(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Biodiversity Heritage Library | Children's Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Samlede vaerker; udgivne af A.B. Drachmann, J.L. Heiberg og H.O. Lange"


(J) 


~ 




=u.> 


| o—— 


= -. — 


1 z== 

1 ■: ■ ■■ i 

1 o= 


= CM 


1 ti ^— 


^CN 


1 >- — r~ 


=r-> 1 


1 ~ 


1 >= 


= CD 


1 3== 


^ r ^ 




= -'~ 


__^^ 


CO 



©aren ^ierfcgaarbø 

@titit(cbc SJærfer. 



©øren ftlertegaartø 

Santlcfce Surfet 

ubgitme af 

IL 83. Sradjmami, 3f. 2. #eiberg 
og #. D. ^auge. 

SInben UbflaDe. 



@^lbenbalffe »oflljaabel, SRorbiff forlog. 
Bianco Suno« 33ogtrt?rteri. 
1929. 














h 








998M:t 



3 nb f) ol *• 



Sibe 

iiitien paa Waxten og englen imber §iiTt{ert (1849) 5 

jToenbe etljifcreligieufe ©maa-9(fljcmb(inger (1849) 59 

©jjgbommen til ©øben (1849) 129 

„f)pperftepræften" — „Solbemt" — „©tjnbcrinben" 273 



Stlien Jma Wlaxhu og Suglen 
utikr himlen. 

(1849.) 
Ubgtbet af 



Sitelbtabet er Criginctlubgaoenå. Jejten beroer paa ben af ©. S. felo 
beførgebe 2. Ubgabe (Sjøbenfjaon. ©. 21. fReifielé s -Bo og 2{roinger. 23ianco 
Sunoå S3ogrrt)fferi. 1854). $en er fammcnltgnet mcb Origiualmanu)friptet 
til 1. Ubgabe. (S. 8/3 papirer paa Unioeri'itetåbibliotfjefet, $affe 28). 



unber himlen. 



I&vt øutrtltøe årtier 



af 



©. SHerfegaarb. 



ftjøbcnfjaim. 

$aa UnitierfttetS-SBogfjanbler G. 21. 9?eifcel<3 gorlag. 

Zxtftt fjos ftgl. ©offiogtrtiffer Sianco 2uno. 
1849. 



gforøvb* 



Stenne lille Sog (beri £>enfeenbe til £mftænbigr)eben, tmorunber ben frem* 
trceber, erinbrer mig om mit Oforfte og ganffe færligen om mit {yorfte ril 
mit tJorfte, gororbet til be to opbiiggelige Jaler 1843, r)oiIfe ubfom ftraj 
efter „(Snten — Gller") bil, faa rjaauer jeg, om bet Samme erinbre „fjiirt 
15-nfelte, rjoem jeg meb ®(æbe og Jafnemligfjeb falber min ifcefer": „ben 
oegjerer at forblive i bet Sfjulte, fom ben Bleb ril i Solgemaal — en lille 
93lomft i Sfjul af ben ftore ©lob". 2erom bil ben beb Dmftænbtgljeben 
erinbre r)am; og atter, fjaaber jeg, bil ben erinbre Ijam, fom ben erinbrer 
mig, om g-ororbet ril to oporiggelige Saler 1844: „ben otibe§ meb tiøire £aanb" 
— i ÆRobfætning til s £fenbont)men, ber rafteå og ræffe? meb SSenftre. 

£en 5te Wiai 1849. 

3. ft. 



23 øn. 

gaber i §imlene! føbab mart i Selffabet meb Stfenneffer, 
ifær ba i SDtenneffe^rimlen, faa banffeligt faaer at bibe, og Ipab 
ber, tjbté mart anbetfteb3 rjar faaet bet at rjibe, faa let gtemmeå 
i ©elffab meb Menrtefter, tfær ba i 9}Jertrteffe*2kimlert — tjbab 
bet er at bære SKenneffe, og l)bab ber gubeligt er gorbringen til 
bet at tjære 9J?enneffe: at bi maatte lære bet, eller f)bté bet er 
glemt, at bi atter maatte lære bet af Siliert og fuglen; at bi 
maatte lære bet, om i!le paa een ©ang og s 2ltt, faa bog 9?oget 
beraf, og libt efter libt; at t>i benne ©ang maatte af gnglen og 
Silien lære £au§rjeb, £t)bigl)eb, ©læbe! 



Stxmgeftet paa 15be ©onbag efter trinitatis. 

$ngen fan ttene to §errer; tfy Ijatt man enten 
Ijabe ben ene og elffc ben cmben, eller Ijolbe fig tit ben 
ene og foragte ben anben. S fttuite iffe ttene ©nb 
og SDtømmon. derfor figer jeg ©ber! kfmnrer féber 
tf fe for (£ber§ Sit), Ijoab 3 ffutte æbe, og f)i>ab S 
jfnlle brille; iffe fjeller for (£bcr3 Segente, t)Oab S 
ffttllc iføre*. @r iffe Stoet 2ftere enb 9J£aben, og 
Segemet 9J?ere enb Slæberne? @ecr tit ^tmmetetté 
[yngle; be faae tffe, og f»oftc iffe, og fanle tffe i Saber, 
og @bcr3 fjimmelffe g-nber fober bent; ere S iffe tucgct 
mere enb be? 90tøn fjoo tblanbt (Sber fan lægge en 
Slien tit fin 83æ£t, enbbog (jan belemrer fig berfor? 
Og fjtri befomre $ ©ber for ftiæbcrnc? betragter £i= 
lierne paa 9Jcarfctt, fjoorlebeé be Doge; be arbeibe tffe, 
fpinbe iffe. 9)Jen jeg figer (£ber, at enb iffe @a!o= 
mon i al fin §crligt)eb Dar faa flæbt, font een af bent. 
flæber ba ©nb faalebeé bet ©rceé paa Sttarlen, font 
er i Sag, og i borgen fafteé t Dtmett, ffttlbe fjan 
iffe meget mere flæbe (Sber, $ Itbet troettbe! derfor 



14 

(futte S iff'e befttmre ©ber og fige : Ijtrøb (futte m 
æbc? eller: tjt»ab (futte bi brtffe? eder: fjoormeb (futte 
t)i flæbe 00? efter alt (aabant (øge Rebningerne; tf)i 
féberå Ijimmci(f"c $aber oecb, nt $ fyaoe atte bisfe £ing 
be()oo. 9)cen (øger forft ©ubs 9tige og f)an3 ^Ret^ 
færbigfjeb, \aa (futte og otte bis(e Xing tillægges (£ber. 
SBeftnurer ©ber berfor iffe (or ben nnbett SOtorgen, 
tlji ben SDag i borgen (fal befttmre fig (or fit ©get. 
Roer 35ag ()aoer nof i (in SjSlage. 



I. 



,,©cer til ^tmmclcné ^uglc; betragter Silieu paa 

Watten." 



Zntn, figer Tit maaffee meb „digteren", og bette tiltaler Tig 
faa gcutffe, naar digteren taler jaalebeå : o, gib jeg bar en gugl, 
eller gib jeg t>ar fom en $ugl, fom ben frie ?}ug{, ber meb SReifenå 
St)ft flæber langt, langt bort ober Qat) og Sanb, Rimten faa 
nær, til fierne, faerne (Sgne — al, jeg fom htn føler mig bunbet 
og atter bunbet og naglet til Stebet, fjbor baglig ©org og Si« 
belfer og ©jenborbigfjebec betegne mig, at ber boer jeg, og for 
Sibå £ib! D, gib jeg bar en {yugt, eller gib jeg bar fom en {yugt, 
ber lettere enb alt jorbift Srmgenbe Ijæber fig i Stiften, let« 
tere enb Stiften, o, gib jeg bar fom ben lette Sugt, ber, naar 
ben føger g-obfæfte, enbog brigger 9tebe paa fmbet§ Cber« 
flabe — af, jeg, f)bem enl)ber enb ben mittbfte 35ebcegelfe, blot 
jeg rører mig, laber føle, fjbtlfen Srjrtgbe ber Ijbiler paa mig! 
O, gib jeg bar en Sugl, eller gib jeg bar fom en §ugt, fri for 
alle £)enft)n, fom ben lille Sangfugl, ber rjbmngt frmger, uagtet 
^sngen Ijører paa ben, eller ber — ftolt fanger, uagtet ^sngen 
l)ører paa ben: at jeg, ber intet Øieblif og yntet fj ar | or m jg 
felb, men er ubftrjffet til at maatte tjene be tufinbe §enfrjn! 
D, gib jeg bar en 331omft, eller gib jeg bar fom v -J31omften i Gm« 
gen, Irjffeligt forelffet i mig felb, og bermeb ^unftum — at, 
jeg, fom føler benne 9Jlenneffe«|)jertetl ©plib ogfaa i mit 
fjerte, fjberfen felbfjerligt at tunne brrjbe meb Wi eller fjer- 
ligt at htnne offre $llt! 



16 

aaolebei Sigteten. Seb ftøgtigt at rjore efter, trjber bet 
næften, fom fngbe t)an rjnab (Soangclict figer, (jan bet jo i be 
ftcetfefte Ubttpf anprtfer ^ugtenå og £ilien3 Spffe. SKen f)øt 
nu Oibete. „Tcrfør er bet iffe langt fra at nære fom en ©ru« 
foml)eb af (iøangeliet at anprife Silien og mtglcn øg fige: Sit 
ffal nære faalebeå — af, jeg, i fynem bet Ønffe er faa fanbt, faa 
fanbt, faa fanbt: o, gib jeg nar fom en ftngl unber .Rimten, 
fom en Sitie paa 9Jtarfeu. 9Ken at jeg ffnlbe funne bfine faate-- 
be§, bet er jo en Umufigfjeb; netop berfor er Cnffet faa inber* 
ligt, faa necmobigt og bog faa brænbenbe i mig. .s^nor grufomt 
ba af linangcliet at tak faatebel tit mig, bet er jo, fom nitbe bet 
tninge mig til at gaae fra Jvorftanben, at jeg flal nære, t)Oab 
jeg lun altfør brjbt, føm Ønffet berfor er i mig, foler, at jeg 
iffe er, og ilte fan nære. geg fan iffe forftaac (inangefiet; ber 
er en 3progforffjet mellem oå, ber, fjoté jeg ffnlbe førftaae bet, 
nitbe bræbe mig." 

Cg faalcbeå gaacr bet beftanbigt Sigteren i Aørfiotb ni 
Goangcfict; bet gaaer t)am ligefaa i Tyorfiolb til (inangelteté 
Sale om bet at nære Sam. C, gib jeg nar et Sarn, figer Sig« 
teren eller gib jeg nar fom et Sarn, „af '-Barn, nffnlbig og glab" 
— af jeg, fom tiblig bien gammel øg ffptbig øg førgmobig! 

gorunberligt; tfii man figer jo rigtigt, at Sigteren er et 
Sarn. Dg bog fan Sigteten iffe fomme i gorftaaelfe mob (Soan= 
gelict. S()i til ©runb for Sigterene Sit) ligger egentlig ,"yør- 
tninlelfe om at fnnnc bliue bel Ønffebe; og benne Tvørtøiotetfe 
føber „Cnffet". i'ien Sønffei er £røfte§Iøgt)eben3 Cpfinbeljc. 
Sf)i niftnof trøfler Ønffei et Ctcbltf, men neb nærmere Efter* 
ftjit fecé bog, at bet iffe trofter; og berfor fige ni, at Ønffet et 
ben Sroft, fom £røfte§løørjeben opfinber. Hnberlige 3elnmob- 
figelfe! :^a, men benne 2elomobfige(fe er Sigteren ogfaa. Sig 
teren er bet Stnertenå Sam, fom bog gaberen falber ©tæbeng 
Søn. 3 Smerten bitøer Ønffet til i Sigteren; øg bette Ønffe, 
bette brænbenbe Ønffe, bet gtæber 3Kenneffet§ Jpjerte, mere 
enb Smert fniber bel, mere enb goraarefé tibftgfte stnøp, mere 
enb ben forfte Stjerne, man træt af Tagen glab Ijilfer i Cængfel 



17 

efter batten, mere enb ben fibfte Stjerne paa Rimten, font man 
tager Slffleb meb, ibet Tagen grrjer. Tigteren er (SbtgfjebenS 
Sarn, men mangler Kbigljebeng Sltøor. 9taar i)an tænfer paa 
fuglen og Sitieu, faa græber rjan; alt fom fjan græber, finber 
fjan Sinbrtng i at græbe, Ønffet bitøer til, og meb ØnffetS SSet* 
talenfjeb: o, gib jeg bar en gugl, ben gugt, jeg fom Sara tæfte 
om i Sittebbogen; o, gib jeg t>ar en Slomft paa 2Jiarfen, ben 
Slomft, ber ftob i min s Dcoberå ,S3abe. 9)cen oilbe man fige til 
t)am meb (ibangeliet: bet er ^ttbor, bet er juft elbøren, at gug= 
len i s 2(lbor er Særemefteren, faa rnaatte Tigteren lee — og 
fyrn gjor en Spøg meb fuglen og Silien, faa vittig, at bjan faaer 
oå 2ttte til at lee, felt) bet aluorligfte lOienneffe, ber rjar tebet; 
men Gbangeliet bebæger rjan iffe faalebes. ^aa aloorligt er 
(Sbangeliet, at al digterene Seemob if!e foranbrer bet, fom 
bet bog foranbrer felt) bet albortigfte 9ftenneffe, at (jan et £)ie< 
blil giber efter, gaaer inb i Tigtereng Sanfe, fitffer meb dam 
og figer: Stjere, er bet birtelig en Umulig tieb for ®ig! ja faa 
tor jeg fjeller itfe fige „Tit ffal"; men Gbangefiet tør befale 
Tigteren, at l)an ffal bære fom Suglen. Cg faa aloorligt er 
(fbangeliet, at Tigterenå meeft uimobftaaelige Dbfinbetfe iffe 
bringer bet til at fmile. 

Tu ffal blioe Sarn igjen, og berfor eller til ben Gnbe ffal 
bu begrmbe meb at funne og bille forftaae bet Drb, ber er fom 
beregnet paa Sarnet, og fom ettjbert Sara forftaaer, bet Drb 
ffal Tit forftaae fom Sarnet forftaaer bet: Tit ffal. Sarnet 
fbørger albrig om ©runbe, bet tør Sarnet iffe, bet befjøber 
Sarnet (jetter iffe — og bet Sne [barer til bet s 21nbet: juft forbi 
Sarnet iffe tor, berfor bel)øber bet (jetter iffe at fpørge om 
©runbe; tl)i for Sarnet er bet ©runb nof, at bet ffal, [a alle 
©runbene tilfammen oilbe iffe i ben ©rab bære ©runb nof 
for Sarnet. Dg Sarnet figer albrig: jeg fan iffe. Tet tor Saruet 
iffe, og bet er (jetter iffe fanbt — bet (Sne fbarer ganffe til bet 
^Inbet: t(ji juft forbi Sarnet iffe tør fige „jeg fan iffe", berfor 
er bet (jetter iffe fanbt, at bet iffe fan, og berfor bifer bet fig, 
at bet 2anbe er, at bet fan, ttu" bet er umuligt iffe at funne, 

S. Jrtietfeflaarb. XI 2 



1- 



naar man iffe tor Wnbet, ^ntct er biSfere — bet gjelbcr blot om, 
at bet er oift, at mart iffe tor 2tnbet. Cg barnet foger albrig 
Ubflngt eller Unbffnlbning; trjt barnet forftaaer meb bet 2ftt)g« 
teltgel ©anbfjeb, at ber ingen Ubflugt eller llnbffnlbning er 
for bet, at ber intet Sfjnlefteb er, IjOerfen i Rimten eller paa 
forben, rjtjerfert i ©agltgftuen eller i §aoen, fjoor bet fnnbe 
ffjule fig for bette „S)u ffal". Dg naar bet er (in ganffe oift, 
at ber intet faabant ©fjulefteb er, faa er ber jetter ingen \\b-- 
flugt eller llnbffnlbning. Cg naar man meb bet grrjgteligel 
Scmbrjeb beeb, at ber ingen Ubflngt etter Unbffolbmng er — 
faa, ja faa laber man natnrtigoité nof bære at finbe ben, tin' 
t)øab ber iffe er, finbel ilte — men man laber ogfaa oære at 
føge ben; og faa gjjør man, f)0ab man ffal. Cg S3arnet beljøOer 
albrtg lang CoerOeielfe; tl)i naar bet ffal, og maaflee ftray, 
faa er ber jo ingen fieiligtjeb til Cuerueielfe; og felo om bette 
iffe oar Silfælbet, naar bet bog ffal — ja, felo om man oilbe 
gioe bet en ©trigrjeb til at oOerOeie, 33arnet Oilbe iffe betjoøe 
ben, S3arnet Oilbe fige: bjOortit al ben Sib, naar jeg bog ffal. 
Cg tog Sarnct mob Siben, faa oilbe bet oel benrjtte Siben 
paa anben ^Jtaabc, til 2eg, Wlæbe, og hellige; trji at bet $Bar> 
net ffal, bet ffal 33arnet, bet ftaacr faft, og b,ar albeleé ^srttet 
meb CoerOeielfe at gjøre. 

2aa laber ol ba efter Goangeliets s 2lnOii§ning i 9Etoor 
betragte Silien og A-nglen fom fiæremeftere. S SHbor, tl)i faa« 
lebeå oOerfpænbt aanbeligt er (i'Oangcliet iffe, at bet iffe fan 
bruge fiiiien og ynglen; men faatebel jorbiff er bet Ijetter iffe, 
at bet fnn fan enten oeemobigt betragte Silien og guglen, 
eller fmilenbe. 

fiaber oé af £ilien og fuglen fom Cæremeftere lære 

lauetjcb, eller lære at tic. 

Stji oiftnof er bet Salen, ber ubmærfer SKenneffet fremfor 
Xt)ret, og ba, IjbiS Støogen faa otl, langt fremfor fiilien. -Ken 



19 



forbi bet er et fortrin at funne tale, beraf følger iffe, at bet 
iffe ffulbe bære en Si unit at funne tic, eder at bet ffulbe bære 
en ringe .slunft; tøertimob, juft forbi 2J£enneffet fan tale, juft 
berfor er bet en stumt at funne tie, og juft forbi bettc fjanl 
fortrin faa let frifter fjant, berfor er bet en ftor Slunft at funne 
tie. Men bet fan (jan lære af be tanfe Særemeftere: Cilien 
og guglen. 

„Boger forft (Buoe Xtge og I>anø T&ttfnvbigfytb." 

Men fjbab t)\{ bette ftge, fjuab fjor jeg at gjore, etter fjoilfen 
2 træben er ben, om rj tuffen fan figei, at ben føger, at ben 
tragter efter ©ubå 9ftge? 2faf jeg fee at faae et Smbebe, fba> 
renbe til mine Gbner og kræfter, for at birfe beri? 9?ei, 2)u 
ffal førft føge ®ub§ Stige. ©!al jeg ba gibe al min formue til 
be gattige? 9iei, førft ffal Tit føge ©ubå Sftige. Sfal jeg ba 
gaae ub og forfwtbe benne Sære i 33erben? 9cet, Tu ffal førft 
føge Qhtbé 9tige. Men faa er bet jo i en Dig gorftanb ^ntet, 
jeg ffal gjore? $> a / ganffe bift, bet er i en bi§ gorfianb 3 n tet; 
•Tu ffal i brjbefte gorftanb gjore Tig felt) ril ^ntet, blibe til 
gntei for ©nb, lære at tie; i benne Sauåljeb er 53egtmbetfen, 
fom er, førft at føge &ub$ Stige. 

2aalebe3 lommer man, gnbeligt, i en bté gorftanb bag« 
lænbs til ^egrjnbelfen. 33egrjnbetfen er iffe bet, man begrjn* 
ber meb, men bet, man fommer til; og man fommer baglænbå 
til ben. 33egrmbetfen er benne ^unft at blibe tau§; tl)i at bære 
taul fom Gaturen er bet, er ingen Slunft. Cg bette faalebei 
i brjbefte gorftanb at btibc tau§, tau§ lige ooerfor ©ub, bet er 
©ubSfrrjgté 33egt)nbetfe, tl)i fom ©ubéfrrjgt er SBitåbomå 33e* 
grjnbelfe, faa er Sausfjeb @ub§frt)gt§ SBegrjnbeffe. Dg fom 
©ubsfrrjgt er mere enb 83iiSbonté 33egrmbelfe, er S3itébom, 
faalebeé er Sauåljeb mere enb ©ubéfrrjgtl s -8egtmbelfe, er Ghibl« 
frrjgt. 3 benne Sauéfjeb forftummer gubfrt)gtigt £nffetå og 
53egjeringen£ mange Sanfer; i benne Sausfjeb forftummer 
gubfrngtigt Saffigelfens Crbrigbom. 



20 

Set er SØienneffetå fortrin for S ruret at funne tale; men 
i gorfjolb tit ©nb fan bet let btibe rit ^orbærbetfe for s Dcen= 
neffet, fom tan tale, at tutte tale. ©ub er i føimmeten, 9Jcen= 
neffet paa forben: berfor funne be iffe gobt tatc [ammen. 
&>ub er SEføitébom, Set SJienneffet beeb er los Sno!: berfor 
funne be iffe gobt tate fammen. ©ub er ftjerligfjeb, SJJenneffet 
er, fom man figer bet tit et S -Barn, enbog fit eget ^et betræffenbe 
en titte Sosfe: berfor funne be iffe gobt tate fammen. Slim 
i megen fjrtjgt og SBæben fan 9)cenncffet tate meb ©ub; 
i megen 5*t)gt og 33æben. Etten at tale i megen $rt)gt og 93æben 
er af en anbcn ©runb banffetigt; trjt fom SIngeft gjor, at ©tern* 
men legemligt fbigter, faafebeå gjør bet ogfaa megen [5r^gt 
og 93æben, at Salen forftnmmer i Sausljeb. Set beeb ben 
rette 93ebenbe; og Sen, ber iffe bar ben rette 93ebenbe, (jan 
lærte maaffee juft bette i 33ønnen. Ser bar ^oget, ber laae 
{jam faa meget paa 8inbe, en 3ng, fom bnr t)am faa bigtig, 
bet bnr rjnm fan mngtpnnliggenbe ret at gjore fig forftaaelig 
for &ub, tjan bar bange for, nt t)nn ffulbe i 93ønnen fjabe glemt 
9coget, nf, og tjbté rjan rjabbe glemt bet, fnn bnr t)nn bnnge for, 
nt ©ub iffe nf fig felb ffulbe l)itffc paa bet: berfor bilbe rjan famle 
fit 2inb til at bebe ret inberligt. Og fjbab ffeete tjam faa, tjbté 
fjan elterå bab inberligt? Set Aorunberlige ffeete tjam; efter« 
Ijannben fom rjan biet) inberligere og inberligere i s -8ønnen, 
l)aX)be rjan 2Jftnbre og SDcinbre at fige, og titfibft bleb rjan ganffe 
tau3. §an bleb tau§, ja fjbab ber om muligt enbnu mere enb 
£au§rjeb er mobfat bet at tate, tjan bien en §ørenbe. .s)an meente 
at bet at bebe er at tale; tjan lærte at bet at bebe ilte blot er 
at tie, men er at tjøre. Og faalebei er bet; at bebe er iffe at 
tjøre fig felb tale, men er at tomme til at tie, og at blibe beb at 
tie, at bie, til ben s -8ebenbe Ijører ohtb. 

Serfor er bet, nt Sbangetieté Drb, foger førft Mub* 3ftige, 
opbragenbe ligefom binber SKunben paa SØtenneffet, beb paa 
etljbert entelt 5børg§maal (jan gjør, om bet er Set tjan flat 
gjøre, nt fbnrc: nei, Sit ffal førft foge ©ubl Stige. Dg ber- 
for er bet man fnn omffribe bette Gbangelieté Drb faatebeS: 



21 

©u ffal begpnbe meb at bebe, ilte font om — buao bi jo fjabe 
oiift — 33ønnen altib begbnbte meb Sansbeb, men forbi naar 
bønnen ret er bteøet SSøn, jaa er ben btebet Sansfjeb. Søger 
førft ©ub§ Stige, bet er: beber! ©erfotn Xit fpørger, \a om ©u 
i Spørgåmaal gjennemgif alt (infelt, fpørgenbe, er bet Dette, 
jeg ffal gjøre, og naar jeg gjør bet, er bet faa at jøge Ghtbs Stige: 
ba maa bertit fbarel: nei, ©u ffal førft føge ©ub§ 9tige. 3ftett 
at bebe, bet bil fige, retteligen at bebe, bet er at blive taué, og 
bet er at føge førft Qhtbs IRtge. 

"-Denne Sausfjeb fan ©u lære fjos Silien og fuglen, ©et 
bil fige, beres Sausfjeb er ingen Sunft, men naar Xu bfiber 
taitl fom Silien og Naglen, faa er ©u øeb ben ©egrjnbelfe, 
fjbilfen er, førft at føge Ctfubé 9tige. 

§bor fjoitibeligt er ber iffe bernbe nnber ©ubs" himmel 
fjol Silien og fuglen, og fjbørfor? Spørg ©igteren; f)an f barer: 
forbi ber er Sausfjeb. Cg nb til benne (jøitibelige Sauåljeb 
længes fjan, bort fra ^erbsltgfjeben i s Dcenneffe=$erbenen, 
fjbor ber er faa megen Salen, bort fra tjele bet berbslige 2Ken* 
neffe=Sib, fom fun paa en førgelig 9J?aabe bebifer, at 9Jtenneffet 
t>eb Salen nbmærfer fig fremfor £ tyrene. „Sfji", vil digteren 
fige, „er bet bel at nbmcerfe fig, nei faa foretræffer jeg langt, 
langt Sausljeben bernbe; jeg foretræffer ben, nei, ber er ingen 
Sammenligning, ben nbmærfer fig uenbeligt fremfor Sftett* 
neffene, fom fnnne tale". 3 Statureng Sausfjeb mener ©tg« 
teren nemlig at fornemme Gmbbommens Stemme; i i">?en= 
neffeneé trable Salen mener fjan iffe blot iffe at fornemme 
Øubbommens Stemme, men iffe engang at fornemme, at 
SDcetrøeffet er i Slægtffab meb QHiboommen. digteren figer: 
Salen er 9J?enneffeté fortrin for Styret, ja ganffe bift — ber* 
i om fjan fan tie. 

93cen at fnnne tie, bet fan ©u lære berube r)o§ Silien og 
englen, fjbor ber er Sausfjeb, og ogfaa noget ©ubbommetigt 
i benne Sausljeb. ©erube er Sausfjeb; og iffe blot naar 2itt 
tier i ben taufe Stat, men ogfaa naar ©agen igjennem be ru* 
finbe Strænge ere i 53eoæge(fe, og 21tt er fom et .§ao af Stjb, 



22 

er ber bog Xanlljcb bcrube: l)ber tjær gjøt bel faa gobt, at 
Sngen af bent, og iffe 511te tilfammen gjøre noget 33rnb paa ben 
fjøitibelige %au§fyeb. Xernbe er XauSfjeb. 2foben er tan§; 
felt) naar ben Ijbiffer, er ben bog tauå. X()i Xræerne, enbog 
l)bor be ftaae tætteft i SCRængbe, bjolbe Ijtnanben, t)Oab s Dien= 
neffene faa f jetbent, trobå giOet Sofie, rjolbc Ijinanben: bet 
bliber mellem o§. §abet er tauft; felt) naar bet rafer tarmenbe, 
er bet bog tauft. 3 forfte Øieblif Ijører Xn maaffee feil, og $)u 
tjører bet larme. Xerfont Xn tjafter og gaaer meb ben 93efleb, 
gjør Xn |>abet Uret. §bi§ Xn berimob giber Xib og tjører notere 
efter, tjører Xn — fornnberligt! — Xn l)ører Xan§l)eben; tt)i 
C5enéformtg()eb er bog ogfaa Xanéfjeb. 9?aar Xanéfjeb i aftenen 
Ijbiler ooer Sanbffabet, og Xn fra Gmgen Ijører ben fjerne s -8rø= 
len, eller Xn fjernt fra 93onbemanbené §uu8 l)ører .Spnnbens 
hjemlige Stemme: faa !an man tf fe fige, at bette ^røl eller 
benne Stemme forftrjrrer Xanéljeben, net Xette l)ører meb 
til Xanåtjeben, er i tjemmcligrjebéfnlb, forfaabibt igjeit i tané 
Dbereenåfomft meb Xanåtjeben, bet forøger ben. 

Dg lab ol nn nærmere betragte Silten og fuglen, af ()0ilfe 
bi ffnile lære. fugten tier og bier: ben beeb, eller rettere, ben 
troer fnlbt og faft, at 2ttt ffeer i fin Xib, berfor bier fuglen; 
men ben beeb, at ben ttlfommer bet iffe at bibe Xib eller ^ag,, 
berfor tier ben. Xet bil nof ffee til ben beleilige Xib, figcr fug- 
len, bog nei, bet figcr Otøglen iffe, ben tier; men benå Xanstjeb 
er talenbe, og benne benå Xanåtjeb figcr, at ben troer bet, og 
forbi ben troer bet, berfor tier ben og bier. 9laax faa Øiebliffet 
fommer, faa forftaacr ben tanfe ^ugl, at bet er Øicbliffet; ben 
benytter bet, og ben blcb albrig beffjænunct. 3aalcbcs ogfaa 
meb filten, ben tier og bier. Xen fbørger iffe ntaalmobigt 
„naar fommer ^oraarct?" tr)i ben beeb, bet fommer i ben he< 
leilige Xib, ben beeb, at bet bar ben felb mtnbft tjenligt, om ben 
fif £ob at beftemme 2tareti Xiber; ben figcr iffe „naar \aae 
bi bog 9tegn?" eller „naar faae bi bog Sølffin?", eller „nn 
fif bi for megen 9icgn", eller „nit bar føeben for ftærf;" ben 
fpørgcr iffe fornb, l)børlebc§ Sommeren bil Glibe iaar, boor 



23 



lang eller tmor lort: net, ben tier og bier — faa eenfolbig er 
ben, men bebraget biet) ben bog albrig, t)t>ab jo ogfaa fim Ian 
b,ænbe ftfogffaben, ille Gettfotbigfjeben, ber ille bebrager og 
ille bebrageå. Baa lommer ba £ieblillet, og naar faa øie= 
blttlet lommer, faa forftaaer ben taufe £ilie, at nu er Øieblit* 
let, og ben benrjtter bet. £), 3 (£enfotbigt)ebeng bt)bfinbige 
£æremeftere, mon bet ogfaa ftulbe uære muligt, naar man tater, 
at træffe „Sieblitlet"? 9?ei, lun oeb at tie træffer man Øie» 
blitlet; ibet man taler, blot man figer eet Crb, gaaer man ©liu 
af £ieblillet; lun i Sauéfjeben er £iebtitlet. Og berfor b,ænbte 
bet oel faa fjelbent et 9.1tcnnefle, at f)an ret lom til at forftaae, 
naar £ieblittet er, og til ret at bcnt)tte Ciebliltet, berfor, forbi 
b,an ille Ian tie. §an Ian ille tie og bie, beraf laber bet fig maaflee 
forllare, om £!ieblilfet flet ille lommer for l)am; f)an Ian ille 
tie, beraf laber bet fig maaflee forllare, at tjan ille mærlebe 
£HebtiHet, ba bet lom for b,am. Xfyi Siebliflet, ffjønbt foangert 
meb fin rige ©etrjbning, laber bog ille noget S3ub gaae forub, 
for at melbe bet§ s 2inlDmft, bertil lommer bet for tjnrttgt, naar 
bet lommer, ber er jo ille et Øiebtifé Zib forinben; ei (jetter 
lommer Øiebtillet, tjbor betrjbningsfulbt bet eub er i fig felo, 
meb Sartn eller meb s 2tnflrig, nei bet lommer fagte, meb let* 
tere £rjeb enb nogen <2tabning3 lettefte ©ang, ttjt bet lom« 
mer meb bet ^lubfeliges lette gfeb, liftenbe lommer bet: ber= 
for maa man oære ganfle taus, lpi§ matt flat fornemme „nu 
er bet ber"; og i næfte £)ieblil er bet forbi, berfor maa man 
b,at>e bæret ganfle taué, f)t>té bet flal tt)lle<§ (2n at bentitte bet. 
9ften bog afhænger $ttt af Eieblillet. Cg bette er oiftnol XUx)h 
len i langt, langt be flefte SKenneflers SiD, at be albrig fornam 
Øieblillet, at i bere» 2it> bet ©Dige og bet timelige lun ftilteé 
ab, og ()Oorfor? forbi be ille luttbe tie. 

fuglen tier og liber. §oor megen §jerteforg ben enb 
Ijar, ben tier. 2elo Srlenenå eller (Senfomfyebenå tungfinbige 
Sllagefanger tier. Sen fuller tre ©ange, berpaa tier ben, ful« 
ler atter tre ©ange; men Oæfentligen tier ben. %ln' fytiab bet er, 
figer ben ille, ben Hager ille, ben anttager ^ngen, ben fuller 



24 

for igjen at fomme lit at tie. ©et er nemlig fom bttbe %au$* 

fjeben fprænge ben, berfor maa ben fnffe, for at Innne tie. Ari* 

tagen for Sibelfe er Sugten iffe; men ben tanfe gugl fritager 

fig for ()0ab bcr gjor £ibetfen tungere, ^(nbreé mtéforftaaebe 

Seeltagelfe, for f)0ab ber gjor Sibclfen fangtiarigere, ben megen 

Salen om Sibelfen, for fjtiab ber gjor Sibetfen til bet fom er 

tiærre enb £ibelfe, til Utaatmobig()cben3 og 8orgmobigf)eben§ 

©tmb. Xf)t tro iffe, at bet bog fnn er libt $atff()eb af fuglen, 

at ben tier, naar ben liber, at ben bog i fit £jnberfte, f)tior taul 

ben enb er mob 2tnbre, iffe tier, at ben ber Hager otter fin Sfjebne, 

anftagcr ©nb og Xftenneffer, og laber „fjertet frjnbe i Sorgen". 

Sftei, Sugfen tier og liber. '»•Hf, bet gjor 50ienneffet iffe. Tkn fjtioraf 

fommer bet tiel, at menneffelig Sibelfe, fammenlignet meb 

3nglen§, frjneå faa frygtelig? mon iffe beraf, at 9Jienneffct 

fan tale? 9Jci, iffe beraf, t()i bet er jo et Aortrin, men beraf, 

at SDtenneffet il!e Ian tie. ®et er nemlig iffe fom ben Utaal^ 

mobige, og, enbnn rjeftigere, ben gortoitilebe mener at for= 

ftaae bet, naar l)an — og bettc er atlerebe en 9fttébrng af Xalen 

og (Stemmen — naar I)an figer eller ffrigcr: „gib jeg fjatibe en 

Stemme fom Stormene, at jeg fnnbe nbfige al min Sibelfe, 

fom jeg fornemmer ben!" £), bet bar fnn et baarligt SDltbbel, 

i famme ©rab tiil rjan fnn fterrfere fornemme ben. SKet, men 

()t>té S)u fnnbe tie, l)bté 3)u (jatibc $ugten§ £au3f)eb, faa ffnlbe 

Sibelfen tiel blitie minbre. 

Dg fom englen, faalebcé Cilien, ben tier. Dm ben enb 
ftaaer og liber ibet ben titéner, ben tier; forftiffe fig fan bet 
uffrjlbtge 93arn iffe — bet forlanges ba l)cflcr iffe, og bet er 
en £t)ffe for ben, at ben iffe fan bet, tf)i fanbeligen ben Shtnft 
at fnnnc forftifle fig fjobeé bt)rt — forftillc fig fan ben iffe, 
ben fan iffe for, at ben ffifter fortie, og bertieb forraaber, Ijbab 
man jo tjenber \xw benne Slegljebenå garbefftften, at ben liber; 
men tie gjør ben. Ten bilbe gierne liolbe fig opreift for at ffjnle 
l)tiab ben liber, bog bertil l)ar ben iffe kræfter, iffe bette .'perre* 
bomme otier fig felt), benå .V>oticb fonter mat og boiet, ben aov 
bigaaenbc — fjtité efleré nogen gorbigaaenbe l)ar faa megen 



25 

S>eeftagelfe, at [jan agter paa ben! — ben ?}orbigaaenbe for* 
ftaaer, fjdab bette bettjber, bet er talenbe nof; men Stiten tier. 
Saalebeå fitlten. SOten Ijdoraf tommer bet del, at menueffe* 
lig Sibelfe fammenlignct meb Stltetté ftjneå faa frygtelig, mon 
iffe beraf, at ben iffe fan tale? §dté Silien fnnbe tale, og fjdté 
ben bo, at font 9)ienneffet, iffe fjadbe lært ben ftunft at tie: 
mon ba iffe ogfaa benå Sibelfe dilbe blide frtjgtelig? Wen Stiten 
tier. gor fitlten er bet at libe bet at libe, Ijderfen mere etter 
minbre. £og jnft naar bet at Itbe Ijderfen er mere etter minbre 
enb bet at libe, faa er Sibeffen faa meget font bet er muligt 
enfelt* og eenfolbiggjort, og gjort faa liben fom bet er muligt. 
SKtnbre fan Sibelfen iffe blide, ba ben jo bog er, og altfaa er 
l)dab ben er. 9Ken bertmob fan Sibelfen blide uenbelig meget 
ftorre, naar ben iffe noiagtigt blider Ijderfen mere eller 
minbre enb bet ben er. Sftaat Sibelfen er Ijderfen mere eller 
minbre, altfaa naar Sibelfen fun er bet s 33eftemte, ben er: er 
ben, feld om ben dar ben ftørfte Sibelfe, bet 9)ftnbfte ben fan 
dære. DJten naar bet blider ubeftemt, Ijdor ftor Sibelfen egentligen 
er, faa blider Sibelfen ftorre; benne Ubeftemtfjeb foroger Si* 
belfen uenbelig. Cg benne Ubeftemtfjeb fremfommer juit deb 
bette 9Jcertneffet§ tdetobige gortrin at funne tale. Sibeljenå 
53eftemtfjeb bertmob, at ben er Ijderfen mere eller minbre enb 
tjdab ben er, naaeå fun igjen deb at funne tie; og benne 2nu§* 
(jeb fan Tu lære af fuglen og Silien. 

'Jerube fjol Silien og ynglen er ber Xauåfjeb. 9Ren fjdab 
ubtrriffer benne %an§t)eb? Zen ubtrtjffer s 2Srbobigtjeb for ©ub, 
at bet er fjant, ber raaber, og fjant ene, fjdent SBitébom og <vor* 
ftanb tilfommer. Cg jnft forbi benne Sauéfjeb er SCrrefrtjgt 
for ©ub, er, fom ben fan dære bet i 9caturen, Sitbebetfe, berfor 
er benne Sausljeb faa fjøttibelig. Cg forbi benne Xau^eb er 
foalebeå (jøttibettg, berfor er bet, man fornemmer @ub i 5fta* 
turen — tjdab Unber del, naar %li tier af 5@rbøbigfjeb for fjant! 
felo om fjan iffe taler, bet at 311t tier af 36rbøbigfjeb for fjant, 
dirfer jo paa Cfn, fom om Ijan talte. 

fodab £ u berimob deb ingen ^igterå §jælp fan lære af 



26 

Sauåfjeben berube f)oå Silien og fuglen, Ijbab fun Gbangetiet 
Ian lære 'Sig, er, at bet er Wbor, at bet ffal bære 9(lbør, at gug* 
ten og Sttien ffal bære Særemcfteren, at Su ffal tage efter 
bem, tære af bem, ganffe afborligt, at Su ffal blibe tauå fom 
Silien og fuglen. 

Dg aflerebe bette er jo 9Uboren — naar bet forftaaeå ret* 
tetigcn, iffe fom ben brømmcnbe Sigter, eller fom Sigteren, 
ber laber Gaturen brømme om fig — bette: at S)u nbe f)o3 
Stiten og fuglen fornemmer, at Sit er for @ub, t)bab ofteft 
gfemmeå faa ganfle i Salen og ©amtalen meb anbre SMenneffer. 
Stji naar bi blot tale So fammen, enb mere naar bi ere Si eller 
glere, glemine§ bet faa let, at Sn og 3^9/ "i So, eller at bi 
Si ere for ©nb. 9tten Stiten, ber er Særemefteren, er btjbfinbig. 
Sen inblaber fig flet iffe meb Sig, ben tier, og beb at tie bil 
ben bett)be Sig, at Sit er for ®ub, at Sit ljuffer paa, at Su 
er for ©nb — at Su ogfaa i Wlbor og ©anbrjeb maatte blibe 
tau? fer ©nb. 

Dg tau§ for @ub fom fiilien og ^fuglen ffal Su blibe. 
Su ffal iffe fige „gitgfen og xiilien fitnne fagtenå tie, be funitc 
fo iffe tale"; bet ffal Su iffe fige, Su ffal oberfjobebet 3*Uet 
fige, iffe gføre enb bet minbfte 3forføg paa at umittiggjøre Un* 
berbiténing i Saitéljeben, beb, iftebctfor at gjøre ^llbor af at 
tie, baarligeu og meningsløft at flubbre Sauéljeb inb i Sale, 
mooffee fom Salene tøjenftanb, faa ber iffe blioer ^toget af 
Saustjeben, men berimob en Sale bliber til: om bet at bære 
taité. Su ffal for Wub flet iffe blibe Sig felb bigtigere enb en 
fiilie eller en gugl — bog naar bet bliber 2Ubor og Sanbfjeb 
meb, at Su er for Wub, bil bet ©ibfte følge af bet g-ørfte. Dg 
om enb Ijbab Su bil i ^ x erben bar ben meeft førbaufenbe s 43e» 
brift: Su ffal erfjeube fiilicn og fuglen for Sin Særemefter, 
og for Wub iffe blibe Sig felb bigtigere enb Silien og Tvugleu. 
Dg om bjele S3erben iffe bar ftor nøf til at rumme Sine flaner, 
naar Su bil folbe bem ub: Su ffal af Sngleu og fitlten fom 
fiæremeftere lære, for ©ub at fuiiue folbe alle Sine flaner 
eenfolbigt fammen i bbab ber tager miubre $Iab£ enb et ^unft, 



27 

og gjør trtinbre @tøi enb ben meeft intetfigenbe Ubett)befigt)eb: 
i Sanåljeb. Og om fjbab ®u teeb i 2>erben bar faa qbalfulbt, 
fom bet afbrig Oar obteøet: Tit ffaf erfjenbe Stiten og 2mQf eu 
for Tine Særemeftere og iffe bfibe Tig fetb bigtigere enb Silien 
og fuglen er fig i fine ©maaforger. 

©aatebeé naar (Soangetiet gjør bet tit s 31tbor meb at fuglen 
og Silien ffat Oære Særemefteren. s 2(nberfebe3 meb Tigteren, 
eller meb bet 9)ienneffe, ber, juft forbi elbøren mangler, i 
Sauål)eben f)o3 Silien og S"9^en iffe bliber ganffe tau§ — 
men blibec Tigter. ^iftnot er nemlig Tigter=Safe tjøift for* 
fffetlig fra atminbelig mennefMig Sale, faa fjøttibetig, at ben, 
fammentignet meb atminbelig Sale, er næften fom Sanåfjeb, 
men Saitgfjeb er bet bog iffe. Gi felter foger Tigteren Sauå= 
tjeben for at tomme til at tie, men ombenbt, for at tomme tit 
at tale — fom en Tigter taler. 3 Saitåfyeben bernbe, ber brøm= 
mer Tigteren om 33ebriften, fom tjan bog itfe tommer til at 
nbføre — tfn' Tigteren er jo iffe felten; og fjan bliber belta* 
lenbe — maaffee blioer fjan jnft Oeltalenbe, forbi (jan er 33e* 
briftené nlrjffefige (lifter, mebenå felten er benå fattelige (51= 
ffer, altfaa forbi ©åbnet gfor fjant Oeltalenbe, fom ©abn bcefent= 
lig gfør Tigteren — §an bliber beltalenbe; benne fjanå S3el* 
talenl)eb er Tigtet. Terube i Sauåfjeben, ber ubtafter tjan 
ftore flaner tit at omffabe og lt)ffaliggjøre fiete $erben, ftore 
flaner, fom albrig blide til ^irfeligtjeb — nei, be blibe fo Tigtet. 
Terube i Sauåtjeben, ber ritger tjan ober fin Smerte, laber 311t 
— ja, enbog Særemefterne, fuglen og Silien, maae, iftebetfor 
at lære fjam, tjene fjant — tjan laber 511t gibe ©jenfrjb af fjané 
Smerte; og benne ©mertenå ©ientrjben bet er Tigtet, tfji 
et ©frig flet og ret er iffe Tigt, men ©frigeté uenbelige ©jen= 
lrjben i fig felo bet er Tigtet. 

Sau§ bliber altfaa Tigteren iffe i San§fjeben fjoå Silien 
og ftuQien, og fjborfor iffe? jnft forbi tjan benber gorf)otbet 
om, gjør fig til bet SSæfentUgere i ©ammenligning meb Silien 
og fuglen, bilber fig inb, at tjan enbog fjor gortjenefte af, 
fom bet tjebber, at laane fuglen og Silien Orbet og Salen, 



28 



iftebctfor ot Dpgaben bar, felt) at lære Xattsfjeb of Stiten og 
guglen. 

£), men at bet bog ntaatte Ipffeå (Slbangeftet beb §jælp 
af Silien og fuglen at lære 'Sig, m. %., Sliberen, og mig, at 
gjøre Tig ganffe taué for ©ub! 2lt Tit i SauSrjeben maatte 
glemme Tig felb, tjbab ®u felt) fjebber, Tit eget 9ktm, bet 
berømte -sAabn, bet elenbige 9Jabn, bet ubettjbclige Sftabn, for 
i Tauéljeb at bebe tit ©ub: „IjeMget borbe Tit Sftabn!" 2It Tit 
i Tauérjeb maatte glemme Tig felb, Tine flatter, be ftore, S M 
omfattenbe flaner, eller be inbffrænfebe flaner betræffenbe 
Tit £ib og bete Srcmtib, for i Taitéljcb at bebe tit ©nb: „tomme 
Tit Stige!" Sit Tit i Tausljebcn maatte glemme Tin SSiDfie, 
Tin ggenfinb, for i Tauåljcb at bebe til ©ub: „ffee Tin SMUtel" 
3a, tjbté Tn af ^itien og fuglen fttnbe tære at bltbe ganfte 
tang for Wub, rjbab ftittbc ta iffc ©bangeliet funne forhjætpe 
Tig til, ba ffittbe Rittet bære Tig umuligt. SØcen tjbté bog blot 
(ibangcliet beb ^jætp af Sifien og fuglen lærte Tig Sauéljeb, 
fjbab t)ar bet faa itte allerebc hjulpet Tig til! Tl)i, font fogt, 
er Wubåfrrjgt SBttébotnå SSegtjnbetfe, faa er Tauél)eb @ub§» 
frugis 93egrmbelfe. ©af til SØcrjren og Min btté, figer Salomø; 
gaac til fuglen og Milieu og lær Tauéfjeb, figer (Sbangeltet. 

„Søger førft ($ub$ IRige og Ijatté 9ictfærbig()eb." l'ieu 
tlbtrpffct for at man førft foger ©ubl 9tige er netop £au§» 
[)cben, ben Taityfjcb, fom er fitlienå og Oruglenl. Stiten og 
Tvnglen foge @ub§ "Hige, flet ilte Stnbet, alt bet ©ørige bor= 
bcr bent tillagt. 9Ken faa føge be jo tffc ©ubå Stige førft, naar 
be flet ilte føge Slnbet? .s^boraf tommer bet ba, at Sbangeliet 
figer: fuger førft ©ub3 9uge, og berbeb laber font nar bet beta 
yjceuing, at ber faa bernæfi nar Slnbet at foge, uagtet bet bog 
er aabenbart, at bet er GUbangelietå SKening, at ©ubå Stige 
er bet Snefte, ber flat fogeå? Tet fomntcr bel beraf, at bet er 
unegteligt, at ©ub§ Stige run fan føgeå, naar bet foge* førft; 
Ten, font tffc foger ( s mb<5 fftige førft, foger bet flet iffe. grentbeleS 
tommer bet beraf, at bet at funne foge, i fig inbeljøloer en SDfJu- 
ligrjeb af at funne foge Slnbet, og berfor maa Sbangeltet, font 



29 

jo mb til bibere ftaaer ubenfor Sølenneffet, ber attfaa ogfaa mit 
føge Stnbet, fige: ©ubå Slige ftat ©u føge forft. Dg enbetigen 
tommer bet beraf, at (ibangetiet mitbt og fjerligt neblaber fig 
til SØlenneffet, tater faa fmaat for fjant, for at totte I) am til bet 
®obe. ©erfom (fbangetiet ftrar. bilbe fige: 2)u flat ene og alene 
føge &ubå Slige, faa bilbe t»et SOJenneffet ftjneg bet bar for SQleget 
forbret, ()an bilbe, fjalb utaatmobig, fjalb angeft og bange, trætte 
fig titbage. Wien nu fæmper (ibangetiet fig Itbt efter fjant. 3)er 
ftaaer SJlenneftet meb be mange Sing for Øie, fom fjan bit føge 
— ba fjenbenber Gbangeliet fin Sale til [jam og figer: „føg 
førft ©ubi Slige." &aa tænfer SDlenneffet: nit ja, naar jeg fiben 
faaer 2ob at foge 5(nbet, faa lab mig ba gjore SSegrjnbelfen meb 
at føge ©ubå Slige, ©før fjan faa birtelig 33egtjnbeffen bermeb, 
iKeb (Sbangeliet gobt, fjbab beraf bil følge, at fjan nemlig btiber 
faalebeé tilfrebåftiffet og mættet beb benne Søgen, at fjan reent 
glemmer at føge Stnbet, ja at [jan intet minbre enb ønfter at 
føge 9tnbet — ■ faa bet nu btiber 2anbfjeb, at fjan ene og alene 
foger Qmbå Slige. Saalebes bærer (Sbangeliet fig ab, og faa« 
lebeé taler jo en 3@lbre til et SBarn. Xænt -Tig et 33arn, ber ret 
er fulten; ibet i^toberen fætter SOlaben paa Sorbet, og 33arnet 
faaer bet fremfarte at fee, er barnet iffe langtfra at græbe af 
Utaalmobigfjeb øg figer: „fjbab ffal ben ©mule forflaae, naar 
jeg tjar fpiift bet, er jeg lige fulten"; maajtec bliber 93arnet 
enbog faa utaalmobigt, at bet flet itte bil begtjnbe at fpife, 
„forbi ben Smule bog iffe fan fjjæfpe SKoget". SKen 9)coberen, 
fom gobt beeb, at bet ipele er en SØltéforftøaetfe, figer: „ja, ja, 
min lille 2?en, fpiis nu bet førft, faa tan bi jo altib fee at faae 
tibt mere". <2aa tager barnet fat, og Ijbab fteer? barnet er 
mæt, inben bet §albe er fpiift. fQabbe 9)ioberen ftrar. irettefat 
SBamet, og fagt: „ber er faamænb mere enb not", faa [jabbe 
9)coberen bel itte fjabt Uret beri, men fjun [jabbe itte gibet tieb 
fin 3tbfærb et ©jempet paa ben SSitåbom, fom egentligen er 
Cpbragelfenå, Quiltet tjun berimob nu gjorbe. ©aalebeå meb 
(S'bangetiet. ©et er iffe Gbangeliet bet SSigtigfte at irettefætte 
og ftjenbe; tjbab ber er Gbangeliet bet 9?igtigfte er at faae 3Ren< 



30 

tteflene tit at tage efter bet. Terfor figer bet „føger førft". 3)er* 
Oeb flopper bet faa at fige 2)innben paa alle 9)ienneffeté £snb= 
uenbinger, bringer (jam til Xauéijeb, øg faaer f)am uirfelig til 
at begijnbe førft paa benne Søgen; og faa mætter benne 2øgen 
Wenneffet faalebeå, at bet nn Blider fanbt, at t)an føger ene og 
olene ©nbé 9iige. 

@øg førft (#nbs 9iigc, bet er, btit> fom Silieit og Singlen, 
bet er, blid for Qhtb ganffe tau§: faa flal bet £)t>rige oorbe Gber 
tillagt. 



II. 

„^ngen fan tjene to herrer; tfji fjan tnaa enten fjabe 
ben ene og elffe ben anben, eller f)o(be ftg til ben 
ene og foragte ben anben." 



ijM SE.! Tu oeeb, i 23erben er ber ofte 2ale om et Gnten< 
titler; og bette (snten^Crlier Oæffer ba ftor Cpfigt, beffjeftiger 
paa ben forffjelligfte SKaabe be 7vorffie£Itge . i £aa6, i A-rtigt, 
i traol SMrffomfjeb, i fpænbt Uoirffotnljeb o. f. 0. Tit oeeb og- 
faa, at ber i ben iamme ^erben er tjørt en Sale om, at ber intet 
(intender er til, og at benne 33ttébom igjen bar gjort lige 
faa megen Cpfigt font bet 6ett)bning§fulbefte (inten=(iller. 
3Ken fjerube, i Sansljeben tjo3 Stiten og guglen, fhilbe bet fjer 
oære toiolfomt, at ber er et (5nten=(sller; eller fmlbe bet Ijer 
oære toiolfomt, Ipilfet bette Gnten=Glter er; eller fhilbe bet Ijer 
oære toiolfomt, om bette GntemGUer ifle er i brjbefte gorjtanb 
bet enefte (2nten*Gtter? 

9cei, berom Ian fjer, i benne fjøitibelige San§fjeb ilfe blot 
nnber ©ub§ fttmmel, men i benne fiøitibelige Saitsfjeb for ©nb, 
berom Ian [jer ingen Soiol Oære. Ter er et (Snten=(Sller: enten 
&ub — eller, ja faa er 9teften Kgegrjlbtgt; fjbab faa enb forreften 
et SRenneffe oælger, naar tjan iffe oælger Ghtb, er fjan gaaet 
C^fip af (inten^Sller, eller fjan er i gortabelfen oeb fit Gnten-- 
Cf Iler. 91 Itfaa : enten Ghtb; Tu feer, ber falber albeleå intet 
Crftertrtjf paa bet v 21nbet, unbtagen oeb SDcobfærningen til ®nb, 
l]Doroeb Gftertrnffet falber nenbelig paa ©nb, faa bet egentlig 



32 

er ©ub, ber, beb feto at bære SBatgeti ©jenftanb, fpænber 9Sat= 
geté Stfgjørelfe til at blioe i Sanbr)eb et l£nten»(*l(cc. STunbe 
et SKenneffe letftnbtgt eller tungfmbtgt mene, at ber, rjbor ©ub 
er meb fom bet (ine, bon egentlig er tre £tng at bælge mellem: 
r)an er fortabt, eller, fjan fjar tabt ©ub, og betfor er ber for (jam 
egentttgen (jetter intet (5nten--(Hlcr; t()i meb ©ub, bet er, naar 
@ub§=3oteftiUingen forfbtnber eller forqbafleé, gaaer ogfaa 
(Sntc nuller ub. -Tog Ijbor ftulbe bctte fitntic l)ænbe Siftøgen i 
Sauårjeben I)o§ Silien og fuglen! 

\Hltfaa (Sntcmli'llcr; enten ©ub, og fom ©bangeftet for- 
Harer bet, enten elfte ©ub eller fjabe Ijam. $a, naar ber er £arm 
omfring Tig, eller naar ®u er i IHbfprcbelfernc, ba fanei bette 
næften en Oberbribelfe, ber frjneé at nære altfor lang en 2tf« 
ftanb fra at elffe til at tjabe for at man fnnbe fjabe Sftet i at 
bringe bem faa nær famnten, i eet Stanbebrag, i een enefte 
Sanle, i to Crb, fom uben SJtettemfætninger, nben gnbffub§orb 
til nærmere Cbereenéfomft, nben enb bet minbfte 3fittetegn 
folgc nmibbelbart \>aa Ijmanben. 3tten fom jo et Segente i bet 
lufttomme Sftum falber meb nenbelig .s^aftigljeb, faalebeé gjor 
ogfaa £ané()cben berube bjos Silien og 3'nglen, ben Ijøtttbelige 
i£au§r)eb for ©ub, at btéfe to ØKobfætntnger i eet og famme 
9ai fraftøbenbe berøre bjinanben, ja blibe til i famme SKu: 
enten elffe eller l)abe. 2aa libet fom ber i bet lufttomme 9htm 
er et Xrebic, ber finfer bet falbenbe Segeme, *\aa libet er i benne 
rjøitibeftge SEaulljeb for ( s hib et SErebie, ber fnnbe bolbe bet 
at elffe og Ijabc paa en finfenbe Slfftanb fra binanben. — Gmten 
©ub; og fom (iuangeliet forflarer bet, enten bolbe fig til fjant, 
eller foragte l)am. 3 Selffab meb SKennefter, i vmnbel og 
SSanbet, i Omgang meb be 3Kange, ber ftjne§ at ligge en ftor 
Slfftanb mellem het at Ijolbc fig til lin og bet at foragte Ijam; 
„jeg betjøber iffe at omgaaeå bet Sftenneffe", figer man, „men 
beraf følger jo iffe, at jeg foragter fjant, paa ingen SDtøabe." 
Og faalebeå er bet ogfaa i ^-orljolb til Omgangen meb be Sftange, 
l)Oilfe man felfføpeftg«bibtløfltgt omgaaeå nben uæfentlig $in* 
berligljeb i mere eller nttnbre Sigegulbigbeb. Wien jo minbre 



33 

antallet blider, [o minbre, i dibtløftig gorftanb, fetjfabelig Om« 
gangen blider, bet er, jo inberligere ben blider, befto mere be* 
gtinber et Gnten=Gller at blide Soden for gorijolbet; og Cm= 
gangen meb ©nb er i brjbefte gorftanb og ubetinget ufetffabetig. 
Sag blot to Stffenbe, et gorfjolb, ber ogfaa er ufeljfabefigt, 
juft forbi bet er faa inberligt: for bem og bere» Jorbotb gjælber 
bet: enten fjolbe o» til fjinanben eller foragte fjinanben. Cg nn 
i Sausfjeben for &ub l)Oå Sitien og fuglen, Ijdor ber altfaa 
flet 3 n 9 en ei * tilftebe, l)dor ber altfaa flet ingen anben Omgang 
er for Sig enb ben meb ©nb: ja faa gjrelber bet: enten bjolbe 
fig til fjam eller foragte (jam. Ser er ingen Unbffolbning, ba 
ber er ingen Stnben tilftebe, og i etboert Silfælbe ingen 5inben 
faalebes tilftebe, at ©u fan bolbe Sig til fjant uben at foragte 
@ub; tf)i ber juft, i Sausljeben, er bet trjbeligt, f)dor nær Ønb 
er Sig. Se tdenbe (Slffenbe ere fjinanbeu faa nær, at ben Sne, 
faa længe ben $lnben er i Side, iffe uben at foragte b,am fan 
fjotbe fig til en ^Inben; beri ligger fjdab af (inten^Gfler ber er 
i bette gorfjolb. Sfii om bette (inten=Gller (enten fjolbe fig til 
— eller foragte) er til, beroer paa, fjdor nær be So ere fjinanben. 
Wien ©nb, fom jo fjetler iffe boer, er Sig enbnu nærmere, uen» 
beligt nærmere enb toenbe (ifffenbe ere fjinanben, (jan, Sin 
©laber og Cufjøtber, f)an, i boem Su leder, røres og er, fjan, 
af fjdté Waabe Su l)ar 2Itt Zaa bet er ingen Cderbridetfe bette 
enten at fjolbe fig til &ub eller at foragte fjam, bet er iffe fom 
naar et s Diennejfe for en Ubettjbeligbebå 2fi)lb anbringer Gnten-- 
Gller, et SOiennejfe, om f)dem man berfor meb s JJette figer, at 
fjan er fort for Sodebet. Saalebe« er bet iffe fjer. Sf)i beeU er 
Q5ub jo bog del Øub. Cg beelå anbringer f)an bet iffe i tførfjolb 
til bet Sigegtjlbige, fjan figer iffe: enten en 9tofe eller en Sulipan. 
Wien fjan anbringer bet i {yorfjolb til fig feld og figer: enten 
mig ... enten fjolber Su Sig til mig og ubetinget i Sllt, eller 
Su — foragter mig. ^Inberlebeå funbe &ub bog del iffe tale 
om fig feld; ffulbe @ub, eller ffulbe ©nb funne tale om fig feld 
fom dar fjan iffe ubetinget 9h. 1, fom dar f)an iffe ben Snefte, 
ubetinget Sllt, men blot faaban ogfaa 3?oget, Gn, ber gjorbe 

©. ftierfegaarb. XI 3 



34 

fig $aab om bog ogfaa maaffee at fomme meb i ^Betragtning. 
Baa maatte jo Wnb fjabe tabt fig fcld, tabt tforeftiflingen om 
fig felt), og bar iffe Ghib. 

3Wtfoo i £ané()eben f)0§ Citien og fuglen er ber et tinten« 
(ilter, enten C>hib .... og faalebes forftaaet: enten elffc fjam 
eller — f)abe (jam, enten (jolbe fig tit Ijam eller — foragte 
fjam. 

,<pbab beti)ber ba bettc 6nten=(£-tter, f)bab forbrer ©ub; 
t()i (inten=(itter er en g-orbring, fom jo be (ilffenbe forbre .^jer* 
ligfjeb, naar ben Orne figer tit ben 5(nben enten — etter. lUcen 
Qhtb forf)oIber fig iffe til ©tg fom en (fiffer, ei betler Sn 'Sig 
tit t)am fom en Ciffer. S-orljolbet er et anbet: 2fabningené tit 
B taberen. §bab forbrer f)an ba meb bette tinten — (ilter? 
.<pan forbrer St)bigf)eb, ubetinget £t)bigfieb; er ©u iffe lt)big 
i 9tlt ubetinget, faa etffer ©u liam iffe, og etffer 'Sit Ijam iffe, 
faa — fjaber Su f)am; er Sn iffe ttibig i ?l(t ubetinget, faa 
tjotber ©u 'Sig iffe til fjam, eller, f)olbcr Sit Sig iffe til f)am 
ubetinget og i 2ttt, faa rjolber Sn Sig iffe til barn, og Ijdber Sti 
Sig iffe til fjant, faa — foragter Sn (jam. 

Sonne ubetingebe Srjbigtjeb — at bjbté man iffe ciffer GJnb, 
baber man (jam, at fjbiå man iffe ubetinget og i 2ltt bolber 
fig til ()am, foragter man (jam — benne ubetingebe 2t)big[)eb 
fan Sn lære af be Særemeftcre, til l)bitfe berfor (ibangetiet 
fjenbifer, af ^ilien og ynglen, ^cb at lære at lt)be lærer man 
at rjerffe, liebber bet, men enbmi btéfere er bet, at beb felt> at 
bære lt)big fan man lære £nbigbeb fra fig. 2aalebe§ meb Silien 
og $ngten. Se bjabe ingen Wlaqt til bcrmeb at toinge ben 2æ= 
renbe, be fjabc blot ben egne finbigbjcb fom bet Sbingenbe. 
2ilien og /^itfllen ere „be Itjbige Særcmeftere". (ir bette iffe 
en befi)nberlig Sale? „lijbig" er fo etterS bet Crb, man bruger 
om ben Særenbe, af fjant forbrcé, at ban ffal bære ttibig; 
men fjer er bet 2æremcfteren felb, ber er Inbig! Cg tjbori mt« 
berbifer f)an? i £t)bigt)cb. Cg l)borbeb nttberbifer fjan? beb 
2t)bigl)eb. ftnnbe Sn blibe faalebei lt)big fom Silien og eng- 
len, ba ffitlbc Sit ogfaa beb Srjbigljeb fnnne lære £tibtg()eb 



35 

fra Tig. 2Ken ba tiel Ijberfen Tu etter jeg ere faalebeé Irjbige, 

faa laber o§ af Silien og fuglen (ære: 

2 tj b i g f) c b. 

Terube (}os Silien og fuglen, ber er Tauåbjeb, fagbe bi. 
9Ken benne %avL§§eb, etter, fjbab bi ftræbte at lære af ben, at 
btibe touå, er ben forfte 33etingelfe for i Sanbljeb at fitmte lt)be. 
9toar 2Ht omfring Tig er bjoitibelig Sauébjeb, font berube, og 
naar ber er Tauåljeb i Tig, ba fornemmer Tu, og mcb Uenbe* 
tign,eben§ Gftertrpf fornemmer Tit 3anbf)eben af bette: Tn 
ffal etffe §erren Tin Gntb og tjene {jam alene; og Tn fornemmer, 
at bet er „Tig", Tig, ber ffal elffe ©nb faatebeå, Tig ene i ben 
ganffe SBerben, Tu fom jo er ene i ben rjoitibelige Xauårjebé 
Cmgibetfe, faafebes ene, at ogfaa bjber en Tbibl, og bjber en 
^nbbenbing, og bjber en Unbffnlbning, og bjber en Ubflugt, 
og rjbert et SpørgSmaaf, fort bjber en Stemme er bragt til Tau§= 
l)eb i Tit eget ^nbre, ^ Der e " Stemme, bet er, bjber en anben 
Stemme enb Qhibå, ber omfring Tig og i Tig taler til Tig beb 
Tanéljeben. 9Sar ber albrig faatebeå Tauåbjeb omfring Tig 
og i Tig, faa lærte og faa lærer Tn [jetter albrig 2t)bigbjeb. 9)ten 
riar Tn lært Tanétjeb, faa gaaer bet nof meb at lære Stjbigljeb. 

5tgt ba paa Gaturen omfring Tig. 3 Gaturen er 3(lt £tj= 
bigfjeb, ubetinget finbigbjeb. ."per „ffeer Ghtbå SSiEie fom i frirn* 
melen faa og paa forben"; etter bjbté Diogen anfører be tjellige 
Crb paa en anben 9)taabe, be paåfe atiigeoel: bjer, i kataren, 
„ffeer Q5ub§ s -lnllie paa 3 oroen )om ben er i .Rumlen". 3 s ^« s 
tnren er 3(lt ubetinget Snbigbjeb; {jer er bet iffe blot faa — 
fom bet ogfaa er i !:DJenneffe^erbenen — at forbi @ub er ben 
almægtige, berfor ffeer 3 n * e t> er[ b iffe bet 9Jtinbfte, uben banå 
SBittie, nei, f)er er bet titlige, forbi s 3llt er ubetinget Spbigbjeb. 
Wæn bette er bog bet en uenbelig 5orffJ e ^ ^ Set er bet jo, 
at iffe ben feigefte og iffe ben trobfigfte menneffelige Utribig* 
iieb, at iffe et enfelt s Dienneffes og iffe (jele 21ægten§ Ulpbig* 
l)eb formaaer enb bet DJJinbfte mob b,an§ ^ittie, b,an, ben %U 

3* 



36 

mægtige — et Shtbet, at Ijanå SSiCte ffeer, forbi 2ltt tgbcr fjant 
ubetinget, forbi ber ingen anben SStGie er enb fjanå i £>imten 
og paa forben; og bette er £ilfætbet i Gaturen, S Gaturen 
gjælber bet, fom ©taften figer „ber falber iffe en Spurt) tit 
forben uben fjanå SSiHie"; og bet tffe blot forbi t)an er ben 511= 
mægtige, men forbi SHt er ubetinget St)big^eb, f)anå SSittie 
ben enefte: tffe er ber enb ben mtnbfte ^nbfigctfe, tffe et Drb, 
ilte et Sut fjørei ber; ben ubetinget ftjbige Spuro falber ube» 
tinget h)big til forben, naar bet er fyanå SBtttie. $ Gaturen er 
911t ubetinget 2t)bigt)eb. SStnbeni Snfen, Sfobenå G5jenlt)ben, 
93ceffen§ 9Jtéfen, Sommerens Summen, 53tabene» §biffen, 
©ræifetS £>btéten, fjber en 2pb, entjber Srjben ©u f)ører, bet 
er 2Ut ^(blt)ben, ubetinget Srjbigljeb, faa S)u fan Ijøre ©ub beri, 
fom ®u fan Ijøre ()am i ben SJiuftf, ber er himmellegemerne^ 
33et>ægelfe i 2pbig()eb. Dg bet fremfarenbe SSetrå S -J>æligl)eb, 
og @ft)en§ lette 23nieligl)eb, og fmbeté braabcformige 31t)ben= 
I)eb og bet* ©ammenfjotb, og &rj§«@traalenå §urtig()eb, og 
Spbené enbnn [tørre: bet er 2Ht Stjbig^eb. Og Soten! Opgang 
paa Sltoffeflct, og benå Sftebgartg paa .Sltoffeftet, og SSmbenS 
Dmfoing paa SSinfet, og bet fttgenbe og bet frjttfettbe SBanbå 
Stiften til be beftemte £iber, og Ooereenéfomften mellem 2lar§* 
tibernc i ben nøiagtige SSejIen: 9tlt, 2tlt, bet er SUtfammen £tj* 
bigtjeb. ~sa, bar ber en Stjerne paa fumten, ber oilbe fjabe 
fin egen ^itlie, eller et Stoøgrau paa forben: be ere i famme 
Øieblif begge gjorte til luntet, og lige let. %i)i i kulturen er 2Ut 
Stttet, faalebeå forftaaet: bet er intet Slttbei enb ubetinget 
@nb§ SStHte, i famme ©teblif bet iffe ubetinget er ©ubå ^itlie, 
er bet optjørt at bære til. 

l'ab ol faa nærmere, og menneffcligt, betragte Silicn og 
englen, for at lære Stjbigljeb. Silicn og englen ere &nb ube- 
tinget h)bige. \xui ere be 93Jcftere. Te forftaae, fom bet fømmet 
fig Særemeftere, mcfterligen at træffe, af tjbab be flefte 3J£en« 
neffer Ocl gaae ©lip af og forfeile: bet Ubetingebe. Xl)i (Set 
forftaaer Bitten og fuglen ubetinget iffe — af I)bab be flefte 
9J?enueffer forftaae fig bebft paa: §albf>eb. 51 1 en lille Ulnbig 



37 

t)eb, at bet iffe ffulbe bære ubetinget Ulrjbtgfjeb, bet fan Silien 
ocj Sfagten i!fe, og bet bit be tffe forftaae. S M ben minbfte, minbfte 
Ult)bigb,eb ffulbe i Sanbljeb (jaoe noget anbet 9?abn enb: {yor* 
agt for Qhtb, bet forftaaer Silien og fuglen tffe, og bit tffe for* 
ftaae. 2tt ber ffulbe bære noget ^Inbet eller nogen 2(nben, fom 
ntan, beelt, tillige funbe tjene forttben at tjene ©ub, og at bette 
tffe — tillige ffulbe bære at foragte &ub: bet fan og bil fuglen 
og Silien iffe forftaae. SStbunberiige ©ifferfjeb i at træffe, og 
i at l)at>e fit Sib i bet Ubetingebe! Cg bog, o, 3 bijbfinbige Sære« 
nteftere, ffulbe bet bel bære muligt, at ber anbetftebå enb i bet 
Ubetingebe bar @tttetf)eb at finbe, ba jo bet 93etmgebe i fig 
felb er Ufifferfjeb! Saa ffulbe jeg bel fnarere tale anberlebeé, 
jeg ffulbe iffe beunbre ben ©tfferrjeb, tjbormeb be træffe bet 
Ubetingebe, men fnarere fige, at bet juft er bet Ubetingebe, ber 
giber bem ben beunbringsbærbige Stfferfjeb, fom gjør bem til 
Særemeftere i Srjbigrjeb. %fyi Silien og 3-uglen ere tøub ube* 
tinget tvjbige, be ere i Sobigbjeben faa eenfolbige eller faa ob= 
bjøiebe, at be troe, at Sllt, tjbab ber ffeer, er ubetinget 
Ghtb3 SMtlie, og at be flet iffe bjabe 51nbet at gjøre 
i $erben, enb enten ubetinget frjbigen at gjøre 
Øubå SSillte eller ubetinget hjbtgen at finbe fig 
i ©ubå aSiliie. 

£m bet <2teb, ber er anbiift Silien, er ret faa urjelbigt 
fom muligt, faa bet let laber fig forubfee, at ben bil bære albeleå 
til Cberfiob (jele fit Sib igjennem, iffe blibe bemærfet af en 
(Snefte, ber funbe glæbe fig ober ben; om Stebet og Cmgioelfen 
er — ja, ber bjar jeg glemt, at bet er Silien, jeg taler om — 
er faa „fortbiolet" ubjetbigt, at bet iffe blot iffe er føgt, men er 
f friet: ben lt)bige Silie finber fig lt)big i fit SSiKaar, og føringer 
ub i al fin £etttgb)eb. s -^i SOtenneffer, eller, et 9Jienneffe i Silien! 
©teb, bilbe bel fige: „bet er tungt, bet er iffe til at ubbjolbe, 
naar man er Silie og beilig fom Silien, ba at ffulle bære anbiift 
tyldbå baa et faabant 3teb, for ber at blomftre i en Cmgibelfe, 
ber er faa ugunftig fom muligt, fom beregnet baa at tiftntet* 



38 

gjøre ^nbtrtiffet af @n§ ©eiftgljeb; net, bet er iffe til at ubljotbc, 
bet er jo en Seftmtobfigetfe af Sfaberen!" (2aatebe§ bitbe bel 
et SØZennefte, eller bi SOtenneffer tænfe og tale, (jbté bi bare i 
Silienå Steb, og berpaa bténe af Wræmmelfc. lUten Sitien 
tænter anberlebel, ben tænfer font fan: „jeg l)ar jo iffe fefu 
fannet beftemme Stebet og SBilfaaret, bctte er altfaa iffe i 
fjernefte SCRaabe min Sag; at jeg ftaaer, fjbor jeg ftoaer, er Wub* 
S3iflie". 2aatebe3 tænter StHen; og at bet ogfaa birfefig er font 
ben tæn!er, at bet er Qhtb* SStflie, fan man fee paa ben; tf)i 
ben er beilig — iffe ^alonto i al fin herlig Ijeb bar faatebeé paa= 
tlæbt. O, ()oié ber bar ft-orffjel mellem Silie og Silie i beilig = 
l)eb, benne Silie maaltc tilfjenbeå ^rifen: ben t)ar een ^cilig= 
f)eb mere; tf)i at bære beilig, naar man er Sitie, bet er egentiigeit 
ingen ftnnft, men paa bet 9SiI!aar at bære beilig, i en faaban 
■Cmgibctfe, ber gjor 9(lt for at forbjnbre bet, i en faaban Cm-- 
gibelfe fnlbeligcn at bære fig felb og at bebare fig felb, at fpotte 
fjele Dmgibelfené SJiagt, nci, tffe at fpotte, bet gjor Silien tffe, 
men at bære ganffe forgloå i al fin Teiiigljcb! £()i Silien er, 
irob£ Cmgibclfen, fig felb, forbi ben er ©ub ubetinget Irjbig; 
og forbi ben er @ub ubetinget lubig, berfor er ben ubetinget 
forgloå, f)bab fitn ben ubetinget St)bige, ifær ba unber faa* 
bannc Dmftænbigf)cber, fan bære. Cg forbi ben — (jbab ber 
fbarer til fjinanben ligefrem og ombenbt — ijcelt og fnlbt er 
fig felb, og ubetinget forgloé: berfor er ben beilig. ®un beb 
ubetinget £t)bigl)eb fan man ubetinget itoiagligt træffe „2tebet", 
l)bor man ffal ftaae; og naar man træffer bet ubetinget, faa 
forftaacr man, at bet er ubetinget bel Sigegrjtbige, ont Stebet 
faa bar en Sftøbbing. - Cm bet for Silien træffer fig faa uljel* 
btgl font muligt, at juft bet Cieblif, ba ben ffal lil al fbringe 
nb, er faa iigunftigt, at ben, efter bbab ben forub mob mvften 
SStéJjeb fan ffjoiuie, i famine Cieblif bil bære fnæffel, faa benå 
■Jilblibelfe blibcr bens Unbevgang, ja faa bel fnne«, at ben 
blot bleb lil og bleb beilig for at gaae unber: ben Itjbige Sitie 
finbor fig lubig beri, ben beeb, bet er faalebeå Qåubå SBittie, 
og ben fbringer nb — Ijbiv Tu faae ben i bet Cieblif: bet bar 



39 



iffe enb bet minbfte til at fjenbe paa ben, at benne Ubfolbelfe 
tillige bar bene Unbergang, faa futb ubbiftet, faa riig og ffjøn 
fprang ben nb, faa riig og ffjon gif ben — tfji bet ,£>ele bar \o 
et Sieblif — gi! bon ubetinget Ivjbig fin Unbergang imøbe. 
St 3)(emteffe efter bi 3Jtetmeffer bitbe i Silienå Steb bel for= 
tbible beb kanten om at Silbtibelfe og Unbergang bar (Set, 
og berpaa beb $ortbibletfe forrjinbre ol felb i at blibe, f)bab bi 
funbe bære blebet, om enb fim for et Øiebtif. Slnberlebeå meb 
Silieu; ben bar ubetinget trjbig, berfor bleb ben fig felb i 3)ei* 
ligtjeb, ben bleb birfelig l)ele fin 2)httig()eb, nforftt)rret, ube= 
tinget nforftrjrret af ben Sanfe, at bet famme Øieblif bar bene 
£ob. £), tjbté ber bar fyorffjel mellem Silie og Silie i 2)eitigl)eb, 
benne Silie maatte tilffenbeå ^rifen; ben l)abbe een 3)eilig()eb 
mere, at bære faalebeå beilig trobå Unbcrgangené ^i§l)eb i 
famme øieblif. Dg fanbeligen, meb Unbergangen for £)ie at 
Ijabe s Dtob og Xvo til at blibe til i al fin Seiligljeb: bet formaaer 
fun ubetinget 2t)bigf)eb. G£t 9Jienneffe bilbe, fom fagt, Unber* 
gangene !i>iét)eb forftrjrre, faa Ijan iffe bleb fin DJhiligljeb, t)bab 
ber bog bar f)am fornnbt, uagtet fim ben fortefte Silbærelfe 
bar l)am tilmaalt. „|>børti{?" bilbe l)an fige, eller „f)borfer?" 
bilbe l)an fige, eller „l)bab fan bet fyjælpe?" bilbe r)an fige: og 
faa folbebe t)an iffe fin Ijete SDMigljeb ub, men forffi)lbte, at 
tjan, forfroblet og nffjon, gif nnber Øiebliffet iforbeien. $un 
ubetinget Srjbigfjeb fan ubetinget noiagtigt træffe „Øiebtif* 
fet"; fun ubetinget Srjbigfjeb fan benytte Øiebliffet, ubetinget 
uforftljrret af bet næfte Øieblif. 

Om bet for 5'ugten, naar Øiebliffet er ber, ba ben ffal 
reife, i fuglene Sorftanb er nof faa bift, at ben f)ar bet faa gobt 
faalebeå fom ben t)ar bet, at ben altfaa beb at reife flipper bet 
23téfe for at gribe efter bet Ubiéfe: ben hjbige g-ugl tiltræber 
bog øiebliffeligt 3teifen; eenfolbigt, beb .^>jætp af ben ubetingebe 
Srjbigljeb, forftaaer ben fnn Get, men bet forftaaer ben ube= 
tinget, at nu er bet ubetinget Siebliffet. — 9Jaar Suglen be= 
røreé af bette 2ib§ Ubfibtjeb, naar ben forføgeå i ©jenoorbig= 
t)eber og s Diobgang, naar ben bjber SOlorgen i flere "Dage finber 



40 

fin SRebe forfiltret: ben Irjbige gugl begtjnber l)0er Tag forfra 
paa StrBetbei meb famme Srjft og Dmlju fom førfte ©ang; een* 
folbigt, oeb £>jælp af ben ubetingebe 2t)bigf)eb, forftaaer ben 
(Jet, men bet forftaaer ben ubetinget, at bet er ben§ ?(rbeibe, 
al ben ene tjat at gjore Bit. — 9taar fugten maa proøe benne 
93erben§ Dnbffab, naar ben lille Sangfugl, ber fanger til ©ubå 
SGre, maa finbe fig i, at et uartigt 93arn l)ar fin SOJorff ab af at 
Orænge efter ben, for berOeb om muligt at forftrjrrc /pøtttbeltg* 
l)eben; eller naar ben eenfomme gugl tjar funbet en Dmgioelfe, 
ben elfter, en elffet ©teen, paa fjøilfen ben ifæt ciffer at fibbe, 
maaffee oOenifjøbet ben faa fjer Oeb be bt)rebareftc Grinbringer 
— og ber ba er et v Dcennefte, fom t)ar fin ©læbe af, Oeb Steen* 
faft eller paa anben 9)taabe at jage ben bort fra bette 2teb, 
af et 93Jennef!e 7 ber er lige faa utrættelig i bet Onbe, fom fuglen, 
ffjønbt forbreøct og bottfftæmmet, et utrættelig i at foge tit* 
bage til fin Sljerligfjeb og til fit gamle ©teb: ben Inbigc gugl 
finber fig ubetinget t 2llt; eenfolbigt, Oeb £>jætp af ben ubetin= 
gebe Srjbigtjeb forftaaer ben hin GÉet, men bet forftaaer ben 
ubetinget, at 911t l)Oab ber faalebeø Oeberfareå ben egentligen 
itfe, altfaa tun uegentligen Oebtommer ben, eller rettere, at 
bet, ber egentligen oebtommer ben, men ogfoa ubetinget, er, 
©ub ubetinget tobtgt at finbe fig beri. 

Saalebes Silien og fuglen, af l)Oem oi ffulbe lære. ©er« 
for ffal ®u itfe fige „Stiten og fuglen, be fan fagtené Oære 
li)bige, be tan jo itfe Stnbet, eller be fan bet itfe aubcrlebeå; 
paa ben 9)Jaabe at blioe et SDiønfter i Srjbigfjeb, er jo at gjore 
en Ttjb af ^obOcnbigljeb." ©aatebcH ffal ©u iffe fige, Sit 
ffal ooertjooebet filtet fige, 35u ffal tie og li)be, at bet, I)»té 
bet ellert er faa, at Silictt og fuglen gjore en Tnb af Mob* 
oenbigljeb, bet ogfaa maatte hjffcé Tig, at gjore en Tt)b af 
^oboenbigfjeb. Dgfaa Tit er jo unbcrlagt Wøboenbigtjcb; Ohtbå 
SSiflte ffeer jo bog alligeøet, faa ftræb Tu at gjore en S)t)b af 
9{øbdcnbig(jeb, Oeb ubetinget lijbigt at gjøre ©ub§ SSiflte. ©ub3 
^illie ffeer jo bog alligcOel, faa fee S)u at gjore en Tnb af "Otob- 
oenbigljcb, Oeb ubetinget Irjbigt at finbe Tig i ©ub8 s ^itlie, 



41 

\aa ubetinget tøbigt, at $u meb ©attbljeb maatte funne fige 
om £ig feld i gorfjolb til at gjøre og til at finbe $ig i Q5ub§ 
SiHie: jeg fan iffe Slnbet, jeg fan bet iffe anberlebel. 

derefter ffulbe £u ftræbe, og ®u ffulbe betænfe, at f)Oor* 
ban bet nu ogfaa fjar fig meb Silien og Sugten, om bet Oirfe« 
lig falber et DJienneffe oanffeligere at bære ubetinget tt)big, 
at ber faa ogfaa igjen for SOZenneffet er en $are, ber, om jeg 
faa tør fige, maatte lette [jam bertil, ben gare: at forfpilbe 
©ubå Saalmobigfjeb. %i)i tjar ®u nogenfinbe ret afoortigt 
betragtet ©it eget 2iO, eller betragtet 9ftenneffene§ StO, Støen* 
neffe'SSerbenen, ber er faa forffjellig fra Gaturen, fjoor $ltt 
er ubetinget fitjbigfjeb, ()ar Xu nogenfinbe anftitlet benne 23e« 
tragtning, og fjor ®u ba uben @t)fen fornummet, meb i)Oilfen 
Sanbfjeb bet bog er, at ©ub falber fig „SaalmobigljebeitS ©ub", 
at tjan ben ©ub, fom figer enten — eller, og bet faatebeé for« 
ftaaet, enten elffe mig eller — l)abe mig, enten fjolbe fig til 
mig, eller — foragte mig, at b,an fjar £aalmobig()eb til at fjolbe 
ub meb £ig og mig og meb o§ Me! Serfom ©ub Oar et 2)ien« 
neffe, f)0ab faa? gor f)Oor længe, længe, længe fiben maatte 
f)an ba — at jeg ffal tage mig feld — bære bleOen træt og fjeb 
af mig, og af at tjaOe meb mig at gjøre, og jagt, men meb ganffe 
anben $øie, fom menneffelige gorælbre fige „bet 93arn er haabe 
ftrjgt og fqgeligt og bumt og tungnemt, og naar ber faa enbba 
Oar noget ©obt Oeb bet, men ber er faa meget Onbt i bet — 
bet fan intet 9J?enneffe fjotbe ub." 9^ei, bet fan intet SOJenneffe 
fjolbe ub, bet fan fun £aalmobigb,eben§ ©ub. 

Cg tænf nu bet tatløfe fintal af s Dcenneffer, ber leoer! 
SSi SJteuneffer tale om, at bet er et £aatmobigb,ebi»21rbeibe 
at Oære Sfolemefter for Smaabørn; og nu ©ub, fom maa 
oære (Sfolemefteren for bette tatløfe fintal, IjOilfen Saalmo- 
bigfjeb! Og f)bab ber faa gjør [yorbringen til 2aaimobigf)eb 
uenbelig ftørre, er, at ber, bjOor ©ub er £fotemefteren, ber 
libe SSørnene alle mere eller minbre af ben ^nbbilbning, at 
be ere ftore Oorne 33tenneffer, en ^nbbifbntng, for IjOitfen 2ilien 
og Suglen ere faa ganffe frie, og juft berfor er bet Oel, at bet 



42 

falber bem faa let meb ben uBetingebe 8t)bigljeb. „©et manglebe 

blot", oilbe en menneffelig Sfolemefter fige, „bet manglebe 

blot, at 33 ørnene bilbte fig inb at bære borne SØlenneffer, faa 

maatte man tabe £aalmobigl)eben og fortbibte; tin' bet bitbc 

intet s J>2enneffe funue ubljolbe." s Jfei, intet 9)icnneffe funbe 

ubrjolbe bet; bet fan fim ^aamiobigrjebené ©ub. ©ee, berfor 

falber ©ub fig Saalmobigfjebens ©ub. Dg fjan Deeb nof, l)bab 

fjan figer. ®et er iffe i en Stemning at ()an falber paa at falbe 

fig faalebes; net, f)an bejler iffe i Stemning, bet er i o Utaot« 

mobigfjeb. .*oan ceeb bet fra ©bigtjeb af, og tjan beeb bet af 

tufinbc og tnfinbe 9lar§ baglige Erfaring, I)an beeb fra Gbigtjeb 

af, at faa længe S£imelig()eben ffal beftaae og SØlenneffeflægten 

i ben, maa tjan bære Saalmobigliebens ©ub, tl)i ellers bar 

ben meimeffelige Utrjbigrjeb iffe til at Ijolbe nb. 3 ^orfjolb til 

Silien og fuglen er ©ub ben faberlige ©laber og Dbljolber, 

fim i ?;-or()olb til SØienneffet er r)an £aalmobigl)ebens ©ub. 

