„9?æften" — berfor bar bet jo juft I}an fpurgte, for at føge Ubflugt,
for at fpilbe %ib, for at gjøre fig retfærbig. ERen ®ub griber
be SSife i bereå ^aarffab, og Gfjriftué fangebe Spørgeren i
©baret, ber inbefjolbt Cpgaben. Cg faolebeå meb et()bert
©firifti ©bar. ^Ik beb bibtløftig Sale abbarer f)an mob be
unt)ttige ©pørgémaal, fom !un føbe utrætte og Ubflugter, ai,
ben bibtløftige Sale berimob er ba iffe ftort bebre enb 5)et,
ben bil mobarbeibe; nei, fom ^an lærte, faalebeå fbarer t)an ogfaa
meb gubbommelig 9J?t)nbig^eb, t()i bet SD^Qnbige er netop ot
fætte Dpgaben. Sen I)t)!felf!e ©pørger fi! ©bar efter gor«
tjenefte^ men iffe efter £nffe, (]an fif iffe et ©bar, fom funbe
nære 9'?t)ågjerrig^eben, ei (jetter et ©bar f)an funbe løbe meb,
t(]i ©baret beljolber ben mærfelige (fgenffab, at naar bet for»
tættet bibere, fanger bet ftraj ben Gnfelte, Ijbem bet fortættet,
f)am færligen til Cpgaben. ©elb om Smogen formafteligt bilbe
forføge at fortætte et etter anbet St)rifti ©bar fom en 5(nefbote,
bet f)jælper iffe, bet laber fig iffe gjøre, ©baret fanger beb at
forpligte 'S^en, ()bem bet fortættes, til Cpgaben. (St finbrigt
©bar, ber ^enbenber fig til ben menneffelige ©inbrigf)eb, er
egentligen ligegtjlbigt beb ^bo ber ^ar fagt bet og til f)bem

116

bet fige§. Gtfjdert (S^rifti Sbor f)Qr lige ben mobfatte (5genf!ab,
£)t)ilfeit bog er et 5)DbbeIt: bet er uenbeligt iJtgtigt, at bet er
©()ri[tiié, fom t)Qr fagt bet, og noar bet fortæHeå ben (£n!elte,
er bet ju[t i)am, bet fortættes, ^ele Gotgfiebené Gftertrt)! ligger
paa, at bet er i)am, felo om bet paa ben SJ^iabe fortættet atte
Gnfelte. Sinbrigtjeben er inbabbenbt i fig felu og forfaabibt
fom blinb, ben er utibenbe, om 9^Dgen feer paa ben, og !om=
mer ^ngen for nær beb at fee paa tjam; ben gubbommelige
9J?t)nbigf]eb berimob er fom lutter £)ie, nøbfager førft ben %ii--
talte til at fee, '^bem bet er fian taler meb, og fæfter ha fit gjen«
nemborenbe 33Uf paa f)am og figer meb bette 33Iif: bet er 'Sig,
til f)Oem ber tales, derfor bitte 9)Jenneftene faa gjerne ^abe
meb ©inbrigtjeben og St)bfinbigf)eben at gjøre, t^i ben fan man
lege Slinbebuf meb, men 9Jh)nbigf)eben ere be bange for.

Dg berfor bitte SOcenneffene maoffee iffe fao gjerne inblabe
fig meb ^auli -Sbar, ber, fom fagt, er fangenbe. Saafnart ber
nemlig paa ©pørgåmaalet om tjbab ^jerligf)eb er, fboreå noget
5(nbet, faa bliber ber ogfaa Zih, 9)cettemnim, et lebigt Øieblif,
faa blioer ber gjort 9h}jgjerrig[)ebeii og Ørtesloåljeben og 3elbif!=
fjeben en ^nbrømmelfe. SD^en er ^erligf)eb fiobené ?5t)Ibe, faa
er ber enb iffe S:ib til et Softe — tt)i bet at lobe er tier bent}ttet
fom et Ubtri)f for bet Sibfte, ber bil gibe Sjerligl)eben en for=
feert Sfietning bort fro at t)anble, bort fra ftrof ot begt)nbe
paa Opgaben; Søftet ligger jo lige beb ^egtjnbelfen og ligner
ben ffuffenbe uben bog at bære ben. @elb berfor, f)biå bette
Søfte om Sljerligljeb iffe faa let bar et Øieblifé Opt}ibfeIfe, ber
i næfte Øieblif er Sfuffelfe, en øiebliffelig Opbluåfen, ber efter=
laber Tlatijeh, et Spring fremab, fom fører tilbage, en 3orub=
griben, fom atter finfenbe f)oIber igjen, en ^nblebning, ber iffe
fører til Sagen, felb om bette iffe bar fao, Søftet er bog en "Sbæ^
len, en brømmenbe etter nt)benbe etter unbrenbe etter letfinbig
etter inbbilbff Tbælen tieh .^jerlig!)eben, fom maotte ben førft
famle fig, etter fom betænfte ten fig, etter fom forunbrebe ben
fig ober fig fclb etter ober ipab ben ffal formaae, Søftet er en
'3)bælen beb Sljerlig^eben og berfor Spøg, en Spøg, ber fon

117

blide farlig, tf)i i 2Itoor et ^jerl{gf)eben Sodens 5oIbe. Tlen
ben cf)riftelige ^jerligf)eb, iom gider 2IIt bort, f)ar netot) af ben
©runb Sntet at bortgide, intet Eieblif og intet fiøfte. Xog
er bette ingen Sradl^ieb, minbft af 2Ut en derbslig Sradl^eb,
og SSerb5Ugf)eb og Sradl^eb ere ha uabffitlelige Sanfer. 2;f)i
I)dab er bet, at dære tradl? 9JZan mener i ^Iminbeligfjeb, at 2J?aa^
ben, vaa ^dilfen et iOknneffe er beffæftiget, er bet, ber beftem=
mer om ^an ffal falbes tradl. 9}?en h^tte er iffe faa. Xet er
fun inbenfor en nærmere Seftemmelfe, at SJJaaben er bet afgjø--
renbe, naar nemlig førft ©jenftanben er beftemmet. 2)en, ber
hin beffæftiger fig meb bet (jdige, uafbrubt, i et^dert Eieblif,
berfom bette dar muligt, f)an er iffe tradl. 2 en, ber altfaa
dirfeligen beffæftiget fig meb bet Sdigc, ()an et albtig ttaol.
2tt oæte ttadl er, beelt og abfprebt (^dab bet følget af ©jen=
ftanben fot S3effæftigelfen) at beffæftige fig meb alt bet 9Kang=
folbige, f)doti bet jixft et et 9J?enneffe umuligt at dæte ^eel, ^eel
i bet 2lltfammen eflet beel i nogen enfelt Xeel, Ijdilfet fun fan
Iriffes ben "^Iffinbige. 3It dæte ttadl et beelt og abfptebt at beffæf=
tige fig meb, f)dab ber gjøt et SJJenneffe beelt og abfptebt. Tlen
ben cf)tiftelige ^jetligf)eb, bet et Sodens i^xjlbe, et netop f)eel
og famlet tilftebe i ^det Dens gjttting; og bog et ben ibd .^anb«
len; ben et altfaa lige faa langt fta Uditffomf)eb fom fra %ta\)l"
^eb. '^Ibrig optager ben 9?oget forub og gider et Søfte ifteben=
for ^anbling; albrig tilfrebsftillet ben fig feld i ben ^nbbilbning
at dæte fætbig; albtig bdæler ben ngbenbe deb fig feld; albtig
fibbet ben øtfesløs fotunbtet odet fig feld. Xen et iffe ^iin
fffulte, lønlige, gaabefulbe i^øklie bag bet Ufotflatliges (hittet,
^dilfen digteten dil loffe til '-i^inbuet; iffe en Stemning i Sjelen,
bet fjælent ingen Sod fjenbet, ingen dil fjenbe, eller dil f)ade
fig fin egen Sod og fun It)tte eftet Sange: ben et ibel ^anblen,
og f)det bens Øjetning et {)eUig, tf)i ben et Sodens 5t)Ibe.

Saalebes et ben d}tiftelige St)etIigÉ}eb; feld om ben iffe et
efler dar faalebes i noget SEKenneffe (mebens bog enfjder G^riften
deb at blide i ftjerligf)eb arbeiber for, at bans ^erligf)eb maatte
blide benne;, ben dar bog faalebes i ioam, ber dar ^ferligf)eb.

118

i bor §erre ^efug ©()riftu§. ®en famme 5l:pofteI figer berfor
om f)am (Slom. 10, 4), at „S()ri[tiil t)ar Soben§ (Snbe". §bab
fioben i!!e formaaebe at frembringe, faa libet fom at giøre et
SWenneffe faligt, bet bar S{)ri[tu§, 3J?ebené Soben berfor meb
fin gorbring bleb afleg Unbergang, forbi be i!!e bare Ipab bert
forbrebe, og !un beb ben lærte @t)nben at fjenbe: faa 6Ieb
Etjriftuå SobenS Unbergang, forbi f)on bar, Ijbab ben forbrebe.
SDené Unbergang, benå (Snbe; tt)i naar gorbringen er Dpft)Ibt,
er ^^orbringen !un til i Opft)IbeIfen, men oltfaa er ben t!!e til
fom Cyorbring. Sigefom 3^ørften, naar ben ftifleå, !un er til i
2^eberqbægelfen§ 2ife, faalebeg fom 6f)riftuå if!e for at afffaffe
Soben, men for at fulbfommengjøre h^n, fao ben fra nu af
er til i ^ulbtommengjørelfen.

^a, {)an bar ^'jerligljeb, og t)anå ^'ferligfieb bar Sobenå
gt)Ibe. „Sngen hxnbe oberbebife ^am om nogen @t)nb", enb
i!fe Soben, ber beeb W.t meb (Sambittig^eben; „ber bar og
i!fe ©biig i l]ané Tlunh", men SHt i fiam bar ©anbf)eb; ber bar
i 1:)anå ^jerlig^eb Uh et Øieblifå, i!!e en gølelfeå, iffe et gor»
fætå 5(fftanb fra Sobenå gorbring til ben§ Dpft)lbelfe; f)an fagbe
i!!e fom f)iin ene 33rober nei, ei ^eller ja fom ben onben Srober,
t()i ^ané Spife bar at gjøre ^aberenå SSiHie: faalebeå bar I^an
Set meb gaberen, ©et meb l^ber een gorbring i Soben, faa bet
at fnlbfomme ben bar S^rangen i l^am, t)anå enefte Sibéfor*
nøbenl^eb. — ^jerligl)eben i fjam bar ibel ^anblen; ber bar
intet Øieblif, i!!e eet enefte i l^ang fiib, I)bor Sljerligl)eben i
I}am hin bar en g-ølelfeå Ubirffomi^eb, ber føger efter Grb,
mebené ben laber Siben gaae, eller en (Stemning, ber er fig
felb en Slilfrebéftillelfe, bbæler beb fig felb, mebenå ber ingen
Dpgabe er, nei ^ong £jerligl)eb bor ibel §anblen; felb naar
f)an græb, ubft)Ibte bette i!!e Siben, ttji bibfte ^erufalem enb
iffe, l^bab ber tjente til beng ?5reb, t)an bibfte het, bibfte be beb
Safari ©rab ©ørgenbe if!e l)bab ber ffulbe ffee, I)an bibfte
bog l^bab !f)an bilbe gjøre. — §an§ ^jerligljeb bar l^eel tilftebe
i bet 9)Jinbfte fom i bet ©tørfte, ben famlebe fig i!!e ftærfere
i entelte ftore Øieblitte, fom bare bet baglige Sibé Simer uben

119

Sobenå f^orbrtnger; ben Oar ligelig i et^bert £)ieblif, if!e ftørre
ha l^on ubaanbebe paa ^orfet enb ha i)an lob fig føbe; het bor
ben [amme Sjerlig^eb ber fagbe „Tlaxia f)ar balgt hen bebre
2)eer', og ben jamme ^erligfjeb, ber meb et 53Iif ftraffebe —
eHer ttlgab ^etrug; bet bor ben jamme ^erligf)eb, ha 'ijan mob«
tog Sijci^Iene, ber glabe benbte f)jem jra i ^anl ^atn at !^aOe
gjort Unbergjeminger, og ben jamme S^jerlig^eb ha f)an janbt
bem jooenbe. — Ser bar i ^anå ^erlig^eb ingen ^jotbring til
noget anbet $UJennej!e, noget anbet 3Kennej!eå S^ib, ^rajt,
Sijtanb, Sljenejte, ©jenfjerlig^eb, tl)i t}t)ah (S^rijtuå jorbrebe aj
^m bar ene het anbet 2}?ennejfe» ®abn, og ijan jorbrebe het
alene for bet anbet SOJennejfes @!t)Ib; intet 2Jiennejfe lebebe
meb f)am, ber eljfebe fig jelb iaa ijøit jom S^rijtul eljfebe ^am.
2)er bar i f)an§ ^erlig^eb ingen tingenbe, eftergibenbe, t>artijf
Dbereensfomjt meb noget 33Zennejfe ubenfor Den Cbereen»»
fomjt, jom i i^am bar meb Soben§ uenbelige gorbring; ber bar
i S^rijti ^erlig^eb ingen fritag elje jor ^am jorbret, iffe hen
ringejte, iffe en |)biibå. — Sans ^erlig^eb gjorbe ingen gor«
jfjel, iffe ben ømme jte mellem 9J?oberen og anbre 2JJennejfer,
tf)i ^an Ijegebe paa fine Sijciple og jagbe „hi^^ ^i^ ^ii^ 3}Zober";
og atter Sijcipeleng t^orjfjel gjorbe ^ang Sljerligfjeb iffe, tfji
^an§ enejte Ønjfe bar, at Gn^ber bilbe blioe ^an§ Xi\cipel,
og bette ønjfebe f)an for Sn^berå egen @fr)Ib; og atter meUem
2)ijciplene gjorbe ^anå ^erlig^eb ingen gorjfjel, tt)i f)an§ gub=
bommelige^mennejfelige ^jerlig^eb bar neto^ ben ligelige til
aCe 9}Jennejfer, at bitle fcelje bem alle, og hen ligelige til atte
bem, ber bilbe labe fig frelje. — £)anå Qio bar ibel ^erlig^eb
og bog bar ^ele bette I)ans Sib !un een enejte 2(r6eibsbag, ijan
f)bilebe iffe før ben 9^at fom, ba ^an iffe mere funbe atbeibe;
før ben 2!ib bejlebe ^anå Strbeibe iffe meb ^Dagens og 'iRat'
tenå ©fifte, t^i arbeibebe ^an iffe, \aa ttaaQehe ijan i S3øn=>
nen. — ©aalebes bar ^an Sobenå ^t)Ibe. Cg jom fiøn berjor
jorbrebe ^an ^nt^t, t^i ^anå enejte ^^orbring, fjanå enejte §en«
figt meb l^ele fit Sib fra gøbfelen til Søben bar ujft}Ibigt at
offre fig felb — fjbob enb iffe Soben, naar ben forbrer <3it til

120

het 3)ben"tc, turDe forbrc. — Sanlebe? »or han Sooené ^D^i^f;
han fiafbe ligeiDm hin een iDcebbtber, ber nogenlunbe bat iftanb
til at følge i}am, en iTl^ebotber, fom Dar Dpmærffom og fønnføs
nof til at forffe efter, bet dar SoDen felD, ber fulgte f)am 3fribt
for Sfribt, Sime for Sitne meb fin iienbelige fyotbring; men
lian uar Sotiené g^Ibe. — .$)tipr fattigt albrig at (laDe elffet,
D, men feto bet 93cenneffe, fom biet) rigeft oeb fin 5lierligf]eb,
[por er bog f)an5 fiele 9iigbom fun 'iJIrmob mob benne t5i)Ibe!
Cg bog, iffe faalebeé, laber os albrig glemme, at ber er en
eoig tyorffjel mellem (idriftue og enfjber Gfjriften; er Soben
enb afffaffet, lier ftaaer ben enbnu »eb SOJagt, og befæfter et
ei)iqt foælgenbe "Dtib mellem @ub=9)?enneftet og et^Uert anbet
30^ennef!e, ber enb iffe fan fatte, men fun troe, '^bab ben gub=
bommelige Son maatte inbrømme, at han bar Sobenå ^Jnlbe.
Gnfiber (Skriften troer bet og tilegner fig bet troenbe, men ^ngen
har bibft bet, uben 2oben og §an fom bar 2oben§ ^^Ibe. %i}i
at hbab ber i et SJenneffe fbagt nof er tilftebe i ^ons ftærfefte
£iehlif, at bet langt ftcerfere og bog ligeligt bar tilftebe i ett)bert
£)iehlif, bet fan et SOJenneffe iffun forftaae i bet ftærfefte Ek--
blit, men Siebliffet efter fan l^an iffe forftaae bet, og berfor
maa hnn troe og holbe fig til 2roen, at {)anå 2ib iffe ffal blibc
forbirret 'oeh i eet Eieblif at forftaae og i mange anbre £5ie=
bliffe iffe at forftaae.

(£f)riftu5 bar Sobene ^'qlbe. 3{f fiam ffufle bi lære, f)bor'
lebes benne Sanfe er at forftaae, ti:)i i)an bar gorf foring en,
og fun naar gorflaringen er f)bab ben forflarer, naar ben gor=
ftarenbe er bet ^orflarebe, naar ?5orfIaringen er gorflarelfen,
fun ha er 5-or(]oIbet bet rette. 5{f, faalebes funne bi iffe forffare;
thi fimne bi iffe '^Inbet, bi funne lære 5}bnnig[)eb i^exa] i J^oi^dDlb
til ®ub. SSort jorbiffe Sib, ber er i 2frøbelig()eb, maa abffille
bet at forflare og bet at bære, og benne bor 'llfmagt er et bæfent«
ligt Ubtrt)f for hborlebes bi for^olbe o§ til @ub. 2ab et SJJen«
neffe, menneffelig taft, elffe ®ub i §jertetå Oprigtigf)eb, af,
®ub f)ar bog elffet ^am førft, Øub er en Gbigfieb forub — faa
langt er iOcenneffet tilbage. Cg faalebeå meb cnhber tfbighebenå

121

Dpgabe. 9Jaar et SWenneffe Iniigt om længe fommer til at
begt)nbe, fjbor uenbeligt meget er ber ha i!fe fptibt forinben,
felD om m et øiebit! bille glemme nlle 9J?angIerne, al Ufulb-
fommenfjeben Deb ben Stræben, ber langt om længe tog fin
33egt)nbelfe! Qab et 9J?enneffe, menneffeligt talt, i |)jertetå
Dprigtig^eb tragte førft efter @ub§ 5Rige og t)anå 9?etfærbigl^eb,
o, ^oor lang Zih gif ber iffe !^en, inben ^an blot lærte ret at
forftaae bette, og altfaa ^t)or uenbeligt langt fra, at I)an førft
tragtebe efter ®ubl Stige og l^anå 9ftetfærbig()eb! Dg faalebeå
paa et{)t)ert ^unft, forub for en^Der menneffelig Segt)nbelfe
gaaer en fpiibt Zih. ^i tale ellers i be jorbiffe ^^orfjolb om bet
(Sørgelige, at et 9)?enneffe for at begt)nbe en SSirffom^eb maa
fætte fig i ©jelb, i gorf)oIb til ®ub begrinber etfjbert SJJenneffe
meb en uenbelig ©jelb, felo om bi glemme, I]t)ab ©jelb ber
efter ®egt)nbelfen bagligt anbrageå. Slun altfor ofte glemmeå
bette i Sibet, og ^borfor bel, uben forbi ®ub ogfaa glemmeé.
Saa fammenligner bet ene 9J?enneffe fig meb bet anbet, og
^en, ber f)ar forftaaet noget SDiere enb Stnbre, i]an prifer fig felb
at bære DfJoget. @ib ^an bog meb fig felb bilbe forftaae, at for
®ub er f)an '^ntet. Cg ha nu 3[Rennef!ene faa gjerne biCe bære
S'Joget, t)bab Unber ha, at be, Ijbor meget be enb tale om @ub§
Sljerligtjeb, faa nøbigen inblabe fig ret meb ^am, forbi nemlig
fjoné t^orbring og f)anå SUJaaleftof gjør bem til ^ntct.

Zt)i brug en tienbe ^eel af ben Sraft, ber er Xig forunbt,
naar Xu bruger ben riberfte, benb faa ®ub 9ftt)ggen, fammen«
lign S^ig meb 93?enneffene — og ®u ffal i ganffe fort Sib bære
fremmelig blanbt 2Kenneffer. 3JJen benb Xig om, benb 2)ig
til (VJub, bnig be ti Sienbebele, piin om muligt en allert)berfte
9^øb{)jælp til — og 2u ffal bog bære fom ^ntet, paa uenbelig
?tfftanb fra at ^abe naaet fjoget, i uenbelig ©jelb! See, berfor
fan man fige, at bet i en t>iQ ^orftanb iffe hjælper at tale til et
SlJenneffe om bet |)øiefte, forbi ber maa foregaae en ganffe
anben Cmbeltning, enb nogen %ak fan frembringe. SSil 2)u
nemlig l^a'oe gobe ^age og let nane bog at bære ^Jioget, faa glem
®ub, lab Xig albrig ret mærfe meb og lab bet albrig ret blibe

122

S)ig Uaxt, at bet er l^am, ber l^ar ffabt Sig of Sfi^tet, goae ub
fra ben gorubfætning, at et 9)ienneffe if!e ^r SCib at fpilbe
paa at betænfe, ^bem {)an uenbeligt og ubetinget ffl^Iber 2llt,
berom Ian jo l^eUer i!fe bet ene 9??ennej!e bære berettiget til
at fpørge bet anbet, lab alt\aa bet bære glemt og [tøi faa meb
i 9Jiængben, lee eUer græb, I)ab trabit fra SOiorgen til 3{ften,
bær elf!et og agtet og anfeet fom SSen, fom (Smbebåmanb, fom
^onge, jom Siigbærer, bær fremfor ?tlt en alborlig 9)ianb t)eh
at ^abe glemt bet enefte ^Iborlige, at fort)oIbe fig til @ub, at
blibe til ^ntet. O, men betæn! faa — bog he.t ian jo iffe hjælpe
at tale, men gibe @ub, at ®u bilbe forftaae, t:)'oah jDu tabte,
ot benne SEilintetgjørelfe for ®ub bog er faalebeå falig, at 2)u
otter f)bert Øieblif føgte tilbage til benne Siilintetgjørelfe, ftær»
lere, barmere, inberligere enb S3Iobet føger tilbage til bet ©teb,
l^borfra bet meb 3)iagt forbrebeå. dJlen bette er og maa jo bære
berbålig S^Iogf!ab ben ftørfte S)aarffab. §oIb S)ig berfor albrig
til @ub (faalebeå maatte man bel tale, !)bt§ man meb rene
Drb ffulbe ubtale ben §albf)eb§ ^emmelig^eb, ber meb falffe
Drb laber fom t)oIbt ben fig ogfaa til ®ub) „^olb S)ig olbrig til
®ub, t^i beb at ^olbe ©ig til ^m taber S)u {)bab olbrig nogen«
finbe noget 2}^enneffe, ber ^olbt fig til SSerben, iffe bet 2)Zen«
neffe, ber tabte meeft, tabte, — jDu taber ubetinget Stlt." Og
bette er jo ogfoo fonbt, t^i Sdt fan fanbeligen SSerben iffe toge,
juft forbi ben iffe fan gibe ^It, bet fon fun ®ub, ber toger Stit,
mt, mt — for ot gibe Sllt, ber iffe toger fti)ffebiig libt eUer meget
efler obermoobe meget, men uenbeligt ^It, f)biå 'S)u i ©onbljeb
fiolber S)ig til f)am. „^^It) t}am berfor, en ^onge fon oEerebe
t)ære forlig nof at fomme nær, I)big 2)u bil bære 9^oget, en mæg«
tigt begobet ^onbé D^iærljeb er forefufb, men ®ub er uenbeligt
farligere ot fomme nær."

jDog, ffol ®nb ubelobeg og bære glemt, bo beeb jeg iffe,
l^bob bet bil fige, ot ber ffol toleg ober foobonne Orb, eUer l^bob
SKening, uben mobbQbelig 2}JeningéIø§l)eb, ber ffulbe blibe i
2;oIen om bette Drb: ot ©jerligfjeb er Sobenå i^t)lbe. @oa lob
o§ bo iffe frugtagtigt, og forræberff mob oå felb unbbroge oå

123

fra t^orftaaelfen, fom frQgtebe bi for, f)t)ab biftno! bet naturlige
SJJenneffe, l^dor meget bet enb raaber paa Stttraa efter ^iben
og ^nbfigt, frtigter — at faae for meget at 'oiht; t^i at tale om,
at ^erlig^eb er SoDené 5t)Ibe, er nu engang en Umuligfjeb,
uben paa famme 3^ib at erfjenbe fin egen <2ft)Ib, og at gjøre
et:^t)ert 9}?ennef!e fft)Ibigt.

^erlig^eb er SoDenå St)Ibe, tf) i Soben er bet trobå
oHe fine monge 53eftemmelfer bog noget Ubeftemte,
men ^erligt)eb er 5t)Iben; fom en foært Stalenbe, ber trobå
2(nftrængelfen bog i!fe !an fige W.t, faalebes er Soben, men
Sjerlig^eb er grilben.

SDet !unbe ft)ne5 unberligt at fige, at Soben er bet Ube«
ftemte, t!^i ben ^ar jo netop fin 2tt}r!e i 35eftemmelferne, hen
eier og raaber jo ober alle Seftemmelferne. Cg bog er bet
faalebel, og beri igjen Sobens 5(fmagt. (Som Sfi^ggen er afmæg-
tig i Sammenligning meb ben fraftige 95ir!elig^eb, faalebe§
er Soben; men fom ber i Sft)ggen altib er noget Ubeftemt,
foalebeå er bet Ubeftemte ogfaa i Soben§ Sft)ggerib§, {)bor
nøtagtigt enb bette er ubført. 2;erfor !albe§ ogfaa i ben l^eHige
(gftrift „Soben en (2!t)gge af bet Silfommenbe", t^i Soben er
i!!e en (2ft)gge, ber følger ^jerlig^ebens 2Sir!eIigI]eb, i ^jerlig-
I)eben er netop Soben optagen, men Soben er 2!t)ggen af bet
3;iI!ommenbe. 9^aar en ^nftner ubfofter en ^lan, en Stegning
til et 3(r6eibe, lf)bor nøiagtigt enb Ubfaftet er, ber er altib noget
Ubeftemt; førft naar SIrbeibet er færbigt, førft ba Ian man fige:
nu er ber i!fe bet minbfte Ubeftemte, if!e een Sinie§, iffe eet
^unftl Ubeftemtf)eb. S)er er berfor fun eet Ubfaft, fom er
albeleå beftemt, bet er Strbeibet felb, men bet bil jo fige, intet
Ubfaft er eHer !an bære albeleé og ubetinget beftemt. ®aalebe»
er Soben Ubfaftet, ^jerlig^eben ^^tilben øg bet ganffe S3eftemte,
i ^jerlig^eben er Soben bet ganffe 35eftemte. 2)er er fun een
SDiagt, fom fan ubføre bet 2(rbeibe, ^bortil Soben er Ubfaftet,
bet er netop ^erlig^eben. 2)og er Soben og ^erlig^eben,
Kgefom Ubfaftet og 5(rbeibet er af ben ene og famme ^unftner,
af eet og famme Cp^ab; be ere iffe i Strib meb i}inanben, \aa

124

libet fom bet ^nftdær!, ber ganffe fdorer til Ub!aftet, er i
©trib meb bette, forbi bet er enbnu beftemtere enb aHe Ubfaftetå
33eftemmelfer.

SDerfor figer ^ouluå et anbet (Bteh (1 Xiim. 1, 5): „^jerlig«
l^eb er ©ummen af ^ubet." S^Jen i IjttilUn S^orftanb er bette
fagt? ^0, bet er fagt i fomme t^orftanb fom ber figeå, at ^er=
Iigl)eb er Sobeng ^tjlhe. ^ en anben ^^orftanb er ©ummen
afle be en!elte 58ub, 2)u f!al i!!e ftjæle o. f. b. men forføg bet,
om ®u ah ben 3Sei finber ©ummen, t^bor længe ®u enb bliber
beb at tæfle, og ®u ffal fee, bette er forgjæbeå ?Ir&eibe, forbi
Sobené begreb er at bære uubtømmelig, uenbelig, uftanbfelig
i S3eftemmelfer; enljber 33eftemmelfe føber en enbnu nøiagtigere
af fig, og ba atter beb |)enfQn og t5orI)oIb tit ben nt) Seftem«
melfe en enbnu nøiagtigere, og faokbes i bet Uenbelige. 2)et
er ^er meb ^jerlig^ebené gor()oIb til Soben fom meb gorftanbenå
t^or^olb til Sroen. ^^orftanben tæHer og tæller, beregner og
beregner, men ben naaer albrig ben SSiéf)eb, fom Sroen eier:
faalebeå Soben, ben beftemmer og beftemmer, men naaer albrig
©ummen, fom er ^jerlig^eben. 9^aar ber taleg om ©ummen,
ft)neé Ubtrt)!fet felb at inbbtjbe til ot tætte; men naar ba 2}?en=
neffet er bleben træt af at tætte, og bog tittige befto mere Iængfelå=
fulb efter at finbe Summen, faa forftaaer {)an, at bette Drb
maa I)abe en bt)bere S3ett)bning. Dg faalebeå ogfaa, naar Soben
ligefom t)ar !)ibfet atte fine 33eftemmelfer paa et SJienneffe, og
jaget f)am træt, forbi ber oberalt er 33eftemmelfe, og bog ^ber
33eftemmelfe, felb ben beftemtefte, enbnu tjat ben Ubeftemtf)eb,
at ben !an blibe enb beftemtere (t()i bet ibetige Ubeftemte er
i 33eftemmelfcrne og bereé 9}Jængbe Uroen, fom albrig bøer):
ba er SJienneffet oplært til at forftaae, at ber maa bære noget
^nbet, fom er Sobenå i^tjlbe. — 2Ken ber er ingen Strib meflem
Soben og ^'ierligl)eben, faa libet fom ber er ©trib mettem ©nm«
men og ®et, f)bié Sum ben er, faa libet fom ber er Strib mettem
be forgjæbeå forføg paa at finbe Summen og bet It)!!elige ^unb,
ben h}!!elige ^2tfgiørelfe, at ben er funben.

Unber fioben futfer 3}?ennef!et. §bor ()on feer ()en, feer

125

ijan hm ^^orbrtng, men albrig ©rænbfen, af, fom '^en, bet
feer ub ober .£)Qt)et og feer 58ølge ])aa 33ølge, mert albrig ®rænbfe;
tftiot t)an beitber fig Ijen, møber i)an hm ben @trengl)eb, ber i
bet Uenbelige beftanbigt !an bitee ftrengere, albrig (Srænbfen,
tjtiot ben biet) 9}Mb^eb. Soben gungrer ligefom ub; beb bene
^jælp naaer man itU 5i)Iben, t^i ben§ 33e[temmelfe er neto^j
at borttage, at forbre, at ubpine inbtit bet 9)berfte, og bet beftan^
btgt i afle 33e[temmelferne§ SERængbe tilbageblioenbe Ubeftemte
er ben ubønt)ørltge ^nbhæben of ^^orbringeme. S5eb ^ber
Seftemmelje forbrer Soden ^JJoget, og bog er ber ingen @rænb[e
for ©eftemmelferne. SoOen er berfor lige bet SUtobfatte af
2i'oet, men Sibet er 5t)tben. Soben ligner Svøben. 9J?en mon
iffe Sibet og S'øben egentligen beeb Get og bet Samme; tt)i
ligefaa nøiagtigt fom Sibet fjenber 'Mt, ber fif Sib, ligefaa nøi=
agtigt fjenber Søben 5(It, I)bab ber fif ^it). ^Der er altfaa i en
biå gorftanb ingen Strib metlem Soben og Sjerlig()eben i .^en*
feenbe til 9?iben, men ^jerlig^eben giber, Soben tager, etler
for at ubtrijffe gortjolbet nøiagtigere i fin €rben, Soben for^
brer, ^erlig^eben giber. ®er er iffe een Sobens ^eftemmelfe,
iffe en enefte, fom £ierligf)eben bil ija'oe bort, tbertimob .^jer^
Iig()eben giber bem førft alle <}i)fbe og ^-Beftemtljeb, i Sjerlig^
f)eben ere aHe Sobenå 33eftemmelfer langt beftemtere tnt) i
Soben. Strib er ber iffe, faa libet fom metlem hungeren og
S^elfignelfen, fom mætter ben.

^jerligtjeb er fiobenå ^Qlbe; t()i Sljerligljeben er
ingen ©fulfen fra Opgaberne, intet ^flab, ber fniger fig, for=
brenbe gritagelfe eller gibenbe gritagelfe, forfjælenbe etter
forfjælet, inb mellem Sl'jerlig^eben og Sobenå Cpft)lbelfe, fom
bar ftjerligtjeb en ørfesløs Jyølelfe, for fornem til at tjttre fig
i ^onbling, en forbringåfulb Ubuelig()eb, ber t)berfen fan etter
bil gjøre grilbeft. Saalebeé tater fun Xaarffab oui ftjcriigtjeb,
fom bar ber Strib mettem Soben og Sijcrligtjeben, l)bab ber
biftnof ogfaa er, men i Sljerligl)eben er ber ingen Strib mettem
Soben og SljerIigÉ)eben, ber er Sobenå r^f)\he; fom bar ber en
bæfentlig gorffjel mettem Sobens y^orbring og Si^jerligljeben,

126

l^bab bet biftno! ogfaa er, men i!fe i ^jerligfjeben, i Ijbilfen
D|Dft)IbeIfen er fom alheie^ ©et og bet ©atnme meb ^^orbringen.
^n S)aarffa6en fætter ©plib meUem Soben og S^jerligl^eben,
mener at tak biift, naar ben taler bem imeflem, eUer bel enbog
taler ilbe om ben ene til ben onben,

Sobenå t5t)Ibe, bog fibilfen fiob er f)er %ale om? 3Sor
Sejt er bet apojtoliffe Drb, bi tale om hen d)riftelige
^ierligf)eb, l)er !an altjaa fun bære %ah om @ubg Sob.
®eri er nemlig SSerben (forfaabibt benne bog er forffjeHig fro
f)bab bi {)abe Mbet „®aarf!a6en") og ®ub, berbålig SSiiSbom
og E^riftenbom enige, ot ber er en Sob, fom Sljerligljeben ffal
opft)Ibe, for at bære Sljerlig^eb, men be ere uenige om, Ijbilfen
Soben er, og benne Uenigf)eb er en uenbelig gorffjel. ®en
berbélige SSiiSbom mener, at ^jerlig^^eb er et ^^or«
l^olb mellem SKenneffe og 2Kennef!e; (S^riftenbom»
men lærer, at ^jerligljeb er et ^orfjolb mellem:
3Jiennef!e — ®ub — 3}?ennef!e, bet er, at ®ub er
SJJellembeftemmelfen. §bor ffjønt enb et ^jerlig^ebg«
gor^olb ^ar bæret meUem Sbenbe eUer meUem 2}knge, Ijbor
albelel bet i^ar bæret bem fetb al bereé £t)ft, al bereS ©aligl^eb
i gjenfibig Dpoffrelfe og §engibenl)eb, om alle 3Kennef!er f)abe
:prifet bette gorf)oIb — berfom ®ub og ^^orljolbet til &)ub I)ar
bæret ubelabt: faa 'ijat bet bog, rf)rifteligt forftaaet, iih bæret
^jerligljeb, men et gienfibigt, fortrt)nenbe 35ebrag for ^jerlig«
l^eb. SI)i at elf!e ®ub, bet er i ©anbljeb at elffe fig
felb; at Ijjælpe et anbet 33Jennef!e til nt elffe @ub
er at elffe et anbet 9JJennef!e; at blibe Ifijulpen af et
anbet 9J?ennef!e til at elffe ®ub er at bære elffet.
SSerbålig SSiiåbom mener biftnof iffe, at Sen, ber elffer, felb
bilfaarligen ffal beftemme, l)bab I)an bil forftaae beb ^jerlig^^eb.
^jerligf)eb er jo §engibenl}eb og Dpoffretfe, berfor mener S^er«
ben, ot ^jerligl)eben§ ©jenftanb (hen bære nu en GIffet eHer
SSennen eller be (SIffebe eUer en ©amfunbå^^^orening eUer be
2J?ebIebenbe, f)bab bi fremtibigen for ^ort!^eb§ @ft)Ib bil falbe
„ben GIffebe") ffal bebømme, om ber bifeg §engiben!^eb og

127

DpD^td]e, og om ben ubbifte §eng{ben]^eb og Opoffrelfe er
^erligl^eb. '3^et bil oltfaa beroe paa, om 9D?enneffene, bet
ffulle bømme, bibe at bømme rigtigt. 2)erfom nemlig ^jerlig«
l^ebenå ©jenftanb, dommeren, iffe beb fig, for ®ub, ^at en
fanb t^oreftilling om l^bab bet er at elffe fig felb, at bet er at
elf!e ®ub, faa f)ar ben GIffebe ^eUer ingen fanb {^oreftiHing
om l^bab bet er at blibe eljfet af et anbet SJ^enneffe, at bet er,
ot blibe I)iul^en til at elffe &uh; men naar faa er, bil jo altfaa
ten GIffebe anfee en ufanb 3(rt af ^engiben^eb og Cpoffrelfe
for ben fanbe Sljerligi^eb, og hen fanbe ^jerlig^eb for Ufjerlig«
l^eb. ®en blot menneffelige S;om om ^jerlig^eb er iffe hen
fanbe ®om, tfji bet at elffe @ub er ben fanbe Selbfjerligfjeb.
^aat ®ub berimob er SOtellembeftemmelfen i at bebømme
Sjerligf)eben, faa følger enbnu en fibfte og bobbelt Sebømmelfe,
fom bog førft, ffjønbt ben enefte i ©runben afgjørenbe, begt)nber
ber l^bor ben menneffelige S)om er færbig og f)ar afgjort, om
bet er Sjerlig^eb eller itfe. bommen er benne: er bet birfe«
ligen, gubbommeligt forftaaet, Sljertigfieb at bife en faaban £)en»
giben^^eb fom ben af Sjerligljebené @jenftanb forbrebe; bernæft,
er bet af ^jerlig^ebens ©jenftanb, gubbommeligt forftaaet,
Sjerligl^eb at forbre en faoban |)engiben^eb. St^bert 2}cenneffe
er ®ub§ fiibegne, berfor tør f)an iffe tif^øre Ø^ogen i Sljerlig«
l^eb uben i ben famme ^jerlig^eb at tilføre ®ub, og iffe eie
D^iogen i ^jerligfieb, uben at ben ^nben og l^an felb i benne
^jerligfjeb tilføre ®ub: et 2}Zenneffe tør iffe tiI()ore et anbet
2Kenneffe, fom bar bette anbet SKenneffe Ijam ^It; et SDJen«
neffe tør iffe tillabe, at en 3(nben tilfører I)am faalebéå, fom
bar f)an benne 2Inben 5(It. ^erfom ber bar et Sjerligfjebé^gor«
f)oIb meUem Stbenbe eller mellem glere, faa It)ffeligt, faa fulb«
enbt, at digteren maatte juble berober, ja faa libfaligt, at '^en,
ber iffe bar digter, maatte blibe bet af gorunbring og ©læbe
ober bette St)n: ha er bermeb Sagen ingenlunbe færbig. %tji
nu træber Efiriftenbommen til og fpørger om ©ubs'^for^olbet,
om f)ber Gnfelt førft forf)oIber fig til @ub, og om faa ^jerlig^ebå'
i^orf)Dlbet forf)oIber fig til ®ub. dr bette iffe Silfælbet, ba

128

f!al ©t)ri[tenbommen, ber bog er ^jetlig()ebenå ©eff^tter, etter
juft forbi ben er bet, i!!e tage i 33etænfning, i ®ubå S^iabn ot
fplitte bette ^^orl^olb ah, inbtK be ©Iffenbe t)iffe forftaoe bet,
€g bil fun ben ene ^art forftaae bet, ba \lal £t)ri[tenbommen,
ber bog er ^ierlig()ebeng S3efft}tter, i!!e betænfe fig paa at føre
'i}am ub i et ©ammenftøbg 9tæbjel, fom ingen digter brømmer
om eHer f)ar bobet fig tit at ftilbre. %i)i fao libet fom en ©igter
fan inblabe fig meb bet G^riftelige : at elffe fin gjenbe, ligefaa
libet, l)t)iå bet Oar muligt enbnu minbre, fan ^n inblabe fig meb
bet S^riftelige: of ^jerligtieb og i St)jertig^eb at l)abe ben SI=
ffebe. Sog betænfer Sfiriftenbommen fig iffe paa i @ubé dlatin
ot fpænbe gor^olbet faa f)øit. ®ette gjør Sljriftenbommen iffe blot
for ligefom at inbfræ&e @ubé Silgobe'^abenbe (ba ®ub jo er bet
tioegne 9JJenneffe§ §erre og (Sier), men gjør bet ogfaa af ^jerlig^
fieb til be eiffenbe; t^i at elffe ®ub er at elffe fig fefø, at elffe
et anbet SD^enneffe fom @ub er at bebrage fig felo, og at tillabe
et anbet 3J?enneffe at elffe (Sn fom @ub er at bebrage bette
anbet 2}?enneffe. '^aa t)øit, menneffeligt talt tit en faaban 5tffin=^
big^eb, fan g^riftenbommen bribe gorbringen, l)biå ^|erligf)eb
ffal bære Sobeng %t)\he. derfor lærer ben, at hen ©()riftne
ffal, I)big bet forbreé, funne fjahe ^aber og SJiober og ©øfter
og ben GIffebe — mon bel i ben ^oi^ftanb, at ^an birfeligen
ffulbe tjahe. bem? O, langtfra (S()riftenbommen bære benne
'5tffft)eligl)eb! dMn bel i ben |}orftanb, at ^j;erligt)eben, hen
gubbommeligt forftaaet trofafte og oprigtige, af be (Slffebe, be
S^ærmefte, be a^eblebenbe maa anfeeå for ^ah, forbi bilfe iffe
bille forftaae, ()bab bet er at elffe fig felb, at bet er at elffe @nb,
og bet at btibe elffet, bet, af et anbet 9Jienneffe at t}iælpeé til
at elffe ®ub, (jbab enten bet nu birfeligen opnaaeå berbeb, at
ben (SIffenbe finber fig i at bære I)abet, eller bet iffe opnaoeå
berbeb. See, berbålig SSiiåbom ()ar en lang Sifte paa forffjet^
Uge Ubtri)! for Dpoffrclfe og .^engibenljeb, mon ber blanbt
biåfe ogfaa finbeå bette: af ^jerligljeb at l)abc ben (Stffebe,
af Sl^jerligtjeb ot Ijobe hen (SIffcbe og forfaabibt fig fetb, of ^jerlig==
I)eb ot I)abe be 9JJebIebenbe og forfaabibt fit eget Sib? See,

129

tjerbéitg 9Sii§bom beeb mange og ^øift forffjellige SilfælDe af
ultjffelig ^jertig^eb, mon '2)u blanbt alle bisfe finber ben 2ibel[e,
at maatte frines at i)ahe ben GIffebe, at maatte f)abe !oah fom
bet fibfte og enefte Ubtrt)f for fin Sljerlig^eb, eller ben, til Søn for
fin fijerligf)eb at maatte oære ^abet af ben (SIffebe, forbi ber
er ben cfiriftelige Sanb^ebs uenbelige ooi^lfjel medem, "ijMb
ben ene ^^art og ipab ben anben forftaaer Oeb 5ljerlig^eb?
— .^Dab enb i^erben for (£f)riftenbommen5 Zit) f)ar feet af ult)f'
felig ^jerligl^eb, feet ^erligfjebené Sammenftøb meb ^Segioen«
febers 5RæbfeI, feet bens Sammenftob meb ^oob ber inbenfor
ben famme ©runbforeftitling, om ^Mi) .^jerlig()eb er, er Sljerlig--
Rebene SJJobfatte, feet bene Sammenftob meb beeloiie forffjel^
lige ^oteftillinger bog inbenfor ben fællel Ørunbforeftilling :
SSerben t)ar albrig før Sfiriftenbommené Zih feet, at ber i bet
at elffe »ar et SammenftoD muligt mellem toenbe goreftil-
linger, imellem fibilfe ber er en Goigt)ebenå gorffjel, ben gub=
bommelige og ben blot menneffelige goi^cftilling. 9J?en er ber
et faabant Sammenftob, ha er bet jo, gubbommeligt forftaaet,
netop Sferlig^eb at faftljotbe ben fanbe, CfDtg[)eben3 ^oreftil^
Ung, at elf!e i Sraft af ben, mebené 2;en eHer 'Ze, fom blioe
elffebe, t)t»i5 be f)at)e ben blot menneffelige ?^oreftitIing, maae
anfee bet for .5ab. 2ab 05 fun tale ret menneffeligt om bet
§øiefte, man friftes befto bærre i ben faafalbte (S^riftentieb
letteligen til at inbbilbe fig, at man troer, 1:jt)a'i) man enb iffe
f)ar 3nbtrt)f af, ibetminbfte iffe tilftræffeligt for at blioe opmærf=
fom; lab os hm tale ret menneffeligt om bet .£)øiefte, naar
Di bog albrig glemme, at Xen, om f]t)em [)er er Safen, beb en
edig 5oi^"^ieI er abffilt fra et[)Dert DJcenneffe: (i(}rifti SiD er
egentligen ben enefte ulriffelige Sljerlig[)eb. .&an oar, gubbom»
meligt forftaaet, .ftjerlig^eb, f)an elffebe i Sraft af ben gub»
bommelige goreftilling om i^bah ftjerlig^eb er, elffebe tjek
Slægten; t)an turDe iffe — af ^jerligfieb opgioe benne fin J^ore«
friUing, tt}i bet oar netop at bebrage 3Iægten. derfor Oar f)ele
l^onå fiio et ræbfomt Sammenftøb meb ben blot menneffelige
goreftilling om Ijtiat ^erligt)eb er. Xet dar ben ugubelige

£. ftterfeflaarb. IX 9

130

SSerben, ber foréfæftebe l)am; men felt» Stjci|Dlene forftobe I)om
Uh, og føgte beftanbigt ligefom ot fiinbe Ijom for bere§ gore=
ftifltng om Ipah ^jerlig^eb er, faa '^an enbog til ^etruå maatte
fige „t)tig fra mig ©atanaå". ?^orfærbeIige ©ommenftøbå uub«
gtunbeltge £ibelfe: at ben oprtgtigfte og meeft trofnfte ^ifcipel,
nanr f)an, if!e blot belmenenbe, o, net brænbenbe af ^erltg^eb
ønffer at raabe til bet S3ebfte, ene ønffer at ubtrl)!fe, ^bor I)øit
!t)an elffer 9Jiefteren, at ©ifcipelen ba, forbi Ijané goreftiUing
om ^erliglfieb er hen ufanbe, taler faalebeå, at 3J?efteren moa
fige til l^am: ®u beeb bet iffe, men for mig ere Sine Drb fom
t)or bet ©atanag, ber talte! Saalebe.^ fom Sljriftenbommen inb
i SSerben, meb ©^riftenbommen hen gubbommelige ^^orflaring
af, 1:)'oah ^jerligl)eb er. £), bi flage ofte ober SJiiåforftaaelfe,
ifær ha naax ben bittceft blanbeå af ^erligljeb, naar bi i l^ber
ben§ ^ttring fjenbe, at S^jerligl^eben er ult)ffeligt meb, at bi
bisfeligen ere elffebe, fun iffe forftaaebe, at biftnof 5tlt gjøreå
faa bittert, forbi bet gjøreå af ^jerligf)eb ijeh en 3}?i§forftaoeIf e :
men at blibe faalebeå miåforftaaet fom olbrig, albrig nogen»
finbe noget 2Kenneffe af bet anbet 9Jienneffe, at blibe faalebeé
miéforftaoet fom (£t)riftug bleb het, — og faa at bære ^ierlig*
f)eb fom S^riftuå bar hetl 'Man laber, fom bar het blot Ugubelig^
I)eben, ber maatte ftøbe fammen meb SI}riftn§. |)bilfen Ttiå-^
forftaaelfe! yiei, bet, menneffeligt talt, bebfte og fjerligfte 'SJlen^
neffe, ber 'ijat lebet, maatte ftøbe fammen meb I)am, maatte
misforftaae I)am; tl)i bette bet bebfte 9)?enneffe ffulbe jo førft
af f)am lære, Ipah ^jerligljeb er, gubbommeligt forftaaet. Sljrifti
^erligf)eb bar iffe, menneffeligt forftaaet, opoffrenbe, ^ntet
minbre; l^an gjør iffe fig felb ult)ffelig for, menneffeligt forftaaet,.
at gføre ©ine It}ffelige. 9^ei, f)an gjør fig felb og Sine faa uli)h
felige fom het, menneffelig talt, bar muligt. Dg ^an fom l)at)he:
i^abt het i fin 3)Jagt at oprette 3§raelå 5Rige og gjøre ^Ht faa gobt
for fig og @ine, Ipah enljber 3)leblebenbe tåbeligt nof funbe
fee! ^Itfao l^an fimbe bet, l^an bilbe bet altfaa iffe, geilen maa
ha altfaa !^abe ligget i l^am, i l^anå fjerte, at l^an iffe bilbe offre
fine C^oreftiflinger, fine ^nbbilbninger, men Ijellere grufomt

131

offre fig feto og Sine, bet er, forfpilbe fit eget fiit) og be (SIffebeø!
^an ftifter i!fe noget 9?tge paa forben, offrer fig !^et(er tf!e,
for at faa Stpoftlene funbe aroe bet SrI)t)erOebe, nei bet er jo,
menneffeltgt talt, 5(ffmbigl}eb : Ijqii offrer fig felo — for at gjøre
be (SIffebe lige faa ult)!felige fom fig feitt! 3Sar bet oirfeligen
^erlig'^eb: at famle nogle eenfolbige, ringe 3Jiennef!er om fig,
at oinbe bereé ^engioen^eb og ^jerlig^eb, fom albrig 9^ogen§
er Dunben, at labe bet et ©iebli! fee ub for bem, fom aabnebeg
nu Ubfigten til Dpfglbelfen af bereå ftoltefte ^røm — for faa
plubfeligen at tænfe om igfen og foranbre flanen, for faa, uben
at røreå af bereå SSønner, uben at tage minbfte §enft)n til bem,
at ftt)rte fig fra benne forførerif!e §øibe i alle %ateme§ ?(fgrunb,
for fao uben 3Kobftanb at gibe fig fine ^jenber i SSoIb, for unber
©pot og §aan, mebené SSerben fublebe, fom en 5orbrt)ber
at nagleå til ^orfet: Sar bet birfeligen Sljerligtjeb! SSar bet
»irfeligen ^jerligtjeb: at f!ille§ faalebeg fra Sifciplene, at labe
bem forlabte i en S3erben, ber for ^anå ©!t)Ib maatte t}ahe
bem, at jage bem fom bilbfarenbe ^-aar ub blanbt ribenbe Utoe,
l^biå ^lobtørft ^an netop 'i^a'ohe opf}ibfet mob bem: Oar bet
Dirfeligen Sljerlig^eb! ^Mh Oil bog bette 9JJenneffe, fibab Oil
f)an bisfe trof!t)Ibige, rebelige om enb inbffræn!ebe 9J?enneffer,
fom ^an faa ræbfomt bebrager? §t)orfor falber 't)an fit ^^or^olb
til bem £jerIigE)eb, t)Oorfor bebblioer ^an at falbe bet Sljerlig«
t)eb, f)t)orfor boer ^an uben at tilftaae, at i^an bebrog bem,
faa f)an altfaa bøer meb ben ^aaftanb, at bet bog bar ^jerlig«
f)eb — af, mebené ^ifciplene meb !nufte fjerter, men meb
rørenbe %tD\tah, i!fe forbrifte fig til at I)abe nogen SJiening
om !^an§ 2(bfærb, formobentligen forbi I)an tjat)he ooeroælbet
bem, ha jo etf)Oert anbet ffl'Jennefte let inbfeer, at ^an, ipah ijan
faa forreften bar, maaffee bog til at unbftt)Ibe fom (Sbærmer
betragtet, at f)an i ^yorljolb til ^ifciplene {)anblebe fom en
53ebrager! Dg bog bar ^an Sljerligl)eb, og bog gjorbe (jan 2{It
af ^erlig^eb, og bilbe gjøre 3J?enneffene falige, og f)borbeb?
SSeb gor^olbet til @ub — t^i ^n bar ^jertig^eb. ^a, f)an bar
^erlig^eb og l^on t)ib^ie meb fig felb og meb @ub, at bet bar

9*

132

i^orfoningeng Dffer f)an bragte, ot !)an fanbeligen elffebe ^ifcip'
lene, elffebe aJienneffeneå ^eie ©lægt, eller bog Ipei ®en,
fom bilbe tabe jig frelfe!

(^runb'Ufanbt)eben i ben blot mennejfelige Dpfattelfe af
^jerlig^eb er, at ^ierlig"^eben unbbrageé gorl)oIbet til ®ub,
og berbeb ^^or^^olbet til ben Sob, om ^Oilfen ber tale§, naar
bet I)ebber „Sl'jerlig^eb er SoOenå '^^t)lhe". SSeb en beft)nberlig
røéforftaaetfe er man maaffee tilbøielig til at mene, ot ^jer^
ligtieb til S^ceften ffal it!e unbbrageå ^^orfiolbet til (3ub, men
fnarere @If!oO og l^i^enffab, fom Oar S^riftenbommen noget
§att)t, fom fhilbe ben iffe gjennemtrænge alle ?^ort)oIb, fom bar
Seeren om Sljierlig!)eb til 9iæften itte juft beregnet l^erpaa, og
berfor ombannenbe Slffob og SSenffab, mebenå 9}iange beb en
beft)nberlig 9}?i§forftaaeIfe maaffee mene, at beljøbe ®ub§
^jcelp for at elffe 9^æften — hen minbre elffoærbige ©jenftanb,
men berimob i g-ortjotb tit (SIffob og S^enffab at funne t)iodpe
fig fetb bebft, af, fom bar ®ub5 ^nbblanbing ^er bog forft^r^
renbe og til Uleiligf)eb. 9J?en ingen å'jerligljeb og ingen ^ttring
af ^jerligljeb maa berbéligt og blot menneffeligt unbbrageé
gorI)oIbet til ®ub. ^erlig^eb er en ^ølelfeé Sibenffab, men
i benne ^-ølelfe ffal 2}?enneffet bog førft, enbog inben ()an for=
t)oIber fig til ^jerlig^ebenå ©jenftanb, for^olbe fig til ®ub og
berbeb Icere ^orbringen, at S^jertig^eb er Sobenå t5t)Ibe. ^jerlig=
t)eb er et ^orljolb til et anbet SKenneffe eller til anbre 3Wen'
neffer, men ben er ingenlunbe og tør ingenlunbe bære en ægte=
ffabelig, en benffabelig, en blot menneffelig Obereenåfomft, et,
om bet bar no! faa trofaft og ømt, ©ammenl^olb meflem SO^en--
neffe og 9}?enneffe. §ber ifær I)ar, førenb '^on i Sljerlig^eb
fort)olber fig til ben (SIffebe, SSennen, be (SIffebe, be 9J?ebIebenbe,
førft at forljolbe fig til @nb og til ®ubå--Sorbringen. ©aafnart
man ubelaber ®ubé='S'Dr(.)oIbet, bliber be ^aagjelbenbeé btot
menneffelige ^eftemmelfe af I)bab be biUe forftaae beb at elffe,
f)bob be bille forbre af I}inanben, og bereé gjenfibige Som i
^raft berof, ten l^øiefte Som. ^ih blot Sen, ber ganffe tilf)ører
et @ub§ talb, ffal iffe tittjøre en Obinbe, for iffe at finfeå beb

133

at Oitle bel)age f)enbe; men ogfaa ®en, ber i ^jerlig^eb tilf)ører
en Obinbe, \M førft og fremmeft ganffe tilljore ®ub, itk førft
føge at tæ!feg |)uftruen, men førft ftræbe, ot {)an§ Sljerltgl^eb
maa tæ!!e§ ®ub. Set er altfaa i!!e §uftruen, ber f!al lære yjlmu
ben, I)t)orIebeg i^an f!al elf!e l^enbe, eHer 9JJanben §uftruen,
eller SSennen SSennen, eKer be 3}?eblet)enbe ben SJJebleDenbe,
men bet er ®ub, ber ffal lære f)ber Snfelt, ^Uorlebeå l^an ffal
elffe, ^dtå ^anå ^jerlig^eb enbog blot f!al for()oIbe fig til ben
Sot), om l^bilfen ber takå, naar Stpoftelen figer „^ertig^eb er
Cobené ^t)Ibe". Sette gjør naturltgt)iié, at Sen, fom hm ^ar
en derbéitg, efler en blot menneffelig goreftitttng om fjtiab Sljer«
ligl^eb er, maa !omme til at anfee Set for @elb!jerlig^eb og
Ufjerligljeb, fom, c^rifteligt forftaaet, netop er Sljerlig^eb. ^laat
berimob ©ubé^gorljolbet beftemmer, ipah ber mellem SDien«
neffe og SKenneffc er ^jerligljeb, faa forf)inbreå S'jerligljeben
fra at ftanbfe i noget ©eføbebrag, eller ©anbfebebrag, mebenå
rigtigno! igjen gorbringen til (Seføfornegtelfe og Dpoffrelfe
uenbeliggjøreå. Sen St'jerligl)eb, fom i!!e fører til (^ub, ben
^ierligl)eb, fom i!!e l^ar bette enefte 9}?aal, at føre be ©Iffenbe
til at elffe ®ub, ben ftanbfer beb ben blot menneffelige 33ebøm»
melfe af, Ipah Sljerligljeb og ^Mb tjerligljebå Opoffrelfe og
^engioelfe er, ben ftanbfer og unbgaaer berbeb 9JhiIigI)eben
af bet fibfte bet forfærbeligfte @ammenftøb§ Sfiæbfel: at ber i
^jerligl)ebeng gor(]oIb er Uenbeligtjebenå gorfffel i goreftiI=
tingen om l^Dab ^jerligljeb er. 33Iot menneffeligt forftaaet fan
bette Sammenftøb albrig inbtræbe, tl)i blot menneffeligt for=
ftaaet moa @ntnb=goreftilIingen om fjbab ^jerligfieb er bæfent«
tigen bære fætteå. Sun dirifteligt forftaaet er ©ammenftøbet
muligt, ha bet er 5ammenftøbet mellem bet (£()rifteUge og bet
blot aJienneffelige. Sog oeeb Kl^riftenbommen ot fti)re igjen«
nem benne SSanffeIig()eb, og albrig ()ar nogen Sære lært at
l^otbe faa længe beb meb Sjerligtjeben fom Sf)riftenbommen.
Sen tærer, uforanbret og uroffetigt, netop for be (SIffebeå @ft)tb,
at faftljolbe ben fanbe goreftitting om t)bab ^erlig^eb er, og
faa biHigt at finbe fig i til Søn for fin Sjerlig^eb at bære I)abet

134

of ben SIffebe — tl)t ber er jo Uenbeltgl^ebenå Sorffjel, ett Sbig-
lf)eben§ ©^rogforffjel imeflem, 'i)'oab ben ene ^art forftoaer
beb ^erltgljeb og f)t)ab ben anben ^ort forftaaer berdeb. 5lt
føie fig efter ben (SIf!ebeå ^-oreftilling om, ^t)ah ^erligtjeb er,
bet er menneffeligt talt at elffe, og gjør man bet, fao bitber
man eljfet. Tlen ftif imob ben Slffebeå blot menneffelige ^ore«
ftilling om 'ij'oah ^erligl)eb er at negte Ønffet og forfaabtbt
ogfaa Ijbab ben @If!enbe, blot menneffeltgt forftaaet, felt) maotte
onfte, for at faftljolbe @nb§=Sorefttflingen: bet er ©ammen«
ftobet. Sit et SOJenneffe t)eb at bære faa I)øit fom bet er muligt
elffet af et anbet ajJenneffe ffnibe funne ftaae bette anbet Tlen-
neffe i S3eien, Ian ben blot menneffelige D:pfattelfe af l^bab
^jerligljeb er albrig falbe paa. Dg bog er bette juft d^rifteligt
forftaaet muligt, tl)i faalebeg at bære elffet !an bære til §inber
for ben SIffenbeå ®ub§'gor!)oIb. 2}Jen {)bab er ber faa at gjøre?
2It ben faalebeg SIffebe bil abbare berimob, ffal biåfeligen i!!e
t)j;ælpe ftort, tt)i berbeb bilbe tjan \o hin blibe enbnu mere elff=
bærbig — og altfaa ben (SIflenbe enbnu mere bebragen. ©!^riften==
bommen beeb at f)æbe ©ammenftøbet uben bog at fiæbe ^er--
lig^eben, ber forbreg blot het Offer (bet er rigtigno! i mangt
et Silfælbe bet tungefte ber er muligt og altib faare tungt):
biHigt at finbe fig i til Søn for fin Sl'jerlig^eb at bære I)abet.
Dberalt Ijbor et 2}?enneffe er faalebeå elffet, faalebeå beunbret
af SInbre, at ^an er ifærb meb at blibe bereå ®ubå»t5orI)oIb
farlig, ber er ©ammenftøbet; men l)bor ©ammenftøbet er,
ber forbrel ogfao Offeret, fom hen blot menneffelige goreftiUing
om iE)bab Slferligljeb er iffe aner. Sf)i het ©firiftelige er: i ©anb=
:^eb at elffe fig felb er at etffe ®ub; i ©anbtjeb at elffe et anbet
S[)?enneffe er, meb enljber Dpoffrelfe (ogfaa hen felb at blibe
Ijabet), at fijælpe bet anbet 9}Jenneffe til at elffe ®ub eller i
at elffe ®ub.

Sette er biftnof faare let at forftaae; i SSerben f)ar bet
berimob biftno! fine ftore S3anffeligl)eber, forbi en mobfot
Stnffuelfe af I)bab ^jerligfjeb er, en berbålig, en blot menneffelig,
men berl)o§ haahe finbrigt og bigteriff gjennemført Stnffuelfe,

135

enten forflorer, at alt Set om ©ubé't^or^olbet egentligen et
en ^nbbilbning, et @in!erie, eller bog i at tale om ^jerligljeb
fortter ©ub3=?5orI)oIbet. Som man paa \aa mange 9}Jaabec i
bilfe Siber føger at frigjøre 9J?enneffene fra alle Saanb, ogfaa
be gaOnlige, faalebel føger man at frtgjøre ?5øIeIfeå»gor^oIbet
meGem SOJenneffe og 2)?enneffe fra bet Saanb, fom btnber f)am
til @ub og binber ^am i 5IIt, i fjOer Sibet« ^ttrtng; man t)il i
t^or^olb til £ierligf)eb lære 9}Jennef!ene noget ganf!e 5)it)t, for
f)0il!et bog ben nu forælbebe ^eHige Sfrift aHerebe ^ar bet
betegnenbe Ubtrt)!, man oil lære SJZenneffene ben ?^ri^eb, fom
„er uben @ub i S^erben". Sio eg enf tabets affft)elige Slib er forbi,
faa mener man ot gaae bibere — beb §iælp af ben ^ff!i}elig'
f)eb: at aff!affe 93?ennef!et§ StOegenffab i gorfjolb til ®ub,
fjdem et^bert SSJcenneffe, — if!e t)eb gøbfelen, men Deb ©fabel-
fen of Sntet, tit^ører fom Sibegen, og faalebeg fom albrig nogen
Sibegen '^ar tilført en forbif! §erre, ber bog inbrømmer, at
Sianfer og {^olelfer ere frie; men ®ub tilf)ører fjan i Ipex en
Sanfe, ben ffjultefte, i ()Oer en Sølelfe, ben lønligfte, i f)Oer
en 33eOægeIfe, ben inberligfte. 2)og bette Sioegenffab finber
man at bære et bt)rbefulbt ^aaljæng, og er berfor mere eller
minbre aabenlt)ft betænft paa at affætte ®ub for at inbfætte
9Jtennef!et — i 3Kenneffetå fRettigljeber? nei bet 6el)øbeå i!!e,
bet f)Qr ®ub aflerebe gjort — altfaa i ©ubl Sftettig^eber, hen
^labå bliber jo ogfaa lebig, naar ®ub afffebigeå. See, til Søn
for faaban gormaftelfe ffal man bel ah ben SSei mere og mere
naae, at forbanbte fjele Silbærelfen til SCbibl eller til en §birbeL
^bab er ober^obebet Sob, ()bab er Soben§ gorbring til et 9Jien«
neffe? '^a, bet ffal 3J?enneffene beftemme. |)bilfe SOZenneffer?
§er begt)nber Sbiblen. Sa bet ene SOJenneffe iffe bæfentligen
ftoaer f)øiere enb bet anbet, faa er bet ganffe oberlabt mit SSil«
faar, meb fibem jeg i S3eftemmelfen af bet §øiefte bil l^olbe
fammen, forfaabibt jeg ha ilte, om muligt enbnu mere bilfaar«
ligt, felb ffulbe funne bære iftanb til at fjitte paa en nt) 53eftem«
melfe, og fom ^»berber binbe @ammenI)oIb for ben. Set er
ligelebeå oberlabt mit SSilfaar ibag at antage (5et for Sobenå

136

gorbring, itnorgen et Stribet. ©Ker f!d S3eftemmelfen af fiijob
ber er Sobeué gorbring moajfee ocere en Ot)ereené!om[t meflem,
en fæHeå 33eflutning af aHe 3}?enneffer, unber f)t)il!en ba ben
Snfelte fjar at bøie fig? fortræffeligt/ l^biå bet ellerå bar muligt
ot finbe ©tebet og beramme Øiebliffet for benne gorfamling
af afle 9JJenneffer (alle lebenbe, alle? — men nu be afbøbe?),
og l)t)i5 bet faa Oar, t)Oab ber er lige faa umuligt, muligt, at
be alle hmbe blioe enige om Set! ©Her er maaf!ee en SJiængbe
3J?ennefferg Snigljeb, et bift Stntal ©temmer tilftrætfeligt til
2If gjøreif en ? |)t)or ftort et 3IntaI er ha bet fornøbne? Dg frem=
beleé, ^oiå ben blot menneffelige 33eftemmelfe af Ijttah Soioenå
gorbring er er SoOené gorbring (bog i!!e bet enfelte SKen«
neffeé, t{)i beroeb geraabe oi inb i bet reent SSilfaarlige, fom
t)iift bleb), (jOorlebeå tan faa ben ©n!elte fomme til at begt)nbe
at ()anble, eller er bet iffe oOerlabt til et Sræf, ^t)or l^on !om«
mer til at begi)nbe, iftebenfor at Sn^ber fhilbe begt)nbe meb
33egr)nbelfen? gor at ffuHe begt)nbe at Ijanble maa ben Snfelte
førft faae at bibe af „be Slubre", l^bab Sobenå ^^orbring er;
men t)ber af biéfe 3{nbre ffal igjen fom ©nfelt f)abe bet at bibe
I)og „be Stnbre". '^aa ben 9[JJaabe forbanbler I)ek 3Kennef!e«
Sibet fig til een ftor Unbfft)Ibning — er bette maaffee bet ftore,
mogeløfe fcelleå ^^oretagenbe, ©lægtene ©torbaab? 33eftem»
melfen „be Stnbre" bliber ebentt)rlig, og ben ebentt)rligt efter«
ftræbte ^eftemmelfe af I)bab Sobené ?}orbring er en blinb
SIQorm. Dg berfom nu bette, umenneffeligt bibtløftige, SIrbeibe
meb ben fæfleå Dbereenéfomft mellem aHe 2}tenncf!er iffe bleb
færbigt ])aa een Sif ten, men traf i Sangbrag fra ©lægt til ©lægt,
faa bil bet altfaa blibe ganffe tilfælbigt, l)bor ben Snfelte fom«
mer til at begtjube, bet bil af()ænge af, naar l)an, faa at fige,
fom meb inb i Scgcn. 9?ogIe begtjnbtc ba meb S3egt)nbelfen,
men høhe førenb man bar tommen t)albbei§, Stnbre begt)nbte
mibtbeié, men bøbe bog uben at fee Snben, fom egentligen iffe
bleb feet af Smogen, tf)i ben fom førft, ba bet §ele bar forbi,
2Serbenst)iftorien enbt, ha førft fif man ganffe fulbftænbigt at
bibe, I)bab Sobens ^orbring er. Slun ©fabe, at 9JcenncffeIibet

137

nu itfe ffulbe til at begt)nbe, men at bet nu juft Dor forbi, og
oltfaa af afle 9J?enneffer ført uben fulbftænbig Stjenbffab til
'ijMt SoDens ^^orbring er. 9^aar af fi)d SDfenneffer, fom alle
ftgteé for at ^ade begaaet en Jvor6ri)beIfe, ber iffe fan bære
heqaaet af 5tnbre, ben @t)t)enbe figer „bet oar iffe mig, bet
bar be 3(nbre", faa forftaaer man „be SInbre" om be Sej, og
faakbes frembeles; men naar nu alle 2t)t), ^ber ifær, t)aoe fagt,
„bet bar be 5{nbre", ^bab faa? Gr ber faa iffe fremfoglet et
fiuftft)n, fom l^ar forboblet be birfelige <2t)b og ligefom bil
inbbilbe d§, at ber bar enbnu mange ?^Iere, uagtet ber fun
bar 5i}b'? Saalebes ogfaa, naar t)ele Slægten, f)ber (infelt
ifær, f)itter paa at fige „be Stnbre", faa fremfoglesi et ©fin,
fom bar Slægten enbnu een ©ang til foruben ben ©ang, ber
er bene birfelige Silbærelfe, fun at bet er faa banffeligt ()er at
efterbife hct m^^^f ^et "leb ^t)bfinbig[)eben5 3fin S3Ienbenbe,
forbi ©lægten er utallig. Sog er ^orl^olbet ganffe bet famme
fom i f)bab man funbe frifteå til at falbe Gbentriret om be 3t)b
og be fQb 5(nbre. 2ee, bette er juft ^^orijolbet, naar ben blot
menneffeltge S3eftemmelfe af ^bab fiobens gorbring er ffal
bære Sobens {^orbring: man t)jælper fig op ah meb bet eben=
tt)rligt Sbimlenbe „be ^nbre", og neben om unbcrftøtter man
Ijinanben beb libt Sammen^olb. St)i biftnof er ^Jtenneffe'
©lægtens Silbærelfe anben &anq til, men itfe ebenti^rligt:
benå 2;ilbærelfe anben ©ang er bene Xilbærelfe i (^ub, eller
rettere bette er bens førfte Silbærclfc, ()boroeb t)ber CStifelt af
®ub faoer Sobens gorbring at bibe; ben birfelige Silbærelfe
er ben anben ®ang. 9}kn t)t)ab ligner nu t)iin beffrebne, for»
birrebe Silftanb? Tlon iffe et aj?i)ttcric? (filer ffuUe bi betænfe
05 paa at falbe bet faa, f)bi5 bet til en gibcn Zih bar t)ele ©lægten,
ber gjorbe fig fft)Ibig beri, og bi ha, tiel at mærfe, tilføie, at bet
er et SDcQtterie mob Giub? (i-ller er bet ©æbclige faalebes unber--
lagt 2ilfælbigt)eb, at naar en ftor 3}Jængbe gjøre bet Urigtige
eller bi Sffle gjøre bet, faa er bette Urigtige bet ^Rigtige? Senne
gorflaring bilbe igjen fun bære en ®jentagelfe af 2}it)tterietå
Sanfe eller bets Sanfeløsljeb, t()i faa er bet jo bog i fibfte Oiirunb

138

9}iennef!ette, ber beftemme, tjioah Sobenl t^orbring er, tftebenfor
at bet er &uh, \aa ®en, ber glemmer bet, iiU blot for fit SSeb-
fommenbe forfftilber et Dprør mob ®ub, men ogfaa bibrager
@it til, at 9Jit)tteriet fciaer Otierljaanb. Ziji ipo ffulbe bel ftanbfe
et faobant SJf^titterie, I)t)tå bet bar til? ©fuHe bi maaf!ee, blot
i et nt)t 3}?oiifter, gjeutage 3}?t)tterietg SSilbfarelfe, og, !f)t)er
i[ær, fige: jeg !an if!e [tanbfe bet, „be Stnbre maae"? SDZon if!e
f)ber ©rtfelt er ®ub forpligtet at ftanbfe SØil^tteriet, naturligbiiå
i!fe beb ^aab og inbbilbff SSigtig^eb, ifle beb ^erffenbe at bitte
tbinge be SInbre til at Ii)be ®ub, men beb felb ubetinget at
Il)be, ubetinget at l^olbe fig til ®ubå»gor^oIbet og ©ubl-t^or«
bringen, og berbeb for fit SSebfommenbe ubtrt)!fe, at (3uh er
til og ben enefte §erf!enbe, Ijon berimob en ubetinget St)benbe?
— ^un ha er ber gt)nb og 9Jiening og ©anb^eb og SSir!eIigt)eb
i STilbærelfen, naar bi 3ttte, {)ber ifær, om jeg faa tør fige, paa
eet @teb mobtage bor Drbre, og faa, ^ber ifær, ubetinget ablt)be
ben ene og famme. ®a bet er hen ene og fomme Drbre, faa
funbe forfaabibt het ene 9JJenneffe jo faae hen at bibe af bet
anbet — berfom bet bar fi!!ert, etter bog fiffert no!, at bette
anbet 9Jlenneffe mebbelte bet Pligtige, ^miblertib bar bet
attigebel en Uorben, fom bet er ftribenbe mob ®ubå Drben,
tt)i ®ub bil, haahe for @i!!er^eben§ og Sigeligfiebenå og Stnfbaretå
<S!t)Ib, at i^ber Snfelt af l^am faaer SobenS ?5brbring at bibe.
9^aar faa er, ha er ber §oIb i Silbærelfen, forbi ®ub ^ar §oIb
i ben; ber er ingen §birbel, tl}i ^ber Gn!elt begtmber iffe meb
„be 5lnbre", og altfaa (jetter ifte meb Ubflugter og Unbfftilb*
ninger, men begt)nber meb ©ubS'^orljoIbet, og altfaa ftaaer
I)an faft, og ftnnbfer berbeb tittige, faabibt I)an ræ!!er, bet ©bim«
lenbe, ber er 9JjQtteriet§ 33egt)nbelfe.

(Saalebeå nu ogfaa i ^^ortiolb til ^jerlig^ebenS Sob —
ha et ber ?5t)nb og @onbI)eb og §oIb i Silbærelfen, naar bi
Me, I)ber ifær, af ®ub faae at bibe, ^bab gorbringen er, f)bor=
efter bi t)abe at rette og, og naar bi faa forøbrigt ?ttte, fiber
ifær, bærge oå mob hen menneffefige ^^orbirring (bog følger
het af fig felb, at ^biå bi Sttte gjorbe bet, faa bar ber ingen gor«

139

tjirnng), ja, {)t)i5 fornøbent giøreå bærge oå mob ben (SIf!ebe,
mob SSennen, mob be 5Hærmefte, jom bog færligen ere ^ierlig-
f)eben§ ©jenftanb, forjaabibt biåfe paa nogen 9}iaabe biUe lære
Då en anben gorllaring eller l)iælpe oå paa en ^tfbei, ta!!enbe
bem berimob, '^bi§ be oifle Ijjælpe oå til bet Slette, ^ah oå i!!e
glemme bette, lab oå i!!e bebrage etter bebrageå beb ubeftemte,
taagebe goreftiflinger om fjbab S^'jerligljeb er, men agte paa
(33ub§'gor!Iaringen, KgegQlbigt f^Xtah faa enb ben SIffebe og
93ennen og be SIffebe mene eller i!fe mene, bog nei Uh lige«
gt)Ibigt, tbertimob ret inberltgt beftimrebe, l^btå be ere uenige
meb oå, men bog ufor[tt)rrebe og uforanbret bebblibenbe at
€lf!e bem.

'^et er birfeligen en <Strib mellem ^bab SSerben og 'f)bab
&uh forftaaer beb ^erltgtjeb. ^et er let no! at tilbeiebringe
en tilftjnelabenbe 6nigl)eb (jom jo aUerebe tilft)nelabenbe er i
SSrugen af bet ene og famme Drb: ^erlig!)eb), berimob banffe«
ligere ret at opbage Uenig'^eben; men benne SSanjfelig'^eb er
uunbgaaelig for at fjenbe ©anbljeben. 2)Jan f)orer ofte uo! af
SSerben bet Ubfagn: bet ^logefte i SSerben er bog at bære fclb«
fjerlig. Slllerebe bette Ubfagn bibringer Gn if!e ben bebfte ^^-ore-
ftiUing om SSerben; t^i bet er bog neppe en gob 23erben, i t)bilteii
©elbfjerligljeb er bet Elogefte eller ®et, fom bringer meeft
gorbeel. Men om SSerben nu enb anfaae @elb!jerligl)eb for
bet ^logefte, faa fulgte beraf i!fe, at ben i!!e tit ©jengielb !unbe
anfee ^jerligtjeb for bet ^blere. 2)ette gjør ben ogfaa, fun at
SSerben iffe forftaaer, !^bab S'jerlig^eb er. S)et er atter let nof
at tilbeiebringe en tilft)nelabenbe Gnigfjeb mellem ®ub og
3Serben§ Dpfattelfe af Sjerlig()eb, hen er jo atlerebe tilft^ne«
labenbe i S3rugen af bette fælleS Ubtrl;f, at Sjerligljeb er bet
^ble. ^og ffjuler 9J?i§forftaaetfen fig. §bab l^jælper bet ha
nt prife ^jerlig£)eb fom bet SSble, I)bi(fet (Sljriftenbommen ogfan
gjør, naar SSerben beb Sl'jerligl)eb forftaaer noget ^3(nbet, og
altfaa igjen beb bet 2®ble forftaaer noget SInbet! 5Jfei, naar
SSerben ffol bære tt)belig maa ben fige „i!!e blot er Selbfjerlig'
I)eb bet ^(ogefte, men bit Du bære ciffet af SSerben, bil 2)u,

140

at ben \M prife ®in ^"jerltglieb og ®ig fom ben 3(SbIe, ha moo
®u, d^rifteligt forftnaet, t)ære feføfjerlig, t^i bet SSetben falber
©jerligf)eb er (Seføfjerltglieb." gorjtjellen, fom SSerben gjør,
er nemlig benne: naar (Sn t)il bære ene om at oære jelbfierlig,
IpilM forøOrigt faare fjelbent feeé, faa falber SSerben bet @el0=
fjerlig^eb, men Oil {)an i ®eIo!jerItg(}eb ()oIbe fammen meb
nogle anbre ©elofjertige, ifær meb flere anbre Seldljerlige,
|aa falber i8erben bet ^jerligfjeb. SSibere !an SSerben albrtg
!omme i at beftemme t)t)ab S^jertigtieb er, forbi ben !^berfen
i)ar &uh eller D^æften fom 3}?eUembeftemmeIfe. 2)et S3erben
imber 9^at)n af ^jerligljeb ærer og elffer er @ammenl|oIb i
©elofjerlig^eb. ©ammenl^olbet forbrer ogfaa Dffer og |)en-=
gtbent)eb af ^en, l)t)em bet \M falbe fferlig; bet forbrer, at ^an
f!al offre en ®eel af ben egne ©elofjerlig^eb for faa at t)oIbe
fammen i ben forenebe ©elofferligfieb, og bet forbrer, at l)an
f!al offre @ub§=gor^oIbet for oerbåligt at l^otbe fammen meb
©ammenijolbet, ber lufter ®ub ube etter i bet ^øiefte tager
I)am meb for et ©tjng ©fi)Ib. &uh forftaoer bertmob beb ^jerlig--
[]eb opoffrenbe ^'jerlig^eb, i gubbommelig gorftanb opoffrenbe
<(ljerlig!)eb, ber offrer 5tlt for at ffaffe ®ub ^lobg, felo om bet
tunge Offer bleo enbnu tungere beroeb, at ^ngen forftob bet,
l)t)ilfet bog i en anben gorftanb f)ører meb til hen fanbe Dp»
offrelfe; tf)i ben Opoffrelfe, ber blioer forftaaet af 90^enneffene,
i)ar jo i 3LRenneffene£i 33ifalb fin Søn og er forfaaoibt iffe fanb
Opoffrelfe, fom maa bære ubetinget uben Søn. !Ci tør berfor
iffe i at forftaae bet apoftoliffe Drb, at Sljerligljeb er Sobenå
T^tllbe, famtt)ffe ben oberflabiffe Sale, ot naar et SJZenneffe
birfelig ^ar Sljerlig^eb, faa bil ()an ogfaa Mm elffet af SJien«
neffene. §an bil langt fnorere blibe anflaget for ©elbfjerlig^eb,
netop forbi t)an iffe bil elffe 9Kenneffene i ben gorftanb, l)bori
be felbfjerligt elffe bem felb. gor^olbene ere biåfe: ben I)øiefte
i^xah af @elbfjerligf)eb falber 33erben ogfaa Selbfjerlig^eb;
8ammenl}oIbeté Selbfjerligljeb falber ^erben Ejerligtjeb; en
æbel, opoffrenbe, t)øimobig menneffelig Sl^ierlig(}eb, fom bog
enbnu iffe er ben (i)riftelige, beleeå af !^erben fom S)aarffab;

141

men ben d^rtfteltge Sjerligf)eb £)abes og affft)eå og forfølgeå
af 83erben. Cg lab os \aa atter iffe beb en mislig €t)ereené*
fomft ffjule ober 3}tølig()eber beb at |tge: faalebes er bet i S3erben,
men onberlebeå meb ben (Iljriftne. ST^i bette er ganffe fanbt,
men berjom ent)t)er Xøbt er (£^riften og ben bøbte (S^riften^eb
lutter (£f]riftne, faa er „5?erben" flet iffe til t et cfiriftent Sanb,
l^Dab i faa galb laber fig bedife beb •&i<^^P of ^fofferens og
^olitie-^sfiftentens Sifter. — dlei, ber er t^irfelig en ©trtb
mellem l^bab ®ub og \:^t)ab )Sevhen forftaaer deb ^jerligf)eb.
£), men er bet begeiftrenbe at ftribe for 5(rne og gæbrelanb,
ha »el ogaa at ftribe for &uh, ij'oah 2)en gjør, ber for ®ub,
for f)anå 3taft)n ^olber foft beb ©ubå-'gor^olbet og bettel 33eftem=
melfe af 'ij'oah ^jerligfieb er! Sanbt nof, @ub trænger iffe til
noget ajJenneffe, faa libet fom til ^ele ©lægten eller til bet ^2llt,
ber }o, t)ml!et Øieblif bet ffal bære, for f)Qm er bet .^ntet, fjboraf
t)an ffabte bet; men for ®ub ftriber bog Sen, ber ftriber ben
gobe Strib om at ubtrqffe, at &nh er til og er herren, f)biå
^^orflaring ubetinget ffal ablgbes.

©ub^'gor^olbet er DJJærfet, paa fjbilfet Sljer(igf)eben til
S[Renneffer fjenbeé fom ben ægte. eaafnart et Stjerligf)ebå=
gor^olb iffe forer mig til ©nb, og faafnart jeg i ^jerligfjebs«
Sorf)o(bet iffe forer bet anbet 2)cenneffe til @ub, faa er Sljerlig-
l^eben, bar ben enb 2ilbøieligf)eben§ l^øiefte St}!fe og Si)ft, bar
ben enb be SIffenbe ^orblibeté ^oiefte ©obe, bog iffe fanb
£jerlig()eb. 5^ette fan ii^erben olbrig faae i fit .gobeb, at ®ub
faalebeå iffe blot bliber 2;rebiemanb i et()bert ^jerlig^ebå x^ox"
l^olb, men egentligen bliber hen enefte elffebe ©jenftanb, faa
bet iffe er SD'ianben, ber er .^nftruenå GIffebe, men bet er @ub,
og bet er .'ouftruen, fom beb 9J?anben ^jætpeå til ot elffe @ub
og ombenbt, og faolebeå frembeleå. "Sen blot menneffelige
Cbfattelfe af Stjertigfjeb fan albrig fomme bibere cnh til bet
Øjenfibige: ot ben (ilffenbe er hen (5Iffebe og ben tilffebe ben
(Sljfenbe. (Jf)riftenbommen lærer, at en faaban Sljerligfjeb enbnu
iffe ^ar funbet fin rette ©jenftanb: @ub. Ser fiører til et ^ferlig'
f)ebg^5orf)oIb bet Srebobbelte: ben glffenbe, ben Klffebe, Slfer^

142

lig^eben; men Slierligl)eben er ®ub. Og berfor er bet at elffe
et anbet Wenne\h at t)iælpe ^am til at elf!e &uh, og bet at bære
elffet b^t at blibe Ijjulpen.

SSerbenå Sale om ^jerlig^eb er forbtrrenbe. 'iflaat ber
faalebeå figeå til en ?)ngling, fom gaaer uh i SSerben ,,elff, faa
blioer ®u elffet", ha er bette ganjfe fanbt — ifær I}big ben SSan-
bring, l^an tiltraabte, bar inb i ©Digfjeben, inb i guIb!ommen«
t)ebenå Sanb. Men 2)nglingen j!al jo gaae ub i SSerben, og
berfor er bet fbigefuibt at tale faalebeé, uben at minbe t)am
om, feld at I)Dlbe fig til ®ub for at lære, t)t)ab £^ierlig:^eb er, og
om, at SSerben, t)t)ig ben iffe af ®ub l^ar lært bet ©amme (af,
og fao ttar bet jo t5uIb!ommen!t)eben§ Sanb Ynglingen betraabte!)
f)ar en ganffe anben ^oreftilling. ®erfom e'^riftuå iffe 'i}a\)he
bæret ^ierligtjeb, og S'jerlig^eben i I)am Sobeng x^ijlhe, mon
I)on ha bar bleben foråfæftet? ©erfom :^an f)abbe flaaet af i
gorbringen til fig felb og bæret enig meb bem, fom gjøre tjerlig.
f)eb til alt 5Inbet enb til Sobenå gt)Ibe gubbommeligt forftaaet,
berfom ^an iftebenfor af ^j;erlig:^eb at bære SSerbenå Særer
og grelfer f)abbe i Sig!^eb meb SSerbenå goreftiUing ombannet
fin goreftitting om "^bab bet er at elffe: mon l^an ha iffe bar bleben
elffet og prifet af 5(fle, eUer bel enbog (o, ræbfomme ^ffinbig«
l^eb!) forgubet af Sit^ængere? Serfom ^poftlene iffe l^abbe
f)oIbt faft beb, at ^ierligf)eb er Sobené gQlbe og altfaa noget
Slnbet enb DpfQlbelfe af menneffelige Dbereenåfomfter og
©eeltagelfe i menneffeligt @ammenI)oIb, berfom be iffe I)abbe
l^olbt faft beb i benne gorftanb at elffe SOfJenneffene, uben at
biHe inblabe fig paa at lempe fig efter SSerbenå goreftifling
om l)bab bet er at elffe: mon be bare blebne forfulgte? St)i
:^bab er bet SSerben elffer og falber ®ierligl)eb, l)bab 3tnbet
enb §albl)eb og f)eelt jorbiff @ommenI}oIb i SSerbsIigljeb, l^bilfet
neto:p, ebigt forftaaet, er ^albl^eb. 'SJlon og nogenfinbe noget
9Kenneffe er blebet mere ubffreget for ©elbfjerligljeb enb ®en,
ber birfeligen I)oIbt fig til ©ubå^Soi^bringen og i 2;roffab til
benne elffebe SJienneffene, berfor ogfaa bebbleb at elffe bem,
ffjønbt forfulgt og miåfjenbt? CSr bet iffe ogfaa naturligt, at

143

SSerben brebes, at ber er Gen, fom af et faabant 9JZenneffe elffe§
l)øiere, 6en, i ^jerlig^eb til I)Dem en ^aahan^ ^jerlig^eb er
til 9)?enneffene? ^iaar Gns Stræben gaaer ub paa at Dinbe
jorbijf i^orbeel, \aa flager man btftnof uretfærbigt ober SSerben,
]^t)i§ man flager ober flet ingen 23enner at finbe; t^i til ben
^rii§ fan man nof blide elffet, binbe $8enner, i^abe ^^lere eHer
^ærre, meb f)>pem man — fjerligt ^olber fammen. 9J?en naar
et SRenneffes Stræben gaoer ub paa ubetinget, meb alle £jp'
offrelfer, meb Cpoffrelfe af 5(It, forarmet, foragtet, ubeluffet
af (2t)nagogen, at [)oIbe fammen meb @ub i at elffe lOienneffene:
faa fan 2)u for ben Sags 2ft)Ib gjerne i 3Imfen befjenbtgjøre,
ot '^u føger en SSen — naar 2u blot tilføier Setingelferne, og
altfaa f)er meb færligt GftertrQf, „at bet iffe er for goi^belenå
@ft)Ib"; 2u finber banffeligt DZogen. 2Si forunbre oå ober, at
(£f)riftu5 balgte faabanne ringe lOJenneffer til '^Ipoftler, men,
frafeet f)bab ber biftnof bar beftemmenbe i SSalget, at jo ringere
Stpoftelen bar fom 2)?enneffe befto ftærfere gftertrt)f ^Doa ben
f)am forunbte gubbommelige lO?r)nbigfieb, mon bet iffe næften
er mere forunberligt, at G^riftus bog fif bem, at bet altfaa birfe=
ligen It)ffebeå f)am at banne en gorening af GHebe, ijtiw S3eftem»
melfe bar at f)oIbe fammen i Serebbilligfjeb til at labe fig ^ub«
flette, forfølge, befpotte, forsfæfte, tjalsfjugge, og f)bi5 53eftem'
melfe tillige iffe bar, inbbtirbes at fmigre ^inanben, men tbert«
imob gjenfibigt at fijælpe i^inanben til 2)bmt)gf)eb for @ub?
Tlon bet iffe bilbe It)be fom en forfærbelig Stiot ober, l^bab
SSerben forftaaer oeb Sljerlig^eb, men mon bet iffe ber^os funbe
birfe fom en gabnlig Cpbæifelfe, f)bi§ Gn i bi§fe Siber, ha ber
banneå faa mange Selffaber, befjenbtgjorbe, at f)an agtebe at
ftifte en faaban Sljerlig^ebs^gorening? %i}i at ber, naar Gn bt(
bringe atle Cifrene, faa er en Slump, ber i al 9J?ageIigf)eb ønffe
at iiatie gorbeel af ^anø Opoffrelfer, bet fan SSerben forftaae,
ben ^rt ^^eeltagelfe, fom ^eelt om Ubbt}ttet ingenlunbe er enbog
blot f)albt om 5(rbeibet, finbes bog nof i 33erben. €g b^t for*
ftaaer fig, ben fanbe Xeeltagelfe finbeé ogfaa paa forben, men
f)bor 2u finber ben, bit ^u finbe ben f)abet og forfulgt af SSerben.

U4

l^orjøg bet, tæn! ®tg et 9JJenneffe (og ®u beløber jo enb tffe
at tæn!e ^am i S3efibbelfe of ben gulblommen'^eb, fom ubmær!er
t)tne Retlige, ber, forfhibte af ©lægten, blebe ©lægtenå §æber),
tæn! 2)ig et 9}ienneffe, ber bar eder bleo, eUer Dar og bleo faa«
lebeg ult)!felig, at forbene ®ober og jorbif! gorbeel i ^an^
Sine IjaObe tobt S^tlloffelfen, faalebeå iilt)f!eltg, ot t)on, „træt
af at futte" (^^falm. 6, 7), fom ot i ben t)ellige ©Mft læfe om
ben ult)tfelige Sara (Sob. 3, 11), „faare bebroOet bilbe t)ænge
fig", tænf ®ig, at bet ha juft i D^øbenå mør!efte Stme bled ^m
ganfte !Iart, at trobå al ^anå UIi)ffe, fom oiéfeligen Uh linbrebeå,
om t)an Oonbt t)ele ^erbenå ®ober, ha bereé 33efibbelfe Oeb
at opforbre til hen glabe 9^t)belfe for ^om bilbe bære en fmertelig
(Srinbring om f)anå (Slenbig^eb, og egentligen tjeller if!e for=
øgebeé beb jorbif! ®ienOorbigl)eb, ber fnarere, ligefom bet
mør!e SSeierltgt for ben ©ørgmobige, bilbe famftemme meb
t)ané ©inbéftemning, tænf -Dig, at bet bleb f)am ganffe tiort,
at bet §øiefte bog enbnu for ^om ftob tilboge, bet at biUe elf!e
iDJenneftene, at OiUe tjene bet ®obe, tjene @anbf)eben ene for
©anb'^ebenå @!t)Ib, bet ©nefte, ber i ©anb!)eb !unbe opmuntre
Ijané beft)mrebe Sinh og ffjente ()am StOétt)ft for en Soigl^eb
— tæn! ^ig en ©aaban i SSerben, og Su ffal fee, bet bil gaae
l)am ilbe, t)on binber i!!e S^erbenå ^jertigl)eb, l^an bil if!e blibe
forftoaet, iffe elftet af S^erben. 3 gor^olb til fom a^euneffene
libt mere eller libt minbre til{)øre ^erben, bitte S^Jogle betlage
^am, 9JogIe fmite af t)om, 9Zogte ^elft bære t)am qbit, forbi be
mærfebe ^raaben, 9?ogIe miåunbe l)om og bog itte miåunbe
tjam, ^iogle føle fig tilbragne af Ijam, men bog igjen titboge«
ftøbte, 9iogIe arbeibe ^am imob, men bog I}abe ^It i 33ereb»
ffab tit at ære t)om efter t)ané ®øb, nogle g)nglinge qbinbeligt
føle fig l^enrebne af l)am, men blot libet ælbre iffe mere ganffe
forftaae t)am; men ^erben bilbe ligefrem og aabenlt)ft bebife
l)ané ©elbfjerligtjeb, forbi t)an l)berfen ffaffebe fig felb etter '^tnbre,
ja iffe noget enefte anbet SJienneffe, jorbiff goi^beel. S3ebre er
S8erben iffe; bet .^øiefte hen anerfjenber og elffer er, noar het
lommer fjøieft: at elffe het ©obe og 3}knneffene, bog faalebeå,

145

at man tiflige paå\cx paa fin egen og nogle ?(nbreé jorbiffe
t^orbeel. ^\)ah ber gaaer beroOer fan S^erben meb fin bebfte
SSiflie — nu bette er jo !un en Skolebrug — ith begribe; eet
©fribt berub ouer, og ^u t)av tabt ^erbens ^enffab og ^jerlig^
(]eb. ©aalebeå er SSerben og benå ^erlig()eb. ^iiQen ^agt«
toger, ber meb en ©rabefto! prober en ^æbffeé 8?ægtft)Ibe,
Ian fiffrere tnbeftaae for, l^bor mange ©råber ben l)oIber, enb
jeg Oil inbeftaae for benne Opfattelfe af ^^erben§ Sl'jerligl^eb,
ber ttte er albeles onb, fom hen ftunbom ^tbfigt fremfttttel,
if)etter et ubebærbet, men faaban ttl en biå ®rab gob og onb.
9Ken (firifteligt forftaaet er rtgtigno! bette „til en Oié @rab"
af bet Onbe.

2)og bette fige bi iffe for at bomme, laber o§ iffe fpilbe
Gliben berpaa; Ooerbeielfen føger fun Oeb Sanfené og Oeb libt
2)tenneffefunbffabå |)iælp at gjennemtrængc Sanbfebebragene,
efler at forftaae t)tint afoftoliffe Drb inb i ^itieté bagtige gor=>
l)olb, ^bor juft ©anbfebebragene l^øre l^jemme. Ser be^øOeå
biftno! ingen Siib for at blioe bebragen, bet !an man ftraj blioe
og faa bebblioe længe at bære bet; men for at blibe opmærffom
:paa iBebraget brugeé ber %ih. 2)et er biftno! bet lettere i en
^ort at faae anffaffet fig en Sni^^ifbning om {)bab Sljertigt)eb
er, og faa tilfrebéftille fig felb i fin ^nbbilbning, bet langt lettere
i en §aft at faae nogle ©tt){!er SJJennefter at t)oIbe fammen
meb i ©elbfjerlig'^eb, tnbtti bet ©ibfte elffet og agtet af bem:
ber er ober[)obebet ^ntet faa let og ^ntet faa felffabeligt fom
bet at fare bitb. 3D?en er bette Sig bet fibftc og (joieftc gormaal
at faoe Sibet gjort let og felftabeligt, faa inUah Sig albrig
meb E^riftenbommen, flt)e ben, t^t ben bil lige bet 2)iobfatte,
bil gjøre Sig Sibet banffeligt og gjøre bet juft beb at gjøre Sig
eenfom for &ub ^"flcn ^2(IborIig bliber berfor træt af at efter^^
fpore ©anbfebebragene; tl)i forfaabibt tjan er en S^ænfenbe
friigter ^an meeft af %lt bet at bære i en iHIbfarelfe — ^bor
beqbem ^nbretningen, t)bDr gobt enb Selffabet bar; og fom
E^riften frt)gter ^an meeft at bære fortabt uben at bibe af bet —
t)bDr fmigrenbe, l^bor glimrenbe enb Omgibelfen og Selffabet bar.

s. ftierfegaarb. IX 10

146

2(t faalebeå t^orbringéfulbfjeb iffe er llierligljeb fi)ne5 [oa
let nt inbjee, at man ffulbe troe, SnQcn funbe falbe paa at dære
af ben 9Kentng. ^og er bette t!!e altib Sitfælbet, og t)er er
juft et ©jempel paa et ©anbfebebrag, forfaabibt ben blot men=
neffelige ®om ffulbe bære ben afgjørenbe. ®erfom ben gor==
bringgfnibe felo tiilbe falbe paa at !albe bet ^jerlig^eb, ha bilbe
man bel gjøre ^nbfigelfe, ha bat bet l)ener i!!e noget ©anbfe-
bebtag; hdte fremfommer hin, naar be Stnbre ønffe at blide
©jenftanb for benne gorbringéfuIbt)eb, anfee hen for ^ierlig-
l^eb, prife ben fom Sl'jerltg^eb og ^am fom fjerlig. Uben at
Ⱦre nogen ftor 2}?enneffefjenber er bet iffe banffeligt at paabife
SiOéforf)oIb, I}t)or et a^enneffe fan bære faalebeå ftillet, at ber
er bem, fom netop bille frineå gobt om t)am, netop rofe ^anå
tjerlig^eb, I)big ^an unber dlam af ^jerlig^eb bil forbre 5(It
of bem. ®er gibeg jo SOJenneffer, fom egentligen iffe bibe 2tnbet
om ^jerligl)eb enb at ben er ^ælerie. ©aabanne 2J?enneffer
biHe juft, at Xen, be ffuHe elffe og I)oIbe af, ffal bære forbringg«
fulb. Ser gibeå SOknneffer, fom umenneffeligt l^abe glemt, at
et^bert Xltenneffe ffal fttirfe fig beb ben for alle 3Kenneffer
fæHeé gubbommelige Sig!^eb, at berfor, l)bab enten et 2}?enneffe
er 3Jfanb etter Obinbe, fattigt ^Begabet etter rigt 33egabet, §erffer
etter Sræl, Sigger etter Sftigmanb, bør og tør gorf)oIbet mettem
ajJenneffe og SJJenneffe albrig bære bette, at ben ®ne tilbeber,
ben Slnben er en STilbebet. ®ette er faa let at inbfee, at man
maaffee tænfer benne 5lff!t)eligl}eb fun fan I)ibrøre fra en 3DJig=
brug af Dberlegenf)eben, altfaa fra ben Dberlegne. 2(f, ben fan
ogfaa f)ibrøre fra ben ^tfmægtige, ber felb ønffer ben, for nemlig
bog paa ben SJJaabe, at f)abe en @Iagg 33ett)bning for ben Dber--
legne. %aQ (Sbigl^ebenå Sigeligl^eb bort og benneg gubbommelige
Dpreigning, bet er, antag, at ben er glemt, faa beeh hen fbage
Obinbe i gorf)oIb til ben oberlegne ^lanh, ben fbagt 33egabebe
og bog forfængelige i ?5orf)oIb til ben mægtigt Segabebe, ben
gattige og bog fun berbéligt S3eft)mrebe i gor^olb til „ben
almægtige SCTcanb", ben meget Unberorbnebe og bog ^orbiff^
finbebe i gorI)oIb til ^erfferen, be beeb iffe 'iinhet fom Ubtrt)f

147

for gor^olbet enb at ^enfafte og bortfafte fig felo. €g ha be
bog, forbi be intet §øiere Dille fjenbe, intet |)øiere fjenbe,
faa ønffe be felo benne Slfffrielig^eb, ønffe ben meb al Sibenffab.
Ønffet er at oære tit for ben 9}Jægtige; fom 2J?agt laber bet fig
oerbéligt iffe gjøre, faa blitper ©enfaftelfen bet Snffebe. Sr
bet maaffee iffe feet, at en $ige ^ellere bKbe umenneffeligt
bortfafte fig felD og tilbebe ben gorgubebe, blot begjerenbe Get
af ^am, at f)an umenneffeligt ffnibe forbre ^2(It af t)enbe, og
paa bette 58ilfaar f)øit ^rifenbe ^ans Sjerlig^eb, f)eltere enb at
forftaae, at for @ub ere atte bisfe goi^ffJeKigfieber mellem SJJen^
neffe og 2J?enneffe Sføg, Sant, ofte til gorbærDelfe! Og bog
bil ^igen falbe bet 2eIo!jerlig()eb, om ben gorgubebe føgte
at bibringe "^enbe benne ^iinbffab. i2i bet iffe feet, at bet føage,
beb. at glemme @ub, nebrige SKenneffe fun i]at)he eet ønffe,
at maatte fafte fig i StøOet for Serfferen — for bog ot bære
til for ^am, fun een 53egjering, at ^erfferen t)il træbe paa ^am,
for faa glab at prife |)erfferen5 f)ulbfalige ^jerlig^eb og §iertenå»
gobl^eb! Gr bet iffe feet, at f)ine fyorfængelige, fom ganffe fja'oe
glemt &ub, blot ønffe et gorf)oIb til ben Ubmærfebe, øilligen
falbe bet nebrigfte et Ze^n paa ^an§ ^erlig^eb! Dg bil 1:}an
bet iffe, bil l^an netop forebygge bette beb at hjælpe bem til
l^iin falige Sigl)eb for ®ub, ba falbes bette Selbfjerlig^eb. O,
naai førft bet Gbige er taget bort af et 3[Renneffe eller bet er
i ^am fom bar bet iffe tilftebe, bet Sbige, fom paa een ©ang
er i)\)ab bet fan fole alle ufunbe £)ibfigf)eber i gor^olbet meflem
SJJenneffe og 3Kenneffe, men ogfaa ijMb ber fan opflamme
naar 2;imeligl)eben bil isne, naar førft bet Sbige er taget bort
af et SKenneffe, bo er ber ingen Siffer^eb for, at f)an fan falbe
paa at falbe bet Stfffrieligfte meb ^jerligfjebens 9Zabn og felb
libenffabeligt attraae at bære ©jenftanb for benne 2(ffft)eltg»
l^eb, 2Kan fan umenneffeligt bille gjøre fig uunbbærlig beb fin
SKagt, men man fan ogfaa umenneffeligt bille gjøre fig uunb»
bærlig beb fin Sifmagt, og berfor netop frt}6enbe, trt)glenbe
falbe et anbet 3D?enneffeå gorbringéfulb^eb ftjerligfieb.

9Ken Gbigf)ebens ^orbring ffal iffe fritage et SJJenneffe

10*

148

fra at opft)Ibe ©ubé Sob, om \aa l^ele SSerben bilbe fritage fjam,
om faa I)ele SSerben Dilbe elffe t)an§ gorbring§fuIbI)eb, men
miåforftaae I)an§ Slierltgljeb, forbi benne maaffee førft giennem
gortuiolelfe !an lære be gortoiolebe at I)oIbe fig til @ub, ifteben*
for trtjgicnbe at tage <Blahe paa bere§ @jele. @t)igf)ebeng ^^oi^'
bring ffal forI)inbre ^jerligl^eben fra at ftanbfe i noget Belo--
bebrag og fra at tilfrebåftitte fig felo i noget ©anbfebebrag, og
bet f!al ingen Unbfft)Ibning bære, at 9JJennef!ene jo felb ønffe
bet, felo !albe bet Sljerligljeb og at elf!eå at Uioe gorbringg^
fulb()eben§ ©jenftanb. Set er ®ub, ber f)or neblagt Sljerlig^
I)eben i SOlenneffet, og bet er ®ub, fom ffal beftemme, l)bab ber
i et^bert Silfælbe er ^jerligl)eb.

Tlen naar faa SSennen, ben @If!ebe, be GIffebe, be 2)Jeb=
lebenbe mcerfe, at 2)u af @ub bil lære t)bab bet er at elffe, ifteben«
for ot lære bet of bem, faa bilte be maaffee fige til Sig: „fpar
Sig felb, o|.igib benne Dberfpænbt^eb, l)borfor bil Su tage
Sig Sibet faa nær, minbff gorbringen, faa biHe bi lebe et ffjønt,
et riigt, et bett)bningåfulbt Sib i S^enffab og ©læbe." Og berfom
Su giber efter for bette falffe SSenffabå Snbfft)belfer, ha ffal
Su bfibe ciffet, blibe prifet for Sin ^jerligl^eb. a)Jen bil Su
bet iffe, bil Su l^berfen i at elffe bære en gorræber mob ®ub
eUer mob Sig felb, eUer mob be 5tnbre, ba maa Su finbe Sig
i at blibe falbet (Selbfjerlig. %^i Sin Dberbebiiåning, at bet
at elffe fig fefb i ©anbljeb er at elffe ®ub, bet at elffe et anbet
SOienneffe at t}\æ\pe ^am til at elffe &nh, benne Sin OberbebiiS^
ning ffal Sin SSen maoffee iffe brt)be fig om. §an mærfer bel,
ot Sit Sib, berfom bet i ©anbf)eb forljolber fig til ©ubg^^^or--
bringen, inbeljolber, felb om Su ^ntet fig er, en ^aaminbetfe,
en ^orbring til Ijam — benne er bet ^an bil Ijabe bort. Sønnen
berfor er SSenffabet og bet gobe 9Jabn af en 95en. ^ SSerben ^ar
beftobærre bet SSerbSligc i ben ®rab Dberl)aanb, at man, naar
man taler om falff SSenffab, ftrag tænfer paa et Sebrag i gor=
l^olb til jorbiffe gorbele, etter en Sroløåljeb i ^orfjolb til jorbiffe
©ober. Dg bette bar biftnof iffe Sin SSenå §enfigt etter WeninQ.
^an bilbe fun bebrage Sig for ©ub§-'?5or{)oIbet, og at Su,

149

fom SSen, tiar ijam befijælpelig i at bebrage fig fefø: faa bilbe
I)an i SBebtaget trofaft Ijolbe jammen meb ®tg for Sid og S)øb.
3Kan taler om SSerbenå ^alfffjeb og tænfer berbeb [traj ^qq,
at ben bebrager Gn i §enjeenbe tit jorbijfe ©ober, jfuffer Gng
ftore t^orbentninger, fpotter Gitå brifttge flaner; men at ben,
naar ben i benne ^enfeenbe ærligt ^olber 5tlt, mere næften
enb ben ^ar lobet, ha juft !an bebrage allerfarltgft, benne benå
farligfte ^^alft^eb tænfer man fjelbnere paa, at S^erben Oeb fit
— o^jrigtige SSenf!ob (t{)i bet falffe SSenffab bar jo naar ben
bebrog @n for bet Simelige) bil lære (5n at glemme ®ub. 9)ian
taler om at forffribe fig til ben Dnbe, og ^biå man fpørger,
l)bil!e %otheU ber ba bt)beå til SSeberlag, faa bil man næbne
9)?agt, 2©re, Safters Silfrebsftillelje og deslige. 2}?en at man
tieh en laahan gorffribelfe tillige fan binbe at blibe elffet af
3)Jenneffene, prifet for fin fljerligfjeb, bet glemmer man at tale
om og at tænfe paa. ^og er bette 2;itfælbet — t^i bet 9}?obfatte
er og bar jo SSilfælbet, at Se, fom i ^jerligf)eb til @ub elffebe
SJJenneffene, blebe {-jahehe i SSerben. Som S^erben beb at bt)be
3)?agt og S^ælbe ^ar billet frifte et 3JJenneffe til at glemme ®ub,
og faa igjen betjanblet bet famme 3[Renneffe fom et Ubffnb,
forbi ^an beftob i i}riftelfen: faalebeé ^ar SSerben ogfaa fciftenbe
bubet Qn fit SSenffab, og igjen ^abet t)am, forbi l)an iffe bilbe
bære benå SSen. S)et Sbige, ©ubå^^orbringen til ^jerligfjeben
bil SSerben iffe gjerne ^øre ?Joget om, enbnu nøbigere fee bet
ubtrt)ft i ^i'ott. Tlen mon ^erben berfor figer om fig felb, at
ben er felbfjerlig? ^ngenlunbe. Gg tjMh gfør faa S^erben?
<2aa figer SSerben om Sen, fom bil fjolbe fig til ®ub, at (jan
er felbfjerlig. Sen Ubbei er gammel: at offre ©en, naar alle
be i(nbre fan ^abe ^orbeel beraf.

Seri er nemlig @ub og ^erben enige, at ^jerligfjeb er
fiobené i$t)Ibe, t^orffjetlen er, at S?erben 'oeb Soben forftaaer
9ioget, ben felb Ijitter paa; og Sen, fom famtt)ffer bette og
^olber fig bet efterrettelig, i)an er fjerlig. .f)bor 2}?angen (}ar itfe
en ^igeé ^jerligfieb, gubbommeKg forftaaet, forbærbet, netop
berbeb, at f)on, bebragen for fit &ub§'%Dxi}Dlb, bleb l^enbe altfor

150

tro, mebeng l^un til ©jengjelb bnr luibtømmeltg i Sobtaler ober
tjan^ ^jerKgt)eb? §t)or 39^angen fjar tf fe ©lægt og SSenner for-
bærbet, mebenå bog I)an§ ?}orbæroett)eb bar fom bar ben iffe,
tl)i nu bleb f)an neto|3 elffet og prifet for fin Sljerligt^eb — af
©lægt og SSenner? |)bor SKangen l)ar iffe en ©amtib forbærbet,
ben ©amtib, fom til SSeberlag forgubebe I)anå fjerlige ©inb,
forbi ben fif ^am til at glemme ©ubå^S'ortjoIbet og forbanblet
til 9^oget, man ftøienbe fan ftabfe meb, juble for, bløbagtigt
beunbre, uben at fornemme nogen ^aominbelfe om bet §øiere?
%i}i for at gjøre et anbet og fanbcligen alborligt @|3ørg§maal,
og for tillige enb iffe at pege paa bet Ijøiefte gorbiflebe, men
nøieå meb et ringere, ber bog i ben faofalbte S^riftenl)eb be[to»
bærre er tilftræffeligt nof, I)borfor mon '^iin Olbtibenå eenfolbige
SSife, ha 'i)an, af ©elbfjerligfjeben og 3SerbéIigf)eben anflaget
for Setfinbigl)eben§ ©omftol, bømt fra Sibet forfbarebe fit Sib:
fjborfor mon t)an fammenlignebe fig meb en „S3remfe" i famme
Øieblif, fom I)an falbte fig felb en gubbommelig ©abe, og f)borfor
mon ^an elffebe 3)nglinge faa I)øit? aJZon iffe bet f^ørfte, forbi
^an, fom en Rebning funbe bet, fjabbe elffet 3[Renneffene i noget
§øiere, altfaa forbi t)an !^abbe birfet opbæffenbe og iffe paa
nogen 9JJaabe lobet fig fortrtjUe af Slimeligtieben efler af noget
9J?enneffe, iffe af noget bbaff efler f)ibfigt ©ammenf)oIb i ©Iffob,
i SSenffab, i Dbereenéfomft meb 5tnbre, meb en ©omtib, men
foretruffet at bære ben ©elbfjerlige, ben Sriflenbe, !^bem Sngen
elffebe! 3Jion iffe bet ©ibfte, forbi I)an inbfoae, at g)nglinge bog
enbnu I)abe en 9)?DbtageIigI)eb for bet ©ubbommelige, ^bilfen
faa let tabe§ i starene, i ^onbel og SSanbel, i SIffob og SSenffab,
i Unberfaftelfe unber en blot menneffelig 'S)om og nnber Sibenå
^orbringer! ?IItfaa, forbi I)an beb bet (Sbige og beb „noget
©ubbommeligt" i^obbe forI)inbret fin ^jerligljeb til 3Kenneffene
fra at ftanbfe i ©elbbebrag eller ©anbfebebrag, altfaa, forbi
l^an, beb at ()oIbe fig felb nær til ^^orbringen, t)abbe bæret fom
en ?5orbring tit 3)lenneffene.

SDerfom ®u berfor paa nogen Tlaahe, om enb i menneffelig
@frøbelig()eb, bil eftertragte at fnibfomme bet apoftoliffe Drb,

151

at ^jerligfieb er Sobenå gtjlbe: ha tag Sig iagt for 3}ienneffene!
9Kon bel t ben gorftonb, ot Su fhilbe labe Ⱦre ot eljfe bem?
O, I)mlfen Urimeligfieb, {jborlebes ffulbe faa Sin ^erligf)eb funne
blibe Sobens {yi)lbe! 3}^en tag Sig iagt for, at bet iffe Blider
Sig bigtigere, at Su anjeeå for at elffe bem, enb at Su eljfer
bem; tag Sig iagt for, at bet iffe er Sig bigtigere at blibe elffet
enb Set, ^bori ^ ffuKe elffe fjinanben; tag Sig iagt, at be iffe
franarre Sig bet §øiefte, forbi Su iffe fan taale at blibe falbet
felbfjerlig! 55eroab Sig l^eller iffe, for at bebife Sin ^ferlig^^eb,
paa 9Jknneffene5 Som om Sig; tf)i 2J?enneffene5 Som t)ar
fun forfaabibt ®t)Ibig{)eb, fom ben ftemmer meb ©ubs'gor«
bringen, i anbet galb ere 2Jienneffene blot Sine 9}Jebfft)Ibige!
Sær tillige, og glem albrig Særbommen, bette S^eemobige, fom
er ^oi^^iit'ets Sanb^eb, at al Sjerlig^eb meflem 3)knneffe
og 3Jienneffe fjberfen fan eller ffal bære fulbfommen I^ffelig,
albrig tør bære fulbfommen trtig! %i}i, gubbommelig forftaaet,
^ar felo ben It)ffeligfte Sjerligbeb meKem 3}?enneffe og Tlen--
neffe enbnu een gare, fom ben blot menneffelige Cpfattelfe
af ^jerlig^eb iffe tænfer paa, ben gare, at ben jorbiffe Sjerlig=
^eb funbe blibe for ^æftig, faa @ubé=?5orf)Dlbet forftgrrebeå,
ben Såre, at ©ubs^gor^olbet, naar ber menneffeligt talt er
ibel tjreb og ingen i^ate enb iffe at øine, fan fræbe feloe benne
ben It)ffeligfte Sjerlig^eb fom Cffer. Cg af benne gareé aJJuIig^
f)eb følger, at Su, felb i bet It)ffeligfte SljerIig^ebå-?5or^oIb,
altih maa baage beft)mret, ffjønbt bette jo iffe er 33efomringen,
at Su ffulbe blibe træt af ben C^Iffebe eller ben GIffebe af Sig,
men befgmret for, at ^ ffuUe glemme ®ub, efler ben GIffebe
gjøre bet, eller Su felb. Og af benne ^areå 9}?ulig^eb følger,
for at minbe om ^nblebningen til benne Cberbeielfe, ^bor
banffeligt bet, df)riftelig forftaaet, maa bære at lobe ^erligf)eb,
naar bet at f)oIbe fan bet^be at ffuUe bære i)ahet af ben Glffebe.
^lin @ub, ber jo, fom ubbiflet bleb, ogfaa er ^jerligt)eben5 enefte,
fanbe ©jenftanb, er bet altib It)ffeligt, altib faligt at elffe; Su
ffal iffe baage i 33eft)mring, men fun baage i Silbebelfe.

152

<

^jerltg^eb er Sobené gt)Ibe. Wien Soben et be uub
tømmeKge 33eftemmelferg 3JJængbe, f)t)orIebeg ffuUe bi ha blibe
færbige meb at tak berom? Baa lab oå famle bet 2J?angfoIbige
paa bet 5(fg|ørenbe. Sobenå ^orbrtng maa nemlig bære en
bo6beIt, beels en ^^orbring til ^nberligtjeb, og beelå
en ^orbring til 58ebbarent)eb.

§bilfen er nn ben forbrebe ^nberligl^eb? 2)en blot men«
neffelige Dpfattelje af Sljerlig^eb forbrer ogfaa ^nberligfieb,
^engibenfjeb, Dpoffrelfe, men beftemmer ten blot menneffeligt.
^nberlig{)eben5 i)engibenl)eb er: meb enljber Opoffrelfc at
ft)Ibeftgjøre ben GIffebeé (©jenftanbens) ^^oreftilling om ()bab
^'jerligrjcb er, eller bog paa eget %ifbar at biHe bobe at afgjøre,
i:jt)aii ^erligt)eb er. 9}cen giibbommeligt forftaaet er, bet at
elfJe fig felb at elffe @ub, og het i ©anbt)eb at elffe et anbet
9}?enneffe at bære ^am beljjælpelig til eller i ot elffe @ub. §er
er altfaa ^nberligljeben i!!e beftemt blot t)eb ^'jerlig^ebå^gor^^
Ijolbet, men beb ®ubå=gor^oIbet. ^en forbrebe ^n^erlig^eb
er ba ©elbfornegtelfenå, fom nærmere beftemmeS ilte i gor=
f)oIb til ben ©Iffebeå (©jenftaubenå) ?5oreftiIIing om Sjerligfieb,
men i ^^orljolb til at (jjætpe ben (SIffebe til at elffe ®ub. Seraf
følger, at ^jerIigI]ebé=gor^oIbet fom foabant fan bære bet Offer,
ber forbreå. — ^ferligljebeng ^nberligfjeb maa bære opoffrenbe,
og aU\aa uben at forbre nogen Søn. S)en reent menneffelige
Opfattelfe af ^jerligfjeb lærer ogfaa, at ^jerlig^eben ingen
Søn forbrer — fun bil ben bære elffet, fom bar bette ingen Søn,
fom bliber bet l)cle ^oi^fjolb bog faa iffe inbenfor Seftemmelfen
af gorl)o(bet mellem SOJenneffe og SlJenneffe. Men ben å)vu
ftelige ^jerligfjebå ^nberligljeb er bitlig, til Søn for fin ^jerlig^
ijeb at bære tjabet af ben (SIffebe (©jenftanben). Sette bifer,
at benne ^nberligl^eb er et reent ©ubs^^^or^olb, ben ^ar ingen
Søn, enb iffe ben at bære elffet: faalebeå tiltjører ben ganffe
@ub, eller 9}?enneffet i ben ganffe @ub. ©en ©elbfornegtelfe,
ben ©elbbe[}erffelfe, ben Selbopoffrelfe, fom bog fnn er en
Dmfætning inbenfor 3^imelig()eben, inbenfor aJtenneffelig^ebenø

153

Sgnsfrebé, er tffe ben rf)riftelige i Sanb^eb, er fom en Spøg
i SammenKgning meb ben rf)riftelige 5Itoor, er fom et førfte
SiUøb til ben d^rifteltge ^tfgjortfieb. 9D^an bil offre Sette eller
|)iint og Ult, men man f)aa6er bog paa at blioe forftaaet, og
beroeb at blioe i 2J?eningen§ (2ammenf)æng meb SKenneffene,
fom ha maae anerfjenbe og glæbe fig beb Sns Cpoffrelfer;
man oil fortabe ^2(It, men man mener bog if!e bermeb at ffuUe
blioe forlabt af Sproget og 9J?enneffene§ gorftaaelfe. Cpoffrelfens
33et>ægelfe bliber ba en tilft)nelabenbe, ben gjør SKine til at for«
labe S?erben, men blioer bog inbenfor SSerben. SSi bide ingcn--
lunbe nebfætte hette, o, felo benne blot menneffelige Dpoffrelfe
finbeg maaffee fjelbent no!. Wen, ctirifteligt forftaaet, maae bi
fige ben blioer ftaaenbe paa ^alobeien. 2en beftiger et []øit
©teb, t(]i menneffeltgt talt ftaaer jo Cpoffrelfe ^øit, ben fafter
Stlt fra fig for at beftige bette opf)øiebe Bteh, ^Oiå §øibe 33enn=
bringen opbager, mebenå Dpoffrelfen feer, at ben er feet. dJlen
at ftaae paa bette opt)øiebe Steb (tt]i fanbeligen, Cpoffrelfe er
Cp^øiettieb) an!Iaget, foragtet, ^abet, befpottet Oærre næften
enb ben D^ebrigfte blanbt be DJebrige, altfaa, obermenneffeligt
anftrænget for at naae bet op{)øiebe 2teb at ftaae paa bet
Dpljøiebe Steb faalebeé, at bet foretommer 2IUe, fom ftob man
paa t^oragtetljebens tabefte 3teb: bette er d)rifteligt forftaaet
Dpoffrelfe, og bet er tillige, menneflelig forftaaet, Stffinbigljeb,
£un Sen feer bet fanbe Sammentræng, og f)an beunbrer iffe;
t^t @ub i ^imlene beunbrer iffe noget SKennefte. Sbertimob,
mebenå ben fanbe Cpoffrelfe fun ()ar eet enefte Silljolb: ©nb,
faa et ben bog tgjen fom forlabt af ®ub, tf)i ben forftaaer for
®ub, at ben flet ingen gortfenefte l)ar, men forftaaer tillige
menneffeligt, at ben t)eb fun at offre bet §albe af I)bab ben
offrebe, bilbe blibe forftaoet of SDknneffene, elffet, beunbret,
og bog i en bis ^^orftanb for ®ub bett)be bet Samme fom ben
fanbe €poffreIfe, tt)i for Øub t]ar ingen, ingen €poffreIfe ?}or»
tjenefte. jDette er cfiriftelig forftaaet Cpoffrelfe og er tillige
menneffelig forftaaet Slffinbig^eb. 'i^ette er d^riftelig forftaaet
at elffe; berfom bet er faa, at bet at elffe er ben Ijøiefte St)ffe,

154

er bette jo ben tungefte Sibel[e, — berfom ba bet at for^olbe
fig til (3nh itie bar ben ^joiefte ©altgl)eb!