<2anbt nof, bet er en Xrøft, en liøift fornøben og ubeffribetig 

Xrøft, (jborfor ogfaa Sfriften figer, at ©ub er Saatmobigfyebens 

— og „Srøfteni ©ub"; men bet er jo tillige en forfærbelig al= 

borttg ©ag, at SJtenneffets Utrjbigrjeb er ©ftjfb i, at ©ub er 

£aatmobigf)ebens ©ub, en forfærbelig alborlig Sag, at SDten« 

neffet iffe tager £aalmobtgr)eben forfængeligt, SDfønneffei 

obbagebe en ©genflab t)oø ©ub, fom Silien og %\ialen, ber altib 

ere ubetinget U)bigc, iffe fjenbe; eller ©ub bar fjerlig nof mob 

SUccn neffet til at labe l)am bet aabenbare, at r)an fy ar benne (Sgen» 

flab, at ()an er £aalmobigfyeb. 9tten altfaa fbarer jo i en bil 

Aorftanb - - o, frygtelige Slnfbar! — til Srøennefleté Ulnbigfyeb 

fbarer i en t>té gorftanb @ub3 £aalmøbigfyeb. S)et er Grøften, 

men unber et førfærbeligt Slnfbar. SSftenneffet tør tube, at fett> 

om alle SOtenneffer obgabe l)am, \a om fyan iffe er langtfra at 

opgtøe fig fetb, faa er bog ©ub Saatmobigfyebetté ©ub. 2)et 

er en ulmrbeerlig 9Ugbom. C, men brug ben rettelig, fyuff paa, 

bet er en ©parepenge; for ©ub i .skimmelens ©Irjlb brug ben 

rettelig, ellers fti)rter ben Slig i enb ftørre tfleubigfycb, ben 

førbanblcr fig til fil 93iobfatte, er iffe mere Srøften, men ben 



43 



btiber af alle ben frrjgteligfte ^tnflage mob ©tg. %i)i fmteå bet 
Sig for fjaarb en Sale — om ben bog iffe er fjaarbere enb ©anb» 
fjeben er — at bet iffe ubetinget og i 51tt at fjotbe fig tit ©nb, 
at bet „firår/' er — at foragte [jam: at bet at tage rjan§ %aah 
mobigfjeb forfængeligt, at bet er at foragte ©nb, bet fan ba 
Del iffe oære for fjaarb en Sale! 

tyaå berfor bet paa, efter (Sbangefieté Stnbiténtng at tære 
Srjbigfjeb af Silien og gitglett. Sab ®tg iffe ffræffe titbage, 
fortoiol iffe, ibet ©u jammenligner Sit Sin meb bisfe Sære* 
meftereå. Ser er 3 n tet at fortøiote ober, tf)i S)u f f al jo lære 
af bem; og (Søangetiet trøfter Sig førft beb at fige Sig, at ©ub 
er Saatmobigfjebenå ©ub, men ba tilføier bet: S>u ffat tære af 
Silien og Suglen, lære at bære ubetinget tnbig fom Silien og 
Suglen, lære iffe at tjene to §errer; tl)i lyngen fon tjene to 
herrer, fjan maa enten . . . eller. 

9Jien rjbté Su fan blioe ubetinget trjbig fom Silien og 
Suglen, ba f)ar Su lært l)bab ©u ffulbe lære, og bet fjar Su 
lært af Silien og Snglen (og t)bté ©u ganffe fjabbe lært bet, 
er 3)n blebet faalebeé ben Snlbfomnere, at Silien og Saglen 
fra at bære Særemefteren bliber Sillebet), ®u f)ar lært fun 
at tjene een §erre, at elffe f)am ene og at tjøtbe Sig til fjam 
ubetinget i 9llt. Sa ffulbe ogfaa ben s Bøn, fom rigtignof attige« 
bel øpfylbeå, ben ffulbe opfatbeå t>eb Sig, naar Su beber til 
©ub: „ffee Sin SSiCte, fom i .skimlen, faa og paa Sotben"; tfjt 
øeb ubetinget Sobigfjeb er jo Sin Stifte (Set meb ©ubl SStttie, 
faa altfaa ©ub§ s isillie, fom ben er i .ftimten, ffeer tieb Sig paa 
forben. Dg ba ffulbe ogfaa ben Sin 95øn bære bønfjørt, naar 
Su beber: „leeb o§ iffe ubi Sriftelfe"; tfji er Su ©ub ubetinget 
trjbig, ba er ber i Sig intet Sbett)bigt, og er ber i Sig intet Sbe= 
ttibigt, ba er Su ibel Genfolb for ©ub. 9Ken ©et er ber, fom al 
@atan§ ©nebigtjeb og al Sriftetfeå Snare iffe fan oberrumple 
eller fange, bet er (Senfolb. .<pbab Satan ffarpfrmet fpeiber efter 
fom fit s 33t)tte — men fjbab albrig fanbtel I)o§ Silien og Saglen; 
tjbab al Sriftelfe figter efter, bté paa fit SBrjtte — men f)bab 
albrig fanbteé fjoé Silien og Suglen: er bet Søenibige. &bor 



44 

bet £beti)btge er, ber er griftelfen, og er ber lun altfor let ben 
Stærfere. 9J?en fjbor bet £bett)bige er, ber er ogfaa paa en efler 
anben 9JJaabe Ult)bigt)eb unber neben i ©runben; juft berfor 
er bet, at ber flet intet Sbetijbtgt er i Stiten og Suglen, forbi 
ben ubetingebe St)bigtjeb er btjbeft og oberatt i ©runben; og 
juft berfor, forbi ber intet Sbetrjbigt er i Silien og fuglen, 
berfor er bet, at bet er umuligt at iebe Silien og fuglen i 5ri* 
fteife. Satan er, t)bor ber intet Sbetrjbigt er, afmægtig, gri* 
ftelfen er, tjbor ber intet Sbettjbtgt er, afmægtig fom Sugle« 
fængeren meb fin Snare, naar ber iffe er gngl at obbage: men 
blot ben minbfte, miubfte ©limten af bet Xbettjbige, faa er 
Satan ftærf og Jynftelfen fangeube; og ffarbfrjnet er tjan, t)an 
ben Dnbe, rjbté Snore Sebber g-riftelfe, og fytité 33t)tte b,ebber 
et SDienneffeé Sfet. $ta I)am forumer egenttigen iffe ^riftetfen, 
men intet, intet £bett)btgt fan bølge fig for tjam; og obbager tjan 
bet, faa er griftelfen beb tjam. SJlen bet SRenneffe, ber beb 
ubetinget Sijbigfjeb ffjuter fig i ©ub, ijan er ubetinget fiffer; 
i)an fan fra fit fiffre Sfjulefteb fee S-jæblen, men ©jæbten fan 
iffe fee tjam. $ra fit fiffre Sfjulefteb; ti) i iigef aa ffarpfrjnet 
fom ^jæbelen er i gørtjolb til £bett)btgt)eb, lige faa btinb bliber 
tjan ogfaa, naar tjan feer paa (Senfolbigtjcb, i)an bliber blinb 
eller flagen meb 93ttnbi)cb. ®og iffe uben ©i)fen betragter 
ben ubetinget St)bige f)am; bette funflenbe 53lif, ber feer ub, 
fom funbe bet gjennemtrænge ^orb og £>ab og §jertet§ ffjul* 
tefte Jvorborgen()cb, fom bet ogfaa fan — og at bog ijan meb 
bette 931if, at tjan er blinb! Men er tjan, ber fpænber griftelfeité 
Snare, er tjan blinb i gortjotb til ©en, fom beb ubetinget St)« 
bigljeb er ffjult i ©nb: faa er ber jo for r)om ingen griftelfe; 
tr)i „^nb frifter ^sngen". Saalcbe3 er tjané 93øn fjørt: „leeb 
o§ iffe ubi grtftelfe", bet er, lab mig albrig nogenfinbe beb 
Uh)bigl)cb bobe mig ubenfor mit Sfjulefteb, og forfaabibt jeg 
bog forfft)iber en Ult)bigt)eb, faa jage 3)u mig iffe ftrar. nb af 
mit Sfjulefteb, uben for tjbilfet jeg øiebiiffelig lebeS i Sriftelfe. 
Dg bliber tjau ba beb ubetinget Stjbigljeb i fit Sfjulefteb, faa 
er ()an ogfaa „frelft fra bet Dnbe". 



45 

Sngen fan tjene to £>errer, Tjan maa enten elfle ben ene 
og t)abe ben anben, eller tjotbe fig ril ben ene og foragte ben 
anben, 3 funne iffe tjene ©nb og 3J?ammon, tffe Q&ub og 9Ser= 
ben, iffe ©obt og Dnbt. S)er er attfaa to Sttagter: ©ub og SSer* 
ben, ©obt og Dnbt; og ©runben fjøorfor Sftenneffet fint fan 
tjene een §erre er øel ben, at btéfe to fagter, om enb ben ene 
SJcagt er ben uenbelig ftærfefte, er i Strib meb rjtnanben paa 
Sio og 'Søb. £>enne utjtjre Såre, rjoort attfaa Sttenneffet øeb 
at øære SKenneffe er — fjøitfen $are Sitien og Seglen i ben 
bere§ ubetingebe Stjbtgrjeb, fom er Itjffetig Uffi)tbigb,eb, flippe 
forbi; tin" om bem ftriber iffe ©nb og letben, ei fjefler ©obt 
og Dnbt — benne urjtjre gare, at „SDGenneffet" er ftitfet mellem 
bilfe to nrjrjre SDcagter, og Salget t)am oocrlabt, benne urjrjre 
$are er bet, ber gjør, at man enten maa ctffe eller ^abe, at bet 
iffe at etffe er at fjabe; tin" faa fjenbttige ere btéfe to fagter, 
at ben minbfte 33øien tit ben ene &ibz blider bet ubetinget 
SDiobfatte fra ben anben ©ibe feet. 9iaar s )Jienneffet glemmer 
benne ufjrjre gare, fjøøri r)an er, og en g-are, bet at mærfe, 
af ben 53effaffenb,eb, at bet fanbetigen iffe er bet tjenlige 9Jcib= 
bel imob ben, at fce at glemme ben; naar SDlenneffet glemmer, 
at rjan er i benne utjijre $are, naar (jan mener, at tjan iffe er 
i g-are, naar fjan enbog figer greb og ingen gare: faa maa (ivan* 
gelieté Sale ftme§ r)am en taabelig Døerbriøetfe. s 31f, men bet 
er juft, forbi r)an faa er fjnnfet i garen, fortabt, faa t)an tjøerfen 
fjor goreftiHing om ben ®jertigb,eb, meb rjbilfen Qbnb elffer 
r)am, famt at bet juft er af ®jertigf)eb, at ©ub forbrer ubetinget 
Stjbigrjeb, ei Ijetter goreftitling om bet Dnbeå 9ftagt og Sift, 
famt fin egen ©øagbjeb. Dg SDfenneffei er fra gørft af for barn* 
agtig til at funne og øille forftaae Gøangeliet; beta Sale om 
enten — etter frmei r)am en ufanb Oøerbriøetfe: at garen ffulbe 
øære faa [tor, at ubetinget Srjbigljeb ffulbe øære fornøben; 
at gorbringen om ubetinget Srjbigrjeb ffulbe øære grunbet i 
Stjertigljeb — bet fan 93Jenneffet iffe faae i fit §oøeb. 

føbab gjør faa Søangeliet? Gøangeliet, ber er Cpbragef* 
fené ^itébom, inblaber fig iffe i en Sanfe* eller Crbftrib meb 



46 

9)cenneffet, for at bebife f)am, at bet er faa; ©bangeftet beeb 
meget gobt, at bet iffe gaaer faatebeå til, at et iJRenneffe førft 
forftaaer, at bet er faa, fom bet figeé, og berpaa beflutter ube* 
tinget at lvjbe, men ombenbt, at øeb ubetinget at Irjbe !ommer 
SØtenneffet førft til at forftaae, at bet er faa fom ©bangeftet 
figer. derfor bruger (Jbangetiet SJlrmbigrjeb og figer: ©u ffal. 
2Jcen i fammc Eiebfif formilbeé bet, faa bet maatte lunne røre 
ben §aarbefte; bet ligefom tager ©tg beb fmanben — og gjør 
bet ligefom ben fjertige gaber gjør bet beb fit 53arn — og figer: 
„fom lab o§ gaae nb til Silien og guglen". Ternbe bebbtiber 
bet faa „betragt Silien og fuglen, gib Tig fjen beri, tab 2)tg 
beri; bcbæger bette ©t)n Tig iffe?" 9caar ba ben ()øitibeligc 
Tairébeb bernbe l)os Silien og fuglen bt)bt beoæger Tig, ba 
forflarer Gbangetiet bibere og figer „men buorfor er benne 
Sauåfjeb faa fjøitibeftg? forbi ben nbtrnffer ben nbetingebe 
Si)big()cb, fjbormeb 2ttt fim tjener een .*oerre, fim benbet fig 
tjenenbe mob (Sen, enet i fnlbfommen (Snigrjeb, i een ftor ©ub§* 
tjenefte — faa lab Tig ba gribe af benne [tore Tanfe, tf)t bet 
er x'llt run een Xanfe, og lær Tn af Silien og Riglen". 9Ken 
glem iffe, Tit ffal lære af Silien og Anglen, Tn ffal bftbe nbe= 
tinget Irjbig fom Silien og fuglen. SBetcenf, bet bar 3Kennef!et§ 
©tjnb ber — beb iffe at bille tjene een §erre, eller t>cb at bille 
tjene en anben .'perre, eller beb at bille tjene to, ja flere .fterrer 
- forfttnrebe (jele SSerbenå Sfjønrjeb, fjbor forinben 9Ht bar 
faa faare gobt, tjané ©rmb, ber fatte Sbltb i en "-tferben af (5nig< 
fjeb; og betænf, at enfjber 3t)itb er Ulrjbigljeb, og enfjbet UIt)big* 
Ijeb ©rmb. 



III. 



„Seer til ^imlcité 5 u 9* e t be fatte tf fe, og fyofte 
tf fe, og fonfe iffe t Saber" — ubeftjntrebe øm ben 
$ag tinor gen. „Setrngtcr ®ræ§fet Uno 9Rarfen — 
font er tbng". 

©jør bet og tær: 

GH<rbe. 

j&aa laber oå ba betragte Stiten og fuglen, btéfe be glabe 
fiæremeftere. „Te gtabe Særemeftere", ja tfji Tit oeeb, at 
©læben er mebbeelfom; og berfor unberoifer 3^gen bebre i 
©læbe enb Ten, ber felt) er glab. Særeren i ©læbe l)ar egent* 
lig intet Slnbet at gjore enb felo at oære glab, eller at oære 
©læben; fjoormeget tjan enb anftrænger fig for at meb= 
bele ©læbe — naar f)an iffe felt* er glab, er UnberOiisningen 
nfnlbf ommen. Saalebes er ber ^ntet lettere at nnberoife i 
enb i ©læbe — af, man befjøoer blot felo altib i Sanbi)eb at 
oære glab. 2Ken bette ,;M" , af bet triber paa, at bet ettbba iffe 
er faa let — nemlig iffe faa let altib felo at oære glab; tf)i at bet, 
naar man er bet, er let nof at nnberoife i ©læbe: ^ntet er dtéfere. 
9)Jen berube b,os Silien og fugten, eller bernbe, fjoor 
Silien og fuglen nnberoife i ©læbe, ber er altib ©læbe. Dg 
albrig fommer Silien og fuglen faalebeå i ^orlegenfjeb fom 
ftunbom en menneffelig Særemefter, ber Ijar f)Oab fjon unber* 
oifer i nebffreoet paa papiret eller ftaaenbe i fin x 33ogfamling, 
fort paa et anbet 2teb, iffe altib ljoå fig; nei, ber f)Oor Silien 



48 

og fuglen nnberbife i ©læbe, bet er attib OMæbe — ben et 

jo i filten og ^uflten. §bilfen ©læbe, naar bet grper ab Tog, 

og fuglen baagner tibligt til Tagen§ ©læbe; rjbitfen ©læbe, 

om enb [temt i en nnben Sone, naat bet laffet ab Siften, og 

gnglen glab rjafter rjjem til fin 9tebe; og rjbitfen ©læbe ben 

lange (Sommerbag! £)bitfen ©læbe naar %uqUu — ber iffe 

blot fom en glab 5lrbeiber fanger til fit 9ltbeibe, men fjbté bæfent* 

lige 91rbeibe er at frjnge — glab begrjnber fin Sang; fjbilfen rttj 

©læbe, naar faa ogfaa Naboen begrjnber, og faa ©jenboen, 

og naar faa Gfjoret ftemmer i, rjbilfen ©læbe; og naar ber faa 

tilfibft er fom et £ab af Soner, ber laber Sfob og Tal, £>immel 

og £sorb gioe ©jenltjb, et §a0 af Soner, fjbori ben, fom gad 

Sonen an, nit tumler fig ooen nb af ©læbe: fjbilfen ©læbe, 

t)Oilfen ©læbe! Dg faafebeé tjete 5"Qien3 fitb igjennem; ober* 

alt og altib finber ben Dcoget eller rettere 9cof at glæbe fig oOer; 

ben fpifber iffe et enefte Øieblif, men ben bifbe anfee etfjbert 

Øieblif for fpifbt, fjbori ben iffe Oar glab. — ,v>u>iffen ©læbe, 

naar Taggen falber og beberqbæger Silien, fom nit affjolet 

ffiffer fig til §bile; rjbilfen ©læbe, naar Silien efter 53abet, 

betlrjftig tørrer fig i ben førfte Sofftraale; og f)Oilfen ©læbe 

ben lange Sommerbag! £>, betragt bem bog; betragt — Silien, 

og betragt — gnglen; og fee bem faa fammen! ftbitfen ©læbe, 

naar fuglen ffjnter fig fjoå Silien, l)Oor ben rjar fin Sftebe, og 

l)Oor ben l)ar bet faa nbcffrioelig tjtjggetigt, mebene ben til 

Sibøforbrib fpøger og narres! meb Silien! ^lulfen ©læbe, naar 

g-nglen fjøit fra ©renen, eller f)øiere op, fjøit oppe fra Sfuen 

lijffnlig rjolber £ie meb 9tcbcn, og meb Silien, ber fmilcnbe 

Oenber fit Øie op mob ben! Sibfalige, Ipffclige Silbæretfe, faa 

riig paa ©læbe! Gtfer er maaffee ©læben minbre, forbi bet, 

fmaaligt forftaaet, er Sibt, ber gjør bem faa glabe? SKet, bette, 

benne fmaaligc gorftaaetfe er bog bet en SJlilforftaaelfe, af, 

en I)øift førgclig og bebrobclig lUtisforftaaelfe; tlji jitft bet, at 

bet er Sibet, ber gjør bem faa glabe, er $ebifet for, at be felb 

ere ©læben og ©læben felo. Telte er bog bel faa? berfom bet 

man glæbcr fig ober, bar flet Rittet, og man bog i Sanblieo 



49 

bor ubeffrioefig glab, ba beoifte bette jo allerbebit, at man felt) 
er ©læben og ©læben felt) — fom Silien og Suglen er bet, 
be glabe Særemeftere i ©læbe, ber juu forbi be ere ubetinget 
glabe ere ©læben felo. ©en nemlig, Ijbté ©læbe er afhængig 
af btéfe 33etingelfer, f)an er iffe ©læben felb, fyanå ©læbe er 
jo SBetingelfernes, og betingelfesbité i $orf)ofb til bisfe. SKen 
Ten, ber er ©læben felt), rjan er ubetinget glab, ligefom otn= 
benbt, Sen, ber er ubetinget glab, er ©læben felt). C, o» SKen« 
neffer bolbe SBetingelferne, for at bi [futte blibe glabe, megen 
Wloie og 33eft)mring — felt) om t)i fif alle s 3?etingetferne, bleoe 
bi maaffee afligebel iffe ubetinget glabe. Tog, iffe fanbt, 3/ 
brjbfinbige Særemeftere i ©læbe, bet fan jo iffe bære anber-- 
lebe3; tfji beb $o\ælp, felt) om bet bar af alle ©etingelferne, 
er bet jo bog umuligt at blioe mere enb eller anberlebe* enb 
betingelfe§bii§ glab; 93etingelferne og bet §8etinget[e§bife fbare 
jo til fnnanben. %lei f ubetinget glab bliber fint Ten, fom er ©læ« 
ben felb, og fun t>cb at bære ubetinget glab, blioer man ©læben 
felt). 

©og funbe man iffe ganffe fort angibe, f)borlebe» ©læben 
er ^n^'b.olbet af benne 2ilien<3 og gugtenå Unberoiténing, eller 
f)bab ber er ^nbfjofbet af benne bere» Unberoiténing i ©læbe, 
bet er, funbe man iffe ganffe fort angibe Sanfebeftemmefferne 
i benne bere» Unberbiisning? go, bet fan man let; tl)i fjbor 
eenfolbige Silien og fuglen ogfaa ere, be ere faa bift iffe tanfe* 
løfe. Slltfaa man fan bet let; og lab o§ iffe glemme, allerebe 
bette er i benne ©enfeenbe en oberorbentlig g-orfortning, at 
Silien og englen felb er, fjbab ben unberbifer i, felb ubtrnffer 
Set, Ijbori ben fom Særer unberbifer. Sette er — forffjelligt 
fra ben ligefremme og forfte Cprinbeligfjeb, at Silien og Singlen 
i ftrengefte gorftanb fra forfte .§aanb r)ar Set, Ijbori ben nnber« 
bifer — ben errjberbebe Cbrmbeltgfjeb. Cg benne ben erl)ber= 
tiebe Dprinbeligljeb i 2ilien og guglen, i>en er jo igjen (ienfolb; 
tfji om en Unberbiisning er eenfolbig, beroer iffe faa meget 
paa, om ber bruget fimple, bagligbagfe Ubtrnf, eller fjoitra« 
benbe og lærbe, nei, bet (ienfolbige er, at Særeren felb er Set, 

3. ftierfegaarb. XI 4 



50 



l)bori ()nn nnberbifer. Dg fctatebeå er bet Sitfælbet meb Siften 
og $nglen. SØien bereå Unberbiténing i ©læbe, t)bab igjen bereå 
Sib nbtrtjffer, er ganffe fattelig gølgenbe: ber er et ^bag, bet 
er, ja ber falbcr et itenbeligt Qjlftertrt)! paa bette er; ber er et 
£bag - - og ber er ingen, flet ingen SSeltjmrtng for ben Sag 
^morgen, eller for ben anben 9Jcorgen. Sette er tffe Sctftnbtg* 
t)cb af Siften og ^nglen, men er Xanérjebcné og Srjbtgtjebenå 
©læbe. %f)i naar 3)u tier i ben fjøitibeftge Sansljcb, fom er i 
Gaturen, fna er ben 'Sag ^ntorgen tffe tit; og naar Sn ttjber, 
fom ©f åbningen It)ber, faa er ben Sag ^morgen tffe til, ben 
nfatige Tag, ber er ©naffomrjebeng og Ulrjbtgr)ebenå Cpfinbetfe. 
SDicn naar ben Sag ^morgen faalebeé paa ©runb af Xauåljeben 
og Stjbigrjeben itfe er til, faa er i £au§r)eben og St)bigr)eben ben 
Sag 3bag, ben er — og faa er ©læben, fom ben er i Siften og 
englen. 

£)bab er ©læbe, eller bet at bære glab? Set er, i *2anb-- 
f)eb at bære fig felb nærbærenbe; men bet at bære fig felb i 5anb= 
f)cb nærbærenbe, bet er bette „^bag", bette, at bære ibag, 
i 2anb()eb at bære ibag. Dg i fammc ©rab fom bet er fanbere, 
at Sn er ibag, i [omme ©rab fom Sn mere er Sig felb ganffe 
nærbærenbe i at bære ibag, i famme ©rab er lUnffené Sag 
^morgen tffe til for Sig. ©læben er ben nærbærenbe 2ib meb 
Ijefe (Sftertrpffet paa: ben nærbærenbe S tb. Serfor er ©nb 
falig, ()an fom ebigt figer: ibag, l)an fom ebigt og uenbeftgt 
er fig felb nærbærenbe i at bære ibag. Cg berfor er Silien og 
Attgten ©læben, forbi be beb Sansfjeb og ubetinget Crjbiglieb 
ganffe cre fig felb nærbærenbe i at oærc ibag. 

„Wien" figer Sit „Siften og guglen, be fan fagtenå". ©bor: 
intet iKen man Sn fomme meb — men tær af Giften og Aitglen 
fanlebcs at btioe Sig felb ganffe nærbærenbe i at bære ibag, 
faa er Sn ogfaa ©læben. Wien, fom fagt, intet 9tten; tlii bet 
er Wlbor, Sn ffal lære ©læbe af Siften og fuglen. (Snbnu 
minbre maa Sn blibe Sig felb bigtig, faa Sn, forbi nn Siften 
og fuglen ere eenfolbigc, maaffce for at fole, at Sn er SØien« 
neffc, blioer btttig, og, talenbe om et enfelt ^morgen, figer: 



51 



Stiten og fuglen, be fan fagrenS, be fom iffe engang Ijabe ben 
Sag ^morgen at pfageå meb, „„men SDienneffet, fom jo iffe 
blot tjar 53eh)mnng for ben Sag ^morgen, (jdab (jan ffal fpife, 
men ogfaa for ben Sag Sgaar, betræffenbe b)dab r)an fjar fpiift 
— og iffe betalt!"" 9?ei, ingen SSitttgljeb, ber uartigt forftrjrrer 
Unbcrditéningen. 9)ien tær, begtmb bog ibetminbfte paa at 
tære af Stften og fuglen. %i)i bet ffutbe bog det iffe bære 9?ogen§ 
atoortige Mening, bette meb at fjdab S'uglen og Sulen gtæber 
fig ouer, og t)dab ber ligner bette, at bet ingenting er at gtæbe 
fig otier! Stttfaa, at Su bteo tit, at Sit er tit, at Sit „ibag" faaer 
bet gornøbne, for at oære tit; at Sit bted tit, at Sit bteo 9Jcen= 
neffe; at Sit fait fee, betænf, at Sit fan fee, at Su fan bjøre, 
at Su fan tugte, at Su fan fmage, at Su fan føte; at ©olen 
ffinner for Sig — og for Sin Sfrjtb, at, uaar ben Mider træt, 
at faa 9Jtaanen begpnber, og at faa Stjernerne tænbeå; at bet 
blider finter, at ()ete Gaturen forflæber fig, leger fremmeb — 
og for at fornoie Sig; at bet blider goraar, at 3-ugten fommer 
i talrig gtof — og for at gtæbe Sig, at bet ©rønne fpirer frem, 
at ©foden døjer fig ffjon, og ftaaer 33rub — og for at gtæbe 
Sig; at bet blider (Sftcraar, at fuglen retfer bort, iffe forbi 
ben gjør fig foftbar, o, net, men for at Su iffe ffal blide fjeb 
af ben, at Sfoden gjemmer fin ^pnt for næfte ©angå ©ftjlb, 
bet er, for at ben næfte Sang fan gtæbe Sig: bette ffutbe oære 
ingenting at glæbe fig deb! C, bjdté jeg turbe ffjenbe; men af 
SGrbobigbeb for Stiten og Suglen tor jeg bet iffe, og bcrfor 
dil jeg, iftebetfor at fige, at bette er ingenting at glæbe fig 
deb, iftebet berfor dil jeg fige: bjdté bette iffe er at gtæbe fig deb, 
faa er ber ingenting at glæbe fig deb. SSetænf, at fiilien og $ug= 
len er ©læben, og bog (jade be jo, ogfaa faalebes forftaaet, meget 
minbre at glæbe fig deb enb Su, Su fom jo tillige b,ar Sitien 
og Bugten at glæbe Sig deb. Sær berfor af Silien og lær af 
fuglen, ber er Særemefteren: er tit, er ibag, og er ©læben. 
Slan Su iffe fee Sig glab paa Silien og fuglen, ber jo er ©læ« 
ben feld, fan Su iffe fee Sig glab paa bent, faa Su blider dil« 
lig til at lære af bem: ba er bet Sitfælbet meb Sig, fom uaar 

4* 



52 



Særeren ftger om barnet „langel paa (Sbne er bet iffe, be§= 
ubcn er Sagen faa let, at ber iffe fan brere Sale om 9L\ x angel 
paa (Stine; bet maa bære noget s Xnbet, maaffee bog fnn en Hop* 
lagttjeb, fom man iffe ftraj maa tage for ftrcngt og beljanble 
fom Ubittigljeb etter bet enbog fom ©j^nftttbigrjeb.'' 

Saalebeå er Silien og fuglen Sreremeftcre i ©læbe. Dg 
bog fjar Silten og Suglen jo ogfaa Sorg, fom tjele Gaturen 
f)ar Sorg; fulfer iffe at Sfabningen unber gorfrænleltgfjeb, 
fom ben bleb unbertagt mob fin SStttte ? ®et er 2llt ltnberfagt 
S'orfrrenfeligrjeb! Stjernen, fybor faft ben enb fibber paa vumteu, 
ja, ben ber ftbber fafteft, ben ffat bog foranbrc Steb i galbet, 
og ben, ber albrig foranbrebe Stilling, ffat bog engang foranbre 
©tilting, ibet ben fttjrter i Slfgrunben; og tjele benne SSerbett 
meb 31lt fjbab i ben er, ben ffat omffifteé, fom man omffiftcr et 
Slæbebon, naar bet aflægges*, $orfrænfetigrjeben§ SStjtte! Dg 
Bitten, felb om ben uubgaaer ben Sfjcbne ftraj at bfibc faftet 
i Donen, ben maa bog bténe, efter tforbeten at rjabe tibt baabc 
Tet og ®et. Dg Suglen, felt) om ben fif Sot) at bøe af ^Ubcrbom, 
ben maa bog engang bøe, ftitle§ fra ben (Ilffcbe, efter iforoeien 
at tjatte libt baabe "Set og ®et. D, bet er 21lt gorfrænfeligtjeb, 
og btibcr engang 211t tfiab bet er, $orrrænteligr)eben<1 93t)tte. 
gorfrrenfeligrjeb, $yorfrrenfelig()cb, bet er Suffet — tr)t bet 
at Orere unbertagt Sorfrænfcligljcb er at bære fjbab et Siif 
betnber: x "\nbcfprcrret()cb, 93unbetc)eb, i gængfet; og Sn flets 
^nbtjotb er: Sorfrænfetigrjeb, gorfrænfeligljeb! 

9Jlen bog er Sitien og A-nglen ubetinget glab; og tjer feer 
Tju ret, f)Oor fanbt bet er, naar Gsbangettet figer: Su ffat Irere 
©læbe af Silien og englen, 53ebre Srercmeftcr fan Tu jo bog 
I)eOer iffe forlange enb Ten, ber, jfjonbt t)an bærer paa en faa 
uenbetig bvib Sorg, bog er ubetinget gtab og ©læben felb. 

Jpborlebeå brerer ba Silien og fuglen fig ab rjermeb, mob 
bctte, ber nreften feer nb fom et 9Jciralel: i bnbefte Sorg at bære 
ubetinget glab; naar ber er et faa frygteligt v "\inørgen, ba at 
bære, bet er, at breve ubetinget glab ibag — (jborlebeS bærer 
ben fig ab? Ten brerer fig ganffe fimpclt og eenfolbigt ab — 



53 

bet gjør Stiten og fuglen alttb — og faaer bog bette ^morgen bort, 
fom bar bet tf fe til. Ter er et Crb af ^Ipoftelen ^etruS, bet fjar 
Siliett og '{yuglert lagt fig paa fjerte, og, eenfotbige jom be ere, 
tage be bet ganjfe bogjtabeligen — af, og juft bet, at be tage bet 
ganjfe bogjtabeligen, bet er juft bet, ber bjælker bent. Ter ligger 
en ufjrjre SOiagt i bette Crb, ttaar bet tagel ganjfe bogfiabeligt; 
naar bet iffe bogftabeligen tage§ ganjfe ejter 33ogftaben, er bet 
mere etter minbre afmægtigt, titfibft fim en intetfigenbe Sale« 
maabe; men ber fyører ubetinget Senfolb tit for at tage bet ube* 
tinget ganjfe bogftabetigt. „ftafter ol (£berå Sorg paa GHtb". 
See bet gjor Sitien og fuglen ubetinget, ^eb §jælp af ben 
uberingebe Sauåfjeb og ben uberingebe Srjbigfjcb fafter ben — 
ja, fom ben ftærfefte ftaftemaffine fafter S^oget fra fig, og meb 
en Sibenjfab jom ben, meb rjbilfen man bortfajter, fpab man 
meejt afffner — at jin Sorg jra fig; og fajter ben — meb en 
Sifferbeb jom ben, meb bbilfen bet fiffrefte Sft)bebaaben ram* 
mer, og meb en %xo og Titfib fom ben, meb fjbitfen fnn ben meeft 
obebe Sfrjtte træffer — paa tøub. £5 famme 9cu — og bette 
famme 9cu er fra forfte Ciebfif af, er ibag, er famtibigt meb 
bet forfte Ciebtif ben er til — i famme 9cu er ben ubetinget 
gtab. ^ibunbertige 93eb,ænbig()eb! %t funne faae faaban fat 
paa at fin Sorg og paa een @ang, og faa at funne fafte ben faa 
befjænbigt fra fig, og træffe faa fiffert lOiaatet! Tog bet gjor 
Sitien og fugten, berfor er ben i famme 9cu ubetinget gtab. 
Cg bet er jo ganffe i fin Crben; t()i Gktb ben almægtige, ijan 
bærer al s i*erben og af $erben3 Sorg — Sitienl og omglerrå 
meb — uenbeUg let. £>bitfen ubejfribetig ©læbe! ©læben nem* 
lig ober @ub ben almægtige. 

Saa lær ba af Silien og Suglen, lær benne bet Ubetingebeg 
Sefjænbigfjeb. Sanbt nof, bet er et bibunberligt Sunftftnffe; 
men juft berfor ffal Tu gibe befto nøiere 5fgt paa Silien og 5ug= 
len. Tet er et bibunberligt ftnnftftrjffe, og, ligefom „Sagtmobig» 
bebeni Siunftftrjffe", inbet)olber bet en 9Jiobfigeffe, eller bet 
er et Sunftftnffe, fom løjer en DQcobfigeffe. Tet Crb at „fafte" 
leber Sanfen fjen paa en ^lubenbelfe af Sraft, fom ffulbe man 



54 



fættc afle fine Skæfter fammcn, og bcb ctt utjrire ®raft*2ln» 
ftrengelfe — mcb Sftagt fafte Sorgen fra fig; og bog, bog er 
„9J?agt" juft bet, bcr iffe ffal brugeå. $)et, ber ffal brugcS, og 
ubetinget, er -- „(fftergibcnrjcb"; og bog ffal man fafte Sorgen 
fra fig! Dg man ffal fafte „al" Sorgen fra fig; f rifter man iffe 
al Sorgen fra fig, faa betjotber man jo SJfteget, 9(oget, Sibet 
af ben titbage, bltber iffe glab, enb minbrc ubetinget glab. 
•Dg fnftcr man ben iffe ubetinget paa ©nb, men anbetfteb§* 
Ijen, faa bltber man iffe ubetinget af meb ben, ben fommer 
faa paa en eller anben Wlaabe igjen, ofteft i Sfiffeffe af enbnu 
ftorre og bittrere Sorg. Zi)i at fafte Sorgen fra fig — men 
iffe paa ©nb, bet er „'.Hbjprebctfe". 9Ken ^tbfprebclfe er et 
tbibljomt og tbctt)bigt røibbel mob Sorg. Scrimob ubetinget 
at fafte al Sorg — paa @ub, er „Samling", Dg bog — ja, for* 
unbcrligt er bette 9)cobfigelfen§ Slunftfttjffe! — en Samling, 
beb f)bitfen Su ubetinget blider af mcb al Sorgen. 

Sær ba af Silien og fuglen, Slaft al S>tn Sorg paa ©nb! 
9Ken ©læben ffal ®u iffe fafte bort, toertimob ben ffal $u 
af al Sin 9t)tagt Ijolbe faft paa meb alle Sibfcné kræfter, ©jør 
Su bet, faa er ben hegning let, at ®u altib befjolber nogen 
©læbe; tf) i fafter ®u al Sorgen bort, beljolber Su jo iffun 
tilbage Ijuab af ©læbe -Du f)ar. ©og bette bil fim libet forftaae. 
Sær berfor bibere af Silien og ynglen. Slaft al Sin Sorg paa 
©nb, ganffe, ubetinget, fom Silien og 2fttgten gjor bet: faa 
bltber Su ubetinget glab fom Silien og jagten. Set er nemlig 
ben ubetingebe ©læbe: at tilbebe ben Sllmagt, meb bbitfen 
©nb ben Stimægtige bærer al Tin Sorg let fom Rittet. Cg 
bet er ogfaa ben ubetingebe ©læbe, bet Skæfte (bbab jo Slbofte« 
len titfoier): tilbcbenbe at turbc troe, „at ©nb l)ar Otnforg 
for Sig". Sen ubetingebe ©læbe er juft ©læben ober ©nb, 
obcr fjbetn og i t)bem Sit altib ubetinget fan glæbe Tig. 931tbet 
Su iffe i bette Aortjolb ubetinget glab, faa tigger jetten ube 
tinget ()o3 Sig, i Sin Ubcbæubigbcb i at fafte al Sin Sorg paa 
fjant, i Sin UoiKigbeb bertit, i Sin Setoftogjfab, i Sin ©elb« 
raabigtjeb, fort ben ligger i at l:\i iffe er font Silien og Suglen. 



55 

Ser er fim een Sorg, i f>enfeenbe til fjbiffen Silien og fugten 
iffe fan bære Særemefteren, om rjbilfen @org bi berfor jetter 
iffe fjer tale: Srjnbenå Sorg. 3 Sorfjolb til al anben Sorg 
giælber bet, at Ijtoté ®u iffe bliber ubetinget glab, faa er <5frjl« 
ben Sin, at Sit iffe bil lære af Silien og fuglen, beb ubetinget 
Saugfjeb og Si)bigf)eb at blibe ubetinget glab ober ©nb. 

Sog (Set enbmi. 2ttaaffee figer Su meb „Sigteren": „ja, 
fjbo ber funbe brjgge og boe fjol Sugten, lønligt i Sfobené ©en* 
fomfjeb, l)bor fuglen og bene SJioge er et $J$ar, men fjbor ber 
ellerå iffe er Selffab; eller l)bo ber funbe lebe fammen meb 
Silien i s Diarfen§ greb, l)bor l)ber Silie ffjøtter fig felb, og l)bor 
ber intet Selffab er: faa funbe man fagtenS fafte al fin Sorg 
paa ©ub og bære eller blibe ubetinget glab. Zi)i „Seljfabet", 
juft Seljfabet er Ulrjffen, at SOtenneffet er bet enefte SSæfen, 
ber blager fig felb og 5frtbte meb ben utt)ffatige ^nbbilbning om 
Selffab og Setffabeté Svjffaligljeb, og' mere i famme ©rab 
fom Selffabet, til fjaué og bete gorbærbelfe, bliber ftørre". 
Saatebeé ffal Sit imiblertib iffe tale; nei, betragt Sagen nær* 
mere, og tilftaa beffæmmet, at bet bog egentligen er ben trob» 
Sorgen uubfigelige ($-lffob^©tæbe, meb l)bi(fen fuglen, £>an 
og §un, er tyat, og ben ben eenlige Stanbå trobio Sorgen felb» 
fornøielige ©læbe, meb fjbitfen Silien er eenlig: at bet egentlig 
er benne ©læbe, fom gjor, at Selffabet iffe forftrjrrer bem; 
tb,i Selffab er ber jo bog. 93etragt bet enbnu nærmere, og til-- 
ftaa beffæmmet, at bet bog egentligen er ben ubetingebe %au$-- 
fjeb og ben ubetingebe Srjbigbjeb, meb l)bitfen fuglen og Silien 
er ubetinget glab ober ©ub — at bet bog egentlig er ben, ber 
gjor, at Silien og Suglen er lige glab, og lige ubetinget glab 
i Genfomfjeb og i Selffab. <caa lær Su af Silien og guglen. 

Og berfom Su funbe lære at blibe ganffe fom Silien og 
Sugten, af, og berfom jeg funbe lære bet, ba ffulbe ogfaa ben 
$3du bære Sanbljeb i Sig fom i mig, ben fibfte 53øn i „bønnen", 
ber (forbillebligt for al fanb 33øn, fom jo beber fig glab og glabere 
og ubetinget glab), tilfibft S^tet, ^ntet mere l)ar at bebe og 
begjære, men ubetinget glab enber i Sobpriténing og Sitbebetfe, 



56 

ben 33øn: „Sit er 9iiget og SOtøgten og ^Crren". %a tja nå er 
9iigct; og berfor Ijar Sit ubetinget at tie, at ®u ilte forftrjr« 
renbe laber Sig mærfe meb, at S)u er til, men »eb ben ubetin* 
gebe Sau3t)eb3 £>øitibeligf)eb ubtrt)t!er, at DUget er l)anå. Dg 
f)anå er bagten; og berfor l)ar Su ubetinget at lt)be og ube* 
tinget trjbig rit finbe Sig i SHt, t()i (jans er bagten. Dg fjanå 
er SSren; og berfor r)ar Su i Wt fjbab Su gjør og i 2Ilt f)bab 
Sit libcr ubetinget ©et enbnu at giøre, at gibe rjam $@ren, ttji 
SÉren er f)an§. 

D, ubetingebe ©læbe: rjanå er 9?iget og SOtYtgten og $@ren 
— i (ibigtjeb. „^ (Sbigtjeb", fee benne Sag, Gbigfjebetté Sag, 
ben faaer jo atbrig ©nbe. §olb berfor blot ubetinget faft beb 
bette, at tjanå er Dftget og SKagten og 3@ten i (Sbigfyeb, ba er 
ber for Sig et $bag, fom albrig faaer ©nbe, et $bag, i rjbilfet 
Su ebigt fan blibe Sig felb nærbærenbe. Sab faa Rimten fttprte 
fammen, og Stjernerne foranbre ©titting i 2Iltå Dmbættning, 
lab fuglen bøe og Silien bténe: Sin ©læbe i Silbebelfen, og 
Su i Sin ©læbe obcrleber bog enbnu ibag enl)ber Unbergang. 
33etænf, tjbab ber angaaer Sig om ifte fom SKennefle faa bog 
fom tSljriften, at cbriftetigt er felb SøbenS $are for Sig faa 
ubetrjbetig, at bet tjebber: „enbnu ibag er Sit i ^arabiis", og 
altfaa Dbergangeu fra Snncligtjeb til ©bigrjeb — ben ftørft 
mulige ^tfftanb — faa rjurtig, og fhtlbe ben enb ftec gfennem 
Sllté Unbergang, bog faa rntrtig, at Su enbnu ibag er i $0« 
rabité, ibet Su jo cfyriftetigt bliber i ©nb. St)i bliber Su i Omb, 
\)a ()bab enten Su leber eller Su bøer, og l)bab enten bet gaaer 
Sig meb eller imob, mebenå Su leber; f)bab enten Su bøer 
ibag, eller forft om ()albfjcrbfinb§ti)be Star, og t)bab enten Sit 
ftnber Sin Søb paa gabets SBunb, ber l)bor bet er bi)beft, etter 
Su fprængel i Suften: Sit lommer bog ilte ubenfor ©nb, Su 
bliber, altfaa Sig felb nærbærenbe i ©nb, og er berfor paa 
Sin Søbsbag enbnu ibag i ^3arabité. fuglen og Silien lebe hin 
een Sag, men en meget tort Sag, og ere bog ©læben, forbi 
be, fom ubbitlct bleb, retteligen ere ibag, ere fig felb nær bæ« 
renbe i bette Csbag. Dg Su, fjbem ben længfte Sag er forunbt: 



57 

at lede ibag — og enbmt ibag at bære i ^Barabité, ffulbe £>u 
iffe bære ubetinget glab, S)u fom enbogfaa burbe, ba 'Su jo 
funbe, langt, langt obergaae S'^ølen i ©læbe, f)bab ®u for* 
btéfeå om, f)ber ©ang 2)u beber benne 53øn, og l)bab ©u ogfaa 
nænner S)ig til, l)ber ©ang £)u inberligt beber benne ©læbené 
33øn: „'Dit er SRiget og bagten og 3@ren — i (Sbigfyeb, finten". 



£toenk ct^iff=religicufe 

Ubgtøet af 



%tt ©runb for Sejten et lagt Originalubøatten. Sen er fammenfjolbt 
meb 9Jenffriften og nteb Sorrefturen, famt paa totulfomme Steber nieb 
koncepten (alt i ©. ®.§ papirer B 39, Untøerfitetåbibliotfjefet). 



®t>ento dl)i|"h-rdigmi|> 



@maa = 5lf^anblittgct. 



af 



g. 3>. 



©9lbcnbatf!c SogfcanMing. 

SriøÉt f)oS T!ouié Slein. 

1849. 



$ ø V ø V &♦ 

3)téfe to ©maa^iffjanbUnger DtHe oæfentttgen mftnof lun 
funne trttereéfere geologer. 



% it h \) o l b. 



|uir et SMenneffe 2ot> til at labe fig tfijetflaae for Sanboeben? 
Sigteriff gorføg. 

Cm gorffjeliert mellem et ©ente og en Slpoftet. 



©. Sierfegaarb. XI 



$jar *t §tUmt*|lt* $«rø til at labt plø 
Ujjdjlai« for §tttt&fytf&eit? 

@t eenligt Sttemteffcé (Sfterlabniffab. 



piøtmfe gøtfH 

af 



5* 



®ette So^orb inbelplber intet oibere enb en 93efDcergelfe, 
at Sæferen førft uit øt>e fig i at aflægge en 'Seet af fin fæbbanlige 
Xanlegang. %ty efleré bil problemet, jom bet fjer er fremftiflet, 
flet i!fe brere tit for b,am — og befrjnbertigt nof, juft forbi b,an 
aflerebe tcengft er fcerbig meb bet, men i ombenbt Stilling. 

1847 i Slutningen. 



Jntroburttøiu 



ler bar engang en 2)?anb. f>an »ar fom 33arn bleben ftrengt 
opbragen i ben cfjriftetige Religion. §an babbe if!e fjørt 9J?eget 
af ©et, fom ellers 53ørn fjøre, om bet lille Sefué^arn, om (Sngte 
og bellige. Derimob fjabbe man befto oftere fremftiflet ben 
®or§fæftebe for (jam, faa bette 33iUebe bar bet enefte og bet 
enefte gnbtrtjl, b,an fjabbe af grelferen; ffjønbt et Sarn, bar 
tjan atterebe gammel fom en Dlbing. Dette 33i(tebe fulgte |am 
faa Sibet igjennem; bjan Biet) atbrig tingre, og fom atbrig bort 
fra bette 53ittebe. Som bet fortælles om en dialer, ber i 3am> 
bittigtjebenå UCngeft if!e funbe tabe bære at fee tilbage efter ben 
9JZt}rbebe§ 93itlebe, fom forfulgte fjam: faatebei funbe tjan, 
elffenbe, iffe fee bort fra bette Siflebe, ber brog fjam tit fig, 
iffe et Øieblif. §oab b,an fom s Sarn fromt l)abbe troet, at ^erbeni 
•3t)nb fræbebe bette Offer, §vab fyan fom 33arn eenfotbigt bjabbe 
forftaaet, at Jooerneå Ugubeligtjeb i StrjrelfenS .<paanb bar S3e» 
tingelfen for, at benne Sftæbfel funbe afftebfommeå: bet troebe 
fjan uforanbret og ban forftob bet nforanbret. 

9JJen efterfjaanben fom fjan bteb ælbre, fif bette 33iQebe 
enb mere s D£agt ober tjam. Det bar (jam, fom forbrebe bet i 
eet bæf 9Joget af b,am. 2f)i bet §at)be fjan ba altib funbet ugube« 
ligt, at man inblob fig paa at male bette 33iltebe, og ligefaa 
ugubeligt funftneriff at betragte et faabant malet 33ittebe, for 
at fee om bet (ignebe — iftebetfor felb at borbe 53itiebet, ber 
lignebe §am, og meb en uforflarlig Stftagt brebeé fjan til at 
bille ligne §am, forfaabibt ba et -Dtenneffe fan ligne §am. 



72 

Tette bar Ijan fig nemlig bcbibft, at ber intet gormafteligt bar 
i fjan§ 53cgiertng, fom fnnbe Ijan noget Øiebtif forglemme 
fig felt) i ben @rab, at Ijan formaftcligt fnnbe glemme, at benne 
£orsfæftebe bar ©ub, ben .Retlige — l)an en ©tntber. 9Jcen 
bet at bille libe for ben famme Sag, inbtil Tøben, beri bar jo 
intet formaftcligt. 

Saalebeå omgiffeå fjan i Stiltjcb bette SBttlebe; Ijan talebe 
albrig til noget 9Qcenneffe berom. SOtcn 33itlebet fom (jam bc= 
ftanbigt nærmere og nærmere, bete gorbring til fjam bleb fjam 
bcftanbig inberligere og inberligere. Tog at tale berom til 9iogen 
bar (jam en Umutigtjeb. Og juft bette bar jo 33ebifet for, tjbor 
brjbt benne Sag beffjæftigebe tjam, 33ebifet for, at bet iffe tjabbe 
bæret umuligt, at Ijan engang tjabbe gjort berefter. £fji £au£« 
Ijeb og §anblefraft fbare ganffe til Ijiuanben; Tauåfjeb er ••panble* 
fraftené 9)caaleftof; et 9Jienneffe (jar albrig mere .spanblefraft, 
enb l)an Ijar Xauéfjeb. (Stfjbert 9Jcenucffe forftaaer meget gobt, 
at bet at Ijanble er noget langt ©tørre enb bet at tale berom; 
er fjan berfor fiffer paa fig felb, at (jan fan gjøre bet, og fjar 
Ijan befluttet, at Ijan bil gjørc bet, faa taler fjan iffe berom. 
.\>bab et 9Jc x enneffe i ^orljolb til at Ijanble taler om, er juft Ter, 
(jbori Ijan iffe er fiffer paa fig felb. (in 2#anb, ber meb iiettjeb 
oberbinber fig felb til ai gibe ti Wbb. til be fattige, faa bet falber 
[jam ganffe naturligt, faa (jan finber — ja Ijer fjar bi bet — at 
bet iffe er s J?ogct at tale om: Ijan taler albrig berom. SOcen maaffee 
ffal Tu tjøre Ijam tale om, at ijau agter engang at gibe tufiub 
9{bb. til be fattige - - af, be fattige maae faa bift nøieS meb 
be ti. ©n SJStge, ber tjar ^nberligljeb uot til at førge liele fit Sib 
ftille men btjbt obcr en ultjffclig (ilffob, Ijuit taler iffe berom. 
Wen i Smerten^ førffe £ieblif ffal Tu maaffee ijore tjenbc 
fige, at ljun bil afiibe fig felb — bær rolig, bet gjor tjun iffe, 
juft berfor talte ljun berom, bet bar eu forfængelig Tanfe. 'Sen 
^ebibftljeb meb fig felb, at man fan og bil, ben mætter ganffe 
aubcrlebc* enb ni ©natten, derfor fnaffeé ber fun om Set, 
i Tvorljolb til (jbilfet man mangler benne ^ebtbftljeb meb fig 
felb. Ten Aolelfc, man i Saubljeb (jar, taler man albrig om; 



73 

fun ben gøleffe, man tffe fjar, eller ben gøfelfenå ©rab, man 
iffe (jar, fnaffer man om. £oben er ganffe fimpef, i 5or()oib til 
bet Cnbe benne. §ot Tit en 93tt§tanfe til et SfKenneffe, ber er 
Tig fjert, at (jan muligert omgaaeé lønligt een eller anben for* 
færbefig Tanfe: faa fee blot at faae (jam tit at fige bet, fjelft 
faalebeå, at Tu narrer (jam bet fra, fom nar bet ^ttgenting, 
at ber enb tffe i $>iebbelelfen§ Øieblif bliber gortroligtjebené 
$att)o§. (fr Tu felu i bet Xitfælbe, paa SSeie til at bftbe inbe« 
flttttet meb en forfærbelig Tanfe, faa tal til en s 2(nben berom, 
men fjelft i Sortroligfjebens patfjettffe [yorm: tlji bitbe Tn meb= 
bele (jam bet i 5pog, turbe bet (et bære en af Tin ^nbeftut* 
tettjeb opfttnben Unberfimbig(jeb, ber biet* Tig felb bærft. 9Jien 
i gorfjolb til bet ©obe er Soben ogfaa ben famme. Gr bet Tin 
oprigtige SBføor meb en SBejlutmng — for Sttt tal albrig eet 
Crb om ben til noget SJJenneffe. Tog beløbet alt Tette jo egent« 
tigen iffe at figeé, bet fjjælper tjefler iffe s J?ogen at bet figeé; 
tf)i ben i eanbljeb ^eflitttebe (jan er eo ipso tau§. Tet at bære 
beflttttet er iffe (Set, bet at bære tairé noget ^Inbet; bet at bære 
befluttet er juft at bære tang — fom ban bar bet, om bbem 
fjer er Talen. 

$an Jebebe ba ben ^lar efter ^lar. §an omgiftet fun fig 
felb, og ©nb, og bette SStHebe — men (jan forftob iffe fig felt). 
Tog manglebe (jan ingenlttnbe ^iUigfjeb eder TrlfooyoQia, 
toertimob (jan fornam en næften ttimobftaaelig Trang til at 
borbe bet (iigt. Titfibft baagnebe ber en Tbibl i (jan3 Sje(, en 
Tbibl, (jbori (jan iffe forftob fig felb: om et Wenncfte (jar Sob 
til at \abe fig ibjelflaae for Sanb(jeben. 

Cber benne Tbiul grunbebe (jan nu aarle og filbe. §an§ 
mange Tanfer ere fom i fort Jmbbegreb ^nbljolbet af benne 
(ide ?(ffjanb(ing. 



A. 



1. Særen om igefu (£f)rifti Tøb og Dpoffrelfe f) ar natur« 
ligøité fiben ©r)riftenbommen§ 93cgr)nbelfe fra Warfjimbrebe 
til 2larl)imbrebe Oæret ©jenftanb for Sufinberé og XufinberS 
betragtning og DoerOeietfe. SØftn <5\tl b>iter ganffe i Xroen, 
forftaaer fig ganffe i at troe. ft'un een £oit>l tjar en tiblang ængftet 
mig, en Xoiol, fom jeg albrig f)ar feet fremfat af en Xoiølenbe, 
og albrig befoaret af en Sroenbe. Tenne XøM Itjber faalebeå: 
bette fan jeg del begribe, at §an, ben ®jerUge, 
af Sljerligfyeb funbe bille offre fit Sin; men bette tan 
jeg itte begribe, at #an, ben Stjerlige, fnnbe tabe s )Jiemte= 
ftene bliue fftjfbigc i at ]laac $am ifjjet, funbe tillabe, 
at bette ffete, mig fijneS, at §an af SVjerligfjeb 
maatte Tjaøe forfjinbret bem beri. c £og er bet nu Ivjf- 
febe§ mig ogf aa at fjerne benne Z\)M; Ijøorlebeå, tril jeg 
fjer giøre mig 3ftebe for, ba bet fænger nøie fammen meb S3e- 
føarelfen af mit problem. 

2. ftuab s 4_U)itof op (jerne fige om C£fjrtftt ®øb og Dp> 
offrelfe er iffe tiærb at reflektere paa. XI)t ^(nlofopljerue Oibe 
i benne Jpenfeenbe iffe Ijoab be tale om — bet oeeb jeg; be gjøre, 
I)bab be iffe oibe, og Oibe iffe f)t>ab be gjøre. 

3. 9tteb CDogmatiferne er bet en auben Sag. Te gaac 
ub fra 2roen. Ten gjøre be bel; eflerå er ber jetter flet ^stttet 
at tale om, at grunbe oøer — unbtagen philosophice i fiuften. 
2)e føgc ba at begribe, tjrjortcbeé ©ubå 9tetfærbigf)eb og iUccit- 
neffetå ©tjnb concentrerebe ere: $orfoningcu§ 9Kt)fterium. 



75 

Tog s 2Ut f)bab Ijeront fan fige§ inberjofber ^ntet til 93efbarelfe 
af rjiin min £bibf. Togmatifen grnnber ober bette Ijiftoriffe 
gaftunté ebige 33ett]bning, og gjør ingen ^anffeligfjeber meb 
føenfrjn til noget SOioment i beta Ijtftoriffe Xtlbftben. 

4. 9Ren Sefu Sljrtftt Tøb og Cpoffretfe er jo font dogmet 
en Ijtftoriff s -8egibenf)eb. 2Kan fan altfna fpørge: tjborlebeå gif 
bet tit, I)bor i al SSerben nar bet bog muligt, at (Sfjriftuå fnnbe 
blibe foréfæftet? §er ft>arer faa £t)eologien, at bet nar £50= 
bentes Ugubeftgljeb, bog faatebeé, at benne, ffjønbt oprørff 
mob ©nb og be ©frjlbtge tilregnelig, i en bpbere g-orftanb 
maatte tjene G>htb§ Senfigt, og, fjbab bog ofteft glemmeé, Gfjrifti 
fri SSefhttning. 3Won fnnbe nu oiftnof i benne §enfeenbe an* 
ftille mange flere betragtninger, enb orbentligøiis gjøreå, for 
at belt)fe bette ^iftoriffe, for ret at gjøre bet nærbærenbe, eller, 
tjbab ber er bet Samme, for at gjøre ben blot menneffelige Sibe 
beraf nærbærenbe — tfji bet ©btge, bet Ohtbbontmeltge beri er 
jo et beftanbigt Nærbærenbe. Tette fan btftnof ogfaa en£)ber 
Sroenbe gjøre. SUien l)uab ber er i fin Crbett, ben Troenbe 
bil bet iffe gjerne, forbi ben §elligeå Tøb for ljam fjar en ganffe 
anben SBetrjbntng, faa fjan ngjerne paa ben 9J?aabe fnsler meb 
bette, men tjeltere trocr, forbi fjan ffal troe, enb, font bet me- 
ningsløft tjebber, forbi fjan fan begribe. Te berimob, ber 
fjabe en forfængelig £t)ft til at blibe fig fefø og ^erben bigtige 
t»eb at anftifle faabanne Neflerjoner, formaae i ?Uminbeligf)eb 
iffe at gjøre bet. 

a) s Man funbe faalebeå fpørge: l)Oor bar bet bog muligt, 
at Grjrifttté fnnbe blibe foréfæftet? ; 2aa fnnbe matt til Sbar 
ftræbe at bife, at £mn, font bet Stbfotit+e, maatte ligefom fprænge 
ben 9Matioitet, f)øori nu engang røenneffene tebe, forbi be fun 
ere iOienneffer. §an§ Tøb bar ba, græff forftaaet, font en ræb* 
fom $rt af Sftøbbærge af ben libenbe 3ftenneffef)eb, ber iffe 
fnnbe bære §am. 9Jten bette ©bar er forfetlet, ja letfinbig* 
blaépljemiff, f)bté bet fortier, at ben 9tetatibttet, fjoort SKen* 
neffene lebe, er ©rjttben. 

b) DJcan funbe fpørge: Ijbor bar bet bog muligt, at ©Ijriftuå 



76 

funbe blibe flagen irjiel, han fom i ^sntet, ^ntei [øgte fit Eget, 
Ijbor er bet muligt, at nogen Øttagt eller noget enefte SDiennefle 
fan collibere meb §am? 5oar: juft berfor Med §an flagen iljjet, 
forbi han i ^ntet fogte fit GÉget. Suft berfor bare bc Slinge og 
be 3-ornemmc Uge forbittrebe paa §am; trji t)ber af bent fogte 
fit Gget og bilbe, at han ffulbc i (Sgenfjerligfjeb tjølbc fammen 
meb bem. han ^ eu i 11 ! 1 foråfæftet, forbi §an bar Sljcrlig()eb, 
eller Oibcre nbfort, forbi ipan iffe Oilbe bære egcnfjcrlig. h>an 
lebebe berfor ogfaa faalebcs, at h>an lige faa meget maatte blibe 
til Slnftøb for be fornemme fom for be 9iinge; tl)i .S^ait oilbe 
iffe tilhore nogen af farterne, men bære rjbab §an bar, Sonb* 
()eben, og bære bet i Sanbrjebifjerltgljeb. S)e Mægtige Ijnbebe 
igam, forbi golfet Oilbe gjøre §am til Sionge, og Volfet Ijabebe 
.*pam, forbi £>an iffe bilbe bære ftonge. 

c) 3)can funbe for at oplpfe bette .S^iftoriffe bife, rjbortebeå 
bet, at §an forft fpnteé at bille (jabc kongemagten, netop Ijorte 
meb, for at han funbe btibe foréfæftet. Sf)i ffal ber i Sibetå ^-or* 
Ijolb ret lomme Sibenflab, og i Sibenflaben flamme, maa ber 
Sræl til. i'cYu Xræf er S)obbeltbebægelfe, ftrt)béningcn af to 
Suftffrøg. Sftetop bet, at Roberne tjabbe fæftet l)ele bereé Dp« 
mærlfømrjeb paa ham, faa be bilbe gjøre ham til ftongc, netop 
bet, at han felb i SSegrjnbetfen et Dieblif, fom bet ftmtes, flog 
inb paa benne Retning: netop bet bleb 33raabben i ^-orbittrelfcn, 
bleb i .fiabeté ffiafen bet 93tobtørftige, ba £an faa bog iffe oilbe. 
£>an bar Siben i tjøi ©rab bigtig, ben bilbe i ham Ijellerc cnb 
gierne fee ben Tvorbcutebc, ben bilbe næften paanøbe ham 
bet og tbinge t)am inb i GHjarafteren — men at faa han iffe bilbe 
bære bet! (il)riftus bar ben Aørbentebe, og bog bleb han !or§' 
fæftet af Roberne, og bleb bet jnft, forbi §an bar ben ftorbentcbe. 
£>an bar ©amtiben altfor bettjbningåfufb, til at ber funbe bære 
Sale om, at (abc ham faaban upaaagtet, nei, ber gjalbt bet 
enten - eller, enten elffe eller Ijabe. døberne bare faalebei 
inbtagne af ben obcc, at Jpan maatte bære ben gørbentebe, at 
bc iffe funbe nbbolbe ben Sanfe, at han iffe bilbe tage mob al 
ten tilbubne føerligljeb. lette bil fige, bet er 9Serbenå«Son« 



77 

fliften mellem to goreftillinget, Øiebliffetå og Gbtgfjeben*, otn 
[pab ber ffaf forftaoeå oeb „ben ^ortientebe". In abstracto 
er (Sfjriftué 9lHe ben {yorbentebe, og føan er bet ebigt. s 33cen nu 
tommer Gonfliften. ®et fefufoge, inbbilbffe Aøtf bil tage fig 
|jatn tit ^snbtægt for bere» (igenfjerligbeb: libriftus f!at bære 
„ben gorbentebe", men rebigeret af Øiebtiffet. SSeb et Øie* 
btif ligefotn at gine efter, lofter San benne bereå -Jbee til at 
blibe aabenbar — og nu, nu btiuer bet Sfribt for Sfribt aaben* 
barere, at bet er i (Sbigljebenå fyorftanb §an er ben Jvorbentebe. 
Samtiben ()ar berfor btftnof, bilbfarenbe fom ben bar og rafenbe 
i fin ^itbfarelje, rafenbe ober at Ijabe taget feil af §am, rafenbe 
ober at fjabe billet gjore lin til Konge, ber forfmaaer bet, ra- 
fenbe ober at lywe gjort ben £itftaae(fe, Ijuorlebes ben i ben» 
gorftanb trængte til vmm — 2amtibcu bar biftnol anfeet (Sljviiti 
2iu for en ub/qre bobmobig ©toltljeb. ©et fjar berfor biftnof 
for iOiange inb i beres ugiibelige SBilbfarelfe tnbt foin en ret* 
færbig 9cemefi», btéfe Crb: min Ohtb, min ©ub, f)bi tjaber S)u 
forlabt mig. SDtøtt ogf aa alt ^ette fjorer meb til Roberne* 3ft)lb, 
meb til at belnfe ben fom Ugubetiglieb, at be i ben $rab tjabe 
bæret opmærffomme paa QHjriftuå, at (jer iffe fan bære Sale 
om alminbelig 9tttéforftaaelfe. Xe fjabe tbertimob feet op til 
§Qm, billet pege paa Sam, billet bære frotte af Sam, nu ret 
tilgabns og mere enb nogenfinbe foragte alle anbre TydH — 
tjbté San blot bilbe fjabe tjent bereå Serffefbge. ®et bil fige, 
be fjabbe fattet Sans uenbeiige Cncrlegenrjeb. Cg bog btlbe 
be iffe boie bem uuber £am, iffe lære af Sam, t)bab ber betræf* 
fenbe „ben gorbentebe" bar Sanbfjeb; be bilbe Ijerffefngt, 
at §an ffulbe tjene bem, foie bereå Stift — for faa at forgube 
Sam, en gorgubelfe, ber ba i en anben gorftanb bar blebet 
Sefbforgubelfe, ibet ben fmigrebe bereé Serffefpge, berbeb 
ogfaa, at San jo bar bienen bene Snbention. ®et bil fige, be 
rjabbe fra 3-æbrene gorubfætninger nof, og be babbe forftaaet 
nof til at funne forftaae Sam, Ijbil be fjabbe billet, men De 
bilbe iffe forftaae .§am. (Set er bet, naar en %ib forrjaaner og 
forfølger en d)lanb, fom Siben bogftabelig iffe fan forftaae, 



78 

men mcme anfee for gal. Saatebeå naar Samtiben forfyaanebe 
Gofumbuå; ttu' ©amtiben funbe meb fin bebfte SStHie iffe faae 
bet i fit føobeb, at ber fhitbe bære en anben ^erbenébeel. (5t 
Stnbet, at en ©amtib forftaaer en 9Jianb§ uf)t)re Dbertegenfjeb, 
juft er forgabet i fjant, men faa fræft (felb om bet er t>eb Smiger) 
bil tittrobfe fig, at cjan ffal Dære Set, ben bil gjøre t)am tit — 
iftebetfor at nnberorbne fig (jam og tære af tjam. 

d) Man funbe, for at bett)fe bette §iftoriffe, bife, l)bortebeå 
ben t)iftoriffe Situation, menneffetig talt, maatte bibrage tit 
at ob()ibfe Roberne imob (Sljriftué. Set national* og rettgieu<3> 
flotte golf fuffebe bunbet i foragtet Srælbom, mere og mere 
affinbigt ftolt; t()i ben Stolttjeb er ben affinbigfte, ber oscillerer 
mellem at forgube fig felb og at foragte fig felb. Sanbet er i 
fin Uubergaug; atte ©emtjtter beffjæftigebe meb 9iationatt< 
tetene S3efi)mring; 2ttt politi! inbtil gortbibtetfe. Cg nu £>an, 
ban fom fimbe f)abe biutyet bem, .<pan, fom be bitbe b,abe gjort tit 
^onge, §an, af bjbem be tjabbe t)aabet 5ltt, £>an, ber felb et 
Øiebfif ligefom gab 2Jttéforftaaelfen SJftebrjolb! Dg nu, juft nu 
i bet £5ieblif at ubtrrjffe, og }aa ræbfomt afgforenbe at ubtri)ffe, 
at £an Rittet, £ntet bjabbe meb politi! at ffaffe, at £an§ fHtge 
iffe bar af benne ^erben! Se Samtibige maatte jo, forbtinbebe 
fom be bare, menneffetig talt, beri fee bet forfærbetigfte 91a« 
tionat=$orræberi. Set bar fom tjabbe ($b,riftu§ ubfogt ben grel« 
tefte 9}cobfætning, ben meeft forargenbe 9Jtobfætning, for ret 
at bife bet Sbige, ©ub§ Stige — i ØJcobfætning tit bet Cs^rbiffe. 
X()i naar jorbiff (Ilcnbigfyeb, et tjeeft golfs, $ub§ ubbalgtc $otf§ 
Sitbærelfe ftaaer paa @bit, faa bet gjætber at bære etter iffe-at- 
bære, faa ft)neå bet, menneffetigt, fom maatte bette Sborg§maat 
forft og fremmeft fomme i betragtning, ^tobfætningen fan 
itfc bære mere fbæfgenbe. £ et tyffetigt £anb i greb3=Siber er 
bet Gbiges SØtobfætning tit bet ^orbiffe iffe faa ftærf. 2tt fige 
til en rug i>i\mb, Sn ffat forft foge Witbs fliige, er en milb Sale 
mob benne (jaarbc, benne, meuncffeligt, oprørenbe, at fige tit 
en føimgrenbe, Tn ffnt forft foge ©ub§ 9tige. SHtfaa, bet bar 
jo, mennefleligt, fom et gorræberi mob Smutiben, mob jollet, 



79 

mob ^volfet« ©ag. Dg berfor frænfebe bet ba igjen faa bi)bt 
benne bobbelte ©pi)bigt)eb af ben ftolte borner, af ^ilatuå: 
at fætte benne ^nbffrtft paa hoffet „^øberneé Stonge". £>, 
bet bar bette bet i ©tottfjeb fortbiblenbe R-oli tjabbe ønffet fig, 
en ®onge — og §on fnnbe f)abe bæret bet. Sften nu lob Spotten 
bobbett: ober §am, ben Soråfæftebe, at falbe £>am „^onge", 
og otier Roberne — at falbe §am „^øberneå ®onge", fom for 
at bife 8'øtfet, f)bor ugfelt og afmægtigt bet bar. 

e) 9Jtan tunbe, for at beltjfe bette §i|toriffe, bife, tjborfebeå 
ben Cmftænbigfjeb, at bet §ete foregaaer i Søbet af tre 9(ar, 
menneffetigt talt, bibrager til at motioere Sljrifti £øb. 9)ieb 
garten af bet førfte ^nbtrt)! af bet Cberorbentlige (at bitte 
gjøre (itjrijtuå tit Jdonge) fti)rter ©lægten lige til ben mobfatte 
^berligfyeb, til at flaae f)am tfpl, bet er, fra bet ligefremme 
Ubtrt)! for bet Cberorbentlige ftr>rter Slægten til bet ombenbte 
Ubtri)! for bet Cberorbentlige. 9.Ren Xiben er Dgfaa i en bté 
gorftanb ©amtiben jaa fnap titmaatt, at ben berbeb bringeå 
i en ejatteret, fortumlet Silftanb; ber mangler, menneffetigt 
talt, en $aufe, for at ©amtiben tunbe tømme til at pufte ub, 
en ^aufe mellem SOiiåforftaaelfen, at Gfjriftuå bar ben jor« 
biff Jyorbentebe, og gorftaaelfen, at b,an bar %anb og ©anb« 
^eb. §abbe Stjriftué iffe bæret ©anbl)eben, l)abbe b,an altfaa 
funnet ftaane be ©amtibige, affjøte libt beb §jætp af ©anbfe« 
bebrag, fjernet fig meb behørige s £aufer, forbeelt fit &it) paa 
tt)be 9tar, iftebetfor at fortætte bet i tre — og ijabbe t)an bæret 
9J}enneffe, fjabbe f)an bel af en anben ©runb bæret nøbfaget 
bertil — faa bar b,an bog, menneftelig talt, maaffee iffe bleben 
tbjelflagen. 9JJen i benne frygtelige ^Inftrengelfe af, at bet ©ub« 
bommelige Ijber ebige Xag er tilftebe, i benne frygtelige ?ln« 
ftrengelfe af, i faa tort SEib at ffutte gjennemgaae be ftørft mulige 
menueffelige 5Diobfætninger mellem Opfyøietfe og g-ornebrelfe, 
i benne frygtelige ^Inftrengelfe af tre s ilar i Xræf, uben bet minbfte 
[Ocellemrum, at ffulle kolbes i ben ftørft mulige ©pænbing: 
er ©lægten fom ube af fig felb — og raaber nu toråfæft, tora« 
fæft. 



80 

f) Tog f»t>otti( alle flige Btefterjoner, fom maaffee borttebe 
mit Sinbl XDpmærffomtjeb fra §obebfagen: fean fagbe fig felt) 
at bære O^nb. Tet er nof, (jer, tftté nogenfinbe nogetftebå, gjælber 
bet og abfolut: enten — eller, enten fatbe tilbebenbe neb etter 
bære meb at ftaae ."pam iføel, etter bære et Umenneffe, i ()bem 
ber iffe er 9Jienneffeligb,eb, fom enb iffe fan blibe opbragt, naar 
et SJcetmefre tott ubgibe fig for &ub. 

2Jien meb alt Tette er jeg enbmt tf fe tommen tit Ijiin min 
Sbibt. 

5. 9)ctu Tbiof li)ber faafebeS: b,oor funbe ben Stjcrligc 
nænne at tabe 9J?cnneffene btioe faalebeé fti)Ibige, at be fif 
§ané 9Jtorb paa bere§ Sambittigljeb; maatte !pan iffe, fom ben 
herlige, paa enrjber ffllaabe Ijabe forhgnbret bet, og faa rjettere 
gioet libt efter, ftan fom bjabbe bet fet nof, fjbert Eiebtif f)an oitbe, 
at binbe bem for fig? Xbg at et fortumlet llUenneffe ftriber meb 
anbre SDccnneffer faatebeé, at ban anfeer bem for, fjbab be jo 
ogfaa i 2anb()eb ere, be ©tærfefte, og berfor flet iffe tænfer paa 
bem, men ene paa at Oærge fig: bet forftaaer jeg. 9Jten atterebe 
blot et 93cenneffe, naar ()an f)ar Sanbfjeben paa fin 2ibc 
og er fig bette beuibft, maa l)an jo i ben ©rab fole fig ftærf, i ben 
tørab ben Stærfere ligeooerfor be Snfinbe og Xnfinbc, at l)an 
fnn uegentlig ftriber meb bem, at al bcres SDiobftanb blot gjor 
Ijarn Oeemobig, faa boab bet ifær beffjæftiger fjant, er Cmjorgcn 
for bem, at l)an fjerligt feer i enfjber £>enfeenbe paa beree ^cbftc. 
Dg nu .*nan, ben eoig 2tærfe, tjbab fan alle iWenneffery 9Wob» 
ftanb og angreb" fjaoe betrjbet §atn? Stan Man nonet Øiebft! 
Ijaoe Oæret befymret for fig felo, maa Man iffe ene liaoe lurret 
befi)mret for bem, tøan, ben ftjcrlige? Cg i benne stjertigbeben« 
93elt)mring maa jo netop bet fjabe turret et 3Koment: om bet 
bog iffe bar for Ijaarbt mob bem, om bet bog iffe bar muligt 
at forffaane bem for bet ræbfomme piberne, at flaae Man; ihjel. 

6. Tog finbcr jeg nu ingen ^anffeligheb for min Tro. 
2l)i Man nar iffe blot ben .stjerlige, Man bar Sanbcjeben. Cg for 
Main, ben Mellige, nar SSerben ben oube, ben fpnbige, ben 
ngnbetige. Mer fan altfaa i al Gsbtgljeb iffe bære Xale om nogen 



81 

Gftergioenrjcb, ubcn at ben eo ipso er Ufanbrjeb. SDemæft, 
§an§ Tøb Oar jo Otørfoningen og gjør altfoa 3t)Ibeft ogfaa for 
ben Sfrjtb, at forsfæfte • < oam; .s)ans Tøb ()ar titbageoirfenbe 
£raft; ja, i en bté Jyorftanb maa man fige, at Stigen er tommen 
faa let fra at flaae en Ufftjlbig ifjjel, fom jnft Roberne; o, enige 
Stjerligfjeb: £>anå ^°o er 3-orfoningen for £ans Tøb! (fnbetig 
Oar §an intet blot enfelt ^snbiuib, S an fortjolber fig totalt til 
Slægten, Sans Tøb er gorfoningen for fjele Slægten; SIæg= 
tene 53eftemmetfe griber fjer plnbfetig inb i Tyorfjolbet mellem 
Sam og Roberne. 

Saalebes" forftaaer jeg bette, forftaaer mig i at troe. Ter 
er fom en (Sotlifion, bet maa oel tjade fjørt meb til Sans ©jelS* 
libelfe. ~s .ftjerligijeb bil San bøe Sorfonmgenå TøD; men for 
at . ( oan ftal bøe, maa ben mebleoenbe Slægt btibe ffrjlbig i et 
SRorb — f)0ab £mn, ben Stjerlige, jo faa ubeffriuelig gierne 
oitbe tjaoe forl)inbret: men forfjinbrebes bet, faa biet) ogfaa 
gorfoningen umulig. s 3(f, og meb ()t>ert Sfribt San nærmebe 
fig 9L)Jaatet for fit 2t0: at libe Tøben, meb f)dert Sfribt lommer 
bette ow'færbetige nærmere, at ben mebleoenbe Slægt maa 
blioe faafebes ffrjlbig. Tog bleo Slægten ilte mere fftjlbig enb 
ben bar — ±f)i San bar Sanbtjeben; men Slægten bleo netop 
lige faa ffijlbig fom ben oar — teji S an Dar 1° Sanbtjeben; 
Slægtens Stt)lb bleo blot i Sanbtjeben aabenbar. £g paa 
ben mebleoenbe Slægt tør man oel anøenbe (£r)rtftt Drb „mene 
3, at l)ine (Galilæer Oare mere ffyfbige": ben mebleoenbe Slægt 
er tf fe mere ffijfbig enb enrjber anben, bet er „Slægtens" 
Sfi)lb, bet blioer aabenbar. San bil altfaa fin Tøb; bog er S an 
iffe Sftilb i fin Tøb, ifu' bet er Roberne ber floge Sam ibjef — 
og bog Oil ^an \o bøe ^orfoningens Tøb, og meb ben Senfigt 
fom §an til $erben. San f)ar i etrjøert Øiebtif fjabt bet i fin 
9J?agt at forrjinbre fin Tob, iffe blot gubbommeligt (oeb Sjælp 
af be treDibe Segioner (ingte) men menneffeligt; tf)i ^oo^rne 
Oilbe fjellere enb gierne i Sam fee ben g-oroentebe, enbnu i 
bet fibfte Eieblif r)ar §an fyabt benne 3)htligf)eb for fig — men 
§an er Sanbi)eben. San oil fin Tøb; bog gjælber t)er iffe, 

S. Sierfeganrb. XI 6 



82 

{)Oob mennefleligt giælber, at bet er at frifte @ub. §an§ fri 
SBeflutning, at bille bvc, er i ebig Dbereengftemmelfc tneb 
gaberen§ SBiflie. Sftaar et SWenneffe tut fin Søb, ba er bet at frifte 
©ub, forbi intet 9Henneffe tør formafte fig til en faaban Dber< 
eenélomft meb &nb. 

7. ©aalebeå forftaaer jeg mig felb i at troe. gor §am 
tnæter jeg iitbebenbe, fom et Støenneffe, eller fom en ©purt), 
etter fom minbre enb gntet. £eg beeb og bel, t)bab ieg gjør, 
og jeg beeb, at jeg albrig t)ar Inætet for noget SfJcenuefle. SWen 
jeg forftaaer mig felb i at troe. Dg bitbe faa en lille $ige, ber i 
mig faae et ^nbbegreb af al mulig SStiibotn og ®t)bfittb, fige 
til mig „Ian Xu begribe bet, eller bøg Smøget beraf, etter bog 
ffimtc en ©mule?" faa bilbe ieg fbare „net, min pge, itfe mere 
enb en ©purto Ian begribe mig." 2tt troe er at troe bet ©ub« 
bommetige og 5Pi x enncftetige favnmen i Efjrifto. 5(t begribe 
,<pam er at begribe £>anå Sib mennefleligt. 9Ken at begribe £an§ 
£ib mennefleligt er faa langt fra at bære mere enb at troe, 
at bet, t)bi§ ber bert)o§ ilte troeé, er at tabe §am, ba £>ang Sio 
er, Ijbab bet er for Sroen, bet gubb ommelig »menneflelige. 
3eg Ian forftaae mig jclb i at troe; ieg Ian forftaae mig 
felb i at troe, meben<3 jeg berfioå i en relatib SDttéforftaaelfe Ian 
begribe bette £ib<§ menneflclige ©ibe: men begribe £roen, 
eller begribe Sljriftum Ian ieg ille; ieg Ian tbertimob forftaae, 
at bet, tjeelt og tjotbent at lunne begribe $an§ £ib er ben ab« 
folutefte, tillige en bla§pl)emifl Stttéforftaaelfe. ©ee, berfom 
bet berfor lom an paa legemlig ©ttjrfe, faa bilbe jeg bebe ©ub 
at gibe mig ben; og ba bet ille er faa, bil jeg bebe ©ub (jeg tør 
og lobe b,am, at bet betroel en SRebeltg), at tjan bil gibe mig 9lanb3* 
Iræftcr til at liutfc al ben 3nbbttbftt)eb, ber formecntltgeu bil 
begribe, at Inufe ben, eller nt [trjrte ben neb i Ubibenlieben, 
ber (jbor ieg felb er — tilbebenbe. 



B. 



1. kræften, coffectib forftnaet, bræbifer jo om fjine §er= 
lige, ber offrebe bereé Sid for ©anbfjeben. ^ heglen antager 
kræften Del, at ber I^ugen er tttftebe i Sirfen, fom funbe falbe 
baa at ooOe noget Saabant. 9?aar f)an ba beb brioat Sjenbffab 
til 9ftenigb,eben fom ©ieteførger b,ar tifftræffetig forfiffret fig 
berom, faa præfer (jan friff bæf, tjan orbenttig beclamerer og 
aftørrer ©beben. §biå ber ben næfte Sag tom f)iem tit ^ræ» 
[ten et af btéfe befluttebe 9Jienneffer, fom iffe beclamere, en 
ftille, beffeben, maaftee uanfeelig 9)?anb, ber melbte fig fom 
'Sen, fjbem kræften fjabbe rebet tjen Oeb fin s -8eltafenf)eb, faa 
fjan nu fjabbe befluttet at offre Sibet for Sanbfjeben: fjbab faa? 
&aa bilbe kræften bet gobmobig tale faalebeå: 3fø, ©ub gaber 
bebareå, fjbor fatber Se paa ©ligt; reté, abfbreb Sem, tag et 
Sajatib. Dg berfom ba benne uanfeelige 9ftanb, uforanbret 
ftille, beffebent fæftebe fit 931i! paa f)am, og meb bette S31if 
fæftet paa tjam bebbleb at tale om fin 53eflutning, men i be 
beffebnefte Ubtrrjf, fom en befluttet Tlanb gierne gjør: faa 
bilbe kræften bel tcenfe, gib bet SOJennefte bar langt borte. — 
(filer berfom bet bog bar en bogligere ^Srceft, fjan fom til, faa 
bilbe benne bel tale alborligt meb fjant, fee at faae at bibe, fjbem 
f)an fjabbe for fig, og, f)bté fjern fanbt ©anbfjeben i SJtanben, 
ba ære fjanå SDJob. 

2ften mit problem fom flet iffe paa Omtale: fjor et 9#en= 
neffe 2oto til at labe fig flaae ibjet for ©anbfjeben? 
Set er bet jo: fjar jeg Wlob til bet; noget ganffe ^Inbet: fjar 

6* 



84 

jeg £oø til bet? Som ber paa et Stjermometer er en s .}ihté> 
og en 9ftinué= Scala, faatebe* er ber ogfaa i bet Sialettiffe en 
ligefrem Scala og en Dmoenbtf)ebené Scala. 9)cen faatebcå 
omøenbt feer man ftelbent eder atbrig bet Sialeftiffe bennttet 
i 2Renneffene3 Sæntniug oøer bet at hanble i Sioet; man fom* 
mer iffe tit bet egentlige problem. SQcenneffcne tjenbe forbet» 
mefte hm bet ligefremme Sialeftiffe. Cftere ()ar jeg tæft ftore 
phtfofopljiffe kærter, ()ort goretæåntnger fra SBegrjnbelfett tit 
(inben; bet er ogfaa forefommet mig t)ete Siben nnber 2æé= 
ningen og nnber gorebraget at jeg forftob Ubøitlingen — lun 
fatbt bet mig af og tit paa: bet bar en uføre tang ^blebning, 
t)bor bit forfatteren etter docenten bliøe færbig. 9Jcen f)0ab 
ffeer: s -8ogen er ube, 3'orelæåuiugen forbi — og høab mere er, 
©jenftanben ftat nu tidige futbtommen bære forttaret og ub* 
tømt. Og jeg, fom troebe, at øi nu ffulbe tit at begpnbe, jeg 
Ian naturligøtté faa ifle forftaae bet iDiinbfte af høab jeg bog 
meente at forftaae. Saatebeå i bette Sitfætbe. SDlati tater om 
t)bab DJcob ber t)ører tit for at offre fit Siø i Sanbfjebené %\t* 
nefte, man fremftitter atte farerne, man taber be glefte gnfe 
titbage for bem, lun (jan, ben SØcobige, gaaer i bem, enbetigen i 
købens gare, ()an bcunbrel — SImen! 

Dg f)er netop begi)nber jeg, ilte øeb hanS 'Søb, bet bar 
bagefter, men øeb ben 5tntagctfe, at i føenfeenbe tit 5Jtob er 
Wt i fin Drbcn og Sftigtigljeb. iUu begvjnber jeg: Ijar et 2Ken« 
nefle iioø tit at tabe fig ftaae ihjel for Sanbljcbcn? 