©en anben Sodenå gorbriitg er til S'jerligljebené SSebbarert
i Sibeiiå Sængbe. ®enne ^^orbring gjør hen blot mennef!elige
Dpfattelfe a\ ^jerligljeben ogfaa, bog er, d)rifteligt forftaaet,
?5orbringen en anben, ba jo ben forbrebe ^nberltgf)eb er en
anben. gorbringen til SSebbaren i Siben er, at ^erligljebenå
famme ^nberligljeb j!al beboreg i Zihen§ Sængbe, l^bilfet for«
faabibt i en Dig gorftanb er et nl)t Ubtrt)! for ^nberligl^eben.
©aafnart ^u mener, at ®u i Sin ^jerligfjeb ^ar gjort no!,
eUer elffet længe nof, og nu maa forbre SfJoget af hen Slnben,
fao D^bager ®u jo berdeb, at SDtn ^jerligljeb er ifærb meb at
blibe en gorbring, fom bar ber, l)bor opoffrenbe og Ijengiben
■Sin ^ierligl)eb enb er, bog en ©rænbfe, I)bor ben tnaatte bife
fig i ©runben at bære en ^^orbring — men ^jerlig'^eb er Sobenl
x^vHhe. Sf)i bet er intet ftort ©elbfornegtelfenå Øieblif, l^borom
bi tale; Soben forbrer jo ben fomme ^nberligljeb i SibenI Sængbe.
S 2;ibeng Sængbe! 93ien er bet itie ligefom at forbribe et 2Ken=
neffeå @jel og en ©elbmobfigelfe i ^^orbringen, paa eengang
at gjøre ?^orbringen i faa forffjeUig Sletning, i Sletning af Sængbe
og i Sletning af ®t)bbe. @ee, ^ilen fli)ber I)urtigt gjennem
Suften i Sængben, men {)bi§ hen paa famme %ih ffulbe bore
fig neb i forben og bog bebblibe at flt)be meb ^i(en§ ^art:
al, i^bilfen ^^orbring! @ee, i ®egeiftringen§ ftore Øieblif, ha
bbæler het (Sbige, men naar faa %ihen begt)nber fin raftløfe
S;rablf)eb, uaor ben bliber beb at gaae — ha ilte at gaae meb
Skiben fra Segeiftringen, men iitfomt at gaae meb Sibenå |)aftig=
t)eh, og bog langfomt meb bet ©bigeå 2)bælen! ^t ligge paa fit
^berfte (og naar et 3}lenneffe i Selbfornegtelfe f)ar maottet
bringe bet tungefte Offer: til Søn for fin ^jerlig^eb at bære
Ijabet af ben§ ©jenftanb, ha er l)an jo fom ®en, ber ligger paa
fit ^berfte), og ha at Ijahe en gremtib, et langt Sib for fig,
fljønbt Stit er forbi, altfaa, paa eengang og i etf)bert Øieblif
liggenbe paa fit ^berfte at ftuHe gaae opreift fremab: ^bilfen
gorbring! 5(t ligge neb er jo Uge bet SJlobfatte af at gaae opreift.

155

men at ligge paa fit ^berfte er jo bet meeft ofgjørenbe Ubtrt)!
for at ligge neb og oltfaa ben ftørft mulige 3(fftanb fra Opreift«
{)eben. §ar S)u nogenfinbe feet en træt SSanbrer, bærenbe en
tung 33t)rbe, at !æm)De meb IjOert ©fcibt for i!!e at ft)nte til
forben: o^^reift f)oIber ^an fig fun meb [tor 9D?øie, ^an !æmper
for iffe at fegne. 2)ten at bære fegnet, at ligge neb, at ligge paa
fit ^berfte og faa at ile freibigt fremab meb ben Cpreiftes @ang:
bibunberligt! Dg bette !an ^^orbringen bære, og bære tillige
til SSeb^oIbent)eb i SliDenå Sængbe.

Sif, i §(anbeng SSerben er ber noget ©ebrageriff, tjbortil
ber intet Siljbarenbe finbeå i hen ubbortes .^Serben. ^i fige
faolebeå, at 33arnet maa lære at ftabe førenb bet fan lære at
læfe. S)ette er nu eengang faa, en uomgaaelig 9?øbbenbig^eb;
bet er albrig fiænbt noget 33arn, at bet t)eh en 2il|i)nelabelfe,
et ©anbfebebrag bleb foranlebiget til at inbbilbe fig, ot bet,
længe førenb bet funbe ftabe, atlerebe funbe læfe. dJlen i Stan«
ben§ gor'^olb !^bor forforeriff! %i}i begt}nber iffe fjer Sdt meb
S3eflutningen5, gorfættetå, Søfteti ftore Sieblif — fjbor man jo
læfer faa flt)benbe fom hen fulbenbtefte gorelæfer hen bebft
inbøbebe ^nbenab§Iæsning. Og faa fommer førft bet SfJæfte,
faa ffal man til het ganffe ©maa, bet reent Sagligbagå, ber
flet iffe bil gjore noget ftort ^nbtrt^f eller bil hjælpe (Sn beh het
briftige ©ammenfiæng — of, bet er tbertimob fom \3eh Stab«
ningen, ber riber Drbene fra f)inanben og i ©tt)ffer, faalebeå
er bet jo i be lange, lange Simer, naar man iffe fan fomme
til 2}ieningen og forgjebeå benter paa @ammenf)ænget. 5lt
ftribe meb fig felb i ©elbfornegtelfe, ifær f)biå man ffal feire,
er anfeet for ben banffeligfte Strib; og at ftribe meb Skiben,
f)bil man ffulbe feire ganffe, er anfeet for en Umulig^eb.

S)en tungefte St)rbe, ber bleb lagt paa et SKenneffe, (tf)i
©tinbeng S3t)rbe lagbe ^an felb paa fig), er i en bi§ i^orftanb
Skiben — fige bi iffe ogfaa, at ben fan bære bræbenbe lang!
Og bog paa ben anben ©ibe (jbilfen formilbenbe, Ijbilfen lin«
brenbe, f)bilfen beftiffenbe 23kgt ^ar iffe Siben? 2«en bette
i^ormilbenbe, bette Seftiffenbe er \o en nt) ^^are. §biå et Tlen*

156

nef!e gjorbe fig f!t)Ibig i ??oget — blot en %ib er gaaet, ifær
f)t)i§ I)an i ben ft)neå ot 'ija'oe. gjort nogen ^^remgang tU bet
SBebre: ^bor longt milbere fore!ommer @!t)Iben l^am! SKen
er bette bel \aa? ©r bet ha ogfaa faa, at naar ben S^anfeløfe
£)ieblif!et efter l^ar glemt fin (S!t)Ib, faa er ben glemt?

©iig faa om bet er muligt at tale ober bette Drb, at ^er-
lig^eb er Sobenå i^t)lbe, uben mob fin SSiflie at bømme, ^biå
bet bog fun er (Sné SSiUie at bømme fig felb! @r ber noget nøi«
agtigere Ubtrt)! for, !^bor uenbeligt langt et Tlenne\h er fra
at opft)Ibe ?5orbringen enb bette, at 5(fftanben er faa ftor, at
Ijan egentligen iffe engang !an beregne ben, iffe !an gjøre $Regn«
ffabet 0^! Ziji ilte blot forfømmeå ber bagligt fao meget, for
iffe at tale om !^bab ber forfft)Ibe§, men naar faa nogen Zib
er gaaet, er mon enb iffe iftonb til nøiagtigt at angibe ©fQiben,
fom ben forefom (5n felb, forbi Siben foranbrer og formilber
@n§ ®om om bet forbigangne — af, men ingen Sib foranbrer
gorbringen, (Sbig(}eben§: at ^erligl)eb er £obenå 3t)Ibe.

III. B.

ftierlig()ei) er SamDittigljctiené £ag.

1 Sim. 1, 5. SfZen Summen af ^ubet er
Sjerltg^eb af et reeiit Sjerte, og af en
gob SaniDtttig^eb, og af en uffromtet

'erfom mon meb eet enefte Orb fhtlbe angtbe og betegne
ben ©eier, Gfjriftenbommen ^at bunbet otter 33erben, eller
enbnu rigtigere ben ©eier, ^bordeb ben ^at mere enb ot)er=
Ounbet SSerben (ba G^riftenbommen jo afbrig ()ar OiHet fcire
ocrbsligt), hen Uenbelig^eben§ ^oranbriug, [om Gtjriftenbom'^
men tilfigter, ^oordeb i ©onbtjeb Sllt er Meoet fom bet oar
og bog i Uenbelig'^ebenå ^^orftanb 5(It nt;t (t()i E^riftenbom^
men l^ar olbrig O æret S3en af 9?t)f)ebé'Slram) — ^aa Oeeb jeg
intet fortere, men f)eller intet mere afgjørenbe enb bette: ben
^ar gjort et^Oert menneffeligt 5or()oIb mellem SJJenneffe og
93?ennef!e til et ©amoittig^ebl'gor^olb. (£{)ri[tenbommen f)Qr
tf!e billet ftt)rte 3tegjeringer fra Sfjronen, for at fætte fig felo
pcia Stjronen, ben t)ar i ubOorteé gorftanb albrig [tribt om S^lah-
fen i ben SSerben, af ^bilfen ben iffe er, (tt)i i §jertetå 9lum,
t)Oié ben ber finber ^labé, tager ben bog ingen ^labå i SJerben),

158

og bog Ijax ben uenbeligt foranbret alt '3)et, fom ben lob og fom
ben laber beftaoe. ©om nemlig 33Iobet banfer i fjber en 9Jeroe,
faalebeå Dil S^riftenbommen meb ©ambitttgI)ebgforf)oIbet gjen«
nemtrænge ^Jtlt. goranbringen er i!!e i bet Ubborteå, t!fe i
bet Silftinelabenbe, og bog er ?5oranbringen uenbeltg; jom l^biå
et SDJenneffe, iftebenfor ^lob i fine Stater fjobbe I)iin gubbom«
melige 95æbffe, om I)tiil!en |)ebenffa6et brømte — \aaieht§ bil
©t)ri[tenbommen inbaanbe bet ebige Sib, bet ©ubbommelige i
3Kennef!efIægten. 5)erfor l^ar man jagt, at be Sljriftne bar et
^olf af kræfter, og berfor fan man, naor man 6etæn!er ©am«
bittig^ebå^i^orljolbet, fige, at bet er et ?$oI! af konger. Sfji
tag bet ringefte, bet meeft oberfeete Sienefte«2Kenneffe, tænf
SDig l^bab bi falbe en ret eenfolbig fattig fta!!elå ^rbeibå!one,
ber erl^berber fit Ubfomme beb het ringefte 5trbeibe: 'ijun ^ax,
(f)rifteligt forftaoet, £ob til, ja bi hehe f)enbe ret inbftænbigt i
Ki^riftenbommenå ^a'on, at 1)un bil gjøre het, l^un {)ar Sob til,
mebenå f)im ubfører fit SIrbeibe, talenbe meb fig felb og meb
®ub, t)bab ber ingeninnbe finfer Slrbeibet, t)un t^ai Sob til
at fige „jeg gjør bette SIrbeibe for Saglønnen, men at jeg gjør
bet faa oml^tjggeligt fom jeg gjør, bet gjør jeg — for ©ambit«
tigljebené ©frilb." Stf, berbéligt er ber fun eet 3[Renneffe, eet
enefte, ber ingen anben gorpligtelfe erfjenber, enb ©ambittig«
fiebenå: bet er kongen. Dg bog l^ar l^iin ringe ^one, d^riftelig
forftaaet, Sob til, fongeligt, at fige til fig felb for ®ub „jeg gjør
bet for ©ambittigljebené ©ft)Ib!" 33Iiber ^onen miåfornøiet,
forbi intet SOJenneffe bil Ijøre :paa benne Sale, foa bifer bet blot,
at f)un iffe er d^rifteligt finbet, eHerå ft)ne§ jeg bog, at bet fan
bære nof, at ®ub f)ar tillabt mig at tale faalebeå meb lE)am —
begjerligt at forlange ^ttringå-gritjeb i benne ^»enfeenbe er en
ftor jDaarffab mob fig felb; tf)i ber er biåfe Xinq, og beriblonbt
i ©ærbeleåljeb ^nberligl^ebenå §emmeligf)eber, fom tabe beb
at offentliggjøreå, og fom ere ganffe tobte, naar Dffentliggjørel«
fen er bleben (5n bet bigtigfte, ja ber er |)emmeligr)eber, fom i
faa galb iffe blot ere tabte men ligefrem blebne HKeningéløg«
f)eb. S^riftenbommenå gubbommelige ^JJening er i gortrolig«

159

l^eb at fige til etipctt 2J?enneffe: Jjat) if!e trablt meb nt foranbre
SSerbenå ©fiffelfe, eEer 2)it SStlfaar, fom f)t)iå ®u, for at bitoe
t)eb @jem|plet, iftebenfor at dære en ftaffelg Strbeibéfone, maaffee
funbe britje bet til at blibe falbet 3J?abamme, o nei, tilegn ®ig
bet (i^riftelige, og ha j!al het t)ije ^ig et ^un!t ubenfor S^erben,
»eb ^jælp af hette \M SDu bebæge §immel og ^orb, ja, 2)u
f!al gjøre bet enbnu SSibunberligere, Su ffal bebæge §immel
og $5orb faa [tille, faa let, at ^ngen mærfer bet."

'S:)ette er Sljriftenbommenå Unbergjerning, bibunberligere
enb het at forbanble SSanb til SSiin, benne Unbergjerning, i
al ©til^eb, uben noget S;f)ronf!ifte, ja uben at en ^aanb rører
fig, at gjøre etfjbert 3}knneffe gubbommeligt forftaaet til en
^onge, faa let, faa bel^ænbigt, faa bibunberligt, at SSerben i
en biå gorftanb i!fe beljøber at faae bet at bibe. %iji i SSerben
ubenfor, ber ffal og bør kongen bære hen Snefte, fom f)erffer
efter fin @ambittigl)eb, men at obIt}be — for @ambittigt)ebenå
Sft)Ib ffal bære (Snl^ber tiUabt, ja bet fan ^ngen, ^nQtn for«
I)inbre. Dg ber inbenfor, ber langt inbe, f)bor bet ©Ijriftelige
boer i @ambittigf)ebg=5or^oIbet, ber er 2IIt foranbret.

(2ee, SSerben gjør ?IIIarm blot for at opnaae en Ulle ^or»
anbring, fætter §immel og ^orb i Sebægelfe for ingenting,
fom 33jerget, ber føber en 2}?uuå: G()riftenbommen gjør i ai
©til^eb Uenbeligt)ebené goranbring fom bar be:t ingenting.
S)et er faa ftiHe, fom intet SSerbsIigt fan bære, faa ftitle fom
fun en ^fbøb og ^nberligljeben fan bære; I)bab er og (£()riften'=
bommen S(nbet enb ^nberligfieb!

Saalebeé forbanbfer Sljriftenbommen etfjbert gor^olb mel«
lem SKenneffe og aWenneffe til et ©ambittigl^eb^'gorl^olb, faa-
lebeå ogfaa Sljerligfjeben^. 5^et er bette bi nu bifle betragte,
at, rf)riftelig forftaaet,

CV ^ievii^f)ch ^amtfiitiQffcben^ ^ciii.

S be forelæfte a^oftoliffe Crb inbe^olbes ber aabenbort
et dobbelt, førft „Summen af SSubet er Sljerlig^eb". Sette

160

l^abe bi i ben foregoaenbe Oberbeielfe ubbiflet, ibet bi bog
lnt)ttebe 93etrogtmngen til et anbet Orb, at ^jerligl^eb er Sobenå
gt)Ibe. Tlen bernceft er bet inbe^olbt i bor SEejt: naar Sljerligljeb
jfal bære ©ummen af 33ubet/ ha maa ben bære af et reent
fjerte og of en gob (Sambittigl)eb, og af en uffrømtet Sro.
^og bælge bi at famle Dpmær!fom^eben paa ben ene 33eftem«
melfe, at Sljerligljeb er @ambittigl)eben§ ©ag, i ^bilfen ogfaa
be tbenbe ere bæfentligen inbe{)oIbte, og til I)bilfen be ere bæfent=
ligen at t)enføre,

^t nu en beftemt ^rt af Sljerlig^eb c^rifteligt er gjort til
en @ambittigl)eb§=@ag, er ©n^ber tilftræffeligt befjenbt. SSi
tale om 5@gtef!abet. i^ørenb S?ir!en§ SCjener forener be S^benbe
til bet ©omlib, ber I)ar bæret bereå hjertere SSalg, l^borom !^an
bog i!!e fpørger bem, fpørger l-}an bem førft '^ber ifær: t)or ®e
beraabført 2)em meb ®ub og meb ^ereå Sambittigljeb. 5lltfaa
H'irfenå S^jener l^enfører ^jerlig^eben til @ambittigl)eben, t)bor«
for ()an jo og toler paa en SO^aabe fom ^^remmeb tit bem, uben
at bruge i5ortroIigf)ebenå „Su"; I)an lægger be Sbenbe, l^ber
ifær, paa .fjerte, at bet er en @ambittigl^eb§»©ag, l^an gjør
et §jerte§'5tnliggenbe tit en ©ambittigI)ebg=Sag. ©eftemtere
og ti)beligere tan bette bog bet i!!e ubtri)!!e§, og bog er ber
«nbnu et Ubtrt)! for ben famme SSetragtning inbetjoibt i @pørg§»
maaletå gorm, eHer i ot l)ber ifær fpørgeS. ?lt fpørge — ben
Snfclte er bet atminbeligere Ubtrt)! for ©ambittigt)eb§=?^or=
I)oIbet, og berfor er bet netop ogfaa ©I)riftenbommenå bæfentlige
S3etragtning af 3)?ennefteflægten, førft og fremmeft at betragte
aHe biåfe Utallige I)ber for fig, l^ber ifær fom ben (SnMte.

^irfenå Sjener fpørger altfaa be Sbenbe, 'f)ber ifær, om
i}an I)ar beraabført fig meb ®ub og meb fin ©ambittigl^eb.
^ette er ben Uenbeligl)ebené ^^oranbring, fom i ©!^riftenbommen
foregaaer meb SIftob. 'Sen er, fom oHe (Sljriftenbommené
?}oranbringer, faa ftilfærbig, faa ftjult — forbi ben tun tilt)ører
bet ffjulte 30?enneffeå ^nberlig'^eb, ben ftiHe 5tanb§ ufortræn!e=
lige 33æfen. §bil!e ?(ff!t)eligl)ebcr Ijar SSerben i!!e feet i gor=
()oIbet mellem Wanh og Obinbe, at t)im, bi)rift næften, bar et

161

ringeagtet 9?æfert i (Sammenligning meb ^anben, et ^æ[en
fom af en anben 3(rt; t)t)orIebeå er ber i!fe blebet !æm|)et for
toerbåligt at inbfætte ClDinben i Uge 9?et meb 9}canben: men
(if)riftenbommcn gjør blot Uenbeligl)ebené ^oranbring og berfor
i al @tilf)eb. UbOorteå blioer paa en 9Jkabe bet ©amie; t^i
9}Janben ffal bære Ooinbenå §erre, ^uti f)am unberbonig; men
i ^nbertigljeben er ^Ht foranbret, foranbret beb ^jælp af bette
tille ©pørgémaal til Ooinben, om ^un {)ar beraabført fig meb
fin (Sambittig^eb, at I)un oil tjatte benne 3JJanb — til §erre,
ti:ji anberlebeS faaer t)un t)am lUe. ^og SamOittigfiebé^Spørgå«
maalet om @amOittigl)ebé=®agen gjør tjenbe i ^nberligljeb for
0)ub albeleé lige meb 9)ianben. §Oab (Sl^riftué fagbe om fit
IRige, at bet itfe er af benne 2?erben, bet gjelber om alt bet
(S(]riftelige. ©om en I)øiere S^ingeneå Orben bit bet oberalt
bære tilftebe, men i!!e til at gribe paa; fom en benlig '^onb
oberalt omgiber be ^jere, følger tjbert bereå t^ieh, men ith
Ian pegeå paa: faalebeé bil bet G^riftelige bære gremmeb i
Sibet, forbi bet tilfjører en anben 93erben, fremmeb i i^erben,
forbi bet bit tittjore bet inbborteå 9)tenneffe. Staabelige dJleiv-
neffer t)abe taabeligen trabit for i S^riftenbommenå dla'on at
gjøre bet berbéligt aabenbart, at Obinben inbfætteé i lige 3fiet»
tig()eber meb 3)ianben: ©ligt ^ar (S^riftenbommen albrig for«
langt efler ønftet. ®en t)ar gjort ^It for Obinben, t)bié Ijun
d^rifteligt bit nøieå meb bet S^riftelige; bit t)un ilte bet, ha bin^
ber I)un hm et maabeligt i^eberlag, for I)bab (iim taber, i hen
Smilte Ubbortestjeb, t)nn berbstigt fan tittrobfe fig.

<BaaUheé meb ^©gteftabet. dJlen forbi 6t)riftenbommen
tieh 5@gteffabet ^ar gjort (fiffob tit en 3ambittig()ebå''©ag,
beraf ft)ne§ enbnu i!fe at fofge, at ben Dbert]obebet l)ar gjort
iljertigt)eb tit en 5ambittigf)ebå=@ag. Xog er Sen, fom er af
anben SOJening, i en i^ilbfarelfe betræffenbe bet (St)riftetige.
(£()riftenbommen t)ar nemlig iffe nnbtagelfesbiis gjort (SIftob
til ©ambittig[]eb5=Sag, men forbi hen l)ar gjort ai Sijerligl^eb
tit ©ambittig[)ebenå ®ag, tjat ben ogfaa gjort (Stftob bertit.
Dg beåuben, berfom nogen 'itrt af ^'jerligt)eb ffutbe bære banffetig

s. SietfegaarO. IX 11

162

at for&anble til en ©amt)ttttgl^ebå=@Qg, ha bel Glffoti, ber er
grunbet i ©rift og StI6øteUgf)eb; tl)i 2)rift og Silbøteligljeb
ft)ne§ netop at bære ftg felb no! for Stfgjørelfen af bet ©pørg§=
maal, om ben er tilftebe eUer iffe, og ft)neå forfaabibt ot gjøre
^nbfigelfe mob bet Sljriftelige, Itgefom bet ©l^riftelige mob ben.
9^anr nemlig tbenbe SWeuneffer elffe l^inanben, I)bab be jo [elb
bebft maae bibe, og ber eHerå ^ntet er til |)inber for ^^oreningen,
^borfor ha gjøre SSanffeIig!^eber, fom bog Sfirtftenbommen gjør,
\3C-h at fige: nei, be maae forft ):jat)e fbaret paa bet ©pørgåmaal,
om be {)abe beraabfort ftg meb ®ub og bere§ @ambittigl)eb.
S^rifteubommen bil olbrig gjøre goranbringer i het Ubborteå,
ben bil I}ber!en afffaffe ©riften etter SiI6øieIig!^eben, hen bil
blot gjøre Uenbelig!^eben§ fyoranbring i bet ^nbborteg.

Dg Uenbeligtjebené goronbring (I)bilfen er ^nbborteéI)eben§
ffjulte 9}?ennef!e, ber lf)ar ^Retningen inbefter mob ©ub§=gor«
I)oIbet og beri er forftjettig fra ben ^nbbortestieb, ber !^ar Slet-
ningen ub efter) bil Sljriftenbommen oberalt gjøre, berfor ogfaa
forbanble al ^erligljeb til @ambittig!^ebg'(Sag. 2)erfor betragter
man bet Sljriftelige urigtigt beb at mene, at bet er en enfelt
3trt af ^jerligf)eb, bet nnbtagelfeåbiiå bil gjøre til (Sambittig^
I)eb§=©ag. 'SRan tan ober'Eiobebet I)etter i!fe gjøre noget Snfelt
til en (5ambittig'^ebå=@ag; enten maa man gjøre 2(It bertil,
fom £t)riftenbommen gjør, etter flet ^ntet. ®et er meb (3am=
bittigt)eben§ inberlige ^raft til at ubbrebe fig, ligefom meb ©ubé
^^(tteftebånærbærelfe: man !an i!fe inbffrænfe ben til et enfelt
©teb og fige, at ©ub er atteftebånærbærenbe paa bette enfelte
(2teb; tl)i bet er netop at negte l)anå 5(ttefteb§nærbærelfe. Cg
faalebes ogfaa ot inbffrænte ©ambittigljebs^^orfjolbet til noget
@n!elt er obert)obebet at negte (Sambittigf)eb§=gor!E)oIbet.

©erfom bi bitte tænfe oå et ^egt)nbelfe§punft i (Il}riften=
bommene Sære om S^jerligljeb (om bet enb er umuligt at faft«
t)oIbe et ®egt)nbelfe§pun!t i et ^rebsløb), faa !an man i!!e
fige, at (£I)riftenbommen begt)nber meb at gjøre @If!ob til ©am«
bittigl)ebg=@ag, fom l^abbe bettc 5tnliggenbe førft og fremmeft
tilbraget fig ben Særes Opmærffom^eb, ber t)ax ganffe anbet

163

at tæn!e paa enb at fcae gol! gifte. 92ei, d^rtftenbommen er
begt)nbt fra ©runben og berfor meb 5{anben§ 2ære om 'i^'oah
^jerltg^eb er. ^ov at beftemme Ij'oab ^jerligljeb er, begrinber
hen enten meb ®ub eller meb 9?æften, ^tJtlfen 2ære om Sljerlig^
tjeh er ben t)æfentltge d)rifteltge, ba man jo for i ^jerltgljeb at
finbe 9?æften maa gaae nb fra @ub, og i ^jerlig^eb til D^ceften
maa finbe @ub. ^^ra benne ®runb'33etragtning bemægtiger
S^riftenbommen fig nu enljOer 3)ttring af Sjerligf)eb, og er
nibfjer ^ao fig felo. Wan Ian berfor lige faa gobt fige, at bet
er Særen om iOJenneffetå ©ubl^gor^olb, ber t)ar gjort glffoo
til en (SambittigljebS'Sag, fom at htt er Seeren om ^erlig^eb
til 92æften. SSegge 2:ele er ligeligt ben c^riftelige ^nbfigelfe
mob jDriftené og Silbøieligtjebenå @el0raabig!)eb. ^^orbi SJianben
førft og fremmeft tit(]orer Øub, forenb (jan tiHjører noget gor«
l)oIb, berfor maa ber førft fpørgeé ^am, om t)an ^ar beraab-
ført fig meb ®ub og meb fin ©amoittig^eb. Sigefaa meb Coin«
ben. Dg forbi 2)?anben førft og fremmeft, fefo i gor^olb til ben
elffebe Qbinbe, er 9?æften, og f)un !)am førft og fremmeft 9^æften,
berfor maa ber fpørges, om ^an og l^un i)at beraabfort fig meb
©ambittigljeben. Gljriftelig forftaaet er Sig{)eben mellem afle
ajJenneffer for ®ub, og i Seeren om at elf!e D^æften er Sig»
^eben mellem afle SJiennefter for ©ub. "^lan troer maaffee,
at ^ierlig^eb til 9?æften aflerebe er Droget, naar ben er en
afbanfet GIf!ot), af, |[jerlig{)eb til 9læften er bet Sibfte og bet
§øiefte, og f!al berfor ffaffes ^labå foran i felbe g-orelffelfens
førfte og fjøiefte Eieblif.

2)ette er bet Gtjriftelige. S;et er faa langt fra, at oi førft
fhifle faae traOlt for at finbe ben (ilffebe, at Oi toertimob i at
elf!e ben GIffebe førft ffal elffe 9iæften. gor driften og %iU
bøielig^eben er bette Oiftnof en befi)nberlig affølenbe 33agOenbt^
^eb; men bog er bet bet Gt)riftelige og ^efler if!e mere affølenbe
enb 3(anb er i gortjolb til bet ©anbfelige efler bet ©anbfelig«
©ielelige, mebens bet forøOrigt netop er Stanbenå (igenffab
at oære brænbenbe uben at bluffe. |)uftruen f!al førft og frem-
meft bære 2)ig SJeeften, bet, at t)un er ^ig 2;in §uftrue, er faa

11*

164

en nærmere ^eftemmelfe af ©berg færltge ^^or^olb til l^tnanben.
9Ken i}t)ah ber er bet ebig Silgrunbliggenbe maa og[aa ligge til
©runb i cnlpei 3)ttring af bet Særlige.

§mé bette iffe Mt ]aa, f}tiorIebe5 ffulbe man ha faae ^labå
for Særen om ^jerlig^eb til D^^æften; og bog glemmer man
bet alminbeligOiié ganfte. 9)fan taler {jebenff, uben [efø ret at
mærfe bet, om Glffob og S^enffab, inbretter fit Sit> i benne
§enfeenbe Ijebenff, og faa føier man libt Sljrifteligt til om at
elf!e 9?æ[ten o: nogle anbre SKenneffer. 9Ken ^en, fom itU
paéfer paa, at f)anå §nftrue er l)am D^æften, og faa førft |)uftrne,
Ijan fommer albrig til at elffe Diæften, [)0or mange 9)?enneffer
l^an enb elffer; l)an f)ar nemlig i §uftruen en Unbtagelfe. ^enne
Unbtagelfe bil ()an nu enten elffe altfor t)æftigt f)cle Sibet igien=
nem, efler førft altfor I)ibfigt og faa altfor folbt. jEf)i diftnof
elffeå §nftruen anberlebeå enb S^ennen, og S^ennen anberlebeå
enb 9?æften, men bette er itfe en dæfentlig ^^orffieHigl^eb, t()i
(Mrnnb=Sigl)eben ligger i 33eftemmelfen D^æften. ^et er meb
Siæften ligefom meb 33eftemmelfen „5Dfennef!et". Gn^Der af
Då er 9J?enneffe og er faa igjen bet gorffjellige, ^n færltgen er;
men bet at bære 9}?ennef!e er ©runbbeftemmelfen. ^ngen maa
i ben ®rab forfee fig paa gorffjelligfjeben, at ^an, feigt eUer
Dbermobigt, glemmer, at ijan er 9Jienneffe; intet SJlenneffe er
beb fin færlige gorffjeHigÉjeb en Unbtagelfe fra bet at bære
9Jiennef!e, men er SKenneffe og faa bet t)an færligen er. ©aalebeå
t)ar (£f)riftenbommen f)eUer i!fe 9bget mob, at SJJanben elffer
§uftruen færligen, men f}an maa albrig elffe tjenbe faalebeå
færligen, at !^un er Unbtagelfen fra bet at bære S^æften, fibitfet
et^bert 9}?enneffe er; tf)i faa forbitrer f)an bet Sfjriftelige:
§uftruen bliber for ^am iffe 9?æfteti, og berbeb blibe afle anbre
SOZenneffer l}am Ijeller iffe D^æften. SDerfom ber lebebe eet
SIRenneffe, fom beb fin ^-orffjeKigljeb bar Unbtagelfe fra bet
at bære SOknneffe, faa er bet 93egre6 „3}ienneffe" forbirret:
Unbtagelfen er iffe 9Kenneffe, og be anbre 3}?enneffer ere {)etler
iffe 9)?enneffer.

d)lan taler om, at en 'iSlanh elffer fin §uftrue fambittig=

165

f)eb5fulbt, eller fin 33en, eller be S^ærmefte; men man taler ofte
faalebes, at bet tnbe^olber en ftor SSilbfarelje. (5t)riftenbommen
lærer, at Zu ffal eljfe etfjoert DJtenneffe, berfor ogfaa Suftruen
og SSennen famDitticjljebsfuIbt, bet er jo en 2amt)ittigt)eb5=2ag.
'^aai man berimob jaaban taler om at elffe ^uftrue og SSen
famt)ittigf)ebsfulbt, faa mener man i Sdminbelig^eb : i Splib«
agtigf)eben5 5orftanb etler ijmh ber er bet Samme i Sammen-
^olbets 5orftanb at eljfe bem faalebes fortrinsDiié, at man jlet
if!e I)ar meb anbre SJfennejfer at gjore. 9Ken ben 2lrt 3amOit«
tigfjebsfnlb^eb er cfiriftelig forftaaet juft Samoittigfiebsløgljeb.
dJlan feer jo ogfaa, at het altjaa blioer Suftruen og S5ennen,
ber jfuUe beftemme, om ben uboijte ^jerltgf)eb er jamotttig-
t)ebéfulb. §eri ligger Ufanbf)eben, t()i bet er &uh, jom Deb fig
felt) og oeb £)jælp af SOtellembeftemmeljen 9iæften jeer ejter,
om ^erligt)eben til §ujtrue og 35en er famoittig'^ebéjulb. ^un
ta er nemlig 2:in Sljerligf)eb en SamOittig^eb5«3ag; men bette
er bog oel flart, at man i Sanbf)eb hin fan Oære fambittigf)ebå=
fulb i en Samoittig(iebs=2ag, tfii ellers funbe man jo ogfaa tale
om at oære famoittig^ebsfulb i at (}æle. i^øi]t maa ^jerligfieben
oære beftemmet fom (gamt)ittig'^ebg«@ag, førenb ber fan Oære
Sale om ot elffe famoittig^ebsfulbt. Tlen Sjerligtjeb er forft
beftemmet fom 8amDittigf]ebs-2ag, naar enten Q5ub eller
DJæften er 33kttembeftemmelfen, altfaa iffe i (Sljfot) og S^enffab
fom faaban. 9Ken er Stjerlig^eben, i GIffoO og Ssenffab fom
faaban, iffe beftemmet fom SamOittigf]eb§'2ag, faa er hen
faafalbte 3am0ittig()eb5fulb^eb netop betænfeligere og betænfe^
ligere, jo faftere og faftere Sammen^olbet er.

2)et (It)riftelige for^olber fig nemlig iffe fom en nærmere
S3eftemmelfe i 3ort)oIb til ^Oab man i |)ebenffabet og etleré
^ar falbet Sljerlig^eb, men er en Ømnbforanbring; C£[]riften«
bommen er iffe fommen inb i SSerben for at lære een eller anben
Soranbring i, f)0orlebes Zu f ær lig en ffal elffe Suftrue, 2Sen,
men for at lære, t)DorIebes Zu almeen-mennejfeligt ffal
elffe alle 9J?enneffer. Cg benne goranbring er bet igjen, ber
cf)rifteligt foranbrer (ilffoo og S^enffab.

166

ajJon f)ører ogfaa ftunbom fige: bet at fpørge (5n om fjanå
(Slffot) er et @aint)ttttgt)ebå=©pørggmaal. 9JJen ofte no! forftaaeå
bette itte ganf!e rigtigt, ©runben Ijborfor bet er et ©ambtt«
tigl^ebå'Spørgåmaal er, forbi et aJJenneffe i fin @If!ot) førft
og fremmeft till)ører ©ub. derfor Orebeå l^efler ^ngen, naor
kræften f)3ørger, ttii ^an fpørger i @ub§ S^obn. 9)?en fom ofteft
tæn!eg i!te Ijeipaa, berimob !un paa, ot SIf!ot) er et faabant
inberligt ^2(nliggenbe, ot enl^ber Srebiemanb er ubebfommenbe,
enl)0er ^^rebiemanb — enbogfaa @ub, I)t)ilfet, d^rifteligt for-
ftaoet, er ©amdittig'^ebgløg^^eb. '3)og er et ©amoittigfiebé'
©pørgåmaal ooertjooebet utænteligt betræffenbe et 5tnliggenbe,
i lE)t)iI!et et SOienneffe i!!e for{)oIber fig til @ub; tl^i at forf)oIbe
fig til ®ub, er netop at ^aoe ©omoittig^eb. S)erfor htnbe et
3)Jennef!e l^eHer if!e !f)aOe S^Joget paa fin ©amoittigl^eb, berfom
@ub iffe bar til, t^i gorl)olbet mellem ben Snfelte og ®ub,
©ubg=^ort)oIbet er ©ambittiglfieben, og berfor er bet \aa for»
fcerbeligt at I)at)e enb bet SKinbfte paa fin ©amOittiglf)eb, forbi
man ftraj tjat ®ubå uenbelige S^ngbe meb.

^jerligl^eb er ©ambittig'^ebeng ©ag, og er faa =
lebeå i!!e Sriftenå og STilbøieligl^ebeng, eller r^øUl--
fen§ ©ag, eller gorftanbå-Seregningeng ©ag.

®en Oerbålige eder blot menneffelige betragtning fjenber
en dJlærxQhe 3trter af ^erliglfjeb, og beeb gob 33ef!eeb om l^Oer
en!elt§ gorffjefligljeb og be enfelteé gorffjellig'^eb fra Ijinanben
inbbQrbes, forbljber fig i benne gorffjeHigfieberneé gorftieIIig=
fjeb, forbt)ber fig — l^oil bet eHerg er muligt ot forbt)be fig i
^f^etning af Doerflabe. 9?ieb S^riftenbommen er bet Dmbenbte
2;ilfælbet. ^en fjenber egentligen blot een 3Irt ^erIig'E)eb, ?lanbå«
^'jerlig^eben, og beffceftiger fig i!!e ftort meb at ubpenfle be
gorffjeUigl^eber, i IjOilfe benne grunbfæHeå ^erligl^eb !on
aabenbare fig. 2)en Ijele Sorffjel meUem forffjeUige ^rter af
Sjerligljeb er cEirifteligt Oæfentligen afffaffet.

Sen blot menneffelige 33etragtning opfatter Sljerligl^eb
enten blot reent umibbelbart fom 2)rift, STilbøielig^eb (SIffob),
fom Silbøieligfieb (S^enffab), fom i^ø\d\e og S^ilbøielig^eb meb

167

een etter anben forffjefliggjørenbe 2il[ætntng af ^ligt, i)latur'
t^or^olb, §æt)b o. |. b., eller fom 9loget, ber \tal eftertragtet
og erfjbertjes, forbi gorftanben inbfeer, at bet at uære elffet
og aftjolbt, ligefom het at ^abe iOceitneffer, man elffer og tjolbet
af, er et jorbiff ©obe. Sllt bette beffæftiger (J()riftenbommen
fig egentligen if!e meb, l^berfen meb ben 3(rt Umtbbelbar^eb,
etter meb ben Strt 58eqt)emmeltgl)eb. Stjriftenbommen laber
bet 5(It ftaae beb TlaQt, ()aoe fin 53ettjbning i bet Ubborteé;
men paa famme Xih bil ben beb fin Sære om ^ferlig^eb, ber
iffe et beregnet paa 33eqoemmeIig()eb, labe Uenbelig^ebenå
goranbring foregaae i bet ^^bborteå. ^er er noget S^ibunber«
ligt og maaffee for lOkngen noget Unberligt, noget Ubegribe*
ligt i, at bet G^rifteligeå ebige Ttaqt er faa Iigegt)Ibig beb 5tner»
fjenbelfe i bet Ubborte§, noget S3ibunberligt i, at bette juft er
^tlbor, at ^nberligljeben faalebeé netop for 'illborens Sf^Ib
leger fremmeb i S^erbsligtieben. ^er I}ar jo berfor ogfaa bæret
Sliber i (£f]riftenbommen, ^bor man !)ar meent, at bet bar for«
nøbent at forraabe §emmeligt)eben og berbeb at ffaffe bet Gt)ri«
ftelige et berbsligt Ubtrt)! i 33erb5ligt)eben. (Saa bilbe man
afflaffe 5®gtef!abet og lebebe biftno! — fffult i S^Iofteret. Sog
er ^nberligbebenå Sfjul etter bet ffjulte 9J?enneffeå ^nberlig«
F)eb, fom „bebarer Ztoenå §emmeligf)eb" (1 Sim. 3, 9), et
langt fi!!rere @!jul. Øofteretå ©fjul i Sfobenø Genfomtjeb
etter fjernt paa bet utilgængelige ^Sjergå Siop, og hen ftitte
S3ebDer» 3!julefteb i ^lofteret bar berfor i ?3-orI)oIb til ben fanbe
diriftelige ^nberligfjeb en 53arnagtigljeb, ligefom naar 5Sarnet
fffuler fig — for at man f!al !omme og finbe bet. ^(ofteretå
ffjulte ^nbfibber unberrettebe SSerben om, at 1:jan ^abbe ffjult
fig, bet er, ^an l)abbe, cf)riftelig forftaaet, iffe for Sllbor ffjult
fig, men legebe Sfjul. '^eh lignenbe 93H5forftaaeIfe af bet iitjiu
ftelige, beb lignenbe 33arnagtig()eb meente man faa, at bet
bar d)rifteligt at forraabe §emmelig^eben, berbsligt at ubtrtjffe
bet (Xf)riftelige5 Sigegi)Ibigl}eb for 58enffab, for ^amilie-^brijolb,
for gæbrelanbsfjerlig^eb — l^bilfet bog er ufanbt, t^i berbåligt
er (Sf)riftenbommen iffe Iigegt)Ibig for 9^oget, hen er tbertimob

168

ene og alene aanbelig be!t)mret for ''2(It. ®og, at ubtrt)!fe fin
fiigegr)Ibig!)eb faalebeå, at man er iorig for, at be S^ebfom«
menbe fhille faae bet at t»ibe, bet er jo netop tf!e at bære Iige=
gt)Ibig. (Sn faaban 2igegi)Ibigf)eb er, fom naar (£n gaaer I)en
til en ^nben og figer „jeg briiber mig i!fe om S)ig", ()t)ortiI
ben 5(nben maatte foare „(jOorfor uleiliger ^ii ®ig ba meb ot
fige mig bet", l^et oar atter en 33arnagtig[)eb, bet oar paa en
barnagtig 39?aabe at oære fornem af bet G^riftelige. SO^en bertil
er bet (S^riftelige for aloorligt, til ot bære fornemt. 5)et bit
ubborteé flet ingen goi^anbring frembringe i bet Ubborteé, bet
bil gribe bette, renfe bette, f)eUige bette, og faalebeå gjore ^It
nt)t, mebenå bog Stit er gammelt. Sen ©^riftne maa gjerne
gifte fig, gjerne elf!e fin §uftrue, ifær faalebeé fom ^an ffal
elffe ^enbe, gjerne i}at)e en 2?en og elffe fit gøbelanb; men
bog ffal ber i alt bette bære en ©runb^goi^fto^elf^ meflem ^am
og ®ub i bet (X^riftelige, og bette er (St)riftenbom. S^i ®ub
er iffe fom et Tlenm\U, bet er iffe @ub magtpaaliggenbe at
foae '2t)n for 3agen, for at f)an fan fee, om Ijanå 8ag ^ar feiret
eller iffe; f)an feer i Sonbom lige faa gobt. £)g bet er faa langt
fra, at Su ffiilbe tjjælpe ®ub til at lære om, at bet er I)am,
ber ffal Ijjælpe Sig til at lære om, foa Su bænneå fra bet 9?erb§=
lige, ber bil ^abe St)n for ©agen. ^atihe (£f)riftuå følt nogen
Srang til at faae Sgn for Sagen, faa ^abbe i^an bel flaaet til,
tilfaibt be tolb Segioner (Sngle. Sette bilbe !^an netop iffe,
!)an irettefatte berimob Stpoftlene, fom onffebe at faae <Spn
for (Sagen, at be iffe bibfte af [)bilfen 5(anb be talebe, ba be
bilbe i:jat)e en ^^Ifgjørelfe i bet Ubborteé. 51fgjørelfe i bet Ub^
bortes bil (£f)riftenbommen netop iffe (uben forfaabibt ben bil
fætte eet eller anbet Segn, ber er S^erbslig^eben til ?5orargeIfe
fom f. (Sf. Sacramentets Segn), ben bil tbertimob paa 9)?angelen
af benne prøbe Sroen i ben Gnfelte, prøbe, om ben Gnfelte
bif bebare og noieå meb Sroens .£)emmeligt)eb. Set ^erbslige
trænger altib paa 3(fgjørelfe i bet Ubborteg, miétroiff troer hd
ellers iffe paa, at 51fgjørelfen er til. 93?en benne 5(nlebning
til SDJistroifftjeb er netop ^^tnfægtelfen, I)bori Sroen ffal prøbeå.

169

SSerbsIigt forftaoet tiilbe bet ogfaa Ⱦre langt fiffrere for at faae
bet afgjort og for at oære ganffe fiffer paa, at ber er en @ub
til, at t)aOe et ^itlebe af ham ftillet oP — faa funbe man ta
fee, at ^an Oar til? eller at en '^(fgnb bar til? fom bog fjeller iffe
er til. ^erbsligt t)ilE)e bet ogfaa t)aoe oæret langt fiffrere, at
(£t)riftu5 paa ubbortes 3}?aabe, maaffee beb pragtfuibt Cptog^
i)athe føgt at oife, ^Do ^an Oar, iftebenfor at paatage fig en
ringe Sjenerå efiffelfe, uben engang at Oære paafalbenbe ber»
Deb, faa f)an foae ganffe ub fom et anbet 9Kenneffe, og oerbsligt
albeles forfeilebe fin CpgaOe: men bette er juft 2{nfægtelfen^
t)t)ori Sroen forføges. Cg faalebes ogfaa i ^or^olb til ben djtu
ftelige Cpfattelfe af .Sjerligt)eb. 9.^erb5lig SKisforftaaelfe trænger
paa, for at faae bet ubtrrift i bet Uboortes, at Sljerligfjeb rf)rifte»
ligt er Stanbs ^jerliglieb — af, men bette fan iffe uboorteå^
ubtrnffes i nogen Uboortestjeb, tt)i bet er netop ^nboorteéfjeb.
9Ken bette er ^erb5ligf)eben til ^ororgelfe, fom alt (If)riftetigt,
og berfor ligefom bet SDbbfatte, at (£()riftenbommen gjor et
Pilfaarligt uboortes Segn til ben enefte ^Ifgjørelfe i bet UbOorteå^
fom S^anbet i 5^aaben. ^i^erben er 6eftanbig ftif imob; ber f)Dor
St)riftenbommen Pil t)aOe ^nboorteé^eb, ber Pil ben oerbslige
(Sf)riften^eb ^aPe Uboortesfieb, og ber t)Oor CS^riftenbommen Pit
f)aPe UbPortestjeb, ber Pil ben oerbslige (it)riftent)eb f)aPe 3nb=^
portes^eb, ^Pab ber laber fig forflare af, at operalt f)Por bet
(£f)riftelige er, er {yorargelfen ftillet Peb Siben af.

2;og fjenber (Xt)riftenbDmmen tim een SIrt af ^jerligfieb:
SlanbS'Sjerlig^eb, men benne fan ligge til ©runb for og pære
tilftebe i enf)Per anben §)ttring af ^jerligt)eb. .§Por forunber-
ligt! 2:f)i benne bet d^riftelige fiips Sanfe ^ar noget tilfælleå
meb ^^øbens Sanfe. 2;ænf 2ig et 3J?enn€ffe, ber paa eengang
Pilbe famle ^nbtrriffet af alle be Sipets QoxitjelliQtjehex mellem
SKenneffe og 2Kenneffe, fom ^an ^aPbe feet, og ha, ibet ^an
opregnebe bette, Pilbe fige: „„alle biéfe forffjellige SQknneffer
feer jeg, men jeg feer iffe 9J?enneffet"". 2igefaa er bet meb hen
c^riftelige Sljerligf)eb i gor^olb til be forffjellige Sirter af £jer=
Iigf)eb, ben er i bem alle, bet Pil fige, ben fan Pære, men hen

170

^firiftelige ^jerligljeb felb tan jDu Uh ^ege paa. (Slffob fjeitbet
^u paa, at en Ooinbe er ben SIffebe, SSenffab paa SSennen,
^jerlig^eb til g'iøbelaubet paa ©jenftanben; men ben rf)rtftelige
^jerligl^eb fan ®u enb i!fe fjenbe paa, at ben elffer gjenben,
tiji bette !an ogfaa bære en jfjult gorm of t^orbittrelfe, font Ijbil
Smogen gjør bet — for at fomle gloenbe ^ul paa I)an§ §ot)eb;
2)u fan ^eUer i!fe fjenbe ben paa, at hen l^ober ben SIffebe,
t§t bette er ®ig egentligen umuligt at fee, naar Su iffe felb
€r ben ^aagjelbenbe, og ®u beeb bet meb ®ub. %va (^uhå
(Bihe ^bilfen Sillib i en big ^^orftanb mob et 3Kenneffe, og I)bilfen
^Ibor! SSi SWenneffer, bi pa§>\e paa, at ^abe fiffre og tilforlabe^
lige Siegn, t)borpaa ^jerligtjeben fjenbeg. Tlen ®ub og ©^ri»
ftenbommen t)ar intet S?|enbetegn — er bette iffe at ^abe en
ftor, ja al mulig Xillib til 9JJenneffene! '^aat bi i gort)oIb til et
SKenneffe gibe Slffalb paa Segn, tjborpaa 'i}an§ ^jerligljeb ffal
fjenbeå, ba fige bi jo, at bi bife l^am ubegrænbfet 2;iIIib, at bi
t)ille troe f)am trobg atle 2;ilft)nelabelfer. 2)?en I)borfor troer
"^u, at ®ub bifer en \aahan ZiUib? dJlon iffe, forbi ^an feer
i fiønbom? §bitfen 2«bor!

9JJen ©u feer albrig, og albrig ^ar noget 9}?enneffe feet
ben c^riftelige ^jerligtjeb, i famme ?5orftanb fom olbrig Smogen
l^ar feet „9JJenneffet". 2)og er „9JJenneffet" ben bæfentlige
S3eftemmelfe, og bog er ben dfiriftelige ^erligf)eb ben bæfentlige
^jerligfieb, fom ber, (f)rifteligt forftaaet, fun er een 2trt af ^er«
ligl^eb. %{]i, for at gjentage, Sl^riftenbommen I)ar iffe foronbret
S^Joget i l^bab 9J?enneffene før ^abe lært om at elffe be ©Iffebe,
SSennen o.f. b., iffe føiet Sibt til eHer taget 9ioget bort, men
foranbret 5tlt, foranbret f)ele Sljerlig'^eben. Dg fun forfaabibt
ber af benne ©runb^^oranbring følger en ^nbborteåfiebené
l^oranbring i SIffob og SSenffab, fun forfaabibt f)ar hen foranbret
biåfe. Dg bette f)ar ben gjort beb at gjøre al ^erlig^eb til ©am«
bittig()ebg'©ag, f)bab ber i gorljolb til GIffob og S^enffab o. f. b.
lige faa meget fan bett)be Sibenffaberneé ^Iffølelfe, fom het
bett)ber bet ebige Sibå ^nberlig{)eb.

^jerlig^eb er ©ambittigljebenå @ag, og maa

171

berfor bære af et reent fjerte og a\ eii ujfrømtet

„<St reent ^\ette". ^ ^tlminbelig'^eb tah bi ellert om, ot
ber til ^jerligfieb eller for at fiengioe fig i £jerligt)eb forbrel et
frit fjerte, ^ette fjerte maa ilte tiIt)ore nogen Slnben eller
noget 5Inbet, ja enbog ben §aanb, fom bortgtt)er htt, maa bære
fri; t^i bet f!al i!!e bære §aanben, ber tager fjertet meb 9J?agt
og giber bet bort, men bet ffal jo tbertimob bære fjertet, ber
bortgiber §aanben. Cg bette §jerte, frit fom bet er, ffal faa
finbe Ijele grit)eben i at bortgibe fig — if!e ben i^ugl, Su flipper
uh af 2;in ^aanh, iffe ^ilen fra ben flappebe 53ueftreng, i!fe
ben @reen, ber boiebeå, naar ben atter finber fin Sletning,
Sntet, Sntet er faalebeå frit, fom bet frie §jerte, naar bet frit
g* er fig Tjen. Xf)i Suglen er bog hin fri, forbi ^ii flipper ben,
og ^ilen farer bog fun frem, forbi ben fortaber 33ueftrengen,
og ©renen retfer fig hm igjen, forbi %vt)ltet opl^ører; men bet
frie fjerte bliber iffe frit beb en iOZobftanbé Cp^ør, bet bar
frit, bet f)abbe fin gri^eb — og bog, bet fanbt fin ?3-rif)eb. Sfjønne
Sanfe, libfalige grif)eb, ber finber f)bab he.n f)ar! — 5}og jeg
taler jo næften fom en S)tgter, !^btlfet ogfaa fan bære txUaht,
naar ^obebfagen iffe glemmel, naar bet netop gjøreå for at
belrife benne — tf)i berfor beftræbe bi ol at tale inbt)nbenbe,
]^bi§ bet bar muligt, om l^bab ber er SJienneffene i ^Iminbelig-
l^eb lifligt at ^øre, netop for at bet iffe ffal frifte 9Zogen, fom
bar bet 9J?angeI paa ©anbå eHer Gbne til at tale om bette,
ber af^olbt oå fra at tale berom efler fra ubeluffenbe at tole
berom og fom om htt §øiefte, glemmenbe ^obebfagen: bet
(St)riftelige.

@t reent §jerte er iffe et i benne gorftanb frit fjerte,
eller het er bet, fom I)er iffe fommer i 33etragtning; t()i et reent
|)jerte er førft og fibft et bunbet fjerte. 2)erfor er bet iffe
faa It)fteligt at tale fierom, fom at tale om ?}ri(]ebenå libfalige
Selbfølelfe og Selbfølelfens libfaligfte Stift i §engibelfenå 5}ri«
ftig'^eb. Gt bunbet fjerte, ja et i bt)befte {^orftanb bunbet fjerte,
intet (gfib, naar bet ligger for aHe Stnfere, er faalebeå bunbet.

172

fom bet .fjerte maa dcere, ber ffol bære reent — bette |)ierte
moa nemlig toære buiibet til ®ub. Dg ingen ^onge, ber banbt
fig deb hen t)aarbe[te |)aanbfæftntng, og intet SKenneffe, ber
banbt fig beb ben tungefte gorpligtelfe, og ingen jDagleier,
ber banbt fig for l^Oer ®ag, og ingen Slimelærer, ber banbt
fig for t)Oer Sime, er faalebeå bunben; t!^i enl^oer ©aaban tan
bog fige, I)t)ort)ibt I)an er bunben, men tit ®ub maa fjertet bære
bunbet grænbfeloft, \p\§ bet ffal Oære reent. Dg ingen SQJagt
fan binbe faalebeg; tt)i kongen fan bøe fra ^aanbfæftningen,
og |)erren fan bøe, faa ^agteierené gorpligtelfe f)ører op, og
Unberdiiåningeng %\h fan oære forbi — men @vib bøer iffe,
og 33aanbet, fom binber, brt)be§ atbrig.

©aalebeg bunbet maa fjertet Oære. ®u, fom brænber i
eiffooenå St)ft etter i i^enffabeté §igen, t)uff paa, at i^dab ^u
taler om f^ril^eb, bet I)ar E^riftenbommen albrig negtet; men
bog maa førft benne uenbelige !^imbett)eb Oære, t)Oiå ben (SIffebeå
."pjerte og t^oié "Sit ffal oære reent! ^illtfaa førft ben uenbelige
33unbetl)eb, og faa fan Salen om ?5ril)eben begtinbe. ®er er
et fremmeb Drb, fom meget bruget i 85ibenffaben, men enbnu
mere i §anbel og SSanbel, bet ^øre§ faa ofte paa ®aber og
(Stræber, i be SraOleå ^rebé, i gorretningåmanbené SKunb,
bet er bet Drb „prioritet"; tl)i ^ibenffaben tater meget om
@ubå prioritet, og ^^orretningåmænbene tale om prioriteter.
^Baa lah oé bent)tte bette fremmebe Drb for at ubtrt)ffe ZanUn
faalebeé, fom ben fiffreft Oil gjøre bet rette 3nbtrt)f, lab o§ fige:
©f)riftenbommen tærer, at @ub !^ar førfte prioritet, ©anffe
faalebeå tater SSibenffaben iffe om ®ubé prioritet, ben Oil
gjerne glemme, i^Oab gorretningsmænbene Oeeb om prioriteter,
at ben er en gorbring. &uh ^ax førfte prioritet, og Silt, 5tlt,
'i)t)ah et SJJenneffe eier, er pantfat tit ©iffer^eb for benne gor«
bring. JJaar ®u Ijuffer bette, faa fan ^u forreften, faa meget
fom ®ig It}fter, tale om grit}ebenå Si}ft, o, men t)Oiå ®u Oirfe-
tigen :^uffer bette, ha oil benne St^ft iffe frifte S)ig.

^et frie |)ierte t)ar intet |)enft)n, tienfi^néløft ftt}rter het
fig i §engioeIfen5 St)ft; men bet uenbeligt tit ®ub bunbne

173

fjerte l^ar eet uettbeltgt |)enfQn, og Uh ®en, ber ()Dert Stie--
bit! moa tage be mangfolbigfte §enft)n, er [aalebeé bunbeii
beb §enft)net, fom bet fjerte, ber uenbeltgt er bitnbet til ®ub.
Cberalt ^Dor bet er, eenfomt meb fig felt), eller ubft)Ibt meb
%anhn om 5(nbre, eUer t)Dé Slubre, l)t)ab bet uenbeligt bunbne
fjerte enb forøorigt beffæftiger fig meb, bette .§enfr)jt ^at bet
dtib ^o§ fig. Su, ber tnler faa ffjønt om, l)Dor meget ben (Slffebe
er for Sig eller 2)u for ben Glffebe, l)uf! paa, at førft maa bette
§enft)n bære for 2)in ©jel fom for ben Glffebeé, ^biå et reent
|)ierte ffal bortgioeå i Glffoo! ®ette §enft)n er bet ?}ørfte og
bet ©ibfte, fra bette §enfr)n er ber ingen Sfilsmisfe, uben
33røbe og ©rinb.

Set frie fjerte l^ar ingen Siftorie; ha bet gad fig ^en,
fif bet fin ^jerlig^ebené .£)iftorie, ll)ffelig eller ult)ftelig. a)?en
bet uenbeligt til &uh bunbne fjerte !^ar §iftorie forinben og
forftaaer berfor, at ©Iffod og S^enffab !un er et 9JJellemfpiI,
et ^nblæg i benne ben enefte ^'jerligt)ebené |)iftorie, ben førfte
og ben fibfte. Su, fom beeb at tale faa ffjønt om GlffoO og ^en =
ftab, ^t)i§ Su forftob, at bette bog tun er et meget litle Slffnit
inbenfor lE)iin ebige Siftorie: IjOor Oilbe Su fatte Sig fort i
gor{)oIb til Slffnitteté ^ort^eb! Su begtinber Sin §iftorie meb
å'jerlig^ebenå 53egt)nben og enber beb en ©rab. 9JJen l)iin
ebige SljerIig^ebé»|)iftorie er begt)nbt langt tibligere; ben begtinbte
meb Sin Segt)nbelfe, ha Su bleb til af ^ntet, og faafanbt fom
Su iffe bliber til ^ntet, faafanbt enber hen iffe beb en ®rab.
%i)i naax Søbenå Seie er rebet for Sig, naar Su er gaaet til
(Seng§ for albrig mere at ftaae op, og ber fun benteé, at Su
ffal benbe Sig om paa hen anben <Bibe for at bøe, og ©til»
l^eben bo^er omfring Sig, — naar ha efterl)aanben be ^icermere
goae bort, og Stilleben bojer, forbi fun be 9Zærmefte blibe
tilbage, mebenå Søben fommer Sig nærmere; naar faa be
Diærmefte gaae fagte bort, og @till]eben bojer, forbi fun be
^ilUernærmefte bli'oe tilbage; og naar fao ben ©ibfte ^ar bøiet
fig fibfte @ang ober Sig og benber fig til ben anben @ibe, t!^i
Su benber Sig nu til Søbenå 'Bihe: ber bliber bog enbnu een

174

tilbage paa I]iin @ibe, I}an ben ©tbfte Deb ©øbéleiet, f)an, ber
bar ben gørfte, &vih, ben lebenbe @ub — berfom eHerS SDit
fjerte bar reent, !^bab bet !un bleb beb at elffe Ijam.

©aalebeå maa ber tales om het rene fjerte og om ^jer«
ItglE)eb fom (Samb{ttig!)eben§ Sag. (Sr (SIffob og jorbif! ^erltg=
!^eb fitbetg Sl)ft, faa ben St)!!eltge meb ©anb!^eb figer ,,nu
førft leber jeg", faa bet er Stbfené 2t)[t blot at t)øre ben (SIffenbe
tale om fin St)!!e, om Sibet, bet er, beta fit)ft: ^^n fambittig=
I)ebéfulbe Sl'ierligl)eb maa en ^tfbøb tale om, en Slfbøb, ber
bel at mærfe i!fe bleb fjeb af Sibet, men juft banbt ©bigljebené
Sibl=St)ft. Tlen bet er en 5(fbøb, ber taler, af, og bette fi)neå
9J?ange faa afffrceffenbe, at be i!fe brifte fig til at I)øre Ijanå
glabe Snbffab, mebenS Stfle gjerne bille I)øre Sen tale, lf)bem
bi i fortrinlig J^orftanb fige om: l^on leber. Dg bog maa ber
en 2(fbøb til, og i bet Øieblif, ha be SJieblebenbe glabe tiljuble
ben 2t)!felige et „Sebe", ha figer ©bigljeben: „bøe", !^biå eHerå
|)jertet ffal blibe reent. S;i)i biftno! bar ber ®en, fom bleb lt)h
!elig, ubeffribeligt Ii}!!elig eUer ult)ffelig beb at elffe et mcw
neffe; men reent bleb albrig noget 9J?enneffeg fjerte, l^biå bet
iffe bleb bet beb at elffe ®ub.

„@n uffrømtet Xto". SSar ber og bel nogen afffrieligere
©ammenfcetning mulig enb ben, at elffe — og t^alffl^eb; bog
bet er jo en Umuligljeb, tf)i at elffe i galfff)eb er at 'i)ahe. Dg
iffe blot gjelber hette om g-alff^eb, men ben minbfte SOZangel
af Dprigtigl)eb er umulig at forene meb bet at elffe. ©aafnart
ber mangler nogen Dprigtig^eb, faa er ber ogfaa noget ©fjult,
men i bette ©fjulte ffjuler hen felbiffe (2elbfjerligf)eb fig, og
forfaabibt fom ben er i et SD^enneffe, etffer f)an iffe. ^ Dprig«
tigljeben fremftiUer hen SIffenbe fig for ben ©Iffebe; og intet
©peil er faa nøiagtigt i at opfatte ben minbfte Ubett)beligl^eb,
fom Dprigtig^eben er bet, naar ben er ben fanbe, eller naar
ber i be GIffenbe er hen fanbe STroffab i at gjengibe fig felb i
D|3rigtigl)ebenå @peil, fom (Stffoben f)oIber bem imellem.

H)?en fan nu tbenbe SKenneffer faalebeå i Dprigtigfieb
blibe l^inanben gjennemfigtige, er bet noget SSilfaarligt, at

175

Sl^riftenbommcn taler om en uffrømtet %tD i en anben Qot'
ftanb, for[QQt)ibt ben berbeb forftaaer Cprigttg!^eb for @ub?
®r bet Uh juft nøboenbigt, Ijtnå tbenbe aJtenneffer fhtHe elj!e
!^tnanben i uffrømtet %io, at førft Dprigtigljcb mob (3uh maa
gaae forub i f)ber (Sntelt? Slji er bet alene ©frømt, naar et
9}?enne[fe bebibft bebrager ^nbre etter fig felt), mon i!fe ogfaa
(Sfrømt, naar et 9}?ennef!e Uh fjenber fig feld; og fan t)el en
©aaban lobe Sljerligl)eb af uffrømtet %to, etter fan f)an —
l^olbe l^bab l^an lober? ja bet fan ^an t)d, men lf)big 'ijan tffe fon
lobe, fan I)an faa l^olbe, l^bab f)an iffe engang fan Kobe? Dg lobe
^jerligfieb af uffrømtet %to fan ®en iffe, fom iffe fjenber fig fefø.
gortroIigI}eben§ Sanfe inbeljolber i fig en ^-orboblelfe, og
er benne: Sen, til f)t)em et SO?enneffe f)ar bet tnberligfte gor^olb,
altfaa het ^orf)oIb, ber meeft egnebe fig til at Ocere ©jenftanb
for ben fortrolige 9JtebbeIeIfe etter for 3)tebbelelfe i gortroligljeb,
fun til ^am fan bette 2Kenneffe egentligen fortroe fig, etter
l^abe gortroligl^eb, etter mebbele fig i gortroligfjeb. 9JJen faa«
lebeå forl^olber jo f^ortrolig'^eben fig til fig felo, og faalebeå
blicer ber, fom bet ^^æfentlige, i gortrolig^eb et Uubfigeligt,
iftebenfor at man ffufbe troe, at ^-ortroIigf)eb bar Ubfigelfen.
5yjaar faalebeå §nftruen menneffeligt talt til fin Wanh ^ar fit
inberligfte gorl^olb, faa fan l)un Uel i ^^ortrolig^eb til fine gor=^
ælbre mebbele Set og ?(nbet, men benne ^^ortroligfjeb er ?5or*
troKgf)eb om gortroligljeb. §uftrueii Oil berfor føle, at fjun
langtfra iffe fan fortioe bem 3nt etter fortroe bem bet faalebeå,
fom I)un fortroer bet til fin SOianb, til fjOem '^un f)ar fit inber==
ligfte t^or^^olb — men ogfaa fit fortroligfte, og tit fjDem f)un
egentligen fun fan fortroe fig betrceffenbe fit inberligfte gortjolb,
Ipilht er gor^olbet til f)am. UbOorteS Stnliggenber og Iige»
gt)Ibige Sting fan man iffe, etter bog fun naragtigt og affinbigt,
mebbele i gortroIigI)eb; men fee, ibet §uftruen bilbe mebbele
en 5(nben fit inberfte %iliggenbe, gorljolbet tit fin SOJanb, inb«
feer f)un felo, at ber fun er Sen, Ijdem l]un ganffe funbe meb«
bele bette i gortroligljeb, og benne Sne er ben ©amme fom
5)en, til !^t)cm og meb f)Oem f)un I)ar ?5Drf)0'fbet.

176

%il l^bem liar nu et 9)?enne[fe fit tnberligfte 5or()oIb, til
l^bem fan et ^JJenneffe t)atie bet inberligfte ^or^olb, mon tffe
til ®ub? aJZen altfaa bli&er al ^ortrolig^eb mellem 9J?enneffe
og 9}Jennef!e tilfibft blot gortroIigl)eb om gorttolig^eb. ^un
<5)ub er ?5or trolig^ eb, ligefom l^an er ^jertig()eb. '^aai ha
tDenbe 9JZennef!er i Dprigtigl)eb lobe ^inanben Sro, er bette
faa at lobe f)inanben 2;to, naar be førft, ()Oer ifcer, loije og ^ade
lobet en ^^(nben ^ro? Og bog er paa ben anben ©ibe bette
nøboenbigt, ipi§ be, i cf)riftelig ?5orftanb, ffuUe el)!e af uffrømtet
Stro. DfJaar tdenbe 9}?enneffer ganffe fortroe fig til I)inanben,
er bette ha ganffe at fortroe fig til ^inanben, naor be førft,
i^ber ifær, fortroe fig til en Srebie? Og bog er bette nøboenbigt,
\pié be ganffe ffuUe fortroe fig til '^inanben, felt) om ber i l^Oer
(fnfeltg ?}ortroUgl)eb til ®ub blider bet Uubfigelige, ^oilfet
juft er Segn paa, at ^or^olbet til ®ub er bet inberligfte, bet
fortroligfte.

§Oor inbbt)benbe, tjOor inbt)nbenbe It)ber Salen om toenbe
GIffenbeå ?5ortroligl)eb meb l)inanben, og bog er ber Sfrømt
i benne Sale fom i benne gortrolig^eb. 9Jlen naar ber ffal taleå
om Sljerligtjeb af en uffrømtet Sro, ba maa en 5Ifbøb tale, og
bet Iriber forft fom bleo ber fat (2fit5miåfe mellem be Soenbe,
ber bog ffjønt ffuHe forenet i bet inberligfte og bet fortroligfte
©amlio. ^a, bet er fom en Sfilåmiéfe, og bog er bet Goig^ebenå
fortroligt) eb, ber fætteå bem imellem. Tlanqe, mange ®ange
ere Soenbe bledne Ii)ffelige i 5ortroIigt)eben§ ^orljolb til i^in«
anben, men albrig '^ar noget SOknneffe elffet af uffrømtet Sro
uben Oeb ©filåmisfenå r^ortrolig^eb meb ®ub, f)t)ilfen jo bog
igfen er @ubå (Samti)ffe i be (SIffenbeå gortrotig^eb. — S'un
ha er ^jerligljeb af et reent Sferte og af en uffrømtet Sro,
naar ben er en @amt)ittig^ebå»@ag.

ly.

mx ^ligt at elffe ht mm\\t]fn,
tit fee.

1 Qo^. ly, 20. S^erjom 9logen figer: jeg
elffer (^ub, og Ijaber fin Prober,
f)an er en Sogner; t§i f)iio, font iffe
elffer fin 53rober, font Ijan ^ooer feet,
^Dorlebeø fan ^an elffe Qrfuh, font
^an iffe ^aoer feet?

loor bt)bt er bog ^jerligfjebene Xrang grunbet i SDJenne'
ffeti SSæfen! Sen førfte S3eiTtær!mng, finis bi jaa tør ftge, ber
bled gjort om 9}?ennef!et, og fom biet) gjort af ben (inene, ber
i Sanb^eb funbe gjøre ben, af @ub, og om bet førfte iTRenneffe,
ubfiger juft bette. SSi læfe jo i ben !f)elltge Sfrift: „@ub fagbe,
bet er iffe gobt for 3Kenneffet at dære ene." Baa biet) Cdinben
tagen af SKanbens 3tbe og gioen ^am til Selffab — t^i ^jerlig«
i^eben og Samlioet tager førft Smøget fra et 9}ienneffe, inben
ben gioer. Stil alle Sliber 'f)ar berfor GnljOer, fom tæn!te bgbere
ooer SD^enneffetå 33æfen, erfjenbt i I)am benne Srang til Sel«
ffab. |)t)Dr ofte er bet fagt og gjentaget og atter gjentaget,
I)t>or ofte f)ar man raabt $8ee oOer ben Senfomme eller ffilbret

s. ftierlegaarb. IX 12

178

(Senfomtjebeng ©tnerte og (5Ienbigl)eb, Ijbor ofte l]av man,
trættet i bet forbærbebe, bet ftøienbe, het fordirrenbe ©amlib,
labet Sanfen banbre iib til et eenfomt ©teb — for otter at
lære at længeå efter ©elffab! Sf)! faakbeé er man beftanbigt
benbt tilboge til !^iin ®ub§, t)iin ben forfte %anU om HJZenneffet,
^ ben troble, mt)Ibrenbe SJJængbe, ber fom ©elffob boobe er
for meget og for libet, blioer 9}tennef!et træt of ©elftob; men
§elbrebelfen er ifte ot gjøre ben Dpbogelfe, at ®ub§ Zanh
bog bor urigtig, o, nei |)elbrebelfen er juft gonffe forfro ot lære
bet r^ørfte, ot forftoae fig felb i ot længeå efter ©elffob. (Sao
bt:)bt er benne Srang grunbet i SJcenneftetå SSæfen, ot ber,
fiben bet førfte 9Kennef!e§ ©fabelfe, ingen goronbring er fore-
gaoet, ingen nt) Opbogelfe gjort, men hm ben ene og fomme
førfte betragtning poo be forffjelligfte 3[)Jaaber bleben betræftet,
focftjefliggiort fro ©lægt til ©lægt i Ubtrt)!!et, i g-remftiflingen,
i %anhn§ SSenbinger.

©00 bl}bt er benne Xrong grunbet i 9}ienneffetå S3æfen;
og faa bæfentligen till)ører ben bet at bære 9}?enneffe, ot felb
§on, ber bor Set meb goberen, og i ^jerligl^ebenå ©omfunb
meb t^oberen og 5(onben, ot ^an, ber elffebe l^ele ©lægten,
bor §erre ^efuå Gljriftué, bog menneffeligt følte benne Srong
til ot elfte og ot blibe elffet of et enfelt SWenneffe. 9SeI er tjon
&uh''SRenne\M, og foolebeå ebig forffjeHig fro etl)bert Tlew
neffe, men l)on bar jo bog tillige et fonbt 9J?ennef!e, forføgt i
olt HKenneffeligt; og paa ben anben ©ibe bet, ot I)on oplebebe
bette, er netop Ubtrt)f!et for, ot bet bæfentligen tilfører 'SRen--
neffet. ipon bar et birfeligt aJicnnefte og ton berfor l^obe ^eel«
togelfe meb olt SKennefteligt; f)an bor i!fe en luftig ©fitfelfe,
ber binfebe i ©!t)en, uben ot forftoae eUer uben ot biHe forftooe,
l^bob ber meunefteligt beberforeé et 9}?ennefte. D, nei, l^on
hinbe t)n!eå ober SKængben, fom manglebe f^øbe, og reent
mennef!eligt, t)on, fom felb t)abbe t)ungret i Ørfenen. Dg foo«
lebeå hmbe !^on ogfoo beeltoge meb 9J?ennef!ene i benne Srong
til ot elffe, og til ot bære elffet, beeltoge reent menneffeligt.
SSi læfe Uttc beffrebet I)oå Gbangeliften So^onneé (21, 15 o. ff.)

179

„^efuå figer til Simon ^^eber: Simon, "^onaé (Son, elffer ^u
mig mere enb biSfe. ^eber figer til f)am: ja, §erre, ^u beeb,
at jeg elffer ®ig." §t)or rørenbe er i!!e bette! G^riftiié figer:
elffer ^u mig „mere enb biåfe?", bet er jo fom en 33øn om
^ertig^eb, faalebeå taler 2)en, ^bem bet er magtpaaliggenbe
ot bære hen meeft Slffebe. ?Peber inbfeer bette felt>, og røié«
for'^olbet, liig l)iint, ha Gljriftuå ffiilbe høbe^ af ^o^^nneå;
berfor ftiarer ^eber iffe blot „\a", men tilføier „§erre, 2)u beeb,
at jeg elffer ^ig." Sette Sbar angiber SOiisfor^oIbet. Om
nemlig eflerå et SWenneffe toeeb, at l^an er elffet, forbi f)an før
l^ar !^ørt het ^a, ^an foa gjerne bil ^øre og berfor atter onffer
at ^øre, om ^an beeb bet af 5(nbet enb af bet blotte ^a, IjOortil
l^an bog atter benber tilbage begjerenbe at ^øre bet: i en anben
gorftanb er bet jo, at Sfjriftuå fan figeå at ttihe, at ^eber elffer
l^am. 5)og „figer G^riftuå atter anben ®ang til !^am: Simon,
$50na§ Søn, elffer 5)u mig? ^eber figer tit ^m: ja, §erre,
®u beeb, at jeg elffer ^ig." §bab er ber og 5(nbet at fbare,
mebenå !un SJJisforfjoIbet bliber ti:)beligere, forbi Spørgsmaalet
gjøreå anben ®ang! „Gtjriftuå figer trebie ©ang til t)am: Simon,
^onaå Søn, elffer ®u mig? ^eber bkb bebrøbet, forbi l^an
fagbe bet trebie @ang til '^am: elffer 5)u mig? og l^an fagbe
til f)am: §erre, 2;u beeb afle Sing, ^u beeb, at jeg elffer Sig."
^eber fbarer iffe mere ja, ei jetter henfører I)an Sbaret til f}t)ah
(If)riftuå af Srfaring maatte bibe om ^^jSetri Sinbelag, „Su t)eeh,
at jeg elffer Sig," i]an fbarer „Su tieeh alle 2^ing, Su \)ceh,
at jeg elffer Sig." 'ipeber fbarer altfaa iffe mere ja, ^an næften
g^fer for SDiisfor^oIbet, t^i et ^a er jo fom et birfeligt Sbar
paa et birfeligt Spørgåmaal, ^borbeb ben Spørgenbe altfaa
faaer 9?oget at bibe etter faaer bet biåfere at bibe, enb f)an
bibfte bet før. SDJen Sen, ber „beeb alle Sing", ^borlebeå fan
l^an faae ^fioget at t)ihe, eller tith en 5(nbeng gorfiffring faae
9?oget bisfere at bibe? Cg bog, berfom I)an iffe fan bette, faa
!an ^an l^etler iffe elffe ganffe menneffeligt, t^i bette er juft
Sjerligf)eben5 &aahe, at ber ingen ^iere S^iéfjeb er enb ben
GIffebeå fornt)ebe gorfiffring; menneffeligt forftaaet er bet,

12*

180

ubetinget at bære biå paa at bære elffet, tf!e at elffe, bo bet er
Qt ftaae ober ^^orfjolbet mellem 33ennen og SSennen. gorfærbe=
lige aJJobfigelfe: at jDen, ber er ®ub, elffer mennejfeligt; t^i
at elffe menneffeligt er jo at etffe et en!elt SJfennejfe og at
ønffe ot bære ben af bette en!elte SQJenneffe meeft SIffebe. @ee
berfor bteb ^eber bebrøbet ober, at ©:pørg§maalet gjorbeé
trebie ®ang! 2;()i i Sljerligt^ebené Uge t^orl^olb mellem SDfenneffe
og Tlenne\U, ber er bet en nt) ©læbe, at ©pørgémaalet gjøreé
trebie ®ang, og en nQ ©læbe at jbare trebie @ang, efler bet
for ofte gjentagne ©pørgåmaal bebrøber, forbi het frineé at
røbe 9J?i§tiUib; men naar ®en, ber beeb ^Ilt, fpørger trebie @ang,
altfaa finber bet fornøbent at fpørge trebie @ang, fao maa bette
bet bære, forbi I)an, ha ijan beeb 5tlt, beeb, at Sljerligl)eben i!!e
er ftær! efler inberlig efler ft)rig no! i ®en, ber fpørgeå, !^an,
ber jo ogfaa fornegtebe tre ®onge. 3If ben ©runb, I)ar bel
^eber tæn!t, maa §erren finbe ©pørgåmaalet trebie ®ang
fornøbent — tlji if!e fanbt, nt bet ffulbe bære forbi §erren felb
følte 2;rang til trebie ©ang at Ijøre bette ^a, benne %anh er
ober et 9J?enneffeg S^ræfter; om ben enb tiflabeé, ben ligefom
forbl^ber fig felb. O, men ijbor menneffeligt! §an, ber til ^^j^erfte«
præfterne, fom bømte ^am fra fiibet, t)an, fom til ^ilatuå, ber
I)oIbt i}an§ 2ib i fin |)aanb, if!e I)ar eet Drb at fbare — l^an
fpørger tre ®ange, om I)nn er elffet, ja t)an fpørger, om ^eber
elffer I)am — „mere enb bisfe"!

<Baa bt)bt er ^jerligt)eben grunbet i 9}?ennef!eté
SSæfen, faa bæfentligen tiU)ører ben 9}?enneffet; og
bog finbe SJJenneffene faa ofte paa Ubflugter for at unbbrage
fig — benne ®aligl)eb, attfaa be ubfinbe S3ebrag — for at bebrage
fig felb, efler for at gjøre fig felb iilt)!!elige. ©nart er Ubflugten
!Iæbt i SSeemobetå ©fi!!elfe, man fu!fer ober 93?enneffene og
ober fin UIl)ffe, ^ngen at finbe man fan elffe; tf)i at fuffe ober
33erben og ober fin Uh)f!e er altib lettere enb at flaae fig for
fit 93rl)ft og fuffe ober fig felb. ©nart It)ber ©elbbebraget i
5lnflagenå ?^orm, man anflager SJienneffene, at be iffe ere
bærb nt elffe — man „fuffer mob" SOJenneffene; t()i bet er altib

181

lettere at dære ^diHager, enb ot bære 3(n!Iaget. Snart er (Sefø«
bebraget ben ftolte ©elotilfrebå^eb, ber mener forgjeUeå at
[øge, l)liab ber hnibe bære l^atn Dærb — t^t htt er altib lettere
at beoife fin t^ortrinligtjeb beb at Dære fræfen mob ^Ue, enb
at bebife ben Deb at bære ftreng mob fig felo. Dg bog, bog
eneå be %Ue om, at bette er en UIt)ffe, og at bette gorl)oIb er
forfeert. Dg l^oab er bet faa, ber er forfeert, f)t)ab Stnbet enb
bereå Søgen og 83ragen! ©aabanne SOJenneffer mær!e Uh, at
bereå 2;ale It)ber jom en ©pot ober bem felo, forbi bet, Uh
at funne finbe nogen ®jenftanb for fin Sjerligljeb blanbt 9}ten=
neffene, er at ongioe fig felo albeleé at mangle Sljerligljeb.
2;t)i er bel bette Kjerlig^eb at bide finbe ben uben for fig; jeg
troebe, bette bar ^erligf)eb, at bringe ben meb fig. 9Jien ©en,
ber bringer Sljerligl)eben meb fig, ibet ()an føger en ©jenftanb
for fin Sjerligfjeb (og etterø er bet jo Ufanb(}eb, at ban føger
en ©jenftanb — for fin tjerligl^eb), I)an bil let, og i fomme
@rab fom Sierligf)eben i t)am er ftørre, lettere, finbe ®jen=
ftanben, og finbe ben at bære faalebeå, at ben er elffelig; tl)i
bet at funne elffe et 9D?enneffe trobå Ijang ©bagf)eber og geil
og Ufulbfommeni^eber, er enbnu i!!e bet gul^^owtne, men bel
bette, at funne finbe '^am elffelig trobé og meb I)ané ©bagljeber
og geil og Ufulbfommen^eber. Qab 05 forftaae ()inanben. Set
er bet jo bog fræfent fun at 'oiUe fpife ben aHerlæffrefte og meeft
ubføgte 9tet, naar ben er fofteligft tilberebet, eHer bel enbog,
felb naar faa er, fræfent at finbe een eller anben geil 'oeb ben;
et ^2(nbet, iffe blot at funne fpife ben tarbeligere 9xct, men ot
funne finbe benne tarbeligere 9?et at bære ben fofteligfte, forbi
Dpgaben iffe fatteé i at ubbiffe fin £ræfen[)eb, men i at ombanne
fig felb og fin ©mag. — (itler berfom ber bar tbenbe £unftnere,
og ben Gne fagbe „jeg Ifiar reift meget og feet mig meget om
i SSerben, men jeg l^at forgjebeå føgt at finbe et a)Jenneffe,
fom bar bærb at male, jeg l^ar intet 5Infigt funbet, ber i ben ©rab
bar ©fjønf)ebenå fulbfomne 53iIIebe, at jeg funbe bcflutte mig
til at tegne bet, i etfjbert 5Infigt f)ar jeg feet een eHer anben
liHe geil, berfor føger jeg forgjebeé" — bar bette et Segn paa

182

at benne ^unftner bar ben [tore ^nftner? ^en anben ^nftner
berimob fagbe: „nu, jeg ubgiDer mig jo egentligen t!fe for at
bære Slunftner, jeg Ijar f)efler ttte gjort Sf^eifer i Ublanbet, men
for at blioe oeb ben lille ^rebå af SJcenneffer, ber er mine 9^ær'
mefte, ha I)ar jeg t!fe funbet eet enefte 5tnfigt faa ubett)beligt
eller faa feilfuibt, at jeg bog hinbe ofdinbe bet en ffjønnere
(Bite og opbage noget t^orflaret i bet; berfor er jeg glab beb
ben ^unft jeg ober, og fom tilfrebgftiller mig, uben at jeg gjør
gorbring paa at bære ^unftner" — bar hette ilte et 2;egn paa,
at l^an juft bar ^unftneren, ber, beb at bringe et bift ^J^oget
meb fig, lige paa ©tebet fanbt, t)bab ben bereifte ^unftner i!!e
fanbt noget @teb§ i SSerben, maaffee forbi t)an t!fe bragte et
bift 9Joget meb fig! ^Iltfaa ben anben af be Sbenbe bar ^nft'
neren. SSilbe bet i!!e ogfaa bære førgeligt, om l^bab ber er
beftemt til at forftjønne Sibet hm hmbe bære fom en i^ov'
banbelfe ober bet, faa „^nften" iftebenfor at forftjønne oé
Sibet fræfent blot opbagebe, at ^ngen af oé bar f!jøn. Dg enbnu
førgeligere, tillige enbnu mere forbirret, om S^jerlig^eben ogfaa
blot fhilbe bære tit ?5orbanbeIfe, forbi ben§ gorbring alene
hmbe gjøre bet aabenbart, ot ^t^Qen af og bar bærb at elf!e,
iftebenfor at ^jerligt)eben jo juft fhilbe fjenbel berpaa, at ben
er fjerlig not til at hmne finbe noget SIffeltgt I)og oå 'Me, alt\aa
fjerlig no! til at funne elf!e oå røe.

®et er en forgelig ^Sagbenbf^eb, fom bog hm er altfor
alminbelig, ibelig og ibelig at tale om, t)borIebel ^'jerligl^ebenå
©jenftanb f!al bære, for at ben !an bære elffbærbig, iftebenfor
ot tale om, ^borlebeå ^jerligl)eben ffal bære for at ben !an bære
^jerligl)eb. ®et er faa ahninbeligt i!!e blot i het baglige Sib,
o, men !^bor ofte feeå het ilh, at felb Sn, ber falber fig digter,
fætter t)ele fin gortjenefte i hen forfinebe, bløbagtige, fornemme
Slræfenl^eb, ber, i gorljolb til bet at elffe, umennefMigt beeb
at brage og brage, antager bet for fin Dpgabe, i benne ^en*
feenbe at inbbie 9)?ennef!ene i aHe ^æfenf)ebené aff!t)elige
§emmeHgt)eber. 5tt bog S'Jogen giber gjøre bet, ot bog Tlanqe
ere faa tilbøielige, faa ntjfigne for at lære, bet er, for ot fooe

183

en Skiben, [om egentlig !un tjener til at forbittre bem [eto og
3lnbre Sittet! S^i om f)t)ot meget i Sibet gjælber bet bog ilh,
at fjbtg man i!!e l}at)he faaet bet at Xiibe, \aa ^abbe man funbet
bet Sllt jfjønt eUet bog ftjønnere. Tlen naat man førft er inbbiet
i S?'ræ[enl^ebenå ^e[mittelfe, t)i:)Dr Oanffeligt at t)inbe bet Xabte,
ben ©obmobig^ebenå, ben Sljerlig^ebené SOJebgift, fom ®ub i
©runben !^ar ffjenfet et()ttert 2)tenneffe!

SDJen fan etter bil ingen ^^nben, faa bil altib en Stpoftel
t)ihe at lebe oå paa ben rette 3Sei i benne |)en[eenbe, ben rette
SSei, [om baabe [ører o§ til at gjøre 9let mob '2(nbre og til ot
gjøre og [elb Ii)!!elige. @aa ^aoe bi balgt et Orb a[ 5lpo[teIen
^o^anneå: ,,ber[om 9logen [iger: jeg el[fer ®ub, og t)aber lin
iBrober, ^n er en Søgner, t!^i 1)00 [om i!!e el[!er [in ©rober,
[om l^an ^aOer [eet, t)t)orkbe§ fan l)an el[fe &uh, [om ()an iffe
Itjader [eet?" 2)ette Orb bitte bi gjøre til ®jen[tanb [or 33etragt=
ningen, ibet bi, glabe beb 0|3gaben, bælge at tale om

men ilfe [oalebeS [or[taaet, [om bar %alen om at el[fe atte be
5IRenne[fer bi [ee, t{)i bette er ^jerligt)eb tit 9iæ[ten, ^bilfen
tibligere er ubbiflet, berimob [aalebes [or[taaet, at Salen er
om ben ^ligt, i SSirfeligljebenå SSerben at [inbe bem, bi [cerligen
funne el[!e, og i at el[fe bem at el[fe be 3D'Jenne[fer, bi [ee. 9^aar
bette nemlig er ^Hgt, \aa er Dpgaben iffe: at [inbe
— b^n el[felige @jen[tanb; men Dpgaben er: at [inbe
ben nu engang gibne eller balgte ®jen[tanb — el[fe'
lig, og at funne bebbUbe at [inbe t)am el[felig, l^bor<
lebeå 1)an enb [oranbreå.

^og bitte bi [ør[t gjøre oå en litte SSan[feIigt)eb meb §en[t)n
til be [oreIæ[te a|3o[toIi[fe Orb, en 3San[feIig^eb, [om jorbi[f
^løgt, maa[fee enbog inbbilb[f a[ [in (2farp[inbigl}eb, funbe
f)itte paa at gjøre, ipah enten ben nu birfeligen er gjort etter
iffe. 9^aar ^po[teIen [iger „f)bo [om iffe el[fer [in S3rober, f)on
l^ober [eet, ()borIebe» fon ^an el[fe ®ub, [om t)an iffe ^aber

184

feet?": ha funbe en kløgtig inbbenbe, at bette er en fmgefulb
Xanfe^^l^enbing; t^t 58roberen, fom 'i}an ^ober feet, 1:}a'ohe 'i^an
netop berbeb fordiéfet fig om, i!fe at Ucere eljfUærbig, men l^bor=
lebeé ffulbe berof (at I)an t!fe elffebe Sn, fom I)an faae i!fe for«
tjente at elffes) !unne flutteé, at ber for t)om berbeb bar 9ioget
til |)inber for at elf!e ©ub, fom I)an t!!e l^aber feet. Cg bog
mener ^tpoftelen, at ber er 9?oget til §inber for en ^aahan i
at elffe ®ub, ffjønbt ^an beb bet Orb „fin Prober" biftno! ttfe
taler færligen om et ganffe beftemt enfelt 93Jenneffe, men ober«
^obebet om bet at elffe SJZenneffer. 5lpofteIen mener, at bet
er en gubbommelig ^aoftanb, ber neblæggeå mob Srobærbig«
l^eben af et 30?enneffeå Ubfagn om at elffe hen Ufr)nlige, naar
bet bifer fig, at bette 9??enneffe iffe elffer be @t)nlige, mebené
bet jo juft funbe frineg faa fbærmerff at bille ubtn)!fe, at man
ene elffer ben Uft}nlige, beb iffe at elffe nogen ©Qnlig. ^et
er en gubbommelig ^aaftanb, ber neblæggeé mob menneffeligt
Sbærmerie i B'Oi^^oIb til at elffe ®ub, t^i bet er fbærmeriff,
felb om bet iffe er ^t)ffelff, faalebeå at bitte elffe ben Uft)nlige.
Sagen er gauffe fimpel. 9)?enneffet ffal begt)nbe meb at elffe
ben Uft)nlige, ®ub, ti^i ^erbeb ffal f)an felb lære, l^bab bet er
at elffe; men bet, at I)an faa birfeligen elffer ben UfQnlige,
ffal netop fjenbeé paa, at I)an elffer ben ©rober, "tjan feer; jo
mere f)an elffer ben Ufi)n(ige, jo mere bit l^an elffe be 9)?en=
neffer, f)an feer. ^ffe ombenbt, at jo mere l)an brager bem, ijaii
feer, befto mere elffer ^an ben Uf^nlige; t[)i naar faa er, er ®ub
forbanblet tit et ubirfeligt 9?oget, en ^nbbilbning. ©ligt fan
berfor fun enten en |)i)fler og en Sbigefulb falbe paa, for at
føge Ubflugt, eller (5n, ber forbanffer ®ub, fom bar ®ub miå=
unbelig paa fig felb og paa bet at bære elffet, iftebenfor, at ben
falige ®ub er miåfunbelig, og berfor beftanbigt ligefom bifer
fra fig felb figenbe: „bil l^u elffe mig, faa clff be 9J?enneffer
^u feer, l)bab ^u gjør mob bem, gjør ®u mob mig." ®ub er
for Dp'^øiet til ligefrem at funne tage mob et SUfenneffeå ^jerlig-
l^eb, enb fige til at funne finbe 93el)ag i, l)bab en ©bærmer fan
bel)age fig felb i. 9Jaar ^loQen om ben ©abe, I)bormeb ^an

185

funbe l^jælpe fine ^^orælbre, figer, at ben er „^oxban", bet er
beftemt for @ub, ba er bette iffe @ub velbehageligt. S^il Su
Dife, at ben er beftemt for ®ub, faa gid ben ^en, men meb 2an!en
om @ub. i^il ^u Oife, at ^it SiD er beftemt til at tjene 03ub,
faa lab bet tjene DJienneffene, beftanbigt bog meb Sanfen om
®ub. @ub er iffe faalebes ^art i 5;ilDæreIfen, at Ijan forlanger
fin 2;eel for fig; ^an forbrer ^2tlt, men ibet Xu bringer bet, faaer
2)u ftraj, om jeg faa tør fige, ^^aategning paa, ^Oor^en bet dibere
ffal beførges; t^i @ub forbrer ^ntet for fig, uagtet f)an forbrer
3IIt af Tig. — ©aalebeå fører 5{pofteIen§ Crb, ret forftaaet,
juft til Salens ©jenftanb.

9iaar bet er ^ligt at elffe be 932enneffer, man feer, faa
maa man førft og fremmeft opgide alle inbbilbte og
oderfpænbte fyoreftillinger om en 2;rømme»25erben,
^dor ^jerlig^ebené ©jenftanb ffulbe dære at føge og
at finbe, bet er, man maa dorbe æbru, dinbe ^.^irfe^
lig^eb og 3anb()eb deb at finbe og forblide i S^irfe«
ligtjebenå SSerben, fom ben Gn andifte Dpgade.

5)en farligfte af alle Ubflugter i |)enfeenbe til bet at elffe
er ene at dille elffe bet Uft)i.Iige eller Xet, man iffe ^ader feet.
Senne Ubflugt er faa ^øitflt)denbe, at ben ganffe oderfIr)der
^irfeligf)eben, ben er faa berufenbe, at ben berfor let frifter
og let inbbilber fig feld, at dære ben atlerljøiefte og fulbfomnefte
3trt af Sferlig^eb. Sjelbent falber bet diftnof et 93knneffe inb,
fræft at tale ilbe om bet at elffe, befto alminbeligere er berimob
bet 33ebrag, deb £)dilfet SWenneffene bebrage fig feld fra dirfe-
ligen at fomme til at elffe, netop forbi be tale for fdærmeriff
om bet at elffe og om Kjerligf)eb. Xette '^ar en langt bt)bere
©runb, enb man tænfer, ellers funbe ^eller ei ben ^ordirring
^ade fat fig faa faft, fom ben ^ar, ben gordirring, at 9)?enne=
ffene falbe bet en UIt)ffe, fom er en (Bfr)Ib: iffe at finbe nogen
©jenftanb, fjdordeb be ba t)berligere for^inbre fig feld i at finbe
ben; t^i inbfaae be førft, at bet dar bereé 2ft)Ib, faa fanbt be
ben del. 3 ^Ilminbeligfjeb ^ar man ben go^^ftitling om Sljerlig«
f)eb, at ben er ^Seunbringens aabnebe £ie, ber foger Jortrin

186

og gulbfommen'^eber. (Baa er bet man flager, at man føger
forgjetjeå. 33i bitle itfe afgføre, l^t)ort)ibt ben Gnfelte '^ar 9?et
^er eller iffe, om bog i!fe Set, I)an føger, be elfMige gortrin
og gulbfommen^eber, er at finbe, om l^an i!!e forbejler ©øgen
meb ^ræfenl)eb. 9^ei, faalebeå bifle bi if!e ftribe, bi bille itfe
ftribe inben for benne goreftitting om Sljerlig^eb, ttji benne
f)ele goreftiUing er en ^ilbfarelfe, t)a å'jerligljeb fnarere er
Dberbærelfenå og 9}JiIbf)eben§ luffebe £)ie, ber i!fe feer WanqUt
og UfuIb!ommenI)eber.

33ien gorftieHen mellem biåfe tbenbe goJ^eftiHinger er meget
bæfentlig, ber er en 9?erbeng r^orffjel, en Dmbenbt!^eben§ gor=
ffjel. ^'un ben fibfte goreftitting er ©anbl^eben, ben førfte er
83ilbfarelfen. Dg en SSilbfarelfe ftanbfer fom befjenbt albrig
af fig felb, ben fører blot mere og mere bilb, faa bet bliber banffe^
ligere og banffeligere at finbe tilbage til @anbf)eben; tf)i S5ilb=
farelfenå SSei er let at finbe, men at finbe tilbage er faa banffe*
tigt — faalebeg fortæfleé ber |o i ©agnet om pnt S5eflt)ftené
SSjerg, ber f!al ligge etftebå paa forben, at ^ngen, fom fanbt
SSeien berinb, funbe finbe SSeien tilbage. 9Jaar ha et 2}?ennef!e
meb ben urigtige goreftiCing om, ^bab ^jerlig'fieb er, gaaer ub
i SSerben, faa føger l^an, og føger, fom l)an mener, for at finbe
©jenftanben, men, fom 'i)an mener, forgjebeå. ®og foranbrer
f)an i!fe ^oteftillingen, tbertimob, beriget meb ^ræfenl)ebenå
mangfolbige Skiben føger !^an mere og mere fræfent, men,
fom f)an mener, forgjebeå. ®og falber bet !^am i!!e inb, at ^^eilen
fhilbe ligge !)oé l)om eller i hen urigtige ^^oreftitling, tbertimob,
jo mere forfinet l)an bliber i fin Sltæfenljeb, befto ftørre STanfer
faaer l^an om fig felb og fin goreftillingå 5"uIb!ommenI)eb, —
bifer ben Ijam i!!e ogfaa tt)beligt, f)bor ufulbfomne SJZenneffene
ere, og bette moa jo fun funne opbageå beb ^jælp af gfulbfom«
men^eben! ^^niblertib er t)an forbiåfet meb fig felb om, at bette
i!fe er lt)ang @!t)Ib, at l^an i!fe gjør bet af nogen onb etter 1:)at)e'
fulb §enfigt — l^an, fom jo juft føger ^jerligtjeben. %^ longt
fra l^am bære, at opgibe Sl'jerligl^eben, I)an, fom jo foa lebenbe
føler, Ijborlebeå l^anå goreftilling bliber mere og mere fbærme«

187

riff — fjDat) 'oat bel ogfaa nogenfinbe mere fDærmeriff enb en
æilbfarelfe! Dg $8tlbfarelfen l)ax I)an if!e [tanbfet, lige bet moh-
fatte, ()art l)ar nu beb beiiå |)jælp fDimlet fig ub — i at elfte bet
Uft)nlige, et 2uftfi)n, fom man itU feer. (Stier løber bette iffe
ub paa Set: at fee et Suftfi)n — og: iffe at fee? %i}i tag
Suftftinet bort, faa feer S)u ^ntet, bet inbrømmer 2J?ennef!et
feld; men tag bet at fee bort, faa feer ®u et Suftfgn, bet glem-
mer 3}Jenneffet. 3L)?en fom fagt, Stjerligtjeben bil I)an iffe opgibe,
et ^eller tak ringe om ben, ban bil tale fbærmeriff om ben og
bebare ben — ^erligt)eben til bet Ufi)nlige. (Sørgelige S^ilb"
farelfe! Tlan figer om berbslig 56re og SOtagt, om 9iigbom og
St)ffe, at ben er ®unft, og bette er ogfaa faalebeé; men at ben
ftærfefte 2Kagt i et 3}?enneffe, en 9)?agt, fom efter fin S3eftem«
melfe juft er ^ntet minbre, ha ben er Qiti og ^raft, at ben for«
banbleå til Sunft, og at ben i bisfe ^unfter ^erufebe ftolt mener,
at f)an juft '^ar grebet het |)øiefte — l)an f)ar jo ogfaa grebet
<Sft)en og ^nbbilbningen, l)bilfen altib fli)ber l)øit ober S^irfe-
ligtjeben: fee, bet er forfcerbeligt! Tlan abbarer elleré fromt
mob at fpilbe ®ubé ©aber; men ^bilfen @ubå ®abe er bog at
fammenligne meb ^erligf)eben, fom I)an neblagbe i et TUii'
neffeå fjerte — af, og faa at fee ben faalebes fpiibt! S^i Slløgten
mener — baarligt, at man fpilber fin Sljerligl)eb, iieb at elffe
be ufulbfomne, be fbage 9J?enneffer; jeg troebe, at bette bar
at anbenbe fin Sljerligt)eb, at gjøre Srug af ben. dJlen ingen
©jenftanb at funne finbe, at fpilbe S^jertig'tjeben paa at føge
forgjebeå, at fpilbe ben i bet tomme 9tum beb at etffe bet Uft)n»
lige: htt er fanbeligen at fpilbe ben.

S3Iib berfor æbru, fom til ^ig felb, forftaae, at ^eilen
ligger i ^in Jfi^eftitling om ^jerligljeb, at benne ffulbe bære
en gorbring, og (jerligft, naor ^ele Xilbærelfen iffe funbe betale
ben, ligefaa libt — fom "2)u fan bebife ^in ^bfomft til at inb-
fræbe benne ^orbring. 5 famme Øieblif ^av ^u foranbret
goreftitlingen om ^jerligl^eb, at ben er lige bet røobfatte af
en gorbring, er et Xilgobe^benbe, ^bortil ®ub forpligter SDig;
i famme Eieblif bar Tu fnnbet 33irfeligl)eben. — Og bette er

188

juft pligten, faakbeå meb Iu!!et 0te (tt)t t tjerligtieb luffer ®u
bet jo for ©t)agf)eben og (2frøbeligl()eben og Ufulbfommen«
f)eben) at fiitbe SSirfeItgf)eben, tftebeiifor meb aabent Øie (\a,
Qnbent etter ftirrenbe fom en ©ødngængerå) nt oberfee 93irfe=
Itgf)eben. ®et er pligten, ben førfte 93etingelfe, for at 2)u
oder^obebet fan fomme til, i at elffe at elffe be 9JJenneffer, ^u
feer. ^Betingelfen er, at finbe SSirfeltgl^ebené gobfæfte. SSitb=
farelfe er altib fbædenbe, beraf fommer bet, at ben ftunbom
feer foa let og faa aanbig ub, forbi ben er faa luftig. @anb«
l^eben gjør fafte, berfor ftunbom ogfaa befOærlige, Srin; ben
ftaaer paa bet da\te, og feer berfor ftunbom faa fimpel ub.
®et er ogfaa en bett)belig goranbring: iftebenfor at l^abe en
gorbring at tnbfræbe at faae en ^ligt at o|3ft)Ibe, iftebenfor
at Dberfare en $8erben at tage ligefom en S^erben paa fig, ifteben--
for ^ibfigt at bitte føge Seunbringenå Itiftelige %xuQt taalmobigt
at ffutte bære ober meb 3}?ongIer. ^f, l^bilfen goranbring!
€g bog er het beb benne g'oranbring, at Sjerligt)eben blider tit,
ben E)erligt}eb, fom fan fulbfomme pligten: i at elffe at elffe
be 9}?enneffer, bi fee.

D^aar bet er ^ligt i at elffe at elffe be SJJenneffer, man
feer, ba gjælber bet om, at man i at elffe bet enfelte
birfelige SKenneffe iffe unberffQber en inbbiibt gore»
ftilling om, l^borlebeå man mener eller funbe ønffe,
at bette 9J?enneffe ffulbe bære. ®en, fom nemlig gjør bet,
f)an elffer bog iffe bet 9}Jenneffe, :^an feer, men igjen noget
Ufi}nligt, fin egen goreftitting etter anbet ©aabant.

®er er i gor^olb til bet at elffe en '3Ibfærb, fom til ^jerlig«
l^eben f)ar en betænfelig Silfætning af Sbettjbig^eb og ^ræfen-
!)eb. (Set er bet jo at brage og brage og albrig finbe nogen
©jenftanb for fin tjerlig^eb, et Stnbet i at elffe, ^Mb man felb
falber ©jenftanben for fin ^^jertigtieb, nøiagtigt og oprigtigt at
fulbfomme benne ^ligt at elffe, '^bab man feer. ©anbeligen,
bet er altib et Ønffe bærb og atter et Ønffe bærb, at ®en, bi
ffutte elffe, maa bære i 33efibbelfe af be elffelige Sulbfommen«
tjeber; bi ønffe bet iffe blot for bor egen ©ft)Ib, men ogfaa for

189

ben ^nbené. gremfor 5(It er bet bærb at ønf!e og bche, at
SDen, di elffe, nitib maatte ^anble og bære fnalebeé, nt Di ganffe
funne billige og famtt)ffe het. Wllen i ©ubå dlaim, lab oé iffe
glemme, at bette iffe er bor gortjenefte, om t)ait er faalebeå,
enbnu minbre bor gortjenefte, at forbre bet af '^am — ffulbe
tet bære S^ale om nogen bor ?5ortjenefte, l)bab bog er ufømmeligt
og ufømmelig Sale i ^-orfjolb til Sljcrligl)eb, faa bilbe ben jo
netop bære, at elffe lige trofaft og ømt.

Tlen ber er en 5ltæfenl)eb, ber beftanbigt ligefom arbeiber
^erligl)eben imob og bil forljinbre ben i at elfte ^bab ben feer,
ibet Sltæfentjeben/ ufiffer i S3Ii!fet og bog i en anben g-orftanb
faa nøieregnenbe, forflygtiger ben birfelige Sfiffelfe, eller ftøber
an mob ben og nu unberfunbigt forbrer at fee noget ^nbet.
Ser gibes SOZenneffer, om t)bil!e man maa fige, at be iffe "^abe
bunbet Sfiffelfe, at beres S^irfelig^eb iffe l)ar faftnet fig, forbi
be ere i bereé ^nberfte uenige meb fig om, Ijbab be ere og l^bab
be bifle bære. 9JJen man fan ogfaa beb ben 3}?aabe, paa t)bilfen
mon feer, gjore et anbet SOknneffes Sfiffelfe baflenbe, eller
ubirfelig, forbi Sljerligf)eben, fom ffulbe elffe bet SJJenneffe hen
feer, iffe ret fan beflutte fig, men fnart bil tjabe en %eii bort
beb ®jenftanben og fnart en g-ulbf ommen ^eb til, fom bar, om
jeg faa tor fige, Sljøbet iffe enbnu ganffe afflnttet. 2)og 2en,
fom i at elffe faalebeå er tilbøielig til at bære fræfen, ()an elffer
iffe bet 9)?enneffe t)an feer, og gjør fig let felb fin Sljerligl)eb
mobbt)beIig fom befbærlig for ben d'Iffebe.

2)en (ilffebe, i^ennen, er jo ogfaa i alminbeligere gorftanb
et SJJenneffe, og er fom faaban til for oé 5(nbre, men for Sig
ffulbe f)an bæfentligen fun bære til fom ben GIffebe, l]bié Su
ffal fulbfomme ben '^ligt at elffe bet 3}knneffe, Su feer. 5)er=
fom ber ha er en Sobbelt^eb i Sit gor^olb, faa '^on beelå blot
er Sig i alminbeligere ^orftanb bette enfelte 3)?enneffe, heeU
færligen hen (ilffebe, ha elffer Su iffe bet 2}Jenneffe, Su feer.
Set er fnarere, fom []a)jhe Su i ben gorftanb to £!ren, at Su
iffe fom cfleré f)ører C5et meb begge, men ^ører ©et meb bet
ene, et 5Inbet meb bet onbet. Su ()orer mob bet ene £!re, ^bob

190

ijan ftger, og om bet nu er bttft og rigtigt og fforpfinbigt og
aanbfuibt o. f. t)., o!, og hin meb bet anbet Øre ^ører 'Su, at
bet er ben GIffebeå (Stemme, ^u betragter '^am meb bet ene
Øie prødenbe, forffenbe, mønftrenbe, ai, og hin meb bet anbet
Øie feer ®u, at I)an er ben GIffebe. D, men faolebeé at bele,
bet er i!fe at elffe bet SOZenneffe, man feer. Gr bet i!!e, fom bar
ber beftanbigt en Srebie tilftebe, felt) naar be S^Denbe ere ene,
en S^rebie, ber !oIbt prøber og brager, en Xrebie, ber forftt)rrer
3nberligl)eben, en Xrebie, ber ftunbom bog bel mao gjøre ben
^oagjelbenbe mobbt)beIig beb fig felD og fin Sjerligl^eb, at hen
er faalebe^ hæfen, en Srebie, ber bilbe ængfte ben GIffebe, t)big
!^an bibfte, at benne Srebie er tilftebe! ^)3ai) bettiber bet ogfaa,
at benne Srebie er tilftebe? S3etr)ber bet, at '^biå . . . ^biå nu
^ette efler |)iint iffe bar efter Ønffe, faa hinbe Zu ilte elffe;
bett)ber altfaa ben Srebie ©hlåmiåfen, ?XbfhfleIfen, faa altfaa
^tbftiflelfené %anh er meb — i ?}ortroIigI)eben, af, ligefom naar
i |)ebenffabet, banbittigt, het øbelæggenbe 93æfen er taget meb
inb i ©ubbommens Snigljeb? ^ett)ber benne Srebie, at Sljerlig«
l^ebené'^or'^blb bog i en bi§ t^yoi^ftnnb intet gorfiolb er, at %u
ftoaer ober gorfjolbet og prøber ben GIffebe? S3etænfer '^u, at
ber i faa galb prøbeé noget 5tnbet, om 5u birfeligen lf)ar ^er=
ligfjeb, efler rettere, at ber er noget Stnbet afgjort, ot %u egent==
ligen iffe I)ar ^jerligl^eb? S^i Sibet ^ax jo prober nof, og biåfe
^røber ffulbe juft finbe be GIffenbe, finbe 9?en og SSen forenebe
for at beftaae i ^røben. Tlen ffal ^røben brage§ inb meb i
gorl^olbet, foa er ber begaaet et gorræberie. ©anbeligen, benne
^lemmeligljebéfulbe ^nbefluttetl]eb er ben forligfte 5trt Sroløg^
t)eb; et faabant 9JJenneffe brt)ber iffe fin Zvo, men '^on gjør
bet beftanbigt fbæbenbe, om t)an er bunben t)eh fin Sro. Gr
bet iffe Stroløs^eb, naar Sin i^en ræffer 'Ziq ^aanben, og
ber ba i 2)it §aanbtrt)! er et Ubeftemt, fom bar bet ^am, ber
trt)ffebe Sin §aanb, men bet bar tbiblfomt, om l)borbibt f)an
i bette Øieblif fbarebe faalebeå til Sin goreftifling, at Su gjen*
gfelbte bet paa famme ''fflaabe? Gr bet at bære i et gor'^olb,
ligefom Ijbert Øieblif at begt}nbe forfra paa at fomme i i^ox'

191

l^olbet, er bette at elffe bet 93cenne[fe, ^u jeer, ^t)ert £ieblif
at fee prøbenbe paa ^am, fom bar bet førfte @ang ^u faae
l^am? 2et er mobbi:)beIigt at fee ben kræene, fom brager al Tlah,
mett bet er ogfaa mobbi)be(igt at fee 5en, fom bel fpifer ben
Tlah, ber belbilligt 6t)be§ f^am, og bog i en bis gorftanb i!fe
fpifer, men ligefom beftanbigt, om ^an bog bliber mæt, fun
fmager paa 9J?aben, etter gjør fig Umage at fmage en læffrere
Sftet i fin 9)?unb, mebene ^an mættes tieh ben tarbeligere.

9f?ei, ffal et 2)?enneffe fulbfomme ben ^ligt i at elffe at
elffe be SJJenneffer, !)an feer, ha maa f)an iffe blot blanbt be
birfelige SJcenneffer finbe bem, ^an elffer, men ^an maa ubrQbbe
al SbetQbig^eb og ^ræfen^eb i at elffe bem, at ^an i Udbor
og Sanb^eb elffer bem fom be ere, i Udbor og 3anb^eb fatter
Cpgaben: at finbe ben nu engang gibne etter balgte @jenftanb
elffelig. 9?i mene iffe f)ermeb at anprife en barnagtig gor«
gabet'^eb i ben Glffebeé Silfælbig^eber, enbnu minbre en fjælen
Gftergiben^eb ^aa urette Steb; langtfra, bet UUborlige ligger
juft i, at gor^ofbet felb bil meb forenet ^raft fæmpe mob bet
Ufulbfomne, oberbinbe bet 9!}?angelfulbe, fjerne bet Ueenåartebe.
5)ette er Ullboren, bet Kræene er at gjøre gorljolbet felb tbe*
tt)bigt. Sen (5ne bliber iffe beb fin 2bagf)eb etter beb fin %d\
gjort fremmeb for ben Ulnben, men foreningen betragter bet
©bagere fom bet gremmebe, f)bilfet er begge lige bigtigt at
oberbinbe og fjerne. Set er iffe Sig, ber paa ©runb af htn
Glffebes Sbagljeb ffal ligefom fjerne Sig fra ^am etter gjøre
Sit gorf)oIb fjernere, tbertimob ffal be Sibenbe ^olbe befto
faftere og inberligere fammen, for at fjerne @bag^eben. <Baa*
fnart i5orf)oIbet gjøres tbett)bigt, faa elffer Su iffe bet SO^en«
neffe Su feer, faa er bet jo fom forbrebe Su noget 5{nbet, for
at funne elffe; naar berimob geilen etter Sbag^eben gjør gor*
l^olbet inberligere, iffe fom ffulbe nu ^dhn faftf}oIbe5, men
juft for at Oberbinbe ben, faa elffer Su bet 9Kenneffe, Su feer,
Su feer g^i^en; men bet, at Sit t^orlplb faa bliber inberligere,
bet bifer juft, at Su elffer bet aJJenneffe, f)0§ f)bem Su bog feer
^eilen etter (Sbag'^eben etter UfuIbfommenf)eben.

192

©om bcr gibeå I)t)!!elffe Zaaut, en I)t)!felf! ©itffen og
Magen oOer SSerben, faolebeé gideå ber ogfaa en !^t)!!elf! ©org
oder ben (SIffebeå ©dctg^eber og Ufulbfommenl^eber. -S)et er
faa nemt og faa bløbagttgt at ønffe ben GIf!ebe i 33efibbelfe af
alle mulige gulbfommen'^eber, og naar ber bo mangler Droget,
er het igjen faa nemt og fao bløbagttgt at fn!fe og førge og blioe
fig jelo figtig deb fin formentligen faa rene og faa bt)be ©org.
■^et er ooer^obebet en maaftee alminbeligere ?}orm af SSeI=
Ii)ftigl)eb, feføift at dille ftabfe meb ben Glffebe eller SSennen,
og at dille fortdidle oder ent)der U5ett}belig()eb. 9)Jen ffulbe
bet dære at elfk be 9}?ennef!er man feer? D, nei be 9}Jenneffer
man feer, og altfao faalebeå ogfaa meb ol, noar 5(nbre fee oå,
be ere i!!e faolebel fuIb!omne; og bog er bet faa ofte Silfætbet,
at et 9)?enneffe i fig feld ubdifler benne fjcelne ©frøbeligl^eb,
ber !un er beregnet paa at elfte t^u'tbfommenfieberneå fulb^
ftænbige Ivsnbbegreb; og bog, uagtet di SOknneffer alle ere ufulb=
fomne, feer man faa fjelbent ben fuube, ftærfe, bt)gtige ^jerlig--
f)eb, ber er beregnet paa at elfte be ufulbfomnere, bet er, be
9}?ennefter, di fee.

^aav bet er ^ligt i at etffe nt elffe be SQJennefter di fee,
ha er ber ingen ©rænbfe for £}erligl)eben; ffal ^Iig»
ten fulbfommeg, maa S^^jerligljeben dære grænbfeløl,
bet er nforanbret, [jdorlebeå enb ©jenftanben for«
anbreå.

2ah oé tænt'e paa ^dab ber i ^nblebningen til benne Dder«
deielfe bled minbet om: gortjolbet mellem Etjriftué og ^eber
— mon bog del 'ipeber, ifær i Ijang ^-or^olb til Gfjriftug, dar
fom et ;3nbbegreb af alk S-uIb!omment)eber; og paa ben anben
<Bihe, t£f)riftuå fjenbte bog del Ijan^ %dV. Sob oå tale ganffe
menneffeligt om bette gorl)o(b. @ub deeb, \pah bet i 9(Iminbe«
Iig{)eb er for ubetl)belige og bog faa omf)t}ggeIigt opfamlebe
og faa oml)t)ggeIigt gjemte ©maating, ber enten ftraf eHer,
Ijdab ber er ligefaa førgeligt, efter lang Sibl forløb, gide oå
9J?enneffer Slnlebning til at anHage hen (Sne ben ^nben for
(Sgenni)ttigl)eb, Sroløl^eb, ^"Oi^i^æberie; ®ub deeb, Ijdor longt

193

bet fom ofteft er fra, at Den Sfagent)e gjor fig enbog blot en
ringe ^nftrengelfe for at fætte fig i ben 2(n!Iagebe§ (Steb, at
bommen, ben ftrenge, ben ffaanfelslofe, iffe maatte bære en
overilet ^om, men ibetminbfte forfaaoibt betæntfom, at ben
meb 33eftemt^eb beeb, ^borom ben bommer; &ub beeb, Ipov
ofte man feer bette førgelige @t)n, f)t)orIebeå fiibenffaben ftraj
ubrufter felt) ben maaffee etlerå ^nbffrænfebe, naar I)an for«
meentligen er en ^ornrettet, meb en 2tarpfinbigi)eb, fom er
forboufenbe, og berimob ()UorIebe5 ben flaaer fcto ben maaffee
ellerå ^^^fiot^fulbe, naar Ijan formeentligen er en ^oi^urettet,
meb ^umdeb i ?5or()olb til enljoer formilbenbe, unbfft)Ibenbe,
rctfærbiggjorenbe Cpfattclfe af Uretten, forbi ben !ræn!ebe
Sibenffab be'^ager fig fetu i at uære forblinbet ffarpfinbtg: men
bette t)i(Ie di jo bog aile bære enige om, at berfom ber i et 5or=
tjolb mellem tuenbe ^i^enner £)ænbte ()Dab ber fjænbte d^riftiiå
meb ^eber, ha bar ber fanbeligen ©runb nof til at brr)be — meb
en faaban gorræber. berfom 2)it Sib bor bragt i ben Qberfte
^tfgjørelfe, og Tu I)abbe en 5?en, ber af egen ^rift 't)øit og btirt
tilfboer ^ig 3;roftab, ja at i>ilie bobe Sib og ©lob for 'Jig, og
^an ba i ?5areng Øieblif enb iffe ubebleb (bet tjathc bog næften
bæret mere tilgibeligt), nei ()an fom, i}an bar tilftebe, men ^an
rørte iffe en §aanb, I)an ftob rolig og faae tit, bog nei ijan ftob
iffe rolig, ^ané enefte S^anfe bar at frelfe fig felb, og paa ett}bert
^ilfaor, f)an enb iffe greb ^higten (bet ijathe bog næften bæret
mere tilgibeligt), nei t}an biet) ftaaenbe fom — Sitffuer, i)t)at
{■jan fiffrebe fig at hmne bære — teb at fornegte 2^ig: t)bab
faa? S5i bille enbnu iffe lahe (Sfterfætningen følge, lab o§ fun
ret lebenbe fremftiUe gortjolbet og tale ganffe menneffeligt
berøm. 2tltfaa, Tu ftob anflaget af ^ine gjenber, bømt af ^ine
J}jenber, bet bar bogftabelig Sanb^eb, at Zu ftob oberalt omgiben
af Sjenber. ^e SCRægtige, fom bog maaffee funbe ^abe forftaaet
^ig, be ^atibc forbærbet fig mob ^ig, be ^abebe ^ig. derfor
ftob Tu nu anflaget og bømt — mebenå en forblinbet, rafenbe
SKængbe f)t)Iebe ^ottiaami\ei mob "S^ig, banbittigt enbog jublenbe
teb Sanfen om, at ^it 33Iob ffulbe fomme ober bem og bereé

s. Stetfegaarb. IX 13

194

58ørn. Dg bette 6et)Qgebe be SDJægtige, fom eHeré felb foa bt)bt
foragtebc a}Zængben, bet bel)agebe bem, forbi bet tilfrebéftillebe
bereå ^ah, at bet t)ar bt)riff 3^ilb!^eb og ben labefte Uéfel^eb,
ber i ^ig ^at)he funbet fit 9iot) og fit ^t}tte. ®u ^abbe forligt
S)ig meb S)in @!je6ne, forftaaet jDig i, ot ber i!!e bar eet enefte
Drb at fige, ha gorl)aaneIfen blot føgte ?lnlebntng, \aa bet
l^øimobige Drb om Xin Ufft)IbigI]eb bilbe gibe ^^orljoanelfen
nt) 51nlebntng fom bar bet %toh§, faa bet !Iarefte SSebiiå for ®tn
?Retfærbig'f)eb bilbe forbittre og gjøre gorl^aanelfen enbnu mere
rafenbe, faa et ©mertens Ubbrub tun bilbe gibe gorljaanelfen
nt) ?(nlebning fom bar bet geig"^eb. ©aalebeå ftob Su ubftøbt
af bet menneftelige ©amfunb, og bog i!!e ubftøbt, SDu ftob jo
omgiben af 93tenneffer no!, men Si^S^n af bem ^He faoe i ^ig
et 9Kennef!e, om be bog i en anben t^-orftonb i Sig faae et 2)Jen=
neffe, tl]i et ®t)r bilbe be i!fe lE)abe bet)anblet faa umenneffeligt.
D, 9tæbfel, forfærbeligere enb om Su bar falben mellem bilbe
S)t)r; t"f)i mon bel felb be blobtørftigfte 9?obbi)rå bilbe, natlige
§1)1 er faa ræbfomt fom en rafenbe 9)?ængbeg Umenneffelig^eb,
mon bel i r^MUn bet ene 9tobbt)r !an l)ibfe bet anbet til en
ftørre 33ilbl)eb enb ben for ^ber enfelt naturlige, faalebeg fom
i ben angerløfe 9J^ængbe bet ene 2}ienneffe fan I)ibfe bet anbet
til mere enb bt)rif! 33Iobtørft og SSilbfjeb, mon bel felb bet blob*
tørftigfte 9?obbi}ré ffumle eller gniftrenbe SU! 'i^ai benne bet
Dnbeå SSranb, fom optænbeå i ben Snfelteg Die, naar ^an
f)tbfet og Ijibfenbe rafer meb i ben bilbe 9)?ængbe! ©aolebeg
ftob ®u anflaget, bømt, forI)aanet; forgjæbel føgte S)u at opbage
en (2fi!!elfe, ber bog lignebe et 9}?enneffe, enb fige et belbilligt
3Infigt, fom Sit Die funbe I)bile fig paa — ha faae ®u l^am,
®in SSen, men Ijan fornegtebe Sig; og ^^orl^aanelfen, ber f)abbe
It)bt t)øirøftet nof, løb nu fom om (iå)o ^unbrebe ©ange for^
øgebe ben! Serfom Sette bar ffeet Sig, iffe fanbt, ba bilbe
Su aflerebe anfee bet for l^øimobigt af Sig, om Su, iftebenfor
at tæn!e paa §ebn, benbte Sit ^k bort fra !t)am og fagbe tieh
Sig felb: „jeg giber iffe fee ben g'Oi^i^æber for mine Dine"! —
§bor anberlebeå t)anblebe Eljriftuå! |)an benbte iffe fit Die

195

bort fra I)am for ligefom at blite ubbibenbe om, at ^eber bar
til, ^an fagbe HU, jeg bil ilte fee ben gorræber, fjan lob ^am
ilte ffjøtte fig felo, nei, ^an „f^f^^ P^i V^"/ ^^in inbljentebe
flam ftraj meb et Slif; f)abbe bet Oceret muligt, bisfeligen I)an
l^abbe t!!e unblabt at tale til I)am. €g Ijdorlebeå faae Skriftlig
paa ^eber? 3Sar bette mt fraftøbenbe, bar bet fom et 53Iif
til 3tfffeeb? O, nei, bet bar fom naar DJbberen feer 53arnet beb
beta egen Uforfigtig^eb i gare, og nu, ba ^un iffe fan fomme
til at gri&e Sarnet, inbl^enter bet meb fit bel bebreibenbe men
ogfaa frelfenbe mi mt\aa ^eber bar i gare? 5(f, ^bo fan iffe
inbfee bet: f)bor tungt for et 9J?enneffe at f)abe fornegtet fin
95en! dJlen ben forurettebe 33en fan i Ssrebené Sibenffab iffe
fee, at ben gornegtenbe er i ?^are. Sog l)an, ber falbe» 85erbenå
?5relfer, ^n faae altib flart, ^bor tsaren bar, at bet bar ^eber,
fom bar i x^aie, ^eber, fom ffulbe og maatte frelfeé. $8erbené
ijrelfer faae iffe feil og faae fin 2ag tabt, f)bil ^eber iffe ilebe
meb at fijcelpe ^am, men ^an faae ^^eber tabt, Ijbis f)an iffe
ilebe meb at frelfe ^^eber. Mon ber leber eHer t)ar lebet noget
enefte 9}Jenneffe, fom iffe fan forftaae bette, ber er faa flart
og faa inblt)fenbe, og bog er (Sljriftuå ben Snefte, fom faae bette
i ^Ifgjorelfené Øieblif, ba '^an felb bar ben 2(nflagebe, ben 5^ømte,
ben 5brf)aanebe, ben gornegtebe. — 8jelbent forføgeå et dJlen'
neffe i en 2(fgjørelfe paa Sib og ^øb, og fjelbent faaer altfaa
et 9}?enneffe 5{nlebning til faa t}berligt at forføge S^enffabetå
^engiben^eb, men blot bet i et bigtigere Øieblif at finbe ^njQt'
agtig'^eb, ^logffab, {)bor 'Su i ^raft af S^enffabet bar berettiget
til at føge dJlob og Sefluttetljeb, at finbe Xbettjbigljeb, Z^je--
finbetfieb, Unbbigelfe iftebenfor "^^tabenljeb, 33eftemtl)eb, Siffjolb,
blot bet at finbe ^jattetljeb iftebenfor befinbig Oberffuelfe: af,
l^bor banffeligt ba, i Øiebliffetå og i Sibenffabenå @ft)nbing
ftraf at funne forftaae, paa ^bilfen 3ibe garen er, I)bilfen af
SSennerne ber er meeft i ?5are, Su etter ^an, ber faalebeg laber
2)ig i ©tiffen; l^bor banffeligt ba at elffe bet 9)Jenneffe man feer
— naar man feer I)am faalebeå foranbret!

9Si ere nu bante til at prife (S^rifti i^or^olb til ^eber, lab

13*

196

Då Liel Dogte pnn, at benne CoDpriiéning iffe er et Sanbfe^
bebrag, en ^nbbtlbntng, to^'^'i i'i i^^^ [ormaae etter ttte bitte
itnftrenge Sanfen tit at tænfe oå famtibige meb Segibentjeben,
faa bi aUjaa prife (£t)ri]"tuå og berimob, forjaabibt bi funne
btioe famtibige meb en lignenbe 33egiben^eb, t)anbte og tænfe
ganffe anberlebeå. "Ser er ingen (efterretning opbebaret
angaaenbe be Samtibigeå Dpfattetfe af 6t)rifti 5orf)oIb, men
berfom ®u træffer bem, biåfe ©amtibige, faa fpørg bem, og ^u
ffal !^øre, at ber i benne 5(ntebning, fom næften i "iitntebning
af ^It I)bab (5f)riftn§ gjorbe, bteb fagt: „ben ^oare; lah nu ogfaa
I)anå Sag bære nof faa fortbiotet tabt, bog iffe at t)abe Sl'raft
til at famte Ijele fin Stt)rfe for fibfte ©ang i et enefte 33Iif, ber
funbe fmife benne S-orræber! §bitfen fti)nfenbe ©bagf)eb! Sr
bet at t)anble fom en SJianb!" Saatebeå bleb ber bømt, og gor^
t)aanetfen fif et nl}t Ubtrt)f. ©Her ber bleb fagt af ben SKægtige,
fom meente at oberffue gorlptbet: „ja, Ijborfor føgte t)an fit
©elffab meb St)nbere og Solbere, fine Xil()ængere btanbt ben
ringefte ^eel af golfet, f)an ffutbe '^abe ftuttet fig tit oå, til be
gornemmeg @t)nagoge, men nu faaer ^an Søn fom forffl}tbt,
nu, ba bet bifer fig, l)bab man fan ftote paa ben 5(rt 9)?enneffer.
©og fom t)an attib t)ar priiégibet fig felo, faa gjør t)an bet ha
inbtil bet ©ibfte, I)an iffe engang forbittreå ober en faa lumpen
2;rotøåf)eb." GIter ber bleb fagt af en Sl'Iøgtigere, fom enbog
meente fig felo at bære gobmobig: „bet, at ?)pperftepræfterne
■^abe tabet ()am gribe, bet, at I)an, fbærmeriff fom t)an bar, nu
feer 3llt tabt, bet maa f)abe fbæffet t)anå gorftanb og brubt
!^ané 9Jcob, faa I)an ganffe er fjunfen fammen i en qbinbagtig
frafteéløé 9Jfatt)eb; beraf laber bet fig forflare, at tilgioe et
faabant gorræberie, tl)i ingen 9JZanb ()anbter faalebeS!" ^2tf,
bet er fun altfor fanbt: ingen 5D{anb !)anbler faalebeé. 9?etop
berfor er \)d ogfaa Stjrifti Sib bet enefte Silfætbe, f)bor bet er
feet, at en Særer, i bet Øiebtif t)anå Sag fom t)anå Sib er tabt
og 5ttt forfpiibt, forfærbetigft beb ®ifciplen§ gornegtetfe, at
en Særer, beb fit 33tif, i bet 9ln og i benne ^ifcipet binber fin
ibrigfte 3:itt)ænger, og faalebeé for en ftor ®eel fin ®ag, ffjønbt
bet er ffjult for me.

197

©l^rtfti ^jerlig'^eb til ^eber oar faaleDee grænbfeløå, t}an
fulbfommebe i at elj!e ^ebet bet at elffe htt SJJenneffe, man
feer. &an fagbe iffe ,/^eber maa forft foranbre fig og blioe et
anbet 9}?enneffe, inben jeg fan elffe t)am igjen", nei, lige omDenbt,
l^an fagbe: „^eber er ^eber, og jeg elffer ^m; min ^jerlig«
l^eb, berfom ellers 9?oget, ffal juft hjælpe l^am til at blide et
anbet 9J?enneffe/' §on afbrøb altfaa iffe S3enffabet, for faa
maaffee at beggnbe bet igjen engang, naar ^eber Oar bleoen
et anbet SKenneffe; nei, ^an bedarebe 58enffabet uforanbret
og t)ar juft berdeb 'it?eber befijælpelig i at blioe et anbet SO^en«
neffe. Sroer 2:u, at ^eber uben bette Ef)rifti trofafte ^enffab
bar bleoen dunben igjen? 9D?en bet er faa nemt at bære 3^en,
naar bette iffe bett)ber ":}(nbet Qnb at forbre noget 33eftemt af
5^cnnen, og, naar i^cnnen iffe foarer til benne Tyorbring, faa
lahe 5?enffabet oære forbi, inbtil bet maaffee begi)nber igjen,
naar I)an foarer til ^^orbringen. (5r bette. et SSenffabé ?5or!^oIb?
|)t)o er ha nærmere til at f)jælpe en geilenbe enb ^en, fom
falber fig ^ans 2?en, felo om ^orfeelfen begaaeé mob S^ennen!
dJlen 8?ennen unbbrager fig, og figer (ja bet er fom Oar bet
en Srebiemanb ber talte): naar ban er bleoet et anbet SKen«
neffe, faa fan ^an maaffee atter blioe min i^en. Cg bet
er iffe langtfra, at oi 9}Jenneffer enbog anfee en faaban ^2(b»
færb for '^øimobig. Wen fanbeligen, bet er langtfra, at man
om en faaban SSen fan fige, at ban i at elffe elffer bet røenneffe
l^an feer.

dljrifti ^jerligl^eb »ar grænbfeløå, fom ben maa Oære bet,
naar bette ffal fulbfommee: i at elite at elffe bet 9)?enneffe man
feer. ^ette er meget let at inbfee. .^oor meget nemlig og buorlebeå
enb et SJJenneffe foranbres, t}an foranbreé bog Del iffe faalebes,
at l^an blider ufQnIig. Gr bette — Umulige — iffe Silfælbet,
faa fee di ^m jo, og pligten er at elffe bet 9Kenneffe, man feer.
S ?UminbeIig!^eb mener man, at naar et SDienneffe dæfentligen
bar foranbret fig til bet i^ærre, t}an ba er faalebes foranbret,
at man er fritagen fra at elffe l^am. £)DiIfen gordirring i ^Sproget:
at fritages — fra at elffe, fom dar bet en tdungen Sag, en i8t)rbe

198

man ønffebe at fafte af fig! 9}?en ©!)rtftenbommen fpørger:
!an 2)u bo paa ®runb af benne goranbring i!fe mere fee Ijam?
©ertil maa ©baret blibe: biftno! !an jeg fee l^am, jeg feer jo
netdp, at l^an {!!e er mere bærb at elffe. 9J?en feer ©u bet,
fna feer ®u egentligen i!!e I)am (Ipah Su bog i en anben ^^or-
ftanb itu ian negte ®u gjør), ®u feer blot Udærbtgl^eben, Ufulb^
fommenl^eben, og tnbrømmer berOeb, at ®u, ha ®u elffebe
l)am, i en anben ^orftanb iffe faae I) am, men blot faae !C)anå
?5ortrtn og gulbfommenl^eber, fom ®u elffebe. Sl^rifteligt for*
ftaaet bertmob er htt at elffe netop ot elffe bet SOZenneffe, man
feer. @ftertrt)!!et tigger ifte paa at elffe be ?}uIbfommen!f)eber
man feer f)og et 9}?enneffe, men @ftertn}!fet ligger paa bet
Wenne\te man feer, l^bab enten man nu !^oå bette 3}?ennef!e
feer ?5uIb!ommenI)eber efler UfuIb!ommen!^eber, ja lf)t)or førge«
ligt enb bette 9}Jenneffe Ijar foranbret fig, ha ^an jo i!!e Ijor
op'^ørt at bære het famme 9J?enneffe. ^en, fom elffer be gulb»
!ommenI)eber l^an feer t}D§ et Wenne\ie, t^an feer itU 9Ken«
neffet, og !)ører berfor op at elffe, naar ^^ulbfommenl^eberne
■C)øre o|3, naar goranbringen inbtræber, IjOilfen ^^oronbring,
felo ben førgeligfte, bog bel iffe bett)ber, at 9Kennef!et Ifører
op at bære til. ?t!, men felb ben bifefte og finbrigfte blot men«
neffelige Dpfattelfe af ^jerligljeb er bog noget !)øitfh}benbe,
noget fbæbenbe; ben df)riftelige ^jerlig^eb berimob ftiger fra
Rimten neb til forben. 9tetningen er faalebeg ben mobfatte.
2)en (firiftelige ^jerligljeb ffal t!!e fbinge fig til §imlen, tl}i
ben fommer fra Rimten og meb §imlen; hen ftiger neb og naoer
berbeb bet, ot elffe bet fomme 2Kenneffe i oUe goronbrtnger,
forbi ben feer het fomme 3}?enneffe i aHe ?5oranbringerne. Sen
blot menneffetige ^jerligl)eb er beftanbigt ifærb meb ligefom
ot flt)be bort efter, eller flt)be bort meb ben @Iffebe§ gulbfom'
menl)eber. S5i fige om en forfører, ot l)an ftjæler en 5|5igeg
fjerte; men om ol blot menneffelig ^jerligl^eb, felb noor ben
er ffjønneft, moo mon fige, ot ber er tibt Srt)bogttgt beb ben,
ot ben bog ftjæler ben @Iffebe§ gulbfommenl^eber, mebenå ben
d^riftelige ^erligfieb ffjenfer ben Stffebe oUe Ijan^ Ufulbfom«

199

TTten^eber og Soagl^eber, og i alle Ijané j^oranbringer blider
l^oé ^am, eljfenbe bet Tlenne\U, ben [eer.

I^erfom bette iffe Mv janlebeg, \aa bar (I()riftuå albrig
!ommen til ot elffe; t()i l)t)or ffulbe []an ^abe funbet ben i^nlh'
fomne! gorunberligt! §t)ab bar bet nemlig egentligen, ber for
G^riftuå bar til §inber i at finbe hen ^ulbfomne, mon if!e,
at i^an [elb juft bar hen gulbfomne, t)bilfet fjenbeå paa, at l)an
grænbfeløå elffebe bet 3JJenneffe ^an faae! §bil!en unberlig
^Qbfen af goreftiUingerne! 3Si tole beftanbigt i ^^orfjolb Hi
^jerligfjeb om ben ^-ulbfomne og ben ?5uIb!omne; E^riftenbom«
men taler ogfaa beftanbigt i gorf)oIb til ^jertigtjeb om hen
2ruIb!omne og ben gulbfomne: af, men bi 9JJennef!er tale om
at finbe ben <^uIb!omne for at elffe I)am, Sfjriftenbommen taler
om at bære ben g'ulbfomne, ber grænbfeløft elffer het SDien^
neffe l^an feer. 33i 9)knneffer bitte fee o|3 ah, for at fee efter
t^ulbfommen'tjebenå ©ienftanb, (9fietntngen er bog beftanbigt
efter bet Ufl)nlige), men i S^rifto faae ?5"iiIbfommenI)eben neb
til forben og elffebe bet 33Jenneffe, ben faae. Og af Skriften«
bommen ffuUe bi lære, tlf)i bet er bog faa i en langt alminbe«
ligere t^orftanb enb bet er fagt, at ^ngen ftiger o^ til |)imlen
uben Sen, fom ftiger neb fra .Simlen: !^bor fbærmeriff Svalen
enb It)ber om at fbinge fig til .Rimten, bet er en ^nbbilbning,
f)t)iå ®u iffe førft d^rifteligt ftiger neb fra §imlen. 3Wen bet
c^rifteligt at ftige neb fra §imlen er grænbfeløft at elffe bet
9J?enneffe Su feer, faalebeg fom Su feer Ijam. 95il Su berfor
borbe fulbfommen i ^ferligfjeb, faa ftræb at fulbfomme benne
^Ugt, t at elffe at elffe bet 9JJenneffe, man feer, at elffe l^am
foalebeå, fom Su feer I)am, meb alle l^anå Ufiilbfommenljeber
og Sbag^eber, elffe ^am, fom Su feer ^am, naar t)an ganffe
fjat foranbret fig, naar f)an iffe mere elffer 2)ig, men maaffee
Iigegt)Ibigt benber fig bort efler benber fig bort for at elffe en
3tnben, elffe ^am, fom 2;u feer f)am, naar ^an forraaber og
fornegter Sig.

Y.

35dr ^lifjt at bliu i ^jer(tg()el)ett§
éjelb til (jueranbre.

$Rom. THI, 8. mim Sngen S^oget [fqibige
uben bette at elffe ^tjeranbre.

^^^(i forffjcfltfic 9Jtaaber I)ar man fogt at betegne og beffritie,
l^oorlebeå ^jerligl)cbcn fornemmcå af ^en, i I)t)em ben er,
Slilftanben i Sljerligl)eb, eller Ijborlebes bet er at elffe. Tlan
falber Sferltgljeben en fSolelfS/ en Stemning, et 2it), en Stben^
ffab; bog ha bette er faa alminbelig en Seftemmelfe, ^ar man
nøiagtigere føgt at beffride ben. SO^an !^ar Mbet ben et ©abn,
men tiel at mær!e et faabont, at ben (Jlffenbe beftanbigt faOner,
lf)t)ab l)an bog befibber, en Cængfel, men del at mærfe beftanbigt
efter bet, fom ben GIffcnbe bog eier — tl)i eflerå er bet jo nit)!«
!elig Sljerligl)eb, mnn bcffrit}er. — §iin eenfolbige ^ife i €Ib=
tiben I]or fagt, at „Sijcrligl)eb er en eøn af 9\igbom og 2(rmob".
|)0o bar Del ogfaa fattigere enb ^en, fom albrig Ijar elf!et!
9D?en paa ben onben ©ibe, mon bog bel felb ben gatttgfte, ber
bøiet opfanfer Smuler, og t)bmt)gt taffer for en penning, mon
'^an egentligen enbog blot ^ar en ^^oreftilling om, ^bor lille
ben Ubetijbcligljeb fan bære, fom f)ar uenbeligt S^ærb for ben

201

©Iffenbe, f)t)or Mc ben U6ett)belig'^eb fan uære, fom ben Glffenbe
(i fin 3(rmob!) paa bet omljtiggeligfte opfamler og forfigtigt
gjemmer — fom ben foftbarefte Sfnt! 9J?on fely ben gattigfte
enbog blot er iftanb til at fee, ^Oab ber fan oære faa lide, at
fim Sibenffabenå (^jerligl^eben i bens 5(rmob!) ffær^ebe 33lif
feer het, og u{)t)re forftorret! SO^en jo minbre (^jenftanben er,
l^bilfen ^Irnioben opfanfer, naar benne bertil taffer otjer al
Wlaahe, fom oar ©jenftanben oberorbentlig ftor, befto ftorre
bebifet SIrmoben fig jo at oære. (Snb iffe alle gorfiffringer om
ben ftorfte ?Irmob beoife benne fao afgjorenbe, fom l]Di» ben
fattige, ^oem ^u gao minbre enb een enefte Bfilling, taffebe
Sig berfor meb en Sibenffab, fom f)aDbe ^u gioet ^am Uiq--
bom og Cberflob, meb en Sibenffab, fom bar i^aii nu bleben
riig. 5(f, t^i bet er fun altfor dift, at ben ^^attige bleb bæfent*
ligen lige fattig, faa bet fun bar ^ané — affinbige goreftiding,
at ^an nu bor bleben riig. Saa fattig er Ejerlig^ebenå ?(rmob!
— Qn æbel 9Kanb ^ar fagt om Stjerligfjeb: „ben tager "^ih og
ben gioer 5tlt." |)bo mobtog bel ogfaa SOJere enb Zen, ber mob=
tog et iDknneffeé ^jerligljeb; og '^bo gab 9Kere enb Sen, ber
gab et SOJenneffe fin ^jerligtjeb! SWen poa ben anben 2ibe,
mon bel enbog felb ^JJisunbelfen, naar ben misunbeligft afflæber
et 9)?enneffe ()am f)an5 birfeligc eller formentlige Stor^eb,
mon ben fan faolebeé trænge inb til bet inberfte Unbertøi! O,
røéunbelfen er bog faa bum; ben aner iffe engang, f)bor bet
Snbeluffe funbe bære, eller at bet er til bet ^nbeluffe, fjbor
ben fanbe 9tigmonb :^ar fine fanbe Sfatte gjemte; ben aner
iffe, at ber birfeligen er et for Stibe (altfaa ogfaa for 9)ii5unbel«
fen) birfefrit C^jemme, ligefom ber er Sfatte, f)bilfe St)be (altfaa
ogfaa ØJJisunbelfen) iffe formaae at ftjæle. Wien Sljerligfjeben
fan trænge inb inbtil bet ^nberfte og flæbe et 9}?enneffe faalebeå
af, at '^an Sntet, ^ntet eier, faa ^an felb tilftaaer, at ^an Sntet,
Sntet, 3ntet eier. ^^orunberligt! 932i§unbelfen tager, fom ben
mener, ^It, og, naar ben faa ^ar taget bet, figer 9}tenneffet:
jeg l]ar egentligen ^i'tet tabt. Tlen ^ferlig^eben fan tage Sllt
faalebeå, at SKenneffet felo figer: jeg eier flet luntet.

202

®og rigtigft beffriber man maaffee E'ierltg{)ebeii fom en
uenbelig ©jelb: at et 3Kenneffe, naar ()an grtbel af ^jerligfjeb,
fornemmer bette at bære fom at dcere i en uenbelig ©jelb. 3
Sllmtnbeligl^eb taler man om, ot Sen, ber blioer elffet, Oeb
at blioe elffet fommer i ©jelb. 33t tale faotebeå om, at S3ørn
ere i en ^jerlig^ebené ©jelb til (^orcelbrene, forbi biåfe !)at)e
ciftet bem førft, faa ot S3ørneneé ^jerligfieb !un er et 5lfbrag
paa ®|elben, eller en ©jengjelb. Dg bette er ogfaa fanbt. 9}?en
bog er benne Sale altfor meget minbenbc om et birfeligt 9tegn»
f!abå=(5DrI)oIb : ber er en ®jelb onbraget, og hen f!oI afbetale^;
bet er ^jerligl)eb, ber er biift og, og bet ffal afbetales meb ^jer«
ligl^eb. Serom tale bi nu i!fe, om, at man iieb at mobtage
!ommer i ©jelb. 9?ei, Sen fom elffer, ^n er i ®jelb; ibet
I)an fornemmer fig greben af ^jerligljeben, fornemmer ^an bette
fom at bære i en uenbelig ©jetb. S^ibunberligt! ^t gibe et 9JJen=
neffe fin S'jerligl^eb er jo, fom fagt, bet |)øiefte et 9Kennef!e !an
gibe — og bog, juft ibet !)au giber fin ^j[erligl)eb, og juft beb
at gibe ben, fommer t)an i en uenbelig ©jelb. Serfor fan man
fige, at bette er ^jerligl^ebenå (Sienbommelige: at ben
©Iffenbe beb at gibe, uenbetigt, fommer — i uenbelig
©jelb. Tlen bette er het Uenbetigeå gor!^oIb, og ^jerligljeb er
uenbelig. SSeb at gibe ^enge fommer mon fanbeligen tffe i
©jelb, tbertimob fommer jo 2)?obtageren i ®jelb. D^aor berimob
ben (SIffenbe giber, ^ttah ber uenbeligt er bet §øiefte, het ene
SJJenneffe fan gibe bet anbet, fin S^jerlig^eb, faa fommer t)an
felb i en uenbelig ®jelb. §bilfen ffjøn, !t)bilfen f)ellig Unbfeelfe
fører iffe ^j[erligf)eben meb fig; ben iffe blot iffe tør obertale
fig tit at blibe fig fin ©jerning bebibft fom noget i^ortjenftligt,
men ben unbfeer fig enbog for at blibe fig fin ©jerning bebibft
fom et 3(fbrag ^aa ©felben; ben bliber fig fin ©iben bebibft
fom en uenbelig ©jelb, f)bilfen bet jo er umuligt at afbetale,
ha beftanbigt bet at gibe er at fomme i ©jelben.

©aalebeå funbe man beffribe ^jerligl^eben. Sog etiriften«
bommen bbæler albrig beb Silftonbe, etter tieh at beffribe bem,
ben l()after altib til Dpgaben etter meb at fætte Dpgaben. Sette

203

er juft ubtrt)!t i be forelæfte opoftolijfe Crb „bitoer ^ngen S^oget
[!t)Ibtge uben bet at elf!e l^beranbre", !f)t)ilfe Crb bi lægge til
©runb for benne Oberbeielfe:

^ot ^Ugt at hiitfc i Uicvii^f)ehcné (^iclb
Hi f)\)cvanhtc.

^t blit}e i en ©jelb! Men fhilbe bet bære »anffeligt,
$5ntet er jo lettere enb at blioe i en ®jelb! Og paa ben anben
<Bibe, at blibe i en ©jelb jfulbe het bære Cpgaben, bi mene jo
eUerå juft, ot Cpgaben er at !omme ub af en ©jelb: ©jelben
bære en l^bilfenfom'^elft, ben bære ^enge»@ielb, 26reå--©ielb,
Søfte'@ielb, fort :^bi(!enfom!^eIft, Dpgaben pleier ellerå altib
at bære, jo før jo ^ellere at fomtne ub af ®jelben. DJ^en ()er
ffulbe het bære €pgaben, altfaa en 36re, at blibe i ben! Og
berfom bet er Opgaben, faa maa het jo bære en §anbling,
maajfee en bibtloftig, en bonffelig §anbling; men at blibe i en
®jelb er bog bel netop Ubtn)!fet for iffe at foretage fig bet
9J?inbfte, Ubtrt)f!et for Ubirtfom^eb, Sigegt)IbtgI}eb, ^orff()eb.
Cg bette ©amme f!al l^er oære Ubtrt)ffet for bet meeft mob=
fatte of Sigegt)IbigI)eb, Ubtrt)ffet for uenbelig Sjerligl)eb!

(gee, alt 2)ette, afle bisfe befQnberlige i8anf!elig'f)eber, ber
ligefom optaarne fig mob benne unberlige %ale, tt)ber paa,
at Sagen maa "ijate et eget (Sammenl^æng, faa allerebe en bi^
Dmbannelfe af Sinb og 2;an!e er fornøben for blot at blibe
opmærffom paa, Ijborom Salen er.

2ah oå begt)nbe meb et lille Sanfe^^^orføg. 5^erfom en
Slffenbe ^abbe gjort for ben GIffebe noget, menneffeligt talt,
faa Oberorbentligt, faa §øimobigt, faa Cpoffrenbe, at bi Tleime'
ffer moatte fige „bette er bet £)øiefte, bet ene SD^enneffe !an gjøre
for bet Slnbet": faa bar bette jo fmuft og gobt. Tlen fæt ^an
tilføiebe „fee nu ^ar jeg betalt min ©jelb": bar bette ba i!!e
ufjerligt, foibt og ftrengt talt, bar bet iffe, om jeg faa tør fige,
en Uanftænbigf)eb, fom albrig burbe (jøreå og !^eller albrig
l^ørel i ben fanbe ^jerlig^ebå gobe Selffab! Xet\om berimob

204

ben GIffenbe l-jatihQ gjort bette .'pøimobige og Dpoffrenbe, og
nu tilføiebe „bog f)ar jeg een 58øn, o, lab mig forblioe i ©jelben" :
t)ar bette i!!e fjerltgt talt! Gller I]Dié ben (fiffenbe meb enfiOer
Opoffrelfe føier ben (SIffebeå Ønjt'e og nu figer ,,bet er mig en
©læbe meb '3)ette ot afbrage en ©mule paa ben ®jelb — i
f)t)ilfen jeg bog netop ønffer at blibe": Oar bette if!e fjerligt
talt! (fHer KjOié Ijan reent fortiebe, at bet foftebe l)am Opoffrelfe,
blot for at unbgaae bet ^'ort^irrenbe, at bet et Øiebli! hmbe
ft)neå fom et Ifbrag paa ® jetben; Oar bette iffe tjerligt tæn!t!
S^Jaar faa er, er bet jo ubtrlift, at et egentligt 9iegnffabg''?5orf)oIb
er utænfeligt, er Sljerligljeben het ^^ebcrftiiggeligfte. @t Stegn*
ffab fan fun finbe @teb, f)Oor ber er et enbeligt gort)olb, forbi
bet CSnbeligeå gortjolb til Snbelige lober fig ubregne. 'SRtn
ben fljerlige fan iffe regne, ytaax ben benftre §aanb albrig
faaer at bibe, f)bab ben l)øire gjør, faa er bet umuligt at gjøre
et 9fiegnffab op, og ligefaa naar ©jelben er uenbelig. 5(t regne
meb en uenbelig Størrelfe er umuligt, tl)i at regne er netop
ot enbeliggjore. — ^en ©Iffenbe ønffer altfaa for fin egen ®ft)Ib
at blioe i ®jelben; ^an ønffer iffe ?5ritagelfe for nogen Opoffrelfe,
longtfra. 9.^iIIig, ubeffriuetigt oiflig, fom i'jerligl)ebenå Zih
fft)nbelfe er, Oil lian gjøre ^Ht, og fragter fun Get, at f)an faalebeg
funbe gjøre 5Ut, at I)an fom ub af ©jelben. 'Sette er, ret for=
ftaaet, grijgten; Ønffet er, at blioe i ©jelben, men er tiflige
pligten, Dpgaben. §biå tjerligljeben i oé 9)?enneffer iffe er
faa fulbfommen, at bette Ønffe er t^ort Ønffe, faa ffal pligten
l^jælpe og til at forblioe i ©jelben.

9^aar bet er ^igt ot forblioe i ^'jerligl)eben§ ©jelb til
l)beranbre, bo moo ber tibligt og filbigt, ebigt doogeé
ober, ot Sljerligljeben olbrig fommer til ot bbæle beb
fig felt), eller til ot fammenlignc fig meb Sljerlig=
:^eben i onbre 3)Jenneffer, eller til ot fommenligne
fig meb fine ©jerninger, fom ben f)ar ubført.

Ser l^øreé i 93erben ofte en begeiftret og opilbnet Sole
om S^^jerliglieb, om Sro og §oob, om ^jertetå ©obljeb, fort
om olie "".Jtanbeng 33eftemmelfer, en Sole, ber i be meeft gløbenbe

205

Ubtrt)f, meb hc nieeft cjlobenbe g-arDer ffilbrcr 013 (jenriuer.
Cg bog er en faabnn %ak ret egentltgen eit malet S5æg, hen er
t)eb et nærmere og alcorltgcre (Sfterft)n et 33ebrag, ha ben enten
maa jmtgre jTifijoreren eller fpotte l)am. Stunbom I}øreé ogfaa
ctiriftelige ^^oi'cbrag, l^Dié ^ele §emmeligl)eb er benne, [om
%ale og S^eilebntng betragtet, foigefulbe 33egeiftrtng. SfJaar
nemlig en faaban %ak er liort, og nu et 9Jcenne[!e gnnffe een«
folbtgt og rebeligt (t^i bet er jnft 9kbelig()eb at oillc t^anble efter
l^bab ber figeå @n, at oille inbrette fit SiD berefter) fpørger
„Ipah \M jeg ha gjøre, (jOortebeg ffal jeg faae Sjerligl)eben til
faolebeå at flamme i mig": faa maa STaleren egentligen foare
,,bet er et befi)nberligt Spørgsmaal; Sen, i i)Oem Sljerligljeben
og S^roen og §aabet og §jertetå ®obI)eb er, i [)am er bette ^ao
ben beffreone 9)?aabe, men "S^en, i I)Oem bette i!fc er, l]am !an
bet iffe ()iælpe at tale til." 53eft)nberligt! d)lan ftulbe bog troe,
at bet ifær Oar af S>igtigl)eb, ot ber talteå til bem, fom iffe ere
faolebeé — for at be funbe blioe faalebeé. 2JJen I)er ligger juft
bet (Soigefntbe i 33Ienbt)ærfet: at tale, fom oilbe man oeilebe
SJJenneffene, og faa at maatte titftaae, ot man fun fan tale om
bem, fom ingen S^eilebning be^øoe, forbi be nu engang ere fao
fulbfomne, fom Svalen It)ber pao. d)lcn tit {)Oem taler man
faa, 1)00 er bet faa, ber ffal I)aDe @aOn af benne %ak, ber i
bet |)øiefte ^ar nogle (Snfelte, om l^bem ben taler — berfom
htt ellerå er faa, at ber er faabanne Snfelte til.

9J?en ffulbc faabaut Sigt og Sant ogfaa Oære Gf)riften»
bom? 2aa er bet ha en Seil af ben oprinbelige G()riftenbom,
at ben i Salen om 9tetfærbig^eb og Steenl^eb beftanbigt f)en«
benber fig til St)nbere og Solbere, fom bog del iffe ere retfærbige!
Baa ffulbe (£t)riftenbommen jo, iftebenfor faa fpnbigt at tale
om be 9tetfærbige, ber iffe l)aOe Dmoenbclfe bel)00, rigtigere
]^at)e pt)ntet fig ub til en Sootale ooer — be 9tetfærbige! Tlen
ffal bette gjoreå, faa faaer dljriftenbommen iffe blot SnQ^n
at tale til, af, men t)eller y^uQen at tak om, bet er, faa er G^ri=
ftenbommen bragt til at forftumme. '^ei, Sljriftenbommen
I)ar minbft af Stit anmeibt fig fom en Sootale, og f)or albrig

206

befattet fig meb at beffride eller bbcele beb, Iporlebeå et 9Ken<
neffe nu engang er; ben l)ar albrtg gjort gorffjel mellem
33?enneffene, laa ben !un !unbe tale om bem, fom nu eengang
ere faa It)!!elige, at bære faa fjerlige. (Jl)riftenbommen begt)n»
ber ftraj meb, l^bab etl^bert 3}Jennef!e f!al dorbe. ®erfor
!alber SI)ri[tenbommen fig en SSetlebning, og meb Sftette; tf)i
^ngen ffal forgjebeå jpørge El)riftu§, fom er SSeien, etter ©frtf«
ten, fom er S^eilebningen, om, I)t)ob ^an f!al gjøre: ©pørgeren
ffal ftroj faae bet at Oibe — t)t)iå I)an felb bil.

®ette for at forebt)gge SJfiåforftaaetfe. ©n^ber, ber i!fe
bil fatte Svalen om, Ijbob man ffal gjøre i gor'^olb til Sljerlig'^eb,
ot ber fanbeltgen er SJ^eget etter rettere ^It at gjøre boabe for
at erl^berbe ben og for at bebare ben: l^an lf)ar ftittet fig ubenfor
(Sl)riftenbommen, I)an er en |)ebntng, fom beunbrer het 2t)h
felige, altfaa bet 2:ilfælbige, men juft berfor famler i dJløxU
— mon bet bel ogfao bliber It)fere om (Sn, f)bor mange Stegte«
mænb ber enb gøgle!

®er er altfaa Droget at gjøre, og ^bab maa ber nu gjøreå
for at blibe i SljerligljebenS ©jetb til I)beranbre? S^aar ^^ifferen
l^ar fanget en ^^iff/ 09 f)an ønffer at bebare ben lebenbe, !^bab
mao I}an faa gjøre? §an maa ftraj fætte ben i 33anb, etter§
bliber ben mat og bøer efter længere etter fortere Sibg goi^teb.
Dg l^borfor maa l^an fætte ben i SSanb? gorbi SSanb er giffenå
Element, og 5(It '^bab ber ffal bebareå lebenbe maa
bebareå i fit Element; men S'jerligf)ebené Element er Uenbe«
Iigf)eb, Uubtømmetig^eb, Umaalelig^eb. ^erfom ®u berfor
bil bebare ®in ^jerligljeb, ha maa ®u paéfe paa, ot ben beb
^jælp af ®jelbené Uenbeligljeb, fangen tit ^5nf)eb og Sib, befton«
big bliber i fit Element, etterg figner ben ^en og bøer — iffe
efter længere etter fortere Sibå goi^iøb, tl^i ben bøer ftraj, l^bilfet
juft er et Segn paa beni gulbfommen'^eb, at ben ene fan lebe
i Uenbelig^eben.

2tt ^jerligf)eben§ Element er Uenbeligfjeb, Uubtømmeltg«
i^eb, Umaoleligfjeb, bil bift ^ngen negte, bet er og let at inbfee.
3tntag, bi funne jo antage h^t, at et Sjenefte'9[Renneffe etter

207

et 2)?enneffe, lpi§ ^rbetbe og Uleiligljeb 2^u !an betale, gjøt
ni)iagttgt albeleå bet Samme for S)ig fom ben Redige, \aa
bet a\t\aa mellem Summen af bereå ©jerninger og Sljenefter
t!!e er ben minbfte Sorffjel for gorftanben at opbage: bog,
bog biteer ber en uenbelig t^oJ^f^iel, en Umaaleltgljebenå gor«
ffjel. S)er er nemlig beftanbigt i bet ene Silfælbe en Silgift,
fom, beft)nberligt nof, er uenbeligt meget mere bærb eiib
S)et, l}t)ortiI ben forl)oIber fig fom Silgift. 2;ette er bog oel
juft SSegrebet „Umaalelig^eb"! ^ ^It Ipab ben ^jerlige gjør
for 2)ig, i ben minbfte Ubett)belig()eb fom i ben ftørfte Cpoffrelfe,
gioer ^an beftanbigt ^jerligl^eben meb, og bertieb blioer ben
minbfte Xjenefte, fom %u i gorl^olb til et ^jenefte^SJJenneffe
neppe bilbe finbe bærb at regne meb, umaalelig. — ©Her tæn!
®ig, et 2J?ennef!e fi! bet ^nbfalb at Oiffe forføge, om I)an i!!e,
uben at elffe bet anbet 2)Jennef!e, bog, forbi ()an nu faa oilbe
bet (altfaa for gorføgetå @ft)Ib — iffe for pigtenå @ft)Ib),
funbe Dære, fom t)i fige, ligefaa uubtommelig i Opoffrelfer, i
S^jenefter, i §engiøen'^ebå-g)ttringer fom 2en, ber elffebe bette
famme 3}?enneffe: ^u feer let, f)an naaer bet iffe, ber bliøer
tbertimob en Umaalelig^ebenå So^^jel mellem be j^oenbe.
S)en, ber øirfeligt elffer, '^ar beftanbigt et ^^orfpring, og et
uenbeligt ^orfpring; t^i ^Oer ©ang ben ^itnben ^ar ubgrunbet,
beregnet, opfunbet en nt) 9)ttring af §engit)enf)eb, ^ar ben
^erlige allerebe ubført ben, forbi ben ^erlige ingen ^Beregning
betjøøer, og altfaa Ijefler iffe fpilber noget ^Beregningens £ieblif.
Iffltn bet at øære og forbliøe i en uenbelig ©felb, bet er
netop et Ubtrt)f for ^jerligljebenå Uenbelig'^eb, faa ben øeb
at blioe i ®jelben blider i fit Glement. 2)er er t)er et S^ejel«
t^orliolb, men uenbeligt fra begge Siber. 3 bet ene STilfælbe
er bet ben GIffebe, ber i !^øer en ?)ttring af ben ©Iffenbeå ^jer»
ligfieb fjerligt fatter Umaaleligljeben; i bet anbet STilfælbe er
bet ben GIffenbe, ber foler Umaaleligljeben, forbi l^an erfjenber
©jelben at oære uenbelig: bet er (Set og bet Samme, ber er
uenbeligt ftort og uenbeligt lide. Sljerligljebenå ©jenftanb til«
ftaaer i ^jerlig^eb, at ben GIffenbe øeb bet røinbfte gjør uenbeligt

208

inere enb alle '^(nbre beb alle be jtorfte Opoffrelfer; og ben
GIffenbe tUftaaer [ig felt), nt I)an beb alle mulige Opoffrelfer
gjør uenbeligt miitbre, enb (jan fornemmer ©jelben at bære.
."poilfet bibunberligt Sige for 2ige i bette Uenbelige! £), be £ærbe
ere ftolte af bet Uenbeligeå 33eregning, men t)er er be S?ife§
©teen: ben minbfte ?)ttring er uenbeligt ftørre enb alle Dpoffrel^
fer, og a((e Dpoffrelfer uenbeligt minbre enb bet 9}?inbfte til
at afbrage pna ®jelben!

Wen Ipah tan nu bringe ^jerligf)eben ub af fit Gtement?
©aafnart ^jerligtjeben bbæler beb fig felb, er ben
ube af fit (Slement. ^^t)ab bil bet fige at bbæle beb fig felb?
®et er at blibe fig felb ©jenftanb. 9JJen en ©jenftanb er altib
en farlig @ag, naar man ffal bebæge fig fremab; en @jen»
ftanb er fom et enbeligt faft ^unft, fom @rænbfe og ©tanbå-
ning, en farlig 'Sag for Ueubeligl}eb. Uenbeligt fon bet nemlig
iffe bære, at Sljerligf)eben bliber fig felb ©jenftanb, beri er (jeller
ei g-are. 2;()i uenbeligt at bære fig felb fin ©jenftanb er at
blibe i Uenbcligl)eben, og forfaabibt blot at bære til eller at
bebblibe at bære til, ha Jtjerligljeb er en gorbobklfe i fig felb,
forffjetlig fom 9'latur»Sibetg (Sn!elt()eb er fra ^anbenå gor=
boblelfe. Set maa ha altfaa, naar Sl'jerlig^eben bbæler beb
fig felb, bære i fin ben enfelte 3)ttring, at ben bliber fig felb
©jenftanb, efler at en anben færffitt Sl'jerligtjeb bliber ®jen«
ftanben, åjerlig'^eben i bet ene 9J?enneffe og Sjerlig'^eben i
bet anbct 9)?ennefte. Dinar ©jenftanben faalebeå er en enbelig,
bbæler ^jerligl)eben beb fig felb; t't)i uenbeligt at bbæle beb
fig felb er juft at bebæge fig. 9}Jen naar S^jerlig^eben enbeligt
bbæler beb fig felb, er 9(It taht. Zænt Sig en pil, ber fløi,
fom bet f)ebber, meb piené "^avt, tænf Sig, at ben et Øiebti!
fi! bet ^nbfalb, at bille bbæle beb fig felb, maaffee for at fee,
^bor langt ben bar tommen, eller I)bor t}øit ben fbæbebe ober
forben, eller Ijborlebes benå r^axt forljolbt fig til en anben
^iilg, fom ogfaa fløi meb ^ilenå ?5art: i famme ©ecunb falber
1]Silen til forben.

©aalebeg ogfaa meb Sljcrligljeben, naar ben enbeligt

209

bbæler beb fig felt) elfer blioer fig felti ©jenftanb, l^dilfet nøiagttgerc
beftemmet er ©ommenUgningen. Uenbeltgt fammenltgrte
fig meb fig felt) fan ^ierligl)ebeit iffe, t^i uenbeligt ligner hen
faolebeé fig felt), at bette blot tjil fige hen er fig felu; ber er i
ben uenbelige Sammenligning intet S^rebie, bet er en %ot'
boblelfe, altfaa er bet ingen Sommenligning. %ii al ©ammen«
ligning f)orer bet STrebie, famt Sigf)eb og Ulig^eb. D^aar ber
ingen S^Oælen er, er ber ingen Sammenligning, naar ber ingen
©ammenligning er, er ber (jetter ingen '3)t)ælen.

9Ken ^t)ab fan nu Sammenligningens Srebie bære? ^erlig*
^eben i bet enfelte 9JJenneffe fan fammenligne fig meb ^ierlig«
^eben i SInbre. Saa optager I)an, etter mener at opbage, at
^erligt)eben i t}am er ftorre enb i 5lnbre, etter at ben i enfelte
5(nbre er ftørre, men faa igjen minbre i ^2(nbre. !oan meente
maaffee førft felo, at bet blot Oar et fltigtigt Sibeblif i gorbi-
goaenbe, fom lEjOerfen frætiebe nogen %ih etter nogen 5(nftren»
gelfe; af, men Sommenligningens Sibeblif opbager fun altfor
let en '^eel 93erben af ?5orI)oIb og ^beregninger. 'Sette er Stanb§»
ningen, i famme £!ieblif er I)an ifærb meb at fomme ub af
©jelben, etter atterebe maaffee ube af ben — bet er ube af
^jerligl^eben. — Sfler Sammenligningens Srebie fan bære be
af Sljerlig^eben I)ibtil ubførte ©jerninger. 5 famme S)ieUit
er ^an, tættenbe og oeienbe, ifærb meb at fomme ub af ©jelben,
etter maaffee atterebe, i ftor Selotilfrebstjeb, mere enb ube af
©jelben — bet er mere enb ube af Sljerlig^eben.

3 Sammenligningen er ?(It tabt, Slierligt)eben enbeliggjort,
©jelben til at betale — ganffe fom en^oer onben ©jelb, iftebeu'
for at fom ^eS'C^jelb ^ar ben (Sgenffab, at man førft og frem-
meft, jo før jo Rettere, maa fee at fomme ub af ben, faa Ijar
Sjerligf)ebens @jelb ben Ggenff ab, ot ben er uenbelig. |)t)ab
taber Sommenligning altib? Sen taber Øiebliffet, bet Øieblif,
fom ffulbe t)ære ubftjibt meb en ?)ttring af Sljerligljebens Sit).
Men at tabe Eiebliffet er at blitze øiebliffelig. Gt
£)iebli! tabt, faa er tft)ig^eben5 Sljæbe brubt, et Øieblif tabt,
faa er (Sbig^ebenå Sammenf)æng forftt)rret, et Øiebli! tabt,

s. ftiertegaarb. IX 14

210

faa er het (SDige tabt; men nt tak bet (£-btge er jo juft at blibe
øiebliffelig. (St £5iebli! fpiibt paa (Sammenligning, faa er ?Ht
forfpilbt. ©ammenliguingené Øiebli! er nemlig et feloi)! Øie«
blif, et £)iebli!, ber uil Dære for fig; juft bette er 33rubbet, er
galbet — fom bet er ^ileng x^alh at bdæle beb fig fclo.

3 ©ammenligningen er ^It tabt, ^jcrligljeben enbeliggjort,
©ielben til at betale, ligegljlbigt I)l)il!en ^labé, om bet faa t)ar
ben øDerfte, Sjcrligljeben fanimenlignelfeéuiié mener at
tnbtage i gorl^olb til 2lnbreå ^jerligi^eb, eUer i gorl^olb til fine
egne 33ebrifter. 2ah oé forftaae l)inanben. f)ln§ bet i ©anb*
I)eb bar faa, bi hinne \o et £)iebli! antage het, at bet for Songené
©øn bar ubærbigt og ufømmeligt at omgaaeé ben fimpie Manh
— berfom I)an ha gjorbe het afligebel, og nu til fit g-orfbar
fogbe „jeg opgiber ingentunbe min ^ærbigljeb, jeg ffal bel t>ihe
at gjore mig gjelbenbe fom hen forfte ogfaa blanbt biéfe 9)?en*
neffer": mon ha iffe ben fine ^ofmanb bilbe fige „^erel |)øit)eb,
bette er en 2)?i§forftaaeIfe; bet Ufømmelige ligger i at omgaaeå
faabanne 3Kenneffer; 2)ereå §øif)eb bil jo felb føle, at bet It)ber
fom en ©pot, naar ber figeé om S)em, 5t)rften, at 2)e er ben
g-ørfte blanbt biåfe fimpie 9)?enneffer. ^nbenfor ©ammen«
ligningen er ^nt'^t at binbe, nceften minbft beb at bære ben
førfte inbenfor; tl)i gorljolbet felb, ©ammenligningenå 33Mig=
I)eb er geiltrinet, og tun bet at blibe ubenfor er ben fongelige
S?ærbigl)eb/' Sog bette er jo blot en ©pøg. ^en naar Ijbab
ber er og ffal bære Uenbeligt føger Dmgangeng og ©ammen«
ligningen^ flette ©elffab meb bet ©nbelige, faa er bette uføm«
meligt, ubærbigt, faa er 9fJebbærbigeIfen forf!t)Ibt, felb om man
inbenfor ©ammenligningen mener at bære hen førfte. STfii,
om het faa og bar fanbt, fammenlignelfeåbiil at elffe mere
enb aUe onbre 2)?enneffer er: iffe at elffe. 3lt elffe er ot blibe
i ben uenbelige ©jelb, ©jelbenå Uenbelig'^eb er gulbfommeu«
l^ebeng 58aanb.

S>ah mig opll^fe bette ©amme beb at tale om et anbet
Uenbeligl^ebenå gor^olb. Sænf S)ig en SSegeiftret, ber begeiftret
lun bil ®et og begeiftret bil offre 5(11 for bet ®obe, tænf ®ig,

211

at het nu l^ænber I)am (fiuab ha ilte Ijænbet tilfælbigt3tt§,
men ubetinget bil !^ænbe, \aa længe S^erben er SSerben), at i
[amme @rab fom f)an arbeiber mere og mere uegennyttigt,
mere og mere opoffrenbe, mere og mere anftrenget, i famme
@rab arbeiber SSerben ^am mere og mere imob, tæn! ^ig ^am
paa benne ©pibfe — ^Uil ^an et enefte £iebli! feer feil og fam^
menligner fin Stræben meb Slerbens Søn, efler feer feil og
fammenligner fin Stræben meb ben tjibtil ubførte 53ebrift,
eHer feer feil og fammenligner fit Sob meb beres Ubmærfelfe,
fom juft if!e ftines at brænbe af SSegeiftring : af, faa er '^an tabt.
^og ^-rifteren træber til t)am og figer „ftanbå ^Xin ^trbeiben,
minbff SInftrengelfen, ^aO gobe 2;age, nt)b Sit)et i 3JJageIigf)eb,
og tag mob bet fmigrenbe SSilfaar, fom bt)be5 Xig, at oære
Qn af be meeft 33egeiftrebe" — t()i grifteren taler iffe ilbe om
33egeiftring, faa !Iog er {>-rifteren nol, faa narrer man fieUer
if!e 9}?enneffene faa let til at labe hen fare. ^miblertib bil ^an
iffe gioe efter for ?5rifteren, f)an fornt)er fin %iftrengelfe. ®a
træber grifteren atter til ^am og figer „ftanbå 2in '2(rbeiben,
minbff ^Inftrengelfen, f)at) gobe 2;age, nrib Sioet i HJiagelig^eb,
oeb at tage mob bet ubetinget meeft fmigrenbe 93ilfaar, fom
rigtignof ogfaa fun fan bi;)be5 2ig, at oære hen meeft 35egeifh:ebe,
et SSilfaar, ber gjør ^ig Slitiet lettere og ffaffer Sig, htn S3egei«
ftrebe, $8erben§ SSeunbring, mebeni S;u jo fun gjør Xig Sioet
anftrenget og beroeb binber SSerbenå SKobftanb." 5lf, fammcn«
Itgneif esbiii at bære ben meeft 53egeiftrebe er netob: iffe
at bære begeiftret. 55ee bet 2)ienneffe, fom l^ar forbæroet fin
©jel i ©ammenligningenå Sefmittelfe, faa t)an iffe fan forftaae
bet 9cæfte uben fom en u^t)re Stoltfieb og SorfængeItgt)eb.
%t\i ben 33egeiftrebe figer til ?5rifteren „biig bort og tag Sam*
menligningen meb 5)ig." Cg bette er juft bet 9tigtige. See,
berfor tilraabe bi en 33egeiftret „lu! Sit Øie, ftop £)ret, l^olb
Sig til Uenbeligfiebené ^-orbring, ha ffal ingen Sammenlig«
ntng fnige fig inb til at fnigm^rbe 'S:in 33egeiftring beroeb, at
Su bleb ben meeft 33egeiftrebe — fammenligneif e§biil! gor
Uenbelig^ebené tjorbring er felb Sin ben ftørfte SInftrengelfe

14*

212

et S3arnetjær!, beb l^btlJet ^u t!!e ffal !unne bliue ®ig felb bigtig,
ba S)u juft !ommer til ot forftaae, Ipot uenbeligt meget 9JJere
ber forbreå of ^tg." SSi abdore SDen, fom [taaer paa @!i6et,
ber farer frem meb ©tormeuå gart, at Ifian i!te feer i S3ølgerne,
tf)t faa blioer l)an fcimmel: faolebeå gjør ©ammenitgntng mel-
lem Uenbeligljeb og ©nbeligl)eb et SKenneffe fdimmel. SSogt
®ig berfor for (Sammenligningen, fom SSerben t)il paanøbe
®ig; tt)i S^erben forftaaer fig iiU mere paa ^egeiftring enb en
^engemonb paa ^ferlig'^eb, og ®u f!at altib finbe, at ©baf!«
^eb og ®um^eb førft af ^It er betænft paa at fammenligne,
og paa at fange ^It i ©ommenligningenå mubbrebe „S^irfelig«
l^eb". @ee ®ig berfor iffe om, „t)ifé Sngen poa SSeien" (fiuc.
10, 4.), !^ør iffe 9taabet og 2;ilraabet, fom bil norre ^ig SDin
Segeiftring fra og narre benå ^raft til at arbeibe i ©ommen«
lignelfenS SræbemøUe. 2ah bet iffe forftt)rre ®ig, ot S?erben
!oIber ^in ^egeiftring ©alffab, falber ben ©elbfjerliglieb —
i Soigl^eben ffol Gnl^Oer blioe nøbfoget til ot forftaae, ^t)ah
33egeiftring og ^jerlig'^eb er. Zaq iffe mob SSilfooret, fom
bt)beå ®ig: for t)olo 5trbeibe ot faae 3^erben§ l}ele 33eunbring;
blit) i Uenbeligtiebenå ©jelb, glob deb SSilfooret: S^erbenå Tloh-
ftanb, forbi 2}u iffe bit tinge. §ør iffe, tl^i bet er oHerebe for
filbigt: iffe at troe bet, t)ør iffe, f)bob ber løgnagtigt fige§ om
S3egeiftring paa onben §aanb, f)ør bet iffe, ot SDu iffe ogfoo
paa en anben 2Kaabe ffal toge ©fabe beb ot troe bet, fom bor
iffe et^bert 9}Jenneffe, ber bil bet, Uenbelig()eben lige nær,
og oltfoo lige nær til at blibe begeiftret. Sf)i Ijbab er S3egeiftring,
mon bet blot ot tiiUe gjøre og libe Sfit, mon iffe tillige berlf)0é
beftonbigt ot bille hiibe i Uenbeligl^ebenå ©jelb? gor l^ber ©ong
''^ilen ffof fare frem, moo S3ueftrengen ftrommeå, men for fjber
®ang ©egeiftringen fornt)er eller i gorni^elfen bebarer fin
i5art, moo ©jelbenå Uenbelig'^eb betænfeå.

©oolebeé ogfoo meb ^jerligljeb. 9?il ®u bebore ^jerUg«
^eben, bo moo ®u bebore ben i ®ielben§ Uenbeligfjeb. S5ogt
'3)ig berfor for ©ommentigning! ®en, fom bogter ol S8erben§
foftborefte ©fot, beløber bog iffe ot booge foo oml}t)ggeIigt

213

ober, at ^ngeit faaer 5)loget at mhc berom; ti}! 2)u maa tillige
bogte |3aa, at ®u t!!e jelt) beb (Sammenligning faaer 9^oget
at t)ibe om ^jerKgljeben. SSogt ^ig for Sammenligning! Sam-
menligning er ben ufaligfte gorbinbelfe, i '^t)il!en ^jerlig^eb
!an inbtræbe; Sammenligning er bet farligfte 33e!jenbtf fab,
^erligljeb !an ftifte; Sammenligning er ben dcerfte af afle
gorførelfer. Dg ingen ^^orfører er faa 'f)urtig beb §aanben,
og ingen ^^orfører er faalebeé allebegne tilftebe fom Sammen«
ligningen, faafnart ^it Sibebli! binfer — bog fige ingen for-
ført til fit gorfbar „Sammenligningen forforte mig", tl^i bet bar
jo l^am felb, fom opbagebe Sammenligningen. 'J)et er befjenbt
no!, l^bor angeft, '^bor unt)ttigt og bog ^bor frt)gteligt anftrenget
et 2Kenneffe gaaer, naar l^an beeb "^an gaaer paa ben glatte
3iå: men bet er ogfaa befienbt no!, at et SKenneffe træber ganffe
filfert og faft paa hen glatte ^i§, naar 'i}an beb Tløtht eller paa
anben '^Jlaahe er forbleben ubibenbe om, at ^an gaaer pao
ben glatte Siå. S^ogt ^ig berfor for at opbage Sammenlig«
ningen! Sammenligningen er bet nfunbe Shtb, ber tager S^æjten
fra %xæet: forbanbet bliber Sræet en biåfen S!t)gge, men bet
ufunbe Sfwb bojer i ufunb 2:ribeligl)eb. Sammenligning er
fom S^aboenå fugtige ©runb; felb om ®it §imå i!!e er bygget
berpaa, bet ft)n!er alligebel. Sammenligning er fom ben ^em«
melige Slæringå ffjulte Drm, ber i!fe bøer, ibetminbfte t!!e før
ben l^ar faaet Sibet af ^jerlig^eben. Sammenligning er et
bæmmeligt Ubflæt, fom er flaaet inh og æber Xieb aJJarben.
SSogt 2)ig berfor i 2)in ^jerligljeb for Sammenligning!

9Ken naar Sammenligning er bet (Snefte, fom hmbe bringe
^jerligf)eben ub af ©jelben eHer ifærb meb at !omme ub af
©jelben, og Sammenligningen unbgaaeé, faa bliber S^jerlig«
l^eben, funb og lebenbe — i ben uenbelige &\dh. ^t forblibe
i ©jelben er et uenbelig unberfiinbigt og bog uenbelig fQlbeft«
gjørenbe Ubtrt}f for ^jerligfjebené Uenbelig^eb. S^aar man
figer om en 9^atur!raft, f. Gj. at ben ftormer frem meb en uenbelig
gart, eUer at ben brt)ber frem meb en uenbelig ^aft og 9lig«
bom, faa ft)ne§ bet beftanbigt fom bar bet bog muligt, at hen

214

engang maotte ftanbfe eUer bibe ubtømt. 3}Zen Ijttah bet, uenbe«
ligt i fig felb, liflige Ifjor en uenbelig ©jelb bag beb fig, bet et
anben ®ang uenbeliggjort, bet tjai i fig felt) ^aapaåferen, ber
beftanbigt paéfer paa, at bet if!e ftanbfer — ®jelben er anben
®ang bet gremfftjnbenbe.

9^aar bet et ^ligt at blibe i ^etligljebenå ©jelb til l^ber«
onbte, faa et bet at blibe i ©jelben if!e et fbætmetiff
Ubttt}!, i!!e en goreftiUing om ®jetligl)eben, men
|>anbling, faa blibet ^jetligl^eben, beb ^Ugtené
§jcel|), rfjrifteligt, i ^anbling, i §anbHngené i^axt
og juft berbeb i ben uenbelige ©jelb.

^t elffe et at bæte fommen i en uenbelig ©jelb. £)nffet
at blibe i ©jelben funbe ft)ne§ blot at bæte en Dpfattelfe of,
en t^oreftifling om ^jetlig!^eben, et fibfte, bet meeft obetbætteå
Ubttt)f, bet ()øtte meb — fom £tanbfen beb geftligtjeb. Z^
felb bet foftbatefte 53æget,<> fpibt meb htn lofteligfte Stif —
bet manglet bog S^Joget: at Sægetet be!tanbfe§! Dg felb ben
elfteligfte @jel i ben beiligfte Obinbeg @fi!!elfe — ber manglet
bog Droget: ^tanbfen, fom fulbenbet! ©aalebeå maa ber
ogfaa taleå, naat bet tale§ blot menneffeligt om ^jetlig^eben:
h^tte Ønf!e, at blibe i ©jelben, et geftlig'^ebeng §øiefte,
er ^tanbfen beb geftlig'^eben, S^oget, ber i en big gorftanb
I)ber!en gjør fra efler til (t^i man bri!!er bog bel i!!e bet befranb«
febe 53æger, ei ^efler bojet Sltoubfen fammen meb S3tuben),
og netop berfor er bet ffjønne ©bærmerieå Ubtrt)!. 93Iot men«
neffeligt er ffjønt ©bærmerie bet ^oiefte.

Tten Sl)riftenbommen taler i!!e fbærmerif! om Sl)jerlig(^eb;
hen figer, het er ^ligt at blibe i ^jerfigl)ebenl ©jelb, og figer
bette ilU fom fbimlebe San!eu nu for fibfte ©ang og meeft
berufet — t^i Ønffet, at blibe i ©jelben, bar et oberbættel Ubtrt^!,
og bog funbe bet fi}ne§ at blibe om muligt enbnu mere ober«
bætteé beb at bære ^ligt. ©elb bet DberbætteS I)ar bog, mob
het§ ^iUk, et ©tin af at afbrage paa ©jelben, men er bet ^ligt
at blibe i ben, faa er Umuligljeben fbunget enbnu engang Ijøiere.
^et funbe fi)neg fom i en 53erufelfe, Ifibor het plubfeligt et Øie«

215

hlil at 6Iit)e gjort ganjfe æbru er eit gorøgelfe af S3erufetl)eben;
tf)i enbnu mere fuærmertf! blider Sværmeriet, naar bet fige§
roligt og befinbigt, enbnu mere et)enti)rligt blioer bet GDen«
ttirlige, naar bet fortælleå ganffe fimpelt fom en alminbelig
^egioenljeb. — 9J?en \aakht^ taler St)ri[tenbommen ilU; ben
figer om het, at blibe i ©jelben, ganffe bet ©amme, fom en
æbel mennef!elig Sljerlig^eb figer gløbenbe, men ben figer bet
ganfle anberlebes. (Xljriftenbommen gjør flet ingen Cpljæoelfer
berooer, hm blioer iffe, fom hen blot menneffelige Dpfattelfe
of ^jerligljeb, ooeroælbet af 3i}net, nei, ben taler lige faa olDor»
ligt f)erom, fom om i-jMh ber ft)neå ben blot menneffelige 53egei»
ftring olbeleå ueenåartet. '2)en figer bet er ^Itgt, og tager beroeb
alt bet Dpilbnebe, alt bet £5iebli!!elige, alt bet Sbimlenbe bort
fra ^jerlig'^eben.

SI)riftenbommen figer, bet er ^ligt at blioe i ®jelben, og
figer bermeb, at bet er en §anbling, intet Ubtrt}f om, ingen
eftertænfenbe Dpfattelfe af Sjerlig'^eben. S^rifteligt for«
ftaaet ^ar intet SJZenneffe i Sjerligljeb fulbfommet bet §øiefte;
og felb l^oiå bet bar faa, bette Umulige, ber bilbe bog t famme
Øiebli!, cf)rifteligt forftaaet, Oære nt) CpgaOe. 9J?en er ber i
famme Siebli! nt) Cpgaoe, faa er bet en Umuligljeb at faae
at Oibe, om man 'f)ar gjort bet §øiefte; t{)i bet Øiebli!, i ^oilfet
man ffulbe faae bet ot bihe, er fæftet i DpgaDenS S^jenefte,
og 9D?ennef!et altfaa forI)inbret i at faae S^oget at oibe om bet
foregaaenbe Øieblif, bertil ^or ^an ingen Sib, ^an er beffæftiget,
i ^anblingenå ^ait, mebeng ber felo i <Soærmeriet» §øiefte
er noget ^oælenbe.

(S!^riftenbommen forftaaer fig paa f)Oab bet er at (janble,
og i)t)ab bet er i eet oæ! meb §aitbling at funne beffæftige S^jerlig-
i^eben. jDcu blot menneffelige Dpfattelfe af Sjerligt)eb beunbrer
^erligl^eben, og berfor !ommer ber faa let en ©titleftaaen,
Øiebli!!e, I)Oor ber ^^tet er at gjøre, lebige Øiebli!!e, bet er
(Socermerietå £!iebli!fe. £jerligf)eben er for hen blot menneffe«
lige Dpfattelfeå goreftifling fom bet ooerorbenlig begaoebe
S3arn for be eenfolbige gorælbre: ©arnet er faa I)urtig færbigt

216

meb Dpgaben, at gotælbrene tilfibft iffe tteeb, 'ijMb be ffufle
l^itte paa for at Ijolbc 33arnet beffceftiget. ^jerligljebett er for
ben blot menneffelige Opfattelfeå ^^orefttlling fom ben fQrige,
fnt)fenbe ©anger, ber ^urtigt riber 9lt)tteren træt, iftebenfor
at Spritteren fhilbe lunne, !^t)iå het bel}øbebeå, ribe ©angeren
træt. Og bette !an d^riftenbommen. ^ens 9JJening er itfe
at arbeibe ^'jerligljeben træt, langtfra, men (S^riftenbommen
beeb, i ^aft af fit eftige SSæfen og meb Gbigtjebens ^loor,
at ben !an magte Sl'jerlig{)eben, og taler berfor faa fimpelt, bet
er faa aføorligt, om ben Sag — ret ligefom ben jernftærfe 33erib'
ber, fom t}eeb, £)an fan tumle §eften, iffe beunbrer ben§ gt)rig»
l^eb, men figer, ben ffal Dære ft)rig, ttji ^an tager iffe ^Q^ig^^^ei^
fra ^^'iten, beb at tninge i5t)rtgl)eben foræbler Ijan ben blot.
<SaaUhc^ beeb ©^riftenbommen at tbinge ^erligl^eben, og at
lære ben, at ber i ett)t)ert Øieblif er Opgabe, beeb at ^olbe ub
meb ^jerligfieben, faa benne t)bmt)get ffal tære, at bet er ingen
Salemaabe, intet ©bærmerie meb at bide blibe i ©jelben, men
5tIbor og ©anbl^eb.

^et farlige bar, fom biift bleb, at ^jerligl^eben fom til
at bbæle fommenlignelfesbiiå \)eh fig felb. ®ette maa for^inbre§,
men ibet bet for^inbreS beh ^ligtenå |)iælp, ffeer ber tillige
noget Stnbet, ^erligl^eben fommer til at for'^olbe fig til ben
cf)riftelige t^o^^eftiOing, etter djrifteligt til @ubå ?5breftiflingen;
©jelbå-^or^olbet oberføreé til gorI)oIbet meUem 9)?enneffe og
®ub. '5)et er ®ub, ber, faa at fige, fjerligt obertager ^jerlig^
I)ebenå gorbring; ben (SIffenbe fommer, beb at elffe et SJien^
neffe, i en uenbelig ©jelb — men igjen til ®ub fom SSærge
for ben SIffebe. 9lu er Sammenligning gjort umulig, og nu
f)ar Sljerligfjeben funbet fin SKefter. ®er er iffe mere STale om
feftlig Stemning og ftabfelig Sebrift; Sl'jerligf)eben ffal iffe mere,
om jeg faa tør fige, fpitte paa 3J?enneffeIig]^ebenå barnagtige
Sfueplabl, bet laber bet tbiblfomt, om bet er Spøg etter 3IIbor.
9Kebené ^jerlig^eben i atte fine ^ttringer benber fig ub ah
mob HJcenneffene, ^bor ben jo ^ar fin ©jenftanb og fine Dpgaber,
beeb ben bog, at f)er er iffe Stebet, l^bor ben ffal bebømmdé,

217

men et inberft inbe, ijtiot ^erltgi^eben forl^olber fig til ®ub,
bet er bommen. 2;et er font naar 53Qrnet er ube blonbt grem-
mebe: 53arnet gjør efterfom bet er oplært. 9J?en 1:))ciah enten
be gremmebe ftjnes gobt om 33arnet eller iffe, ^dab enten
bet forefommer 33arnet, at het fører fig bebre op enb be anbre
S5ørn eller iffe: bet aloorligt opbragne 55arn glemmer albrig,
at 2:Dmmen er (ijemme, f)Dor ^orælbrene bømme. Og bog er
jo Cpbragelfe iffe beregnet paa, at 33arnet ffal blioe hjemme
l^oå gorælbrene, ttjertimob pao, at S3arnet ffal goae ub i SJerben.
Saalebeå meb ^erlig^eben, d^rifteligt forftaaet. 'S^et er ©ub,
ber faa at fige opbrager ^jerlig{)eben i et SJienneffe; men @ub
gjør bet i!!e for feto ligefom at forIt)fte fig beb bette @r)n, tbert*
imob gjør 'fian bet, for faa at fenbe Sljerlig^eben ub i 2?erben,.
ibelig beffæftiget i CpgaOe. Xog ben aloorligt opbragne, hen
(f)riftelige Sjerligl^eb glemmer i intet Eieblif, ^oor het er hen
f!al bømmeå, nemlig Stften eller SKorgen eller naar bet efleré
er, fort, l^oer @ang ben fra aile fine Dpgaoer et Oieblif fommer
l^jem, bliber ooertjørt — for ftraj at fenbe§ ub igfen. S^i ^o§
feto bet ^øiefte 8Dærmerie fan ^jerligi^eben bog bDæle libt,
inben ben gaaer ub igjen, men ^oå ©ub er ber ingen 2;t)ælen.
<See faalebeå forftaaet er bet ^Iloor og 3anb^eb meb at
blibe i Sjerlig^ebens @jelb til ^oeranbre. Gnbog bet oprigtigft
meente og menneffelig talt æblefte Sbærmerie, enbog ben meeft
gløbenbe og uegennt)ttigfte 33egeiftring er bog iffe 2IIoor, om
ben enb ubfører bet gorbaufenbe, og om hen enb tiUige ønffer
at blioe i ©jelben. 2et 3Kange(fuIbe oeb felo ben æblefte men«
neffelige ^egeiftring er, at ben, fom blot menneffelig, i fibfte
gorftanb iffe er fig felo mægtig, forbi ben ingen ^ øiere
9Kagt ^ar ooer fig. ^un @ub5'gorf)oIbet er 5{Ioor; bet
Slloorlige er juft, at Cpgaben tbingei til fit §øiefte, forbi ber
er 2en, fom tbinger meb Gbigl^ebenå Tla^t, bet Slldorlige er,
at 53egeiftringen i^ar Tlaqt ober fig og Sbang paa fig. Sen
Snfelte er forpligtet i ^jerligf)eben5 ©jelb til anbre SKenneffer;
men bet er l^berfen bette enfelte 2}?enneffe felb etter anbre
9)?enneffer, fom ffal bebømme fjané ^erligf)eb. 9^aar faa er,

218

maa beit ©n!elte blide i hen ueitbelige ®ielb. ®uh f)ar @Qnb»
l^ebeng og Ufeilbar^ebené uenbelige ?^ore[titting om ^ierUg«
l^eb, ®ub er ^jerligljeb, altfaa maa ben (Snfelte blibe i ©jelben
— faafaiibt ®ub bebømmer bet, efler faajanbt l)an bliber i
@ub, tl^i hin i ®|elben§ Uenbeligf)eb hn ®ub blide i l)atn.

§an blider i ©ielben, og l)an erfjenber tillige, ot bet er
I)ané ^Ugt at blide i ©jelben, ^anå ^ligt, at gjore benne %iU
ftaaelfe, ber, rf)rifteligt, ille er Sdærmerieté, men en Qbmtig,
fjerlig ©jelå. ®et ?)bmt)ge ligger i at gjøre Silftooelfen; bet
^jerlige ligger i at dcere uenbelig diflig til at gjøre ben, forbi
bet Ifører meb til Sljerligljeb, forbi ber er @aligt)ebenå 9J?ening
og ©ammen()æng i benne Silftaaelfe; bet ©^riftelige ligger i,
flet ingen Dpljædelfe ot giøre beroder, forbi htt er ^ligt.

„53Iider berfor Sngen S^Joget fft)Ibige, uben bet at elf!e
t)deranbre"; nei, „betaler ?(tle 2tlt, f)dab ^ ere bem ffQlbige,
Sen, fom S eice @!at f!t)Ibige, ©fat; Sen, fom Solb, %o\b;
Sen, fom gri^gt, grt)gt; Sen, fom 5®re, Sfire." S3Uder faalebeå
intet anbet SOJenneffe Dtoget f!t)Ibige, iHe l^dab Su l^or laant
af l^am, iffe !^dab Su I)ar lodet ^m, if!e l)dab tjan meb 'iRette
Ian forbre af Sig fom ©jengjelb. S3Iid, om muligt, intet aJJen«
neffe ØJoget fftjibig, ingen gorefommen^eb, ingen Sjenefte,
ingen Seeltagelfe i ©læbe eUer @org, ingen @!aanfom^eb i
at bømme, ingen ^\ælp i Sidet, intet 9laab i ^oi^er, ingen
O^offrelfe, enb i!!e ben tungefte, nei, i alt Sette blid intet Ttew
neffe noget fft)Ibig; men blid bog i @ft)Iben, fom Su meb olt
bette ingenlunbe ^ar dillet og for ®ub ingenlunbe f)or funnet
afbetale, ben ©ft)Ib, at elffe ^deronbre!

D, gjør bette! Dg faa blot Set enbnu: „(]uff itibe paa,
at berfom Su gjør bette eller bog ftræber at gjøre berefter,
ha dit het gaae Sig ilbe i SSerben." Sette er ifær digtigt at minbe
om færligt deb benne Saleé, alminbeligt deb benne liUe S3ogg
(Slutning, at Salen iffe ufanbt ffal dirfe l^enridenbe. Serfor

219

bil SSerben juft finte ©lutningett albeles forfeilet, "^bilfet igjen
l^at fin 33ett)bning for at bebife, at Slutningen er — rigtig.
2}?an læfer og Ifører ftunbom meb SSebrøbelfe d^riftelige
gorebrag, ber egentligen ubelabe ben fibfte gare. |)t)ab ber
figeå om Slro, om ^erligfieb, om ?)bmt)g()eb er ganffe rigtigt
og ganffe dirifteligt; men bog maa en faaban %ale bilblebe
en ^ngling iftebenfor at beilebe ^am, forbi 'Zalen ubelaber,
'i]'oah ber faa berpaa fjænber bet Efiriftelige i 93erben. Salen
forbrer, at et 9}?ennef!e meb Selbfornegtelfe ffal arbeibe paa,
at ubbifle bet c^riftelige Sinbelag i fig — men faa, faa, fa faa
figeé ber i!!e mere, eUer be ^øift betænfelige nærmere 33eftem'
melfer fortiet, meben§ ber taleå faaban om og forfitfreå, at
bet ®obe ^ax fin Søn, at bet er elffet baahe. af @ub og af Tleri'
neflene. 9^aar nu bette dfiriftelige Sinbelag, meb S^tette, anprifeé
fom bet §øiefte, faa maa jo 2)nglingen troe, at (}t)iå ^an ha
fuIb!ommer bet ^^orbrebe eller bog rebeligt arbeiber paa at
fulbfomme het, \aa bil bet ogfaa gaae ^am gobt i SSerben. @ee,
benne gortielfe af ben fibfte 95anf!eligf)eb (at bet nemlig, men«
neffeligt talt, bil gaae ^am ilbe i 33erben, og netop jo mere ^n
ubbiller bet (S^riftelige i fig) er et Sebrag, fom enten maa føre
Ynglingen til at fortbibfe ober fig felb (fom laae geilen ganf!e
ligefrem ^oå t)am, at ^an if!e bar en fanb Skriften) eUer til
miåmobigt at opgibe fin Stræben, fom !^ænbte ber ^am noget
ganffe Ufæbbanligt, mebenå ber bog !un l^ænber ^am, ijtiab
3tpofteIen ^o^anneå taler om, fom om bet ganffe Sæbbanlige,
naar ^an figer (1 ^o^. 3, 13): „lab bette i!!e forunbre Sber."
?)nglingen f)at 2!aleren altfaa bebraget beb at fortie bet fanbe
@ammenf)æng, beb at labe fom bar ber, dfirifteligt, !un Strib
paa eet Steb, iftebenfor, at ben fanbe (^riftelige Strib altib
er S)obbeIt'gareng, forbi ber er Strib paa to Steber: førft i
SDJenneffetå ^nbre, ^bor ^an ffal ftribe meb fig felb, og fao, naor
^an gfør ^^i^emgang i benne Strib, ubenfor 2}cenneffet meb
SSerben. 2(f, maaffee er en faaban Saler bange for at anbefale
bet S^riftelige og bet ®obe paa benne biftnof befQnberlige,
men fanbfærbige Tlaabe, at bet ingen Søn l)ar i S3erben, ja.

220

at 93erben juft arbeiber bet imob. 9JJaaffee ft)neå bet Saleren,
at bet er fom at flaae fig felt) paa fin — Ueltalenbe 3Wunb, naar
I)an, efter at l^abe i be meeft anbefolenbe og faa færbeleå l^elbigt
balgte SSenbinger og Ubtrt)! anpriift bet ®obe, og altfaa lagt
bet Sitf^øreren faa nær fom muligt enbnu ibag at gaae ^en og
gjøre berefter, bet ft)neå l^am maaffee, at bet er fom at flaae
fig felb paa SQJunben, ja, at bet er ©t)nb for ^nbtrt)!!et af t)anå
fmagfulbe SSeltaleni^ebå 9}Jefterftt)!fe, l^t)ii l^an faa ffulbe tilføie
blanbt 5(nbefalingerne: ot hd &ohc lønneå meb ^ab, ^forogt,
gorfølgelfe. 3;i)i ^t)i§ faa er, fQneé bet jo naturligere at abbare
mob bet ®obe, efler enbnu rettere, bet gjør man jo oeb at anbefale
bet paa benne røaabe. SCaleren er rigtignof i en oanffelig Stil«
Kng. SSelmenenbe maaffee, bil l^an faa gjerne Io!!e 2J?enneffene :
faa ubelaber l^an ben fibfte $8anffeligf)eb, Set, fom gfør ?(nbefa»
lingen faa banffelig — og nu gaaer bet flt)benbe, haabe opløftenbe
og taarebribenbe, i et I)enrioenbe gorebrag. 3If, men bette er,
fom biift bleb, at bebrage, ©fal SEaleren berimob gjøre 33rug
af — ben banffelige anbefaling, faa „ffræffer I)an !£ilf)ørerne
bort", maaffee bilbe Salen næften forffræfle l^am felt), l^on
ber i t)øi &iab feiret, agtet og ffatteret, jo beOifer, at bet gobe
et)riftelige t)ar fin Søn i SSerben. ^t l^an nemlig f)at Sønnen,
om faa (Stjigl^eben ti ®ange mener, at i)an l|ar Sønnen borte,
at tjan l^ar Sønnen, !an i!fe negteå, men ben frineg noget berbåUg,
og er itfe ben ©obtgjørelfe, fom 6I)riftenbommen itibe I)ar
lobet fine Sil^ængere, og Ifjdortteb ben f traj i^ar — anbefalet fig.
SSi bifle fanbeligen nøbigt gjøre en ^ngling opblæft, og
tibligt lære 'i)am at faae trabit meb at bømme SSerben, @ub
forbQbe, ot noget Drb af oå ffulbe funne bibrage til at ubbifle
benne Ufunbl^eb i et 2Kenneffe; bi mene netop at ffufle gjøre
l^am l^anå Sib inbefter faa anftrenget, at l^an for bet gørfte
faaer Stnbet at tæn!e paa, t{)i bet er biftno!, at bet er et ufunbt
^ab til SSerben, fom, maaffee enbog uben engang at !^abe betænft
bet ut)t)re 51nfbar, ønffer at blibe forfulgt. 9Ken paa ben anben
©ibe biHe bi fanbeligen ogfaa nøbigt bebrage en ^ngling beb
at fortie SSonffeligl^eben, og fortie ben juft i bet Øieblif, bi

221

ftræbe at anbefale bet (If)rifteKge, tf)t ha og juft ba er £)iebltffet
til ot tale. 95t fortrøfte og til frimobigt ot turbe anprife bet
G^riftelige ogfoa meb bet S^ilføienbe, at bet§ Søn milbeft talt
er Uta! i SSerben. SSi anfee bet for bor ^ligt beftanbigt at tale
til itibe, faa bi iffe ftunbom anprife bet (St)rifteltge meb Ube=
tahe\\e af nogen bets bæfentlige 55anffelig!)eb, og til anbre Sliber,
maaffee i ^nlebning af en enfelt Sejt, i^itte paa nogle Srøfte«
gninbe for ben i CiDet gorføgte. 9^ei, juft ha, naat bet Gt)rifte'
Uge ftærfeft anprifeå, ffal SSanffelig^eben famtibigt fremfiæbeé.
■^et er nemlig ud^rifteligt £It)nferie, om 9^ogen bil mene: lab
Då paa en[)ber SJiaabe binbe SJienneffene for bet (£f)riftelige,
og naar faa engang ©jendorbig'^eberne fomme ober bem, faa
i^ar bi jo '^aah, faa er bet %ih at tale berom. 3J?en t)eri ligger
ben 8biig: om bet bog iffe ffulbe bære muligt, at en (Skriften
hinbe flippe fra bisfe ©jenborbigfieber, albeles i famme gor^
ftanb, fom Gn f^elbigt ^berfen forføgeå i 5(rmob eller @t)gbom.
^et bil fige, man feer 83erbens ^Jtobftanb i et tilfcelbigt ?5or=
^olb til bet (Sf)riftelige, iffe i et bæfentligt: SKobftanben fan
maaffee fomme, men maaffee ogfaa ubeblibe. Sog benne
betragtning er albeleé udfiriftelig. Om en Rebning fan ^abe
Stet i at prife fig It)ffelig i fin 'Zøh, at l]an flap igjennem Sibet
og bog forbi alle ©jenborbig^eber, er bet muligt; men en C£^ri=
ften maa bære libt betænfelig beb benne ©læbe i ®øbs=Øie=
bliffet — t^i, d^rifteligt, ftaaer S3erbenl 9Jiobftanb i et bæfent^
ligt ?}orI)oIb til bet Gfirifteliges ^nberlig^eb. 2;esuben ffal
S)en, ber bælger bet (Stjriftelige, netop i bet Eieblif [)abe 3nbtri}ffet
af beta SSanf!etig!^eb, at tjan fan bibe, ipah bet er £)an bælger.
"Ser ffal iffe lobes ^I)nglingen ^3tnbet, enh l]tiah (5f)riftenbDm«
men fan ^olbe, men (;£^riftenbommen fan iffe 5tnbet enb ()oIbe,
f)bab ben fra førft af ^ar lobet: S^erbens Utaf, SQJobftanb, ^yot'-
f)aanelfe, og beftanbigt i ^øiere @rab, jo alborligere (Sl)riften
©n bliber. Xette er hen fibfte 95anffeligf)eb beb bet dfiriftelige,
og hen maa atlerminbft forties ba, naar man anprifer bet (£t)ri=
ftelige.

9^ei, naar ben fibfte ^anffeligtjeb forties, faa fan ber egent«

222

ligeii iffe tale§ om bet Gljriftelige. ^Detfom S^erben i!fe er faa-
lebel jom Sfjriftenbommen oprinbeligt antog ben at bære, \aa
er bet G^riftelige bæfentligen afftnffet. §t)Qb Gl^riftenbommen
folber ©elbfornegtelfe er juft, og bæfentligen, inbefjolbenbe en
®obIJeIt-gare, eflerå er Selbfornegtelfen iffe c^rifteltg ©eld«
fornegtelfe. ^an berfor Smogen bebife, at 33erben etter S(}ri[ten=
Ijeben nn er bleben bæfentligen gob, fom bar bet Gbigljeben,
faa ffal jeg ogfaa bebife, at ben d^riftelige Selbfornegtelfe er
gjort umulig, og £I)riftenbommen afffaffet, faalebel fom ben
bil bære afffnffet i (fbigljeben, I)bor ben bil bære opi^ørt at bære
ftribenbe. ®eu blot mcnneffelige SelbfornegtelfeS
Zanh er benne: opgtb Sine felbfjerlige Ønfier, Stttraaer, flaner
— fao bliber ®u agtet og æret og elffet fom hen Sfletfærbige
og SSife. Man feer let, at benne Selbfornegtelfe ilfe naaer @ub
etter ©ub§=?5Dv()oIbet, hen bliber berbéligt inbenfor t^orfjolbet
mettem 2)?enneffe og 9}?enneffe. Sen cfiriftelige ©elbfor«
negtelfeåSanfeer: opgib Sine felbfjerlige Ønffer og ^tttraaer,
opgib Sine egennt)ttige flaner og ^enfigter, faa Su i @anb=
I)eb uegennl}ttigt arbeiber for het @obe — og finb Sig faa i,
juft berfor at bære aff!t)et næften fom en gorbrt)ber, forf)aanet,
befpottet, finb Sig faa i, I)biå het forbreå af Sig, juft berfor
at blibe t)enrettet fom en gorbrt)ber, etter rettere, finb Sig iffe
beri, tt)i het Ion man næften nøbfageå til, men bælg bet frit.
Sette beeb nemlig ben rfiriftelige ©elbfornegtelfe forub, at bet
bil I)ænbe ben, og bælger bet frit. Sljriftenbommen ^at @big=
Ijebeng t^oreftitting om f)bab het er at opgibe fine egennt)ttige
^enfigter, hen laber berfor ben St)riftne iffe flippe for f)alb
^rii§. Tlan feer let, at ben c^riftelige 'Selbfornegtelfe naaer
®ub, og i &uh I)ar fit enefte Sil^olb. 9Jten fun faalebel at bære
forlabt — i SobbeIt«garen er cfiriftelig ©elbfornegtelfe; ben
anben ^are, etter i^aien paa anhet <Bteh er netop ©ifferljeben
for, at het er i fin Otigtigl^eb meb ®ubl'?5orl^oIbet, ot bet er
et reent ®ubé=gor^Dlb. Dg om ber ingen anben Sobbelt-gare
bar, blot bet at bitte bære faalebeé fortabt, anfeer SSerben for
Sumf)eb etter ©alffab, l^bab ben altfaa er meget langt fra at

223

ære og beunbre. S^erbeu forftaaer ficj tun flogt paa 8eIt)for»
negtelfe, og ærer berfor !uu ben Setofornegtelfe, fom !Iogt
bitber iiibenfor 23erb5lig[)eben. derfor førger 83erben beftanbigt
for, at ber er et tilftræffeligt 2tntal af beit eftergjorte Selofor«
negtelfeå falffe Sebler i Gmløb, af, og ftunbom blider gor^
^olbeneå og Sanfernee Srtjbfen faa foroiflet, at ber t)ører et
ft)nbtgere £>ie tU ftray at fjenbe ben falffe Sebbel. %i)i man
Ian ogfaa tage @ub Oerbsligt meb inbenfor ^erbsligfjeben, og
altfaa faae en Selbfornegtelfe, fom ^ar @ub»9J?ærfet og bog
er falff. Xet fan jo ftunbom oerbéitgt tage fig gobt ub fom bet
f)ebber at fornegte fig felo for ©ubs Sfrilb, bog iffe i ^iin 2;ob=
belt'gareng forlabte gortrolig^eb meb @ub, men faalebeg, at
SSerbålig^eben forftaaer bette 9J?enneffe og ærer f)am berfor.
5^og er bet let at fjenbe ^-alffneriet, t!]i faafnart Tobbelt^DJcærfet
mangler, faa er 3etofornegteIfen iffe cf)riftelig Selofornegtelfe.
2)et er menneffelig Selofornegtelfe, naar ^Barnet fornegter fig
felb, mebenå {^orælbrenes ^^abn opmuntrenbe og tilfft)nbenbe
aabner fig for htt. 2^et er menneffelig Selofornegtelfe, naar
et 9}?enneffe fornegter fig felo, og $8erben nu aabner fig for
f)am. 2)kn bet er ^riftelig Selofornegtelfe, naar et iD^enneffe
fornegter fig felo, og f)an nu, juft forbi S3erben berfor luffer
fig for f)am, ftøbt tilbage af SSerben maa føge ®ub5 t^ortrolig«
]^eb. 2)obbeIt'{yaren ligger jo juft i at møbe 2)iobftanb ber, ^Oor
!^an ^at)be bentet at finbe 33iftanb, faa ^an altfaa maa Oenbe
fig to ©ange, iftebenfor, at ben blot menneffeltge Selofor*
negtelfe fun oenber fig een ®ang. ^I ben Sefefornegtelfe berfor,
fom finber S3iftanb i SSerben, ben er iffe (f)riftelig Selofornegtelfe.
2)et bar i benne Setijbning ot be gamle ^irfelærere fagbe:
at |)ebenffabetø 2;t)ber ere glimrenbe Safter. — Zet er blot
menneffelig Selofornegtelfe: uben {yrtjgt for fig felo og
uben §enft)n til fig felo at bobe fig t ^are — i ben gare, l^bor
3@ren binfer hen Seirenbe, ^bor be 9JiebIebenbes, Silffuemeé
Seunbring aHerebe binfer Xen, fom blot bober. dJlan feer let,
at benne Selbfornegtelfe iffe naaer @ub, men bliber unberbeii,
inbenfor 3)JenneffeIig^eben. ^et er d^rifteltg Selbfor-

224

negtelfe: uben grt)gt for fig felb og uben §enft)n til jig fefø
at bobe fig i ben ^are, om l^btllen be 2JJebIet)enbe, ^ilbebe og
forWinbebe og mcbf!t)Ibtge, ingen ^^oreftifling l^abe eHer bille
^abe, ot ber er 5(Sre at binbe, fan bet oltfaa iffe blot er farefuibt
Qt bobe fig i ?^aren, men bobbelt forefuibt, forbi Slilffuerneå
gorI)aanetfe benter ben 3[RDbige, Itgegtjibigt enten Ijan feirer
efler Ijan taber. 3 ^et ene Silfælbe er goreftiHingen om ?^aren
giben; be 3J?ebIebenbe ere enige om, at ber er ^^are, gare at
bobe fig i, og altfaa ?®re at binbe beb ©eiren, ha goreftillingen
om ^aren aflerebe gjør bem billige til at beunbre ^en, ber
blot bober. ^ bet anbet Silfælbe maa ben 2Kobige ligefom
opbage ^^aren og ftribe for at faae Sob til at Mbe ^are, l^bab
be 9J?ebIebenbe i!!e bille, ber, om be enb inbrømme, at bet
er muligt at fætte Sibet til i benne ?5are, bog negte, at het er
en gare, ba bet for bere§ ^^oreftifling er en Satterligl^eb og
altfaa bobbelt latterligt at fætte fit fiib til for en Satterligt)eb.
6t)riftenbommen opbagebe faalebeå en gare, fom f)ebber ebig
t^ortabelfe. ®enne %ave forefom S^erben en Satterlig()eb. 2ah
o§ nu tæn!e et d^rifteligt SSibne. §an bober fig for benne Særeå
@fQlb i ^amp meb be StRægtige, ber I)abe I)an§ fiib i bereå §aanb,
og fom i I)am maae fee en Uroftifter — bet bil bel fofte l^am fiibet.
'^aa famme Siib finbe be 9JfebIebenbe, meb l^bem l)on ilte f)ar
nærmeft at ftribe, men fom ere Silffuere, be finbe bet latterligt
at bobe fig i ®øben for en faaban 2;aabelig{)ebg @ft)Ib. §er
er fiibet at tabe, og fanbeligen ingen 5@re og 33eunbring at
binbe! jDog faalebeé at bære fortabt, hin faalebeå at bære for«

labt er rf)riftelig ©elbfornegtelfe. Serfom nu SSerben

eller C£f)riftenl)et)en bar bæfentligen bleben gob, faa bar benne
©elbfornegtelfe gjort umulig; tl)i i faa i^alh bilbe SSerben jo,
fom bæfentligen gob, ære og prife SDen, fom forneg tebe fig felb,
og beftonbigt I)abe ben rigtige goreftilling om, l^bor garen er,
og Ijbilfen ben fanbe i^ave er.

@ee berfor ønffe bi ot enbe benne fom al bor %aU, ber
efter hen og forunbte ©bne prifer het S^riftelige, meb benne
iibet inbfmigrenbe Slnbefaling: bogt ®ig at begtinbe paa at

225

gjøre het — berfom bet i!fe i @anbf)eb er 2)in 5IIt)or at bille
i (Banfi^eb fornegte Sig feld. 93i ^abe for aføorlig en goreftil«
ling om bet Sfjriftelige til at bitte loffe Smogen, bi bitte tjettere
næften abbare. 2)en, ber i ©anbljeb tii tilegne jig bet C£[jrifte»
lige, ^an bil bog !omme til inbborteå at oplebe ganffe anbre
^orfærbelfer enb ^^orfærbelfen^ Smule ©fuefpil i en Zale;
I)an maa ubefter bære ganffe anberlebeå befluttet enb tjan tan
blibe bet beb §jælp af en Smule ^e(talenf)ebå fminfebe Ufanb«
^eb. SSi oberlabe til ©nljber at prøbe, om benne bor alborlige
t^oreftitting ffulbe fi)neg folb, trøfteåløå, uben ^egeiftring.
^orfaabibt Sn ffulbe tale om fit eget gorf)oIb til $8erben, ha
bilbe bette bære en anben Sag, bo er bet ^ligt at tale faa milbt,
fao unbfft)Ibenbe fom muligt, og felb naar ^an gjør bet, er het
^Hgt at blibe i tferligljebeng ©jelb. 9Ken naar bi tale beilebenbe,
tør bi iffe fortie, Ijbab ber maaffee er libet ffiffet tit at inbrmbe
Stolen i en fbærmerff ^nglingå tjigenbe goreftitting. S3i tør
jetter iffe onprife, fmilenbe at bitte opløfte fig ober 2?erbenå
9J?obftanb og ®oarffab; t()i felb om bet laber fig gjøre, fom
bet er gjort i |)ebenffabet, bet laber fig og fun gjøre i ^ehen--
ffobet, forbi Rebningen iffe fjor bet Gf)rifteKgeå fonbe, olborlige,
ebigt beft)mrebe ^oreftitting om bet Sanbe: ttji for benne er
bet ingenlunbe latterligt, at ^(nbre mongle ben. (Stjrifteligt for=
ftaoet er SSerbené bæfentlige Saorffab ingenlunbe latterlig, felb
l^bor lotterlig ben er; tl)t noor ber er en @oIigI)eb at binbe etter
tabe, fao er bet l^berfen en Spøg, om jeg binber ben, ei Ijetter
latterligt, om DIogen forffjertfer ben.

2)erimDb er bet en Sotterlig^eb, fom bt bel ffutte bogte
o§ for: at tale inbfmigrenbe om bet (5f)riftelige. 9J?on bel ogfoo
et SJJenneffe, ibet ^on oberrofte bet onbet SDZenneffe et ut)t)re
fforpt flebent, tbeægget 9^ebffab, mon "^on bilbe oberræffe bet
meb 9}?iner, ©ebærber, Ubtrt)f, fom mon oberræffer en Slomfter-
foft? SSor bette iffe affinbigt? §bob gjør man bo? gorbiéfet
om bet forlige Oiebffobs i^-ortræffeligfjeb, anprifer mon bet
biftno! meb fulb Stemme, men foalebeé, ot mon i en biå ^ot«
ftonb obborer berimob. Soolebeg meb bet S()riftefige. |)bi§

<S. ^erfegaarb. IX 16

226

fornøbent gjorbe^j, ffulbe bi berfor fjeHer iffe tage i 33etæn!=
ning, unber ^nfbar paa ^øiefte @teb, i d^riftelige, juft i
d^rifteltge ^ræbifener at præbife mob Sl^riftenbonunen. Zl)i
Di t)ibe {jeelt oel, fjbor UIi)!!eti i biåfe Siiber [tiffer: at man Deb
gjæffelig og inbfmigreube ©ønbagé^Slale fjax faaet Sf)riften»
bommen narret inb i et ©anbfebebrag, og oå SOZenneffer inb i
ben ^nbbilbning, at tit foaban ere Gfjriftne. Sog, ^bi§ et 90?en»
neffe meente at Ijolbe en 33Iom[t i fin §aanb, en S3Iomft, fom
:^an f)al0t forfængeligt, t)alt)t tanfeløft fotl^ftebe fig meb at
betragte — og ha 9?ogen, meb ©anb^eb t)el at mær!e, raabte
til ^am „UIt)IfoIige, Su feer i!fe, at bet er et ut)t)re ffarpt fiebent,
tveægget 9lebffab, ®u fjolber i ®tn §aonb": mon l^on i!!e et
Øiebtif oilbe blioe forfærbet! Men, men — mon ®en, ber meb
(Sanbljeb fagbe bet, bebrog f)am etter ©anbljeben? %^i atter
bette bilbe bog !nn oære at fætte (}am faftere i SJJi^forftaaelfen,
^biå (Sn bilbe minbe Ijiint 2Kennef!e om, at hm Slomft, l}an
l^olbt i fin |)aanb, Oar ingen fimpel etter alminbelig SSIomft,
men ben I]øift fjelbne. dlei, St)riftenbommen er i!fe i men«
neffelig ^^orftanb ben f)øift fjelbne 33Iomft, ei Ijetter ben atter«
fjelbnefte — faa blioer Salen bog, l^ebenff og Oerbåligt, inbenfor
ben blot menneffelige goreftitting. 6{)riftenbommen er, gub«
bommeligt forftaaet, het l^øiefte ®obe, og berfor tittige, men=
neffelig forftaaet, et ul^t)re farligt ©obe, forbi ben, blot men«
neffeligt forftaaet, er faa langtfra at bære ben fjelbne 58Iom[t,
at ben er ^^orargelfe og 2!aarffab, nu fom engang i S3egt)nbelfen
og faa længe SSerben beftaaer.

Dberalt l^bor bet Sf)riftelige er, er ^^orargelfené 9}?uligf)eb,
men ^orargelfe er hen f)øiefte ^are. Snijber, ber i ©anbljeb
l^or tilegnet fig bet G^riftelige etter 9^oget af bet (S()riftelige,
l^an Ijar ogfaa maattet gaae f^orargelfenå SDcuIigl^eb faalebeå
forbi, at l)an Ijat feet ben, og meb ben for £)ie — balgt het
(S:f)riftelige. @fal ber taleé om bet Ki^riftelige, maa Salen beftan«
bigt I)oIbe ^^orargelfené 3J?uttgf)eb aaben, men altfaa !an ben
albrig fomme til ligefremt at anbefale ©Ijriftenbommen, faa
t^orft'jetten mcttem Solerne blot bilbe bære hen, at een gjorbe

227

bet i ftærfere, en anben i ft)agere, en trebie i be aderftærfefte
Sobprigningené Ubtrt)f. S^riftenbommeti fart fun auprijel, ihet
paa et^dert ^unft ^aren i eet bæ! gjøres aabenbar: ()t)orIebeå
bet (If)rifteltge er ben blot tnenneffeltge goreftitling u^aarffab
og f^otargelje. iO?en tieb at gjøre bette tribeligt og aabenbart,
abftareé ber jo. @aa alDorltg er Sfjriftenbommen. §t)ab ber
trænger til iDienneffenes S3ifalb gjør fig ftraj Iæ!!ert for bent;
men S^riftenbommen er faalebeå fiffer paa fig feto, og beeb
meb faaban 5(Idor og 3treng!^eb, at bet er SKenneffeue, ber
trænge til ben, at ben jnft berfor iffe anbefaler fig ligefrem,
men førft ffræffer 2)Zenneffene op — fom (5t)riftuå anbefalebe
fig til ^poftlene beb itibe at forubfige bem, at be for t)an§ 'Bit)lb
t)ilbe bliDe forgabte, ja at ®en, fom flog bem i^jel, bilbe mene
ot gjøre @ub en S^jenefte.

Sa S^riftenbommen fom inb i S^erben, helijøtehe ben iffe
(om ben bog gjorbe bet) felo at gjøre opmærffom paa, at hen
bar t^orargelfen, t()i benne opbagebe jo 3Serben let nof, fom
tog {yo^Qi^gelfen. StJJen nu, nu, ba 33erben er bleben cE)rifteIig,
nu maa G^riftenbommen for 2IIt felb pasfe paa t^orargelfen.
®erfom bet berfor er faa, at faa mange „Gljriftne" i bi§fe Sliber
gaae &lxp af (If)riftenbommen, ^boraf fommer het, uben beraf,
at gorargelfenå 3D?uIig^eb glipper for bem, bette ^^orfærbelige:
bef)ag ot bemærfe! ^t)ah Unber faa, at G^riftenbommen og beng
(Saligf)eb og benå Opgaber iffe mere fan tilfrebåftille „be G^riftne"
— be funne jo iffe engang forarget paa ben! — Sa Cif)riften«
bommen fom inb i S^erben, hei]ø'oehQ ben iffe felb (om ben bog
gjorbe bet) at gjøre opmærffom paa, at ben ftreb mob ben
menneffelige fornuft, t^i bette opbagebe 33erben let nof. Men
nu, nu, ha S^riftenbommen gjennem '2(ar^unbreber ^ar lebet
i bibtløftig Cmgang meb ben menneffelige fornuft, nu, ha
en falben G'^riftenbom — ligefom l^ine falbne Gngle, ber giftebe
fig meb jorbiffe Obinber — I]ar giftet fig meb ben menneffelige
fornuft, nu, ha S^riftenbom og fornuft ere blebne ^u og 2)u:
nu maa Stiriftenbommen for 3IIt felb paåfe paa 5tnftøbet. Sfal
6f)riftenbommen (af, het er fom bar bet @bentt)ret om bet i

15*

228

^unbrebe %av fortrt)flebe ©lot) |jræbi!cå ub af ©anbfebebragetå
t^ortrt^IIelfe og banffabte t^orbanbltng, \aa maa førft gorarge^
fenå 9}Migl)eb igjen fra ©runben af præbtfeå ttllide. Shin 55or=
argelfeug 2KuIigI)eb (9}?Dbgiften mob ^IpoIogetifenS ©Iumre=®ri!)
er iftanb til at bæffe ben ^nbfhnnrebe, iftanb ttl at falbe ben
Sortrt)IIebe tilbage, faa Sf^riftenbommen atter er fig fefø.

©iger ha ben Ijellige S!rift „bee ^en, beb tjbem gorargel«
fen fommer", faa fortrøfte bi oé tit at fige: bee ®en, fom førft
t)ittebe paa at :præbi!e Stjriftenbom uben ^orargelfenå SJJuIig«
^eb. SSee ^en, fom inbfmigrenbe, leflenbe, anbefnlenbe, 6ebi»
fenbe ^aa|)raffebe 2}?enneffene noget umanbigt S^oget, fom
fhilbe bære S^riftenbom! SSee ®en, fom !unbe gjøre 39^ira!Iet
begribeligt, eUer bog aahu o§ It)fe Ubfigter til, at bet fnart
fhilbe It)!feå! SSee ®en, fom forraabte og brøb Sroenå ^em«
melig^eb, forbanffebe ben til offentlig S3ii^bom, forbi I)an tog
?}orargeIfenå 2KuIig!^eb bort! SSee 2)en, fom funbe begribe ^OX'
foningeng §emmeligl)eb uben at mær!e D^ioget til r^omvQe\\en§
SJJuIig^^eb, enbnu engang bee ^am, at t)an meente bermeb at
gjøre ©ub og Sl)riftenbommen en SDt)r!eIfe! SSee atte biåfe
utroe §u§f)oIbere, fom fatte fig neb og ffreb falffe Sebifer,
og berbeb banbt Sf)riftenbommen og fig felb SSenner, naar be
fraffrebe S^riftenbommen gorargelfené 9)?ulig]^eb og tilffrebe
ben 2)aarf!aber i l^unbrebebii§! D, førgeligt fptlbte fiærbom
og Sfarpfinb, o forgeligt fpilbte Xih paa bette u'^t)re ^Irbeibe
meb at forfbare Sl^riftenbommeu! ©anbeligeit, naor G^riften^
bommen blot atter reifer fig bælbig bcb gorargelfenå 9}?uHg'
'ijeb, fao benne 9fiæbfel atter fon ffræffe 9)Jenneffene 0)3: foa
bef)øber Gl^riflcnbommen intet gorfbar. Dg |3aa ben onben
©ibe, jo lærbere, jo fortræffeligere ?5orfbaret, befto mere
er Sfiriftenbommen forbanffet, afffaffet, afmattet fom en §oIb»
manb. 2;f|i gorfbaret bil netop gobtjebåfuibt tage gororgelfenå
9J?uIig()eb bort. Men ©Jjriftenbommen ffal 'i!!e forfbareå; bet
er 99?enneffene, ber ffulle fee til, om be funne forfbare fig og
forfbare for fig felb !)bab be bælge, naar ©l^riftenbommen for«
færbeligt fom engang bt)ber bem SSalget, og forfærbeligt nøb«

229

fager bem til at Dcelge: enten at forarget eller at antage Skriften«
bommen. Zaq berfor gorargelfens 9}Mig^eb bort fra bet
Sfjriftelige, eller borttag fra Snnbemes {yorlabelje hen æng=
ftebe 3amt)itt{g^eb» Slamp (til ^oilfen bog, efter Sutfierå tappet'
lige gorflaring, f)ele benne Sære er at Jjenføre) og luf faa jo
før jo fieHere ^r!erne eller gjør bem til 5orIt)fteIfesfteber, fom
ftaae aabne ^ele Xagen!

3Ken mebenå man faalebes oeb at tage gorargelfeni 3)?ulig»
1)eb bort ^ar faaet ffele SSerben cfiriftnet, ffeer beftanbigt bet
58eft)nberlige: at 3Serben forarges paa ben oirfelige Gijriften.
|)er fommer t^orargelfen, f)Oié 2)?uligt)eb nu engang er uab'
ffillelig fra bet Gf) riftelige. ^un er ^^orbirringen førgeligere
enb nogenfinbe; tt)i engang forargebes 23erben paa (Skriften*
bommen — bet bar ber 3D?ening i; men nu f)ar S^erben faaet
ben ^nbbilbning, at ben er (Skriften, at ben l^ar tilegnet fig
dl^riftenbommen uben at mærfe 9^oget til gororgelfeng 3KuIig«
l^eb — og forarget faa paa hm Oirfelige Skriften. 3anbelig,
et faabant Sanbfebebrag er oanffeligt at fomme ub af. SSee,
be l^urtige ^enne og be troble 2!unger, oee ben ^ele Sraol^eb,
fom forbi ben l^berfen beeb bet Sne eller het Unhet, berfor
faa uenbelig let fan forlige haahe bet gne og bet 5Inbet!

^aa ben Oirfelige St)riften fororges enbnu beftanbigt hen
d^riftne SSerben. Siin er f^orargelfenå Sibenffab orbentligbiiå
l^er iffe faa ftærf, at ben t)il ubrt)bbe ^am, nei bet blioer blot
beb Spot og §aan. Sette laber fig let forflare. S^engang ba
SSerben bar fig felb bebibft iffe at bære (Skriften, ha bar ber
Sfioget at ftribeå om, ha gif het paa 2i\) og ^øb. 3Ken nu ha
SSerben ftolt og beroliget er forbisfet om felo at bære Skriften,
faa er ben fanbe Gtjriftenå Coerbribelfe jo iffe mere bærb enb
at lee af. gorbirringen er førgeligere enb i £f)riftenbommené
førfte Sib. 2;et bar førgeligt, men ber bar 3JZening beri, ha
SSerben ftreb paa Sib og Xøh meb (Kjriftenbommen; men 33er«
beni nubærenbe op^øiebe 5RoIig^eb i 33ebibft^eb af felb at
bære Skriften, ben§, om man faa bil, bitlige <SmuIe ©pot —
ober ben birfelige dfiriften: bette grænbfer næften til 5tffinbig=

230

l^eb. ©aalebeå er S;()riftenbDtTtTnen albrig i beng førfte Xib bleben
til ©jenftonb for @^ot.

^aat ha i benne cf)riftne SSerben et SDienneffe bil blot nogen-
lunbe [træbe at fulbfomme ben ^ligt at blibe i Sjerligl^ebené
®ielb til Ijberanbre: \aa bil l^an ogfaa blibe ført ub i ben fibfte
SSanffelig^eb og foae SSerbené SSJJobftanb nt læmpe meb. ^!,
33erben tænter faa libt eHer albrig paa ®ub; beraf fommer bet,
at hen olbeleS maa miéforftaae etl^bert Sib, l^biå bæfentligfte
og ftabigfte %anU juft er 2lan!en om ®itb, %anUn om, t)bor,
gubbommeligt forftaaet, garen er, og []bil!en gorbringen til et
3)?ennef!e! Dm ben birfelige Sljriften bil berfor ben rfiriftne
SSerben i benne |)enfeenbe fige: „t)an priiågiber fig felb; enbog
ber, !^bor l^an aobenbart er ben ^orurettebe, er bet if!e langtfra,
at ()an næften er Sen, fom beber om gorlabelfe". 35erben bil
I]oå '^am — ct)rifteligt (tl]i 93erben er jo Skriften) fabne ben
fornøbne — (f)riftelige §j;ertetg=§aarb!^eb, ber l^ar trabit meb
at paatale fin 9tet, at l^æbbe fig felb, at giengjelbe Dnbt meb
Dnbt eller bog meb ben ftolte 33ebibftl}eb at gjøre gobt. SSerben
mærler flet iffe, at et faabant SØienneffe l^ar en gonffe onben
2}JaaIefto! for fit Sib, og at beraf laber het §ele fig ganffe fim^elt
forflare, mebené bet rigtigno! bliber ganffe meningéløft, for«
Håret beb ^\ælp of $8erbenå 9J?aaIeftof. Tlen ha SSerben egent=
tigen i!!e beeb af og bel iffe bit bibe af, at benne 9J?aoIefto!
(®ubå't5or!^oIbet) er til, faa !an ben i!fe forllare et faobant
9}?ennef!eå Stbfærb uben fom @ærl)eb — t^i at bet er ©^rifte«
Iigl)eb !an naturligbiiå albrig falbe SSerben inb, ber fom Efjriften
bog bel felb bebft beeb, ^bab E^riftenbom er. ®et er fært, at
et 3D^ennef!e i!!e er egennt)ttigt, het er fært, at l)an i!!e ffjenber
igjen, bet er fært og flaut, at Ijan tilgiber fin ^}jenbe og næften
er bange for, om f)an ogfaa gjør no! for fin i^jenbe, bet er fært,
at 'i)an altih lommer an paa forleert ©teb, albrig !f)bor het tager
fig ub at bære mobig, I)øimobig, uegennt)ttig : bette er fært
og føgt og tjalbfjantet, fort DfJoget til at lee libt af, naar man
ha felb, beb at bære SSerben, er fitfer paa fom (Sf)riften at bære
i 33efibbelfe af bet @anbe og ©alig'^eben baabe §er og ^iåfet.

231

SSerben f)ar ingen uben i bet ^øtefte en meget fjern Stor«§øt»
tibå'i^oreftifltng om, at Ønbs^^oi^flDlbet er til, enb fige, at bet
bagligt jfulbe beftemme et 3}Jenneile3 Sit) — berfor maa hen
bømme faalebeå. S)en ufQnlige Sot) for et faabant 9}Jeiinef!eå
Sil3/ for beta Sibelfe og for betg 3aligf)eb, er flet iffe til for
SSerben: ergo maa ben forflare et faabant Sit) milbeft font
©ær^eb, ligefom bi jo forflare bet fom ^ffinbig^eb, naar et
9}?enneffe i eet bæ! feer fig om efter en ?}ugl, f)t)ilfen ^ngen
af og 5(nbre fan fee, eller naar et SKenneffe banbfer — efter
en 9J?ufif, ^bilfen bet iffe er noget anbet 9}Jenneffe, felt) meb
l^anå rebeligfte )8iliie, muligt ot l^øre, eller naar et DJJenneffe
t)eb fin ®ang ubtrt)ffer, at !E)an goaer af SSeien for noget —
Uft)nligt. Cg bette er ogfaa 5IffinbigI)eb; tf)i en fyugl, ^\)i§ ben
birfelig er tilftebe, fan iffe bære ufgulig tilftebe, faa tibet fom
en birfelig 3}iufif fan bære ul)ørltg, og faa lihet fom en birfelig:
§inbring paa (Sn§ JSei, ber gjør bet fornøbent at gaae af S3eien,;
fan bære uft)nlig: men @ub fan fun bære uftinlig og ugørlig
tilftebe, faa bet, at ^^erben iffe feer fiam, enbba iffe bebifet
faa meget. . .. .. ■ ' . .-

Sab mig optrife bette ^or^olb beb et fimpeft iBiHebe, fom
jeg oftere I)or brugt om enb paa en forffjelliggjort 9JJaabe —
bet er faa frugtbart, faa lærerigt og faa betegnenbe. '^aav et
ftrengt opbraget 5Bam er fommen meb uartige eller minbre
artige 33øm, og bet ha iffe bil beeltage meb bem i beres Uartig«
^eber, ^bilfe be bog felb, ibetminbfte for en ftor Seef, iffe anfee
for Uortig^eber: bibe be uartige 33ørn iffe at forflare bette
anberlebeå, enb at 59arnet maa bære et fært og toåfet Sarn;
be mærfe iffe, at t^ortjolbet laber fig forflare paa en anben
'SRaahe, of, at bet ftrengt opbragne 33arn beftanbigt, t)bor bet
enb er, ^d§ fig ^ar gorælbreueå SDhaleftof for tj'oah bet tør
og ^t}ah bet iffe tør. Xerfom t^orælbrene frinligen bare tilftebe,
faa be uartige 33ørn faae bem, ha bilbe be bebre funne forftaae
S3amet, ifær fftiiå bet tidige bifte fig bebrøbet beb at maatte
It)be ?^oræIbreneå ^^orbub; iiji \aa bar bet jo aabenbart, ot
53arnet fjeHere enb gjente bilbe fom be uartige 33ørn, og bet

232

Dar let nof at inbfee, ia at fee, t)bab bet Mt, fom ^olbt S3arnet
tilbage. 2}Jen naar gorælbrene i!fe ere tilftebe, funne be uortige
S3øm iffe forftaae bet ftrengt opbrague. ^e tæn!e fom faa:
enten moa bette S3arn flet ilU t)at)e faabanne St)fter fom t)t
anbre S3ørn, men bet er jo tolfet og fært; eller bet ^or maaf!ee
no! St)fterne, men tør if!e — bog f)dorfor tør bet i!fe, gorælbrene
ere jo iffe tilftebe, fee bet er igjen togfet og fært. 9[Ran fan berfor
ingenlunbe ligefrem !albe bet @fabefrt)b eCer Dnbffab af be
minbre artige S3ørn, at be bømme faalebeå om bet ftrengt
opbragne, o, net be mene bet maaffee enbog paa bereå SSiié
ret gobt meb bet. %t forftaae i!!e bet ftrengt opbragne S3arn^
be ft)neå feto gobt om bereå Uartig^eber, og berfor bifle be,
at bet f!al tage ®eel meb bem, og bære en raf! ®reng — ligefom
be anbre. — ^tnbenbelfen af bette 58illebe er let at gjøre. $8erben
fan flet iffe faae bet i fit §obeb (og bet er ha jetter iffe Sil-
fælbet), at en St)riften iffe ffulbe f)at)e famme Stifter og Siben*
ffaber, fom S^erben ^at. Tlen berfom f)an l^ar bem, faa fan ben
enbnu minbre faae i fit ^ot>eb, IjDorfor f)an, af grtigt for en
Uftinlig, toéfet nof dU tdinge be efter S3erben§ begreb ufft)Ibtge
og tiEabelige St)fter, fom bet enbog „er ^^ligt at føge", fjborfor
^an bil ttinge ben ©eltifjerlig^eb, fom SSerben falber iffe blot
ufft)Ibig, men prifelig, f)t)orfor ^an oil toinge ben SSrebe, fom
SSerben iffe blot anfeer for naturlig men for ^enbet paa en
SØJanb og en Tlanhé 3Sre, tjdorfor ^an altfaa paa en bobbelt
SKaabe t)il gjøre fig feto ul^ffelig: førft beb iffe at faae 2t)fterne
tilfrebsftiUebe, og bernæft beb til Søn berfor at btibe ubleet
af SSerben.

SJJan feer let, at ©elbfornegtelfen ^er er rigtigt mærfetr
ben ^ar :SobbeIt-'3JJærfet. ^uft forbi bette er fadebeå, forbi
ganffe rigtigt Sen, fom øil for 5(It)or føge at efterfomme bet,
t)il geraabe i bobbelt gore, juft berfor fige di, at bet er be ©fjrift-
neé ^^Ugt: at blioe i Sjerligfjebenå ©jelb til ^deranbre.

i Saferé berm

af

^. jSifrkfaaarlJ.

2lnbcn ^o(ge.

^^0^\

^jøbenljotjn.

q5aa UnberfttetsbocitjQnfclev 6. %. 9lei|el§ forlag.

ZnU i Stancofiunod SogtrvfffH.

1S47.

Snb^olb.

I. Sjerlig^eb opbqgger.

II. ffijerltg^eb txoet 8ilt — og blioer bog albrig 6ebragen.

III. Sierligfieb f)aaber 2Ut — og blioet bog albrtg til Sfamme.

lY. Sjerlig^eb føger ifle fit Gget.

y. Sierliglieb røuler (Stjnbetneå SRangfoIiiig^eb.

YI. ^erligfieb Blioet.

YII. S8annF)iertigf)eb, en ^jerligtjebenå ©iernmg, felt) om ben ^iitft
fan gibe, og 3"tet fonnaaer at gjøre.

YIII. gorfonlig^ebenå Seier i Sjerligfieb, font binbet ben Ottertiimbne.

IX. 25en ^ietlig^ebenS ©jerning at erinbre en 2{fbøb.

X. 5Den Sjerlig^ebenå ©jerning at antorife Sjerligfieb.

laratlr^

©i§fe cfiriftelige Dtterdetelfer, fom ere frugten af megen Obetkjetelfe,
ttlle forftaaeå langfomt, men ha ogjaa let, mebenå be biftnof bille bli»e meget
banffelige, om 9?ogen Deb f(t)gtig og ntiggierrig Sætning gjør ftg bem meget
tianffelige. „|)iin ©nlelte", fom førft otierbeter meb fig fefø, om f)an t)il læfe
eHer t)an iffe »ti læfe, t)tii§ lian faa bælger at læfe, l^an oberbeie tjerligt, om
bog tife S8anf!eltgf)eben og Settjeben, naar be fietænffomt Mngeå fammen
:paa SSoegtffaalen, fort)oIbe fig rigtigt til I)inanben, faa bet Gfjriftelige ifte
ubgibeå efter falff SSægt, )oei at gjore 2SanffeIig:^eben eHer beb at gjore Set=
tjeben for ftor.

S;et er „rfiriftelige Oberbeielfer", berfor iffe om — „Sierlig:^eb", men
om — „ftjerligfiebenå ©jeniinger".

--5 Set er ^jerlig^ebeng ©ieminger, iffe fom bar nu I)ermeb atle ben§
©jeminger optalte og Beffrebne, o langtfra; iffe fom bar felb ben enfelte
fieffrebne nu een ®ang for alle beffreben, @ub bære lobet langtfra ! C^bab ber
i fin f)ele 9tigbom er bæfentligen uubtommeligt, bet er ogfaa i fin ben
minbfte ©jeming bæfentligen ubeffribeligt, juft forbi bet bæfentligen er
ideelt tilftebe oberalt, og bæfentligen iffe til at Beffribe.

S Gfteraaret 1847. ' S. ^.

I.

1 Eoi\ THI, 1. SJJen Sjexiig^eben opbijgger.

jfl.1 menneffelig S^ole, feto hen ^ellige Sfrifts gubbommelige
%ak om bet 2(anbelige er bæfentligen obetført Sale; og bette
er ganjfe i fin, eller i Singene« og SilDærelfenå Crben, ba SJien«
neffet, om ijan enb fra gøbfelenl £)iebli! er Slanb, bog førft
fenere bitoer fig beoibft fom 2(anb, og faalebe§ fanbfeltgt.fjeleligt
^ar ubleget et nift ^2(ffnit foriiiben. 9D^en bette førfte Slffnit ffal
faa iffe bortfafteå, naar 5{anben daagner, lige iaa libet fom
Stanbenå SSaagnen for!t)nber fig paa en fonbfelig etter fanbfelig'
ffelelig 3)?aabe i 3}?obfætning til bet Sanbfelige og 2aribfelig=
"Sjelelige. Set førfte ^3Iffnit blioer netop at ooertage af 5(anben,
og faalebei bent)ttet, faalebes lagt til ©runb, blioer bet bet
C o er før te. 5^et aanbelige og bet faubfelige^ffelelige DJJenneffe
figer berfor i en biå ^orftanb bet Samme; bog er ber en uenbeltg
i^orffjel, ha ben Sibfte iffe aner het ooerførte £rb5 -Semmelig'
^eb, mebenå f)an bog bruger bet famme Crb, men iffe ot)er=
ført. Ser er en 3?erben5 ^orffjel mettem be Soenbe; ben Gne
f)ar gjort €oergangen eller labet fig føre ooer paa ijiin 2ihe,
mebens ben Stnben blioer paa benne 2ihe, bog er ber bet gor»
binbenbe mellem bem, at begge bruge bet famme €rb. Sen,

240

i ^bem ?lanben er baognet, l)an fortabet jo berfor if!e ben ft)n«
lige SSerben, l)an er enbnu beftanbtgt, ffjønbt fig bebibft font
5Ianb, i @t)nlig'f)eben§ SSerben og felo fanbfeligt ft)nUg: faalebeé
bliber l^an ogfaa i (Sproget, !un at l^anå ©prog er bet oberførte;
men bet oberførte Orb er jo i!fe et fplinternt)t Drb, bet er
tbertimob bet aHerebe gibne £)rb. <Som 3lonben er ufQnlig,
faa er ogfaa benå Sprog en §emmeligl]eb, og §emmelig^eben
fti!!er juft beri, at ben bruger be famme Drb fom S3arnet og
ben (Senfolbige, men bruger bem oberført, I)borbeb ^onben
negter fig at bære bet ©onbfelige eller ©aubfelig-Sjelelige,
men itfe negter bet paa en fanbfelig etter fanbfelig^fjelelig Tlaahe.
f^orffjetten er ingenlunbe en ^aafalbenl)ebeng ^oi'itiel. SSt
anfee bet netop berfor meb Sflette fom et Siegn paa falf! Staubig«
]^eb, at prun!e meb ^aafalbent)eben§ Sorffjel — l^bilfet juft
er ©anbfelig^eb, l^oorimob 5(anbenå SSæfen er bet Dberførteå
ftiUe I)biffenbe §emmeligt)eb — for ®en, fom t)ar Øren at
I) øre meb.