2. Sftaar en 3Kanb btiøer i()jetf(agen for Sanbljeben, faa 
maa ber jo øære s Jcogle, fom ftaae (jam it)jct, bet er ba øet Kart 
nol. 9)tin Wntagclfe er, bet maa ilfe glemmes, at bet birfefig 
er for SanbljebeniS Sftjlb ban iføelftøaeå. Set Ian tit fine Siber 
øære en fftegjering, geifttig etter øerbåfig, ber gjør bet, tit anbre 
Sibcr yjuvngbeu. Set Ian ftunbom ogfaa ffee efter Soø og Som; 
men er bet oift, f)bab jeg jo antager, at bet er for ©anbljeben, 
fjan btiøer ibjetflagen, faa hjælper bet lun libt meb Bob og Som, 
t()i ()øab er iloø og Som ubcn Saubljcb! SHtfaa, Se, ber ftaae 
t)am it)jet, be faae et 9Jcorb paa bereå Samoittigbeb. — v> a r 



85 

jeg nu 2ob til bet, eller f)or et SØienneffe Sob til for ©anbrjebené 
©ftllb at tillabe Slnbre at blide ffytbige i et 9J?orb? ©r min 
s }>tigt mob ©anbbjeben faalebeé, eller bt)ber min s }31igt 
mob mine DJJcbmenneffer mig tf fe tjetler at gibe libt efter? 
føtoot langt gaaer min s ^ligt mob ©anbtjeben og f)bor langt 
min s ^ligt mob Slubre? 

Se glefte forftaae bel iffe, l)0orom jeg taler. "Se tale, i 
gorljotb til en SOiebtebenbe, om bet Ubcfinbige i at bobe fig 
i ®aft meb 9Jiagter, fom funue flaae ©en irjjel, be beunbre ben 
?lfbøbe, ber ()ar fjabt bette 9)tob. 9Jfen berom taler jeg flet iffe. 
Seg antager, at bette er i fin Orbert, at ben Sæntte luntet mangler 
minbre enb 9)Job, jeg taler fjeller itfe om bet Ubefinbige i at 
bobe fig i ®aft meb SOiagter, fom funbe flaae (Sn ir)jel. Seg taler 
om en ganffe anben 9)iagt, ber, tjbté ben flaaer ifjjet, for ebigt 
i()jelflaaer, jeg taler om en ganffe anben 9)iagt, ()an maaffee 
ubefinbigt bober fig i Staft meb, om 51 nf baret: tjor et s ))len= 
Hefte £ob til at gaae faa bibt, Ijat fjan, felb om rjan rjar Slet, 
og ©anbtjeben paa fin ©ibe, Sob til at gjøre SInbre faalebe§ 
ffrjtbige, ()ar f)an Sob til at tage en faaban ©traf ober ^tnbre? 
%{)[ bet er jo let nof at fee, at juft i bet ©ieblit, be mene at ftraffe 
l)am beb at flaae (jam irjjel, ftraffer tjan bem ræbfomt beb at 
labe bem blibe ffrjlbige i at flaae (jam irjjel. Ser er næften 
intet ftorljotb mellem bette: at blibe uffrjtbigt flaaet if)jel, ben 
Smule fiibelfe — og faa ben 5orbrt)belfe, at fjabe flaget en 
Ufftjtbig ifjjef, ber leeb for ©anbfjeben. — Se glefte tænle fom faa: 
bertil forbreå fttaft, bet er at bære ftcerf, at fjabe 9#ob til at 
labe fig flaae it)jet; lab bem, ber gjøre bet, bem, ber flaae Ijam 
iljjet, om rjbab be gjøre. ©elb Sen, ber feer abffilligt brjbere enb 
be Slefte, felb en bæfentlig ^ronifer tænfer bel meb uforfærbet 
SSitttgrjeb faalebeé: fjbab fommer bet mig beb, at jeg bliber 
flagen iljjel — bet bebfommer „egenttigen" fun bem, fom gjøre 
bet. DJcen berom, etter faalebeé taler jeg itte, jeg taler om noget 
ganffe ^lubet, fom bog maaftee forbrer mere ®raft og ganffe 
anberlebeé betegner ben ©tærfe: meb Wob til at labe fig flaae 
irjjel, meb Sttorojte til at fatte rjiint btjbfinbige ^sroniffe, fjerligt 



86 

at beftjmreå for be 91nbre, for bem, ber, tjbté man ffal bfibe 
flagen tojet, maae blibe ftytbige i at flaae Cm iljiel. 3^9 taler 
om: meb 9ftob til at labe fig flaae itjiel i Sfttygt og 93æben at 
beftjrnreå for fit ?tnfbar. .<par nemlig et 9#enneffe birfelig, i 
gorbjotb til 21nbre, afgjørenbe Sanbtjeben paa fin (Sibe (og 
bet maa f)an io tjabe, bjbté ber f!al bære Sale om at blioe if)iel< 
flagen for ©anbljeben), faa er Ijan ogfaa afgjørenbe ben Dber« 
legne. Dg fjbab er Dbertegenfyeb? 3)et er, i famme ©rab fom 
Dbertegenbjeben er ftørre og ftørre, bet mere og mere forogebe 
2Infbar. %i)i bet er jnft ingen magelig Sag i ©anbbjeb at Oære 
ben Dbertegne, bet er, i ©anbfjeb at Oære bet, og, bjbab beri 
ligger, fanbt at forftaae fig felo i at bære bet. 

altfaa l)ar jeg, fjar et røennefte fiob til at labe fig flaae 
ibjel for Ganbfjeben? 

3. Sjelbent falber bet bel et 9Jicnneffe inb at beffjæftige 
fig meb ben Sanle: at bære billig til at offre fit fiib for @anb» 
tjeben. l£nt)ber berimob l)ar jo ofte l)ørt og tæft om fnne herlige, 
fom, faa figeå ber, gjorbe bet. 9Jcan betragter altfaa hm bet for- 
bigangne; beraf bel ben bagbenbte Xanfegang. Drbentfigbité 
antaget formobentligen, at bet er gaaet faalebeé til. (£n SCRanb 
r)ar ubtalt een eller anben ©anbrjeb, briftigt, behjertet. |>an 
felb l)ar minbft tænft paa, at benne £ate ffulbe føre b,am til 
2)øben. Wen faa, faa, ja man beeb ilte, rjborban bet egentligen 
gi! til, faa ftaaer bjan blnbfeligcn og er bømt fra Sibet — og 
faa bøer fjan for Sanbfjeben. 'Set .føele er altfaa 33egibenl)eb, 
blot 33egiben()eb. £>er bliber flet ingen ^lab§ for (fjbab ber 
fbarer til „Mnfbaret") ben frie SCRebbirlen i fin egen 
jDøb, (jbilfei er ben egentlige @ig<£)ffren for ©anbljeben. £>an, 
ben 3>f)ielflagne, er ben Sibenbe, itte ben i etljoert Øiebftf frit 
Sibenbe, ber, fra 93egvmbelfen af og faa ©fribt for ©fribt frit 
famti)ffer i at bille libe, uagtet bjan ()bert Siebli! fjar bet i fin 
9ftagt at forl)inbre bet, l)ar bet i fin Slftagt, oeb at flaae libt af 
paa SanMjeben, enbog at blibe ben SBeunbrebe. SRen be Stefte 
fyabe ingen Jyorcftilling om bjbab Dbertegeitljcb er, og om (pilten 
Dberlegcnljcb bet maa bære, at l)abe ©anbljeben paa fin 2ibc, 



87 

ingen g-øreftifling om 3etøbeftemmelfen§ ijxifycb i ben frit 
Sibenbe, øeb tjøitfen tjan er DJiebbirfenbe i fin ^øb øg i at tabe 
be Stnbre faae ben @ft)tb paa berei Samøittigfyeb, at ftaae 
tjam itjjel. lUian taber 9ftenneffe ftaae tigeoøerfor iOiennejfe i 
et ubøorteg Sor^otb: be 3(nbre ftaae barn irjjel. ®og faatebeå 
er atbrig Dlogen bteøen of f ret for ©anbJjebett. (ir bjan bteøen 
offret, }aa bar fytn ogjaa Quft forbi Sfrtfjeb og <2etøøeftemmelfe 
ere nabjtitletige fra at offceS, og Stnfbat uabffitletigt fra g-rifjeb 
og Setøbeftemmetfe) forftaaet, at fjan ha\)be bet i fin SDfcagt, 
at forf)iubre fin Søb, og attfaa, at tjan fjaøbe bet 5(nføar, at 
tabe }tnbre btiøe ffptbige i tjans ®øb. 

£et, ber øøerfjoøebet beffjæftiger 3Ketmefleite minbft, er 
juft fjøab ber beffjæftiger mig meeft: 33egtmbetfen — Sfteften 
brpber jeg mig iffe ftort om, ifær iffe ftort om bjøab ber rjænber. 
£$eg fan itfe beffjæftige mig meb s J?oget uben fom -ftærøærenbe, 
øg maa attfaa jpørge: rjøortebeé tom bet 3Jlennef!e tit at be< 
grmbe? ©et er af 33egrjnbetfen jeg ftal lære 9ioget. $un af (jøab 
r)an bjar gjort, og bjøorlebeé b,an t)ar gjort bet, fan jeg tære: 
bet maa jeg attfaa øibe fra 33egrmbetfen af; af ^tiab ber er fjænbet 
et SKenneffe fan jeg ^sntet tære. 

2>eg tænfer mig attfaa et SØtenneffe, ber f)ar netop lige 
faa megen ^Hefterion, fom ban bar 2Rob og 33egeiftring. Gm 
Saaban maa attfaa, ibet fyan begnnber, gjørc fig Sftebe for, 
bjøortif bette fan føre. §an maa forftaae fig feto i, at fjøté bet 
ffittbe btiøe tjanå — nei, iffe f)au§ Sfjebne, tf)i bet btiøer bet 
iffe; btiøer t)an ibjefftagen for Sanbfjeben, er bet tjanå $ at g. 
§an maa attfaa forftaae fig fetø i at bære frit SØtebbtrienbe i 
fin Søb; ban maa forftaae fig i bet 5lnfbar, l)an paatager fig, 
tjøori ogfaa er inbefjolbt bet Dmfpurgte, lllnføaret før at tabe 
Stnbre btiøe ffi)tbige i r)an§ Søb. Ser maa i rjanå Siø i ©ær< 
betesbjeb fomme et Øieoltf, f)øor t)an figer tit fig fetø: „ffrner 
jeg nu bet (BanbzZ 33eftemmetje enb rjøtere op, faalebeS fom 
ben i Sanbtjeb er for mig, faa fører bet mig tit ©øben, bet maa 
enbe meb, at enten 9?egjeringen etter ivolfet (fjøitfen af bisfe 
tøenbe Magter fjan nu førf)otber fig tit) ftaae mig if)jef." 



88 

.s>cr er problemet: fjat tjan fiorj bertil. £e ^lefte Dille 
banffeftg faae £)ie paa bet, be Ditte i gor^olb til en 9Jiebleoenbe 
bable (jans Stribigljeb, nt (jan faa bjaarbnaffet btioer Deb, i gor« 
tjolb til en Slfbøb bcnnbre, at rjan faa ubfjotbenbe DebbfeD. ^eg 
fpørger: r)ar r)an, l)ar et Weitneffc 2oD at labe fig flaae if)jel 
for ©anbljeben? 

4. „§ait er felo 2folb i fin ©øb", faalebeé fige be 93teb« 
teDenbe om (in, ber offrer fit SiD for 2anbt)eben. S)ette er juft 
l)Dab ber befffæf tiger mig. Ter er mangen Wianb bleDen flagen 
ihjel, fangen er falben neb fra et ©tiliabe o. f. D. — men Sngen 
f)ar offret fit SiD for Sanbljeben, uben at l)an felD bjar Dæret 
5fi)lb beri. Cg bog, berfom l)an i)ar offret fit SiD for 2anb^ 
Ijeben, i)ar f)an jo i æblefte ^orftanb Dæret Uflt)Ibig. 

9JJen er I)an „felD ©ft)lb i fin ©øb," faa er fjer ogfaa 53e- 
Dibftljcben om, tjoitfcn 53røbe i)an lob be Slubre gjøre fig fh)t= 
bige i — og nu fpørger jeg: rjar jeg SoD bertil, f)ar et røettncjfe 
Sod til at gjore bet for ©anb^ebenå Sfplb, er bet iffe en ©ru* 
fom()eb mob be Slnbre? £e gleffe fee Danffeligt mit problem. 
Man taler om, at bet er grnfomt at flaae r)am, ben Uffplbige 
ihjel — men jeg fpørger: Dar bet iffe grnfomt af r)am, eller er 
bet iffe grnfomt af t)atn mob be i'htbre, at labe ©agen fomme 
bertil, at be floge elier at be flaae barn ihjel? 

5. £>Dab opnaacr et Slienneffc Deb at blioc offret for 
Sanbljeben, eller for at nbtrpffe bet i mit ^robfemå 3'orm, Deb 
at labe Stnbre bliDe fft)lbigc i at flaae l)am ihjel for 5anbh,eben? 
1) £>an opnaacr at bliDe fig felD tro, at øpfplbe abfolut fin s }>ligt 
mob 2anbf]eben. 2) grembeteå opnaaer (jan, maaffee at oirfe 
opDæffenbe Deb fin uffplbige Tob, og faatebe» at hjælpe Sanb> 
fjeben til at feire. £ct er ganffe Dift, at naar Sttenneffene I)aDe 
fori)ærbet fig mob 3anbhebcn, ba gioeå ber intet SKibbet, ber 
faalebes ffaffer ben lynbgang, fom at be faae SoD at flaae 8anb« 
()ebens SSibne il)jel. ijuft i bet £ieblif, Ufanb!)cben l)ar af« 
liDct i)am, blioer ben bange for fig felD, for bjDab ben bar gjort, 
afmægtig Deb fin reter, boilfen netop er Ufanbhebcn* Sfteber- 
lag; ben bliocr [bag, nu ben iffe mere Ijar dam at ftribe mob. 



89 



%fyi netop fyanå SJlobftanb gab Ufanbbeben kræfter; i ftg fetb 
bar ben ingen -Jftagt, bbiffet nit bliber aabenbart, og ftærfeft, 
mceft ironiff, aabenbart berbeb, at ben iffe teeb s ^eberlaget, 
men at ben feirebe, faa — Seiren bifer, Ipox afmægtig ben er. 
%f)i naar (Sn fiber et SNeberlag, faa feer man iffe ganffe, bjbor 
fbag f)an er; man feer, tjbor ftærf ben 5tnben er. Wien naar (5n 
feirer — og faa fmtfer afmægtig fammen, faa feer man, ipox 
fbag ban er og bar — og tjrjor ftærf ben ?lnben bar, bjan, fom 
narrebe fjam til at feire paa ben SDcaabe, narrebe barn til at 
btibe fnufet, fom intet Sfteberlag fitnbe fnufe fjam. 3) (Snbeligen 
bit r)ané Tob for ©anbfjebenå @ft)Ib ftaae fom et obbæffenbe 
Aorbittebe for føtgenbe Slægter. 

Wæn nit bem, ber ftoge etter ftaae fyam ibjet, fan <2anb= 
fjeb§»SSibnetå 'Døb giøre 9ioget for at tage ©frjfben fra bem, 
I)ar (2anbf)ebå* v -J>ibnet§ 3)øb tilbagebirfenbe ftraft? 9fei, 
bet babbe fim (Srjrifti £øb, tbi §an bar mere enb SJJenneffe 
og forfjotbt fig tit rjele Slægten. Cg fetb om bet, at be blibe 
ffnlbige i f)an§ ®øb, bjatb bem tit at btibe opmærffomme paa 
©anbljeben: bereé ©frjfb bliber io nforanbret, maa bet nn 
fim bife fig ftørre. §ar jeg oa 2ob tit at bruge et faa botbfomt, 
et faa ræbfomt Cbbæffelfe§*9)iibbef? — Se gtefte fee banffe* 
tigt problemet. dJlan tater om bet 9iæbfomme i at anbenbe 
Sibéftraf for at tbinge en 93fanb tit at antage Sanbbeben. 9)Jen 
jeg tater om bet Stæbfomme: at tabe en Wanb etter en Samtib 
blibe ffrjlbig i at ftaae mig ii)\el, for paa ben ffllaabe at obbæffe 
t)om etter ben tit at antage ©anbbjeben. ©r bette ©ibfte iffe 
en langt anfbarttgere Operation enb bet $ørfte? 

6. Stan ©anbfjeben fritage for ettjbert s 2(nfbar i £>en* 
feenbe tit ben ©ftjtb, at tabe Slnbre btibe fft)fbige i at ftaae Qn 
ibjet for Sanbfjeben? ga, fjborfor iffe. 9ften (og nu benber jeg 
Spørglmaalet anberfebeå enb i bet goregaaenbe, tjbor jeg 
berfor betbibtebe bette: fa) fan jeg etter fan et 9Jienneffe i 
7vorf)otb tit anbre DJcenneffer antage§ i ben ©rab at bære i 93e* 
fibbetfe af ©anbbjeben? %b,i meb (£()riftu§ bar bet en anben ©ag, 
£>an bar „Sanbfjeben". 



90 

©ibeå ber for bet ene 9Jienneffe i gorfjolb til anbre 9tten» 
neffer — ftribenbe — en abfolut $ligt mob ©anbfyeben? 
Sftebetfor at fbare maa jeg ubtrrjffe ©baret i et nt)t ©børgå* 
mad, ber tidige benber ©agen anbertebeå, enb ba jeg fpurgte: 
tjar et SKenneffe, felt) om fyan rjar s Jtet, og ©anbrjeben $aa fin 
©ibe, Sob tit at labe Stnbre gføre fig fftjtbige i et 3Jtorb (cfr. 2). 
©børgSmaalet er: fan bet ene -Jttenneffe i $orl)olb tit anbre 
2ftenneffer antagel at bære abfolut i SSefibbelfe af ©anbrjeben? 
%fy Ijbté iffe, er bet jo en ©elbmobfigelfe meb ben abfotute 
$ligt mob 2)et, Jeg it!e abfolut er i 93efibbelfe af. 

7. ®og faa fan jo ©anbljebé'SJibnet, naar bjan feer, at 
nu er Øiebtiffet tnbtraabt, at bet bliber Ijanå 3)øb, faa fan Ijan 
}o fra bet Øieblif af tie. £>ar fjan £ob til bet? £>ar fjan iffe ben 
Pigt mob ©anbljeben, at tale — f)bab bet enb ffal fofte? ©e 
$lefte bille Oiftnof forftaae bette mobfat af, fom jeg forftaaer 
bet. 2)e forftaae bette „fjbab bet enb ffal fofte" om SJilligljeb 
til at offre Sibet; feg forftaaer bet om, at bet ffal fofte bet at 
labe Slubre bliøe ffylbige i et SJtorb. §ar t)an Sob til at tie? Dg 
fæt nu man tøang f)am til at tale — naar b,an faa oeeb, at ©anb« 
fjebcn, tjbté Ijan figer ben, Oil bliøe fjanS Søb eller rettere bil 
bebirfe, at be Slubre blibe fftjlb'ge i at flaae (jam if)iel: fjar l)an 
faa Sob til at fige en Ufanbljeb? Dg er fjan faa albeleå uben 
Stnfbar, forbi jo bc Slubre tøang l)am bertil, altfaa forbi be 
felb tbang fjant til at labe bem blibe fft)lbige i at flaae t)am 
ibjel? 

8. 9ften faa funbe Ijan jo, fra bet ©ieblif I)an, forbi l)an 
fjar be Slnbre i fin iDtagt, forubfeer, at bere§ (Striben maa enbe 
meb, at be flaae l)am iljjel: faa fan l)an \o gjore noget Slnbet. 
Xt)i at bet er tjam, ber fjar be Slubre i fin SJiagt, er bet ©anbe. 
SDe Slefte forftaae bet ombenbt, at bet er be Slubre, be ©tærfe, 
ber fjabe (jam i bereå 9#agt; men bette er et ©anbfeoebrag. 
©anbljcbcn er altib ben ©tærfefte; og (jan l)ar bem |uft i fin 
9Dtagt beb at funne tbinge bem til at flaae (jatn ihjel, forbi 
(jan er ben grie, bceb, at bc Ufrie ere faalebeS i Ufanbf)eben§ 
9Jiagt, at be maae flaae (jam ihjel, Ijtoté Ijan figer bet Sonbe 



91 

faalebel og faalebe*. altfaa ljan funbe gjøre noget s 2tnbet, t)an 
funbe fige til bem: „jeg beber og befbærger ©ber beb 21lt f)Oab 
fyefltgt er, giber efter. ^ e 9 * an oet iffe, mig forpligter <2anb* 
tjebeu, mig tbinger ©anbfjeben — bet ©nefte, fom tbinger mig. 
SCRen jeg feer, at bet bliber min £)øb, jeg feer, at jeg altfaa bliber 
©frjlb i ben ©ftjtb, fom £5 faae paa ©ber, at flaae mig tføel. 
Dg benne min ©frjlb bil jeg bebe, ja trygle mig fri for; tl)i ben 
frygter jeg — "Søben ilte." Wien naar be faa if le funne 
forftaae tjam, er Ijan faa angcrtøS, at fjan lob bem blibe 
ffylbige? — (Siler tjan !nnbe fige: „jeg lægger $(nf baret paa 
©ber for ben ©frjtb, jeg paa en 3Raabe faaer berbeb, at jeg laber 
©ber blibe fftitbige i min ®øb." ©r t)an faa angerløg? 

9. altfaa: „naar be faa iffe funne forftaae i)am." ©Her 
l)ar et SRenneffe Sob til at fige: be bille iffe forftaae mig? 
£fu' bette tjabbe ©f)riftu§ Sob til. gor §am, ben Redige, ©anb* 
fjeben, bar SOtobftanben Ugubetigfyeb. ®e§uben §an, ba uar 
©ub og ffuebe i §|erterne, §an bibfte tillige, f)bor ftor bere§ 
©frjtb bar, §an, for fjbem ^ntet bar ffjnlt, £mn bibfte, at be 
iffe bilbe forftaae £utm, faa altfaa fjbab ©frjlb be blebe aaben* 
bart ffrjtbige i, bar ebig nøiagtigt fbarenbe til fjbab @fi)lb ber 
boebe i bem. 2ften l)ar etSKenneffet gor()otb til anbre 9tten= 
neffer, naar bet gjcelber benne ?)berligl)eb at labe fig flaae ifjfel, 
l)ar l)an Sob til at fige: be bille iffe forftaae mig, bere§ IDlté* 
forftaaelfe er Ugubelig t)eb? Stan et 9Jcenneffe ffue inb i $fnbre» 
§ferter og fee? $et fan f)an jo bog bel iffe; men altfaa fan fjan 
jo Ijefler iffe meb S3eftemtl]eb bibe, at ©runben til bereå 93iob« 
ftanb er ben, at be iffe bille forftaae l)am. Slttfaa, tør et 9tten« 
neffc, naar (Sagen er f ommen til ben ?)berligt)eb, at tabe 
bem blibe fft)lbige i at flaae Ijam if)iel, tør f)an fige: be bille 
iffe forftaae mig? 

©tier er bet ^iateftiffe i gorfjotbet mellem Sftenneffe 
og 93cenneffe iffe faalebeå relatibt (fuft forbi intet SDJenneffe 
er bet ^bfolute), at bet flaaer om, og bet at be bille flaae fjam 
ifjjel betyber l)am, at f)an bør tbiblenbe benbe fig mob fig felb, 
tbible om Ijan ta birfelig l)ar fRet, Ijar ©anbtjeben, fiben be 



92 



Stnbre (tjoitfe jo bog i føenfeenbe til ©anbtjeben qua SDienneffer 
iffe hume bære abfotut forfQetttge fra (jam) bitte flaae f)am 
itjjet? 33ør fjan iffe i ctljucrt Silfælbe ffanbfe bet potemiffe 
<yort)otb, og anoenbe etf)t>ert tittabcligt 9Jcibbet for at øinbe 
betn for 2anb()eben? — 9)ien naar faa bette mistrjffe3, fom 
jo ofte juft 30tttbf)eb i Stribeng §ebe er fom Ctie i ^ben, gor* 
fonligfyebenå ^orføg bet meeft Opljibfenbe — tjuab faa? 

(ir al SSitbfaretfe htn Ubtbenrjeb, etter er ber ben s ^ilb* 
farctfe, fom er ©tmb? 2Jcen fyuté faa er, er ben bet ba ogfaa i 
Aort)otbet mellem 9Jcenneffe og SDcennefte; trji at ben i $or« 
l]otbct mellem &r)riftuå og 9Jcennefre nar bet, er jo noget ganffe 
Vinbet. 

®et Ufanbe i 2ocrates 9tbfærb bar, at fjan bar ^ronifer, 
at t)an, fom naturligt, ingen ftorcftitling tjabbe om ben djri» 
ftelige Mjcrtigljeb, ber juft tjeubeé paa Slnfbaretl s 33eh)mring, 
xHnfoaret i ftortjolb tit be 2tnbre, mebené r)an meente intet $ln< 
fuar at rjabe paa be ©amtibtgel SSegne, men hin mob ©anb» 
t)eben og fig felt). %fy nar bette itfe bet ©anbe i bet Socratiffe 
om at ©tmb er Ubtbenrjeb, at tjan, græff, htn tænfte gortjolbet 
mettem -Xftemteffe og SJJcemteffe? (Srjriftetigt er Jyortjolbct mellem 
i s hib og Sftenneffe, berfor er SSitbfarelfe ©tjnb. 9)cen gjælber 
bette (i()riftelige i Tvorfjolbct mellem SDcenneffe og SØcemteffe? 
Cg Ijbté bet iffe gjælber, fjbté i ^orr)otbet mellem Slienneffc og 
SDleunefle al 93ilbfarelfe er Ubibentjeb, tør jeg faa labe Sftogen 
bttbe ffolbig i at flaae mig ihjel for ©anbtjeben, er bet itfe at 
ftraffe Ul)ibenl)ebcn for grnfomt? 

LO. (Stjriftenbommen tærer, at 9Serben er onb; jeg troer 
bet fom Skriften. 2)cen er bet iffe for Ijøit at bruge i £?ørr)otbet 
mettem 3J?enneffe og Wenneffe? ^eg fjar til benne .ftenfigt, 
beffjæftiget meb min fjercftc Ian fe at offre fiibet, paa bet om- 
fjrjggettgfte ftræbt at lære SRenneffene at tjenbe. føbab jeg l)ar 
forbtéfet mig om, er, at ettjberi SJtenneffe er gobmobigt, naar 
tjan er ene, eller naar man faaer Sot) til at tale ene meb l)am. 
©aafnart bet bliber „Sftængbe", \aa tommer 9tfffrjettgr)eberne 
— o, faa afffrjeligt ()ar atbrig, atbrig nogenftnbc ilfe bon bærfte 



93 

£i)rcm tjanblet fom SDtengben, eder fom, tjuab ber er bet eubuu 
gorfærbeligere, ben affftjetigi angertøfe SSKængbe. iOfert ©rjrtftuå 

forljotbt fig iffe jom eufett i'ienneffe til anbre, men oæfentligen 
tit Slægten. 

Tog fremfommer der en 9Ki§tigr)eb meb £enft)n til Sftolb* 
Silrcgnetfen. 3)et feer jo nb fom funbe „SDtøngben", bette ^han= 
tom, bette Slbftraftum blibe ffnlbigt i, Ijbab ingen af be Gmfelte, 
af cjttilfe benne „ s J)cængbe" beftob, bare ffnlbige i. Wien at „til* 
regne" „Wcængben" er en Sattertigfjeb, ligefom at erflære ÉBitt* 
ben fftjtbig. Ten Ubbei bilbe berfor iffe (jjælbe mig, at tænfe 
SKængben jom ben 2fnlbigc, og be (Snfelte fom ttffrjlbtge, faa« 
lebes forftaaet, at jeg, frjønbt SKetmeffe turbe fige, at „SDtøng« 
ben" frjnbebe mob mig, men be ©nfelte iffe, be Dåre blot bilb* 
farenbe. Tette bar jetter iffe Silfætbet i gorljolb til (ihriftus, 
rjber ©nfelt i ben SIKængbe, ber fønbebe mob £am, b>er (Mett 
fpnbebe mob £iam. 

%m altfaa jeg, et iUienneffe, ber felu tilhorer ben onbe 
SSerben, fige, at SSerben i Aorholb tit mig er onb, er fpnbig, 
bet er, at jeg er reen og hellig? §bté iffe, faa er bet jo, nær 
f)aobe jeg fagt et Sapferie, men rigtigere fagt, bet er s $ta§pl)emie 
at flaae faa ftort paa: at (abe fig flaae ihjel for 2anbl)eben. 

11. ©Her fortjotber Bagen fig maaffee faatebes: fjber ©ang 
birfelig et SØlenneffe ffal blibe ihjeljlagen for 2anbf)eben, be* 
trjber bette, at Sanbfjeben er bleben bialeftiif. lette bit jeg nu 
forfoge; og lab mig faa baåfe paa iffe at baffe fnagbenbt, iffe 
at tale om tjoab ber er jfeet og forbi, men tale om et 9cæroæ= 
renbe. 9Utfaa, Te ber flaae eller jfutle (futurijf) flaae ham 
if)je(, be følge bereé ^oreftitling om Sanbrjeben, og §at>e for« 
faab-bt Sflet i at flaae ham ihjel. 3Ren fjabe be 9tet i at )taae ham 
ihjel, faa er bet jo intet s Dtorb, h>ori be fomme til at gjøre fig 
ffnlbige, be faae intet SJiørb paa bereé Sambittigljeb. s ^aa ben 
anben 2ibe Ten, ber btioer ben ^hjetjlagne, han maa jo bog 
bel l)at>e 2anbbeben, ba bet efter s 3lntagelfen er for Sanbljeben, 
rjan bil blioe ihjelflagen. fobiifet er faa tjbilfet? 2aa bliber 2anb= 
t)eben jo felo tilfibft et Ubeftemt, et Soæoenbe, naar enb iffe 



94 

bet til alle Siber ftaaer faft, at bet er et SJiørb at ftaae en Ufttjl« 
big ib/jel, men nt ber giøeS Xitfætbe, fjtior bet iffe er faa, tjøor 
bet meb gorfæt og Dberlæg nt ftaae en llfftitbig ibjet iffe er 
noget SKorb, Xtlfælbe, fjbor ben Støjetflagne ibjetftaaeå for 
Ganbtjeben, meben§ 2>e, ber gjøre bet, iffe ere i Ufanbtjeben, 
men ogfaa fjerne ©anbrjeben. 

Dg om fan bar, mit problem bliocr bet fnmme: fjar jeg 
Son tit nt tabe mig ftaae itjjct for SanbHjeben, bet er, fjar jeg, 
antaget, at be Stnbre iffe faae noget DJiorb paa bexeå Sam« 
øittigrjeb, Sot) til (tjuab ber fotger af benne Stntagelfe) at antage 
mig i §enfecnbe tit Sanbtjcben at ftaae faa fjernt fra anbre 
SReuneffer, faa t)øit ouer bem, faa langt foran bent, at ber jo 
nceften intet ©lægtff ab otiner mellem o§? £rji Ubtrrjffet for 
Slægtffabet er: at be faae et 9Jcorb paa bcreå ©ambittigtjeb; 
hen anben Aorftaring gjør bem omtrent til rjøab 93ørti er i 
gorfjotb tit ben Mbre. 

12. 9ften jelD om faa nar, at be SJftebtetoenbe fnnbe ftaae 
et SKenneffe ibjet for ©anbrjeben nben at faae et lOtorb paa 
bere§ @amtoitttgc)eb, paa ©runb af bcreå Itøibentjeb: f;an, 
ben ijljjetftagne, maa jo bog efter fit 23egreb anfee bet for et 
2Kørb attigenef. Om bet maaftee, naar ©oigrjeben engang børn« 
mer bem imellem, Miner grifinbetfe paa ®runb af Uiubenljeb: 
t)an maa jo efter fit begreb om, fjnab ©anbtjeb er, anfee fin 
5)øb for et 2ftørb. 9Jicn faa berjolber (jan jo Stnfbaret afligebel, 
trji fit Stnfbar maa t)an jo fjabe i <yor(jøtb tit fit SSegreb* om Sanb- 
(jeb. ©et fan i (jami SBeftjmring for fit Slnfbar tnn libet Ijja-lpe 
(jam, om mulig be efter (jané 93egrefe i et 3Kotb Sftjlbtge efter 
beres begreb ere Uffijlbige, uagtet bet er fattiff, at bet er bem, 
ber ftoge (jam iljjel. §an ffal jo i fit Stnfbar gjøre ©ub 3tegn« 
ffab efter fjoab fjau forftaaer, attfaa for, at fjan tillob bem at 
Mine fftjlbigc i, fjbab l)an felt) forftaaer fom et SOiorb. 

Telte nit fige, berføm bet, ber flal gjøre bem, fom bliue 
ffijlbigc, uffgtbige, er, at be meb bereS bebfte SStUte umulig 
hinne forftaac (jam, faa btiocr 2tnfbatet fnu bcfto ftorre for at 
tabe bem bliue ffnlbige i et iViørb; og bet er nceften, fom nar fjané 



95 

<2etbmorb ben enefte Ubbei til at føfe Soflifionen. ^ar bet iffe 
ufjtive grufomt at labe eenfotbige SKenneffer blide ffrjlbige i 
at flaae Gn ibjel, forbi be itfe fimbe forftaae Sn, faa be enbog 
meente at gjøre 9xet? 

9)?en fjbté bet nu bar, forbi be iffe bilbe forftaae fjam? 
3a, bette rjar jeg engang befbaret mig: tør et 9)}emtefte i S or* 
tjotb tit anbre SDienneffer føle fig faa reen, at fjan tør falbe bem 
i gorfjolb til fig Stjnbere, iftebetfor, at rjan jo, font be, er ©tjnber 
for Ohtb? 9)Jen tør rjan iffe bet, faa tør rjan jo (jetter iffe labe 
bem blibe ffrjlbige i at flaae tjam iljief for ©anbfjeben. 

Slltfaa, tør et 3Jtenneffe labe fig ifjietftaae for Sanbfjeben? 



c. 



1. 331anbt be mange Sattcrligtjeber i bisfe taabelicje Xiber 
er bette bog maaffee bet Satterfigfte, benne ?)ttring jom [eg 
ofte not Ijar læft, ffrenet font SSiilbom, og tjørt beunbre fom 
træffenbe: at man i nor Sib iffe engang fan blioe 3Dtarti)r, at 
nor Xib tf te engang tjar firaft ti( at ftaae (in ibjet. 2 te irren 
ficf)! Det er tffe Siben, ber ffat tjatte Stvaft til at ftaae (Sn itvjet, 
eller gjøre t)am tit SØiarttjr; bet er SRarttyren, ben norbenbe 
s Dcartnr, ber ffat f)aoe STvaft tit at gine Siben £ibenffab, fjer 
Aorbittrctfené fiibenffab, til at ftaae barn ihjel Tette er gør* 
Ijofbct, og tflige Dbertegentjeben, nben boitfen lyngen i obecn 
feet egentlig bar 9ttartV)r, feln ont ban offrebe Sinet, etter ret= 
tere, fatte bet tit, bien tføetftagen. Ten fanbe Doertcgentjcb 
arbeiber attib paa to 2teber, frembringer fetø ben Slraftottrtng, 
ber ftaaer ben i()jet. Sftaar faalcbcé en 2traffepræbifant ffat 
btine flaaet itjjel, faa er bet iffe Siben, ber oeb fin egen M'raft 
ftaaer tjain ihjel, bet er (jam, ber, oeb ftraffcnbe at ftaae efter 
trtjffetigt, giner Siben Stbenffab til at ftaae igjen. ^ab bet bære 
ben borffefte Stb: en faaban stavl flat fnart gjøre ben liben« 
ffabelig. SDlen en faaban Straffepræbifant oilbe rigtignof nære 
et Særftjn i ben Sib, Ijbor bet Sne er fom bet Slnbet. ©om 
naar en Tifcipel, ber ffat bane s 4>rug(, Særeren nafnibenbe faaer 
anbragt et Mlæbe nitber Srøien, faa ban iffe mærler Slagene: 
faatebey er en Straffefcræbifant i nor Sib — af gobe ©runbe 
Støenigljeben behjælpelig i at nnberftnbc en anben Sfiffelfe, 
ber nu bltner afftraffet — til Sftenigljebenå Cpbnggelje, Son« 



97 

ientement og $ornøietfe. ^If gobe ©ruttbe; tfji i fjttnt Silfælbe 
meb ©ifctplett er ber ingen ^are forbunben meb at bære 2æ* 
reren, ber ffaf flaae. Men i ©anbrjeb at bære en <2traffepræbi= 
tant (ja fjer flaaer begrebet om!) betrjber iffe faa meget at 
ftaae fom at blibe flaaet, eller at ftaae, faa man btiber flaaet; 
jo flere SJSrtjgl ©traffepræbifanten faaer, befto btjgtigere er fjan. 
derfor tør man iffe bære ben fanbe ©traffepræbifant, eller 
berfor tør ben ©aafatbte iffe flaae birfelig til, forbi tjan meget 
gobt øeeb og fun altfor gobt forftaaer, at bet iffe er 23ørn, fjan 
fjar for fig, men at be Stttbre, bem fjan ffaf ftaae, ere langt, langt 
be ©tærfefte, ber flaae birfeligen igfen, maaffee fjant ifjiet; 
tl)i at Oære ben ftore ©traffepræbifant er at btiøe ftaaet ifjjef. 
'Sen faafalbte ©traffepræbifant berimob, fjan flaaer — i $ræbife= 
fiolen, og fægter i Suften, fjbab øiftnof itfe giøer Siben Siben* 
ffab tit at flaae fjant iljjef. ^aa ben 9ftaabe opnaaer fjan fin 
latterlige §enfigt, at Oære ben Satterfigfte af alle SSanff åbninger: 
en ©traffepræbifant fom er æret og anfeet, fjitfet meb Slcclama* 
tion. 

2. 9iaar et SOtennefte er ^ftjefjofog og l)ar Mob til at 
bruge Piblet, faa er 3>ntet lettere enb at gioe et anbet 9Jlemteffe 
kræfter, ibetminbfte gorbittreffenS. ^t> Dr gftange blanbt ©ocra= 
teå'å ©amtibige gjalbt bet itfe om, at be, fom (jan fortæller, 
fnnbe bliøe faa forbittrebe, at be orbentlig oilbe bibe fjant, 
fjøergang (jan fratog bem — en 'Snmfjeb. ©etb bet meeft ptat* 
tebe fruentimmer fan man faalebeS gioe g-orbittrelfens> kræfter, 
at fjun gjerne ffog (Sn ifjjet. Cg faafebeé fan man ogfaa til enfjøer 
Sib bfioe 9Jlarttjr, i §8ett)bnmg af at bfioe ibjefflaaet; Sntet er 
i en bté gorftonb fettere, bet §ele faber fig ganffe ftjftematiff 
arrangere. Wen bet maa fjan, ber ffaf iljjelflaaeå, funne, fjan 
maa funne gibe Siben gorbittretfenå STraft. 3)erfom jeg berfor 
faae et DJienneffe, fjibtil ©amtiben ganffe ubefjenbt, fttjrte frem 
meb ben gorfiffrtug, at fjan bil offre fit £ib, bil iljjelffaaeå: faa 
bilbe feg rolig (tfji jeg er faa bant til at omgaaeé meb faabanne 
Sanfer, at jeg albrig er roligere enb fjo§ bem) rolig, fom en $e£e» 
leer rolig betragter kærterne paa en Obligation for at fee om 

©. Stierfcgaarb. XI 7 



98 



ben er ægte — jeg bilbe rolig caåfere tjam. (St faabant 9)Jenneffe 
bil atbrig bribe bet tit at blibe flagen ihjel af en ©amtib, felt) 
om bet ioOrigt bar faa, at fjan birtclig Ijabbe SOZob og bar billig 
til at bøe. £>an fjenbcr iffe §emmctigf)eben; l)an mener aaben« 
bart, at bet er Siben, ber, fom ben ©tærtere, ffal gjøre bet, 
ijtebetfor at (jan ffnlbe bære Siben faa oberlegen, at Ijan iffe 
libenbe laber Siben gjøre bet beb fig, eller beflitter bet tjo£ ben, 
men, fri, tbinger Siben til at gjøre bet. Surifteme tjabe jo for 
Stil, itte at anbenbe Søbåftraf, naar (Sn af Sibélebe onffer 
Søben; og faa llog er en ©amtib ogfaa, Ijbab {yotnøielfc ftulbe 
ben faa l)abe af at flaae barn ihjel! 

3. 211tfaa, en ©aaban tbinger itte Siben til at flaae tjam 
i()jel. Vid, bil S)u bet, faa maa S)u bære Sig anbertebeå ab. 
Sær førft Sin Sib noie at fjenbe, ifær benå ^itbfaretfe, ben! 
Srjft, ben§ ^igen, Ijbab ben egentltgen bilbe, berfom ben maatte 
raabe fig felb. ©r Su i benne §enfeenbc bel nnberrettet, faa 
nbtaler S)u Slette, bet ber bnntelt lurer i Siben, bcgeiftret, 
beltalenbe, Ijenribenbc, gløbenbe. Scrtit maa Su Ijabe Stræftcr 
og $orubfætninger. .s)bab ffeer, ja ganffe fimpelt, bet fteer, 
at Siben forgaber fig atbeleé i benne Ubtalelfe — Su bliber 
Sibenå 33eunbriug. 9hi ftaaer Su beb SBegrjnbelfen til at blibe 
flagen ihjel; nu gjætber bet, fbing af, lige faa afgjørenbe, lige 
faa fraftøbenbc, og Su ftal fce, ©amtiben faaer Sibenffab, 
ber ffal og fnart gaae inflammation i ben. — ©fat (Sn fnnne 
blibe 9)krtt)r, maa l)an førft og fremmeft l)abc bæret Siben! 
SBeunbring, etter! faaer l)an iffe Siben mcb fig; Ijan maa l)abe 
bæret ftittet faafebcé, at (jan har tjabt bet i fin Sttagi at babe 
fig i 33eunbring — men l)an Ijar refnferct. Silbageoiift ©eunbring 
er i fammc £)iebtif abfolnt Sibenffab i Jyorbittrelfe. Sen, en 
©amtib Ijar billet forgnbe — Ijbté Ijan ftolt — ja etter gubfrng« 
ligt og fanbt tilbagebifer bet: bet bliber han! Søb. — SSeb at 
beregne bc biafeftiffe <yorhotb fan man ganffe fimpelt beftemmc 
bet .fæle. „Offeret" maa bialeftiff førfjotbe fig faalebel til ©am« 
tiben: (jan maa fnnne bære Ijbab Siben i ØieMtffetø gorftanb 
fræber, bære Siben! Tv ør bring; beb at forfalffc fin iUii!fion 



99 

er fjan eo ipso Siben§ 5(fgub. S ©anbfjeb forftaaet er tjan ber« 
imob, fjøab Siben beløber i ©btg^ebenå gorftanb. 53tiøer 
fjan ftg felt) tro i at Deere bet, faa er f)an eo ipso inbøiet tit Soben. 
§on maa fortjofbe ftg tit Siben faafebeå, at t)an fan løfte fjete 
Siben, riøe ben tjen, mebeni benne jubler fjant 33tfatb til: $>N9,en, 
£ngen fan faalebeå frie tit ben, faa fiffer paa benå Gfffoø. Dg 
pift fom fjan f)ar Dnnbet ben, maa l)an meb enbnn ftDrre $raft 
ftøbe fra, at bet Ufanbe iffe fremfømmer, at t)an bliber et ^3ro* 
buft af Siben. Sf)i bet er bet Siben ott, ben tril bennbre fig feto 
i at bennbre fjant. 9Jten t)an§ Cpgaøe er bet netop, at labe 
Siben forftaae, at Sattbtjeben iffe er Sibenå Cpfinbelfe. - 

4. £ette fan jeg meget let forftaae. 3>eg fan ogfaa fee, 
at bet fjernbe er bet gorfcerbetige, at Sligt til en bté &xab jo 
fnnbe labe fig bæmoniff eftergjore, øcere en ræbfom ubfpefnleret 
©tribigfjeb af et SQcenneffe, ber formaftebe fig til at trille lege 
meb en fjeel Sib, og ben forfærbelige Seeg, at btiøe flagen 
ibjet; fim enbnn forfærbeligere, fjoté f)an befpotteligt føgte at 
inbbtlbe fig og bem, at bet øar for Sanbtjeben. 9)cen jeg fan 
ogfaa fee, at bet fan i ftrengefte gorftanb øcere Sanbtjeben, 
og i Sanbfjebené Sjenefte, at ber f)anble§ faalebei. 

^tltfaa, bet laber fig gjøre. 9Jcen nit fommer ©pørgSmaalet: 
fjar et ^lenneife Soø til at labe fig flaae ibjet for gattbfjeben? 



7* 



D. 



1. ©børgSmaaleté SSefbaretfe Hil aftjænge af, (joilfet 
Sorfjolbct er mellem ©ienneffe og ©tenneffe i Relation til 
2anbl)cben; $ltt breier fig om bcttc: (milten fan heterogeniteten 
i gorfyolb til ®anbt)cben uære mellem Dcenneffe og ©tenneffe, 
fjoor heterogent fan i benne frenfeenbe bet ene ©lenneffe cm* 
tageå at bære fra anbre? 2>og maa lier førft en ^anfteligljeb 
bringe§ frem. ^o minbrc heterogeniteten antageå at nære, 
befto nærmere ligger jo altfaa ©titligfycbcn af, at bc 3tribenbe 
egentligcn fnnbe forftaac t)inanbcn. ©ten ligger faa igfen iffe 
ben SBenbing befto nærmere, at figc om be Slnbre: be bille iffe 
forftaac mig, bc htnne not? Cg bog er, foin oiift biet) (B. 9. 10. 
11. 12.) bette juft bet f)oieftc Ubtrijf for heterogeniteten i Tsin- 
I)o(b til ^(nbre, ()tmb berfor fint @ub egentfigen fan figc: bc 
tottle iffc, bet er Ugnbetigfjeb. gorunberfigt! '-Dog ffulbc bcr 
iffe ogfaa bære en anben SSenbing? 9iaar heterogeniteten iffc 
er ftørre enb ben antage*, faa er bet tSorfjærbetfe af mig, at 
ftaac faa ftiot paa ©tit. 

altfaa, fjbitfen er heterogeniteten? San et ©tenneffe 
bære berettiget til at betragte en 2amtib forn onb, eller er et 
SØcenneffe iffe juft fom Wcnneffe faa retatib i 5or()otb til anbre 
SØcenneffer, at bcr i bet vuneite fan bære Sale om bereå 5bag> 
l)eb og ©iibbe(maabig()eb? 

\HUiaa: enten gibe libt efter, eller tabe \Hnbre 6Iibe itnlbige 
i et SØcorb. ^billen Sftjtb er ftørft? 3 bel ene Sitfælbe bitbet 
Sfrjlben, at et ©tcnneffe beb at gioe libt efter, noget mo< 



101 

bificerer eller accomoberer bet ©anbe, fjan fjar forftaaet. 'Ser« 
fom bet nu nar muligt for et SRetmeffe, at Deere i abfolut 93e« 
ftbbelfe af ©anbljeben, faa nitbe bette Deere abfolut uf.orfbarltgt, 
en uenbetig ©ftjlb; trjt 3)en, ber er Sanbljeben, fan tffe gine 
bet SDcinbfte efter. 2tøen i bette Silfælbe er bog del intet SDcen« 
neffe, allerminbft i gorfjolb til anbre SCRennefrer. Stjert 9Jcen= 
neffe er felt) en ©tmber. £>an forfjolber fig altfaa iffe fom 9?een 
til ©tjnbere, men fom ©rjnber til Srjnbere; tl)i bette er alle 
3Jcenneffer§ fæftebå ©runbfortjolb tit Ufirimré. §er er altfaa 
qttit. %nben for bette ©runb*$orl)olbå Sitgljeb er Ijan nu beri 
forffjcllig fra be Slubre, at Ijan (]ar forftaaet ©anbljeben noget 
fanbere, eller eier ben noget inberligere. — ^ bet anbet Sif* 
fcelbe er 2ft)tben ben, at labe Slubre blitte fftjlbige i et 9J<orb. 
Sniffen ©frjlb er nu ftørft? ®et er og btiner bog bet ftærfefte 
Ubtrnt for abfolut Cttertegenbjeb otter Slubre: at labe bent bfitte 
ffnlbige i lins Sob — for 2anbf)eben. ®ette er nemlig ilte blot 
at ubfige om bent, at be i gørljolb til lin ere ©bage, gorbltn« 
bebe, SSilbfarenbe, SOUbbelmaabige, men at be i gor^olb til 
(in ere Stjnbere. Se gtefte ere biftnof iffe enige meb mig i, 
fjnab ber ffat feeé paa. Se mene maaffee, at i gorfjolb til at 
nære i i^efibbelfe af Sanbljeben er benne heterogenitet ben 
ftorfte prætention: at mene at natte ©anbljeben og faa at bille 
flaae et anbet 3Keunefle ifjjel, for om muligt at tttinge Ijant til 
at antage ©anbljeben. 9^et, en enbnu ftorre prætention er bet: 
at mene faatebeå at nære i SSeftbbelfe af Sanbljeben, at man 
b liner flaaet ibjef for ©anbljeben, at man laber Slubre blitte 
ffnlbige i at flaae (Sn irjfet for ©anbljeben. 

2. ^eg mener altfaa, at et Wennejfe iffe Ijar Son til at 
{abe fig flaae iljfel for ©anbljeben. Cg bog, bog, bette SRefultat, 
bet gjor mig faa neemobig. ©et er faa neemobigt, at ffulle fom 
fra en lirinbring, ber albrig ftal tomme igjen, ffifleå fra ben Sanfe, 
at et ^Jtenneffe funbe i ben ©rab tjatte en Ctterbettiténing, at 
bet falbt fjant naturligt, og at (jan faa ogfaa turbe none, at labe 
fig flaae ihjel for ben, none, fjoab ber er DberbebiténingenS 
Srang, at gefticulere paa ben til tjanå £tterbettiténing§ ©rab 



102 

fbarenbe 2Raabe. — Dg bette Øtefuftat fyar for mig noget £røfte§» 
løft. Torffere og borftere btiber jo 9Kenncffel)eben, forbi ben 
bliber mere og mere forftanbig; trabfere og trablere Mitter ben, 
forbi ben bliber mere og mere berbstig; bet Stbfolute gaaer 
mere og mere af 93rug; Dpbættetfe bil mere og mere blibe for* 
nøben. tylcn I)Oor [!d Dpbceffctfcn tomme fra, naar man itfe 
tør bruge bet enefte fanbe Dpbættetfeémibbet, at tabe fig ftaae 
ib,jel for @aubb,eben, itte bfinbt ftormenbe frem, men meb ro= 
tigere SBefinbigljeb, enb nogen ^engemanb beregner (Son* 
iunchirerne, beregnenbe bette 2tribt. D, og er bet bog iffe 
en abfohtt gorftjet, ben mellem Torffljeb, 2lanblø§ljeb — og 
i^ber, SBegeiftring! 2>og nei, jeg mener, at et SUienneffe itte 
f)ar 2ob bertil. 

3. gorøbrigt er bet, pft)cl)oIogiff=biafenift, mærteligt nof 
at betænfe, at bet flet itte bar utænfetigt, at et SJleimeffe funbe 
btibe flaaet ihjel, juft forbi l)an forfægtebe benne Stnffuelfe, at 
et DJienneffe itte tjar Sob til at labe fig flaae ihjel for ©cmbljeben. 
£bté (jan faalebeé bar famtibig' meb en %i)xan (benne bære 
nu et eufett Sftennefte eller SØicengben), faa bilbe maaffee %ty 
rannen mtéforftaaet betragte bette font en Satire ober fig, 
og blibe faa opbragt, at l)an flog l)am ihjel, t)am, ber netop for* 
fbarebe ben Mnfhtelfe, at et SØtennefle i^e l)ar Sob til at labe 
fig flaae ihjel for Sanbljeben. 



E. 



1. 3ftett Ijar (Sfjriftenbommen i £>enfeenbe til mit ^ro= 
blem (om et iWenneffe f>crc 2oo til at labc fig jiaae tfjjel for 
Sanbtjeben) iffe bæfentfig forartbret ^orrjolbet? 21)i meb Gbjri-- 
ftuå er bet, font [agt, een ©ang for alle en anben Sag. §an 
bar iffe et SUtenneffe, <pan bor Sanbfjeben, §an funbe berfor 
iffe ^Inbet, enb at labe ben frjnbtge 33erben blibe ffnlbig i £an§ 
$øb. 

Slltfaa nit bet beriberebe gorfjofb til Gfjriftiré: naar Gn er 
Sljriften og forijolber fig til frebninge, er f)an faa iffe i gorijolb 
til bem i obfolut eanbfjeb? Cg er et 93ienneffe i gorfjolb til 
anbre frittet faalebe§, at fjan meb Sanbljeb tor baaftaae at fjabe 
ben abfolute ©anbljeb, faa er fjan i 9tetten, naar f)an laber 
fig flaae ifjjel for Sanbfjeben. gorfffetten mellem bem er ben 
abfolute, og bet at blide flaaet irjfel juft ogfaa bet abfolute Ub* 
trrjf for ben abfolute ^orffjet. 

S mine Sanfer laber bette fig iffe negte. 9)cin Stjeori bitbe 
etters ogfaa fomme i ben $ortegenf)eb, at bomme Slpoftlene 
og alle Se, ber bare ftittebe paa famme £>caabe. Dg bette bilbc 
ba bære en ftor ^itbfarelfe. 3)et er egentligen (Xfjriftenbommen, 
ber, juft forbi ben er Sanbfyeben, fjar obfunbet bet, at labe 
fig flaae ibjet for Sanbtjeben, ba (£i)riftenb ommen, tieb at bære 
<2anbf)eben, obbagebe ben nenbelige 21fftanb mellem 2anbi)cb 
og Ufanbljeb. £sa bet fan fun i gorfjolbet mellem Gljriftenbom 
og $ite=(Sl)riftenbom i Sanbljeb fjænbe at blibe ibjetftagen for 
Sanbfjeben. Socrateé bil berfor bift iffe paaftaae, at 't)an i 



104 

ftrengefte gorftanb bfcb ibjefjlagcn — for 2anbt)eben. 2om 
§romfer, confeqbent til bet rjberfte, biet) f)an ibjelftagen for 
fin Ubtbenbjeb, i IjbiKen ber biftnof i Relation til ©ræciteten 
laae ftor ©aitbfjeb, men bet bar bog iffe 2anbt)cben. 

2. 9Ken i g-orbjolbet mellem ©fjriften og ©griffen gjæfber 
min Sfjeorie igjen. 3 e Q tør, fom Skriften i 7\-orf)ofb til anbre 
Erjriftnc, iffe brætenbere i ben ©råb at bære i SBefibbelfe af 
Sanbfjeben, jeg tør mobfætningsbité til bem iffe brætenbere, 
at bære i abjolnt 33efibbelfe af Sanbfjeb (og i gortjotb til .<peb* 
ninge er prætentionen, at bære i SSefibbelfe af ben abjofute 
2anb()eb): ergo tor jeg fjeder itfe bruge bet abjofitte Ubtrt)! 
for at Ijatoe i DJiobjætning til bem en abfolut pligt mob 2anb« 
fjeben, jeg tor iffe labe bem bliue jfnfbige i at jlaae mig ibjef. 
3 gorfjolbet mellem Ktjriften og Krjriften fan ber fom i gør« 
fjolbet mellem Sftenneffe og SJiennefle fnn bære en relatib 'Qox* 
ffjcl. ©ti (Skriften turbe berfor labe bem bfibe fft)lbige i at ublee, 
befbotte, forljaane l)am. 93el er bet ogfaa en 2fi)(b at labe bem 
gjorc fig fftjtbige i, men faabibt fan fjan relatibt mob bem rjabe 
^ligt mob ©anbrjeben, o: faabibt fan (jan nære bem oberlegen 
i at fee bet ©anbe. Dg faa fan bet bære en gabnlig Cpuæffelfe; 
men ber fommer iffe til at bcgaaeå nogen faaban gorbrtjbelfe, 
fom bet er umuligt at gjøre gob igjen. ©htlbe bet bcrimob bære 
tillabeligt i Etjriftentjeben at labe fig jlaae it)jel for ©anbljeben, 
faa maatte bet førft bære gibet, at ben faafatbte (S()riftenl)cb 
flet iffe er crjrtften, at ben, jnft fom „9lanbløåf)eb", er langt 
mere tjebenff enb £>cbenjfabet bar. Ten, fom, ligeoberfor 9Ken« 
nejfer, ber figc fig felb at bære Eljriftne, iffe tør benegte, at 
be ere bet (og tør noget 9J?enneffe bet, borer liertil iffe, lunio 
fnn ben SUbibenbe bar, Vijcrtefjenbjfab?), Ijan tør bellcr iffe 
labe fig flaae ibjet, eller labe be Stnbre blibe fftjlbige i at jlaae 
(jam ibjet. 

3. gør be gteffe bitbe bijinof Ijbab jeg ber ffrioer, felb 
om jeg forelagbe bem bet, nære fom nffrebet, iffe bære til. ®ere3 
Sænlning enber, fom biift bleb, jnft ber, bbor min beguuber. 

4. Xct fimplefte og naturligfte gortjolb mellem SKenneffe 



105 

og SDienneffe, i Relation til 2anbb,eben, et bette, at „ben Gn» 
fette" antager, at „be 2(nbre" IjaOe mere Sanbfjeb ertb (jan. 
derfor forliber Ijan fig unberorbnet til bem, ombanner fin 
Mening i 3'ørb,otb tit bem, anfeer bereå Samttjffe for et Grite« 
rinm paa 2anbf)eben. 

Socratiff alterebe, og enbmt mere efter (JtjriftenbommenS 
Sære, er Sanbtjebcn i iliinoriteten, netop „be Slange" Griteriet 
paa llfanbfjeb, netop bet Seirenbc ^(ngioeren, fom forraaber 
Ufanbljeben. s D?en er Sanbfjeben i iiOiinoriteten, faa maae 
ftjenbetegnene paa, at Gn er i 2anbf)eben, blioe pofemiffe, 
omoenbte: iffe jubelen og 53ifalbet er Stjenbetegnet, men XRté« 
fjaget. 

£og i Relation tit anbre 9}Jenneffer, etter fem (£t)riften 
tit anbre (ifjriftne, tor intet enfelt DJtennejfe, etter ingen enfelt 
(£t)riften mene at Oære abfotnt i 33efibbetfe af 2anbt)eben: ergo 
tør f)an iffe tabe 5tnbre blioe ffnlbige i at ftaae t)am ihjel for 2anb= 
f)eben. 9Jteb anbre £rb, gjør fjan bet, faa er bet egenttigen itfe 
for Sanbfjeben, ber er tOertimob noget llfanbt beri. 

^et Ufanbe ligger faa i, at ben faalebeg etribenbe for» 
tjotber fig blot potemiff til be Strtbre, blot tænfenbe paa fig felo, 
iffe !jerligt betænfenbe bereå Sag. 93ien faa er Ijan faare langt 
fra at Oære bem i 2anbt)eb ooerlegen eller oOerlegen i 2anbt)eb; 
ttji Coerlegenfjeb er jnft at Oære fin Sjenbeå -Tefenfor, og fom 
faaban at Oære befrjmret og meb mere Sfabfigt enb fjan oaage 
oder, at f)an iffe ufanbt fommer til at blioe mere ffntbig enb 
Ijan fortjener. C, bet feer for be formeentlig Stærfe faa nemt 
nb meb at ftaae et iDcenneffe injet, fom fnnbe be ba fagtené: 
af, 2 en, ber fjar en goreftitling om ben 2ft)fb at ftaae en Uffi)l» 
big iljjel, f)an oil fanbeligen prøoe fig feto, inben l)an tittaber, at 
lliogen bliuer faalebes ffrjfbig. 5 benne Seloprøoelfe oil fjan 
forftaae, at tjan iffe tjar SoO til bet. ftjertigtjeben oil altfaa 
forljinbre (jam. £et er benne Stjertigtjeb, fom i fin eoige gub* 
bommelige Omlbfommenb,eb Oar i §am, ber, fom 2anbf)eben, 
maatte abfotnt ubtrrjffe, at San oar bet, og berfor labe ben 
ngubelige ^erben blioe faalebes ffrjlbig — bet er benne £jer* 



106 

ligfjeb i Jpam, ber bah for §an§ 3'ienber. ^or^mbre Tøben ftmbe 
§an iffe, §an bar jo og berfor tommen til SSerben. 9ftcn, ba 
§an offrebe fig af Stjerligfyeb, faa l)ar §an ogfaa (og atter ber= 
for falbeg §an „Offeret") ijerttgt betcenft fine Sjenberé Sag. 
Totte er Ifenfyeben af „Sanbljcben" og „ftjeriigljeben". 



107 



2)ette er fom fagt „benne SØfønbå mange Manier i et fort 
^nbbegreb". 2)a bet §ele er Sigt, „bigterift gorføg", men bet 
at mærfe, af en STcenter, bit bet ben tæntfomme Scefer finbe bet 
t fin Drben, at jeg ^ntet figer om benne Støanbå ^erfon; tin* 
juft forbi bet er ®tgt, Ian jeg jo lige faa gobt fige bet (Sne fom 
bet Slnbet, fige lige f)bab jeg bit. Dgfaa i en anben §enfeenbe 
Ian jeg jo, ba bet £>ete er ©tgt, fige lige fjbab jeg bit, betræf> 
fenbe ljan3 Sid, om t)dorlebe§ bet gil (jam, fjbab fjan bfeb i %$et> 
ben o. f. b. o. f. b. aften jnft forbi jeg faalebeå qua digter fjar 
§>igter<9Jiagtfutbfommenf)eb til at fige lige f)bab jeg bil: faa 
bil jeg i alle btéfe §enfeenber luntet fige, for ille, beb at tale om 
bet 9iobelliftifIe, maaflee at bibrage til at bortlebe Sæferenå 
Dbmærlfomtjeb fra bet SSæfentlige : 2anIe=3nbf)olbet. 



(Dm farfkfdltftt indlån et %tn\t <rø tn 



1847. 



Ibab er bet ben bitbfarenbe*) Sjegefe og ©becutation r)ar 
gjort for at forbiere bet Erjriftelige, eller (jborbeb b,ar ben for* 
Dirret bet Gfjriftetige? ©anfle fort og fategoriff noiagtigt $øt» 
genbe: ben rjar riffet bet s }?arabor/9ietigieufeå ©bljære tilbage 
i bet 3@ftl)ettffe og berbeb bunbet, at enrjber crjriftelig Serminué, 
fom 'oeb at btibe i fin ©btjære, er qbatiiatib Sategorte, nu, i 
en rebuceret Sitftanb, fan gjore Sjenefte fom et aanbrigt \\b-- 
trrjf, ber betrjber faaban SUIeljaanbe. Sftaar nu bet ^araboj« 
9Migieufe§ ©pljære afffaffeå etter titbageforffareå i bet Sgfrfje« 
tiffe, faa bliber en Wpoftet fjberfen mere eller minbre enb et ©enie, 
og faa gob 9iat (£t)riftenbom. s }(anbrig()eb og 2(anb, ^(åbenbaring 
og ©prinbeltgrjeb, SMbetfe af ©ub og (Genialitet, en s 3lboftet 
og et ©enie: alt bette tommer ba tit at løbe faa omtrent nb paa 
Gt og bet (Samme. 

(BaalebeZ fjar en bitbfarenbe ^ibenffab forbinet dt)riften« 
bommen, og fra ^ibenffaben tjar gorbirringen igjen fneget 
fig inb i bet religieufe gorebrag, faa man iffe fjelbent t)ører 
kræfter, ber i at bibenffabelig Sroffrjlbigfjeb bona fide brofti* 
tuere Grjriftenbommen. ®e tale i tjøie Soner om 3(bofteten ^autt 
5(anbrigb,eb, ©tjbfinb, om Ijcmå ffjonne Signelfer o. f. b. — 
lutter 5Gfttjetif. Stat ^aulu-3 betragtet fom ©ente, faa feer 
bet galt ub for i)am; tun bræftelig Ubibentjeb fan fatbe paa 
æftrjettff at anbrife b,am, forbi ben bræftetige Ubibenfjeb ingen 
SJcaateftof Ijar, men tænter fom faa: naar man blot figer noget 
©obt om s £auluå, faa er bet gobt. Gin faaban gobmobig og bel« 



*) SSilbfarelfen er forobttgt iffe blot ■'peteroborjertS tuen ogfeta <£>t)per= 
£rtfjoborjen§ og oberfjobebet Jartfeloéfjebens. 



112 

mcnenbe Sanfeføstjeb r)ar fin Okunb i, nt ben Skbfommenbe 
iffe er tugtet op bcb ben qbalitatibe Tiafcftif, ber bilbe lære 
{jam, at en Stpoftel juft iffe er tjent meb, at ber bliber jagt noget 
@øbt om f)am, naar bet er galt, faa f)an bliber anertjenbt og 
beunbrct for at bære, fjbab ber er bet £igegi)lbige og fjbab r)an 
bæfentfigen tffe er, og berober gfemmeé, fjbab rjan er. (Sn faa* 
ban tanfeføé ÉBeltalenfjeb funbe lige faa gobt falbe paa at rofe 
SJkuhté fom ©tiftft og Sprogfitnftner, eller enbnn bebre, ba 
bet er befjenbt, at ?PauIu§ tillige breb et §aanbbærf, paaftaae, 
at rjané 5(rbcibe fom teltmager ffat rjabe bæret faa fulbenbt 
9)iefterbærf, at ingen Sapetmager, rjberfen for eller fenere, 
rjar funnet gjøre noget faa fulbenbt — trji naar man blot figer 
noget ©obt om $aulu§, faa er alting gobt. Som ©enie fan 
Paulus I)berfen ub()olbe Sammenligning meb s }?tato eller 
Sfiaffpeare; fom forfatter af ffjoune Signetfer tommer tjan 
temmelig langt neb; fom Stilift er l)an et albeleå obfeurt Sftabn 
— og fom Sapetmager: ja, bet maa jeg fige, jeg beeb iffe l)bor 
f)oit fjan i benne £>enfeenbe fan fomme. See, bum s 3tfborttgt)eb 
gjor man altib rigttgft i at forbanbtc til Spøg, og faa tommer 
2tlboren, s 2ttboren: at ^aulns er VHpoftel; og fom s 3(poftel tjar 
rjan igjen intet, flet intet Sbogerffab I)berfen meb ^lato eller 
Sljafefpeare eller Stiliftcr eller Xapetmagere, be ere alle (^>tato 
lige faa fulbt fom Sljafefpeare og fom Xapetmager §an[en) 
ubcn nogen Sammenligning meb rjam. 

(it ©enie og en xHpoftet er bet qbalitatibe Sorffjeftige, 
ere '-Beftemmelfer, fom tjøre hjemme l)ber i fin qbalitatibe Sp()ære: 
Smrøonentfen* og Xranjcenbentjeité: 1) tøeniet ton berjor 
bet fjnbc nonet 9tyt nt bringe, men bctte forfbinber igjen 
i Stcegteiré olminbclige ?(ejimUntion, ligesom differencen 
„tøenie" forfbinber, faajnnrt mon trenter (Sbigl)cben; s .?(bojte= 
ten tjar borobort noget s )lt)t at bringe, l)bié 9tt)fjeb, netob 
forbi ben er bæjentlig b«vobor og Ilte en Wnticipntion i 
Jyorljolb tit Slægtens Ubbitling, btiber beftonbigt, ligefom 
en Wboftd btiber i ol (ibigljeb en Wpoftel, og ingen (sbig= 
fjcbcnS 3»t»t«ncntQ jætter bom bæfentfigen boa Uge 8inie 



113 



meb alle røennejfer, ba Ijan er bæjentligen Imrabor for= 
ftjellig. 2) hentet er tybab fyan er ueb fig ie(tj o: toeb bet 
f|an er i jig jelb; en 9lpofttet er (jtoab ^on er toeb jin 
gubbommelige Wnnbigfjeb. 3) (Geniet Ijar tun immanent 
Jeleotogic; 9tyojielen er ab joint parabor teteotogift ftiUet. 

1. W. Sænfen aanber i ^mmanentfen, f)t)orimob bet ^ara« 
boje og Sroen banner en qualitattD 2pl)ære for fig. ^wmanent 
er, i Aorfjolbet meflem 9)centteffe og DJienneffe qua 9#enneffe, 
enfjoer Xifjerenté et for ben oæfentlige og eoige Sænfning 
gorfoinbenbe, et Moment, ber momentant Del l)ar fin Gh)loig< 
Ijeb, men oæfentligen forfttinber i Goigfjebené uæfentltge Sig- 
f)eb. ($enie er, fom Crbet felt) figer (ingenium, bet SJiebføbte, 
^rimititutet (primus), Originalitet (origo), Dprinbeligrjeb 
o. f. 0.) Umibbeluarfjeben, 9?atur*93eftemmelfcn, Øeniet fobe§. 
"Merebe længe forenb ber fan Ocere Sale om, tjooroibt @eniet 
nu bil fjenfore fin fjelbne 33cgaoetf)eb til Ohtb eller iffe, er bet 
@enie, og er ©enie, felo om bet iffe gfør bet. 9JJeb ©eniet fan 
ber foregaae ben tforanbring, at bet nboifler fig til at Oære 
fjoab bet y.uTci dvvafiiv er, at bet fommer i beOibft ©efibbelfe 
af fig felo. £-orfaat)ibt man for at betegne bet Sftrje, et Ooenie 
fan Ijaoe at bringe, bruger ilbtrgffet „^arabor/', brugeå bette 
bog fnn i uoæfentlig {yorftanb om bet tranåitoriffe ^araboj, 
om anticipationen, ber fortætter fig til noget s ^arabojt, Quiltet 
bog igfen forfoinber. Gt Øenie fan i fin førfte 9JJebbelen Oære 
parabol men jo mere f)an fommer til fig felo, jo mere forfoinber 
bet ^araboje. Gt ®enie fan maaffee oære et $tarl)itubrebe fornb 
for fin %ib og berfor ftaae forn et ^araboj, men titfibft oil 21æg= 
ten bog faalebeå aéfimilere fig bet eengang "^araboje, faa bet 
iffe mere er parabolt. — 

2tnbertebeS meb en 2(poftel. Crbet felt) trjber paa 3 or« 
ffjetfen. Gn $lpoftel føbeå iffe; en Stpoftel er en s D?anb, ber af 
©nb falbeé og beffiffeå, af (jam fenbeå i 3£renbe. Gn $(poffel 
uboifleé iffe faatebe», at fyan fuccesfiot blioer I)Oab Ijan y.ura 
åvva/up er. %{)i fornb for bet at btioe en ^Ipoftel gaaer ingen 
potentiel SOiultgfjeb; etr)t>ert 9JJenneffe er oæfentligen lige nær 

3. ftierfegaatb. XI 8 



114 

til at blide bet. Sn 51poftet Ian albrig faalebeå lomme til fig 
felt), at tjan blider fig fit $lpoftef4tafb bedibft fom Moment i 
fin egen £i0§4tbdttting. SlpofteMlalbct er et parabor, gattnm, 
fom i forfte og fibfte ©ieblit af Ijanå Sit) ftaaer parabol uben* 
for rjanå perfonlige Sbcntitet meb fig felt) fom ben S3eftemte 
ban er. (Sn 2)Janb er maaffee forlængft lommen til <Bl\eUMai 
og Sliber, ba blider l)an lalbet til Wpoftel. §an blider deb bette 
Statb ille et bebre £>odeb, tjan faaer ille mere ^bjantafie, ille 
ftørre ©tarpfinbigljeb o. f. 0., tngentunbe, l)an blider fig fefd, 
men deb bet paraboge g-attnm af ®ub fenbt i et beftemt SSrenbe. 
9Seb bette daraboje Saltum er Slpoftetcn i al ©btgrjeb gjort 
parabor. forfljellig fra alle anbre 9)tennefter. Set Dcrje, Ijan 
Ian bjade at forttjube, er bet dæfcntttge $arabo£e. .ftdor længe 
bet enb blider forlrmbt i SSerben, bet blider dæfentligen lige 
9lt)t, lige ^arabojt, ingen ^mmanent§ Ian a§fimtlere fig bet. 
Slpoftelen fortjolbt fig \o ille fom bet deb 9?atnrbegadeffe ub< 
mærlcbe 90cennefte, ber dar fomb for fin ©amtib, l)an dar 
maaflee bjdab di tatbe et eenfolbigt 9Jicnnefte, men deb et paraboj 
gattum bled tjan lalbet til at forldnbe bette Dfrje. <2etd omSænf-- 
ningen dilbe mene at Innne asfimitere fig 2 æren: SDtaabcn, 
paa Ijdillen Særen lom inb i £>erben, Ian ben ille asfimilere 
fig; tin' bet dæfentttge s }>arabor, er netop SJkoteften mob ^ntma* 
nentfen. 9)Jen SDJaaben, paa tjditten en faaban Sære lom inb i 
ikrben, er netop bet qdalitatide Stfgjørenbe, bjdab Inn deb 
2 dig eller deb Santeloébjcb Ian odcrfeeS. 

2. (£-t ©ente burbereS rcent æftbjetiff efter tjdab betg £>nb= 
l)olb, bctei 2>ægtfr)lbe bcfinbeå at dære; en Slpoftct er t)dab 
bjan er deb at l)ade gnbbommclig 9)h)nbigl)eb. Sen gitbbom- 
melige SJhjnbigtjeb er bet qdalitatide Slfgjørenbe. Set 
er ille deb æftrjettf! eller pl)ilofopl)ifl at dnrbcre fiærenl ^nb« 
l)o!b, at jeg flal eller Inn lomme til bet 9icfnltat: ergo er Sen, 
ber tjar forebraget benne Sære, lalbet deb en ^åbenbaring, 
ergo er Ijan en \Hpoftcl. Sforfjolbet er lige otnbenbt: ben deb en 
2tabenbaring Malbcbe, rjbetn en Sære betroeå, argumenterer 
fra, at bet er en Stabenbaring, fra, at ban bar Xlimibigbcb. v Vg 



115 

ffal iffe rjore paa $cmht§, forbi (jan er aanbrig eller mageløå 
aanbrig, men jeg ffal bøie mig unber SJkuiuS, forbi fjan tjar 
gobbommelig 9Jh)tibtgf|eb; og i etfjbert ©ilfælbe maa bet blide 
$j3aulu§'§ Stnfbar, at fjan forger for, at fyan frembringer bette 
gnbtrrjf, tjbab enten nu 9iogen bil boie fig unber tjans SSRtmbig« 
tjeb eller iffe. ^3aufu§ ffal ilte beraabe fig paa fin Slanbrigljeb, 
tf)i faa er tjan en 9c ar; fjan ffal iffe inblabe fig paa en reen 
æftbetiff eller bfjilof oploft ©técusfiou af Særens Sftbfjolb, tf)i 
faa er bjan ©tétrait. 9M rjan ffal beraabe fig paa fin gubbom« 
meligc lOirmbigfjeb og netop beb ben, mebems fjan billigt offrer 
Sib og 2llt y forfjinbre alle næsbife æftfjetiffe og prjilofoprjiffe 
Sigefremtjeber mob Særeng ^nbbolb og £yorm. Paulus ffal 
iffe anbefale fig og fin Sære "oeb £>iætp af be ffjønne 93itteber, 
ombenbt ffulbe fjern bel fige til ben Gnfelte: „bjbab enten nu 
Siguelfen er ffjon eller ben er luflibt og afbanfet, bet er lige* 
meget, ©u ffal betænfe, at ©et jeg figer er mig betroet beb en 
^åbenbaring, faa bet er ©ub felb eller ten §erre %e\u$ Srjri» 
ftul ber taler, og ©u ffal iffe formaftelig inblabe ©ig paa at 
criticere formen, ^eg fan iffe, jeg tor iffe tbinge ©ig til at 
li)be, men jeg gfor ©ig, gfennem ©in <2ambittigfjeb» gorrjolb 
til Qmb, ebigt anfbarlig for ©it gorfjolb til benne Sære berbeb, 
at jeg tjar forfrjnbt ben fom mig aabenbaret og altfaa forfrjnbt 
ben meb gubbommelig ^rjnbigljeb." 

2>irjubigljeben er bet qbatitatibt 5lfgiørenbe. G tier er 
ber iffe, enbog blot inbenfor bet menneffelige Sib3 9tetatibitet, 
om ben enb immanent forfbinber, en Sorffjel mellem et Stonge* 
bub og en ©iglers eller en ©ænfers £rb? £g fjbilfen er gor* 
ffjeflen, uben ben, at Stongebubet l)ar SiDiijnbigfjeb, og berfor 
forbtjber al æftfjetiff og critiff 9?æåbisTjeb meb §enfijn til gorm 
og ^nbfjolb. ©igteren, ©ænferen berimob tjar, enb iffe inbenfor 
benne 9Mattbitet, nogen SJitjnbigtjeb, tjans Ubfagn burbereå 
reent æfttjetiff eller brjitøfoprjifl beb at burbere ^ubfjotb og g-orm. 
S)cen tjbab er bet bel ber fra ©runben tjar forbirret bet (Sljrifte* 
lige, uben bet, at man førft i ©biblen faa noget nær er bleben 
ubté, om ber er en @ub til, og faa, at man i Cprorfftjeb mob 

8* 



116 

alle autoriteter b,ar glemt Ipab 3Krjnbig^eb er, og ben§ Sia* 
lettif. (£n ®onge er foalebeå fanbfelig til, at man faubfeligt fan 
forbtéfe fig berom, og gjoreå bet fornøbent, Ian bog maaffee 
kongen ret faubfeligt foroiéfe GSn om, at t)an er til. SDJeu faa* 
lebeå er ©ub ifte til. 2)ette Ijar Soioten benpttet til at bringe 
©ub paa lige Sinie meb alle bem, fom iugeu SDJpnbigfyeb l)ar, 
paa lige Siuie meb ©enier, digtere og £ænfere, Ijbté Ubfagn 
flet og ret blot burbere§ æftfjetiff eller btjilofobljiff; og berfom 
bet faa er gobt fagt, faa er SSftanben ©enie — og berfom bet 
faa er ualmiubeligt og færbeleS gobt fagt, faa, faa er bet ©ub, 
ber Ijar fagt bet!!! 

tyaa ben 9ftaabe bractifereå ©nb egeutligeu ubenfor. .S>bab 
ftal I)au giore? Stanbfer ©ub et Sftenneffe paa Ijané 9Sei, talbcr 
tjam oeb eu ?labenbaring, og fenbcr t)am ubruftet meb gub* 
bommclig 9ftpnbigf)eb til be øbrige Sftenneffer: ba fige biSfe 
til Ijam: fra f)bem er S)u? .s)an [barer: fra &>nb. Wien fee, ©nb 
tan nu ifte paa en faabau fanbfelig s Hcaabe bjætbe fiu Ubfenbtng, 
fom en $onge tan bet, ber gioer Ijam Sotbater etter ^otitic= 
^Betjente meb, eller fjanå Sfting, eller fjanS ftaanbffrtft fom 
Me fjenbc, fort ©ub fau tffe Oære SKenneffene til £{enefte 
meb at ffaffc bem eu fanbfelig SMåfjeb for, at en Wpoftel er en 
5fpoftet — bette oilbe ogfaa oære 9Gonfen§. 3elo 9)Jiraflet, 
fjbté Stpoftelen t)ar beune ©abe, gioer iugeu fanbfelig SBtéljeb; 
ttji iUJtraffet er Sroeni ©jenftanb. Dg beåubeu er bet ba 9ton* 
feuå at faae fanbfelig 23tét)eb om, at en Slpoftel er en Wpoftel 
(ben paraboje SBeftemmelfe af et 2tanb3 ^orljolb), ligefom bet 
er Sftonfenå at faae fanbfelig SBtéljeb om, at ©ub er til, ba 
\o &nb er Stanb. %U\aa Wpoftcleu figcr, at [jan er fra ©ub. 
®e 2tnbre foare: \a faa, faa lab o§ fee, om ®in SæreS Snbljotb 
er gubbommelig, tl)i faa bitte bi antage ben, famt at ben er S)ig 
aabenbarct. tyaa ben 9Jcaabe er baabe ©ub og ^Ipofteteu narret. 
3>en ®atbebe§ gubbommclige SKtjnbig^eb [fulbe netop bære 
bet fittre 93æm, ber bctrpggebe Særen og [jolbt ben paa bet 
©ubbommetigei majeftætiffe 2lfftanb fra 9£æ§bitéljeber, tftebet- 
berfor maa fiærenS vinbfjofb og A-orm labc fig recenfere og 



117 

oberfnøfle — for at man ab ben Ski fan fomme til bet 9?efultat, 
om bet nu bar en ^åbenbaring etter tffe; og imibtertib maa 
formobenttigen s 2tpoftelen og ©ub bente i forten etter f)oå 
portneren, inbtit ©agen btiber afgjort af be S8tfe \)aa lfte ©af)l. 
$en ^albebe ffutbe efter ©ub3 33eftemmetfe bruge fin gub> 
bommelige 9)ii)nbigf)eb tit at jage atte 9?æ§bife bort, ber itfe 
bit trjftre men raifonnere; og iftebetberfor faae 9J?cnneffene i 
en gart ^tpofteten forbanbtet tit en (Sjaminanb, ber faaban 
tommer tittorbå meb en nt) Sære. 

$bab er ba Sftrmbigtjeb? Gr 9)it)ubigf)eb Særenl 2)t)bfinb, 
benå gortrintigb.eb, ben§ ^tanbrigtjeb? ^ngentunbe. ^erfom 
9Jh)nbigt)eb faalebeS btot ftutbe betegne, i en anben ^otenå 
etter rebupticeret, at Seeren er brjbfinbig: faa er ber netop ingen 
9)fr)nbigt)eb; tfjt f)bi§ ba en Særenbe bjeelt og futbt beb gor« 
ftaaetfen titegnebe fig benne Sære, faa biet) ber jo ingen gor« 
ffjet titbage mettem Særeren og ben Særenbe. 9#t)nbigf)eb er 
berimob 9Joget, font blider uforanbret, font man iffe tan er« 
tjberbe beb paa bet futbefte at fjntoe forftaaet Særen. 9ttt)nbig' 
1) eb er en fpecifif Dbalitet, ber træber tit anbet« 
ftebåfra og netop qbalitatibt gjør fig giælbenbe, 
naar Ubfagneté etter ®ierningen§ ^nbfjotb æftfye« 
tiff er fat i ^nbifferenté. Sab o§ tage et (Sjempet, faa fim« 
pett fom muligt, tjbor bog g-orqolbet bifer fig. 9?aar ®en, ber 
fjar SDtynbigtjebeu tit at fige bet, figer tit et 9JJenneffe: gaa! 
og naar ®en, ber itfe tjar 93ct)nbigt)eben, figer: gaa! faa er jo 
llbfagnet (gaa!) og bete ^nbt)otb ibentiff, æftfjetiff burberet 
er bet om man faa bit lige gobt fagt, men 9)h)ubigf)eben gjør 
tvorffjeflen. 'Serfom 9Jct)nbigt)eben iffe er bet $lnbet (to eteqov), 
berfom ben pac nogen s Diaabe blot ftutbe betegne en $oten> 
feren inbenfor ^bentiteten, faa er ber netop ingen 9)h)nbigb,eb. 
berfom faalebeé en Særer er fig begeiftret bebibft, at fjan fetb 
erjfterenbe ubtrtjffer og tjar ubtrt)ft, meb Dpoffrelfe af 9(lt, 
ben Sære t)an forftjnber: faa tan benne 33ebib|tt)eb bet gibe 
fjant en bil og en faft 5tanb, men ben giber t)am itfe 9Jh)itbig* 
fjeb. §an§ Sib fom 93ebité for SærenS 9}igtigf)eb er itfe bet 



118 

Stnbct (ro eregoi*) men er en ftmpel gorbobtetfe. ©et at rjan 
leber efter Særen bebifer tffe, at ben er rigtig; men forbi r)an 
er felo oberbebiift om Særcnå 9itgtigr)eb, berfor leber r)an efter 
ben. ©erimob, l)bab enten en ^olitie=£)fficiant f. Gj. er en ©lim« 
gel, eller Ijcm er en retffaffen ffllanb, faafnart Ijan er i $unc» 
tion, fjar tjan SØlrmbigfjeb. 

$or nærmere at belrjfe bette for ben barabor/retigieufe 
©bfyære faa bigtige 53egreb: SØctmbigfjeb, ffal jeg forfølge SØlrjn« 
bigfjebené Sialefttf. £5 ^mmanentfens ©bt)ære laber 
9Jh)itbigl)eben fig flet itfe tænfe, eller ben laber 
fig tun tænfe font forfbinbenbe*). $orfaabibt ber ba i 
be politiffe, borgerlige, fociafe, f)u»Iige, bifciblinaire ftortjolb 
er %alc om 9)h)nbtgl)eb, eller s Dh)nbig()eb ubobeå, er SRtjttbtg* 
rjebcu bog tun et tranéitoriff SØcoment, et forfbinbenbe, ber 
enten allerebe i £imeligl)eben feuere forfbinber, eller fovfbinber, 
forfaabibt Simeligfjeben og ^sorblibct felb er et tranéitorift 
SCRomcnt, ber forfbinber meb alle benS Sifferentfer. Sil ©runb 
for etfjbert gorfjolb mellem Sficuueffe og SJienneffe qua 2ften« 
nefte føn tun tænfe 3 at ligge gorffjelfigfjeben inbenfor ^m* 
manentfenå ^bentitet, bet er, ben bæfcutlige Sigljeb. S)et ene 
Sftenneffe fan iffe tænfe 3 (faa Ijører al Sænfning op, fom ben 
ganffc coufeqbent gjor bet i bet s ^arabor/religieufe3 og SroenS 
©pljære) beb en fbecifif Obalitet at bære forffjetlig fra alle 
anbrc. 2tCe menneffeligc Siffereutfer mellem iDtenneffe og 
Sftenneffe qua SOZenneffe forfbiubc for Sænfuiugen fom 2Ko> 
menter i 3bentitctcu§ totale og Obalitet. 3 Momentet ffal 
jeg bære faa gob at refpefterc og luftre Stfferentfen; men bet 



*) SDtaaffee gaaer bet een og anben ficefer tyer, fom bet gaaer mig, at jeg 
t Slntcbuiitg af bette om „9)ft)nbigl)cb", tommer til at tænfe paa Mag. .Stierfe= 
aaarb* „opbyggelige laier ", Duor bet faa ftærft accentueres og fremljæbeS, 
beb orbret og liner cncftc ©ang i Jyororbet at uliue gjentaget: „bet er iffe 
spræbifener, forbi jjorf. Iffe iiar ajjtjnbtgljeb til ot bræbife." SØtønbigtjeb 
et enten en atooftoliff ®albelfe3 eller DrbtnationenS ftoecifife Obalitet. 8lt 
præbile er juft al 6ruge 9Jlt)nbtgf)eb; og at bette er bet at prcebtfe, er juft 
albeleS glemt i bor lib. 