(St af be oberførte Ubtrt)!, fom ben (jeUige @!rift ^t)ppigft
bruger, eller et af be Orb, fom ben tieHige ©frift !^t)ppigft bruger
ooerført er: at opbt)gge. Dg bet er aHerebe — ja bet er faa
opbt)ggeIigt at fee, '^borlebeS ben ^eUige ©frift i!fe trættet
Oeb bette fimpie Drb, I)borIebe§ ben i!!e aanbrigt eftertragter
'^(fbejling og nt)e SSenbinger, men tbertimob, I)bab ber er Stan=
benå fanbe SSæfen, fornyer S^anfen i bet fomme Orb! Dg bet
er — ja bet er faa opbtiggeligt at fee, t)borIebe§ <S!riften meb
bet fimpie Drb faaer betegnet bet §øiefte og paa ben inberligfte
3Kaabe; bet er faft fom I)iint 58ef pikning eni WitaUl meb bet
libet i^orraab, ber bog oeb $8elfignelfen ftra!te rigeligen til,
efterlob Dberflob! Dg bet er — ja bet er opbt)ggeIigt, om bet
It)f!e§ 9^ogen, iftebenfor at i^abe trabit meb at gjøre nt)e Dp=
bagelfer, fom trabit ffuUe fortrænge bet ®amle, oeb pbmt)gt
at nøieå meb ©friftorbet, beb tafnemligt og inberligt at tilegne
fig bet fra gæbrene Dberleberebe, at ftifte et nt)t S3e!jenbtf!ab
meb bet — gamle S3efjenbte. ©om 33ørn l^abe bi bel alle ofte
leget ^^remmeb: fanbeligen, bette er juft ?IIbor, aanbeligt for«

241

ftaaet at funne bebbltoe benne t '^(iDor opbyggelige Spøg, at
lege fremmet met) bet gamle 33efjenbte.

2(t opbt)gge er et onerført Ubtrøf, bog bitte t)i nu, meb
benne ^^(anbene .^emmeligtjeb i kanten, fce, i-)\)ah bette Orb
betegner i ligefrem %a\e. %t opbtigge er bannet af „at
bt)gge" og StIIægeorbet „op", paa ipilUt altfaa Sftertrpffet
maa ligge. (5n()oer, ber opbggger, t)an bpgger, men iffe (IntjOer,
ber bpgger, opbt)gger. 3?aar faalebes en 9}?anb bpgger en gløi
til fit §uuå, faa figer man iffe, f)an opbygger en "j^Ui, men
l^an brigger til. Sette „op" \t)mé altfaa at angioe Sletningen
i §oiben, 9tetningen op ab. 5)og er bette f)eller ei STilfælbet.
Serfom faalebes en 93Zanb fører en 33l5gmng, ber er trebioe
Stien '^øt, enbnu ti Slien (jøiere, faa fige bi bog iffe, ijan opbpg«
gebe .^ufet ti Slien ^øiere, Oi fige ()an bqggebe til. .§er begtinber
allerebe Orbets S3etr)bning at blioe mærfelig; tf)i bet feeå, at
bet bog jetter iffe er .'pøiben bet fommer an paa. Serfom ber-
imob en 33Zanb opførte et, om enb nof faa labt og lille §uué,
men fra ®runben af, faa fige bi, ^an opbtiggebe et .&uuå. Sit
Dpbt)gge er altfaa fra ©runben af at opføre 9bget i .^øiben.
®ette „op" angioer biftnof SfJetningen fom .§øibe; men fun
naar |)øiben tillige ombenbt er 2)r)bbe, fige bi at opbygge.
"Seraf fommer btt, at tj'oiQ en Tlanh opbi)gger i ipoiben og fra
©runben, men St)bben iffe rigtigen fbarer til |)øiben, faa fige
bi bel, at t)an opbt)ggebe, men tittige at ()an opbt)ggebe flet,
^borimob bi beb at ,,bi)gge flet" forftaae noget SInbet. (Sfter--
trt)ffet fommer faatebes i J^oJ^tjoIb til bet at opbpgge ifær til
at ligge paa: at bygge fra ©runben af. '-8el falbe bi iffe bet
at bygge i ©runben at opbygge, t)i fige iffe at opbygge en
S3rønb; men ffal ber bære Sale om at opbygge, faa maa, Iige=
gylbigt, I)bor f)øi etter Ijbor lab bygningen enb bliber, SIrbeibet
bære fra ©runben af. S3i funne berfor fige om (Sn: [)an
begynbte at opbygge et .Sjims, men I)an bleb iffe færbig. 2)er=
imob funne bi albrig fige om Gn, ber føiebe nof faa meget til
53ygningen i .£)øiben, naar bet iffe ffete fra ©runben af, at
^an opbyggebe. §bor unberligt! 2)ette „op" i Orbet at opbygge

s. fttertegaarb. IX -^q

242

Qitgiber |)øibe, men Qitgiber ^^øihe ombenbt jom ®t)bbe; tt)i at
opbt)gge er at bt)gge fra ®ninben af. Serfor figer ©frtfteu ogfaa
om ben uforftanbige S[Ranb, at I)an „bljggebe uben ®runbt)oIb";
men om ben 9)?anb, fom Ijører Drbet til fanb DpbQggelfe, eUer
efter Sfriftené Drb, ©en, fom Ijører Drbet og gjør berefter, om
I}am figeå ber, at I)an er liig et SO^enneffe, ber bt)ggebe et §uuå
„og grob bl)bt" (2uc. 6, 48.). ®o berfor et S^anbløb fom
og Stormen ftøbte an paa bette forfoarligt o|jbt)gte ^uuå,
ba glæbebe bi oå Me beb bet opbt)ggeIige ©tjn, at (Stormen
if!e !unbe ro!fe bet. ?t!, tl^i fom fogt, meb §enft)n til bet at
o|ibt)gge !ommer bet ifær an paa at bt)gge i ©nmben. ®et
er prifeligt, at en 'SRanh, førenb l)an begt)nber, oberbeier, „l)bor
l^øit ^an fan opføre Saarnet", men !^btå I)on ffal o|3bt)gge,
ha kb I)am enbeligen paSfe paa at grabe bt)bt; tf)i om Saarnet
enb, I)biå bet bar mnitgt, :^æbebe fig til ©frierne, berfom bet
bnr uben ©runbbolb, bar bet egentligen iffe opbt)gget. 2(t
opbtjgge albeleå uben ©runbbolb er umuligt, bet er ot bt)gge
i fiuften. derfor figer man fprogligt rigtigt at bt)gge Suft«
caftefler, man figer iffe at opbtigge SuftcafteUer, Ijbilfet bilbe
bære en ffjøbeåløé og forfeert Sprogbrug. %i}i felb i Ubtrt)ffet
for bet ^ntetfigenbe maa ber bære en Dbereenéftemmelfe mel-
lem be enfelte Drb, fom ber iffe er mellem „i Suften" og „at
opbtigge", ba bet førfte tager ©runbbolben bort, og bet fibfte
I]enI)oIber fig til bette „fra ©runben af"; Sammenfætningen
bilbe berfor bære en ufanb Dberbribelfe.

Saalebeå meb bet Ubtrt)f at opbygge i ligefrem Sale;
nu erinbre bi, at bet er et oberført Ubtrt)f, og gaoe ba ober til
benne Dberbeielfeå ©jenftanb:

Tlen er bet at opbt)gge, aanbeligt forftaaet, et faolebeå
eienbommeligt SiUægéorb for ^jerligljeb, at bet ene og alene
tilfommer ben? SDet fan jo eflerå gjælbe om et SiHægéorb, at
ber gibeå f(ere ©jenftanbe, fom ligeligt, eKer 'ij'oiå enb i forffjel«
lig ©rab, bog aUe I)abe 5fbfomft til bet ene og famme Sillægå«

243

orb. ®erfom bette er Sttlfcelbet meb bet at opbtjgge, bilbe bet
bære urtgtigen fna færligen, [om benne Dberbeielfe gjør bet,
at frem^æbe bet i t^orljolb til Sljerligfieb, bet btlbe bære et
9}?iéfor[tQaeIfeu§ C^orføg paa ot paabutte l^jerltgljeben en 5(nma§»
felfe, fom bilbe ben bære ene om etter tilribe fig bet, fom hen
beelte meb anbre — og ©jerligfjeb er jo jn[t bittig til at bele meb
?Inbre, ha ben „albrig føger jit ©get" (1 Sor. 13, 5.). j^og er
bet i ©anbljeb fan, at bet at o|3bt)gge er ubelutfenbe eienbom«
meligt for ^jerligfieb; men paa ben anben ©ibe, benne Sgen«
f!ab op6t)ggeIig !^or igjen ben (Sienbommeligljeb, ot ben fan
l^engibe fig i W.t, bære meb i 'Hit — jiift lige fom ^jerligfjeb.
<Baalehe^ feer man, at Sl^jerligl^eben i benne fin eienbommelige
©genffab i!fe affonbrer fig, ei jetter trobfer paa nogen ©elb*
ftænbigl]eb og gorfigbæren i 9^æffe meb §tnbet, men ganffe
giber fig ^en; bet (Sienbommelige er jnft, at hen ubehi!fenbe
]^ar hen @genf!a6 ganffe at gibe fig f)en. ®er er ^ntet, ^sntet,
fom jo !an gjøreå etter figeå faalebeå, at bet bliber opbt)ggeIigt;
men l^bab bet faa enb er, naar bet er opbriggeligt, faa er ^'jer*
lig^eb meb. ^formaningen It)ber berfor, netop I)bor ben felb
inbrømmer 93anffeUgl)eben af at gibe beftemt Snegel, „gjører
?nt til Dpbi)ggelfe". Sen fimbe Uge faa gjerne lt)he „gjører
Stit i ^jerligljeb", og ben ()abbe ubtrtjft ganffe bet ©amme.
5)et ene 2JJenneffe fan gjøre lige bet SKobfatte af het anhet
SDJenneffe, men gjøre be ()ber het SJJobfatte — i ^jerligl}eb,
bliber bet 3J?obfatte opbt}ggeIigt. ©er er i ©proget intet Orb,
fom i og for fig er opbt)ggeIigt, og ber er intet Drb i ©proget,
fom jo fan fige§ opbt^ggeligt og blibe opbtjggeligt, naar ^jerlig«
{)eb er meb. ©et er berfor faa faare langtfra (af bet er jnft
ufjerlig og fplibagtig 33itbfarclfe!), at bet at Dpbt)gge ffulbe
bære Droget, ber er enfelte 93egabebeg fortrin, fom £unb«
ffab og Sigtergabe og ©fjønt)eb og anbet ©aabant, at lige
tbertimob etl)bert 9)?enneffe beb fit Sib, fin SSanbel, beb fin
^bfærb i bet ©nglige, beb fin Omgang meb be IJæbnlige, tieh
fit Orb, fin ?)ttriiig burbe og funbe opbi^gge, og bilbe gjørc
bet, l^biå ^jerligljeben ret bar i ()am.

16*

244

^ette Bemærfe Di ogfaa felu, tt)i bi bruge bet Orb „opht)Q'
gelig" i bet bibefte Omfang; men Ipab bi maaffee i!!e gjøre
o§ felb 9tebe for, er, at bi bog tun bruge bet, oberalt ^bor ^er=
ligljeb er meb. '2)og benne er ben rette Sprogbrug: at bære
noieregncnbe i i!!e at bruge bette Orb uben Ipox Sjerlig^eb
er meb, og beb benne S3egrænbgning igjen at gjøre beta Dmfang
ubegrænbjeligt, ha W.t Ian bære opbyggeligt i famme ^^orftanb
fom SljerUgI}eb !an bære meb oberalt. — 9iaar bi faaicbeå fee
et eenligt 33tennef!e beb priisbærbig Sarbeligljeb fparfomt at
!omme ub af bet meb Sibet, faa ære og prife bi {)om, bi glæbes,
bi befæfteg i hd ©obe beb bette Srin; men bi fige egentligen
iffe, at bet er et Dpbi)ggeligt Si)n. 9Mar bi berimob fee, l]bor=
lebeg en §u§mober, fom ()ar 9JJange at førge for, )oeh 3^arbe=
ligtjeb og biiå 2parfommeIig()eb tjerligt beeb at lægge $8elfig=
nelfe i bet Sibet, faa ber bog bliber not til Me: ha fige bi, at
bet er et opbt)ggeIigt @t)n. ®et Dpbtiggelige ligger i, at bi paa
famme Sib, fom bi fee Sarbelig!^eben og Sparfommelig^eben,
I)bilfe bi ære, fee ^usmoberenå tjertige Dmforg. berimob fige
bi, at bet er et libet opbriggeligt, et u()l)ggeligt ®Qn, at fee
^en, fom paa en 2J?aabe Ijungrer i Cberflob, og fom bog f(et
^ntet I)ar tiloberå for ^nbre. S^i fige bet er et rpftenbe Si)n,
bi bæmmeå tith b,an^ g)ppigf)eb, bi gt^fe 'oth t^oreftitlingen om
9h)belfeéfi)gen§ ræbfomme Sebn, at ()ungre i Cberflob; men
bet, at bi forgjebeå føge ben minbfte ?)ttring af Sl'jerlig()eb,
beftemmer o§, ibet bi fige, bet er libet opbpggeligt. — ^Jlaax
bi fee en talrig familie inbfneben i en lide Seiligl}eb, og bi
bog fee ben beboe en f)t)ggelig, benlig, — rummelig Seilig^eb,
faa fige bi, bet er et opbyggeligt Syn, forbi tii fee ben Sl'jerlig»
()eb, ber maa bære i be (fnfelte og i ()ber (^ntelt, ha jo een Ufjerlig
allerebe bar no! til at tage I)ele ^^labfen, bi fige bet, forbi bi fee,
at ber bir!elig bliber 9tum, f)bor ber er hjerterum. Dg berimob
er bet faa lihet opbyggeligt at fee en urolig 5(anb beboe ^aflabfet
uben at finbe .Sbile i een enefte af be mange Bah, og uben bog
ot hinne affee etter unbbære bet minbfte 5tfluffe. — ^a, f)bab
!an itte faatebes bære opbyggeligt! 5(t fee et SJlenneffe fobe

245

fhilbe man iffe troe hmbe Oære opbyggeligt. Cg bog, berjom
2!u feer 53arnet foDe t)eb 3D^oberens Srt)|t — og ^u jcer 9Jcobe=
renå ^jerlig^eb, feer, at fjim ligejom ()at bentet ^aa og nu
bent)tter Eiebliffet, mebens 53arnet fooer, til ret at glæbe fig
»eb bet, forbi ^un neppe tør labe 55arnet mærfe, ^bor ufigeligt
t)un eljfer bet: fao er bet et opbyggeligt St)n. Sr 2}?oberen§
S^jerlig^eb iffe fttnlig, føger 2;u forgjebes i ^enbes Staftjn og
SKine at opbage bet minbfte Ubtrr)f of SKoberfjerligfjebens @Iæbe
ober elter Cmforg for ^Barnet, feer Tu fun Sorff^eb, Stgegt)Ibig='
f)eb, fom er glab beb faa længe at bære 3Sarnet qbit: faa er (it)net
jetter iffe opbyggeligt. 5It fee 53arnet alene fooe er et benligt,
et belgjørenbe, et beroligenbe ^t)n, men bet er iffe opbtjggeligt.
3SiI 5^u ofligebel falbe bet opbpggeligt, faa er bet forbi ®u
bog aUigebel feer ^jerlig^eben tilftebe, bet er faa forbi Xu ieer
©ubs ^jerlig^eb omfoæoe 53arnet. — 5{t fee ben ftore ^unftner
fulbenbe fit SD^iefterbærf, bet er et ^erligt, et opløftenbe Spn,
men bet er iffe opbyggeligt. 2æt, bette Sf^efterfttjffe bar et
Unberbærf — ipi^ nu Slunftneren af ^jerlig^eb til et 2Jknneffe
flog bet i Stt)ffer: faa bilbe bette @t)n bære opbt)ggeIigt.

Cberalt, f)bor bet Cpbpggelige er, er Sljerlig^eb, og oberalt,
I)bor ^jerltgbeb er, er bet Cpbnggelige. -[:erfor figer "ifauluå,
at et SJJenneffe uben ^jerligJ^eb, felb om !]an talte meb 2)?en«
nefferå og Gngles Sungemaal, bog er fom et It)benbe SWalm
og en flingenbe ^Bjelbe. ^tiab er bel ogfaa minbre opbpggeligt
enb en flingenbe 33je(be! Set S^erbslige, i)bor (jerligt og [)bor
^øirøftet bet enb er, er uben ^jerlig^eb, og berfor iffe Dpbt}g»
geligt; bet ubettjbeligfte Crb, ben minbfte ©jerning meb ^er==
lig^eb eller i Sjerlig^eb er opbpggelig. derfor opblæfer ^unb«
ffob. Cg bog fan jo .ftunbffab og Slunbffabs 3KebbeIeIfe ogfaa
bære opbpggelig; men er ben bet, er bet forbi ^jerligtjeb er
meb. 5tt rofe fig felb ft)nei libet opbtiggeligt, og bog fan bette
jo ogfaa bære opbpggetigt; gjør iffe ^aulus bet ftunbom, men
^an gjør bet i Sljerligfjeb, og berfor fom (jan felb figer: „til Cp«
btiggelfe". Tet bilbe ha berfor bære ben uubtømmeltgfte %ah
of alle Xaler, ben, om i)'oah ber fan bære opbyggeligt, ha 5(It

246

fan bære bet, bet bilbe bære hen uubtømmeligfte Sale, at, Uge»
fom bet er ben førgeltgfte Sllage, ber !an føreå ober SSerben:
at man feer og f)ører faa libet Opbtjggeltgt. Om bet nemlig
er fjelbent at fee 9tigbom, gjør Ijberfen fra eller til, bi ønf!e
jo og I)etft at fee alminbelig SSelftanb. Dm bet er fjelbent at
fee et 9Jtefterbær!, nu, bet gjør ha i en biå ?}orftanb t)ber!en
fra eUer til, og i benne §enfeenbe funne 9Kennef!ene for ftørfte
®elen felb I)ber!en gjøre fra eUer tit. ^nberlebes meb bet Op&t)g=
gelige. 2)er leber i et^bert Øiebli! ben tafløfe 2J?ængbe af 9Ken«
neffer; bet er mnligt, at ?nt, f)bab etl)bert 9J?enneffe foretager
fig, ?nt, I)bob ettjbert 9JJennef!e figer, fan bære opbt)ggeIigt:
af, og bog er bet faa fjelbent at fee eHer f)øre noget £)pht)Q''
geligt!

S^jerligl)eb opbtigger. Qah oå nu betænfe ^Mh ber bleb
ubbiflet i ^nblebningen, l^borbeb bi ftraj '^aU fiffret oå mob,
at Salen iffe forbilber fig beb at bælge en uoberfommelig D|3gabe,
forfaabibt ?nt fan bære opbi^ggeligt. %t opbt}gge er at opføre
^fjoget fra ©runben af. ^ ben ligefremme Zak om et §uug,
en S3t}gning, beeb (Snf)ber, l^bab ber forftaael beb ©runben og
©runbbolben. SO^en l^bab er, aonbeligt forftaaet, Stanbå-Sibetå
®runb og ©runbbolb, fom ffal bære ^l}gningen? ^et er juft
^jerligf)eb; ^'jerligtjeb er ^Itå Dpljab, og aanbeligt forftaaet
er ^jerlig()eben ^tanb^'Sibetå bt)befte ®runb. ^ et^bert aJJenne«
ffe, i i^bem S^jerlig^eb er, er, aanbeligt forftaaet, ©runbbolben
lagt. Dg 33t)gningen, fom, aanbeligt forftaaet, ffal opføreé,
er otter ^jertigfjeb; og bet er ^jerlig^eb, fom opbtigger. ^jer«
Kgf)eb opbtigger, og bette er: ben bt)gger S?j;erlig^eb op. Baa-
Iebe§ er Dpgaben begrænbfet; Salen fpreber fig iffe i het Snfelte
og bet 9J?angfoIbige, begt)nber iffe forbirret poa 9^oget, fom
ben ganffe bilfaarligt etftebS maatte afbrt)be for bog at faoe
en Snbe, nei ben famler fig og Dpmærffom'^eben paa bet SSæfent«
lige, paa bet gne og ©amme i alt bet SJiangfoIbige, Salen bliber
førft og fibft om Sljerligljeb, juft forbi bet at opbt)gge er S^jerlig«
f)ebenå eienbommeligfte S3eftemmelfe. ^jerligljeb er ©runben,
S?jerligf)eb er S8i)gningen, ^jerlig'^eb opbt)gger. ®et at opbt)gge

247

er at brigge ^erlig[)eb ot>, og bet er ^erlig^eb, ber opbygger.
S3i tale rtgtignof ftunbom i en alminbeligere gorftanb om at
opbygge, bi tale, i SO^obfætning til hen ?$orbært)etf)eb, fom fun
bil nebribe, eller i 3J?obfætning til ben gorbirrettjeb, fom !un
fan nebribe og abfplitte, om, at hen 2)t)gtige opbtigger, Sen,
ber beeb at ftrire og lebe, -i^en, fom beeb ttlgabn^ at unber«
bife i fit ^^ag, 'Zen, ber er 2)kfter i fin ^unft. (Xnfjoer faaban
opbtigger i 9JJobfætning til at nebribe. Men al benne OpbQg*
gelfe, i ^unbffab, i Snbfigt, i .^imftfærbigfieb, i 9fietffaffen^eb
0. f. b., er bog, forfaabibt ben iffe bygger ^ierligl)eben op, iffe
i bt)befte t^orftanb Cpbriggelfe. %i}i, aanbeligt, er S^jerligtjeb
©runben, og at opbt)gge er jo at opføre fra OJrunben af,
9^aar altfaa Slalen er om ben ^jerligfjebené ®jerning at
opbygge, faa maa bette enten bett)be, at ben ^jerlige neb*
lægger ^jerlig^eben i et anbet 3Kennef!e§ fjerte; eller bet
maa bett)be, at ben Sjerlige forubfætter, at ^jerlig^eben er i
het anbet 9JJenneffe§ fjerte, og juft tieh benne ^^orubfætning
bt)gger ^jerlig^eben i E)am op — fra ©runben af, forfaabibt
f)an jo !jerligt forubfætter hen i ®runben. Sen af Xelene maa
bære bet at opbtigge. dJlen mon nu bet ene SJienneffe !an neb»
lægge ^erligf)eb i bet anbet SJienneffes Sjerte? 'iRei, bette er
et obermenneffeligt ^yorfjolb, et utænfeligt gorfjolb mellem
2Kennef!e og SOlennefte, i hen ^^orftanb fan menneffelig ^jer«
Iig()eb iffe opbt)gge. Set er @ub, Sfaberen, fom maa neblægge
^erligf)eb i ett)bert 2)ienneffe, ^an, ber felb er Slierligljeb.
Set er berfor netop ufjerligt og ingenlunbe opbyggeligt, om
^OQen anmaåfenbe bilber fig inb at bitle og at funne ffabe
^erlig f)eben i bet anbet SJ^enneffe; al trabl og bigtig ^ber i
benne .^enfeenbe brigger f)berfen ^jerlig ()eben op etter er felo
opbt)ggeIig. Set førfte 3orf)oIb af at opbi^gge bar ha utænfe*
ligt, altfaa maae bi tænfe paa bet anbet {^ortjolb. Saalebeå
f)abe bi bunbet ben gorflaring af ij'oah bet er, at ^erligt)eb
opbygger, beb t)bilfen bi bille bbæle: hen ^jerlige forubfæt*
ter, at ^jerligf)eben er i bet anbet 2Jienneffeå fjerte,
og juft beb benne gorubfætning bt)gger \)an S^jerlig«

248

^eben i f)nm D:p — fra ©runbeii af, forfaabibt f)an jo
fjerligt forubfætter hen i ©runben.

%aUn !an ha iffe bære om, fj'oah ben S^jerltge, ber t)il
opbygge, nu f!al gjore for at omffabe bet anbet 2}?ennef!e,
eller for at toinge Sl'jerligl)eben frem i l^am, men ben er om,
{)t)DrIebe§ ben ^jerlige Dpbt)ggeligt toinger fig felb. @ee, aHerebe
bette er opbt)ggeItgt at betænfe, at ben ^jerlige opbrigger beb at
toinge fig fefø! Sl'un ben Ufjerlige inbbilber fig at ffuUe opbtigge
beb at tbinge ben ?(nben; ben ^jerlige forubfætter beftanbigt,
at Sljerligl)eben er tilftebe, juft berbeb opbtigger l^an. ®n S3t)g«
mefter tænfer ringe om be ©teen og bet ©ruuå, ^an ffal bruge
tit 33i)gningcn, en Gærer forubfætter, ot Sifcipelen er ubibenbe,
en S^ugtemefter forubfætter, at bet anbet 9)?enneffe er for«
bærbet: men ben ^jerlige, fom opbt)gger, l^an l)ar fun een ?}rem^
gangåmaabe, at forubfætte ^jerlig!^eben; I)bob ber t)berligere
er at gjøre fan beftanbigt fun bære beftanbigt at tbinge fig til
at forubfætte ^jerlig!)eben. <BaaUbe§ loffer f)an bet @obe
frem, t)an o|3eIffer Sl'jerligl)eben, 'ijan o|?bt)gger. Sfji ^jerlig^
t)eb fan og bil fun be^anbleå paa een Waahe, beb at elffeå
frem; at elffe ben frem er at o|)bt)gge. 9)ien at elffe ben frem
er jo netop at forubfætte, at ben er tilftebe i ©runben. ®et
fan berfor frifte 3}fenneffet at bære 53t)gmefteren, at bære Sære^
ren, at bære STugtem efter en, forbi bet ft)neg at bære at !^erffe
ober 5tnbre; men bet at opbt)gge, fom ^jerligl^eb gjør bet, fan
iffe frifte, tl)i bet er netop at bære ben Sjenenbe; berfor ^ar
fun Sljerligljeb St)ft til at opbt)gge, forbi ben er billig til at
tjene. — 33t)gmefteren fan bife paa fit 5trbeibe, og fige, „bet er
mit SSærf", Særeren paa fin Sifcipel; men ^jerlig()eben, ber
opbygger, !)ar ^ntet at bife paa, tt)i bene ^rbeiben beftaaer
juft blot i at forubfætte. 5Itter bette er fao opbyggeligt at betænfe.
©æt, bet Itjffebeå ben S^jerlige at bt)gge ^'jerligl}eben op i et
anbet 9}?enneffe, naar ha S3tjgningen ftaaer ber: ftaaer ben
fijerlige offibeå for fig felb, beffæmmet figer '^an „bet f)ar jeg
jo beftanbigt forubfot''. 5tf, ben ^^jerlige l)ar flet ingen 5or=
tjenefte. S3t)gmngen bliber iffe fom et 3!)?inbeémærfe om S3i)g=

249

mefterenå ^nft, eHer fom 5)i]cipelen en Srinbring om Særerené
Unberdiisning; ben ^jerltge ^r jo ^ntet gjort, ^an tjai fim
fombfat, at SljerUgfieben Oar i ®runben. ^en ^jerlige orbeiber
\aa ftitle og \aa fjoitibeligt, og bog er (Soigljebenø kræfter i ©eoæ^
gelfe; t)bmt)gt gjør ^jerltgljeben fig ubemærfet netop naar ben
orbeiber meeft, ja ben§ 5(rbeiben er fom gjorbe ben flet ^ntet.
31!, 2;rabU)eb og ^erbeligtjeb er bette ben ftørfte ^aorjlab:
at bet i en t)tå gorftanb flet ^ntet at gjøre ffulbe ocere bet banffe«
ligfte 3(rbeibe. €g bog er het faalebeé. %i^i banffeltgere er bet
at beljerffe fit Stnb enb at inbtage en Stab, og Oanffeligere at
opbt)gge fom ^jerligfjeb gjor bet, enb at ubføre bet meeft for^
baufenbe SSærf. @r bet Uanffeligt i t^or^olb til fig feto at bef)erffe
fit Sinb, f)t)or Oanffeligt ha i gortjolb til et anbet Tlenne\U at
tilintetgjøre fig fefø ganffe, og bog gjøre %U og libe %W. Sfal
bet ellers oære Oanffeligt at bcgtinbe uben gombfætning, fanbelig,
aflerbanffeligft er at begt)nbe at opbt)gge meb ben gorubfæt'
ning, at Ejerligljeben er tilftebe, og at enbe meb htn famme
gorubfætning: faa er jo Sne tjele Strbeiben forub gjort fom
til Sntet, ibet nemlig gonibfætningen førft og fibft er ©elt)«
fornegtelfe, eller at St)gmefteren er ffjult og fom ^ntet. SSi
funne berfor !un fammenligne benne Sljerlig^eben§ Cpbtiggen
meb Dkturené 5(rbeiben i bet Sfjulte. ilJJebens SQJenneffet fooer,
fode S^Jaturenå hæfter ^berfen ^lat eller 2;ag; ^ngen tænfer
paa, ^t)orIebeé be ^olbe ub — mebené 5I(Ie forløfte fig Oeb (Sngené
^eiligt)eb og Maxhné ^^mgtbarfjeb. Saalebeå bærer fljerlig-
t)eben fig ab; ben forubfætter, at ^jerligfjeben er tilftebe, fom
©piren i hornet, og h)ffeå bet ben ba at bringe bet til 85æjt,
faa ^ar Sjerligt)eben ffjnit fig, fom ben Oar ffjult, mebenå ben
arbeibebe aarle og filbe. 'Sog bette er jo juft i SZaturen bet
Cpbt)ggelige: 2)u feer al benne §erlig^eb, og ha griber bet Sig
opbtjggenbe, naar 2)u fommer til at tænfe pao bet Unberlige,
at Su flet iffe feer Ten, fom frembringer bet. Serfom 5)u
funbe fee ®ub meb fanbfclige Øine, berfom f)an, om jeg faa
tør fige, ftob Deb Siben af og fagbe „bet er mig, fom f)ar frem-
bragt alt Xette": faa er bet Cpbi)ggelige forfounbet.

250

^jerlig'^eb opbygger bet) at forubfætte, at ^jerltg^ebeii
er tilftebe. Saalebeå opbi}gger ben ene ^jerltge ben anben,
og ()er er bet ha let no! at forubfætte ben, fjdor hen bitterligt
er tilftebe. 21!, men imiblertib er Kjerlig^eb bog albrig fulb=
fommen tilftebe i noget 9)?ennef!e, forfoabibt er bet jo muligt
at gføre noget 5Inbet enb at forubfætte ben, at opbage een etter
anben x^di og @!røbeligl)eb beb hen. Og naar faa 9?ogen,
ufjerligt, I)ar opbaget bette, bil !^an maaffee, fom bet t)ebber,
tage bet bort, tage ©plinten bort, for ret at btigge ^jerligfieben
op. 9J?en ^jerligf)eb opbygger. 2;en, ber elffer meget, I)om
tilgibeå meget; men jo fulbfomnere ben ^jerlige forubfætter
^erlig^eben at bære, be§ fulbfomnere en ^jerlig^eb elffer {)on
frem. 2)er er i al 3Serben§ ^^or^olb intet t5^orf)oIb, Ijbor ber
faalebeå er Sige for Sige, Ijbor bet, ber lommer nh, )aa nøiagtigt
fbarer til I)bab ber bleb forubfat. Tlan gjøre ingen ^nbfigelfe,
man hemabe fig iffe paa ©rfaring, t^i bette er juft ufjerligt,
bilfaarligt at faftfætte en 2)ag, lt)bor bet nu ffal bife fig, ^bab
ber fom ub. ©ligt forftaaer ^'jerligljeben fig iffe paa, ben er
ebigt forbisfet om gorubfætningenl Dpft)lbelfe; er hette iffe
Siffælbet, faa er ^'jerlig^eben ifærb meb at afmatteå.

^jerligfieb opbt)gger beb at forubfætte, at ^jerlig^eben er
tilftebe i ©runben, berfor opbygger ^jerlig^eb ogfaa ber, f)bor,
menneffeligt talt, ^jerligljeben ft)neå at mangle, og l^bor het,
menneffeligt forftaaet, fr)ne§ førft og fremmeft fornøbent at
nebribe, fanbeligen iffe for St)ftenå @ft)Ib, men for grelfenå
@fC)Ib. Set 33loh\atte af at opbygge er ot nebribe. Senne
3)Jobfætning bifer fig albrig tåbeligere enb naar Salen er om,
ot ^jerligljeb opbt)gger; t^i i Ijbilfenfom^^elft anben gorbinbelfe
ber taleå om at opbt^gge ^ar bet bog ben Sig^eb meb bet at
nebribe, at bet er at gjøre Df^oget beb en Slnben. Tlen naar
ben S^jerlige opbygger, ha er het lige bet 9J?obfatte af at nebribe,
t()i ben ^jerlige gjor DJoget beb fig felb: ^an forubfætter, at
Sljerligljeben er tilftebe i bet anbet 2)?enneffe — t)bitfet bog bel
er lige bet 3}?obfatte af at gjøre 9?oget beb bet anbet 2J?enneffe.
2(t nebribe tilfrebåftitter fim altfor let bet fanbfelige Menne\te;

251

at opbygge i ben ^^orftanb, at man gjør Droget Deb bet anbet
9}Jenne)'!e, fan ogjaa tilfrebsftille hen 'Sanbfeltge; men at op«
brigge Seb at ot)ert)inbe fig feto, bet ttlfrebéfttCer fun ^ierlig=
l^eb. Dg bog er bette ben enefte SO^aabe at Dp6t)gge paa. 9Jien
i ben belmeente ^bren for at nebrice og op6t)gge, glemmer
man, at tilfibft bog intet Tlenne\U formaaer at lægge Sljerltg=
!^ebens @ninb i bet anbet ^Jknneffe.

©ee, ^er oifer bet fig juft, IjOor Oanffelig hen ^t)gningg^
^n[t er, fom Sljerliglieben øDer, og fom finbes bejfreoen i ^iint
prifte Steb f)oå S(pofteIen ^anlug (1 Gor. 13); tf)i tjMh ber
figes om Sjerligfjeb er juft nærmere Seftemmelfer of, (jOorlebeå
ben bærer fig ah meb at opbt)gge. „^jerligf)eb er lang--
mobig", berOeb opbygger hen; ti]i Sangmobigfjeb er jo juft
Ubt)oIbenf)eb i at forubfætte, at ^jerltg^eben bog er i ©runben.
S)en, fom bømmer, feto om bette ffete langfomt, Sen, fom bøm--
mer bet anbet SD^enneffe at mangle Sl'jerlig^eb, ^an tager ©runb«
bolben bort — ^an !an iffe opbygge; men S?jerligf)eben opbi)gger
beb Sangmobigijeb. derfor „bærer ben i!!e dlih" ei^eller
„'^aq"; tt)i ^\h og iJJag negte ^jerlig^eben i bet anbet dJlen^
neffe og fortære berdeb, fjOiå bet bar muligt, ©nmbbolben.
^erlig^eben, fom opbygger, bærer berimob bet anbet 9JJen=
neffes 9J?isforftaaeIfe, i^anå Utafnemlig()eb, ^an^ SSrebe — bet
er allerebe nof at bære paa, t)bor ffulbe faa ^jerligfjeben til^
lige funne bære yiih og 9^ag! Saalebeå forbeles bet i S3erben:
'S^en, fom bærer dlih og 9iag, ()an bærer igjen itU bet anbet
SKenneffeå S3t)rber, men hen ^erlige, fom iffe bærer 92ib og
Sliag, ^an bærer 33t)rberne. §ber bærer fin 33i)rbe, ben Slibffe
og ben ^jerlige, be blibe i en "oi^ gorftanb begge SJJarttjrer,
tt)i fom en from 3Kanb (}ar fagt: ogfaa ben D^ibffe er en MaX'
tt)i — men Sjæbelenå. „^jerlig^eb føger iffe fit Sget",
berfor opbtigger ben. Zl)i Zen, fom føger fit Gget, ^an maa
jo ffaffe alt SInbet tilfibe, ()an maa ribe neb for at faae ^labé
for fit Sget, fom ijan bil opbt)gge. 9J?en Sferligtjeb forubfætter,
Qt ^'ierligt)eben er tilftebe i Ørunben, berfor opbygger ben.
„'3)en glæber fig iffe ober Uretfærbigf)eb"; men Sen,

252

fom bil nebrtDe, eller bog bil bitbe fig feto bigtig 'oeb ben aJteuing,
at bet er nobbenbigt at ribe neb, t)an maa figeå at glæbe fig
\)eb Uretfærbtgljeb — ellerå bar ber jo i!fe 9^oget at nebribe.
^jerligfieb berimob glæber fig tieh at forubfætte, at Sljerlig«
I)eben er tilftebe i ®ninben, berfor bpbt)gger ben. „^jerlig*
t)eb forbrager 'iJUt"; t^i 'i^'oah er bet at forbrage 3(It, bet er
i 5Ut bog tilfibft at finbe ^'ferligtjeben, fom forubfætteå i ©runben.
^Raar bi fige om et 3)?enneffe, ber l}ar en meget ftær! §elbreb,
at t)an, i gorf)oIb til @pife og ®ri!fe, fan forbrage 5(It, faa
mene bi bermeb, at f)anå @unbt)eb faaer bet D^cerenbe iib felb
of bet Ufnnbe (ligefom ben ©t)gelige I)ar Sfabe felb af ben funbe
©pife), bi mene, at !f)ang @unbf)eb faaer ^Jicering ub af ^bab
ber minbft ft)neå ncerenbe. ©aalebeå forbrager ^'jerlig"^eb 3(It,
beftanbigt fornbfættenbe, at ^jerligl)eben bog er tilftebe i ®run»
ben — og berbeb o|jbt)gger ben. „^jerltgl^eb troer %U";
tt)i at troe %lt er jo fuft, ffjønbt bet i!!e fee§, ja fffønbt het SKob«
fatte fees, at fonibfcette, at t'ierligt)eben bog er tilftebe i ©runben,
felb i ben S^ilblebte, felb i ben ?5orbærbebe, felb i ben ^ahe--
fulbefte. 9Jti§troiff()eb tager juft ®runbboIben bort )3eh at fonib«
[ætte, at Sljerligl)eb i!fe er tilftebe, berfor !an HKistroifftieb iffe
opbtigge. „^'jerligtjeb l^aaber ^It"; men at Ijaahe 3tlt, bet
er jo, fffønbt bet iffe feeå, ja ffjønbt bet 2}Jobfatte feeg, at forub=
fætte, at ^'jerlig^eben bog er tilftebe i ©runben, og at ben no!
bil bife fig, i ben S3ilbfarenbe, i ben ^ilblebte, felb i ben x^ot'
tabte. See, ben forlorne ©øné gaber bar maaffee ben Snefte,
fom iffe bibfte, at f)an f^a^ohe en forloren Søn, tlji ^^aberenå
^jerligl)eb ()aobebe 5(It. 33roberen bibfte ftraj, at l)an bar ^aab--
løft forloren. SJJen St'jerligf)eb opbt}gger; og gaberen banbt
igjen ben forlorne @øn, juft forbi ^an, fom I)aabebe ?IIt, forub«
fatte, at fljerligfjeben bar tilftebe i ©runben. ®er bleb trobå
©ønnens gorbilbelfe intet ^rub fra gaberené @ibe (og et
33rub er jo lige bet SOcobfatte af at DpbxjQc^e), ^on tjaabehe ^llt,
berfor opb^ggebe I)an i ©anbfjeb tieb fin faberlige 2!ilgibelfe,
juft forbi ©ønnen ret lebenbe fornam, at ben faberligc Stjerlig-
t)eb fjviobe ()oIbt ub meb {)am, faa ber intet 33rub i)at)ht bæret.

253

„^jerligf)eb taaler %\t;" tl)i at taale %lt er netop at forub*
fætte, at ^ierligf)eben er tilftebe i Ørunben. 9Zaar t>i fige, at
SJJoberen taaler atle Sarnetå Uart{gf}eber, fige t>i ]aa bermeb,
at []un fom Ooinbe betragtet taalrnobigt liber £nbt? 3iet, ni
fige noget 2(nbet, at ()un, jom SObber, beftanbigt bliucr ueb at
f)u]fe paa, at bet er Sarnet, og altfaa beb at forubjætte, at
33arnet bog no! elffer tjenbe, og at bet no! oil »ife fig. Sllerå
talte bi jo og om, t)borIebe» Siaalmob taaler 5tlt, iffe ()t)orIebeå
^erlig^eb taaler W.t. %i)i Saalmob taaler 5tlt og tier; og ber»
fom SOioberen faalebeå taalte 53arnets Uartig()eber, faa fagbe
bi egentligen bermeb, at 9)bberen og 53arnet bog bare blebne
l^inanben fremmebe. Serimob Stjerligbeb taaler ?(It, tier taal=
mobigt — men forubfætter i al 2ti([)eb, at Sjerlig^eben bog no!
er tilftebe i bet anbet 2)?enncffc.

Saatebes opbi)gger .ftjerligfjeb. „^en opblæfeø ifte,
ben bruger iffe t^remfufenljeb, ben forbittreé iffe":
ben er iffe opblæft af ben 9JZening, at ben ffutbe ffabe Sljerlig^
!^eben i bet anbet 9}?enneffe, ben er iffe forbittret og fremfii-
fenbe, utaalmobigt, næften ^aabløs trabt meb ^bab ben forft
maa nebribe for faa at bt)gge op igjen; nei, ben forubfætter
beftanbigt, at ^jerlig()eben er tilftebe i ©runben. Terfor er
bet ubetinget bet opbriggeligfte Squ at fee ftjerlig^eb opbygge,
et ®t)n fom felb (Sngle opbt)gge§ t)e'b; og berfor er bet ubetinget
bet Dpbi)ggeligfte, ipi^ bet I^ffebes et 9J?enneffe retteligen at
tale om: t)borIebe§ ^jerlig()eb opbrigger. Ser er mangt et ben^
ligt, mangt et belgjørenbe, mangt et fortrijUenbe, mangt et
gribenbe, mangt et opløftenbe, mangt et fængffenbe, mangt
et obertalenbe @t)n og faakbes frembeles; men ber er fun
eet opbt)ggeIigt Si)n, at fee Sljerlig^eb opbpgge. |)bob Su enb
berfor f)ar feet af 9iæbfel etter 5tfffi)elig()eb i S3erben, fom Su
ønffebe at funne glemme, forbi bet bit nebbrt)be 5^it 2)?ob,
%m Zittih, gibe Sig 31ffmag for Sibet og ^Bæmmelfe t)ch at
lebe: betænf bfot, [jborlebcé ^ljerligt]eb opbt)gger, og Su er
opbygget til at lebe! Ser er faare mange forffjettige ©jenftanbe
at tale om, men ber er fun een opbyggelig: fjborlebeå ^eriig=

254

f)eb Dpbt)gger. ^tiah ber berfor enb fan bære (]ænbet Sig, foa
forbitttenbe, at ®u hinbe ønffe albrig at bære føbt og jo før
jo IjcHere at forftumme i ©øben: betært! blot, {)0orlebe§ ^jerlig^'
^eb opbt)gger, og ®u er atter opbtigget til at tale! ^er er hin
eet opbt)ggeIigt !2t)n og !un een opbriggelig ®jen[tanb; bog
Ian ^It figeå og gjøres opbt)ggeIigt, tlji oberalt, ^bor bet Op--
btiggeltge er, er £}erltgl)eb, og oberalt, tjOor ^jerltgl^eb er, er
bet Dpbtjggelige, og faafnart ^jerligljeb er tilftebe, opbtigger ben.
^jerligl^eb opbygger Oeb at forubfætte, at Sløjer«
ligi^eben er tilftebe. §ar 2)u iffe feto erfaret hctte m. 2^.?
^erfom nogenfinbe noget 9}tenneffe I)ar talt faalebeå til 2)ig
eller Ijanblet faalebeå mob ^ig, at 2)u ret følte ^ig opbt)gget
beroeb, ba bar bet, forbi ®u ret lebenbe fornam, t)borIebeå
I)an fonibfatte Sljerligljeben at bære i ^ig. GKer f)borIebe§
tænfer %u Sig bel ogfaa bet 3}iennef!e ftulbe bære, ber t @anb«
l^eb hinbe opbtjgge S)ig? ^ffe fanbt, ®u btlbe ønffe l^om Qnb«
figt og ^unbffab og ©abe og Srfaring; men hette meente SDu
bog iffe, at het afgjørenbe fom an paa, berimob paa, at ^an
bar et tilforlabelig fjerligt 9J?enneffe, bet er, i (2anb{)eb et fjerligt
SJJenneffe. 2)u mener altfaa, at bet for at opbrigge afgjørenbe
og bæfentligt fommer an paa at bære fjerlig efler at I)abe ^jerlig«
f)eb i faaban ®rab, at man fan fortabe fig berpaa. 9Ken f)bab
er nu ^erltgl^eb? ^jerligljeb er at forubfætte ^erltgl^eb; at
Vbe ^jerlig^eb er at forubfætte ^jerlig^eb ^oé 5(nbre, at bære
fjerlig er at forubfætte, at 5tnbre ere fjerlige. Sab oå forftaae
Ijinanben. 5)e ©genffaber, et 9)Jenneffe fan ^abe, maae enten
bære Sgenffaber l^on t)ar for fig, felb om f)on gjør S3rug af bem
mob 5lnbre, eller Ggenffaber for 5lnbre. S^iiébom er en for fig
bærenbe Sgenffab, SJJagt og ®abe og ^unbffab o. f. b. ligelebeå
for fig bærenbe (Jgenffaber. ^t bære bti§ bit iffe fige, at forub«
fætte, ot Slubre ere bife, tbertimob fan bet jo bære meget biift
og fanbt, om hen i @anbt)eb SSife antager, ot langtfra aUe 3)ten'
neffer ere bife. ^a, forbi „biiå" er en forfigbærenbe Sgenffab,
er ber i 2^anfen iffe 9^oget til |)inber for at antage, at ber funbe
lebe eller {)abe lebet en SSiiå, ber turbe fige, at ^an antog aUe

255

Slubre for unije. 3 Sianfen (at bære t)U6 — og ot antage, at
aHe Stnbre ere uDije) er ingen SKobfigelje. 3 ^i'oet^ ^trfelig«
I)eb bilbe en jaaban ^ttrtng bære §ot)mob, men i Sanfen blot
[om iaaban er ber ingen iOtobfigelfe. 5^erfom berimob (in bitbe
mene, at t)an bar fjerlig, men tidige, at alle Stnbre if!e bare
fjerlige, faa btlbe bi fige: nei ftop, f)er er en 3}?obfigeI[e i felbe
Sanfen; t^i at bære fjerlig er jo juft at antage, at forubfætte,
at anbre SJiennejfer ere fjerlige. Sljerlig£)eb er iffe en iorfig=
Uærenbe ©genffab, men en Sgenffab, beb f)bil!en etler i t)bilfen
2)u er for '^nbre. ^ baglig Sale fige bi rigtignof, ibet bi opregne
et H)?enneffeå (Sgenffaber, at f)an er biis, forftanbig, fjerlig —
og bi mærfe iffe, f)bilfen i^orffjel ber er meflem ben fibfte Ggen«
ffab og be førfte. §an§ S^iisbom, {jans Srfaren^eb, ^ans gor«
ftanbigf)eb f)ar f)an for fig, felb om t]an gjør 5{nbre ®abn meb
bem; men [)bis fjan er i 2anb£)eb fjertig, ba er bet iffe f)am,
ber ^ar £jerligl)eb, i famme [yoi^ftinb fom f)an f)ar S^iisbom,
men het er juft ^ané Sljerligbeb, at fonibfætte, at 'oi Slubre l^abe
^jerlig^eb. ^u prifer £)am fom ben fjerlige, ^u mener, at bet
er en (Sgenffab l]an f)ar, fom bet ogfaa er, 2u føler 2ig op6t)gget
beb l^am, jjuft forbi f)an er fjerlig, men 2u mærfer iffe, at g^or«
flaringeu er, at !^an5 £jerlig^eb betriber, at E)an forubfætter
Sljerlig^eb Ijoé 5^ig, og at juft berbeb opbt)gge5 ^u, at juft
berbeb ^jerlig^ebeu i S;ig bt)ggeå op. ^erfom bet birfeligt bar
faa, at et SKeuneffe funbe bære fjerlig uben at bette bett)bebe
at fonibfætte ^jerligfieb ^os Stnbre, faa bilbe 2u tjeUer iffe i
bt)6efte gorftanb føle Sig opbr)gget, (jbor tilforlab eligt bet enb
bar, at l^an bar fjerltg, S)u bilbe iffe i bribefte gorftanb føle Sig
opbt)gget, faa libet fom ®u i bt)&efte O^orftanb opbt)ggeé, ^bor
tilforlab eligt bet enb er, at i}an er biis, forftanbig, erfaren,
lærb. Serfom bet bar muligt, at ):}an i @anbf)eb funbe bære
fjerlig uben at bette bett)bebe at forubfætte ^jerligl^eb Ijog
SInbre, faa funbe Su ^eller iffe ganffe forlabe Sig paa ()am,
tf)i bet Silforlabelige t)eh ttn Sjerlige er netop, at \eb naat
Su miåtbibler ober Sig felb, om ber er ^jerlig^eb i Sig, er
l^an fjerlig nof til at forubfætte, eller rettere er t)an ben Sjer«

256

Uge, ber forubfætter ben. — iDtcn Xu forbrebe, at et 9J?enneffe
for i @anbl)eb at opbygge, ffulbe t)ære i @anb()eb tjerlig. Dg
at bære fjerlig l)ar nu Diift fig beti)benbe: ot forubfætte ^jerlig=
I)eb i)Oå 3(nbre. ^aa figer 2)u jo ganffe bet ©amme, fom Salen
()ar ubbtflet.

(gaalebeå benber Eoerbetelfen tilboge til fin ^Begt^nbelfe.
''M opbygge er ot forubfætte Sjerligljeb; at Oære tjcriig er at
forubfætte ^jerlig^eb; !un £jerligl)eb opbi^gger. Xi^i at opbygge
er at opfore 9bget fra ©runben af, men, aanbeligt, er Sljerlig«
l)eh %U§> ©rimb. Sægge £jerlig()ebené ©runb i et anbet 9}kn=
neffeå fjerte fan intet 3J{enneffe; bog er Ejerligljeben ©runben,
og opbt)gge fan man fun fra ©runben af, altfaa fan man !un
Dpbrigge Oeb at forubfætte fijcrligljeb. Sag Sjerligf)eb bort,
faa er ber Sngen, fom opbi;)gger, og S'iQsn, fom opbt)ggeå.

II.

t|erli(it)cb troer 5llt - og filitier
tJdfl albrtg 6et)rageu.

1 Kor. XIII, 7. Sierligfjeb troer mt

^aa bitoer ba Xro, §aab, ^jerligljeb, bi§[e tre; men ftørft
tblanbt biåfe er Slierltgljeben", ber \o ogfaa berfor er %{ié ®runb,
er før 5(It ocj bitoer, naar alt ^2(nbet er afffaffet. ^jerlig^eb er
altfaa „[tørft" iblnnbt ./biåfe"; men 2)en, ber i t^ulbfommen«
if)ebenå ^^orftanb (og I]Dab ?5uIbfomnere gtbeå ber bel at fam--
menligneå meb enb Sro og |)aab!) er ben ftørfte, maa ogfaa
hinne paatoge jig, ^t»tå jeg jao tør fige, be Unberorbnebeå gor^
retning og gjøre ben enb futbfomnere. SSerb^Kgt ian bel ftunbom
(5n bære ben ^ornemfte, uben i gulbfommenljebenå ?5o^[tnnb
at bære ben 3tørfte, men bette er netop bet S^erbåUgeå Ufulb«
fommentjeb. ^ ©anbfjeb gjcelber bet, at ben @tør[te maa !unne
giøre ^bab be SJJinbre funne; og bet gjælber i @anbt)eb om
^ierligt)eb, at ben fan paatage fig 2^roen5 og ^^aahet^ ©jerning,
og gjøre ben enb fnibfomnere.

Sette bitte bi nu betænie, ibet tii oberbeie

Eiedig^eb tvoev 2C(t — og hli^ev bog
albtrig bebtagen.

SSi bitte førft oberbeie, [)borIebeå bet er at forftaae, at
^erligfjeb troer ?tlt, og bernæft, ^borlebel ben ^erlige, ju^

©. Sierfeaaarb. IX 17

258

Deb at troe 5(It, fan »ære fiffret mob etljbert 58ebrag; t()t fanbe»
ligen, i!!e QnXpet, jom troer Sdt, er berfor ben ^jerlige, og iffe
©nl)licr, fom troer 'iiU, er berfor fi!!ret mob etfjbert 53ebrag
— enb ilte Sroen, Ipi^ ben bil troe ^Ut. Dg funbe bet enb
ft)neg, at bet, at bære fiffret mob et()tiert ^Bebrag, er et ®obe
for ^erKgt)eben, en gorbeel ben I)ar, faa benne ^Betragtning
altfaa egentligen iffe egnebe ftg fom ©jenftanb for Dberoeielfe
i et ©frift om ^jerligljebené ©jern in g er: ha er bet bog iffe
faa. ®et at bære fiffret mob etfjbert 33ebrag er en ©jerning,
er en Dpgabe, albeleS een§ti)big meb bet at troe ^It, faa man
ubetinget ligefaa gobt fan fige, at ^jerligf)eb troer 5IIt, fom,
at ben albrig bliber bebragen, ha bet er Set og bet ©amme;
bet er iffe fom eHeré, at bet at ^anble er (Set og ^logffaben,
fom paåfer paa, at man iffe bliber bebragen, et ^nbet. ®et
er ei IieHer i Sllogffabenå gorftanb, at Ejerlig^eben albrig bebra«
geé; tl)i at elffe faalebeé, at man albrig bliber bebragen, er i
^logffabené g-orftanb og ©prog bet 2)ummefte og het Zaahe'
ligfte man fan gjøre, \a bet er ^logffaben til g-orargelfe —
og berpaa ret fjenbeligt fom bæfentligen til()ørenbe Sf)riften=
bommen.

^jerlig!)eb troer 5nt. — 2etfinbigl)eb, Uerfarenljeb,
2:rofft)Ibig^eb troer ?nt, 'ij'oah ber fige§; gorfængeligljeb, ^nb«
bilbfff)eb, ©elt)tilfreb§l)eb alt bet ©migrenbe ber figeå; SOiiå-
unbelfe, ©fabefrt)b, gorbærbetI}eb alt het Cnbe ber figeå; 2)(i§«
troiff()eb troer flet ^ntet; (erfaring ffal lære, at man gjør flogeft
i iffe at troe §IIt: men ^jerligl}eb troer 5(It.

altfaa 9)tiåtroiff^eb troer flet ^ntet, ben gjør lige bet SD^ob«
fatte af Ipah £jerligf}eb gjør. 3 5(lminbeligl)eb er nu biftnof
S!}iiåtroiff[]eb iffe bel anfeet blanbt 2)Zenneffene; men beraf
følger bog enbnu ingenlunbe, I}berfen, at man ganffe er enig
meb fig felb om ubetinget at affft)e al 23fiétroiff^eb, eller, at
man ganffe er enig meb fig felb om, ubetinget ot anprife Sljerlig«
f}eben, ber troer ?nt. SCRan banner maaffee fnorere, beft)nberligt
nof, en Dbereenéfomft, altfaa en fpUbagtig Obereenéfomft
mellem 3Kiåtroifff)eb, ber — libt fjerlig bog troer Droget, og

259

^erlig^eb, ber — libt miåtroif! bog l)ar een og anbeii Mistanh.
^a, berfom man ret ttlbe forebrage 9}tiéttoi[!f)ebeiig ]taxp'
finbige ^emmeligfjeb, i obernaturlig Størrelje iføre hen ^løg«
tenå, Unberfunbig^ebenå, Snilbfjebené blenbenbe Sftn, ba
fhilbe ben bel enbog frifte dJlanqe; ber ffiilbe maaffee bære
5)en, [om fløgtigt lob oå forftaae, at bet bar juft f)bab ^aii £)abbe
opbaget — ftolt nf fin Cpbagelfe. Dg i 3Kobfætning fertil
ffulbe bel ^'jerligljeben, ber troer W.t, fotn bet \aa ofte f)ænber
bet ®obe, tage fig meget fattigt ub, faa røangen if!e engang
turbe bære befjenbt at tilftaae, at ^an funbe ønffe at bære faa
eenfolbig.

§bilfen er nemlig 3??i3troif!!^eben5 ffarpfinbige §emmelig»
l^eb? ^en er en SKisbrug of SSiben, en SUJiåbrug, fom uben bibere,
i eet 2(anbebrag bil Ini^tte fit ergo til lf)bab ber fom '^ihtn er
ganffe fanbt, og førft bliber noget ganffe ?Inbet, naar ber, 6ag»
benbt, troeé i ^raft beraf, !^bil!et er lige faa umuligt fom bag«
benbt, t^i man troer iffc i Sltaft af ^iben. l:et, 2J?i5troiff^eben
figer efler forebrager, er egentligen blot Skiben; §emmelig^eben
og galff^eben ligger i, at ben nu uben bibere omfætter benne
^ihen i en Sroen, labenbe fom ingenting, labenbe fom bar
bet Droget, ber enb iffe be"^øbebe at bemærfeå, „ha jo Snljber,
fom 'f)ar famme Skiben, nobbenbigbiis maa flutte paa famme
Tlaahe", fom bar bet altfaa ebigt bift og ganffe afgjort, at, naar
SSiben er gibet, faa er bet ogfaa gibet, Ijborlebeå man flutter,
Sebraget er, at SWistroiff^eben fra Skiben (t'^i Sfinnet og i^al\t'
Ijeben er, at bet er i ^raft af ^^iben) i ^raft af S^antroen,
fom er i ben 3Kiétroiffe, flutter, antager, troer, l^bab hen flutter,
antager, troer, mebenå man fra famme SSiben, i Sl'raft af
giroen, fan ffutte, antage, troe lige bet 9}?obfatte. SQcistroiff«
f)eben figer: „33ebraget ftræffer ubetinget lige faa bibt fom bet
©anbe, f^alffl^eb ubetinget lige faa bibt fom ^firlig^eb, ber er
intet ubetinget ^jenbe paa bet »Sanbe eller paa ben 5SrIige,
ben Oprigtige. 8aalebe§ ogfaa i ^o^^olb til ^erligl^eb; |)t)flerie
og Sift og Snebig^^eb og gorførelfe [træffe i at bebrage ubetinget
lige faa langt fom ^jerlig!)eb ftræffer, fan ligne ben fanbe ^jerlig«

17*

260

I}eb fait ffuffenbe, at ber intet ubetinget ^jenbe er, forbi ber
lueb IjDer bet ©anbeå eller I}er meb ^ber ben fanbe ^ierlig»
l^ebé ?)ttring bliber 9)Migl)eben af et 33ebrag til, fom fuorer
ganf!e til benne." Og faalebeg er bet ogfaa, faalebeå ffal bet
bære. ^itft forbi SilDærelfen ffal prøbe „'Sig", prøbe „2)in"
^jerligl)eb, efler om ber er ^jerligljeb i ®ig, juft berfor fætter
hen Sig beb ^foi^ftnixbeng §iælp bet ©anbe og Sebraget i be
]f)inanben mobfatte SOtuIigfjeberå Sigebægt, at bet, ibet „Su"
nu bømmer, bet er, ibet Su nu i at bomme bælger, maa blibe
oabenbart, l}bab ber boer i Sig. ^il, 3}Jangen mener, ot Som»
men er 9^oget, ber foreftaaer poa I)iin ©ibe ©råben, og faalebeå
er bet ogfaa; men man glemmer, at bommen ligger langt
nærmere, ot ben i Ijbert Øiebli! foregaaer, forbi S^ilbærelfen i
t)bert £5ieblif, Su leber, bømmer Sig, ba bet at lebe er at bømme
fig felb, at blibe oabenbar. ^uft berfor maa Slilbærelfen bære
foQlebeå inbrettet, at Su i!fe beb §iæl^ af en SSibenå Silfor--
labeligljeb ffulfer Sig fra at aabenbare Sig felb i at bømme
etler i, l)borIebeé Su bømmer. '^aat ba 33ebraget og bet ©anbe
er fat i l)inanben mobfatte 9J?uIigl)eberå Sigebægt, faa er 5(fg}ørel'
fen ben: om ber nu i Sig er SKiåtroiff^eb efler ^erligf)eb. S^i
fee, (Sn figer „felb 'ij'oab bet bifer fig fom ben renefte ^^Ø^elfe
hinbe bog bære et 33ebrag" — nu ja, bet er muligt, bet f!oI bære
muligt: „ergo bælger jeg S^iiåtroiffljeb, efler ^ntet ot troe",
bet er, l)on gjør fin 3JJiåtroiffl)eb oobenbor. Sob oå benbe ©lut«
ningen om „©onbl^eb og ^^-alffl^eb ftræffe ubetinget lige langt,
altfoo fan bet bære muligt, ot felb fjbab ber bifer fig fom ben
nebrigfte Slbfærb funbe bære reen ^jerligf)eb" — nu ja, bet
er muligt, bet ffol bære muligt: ergo bælger ben ^jerlige at
troe 5tlt, bet er, l^on gjør fin ^jerlig{)eb oobenbor. (Sn gor«
tumlet mener rigtignof, ot Sitbærelfen er et temmelig plumret
(Slement: o, if!e |)obet er foo gjennemfigtigt! ^on berfor Sfiogen
Bebife, ot mon flet Sntet f!oI troe paa ©runb of SSebrogetå
9JJuIigI)eb, foo !on jeg bebife, ot mon ffal troe W.t — paa ®runb
of 33ebrogetå 3)Mig^eb. Tiener: Smogen, ot mon i!!e ffol troe
enb itte bet bebfte Wenne\ie, tl)i bet bor bog muligt, ot '^on

261

Oar en Sebroger, iaa gjælbet jo ogjaa bet CmDenbte, at feto
bet [lettefte S[Renne[fe fan 2u tiltroe bet @obe, tl)i bet Oar bog
muligt, at fjané 8Iet{)eb bar en Silfønelabelfe.

Kjerltg^eb er lige SDf^obfætningen til 9J?i5troifff)eb, og bog
er ben inboiet i ben jamme 5?iben; i Skiben ere be, om man
faa bil, iffe til at ffjelne fra ^inanben (i^iben er jo netop bet
i uenbelig ^^orftanb Sigegtilbige); hm i Slutningen og ^Ifgjørel«
fen, i Slroen (at troe 5IIt, og ^ntet at troe) ere be ^inanben
lige mobfatte. 5Raar ^jerlig'^eb nemlig troer 5(It, bo er bet
ingenlunbe i famme gorftanb fom Setfinbig!)eb, Uerfareni^eb,
2;rofft)IbigI)eb, ber paa @runb af Ubibenl^eb og Uft)nbig'f|eb
troer ^It. 9^ei, ^jerlig^eb er bibetibe trobs 9iogen, mbenbe
om ^It, f)t)ab 9Jiistroifff)eben deeb, bog uben at bære miå*
troiff, bibenbe om, f)t)ab Grfaringen beeb, mien titlige bibenbe,
at t)t)ab man falber Grfaring egentlig er l^iin ^lanbing af dJlié'
troiff^eb og ^jerligl}eb.

„§bor meget ©fjult fan ber bog iffe 6oe i et 3J?etmeffe,
eKer t)t)or meget fan ber bog iffe boe ffjult; f]bor opfinbfom i
ot ffjule fig og i at bebrage etler i at unbbrage fig Slubre er
iffe hen ffjulte 3nberligl)eb, ber f)elft ønffebe, at man enb iffe
anebe ben bar til, unbfelig frt)gtenbe for at blibe feet, og fri}g*
tenbe bet fom 'Søben, at blibe ganffe aabenbar! (fr bet iffe faa*
lebeå, at albrig bet ene 3}Jenneffe ganffe forftaaer bet anbet;
men forftaaer ^an ^am iffe ganffe, faa bliber bet jo beftanbigt
muligt, at bet meeft Utoiblfomme bog funbe !^abe en ganffe
anben t^orflaring, og fom bel at mærfe bar ben fanbe, ha jo
en ?(ntagelfe meget gobt fan forflare en ftor SKængbc Silfælbe
og bermeb befræfte fin ©anb^eb, og bog bife fig at bære ufanb,
faafnart bet Silfælbe fommer, ben iffe fan forflare — og bet
bar jo muligt, at bette Silfælbe etter benne litte nærmere 33eftem»
melfe funbe fomme enbnu i bet fibfte Øieblif. Xerfor er bet
og, at alle rolige og i aanbelig goi^fta^b libenffabsløfe 3agt'
tagere, fom bog bel fortrinligt ffulbe forftaae fig paa at trænge
forffenbe og gjennemffuenbe inb i bet ^nbre, at juft bisfe bømme
faa uenbeligt forfigtigt, etter fieift reent labe bet fare, forbi be,

262

bertgebe beb ^agttagelfe, I) abe en ubbiflet goreflifling om l)ihi
bet ©fjulteå gaobefulbe SBerben, og forbi be jom ^cgttagere
l)alie lært at I)erf!e oDer bcreé Sibenffolier. £iiu oberflabiffe,
fremfufenbe, libenf tåbelige SDi en n efter, font itte tjeiibe fig felt)
og naturltgbttå \)aa ©runb berof Ijefler itte bibe af, at be itte
fjenbe 5lnbre, bømme rcf! bæt. Slibrig fanlebeå ben ^nbfigtå^
fitlbe, ben ^ibenbe . @t ungt, uerfarent 9Jienneft'e, ber maaftee
albrig før I)ar fibbe t ^ao en §eft, fpringer frif! bæ! op paa ben
førfte ben bebfte; m en ben t'æmpeftcerte og bog faa øbebe ©erib«
ber — S)u ftal fee, I)bor nøie I)an betragter ben 'i)am fremmebe
|)eft l}an førfte ®ang ftal beftige, Ijbor tbiblfomt og forfigtigt
!^an gaaer tilbærtå, !^borIebe§ t)an ncppe engang brifter fig til
at beftige ben, men førft laber hen løbe i en Cine, for at ubforfte
ben§ ©inb; og paa ben anben ©ibe, t)bor længe I)an bebbliber
at prøbe, længe, længe efter, at hen Uerfarne I)ar opgibet bet.
%i)i hen Uerfarne, fom flet ingen §eft tjenber, I)an mener „ben
ene |)eft er fom hen anben — ergo tjenber jeg bem alle"; tun
33eribberen I)ar en ubbitlet goreftiKing om, Ijbilfen ftor gor«
ffjel ber !an bære, !^borIebe§ man paa ben forffjelligfte og meeft
mobfatte 9)?aabe fon tage i^eil af en §eft, og l^bor tbiblfomme
olie Sljenbetegn ere, forbi I)ber §eft bog er noget ^^'orffietligt
for fig. Og nu ^^orftjeflen mellem SKennefte og SKennefte!
§bor uenbelig! ©erfom bet itte bar faotebeå, fao bor 9}Jennef!et
nebbærbiget; tf)i røeniiefteté g-ortrin for ®t}ret er itte blot,
[jbob mon ofteft næbner, bet 5(Imene=9}Zennef!eIige, men tillige,
I)bob mon ofteft glemmer, ot I)ber (Sntelt er inbenfor ©lægten
het bæfentligen gorftjeHige eller (Sienbommelige. Dg bette
gortrin er ret egentligen bet menneftelige fortrin, bet førfte
gortrin er ©lægtene ^^-ortrin for ®i}re^''2trterne. ^o, berfom
het itte bor foolebeå, at bet ene SKennefte, ærlig, oprigtig, agt>
bærbig, gubfrtigtig, ton gjøre unber be fomme Dmftænbigl)eber
Kge bet 9Jiobfatte af t)bab et onbet 3}Jennef!e gjør, fom bog
ogfao er ærlig, oprigtig, ogtbærbig, gubfr^gtig: foo bar ©ubå'
gorljolbet itte bæfentligen tit, itU til i fin bijbefte ^etijbning.
®erfom mon meb ubetinget ©anbf)eb tunbe bømme etl)bert

263

ajJenneffe efter en alminbelig QiX)en SRaaleftof, ]aa bar ©ubå^
t^orljolbet liæfentligen afjfaffet, faa bar 5111 beiibt nh efter, fulb=
enbenbe fig fjebetiff i Statå« eller (Samfuubå^Sibet, faa bar bet
at lebe blebet meget for let, meit ogfaa faare tomt, faa bar i!fe
ben ^nftrengelfe et fjeller hen @eIbforbt)beIfe t)ber!en mulig
etter nøbbenbtg, fom juft i hen uenbelige 9J?iéforftaaeIfe§ banf!e=
Hgfte Sammenftøb ubbifler ©ubå^gortjotbet i et 9J?enneffc".

^an ©u nu fige mig, Ijbo ber I)ar fagt bette? 9^ei, bet er
en Umulig^eb; hct er albeleå tbetl)bigt, bet meeft miétroiffe
og bet !|erltgfte 93?enneffe !an, i (5genffab af ii^ibenbe, lige gobt
f)abe fagt bet. ^ntet SO^enneffe I)ar fagt hct, bet er umennef!e=
ligt fagt, bet er en 9JJebIt)ben, fom forft bliber menneffelig Xale
i ben forffjefliggjørenbe ^erfonligljebenå 53eaanbelfe, fom ubtaler
bet beb at lægge Stemme til. Set er Skiben, og Skiben er fom
faaban uperfonlig og f!al mebbeleg uperfonligt. '^i'btn fætter
alt i SJJuIig^eb, og er forfaabibt ubenfor Xilbærelfenå 93ir!elig*
^eh i 9}?ulig'^eb; forft meb ergo, meb Xroen begt)nber ben
(Snfelte fit Qi\). SWen be S'^efte mærfe flet i!fe, at be paa een
etter anben SKaabe, ^bert Tlumt be lebe, lebe i ^aft af et ergo,
af en %toen — faa ffjobeéløft lebe be. ^ SSiben er ber ingen
^fgjørelfe; ^tfgjørelfen, ^erfonIigI)eb6=33eftemmet()eben og 53e=
ftemtljeben er forft i ergo, i Stroen. Skiben er S^beti^benå uenbelige
^nft etter hen uenbelige 2;beti}ben, hen er i fit §øiefte juft
at fcette I)inanben mobfatte DJcuIigljeber i Sigebægt. ^Ut innne
gføre bette er at bære bibenbe, og fun Sen, ber beeb at meb=
bele Ijinanben mobfatte 9JiuIig()eber i Sigebægt, hin l)an meb«
beler 'i8ihen. 3(t mebbele Ulfgførelfe i ^ihen etter SSiben i ^2(fgjø=
relfe er 33agbenbtf)eb, fom rigtignof i bi^fe Xiber er bleben
— ja, 33agbenbtf)eb er og bliber ben, men i biåfe Siber er hen
bleben bet ægte«bt)be hen bt)be 2;æn!ningå ægte S^bfinb. Siben
er i!fe 9JJiåtroif!I)eb, tl)i SSiben er uenbelig ligelig, er hen nenhe^
lige 2ige'®t)Ibigt)eb i Cigebægt; Skiben er ei (jetter Sljerligl)eb,
itji SSiben er uenbelig ligelig, er hen uenbelige Sige'®i)Ibig{)eb
i Sigebægt; SSiben er jetter ei 39efmittelfe, ha hen er ben uenbe-
lige Sige»®t)Ibig'^eb. Sen SUJiltroiffe og ben ^jerlige I)ar 3Siben

264

tilfælled, og IpetUn er ben ajJtstroijfe beb benne SSiben ben
2}Ji§troi[!e, ei I)efler ben ^jerlige Deb benne SStben ben ^jerlige.
9}Jen naar \aa SStben i et SKenneffe l)ax [at be Ijinanben mob«
fatte 9JcuItgI)eber i Sigecægt, og ^an \M til eller t)il bømme:
ha dijer bet fig, t Ipah 'i^an \aa berpaa troer, l^bo l^an er, om
I)an er ntiétroif! eller !jerlig. Shm meget foroirrebe og tjald
befarne 9)knneffer mene at bømme et anbet 9}?cnneffe i Slraft
af i^iben. 5)ette fommer beraf, at be tffe engang t)ihe, i}t)ah
S^^iben er, at be albrig Ijderfen I)aOe gibet fig 3^ib og f^Iib til
at uboitle ben uenbelige, ligelige Sanbå for 9}?uIiglE)eber, eHer
til meb ben uenbelige Suet^bené ^'unft at opfatte 3}?uligt)eber
og faae bem i Sigeoægt, eller til at grunbe i ©jennemfigtigljeb.
^ en 3Irt gjcerenbe Silftanb ^abe be bbafft eller libenffabeligt
t^orfjerligljeb for en Oiå '^rt af 9}?uligl)eb; libt af ben er no!,
faa bømme be, og lalhe bet at bømme i Slraft af Skiben, og
mene, felotilfrebfe øeb faalebeé at — troe — i ^raft af Skiben
(lutter SOJobfigelfe), at bære fiffrcbe mob at feile — Ij'oa'b bet
ffal bære forl:)el)oIbt Sroen (en nt) 3}?obfigeIfe).

S)et er ganffe alminbeligt at l^øre 9}?enneffene t)ttre en
ftor i^it^Qt for ot tage S'cil i at bømme; men naar ®u nøtere
Ifører efter, I)bob ber fige§, af, ha er bet faa ofte en førgelig
23JiéforftaaeIfe meb benne — alboréfulbe Si^tigt. @ee, !^iin
æble eenfolbige 23ife i Dlbtiben, I)an bleb t)bab ):}an bleb — ja,
het bar if!e noget ©tort, I)ber!en ftor ^engemanb eHer !^øit«
ftaaenbe ©tatåtjener i benne ben bebfte SSerben; forarmet,
ubleet, befpottet, antlaget, forbømt, bleb t)an ben æble een«
folbige 93ife, bog ben ©jelbne, no! noget nær ben ©nefte, ber
birteligen gjorbe ^orffjel mellem l)bab '^an forftob og l^bab l^an
i!!e forftob, og bet bleb l]an, juft forbi tjan „meeft af W.t ftt)g«
tebe for at bære i en 33ilbfarelfe". 9}?on bir!eligen benne 0:p«
l^øietl^eb, benne Dpf)øietl)ebenå Sigebægt er l^bab 9Jienneffene
tæn!e paa, naar be frl^gte for at tage geil i at bømme? SJJaaffee.
Tltn bet bar jo bog no! ogfaa muligt, at grtigten ftunbom er
noget eenfibig. SSi a}iennef!er l)at)e en naturlig 5rt)gt for at
tage feit — t>ch at troe for gobt om et 9[)?ennef!e. 5)en SSilb«

265

farelfe berimob nt troe for onbt om et anbet 3)?enneffe, frt)gteå
maaffee iffe, eller bog iffe i gor'^olb til ben førfte. 9}ten \aa
frt)gte t)i jo iffe meeft af 5IIt at bære i en S?ilbfarelfe, faa ere
t)i toertimob i en $8ilbfarelfe, t)eb at Ijabe en eenfibig 5i^l)gt
for en bié 2trt i8ilbfarelfe. Tet frænfer gorfængeltg'^eben og
(gtolt^eben at troe eHer l)at)e troet for gobt om ben Unber'=
funbige, at !^at)e oæret taabelig nof til at troe l^am — tl)i bet
er en S^ebbeftrib mellem Stogffab og ^logffab. Man Ijarmeå
paa fig feld, eUer man finber bog, at bet er (ja faalebeé fige bi,
og bet baaber jo fim libet, etler rettere bet er et 53ebrag, i bet
opbijggelige ^^orebrag at brnge et fjoitibeligere, et fremmeb«
gjørenbe Ubtrt)f), at bet er „\aa flaut" at £)aoe Dæret til '^Rav.
Tlen burbe bet bog iffe forefomme oå, milbeft talt, lige faa
flaut, at l^abe troet bet Cnbe, eller mistroiff Qntet at Ijabe
troet, l)t)or bet ©obe bar! 9}Jon bet iffe engang i (5bigf)eben bil
blibe mere — enb „flaut"; tt)i lab o§ fun bruge bet i SSerben
ibeligt brugte €rb, bet tager fig faa gobt ub i gorbinbelfe meb
®bigt)eben! Tlen I)er i S^erben er bet iffe „ftaut", at troe onbt
om et gobt 3)?enneffe, bet er jo en Cberlegen!^eb, (jborbeb man
bliber bet ®obe ^aa en nem SJtaabe qbit, men „flaut" at troe
gobt om et onbt 9J?enneffe, berfor fiffrer man fig — ha man
\aa meget frrigter at bære i en i^ilbforelfe. Xen ^jerlige berimob
fragter i ©anb^eb for at bære i S^ilbfarelfe, berfor troer ^an ^It.
$8erben frifter paa mange SJkaber, blanbt Slnbet ogfaa
beb at gibe bet Ubfeenbe af, at bet ffulbe bære faa inbffrænfet,
faa taabeligt: fjerligt at troe 2llt. 2)?en bette er en 9J?isfor'
ftaaelfe. 3Kan flaoer en (Streg ober ^jerlig^eben (af, iftebenfor
at unberftrege ben!), og faa lægger man Sftertrl)ffet paa bet
Saabelige: at troe 2(It; iftebenfor at l)e(e (Sftertri}ftet ligger
paa, at bet er „Sjerligl^eben", fom troer 3IIt. ©anbeligen,
bet er iffe 2]iben, fom befmitter et SJienneffe, o langtfra, SSiben
er fom ben blotte ©jennemfigtig'^eb, netop ha fulbfomneft og
reneft, fom S^anbeté gulbfommenljeb er iffe at fmage af 9ioget.
9tetfærbig]^eben5 Sjener er iffe befmittet, forbi I)an, bebre enb
gorbrQberen, xi^th S3effeeb om atte 9tænfer. 9ki, i^iben befmit«

266

ter i!!e et 30?ennejfe, bet er 9}Ji§trDi[!l)eben, fom befmitter et
9}?enneffeg SSiben, ligefom Sljerligl)eb Iitttrer ben.

S gorljolb til bet at bønime et anbet 9)Zennej!e fører SSiben
i [it i^øiefte til be I)tuanben mobfatte 9}ZuIigI)eberå Sigebægt
— berpaa tommer gorffjeHen tilft)ne, i I)bab ber nu flutteå.
Sf)i ©friften abbarer mob at bømme, og tilføier, „ot 3 i^f'e igjen
[futle bømmeé", faa bet bog feer uh, fom hinbe man ftunbom
bømme uben at blioe bømt igjen. 3JJen bette er i!fe STilfælbet.
3 famme 9JHnut ^u bommer et anbet SJienneffe, efler bebøm«
mer et anbet 9}?enneffe, bommer 2)u ®ig feb; tt)i bet at bømme
en SInben er i fibfte ©runb blot at bømme fig felt), eller fclø
at bliøe aabenbar. Su mærfer bet maaffee i!fe, bet unbgaaer
2)in £)pmærtfomI)eb, i[)bor alborlig Silbærclfen er, Ijborlebeg
hen beb at bife ®ig aHe biåfe mange 9Jtennef!er ligefom for=
anlebiger Sig til at bømme, faa Su enbogfaa prifer S)ig Iljffelig,
at 2:u er blanbt Ijine — uben t^ortjenefte Il)!!eUgt Segunftigebe,
fom ere ingenting, og berfor i al @DrgIøgl)eb l^aOe ben beqøemme
Dpgaoe at bømme 3tnbre: og faa er bet Sitøærelfen, ber er
Ijøflig etter ftreng no! til i!!e at anfee ®tg for ingenting, faa er
bet SilOærelfen, ber bommer Sig. |)t)or gribff !an i!!e et 9J?en'
neffe øære efter at bømme — berfom I)an bibfte, !)bob bet er
at bømme: Ijbor langfom bilbe Ijan blioe! ^bor begjerligt ian
I)an opfange blot ben minbfte Smule, for at faae Seiligljeb
til at bømme — bet er Seiligl)eb til at fange fig felo! SSeb Skiben
tommer Su !un tit Sigebægten, neto)? naar ^unften øbeå fulb=
enbt; men ©lutningen benber tilboge i ben Sømmenbeg 35æfen
og gjør bet aabenbart — at I)an er ben Sljerlige, tl)i l)an flutter:
ergo troer jeg '^Jllt.

9JJiétroif!f)eben berimob !^ar (naturligbiiå i!!e beb fin SSiben,
ber er ben uenbelige Sige=®t)Ibigl)eb, men beb fig felb, beb
fin SSantroe) tyortjerlig^eb for bet Onbe. Set flet ^ntet at
troe er lige ®rænbfen, ber bcgi:}nber at troe Dnbt; bet ®obe
er nemlig S^roenå ©jenftanb, og berfor er Sen, fom flet ^ntet
troer, begtjnbt paa at troe Oubt. Set flet ^ntet at troe er
S3egr)nbelfen til at bære onb, tl}i bet bifer, at man intet ©obt

267

f)ar i fig, ha S^rocn neto|? er bet ©obe i 9}?ennef!et, fom if!e
fommer meb ben megen Skiben, ei ^eller beljøber at mangle,
forbi SSiben er ringe. dRiåttDi\(fjeheu. fan itte ^olbe SSiben t
Sigebægt, hen befmitter fin iSiben, og nærmer fig berfor til
9)JigunbeIfe, @!abefrt)b, gorbærbet^eb, fom troer nit Onbt.
9J?en I)Oab om nu 5^en, fom Oar faa iorig til at bomme, til at
ubøfe fin §arme, fin mægtige eller afmægtige (}orbittreIfe ooer
en Slnben, uhen bog ret at fjenbe, '^borom l^an bømte, 'ijbah
om nu f)an i Goigljeben opbager og nøbfageå at tilftaae, at
ben Sømte i!fe blot Oar til at unbffl)Ibe, men at ijan bar het
æblefte, het uegennt)ttigfte, bet Ijøimobigfte SJienneffe! dJlan
l}at fagt, at oi oift engang i Gt)igl)eben (o!, for'^aabenbe, at
bi iffe felt) blioe ubeluifebe) meb t^orunbring bitte faone (Sen
og '2(nben, fom oi faa beftemt IjaObe Oentet at finbe ber; men
mon man iffe ogfaa meb ?5orunbring bit fee Gen og ^itnben ber,
fom man frif! bæf !^abbe ubeluffet, og fee, at ijan Oar faa langt
bebre enb man felo, i!!e fom Oar I)an fenere bleben bet, men
juft i gorljolb til Set, fom beftemte ben gorbømmenbe til at
ubeluffe l^am. Sog ben Sljerlige troer ^It. 9}?eb gorunbringenå
falige ©læbe oil Ijan engang fee, at ^an '^abbe 9iet; og feilebe
'i]an beb at troe for gobt — bet at troe ®obt er i fig feld en
@alig!)eb. 5^et fjerligt at troe ®obt er ha oel ingen 'ijeii, men
faa feiler man altfaa t)efler iffe berbeb.

Set miétroiff flet ^ntet at troe ('^bab ber er ganffe for-
ffjeUigt fra Skiben om be Ijinanben mobfatte ^Jiuligfjeberå
fiigeoægt) og bet fjerligt ot troe ^It er faalebeå iffe en (5rfjen=
belfe, ei (jetter en Grfjenbelfeå^SIutning, men et 33alg, fom
inbtræber juft naar 9?iben Ijar fat be fiinanben mobfatte 9JJuIig«
^eber i Sigeoægt; og i bette i8alg, ber rigtignof er i ©fiffelfe
af en Som ober ^itnbre, blioer hm Sømmenbe aabenbar. Set,
at Setfinbigljeb, Uerfarenljeb, SSroffQibigljeb troer 5(It, er en
©rfjenbelfe, bet er en taabelig (irfjenbelfe; bet fjerligt at
troe 3IIt er et '-i^alg i .^Eraft af ^'jerligljeb. Sft^benfor, fom
SJJistroiff^eben gjør, at bruge fin Sfarpfinbig^eb for nt betrt)gge
fig i ^ntet at troe, bruger ^jerligf)eben fin (Sfarpfinbig^eb for

268

at Dpbnge hct ©amme, at Sebraget og @anbf)eben ubetinget
ftræffe lige langt, og nu flutter ben — i ^aft af Sroen, ben
I)ar i fig fefø: ergo troer jeg '^^tlt.

^jerlig'^eb troer 5tlt — og blider bog albrig
bebrage n, gorunberligt! Slet ^rttet at troe for albrig at
blibe bebrogen, het ft)ne§ at labe fig l)øre; t^i fjDorlebeå ffulbe
man hmne bebrage Xen, fom flet ^ntet troer! 9J?en at troe
5nt og berbeb ligefom fafte fig f)en, et 58t)tte for alle S3ebrag
og alle 33ebragere, og bog juft bert)eb at fif!re fig uenbeligt
mob etl)i:)ert 33ebrag: bet er befQnberligt. £g bog, mon man,
felo om mon i!!e bebrageé af 5tnbre, bog iffe bebroges, forfærbe*
ligft bebrogeé, rigtignof af fig felb, deb flet ^ntet at troe, bebrageé
for het §øiefte, for |)engioeIfen§, ^jerligfjebeng Saligtjeb! ?Jei,
ber er !un een 5?ei til at fiffre fig mob albrig at blioe bebragen,
bet er fjerligt at troe 5tlt.

Qab 05 tale faalebes: fan et 3J?enneffe bebrage ®ub? 9^ei,
i ?5orI]oIb til ©ub fan et 93?cnneffe fun bebrage fig fefø; f^i
©ubs'gor^olbet er faalebes bet Ijøiefte ©obe, at 2)en, fom
bebrager ®ub, forfærbeligft bebrager fig felb. ©Her lab o§ tage
et 5'Oi^f)oIb mellem SO^Jenneffe og 9J?enneffe. San et ^arn bebrage
fine tjorcelbre? 9Jei, 33arnet bebrager fig feto; bet er blot en
S;i(fi)nelabelfe (altfaa et ©ebrag), en Sortfr)netl}ebenå <gfuf«
felfe, at bet for SSarnet og for ®en, fom iffe f)ar bebre gorftanb
enb 33arnet, feer uh, fom bar bet 33arnet, ber bebrog gorælbrene,
af, mebenå bet ftaffelå 33arn bæfentligen bebrager fig felt).
dJlan maa fornuftigbiiå antage, at gorælbre i gorfjolb til ^Barnet
f)obe en faaban Dt)erlegen!)eb i 93ii5bom og Snbf^Qt/ og berfor
ogfaa en faaban £oerIegenI)eb i fanb £ierligt)eb til S3arnet,
fom fun baarligt forftaaer at elffe fig felt), at bet at bebrage
gorælbrene oilbe ticere ben ftørfte UIt)ffe, ber funbe l^ænbe
barnet, ben ftørfte Ulijffe, f}t)iå bet iffe t)ar beta egen Sfrilb.
Tlen \aa er bet jo — i Sanb()eb — iffe gorælbrene, fom ere
bebragne, bet er toertimob 33arnet, og bet er en Silfl^nelabelfe
(et S3ebrag), at 33arnet bebrog gorælbrene; i barnagtig og
baarlig ^oi^ftanb er bet faa, at 33arnet bebrog Sorælbrene,

269

men oltfaa er bet jo iffe janbt, ha bet fun et [aitbt i „barn'
ogtig og baarltg gorftanb". ^aa ben anben (Bihe:, Dilbe bet
iffe t)ære et t)nfeUgt, et mobbribeligt Sr)n at fee en J^ahev etler
DJJober, fom, i gorfjolb til 53arnet, iffe ^atihe ben fanbe, alDorå'
fulbe, be!t)mrebe goreftilling om Cberlegen^eb, grunbet i meb
ebigt ^InfDar i Sanb^eb at Dille S3arneté ^ebfte — bilbe bet
iffe Dære t)nfeligt og mobbribeligt at fee en gaber etter 9J?ober,
fom berfor fnnbe frinfe neb i ufommeligt Sljæol meb ©arnet,
blioe for fin egen 2fr)Ib pirret og forbittret, forbi gaberen eller
SO'Joberen barnagtigt f)aDbe ben baarlige 9}Jening, at bet bar
S3amet, fom bebrog bem! Gt faabant gor^olb meHem gor^
ælbre og 33arn er jo bog ufømmeligt, ja næften affinbigt, fom,
I|bi§ bet at flaae Sarnet ffulbe betgbe at flaaeg meb S3arnet,
og faalebe^, meb Silfibefættelfe af al S3ærbigl)eb, Ciilioief^eb,
mrinbig Cberlegenljeb, flet og ret blot beoife, at gaberen eller
SD^oberen bar i legemlig gorftanb ben Stærfefte.

5IItfaa, ben fanbe Ct)erlegent)eb fan albrig bebrageå, ber=
fom ben bliber fig felb tro. Men ben fanbe ^jer(igl]eb er i gor^
l^olb til 5{It, IjMb ber iffe er ^jerligljeb, altfaa i gor^olb til
etf)bert 33ebrag, ubetinget ben Coerlegne: følgelig fan ben
albrig blibe bebragen, naar ben, beb at troe 5(It, bliber fig felb
tro, etter bebbliber at bære ben fanbe ^jerlig^eb.

5}ette er biftnof faare let at inbfee; S^anffelig'^eben er
berfor en anben, ot ber er en tabere goreftidingsfrebé, fom
enb ingen 5(nelfe ^ar om ben fanbe ^erligljeb, om Stjerligf)eben
i og for fig, og om benneå 2alig(]eb i fig felb; ^anffelig^eben
er, at en ftor 3}JangfoIbig!^eb af Sanbfebebrag bil l^olbe SKen^
neffet nebe i ben tabere goreftillingsfrebé, ^bor 53ebraget og
bet at bebrageå betQber lige bet SOJobfatte af i^mb bet bett)ber
i ben uenbelige goreftilling om ^jertigf}eb. 3 benne
bett)ber bet at bebrageå ene og alene at iabe bære
ot elffe, at labe fig fjenribe til at opgibe Sljerlig«
l^eben i og for fig og berbeb forlife benå Saligljeb t
fig felb. %tj\ i uenbelig gorftanb et fun eet 53ebrag muligt,
<SeIbbebraget; uenbetigt bet)øber man iffe at fragte bem, fom

270

hinne flaae Segemet i^jel; at blioe i^jeljlaaet er, uenbeligt,
ingen %ate, et Ijeller ben 3trt iBebrag, SSerben taler om, nogen
gare. Dg bette er ntter itfe banjfeligt at forftaae. ®et SSanj!e=
lige er at fulbfomme DpgaOen, at erl)t)ert)e ben fanbe 3ore=
ftilling om Hjerltgljcb, eller rigtigere, at borbe ben janbe ^erlige;
tl^i 'ijan Oærger fig juft, oeb at troe 5llt, mob ©anbfebebroget,
fæmper for at beOare fig i ben fanbe ^jerligl^eb. 9Jten ©anbfe«
bebraget oil beftanbigt paanobe fig, omtrent lige fom het @anbfe=
bebrag, ber mener, at ©olen beOæger fig, uagtet man bog beeb,
at bet er forben.

®er er en laOere Dpfnttelfe af ^jerligl)eb, altfaa en laOere
^jerlig!^eb, fom ingen t^oreftilling l^ar om ^'jerlig'f)eb i og for
fig. ®enne betragter bet at elf!e fom en gorbring (©jenfjerlig«
!^eb er t5"Drbringen), og bet ot blibe elf!et (©jenfjerlig'^eben)
fom et jorbiff ®obe, fom timelig — a!, og bog fom ben l^øiefte
St)!falig!^eb. 3^/ i^f^^i^ ft^a er, maa rigtigno! Sebraget htnne
fpille SDkfteren, albeleå fom i ^enge^SSerbenen. Tlan giber
fine ^enge ub for ot fjøbe een eHer anben 53eqOemmeIig!^eb;
man I)ar giOet pengene, men man fi! iffe ^eqOemmeligtjeben:
ja, faa er man narret. 2JJan gjør ^jerligl^ebené Dmfcetning;
man giber fin ^jerlig'fieb ^en, for at bt)tte, men man fif iffe
G^jenfjerligl^eben i 55t)tte: ja, faa er man bebrogen. 33ebraget
f!al altfaa beftaae i, at S3ebrageren banbt ben 58ebragneg ^jerlig^
!^eb, faa benne maaffee enb iffe fan labe bære ot elffe ^om,
forbi !^on enbog bar i ben ©rab fjerfig — ot Ijon fun funbe
elffe eet enefte 2J^enneffe, og bette enefte 2JJennef!e bor 33ebra=
geren. Set er iffe benne Dberbeielfel 3(gt at negte, at ben
^erlige bleb bebrogen, ei jetter, ot SSebrogeren bar, jo, at
'i)an bor en uéfel 33ebrager; men bet er bene 5{gt ot negte, ot
benne ^erlige bar ben fonbe Sjerlige. %ijx S)en, ber er —
foa oberorbentlig fjerlig, ot Ijon fun fon elffe eet 9}?enneffe,
!^on er iffe ben fonbe ^jerfige, men en gorelffet, og en gor«
elffet er en ©elbfjerlig, fom tibligere er blebet biift. Srøen ot
mon fan bebroge en ©elbfjerlig, ^or Salen albrig billet benegte.
Ser er l^er fom oberolt noget foore Si)bfinbigt i Silbærelfen.

271

Tlan Ifører ftunbom benne l^øirøftebe ^lage oDer at bære bleben
bebragen i ^jerligfjeb. 5In!Iageren bil juft bebife, f)bilfen fjelben
^jerltg l^an felb er, og ha berbeb igjen, !^bor ufæbbanlig lumpen
33ebrageren er og bar, og bette bebijer !^an beb om fig jelb at
forfiffre, at I}an !un fan og fnnbe elffe eet 9}?ennef!e. §an mærfer
tffe, at jo fieftigere benne ^Jlnflage bliber, befto mere bliber
ben en Selbanflage, fom angiber ^am felb at !^abe bæret og
bære en Selbfjerlig, fom berfor ganffe rigtigt fun funbe elffe
©en (tf)t ben fanbe Sjerlige elffer >iltie og uben at forbre ©jen*
fjerligl^eb), og berfor ganffe rigtigt fnnbe blibe bebragen, 'f)bab
ben fanbe ^erlige iffe fan. 5^ette bil fige: (in^ber, ber bæfent^
ligen og afgjørenbe paaftaaer, at f)an i Sljerlig'^eb er bleben
faolebes bebragen, at ^an f)ar tabt bet ^Bebfte, enb fige 2IIt,
f)an angiber berbeb fig felb at bære en Selbfjerlig; tbi bet ^ebfte
er ^jerlig^eben i og for fig, og ben fan man altib be^otbe, ^biå
man bil bære ben fanbe Sjerlige. Gnijber berfor, fom fun bil
Ijabe ben labere, ^ebragets, goi^eftifling om ^tiah ^jerlig^eb
er, l^an pasfe bel paa, at ^an iffe bliber bebragen, ^an lære
af ^engemænbene eller af bem, fom gjøre 93are=Cmfætninger,
f)bilfe gorfigtig^ebsmibler ber bruges mob SSebragere. ^f,
og trobé alle bisfe t^orfigtig^ebsmibler, ja felb om bet It)ffebeé
t)am t}eb bisfe at fiffre fig imob et[)bert 33ebrag: ^an og alle
Sigefinbebe ere bog bæfentligen bebragne tieh at 1:jat)e beres
Slit) i ben SSerben, fom er Sebraget, i ben i^erben, ^bor alle
ere bæfentligen 33ebragne, ^Mb enten nu ben Cxne fuffer mob
ben anben ober at bære blebeu bebragen, eller ben 2Inben brouter
af iffe at bære bleben bebragen. f^orffjellen er iffe ftørre enb
f)bis i en 5^aarefifte ben ene Sinbefbage bilbe bilbe fig noget
inb af iffe at bære finbsfbag paa famme 2J?aabe fom ben anben,
mebens be bog alle bæfentligen bare (Sinbefbage.

Xen labere ^^oreftilling og Sanbfebebraget, fom i benneé
?Srinbe og 2;jenefte beføger SOknneffene, er griftelfen; SSanffe«
ligf)eben er juft (janblenbe at bærge fig mob ben; tiji bet er
let nof i en ftifle Sime at inbfee, at ben fanbe Sjerlige, fom troer
3Ut, iffe fan bebrages. „9[JZen bet er bog faa ftaut at blibe bebra«

272

geit." §biå ^u felt) Dar ben fanbe ^jertige, fom troer §111, faa
t)ilbe ^u bog tiel let inbfee, at bet er en Umuligljeb, inbfee, ot
^u itu nar bebragen. 9}Jen er ber ha noget flaut i at dibe meb
fig felD, at man t!fe er bebragen? 9^ei. „9JJen bet er bog '\aa
flaut, at bet maa [t)ne§ §(nbre faalebeg." @ee, ^er er @anbfe=
bebraget. 3lt tiihe meb fig [elt) og meb ©anbljeben, at man
itu er bebragen, og bog finbe bet flout, ot bet ftjneå [om dar
man bleben bebragen, t)t)ab falber man bet? 2)et falber man
gorfængeIigf)eb, eller l^Dab I)er er bet Samme, bet !oIber man:
bog itte ganffe at bære ben fanbe ^jerlige. ^!, og !unbe gor«
fængeltgl)eben faae 9J?agt ooer ben fanbe ^erlige, faa bar l^an
rigtigno! bebragen, tt)i faa brager ben tjam ub af .^'jerltgljeben
neb i ben laoe, Smaalig^ebené og ^æblerietå SSerben, '^bpr
man narrer og narreg, forfængelig af at funne narre, flau beb
at narreå, og berfor forfængelig af at funne unbgaae bet. —
yiaat bi fee hen fanbe ^jerlige blibe bebragen af ben Siftige,
ben 9iæn!efulbe, §t)!Ieren, faa oprøret bi, og ftimbom Ijborfor,
forbi bi itte i bet Ubborteå fee ©traffen og ©jengielbelfen,
altfaa forbi bi forlange at fee Ufiilbfommen^ebenå og Ubborteå^
^ebenl ©anbfen tilfrebåftiHenbe (Sfuef^il, Ijbor ©jengjelbelfen
er i bet Ubborteå, altfaa forbi bi fi)n!e neb i ben labere 5ore»
ftiflingåfrebå, altfaa forbi bi borf! og tanfeløft glemme, at ben
fanbe .tjerlige !an man iffe bebrage. 58i l^abe 9tet i at raabe
S3ee ober 2)en, fom leber en ©linb bilb; bet er ganffe i fin Drben,
at bi forbre, ^er at fee (Straffen i het Ubborteå, tt)i en 33Iinb
!an man bebrage, bet at bære blinb fiffrer if!e mob et^bert
53ebrag; men ben fanbe ^jerlige, fom troer W.t, tan man itte
bebrage. SSibe !an nemlig i en biå ?5orftanb ben ^jerlige meget
gobt, om Drogen bebrager '^am, men beb iffe at bille troe bet,
eller t)eb at troe 5(It bebarer I)an fig i Sjerlig^eben, og er faa«
Iebe§ iffe bebragen — faa man altfaa fjer feer et (Stempel paa,
l^bor taabeligt bet er, ^bor uforftanbig ben Srabltjeb, fom mener,
at bet at bibe er fjøiere enb bet at troe; tl)i bet, fom juft fiffrer
ben ^jerlige, ber i en bié t^orftanb beeb, at ()an bliber bebragen,
mob at blibe bebragen, er at troe ^llt.

273

5)en fonbe ^erlige, fom troer Stit, fan man if!e bebrage,
i^i at bebrage f)Qm er at bebrage fig felb. ^dab er
nemlig bet ^øiefte Øobe og ben ftørfte Salig^eb? 5^Dg del bet,
i Sanbi^eb at eljfe; næ[t bette, i ©onbl^eb at blide el)!et. Men
\aa er bet jo umuligt ot bebrage ben ^jerlige, fom juft deb at
troe ?llt blider i ^jerlig^ieben. Xerfom bet dar muligt at bebrage
Gn faolebee i ^o^^olb til ^enge, at ben faafalbte 33ebragne
bel^olbt fine ^enge: dar Ijan faa bebragen? SQJen bette er juft
I)er Silfælbet. ^Bebrageren blider en foragtelig deb fit B'oriøg,
og ben ^jerlige bedårer fig i ^jerligljeben, blider i Sljerligf)eben
altfaa i 53efibbel]e af bet ^øiefte &Dhe og ben ftørfte 2aligt)eb,
oltfaa bog oel iffe bebragen! 53ebrageren berimob bebrager
fig feld. §an elffer iffe, og berdeb !^ar ^an oKerebe bebraget
fig feld for bet ^øiefte &obe og ben ftørfte Salig^eb. 32æft
l^erefter fommer bet at blide elffet af ^en, ber elffer i 3anb«
l^eb — ellers funbe jo bet at blide elffet dorbe Gu til ftor UIt)ffe.
5Itter bette er S3ebrageren igjen ifærb meb at bebrage fig feld
for, forfaadibt f)an for^inbrer fig i at I}ade hen fanbe @adn
beraf, og forfaodibt bet ffulbe lt)lUé '^am, naat f)anå S3ebrag
formeentligen opbagebe«, at forfpilbe bet anbet 9J?enneffeå
^ferligfjeb, gjøre ben ^jerlige ult)ffelig deb at f)an optjørte i
©anb^eb at elffe — iftebenfor deb at troe Sllt at blide i ^jerlig«
Ijeben, fiffret mob 53ebraget.

2ah bet engang ffee for dore £ine, at bet ret fan blide
tåbeligt, f)dor t)nfelig ^Sebrageren tager fig ub i gor^olbet til
ben fanbe ^jerlige — tt)i ber taleå meget om forførere og t$or»
førelfer, om S3ebrag og ^ebragere, men faa fjelbent taler man
om eller fremftiller man ben fanbe ^jerlige. 'JKltfaa jeg tænfer
mig en Siftig, en 9iænfefulb, en grifler; jeg gjør mig en gor«
nøielfe af at ubftt)re l^am, ber er inbdiet i alle 53ebragetå §em»
meligf)eber, meb alle forf øreriff e GJader. .£)dab dil I]an nu?
§an dil bebrage ben ^jerlige, i}an dil (t^i faa megen gorftanb
]^ar t)an trobs fin gorbærdet^eb, at l^an inbfeer, ^dor ftort et
®obe bet er at blide elffet) deb fin Sift fee at blide elffet. 'SRen
l^dortil alle bisfe Op!l)ædelfer, bette albeles oderfløbige gorraab

®. ftterfegaatb. IX 18

274

Qf £{ft og Sftænfer? ®et er ben fanbe ^jerlige, t)an t)il bebrage;
men ben JQiibe ^erlige elffer ^fle, faa iBebrogeren langt fimplere
fon Dpnaae bet nt Mibe elffet. ^o, bar bet en gorelffet (en
<2eIo!jerIig) Salen bar om, bo bar ber bog i het minbfte 9J?entng
i Sebraget; tl)i ben gorelffebe !an !un elf!e een Snefte, og nu
gjalbt hct altfaa om, l^bié bet bar muligt, \)^h Siftenå og Unber«
funbigl^ebenå bebragerffe ^unft at blibe benne Snefte. 9J?en i
gorlplbet til hen janbe åjerlige er S3ebraget lige fra S8egt)n«
betjen meningsloft, 93ebrageren lige fra S3egt)nbelfen bragt i
ben t}n!cligfte 33elt)åning. 9?u bibere. SDet Ii)f!eå naturligbiié
altfaa at blibe elftet, naturligbiié — ja SSebrageren mener og
maa naturligbiié mene, at bette fft^Ibeé l)anå Sift, t)anå Stænler
og ^mft; fta!!elå S3ebragne, l^an mærfer iffe, at het er ben
fanbe ^jerlige l^an I)ar meb at gjøre, ber elfter '^am, forbi ben
fanbe ^jerlige elfter ^Ille. 3 l^bilfeu 3Kening§Iø§t)eb er nu
58ebragerené ^nfelig'^eb fangen, ifte fom miåltiffebes S3ebraget,
nei ben (Straf er meget for ringe, nei ^Bebrcget It)tfeé og 33ebra«
geren er ftott af fit S3ebrag! 3}?en t)bori ligger ha SSebraget,
f)bob er het for et ^ebrag ^an taler om? 9^aturligbii§ f!al S3ebraget
ligge beri, at l^an, mebenå ben Kjerlige elffer l^am, foruben
at nl)be bette ©obe at blibe etffet, tillige folbt og ftolt og fpot«
tenbe nt)ber ben ©elbtilfrebål^eb iffe at elffe igjen. ®et unb«
gaaer !f)am naturligbiié ganffe (t^i f)bor ffulbe en 33ebrager
falbe paa, at hen fanbe Kjerligl^eb bar til!), at l^an l^ar meb
ben fanbe K'jerlige at gjøre, fom elffer uben ot gjøre nogen gor-
bring paa ®jenfjerligf)eb, juft fætter Kjerligt)eben og ben§ ©alig«
f}eb i iffe at forlange ©jenfjerlig^eb. 58ebrageren tjat altfaa
liftigt faaet hen Kjerlige til at elffe l^am — men het er jo netop
l^bab hen Kjerlige faa uenbeligt gjerne bil; S3ebrageren l^ar
formeentligen narret f)am )oeh ilte at elffe igjen — men ben
fanbe Kjerlige anfeer jo netop at forbre ©jenfjerlig^eb for en
^efmittelfe, en D^ebbærbigelfe, og bet at elffe uben ©jenfjerlig«
l^ebené £øn for ben f)øiefte @aligf)eb. §bo er faa ben 33ebragne;
l)bab er bet for et S3ebrag ber toleé om; 35ebrageren taler i
2aaget og beeb iffe felb l^bab l^on figer, ligefom i^iin 9}?anb,

275

af ^Oem t)i ^IHe tee, fjiiii Tlanh, bet laac i ©røfteit, og bog
tneertte, at 1)an reeb. 5It bebrage paa ben SKaabe er bet ilte
Itgefom, ^biå man bilbe falbe bet at ftjæle: at fttffe ^enge til
eii SOJanb! ^en fanbe ^jerlige er bleueti rigere; tl)i for ^der
mere Ijan faaer at elfte, og for Ipet &anq mere I]an gioer fin
Sjerligljeb ub meb ^Jlffalb paa Øjenfjerlig^eb, blioer ()an rigere.
SHer er ben fanbe ^jerlige bebragen, Ijoiå bet forblioer ftjult,
^bilfen ubærbig ©jenftanb for Sjerligljeb 53ebrageren er? 5)et
at elf!e er jo bet l^øiefte @obe, men faa !an fun ben ^jerligljeb,
fom forbrer ©jenfjerlig'^eb, altfaa ben ufanbe Sjerligfjeb, bære
bebragen deb at forblioe uoibenbe om, at Øfenftanben er utiær«
btg. GHer er ben fanbe ^erlige bebragen, l^biå bet blioer aaben«
bart, ^t)il!en ubærbig ©jenftanb S3ebrageren er og bar? Set
at elf!e er jo bet '^oiefte ®obe og ben ftørfte 2aligt)eb. @ee,
5^en fom i ^engcfager, for feld at face ^enge, IjenOenber fig
til en 9Kanb l)an f)abbe ftolet paa, og om ^Oem l]an Ijabbe troet,
at f)an !f)at)be $enge: l)an er narret, IjOis SDJanben faa er uOeber«
Ijceftig og ingen ^enge ^ar. SJJen 2en, fom bil gioe fine ^^enge
bort og i!fe paa fjernefte 3QJaabe ønffer eller forlanger at faae
bem igjen, ^an er bog bel iffe narret — forbi SDJobtageren
ingen ^enge f)ar. 3Wen ben liftige SSebrager, l)an bebæger fig
i UnberfmtbigljebenS fmibigfte og meeft inbfmigrenbe 33øi»
ninger, l)an mærfer iffe, !^bor tiobberagtigt ^lan bærer fig ab.
|)an mener at bære ben Cberlegne, ^an fmiler felbtilfrebs inb
i fig felb (af, fom f)bié 2u faae ben (Sinbåfbageé felbtilfrebfe
Smiil, ber haabe er tit at lee og til at græbe ober!); ^n aner
iffe, at ben ^jerlige er ben uenbeligt Dberlegne. gorblinbet
er 58ebrageren, I)an mærfer enb iffe fin ræbfomme Sifmagt:
^anå SSebrag iQffes — og {)an gjør en S3elgjerning; ^ans S3ebrag
lt)lteé — og f)an gjør ben fanbe ^jerlige enbnu rigere; i)an^
SSebrag It)ffeå ^am, bet It)ffeå ^am — og bog er l^an felb netop
ben 33ebragne. Staffelé 5Bebragne, felb benne SSei til grelfe
er f)am afffaaren, at f)ané Sebrag mishjffes! Serfom en Sinbå«
fbag bil oberbebife en ^orftanbig om fin affinbige Xanfeå 9tigtig«
I)eb, og bet nu i en bis gorftanb flaaer til, er bette ba iffe bet

18*

276

9tæbfomfte af ^It, er bet HU næften fom en Ubarmt)jertig!^eb .
of Xiføærelfen, t^i bor bet miéh)!febeå, \aa !unbe bog mooffee
ben Sinbéfboge berbeb bære bleben D|3mær!fom paa, at tjon
bor ©inbéfoag; men nu er bet ffjult for t)am, og ^ané ©inbl«
foogljeb Oel nl}elbrebelig. ©aalebeé meb SSebrogeren; men bet
er i!fe ubarm^^jertigt, bet er ben retfærbige ©traf ober ^am,
at l^anå 33ebrag It)!!eå — og juft berOeb ()an§ gortabelfe.

^X>ab ftribeå ber ha i ©anb^eb om meUem 33ebrageren
og ben ^jerlige? S3ebrageren bil franarre ^om l^anå ^jerlig'^eb.
S)ette laber fig i!!e gjøre; ben fanbe Sljcriige '^ar juft Oeb uhe^
tinget if!e at forbre hen minbfte ®jen!ierligt)eb inbtaget en
uinbtagelig ©tifling; at bebrage l)am I)an§ Sl'jerligl)eb fra laber
jig lige faa libet gjøre fom at franarre en Tlanh be ^enge, l^an
fom ?5oræring ftoaer og gioer (£n. ®er ftribeå berfor egentligen
om noget ^nhet, om bet flulbc funne Oære muligt, at 33ebrageren
(ijtiah l}an ha ingenlunbe tilfigter efler tænfer ^3oa) bleb 5tnleb«
ningen til hen Sljerligeå galb, faa ben Sljerlige affaibt fra ^jerlig«
'tjchen og fanf neb i ©anbfebebrageté SSerben, i bet barnagtige
^jæol meb Sebrageren, forbi ben ^jerlige opgaO ^jerligl^eben,
fom elffer uben at forbre ©jeiitjerligl^eb. Tlen berimob bærger
juft ben fanbe £jerlige fig Oeb at troe 'HU, altfaa beb at elffe
58ebrageren. |)Oié SSebrageren funbe forftaae bette, (jan maatte
tabe ^^orftanben. (£n go^^elffet (ben 8eIo!jerIige) mener ha at
bære bebragen, naar S3ebr. geren fjax faaet Ijam narret til at
elf!e fig, mebenå I)an i!!e elfter igfen — og ben fanbe ^jerlige
mener fig juft freift, naar bet, \)eh at troe ?{It, It)!!eå Ijam at
elffe ^ebrageren; ben gorelffebe anfeer bet for UIt)!fen, at
bebblibe at elffe ^ebrageren, ben fanbe Sljerlige anfeer bet
for ©eiren, ipiå bet blot maa h}ffeå l)am at bebblibe at elffe
iBebrageren. Sorunberligt! S3ebrageren maa paa fin 23iiå htittt
mere og mere inbbilbff, ot 93ebraget Ii)ffeå t)am faa oberorbent-
ligt; tilfibft enber bet bel meb, at Ijan anfeer ben Sl'jerUge for
et inbffrænfet føde ©frog. Og bog er bet juft beb bette ©amme,
at ben fanbe ^jerlige er eoigt og uenbeligt fiffret mob at blibe
bebragen! ^eeb ®u, m.Z., noget ftærfere Ubtrt)f for Ober*

277

legenl^eb enb hct, at ben Dderlegne oDenifjøbet feer uh fom
ben ©bagere? Xtji ben @tær!ere, ber feer nb fom ben Stær«
fere, I)an gioer en SRaalefto! for fin £t)crlegeni^eb; men '3)en,
ber, ffjønbt ooerlegen, feer nb fom ben Sdagere, !^an negtet
SQJaalefto! og Sammenligning, bet er, ^an er uenbeligt ober«
legen. §ar %u i fiitjet albrig feet hette ben ucubelige Coer«
legenl^ebå ^or^olb, fom rigtignof iffc ligefrem er til at fee,
t^i bet Uenbelige feeå albrig ligefrem? Sag ben i ?5"Di^ftnnb
5inbre uenbeligt Oderlegne, og '2)u ffal fee, ^an feer nb fom
en eenfolbig Staffef; lun Xen, fom mener at fiaoe noget mere
gorftanb enb ^nbre, men iffe er ganffe fiffer berpaa, eller
tnbffrænfet og baarlig nof til at brt)fte fig af et Sammenligning^«
gor^olb, l^an beftræber fig for at fee nb fom ben i gorftanb
Coerlegne.

Saalebes mcb ben ^jerlige, fom troer 5Ut. Set fan faa
let fordejles mcb ^nbffrænfet^eb, og bog er S^iisbommené
^t)6 i benne Genfolb; het fan faa let forOeElei meb Sbagljeb,
og bog er (Soig^ebens kræfter i benne ^Ifmagt; bet fan faa let
fee ub fom et ftaffelé priiegiDent SOknneffe, I)t3em (5nf)Der fan
bebrage, og bog er ^an ben (Snefte, ber eoigt og uenbeligt er
fiffret mob at bebrages. SOJen het feeé iffe ligefrem, menneffe«
ligt talt ligger gortiejlingeii nær nof, ifær i biéfe ftoge Siber,
ber ere blebne for floge til at troe paa i^iébom. S'orDej«
Ungen ligger nær nof; t^i ben fijerlige, fom troer ^2llt, er iffe
ligefrem aabenbar, ^an er fom ^ine planter, I)t)is ^orplantelfe
er i bet Sfjulte: I]an aanbcr i Q^nh, 'i)an brager 9iæriiig for fin
^jerligf)eb fra @ub, fjan ftijrfer fig oeb @ub. ^2tt tjan menne«
ffeligt talt bebrages, feer ^an i en tiié ?5orftanb fefø; men ^an
t)eeb, at 53ebraget og bet Sanbe ftræffe lige bibt, og at bet altfao
bog bar muligt, at 33ebrageren iffe bar en ^ebrager, og ()an
troer berfor Sllt. dertil ^ar benne tferlige 9J?ob, dJloh til at
troe ?tlt (fanbeligen bet Ijøiefte Tlohl), 93cob til at taale ilscrbenl
foragt og Joi^^tianclfe (fanbeligen ben ftørfte Seier, ftorre enb
nogen, ber banbtes i 58etben, tt)i ben oberbinber ^^erben!),
SDtob tit at ub()oIbe, at 5>erben finbcr bet faa ubeffribeligt taabe.

278

ligt, mebenå ben bog ypperligt fan forftaac '3)et, lpoxa\ ^an
flutter, men tf!e '^ané ©lutning, fanlibet fom ben miåtroiffe
S3erben Ian forftaae ©aligljeben, IjUilfen ben fanbe ^jerltge
l^ar i fig felo.

jDog fæt, at bet engang i (Sdigl^eben t)i[te fig, at ben S^jer«
lige b ir felt g en bar bleben bebragen! |)borIebe§, ffulbe bet
birfeligen bære fornøbent enbuu engang at gjentage? ^aax
bet at elffe er bet l^øiefte ®obe og ben ftørfte ©aligljeb; naar
ben ^jerlige juft ^eh at troe 5(It bliber i ^jerlig'^ebeng @alig=
I)eb: Ijbor fhilbe {)an bo, i Stb eUer i Sbigf)eb, bære bebragen!
9^ei, nei, ber er i %ih og i (Sbigl)eb hm eet S3ebrag muligt i
gorI)oIb til ben fanbe ^jerligl^eb, ©clbbebraget, efler at opgibe
^jerligljeben. ®en fanbe ^jerlige bil berfor enb i!fe !unne
forftaae ^nbbenbingen. 5tf, men t)! anbre hmne het beftobærre
!un altfor let; tf)i ben labere goreftiHingåfrebå og be jorbiffe
fiibenffaberé ^agt meb ©anbfebebragene er bet faa banffeligt
ot løåribe fig fro. S^ieto)? fom man aHerbebft i^ar forftooet bet
©anbe !ommer |3lubfeligen bet ©omle paa (£n igjen. S)et Uenbe=
lige, bet Gbige, oltfoa bet ©onbe er bet naturlige 2Kennef!e faa
fremmeb, at bet gaaer Ijom ligefom bet goaer §unben, ber
bel fon lære et Øiebli! ot gooe o^rcift, men bog beftonbigt længeå
efter at goae paa r^he. Wan tan næften tbinge et SKennefteé
Svante tii at maatte inbrømme, at, ha SSebroget ftræfler ube«
tinget lige foo bibt fom het Sanbe, !an bet ene 9}Jennef!e itfe
birfeligen bomme bet onbet, men hen ©ømmenbe bliber blot
felb oobenbor — omtrent fom naor ®n af al fin dJlaqt floocr
til paa en £roftprøber, og i!!e tiech af, at bet er en Slraftprøber,
oltfoo mener, at I)an i SSirfcIigljeben flooer, mebenå I)an§ ^raft
bog egentligen fun bliber prøbet. Dg naor mon foo ()ar for«
ftooet bette, faa fan man bog føge enbnu een Ubflugt, man
fon for^olbe fig nl)égierrigt tit ©bigt)eben, regnenbe paa, at
ben foo ffol gjøre bet aabenbort, om bet nu birfeligen bor
en 33ebrager. Men Ijbob bebifer bette? SDet bcbifer, ot mon
f)berfen er ben fanbe ^jerlige, ber Ijor Sljerligtjebeng ©alig'^cb

279

i fig felt), ei I)eIIer l)ar ben jaiitie ^^lluoré goreftilling om Sotg-
l^ebeii. ©toer et 9Jkiineffe efter for benne ^nbffribelfe, brager
ben ^am ftraj neb i Smaalig^ebenå laue Ggue, f)ODr bet Sibfte
og §øiefte it^e er ^ierligl}ebeit5 Salig{)eb i fig fefø, berimob
Ølet^QOerietå ^æol. — 2Ren ben fanbe Sl'ierlige troer 5tlt —
og bitoer bog albrig bebragen.

III.

^jerliflfieb ^aafier 5llt - og fiUtier bog
altirig til ®famme.

1 Sor. XIII, 7. Sjerltg^eb ^aaber Sllt.

inber mange ^BiKeber og beb mange goteftiflinger føget
ben Retlige ©frift paa forffjeUig 9}?aabe at gbe benne bor jor«
bif!e Siloærelfe geftligl^eb og §øitibeltgf)eb, at ffaffe Suft og
Ubfigt t)eb gorljolbet til bet ©bige. Dg bette gjøreå bel for-
nøbent. %i}i naax bet jorbiffe 2iog $8erb§Iigt)eb, gubforlobt,
flutter fig inbe meb fig fel'o i (2elbttlfrebåt)eb, ubbiHer benne
inbefpærrebe Suft ®ift i fig øg af fig. Dg naor i 2;imeUgf)cben
Xiben i en biå ^orftanb faa langfomt fniger fig {)en og bog faa
unberfunbigt ^urtigt, at man albrig meb famlet Dpmærffom«
tjeh bliber benå gorfbinben baer; eller naar Øiebliffet fætter
fig faft og bliber ftilleftaaenbe, naar W.t, ^It opbribeå for at
benbe ©inbet og Sl'ræf terne iiib i Diebliffet: faa tabeå Ubfigten,
og bette løårebne, gubforlobte Simelig^ebenå Øieblif, bet bære
nu fortcre eUer længere, bliber et ^ffalb fra bet (Sbige. @ee
berfor er ber faa ofte i be forffjellige Siber følt Srang til en
forfriffenbe, oplibenbe luftning, et mægtigt ^uft, ber funbe
renfe Suften og forbribe be giftige ®unfter, følt Srang til en
ftor 53egiben^cbé frelfenbc 33ebægelfe, ber frelfer beb at bebæge
bet ©titleftaaenbe, følt Xrang til en ftor ^oi^^entningå opUbenbe

281

Ubfigt — at man iffe ffal blwe qdalt t ^Serbelig treben etter
omfomme i het belemrenbe £iebUf!

^og Deeb (Sfiriftcnbommen fun een 3.^ei og een UbOei,
mebené ben iffe beftominbre altib beeb 33et og Uboei; bet et
beb ^jælp af bet Gotge, at G^^riftenbommen i etf)dert Øieblif
ffaffer Suft og Ubfigt. '^aai SraoKjeben tiltager, juft forbi
Ciebliffet breber fig, naar ben uftanbfeligt farer omfring i £;ie»
bliffet, fom, edigt forftaaet, iffe fommer af Stebet, naar be
Xrable faae og l^øfte og faae igjen og l^øfte atter (t1)i Sraolfjeb
bøfter mange ©ange), naar be XraOle fanfe Saberne fulbe af
f)Oab be tjøftebe og ()DiIe paa bereå ^oi^tfenefter — af, mebenå
^en, ber i »Sanbfieb oil het ®obe, i Søbet af famme %ib enbnu
iffe feer ben minbfte ^nigt af fin 3(rbeiben, og l^an bituer ti(
Spot fom Zen, ber iffe oeeb at foae, fom 2^en, ber arbeiber
forgjeoeå og blot fægter i 2uften: ha ffaffer d^riftenbommen
Ubfigt oeb fin billeblige Xale om, at bette jorbiffe SiD er Sæbenå
Zih, Goigl^eben Softens. dlaav Cicbliffet, juft forbi bet ftaaer
ftille, blioer fom en ^oiroel (tf)i ^oiroel beoæger fig iffe fremab),
naar ber ftribel, feireé og tabes og atter feireå, nu paa eet ^unft,
nu paa et anbet — men Xen, ber oil bet ©obe i @anbf)eb,
er ben Snefte, fom alene er Sabcnbe og tabenbe 5IIt, fom bet
frines: ha ffaffer (£f)riftenbommen Ubfigt oeb ^fælp af fin b\U
leblige Sale om, at bette Sid er Srængfelens, er (Stribené, Goig«
l^eben 8eirenå. 9^aar £!iebliffet blioer ftitteftaaenbe i Smaa«
Iigf)eben5 uéle ^oroifling, fom bog orængenbe gjengioer felo
bet |)elligfte, bet ©obe, bet Sanbe i ben fummerlige ^orminb«
ffelfe, drængenbe leger ben Seeg at ubbele 2Sre og (Bfam;
naar ^It forfængeliggjores Oeb at brages neb i bette jammer«
lige, foroirrebe ^Rore: ha ffaffer (£f)riftenbommen Suft og Ubfigt,
ffaffer Sidet ^oitibelig^eb og 5eftligl)eb deb i billeblig %ale
at dife ^en til t)iint (Sdig^ebene Cptrin, ^dor bet edigt ftal afgjøreé,
f)do ber daribt ^ens Slranbé, og ^do ber bled tit Sfamme.
— §dilfen Ijoitibelig aldorsfulb 5eftligl)eb! Sanbcligen, f)dab
er ogfaa ^e og Sfam, naar iffe ben Cmgidelfe er fiffret, fom
gider Sfiren og Sfammen uenbelig 93etr)bning! <SeId om bet

282

bnr fortjent, at et 9}Jennejfe banht 2(Sre I)er i SSerben, ^^ttah
§øitibeUgI)eb fjar 33erben til at gbe bet S3ett)bnmg! Sab ®tfct=
:pelen fortjent bltoe ubffammet, eller fortjent U\t)e ubmærfet
— berfom ben l^øitibelige |)anbHng ffulbe foregaae paa Srappe«
gangen; berfom Særeren, ber iibbeler 56ren og ©fommen, bar
en jammerlig ^arl; berfom ber ^ngen eUer foa gobt fom Sngen
bar inbbuben af l^ine 3@rt)ærbige, ber beære geftIiglE)eben meb
bereå 9^ærbærelfe, men en befto ftørre x^lol af løfe 9)?ennef!er,
l^biå 'Stt)Qt^ enbog bar tbett)bigt: I)bab er faa SSren og @!am»
men? 9Ken (5bigl)eben! S^eeb 2)u nogen ^^eftligl^ebenå 58t)gning,
ber er faa lt)øit ()bælbet fom Sbigl^eben; beeb ®u noget, felb
noget ©ubå'|)uuå, l^bor ber er benne I)eIIige @tilf)eb fom i
(Sbigl^eben; beeb ®u nogen, felb ben meeft ubbalgte ^ebå af
26rbærbige, ber er faalebeé fiffret for, at ^ngen er tilftebe,
mob '^bem 5@ren funbe l^abe bet 9}?inbfte, h^t 5tIIermtnbfte at
inbbenbe, faalebeå fiffret mob, at ^ngen er tilftebe uben l^bem
26ren I)ar 5@re af, fom Gbig'^eben er bet; beeb ®u nogen feftlig
@al, bar enb aUe benå ^ægge af ©peilglaå, ber faalebeé uenbe«
Kgt gjengiber, og ene, 5@renl gorbring, faalebeå uenbeligt
negter enb ben minbfte, ben meeft ubemærfebe ©præffe for
SBanæren at ffjule fig i, fom Sbigl^eben — l^biå S)u ber f!ulbe
ftaae til ©!amme!

©aalebeå ffaffer ©{)riftenbommen i t^orl^olb til 5@re og
©fam t)bert £)iebli! Ubfigt beb §jælp af (Sbigl^eben, l^biå ®u felb
"bil lf)jælpe til t)ch at i^aahe. El^riftenbommen fører ®ig i!fe
op paa et noget I)øiere ©teb, I)borfra 2)u bog !un fan oberffue
en noget bibere Dmifrebå: bette er bog hm et jorbif! ^aah og
en berbålig Ubfigt. SfJei, (Sl)riftenbommenå ^^adb er Sbigljeben;
og berfor er ber Stjé og ©!t)gge, @!jønl)eb og ©anbl)eb, og
fremfor ^(It ©jennemffuelfené gjernl^eb i benå Segning af
Silbærelfe. g^riftenbommeng ^^aah er Sbigl^eben, og Sl^riftul
er SSeien; f)ang gornebrelfe er SL^eien, men ogfaa ha Ijan foer
tit ^immeli bar I)an SSeien.

3JJen ^jerligl)eben, fom er ftørre enb £ro og ^^aah, paa-
tager fig ogfaa §aabetg ©jerning, efler paatager fig §aabet.

283

bet at ^aabc for 5(nbre, fom en ©jerning. ©eld opbl}ggeå og
næreé ben deb bette Gbigl^ebenå ^^aah, og l^anbler ba igjen
mob 5Inbre fjerligt i bette ^^aah, Ijbab Di nu trille oberbeie:

^jetlt()^eb i)(i(ihet 5llt — og hUt>cv bog albrig
iil ^('amme;

tf)i fanbeltgen ilU dnl^ber, ber 'ijaahei ^It, er berfor ben Sljer«
lige, ei l^eUer er (5nl)ber, ber l-jaahex 'ilU, berfor fi!!ret mob
albrig at blide til Sfamme; men fjerligt at l^aabe 5IIt er bet
mobfatte af fortoiolet flet intet at l-jaahe, I^Derfen for fig feld
etter for 5tnbre.

Stt l^aabe 5tlt, etter 'ij'oab ber er bet ©amme altib ot
l^aabe. 25el ftineå bet nemlig beb førfte £)ie!aft fom bar bet
at 'ifaahe ^It S^oget, ber hinbc gjøreé een ®ang for atte, ha
„3tlt" jo famler bet SJJangfoIbige i Get, og forfaabibt i l^dab
man maa falbe et ebigt Øieblif, fom bar §aabet i §0ile, i IRo.
S)ette er bog i!fe faa. Set at Ijaabe er nemlig fammenfat af
bet (Sbige og bet Slimelige, beraf fommer bet, at Ubtri)!fet for
§aabet§ Opgabe i (Sdig'^ebenå ©fitfelfe er at t^aahe ?tlt, i Zime*
ligl^ebenå @!i!!elfe altib at i-jaahc. Set ene Ubtrt)f er iffe fan«
bere enb bet anbet, tbertimob bliocr Ijtiert af Ubtri)!fene ufanbt,
naar bet fhilbe mobfætteå bet anbct Ubtrt)!, iftebenfor forenebe
at ubtrt)ffe bet ©amme: i etl^bert Øiebli! altib at lf)aabe ?nt.

%t Ijaabe forI)oIber fig til bet STilfommenbe, til aKuIig-
l^eben, l^bilfen igjen, forffjettigt fra iSirfeligljeb, altib er et Sob«
belt, fremgangene etter STilbagegangenå, Dpreiéningenå etter
Unbergangené, bet ®obeg etter bet Dnbeé 2)MigI)eb. Set
GDige „er"; men ibet bet Gbige berører bet Ximelige etter er
i bet SCimelige, træffe be l^inanben iffe i bet „9Jært)ærenbe",
tl^i faa Dar bet S^ærdærenbe felo bet (Sdige. Set SfJærdærenbe,
£)iebliffet, er faa I)urtigt forbi, at bet egentligen iffe er til, hct
er blot ©rænbfen, og er altfaa forbigangent, mebenå bet forbi-
gangne er, '\:}t)a'i) ber t)ar nærbærenbe. D^aar altfaa bet ©dige
er i bet Simelige, faa er bet i bet Silfommenbe (tl}i bet S^ær«

284

toærenbe Ian bet if!e faae fat paa, og bet forbigangne er jo
forbi) eHer i 9KuIig^eben. ®et ^forbigangne er bet 9?ir!eKge,
bet Silfommenbe bet rønlige; eoigt er bet (Sdige bet Guige,
i 2;iben er bet Goige bet røulige, bet Xilfommenbe. 3Si folbe
jo berfor ben 'Sag imorgen bet Silfommenbe, men ogfaa bet
ebige SiD falbe bi bet Silfommenbe. '3)et rønlige er fom faabant
altib et dobbelt, og bet (Soige for^olber fig i rønligl^eb ligeligt
til benå ^obbelt^eb. gra ben anben Sibe, naar røenneffet,
l^oem bet rønlige angaaer, fort)oIber fig ligeligt til bet røuligeå
2)obbeIt^eb, faa fige Di: t)an forben ter. 5U forbente inbe«
tjolhex i fig ben famme Sobbeltljeb fom bet rønlige l^ar, og at
forbente er at for()oIbe fig til bet rønlige reent og blot fom
faabant. ®erpaa beler t^oi^^olbet fig, efterfom bet forbentenbe
røenneffe bælger. 5lt forI)oIbe fig forbentenbe til bet @obe§
rønlig'f)eb er at i}aabe, '\:}'oah juft berfor i!!e fan bære nogen
timelig gorbentning, men er et ebigt ^aah. 5(t forlf)oIbe fig
forbentenbe til bet Dnbe§ røulig'fieb er at frt)gte. røen faabel
ben ^aabenhe fom ben 5"i^t}gtenbe er forbentenbe. ^og faa
fnart S^alget er gjort, er bet rønlige foranbret, tf)i bet ®obeå
røuligljeb er bet Ubige. ^Det er hm i 33erøringenå Sieblif, at
bet røuliges ^o6beItI]eb er ligelig; beb ben ^(fgjørelfe at bælge
.?>aabet afgjor man berfor nenbeligt mere enb bet fi)neå, t^i
bet er en ebig Slfgjørelfe. 5lun i ben blotte røuligljeb, altfaa
for hen blot efler Iigegt)Ibigt forbentenbe er bet ®obeå og bet
Dnbeé røuligl)eb ligelig; i tvorffjetliggiDrcIfen (og 35alget er
jo forffjelliggjorenbe) er bet ©obeå røuligljeb mere enb røulig-
l^eb, tt)i ben er bet Gbige. ®eraf fommer bet, at 5)en, fom
fjaaber, albrig fan bebrageå; tl)i at l)aabe er at forbente bet
©obeå røuligt)eb, men bet ©obes røuligf)eb er bet Gbige.

©aalebeå maa man nøiagtigere beftemme, I)bab bet er at
l^aabe; i ben alminbelige Sprogbrug falber mon ofte ®et ^aab,
fom ingenlunbe er ^^aab, men Ønffe, 2ængfel, længfelsfulb
t^orbentning fnart af bet (£ne, fnart af bet 5(nbet, fort en gor«
bentenbeå gorI)oIb til bet røangfolbigeé røuligljeb. <Baa'
lebeå forftaaet (naar iQaab egentligen blot betl)ber gorbentning)

285

fdber bet ha Ynglingen og 53arnet let nof at l^aahe, forbi 3)ng»
Ungen og Sarnet feld enbnu er en SJiuIig^eb. Cg berimob
er bet fna igjen i fin Crben, naor man feer, ^oorlebeé meb
Starene fom ofteft bet DJhiIige og |)aabet tager af i 2)knneffene,
etter Sanbfen for TluliQ^eh. §eraf laber bet fig igjen forflare,
at erfaringen taler afoifenbe om :^aabet, fom bar bet blot Ung*
bommelig^eb (l^dab Diftnof 33arnetå og ?)nglingené loaahen
ogfaa er), fom bar bet at i)aabe, liig bet at banbfe, noget ung»
bommeligt 9?oget, l^tah hen 5@Ibre ^berfen !^ar St)ft etter Set»
]^eb til. ytu \a, het at ijaabe er jo ogfaa at gjore fig let beb Sjælp
af bet Smge, bet er Deb -Sjælp af bet ©obes 9[)hilig^eb. Cg
er bet Gcige enb langtfra at oære Ungbommelig^eb, f)ar het
bog langt mere tilfættes meb Ungbommelig^eb enb meb hen
S^oær^eb, ber ofte no! beæres meb 9?at)n af ^Iloor, ben 5{areneå
SreDenl^eb, fom i nogenlunbe Ijelbige ^ilfaar er faaban nogen«
lunbe tilfrebå og beroliget, men for ^It ^ntet l^ar meb ^aabet
at ffaffe, og i u^elbige )8ilfaar i^ettere gnaber fortrebent enb
at ^aabe. 3 Ungbommen !^ar et 9D^enneffc forrentning og
SKuIig^eb nof, bet uboifler fig af fig felo i gjnglingen fom bet
loftelige 9)Ji)rr'^a, ber brgpper neb af >iliabienå 2lræer. 'SRen
naav et SKenneffe faa er bleoen ælbre, ha blioer ^ans 2io fom
ofteft ^t)ab bet nu faaban engang er blebet, en bbaff @jen«
tagelfe og Cmffrioning af bet Samme; ingen 9)hiligi^eb ffræffer
bæffenbe op, ingen 9J?uIig!^eb opliber forpngenbe; §oabet bliber
S^oget, fom intetftebå ^ar t)jemmc, og 9J?uIigI)eb noget lige
faa Sjelbent fom ©ront i i%tren. 2)Jan leoer uben bet Goige
beb ^\æ\p af 58ane, Slogffab, Gfterabelfe, Grfaring, ©fif og
S3rug. Cg fanbeligen, tag alt Xette, fom bet tilfammen, til«
bereb bet beb be fløbebe etter fun jorbifft blusfenbe Siben*
ffabers ^Ib, og Xu ffal fee, ^n fan faae ^2(tte^aanbe ub beraf,
en forffjettigt tittabet feig Sliim, fom man falber Sebe-Mog«
ffab; men albrig fif Drogen SD'JuIigfieb ub beraf, 9}?u(igl]eb, bette
SSibunberlige, ber er faa uenbeligt fført (iffe er Tyoraaretå finefte
©tengel faa ffør!), faa uenbeligt ffrøbeligt (iffe er het finefte
forarbeibebe fiiin faa ffrøbeligt!) og bog netop tilbeiebrogt,

286

bonnet Ueb ^jælp af bet (Stiige, og bog ftædere enb ^It, !^biå
hct er bet ®obeg 2J?uIigl)eb!

SJiQn mener at tale erfarent beb at bele et 9)?ennef!el £it»
i D{§fe 3{ffnit og ^Hbere, og ha !albe bet førfte Slffnit §aabet§
efler 3DcuIigl^ebenå. ^bilfen Saarffab! 2}Jan ubelaber altfaa i
Salen om §aabet ganffe bet (Sbige, og bog taler man om ^aahet
Tlen l^borlebeé er bet muligt, ha §aabet jo for"^oIber fig til bet
©obeå 3)tulig^eb, og berbeb til bet (5t)ige! Cg paa hen anhen
©ibe, Ijborlebeg er bet muligt at tale foalebeg om ^aabet, at
man anbifer bet en bié 5(Iber; bet Sbige ftræffer bog bel til for
l^ele £ibct, fao er ber altfaa og ffal bære ^aah inbtil bet ©itfte,
faa er ber altfaa ingen ^Iber ber er ^aahetå, men Ijele (Snå
fitb f!al bære |)aabetå 3;ib! ^lan mener altfaa at tale erfarent
om ^aabct — beb ai afffaffe bet (Sbige. (Som man i ©tue«
frittet, beb at forforte Siben og beb at fortætte S3egibenl)eber,
i Søbet af nogle faa Simer faaer flere ?tarl ^nb^olb at fee:
faalebeé bil man ffuefl^ilagtigt inbrette fig inbenfor Simelig-
l)eben. 9)tan forfafter ®ubå ^Xnlæg meb Silbærelfen: at Sime»
lig^eben er l^eel og l^olben Ubbitlingen, g-orbitlingen — Sbig«
!^eben Dpløéningen; man inbretter bet §ele inbenfor Simelig«
l^eben, ubbifer en ©nee§ 5(ar til Ubbiflingen, faa ti ^lar til ^^or«
biflingen, faa ftrammer man ^nuben i nogle 5(ar og faa følger
Dpløåningen. Uuegteligt, ®øben er jo ogfaa en Dpløéning,
og foo er bet forbi, man bliber begraben — bog if!e førenb
t^orrcabnelfenå D^Iøgning er inbtraabt. 9}?en fanbeligen (Snf)ber,
ber i!fe bil forftaae, at ()ele 6nå ^i'o \M bære |)aabeté Sib,
I)an er fortbiblet, Iigegl)Ibigt, albeleå Iigegt)Ibigt, l^bab enten
l^an beeb af bet efler itfe, Ijbab enten ^an prifer fig It}t!elig i
fin formeentlige 23elbære, cfler l)an fliber fig gjennem ^jebfom«
mcligljeb og SSrl^beri. @nf)ber, ber opgiber SO^uIigl^eben af,
at l)ané Silbærelfe i næfte Øiebli! !unbc bære forfpiibt — I)biå
I)an ha i!fe opgiber benne 33hiligl)eb, forbi l)an I)aaber bet
©obel 9}culigl)eb, oltfaa Gnljber, ber leber uben 3JcuIigl)eb,
Ijan er fortbiblet, l^an brtjber meb bet (Jbige, I}an flutter bil«
faorligt StlfJuIigl^eben af, fætter uben (Jbig^ebenå @amtt)ffe

287

Slutning, l^bor Slutningen i!fe er, iftebenfor fom ^en, ber
ffribet efter en 5inbeni S^ilfigen, beftanbigt at l^obe fennen
rebe til bet 5J?æfte, fna l^an il!e formafter fig til meningsløft at
fætte ^unftum førenb 9}ieningen er ube, eller til oprørff at
fafte fennen fra fig.

DJaar man nil tjjæl^e et 33am meb en meget ftor Cpgabe,
l^borlebes bærer man fig faa ah? ^a, man fætter bet i!fe l^ele
Cpgaben for paa eengang, tl)i faa fortDiUler ^Barnet og opgiber
^aabet; mon fætter het et liKe StQlfe for ah ©angen, men
beftanbigt faa meget, at ^Barnet intet Eiebli! !ommer til at
ftanbfe, fom Oar bet færbigt, og Ijefler i!fe faa meget, at Sarnet
i!fe !an oberfomme het. ®ette er D|3bragelfenl fromme ©biig;
ben fortier egentligen 3'ioget; blioer ^Barnet bebraget, tommer
bet beraf, at Cpbrageren er et 9J?ennef!e, fom i!!e fan inbeftaae
for bet næfte £iebli!. 2J?en nu Goigfjeben; hen er bog bel ben
ftørfte Dpgabe, fom er fat et 9Kennef!e, og paa ben anben ^ihe,
ben fan bog bel inbeftaae for bet næfte £ieblif ; og Simeligi^ebenå
S3am (9}?enneffet) forf)oIber fig jo bog fun fom et litle 58arn
til ben uenbelige Cpgabe! ^ilbe Gbigf)eben paa eengang, og
i fit (Sprog, fætte 9}?enneffet £pgaben, uben §enft)n til l^anå
^atteebne og fbage kræfter: maatte 3Qcenneffet fortbible, '^en
ha er bet bet S3ibunberlige, at benne ben ftørfte DJJagt, Gbig«
l^eben, fan gjøre fig faa liUe, at ben er faalebes belelig, ben, fom
bog ebigt er 6et, at ben iførenbe fig Sfiffelfen af bet Silfom«
menbe, bet 9)culige, beb §jæ(p af ^aabet opbrager Simelig«
l^ebenø S3arn (9}cennef!et), lærer l^am at Ijoabe (t^i at l^aabe
er felbe Unberbiisningen, er gor'fiolbet til bet Sbige), l)biå l^an
ha iffe bilfaarligt bælger ftrengt at forfnt}tte» beb ^jælp af
grQgten, eller I}an fræft bælger at fortbible, bet er, at unb«
brage fig 2JluIigl^ebenå €pbragelfe. ^ 9}tuligl)eben fætter bet
Cfbige, rigtigt forftaaet, beftanbigt fun et titte Sttiffe for ah
®angen. dbigl^eben er beb bet SOiuIige beftanbigt nær nof tit
at bære teh §aanben, og bog fjern not til at (jolbc 9J?cnncffet
i 33ebægelfe fremab mob bet C^bige, i ©angen, i fremgangen,
BaaUht^ loffer og brager Gbigljeben et SWenneffe, i 3}JuIigl)eben,

288

fra Smuggen til ©råben, l^biå t)an ha bælger at ):iaahe. Z1)\ 9Kutig=
l^eben er, jom fngt, et dobbelt, og juft berfor ben fanbe Dp-
brogelfe; SJJuIigl^eben er lige faa ftreng, eller Ian bog bære lige
faa ftreng, jom ben !an bære milb. ^aabet ligger if!e iiben bibere
i SJiuIig'^eben, tf)i i SJZuIig'^eben Ian ogfaa gri)gten ligge. 9JJen
2)en, ber bælger ^aahet, l^am opbrager 3[)luligl^eben beb ^jælp
af ^aabet til at I)aabe. ®og bliber ^rQgtenå 3J?uIigl^eb, ©treng«
t)eben, ffjult tilftebe fom en 9}?ulig^eb, l^biå ben, for Dpbra«
gelfenå ®!t)Ib, for at bæ!!e, ffulbe giøreå fornøben; men ben
bliber ffjult, mebenå bet (Sbige loffer beb ^jælp af §aabet.
Sf)i bet at loffe er beftanbigt at bære lige faa nær fom fjern,
l^borbeb ben |)aabenbe bebareé altib Ijaabenbe, Ijaabenbe W.t,
bebareå i §oobet for bet Gbige, fom i Simelig^eben er bet
SKuIige.

©aalebeå meb bet at I)aabe W.t. 9)Jen bet fjer ligt at
l^aabe 9IIt betegner ben Sl'jerligeå gorl^olb til anbre 9Jiennef!er,
at l^an i ?5ori^oIb til bem, l^oabenbe for bem, beftanbigt I)Dtber
9JJuIigt)eben aaben meb uenbelig gorfjerligl^eb for bet ©obeå
SKuIigl^eb. §an l)aaber oltfaa fjerligt, at ber i etljbert Øieblif
er 9Ku(igI)eb, er bet ©obeå SRuIigljeb for bet anbet 9J?enneffe,
benne bet @obe§ 9JhiIigI}eb bett)be nu fjerligere og Ijerligere
fremgang i bet ®obe fra 5uIbfomment)eb til gulbfommenfjeb,
efler Dpreiåning fra ^olb, eller gi^elfe fro gortabelfe, og faa»
lebeå frembeleg.

?(t hen ^jerlige I)ar 9ftet, at ber i etl)bert Øiebtif er 9JJuHg'
l^eb, inbfeeå let. 5lf, men SRangen bilbe maaffee langt lettere
forftaae bet, naar bi bide labe gortbiblelfen fige bet ©amme
— f^i ^ortbiblelfen figer i en biå ^orftanb bet ©amme. ®en
i^ortbiblebe bceb ogfaa, I)bnb ber ligger i SDJuIigljeb, og bog
opgiber t\an 9J?uIigl)eben (tf)i at opgibe SJJuIigljeben, er juft
at fortbible), efler enbnu rettere, fjan forbrifter fig fræft til
at antage bet ®obeé Umuligl^eb. 3ltter I^er bifer hct fig, at
het ©obeå 9}JuIigI)eb er mere enb SlRuIigl^eb; tl)i naar Gn for»
brifter fig til at antage bet (^obeå Umuligl^eb, faa gaoer ober=
l^obebet 9JMig!^eben ub for l}am. ®en ?5rt)gtenbe antager

289

tl!e bet ®obeå Umulig()eb; l)an frt)gter bet Onbeg SCRuIig^eb,
men l^an flutter ilte, h^an forbrifter fig iffe til at antage Umulig«
l^eben af bet @obe.

„Set er muligt/' figer gortbiblelfen, „bet er muligt, ot
felb ben rebeligft 33egeiftrebe bog engang biet) træt, opgob
fin Stræben og fan! i Uéfel^ebenå Sljenefte; bet er muligt, at
felD ben inberligft Sroenbe bog engang flap Sroen og Onlgte
SSantroen; bet er muligt, at felo ben meeft brænbenbe ^jerlig^
l^eb engang affølebes, iånebe; bet er muligt, at felo bet ret»
ffafnefte 2)?ennef!e bog funbe fomme paa en "^tfoei og fortabeg;
bet er muligt, at felo hen bebfte i8en funbe forOanbleå til Sjenbe,
felo ben trofaftefte §uftru til en SKeeneberffe: bet er muligt,
fortoit)! berfor, opgib |)aabet, l^aab fremfor 5IIt t!fe paa noget
3J?enneffe eHer for noget 3D?enneffe!" — ^a, inft er bet muligt,
men faa er jo ogfaa bet DJJobfatte muligt. „Opgio berfor albrig
uljerligt noget SKenneffe efler |>aabet for l)am, tl^i bet Oar
muligt, at felo ben meeft forlorne Søn bog funbe frelfes; at
ben meeft forbittrebe ^i^nbe, af ^an, ber Oar Sin S^en, bet
er bog muligt, at l^an atter funbe blioe Sin 33en; bet er muligt,
at Sen, ber fan! bt)beft, al, forbi lf)on ftob faa {)øit, bet er bog
muligt, at I)nn atter funbe opreifes; bet er bog muligt, at ben
^erlig^eb, fom bleo folb, atter funbe fomme til at brænbe:
opgio berfor albrig noget SlJJenneffe, enbnu iffe i bet fibfte Øie«
blif, fortt)ioI iffe, nei 1)aah 3IIt!"

5(Itfaa „bet er muligt," faaoibt eneå ben gortoiolebc og
ben ^jerlige i bet Samme; men bo f fifles be ebigt ah, t^i gor«
tbiolelfe f)aaber flet 3"tet for ^Inbre, £jerligl)eb l^aaber ^It.
i^ortoiolelfen ft)nfer fammen og bruger nu ftunbom 9}ZuIig«
fjeben fom et forIt)ftenbe ^irringå'9J?ibbeI, I)t)ié man efleré fan
forlQftel beb ben uftabige, forfængelige, fpøgelfeagtige SJcuIig«
l^ebå ^lusfen. Set er mærfeligt nof, og difer, ^oor hx)bt ^aabet
er grunbet i et SOknneffe, at man netop !^o§ 9JZenneffer, fom
iénebe i ^ortoiolelfe, finber en fremf)erffenbe Silboieligfjeb til
ot ganteå og lefle meb 9JJuIig^eben, en beflijftig SJiisbrug af
Snbbilbningsfraften. Sloibt og trobfigt oil ben ^ortoiolebe iffe

2. ftierfegaatb. IX 19

290

Ijaabe i ?5or!f)oIb til bet onbet 3D?ennef!e, enbnu tninbre arbeibe
for bet ©obeé 9}?uligt)eb i l^am; men bet forIt)fter ben gor«
ttiiblebe at labe bet anbet 9)?ennef!eå ©fjebne gøgle for fig i
^Jculig^eb, Ugegt)tbigt ^aobetå eller 3rt)gteng, bet forløfter
I)am ot lege meb bet anbet 9)?ennef!eå Sfjebne, at tænfe fnart
ben ene fnart ben anben SJJuItg'^eb, at bippe I)am ligefom i
Suften, mebené '^an felo, ftolt og u!|erligt, foragter bet §ele.
®og meb l^t)ab SRet falbe bi Sen en gortcitjlet, ber opgiber
et anbet SfJienneffe? Set er bet jo feitt at fortbidle, et SInbet,
at fortoible oder en ?(nben. Ila'i}, ja, men berfom bet bog er
fanbt, ^t)ai) ben Sjerlige forftaaer, og berfom bet er fanbt, at
man, f)t)iå man er ben Sl'jerlige, forftaaer, l^ttab ben ^jerlige
forftaaer, at ber i etl)dert Øiebli! er bet ®obeå 2)?uligl^eb for
bet anbet 99^enneffe: faa er altfaa bet at opgide et anbet Wen--
neffe fom l)aabløft tabt, fom dar ber intet ^aah for '^am, et
93ediiå for, at man i!!e feld er ben ^jerlige; og altfaa er man
jo ben (^ortdidlebe, ber opgider 3D'?uUg'^eben. 3ngen !an 'ijaahe
uben at t)an tillige er fjerlig, !)an fan i!te Ifiaabe for fig feld
uben titlige at dære fjerlig, tl)i bet @obe l^ænger uenbeligt fam=
men; men er tjan fjerlig, lf)aaber l^an tiflige for 5(nbre. Dg i
famme ®rab, fom lf)an Ijaaber for fig feld, ganffe i famme ®rab
Ijaaber f)an for 5lnbre; tl)i ganffe i famme ®rab fom ^on ^aaber
for fig, ganffe i famme ©rab er f)an ben ^jerlige. Dg i famme
©rab, fom !^an fjaaber for 5(nbre, ganffe i famme ®rab f)aaber
l)an for fig; tf)i bette er bet uenbeligt nøiagtige, edige Sige for
Sige, ber er i alt Sdigt. D, ber er oderalt, l^dor ^jerligl^eb er
meb, noget faa uenbeligt St)bfinbigt! Sen fanbe ^jerlige figer:
„'i)aah 5nt, opgid intet 9J?enneffe, tl^i at opgide f)am, bet er at
opgide ^Din ^jerligljeb til l)am — I)diå S)u nemlig iffe opgider
ben, faa ^aber Su; men opgider Su ®in ^jerligl^eb til l^am,
ha opfjører 'Du feld at dære ben ^jerlige." @ee, di tale i WImin«
beligl)eb paa en anben 9)?aabe, paa en l)erffeft)g og ufjerlig
^laahe om dort gorfjolb til ^jerligf)eben i oé, fom dar man feld
.^erre og @eldf)erffer oder fin ^jerligl^eb i famme gorftanb,
fom man er bet oder fine ^enge. S^Jaar Gn figer, „jeg l)ar opgidet

291

min Sjetligl^eb til bette SKenneffe", faa tænfer lian, at htt er
bette 9Kenneffe, bet taber, bette røenneffe, fom Dar ©jenftanb
for l^ang Sjerligl^eb; ben Salenbe mener felo at beljolbe fin
Sjerligl^eb, i famme t^orftanb fom naar Gn, ber l^ar unber«
ftøttet et anbet SKenneffe meb ^enge, figer „jeg l^ar opført
at gioe l^am benne Unberftøttelfe", faa ©iberen nn felt) bel^olber
be ^enge, fom før ben '^tnben fi!, '^an, fom er ben Sabenbe;
t^i ©ioeren er jo langtfra at tabe Deb benne ^enge^goranbring.
2JJen faalebeå er bet iffe meb Sjerligtieb; maaffee taber ®en,
ber t)ar ©fenftanb for ^jerligl^eben, men ^an, ber !^ar „opgidet
fin ^jerligf^eb til bette 3J?enneffe", l^an er ben Xahenhc; f)an
mærfer het maaffee iffe felt), f)an mærfer maaffee enb iffe,
at Sproget fpotter l^am, tf)i f)an figer jo „jeg l^ar opgidet min
S'jerligl^eb". Tlen ^at ^an opgit^et fin ^jerligl^eb, faa er ^an
jo opført at Dære fjerlig. !^igtigno! tilføier I)an min Sljertigtjeb
„til bette SOJenneffe," men bette Ijjælper iffe, paa ben 9JJaabe
laber bet fig uben %ah for Gn felD gjøre meb ^enge, iffe meb
Sjerlig^eb. ^et Sillægéorb „fjerlig" tilfommer mig iffe, naar
jeg l^ar opgiøet min ^jerlig^eb til „bette SDknneffe", af, uagtet
jeg moaffee enbog inbbilbte mig, at !^an øar S)en, fom tabte.
Cg faalebeé ogfaa meb bet, at fortøible øøer et anbet 3}tenneffe,
bet er felo at bære fortøiølet. i^a, ben er libt finfenbe, benne
SSetragtning! 2;et gaaer befto øærre faa let og faa nemt meb
ot fortdiøle øøer et anbet 2Renneffe — og formeentligen at
dære fiffer paa fig feld, fulb af ^^aab for fig feld; øg juft be
SKenneffer, fom feldbefjageligen ere atlerfiffreft for bcreé ^^eb-
lommenbe, bem gaaer bet gjerne allerraffeft før meb at for«
tdidle øder 'iJlnbre. Tlen ^dor let het enb gaaer, (aber bet fig
bøg dirfeligen iffe gjøre — unbtagen i Sanfeløsljeb, ^dilfen
rigtignøf gaaer letteft for mange SJienneffer. 9^ei, l^er er atter
©dig^ebenå fiige før Sige, bet at fortdiøle øder et anbet SJJen-
neffe, er feld at dære førtdidlet.

2[)i ben Sljerlige ^aaber '^(It. Cg bet er fanbt, ^dab ben
£jerlige figer, at ber, efter f)dab 1)an fan forftaae, enbnu i het
fibfte Øieblif er bet ®obe§ SKuIig^eb, feld for ben meeft gør*

19*

292

tabte, altfaa enbnu ^^aab. Set er fanbt, og bet Dil t)ære fanbt
for ©nljber i I)anl gorfjolb til anbre 9J?enneffer, berfom ^an
bil l^olbe fin Snbbilbniitgåfraft i 'Sio, uforftt}net og uomtaoget
af utjerlige 2ibenf!nber, meb bet ebige Sigte paa bet (Scigeå
©jenjfin t 2}iiilig'^eben. 9?aar berfor et 9}Jenne|!e iffe fan for-
ftoae, l^bab ben ^jerlige forftaner, faa maa bet bære, forbi l^an
tf!e er ben ^jerlige; bet maa bære, forbi ber er 9?oget, fom '^in«
brer l)am i at Ijolbe SJhiligtjeben reen (tf)i I)oIbe§ 9)hitigl)eben
teen, er ^Ilt mnligt), mebenå l)an !ierligt bælger bet ©obeå
3[RuIigl)eb eller t)aaber for bet anbet SKenneffe; bet maa bære,
forbi ber er ?ioget, fom tanger og giber Ijam en Silboieltg^eb
til at forbente bet onbet 9}?enneffeå ?5orfnt)tteIfe, Unbergang,
gortabetfe. ®ette 2;t)ngenbe et het berbålige og faalebeå bet
ufjerlige ©inbå forbiffe 2ibenffaber; t^i SSerb§Iigt)eb er i fig
tung, fbær, borff, treben, miémobig, forftemt, og Ian if!e inb-
labe fig meb bet 2}JuIige, minbft meb bet ®obeå 2JcuIigl)eb,
l^berfen for fin egen eHer for en 3(nbenå (Sft)Ib. — S)er er en
^løgt, fom, næften ftolt beraf, mener at tjobe et færbeleé grun«
bigt ^jenbffab til Slilbærelfené lurbebe ©ibe, at %\t bog enber
i Uéfel()eb: ^bor ffulbe ben, enbnu i het fibfte Øiebtif fjerligt
funne f)oabe for et anbet 9}ienneffe, ben, fom aHerebe tiblig
paa Sagen begt)nber at forbente og bære forberebt paa t)anå
Unbergang! — Ser er S^rebe og ?5orbittreIfe, felb om ben
i!fe faaer et Tlovh paa fin ©ambittigtjeb, ben o|.igiber bog ^aah'
løft ben gortjabte, altfaa ben tager 9)JuIig^eben fra I)am; men
er bette if!e oanbeligt at flaae t)am ifijel, aanbeligt ot fttirte
l^am i Stfgrunben — forfaobibt bet ftaaer til S3reben og gor«
bittrelfen! — Ser er et onbt Øie; l)bor ffulbe et onbt Øie
Ijerligt fimne faae £)ie paa bet ©obeé 9JhiIigt)eb! — Ser er
SKiåunbelfe; ben er (jurtig til at opgibe et 2}?enneffe, og bog,
ben o:pgiber Ijom jo egentligen iffe, fom flap ben I)am, nei,
ben er tiblig |jaafærbe, for at (jjælpe meb tteh f)an§ Unber«
gang. Dg er benne førft big, ha iler 9Jfi§unbeIfen lf)jem i fin
ffumle Stffrog og falber ah fin enb afffl)eligere ©lægtning, ber
fiebber ©fabefrt)b, at be funne fri}be fig meb l^inanben —

293

til bereå egen Sfobe. — ^er er en feig frugtagtig Smaa*
li g ]^ eb, fom i!fe ^ar i^obt 9)?ob til ot Ijaahe Droget for fig feld,
I^Oor ffulbe ben ^aabe bet ©obes 9[RuIig^eb for 2(nbre; bertil
er ben for fmaalig, og for meget i Slægtffab meb 9}ctéun belfen!
— S)er er et Berbéligt, forfængeligt ©inb, fom ba mlbe
toge fin 5^øb for Sfam og 33Iu5feI; ipis bet ffulbe opleoe at
tage feil, at blibe til 9kr, at blioe latterlig (h^n forfærbeligfte
af aCe Siæbfler!) beb ot l^ade l^aabet for et anbet 3Kenneffe,
t)Dab ber iffe ffete. ^aa fi!frer bette oerbelige forfængelige
8inb fig t»eb itibe ^ntet at 'i)aahe, og finber bet fferligt at 'i:}aabe
2tlt faa uenbeligt taabeligt og uenbeligt latterligt. dTæn beri
feiler bog SSerbené gorfængelig^eb, tlfji 'i^Mh ber er taabeligt
er albrig uenbeligt; bet bar jo netop S:ens 2;røft, fom, mebenå
^an leoebe, maatte bøie no! af S^erbeng Saabeligfjeb, at !^an
beftanbigt funbe fige: uenbclig er ben iffe, nei &nb bære lobet,
ben foaet Snbe. Gi ^eEer "^ar erfaringen 9?et i, at bet er bet
Slogefte iffe at fiaabe 3IIt for et anbet 9}?enneffe — bog, bet
forftaaer fig, erfaringen !^ar 9iet, ellerå maatte ben lære om,
og lære, l^bor baarligt htt er at elffe 5Inbre for fin egen ?5or«
beels Sftilb; og fun forfaabibt man gjør bet er bet uflogt at
Iiaabe m.

dlaav ba alfSette, benne Sløgt, benne S3rebe og gorbittrelfe;
benne 9)?iåunbelfe, @fabefrt)b, benne feige, frt)gtagtige ©maalig*
l^eb, bette berbslige, forfængelige Sinb, naar alt ^ette: eKer
9?oget beraf er i et 93?enneffe, og i famme @rab fom bet er ber:
faa er ^jerligfjeben iffe, og i famme @rab minbre i ^am. 2)?en
er ber minbre ^jerligl^eb i f)am, er ber ogfaa minbre Gbigt
i ^am; men er ber minbre Gbigt i f)am, er ber ogfaa minbre
SKuIig^eb, minbre Sanbé for 93hilig[]eb (t(}i iDiuIigf)eb frem«
lommer jo berbeb, at bet Gbige berører i Siben bet Sbige i
9Kennef!et, er ber intet Gbigt i bette SDienneffe, bliber bet Gbige§
S3erøring forgjebeé, ber bliber ingen 3D^uIig^eb); men er ber
minbre 2JcuIigI)eb, er ber ogfaa minbre ^^aab, juft forbi og Iige»
fom ber er minbre Sjerligi^eb, ber fjerligt funbe l^aabe bet @obe§
2RuIigf)eb. ^en ^jerfige berimob fiaaber 5IIt; ingen SSanené

294

^t)af!!f|eb, ingen j^orftanbenå ©madig^eb, ingen Møgtenå
©pib§finbigl^eb, ingen (Srfaringenå Stalftørrelfer, ingen ?{arene§
S^rettentjeb, ingen onbe Sibenffaberå Sitterl^eb forbærbe f)am
l^anå §aab eUer forfolffe l^am 9)JuHg!f)eben; '^ber SOiorgen, ja
labert Øiebli! fotnt)er l)an fit ^aah og forfriffer 9J?uIigl]eben,
mebenå ^jerlig'^eben bliber og ^an i ben.

@elt) om ben S?ierlige i!!e formaoebe at gjøre bet minbfte
5tnbet for Stnbre, flet ingen anben ®aOe formoaebe ot bringe:
t)an bringer bog ben bebfte ®abe, ^an bringer ^aobet. ®er
lf)t)or "^nt fl)neé faa Ijaabfuibt og er faa rigt paa gorOentning
for ben loOenbe ^ngling, ber bringer bog ^ferligtieben ben
bebfte ©aOe, ^aabet; men ogfaa ber, l^bor 9J?enneftene aflerebe
for længe fiben mene at l^aOe l^olbt ub inbtil bet §)berfte, ogfaa
ber l^aaber ^jerligl^eben inbtil bet g)berfte, ja, inbtil ben „t)berfte
SDag", tl)i førft ber er ^aobet forbi. §ar ®u feet en Sæge gaae
omMng mellem be @t)ge, faa I)or jDu oel lagt SRcerfe til, at
ben bebfte @aOe lf)an bringer, bebre enb aHe Sægemibler, og
enb ol f)anå Dmforg, er, naar l^an bringer ^aah, naar ber figeå
„Sægen ^aaber". Sog en Sæge !^ar !un meb bet STimelige at
gjøre, berfor maa bet jo atter og atter f!ee, at bet Øiebli! !om=
mer, ha bet Oitbe bære ufanbt af l^am at negte, at !^an I)ar op'
gioet ben ©Qge, at ©i^gbommen er tit ®øben. SQJen ben her-
lige — i^Oilfen ©læbe for ben ^erlige, at ^an altih tør l^aabe;
l^bilfen ©læbe for I)am, at ©big^eben inbeftaaer tjam for, ot
ber oltib er ^aah. 2f)i i!fe l^oober ben ^jerlige, ben fonbe fi'jer-
lige, forbi Soigljeben inbeftaaer 'ijam berfor, men lt)on lf)oober,
forbi ^an er ben ^jerlige, og !f)an tafler Soiglfieben, ot l)an tør
l^oobe. Dg foolebeå bringer l}an oltib ben bebfte ®abe, bebre
enb 2i;)fønf!ningen tit ben I)øicfte St)ffe, bebre enb ol men«
neffelig ^jælp for ben ftørfte UIt)!fe; tl^i §aabet, bet ®obeå
2RuIigl)eb, er Goig'^ebenå §jælp. So oUe UtQffcr fom ober
©lægten, bleo bog |)oobet tilbage. jDeri er §ebenflabet og
Gtjriftenbommen enige; gorffjeHen er ben, og en uenbelig, ot
S^riftenbommen f)ar en uenbelig ringere ^oi^^ftiKinQ oni oHe
biåfe UIi;f!er, og en uenbelig faligere goreftiHing om ^oobet.

295

Wien ^aabet, fotn biet) tilbage, bleb tilbage hin l^oS hen ^er=
lige. 2)erfom Sljerltgl^eb ilfe bar, bar §aabet Ijeller iffe til,
bet bilbe blibe liggenbe fom et 53reb, ber benter paa at afl^enteå;
l^biå ^jerlig^eb i!!e bar, bilbe bet bære meb §aabet, fom meb
et S3reb, l^bil ^nblplb bnr, ja bet bar faligt, men man I)abbe
^ngen, til at bringe S3rebet bort. ®a paatog SljerUgljeben,
ftjønbt ftørre enb §aabet, fig bet fom fin STjenefte og fin ©jer^
ning at bringe §aabet.

SDog er ber iffe noget ®untelt, noget Uflart i Ijele benne
Cberbeielfe, faa man iffe ret fan blibe flog paa, l)bil!en ©fen'
ftanben er; tl)i „^jerligl^eb I)aaber %U" fan betl}be, at ben
Ejerlige for fig l^aaber ^It, og bet fan bett)be, at ben ^erlige
fjerligt f)aaber 5(It for ^nbre? 3)len bette er jo Get og bet Samme;
og benne ^unfelfieb er netop bet (ibigeå Sllarf)eb, I)biå ??ogen
ganffe forftaaer, at bet ganffe er Get og bet Samme. 9?aar
ene ^erligf)eb f)aaber 9llt (og ^auluå figer iffe, at §aabet
f)aaber ^Ilt, men ot Sljerligl)eb l^aaber ^Ut, jiift forbi, fom '^an
figer, ^jerligl^eb er ftørre enb ^^aab), \aa følger beraf (af at
bet er ^erligl)eb, og af l)bab Sljerligljeb er), at ben ^erlige
f)aaber ^Ht for 5(nbre, ha jo l)anå Sl'jertigfieb betinger ^anå ^aab
for fig felb. Slun jorbiff g-orftanb (og ben§ Marl)eb er bog bel
iffe at anprife) fun jorbiff gorftanb, fom tjberfen forftaaer fig
paa l^bab ^jerlig'^eb eUer tjbah ^aab er, mener, at bet er to
ganffe forffjellige Sing, at tjaabe for fig fclb og at f)aabe for 5tnbre,
famt at 5ljerlig()eb igjen er en trebie Xing for fig felb. Sen
jorbiffe gorftanb mener, at man meget gobt fan l^aabe for
fig felb, uben at ^aabe for 5Inbre; og at man ha iffe befjøber
Sjerligfjeb for at Ijaabe for fig felb, mebens man bel be'^øber
Sljerligl^eb for at I)aabe for ^itnbre, for be (SIffebe, og l^borfor
ffulbe man l^aabe for ^2(nbre enb bisfe. 5)en jorbiffe ?5orftanb
mærfer iffe, at SljerUgI)ebcn ingenlunbe er et 2^rebie for fig
felb, men er 9)?eUembeftemmeIfen: uben Sl^erligfjeb intet ^;)aab
for (5n felb, meb Sjerligljeb §aab for atle 5inbre; i famme @rab,
fom man l^aaber for fig, i famme ®rab l^oaber man for ^nbre,
tf)i i famme ©rab er man fjerlig.

296

©alig ben ^'jerlige, fian l^aaber 5llt; enbnu i bet fibfte
£)ie6Itf l^aaber !^an bet ©obeé 3[RuIig^eb for ben meeft gor«
tabte! ^et lærte !^an af Soig'^eben; men hin forbi t)an bar
ben ^jerlige hinbe l^an lære af (Sbtgl)eben, og !un forbi lEian bar
ben Sjerlige !unbe i^an lære bette af St)igf)eben. $8ee ®en,
fom i go'^^Dlb til et anbet DJenneffe opgad ^aahet og 9J?uIig»
^eben, dee t)am, tt)i ^an tabte beroeb felt) ^jerligl^eben!

^jerligl^eb Ijaaber ^It — og blider bog albrig til
@!amme. !i3i tale i gor^olb til ^^taab og ^oi^fentning om at
blide til Sfamme; bi mene, at ®n blider til ©famme, naar l^ané
^^aah eller g-ordentning iffe gaaer i £)pft)lbelfe. |)dori f!al nu
©fammen ligge? SSel beri, at @nå beregnenbe Mogffab iffe !^or
regnet rigtigt, at bet (til Snå ©fam) blider aabenbart, at man
uforftanbigt l)ar forregnet fig. 3}?en |)erre ®ub, ben ©!am dar
ha iffe faa farlig; bet er bog del nof ogfaa egentligen fun faa
i $8erben§ £)ine, l^dig 33egreb om 56re og ©fam man imiblertib
iffe fful fætte ^e i at tilegne fig. St)i ®et, SSerben beunbrer
meeft og ene gider 5Sren, er ^logffab, eller at I)anble flogt;
men bet at l^anble flogt er juft bet goragteligfte af Mt Om
et SJJenneffe er flog, fan !^on i en dil gorftanb iffe feld gjøre
for; at l)an ubdifler fin ftlogffab, ffaf I)an l^eller iffe ffamme fig
deb; men del befto mere deb at l^anble flogt. Og dift er bet
(l^dab ifær gjøreg fornøbent at fige i biéfe floge Siber, l^dor
^logffab egentligen er bleden ^et, fom ffal deb S^riftenbom«
menå §jælp oderdinbeå, ligefom engang 9taai^eb og ^ilbf)eb),
berfom 9Jienneffene iffe lære at foragte bet, ot f)anble flogt,
lige fao bt)bt, fom man foragter bet, at ftjæle, at fige falff ^ih'
neébtjrb: faa afffaffer man tilfibft ganffe bet Sdige, og bermeb
Sllt, I)dab ber er fjefligt og 5Sre dærb — t^i bet, at !^anble flogt,
er juft meb fit !^ele Sid at aflægge falfft S5ibneébt)rb mob bet
(Sdige, er juft at ftjæle fin Xildærelfe fra &uh. jDet at Ijanble
flogt er nemlig ^ald^eb, I)dordeb man unegtcligt fommer
dibeft i SSerben, dinber SSerbenå ®ober og gorbele, ^erbenå
56re, forbi S^erben og S^crbenå gorbeel er, edigt forftaaet,
^aldl}eb. 'SRen l^eUer albrig f)ar bet (Sdige, eller ben I)eUige

297

©frift lært noget 9J?ennef!e at ftræbe efter at fomme t)iht efler
t)ibeft i $Serben, tftertimob abdarer ben, iffe at fomme for Dibt
i 8?erben, for om muligt at beCare fig reen fra 93erben§ Sefmit«
telfe. Tog er gorfjolbet bette, iaa fimes bet iffe anprifeligt at
tragte efter at fomme Oibeft etler oibt i $8erben.

2fal ber ha meb Sanbfjeb taleé om at blioe til Sfamme
i gor^olb til |)aab og goroentning, maa ©fammen ligge bt)bere,
ligge i i^Dab man fjaaber, faa man altfaa Oæfentligen er lige
meget til 8famme, enten (ins §aab gaacr i Cpfqlbelfe eller
iffe; t^orffjellen bil fun Gære, at bet, naar §aabet iffe ganer i
GpfQlbelfe, manffee paa (5ns ^^orbittrelfe og gortoiolelfe blioer
aabenbart, f)dor faft man ^aug oeb Set, man i\at)he Stam af
at l^aabe. S3ar §aabet bleoet opfi)Ibt, bar bette maaffee iffe
bleoet aabenbart, men Sfammen oar bog bæfentligen bleUen
ben famme.

S)og berfom man l^aaber 5JJoget, fom man ^ar ©fam af
at ^aahe, ligegrilbigt enten bet gaaer i Cpfrilbelfe eCer iffe,
^aaber man egentligen iffe. 2;et er en SD^isbrug af bet æble
Crb „^aab" at bringe bet i gorbinbelfe meb noget (Baahant;
tiji bet at i^aabe for^olber fig bæfentligen og ebigt til bet @obe

— faa fan man jo albrig blite til Sfamme t)eb at ijaahe.

3J?an fan (for et £ieblif at benytte ben ufanbe Sprog-
brug) blioe til ©famme Peb at i)aahe een eller anben jorbiff
gorbeel — naar ben foa ubeblioer. 3[Ren Sfammen er egent«
ligen iffe bet, at ben iffe fom, at Gns ^aab iffe gif i Cpfplbelfe,
©fammen er, ^ois bet nu, paa ®runb af ben ffuffebe gorPent-
ning. Pifer fig, l^por Pigtig en faaban jorbiff {yorbeel Par Cin.
Xette er berfor jetter ei at ^aabe, bet er at ønffe, begjere, for-
Dente; og berfor fan man blioe til ©famme. — )Dlan fan blioe
til ©famme, peb at opgiPe £)aabet om et anbet SQJenneffe —
naar bet nu Pifer fig, at ^an bog frelftes, efler maaffee enbog,
at bet Dar Por ^nbbilbning meb tjans Unbergang. -Ser er man
ha Pirfelig til ©famme, forbi bet i fig felo er en SSanære, at
opgioe et anbet 9}fenneffe, ligegQlbigt ^Pilfet faa Ubfalbet blioer.

— 3)ian fan blioe til ©famme oeb at 1:^aabe Cnbt oper et Wien*

298

nef!e — naax bet bifer fig, at 5(11 benber fig for 'ijam til bet ©obe.
SDen |)æbngierrtge figer ftunbom, at l^an l^aaber til ®ub, at
^æbnen no! \M ramme ben gor^obte. 3D'Jen fanbeligen, bette
er i!!e at ):}aahef bet er at ^ahe; og fræ!t, at Mbe bet et §aat);
©ublbefpottelfe, at OiHe gjøre ®ub til fin 9J?ebarbeiber i at 'i)ahe.
®en |)æt)ngierrige blioer ha iffe til Sfamme, forbi bet i!fe
ffeer, fom l^an Oentebe, men ^an er og Oar tit @!amme, lige«
gi)Ibigt Ipah ber foa enb ffeer.

■Sen ^erlige berimob l^aaber Sllt, og blider bog albrig
til ©!amme. (Sfriften taler om et §aob, fom iffe ffal beffæm«
me§. 'SerOeb tæn!er ben nærmeft paa bet §aob/ ber angaacr
ben ^aabenbe felo, l^ang ^aah om ©t)nberne§ gorlabelfe, og
engang at Oorbe fniig, ^an§ S^aah om en falig ^^orening meb
l)\)ab S)øben eUer fiioet ffilte fra I)am. Og !un i gorl^olb til
bette ^aah, fom er §aabet, !unbe ber ha Oære Sale om ot
bliOe til (Sfamme; t^i fanbeligen bette ^aah {)aObe man iffe
i og for fig ©fam of at l^abe, men tOertimob Sfire, og altfaa
funbe bet ft)neg, at ©fammen fom, ^oié §aabet iffe opfi)Ibteå.
<Baa ooereenåftemmenbe meb fig felo er ben i^ellige ©friftå
Sprogbrug; ben falber iffe afle^aanbe ?5orOentning, gorbent^
ningen af bet SJiangfoIbige, ^^aah, ben fjenber fun eet ^aah,
|)aabet, bet ©obeé SJJuIig^eb, og om bette ^aah, bet enefte,
ber funbe blioe til ©famme, forbi bet, at t)aOe bet, er en 5@re,
figer ©friften, at bet iffe ffal beffæmmeg.

"^DQ naat hen Sljerligeå ^aah er for et anbet SJJenneffe,
bar bet ha iffe muligt, at ben ^erlige funbe blibe til ©lamme
— berfom bette ^^aah iffe Dpfi)Ibteé? (Sr bet iffe muligt, at et
9)Jenneffe for eoigt funbe fortabeå? Men I)biå nu hen ^erlige
'i)a\)he ^aabet 5Ut, l^aabet bet ®obeå 9}ZuIig]^eb for bette 2)?en»
neffe, faa bleb l^an jo til ©famme beb fit ^aah.

|)OorIebeå! ®erfom ben forlorne ©øn Oar bøb i fine ©t)n»
ber, og oltfaa meb ©fam lagt i ®raOen — og gaberen, ber enbnu
i bet fibfte Øieblif ^aahehe ?IIt, ftob I)o§: ftob l^an ha til ©fomme?
Seg troebe, at bet Oar ©ønnen, fom l^aObe ©fammen, ©øn«
nen, ber gjorbe gaberen ©fam — men faa maa jo gaberen

299

J^Qbe '^en, tl)i bet er umuligt at gjøre ®en ©fam, [om er til
(Sfamme. 51!, ben beft)mrebe gaber tænfer Uel minbft paa
5@ren; men janbeligen l^an ftob bog meb 5@ren! §t)iå ber paa
I)iiu ©ibe ©raden ingen t^relfe Dar for ben forlorne ©øn, "^biå
l^an Oar et)igt fortabt — og gaberen, ber, faa længe l-jan lebebe,
bar debbleden at l^aabe 3IIt, enbnu i fin Søbéftunb 1:)aahe'i)e
Stit: ftob !^an ha i Goigl)eben til ©famme? ^ Gbigl^eben! 9^ei,
©oig^eben I)ar jo Soigl^ebenå goreftitting om 5@re og ©fam;
@t)ig]^eben forftaaer enb iffe, hm ubfonbrer fra fig, fom bet
SSanærenbe, ben Slløgt, ber blot bil tale om, I)OorOibt nu (Snå
goroentning gif i DpfQlbelfe, men flet iffe betænfe, l)l)ilfen
ha gordentningen bar. ^ (£oig'E)eben ffal ©nl^Oer nøbfageé til
at forftaae, at bet iffe er Ubfalbet, fom beftemmer 5@ren etler
©fammen, men gordentningen i fig felo. ^ ©Oig'^eben ffal
berfor netop ben Ufjerlige, fom bog maaffee fif 9tet i I)Oab
]^an fmaaligt, miåunbeligt, I)abefulbt foroentebe om et anbet
SiJZenneffe, t)an ffal ftaae til ©famme — uagtet l)anå gordent*
ning gif i Dpft)lbelfe. 3Jien 5Srcn tilt)ører ben S^jerlige. Dg ber
ffal i (5dig{)eben ingen tradl Snaffen ^øreå om, at l^an bog
tog geil — bet dar maaffee ogfaa at tage geil, at dorbe falig;
nei, i (Sdigtjeben er ber fun een geiltagetfe: at dorbe, meb
famt fine opfr)Ibte fmaalige, miéunbclige, ^abefulbe gordent«
ninger, ubeluffet fra ©aligtjeben! Dg i Sdigl^eben ffal ingen
©pot faare ben Sljerlige, at Ijan dar taabelig nof til at gjøre
fig latterlig, deb at \:jaabe ^It; tl)i i Gdigl)eben l^øreé iffe ©pot«
terené dlaah, enbnu minbre enb i ©raden, forbi i (idigqeben fim
f)øre§ falige 9tofter! Dg i (5digl)eben ffal ingen SJiiåunbelfe røre
deb ?6rené ^anbé, fom ben .^jerlige bærer meb ^en, nei,
faa longt ræffer 9)tisunbelfe iffe, l)dor langt ben enb ellerå ræf-
fer, ben ræffer iffe fra ^eldebe til ^arabiiå!

lY.

tjerltflfieb føger iffe fit ©get

1 ^or. XIII, 5. S^jeiiig^eb føger iffe fit ©get.

jHci, ^ierlig'^eb føger i!!e fit @get; t:^t at føge fit ©get, er
jo netop ©elDfjerligljeb, ©genfjerligl^eb, ©elofQge, efler ^'oab
bet ufjerlige ©inb Ijor for anbre SioOne. Dg bog, er ®ub i!fe
^erlig^eb? 9J?en I)an, foni ffabte 9J?enneffet i fit 33iaebe, at
]^Qn maatte ligne l^am, maatte borbe fulbfommen, fom tjan et
fnlbfommen, altfaa naae ben gulbfommenl^eb, ber er ®ub egen,
ligne bet 33inebe, fom er ®ub§ eget: føger !t)an iffe fit Gget?
^0, I)an foger fit Sget, fom er ^jerlig^eb, t)an føger bet beb at
gioe ^It, t^i ®nb er gob, og ber er !un Gen, ber er gob, ®ub,
fom gioer ^It. SUer Oar et)riftug iffe ^jerligf)eb? 9Ken I)an fom
jo til 2.^erben for at Oorbe gorbillebet, for at brage SKenneffene
til fig, at be maatte ligne ^am, i ©anb'^eb Oorbe l^anl Sgne:
fogte l)an ha iffe fit ©get? go, I)an føgte fit (Sget, Oeb at f)engioe
fig for '^Itte, at be nu maatte ligne f)am i bet I)am Ggne, i op«
offrenbe |)engioeIfe. ^og i ben gorftanb at føge fit @get er jo
noget ganffe ^nbet, og ingenlunbe bet Oi tænfe paa, naax Oi
tale om at føge fit (fget, efler om, iffe at føge fit Cfget. ^erlig«
t}eb er netop |)engiocIfe; at ben føger Sl'jerlig^eb er atter og er
ben l^øiefte Sljerligl)eb. ©et Oil fige, faalebeå er bet i gorl)oIbet
meflem ®ub og SJJcnneffe. %^i mat et SSKenneffe føger et anbet
ajJenneffeg tjerligljeb, føger felo at blioe elffet, ha er bet iffe

301

^engioelfe; benne t)ilbe netop bære, at tjjælpe bet anbet Weiu
neffe til at føge ®ub. ^n ®ub er bet forbeI)oIbt nt hnitie [øge
^j[erligt)eb og feld blibe benå OJjenftanb, uben bog at [øge [it
Gget. 9Ken intet 9J?enne[fe er Sl'jerligtjeb. Ser[om et DJJen-
neffe berfor [øger at blide @ien[tanben [or et anbet 5!}?enne[feå
^erligl)eb, [øger !^an bitterlig og [al[felig [it Sget; t^i ben ene[te
[onbe @ien[tanb [or et SKenne[!eå ^jerligtjeb er „Kjerlig«
l^eben", ber er @ub, [om bog ber[or i bt)6ere 5or[tanb iffe
er nogen @jen[tanb, ba '^an er [etoe ^jerligi^eben.

<Baa lab oå meb ben Dpo[[renbe §engioeI[eå ©[erning i
S^anfen (og bet er ha egentligen iffe en ©jerning bet, ilte at
gjøre Sette elfer §iint) tale om:

^ievU^f)c^ f^flct iftc fit ®get.

5ljerlig^eb [øger iffe [it Gget; t^i i ^jerligl^eb er
ber intet Tlit og ^it. 2Jien 2Kit og ^it er blot en
Sor]^oIbg = 53e[temmeI[e a[ „Gget"; er ber alt[aa intet
2J?it og ^it, er ber fjeller intet Sget; men er ber [let
intet @get, er bet jo nmutigt at [øge [it (Sget.

9tet[ærbig^eb er fjenbelig paa, at ben gioer Soer Sit,
Kge[om ben Dg[aa igjen [orbrer Sit; bet bil [ige, 9f{et[ærbig!^eb
gaaer i Sfiette om bet (Sget, [fi[ter og beler, be[temmer ^Dab
6nf)t)er f)ar Sob at falbe [it Gget, bommer og [tra[[er, l^biå ^Zogen
iffe bil gjøre (}or[fieI paa SRit og 'Sit. Meb bette [tribige, og
bog (Sn retligen tilfommenbe, Mit I}ar ba ben (infelte Sob
ot gjøre l)bab ^an bil; og naar f)an iffe paa nogen anben Maabe
enb 3ftet[ærbig^eb tiHaber bet, [øger [it Gget, ^ar 9tet[ærbig'^eben
$5ntet at bebreibe f)am og ingen ffiet til at bebreibe f)am Droget.
f)ber be^olber [aalebeå Sit; [aa[nart (Sn [rabenbeå Sit etter
foafnort Sn [rabenber en ^nben §anå: griber 9{et[ærbigl)eben
inb, f^i ben betrygger ben almene Siffer'fjeb, i l^bilfen Sber
l^ar Sit, l^bab l^an f)ar meb 9tette. — 9)ien ba inbtræber [tunbom
en goranbring, en Ombceltning, en Stig, et 3orb[fjæIb etter
en anben [aaban [or[ærbeIig UIt)ffe, og 'iilt [orbirreå. gor«

302

gjædeé føger 9tetfærbigl^eben nt betrtigge §ber ©it, at l^æbbe
gorffjefleit meUem Tlit og S){t, ben Ian ifU, ben Ian i gorbtr«
ringen i!fe l^olbe Sigebægten, ben fafter berfor SSægten fra
fig: ben fortuidler!

gorfærbelige @!uefpil! Dg bog, affteb!ommer i!!e ^ierlig«
l^eb i en biå gorftnnb, om enb paa ben libfaligfte '^aahe, hen
jamme ^orbtrring? 'Xllen ^jerttgl^eb, ben er ogfaa en ^egiben-
I)eb, ben ftørfte af alle, bog berf)oå ben glæbeltgfte; ^jerUgl)eb
er en ^oranbring, hen mcerfeligfte af aHe, men ben ønfMigfte
— bl tale jo netop i fortrinlig gorftanb om, at @n, ber gribeå
af ^erlig'^eb, foranbreé, eller blioer foranbret; ^jerligtjeb er en
Dmbæltning, ben bt)befte af aUc, men hen faligfte! @aa er ha meb
^'jerlig^eben gorbirringen ber; i benne liofalige ^^orbirring er ber
for be (SIffenbe ingen Sorffjel mellem Wdt og 'S)it. g-orunberligt,
ber er et ^u og et ^eg, og ber er intet 9)cit og ®it! %i)i uben ®u
og 3eg ingen fijerligfjeb, og meb 93cit og ^it ingen ^ierligljeb;
men 99?it og Sit (biéfe Gienbomå=©teborb) er jo bannet of
®u og ^eg, og fi)neå altfaa at maatte bære oberalt, l^bor ber
er jDu og ^eg. ^Det er ogfaa Silfcelbet oberalt, fun ilte i S^jer«
ligl^eb, ber er en Dmbæltning fra ®runben af. ^o bt)bere
Dmbæltningen er, jo fulbfomnere S-orftjeHen SOtit og Sit for*
fbinber, befto fulbfomnere er lljerligfieben; benå t^ulbfommen«
I)eb beroer bcefentligen paa, at bet iffe bifer fig, at ber ftjult
i ©rimben bog '^ar ligget og ligger en Sorftiel mellem 9Jiit
og Sit, ben berocr altfaa bæfentligen |3aa Dmbæltningenå
®rab. So bt)bere Dmbæltningen er, befto mere gi)fer 9tet»
færbig'^eben; jo bijbere Dmbæltningen er, befto fulbfomnere
er Sl'jerligl)cbcn.

^æbeå nu gorffjeflcn Wit og Sit ganffe i ©Iffob og SSen-
ffab? Ser foregaaer i (^Iffob og SSenffab en @eIb!jerUgl)ebenå
Dmbæltning, ber er roffct beb @elb!ierligi()eben og beb benneé
ftribige Ttit og Sit. Sen gorelffebe føler fig berfor ube af fig
felb, ubenfor bet Gget, reben l)cn i hen libfalige gorbirring,
at for l)am og ben (^Iffebe, for l)am og SSennen er ber ingen
gorffjel paa a«it og Sit; „tl}i", figer ben (SIffenbe, „^Ilt l)bab

303

SKit er er §an§ .... og ^tiah §Qnå er .... er d)lit\" §t)or«
lebeå; er faa gorffjeHeii 9Jcit og ^it l^æoet? S^aar Tlit er Meoet
Xit, og ^it dJlit, \aa er bcr jo anigeocl et 93tit og ^it, fun at
Ctnbijtiungen, ber foregif, betegner og inbeftaacr for, at bet
i!fe længere er ben førfte, ben umibbelbare SelDfjerligi^ebå
SOJit, ber [tnaer ftribigt mob et ^it. 93eb Ombl)tningen er bet
ftrtbige 9}?it og ^it bleoet bet fæfleå ^it og mit. Set er oltfaa
gæHesffab, fulbfomment gæHesffab i »Jit og Sit. ^bet SKit
og Sit ombt)ttel bliber bet ,,a?ort", i ^oilfen 53e[temmelfe Glffob
og 95enffab I)ar fin @tt}r!c, ibctminbfte ere be ftærfe i ben.
9Ken „i^ort" er for gæUesffabet albelcs bet (Samme fom „SDJit"
er for ben Genlige, og ,,SSort" er jo bannet — if!e af bet ftri*
bige 9)?it og Sit, ti^i beraf fan ingen forening bonneå, men
af bet forenebe, bet ombt)ttebe Sit og 9)tit. (2ce, berfor et
SlffoO og i^enffab, fom faa ban, bog htn foræbfet og forøget
Selofjerlig^cb, mebenå unegteligt GIffoO er Sioetl ffjønnefte
St)!fe, og 9?enf!ab bet ftorfte timelige 03obe! 3 GIffob og iBen«
ffab er Selofjerlig^ebenå Cmdæltning ingenlunbe bi)bt no!
fra ©runben af; berfor ffumrer bog fom en 9)JuIigl^eb beri
ben oprinbelige Selofjerligl^ebé ftribige ^orffjel mellem SRit
og Sit. Set er jo anfeet for et albeles betegnenbe SinbbiUebe
|jaa (fiffoo, at be Glffenbe br)tte 9iing meb ^inanben; fanbe«
ligen, bet er ogfaa albeleå betegnenbe, men bet er et maabeligt
Sinbbillebe paa Sljerligfjeb — bet er jo at bt}tte. Cg et 33r)tte
Ijceder ingenlunbe ^orftjellen 9)?it og Sit, tl)i Set, jeg bgtter
mig til, blioer faa igjen 2)tit. ??aar iKennerne blanbe berei
58Iob meb l^inanben, er bet rigtigno! fom en ©runb^Soranbring,
tl)i ibet 53Iobet blanbeå opftaaer jo en ^orbirring: er bet mit
33tob, ber løber i mine '!j{arcr, nei, bet er 58ennen5; men faa er
bet igjen mit 58(ob, ber fli)ber i 93ennenå ?tarer. Set Oil fige,
Seg'et er iffe mere fig felo bet førfte, men Su'et, bog omuenbt
er bet Samme ogfaa Silfælbet.

^oorlebes ^æoes ha gorffjctlen DJcit og Sit ganffe? ^or«
ffjellen 2Kit og Sit er et SDJobfcetningé-gor^oIb, be ere fun i
og meb f)inanben; tag berfor hen ene S'Otffjel ganffe bort, faa

304

Qoaer ogfaa hen anben ganjfe uh. ^ah og førft forføge i gor-
ffjellen SlJit og ®{t at tage gorffjellen Xit ganffe bort, ^bob
j^or bi faa? @aa ^ar Di ^o^^M^^Ife, SWiågiermng; t^i 2;t)t)en,
SftøOeren, 33ebrageren, 35oIbåmanben, t)an l)il i gorffjeUen 9J?it
og SDit intet, flet intet ^it erljenbe. SJJen netop berfor gaaer
ogfaa for lf)am gorffjellen „Tlit" ganffe a:b. Dm !)an enb if!e
forftooer bet, om l)an enb '^ærber fig mob gorftaaelfen, ^eU
færbig^eben forftaaer, at en 3-orbn)ber egentligen intet „9Kit"
]^ar, I)an er fom gorbrt)ber fot ubenfor benne gorffjel; og paa
en anben SlJJaabe: jo rigere gorbrt)beren blioer beb bet ftjaalne
„■Sit", befto minbre „dMt" tjat Ijan. — Sag nu i ?}orffjetIen
99^it og ®it ^orffjeUen „mt" gnnffe bort, ^Oab ^ar Dt faa?
©ao I)ar Oi ben opoffrenbe, ben fig felt) i 5IIt fornegtenbe, ben
fanbe ^jerlig()eb. 9J?en faa gaaer igjen Seftemmelfen „®it"
ganffe ub, ^tah ber er til at forftaae for Gftertanfen, om het
enb et Øieblif ft)neg en befQnberlig Sanfe. Set er gorbanbelfen
ober ^orbr^beren, at f)an§ 9D?it gaaer ub, forbi 'fian ganffe
bil afffaffe 'Sit; bet er SSelfignelfen ober ben fanbe Sljerlige, at
SSeftemmelfen „Sit" gaaer uh, \aa 9tlt bitber ben fanbe ^jer»
ligeé, fom ^aulug figer „"^tlt er CSberå", og fom ben fanbe ^er=
lige i en biå gubbommelig ^^orftanb figer: ?llt er dJlit. Dg bog,
bog ffeer bette ene og alene berbeb, at '^an flet intet 2)?it l^ar,
altfao: „^It er 5mit, jeg, fom flet intet dJlit ^or." Tlen at mt
er §ang er en gubbommelig §emmelig^eb; tl)i menneffelig
talt er ben fanbe S'jerlige, ben opoffrenbe, ben fig offrenbe og
i ^It fig ganffe fornegtenbe Sljerlige, l^an er, menneffelig talt,
ben Sorurettebe, ben meeft af aHe ?5orurettebe, om l^an enb
felb gjør fig bertil ^eh ibcligt at offre fig felb. §an er faalebeå
ganffe nøiagtigt lige bet SDiobfatte af gorbrQberen, ber er ben
^orurettenbe. (Sn gorelffet er iffe lige bet 9}?obfatte af hen go^'
urettenbe, l)bor forffjellig !^an enb er fra I)am; tl)i en ^orelffet
føger bog i en bis, ofteft ubebibft g-orftanb fit ©get, og I)ar faa«
lebeé et 2}iit. Slun for ©elbfornegtelfeuå ^jerligl^eb gaaer
S3eftemmelfen SJHt ganffe ub, og gorffieflen Tlit og Sit Ijæbeé
ganffe. S^iaar jeg nemlig ^ntet beeh, fom er Tlit, naav flet ^ntet

305

er 2)Jit, faa et jo 5(It Sit, ^Oab bet ogfaa i en t)iø gorftanb er,
og faalebeå mener ben opoffrenbe S^erlig^eb bet; bog, 5llt,
ubetinget mt Ian iffe Oære „Sit", ba „Sit" er et SKobfætning^
gorl^olb, og i 2(It er ber ingen SJJobfætning. Sa ffeer bet ^ib»
unberlige, l^dab ber er §imlen§ SSelfignelfe oder Selofornegtel«
fenø ^erligfjeb, at i Solig^cbens gaabefulbe ^orftanb 5tlt blioer
Ijané, f)ans, fom flet intet Tlit ]:jat}he, ^an, fom i Selofornegtel«
fen gjorbe alt Sit til Sit. @ub er nemlig 5tlt, og juft »eb flet
intet 3Jlit at ^at)e vanht Selofornegtelfens ^erligljeb @ub og
banbt 2IIt. X^i Sen, ber taber fin Sjel, ffal oinbe ben; men
gorffjeaen mt og Sit eUer gIffoDs og )^enffab5 Sit og mt
er en 53eOaren af bet Sjelelige. Sun Stanbené £jerligt)eb ^ar
2)Job til flet intet 9JJit at oitle ^aoe, 2Kob til ganffe at tjceoe
gorffjetlen Sit og Wit, berfor binber ben Øub — Oeb at tabe
fin Sjel. SItter t)er feeé, I)Uab be 2(flbre forftobe oeb, at |)eben=
ffabetå St)ber bog ere glimrenbe Safter.

Sen fanbe Sljerlige føger iffe fit (Jget. §an forftaaer fig
iffe paa hen ftrenge 9f?et», eller Sfietfærbigfjebens, enb iffe paa
S3itlig^eben5 ^orbringer i .£)enfeenbe til bet „Sget"; ei i^efler
forftaaer l^an fig paa et 33t)tte, fom ©Iffoo gjør, ber tillige for=
ftaaer at pasfe paa, at ben iffe blioer narret (altfaa forftaaer
at paefe paa fit (Sget); ei tjetler forftaaer ^an fig paa gælleé«
ffab, fom SSenffab gjør, ber tillige forftaaer at paéfe pao, om
ber nu gioei Sige for Sige, at 3Senffabet fan l^olbes (altfaa
forftaaer at pasfe paa fit (fget). 9^ei, ben fanbe Sjerlige forftaaer
fig fun paa Get: at blioe narret, at blide bebragen, at gioe ?Ilt
l^en, uben at faae bet minbfte igjen — fee bet er, iffe at føge
fit Gget. D, ben ftaffels Saare, ^Oor f)an bog er latterlig — i
5?erbens £5ine! Sen fanbe Sjerlige blider ben ubetinget ^or*
urettebe — l^dab !^an ha i en diå gorftanb deb ©eldfornegtel*
fen gjør fig feld til. Sog faa l^ar Cmdæltningen af Wit og Sit
naaet fit §øiefte, berfor ogfaa Sjerligl^eben fin Ijøiefte Salig«
l^eb i fig feld. S^QSn Utafnemmeligl)eb, ingen iOJisfjenbelfe,
ingen upaaffjønnet Cpoffrelfe, ingen Spot til Zat, 3ntet,
f)derfen bet 9'^ærdærenbe eller bet Silfommenbe fan tibligere

s. fiicrfegaarb. IX 20

306

eHev filbigere bringe l^om til at forftoae, at ^an i^ar noget 2J?it,
eller gjøre bet aabenbart, at '^an bog fun et Øiebli! l^abbe glemt
gorffjeHen 'SRit og SDit; tl^i fjan l^ar ebigt glemt benne Soi^^el
og ebigt forftaaet fig i at elf!e opoffrenbe, forftaaet fig i at
offreå.

^jerligl^eb føger if!e fit @get. Sil^i ben fanbe
^jerlige elffer i!!e fin (Sienbommeligl^eb, elffer ber«
imob l^Oert 2}?ennej!e efter "i^an^ ©ienbommeliglEieb;
men „l^oné ©ienbommeligl^eb" er jo juft bet for l^am
(5gne, altfaa føger btn £jerlige i!fe fit @get; lige
mobfat elffer '^an ben S(nbenå @get.

2ah oå et Øiebli! betragte Staturen. Tleb !f)t)ilfen uenbelig
^jerligl^eb omfatter 9^aturen eUer ®ub i Staturen alt bet gor*
ftjeHige, ber f)ar Sid og Siloær! ©rinbre engang, 'i^'oab %u jo
faa ofte l^ar glæbet ®ig Oeb at betragte, erinbre ^ig 3Jiar!en§
®eilig]^eb! ^Der er ingen, o, ingen Sorffjel paa ^jerligl^eben
— men paa ^lomfterne Ijbilfen gorffjel! ©eld ben minbfte, ,
ben ubett)beligfte, ben uanfeeligfte, ben enbog af fin nærmefte
Dmgioelfe oOerfeete liUe ®ta!!et, fom ®u neppe o|jbager uben
S)u feer nøie til, bet er fom l^abbe ben ogfaa fagt til ^erlig-
l^eben: lab mig blioe 9^oget for mig felo, noget ©ienbommeligt.
Dg ba if)ar ^'jerligl^eben l^julpet ben tit at blioe fit Sienbomme«
lige, men langt ftjønnere enb \]'oab ben liHe ©taffel nogenfinbe
l^abbe turbet l^aabe. §0ilfen ^jerlig!^eb! '3)et ^^ørfte er, at ben
ingen gorffjel gjør, flet ingen; bet Skæfte, ber er ligefom bet
t^ørfte, er, at ben uenbelig forffjeHiggjør fig i at elffe bet gor*
ffjeflige. SSibunberlige ^'jerligl^eb! Sl^i l^bab er bog faa t)anffe=
ligt, fom i at elffe flet iffe at gjøre gorffjel; og naar man flet
iffe gjør ^orffjel, l^Oab er ba \aa banffeligt, fom at gjøre gor«
ffjeO Zænt 2)ig, at 9iaturen Oar, fom bi 9)Zenneffer ere, ftreng,
lf)erffeft)g, folb, partiff, fmaalig, lunefulb — og tænf ®ig, ja
tænf ^ig faa, ^ijmb bet oilbe blioe til meb SCRarfenå ^eitigl^eb!

©aalebeå ogfaa i ^'jerligl^ebenå gorl^olb meHem 9Ken»
neffe og SKenneffe, fun ben fanbe ^jerligl^eb elffer etlEiOert
93Jenneffe efter l^anå (SienbommeIigt)eb. ®en ©trenge, ben

307

§erf fejrige, l)an mangler S3øieligl)eb, og f)aii mangler gøie»
Itgl^eb til at opfatte Slnbre; ^an forbrer [it Sget af Snl^ber, bil,
at (Sn^^oer ffal omffabcs i f)an§ i^orm, ftubfeå til efter l^anå
(Snit paa 9)ienneffer. GUer ^an gjør, ^t)ah f)an ha anfeer for
en fjelben ®rob af Stjerligf)eb, ^an gjør ben fjelbne ®ang en
Unbtagelfe, l^an føger, fao figer f)an, at opfatte et enfelt SJJen«
neffe, bet er, f)an tænfer fig paa en gonjfe beftemt og færltg
— og oilfaarlig 9J?aabe noget SSeftemt Deb bette 3JJennef!e,
og forbrer nu, at ben %iben ffal fulbtomme benne Sanfe.
£)m bet juft er bette anbet SJienneffes (Sienbommclig^eb eller
iffe, gjør ^ntet til Sagen, t'^i bet er ^t)ab ben §erffeft)ge ^r
tænft fig Oeb ^am. Sfabe fan ben Strenge og |)erffefr)ge engang
iffe, faa t)il fian ibetminbfte omffabe, bet er, l^an føger fit Sget,
at !^an oderalt, i^oor '^an peger ^en, fan fige: fee bet er mit
^itlebe, bet er min Sanfe, bet er min ^iliie. Cm ben Strenge
og §erffeft)ge er anoiift en ftor 93irfefrebå, eller en lille, om l^an
er %t)tan i et ^eiferbømme, etter ^vi\i5''%tjxan i et litte SSærelfe
paa Obiften, gjør bæfentligen ingen t^'D^^lfjel, 2?æfenet er bet
famme: ^erffefijgt iffe at 'oiUe gaae ub af fig felo, ^erffeftigt
at bitte Inufe bet anbet SJienneffes ©enbommeligfjeb etter
pine fiioet af ben. SSæfenet er bet famme — ben ftørfte Striran,
ber ^ar leøet, og fom !^adbe en S^erben at tt)rannifere, ^an bleb
fjeb beraf, og enbte meb at tt)rannifere toluer, men fanbeligen
]^an bled ben Samme!

Cg fom ben Strenge og £)erffeft)ge fun føger fit Gget,
faalebeå ogfaa Smaalig^^eben, ben mi5unbeligt''^erffeft)ge,
ben feigt»frt)gtagtige Smaalig!^eb. ^Mh er Smaaligljeb? @r
Smaaligl^eb en Gienbommeligfjeb, bet er, er noget 3J2enneffe
oprinbeligen, fra ©ubå §aanb, fmaalig? 9ki! Smaaligl^eb er
Sfabningens egen fummerlige Cpfinbelfe, naar ben fjDerfen
fanb ftolt etter fanb t)bmt)g (iiji ^bmt)g!^eb for ®ub er ben fanbe
Stoltl^eb) ffaber fig, og tittige Danffaber ©ub, fom Oar !f)an ogfaa
fmaalig, fom funbe ^an iffe taale (Sienbommeligfjeb, — f)an,
ber Ijerligt gider 5{It, og bog, bog gider 5IIt (£ienbommeIig!^eb.
Smoaligl^eb maa berfor iffe fordejleé meb be ringe ©ader

20*

308

eller meb I)t)ab bi 3JJennef!er [maaligt no! folbe Ubet^belig'^eb.
XaQ en faoban UbetQbelig — berfom t^an l^ar l)at)t SJiob til
for ®ub at bære fig felt), faa I)ar l^an Gienbommeligl^eb; men
fanbeligen, en faabon Ubett)beltg, bog ^Mh figer jeg, nei, en
faaban Sfibel, l)Qn er tjelleij i!!e fmaalig. SJJan bogte fig bel
for benne gorbe^Iing; og faalebeé forbejle mon I)eIIer i!!e
en fimpel, æbel (5enfoIbigl)eb, ber iffe forftaoer 3JJeget, meb
en fmaalig ^nbffrænfettjeb, ber feigt og ftæbigt hm bil forftaae
fit (Sget. 2)en ©maalige ^av albrig l^obt 2J?ob til bette ^bmt)g^
l^ebené og ©toltl^ebenå gubbelbel^agelige 33obeftt)!!e : for ®ub
at bære fig felb — t^i Gftertrt)!fet ligger paa „for @ub", ha
bette er al (Sienbommelig'^ebå £)^l)ab og Ubfpring. SDen, ber
l^ar bobet bet, t)on ^ar (SienbommeIigt)eb, lf)ar foaet at bibe,
Jlbab ®ub aflerebe I)abbe gibet I)am; og f)an troer ganffe i famme
gorftanb paa ©nl^berå ©ienbommeligl^eb. 5tt l^abe Sienbom-
meIig'E)eb er at troe paa en^ber 5tnben§ ©enbommeligl^eb; tl)i
Sienbommelig^eben er iffe Tlit, men er ®ubå ®abe, beb '^bilfen
f)an giber mig at bære, og f)an giber jo SlUe, og giber 3(IIe at
bære. ®ette er juft bet uubgrunbelige SSælb af ©obi^eb i @ubå
©obl^eb, ot f)an, ben ?Umægtige, bog giber faalebeé, at 2)?ob»
tageren faaer (SienbommeIigf)eb, at §an, ber ffaber af ^ntet,
bog ffaber ©ienbommelig'^eb/ faa ©fabningen Uge oberfor §am
iffe bliber ^ntet, ffjønbt ben er tagen af ^ntet og er Sntet,
men bliber (5ienbommeIigI)eb. ®maaligf)eben berimob, ber er
paataget 3!5æfen, I)or ingen (£ienbommeIigt)eb, bet er, ben
l^ar iffe troet paa fin egen, berfor fan ben I)efler iffe troe paa
9^ogenå. SDen ©maalige l^ar flamret fig faft til en ganffe beftemt
©fiffelfe og ?5orm, fom l)an falber fit (Sget; fun bet føger l^an,
fun bet fan I)an elffe. ^inber ben ©maalige bette, ha elffer
I)an. <Baa l^olber ©maaligljeb fammen meb ©maaligl^eb, be
groe fammen, I)bilfet, aanbeligt forftaaet, er Uge faa forbærbe^
Ugt, fom at en D^Jegl groer i Sljøbct. '3)ette fmaaUgc (3ammen»
f)oIb anprifeé ba fom ben Ijøiefte ^jerUg^eb, fom bet fanbe
SSenffab, fom ben fanbe trofafte, oprigUge ©ambrægtigljeb.
9Jion bil iffe forftaae, at jo mere man faalebeå f)oIber fammen,

309

befto mere fjerner rtiait fig fra fanb Slferligfjeb, befto ftørre
blioer ©maaltgi^ebenå Ufanbf)eb — og befto forbæroeltgere,
nnar ben ooenifjøbet tager fig ©nb til ^^btægt for gi^teriet,
faa ©maaligl^eben formeentligen ffal t)ære ben enefte ©jen^
ftanb for ®ub§ ^erligl^eb, ben enefte, i l^bilfen fjan f)ar 33el«
be!^ngeligl]eb. 2ette fmoalige '3ammenf)oIb er faa lige fmaaligt
i begge Sletninger: lige fmaaligt i at forgnbe et ganffe enfelt
9)?enneffe, ber er af (Smaaligljebene „Ggne", maaffee benå
Cpfinber, etter bog Gn, ber for ben fmaaligfte ^røOelfe befin^
be§ inbtil ben miubfte 2maaligf)eb ganffe at f)aOe 2maalig=
I)ebenå ^Infigt, SOcine, 5temme, ^lanlegang, Stalemaaber, fjerte-
ligl^eb; og lige fmaaligt i at oitte fortrænge alt 5(nbet. ^uft
forbi Smaalig^eben er paataget 95æfen, og altfaa Ufanb^eb,
juft forbi ben iffe i bt)befte ©rnnb og albrig frimobigt l^ar inb=
labt fig meb @ub, men fneoertjjertet forqOaHet fig felu og for«
falf!et @ub, juft berfor :^ar ben en onb Samoittigl^eb. gor
Ten, ber l^ar SienbommeIig!^eb, er ingen fremmeb (fienbom«
meligi^eb et SJJobbeoiis, ben er fnarere et 9Jiebbeoiié, etter et
S3eDiii mere; t^i bet !an iffe forftyrre l^am, at bet Oifer fig fom
l^an troer, at £)Oer !^ar (fienbommeligljeb. 9Ken for Smaalig«
f)eben er en^oer (fienbommeligl^eb et SJJobbeOiiå; ben føler
berfor en flam, u^Qggelig "^Jlngeft Oeb at fee en fremmeb (iien-
bommeligl^eb, og ^ntet er ben oigtigere enb at faac ben bort;
(2maaligf}eben forbrer bet ligefom af ®ub, at en^Oer faaban
(iienbommeIigf)eb maa gaae til C^runbe, at bet nu fan Oife fig,
at Smaalig^cben ^ar 9?et og at @ub er en nibfjer ©ub —
ntbfjer paa ©maalig^eb. Sil Unbfft)Ibning fan ftunbom tjene,
at Smaaligl^eben Oirfelig felo inbbilber fig, at bens fnmmerlige
Cpfinbelfc er bet 2anbe, faa bet altfaa enbog er oprigtigt ^en«
ffab og fanb Teeltagelfe at oitte forflubbre og forqbafle Gn^ber
i Sigl^eb meb fig. 9^aar faa et, er Smaaligf)eben gjerne ritg
paa l^jertelige Salemaaber og gorfiffringer. SDJen egentligen
er bet bog, f)t)ab ber fom ofteft forticå, DJoboærgc, 3eIuop()oI«
belfelbriften, ber gjør ©maalig^eben faa oirffom for at faoe
alt SInbet enb bene Gget bort. DJJan ^ører het paa bens Srang-

310

brt)ftetl)eb, ber gigper efter 2inbring, ^t)orIebe§ ben Dilbe otrt'
!omme, l^biS beit i!!e faaer bette Ul^tiggeUge, SSngftenbe bort;
tnan feer bet paa ben§ 33Ii!, Ipot ufitfer ober fig feld ben er
bt)bere nebe, og berfor fjOor luffenbe og tillige l^Oor roobegjer«
ligt ben Oenter paa S3t)ttet: at bet \M blibe biift, at ©maalig*
l^eben bog l)ar 9iet og l)ar ©etren. ©om (Sn, ber er i Sidéfare,
tillaber fig 5llt, forbi bet gjelber om Sid og ^øb, faalebeå gjør
©maalig^eben bet ogfaa; hin er naturligoiiå aUe be WbUi,
ben bruger, for at oærge om fit Sid og for at tage Sidet af bet
(Sienbommelige, \a be ere noturligdiiå t)berft fmaolige; itji
ffjønbt ben tillaber fig ^^tlt, !an man bog dære fi!!er paa, at bet
Sllt, hen tillaber fig, er 3tlt fmaaligt.

„Tltn eiffod og ^enftab elf!er bog del ben (5If!ebe og
S5ennen efter l^anå Sienbommeligl^eb"? ^a, bet er fanbt, og
bog er bet i!fe altib ganffe fanbt; tf)i SIf!od og 3Senf!ab lE)ar en
©rænbfe, fan opgide ?tlt for ben 5tnben§ Sienbommeligl^eb,
men i!fe fig feld, (5If!od og SSenffab, for ben 5(nbenå Gienbom«
meligtjeb. ®æt nu, at ben 5tnbené (Sienbommeligl^eb juft for^
brebe bette Offer! ©eet ben GIffenbe faae, if)dab ber dar l^am
l^anå 2t)ft, at !t)an dar elffet, men tiUige foae, at bet dar t)berft
forbærdeligt for ben GIffebeé (Sienbommeligl^eb, ditbe blide
benå gorqda!Iing, !^dor meget het enb ønffebeå: \a, ha formaaer
©Iflod, fom faoban, iffe ot bringe bette Offer. gUer fæt ben
6If!ebe faae, at t^orljolbet dilbe blide ben (SIffenbeå diuin, dilbe
albeleå forftt)rre I)anå (5ienbommeIigt)eb: ja, ha 'i)at (Slffod,
fom foaban, bog iffe ^aft til at bringe bette Offer.

ajJen ben fanbe Sjerligl^eb, ben opoffrenbe ^erlig^eb,
ber elffer etl^dert 9Jienneffe efter ^anå (Sienbommeligl^eb, er
diffig til at bringe etf)dert Offer: ben føger iffe fit (Sget.

^jerligl^eb føger iffe fit (Sget; tl^i ben gider l^elft
faalebeå, at ®aden feer ub fom dar ben SKobtogerenå
©tenbom.

9^aar di i be borgerlige <5orl^oIb tale om SCRenneffeneé
SSilfaar, gjør di ^^orffjel meflem bem, fom ere bereå Sgne, og
bem, fom ere aff)ængige, og di ønffe Gnljder, at l^an engang

311

maatte hinne borbe tftanb ttl at bitoe fin Ggen, fom bet l^ebber.
9J?en i ^anbenå 33erben er juft ogfaa bet at blioe fin (igen bet
§øiefte — og fjerligt at hjælpe iin bertil, til at blide fig felD,
fri, uaft)ængig, fin (£gen, ^jælye f)am til at ftaae ene: bet er hen
ftørfte SSelgjeming. ^oilfen er altfaa ben ftørfte SSelgjeming?
^a, het er ben, bi ^abe næbnet, naar bo, bel at mærfe, ben ^jer«
lige titlige )jeeh at gjøre fig ubemcerfet, faa ben Sjulpne iffe
bliber aft)ængig of !)am — teb at fft)Ibe fjam ben ftørfte SSel«
gjerning. 2)ette bil fige, ben ftørfte S^elgferning er netop: 9}?aa«
ben paa l^bilfen ben enefte fanbe S^elgjerning gjøres. 2en fan
bæfentligt fun gjøres paa een 2}Zaabe, om enb i en anben ^^or«
ftanb poa mangfolbige SJJaaber; naor SSelgjerningen iffe gjøreå
paa benne 2J?aabe, er ben meget langt fra at bære ben ftørfte
SSelgjerning, bel enbog langtfra at bære en ^elgjerning. Saa
man altfaa iffe ligefrem fan fige, ^bilfen ber er ben ftørfte 55el«
gjerning, ha ben ftørfte SSelgjerning, bet at Ijjælpe en 5Inben
til at ftaae ene, iffe fan gjøreå ligefrem.

Siah 05 forftaae bette. 9^aar jeg figer „bette SJienneffe
ftaaer ene beb min §jælp", og bet et fanbt I)bab jeg figer: f)ar
jeg faa gjort bet |)øiefte for l^am? Sab fee! ^"oah figer jeg ber«
meb? Seg figer „^an ftaaer ene og alene beb min §jælp" —
men faa ftaaer f)an jo iffe ene, faa er {)an jo iffe bleben fin Sgen,
faa er bet jo min §jælp, ^an ffrilber alt Sette — og ^an er bibenbe
berom. 2(t l^jælpe et 9}?enneffe paa ben 9J?aabe er egentligen
at bebrage Ijam. Cg bog er bet ben dJlaahe, paa t)bilfen ben
ftørfte S^elgjerning fom ofteft gjøres i 33erben, bet er, paa hen
'^aahe, paa ^bilfen ben iffe fan gjøres; og bog er bet hen ^aahe,
ber ifær paaffjønneå i SSerben — fom naturligt er, t^i ben fanbe
Tlaahe gjør fig uf^nlig, fees altfaa iffe, og fritager faalebeå
SSerben ligefom be ^aagjelbenbe for at ^fl^ængig^eb. Tlen
5)en, ber er hjulpen paa ben urette, ben meningsløfe 2}Jaabe
l^an er uubtømmelig i at prife og taffe mig for ben ftørfte i8el'
gjerning (at !^an ftaaer ene beb §jælp af 5{ff)ængig^ebå'5or»
l^olbet til mig); f)an og l^anå familie og alle Samtlige ære og
prife mig fom f)anå ftørfte SSelgjører, at jeg fjerligt f)ar gjort

312

Ijom afl^ængig af mig, efler — ja bet er Beftinberligt, mon ub«
trtjffer fin 2;a!nemligl^eb paa en albeleg meningéløå Tlaahe,
ll)i iftebenfor at fige, at jeg tjat gjort fjam afhængig of mig,
figer man, at jeg l^or I}julpet l^am til at ftaae ene.

^Itfaa paa ben 9)Jaabe laber ben ftørfte SSelgjerning fig
iffe gjøre, at SKobtageren faaer at inhe, at bet er mig I)an f!t)I'
bcr ben; ti^i faaer lE)an bet at dibe, faa er bet netop itfe ben ftørfte
i^elgjerning. 2)erfom berimob (£n figer „bette 9J?ennef!e ftaaer
ene — Ueb min .^jælp", og bet er fanbt l^bab l^an figer: ja, foa
l^ar l)an gjort for bette 9J?enneffe bet ^øiefte, tet ene Srøen«
neffe fan gjøre for bet anbet, gjort l^am fri, uaf^iængig, til fig
felt), tit fin ©gen, og netop beb at ffjule fin ^jælp l^julpet l^am
til at ftaae ene. SUtfaa: at ftaae ene — beb en ?tnbenå |)jælp!
(2ee, ber er mange forfattere, fom bruge STanfeftreg beb enl^ber
fieiligl)eb i SCRangel af %anh; og ber er jo ogfaa bem, fom
bruge 2;on!eftregen meb S^bfigt og ©mag: men fanbeligen,
albrig er en Sanfeftreg brugt mere betegnenbe og albrig !an
ben brugeé mere betegnenbe enb i benne litle ©ætning —
naar ben ba, bel at mærfe, brugeé af Sn, fom !^ar fulbfommet
bet, t)t)i§ ber er nogen (Saaban; tl)i i benne lifle ©ætning er
Uenbelig!^ebenå %anh inbel^olbt paa hen finbrigfte Tlaahe,
ben ftørfte 9J?obfigeIfe oberbunben. |)an ftaaer ene — bet er
bet |)øiefte; l^an ftaaer ene — HKere feer ®u i!fe; ®u feer ingen
|)jælp eller Unberftøttelfe, ingen Hobberagtig ^^ufferå §aanb,
ber I}oIber paa f^am, \aa libet fom bet falber l^am felb inb, ot
9^ogen l^or Ijjulpet t)am, nei, f)an ftaaer ene — beb en ^nben§
.f)jælp. Wen benne 5tnbenå ^jcelp er ffjult, ffjult for l^am,
ben — .£)jul|)ne§, nei, for l^am, ben Uaftjængigeå Øie (t!^i beeb
I)an af, at l^an er bleben Ijjulpen, ha er f)an jo iffe i bt)befte
gorftanb ben Uofl^ængige, ber Ijjælper og l^ar fjjulpet fig felb),
ben er ffjult bag S^anfeftregen.

jDer gibeå en æbel SSiiébom, fom bog tillige i gob ^^orftanb
er faa uenbelig liftig og unberfunbig. ^Den er belbefjenbt; l^biå
jeg bilbe næbne bet fremmebe Orb, Ijbormeb ben næbneå, bilbe
ber neppe bære Smogen i biéfe 2:iber uben at f)an fjenbte ben

313

— af 9fiat)n: maaffee er enbba Se i!!e faa mange, font Ijenbe
ben, naar man bef!rtder ben uben ot ncebne ben§ 9^abn. Sen
og benå dlaim maa ofte I)øre ilbe i S^erben; og het er enbba
i!fe faa unberligt, tfji S^erben er en meget fortnmiet Sænfer,
fom for bare Xanfer {)t)erfen !^ar Slib efler S^aalmob til at tænfe
een STanfe. £)iin æble Genfolbige i Clbttben, l^an bar 9Jiefteren
i benne SSiisbom, og fanbeligcu, Ijtin ^ble Oar enbba t!fe fuft
et flet eller et onbt 9)cennef!e, l)an Oar tillige, at jeg ffal ub»
lrt)ffe mig libt ffalfagtigt, l)an Oar, bet fan man egentligen iffe
negte ^am, f)an bar en Slagå Sænfer, om enb iffe faa bt)bftn«
big fom ben ntiere Xænfemaabeå Salemaaber, om enb iffe
faa beunbringåbærbig fom ben i at funne forflare — t^i i}an
breb bet albrig til at fnnne forflare mere enb ^Mb I)an
forftob.

Senne æble ©falfagtige i)a'oh^ bt)bfinbigt forftaaet, at bet
§øtefte, bet ene SJienneffe fan gjøre for bet anbet, er at gjøre
l^am fri, ^jæl|3e !)am til at ftaae ene — og tillige l^abbe '^an for«
ftaaet fig felb i at forftaae bet, bet er, ^an I)abbe forftaaet, at
ffal bette funne gjøreé, faa maa hjælperen fimne gjøre fig felb
ffjult, '^øimobigt bitte tilintetgjøre fig felb. §an bar, l^bab t\an
felb falbte fig, aaubeligt forftaaet, en i5øbfel§f)jælper, og l^an
arbeibebe i benne Sjenefte meb enljber Opoffrelfe uegennt)ttigt

— tl)i bet Uegenni)ttige laae juft i, at bet bleb ffjult for ben
hjulpne, l^borlebeå, og at 'i\an bleb l^julpen, bet Uegenni)ttige
hae i, at SSerben iffe funbe forftaae og altfaa iffe paaffjønne
l^ans Uegennt)ttig^eb, l)bab ben ba albrig fan, t()i ben fan netop
iffe begribe, l^borfor @n iffe bil bære egenni)ttig, bel berimob,
at en GgennQttig enbnu mere egennt)ttigt fan ønffe at anfeeå
for uegennyttig.

3 benne gorftaaelfe af at r)jælpe et anbet 3Wenneffe eneå
ben fanbc Sl'jerlige og l^iin æble 8falfagtige. Senne Sibfte
beeb meb fig felb, og bet er fanbt, at Ijan I)ar gjort mob bet
anbet DJienneffe ben ftørfte ^elgjerning, ^an beeb meb fig felb,
I)borIebeå f)an l^ar arbeibet berfor, '^bilfen %ib og ^lib og S^nft
bet f)ar foftet ^am, at bebrage ben ^Inben inb i ®anbf)eben,

314

l)t)or megen SIJitåforftaQelfe ^an ^at moattet ubl^olbe af ©en,
^n Ijialp beb at fratoge ^am l^ang Xaabeligljeber og tiHifte
Ijam bet ©anbe. Z^ ben ^nft, at berøbe (Sn l^anS Xaabelig-
I)eber, ben er farlig at øbe; Ijiin 5(£ble ftger fels, „at 3D^ennef!ene
hinbe blide fao brebe paa Ijam, at be orbentligen btlbe bibe
f^am, t)t3er ©ang "^an fratog bem en ©umljeb" — ti)\ at beftt)rfe
bem i bereå SSaabelig'^eb !oIbe be ^jerligl)eb, ^t)ah Unber ha,
at be Orebeg, naar 9?ogen OtI tage ben, bereå bebfte ©fat, fra
bem! ©aalebeå arbeibebe "^an; og naar ha Strbeibet Oar færbtgt,
fagbe l^an ganffe fagte til fig felO: nu ftaaer bette HRenneffe
ene. 9JJen berpaa fomme bi til Sanfeftregen; og beb 2^anfe»
ftregen lommer ©mtlet paa hen 5(SbIe§ og bog faa @!al!agtige§
Sæber, og ))an figer „nu ftaaer bette 9)?ennef!e ene — beb min
^\ælp", tjan forbel^olber fig bette ubeffribelige ©mitlå ^em»
melig^eb. ©anbeligen, ber er i!fe ©por af Dnbt i bette ©miil,
I)an beeb meb fig felb, at bet er belmeent tf'oah l^an l^or gjort,
l^an beeb meb fig felb, at bet i ©anb'^eb er SSelgjerningen og
i ©anb^eb ben enefte SJJaabe, paa !f)bil!en ben laber fig gjøre:
merf ©milet, bet er bog ©inbrig'^ebenå ©elbbebibftf)eb.

?lnberlebeg meb ben ^erlige. §an figer ogfaa: nu ftaaer
bette SJJenneffe ene. ^erpaa fommer Sanfeftregen. D, men
benne Sanfeftreg beti)ber for ben ^jerlige noget ^nbet enb et
©miil; tiji l^bor æbel og l^øimobig og uegennt)ttig enb pn
©!alfagtige bar, I)an elffebe bog if!e i S3e!t)mringeng t^orftanb
S)en, l^an bilbe ^ælpe. Tlehen^ ha pn ©folfagtige mtop
gjør fig uenbelig let i Sanfeftregenå Unberfunbigt)eb, og juft
bette er Slunften, ot I)abe hmnet gjøre ?nt for bet anbet Tlew
neffe og labe fom l)abbe man flet ^ntet gjort: faa er Sanfeftregen
for ben Sl'jerlige, om enb i Sænfningenå gorftanb ben uenbelige
2etl)eb, i en anben gorftanb (bog bel at mærfe, bet er if!e til
ot mær!e) fom et tungt 5(anbebrag, næften fom et bt)bt ©uf.
%^ i benne STanfeftreg er ffjult 5Ingeftenå ©øbnløéfjeb, ^Irbei«
hct^ 9^attebaogen, næften fortbiblet 51nftrengelfe; i benne S^onfe^
ftreg er ffjult en 5rt)gt og 33æben, fom, og juft berfor befto for«
færbeligere, olbrig I)ar funbet noget Ubtrt)f. 5)en ^jerlige I)ar

315

forftaaet/ at bet i (Sanbtieb er ben ftøcfte, ben enefte S^elgjerning,
eet 9Henneffe fan gjøre mob het anbet, at 'hjælpe Ifiam til at
ftaae ene, til at blitie fig jelo, blide fin (5gen; men t)an Ifiar ogfaa
forftaaet i^aun og Sibelfen unber ^(rbeibet og fremfor 3nt
Stnft)aretg gorfcerbeligljeb. SJJeb %al til ®ub figer l^an berfor:
nu ftaaer bette 3J?enneffe ene — beb min ^jælp. SJJen ber er
ingen ©elotilfrebsftiHelfe i bette @ibfte; tl^i ben ^erlige l^ar
forftaaet, at Oæfentligen ftaaer bog et^oert S^Zenneffe ene —
beb @ubå §jælp, og at ben ^erligeg ©elotilintetgjørelfe egent»
ligen blot er, for i!!e at for{)inbre bet anbet 95?enneffeå ®ubå=
gorl^olb, faa al ben ^jerligeå hjælpen uenbeligt forfoinber i
®ubå=gor!^oIbet. §an arbeiber uben Søn; t!^i l^an gjør fig
felt) til ^ntet, og fuft i bet Øieblif, ha ber hinbe Oære 2;ale om,
at l^an bog funbe bel^olbe ben ftolte ©eIobet)ibftf)ebé Søn, træber
@ub til, og l^an er atter tilintetgjort, l^biltet bog er !^am l^anå
(Saligljeb. (See, en |)ofmanb "fiar bet jo i fin 9J?agt at ffaffe
fig felo 33ett}bning for Sen, tibem bet er faa bigtigt at tale meb
9)?ajeftæten. 9}Zen l^oiå nu bette Sor'^olb lob fig tænfe, at en
^ofmanb, juft beb at ffaffe fig felb til Sibe, funbe I)jætpe ben
©øgenbe til f)bert £5ieblif at faae 9}Jaieftæten i %a\e: mon ha
iffe ben @øgenbe i ®Iæbe ober labert £5ieblif at funne tale meb
SKajeftæten bilbe reent glemme ben ftaffelå §ofmanb; hen
ftaffelg §ofmanb, ber '^a'ohe I)abt bet i fin 9)tagt, ufjerligt,
beb engang imellem at ffaffe ben ©øgenbe 5Ibgang til SUJaje«
ftæten, at gjøre fig ^am faa færbele§ forbunben, gjøre fig elffet
af ^m for fin ^erligl^eb; ben ftaffelå |)ofmanb, ber ifteben»
berfor fjerligt balgte, at ffaffe fig felb til Bihe, og juft faa^
lebeå at berebe ben (Søgenbe f)bert Øieblif 3(bgang tit 9)Zaje»
ftæten, l^jælpe ben Søgenbe til ben Uaffiængig'^eb, ber labert
Øieblif finber 3tbgang til 2)iajeftæten!

©aalebeø er al ben ^erligeå ^Irbeiben. ©anbeligen, l^an
føger iffe fit Sget, tl)i I)an giber jo netop faalebes, at bet feer
ub fom bar ©aben 3}Jobtagerenø (Sienbom. Saabibt ben S^jer«
lige formaaer, føger i^an at f)jælpe et 9JJenneffe til at blibe fig
felb, blibe fin @gen. Tlen faalebeå bliber paa en 3D^aabe flet

316

3ntet foranbret i Silbærelfen, !un ben Redige, ben ffjulte
3.^elgjører, puffet ubenfor, ba hct er etfibert 3}Jenneffe§ 35e«
ftcmmelfe at bliue fri, uafl^ængtg, fig feld. ^at ben ^jerlige
i benne ^enfeenbe Dæret ®ubg SDJebarbeiber, er bog 5llt Mebet
— fom bet bar efter ^eftemmelfen. HJJærfeå bet, ot ben
^erlige I)ar l^julpet, \aa er ^^ori^olbet forftt)rret, etter faa
f)nr |)jælperen i!!e tijulpet ^ierligt, ben ^erlige i!!e Ijjulpet
rigtigt.

?5orunberIige ^l^ufommetfe, fom ben £jerlige erljberber
til %ai for al fin ^Irbeiben! |)an fan paa en 9)?aabe paffe I)ele
fit 2iU fammen i en Sanfeftreg. ."pan fan fige: jeg Ijar arbeibet
trob§ S^iogen, aarle og filbe, men l^bab jeg l^ar ubrettet — en
jlanfeftreg! (^nnbe bet nemlig feeå ligefrem l^bab l^an 'tja'obe
ubrettet, faa f)at)be l^an arbeibet minbre fjerligt.) ^eg I)ar libt,
tungt fom noget SQcenneffe, inberligt fom fun ^jerlig'^eb fan
libe; men l^dab jeg f)ar gabnet — en Sanfeftreg! ^^9 ^(^^ \oX'
ft)nbt bet Sanbc, flart og bel gjennemtænft trob§ 9^ogen; men
l^bo ber I)ar tilegnet fig bet — en Sanfeftreg! §abbe ^an nemlig
iffe bæret ben ^'jerlige, faa !^abbe l^an, minbre bel gjennemtænft,
ffreget bet ©anbe ligefrem ub, og faa f)abbe l^an ftraj l^obt
Silf)ængere, ber f}abbe tilegnet fig bet ©anbe — og l^ilft ^am
fom 3}?efter.

@r ben ^jerligeå Sib ba fpiibt, I)ar l^an ganffe lebet for«
gjebeé, fiben ber Qutet, flet ^utet er, ber bibner om l^anå SSirfen
og ©træben? ©bar: er ba bet iffe at føge fit Sget, er bet at
fpilbe fit fiib? S^Jei, fonbeligen, bette fiib er iffe fpiibt, bet 'oeeb
ben ^jerlige i falig ®Iæbe meb fig felb og meb ®ub. §anå
£ib er i en biå gorftanb ganffe obflet paa Silbærelfen, pao ^nbreå
Silbærclfe; uben at bitte fpilbe nogen Sib etter nogen Sraft
paa at l^æbbe fig felb, paa at bære '^OQet for fig felb, er l^on
i ©elbopoffrelfen bittig at gaac til ®runbe, bet er, l^an er l^eel
og f)oIben forbanblet til blot at bære en 95irfefraft i Q^nbå |)aanb.
^eraf fommer bet, at l^anl SSirfen iffe fan blibe ft)nlig. ^an§
33irfen beftob jo juft i, at hjælpe et anbet etter anbre 9JJenneffer

317

til at blioe bereå (Sgne, ^\)ah be i eii t)i5 gorftanb bare tfor«
beien. 3JJen naar t)ir!eligen ©n deb en 5Inbené |)iælp er
bleben fin Ggen, er bet ganffe umuligt at fee, at bet er ben
Stnbenå ^jælp; tf)i feer jeg hen ?(nben» §jælp, faa feer jeg jo,
at ben hjulpne i!!e er bleben fin Sgen.

V.

'et timelige ))at tre Sliber, og er herfor egentligen albrtg
ganffe til, efler ganffe i nogen af bent; bet ©bige er. @n timelig
©jenftonb fan !^obe monge forffjeHige (Sgenffaber, !an i en
t)iå gorftanb figeå at !^aDe bem paa eengang, forfaabibt ben
i bigfe beftemte Sgenffaber er !^bab ben er. 9J?en gorboblelfe
i fig felD !^ar en timelig ©jenftanb albrig; fom bet S^imelige
forfbinber i Skiben, faa er bet ogfaa blot i ©genffaberne. D^iaar
berimob bet (Sbige er i et SJleimeffe, faa forbobler bette Sbige
fig faalebeå i l^am, ot bet, labert Øiebli! het er i l^am, er paa
en bobbelt 3J?aabe i I}am: i Sletningen ub efter, og i Sletningen
inb efter tilboge i fig felb, men faalebeå, at bette er Set og bet
©amme; tl^i eHerå er bet iffe gorboblelfe. ®et Sbige er i!!e
blot i fine Ggenffaber, men er i fig felb i fine @genf!aber, bet
I)ar iffe blot ©genffaberne, men er i fig felb, ibet bet f)ar ©gen«
ffaberne.

©aalebeg nu meb ^jerligl^eb. §bab ^'jerlig!^eb gjør, bet
er ben, l^bab ben er, bet gjør ben — og i eet og famme Øie-
blif: i famme Øieblif ben gaaer ub af fig felb (Sletningen uO
efter) er ben i fig felb (Stetningen inb efter); og i famme Øie«
blif ben er i fig felb, gaaer ben bermeb ubaf fig felb, faalebeå,
at benne Ubabgaaen og benne Silbagebenben, benne Silbage«

319

bettben og benne Ubabgaaen er het famtibtge (Set og bet ©amme.
— ^aax t)t fige „^jerligljeb giber grimobtgl^eb", fige bi bermeb,
ben Sljerlige gjør beb fit SScejeu Siubre frimobige; obcralt, !^bor
£jerligl)eb er tilftebe, ubbreber ben grimobigljeb; mnn nærmer
fig gjerne ben ^erlige, tl)i Ijan ubjager Si^99t; mebenå ben
9)ti§troiffe jfræ!!er ^fle fra fig, mebenå ben Siftige og Unber*
fnnbige ubbreber ^Ingeft og piinlig Uro omfring fig, mebenå
ben §erf!eft)geé DJærbærelfe tl)nger fom Siorbenluftenå bumpe
%tt)h giber ^erligl^eb grimobig!^eb. Tlen naai bi fige „^er*
Iigt)eb giber grimobigl^eb", fige bi meb bet ©amme tillige noget
5lnbet, at ben Sjerlige tjat grimobigfjeb, fom naar bet lE)ebber
„^erligl^eb giber grimobiglfieb paa SDommenå '2)ag", bet er,
gjør ben ^erlige frimobig i bommen. — '^aax bi fige „^erlig*
l^eb frelfer fra ®øben", er ftraj gorboblelfen i S^anfen: ben
^jerlige frelfer et anbet 9}Jenneffe fra jDøben, og l^an frelfer,
enten ganf!e i famme etter bog i en anben ^^orftanb, fig felb
fra Søben; i^an gjør bet paa eengang, bet er (Set og bet ©amme;
bet er i!!e i eet Øiebli!, at fjan frelfer en 9Xnben, og i et anbet
Sieblif 'ijan frelfer fig felb, men i bet Øieblif l^an frelfer ben
SInben frelfer !^an fig felb fra Søben. ^un tænfer ^jerligfieb
albrig paa hct ©ibfte, paa bet at frelfe fig felb, paa felb at faae
g-rimobig]^eb; ben Sljerlige tænfer blot fjerligt paa at gibe gri«
mobigljeb og at frelfe en Stnben fra ©øben. 5)Dg er berfor ben
^erlige i!fe glemt. 9^ei, 2)en, ber fjerligt glemmer fig felb,
glemmer fin Sibelfe for at tænfe paa en Stnbené, al fin (Slenbig*
f)eb for at tænfe paa en 5(nbené, Ipah f)an felb taber for fjerligt
at betænfe en Slnbenå 2;ab, glemmer fin gorbeel for fjerligt
at fce paa ben ^nbené: fanbeligen, en ©aabon er iffe glemt.
2;er er 2)en, fom tænfer paa I)am: (^ub i Rimtene; etter ^jerlig-
f)eben tænfer paa ^am. ®ub er ^erligl)eb, og naar et 9)?enneffe
af Sjerlig!f)eb glemmer fig felb, f)bor ffulbe C^ub ha glemme
f)am! Sfiei, mebené ben Sjerlige glemmer fig felb og tænfer
paa bet anbet 9)ienneffe, tænfer (^ub paa ben Stjerlige. 2)en
©elbfjerlige, {)an f)ar trabit, f)an ffriger og larmer og ftaaer
poa fin 9tet for at fiffre fig iffe at Uioe glemt — og tjan er bog

320

gktrtt; men ben ^jerlige, fom glemmer fig felt), l^an er erinbret
af £jerligl^eben. 2)er er ^Den, fom tæn!er paa l^am, og beraf
!ommer bet, at ben ^jerlige faaer l^dab l^an gber.

©ee t)er gorboblelfen: ^tiah ben ^jerlige gjør, bet er :^an,
eller bet toorber ^an, ![)t)ab l^an gider, bet l^ar l^an, eHer rettere
bet faaer l^an — forunberligt fom „at ©ptfe fom fra ben Bpi--
fenbe". S)og figer maaftee Sn „bet er ha iffe faa unberligt,
at ben ^jerlige f)ar, l^bab l^an giber, bet er jo altib Silfælbet;
l^Uob man i!!e l)ar, bet laber man no! bære at gibe." 9^u, ja, men
er bet ba ogfaa altib Silfælbet, at man bel^olber l^bab man
gioer, efler at man feld faaer Set man gider en 3Inben, at man
juft deb Qt gide faaer, og faaer neto|3 bet ©amme, man gider,
faa benne ©iden og benne iDfobtagen er Get og bet ©amme?
@tler§ er bette bog nof iffe Silfælbet, men berimob, at i^dab jeg
gider, bet faaer ben 5Inben, iffe at jeg feld faaer ®et jeg gider
en 5lnben.

<SaaIebeé er £jerlig]^eb altib forboblet i fig feld. Sette
gjælber ha ogfaa noar ber figeå om ben, ot ^erlig^eb ffjuler
@t)nberneå 3)?angfoIbigl^eb.

3 ©friften læfe di, ^dab ber er „^erlig^ebené" egne Drb,
at be mange @t)nber tilgideå ®en, ber elffebe meget — forbi
^erligl^eben i l^am ffjuler oder @t)nberneå 2)langfoIbigl^eb.
®og berom dille di benne ®ang iffe tale. S '^^tt^ ^^^^ ©frift
fianble di beftanbigt om STjerligJ^ebenå ©jerninger, di betrogte
altfaa ^jerlig^eben i 9ietningen ub efter. ^ benne gorftanb
diEe di nu tale om,

ai Ejietli^^eb ffjuler ^t)ttbertted ^angfolbig^eb.

Sl'jerlig^eb ffjuler ©Qnberneé 9JiangfoIbig^eb. S^lji
ben opbager iffe ©t)nber; men bet iffe at opbage
■^dab ber bog maa dære til, forfaadibt bet laber fig
opbage, bet er at ffjule.

S8egrebet „SDfangfoIbigfieb" er i fig feld et Ubeftemt. S?i
tale faalebeå aUe om ©fabningens 9}fangfoIbigl)eb, bog bett)ber

321

bette Somme noget meget Sorftjelligt, i 5ort)oIb til l)t)D ben
X^olenbe er. St 2Kenneffe, ber tjai tilbragt l^ele fit i^it) paa
et affibeé Steb, og [om bcrljoS hm l)ar fjoDt liben @anbé for
at lære Diaturen at tjenbe: l^oor libet er i!fe Set, I)an oceb, ^an,
ber bog ogfaa taler om ©fabningens 3[lkngfoIbig{)eb! Statur«
forfferen berimob, fom l^ar reift i8erbcn runbt, bæret aHebegne
omfring, baabe otier og unber 3ot:ben§ Coerflabe, feet dt bet
SKeget l)an I)or feet, bcrijos meb be\)æbmt £)ie fnart fjern--
ft)net o^baget etlerå uft)nlige (Stjerner fnort otjerorbentligt
nærftinet opbaget bet ellerå nfi)nlige Uxtjh: l^bor forbaufenbe
SReget fjenber {)on iffe, bog bruger ^an bet famme Drb „'^tah'
ningenå 5DiangfoIbig^eb". Cg oibere; mebens 9laturforfferen
er glab beb liDab ber er It)ffebeé t)am at faae feet, inbrømmet
l^an billigt, at ber ingen ©rænbfe er for Opbagelferne, ha ber
jo itfe engang er nogen OJrænbfe for Cpbagelferne i |)enfeenbe
til be 9tebffaber, l^bilfe brugeå til Dpbogelfe, faa altfaa 9Jiang=
folbigl^eben beftanbigt, efterfom ben opbageé eller efterfom ber
opbageé nQe fRebffaber til Cpbagelfe, blider ftørre og ftørre,
og beftanbigt !an blioe enbnu ftørre, bet er, Oife fig at oære
enbnu ftørre — mebenå bet bog 5llt i Sllt inbbefatteå i bet Drb
„Sfabningené 9[RangfoIbig'^eb". — Sette Samme gjcelber
om Si)nberneå 3)iangfoIbigI)eb, at Drbet betQber noget meget
forffjefligt i gorl^olb til 1)00 ben XaUnhe er.

Stltfao man op bag er St)nberneå SKangfoIbigfjeb beftanbigt
ftørre og ftørre, bet er, deb Cpbagelfen oifer ben fig beftanbigt
at bære ftørre og ftørre, naturligoiiå ogfaa øeb .^jælp af be Op-
bagelfer man gjør betræffenbe, ^uor liftigt, f)Oor miétroiff mon
ffol bære fig ah for at opbage. Sen, ber i!fe opbager, t)on
ffjuler følgeligt 3}?angfoIbigf)eben, tl^i for Iiom er aRangfoIbig«
l^eben minbre.