119 

cv mig tiffabt, reftgieuft at opbrjgge§ beb ten SSi^fjeb, at i G:big= 
Ijeben forfbinbe ^ifferentferne, ben ber ubmærfer mig og ben 
ber nebtrrjffer mig. ©om Unberfaat ffaf jeg ære og Irjbe kongen 
meb ubeett ©jet, men bet er mig tillabt reftgieuft at opbijggeå 
beb ben Sanfe, at bæfentligen er jeg Sorger i Rimten, og at 
jeg, f|t)té jeg engang ber træffer fammen meb ben afbobe 9Kaje= 
ftcet, i>a ffaf jeg iffe bære forpligtet i nnberfaattig Svibigfjeb mob 
f)am. 

©aatebeå attfaa meb gorfjotbet mellem 9J?enneffe og 9ften» 
neffe qua røenneffe. SDcen mellem ©ub og 9ftenneffe er 
ber en ebig Ocefentlig qbafitatib ^orffjel, filten ingen 
nben en førmaftetig Sænfning fan tabe forfbinbe i ben 23fa3= 
pljemie, at ©ub og SRenneffe bet i (htbetigfjeben* tranåitoriffe 
Moment bifferentiere fig, faa bet bør fig 5DJenneffet b,er i bette 
SiD at frjbe og titbebe ©ub, men i Goigfjeben ftulbe gorffjeKen 
forfbinbe i ben bæfenttige Sigtjeb, faa ©ub og 9#enneffet bleb 
Sigemænb i Gbigbjeben, ligefom kongen og Sammertieneren. 

lettern ©ub og 9Jtenneffe er og bliber ber attfaa en ebig, 
bæfentlig, qbatitatiø Sorffjet. 3)et patabo£*rettgieufe g-or= 
()otb (fjbilfct ganffe rigtigt iffe taber fig tænfe, men fun troe), 
fremfommer ba, naar ©ub bef fiffer et enfett 9ften= 
neffe tit at Ijabe gubbommetig 9Jh)nbigb,eb, bel at 
mcerfe i gorf)olb til bet fjant af ©ub 53etroebe. 2)en faalebes 
Slalbebe forliber fig iffe i gorfjotbet: Steneffe til SRenneffe 
qua 9Jienneffe; f)an forfjofber fig iffe i en qbantitatib £ifferent» 
(fom ©enie, ubmærfet 53egabet o. f. b.) til anbre røenneffer. 
•ftei, fjan forb,otber fig parabor, beb at bjabe en fpecifif Obafitet, 
fom ingen ^tnraaneutå fan titbagefalbe i (£bigf)eben§ Sigljeb; 
tf)i ben er bæfentlig parabor, og efter Sænfningen (iffe før, 
foran Sænfningen) mob Sænmingen. §ar en faaban Salbet 
en Sære at bringe efter gubbommetig Crbre, og et anbet 3Jlen* 
neff'e, lab o§ tænfe bet, af fig fetø og oeb fig felb ubfanbt bet 
©amme: faa blibe btéfe Søenbe bog i al Gbigfjeb iffe lige; tin" 
ben førfte er oeb fin parabor, fpecifife Cbalitet (ben gubbom= 
melige s Dlrjnbig()eb) forffieflig fra etljbert anbet 9)ienneffe, øg 



120 

fra ben immanent til ©runb for alle anbre memteffeltge ®if* 
ferentfer liggenbc Skftemmclfe af ben bæfentftge Sigljeb. S3e- 
ftemmclfcn „en Stbøftet" (jører trjemme i Sranfcenbentfené 
Sbrjære, ben parabør/refigieufe ©pacere, font, ganffe con« 
feqoent, ogfaa l)ar et qbatitatibt forffjettigt Ubtrrjf for anbre 
9)c x enneffer» gorrjolb til en Stpoftet: be fortjotbe fig nemlig 
troenbe tit rjam, mebené at Scenrning tigger og er og aanber 
i ^mmanentfen. SJlen £roen er iffe en transitorift 33eftenv 
metfc, faatibet fom 5lboftetenå paraboje Obafification bar et 
Sransitoriff. 

3 5ort)olbct mellem røenneffe og Stfenneffe qua 9)ccnneffe 
ttar bcr altfaa ingen beftaaenbe etter beftanbig SKtmbig* 
Rebene Tifferentå tænfeltg, ben bar et ftorfoinbenbe. 2aber 
o§ imibtertib et Siebtif bbæte beb nogle Gjempter paa faabanne 
faatatbtc og i £imetigb,cbenå SBilfaar fanbc i)Jhmbigt)eby=5'or» 
t)otb mellem SDicnucffe og 9JJcnneffe qua 9Jienneffe, for berbeb 
at btibc obmærffom paa ben bæfenttige betragtning af SJttm« 
bigt)cben. (fn .Sionge antage! jo at tjaue Størjnbigtjeb. .vworaf 
Eommer bet nu, at man enbog ftøber fig obcr, at en .Sionge er 
aanbrig, er Slnnftuer o. f. 0.? Tot tommer bog bet beraf, at 
man fjog f)am bæfentligen accentuerer ben tongetige Dh)nbig» 
tjeb, og i Sammenligning mcb benne finber atminbeligcrc 
33eftcmmelfer af menneffeftg Tiffercntå at bære et ftorfbinbenbe, 
et Ubæfentfigt, et forfti)rrenbe Silfætbigt. (it Wegjering^Gol« 
(eginm antage! at tjabe 9Jii)nbigl)eb i fin beftemte .Strebå. frboraf 
tommer bet nn, at man bitbe fføbeå, Ijbté et [aabani Sottegtum 
i fine Tecreter f. (ir. nar birfclig aanbrig, billig, brjbfinbig? 
Tyorbi man ganffe rigtigt qbafttatibt accentuerer iViiinbighcben. 
5(1 fporge om en Mongc er ©enie — for i faa %alb at bitte li)be 
l)am, er i ©runben ilUajeftcet^gorlinibelfe; tl)i i SfcørgSmaafet 
er inbel)olbt en Sbibl i Retning af Unbcrfaftelfe unber 3Jtøn« 
btgrjeb. 2li bille tube el Kollegium, berfom bel fan fige billig- 
()cber, er i ©runben at gjore Sftar af (Sottegiet. 2tt ære fin gaber, 
forbi lian cv el iibnuvrfel .\>obcb, cv oinpietct. 

Tog, fom fagt, i Aorliolbct mellem SØienneffe og iUicn 



121 

Tieffe qua 3Rennef!e er SKrjnbigljebett, om ben enb er, et $or< 
fbinbcnbe, og (Sbigfjeben afffaffer al jorbiff 9)it)nbigl)eb. 9Jicn 
nu i Sranfcenbentfens Spfjærc. £ab o§ tage (ijemptet faa 
fimpclt, men netop berfor ogfaa faa iøinefalbenbe fom muligt. 
9taar ©r)ri[tu§ figer „ber er et ebigt Sit);" og naar tb,eologiff 
danbibat ^cterfen ftger „ber er et ebigt £ib": faa fige be 33egge 
bet Samme, ber er tffe i bet forfte Ubfagtt inbeljolbt mere Se- 
bitetion, Ubbifting, 3)t)bfinb, £anfeft)tbe enb i bet fibfte; begge 
llbfagnene ere, æftfjetif! burberebe, lige gobc. Cg bog er ber 
bel en ebig qbafitatib gorffjet! (Iljriftuå er, fom Qhtb=9ftenneffet, 
i 33efibbelfe af ben fpecifife 9Jft)itbigf)eb3 Obalitet, I)bil!en ingen 
Gbigfjeb fan mebiere, eller lægge l£f)riftuS paa lige Sinie meb 
ben bæfentlige menneffelige 2igetigi)eb. (If)riftu§ lærte ber* 
for mcb 9Jiijnbigf)eb. $lt fpørge om (£r)rtftu§ er bt)bftnbig, er 
33ta3pf)emie, og er gorføg paa unberfunbigt (bet bære nu be* 
bibft eller ubebibft) at tilintetgjore §am; tf)i i Spørglmaatet 
er inbeljolbt en £bibl i Retning af §ané 9)tynbigt)eb, og gjort 
et gorføg pa& i næsbité Cigefremljeb at bille burbere og 
cenfurere £mm, fom bar §an til (imamen og ffttlbe oberb,øreé, 
iftebetfor at £>an er ben, fjbem al SLRagt er giben i §imlen og paa 
forben. 

£og fielbent, faare fjelbent fjorer eller læfer man nuom- 
ftunber et religieuft gorebrag, bet er ganffe correct. £e bebre 
af bem fufte bog gjerne en Smule i, fjbab man funbe falbe bet 
ubebibfte eller bet betmeente Oprør, ibet be forfbare og fjæbbe 
bet ©fjriftelige af rjberfte ®raft — i feile kategorier. Sab mig 
tage et Gjempel, bet førfte bet bebfte. $eg tager bet rjetft af 
en Stjbffer, faa beeb jeg ba, at Sngeu, tffe ben Xummefte og 
iffe ben ^(rrigfte, fan falbe paa, at jeg ffriber bette om en Sag, 
ber i mine Sanfer er uenbelig bigtig, — for at figte til een eller 
anben ©eiftfig. s -8iffop Saiter*) præbifer i en ."pomilie paa 
femte Sønbag t gaften ober kejten %o§. VIII. 47—51. §an 



*) cfr. Gbangelifdjeg auå %of). Wifyael Sailer§ religiøfen Skriften, 
■o. £r. 81. ©e&auer. Stuttgart 1846. $ag. 34. 35. 



122 

bælger btéfe to $erS: „2Ser bon ©ott ift, ber bioret ®otte§ SBort, 
og, SSer mein SSort Ijalt, ber fieljet ben Tob nidjt; og figer ber= 
paa: e§ finb in biefen SSorten beå £>errn brei grofse 9iatr)fet 
gelofet, mit benen fict) bie SOJenfcrjen bon jetjer ben ftopf fo 
ober anber-S jerbrocrjen tjaben." Ter rjar bi bet. S) et £rb: Øtatljfel, 
og ifær brei grofje 9iatijfet, og faa i næfte Sætning, mit benen 
bie SOienfcfjen ben ftopf fid) 3 er bro cl) en f)aben, forer ftrar. 
Sanfen tjen tit bet Tpbfinbige i intetlectuel fyorftanb, bet ©run» 
benbe, bet ©rubtenbe, bet Speculerenbe. SDcen rjbortebeå fan 
bog bel et fimpett apobictiff Ubfagn bære brjbfinbigt? et apobu> 
riff Ubfagn, ber fun er I)bab bet er berbeb, at Ten og Ten tjar 
fagt bet; et Ubfagn, ber flet iffc bil forftaae§ etter ubgrunbeS, 
men blot troe§. |>bortebe§ fan et SOJenneffe falbe paa, at en 
©aabe ffntbe bære løft, i Retning af bet grublenbe og grnnbenbe 
Ttjbfinbige, beb et ligefremt Ubfagn, \)&b et Sféfertum? 8pDrg§* 
maalet er jo: er ber et ebigt Sib? ©baret er: ber er et ebigt 
Sib. §bor i al $erben ftiffer nu bet Trjbfinbige? Terfom (£I)riftu§ 
iffe er Ten, fom tjar fagt bet, og berfom (ttjriftuå iffe er Ten, 
fjan tjar fagt fig at bære, faa maa jo, rjbté Ubfagnet i fig felb 
er bt)bfinbigt, bet Trjbfinbtgc afligebel bære at finbe. Qab ol 
tage §r. tfjeotogiff (Sanbibat ^eterfen, ber jo ogfaa figer: ber 
er et ebigt Sib. §bo i al Skrben bitbe bog bel falbe paa at be» 
ffrjfbe fjam for Tt)bfinbigb,eb paa ©runb af et ligefremt Ub« 
fagn? Tet 5(fgjøreube ligger faalebel iffe i Ubfagnet, men i 
at bet er ©IjrifruS ber Ijar fagt bet; men bet (ionfunberenbe er, 
at man ligefom for at loffe SJienneffene tit at troe, taler noget 
om bet Tnbfiubige og bet Tt)bfinbige. Gn djriftclig SJkæff maa, 
f)bté t)an bit tale correct, ganffe fimpett fige „bi fjar QHjrifti Crb 
for, at ber er et ebigt 2ib; bermeb er ben Ting afgjort, .'per 
er iffe Tale tjberfen om Jpobeb&rub eller Speculeren, men om, 
at bet er (Sfyriftuå, ber, iffc i ©genffaB af Tnbfinbig, men meb 
fin giibbommctige SØftjnbigljeb fjar fagt bet." Sab oå gaae bibere, 
lab oé antage, at @n troer, at ber er et ebigt Qm, forbi Eljriftuå 
b,ar fagt bet, faa gaaer ban jo netop troenbe nben om al bel 
Trjbfinbtgc og bel ©ruølenbe og ©runbenbe, „Ijbortneb mon 



123 

brpber ftt Sobeb". £erimob lab o» tage ©n, ber bpbfinbigt 
bil brpbe fit £>obeb meb bet Sporgemaal om Ubøbeftgljeben: 
mon fjan iffe bil fjabe 9iet i at benegte, at bet ligefremme Ub* 
fagn er et bpbfinbigt Sbar paa Spørgåmaalet? ©et ^tato 
figer om Ubøbeligbeben er birfefig bpbfinbigt, bunbet oeb en 
bt)b ©runben; men ftaffcfé ^lato fjar fjeder ingen 93h)rtbigr)eb. 
Sagen er imiblertib benne. -tbiolen og Vantroen, ber 
gjør Xroen førfængelig, fjar blanbt v }lnbet ogfaa gjort 93ienne= 
ffene generebe øeb at Irjbe, øeb at bøie fig nnber 9Jh)nbigb,eb. 
Senne Cprorfffjeb fniger fig inb felo i be 33ebre§ Sanfegang, 
bem maajfee ubebibft, og faa begrmber alt betle gorffruebe, 
fom i ©runben er gorræberie, om bet Tnbe og bet -£t)be, og 
bet 83tbimberftg=beiKge, fom man fan ffimte o. f. o. Sfulbe man 
berfor meb eet beftemt s ^ræbifat betegne bet djriftelig=religieufe 
gorebrag, fom bet nu f)øre3 og Iæfe§, ba maatte man fige, bet 
er affecteret. 5ftaar man ettere taler om en s £ræftå 2tffec» 
tation, tænfer man maaffee paa, at (jan prjnter og fminfer fig, 
eller at (jan føbligt fmægter meb Stemmen, eller at l)an norff 
fnurrer paa 9ft og muter brunet, eller at (jan anftrænger fig i 
Sraftftillinger og i Cpoæffelfens Spring o. f. b. Tog alt Sligt 
er minbre bigtigt, om bet enb altib bar ønifeligt, at bet iffe bar. 
SØleit bet ^orbærbelige er, naar ^ræbife^-orebragets ZanU-- 
gang er affecteret, naar beta 9tettroenl)eb naaeå iieb at lægge 
Slccenten paa et reent forfeert Steb, naar bet i ©runben op- 
forbrer til at troe paa (£t)riftu3, præbifer STroen paa Sam paa 
©runb af Set, fom flet iffe fan blibe Srøenl ©jenftanb. ©er* 
fom en Søn bilbe fige „jeg li) ber min g-aber, iffe forbi tjan er 
min araber, men forbi (jan er ©enie, eller forbi tjans befalinger 
altib ere bpbfinbige og aanbrige" : faa er benne fønlige Spbigfjeb 
affecteret. Sønnen accentuerer noget reent forfeert, accen= 
tuerer bet 21anbrige, bet -£t)bfinbige neb en befaling, mebens 
en befaling netop er ligegplbig mob benne 53eftemmelfe. Søn-- 
nen bil Ipbe i ftraft af gaberens" Spbfinbigfieb og Slattbrigfjeb; 
og i $raft beraf fan (jan netop iffe Ipbe tjam, tfu tjans' critijfe 
gorljolb i Retning af, om nu befalingen er bpbfinbig og aanb^ 



124 

rig, unberminerer £t)bigl)eben, Dg faatebe§ er bet ogfaa Slffec« 
tation, naar ber er faa megen ZaU om at tilegne fig (Skriften« 
bommen og troe GljriftuS, formebetft Scerenå Trjbfinbigfjeb og 
®t)bfinbigt)eb. DJtøu tilttjoer fig 9?ettroenl)eben oeb at accentuere 
noget albeleé jjforfeert. 'Sen Tjele moberne ©pefulation er ber« 
for affecteret Oeb at I)aOe afffaffet £rjbigl)eben paa ben ene 
©ibe og 9Jh)nbigl)eben paa ben anben ©ibe, og Oeb faa beå« 
uagtet at oitle Oære rettroenbe. Gm ^rceft, ber er albeteå correct 
i fit gørebrag, maa tale faalebeå, ibet tjan anforer et Orb af 
(£()riftu§: „Tette Drb er af ©en, Ijoem, ifølge IjanS eget Ub« 
fagn, al SOiagt er gioen i §imlen og paa forben. 35u maa nu, 
m. %., ooeroeie meb ®ig felo, om ®u Oil bøie £ig unber benne 
9ftmtbigl)eb eller iffe, antage og troe Orbet eller iffe. Wien Oil 
2)u bet iffe, ba gaae for &nb i §imtenå Sfnlb iffe l)en og antag 
Orbet, forbi bet er aanbrigt eller btybfinbigt, eller Oibunbertig« 
betligt, tt)i bette er tøubébefpottelfe, bet er at oitle criticere 
©nb." ©aafnart nemlig SDirjnbigljcbenå, ben fpecifif'parabojre 
9Jcrmbigb,eb3 dominant er fat i, faa er alle Orørfjotb qbalitatiot 
foranbrebe, faa er ben $lrt Stfegnelfe, fom etlerå er tittabelig 
og ønffelig, en 33røbe og gformaftetigfjeb. 

Sølen l)Oortebeé fan nu Slpoftelen beoife, at fjan t)ar 9ttt)it« 
bigljeben? Shtnbe l)an fanbfeligt beoife bet, faa Oar tjan netop 
ingen Wpoftel. §an Ijar intet anbet 23eoité enb fit eget Ubfagu. 
£)g faatebeå maa bet netop Ocere; tf)i etlerå fom jo ben Sroenbe 
t et ligefremt gorljolb til fjant, iffe i et parabojt. $5 be tranéito- 
riffe ^orl)otb af SDirjnbig^eb mellem 9Jcenneffe og SDtenneffe 
qua 9Jcemteffe oil 9ttt)nbigljeben i Stegefen oære fanbfelig fjenbc- 
tig paa Sttagten. (Sit 2lpofte! l)ar intet anbet 33eoité enb fit eget 
Ubfagu, og i bet ftøieftc fin SStfligfjeb til mob ©læbe at bitte 
libc 2llt for bette Ubfagnå ©fi)lb. IpanS Xale Oil i ben §enfecnbe 
Oære fort „jeg er falbct af ©nb; gjører o nu oeb mig, fjoab 3 
Oil, fjubftetter mig, forfølger mig, men mit fibfte Crb blioer mit 
førfte: jeg er falbet af ©nb, og jeg gjør Gber ebigt anfoarlige 
for t)Oab S Ql^e mo ° nuQ-" ^erfom bet i SSirfefigfjeben oar 
faa, tab og teenfe bet, at en \Hpoftcl Ijabbe i bertøtig Aøvftanb 



125 

bagten, fjabbe ftor ^nbftrjbeffe og mægtige gorbinbelfer, beb 
fjbilfe kræfter man feirer ober SDJenneffeneS SDJemnger og 
^)omme, — berfom fjan ba brugte ben, fjabbe fjan eo ipso for* 
fpilbt fin Sag. 23eb at bruge Støagten beftemte (jan nemlig 
fin Stræben i bæfentttg ^bentitet meb be anbre SKennefferå, 
og bog er en 2(poftet hin fjbab fjan er beb fin paraboje ^etero* 
genitet, Deb at Ijabe gubbommelig SD^rjnbtgfieb, fjbilfen fjan 
abfolut uforanbret fan fjabe, felt) om fjan, fom ^aufuå figer, 
af Sftenneffene ilfe agte! mere bærb enb bet (Snabl, fjborpaa 
be træbe. 

3. ©eniet fjar fun immanent Seteotogie; 9tpo = 
ftelen er abfolut parabor, teleologi)! ftillet. 

Serfom ellers noget DJZenneffe fan figeå at bære abfolut 
teleologiff ftillet, faa er bet en SIpoffel. -Den fjant mebbeelte 
Sære er iffe en Dpgabe, ber er gibet fjant at grunbe ober, ben 
er iffe gibet fjant for fjan§ egen Sftjtb, fjan er tbertimob i ^(Srenbe 
og fjar at forft)nbe Særen og at bruge SDtynbigfjeben. Baa libet 
fom Sen, ber blioer fenbt i 93tjen meb et 53reb, l)ar meb 33rebeté 
Snbfjofb at gjøre, men fun meb at oberbringe bet; faa libet 
fom SJam'fteren, ber fenbeå til et fremmeb §of, fjar noget %n* 
fbar for 53ubffabetå .^nbfjotb, men fun at beførge bet rigtigt: 
faalebeé fjar en Slpoftel tjobebfageligen ene og alene at bære 
tro i Xjeneften, fjbitfen er at rtjgte fit Sférenbe. 2>eri ligger bæ* 
fentligen en 5(poftefé opoffrenbe Sib, felb om fjan albrig bleb 
forfulgt, beri, „at fjan felb fattig fun fjar at gjøre Mnbre rige", 
at l)an albrig tør gibe fig Zib eller 9io eller 3orglø§Ijeb til i gobe 
Sage, i otium at berige! tieb Set, beb tjbté $orhjnbelfe fjan 
beriger Slnbre. §an er, aanbelig forftaaet, fom ben trable £>u§= 
mober, ber neppe faaer %\b til felb at fpife, for at labe 3Koben 
til be mange SDhinbe. Cg om fjan, ibet fjan begijnbte, turbe 
fjaabe et langt Sib, fjané Sib bil bog inbtil bet ©tofte blibe ufor* 
anbret, tfji ber bil altib bære Sfttje og Sfttje at forftjnbe Særen. 
©fjønbt en ^åbenbaring er bet paraboje gaftunt, fom ober* 
gaaer SJiemteffetS ^tørftanb, fan man bog nof forftaae faa meget, 
fjbab ogfaa oberalt fjar biift fig: at et Sttenneffe fafbe3 beb en 



126 

^(åbenbaring til at gaae nb i 23erben, ril at forftjnbe Crbet, 
til at fjanble og libe, tit bet nafbrubte birffomme Sid fom .fjerrenS 
Senbebnb. Sit berimob et SCRenneffe beb en ^(åbenbaring fftttbe 
fatbeå tit at fibbe tjen i uf fif te t 33o, i et birffomt titerairt far 
niente, tit at bære momentant aanbrig og berpaa ©amter og 
llbgiber af fin 9(anbrig()ebå Ubtéfe: er noget nær en bta§br)emiff 
%anU. 

s 3(uberfebe3 meb et ©enie; bet tjar fim immanent Seleotogie, 
bet ubbifter fig fetb, og ibet bet ubbifler fig fetb, brojefterer 
benne beta <2elb41bbifting fig fom beté 58irfen. £et faaer ba 
nof 55ett)bning, maaffee enbog ftor 33etr)bning, men bet er iffe 
fig fetb teteotogiff [tittet i gorfjotb tit iserben og Stnbre. ©t &enie 
teber i fig fetb; og bet fan Ijumoriftiff tebe i en titbagetruffen 
Setbtitfrebåfyeb ubcn herfor at tage fin 33egabettjeb forfænge* 
ligt, naar bet blot, uben §enfrjn tit om 3(nbre l)abe @abn beraf 
eder iffe, meb s 3ltbor og glib ubbifler fig fetb, fotgenbe fin egen 
©eniuå. ©eniet er berfor ingentunbe ubirffomt, bet arbeiber 
maaffee i fig fetb mere enb ti gorretninggmænb, bet bræfterer 
maaffee faare Sfteget, men tjber beté ^3ræftation tjar intet reloc, 
ubenfor. Sette er paa eengang ©eniet§ humanitet og beté 
Stoltljeb: humaniteten tigger i. at bet iffe beftemmer fig teteo« 
togiff i gorljolb tit noget anbet SJtenneffe, fom bar ber Nogen, 
ber trængte tit bet; ©totttjeben ligger i, at bet immanent for« 
Ijotber fig til fig fetb. 3)et er beffebent af Nattergalen, at ben 
iffe forbrer, at Nogen ffat I)ore paa ben; men bet er ogfaa ftott 
af Nattergalen, at ben flet iffe bil bære bibenbe om, t)borbibt 
Nogen l)ører paa ben etter iffe. ©enieté Tialeftif bil ifær bære 
til Stnftøb i bor %ib, l)bor Sftængbcn, 9Jfa§fen, ^ubtifum og anbre 
faabannc ^(bftraftioner intenbere at benbc Db og neb paa 9llt. 
Set t)i)iftærebe ^ubtifum, ben fjcrffeftjge røængbe bil, at Geniet 
ffat ubtrijffe, at I)an er til for ben3 eller for bere§ ©frjtb; bet 
fjøiftærebe ^ubltfutn, ben IjerfJefrjge Sftættgbe feer blot ben 
ene 2tbe af Wenieté Sialeftif, ftøber au paa ©tottfjebcn, og 
mærfer itfe, at bctte Samme ogfaa er ?)bmi)gf)cben og 33e* 
ffebeuljcben. Tel Ijøiftærebe SJSublifum, ben tjerffefvjgc 2Juvngbe 



127 

oilbe berfor ogfaa tage en 2tboftefé ©giftenfé forfængeligt. Xfn" 
tiel er bet fanbt, at r)an abfolttt er til for 8tnbre§ ©ftjlb, ubfettbeå 
for 5(nbre§ efolb; men bet er iffe Sttættgbett og tf fe Stenne« 
ffene og iffe bet rjøiftærebe SPublifutn, og iffe engang bet Ijøift« 
ccrebe bannebe ^nblifnm, ber er (janå §erre eller r)an§ £>errer 
— bet er ©nb; og Sfyoftefen er ©en, ber tjar guboomnteltg 
•EJttjnbigrjeb til at befale baabe Sttættgben og s ^u61ifum. 

©eniets fjnmortfttffe Selotilfrebsfjeb er Genfjeben af be* 
ffeben 9kftgnation i SSerben og ftolt £pløftelfe ooer aSexbeti, 
er Senfjeben af at bære en untjtttg £berflobtgr)eb og en foftelig 
^rtjbelfe. @r ©eniet en Shtnftner, ba frembringer r)an fit ®unft* 
bærf, men fjberfen f)an eller tjans Shtnftbærf f)ar noget veXoc, 
ubenfor. Gfler bet er en forfatter, ber tilintetgør etfjbert teleo* 
logiff gort)o(b til en Cmberben og beftemmer fig Ijnmoriftiff 
font Srjrifer. Tet S3nrtffe iiar ganffe rigtigt intet veXoc, uben 
for fig; om (?n ffriber een pagina Srjrif eller folianter Srjrtf, 
bet gjør fperfen fra eller til meb §enfgn til at beftemme fjans 
9Sir!fomf)ebi Retning. 'Sen Irjrifle forfatter brrjber fig fun om 
grembringetfen, nriber grembringelfens' ©læbe, maaffee ofte 
gjennem Smerte og ^(nftrengelfe; men r)an fjar intet meb Slubre 
at ffaffe, fjan ffriber iffe for at, for at oplnfe 9Jtenneffene, for 
at rjfætpe bent paa rette 23et, for at fælle Dloget igjennem, fort 
fjan ffriuer iffe: for at. Cg faatebes meb etfjbert ©enie. ^ntet 
®eme liar et „for at"; Stpøftelen fjar abfolnt b arabor. et 
„for at". 



©gommen tit 2)øliett. 

Ubgioet af 

3L &. Pvrtdfmaitn. 



2. Hierfegactrb. XI 



Jil ©runb for Jcjtert er lagt Driginalubgaben. 2en er fammcntin.net 
meb SKenffnften, Sorreftnren og i Xuiblåtilfælbe meb (Sonccpten (S. £ierfe» 
gaarbé papirer B 40, Untøerfitetéfiifiliotrjefet). 



(Strøfcommett til £øDat 



©n tfjrifteltQ pfydjologijf Ubrtfltng 

til sDjjfcgggeife og Dpaceffelfe. 
ånti-GLlimacu*. 



UDgioet af 



ø. Æietfegaatb« 



••G S«- 



Æjøbtnfjatm 1849. 

Qaa Untinrfitftstiog&anMcr 6. 91 9UifsrU Sorlag. 
Stijft to« fl^l. $eft>ogtivfftr Sianco 2uno. 



^etr! gieb un§ bløbe ?(ugen 
fxir 3)iitge, bie tttcfjtå taugen, 
unb 9Iugen boller Si'tarl)eit 
in alle beiite SBaljrljeit. 



Sororfo. 



2ftange bil maaffee benne „Ubbiflings" gorm forefomme befnnberlig; ben 
tul frine§ bem for ftreng ril at hinne bære opbtiggelig, og for opbtiggelig til 
at funne bære ftreng bibenffabelig. £>bab bette ©ibfte angaaer, ba f)ar jeg 
berom ingen Mening. |»bab bet gførfie berimob angaaer, ba er bette iffe min 
Mening om ben; og bar bet Silfælbet, at ben bar for ftreng ril at bære op=> 
btiggelig, faa er bet efter mit Segreb en gfett. (Set er bet jo, om ben iffe fan 
bære opbyggelig for Gnfjber, forbi iffe Gnfjber fjar g-orubfætninger ril at 
folge ben; et Sutbet, at ben f)ar bet CpbrjggeligeS Sljarafteer. Gfjrifteligt bor 
nemlig 2Ilr, 2llt tjene ril Cpbrjggelfe. Sen 21rt 2?iben}fabeligb,eb, fom iffe 
tilfibft er opbtiggelig, er netop berbeb udjrifteiig. 21lt Gljrifieligt maa i grem= 
frillingen håbe Sigbeb meb en Sæges gorebrag beb Sbgefengcn; om enb fun 
ben Sægefnnbige forftaaer bet, bor bog albrig glemme?, at bet er oeb 2t)ge= 
fengen. 'Sette bet Gfjrifteligeå gorfjolb til Sibet (i 9Jiobfætmng til en biben= 
ffabeltg giernfjeb fra Sibet), eller benne bet Gljrifteligeé etfiiffe Sibe er juft 
bet Cpbnggelige, og ben 21rt gremftiUing, fjbor ftreng ben enb forreften fan 
bære, albeleS forffjellig, qbalitatib forffjellig fra ben 3(rt SBibenffabeligfjeb, 
ber er „ligegrjlbig", f)bis opfjoiebe ^eroiéme d)riftelig er faa langt fra at bære 
éeroisme, at ben cfiriftelig er en 9Irt umenneffelig 9ct}§gjerrigf)eb. Set er 
cfiriftelig heroisme, og fanbeligen ben fees maaffee fjelben nof, at bobe ganffe 
at blioe fig felo, et enfelt Sttenneffe, bette beftemte enfelte SJJenueffe, ene 
lige ober for ®ub, ene i benne ufjrjre Slnftrengelfe og bette ufirjre 21nfcar; 
men bet er iffe cfirifrelig §eroté*me, at narres meb bet rene SOJenneffe, eller 
lege gforunbringéleg meb 2?erbensf)iftorien. 3U cfiriftelig ©rfjenben, rjbor 
ftreng ben§ yrorm enb foroorigt er, bor oære beftimret; men benne £Seft)m= 
ring er juft bet £pbnggelige. Sefnmringen er gorf)olbet ril Sibet, til $er= 
fonligbebeng Sirfeligljeb og faalebei, cfiriftelig, Sllooren; ben ligegrjlbige 
Pibens £pf)øietlieb er, djriftelig, langt fra at bære mere 2flbor, ben er, cf)ri= 
ftelig, 2pog og gorfængeligfjeb. 9#en Sllooren er igjen bet Cpbrjggelige. 

Sette lille Sfrift er berfor i een gorftanb faalebeå beffaffent, at en (£e- 
minarift funbe ffrioe bet; i en anben gorftanb bog maaffee faalebe?, at iffe 
enfjber ^rofeéfor funbe ffribe bet. 



røen at Stffjaublingcns ^nbflæbning er ben ben er, er tbetminbfte del 
betænft, og bog biftnof ogfaa pft»dt)oIogifI rigtigt. Ter gioeé en fjoitibeligere 
Stiil, fom er fan funtibelig, at ben itfe er meget betegnenbe, og fom, ba man 
er lun altfor bant til ben, let bliber 3ntet figenbe. 

Jyorobrigt fun een SBemcerfning, biftnof en Coerfløbigfjeb, men fom jeg 
bog ml forf!t)Ibe: jeg bil een (Sang for alle gjore opmærffom paa, at 5"*= 
tbiblelfe i Ijele bette ©frift, fybab Titelen jo figer, opfattes fom Stjgbommen, 
tffe fom .sMbrebelfeåmiblet. SaalebeS bialcftiff er nemlig gortbiblelfe. 2aa= 
lebeS er jo ogfaa i d)riftelig Terminologi Toben Hbfrbffet for ben ftorfte 
aanbclige (ilenbigljeb, og £clbrcbclfen bog juft at boc, at afboe. 

3 1848. 



Snbfiolb. 



Sttbgortø. 
lfte Sffftut* 

(Stjgbommen til ©øben er gortbtøtelfe. 

A. 

2U {^oirttiittfclfc er Stjgbommen til $obcn. 

A. ^ortoiblclfe er en ©ngbom i 2lanbctt, i Scloet, og fan faa= 
lebc* uære et Xrcbobbclt: fortbiblet tffe at berre fig bebibft 
at Ijabe et Selb; foxtuiufet tffe at oiile orere fig felt); for= 
tt>h>(ct at bille orerc fig fetb 143 

B. g-ortoiolelfeé 90hiligf)cb og 33irfeltgf)eb 145 

C. $ortwiolelfc er: „©bgbommen tit $pben" 148 

B. 
$enne ©tjgbomé (^ørttuulctfettS) 2ttmhtbeKgljeb 153 

C. 

Seime Stjgbomé (ftortøitrfelf en8) <5fiftd\tv 160 

A. gfortuiolclfe betragtet faalcbeé, at ber tffe repectercé paa, 
om ben er bebibft, eller iffe, faa ber altfaa blot rcf(ec= 
tcreé paa StytttfjcfettS Momenter 161 

a) ^orttnr>lelfe fect unoer -Bcftcmmelfcn AEitbcliøl)c5 — 

Uenbcltgbeb 161 

a) UenbeligfjebenS Ofortbiolelfe er at mangle C£nbe= 

Itgfjeb 161 

jS) (Snbeligl)eben§ g-orttnblelfe er at mangle Uenbe= 
liøljeb 164 

b) ,fc>rtr>ir>lelfe fcet unber 25cftcmmclfcn HTultrjbcb — Vtøb= 

r>enbtctbeb 167 

«) 9JhtligIjeben§ -gortbiblelfe er at mangle 9iøbt>en= 

bigljeb 167 



p) 9?øbbcnbigf)eben§ gottbiblelfe et at mangle 2Jht= 

I i fl e b 169 

B. ftortoiblelfc fcct unbcr $ cftemmclfcn : Setiibftljcb 174 

a) JDcn v fortr>tr>lclfe, fom er utMbenbe om, at ben er ,for= 
tr>ir>lelfc, eller ben fortr>ir>lc6e Uribcnbeb om at Y>ave 

et Bclr> og et etngt Qelv 174 

b) JDen ,jfortr)ir>lclfe, fom er ftg bertbfl at t>a*re ^ortoit^ 
lelfe, fom altfaa er ftg bctnbft at bare et @elr>, i>voti 
bcr bog er noget '£rugt, og nu enten forttuolet iFfe 

r>il r»a»re ftg fclr>, eller forttnplet r>il parre ftg felt? . . 180 
a) gortbiblet tf fe at bille bæte fig felt), Gbagljebenå 
gottbiblelfe 182 

1) gortbiblclfe ober bet Sorbiffe eller ober noget Sorbiff. . 183 

2) g-ottbiblelfe om bet (Sbigc eller obet fig felb 195 

p) gortbiblet at bille eæte fig felb, XrobS 201 

2bct 2Cfftttt* 

gortbtøletfe er ©rtnben. 

A. 

^ortuMclfe tv Sijnbcu 213 

ftnpihi 1. (Brabationcrnc i 23etMbftbcbcn oin ©eloet (3$t- 

ftemmclfcn: for <5ub 215 

XtUccfl: 2lt definitionen paa Gmib I)at ØtørargelfenS SØiuliøljeb i 

fig; en alminbelig iSemærlning om gorargelfe 219 

ftapitel 2. 2>en focratifPe sDeftnition af &ynb 224 

ftapttel 3. Ilt ©vnben iFfe er en negation, men en Pofttion 234 
Xillcrg til A. 9tten blioet faa iffe i en bis g-orftanb St)ttb en 

ftor Sjelbenljeb? (koralen) 238 

B. 

StjitbenS ftortfirttclfe 243 

A. Ten Snub ot fuvtbible oucr fin Stjnb 247 

B. Ten 8>)itii nt fortninlc om 3ijnbcntce< Jyoilnbclfc (gtøt* 
(IVflClfc) 252 

C. Ten ©ijnb ot obfltuc (fl)rtftctibømnteit modo ponendo, 

at ciflrerc ben for llfnnbfjcb 264 



3nbgang. 



lenne ©rjgbom er iffe til Tøben" (^of). XI, 4). Dg bog 
bøbe \o Sajaruå; ba ©tfciplene mtéforftobe, fjbab Sljrtftuå 
fenere riff øiebe „Sajaruå, bor 23en er fotoet mb; men jeg gaaer 
tjen for at opbæffe fjant af ©øbne" (XI, 11), fagbe §an bem 
reent ub „Sa^aruS er bøb" (XI, 14). 5(Itfaa Cajaruå er bøb, 
og bog bar betme @t)gbom iffe tit Tøben; f)an bar bob, og 
bog er benne ©qgbom iffe tit Tøben. SSi bibe nu bel, at (Sfyriftul 
tænlte paa bet Unber, ber ffufbe tabe be Uftebtebenbe, „for« 
jaabibt be funbe troe, fee ©ub§ £>erligf)eb" (XI, 40), bet Unber, 
t>eb fjbiffet §an opbafte Sajaruå fra be Tøbe, faa „benne ©rjg« 
bom" iffe blot iffe bar til Tøben, men fom (£f)riftuå forubfagbe 
„til ©ubå 2£re, at ©ub§ ©øn fiol æreå \)eb ben" (XI, 4): o, 
men felb om (££)riftu§ iffe fjabbe opbaft Cajantå, ajcefber bet 
bog iffe ligefulbt, at benne ©rjgbom, Tøben felb, iffe er til 
Tøben? ^bet Sfjriftuå træber tjen til ©råben og meb fjøi SRoft 
raaber „Sajaruå, fom fjib ub" (XI, 43), er bet jo bift nof, at 
„benne" ©rjgbom iffe er til Toben. Men f)bi§ (Sfjriftité enb 
iffe fjabbe fagt bette — blot bet, at §an, ber er „Dpftanbetfen 
og £ibet" (XI, 25), træber t)en til ©råben, beti)ber bette iffe, 
at benne ©rjgbom iffe er til Tøben: bet, at (Sljriftuå er til, be« 
trjber bet iffe, at benne ©rjgbom iffe er til Toben! Og l)oab 
fjabbe bet bjufpet Sajaruå at bære opbaft fra be Tøbe, naar 
bet fo bog tilfibft maa enbe meb, at fjan boer — t)bab fjabbe bet 
fjjulpet Sajanté, fjbté §an iffe bar, §an ber er Dpftanbetfen og 
Sibet for f)ber Ten, fom troer paa §am! 9Jei, iffe forbi Sajaruå 



138 

bleb opbaft fra be Tobe, iffe bcrfor fan man ftge, at benne 
©tjgbotn iffe er til S)øben; men forbi §an er til, bcrfor er benne 
©tjgbom iffe til Toben. Tl)i menneffelig talt er Toben bet 
©ibfte af 3111, og menneffelig talt er ber fnn føadb faalænge 
ber er £ib. 9)ieu djrifteltg forftaaet er Toben ingenlunbe bet 
©ibfte af W.t, ogfaa ben fnn en lide 33egibenl)cb inbenfor l)bab 
ber er Stlt, el ebigt 2ib; og djriftelig forftaaet er ber i Toben 
uenbelig meget mere føadb enb ber blot menneffelig taft er 
naar ber iffe blot er £ib, men bctte Sid i fnlbefte ©unbljeb og 
ftraft. 

Stltfaa djriftelig forftaaet er enb iffe Toben „©tjgbommen 
til Toben", enb minbre ba 2ttt, l)bab ber Ijebber jorbiff og time* 
lig Sibelfe, 9cob, ©tygbom, ©lenbigljeb, Trængfel, ©jenborbig* 
Ijcber, ^iinslcr, ©jeféfibelfer, ©org, ©ræmmelfe. Cg bar ©ligt 
enb faa tnngt og piinagtigt, at ni llkYnueffer eller bog ben £i= 
benbe figer „bette er færre enb Toben" — alt ©ligt, ipab ber, 
forfaaoibt bet iffe et ©rjgbom, fan fammenlignes meb en 2rnv 
bom, er bog, cfjriftelig forftaaet, iffe et)gbornmcn til Toben. 

Qaa l)Dimobigt f)ar (Ifjviftenbommeu fært ben Gljriftne at 
tænfe om alt jorbiff og ^erbeligt, Toben iberegnet. Tet er 
næften fom maatte ben (Ilniftuc (jobmobe fig beb benne ftolte 
Dplofteffe obcr Wt, ipab eller* 9Jieuuejfct falber Uluffe, ober 
l)bab ellers 9Jcenncffct falber bet ftorfte Cnbe. 9Jlen faa Ijar 
(iljriftcnbommen igjen opbaget en (Henbigfjeb, l)bilfen iWen 
neffet fom faaban iffe oecb er til; benne lS(enbigl)eb er Styg« 
bommen til Toben, vnrnb bet naturlige i'iemteffe opregner 
fom bet Wpfeligc — naar Ijan faa l)ar opregnet X'llt og pyntet 
mere beeb at næbne: betle er for ben linriftnc fom en Spøg. 
Gaalcbes er Aorholbet mellem bet naturlige Sttenneffe og ben 
(Sljriftnc; bet er fom ,vorliolbct mellem el 93arn og en 3Kanb: 
l)bab barnet gtjfer for, bet aufcer Dianben for pillet at bære. 
SBarttei beeb iffe, l)bab bel gorfærbelige er; bet beeb Wanben, 
og for betle gtjfer lian. SBarnetå Ufulofoinmenlicb er forft ben, 
iffe at fjenbe bel /vorfa-rbclige; og ba igjen, Ijbab Ijeri ligger, 
ben, at gpfe for Tet, font iffe er forfærbeligt. Cg faalebe* og* 



139 

faet mcb bet naturlige jjøieimeffe, tjan er uoibcnbe om Ipab i 
<2anbt)eb bet $orfærbetige er, bog er t)an berbeb iffe fritagen 
fra at grjfe, nei, t)an gt)fer for £)et, fom iffe er bet gorfærbelige. 
2)et er tige'om meb §ebningenå ©ub§=$ort)olb: fjan fjenber 
iffe ben fanbe ®ub, men iffe nof bermeb, fjan byrfer en 5lf* 
gub fom &ub. 

$un ben Gfjriftne beeb, Iftab ber forftaaeå beb ©ijgbom-- 
men tit 3)øben. §an fif fom (Skriften et s Diob, Ijbilfet bet natur* 
lige 9Jienneffe iffe fjenber — bettc 9Jtob fif fjan beb at lære <vri)gt 
for bet enb $orfærbefigere. tyaa ben 9JJaabe faaer et SJtenneffe 
altib 9Jiob; naar man frygter en ftørre Såre, tjar et 9)cenneffe 
altib d)lob til at gaae i en minbre; naar man uenbeligt frygter 
een $are, er bet fom bare be anbre flet iffe til. 2ften bet $or* 
færbelige ben Sfjriftne lærte at fjenbe er „©ygbommen til 
3)øben". 



£ øvftt ^flmt 



©tjgbommen til 3)obett er gfortmtrfelje. 



A. 

2(t fjortmtrfetfe er ©tjgbomnten til 
2)øben. 



A. 

gortmuletje er en Spgbom i Stanben, i (setøet, og 
fan faalebcé dære et trebobktt: fortdidlet ilte at 
Dccre fig bedibft at tjatte et @eto (uegentlig gortdid- 
tetfe); fortdidlet iffe at ditte oære fig felt) ; fortoiolet 
at ditte dære fig fc(o. 

Sftenneffet er Stcmb. SØten tjoab er ?lanb? $tanb er Seloet. 
9J?en Iftab er ©efoet? Selbet er et gorfyolb, ber fortjotber fig 
tit fig felt), eller er bd i gorljolbet, at gorljolbet forfyolber fig 
til fig feb; Seloet er iffe gorfjolbet, men at ^forljolbet focfjotber 
fig tit fig felt). Sftenneffet er en ©rjntfjefe af Uenbetigfjeb og 
(inbeligfjeb, af bet timelige og bet ©rige, af grifjeb og s J?øb* 
oenbigfjeb, fort en ©tmtljefe, (£n ©rjntrjefe er et £yor()otb mellem 
%o. Saalebeé betragtet er SOtenneffet enbnu intet ©etb. 

^ gorfjolbet mellem Zo er ^ortjolbet bet £rebie fom negatio 
Genfjeb, og be %o forfjolbe fig til gorfjolbet, og i gorljolbet 
til gorfjolbet; faatebeé er nnber 33eftemmelfen Sjel gorfjolbet 
mellem Sjel og Segeme et g-orfjolb. gorfjolber berimob 5or» 
f)olbet fig til fig felt), faa er bette g-ortjolb bet pofitioe Srebie, 
og bette er Sefoet. 



144 

fåt faabant gortjolb, ber forfjolber fig til fig felt), et @elb, 
maa enten tjabe fat fig felt), eller bære fat t)eb et 2(nbet. 

Sr gortjotbet, ber forl)olber fig tit fig felt), fat t)eb et 5tnbet, 
faa er gorfjolbet biftnof bet Srebie, men bette gorfjolb, bet 
Srebie, er faa bog igien et $ort)otb, forliber fig til tfiab ber 
tiår fat fjefe gorfjotbet. 

Gt faabant beriberet, fat gorfjotb er 33tenneffet§ @eto, et 
gorljotb, ber forfyotber fig til fig felt?, og i at forfjolbe fig til 
fig felt) fortjolber fig til et 2tnbet. 'Seraf fommer bet, at ber 
fan btibe to gormer for egentlig gortoibfeffe. §at)be 9)ienne= 
ffeté ©elb fat fig felt), faa funbe ber tun bære Sale om een g-orm, 
ben Uh at bille bære fig felb, at bille af meb fig felb, men ber 
lunbe itte bære Sale om, fortbiblet at biEe bære fig felb. Senne 
gormel er nemlig UbtrtjHet for Ijele gor'ljDlbetå (Sefbeté) 2tf* 
t)ængigt)eb, Ubtrrjffet for, at Selbet ilte beb fig felb tan tomme 
til eller bære i Sigebægt og 9io, men tun beb i at forljolbe fig 
til fig felb at forfjolbe fig til Set, fom tjar fat tjele gorrjolbet. 
£>a, bet er faa langt fra, at benne anben gorm af ^ortbtblelfe 
(fortbiblet at bide bære fig felb) blot betegner en egen 2trt af 
gortbibtetfe, at tbærtimob al gortbiblelfc tilfibft tan obløfeå i 
og tilbageforeg paa ben. Serfom en gortbiblenbc er, fom l)au 
mener bet, obmærfforn paa fin gortbiolelfe, iffe taler meningS* 
løft om ben, fom om 9?oget, ber Ijænber l)am (omtrent fom 
naar Sen, ber liber af ©btmmel, beb et nerbeuft 33ebrag taler 
om en Srmgbe paa Jpobebet, eller om at bet er fom falbt ber 
•ftoget neb paa l)am o. f. b., fjbitten Stjngbe, og l)biltet %x\)l 
bog itte er noget Ubborteå, men en ombenbt 9ieflcrjon af bet 
Snbbortes) — og nu af al iWagt beb fig felb og ene beb fig felb 
bil tjæbe gortbiblelfen: faa er l)an enbnu i g-orttnbfetfen, ar* 
beiber fig meb al fin formeentlige 5(rbeiben tun befto brjbere 
i en brjbere gortbiblelfe. goribibtetfeni Stttéfortjotb er itte et 
fimbelt 2fttéfor()ofb, men et 2tttéforl)olb i et gortjotb, ber for« 
l)olber fig til fig felb, og er fat af et $lnbet, faa SWtéfortøolbet 
i ()iint for fig bærenbe gorfjotb tillige reflefterer fig uenbetigi 
i ,vorI)olbet til ben i'uigt, fom fatte bet. 



145 

2)ette er nemlig gormelen, fom beffrtøer Seføetå Silftcmb, 
naar gortbiblelfen ganffe er ubrrjbbet: i at forfjolbe fig til fig 
felt), og i at bille bære fig felb grunber Setbet gjennemfigtigt 
i ben SOlagt, fom fatte bet. 

B. 

gortmt>(elfeé 90ht(igf)eb og SSirleltg^eb. 

(Sr gortbibfelfe et fortrin etter en 9Jianget? 9?eent biatef* 
ttff er ben begge Tele. §bté man bilbe faft()olbe ben abftrafte 
Sanfe 3'ortbibfelfe, nben at tænfe nogen fortbiblet, faa maatte 
man fige: ben er et uføre fortrin. SDhtligfyeben af benne 2t)g= 
bom er Sftenneffeté fortrin for 3)rjret, og bette gortrin uh* 
mcer!er (jam ganffe anberlebe§ enb ben opreifte ®ang, tin" bet 
tt)ber paa ben uenbelige Dbreifttjeb eller Cbføietljeb, at fjan er 
^lanb. s Dhttigt)eben af benne ©tjgbom er røenneffeté gortrin 
for -Dtyret; at bære obmærffom paa benne Srtgbom er ben 
(SføtftneS fortrin for bet naturlige 9ftennef f e ; at bære fjefbrebet 
fra benne Srjgbom ben Sf)riftne3 ©aftgljeb. 

2tltfaa bet er et uenbeligt fortrin at funne fortbible; og 
bog er bet iffe blot ben ftorfte Ulrjffe og Gfenbigfieb at bære 
bet, net bet er gortabetfe. Saalebeå er ^ortjolbet mellem 93tu= 
ligljeb og SStrfelig^eb ellerå iffe; er bet et fortrin at funne bære 
®et og Ter, faa er bet et enbmt ftorre fortrin at bære bet, 
bet bil fige, bet at bære forfølber fig fom en Stigen til bet at 
funne bære. |>bab gortbiblelfe berimob angaaer, faa forfølber 
bet at bære fig fom et g-alb til bet at funne bære; faa uenbeligt 
fom 3Jhtligf)ebens fortrin er, faa bt)bt er galbet. S)et ber alt* 
faa i gorfølb til g-ortbibtelfe er bet Stigenbe er iffe at bære 
bet. Tog er atter benne S3eftemmelfe tbetrjbig. Set er iffe meb 
bet iffe at bære fortbiblet fom meb bet iffe at bære rjaft, blinb 
o. b.. Serfont bet iffe at bære fortbiblet føerfen beh)ber mere 
eller minbre enb bet iffe at bære bet, faa er bet netop at bære 
bet. Set iffe at bære fortbiblet maa betgbe ben tilintetgjorte 
9)htligl)eb af at funne bære bet; Ipté bet ffal bære fanbt, at et 

S. ftierfegaarb. XI 10 



146 

Sftenneffe iffe er fortuiolet, maa Ijan i ettjoert Øteblif ttltrttet* 
gjøre 3KuKg^eben. ©aatebeå er gorfjolbet mellem SDcultgljeb 
og S3itfeltgljeb eller-S iffe. £()i bel fige £ænferne, at ^irfelig* 
fjeb er ben tilintetgjorte 9Jtuligt)eb, men bet er iffe ganffe fanbt, 
ben er ben ubftjtbte, ben oirfjomme 9)httigt)eb. £>er berimob 
er ^irfetigfjeben (iffe at oære fortoiolet), fom berfor øgfaa er 
en Sttegtelfe, ben afmægtige, tilintetgjorte 3Kufig$eb; etlerå er 
SSirleltg^eb i gorljolb til røuligljeb en SBefræftelfe, fjer en 33e« 
negtelfe. 

gortoioleffe er SDftlforljolbet i en ©t)ittf)efe§ gorfjolb, fom 
forfjolber fig til fig felo. 9Jten ©tjntfjefen er iffe 9ftisforf)ølbet, 
ben er blot 2KuIigf)eben, eller, i (Svmtfjefen ligger Dcitligljeben 
af SDttéforfjolbct. $ar ©imtfjcfen SSfttéforljølbet, faa Har gor» 
toiolelfe flet iffe til, faa Oilbe gortoiofelfe Oære 9Joget, ber laae 
i 9Jcenneffenaturen fom faaban, bet er, faa Oar bet iffe gortoio- 
lelfe; ben Oilbe Oære 9?ogct, ber tjænbte iDienneffet, 9toget (jan 
leeb, fom en ©rjgbom, i (jOilfen 9)tcnneffet falber, eller fom 
Søben, ber er 9(fle3 fiob. 9?ei, bet at fortoiole ligger i 9Jcenneffet 
felo; men oar (jan iffe ©tjntfjcfe, funbe f)an flet iffe fortoiole, 
og Oar ©rjtttr)efen iffe oprinbcligt fra ©ubå .S^aanb i bet rette 
Ororfjolb, funbe fjan fjefler iffe fortoiole. 

§Oorfra fommer faa ^-ortoiolclfen? $ra fyorfjolbet, l)Oori 
Srjntfjefen forfjolber fig til fig felo, ibet ©ub, ber gjorbe SKen* 
neffet til gorljolbet, ligefom flipper bet ub af fin ,s>aanb, bet 
er, ibet ^orfjolbet førljolber fig til fig felt). Dg beri, at gørfjotbet 
er 2(anb, er Seloet, beri ligger s 2(nfoaret, unber (jOilfet al ^or- 
toiolelfe er og er fjoert Øieblif ben er, fjoor meget, og (joor 
finbrigt enb ffuffenbe fig fc(0 og 2tnbre, ben 5-ortoiolebe taler 
om fin $ortotølelfe fom en Uluffe, oeb en ^oroejling fom i 
l)iint auforte Silfælbe af Soimmclfjeb, mcb Ijoilfcn ftortoio« 
lelfe, om enb qOalttatio forffjcllig, l)ar meget tilfælled, ba ben 
unber ©eftemmelfen Sjel er (joab ftortoiolelfe er unber Se« 
ftemmelfcn 21anb, og foanger paa Stnatogtet til evortoiolelfc. 

Sffaar faa SiDltéfotljolbei, ftortoioleffcn, er iubtraabt, følger 
bet faa af fig felo, at bet Oebblioer? 9?ci, bet følger iffe af fig 



147 

feto; l)t)té røforfjolbet bebbtiber, følget bet ifle af SOZiéfor- 
(pibet, men af gortjotbet, fom fortjolbcr fig til fig felt). Sette 
bit fige, for fyber ©ang SOJiéforfjoIbet rjttrer fig, og i ettjbert 
Øiebli! bet er til, maa ber gaaeå titbage til gortjotbet. <5ee, 
man taler om, at et SCRenneffe paabrager fig en ©tjgbom, f. (Sj. 
beb Uforfigtigl)eb. <&aa inbtræber ba ©pgbommen, og fra bet 
Øiebli! gjør ben fig gjælbenbe og er nn en £Urleligf)eb, fjbté 
Øprinbelfe bliber mere og mere forbigangen. Set bilbe bære 
baabe grnfomt og umenneffeligt, om man i eet bæ! bilbe beb« 
blibe at fige „i bette Øiebli! paabrager Su, ben ©rjge, 'Sig benne 
Stigbom", bet er, om man i etf)bert Øiebli! bilbe opløfe @rjg« 
bommene ^irtetigfjeb i benå Xlhiligfjeb. Set er fanbt, at tjan 
paabrog fig Srjgbommen, men bet gprbe b]an Inn een ©ang, 
Spgbommené SSebbliben er en fimbel ^Iffølge af, at tjan een 
©ang paabrog fig ben, bene fremgang i!!e i etfybert Øiebli! 
at henføre til fjam fom s 3(arfag; l)an paabrog fig ben, men man 
Ian ille fige, b]an paabrager fig ben. 5tnberfebeå meb bet at 
fortbtble; ettjbert gortbibfetfené birfelige øiebli! er at tilbage« 
føre til SCRultgrjeb, tjbert Øiebli! b,an er fortbiblet, paabrager 
f)an fig bet; bet er beftanbigt ben nærbærenbe %ib, ber borber 
intet i $orl)otb til SSirlelig^eben tilbagelagt forbigangent; i 
et()bert S'ortbiblelfen^ birtelige Øiebli! bærer ben g-ørtbiblebe 
alt bet goregaaenbe i 9Jhttig()eben fom et Nærbærenbe. Sette 
lommer beraf, at at fortbible er en S3eftemmelfe af Slanb, for« 
l)olber fig til bet Sbige i SKentteffet. 2)ten bet Sbige Ian r)an 
ille blibe af meb, nei, i al Gbigfjeb ille; fjan !an ille een ©ang 
for alle lafte bet fra fig, %niet er umuligere; l)an maa i ettjbert 
Øiebli!, tjbor tjan ille fjar bet, l]abe laftet eller lafte bet fra fig — 
men bet lommer igjen, bet er, tjbert Øiebli! tjan er fortbiblet, 
paabrager fjan fig bet at fortbible. %i)i g-ortbibtelfen følger ille 
af 9)itéfori)øtbet, men af gortjotbet, fom forljolber fig til fig 
fetb. Øg gortjotbet til fig felb tan et SDfennefle ille blibe af meb, 
faa libet fom meb fit ©etb, ipab ba forøbrigt er (Set og bet 
Samme, ba \o Selbet er $ort)otbet til fig felb. 



10* 



Ils 



c. 

gortmtrtelfe er: „©tjflbommen ttf Støben". 

Tette 23egreb Srjgbommen til Tøben maa bog tage§ paa 
en egen 9#aabe. Sigefrem betrjber bet en ©rjgbom, fjbiå Cnbe, 
fjbté Ubgang er Tøben. ©aatebe§ taler man om en bobelig 
©rjgbom een§tt)bigt meb en ©tjgbom tit ®øben. S ben i$ot* 
ftanb fan ^ortoiotelfe iffe falbeå ©rjgbommen tit Tøben. 9Jcen 
cfjrifteligt førftaaet er Tøben felb en ©jennemgang tit Sibet. 
$orfaabibt er, djriftelig, ingen jorbiff, legemlig Srjgbom tit 
Tøben. Xt)i biftnof er Tøben bet fibfte af ©rjgbommen, men 
Svøben er iffe bet Sibfte. Sfaf ber i ftrængefte ^orftanb bære 
£ate om en ©rjgbom til Toben, maa bet bære en, I)bor bet 
Sibfte er Toben, og t)bor Toben er bet Sibfte. Cg bette er 
jiift gortbiblelfe. 

Tog er gortbiolelfe i en anben g-orftanb enbnn beftemtcre 
©rjgbommcn til Tøben. Tet er nemlig faa langt font muligt 
fra, at man, ligefrem forftaaet, boer af benne Srjgbom, eller 
at benne ©Qgbom enber meb ben legemlige Tøb. Tbærtimob, 
gortbibtelfenå Qbal er netop iffe at fnnne bøe. Ten Ijar faa« 
lebeé mere tilfælles meb ben Tøbåfrjgeå Tifftanb, naar f)an 
ligger og træffeå meb Toben og iffe fan bøe. Saalebei er bet 
at bære føg til Tøben bet iffe at fnnne bøe, bog iffe font bar 
ber tgaab om Sibet, net £>aablø3t)eben er, at felb bet fibfte $aab, 
Toben, iffe er. S^aar Toben er ben fiorfte £yare, tjaaber man 
paa SMoct; men naar man lærer ben enb forfærbeligere gate 
at fjenbe, tjaaber man paa Toben. Sftaar faa garen er faa ftor, 
at Toben er blcbet .^aabet, faa er 'Aortbtbfeffc ben .^aabloafjeb 
enb iffe at fnnne bøe. 

v x s benne fibfte 53ett)bning er ba Aørtoiblelie St)gbommen 
til Tøben, benne qbalfnlbe SJKobftgelfe, benne 2ngbom i @et« 
bet, ebig at boe, at bøe og bog iffe at boe, at bøe Toben. Thi 
at bøe bcti)ber at bet er forbi, men at boe Toben oetnber at 
oplcbe bet at boe; og laber bette fig eet cnefte Dicblif øbfebe, 
faa er bet bermcb for ebig at oplcbc bet. 5fnlbe et 9Rentteffe 



149 

boe nf t$ottoMd\e, font man boer af en Stjgbom, faa maatte 
bet GÉtrige i fjant, Selbet, fttttne bøe i famme gorftanb fom 
Segemet boer af ©rjgbommen. Wien bette er en Umnligfjeb; 
ft-ortbibfeffettå SDøen omfcetter fig beftanbigt i en Ceben. 3)en 
fortbiblebe fan i!!e boe; „\aa libet fom Golfen fan brcebe %an-- 
iet", faa Itbet fan ^ortbibletfen fortære bet (Sbige, Setbet, ber 
ligger til ©rnnb for Sortbiblelfen, fjbté £)rm iffe boer, og fjbté 
$slb iffe ubfhtffeå. ®og er $ortbibfelfe juft en (Selbfortærelfe, 
men en afmægtig Selbfortæretfe, ber iffe formaaer fjbab ben 
felt) bil. d)len fjbab ben felb bit er at fortære fig felt), fjbilfet ben 
iffe formaaer, og benne afmagt er en nt) ^orm af Selbfor* 
tærelfe, i fjbiffen bog gortbibletfett atter iffe formaaer fjbab 
ben bil, at fortære fig felb, bet er en ^øtentfatiott eller Soben 
for ^otentfationen. ®ette er bet £>ibfenbe, eller bet er ben folbe 
33ranb i $ortbibfetfen, bette 9kgettbe, fjbté 33ebægelfe er be= 
ftanbigt inb efter, btjbere og btjbere i afmægtig ©elbfortærelfe. 
2)et er faa langt fra at bet er nogen Srøft for ben gortbiblebe, 
at gortbibfeffen iffe fortærer fjant, bet er lige bet SJtobfatte, 
benne Srøft er juft Obalen, er juft fjbab ber l)olber 9laget ilibe 
og Qte i 9?aget; tfji juft berober — iffe fortbiblebe — men for* 
tbibler fjan: at f)an iffe fan fortære fig felb, iffe fan blibe af 
meb fig felb, iffe fan blibe til Rittet. Sette er ben botentferebe 
formel for g-ortbibfelfen, g-ebereml Stigen i benne ©elbetå 
Stjgbom. 

Sn gortbiblenbe fortbibler ober 9? o ger. Saalebeå feer bet 
etØiebtif nb, men bet er fim et £iieblif; i famme Øieblif bifcr 
ben fanbe gortbibfetfe fig eller tfortbiblelfen fig i fin ©anbfjeb. 
£\bet l)an fortbiblebe ober 9?oget, fortbiblebe fjan egentlig 
ober fig felb, og bil nit af meb fig felb. 9Jaar faalebeå ben §er= 
ffefi)ge, fjoté Søfen er „enten Sæfar eller flet ^ntet", iffe blibcr 
dæfar, faa fortbibler fjan berober. Wien bette bettjber noget 
?lnbet: at fjan, juft forbi fjan iffe bleb Gæfar, nu iffe fan nbfjofbe 
at bære fig felb. |>an fortbibler altfaa egentligen iffe ober, at 
fjan iffe bleb Gæfar, men ober fig felb at fjan iffe bleb Gæfar. 
Tette @etb, ber, fjbté bet bar blebet Sæfar, Ijabbe bæret fjam 



150 

at fjanå Stift, i en anben ^orftanb førøbrigt lige faa fortbiblet, 
bette <3efb er l)am nu bet Utaafetigfte af 9(tt. Tet er i bt)bere 
Sorftanb iffe bet, ber er f)am bet Utaatefige, at tjan iffe bteb 
Gæfar, men bette Sefb, fom iffe biet) Gæfar, er rjam bet Utaale= 
lige, efter enbnu rigtigere, bet ber er (jam bet Utaatelige, er, 
at r)an iffe fan blibe af meb fig felt). 9kar fjan bar btebet Gæfar, 
faa bar (jan fortbiblet blebet af meb fig fetb; men nu bleb tjan 
iffe Gæfar, og fan fortbiblet iffe blibe af meb fig fetb. SBcefent* 
tigen er (jan lige fortbiblet, tr)t fjan l)ar iffe fit Selb, l)an er iffe 
fig felb. tkb at bære blebet Gæfar bar fjan bog iffe blebet fig 
felb, men af meb fig felb; og beb iffe at blibe dæfar fortbibler 
l)an obcr iffe at funne blibe af meb fig felb. ©et er berfor en 
oberflnbiff betragtning (ber ba formobentligen albrig l)ar feet 
en gortoiblet, enb iffe fig felb), naar man om en fortbiblet 
figer, fom bar bette Ijanå ©traf: l)an fortærer fig felb. %t)i netob 
bet er bet fjan fortbiblet, og netop bet er bet, fjan til fin Obal 
iffe fan, ba ber b;b ^yorttutilelfen er gaaet 31b i 9'ioget, fom 
iffe fan brænbe, eller iffe forbrænbe, i Selbet. 

%t fortbiblc obcr s .)iogcl er altfaa enbnu iffe egentlig gor* 
tbiblelfe. SDet er 33egt)nbclfen, eller bet er, fom naar Sægeu 
figer om en Gtjgbom, ben fjar enbnu iffe erflæret fig. 3>et Skæfte 
er ben crflærcbc ftortbibfelfe, at fortbiblc obcr fig felb. Cin ung 
^Pige fortbiblcr af Iflffob, altfaa l)iiu fortbibler obcr Xabct af 
ben (itjfobe, at fjan bøbe, eller at fjan bleb fjenbe utro. Tettc 
er ingen erflæret ftortbibfetfc, uci, tjun fortbibler obcr fig felb. 
©cttc t)enbe§ Selb, fom tjun, fjbté bet bar 6Iebet „rjan3" ®1« 
ffebc, paa ben tibfaligfte røaabc bar blebet af meb, eller fjabbe 
tabt, bette £c(d cv f)cnbc nu en SJSlage, naar bet ffal bære et 
Sclb uben „(jam"; bette Sclb, ber bar blebet fjenbe, forobrigt 
i en anben Ofarftanb ligefaa fortbiblet, fjenbe* 3iigbom, er nu 
blebct fjenbe en moborjbelig Xomfjeb, ba „fjan" er bob, etter 
bet er blebct fjenbe en Stffft), ba bet minber fjenbe om, at dun 
er bebragen. A-ovfog bet nu, fiig fil en faaban $J5ige: Tn for- 
tærer Tig felb, og Tn ffal liorc Ijnn fbarer: „o, net Dbaten er 
juft, at jeg iffe fan bet." 



151 

9tt fortbibfe otier fig, fortbiblet at bitte af meb fig felb, 
er gormeten for al gortbibfeffe, faa berfor ben anben ftovm 
for gortbiblelfe, fortbiblet at Dille bære fig felt), Ian føreé ril* 
bage til ben førfte, fortbiblet iffe at bille bære fig felt), ligefom 
bi i bet $oregaaenbe opløfte ben gorm fortbiblet iffe at bitte bære 
fig felt) i ben fortbiblet at bitte bære fig felb (cfr. A.). (Sn gor* 
tbibletibe bil fortbiblet bære fig felb. 2ften naar Ijan fortbiblet 
bil bære fig felb, faa bil fjan jo itfe af meb fig felb. $a, faa 
frjneå bet; men naar man feer nærmere til, feer man bog, at 
■Diobfigelfen er ben famme. Set ©etb, fjan fortbiblet bil bære, 
er et ©etb fjan iffe er (tl)i at bitte bære bet ©etb, fjan i ©anbfjeb 
er, jo er lige bet 9JJobfatte af 3rca*tbibtelfe), f;an bil nemlig tøåribe 
fit ©elb fra ben s 3Jtagt, fom fatte bet. Sften bette formaaer fjan 
troby al gortbiblen iffe; trobå al gortbiblelfenå Slnftrængelfe 
er rjiin 9J£agt ben ftærfere, og tbinger l)am til at bære bet ©elb, 
rjan iffe bil bære. Wien faalebeå bil fjan jo bog af meb fig felb, 
af meb bet ©etb, fjan er, for at bære bet ©elb, fjan felb Ijar fjittet 
paa. 9tt bære ©etb, fom fjan bil bet, bet bilbe, om enb i en anben 
gorftanb lige faa fortbiblet, bære f)am al Jjanå £t)ft; men at 
tbingeå til at bære ©elb, fom fjan iffe bil bære bet, bet er fjanå 
Cbal, ben er, at fjan iffe fan btibe af meb fig felb. 

©ocrateå bebifte ©jefenå Ubobeligfjeb af, at ©ielenS ©tja/ 
bom (©t)nben) iffe fortærer benne, fom 2egemet3 ©vjgbom 
fortærer Segemet. ©aalebeé fan man ogfaa bebife bet (Sbige 
i et 9JJenneffe beraf, at $ortbib(elfen iffe fan fortære fjan§ ©elb, 
at bette jnft er s DJobfigelfenå Obal i gørtøibtetfen. s *8ar ber intet 
(Sbigt i et SRemteffe, faa fitnbe l)an flet iffe fortbible, men funbe 
gortbibfetfen fortære tjans ©elb, faa bar ber attigebel ingen 
gortbiblelfe til. 

©aalebeé er gortbibtelfe, benne ©tjgbom i ©elbet, ©t)g* 
bommen til Søben. Sen gortbiblebe er bøbéftjg. Set er i en 
ganjfe anben $orftanb enb bet gjælber om nogen ©rjgbom, 
be æblefte Sele, ©rjgbommen bar angrebet; og bog fan Ijan 
iffe bøe. Søben er iffe ©rjgbommenå ©ibfte, men Søben er 
i eet bæf bet ©ibfte. %t frelfe§ fra benne ©rjgbom tteb Søben 



152 

er en Umuligrjeb, tfji Srjgbommen og benå Qbal — og 'Søben 
er juft iffe at funne bjøe. 

Tenne er Sitftanben i ^ortbiblelfe. Om bet enb nof faa 
meget nnbgaaer bert gortbiblebe, om bet enb no! faa meget 
(fjbtlfet ba tf ær maa gjælbe om ben 5tri gortbtblelfe, ber er 
Ubibenljeb om nt oære $ortbtbletfe) itjffeå ben gortoiolebe 
ganffe at Ijaoe tabt ftt <2elb, og tabt bet faatebeå, at bet iffe 
mærfcå i mtnbfte XRaabe: Qsbigrjeben Oil faa bog gjøre bet aaben- 
bart, at r)an§ Xtlftanb Oar gørtbiblelfe, og fornagle (jom ()an§ 
©etb, faa Goalen bog bitøer, at f)cm iffe fan bftbe af meb fit 
eelb, og bet btioer aabenbart, at bet oar en ^nbbtlbmng meb, 
at bet oar Irjffebeå rjam. Dg faalebeå maa (Soigfyeben gjøre, 
forbi bet at l)aOe et <2elO, at bære et Selb, er ben ftørfte, ben 
nenbelige Sjnbrømmetfe, ber er gjort SDfønneffei, men tillige 
©bigr)ebettl Jvorbring paa rjam. 



B. 

3)etme ©tjgbonté (gortmuIelfen§) 9CC- 
minbeligljeb. 



)om bel Sægen maa fige, at ber maaffee iffe letter eet 
enefte SRentteffe ber er ganffe fnnb, faalebeå maatte man, rjbté 
man ret fjenbte SKenneffet, fige, at ber iffe feoer eet enefte 
s J)ienneffe, nben at (jan jo bog er fibt fortbibtet, nben at ber 
bog inberft tnbe boer en Uro, en Ufreb, en 3)térjarmoni, en 
2lngeft for et nbefjenbt 9?oget, etter for et 9?oget ban c nb iffe 
tør ftifte S3efjenbtffab meb, en 2lngeft for en £itb ær etfenå 3Jht* 
ligrjeb etter en 2tttgeft for fig felb, faa (jan bog, fom Sægen ta= 
ler om at gaae meb en Srjgbom i kroppen, gaaer meb en ©rjg= 
bom, gaaer og bærer paa en ^lanbenå ©rigbom, ber en en= 
felt ©ang glimtdité, Oeb og meb en barn felb nforflarlig 9(n= 
geft, laber fig mærfe meb, at ben er berinbe. Dg i etrjbert Sil* 
fælbe fjar ber intet 902enneffe tebet og ber leder intet Hftenneffe 
nbenfor Grjriftenfjeben, nben at ban er fortbiblet, og i Gljriften* 
fjeben .^ngen, forfaabibt Ijan iffe er fanb dfjriften; og forfaabibt 
f)an iffe ganffe er bette, er lian bog noget fortoiolet. 

Senne betragtning bil biftnol ftyneå mange et ^araboj, 
en Oberbribelfe, berrjoé en morf og forftemmenbe 5lnffueffe. 
5)og er ben ^ntet af alt Sette. £>en er iffe mørf, ben føger 
tbærtimob at ffaffe Stjå i f)bab man afminbetigbité laber ftaae 
fjen i en bté ®nnMrjeb; ben er iffe forftemmenbe, tbærtimob 
odtøftenbe, bd ben betragter etfjbert SJienneffe unber 33eftem« 
melfen af ben bøiefte $orbring til fjant, at bære 9tanb; ben er 
fjetter iffe et ^araboj, tbærtimob en confeqbent gjennemført 
©rnnb^lnffnelfe, og forfaabibt ba (jetter ingen Oberbribelfe. 



154 

Sen alminbetige betragtning af ^ortdtblelfc bliber bert= 
mob [taaenbe oeb Xttjrjnelabclfen, og er faalebeé en oderflabiff 
betragtning, bet er, ingen betragtning. Sen antager, at et» 
f)bert 9Kemteffe jo bebfi maa bibe meb fig felt), om (jan er for- 
tbibfet eller iffe. Sen ber ba figer fig felt) at bære bet, rjan am 
fee§ for fortbibfet, men Sen ber mener fig felb i!fe at bære 
bet, t)an anfeeå t)et(er iffe berfor. Som en 5'ølge r)ernf bliber 
gortbibletfe et fjefbnere s ,p()ænomen, iftebetfor at ben er bet 
ganffe Wlminbelige. Set er iffe bet Sjefbne, at Sit er fortbib* 
let; nei, bet er bet Sjelbne, bet faare ©jelbne, at Gsn i 2anb= 
t)eb iffe er bet. 

Wien ben bntgaire betragtning forftaaer fig meget baar« 
ligt paa 3'ørtbiblclfe. Sen oberfeer faalebeé blanbt Stnbet gan« 
ffe (for blot at nærme bette, ber bog rigtigt forftaact bringer 
Sufinber og Sufinber og billioner inb nnbcr S -J3eftemmetfen 
S'ortbibfelfe), ben ooerfeer ganffe, at bet juft er en gorm af 
gortbibletfe bet iffe at bære bet, bet iffe at bære fig bebibft, 
at man er bet. Set gaaer i en langt bi)bere $orftanb ben mih 
gaire betragtning i 3or()r'b til at opfatte ^ortbibfclfe, fom 
bet ftnnbom gaaer ben i ^-orljolb til at beftemme, om et 9Ken» 
neffe er fi)g eller iffe — i en langt bijbere ^orftanb; tfji ben bnt-- 
gaire betragtning forftaaer fig enbnn langt minbre paa, tjoab 
s 21anb er (og nben bet fan man rjeller iffe forftaae fig paa ^ox-- 
tbiblelfe) enb paa ©rjgbom og Snnbfjcb. 3 Wlmtnbeligrjeb an= 
tager man, at et SJienneffe, noar l)an iffe felt) figer, at l)an er 
frjg, er raff, enb fige, naar fjan felt) figer, at l)an er raff. Sæ» 
gen berimob betragter Sugbommen anberlebeå. Dg f)bor= 
for? 5orbi Sægen l)ar en beftcmt og nbbiffct Jvoreftilling om, 
l)Uab bet er at bære fnnb, og efter benne prober lian et iDtcnne-- 
fle§ Xilftanb. Sægen beeb, at fom ber er en 2i]gbom, ber fim er 
'^Mibbilbning, faalebe« ogfaa en Snnb()cb; ban anbcitber ber« 
for i fibfte Silfæibe forft bibler, for at faae ©tjgbotttmen til 
at bfiue aabenbar. Cberljobcbet l)ar £ægen, fnft forbi rjan er 
Sæge (ben Jnbfigtifulbe) iffe ubetinget Stitro til 3Kenneffetå 
eget Ubfagn out fit SBefinbenbe. ^fté bet bar £ilfælbet, at fjbab 



155 

etf)bert 9ftenneffe fagbe om fit 33efinbenbe, om b,an et funb 
etter føg, om fjbor (jan tiber o. f. b., bar ubetinget tit at ftole 
paa, faa bar bet at bære Sæge en ^nbbilbntng. Sfu' en Sæge f)ar 
i!fe blot at foreffrioe Sægemibterne, men førft og fremmeft 
at fjenbe Stigbommen, og altfaa igjen forft og fremmeft at 
fjenbe, om ben formeenttigen 2rjge birfetig er føg, eder om 
ben formeenttigen ©uttbe maaffee er oirfelig føg. Saalebel 
ogfaa meb ben Sjelefrmbigeå gorfjotb til gortbiblelfe. £mn 
beeb, fyvab gortbibtelfe er, fyan fjenber ben og nøieå berfor 
iffe fjberfen meb bet Ubfagn af et Sftenneffe, at bjan iffe er for* 
tbibtet, etter, at fjan er bet. Set maa nemlig bemærfeé, at i en 
bté $orftanb ere enb iffe altib Se fortbiutebe, ber fige fig at 
bære bet. SRait fan jo affectere gortbibtetfe, og man fan tage 
fetl og forberte {yortbtbletfe, fom er en Slanbettg 33eftemmelfe, 
meb aftefjaanbe tranfitoriff gorftemtfjeb, Sønberrebetfjeb, ber 
atter gaaer ober uben at bringe bet tit g-ortbibfetfe. ^mib= 
tertib anfeer rigtignof ben Sjetefrmbige ogfaa bette for gormer 
af gortbtbletfe; Ijan feer meget gobt at bet er Stffectatton — 
men juft benne s 2tffectatton er gortoibtelfe; tjan feer meget gobt, 
at benne gorftemtljeb o. f. b. iffe bjar ftort at betrjbe — men fuft 
Sette, at ben iffe fjar og iffe faaer ftort at bett)be, er gortbibtetfe. 
Sen butgaire betragtning oberfeer frembeteå, at gor* 
tbibtelfe, fammentignet meb en ©tjgbotn, er anbertebeå bia* 
lectiff enb bjbab man ettere falber ©rjgbom, forbi ben er en Stan* 
bene Sngbom. Dg bette Siafectiffe, rigtigt forftaaet, bringer 
atter Sufinber inb unber S3eftemmetfen gortbibfelfe. ©erfotn 
nemlig en Sæge i et gibet Sieblif fjar forbtéfet fig om, at Sen 
og Sen er funb — og bjan faa i et fenere Øieblif bliber føg: 
faa fan Sægen fjabe Hiet i, at bette SOJenneffe bar bengang 
raff, nu berimob er fjan føg. s 2(nberlebeå meb gortbibtelfe. 
(Saafnart gortbiblelfe bifer fig, faa bifer bet fig, at s 33cenne= 
ffet bar fortbiblet. gorfaabtbt fan man i intet ©ieblif afgjore 
•ftoget om et lOknneffe, ber iffe er fretft beb at tjabe bæret for* 
tbiblet. %fy naar, berfom Set mbtræber, fom bringer fjam tit 
gortbibletfe, faa bliber bet i famme Øiebtif aabenbart, at tjan 



156 

ijele fit foregaaenbe Sid igjennem f)ar bæret fortbiblet. ^ngen« 
lunbe fan man berimob fige, naar (Sn faaer $eber, at bet nu 
blider aabenbart, at f)an tjar fjabt ^eber f)efe fit SiD igjennem. 
SKen 3ortbit)lelfe er en 2lanbeniå SSeftemmelfe, fotljolber fig 
til bet (Snige, og fjor berfor noget af bet ©dige i fin Siatectif. 

Aortoiulelfe et iffe blot anberlebcå bialcctiff enb en ©tjg* 
bom, men i gorfjolb tit fyortuiblelfe ere alle Sljenbetegn biatec* 
tiffe, og berfor ffuffeé ben oberffabiffe betragtning faa let i 
at beftemme, om gortbibletfe er tilftebe eder tffe. Set tffe at 
bære fortbiblet fan nemlig betrjbe juft at bære fortbiblet, og 
bet fan bettjbe at bære frelft fra at bære fortuiblct. Smgljcb 
og 93eroligelfe fan bettjbe at bære fortbiblet, juft benne Srt)g« 
fjeb, benne 53eroltgelfe fan bære $ortbiblelfen; og bet fan be* 
tt)be at l)abe oberbunbet gortbtdlelfe og bnnbet 'greb. Set er 
iffe meb bet iffe at bære fortbiblet, fom meb bet iffe at bære 
frjg; tin* bet iffe at bære ft)g fan bog iffe bære bet at bære føg, 
men bet iffe at bære fortbiblet fan juft bære bet at bære for« 
tbiblct. Set er iffe meb ^ørtbidlelfe fom meb en ©rjgbont, at 
^Ibebefinbenbet er ©tygbomnten. Sngentunbe. ^>lbebefinben* 
bet er atter bialectiff. Set albrig at fjabe fornummet bette ^stbe* 
befinbenbe, er juft at bære fortbiblet. 

Sette bil fige, og fjar fin ©runb i, at fom 21anb betrag- 
tet (og ffal man tale om ^ortbiblctfe maa man betragte 9)cen* 
neffet unber 33eftemmelfcn 9(anb) er SJienneffeiå Sifftanb altib 
critiff. s ))Um taler i <yor()olb tit 3ngbom om en Urifté, men 
iffe i $or()otb til ©unbljeb. Dg ()borfor iffe? ^oicbi legemlig 
©unbljeb er en nmibbelbar SBeftemmelfe, fom forft blider bia- 
lectiff i '3i)gbommen§ Silftaub, i)bor ber faa blider Sale om 
(irifen. !D?en aanbelig, eller naar Støenneffet betragtes* fom 
Stanb, er baabe ©unbljeb og ©tjgbotn critiff; ber gibe§ ingen 
umibbclbar 2tanben§ ©unbljeb. 

Soafnort man iffe betragter iWcuneffct unber SBeftemmel« 
fen Slanb (og Ijbté iffe, fan man fjefler iffe tale om gortbid* 
lelfe), men fun fom fjclcfig*legcmlig ©rjntljefe, )aa er ©unb* 
l)eb en nmibbelbar 93eftemmclfe, og 2jclené eller Segemetå 



157 



<St)gbom førft ben bialectiffe 33eftemmetfe. lOJen gortoibletfe 
er juft, at SDteitneffet iffe er fig bebibft at bære beftemmet fom 
s .>(anb. ©elb ipab ber menneffelig talt er bet ©fjønnefte 013 
(Hffetigfte af Wi, en qbinbelig Ungbommeligfjeb, ber er tbel 
%wb og §armoni og ©læbe: bet er bog gortbibfetfe. 3)ette 
er nemlig Srjffe, men £t)ffe er ingen 33eftemmelfe af Stanb, og 
langt, langt inbe, inberft inbe i Srjffenå ffjufteffe gørborgen* 
fjeb, ber boer ogfaa Stngeften, fom er gortbtblelfen; ben bil 
faa gjerne (jabe £ob tit at blioe berinbe, tf)i bet er gortbibtetfen 
ben« Qerefte, bene meeft nbfogte Steb at boe: inberft inbe i 
Srjtfen. 5(1 Umibbelbarfjeb er trobå fin ifluforiffe Srrjgfjeb og 
fRo angeft, og berfor ganffc confeqbent meeft angcft for ^n» 
tet; man gjor iffe Umibbelbarljeben faa angeft beb ben meeft 
gtifenbe SBeffribelfc af bet forfærbeligfte Smøget, fom beb et 
unberfunbigt, næften ffjøbeåføft, men bog meb SteflerjonenS 
fiffert beregnenbe Sigte tjenfaftet (jalbt Crb om et Ubeftemt, 
\a man gjor Umibbelbarfjeben attermeeft angeft beb paa en li= 
ftig 9Jtaabe at paabntte ben, at ben felb not )oeeb, l)bab bet er 
man tater om. £()i biftnof beeb Umibbelbarfjeben bet iffe; 
men albrig fanger 5Ref(erjonen faa fiffert fom naar ben banner 
fin ©note af ^ntet, og albrig er 9lef(erjonen faalebeå fig fetu, 
fom naar ben er — 3>ntet. 3)er ffal en eminent 9?efIe£ton, etter 
rettere ber ffal en ftor %xo til for at fnnne ub()o(be Sniefé, bet 
er, ben nenbelige Slejterjon. SOtfaa felb bet Sfjønnefte og Gl» 
ffeligfte af Sttt, en qbinbelig Ungbommeligfjeb er bog gortbib* 
lelfe, er Soffe. ©et ft)ffe§ bel berfor (jetter iffe at flippe Sibet 
igjennem paa benne Umibbe(bar()eb. Og Irjffeå bet benne firjffe 
at flippe igjennem, fa, bet bjæffer fim libet, tin* bet er gør* 
toiolclfe. gortbiolelfe er nemlig, juft forbi ben er (jeelt btalec- 
tiff, ben ©tjgbom, om fjbitfen bet gjætber, at bet er ben ftørfte 
Uli)ffe albrig at fjabe Ijabt ben — en fanb ©ubå Si)ffe at faae 
ben, om bet enb er ben atterfarligfte Srjgbom, naar man iffe 
bil (jelbrebeé fra ben. Gtlerå fan ber bog fim bære Sale om, at 
bet er en firjffe at blibe fjelbrebet fra en ©tygbom, St)gbommen 
felb er Udjffen. 



158 

Set er berfor faa langt fom muligt fra, at ben butgaire 
betragtning t)ar 9tet, fom antager, at ^ortbibtelfe er bet Sjetbne, 
ben er tbærtimob bet ganffe 2tlminbefige. 'Set er faa langt 
fom muligt fra, at ben butgaire betragtning I)ar 3iet, fom an« 
tager, at @nf)ber, ber iffe mener etter føler fig at bære fortbib« 
let, (jetter iffe er bet, og at lun Sen er bet, ber figer fig at bære 
bet. Sbærtiinob Sen, ber uben ?(ffectation figer fig at bære 
bet, er bog tibt, er et Siateftiff nærmere beb at bjefbrebeé enb 
atle Se, fom iffe anfeeå for og iffe anfee fig felb for fortbib« 
lebe. 9)cen juft bette er, f)bab biftnof ben (Sjefefrmbige bil gibe 
mig 9?et i, bet ^ttminbetige, at be ftefte HJcenneffer febe uben 
ret at btibe fig bebibfte at bære beffemte fom 2tanb — og beraf 
al ben faafatbte Srtigfjeb, SilfrebSfyeb meb Sibet o. f. b., o. f. b., 
f)bab juft er gortbibleffe. Se, ber berimob fige fig at bære 
fortbiblebe, ere orbenttigbité enten Sem, ber rjabe en faa me« 
get brjbere 9catur, at be maac btibe fig bebibfte fom $fanb, etter 
Sem, fjbem tunge 33egibenb,eber og forfærbetige ^tfgjøretfer 
()abe hjulpet tjen tit at btibe fig bebibfte fom 5fanb — bet er 
enten Sem etter Sem; tf)i faare fjetben er biftnof Sen, ber i 
Sanbljeb iffe er fortbibtet. 

£>, ber taleå faa meget om menneffelig Wøb og (itcnbig« 
f)eb — jeg foger at forftaae bet, t)ar ogfaa fjenbt s }lbffitligt 
beraf nærbeb; ber tateå faa meget om at forfbitbe et £ib: men 
tun bet 3)(enncffeå 2ib bar forfbitbt, ber tebebe faafebe« f)en, 
bebragen af 2ibctå (flæber etter af bet$ (Sorger, at f)au atbrig 
cbigt afgjørenbe bteb fig bcbibft fom 2lanb, fom ©eft>, etter 
t)bab ber er bet Samme, atbrig bteb obmærffom \iaa, og i btj« 
bcfte 3orftanb fif ^nbtri)ffet af, at ber er en @ub tit, og „rjan", 
()an : 2c(b, tjanå 2etb tit for benne Wub, ()biffcu llcnbcligfje- 
benå SSinbing atbrig naacå uben gjenncm ^ovtbiblctfe. 5tf, 
og benne (itenbigtjeb, at ber febe faa Stange faatebei f)eu, be« 
bragne for ben faligfte af atle Sanfer, benne Etenbigljeb, at 
man beffjæftiger fig, etter i Aørljotb tit 9Kemteffeneå 9Kængbe 
beffjæftiger bcm meb aft $(nbct, bruger bent tit at ofgibe 
Stræf terne i Sibeti 2fucfpil, men atbrig miuber bcm om benne 



159 

Saligfjeb, at man fammenljober bem — og bebrager bem, 
iftebetfor at fptitte bem ab, at Ejber ©ufeti maa oinbe bet 
§øieffe, bet Snefte, ber er bærb at lebe for, og no! for en Guig« 
fjeb at lebe i: mig ftmeå, jeg fnnbe græbe en (Sbigljeb otter, at 
benne Glenbigfjeb er tit! D, og bette er i mine Sanfer eet 3tæb» 
fetenå Ubtrt)f mere for benne af alle forfærbetigfte (Stigbom 
og Glenbigfjeb: benå ©rjulttjeb, iffe blot, at ©en, ber fiber 
af ben, fan ønffe at ffjnle ben og fan formaae bet, at ben fan 
boe i et Sftenneffe faatebe§, at ^nqtn, 3ngen opbager ben, 
nei, at ben fan Deere faafebeå ffjult i et Sttenneffe, at Ijan iffe 
felt) beeb af bet! D, og naar faa engang Simeglaéfet er ubrun« 
bet, Xtmetigl)eben3 Simegla§; naar ^erbåtigtjebertå Sarm 
er forftummet, og ben raftløfe eller ubtrffomme Srablfjeb fi! 
en Gnbc; naar Stlt er ftille om Sig, font bet er i Gbigbeben — 
fjoab enten 3)u o ar SDJanb eller Obinbe, s <tfiig eller fattig, 2lf* 
fjængig etter Uaf fjængig, 2t)ffeltg etter Uftjffelig; fjtoab enten 
35u bar ®ronen§ ©fanb§ i §Dtr)eb, etter i ringe Ubemærfet* 
fjeb fnn Sageng 5Diøie og §ebe; f)bab enten S>it 9?abn ffat min* 
beå faa længe 9?erben ftaaer, og altfaa er minbet faa længe 
ben ffob, etter Su, nben 9latm, font 9?abnfø3 løb meb i ben 
tattøfe SKængbe; tpab enten ben §erligf)eb fom omgab Sig 
obergif al menneffelig SBcffribetfe, etter Sig obergif ben ftren« 
gefte og meeft banærenbe menneffelige Som: Gbigfjeben fpør* 
ger Sig, og fjber ©ufelt i biéfe 9)iittioner SDiiutoner, fnn om 
Set, om Su r)ar lettet fortbiblet etter iffe, om faalebe§ fortbib« 
let, at Su iffe bibfte af at Su bar fortbiblet, etter faalebeé, 
at Su ffiult bar benne Sijgbom i Sit Snberfte, fom Sin na« 
genbe §emmeligfjeb, fom en ftjnbig ®ierligf)eb3 Srugt nnber 
Sit §|erte, etter faatebe§, at Sit, en ^Ræbfel for Stubre, rafebe 
t gortbibfelfe. Og fjbté faa, fjbté Su fjar lebet fortbiblet, l)bab 
Su enb forrcften banbt etter tabte, faa er for Sig s 3llt tabt, 
(Sbigbeben bebfjenber fig Sig iffe, ben fjenbte Sig albrig, et* 
ler enb forfærbeligere, ben fjenber Sig fom Su er fjenbt, ben 
fætter Sig faft beb Sit Selb i gortbiblelfen! 



c. 

3)enne @tjgbom3 (gorttri&lelfetté) 
Srøelfer. 



gjlforttritrtelferté ©fiiMfer maae abftraft tabe fig ubfinbe 
beb at refleftcre paa be 9Jiomentcr, I)t>oraf ©efoet, [om @tm» 
trjefe, beftaaer. Seloet er battnet af Uenbelig()eb og linbefigrjcb. 
SDten benne ©rjittljefe er et gortjolb, og et gorrjolb, ber, om 
enb bertberet, forfjolber fig tit fig feto, ()tulfet er Tyritjeb. ©et« 
Det er 7yrtf)eb. 9Jcen ^riijcb er bet ©tafeftiffe i 93eftemmetferne 
9Jiu(igr)eb og 9cobbcnbigb,eb. 

§obebfageftg maa bog Aortumlelje betragte* tmber 93e« 
ftemmelfen: 33eoibftf)eb; bet out gortbMetfe er bebibft eller 
tffe, er bet qbalitarib Aorjfjellige mellem 5-ortoiotclfe og gor« 
tbiblelfe. 211 Aortuinlelje er uiftnof i begrebet feet bebibft; 
men beraf folger iffe, at Ten, i Ijbem ben er, Ten [om begrebs« 
rigtigt maa fatbeå førtbibfet, er [ig bet bebibft. 3aalebeé er 
^eoib[tf)ebeu bet SIfgjørenbe. Dberljobebet er 58ebibftr)eb, 
o: Se(obeoib[tf)cb, bet ^Ifgjorenbe i 7vor()olb til Selbet. ^o mere 
93ebibftl)eb jo mere Selb; jo mere ©ebibftljeb io mere s -!wilie. 
jo mere 93iBCte jo mere Sefb. ®t SØteniteffe, ber [(et ingen 9SU« 
lie bar, er intet Selb; men jo mere SStttie l)an bar, jo mere 
©elbbebibftfjeb (jar ban ogfaa. 



161 



A. 

gortøtølelfe betragtet JaalebeS, nt bcr iffe refleftere§ 

paa, om ben er beutbft eder iffe, faa ber attfaa blot 

reftefterc3 $aa @mttt)efcn§ Momenter. 

a) Oførtbhrfelfe fcet unber S3cftcmmclfen 
©nbcligfjeb — Uettbeitgfjeb. 

©etbet er ben bebibfte Srjntfjefe af Uenbetigfjeb og @nbe» 
tigljeb, ber forfjofber fig til fig felt), fjbté Dbgabe er at borbe 
fig felt), tjbitfet lun laber fig gjøre tieb gortjotbet til ©ub. 9ften 
at borbe fig felt) er at borbe concret. 9ften at borbe concret er 
fjberfen at bfibe enbelig eller at blibe uenbelig, tl)i bet ber ffal 
borbe concret er jo en ©rjntfjefe. Ubbifiingen maa altfaa be» 
ftaae i uenbeligt at tomme bort fra fig felb i Uenbeliggjøretfe 
af Selbet, og i uenbeligt at tomme titbage til fig felb i enbelig * 
giøretfen. ^orber berimob ©elbet ilte fig felb, faa er bet for* 
tbiblet, enten bet beeb af bet eller iffe. 2)og er et @elb i et» 
f)bert SJiebtif, bet er til, i SSorbcn, tr)t ©elbet y.a%a dvvecfur 
er iffe birfeligt til, er blot Set, ber ffal blibe til. gorfaabibt 
ba ©elbet iffe borber fig felb, er bet iffe fig felb; men bet iffe 
at bære fig felb er juft ^ortbiblelfe. 

a) Ueiti>eltgljebcu§ 3fortt>i»lelfe er at mangle ©nbcltgljcb. 

S M bette er faalebe§, ligger i bet ©ialeftiffe at Selbet er 
en ©t)ntl)efe, l)borfor bet @ne beftanbigt er fit SJZobfatte. 3>ngen 
gorm af gortbibtelfe fan man beftemme ligefrem (o: ubialef* 
tiff), men fun i>eb at refleftere paa ben§ SJiobfatte. s D?an fan be* 
ffrioe ben ^ortbiblebeé Sitftanb i gortbiblelfen ligefrem, fom 
en digter jo gjør bet, beb at gibe fjant 9iebliffen. Wien beftemme 
gortbiblelfen fan man fun beb ben§ 9Jiobfatte; og ffal 9fe* 
pliffen bære bigteriff bærbifulb, maa ben i Ubtrrjffeté Golocit 
inbefjolbe 9teflej:en af ben biafeftiffe s D£obfætning. altfaa, en= 
f)ber menneffelig (Srjftenté, ber formeentligeu er blebet eller 

S. fiierfegaarb. XI 11 



162 

blot bil bære ucnbcfig, ja et()bert Eieblif, i fjtJttfet en menneffe- 
lig (Srjftentå er blebet eller blot bif bære uenbelig, er Sortbib* 
leffe. %$i Sefbet er ©rmtljefen, ()bor bet (Snbeltge er bet 93e= 
grænbfenbe, bet Uenbeltge bet Ubbibenbe. UenbeligfjebewS ^or* 
tbibtelfe er berfor bet ^rjcmtaftiffe, bet ©rænbfeløfe; tf)i run 
ba er gelbet funbt og frit fra ^ortbibtetfe, naar bet, juft tieb 
at fjabe fortbiblet, fig felb gjennemfigtigt gnmber i ©ub. 

®et ^fjantaftiffe forfjolber fig biftnof nærmeft til tyfyan* 
tafien; men ^fjantafien forfjofber fig igjen til gølelfe, @rfjen> 
beffe, SStflie ; faa et 9Kennef!e lait r)abe en pfjantaftiff ^olelfe, 
(irfjenbelfe, SSiHie. $f)antafien er oberfjobebet bet llenbelig= 
gjørenbes SDføbium; ben er itfe nogen (Sbne fom be anbre (Sb» 
ner — f)bis man bit tale faafebeå, er ben ©btten instar om- 
nium. §bob ^øletfe, ISrfjenbeffe, fSiUie et 9Jcenneffe f)ar, 
beroer bog til fnbenbe og fibft paa, Ipab s |>f)antafie i)an f)ar, 
bet bil fige paa, l)bortebe§ Tette reffeftercr fig, o: paa s 4>b,an= 
tafien. s }>f)antafien er ben uenbeliggjørenbe 9ieflerjou, l)borfor 
ben gamle Sidjte ganffe rigtigt antog, felb i gorfjolb til Sr» 
fjenbeffen, at ^fjantafieu er kategorierne^ Tprinbelfe. Sefbet 
er 9iefferjon, og $r)antafien er Wcflerjon, er Sefbetå (%n* 
gibelfe, fjbilfen er Selbetå SDculigfjeb. $r)cmtafien er al 3ie« 
fferjonå 9Uhtligl)eb; og bctte Dcebiumå ^ntenfitet er SCciilig- 
fieben af 2etbet§ ^ntenfitet. 

Tet s 4>n,antaftiffe er oberfyobebet Tet, fom forer et SKen* 
neffe faafcbes nb i bet Uenbctige, at bet blot forer fjam bort 
fra fig og berbeb afbjotber bjam fra at tomme tilbage tit fig felt). 

SRaav gølelfen faalebeå blibcr pfjantafriff, ba føtflt)gtige§ 
Selbet blot mere og mere, bet Gliber titfibft en £lag» abftraft 
gølfonrfjeb, bcr umenneffeligt iffe tilfører noget Wenncffe, 
men umenneffeligt faa at fige folfomt participerer i et eller anbei 
iHbftraftumø 2fjcbiu\ f. Cir. -Jftenneffeljeben in abstracto. Som 
ben ©igtfbage iffe er fin fanbfelige Aolelfe mægtig, men benne 
er i SSinbenå og 93eterltgetS 93olb, faa ban umlfaarligt mær« 
fer bet paa fig, naar ber cv Aoranbring i Suften o. f. b., faate« 
beé meb Ten, fjbté gølelfe er bfebet pf)antaftiff, f)an blioer paa 



163 

en SDZaabe uenbeltggjort, men iffe faatebes, at l)cm mere og mere 
borber fig fetb, trjt b,an taber mere og mere fig fetb. 

Stgefoo meb (Srfjenbelfen, naar ben btiber bbjantaftiff. 
Soten for ^elbetå Ubbifting i §enfeenbe til CSrfjenbelfe, for> 
faabibt bet ba ffat nære fanbt, at 2eloet Oorber fig fetb, er, 
at Grfjenbetfené fttgenbe ©rab fbarer til 3etoerfjenbetfen§ 
©rab, at ©eldet, jo mere bet erfjenber, befto mere erfjenber 
fig felt). <2feer bette iffe, ba btiber (Srfjenbetfen, jo mere ben 
ftiger, befto mere en 2trt umenneffetig Grfjenben, paa fjbté %iU 
oeiebringetfe ^enneffeté Setb øbsles, omtrent fom ber øb»= 
tebeé SDienneffer baa at bttgge ^rjramiber, eller ber i rjiin ru3= 
fiffe £>ornmufif øbstebeå 9Retme)"fer paa at bære en %aft, f)ber* 
fen mere etter minbre. 

9?aar Midien btiber bfjantaftiff, faa forffrjgtigeå ligelebeø 
2etbet mere og mere. SSifltett blider ba iffe beftanbigt i famme 
@rab concret fom abftract, faa ben, jo mere ben nenbettggjo* 
re§ i gorfæt og 93eftutning, bliber befto mere og mere fig feto 
ganffe nærbærenbe og famtibig i ben titte £eet af Cbgaben, 
fom laber fig ubføre nu ftraj, faa ben i at ueubeliggjøreå fommer 
i ffrengefte gorftonb titbage tit fig felu, faa ben længft borte 
fra fig felt) (naar ben er meeft uenbeliggjort i g-orfæt og 53e= 
fintning) er fig felt) i famme Øieblif allerncermeft i at ub= 
føre ben uenbelig lille £eet af $trbeibet, rjbtlfen laber fig ub* 
føre enbnu ibag, enbnu i benne Sime, enbnu i bette Øteblif. 

Cg naar faa gølelfe eller (Srfjenbelfe eller SSiflte er ble« 
bet bb,antaftiff, faa fan tilfibft fjele Selbet blibe bet, fjbab en- 
ten bet nu er en mere aftib gorm, at ^enneffet ftrjrter fig i 
bet s ^i)antaftiffe, etter en mere libenbe gorm, at fjan ribe§ tjen, 
men i begge Silfcelbe anfoarlig. 5elbet forer faa en bfjantaftiff 
lirjftenté i abftraft Uenbetiggjøretfe etter i abftraft ^fotation, 
beftanbigt manglenbe fit Selb, fjborfra bet blot fommer mere 
og mere bort. Saalebes f. (Sj. paa bet religieufe ©ebeet. ®ub§* 
forl)olbet er Uenbeliggjorelfe; men benne Uenbeliggjorelfe fan 
pf)antaftiff ribe et røenneffe faalebel tjen, at bet blot blioer en 
93erufetfe. 'Set fan bære et røenneffe fom bar bet iffe til at 

11* 



164 

fjulbc nb al uære til for Wnb, forbi nemlig Støemteffet tffe fan 
tomme tilbage tit fig felo, blioe fig felo. (Sn faaban p^antaftif! 
3i x eligicué Dilbe fige (for at djarafterifere r)am oeb §jætp af 
9teptif): „at en ©purb fan teoe er begribeligt, ben beeb tffe 
af, at ben er til for ©ub. 9)ien at tabe, at man er til for ©ub, 
og faa iffe i famme Øieblif at blioe affinbig eller at blioe til 
Sntet!" 

s .Dien forbi et 9)tenneffe faalcbeå er blebet prjantaftiff, og 
berfor fortoiotet, faa fan l)an bog, ffjonbt bet ofteft bitøer 
aabenbart, ret gobt IcDe rjen, bære 9)?emteffe fom bet føneå, 
beffjæftiget meb bet Simctige, gifte fig, able 33ørn, Hære æret 
og anfect — og man mærfer bet maaffee iffe, at rjan i bnbere 
gforftanb mangler et ©elo. ©ligt gjøreå ber i herten iffe [tove 
DpljæOetfer ooer; tf)i et 3elO er ®et, ber minbft fpørgc« om 
i SSerben, og er Set, fom bet meeft af $ttt er farligt at labe fig 
mærfe meb at man t)ar. Sen ftørfte ft-are, ben at tabe fig fclo, 
fan i SSerben gaae faa ftille af fom oar bet ingenting. %ntet 
Xab fan gaae faa ftille af; etfjbert altbet Sab, en Slrm, et s -8een, 
5 3tbb., en §nftrn o. f. u., bemærfeå bog. 

/?) Grnbcligljcbcn£ ftortuiulclfe er at mangle llenbdigfjeb. 

5lt Sette er faalebeå, ligger, fom oiift bleo nnber «, i bet 
Siatcftijfe, at Seføet er en Srjnttjefe, fyuorfor bet (Sne er fit 
SKobfatte. 

Wt mangle Uenbcligljeb er fortumlet ©egrænbfetrjeb, SSor« 
netetr)eb. føcrmcb er bog natutligbité fnn, ctljiff, Sale om 
53ørnerett)cb og '^nbffrænfetljeb. "s forben tateå ber egentlig 
blot om iiitellcctnel eller æftrjetiff "yitbffrænfetfjeb eller om bet 
8igegt)tbige, om IjOilfet ber ba altib er meeft Sale i SSerbett; 
t()i '-iserOyligbeb er jitft at tillægge bet Stgegtylbige uenbelig 
$ærb. Sen oerbslige betragtning Hamrer fig altib faft om 
Sifferentfen mellem SØtenneffe og Støenneffe, bar, fom natur« 
ligt (tl)i at Ijabe bet er 2tanbeltgr)eb) ingen ^orffanb vaa bet 
ene bortløbne, og berfor ingen Aørftanb paa ben "snbffrænfel 



165 

rjeb og SSornerettjeb, ber er at fjabe tabt fig felt), iffe oeb at for- 
ftngtigeé i bet Uenbetige, men peb afbete» at enbetiggjøreå, 
Deb iftebetfor at »ære et ©elto at bære btebet et Sat, eet 9J?en» 
neffe mere, een ©jentagelfe mere af bette ebinbetige Ginerlei. 

Ten fortbibfebe SBorneretrjeb er at mangle ^rimitibttet, 
eller at fjabe berøbet fig fin ^rimittbitet, at rjabe, aanbetig 
forftaaet, afmanbct fig felb. (Jtfjbert SDfømteffe er nemlig pn* 
mitibt anlagt fom et Selb, beftemt til at blibe fig felb; øg bift« 
nøl er etfjbcrt 5 etb fom faabant tantet, men beraf følger blot, 
at bet ffal titflibeS, iffe at bet fiol afftibeå, ille at bet af 9JJen« 
neffefnjgt albeleå ffal opgibe at bære fig felb, eller enbog blot 
af 9#enneffefrrjgt iffe tnrbe bære fig felb i ben fin bæfent* 
ligere Silfælbigrjeb (f)bilfen netop iffe ffal afftibes), i l)bilfen 
man bog er fig felb for fig felb. 9Ken mebené een 2lrt gor« 
tbiulelfe ftrjrer bilb i bet Uenbelige Dg taber fig felb, faa taber 
en anben 2lrt af gortbibtetfe fig ligefom fit Selb franarre af 
„be Slnbre." SSeb at fce ben 9)cængbe 3Kenneffer omfring fig, 
beb at faae trablt meb af(el)aanbe berbslige s 2(ntiggenber, beb 
at blibe flog paa, f)bortebe§ bet gaaer til i SSetben, glemmer 
faa et faabant 9Kenneffe fig felb, rjbab fjan, gnbbommelig for* 
ftaaet, fjebber, tor iffe troe paa fig felb, finber bet for bobeligt 
at bære fig felb, langt lettere og fiffrere at bære fom be 2tnbre, 
at blibe en lifterabelfe, at blibe s Jhimernå, meb i SRængben. 

Tenne g-orm af gortbtblelfe bliber man nit faa gobt fom 
flet iffe opmærffom paa i SSerben. ©t faabant 9Jcenneffe Ijar 
jnft beb faatebe§ at tabe fig felb bunbet ^erfectibilitet til ret 
at gaae meb i §anbel og SSattbel, ja til at gjore Srjffe i 23er* 
ben. §er er intet Sinferi, ingen SSanffelig^eb meb tjans Selb 
og bete Uenbeliggjørelfe, tjan er afflebet fom en 9hittefteen, 
courant fom en gangbar 9Kt)ttt. Set er faa langt fra at Dcogen 
anfeer Ijam for fortoiblet, at tjan jnft er et 3Jcenneffe fom fig 
bør. Dberfjobebet fjat SSerben, fom naturligt, ingen gorftanb 
paa bet fanbe gorfærbetige. Ten gortbibfetfe, fom iffe blot 
iffe bølber Gsn Uteitigfjeb i 2ibet, men gjor (Sit Sibet beqbemt 
og mageligt, ben anfee§ natnrligbiiå paa ingen 33?aabe for 



166 

gortøMelfe. Stt bettc er SSerbenå ^Betragtning feer man 
btanbt Stnbei ogfaa nceften af alle Drbfprog, fjtuife blot ere 
®løgffaføregler. Wlan figer faalebeé, at man fortrt)ber ti 
(Sange at bjaoe talet for een tøang at fjaoe tiet, og tjOorfor? 
gorbi bet at tjabe tatet fom et nboorteé gaftum fan Pifte Cm 
mb i Ubefjagefigljeber, ba bet er en ^irfefigbeb. SKen bet at 
fjaoe tiet! Dg bog er bet bet s 21tterfarligfte. Xl)i beb at tie er 
SOcenneffet ene oDerfabt tit fig feto; fjer fommer ^irfetigbje* 
ben (jam iffe ti( ftjrelp Oeb at ftraffe (jam, oeb at bringe gøt» 
gerne af f)an§ Sale oøer (jam. STJet, i ben §enfeenbe er bet let 
gjort meb at tie. d)kn berfor frugter SDen, ber oeeb bjbab bet 
gorfrerbelige er, jnft af 2llt meeft etb>ert Xfttégreb, enfjoer 
©ljnben, ber tager Sletningen inb efter, og intet Spor efter= 
taber i bet UbOorteå. 3)et er faatebcs i ^erben3 Sine farligt 
at bobe, og IjOorfor? 3'ørbi man faa fan tabe. 9Jlen bet iffe 
at OoOe, bet er flogt. Og bog, ueb iffe at uobe fan man juft 
faa forfærbetig fet tabe, ()bab man bog, fjOer meget man enb 
tabte beb at Hone, Oanffcligt tabte, og i ettjbert Silfretbc ah 
brig faatebe«, faa let, faa ganffe fom bar bet ingenting — fig 
felt). %fy t)ar jeg bobct forfeert, nu Del, faa bjætper Sioet mig 
meb Straffen. s DJen f)ar jeg flet iffe OoOet, Ijoo tjjretper mig faa? 
£)g naar jeg ooenifjøbct Oeb flet iffe i (joiefte gorftanb nt 
boOe (og at none i (joiefte gorftanb er jnft at blioe opmærf; 
fom paa fig fclo) feigt oinber alle jorbiffe gørbetc — og taber 
mig fclo! 

•Dg faalebcé er bet jnft meb (Snbctigfjebenå 5^'tninlelfc. 
£yorbi et 9JJenneffe faalebc§ er fortoiulet, berfor fan Ijan meget 
gobt, og egenttigen netop befto bebre, lebe (jon i £imetigt)e= 
ben, Oære 9)Jenneffe fom bet føneS, nære prifet af ^nbrc, reret 
og anfect, beffjreftiget meb alle Ximcligljcben* gormaat. ya 
jnft bet man falber 93erb§ligf)eben beftaaer af tutter faabanne 
iWcnneffer, ber, om man faa fan figc, forffrioe fig til SJerbett. 
35e bruge bere§ (ioner, famle $enge, ubføre ocrb3lige 93e> 
briftcr, beregne flogt, o. f. 0. o. f. 0., blioe maaffee nreonte i 
.ftiftoricn, men bcm feto ere be iffe, be baoe, aanbelig forftaael, 



167 



intet @eft>, intet ©elb for rjbté ©fyfb be funbe bobe 51ft, intet 
@elt> for ©nb — fjbor fefbiffe be enb forreften ere. 

b) ^orttottilelfe fcct nnbcr Seftemmelfen 
SSJhtltgtjeb — 9Zøbucnbtgl)eb. 

$or at borbe (og ©elbet ffal jo frit borbe fig felb) er 
9Jhttigtjeb og 91øbbenbig()cb lige bæfenttige. Sigefom ber tit 
©elbet tjører Uenbetigfjeb og Gnbeligtjeb {ansiqnv — negctc), 
faalebeå ogfaa SJhtligfjeb og Sftøbbenbtgrjeb. ©t ©etb, ber in* 
gen SDhifigtjeb fjor, er fortbibler, og tigefaa et ©etb, ber ingen 
9?øbbenbigt)eb tjar. 

a) SDhtUgljcbeH* ^ortuiolelfc er ot mangle 9?pbt>cnbtgljcb. 

9tt ®ette er faatebeé, ligger, fom biift bfeb, i bet ®ialef* 
tifle. 

Sigefom Cntbetigfyeb er bet 53egrænb[cnbe i ^orfjofb tit 
ilenbetigtjeb, faatebeå er Sftøbbenbigfjeb i $ort)olb tit SSJhtfigljeb 
®et, ber t)otber igjen. ^bet ©elbet, fom ©i)ntf)efe af Gnbe< 
tigfjeb og Uenbetigtjeb, er fat, er y.uva dvvafiiv, for nu at 
borbe, reflekterer bet fig i ^tjantaftené SDiebium, og berbeb 
bifer ben uenbetige SDMtgfjeb fig. ©elbet er xara dvvafiiv 
lige faa meget muligt fom nobbenbigt; tt)i bet er [o fig felb, men 
bet ffal borbe fig felb. gorfaabibt bet er fig felb, er bet 9?øo= 
benbigt, og forfaabibt bet ffal borbe fig felb, er bet en 2Kuligt)eb. 

Søber nu 9Jhtfigr)eben Sføbbenbigrjeben ober (Snbe, faa 
©elbet i 9Jhiligf)eben løber fra fig felb, faa bet intet Jobben* 
bigt tjar, fjbortil bet ffal tilbage: faa er betle røuligfjebené gor-- 
tbiblelfe. 2>ette ©elb bliber en abftraft 9Jcitligt)eb, bet fprælter 
fig træt i SDhifigfjeb, men bet tommer iffe af ©tebet og tjefler 
iffe til noget ©teb, tfji bet Sftøbøenbige er fuft ©tebet; at borbe 
fig felb er jo juft en 33ebægelfe paa ©tebet. 51 1 borbe er en 93e= 
bægelfe fra ©tebet, men at borbe fig felb er en $ebcegetfe paa 
©tebet. 



168 

9)hiligrjeben fnneå faa ©elbet [tørre og ftorre, DJJere og 
9ftere bliber bet muligt, forbi Rittet bltoet birfeligt. Silfibft 
er bet fom bar 5l(t muligt, meu juft bette er, uaar Slfgrunbett 
(jar flugt ©elbet. Gmrjbet lille SØhtligfjeb oilbe for at borbe 9Str« 
feligljeb, atferebe berjobe nogen %\b. 9Jien tilfibft blioer Siben, 
ber ffutbe brugeå til ^irfcltgrjeb, fortere og fortere, 2llt blioer 
uiebliffeligerc og oiebliffetigere. SDhiligfjebcn blioer intenfi= 
bere og intenfibere, men i iOtuligljebenå gorftanb, itfe i SBitle* 
Iigl)eben§ gorftanb; tf)t i ^irfeligfjebens gørffanb er bet lunten« 
fibe, at bog s .)?oget af Set, ber er muligt, blioer oirfeligt. 3 Øie* 
btiffet Oifer s Jfoget fig fom Muligt, og faa oifer ber fig en ur> 
iUhtliglieb, tilfibft følge btife s }3()antasmagDrier faa fjurtigt paa 
(linanben, at bet er, fom bar alt muligt, og bet er juft bet 
ftbfte Eieblif, rpor ^snbioibet tjeelt og rjoibcut er blebet fclo 
et Suftfrjn. 

S)et Setbet nu mangler er btftnol SSirfeltgljeb; faatebeø 
oil man ogfaa tale i Silminbeugrjeb, fom man jo taler om, at 
et SDJennefre er blebet ubirfeligt. 3)Un beb nærmere (ffterftm 
er bet egentligen Støbbenbigtjeb l)an mangler, ©et er nemlig 
itfe faa, fom ^Ijilofoprjerne forffare, at ^obbcnbtgtjeb er (Sen* 
rjeb af SJhiltgtjeb og SStrfeltgtjeb, nci, 9Sir!eligr}eb er ©entjeb af 
Sftultgrjeb og s J?øbbenbigl)eb. Set er ei ()eller blot en Stanget 
paa ftraft, naar et 2elb faalebei løber btlb i lOhtliglieb, ibet« 
minbfte er bet tf fe faatebes at forftaac, fom man i Sllminbe« 
Kgfjeb forftaaer bet. S)et ber fattet er egentligen Slraft til at 
hibc, til at boic fig unber bet 9?øbbenbige i lins 2elb, ()Oab 
ber maa falbeå (in* ©rænbfe. Ulijffen er berfor fjeller iffe, at 
et faabant Sclb iffe bleb til s Jioget i ^erbcu, nei, Utoften er, 
at ()au iffe bleb opmærffom paa fig felo, at bet Selb, Ijan er, 
er et ganffe beftemt Siftoget og faalebeå bet Wobbenbigc. Mon 
tabte berimob fig felb berbeb, at bette ®elb brjantaftiff rcflcc- 
terebe fig i Slhtligljeben. IHllercbe i Jyorfjolb til at fee fig felt) 
i et Speit er bet nobbenbigt at fjenbe fig felb, t()i gjør man 
iffe bet, faa feer man iffe fig felb, meu blot et SDlemteffe. i'cen 
SKuttgrjebeni Spetl er iffe noget alminbeligt 2peil, bet maa 



169 



bruges meb ben tyberfte gorfigttgljeb. Xfyi om bette Speil gjæf« 
ber bet i fjøtefte gorftanb, bet er ufanbt. 2tt et ®elt> feer faa* 
lebeé og faalebeå ub i SDMtgljebett af fig felu er hm tjalu 2anb* 
rjeb; tbji i lOhiligfjeben af fig felt) er 2eloet enbnu langtfra el= 
ler !un t)alnt fig feto. Soa gjælber bet, rjoorlebeé bette 2elo§ 
3Jøboenbigb,eb beftemmer bet nærmere. ®et er meb 3Jhutg* 
bjeben fom naar man inbbrjber et s -8arn til en eller anben ©læbe; 
barnet er ftraj utlligt, men nu gjælber bet, om Jyorætbrene 
uitle titlabe bet — og fom bet er meb gorætbrene, faalebeå er 
bet meb 9tøbbenbtgb,eben. 

£og i SOMtgljebett er 2lli muligt. 2 er fan berfor i 9Jiu= 
ligl)eben tobe» oilb paa alle mulige SUcaabcr, men oæfentligen 
paa to. ©en ene 5orm er ben onffenbe, (jigenbe, ben anben 
ben tungfinbig^bjantaftiffe (.&aabet — Artigten eller ^nge* 
ften). 8om ber faa ofte fortælle^ i Guentrjr og {yolfefagn om en 
Gibber, ber plubfelig faaer Eie paa en fjelben 3mgl, efter b,oil= 
fen bjan btioer oeb at lobe, ibet bet i 53egi)nbelfen feer ub fom 
oar r)an ben ganffe nær — men faa finder ben igjen, inbtil bet 
faa er bleoet %lat, fjan forumet bort fra Sine, uben at hmne 
finbe 83eten i ben £rf, bjoor f)an nu befinber fig: faalebeé meb 
Cnffeté iøhiliglieb. ^ftebetfor at tage 9Q?uligf)eben tilbage i 
"DJøbdenbigrjeben, lober r)an efter 9Jut(igl)eben — og tilfibft 
fan fjan iffe finbe tilbage til fig felt). — Sungfinbigt ffeer bet 
iltob fatte paa famme 9Jtaabe. ^nbioibet forfolger tungfinbigt 
elffenbe en ^tngeftené iOhtligbjeb, ber tilfibft forer rjam bort 
fra rjam felo, faa ban omfommer i ben 51ngeft, eller omfommer 
i *£et, b,an t>ar angeft for at omfomme i. 

j) s Jløboenbtgl)ebenC' Jortoiolctfc er at mangle 9)hiligf)eb. 

Xerfom man tu'tbe fammenligne bet at (obe oilb i 9Jhi* 
ligljeb meb barnets '-Bofatiferen, faa er bet at mangle 9J?u« 
ligbjeb fom bet at bære ftum. 2 et 9?DbDenbige er fom lutter 
^tonfonanter, men for at ubtale bem maa ber ?JJuligl)eb til. 
iRaar benne mangler, naar en menneffelig Griftents er bragt 



170 

hertil, at ben mangler 9Jhtligt)cb, er ben fortbibfet, og er bet 
i etljbert Øie&ftf, t)bor ben mangler Sftufigtjeb. 

$5 2ltmiubelig()eb mener man nn, at ber er en bté Sliber, 
fom ifær er rtig paa føaab, eder man taler om, at man til en 
bis %ib, i et enfelt Øieblil af fit 2ib er eller bar faa riig paa 
tgaab og 3Migr)eb. Sttt ©ette er bog blot menneftetig Sale, 
fom itfe rommer til bet Sanbe; al benne §aaben og al benne 
Sortbiblen er enbnn rjberren ben fanbe £>aaben eller ben fanbe 
3-ortbiblen. 

Set Stfgjørenbe er: for ©nb er 9(lt muligt, Sette er ebig 
fanbt og altfaa fanbt i ctljbert ©icbtif. 9Jian figer bet nol faa* 
ban til baglig 33rug. og til baglig 33rug figer man bet faaban, 
men Slfgjøretfen er forft, naar SWenneffet er bragt til bet ?)ber-- 
fte, faa ber menneffelig talt ingen ?3htligf)cb er. Sa gjælber 
bet, om fjan bil troe, at for ©nb er 2Wt muligt, bet er, om tjan 
bil troe. 3tten bette er ganffe formelen for at tabe $orftan= 
ben; at troe er juft at tabe $orftanben for at binbe ©nb. Sab 
bet ffee faafebeå. Sænf Sig et 9)cenncffe, ber meb l)clc en for* 
ffræffet Snbbilbningåfrafté ©pfen l)ar forcftillct fig en etter 
anben »tobfef fom ubetinget itfe til at ubi)olbe. 9ht Ijænber 
ben f)am, juft benne 3trebfcl Ijænber (jam. iUccnneffclig talt 
er tjans' Unbergang bet Stéfefte af 9tlt — og fortbiblet tæm- 
per l)an§ Sjclå Aoriutblctfe for at faac Sob til at fortbible, 
for at faac, om man faa bil, 3io til at fortbible, bele Sperfontig* 
bebeuy 2amtpffe til og i at fortuible, faa ban ^ntct og oitgen 
bilbe forbanbc mere enb Sen, ber forføgte, og gorføget paa at 
forrjinbre r)am i at fortbible, fom Sigtemel Sigter nppcrligt. 
uforligneligt ubtrpffer bet (»lidiarb II: ^ermiinfdit fei letter, 
ber miet) abgeleutt s ^on bcm bequemen SBege > u r ^er,})oei= 
flung. 3bie 2tlt. 3bie Scene). Stttfaa faalebey er grelfe men* 
neffefig talt bet Umuligt; e af 2ttt; men for ©ub er 2t!t muligt! 
Sette er Sroenå .Stamp, ber fæmper, om man faa oil, affiit- 
bigt for Wtuliglicb. Sbj SDtuligtjcb er bet ene ,mi|cubc. 9iaar 
(in befbimer, faa raabcr man 93anb, ©au be (Sologne, .s>off= 
mannibraaber; men uaar @it bil fortbible, faa l)cbber bet: ffaf 



171 

■iØhtltgljeb, ffaf SJMtgljeb, SDculigljeb er bet ertefte £yrelfenbe; 
en SOhiligficb, faa aanber ben gortbibtenbe igjen, I) an leber 
atter op; tfjt uben SØhtftgljeb fan et SDienneffe ftgefom iffe faae 
Metret, ©timbom fan faa en menneffeftg SJSljantafieå Opfinb* 
foinrjeb [træffe til i at ffaffe 5Ufttligf)eb, men titfibft, o: naar 
bet gjælber om at troe, hjælper fun bette, at for ®ub er 2ltt 
muligt. 

©aatebe§ fæmpeå ber. Om ben faalebeé Stæmpenbe ffaf 
gaae unber, beroer ene og alene paa, om b,an bil ffaffe 3Ku» 
ligfjeb tilbeie, o: om tjan bil troe. Og bog forftaaer tjan, at 
menneffelig talt fjern* Unbergang er bet 23téfefte af 5ttt. Slette 
er bet Siafeftiffe i at troe. !J Stlmmbeftgljeb beeb et 3Kenneffe 
iffe 5tnbet, enb at Sette og Sette forljaabentfigen, formobent* 
tigen o. f. 0. iffe bil tjænbe fjam. jamber bet tjam faa, faa gaaer 
t)an unber. ®en Sumbriftige ftijrter fig i en gare, fjbté $Ru> 
tigtjeb ogfaa fan bære ben og ben; og fjænber ben Ijam faa, 
faa fortbibler Ijan og gaaer unber. Sen Stroenbe feer og for* 
ftaaer menneffelig talt fin Unbergang (i tjbab ber er tjænbt 
t)am, eller i f)bab l)an f)ar bobet), men l)an troer. -Derfor gaaer 
tjan iffe unber. §an tjenftifler bet ganffe til &ub, tjbortebes 
fjan ffal fjjætpeå, men l)an troer, at for ©ub er s Klt muligt. s 2lt 
troe fin Unbergang er umuligt. 51 1 forftaae, at bet menne= 
ffeligt er t)an§ Unbergang, og faa bog at troe paa Sttuligljeb, 
er at troe. <3aa bjætper ©ub t)am ogfaa, maaffee beb at labe l)am 
imbgaae 9tæbjeten, maaffee 'oeb 9tæbfeten felb, at f)er ubentet, 
miraculoft, gubbommettgt bifer fig §jætp. SDftraculøft; tt)i bet 
er ba et befvjnberfigt Snerperi, at bet fun ffulbe bære ffeet for 
1800 s 3tar fiben, at et 3Kenneffe bteb bjufpet miraculoft. Om 
et 9JJenneffe er blebet føutpet miraculoft, beroer bæfenttigen 
paa, meb Ijbab 5orftanb3=£ibenffab f)an tjar forftaaet, at §jæf-- 
pen bar umulig, og bernæft paa, fjbor rebelig l)an faa er mob 
ben 9J?agt, ber bog bjalp l)am. Sften orbentfigbtté gjore SKenne* 
ffene Ijberfen bet (Sne eller bet $tnbet; be ffrige, at §jælp er 
umulig, uben engang at fjabe anfpænbt bereå gorftanb paa at 
finbe hjælpen, og bag efter trjbe be utafnemtigt. 



172 

Ten Troenbe eier ben ebig fiffrc 9Jcobgift mob Sortbio* 
lelfe: Migrjeb; trji for ©ub er §Hi muligt i etljbert Øieblif. 
Qette er Xroené ©unbfjeb, ber (ofer 9Jiobfigelfer. Sttobfigel« 
fen er tyer, at mennefMig talt er Unbergangen bté, og at ber 
faa bog er SJhtligrjeb. ©unbrjeb er ouerfjoucbet at funne (ofe 
SJJobfigelfer. Saatebeé legemligt eller pr)i)fiff: £ræf er en 
SMobfigelfe, ir)i Xtæt er Shitbe og Storme btéparat efler ubialef« 
riff; men et funbt Segeme lofer benne SKobfigelfe og mærter 
tlfe £ræf. @aalebe§ ogfaa mcb %toen. 

2tt mangle 9ftufigr)eb betrjber enten, at 2ttt er btcoet (in 
noboenbigt, etter at 2tlt er bteOet SrtotaKtet. 

Tetcrminiffen, gaialiften er fortoiolet, og r)ar fom gør« 
tomlet tabt fil Selt), forbi 2tlt er for r)am 9cob0enbig()cb. Tet 
gaaer ()am foin tjiin Slouge ber bi^be af Snit, forbi ol ft-øbe 
foruanblebe fig til ©ulb. s £erfontigt)cben er en ©nntfjefe af 
9Jcnlig()eb og Sftøbbenbigrjeb. 'Set er berfor meb ben3 93eftaaen 
fom meb Slanbebrættet (9tefpirattonen), ber er en %nfa og 
Ubaanbcn. Tcterminiftenl Selo Ian itfe aanbc, tl)i bet er umu- 
ligt at aanbc ene og alene bet 9?øbr>enbige, (nuttet blot og bart 
qbæler iWenneffetå SelO. — ^ataliften er fortoiolet, r)ar tabt 
©ub og faalebeå fit ©elO; tl)i ©en, ber iffe l)ar en ©ub, bar 
l)eller intet <Sc(0. SØcen gatatiften rjar ingen ©nb, eller, Ijuab 
ber er bet Samme, rjanå ©ub er Sftøbbenbigfjeb; fom nemlig 
for ©ub 2tlt er muligt, faa er ©ub bet, at 2111 er muligt. £ya< 
tolifteni Wub5bi)rtelfe er berfor i SDtojimum en "siiteqeftion, 
og Occfentligen er ben ©tumfjeb, fium Unberfafteljc, tjan Ian 
ifte bebe. 2tt bebe er ogfaa at aanbe, og SKuttgrjeben er for Sel« 
bet ipab Suurftoffet er for Slonbebrættet. SCRen faa (ibet fom 
et SØtennefte fan aanbe blot (Suurftof eller blot Coælftof, faa 
libct fan 9Kuligr)eb alene eller Støbbenbigrjeb alene betinge 
93ønnen§ Stanbebrag. Aør at bebe maa ber bære en ©ub, et 
©elb - - og i)iu(ig()eb, eller et Selb og SØhiligfjeb i prægnant 
gorftanb, t()i Mub er bet at 2tlt er muligt, eller at 2ttt er muligt, 
er ^'mb; og fnn Ten, tjbté SBæfen bleo [aalebel ruflet, at ban 
bleo 'lianb beb at førftaae, at 2llt er muligt, fun (jan t)ar tnblabt 



173 

fig meb ©ub. 'Set, at ©ub3 s i*ittie er bet SRutigc, gjør, ut jeg 
fan bebe; er ben blot bet 9<iøbbenbige, er 9Jcenneffet bæfeni* 
ligen lige faa umæfenbe fom 3) tyret. 

9J?eb ©pibéborger!igt)eb, Sribiatitet, fom ogfaa bcefent= 
tigen mangter SDiuIig^eb, fortpiber bet fig noget anbertebey. 
©pibéborgertigtjeb er s ,>lanbløg()eb, 'Determinisme og $ata= 
ti»me er 5(anb§=SortiuDletfe; men 3tanbIoåf)eb er ogfaa 3or= 
tbibtelfe. Spibéborgcrtigtjeb mangter enljber ^tanbenå S3eftem= 
metfe, og gaaer op i bet Sanbfrmtige, inbenfor tjbitfet bet Wln> 
lige finber fin Smute s $tabå; ben mangter faatebeå 9)httigt)eb 
for at btibe opmærtfom paa ©ub. Uben $t)antafi, fom ©pib§* 
borgeren altib et, teber ben i et bift tribiett ^nbbegreb af @r= 
faringer, om Ijbørban bet gaaer tit, f)bab ber er muligt, t)bab 
ber pteier at ffee, ©pibåborgeren bære forreften Øltapper 
etter @tat»minifter. ©aalebe§ tjar Spibåborgeren tabt fig fetu 
og ©nb. £{ji for at btibe opmærtfom paa fit (Belt) og paa ©ub, 
maa ^antafien fbinge et 9)?ennefte tjøiere enb tit bet @anb= 
ft)ntige§ ShmftfrebS, ben maa ribe Gu ub af benne, og, beb 
at gjøre Ijbab ber oberftriber enf)ber Grfaringå qvantum satis 
muligt, tære tjam, at b)aabe og at frrjgte etter at fragte og at 
b)aabe. DJcen ^tjantafi f)ar SpibSborgeren ifte, bit itfe tjabe ben, 
afffyer ben. §er er attfaa ingen £>jætp. Dg tjjætper faa ftun* 
bom Sitbæretfen meb 9tæb3ter, fom oberftribe ben tribiette @h> 
farings ^apegøie=$itébom, faa fortbibler ©pibSborgertigtjeben, 
bet er, faa bliber bet aabenbart, at bet bar gortbibtetfe; ben 
mangter faa SroenS 9Jhttigt)eb for veb ©ub at funne rebbe et 
©etb ub af ben biéje Unbergang. 

fatalisme og TeterminiSme t)ar bog ^tjantafi not tit at 
fortbible om 9Jaitigf)eb, $Dhitigt)eb not tit at opbage Umutigf)e» 
ben; ©pibsborgertigtjeben beroliger fig i bet tribiette, tige for* 
tbtblet enten bet gaaer gobt eller bet gaaer gatt. fatalisme 
og 'Determinisme mangter 9JJutigt)eb for at affpænbe og for* 
mitbe, for at temperere 9?øbbenbigt)eben, attfaa SOhtltgfjeb fom 
gormitbetfe; Spibéborgerlig^eb mangter s Dhilig()eb fom Op* 
bættetfe fra 5(anbtøé()eb. £()i ©pibåborgerligfjeb mener at 



174 

raabe ouer SD^uligfjeben, at Ijabe narret benne ufjrjre ©Iafttcitet 

inb i bet Sanbfrjnligeå %æ\be etter Xaarefifte, mener at tjolbe 
ben fangen; ben fører SDhittgrjeben omrrtng fangen i 2anb» 
fønligrjebeni Snur, foreuifer ben, btlber fig felt) tnb at oære 
§erren, mærfer tffe, at ben jnft berbeb fjar fanget fig felt) tit 
at bære Manbløsrjebené Srcel, og bet IMefte af 9llt. £t)t meb 
gortbiblelfené ©tifttgrjeb fuinger £en fig, fom foer bitb i SKufig« 
t)eb; fammenfnnget i JyortDiøtelfe forløfter Sen fig paa %ih 
bærelfen, rpem 5ttt biet) nøbbenbigt: men aanbtøft trinmprjerer 
Spibsborgertigtjeben. 

B. 

fjortm&lelfe fcet unber SSeftemmetfett: s $ebtbft()eb. 

33etubft(ieben» tørab er i Stigen, etter i gorfjotb tit fom 
ben fiiger, ben beftanbig ftigenbe s ^otentfation i gortuiutelfen; 
jo mere s 33ebtbftrjeb, jo intenftbere $ortt)iutelje. -Dette feel 
ooeratt, ttibetigft i <yortbiuIeIfené SDtorjmurn og Minimum. 
©jæbeleni gortotblelfe er ben intenfioefte ^ortoiotetfe, ttn* 
Sjæbefen er reen Stanb, og forfaabibt abfotnt 33ebibft()eb og 
©jennemftgttgrjeb; ber er i Tjæbelen ingen Shmfelrjeb, fom 
funbe tjene tit formitbenbe Unbffijtbning, tjanå gortbibtetfe er 
betfor ben abfotntefte Xxobå. Te tie er gortbibtelfeå 2Kaji» 
mnm. gortbibtetfeå Minimum er en Sitftanb, fom, ja fode« 
bes tnnbe man menneffetig friftes tit at fige bet, i en Slagå 
Uffntbigrjeb enb iffe beeb af, at bet er ^ortbibtetfe. SKaar ba 
}aaiebe$ s -8euibfttø3()eben er i SQcarjmnm, faa er g-ortbibtelfen 
minbft; bet er jo næften fom bar bet bialcftifr, om man t)ar 
3tet tit at falbe en faaban Sitftanb ftortbibtetfe. 

a. $)eu ^ortoiblclfe, fom er uinbcube om, at ben er 

^ortuiolelfe, eller ben fortmulebe Umbcnljcb om at fjnuc 

et Sclt) og et eoigt Selu. 

2lt benne Xilftanb attigebel er gortbiblelfe og meb Slette 
næuneé faa, er et Ubtrt)! for Ijbab man i gob gorftanb moo 



175 

lalbe Sanbrjebenå 9tetf)aberi. Veritas est index sui et falsi. 
9Rett bette S-anbrjebenå 9{et()aberi ogteå rigttgnof ilte, fom 
bet ogfaa er langtfra, at 9)ienneffene i Sltminbelig t)eb anfee g-or« 
tjofbet tit bet ©otibe, bet at fortjotbe fig tit bet ©attbe, fom 
bet fjøiefte @obe, faare meget langtfra, at be focrattff anfee 
bet at bære i en SStlbforelfe for ben ftørfte Ultjlfe; bet @anb« 
fetige i bem (jar ofteft langt Cberbægten ober bere§ ^nteltec^ 
tuatitet. 9?aar faalebeé et 9#enneffe formeentligen er Itjffelig, 
inbbifber fig at bære lt)ffelig, mebénå fjan bog i Sanbljebettg 
2rj3 betragtet er ittt)ffefig, faa er bet fom ofteft meget langt« 
fra, at (jan ønffer at ribeå nb af benne SSilbfaretfe. Sbærtimob, 
Ijan bfiber forbittret, fjan anfeer ©en for fin arrigfte Sjenbe, 
bet gjør bet, fjan betragter bet fom et Cberfalb, noget nær 
fom et SRorb, paa ben aftaabe, fom bet fjebber, at mtjrbe tjanS 
St)f!e. £g fjboraf fommer bet? ®et tommer beraf, at bet Sanb* 
fetige og bet Sanbfetig=2jelelige albeteå befjerffer fjam; bet 
fommer af, at (jan feber i bet Sanbfeligeé kategorier, bet 53e« 
fjagetige og bet Ubehagelige, giber Slanb, Sanbljeb o. b. en 
gob Tag; bet tommer af, at fjan er for fanbfelig tit at tjabe 
SDiob til at bobe og til at nbfjolbe at bære 51anb. §bor forfæn* 
gelige og inbbilbffe enb SDJenneffene funne bære, fjabe be bog 
ofteft en meget ringe 5}oreftitting om fig felb, bet er, be fjabe 
ingen goreftilling om at bære 2(anb, bet Slbfohite, fom et 9)ien« 
neffe fan bære; men forfængelige og inbbilbffe ere be — fom« 
menlignelfeébiié. Terfom man bilbe tænfe fig et §uu§, be= 
ftaaenbe af fijætber, Stue og førfte Bal, faalebeå beboet, eller 
faalebeåinbrettet, atberbar eller bet bar beregnet paa en ©tanbå« 
g-orfffel mellem beboerne i fjber Grage — og berfom man 
bilbe fammenligne bet at bære 9J?enneffe meb et faabant §uu£: 
faa er befto bærre bette Sørgelige og Satterlige be flefte Sften* 
nefferé Stlfælbe, at be i bereå eget §uug føretræffe at boe i 
Stjæfberen. Gtfjbert Sftenneffe er ben fjelelig4egemlige Srmttjefe 
anlagt til at bære 5tanb, bette er 33t)gningen; men fjan fore« 
træffer at boe i Stjælberen, bet er, i bet @anbfelige§ SBeftem« 
melfer. Cg fjan foretræffer iffe blot at boe i ftjætberen, nei, 



176 

tjan elffer bet i ben ©rab, at tjan bitter forbittret, naar Sftogen 
bit foreftaae b,am nt inbtage 33elle=(£tagen, fom ftaaer tebtg 
til tjanå Stépofition — tin' bet er |o i b,an§ eget §uu» Ijon boer. 

liftet, bet at bære i eu SJStlbfaretfe, er, ganffe nfocratiff, 
bet fom SKenneffene minbft frt)gte. s Man taxi fee forbaufenbe 
Cr^empler berpaa, fom efter en uføre SDtaaleftof optvjfe bette. 
(Sn Særtier opfører en uføre SBtjgning, et St)ftem, et fjele %ih 
bærelfen og 23erben§f)tfiorten o. f. b. omfattenbe Stjftem — 
og betragter man tjané perfontige Sib, faa opbager man tit 
fin gorbaufetfe bette 3-orfærbelige og Satterlige, at f}an feto 
ifte perfontigeu beboer bette uføre, t)øitf)bælbebe ^aflabå, men 
en £abebt)gning Oeb Siben af, eller et §unbeføu§, etter i bet 
§øiefte ^ortnerleilig fyeben. $itbe man tittabe fig meb et eneftc 
Drb at gjøre opmærffom paa benne 2)cobfigelfe, faa oitbe i)an 
btibe fornærmet. £()i at Oære i en $ilbfare(fe fragter Ijan ifte, 
naar 1jan blot faaer ©rjftemet færbigt — beb £>jælb af at bære 
i en ^ilbfaretfe. 

5tltfaa, at Sen, ber er fortbiblet, felb er noibcube om, 
at f)an§ Silftanb er ^ortuibletfc, gjør ^ntet tit Sagen, b,an 
er tigefntbt fortbibtet. ©r gortbibletfe gorbitbetfe, faa er bet, 
at man er nbibenbc berom, blot bet SJJere, tillige at bære i en 
SSilbfarelfe. Set er meb Ubibenljeben i $orføIb tit ^ortbib» 
telfe fom i $or(}otb tit Wngeft (cfr. begrebet Slngeft af VigiHus 
Haufniensis), Wanbtø^ljebenå Slngeft tjenbeé netop paa ben 
aanbtøfe 2rrjgr)eb. s Men SIngeften er attigebel i ©runben, faa* 
lebeé er gortbibtelfen ogfaa i Wrnnben, og naar Snnbfebe* 
brageneé $ortrt)tletfe opljører, naar Silbærclfen bcgimber at 
batte, faa bifcr ogfaa ftrar. 3-ortbibtetfeu fig fom ben, ber bar 
i Wrnnbcn. 

Sen ^ortbibtebe ber er ubibenbe om, at i)an er fortbibtet, 
er, fammenlignet meb Sen fom er fig bette bebibft, blot et 
9tøgatibt længere borte fra Sanbf)cben og oK'dfen. gortbiblel- 
fen felb er en Wegatibitct, Ubibenljebcn om ben en nu SRegati- 
bitet. Dceu for at naae Sanbbebcn maa man igjennem enføer 
SRegatibitet; tt)i bet gjælber ber tjbab <yøltefagnet fortæller 



177 

om ot (jæoe en ttté Xrolbbom: ©tøffet maa fttitleå fjeelt tgjen« 
nem bagtænbå, ettere fjætteå Srolbbommen iffe. Sog er bet 
fim i een gorftanb, i reen btaleftif! Oforftattb, at ben om fin gor* 

tttitttelfe Utttbenbe er fjernere fra Sanbfjeben og bet grelfenbe 
enb ben ^ibenbe, fom bog Mitter i gortttitttelfen; tf)t i en an= 
ben gorftanb, ett)iff=bialeftiff, er ben bettibft i gortttittletfen 
blittenbe gortttittlebe fjernere fra 3frelfen, ba f)am> gørtoitttelfe 
er intenfittere. 3Ken Utttbenfjeben er faa langt fra at f)ætte 3or= 
tttittlelfen etter at gjøre g-ortttitttelfc til 8ffe*£$ortttittlelfe, at 
ben tttærtimob fan ttære ben farligfte gorm af gortttittlelfe. 
S Uttibenljeben er ben gortttittlebe, men til fin egen gorbær* 
ttelfe, paa en 9)taabe fiffret mob at btitte ottmærffom, bet er, 
f)an er ganfre fiffer i gortttittfelfenå SSoIb. 

3 Uttibenfjeben om at ttære fortttittlet er SWenneffet længft 
fra at ttære fig bettibft fom 5(anb. 9ften jnft bet iffe at ttære fig 
bettibft fom 21anb er gortttittletfe, ber er SlaitbtøSfjeb, Stfftan* 
ben bære faa forottrigt enten en fulbfommen Ubboettjeb, et 
blot ttegetatittt 2tø, eller et ttotentferet Siw, ()ttté §emmelig()eb 
bog er gortttittlelfe. 3 fibfte Silfætbe gaaer bet faa ben gor« 
tttittfebe, fom bet gaaer Sen, ber fiber af Særing: l)an befin= 
ber fig bebft, anfeer fig for allerfnnbeft, føne§ maaffee Stnbre 
at blomftre af Sunbfjeb, juft naar Srjgbommen er farligft. 

£>enne gorm af gortttittlelfe (Uttibenfjeben om ben) er 
ben alminbeligfte i SSerben, ja bet fom man falber 3?erben, 
eller noiagtigere beftemmet, bet fom (Sljriftenbommen falber 
SSerben, §ebenf!abet og bet naturlige SKenneffe i Sfjrtften« 
fjeben, ftebenffabet fom bet ()iftoriff ttar og er, og ftebenffabet 
i G()riftenl)eben, er netott ben s }lrt af gortttittlelfe, er gortbid* 
lelfe, men tteeb iffe af bet. S?el gjøreå ber nemlig ogfaa i §eben-- 
ffabet faattelfom af bet naturlige SDcenneffe Sorffjef mellem at 
ttære fortttittlet og iffe at ttære fortttittlet, bet er, ber tale» om 
gortbittlelfe, fom ttar fun nogle Gnfette fortttittlebe. SØten benne 
Siftinftion er lige faa fttigefulb fom ben §ebenffabet og bet 
naturlige SOJenneffe gjor mellem ^jerligfjeb og Selttfjerligljeb, 
fom ttar iffe al benne ®jerligf)eb ttæfentlig Setttfjerfigfjeb. ®og 

S. ftterfegnarb. XI 12 



178 

bibere enb til benne fbigefulbe ©iftinftion funbe umuligt og fan 
umuligt ftebenffabet famt bet naturlige SJtenneffe tomme, tf)i 
Soribibtelfenå ©becifife er juft bette, at bære ubibenbe om, at 
bet er gortbibtelfe. 

§eraf feer man nu let, at bet æftrjetiffe 53egreb StanbløS« 
fjeb tngenlunbe afgiber SDtaaleftoffen for nt bebomme, tjbab 
ber er gortbtblelfe og tjbab iffe, tjbitfet ba forøbrigt er gauffe 
i fin Drben; ba bet nemlig iffe æfttjetiff laber fig beftemme, 
l)bab 2tanb i ©anbtjeb er, l)bor fhtlbe faa bet 2Sftf)etiffe funne 
befbare et ©børgåmaal, fom flet iffe er til for bet! ®et bilbe 
jo ogfaa bære en utjrjre 3)umljeb at negte, at faabel tjebenffe 
kationer en masse, fom enfelte Rebninger t)abe ubfort for« 
baufenbe 93cbrifter, ber baabc tjabe begeiftret og bille bcgeiftre 
Tigtere, at negte, at f)ebenffabct obbifer GÉjembler paa, tjbab 
man æfttjetiff iffe noffom fan bennbre. 2)et bilbe ogfaa bære 
en Xaarffab at negte, at ber i .^ebenffabet er fort og af bet 
naturlige 3JJennef!e fan foreg et Sib riigt paa ben ftørffe æftfje« 
tiffe 9irjbelfe, bentjttenbe enl)ber 93egnnftigclfe, ber er forunbt, 
paa ben fmagfnlbefte Wlaabe, og cubog labenbe Shtnft og 9>i« 
benffab tjene til at forfjøie, forffjonne, foræble 9h)belfcu. 9c ei, 
iffe ben æftl)etiffe 93cftemmetfe af ?tanbløåtjeb afgiber SKaale« 
ftoffen for l)bab ber er g-ortbibfetfe og l)bab iffe, ben SBeftem* 
mclfe, ber maa bruget, er ben ettjiff=religicufe: 2tanb eller 
negatibt SLRangcl af 9(anb, 2tanblø§t)eb. (infjber mennefMig 
©rjftenté, ber iffe er fig bebibft fom Stanb eller fig for ©ub per« 
fonlig bebibft fom 9(anb, enfjber menneffelig Gqriftentå, ber iffe 
faalebeå gjenuemfigtig grunber i ©ub, men bunfelt (jbilcr i 
og gaaer op i noget abftraft Unibcrfelt (Stat, kation o. b.), 
eller i Xuufclfjcb ober fit Selb tager fine GÉbner blot fom 
^irfefræfter uben i bt)bere ^orftanb at blibc fig bebibft, fjbor« 
fra fjan fjar bem, tager fit <2elb fom et uforflarligt -Koger, (jbté 
bet ffulbe forfiaaeå inb efter — enfjber faaban Eriftenté, tjbab 
ben enb ubforer, bet meeft $orbaufenbe, tjbab ben enb for« 
tiårer, fjete Jilbærelfen, fjbor mtenfibt ben enb æfttjetiff miber 
Gibet : enf)bcr faaban ©jrifteniå er bog gortbibtelfe. Tet bat 



179 



bette, be gamle fitrfelærere meente, naar be talte om, at £>eb* 
ntngeneå Gliber ere glimrenbe tafter, be meente, at .^ebnin^ 
gene ^nberfte bar gortbMetfe, at Rebningen tffe bar fig bebibft 
for ©ub fom Stanb. £>eraf tom bet ogfaa (at jeg ffal anføre 
bette fom et C^empei, mebettå bet bog berf)o§ tillige l)ar et 
btjbere gorljolb til benne Ijete Unberfogelfe), at Rebningen 
bømte faa mcerfbærbigt letfinbigt om, ja anprifte ^elomorb, 
()bab bog for Slanben er ben meeft afgjørenbe ©rjnb, bet faa= 
lebeå at brrjbe nb af Sitbæreffen, Oprøret mob ©nb. §eb* 
ningen manglebe s 3(anben3 s -8eftemmelfe af et S etb, berfor 
bømte fjan faatebeå om ©etbmorbet; og bet giorbe ben famme 
Rebning, ber bog bømte fæbelig ffrengt om Srjberi, Utugt 
o. b. §an manglebe Srjnøpunftet for Setbmorb, fjatt manglebe 
©ubå-'^or^olbet og Selbet; reent fjebenff tænft er Selbmorb 
bet Snbifferente, Set, QÉnljDer fan gjøre fom t)an Infter, forbi 
bet tommer ^ngen øeb. Stulbe ber fra §ebenffabetå (2tanb> 
puntt abbareå mob feelbmorb, maatte bet bære ab ben lange 
Cmbei iieb at bife, at man brøb fit ^ligtfortjolb mob anbre 
SWemteffer. pointet i Selbmorb, at bet juft er en gorbrrjbetfe 
mob ©nb, unbgaaer ganfte Rebningen. SKatt fan berfor iffe 
fige, at Selbmorbet bar gortbibfetfe, l)bilfet bilbe bære et tan« 
feløft §t)fteron=^roteron; man maa fige, bet at Rebningen 
bømte faalebeS om Selbmorb fom ijan gjorbe bar ?yørtbib= 
lelfe. 

^miblertib er og bliber ber bog gorffiel, og bet en qba= 
litatib, mellem ^ebenffabet i ftrengere gorftanb og §ebenffa* 
bet i (Xfjriftenfjeben, ben gorffjcl, fom Vigilius Haufniensis i 
^orfjolb til 2tngeft l]ar gjort opmærffom paa, at ^»ebenffabet 
bel mangler s 21anb, men bog er beftemmet i Retning fjen til 
Stanb, mebenå §ebenffabet i C£t)riftcnf)eben mangler 5(anb i 
Retningen bortfra, eder beb et 5lffalb, og berfor i ftrengefte 
Sorftanb er s 3(anbtø6f)eb. 



12* 



180 



b. $en Otørtuiuldfe, font ev fig ueuibft at nære $or= 

tuiulelfe, font altfaa er fig bembfr at fjaue et Selu, 

fybort ber bog er noget @mgr, og nn enten fortotulct 

iffe utl bære fig felo, eller fortoiolet bil bære 

ftg fclu. 

£>er maa naturfigbiis gjøreå ben Xtfttnction, om 2en ber 
er fig fin ^ortUtDlelfe bcoibft, Ijar ben fanbe g-oreftitttng be= 
træffenbe f)Oab ^ortoiofelfe er. (£n fan faafebe* bel, efter ben 
^oreftitling (jan Ijar, Ijabe 9tet i at fatbe fig fortoiblet, fjan fan 
ogfaa Ijabe 9tet i, at fjait er fortoiofet, og bog er bet enbnu 
iffe fagt, at fjan fjar ben fanbe goreftilling om gortoibletfe, 
bet fan bære muligt, at man, betragtenbe f)an§ 2ib unber benne, 
maa fige: S)u er i Qkunben enonu langt mere fortoiblet enb 
'Sit beeb af, Sortoiolelfen ftiffer enbnu langt bpbere. £>aa> 
lebe§ (for at minbe om bet 3'^egaaenbe) meb Rebningen; 
naar f)an fammenltgneffeåoité meb anbre Rebninger anfaae 
fig felo for fortoiolet, faa tjaobe Ijan oiftnof 9tet i, at f)an oar 
fortbiolct, men Uret i, at be Slubre iffe bare bet, bet er, han 
fjabbe iffe ben fanbe 3-oreftilling om gortbiolelfe. 

£il ben beoibfte Sortoibleife forbreå altfoa paa ben ene 
8ibe ben fanbe ^orcftiffing om ()Oab ^-ortoiolelfe er. ^aa ben 
anben Sibc forbreå ®tarl)eb ooer fig felo, bet oil fige, forjaa-- 
uibt Stlarfjeb og gortbiblelfe funne tænfeå fammen. ftooroiot 
fulbf ommen SUarfjeb oOer fig felo om, at man er fortbiolct, 
laber fig forene meb at oære fortoiolet, bet er, om benne (St» 
fjenbelfcnå og SelOerfjcnbclfené .Stlarfjeb iffe juft maatte rioe 
et SDcenncffc nb af Jvortoioleffeu, gjøre bant \aa forfærbet for 
fig felo, at t)an opljørtc at Oære fortoiolet: bille oi l)er iffe af= 
gjore, oi bille enb iffe forføge berpaa, ba oi i bet renere bitte 
finbc en ^fab§ for ()c(e benne Unberføgelfe. s Men uben at for* 
følge Sanfen til bette bialefttffe $berfte, gjore oi ber blot op= 
mærffom paa, at font SBebibftljebenå ©rab om Ijbab Jyortbiu; 
lefje er fan oære faare forfrjettig, faalcbcå ogfaa 53eoibftl)ebeu» 
Wrab betræpenbe fin egen Xilftanb, at ben er Tvortbiblclic 



181 

a3trfeltgf|ebeit§ SiD er for mangfolbigt til blot at uboife faa= 
banne abftracte SKobfætmnger, fom ben mellem en 5ortoio= 
leffe, fom er fulbfommen ubibenbe om at bære bet, ot] en, fom 
fulbfommen er fig bebioft at bære bet. 2om ofteft er biftnof 
ben oortbiufebeå Sitftanb en, bog igjen mangfolbig nuanceret, 
£afo'®tmfefl}eb ober fin egen Sitftanb. .'oan meb bet nof faa* 
ban tit en bis G5rab meb fig felb, at tjan er fortbiblet, tjan mær» 
fer bet paa fig felb, fom (Sn mærfer bet paa fig felb, at tjan gaaer 
meb en Sngbom i kroppen, men rjan bil iffe ret tilftaae rjbitfen 
Stjgbommen er. 3 eet Øtebftf er bet næften blebet l)am trjbe* 
ligt, at f)an er fortbiblet, men faa i et anbet £ieblif er bet rjam 
bog, fom ijabbe rjanå Slbebefinbenbe en anben ®runb, fom 
laae bet i noget Ubborteå, i 9coget ubenfor l)am; og fjbis ©et 
foranbrebeé, oar rjan iffe fortbiblet. (Siler tjan maaffee iieb 
^Ibfprebelfer og paa anbre Maaber, f. (i£. t>eb ^Irbeibe og £rabl= 
tjeb fom 2tbfprebetfes40iibbel, foger for fig felb at bebare en 
^unfeltjeb ober fin 2itftanb, bog faalebeé igjen, at bette iffe 
bliber fjam ganffe tåbeligt, at (jan gjør bet berfor, at tjan gjor 
bbab tjan gjør, for at ffaffe ©unfefijeb. (Siler tjan maaffee enbog 
er fig bebibft, at tjan faalebeé arbeiber for at fænfe Sjælen i 
Xunfeffjeb, gjør bette meb en bté Sfarpfinbigljeb og flog 33e* 
regning, meb pfrjefjofogiff 3nbfigt, men iffe er i bt)bere gør* 
ftanb fig flart bebibft, f)bab f)an gjor, l)bor fortbiblet bet er, 
fjan bærer fig ab 0. f. b. £er er nemlig i al £unfett)eb og Uoi* 
ben()eb et bialectiff Sammenfpil af (Srfjenbetfe og SSittte, og 
man fan i at opfatte et JiDcenneffe tage feil: tieb blot at accen* 
tuere (Srfjenbelfen og beb blot at accentuere inttien. 

Men, fom tibligere bemærfet, 33ebibftfjebenå ©rab potent^ 
ferer gortbibfelfen. 3 famme ©rab fom et DJtenneffe fjar ben 
fanbere goreftitling om ^ortbiblelfe, naar tjan bog bliber i 
ben, og i famme @rab fom rjan tåbeligere er fig bebibft at bære 
fortbiblet, naar rjan bog bliber i Sortoibtetfen, i famme ©rab 
er benne intenfibere. 2 en, ber meb 33ebibftrjeb om, at et 2elo* 
morb er Oortoibtetfe, og forfaabibt meb ben fanbe goreftitling 
om, Ijbab gortbiblelfe er, begaaer et Selbmorb, tjans $or= 



182 

toioletfe er intenfioere enb Senå, ber begaaer et Setomorb 
uben at fyaOc ben fanbe ^oreftitling om, at Setomorb er $or-- 
toiofctfe; men berimob er b,an§ ufanbe Sforefttfling om Seto^ 
morb ben minbre httenftoe gørtmbtetfe. ^aa ben anben Stbe 
meb jo Horere SBebtbftljeb om fig felt) (Setobeoibfttjeb) et SDtøn* 
nefle begaaer et Selomorb, befto intenfioere er l)an3 Sortoio= 
lelfe i 'Sammenligning meb ®etté, t)Oté ©jel er, fammenlignet 
meb fjanS, i en forOirret og bnnfet Silftanb. 

3> bet Fyolgenbe fml jeg nn gfennemgaae ben beoibfte 5or= 
toioletfeé toenbc former faatebeå, at ber tillige efterbifeS en 
(Stigen i s -8e0ibftt)eben om t)0ab gortoiofelfe er, og i s -8e0ibft- 
l)eben om, at ©ni Sifftanb er gortoiolelfe, eller t)0ab ber er 
bet Samme og bet tUfgjørenbc, en Stigen i ^cOibfttjeb om 
SelOet. 9ftett JJJobfætningen til bet at oære fortoiolct er bet 
at troe, berfor er ogfaa ganffe rigtigt ()0ab ber i bet 5'0t*egaa= 
enbe bleo fremfat fom g-ormeten, ber beffrioer en Silftanb, 
i f)Oilfen ber ilet ^tttet af gørtbiblelfe er, bette Samme er og= 
faa gormelen for at troe: i at forfjofbe fig til fig felo og i at oifle 
Oære fig felt) grnnber SelOet gjennemfigtigt i ben DJiagt, fom 
fatte bet. (cfr. A. A.) 

«) 3ort»t»lct tffc at »ilte »ære ftg fct», 3»agl)cben'? $or= 

t»t»tclfc. 

Sftaar benne Tsonn af gortoiotelfe følbeg Sbagljebenå, faa 
er bert allerebc inbeljolbt en Sieffcrjon paa ben anben gorm 
(/S), fortoiolct at oiHe Oære fig felo. $et er faatebeå fnn reta> 
tiOe SDiobfætningcr. ©emffe nben Srob§ er ingen gortbtbletfe; 
ber ligger jo ogfaa Srobs i Ubtrvjffct felo: ilte at uiCfe Oære. 
?$aa ben anben Sibc felo gortbiblelfenå høicfte Srobs er bog 
albrig nben nogen Soagl)eb. ^yorffjellen er altfna fan relatiu. 
®en ene Tvonn er faa at fige Qbmbeftgljebenå '^ortoiolelfe, 
ben anben 9J?anbtigl)cben§ :!: ). 



*) Og tyois man oftydiologiff bil fee ftg om i ÉBirleligljeben, bil mon 
ftunbom faoe SeUigljeb til at foroisfc fig om, at bette, fom er tanferigtigt og 
altfaa ffal og maa flaac ril, ogfaa flaaer til, og at benne ^nootiing omfatter 



183 



1) gortttitttetfe otter bet ^orbiffe cfler otter noget ^ovbiff. 

SDette er ben rene Umibbetbarfyeb, eller Urmbbetøarr)eb meb 
en quantttatit) Steflestott i fig. — §er er ingen uettbelig 23e= 



gorttiiulelfeng fyele SJitfettgrjeb; tlji f)bab barnet cmgaaer, taler man jo iffe 

om gortoiblelfe, men fun om 2lrrigffab, forbi man fun er berettiget til at 

forubfætte, at bet Goige xara åvvaptv er tilftebe i 23arnet, ei er berettiget 

til at forbre bet af bet, fom man er berettiget til at forbre bet af ben 2@lbre, 

om I)bem bet gjælber, fjan ffal fjabe bet. ^miblertib bil jeg bog langtfra negte, 

at ber r)o§ Qbinber fan forefomme g-ormer af manblig gortoiblelfe, og om= 

benbt l)o§ 9JJænb gormer af qbinbetig g-ortbtblelfc ; men bette er Unbtagel= 

ferne. Og bet forftaaer fig, bet Sbeale er ogfaa fun fjelbent; og fun reent 

ibealt er bet bog ganffe fanbt meb benne gorfffel mellem SJJanbligfjebenå og 

Cbinbeligljebcni g-ortbiblelfe. Obinben fwr Ijberfen ben felbiff ubbiflebe 

goreftilling om ©elbet, ei fjeller i afgiorenbe g-orftanb ^ntellectualitet, fjbor 

langt mere omt= og fiintfolenbe l)un enb fan bære enb røanben. 2)erimob 

er Obinbenl SBæfen §engibenf)eb, ©engittelfe; og bet er uqbinbeligt, fjbté 

bet iffe er faa. SBeftjnberligt nof, ^ngen fan bcere faa fnibff (og bette Drb 

er jo af ©droget mrjntet paa Gbiuben), faa næften grufoint fræfen fom en 

sQbiube — og bog er f)enbe§ SBæfen ^engibenljeb, og bog (juft bet $ibunber= 

lige) er alt 2>ette egentlig Ubtrrjffet for, at fjenbeS SBæfen er |>engibenf)eb. 

2l)i juft forbi fmn i fit SSæfen bærer ben fjele qbinbelige £engibenb,eb, berfor 

rjar gaturen fjcrligt ubfttjret fjenbe meb et ^nftinft, i (Sammenligning meb 

Ijbté giinljeb ben meeft, ben eminenteft ubbiflebe manblige 9leflerjon er fom 

Sntet. 3)enne en £Unnbe§ |>engibeuf)eb, benne, at jeg ffal tale grceff, gub= 

bommelige &at>e og 9iigbom, er for ftort et ©obe til at ben ffulbe flænget 

tjen iblinbe; og bog bilbe ingen feenbe menneffelig jReflerjon boere iftanb til 

at fee ffartot nof for at funne an6ringe ben rigtigt. Serfor fjar Gaturen taget 

fig af Ijenbe: inftinftmæSfigt feer fjun iblinbe flarere enb ben meeft feenbe 

SReflejion, inftinftmæSftgt feer fjun, f)bor bet er f)un ffal beunbre, Ijbab bet 

er, fjbori Ijun ffal Ijengibe fig. £engibenf)eb er bet (Snefte, Obinben f)ar, ber= 

for toaatog Gaturen fig at bære Ijenbeå 9Særge. 2)eraf fommer bet ogfaa, at 

Gbinbeligfjeben førft bliber til i en Sftetamordfjofe; ben Blider til, ibet ben 

uenbelige ^nibfffjeb forflarer fig fom qbinbelig ,£>engibenb,eb. Wien at £en= 

gibeufjeb er &binben§ SBæfen, fommer faa igjen i gortbiblelfen, er igien gor= 

tbiblelfen§ 9JJobu§. 3 .gengibelfen I)ar f)un tabt fig felb, og fun faalebe§ er 

b,un It)ffelig, fun faatebe§ er f)un fig felb; en Gbinbe, ber er Irjffelig uben 

£engibelfe, bet er, uben at fjengibe fit Selb, f)bab bet faa enb forreften er 

fjun giber bet tjen til, er albelcé uqbiubelig. ©n ÆRanb giber fig ogfaa tjen, 

og bet er en baarlig 9)2anb, fom iffe gjor bet; men l)an§ Selb er iffe |>en= 

gibelfe (bette er Ubtrtjffet for ben qbinbelige fubftantielte £>engibelfe), ei 



184 

oibftljeb om Setoet, om f)Oab ^ortoiolelfe er, etter om, at £it« 
ftanben er ^ortoiOteffe; gortoiolelfen er en blot Siben, en Sig. 
gen nnber for UbOorteMjebené 2rt)f, ben tommer paa ingen 
Sftaabe inboortes fra fom .S^anbling. $et er Oeb en, om man faa 
»il, ufftjlbig 9Jitébrng af Skroget, en Seeg meb Drb, tigefom 
naar ©ørnene lege ©olbot, at bcr i Umibbctbartjebens Sprog 
foretomme faabanne Drb fom: ©eføet, gortoiolelfe. 

2)en Umibbefbare (forfaaoibt ba Umibbel6ar()eb fan i 
$irfetig()eben foretomme ganfte nben at iftefterjon) er blot 
fjctelig beftemmet, tjans 8eto, og I)am felo, et 91oget meb in» 
benfor £imetigi)ebens og ^erbétigfjebenå Dmfang, i limibbel« 
bar Sammenhæng meb bet 2(nbct (to eteoov), og t)ar hm et 
ittuforiff @!in af fom Oar ber noget ©trigt i bet. Saaiebes bjæn* 
ger SetOet nmibbetbart fammen meb bet "Jlnbct, onffenbe, be= 
gierenbe, ntibenbe o. f. 0., men tibenbe; enbog begjerenbe er 
bctte Setu et 3)atiO fom barnets mig. ^et<5 Sialeftif er: bet 
93et)agelige og bet Ubehagelige; bcté begreber: Sntte, Ulijffe, 
Sfjebne. 

9hi fjcenbcr ber ba, bcr tilftober (at ftobe — til) bette 
umibbelbarc Seio Noget, fom bringer bet til gortuiolelfe; 
paa anben iUJaabe fan bet l)er iffe ffce, ba Seloet ingen 9le* 



Ijellcr faaer Ijan fit ©efo beb tøengibelfe, fom Cbinbcn i ni anben ^orftanb 
gjor bet, fjan Ijar fig felt); Ijan giber fifl l)cn, men fmuå 2elb blioer ciibnu til= 
Dage fom en cebrtt £iebibftf)cb om .ftengibelfeu, (jborimob C.oinben ægte 
qbinbeligt fttjrter fifl i, fit)rter fit 2elb i Jet, til Ijbilfet r)un Ijengiber fig. Sageå 
mi Jette bort, faa er ogfaa henbes 2elb borte, og I)cnbe3 gortbiblelfe: iffe 
at bille bære fifl felb. — Saalcbeå gibcr Sttanbert fifl iffe f)en; men ben anben 
Aorm af ?i ; ortbibielfe ubtrtjffer ogfaa bet Wanblige: fortbiblct at bille bære 
fig felb. 

2ette anaaaenbe ftortyoloet mellem 3Ranbtigr)eben3 og Dtnnbelig* 
r)eben§ ^fortbiblelfe. 3)og maa erinbreå, at I)cr iffe er Tale om .vnmgibelfe 
til e>5ub, eller Tale om omb^gorfyolbet, Ijborotn forft Stolen bliber i attbet 
Slffnit. 3 Aorlioibet til @ub, libor faaban Aorffjel fom: SDtømb — Cbinbc fot= 
fbinber, gjælber for Wanben fom for iObinbeii, at tøengtøelfe er 2eloet, og 
at beb .s>enflioelfe faaeé Setbct. 2)ette giælber ligeligt for SØtanb og Dbinbe, 
om bel ofteft i S?irfeligr)eben Ctøinben tun gjenuem SKanben forfjoiber fig 
ni ©ub. 



185 

ffcrjon ()ar i fig, Set ber bringer til 3fortbtbtelfe maa tomme 
nbborteå fra, og gortøibfelfen er ert blot Siben. Set, tjbori 
ben Umibbefbare tjar fit Sid, eller, forfaabibt Ijan bog tjar en 
lille ©mule ^eflejtOTi i fig, ben Seel bcraf, beo fjbilfen b,an 
ifær (jænger, berøbeå fjant „beb et Stag af ©rjebnen", tort, 
(jan bfiber, fom tjan falber bet, uti)ttelig, bet er, Umibbetbar« 
tjeben i tjam faaer et faabant Jitnæf, at ben ifte fan reprobu« 
cere fig feto: tjan fortbibler. Gfler, ipab ber bog i 2$irfehgfje* 
ben fee§ fjetbnere, men btateftiff er atbele§ i fin Crben, benne 
Umtbbefbarfjebenå gortbtbfen inbtræber beb (jbab ben Umib* 
betbare falber en altfor ftor Stjffe; Umtbbetbartjeben er nemlig 
fom faaban en nljrjre Sfrøbeligfjeb, og etfjbert quid nimis, ber 
forbrer 9tefterJonen af ben, bringer ben tit gortotntelfe. 

Slttfaa (jan førtbtbter, bet bit fige, beb en beftmberlig 33ag» 
benbtljeb og i en fitlbfommen 9Jh)ftification, fig felt) betræf* 
fenbe, falber (jan bet at fortbible. Men at førtbibte er at tabe 
bet Gbtge — og bette Zab taler tjan jo itte om, brommer tjan 
ifte om. s Xt tabe bet ^orbifte er fom faabant ifte bet at for« 
tbible, og bog er bet berom tjan taler, og bet talber tjan at for* 
tbible. ^>uab Ijan figer, er i en bté $orftanb fanbt, tnn ifte faa* 
lebeé fanbt, fom (jan forftaaer bet; (jan er bagbenbt fitncret, 
og tjbab (jan figer maa forftaaeé bagbenbt: (jan ftaaer og pe* 
ger paa bet fom ifte er bet at fortbible, forflarenbe at tjan er 
fortbiblet, og imiblertib foregaaer ganffe rigtigt Sortbiblel* 
fen bag beb Ijam, fjant uafbibenbe. £>et er, fom fjbté (in ftob 
og benbte 9trjggen til 3iaab* og Sømfjnfet, pegebe lige nb for 
fig og fagbe: ber ligger %iaab* og ©omrjufet; Sftenneffet (jar 
s Jtet, bet ligger ber — naar tjan benber fig om. £>an er ifte for* 
tbibtet, bet er ifte fanbt, og bog faaer Ijan 9tet, ibet Ijan figer 
bet. Wien tjan falber fig fortbiblet, Ijan betragter fig felb fom bob, 
fom en Sftjgge af fig felb. 'Søb er tjan bog iffe, ber er, om man 
faa bil, enbmt Sib i $>erfonen. Serfom faatebeå %\t btubfeltg 
foranbrebeé, alt bet Ubborteé, og £)nffet obfylbteå, faa fom* 
mer ber Sib i tjam tgjen, faa retfer Umibbelbarfjeben fig atter, 
og tjan begrjnber at lebe paa en friff. 9)?en bette er ben enefte 



186 

'2Jlaa.be, paa f)Uilten Umibbefbarfjeben beeb at ftribe, bet Gnefte, 
ben beeb: at fortbibfe og baane — og bog beeb ben mtnbft 
af 2ttt, t)t>ab Sortbibtelfe er. $>en fortbtbfer og baancr, og ber= 
paa ligger ben gnnffe ftifle font bar ben bob, et Slunftftrjffc 
liig bet, „at ligge tobt"; bet er meb Umibbetbartjeben fom meb 
bisfe tabere Srjrearter, ber intet anbet ^aaben eller $or= 
foarg=9)iibbet ()aOe enb at ligge ganffe ftitfe og labe fom bare be 
bebe. 