SOJen at opbage, bet er jo noget ^rifeligt, noget 53eunbret,
om enb benne 53cunbring ftunbom paa en befl)nberlig SJJoobe
nøbfoges til at bringe bet noget Ueenéortebe i Selffob meb
l^oeronbre; t^i man beunbrer S^oturforfferen, fom opboger en
5ugl, foo beunbrer mon bel ogfaa ben §unb, fom opbagebe

®. ftietlefioatb. IX 21

322

purpuret. Sog bette ditte bi nu labe \taae beb fit SSærb, men
bift er bet, ot bet ot opbage prifeå og beunbreå i SSerben. Dg
berimob ©en, fom if!e opbager 9^oget, etter fom ^ntet opbager,
l)an anflaoel meget labt. 3)ian figer gjerne om @n for at betegne
l^am fom en Særling, ber faaban gaaer i fine egne %antet „^an
opbager foamænb i!fe S^oget." Og bil man ubpege (Sn, fom
færbeleå inbffrænfet og bum, figer man „"^an l^or faa bift i!!e
opfunbet Shiibtet" — l^bab ha \o l^efler i!!e i bor Sib gjøreå
fornøbent, fiben bet nu engang er opfunbet, faa bet bog bel
bilbe bære enbnu miåligere, om (£n i bor Sib bilhc mene, at
lf)an bar "Den, fom l^abbe opfunbet ^rubtet. D, men bet at
opbage Droget er faa beunbret i 33erben, at man Uh Ian glemme
bet miéunbelfeåbærbige Sob: at l^abe opfunbet £rubtet!

gorfaabibt er bet ha let at fee, at ben ^jerlige, ber ^ntet
opbager, i Slerbenå Øine tager fig meget maabeligt ub. %i)i
felb i gorl^olb til bet Dnbe, i ^^or^^olb til (St)nben og @t)nbenå
93?angfoIbig^eb er bet at opbage, bet at bære ben fnilbe, liftige,
gjennembrebne, maaf!ee faaban libt l^albforbærbebe iagttager,
ber rigtigt fan opbage: bet er '^øit anfeet i SSerben. (Snbog
Ynglingen i bet førfte Øieblif l^an træber ub i Sibet, !^an bil
faa gierne (ttji Ifjan bilbe faa nøbig, at SSerben ffulbe falbe l^am
en Soéfe) forraabe, l^borban ^an fjenber og lf)or opbaget bet
Dnbe. Snbog Obinben i l^enbe§ tibligfte Ungbom, l)un bil
faa gjerne (t^i i^un bilbe faa nobigt, at 35erben fhilbe falbe i^enbe
en litte &aa^ etter en Sanbåbt)f!iønf)eb) forraabe, !^un er for«
fængelig af at bære DDJenneffefjenber, naturligbiiå i ^Retning
af bet Dnbe. ^a, bet er utroligt, faa SSerben !^ar foranbret
fig i Sammenligning meb Dlbtiben: ha bar ber nogle i^aa, ber
fjenbte bem felb, nu er atte SDZenneffer SOJenneftefjenbere. Dg
bette er het S3efQnberIige; l^bié (5n l^ar opbaget, l^bor gobmobigt
bog i ©runben bel næften et^bert 9J?ennef!e er: ha turbe I)an
neppe bære fin Dpbagelfe betjenbt, I^an bilbe frtigte for at blibe
latterlig, maaffee enbog frtigte for, at 9)?enneffe^eben ffulbe
føle fig fornærmet berbeb. Serimob, naar ®n laber, fom fiabbe
l^an opbaget, l^bor lumpent et"^bert SO^Jenneffe i ©runben er,

323

f)Dor misunbeltgt, l^bor felDfjerligt, f)t)or troløft, ^dtlfen 5Iff!t)e'
Itgl^eb bet fan boe fljult i ben SfJeuefte, bet er, i Xen, fom anfeeå
of Siosfer og @æå og Sanbsbtjffjøn^eber for ben S^enefte: ha
oeeb f)an forfængeligt, at Ijan er t)eIfommen, at bet er Ubbijttet
af f)an§ iagttagen, l^anå ^oinbffab, !^anå gortætling SSerben
Icengeå efter at l^øre. ©aalebeå l^ar ©tinben og bet Dnbe een
9}Jagt mere ober røenneffene, enb man almtnbeligt tæn!et
paa: at bet er faa flaut at Oære gob, faa inbffrænfet at troe
bet ®obe, faa fføbftabagtigt at forraabe Umbenf)eb, eller, at
man er en Uinboiet — en Uinbbiet i Srinben^ tnberfte Semmelig-
l^eber. 9)?an feer ret ^er tt)beligt, ^oorlebes bet Cnbe og St)nben
for fao ftor en 2eel ligger i et forfængeligt Sammenligningå«
5orf)oIb til SSerben, til anbre 9}?enneffer. S^i man fan bære
ganffe forbisfet om, at be famme 9}?ennef!er, ber, juft forbi
be forfængeligt frt)gte S^erbenå 2^om, i Cmgang meb 2(nbre
føge at bære behagelige og unberl^olbenbe beb at forraabe fær«
bele§ ^enbffab til bet Cnbe, man fan bære ganffe forbiåfet
om, at be famme SDiJenneffer, naar be ere ene, i beres ftille
einb, l)bor be iffe hei}ø)je at ffamme fig \)eb bet ©obe, 1:}at)e en
ganf!e anben ^Betragtning. 9J?en i Cmgang, i Selffab, naar
man er TlariQe eller bog glere fammen, og altfaa Sammen«
ligningen, Sammenlignings^^orljolbet er meb i Selffabet,
l^bab gorfængeligfieben umulig fan blibe ubibenbe om: friftet
ben (Sne ben Stnben til at forraabe l^bab ^an f)ar opbaget.

^og felo albelcé berbslig^finbebe SKenneffer gjore ftunbom
en Unbtogelfe, bømme libt milbere om bet, ^ntet at opbage.
Sæt tbenbe liftige SJJenneffer l^abbe Droget at afgjøre meb
f)inanben, l^bortil be juft iffe ønffebe 5?ibner, men bet funbe
nu engang iffe ffee anberlebes, be maattc ofgjøre bet i et SSærelfe,
l^bor en Srebie bar tilftebe, — og benne Srebie bar, bet oibfte
be, i f|Di @rab forelffet, It)ffelig i gorelffelfené førfte Soge:
iffe fanbt, faa bilbe ben ene Siftige fige til ben anben „fa, l^an
Ian faamænb gjerne bære tilftebe, (jan o|3bager 3"tct"- ^c
bilbe fige bet meb et Smiil, og meb bette Smiil ære bere§ egen
^løgt; men bog bilbe be i^abe en Slags 56rbøbig()eb for ben

21*

324

gorelffebe, fom ^sntet opboger. — Dg nu ben Sjerlige! Om
man leer af ^am, om man fpotter I)am, om man t)n!er l^am,
og l^t)ab faa enb ikrbeu jiger om fjam, oi[t er bet, betræffenbe
©t)nberne3 9JiangfoIbigt)eb opbager ()an ^nlet, enb ilte benne
fiatter, benne ©pot, benne ^n!en, ^an opbager luntet, og !E)an
feer hm meget libet. §an opbager ^ntet; oi gjøre jo nemlig
g-orffjel meflem bet at opbage, fom er ben bedibfte, ben for=
fætlige (Stræben for at finbe, og bet at fee eller I)øre, 1:)'oah Ian
f!ee mob (Sn§ SSiflie. ^an opbager ^ntet. Dg bog, l^bab enten
man leer af f)am eller mon i!!e leer af I}am, 1:}'oah enten man
fpotter !)am eller i!!e fpotter '^am: man ^ar i Girunben inberft
inbe en 5@rbøbigit)eb for l)am, at l)an, Ijbilenbe i, forbt)bet i
fin Sljerligl^eb ^ntet opbager.

2)en ^jerlige opbager Sntet, altfaa ffjuler l^an ben (Stin-
berneå 3[RangfoIbig^eb, ber bar at finbe beb Dpbagelfe. 2)en
^erligeå Sit) ubtrt)f!er ben apoftoliffe gorffrift, ot bære Sarn
i Dnbffab. '^et S^erben egentlig beunbrer fom Møqt er %0V'
ftanb paa bet Dnbe — S^^iisbom er nemlig ?}orftanb paa bet
®obe. gorftanb paa bet Dnbe l^ar ben ^jerlige iffe og bil iffe
l^abe, l^an er og bliber, I)an bit bære og bil blibe i benne §en«
feenbe et ©arn. @æt et 53arn !^en i en 9fiøbert)ule (men 53arnet
moa i!!e blibe ber faa længe at bet felb forbærbeé), tab het
nitfaa fun bære ber en ganffe fort 2;ib, lab bet berpaa fomme
I)jem og fortælle ^tlt, I)bab bet I)ar oplebet: -Du ffal fee, Sarnet,
ber bog (tt)i bet er et^^bert 53orn) er en gob iagttager og tjar
en t)pperlig |>uIommetfe, bil fortælle 5{It paa het Dmftænbe-
ligfte, bog faalebeå, at i en bié ^orftanb bet S^igtigfte er ubelabt,
faa 2)en, fom i!!e beeb, at 55arnet I)ar bæret blanbt Støbere,
minbft bil falbe paa bet t 3inlebning af 33arnet§ gortætling.
§bab er bet ba 33arnet ubetaber, I)bab er bet 33arnet iffe l^or
opbaget? ^et er bet Dnbe. 2)og er 33arnetå fortælling, om
l^bab bet f)ar feet og I)ørt, albeleå nøiagtig. §bab er bet ha
53arnet mangler, !^bab er bet, fom faa ofte gjør et S3ornå for-
tælling til ben bi)bfinbigfte Spot ober be 5eibre? '2)et er gor«
ftanb paa bet Dnbe, og at 33arnet mangler gorftanb paa het

325

Cnbe, at bet enb iffe It)fter 33Qrnet at Otlle forftaac fig paa hct
Cnbe. ^eri ligner ben Sljerlige barnet. 3}?en til Ørunb for
qI gorftaaen ligger ber førft og fremmeft en ?}orjtaaeI]e
mellem ^en, ber ffal forftaoe, og ^et, fom jfal forftaaes. 2:er«
for er ogfaa {^orftanb paa bet Cnbe (^t)Dr meget ben enb bil
bilbe fig felb og ?Inbre inb, at ben Ian beOore fig ganf!e reen,
at ben er reen S^orftanb paa bet Cnbe) bog i {yorftaaelfe
meb bet Cnbe; berfom benne T^orftaaelfe iffe Dar, bilbe ben gor«
ftanbige iffe It)ftes beb at forftaae het, f)an bilbe afffrie at for«
ftaae bet, og faa bilbe f)an fjeller iffe forftaae bet. Cm benne
gorftaaelfe iffe beti)ber 2Inbet, er ben bog en onbartet yit)^'
gjerrig^eb efter bet Cnbe; eller ben er en Unberfunbig^ebenå
(Speiben efter Unbfft)Ibning for egne %eil beb ^{ælp af ^jenb«
ffabet til bet Cnbes Ub6rebtl)eb; eller en i^a\\h\emté 9?egnen
paa at opffrue eget ^ærb X)ch |)iælp af Sljenbffabet til Slnbreg
gorbærbetl^eb. SOien man bogte fig bel; tf)i giber man bet Cnbe
nt)sgjerrigt ben lille ginger tager bet fnort l^ele §aanben; og
Unbffrilbning er bet garligfte af ^It at l^abe Cplag af; og bet
at blibe bebre eller ft}nes bebre beb §jælp af Sammenligningen
meb ^tnbreé (Slet^eb, er jo paa en flet SKaabe at blibe bebre.
Xog naar atlerebe benne ?}orftaaeIfe opbager Stjnberneé SJtang-
foIbigf)eb, f)bilfe Cpbagelfer maa iffe en enbnu fortroligere
gorftaaelfe, ber ret egentligen er i ^agt meb bet Cnbe, funne
gjøre! <Bom ben ©ulfottige feer Sllt gult, faalebee opbager ha
et faabant SOJenneffe, efterfom !^an felb ft)nfer bpbere og bpbere,
St)nbenå SQJangfoIbig^eb ftørre og ftørre omtring fig. §anå
£)ie ffærpeå og bebæbneå, af iffe i Sanbf)ebenå gorftanb, altfaa
i Ufanbf)ebené, altfaa ^ane 2r)n ^ilbes mere og mere, faa l^an
befmittenbe feer bet Cnbe i 5IIt, bet Urene felb i bet SRenefte
— og bette ®t)n (o, forfærbelige Sanfe!) er i^am bog en <SIagé
Srøft, iiji bet et lf)am magtpaaliggenbe at opbage SKangfoIbig«
l^eben faa grænbfeløs fom mulig. Silfibft er ber ingen ®rænbfe
for f)ans Cpbagelfe; tl^i nu opbager ^an Stjnben enbog ber,
l^bor \)an bog felb beeb ben iffe er, l^an opbager hen beb ^jælp
af S3agbaffelfenå/ 33agtoIeIfenå, Søgnens 2)tgten, fom l^an faa

326

længe øt)er fig i, at ^an tilfibft feld troer bet. @n ©aaban l^on
f)at opbaget (5t)nberneå SCRangfoIbigl^eb!

90?en ben ^jerlige o|3bager luntet. S)er er noget \aa uenbe«
ligt |)øitibeligt, og bog tillige noget faa barnligt, 9Joget, fom
erinbrer om 58arnetl Seeg, naar faalebe^ ben ^erlige, beb
flet ^nM at opbage, ffjuler @t)nberne§ SJJangfoIbigljeb —
^yjoget, ber erinbrer om ©ornetå Seeg; t^i paa ben SOJaobe lege
bi jo meb et 33arn, bi lege, at bi iHe Ian fee Sornet, fom bog
ftaaer for ol, eller ^Barnet leger, at bet if!e fon fee oå, l^bab
ber morer Sarnet faa ubefMbeligt. ^et S3arnlige er ha l^er,
at ben ^jerlige, fom i en Seeg, meb oabne £)ine Hh Ian fee,
l)bab ber foregaaer lige for I)am, h^t |)øitibelige er, at bet er
bet Dnbe, ^an HU fon fee. -Det er befjenbt not, ot Øfterlcen«
berne ære en ©inblfbog; men benne ^jerlige, ber er 2@re bærb,
!^on er jo ligefom en ©inbåfbog. Set er befjenbt no!, ot Olb«
tiben gjorbe, og bel meb ^Rette, en meget ftor SoJ^ffjel mellem
tbenbe §trter ?Iffinbigl^eb, ben ene bor en førgelig @t)gbom,
og mon beHagebe en foobon Ull)t!elig, ben onben lolbte man
ben gubbommelige 5lffinbigl^eb. §biå bi bo for en ®ang§ @ft)Ib
bitbe bruge bet fjebenffe Drb „gubbommetigt": bet er en gub*
bommelig %it 5Iffinbig]^eb, tjerligt if!e ot funne fee het Dnbe,
ber foregaaer Uge for @n. ©onbeligen, bet gforbel bel fornøbent
i biåfe Høgtige Siber, fom l^obe faa megen gorftonb paa bet
Dnbe, ot mon gjorbe 9?oget for at lære ot ære benne 5tffinbig«
l^eb; t!f)i beftobærre, bet gjøreå ber ha no! for i bilfe Siber, ot
en foobon ^jerlig, ber l^ar megen ^^oil^tonb paa bet ®obe, og
ingen bil i^obe paa bet Onbe, toger fig ub fom en ©inbéfbog.

%ænt ®ig, for ot næbne het §øiefte, tæn! ®ig Sl^riftuå
t bet Øieblif, bo I)an bor ftillet for $Raobet, tænf Sig ben rofenbe
2J?ængbe, tæn! Sig be gornemmeå ^rebl — og tæn! Sig bo,
l^bor mongt et 35Ii!, ber bor rettet mob f)am, meb ©igtet paa
tjanx, blot bentenbe, at Ijon ftulbe fee berljen, for ot ogfoo bette
S3Ii! !unbe bringe fin ©pot, fin ^^orogt, fin ^nfen, fin §oonen
Dber ben 5(n!Iagebe! 9J?en §an opbogebe ^ntet, tjerligt ffjulte
l^on ©Qnberneå 2JiangfoIbig'E)eb. Sæn! Sig, I)bor mongt et

327

(Sfjelbéorb, l^bor mangen ^^orl^aanelfe, f)t)or mangen @^otte»
©lofe ber bleD ubraabt — og bet bar ben ©frigenbe faa mogt»
:paaliggenbe, at fjané Stemme maatte blitie l^ørt, at bet for
Sllt i!!e ffulbe ft)ne§, I)bab ba bilbe bære faa ubeffrioeligt flaut,
fom l^adbe l^an for[ømt fig, fom l^abbe l^an tffe birffomt beel«
tagenbe bæret meb ^er, l)t)or bet gjaibt om i gorening meb
5tIIe, altfaa fom ben fanbe, ben offentlige 2)Jeningå Øtebffab,
at forI)aane, !ræn!e, miål^anble en Uf!t)Ib{g! 9)?en §an o^ba«
gebe '^ntct, fjerligt ffjulte !^an @t)nberneå 9JJangfoIbig"f)eb —
beb Sntet at opbage.

Dg §an er gorbiUebet, af |)am f)ar ben ^erlige lært,
naar l^an ^ntet opbager og bermeb ffjuler (St)nberne§ SRang*
foIbig!^eb, naar ^an, fom en Dærbig "S^ifctpel, „fortabt, forl^abt,
meb Slorfet \)aa" gaoer mellem Spotten og ?)n!en, meHem
gorl^aanen og SSeeraaben og bog fjerligt ^ntet opboger — t
©anbl^eb mere bibunberltgt enb ha be tre Tlænh gi! uffobte i
ben gloenbe Dbn. ®og, Spotten og gorI)aaneIfen gjor egent«
ligen ingen S!abe, naar if!e ben ^orl^aanebe tager S!abe beb
at opbage, bet er, beb at blibe forbittret; tl^i bliber l^an for»
bittret, opbager Ijan St)nberneå SJJangfoIbig^eb. SSil 2)u ret
tt)beliggiøre Xig, !E)borIebeå hen ^jerlige beb ^ntet at opbage
ffjuler Sgnberneå SJJangfoIbigl^eb, faa fæt enbnu engang ^jer«
Kgl^eb til. Sæn! 2)ig, at benne ^erlige l^abbe en §uftrue, ber
elffebe l^am. See, juft forbi ^nn elffebe l^am, bilbe l^un opbage,
l^bor mangfolbigt ber ftjnbebcé mob '^am, f)un bilbe, frænfet,
meb 93itterlE)eb i Sfeten opbage labert et fpottenbe Slif, l^un
bilbe meb fnufet fjerte l^ore ^yorl^aanelfen — mebenå l^an,
ben ^erlige, ^ntet opbagebe. Cg naar ha ben Sjcrlige, for»
faabibt I)an iffe funbe unbgaae at fee eller lf)øre 9ioget, bog lf)abbe
ben Unbfft)Ibning i 33erebffab for be ^ngribenbe, at l^an bel
felb l^abbe geil: faa bilbe .^uftruen l^oå f)am flet ingen ^eil
funne opbage, men fun befto mere, !f|bor mangfolbigt ber ft)n«
htheå mob l^am. Seer ®u nu, ibet S)u betænfer, i^bab |)uftruen,
og bog meb Sanbl^eb, opbagebe, feer jDu, lt)bor fanbt bet er,
at ben ^jerlige, fom ^ntet opbager, fffuler St)nberneå 2)Zang»

328

folbigl^eb? Zænl ®ig \aa bet anbenbt i ofle Sibetå gorl^olb,
og ®u t)il tilftaae, nt ben ^jerlige birlelig ffjuler aJ?angfoIbig»
f)eben!

©jerlig!^eb ffjuler ®t}nberneå 9J?angfoIbtgl^eb; tl^i
Ijbah ben i!fe !an unbgaae at fee eller lE)øre, bet
ffjuler ben deb gorttelfe, beb formilbenbe gorfta«
ring, beb Silgitoelfe.

SSeb ^ortielfe ffjuler ben SJJangfoIbigl^eben.

5)et er ftunbom Stifælbet, at et ^or SIffenbe ønf!e at l^olbe
bereå ?5orl^Dlb ffjult. vintag nu, at ber i bet Øiebtif, ha be til-
ftobe l^inanben ^ierligl)eb og lobebe l^inanben %au§'i}e'D, ganffe
tilfælbigt bar en Srebie tilftebe, men benne Ubebfommenbe
bar et rebeligt og fjerligt SQJenneffe, til at ftole paa, og 'E)an
lobebe bem Saué'^eb: bar og bleb faa bog i!fe be Sbenbeg SIffob
ffjult? 2J?en faalebeé bærer ben ^jerlige fig ah, naax I)an ufor«
barenbe, ganffe tilfælbigt, albrig forbi l^an felb !^ar føgt Seilig.
l^eben bertil, bliber bibenbe om et 9)?enneffeé ©t)nb, l^onå geil,
om I)bab l^an forbrøb, eHer l^borlebeé tjaxi oberilebeå af en
©frøbeligl^eb: ben ^jertige fortier bet, og ffjuler ©ijnberneå
2)?ongfotbig^eb.

©iig i!!e, „at ©Qnberneå 9)iangfoIbigl^eb bog bliber lige
ftor enten ben fortieå efler ben fortæfleå, ha Sauél^eb bog bel
if!e tager noget bort, forbi man fun !an fortie I)bab ber er til",
fbar l^ellere paa bet ©pørgémoal: om iffe Sen, ber fortæller
D^æftenå geil og (2t}nber, forøger (2l)nberneé 9J?angfoIbigl)eb?
©elb om bet er faa, at SJJangfotbig'^eben bliber lige ftor, enten
jeg fortier 9^oget beraf etter i!!e, naar jeg fortier bet, gjør jeg
bog 2)?it for at ffjule. Dg bernæft, fige bi iffe, at 9ftt)gtet gjerne
forøger? $8i mene bermeb, at $Rt)gtet gjerne gjør @ft)Iben ftørre
enb ben birfelig er. jå)og bette tænfer jeg nu iffe paa. ®et er
i en ganffe anben gorftanb, at man maa fige, at 5Rt)gtet, fom
fortætter 9^æftené geil, forøger @t)nberneg a)?angfoIbigl^eb.
Wan tage bet iffe for letfinbigt meb benne ^ihen om SfJæftené
geil, fom bar ?(It i fin Drben, naar bet blot bar afgjort, at bet
bar fanbt, l^bab ber fortalteå. ©anbeligen, iffe enlf)ber 9Keb«

329

oiben, om I)Oab ber er faiibt betræffenbe 9^æften5 i^cU, er berfor
uben Sft)Ib, og juft deb at blioe gjort til SOJebbibenbe tan Gn
let felt) blide ffi)Ibig. Saalebes forøger 9ingtet eller ^en, font
fortæller 9?æftens geil, 2t}nbernes S^cangfolbigtjeb. '^(t SDJeit«
neffene Deb 9it}gtet, deb 53t)fna!, dænnes til nt)égjerrigt, let«
færbigt, misunbeligt, onbffabsfiilbt maoffee, at blide oibenbe
om 9iæftens geiC bet forbærder SJJeiineffene. £nffeligt dar bet
biftnof, om 2)?enneffene atter lærte at tie; men f!al ber fnaffeé,
og altfaa fnaffeé nt)égjerrigt og letfærbigt, faa lab bet dære
om i^iaå og Slant, — D^æftenå t^eil er og burbe dære for aldorlig
en Sag-; ntjsgjerrigt, letfærbigt, misunbeligt at fnaffe berom,
er berfor et Stegn paa gorbærdetfieb. Tlen ®en, ber deb at
fortælle 9?æftené geil, !)jælper til at forbærde SRenneffene, l^an
forøger jo Srinbernes SWangfoIbigl^eb.

Set er fun altfor dift, at befto dærre et!f)dert 3J?enneffe
f)ar en ftor Silbøieligl^eb til at fee 9?æftené geil, og maaffee
enbnu ftørre til at difle fortælle. Cm ber i!!e er 5Inbet, al, ber
er, for at bruge bet milbefte Ubtrt)f, en ?{rt 9(erdefdag^eb, fom
gjør 9)?enneffene faa fdage i benne griftelfe, i benne pirring,
at fnnne fortælle noget Cnbt om ^f^æften, at hinne et £!ieblif
f!offe fig It)ttenbe Cpmærlfomfieb deb §jæ(p af en faa unber«
l^olbenbe fortælling. Tlen ^dab ber faalebeé aliexehc er for*
bærdeligt no! fom en 9?erdefdagi^eben§ St)ften, ber iffe fan tie,
het er jo ftunbom i et 2Jfenneffe en ræbfom, bjædelff Sibenffab,
ubdiflet efter ben forfærbeligfte 9}?aaleftof. 'SJlon del og nogen
^øt)ex, nogen St)d, nogen ^l^olbsmanb, fort nogen gorbrt)ber
i bt)befte ®runb er faa forbærdet fom et faabant 2)?enneffe,
ber l^or gjort fig het til fin C|)gade, til fin foragtelige 9?æringg'
dei, efter ben ftørft mulige 2}Jaaleftof, l)øirøftet fom intet Sanb«
l^ebenå Crb Iføres, dibt oder l^ele Sanbet, fom fjelbent noget
©adnligt ræffer, inbtrængenbe i l^der en SSraa, fom neppe
©ubs Crb trænger inb, at forft}nbe S^Jæftens geil, S^æfteng
Sdagl^eber, Siæftens Srinber, at paanøbe (fnidder, feld ben
ubefæftebe Ungbom, benne befmittenbe Sunbffab — mon dirfe«
ligen nogen 5orbrt)ber i bt)befte ©runb er faa forbærdet, fom

330

et faabont 9}Jennej!e, feld om bet »or \aa, at bet bar fanbt bet
Dnbe, tjan fortalte! ©eld om bet Dar faa; men bet er ha utænfe«
ligt, at Gn meb Gt)tg'f)ebené Moor fuiibe bære ftreng i at paafee,
at bet ubetinget bar fanbt, 'ij'oab Dnbt f)an fortalte, og faa funbe
biHe offre fit Sib i benne — bæmmelige @anbf)ebeni S^jenefte:
ot fortælle Dnbt. )8i b^ht i ^errens 33øn, at @ub i!!e bil føre
Då i griftelfe; men ffulbe bet ftee, og ffulbe bet ffee, at jeg faibt
i griftelfen — barmfijertige ®ub, bog een 9^aabe, at min (St)nb
og min @!t)Ib maatte bære en faaban, at SSerben ret anfeer
ben for afffijelig og oprørenbe! Set ?5orfærbeIigfte af 5IIt maa
bog bære, at anbrage @fi)Ib, lf)immelraabenbe <S>tt)lb, at anbrage
<Btt)lh og atter @ti)Ib og nt) ©!t)Ib Sag ub og Sag inb — og
flet ifle blibe opmærtfom berpaa, forbi l^ele Gné Dmgibelfe,
forbi Silbærelfen felb !^obbe forbanblet fig til et ©anbfebebrag,
ber beftQrfebe (Sn i, at bet bar ingenting, at bet HU blot i!fe
bar @ft)Ib, men næften gortjenftligt. O, ber gibe§ ^^orbrQbelfer,
l^btlfe SL^erben iffe falber gorbrt)beIfer, l^bilfe ben lønner og
næften ærer, — og bog, bog bilbe jeg l^ellere, l^bob ©ub forbt)be,
men jeg bilbe bog ^^eUere anfomme i Sbigljeben meb tre angrebe
Tloib paa min Sambitttglfieb, enb fom en ubtjent 33agbaffer
meb bette ræbfomme, uoberffuelige Sæå af ?5orbrt)beIfe, ber
bar bt)nget op 5lar efter Slår, ber !an l^abe grebet om fig efter
en næften utæn!elig 9}?aaIefto!, lagt 93?enneffer i ®raben, for«
bittret be inberligfte goi^i^olb, frænfet be uf!r)Ibigft 2J?ebIibenbe,
befmittet be Umt)nbige, bilblebt, forbærbet baabe (^amle og
Unge, fort grebet om fig efter en 9}?aaIefto!, fom felb ben meeft
lebenbe ^nbbilbningsfroft ifte fan bonne fig en ?5oreftiIIing
om — bette ræbfomme Sæs af 5Di^i"^t}i5eIfe, fom jeg bog albrig
1:ja\)be faaet 2:ib til at begt)nbe paa at angre, forbi Siben jo
ffulbe bruges til nt)e gorbrt)beIfer, og forbi biéfe gorbrtibelferå
Utalligl^cb ^a'obe ffoffet mig ^enge, ^nbfltjbelfe, næften ^Infeelfe
og fremfor 5tlt et It)ftigt Sib! Man gjør bog i §enfeenbe til
^Ibépaafættelfe gorffjel, om Sen, ber fætter '^Ib paa et §uuå,
beeb, at bet er beboet af SDJange, eller at bet er ubeboet: men
beb ^agbaffelfe ligefom at fætte ^Ib paa et Ideelt ©amfunb,

331

bet anfees enb iffe for en 5orbrt)beI]e! 2J?au fpærrer bog af
mob ^eften — men ben ^eft, [om et bærre enb Øftenå, S3ag<=
Saflelfen, ber forbærber Sjel og Sinb, ben aabner man alle
|)ufe for, man betaler ^enge for at blioe fmittet, man f)ilfer
S)en, fom en 95eIfommen, ber bringer 3mitten!

Siig faa, om bet iffe er fanbt, at ben Sjerlige beb at fortie
SfJæfteni geil ffjuler 2t)nberne5 SQJangfoIbig^eb, naar ^u
betænfer, l^borlebel man beb at fortæde forøger ben.

SSeb formilbenbe gorflaring ffjuler ben ^jerlige St)n^
bemel SD^angfoIbig'^eb.

^et er beftanbigt ^orflaringen, ber gjør 9ioget til ^Dab
bet nu bliber. ^enbigjerningen efler ^enbégferningerne ligge
til ©ninb, men gorflaringen gjør Ubftaget. Gnljber Segiben«
I)eb, et^bert Crb, enl)ber ©jerning, fort 5llt fan forflares paa
mange IDcaaber; fom man ufanbt figer, at Slæberne gjøre 3Kan«
ben, jaalebeå fan mon meb Sanbl)eb fige, at gorflaringen gjør
©jenftanben for ^orflaringen til l^bab ben bliber. 5^er er betræf.
fenbe et anbet SRenneffes Crb, ©jerning, Sænfemaabe ingen
jaaban SSiål^eb, at jo bet at antage egentligen bett)ber at bælge.
Dpfattelfen, ^^orflaringen er berfor, juft forbi gorflaringenå
gorffjellig'^eb er mulig, et SSalg. 3D2en er ben et SSalg, ftaaer
bet beftanbigt i min 9JJagt, ^bis feg er ben ^jerlige, at bælge
ben milbefte gorflaring. S^aar ha benne milbere eller formil-
benbe ^oi^fla^ng forflarer, l^bab ^Jlnbre letfinbigt, oberilet,
ftrengt, l)aarbl^jertet, miéunbeligt, onbffabsfulbt, fort ufjevligt
uben bibere forflare fom 2tx)lh, naar ben formilbenbe gor«
Horing forflarer bette paa en anben 'SJlaabe, ]aa tager ben jo
nu een 2fr)lb nu en anben bort, og gjør iaaUheQ 2t)nberneå
9)?angfoIbigl)eb minbre, eller ffjuler ben. C, fjbis 2J2enneffene
ret bilbe forftaae, l)bilfen ffjøn 33rug be funbe gjøre af bereå
^nbbilbningsfraft, beres Sfarpfinb, beres Cpfinbfomlieb, beres
Gbne til at fætte fammen, tieh at bruge hen til om muligt at
ubfinbe en formilbenbe gorflaring: ha ffulbe be mere og mere
faae ©mag paa een af be ffjønnefte ©læber i Sibet, bet ffulbe
blibe bem en libenffabelig St)ft og Sprang, ber funbe bringe

332

bem Hl at glemme alt ?lnbet. @ee bi i!!e bette i anbre gorl^olb,
]^t)orIebe§, for at næbne bette, jægeren meb labert ^ar bitber
mere og mere Itbenffabelig I)engtben til ^QQten. $8i prife Hh
I)oné 33alg, men berom tale bi l^efler i!fe, bi tale !un om, lEjbor-
Iebe§ I)an meb lf)bert ?lar l^engiber fig mere og mere libetiffabe*
ligt til benne ^effæftigelfe. Dg l^borfor gjør l^an i)et? i^othi
Ijan meb labert 3tar famler Grfaring, bliber mere og mere op«
finbfom, oberbinber flere og flere SSanffeligl^eber, faa l^an, ben
gamle erfarne ^æger, nu tieeh Ubbei, l^bor ingen Stnben beeb,
nu beeb at fpore Si^ilbtet, !)bor ingen 5(nben beeb ot fpore bet,
nu I)ar 3[Rærfer ube, fom ingen 3Inben forftaaer at bruge, nu
l^ar ubfunbet en fnilbere 9}?aabe at fætte ©naren paa, faa bet
temmeligt fi!fert It)!feé Ijam altib at gjøre en gob ^agt, felb
naar bet miålt)!!e§ for aUc ?(nbre. SSi anfee bet for en btirbefulb,
men bog i en anben |)enfeenbe ogfaa en tilfrebåftillenbe og
fængflenbe ©jerning, at bære 9?etfærbigl()eben§ Sjener, ber
opbager ®ft)Ib og 33røbe. S?i forbaufeé beb en ^aahan^ ^jenb«
f!ab til bet menneffelige fjerte, til afle felb be fpib^finbigfte
Ubflugter og ^aafunb, l^borlebeé l)an fan l^uffe fra ^ar til 3(ar
og bet ^UerubetQbeligfte blot for om muligt at fiffre fig et ©por,
l^borlebeå l^an, naar l^an itfun fafter fit ?\Iif paa Dmftænbig«
l^cberne, ligefom !an befbærge bem, faa be gibe ^^ortlaring
mob ben (gfrilbige, l^borlebeå ^nt^t er for ringe for l^ané £)p'
mærffomI)eb, forfaabibt het funbe bibrage tit at belt)fe l^anå
Cpfatning af 33røben; bi beunbre bet, naar bet It)!feå en faaban
Øbrigl^ebenå Sjener, beb at l^olbe ub meb l^bab l^an falber en
ret forl^cerbet og gjennembreben §t)fler, bog at frabrifte l^am
©finnet og gjøre ©!l)Iben aabenbar. ©fulbe bet i!fe bære lige
faa tilfrebéftiflenbe, lige faa fængflenbe, beb ret at i^olbe ub
meb lf)bab man falber en fjelben nebrig 5lbfærb, at opbage,
at bet bar noget ganffe 5Inbet, noget SSelmeent! Slah ben af
©toten beffiffebe S)ommer, lab ^Retfærbigl^ebené Sjcner axhdhe
for at opbage ©ft)Ib og S3røbe: bi Stnbre ere jo ^berfen falbebe
til bommer etter til 3ietfærbigl^ebené ^^jenere, men berimob
af ©ub falbte til ^jerligl^eb, altfaa til beb |)jælp af en formil«

333

benbe ^orflaring at ffjule S^nbernes DJiangfoIbigfieb. Zænl
2^ig en faabaii ^jerltg, af 3latuxen ubmftet meb be l^erligfte
Soner, fom enlpet '^^onuner mantte misunbc ^am, men bisi'e
Sdner blitie alle anoenbte meb en ^t)er og en '^Inftrengelje,
fom en 5^ommer ffulbe ^aoe 56re af, i ^jerligf)ebenå 2)jenefte
for at øOe fig i ben Stunft, og for at ubøOe ben Slunft, hen gor-
tolfntngshinft, ber ocb |)jælp af formilbenbe gorflaring ffjuler
(Sgnbernes DJiangfoIbig'^ebl Xænf 2ig ^ans rige, ^ans i æblefte
gorftanb oelfignebe Srfaring, l^oorlebes l^an f)ar Sjenbffab til
bet menneffelige .fjerte, ^oor mange mærfeltge og ber!f)03 faa
rørenbe Silfælbe f)an Oeeb Seffeeb om, i f)DiIfe bet bog, !^0or
foroiflet Sagen enb frintes, Oar Ir)!febeé '^am at opbage bet
©obe eller bog bet 33ebre, forbi i^an længe, længe l^aobe ^olbt
fin 2:om foæoenbe, inbtil, ganffe rigtigt, en lille Cmftænbig«
l^eb fom for 2^agen, ber ^jalp f)am paa Sporet; (juorlebes ^aii
beb l^urtigt og !jæ!t at fafte l^ele fin Cpmær!fom^eb ^en paa
en ganffe anben Cpfattelfe af Sagen, t}a'phe l^aOt §elb til at
opbage, ^oab f)an føgte; f)DorIebeå !^an Oeb ret at forbi)be fig
i et SJJenneffeé Sioå^go^fjolb, beb at ffaffe fig be nøiagtigfte
Cpli^sninger om l^ané S^ilfaor, enbelig feirebe meb fin ?5or=
flaring! ^Iltfaa „^an fom paa Sporet", „^an l^aobe .SelO til at
finbe I)Oob ^an føgte", „^an feirebe meb fin gorflaring" —
af, er bet iffe beft)nberligt, naar bisfe Orb læfeå uben gorbinbelfe,
bil næften etf)Dert SJienneffe uoilfaarligt fomme til ot tænfe
paa, at Salen er om at opbage en ^^orbrpbelfe: fao langt nær--
mere ligger het os Uiie at tænfe paa at opbage bet Dnbe enb
paa at opbage bet @obe. See, Staten beffiffer "Sommere og
SRetfærbig^ebens Sjenere til at opbage og ftraffe bet Cnbe;
forøorigt forener man fig om, ^Oab ber jo er prifeligt, at linbre
3lrmob, at opbrage forælbreløfe 'Sørn, at frelfe galOne: men
til bette ffjønne goretagenbe, oeb Sjælp af ben formilbenbe
gorflaring at faae, om bet bar nof faa libt, bog (ibt 9}?agt meb
Sgnbernes 3)kngfoIbigf)eb — bertil f)ar enbnu ingen gorening
bannet fig!

2;og f)bor(ebe5 ben ^erlige beb formilbenbe Sorflaring

334

jfjuler @t)nberneå 9D?angfoIbiglf)eb, biHe bi nu I)er i!fe bibere
ubføre, ha bi i tbenbe foregaaenbe Dberbeielfer Iiabe betænft,
at ^erlig'^eb troer 2((t og ^jerligl^eb l^aaber ^It. SO^en fierligt
at troe 5IIt og !jerligt at l^aabe 2IIt, bet er be tbenbe §obeb»
^jcelpemibler, fom ^jerligl^eben, benne milbe gortolfer, bruger
til ben formilbenbe gorflaring, ber ffjuler ©Qnberneå TlariQ-
folbig^eb.

S?eb Silgibelfe ffjuler ^jerligi^eb (St)nberneå 9}JangfoI«
bigt)eb.

t^ortielfen tager egentligen ^ntet Bort af ben bitterlige
©t)nberne5 9}?angfoIbig^eb; ben formilbenbe ^orflaring fra«
brifter SKangfoIligl^eben S'ioget beb nemlig at bife, at SDet og
S)et bog iffe bar (Sl)nb; Silgibelfen borttager, l^bab ber bog iffe
!an negteå at bære ©t)nb. ©aalebel ftriber ^erligl^eben paa
enljber SOJaabe for at ffjule @t)nberneå SD^angfoIbigl^eb; men
Silgibelfen er ben mærfeligfte 9J?aabe.

S^i minbebe i bet g-oregaaenbe om bet Ubtrt)! ,,<Sfab«
ningené 9)?angfoIbigl^eb", \ah og enbnu engang benytte bet til
£)plt)gning. D^aar bi fige, at ^^orfferen op bag er 9}JangfoIbig«
l^eben, mebeng ben Utl}nbige, fom rigtigno! ogfaa tater om
©fabningené SJtangfoIbigtjeb, i (Sammenligning meb l^am beeb
meget libt: faa beeb altfaa ben Ubibenbe iffe, at ®et og S)et
er til, men berfor er bet ligefulbt til; bet er beb l^anå Ubiben«
l^eb iffe borttaget af Staturen, bet er fun i l^ané Ubibenl^eb
iffe tit for !^am. 5lnberlebeå meb Silgibelfenå t3-orf)oIb til @t)n«
ben§ 3KangfoIbigi^eb; Silgibelfen tager ben tilgibne ©t)nb bort.

^ette er en bibunberlig Sanfe, berfor ogfaa ^Troenå Sanfe;
tl^i Zxo forl^olber fig altib til ®et, fom iffe fee§. S^g tro er,
at bet @t)nlige er blebet til af ®et, fom iffe feeå; jeg feer SSer«
ben, men bet Uft)nlige feer jeg iffe, bet troer jeg. ©aalebeå
er ber ogfaa i „STilgibelfe — og ©t)nb" et gorl^olb af Sroen,
l^bilfet man bog fjelbnere er opmærffom paa. |)bab er nemlig
I)er bet Uft)nlige? 5)et Ufi)nlige er, at Silgibelfen tager ®et
bort, fom bog er til, bet Uft)nlige er, at ^et, fom feeå, bog iffe

335

feeå; ttji naar bet feeg, er bet jo oabenbort uft)nligt, at bet ilte
feeå. 2^en Sjerlige feer ben @t)nb tjan tilgiber, men l^an troer,
at S^ilgibelfen toger ben bort. ^ette tan nemlig i!!e feeå, ha
jo (S^nben fan fees; og paa ben anben Sibe, berfom @t)nben
t!!e bor til at fee, funbe ben jo l^eller iffe tilgibes. <2om man
ta tieb 2;roen tro er bet Uf^nlige til bet @t)nKge, faalebeå
tro er ben ^jerlige t)eb Silgioelfen bet Stjnlige t»ort. Segge
2)ele er Zio. Salig ben Siroenbe, l^an troer, l^bab ^an iffe fan
fee, falig ben Kjerlige, l^an troer ®et bort, fom ^lan bog fan fee!

|)t)0 fan troe bette? ^et fan ben Sjerlige. SOkn Ifjborfor
mon Silgioelfe er faa fjelben? SD^on iffe forbi Xroen paa %iU
giOelfenå 9J?agt er faa liben og faa fjelben? Selo et bebre 9}?en=
neffe, ber ingenlunbe er tilbøielig til at bære røb eller 9lag
og langtfra uforfonlig, !f)ører man iffe fjelbent fige: „jeg ffulbe
gjerne tilgibe l^am, men jeg feer iffe, 1:j\)ah bet fan f)jælpe."
C, bet feeå i^eller iffe! 2og, berfom 2^u felo nogenfinbe f)ar
trængt til S^ilgioelfe, faa beeb 2^u, !f)bab S^ilgioclfe formaaer:
IjOorfor bil Xu ha tale faa uerfarent eller faa ufjerligt om Sil«
gibelfen? %'i)i ber er egentligen noget Ufjerligt i at fige: jeg
feer iffe ^bab min Silgibelfe fan !^jælpe f)om. S?i fige bet iffe,
fom ffulbe et 2)?enneffe blibe fig felb bigtig teh at l^abe bet i
fin TlaQt at funne tilgibe et anbet SOienneffe, langtfra, bette
er ogfaa Ufjerlig!^eb; fanbeligen, ber gibeé en SJiaabe at til«
gibe paa, fom fjenbeligt iøinefalbenbc forøger (2ft)Iben ifteben«
for at forminbffe ben. Slun Sljerligljeb ^ar — ja bet ft)ne5 faa
fpøgenbe, men lob oå fige faalebeå, fun Sjerligl^eb ^at 53e'^æn'
bigl)eb nof til beb fin Silgibelfe at tage £t}nben bort. ''Raat
jeg tt)nger paa Xilgibelfen (bet bære, ot jeg er treben til at til-
gibe eller gjør mig felb bigtig beb ot funne tilgibe), foo ffeer
ber intet WkaM. Tlen naor Kjerligf)eb tilgiber, ffeer 2^roeng
SKirafel (og etl^bert SOiirafel er ba 2;roené, l^bab Unber berfor,
ot meb Sroen ogfaa 9}?iraflerne ere afffaffebe!): ot 2)et, fom
fee§, bog beb ot bære tilgibet iffe fees.

336

Set er ubflettet, bet er tilgivet otj glemt, eller foni ©Mf«
ten figer om \pah &nti tilgioer, bet er ffjult bag fianå 9f?t)g.
9}?en ®et, ber er glemt, er man jo ift'e ubibenbe om, f^i man
er ubtbenbe om 'J)et man itU beeb og albrig I)ar bibft; ^Set man
l^ar glemt l^ar man Utbft. 5tt glemme i benne l)øie[te ?5or[tonb
er berfor bet SOJobfatte i!!e af at ertnbre, men af ot l^aabe; tl)i
at l^aabe er tænfenbe at gide STilbær, at glemme er tænfenbe
at tage Siføær fra 5)et, fom bog er til, at ubftette bet. ©friften
lærer, at Sro fort^olber fig til het Uft)nlige, men ben figer tillige,
at Srocn er en 93eftanbig'^eb i Set, fom l)aabeå; ^eri ligger,
at 'Set, fom 'ijaahe^, er, ligefom bet Ufi^nlige, Set, fom i!!e er
til, I)dil!et berimob §aabet tænfenbe gifter Slilbærelfe. §It
glemme, naar ®ub gjør bet i ?5ort)oIb til @t)nben, er bet mob»
fatte af at ffabe; tt)i at f!abe er at frembringe af ^ntet, at glemme
er at tage titbage i ^ntet. ^^Mh ber er ffjult for mine Øine,
bet l^ar jeg albrig feet; men l^bab ber er ffjult bag min 9tt)g,
bet l^ar jeg feet. Og netop faalebeå tilgiber ben ^jerlige: l^an
tilgioer, t)an glemmer, l^an nbfletter ©t)nben, fjerligt oenber
l^an fig tit Sen, l)an tilgioer; men naar !^an benber fig mob
l^om, !an lf)an jo itfe fee, Ijttab ber tigger bag beb l^anå 9ftt)g.
^t bet er umuligt at fee, l^Dab ber tigger bag oeb (Ené 9it)g,
bet er let at forftaae, famt at berfor bette Ubtrt)f ret er opfunbet
of ^erligl^eb; men berimob er bet maaffee faa banffeligt, at
borbe ben ^jerlige, ber Deb .f)jætp af 2;ilgit)etfen lægger ben
?tnbeng @tt)Ib bag beb fin 9U)g. Set falber i ^tlminbefigtieb
33?enneffene tet, at lægge en 8h)Ib, om bet faa bar et 9)?orb,
paa et onbet 9}?enneffeé ®amt)ittigl)cb; men beb §jælp af ZiU
gibelfen at lægge tianå (Sfi)Ib bag beb fin Sfttjg: bet falber banffe^
ligt. Sog iffe for ben ^'jerlige; tl)i lE)on ftjuler (3t)nberneg 9JJang=
folbigl^eb.

(Siig iffe „©tjnbené SDJangfoIbigljcb bliber bog birfeligen
lige ftor, enten ©t)nbcn tilgibeé eller iffe, ha Silgibetfen I)bcrfen
gjør fra etter til"; fbar l^eUere paa bet ©pørgémaat: om Sen,
ber ufjerligt negtcr Stilgibelfe, om fjan iffe forøger ©l)nbené
9[>cangfoIbigl}eb — iffe blot berbeb, at benne \)ané UforfonIig=

337

]^eb blioer een @t)nb mere, l^bab jo bog er faalebeé, og burbe
forfaabibt bringeé i ?lnflng? Sog bette biHe bi nu i!fe frem«
l^æoe. 9}cen er ber iffe et hemmeligt goi^fj^Ib mellem ®t)nb
og Xilgioelfe? S^aar en St)nb iffe er tilgiuet, forbrer ben Strof,
ben raaber til SJJenneffene eller ®ub om ©traf; men nanr en
@t)nb rnaber om ©traf, ha feer ben ganffe anberlcbes ub, langt
ftørre, cnb naar ben famme ®t)nb er tilgioet. (Sr hdtc blot en
£)ienforbIinbeIfe? D^Jei, bet er t)ir!eligen faa. ^et er jo, for at
bent)tte et ufulbfomnere 33ittcbe, l^eUer ingen Øienforblinbelfe,
ot bet ©aar, ber faae forfærbcligt ub, at bet famme ©aar i
næfte Øieblif, naar 2ægen I)ar Dabffet og bet)anblet het, feer
longt minbre forfcerbenbc ub, mebenå bet bog er bet famme
©aar. |)bab gjør altfaa '2)en, fom negter Silgibelfen? §an for«
øger ©tinben, I)an gjør, at ben fr)neé ftørre. Cg bernæft, Sil«
gidelfe tager Sibet fra ©tinben; men het, at negte Silgibelfe,
giber ©Qnben Sfiæring. ©elb berfor om ingen nt) ©t)nb fom^
til, berfom bog ben ene og famme ©t)nb bebbliber, faa forogeé
©t)nberneé 9}JangfoIbigI)cb. i)?aar en ©t)nb bebbliber, tommer
ber egentligen en nt) ©Qnb til, t!f)i ©t)nb bojer beb ©t)nb; bet,
at en ©t)nb bebbliber, er en nt) ©tjnb. £)g benne nt)e ©t)nb
hmbe 'Su 1:}at)c forl)inbret beb fjerligt tilgibenbe at borttage
ben gamle ©i)nb, fom ben iljerlige gjør het, ber ffjuler ©Qn«
berneå 3KangfoIbigl^eb.

^jerlig^eb ffjuler ©t)nberneé 9}?angfoIbig^eb; tl)i
^jerligljeb forl^inbrer ©i)nben i at blibe tit, qbceler
ben i gøbfelen.

©elb om man i gorljolb til eet eller anbet goretagenbe,
et 58ærf, man bil ubførc, l^ar Mt i 33erebf!ab: ber maa bog
benteå paa t^et, paa '^^(nlebningen. ©ankbeå ogfaa meb ©Qn«
ben; naar hen er i et SKenneffc, ben benter bog paa Slnleb«
ningen.

^nlebningcn !an bære bet meget t^orffjellige. ©frifteu
figer, at ©t)nben af S3ubet eller gorbubet tager 31nlebning.
Suft bet, at Droget btibeå eller forbt)beå, bliber faa ^nlebningen;
tife fom frembragte 3(nlebningen ©i)nben, t{)i 5(nlebningen

®. ftietfegaatb. IX 22

338

frembringer albrig 9?oget. ^nlebningen er fom en 9}JeIIem«
TTianb, en TlceQlet, hlot beljjælpeltg t)eb Dmfætningen, foranle-
biger blot, at ®et fommer iftanb, ber i en anben 33etl)bning
oHerebe bar til, fom 2)iuligl^eb nemlig. 33ubet, gorbubet frifter,
netop forbi bet bil tbinge bet Dnbe; og nu toger <St)nben 3tnleb»
ningen, ben tager ben, tl^i ^orbiibet er ^(nlebningen. ©aalebeg
er ^inlebningen ligefom et ^ntet, et lf)urtigt 9^oget, ber gaaer
mellem ©t)nben og ^^orbubet, i en t)iå ^^orftanb tillf)ører begge,
mebené ben i en anben gorftanb er fom bar ben ilU til, uagtet
bog igjen '^ntet, fom birfeligen er blebet til, er blebet bet uben
en 51nlebning.

SBubet, gorbubet er Slnlebningen. ^ en enbnu førgeligere
gorftanb er ©t)nben i ?Inbre ^nlebningen, fom foranlebiger
@t)nben i ®en, ber fommer i berøring meb bem. D, Ijbor ofte
i^ar et ubetænffomt, et letfinbigt l^en!aftet Drb bæret nof for
at gibe ©t)nben ^Inlebning! |)bor ofte l^ar et letfærbigt 58Ii!
foranlebiget, at ©Qnbené 9}?angfoIbigl^eb bleb ftørre! @nb fige
ha, naat et 9}?ennef!e leber i en baglig Dmgibelfe, f)bor l^an hm
feer og Ifører @t)nb og Ugubeligl^eb: l^bil!en riig 5lnlebning for
©t)nben i l^am, Ijbilfen let Dmfætning mellem bette, at gibe
Stnlebning og at tage Slnlebning! 9^aar ©t)nben i et SJJenneffe
er omgiben af ©t)nb, er ben fom i fit ©lement. Skæret beb ?lnleb«
ningené ^betigl^eb tribeå og bojer ben (lf)biå man eflerå !an
tale om at tribeå i gorl^olb til bet Dnbe); ben bliber mere og
mere onbartet; ben binber mere og mere ©fiffelfe (l^biå man
i gorl^olb til bet Dnbe fan tale om at binbe ©fiffelfe, ha bet
Dnbe er Søgn og 93ebrag, faalebeg uben ©fiffelfe); ben faftner
fig mere og mere, om enb bene ^it) er fbæbenbe ober ^fgrunben,
altfaa uben gobfæfte.

SDog 5tlt, l^bab ber er ^tnlebningen, bibrager, forfaabibt
fom 9Mebningen tit at ft)nbe beraf tageg, til at forøge @t)n»
berneé 9J?angfoIbigl^eb.

3Ken ber er een Dmgibelfe, fom ubetinget iffe giber og
iffe er ^tnlebning for ©l}nben: bet er ^jerligl^eb. 9iaar @t)nben
i et SJJenneffe er omgiben af ^jerligl)eb, ha er hen ubenfor fit

339

©letnent, ten er fom en beleiret S3r), l^btlfen enl^ber ^orbinbelfe
meb ©ine er offfaaren, ben er fom et SOJenneffe, ber l^ar bæret
forfolben til ^rif, fat paa ben !nappe fiebemanbe, naar l^an
gaaer fro hæfterne, forgjeDeå bentenbe en ^nlebning til at
opl^ibfe fig beb S3erufelfe. 95el fanbt, bet er muligt (tlf)i l^bab
fan i!!e et forbærbet 2)?enneffe forbenbe fig felu til gorbcerbelfe!),
at (St)nben fan tage 5{nlebning af ^erligi^eben, fan forbittreg
paa ben, rafe mob ben. ®og fan @t)nben iffe i Sængben l^olbe
uh meb Kjerligl^eben; faabanne Optrin ere berfor fom ofteft
fim i 33egt)nbelfen, ligefom naar Sranfcren juft i be forfte 2)age,
førenb altfaa Sægebel^anblingen l^ar faaet bel^orig %ih til at
gjøre fin Qnbfltjbelfe gjælbenbe, l^ar Sbæffetl^ebenå ^aft til
ret at rafe. Og bernæft, om ber ogfaa Oar et faabant 2)?enneffe,
fom felb ^erlig'^eb — maatte opgioe, nei bet gjør Ijerliglfieb
albrig, men fom uafbrubt af ^ierligf)eben tog 3(nlebning til
at ftinbe: forbi ber er en Uforbeberlig, beraf følger jo iffe, at
ber iffe er 3Wange, fom Ifielbrebeg. (Sao bliber bet lige fulbt
fanbt, at ^erligl^eb ffjuler ©tinberneé 9)JangfoIbigI)eb.

O, Oorigl^eben mao ofte ubtænfe meget finbrige 9J?ibIer
for at Ijolbe en gorbrl)ber fangen, og Sægen ofte onbenbe ftor
Opfinbfomljcb for at ubgrunbe Soangåmibler til at toinge en
5tffinbig: i gorl^olb til ©t^nb er bog ingen OmgiOelfe faa tbin«
genbe, men tillige ingen tbingenbe Dmgibelfe foo frelfcnbe,
fom ^jerligl^eb. §bor ofte bleb iffe ben 3?rebe, fom ulmebe i
bet Snbre, blot bentenbe ^lao en 51nlebning, I)bor ofte bleb ben
qbolt, forbi ^jerlig'^eben ingen Stnlebning gab! §bor ofte omfom
iffe ben onbe fit)ft, fom i 9^t)égjerrig!f)ebené bellt)ftige ?(ngeft
fob paa Ubfig, fpeibenbe efter en ^nlebning, l^bor ofte omfom
ben i gøbfelen, forbi Slierliglfieben flet ingen "iJtnlebning gab,
og fjerligt baogebe ober, at ber flet ingen ^ilnlcbning bleb giben!
|>bor ofte ftiHebe hen iffe af benne §arme i ©jelen, ber bor
foo forbisfet om og faa forberebt, jo foo opfat poo at ffuKe
finbe nQ og nt) ^nlebning tit at l^ormes pao S3erben, poa SJJen«
neffene, poo ®ub, poo Stit, l^bor ofte ftiHebe ben iffe of i en mil-
bere Stemning, forbi ftjerligl^eben flet ingen ^Inlebning gab

22*

340

til at l^armes! |)t)or ofte fortog bet fig igjen bette inbbilbffe
og trobfige Sinb, bet meente fig forurettet og miåfjeiibt, og
beraf tog 31nlebning til ot blioe enb mere inbbilbff, mebenå
bet blot begjerebe nt) %tkbmng for at bebife, ot bet ^atihe
9tet, l^Oor ofte fortog bet fig igjen, forbi ^jerligl^eben, faa lin--
brenbe, faa mitbt forbelenbe flet ingen Stnlebning gab for ben
ftige 3nbbiIbf!T)eb! §bor ofte gif bet iffe tilbage i fig felb Ijtiah
ber Oar ^aatænft, ^Oiå bet blot funbe It)!feå at finbe en ^nleb«
ning til en Unbf!t)Ibning berfor, l^bor ofte gif het tilboge, forbi
^ierlig{)eben flet ingen ?lnlebning gab til ot finbe Unbfft)Ib'
ning — for bet Onbe! D, l^bor mange gorbrt)beIfer ere i!fe
blebne ofoærgebe, l^Oor mange onbe ^orfcetter tilintetgjorte,
l^tior mange fortbiblebe 33eflutninger bragte i ®IemfeI, l^bor
mange ft)nbige SS^onfer ftonbfebe paa SSeien til ot blibe @jer>
ning, ^t)or mange ubefinbige Drb enbnu itibe unbertrt)!te,
forbi ^jerligtieben iffe gab '^{nlebningen!

93ee bet SKenneffe, ceb I)Oem ^orargelfen fommer; folig
ben ^erlige, fom beb at negte 5(nlebningen ffjuler @t)nberneå
SWangfoIbigl^eb!

VI.
1 Kor. XIII, 13. Saa biimx ba . . . Sjerlig^eb,

a, ®ub »ære lobet, Sjetligl^eb blioer! ^'oah faa enb S8er«
ben ]M fratage 5^ig, om bet Dar bet ^jerefte; f)Dab ber faa enb
ffal Deberfares 2^ig i StDet, I^Dorlebeå 2^u enb f!al fomme til
at libe for 2:m Stræben, for bet @obe, fom 2:u oil, om SKen«
neffene ffuUe oenbe fig ligegtjlbtge fra Tig etter fom ^i^nber
mob 2^ig, om 3ngen fhilbe oitte oære 2ig befjenbt etter oære
be!jenbt at Oebgaae, ^t>ah f)an bog fft)Ibte 5^ig, om felo 2^in
bebfte 33en ffulbe fornegte Tig — ^Ois Tu bog i nogen Tin
Stræben, i nogen Tin Øjerning, i noget Tit Crb i Sanbl^eb
l^ar l^aot Sljerlig^eb til 3}?ebDiber: troft Tig, tt)i ftjerligl^eb blider;
l^oab Tu deeb meb ben, bet er Tig til Srøft erinbret, o, faligere
enb l^oilfenfom'^elft 53ebrift noget 9[J?enneffe fan l^ade ubført,
faligere enb om Slanber f)aOe Oæret f)am unberbanige, faligere
at oære erinbret af fijerligl^eben! ^t)ab Tu oeeb meb ben, bet
er Tig til Trøft erinbret, bet ffal f)Oerfen bet 9cæroærenbe etter
bet Tilfommenbe, ^oerfen (ingle etter Tjæole, og ha, @ub
Oære looet, t)eUer ei Tit eget urolige Sinbs bange Tanfer,
i!!e i Tit 2ios ftormfulbefte og oanffeltgfte £ieblif, faa libet
fom i Tit 2i05 fibfte £ieblif formaae at tage fra Tig; t^ Sjer«
ligfjeb blioer. — Cg naar SDcismobet forft oil gjøre Tig foag,
faa Tu taber 2t)ften til ret at Ditte, for faa igjen ot gjøre Tig
ftærf, of fom SKiåmob gjør bet, ftærf i ^orfagtFjebens Trobe;

342

naat Tliémohet bil gjøre ^ig 3llt tomt, forbanble l^ele Sibet
til en eenåformig og intetfigenbe ©jentogelfe, faa ©u bel feer
bet altfammen, men faa ligegt^Ibigt, feer MavUn og ©foben
atter grømieå, feer bet mangfolbige fiib i Suft og S5anb atter
røre^fig, Ifører ^^uglefangen atter iftemt, feer atter og atter
9Jiennef!eueé 2rablt)eb i oflel^aanbe ©jerning, — og SDu bel
beeb, at ®iib er til, men bet er ®ig, fom !f)abbe lf)an truffet
fig tilbage i fig felb, fom bar I)an fjernt i himmelen faa uenbeligt
langt borte fra alt bette UbetQbelige, lE)biIfet neppe er bcerb
at lebe for; naar Wi^mohet bil affjele ®ig Ifiele Sibet, faa ®u
bel beeb, men faa fbagt, at (£f)riftu§ ^ar bceret til, og berimob
meb en ængftenle 2;t)belig!^eb, at bet er atten l^unbrebe 5tar
fiben, fom bar ogfaa !^an fao uenbeligt langt borte fra alt bette
Ubett)belige, ber neppe er bærb at lebe for: o, ha betænf, at
^jerliglfieb bliber! %^i biiber ^erligljeben, er bet jo lige bift,
at ben er i bet Silfommenbe, l^biå bet er benne Srøft 2)u bel^øber,
og at ben er i bet Siiærbærenbe, !f|big bet er benne Srøft ^u belE)ø»
ber. 9}?ob alle bet Xilfommenbeå g-orfærbelfer fætte jDu benne
Srøft: S?ierligl)eb bliber; mob olt bet 9?ærbærenbeg 33eængftelfe
og SO'Jatlieb fætte ®u benne Srøft: Sljerligl^eb bliber. £), er bet
2;røftenbe for Ørfenenå ©eboer, om !^an beftemt bibfte, at ber
bar Slilbe og bilbe bære .^1lbe l^bor langt Ijan enb reifer: Ijbilfen
Mbe bilbe bog bære faalebeS fabnet, l^bilfen ®øbåmaabe bilbe
bære faa forfmægtenbe, fom fibié ^ierligl}eb iffe bar til, og
iffe bar ebigt til!

©ee, bette er en meget opbi}ggelig Sonfe, at Sl'jerlig'^eb
bliber. SSi tale ba, naar bi tale faalebeå, om ben ^jerligl^eb,
ber bærer I)ele 3;ilbærelfen, om Wub§ Stjerligljeb. Serfom ben
et Øieblif, et enefte Øicblif ubebleb, ha maatte ^2tlt forbirreå.
9Jfen bet gjør ben iffe, og berfor, I)borlebeå enb 3llt forbirreå
for ®ig — Sl'jerligljcb bliber. Jisi tale altfaa om ©ub§ ^jerlig«
Ijeb, om benneé (fgenffab at blibe.

^og i bette lille ©frift l^anble bi beftanbigt fun om ^jer^
lig'^ebcnå ®jerninger, og berfor iffe om (^ubå lijerligl)eb, men
om menneffclig ^Ijcrlig^eb. 9kturligbii§, intet SJJenneffe er

343

^erligt)eb; f)an er, l)tii5 I)an er i fijerltgljeb, en ftjerttg. ^mib'
lertib er Sljerlig'^eb ofieralt tilftebe, I)t)or ber er en ^erlig. Man
flulbe troe, og man mener Del ofteft, at Sjerltglieb mellem
SKenneffe og 9JJenneffe er et gorl^olb mellem %o. Sette er ogfaa
fanbt, men ufanbt, forfaadibt bette 5t>ri)oIb titlige er et gorl^olb
tneHem 2re. gørft er ber ben Sljerlige; bernæft 2)en eller 2)e,
fom ere (Sjenftanben; men for bet Srebie er Ejerlig!^eben felt)
meb tilftebe. 9Jaar oi ha i ^ottjolb til menneffelig .^jerlig'^eb
tale om, at ^erlig'^eb blioer, difer bette fig let at bære en ©jer*
ning, etter, at bet if!e er en l^dilenbe Sgenffab, fom ^erlig'^eben
faaban I)ar, men en i l^Oert øieblif er'^oerbet Ggenffab, og fom
tittige, ^dert £)ieblif hen erljOeroes, igjen er en dirffom ©jer«
ning. 2)en ^jerlige blioer, l^an blioer i ^'ierligl)eben, bedårer
fig felt) i Sljerligl^eben; juft beroeb beoirfer ^an, at lians S^jer«
ligl^eb i gor^^olb tit 2J?enneffene blider. §an blider hen ^jerlige
toeb at blide i ^erligl^eben, deb at blide i Sljerlig^eben blider
l(an§ ^erlig'^eb; ben blider, og bet er bette di nu ditte oderdeie,

„^jerlig^eb affalber albrig" — ben blider.
S^iaar Sarnet l^ar dæret uhe 'ijtU ®agen l^o§ gremmebe,
og tænfer paa, at bet ffal gaae fijem, men er bange for at gaae
ene, og bog faa gjerne dil blide bet længft mulige, figer bet til
ben ^Ibre, ber maaffee dilbe gaae tibligere, „bie paa mig";
og faa gjor ben 5S(bre, fom 33arnet beber. ^Jiaar blanbt tdenbe
Sædnlige ben ene er noget fremmeligere enb ben anben, figer
ben fibfte til ben førfte „bie paa mig"; og faa gjør ben ?}remme»
ligere, fom ber bled bebct. 9Zaar Sdenbe l^ade befluttet og glæbet
fig til at foretage en 3fteife fammen, men ben ene af bem blider
f09/ \W^ ^^^ ^99^ //bie paa mig"; og faa gjør ben ^(nben,
fom ber bled bebet. 9^aar ^en, ber er et anbet 3[l?enneffe ^enge
ffi)Ibig, iffe fan betale, figer ^an „bie paa mig"; og faa gjør
bet anbet 2)ienneffe, fom ber bled bebet. 9iaar ben forelffebe
^ige feer, at ber dil blide ftore og maaffee langdarige SSanffe«

344

Iigl)eber for I^enbeé ^^orening meb ben (SIffebe, figer f)un til
l^am „hie paa mig"; og fao gjør ben (SIffebe, fom ber bled bebet.
Og bette er jo meget ffjønt og prifeligt, faokbeå at bie paa et
anbet 9}Jennef!e; men om bet juft er ^jerligljeb, ber gjør bet,
{)at)e di enbnu if!e feet. Tlaa\iee er Siben, l^dori ber \M benteå,
for fort til, at bet ret !an blide aabenbart, Ijdordibt bet, fom
beftemmer ©n til faalebeå at bie, i afgjørenbe ^^orftanb fortjener
at falbeå ^jerlig^eb. W, og maoffee bled Siben, !)t)ori ber fhilbe
benteå, faa lang, at ben 5@(bre fagbe til 33arnet „nei, nu fan
jeg iffe bie længere paa ^ig''; maaffee gif hen Sangfommere
faa langfomt frem, at ben fremmeligere fogbe „nei, nu fan jeg
iffe bie længere paa S)ig, uben felo altfor meget at finfeå";
maaffee traf ©t)gbommen faolebeé i Sangbrag, at SSennen
fagbe „nei, nu fan jeg iffe bie længere paa S)ig, nu maa jeg
reife alene"; maaffee gif Siben faa længe l^en for ©en, ber
iffe funbe betale fin ®jelb, at ben ^fnben fagbe „nei, nu fan
jeg iffe bie længere paa S>ig, nu maa jeg i^abe mine ^enge";
maaffee bled Ubfigten tit foreningen meb ben unge ^ige faa
fjern, at ben (SIffebe fagbe „nei, nu fan jeg iffe hie længere paa
S)ig, jeg fft)Iber mig felb og mit Sid iffe faalebeå at l^olbe bet
5lor efter 5(ar fien paa bet Udiåfe". — 9)?en ^jerligf)eb blider.
®et, at ^'jerligl^eb blider, maaffee rettere, bet, om ben nu
dirfeligen i bette og bette Silf ætbe blider, etter om ben o^jl^ører:
er Droget, fom paa \aa mangfolbig 9JJaabe beffæftiger SJJenne«
ffeneå Sanfer, ofte ©jenftanb for bereå ©amtale, ofteft |)odeb«
^nbfjolbet i afle Siigterneå ?5ortættinger. S)et fremftitteå ha
fom prifeligt, at Sl'jerligfjeb blider, men fom udærbigt, at ben
iffe blider, at ben opfører, at ben foranbrer fig. ^un bet ^^ørfte
er Sljerligf)eb, bet 'iJfnbet difer fig jo deb {^oranbringen iffe at
dære ,ft^jerligf)eb — og ha ait\aa jetter iffe at f)ade dæret ^jer-
ligljeb. Sagen er benne, man fan iffe o|)l^øre at dære fjerlig;
er man i ©anb^eb fjerlig, faa blider man bet; opfører mon
at dære bet, faa dar man bet l^etter iffe. S)et at opføre fiar
attfaa, i 3Drl)oIb til Sl^jerligf)eb, tilbagedirfenbe ^raft. ^a, jeg
fan iffe blide træt af at fige bet og af at paadife bet: ber er

345

oDeralt, fjDor Sjerligf)eb er ineb, noget \aa uenbelig 2)t)bfinbigt.
@ee, en røanb fan l^ade l^aDt ^enge, og naar faa bet opi^ører,
naor I)an iffe længere I)ar "i^^enge, blioer bet bog lige Dift og
fanbt, at l^an l^ar fjant ^4-^enge. 'S)kn naar (5n opfører at dære
Ijerlig, l^ar !f)an l^eller iffe bæret fjerlig. ^\)ab er bog faa
milbt fom Sjerlig^eb, og f)t)ab faa ftrengt, faa nibfjert paa fig
felt), faa tugtenbe fom Sljerligl]eb!

din cibere. 9iaar ba Sjerligljeben opifjører, naar ber i (SlffoD,
i SSenffab, fort i bet fjerlige gor^^olb mellem Sloenbe fommer
bem 9?oget imellem, faa Sjerligtieben opl^ører: ha fommer het,
fom bi DJienneffer fige, til et 33rub mellem bisfe Scenbe. Sljer«
ligl^eben »ar bet go^binbenbc, bar i gob gorftanb imeCem
bem; naar ber ba fommer 9Joget mellem bcm, faa er fjerlig«
l^eben fortrængt, ben Dp!)ørcr, ^nrbinbelfcn mcUem bem brr)beå,
og 33rubbet blioer abffiUenbe mellem bem. '^tltfaa bet fommer
til et 33rub. ^enne Sprogbrug fjenber imiblertib Gl^riftenbom«
men iffe, forftaaer ben iffe, »il iffe forftaae ben. 9^aar man taler
om, at bet fommer til et 33rub, ba er bette forbi mnn er af ben
9)?ening, at ber i ^jerligl)eb iffun er et 5orI)oIb mellem %o,
iftebenfor, at ber er et ^oi^i^ol^ mellem 2re, fom biift er blenet.
^enne 2ale om et 53rub meHem be SToenbe er meget for let*
finbig; bet faaer beb ben Ubfeenbet af, fom bar Sljerlig^ebå«
gorfjolbet en (Sag meflem biåfe Sbenbe, ber bar flet ingen
Srebie, I^bem bet bebfom. ®erfom ba Xbenbe enebeå om at
brt)be meb Ijinanben, bilbe ber jo altfaa flet iffe bære 9?oget
at inbbenbe berimob. grembeles, forbi bisfe Sbenbe bri)be bette
^orl^olb meb l^inanben, beraf bilbe iffe følge, at jo bisfe famme
Sbenbe i 5orf)oIb til anbre ^Dienneffcr funbe bære fjerlige; be
bel^olbe altfaa (^genffaben fjerlig, men bereé ^jerligljeb anbringeå
nu blot i 5or!^oIb til ^nbre. gi^embeles bilbe 2^en, ber fftjibigt
foranlebigebe 33rubbet, '^atie Cbermagten, og ben Ufftilbige
bære bærgeløå. ^og bet bilbe jo bære uéfelt, om en Uffulbig
ffulbe bære ben fbagere; faalebes er bet rigtignof i benne ^^er-
ben, men, ebigt forftaaet, fan bet olbrig f)ænge faalebeé fammen.
|)bab gjør berfor 6!^riftenbommen? ^ens ^Ibor fæfter ftraj

346

@t)ig!^eben§ Opmcerffoml^eb paa ben Gnfelte, paa tjiiex (Sn!elt
of be Sdenbe. ^bet nemlig Sdenbe i ^jerligl^eb for!E)Dlbe jig ttl
l^inanben, forl^olber tpex {[ær af bem fig i fig feld til „Sljer«
Iig!f|eben." 9?u ganer bet iffe flet faa nemt meb 33rubbet.
gørenb bet fommer til SSrubbet, førenb ben (Sne fommer til
at brQbe fin ©jerlig'fieb i ^^orfjolb til ben 5tnben, maa l^an førft
affalbe fra ^^^icrlig^eben^ Sette er bet SSigtige; berfor
taler 6t)riftenbommen Hk om, at 2;t)enbe brt)be meb f)inanben,
men om, 1:jt3ah fun beftanbigt ben (Snfelte fan gjøre, at affalbe
fra „^jerligl^eben." Gt 33rub metfem %o bet fmager altfor
meget af Simeligl^ebenå STrablfieb, fom bar ha ben ©ag iffe
faa farlig; men at affalbe fra „^jerligfieben", benne STale
I)ar (Sdigl^ebeng ^lloor. ©ee, nu er %U i fin Drben, nu !an (5t)ig>
l^eben f)oIbe Sugt og Orben, nu ffal ben i og Oeb Srubbet uffijl^
bigt Sibenbe nof blide ben ©tærfere, berfom l^an ha Uh ogfaa
affalber fra „Sljerligl^eben". §0i» ^jerlig^eb ene og alene
bar et ^orljolb meUem So, bor jo ben Gne beftanbigt i ben
Slnbenå ^olb, forfaabibt benne 5(nben bar en D^ebrig, ber bilbe
brt)be gorljolbet. 9^aar et gorlfiolb hin er meflem %o, er hen
(Sne beftanbigt ^^or^^olbet obermægtig beb ot funne brt)be bet;
tl^i faafnart ben (Sne l^ar brubt, er ?} o ri) o Ib et brubt. 9JJen naar
ber er Sre, !an ben (Sne iffe gjøre bet. ^en Srebie er, fom fagt,
felbe „^jerligl^eben", til l^bilfen ha ben i 33rubbet ufftilbigt
Sibenbe fan l^olbe fig, faa f)ar 33rubbet ingen dJlaqt ober i^am.
Dg ben ©f^Ibige ffal juft f)eller iffe rofe fig af at bære fluppen
for gobt ^øb fra hen ©ag; tl)t at affalbe fra „^jerligl^eben",
ja, bet er ben bt)refte ^riiå, bet l^nr en anben 5{Ibor enb bette
§nftige at brl)be meb et enfelt 9)?enneffe — og faa forøbrigt
i aHe SKoaber at bære et gobt og fjerligt 9JJenneffe.

SJZen ben fanbe Sjerligc affalber albrig fra „^jerlig*
l^eben", berfor fan bet for l^am albrig fomme til et 33rub;
tfji lljerligljcb bliber. 2)og, fan i et 3"t>i^^oIb mellem So ben
(Sne forljinbre S3rubbet, naar hen '*2(nben brt)ber? Man ffulbe
jo ft)neg, at (£en af So er nof til at bri)be ^^orljolbet, og er gor-
f)Dlbet brubt, faa er jo Grubbet. ^ en biå gorftanb er het ogfaa

347

faalebeå, men berfom bog ben ^jerlige iffe affalber fra „^jer*
ligl^eben", fan ^an forfjinbre Stubbet, l^an fan gjøre bette
Unber; tf)t naor l^an blider, fan ©rubbet albrig rigtigt fomme
iftanb. 23eb at blioe (og i benne Slioen er ben Sjerlige i ^agt
meb bet Goige) be^olber f)an Ooermagten ooer bet forbigangne,
faa ^an fordanbler f|t)ab ber, i ^oxbiQanQcnijehen og beb ben,
er et 33rub til et i gremtiben muligt ^or^olb. Seet i Sletning
af gorbigangen^eb blider Srubbet meb ^der ^ag og ^dert
2Iar tåbeligere og tt)beligere; men ben Sljerlige, jom blider,
tilhorer jo, deb at blide, bet Silfommenbe, bet Sdige, og i 'SteU
ning af bet Silfommenbe er ©rubbet iffe et 33rub, berimob
en DJcuIigi^eb. 3?Jen bertil ^ører Sdig^ebenå kræfter; og berfor
maa ben ^erlige, fom blider, blide i „^jerltgtjeben", elleré
faaer bog ^orbigangen^eben libt efter libt 9J?agt, og faa fommer
libt efter libt ©rubbet tilf^ne. D, og bertil ^orer (idig^ebené
kræfter, til ftraj i bet afgjørenbe £)ieblif at fordanble gorbi«
gangen^eb til S^ilfommelfe! 2^og l^ar bet at blide benne DJZagt.

^dorlebeå ffal jeg nu beffride benne ^jerlig'^ebenå @ier=
ning? O, at jeg maatte dære uubtømmelig i at beffride, !^dab
ber er faa ubeffridelig glæbeligt og faa opbyggeligt at betænfe!

Saa fom bet ha til et ©rub meHem be 2^denbe; bet dar
en SDJisforftaaelfe, bog brøb ben (£ne Jor^olbet. 3JJen ben Sjer«
lige figer „jeg blider" — faa er ber bog intet ©rub. Zæni 2ig
et fammenfat Crb, bet fibfte Crb mangler, ber er fun bet førfte
Crb og ©inbetegnet (t()i ^en ber brriber ^orfjolbet fan bog iffe
tage ©inbetegnet meb fig, ©inbetegnet be^olber ben ^jerlige,
fom naturligt, paa fin @ibe), tænf ^ig altfaa af et fammenfat
Crb bet førfte Crb og ©inbetegnet, og tænf Xig nu, at 'Zu
flet 3ntet dibere deeb, om !^dorban bet [)ænger fammen: l^dab
dil 2;u faa fige? 2^u dil fige, bet Crb er iffe færbigt, ber mangler
9?oget. Saalebeå meb ben Sjerlige. 2lt bet fom til et ©rud,
bet fan iffe ligefrem fee», hct fan fun dibeå i forbigangen«
l^ebené {yorftanb. )Ulm ben Stjerlige dil iffe dibe bet forbigangne,
tl^i l^an blider; og at blide er i ^Retning af bet Silfommcnbe.
5lltfaa ubttDffer ben S^erlige, at bet ^oi^^dlb, fom ben 2(nben

348

falber et S3rub, at bet er et ^or^olb, fom enbnu ilte er blebet
fcerbigt. SKen forbi ber mangler 9'ioget, berfor er bet enbnu
iffe et 33rub. ^et beroer oltfaa paa, l^borlebeé gori^olbet jee§;
og ben ^jerlige, f)an blioer. — ^aa fom bet ha til et ^rub,
bet bar en Drbftrib ber f!itte Sbenbe, bog brøb ben 6ne, lf)an
fagbe: meUem o§ er bet ube. SDxen ben ^jerlige bliber, l^an
figer „meUem os er bet iffe ube, bi ere enbnu mibtbeis i Sæt-
ningen, bet er blot ©ætningen, ber iffe er uhe". Gr bette iffe faa«
lebeå? §bilfen ^o^ffje^ ^^ "^er meltem et 53rubftt}ffe og bet, at en
Sætning iffe er ube? gor at falbe Droget et ^rubftt)ffe maa man
bære bibenbe om, at ber iffe tommer mere; Xieeh man ^ntet ber«
om, faa figer man, Sætningen er enbnu iffe ube. 5 Sletning af bet
^forbigangne, at bet er afgjort, at ber iffe fommer mere, fige bi
„bet er et ofbrubt Stt}ffe", i ^Retningen af bet Xilfommenbe, bienbe
paa bet 9Zæfte, fige bi „Sætningen er iffe færbig, ber mangler
enbnu ^loQet". — Saa fom bet ha til et 33rub, bet bar gor«
ftemtfjeb, Sulbe, 2igegr)Ibigf)eb, ber abffifte bem, bog brøb
ben Gne, ^an figer „jeg taler iffe mere meb bet 9JJenneffe, jeg
feer l^am iffe". 9)cen ben Sjerlige figer: „jeg bliber; faalebeg
tale bi bog meb f)inanben, tf)i i Samtale f)ører jo ogfaa ftunbom
2;au5^eb meb." (ir bette iffe faalebes? Men fæt nu, at bet bar
tre 5(ar fiben, be fibft talte meb ^inanben. See, f)er fommer
bet igjen. %t bet er tre 5(ar fiben fan man fun bibe i i^oxU'
gangen^ebené i^orftanb; men ben ^'jerlige, fom ^ber 2)ag for«
tinger fig tteh bet (fbige, og bliber, lE)am l^ar gorbigangenl^eben
flet iffe 9}iagt ober. 2)erfom 2)u faae to SCRenneffer fibbe taufe
tieh Siben af !^inanben, og ^u ettere IJntet bibfte, bilbe Su
beraf flutte, at bet bar tre "Hat fiben be talte meb ^inanben?
^an Sf^ogen beftemme, l]bor længe Sauél^eb ffal bare, for at
man fan fige, nu er bet iffe mere Samtale; og fan man beftemme
bet, fan man bog i bet enfelte Silfælbe fun i gorbigangen-
Rebene ^ocftanb bibe, om bet er faa, tf)i Siben maa jo bære
forgangen. 93?en ben ^jerlige, ber bliber, løériber fig beftanbigt
fra fin 33iben om Jyorbigangen'^eben, '^an beeb intet t^orbi«
gangent, ^an bier blot paa bet Xilfommenbe. (^r S)anbfen

349

afbnibt forbi ben ene ^anbjer er gaaet bort? ^ en Oiå gorftanb.
3}?en berfom bog ben anben blioer [taaenbe i ben Stilling, fom
ubtrQffer 53Diningen mob Xen, fom iffe fee§, og berfom 2)u
^ntet t)eeb betræffenbe bet ^forbigangne: \aa bil ^u fige „nu
ffal no! 2;Qnbfen begt)nbe, faofnart blot ben ^Inben femmer,
fom ber benteå paa". 2faf bet ?vorbtgangne bort, brufne bet
i Soigljebens ©lemfel Deb fjerltgt at blide: faa er (inben ©egt)n'
belfen og ber er intet 33rub! 9iaar ben Sroløfe forlob ^igen,
men l^un „i 5(ftenrøben5 bunffe Sib" fibber !^t)er ^ften beb
^inbuet og denter, faa ubtrpffer !^un jo ^der liften: nu fom«
mer i^an, !^an fommer ret ftraj; bet feer "^der Stften ub fom
bar ber intet Srub, t()i ^un blider. ^2tt ^un i tre 5Iar l^ar gibbet
faalebeé l^der 5Iften, bet ubtrriffer ^un jo iffe ben enfelte §Iften;
bet opbager berfor l^eller iffe ben ?jorbigaaenbe, faa libet fom
l^un feld deeb af bet, l^dis l^un dirfelig fjerligt blider. 2)Dg maa«
ffee elffebe 'i]Bigen egentligen fig feld. Sun ønffebe foreningen
meb ben GIffebe for fin egen 2ft)Ib; bet dar ^enbel enefte
£!nffe, ^enbes 2jel dar fom (5et meb bette Enffe. 2;il %at for
beta Opft)IbeIfe dilbe ^un gjore ^M for at gjøre ben GIffebe
fiidet faa ffjønt fom bet dar muligt, ja bet er fanbt, men bog,
bog bet dar bog for ^enbes egen 2ft}Ib ^un ønffebe foreningen.
9'iaar faa er, dorber l^un del træt, ^un blider opmærffom paa
bet forbigangne, paa Skibens fiængbe — nu fibber t)un iffe
længere deb ii^inbuet, !^un ubtrriffer at 5?rubbet er; men ^jerlig«
i^eb blider. — 2aa fom bet ba til et ^-8rub, ^dab nu enb ^2tnleb=
ningen dar; ben Gne brøb gor^olbet, bet bar forfærbeligt, ^ab,
ebigt, uforfonligt ^ab ffulbe for oi^emtiben ft)(be l^ané (Sjel,
„jeg bil albrig fee bette SJienneffe mere, dore S^eie ere for edigt
ffilte, .gabets fdælgenbe Xr)b oé imellem", -"pan inbrommer del,
ot forfaabibt bog Sibet er en i^ei, ere be paa 5^ei fammen,
men l^eller iffe i nogen anben gorftanb; f)an unbgaaer om^Qg«
geligt, at f)ans S^ei iffe fr^bfer ben gor^abtes; ^erben er l^am
næften for liKe til at rumme bem begge; bet er l^am en Obal
ot aanbe i ben famme 58erben, ^bor ben ^oi^^abte aanber;
l^an gt)fer teb 2anfen om, at Gdig^eben atter ffal rumme bem

350

begge. Wen ben ^erltge blider, „^eg blider" figer l^an, „\aa
ere di bog paa ^ei tneb l^inanben". @r bette i!!e ogfaa foa«
lebes? 9Jaar tdenbe kugler (l^dab jo (Snl^der fon forføge) ftøbe
faalebeå JQmmen, at hen ene juft deb ^^rofløbet tager ben anben
meb i fin i^art, ere be \aa i!!e paa SSei meb l^inanben? 3tt bet
er ffeet deb et ^^i^aftøb feeå i!fe, bet er et forbigangent, fom
moa dibeé. 9Ken ben ^jerlige dil i!fe dibe bet ^forbigangne,
I)an blider, fjan blider paa $8ei meb ®en, ber Iiaber ^am, \aa
er ber bog altjaa intet 33rnb.

^dillen dibunbcriig ©tt)r!e f)ar bog iffe ^jerligl^eb! ®et
almægtigfte Drb ber er jagt, ja, bet er ®ubg ©!aber=Drb:
„blid". 9Jcen bet mægtigfte Drb noget 9}?ennej!e l^ar fagt, er,
naar hen £'jerlige figer: jeg blider, forligt meb fig feld og fin
©amdittigl^eb, &nh§ SSen, i ^agt meb aUe gobe Sngle gaaer
ben fijerlige dærgeløé i ben farefulbefte ^amp, !^an figer blot:
„jeg blider". Dg faafanbt l^an er ben ^erlige, l^an f!al bog feire,
feire deb fin S3Iiden, feire enbnu Ijerligere enb I)iin SfJomer
deb fin 9^ølen; tl)i ^jerligl^ebenå ^-Bliden er i fig feld longt i^er«
ligere. ©aafanbt !^an er ben ^jerlige: ber er ingen SJJiéfor«
ftaaelfe, nben at ben, tibligere efler filbigere, f!al oderdinbeå
deb l^ang Slidcn; ber er intet ^ab, uben at bet jo tilfibft f!al
maatte gide tabt og gide fig for l^ané SSIiden — om ilte før
faa i (Sdigl^eben. ©ee, 3)en, ber tilliftebe fig et anbet 2)iennef!el
^jerligljeb, og altfaa er i 33efibbelfe af ben, l^an maa l^dert
Dieblif frt)gte at tabe ben. dMn jDen, ber bled l^abet for fin
^•jerliglEieb, l^an er edig fiffer paa at dinbe ^erligl^eben. £on
if'fe Xiben, faa ffal bog Gdigl^eben fradrifte ben 2Inben ^ahet,
aabne l^anå Dine for „£jerligi^eben" og bermeb ogfaa for
ben åjerligl^eb, ber bled l^ele £idet, og nu blider i Sdigl^eben.
— ©aalebeå affalber Sljerligl^eb albrig — ben blider.

^jerligl^eben blider — ben blider albrig
affælbig.

?lt en diå naturlig ©obmobigl^eb, en diå deldillig ®eel«
togelfe og .t)jæIpfom!^eb, ber, Ijdab di jo meb ©læbe ^aaffjønne,

351

bog l^ar nogen Zib at gbe bort til fjerligt at blide — ot ben
Oorber træt i Xibené Sængbe, eller naar bet træffer i Sangbrng
og altfaa paa Sængben: bet er fun altfor bift. Sængbe, ^iibeng
Sængbe er del ben ^yorbring, fom bringer be S'M^e tit at gjøre
Cpbub. S §anbelåberbenen lf)ænber bet alminbeligere, at et
§uug gaaer, forbi ber plubfeligen paa een ®ang træffeå for
ftor en gorbring paa hct; men i 5(anbené SSerben er bet Sæng«
ben, ber gjør het af meb faa SO'hnge. 3Kenneffene I)at)e kræfter
nof i et Øieblif, paa fiængben berimob blide be udeberl^æftige.
S^og Sljerligljeb blider. €, l^dor deeb iffe Sigtere og Salere at
ffilbre Sdtå goranberligl^eb, at dife Xibenå 2}?agt oder 5IIt,
l^dab ber bled til i Siben^ oder be [tørfte, be mægtigfte, be l^er*
ligfte ^^oretagenber, oder 33erbenå Unberdærfer, fom i Stiben
biede næften ufjenbelige 9Ruiner, oder be ubøbeligftc S^adne,
fom i Siben enbte i bet gabelagtigeå Ubeftemttjeb!

SDien fan ber nu iffe, mebenå ^jerligl^eb blider, deberfareå
hen 9^oget, faa ben, uagtet ben blider, bog foranbre§ i Sliben,
fun at bette iffe er bene @fl}Ib, men er en Siben? ?}or]^oIbet
dilbe altfaa dære: ^jerligfjeben blider, ingen Dmftænbigf)eb
foranbrer ben etter faaer ben til at opgide fig feld, bog foranbreå
ben i en ^^oranbring, fom di falbe ^ffælbigl]eb, og bet uagtet
di maae fige om benne famme Stjcrligljeb, at ben albrig affalbt.

^ah Dg et £5ieblif tale om, l^dab ber beffæftiger SJJenne«
ffene faa meget, om ©Iffod, eller om l^iin ^ige, ber, efter 2;ig«
terenå Crb, fibber i „5tftenrøbcné bunfle Sib" f)der 5(ften deb
SSinbuet og denter ben SIffebe, „af" mebeni „S:iben fommer
og Siben gaaer". ^^u er bet længft forbi, t^i bet dar, faa figer
■Jigteren, „i ben længft forfdunbne %ih". ^igcn mærfebe iffe,
l^dorlebeé Siben fom og Siben gif, mebené Ifjun dentebe —
og mebenå Siben mærfebe l^enbe, SSi fige eflerå blot, at „Siben
gaaer", o, ben gaaer faa f)aftigt for ben fit)ffelige, faa ubeffridelig
langfomt for ben Sørgmobige. Ci-Uer di fige, at „Siben fom«
mer", o, ben fommer faa langfomt for ben ^aabcnbe, fun alt«
for l^urtigt for ben i^rtigtenbe. 33?en l^er figer S;igteren, og for*
træffeligt, at Siben fommer og Siben gaaer, tl)i I}an dil beffride

352

en Sordentenbe; og for en ©aaban gaoer ben tHe blot, ei !^ellet
fommer ben blot, ben fommer og goaer. ^f ^eeltagelfe meb
ben foroentenbe ^ige paatog Xiben fig ligefom at gjøre, tj'oah
ben Sroløfe ffnibe l^nt)e gjort, dlaax \aa Siben fom, ha „^an"
ffnibe fomme, faa fom Siben, men „^^an" fom iffe; \aa gif
Siben igjen, inbtil ben Sib fom, bo bet toar beb Siben, at „^an"
ffulbe fomme, fom iffe fom. Dg faalebeg bt)åfebe Siben beb at
fomme og gaae ben fordentenbe ^^^ige, inbtil l^un, bugget i
benne 33et)ægelfe, {)t)ilebe i gorbentningen. ?}orunberIigt! Wan
ffulbe troe, ot gorbentning bar l)bab ber meeft maatte l^olbe
et 9)ienneffe boogent, bog er gorbentning, naar mon ganffe
l^engiber fig i ben, faa inbbt)éfenbe, og bet er iffe faa forunberligt.
S^i berfom ®u Ijar lagt '2)ig til at fobe, og man ha plubfeligen,
mebenå ®u fob, bilbe labe et ftærft ©pringbanb begl}nbe fin
fjøitftræbenbe ©jerning, faa bilbe 5)u forffræffet baagne op.
9}Jen berfom ®u bil lægge 3)ig til §bile beb et ©pringbanb:
albrig l^ar S)u fobet mere føbt, albrig mere føligt, albrig lifligere,
enb bt)éfet beb bette ©pringbanbå ^labffen!

5lltfaa Siben fom og Siben gif; ^igen affoibt fanbeligen
iffe fra fin GIffob, men I)un fbanbt bog l^en — tl^i bet bar iffe
Siben, ber forfbanbt, nei ben fom og ben gif, men ^igen fbanbt
fjen. 5Sre bære benne trofafte ©jel! §un fjor jo ogfaa 5Sren,
ben ftørfte menneffelige ^e: at en Sigter l^or befjunget l^enbe,
iffe fom en fieiIig^ebé=Sigter gjør bet for ^enge, efler forbi
en ^ige maaffee bor of fornem |)erfomft, eller forbi S)igteren
moaffee !^ar fjenbt Ijenbe. 9^ei, fienbeé ^tabn bibeg iffe, fun
fjenbeå ffjønne ©jerning, fom begciftrebe ben fonbe "Sigter,
Sob 05 olbrig glemme, ot hct foolebeå at blibe fig felb tro i fin
Glffob er en æbel qbinbelig '^aah, en ftor og l^erlig ®jerning.
Set ffol foolænge ber er en Sigter til i SSerben Ijolbeé f)øit i
Wce, txohi ol Sole om |)uuålibetå Sroblfjeb; og er Sl^erben
bleben foo uåfel, ot ber ingen Sigter mere er til, ffol ©lægten
lære ot fortbible ober, ot ber ingen Sigter er, og faa ffal ber
otter fomme en Sigter, fom I)oIber I)enbe i Wce.

§un fbonbt l)en — et Dffer for C£-Iffob. £)g bog er juft

353

bette bet .^øiefte, ber fan figeå om noget SOienneffe: I)an offtebeå.
©porgemaalet er hm, om bet er bet §oie[te, Ijan offrebeå for.
9Jten bet at offrcg er og blioer, faalænge S^erben blioer S^erben,
edtgt forftaaet, en langt [tørre Sebrift, enb bet at feire; tf)i
faa fulbfommen er SSerben fanbeltgen iffe, at jo bet at feire i
SSerben, netop oeb Senåartetf)eben meb SSerben, t)ar en betænfe-
lig Silfætning af ^erbené Uéfcll^eb. "Set er meb bet at feire i
SSerben ligefom meb bet at blioe noget ©tort i SSerben; bet er
orbcntligoiié en betænfelig ©ag, at blioe noget Stort i 9?erben,
t^i ben er iffe faa fortræffelig, at benå 2)om om Stor^eb jiift
l^ar ftort at betQbe — unbtagen fom en ubcoibft @pi}big^eb.

3lltfaa ^igen offrebeé for GIffot). ^f, men Glffoo er iffe
i l^øiefte ^^oi^tanb ^jerligfjeb, og iffe bet |)øiefte: fee berfor
ftjanbt ^nn l^en — elffelig i ^øben, fom ^un ^atihe Oæret bet
i SiDet, men mærfet af, at SIffot) bog l^aobe bæret l()enbeé .^øiefte.
Dg eiffoo er et Ønffe for bette fiib; berfor l^abbe STiben 2)?agt
oder l^enbe, berfor fbanbt l^un l^en i Glffod, inbtil ogfao ben
fdanbt l^en, mebenø ^un bog Oifte, at Ijun 'i)at)be 9}?agt oder
2;iben, tl^i l^un affaibt iffe fra fin (Siffod.

9Ken Sjerligl^eben blider — ben blider albrig affcelbig.
%t}i i 2lanbé=,^erligl^eben feld er bet S^æfb, fom oprinber til
et edigt Sid. ^t ogfaa benne Sljerlige ælbeé i "blårene, bøer engang
i Siben, bedifer ^nt^t; t^i l^oné ^jerligl^eb blider bog edig ung.
§an forl^olber fig iffe i fin Sjerligl^eb, fom gorl^olbet er i GIffod,
til 2imelig!^eben, afl^ængig af Simeligfieben; for l^ané ^ierlig«
l^eb er (Sdigl^eben ben rette '5(arétib. 9^aar l^an bøer, er l^an juft
deb IfflaaUt, naax 'i)an bøer, difcr bet fig juft, at l^an iffe dentebe
forgjædeå; af, ba ben unge ^^ige bøbe, fagbe di netop: befto
dærre difte bet fig, at !^un dentebe forgjædeå. §dorIebeé ffulbe
og ben ^jerligl^eb, fom blider, dorbe affælbig? £an ba Ubøbe«
Kgl^eb blide affcelbig? SSJJen !^dab er bet, ber gider et SJJenncffe
Ubøbeligl^eb, f)dab "»^Inbet enb ben ^Ijerligl^eb, fom blider? 2I)i
Glffod er j£imeligl^eben§, benå ffjønnefte, men bog Simelig«
l^ebenl ffrøbelige Cpfinbelfe. Xer er berfor l^er en btjbete SCRob-
figelfe. .§oå '^[qen dar ber ingen ^eil, f)un dar og bled fin Glffod

®. ftietfegaarb. IX 23

354

tro. ©og foranbrebeå l^enbeg ©Ijfob fjoget i florene. ®ette
ligger t Slffod feld. ^JJobfigelfen er ha ben: at man, meb fin
rebeligfte i^iflie, biUig til at offreé, bog iffe !an, bt)bere for«
ftaaet, Oære ubetinget trofaft, eller blibe i i^Oab ber tf!e felb ebigt
bliber — og bet gjør Slffob t!!e. ®et I)ar ^igen maaffee t!!e
felt) forftaaet; l^borlebeå bet l^ong fammen; men bette ©elO«
mobfigelfenå ©ammenl^æng Oar het SSeemobige beb l^enbeå
S)øb. 5tt l^un offreé, Ifiar iHe bet ©bigel §øitibeligl^eb og berfor
bet S3egeiftrenbe og Dpløftenbe, men f)ax 2imelig!^eben§ SSee«
mob og faalebeg bet ^Tigteren ^egeiftrenbe.

^en unge ^ige fUanbt l^en. ©elb om „^an" bar fom«
men, altfaa fommen før ®øben fom, bet i^abbe bog bæret for
filbigt. |)un bleb; men Skiben Ifiabbe affræftet l^enbe bet £)nf!e,
beb l^bilfet !^un lebebe, mebeng bog bet famme Ønffe fortærebe
Ifienbe. ®en i bt)befte gorftanb ^jerlige berimob, fom bliber,
l^an bliber iffe offælbig; l^anå ^jerliglf)eb tærer iffe. ©erfom
SS^en, ber mi^forftob l^am, berfom Sen, ber bleb !oIb mob l^am,
berfom S)en, ber l^abebe l^am, benber tilbage, l^an finber l^am
uforanbret, uforanbret meb ben famme Sængfel efter bet Sbige,
og meb ben famme ftiHe 33eroIigcIfe i bet ^^imelige. §onå Sljer«
ligl^eb er ebig, for^olber fig til Gbigi^eben, l^biler i bet fibige;
berfor benter l^an fjbert £)iebli! bet ©amme fom l^an ebigt
benter, og berfor uben Uro, t!^i i Gbigl^eben er ber Sib no!.

^Jiaar en S'jerligl^ebené t}ot:bentning ffal funne gjøre et
9J?enneffe, bæfentligen forftaaet, affcelbig, maa bet bære forbi
l^ané gorbentning ftaaer i et ^Ifl^ængigl^ebå^^^orl^olb til Siben,
faa SCiben l^ar bet i fin Waqt at afgjøre, om tyorbentningen
bliber opft}Ibt eller iffe. ®ette bil fige, faa er gorbentningen
f)0bebfagligen en timelig ^"orbentning; men en faaban ^or«
bentning l^or ben Sl'ierligl)eb, ber bliber, iffe. ?It en t^orbent«
ning bæfentligen blot er timelig, giber Uroen i ^^-orbentningen.
Uben Uro er Skiben egentligen iffe til; ben er iffe til for ®t)ret,
fom er albeleå uben Uro; og Ul^ret, ber angiber Skiben, fan bet
iffe, naar Uroen ftanbfer. 3Jfen naar Uroen, fom S^ilfælbet er
i ben blot timelige gorbentning, fbinger meHem Dpft;lbelfe

355

og ^ffe=0|.ift)lbelfe [aalebeø, at Sebægelfen bliber l^urtigere i
Siben, forbi Sibenå t5or|Oinben, bet at Skiben gaaer l^en, freni'
ff^iiber Uroen, bo jo OpfQlbelfen, IjOié ben ifte fommer i Stiben,
flet if!e fan fomme — naar bette er Stilfælbet, tærer gorbent*
ningen. S^ilfibft gaaer faa Uroen tilfQnelabenbe ooer, al, bet
er juft naar ©t}gbommen lf)ar antaget ©!t!felfe af Skæring. SRen
ben ^jerlige, fom blioer, l^an l^ar en cbig gorbentning; og bette
Soige giber Sigeligl)eben i Uroen, ber Oel i Siben foinger mel«
lem Dpft)lbelfe og ^^^f^^DpftjIbelfe, men uafljængigt af Siben,
tl^i Dpft)lbelfen er ingenlunbe gjort umulig, forbi Siben er
forbi: benne ^jerlige l^entæreé i!fe.

§bil!en Sroffab i htn ^jerligl^eb, fom blioer! S)et er longt
fra bor SJcening at biflc nebfætte ben elffenbe ^ige, fom bor
bet bog en %Tt Utroffob of l^cnbe (af, en Utroffab — mob en
Sroløå!), ot l^un offræftebeå i borene, og foonbt i^en, ot i^enbeg
©Iffob foranbrebeå i ben goranbring, ber er feloe (S-Iffoben§
?}oranbring meb florene. Og bog, bog — ja, bet er en befi)nberlig
^rt)bfen of Sonfeng ©elomobfigelfe, men bet fon nu i!!e bære
anberlebeé meb felb ben l^øiefte Sroffob i ©Iffob, enb ot ben
næften ft)ne§ Utroffab, forbi (Slffob felb iffe er het Gbige. mob'
figelfen ligger iffe i ^igen, I}un bicb fig tro; SOJobfigelfen, fom
^igen felb leeb, ligger i, ot (SIffob iffe er bet ©bige, og altfaa
i ot bet er umuligt meb ebig Sroffob ot forl^olbe fig til l^bob ber
iffe i fig felb er h^t ©bige. |)bilfen Ejerligl^ebens Sroffob ber«
imob, ot blibe olbeleé uforonbret, uben minbfte ^Iffælbigl^eb,
ben ©omme i etl^bert £SiebIif — noor foo enb, beb l^bilfen Sib
og Sime enb ben 9)iiéforftoacnbe, Ubennen, ben ^obenbe bil
benbe tilbage til benne ^jerligc! ^It Ijon, ber bliber, bog olbrig
bliber offcelbig, er bel l^om felb ebig S^inbing; men bet er til«
lige, og foalebeå betrogte bi bet l^er og foolebeé betrogter l^on
bet felb, en $ljerligt)ebené ®jerning i Sroffob mob bcm, l^on
elffer.

§bob bor og foo trøfteéløft, ja foolebeg næften tii ot for«
tbible ober, fom I)biå, noor Eicbliffet fom, bo hen SD^isforftooenbe
føgte tilbage og fogtc ^"^»i^ftnficlfen, bo Ubennen fogtc tilbage

23*

356

og føgte 2?cnffnbet, ha Sen, ber l^abbe l^abet, føgte tilbage og
føgte Ubfoningen — l^t)ab Dar faa trøfteåløft, fom l^biå ben ^jer=
lige ba bor bleuen affælbig, faa !f)Derfen ^orftaaelfen, eller 3?en»
fhbeté ©jenoprettelfe, eller Ubfoningenå ?5ornt)eIfe i ^jerlig«
l^eb, ret hiube fomme iftanb meb (Sbigl^ebenå folige ©læbe!
Dg paa ben anben @ibe, l^bab fan gjøre Silgibetfenå Øieblif,
gorligelfenå Dbergang faa naturlig, fao let, fom bet, at ben
^jerlige (l^bilfet i bet ^oregaaenbe er ubbiflet), »eb at blibe,
beftanbigt l^ar ffaffet gorbigangen'^eben bort; t!f)i faa er jo gor=
ligelfen fra Ijané @ibe iftanb, fom tjat^be ber flet ingen 5tbffillelfe
bæret. ^aat Soenbe begge l^obe en goreftiHing om gorbigongen»
l^eben, eUer om ot @!ilåmi§fen lf)ar baret længe, er STilgibelfen
ofte et banffeligt ©ammenftøb, og 3'orl^olbet bliber bog maoffee
albrig ganffe gjenoprettet; men ben ^jerlige deeb 3"tst om bet
forbigangne, berfor gjør lf|on enbnu bette ©ibfte i Sljerligl^eb,
l^an tager ©tøbet faalebeå af, at ber intet ©ammenftøb fan
blibe: lettere fan Silgibelfené ©bergang iffe gjøreå. §bor ofte
l^ar iffe ^^orligelfen bæret nærbeb at fomme iftanb mellem
S^benbe, men ben Sne bleb ftøbt, fom bet l^ebber? 9iaar bet
er Silfcelbet, faa moa ber ufferligt bære ^Joget af bet ^^orbi«
gangne igjen fommet frem; tfji bet er jo bog umuligt at ftøbe
fig paa f)bab ber er bløbere enb bet Sløbefte, paa ^jertigl)eb.
©onbeligen, ingen '^aah, ber beb fmult SSanb ober ben bløbefte
©anbbunb gliber fagte inb, til if)bor ©ibene ftonbfe ben og flutte
fig om ben, fan bære faa fiffer l^aa iffe at ftøbeé, fom @n, ber
benber tilbage og føger 3'Oi^Kgetfen meb ben Sljerligfieb, fom
bliber!

<BaatehQ§ hen ^jerlige. m bet ffjønnefte af rø, at %ou
ligelfenå Øieblif ffulbe borbe et frugtegføft ?}orføg, en forgjebeå
@ang, forbi l^an til ben %ih bar bleben foranbret: bet forl^iu'
brer l^an; f^i l)an bliber og bliber albrig affælbig. Og at %ih
gibelfenå Obergang maa bære faa let fom Tløhet meb ®en,
man faae for en S^ime fiben; at ^jerligfjebenå ©omtale mootte
borbe foo naturligt i ©ang fom ben er meb ®en, meb l^bem mon

357

er i ©amtde; at (Samt)anbringen§ i^obffifte maatte Uære faa
f)urtigt i Saft, fom bet er meKem Xbenbe, ber førfte ®ang
begt)nbe et nt)t SiD — fort, at ber ingen, flet ingen ©tanbåning
maatte bære, fom hinbe ftøbe, i!fe et ©eciinbå og i!!e en Splintå;
bet bet)ir!er ben ^erlige, tl^i l^an bUber og bliber albrig affælbig.

YH.

S3arml)ierttgl)eti, eti tierliøl)et)en§

©jerning, felti Dm tieti Sntet fan gitie

tig Sntet formaaer at gjøre.

„Q^Iemmer iffe nt gjøre bel og at mebbele"; — men glem«
mer l^efler iffe, at bet næften er Ubarml^jertigt benne tbelige
SSerbélig'^ebenå %alt om ©obgiørenl^eb og 33elgjørenl^eb og
©admilbl^eb og milbe ©aber og ©fjenfen og ©!jen!en. ^o,
lab 5tt)iåffriOere og 9tobeme[tere og @tobber!onger tale om ®ab«
milbl^eb og tætte og tætte; men lob o§ albrig oberfiøre, at Sl^ri=
ftenbommen bæfentligen taler om ^Sarml^jertigl^eb, at C^ri«
ftenbommen fibft af ^Ht bilbe forfftjlbe hen Ubarmlfijerttgl^eb,
fom bar ?Irmob og Slenbig'^eb iffe blot trængenbe til ^enge
0. f. b., men tittige ubeluffet fra bet |)øiefte, fra at hinne øbe
33arml)jertigif)eb, forbi ben er ubeluffet fra ot funne bære gab-
milb, gobgjørenbe, belgjørenbe. SJien man præfer og præfer
gei[tligt=berbåligt og berbéligt=geiftligt om ©abmilbl^eb, @ob»
gjørenfieb — man glemmer, felb i ^ræbifeforebraget, 33arm=
Ifljertig^eb. 2)ette er, d^rifteligt forftaoet, en Uanftænbigl^eb.
®en Saftige, fom fibber i ^irfen, maa fuffe; og l^borfor moa
l^on fuffe? Tlon for at f)anå (Suf funbe meb ^ræftenå ^ræbifen
Ifljælpe til at faae ben 9tigeå ^ung luffet op? O, nei, ^an maa
fuffe, l^an maa i bibelff gorftanb „fuffe mob" ^ræften, at ber,
juft naar man er faa ibrig for at I}iælpe l^am, gjøreå meeft Uret
mob l^am. 3See ®en, fom opæber (Snferå og gaberløfeå 5trb,

359

men bee ogfaa ben ^ræbt!er, fom fortier S3arm'f)ierttg'^eb for
at tale om ®abmilbf)eb! ^ræbifeå ffulbe ber Ui ene og alene
om 53arm^ierttg^eb. ^^eeb -Tn at tale tilgatinå ber om, faa f!al
bet følge af fig felo og tomme af fig felo meb (^aomilb^ebeu,
i gor^olb til fom ben (Snfelte formaaer bet. dJlen betænf bette,
at, l^biå et 9}Jenneffe beb at tale om ©aomilb'fieb ffaffebe ^enge,
«Penge, ^enge titoeie, betænf bette, at ^an Oeb at fortie 33arm.
l^jertigl^eb :^onbIebe ubarmfijertigt mob hen fattige og Glen«
bige, ^oem l^an bog ffaffebe Sinbring oeb Sjælp af ben rige
®admilbf)ebå ^:penge. 33etænf bette, at ^bis ^2(rmob og (ilenbig«
l^eb forftrirre og meb bereå 33ønner, faa funne oi jo fee at faae
bet afhjulpet beb ©abmilb^eb, men betænf, at bet bar langt
forfærbeligere om bi nobfagebe 5trmob og Glenbigfieb til, t)cb
at fnffe mob oå til (^ub, fom Sfriften figer, at „for^inbre bore
SSønner" (1 ^et. 3, 7), forbi bi t)immelraabenbe forforbeelte
5Irmoben og Glenbig^eben beb iffe at tale om, at ben fan øbe
S3armf)iertig'^eb.

^ette biUe m nu faftljolbe i benne 2;ale om barmhjertig«
l^eb, og bel bogte os for at forbejle 33arm'^jertig^eb meb ^bab
ber er fnt)ttet til ubborteé 33etingelfer, ^Mh altfaa ^jerligfjeben
fom faaban iffe f)ar i fin 2}iagt, mebens ben fanbeligen f)ar 33arm-
]^jertigf)eb i fin 93Jagt, lige faa bift, fom ^erlig^eb netop ^r
et fjerte i fin 33arm. ^orbi mon l^ar et fjerte i barmen, beraf
følger iffe, at man :^ar ^enge i Sømmen, men bet ^ørfte er
bog nof bet SSigtigfte, og bog bel bet '»^Ifgjørenbe i |)enfeenbe
til 33arml^jertigf)eben. Og fanbeligen, Ipié gn iffe 1)at)\)e ^enge,
men l^an forftob beh at tale om 33arml)jertigf)eb ret at opmuntre
og begeiftre ben fattige, htn Glenbige: mon ^an ha iffe i)a^t)t
gjort lige faa meget fom Sen, ber tilfafter 5(rmoben nogle
^enge, eller præfer milbe ©aber af ben 9tige5 Somme!

iSaa bille bi ha betragte:

sBarmfiicrtii^^eb, en ^icrUgfjebctté (^jcrtting,

fclto om ben ^ntct i)(iv ai gitjc og ^ntet formaaer

at gjøre.

360

9Si biHe efter ben oå forunbte Gdne føge at gjøre bet faa
inblt)fenbe fom muligt, faa tifloffenbe fom muligt, lægge bet
ben fattige faa nær fom muligt, ()t)ilfen Srøft i^an !^ar i, at
funne bære barm'fijertig. ®ette bitle di tale om beb at ffaffe
en ^eel Derbålige Sanbfebebrag bort. 9Ken deb "^dab di tale
difle di titlige, bet er dort Ønffe, bibrage Siioget, forfaadibt bet
er fornøbeut, til om muligt at gjøre '3)en, ber fan dære gad«
milb og gobgjørenbe, faalebeå beffæmmet, fom bet er ®ub
delbel^ageligt, faatebeå l^elligt røbmenbe i Unbfeelfe, fom bet
fømmer fig en (;£^riften, faalebeé ditlig til at gide og bog foa«
lebeå udiflig til at gjøre ben Sitftaaelfe, at bet er 3tlmiåfe, fom
^en er bet, ber denber fit 5tafl)n bort, for i!fe at l^ode ben (S!am,
at 5tnbre ffufle fee, at {)an l^ar 56re berof, efler fom Xen er
bet, !^diå 33enftre dirfeligen iffe deeb l^dab ben §øire gjør.

Sarml)jertigl^eb l^ar ^ntet at gide. ®et følger af
fig feld, at l^ar ben 53arm!^jertige S'ioget at gide, faa gider !^an
bet l^efler enb gjerne. 90?en bet er iffe bette di difle famte Dp«
mærffom'^eben paa, men paa, at man fan dære barml^jertig
uben at f)ade hct 9D?inbfte at gide. Og bette er af ftor S3igtigl^eb,
ha jo bog del bet at funne dære barml^jertig er en langt ftørre
gulbfommenl^eb enb bet at f)ade ^enge og altfaa at funne
gide.

SSerfom ^iin gjennem atten Star'^unbreber befjenbte 3}ianb,
ben barmljjertige Samaritan, berfom f)an iffe dar fommen
ribenbe, men gaaenbe paa 3?eien fra ^erici^o til ^erufalem,
l^dor !^an faae ben Ul^ffelige ligge, berfom l^an ^ntet ^adbe
fort meb fig, l^dormeb l^an funbe forbinbe f)anå Saar; berfom
'ijan ba fjadbe loftet ben Ult)ffelige op, lagt !^am paa fine ©fulbre,
baaret f)am til nærmefte §erberge, l^dor Smerten imiblertib !^der»
fen dilbe mobtage l^am efler ben Uh)ffetige, forbi ©amoritanen
iffe eiebe en §diib, fun funbe bebe og befdærge benne ^aarb-
Ijjertebe, bog at dære bormI)jertig, fiben bet dar om et SJJen-
neffes £id at gjøre: i^adbe !^an berfor iffe .... bog nei, goi^'
tæflingen er enb iffe ube — altfao, berfom nu (Samaritanen,
langt fra at tabe SaaImobiglf)eben i^eroder atter l^adbe forføiet

361

fig bort bærenbe ben Uli}ffeltge, i}at)he føgt et bløbere Seie for
ben Saarebe, fat fig t)eb i^ane 8ibe, gjort %lt ijMb tjan for»
maaebe for at ftanbfe S3Iobtabet — men ben UIt)ffeI{ge høhe.
mellem ^ans .&ænber: 1:}at)he tjan berfor iffe Dæret lige faa
barmf)jertig, nof faa barmf)jertig fom ^iin barmfiferttge ®ama»
ritan, etter er ber 3'coget at inbuenbe mob at falbe bette gor«
tællingen om ben barm^^fertige Samaritan? — Sag gortæl«
lingen om !f)iin Coinbe, ber lagbe be to penninge i Sempel«
ftften, men lab os bigte en lide goranbring. ^e to penninge,
bet bar for ^enbe en ftor Sum, fom ]^un iffe faaban '^at)be faaet
paa een @ang. £)un l^aDbe længe fparet for at faae bem fparet
fammen; og berpaa l^abbe l^un gjemt bem inbfcøbt i en lille
Slub, for at bringe bem, naar l^un felb gi! op til Semplet. Sog
en Sebrager tjatihe mærfet, l^un eiebe bisfe $enge, l^aobe fra*
liftet !^enbe bem og lagt en ganffe lignenbe Slub ifteben, ^oori
ber Snt^t ^<^^ — ^f at) Snfen iffe bibfte. |)un gif ha altfaa op til
Semplet, lagbe, fom l^un meente, be to penninge, bet bil fige
^ntet i 2:empelfiften: mon iffe Gl^riftus alligebel bilbe ^abe
fagt i^bab !^an fagbe om !^enbe, „at f)un gab mere enb alle be
giige"?

2:og en Sarmfijertigi^eb uben ^enge, l^bab l^ar ben at
bett)be? ^a, tilfibft fommer bel ©abmilb^ebens og ©obgjøren«
l^ebené berbelige græf^cb faabibt, at ben enbog ubleer en 58arm«
f)jertigl^eb, ber ^ntet eier! Z^ atlerebe bette er ha uretfærbigt
og oprørenbe nof, en benne jorbiffe 2iIoæreIfes Ubarmljjertig«
i^eb, at naar ben fattige giber fin fibfte 3fi(Iing, og berpaa
ben Sftige fommer og giber be !)unbrebe fRigåbanfbaler, at faa
51tle fee paa be l^unbrebe S^igsbanfbaler, bet er, at faa ben Sftige
meb fin ©abe ganffe forbunfler ben gattiges — barmhjertig«
l^eb. SKen l^bilfen ^ffinbig^eb, berfom bet bog er fanbt, i^bab
6'^riftuå figer, at ben fattige gab mccft, ^bilfen 5Iffinbig^eb:
at ^en, ber giber minbre (ben 9iige — og hen ftore Sum) for«
bunfler Xen, ber gioer mere (ben oattiQ^ — og ben lille Sfjerb),
ja enbog forbunfler ^en, fom giber meeft! 2:og het forftoaer
fig, bet figer SSerben iffe; ben figer, at ben 9tige gab meeft,

362

og l^Dorfor figer SSerben bet? gorbi SSerben !un forftaaer fig
paa ^enge — og K'^riftuå !un paa 33arml^iertig'f)eb. Dg juft
forbi S'^riftuå ene forftob fig paa 33arml^iertigl^eb, berfor er f)an
fna nøieregnenbe meb, at bet hin Dar to penninge, (Sn!en gat);
og juft berfor bilbe l^an fige, at ber enb iffe bel^øbebeå faa meget,
efler, at (5n funbe gide enbnu minbre og bog beb at gibe bet
enbnu SOHnbre gibe enb mere. gorunberlige 9tegneftt)!!e, eCer
rettere forunberlige '»ilrt af 3tegning, ben finbeå i!!e anført i
nogen Stegnebog! ®er brugeg et mærfeligt Ubtrt)f om benne
Snfe, at „i^un gab af fin ?trmob". HJJen bojer ®abenå @tør=
relfe i gorl^olb til ^itrmobenå ©tørrelfe, altfaa ombenbt af iE)bab
SSerben mener (at ©abenå (Størrelfe ftaaer i gorI)oIb til 3flig»
bommen), faa giber jo SDen, ber er enbnu fattigere enb tjiin
(Sn!e, beb at gibe een penning af fin ^Irmob enbnu mere enb
{)iin ©nfe, fom bog i Sammenligning meb aHe be Sftige gab
meeff. ^o, SSerben maa bette rigtigno! ft)ne§ ben !jebfomme=>
ligfte ?Irt af Stegning, I)bor een penning !an blibe faa bett)belig,
blibe ben betl^beligfte ©abe. SBerben og SSerbenå ©abmilbl)eb
bil foa gjerne l^abe meb ftore (Summer at gjøre, ber forbaufe;
og een penning forbaufer rigtigno! iffe — faa libet fom 53arm'
lEljertig'^eb er af be glimrenbe Griber. @bigt forftaaet berimob
er benne ^rt af SfJegning ben enefte fanbe, fom fun Iære§ af
©big'^eben, og )3eb at forfage S^erbåligfjebenå og Simeligl^ebenå
©anbfebebrag. SC'^i Sbig^eben f)ar bet ffarpefte £)ie for og b^n
meeft ubbiflebe gorftanb paa 33arm!^iertiglf)eb, men flet ingen
gorftanb paa ^enge, faa libet fom Sbigl^eben er i ^engefor«
Iegenf)eb, eller l^ar, efter Drbet, bet SKinbfte at bruge ^enge
til. ^a, bette er baabe til at lee og til at græbe ober! ®et bilbe
unegteligt bære en fortræffelig Satterenå Opfinbelfe at tænfe
fig (Sbigl^eben i ^engeforlegen'^eb: o, men lab oé faa græbe
libt ober, at Simeligfjeben faa albeleå l)ai forglemt ©bigl^eben,
og forglemt, at ebigt er ^enge minbre enb ^ntet! 2If, 9}?angen
mener, at bet (Sbige er en ^nbbilbning, ^enge bet SSirfelige:
og juft ^enge er i ©bigl^ebenå og i ©anbljebenå ^^orftanb en
Snbbilbning! 2:ænf S)ig (fbigl^eben, l^borlebeå ®u bil; tilftaa

363

hin, at ber bog er meget S^imeligt af l^bab ®u l^or feet i Zime*
ligl^eben/ ®u ønffebe at gjenfinbe i (Sdigr^eben, at ^u ønffebe,
atter at fee 3^ræerne og 53Iomfterne og (Stjernerne, atter at '^øre
gugle[angen og 33æ!!eng fRiålen: men funbe bet falbe ®ig tnb,
Qt ber ffulbe bære ^enge i Sdig^eben? 9^et, faa bar jo §im»
merige felo igjen bleOet et Glenbigl^ebenå Sanb; og berfor fan
bette umuligt falbe Sig inb, lige faa umuligt, fom bet !an falbe
®en, ber mener, at ^enge er bet S3ir!elige, tnb, at ber er en
©bigfieb. jDer er af W.t, l^bab ®u Ijar feet, ^ntet, Su fan bære
faa biå paa, albrtg ffal fomme inb i §immelen fom: ^enge.
Dg berimob er ber Sntet, ber er §immelen faa tii§ fom S3arm=
l^jertigl^eb. <Baa Su feer, at 33arm!^jertigl[)eb uenbeligt ftaaer i
intet i^orl^olb til ^enge.