^jmibtcrtib gaaer Siben tjen. STommer ber faa §jælp t 
bet UbbortcS, faa formuer ber ogfaa Sib igjen i ben $ortbib= 
febe, l)an begtjrtbcr, Ijbor l)an flap, et Selb bar f)an iffe, og 
et ©elb bleb tjan iffe, men feber nu bibere fort, blot umibbel* 
bart beftemmet. bommer Ubborte^cbené .^jætp tf fe, faa ffecr 
ber i ^irfetigfjeben ofteft noget Vtnbct. Ter tommer faa bog 
atligebel £iv i s }krfoncn, men „fig felb bliber fyan albrig mere", 
figer tjan. .<pan faner nu en 2 mule ^yorftattb paa Stbet, I)an 
lærer at efterabe be anbre 9)cettneffer, fjborban be bære fig ab 
meb at lebe — og faaban leber l)an nu ogfaa. £ Gfjriftentje* 
ben er f)an tillige (Ifjriften, gaaer fjber Sønbag i Slirfe, f)ører 
og forftaaer ^ræften, ja be forftaae f)iuauben; t)an boer; s }kæ= 
fteu iutrobucerer tjam for 10 Sftblr. i (fbigljeben — men et 2clu 
bar f)an itfe, et ©etb bleb l)an iffe. 

Bernie gorm af gortbtbletfe er: fortbiblet iffe at bitte 
bære fig felb, etter enbuu tabere: fortbiblet iffe at bitte bære 
et 2efo, elfer alterlabeft: fortbiblet at bille bære eu Stnben 
eub fig felb, at onffc fig et nt)t 3efb. Umibbclbar()eben l)ar 
egenttigen intet Selb, ben fjcnber iffe fig felb, fan faatebes 
Ijellcr iffe fjeubc fig felb igjen, ber cnbes bcrfor gierne i bet 
(ibenttjrtige. ^bet Umibbctbarfjeben fortbibler, fjar ben iffe 
engang 2 etb nol tit at ouffe elfer brømme, at ben bog bar ble* 
bet bet, ben iffe bleb. Ten llmibbclbare Ijjælper fig faa paa 
eu aubcu iDuiabc, (jan onffcr at bære en Vinben. Tette bil 
man let forbtéfe fig om bcb at iagttage umibbelbarc SØienne« 
ffcr; ber tigger i Jvortbibfctfeiiv Cieblif bent intet Ønffe faa 
nær, fom bet, at bære blcbet eu x'lnben eller at 6fibe en Vin 



187 

ben. 9#en fan i etfjbert Silfælbe atbrig iabe Deere al fmile af 
en faaban gortbibtet, ber menneffeltg toft, ffjønbt fortbiblet, 
er faa faare ufJtjIbig. @om ofteft er en faaban gortbMet uen- 
belig comiff. SKatt tænfe fig et @elb (og nceft ©ub er ber 5n* 
tet faa enigt fom et ©etb), og faa at et 8elb faaer bet ^snb» 
falb, om bet iffe ffufbe funne tabe fig giøre at bet biet) en 2tit* 
ben — enb fig felb. Dg bog etffer en faaban ^ortdiblet, rjoié 
enefte Snffe er benne af alle affinbige gorbanblittgei affin= 
btgfte, tjan etffer ben ^ttbbtlbttmg, at Changementet ffrttbe 
!unne gaae Uge faa let for fig fom bet at faae en anben ^jote 
paa. Zi)i ben Umibbetbare fjenber iffe fig felb, l)an fjenber 
ganffe bogftabetigen tun fig felb paa kjolen, fjan fjenber (og 
fjer er atter ben nenbelige (Somif) bet at fjabe et 3etb paa llb* 
bortelfjeben. £er gtbe» iffe tet nogen lattertigere Sorberftng; 
tfji et 2efb er juft itenbelig forffjeltigt fra Ubborteåfjeben. ©a 
nu fjefe UbborteSfjeben foranbrebei for ben Umibbetbare, og 
fjan fortbiblebe, faa gaaer ban et Sfribt bibere, tjan tænler 
fom faa, bet bliber IjanS Ønffe: ifiab om jeg bleb en 9tnben, 
fif mig et ntjt <Selb. $a, Ipab om (jan bleb en flaben — mon 
fjan faa bilbe tjenbe fig felb igjen? 9Jcan fortæller om en 33onbe= 
manb, fom barbenet bar fommet til §obebftaben, og ber fjabbe 
faaet faa mange Stillinger, at fjan funbe fjøbe fig et $ar 
©trømper og @foe, og bog befjotbt faa SQceget titober!, at fjan 
funbe briffe fig fulb — man fortæller, at fjan, fom fjan berufet 
bilbe til at finbe fjjem, bleb liggenbe mibt paa Sanbebeien og 
falbt i Søbn. Saa fom ber en $ogn fjørenbe, og ®ubffen raabte 
fjant an, at tjan ffulbe flytte fig, eller! fjørte (jan ober (jan! 53een. 
2)en fulbe 33onbe baagnebe, faae berpaa til fine 33een, og ba 
f)an paa ©runb af Strømper og 3foe iffe fjenbte bem, fagbe 
tjan: fjor fjan fun, bet er iffe mine 93een. (Saafebe! meb ben Umib* 
belbare naar lian fortbibler, bet er umuligt fanbt at frem* 
ftitle fjant uben comiff, bet er, at jeg felb ffal fige bet, atterebe 
et @tagå Shtnftfttjffe at tale i ben jargon om et eelb og om 
gortbtblelfe. 

s Jlaai Umibbelbartjeben antage! at fjabe en 9te^ 



188 

f ferion i fig, mobificerel gortbiblclfen noget; ber blioer no« 
fjet mere s -8ebibft()eb om Selbet, og berbeb igjen om, fjbab 
gortbibtclfe er, og om, at GÉnl Silftanb er gortbiblelfe; ber 
btioer nogen Stening i, at et faabant 9JJenneffe taler om at 
bære fortbiblet: men gortbiblelfen er bæfentligen Sbagljebenl, 
en Siben; ben<§ $orm, fortbiblet tf fe at bitte bære fig felb. 

Ofremffribtet i Sammenligning meb ben rene Umibbel« 
barfjeb bifer fig ffraj fjert, at gortbiblelfen iffe altib fremfommer 
t)eb et Støb, beb at ber fjænber 9Joget, men fan foranlebigel 
beb felbe 9tefferjonen i fig, faa gortbiblelfen, naar faa er, iffe 
er en blot Siben og Siggen unber for Ubbortelljeben, men til 
en vi* ©rab Selbbirffomfjeb, ^anbling. §er er jo en bil ©tab 
af 9ief(erjon i fig, altfaa en bil ©rab af SSefinbetfe paa fit Selb; 
meb benne bisfe ©rab af 9ief(crjon i fig begtjnber ben Ubfon« 
brings^lft, fjbori Selbet bliber obmærffomt paa fig felb fom 
bæfenttig forffjefligt fra Omberbenen og Ubbortelfjeben og 
bennel ^nbbirfning paa bet. 9Jien bet er fnn til en bil ©rab. 
^sbet nu Selbet meb en bil ©rab af SKeflerton i fig bil til at 
obertage ©elnet, ftobcr bet maaffee paa en eller anben s -i>an- 
ffeligljeb i Sclbetg Sammenfætning, i Selbetl Støbbenbigfjeb. 
£t)i font intet menneffeligt Segeme er bet fitlbfomne, faa b,el« 
ler intet Selb. Tcnne ^anffeligfjcb, ben bære en (pilfen, gt)» 
fer ()an tilbage for. ©Her ber b,ænber f)am Woget, fom brtjber 
meb Utnibbcfbarfyebcn i l)am bvjbcrc, enb lian beb 9ieflerjon 
i fig l)ar gjort bet; eller tjanl ^fjantafi obbager en iWnligljeb, 
ber, fjbil ben ittbtraabte, bilbe faalebel blibe 33rnbbet meb Umib« 
belbarfjeben. 

'2aa fortbibler l)an. §anl Jyortbiblelje er Sbagljebenl, 
Selbetl Siben, i SDJobfætning til Selbljæbbelfenl Sortbioleljc; 
men beb §jælb af ben relattbe Weflerjon i fig, fjan Ijar, gjor 
i)an, beri atter forffjellig fra ben rcent Umibbclbare, øforføg 
paa at boerne om fit Selb. $an forftaaer, at bet bog er en Om« 
fætning bette meb at flippe Selbet, ()an bliber iffe faalebel 
apoplectijf rovt af Slaget fom ben Umibbetbarc gjor bet, l)an 
forftaaer beb føjælp af Sfteflejionen, at ber er Stteget, Ijan fan 



189 

tabe, uben at tabe ©eføet; fjatt gjør lynbrøntmelfer, f)an er 
iftanb bcrtil, og t)Dorfor? forbi (jan til en Dté ©rab fjar ubfon* 
bret fit 6etD fra llboortcéfjeben, forbi f)an tjar en bunfet gore> 
ftitting om, at ber enbog maa bære noget GÉbtgt i Setbet. 5Dcen 
forgjæoeå tjæmper f)an faalebeS; Sknffettgtjeben, [jan er ftøbt 
paa, træoer et ©rub meb fyete Umibbelbarfjeben og bertil bar 
b,an iffe ©elD=9iefterjon etter etfjiff 9tefterum; fjan Ijar ingen S3e= 
bibftfjeb om et ©elo, ber binbeé Oeb ben uenbelige 9lt»ftra!tiott 
fra alt Ubborteå, bette, i 2)cobfætning tit Umibbelbarfjebenå 
paaftæbte, nøgne, abftrafte ©etb, ber er bet uenbelige ©etbå 
førfte gortn, og bet Sremabffrjnbenbe i tjete ben ^roceé, Ijbor« 
Oeb et ©clb uenbeligt ooertagcr fit birfefige ©etb meb bete 
SSanffeltgfjeber og fortrin. 

Stttfaa, f)an fortoioter, og tjanå gortbiblelfe er: iffe at 
Oitte Oære fig fefb. Serimob falber bet Sattertige tjam rigtig= 
not iffe inb, at Ditte Oære en s 3lnben; t)an oebtigefjolber gort)ot= 
bet tit fit ©etb, faaoibt tjar 9tefteyjonen !nt)ttet f)am til ©etoet. 
£>et gaaer fjam ba i gorfyolb tit ©etoet, fom bet tan gaae en 
SJcanb i gorfjolb tit IjanS 53opæt (bet Gomiffe er, at i ftet faa 
ffjøbegføft et gorfjotb, fom en 3Kanb ftaaer tit fin S3opæl, ftaaer 
rigtignof ©etoet iffe tit fig feto), at ben bliber fjant mobbt)= 
belig, forbi ber er 9iøg, etter tigegrjlbigt af tjbttfenfomtjelft 
©runb; tjan fortaber ben faa, men tjan oanbrer iffe ub, tjan fæ* 
fter iffe en nt) 33opæl, f)an DebbtiOer at betragte ben gamte 
fom fin 33opæt; fjan regner paa, at bet ffat gaae oOer igjen. 
©aafebeå meb ben $ørtoiotenbe. ©aatænge bette ftaaer paa meb 
ben $anftetigb,eb, tor b,an, fom bet Ijebber meb færtig ^ræg» 
nant§, iffe fomme tit fig feto, Dit f)an iffe Deere fig feto; men 
bet gaaer Det ooer, bet foranbrer fig maaffee, ben morfe 9)htttg» 
f)eb gtemmeå Det. ©aatænge tommer tjan berfor lun engang 
imettem faa at fige paa 93efog til fig feto, for at fee efter, om 
{yoranbringen ilte er inbtraabt. Dg faa fnart ben er inbtraabt, 
faa fh)tter tjan tøent igjen, „er atter fig fetb", faa figer fjan, 
bog oil bette lun fige, [jan begrjnber t)Oor fjan flap, f)an oar faa« 
ban til en bté ©rab et ©etb og bleo jetter ille til mere. 



190 

SKen inbtræber ber ingen $oranbring, faa hjælper (jan 
jig paa en anben 9Jcaabe. .£>an foinger atbeteé bort fra 9iet« 
ningen inb efter, ab fjbitfen SSei t)an flulbe IjaOe bæret fremab, 
for i ©anbljeb at blioe et ©etb. Set fjete Spørgémaat om @et» 
Oet i btjbere ^orftanb blider en @tag§ blinb Tør i 53aggrunben 
af Ijanå ©jet, inbenfor ben er ber Sngenttng. §an obertager 
fjbab tjan i fit Sprog tatber fit ©etb, bet oil figc, fyoab Kimer, 
t)Oab Talenter o. f. o. ber Ian bære gioet t)am, alt Tette ober* 
tager tjan bog meb Retningen nb efter, mob, fom bet l)ebber, 
Sibet, bet birlelige, bet birffomme 2ib; §an omgaaeå meget 
forfigtigt ben Smule 9ieflerjon i fig tjan tjar i fig, fjan frrjgter 
bet flulbe lomme op igjen, Tet i 93aggrunbeu. £aa Iplleå bet 
l)am libt efter libt at glemme bet; i Varenes Søb finber l)an 
bet faa næften latterligt, ifær naar f)an er i gobt Selflab meb 
anbre bnelige og Oirtfomme SJccenb, ber fyabe <2anbå og Tt)g* 
tigtjeb for bet oirlelige £ib. (Xljarmant! §an er nu, fom ber 
ftaaer i Romanen, allerebe i flere Star Itjffettg gift, en Oirlfom 
og foretagenbe 9Jianb, Saber og borger, maaflee enbog en 
ftor 9Jianb; tjjemmc i r)an§ f>uu§ lalbe Tjcncftefoltene rjam 
,,.£mn ©etb"; i 95t)en er tjan bfanbt §OTtoratiore§; I)an§ Op* 
træben er meb ^erfoné^lnfeeffe, eller meb ^tnfeelfc af ^erfon, 
bet er efter al ^(nfeclfe at bomme en ^erfon. o (il)riftenl)eben 
er tjan (Skriften (atbeteé i famme fyorftanb fom Ijan i §eben> 
flabet bttbe bære .Rebning, og i .s^ollanb §otfænber), en af be 
bannebe (Stjriftne. Tet ©pørgémaat om Ubøbetigrjeben l)ar ofte 
beftjef liget rjam, og mere enb ecu ©ang l)ar tjan fpurgt tytæ* 
ften, om ber Oar en faaban Ubobcligljeb til, om man oirlelig 
oilbe tjcnbe fig feld igjen; tjbab jo ogfaa maa tjabe en ganfle 
færbeleå ^ntere§fe for Ijam, ba tjan intet ©clu l)ar. 

Tel er umuligt, faubt at fremftiltc benne 9trt gortbiblelfe 
uben en bté Stlfæining af bet ©atirifte. Tet Comifle er, al lian 
bil tale om, at tjaoc bærei fottbiblet; bet gørfætbelige er, at 
i)ané Tiiftaub efter at fjabe, fom tjan mener bel, oberbunbet 
Otørtbibtetfen, juft er gortbiblelfe. S)et er uenbclig comifl, at 
ber til ©runb for ben i SSerben faa meget prifebe 2ib§» 



191 

SHogffab, at ber til ®ruttb for alt bet ©atanl Sneget af gobe 
$iaab og Hoge SSenbinger, og <2een=Siben=an, og Sagen fig i 
fin ©fjebne og ©friøen i Glemmebogen, ibeclt forftaaet, ligger 
en futbtommen Sumfjeb paa, b>or garen egentligen er, tjøilfen 
eforen egentligen er. Wæn benne etljtffe Sumtjeb er igjen bet 
gørfærbelige. 

gortoiofelfe øøer bet Qorbtffe eller ooer noget gotbifl er 
ben alminbeligfte 5trt af gortøiølelfe, og ifær nnber ben anben 
Jyorm, fom Umibbelbarf)eb meb en quantitatio 9iefterjøn i fig. 
3o mere gjennemreflefteret gortøiølelfen bfiøer, befto fielbnere 
fees> ben, eller forelommer ben i iBerben. 9Jten bette beøifer, 
at be flefte 93fennefler enb ilte ere fomne frmberligt bt)bt i bet 
at fortøiøle, ingenlnnbe berimob, at be ilte ere fortoiblebe. 
Set er meget faae 9)Jenneffer, ber enbog lun nogenlunbe leøe 
nnber 33eftemmelfen %anb; ja, bet er enb iffe SDfange, ber blot 
forføge paa bette Siø, og af bem, ber gjøre bet, fpringe be flefte 
fnart fra. Se f)aøe ille lært at frrjgte, iffe lært at ffutle, lige« 
gt)lbigt, uenb'.lig ligegrjtbigt l)0ab ber faa enb forreften fieer. 
derfor lunne be iffe ubfjolbe, tjøab ber atlerebe forefommer 
bem felt) fom en SOJobfigelfe, l)0ilfen ba i £møerbenenå Sføflerjon 
øifer fig langt, langt grellere, at bet at befrjmreå for fin ©jel 
og bet at biHe bære 31anb, i ^erben feer nb fom Sib§fpitbe, ja 
fom uforføartig Sibåfpitbe, ber om muligt burbe ftraffeå af be 
borgerlige Soøe, i etfjøert Silfætbe ftraffeå meb Soragt og 23e* 
fpottelfe fom en 51rt g-orræberi mob 9)ienneftene, fom en trob* 
fig 9(ffinbig()eb, ber øanøittigt ubft)tber Siben meb ^ingenting. 
<Baa er ber et ©ieblil i bereé Sin, af bette er bereé bebfte Sib, 
l)Oor be bog begtmbe paa at tage Retningen inb efter. Se lomme 
faa omtrent til bc førffe ^anffeligfjeber, ber føinge be af; bet 
er bem fom førte benne Sei til en rrøfteåløé £)rlen — unb ringe 
umf)er liegt fcfjbne griine SBeibe. Ser føge be faa tjen, og glemme 
fnart fjiin bereå bebfte Sib, af, og glemme ben fom øar ben 
en 93arnagtig()eb. Se ere tillige (£t)riftne — beroligebe af s $>ræ* 
fterne i bereå ©aligf)eb^©ag. ©om fagt, benne gortøiøtetfe 
er ben alminbeligfte, ben er faa atminbelig, at man lun beraf 



192 

Ian forftarc fig ben i £anbet og SSanbel temmelig atminbetige 
Mening, at gortoioldfe ffnlbe bære Sftoget, fom tilførte Ung* 
bommen, fom fim foretommer i be unge Slot, men fom ifte 
finbel ()o3 ben fatte SKanb, ber er tommen tit Sfjefé s ^ar og 911* 
ber. Slette er en fortoiolet 23ilbfaretfe, eller rigtigere en for« 
toiotet geiftagelfe, ber oOerfeer — ja, og tjbab enbnu oærre 
er, ben oOerfeer, at -Det, ben ooerfcer, bog næften er bet 33eb* 
fte, ber tan figeS om 2Kenneflene, ba oftere bet langt s ^ærre 
fteer — , at be flefte 93?enneffer, Oæfeutligen betragtet, egentligen 
ifte i t)ele bereå 2ib bribe bet til mere enb til at bære ()Oab be 
bare i 33arnbommen og Ungbommen: Uinibbcfbarfjeb meb %il> 
fætning af en lille Softé 9icfterjon i fig. -tøet, Jortuiolelfe er fan= 
beligcn iffe Wogct, ber fim forelommer tjol Ynglinge, 9lo> 
get, man uben bibere bojer fra — „fom man bo^er fra ^Hn-- 
fion". 9J?en bette gjor man [o (jetter iffe, om man enb er taabelig 
nof til at mene bet. Sbærtimob, man fan ofte not træffe paa 
9)iænb og kloner og Ctbinge, ber '(jabe barnagtig ^ttufion trobå 
nogen Yngling. Wien man oberfcer, at ^Hufion bæfentlig (jar 
to gormer: §aabeté og Cruubringené. Ungbommen (jar §aa* 
beta Sltufion, ben s 2(Slbre Gmnbrtngenl; men fuft forbi (jan er i 
otfufion, l)ar (jan ogfaa ben albeteå eenfibige goreftitling om 
ollufion, at ben lun er §aabet§. Dg bet forftaaer fig, §oobet§ 
olliifion plage! ben Wbxe iffe af, men berimob bel blanbt Slnbet 
ogfaa af benne fnurrige: fra et formeentlig fioierc Stanbbunlt 
nben ^suufion at fee neb paa Ynglingene 3ttufum. Sen Unge 
er i ^((ufion, (jan fjaaoer bet Dberorbentftge af Sibet og af fig 
felb; til ©jengjelb finber man ofte (jol ben s ^61bre ^stlufion 
betræffenbe, l)bor(ebes f)au criubrer fin Ungbom. lin ælbre 
Stoue, ber nu formeentligen (jar opgibet al ollnfion, befinbeé 
ofte at bære, trob§ nogen ung s |>ige, bljantaftifl i 0-lIiifion meb 
."penfrm til, l)borlebcé ()iin erinbrer fig felb fom ung S|Mge, ()bor 
tøfletig (jitn bar ben ©ang, ()bor ffjon o. f. b. Xette fuinms, 
fom faa ofte ()ørc§ af en 361bre, er fnlbt faa ftor en gttufion fom 
ben Ungei fnturiffe; be lt)be eller bigte begge. 

9ften ganfle anbedebcS fortoiolet er ben $eittagctfc, at 



193 



$ortøiotef[e lun tilfører Ungbommen. ®et er oøertjoøebet 
en [tor £aabeligb,eb, og er jiift Uforftanb paa, tjøab Manb er, 
berf)o§ SDftårjenbetfe af, at SDJemteffet er Manb, itfe blot en ©tjre* 
Sfabning, at mene, at bet ffittbe gaae faa nemt tit meb Stro 
og 33itébom, at be øirfetigen faaban uben bibere tom meb 
Mårene, [om Xænber, @r|æg og bestige. 9tet, fjbab faa enb 
et SDienneffe nben bibere tommer til, og tjøab ber \aa enb tommer 
nben bibere: (Set be[temt iffe, Xio og SStiSbont. 9#en Sagen 
er benne, meb Mårene tommer 9ftenne[fet, aanbelig [or[taaet, 
iffe nben bibere til 9?oget, benne kategori er netop Manbené 
arge[te 9)Job[ætning; berimob gaaer bet meget let, uben bibere 
meb Mårene at gaae fra 9?oget. Dg meb Mårene gaaer man 
maaftee fra ben Smule Sibenftab, ^ølelfe, 'SJStjantafi, ben ©mule 
IJnbertigfjeb, man b,at)be, og gaaer uben oibere (tf)i Sligt gaaer 
uben bibere) inb unber Xrioiatitetenå 33e[temmetfe af 3'orftanb 
paa Siøet. ®enne — forbebrebe Xitftanb, fom rigtignot er 
fommet meb Mårene, anfeer fjan nu fortøiotet for et ©obe, b,an 
forøtéfer [ig let om (og i en bté [attri[t gor[tanb er Rittet bté» 
[ere), at bet nu atbrig tuube falbe fjant inb at fortøiøfe — 
nei, tjan tjar fitfret [ig, '(jan er fortøiøfet, aanb(ø[t førtøiøtet. 
%{)i fjøorfor mon <3ocrate3 elftebe Ynglinge, uben forbi (jan 
fjenbte Sftenneffet! 

Og fteer bet itfe faalebe§, at et 9#enne[te meb Mårene 
[rmter i)en i ben triøieffe[te Mrt gortøiøtetfe, \aa [ølger beraf 
bog bel ingeulunbe, at $ortøiøtef[e blot ftulbe tilføre ilng= 
bommen. Ubbifter et 9)£enne[fe [ig øirteligen meb Mårene, 
mobneg fjan i øæ[entfig 3kbtb[t()eb om ©elbet, \aa Ian fjan 
maa[tee [ortøiøle i en tjøiere gorm. Dg ubbitler tjan [ig iffe 
øæ[entlig meb Mårene, mebenl fjan bog felter itfe [tutter reent 
tjen i Sriøiafttet, bet øil [ige, bliøer tjan \aa omtrent øeb at 
øære et ungt 9Jfenne[te, en s T)ngting, [fjøitbt 9#anb, $aber og 
©raaljaaret, att[aa bog bebarenbe noget af bet ®obe f)o§ 5)ng» 
tingen, faa bit fjan jo ogfaa øære ub\at [or at [ortøiøle [om en 
Yngling, oøer bet £jorbi[fe etter oøer noget gorbifl. 

Sn ^orffjel fan ber ^aa bel btiøe mellem en [aaban MH> 

©. ftterfegaarb. XI 13 



194 



bres og en §)nglmg§ ^ortbiblelfe, men ingen bæfenttig, en reen 
tilfætbig. Ynglingen fortbibter ober bet Sitfommenbe, fom et 
s $ræfenå in futuro; ber er noget Silfommenbe, f)an iffe bil 
ooertage, meb bet bil fjan iffe Oære fig felb. £en 3félbre for» 
tbibler obet bet forbigangne fom et ^ræfens in præterito, 
ber iffe bil blibe mere og mere forbigangent — trji faa fortbib* 
let er Ijan ba iffe, at bet er Irjffebeå fjam ganffe at glemme bet. 
Sette gorfiigongne er maaffee enbog 9?oget, fom angeren 
egentligen ffulbe l)abe fat i. 9Jien ffulbe angeren frem, faa 
maatte ber førft fortbibteé tilgabné, fortbibteå nb, faa maatte 
21anbå*£tbet brtjbe igjennem fra ©runben af. 3)kn fortbtblet 
fom t)an er, tor tjan iffe labe bet tomme til en faaban ^Ifgjø' 
relfe. 5)er bliber Ijan faa ffaaenbe, Siben gaaer l)en — meb 
minbre bet ba frjffeå rjam, enbnit mere fortbiblct, bcb frjælb 
af OMemfel at tjefe bet, faa l)an iftebetfor at biibe en Stngrenbe, 
bliber fin egen §æter. 93ien bæfentligen bliber en faaban g)ng« 
lingå og en \aaban SSlbreé ^ortbiblelfe ben famme, bet form 
mer iffe til nogen 9Jietarnorbf)ofe, i fjbilfen s -8ebibft()eben om bet 
(ioige i 2elbet brljbcr igjennem, faa dampen fnnbe begvmbe, 
ber enten botentferer gortbiblelfe til en enbnu ()øiere 3orm, 
eller fører til Sroen. 

2ften er ber bog iffe en bæfentlig Sorftjel mellem be tbeube 
()ibttl fom ibentiff brugte Ubtrrjf: at fortoible ober bet 3>orbiffe 
(2otaliteté*53eftemmelfen), og at fortbible ober noget ^orbiff 
(bet (infette)'? go ber er. $bet ©elbet meb uenbeltg Siben* 
ffab i SJSfjantafi fortbibler ober noget Sorbiff, gjør ben uenbelige 
Sibeuffab bette (htfelte, bette -tøoget til bet Csorbiffe in toto, 
bet oil fige 2otaliteté=23eftemmclfen ligger i og tifljører ben 
gortbtblenbe. S)et ^ovbiffe og timelige fom faabant er netop 
2)et, fom falber nb fra l)inanbcn, i fjoget, i bet (infette. 5)et 
er umuligt, birfeligt at tabe eller 6erøbe3 alt "unbiff, ti)i So« 
talitetsbeftemmcffen er en -Tanfebeftemmelfc. ©elbet forøget 
altfaa førft bet oirfclige Xab nenbeligt, og faa fortbibler bet 
ober bet Sorbiffe in toto. SØtett faafnart benne Sorffjel (mel- 
lem at fortbible ober bet ^orbiffe og ober noget ^iorbiff) ffal 



195 

gjøres bæfentligen gjælbenbe, faa er bcr ogfoo gjort et oæfentlig 
gremfftibt i SBebibftljeb om Seloet. Xeime formel at for* 
totule ooer bet gorbiffe er faa et bialettift førfte Ubtrnf for ben 
næfte gorm af gortbiblelfe. 

2) fyorttuolclfe om bet Goige eller otier ftg felo. 

Ofortbibtelfe ooer bet Sorbiffe eller ooer noget $orbiff er 
jo egentligen ogfaa gortøiolelfe om bet ©bige og ooer ftg felo, 
forfaaøibt ben ba er gortøiolelfe, tin' bet er jo gormelen for al 
gortøiøleffe*). SKett ben gortoiolenbe, fom t)an bleo frem* 
[tittet i bet goregaaenbe, oar itfe opmærffom paa, f)øab bet, 
faa at fige, ffeer bag beb fjam; Ijait mener at fortbible ober no* 
get i^orbiff og taler beftanbigt om, £)øoroøer bet er fjan førtoio= 
ler, og bog fortoioler lian om bet Gbtge; tin' bet at f)an tillægger 
bet ^orbiffe faa [tort 93ærb, eller, oibere ubført, bet at rjan tit« 
lægger noget ^sorbiff faa ftort 3*ærb, eller at r)an førft gjør no= 
get ^orbiff til alt Sorbiff, og faa tillægger bet ^orbiffe faa ftort 
23ærb, er jo jnft at fortoiole om bet (foige. 

Tenne gortoiotelfe er nit et beirjbeligt grentffribt. 9Sar 
ben foregaaenbe 2oagfjeben», faa er benne: gortøiøletfe 
ooer fin 8 o ag 1) eb, mebetté ben bog enbnn blioer inbenfor 
^æfené*93eftemmeffen: Soagijebené yfortøiblelfe, fom for« 



*) Cg berfor er bet fprogiig rigtigt at fige: at fotttriole od er bet 3or= 
biffe (2(nlebningen), om bet CJbige, men ooer fifl felo, forbi bette igiert er et 
artbet Ubttrjf for 2tnlebningen til Jortoiolelfen, ber i begrebet altib er om 
bet Goige, meben§ bet Ijoorooer ber fortoioleS fan oære bet gorffielligfte. 
9Kan fortoioter ooer Set, fom fætter Gn faft i gortoiolelf en : ooer fin UInffe, 
ooer bet ^orbiffe, ooer Jabet af fin gormue o. f. 0.: men om 2et, ber, rigtigt 
forftaaet, lofer ®n ub af gortoiolelf en : om bet Gbige, om fin øfrelfe, om egen 
ttraft o. f. o. 3 gorfjolb ril Seloet figer man baabe: at fortoiole ooer og om 
ftg felo, forbi Seloet er bobbelt bialefttff. £g bette er ben Sunfelfieb, fom 
er, ifær ba i alle tabere gormer af fyortoiolelfe, og nceften i enljoer Jyortoib= 
lenbe, at lian faa libenffabetigt tåbeligt feer og oeeb, Fjborober bet er Fmn 
fortoioler, men bet unbgaaer Fjam, fjoorom bet er. Setingelfen for .v?elbre= 
belfen er altib benne Ombenbelfe; og reent pfjilofopfiiff funbe bet Da blioe 
et fpib?finbigt Sporgsmaal, om bet er muligt, at (rn fan oære fortoiolet meb 
fuibfommen 33et>ibftr)eb om, E)borom bet er fian fortoioler. 

13* 



196 

ffjellig fra (Xrobå). Ser er attfaa tun en retatib gorftjel. Stenne 
er, at ben føregaaenbe Sortn l)ar Soagfjebens $8ebibftc)eb fom 
fin fibfte 53ebibftt)eb, mebenå fjer 53ebibftf)eben itfe ftanbfer 
berbeb, men botentferer fig til en ni) 33ebibftrjeb, ben om fin 
Sbagljcb. Sen gortbiblenbe forftaaer felb, at bet er Suagrjeb 
at tage fig bet ^orbiffe faa nær, at bet er Sbagfjeb at fortbibte. 
3tøen iftcbetfor nu at fbinge rigtigt af bort fra gortbibletfen 
rjen tit Sroeu, for ©nb tjbmrjgenbe fig nnber fin Sbagtjeb, 
forbi)bcr ()an fig i gortbibfelfen og fortbibter ober fin Sbagfyeb. 
Serbeb benber faa Ijele ©tmåpunftet fig om, I)an bitøer fig nu 
tåbeligere fin gortbibletfe bebibft, at tjan fortbibter om bet 
(Sbigc, ()an fortbibler ober fig felb, at tjan tnnbe bære foag nof 
ril at tillægge bet Sorbiffe faa ftor SBettjbning, l)bilfct nit bli* 
ber fjam fortbiblet Ubtmttet for, at rjan fjar tabt bet ©Dige og 
fig felb. 

.<per er Stigen, gørft i ©ebtbfttjeben om Setbet; t()t at 
fortbible om bet (£btge er ba umuligt uben at fjabe en £yore= 
ftilling om Setbet, at ber er noget ISbigt i bet, eller at bet l)ar 
rjabt noget (£bigt i fig. Og ftai man fortbible ober fig felb, maa 
man jo ogfaa bære fig bebibft at rjabe et Selb; bog er bet ber* 
ober l)an fortbibler, ifte ober bet ^orbtffe eller noget ^orbiff, 
men ober fig felb. ^rembele§ er tjer ftorre 53ebibftl)eb om, t)bab 
gortbiblelfc er, t()i g-ortbibletfe er ganffe rigtigt at f)abe tabt 
bet ©bige og fig felb. Setbføfgeligt er ber ogfaa ftorre ©ebibft« 
rjeb om, at ©nå Sitftanb er ^ortbiblelfe. Pibere er g-ortbibtel« 
fen ()er itfe blot en Siben, men en føanbfing. X()i naar bet ^or» 
biffe tageå fra Setbet, og l)an fortbioler, faa er bet fom tom 
Sortuioieljen fra bet Ubborteå, om ben bog altib tommer fra 
Setbet; men naar Scloet fortbioler ober benne fin Aortbiblelfe, 
faa tommer benne nrje 'tfortbibfclfc fra Selbet, inbirecte<bi> 
recte fra ©etbet, fom s JJiobtri)f (Sfteaftion), bcri fovjfjclltg fra 
%xoM, ber tommer birecte fra Selbet. Gmbeligen er (jer ogfaa, 
om enb i en anben Aoruanb, enbnu et 3-remffribt. %(ji jnft 
forbi benne gortbibtelfe er intenfiberc, er ben i en niv gorftonb 
$re(fcn nærmere, (in iaaban Aintmulelfe glemmeø banffeltg, 



197 

ben er for bi)b; men i etrjucrt Øteblil ^oribiblelfen fjolbeå aaben, 
er ber ogfaa !>Din(ig()eb af $relfen. 

2og er benne ^ortoibfetfe afligebet at fjcnfore unbcr $or* 
men: fortbibtet iffe at bitte bære fig felt), ©om naar en ga- 
ber gjør en @øn arbefos, faafebeå bil Setbet tfte bebfjenbe 
fig fig felb efternt tjabe bæret faa fbag. Set fan fortbibtet iffe 
glemme benne Sbagbeb, bet ()aber paa en iHcaabe fig felb, bet 
bi! iffe troenbe tjbmtjge fig nnber fin Sbagbeb for faafebeS at 
gjenbinbe fig felb, nei, bet bil, faa at fige, fortbibtet Sntet fjøre 
om fig felb, iffe bibe af fig felb at fige. 9Jten at hjælpes beb ©lem« 
fel, fan ber bog Ijeller iffe bære Sale om, ei (jetter om beb £>iætp 
af ©lemfel at flippe inb nnber s -8eftemmclfen s 3fanbføst)eb, og 
faa bære 9Kanb og (Stjriften fom anbre 9Jlænb og (Jfyriftne; nei, 
bertil er Selbet for meget Setb. Som bet bel ofte gif Råberen, 
ber gjorbe Sønnen arbeløS: bet ubbortes Jactum hjalp f)am 
fnn tibet, tjan bleb berfor iffe af meb Sønnen, tjans Sanfe 
ibetminbfte iffe; fom bet faa ofte gaaer meb en (Slffenbeé gfor» 
banbeffe ober ben gorrjabte (o: ober ben Cflffebe): ben hjælper 
iffe ftort, ben næften fængsler mere — faafebes gaaer bet bet 
fortoiblebe Selb meb fig felb. 

Senue oortbibfetfe er en Cbalitet brjbere enb ben fore* 
gaaenbe, og Ijører til ben gortbiblelfe, fom fjefbnere forefom* 
mer i SSerben. .§iin s -8tinbbør, om tjbitfen ber talteå i bet gore* 
gaaenbe, bag fjbttfen ber ingenting bar, er fjer en birfelig, 
men rigtignof omhyggelig luffet Sør, og bag ben fibber @el= 
bet ligefom og pasfer paa fig felb, befffæftiget meb eller nb* 
fplbenbe Siben meb iffe at bitte bære fig felb, og bog Selb nof 
til at elffe fig felb. ®et falber man ^nbefluttet'rjeb. Og fra 
nu af fomme bi til at fjanble om ^nbefluttetljeb, ber er lige 
iWobfætningen til llmibbelbarrjeb, og blanbt 3lnbet ogfaa, i 
Retning af Sænfning, fjar en ftor foragt for benne. 

9ften er ba et faabant Selb iffe til i SSirMigljeben, er tjan 
fltjgtet ubenfor ^Birfelig Ijeben, i Ørfenen, i ^løfteret, i Saare« 
fiften; er tjan iffe et birfeligt 9Kenneffe, paaffæbt fom 5(nbre, 
eder fom Mnbre iført bet fæbbanlige Cbertoi? %f), jo bift, f)borfor 



198 

iffe bet! 9JJen bette meb Setoet inboier b,an $ngen i, iffe en 
©jet, bet føler fjan ingen Stang tit eller r)an Ijar lært at bettunge 
ben, bjør blot f)am felt) tale berom. „S)et er bn ogfaa lun be 
reent umibbelbare 9JJenneffer — Ijbilfe unber 23eftemmelfen 
2tanb omtrent ftaae paa famme ^unft, fom SBatnet i bet førfte 
Slffnit af ben førfte SBatnbom, t)bor bet meb en fjeett igjennem 
elffbærbig Ugeneertfyeb taber s 2ttt gaae fra fig — bet er tnn be 
reent umibbelbare SDienneffer, ber flet Sntet funne l)olbe paa. 
®et er benne Strt af Umibbetbarfyeb, ber ofte meb ftor tyxæ> 
tenfion fatber fig „Sanbfjcb, at bære fanb, et fanbt Sttenneffe 
og ganfte fom man er", tjbtlfet netop er lige faa fanbt, fom at 
bet er Ufanb()eb, naar en s Mbrc, tffe ftrar. l)an føler en tegem* 
lig Stang, gioer efter. Gtljbert blot en lille Smule reflecteret 
Sefb tjar bog en goreftilling om at tbtnge ©etoet." Dg bor Tsox-- 
toiolebe er ha inbefluttet not tit at funne fjofbe enfjber Uoeb^ 
fommenbe, altfaa (M)ber, borte fra bette meb ©elbet, mebenå 
r)an ub efter er ganjte „et btrfeftgt 9Jcenneffe." $an er en ftn = 
beret SKanb, SDianb, gaber, cnbogfaa en ualminbelig btigtig 
(Smbebémanb, en refpeftabet gaber, behagelig i Omgang, 
faare milb mob fin Stone, Dmr)t>ggeftgrjeben felo mob fine 
23ørn. Dg Srjrtften? — nu ja, bet er i)an ogfaa faaban, tmibtet* 
rib unbgaacr (jan tjetft at tale berom, om fjan enb gierne feer, 
og meb en oté Oeemobig ©læbe, at t)an§ kone til Dbbrjggelfe 
beftjiæftiger fig meb bet ©ubetige. 3 SHtfe gaaer (jan meget 
fjelbent, forbi bet foretommcr Ijam, at be flefte ^ræftcr egent 
Ugen itte Oibe, tjbab be tale om. §an gjør Unbtagelfe meb en 
ganfte entclt ^ræft, øm rjbem l)an inbrømmer, at l)an Oeeb, 
fjoab f)an taler om; men (jam ønfler l)an af en anben ©runb 
tffe at l)ore, ba l)au i)ar en Avngt for at bet ffnlbe føre r)am for 
btbt. Sierimob føler ban tffe fielbent Srang til Senfomtjeb, bet 
er ()nm ett Cibéfomøbentjeb, ftunbom fom bet at aanbe, til 
anbrc Siber fom bet at fobe. 3tt ijau bar benne Siblfotnøben« 
I)eb mere cnb be flefte aøU, er ba ogfaa et Segn vaa f at ban 
er en bi)bere Matur. Obetrjobebet er Stangen til ©enfomljeb el 
Segn paa, at ber bog er Stanb i et SØienneffe, og 9Kaaleftoffen 



199 

for \pab 9tanb ber er. „Se reent pjattebe U* og !>D?eb*9)tenne* 
ffer" føle i ben @rab ingen Xrang til (icnfomljeb, at be, ligefom 
©etffabsfuglene, ftrar, bøe, blot be et Øiebfif ffutle bære ene; 
font bet lille 23am maa btéfeå i Søbn, faafebe§ beljøbe biéfe bet 
©etffabettgeå berofigenbe 93i§fen for at fnntte fpife, brtffe, fobe, 
hebe, foretffe fig o. f. b. 2ften faabet i Clbtiben font i 9ftibbet= 
alberen bar man bog opmærffom paa benne Stang til (£en= 
fontfjeb, fyabbe 9iefpeft for (jdab ben bettjber; i bore Stberé 
23eftanbig=2efffabelige gt)fer man i ben @rab for Genfomfjeb, 
at man (o, tjppertige Gptgrant!) itfe beeb at brnge ben til Sin« 
bet cnb til Straf for gotottjbete. -Tog bet er fanbt, bet er jo 
i bore £iber en gorbrrjbeffe at f)abe 2lanb, faa er bet jo i fin £>r* 
ben, at Saabanne, (Senfomfjcbenå Gilffete, fomme i Gtaåfe meb 
gorbttjbete. 

Sen inbeflnttebe Sortøibtebe leber ba tjen, horis succesivis, 
t Ximer, ber, om enb ifte lebebe for Gbigfjeben, bog fjabe 
■iftoget meb bet Sbige at ffaffe, beffjæftiget meb fit Selbå ^ot' 
f)olb til fig felb; men Ijan fommer egentligen iffe bibere. 9taar 
faa bet er gjort, naar Stangen til Genfornfjeb er titfreboftilfet, 
faa gaaer fjait ligefom nb — felb naar fjan gaaer inb til eller 
inblaber fig meb fin £one og fine 23 ørn. ©et, ber font 2@gte* 
manb gjør fjant faa milb, og fom $aber faa omfjnggelig, er, 
foruben fjanå naturlige ©obmobigtjeb og fjanå ^ligtføtetje, 
ben Silftaaelfe Ijan i fit inbeflnttebe ^nberfte fjar gjort fig felb, 
bctræffenbe fin ©bagljeb. 

2Sar bet muligt for 9?ogen at blibe 9)cebbiber i l)an$ l^nbe* 
fluttetl)eb, og man faa bilbe fige til fjant, bet er jo Stoltfjeb, 
Su er jo egentligen ftolt af 'Sit ©etb; faa bilbe Ijan bel neppc 
gjøre nogen 3(nben ben Silffaaetfe. 91aar l)an bleb ene meb 
fig felb, bilbe Ijan bel tilftaae, at ber bar -ftoget beri, men ben 
2ibenftabelig()eb, meb fjoiffen fjan§ (Eetb fjabbe opfattet fjaus 
©dagfjeb, bilbe fnart tnbbilbe fjant igjen, at bet umuligt funbe 
bære ©toltfjeb, ba bet jo netop bar ober fin (Bbagfjeb fjan for* 
tbiblebe — ret fom bar bet ifte Stoftfjeben, ber lagbe faa ufjrjre 
en 2Sægt paa ©dagfjeben, ret fom bar bet iffe, forbi I)an bilbe 



200 

bære ftolt af fit ©etb, at tjan iffe funbe ubljotbe benne 93ebtbft= 
fjeb om ©bagfjeb. — 2>itbe mon fige til (jam „bet er en beføttber« 
lig gorbiffing, en befrjnberlig Wct ftnube; tin' f»ele Uttjffen ftg» 

ger egentlig i ben 9Jiaabe, Santen flrmger fig paa; ettere er bet 
jo enbog normalt, bet er jo jitft ab ben 25ei 3)u ffal, S)u ffal gjen= 
nem ben $ortbiblelfe om ©efbet tit ©etbet. ®et meb ©bagljebett 
er ganffe rigtigt, men bet er iffe bet, ®u ffal fortbible ober; ©el* 
bet maa brtjbeå for at blibc felb, lab blot bære at fortbible ber* 
ober" — bilbe man tale faalebeé til tjam, faa bilbe Ijan i et K« 
benffabsføft Øiebtif forftaac bet, men fnart bilbe Sibenffa&en 
igjen fee feil, og faa gjør b,an igjen ©binget forfeert, inb i $or* 
tbiblelfen. 

©om fagt, en faaban ^ortbiblelfe er fjetbnere i SBerben. 
Gliber ben nu iffe ftaaenbe paa bette ^unft, blot marferjerenbe 
paa ©tebet; og paa ben anben ©ibe, foregaaer ber iffe en 
Ombæltning meb ben $ortbibtenbe, faa fjan tommer paa ben 
rigtige 93ei tjen til Sroen: faa bil enten en faaban gortbib* 
lelfe botentfere fig til en l)oicre gorm af gortbiblelfe og beb= 
blibe at bære ^snbeflnttetljeb, eller ben brvjber igjennem ubefter 
og titintetgJDr ben nbborteå £mflæbning, i l)bitfen en faaban 
iyortbibfet f)ar lenet l)en fom i et r Omcognito. 5 fibfte £itfælbe 
bil faa en faaban ^ortbiotet ftrjtte fig nb i Sibet, maaffee i 
ftore $oretagenber5 Stbførebelfe, l)an bil blibe en urolig ^lanb, 
i)bi§ Silbærelfe efterlaber fig ©bor nof, en urolig 5(anb, ber 
bil glemme, og ba bet larmer for ftærft berinbe, maa ber 
ftærfe 9Jtibler til, om enb af en anben 2lri enb be, fom Siidjarb 
III bruger for iffe at Ijore 9)iøbercn3 ^orbanbclfcr. (Hier l)an bil 
føge Wlcmfcl i ©anbfetigfjeb, maaffee i Ubfbæbclfer, l)an bil 
fortbiblet tilbage til Umibbclbarljcbcn, men beftanbigt meb 
S -Bebibft()eb om ©elbct, fom fjan iffe bil bære. S f° r fte 2ilfælbe, 
naar $ortbibfctfen botentfercé, blibcr ben STrob§, og bet bor« 
ber nu aabenbart, l)bor megen ttfanbfjeb bor laae i bette meb 
5bagl)cben, bet bliber aabenbart, l)bor bialeftiff rigtigt bet 
er, at bet førfte Ubtrtjf for £rob£ er jnft Jvortbiblelfe ober fin 
2bag()cb. 



201 



Tog lab oå til Slutning fee enbnit engang en Smule inb 
til ben Sjnbefluttebe, ber i Snbefluttetfjeben markerer paa 
Stebet. ^8edare§ benne ^nbefluttettjeb abfotut, omnibus nume- 
ris absoluta, faa dil ©efømorb blide ben %axe, fotn ligger 
Ijom nærmeft. SØiemteffer, font btsfe ere fleeft, (jade naturlig« 
dité ingen Slnelfe om t)dab en faaban ^nbefluttet formaaer 
at bære; fil be bet at bibe, bilbe be forbaufeå. Wien faa er Selo* 
morb igfen fyaren for ben abfolut ^nbeflnttebe. Saler tjan ber* 
itnob til (Sen, aabner (jan fig for et enefte SOJennefte, faa er (jan 
efter al Sanbftjnligrjeb affdænbt faa meget, efter fdænbt faa 
meget neb, at eeldmorbet ilfe refulterer af $nbeftuttetr)eben. 
(Sn faaban ^nbeftuttetfjeb meb een SOcebDtber er en t)eel Sone 
milbere enb ben abfolute. £an bil faa fanbfijuliguiié unbgaae 
Sefdmorbet. Søg Ian bet tjænbe, at l)an, juft ibet r)an fjar aab= 
net fig for en s 3(nben, fortoioler beroder, at bet er (jam, fom 
maatte tjan bog uenbelig langt Ijellere i)ade tjolbt nb i %ax&* 
fjeben, enb at (jade en SJtebbiber. Sligt bar man Stempler paa, 
at en ^nbefluttet juft er bragt til gortdiblclfe deb at fjade faaet 
en fortrolig. 2aa fan bog et Seldmorb blide 3tølgen. Sigte* 
rifl bilbe Mataftropfjen (poetice antaget, at s }?erfonen f. Gj:. 
dar Sloitge eller Seifer) ogfaa funtte dære at banne faalebeå, 
at tjan lob ben fortrolige flaae ibjel. 9)?an funbe tænle fig en 
faaban bæmonifl St)ran, ber følte Srang til at tale meb et 9)fen= 
nefle om fin Obat, og faa fucceéfide forbrugte en Slump 9#en« 
nefler; t()i at blide fjané fortrolige dar ben btéfe Søb: faafnart 
Sijrannen ()adbe ubtalt fig for l)am, bled tjan ifjjelflaaet. — Set 
dilbe dære en Cpgade for en Sigter, at fremftille benne qda(= 
fulbe Seldmobfigelfe i en Sæmonifl, ille at lunne unbdære 
en fortrolig, og i!fe at lunne tiaøe en fortrolig, løft paa benne 
maabe. 

/3) $ctt g-ortotølelfc, fortoioJet at bille »ære fig felB, £voi>§. 

Som ber bled diift, at man lunbe lalbe « Gdinbelig* 
t)eben§ gortdidlelfe, faafebeå Ian man lalbe benne {yortdidletfe 
iWanbligfjebenå. Ten er berfor ogfaa i gorfjotb til ben fore* 



202 

gaaenbc: gortbibfeffe feet unbet 33eftemmelfen 9tonb. Tlen 
faatebcå er juft ogfaa 9)canbtigbjeb bæfentlig tjørenbe urtber 53e* 
ftemmetfen tianb, mebenå Obinbetigtjeb er en tabere Stmtbjefe. 

Ten nnber «, 2 befrtebne ^ortbibtetfe bar ober fin 8bag= 
tjeb, ben ^ortbibfebe bil itfe Deere fig felt). SOten gaae§ ber bia* 
teftiff eet enefte ©fribt bibere, fommer ben faatebeå ^-ortbib* 
lebe til 93euibftfjeb om, bjborfor ijan itfe bit bære fig fett>, faa 
flaner bet om, faa er £robjen ber, tl)i faa er bet juft forbi t)an 
fortbiblet bil bære fig felb. 

Jyorft tommer $ortbiolelfe ober bet ^orbiffe eller noget 
^sorbiff, faa $ortbibletfe om bet (fbige ober fig fetb. &aa fom= 
mer Srobfen, ber egentlig er ^-ortbibtetfe beb ftjælb af bet 
(ibigc, ben fortbiblebe 9Jctébrug af bet Gbigc, ber er i Setuet, 
til fortbiblet at bitte bære fig fetb. 9Jcen juft forbi ben er <yor= 
totbletfe t>eb £>jælp af bet Gbige, tigger ben i en bi§ ^orftanb 
bet ©anbe meget nær; og juft forbi ben ligger bet 2anbe me= 
get nær, er ben uenbelig langt borte. 1>en gortbiblelfe, ber 
er ©jennemgangeu til £roen, er ogfaa beb frjætp af bet Gbige; 
beb |>iælb af bet (Sbige tjar Selbet Mob tit at tabe fig felb for 
at binbe fig felb; fjer berimob bil bet itfe begrmbe meb at tabe 
fig felb, men bil bære fig felb. 

3 benne $orm af ^ortbiblelfe er nu Stigen i s 33ebibftbjeb 
om Selbet, altfaa ftorre 33cbibftt)eb om bjbab gortbibtetfe er, 
og om, at (Sné Sitftanb er Jortbibletfe; ber er Jyortbibtctfen 
fig bebibft fom en ©jerning, ben tommer itfe fra bet Ubborte* 
fom en Siben uuber Ubborteéljeben^ £rt)f, ben tommer birecte 
fra Selbct. Dg faalcbcå er bog £rob§, i ftorbjotb til Ts-ortniu 
lelfe ober fin ©bagbjeb, en ni) Qbaltfication. 

ftor fortbiblet at bille bære fig felb, maa ber bære S3e-- 
bibftl)eb om et ucnbeligt ©elb. Tettc uenbeltge 2eto er imib- 
lerttb cgentligeu tun ben abftraftefte Jyorin, ben abftraftefte 
røuligfjeb af Sclbet. Dg bet er betle Setø ban fortoiolet bil 
bære, løåribenbe ©elbet fra etl)bevt ,uu1)ol& til en Siagt, bet- 
bar fat bet, eller losribenbe bet fra jyoreftilliugen om, at ber 
er en faaban Støagi ril. 9Seb .hjælp af benne uenbelige [yorm bil 



203 

©elbet fortoibfet raabe ober fig felt), eller flabe ftQ felt), gjøre 
ftt @efo til bet Seto, t)an bil bære, beftemme t)bab tjan i fit 
concrete @elb bil fjabe meb og f)bab itfe. §orti concrete @efø 
eller tjané Goncretton t)ar jo Sftøbbenbigtjeb og ©rænbfe, er bette 
ganffe 53eftemte, meb btéfe (Soner, s 2lulæg, o. f. 0., i benne gør* 
I)olbene§ Goncretion o. f. 0. Wien Oeb f>iælp of ben uenbelige 
gorm, bet negatioe Selb, bil l)nn førft paatage fig at banne 
bette .fiete om, for faa at faae et ©efo nb beraf fom t)an bit, 
frembragt beb §jcelp af bet negatioe ©eftrå uenbelige gorm 
— og faa bil (jan bære fig felb. 35et bil fige, ()an bil begtjnbe 
libt tibligere enb anbre SKetmeffer, ilfe beb og meb 53egt)nbel« 
fen, men „i 53egt)nbetfen" ; fjan bil itte iføre fig fit <3etb, itfe 
i bet (jam gibne ©etb fee fin Opgabe, fjan bil \)tb toiætp a f a * 
bære ben uenbelige gortn felb conftruere bet. 

SSitbe man (jabe et fælleg Sftabtt for benne gortbibfeffe, 
funbe man talbe ben Stoicisme, bog faatebeé, at man i!fe 
blot tcenfte paa tjiin @ect. Dg for nærmere at bettjfe benne 51rt 
gortbiblelfe gjør man bebft gorfrjel mellem et tjanblenbe ©elb 
og et libenbe ©etb, og bifer, t)børlebe» ©etbet, uaar bet er 
§anblenbe, fortjotber fig til fig felb, og Ijbortebeå ©etbet, naar 
bet er Sibenbe, i at libe forfjofber fig til fig felb, at gormeteit 
beftanbig er: fortbiblet at bille bære fig felb. 

Gr bet fortbiblebe ©etb en £>anbtenbe, fortjolber bet 
fig egentlig beftanbig blot ejperimenterenbe til fig felb, i fjbab 
bet faa enb foretager, Ijbor ftort, Ijbor forbaufenbe, meb Ijbor 
megen Ubljotbentjeb. 'Set erfjenber ingen Wtaqt ober fig, ber= 
for mangler bet i fibfte ®runb 2tlbor, og Ian hm fremlogle et 
©lin af Sllbor, naar bet felb ffjenfer fine (Sjperimenter fin 
allerrjøiefte Dpmcerffomfjeb. ®ette er nu en tilløiet Sflbor: fom 
ben 3;lb ^rometfjeuS ftjal fra ©uberne — faalebcå er bette at 
[fjæle fra 03ub ben ZanU, fom er Sliberen, at Qhtb feer paa 
Gn, iftebetfor fjbiffet bet fortoiblebe ©elb nøieS meb at fee 
paa fig felb, Ijbilfet nu flat fljenle l)an§ g-oretagenber ben 
uenbelige SJntereéfe og 53ett)bning, mebetté bog juft bette gjør 
bem til Gjperimenter. Xfyi om enbog bette ©elb ilfe gaaer 



204 



faabibt i Ototttotblelfe, flt bet bliber en ejberimentcret ©nb: 
intet aftebet ©elb fan bon beb at fee baa fig felt) gibe fig felt) 
mere enb bet felt) er; bet bliber bog ©eføet forft og fibft, i 
2etbforboblelfen bliber bet bog til l)berfen SOiere eller 9)iinbre 
enb Selbet. $orfaabibt arbeiber ©elbet, i fin fortbiblebe ©træ- 
ben for at bide brerc fig felb, fig inb i lige bd SKøbfatte, bet 
bliber egentltgen intet ©etb. £er er i ben fjcle Sialefttf, in* 
benfor ()bilfen bet (janbier, intet $aft; l)bab Sclbet er, ftaaer 
i intet £)ieblil faft, bet er, ebig faft. 2)en negatibe Sorm af ©el* 
bet nbober ligefaa meget ben lofenbe, fom ben binbenbe 2Kagt; 
bet fan ganffe bilfaarligt Ijbert Øtebltf begrjnbe forfra, og I)bor 
længe enb een %anh forfulgtes, ben i)ele ftanbling er inbenfor 
en £u)potl)efe. Set er faa langt fra at bet IvjffeS Selbet mere 
og mere at blibe fig felb, at bet blot mere og mere bliber aaben» 
bart, at bet er et Ijbpotljetiff ©efø. Selbet er fin egen £>erre, ab> 
folnt, fom bet Ijebber, fin egen §erre, og jnft bette er gor* 
tbiblclfcn, men ogfaa l)bab bet anfeer for fin £t)ft, fin 9h)belfe. 
Tog forbiéfer man fig beb et nærmere (Ifterft)tt let om, at 
benne abfotnte .vSerffer er en ttongc nben Sanb, l)an rcgjerer 
egentltgen ober ^ntet; Ijanz Silftanb, l)an§ .'perrebom nnber» 
ligger ben ^ialetttf, at i etljbert £ieblif Oprøret er Segitimi* 
tet. 3)ette beroer nemlig til ft)bcnbe og fibft bilfaarligt paa ©el= 
bet felb. 

3)ct fortbiblebe ^clb bygger altfaa bcftanbigt hin £uft* 
caftelter, og fægter bcftanbigt blot i Snften. Tct feer brillant 
nb meb alle biffe e£berimcnterebe £t)ber; be fortrylle et Øie* 
blif fom en ofterlanbff Sigtning; en faaban ©elbbeljerffelfe, 
en faaban Uroffcltgljeb, en faaban SItararj o. f. b., grænbfer 
næften til bet fabelagtige, o.a, bet gjøt ben rigttgnof; og til 
©mnb for bet §elc ligger ogfaa Rittet. 3elbet bil fortbiulet 
unbc ()elc Silfrebsftiflclfcn af at gjore fig til fig felb, at nb' 
bille fig felb, at bære fig felb, bet bil liabe 2®ren af bcttc bigtc* 
riffe, mefterligc SInfæg, l)borlcbes bet l)ar forftaact fig felo. 
Cg bog er bet i fibftc Wrnnb en Waabc l)bab bet forftaaer beb 
fig felb; lige i bet Cicblif, (jbor bet fmteå at bet er aCernær« 



205 

meft ueb nt fjabe Sugningen færbtg, fan bet biKaarftgt tøfe 
bet §ete op i ^ntet. 

(£r bet fortbiblenbe ©etb en Stbenbe, er Sortbibfetfen 
bog : fortbiblet at bitte bære fig felt). Sftaaffee ftober et faabant 
erberimenterenbe ©etb, ber fortbiblet bit bære fig felt), ibet 
bet foreløbigt orienterer fig i fit concrete ©etb, paa en etter 
anben SSattffeligT^eb, Sftoget bbab ben Gffjrtftne bilbe fatbe et 
®or3, en ©runb=5fabe, benne bære nn en tjbilfen. Set negatibe 
©etb, ben nenbetige gorm af ©elbet, bit maaffee førft fofte 
bette reent bort, tabe fom bar bet ilte. tit, iffe bibe af bet at 
fige. s Men bet (rjffeå tffe, faabibt ftræffer beté gærbigbjeb i at 
erberimentere iffe, enb iffe beta gærbigbeb i at abftraljere 
ftræffer faabibt; brometfjiff føler bet nenbetige, negatibe ©etb 
fig nagfet tit benne ©erbitut. Set er attfaa fjer et tibenbe ©etb. 
£>borfebeå bifer nu fig gortbtbletfen ber er, fortbiblet at bitte 
bære fig fefb? 

©ee, ber er i bet goregaaenbe fremftittet ben gorm af 
gortbibtetfe: at fortbible ober bet ^vorbiffe etter noget ^orbiff 
faatebeå forftaaet, at bette i ©runben er, ogfaa bifer fig at 
bære, at førtbibfe om bet (huge, o: iffe at bitte tabe fig trøfte 
af og b)etbrebe beb bet Sbige, at anffaae bet ^orbiffe faa bøit, 
at bet (Sbtge ingen Strøft fan bære. 9Jcen bet er ogfaa en gorm 
af ^ortbibletfe, bet iffe at bitte fjaabe paa 9Jtnfigr)eben af, at 
en jorbiff s JJøb, et timeligt ®ori fan bæbeå. Set bil nu benne 
gortbibtelfe, ber fortbiblet bil bære fig felb, iffe. §at fjan for- 
bilfet fig om, at benne ^æl i Sjøbet (fibab enten bet nu bitte* 
lig er faa, etter tjan» fiibenffab gjør at bet er barn faa) nager 
faa bt)bt, at t)an iffe fan abff taljere fra ben*), faa bil t)an ebigt 



*) 9J{an bil forobrigt, for bog at minbe berom, r)er, juft fra bette <Srjn&= 
jnmft, fee, at Sfteget af Set, fom i Serben pt)itte§ ub unber 9cabn af 9iefig= 
narion, er en ?(rt g-ortbiblelfe, ben, fortbiblet at bille bære fit abftrafte ©elb, 
fortbiblet at bille fjabe itol i bet ©bige, og bermeb at fmtne trobfe eller ignorere 
Sibelfen i bet $orbiffe og timelige. 9}efignationenå Sialefttf er egentlig 
ben: at bille bære fit ebige <3elb, og faa i |>enfeenbe til noget SSift, Jjbori ©elbet 
liber, iffe at bille bære fig fefo, troftenbe fig beb, at bet bog maa fatbe 6ort i 



206 



ligefom oøcrtage ben. £an forarges paa faa ben, eller rettere, 
t)an tager af ben Slnlebning tit at forarges paa tjele Siløcerel* 
fen; fjan tril faa tittrobs bære fig felo, iffe tittrobs for ben Oære 
fig feto uben ben (bet er jo at abftratjere fra ben, og bet fan fyan 
iffe, eller bet er 53eøægelfen i Retning af 9tefignationen), nei 
§an tril tiltrobs for etter paa Srobs mob f)efe Sitøæreffen Oære 
fig feto meb ben, tage ben mcb, næften trobfenbe paa fin Ooal. 
%{)i fjaabe paa 9)httigb,eb af §i æ ^P/ if ær oa i ^' ra f t a f oe * ^°' 
fnrbe, at for ©nb er $ttt muligt, nei, bet Oil l)an iffe. Og føge 
ftjælp tjos nogen Stnben, nei, bet bit (jan for %\t i ^erben iffe, 
fjan oil rjetlere, om faa ffnlbe oære, meb atte §eløebes Qøater 
oære fig felt) enb foge ••pjætp. 

Cg fanbeligen bet er bog juft itfe faa ganffe fanbt, "Jet 
ber tales om, „at bet ba folger af fig feto at en Sibenbe faa 
gjerne bit rjjæfyes, naar blot 9?ogen fan bjæfpe l)am" — bet 
er langtfra faa, om bet SOtobfatte enb iffe attib er faa fortøio» 
let fom l)er. Sagen er benne. Gn Sibenbe t)ar gierne een eller 
flere liOiaaber, paa fjøitfe tjan fnnbe ønffe at hjælpes. 931iøer f)an 
faalebes hjulpen, \a faa oa (jan gierne hjælpes. Xtfen naar bet 
i bobere ^ovftanb blioer Stibor meb at ffnlle hjælpes, ifær ba 
af en gniere, eller ben §øiefte — bette ?)bmi)genbe at maatte 
tage mob hjælpen ubetinget paa entjøer 9Jiaabe, at blioe fom 
et yntet i „£iæfperens" .§aanb, for l)øem 5flt er muligt, eller 
blot bet at maatte bøie fig for et anbet 9Jtcnneffe, faalænge 
man føger hjælpen at maatte opgiue at oære fig felt) : o, ber er 
Oiftnof megen, enbog laugøarig og qoalfulb Sibelfe, i hjøilfen 
bog iffe (Seldet ømmer fig faalebes, og fom bet berfor i ©runben 
foretrreffer meb s -J3ibet)olb af at Oære fig felo. 



(iuigfjeben, og berfor menenbe fig berettiget til iffe at obertage bet i 1imeiig= 
Ijebcn, Gelbct Dit, ffjønbr libciibc beruuber, bog iffe gførc bet ben 3nbrøm= 
melfe, at bet Ijorcr meb ti( 2eloet, bet er, bog iffe froenbc bbmrjge fig ber= 
uubcr. Wefignarion betragtet fom gfortbiofelfe er faalebes bæfentlig forffiellig 
fra: foriblblet iffe at bille nære fig felo, tlji ben bil fortoiblet bære fig felb, bog 
meb Unbragelfe af et (Snlelt, i ©enfeenbe til imiifet ben fortoiulet iffe bil 
bcere m felb. 



207 



9)?en jo mere ^?enibftf)eb ber er i en faobart 2ibenbe, fom 
fortoiutet bil bære fig felt), bcfto mere botentferer gortbib* 
leifert fig ogfaa, og blioer bet bæmoniffe. Tete Dprinbetfe er 
gjerne benne. (St ©etb, ber fortumlet bil bære fig felt), ømmer 
fig i en eller artben ^iinagtigrjeb, ber nn engang iffe laber fig 
borttage eller abftille fra fjanS concrete ©etb. 3 ll ft ptta benne 
Clbal tafter rjan faa l)cle fin Sibenffab, ber tilfibft bliber en 
bcemoniff 9tafen. Dm bet nu bar faa, om ©nb i Rimtene og alle 
(Single tilbobe fjant at fjiælpe r)am af bermeb, nei, nu bil (jan 
iffe, nu er bet for filbigt, (jan fjabbe engang gjerne gibet 2tlt 
for at blibe benne Obal qbit, man lob fjarn bente, nu er bet 
bagefter, nu bil rjan fjeffere rafe mob 2Ilt, bære ben af fjele S8er* 
ben, af Sifbærelfen gorurettebe, (jbem bet juft er af SStgtig* 
tjeb at baéfe paa at Ijatt tjar fin Obal t>eb .fmanben, at 3*tgen 
tager ben fra tjam — tlji faa tan Ijan jo iffe bebife og ober* 
bebife fig felo, at Ijan fjar 9tet. Tette fætter fig tilfibft faaban 
faft i §obebet paa tjam, at rjan af en ganfte egen ©runb er 
bange for Sbigfjeben, at ben nemlig ffal [fifle fjant af meb rjan§, 
bæmoniff forftaaebe, ucnbelige fortrin for anbre IDcenneffcr, 
rjan§, bæmoniff forftaaet, 33erettigelfe til at bære ben rjan er. — 
2ig felo bil Ijan bære; (jan begtjnbte meb ben uenbelige s iib-- 
ftraftion af ©elbet, og nu er Ijan tilfibft blebet faa concret, at 
bet bilbe bære en Umnligljeb i ben g-orftanb at blibe ebig, og 
bog bil Ijan fortbiblet bære fig felb. O, bæmoniffe 9lfftnbigrjeb, 
rjan rafer allermeeft Deb kanten om, at (Soigrjeben funbe faae 
ifinbe at tage fjanå (Henbigrjeb fra Ijam. 

Tenne 9Xrt gortbiblelfe feeé fjelbent i SSerbert, faabanne 
©fiffelfer foretomme egentligen furt Ijoå digterne, be birfelige 
at fige, ber altib laane bereå <3fabninger ben „bæmoniffe" 
^bealitet, bette Drb taget i reen græff gorftanb. ^tniblertib fore« 
fotnmer en faaban gortbibtelfe bog ogfaa i ^irfetigfjeben. 
^bittert er faa ben tilfbarenbe Ubborteéfjeb? %a, bet er ingen 
„tilfbarenbe", fom ba en tilfbarenbe Ubborteåfjeb, tilfbarenbe 
til ^nbeffuttettjeb er en Setbmobfigetfe; tfji er ben tilfbarenbe 
er ben \o aabenbarenbe. 3Dcen Ubborteåfjeben er fjer bet atbeleå 



208 

Sigegrjlbige, fjer (joor ^^eifuttetfjeben, efter fjøab man fnnbe 
tafbe en ^ttberligfjeb ber er gaaet i s -8agfaaå, er faa oøer^ 
»eienbe 3)et, ber maa paaagteå. 3)e tat>e[te former af $or= 
toiøleffe, f)øor ber egentfigen ingen ^Ti^rfigfjeb »ar, og f)»or 
ber i etfyøert Siffælbe fintet oar at fige om ben, be laDefte 5or» 
mer af ^ortøiøfelfe maatte man fremftilfe beb at beffriøe etter 
»eb at tale 9coget om faabanne S-ortøiøtebeå Ub»orte»f)eb. 
9)cen jo mere aanbefig Jortoiolefjen btiøer, jo mere Jinber= 
ligtjeben bfioer en egen S -Jkrben for fig i ^^oeffnttetfjeben, 
befto tigegt)fbigere er bet meb bet Ubøortes, tjøornnber ^ox' 
tøiøfeffen ftjnter fig. 9Jcen netop jo mere aanbefig gortoiø-- 
feffen bfioer, befto mere er ben felø opmærffom paa meb bæmo= 
niff SHøgt at fjotbe gortøiotetfen inbeffnttet i 3^oef(nttetf)cben, 
og befto mere opmærffom berfor paa at fætte bet Ubøortcå i 
^nbifferenté, gføre bet faa libettibefigt og figegt)fbigt fom mn= 
ligt. ©om i DoertroenS ^ortætfing Srofben forfoinber gjemtem 
en SRift, IjøUfen £>ngen !an fee, faalebeé er bet gortøiølelfen, 
netop jo mere aanbefig ben er, befto mere magtpaafiggenbe 
at boe i en Uboorteåfjeb, bag fyøifren orbentligøité 3ngen øifbe 
fafbe paa at føge ben. 'Senne Stjitftfjeb er juft noget s }ianbe= 
ligt, og et af ©etrijggeffes^Jiibferne for at fitfre fig at tjaøe 
figefom bag ^irteligfjebcn et Snbelntfe, en Æerben nbefnf= 
fenbe for fig felt), en $erben, f)øor bet fortøiølebe Sefo raft 
løg og tantaliff er beffjæftiget meb at øifle »ære fig fel». 

9Si begpnbtc (a 1) meb ben laøefte $orm af gortøiøleffe, 
fom fortøiølct itfe »il »ære fig felø. "Sen bæmoniffe <yortuio 
lelfe er ben meeft potcntferebe af ben gortøiøfeffe, ber fortoio 
let »if »ære fig fefø. Xennc 3-ortøiofeffe »il enb iffe i ftoifl %ox- 
gabeffe i fig felø og ©cføforgnbeffe »ære fig fcf», »if iffe fom 
ben, »iftnot løgnagtigt, men bog i en øté ft-orftanb efter fin 
3nfbtommenf)eb »ære fig felø; nci, ben øil i bab til £it»æ- 
reffen »ære fig felø, øærc fig fcfo efter fin (ilenbigfjeb; ben »if 
enb itfe i Xrob^ eller trobfigt, men paa £robé bære fig felø; 
ben »if enb itfe i Srobå riøe fit 2e(o Iø3 fra ben Sflaqt, ber fatte 



209 



bet, ben bit paa £rob» paanøbe fig ben, paatrobfe fig ben, t>tt 
af SJJatice f)ølbe fig til ben — og bet forftaaer fig, en onbffabs* 
fnlb Snboenbing maa jo ogfaa for 2Ut pasfe paa at fjotbe fig 
til ©et, fjborimob ben er gnbbeitbmgett. Ten mener, oprørenbe 
fig mob fjete Sifbærelfen, at fjabe faaet et 93ebité mob benne, mob 
benneg ©obt)eb. ®ette Seoiiå mener ben [yortbiblebe fig felb 
at bære, og bet er bet b]an bil bære, berfor bil f)an bære fig felb, 
fig felb i fin Cbal, for meb benne Gbal at proteftere fjele %il- 
bærelfen. Rebene ben fbagt gortoibtenbe ^rttet bil Ijore om, 
b]t>ab Troft (ibigfjeben f)ar for (jam, faa bil en faaban S'ortuiD- 
let Ijeller ^ntet Ijøre berom, men af en anben ©rnnb : juft benne 
£røft bilbe jo bære fjanå Unbergang — fom ^snbbenbing mob 
^ele Sitbæretfen. Tet er, for at beffribe bet bittebligt, fom l)bis 
ber for en forfatter inbføb en Sfribfeil, og benne bleb fig be- 
bibft fom faaban — maaffee bar bet bog egentligen ingen geit, 
men i en langt f)øiere gorftanb et bæfentligt 9fteb(jcnfiørenbe 
i tjete gremftillingen — bet er fom ()bté nit benne 2fribfei( 
bilbe gjøre Oprør mob forfatteren, af ^>ab til fjam formene 
Ijam at rette, og i banbittig Srobå fige til f)am: nei, jeg bil iffe 
ubfletteé, jeg bil ftaae fom et S -J>ibne mob Tig, et 5?ibne om, at 
Tui er en maabelig forfatter. 



S. HierfegaatD. XI 14 



$uM aflmt 



f$ortt»it)IeIfe er ®tjnben. 



14* 



A. 

fjortuitfelfe er Srjnben. 



>rjnb er: for Qhib, eller meb tforefttUingen om 
©nb fortbiblei i!fe at dille t»ære ftg felt), eller for« 
tt)it)let at ttitle t)cere fig felt). Srjnb er faatebeå ben po* 
tentferebe ebagljeb eller ben potentferebe Srobå: @t)nb er 
^otentfationen af SfortbtbMfe. Set fjborpaa Gftertrrjffet lig* 
ger, er: for ©nb, eller at ©ubå=goreftittirtgen er meb; bet, 
ber bialeftiff, etrjtff, reltgteuft gjør Smib til f)bab Surifterne 
falbe „qbalificeret" $ortbiblelfe, er ©ubå^oreftitlingen. 

©fjønbt ber i bette Slffntt, minbft ba i A, iffe er $lab§ 
til eller eteb for bfrjdjologiff ©tilbring, maa bog (jer fom bet 
meeft biateftiffe (£onfinium mellem gottbiblelfe og ©rjttb an* 
føre§, rjbab man funbe falbe en 3)igter=@rjftenty i Retning af 
bet 9Migieufe, en Grjffenté, ber t)ar noget tilfælled meb 9te= 
fignationené gortoiDtelfe, fim at ©ub3=3'øreftitlingen er meb. 
(in faaban Stgter*@jiftenfé bil, rjbab ber feeå af kategorierne^ 
(ionjunftion og ©rifling, bære ben eminentefte ^igter^rjftenté. 
(Sljriftelig betragtet er (trobé al 3(§ftr)etif) enljber 3)igter=<5r> 
ftentå ©t)nb, ben ©tmb: at bigte iftebetfor at oære, at forfjolbe 
fig til bet ©obe og ©anbe gfennem $J3tjantafi iftebetfor at bære 
bet, bet er, erjftentielt ftræbe at bære bet 2)en ©igter^rjftentå, 
om {pilten bi tjer tale, er beri forffjellig fra gortbiblelfe, at 
ben fyar ®ub§=5-oreftillingen meb fig, eller er for @ub; men 
ben er urjrjre bialeftiff, og fom et uigjennemtrængeligt bialef- 



214 



tiff SBirbar oder, om (idordibt ben bimfeft er fig bedibft at dære 
<2rntb. (in faaban Digter fan f)ade meget bt>b retigienl Urang, 
og goreftillingen om ©ub er meboptaget i Ijanå Tyortdidtelfe. 
£>an elifer ©nb ober W.t, ©nb fom er fjatn fyan§ ene[te Xrøft 
i Ijanå fjcmmcttge Odat, og bog eliter f)an Odalen, ben dit b,an 
iffe flippe. £>an dit faa gierne bære fig feld for ©nb, bog iffe 
i §enfcenbe tit bet fafte tyuntt, fjdori Seldet tibcr, ber dit rjan 
fortdidtet iffe dære fig fcld; f)an (jaaber paa at lidigf)eben dit 
tage bet bort, og t)er i Simetigfjeben fan fjan, (jdormeget fjan 
enb liber bernnber, iffe bcf lutte fig til at odertage bet, iffe tro-- 
enbe rjbmtjge fig bernnber. Og bog debblider tjan at forfjotbe 
fig til ©nb, og bettc er (jan! enefte Saligfjeb; bet dilbe dære 
tjam ben ftørfte 9iæbfcl at ffulle nnbdære ©nb, „bet dilbe dære 
ril at fortdtdle oder"; og bog tiltaber t)an fig egentligen, men 
maaffec ubcdibft, at bigte ©nb en lille ©mule anbertebe§ enb 
©ub er, libt mere a la en fjerttg Råbet, fom altformeget føier 
SBarncts — enefte Onffe. Som @n ber bled nfrjffefig i Gslffob, 
og berdeb bled digter, lidfaligt prifer GffføbenS Srjlfe: faalebe» 
blider (jan 9teligieufiteten3 Digter, £>an bled nlrjffefig i 9te- 
tigienfitet, ()an forftaaer bnnfelt, at bet ber forbreé af fjam er 
at flippe benne Odal, o: troenbe at rjbmrjge fig nnber ben og 
odertage ben fom fjørenbe meb til Setoet — tr)t fjan dit l)olbe 
ben nbe fra fig og jnft berdeb fjofber 'r)an ben faft, ffjønbt t)att rig* 
tignof (l)dab ber, fom tjbert Orb af en g-ortdidlet, er bagdenbt 
rigtigt og altfaa at forftaae omdenbt) mener, at bettc ffal bett)be, 
at ffille fig af meb ben, faa gobt fom muligt, at flippe ben, faa 
gobt fom bet er et 5Dcenncffe muligt, i'ten troenbe at odertage 
ben, bet fan l)an iffe, bet er, bet bil ban i fibfte Aovftanb iffe, 
eller, (jer enber fjanS oeld i ©unfelrjeb. Wen fom liiin Digters 
SBeffttbelfe af titffod, faalebeS r)ar benne $tgter§ ©effribelfe 
af bet Weligienfe en gortrtjUelfe, et Irjriff ©bing, fom ingen 
SSgtemanbå og ingen 83elærbærbtgr)eb§. ®et er (jetter iffe ufanbt 
l)dab l)an figer, ingenlnnbe, b/tné gfremftiumg er juft l)an§ Inf- 
ligere, (jan* 6ebre >g. ban er i Aorljolb til bet Stettgieufe en 
nfrjffelig lilifer, o: l)an er iffe i fneng gorftanb en troenbe; ()an 



215 



tjat fint bet gørfte af Srøcn: Sortoiøtetfen, og i ben ett bræn» 
benbe Sængfel efter bet Stcligieufe. f)an3 Slottifion er egent« 
tigen benne: er rjan ben Slalbebe, er Reelen i $jøbet Ubtrrjffct 
for, at rjan ffal bruget til bet Døerorbenttige, er bet for Ghib 
ganffe i fin Orben meb bet Cøerorbenttige, tjan er bteOet? 
eller er Reelen i Stjøbet Set, rjan ffal rjbmrjge fig nnber, for at 
naae bet almene 9Jienneffeiige? — Sog not rjerom, jeg fan 
meb Sanbtjebené (I-ftertrt)f fige: tit fjOem tater jeg? (Saabanne 
pfrjefjøtogiffe Unberføgetfer i n ,e potente, tjøo brrjber fig om 
©ligt; bc Wintberger»53ilteber, fom kræften mater, fan man 
bebre forftaae, be ligne %VLt og Gnrjøer, ffnffenbe, £folf fom be 
ere fteeft, og, aanbetigt forftaaet, ingenting. 



Sførfte fXapxteL 

©rabationente t 23etubfti)eben om ©etrjet. 
(SSeftemmclj en : for ®ub.) 

£5 bet foregaaenbe UCffntt er ber ftabigt efteroiift en ®raba= 
tion i 33eOibftt)eb om Seløet; førft fom Uøibenfjeb om at Ijaøe 
et eøigt Selø (C. B. a.), faa en S3iben om at fjaøe et Seto, 
rjøori ber bog er noget (iøigt (C. B. b.), øg fjerinbenfor («. 
1. 2. fi) bteø igien efterøiift ©rabationer. Senne tjete betragt« 
ning maa nu biateftiff øenbeå paa en nrj 9Jcaabe. Sagen er 
benne. Sen ©rabation i ©eøibftrjeben om Setøet, øi tjibtif tjaøc 
befffæf riget o§ meb, er inbenfor ^eftemmetfen: bet menneffe« 
lige Setø, etter bet Setø, rjøté 9Jiaateftof er 9)knneffet. 9Jcen en 
nt) Cøatitet og døatification faaer bette 2efø berøeb, at bet er 
Setøet lige oøer for Qhtb. Sette 2etø er iffe mere bet blot men« 
neffelige 2elø, men er, (jøab jeg, tjaabenbe iffe at bliøe mté= 
forftaaet, øitbe falbe bet t()eologiffe 2etø, Seløet lige oøer for 
@>ub. Og fjOilfen uenbetig Realitet faaer Seløet iffe øeb at 
øære fig beøibft at øcere til for &ub, øeb at bliøe et menneffetigt 
2etø, tjbté 9Qtaateftof er &ubl ©n Røgter, ber (fjøté bette øar 



216 

muligt) er Selb lige oOer for Stjøer, er el meget laøt Setø; en 
føerffer, ber er Selb lige ober for Srcetle, ligelebeé, og egenttigen 
intet Setø — tl)i i begge Xilfætbe mangler ber SOiaaleftoI. barnet, 
ber I)ibtil blot tjar fjabt gorælbrcnes Xtfaatcftof', btiøer Setø 
oeb fom SOtanb at faae Staten til 93taale[tot; men t)øilfen uen« 
belig accent falber ber paa Setøet Oeb at faae Ohib til 9J?aale< 
ftof! 9Jtaalcftoffen for SetOet er altib: fjbab ©et er, lige oOer for 
fjbilfet bet er Selb, men Slette er jo igjen definitionen paa 
fjbab „Xttaaleftof" er. Som man fun fan abbere een§artebe 
Størrelfer, faalebeé er enf)0er Sing qOalitatiOt Set, l)0ormeb 
ben maaleå; og Set, ber qøalitatibt er benå 9Jcaateftof, er et()if! 
ben§ ØKaal; og 9)iaaleftoffcn og 9)caalet er qOalitatiOt Set, 
9toget er, meb Unbtagelfe ba af ^orljolbet i ^-riljebeng 93erben, 
tjøor imiblertib @n Oeb ifte qOalitatiOt at Oære Set, fom er t)an§ 
Maal og tjané ^Jiaaleftof 1 , felo maa Ijabe forffytbt benne ®i§« 
qoalification, faa 3)taalct og 9Jiaaleftoffcn bog — bommenbe 
blioer ben famme, gjør bet aabenbart, I)0ab bet er tjan iffe er, 
Set nemlig, fom er fjaué Wlaai og SDiaalcftof. 

Set Oar en meget rigtig Xante, til tjbilfen faa ofte en æl< 
bre Sogmatif reenrrerebe, mebené en fenere Slogmatif faa 
ofte obtjofbt fig oOer ben, forbi ben mauglebe gørftanb berpaa 
og Sanbé berfor — bet Oar en meget rigtig Xante, om ber 
enb ftunbom gjorbeå forfcert ^(nOenbelfe af ben: at Set, ber 
gjorbe Stjnben til bet grbgtclige Oar, at ben Oar for ©nb. Seraf 
beøifte man faa ^eloebeéftraffeneg (Sbigtjeb. Senere bleO 
man Høgtig, og fagbe: Stjnb er Srjnb; Srjnben er iffe ftDrre, 
forbi ben er mob ©nb eller for ©ub. SSefønberligt! felo $511« 
rifterne tale om qOalificerebe gorørrjbetfer, felo Csitrifterne 
gjore Aørffjet, om en Sorbrnbelfe f. ©5. er ubøbet mob en (£m> 
bebsmanb, eller mob en ^rioatmanb, gjore Tvorffjel i Straf 
for et Jvabermorb og et alminbcligt 9Jiorb. 

9?ei, beri fjaobc ben ælbre Sogmatif 9Jet, at bet ai Stjn« 
ben oar mob Wnb, ucnbelig botentferebe ben. Aeilen laae i, 
at man betragtebe Wnb fom noget Ubborteå, og i, at bet Oar, 
fom om man antog, at ber hm ftunbom fi)nbcbc3 mob ©nb. 



217 

9)cen ©nb er iffe noget Ubbortes i ben Sforftcmb fom en $J5øli. 
ttBeijent. £et bet maa feeå paa, er, at ©eføet f)ar goreftifltngen 
om &ub, og at bet faa bog iffe Oil fom I)an bit, faa bog er utpbigt. 
(Si jetter er bet fun ftnnbom ber ftmbeé for ©nb; tlji enrjber 
Srjnb er for ©ub, eller rettere, Ter, ber egenttigen gfør ben 
menneffetige @ft)lb tit ©rjnb, er, at ben ©frjlbtge tjatib^ 33cbibft< 
bebcn om at bære til for ©ub. 

gortøMelfen potentfereå i ^or^olb til 53ebibftf)eb om ©el« 
bet; men Selbet potentfereå i gortjolb til 9Jiaateftoffen for 
Setøet, og nenbeligt naar ©nb er 9)iaateftøffen. %o mere ©ubS* 
^oreftifling, jo mere S.el'o; \o mere 2etb, jo mere ©ubå^'øre* 
ftilling. {vorft naar et 2efb, fom bette beftemte enfelte, er fig 
bebibft at bære til for ©nb, forft ba er bet bet nenbclige Selb; 
og bette 2etb frjnber faa for ©nb. §ebenf!abeté Setbbtfffjeb 
er berfor, rrob* 9Cft fjbab ber fan figeé om ben, bog iffe nær 
faa qbalificeret fom (£l)riftenf)cbenå, forfaabibt ogfaa fjer er 
2elbifff)eb; tl)i Rebningen bjabbe iffe fit 2elb lige ober for 
©nb. Rebningen og bet naturlige ^enneffe tjat bet blot men* 
neffelige Sefb fom SJJaaleftof. -Stolt fan berfor bel tjabe 9tet i 
fra et (joiere Srmspunft at fee §ebenf!a6et liggenbe i ©rjnb, 
men .Sjebenffabets 2tmb bar egentlig ben fortbiblebe Ubi* 
benfjeb om ©nb, om at bære til for ©ub; bm er: „at bære uben 
©ub i 9Serben. /y gra en anben 2ibe er bet berfor fanbt, at 
.Rebningen iffe i ftrengefte 'J-orftanb frmbebe, tfji ban frmbebe 
iffe for ©nb; og al ©t>nb er for &ub. ©et er frembeleå ogfaa i 
een gorftanb ganffe bift, at mange ©ange er en §ebning bjutpet 
til at flippe \aaban upaaflageligt gjennem ^erben, juft forbi 
Ijanå pelagianff4etfinbige goreftiumg frelfte f)am; men faa 
er t)anå ©pnb en anben: benne pelagianff4etfinbige Cpfattelfe. 
Derimob er bet paa ben anben <2ibe ogfaa ganffe bift, at man* 
gen ©ang er et SDlenneffe, fuft beb at bære ftrengt opbraget i 
Gbriftenbom, i en bté gorftanb fttjrtet i ©rjnb, forbi ben bjele 
crjriftelige 2tnfruelfe bar b,am for alborlig, ifær i en tibligere %ib af 
tjans Sit); men faa er bog i en anben g-orftanb bette igfen noget 
til Sjælp for l)am, benne bpbere ^oreftilling om, fyMb @rjnb er. 



218 

Srjnb er: for ©ub fortøiblct iffe at øitte nære fig felo, 
eller for ©ub fortbiblct at Ditte bære fig felo. 9Ken er benne 
definition, om ben enb i onbre £>enfecnbcr bog maaffee inb= 
rømmes at fjabe fine fortrin (og beriblanbt bet bigtigfte af 
alle at Oære ben enefte ffriftmæéfige; tr)i Sfriften befinerer 
altib ©rjnb fom Ult)bigt)cb), er ben iffe for aanbelig? dertil 
maa forft og fremmeft fbarel: en definition af 2rmb fan albrig 
Oære for aanbelig (naar ben ha iffe btioer faa aanbelig, at ben 
afffaffer Svmb); irji ©rjnb er jitft en SBeftemmelfe af s 2(anb. 
Dg bernæft: f)Dorfor ffnlbe ben ba oære for aanbelig? gorbt 
ben iffe taler om 9Jiorb, Sobert, Utugt o. S).? Støen taler ben 
ba iffe berom? lir bet iffe ogfaa en ©elbraabtgfjeb mob @ub, 
en Ulrjbigrjeb, ber trobfer (jan3 93ub? SOten berimob, naar man 
i at tale om 8i)nb fun taler om faabanne ©rjnber, glemmes 
faa let, at alt Sligt faaban til en Dis ©rab, menneffelig talt, 
fan Oære i fin Crben, og bog bet fjele 2io 2vmb, ben bcfjenbte 
2lrt Srmb: be glunrenbe Safter, ©elbraabigrjeb, ber enten 
aanbløft eller fræft forbtiøer etter Oi( Oære uoibenbe om, i l)Oilfen 
uenbelig langt bt)bere gorftanb et menneffeligt 2elo er ©nb 
forpligtet i Stjbigljeb betræffenbe ()Dcr bete fønltgfte Snffe og 
£anfe, betræffenbe 2t)bf)øretf)eb til at opfatte og 93itfigr)eb 
til at følge fjbert bet minbfte &\\U SSinf om, t)bab l)an§ SSittie 
er meb bette Selo. fijobetå <2t)nber er bet laocre Seltrå 2elo= 
raabigtjeb; men l)Oor ofte ubbriøeé iffe een -TjæDet Oeb Tjæ = 
befené ftjælp, og bet 2ibfte bfioer bærre enb bet Tvorfte. 21)i 
faalebeg gaaer bet jo juft til i ^erbcn: forft ftmber et 9J?en> 
neffe af Sfriibctigljeb og ©bagrjeb; og faa — ja faa maaffee 
lærer f)an at flrje til ©ub, og Ijjælpes' til Kroen, ber frclfer fra 
a( 2nnb; men berom tale bi nu iffe (jer — faa fortoiolcr tjan 
ober fin ©bagljeb, og btioer enten en SJSljarifæer, font fortbiblei 
briber bet til en bil legal SKetfærbigrjeb, eller (jan fortbiblei 
ftrjrter fig i Srjnben igjen. 

definitionen omfatter berfor oiftuof enrjber tæutelig og 
enrjber birfelig Aornt af ©tjnb; ben ubrjæber bog oiftuof rigtigt 
bet l'lfgjørenbe, ai Srjnb er Aortoiolelfe (ll)i Srjnb er iffe .s; job 



219 



og 531ob§ s i*ttbf)eb, men er 9tattbett§ ©amttjHe ben), og er: 
for 05ub. Som ©efhtttton er ben 93ogftabregning; bet bttbe 
i bette titte ©frift bære paa urette 2teb og beéuben et %ot> 
føg, fom mnatte mtélrjffes, fjtoté jeg bttbe begrjnbe paa at bc* 
ffribe bc enfelte ©tmber. ftobebfagen er fjer blot, at Xefini- 
tionen fom et Diet omfatter alle former. Dg bet gjør ben, t)bi(= 
fet ogfaa fan fee§, naar man gjør IJSrøbe paa ben tieb at ftitlc 
SKobfætningen, definitionen paa: £ro, efter fjbiffen jeg i tjefe 
bette 2 toft ftrjrer fom efter bet fiffre 2ømærfe. %xo er: at 2ef= 
bet i at bære fig felb og i at bille bære fig felt) gjennemfigtigt 
grunber i ©nb. 

DJien bette er ofte nof blebet oberfeet, at SOiobfætningen 
til Srjnb ingenlunbe er 2)t)b. ©ette er en tilbeefé Ijebenff 33e- 
tragtning, fom nøies meb en blot menneffetig SOJaaleftol, fom 
netop tffe v>eeb, t)bab Stmb er, at al 2t)nb er for ©nb. Sftei, 
$)tobfætningen tit Stjttb er Xro, fom bet berfor r)eb= 
ber 3iom. 14, 23: Sltt f)bab ber tffe er af Zxo er Srjnb. Cg bette 
er en af be for 't)ele Gtjriftenbommen meeft afgjorenbe 93eftem* 
melfer, at Sttobfætmttgen tit 2tmb tffe er 3)r)b, men %vo. 

2tt definitionen paa @tmb tjar £$orargelfen§ Sftuttgfjeb i fig; 
en alminbelig 23emærfntng om ^orargelfe. 

SNobfætningen: 2rmb — Xro er ben dniftetige, ber, rfjri* 
ftetig, ombanuer alle etnjffe 33egrebébeftemmetfer, giber bem 
eet Ubtræf mere. Sit ©runb for SKobfætningen tigger bet af* 
gjorenbe Sfjriffefige: for Qhtb, tjbitfen SSeftemmelfe igjen rjar 
bet Gtjriftetigeå afgjorenbe Kriterium: bet Slbfurbe, ^arabojet, 
^ororgelfettå SJhittgfjeb. Dg at bette paabijeé 'oeb enrjber 33e» 
ftemmetfe af bet (Efjriftetige, er af rjberfte 9?tgttgr)eb, ba 3or= 
argelfen er bet Efjriffefigeå SSærge mob at 2pecutation. £)bor 
er ba (jer ?vorargelfené SJluligtjeb? ^en er, at et SDienneffe 
ffutbe l)a\)e ben Realitet: fom ettfelt s Dienneffe at bære tit 
lige ober for ©nb, og altfaa igjen, fjbab beraf følger, at Tim- 



220 



neffetå ©tjnb jfulbe bejfjæftige ©ub. £ette om bet enfelte 
Dtenneffe — for ©nb faaer ©peculattonen albrig i fit £obeb; 
ben utttøerfaliferet blot bc enfelte SDicnneffer pfjantaftiff i Sfæg« 
ten. $uft berfor nar bet ogfaa, at en Dantro Erjriftenbom ub« 
fanbt, at £i)nb er ©rjnb, om ben er Uge otier for ©ub eller 
iffe, gjør jo ferlen fra eller til. ®et t>il fige, man bilbe fjabe 
SBeftemmelfen: for ©nb bort, og bertil opfanbt man en rjøiere 
SBitébont, ber bog, bcftjnberligt nol, I)berten bar mere etter 
minbre enb, Ijbab ben Ijøiere SSitébotn rigtignot ofteft er, bet 
gamle Jpebenffab. 

3)er er nu faa ofte talet om, at man forargebeé paa Gf)ri< 
ftenbommcn, forbi ben er faa mørt og bunfet, forargebeå paa 
ben, forbi ben er faa ftreng o. f. b.; bet bliber bog no! rigtigft 
engang at oplrjfe, at bet fjborfor iVccnncffet egenttigen for= 
arge* paa Gfjriftenbommen er, forbi ben er for l)øi, forbi be\\$ 
iDtaal iffe er 9)Jenneffetå SJiaat, forbi ben bit gjøre SDcenueffet 
tit noget faa Cberorbcnttigt, at f)an iffe tan faae bet i fit §obeb. 
■-Tette bit ogfaa en ganffe fimpel pft)djo(ogif! Ubbifling af, rjbab 
^orargelfe er, opflarc, og titlige bife, Ijoor uenbetig taabetig 
man fjar baaret fig ab meb at forfoare (Sfjriftenbommen, faa 
man tog Jyorargclfeu bort; Ijbor bumt etter fræft man f)ar 
ignoreret (Sljrifti egen ^tnbiiåning, ber ofte og faa befijmret ab* 
øarer mob gorargclfcn, bet er, fetb paapegcr, at betté Wau 
ligtjeb er ber, og ffat bære ber; ttu' ffat ben iffe bære ber, er ben 
iffe et cbig bæfentftg 3Kebr)enr)ørenbe tit bet Ctljriftcligc, faa er 
bet jo menneffelig Sttonfenå af (£l)riftu§: iftebctfor at tage ben 
bort, at gaac befomret og abbare mob ben. 

Xcrfom jeg tænfie mig en fattig Taglcicr og ben mæg« 
tigfte Steifcr, ber nogeufinbe tjar febet, og benne ben mægtigfte 
.Steifer plnbfclig fif bet Snbfalb at fenbe ^nb efter Sagleieren, 
ber ba albrig l)al>be bromt om, og „i tjbté fjerte bet albrig bar 
opfommet," at Stcifcvcu nibftc, (jan bar tit, ber ba oilbe prife 
fig ltbcffribciig Ivjffelig blot beb engang at faae i^ob tit at fee 
Sieijeren, (jbab fjan i faa galb bitbe fortælle s lhnn øg børnebørn 
font ben bigtigfte 93egibenf)eb i fit Cib — berføm Meiferen 



221 

fenbte 33ttb efter Ijam og lob (jam bibe, at l)an bilbe f)abe ()Qtn til 
©bigerfon: I)bab faa? <&aa tulbe Tagtcieren paa menneffetig 
SBiiå blide noget eller meget forlegen, flan og generet berbeb, 
bet bilbe (og bette er bet DJJennefletigc), menneftetigt, fore* 
!omme (jam fom noget tjoift beft)nbcrligt, affinbigt 9Joget, 
I)0orom ()an ba minbft af s 3(tt titrbe tale til noget anbet s 3)?ennefte, 
ba tjan feld atterebe i fit ftille ©inb ille bar langt fra ben gor= 
llaring, fom -ftabo og ©jenbo fnareft muligt bilbe faae rjberft 
trabtt meb: at ^eiferen bilbe gjore s )kr af t)am, faa ®agfeie= 
ren bilbe blibe til Satter for tjefe 33t)en, i)an aftegnet i ©tabet, 
£>iftorien om Ijanå formæling meb ©eiferenå batter folgt af 
^ifetierlingerne. ®og bet meb at blibe Steiferen3 ©bigerfon, 
bet maatte ba bel fnart borbe en ubborteå s -i*irteligt)eb, faa 'Sag' 
leiercn paa fanbfelig 9)taabe lunbe forbtéfe fig om, l)borbibt 
bet bar £'eiferen§ Sltbor bermeb, eller Ijan blot bilbe fyave. bet 
ftaffeté 9)iennefle til 33ebfte, giore fjant ufnttelig for fjete Ijané 
Sebetib, og rjjælpe fjam til at enbe i en£)aarelifte; tfjt bet quid 
nimis er tilftebe, fom faa ttenbeligt let Ian flaae om til fit Wlob- 
fatte. Gm lille ©unftbebiténing, bet bilbe Sagteieren runbe faae 
i fit f>obeb; bet bilbe blibe forftaaet i Mjøbftaben, af bet t)øift» 
ærebe bannebe s $ublicum, af alle isifetjerlinger, fort af be 5 
®ange 100,000 SDJenneffer, fom boebe i fjttn Stjøbftab, ber rig* 
tignol i §enfeenbe til ^-ottemængbe bar enbog en meget ftor 
©tab, berimob i $>enfeenbe til at tyave ^otftanb paa og ©anbé 
for bet Qberorbenttige, en meget lille Stjobftab — men bette, 
meb at blibe ©oigerføn, \a, bet bar meget for meget. Dg fæt 
nu, at bet ille bar en ubborteå 23irleligt)eb, ber bar Sale om, 
men om en inbborteå, faa altfaa g-actictteten ilte lunbe bjælpe 
^agteieren til ^téljeb, men Xroen felb bar ben enefte gacti* 
citet, og s ->llt altfaa oberlabt til £roen, om (jan l)abbe tibmtigt 
9J?ob nol til at turbe troe bet (tfji frælt Wob Ian itle tøælpe 
til at troe): tjbor mange Sagletere bar ber faa bel, fom fjabbe 
bette ^lob? 9Wen $en, ber ille l)abbe bette 9#ob, (jan bilbe 
forarget; bet Dberorbentlige bilbe for Ijam lt)be næften fom en 
©pot ober l)am. §an bilbe faa maaflee ærligt og ligefrem tit* 



999 

_ — 



ftaae : Sligt er mig for (jøit, jeg fan iffe faae bet i mit foobcb, 
bet er, at jeg ffal fige bet lige nb, mig en ©aarffab. 

Cg nu ©fjriffenbommen! (Hjriftcnbommen lærer, at bette 
enfelte 9Jcenneffe, og faalebeé etfjbcrt enfelt 9)ienneffe, tjbab 
(jan faa forreften er, SUianb, kone, Xjeneftepige, SDftnifter, 
kjobmanb, 33arbeer, Stubiofuå o. f. 0., bette entelte SDtenncffe 
er til [or ©nb — bette entelte 9)ienneffe, fom maaffee bilbe 
bære ftolt af een ©ang i fit £ib at fjabe talt meb kongen, bette 
■JRenneffe, fom ifte bilber fig libt inb af, at leoe paa en fortro« 
lig gob meb Ten og Ten, bette 3)ienneffe er til for ©nb, fan 
tale meb &ub, fjbab £>ieblif l)an bil, fiffer paa at bliOe f)ørt 
af (jam, fort, bette 93icnneffe tilbtjbeå bet at tebe paa ben for« 
troligfte gob meb ©ub! Pibere, for bette 9)?ennejfe§, ogfaa for 
bette SDtenneffes Sftjlb fommer ©ub til SSerben, laber fig fobe, 
libcr, boer; og benne libcnbe ©ub, (jon næften bcber og bon« 
falbcr bette 9JJenneffe om bog at tage mob hjælpen, fom til* 
(njbcå (jam! Sanbeligen er Wogct til at tabe gorftanben ober, 
faa bog bel bette! £ber Ten, bcr tf fe Ijar tjbmtjgt 9Ji x ob tit at 
tnrbe troe bet, (jan forarget. 3Ken (jborfor forarget (jan? forbi 
bet er (jam for (joit, forbi (jan iffe fan faae bet i fit .ftobeb, forbi 
(jan iffe fan faae fin grimobigfjeb lige ober for bet, og berfor 
maa (jabe bet bort, gjort til ^ntct, til ©alffab og Sftonfenå, t(ji 
bet er fom ffulbe bet qbæle Ijam. 

Xtji Ijbab er gorargelfe? Aovargelfe er ultjffeltg s -i3eun« 
bring. Ten er berfor i Slægt meb SØJtéunbelfe, men ben er 
en s i)ii»unbe(fe, fom benber fig mob ©n felb, i enbnn ftrengere 
gorftanb, bærft mob fig felb. Tet naturlige 3flenneffe§ ©næ< 
ucrljjcrtotljcb fan iffe unbc fig felb bet £bcrorbcnt(igc, fom ©ub 
fjar tiltæuft (jam; faa forarget (jan. 

gorargelfenå ©rab beroer nu paa, (jbab SMbenffab i ivorfiølb 
lil SBeunbring et 9Kenneffe fjor. 9ttere profaiffe SØienneffer uben 
^fjantafi og Sibenffab, fom altfaa fjeder iffe ere ret ffiftcoe 
til at beunbre, be forarge! bel ogfaa, men be iubffræufe fig til 
at fifle: Sligt fau [eg iffe faae i mit .sjobcb, icfl laber bet ftaae. 
3)et er Sfeptiferne. ll'ieii [o mere CibenffoB og ^tiautafi et 



223 

2Kennef!e Éjar, jo nærmere bjan altfoo i en bté gorftanb, j gjtø, 
lic3fjeben nemlig, er oeb at fnnnc blibe troenbe, NB. deb til* 
bebenbe at pbmtjge fig unber bet Cberorbentlige, befto mere 
libenffabelig ^orargelfe, ber tilfibft i!fe fan nøieé meb 9)tinbre 
enb at faae bette ubrnbbet, tilintetgjort, traabt i ©itatofet. 

9Sil man lære at forftaae fig paa gorargelfe, faa ftnbere 
man ben mennejtelige 9Jiténnbelfe, et ©tubium, fom jeg giber 
op nben om, og inbbilber mig at tjabe gjort grunbigt. 9ttté< 
nnbelfe er frjnlt 53eunbring. Cm 33ennbrenbe, ber foler, at 
fjan iffe fan blibe Iqftelig Oeb at gibe fig fjen, bjan bælger at 
blibe misnnbelig paa Tet, b,an bennbrer. <Baa taler f)an et 
anbet Sprog; i fjanå Sprog bjebber bet nu, at £et, fom fjan egent* 
lig bennbrer, er ingenting, noget bnmt og flant og fært og ober* 
fpænbt 9?øget. S?ennbring er lt)!felig Selbfortabelfe, Sftténn* 
belfe nlrjffeltg 2elbb,æbbelfe. 

Saatebes ogfaa meb 3-orargelfe; tfji Ijbab ber i gorljolbet 
mellem 9)?enneife og 2)Jenneffe er: 33ennbring — ^iennbelje, 
bet er i 3 : orl)olbet mellem ©nb og 9JJenneffe: Silbebelfe — 
Aorargelfe. Summa summarum af al menneffelig ^Biiébom 
er bette „gplbne", eller maaffee rigtigere bette pletterebe: ne 
quid nimis, for libt og for meget forbærber 2Ilt. Tette ta* 
ge§ og gibeé mellem Wanb og 9Kcmb fom ^iisbom, bjono* 
rereå meb 33ennbring; bete Gonrå flnctuerer atbrig, bele 9Jcen» 
neffcbjeben garanterer bet§ S?ærb. 2aa leber ber engang imel* 
lem et ©eni, fom gaacr en lille ©mule nb berober, l)an erflæ* 
reé gal — af be Stloge. -Oien Gfjriftenbommen gjor et nfjrjre 
.Sljæmpefrribt nb ober bette: ne quid nimis, inb i bet 
Slbfurbe; ber begtjnber (Ebjriftenbommen — og ^'orargelfen. 

9)ian feer nn, b,bor (for at ber bog fnnbe btibe noget Ober* 
orbentligt tilbage) b,bor oberorbentlig bnmt bet er at forfbare 
(irjriftenbommen, fjbor liben SQfenneffefnnbffab bet forraaber, 
bborlcbes bet, om enb ubebibft, fpiller nnber Reelle meb $or* 
argelfen, beb at gjøre bet (Sbjriftelige til noget faabant fnm* 
merligt s ^oget, ber am Cmbe ffttlbe rebbeå teb et gorfbar. Ter* 
for er bet bift og fanbt, at 3>en, ber førft opfanbt, i Skriften* 



224 

Ijcben at forfbare Gljriftcnbommen, de facto er en gubaå 
%lo. 2; ogfaa ijan forraabcr meb et Slrjs, fun at tjans gorræ* 
bert et ®umf)eben§. 9X1 forfbare Stoget er altib at btérecommen= 
bere bet. Sab (5n tjabe et ^affjmré futbt af Wulb, tab t)am bære 
bitlig tit at ubgibe fjber en Tufat til be fattige — men lab rjam 
berfjoé bære bnm nol til at begvjnbe bette fit befgjorenbe ^otc- 
tagenbe tneb et gorfbar, f)bori f)an af tre ©runbe bebifer bet 
gorfbarlige beri: og bet ffal ifle bære langt fra, at 9)cenneffene 
næften finbe bet tbiblfomt, cm ()an gjor noget ©obt. SØiett nu 
bet Gfjrtftcttge! %a, 2) en, bcr forf barer bet, t)an fjnr albrig troet 
paa bet. Sroer I)an, faa er £roen£ 53egeiftring — tf fe et tfox-- 
fbar, nei, ben er angrebet, og 2eieren; en Sroenbe er en 2eier= 
tjerre. 

©Qolebeå meb bet Gljriftefige og Tvorargetfen. ®en§ 
9Jhtligl)eb er ba ganfle rigtigt ttlftebe beb ben tfjriftetige *£c= 
finition paa Srjnben. Ten er bette: for Kub. lin Rebning, bet 
naturlige 9)teuneffe er meget bitlig til at inbromme, at ber er 
©tjnb til, men bette „for ©ub", font bog egentlig gjor ©tjn« 
ben til ©rjnb, bet er (jam meget for meget. Xct er (om enb 
paa en anben s D?aabe enb ben f)er baabifte) l)am at gføre $)le- 
get for Sfteget af bet at bære SWenneffe; libt minbre, faa et 
tjan billig til at gaae inb berbaa — „men for Steget er for SKegef' . 

Zlnbct (SapitcL 

2)en focratijfe definition af ©t>ttb. 

3t)ub er Ubibenlieb. Tctte er, fom befjcnbr, ben focta* 
tiffe definition, bcr fom alt ©ocratif! altib et en ^ufrant*, 
ber er bærb at agte paa. ^mibtertib er bet gaaet i Aovtiolb til 
bette ©øcratiffe fom i ,"yor()ofb til faa meget attbet Soctattff, 
man l)ar lært at fole en Stang til at (\aac bibete. \nuu- utallig 
SDtonge tjabe ilte folt Xraug til at gaae biberc enb ben focratiffe 
Ubtbenfjeb — formobcutligcn forbi be folte, bet bar bcm en 
Umuliglicb at blibe ftaacube beb ben; t()t t)bor mange ere bel 



225 



i tjber ©eneration ®e, fom bare i 2tanb til enbøg blot een Wlaa- 
neb at nbficlbe, erjftentielt at ubtrrjffe Ubibentjeb om 5Ilt. 

Ten focratiffe definition bil jeg berfor ingenfunbe affæt> 
bige meb, at man iffe fan bliue ftaaenbe beb ben; men meb 
bet Hfjriftelige in mente bil jeg benntte ben tit at faae bettc 
frem i fin 2farpfjeb — juft forbi ben focratiffe definition er 
faa ægte græff; faa tjer fom attib entjber anben Tefimtton, ber 
iffe i ftrengefte gorffanb er ftreng djrtftetig, bet er, enfjber 3Kel* 
lem-'Tefinition bifer fig i fin Somfjeb. 

SDliøligijeben l^eb ben focratiffe definition er nu, at ben 
laber bet ubcftemt, om rjborfebeé Ubibenrjeben felt) nærmere 
er at forftaae, bens Cprinbeffe o. f. b. Tette bit fige, felt) om 
Stjttb er Ubibenrjeb (efter tjbab Gfjriftenbommen maaffee fna- 
rere bilbe falbe Xumfjeb), tjbitfet i een Tyorftanb flet iffe laber 
fig negte: er bette en oprinbetig Ubibenfjeb, er Silftanben alt« 
faa Xen§, ber iffe fjar bibft, og fjtbttl iffe tjar funnet t>ibe 9coget 
om Sanbfjeben; eller er bet en frembragt, en fenere Ubi= 
bcn()eb? ®r ben bet Sibfte, faa maa jo Stmben egentligen 
ftiffe i noget Stnbet enb i Uoibenijeben, ben maa ftiffe i ben 
83irffomf)eb i 93cenneffet, iieb fjbiffen bjan fjar arbeibet paa at 
forbnnfle fin (irfjenbeffe. 93ten ogfaa bette antaget, tommer 
benne bjaarbnaffebe og meget feiglibebe SOiisttgfjeb igjen, tbet 
8pørgåmaafet biiber, om SJcenneffet ba i bet Eieblif, bjan be= 
grmbte paa at forbnnfle fin Grfjenbetje, er fig bette tpbelig be- 
bibft. (Sr bjan fig bet iffe trjbeligt bebibft, faa er jo (Mjenbel= 
fen allerebe noget forbunflet, forenb fjan begrjnbte berpaa; 
og 2pørgsmaafet lommer blot atter igjen. 5tntage§ berimob, 
at l)an, ba fjan begt)nbte at forbnnfle (irfjenbeifen, er fig bette 
tnbeligt bebibft, faa ligger jo Stjnbeit (om ben enb er Ubiben« 
fjeb, forfaabibt benne er 3tefuttatet) iffe i (irfjenbeifen men i 
2>itlien, og bet Spørgsmaal, ber maatte fremfomme, er om 
(Mjenbelfens og S3ittien§ {yorfjotb til tjinanben. Stlt Sligt (og 
fjer lunbe man ba bebblibe at fuørge i mange Tage) inblaber 
ben focratiffe Tefinitiou fig egentlig iffe paa. Socrotel bar 
biftnof en Gtfjifer (f)bab Clbtiben jo ubetinget binbicerer fjant 

©. ftierfegaarb. XI 15 



226 

©tijifenå Dpfinber), ben førfte, fom fjan er og bliber ben gørfte 
i fit Sfog§; men Ijan begt)itber meb Ubtbenfjcbcn. ^snteflcctuelt 
er bet Ubtbenljeben (jan tcnberer til, bet Rittet at tube. CStljiff 
forftaacr fjan beb Ubibeufyeb noget ganffe Slnbet, og begtjnber 
fan meb ben. 9Ken berimob er, fom naturligt, SocrateS ingen 
bæfentlig rettgieité (Stbifer, enbnu minbre, f)bab ber er bet Grjrt« 
uelige, en ^ogmatiler. derfor tommer i)an egeutligen flet iffe 
inb i ben bjele Unberføgetfe, meb fjbilfen Erjriftenbømmen be* 
grjnber, itfe inb i bet $riu3, i fjbilfet ©tmben forubfætter fig 
felt), og fom djrifteligt forflareå i ©ogmet om 91rbefrjnben, til 
fjbilfet ^ogme bi i benne Unberfogelfe bog blot tomme fom til 
©rænbfen. 

Socrateé tommer berfor egeutligen ilte til 33eftemmeffen 
St)nb, tjbilfet biftnof' er en SDctStigrjeb t>eb en definition paa 
©rjnb. §borlebeå bctte? (Sr nemlig Srjnb Ubibenl)eb, faa er 
\o ©rjub egentlig itfe til; tr)i ©tjnb er jo netop 93ebibftr)cb. 
©r ©rjnben bet at bære ubibenbe om bet 9iigtigc, faa man ber- 
for gjør bet Urigtige, faa er ©tmb itfe til. ilt bette Sijnb, faa 
antage! jo, rjbab @ocrate§ ogfaa antog, at bet Silfætbe itfe 
forefommer, at Gu, bibenbe bet Sftette, gfor bet Urette, eller 
bibenbc, at bet er bd Urette, gjør bctte Urette, Stltfaa, er ben 
focratiffe definition rigtig, faa er Stjnb flet itfe til. 3)ien fee, 
bette, iuft bette er crjriftctig ganffe i fin Drbeu, i en brjbere 
^-orftanb ganffe rigtigt, i ct}riftelig 3'deresfc qiiod erat de- 
monstrandura. 9Jetop bet begreb, beb rjbilfet (Sljriftcnbømmen 
meeft afgjorcnoc qbatitatibt bifferentierer fig fra ,s~")ebenffabet, 
er: Srjnbcn, Seeren om ©tmben; og berfor antager (iljrifteu* 
bommen ogfaa ganffe confeqbent, at t)berfen \x-benffabct eller 
bet naturlige iDccnncffe becb l)bab Q^nb er, ja, ben antager, 
at ber maa en ^(åbenbaring fra Wnb til for at gjøre bet aabcn- 
bart, ()bab ©rjnb er. ^ffe er bet nemlig faa, fom en oberfla« 
biff SSetragtmng antager, at Seeren om Aørfouingen er ben 
qbaliiaiibc Tiffcrcnté mellem .\>ebcnffab og lil)riftenbom. SJcet, 
SBegtntbelfen maa gjorcs langt bnberc, meb Snnbcit, meb Seeren 
om Srjnben, fom Er)riftenbommeti ogfaa gjov. \nulfen farlig 



227 

Snbbenbing berfor mob Gtjrifteubommen, Ijtoiå §ebenffabet 
[jobbe en definition paa ©tjnb, fom Gfjriftenbommen maatie 
erfyenbe for rigtig. 

§bab er bet ba for en 93eftemmelfe, ©ocrateå i at de 
ftemme <2t)nben mangler? Set er: ^illien, Srobl. 'Sen græffe 
^ntetlectualitet bar for Irjffetig, for naib, for ceftfjetiff, for tro* 
niff, for bittig — for fmibig tit at funne faae bet i fit §obeb, 
at Gn meb fit 2>ibenbe funbe tabe b'ære at gjore bet ©obe, eU 
ler meb fit ^ibcnbe, meb &iben om bet Nette, gjore bet Urette, 
©rariteten ftatuerer et intetlectuett fategoriff ^mperatib. 

*Set @anbe fjeri bor nu ingenfunbe oberfeeå, og gjøreg 
bel fornobent at inbffjærbeå i Siber fom btéfe, ber ere løbne 
bilb i faare megen tomt obbtæfenbe og ufrugtbar 83iben, faa 
bet biftnof itu, albeleå fom paa Socrateå'å Zib, fun enbnu 
mere, gjorbeå 53el)ob, at 9JJenneffene ubfnmgrebeg en lille Smule 
focratiff. Set er baabe til at lee og til at græbe ober, faabel 
alle btéfe g-orfiffringer om at fjabe forftaaet og begrebet bet 
§øtefte, fom ogfaa ben SSirtuofitet, meb f)billen 9JJange in 
abstracto bibe at fremftilte bet, i en bi§ g-orftanb ganffe rig* 
tigt — bet er baabe til at lee og til at græbe ober, naar man 
faa feer, at al benne i^iben og gorftaaen flet ingen SOtagt ubober 
ober Sftennefreneå Sib, at bette iffe i fjernefte Waabe ubtrtjf* 
fer l)bab be fjabe forftaaet, men fnarere lige bet 9J?obfatte. Wlan 
ubbrrjber ubiltaarligt t)eb Si)net af bette lige faa førgelige fom 
latterlige Hfttéforfjolb: men fjbor i al SSerben er bet bog rrnu 
ligt at be funne fjabe forftaaet bet, er bet ogfaa fanbt at be 
fjabe forftaaet bet? §er fbarer fjiin gamle ^ronifer og Gttjifer: 
o, ®jere, tro albrig bet; be ()abe iffe forftaaet bet, tf)i fjabbe 
be i 8anb()eb forftaaet bet, faa ubtrt)fte bere3 Sib bet ogfaa, 
faa gjorbe be l)bab be fyabbe forftaaet. 

5tt forftaae og forftaae er altfaa to £ing? ©anffe bift; 
og ben fom tjar forftaaet bette — bog bel at mcerfe iffe i 93e* 
trjbning af ben førfte $trt g-orftaaen, fjan er eo ipso inbbiet i 
alle gronienå §emmeligt)eber. Set er egentligen benne 9#ob* 
figelfe, ber beffjæftiger S^onien. %t opfatte bet comiff, at et 

15* 



228 

SDfcennefte bttfelig er nbibenbe om Sttoget, er en meget lab 2lrt 
Konti!, og unbcr Swmetté SSærbigljeb. Jioget btjbere Eotmfl 
et bet egentlig iffe i, at bet bar Iet>et SKenneffer, fom antoge 
at forben ftaaet [titte — naat be iffe bibfte bebre. S)et bit for« 
mobcntfig baa en tignenbe 9)iaabc igjcn gaae bot Zib i rsox 
(jolb tit en mere pfjtyfifatff bibenbe £ib. Sftobfigelfen et met= 
lem to forffjetfige Siber, bet fatte! et brjbere (loincibentépnnft, 
en faaban 2JcobfigeIfe er iffe bcefentlig og altfaa jetter ei bæ= 
fenttig comiff. Sftei, men at et SDfønnefte ftaaer og figet bet 
Rigtige — og altfaa f)ar forftaaet bet; og naat (jan faa ffat 
tjanbte, gjør bet Utigtige — og altfaa bifer, at fjan iffe f)at for» 
ftaaet bet: ja bet et nenbetig comiff. Set et nenbetig comiff, 
at et SKenneffe rørt inbtil Xaarct, faa altfaa iffe bfot Sbeben 
men Saarerne (jagte neb af tjam, fan fibbe og tæfe efter f)øre 
gremftillingcn af Setbfornegtcffc, af bet 2®ble i at offte fit 
£ib for Sanbtjeben — og faa i ncefte Øiebfif, cin, ^toet, brci, 
bnbti, næften enbnu meb Saarerne i Ørnene, er i fntb ©ong 
meb, i fit 9lnfigté Sbceb, efter fattig fieiUgtjeb, at bjætbe Ufanb 
Ijebcn tit at feire. Tet er nenbetig comiff, at en Såter meb Sanb> 
fjeb i Stemme og iDcimif, bobt grebet og bubt gribcnbe, xv< 
ftenbc fan ftemfttlle bet ©anbe, trrebc alt bet Dnbe, atfe -*pet- 
bebcy-l'cagter unber Diaene, meb en Stbtomb i 2fiffetfen, meb 
en greibigtjeb i ^fiffet, cit Wigtigbcb i $a§'ene fom er beun» 
bringlbærbig - - bet er nenbetig comiff, at fjan, næften i famme 
Øiebfif, næften cnbnn meb „Stbriennen paa", fan feigt og frugt- 
agtigt løbe af 93eien for ben minbftc Ulempe. SDet er nenbetig 
comiff, at tSn fan forffaae bete Sanbfjeben, om tjbor u§fel og 
fmaattg SSerben er o. f. b. — at han fan forftaae bet, og faa 
iffe fan fjenbe Tet igjcn, ()an bar forftaaet; tr)i næften i famme 
Øiebfif gaaer {jan fetb ben og er meb i ben famme Smaatig- 
tjeb og Uåfetf)eb, tager 26re af ben og æreS af ben, bet er, anet 
fjenber ben. D, naar man feer (Sn, ber forfiffrer atbeteS at fjabe 
forftaaet, Ijborlebeå Efjttftuå gif omfrtng i en ringe Sjettetå 
©ftffelfe, fattig, foragtet, 6efbottet, fom Sftiften figet: be 
fptjttet - naar jeg ba feer ben Samme faa omhoggetigt at 



229 

fltje tjen, i)Dor ber oerbsligt er gobt at Ⱦre, inbrette fig ber 
vaa bet trrjggefte, naar jeg feer b,am fan ængfteftg, fom Oar 
bet Sirjet om at gjøre, at unbftrje etfyoert en ugitnftig Sinbé s $uft 
fra §øire etter ÉBenftre, foo tnffatig, faa fjøifitriffatig, faa fifte* 
glab — ja, for at gjøre bet complet, faa fiftegtab, at tjan enbog 
rort tafter ©nb berfor — Ocb ubetinget at oære æret og an* 
fcet af 2HIe, 9ttle: ba Jjar jeg ofte fagt til mig feto ogoebmigfelo 
„Socrates, Socrateé, Socrate§, ffulbe bet oære muligt, at 
bette SCRentteffe Ijat forftaaet t)Oab ()an figer fig at tjaOe for« 
ftaaet?". Saatebeå ()ar jeg fagt, ja jeg f)ar tillige ønffet, at 2ocra= 
teå fjabte fRet. £t)i bet er mig bog, fom oar (£t)riftenbommen 
for ftreng, jeg fan ei (jetter bringe bet i eamflang meb min 
erfaring, at gjore en ©aaban tit en §t)!ler. 9Gei, 2ocrate», 
Sig fan jeg forftaae; ®u gjør rjam til en Spasmager, en Stag§ 
Itjftig 33rober, ©u gjor fjant tit en $rife for Setteren, Su fjar 
gntet mob, bet f)ar enbog Sit SBifalb, at jeg ferOerer og anret* 
ter (jam comiff — bet bit ba fige, naar jeg gjor bet gobt. 

Socrateå, Socrateå, ©ocrateå! ^a, man maa UD ^ næOne 
Sit -ton tre ©ange, bet oar iffe for meget at næone bet ti 
Øange, berfom bet funbe hjælpe 9?oget. $can mener, SBerben 
befjøoer en 9?epubfif, og man mener at befjøOc en nt) @amfunb§* 
Crben, og en nt) Religion: men ^na,en tænfer paa, at en Socra* 
tes er bet bog nof benne, juft Oeb megen Siben forOirrebe, 
SSerben be()øOer. Sog bet forftaaer fig, tænfte s J?ogen berpaa, 
enb fige, Ijttis 9Jcange tænfte berpaa, ba be()øoebe§ (jan min« 
bre. Set en SSilbfaretfe meeft be()øoer, er attib Set, ben 
minbft tænfer paa — naturligt, tlji ettere oar bet jo iffe en s -8i(b= 
faretfe. 

5Utfaa en faaban ironiff=et(jiff Gorrectiou funbe oor £ib 
faare gobt befjøoe, er maaffee egenttigen bet Snefte, ben Ijar 
v -Se()oo — tfn' bet er aabenbart Set ben minbft tænfer paa; bet 
gjorbeå (joitigt fornobent, at oi, iftebetfor at gaae oibere enb 
Socrateå, blot fom tilbage tit bette 2ocratiffe: at forftaae og 
forftaae er to 2ing, — iffe fom et 9tefultat, ber titfibft t)jæl* 
per 9Jtenneffene i ben brjbefte (Henbigfjeb, ba bet juft bjæOer 



230 

gorffjetlcn mellem at forftaae og forftaae, men fom ben etljiffe 
Dpfattetfe af SiOetå ©agftgljeb. 

Ten focratiffc definition føætper fig ba faafebes. 9iaar 
©n il!e gjor bet Slette, faa fyar t)an fjetter iffe forftaaet bet; 
Ijang ^orftoaen er en IJnbbif biting; fjanå Sorfiffring om nt fyaue 
forftaaet en feit Tircciion; r)atté gjentagne gorfiffrtng om 
ganbett gale t)am at Ijaue forftaaet, en utjrjre, ul)t)re $ierrtt)eb 
ab ben ftørft mulige Dmoei. Men faa er jo definitionen rig* 
tig. &\øt Sn bet Rigtige, faa frjitber I)an bog Oet ilfe; og gjor 
Ijan if fe bet 3tigtige, faa Ijar I)an (jetter iffe forftaaet bet; Ijabbe 
l)an i 3anbt)eb forftaaet bd, uilbc bet fnart bettæge fjant til at 
gjore bet, fnart gjore fjant tit en Stlangfigur for tjan§ gorftaaen : 
ergo er @t)ttb Uoibentjeb. 

SDteit tjoor ftiffcr ba afttéftgfjeben? Ten [fiffer i, Ipab bet 
Socratiffe, men fun til en bté ©rab, felo er opmærffomt paa, 
og afhjælper, at ber mangler en biateftiff 33eftemmelfe betræf* 
fenbe Doergangen fra bet at tjaue forftaaet Dcoget tit bet at 
gjore bet. £5 benne Dbergang begtjnber bet (itjuiftetige; oeb 
faa at gaae ab ben ^ei, femmer bet til at toife ©tjttben lig» 
genbe i SSiflien, til begrebet £robå; og for faa at gjøre (Sn-- 
ben rigtig faff, føieå Togtnet om Sfrtoeftjnben til — af tlji 2pe° 
fitlationens .^emmetigtjeb meb bet at begribe er jnft ©et at ftje 
ubcn at fæftc (Snbe og nben at flaae .Sinube paa Traaben, og 
berfor fan ben, uibunberligt, blioe Oeb at frje og frie, o: at træffe 
Xraaben igjeiuiem. Efjriftenbommen berimob fcefter Snbe beb 
£>jætp af s ^arabojet. 

3 ben rene ^bealitet, tjoor ber iffe er Sale om bet cn= 
feltc oirfelige SJJenneffe, ber er Dbergangen nøbbenbtg (i ©t> 
ftemet gaaer jo ogfaa 2Ht for fig meb Møbbcnbigljcb), eller bet- 
er flet ingen SSanffeltgfjeb forbnnben meb Dbergangen fra bet 
at forftaae til bet at gjøre. Telte er ©ræciteten (bog iffe bet 
Socratiffe, il)i bettit er SocrateS for meget litljifer). Cg ganffe 
bctte Samme er egentlig tjele ben nrjere v |>liiløføpljieå føemme 
ligtjeb; t()i bet er bettc: cogito ergo sum, at iænfe er at 
bære; (cljrifteligi berimob fjebber bet: Tig [feer, [om Tn troer, 



231 

eller, fom ©u troer, faa er 3)u, at troe er nt bære). Wan bil 
faatebeS fee, at ben rttjere ^tjifofoptji t)berfen er mere eder 
minbre cnb §ebenf!ao. 2)ette er nu enbba iffe bet Størfte; 
at bære i ©lægtffab meb <3ocrate3 iffe bet SHngefte. 9Jcen bet 
albeley Ufocratiffe i ben ntjere s }Sf)itofobt)i er, at ben bit in\he 
fig og o§ inb, at bette er Gtjrifteubom. 

^ 2>irfelig()eben§ SSerben berimob, tjbor ber er %ah om 
bet enfette SWenneffe, ber er benne lille bitte Dbergang fra at 
Ijabe forftaaet tit at gjore, ben er iffe af*ib cito citissime, 
iffe, at jeg, i 9Jcangel af at tale btjitofobtjiff, ffat tale ttjbff, ge= 
fdjrøinb tøte ber SBtnb. Sbærtimob, f)er begtjnber en meget 
bibttøftig .^iftorie. 

3 s 2(anbå=2ibet er ber ingen ©tilftanb (egentlig fjeller 
ingen £ilftanb, 3llt er ^Ictuatitet); berfom attfaa et 9Jcennef!e 
iffe i famme ©ecunb, fom fjan ()ar erfjcnbt bet s J£ette, gjør 
bet — ja faa gaaer nu for bet forfte (Mjenbelfen af ®og. Og 
bernæft faa bliber ©pørgémaafet, t)bab fi)ne§ SsiEten om bet 
(ftfjeubte. ^iltien er et £)iateftiff, og tjar igjen unber fig t)ele 
ben tabere 9?atur i Sftenneffet. ©tjneå benne nu itte om bet 
(Srfjenbte, faa følger beraf bel itte, at ^ittien gaaer tjen og gjør 
bet SOtobfatte af fjbab (Srfienbelfen forftob, faa ftærle SPiobfæt= 
ninger foretomme biftnof fjetbnere; men faa laber SMien 
nogen Sib gaae tjen, bet btiber et interim, bet Ijebber: bi bit 
bog fee bet an tit imorgen. Unber alt ^ette bliber Grfjenbelfen 
bunflere og bunttere, og bet Sabere feirer mere og mere; af, 
tt)i bet ©obe maa gjøre§ ftraj, ftraj ibet bet er erfjenbt 
(og berfor gaaer bet i ben rene ^bealitet faa let meb Dber> 
gangen fra at tænte til at bære, tt)i ber er 2tlt ftraj), men bet 
fiabere f)ar fin ©itjrfe i at trætte nb. <Baa fmaat fjar Midien 
itte noget mob, at bette fteer, ben feer næften igiennem fingre 
bermeb. Dg naar faa Grtienbelfen er blebet behørig bunfel, 
faa fan (Srfjenbelfen og 23iHien bebre forftaae Ijinanben; tit- 
fibft famtijffe be ganffe, tt)i nu er (frfjenbelfen gaaet ober paa 
SSiUienå <2ibe, og erfjenber, at bet er ganffe rigtigt fom ben bil 
bet. Og faalebeå leber maaffee en ftor XRængbe 9)?enneffer; 



232 

be arbcibe faa fmaat pna at forbunfte bere§ etfjiffe og etrjiff- 
rcligieufe Grffcnben, ber bil fore bem ub i ^Xfgjorelfer og Gonfe« 
qbentfer, fom bet Cabere i bem iffe efffer; berimob ubbibe 
be berel æftfjetiffe og metljapfjrjfiffe Grfjenben, fjbilfet, cttitf f, 
er Slbfprebetfe. 

Tog meb alt Tette ere oi enbnu iffe fomne bibere enb 
til bel Socratiffe; tfy, bifbe 2ocrate3 fige, ffeer bette, faa bifcr 
bet jo, at et faabant røenneffe bog iffe I)ar forftaaet bet 9tette. 
Totte bit fige, til at ubfige, at (Sn meb fit ^ibenbe gjor bet Urette, 
meb ^iben om bet 9tette gjor bet Urette, l)ar ©reeciteten iffe 
9)iob, faa l)iælper ben og figer: naar Gn gjør bet Urette, (jar 
f)an iffe forftaaet bet 9iette. 

©anffe rigtigt, og bibere fan fjoller intet SDicnncffe fomme; 
intet 3Jienneffe fan beb fig felb og af fig felb nbfige, t)bab St)nb 
er, inft forbi l)an er i ©ijnben; al Ijanl £aten om 3t)nben er i 
©rnnben 33efmt)ffelfe for ©rjrtben, en Unbffrjfbning, en fi)nbig 
gormilbclfe. Terfor begrjnber Gfjriftenbommen ogfaa paa en 
anben -Dcaabe, meb, at ber maa en ^åbenbaring fra @ub til, 
for at oplijfe 9Jtenneffet om. tjbab ©t)nb er, at Srjnben bog iffe 
ligger i, at iUieuneffet iffe fjar forftaaet bet 9iette, men i at fjan 
iffe bil forftaae bet, og i at l)an iffe bil bet. 

Wffcrebe meb £>enft)n til ben Tiftinftion: iffe at fnnne 
forftaae og iffe at bille forftaae, oplijfer 8ocrateé egcntligen 
"sntet, mebcng Ijan berimob er Stormcftcrcn for alle ^ronifere 
i at operere beb .^ja-lp af ben Tiftinftion mellem at forftaae 
og forftaae. ©ocratcé forflarer, at 3)en, fom iffe gjor bet Sftette, 
(jetter iffe fjar forftaaet bet; men (iljriftenbommcn gaaer libt 
længere tilbage og figer, bet er forbi l)an iffe bil forftaae bet, 
og bette igjen, forbi (jan iffe bil bet 9i v ette. Dg bernæft lærer 
ben, at et SJienneffe gjor bet Urette (ben egentlige £rob»), 
uagtet Ijan forftaacr bet s Jictte, eller laber bære at gjorc bet 
3fette, uagtet (jan forftaaer bet; fort, ben chriftcligc Sære om 
2vjnbcu er hitler Sflærgaaenljeb mob s Dieuueffct, 93effrjtbnittg 
yaa 93effrjtbmng, ben er ben ^aaftanb, Ijbilfen bet ©ubbomme« 
lige fom Siftor lillaber fig at neblægge mob SKenneffet 



233 

SKen fan noget 93ienneffe begribe bette (Srjrifteltge? 3ngen« 
lunbe, bet er jo ogfaa bet (Stjriftetige, altfaa til gorargeffe. S)et 
maa troeé. 9tt begribe er SUJemteffetl Omfang i gorfjofb tit bet 
SJienneffetige; men at troe er XRenneffeté gorljolb til bet ©ub* 
bommetige. §borlebeå forflarer ba (Jfjriftenbommen bette Ube= 
gribelige? ©anffe confeqøent, paa en figefaa ubegribelig Wlaabe, 
deb §jælp af, at bet er aabenbaret. 

Skriftelig forftaaet ligger Synben altfaa i fQiUkn, ilfe i 
(frfjcnbelfen; og benne SSittienå gorbærOetrjeb gaaer ub øOer 
ben Gnfelteå 33ebibftfjeb. "Dette er bet ganffe GonfeqOente; tfn' 
ettere maatte jo betræffenbe fjber (infeft bet Sporgémaat op* 
fomme, fjdorlebel ©rmben begrjnbte. 

§er er ba igjen ^orargetfené fijenbetegn. {yorargeffenå 
9Jtuligljeb ligger i: at ber flat en Slabenbaring fra ©nb til for 
at oplrjfe 9)ienneffet om, fjDab (2rmb er, og bjOør brjbt ben fri!« 
fer. £et naturlige SDienneffe, Rebningen, tænfer fom faa: „lab 
gaae, jeg inbrømmer, at jeg iffe fjar forftaaet alle £ing i §im= 
len og paa forben, ffal ber en ^åbenbaring, faa lab ben oplrjfe 
ol om bet £)immefffe; men at ber ffitlbe en 5labenbaring til for 
at oplnfe fjdab ©tjnb er, er ba bet Urimeligfte af 2111. 3>eg ub' 
gibet mig iffe for at Oære noget fulbfomment SDcenneffe, langt 
fra, men bet Oeeb jeg bog, og jeg er jo billig til at inbrømme 
bet, tjOor langt jeg er fra gutbfommenfjeb : ffulbe jeg faa iffe Oibe, 
l)Dab ©tjnb er?" 3)ten (Sljriftenbommen [barer: nei, bet er fjbab 
'Du allerminbft Oeeb, f)Oor langt Tu er fra g-utbfommenljeb, 
og fjbab ©rjnb er. — See, i ben gorftanb er rigtignof, crjriftefig, 
2nnb Uoibenljeb, ben er Ubibenfjeb om bjOab ©rmb er. 

definitionen paa Srjnb, fom bleO gibet i forrige Gapitel, 
maa berfor enbnu faalebeå fulbftænbiggiøreå: Spnb er, efter 
Oeb en 2tabenbaring fra ©ub at Oære optrjft om fjOab ©pub 
er, for 0>>ub fortoiolet iffe at bitte Oære fig felo, eller fortoiolet 
at bille Oære fig felo. 



234 

£rebtc (&apitcL 

VI t Stjnben tffe er en legation, men en ^ofttion. 

2lt bette er faalebcé, er 9?oget, ben ortfjoboje Xogmatif 
og £rtt)oborjen ooertjoucbet beftanbigt §ax fjæmpet for, og fom 
pantfjeiftiff afoiift enl)0er definition of Stmben, ber gjorbc 
benne til noget blot ^egatiot, '2oagt)eb, 2anbfeligb,cb, (htbe; 
tigtjeb, lUnbenfjeb o. beat. Drtljoborjen fjar meget rigtigt feet, 
at fjer fml Slaget ftaae, eller for at erinbre om bet [yoregaaenbe, 
I)er er bet ber f!al fcefteå (Snbe, f)er gjælber bet om at l)olbc igjen; 
£rtb,oborjcn f)ar rigtigt feet, at l)de (£()riftenbommen, naar 
Spnben beftemmeé negatio, er fjolbningstoå. derfor inbffjær- 
per Crttjoborien, at ber moa en ^(åbenbaring fra Ghtb til for 
at lære bet falbne SlRenncffe, f)Oab 2rmb er, (pillen 93iebbe= 
lelfe faa, ganffe confequent, maa troeå, ba ben er et Sogma. 
Dg bet forftaaer fig, IJkrabo^ct, Ztotn, -Dogmet, biéfe tre 33e= 
ftemmetfer banne en alliance og Doereen^ftemmelfe, ber er 
bet fifftefte £>ølb og SSolocerl mob al Ijcbenft SSitlbom. 

©aalebeå £rt()oborjcr 9Seb en bcftmberlig Xlcisforftaaelfe 
fjar faa en faafalbet fpchtlatiu Sogmatif, ber rigtignof paa 
en bctænlelig S-OJaabc inblabcr fig mcb s }>l)itofopf)ien, meent at 
fnnne begribe benne 53cftemmelfe, at 2vmben er en s 4>ofition. 
A'ien er bette fnnbt, faa er Stmben en legation, .fremmelig - 
bueben i al 33cgriuen er, at fetue bette at begribe er fjoicre enb 
al ^ofttion, fom ben fætter, begrebet fætter en ^ofition, men 
bet at ben begribe^, er juft, at ben negere§. 2clu bog til en 
Oté (Skab opmærffom Ijerpaa, l)ar faa ben fpctnlatioe Tog 
matt! tf Ec Oibft anben frjælp enb, l)tmb ber rigtignof tun libct 
anftaacr en pb,ifofop()iff ^ibcnfmb, at Ijcitfafte et Tetafriiement 
af Aorfifringer paa bet ^nnft, l)Uor SSebcegelfen gjøreå. SDfam 
forfiffrcr ben ene @ang [jøitibeftgere enb ben anben, mere 
og mere jtøærgenbe og banbenbe, at Slmben er en "J>ofition, 
at bet er $antf)etéme og Nationalisme, og ( s >nb oeeb 2Ht bet 
bet er, men altfanunen Noget, fom ben fpefnlatioe Sogmatif 
abrennntierer og afjfner, at fige at 2 nitben blot er en legation 



235 

— og faa gaaer man ooer til at begribe bet, at ©rjnben er en 
^Softtton. Set bit fige, ben er bog tun tit en bté ®rab s $ofition, 
tffe mere ertb at man bog not Fan begribe bet. 

Dg ben famme <3pefnfationen<S £betunget()eb Difer fig ba 
ogfaa paa et aitbet futilt, bog beiræfjenbe bet Samme. 93e> 
ftemmelfen <3t)nb, efler f)borfebe§ Spnben beftemmeé, er af= 
gjorenbe for 23eftemmelfen: ^(nger. Sa bet nit er \aa fpefula- 
tibt bette meb legationen? legation, faa er ber ifte 9(nbet 
for, faa maa angeren bære legationens legation — og faa 
bliber }o ©tmben legationen. — Set bar forobrigt biftno! at 
ønffe, at engang en æbntelig Srenfer bitbe opfijfe, fjborbibt 
bette reent Sogiffe, ber erinbrer om Sogifené forfte oorfjolb tit 
bet Wramaticalffe (to -ftegteffer bcfræfte) og om bet SDfcattje* 
matiffe, rjborbibt bette Sogiffe fjar fin ( v h)lbigl)eb i SSirleltg« 
fjebenå SSerben, i QbatiteterneS SSerben; om ooerfjobebet iffe 
DbatiteterneS Siatettit er en anben; om „Dbergangen" iffe 
fjer fpitter en anben Slotte. Sub specie æterni, æterno modo 
o. f. b. er jo bet Spatierenbe flet itfe tit, berfor er Sflt, og bet- 
er ftet ingen Cbergang. Sit fætte i bette abftrafte 5DJebinm 
er berfor eo ipso bet Samme fom at opfjæbe. SDten at be- 
tragte ^irfeligfjeben paa famme iUtaabc er bog noget nær 2lf* 
finbigtjeb. 9Jtan fan ogfaa ganffe in abstracto fige: paa Im- 
perfectum følger Perfectum. Tlen berfom i S3irfeltgr)eben§ ^ser= 
ben en d)lanb beraf bitbe fhttte, at bet fulgte af fig fetb og fulgte 
ftraj, at et isært, fjart ifte futbenbte (imperfectum) bteb futb= 
enbt: faa bar fjan bog bet gat. SØlen faalebeé ogfaa meb SpnbenS 
faatatbte s ^ofition, naor bet 9J?ebium, fybori ben ponereé, er 
ben rene Sænfning; bet DJiebiitm er meget for flygtigt tit at bet 
Ian blibe %i\)ot meb s ^ofittonen. 

Sog att Stigt beffjæftiger mig ifte fjer. ^eg fjotber be* 
ftanbigt bfot faft beb bet Gfjriftetige, at Srmbeu er en ^ofition 

— bog iffe fom funbe bet begribes, men fom et ^araboj:, ber 
maa troeS. Settc er i mine kanter bet Rigtige. s Tcaar man 
bfot fan faae affe ^orføgene meb at begribe gjorte aabenbare 
fom fefbmobfigenbe, faa faaer Sagen fin rette Stilling, bet 



236 

blioer fan Kart, at bet maa ooerlabeé tit Kroen, om Gn Dit troe 
elicr ifte. — Seg fan fl°ot begribe (og bette er ba ingcnlnnbe 
for gnbbommeligt tit at begribes), at (in font nu enbelig maa 
begribe, og hm Ian fnne§ om t)Oab ber ubgioer fig for at be« 
gribe, finber ©ette meget fattigt. 9Jcen berfom bele Skriften* 
bommen fjeenger i bette, at ben ffal troeå, og iffe begribes, at 
ben enten ffal troeé etter man ffal forargeé paa ben: er bet 
faa faa fortjenfttigt mcb at Oitte begribe? Gsr bet fortjenftligt, 
etter er bet ifte fnarere enten Hf orffammenrjeb efter Xanlélfå* 
rjeb at oiffe begribe Set, ber iffe bit begribe^? 9?aar en Slonge 
faaer ben £sbee at Oiffe Oære ganffe incognito, albeles betjanbteå 
fom en fimpet SJcanb, er bet faa ogfaa, forbi bet frjnei 9ften« 
neffene i Sltminbetigrjeb mere Ubmærfeffe at Oife fjam fongetig 
vnjlbing, er bet faa ogfaa bet Rigtige at gfore bet? (S - tier er bet 
iffe netop at fjæObe fig fefti og fin Sanfegang lige oOer for Son« 
genå Stifte, at gjøre fom man fefo Oil, iftebetfor at boie fig? 
(ilter mon bet rilbe betjage Songcn, jo mere opfinbfomt et 
faabant 9Jtenneffe htnbc oære i at Oife fjant nnberfaatlig 5©r« 
bøbigfjeb, naar Stangen iffe Oil bcljanbteå faatebeS, bet er, jo 
mere opfinbfomt et faabant 9Jccnneffe htnbe Oære i at gjore 
.Siongené SStUie imob? — 2ab faa anbre bennbre og prife £en, 
ber giber fig nb for at hume begribe bet Grjriftelige: jeg anfeer 
bet for en ligefrem etfjiff DpgaOe, ber hæOer maaffee iffe faa 
libt Selofornegtelfe, i faa fpecutatibe Siber, naar alle „be Wnbre" 
[jaoc traolt meb at begribe, ba at tifftaae, at man f)Uerfen fan 
eller ffal begribe bet. log jnft bcttc er Oiftnof f)0ab Siben, l)Oab 
©rjriftenrjeben berjøOer: libt focratiff Ubibenrjeb i $orrjotb til 
bet C£l)rifteligc; men bel at mærfe libt „focratiff" Ubibenljeb. 
Qab o» albrig glemme — bog i)Oor mange ere bel Te, fom no« 
genfinbe ret tjabe oibft bet, eller tænft bet — lab og albrig glemme, 
at 2ocrates'4 Ubibenrjeb oar en virt ©ubéfrtjgt og ©ubSbrjr« 
felfe, at ban* Ubibenrjeb oar paa ©rceff bet gøbiffe: at ©ub3< 
frugt er SSiilbomå SBegtjnbelfe. %ab oi albrig glemme, at jnft 
af 2Srbøbigfjeb for ©ubbommen bar ()an noibcnbe, at Ijan, for« 
faaoibt en Rebning htnbe bet, fom Tommer fjolbi SSogt oeb 



237 

©rænbfeftietfet mellem Qhib — og 9Jiemteffe, Oogtenbe paa, 
ot Doaliteté=gorftjettigl)ebenå 2)t)b befæftebeS bem imellem, 
mellem ©nb og 9)?ennefte, at ©ub — og SJletmeffe ille faabau 
philosophice, poetice o. f. 0. løb i Get. ©ee, berfor Oar 
©ocrateå ben Uoibenbe, og berfor Ijenbte ©ubbommen b,am at 
oære ben meeft SMbenbe. — Men (Ifjriftenbommen tærer, ot 
alt bet Gtjriftetige lim er til for Xroen; berfor Oil bet netop 
Oære en focratiff, gubfrtjgtig Uoibenheb, ber Oeb Uoibenljeb 
Oærger Sroen mob ©petulationen, Oogtenbe paa, at Goatitets= 
gorftjetligljebenå ®t)6 mellem &nb — og 2Kemteffe maa Oære 
befæftet fom ben er bet i ^araboyet og Sroen, at ©ub og s Dien* 
nefle ille enbntt forfærbeltgere enb nogenfinbe i .S^ebenffabet, 
faaban philosophice, poetice o. f. 0. løbe fammen i (Set — 
i ©rjftemet. 

Slim fra een ©ibe Ian ber ba ber Oære Xate om at beltjfe, 
at ©rjnben er en ^ofition. 3 bet foregaaenbe s 2lffnit er i $rem< 
ftiHingen af gortoioteffe beftanbigt efterOiift en ©tigen. Ub* 
trrjltet for benne ©tigen Oar beelå ^otentfation af 33eOib[t» 
bjeben om ©elOet, beefé ^otentfation fra Siben til beOibft §anb^ 
ling. 33egge ttbtrt)! cre igjen i forening Ubtri)llet for, at i$ox> 
toiotetfen ille lommer ubOorteå fra, men inbOorteå fra. Cg 
i famme ©rab er ben jo ogfaa mere og mere ponerenbe. Men 
ifølge ben opftittebe definition paa ©t)itb, l)ører til ©tmb bet 
Oeb S'oreftillingen om ©ub uenbelig potentferebe ©elo, og 
faalcbeé igien ben ftørft mulige 3koibftt)eb om ©tmben fom 
en ©jerning. — 3)ette er Ubtrtjltet for, at ©rjnben er en ^ofition, 
bet at ben er for &nb er pift bet s $ofittøe i ben. 

gorøOrigt tjar ben 33eftemmelfe, at ©rjnben er en s $ofition, 
ogfaa i en ganfle anben ^-orftanb gørargelfeitå 9}htligbeb, bet 
^3arabofe i fig. 'Set ^araboje er nemlig (£onfegOentfen i %ox> 
l)olb til Seeren om $orfoningen. gørft gaaer Gljriftenbommen 
ben og fætter ©rjnben faatebes? faft fom s ^ofitiou, at ben men* 
neflelige gørftaub albrig Ian begribe bet; og faa er bet ben 
famme cbriftetige Sære, ber igjen paatager fig at flaffe benne 
^ofition faalebcy bort, fom ben menneflelige gorftanb albrig 



238 . 

fan begribe bet. ©peMatiønen, ber fnaffer fig fra parabolerne, 
flaaer libt af paa begge ©teber, faa gaaer bd lettere: ben gjør 
iffe ©tjtiben flet faa bofitib — og beåuagtet Ian ben bog iffe 
faae bet i fit §obeb, at ©rjnbett ganffe ffutbe bære glemt. 9Jien 
Gljriftcnbommen, ber er førfte Cbfinber af parabolerne, er 
ogfaa fjer faa parabør. fom mulig; ben ligefom arbeiber fig 
felb imob, ibet ben fætter ©rjnben faa faft fom s 4>ofition, at 
bet nu ba frmeå at btibe en fitlbfommen Umntigljeb meb at faae 
ben bort igjen — og faa er bet netop (Sljriftenbommen, ber, 
beb $orfoningen, igjen Dit ffaffe @t)nben bort faa ganffe, at 
ben er fom brufnet i §abet. 

£il!(tg til A. 

2Kcn bfiber faa iffe i en øté gorftanb ©tjnb en ftor 
©jelbenljcb? (koralen). 

Ser bleb i bet førfte Slffntt minbet om, at jo intenfibere 
gortbibfelfen bliber, befto fjelbnere er ben i SSerben. SDGen nu 
er jo 8t)nbeu ben enbnu engang qbalitattbt botcntfcrebe 5or> 
tttiolelfe, faa maa benne Del bære ganffe fjefben? $orunberlige 
^anffeligfjeb! Gljriftenbommen unberlægger 9flt unber Srjnb; bi 
l)abe ftræbt at fremftitle bet (Iljriftelige faa ftrengt fom muligt: 
og faa fremfommer bette beftjnbcrlige 9iefultat, bette befrjnber* 
lige Wiefultat, at Srjnb jo faa flet iffe finbeé i §ebenffabet, 
men fun i ^obebom og (Sljriftcnbom, og ber igjen bel meget 
fjelbcnt. 

*3)og er bet, men fun i een gorftanb, ganffe rigtigt faa* 
lebe§. „Cifter bcb en ^(åbenbaring fra ©nb at bære oplnft om 
!)bab £t)nb er, for Wub fortbiblet iffe at bifle bære fig felb, 
eller fortbiblet at bille bære fig felb", er at fnnbe — og ganffe 
bift, bet er fjelbent, at et AUcnneffe er faa ubbiflet, fig felb faa 
gjennemfigtigt, at bette fan basfe faa l)am. )))lcn l)bab følger 
faa beraf? x \a, bel maa man bel agte paa, tb,i fjer er en egen 
bialeftijf SSenbing. ®et fulgte jo iffe af, at et SØtenitefle iffe 
i mtenftøere Tvorftaub er fortbiblet, beraf fulgte jo iffe, at I)an 



239 

iffe bar fortbtDtet. Xbærtimob; ber Met) jitft biiff, at be ffefte, 
langt, langt be ffefte SOcenneffer ere fortbiøfebe, men i en faøere 
®rab af gortbMelfe. ©et er jo betler iffe nogen gortjenefte 
at bære fortbibtet i en fjoiere ©rab. 2@ftrjetifl er bet et fortrin, 
tf)t æftrjetiff feeå ber blot paa ®raft; men, etrjtff, er ben inten« 
finere gortbiblelfe tengere fra grelfen enb ben tabere. 

Cg faatebe« er bet ogfaa meb ©tmben. Te ftefte DJien* 
nefferå Siø er, mbiffercnt*bialeftiff beftemmet, faa langt fra bet 
@obe (Sroen), at bet næften er for aanbloft til at falbei <2rjnb, 
ja næften for aanbloft til at falbel gortøibtelfe. 

Sit bære i ftrengefte gorftanb en ©t/tiber er nu biftnof 
faare langt fra at bære noget gortjenfttigt. 9)ien paa ben an* 
ben ©ibe, Ijbør i al ^erben ftal ber fitnne finbe§ en bæfentfig 
2tmbsbebibftr)eb (og fee, ben bil (Srjriftenbommen not rjabe) i 
et 2ib, ber er funfet faalebeé i Sribialttet, pjattet (ffterabetfe 
af „be Slubre", at man næften iffe fan falbe bet, at bet er for 
aanbloft til at fatbeå Srjnb, fim bærb fom Sfriften figer „at 
ubfptjtteS." 

Tog fjermeb er Sagen iffe færbig, trji ©rjnbeni ©iafeftif 
fanger faa blot paa en anben SOfaabe. .'pøorfebeå gaaer bet 
nemlig til, at et DJJenneffeé Sti bliber faa aanbloft, at bet er, 
fom fnnbe (Srjriftenbommen flet iffe anbringes i g-ørrjofb ber* 
til, ligefom naar en Tonfraft (og fom en Tonfraft faalebeS 
er (Sljriftenbommenå Dbtøfteffe) iffe fan anbringes, forbi ber 
ingen ©runb er, men fim 9Jiofe og §engefæf? (Sr bet 9?oget, 
fom rjænber et 9)?enneffe? 9 Jet, bet er SDJenneffeté egen Sfrjtb. 
Slanbloål)eb føbeS intet -JRenneffe meb; og rjbør 9Jcange ber enb 
i Tøben bringe bette meb fig fom bet enefte Ubbtjtte af Støet 
— bet er iffe Cibeté ©fijlb. 

90Jen figeS maa bet, og faa uforbefjotbent fom muligt, at 
ben faafalbte (Sfjrtftenrjeb (i rjbiffen faaban Me mtutønbtté 
ere faaban uben bibere (Sljriftne, faa ber er er lige faa mange, 
netop lige faa mange (Stjriftne fom ber er s D?enneffer) iffe blot er 
en elenbig Ubgabe af bet (Srjriftefige, fulb af meningSforftrirrenbe 
Xrrjffeil og tanfeløfe Ubelabelfer og Xttfætniuger, men at ben 



240 

er en SDttébrug af bet, ben at fjabe taget (£f)riftenbommen for= 
fængelig. Ser føbes i et lille Sanb bel nebbe tre Sigtere i fjber 
©eneration, men kræfter er ber not af, mange flere enb ber 
!an beforbreå. 9)Jan taler i gorljolb til en Sigter om at l)at>e 
Stnlb; til at blibe $ræji er bet i Sftængben af Støennefferå (altfaa 
af (£l)riftne») goreftilling nof at tjabe ©jamen. Dg bog, bog er 
en fanb ^ræft noget enbmt Sjelbnere enb en fanb Sigter, og 
bog er bet Drb „®afb" obrinbefigen tilf)orenbe bet ©ubeftge. 
SØlen i g-ort)otb til bet at bære Sigter tjar man bog i dljriften- 
l)eben enbmt bebaret en $oreftifling om, at bet er Sftoget, og 
at ber er 9?oget i, at bet er et Sl'alb. Set at bære s $ræft bert« 
mob er i 3Jtængben af SKennefferl (altfaa af Gtjriftnes) £ine for= 
labt af enl)ber opløftenbe S'oreftitting, aben bet minbfte Thy- 
fterieufe in puris naturalibus en Sebebei. „Slatb" betrjber et 
(Smbcbe; ber tale§ om at faae et Statb; men om at tjabe et Stalb 
— \a bet taleå ber ogfaa om, om at lin Ijar et Slalb at gibc 
bort. 

%t, og bette Drbå ©fjebne i (Sljriftenfyeben er fom et Sftotto 
paa l)ele bet QHjrifteftgeå. Utt)!fen er itfc, at bet GHjrifteftge 
ilte figeé (faalebeå er Utrjffen jo (jetter itfe, at ber tffe er s }*ra> 
fter not); men bet figcS faafebeé, at ber af SKængben af «9Kenneffet 
tilfibft flet ^ntei tænfei berbeb (ligefom ber beb bet at bære 
$ræft af benne røængbe flet intet Slnbet tænfe§ enb beb bet 
albeleé ©øgne at bære Stjobmanb, SJkofurator, 53ogbmber, 
^eterinair o. f. b.), faa bet £>oiefte og t *peQigfte flet intet ^nb- 
trt)I gjør, men hjber og tjoreå fom s Jioget, ber mi \aaban en- 
gang, i^nb beeb Ijborfor, er blebet Sti? og 93rng, fom faa meget 
Wnbct. £>bab llnbcr faa, at man — i SØiangel af at finbe fin 
egen Wbfærb nforfbarlig — finber bet fornobent at forfbarc 
<£()riftcnbommcn. — 

@n ^rceft bnvbe jo bog bel bære enSroenbe. Cg enSroenbc! 
(in Xroenbc er bog bel en ^-orclftet; ja, ben af alle tvoreljfebc 
meefi Tvoreijtebe, (jan er bog egentlig, i .s>cnfecnbe til 93egei> 
firing, tun fom en Yngling i Sammenligning meb en Sltoenbe. 
Sænf nu en gorelffet. "sft'c fanbt, (jan bitbe ba bære iftanb tit 



241 

Sag nD og Sag mb, faa lang Sagen Oar, og batten meb, at 
tale om fin ^oretffelfe. 2Kett troer Su bet fitnbe falbe Ijam 
hib, troer Sit bet Oilbe Ocere Ijam muligt, troer Su iffe, bet bilbe 
oære l)am fom en ?tfffi)eligf)cb at tale faalebeå, at l)an af tre 
©ritnbe ftræbte at beOife, at ber bog Oar 9?oget i at Ocere forcl-- 
ffet — omtrent fom naar kræften af tre ©ritnbe beoifer, at bet 
at bebe er gaOnligt, faa altfan bet at bebe er fitufet faa btjbt 
i ^rifeu, at ber maa tre Ørunbe til for at tøcelpe bet en lille 
Smule til 5(nfeelfe. Gtfer fom naar kræften, og bctte er ba bet 
©amme, fim enbnit latterligere, af tre ©runbe beoifer, at bet 
at bebe er en ©afigljeb, fom ooergaaer al gorftanb. D, uffa» 
teerlige Stnticlimaj, at Sftoget oOergaaer al ftorftanb, beOifeå 
af tre — Okunbe, ber, Ijbté be eHerå bue Siftogei, bog Oel iffe 
oOergaae al gorftanb, og lige tOærtimob maae gjøre g-orftanben 
bet inblrjfenbe, at benne @aligi)eb ingenlunbe oOergaaer al 
Sorftanb; t()i „©runbe" ligge jo bog Oel inbenfor ?yorftanbeits 
Dmfang. Wei, for Ijbab ber oOergaaer al gorftanb — og for 
Sen, ber troer paa bet, bett)be tre ©runbe iffe mere enb tre 
plaffer, eller tre gjorte! — Dg nu Oibere, troer Su bet oilbe 
falbe en forelffet inb at fore et gorfbar for fin gorelffelfe, 
bet er, at inbromme, at ben iffe Oar (jam bet Støfølute, ubetin- 
get bet 5lbfolute, men at tjan tænfte ben faaban fammen meb 
^nbOenbingerne mob ben, og beraf freingif gorfoaret, bet 
er, troer Su, Ijan fuube etter oilbe inbromme, at l)an iffe Oar 
forelffet, angioe fig felo, at l)an iffe Oar forelffet? Og berfom 
man oilbe foreflaae en forelffet at tale faalebeé, troer Su iffe, 
f)an Oilbe anfee @n for gal; og berfom Ijan, foruben at Oære 
forelffet, tillige Oar libt af en iagttager, troer Su iffe, f)an oilbe 
fatte en SJctétanfe om, at Sen, ber gjorbe Ijam bette gorflag, 
albrig fjabbe oibft, boab £roretffetfe er, eller Oilbe tjaoe fyam til 
at forraabe og fornegte fin ^-orelffelfe — oeb at forfoare ben. 
— Gr bette bog iffe inbtrjfenbe, at Sen, ber Oirfelig er føret* 
ffet, r)am fan bet albrig falbe inb at bitte beoife af tre ©runbc, 
eller forfoare; tf)i f)an er Set, fom er mere enb alle ©runbe 
og etf)Oert gorfoar: fjan er forelffet. Dg Sen, fom gjør bet, 

6. ftierfegaorb. XI 16 



242 

tjan er ilte forelffet; I)an nbgioer fig blot for at bære bet, og 
nljelbigOité — etter IjelbigOité — faa bnmt, at f)an blot angioer 
fig felt), itfe at Oære bet. 

9ften juft faalebesS tales! ber om Gljrifienbommen — af 
troenbe kræfter, enten „forfoarer" man Gtnuftenbommen, eller 
man fætter ben ooer i „©runbene", forfaaoibt man ba itfe 
tillige fnffer i fpecnlatiot at „begribe'' ben; bet talbeé at præbife, 
og man anfeer bet i £t)riftent)eben alferebe for ftore Sing, at 
ber præbifeé faafebeå, og at faa Drogen t)ører bet. Cg juft ber* 
for er ©f)riftenf)eben (bette er 93eoifet berfor) faa langt fra at 
Oære I)Oab ben talber fig, at be flefte SOJennefferi SiD, cfjriftetig 
forftaaet, enbog er for aanbloft til i ftreng ctjriftetig gorftanb 
at lalbes ©tmb. 



B. 

Stjnbens Qfortfcettelfe. 



(S-nfjoer Silftcmb i 2t)nb er ni) 2tjnb; eller fom bet nøi* 
agtigere maotte ubtrt)ffeå og oil bliue ubfrrjft i bet grølgenbe, 
Sflftanben i 2tjnb er ben ni)e Stjnb, er Srjnben. £ette ftj* 
neå maaffee Stjnberen en Coerbrioelfe; (jan erfjenber i bet 
.spoiefte enfjoer aftuef ni) 2tmb for en nu 2unb. SOten (5t»ig* 
fjeben, jom forer fjané Gonto, tnna opfore Silftanben i 2rmb 
fom nt) Stjnb. 'Xen (jar fim to Ofubriffer, og ,A>llt fjoab bet 
iffe er af %to er ©tjttb"; enfjoer uangret Srjnb er en nt) Stjttb, 
og etrjbert Eieblif ben er uangret, er ni) ©tjnb. iOten f)0or }\eU 
bent et SJtenneffe, fom fjar (Sontinueerligfjeb i [yorfjolb til fin 
v -8eoibftfjeb om fig felo! Søm ofteft ere SLRenneffene fig Blot 
momenttfité beoibfte, beoibfte i be ftørre Slfgjørelfer, men bet 
daglige anflaaes flet iffe; be ere faaban Slanb faaban een 
©ang om Ugen en Simestib — bet forftaaer fig, bet er rig« 
tignof en temmelig beftialff 2)iaabe, at orere 2tanb paa. 2>og 
(Soigfjeben er ben orefentlige Gontmueerligfjeb, forbrer benne 
af ilcenneffet, eller at fjan ffal Orere fig beøibft fom 'lianb og fjaoe 
2roen. Stjnberen berimob er faalebe* i 2rmbeits Sftagt, at 
{jan ingen goreftilling fjar om benå totale S3eftemmelfe, at fjan 
er paa fortab elfenå ?lfoei. §an anflaaer blot fjOer enfelt nt) 
2t)nb, Oeb fjOilfen fjan ligefom faaer nt) gart frem ab gorta= 
belfenå 23ei, ret fom gif fjan iffe i bet foregaaenbe ©ieblif meb 
alle be foregaaenbe Stjnberl §aftigfjeb ab ben 9Sei. <£aa na» 

16* 



244 

turlig er Stjnben blebet (jam, eller Stjttbett er blebet I)am ben 
anbcn s JJatur, at l)att finber bet Saglige ganffe i fin Crbett, 
og fint felt) fianbfer et Sieblif, l)Der (9ang fyan beb nt) Gmtb 
faa at fige faaer nt) gart. §on er i gortabeffen blinb for, at 
Ijanå Sit), iftebetfor at l)aDe bet G-bigcs bæfentfige Gontinneer= 
ligfyeb, beb i Sroen at bære for ©nb, fjar ©rmbenå (Xontinneer* 
ligljeb. 

Siog, „®t)nben§ Sontimteerligtjeb", er ©tjitben iffe jnft 
bet 5>ffe»£ontinneerlige? ©ee, ()cr f ømmer bet igjen, bette om, 
at ©tjnben blot er en legation, ber atbrig fan btnbeS £>a?bb 
paa, fom ber iffe fan binbeå §æbb paa ftjaatet <33obå, en Støe* 
gatton, et afmægtigt gorføg paa at conftttnere ftg, men fom bog, 
libenbc al Slfmagteité £lbal i fortbiblet %xob$, iffe formaaer 
bet. £a, faalebeå er bet fpcfulattbt; men rfjriftetigt er 3t)tt» 
ben (bette maa trocå, ba bet jo er bet ^araboje, fom intet 
aftenneffe fan begribe) en ^ofition, ber af ftg ubbifler en mere 
og mere ponerenbe Sontinueerltgljeb. 

Dg Soben for benne Goittinneerfigljcbå SSojen er ogfaa 
en anben enb ben for en Wjelby, etter en 9Jegation§. Sfji en 
©jelb bojrer iffe, forbi ben iffe bliber betalt, ben bojer for 
()ber @ang ben forøges. SDien onnben bøjer meb f)bert £>ie- 
bltf, man iffe fommer nb af ben. 'Set er faa langt fom m\v 
ligt fra, at ©i)nberen f)ar 9tet i, fnn at anfee l)ber nt) ©t)ttb 
for en ft-orøgelfe af Spnbcn, at, d)riftelig forftaaet, egentlig 
Silftanbcn i ©tmben er ftørre ©rmb, er ben noe 3t)ttb. Selb 
et Drbfprog figer, at ft)nbe er menneffeligt, men at blioe i 
©tmben er biæbelff; titen d)riftelig maa bette Drbfprog rigtig 
nof førftaaeå noget anberfebcs. 'Sen blot bcfultoriffe betragt 
ning, ber fnn feer paa ben npe ©tjnb og oberfpringer bet iWel 
lemliggeiibe, bet Støeflemtiggenbe mellem bc enfelte ©rjitber, 
er en ligefaa oberflabiff betragtning, fom f)bi» (5n bilbe antage, 
at et jernbanetog fnn bebægebe fig ()ber ©cmg Socomotiuet 
fnøftebe. 9Gei, benne Snøften, og bet Jyremftøb, fom berpaa 
følger, er egentligcit iffe 'Set, ber ffal feeS paa, men ben [æbne 
^•art, meb liuilfcn Vøcomotibet ganer, og font frem bringer l)iin 



245 

Snøften. Dg faalebe» er bet meb ©rjnben. Sitftanben i ©tm« 
ben er i bt;befte gorftanb ©tjnben, be enfelte Srmber iffe ©rjn« 
bene gortfættetfe, men Ubtrrjffct for ©rjnbenå fjortfættelfe; 
i ben enfelte nt)e <2rmb bliber ©tptbenå gart blot fanbfelig mere 
til at bemærfe. 

Silftanben i ©rjnben er ben bærre ©rmb enb be enfelte 
©rjnber, er ©rjnben. £)g faalebeé forftaaet gjcelber bet, at Sil= 
ftanben i ©tjnben er ©rjnbenå g-ortfættelfe, er nt) ©rjnb. £5 
9ttmtnbeftgf)eb forftaaer man bet anberlebeS, man forftaaer 
bet om, at ben ene ©rjnb fober nrj ©t)nb af fig. 9)ten bet f)ar 
en langt btjbere ©runb, ben, at Sitftanben i ©rjnben er nt) ©rjnb. 
Set er pfrjdjofogiff mefterltgt, (jbab ©fjaffpeare laber StRacbetb, 
fige (3bie Stft, 2ben Scene): ©iinbenrfprojme s £3erfe erlangen 
nnr bnrdj ©iinbe Straf t nnb ©tarfe. Set bit fige, ©tmben er 
inbenfor fig felt) en Gonfeqbent§, og i benne bet Cnbeé Son* 
feqbenté i fig b,ar ben ogfaa en bil Straft. Wien til en faaban 
betragtning fommer man albrig, naar man blot feer paa be 
enfelte Srmber. 

Se flefte 9)ienneffer febe biftnof meb altfor liben 33et>tbft= 
fjeb om bem felt), til at (jane en gorefrifling om fjbab Gonfe* 
qbenté er; bet bil fige, be erjftere iffe qua Stcmb. Sereå Sit) 
beftaaer, enten i en bté barnlig, etffelig 9iaibetet eller i s ^Sjat= 
tetlieb, af faaban 9?oget §anbling, s Jfoget Silbragetfe, Sit og 
Sat; nu gjore be noget 03obt, og faa igfen noget ©alt, og faa 
begtmbe be atter forfra; mi ere be fortbiblebe en ©ftermibbag, 
maaffee tre Uger, men faa ere be Sfrifffrjr igjen, og faa igjen 
en Sagl Xib fortbiblebe. Se lege faa at fige meb i Sibet, men 
be opfebe albrig bet at fætte ^tlt inb paa ©et, fomme albrig til 
goreftiumgen om en nenbelig Sonfeqbenté i fig. Serfor er bor 
mellem bem bejtanbigt fim Sale om bet (Snfelte, enfelte gobe 
©ierninger, enfelte ©tmber. 

(M)ber Grjftentå, ber er unber 33eftemmetfen s 2tanb, felb 
om ben og fim er paa eget 21n» og Silfbar, fjar bæfentlig Som 
feqbentå i fig og Gonfeqbents i et §oiere, ibetminbfte i en ^bee. 
Wien en ©aaban fragter igjen nenbeligt enljber Snconfeqbenté, 



246 

forbi tjan t)ar en uenbeltg ^oteftitting om fjbab ^øic\en fan 
blibe, at fyan lunbc rtbeå nb af bet Sotafe, fjbøti Ijan tjat fit 
fitb. Teit minbfte ^nconfeqbenté et et utjrjte %ab, tin* t)an ta< 
bet jo (Sonfcqbentfen; i famme Diebtif et maaffee Strjttetiet 
løft, ben tjemmefigljebsfnlbc SQiagt, bet banbt atte Stæfteme 
i |>armoni, afmattet, Springfjebcren affpænbt, bet §ete maa= 
ffee et (Sb,ao§, t)bot Sftæftetne fjæmpe i Oprør mob tjinanben, 
tit 3etbct» Sibelfe, men l)bori bet ingen, ingen Cbeteenéftemmelfe 
et meb fig fetb, ingen $att, ingen impetus. Set urjrjte 9J?a= 
ffineti, fom i Gonfeqbcntfen nat faa foicligt i fin 3ern=2trjtfe, 
faa fmibigt i at fin Sttaft, et i Uotben; og jo ypperligere, jo 
gtanbiofete Støafftneriet bar, befto frygteligere er ^Sirbarret. 
— Ten Troenbe, ber attfaa ()bi(er i, f)at fit £ib i bet ®obeå (£on= 
feqbenty, tjat en uenbeltg $ttjgt for enb ben minbfte ©rjnb; 
tf)i l)an tjat nenbetigt at tabe. 2)e tnnibbctbare, be barnlige 
etter barnagtige s Dienneffet tjabe intet Totalt at tabe, be tabe 
og btnbe beftanbtgt blot i bet (Snfelte, eller bet ©nfefte. 