Sog ^enge, ^enge, ^enge! §iin fremmebe ^Qrfte ffal,
ba f)an benbte bet mægtige dloin 9tt)ggen, !^abe fagt „Ijer ligger
en 33t), fom er tilfalå, og blot benter paa en Sljøber": o, Ijbor
ofte f)ar man iffe funnet bære friftet til migmobigt at benbe
l^ele Silbærelfen Sft^ggen meb biåfe Orb ,fyev ligger en ^er»
ben, fom er tilfalå og blot benter paa en ^jøber" — forfaabibt
man ha iffe bil fige, at Sjæbelen allerebe !^ar fføbt ben! —
§bab er Sibeté 5IIbor? §ar Su i ©anbl^eb forelagt ®ig bette
alborlige ©pørgåmoal, faa erinbre, '^borlebel j£)u lf)ar befbaret
S)ig bet; eller lab mig erinbre ^Dig om, f)borIebeå ®u befborebe
Sig bet. Stibor er et 3}ienneffeå &ub§'i^oxi}o\b; oberalt l^bor
Sanfen om ®ub er meb i l^bab et 3Kenneffe gjør, tænfer, figcr,
ber er Sdbor, i Set er ber 5IIbor. Men ^enge er S^erbenå ®ub,
berfor mener ben, at Stit, l^bab ber Ijar meb ^enge at gjøre
eller l^ar gorljolb til ^enge, er Sllbor. ©ee, l^iin æble eenfolbige
S3ife i Dtbtiben, t)an bilbe iffe tage 'isenge for fin Unberbiiå«
ning, og 5(pofteIen ^aulug arbeibebe l^eHere meb egne §æn»
ber enb at befmitte (Sbangeliet og nebbærbige fin apoftoliffe
Sjenefte og forfalffe Grbetå gorftinbelfe beii at tage ^enge
berfor. ^bab bømmer ^erben om Sligt? ^a, lab oå iffe taabe«
ligt fpørge, l^bab 93erben bømmer om I)iin æble Senfolbige
og om ben IjeUige Stpoftel, fiji bet I}ar SSerben nu lært ubenab

364

at i^olbe en 8Iag5 £ot)tnIe otier bem. Tlen l^t»i§ Sn fomtibigt,
i bette Øieblif fiilbe gjøre fom ^ine Sbenbe, l^oab bømmer \aa
gamtiben? ®en bømmer, at bet er @ær!^eb, at bet er Dber«
fpænbt^eb, ben bømmer, at et faabant DJZenneffe ,,mangler
SllDor". Sf)! at tjene ^enge bet er ^Iloor; at tjene mange ^enge,
om bet faa bar beb at fælge 9}?enneffer, bet er ^Idor; at tjene
mange ^^enge beb foragtelig ©ogbaffelfe, bet er 5IIbor. 3tt for«
fi)nbe noget Sanbt — naar man ha titlige tjener mange ^enge
(ti^i at bet er bet Sanbe, lommer bet iffe on paa, men paa, at
man tjener ^^enge), bet er ^tlbor. ^enge, ^enge, bet er ^^Ubor.
'Baakheå opbrages bi, fra ben tibligfte 33arnbom, tugtebe til
ben ugubelige ^^enge=2)t)rMfe. 2a\) mig anføre et (Sjem^el,
bet førfte het bebfte blanbt be tufinbe og tufinbe — tf)i iffe er
ber foran hen 33aob, fom orbeiber fig gjennem en Silbeftime,
flere ©ilb, enb ber i !^irfeligljcben er Syempler paa Cpbragelfe
i ^enge*^t)r!elfen. %ænt ^ig et §uuå, l^bor ber fra gamilieni
§obeb er ubgaaet ben befaling, at Me ben næfte ^ag (bet
er altfaa en 3ønbag) forenebe ffulle gaae i ^irfe. Tlen ^t)ah
ffeer? ©ønbag^9J?orgen, ha het er beb Siben, finbeé ^gebør«
nene iffe at bære færbige meb bereå ^aaflæbning. ."pbab figer
fao gaberen, ben — alborlige gaber, ber alborligt opbrager
fine 33ørn til ot bt)r!e ^^enge? ^a, ^an figer naturligbiiå ^ntd,
eller faa gobt fom luntet, tl^i 'f)er er ber ingen 5tnlebning til
en formaning eller en ^i^ettefættelfe; i^on figer bel, „naar
pigebørnene i!!e ere færbige, faa maae be blibe tjjemme, ber
er iffe bibere i bet". dJten tænf 5)ig, tænf ®ig bet gorfærbelige,
at bet bar i 2t)catret ^pigebørnene ffulbe l-)at)e bæret, og be bare
iffe blebne færbige til ben beftcmte 2ib, tænf ^ig I)borIcbeå
faa benne — alborlige gaber bil tage paa, og l^borfor? gorbi
man ber l^ar fpiibt be mange ^enge — l^borimob man jo beb
at blibe lf)jemme i Sønbagå enbog fpnrebe Sabicpcnge. 9hi
bil ^pigebørnene faae en ftreng — alborlig, faberlig ^^ctte«
fættelfe; nu er bet en 53røbe, en ftor ©t^nb iffe at bære bleben
færbig — og bcrfor maa benne alborlige gaber, fom meb 5IIbor
opbrager fine 53ørn, l^an maa for en anben (L^angå (2ft)Ib iffe

365

labe bette gaae uftroftet l^en. X!^i at bet er en Uorben fra ^ige»
børnenet 2ibe, bet er bet 3J?tnb[te af bet — faa bar jo ogfaa
<Sfr)Iben lige faa ftor i Sonbags, net, bet ^lloorlige er, at be
^enge ere tabte. @ee, bet falber man at Dære gaber, bet lah
ber man at 'isatte faberlig '-Særbigl^eb og at gjøre forfoarlig 53rug
af fin faberlige 53ærbigf)eb, bet falber man at opbrage! yin,
bet er jo ogfaa at opbrage, fun opbrager man iffe DJJenneffer
paa ben SJJaabe, Del berimob 'Jaarer og Umenneffer!

9D^en naar man ^at benne goreftifling om ^enge, l^dab
t^oreftilling fan man faa l^aDe om ben 33arml()jertigl^eb, fom er
uben ^enge? Gn faaban Sarml^jertigl^eb maa anfeel for en
Strt ©alffab, en ^n^^i^^riing. 2;og fao maa jo ogfaa 6t)ig!f|eben
og Gl^riftenbommen anfees for en 5Irt Øalffab, en ^"J^bilbning!
(jn l^ebenff 5leifer ffal l^aOe fagt, at man iffe ffiilbe lugte til
^enge. Gl^riftenbommen lærer berimob ret at lugte til 'pengene.
2)en lærer, at ^enge i fig fclo lugter ilbe. Xerfor maa ber, fom
altib for at forbrioe Stanf, noget ftærft 5^ellugtenbe til. .§aO
33armf)jertig'^eb : faa laber bet fig gjøre meb at gioe ^enge;
uben ben lugter ^enge ilbe. 2ee, bette fan en Stobber ogfaa
fige, og l^an burbe blioe ligefaa ubøbelig beb fit Ubfagn fom !)iin
^eifer — og ^^engemanb. 33arml^jertigf)eben er bet ftærft ^el»
lugtenbe. (Sr 53ønnen Sæberneg Dffer og Øub »elbel^ageligt,
faa er 33arm^jertig^eb ret egentligen ^jerteté Cffer, og er,
fom 3friften figer, en føb 2ugt i Øubs 9?æfe. C, glem bet bog
albrig, naar Tu tænfer G)ub, at ^an iffe i)av ben ringefte gor«
ftanb paa ^enge!

9}?. %., berfom Xu bar en Saler, l^bilfen Cpgabe bilbe
5^u bælge: enten ben, at tak til be Sf^ige om at øbe ©abmilb-
]^eb, etter ben, at tale tit be gattige om at øbe S3armt)iertig»
l^eb; jeg tieeb nof, l^bab jeg bætger, etter rettere jeg ^ar jo batgt
— berfom jeg blot er ^iater. C, ber er noget faa ubeffribeligt
gorfonenbe i at tate tit hen S^ittige om at øbe ^Sarm^jertig!^eb!
Dg l^bor fornøbent bet er, om iffe for ben gattigeå <2ft)tb,
faa for ^in egen 2ft)tb, bet fan Xu tet forbisfe Xig om. X^i
forføg bet fun, Xu ffat fee goteftittingen tiil i eet bæf benbe

366

fig om for ^ig, fom fitnbe bet ilU I)iælpe, ot tale til be fattige
om 33arml^iertig!^eb, ha be jo bog '^ntet l^abe at gibe, og man
berfor maa tale til be 9tige om ^armf)|ertigl^eb mob be g-at-
tige. ©aalebeé er ben ^^f^ttige trængenbe i fin ^rmob, og ha
igien forlobt af SSerbeng goreftifling om, ot l^an funbe øbe
58armf)jertigf)eb, altfaa ub^jegen, priiågit)en fom SSarml^jertig«
I)ebenå t)n!eUge ©jenftanb, ber i bet §øiefte fan bu!fe og
ta!fe — naar ben 9iige er faa gob at øde 33arml^jertiglf|eb.
S3arm!^iertige ®ub, I)t)ilfen Ubarmlfijertiglfieb!

<^aa !f)ent)enber ^lalen fig ha til Xig, ®u gattige og (Sien*
bige! D, bær barm!f)jertig! 33eDar bette fjerte i ®in ©arm,
fom, trobå ?trmob og (£tenbigl)eb, bog lf)ar SDeeltagelfe meb
^nbre§ ©lenbig^eb, bette fjerte, ber for ®ub l^ar grimobig-
tjeh til at bibe, at mon !an bære barmlf)jertig, ja, at man ha
netop !an bære i l^øiefte ©rab, i ubmærfet og fortrinlig %dv'
ftanb barml)jertig, naar man ^ntet !)ar at gibe. „D, bær barm-
l^jertig!" ©ee Ijer er bet igjen, l^bo tæn!er i!fe ftroj l^er ubilfaar«
ligt paa ben gattigeå, paa Siggerenå Silraab til ben 9tige „bær
barml^jertig" — l^bor forfeert enb benne (Sprogbrug er, ha bet
er ®abmilbl)eben, ber anraabeå. €g berfor tale bi ©proget
rigtigere, bi, fom fige til ben SattigC/ til ben gattigfte af Me:
o, bær barmlfijertig! 2ah enbeligen benne jorbiffe Silbærelfeå
miåunbelige ©maaliglf)eb i!fe forbærbe 2)ig faalebeå, at ®u
!unbe glemme, at ^u fan bære barml()jertig, forbærbe S)ig faa«
lebeå, at en falff Unbfeelfe qbalte bet ©ebfte i 2)ig! Sn falff
Unbfeelfe — ja, t!^i ben fanbe ben fommer førft, o, ot ben oltib
fom, men i etl^bert Silfælbe ben burbe fomme meb pengene;
fooer ji)u ^enge, og ®u altfaa fon gibe, ha, førft bo, l^or ®u
9^ioget at bære unbfeelig beb. SSær borml^jertig, bær barml)jertig
mob ben 9tige! |)uff poa, bet l^ar ®u i SDin 2)?agt, mebenå l^on
l^ar pengene! 9J?iåbrug bo iffe benne SKagt; bær iffe ubarm«
l^jertig nof til ot onroobe §imlenå ©traf ober l^ong Ubarm-
I)jertig!^eb! ^o, bi 'oihe bet bel, en gottigg ©uf til ®ub, noor
bet onflager ben 9iige, l^bob brt)ber SSerben fig berom, bette
l^enbeirebe ©uf, bette oberfjørte Drb er jo het Sigegt)Ibigfte

367

af 5tlt: men bog, bog, ffjønbt if!e ubefjenbt, fom jeg er, meb
^øirøftetl^ebenå Sfrigen — jeg blæfer Sligt bort, berfom blot
ingen i^attig meb g'øie ffulbe funne i Sønbom anflage mig for
®ub. O, bær bormfijertig! ^bis ben Sf^ige er Inap og !neben,
eller feld om l^on i!Ie juft er fneben paa pengene, bog faa orb*
fnop og fraftøbenbe: ha bære S)u riig paa S3arml^jertig]^eb!
21^i 53armt)jertigl^eb gjør Unber, gjor be to penninge til en
[tor <Sum, noar ben fattige @n!e giber bem, gjør ben fnappe
©abe til en [tørre <gum, naar ben fattige barml^jertigt i!!e
gaaer i 9tette meb ben ^f^ige, gjor ben brantne ©iber minbre
[!t)Ibig, naar ben Sfltt^QC barml)jertigt ffjuler berober. D, l)bor
3D^angen l^ar i!fe $enge gjort ubarmljjertig — \ial ^enge ogfaa
l^abe ben 3)kgt at gjøre bem ubarml^jertige, fom ingen ^enge
l^abe: [aa i^ar pengenes 9Jtagt jo ganffe feireti 9Jien ^ai '»^engeneå
9J?agt ganffe feiret, faa er ogfaa S3armf)jertigl]eben ganffe
afffaffet.

33arml^jertig^eb formaaer ^ntet at gjøre.

2)e l^eflige gortællinger I)abe blanbt '^Inbet ogfaa bette
9KærfeIige, at be i al bereå (2im|)ell^eb bog beftanbigt faae fagt
2(It I)bab ber ffal figeé. Saalebeé er bet ogfaa STilfælbet meb
Gbangeliet om ben rige og hen fattige 9)?anb. §berfen Saja»
rus'é (ilenbigl^eb etler ben 9iigeå Cberbaabig^eb er bibere ub»
^enflet og ffilbret; bog er ber eet Xrcef føiet til, fom er bel bærb
at paaagte. 5^er fortælles, at Sajarus bar lagt beb ben 9iigeå
^ør fulb af (Saar, men §unbene fom og fliffebe ^^ans Saar.
^tiah er bet, ber ffol fremftiUeg i ben rige 9}Janb? Ubarml^jer«
tigl^eb, eller, nøiagtigere, umenneffelig UbormiE)jertigl()eb. gor
at belt)fe Ubarm'^jertigl^eb fan man bertil bruge et barml^jer«
tigt 2JJenneffe, fom ftilles beb Siben. Saalebeå er bet gjort i
fortællingen om ben barmt)jertige Samaritan, ber beb SKob«
fætningen belt)fer Sebiten og kræften. SKen ben rige Wanh
bar umenneffelig, berfor tager CSbangeliet &unbene til §jæl|).
^bilfen 9}?obfætning! 3?i biUe nu iffe oberbribe og fige, at en
§unb fan bære barml^jertig ; men i SKobfætning tit ben rige
SCRanb er het bog, fom bar §unbene barml^jertige. Cg bette er

368

bet 9?t)ftenbe, at ha 9Jienneffet l^atihe: opgibet Sarml^jertigl^eb,
laa maattc |)unbene til at bære barm'^iertige. — 2Ken ber ligger
tillige noget 5(nbet i benne (Sammenftifling mellem ben rige
Wanh og §unbene. 5^en rige d)lanh l)a\)he bet rigeligt nof i
fin 3Kagt at funne gjøre Sbget for Sajaruå, §unbene for--
maaebe ^ntet at gjøre; og bog er bet fom bare |)unbene barm«
^jertige.

@ee, bette er juft t)t)ab bi tale om i benne Oberbeielfe.
®et følger naturligbiiå af fig felb, at fan ben 33armt)iertige
gjøre 9Zoget, faa gjør !^an bet l^efler enb gjerne. 9Ken bet er itfe
bette, bi bille famle Opmcerffoml^eben paa, berimob paa, at
man fan bære barmf)iertig, uben at funne gjøre bet ^JJinbfte.
Dg bette er af ftor SSigtig^eb, ha bog bel bet at funne bære barm-
Ijjertig er en langt ftørre gulbfommenfieb, enb bet at funne
gjøre Droget.

@æt, bet bar iffe eet SJ^enneffe, ber reifte fra ^eidå)o til
^erufalem, men ber bar to, og be blebe begge oberfalbue af
Støbere, lemlæftebe, og ber fom ingen Sfieifenbe forbi — fæt
ha, at ben Gne af bem intet 5(nbet \)ih'\te enb at X)aanhe fig,
mebenå ben ^Inben glemte og oberbanbt fin egen Sibelfe for
at tale milbe og benlige Drb, eller, 1:j)oah ber bar forbunbet
meb ftor Smerte, flæbte fig l^en til et liHe S^anb for at ffaffe
ben 5inben en Sæbffebrif; eKer fæt, at be begge bare Tlækt
berøbebe, men ben (fne af bem i fin taufe 55øn fuffebe til ®ub
ogfaa for ben ^nben: bar l^an faa iffe barml^jertig? — 9?aar
man f)ar l^ugget mine §ænber of, faa fan jeg iffe fpiHe paa
Gitl^er, og naar man I)ar ^ugget mine ©een af, faa fon jeg iffe
banbfe; og naar jeg ligger Icmlæftet tieh 33rebben, faa fan jeg
iffe fafte mig i §abet for at rebbe et anbet 9)?enneffeå Sib;
og naar jeg felb ligger meb fnæffet 5(rm eller ©een, faa fan jeg
iffe ftt)rte mig inb i Suerne for at frelfe ''ilnbreå 2it>: men barm«
l^jertig fan jeg aUigebel bære.

Dfte f)ar jeg tænft ober, l^borlebeg en Sl'unftner maatte
fremftitte 53arm!^jertigf|eb; men jeg l^ar forbiåfet mig om, at
bet iffe laber fig gjøre. (Saafnart en ^unftner ffal gjøre bet,

369

blider bet toidlfomt, om bet er ^5armf)iertig^eb eHer het er noget
3Inbet. 53arm^jertig^ebert oifer fig be[temte[t, naar ben Sattige
gioer ben ^doe SfiUing og bog al fin (iienbom, naar ben §iælpe=
løfe Sntet formaaer at gføre og bog er borm^iertig. 'SRen ^un-
[ten Oil ^elft fremftide ©aOen, altjaa Waomilb^eb, og oil ^elft
fremftille, f)t)ab ber tager ]ig maleriff beb[t ub, ben ftore 33ebrift.
f^orføg at male bette: en fattig ^one, fom gioer ben anben bet
enefte S3røb ^un eier — og ^u feer oel let, at bet S3igtigfte fan
®u i!fe ubtrnffe; Tu !an ubtrr)!!e, at bet er eet Srøb, men il!e,
at bet er bet enefte, ^un eier. Xet banffe golf er Oelbetfenbt
meb j^axetne paa (Søen. Man tjor et 2tt)I!e, ber foreftitler en
fjæf 2ømanb, ^Dem bet ffglbes, at nu Sobfenå Saab faa ofte
frelfer lOienneffelio. San» 53i(Iebe er aftegnet, og unberneben
paa ben ene Sibe et ^-i^rag, paa ben anben 2ibe en Sobébaab.
@ee, bette laber fig male. Cg bet er jo f)erligt, fom en frelfenbe
Gngel at ftrire gjennem 33Dlgerne og at gjøre bet fjæft, mobigt,
om man faa oil, ogfaa barmhjertigt. O, men ^ax '2u albrig feet,
foo f)ar 2;u bog tænft 2ig ben (5Ienbigf)eb etler beres tflenbig«
l^eb, fom maaffee fra 33arn af eller fenere i Sioet ere faa ult)!^
leligt ffjenbebe, faa ilbe mebtagne, at be ^t^tet, vantet formaae
Qt gjøre, maaffee neppe engang formaae meb ret tåbelige CrD
at funne t)ttre Xeeltagelfen: ffulbe oi nu ubarmhjertigt føie
benne nt)e ©rufom^eb til al bereå (flenbigf)eb, at negte bem at
funne oære barmfijertige — forbi bet oiftnof iffe laber fig frem^
ftille, ta en Saaban iffe gobt funbe fremftideå uben fom ©jen=
ftanb for S5arm^jertigf)eb! Cg bog er bet jo Din, at netop en
©aobans 55arm^jertig^eb er ben ffjønnefte og ben fanbefte,
og f)ar eet i^ærb mere, at ^an iffe er fløoet i fin egen Cibelfe
og faalebes ^ar tabt Teeltagelfen for ^nbreå.

2ænf 'Jig en (Snfe i ^^llrmob: ^un ^ar fun een enefte 2)Qtter,
men benne 2:atter ^ar 9laturen ftebmoberligen negtet næften
enfjOer ©ade tit at funne linbre l'J'fobercné Staar — tænf 2;ig
benne nh}ffelige ^ige, ber fuffer unber ben tunge 33i)rbe, at
l^un bog i gor^olb til ^X)ah Smule (£One ^enbe er forunbt er
uubtømmelig i Cpfinbfom()eb for at gjøre ben Smule, bet ^ntet

s. ftierfegaarb. IX 24

370

l^un formoaer til at Itnbre aRoberenå fiid. @ee, bet er SSarnt«
l^jertigl^eb! ^"9^" 9iigmanb \M øbfle be tufinbe Sftiggfean!«
boler for at lobe en ^unftner male het; f^t bet fan iffe maleé.
Wen 'ij'on ®ang ben fornemme 93ef!t)tter, fom er 9Koberené
|)j;ælper, !ommer til bem, faa ftaaer ben ftalfelé pge beffæm«
met; f^i „l^an", l^an !an gjøre faa meget, — 'i^an^ SSorml^iertig.
l^eb forbunfler Pgené! ?ta, ja, i SSerbenå £5ine, maaffee enbog
i en ^unftneré og en Slunftfjenberé Øine.

<Baa l^enbenber Salen fig ha til ^ig, ®u (Jlenbige, fom flet
Sntet !an gjøre: glem iffe at bære barml^jertig! 3Sær barmfijer«
tig; benne Srøft, ot S)u fan Oære bet, enb fige ben Strøft, ot S)u
er bet, er langt ftørre, enb l)Oiå jeg funbe inbeftaae ®ig for,
at ben SD^ægtigftc bil bife ^ig 93arml)jertigl^eb. S^ær barmljjertig
mob o§ St)!feligere! Sit fummerfulbe Sib er fom en farlig
^nbbenbing mob ben fjerlige ©tt^relfe, SDu f)ar bet berfor i
®in SQiagt at ængfte o§ anbre; faa bær barm!) jertig ! ©anbeligen,
l^bor megen 33arml^jertigl^eb er ber iffe mob be 3)?ægtige og
St)ffelige biift af en faaban Uli)ffelig! §bab er bel meeft borm«
f)jertigt, enten mægtigt at afl^jælpe SInbreg 5Røb, etter beb at
libe ftiHe og taalmobigt barml^jertigt at bogte paa, at man iffe
forftt)rrer ?tnbreå ®Iæbe og St)ffe? ^bo af biéfe Zo elffebe
meeft: ben S^ffetige, ber l^ar Seeltagelfe meb ?tnbre§ Sibelfe,
eHer hen Ult)ffelige, ber f)ar fanb ©eeltagelfe meb 3Inbreg ©læbe
og St)ffe?

„dJlen §obebfagen er bet bog, at 9^øben paa
enl^ber 3J?aabe bliber aff)julpen, og at ber om muligt
bliber gjort ^It for ot offjjælpe ol ^øh." ©oolebeg
taler STimeligl^eben, belmenenbe, og fon nu engang iffe tale
anberlebeå. Sbigl^eben berimob figer: ber er fun een x^axe, ben,
at ber iffe bliber øbet ©armljjertigl^eb; felb om al '^øb bleb ofl^jul«
|Den, er bet bog berfor iffe afgjort, at bet ffete beh 33arml^jertig«
))eh, og l^biå bette iffe bor Silfælbet, bor benne ©Ienbigf)eb, ot
ber flet iffe bleb øbet S3arml)jertig!f)eb, ftørre enb ol timelig ^løh.

Singen er, SSerben forftaaer iffe ©bigl^eben. Simelig!^eben
l^ar en timelig og forfaobibt en trabl goreftifling om Svøben,

371

og tillige en fanbfeltg ^^oreftilling om Øabenå Stønelfe og om
bet at hmm gjøre 9?oget for at afljjcelpe Svøben, „^en fattige,
ben Glenbtge funbe jo bøe — oltjaa er bet bet 23igtigfte, at ber
l^jælpes". 9?ei, jOarer Goigl^eben, bet 93igttg[te er, at ber øbeé
S3arm]^ierttg]^eb, eller at hjælpen er ^Sorml^jertigl^ebens ^jælp.
„Sfaf oå pengene, ffaf o§ .^ofpitalerne, bet er het i^igtigfte!"
9^ei, figer Goigl^eben, bet 93tgtigfte er Sarml^jertigljeben. Sit et
SD^Jenneffe bøer, er ha eoigt forftoaet ingen UIt)ffe, men ttel,
at ber tffe bleo øoet ^Sorm^jerttgl^eb. 2^er ftaaer ogfaa, mærfe-
ligt nof, unber l^itnt ®tt)ffe, fom paa ben ene Sibe foreftittet
et S3rag og paa ben anben en Sobsbaab, [toaer ber: SIrmob
— og bolbfom Søb; S3elftanb — og naturlig 5)øb: altfaa
3^øb paa begge Siber. Cg (5oigI)eben l^olber bet uroffeligt faft,
at Sarmfjjertigl^eben er bet i^igtigfte. ^uQen Sænfer fon bære
faa lf)aarbna!!et, fom Sbigl^eben er bet i ^^orl^olD til fin 2^anfe;
ingen %ænkx er faa rolig, faa uforfti:)rret of Øiebliffetå <Btt)n»
ben og £!iebli!!etå gare, ber ft)ne§ at inbffærpe, at het bog er
bet SSigtigfte, at ber paa en^oer Tlaabe blioer i:)bet |)iælp;
ingen Siænfer er faa rolig, faa uforftt)rret, fom (Soigl^eben, Og
ingen STænfer er faa fiffer paa, at 2}?enneffene bog tilfibft maae
gide ^jøb og tænfe ^aiiQ Zanie, fom (Sotgi^eben er bet, tf)i figer
ben: bito fun, oi taleé beb i (Soigl^eben, og ber taleé oi Oeb ene
og alene om iBarml^jertigl^eben, og ene og alene om ben gor«
ffjel: barml^jertig — iffe=barml)jertig. O, at jeg funbe frem«
ftitle bet '^Infigt, (foigl^eben oit fætte op, naar ben $Rige paa
©pørglmaolet, om l^an Tf)ar bæret barmhjertig, foarer: jeg i^ar
gidet I)unbrebe ^^ufinbe til be gattige! Si^i Soigl^eben bil fee
paa lf)am, forunbret, fom Sen, ber iffe fan faae bet i fit §obeb,
l^bab bet er !^an toler om; og ha bit ben atter forelægge l^am
(gpørgåmaalet: l^ar Su bæret barml^jertig ? Sænf Sig, at en
SKanb gif ub til et 33jerg for at tale meb bet om fine %ilig«
genber, eller at Gn inblob fig meb S^inben om fine 33ebrifter:
mere bil Gbigl^eben iffe forftaae af, l^bab ben Stige taler om be
l)unbrebe Sufinbe, og af l^bab ben 9)?ægtige taler cm at l^abe
gjort mt.

24*

372

Gr bet 33Qrm'^iertig]^eb at gioe ^unbrebe Sufinbe til be
gattige? 9?ei. Gr bet ©armljjertigtjeb at gbe ben l^aføe 3ttl»
ling til ben fattige? did. ^nrml)iertig"^eb er: ^bortcbc§ bet
gioeå. Tim ]aa er jo be t)iinbrebe Sufinbe og ben l^alDe @!i^
ling, be ere bet Sigegt)Ibige, bet er, jeg fan Uge faa gobt fee
^-Barml^jertigl^ebcn i bet (fne fom i bet 3lnbet, bet er, 33arm=
l^jertigl^eben fan oære og fan bære fulbt faa Del aabenbar i ben
l^aføe Sfitling, jom i be Ijunbrebe Sufinbe, ber gideé. 9J?en fan
jeg lige faa gobt fee ^arml)jertig'^eben i ben l^aloe SfiKing,
fom i be f)unbrebe Sufinbe, faa fan jeg egentligen bebft fee hen
i ben l^aloe SfiUing; tl^i be !^unbrebe Xufinbe I)at)e en tilfælbig
Sett)beligf)eb, ber let brager ben fanbfelige Dpmærffom^eb
paa fig, og beroeb forft^rrcr mig i at fee 33arm'^]ertig'^eben.
Gr bet 33arml)jertig!^eb, naar Sen, ber fan gjøre M, gjør ^^(It
for ben Glenbige? 9?ei. (fr bet ©arml^jertigljeb, naar Xen,
ber faa gobt fom ^ntet fan gjøre, gjør bettc ^ntet for ben Glen^'
bige? 9iei. S3arml)jertigf)eb er: ^borlebeS bette ^i(It og bette
^ntet gjøreé. 9)ien faa fan jeg jo lige gobt fee 53arml^jertig^
l^cben i bette 5{It og i bette Sntel; og naar faa er, fan jeg egent-
ligen bebft fee ben i bette IJntet, tl)i bet at fnnne gjøre 5IIt er
en glimrenbe Uboottesljeb, ber l^ar en tilfælbig ^^(rt 33ett)belig'
^eb, fom bog Oirfer ftærft paa bet Sanbfelige i mig, let brager
Dpmærffom^eben paa fig og forftt^rrer mig i at fee S3arml^jertig»
f)eben.

2ah mig atter og atter opIl)fe bette. Serfom SDu ønffebe
at iagttage be 53eoægeIfer, be Slrebfe, fom en Steen frem«
bringer og banner, naar ben fafteé i 5Sanbet: bilbe Su faa retfe
til i^ine fjerne Sanbe, ^oor bet mægtige SBanbfalb ftt)rter fig
brufenbe neb, og ber fafte ©tenen ub, eder bilbe '2)u fafte ben
uh i bet oprørte .S3aO? 9Jei, bet bilbc Xu iffe. Z^ uagtet Stenen
bilbe frembringe 33ebægelfer og banne ftrebfe ^er fom oberatt,
faa bor Su forftt)rret i ret at fee bem. Su bilbe bel berfor lige
mobfat føge et lille ftifle SSanb, jo minbre næften jo bebre,
fafte Stenen nh, og nu uforftt)rret af alt Ubebfommenbe ret
famle Xin Dpmærffomfjeb paa at iagttage 33ebægelferne. —

373

^Dab fotftaaer 2u Deb et betQbeligt SD^enneffe? 2;og Del et
røenneffe, fom Ijat bett)beligt iiibre 5i?ærb? 5)erfom bet nu er
Tin 5(It)or ret at dille fortabe Xig i ^Betragtningen af en ©oa-
ban, funbe 2u ha øn\te, at fee l^am omgiven af en uf)t)re Ø^ig«
bom, eCer ubftt)ret meb Stjerner og S3aanb; etter tJtlbe 'Zu
itfe mene, at bette netop forftt)rrebe Sig i ganffe ot famle Sit
Sinb paa at beffue l^ans beti)belige S^i^re? Saalebeé meb
5?arm]^iertig]^eben. 33armf)jertig^eben er bet fanbe 53ett)be'
lige; be l^unbrebe Xufinbe etter bet berbsligt at gjøre 5IIt er
ben betnbelige &at)e, ben bett)belige |)jælp. 93?en bet ene
33ett)belige er jo Set, fom ber ffal fces paa, bet anbet 59ett)be'
lige, Set, fom ber ffal feei bortfra. Cg af SQtistittib til Sig
felt) ønffer Su berfor Set borte, fom Su bog ffal fee bortfra
— af, mebens S?erben mener meget lettere at funne b(it)e op-
mærffom paa ^arm^^jertigl^eben, naar ben giDer be l^unbrebe
Sufinbe, enb naar ben giDer ben l^aloe 'Sfitting, altfaa mener
letteft at blioe opmærffom paa Sorml^jertigrieben oeb at fee
paa Set, fom ber ffal fees bortfra, l^biå man ret ffal fee 53arm»
f)jertig]^eben.

Sog lab 05 iffe glemme, at iBarml^jertigl^cben fan feeé i
begge Silfælbe, i ben l^atoe Sfitling og i be l^unbrebe Sufinbe,
i bet 9nt, fom ben 9)?ægtige gjor, og i bet ^n^et, fom ben Sien«
bige gjør. Tlen feld om bet er gibet, at Sarmf)jertig]^eben er
tilftebe, Su Dil bog let fortiisfe Sig om, at jo ftørre, jo mere
forbaufenbe Øaben er, jo oibunberligere |)jælpen er, befto
mere er ber 9f?oget, fom bil f)inbre Sig i ganffe at bdæle tieb
9?arml^jertig^eben. Ser fortæUeé om ^tpoftelen ^etnié, at f)an,
ha \)an en Sag gif op i Semplet, traf en .f)alt, fom bab l^am
om en ^Umisfe. SDJen ^etruå fagbe til l^am „Søld og ®ulb l^aber
jeg iffe, men bet fom jeg l^atoer bet gioer jeg Sig: i S^fu Gl^rifti
9?ajaræi 9^aDn ftaae op og gaf. Cg l^an greb l^am beb ben f)øirc
.^aanb og reifte l^am op. )Slen ftraf bleD f)an5 33een og 31nfler
ftærfe, og f)an forang op, ftob, gif omfring." ^do turbe betdidle,
at bette er en 93Qtml^jertig^ebens Øjerning; og bog, bet er
jo et SJZirafel. SDJen et 2JiirafeI brager ftraj Cpmærffoml^eben

374

paa fig og berbeb for en Seel bort fra 33Qrml^ierttg'f)eben, ber
albrig blider tåbeligere enb nnnr ben flet ^ntet Ian gjøre; t!^i
\aa er ber jo flet ^ntet til §inber for ganffe beftemt og nøi«
agtigt at fee, l^t)ab 33orm!^iertig^eb er.

©Oigl^ebeit forftaaer fig ene paa S3arm'f)jertig'^eben; bil
S)u berfor lære at forftaae ^ig paa 53arm'^iertigt)eb, maa S)u
lære bet af Soigljeben. 2J?en ffal ®u forftaae Sig paa bet ©bige,
ha maa ber bære ftille omfring Sig, mebenå Su ganffe famler
S)in Dpmærffoml^eb paa ^nberlig^eben. 51!, be l^unbrebe STufinbe,
be gjør ©tøi, be hinne ibetminbfte faa let !omme til at gjøre
©tøi; Su bliber fom fortumlet i ^obebet beb Sanfen om ot
hinne gibe l^unbrebe Sufinbe lige faa let fom SDu giber fire
©!itling; Sit ©inb abfprebe§, Su fommer til at tæn!e paa bet
l^erlige S^ilfoar efter en faaban SWaalefto! at hinne gjøre @obt.
Wen faa er jo bet (Sbige forftt)rret: at bet l^erlige, bet falige,
bet faligfte S3il!aar er at øbe QSarm^^jertig'^eb. Og nu SKogt
og SSælbe! Sette forfttirrer atter faa let ©inbet, Su fommer
til at ftubfe ober bet Ubborteå. Tlen naai Su ftubfer, faa fan
Su bære biå paa, at bet iffe er 53arm!E)jertig:^eb Su feer, tl^i
ben bæffer iffe ©tubfen. §bab er ber bel at ftubfe ober, naar
felb hen ©lenbigfte, og f)an netop bebft, fan øbe 33arm!E)jertig*
l^eb? D, Sarm!^jertiglf(eben, berfom Su i <Sonbl^eb feer ben,
bæffer iffe ©tubfen, ben rører Sig, hen gjør, juft forbi ben er
Snberlig^eb, bet inberligfte 5nbtrt)f paa Sig. 9Ken naar er
^nberligf)eb tåbeligere, enb naar ber flet intet Ubborteå er,
eller naar bet Ubborteå beb 9ting!^eben og Ubett)beligl^eben
fnarere er fom en 9J?obftanb, og fanbfeligt forftaaet birfeligen
er til §inber for at fee ^n^'crligl^eben? Dg naar bette er Sil«
fælbet i gorl^olb til ^Barm^jertigl^eb, faa lf)obe bi jo ben 53arm'
l^jertigl^eb, om l^bilfen l^er l^ar bæret Xalen, ben SSarm^^jertig«
l^eb, ber er en Sjerliglfiebené ©jerning, felb om ben ^ntet l^ar
ot gibe og Qntet formaaer at gjøre.

Yin.

5orfonligf)ei)en§ Seter i ^jerttg^e^

;%t he'itaae efter at IjaOe oberbunbet mt" (gpf). 6, 13.) 1
ajien er bette ha iffe let no!, fjø^ger bet i!fe af fig felt), at man
beftaaer, eUer bliuer ftaaenbe, naar man lf)ar Di3eri:)unbet W.t?
9Zaar man dtrfeligen l^ar oberbunbet ''2l(t, 'i}'oah ffulbe faa funne
ribe Sn om; naar man ftirfeligen !)ar oDertJunbet ^iU, faa er
ber jo 3ntet mere, mob !)t}il!et man ^ar at beftaae? £■, ben for«
føgte 3IpofteI Deeb no!, Ifjtjorom !^an taler! 2^et folger af fig felt),
at Sen, ber feigt og frugtagtigt albrig gaaer i ^^are, !^an feirer
l^efler olbrig, l^an oberotnber albrig Droget; at i^an er en Ct^er«
bunben er tdertimob forub gitjet berbeb, at !^an opgab fig felb.
SWen paa ben anben 'Bibe, netop naar et SDknneffe !^ar ober«
bunbet 5ilt, er l^an maaffee nærmeft beb at tahe ^It — taber
l^an 9?oget i bet Øieblif, taber l^an gferne Ult, ^iMh ha ogfaa
hin er muligt for 5}en, fom banbt 5IIt; netop Seirenå Eiebli!
er maaffee bet banffeligfte, banffeligere enb noget Stribenå;
netop Seier§'-9laabet „3IIt er afgiort" maaffee het tbett)bigfte
Crb af alle, naar bet i famme Secunb, fom bet er ubtaft, bett)bet
„nu er bet afgjort, at 5(It er tabt". 2aa fan ber altfaa bog bære
Xale om en 53eftaaen efter at l^abe oberbunbet 5(It, \a egentligen
er bet bel førft fra het £ieblif af, at ber ret fon bære Sale berom.
©aalebei er bet jo allerebe for ^oreftitlingen. 9?aar Su figer.

376

at (Sn oderbmber S^oget, ba foreftiller ®u ®ig l^om bøiet for«
Dber at trænge frem mob bet, fom er 9J?obftanben. ©nbnu fon
ber oltfaa iffe i bl)befte ^^orftanb bære Zah om at beftoae; tf)i
ffiønbt SKobftQuben ftaoer imob, l^olber ben bog i en anben
gorftanb ligefom paa ^am, paa l^am, ber jo er bøiet forober.
2J?en nu, nu er 5IIt oberbunbet. 9?u gjælber bet, at ^an ftanbfer,
og bUber [taaenbe, at t)an i!!e meb ©eirenå gart taber ©eiren.
@r bette iffe faalebeé? ©en ©bage, ben grQgtagttge ligget
unber for 33Zobftanben; men ben SKobige, fom f|æ!t gaaer i
garen, naar f)an falber, falber l)an gjerne, fom man figer, ober
fine egne 93een: fom SKobig oberbinber l^on SCRobftanben, og
bog falber l^an. ^an falber iffe i garen, men i garten, altfaa
forbi l^an iffe beftob.

^aulu§ figer et anbetftebå, at bi i Giroen mere enb feire.
Men fan man 'ba mere enb feire? ^a man fan, naar man beftaaer
efter at l^abe feiret, bebarer ©eiren, bliber i ©eiren. §bor ofte
er het iffe feet, at ®en, ber l^abbe feiret, l^an l^abbe tillige anftren«
get fig faalebeå, at l^an enb iffe fom l^iin hærfører bel^øbebe
een faaban ©eier mere — tl^i benne bar nof til l^onå Unber«
gang! §bor ofte er hct iffe feet, at ®en, ber l^abbe løftet SSægten,
iffe funbe bære Slægten af at l^abe løftet ben; eller at '3)en,
ber trængte feierrigt frem mob ©tormen uben at matteé, ub«
mattet iffe funbe ubl^olbe bet 33Iifftine, fom inbtraabte meb
©eiren; eller at 2)en, ber l^aarbfør funbe forbrage oHe SSeir-
ligeté goranbringer, §ebe og ^Ibe, at l^an iffe funbe taate
ben banffelige 2uftning i ©eireng Øicblif! Og l^bor ofte togeå
iffe en ©eier forfængeligt, faa ben ©eirenbe bleb ftolt, inbbilbff,
Dbermobig, felbtilfrebå og faalebeé tabte juft beb at l^abe feiret!

|)bié bi ba i en Xanfebeftemmelfe ffulbe ubtrt)ffe l^bab
ber ligger i ^iint apoftoliffe Drb (at beftaae efter at l^abe ober-
bunbet røt), maatte bi fige: ber er, aanbeligt forftaaet, oltib
to ©eire, en førfte ©eier, og ha ben anben, i I)bilfen ten førfte
©eier beboreå. S'iøiagtigere fan man biftnof iffe ubtrt)ffe got«
ffjellen mellem bet ®ubelige og bet SSerbålige enb foalebeå:
bet SSerbsIige taler beftanbigt fun om een ©eier, bet ©ubelige

377

beftonbigt om to. %t intet SKertneffe \M pti\c fig It)ffeligt førenb
l^an er bøb (og bertieb l^ar oberlobt bet til be Gfterlebenbe),
bet fan ogfaa bet berbålige ®inb faae i fit §obeb; men berimob
t)il bet Derbélige Sinb blioe utaolmobigt, nonr bet ffal l^øre
2;alen om ben anben <Seier. (Sfal ber nemlig tilgadné bære
Sale om benne, etter om at beftaae efter at l^abe feiret, fom«
mer et 9)?enneffe til at gaae ®tip af l^oab naturligbiiå bet berbé«
lige ©inb fætter meeft ^riiå paa, ®Iip af Set, for l^biå ©ft)Ib
man l^ar ubl^olbt atte dampene iBefbærligl^eber; tl^i naar faa
er, lommer et 9J?enneffe albrig til at bære ftolt af fin ©eier,
ber unbeé l^am enb i!fe et £)kUiU 2ib bertil. S^bertimob, i bet
£ieblif l^an l^ar feiret, og nu bil gjøre ^oi^berebelfen til Srium*
pl^en, netop i bet famme £5ieblif fører ben gubelige S3etragt«
ning l^am i en ni) ©trib, i ben atterbanf!eligfte, forbi ben er
ben inberligfte, forbi l^an i ben ftriber meb fig felb og meb &nb.
galber l^an i benne ©trib, faa falber l^an for fin egen §aanb;
tl)i legemligt og ubbortc» forftaaet !an jeg falbe for en ?tnben§
§aanb, men aanbeligt er ber fun (^en, fom fan bræbe mig,
og bet er mig felb; aanbeligt er et SKorb iffe tænfetigt — ingen
95oIb§manb fan bog bel mt)rbe en ubøbelig 5{anb; aanbeligt
er fun Selbmorb muligt. Og feirer SDJenneffet i benne anben
(Strib, bett)ber bet netop, at l^an iffe faaer ^6ren af ben førfte
©eier; tf)i at feire bett)ber i benne ^i^orbinbelfe at gibe (^uh
5@ren. $5 ben førfte (Strib fæmpeå ber mob 2.^erben for (Seiren,
fom binbeg; i ben anben (Strib fæmpcå ber meb ®ub om l^iin
Seier. ^n ha beftaaer et 9)?enneffe efter at l^abe oberbunbet
Sllt, naar l^on lige i Seirenå Øieblif afftaaer Seiren til &nh.
®aa længe l^an ftreb bar i en biå ?vorftanb SQiobftanben Set,
ber l^jalp l^am til at ftaae; men naar fian T)ar gibet ©nb Seirenå
2Sre, er ®ub ben 33iftanb, beb §jælp af l^bilfen l^an beftaaer.
5lt bet ogfaa bar beb ®ubå 33iftanb l^an feirebe (ffjønbt ber io
bog ogfaa fan i ubborteå ^D^ftinb feireå uben ®ubé Siftanb)
er bel muligt; men ©ubå 53iftanb bliber førft ba ret ti^belig, naar
3Kenneffet l^ar feiret. D, i S3erbenå Øine f)bilfen Saarffab:
meeft at bel^øbe ®ubå 33iftanb, naar man l^ar feiret!

378

S)et er en faaban bobbelt ©trib eflet bobbelt Seier bi nu
nærmere biHe gjøre til ©jenftanb for Dberbeielje, ibet bi tale om:

tiittber ben O^tcvifunhne.

jDer forubfætteå altfaa, ba ber er %ale om en „Oberbun«
ben", en førfte ©eier, jom er bunben. §bilfen er benne? Sen
er, at oberbtnbe bet Onbe meb bet @obe. Striben !an l^abe
bæret langborig og befbærlig nof; tl^i \M ben ^jerlige ober-
binbe bet Dnbe meb bet ®obe, er bette jo i!fe afgjort paa een
©ong eHer beb eet ©log, tbertimob bliber ^am|Den ofte mere
og mere anftrengenbe og om man faa bil farefulbere — l^biå
man bil forftaae, t)'oah bet garefulbe er. ^o mere @obt ben
^'jerlige f)ar gjort mob ben Ufjerlige, jo længere l^on l^ar l^olbt
ub at gjengjelbe Onbt meb @obt: befto nærmere !ommer i
en bié gorftanb hen {^are, at bog tilfibft bet Dnbe oberbanbt
ben £jerlige, om if!e paa anben Tlaabe \aa beb ot gjøre l^am
!oIb og Iigegt)Ibig mob en faaban Ufjerlig. D, ber ffal en [tor
9tigbomé jDt)b af ®obl^eb, fom hm ben ^jerlige l^ar bet, en
uubflu!!elig, luttret ^Ibå ftabige SSarme til for i £iben§ Sængbe
at hinne t)oIbe ub at gjengjelbe Onbt meb ®obt! — Tlen benne
©eier er bunben, ben Ufjerlige en Dberbunben.

§billet bar nu ^^orfiolbet i l^iin ©trib? '^aa ben ene ^ibe
ftob ben ^jerlige (efler !^bab bi ogfaa funbe falbe l^am: ben ®obe,
ben 5@ble; tl^i i benne førfte ©trib er bet enbnu il!e ret aaben«
bart, at l^an er ben ^erlige), og fjan l^abbe paa fin ©ibe bet
®obe. '^aa ben anben ©ibe ftob ben Ufjerlige, fæmpenbe beb
§jælp af bet Onbe. ©aalebeå ftrebe be. 2)en ^jerlige l^abbe
bet fom fin Dpgabe at bebare fig felb i bet ®obe, at bet Dnbe
iffe fif HJJagt ober l^am. §an l^abbe altfaa iffe faa meget meb
ben Ufjerlige at gjøre, fom meb fig felb at gjøre; bet bar iffe
for ben Ufjerligeå ©fr)Ib, men for bet @obe§ ©ft)Ib, at l)an,
ogfaa i æbel ?5oi^tfi»^ for fin egen ©ft)Ib, ftræbte at feire i benne
©trib. ®e Sbenbe forI)Dlbt fig altfaa ftribenbe til l^inanben,

379

men ubenfor l^inanben, i en t)iå So^ntanb uforfonligt ftrtbenbe,
fom Striben et mellem ®obt og Dnbt; ben Gne ftteb t)eb §iælp
af bet ©obe, ben '2(nben i "ijSagt meb het Cnbe; og ben 2ib[te
bled ben CoerOunbne.

Siu fotanbreå gor^olbet; bet biføer fra nu af ret aaben^
bart, at btt er ben ^jerlige, fom er meb i Striben; t!^i l^an
fæmper iffe blot for, at bet ®obe maa blioe i l^am feld, men
f)an fæmper forfonligt for, at bet ©obe maatte feire i hen
Ufjerlige, eHer l^an fæmper for at dinbe ben CoerOunbne.
gorl^olbet meflem be Soenbe er altfaa iffe mere et ligefremt
(£tribl=5oi^^oIb, ti^i ben Sjerlige fæmper paa gjenbens 2ihe
for l^ans ^o'^beel, f)an bil ubfæmpe ben Ufjerligei Sag til
Seier.

^ette er gorfonligfieb i ^jerlig!^eb. 3^i naar ^jen«
ben, eller Sen, fom gjorbe Sig 8fabe, femmer til Sig, og føger
gorligelfen — at Su ha er Dillig til at tilgioe: bet er jo fmuft
og prifeligt, og ogfaa fjerligt. D, men l^Dilfen fiangfoml^eb!
Siig iffe, „at Su gjorbe het ftray, faafnart l^an bah Sig
berom" — betænf I)eIIere, l^oilfen |)urtig!^eb til ^orfoning hen
fanbe Sjerligl^eb l^ar i Sammenligning f)ermeb, eller i Sam-
menligning meb en .^mrtig'^eb, ber, beb at bære afE)ængig af
en '^nbenl ^urtig^eb eller fiangfomljeb til at bebe om Sil«
gibelfe, netop berbeb bæfentligen er Sangfoml^eb, felb naar
ben tilfælbigbiiå fommer meget l^urtigt. fiænge, længe førenb
Ubennen tænfer paa at føge ^oi^liG^If^n, er atterebe ben ^er-
lige forligt meb i^am; og iffe blot bette, nei, ^an er gaaet ober
poa gjenbenå Sibe, fæmper for l^anå Sag, om f)an enb iffe
forftaaei eller bil forftaae het, arbeiber l^er for at bringe bet
til gorligelfe. See, bet fan man falbe en ftjerlig^ebens ^amp
eHer en ^amp i ^erligl)eb! ^t fæmpe beb §jælp af bet ©obe
mob gjcnben — bet er prifeligt, æbelt; men at fæmpe for
t^jenben — og mob !^bem? mob fig felb, om man faa bil: bet
er, ja bet er fjerligt, eller bet er goi^fonligl^eb i Sljerlig^eb! Cg
faalebeå er ogfaa 5orfonligl)eb fremftillet i ben l^ellige Sfrift.
Ctbene lt)be „naar Su offrer Sin QJabe paa ^illteret og fommer

380

ber tl^u" — jo, f)t)ah ffulbe man nu dente ber bilbe og mootte
følge, mon iffe, at Xu loader S^oget mob Smogen? 3)?en foolebeg
følger bet iffe. ^er ftaoer „. . . og ®u fommer ber ii)u, at ®in
SSrober l^aoer 9^oget mob ®ig, \aa lab blibe ^in ©abe ber for
eliteret (fiji meb ®aOen f)ar het, noar faa er, ingen §oft), og
gaf l^en, fortiig ®ig meb ®in SSrober (fiji meb gorligelfen l^ar
bet §aft, ogfaa for ®aOen§ @ft)tb, fom denter beb alteret),
og fom ba og offre ®in ®aOe." dJlen er bette iffe for meget
forlangt; !)0o er bet ha, ber trænger til Xilgidelfe: SDen, fom
gjorbe Uret, eller '3)en, fom leeb Uret? S.^iftnof er bet ®en,
ber gjorbe Uret, fom trænger til Silgioelfen, o, men ben ^jer«
lige, fom leeb Uret, l^on trænger til at tilgioe, etter til i}or«
ligelfen, gorfoningen, l^Uilfet Drb iffe fom bet Drb SilgiOelfe
gjør Sot^ffjel l^eb at minbe om 9ietten og Uretten, men fjerligt
tjat bet bag Øret, at Segge cre trængenbe. ®et er iffe i fulb«
fomnefte gorftanb gorfonligl^eb at tilgide, naar ber bebeå om
Xilgidelfe; men bet er gorfonligl^eb at trænge tit at tilgide
allerebe ba, naar ben 3tnben maoffee er minbft betænft paa at
føge Silgidelfen. 2)erfor figer ©friften „dær fnart deldittig mob
^in 2)?obftanber"; men deldifligere fan man bog iffe dære,
enb naar man feld er ben S^rængenbe; og „fnarere" til at til«
gide fan man iffe dære, enb naar man gider ben, førenb ben
forlangel, ja fæmper for at fomme til at gide ben, mebenå
ber enbnu gjøreé SJJobftanb — iffe mob at gide, men mob at
mobtage Silgidelfe. D, paé del paa, l^dilfet gorfjolbet er; tl^i
bet fanbe Sl^riftclige er altib Uge bet Dmdenbte af l^dab bet
natnrlige 3)?enneffe letteft og naturligft forftaaer. „?lt fæmpe
for Silgidelfen", l^do forftaaer hette iffe ftraj om, at fæmpe
for at faoe Silgidelfe — af, tl^i menneffeligt talt l^olber bette
ofte l^aarbt nof. Og bog er bet flet iffe berom bi tale; bi tale
om bet, fjerligt at fæmpe for, at ben ?Inben bil mobtoge %iU
gidelfen, dil labe fig forfone. Gr bette iffe bet (Sljriftclige? 2)et
er jo ®ub i |)imlene, ber deb ^Ipoftelen figer „laber @ber forlige":
bet er iffe SO^fenncffene, ber figc til L^ub „tilgid oé". 5Rei, ®ub
elffebe oé førft; og atter anben ©ang, ha htt gjaibt om i^orfo«

381

iiingen, tav @ut) ^en, fom fom føt[t — uagtet l)an t)og itot
i 9lctiærbu3^ebcn5 (^orftanb Dar ®cn, [om l^abbe længft. 3aa'
lebeé ogfaa i 5"orI)oIbet ineKem 9J?enneffc og 9J?ennef!c: ben
l'anbe oorfonUgljeb er, at man, naax man bel at mærfe Hh
er Xen, fom trænger til Silgidelfen, er ^en, fom ti(bi)ber 5t>i^'
foningen.

(Baa fæmper ben ^jerlige ba i 5orfonIigl)eb for at oinbe
ben Cberounbne. — "i^t binbe en D&erbunben! §oiIfcn
ffjøn (Sprogets ©rug af bet Orb at „binbe"! Sl^i ^ør engang
efter! 9?aar oi fige „at t)inhc" en 2eier, faa I)ører 2:u [traf
©tribenå §eftigl)eb; men naar bi fige at Oinbe Gn, at ttinhe
(5n for fig, l)t)ilfen uenbelig 9JciIbI}eb er iffc beri! ^'oah er bog
faa inbi}nbenbe fom ben Xanfe og bet Orb, „at binbe ^n";
i^oor fhilbe ber nu bære 2anfe om Strib! Sil al Strib f)ører
ber jo %o, og nu er ber !un (Sen: ben Ufjerlige; tl)i ben Sjerlige
er i gorfonligl^eben l^ané bebfte SSen, ber bil binbe ben Dber«
bunbne. 5It binbe ben Oberbunbne. .£)bilfen forunberlig Dm-
benbt^cb er bog iffe i bette §ele! d)lan ffulbe troe, at bet at
binbe bar minbre enb bet at o ber binbe, tl)i „ober" antriber
jo Ijtiah ber obergaaer bet at binbe; og bog er %alen !^er bir!e«
ligen i Stigen, er om bet §øiere, mebenå ben bog er om at
binbe en Cbcrbunben. ^et er maaffee i Stolti^cbenå 'jvorftanb
ftøne at oberbinbe, men i Ejerliglfiebené ^^orftanb er bette SDJinbre
bet Større „at binbe ben Cberbunbne". Sfjonne Strib, ffjøn-
nere enb (ilffenbes Strib, naar hen Sljerlige maa bære ene,
og berfor faa meget befto fjerligere, naar l^an ffal bære ene
om at fæmpe igennem til gorfoningcn! Sfjonne Seier, ffjøn-
nefte af alle Seire, naar bet It)f!eé ben ^jcrlige at binbe ben
Cberbunbne!

2(t binbe en Dberbunben. Seer 5)u nu ben bobbelte Seier
f)er er 2ale om! Z'iji naar ben Sljerlige blot bit fæmpe ben ene
ilamp, at oberbinbe Cnbt meb ©obt, og Xjan ha l^ar feirct, ha
fee l^an bel til, at l^an beftaacr efter at tja^je oberbunbet "iMIt.
O, l^ans galb er fun altfor nært, l^biå l^an iffe laber Sljerligljeben
og ben gubelige 'betragtning ftraj fore l^am i ben næfte StriD,

382

at binbe ben Dberbunbne. S^iaar bet gjøreé, ba er ber ftt)ret
rigtigt, forM bet farlige ©fær, l^bor man bliber ftolt af ot ^abe
l^olbt ub at gjengjelbe Dnbt meb ®obt, l^bor man bliber fig
felt) bigtig beb at i^abe gjengjeibt Dnbt meb ®obt. Si^i naar
®u ftraj gaaer i ben næfte ©trib, l^do bliber faa ben SSigtigfte?
©og bel jDen, ®u ftræber at binbe? 9JJen altfaa er ®u i!!e ben
SSigtigfte. ©og juft bette er bet ^bmt)genbe, fom !un Sljerligl^eb
!an ubf)oIbe, at bet ligefom gaaer tilbage for Gn, ibet man gaaer
fremab, at bet gaaer ombenbt til: naar man felb l^ar ober«
bunbet Mt, er ben Oberbnnbne bleben ben SSigtigfte. Sab oå
antage, at ben forlorne ©øné SSrober l)abbe bæret billig til
at gføre Stit for S3roberen — ©et funbe tjan bog albrtg l^abe
faaet i fit |)obeb: at ben forlorne 33rober ffulbe bære ben S^ig«
tigfte. 9^n, bet er ogfaa banffcligt at foae bet i |)obebet, ah ben
SSei fommer bet iffe inb i et 3Kenneffe.

3Ken at binbe en Dberbunben er oltib bonffeligt
og l^ar i bet g-orl^olb, Ijborom bi tale, en færegen
iSanf!eUg'^eb. 5(t bære en Dberbunben er en tibmi^genbe
t^ølelfe, berfor unbgaaer en Dberbunben i)elft 5)en, fom ober«
banbt l^am; tfii beb 9)?obfætning bliber l^ané SfJeberlag ftørft,
men Sngen gjør l^an§ 5yJeberIag faa tåbeligt fom ®en, ber ober«
banbt l^am. Dg bog er bet l^er ben ©eirenbe, ber ffal binbe ben
Dberbunbne, altfaa maae be bringeå fammen. grembeleå l^ar
gorl^olbet l^er en færegen SSanffeIigl)eb. SSeb minbre bigtige
©ager funbe bet jo labe fig gjøre faalebeé, at ben ©eirenbe
ffjulte bet for ben Dberbunbne, at l)an bar ben Dberbunbne,
fromt bebrog f)am, fom bor het Ijam, ber I)abbe 5Ret, forfonligt
gab efter \)eh enbog at gibe l^am Øtet, l()bor l^an bog l^abbe Uret.
SSi bitte iffe afgjøre, f)borbibt bette nogenfinbe er tittabeligt;
men i bet gorl^olb, l^borom I)er er Svalen, turbe ben å'jerlige
minbft af 5IIt gføre bette. SDet bilbe bære ©bagl)eb, iffe ^|er«
Iigl)eb, at inbbilbe ben Ufjerlige, at I)an l^abbe I)abt fRet i bet
Dnbe, I)an gforbe; bet bilbe iffe bære gorfonIigI)eb, men et
Sorræberie, ber beftl}rfebe l^am i bet Onbe. 9^ei, bet er netop
af SSigtigl^eb, bet f)ører meb tit Sljerligljebenå ©jerning, at bet

383

beb ben ^ierligeé ^jælp biber ben Ufjerltge ret inblt)fenbe,
I^Dor uforfdarltgt ^an l^ar l^anblet, \aa l^on bt)bt føler fin Uret.
5)ette ^ar ben Jljerlige at gjøre; og berpaa bil l^nn tiHige binbe
ben Cberbunbue, bog nei, bet er i!fe et ,,tinige", t\)i het er eet
og bet ©omme, ha ^an fun i ©onbl^eb ønffer at binbe l^om for
fig, eHer at binbe ^am for ©anbl^eben og fig, iffe nt binbe Ijam
for fig Deb at bebrage l)am. Wen jo btibere ben Dberbunbne
fommer til at føle fin Uret, og forfoobibt ogfaa fit D^eberlag,
befto mere maa l^an jo føle fig fraftøbt fra 2)en, ber — fjerligt
bibringer ^am bette D^aabeftøb. £, OanfMige DpgaOe: paa een
©ang at ftøbe fra fig og at binbe for fig, paa een ®ang at bære
faalebeg ftreng fom ©anbl^eben !ræber bet, og bog faalebeé milb
fom ^jerliglieben ønffer het, for at binbe ^en, mob l^bem
©trengljeben brugeå! 3 ©anb^eb et ^.^ibunbcr, ^biå het It)ffe§;
tl^i bet er, fom alt Prifteligt, lige mob Crbfproget: at man iffe
fan gjøre to 2;ing paa een @ang. 3it en Dberbunben føger ber*
l^en, l^bor l^an ufanbt finber ben milbefte J^ortolfning, er let
at forftaae; men at binbe Gn for fig Deh ^jælp af Sanb^ebenå
ftrenge gortolfning — bet er banffeligt.

Dberbeielfen er nu ftanbfet teh 0|)gaben. 33etænf,
l^bab ber bilbe bære ffeet, berfom hen Ufjcriige bar ftøbt fam-
men meb en anben Ufjerlig, ber Ijabbe næret og Ijibfet aUe
l^anå onbe fiibenffaber. S3etænf bette, ibet Su ftanbfer, for
foa ret at fee, fjborlebeå ben ^jerlige bærer fig ah.

Sen Ufjerlige er en Oberbunben. Wen l^bab betijber
f)er bette, at l^an er en Dberbunben? Set bett)ber, at l)an er
oberbunben af bet ®obe, bet ©anbe. Og f)bab er bet, ben år-
lige bil? §an bil binbe l^am for het @obe og Sanbe. ^en at
bære oberbunben, naar bette betriber at binbeå for bet ®obe
og het ©anbe, er bet faa t)bmt)genbe? %t nu paa tjerlig«
fieben og gorfonlig^eben. Sen S^jerlige giber bet flet iffe Ub«
feenbe af, ei fjetler falber bet f)am felb inb, at bet er Ijam, fom
l^ar feiret, at t}an er ©eierljerren — nei, bet er bet @obe, bet
l^ar feiret. gor at tage bet ^bmtigenbe og ^rænfenbe bort,
fft)ber ben ^erlige et §øiere inb imellem fig og ben Ufjerlige,

384

og ffaffet berOeb fig felt) bort. 'Ulaax hev i ^^ot'^olbet meflem
9P?enneffe og SJJenneffe i!!e et et Xirebie, blider etl^Dert faabont
§orI)oIb ufunbt, enten for l^ibfigt eUer forbittret. Sette Srebte,
l^bab STænferne ttilbe Mhe ^been, er bet ©anbe, bet @obe,
eller rigtigere ®itbå=gor'^oIbet; bette Slrebie er i biåfe Silfælbe
af gorljolb bet ?tf!ølenbe, i anbre Silfcelbe bet gormilbenbe.
©anbeligen, bertil er hen ^jerlige for fjerlig, til at ftiHe fig felo
ligeoberfor hm Dberbunbne, og felo Sære ©eierl^erren, ber
nt)ber ©eiren — mebenå hen 5(nben er ben Ooerounbne; bet
er jo neto^ ufjerligt faalebeå at bille meftre et anbet 3Kennef!e.
83eb §iælp af bet Srebie, fom ben ^jerlige fif \hiht imeUcm
bem, ere be '^egge t)bmt)gebe: tl^i ben ^eriige t)bmt)ger fig
for bet ©obe, \pi^ ringe Sjener l^an er, og, fom l^on felb til«
ftaaer bet, i ©frobelig'^eb; og ben DberDunbne t)bmt)ger fig
i!fe for ben ^jerlige, men for bet @obe. 2Jien naar i et gorl^olb
meflem %o begge ere t)bmt)gebe, er ber jo intet ^bmt)genbe
for ben ene af bem. §Oor bef)ænbig !an bog i!fe Sl'jerligl^eb bære,
l^Oilfen SCnfinbfunftner ben er! $8ilbe ®u l^eflere, at jeg ffulbe,
fom 'J)u figer, tale alborligere, o, jDu fan troe, ben Sljerlige
ft)neå bebft om, at jeg taler faalebeå; f^i felb i t^orfjolb til l^dab
ber beffæftiger ®n meb Sdigl^ebenå ^Hbor, er ber en ®Iæbe,
oder at bet Ii^ffeå, fom gjør, at man '^elft bil tale paa ben Tlaahe.
®er ligger ogfaa i at tale paa ben SJiaabe en 5lrt Unbfeelfe,
og forfaabibt igjen en Dmforg for ®en, fom l^ar Uretten; af,
en gorligelfe i Sljerligl}eb er maaffee ofte miålt)ffet, forbi man
gjorbe bet for alborligt, bet er forbi man af ®ub iffe l^abbe
lært ben ^unft (og ben lærer man af ®iib) felb at bære alborlig
nof, men at funne gjøre bet faa let, fom ©anbl^eben enbnu
fan tiflabe bet. %xo albrig, at ?(Ibor er Sbærl^eb, tro albrig,
at bet er '^Hbor, bette forbreiebe 5Infigt, man fan faae onbt af
at fee pao: ^en bar albrig alborlig, ber iffe af Sllboren Ijar fært,
at man ogfaa fan bife fig for alborlig. 9iaar bet ret er blebet
S)ig ben anben Statur at bifle binbe 'J)in Uben, bil ®u ogfaa
bære blebcn faa fortrolig meb ben 5(rt D|3gaber, ot be funne
beffæftige ®ig fom ^unftopgaber. ^iaar ber i ®ig beftanbigt

385

er friff Silftrømning af ^jerligl^eb, naor bet er i Drben meb
benne 53eI)oIbning, foa er bcr ogfaa Sib til at t)ære bel^ænbig.
9)Jen noar ber i 3}?enneffet fcio er 9}?obftanb, naar Ijan, i 33etragt«
ning af Sobenå ftrenge ®ub, man tDinge fig fclu til nt gaae
l^en for at forlige fig meb fin Uoen: faa blioer Sagen let for
alDorlig, og mi5lt)I!eå juft paa ®runb af — megen ^^IlDorligljeb.
d)ltn benne „megen 3tIoorIigI)eb" er, l^Oor agtoærbig hen enb
!an bære, ifær i ajJobfætning til UforfonIigr)eb, bog itU bet Oi
fhifle beflitte og paa. 9Jei, ben fanbe ^'jerlige er netop bel^ænbig.
Saalebeå ffjuler ben itjerlige ha ogfaa 9ioget for ben
Doerbunbne. Tlcn i!!e fom en foagt Gftergioenbe gjør, ber
ffjiiler het (Sanbe: ben Sljerlige ffjuler fig felo. gor iffe at for-
ftt^rre, er l^an ligefom !un ffjnit tilftebe, mebenå ®ct, ber egent«
ligen er tilftebe, er bet (Sobeg og Sanbeå opf^øiebe 33{ajeftæt.
S^Zaar man blot paéfer paa bet, er ber ogfaa noget faa €pl^øiet
tilftebe, at ben Smule ?}DT^f?iet mellem 9JJenneffe og 9}?ennef!e
let forfoinber. Dg faalebeå bærer S^jerligljeb fig jo altib ah.
S)en fanbe ^jerlige, ber iffe fimbe nænne for nogen ^^riiå at
labe ben elffebe ^ige føle fin Doerlegenl^eb, !)an bibringer !^enbe
bet Sanbe faalebeå, at I)un iffe mærfer, at I)an er Særeren,
l^an loffer bet nb af I)enbe felo, lægger ![)cnbe hct paa Sæberne,
og Ifører altfaa iffe fig felo, men l^enbe fige bet, eller l^an ffaffer
Sanb!^eben frem og ffjnler fig felo. Gr bet nu t)bnU)genbe paa
ben 'SJlaahe at lære bet Sanbe? Cg faalebcg meb ben Doer=
bunbne, om l^mlfen oi Ijer tale. Smertens Ubtn)f oder bet
forbigangne, 33ebrødelfen oDer fin Uret, 53ønnen om Silgibel«
fen: alt '^ette mobtager i en biå ^-orftanb ben Sljertige, men
l^an lægger bet ftraj tilfibe, meb en fjcUig Øru, fom man lægger
®et til Sibe, ber iffe tilfommer (Sn, het er, l^an bett)ber, at
bette iffe tilfommer l^am; f)an l^enfører bet W.t unber en l^øicre
33eftemmelfe, gioer Øub bet fom Sen, ^Oem bet tilfommer.
Saalebeå bærer 5itjcrligl)cb fig altib ab. Terfom ^^igen, ube»
ffrideligt glab ober ben St)f!e, l^un finber deb foreningen meb
ben Glffebe, bilbe taffe l^am for ben, mon ha iffe lian, l^Oiå
l^an oar en ret GIffer, oilbe forljinbre bette ®i)felige, og fige

©. ftierfegaarb. IX 26

386

„nei, ^jere, bet er en lille 9)ctgforftaaeIfe, og SDJilforftaaelfe
maa ber Uh dære mellem ol, ®u f!al i!!e ta!!e mig, men ®u
f!al talfe ®ub, berfom ben bn er \aa [tor, fom ^u mener. SJaar
©u gjør bet, faa er 5)u ogfaa fiffret for enl^ber f^eiltagelfe;
tlE)i fæt, at 'Iiin 2t)f!e faa bog i!!e bar fao ftor, faa bar bet bog
en ftor Si)!fe, at ®u ta!!ebe ©ub for ben." — ®ette er, fibob
ber er uabftifleligt fra al fonb ^jerligl^eb: l^ellig Unbfeelfe,
3^i Obinbeng Unbfeelfe er ober bet ^orbiffe, og i Unbfeelfen
føler l^un fig netop l^øiere, mebenå 2)?obfigeIfen fmerter; men
ben Ijellige Unbfeelfe er beb, at ber er en ®ub til, og i Unb«
feelfen føler 9Kennef!et fin S^ing'^eb. ©aafnort ben fjemefte
§entt}bning bil minbe om lf)bab ^IufærbiglE)eb er ubibenbe om,
foa er i Obinben Unbfeelfen; men faafnart et SKenneffe i gor«
l^olbet til et anbet SOJenneffe betæn!er, at ber er en ®ub til,
faa er ben lf)eflige Unbfeelfe ber. 'SRan er iffe unbfeelig for bet
anbet SJJenneffe, men for ben 2;rebie, ber er tilftebe, eHer man
er unbfeelig for bet anbet 2}Jenneffe, forfaabibt man betænfer,
lf)bab benne S^rebieé Stilftebebærelfe gjør bet anbet 9Jienneffe
til. SDette er jo faakbeé enbog i menneffelige gor^^olb. Sl^t
naar Xo tale meb l^inanben, og kongen er tilftebe fom ben 2^rebie,
men !un !jenbt af ben Sne, faa er benne Sne noget anberlebeå,
tl)i l^an er noget unbfeelig — for kongen. S^anfen om ®ubå
Siilftebebærelfe gjør 2Kennef!et unbfeelig i g-orl^olb til bet anbet
SWenneffe, tl^i ©ubé Silftebebærelfe gfør be Sbenbe bæfent'
ligen lige. §bab t^orffjel ber faa enb forreften er mellem to 9}?en»
nef!er, om bet faa bar, menneffeltg talt, ben meeft f)immel«
raabenbe: bette l^ar ®ub i fin 3}Jagt at fige: „naar jeg er til«
ftebe bil bog bel ^ngen unberftaae fig at bære bibenbe om
benne t^orffjel, bet bar jo i min D^ærbærelfe at ftaae og tale
meb l^beranbre, fom bar jeg i!fe tilftebe."

2}?en naar ben ^jerlige felb er ben Unbfeelige, naar lE)an
neppe tør løfte fit £)ie for at fee paa ben Dberbunbne, l^bor
!an bet faa bære t)bmt)genbe at bære hen Dberbunbne! @t
9Kenneffe er jo unbfeelig, naar en Slnben feer paa l^am; men
naar benne ?Inben, fom beb at fee paa t^am fhilbe gjøre l^om

387

unbfeelig, felt) unbfeer fig berbeb, \aa er ber jo ^ngen, fom feer
paa i}am. 9J?en naar ber ^ngen er, fom feer paa Qn, \aa Ian ber
jo l^eller iffe oære noget §)bmt)genbe i, at t)bmi}ge fig for bet
®obe, eller for @ub.

®en ^jerltge feer oltfaa iffe paa ben Dt)er«
tjunbne. Sette bar bet gørfte, bet bar for at forl^inbre
bet ^bmt)genbe. 9J?en i en anben gorftanb feer ben
Kjerlige bog paa f)am. 2;ette er bet Diæfte.

D, at jeg fitnbe beffride, IjOorlebes ben Kjerlige feer paa
ben Cderdunbne, !^t)orIebe» ©læben It)fer ub af l^ans £ie, l^bor«
lebeå bette fjerlige 33Iif faa milbt fjbiler paa ^am, l^borlebeå
bet loffenbe og binfenbe føger at binbe l^ain! %i)i bet er ben
Kjerlige faa ubeffrideligt bigtigt, at ber iffe træber noget ^^or«
ftt)rrenbe til, at ber intet ilbebarflenbe Crb uforbarenbe falber
bem imellem, at ber iffe tilfælbigbiié ffiilbe bejleé et ffjebne«
fbangert £iefaft, fom maaffee forbærbebe Sllt igjen for lang
Zib. 3aalebe5 feer ben Kjerlige paa f)am; og berljos faa rolig
fom fun bet Gbige fan gjore et 2}?enneffe. S'^i bel ønffer ben
Kjerlige at binbe benne Cberbunbne, men bette Ijanå £nffe
er for l^elligt til at tjatte ben ?(rt Sibenffab, fom ellers et £nffe
riar. 2; en blotte Sibenffabl £nffe gjør ofteft et 5DJenneffe libt
fortumlet, berimob bette £)nffe5 S^eenl^eb og ^eUigl^eb giber
ben Kjerlige en opfjøiet ?Ro, fom atter l^jælper til for at i^an fan
binbe 5orfonIigf)eben5 Seier, ben ffjønnefte og ben banffeligfte,
tf)i !Stt)rfe er l^er iffe nof, 2tt)rfen maa bære i Sbag'^eb.

Tlen er ber ha noget ^bmt)genbe i at føle, at man er et
anbet SKenneffe faa bigtig? Gr ber noget 3)bmr)genbe for ^igen
i, at GIfferen anl^olber om !^enbel Kjerligf)eb; er ber noget
?)bmt)genbe for f)enbe i, at bet er faa aabenbart, l^bor meget
bet beffæftiger l^am at binbe l^enbe; er ber noget ^bmt)genbe
for f)enbe i at fee forub l^ans ©læbe, i^bis bet It)ffe5? 9^ei, bet
er ber bog bel iffe. 3D^en ben Kjerlige, fom i gorfonlig^eb bil
binbe ben Cberbunbne, f)an er jo netop i bet Silfælbe, i
en langt l^øiere Qorftanb at anl^olbe om bet anbet 2J?enneffe§
Kjerligl^eb. Cg ben Kjerlige beeb fun altfor bel, l^bor banffe«

25*

388

ligt bet er foalebeå at frie, at frie Sn fra bet Cnbe, at frie f|am
fra at t)bmr)geå beb at bære ben CberDunbne, at frie l^am fra
at tæn!e bebrønet paa Slilgitjelfen, fom l}an 6e!f)øt)er: altfaa
trobå alle bi»fe 2.^anffeligl)eber at Dinbe l^anå Sjerligljeb.

^og It)!feå bet ben ^jerlige at t^inbe ben Dberbunbne.
?(It gorfttirrenbe, l^Oert tænfeligt ^tnftob er fjernet fom beb et
SrtjIIerie: mebenå ben Dtierbunbne anfiolber om Silgidelfen,
anl^olber ben ^jerlige om ben Coerbimbneé ^jerlig'^eb. C,
bet er bog iffe fanbt: at man altib faaer Stiar fom man fpør=
ger; ogfaa bette Drbfprog Ijar (S'^riftenbommen gjort ufanbt,
fom alle ben menneffelige kløgts Drbfprog! %i}i naat ben
Cderbunbne fpørger „^ar Xu nu ogfaa tilgibet mig?" foarer
ben Sferlige „elffer '2)u mig nu birfeligen?" 9J?en faa fbarer
i^an jo iffe paa Iibab ber fpørges om. 9ki, bet gjør t)an ifte,
bertil er t)an for fjerlig, f)an bil enb iffe fuare paa tet ©pørgl'
maal om 2:;iIgiDeIfe; tf)i bette Crb, ifær '^oiå ber bleb lagt Gfter^
trgf berpaa, funbe let gjøre Sagen i ffabelig gorftanb for aIbor=
lig. SSibunberlige Samtale! Ter er jo figefom ingen SRening i
ben, ben Gne fpørger jo i £)fter, -og ben 5tnben fbarer i SSefter:
og bog taleå ber, ja bet forftaaer .^jerlig'^eb, bog tale§ ber om
(Set og het Samme.

dJlen ben ^jerlige bel)oIber bet fibfte Crb. Xt)i bet bil bel
enbnu en %ib bejle imellem bem, faa ben (5ne figer „^ar Tu
nu ogfaa birfeligen tilgibet mig", og hen SInben fbarer „elffer
Tu mig nu ogfaa birfeligen". 2)og fee, ^ngen, ^ns^n ^(^^ l^olbe
ub meb en ^jerlig, enb iffe SDen, fom beber om Silgibelfe.
Silfibft bil !^an bænneå af meb at fpørgc om Silgibelfen.

Saa ^ar t)an feiret, ben S^jerlige, t^i I)an banbt ben Ober=
bunbne.

IX.

Sen ^ljerItfi()eJ)ené ©j^ntiug at
erintire en SIfboi).

]H-aar man paa een eller anben '^aahe fragter for i!Ie
at ffutle hiune f)olDe Coerfigten oijcr f)t)ab ber er mangfolbigt
og »ibtløftigt, faa [øger man at ffaffe fig eder at iaae oderlabt
et fort yS^hbeQteb af bet .'pele — for Coerffuelfenå <2ft)Ib.
2aalebeå er '^øben bet fortefte ^nbbegreb af Sbet, eller Sbet
ført tilbage til fin fortefte 3fiffelfe. derfor ^ar bet ogfaa altib
Doeret bem, fom i Sanbl^eb tænfe oDer SJJenneffelioet, faa big«
tigt, mange mange Øange »eb |)iælp af bet forte 3'ii'^egreb
at gjøre ^røde oaa l^Dab be fjatie forftaaet om 2ioet. 2^t ingen
Sænfer magter Sioet faalebes fom Toben gjør bet, benne mæg«
tige 2ænfer, ber iffe blot fan tænfe etf)t»ert Sanbfebebrag igjen«
nem, men fan tænfe bet fønber og fammen, tænfe btt til ^ntet.
Terfom bet ha fordirrer fig for Tig, ibet Tu betragter be mang«
folbige Cidets 5?eie, faa gaae ub til be Tøbe, „ber famles otte
3?eie" — faa er jo Cderffuelfen let. T)erfom bet fdimler for Tig
deb ibelig at fee paa og f)øre om Sideté Jorffjetlig^eber, faa
gaae ub til be Tøbe, ber f|ar Tu 3}iagt oder go^fjcnig^ebeme:
mellem „SJJuIbets Ji^ænber" er ber ingen Jorffjel, men fun
tet nære Slægtffab. X^i at alle 9}Jenneffcr ere ^lobsfordanbte,
altfaa af eet 33Iob, bctte Sidets Slægtffab bet fornegteå faa ofte

390

t Sibet; men ot be ere af eet SJJuIb, bette '3)øbenl ©lægtffab,
bet laber ftg i!!e fornegte.

^a, gaae engang igjen ut) til be Søbe, for ber at tage ©igte
paa SiDet: faalebeé bærer p ©!t)tten fig ab, t)an føger et @teb,
l^bor ?5ienben t!!e !an ramme l^am, men l^borfra l^an !an ramme
gjenben, og l^t)or ^an !an lf)at)e fulblommen 9to ttl ©tgtet.
SSælg iffe ^Iftenenå Sime til Seføget; tl)i ben 9to, ber er i Giftenen
og i en 5lften tilbragt blanbt be Søbe, er ofte iffe langt fra en
bi§ Dberfpænbt^eb, fom anftrenger og „mætter meb Uro,"
Dpgiber nt)e ©aaber iftebenfor at forflare be opgivne, ^^iet,
gaae ber ub tibligere paa gormibbagen, naar SJJorgenfoIen
titter inb meKem ©renene meb SSejIen i St)g og @ft)gge, naar
|)at)eng ©fjøn^eb og ^Cenligfjeb, naar gugle^Obibbren og bet
mongfolbige Sib berube næften laber Sig glemme, at Su er
blanbt Søbe. Set bil ha bære Sig fom bar Su fommen til et
fremmeb Sanb, ber bor forblebet ufjenbt meb Sibet§ gorbir«
ring og Stbffillelfe, i 33arnlig^ebeng Silftanb, beftaaenbe af
lutter fmaa gamilier. §erube er bet nemlig naaet, l^bab ber
forgjebeå er eftertragtet i Sibet: hen lige gorbeling. §ber gamilie
l^ar et fiffe (Stt)ffe ^oi^t) for fig, omtrent fige ftort. Ubfigten er
omtrent eenå for bem affe; ©ofen fan ligefigt fomme til at
ffinne ober bem affe; ingen S3t)gning reifer fig faa ^øit, at ben
tager ©olenå ©traafe effer 9tegnenå S3ebergbægeffe effer SSin-
benå friffe Suftning effer gugfefangenå ®jenlt)b fra ^JJaboe
effer ©jenboe. 9Zei, l^er er hen lige ^^orbeling. %i)i i Sibet Ijænber
bet bel ftunbom en familie, fom I)ar lebet i Dberflob og SSeI»
ftanb, at ben maa inbffrænfe fig; men i Søben l^abe be Me
maattet inbffrænfe fig. Su fiffe f^orffjef fan ber bære, een 5llenå
maaffee i ^oi^^Iobbenå ©tørrelfe, effer at ben ene gamilie eier
et Sræ, 1)t)ah ben anben IJnbfibber iffe 'i^ax paa fin Sob. ^bor-
for troer Su benne ^orffjel er ber? Sen er for bt)bfinbigt gjiæ!»
lenbe at erinbre Sig beb benå Sibeuljeb om Ijbor ftor dov\^eU
len bar. <Saa fjerlig er Søben! ST^i bet er netop ^jerfigljeb af
Søben, at ben Uh ^jæfp of benne fiffe Sotffjel i opføftenbe
©pøg minber om ben ftore. Søben figer iffe „ber er flet ingen

391

f^orffjel", ben figer „ber fan 2)u fee f)t)ab t^orffjeUen dat: en
l^alD 5Uen". 5)erfom benne lille i5orf!ieI {f!e bar, bar jo IjeHet
i!fe købene ^nhbeQxeh ganfle tilforlabeligt. Saalebeå denber
fiioet i 2)øben tilbage til Sarnlig^eben. 5 33arnbommenå 5IIbet
bar bet jo ogfaa ben [tore gorffjel, at Gen mbe et Zxæ, en 53Iomft,
en (Steen. Cg benne Sorffjel bar en SlntJ^bning af ijbah ber
faa i Sibet bilbe bife fig efter en ganffe anben 9}JoaIe[to!. 9^u
er Sibet forbi, og mellem be ^øbe er ben litte 5{nti)bning af
gorffjellen bleben tilbage fom en i Spøg formilbet ©rinbring
om, f)borban bet bar.

See, l^enibe er Stebet til at tænfe ober Sibet, til beb ^\ælp
af bet forte ^nbbegreb, fom forforter alle be inbbiflebe ^^or-
l^olbi SSibtføftigl^eb, at faae Oberffuelfen. ^borlebel ffulbe jeg
ha i et Sfrtft om S?jerlig^eb labe benne Seiligl^cb gaae ubentittet
l^en, til at faae gjort ^røbe paa, l^bab bog egentligen Sjerlig-
l^eb er. Sanbeligen, bil 2;u ret forbiåfe 'Jig om, l^bab ^erlig«
l^eb ber er i Xig, eller i et anbet lOJenneffe, fao agt paa, l^bor»
lebeé l^an forl^olber fig til en 2(fbob. D^aar man bil anftifle ^aqU
tagelfe ober et S^Jenneffe er bet faa bigtigt, for ^agttag^Ifenå
(Sfr)Ib, at man, ibet man feer l^am i gor!^oIbet, bog alene feer
paa l^am. 9kar nu bet ene birfelige 9)?enneffe forljolber fig
til bet anbet birfelige SOienneffe, er ber altfaa %o, gor^olbet
fammenfat, ^agttagelfen ober ben Sne alene gjort banffelig.
®ette anbet 2Jienneffe ffjuler nemlig S^oget ober bet førfte
SlJJenneffe, og frembeles fan bet anbet 9}?enneffe jo f)abe megen
^nbflgbelfe paa, at bet førfte 9J?enneffe bifer fig anberlebes,
enb l^an er. §er er altfaa en 2;obbeItberegning nøbbenbig,
^agttagelfen maa føre en egen Stegning for f)bab bet anbet
SKenneffe beb fin ^erfonIig!)eb, fine Ggenffaber, fine ^t)ber
og fine ^^i^ inbflriber paa bet 9}?enneffe, fom er ^agtti^QcIfenå
©jenftanb. 2:erfom Xu funbe faae et SDtenneffe at fee for ramme
5IIbor fægte meb Suften, eller berfom Xu funbe faae en ^anb'
fer til ene at bonbfe ben 2:anb5, l^an ellerå banbfer meb en 5Inben:
faa bilbe ^u bebft funne iagttage l^anå Sebægelfer, bebre enb
om l^an floges meb et birfeligt anbet SWenneffe, eller om f)an

392

banbfebe meb et birfeligt anbet 9)?enneffe. Og I)t)il "Su for«
ftaaer ben ^unft, i Samtale meb (Sn at gjøre ®ig ttl ,,Sngen",
faaer ^u bebft ot tiibe, l^bab ber boer i bette 9}Jennef!e. -D,
men naar et 9J?ennef!e forl^olber fig til en 5lfbøb, faa er ber
i bette gorl^olb !un Gen, t!^i en ^tfbøb er ingen SSirfeligl^eb;
^ngen, 3ngen !an faa gobt gjøre fig til ,,^ngen" fom en 3tfbøb,
tl^i l^an er „^ngen". §er fan ber altfoa i!!e bære Sale om nogen
9Jh5lig!^eb for ^agttagelfen, l^er bliber ben Sebenbe aabenbar,
l^er maa l^an bife fig ganffe fom ^an er; t^i en Slfbøb, ja hd
er en nnberfunbig 90?anb, lf)an l^ar ganffe truffet fig ubenfor,
l^an l^ar iffe ben minbfte 3nbfli)belfe, l^berfen forftt^rrenbe eller
I)jælpenbe, paa ben Sebenbe, fom forl^olber fig til l^am. (Sn
5Ifbøb er ingen birfelig ©jenftanb, 'ijan er fun ben ^nlebning,
fom beftanbigt aabenbarer, Ifibab ber boer i ben Sebenbe, ber
forf)oIber fig til l^am, eller fom Ijjælper til at gjøre bet aaben«
bort, l^borlebeg ben 2ebenbe er, fom iffe for'^olber fig til l^am.
Z^ mob 3(fbøbe lf)abe bi bog bel ogfaa pligter, ©fiille
bi elffe be SRenneffer, tti fee, ha ogfaa bem, bi l^abe feet, men
iffe mere fee, forbi ^øben tog bem bort. Man \M iffe for«
fttirre ben Tøbe beb fin Stagen og ©frigen; man ffal omgaaeå
en ^øb, fom man omgaaeå en Sobenbe, l^bem man iffe næn»
ner at bceffe, forbi man fjaaber, at i^an nof baagner af fig felb.
„®ræb faa fagteligen ober en ^øb, t'^i t)an er fommen til Sdolig«
l^eb", figer Sirad^ (22, 12); og iffe bebre tieeh jeg at betegne
ben fanbe (frinbren enb beb benne fagtelige ©ræben, ber iffe
tager l^ulfenbe paa i Øiebliffet — og fnart aflaber. 9'?ei, man
ffal erinbre ben ?tfbøbe, græbe fagtefig, men græbe længe.
§bor længe laber fig iffe forub beftemme, ba ingen Grinbrenbe
meb 93eftemt^eb fan bibe, i^bor længe f)an ffal bære abffilt
fra ben ^-Kfbøbe. SRen Xcn, ber fjcriigt crinbrer en ^fbøb, Ijan
fan gjøre nogle Crb af ^abibå ^falme, I)bor ber jo ogfaa er
%ak om (irinbrcn, til fine „berfom jeg forglemmer 5)ig, faa
forglemme min f)øire §aanb mig; min Sunge l^ænge beb min
@ane, naar jeg iffe iI}ufommer %iQ, naar jeg iffe opljøier 1)ig
ober min t)pperfte ©læbe" — fun erinbre l^an, at Dpgaben

393

iffe er at ftge bet, ftraj ben førftc ^ag, men nt blide fig feld og
ben Stfbøbe tro i benne Sinbéftemning, om man enb, I^Oab
ber fom ofteft baobe for en Oiå Sømmelig^ebs og for Siffer«
l^ebené Sfnlb er at foretræffe, fortier bet. Xet er en CpgaOe;
og man bel^øder ha iffe at l^abe feet meget i Sioet for at l^atje
feet nof til at foroisfe fig om, ot bet gobt fan befjøOe at inb«
ffærpeé, at bet er en Cpgaoe, en ^ligt, at erinbre ben 5Ifbøbe:
ben ene til fig felo ooerlabte menneffelige JJø^elfes Uoeber^æf-
tiglieb difer fig maaffee albrig ftørre enb netøp i bette ^ori^olb.
Cg bog er berfor jo iffe benne gølelfe ufanb eller bens ^eftige
Ubbrub, bet oil fige, man mener, t^tah man figer, man mener
bet i bet £ieblif man figer bet, men man tilfrebéftiller fig felo
og fin uoptugtebe gølelfes Sibenffab Peb at tale i Ubtr^f, fom
forpligtige faalebeå, at ber maaffee fjclbent er (5n, fom iffe
Peb fit *2enere gjør fit ^ørfte, fffønbt bet Par fanbt, ufanbt.
C, man taler ofte om, ^Pilfen ganffe anben 53etragtning af
SDJenneffelioet man Pilbe faae, i^Pis alt Xet blep aabenbart,
fom 2ioet ffjuler oPer — af, l^Pis Tøben Pilbe rpffe ub meb
I^Pab ten Peeb om be SePenbe: ^oilfet forfærbeligt 33ibrag til
ben SDJenneffefunbffab, ber i bet mtnbfte iffe ligefrem beforbrer
SJJenneffefjerligtieb!

2aa lab oå ha bianht Sjerlig^ebenå ©jeminger iffe glemme
benne, iffe glemme at betragte

ben ^ietlig^eben^ (^jerntttf; ot crinbrc en 3tfbob.

2)en ^jerligl^ebens ©jerning at erinbre en ^Ifbøb
er en ©jerning af ben ucgcnntjttififtc ^jerlig^eb.

9?aar man oil forpisfe fig om, at .ftjerlig^eb er ganffe
uegennpttig, faa fan man jo fjerne enI)Per iKuIigi^eb af ©jen«
gjelb. røcn benne er juft fjernet i gorl^olbet til en ^fbøb. 53{iper
ba ftjerligl^eben alligeoel Peb, faa er ben i Sanbl^eb uegcn»
ntjttig.

Øjengjelben i 5oi^^oIb til ^jerlig^eb fan oære bet meget
Sorffjeflige. 3J?an fan for ben Sag§ 2ft)Ib ^aPe ligefrem '^OX'

394

beel og SSinbtng; og bet er jo bel beftanbigt htt 5llmtnbeltge,
bette „§ebenf!e" „at elf!e bem, fom funne gjøre ©jengjelb."
3 benne S3ett)bning er ©jengjelben 9?oget fra ^'jerlig'^eben felt)
t^orffjelligt, bet Ueenåortebe. 9}?en ber gibeå ogfaa en meb
^erligl^eben eenéartet ®jengjelb for Sljerlig'^eb : ©ienfjerlig«
l^eb. Dg faa meget ®obt er ber bog t)el i bet ftørre ^tntol af
2}?enneffer, at be i 9ieglen btlle anfee benne ©jengjelb, So!«
nemlig!f)ebené, (3!jønfom!f)eben§, ^engioenl^ebenå, fort ©jen-
fjerligl^ebenl ©jengjelb for ben bett)beligfte, om be maaffee t
en anben gorftanb t!!e Oille inbrømme, at ben er ©jengjelb,
og berfor mene, at mon if!e fon folbe ^erligl^eben egennyttig,
forfoobibt ben eftertragter benne ©jengjelb. — Tlen ben ^øbe
gjør i ingen gorftonb ©jengjelb.

S)er er i benne §enfeenbe en Sigl^eb mellem bet fjerligt
ot erinbre en Slfbøb og gorælbreå ^jerligl^eb til S3ørn. gor«
celbre elffe S3ørnene næften førenb be blide til, og længe førenb
be blioe fig beoibfte, oltfaa fom ^He-bærenbe. Tlen en 5(fbøb
er ogfao en ^ffebærenbe; og bette er be to ftørfte SSelgjerninger:
at gibe et Tlenne\U Sibet og ot erinbre en Slfbøb; bog ben
førfte £jerKgl^ebenå ©jerning l^ar ©jengjelb. ^Derfom ber for
gorælbrene flet intet ^aah bor om, flet ingen Ubfigt til engang
ot foae ®Iæbe of ©ørnene og Søn for bereå Sljerligl^eb — ja,
ber bleb bel mongen ^ahet og SlJJober, fom oHigebel bilbe fjerligt
gjøre W.t for 33ørnene: o, men ber bor bift ogfao mongen gober
og SJJober, i^biå Sljerlig^eb bleb folb. ®et er i!!e bor 3}?ening
l^ermeb ftraj ot bitte erflære en fooban gaber etter 3Kober for
ufjerlig, nei, men Sl'jerlig'^eben i bem bor bog foo fbog, etter
(Selb!jerligl)eben faa ftærf, ot ber bel^øbebeå bette globe §aob,
benne opmuntrenbe Ubfigt. Dg meb bette |)aob, benne Ubfigt
^at bet nu engong fin Stigtig'^eb. gorælbrene funne fige til
l^inonben: „ber ligger rigtignof en lang %ih for bort litte 33orn,
bet er mange ^or; men i ol ben Xih l^obe bi bog ogfoo ©læbe
af l^om, og fremfor olt l^obe bi bet ^^aah, at t^an engong bil
lønne bor 5lierligl)eb, bil, om l)an iffe gj|ør ^nbet, til ©jen«
gjelb gjøre oé bor ^Iberbom glob."

395

®en 5(fbøbe berimob gjør ingen ©jengjelb. 5)en fjerligt
Grinbrenbe fan maoffee ogfaa fige: „ber ligger et langt Sid
for mig, inbtiet til (Sriubring, men Ubfigten er i bet førfte og
i bet fibfte £;ieblit hen jamme, ber er i en Diå ^orftanb flet
3ntet tit £)inber for ben Ubfigt, t^i ber er flet ingen Ubfigt".
D, bet er faa l^aabløft i en Oil gorftanb, faa utafnemligt et ^Irbeibe,
i ben ^orftanb, fom Sanbmanben figer bet, faa nebflaaenbe
en 33effæftigelfe at erinbre en Stfbøb! 2^i en 5{fbøb, ^an doyer
og tritieå i!fe, fom S3arnet gfør, gremtiben imøbe: en 5(fbøb
fmulbrer blot mere og mere l^en i ben t)isfe Unbergang. Gn
Slfbøb glæber iffe ben Grinbrenbe fom 33arnet glæber SOioberen,
glæber l^am iffe fom 33arnet glæber l^enbe, naar bet paa l^enbeå
©pørgåmaal l^dem bet elffer meeft, foarer „Tlobet": ben 'iJIfbøbe
elffer Sngen meeft, '^an frineå flet ^ngen at elffe. C, het er faa
forftemmenbe, at !^an faalebes roligt blioer bernebe i Øraben,
mebenå Sængfelen efter !^am tiltager, faa forftcmmenbe, at
ber iffe er Sanfe om nogen ^oranbring uben Cpløiningené,
ftærfere og ftærfere! ^el fanbt, faa er l^an i^eller iffe banffelig,
fom ftunbom S3arnet fan bære, l^an Solber iffe, ibetminbfte
iffe ueb fin SSanffelig^eb, føtinløfe Spjætter — tf)i, forunberligt
nof, bet gobc Sarn Dolber iffe føbnløfe S'^ætter, og berimob
en 5{fbøb, l^an DolDer føDnløfe Drætter, jo bebre !^an Oar. O,
men felt) i gorl^olb til bet Danffeligfte 53arn er ber bog ^aah
om og Ubfigt til ©jenfjerlig^ebené ®jengjelb: men ben 2)øbe
gjør jlet ingen ©jengjelb; 'i:j'oah enten 2u for ^anå Sftilb er
føDnløi og dentenbe, efter ^u ganffe glemmer ^om, bet fQneå
at bære l^am albeles Iigegr)Ibigt.

2;erfom ^u berfor uil prøde ^ig feld, om Xu elffer uegen«
nt)ttigt, faa agt engang paa, f)dorIebeå ^u forl^olber Tig til
en 5(fbøb. anegen Sjerlig^eb, upaatdidleligt ben mefte, dilbe
diftnof for en ffarpere ^rødelfe dife fig at dære Seldfjerligl^eb.
Men Sagen er ben, i ftjerlig^ebé'gor'^olbet meUem Sedenbe
er ber bog gjerne loaab om, Ubjigt til C^jengjelb, ibetminbfte
tit ©jenfjerligl^ebenl Øjengjelb; og i Stlminbeligl^eb fommer
©jengjelben ogjaa. Men bette !oaab, benne Ubfigt, famt at

396

berpaa ©jengjelben fomtner, gjør, at man if!e ganffc beftemt
fan fee, l^Dab ber er ^erltgl^eb og l^bab ber er SeIt)fjerUglf)eb,
forbi man iffe ganf!e beftemt fan fee, om ©jengjelben er for«
Dentet og i l^bilfen gorftanb. ^ ^^orl^olbet til en ^fbøb berimob
er ^agttagelfen faa let. £), berfom ^DJenneffene bare bante til
at elffe i @anblf)eb uegennt)ttigt, t)ilhe man bift ogfaa erinbre
be ?Ifbøbe anbericbeå enb man orbentligbii^ gjør, naar ben
førfte, ftnnbom temmelig forte, %io er forbi, i !^t)ilfen man ha
elffer be ^fbøbe uorbentligt nof meb ©frigen og ©tøien.

'5)en iSjerlig'^ebeng ©jerning at erinbre en 3Ifbøb,
er en C^ierning af ben friefte ^jerligfieb.

t^or ret at prøbe om ^jerligljeben er ganffe fri, fan man
jo fferne alt ^et, fom paa nogen SJJaabe fnnbe afnøbe (Sn
^ierligl^ebå=®jerningen. 9)?en bette er netop borte i i^orl^olbet
tit en 5(fbøb. 53Iit)er ba ^jerligljeben alligebel ti^h, \aa er bette
ben friefte åjerlig^eb.

••pOab ber fan afnøbe et 9J?enneffe £jerligl)ebenå ©jerning
fan bære bet faare ^orffjellige og laber fig iffe faalebeå op«
regne. Skarnet ffriger, ben gattige tn)gler, (Snfen beftormer,
§enfi)net nøber, Cflenbigl^eben tBinger og faalebeé frembefeé.
dJlen al ben Sljcrlig!f)eb i ©jerning, ber faalebeg afnøbeå, er
iffe ganffc fri.

3o ftærfere bet 9?øbenbe er, jo minbre fri er ^jerligl^eben.
Sette bringe bi ogfaa i 5(lminbeligl^eb i ?{nflag betræffenbe
^•orælbreé ^jcrligljcb til 53ørn. ^Jfaar man ret Hil ffilbre hjælpe«
Iø5l)eb, og ffilbre ben i bens mecft nøbenbe ©fiffelfe, pleier
man at minbe om bet fpæbe 53arn, ber ligger i ol bete f)iæIpC'
løél^eb, beb l^bilfen bet ligefom afnøbcr gorælbrene ^jerlig^eben
— bet ligefom afnøber, tl^i birfeligt afnøber bet jo fun be 3br»
ælbre ft'jerligljeb, fom iffe ere l^bab be bnrbe bære. ^^lltfaa hct
fpæbe 33arn i al fin .§jælpcløgl)eb! Dg bog, naar et 2J?cnncffe
forft tigger i fin ("»irab meb tre 'i^tlen ^orb ober fig, ha er I)an
mere l^jælpeløå enb Sarnet!

9JJcn 53nrnet ffriger! berfom Sarnet iffe funbe ffrige —
ja ber bleb bel mangen 3abcr og 9J?obcr, fom alligebel pleicbe

397

bet meb al fijerligf)eb: o, men bor Dar bel ogfaa mangen gaber
og SJJober, fom ]aa, i bet minbfte mange ©ange, bilbe glemme
S3arnet. S3or SDkning er iUe, [traf berfor at falbe en faaban
gaber efler dJlohet utjerlig; men Stjerlig^eben t bem dar bog
\aa fdag, faa felDfjerlig, at be bel^ødebe benne ^aaminbelfe,
benne 9?øben.

5^en ^pbe berimob, I)an ffriger iffe |om Sarnet, l)an bringer
fig iffe i Grinbring liig ben Jrængenbe, l^an trt)gler iffe liig
Xiggeren, l^an nøber iffe Deb ^en)t)net, l^an ttjinger 5}ig iffe
beb ben fnnlige (ilenbigf)eb, ^an beftormer Tig iffe fom (Snfen
Svømmeren: ben ^Dhc tier og figer iffe eet Crb, l^an blioer
ganffe [titte, rører fig iffe af Stebet — og maaffee fiber l)an
l^etter iffe €nbt! 5)er er ^ngcn, fom uleiliger en Sedenbe minbre
enb en ^2(fbøb, og ^ngcn, IfiOem bet for en Cedenbe er lettere
at unbgaae enb en 'Jtfbøb. 2u fan fætte Xit 53arn n'i) ^05 grem»
mebe for iffe at l^øre bet§ Sfrigen, Xu fan negte 2^ig l^jemme
for at unbgaae Xiggerené 2rt)glen, Tu fan gaae forffæbt omrriiig
for at 3ngen ffal fjenbe Tig: fort Tu fan i 5orI}oIbet til Seoenbe
bruge mange gorfigtig^ebsmibler, fom bog maaffee iffe ganffe
ffutte fiffre Tig, men i gorl^olbet til en 5Ifbøb bel^øDer Tu iffe
ben minbfte gorfigtigljcb, og Tu er bog ganffe fiffer. Terfom
Diogen er faalebes til 3inbé, berfom bet pasfer bebft inb i ^anå
Sram at blioe ben Tøbe qoit jo for jo Rettere, faa fan l^an,
olbeles upaatalt og uben at Oorbe Øjenftanb for nogctfom^elft
(Sogsmaal, blioe folb faa noget nær i famme Eiebfif fom ben
Tøbe er bleoen folb. 9?aar ^an blot for en Sfams 3ft}Ib (og for
ben Xøbeå 5ft)Ib er bet ba iffe) I)uffer at græbe libt i 5Ioifen
paa !!8egra0elfe5bagen, naar l^an blot pasfer paa at bife ben
5Ifbøbe ben fibfte 26re — for en Sfams 3fi)Ib: faa fan l^an
for ben Sags 3ft)Ib lee af ben Tøbe lige op i l^ans — nei iffe
i Ijané aabne Cine, tl^i be ere nu luffebe. Gn Tob l^ar, naturligt,
flet ingen 9iettig^eber i Sioet; ber er ingen CDrigfjcb, fom l^ar
meb bet at gjøre, om Tu erinbrer en SIfbøb, ingen Eorigl^eb,
bet blanber fig inb i bette gorl^olb, fom bog ftunbom i gor-
fjolbet mettem gorælbre og 33ørn — og ben Tøbe gjør faa dift

398

felb intet ©!ribt for paa nogen 9}?aabe at uleilige efler tbtnge.

— SSil ®u berfor prøOe, om 2)u elffer frit, faa agt engang paa,
l^borlebeg 2)u i 2;ibené Sængbe forl^olber ^ig til en ^fbøb.

SJ)erfoiTt bet i!fc fi)nteé faa fpøgenbe (itjbab bet bog t)t§fe«
Ugen iffe er uben for S)en, ber i!fe beeb Ijbah bet SIføorlige
er), fao bilbe jeg ftge, at man fom ^nbffrift oOer forten til be
SDøbeå §at)e funbe fætte „i^er nobeå i!!e" eKer ,,lf)oå og nøbeå
iffe". Dg bog, jeg bil no! fige btt, jeg bil ogfaa nol l^abe fagt
bet, og ogfaa no! bebftaae at l^abe fagt bet; tl^i jeg l^or tænft
for meget ober ®øben til iffe at btbe, at ®en, fom i!fe beeb,
til DpbæfMfe bet at mærfe, at benytte ben Unberfunbiglfieb,
al ben ®t)bfiitbeté ©falfagtigl^eb, fom ligger i S)øben, l§an !an
netop if!e tale alborligt om ben. SDøben er if!e alborlig paa
famme 9}?aabe fom bet @bige er. %il købene Sllbor Ifører juft
bet beft)nberligt Dpbæffenbe, benne en bt)bfinbig ©pot§ ^DJeb«
It)ben, fom, løgreben fra bet (Sbigeé 2;an!e, er en tom ofte en
fræ! <BpøQ, men meb bet (Sbigeg Sanfe er neto|3 l^bab ben ffal
bære, og t)berft forffjellig fra ben fabe SHborligljeb, ber minbft
af Sllt fanger og rummer en S^anfe, ber l^ar ben ©pænbing,
fom ®øben§.

D, ber takå i SSerben fao meget om, at Sl'jerligl^eb maa
bære fri; at man i!fe !an elf!e, faa fnart ber er ben minbfte
Sbang; at man i ^enfeenbe til ^jerlig^eb flet i!!e maa nøbeé:
nu bel, faa kb og bo fee, noar bet tommer tit @tt)f!et, l^bor-
lebeå bet ftooer fig meb ben frie ^'jerligl^eb — l^borlebeå be
5Ifbøbe erinbreg i £jerligl()eb; tl^i en ^fbøb nøber (Sn flet i!fe.
^0, i ©tilgmigfeng Øiebtif, noor mon i!!e fon unbbære ben
3tfbøbe, bo ftrigeg ber. i&t bette ben fao meget omtalte fri ^er«
ligljeb, er bette .^jerligt)eb til ben Stfbøbe? €g berpoo, Kbt
efter libt, efterl^aonben fom ben 5lfbøbe fmulbrcr l^en, faa
fmulbrer ogfaa (^rinbringen l^en meflem gingt^ene, mon beeb
iffe, l^bor ben blibcr af; mon bliber Hbt efter libt fri for benne

— fbære (Srinbring. Men faolebeg at blibe fri, er bet hen frie
Sjerligl^eb, er bet ^jerligl^eb til ben Stfbøbe? Drbfproget figer
jo: ube of £)ie, ube of 2on!e. Dg bet !an man oltib bære fiffer

399

paa, at et sDrbfprog figer fanbt om l^borban het gaoer til i SSer-
ben; noget Stnbet er, nt etl)0ert Drbfprog, dfirtfteligt forftaaet,
er ufanbt.

|)Oié bet Oar fanbt alt ^et, ber figeå om at elffe frit, bet
er, l^biå bet ffete, l^oiå bet ubførteé, I)biå 2J?enneffene bare Oante
til at elf!e faolebeg, faa Oilbe 9J?enneffene ogfaa elffe be 5(fbøbe
anberlebeå enb be gjøre. 9)?en @ogen er, at i gorl^olb til anben
menneffelig ^jerHgl^eb er ber fom ofteft noget Dløbenbe, om
ilfe 5Inbet faa bet baglige (2t)n og 23anen, og berfor fan man
iffe beftemt fee, l^boroibt bet er Sljerligrieben, fom frit l^olber
fin ©jenftanb faft, eUer bet er ©jenftanben, ber paa een eller
anben SRaabe nøbenbe fijælper til. 9J?en i ^'Oi^fjolbet til en
3Ifbøb bliber ^It aabenbart. |)er er intet, flet intet D^obenbe.
^erimob l^ar ben fferlige Grinbren af en SIfbøb at Ocerge fig
mob 93irfeligt)eben om (Sn, at ben iffe beb nt)e og nt)e ^nbtrtif
faaer ganffe 9J?agt til at ubflette Grinbringen; og {)ar at Oærge
fig mob 2iben: fort, ben f)ar at Oærge om fin grif)cb i at erinbre
mob 2)et, fom bil nøbe Gn til at glemme. Dg 2;ibenå HKagt
er ftor. 9Kan mærfer bet maaffee iffe i Siben, forbi 2;iben liftigt
lifter fiibt fra Gn ab ®angen; man bil maaffee førft ret faae
bet at bibe i Gbigl^eben, naar man ffal til om igjen og bag*
lænbå at fee efter, l^bab bet bar man beb ^\ælp af Siben og
be 40 Slar l^ar faaet oiflet fammen. ^a, Siben er en farlig SJiagt;
bet laber fig i Siben faa let gføre at begt)nbe forfra, og faa at
glemme, l)bor bet bar man flap. 9Jaar berfor Gn begt)nber
enbog blot at læfe en meget ftor 93og, og iffe ret troer paa fin
|)ufommeIfe, faa lægger l^an 'SRæzUx: o, men l^bor ofte glemmer
iffe et aJienneffe i gorl^olb tit fit l^ele ^itf at lægge 9}?ærfer for
ret at funne lægge 93tærfe! Og nu i ^areneå fiøb at ffuUe erinbre
en 5lfbøb — af, mebené l^an \kt ^ntet gjor for at fijælpe Gn,
fnarere, f)biå f)an gjør ??oget, eller beb flet ^ntet at gjorc, gjør
§tlt for at bife Gn, l^bor ligegijlbig I)an er berbeb! ^miblertib
binfe fiibetå mangfolbige Cpforbringer ah Gn, be fiebenbe
binfe ab Gn og figc: fom til oé, bi bille l^olbe af ^ig. ^en 5tfbøbe
berimob, l^an fan iffe binfe, forfaabibt bet ellers bar l^anå £)nffe.

400

^an fan iffe Dinfe, fion fan flet ^ntet gjøre for at fængfle og
til fig, fjan fan iffe røre en finger, l^an ligger og fmulbrer l^en
— l^bor let for Sioets og Øiebliffeté 5DJagter ot ooeroinbe en
faaban ^2(fmægtig! D, ber er bog ^ngen faa l^jælpeløg fom en
Slfbøb, mebenå tjan tiflige i fin |)iælpeløél§eb ubetinget iffe
l^ar bet allerminbfte SfJøbenbe! Dg berfor er ingen ^jerligfieb
fri fom ben Sjerlig!)ebå ©ferning, ber erinbrer en ^2(fbøb —
tT^i at erinbre ^am er noget 5{nbet enb i ben forfte 2:ib iffe at
funne glemme !^am.

^en Sl'jerligfiebenå ©jerning at erinbre en ^fbøb
er en ©jerning af ben trofaftefte ^jerlig^eb.

gor ret at pvøbe, om ^jerligl^eben i et 93Jenneffe er tro»
faft, fan man jo fjerne alt ^et, l^DorOeb ©jenftanben funbe
paa nogen SJiaabe Ijjælpe l^am til at tæve trofaft. 9J?en alt 2)ette
er netop borte i ^otl^otbet tit en ^fbøb, ber ingen Oirfelig
©jenftanb er. ^erfom ba ^jerlig!^eben bebblioer, er benne ben
trofaftefte.

Sffe fjelbent er ber 3^ale om 9JiangeI paa Srofaftl^eb i
Sljerligf)eb mellem 9)?enneffene. (Soa gider ba ben Sne ben
^Inben (Sfi)Ibcn og figer „bet Oar iffe mig, ber foranbrebe mig,
bet Oar l^om, ber foranbrebe fig". ®obt. Dg 'i:)'oab foa Oibere?
58Iet) foa Su uforanbret? ,,9?ei, bet Oar jo naturligt og en @eIo--
følge, at jeg ogfao foranbrebe mig". SSi oifle nu l^er iffe opIt)fe,
i^Oor meningéløft bet er meb benne formeentlige ©elofølgc,
Oeb f)0ilfen bet følger af fig felo, at jeg foranbrer mig, forbi
en SInben foranbrer fig. 9^ei, bi tale om gorf)oIbet til en 3(fbøb,
og !^er fan ber bog bel iffe bære Sale om, at bet bar ben ^ilfbøbc,
ber foranbrebe fig. ^nbtræbcr ber en goranbring i bette ?}or!^oIb,
maa bet bære mig, ber l^ar foranbret mig. SSil ®u berfor prøbe,
om Xu elffer trofaft, faa agt engang paa, l^borlebeå 2)u for^olber
Sig til en ^2ifbøb.

9J?en ©agen er ben: bet er fanbeligen en banffelig Dpgabe,
at bebare fig felb uforanbret i Siben; og tiflige er ©agen ben,
at 2}Zenneffene, mere enb be elffe baabe 2ebenbe og Søbe,
elffe at bebrage fig felb i aflel^aanbe 3n^^il^ni"9- ^/ ^^^^

401

TlanQen leoer iffe l^en i ben fafte DDerbeDiisntng, fom l^oii turbe
bøe paa, at l^dii ben ^nben iffe fiabbe foranbret fig, ffulbe
l^an ogfaa dære bleben uforanbret. 9J?en er bet bn \aa, er bo
mrfeligen lifter en Se&enbe i gorl^olbet til en 3Ifbøb dbeleå
uforanbret? D, i intet ?5orl^oIb er maaffee goronbringen faa
mærfeltg, \aa [tor, fom i ben mellem en Sebenbe og en 3Ifbøb
— mebeni ben ^2tfbøbe bog bel iffe er 'Ten, fom foranbrer fig.

D^iaar tbenbe fieDenbe l^olbe fammen i ^jerligl^eb, l^olber
ben Sne paa ben Stnben, og ©ammenl^olbet paa bem S3egge.
2J?en meb ben 5Ifbøbe er intet Sammenl^olb muligt. 3 bet førfte
£)ieblif efter fan l^an maaffee enbnu figeå at l^olbe paa Sn,
en 51ffølge af ©ammenl^olbet, og berfor er het ogfaa bet 'ij'qp-
pigfte -Tilfælbe, bet ^2(lminbelige, at !^an erinbreå i benne %ih.
3 Xibenå Søb berimob l^olber l^an iffe paa ben Sebenbe; og
gorf)Dlbet opl^ører, l^oiå ben Sebenbe iffe l^olber paa f)am.
2Ken l^bab er Srofaft^eb? (Sr bet Srofaft^eb, at en 5{nben l^olber
paa mig?

^aax ha ^øben fætter (Sfil^misfe meflem Sbcnbe, faa
lager ben efterlebenbe — Srofafte paa i bet førfte Eieblif „l^an
ffal albrig glemme ben Slfbobe". D, l^bor uforfigtigt; tl^i fanbe«
figen, en SIfbøb er en liftig 9J?anb at tale meb, fun at l^ané Sift
iffe er fom 5)en5, om f)bem het figeé, „l^am tager man iffe igjen
l^bor man fætter l^am," tl^i ben Søbeå fiift beftaaer netop i,
at man iffe faaer l^am bort igjen berfra, l^bor man fatte l^am.
Tlan frifteé ofte til at troe, at 3[Renneffene l^abe ben Soi^eftil-
ling, at man til en ^fDøb fan fige faa omtrent l^bab man bil,
i ^Betragtning af, at l^an jo er bøh, ^ntet Ifører og ^ntet fbarer.
Cg bog, bog tag ^ig af 5(It meeft iagt for l^bab Xu figer til
en 2Ifbøb. Xu fan maaffee ganffe roligt fige til en Sebenbe
„®ig flal jeg albrig glemme". Dg naor faa nogle 'Hat er gaaet,
faa l^abe 3 for'^aabentligen begge Iijffeligt og bel glemt bet
^ele — het bil ibetminbfte bære bet fjelbnere Silfælbe, at ^u
ffulbe bære uf)elbig nof til at træffe paa en minbre ©lemfom.
SRen tag ^ig iagt for enf)ber SIfbøb! '^i ben ^øbe, l^an er en
affluttet og beftemt dJlanh, ^an er iffe fom bi 5Inbre enbnu

s. ftifrftflaarb. IX 26

402

);)aa ©bentrir, i l^bilfe t)i hinne oplede mange fnurrige 53egii)ett'
l^ebet, og ft)tten ®ange glemme 'i^'oah bi l^ooe fagt. S^aar ®u
til en 2(fbøb figer: „'Sig [fol jeg albrig glemme", \aa er bet,
fom foorebe I)an: „gobl; oær forbiåfet om, jeg \M albrig glemme
at 2)u l^ar fagt bet". Dg om enb ofle 9}?eblebenbe bitte forfiffre
SDig, at lf)an ^ar glemt bet: af ben Søbeé Ttnnh \M ^u albrig
faae bet at t)øre. 9?ei, l^an gaaer til Sit — men i^an foranbrei
i!fe. Su ffal i!!e til en 5lfbøb funne fige, at bet bar l^am, ber
bar bleben ælbre, og at bette forflarer ^it foranbrebe gorl^olb
til !)am — f^i en 9Ifbøb bliber if!e ælbre. %n \M iffe til en
Stfbob funne fige, at bet bnr fjam, ber i 2;ibenå Søb bleb folb
— tl^i l^an er iHe bleben folbere enb i^an bar, ha Tu bar faa
barm; ei lf)eUer, at bet bar l^am, ber bar bleben ftt)ggere, !^bor»
for ^u iffe funbe elffe tjam mere — t^i f)an er iffe bæfentligen
bleben ftQggere enb ha l^an bar et fmuft Siig, bbilfet bog iffe
egner fig fom ©jenftanb for GIffob; ei Ijetter, at bet bar l^am,
ber f)ar inblabt fig meb 5lnbre — tl^i en 5Ifbøb inblaber fig
iffe meb ^Inbre. '^ei, ^Mh enten 'Su nu bil begt)nbe igjen,
^bor 3 flap, etter Xu iffe t)il: en ?Ifbøb begt)nber meb ben
punftligfte 9biagtigl^eb lige ber igjen, I)bor ^ flap. 2f)i en ^Ifbøb
er, ffjønbt man iffe feer bet paa ^om, en ftærf 2}{anb: f)an !^ar
Uforanbref^ebené 3ti)rfe. Cg en 5Ifbøb er en ftolt 2Kanb. |)ar
Xu iffe logt Wæde til, at ben Stolte netop i gor^olbet til ®en,
f)an foragter bt)beft, beflitter fig meeft paa iffe at labe fig mærfe
meb 9?oget, at ft)ne5 albeleå uforanbret, at labe ganffe fom
ingenting, for berbeb nemlig at obergibe ben ^oragtebe til
at ft)nfe biibcre og bi)bere — tf)t hm ^en, l^bem ben Stolte
l^olber af, gjør !^an bcIbiUig opmcerffom paa Uretten, paa iBilb«
farelfen, for berbeb nemlig at f)jælpe I)am til bet Stette. D,
men en 5lfbøb — l()bo formaaer ftolt fom I)an flet luntet at labe
fig mærfe meb, felb om f)an foragter en Sebenbe, ber glemmer
^am og ^(fffebé'Drbet — en 5(fbøb gjør jo enbog 'iHt, for at
bringe fig felb i ®IemfeI! '3)en Søbe fommer iffe til 2)ig og min-
ber Sig; l^on feer iffe paa Sig i ^orbigaaenbe; Su møber !^am
albrig; og l^bis Su møbte l^am og faae l^am, i f)ané 2Jiiner er

403

ber intet Ibilfaarligt, fom mob l^ans il^illie hinbe forraobe
\jt>ah l)an mener og bommer om Xig, tl)i en ^øb ^nr fit ?Infigt
i fin SKagt. Sanbeligen oi ffutle oel Dogte oé for paa XigterCiil
at mane ^^obe frem for at bringe fig i Crtinbring: bet lyctjQte''
ligfte er netop, at ben Slfbobe flet 3ntet lober fig mærfe meb.
5rt)gt berfor ben ^Ifbøbe, frt)gt l^ons Snilbl^eb, frtigt I)anå
53eftemt]^eb, frggt l^ans StQrfe, frt)gt fjans Stolt^eb! 2)?en
elffer 2ht l^om, ba erinbre ^u fiom fjerligt, og ^u l^or ingen
@runb til Qt fri)gte; ^u ffol af ben ?Ifbøbe, og netop of Ijam
fom "^fbøb, lære ben Snilbljeb i Sanfen, ben 33eftemtl^eb i
Ubtrt)ffet, ben 3tt)rfe i Uforanbret^eb, ben Stoltl^eb i 2it)et,
fom Tu af intet SKenneffe, i!fe bet mægtigft begabebe, bilbe
funne lære faalebes.

Ten ^21fbøbe foranbrer fig itfe, ber er iffe Sanfe om nogen
Unbfft)Ibning3 9[)JuIig^eb Deb at fft)be 3ft)Iben paa l\am; "ijan
er altfaa trofaft. I^a bet er fanbt; men f)an er ingen 33irfelig]^eb,
og f)an gjør berfor ^ntet, flet ^ntet for at l^olbc paa Tig, fun
'ijan foranbreé iffe. ^nbtræDer ha ?5oranbringen i gorljolbet
mellem en Ceoenbe og en Tob, faa er bet bog del flart, at bet
maa »ære ben fieoenbe, ber f)ar foranbret fig. ^ni^ti^æber ber«
imob ingen Soi^an^riug, faa er bet ben fieoenbe, ber i Sanbl^eb
f)ar oæret trofaft, trofaft i fjerligt at erinbre l^am — af, mebens
l^an Sntct funbe gjøre for at f)oIbe paa Tig, af, mebeni l^an
gjorbe 5IIt, fom for at labe, at l^an ganj'fe l^aDbe glemt Tig,
og 1:i\)a'i) Tu ^at)be fagt til l^am. T^i iffe Ten, ber oirfeligen l^ar
glemt, f)t)ab man l^ar fagt til l^am, fan ubtrt)ffe beftemtere, at
bet er glemt, at bet ^ele go^^olb til f)am, ben l^ele Sag meb
^am er glemt, enb ben '^tfbøbe gjør bet.

Ten ftjerlig^ebené Øjerning at erinbre en "iUfbøb er faa-
lebeé en Øjerning af ben uegenn^ttigfte, ben friefte, ben tro«
faftefte ftjerligl^eb. 2.aa gaae ba l^en og ubøo ben; erinbre ben
■•ilfbøbe, og lær juft beroeb at elffe be iieoenbe uegennt)ttigt,
frit, trofaft. 3 »lorl^olbet til en ?Ifbøb l^ar Tu 2)JaaIeftoffen,
I^Dorpaa Tu fan prooe Tig jclo. Ten, fom bruger benne ajJaale«
ftof, f)an ffal meb £ctf)cb funne forforte be mecft foroiflebe ^or-

26*

404

l^olbå $8ibtløftigf)eb, og '^an ffal lære at bæmmeå beb d ben
9Waéfe af UnbffQlbmnger, SSirfelig'^eben ellerå ftraj l^ar beb
|)aanben, for at opIt)fe, at bet er ben ^nben, fom er egennt)ttig,
ben ^nben, fom fciD er ®ft)Ib i at l^aii glemme^, forbi l^an ilU
bringer fig i (Srinbring, ben ^nben, fom er troløg. (Srinbre ben
?tfbøbe, faa l^ar ^u, foruben ben SSetfignelfe, ber er uabfKI-
lelig fra benne ^erligl^ebenå ©jerning, tiflige hen bebfte SSei»
lebning til at forftaae Sioet rigtigt: at bet er ^ligt at elf!e be
SOJenneffer, bi if!e fee, men ogfaa bem bi fee. pligten at elf!e
be 3Jiennef!er bi fee Ian iffe opl^øre, forbi ®øben ffiller bem fra
o§, tl^i pligten er ebig; men altfaa fan pligten mob be Slfbøbe
l^eUer itfe ffille be SJiebleoenbe faalebeå fra oå, at biåfe iffe blibe
©jenftanb for bor Sljerligl^eb.

X.

2)ett ^ierafl()ei)en§ ©jerninfl at

f'jSii fø^ ^^t er ingen ^nft, men at gjøre bet", ^ette er
en orbfproglig 33emær!ning, fom ogfaa er gonffe fanb, naor
man fornuftigDtiå unbtager be 2;ilfælbe og gorl^olb, l^dor Kun«
ften birfelig er ,,Qt [ige bet". SH)! bet t)ar jo 6ejt)nberligt, om
S^Jogen btlbe negte, at 'Sigterene Slunft netop er „nt fige bet",
ba bog bel if!e Snitter fon fige 2) et, fom Sigteren figer fan«
lebeé, at ^an netop berdeb toifer fig at bære Sigter. Silbeelå
gjælber bette ogfaa om Salerenå fiimft.

dJlen i |)enfeenbe til Kierligf)eb gjælber bet l^Uerfen til«
beelé eHer ganffe, at Kunften er at fige bet, eKer at bet at funne
fige bet paa nogen 3[Raabe oæfentligen er betinget beb Segadet«
liebené Silfælbigl^cb. ^uft berfor er bet faa opbtiggeligt at tale
om Jljerligl^eb, forbi man beftanbig maa betænfe og fige til
fig felb: „bet fan Cfnl^Oer, eller bet burbe (fnIjOer hmne" —
mebené bet dar en unberlig Sale, at Cfnl^der er eller hinbe dære
Sigter. Kjerligt)eben, fom oderoinber alle gorffjcnigl^eber, fom
løfer alle 33aanb for at binbe ?(IIe i Jljerligl^ebené, maa natur«
Hgdiiå !jerligt paéfe paa, at I)cr iffe plubfeligen en egen ^rt
5orffiefligI)eb fplibagtig gjor fig gjelbenbe.

gorbi bette forl^olber fig faalebeé, forbi bet ingen „Slmft"
er at anprife fijerligl^eb, juft berfor er bet en ©jeming at gjøre
bet; tl)t „Sunft" forl^olber fig til 33egadeti^ebenå Xilfælbigtjeb,

406

©jermiig forl^olber fig til bet 5(Imene=^SLRenneffeItge. <Baa Ian
't)a Orbfproget paa eii egen 3}?aabe finbe fin 3tnt)enbelfe. §biå
faalebeå (Sn i en flt)gtig Tienfaftet 53emær!ning, i et §aftt)ær!6=
i^orflag (l)t)ilfet ifæt ft)neå at befjage biéfe Siber) bilbe fige,
„bet bar gobt om D^iogen paatog [ig at anprife ^jerligl^eb",
faa maatte man fuare, „at fige bet er ingen ^n[t, men at gjøre
bet'' — og bet uagtet „at gjøre bet" i benne ^^orbinbelfe bilbe
6ett)be at fige bet, t)Dab ber bog, fom biift er blebet, i 5ort)oIb
til ^jerligtjeb ingen Sl'unft er: faa bet altfaa er Sunften og bog
ingen ^unft, men en ©jerning. ®jerningen er ba at paatage
fig 5trbeibet Deb at ubføre en faaban 5lnprii5ning af Sljerligl^eb,
l^bortil baobe !ræbeå Zih øg 3Kb. ©erfom bet øar en ^unft
at anprife ^jerligl^eb bar ^or'^olbet i!fe faalebeé. S^i i ^OX'
{)oIbet til en St'unft er bet fanbeligen i!fe (Sn'^ber giøet at øbe
ben, felb om !^an bil anøenbe Siben og gliben, bil poatage
fig ^trbeibet. ^jerligl^eb berimob, o, ben er if!e fom ^unften,
miåunbelig paa fig felø, og berfor !un ^aa ffjenfet. ©nl)ber,
ber bil !f)abe Sljerligt)eb, '^am giøeå ben, og bil l^an paatage fig
'i^Crbeibet meb at anprife ben, ha \M bet ogfaa h)!!e§ l^am.
(Baa lab oå nu betragte

^ett ^ictii^f)cbcné ^j[ctrttittg at anprife

®et er en ©jerning, og naturligbiiå en ®|erning af Sljer«
Iigl)eb, t^i bet !an !un gjøreå i Sljerligl)eb, nærmere beftem=
met i ©anb'tjebåfjerligl^eb. 2Si biffe ftræbe at tt)beliggiøre, l^bor-
lebeå benne ©jerning maa ubføreé.

®en ©jerning at onprife ^jerligl^eb moa ittbs
efter gjøreé i ©elbfornegtelfe.

9^aar bet at anprife Slierligljeb ffal gjøreé tilgabné, ba
moa man i tang %\b l^olbe ub at tæn!e een Xanfe, l^olbe bet
ub meb ben, aanbeligt forftaaet, ftrengefte ^tfl^olbenl^eb i t^or^
l)oIb til alt Ueenåartct, J^remmeb, Uoebfommenbe, Soi^ftOt'
renbe, Ijolbe bet ub meb ben punftligfte og Itjbigfte g'Oi^fQøelfe

407

af ent)t>er nnben XanU. SKeii bette er meget anftrengcnbe. ?Ib
ben ^ei at gaae fra aJJentng og 3amnienl)æng, fra ^otftanben
er let no!; og het Oil ogfaa blioc Silfælbet, ipi6 bet iine, font
bef!æftiger, er en en!elt enbelig goreftiding, if!e een ucnbelig
Xanfe. 9)?en er bet ogfaa, I)Oab ber frclfer og beDarer gorftanben,
een %anU, bet er bog meget anftrcngenbc. '^t tænfe een 2an!e,
altfaa, meb Sletningen inbeftcr bort fra al ^^Ibfprebelfe, i etigen
fra 9}?aaneb til SOZaaneb at gjøre ben §aanb ftærfere og ftærfere,
ber ftrammer 2:ænfningcn§ Streng, og faa, fra ben anben @ibe,
i Stigen at lære beftanbigt It)bigere, beftanbigt t)bmt)gere at
gjøre ben £)aanb lettere og fmibigere i Sebbet, ben |)aanb,
meb l^bilfen ber f)bert ©ecunb, I)0i5 fornøbent ffulbe gjøreå,
fan et Øiebli! minbffeå og linbreé Ocb Stramningen, altfao
meb ftigenbe Sibenffab at gribe faftere og faftcre, fitfrere og
fiffrere, og meb bojenbe ?)bmi}gl)eb at hmne, l^t}iå et Øiebli!
fornøbent gforbel, gioe lettere og lettere ©lip: bet er meget
anftrengenbe. Cg bog fan bet iffe blioe ffjult for Gn, at bette
er bet ^ornøbne, ei f)etler fan bet bliue ffjult for (Sn, om man
gjør bet; tl^i naar man fun tænfer een Sanfe er Sftetningen
tnbefter.

Get er bet jo at tænfe faakbeå, at (fné Dpmærffomf)eb
beftanbigt blot er ubefter, i Sletning af ®jenftanben, fom er
noget Ubborteå; et 3Inbet at bære faalebeå oenbt i at tænfe,
at man beftanbigt i labert Øieblif blioer fig fclo beuibft, fig fin
Silftanb unDer Sænfningcn beuibft, eller (jOorlebeå bet gaaer
til i @n felo unber Xænfningen. 'SRen fun bet Sibfte er oæfent'
figen at tænfe, bet er nemlig ©jennemfigtigl^eb; bet førfte er
en uflor Xænfning, ber fiber af hen 9!KobfigeIfe, at 'I^et, ber
tænfenbe flarer 5fnbet, felD i fibfte ©runb er uflart. Gn faaban
Xænfer forflarer t)eb fin Xænfning 5Inbet, og fee, l^an forftaaer
fig iffe feld; l^an gjør i Sletningen ubefter mob ©jenftanben
maaffee en meget gninbig ^5rug af fine naturlige Goncr, men
i ^Retningen inbefter en meget oberflabiff, og berfor blioer al
l^onå Xænfning, f)t»or grunbig ben enb ft)ncå, bog i ©runben
ooerflabiff. ^Jlen naar ©jcnftanbcn for Gns Sænfning er i ub«

408

borteå gorftanb bibtløfttg, etter naor mon forbanbler SS)et,
j^borober man tænfer, til eit lærb ©jenftonb, etter naax man
jprtnger fra een ©jenftanb til en anben, faa opbager man i!fe
benne fibfte aKiålig^eb: at ber til ©runb for al ^lartieben ligger
en Uflarfieb, iftebetfor, at fanb ^larl^eb ene !an bære i ©jennem«
figtigl^eb. '^aax man berimob fun tænfer een 2;anle, faa l^ar
man ingen ubborteå ©jenftanb, faa l^ar man ^Retningen inb«
efter i @eIbforbt)beIfe, faa maa man gjøre Opbogelfen betræf«
fenbe fin egen inbre Xilftanb; og benne Dpbagelfe er førft
meget t)bmt)genbe. ®et forl^olber fig if!e pao famme Tlaahe
meb aJJenneffe-Sianbenl Slræfter, fom meb Segemetå hæfter.
SDerfom (£n arbeiber ober fine legemlige hæfter, ja, faa er l^on
fprengt, og bermeb er ^ntet bunbet. 2)ien berfom (Sn i!fe, juft
beb at bælge Sletningen inbefter, oberarbeiber fin Slanbé ^æf«
ter fom faabanne, o|)bager l^an flet i!fe, etter l^on opbager if!e
i bt)bere ^orftanb, at ®ub er til; og naar faa er, l^ar i^an \o
tabt bet SSigtigfte, etter het S^igtigfte er bæfentligen unbgaaet
l^am. S Segemetg ^aft fom faaban ligger ber nemlig intet
Selbiff, men i 9J?enneffe»3Ianben fom faaban ligger ber en
(SeIbif!!E)cb, ber maa fnæffeå, Ijbig ©ubi'gorljolbet i @anblE)eb
ffal binbeå. '3)ette maa nu ®en, ber !un tæn!er een Sanfe,
erfare, l^an maa oplebe, at ben @tonb§ning inbtræber, l^bori
bet er fom fratogeå 5IIt !f)am, l^an maa forføge ben Sibåfare,
i Ijbillen bet gjælber om at tabe Sibet for at binbe bet. ®et
er ab ben 9Sei t)an ffal frem, lC)big l)an ffal bringe noget ®t)bere
for ®agen; fpringer l^an fra i benne SSanffeligl^eb, faa bliber
^anå Xænfning oberflabiff — uagtet bet jo rigtignof i bilfe
fløgtige Siber er blebet antaget faaban mettem Wanh og 9J?anb,
uben bog at fpørge fig for I)oå ®ub etter bet ©bige, at faaban
9(nftrengelfe beljøbeé i!fe, ja, at ben er Dberfpænbtl^eb. 9^u,
bet forftaaer fig, ben be'^øbeå i^etter iffe for at l^abe bet mageligt
i et tanfeløft fiib, etter for at tilfrebåftitte fine ©omtibige beb
ben beunbrebe gulbenbf^eb, ber til ^unft og ^riffe er ganffe
fom atte be ^^(nbre. dMn bift er bet afligebel, uben at forføgel
i benne SSanffeligljeb og uben benne 5(nftrengelfe bliber (Snå

409

Sænfntng ofierflabifl. %i}i aanbelig forftaaet gjælber bet, at juft
ba, naor et 9J?enueffe f^at oberorbeibet fin ?{anbå ^aft font
faaban, ha og førft ha Ian l^an blioe et Stebffab; Ijau bil fra bet
Biehiil af, l^Oiå l^an oprigtigt og troenbe I)oIber ub, faae be
bebfte hæfter; men bet er i!fe l^anå egne, l^an l^ar bem t ©elb«
fornegtelfe. — D, jeg bceb ilfe til Ijdem jeg taler betræffenbe
®ette, l^ooroibt ber er Smogen, fom be!t)mre§ om Sligt; men
bette beeb jeg, at ber l^ar lebet ©aabanne, og bette beeb jeg,
at netop S)e, ber tilgaOnå l^abe anpriift Sierligl^eb, l^aoe Oæret
belbefarne og l^eelbefarne ^olf i biåfe nu tilbeels nceften ube«
fjenbte garbanbe. Cg for bem !an jeg jo ffribe, trøftenbe mig
beb bet f!jønne Crb: „(2!rib!" „^or I)bem?" „gor be ^tfbøbe,
for bem, ^u I)ar elffet i en ^ortib!" — og i at elffe bem bil jeg
jo ogfaa træffe fammen meb be Sljerefte blanbt be SJteblebenbe.
'^aax man hm tænfer ccn STanfe, maa man i ?5orl)oIb til
bet at tænfe opbage ©elbfornegtelfen, og bet er 'Setbfornegtel«
fen, ber opbager, at ©nb er til. ^uft bette bliber nu SKobfigelfen
i (Saliglfieb og i ^orfærbclfe: at Ijabe en 'illmægtig til fin dJleh*
arbeiber. 2I)i en 5llmægtig !an iffe bære '3)in, et 3J?enneffeå,
SKebarbeiber, uben at bette beti^ber, at ^u flet 3"tet formaaer;
og paa ben anben Sibe, naar fian er ^in 93cebl)jælper, faa fan
%u formaae ^2(It. 2;et ^2{nftrengenbe er, at het er en -JJJobfigelfe
eller paa een ®ang, faa ^u iffe opleber bet Gne ibag bet 5(nbet
imorgen; og het 2(nftrengenbe er, at benne 9KobfigeIfc iffe er
9?oget, 2;u engang imetlem maa blibe ^ig bebibft, men er
9?oget, ®u i etf)bert £)ieblif maa blibe 2)ig bebibft. 3 famme
£)ieblif bet er, fom formaaebe 2)u ?llt — og en felbiff %anU
bil fuigc fig frem, fom bar bet Xig, ber formaaebe bet, i famme
Øieblif fan ^3llt bære tabt for 5^ig; og i famme £)iebUf hen fclbiffe
Xanfe obergiber fig, fan "Ju igjen f)abe Sllt. SKen ®ub feeé
iffe; og altfaa ibet @ub bruger bette 9tebffab, l^bortil 9}?en«
neffet gjorbe fig felb i Selbforncgtelfe, feer bet ub, fom bar
bet 3Rebffabct, ber formaaebe 'HU, og bet friftcr 9tebffabet felb
at forftaae bet faalebei — inbtil l)an faa igjen 3"tet formaaer.
S3anffeligt allerebe at arbeibe fammen meb et anbet SJJenneffe,

410

o, men at orbeibe fammen tneb ben 5IImægtige! ^a, bet er let
nof i en t)i§ gorftanb; tt)i l^t)Qb formoaer ^an ilte, faa fan jeg
jo labe ^am gjøre bet. S^anffelig^eben er berfor juft, at jeg f!al
arbetbe meb, om iffe beb '3Inbet faa beb beftanbtgt at forftaae,
at jeg flet y^ntet formoaer, fjOab tffe forftaaes een ®ang for
aHe. Dg bette er Oanffeltgt ot forftaae, at forftaae bet ilte i
bet Eieblif, ha man Dirfeligen '^^nttt formaaer, naar man er
\t}Qf uoplagt, men at forftaae bet i bet Øieblif, ba man tilftine«
labenbe formaner ?IIt. 2)er er bog ^ntet faa fiurtigt fom en STanfe,
og ^ntet, ber fommer foa l^eftigt paa Sn fom en %ante, naar
ben fommer paa (£n; og nu paa Sanfens |)at}, paa be „70,000
gabnel ^t)b" — inben man lærer, naar S^iattenå Siib fommer
at funne flumre roligt fra Sanferne i Stlltb til, ot @ub, fom
er ^jerlig()eb, !^ar bem i €t)erfIob, og at funne baagne tiltibé^
fulb op til Sanferne, forbiåfet om, at ©ub iffe fjar fobet! S)en
mægtige Steifer i Sften l^abbe en Sjener, fom mtnbebe !^am
bagligt om et beftemt ^^oretagenbe: men at et ringe Tlexme\h
maa Denbe 5otf)oIbet om og fige til ©ub, ben 5Umægtige, „fjuff
mig nu enbeligen paa ^et og S)et;" og at ®ub faa gjør bet!
Sr bette iffe til at tabe g'orftanben oUer, at et ^pfJenneffe ffal !^abe
Sot) til at foDe trt)gt og føbt, naar l^an blot figer til ®ub, altfaa
fom ^eiferen til Sjeneren: l^uff mig enbelig paa Siet og S)et!
Tlen ha er igjen benne almægtige faa nibfjer pao fig felb, at
blot et feloiff Crb i benne bumbriftige ?5rif)eb, fom I)an tidaber,
faa er %\t tabt, faa Ijuffer C'^uh iffe blot iffe Xet og Tet, men
bet er, fom Dilbe !^an albrig glemme 'Set og Tet, bet gorfft)Ibte.
92ei, faa er bet jo bog langt fiffrere, at formaae libt minbre,
og faa, paa alminbelig menneffelig ^iis, inbbilbe fig, at man
er bil pao, ot mon formoaer bet, bet er langt fiffrere enb bette
?Inftrengenbe: ganffe egentligen og bogftabeligen ^ntet ot for«
maoe, og berimob i en oié uegentlig ^orftanb ligefom ot for»
mooe ^It.

S)og fun i (SelDfornegtelfe fon et SJtenneffe tilgobnå anprife
^jerlig'f)eb; tl)i Øub er Sljerligljcb, og fun i Selofornegtelfe
Ian et 9Jfcnneffe l^olbe ®ub foft. §Oab et SD^enneffe af fig felt)

411

beeb om Stjerlig^eb er meget oderflabiff, af ®ub trtaa l)nn faae
bet 2!t)bere at \)ihc, hct er, f)an maa i Setofornegtelfe blioe,
I^Dab etl^Dert 9}?enneffe fan blioe (t!^i Seltfornegtelfe er i gor«
fiolb til bet 5l(meen-2)ferme|felige og faakbeé forffjcllig fra ben
færlige ^albelfe og Ubdælgelfe) et 9?ebffab for ®ub. ^aa fan
etl^dert 9JJenneffe faae Sllt at oibe om Sjerligl^eb, ligefom jo
etl^Oert 2)ienneffe fan faae at Oibe, at l^an er, f)bab etl^Ocrt 9Jten«
neffe er, elffet af ®ub. ?}orifjetIen er blot, at Dfogle forefom«
mer (l^oab bcr ha iffe ft)neå mig faa forunberligt) benne Xante
mere enb tilftræffelig fefø for bet læugfte fito, faa be enbnu
i bet ^alofjerbfinb^ttiOenbe 2{ar iffe mene at l^aoe foranbret
fig nof beroocr, og ?{nbre berimob forefommer (l)0ab ber fr)neå
mig faare befr)nberligt og beflageligt) benne 2lanfe faa ube=
tt)beltg, ba hd at Oære ciffet af Wub jo iffe er mere enb Ipah
etl^oert DJienneffe er — fom Onr bet berfor minbre.

^n i (Selofornegtelfe fan et 33?enneffe tilgaoni anprife
Stjerligfjeb. ^ngen l^igter fan gjøre bet. digteren fan fl)nge
om (ilffoo og SSenffab, ):)t>ah ber er bet fjelbne fortrin at fimne,
men „digteren" fan iffe anprife ^jerligl^eb. Xf)i for Xigteren
er bog gorl^olbet til ben i^am begeiftrenbe ?(anb fom en @pøg,
^aafalbelfen af benå Siftanb fom en 3pøg (og bette ffulbe
oel foarc til Selofornegtelfen og S3onnen), t)an5 DJatnrbegaoet«
l^eb berimob bet §(fgjørenbe, og Ubb^ttet af gorl^olbet til ben
begeiftrenbe Stanb l^am ^oOebfagen, bet er 2;igtet, Xigtcr«
grembringclfen, fom jo er Ubbt)ttet. aJJen for Xen, ber ffal
anprife ^jerlig^eb (tjtiah ba (Sn^oer fan, bette er intet fortrin)
bør 3eIofornegteIfené gorl^olb tif C^ub, eller bet i Selofor«
negtelfe at for^olbe fig tit 03nb oærc '?(It, Oære ^Ilooren; bet,
om grcmbringelfen blider færbig etlcr iffe, en Spøg, bet er,
©ubl»5orf)olbet feto bør bære l^am bigtigere enb UbbQttet.
Cg bet er i ©elofornegtelfen l^anå ganffe alDorlige Ooerbemié«
ning, at bet er ®ub, fom fijælper l^am.

O, berfom et SJknneffe i 'Selofornegtelfe ret funbe ffaffe
ofle <ganbfebebrag bort, fom formaaebe l^an 9?oget, ret funbe
forftaae, at l^an felo flet Sntet formaaer, bet er, berfom et Tlen--

412

neffe ret funbe binbe ©elufornegteljené ©eier, og ha til ©eieren
føie ©eldfornegtelfeng Sriumpl^, i ©anbl^eb og oprigtigt at
finbe l^ele fin ©alig^eb i bette feld flet ^ntet at formaae: Ijtior
fhilbe et joabant 9}?emieffe funne bibunberligt tale om ^er*
ligl^eb! 2^1 i ©elofornegtelfené t)berfte 5{n[trengelfe, i benne
al ben egne £taft§ ©efdimen og ^aanen at bære falig, at føle
fig falig, l^Uab er bet 5(nbet enb i ©anbljeb at elffe ®ub? Tltn
©ub er Sjerligl^eb. |)t)o fhilbe ha bebre !unne anprife ^jerlig*
I)eb enb ®en, fom i ©anb^eb elffer ®ub; tl)i tjan for^olber fig
jo paa ben enefte rigtige 2}iaabe til fin ©jenftanb: tjan forI)oIber
fig til ©ub og i ©anb^eb elffenbe.

jDette er inbefter 53etingelfen eHer SUaaben paa (jbillen
bet at anprife Sljerligl^eb irtaa gjøreé. ^t ubføre bet tjax natur«
ligbiiå fin Søn i fig felt), om bet ogfaa ber^oå !^ar bette gor«
mool, Deb at anprife ^jerlig"^eb, faabibt man formaaer, at dinbe
3}?ennef!ene for ben, at gjøre bem ret opmærffomme paa ipab
ber i gorligelig^eb er forunbt etljbert SJJenneffe, het §øiefte
nemlig. Zl)i 2)en, ber anprifer Stuuft og S^ibenffab, Ijan fætter
bog be Segabebeé og ^ffe-begabebeå ©plib imellem SlJienneffene.
SOten 2)en, ber anprifer ^jerligl)eb, t)an forliger ?IUe, if!e i
en fæHeå 3lrmob, ei I)etter i en fæfleå 3)?ibbelmaabig'f)eb, men
i bet ^øiefteg gæHeåffab.

'5)en ®jerning at anprife STjerliglfieb maa uhe^tt
gjøreå i opoffrenbe Uegennt)ttigl^eb.

SSeb ©etofornegtelfe binber et S[Rennef!e at funne bære
9ftebf!abet, ibet Ijan inbefter gjør fig felb til 3"tet for ®ub;
beb opoffrenbe Uegennt)ttig^eb gjør l^an fig ubeftcr til ^ntet,
til en untjttig tjener: inbefter bliber \]an i!te fig felb bigtig,
tl)i 'ijan er ^ntet, ubefter bliber !^an l^efler i!fe fig felb bigtig,
tl)i I)an er S^tet; I)an er ^ntet for ®ub — og l^an glemmer i!!e,
at 'i)an er for (^ub, ^bor I^an er. 3tf, bet !an jo f!ce, at et SOien«
neffe griber feil i bet fibfte Øiebli!, at l^an, i ©anbl^eb t)bmt)g
for ®ub, bog ibet l)an Ijenbenber fig til SKenneffene bUber ftolt
af l^bab I)an formaaer. ®et er ba en ©ammenligningenå ^ri«
ftelfe, ber bliber Ijané galb. §an forftob, at t)an itte funbe fam-

413

menligne fig meb ©iib, for l^am bleb i^an fig bebtbft [om et
3ntet; men i Sammenligning meb SKennejfeue frinteå l^an
fig bog at oære 9?oget. ^et t)il pgc, I)an glemte Selofornegtelfen,
f)an ^ilbebeø i et 3anb)'ebebrag, |om tiat l)an hm i enfelte Simer
for Øub, ligefom man i en enfelt Sime beføger ben fongelige
2J2aieftæt. ^bilfcn forgelig gorDimng! X!^i i 5orl)oIbet til et
DJJenneffe laber bet fig rigtigno! gjore at tale anberlebeå meb
l^am i l^anå D^ærDærelfe og anberlebeå om l^am i T)anl gra«
t)ærelfe; men fhilbe bet labe fig gjore at tale om ©ub — i ^anå
gradærelfe? gorftaaeå 2)ette rigtigt, faa er ben opoffrenbe
Uegennr)ttigt)eb Set og bet Samme fom Selofornegtelfen.
'Ztt t)ilbe bog ogfaa tære ben forfærbeligfte 2J?obfigeIfe, om
Smogen mlbe I)erffe otier 5Inbre — Deb at anprife ^jerligfjeb.
— Saalebeé er ben opoffrenbe Uegennt)ttigl^eb i en Diå x^ox-
ftanb, inbefter nemlig forftaaet, en Selofølge af Selofornegtelfe
eHer Set meb Selofornegtelfen.

2Ren ubefter er ben opoffrenbe Ucgennt)ttigl)eb fornøben,
l^ois Hjerligl^eb i Sanbl)eb ffal anprifeå; og bette er juft en
©jerning af SljerHg^eb at diHe anprife Sljerligfjeb i Sanbfjebå«
fjerligfjeb. 'Man fan let nof f!affe fig jorbiffe ^orbele og, l^Oab
bet er atterforgeligft, oinbe 9J?enneffenei Sifalb beb at for«
f^nbe allel)aanbe 53ebrag. SD^en fanbeligen bet er if!e fjerligt.
X^i bet SKobfatte er fjerligt: i ^erlig^eb til bet Sanbe og til
9D?enneffene at tiHe bringe etI)Dert Offer for at forfi)nbe bet
Sanbe, og berimob iffe at biOe offre bet SJJinbfte af bet Sanbe.

Xet Sanbe maa Dæfentligen betcagteé fom ftribenbe i
benne ^erben; faa gob l^ar 23erben albrig Ⱦret, og faa gob
blioer ben albrig, at be ^^efte Oifle bet Sanbe, eller !^aOe ben
fanbe goreftitling berom, faa betl gorfrinbelfe altfaa ftraf
maatte binbe Sttteé 33ifalb. ^Ici, 2;en, ber bil forft)nbe noget
Sanbt i Sanbl^eb, l^an maa forberebe fig paa en auben DJiaabe
enb t»eb £)iælp af en faaban bebaarenbe ^oi^bcntiiing, l)an maa
bære billig til bæfentligen at gibe 5Iffalb paa £!icblitfet. 58el
figer, felb en ^Ipoftel, at l^an ftræber „at binbe 3J?enneffene",
bog meb bet Xilføienbe, „men for &ub exe bi aabenbare".

414

<Baa er ber ba minbft af 5(It i biåfe Drb Sanfe om benne felbtffe
eHer feige, frt)gtagtige §tgen efter at binbe S[Renneffene§ S3ifalb
— font bar bet 9)?ennef!eneg ^Sifolb, ber afgjorbe, om S^oget
er fanbt eller iffe. 9^ei, for ®ub er 5tpofteIen oabenbor, ibet
Ijan føger at binbe 3)Jennef!ene; I)an bil dtfaa iffe binbe bem
for fig, men for ©anb^eben. ©aofnart '§an feer, at l^on fan
binbe bem faolebeé, at be Ui'oe. 'ijam l^engibne, men miéfor-
ftaae l^am, forbanffe I)anå £ære, faa bit I}an ftra^ ftøbe bem fra
fig — for at binbe bem. §an bil altfoa iffe binbe bem for felb
at I)abe tyorbecl beraf, men I)an bil meb enl)ber Dpoffrelfe,
altfaa ogfaa meb Dpoffrelfe af bereé ^ifalb, binbe bem for bet
©anbe — berfom bet Ian It)!feå i^om; bet er Set, !^an bit. ^Derfor
figer ben famme ^Ipoftel et anbetftebé (I. Xfieéf. 2, 4.5.6.)
„faalebeå tale bi, iffe fom bi bille bel^age 9D?ennef!ene, men
®ub. i8i omgiffeg iffe meb fmigrenbe £)rb, ei f)eUer meb '^aa-
ffub for ®ierrigl)eb, bi føgte og iffe 5@re af SOJenneffer, l^berfen af
Sber eHer af SInbre, enbbog bi fnnbe l^obe bæret Gber til S3r)rbe
fom (£l)rifti ^Ipoftle". |)bor megen Cpoffrelfe er iffe !^eri inbe«
l^olbt! |)an f)ar iffe føgt nogen gorbeel, iffe labet fig betale,
enb iffe forfaabibt ^an meb Sjette fnnbe lf)abe forbret bet fom
S'^rifti ^poftel; I)an f)ar gibet ^ffalb paa bereå 5gre, bereå 53ifalb,
bereå §engiben^eb; forarmet !^ar Ijan ubfat fig for bereé Må«
fjenbelfe, bereé ©pot: og alt Set f)ar 'i)an gjort — for at binbe
bem. ^a, paa ben 9}Jaabe er bet biftno! tillabeligt at gjøre W.t,
om bet faa bar at fcette fiibet til teb at blibe Ijenrettet, for at
binbe SRenneffene; tf)i bet er jo netop i ©elbopoffrelfe og Uegen«
ni)ttig]^eb at forfage aKe øiebliffelige SD^ibler, beb l^bilfe man
binber ©iebliffet — og taber Sanbljeben. ®runbfæftet teb bet
6bige ftaaer 3IpofteIen; bet er I)am, ber Mb bet ©bigeå hæfter
i (Selbopoffrelfe bit binbe SJJenneffene; bet er iffe Slpoftelen, ber
for at !^oIbe fig felb trænger til bem, og berfor griber bet førfte
bet bebfte, bet fløgtigfte SJcibbel for at binbe bem — iffe for
at binbe ©anbljeben bem, tl)i bertil fan iffe brugeå foabanne
alibier.

Dg nu i biåfe Siber; I)bor fornøben er iffe Uegennt)ttig«

415

l^eb, t bisfe 2;iber ha 3IIt gjøreå iox at gjøre ^Ilt øiebliffeligt
og bet Eiebliffelige til ^2Ut! — Tf)t ijjørel iffe 'itlt for at gjøre
£)iebliffet \aa odermægtigt fom muligt, overmægtigt ooer het
Gotge, oDer bet Sonbe, gjørei iffe Sllt for at gjøre £!ieblif!et
faa feføtilfrebs i næften fornem Uoibenljeb om &nh og bet
gøige, faa inbbilbff i formentlig Sefibbelfe af al Sanb^eb,
faa oUermobigt i ben goreftilling felD at bære Cpfinberen af
bet (Sanbe! ^Dor mangen 33ebre f)ar iffe bøiet fig for øieblif-
feta Waqt og berbeb gjort Siebliffet enb ipærre; tl^i juft ^en,
ber Dar en ^ebre, naar ^an foagt eKer feloiff gioer efter, ba
maa ^an netop i Øiebliffets Sarmen føge ®IemfeI for fit ^alh,
f)an maa nu arbeibe af al 3Kagt for at gjøre Eiebliffet enb mere
opblæft. 5If, Sænferneå %\h fi)neé at t)ære forbi! ^en ftitle
S^aalmob, ben t)bmt)ge og Iijbige Sangfom^eb, ben ^øimobige
gorfagelfe af øiebliffelig ;^irfning, ben Uenbeligi^ebeni Stfftanb
fra Øiebliffet, ben fin Sanfe og fin &iih ^engiune ^jerligljeb,
fom er fornøben for at tænfe een %anh: ben fQues at for«
foinbe, ben er næften ifærb meb at blioe 2J?enneffene en Satter«
lig^eb. „2«enneffet er" atter blebet „Slltå Waal" og albeleé i
£iebliffet5 gorftanb. 511 9}2ebbelelfe ffal inbrettes paa at fomme
beleiligt i et let glQ^effrift, etler unberftøttes af Ufanb^eb paa
Ufanbl^eb. ^a, bet er jo, fom maatte tilfibft al 3}?ebbelelfe inb«
rettes til ot funne forebrages i [)øieft en Sime paa en ^orfam«
Ung, ber igjen fpilber ben ene l^aføe !Jime meb 53ifalb6 og 9Jiiå.
fjagi (Støien og i ben anben l^aføe Sime er for fortumlet til
at funne famle Xanferne. Cg bog eftertragtet bette fom bet
^øiefte. 33ømene opbragee til at betragte bette fom bet £)øiefte:
at blioe l^ørt og et blioe beunbret i en %ime. Saalebeé nebfætteå
SJJt^ntfoben paa bet at Oære SKenneffe. 2;er er iffe mere ZaU
om bet Søiefte, om at behage @ub, fom ^Ipoftelen figer, et
l^eller om at tæffes l^ine §erlige, ber l^abe ledet i en »^ortib,
ei l^etler om at tæffeå be faa ^o'^t'^æffelige, ber lede famtibigen
meb ©n: nei, at tilfreblftille i en Sime en gorfamling af be
førfte be bebfte fammenløbne 3)?enneffer, fom feld atter l^derfen
f)ade ^adt 2;ib etler Ceilig^eb til at tænfe ooer bet Sanbe, og

416

citfaa frære CuerflabifTtieD eg baloe Sanfer, liDtI be fhille
lønne meb 53tfalb: betle et bet Sftertragtebe. — Xet Dil fige,
for bog nogenlunbe at finbe bet tiærb at eftertragte, fijækier
man meb lii^t UfanbfieD, man bilber fiinanben inb, at bt£-i'e
t^orfamlebe ere lutter infe, at entjoer Jorjamliiig bei'taaer af
lutter )Si]e. 2et er ganffe jom bet nar r^aa Socrateé 2i&, efter
^Dab 2In!Iageren oplnne: ,;2i\le forftobe at unDeroife be unge
2}Jennef!er; ber far hin een Gnefte, fom iffe forftob bet — bet
far Sfcratec-", faalebel er i for 2ib ,/^lIIe" be i^ife, ber er fun
I)ift og fier en enlelt Gen, fom er en 2aare. Baa nær er iJ3erben
feb at f)afe naaet guJi^^f^^enfieben, at nu er ,/^lIIe" be 53ife;
ben'om De enfelie Særlinger og 2aarer iffe far, faa fil&e S3er»
ben fære alDeleé fulDfommen. Unber alt Xette fibber ®ub
ligefom og oenter i £)immelen. C^'^gen længeé bort fra benne
£ieblif!etl 5krmen og Steien for at finbe ben Stiffieb, f)fori
@uD brer; mebenl iliennefle beunbrer Sknneffe, og beunbrer
f)am — forbi I)an er ganffe fom alle be SInbre, længeé Jngen
efter ben Genfoml^eb, ^fori man tilbeDer ©ub; ^ngen forfmaaer
bette gobttjøbl %^ab fra btt £)oiefte i Sængfel efter Gfigl^ebenå
SJJaalefto!! — Baa figtigt er £iebliffet bleoet fig ieif . 2aa for«
noben er berfor opoffrenbe Uegenngttigljeb. C, at jeg funbe
fremftille en faaban i Sanb^eb uegennrittig Sfiffelfel SKen
bertil er {]er iffe Stebet, fioor Salen egentligen er om ben
©jernlng at anprife 5?ierligbeb — og berfor I}er et anbet Cnffe:
gib £iebli!fet, l^oié i^an fremftitlebel, bog fiafbe Zib til at
betragte lijaml

iD^en ^faD ber gjælber for al Sanblfiebéfferligbeb i ?}oi^^fIb
til £iebliffet, bet gjælDer ogiaa betrænenbe bet, fanbt at anfrife
^jerligfjeb. J^i^enD man meb fin 'iJInfriisnii-g af Sferligbeb
føger at finbe £iebliffet5 i^ifalD, maa man bog oel førft foroiéi'e
fig om, j^forfibt £iebliffet bar ben fanbe gotemlling om Kjer«
lig^eb. §ar ba £iebliffet, fom bet nu er, eUer fan £iebliffet
nogenfinbe l^afe ben fanbe ^jorefrifling om bfab Sljerligbeb
er? 9?ei, umuligt, ^icrligl^eb i £iebliffets etler bet £iebliffe«
liges tjorftanD er nemlig ^oerfen mere eller minbre enb Selo«

417

fjerlig^eb. 3(Itfaa er bet felofjerligt at tale [aalebes om ^jerlig«
l^eb, og felofjerligt at oinbe bette ^ifalb. '2:en fanbe Sjerligl^eb
er Selofornegtelfené. lOJen boab er Seloforaegtelfe? ^et er
netop at opgioe SiebliHet og bet CiebliHelige. lOlen faa er bet
jo albeleé umuligt ot t)inbe Øiebliffetå ^SiialD — oeb en fanb
2ale om ben ^erligbeb, ber netoo er ben fanbe oeb at oogioe
Eieblitfet. ^et er umuligt, bet er faa umuligt, at ben Salenbe,
I^Dtå ba tVivfå 3anb^eben er l^am digtigere enb Øiebliffeté
S3ifalb, ffi)It)er felo at gjøre oomærffom xxao. 2)tt§forftaaeIien,
forfaat)i5t ^an ffulbe flumpe til at oinbe Eiebliffets ©ifalb.
%} bet ^er UDoiSebe fees ogfaa let, at ben Slutning ingen«
lunbe er rigtig, ber ubenbibere flutter: ^en, fom anprifer ^er»
lig^eb, maa felo oære etter blioe elffet — i en i8erben, ber forå»
fæftebe Ten, fom oar ftjerlig^eben, i en ^erben, ber forfulgte
og ubrpbbebe faa mange Sjerlig Rebens iBibner.

Og ^aoe enb goi^^olbene i benne Senfeenbe foranbret
fig, felo om bet iffe mere gaaer til ben ^berligfieb og ^tfgjorelfe,
at Sanb^ebens iHbner maae offre Sio og Slob: oæfentligen
er bog i8erben iffe bletien bebre, btn er hin bleOen minbre liben*
ffabelig og mere fmaalig. lltt berfor l^cab iBerben faaban i
'JUminbeligl^eb falDer at oære elffoærbig, bet oil naturligoiis
Goigj^eben anfee for noget Saftoærbigt og Btrafoærbigt. Sn
faabon l^Dab man falber elffoærbig 3Kanb, bet er en 9Kanb,
ber for '2Ut Pasfer Paa iffe at tage fig Soigfjebenl etter @ub§
5orbringen til en oæfentlig og oæfentlig anftrenget Siloærelfe
for noer. 2en elffoærbige 3Kanb, l^an oeeb Seffeeb om atte
mulige Unbffnlbninger og Ub^Iugter og ^logffabåregler, om at
tinge og prutte og flaae af; og faa er \)an fjerlig nof til at ooer«
labe 5(nbre libt af fm ^logffab, Oeb i^ois §jcelp man bexTi;iCLa
felo inbretter ftt Sio forbeelagtigt, let og beqoemt. 3 ^cn GIf!«
oærbiges Selffab finber man fig faa trng, faa behagelig; bet
falber (Sn albrig inb i '^(nlebning af j^am at fomme til at tænfe
)(iia, at ber er noget Goigt til, etter ^oilfen ^orbring bette ^ar
til et^oert 3}Jenneffe5 Sio, etter at bet (roige ligger Gn faa nær,
at gorbringen funbe angaae ben 5^ag ibag. Xette er bet Glff«

s. fttCTffgaaxb. IX 27

418

bærbige. Tlen S)en er uelffbærbtg, ber, uben at forbre 9^oget
af 5tnbre, beb [trengt øg for 5lIt)or at forbre 3J?eget af fig felb,
bog mtnber om, at en jaabon t}orbring er til. ^ ©elffab meb
l^am toge Unbfft)Ibningerne og Ubflugterne fig minbre gobt
ub, bet §ele man leber for faaer en u^elbig S3elt)gmng; mon
!an i <SeIf!ob meb l^om i!!e ret foae fin 9}?ageligt)eb, enb minbre,
ot l^on Deb timeligt efler Oel enbog oeb gemt)tligt'gubeligt Slflob
Iljcelper @n SO^ogeligl^ebenå $uber tilrette. Men Ipab er benne
(Slffoærbigfieb? 2)en er gorræberie mob bet Sbige. S)et er ber«
for, ot STimeligi^eben frineg faa gobt om ben. Dg bet er berfor,
nt 33erben altib fororgeg ober be Crb, „ot ^'jerligl^eb til @ub
er ^ah til SSerben". Sfoor nemlig Sbigl^ebenå gorbring ret
gjøreS gjælbenbe, foa feer hct ub fom 'fjobebe et faobant 9}?en«
neffe 5(It, Ij^sah be flefte 3Jcennef!er lebe for. §ODr forftt)rrenbe
berfor, fjbor fært, l^bor uelffbcerbigt! |)bor eIf!oærbigt berimob
og I)Oor fjerligt at beftt)r!e og hjælpe 9J?enneffene i bereå elffebe
SSilbfarelfe. 9JJen er bet bo ^erliglfjeb at bebrage 2Kennef!ene;
er bet berfor bift, ot bet er ^jerligljeb, forbi be ^ebrogne onfee
bet for ^jerlig!^eb, forbi be ta!!e 93ebrageren fom bar l^an bereå
ftørfte ^elgjorer; er bet Sljerligl^eb ot elffe i et S3ebrag og at
blibe gjenelffet i et S3ebrag? Seg troebe, ot ^jerligl)eb bor:
i at mebbele bet Sanbe i^erfonligt at bifle bringe etl^bert Offer,
men i!!e at biHe offre bet 9}?inbfte af ©onbljeben.

®og, felb om bi biHe glemme S>irfeligl^eben, glemme
l^borlebeå S^erben er, og bigterif! forlægge I)ele gorljolbet inb
i ^nbbilbningenå SSerben: bet ligger i Sogené egen 9^atur,
ot ber i tyorljolbct mellem 2JJenncffe og SKenneffe
forbreå Uegennl)ttigl)eb for fanbt at anprife ^jerligljeb. 2ob
oé bobe et foabont bigterif! ^orføg, I)bor bi flet ^ntet Ijobe
meb ben birfelige S3erben ot f!offe, men lun i San!e=5-icrnl)eben
gjennemgaae ben ZanU, at onprife ^jerligljeb. ©fulbe ber,
bigterif! forftooet, of et 9}tennef!e toleg gonffe fanbt om ben
fanbe ^ierligl}eb, foa er et dobbelt fornøbent: Saleren moo
gjøre fig felb til ben ©elbfjerlige, og Salene ^nb«
l^olb moo bære, om bet at elffc ben u = elf!elige ®jen»

419

ftanb. Tlen naat ]aa ex, er het umuligt at ^aDe nogen ^or«
beel af at anprife Sjerlig^eb; tl^i gorbeel berof fan man fun
l^atje, naar enten Saleren blioer anfeet for ben ^jerlige, eller
Salenå ^nbl^olb er bet 3"'5t)nbenbe, om at elffe ben elffelige
©jenftanb. Cg naar bet er umuligt at l^aOe nogen gorbeel af
at anprife ^jerlig^^eb, faa er bet jo uegennt)ttigt at gjøre bet.
— <See, f)iin £Ibtibeni eenfolbige S^ife, fom af SlUe bibfte
ffjønneft at tale om ben ^jerligf)eb, ber elffer bet Sfjønne og
ben (Sfjønne, l^an tiar, ja l^an bar ben ftt)ggefte 9)?anb i l^ele
golfet, ben ftt)ggefte 2}?anb i bet fffønnefte ^olf. 2J?an fhilbe
nu troe, at 2)ette maatte f)abe afffræffet !^am fra at tale om ben
^erligl^eb, ber elfler bet Sfjønne — man unbgaaer jo bog gjerne
at tale om Stri!!en i l^ængt SJJanbs |)uuå, og felt) be Sfjønne
unbgaae gjerne i ben paafalbenbe Stt)ggeå S^ærOærelfe at tale
om ©fjønl^eb, enbfige ben 2tt)gge feto. 3D^en nei, !^an tiax fær
og beft)nberlig nol til juft at finbe S)ette tiltalenbe og begei«
ftrenbe, altfaa fær og befrmberlig no! til at bringe fig felt) i hen
uforbeelagtigfte Stilling, ber Oar mulig. Z^i, naar l^an ha talte
om het (Sffønne, naar 1}an i Sanfens og Salens Sængfel efter
bet ©fjønne reti Sil^øreren !f)en — og benne nu tilfælbigDiié
fom til at fee paa l^am: faa bleb li^an jo enb een ©ang faa ftt)g,
fom l^an aUerebe bar, l^an, ber allerebe Oar ben ftt)ggefte SOknb
i golfet. So mere ^an talte, jo ffønnere Ijan talte om Sfjøn«
l^eben, befto ftt)ggere bled l^an felt) t)eb SEJJobfætningen. Xet
maa bog f)at)e fiæret en Særling, benne 33ife, l^an maa iffe blot
l^aDe tjæret ben ftt)ggefte, men tillige ben færefte 2Jianb i l^ele
golfet; eller l^bab fan f)at>e beftemt l^am? S^g tænfer, at berfom
l^an blot {)at)be f)at)t en ffjøn 9?æfe (tj'oah f)an iffe f)at)be, ubpeget
ogfaa beroeb paafalbenbe blanbt ©ræferne, fom atle l^adbe
ffjønne 9?æfer), faa l^abbe l^an iffe biHet tale eet enefte Drb
om at elffe bet Sfjønne, het Oilbe Ijate tjæret l^am imob af
2frt)gt for, at Drogen ffulbe troe, at l^an talte om fig felt), eHer
bog om fin ffjønne 3iæfe; bet oilbe f)aDe bebrøtjet f)anå ^anb,
fom befbeeg l^an Saleni ©jenftanb, Sfjøn^eben, om l^bilfen
i}an talte, t)eb at l^enlebe nogen Cpmærffomf)eb paa fin Sfjøn-

27*

420

l^eb. Men i SiHtb til jelb at bære ben @tt)ggefte tneente lf)Qn
meb en gob @amt)itttg!^eb at hinne fige ^It, Sllt, 5(It til ©fjøn«
Ijebené ^riiå, iiben ot Ijabe minbfte gorbeel berof, ^an fom
blot berticb bleb [tt)ggere og [tiggere. ®og hen Sl'jerligtieb, hex
elffer bet ©fjønne, er i!!e ben fanbe S^jerliglfieb, ber er ©elt)»
fornegtelfenå ^jerlig'^eb. ^ ?}ort)Dlb til ben maa nu Saleren,
l^biå 5llt ffal bære i fin Drben og bigterif! fulbenbt, gjøre fig
felt) til ben ©ebfjerlige. 5(t auprife ©elofornegtelfenå ^'jerlig=
^eb og faa felt) at bitte bære ben ^jerlige, bet er, ja bet er 93?angel
paa ©elbfornegtelfe. S^^aar STaleren iffe er ben ©elbfjerlige,
faa bliber ^an ogfaa let ufitfer etter ufanb; ^an bil enten frifteå
til felb at l^abe forbed af Slnpriiåningen, '^bilfet er at befbige
©jenftanben, etter l^an bil geraabe i en (SIag§ ?5orIegenl^eb,
faa Ijan enb iffe tør fige 2IIt, om l^bor l^erlig benne ^jerliglfieb
er, af 3i^t)gt for, at 9iogen ffulbe troe, bet bar l^am felb, !^an talte
om. 9)Jen er ^^aleren ben ©elbfjerlige, etter for at tænfe bet
ganffe fuIb!otnment, ben ©elbfjerligfte i et golf, fom fjerlige
Skalere !albe ^jerligljebg^^'olfet, faa, ja faa fan ^an frit tale
om ©elbfornegtelfenå ^jerlig'^eb, glabere teh at l)obe gjort
fig felb til ben ©elbfjerligfte enb !^iin eenfolbige SSife beb at
bære ben ©tt^ggefte. 3 3SirfeIigl)ebeng i5DrI)oIb bilbe ber ta
biftnof fræbeå lang gorberebetfe for at funne tole om ©elb-
fornegtelfenå ^jerligl)eb; men t^orberebelfen bilbe iffe beftooe
i at læfe mange 33øger, etter i at blibe æret og agtet for fin af
Wle forftaaebe ©elbfornegtelfe (I)biå bet ettere er muligt, at
(Sn fan bife ©elbfornegtelfe i at gjøre bet, f}bab %lle forftooe
fom ©elbfornegtelfe af f)am), men ombenbt i at gjøre fig felb
til ben ©elbfjerligc, at bribe bet igjennem at blibe anfeet for
ben ©elbfjerligfte. Dg bette bilbe enhha iffe bære faa let at
opnaae. 'J)et at blibe iibmærfet ijeh en ^røbe, og bet at faae
ben ringefte KIjarafteer, netop ben ringefte, er jo omtrent lige
banffeligt, faa ber berfor ogfoa gjerne er et lige ftort ^ilntal
af begge. — ^ette angaaenbe Xaleren. 9}?en %alen^ Snbl^b^^
ffulbe bære: om bet at elffe ben u^clffclige ®jenftanb. @ee,
I)iin Olbtibenå eenfolbige !i8ife, ber bibfte fan ffjønt at tak om

421

ben ^erligl^eb, ber €lffer bet Sfjønne, ()an førte bog ogfoa
ftunbom en anben Sale, naav l)an talte om at elffe ben Stijgge.
|)an negtebe i!!e, at bet at elffe er at elffe ben ©fjønne, men
l^an talte bog, ja bet Dar en 'sMrt @pøg, om bet at elffe ten
©t^gge. .§t)ab forftaaeå ber ha t)cb „ben <Sfjønne"? „SDen
©fjønne" er ben umibbelbare og ligefremme ©jenftnnb for ben
umtbbelbare Sljerligljeb, Silbøieligl)ebenå og fiibenffabenå iBalg.
ÆRan bel^øoer faabift ilte at befale, at man ffal elf!e ben @!jønne.
9Ken ben ©ttigge! Set er i!fe DIoget at bt)be Silbøieligljcb og
fiibenffab, ber benbe fig bort og fige „er bet 9?oget at elffe"!
Og IjOab er faa igjen efter bore begreber om Sljerligl)eb „hen
©fjønne"? ®et er ben (SIffebe og SSennen. S:i^i ben (SIffebe
og 5?ennen er ben umibbelbare og ligefremme ©jenftanb for
ben umibbelbare ^jerligljeb, Sibenffabenå og Silbøicligljcbené
SSalg. Dg i^tiab er „hen @tt)gge"? 2)et er „9iæften", fom man
^tol elffe. Wan ffal elffe l^am, bette bibfte f)iin eenfolbige SSife
Qntet om, ^an bibfte iffe, at S^Jæften Oar til og at man ffnibe
elffe l^am; bet Ijan talte om at elffe ben ©trigge bar blot et
'Sriflerie. DZæften er ben u^elffelige ©jenftanb, er iffe 9ioget
at bl}be Silbøielig!^eb og Sibenffob, ber benbe fig bort fra l)am
og fige „er bet 9loget at elffe"! Wen berfor er ber ()eflcr ingen
i^orbeel forbunben beb at tale om at ffufle elffe ben u^elffeligc
©jenftanb. Cg bog er ben fanbe ^jerligf)eb juft Sjerligljeb til
SfJæften etter ben er, iffe bet at finbe ben elffeligc ©jenftanb,
men het, at finbe ben u^clftclige (^jenftaub elffelig. — 9Jaar
ha, for at ber fan taleå ganffe fanbt om ben fanbe Sjerligljeb,
Saleren maa ^abe gjort fig felb til ben ©elbfjcrligftc, og Salene
Snbl^olb maa bære, om bet at elffe ben u=elffelige C^jenftanb:
faa er enl^ber g-orbeel etter SSinbing umulig. Saleren blibcr
iffe til Søn felb efffet, tl)i '^bor felbfjerlig ^an er bliber jo fun
aabenbarere beb 93?obfætiungen; og Salene ^nbljolb er iffe
ffiffet til at inbrinbe fig Ijoé 9)?enneffene, fom gjerne bitte l^øre
om, l^bab Silbøielig^eb og fiibenffab faa let og faa gjerne for=
ftaae, men iffe gjerne f)øre om, f)bab SiIboicIigf)eb og fiibcnffab
ingenlunbe Ii)fte5 beb. — S)og er bette bigtcriffc Sotføg ganffe

422

rigtigt og fan blonbt 5tnbet mooffee tjene tit at belt)fe en ©biig
eHer en aJJiåforftaaelfe, het 'ijat biift fig atter og atter i f)ele SI}ri»
ftenl^eben. 3Jlan tager ben d^riftelige g)bmt)g'^eb og ©elofor«
negtelfe forfængelig berbeb, at man Oiftno! fornegter fig felo
i een |>enfeenbe, men tf!e ^ar Tlob til ot gjøre bet afgjørenbe,
Ijtiorfor man paåfer paa at blioe forftaaet i fin ^bmr)gf)eb og
i fin ©elofornegtelfe, faa man altfaa blioer agtet og æret for
fin §)bmr)g^eb og ©elofornegtelfe — ^oilfet bog Oel i!!e er
©elofornegtelfe.

2)er forbreg altfaa, for at funne anprife ^erliglEieb, inb'
efter ©elofornegtelfe, og ubefter opoffrenbe Uegennt)ttigl^eb.
9^aor ha Sn paatager fig at anprife ^erligl^eb, og ber nu fpørgeå,
om bet Oirfelig er ^jerligtjcb af ^am, at Ijan gjør bet: faa maa
bertil fOareé „bette fan ingen Stnben meb S3eftemt^eb afgjøre;
bet er muligt, at bet er gorfængeIigI)eb, ©toltfieb, fort af bet
Dnbe, men bet er ogfaa muligt, at bet er ^erligl^eb". —

Slutning«

jpi ^atie i bet foreliggenbe @!rtft „mange ©ange og paa
mange 9Kaaber" ftræbt at anprife ^ierlig!f)eb. ^bet t)i taffe ®ub
for, at bet er It)!!ebeå o§ at bltoe færbtg meb ©friftet faalebeå,
fom t)i ønffebe bet, tiitle Di nu flutte meb at tnbføre ^3{pofteIen
^ol^anneå talenbe: „^ Slf!elige, laber oå el)!e l^beranbre".
®igfe Drb, ber altjaa l^ade apoftolif! 3)ir)nbigl^eb; Ijabe ttlltge,
!^t)iå 2)u bil betragte bem, en 3JieflemtDne efler en SWellem^^
ftemning i gorljolb til SWobfætningerne i felbe S^jerligljeben,
l^bilfet l^ar fin ©runb i, at be ere af ^en, fom bleb fulbfom«
men i ^ierlig'^eb. 2)u Ifører i bisfe Drb iffe ^ligtenå (3trengl)eb,
^poftelen figer iffe „3 ffuHe elffe fjberanbre"; men Su I)ørcr
l^eHer iffe Sigter-Sibenjfabenå, 2:iI5DieIigI)eben» §eftigf)eb.
®et er noget ?5orfIaret og Saligt i biåfe Dth, men tillige et
23eemob, ber er rørt oder Sioet og formilbet oeb bet Sdige.
Set er fom fagbe 2lpofteIen „.§erre &uh, Ipah er faa het §ele,
ber oil for'^inbre '3)ig i at elffe, IjMb er bet |)ele, Su fan Oinbe
Oeb @elDfjerIigI}eb! 33ubet er, at 2)u ffal eljfe, o, men naar 5}u
oil forftaae Sig felo og Sioet, ha er bet jo, fom ffnibe het iffe
beløbe at befalet; t[)i bet af elffe 3)ienneffene er bog bet Gnefte
bet er bærb at lebe for, uben benne ^erligl^eb leber bu egents
Ugen iffe; og bet at elffe 2JZenneffene er tillige hen enefte falige
jErøft, haahe !^er og l^iåfet; og bet at elffe 3[Renneffene bet enefte
fanbe ^enbe paa, at Su er en G^riften" — fanbeligen en Xroeå«
befjenbelfe er fieHer iffe nof. S^jerligljeb er, cf)riftcligt forftaaet,
befalet; men ^jerlig^ebsbubet er bet gamle 33ub, fom altib

424

bliber nt)t. ®et gaaer t!!e meb ^jerligl^ebibubet fom meb et
menneffeligt 33ub, ber ælbeg og fløbeé t Slørene, etter foranbreé
i ^^orl^olb til Ijbab ^e bitbe enige om, [om ffuHe It)be bet. $Kei,
^jerligl^ebåhibet bliber nt)t inbtil ben fibfte S)ag, lige nt)t enbnu
^3Qa ben ®ag, ba bet er blebet ælbft. S3ubet foronbreg alt\aa
t!fe i minbfte SJZaobe, aflerminbft af en 5I|.iofteI. ^oranbringen
fon ha !iin bære, at ben ^jcrlige bliber mere og mere fortrolig
meb 33ubet, bliber fom (Set meb ^ubet, l^biltet l^on elf!er:
berfor !an I)an tale faa milbt, faa beemobigt, tale næften fom
bor bet glemt, at Sljerligl^eb er 33ubet. ©lemmer ^u berimob,
at bet er ^jerlig'^ebené Slpoftel, fom taler, ba miéforftaaer ^u
l^am; t!^t i!!e ere faabanne Ocb S3egt)nbetfen poa Salen om S^jer«
ligi^eb, men be ere ^iilbenbclfen. ^n brifte oå berfor il!e til at
tale faalebeé. §bab ber i ben ubtjente og futbenbte SIpofteB
9)(unb er Sanbl^eb, tunbe i 33egt)nberenå SDcunb faa let bære
et Seflerie, Ijbormeb l)an meget for tibligt bilbe løbe of ^ubetå
©fole og unbbrage fig „(2!oIe=Staget". 9?i inbfore 2(pcftelen
talenbe, bi gjore ifte '^anå Crb til bore, men oé til 2;iII}ørere
„S giffelige, laber d§ elffe l^beranbre!"

Cg faa btot Get enbnu, l^uf! paa bet d^riftelige 2ige
for Sige, (ibigl^ebené Sige for Sige. '^ette rf)riftelige
Sige for Sige er en faa bigtig og afgjørenbe rfiriftelig 58eftem=^
melfe, at jeg funbe ønffe, at enbe om i!!e et!^bert Sfrift, l^bor
jeg efter Sbne ubbitler bet Glfiriftelige, faa bog eet (Strift meb
benne Stanfe.

Cm Sljriftenbommen taleé ber for^olbåbiié (jeg mener i
gorI)oIb tit, at ber ellerg taleé faa SOccget) minbre i biåfe 2;iber.
SDJen i ben Sele, ber tjøreé (tl)i ^Ingrebene ere jo bog bel it'!e
en Sole om S!E)riftenbommen), er hct HU fjelbent, ot mon frem=
ftiHer bet (£I)rifteIige i en biå tjelen ^jerlig'^ebé næften bløb=
agtige (2!i!!elfe. ^et er oltfommen SljerligTjeb og £jerlig!^eb;
fpoer ^ig felb og Tit Ujøh og ®Iob, !)ab gobe Tage eflcr globe
Toge uben gelbbe!t)mring, tl)i ©nb er Sljcrligljcb og Sljerlig=^
l^eb; — om gtreng^eben moo ber flet ^ntet l^øreg; bet ftal
Sllt bære ^jerligljebens frie Sprog og Siæfen. Tog faokbeå

425

forftaoet blicer ®ubé Sjerligl^eb let en fabelagtig og barn'
agtig goreftitltng, d^rifti 2!t!!elje noget for milb og oommel,
til at bet !an oære fanbt, at I)an Oar og er ^øber en gorargclfe,
@ræ!er en '2aarf!ab: bet er, fom gif bet (£f)riftelige i 33arnbom.
Sagen er ganfte fim^el. £!^riftenbommen ^ar afffaffet bet
jøbiffe Sige for Sige: „£ie for £ie og Sanb for Xanb"; men
ben '^ar fat bet rf)riftelige, (Soigfjebens Sige for Sige ifteben.
Gl^riftenbommen benber albeleå Cpmærffom'^eben bort fra bet
Ubtjorteå, benber ben inbefter, gjør etl^bert 2)tt ?^or!^oIb til
anbre 9)?enneffer til et @ub6-jVorI)oIb : faa ffal ^u not baobe
i ben ene og ben anben gorftanb faae Sige for Sige. (Etjriftelig
forftaoet faaer et 9}?enneffe, til ftibenbe og fibft og bæfentligen,
i 5tlt fun meb @ub at gjore, uagtet l^an bog f!al blioe i 93erben
og i Sotblibetå gorI)oIb, fom be ere l^am anoifte. 2Jten bet, i
5IIt at faae meb @ub at gjøre (faa man altfaa albrig finfeé
unberoeié, paa §aIot)eien, oeb Unberretten, oeb ben men«
neffelige 2om, fom Oar ben bet ^Ifgjorenbe), bet er paa een @ang
ben ^oiefte Sroft og ben ftørfte 5lnftrengelfe, ben ftorfte 'SRilt--
l^eb og (2treng!)eb. 5^ette er 9}ienneffetå €pbragelfe; tlf)i ^dX'-
l^olbet til ®ub er en Cpbragelfe, @ub er Cpbrageren. 9Ken
ben fanbe Cpbragelfe maa bære netop lige faa ftreng fom ben
er milb, og ombenbt. Cg naar nu en menneffelig Cpbrager
f)ar mange S3øm paa een @ang at opbrage/ Ijborlebeå bærer
l^an fig fao ah? Zi\ al benne megen 2alen og ^srettefcetten og
Crbgt)ben bliber ber naturligbiis i!fc %ih, og om ber bar Zih,
faa bliber naturligbiis Cpbragelfen flet beb megen %akn; nei,
ben bt)gtige Cpbrcger opbrager ^elft beb §jælp af £inene.
§an tager bet en!elte 53arné £ine fra l^am, bet er, !f)an tbinger
53arnet til i ^^It at fee paa l^am. ^^ft faolebes gjor ©nb; l^an
ftrirer ^ele SSerben, og l^an opbrager biefe utallige SSJZenneffer
beb fit 33Iif. Sfji '^bab er Sambittigf)eben? 3 Sambittigfieben
er bet @ub, fom feer paa et SDtenneffe, faa SKenneflet nu i 2IIt
maa fee paa l^am. 'Saolebes opbrcger ©ub. 2Jten barnet, fom
opbrageé, inbbilber fig let, at ^^ortjolbet til Slammerateme,
ben liUe 9?erben, be banne, er $lnrfeligt)eben, l^borimob Cpbra«

426

geren meb fit S3Itf lærer ^am, at alt ®ette brugeå for at opbrage
58arnet. ©aalebeå tnbbilber ogfaa ben 5@Ibre fig let, at l^bab
\)an l^ar meb SSerben at ffaffe, bet er SSirfeligl^eben; men ®ub
opbrager l^am til at forftaae, at alt ®ette bent)tte§ blot tit Dp«
bragelfen. ©aalebeå er ®ub Dpbrageren; l^anå ^erligl^eb er
ben ftørfte 3}?ilbl)eb og hen ftørfte @treng!)eb. Set er fom i 5Jiatu=
renå gorl^olb, f)t)or St)ngben tidige er 2etl)ehen. |)immenegemet
fdæber let i bet Uenbelige — Deb STQngben; men fommer het
ub af fin S3ane, bliuer bet altfor let, faa blider Setl^eben 2;t)ng»
ben, og bet falber tungt — Oeb Setljeben. ©aalebeg er &u.hå
©treng^eb i ben ^jerlige og §)bmt)ge 9JJiIblf)eb, men i ben §aarb=
l^jertebe er l^ans 9J?iIbi^eb ©trengljeb. S)et, ot ®ub l^ar biUet
fretfe SSerben, benne ajJilb'^eb, blider io i ®en, fom i!!e dil mob»
tage grelfen, ben l^øiefte ©treng'^eb, en enbnu ftørre ©trengljeb,
tnh om ®ub albrig I)odbe diUet bet, men blot dilbe bømme
SSerben. @ee, bette er (£enl)eben af ©trengljeb og 9)?ilbl^eb,
bet, at ®u i mt forI)oIber Sig til ®ub, ben ftørfte 2KiIb^eb og
ben ftørfte @trengl)eb.

S^oar Su berfor Ifører nøie efter ffal Su feld i lf)bab ber
aHerbeftemteft maa !albel (Sdangelium, l^øre ©trengl^eben meb.
91aar ber faalebeå figeå til |)ødib§manben fra Ka|)ernaum
„Sig f!ee, fom Su troebe", \a ber hn jo intet glabere S3ubffab
tæn!e§, intet milbere, mere forbarmenbe Drb! Dg bog, l^dob
fige§ ber? Ser figeå, „Sig ffee, fom Su troebe". 33iIIe di andenbe
biåfe Drb paa oå feld, maae di fige, „Sig ffeer, fom Su troer,
l^ar Su 3:roen til t^relfe, faa frelfeé Su*. §dor milbt, ^dor
forbarmenbe! 9[Ren er bet nu ogfaa dift, at jeg i^ar Sroen —
t!^i ben ^jenbågjerning, at ^ødibåmanben troebe, fan jeg bog
bel i!!e uben dibere oderføre paa mig, fom l^adbe jeg STroen,
forbi ^ødibgmanben Ifiadbe ben. Sab og tænfe, at ©n fpurgte
ei)riftenbommen „er bet nu ogfaa dift, at jeg I)ar Sroen?",
faa dilbe ©Ijriftenbommen fdare „Sig ffeer fom Su troer" —
eder l^dab mon Gr)riftuå dilbe l^ade tænft, om ^ødibåmanben,
iftebenfor at fomme troenbe til l^am, dar fommen til l^am for
faaban unber^oanben at faoe at dibe, om t)an t)adbe Sroen!

427

„^ig fieer font ®u troer", bet bit fige, bet er ebtgt t)tft, at -Dig
ffeer fom ®u troer, bet inbeftaner Sl^riftenbommen ®ig for;
men bet, om 2)u, netop „^n", l^ar Sroen, Ifører bog oel ilh
meb til ©Ijriftenbommenå Sære og gorfQnbelfe, \aa ben ffulbe
for!t)nbe ®ig, at '3)u l)ar SSroen. 9^aar bo be bange belemringer
reife fig, at ®u bog maaffee if!e lf)ar S^roen, faa gjentager (il-jxi'
ftenbommen uforanbret „^ig f!eer, fom 2)u troer". §t)or ftrengt!
2)u faaer af g-ortæflingen om |)øOibgmanben at bibe, at l^an
l^abbe Xroen, bet Oebfommer egentligen flet iffe S)ig; og faa
faaer "Su bet Gfiriftelige at bibe, at l^am f!ete fom l^an troebe
— men Su er jo iffe §øbibåmanben. Sab o§ tænfe, at Sn fagbe
til Sfjriftenbommen „bet er gonffe bift, at jeg er bøbt, faa er bet
bog bel ogfaa ganffe bift, at jeg !^ar 2;roen?" ba bilbe Gljriften--
bommen fbare „"Sig ffeer fom ®u troer". §øbibgmanben, ffjønbt
iffe bø6t, troebe; berfor ffete bet l)am, fom l^an troebe, førft
i l^anå %xo er Sbangeliet et ©bongelium. ©erfom |)øbibåmanben,
l^borbel l^an fom og hah G'^riftnå om §iælp, bog fjabbe bæret
noget tbiblraabig i fin ©iel om, l^borbibt Gljriftuå formaoebe
at l^jælpe ^am, og Sljriftuå ha Ijabbe fagt bet ©amme „®ig
ffee, fom S)u troebe": ^bab faa? SSar bet faa et (Sbangelium?
9fJei for §øbib§manben iffe; tt)i bet bar en Som ober l^am.
2)et feer faa !^urtigt ub bette „"Sig ffee", men bet l)oIber faa
ftærft igjen bette ^Zcefte „jjom '3)u troer". Tlan fan ober bette
Drb lige faa gobt præbife (Strengljeben fom 9}filblf)eben; tl)i i
bette Drb er ogfaa ©trengl^eben, ben c^riftelige @trengf)eb,
ber jo i^eHer iffe ^ar taget i S3etænfning at ubeluffe be ^ri^gt«
agtige fra ®ubå 9tige, eller maaffee rettere iffe !^ar taget i 33etænf'
ning at lære, at be g-rQgtogtige ubeluffe fig felb, faa man altfaa
lige faa libet tcobfer fig inb i (^ubå Slige, fom man feigt og
bløbagtigt flt)nfer fig berinb. S!J?en i biåfe Siber, l^bor ber i ©tatå-
gorl^olbene er faa megen Sale om ©ifferl^eb og ©ifferljeb,
oberfører man bel tilfibft bette paa Gl^riftenbommen, og laber
2)aaben bære ©ifferl^eben — Ijbab ben jo rigtignof ogfaa er,
berfom ®u birfeligen trocr, at ben er ©ifferl^eben „®ig ffeer
fom "Su troer". §abbe man 9Ret i, uhcn bibere at gjøre '^aahen

428

iil ©ifferl^eben, fna Uar bet rtgtigno! forbi meb (Strengl)eben.
93?en ®ub laber fig i!!e fpotte, og l^on laber fig Ijeller i!!e norre.
§an er for l^øtt op^^øtet i .^immelen, til at bet funbe falbe Ijam
iitb, at et 3Jcennef!eg %iftrengelfe ffulbe for l^am l^abe noget
gortjenftligt. ®og forbrer lf)an ben; og faa Cfet enbnu, at 3Ken=
neffet felu i!!e unberftaaer fig at mene, at ben l^ar noget gor=
tjenftligt. 9Ken &uh er ogfaa for fjøit op'^oiet i §immelen til
barnagtigt at lege ben gobe ®ub meb et feigt og efterlabent
3JJenneffe. Set er ebig t)ift, at Sig ffeer fom Su troer; men Sroené
i^is^eb, eller hen !^i6l^eb, at Su, neto|3 Su, troer, mao Su
i etl^oert £5ieblif faae beb ©ubå ^jcetp, altfaa i!!e paa nogen
ubborteå 3[Raabe. Su mao l^obe ®ub til §iælp for at troe, at
Su deb Sooben er freift; Su moo fjabe ®iib til ^jælp for ot
troe, ot Su i SfJobtieren er^olber Sine ®t)nberé naabige 5or=
lobelfe. Z'iji »iftno! tilfigeå ber @t}nberneå gorlobelfe, ben til^
figeé ogfoo Sig, men kræften I)ar if!e 2ob at fige til Sig, at
Su I)ar Sroen, og bog tilfigeå ben Sig tun, berfom Su troer.
Sig f!eer fom Su troer. HJJen ^It l^bab ber i Sig er af S?jøb
og Slob og !i?ebl)ængen beb bet ^orbifle og S"i^t)gtagtig|eb moa
fortmole, ot Su i!!e fon fooe en ubborteg ^Bisljeb, en 93iél^eb
een ®ang for ofle, og poa ben nemmefte SCRaobe. ©ee, bette er
Sroens Strib, fom Su I)ber Sog fon fooe ^nkbning til at for«
føgeå i. (Sbongeliet er i!!e Soben, Gbongeliet bil i!!e frelfe Sig
beb ©trengl)eb, men beb 9}tilb!^eb; men benne SJiilbljeb bil
frelfe Sig, ben bil i!!e bebrage Sig, berfor er ©trengljeben i ben.
Dg gjelber bette Sige for Sige enbog i 5or!f)oIb
til lf)bob ber beftemteft moo !oIbeå Sbangelium, !^bor
meget meer bo, naor Sljriftenbommen felb forft)nber
Soben. Ser figeå „tilgibcr, foo ffal (5ber og tilgibeg".
^miblertib funbe bet bog mooffee It)ffeé C5n at miéforftooe
bisfe Crb foolebcs, ot l^on inbbilbte fig, ot bet bor muligt felb
at foae Silgibelfen, uogtet tjan ilte tilgob. ©anbeligen, bet er
en SJJiåforftaoelfe. C£I)riftcnbommen§ 9}iening er: Silgibelfe er
3;ilgibelfe; Sin Silgibelfe er Sin Silgibelfe; Sin Silgibelfe til
en Slnben er Sin egen Silgibelfe; hen Silgibelfe, Su giber,

429

ben faaer ^u, i!fe omDenbt, ben Silgbelfe, Su faaec, ben gioec
S)u. ®et er fom t)i(be G^ti[tenbommen fige: beeb 5)u tit Qiub
t)bmr)gt og troenbe om l^in Xilgioelfe, ii)i ^an er bog faalebeå
barml)jertig fom intet iOJenneffe er bet; men Dil ^u gjøre "^PrøDe
paa ]^t)orban bet forl^olber fig meb Silgioelfen, \aa iagttag ®ig
felt). §t}iå ^u oprigtigt for ©ub nf ganffe fjerte tilgitter 'Sin
gjenbe (men om Xu gjor bet, l^uff paa, bet fan ®ub fee), faa
tør Su ogfaa i)aabe Xin Silgioelfe, t()i bet er (Set og bet Samme;
@ub tilgitter Sig l^berfen mere efler minbre eller anberlebeå
enb ^om Su tilgitter Sine 3ft)Ibnece. Set er fun et Sanbfe«
bebrag at inbbilDe fig, at man felo i^ar Silgittelje, uagtet man
er tretten til at tilgitte 3(nbre. 9^ei, iffe er ber en noiagtigere
Dttereenéftemmelfe mellem Simlen otten til og hen^ 33itlebe i
fattet, [)ttilfet netop er lige faa bt)bt fom '^fftanben er f)øi, enb
ber er mellem Silgioelfe og Silgioelfe. Set er ogfaa en ^nh'
bilbning, at man felo tro er fin Silgittelfe, naar man iffe ttil
tilgitte; tf)i ^ttor ffulbe bet 9Jienneffe i 3anb'^eb troe pan ZiU
gittelfe, l^ttié eget Sitt er en ^nbttenbing mob, at ber er Silgioelfe
til! 9}Jen man inbbilber fig, at man feitt for fit S^ebfommenbe
forl^olber fig til ©nb og berimob i goi^^ttlbet til bet anbet 3}?en=
nefle blot for^oloer fig tit bet anbet SJZenneffe, iftebenfor at
man i ^It for^olDer fig til Øub. — Scrfor er bet at an flage
et anbet SDf^enneffe for @ub bet er at anflage fig feItt,
fiige for Sige. Om ogfaa et SWenneffe, menneffelig talt,
ttirfelig liber Uret, ha tage ^an fig bog ttel iagt for, at forittre
fig meb at anflage ben Sfglbige for @ub. D, man ttil faa gjerne
bebrage fig feItt, man bil faa gierne inbbilbe fig, at et Tlen-
neffe for fil SSebfommenbe ffulbe Isatte fom et prittat Jvorl^olb
til @ub. iOJen bet gaaer meb ^or^olbet tit OJub fom meb J}or«
l^olbet til Øttrigl^eben, Su fan iffe tale prittat meb en £)ttrig»
l^ebåperfon om Set, fom er l^anå ©jerning — men Øubå Øjer«
ning er het at bære Øub. .ftttis et Sjenefte=9[Renneffe, fom Su
maaffee ellerå f)ar ©obl^eb for, f)ar beqaaet en 33røbe, et Si)berie
f. 65., og Su iffe ^jeeb, l^bab Su ffaf gjøre beb ben Sag: foa
l^enbenb Sig for 2IIt iffe brittat til ben ubøttenbe Ettrig^ebé

430

gorefatte; ttji f)on forftaner iffe noget ^ridot betræffenbe et
%t)t)etie, l^an laber ftraj ben @!t)Ibige fængjie og ©og begt)nbe.
Dg faalebeå ogfaa, naor ^u Dtl labe jom bar ®u ganj!e uben
©ag, og nu prioat bil befocere ®ig for ®ub ober ®ine Ubenner;
fao gjør ®ub fort ^roceå og lægger ©ag an mob ®ig; tl^i for
®ub er ®u felb en ©!t)Ibner — bet at anllage en SInben er at
anflage fig felb. SDu mener, at &uh ffulbe ligefom tage fortie
meb S)ig; at ®ub og ®u ffulbe i forening benbe @ber mob
®in Sjenbe, mob ®en, ber gjorbe SDig Uret. Tlen bette er en
SKiåforftaaelfe. ®ub feer ligelig paa 5IIIe, og er jDet Ideelt, fom
'Su fun for en S)eel bil gjøre l^am til. ^enbenber ®u SDig til l^am
i l^anå Sgenffab af bommer — ja bet er fom en 5[RiIbi^eb af l^am,
at l^an abbarer ®ig om at lahe hct bære, tl^i l^an beeb no! l^bab
beraf følger for Sig, l^bor ftrengt bet bil blibe ®ig; men bil SDu
altfaa iffe lahe Sig fige, l^enbenber Su Sig tit l^am i l^anå
©genffab af Sommer: faa fijælper bet iffe, at Su mener, at
bet er ben 2(nben, l^an ffal bømme; tf)i Su I}or felb gjort l^am
til Sin Sommer, og !^an er, Sige for fiige, i famme Øieblif
Sin Sommer o: l^an bommer tillige Sig. 9^aar Su berimob
iffe inblaber Sig paa at anflage Smogen for ®ub eHer paa at
gjøre ©ub til Sommer, faa er ®ub ben naabige ®ub. Sob
mig o|3ll)fe bette ^^orl^olb beb en 93egibenl^eb. Ser bar engang
en 5orbrt)ber, fom l^abbe ftjaalet nogle ^enge, beriblanbt en
.§unberbaler=©ebbel. Senne bilbe iE)an l^abe bt)ttet og f)enbenbte
fig berfor til en anben gorbrt^ber i benncg §uu§; l^an mobtog
©eblen, gif inb i bet næfte 93ærelfe fom for at bt)tte ben, lom
ber^^aa ub igjen, lob fom ingenting, I}i(fte gob Sag paa ben
Sentenbe, fom faaeé be nu førft: fort, fjan bebrog l^am for
§unberbaler=©eblen. .'perober bleb ben gørfte faa forbittret,
ot l^an i fin §arme anmelbte ©agen for £5brig]^eben, l^bor ffam=
meligt fian bar bleben bebragen. Sen ?lnben bleb naturligbiiå
ogfaa fængflet, ber bleb ogfaa ©ag om S3ebrageriet — af, i
benne ©ag bleb bet førfte ©pørgémaal, fom Øbrigl^eben gjorbe:
l^borlebeå l^ar Mageren faaet be ^enge. <Baa bleb ber to ©ager.
©ee, ben <^-ørfte forftob meget rigtigt, ot l^an l^obbe $Ret i hen

431

®ag om 33ebrageriet, l^an Silbe nu bære ben rebelige 9J?anb,
ben gobe ^Borger, fom l^enbenber fig til Øbrigl^eben for at faae
fin 9tet. D, men £)brig^eben inblaber fig i!!e faalebeå pridot,
eflet om et (Snfeltftaaenbe, man bel^jager at forelægge ben, ei
J^eCer gider ben altib Sagen ben SSenbing, fom klageren og
5tnmelberen angiber: Øbrigl^eben feer bt}bere i ^orlf)oIbet. Cg
faalebeå ogfaa meb gorl^olbet til ®ub. S^aar ^u for ®iib anflager
et anbet SKenneffe, faa bliber ber ftraj anlagt to (Sager; juft
ibet ®u !ommer og gjør 5lnmelbelfe om bet anbet 2)cennef!e,
fommer ®ub til at tæn!e paa, l^dorban bet l^ænger fammen
meb ®ig.

Sige for Sige; ja faa ftreng er Gl^riftenbommen,
at ben enbog gjør et ffærpenbe Ulige gjelbenbe. ®er
ftaaer firebet: „l^bi feer ^n Splinten i '^in 33roberå £ie, men
33ielfen i jEit eget bliber jTu i!!e baer?" ©n from SOfanb I)ar
fromt fortolfet biåfe Drb faolebeé: SSjelfen i 5)it eget £)ie er
l^berfen mere eHer minbre enb bet at fee, at bømme Splinten
i '^in Sroberå. HWen bet ftrengefte Sige for Sige bilbe jo bære,
at bet at fee Splinten i en 5Inbené £ie bleb en Splint i ©nå
eget £)ie. ®og Sljriftenbommen er enbnu ftrengere: benne
Splint, efler bet bømmenbe at fee ben, er en ^jelfe. Cg om
®u enb itfe feer S3jel!en, og om enb intet 9)tenneffe feer ben:
®ub feer ben. Slltfaa en Splint er en 33jel!e! Sr bette i!Ie en
Strengl^eb, fom gjor en SWtjg til en Glcpl^ant! C, men naar ^u
betænfer, at rfirifteligt og fanbt forftaaet er ®ub bcftanbigt
meb i 2(It, at bet er ene og alene om Ijam, at Sllt brcicr fig,
faa bil 'J)u bel funne forftaae benne Strengl^eb, Slu bil forftaae,
at bet at fee Splinten i ^Tin S3roberé £ie — i ©iibé 5y?ærbærelfe
(og @ub er jo altib nærbærenbe) er 2Jtajcftæté»gorbri}beIfe.
3a berfom ^u til at fee Splinten funbe bent)tte et Ciebli! og
et Steb, l^bor ®ub iffe bar tilftebe! STcen rf)rifteligt forftaaet,
er bette jo netop l^bab 5^u f!al lære at fnftl^olbe, at ®ub er
altib tilftebe; og er !^an tilftebe, feer l^an ogfaa paa ®ig. ^ et
£)iebli!, ba ^u ret tænler ^ig ®ub tilftebe, bilbe ^u bift l^eflcr
i!fe falbe );)aa, at fee nogen Splint i '3^in 93roberå £)ie, eflcr

432

falbe paa at anlægge benne ræbfomt ftrenge SOfJaalefto! — 2)u,
fom feto er f!t)Ibig. SJien ©agen er ben, at om enb etl^bert bebre
3Kenne[fe bog for jit eget Sibå S^ebfommenbe beflitter fig paa
at l^aOe 2;an!en om ®ubå 5(I(efteb5nærOæreIfe nærDærenbe (og
noget mere bagOenbt laber fig ha iffe tænfe enb fjernt at tænle
fig @ub§ 5(IIeftebsnærOæreIfe), faa glemme be bog ofte @ubå
^tteftebånærtiærelfe ibet be forl^olbe fig til anbre 9JJenneffer,
glemme, at (^ub er tilftebe i tyorfjotbet, nøieå meb en blot men=
neffelig Sammenligning. @aa !E)ar man SrQgi^eb og 9ftoIigI)eb
tit at opbage Splinten. §0ilfen er nu 33røben? ^en, at ^u glem=
mer ^ig felo, at @ub er tilftebe (og t)an er jo altib tilftebe),
eller at Su glemmer ^ig felo i ^nå SilftebeDærelfe. §t)or
uforfigtigt i ®ubå 9iær0ærelfe at bømme faa ftrengt, faa en ©plint
blioer bømt, — Sige for 2ige, t)il ^u Deere faa ftreng, faa !an
®ub ooerbt)be ®ig — bet er 53iel!en i ®it eget Øie. Øorigl^eben
l^ar oel allerebe anfeet bet for en ^rt græt^eb af 'i^iin i5orbrt)ber,
fom oi l)aoe takt om, at oifle fpitte hm retfærbige 9}?anb, ber
Oeb Soø og 2)om forfølger fin 3^et, af, en ^^orbr^ber, ber felo
ffal forfølgeå beb SoO og "Som: men @ub anfeer bet for en
gormaftetig^eb, at et SRenneffe Oil fpille h^n IRene og bomme
©plinten i l^an^^ ^Sroberå £)ie.

§t)or ftrengt er iffe bette d^riftetige Sige for Sige! ®et
jobiffc, bet derbålige, bet trable Sige for Sige er: fom 3tnbre
gjøre mob -Dig, paå enbetigcn paa, at 2)u ogfaa gjør faatebeå
mob bem. Tlcn bet d)rifte(ige Sige for Sige er: fom 1)u gjør
mob ?(nbre, ganffe faalebeå gjør @ub mob ^ig. (Sl^rifteligt
forftaaet ^ar ^u flet ^ntet at gjøre meb Ipah be '5(nbrc gjøre
mob ^ig, bet oebfommer 2)ig iffe, bet er en 9^i}égjerrigl)eb,
en 9^æåOiiéI)eb, en DZangel paa ©amiing at blanbe ®ig i Sing,
ber ere ®ig faa albeleå uOebfommenbe fom bar ®u en gra«
Dærenbe. '3)u Ijar fun at gjøre meb I)Oab 1)u gjør mob ?(nbre,
eder meb I)t)orIebeå Du. optager IjOab '!?(nbrc gjøre mob ®ig;
^Retningen er inbefter, ^u l)ar oæfentligcn fun meb 2)ig felt)
at gjøre for ®ub. Sienne Sntievligljcbené iBerben, ©jengioelfen
af 'EjOab anbre 90^enneffer falbe i^irfeligl)eben, ben er ^irfelig«

433

l^eben. 3 benne ^nberlig'^ebené ^erben l)øtct bet rfiriftelige
fiige for Sige l^jemme; bet benber fig og bil benbe ^ig bort
fra Uboortegfjeben (uben bog nt tage Sig ub af ^erben), op
ah, efler inb efter. S^i rfirifteligt forftaaet er bet at elffe WeiX'
neffene at elffe ®ub, og bet at elffe ®ub at elffe SlJJenneffene:
l^Oab Sn gjor mob 9D^enneffenc, bet gjor Su mob @ub, og berfor,
l^oob 2)u gjør mob SJfenneffcne, bet gjør @ub mob Sig. gor=^
bittreå Su paa 9Jienneffene, fom gjøre Sig Uret, faa forbittreå
Su egentligen paa ®ub; tl)i i fibfte ®runb er bet bog @ub,
fom tillaber, at Sig gjørcs Uret. STager Su berimob mcb Zah
figelfe Uretten af Oiubå §aanb „f^m en gob og en fulbfommen
®at)e/' faa forbittreå Su '^eUer iffe paa SJJenneffene. ^ Su
iffe tilgioe, faa bil Su egentligen noget 9(nbet, Su bil gjøre
®ub l^aarbljjertet, at f)an !^etler iffe ffulbe tifgioe: I)0orlebeg
ffulbe benne !^aarb^jcrtebc @ub faa tilgioe Sig? ^an Su iffe
bære SKenneffeneé gorfeelfer mob Sig, l^Oorlebeå ffulbe @ub
ha funne bære Sine St)nber mob '^am? 9lei, Sige for Sige.
Sl^i ©ub er egentligen felo bette rene Sige for Sige, hen rene
©jengibelfe af l^borlebeå Su felo er. (ir ber i^rebe i Sig, faa er
®ub SSrebe i Sig; er ber 9Mbl^eb og 33arml)jertigl^eb i Sig,
foa er ®ub SSarml^jertig'^eb i Sig. Set uenbclig Stjerlige er,
at i^an oOerEjooebet oil I}abe meb Sig at gjøre, og at Sngen,
Sngen faa fjerligt opbager enljoer ben minbfte Sljerligl^eb i
Sig, fom ®ub gjør bet. &uhé ^orliolb til SJJenncffet er i ctlioert
Øieblif at uenbeliggjøre Set, fom i etfjoert Øieblif er i dMn--
neffet. ^ (5enfoml)eben, Oeeb Su nof, boer S(f)o. Set paffer
nøie, o faa nøie paa enl^oer Si)b, ben minbfte, og gjengioer ben
nøie, o faa nøie. Gr ber et Orb, Su iffe gjerne oilbe Ijøre fagt
til Sig, bo bogt Sig at fige bet, bogt paa, at bet iffe unbflipper
Sig i Genfoml^eben, tl^i Gcf)o gjentager bet ftraf og figer bet
til „Sig". |)0i5 Su albrig bleb cenfom, ha opbagebc Su IjeHer
albrig, at ®ub er til; men l)0is Su i (2anbl)eb bleb eenfom,
ba lærte Su ogfaa, at ^Ilt l^bab Su figer til og gjør mob anbre
SUZenneffer, bet gjentager @ub blot, l^an gjentager bet meb
Uenbelig'^ebenå gorøgelfe; ^fJaabenå eller Sommené Orb, fom

s. firierfegaatb. IX 28

434

®u wbfiger otn en S(nben, ®ub gjentager bet, l^on figer orbret
bet ©omme otn 2)ig: og bette (Samme er ober ^S^ig 5)?acben
og S)ommen. 93(en l^bo troer paa 6ct)D, naor Ijon SDcg og 9^at
leber i SSriené Summel; og i^bo troer ^^aa, at ber er en fooban
gogttoger til, at bet gooer \aa møie til meb Sige for Sige, l^bo
troer paa hct, noar !f)an fro ben tibligfte SSarnbom er bant til
at leDe fortumlet! §orer ha en faaban t}ortumIct 9^oget om
bet 6I)rifteIige, \aa er I)Qn bog ube of Stanb til at l^øre rigtigt
efter; fom het Gl)riftelige it!e ret tommer til ot gjenlt}be i Itjonå
gnbre, faa opbager l)nn l^efler i!!e ben ©jenltiben, ber er bet
rf)riftelige Sige for Sige. |)er i Sibetå Sarm mærter '^an moaffee
i!!e (Sbigl^ebenå eller ©ub§ ©jentagelfe af bet ubtalte £)rb,
I)an iubbilber fig maaffee, at ©jengjclbelfen ftulbe bære i bet
Ubborteé og paa ubborteé SDJoabe; t!^i llbborteé!f)eben er for
tæt et Segeme til at bære ©jeniQben, og bet faubfelige £5re
for tuiigt^orenbe til at opboge ©bigl^ebeng ©jentagelfe. Wen
l^bab enten et 9Kenneffe opbager bet efler i!!e, bet er bog fagt
om !^am bet Crb, l^an felb fcgbe. St faabant 2}cenueffe leber
ta l)en fom ®en, ber it!e beeh, l^bab ber fige§ om l^am. 9^u,
!)bi§ et 9Jfennef!e bliber ubibenbe betræffenbe lf)bab S3t)en figer
om Ijam, bet er maaffee gobt, maoftee turbe bet ogfoa bære
Ufanbfieb l^bab ^t)en figer om l^om: o, men l^bnb I)jælper bet
et Øieblif eller nogle 5lar at forblibe ubibenbe betræffenbe
l^bab Gbig'^eben figer om I)am — t)biltet bog nof bel er @anbt)eb!
9^ei, Sige for Sige! bi fige bet fanbeligen if!e, fom bor
het bor SJtening, at et StRenneffe faa bog til ft)benbe og fibft
fortjente S^aaben. D, bet gørfte ^u lærer af i ^llt at forl^olbe
^ig til ®ub, er netop, at STu flet ingen g-ortjenefte I)ar. ^rob
bet blot at fige til ©biglfjeben „jeg l^ar fortjent", faa fbarer ©big*
l^eben,, ^u I]ar fortjent . . . .". SSit STu I)abe gortjenefte og lf)abe
fortjent Droget, faa er Straf bet (Sncfte; bit S;u i!!e troenbe
tilegne S)ig en 5Inbcnå tjortjenefte, faa faaer 2:u efter gortje«
nefte. — SSi fige bette l^efler i!fe fom bar bet bor 2}cening, at
bet bar bebre, om ^Jiogen ^Dag ub og ®ag inb fab i Tobfenå
Stngeft for at It)tte efter gbigl^ebenå ©jentagelfe, t)i fige enb

435

iffe, at bet DQt bebre enb beit ©maalig'^eb, bet t bilfe Siber
benytter ®ubå Sjerlig^eb til at fælge ^flab fro enl)ber fare«
fulbere og mere onftrenget Stræben. ^Jei, men fom bet teh
tugtebe SSarii !^ar en uforglemmelig gorcftitling om Streng«
fieben, faalebeå maa ogfaa bet SKennefle, fom for^olber fig til
&uh& Sjerligl^eb, l^ois Ijan i!fe „fjerlir.geagtigt" (1 2im. 4, 7.)
efler letfinbigt ffal tage ben forfængelig, ^ate en uforglemmelig
grtigt og 33æDen, ffjønbi 'ijan i^oiler i ©ubå ^jerligl^eb. Gn
©aoban t)il bift ogfaa unbgaae at tale til ®ub om Slnbreå Uret
mob f)am, om Splinten i 53roberenl £ie; tf)i en Saaban bil
f)elft tale til @ub ene om 9^aaben, for at iffe bette ffjebnefbangre
Orb „giet" ffal forfpilbe ^am ^3IIt, veh, Ij^iah ^an felb frem«
lalbte, bet ftrenge fiige for fiige.

28*

til IX. Sinb.

JeEtfritijI 3In{)ang ©.3—6.

5lninærftiinger - 7—11.

6. ftirrfegaarb. IX liHotfl.

Ztittxiti]t Stn^ang.

A = Dnginolubgatieu; B = anbett Ubgatie, ^t)i§ 2e:rt er (agt til
©runb for benne Ubgaoe; M= 8. f .'å egen^ænbige 'DJlanui'fript,
^oorefter CrigtnalubgaDen er tri)!t; M^ = 8. ^,'å Stettelfer i bet
(Sjemplar af forfte Ubgaoe, ^oorefter anben Ubgatte tri)fteé.

(3. 14,30 maaffee] MA, maaffe B. — S. 16,6 gjJenneifel MA,
ajtennefte B. — 8.16,14 ^orbinbelfer] AB, M ^ar: gorblinbelfer
meb ooerftreget I. — 3. 16,25 Sanbljeb] MA, Sunbfjeb B. — 8.
21,20 fammen;] A, fammen, MB. — 8. 23,17 Ccbet] MA, Drbe§ B.

— 8. 25,29 bet Sibfte] MA, 8ibfte B. - 8. 27,3 XXII, 39] M,
XXII. 39 AB. — 8. 27,21 nærmeftj MA, nætneft B. — S. 28,9-10
8elDfjer(tg^eben] MA, 8elDfjærltg^eben B. — 8. 28,10 Sigtet] MA,
Sigtet, B. — 3. 38,8 oilbe] MA, oitle B. — 8. 38,25 10,17] MAB
10,16. — S. 40,3 éemmeligfieb!] MA, §emmcltg^eb. B. — 3. 44,34
enb er,] MA, enb er„ B. — 3. 48,8 Det] MA, Dette B. — 8. 48,31
fffenber] MA, gienber B. — 8. 49,6 gjor] MA, gior B. — 8.
49,20 ftjerligfieb] MA, ftier(igf}eb B. — 8. 53,18 et] MA, er B. —
8.53,33 fortDiDlet] MA, fortoitttet B. — 8.56,4-5 5)u ffal elfte]
MA, Tu ffol elffe B. — 8-57,22 Stjerlig^eb] MA, SjerligUg^eb
B. — 3. 60,6-7 (£r}rtftenbommen] AB, S^riften^eben M. — 8. 60,18
^oor meget] MA, t)Oormeget B. — 3. 61,2 gorffjel] MA, gorffiel B.

— 8.63,13 ^J?oefie] MA, $oeft B. — 8.64,2 og] MA, og B. —
8. 67,2 ftriber] MA, ftribe B. — 8. 67,13-14 aabenbaretj AB,
aabenbart M. — 8. 70,12 gorffjeUig^eber] MA, gorftieUtg^eber B.

— 8. 71,11 toenbe] B, be toenbe MA. — 3. 71,14 ^oilfen] MA,
^tilfe B. — S. 76,6 etftebc] MA, (Jlftenbe B. — 8. 77,10 Sljerlig^eb]
MA, fter[igr)eb B. — 8. 77,24 betænf,] MA. betænf B. — 8. 79,31
Sieblittelige] M, Siebliflige AB. — 8. 81,1 ftjerlig^ebenå] MA,
fijerlig^ebeå B. — 3. 84,19 ^tæften] MA, gtæften B. — 8. 87,17
SUiaafEee] MA, maaffee B. — 8. 87,18 ^ornem^eben] MAB, man

4

o en ter: gornemf)eben^. — S. 87,22 f)tiil!en] B, ^toitfe MA. — ©.
88,30 f i g] MA, ftg B. — ©. 90,1-2 r)Bilfenfoml)eIft] ^oilfeii MAB. —
6. 93,22 inbenfor] MA, ibenfor B. — ©. 97,17 [tnibc] bebre: ffuae
MAB. — ©.98,4 (£uig!^ebenø] MA, (gtiigl^ebe^J B. — ©.99,30
gare . . . .] MA, garc . . . ." M^B. — ©. 99,35 jo] MA, ja B.

— ©. 100,26 utiilfaarligt] MA, iiuilfaarfaarligt B. — ©. 100,28
Uge faa] MA, ligcfao B. — ©. 101,33 forbeeIagtig[t] M, forbeelogtigt
AB. — ©. 110,30 gjort] A, giort MB. — ©. 113,29 58æfentagc] M,
SScefenlige AB. — ©. 115,17 retfærbig] MA, ret= retfærbig B. —
©. 116,19 ber] MA, bet B. — ©. 116,26 Siebltfs] MA, Oieblifg B. —
©. 122,25 ftl)ffetiuø] MA, ftt)ffeOiå B. — ©. 124,21-22 længfeléfulb]
M, længfelfulb AB. — ©. 125,19 Kjerltgtjeben] MA, ftjærlig^eben B.

— ©. 126,7 Drb] MA, Drb B. — ©. 129,1 SSitåbom] MA, miåom
B. — ©. 129,21 maac] MA, iitaa B. — ©. 130,2 ligefotn] MA,
Ugfom B. — ©. 131,12 forforerijte] M, forføriffc AB. — ©. 132,8
9!)Ji'5for[taaeIfe] MA, 9JHc5for[taeI)e B. — ©. 132,30 ®ub] MA, ©nb
B. — ©. 135,2 ©inferie] MA, ©inferi B. — ©. 140,16 ®ubé=gor=
I)0lbet] MA, ©ubé gor^olbet B. — ©. 146,15 gjJenneffer] MA,
9Jlnnej!er B. — ©. 152,26 gorf)olb] MA, 5-oer}oIb B. — ©. 153,1
en ©pog] MA, et ©pøg B. — ©. 153,2 et] MA, en B. — ©. 157,20
§jertet'^] §jertc^^ MAB. — ©. 160,8 tpilten] M, f)mlh AB. — ©.
160,34 5lfitt)eag^eber] MA, 2lfitt)Iigf)ebcr B. — ©. 166,10-11 ©am=
Btttig^ebé=©pørggmaal] MA, ©omt3tttigI)ebé=©porg^mael B. — ©.
170,11 9)tenneifer] MA, 9Jknuef!er B. — ©. 172,2 ingen] MA, tngen
B. — ©. 173,13 fjerte] MA, §jerte B. — ©. 176,6 er] MA, er B. —
©. 178,20 §an] MA, :^on B. — ©. 180,16 ©porgåmoalet] MA,
©pt)rg'3maalet B. — @. 181,20 llfuIbfomntent)eber] MA, UfuIfom=
menl^eber B. — ©. 181,26 tarveligere] MA, tarbclige B. — ©. 182,31
bet at eiyte] MA, at eUfe B. — ©. 184,17 ©oærmerie] MA, ©oær-
mert B. — ©. 190,3 bet er] MA, bet et B. — ©. 191,17 ®fter=
giuenljeb] MA, eftergi»en[)eb B. — ©. 199,20 .sMmlen] MA, §im=
melen B. — ©. 201,28 ©jemme] MA, ©ientme B. — ©. 208,30
Snbfalb] MA, ^nfatb B. — ©. 212,9 ^^^engemanb] AB, gammel
©fjoge M. — ©. 213,13 9Jtenneftc] MA, SJienneiter B. — ©. 214,10
c^rifteltgt,] MA, cljrifteligt B. — ©.215,17 of] MA, af B.

— ©. 215,23 Dpgatienv] MA, £)pat>enå B. — ©. 217,19 ©Dærmerie]
MA, ©Dærmeri B. — ©. 218,4 faafonbt] M, faa fanbt AB. — ©.
219,4 nbelabe] MA, ublabe B. — ©. 225,28 bet S^riftelige] MA,
6t)riftelige B. — ©. 229,6 gorIt)fteIfe^^fteber] AB, Sanbfebober M.

— ©. 229,21 og] MA, og B. — ©. 240,34 33etjenbte.] bebre: 93e=
fjenbtel M^ Sefjenbte B. — ©. 240,35 leget] MA, legeb B. — ©.
242,19 Snftcaftcaer] MA, SnftfafteUer B. — ©. 244.33 een] MA,

en B. — S. 249,32 ot Dii] MA, t)a 3)u B. — ®. 259,33 §i)ftene]
MA, ^t^flert B. — ©. 260,23 Sntet] MA, ^utet B. — S. 260,33
©runb] MA, ®nuib B. — ©. 261,21 frt)gtenbe] MA, fi^gtenbe B. —
S. 263,18 een] MA, en B. — ©. 263,28 58agt)enbt^eb] AB, ftlobber-
agtigl^eb M; ligefaa i næftc Sinte. — S. 264,2 fjeQer] MA,
^eler B. — ©. 265,10 bet boaber] MA, ben baahtx B. — S. 265,20
qttit] M, quit AB. — @. 266,35 til at] MA, til at B. — ©. 268,2
Sroft] MA, Uxa\ B. — @. 270,11 altfaa] MA, alfaa B. — @. 285,31
©liim MA, ©lim B. — ©.296,6 og] MA, om B. — ©.296,27 at ftjæle]
derefter inbføjer M ot ^ore. — ©. 296,31 ®nb] M !)ar Ijer en
STilf øjeif e: , og foalebeå ben Utroffab, fom bet gamle Jeftamente foa
betegnenbe !oIber §oer. J^i bet of t). — ©. 301,4 er] MA, er B. — ©.
303,16 itjonne[te] MA, fffønneffe B. — ©.320,34 9JiangfoIbigt)eb]
M A, g)i a n b f o I b i g ^ e b] B. — ©.321,8-9 fjernftmet] MA, fjerftjnet B.

— ©. 323,25 oerbélig.finbebe MA, oeråIigM"inbebe B. — ©. 328,11
^inanben iierlig^eb] MA, :^inanbe ^jerligrjeb] B. — ©. 328,18 af
en] MA, af af en B. — ©.331,1 ^orbrt^belfe!] M inbfojer I) er:
^orbr^belfe — bet ftroffeå jo enbog, om 9logen cooer at paatate
betl — S. 338,7 r}nrtigt] AB, gefoinbl M. — ©. 343,24 bie] AB, bliw
M; faalebeå ogfaa i betfølgenbe. — ©. 344,11 faa tangfomt]
MA, faa faa langfomt B. — ©. 352,31 §uugIioetå Jraolf}eb] AB,
9KabIat)ning og 33orncatiIen M. — ©. 354,26 3tf:^ængigf)ebé=^or^oIb]

A, Slf^ffiugig^ebå ?s-orf)olb MB. — ©. 356,32 oære] B, oorbe MA. —
©. 358,15 æarmf)iertigf)eb] MA, 33armt)jerlig^eb B. — ©. 359,21
^ar i fin] MA, f)ar fin B. — ©. 360,21 fnnne] MA, funne B. —
©. 363,6 eienbigfjebeng Sanb] AB, §elt)ebe M. — ©. 364,6 fætge
Wennefter] AB, f;o(be .^orel^mtå M. — @. 373,25 »ibnnberligere]
trobé MAB, ber a(Ie (}aDe oibnnberlige. — ©.375,18 maaftce]
MA, maafte B. — S. 380,10 gjorbe] MA, giorbe B. — ©. 389,5
ffuGe] M, (uttjbeligt), ftulbe AB. — ©. 394,23 ^ober] MA, gober

B. — ©. 397,29 efter ©famå ©ft)Ib inbfætter M: , og ot i
.'oenfeenbe til benne fibfte S^rc bet ^^-ornobne iagttaget meb ben
fløielé 58ogn, meb be to Sllæbeå'^ræfter, een Silfe=$ræft og to "iQc'
tjente. — ©. 398,13 Sfter om teix inbfojer M: — felo om f)on fao
»or en 2:oIer, ber mange mange ®ange oor bleoen totfct for ben
uanmobebe Sole, ^Dilfen »iftnof ogfoo i Jænfningené ^^-orftonb ^ar
oæret uonmobet. — ©. 398,28 (gfter ftrtgeé ber inbfojer M:
, bo fjober mon i bt)re Somme een, to, tre kræfter til at ffrige meb.

— ©. 401,31 glemt] AB, nbfl^ebt M. — ©. 401,32 ibetminbfte] M,
ibet minbfte AB. — ©. 401,33 ©lemfom] AB, Setfpebenbe M. —
©. 408,16 gorftonb,] MA, gorftonb B. — ©. 410,14 ooagne] MA,
tiogne B. — ©. 412,6 3:f)i] MA, tf)i B. — ©. 416,27 ©onb^ebé^

6

fierUgI}eb] MA, ©aiib^ebéfjærlig^eb B. — ©.417,20 gfter fmaalig.
tnbfoier M: Ooennæt jom SSerben ipaa \aa mange 3JJaaber er,
gubforlabt, tung og træg, miéunbelig og fortrccben i)ax ben en ©lagå
SJiorftab af at labe enl)0er Segeiftret flibe ftg om muligt træt »eb
tbelig og ibelig ©moa={5ortræbigel)e. ^^aixé SiD faaer ^er ingen 33e'
tt}bning, og ifte engang oeb fin ^øb fommer ^an tit ret at birfe op=
oæffenbe, t^i man er for længe fornb forberebt paa I)anå langfomme
3)øb Oeb ben longfomfte S)obémaobe. — ©. 418,27 ogj M, og AB.
— ©.418,34 og] MA, og B. — ©.421,22 oeb] AB, bebre meb
M. — @. 424,3 ftuUe] MA, fhilbe B. — ©. 424,16 brifte] MA,
brifter B. — ©.431,14 efter ®ig inbføjer M; — tl^i at jeg ffal
ubtrt)!fe bet fpogenbe (og fanbeligen ©pog ^ar ogfaa fin 23erettigetfe
i Slloor) for &uh ere Di ifte blot alle '^tj'Otv, men oi ere aEe
3^o»ere.

2(nmærfninger.

@. 17 „fra §jertet ubgaaer ^itiet"] fmlg. Crbfpr. 4, 23.

®ub boer i et 2t}é] 1. 2im. 6, 16.
©.19 „bebrotier 3lanben"] fmlg. gpf). 4, 30,
@. 21 labe aJiunben tale of Sjerteté Coerflobig^eb] fmlg.

gjiattf). 12, 34.
<S. 23 men tffe i bibelff go^-M'taub oiD.] ber tæntel paa

ajiatt^. 6, 3 jofr. 33er5 16.
6.24 ^rop^eten g^atfian] 2. Sam. 12, 1—7.

ben font gi or berefter ofo.] SJiatt^. 7, 24 ff.
©. 25 fom fan ftoae legemet i^jel] fmlg. 5Uiatt^. 10, 28.

6.27 :^ine I)øitf ti^oenbe Xænfere] Segel og f)anå Sfole.

6.28 6om ^acob fjaltebc] 1. 9Jiof. 32, .31.

6.31 „fongelige 2 od"] Ubtrtjttet er toget fra ^ac.2, 8.

„gjøre iffc ogfoa Rebningerne bet 6omme] Orbet

ajiatt^. 5, 46 — 47 Ii)ber: ®jore tffe ogfaa Jolbere bet Samme.
6. 36 „Sllt er bleDet nt)t"] 2. 6or. 5, 17.
6. 37 efter SStbelenå Crb] 1. Sor. 7, 31.
6. 38 tf fe opranbt i noget SJienneffeå ^ijerte] fmlg. 1. ©or.

2, 9.
6. 39 „ o æ r e r f [ o g e fom Slanger"] 5!)iatt^. 10, 16.
6.40 ^itn btobfottige Gotnbc] SJJatt^. 9, 20 ff.
6. 43 „gjtan prtfe intet SOUnneffe lt)ff elig, faa længe ^on

leuer"] en Dmffri»ning of Solonå Crb, §erobot I, 32.
6-45 „mere enb feirer"] 'Siom. 8, 37.
6.46 fogt om Jungen] ber tænfeå poo ^ac 5, 10.

6.48 et for jin 2umif£)eb befjenbt Sftoob^r] itu i S^b-
omerifo lettenbe SSomptjr.

6.49 fjøbe ni) Clte] fmlg. aUott^. 25, 1 ff.

^iin mægtige fteifer i Øften] S)oriuå, tir ^oem en
6Iat)e boglig' ffulbe ftge: „§erre, ^uft Stigenerne 1" RerobotV, 105.
6. 58 nebftøbt ol „Søitjeb ofo.] 2. Gor. 10, 5.
6. 66 figer itfe ^5ouluå oft3.] 1. Sor. 7, 9.

@. 67 „at |>ebenffabetå S)^ber er glintrenbe tafter"]

?lugiifttn, S)e citj. ®ei, 19, 25.
@. 73 ben ftrenge 2)ommer So^o^itte^] 2)øberen meb fin

tappe af tamelljaor, SJiattf). 3, 4.
©. 78 &ut er tjerlig^eb] 1. ^o^. 4, 8.

„®ubå aJteborbeibere] 1. Eor. 3, 9.
maojfee tog ®ub af ®in ©ibe] ber tænfeé paa (Jtiaå
©fabelfe, 1. 3Kof. 2, 22.
©.85 „i!fe fobt"] bc fire førfte ."potiebfafter i ^nbten anfeer be
ubenforftaaenbe for iffe fobte.
faalibet font S^riftué felt) tiilbe] fmlg. So^. 17, 15.
©.93 „©potterneé 9iaob"] fmlg. $f. 1, 1.
©.95 fom Sut t) er] paa Dtigébagen i SBormå.
©.101 ®n ffal iffe begfere, ^oab SJæftenå er oftt.J fmlg.

2. SUJof. 20, 17.
©. 114 ^jerlig^eb er Sooenå gtjibc] 9ftom. 13, 10.

|)iin eenfolbigc SSife] ©ofrateå.
©.115 „for at gjøre fig retfærbig"] fmlg. Suc. 10, 29.

®itb griber be æife of».] 1. Kor. 3, 19.
©. 118 „^ngen funbe ooerbeoife ^am om nogen ©Qnb"]
fmlg. Sot). 8, 46.

„ber oar og iffe ©tiiig i ^anå 9Jinnb."] 1. $et. 2, 22.
©.119 „gjiaria ^ar oalgt ben bebre ®eel"] Suc. 10, 42.
meb et 33Iif ftraffebe . . . ^etrni] Suc. 22, 61.
®ifciplenc, ber glabe »cnbte tjjem] Suc. 10, 17.
ba Ijan fonbt bem fooenbe] Watti). 26, 40.
„biåfe ev min 5[Jiober"] SJlattf). 12, 49.
ben 9iot, ba l)an iffe mere funbe arbetbe] fmlg. Solj-
9, 4.
©. 123 „Soten en ©fl)gge af bet Sitfommenbe] Sol. 2, 17.
©.130 „otig fra mig ©atanaå"] ajtatt^. 16, 23.
©.135 „er uben ®ub i 3Serben"] fmlg. (£pf)ef. 2, 12.
©. 150 en „SSremfe"] ^^latoné Slpologi Slap. 18, fmlg. ^ap. VII,
1, A, 69.

„noget ®nbbommeIigt" J ben inbre ©temme, fom f)an
omtaler ^JJlatouå Slpologi ^ap. 19.
©.158 :^iin gubb ommelige SSæbf fe] t^w^, fmlg. §omeré Sliabe
V, 340.
et S-olf af kræfter ofo.] 1. $et. 2, 5.9.
©. 168 be tolo Segioner (Sngle] 9JJattf). 26, 53.
©.177 „@ub fagbe, bet er iffe gobt for 9Kenneffet at
Ⱦre ene."] 1. ajiof. 2, 18.

@. 180 „f uf fer mob"] Sac 5, 9.

©.185 „S?orban"] 9Jiarc. 7, 11.

©.186 ^tint SSellijfteuå SSjerg] æenu^bjerget, jmlg. «Pap. VIII,

1, A, 17.
©.199 Sngen ftiger op til $tmlen oi"o.] ^o^. 3, 13.
©.200 |)itn eenfolbige SSife i Dlbtiben ^ax fogt] bet ^er

anførte Drb finbeé i ^latonl ©t)mpoå. 203 B, men bet ubtalejg

af Siotima, iffe af Sotrateé.
©.223 be gamle iltrfclærere] Ubtalelfen er en Dmffriomng

of et Drb i)o§ 2Iugnftin, 2)e cio. Set. 19, 25.
©.226 gorargelfe og ©oarffab] fmlg. 1. Sor. 1, 23.
©.227 efjriftu^ anbefalebe fig til 3lpoftIene ofo.] f. (5j.

So^- 16, 2.
©.228 „oee 2)en, oeb l)bem fyorargelfen fommer"] 9)iattl).

18, 7.
©. 240:^itnt 93efpiéningen§ ajtirafel] gjtatt^. 14, 13—21.
©.242 „^oor Ijøtt :^on fon opføre Xaarnet"] fmlg. 2uc. 14,

28 ff.
@. 243 „gjører 9llt tit Opb^ggelfe"] fmlg. 1. Eor. 14, 26.
©. 245 3)erfor opblæfer tunbffab] 1. ©or. 8, 1.

„til Opbl^ggelfe"] 2. (£or. 12, 19.
©.249 oonffetigere er bet at betierffe fit ©inb ofo.] fmlg.

Drbfpr. 16, 32.
©.250 ®en, ber elffer meget, ^am tilgioeå meget] fmlg.

Suc. 7, 47.
©.251 fom en from SDianb l^ar fagt] Slbrol^om a. ©. ©laro,

2Berfe. X, 392, fmlg. ^^^ap. VII, 1, A, 41.
©. 264 „meeft af Sllt fnjgtebe for at oære i en 58ilb=

forelfe] ©ofrateå i ^totonå 3lpologi 29 B.
©.266 ©friften aboarer mob ot bømme ofo.] 9JiattI). 7,1.
@. 294 3)a alle II laffer fom ooer ©lægten, bleo bog

§aobet tilbage] ber figteé til ben græffe 9Jl^t^e om ^anboraiS

Seffe, §eftobé J^eogoni, 521.
©. 298 et §aob, fom iffe ffal beffæmmeé] f. (£j. $^il. 1, 20.
©. 300 fulbfommen, fom ^on er fulbfommen] fmlg. SRattt).

5, 48.
(Sen, ber er gob] matti). 19, 17.
©.304 „mt er ©beré"] 1. (Sor. 3, 21.
©,305 2)en, ber taber fin ©jel, ffal oinbe ben] fmlg. Suc.

17, 33.
©.307 S)en ftørfte S^ran, ber Ijar leoet ofo.] ben romerffe

Rejfer 3)omitian, fmlg. ©uetoniu^, Somitian, ^ap. 3.

10

©.312 bet frentntebe Drb, :^bormeb ben nætineé] ^roni.
©.314 l^ttn 2eble figer felu] ^latonå S^eaetet § 151, fmlg.

4. 93b. ©. 214.
©. 319 „Stjerlig^eb gioer ^^i^iiriobigfjeb paa S)ommeitg

2)ag3 fmlg. 1. Qo^. 4, 17.
©. 320 S ©friften læfe bi oftj.] Suc. 7, 47.
©.321 — 22 ben §""^' fom opbogebe purpuret] benne be=

fjenbte f^ortætliug finbeå Ijoé ^JJoHnj, Onomaft, I, 45 — 46.
©. 324 93orn i Dnbf fab] 1. Sor. 14, 20.
©.326 ben anben falbte man ben gubbonunelige 9tffin=

bigl^eb] jmlg. Skoten til 3. 93b., ©. 86.
©. 327 „forlabt, forlabt, meb torfet paa"] of Singoé

$falnte „@af nnber Sefu .Soré at \taa".
be tre 9JJænb ... i ben gfoenbe Dbn] 2)an. 3, 21—30.
©. 336 ffjult bag i)an§ 9?t)g] fmlg. ©faiaé 38, 17.

Sroen er en 93ejtonbig!^eb i Set, fom l^oabeé]

§ebr. 11, 1.
©.337 ©friften figer, at ©tjnben offt.j 5Rom. 7, 8.
©. 350 {)iin 9tomer oeb fin ?JøIen] Ouintuå i^abiuS SUJajimuå

meb Silnatjnet „Snnctatov" o: „S'iøleren".
©.358 „©lemmer iffe at gjøre tiel ofo.] |)ebr. 13, 16.
„fuffe mob"] fmlg. ^ac. 5, 9.
3See ben, fom opæber ofo.] fmlg. 9Ratt^. 23, 14.
©.360 ben barmfjjertige ©amaritan] Suc. 10, 30 ff.
©.361 fortællingen om ^iin Ooinbe] Suc 21, 1 ff.
©. 363 §iin fremmebe g^rfte] ^ugurt^o, fmlg. ©aQuft, 3w9ur=

t^a, 35.
Otlbe iffe tage $enge for fin Unberoiii^ning] bettc

berettet om ©ofrateå i ^lotoné 3lpologi 19 E og 33 B.
Slpoftelen ^:)Soulu5 arbeibebe ofo.] l.%i)t§.2, 6.
©.365 en ^ebenff ^eifer ffal f^avt fogt] ber figteå til f8t§-

pafian, ber ffal l^atie fagt til fin ©on 2;itué, ber bebrefbebe l^om,

at ber tiår lagt ©fat paa 9^obtorft§anftalter: non olet „be

lugter iffe". (Suetoniué, aSeép. 23). ©. ^.'å 3fieferQt er altfaa

iffe l^flt nøjagtigt.
©. 369 ajtan f)ar et ©tt)ffe, ber foreftiller en fjæf

©ømonb] Kommanbor $. 9t. ©olling, ber ftiftebe 93ombebøéfen;

bette Sit^ografi oar meget tjnbet og finbeå i minbft 3 Ubgatter.
©.371 t)iint Stt)ffe] fe Skoten tit ©.369.
©. 373 ®er fortælle^ om 2Ipoftelen $etrug] 9lp. @j. 3, 1 ff.
©.376 $aulué figer et anbetftebé] Øiom. 8, 37.
!^iin hærfører] ^^rr^né.

11

(S. 379 Orbene I^be] SO^att^. 5, 23.

S. 380 3)erfor figer ©fiiften] Wattl). b, 25.

ber oeb Slpoftelen figer] 2. ©or. 5, 20.
8.392 nogle Crb af Saoibé ^^falnie] ^f. 137, 5—6.
S. 397 fom (gnfen Xomtiicren] Sxic. 18, 2—3.
8.409 bet ffjønne Drb: „©trio!" ofo.] .spcrberé fammtl.

aæerfe. 3ur fdjoiien Siterotur unb gunft. 16. J^. 1829, @. 114.
©.413 „at Oinbc SOfennef fene"] 2. Sor. 5, 11.
©.415 „røcnneffet er llté røaal"] $rotagoraé' ©runbfæt

ning, fmlg. 9toten til 4. 58b. ©. 232.
©. 416 efter ^t)ai> 5lnflageren opIt}fte] ^latoné ?tpoIogi

24 E— 25 A.
©. 423 „mange ©ange og poo mange 93Jaaber"] fmf g. §ebr.

1, 1.
SIpoftelen ^o^^annes talenbe] 1. 3o^. 4, 7.
©.425 „©ie for £Sie og Jonb for Jonb"] 2. 9!JJof. 21, 24.
©.426 ^øoibémanben fra Sopernaum] SlJfattl). 8, 5 — 13.
©.428 „tilgioer, faa f!al ©ber og tilgioeé"] fmlg. 30iatt^.

6, 14.
©.431 S)er ftaaer ffrcoet] SUiattt). 7, 3.

B

4372

A2

1920

Bd.9

Kierkegaard, ScTren Aabye

Samlede vaerker
2. ucig.

PLEASE DO NOT REMOVE
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY

itm