SDcen fom meb ben Ttoenbe, faatebes ogfaa meb iDtobbil 
lebet, ben Tæmoniffe, i "otfjøfb tit St)nben§ Sonfeqbentå i 
fig. Som Tranferen ftabigt bcbliget)øtbet 9htfen fra Tag rit 
Tag, af Tytvjgt for ben ©tanbSning, ben 3KatIjeb, ber oitbe tnb« 
ttæbe, og benneå mulige følger, qbté t)an een Tag bleb ganffe 
æbtn: faalebe§ ben Tæmoniffe. ^a, fom ben ©obe, Ijbté Gn 
ttaabte friftenbe tit fjam, fremfrittenbe Stynben i en eller anben 
loffenbc Sfiffetfc, bilbe bebe l)am „frift mig tlle": faalebel tjat 
man bel (Stempler paa albeteå bet Samme r)o§ en Tæmonijf. 
fitge oberfor (in, bec er fjam ftærfere i bet ©obe, fan ben Tæ= 
moniffc, naar l)iin bil fremftille f)am bet ©obe i beta fatigc 
Dpl)øiet()eb, bebe for fig, ban fan meb Taatcr bebe for fig, 
at fjan iffe bil tale tit Ijam, iffe bil, fom fyan ubtrrjfter bet, gjore 
tjam [bag. ^lxft forbi ben Tæmoniffe er confeqbent i fig og 
i bet £)nbe§ (ionfcqbcnté, jnft berfor tniv ban ogfaa en Tota> 
litet nt tabe. (li enefte Øieblif nbenfor fin Sonfeqbenté, een 
encfte biætetif! llforfigtigl)cb, eet enefte Stbebltf, eet Øiebttf 
bet føele eller blot en Teel bcraf feet og forftaaet paa en anben 



247 

SOtaabe: og fjan biet? maaffee afbrig mere fig felt), figer tjan. 
©et bil fige, bet ®obe t)ar tjan fortoiolet opgioet, bet Ian bog 
alligeoet iffe hjælpe ^am; men Oef funbe bet forftrjrre Ijam, 
gjøre Ijam bet umuligt nogenfinbe igjen at faae (£onfeqOentfen§ 
fulbe gort, gjøre (jam foag. ®un i ©rjnbenå gortfættelfe er 
fjan fig felo, fim i ben leoer (jan, fjor fjan ^nbtrtjffet af fig felt). 
3ften IjDab oil bette fige? ©et oil fige, ©ilftanben i Stjnben er 
©et, ber, brjbt nebe rjOor fjan er fimfen, Ijotber Ijam fammen, 
ugubeligt ftqrfeube Ijam Deb Sonfeqoentfen; bet er iffe ben 
enfelte nne Srjnb, ber (ja, bet er ræbfomt affinbigt!) hjælper 
Ijam, men ben enfelte ntje ©tmb er blot Ubtrrjffet for ©itftanben 
i ©rmben, Ijoitfen egentlig er ©tjnbeit. 

$8eb „©tmbenS gortfættelfe", fjborom oi nu ffulle fjanbfe, 
tænfeå altfaa iffe faa meget paa be enfelte nrje ©tjnber, fom 
paa ©ifftanben i 3i)nben, fjOilfen igjen bltOer Sijnbenå $o* 
tentfation i fig felo, en gorMtben i ©tjnbeni ©ilftanb meb 
93eOibftfjeb berom, faa SoOen for 33eOcegelfen i ^otentfationen 
fjer fom aHeOegne er inb efter, i intenfioere og intenfioere 33e- 
Oibftfjeb. 



£)en @t)ttb at fortturjle ot>er fin ©tyttb. 

@t)nb er gortoiolelfe; ^otentfationen er ben nrje ©rjnb 
at fortoiole ober fin ©tjnb. ©et fee§ ogfaa let, at bette er en 
^otentfationé 33eftemmelfe; bet er iffe en nt) ©tmb, fom naar 
©en, ber engang ftjal 100 9tblr., en anben ©ang ftjæler 1000 
9ablr. Tcei, fjer tales! iffe om be enfelte ©tmber; ©ilftanben 
i ©rmben er ©rmbeit, og benne potentferel i en ntj 93eOibftr)eb. 

2tt fortoiole oOer fin ©t)ttb er Ubtrtjffet for, at Srjnben 
er bleOet eller Oil oære confeqOent i fig felo. ©en Oil $ntet fjaOe 
meb bet &>obe at ffaffe, iffe Oære foag nof til engang imellem 
at lt)tte efter en anben ©ale. SKet, ben Oil fun fjøre fig felo, fim 
fjaOe meb fig felo at ffaffe, jlntte fig inbe meb fig felo, fa, luffe 
fig inbenfor eet JJnbeluffe mere, og Oeb gortoiolelfen oOer ©tm« 



248 

ben fiffre fig mob etfjbert Cberfatb eder (Sfterftræbelfe af bet 
©obe. ©en er fig bebibft at fjabe rjugget 93roen af efter fig, og 
faalebe§ at bære utifgjængetig for bet ©obe font bet ©obe for 
ben, faa om ben i et jbagt Øiebltf ffufbe felb bille bet, bet bog 
oar umuligt. <3rjnben felb er Søåribelfe fra bet ©obc, meu g-or= 
tbibletfe ober ©rjnben er Søéribelfe anbeu ©ang. ©ette biner 
naturfigbité bet ©æmoniffeå t)berfte .ffræfter nb af ©mtben, 
giber ben ugubelige §aarbførr)eb eller ^orftoHet^eb, at maatte 
confeqbent aufee ^ilt, bjbab ber fjebber Sluger, og s .Htt fjbab ber 
fjebber 9iaabe, iffe blot for ©omt og JJntetfigenbe, meu for fiu 
AJenbe, for 2 et, man meeft af 2ttt tjar at bærge fig mob, albeleé 
fom ben ©obe bærger fig mob griftetfen. ©aatebeå forftaaet 
er bet en rigtig 9ieblif af 9Jieb()iftobb,etei (i 3fauft), at intet 
er lilenbigere enb en ©iæbet, fom fortbibter; tr)i Ocb at fortoibte 
maa b,er forftaaet, at bitte bære fbag no! til at Ijøre ^oget om 
Singer og -ftaabe. Sot at betegne ^otcntfationeu i 'Jorljolbet 
mellem @t)nb og ^ortbiblelfe obcr Srmben fitnbe man fige, 
bet gørfte er 33rubbet meb bet ©obe, bet Stnbet Grubbet meb 
Shtgeren. 

gortbiblelfe ober ©rjnben er et Jyorfog paa at tjoibe fig 
\)eb at frmfe enbuu brjbere; fom ©en, ber ftiger i en Sleroftrat, 
ftiger bcb at faftc ©vmgber af fig, faalebeå fønfer ben gor= 
tbiblebe veb bcftemtcre og beftemtere at faftc alt bet ©obe fra 
fig (tf)t bet ©obcå ©rjngbe er Dbløftetfe), r}an ft)nfer, felb me« 
ner fjan rigtiguof at ftige — f)an bliber jo ogfaa lettere. 3t)U' 
ben felb er gortbibletfeni $amb; men naar faa .Slræf terne cre 
ubtømtc, maa ber en ni) ^otentfatton til, en ni) bæmonifl 
Sluttetrjeb i ftg felb, bet er ^ortbiblelfen obcr Smtbcn. ©et 
er ^remffribt, en Stigen i bet ©æmoniffc, naturltgtoité J-or« 
brjbelfe i ©rjnben. ©et er et 3orføg paa at gibe ©tjnben £>olb» 
ning og ^ntereøfe fom en SO^agt berbeb, at bet nu ffal bære 
ebig afgjort, at man Rittet bil Ijøre om Sluger og Rittet om 
"Jiaabc. ^mibfertib er bog gortbiblelfcn obcr ©tjnben fig netop 
fin egen ©omfjeb bebibft, at ben iffe l)ar bet ininbftc at lebe 
af, iffe engang fit eget Setø i goreftittmgen om bet. ©et er 



249 



en pforfjotogiff mefterlig fReplif af SØtøc&etl) (2ben 5(11, 2ben 
Scene): bon jefjt (efterat f)an f)ar mt)rbct kongen — og nu 
fortbibter ober fin ©rjnb) giebt e§ ntcrjté Grnfteå meljr im Seben; 
91fle§ ift £anb, geftorben Sftuljtn unb ©nabe. Set fom er bet 
SKefterlige er Sobbeltflaget i be fibfte Crb (9hil)m unb ©nabe). 
SSeb ©tjnben, bet bil fige, beb at fortbible ober @t)nben, b,ar 
f)an tabt etfjbert gorfjolb til 9Jaaben — og tillige til fig felb. 
§an§ felbiffe @e(b culminerer i SSrgjerrigljeb. 9hi er tjan Jo 
blebet STonge, og bog, ibet Ijan fortbibler ober fin ©rjnb og om 
3Ingeren§ Realitet, om SKaaben, b,ar fjan ogfaa tabt fig felb, 
fjan fan enb ilfe for fig felb fjolbe bet oppe, og Ijan er netop lige 
faa langt fra at funne nl)be fit Selb i 2@rgjerrigljeb, fom fra at 
gribe -iftaaben. 



£5 Sibet (forfaabibt ba gortbibtelfc ober ©rjnben forefom= 
mer i Sibet; men i etfjbert Silfælbe forefommer ber 9?oget, 
fom 93tenneffeue falbe faalebes) fee§ ber fom ofteft feil af benne 
gortbiblelfe ober Sijnben, formobentlig forbi man i Herbert 
alminbeligbité fun fjar meb Setfinbigfjeb, Sanfeløåljeb og reen 
^fattetfjeb at gjore, og berfor orbentlig bliber ganffe f)Ditibe* 
lig, og ærbøbig tager §atten af for enfjber s J)ttring af noget 
St)bere. Gnten i forbirret Uflarljeb ober fig felb og fin 33e* 
trjbning, eller meb et Slnftrøg af §i)fteri, eller ^eb §jætp af ben 
Unberfunbigljeb og Sopfjiftif, fom al gortbiblelfe fjor meb fig 
felb, er gortbiblelfe ober (Srjnben iffe utilboielig til at gibe fig 
©fin af at bære noget @obt. Sen ffal ba bære et Ubtrtjf for, 
at bet er en bt)b 9ktur, fom berfor tager fig fin 2i)nb faa nær. 
3>eg ffal anføre et (Stempel. 5ftaar et SDfenneffe, ber fjar bæret 
l)engioet til en eller anben ©tjnb, men faa i længere %ib gjort 
3-riftelfen 9Jiobftanb og feiret — naar b,an faaer et Silbagefatb 
og atter fimfer i griftelfen: faa er ben gorftemtfjeb, ber inb- 
træber, ingenlnnbe altib eorg ober 2i)nben. Set fan bære 
meget 3Inbet; bet fan for ben 2ag§ ©ftjtb ogfaa bære en gor* 



250 



bittreffe paa ©trjrelfen, fom bor bet ben, ber fjabbe tabet fjant 
fatbe i 5-riftetjen, fom burbe ben iffe fjabe bæret faa fjaarb mob 
Ijam, ba I) an nu i længere %ib tjabbe feierrigt mobftaaet $ri* 
ftetfen. SDien i etfpert SEitfælbe er bet atbeteS fruentimmer* 
agtigt, uben bibere at tage benne ©org for gob, flet iffe at bære 
opmærffom paa ben SEbetungetfjeb, ber er i al Sibenffabefig« 
I)eb, fjbilfet igjen er bet Dmineufe, fom fan gjøre, at ben 2iben= 
ffabetige ftunbom næften til ^ffinbigfjeb bag efter forftaaer, 
at fjan f)ar fagt bet 9Jfobfatte af ipab fjan meente at fige. lit 
faabant SCRenneffe forfiffrer maaffee t ftærfere og ftærfere Ub= 
tri)f, tjborlebeé bet piner og plager tjam, bette STilbagefalb, 
b,borlebe§ bet bringer fjam til goi'tbiblclfe, „jeg titgiber mig 
bet albrig fetb", figer I)an. Dg alt bette ffal bære Ubtrtjffet 
for, I)bor meget ©obt ber boer i [jam, f)bor bi)b en 9?atur t)an 
er. -Dette er en 9Jh)ftification. 3eg lob meb glib i g-remftit^ 
tingen inbtøbe et Stiforb „jeg titgiber mig bet albrig fetb", 
et Drb, fom juft atminbeligt f)øreå i faabau gorbinbelfe. Dg 
netop paa bette Drb fan man ogfaa ftraj fjenbe fig bialeftiff 
tit Slette. §an titgiber fig bet albrig fetb — men berfom nu 
©nb bitbe titgibe Ijam bet, faa tunbe I) an jo bog gjerne (jabe 
ben ©obfjeb at titgibe fig fetb. s J?ei, IjanS 3"fttbibletfe øber 
©tjnben, og meeft netop jo mere ben rafer i Ubtrijffetå Siben* 
ffab, fjborbeb fjan (t)bab fjan minbft tænfer paa) angibcr fig 
fetb, naar l)an „atbrig bit titgibe fig fetb", at fjan faatebc^ funbe 
fi)nbe (tt)i benne %ak er noget nær bet 9Jtobfatte af bobfærbig 
©ønberfnufctfe, ber beber ®ub om at titgibe), er meget langt 
fra at bære en 33eftemmeffe af bet t^obe, ben er en intenfibere 
93eftemmclfe af Svjub, Ijbté ^ittenfitet er 3"t>rbi)betfe i Snub. 
Sagen er ben, fjan er i ben Slib, fjan feierrigt fjar gjort £$rt« 
ftetfen Støobftanb, i egne Dine btebet fig fetb bebre enb fjan bh> 
fetig er, l)an er blebet ftott af fig fetb. 'Denne ©tottfyebå oii 
tereåfe er bet nu, at bet forbigangne maattc bære noget at= 
beteå Silbagetagt. SJten i Sifbagcfalbet btibcr ptubfetig bet 
forbigangne atter ganfte præfeittiff. 3)eime SJimbetfe fan lian-3 
Stotttjeb iffe taate, og bcraf benne b\)bc SSebrøbelfe o. f. b. 



251 

9ftett 93ebrøbelfett§ Retning er aabenbart bort fra ©ub, en ffjult 
©etbfjerligljeb og ©totttjeb, iftebelfor rjbmtjgt at begtjnbe meb 
t)bmt)gt at taffe ©nb, at tjan bog faa længe Ijabbe Ijjulbet tjam 
til at mobftaae griftelfen, befjeitbe for ©ub og fig felb, at bet 
allerebe er meget mere enb fjatt b,abbe fortjent, og faa t)bmt)ge 
ftg unber (Srmbringen af, l)borlcbe§ Ijan Ijar bæret. 

§er, fom atlebegtte, er l)bab be gamle £>bbt)ggelfe§ffrifter 
forflare, faa bt)bt, faa erfaret, faa beilebettbe. ®e lære, at ©ub 
ftunbom Måber, at ben Sroenbe fnubler og fatber i en eller 
anben $riftelfe — juft for at i)bmi)ge fjant og berbeb at befæfte 
fjant mere i bet ©obe; 3Jlobfcetnmgen mellem Silbagefalbet 
og bet maaffee bettjbelige gremffribt i bet ©obe er faa rjbmt)= 
genbe, ^bentiteten meb ftg felt) faa fmertelig. ^50 bebre et 9ftert- 
neffe er, befto brjbere fmerter ttaturftgtmS ben ettfelte ©tjttb, 
og befto farligere, berfom Ijatt iffe gjør ©bittget rigtigt, farligt 
blot ben minbfte ©mule Utaatmobigl)eb. §an fan maaffee af 
(Sorg frmfe i bet mørfefte £ungfinb — og en 9?ar af ©ieleførger 
iffe bære langt fra at beunbre f)au§ brjbe ©iel, og Ijbilfen 9ftagt 
bet ©obe fjar i fjant — fom bar 'Dette af bet ©obe. Dg b,an£ 
®one, ja bjim føler fig brjbt t)bmt)get i (Sammenligning meb 
en faaban alborlig og l)eflig Wanb, ber faalebeå fan førge ober 
©rmben. Maaffee er ogfaa IjanS Sale enbnu mere ffuffenbe, 
fjan figer maaffee iffe: jeg fan albrig tilgibe mig bet felb (fom 
bjabbe fjatt maaffee før tilgibet fig felb ©tjttber; en ©ubåbefbot* 
telfe), nei, tjau taler om, at ©ub albrig fan tilgibe fjant bet. 
Sif, og 'Dette er fun en SDtyftification. £>anå ©org, l)an§ 33e= 
ft)tnrittg, fjanå ^ortbiblelfe er felbiff (ligefom ben Slttgeft for 
©tjnben, ber uttbertiben næften ængfter et SUJennefle i ©tjitb, 
forbi ben er ©elbfjerligljeb, ber tiitbe bære ftolt af fig felb, at bære 
uben ©t)nb) — og Srøft bet fjan minbft beljøber, fjborfor ogfaa 
be uljrjre Dbautiteter af Srøftegrunbe, fom ©feleførgeme or= 
bittere, blot gjøre ©rjgbommen bærre. 



252 
B. 

®cn Smtb at fortmole om*) ©tjnberneS 
gorlabelje. (gorargelfe.) 

^otentfationen i 33eUibftl)eben om ©efuet er fjer &iben 
Din (SfjriftuS, et Sefu lige øuer for (£f)riftité. gørft fom (i forrige 
Sttffnit) Uuibentjeb om at fjaUe et eUigt ©elU; faa S3tben om 
at tjaøe et ©efø, t)Uori ber bog er noget (føigt. ®etpaa oiftc§ 
(Ueb Doergangen tit 2bet ^tffnit) benne Sorffjel at inboefat- 
teé nnber: ©etøet, ber tjar en menneffelig goreftifling om fig 
felt), eller I)Ui§ 9)iaal 2)cenneffet er. 9)2obfætningen fertil Oar: 
et Seto lige oUer for ©nb, og Sette fagbeå til ©rnnb for 2)e« 
finitionen paa ©rjnb. 

Tai tommer et ©etu lige ouer for ISfjriftiré, — et ©etø, fom 
bog fortumlet iffe Uil Uære fig felU eller fortuiulet Uil Uære fig 
felu. %i)i gortøiøtelfe om ©tjnberneå gorlabelfe maa Uære at tjen« 
føre enten til ben ene eller til ben anben formel for g-ortuiu* 
lelfe, 8uag()ebcn§ eller Srobfené; ©Uagtjebenå, fom forarget ifle 
tor troe, Srobfené, fom forarget iffe uil troe. iiim er ©bag« 
fjeb og £rob3 (jer (ba jo Salen iffe er om at Uære fig felu nbcn 
oibere, men om at uære fig felu i SSeftemmelfett af at uære 
©rmber, altfaa fig felu i SSeftemmelfen af fin Ufnlbfommen* 
(jeb) bet DmOenbte af ellert. (SCerå er ©Uagljeb: fortuiulet 
iffe at Uille Uære fig felu. §er er bette Srobå; tl)t fjer er bet jo 
Xrob», iffe at uille Uære fig felu, bet man er, ©rjttber, og paa 
Wnnib beraf at uille nnbUære ©tmberneå Aørlabelfe. liller$ 
er Srobé: fortuiulet at uille Uære fig felu. fter er bette ©Uag> 
Ijeben, fortuiulet at uille Uære fig felu, ©tjnbet, faalebe§, at ber 
ingen XilgiUctfe er. 

lit ©etø lige ouer for liljriftii* er et ©elb botentferet Ueb 
ben iii)i)re ^snbrømineljc af ©nb, potentferet ueb bet ntmrc 
liftertrijf, fom falber paa bet berUeb, at Wub ogfaa for bette 
©elus ©frjlb lob fig føbe, bleU iUfenneffe, leeb, bobe. ©om ber 



*) VBlaxi iH'iitærfe gforffjeilen at fortbible ooer fin (Sttnb, oq at fortoiole 
om ©knibernes* gorlabeifc. 



253 

i bet g-oregaaenbe bteø fagt: jo mere ©ub»=8-oreftifling jo mere 
©elo, faa gjætber bet fjer: jo mere Tyoreftifling om (Xfjriftuå 
jo mere ©elb. Gt ©elo er qøalitatiøt fjøab bete SJJaaleftof er. 
Sit ©fjtiftu§ er 9Jcaafeftoffen, er bet fra ©ubé ©tbe til SBittct« 
ligfjeb bcfræftebe Ubtrtjf for, fjøilfen ufjrjre Realitet et ©elø 
fjar; tfji førft i Gfjrifto er bet fanbt, at ©ub er SCRemteffeté SDtoal 
og 9Jiaateftof, etter 9JJaaleftof og 9)caat. — 9)ien jo mere ©eto, 
jo intenfioere Stjnb. 

Dgfaa fra en anbett ©ibe fart ^Sotentjationen i ©rjnben 
bifeå. Stjnb bar gortbibteffe; ^otentfationen Oar gortoiblelfc 
ot»er ©t)nben. SØlen nu tilbtjbcr @nb 5'orltgelfen i ©tjnber* 
ne§ gorlabetfe. 2)og ©tjnberen fortbibler, og gortbibletfen faaer 
et enbnu btjbere Ubtrtjf; ben forfjolber fig nu paa en SOtaabc 
til ©ub, og bog er bet netop forbi ben er enbnu længere borte, 
enbnu intenfioere forbrjbet i ©tjnben. Qbet Srjnberen fortbib* 
ler om ©mtberneå gortabelfe, er bet jo nceften fom gi! fjan 
lige inb paa Sit>et af ©nb, bd lijber jo biatogiff, bette: „net, 
ber er ingen ©tmbernesS gorlabelfc, bet er en Umufigfjeb"; bet 
feer ub fom et £manbgemænge. 2ften bog maa SDJenneffet fjerne 
fig et qøatitatibt fiængere fra Qbub for at funne fige bet, og 
for at bet Ian fjøreé, og for at ftribe faalebeå cominus, maa 
fjan Oære eminus; faa unberligt er s 21anbå=£ifbærelfen i 
afuftiff gorftanb conftrueret, faa unberligt Siftance^orfjofbene 
lagte. <Baa langt fom muligt maa et 9}Jenuefre ttære fiernet 
fra ©ub for at bet 9?ei fan fjøreå, fom bog paa en Sttaabe bit 
©nb tilliOé; ben ftørft mulige 9}ærgaaen(jeb mob ©ub er længft 
borte; for at Oære nærgaaenbe mob ©ub maa man gaae langt 
bort; er man fjant nærmere, fan man iffe Oære nærgaaenbe, 
og er man nærgaaenbe, er man eo ipso, betljber bette, at man 
er langt borte. £>, menneffelig afmagt lige oOer for ©ub! 9taar 
man er nærgaaenbe mob et fjøit oprjøiet 9Jcenneffe, fan man 
maaffee til ©traf blioe faftet langt bort fra fjant; men for at 
funne oære nærgaaenbe mob ©ub, maa man gaae langt bort 
fra Ijam. 

S Sibet fee<S ber fom ofteft geil af benne ©tmb (at for- 



254 

tbiole om ©tjnberneå Sorlabelfe), ifær ba fiben ben Sib man 
Ijar afffaffet bet (Stfjiffe, faa ber fjelbent eller afbrig fjøreå et 
futtbt etfjiff Drb. 2@ftf)etiff=metabf)t)fiff fjonorereg bet fom et 
Segn paa en bt)b Statur at fortbibte om ©tjnberneå gorlabelfe, 
omtrent fom tjbté man bilbe anfee bet for Segn boa en btjb 
Statur ljo3 et SBant, at bet er uartigt. Dberfjobebet er bet utro« 
ligt, tjbilfen Sonfufion ber er fommet inb i bet Sfteligieufe fra 
ben Sib man Ijar afffaffet i 2Ketmeffetå gorfjotb tit ©nb bet 
„S)u ffal", fom er bet enefte 3kgulatib. Sette „®u ffal" ffal 
bære meb i enfjber 93eftemmelfe af bet 9ieligieufe; i bet§ ©teb 
Ijar man ebenttjrtigt brugt Ohib^S-oreftitlingen etter g-ore* 
ftitfingen om ©ub fom en ^ngrebtents i ben menneffetige &ig« 
tigtjeb,'tit at blibe fig fetb bigtige lige ober for 03ub. ©om man 
i ©tatå«2ibet btiber fig felb bigtig beb at l)ore til Dbpofitioneu, 
og bel tilfibft onffer at ber er en Stegiermg, for bog at fjabe 9?o« 
get at obbonere imob; faalebe§ bil man tilfibft iffe afflaffe 
©ub — blot for at blibe fig felb cnbmt bigtigere beb at bære 
Dbpofitionen. Dg alt S)et y ber i gamle Tage bleb betragtet 
meb §orreur fom 9)ttringei af ugubelig Dbfætfigtjeb, bet bliber 
nu genialt, Segn paa en btjb Statur. „Tit ffal troe" tjeeb bet 
i gamle 'Jage, fort og gobt, faa æbrueligt fom muligt — nu 
er bet genialt og Segn paa en btjb Statur, iffe at fitnne. „Tit 
ffal troe Sijnberne* Sorfabclfe", fjeeb bet, og fom ben enefte 
kommentar til benne Sejt fjeeb bet: „Tu ffal ffee en Ultjffe, 
om Su iffe fan bet; tfji Ijbab man ffal, bet fan man" — nu er 
bet genialt og Segn paa en brjB Statur, iffe at funne troe bet. 
fortræffelige 9iefultat fom (iliriftenljcben Ijar bragt bet til! 
.s~wte» ber iffe et Drb om (Sljriftenbom, faa bilbe SKetttteffene 
bog iffe, Ijbab t)efler albrtg nogenfinbe .s>ebcnffabct Ijar bærer, 
bære faa inbbilbffe; men beb ftjæfp af at be djriftelige Soreftit« 
linger faaban udjrifteligt ligge i Suftett, bettrjtteå bisfe til betl 
meeft potentferebe Sfæsbiisfjeb, forfaabibt be ba iffe mté&tugeS 
paa en anbeu, men lige faa fræt SJlaabe. Sfji er bet iffe ept« 
gramatiff nof, at bet at banbe bog uof iffe bar Sfif i §cben« 
ffabct, men bcrimob ret egentligen Ijar hjemme i Qfjriftentjeben; 



255 

at §ebenffabet meb en bis ,f)orreur, meb Bh) for bet Sftrjfterieufe, 
ofteft meb ftor £>øitibefigb,eb næbnebe ©ubs 9kbn, mebens i 
(Sfjriftenfjeben bel ©ubs 9cabn er bet Crb, ber forefommer mee[t 
i bagltg Sale, og ubetinget bet Crb, ber tænfe! mirtbft i)eb, og 
bruges meeft ffjøbesfoft, forbi ben ftaffets aabenbare ©ub (ber 
bar uforfigtig og u!(og nof til iftebetfor at fjolbe fig ffjuft, fom 
ellers altib gornemrjeb gjor, at blibe aabenbar) er blebet en af 
rjele 53efoffningen fun altfor fjenbt ^erfonage, fjbem man ha 
gjor en obermaabe ftor Sjenefte t>eb engang imellem at gaae i 
ftirfe, bjbor man berfor ogfaa bliber roeft af kræften, ber paa 
©ubs Segne tafter (Sn for 2Gren af 33eføget, beærer Gn meb 
Sitlen grom og berimob ftifler libt paa bem, fom albrig bife 
&ub ben Sfire at gaae i Stirfe. 

Sen Srjnb at fortbible om erjnbernes fjorlabelfe er g or* 
argelfe. Seri l)abbe Roerne fulbfommen 9tet, at be forår* 
gebes paa (Srjrtftus, forbi tjan bilbe tilgibe ©rjnber. Ser fjører 
en befrmberlig l)Di ©rab af 31anblosb,eb (bet bil fige ben, fom 
orbentligbiis finbes' i dtjriftenrjebeit) til, for, fjbis man iffe er 
Sroenbe (og i faa galb troer man jo, at S^riftul bar G3ub) 
iffe at forarges ober, at et 9)cenneffe bil tilgibe Srjnber. Cg 
bernæft t)ører ber en ligefaa befønberlig Slanbløstjeb til, for iffe 
at forarge! ober, at Srjnb fan tilgibes. Set er for menneffelig 
gorftanb bet umuligfte af v 3ltt — uben at jeg berfor anprifer bet 
fom ©euialitet, iffe at funne troe bet; tl)i bet ffal troe». 

^ §ebenffabet funbe naturfigbité benne Srjnb iffe finbes. 
Slunbe Rebningen (f)bab (jan enb iffe funbe, ba bjan manglebe 
©ubs^goreftillingen) f)abe ben fanbe {yoreftitling om Srmb: 
længere funbe f)an iffe fomme enb til at fortbible ober fin Stmb. 
3a, fjbab mere er (og fjeri er al ben ^nbrømmelfe, man fan 
gjøre menneffelig gorftanb og Scenfning), man maatte rofe 
ben Rebning, ber birfelig breb bet til, iffe at fortbible ober 
Serben, iffe ober fig fclu i alminbeligere gorftanb, m en ober 
fin (Erjnb*). Ser Ijorer, menneffelig talt, haabe Srjbfinb og 



*) 9ttan oil fiemærfe, at SortDitiielfe ober Srjnben fjer faa er opfattet 
bialeftiff i Retning fjen mob Jroen. 2U bette Jialeftiffe er (om enb bette 



256 

ettjiffe 23eftemmetfcr bertil. Sængere fan intet SDienneffe fom 
faabant lomme, og fjetbcnt nof at lin tom faa bibt. 9Ken cr)ri< 
ftetigt er 2flt foranbrct; trjt 3)u ffat troe ©tjttberneå $orlabetfe. 

Dg fybor befinber (Xf)riften()eben fig i §enfeenbe til ©t)it* 
berneS gorlabelfe? 3 a / ©rjtiftenrjebenå Xilftanb er egentlig 
$ortbiblelfe om Grjnberneé [yortabelfe; bette maa bog forftaaeé 
faatebcå, ben er faa langt tilbage, at Sitftanben iffe engang 
er aabenbar at bære benne. Wlan er enb ilfe fommet til 53e= 
bibftljcben om ©tmben, man fjcnber fnn ben 2Irt ©rjnbet fom 
§eben|fabet ogfaa fjcnbte, og leber Ivjffetig og bel i Ijcbenff 
£rrjgb,eb. Wien beb bet man leber i Srjriftenrjeben, gaacr man 
nibere enb ftebenffabct, man gaaer f)en og inbbilber fig, at benne 
STrrjgljeb er — ja, bet fan iffe bære ^Inbet i GPjriftenfjeben — 
S3ebibftl)eben om ©rjnbemeå goriobelfe, f)bori kræfterne be= 
ftijrfe Sttenigfyeben. 

(£f)riftenl)ebenå @rnnb411i)ffe er egentlig (£f)riftenbommen, 
at 2æren om ©ub=9#enneffet (cfjriftelig forftaaet bel at mærfe 
betrygget i ^araboget og 3'0^^*fl c ^rt§ 9Jhtlig()eb) beb ibelig 
og ibelig at bræbifeå er taget forfængeligt, at Obatitct3=3"ør ; 
ffiellen mellem Gmb og 9J?cnneffe bantfyeijtiff (førji fornemt fbe= 
cnlatibe, fiben pøbelagtigt baa Måbet og Stræber) er l)æbct. 
Slibrig ()ar nogenfinbe nogen &ære paa forben birfeligt bragt 
Ohtb og 9J?enneffe faa nær f ammen, fom Gfjriftenbommen; bet 
fnnbc Ijeller ingen, fnn (tøub felb fan gjore bet, enljber mcnne» 
ffelig Dbfinbelfe bliber bog en ©røm, en nfiffer ^"bbilbning. 
Wien albrig l)ar fyeflcr nogenfinbe nogen Sære faa omljbggeligt 



Gfrift fim beljanbler Ofortbiotclfe fom Srjgbommen), maa albrig glemme^, 
bet ligger jo i, at ^-ortuiolcife ogfaa er bet førfie SDiomeni i Troen. SRaat !Ret= 
ningen berimob er bort fra Jioen, bort fra røub^-orfyolbct, faa er ( "yortoio= 
lelfe ooer Stjnben ben nrje Grjnb. S ?tanbé=£ioet er ?tlt bialettiff. ^orargclfe 
er jo faalcbeé, fom o^tjcebct røufigljeb, et SDloment i Xrocn; men ^-orargclfe, 
meb SRetninøen bort fra Iroen, er ©tjnb. 2Rati fan lægge et SØietmefte bet 
til Soft, at Ijan iffe engang fan forarges paa Efjriftcnbommcn. 9taat man 
taler faalebcS, taler man jo om bet at forarget fom om noget ©obt. Og ber« 
tmob maa man jo fige, at bet at forarge« er Srmb. 



257 

tiærget fig mob ben gruefigfte af alle ©ubsbefpottelfer, ben, 
efterat ©nb (jar giort bette ©fribt, at bet faa ffulbe tageå for* 
fængeligt, font lob bet bog ub paa (Set: ©nb og 9JJenneffe — 
atbrig r)ar nogenfinbe nogen Sære bærget fig faatebeå berimob 
fom (Sfjrifteubommen, ber Oærger fig oeb §jætp af gorargel= 
fen. SBee be flappe dalere, Oee be loéagtige £ænfere, og tee, 
oee bet fjele Sifljættg, fom (jar lært af bem og prifet bem! 

2 tal ber botbes Crben i Siloærelfen — og bet Dit bog 
©nb, trji £)an er ilfe goroirringenå ©nb — faa maa ber forft 
og fremmeft paåfeå paa, at etrjoert Sftenneffe er et enfeft $Jen= 
neffe, blioer fig beoibft at Oære et enfelt 9Jienneffe. x^aae 9)ien= 
neffene forft SoO til at lobe fammen i fjoab Striftoteleå fatber 
Tnre=33eftemmelfen: iKængben; blioer berpaa bette v 3tbftraf- 
tnm (iftebetfor at bet er minbre enb S^^t, minbre enb bet 
ringefte enfelte 9Jcenneffe) anfeet for at Oære 9?oget: faa Oarer 
bet iffe længe iltben bette 2toftraftum blioer ©nb. Cg faa, faa 
flaaer bet jo philosophice til meb Seeren om ©ub=9)Jenneffet. 
Som man faa i Staterne fjar lært, at 9)?ængben imponerer 
kongen, og Stabene (Sonferentsraaber, faalebes opbager man 
faa tilfibft, at summa summarum af alle DJtenneffer im- 
ponerer ©ub. -£ette fatbes faa Særen om ©ub^I'Jenneffet, 
eller at ©ub og SOJenneffe er idem per idem. Xet forftaaer 
fig, abffiflige af be ^f)itofopf)er, fom Oare meb at ubbrebe benne 
Sære, om ©enerationenå Doerbægt ober ^nbioibet, be Oenbe 
fig bort meb ^æmmelfe, naar bere<S Sære er funlen faa brjbt, 
at pøbelen er ©ub=lOtenneffet. SSJleit bisfe ^t)itofopf)er glemme, 
at bet bog er bereé Sære, be oberfee, at ben iffe bar fanbere, 
ba be fornemme antoge ben, ba (Stiten af be fornemme eller 
en uboalgt Streb§ af ^3f)ttofopt)er Oar ^ncarnationen. 

2 et Oil fige, Særen om ©ub=9Jcenneffet tjar gjort Gfjriften* 
fjeben fræf. ^et feer næftenub, fom bjabbe ©ub oæret for fOag. 
£et er fom Oar bet gaaet rjam liig ben ©obmobige, ber gjor 
for ftore J^orommelfer, og faa tonneå meb Utamemmetigrjeb. 
3)et er ©ub, ber opfanbt Særen om ©ub=3ttenneffet, og nu 
f)ar Sljriftenljeben faaet bet fræft Oenbt om, og paabutter &ub 

<B. ftierfegaarb. XI 17 



258 

©lægtffabet, faa ben ^nbrommetfe, &nb fjor gjort, omtrent 
bettjber bjbab bet i btéfe Siber betrjber, at en .Stongc gibet en 
friere forfatning — og bet beeb man nof, bjbab bet betpber, 
„bet bar l)an nof nobt tit", Tet er, font nar ©nb tommet i <yor= 
legeufjeb; bet er, fom tjaubc ben .ftfoge 3iet, t)bté fjan fogbe til 
©nb: Tit er felb Sfplb i bet, (jborfor t)ar bu inbtabt Tig \aa meget 
meb 9)cenneffet. Tet bar jo bog afbrig fatbet noget s Uienneffc 
inb, atbrig opfommet i noget 9ftenneffe§ fjerte, at ber ffulbe 
bære ben 2igb,eb mellem ©ub og Sftenneffe. 'Jet bar Tig felb, 
ber lob bet forftmbe, nit (jøfter Tn frugten. 

Tog (jar Gfjriftenbommcn fiffrct fig fra SBegrjnbetfen af. 
Ten begt)nber meb Særen om ©rjnben. ©rjnbenå stategori er 
©nfeltljebenå stategori. Srjnben (aber fig flet iffe tænfe fbefu 
latibt. Tet enfelte Sftenneffe ligger nemlig unber begrebet; 
man fan iffe tænfe et enfett Sftenneffe, men fun begrebet "))icn- 
neffe. — Terfor er bet at ©befutationen ftraj tommer inb 
paa ben Sære om ©enerationené Doermagt oOer ^nbibibet; 
t()i at 8pefufationen jfntbc anerfjenbe SSegrebetS afmagt i 
gortjolb tit 23irfeligt)eben er iffe at forlange. — SOJen fom 
man iffe fan tænfe et enfett Sftenneffe, faa Ijctler iffe en enfelt 
2i)nbcr; man fan tænfe ©rjnben (faa bliber ben legationen), 
men iffe en enfelt Stjnber. Tog juft berfor fan bet better iffe 
6tibe 5llbor meb ©rjnben, naar ben blot ffat tænfe*. Tt)i 2tl» 
boren er jnft, at Tit og jeg er Srjnber; Sltboren er iffe Stjnben 
obcr()oocbet, men Wlborens ©ftertrrjf ligger paa Srjnberen, 
ber er ben (ilttelte, y Aor()olb til „bet enfelte StKenneffe" maa 
©pefutationen, (jbté ben er confeqbent, egentligeit tabe meget 
(jaaitt om bet at bære et enfelt 9J?enneffe, eller at bære Tet, 
fom iffe fan tænfe-;; ben maa, Ijbté ben uilbe gjøre "Jtoget i 
Denne Retning, fige til but Snfette: er bet SXioget at ffcilbe Zi> 
ben paa, fee for 2Ut at glemme bet, bet at bære et enfelt SJlenneffe 
er Rittet at bære, tænf — faa er Tit fjele SØlenneffeljeben, 
cogito ergo sum. SDJaaffee tnrbe bog ogfaa bette bære fiøgn, 
bet enfelte SØJenneffe og bet at bære et enfelt 3Kenneffe bet 
Vuueite. Tog lab bet nu )aa bære. 3Ken ganffe confeqbent maatte 



259 

epefntationen ogfaa fige: bet at bære en enfelt ©tynber, bet er 
iffe Dcoget at bære, bet tigger unber begrebet, fpilb tffe Siben 
berpaa o. \. b. Cg t)bab faa bibere, ffat mart faa maaffee iftebetfor 
at bære en enfelt ©tntber (tigefom man opforbrebe§ til, rftebet* 
for at bære et enfelt 9Jienneffe, at tænfe begrebet SSftenneffe) 
tænfe 2t)nben? Cg tjbab faa bibere, Miner man faa maaffee 
oeb at tænfe ©tjnben felb „©tmben" — cogito ergo sum? 
Gt fortræffeligt ft-orflag! ^miblertib fcefjøber man enbba tffe at 
frtjgte faalebes at btioe ©tjnben, ben — rene ©tjnb; t()i Styn* 
ben laber fig netop tffe tænfe. S)ette maatte bog bel ©pefula= 
tionen felb inbromme, ba ©tjnben io er Stffalb fra begrebet. 
$P?en for iffe længere at biépntcre e concessis, rjobebfagetig 
er 33anffeligf)eben en anben. Spefulattonen tager fig iffe iagt 
for, at i gorfjofb til ©tjnben er bet Gtljiffe meb, ber altib poin= 
terer ombenbt af SpeMattonen og gjor lige be mobfatte Xrin; 
tl)i hct titrjiffe abftrafjerer iffe fra SSirfdig^eb, men forbiiber i 
Pirrelig (jcb, opererer oæfentlig beb £)jælp af ben fpefutatibt 
oberfeete og foragtebe kategori: ©nfeltfjeben. ©tjnb er en 
s 33eftemmelfe af ben linfclte; bet er Setfærbigfjeb og ntj ©tjnb, 
at labe fom bar bet ingenting at bære en enfelt ©tjnbet — 
naar man felb er benne enfelte ©rjnber. .Ser flaaer (Skriften* 
bommen til, flaaer et Stors for 2pefnlationen; bet er 2pe= 
fnlattonen lige faa umuligt at tomme nb af benne ^anffeligljeb, 
fom for et ©etl»©f£6 at feile frem meb ftif SDiobbinb. Sijnbenå 
SUbor er bens SSirfeltg^eb i ben Gmfette, om bet er S)tg eller 
mig; fpefutatibt ffal man fee bort fra ben (Snfelte: altfaa fan 
man fun letfinbigt tale fpefulattbt om ©tjnben. ©tjnbenå 3)ta= 
leftif gaaer 2pefnlationens lige ftif imob. 

••ger begtjnber (Sljriftenbommen, meb Seeren om ©tjnben, 
og beroeb meb ben Gmfelte*). Zi)i rigtignof er bet Gfjrtften* 



*) £ceren om Stcegteng (Stinb er ofte blebet misbrugt, forbi man iffe 
fjar bæret opmærffom paa, at Stynben, f)oor fcetieé ben er for 2llle, iffe famler 
8[lJennef!ene i et Jælteébegreb, i Selffab eller Gompagni („faa libet fom ube 
paa Stirfegaarben be 2)obe§ 'røcengbe banner noget Seiffab"), men abfplitter 
EOfenneffene i Gnfelte, og fjolber ljuer Gnf'elt faft fom Stmber, fjøilfen 2Ib= 

17* 



260 

bommen, ber fjar lært bet om ©ub= s Dcenneffet, om Stgtjeben 
mellem ©nb og XRenneffe, men ben er en ftor §aber af faab 
etter næåtoité 9cærgaaenl)cb. s -i*eb .^jætp af Seeren om St)tt= 
ben, og ben enfefte ©tjttber, I)ar ©nb og (Xljriftuå een ©ang for 
alle, ganffe anberfebes enb nogen ftonge, ftlfeet fig mob pfotfet 
og golf og SJicengben, ^ubtifum o. f. o. o. f. o., item mob 
enljber 3'orbrtng paa en friere forfatning. Slffe fjine $tbftrafta 
ere for ©nb flet iffe til; ber feøer for ©ub i (X!)i*ifto lutter en- 
felte s Hicnneffer (Srjnbere) — bog fan ©ub gobt oøerfare bet 
£>ele, t)an fan oøenifjøbet tage fig af 3purøene. ©nb er øøer* 
fjoøebet en SSen af Drben; og til ben <Snbe er l)an felo tilftebe 
paa etl)0ert ^unft, i eiljøert Siebtif (l)Oab i Særebogen opføres 
fom en af be titulaturer, OMtb nceøneå øeb, og fom 9flenne- 
ffenc trenle libt øeb engang imellem, men øet albrig gfore %ox- 
føg paa at tænfe i etljøert Øiebtif), ()an er alleftebånærøærenbe. 
§an§ 23egreb er ilfe fom 2Kenneffet§, unber l)øilfet bet Gmfette 
ligger fom ^Det, ber ilfe fan gaae op i 93egrebet, f)an§ 33egreb 



fplittclfe i en cmbctt g-orftanb baaoe er i ©oerecnsftemmell'e meb og teleologtif 
i 9Jetniug af £ilbæreifen§ Julbfommenfjeb. Sette fcjar man iffe næret op-- 
mærffom paa, og f)ar faa labet ben falbne Slægt een ©ang for alle bære blebet 
gob igieu beb (Sljrifrué. Og faalebeé f)ar man bog igjen bragt ©ub et 2lb= 
ftraftum paa |>alfen, ber, fom 2lbftraftuiu, bil uære i nærmere Slægtffab 
meb fjant, røen bette er et Sfalfeffjul, font blot gjør røenneffene fræffe. 
Sttaar nemlig „ben @itfelte" ffal føle fig i Slægtffab meb ©ub (og bette er 
Gljriftenbommetté Sære), faa faaer Ijan ogfaa Ijele 2rt){fet beraf i grbgt og 
Sæben, Imn maa, fjbté bet iffe bar en gammel ©pbagelfe, opbage 3-orar-- 
geljeiu. SDhtligljeb. TOeu ffal bet bære gjennem et Sibftraftum ben (infelte 
tommer til benne Apcrligfyeb, faa bliber Sagen meget for let og er i ©runben 
taget forfængeligt. £en linfelte faaer faa iffe bet ufjtjre 2rbf af ©ub, Ijbilfet 
i ^bmbgelfe trrjffer lige faa bljbt fom t>ct oplofter, ben (infelte bilber fig inb 
at tjabe SJMt nben bibere ocb at participere i Inuit ^(bftraftum. Jet er iffe mes 
bet at bære 2Renneffe fom meb bet at bære Tnr, f)bor (iEciupiarct altib er ntmbre 
enb "„Urten. Wenueftct ubmærfcr fig iffe blot beb be fortrin, fom almiubeltg 
næbnes, fra anbre JbrcAUrter, men abalitatiot berbeb, at Snbioibet, ben 
(infelte er niere enb Sirten. Dg benne SBeftemmelfe er igjen bialeftiff, bettiber 
at ben (infelte er 2nnber, men faa igien, at bet er gulbfommenfjeben at 
nære ben (infelte. 



261 

omfatter s 3llt, og i anben ^orftanb Ijar t)an intet 33egreb. ©ub 
hjælper fig iffe meb en SlbbrcOiatur, r)an begriber (comprehendit) 
felOe £>irfefigt)ebcn, alt bet ©nfelte; for r)am ligger ben Gnfelte 
iffe unber begrebet. 

Seeren om 2t)nben, om at ©u og jeg er ©rjnber, fjbilfen 
Sære ubetinget fplitter „iltængben" ab, befæfter nu Dualitets 
Jyorffjeflen mellem ©ub og 2ftetmefJe faa brjbt fom ben atbrig 
nogenfinbc er bleOet befæftet — tl)i atter bette fan lun ©ub; 
3imben er jo: for &ub o. f. 0. 3 Sntet er et 9)ienneffe faa 
forffjeflig fra &>ub, fom bcri, at l)an, og bet er etfjOert Sta« 
neffe, er en ©rjttber, og er bet „for &ub", l)boroeb jo 9J?obfæi> 
ningerne i bobbett gorftanb rjolbeå fammen, be fjolbeé fammen 
(continentur), be faae iffe 2o0 at gaae nb fra funanben, men 
oeb faalebeg at fjolbeé fammen bifer ^orflieflig^ebeu fig befto 
ftærfere, fom naar man taler om at Ijolbe to ^arber fammen, 
opposita juxta se posita magis illucescunt. 2t)nb er bet 
Gnefte af l)0ab ber elferå præbicererå om et 9)ienneffe, fom 
paa ingen 9CRaabe, fjberfen via negationis eller via eminentiæ, 
fan ubfige§ om ©ub. Sit ubfige om ©ub (i famme gorftanb 
fom at (jan iffe er enbelig, altfaa via negationis, at rjan er 
uenbelig) at rjan iffe er en <2nnber, er ©ubåbefpottetfe. 

eom Srjnber er SOJenneffet abffilt fra ©nb beb Dbali= 
teten 3 meeft fbælgenbe ©rjb. Cg fetbfølgeligt er ©nb atter 
abffilt fra ^cenneffet beb bet famme Cbalitcten* fbælgenbe 
Ht)b, naar tjan forlaber Srjnber. Serfrnn bet bog nemlig ellert 
lob fig gjore, beb en ombenbt Slrt Slccomobation, at ooerføre 
bet ©ubbommelige tiaa bet 9)cenneffelige: i (iet fommer rjan 
eoigt albrig til at ligne ©itb, i at tilgifte ©rmber. 

§er ligger faa gorargclfcnS rjberfte koncentration, fjbab 
ben Sære fjor funbet fornobent, fom netop tjar lært Sigljeben 
mellem ©nb og SDtenneffe. 

tylen gorargeffe er ben meeft mulige afgjorenbe 33eftem= 
melfe af SubfeftiOiteten, bet enfelte 3J?enneffe. ^iftnof er bet 
at tænfe $ørargeffe uben at tcenfe en gorarget iffe ligefaa umu= 
ligt fom et ?}løitefpil, naar ber ingen $foitefpitler er; men felb 



262 

i£ænrningen man bog biftnof inbrømme, at gorargelfe, enbnu 
mere ettb ftorclffdfe, er et ubtrfeligi begreb, font font bliber 
btrfeligt, I)ber Omng ber er lin, en (infelt, fom er forarget. 

gorargelfe forfjolber fig al tf aa til ben Qmfelte. Dg ber* 
meb begtjnber liljriftcnbommen, meb at gjøre fjbert 3Ncuncffc 
til en tvnfeit, en enfett Stmber; og itu cottcentrerer ben ^.(t 
fjbab vummel og %otb fan obbribe af gorargelfeå 9ftuftgljeb 
(hin berober raaber ©ub): og bette er (ibrifienbom. Ten ftger 
faa til boer Gsinfelt: Tit ffal troe, o: Tn ffal enten forarget, eller 
£)u ffal troe. SStbere iffe eet Drb; ber er iffe bibere at tilføte. 
„■ftu bar jet] talet", figer ©ub i himlene „i Sbigljeben taleå bi 
bcb ig}en. Tit fan i ben mellemliggenbe Tib gjøre boab Tit 
bil, men Tommen foreftaaer." 

(in Tom! ga, bet bar bi SDfønneffer io (ært, Det (ærer jo 
(irfaring, at naar ber er Stutteri paa et 2fio eller i en ^trntee, 
faa ere be Sftjlbige faa manne, at man man labe Straffen fare; 
og naar bet er ^nbltfnm, bet (jøtftærebe bannebe ^nblifnm, 
etter Aolfet, faa er bet tffe blot ingen Aorbmbeife, faa er bet 
ifølge .Hotfen, vaa fjbitfen man fan ftole fom paa (Sbangeftet 
og Slabenbartngen, ©ubå SSiHie. §boraf fontmer bette? Tet 
fomtner beraf, at begrebet Tom fbarer til ben (Snfelte, man 
bommer tffe en masse; man fan flaae Aolf ifjjel en masse, 
fbrøite paa bem en masse, ftnigre bent en masse, fort paa 
mange SKaaber betjanble Tvoif fom gæ, men Domme Ofotf fom 
Aff fan man i f te, ll)i man fan iffe bømme Tva 1 ; om ber enb 
bommes nof faa mange, naar Det at bømme ffal bane vtlbor og 
3aub()eb, Dommes boer Snfelt*). Sftaar nu faa SCftange ere 
De Sftjlbige, faa laber bette menneffeligt fig iffe gjøre; berfor 
obgtber man Det .\>ele, man inDfeer, at Der iffe fan bære tale 
om nogen Tom, De ere for SJiange til at blioe bontte, man fan 
iffe faae bent eller iffe oberfomme at faae bem Qmfelte, Derfor 
maa man obgibe at bømme. 



*) See berfor er ©ub „Sommeren", forbi for imm ingen SUNcengbe er. 
men tun gnfelre. 



263 

Og ba man nu i nor optpfte %ib, f)Dor man finber alle 
antlljropomotprjtfttffe og ait t f) v d p o p a 1 1) if fe <yoreftitliuger om Ohto 
uperéfenbe, bog iffe finber bet upaefenbe at tænfe ©ub, fom 
©omnter, i 2igbeb meb en atminbelig SBirfebommer eKer 
©eneraf^lubiteur, ber tfle fan oDerfare en faa oibttoftig @ag — 
faa flutter man: bet Dit i linigbeben gaac accurat ligefaa. £a* 
ber o§ berfor blot tjolbe fammen, fiffre o$, at kræfterne præfe 
paa ben SØlaabe. Cg ftntbe ber bære en Gmfelt, ber DoOebe cd 
tale anberlebes, en Crnfelt, ber Har taabetig nof til at gjovo 
fig fefo fit SiD befpmret og anfbarltgt i 'm'Ugt og SBæben, og 
faa øgfaa at bitte plage Slubre : ba laber Di fiffre os' Deb at cm* 
fee t)am for gal, eller, fjbté fornobent gjorey, Deb at flaae (jam 
i()iel. %laat Di blot erc Stange om bet, faa er bet ingen Uret. 
£)et er Sftonfenå og antiqberet, at 9J<auge fan giore Uret; (jbab 
be SDtange giore er ©ubå SSiHte. Tvor benne ^iisbom, bet Deeb 
Di af Grfaring — ttji Di cre iffc uerfarne Ynglinge, Di fjenfafte 
iffe lofe Crb, Di tale fom røænb af erfaring — t)ar l)tbtil alle 
9)icnneffcr boiet fig, konger og ftcifcre og (Reelle ncer; ocb 
•VM alp af benne ^iiybom ere ()ibtit alle Dore Vaeaturer bjulpne 
op: faa ffal fgu <^ub ogfaa lære at boie fig. -Det gjætber blot 
om, at Di blioc Stange, rigtigt SJcange, ber bjotbe fammen, naar 
Di giore bet, faa ere Di fiffrebe mob Gsbigfjebenå 2>om. — ^a. 
Diftuof erc be fiffrebe, berfom bet forft bor i (ioiglieben be fful'e 
blibe Gmfette. 33teu be Dåre og erc for ©nb beftanbigt Gnfeltc; 
iffe Ten, ber fibber i et ©taåffab, er faa generet fom tjbert 3)tcr 
neffe er for ©ub ©jennemfigtigbeb. Tette er 5ambittigt)ebc- 
Tvorljotbet. 5>eb §jælp af ©atnbitttgfjeben er bet faalebeé inb» 
rettet, at Rapporten ftrar. følger meb enbjber ©fptb, og at ben 
Sfrjlbtge er -Den, ber felo maa ffriDe ben. Wæn bet ffriDeé meb 
fpmpatljctiff 531æf, og blioer berfor forft ret tubeligt, naar bet 
i (huglicben bolbeé op for Spfet, mebenå lioigtjeben rcoiberer 
5amDittigtiebcrne. 3 ©runben aufommer ChirjOer i ©biglje* 
ben faalebeé, at tjan felD mcbbringer og oDerleOerer ben noi= 
agtigfte IHnmclbelfe om Ijoer ben minbfte Ubetpbeligbeb, fjan 
forbrob eller efterlob. 5lt f)olbe ©om i Gbigljeben funbe ber* 



264 

for et 33arn beftribe ; ber er egentligen ^ntet at gjøre for £rebie- 
manb, 2IIt, inbttl bet nbettjbctigfte £>rb ber er talet, er i Drben. 
Jet gaaer ben Sft)tbige, ber er paa betjen gjennem SiOet til 
©btgrjeben, font bet gi! bjttn SJiorber, ber paa jernbanen meb 
benneå ^urttgrjeb flvjgtebe bort fra ©jerningsftebet — og fin 
tforbrtjbetfc : al, jnft nnber ben SSogtt, IjOori I) an fab, løb ben 
eleftromagnetiffe £efegrapl) meb fjané Signalement og Dr* 
bre til at anfjolbe f)am paa forftc Station. Ja ijan anfom paa 
Stationen og ftob nb af Rognen, oar bjan Strrcftant — l)an l)abbe 
paa en 9Jiaabe felo bragt ^(ngiOclfen meb. 

^Utfaa $ortuioletfe om Si)nberne§ gorlabetfe er gorar« 
gelfc. Cg ^orargelfe er Srjnbcnå ^otentfation. 'Jette tænfer 
man i 2llminbeligr)eb flet iffe paa; man regner i Sltminbeftgljeb 
oel neppe gorargetfe til St)nb, om f)0ilfen man ba iffe taler, 
men om Srmber, blanbt IjOitfe gorargelfe iffe finber S\$lab§. 
Gsnbnu minbre opfatter man gorargeffc fom Smtbenå potent« 
fation. Jette tommer af, at man iffe, rfjrifteligt, banner 9Jcob* 
fætningen mellem: Srjnb — %xo, men mellem Stynb — 3)t)b. 

C. 

$cn (£i)itb, at oflgtøe (Hjriftcnbommcn modo ponendo, 
at erftære ben for Ufanb^eb. 

Jette er Stmb mob ben §efltg*2tanb. Seloct er fjer meeft 
fortoiolet potentferet; bet faftcr iffe blot Ijclc Gljriftenbøm« 
men af fig, men gjør ben til Søgn og llfanbr)eb — fjoilfen uljrjre 
fortoiolet $oreftitling om fig felo maa bet SelO IjaOe! 

2nnbcn3 ^otentfation Oifer fig ttibcligt, naar man opfatter 
ben fom en Strig mellem SKenneffe og Wnb, IjOor ber foranbreS 
Jaftif; ^otentfationen er Stigen fra bet JefenfiOe til bet 
DffenfiOe. Stjnb er Tvortoiutelfc; l)er fjærnpes etjtterenbe. 2aa 
fom JyortOiolclfc oOcr fin Srjnb; l)er fiæmpeS cnbnn en ©ong 
ebiterenbe eller befæftenbe fig inbenfor fin tilbagctrufnc Stil* 
ling, men bcftanbigt pedem referens. 9tu forattbteé Jaftifcn; 



265 

ffjonbt ©tjttben forbt)6er fig mere og mere i fig felt), og faafebe§ 
fjerner fig, fommer ben bog i en anben ft-orftanb nærmere, 
bliber mere og mere afgjort fig fetb. gortbibtetfe om 6rjn» 
bentes? gortabelfe er en beftemt ^ofition lige ober for et £iI6ub 
af ©ub» 33arml)iertigl)eb; ©tmbett er iffe ganffe ben gltjgtenbe, 
iffe blot befenfib. 9)?en ben 3t)nb at ofcgibe Gfyriftenbommen 
fom Ufanbfjeb og Søgn er offenfib ®rig. W.t bet ^oregaaenbe 
gjør bog paa en 9Jtaabe fin Dfftobbart ben ^nbrømmelfe, at ben 
er ben (Stærfere. 9#en nu er ©t)nben angribenbe. 

©t)nb mob ben §eflig4>tanb er ben pofitibe gorm af 5oi> 
argetfjeb. 

Gfjriftenbommenå Sære er Cæren om ©ub*9J?enneffet, om 
Stægtffabet mellem ©ub og 9#enneffe, men bel at mærle faa* 
lebeå, at ^'orargelfené 9JJuligt)eb er, om jeg faa tør fige, ben 
©aranti, fjborbeb ©nb fiffrer fig, at SQcenneffet iffe fan fomme 
l)am for nær. SorargetfenS SDhtfigfjeb er bet bialeftiffe 9Jioment 
i alt bet Gfjriftetige. Sageå ben bort, faa er bet Sfjriftetige iffe 
blot ^ebenffab, men noget faa ^Ijantafttff, at §ebenffabet 
maatte erflære bet for SSrøbl. 91 1 bære ©nb faa nær, fom (£b,ri* 
ftenbommen tærer, at SOtenneffet fan fomme f)am, og tør fomme 
(jam, og ffat fomme fjant i C£f)rtfto, er atbrig fatbet noget 3)ten= 
neffe inb. efaf bet nu forftaaeé ligefrem, faaban ganffe uben 
bibere, uben ben aflerminbfte Sfieferbation, atbeteé ugeneret, 
frtffftjragtigt: faa er (Stjriftenbommen, f)bté man bit fatbe §e* 
benffabeté -Digt om ©uberne menueffelig 2(ffinbigf)eb, en af* 
finbig ©ub§ Dttfinbelfe; en faaban Sære funbe fun en ©nb, 
ber er gaaet fra $orftanben, fatbe paa — faalebeå maa et 3)ten» 
neffe bømme, ber enbuu fjar bebaret fin gørftanb. ®en incar* 
nerebe ©ub bitbe, Ijbté SJtenneffet faaban uben bibere ffufbe 
bære kammerat meb fjam, blide et ©ibefttjffe tit ^rinbé §enrif 
f)0§ Sfjaffpeare. 

©ub og 9)ieuneffe ere to Gbaliteter, mellem Ijbitfe ber er 
en uenbetig Qbattteté=gorffjeL Gnljber Sære, ber oberfeer 
benne S-orffjet, er menueffelig talt affinbig, gubbommelig for= 
ftaaet, ©ub<3=23efpottelfe. $ £>ebenffabet gjorbe 9JJenneffet 



266 

©ub til SDfenneffe (9ftenneffe*©uben); i Gnjriffenbotnmen gjør 
©ub fii] til SSKenneffe (©ub'SJJenneffet) — men i benne fin 
for&armenbe S'loabei uenbeKge i^jerligljeb gjør ban but] een 
^etingelfe, dan fon bet iffe anberlebel. Sjuft bette er Sorgen 
i (Sljriftø, „l)an fan bet iffe anberlebe§"; f ) a 1 1 fan fornebrc fig 
felo, paatage fig en Tjener« 2fiffelfc, tibe, Due for SKenneffene, 
tnbbnbe \Hlle at fomme til fig, offre ()ber fit fiibå Tag, og Ijber 
Tagene Time, og offre Sioet — men gorargelfenå 3Kulig» 
()eb fait (jan iffe borttage. C, enefte ftjerfigbebens ©jerning, 
o, uubgrunbetige Sjerligfjebenå Sorg, at felt) ©nb iffe fan — 
fom ban ba i en anben Tvorftanb (jeffer iffe bil, iffe fan dille 
— men felt) om (jan bitbe, iffe fan gjøre bet umuligt, at benne 
■Sijcriigliebeny ©jerning fan blide et SOJenneffe iil lige bet 3Kob= 
fatte, til ben tjberfte Stenbigrjeb! TI) i ben ftørft mulige men* 
neffeftge Stenbigrjeb, ftørre enbnn enb Stmben, er at forarget 
].\m (iljrifmé og forblide i Aorargclfen. Og bette fan GHjri* 
ftuå iffe, bette fan „i^jertigrjeben" iffe gjøre ninnligt. See, 
berfor figer ban: „falig Ten, fom iffe forarge* vaa mig." SDføre 
fan (jan iffe gjøre. 3lltfaa ()an fan, bet er muligt, lian fan beb 
fin Mjerligljeb fomme ti( at gjøre et Wenneffe faa efenbigt, 
fom et Sftenneffe albrig nogenfinbe fnnbe blioe bet. C, uubgrun* 
belige Ik'obfigelfe i .Stjerligljeb! 9Ken bog fan ban — af Mjev 
ligfjeb iffe bringe bet otier fit fjerte at [abe. dære at fulb 
fomme Vijedigbcbcny ©jerning; af, tjiu-3 ben faa bog gjorbe 
et SKenneffe faa elenbig, fom (jan ellert albrig oilbe bære 
blebet bet! 

2ab ol tale ret menneffeligt berom. C nc<felt et 3Ken 
neffe, fom albrig (jar folt Trang ti! af .stjerligbeD at offre y . ); .lt 
af Mjerligbeb, fom altfaa iffe bar fnnnet bet! s ))lcn rtaar (jan 
faa obbagebe, at jnit benne tjanå Oboffrelfe i ®jerligf|eb, at 
bet bar muligt, al ben fnnbe blioe bet anbel Memteffe, ben 
SIffebeå, ftørfte lllnffe: boab faa? Baa enten tabte Sijerlig 
beben i (jam fin Sbænbfraft, fra at bære et SKagteni fiib fan! 
ben fammen til en beemobig Aolelfe* tnbefluttebe ©runben, 
ban gif fra .Sijerligbeben, ban bobebe iffe at gjøre benne Mjev 



267 

ftgfjebenl ©jerning, fefb fegnenbe, tffe miber ©jerningen, men 
unber 23ægten af bjin SOJuIigT^eb. Tl)i ligefom en SSægt btibcr 
uenbelig meget tungere, rtaar ben anbringe^ paa Gmben af en 
©tang, og ben Søftenbe flal (jofbe i ben mobfatte ©nbe, faa= 
lebeå bltber enrjber ©jerning uenbelig tungere, naar ben bltuer 
btafeftiff, og tungeft, naar ben btiber ft)mpat()ctiff»biatcftiff, 
faa tjbab ftjertigfjeben titffrjnber at gjøre for ben Gsfffebe, bet 
fønes igjen i en anben Aorftanb Dmførgen for ben (Stffebe at 
fraraabe. — (ilter ®ierfigcjeben feirebe, og f)an bobebe bet af 
®jerligr)eb. O, men i ^erligfjebeni &læbe (fom .ftjcrligbeb 
attib er glab, tjær naar ben offrer 9llt) bar bog en bub Sorg — 
tf)i bet Har jo muligt! 2ec, berfor fulbfommebe ban benne fin 
.stjerttgl)ebené ©jerning, ban bragte Offeret (fom (jan for fit 
SSebfommenbe jubiebe beb) iffe nben !£aarer: ber fbæber ober 
bette, fjbab ffal jeg falbe bet, bette gnberligrjebenå §iftørie* 
SKaleri (jitit morte 9Kuligr)eb. Cg bog, (jbté benne iffc (jobbe 
fbæbet ober bet, tjabbe tjanå ©jerning iffe bæret ben fanbe Mjer 
ligrjebs. — C, min SSen, tjbab bar 3)u bel forføgt i Sibet! 
iHnftrcng ©in ejerne, rib enfjber 23ebærning tit 2ibe og blot 
gøleljens viscera i Tit SSrrjft, fløif enrjber SSefæftning, fom 
abffiHer Tig fra Ten, om boem Tit læfer, og læå \ac\ 2 bar 
fpeare - - og Tit ffal gnfe for Gollifioncr. SØJen bc egentlige 
religieufe KoKifioner ftmeå felb Sfjaffbeare at tjabe gpjet ttl» 
bage for. SØiaaffee laber btéfe fig ogfaa fint ubtrrjffe i ©uber* 
neé Sprog. Dg bette Sprog fan intet Sttenneffe tale; tfji fom 
atlcrebe en ©ræfer faa ffjønt ()ar fagt: af SØtenneffer (ærer Søten* 
neffet at tale, af ©uberne at tie. 

5tt ber er ben nenbetige Cualitets^-orffjel mellem ©ub 
og SØtenneffe, bet er gorargelfenS SØtuliglfjeb, fom iffe fan bort* 
tageå. s )lf ftjeriigljeb blincr ©ub SØtenneffe; ban figer: fee fjer, 
tjbab bet er at bære SØienneffe, men, tilfører t)an, o tag Tig iagt, 
t()i jeg er tidige ©ub — faftg Ten, fom iffc forarget paa mig. 
$an paatager fig fom Søienneffe en ringe Tjener« Sfiffelfe, 
l)an nbtrpffcr bet at bære et ringe Søienneffe, paa bet at in* 
tet SØienneffe ffal mene fig ubeluffet, eller mene, at bet er men- 



268 

neffelig Stnfeelfe og Slnfeelfe btanbt SHenneffer, ber bringer 
(in nærmere til ©nb. 9?et, rjnn er bet ringe Sftennefte. Seer 
fjer fjib, figer tjan, og forbil Tig om, tjbab bet er at bære !Dcen» 
nefte, o, men tag Tig iagt; tf)i jeg er tillige ©nb — faltg Ten, 
fom ifle forarget paa mig. (Hter ombenbt: gaberen og jeg 
er (Set, bog er jeg bette entette, ringe SCRennefte, fattig, fortabt, 
giben i SJtenneftene! SSoIb — falig Ten, fom itte forarge! paa 
mig. ^scq, bette ringe Sftenneffe, er Ten fom gjør, at Tøbe 
rjøre, 531inbc fee, §alte gaae, ©bebalffe renfc!, Tøbe ftaae op 
— fatig Ten, fom ifle forarge! paa mig. 

Unber ?(nfbar paa tjøiefie Steb forbrifter jeg mig berfor 
tit at fige, at bette £rb: fatig Ten, fom itte forarge! paa mig, 
t)ører meb tit gorfrmbelfcn om Gljrifto, om itte paa famme 
2)taabe fom £mbftiftelfe!=£rbene i kobberen, faa bog fom be 
£rb: Gnt)ber probe fig felt). Te cre Gljrifti egne £rb, og be 
maae, ifær ba i 6f)riftcnl)ebcn, atter og atter inbftjærbe!, gien* 
tage!, fige! tit (iVjber ifær. Oberalt*) tjbor bi!fe Crb tlfe ttibe 
meb, etter i ettjbert Titfætbe, t)bor gremftitlingen af bet Qfljrt« 
ftetige itte er paa ettjbert tyuntt gjennemtrængt af benne Tante: 
ber er tifiriftcnbommcn 95ta!bfiemi. Tt)i nben Sibbagt og nben 
Tjenere, ber tnnbc berebe t)am SSeien og gjøre 9)ienneffene 
obmærtfomme paa, tjbo bet bar ber tom: git (itjriftn! i)cr paa 
forben i en Tjener! ringe Stittclfc. 3Jien gorargetfen! 2Ku* 
Kgrjeb (o, fom ben bar i .fian! ftjcrligljeb £>atn Sorgen!) bær* 
gebe og bærger om .s~->am, befæftcr et fbælgenbe Tnb mellem 
.\>am og Ten, fom bar .ftam nærmeft og ftob vrnnt nærmeft. 



*) Cg bet er nu Jilfalbe nreften oocralt i Erjriftenfieben, ber, fom bet 
fnnes, enten ganffe ignorerer, at Gfmftit* felb er ©en, ber faa gjentogent, 
faa inberligt aboarcbe mob g-oiargclfen, enbnu mob Slutningen af fii Sio 
enbog fine troc Slfmftle, ber Ijaobe fulgt Ijatn fra SBegijnbelfen og for t)an3 
©ftjlb forlabt 9llt; eller bel enbog tau§ aufecr bet for en GlagS oucrfpamH 
Sgngfteligljeb af linriftug, ba Sufinber og Sufinberl Grfaring gobtgjor, at 
man fan Imbc Jroeu paa EtjrifruS uben at Iiaoe mærfet bet TOiubftc til S"<"> 
argclfens SJhiligljcb. 3Ken bette turbe bære en Sfeiltogelfe, ber bel ffal BItoe 
aabenbar, uaar 3forargeIfen§ 9)culigl)cb rommer til at bomme (Shriftenfjeben. 



269 

Sen rtemftg, font iffe forarges, (jan tilbcber trocnbe. 
9#en at tilbebe, rjbitfet er Sroenå Ubtrnf, er at ubtrtjfte, at 
Ooatitetenå nenbetig foælgenbe St)b bem imeftem er uefæftet. 
22)t i Sroen er tgjen gorargetfens 9)cnligf)cb bet bialeftiffe 
9Jloment*). 

2ften ben %tt gorargetfe, om tjbitfen fjer er Sale, er modo 
ponendo, ben itbfiger om (ifjriftenbommen, at ben er Ufanbfjcb 
og Søgn, og berOeb igjen bet Samme om (Sfjriftiré. 

gor at beltjfe benne s 2(rt gorargetfe bliuer bet 6ebft at 
giennemgaae be forffjeftige former af ^orargelfen, fjoitfen 
principielt forfjolber fig tit ^arabojet (Gfjriftuå) og faalebes 
fommer tgjen ueb enfjoer Scftemmelfe af bet Gfjriftetige, 
forbi enfjoer faaban forfjolber fig tit Sfjriftnå, t)ar Gfjriftnå in 
mente. 

Sen faoefte ^orm af gorargetfe, ben, menneffetig talt, 
uffijfbigfte, er at labe bet §ele meb Gfjriftuå ftaae tjen naf= 
gjort, at bomme faatebeS : jeg tittaber mig ^ntet at bomme 
berom; jeg troer iffe, men jeg bommer ^ntet. %t bette er en 
Sorm af gorargetfe, unbgaaer be gtefte. Sagen er, man fjar 
reent glemt bette Gfjriftetige : „Sn fiol.* Seraf fommer bet, 
ol man iffe feer, at bette er ^orargelfe, bette at ftitle (Xfjriftus 
i ^nbifferentå. Set at (Ifjriftenbommen er Sig forftjnbt, bc* 
tt)ber, Su ffat fjaOe en Mening om Gfjriftnå; §an er, etter bet 
at §on er tit, og at £>an fjar oæret tit, er tjek Sitoæreffené ?lf= 



*) .£>er en lille Opgaoe for iagttagere. Serfom mart antager, at alle 
be mange kræfter fjer og i Itblanbct, fotn Ijotbe og ffribe s £rcebifener, ere 
troenbe Gfjriftne, fyuorlebel laber bet fig faa forflare, at man albrig fjører 
eller læfer ben Son, font ifcer i bore Siber laae faa nær: <3ub i |>imlene, jeg 
tafler Sig, at Su iffe fjar forbret af et røenneffe, at fjan ffat begribe Gf>ri= 
ftenbommen; tf)i fjoté bet forbrebeS, ba oar jeg ben Gtenbigfte af 5llle. So 
mere feg foger at begribe ben, jo mere ubegribelig forefommer ben mig, jo 
mere opbager jeg blot Jorargelfenå 9Jiuligr)eb. 2erfor raffer jeg 2)ig, at 
2)u ene forbrer Sroen, og jeg beber 2)ig, at 2)u frembeleg oit forøge mig ben. 
Senne 83on bilbe ortfjobor. bære albele§ correct, og antaget, at ben bar fanb 
i ben ©ebenbe, bilbe ben tillige nære correct ^roni ooer f)ele Spefulationen. 
9Jten mon Sroen finbeg paa forben! 



270 

gjørelfe. liv Srjriftuå $>ig forfnnbt, faa er bet gørargelfe at fige: 
jeg nit ingen Støening fjaue berom. 

Ton moa Dette forftaaeé meb en bié onbjfrænfning i bisfe 
Tiber, bo £f)riftenbømmen for!t)nbe§ faa maabcfigt, fom ben 
gjor. Ter (ede biftnof mange Tufinbcr, fom Ijabe f)ort (ihrt* 
ftenbommen forfrmbc, og fom albrig tjabe ()ort Droget om bctte 
„ffal." Men Ten, ber f)ar bort bet, naar fjan faa finer: jeg fil 
ingen Mening t)aue berom, faa er [jan forarget, fran benegter 
nemlig Gfjrifti ©ubbom, at ben i)ar 9tet til at forbre bette af et 
Menneffe, at ()an ffal tjatie en Mening. Tct tjjælper iffe, at et 
faabant Menneffe figer: „jeg nbfiger jo £sntct, fjuerfen ga eCet 
s Jcei om ISfjriftus"; tt)i faa fbørger man ()am blot: f)ar Tu ba 
fjeder ingen Mening om, rjborbibt Tu ffal Ijabe nogen Mening 
om .*oam eller iffe? Simrer l)an bertil: jo, faa fanger Ijan fig 
felt); og fimrer rjon: nei, faa bommer (Iljriftenbommen l)am 
atligcoel, at l)an ffal rjatoe en Mening berom, og altfaa igjen 
om (£f)riftu§, at intet Mcnneffc ffal formafte fig til at labe CIfjrifti 
Sin ftaac fjen fom en (iuriofitet. -ftaar Ohtb faber fig føbe og 
bliber Menneffe, faa er bette iffe et orfesfoft oiibfatb, Sftoget 
l)an bitter ]?aa, for bog at foretage fig 9iogct, maaffec for at 
gjore (Snbe paa ben .Sljebfommeligbeb, ber, fom man fræft f)ar 
fagt, ffal bære fortutubct meb at bære Wnb - - bet er iffe for 
at oplene (ioentvjr. %lti, naar ©ub gjor bet, faa er bette Tvaf 
tum Tiimvreffené Sltøor. Cg bette er igjen ^Ifnoren i benne 
9IIbor: al Gsnrjber ffaf (jaue en Mening berom. 9^aar en stonge 
bcfoger en s 4>roiunbsbt), anfeer f)an bet for en Tvornærmelfe, 
om en Smbebåmanb, Ijbté (jan ba iffe tjar (onligt 7vorfalb, unb« 
laber at gjore f)am fin Cpuartuiug; men l)imb mon fjan lulbe 
bomme, om en uifbe ignorere bet bele Aaftuiu, at Mongcn bat 
i 93t)en, bifbe fpifte ^rioatmanbeu, ber i faa .^enfeenbe „btæ- 
fer af Vum* Majeftæt og af Slougelooen"? Cg jaalebec* ogfaa. 
naar bet behager tøub at borbe Menneffe — at bet faa bebager 
et Menneffe (og l)bab (Smbcbémanben er for Mongeu, bet er 
ethvert Menneffe for Wub) berom at fige: ja, bet er 9(oget, 



271 

Ijoorom jeg iffe ønffer at fjabe nogen SDJentng. BaaUbeå taler 
rnan fornemt om, fjuab man i ©runben oberfeer: altfaa ober* 
feer man fornemt Witt). 

®en næfte gorm af Aorargelfe er Den negatibe, men tt= 
benbe. "Ten foler net, at ignorere (Xtjriftns formaaer ben iffe, 
at tabe ®et mcb (Kjriftity ftaae (jen og faa forreften fjabe trabtt 
i fiiuet, er ben iffe iftanb til. SJften troe fan ben boller iffe; ben 
bebbliber faa at ftirre paa bet ene og famme ^nnft, paa s J>a* 
rabojret. $orfaabibt ærer ben bog (Kjriftcnbommcn, ben ub« 
trpffer, at bctte 3porg*maal: f)Dab tpffes £>tg om QHjriftuå, 
birfefig er bet meeft Slfgjørenbe. (in faaban forarget leoer ba 
fjen fom en Sftjgge; ijané Sib fortærer, forbi l)an i fit ^nberfie 
beftanbigt er beffjæftiget meb benne Slfgjørelfe. Cg faatebe« 
nbtnjffcr ijan (fom nlpffelig (itffobé Sibelje i Aovljolb til Gfjfob), 
tjbilfen Realitet (iljriftenbommen l)ar. 

Ten fibfte Jyorm af Aorargelfe er ben, om fjoitfen bi f)er 
tale, ben pofitibe. Xcn erflærer GHjriftenb ommen for Ufanbljeb 
og Sogn, ben negter (StnMftnå (at ban bar oæret til og at (jan 
er Ten, {jan fagbc fig at nære) enten bofetiff eller rationatiftiff, 
faalebeé at (Sliriftné enten iffe bliber et enfelt SOienneffe, men 
fnn tilfijnelabenbe, eller at (jan bliber fnn et enfelt Sftenneffe, 
faa Ijan enten bofetiff bliber s ^oefi, SJirjtljotogi, ber iffe gjor 
3 ; orbring paa ^irfetigfjeb, eller rationaliftiff en '-iMrfeligtjeb, ber 
iffe gjor gorbring paa at bære gnbbommelig. 3 benne -Keglen 
af lifjriftnå fom s }>arabo;cet ligger natnrUgbiis igjen s 31egten af 
alt bet Gfjrtftetige: Bpnben, Stjnberneå Aortabelfc o. f. b. 

Tenne A-orm af ^orargelfe er 2t)nb mob ben §e(tig= 
Stanb. 2om Roberne fagbe om Gljriffnå, (jan nbbriber Tjceble 
X>eb Tjæoetené §jælp, faalebeé gjor benne Øforargelfe Gfjriftné 
tit en Cpfinbelfe af Sjæbelen. 

Xenne Tvorargelfe er 3rjnben3 tjoiefte ^otentfation, (joilfet 
man fom ofteft oberfeer, ba man iffe, djriffeligt, banner tylob- 
fætningen mellem: 3mtb — Xto. 

Terimob er benne ^obfætning gjort gjælbenbe i fjele bettc 



272 

©Mft, ber ftroj i førfte 2lffmt A, A opftitlebe gormelett for 
ben Silftcmb, rjDørt ber flet ingen gortoiøtetfe er: i at forljolbe 
fig til fig felt) og i nt Dille øære fig felt) gntnber Setøet gien« 
nemfigtigt i ben 9JJagt, fom fatte bet. Jptoilfen formel igjen, 
fjøorom oftere er miltbet, er definitionen paa Xvo. 



,,$)jtyerftej)rftjten'' — 
„^ølkren" — „©Ijttkrtnktt". 

1849. 

Ubgtt)et af 



©.fiterfegaarb. XI 18 



%U ©runb for benne llbga&e er lagt Ctiginalubgatjen§ £e£t, ber 
et fammenltgnet meb S. S.'S 9Kanujfrtpt paa UniDerfitetsbibltotljefet 
(S.ft.'é papirer, «Paffe 31). 



"&Wttfttptaftm" - "Soitemf 



tre £nier 



feb ^(tergangen cm g-rftaijen. 



Sif 
S. fiicrhigaovfc. 



5ljebenf>aoit. 

5erlagt af Uniberplfls&egtøanDler C ? . 91. 3Ui§rl. 

Xryft 1)0* figl. ^offcoQtrijtffr SDianccSuiic. 
1849. 



Jyor ovb. 



J^iin gnlelte, r)bem jeg meb ©læbe og £afnemligl)eb falber min Scefer", 
mobtage ©aben. Siftnof et bet at giue faligetc enb bet at mobtage; men et 
bette faa, et jo iuft ben ©ibenbe i een gforftanb ben Stængenbe, trængenbe 
til ben Saligljeb at gibe; og naat faa et, et jo S)enå SBelgierning ben ftorfte, 
Xen§, bet mobtager — og faa et tiet jo bog faligere at mobtage enb at giue. 
§an mobtage ben! §oab jeg fotfte ©ang, ba icg ubfenbte ben lille 93og, 
bet (jof. Xo opbyggelige Xaler 1843 g-ororbet) bleo fammenlignet, og ogf aa 
bebft funbe fammenligne§ meb „en nbettjbelig lille Sfomft, i ©fjul af ben 
ftore ©fob", fjbab jeg ben ©ang ttoebe at fee, bet feer jeg attet „fibotlebe§ 
I)iin %UQi, fom jeg falbet min itøfer, plubfelig faacr £>ie paa ben, taftet fig 
neb paa fin Singe, pluffet ben af og taget ben til fifl" ; eller, fra ben anben 
Sibe og i et anbet SBillebe, jeg feer attet fjbab jeg ben ©ang faae, b>otlebe3 
ben lille 93og „gaaet fin ©ang ab eenfomme $eie eller eenfom ab be alfate . . . 
tubtil ben enbelig træffer rjiin Gnfeite, f)bem ieg falbet min Scefer, f)iin (£n= 
felte, fjbem ben foger, eftet Ijbem ben ligefom ubftræffet fine 9lrme": bet er, 
jeg faae og feer, at ben lille 2?og mobtageé af fjiin ©nfelte, l)oem ben foger, 
og fom foger ben. 

gerft i September 1849. 



I. 



£e&r. IV, 15. 



jØoor ffufbe bi gaae Ijen, Ijbté iffe til Tig, §erre 3>efu§ 
Qrjriftuå! £>bor jfitlbe ben Sibenbe finbe BJieblibenrjeb, f)Ot§ 
iffe fio§ Tig, og fjbor ben ^(ngetgione, af, rjbté iffe fjol Tig, 
£>erre ^efni Gfjrtftuå! 



§ebr. IV, 15. 2f)i bi ftabe iffe en ?)bberfte4*ræft, 
fant et ton fyaoe Webltbenf)eb meb bore «trøbeltg= 
(jeber, men en jaobon, font er førføgt i olie ting t 
lige røaobe, bog nben Stjnb. 



9)lin Tinører, f)bab enten Tn fe Ib l)ar bæret, muligt et, 
en Sibenbe, fjbab etter Tu fjar lært Sibenbe at fjenbe, tnaaffee 
i ben ffjønne §enfigt at bitte trofte: bette r)ar Tn biftnof ofte 
fiørt, bette ber er Sibenbeé atminbelige Slage „Tn forftaaer 
mig tffe, o, Tn forftaaer mig iffc, Tn fætter Tig iffe i mit Steb; 
bar Tn i mit '2teb, etter tnnbe Tn fætte Tig i mit Steb, fnnbe 
Tu ganffe fætte Tig i mit Steb, og altfaa ganffe forftaae mig, 
faa bilbe Tu tale anbertebeé." Tu bilbe tale anberfebeå, bette 
bil efter ben Sibenbes 2Kening fige, ogfaa Tu bilbe inbfee og 
forftaae, at ber ingen STroft er. 

Slttfaa bette er Slagen; ben Sibenbe flager næften altib 
ober, at Ten, ber bil trofte fjant, iffe fætter fig i fjani Steb. 



282 

Stfiftnof fjar ogfaa ben Sibenbe beftanbigt nogen 9tet; fyi intet 
Støeimeffe obleber ganffe bet Samme fom et anbet SDiettneffe, 
og felb om faa bar, bet er nu engang ben atminbelige og fælles 
©rænbfe for Ijbert Sftenneffe færligen, tlfe ganffe at funne fætte 
fig i et anbet SDfcnneffeå Steb, felb meb fin bebfte SBiflie tffe 
ganffe at lunne fornemme, fole, tænfe fom et anbet SKenneffe. 
9J£en i en anben gorftanb berjolber ben Sibenbe Uret, forfaabibt 
Ijan bil, at bctte ffal bettjbe, at ber ingen Xroft er for Sibenbe; 
il) i bet funbe jo ogfaa bettjbe, at l)ber Sibenbe ffal foge at finbc 
Grøften i fig felb, bet er f)oé ©ub. £>et bar bel flet iffe ©ub§ 
23ittie, at bet ene SKemteffe ffulbe lunne finbe fnlbftænbig Srøft 
t)o§ bet anbet; bet er tbertimob WubZ betbeljagetige SBittte, at ()bert 
SØtettneffe flal foge ben l)o§ fjant, at, naar bc Xroftegrunbc, 
fom Slubre bt)be, blibe fjant fmaglofe, at l)an faa foger til ©ub, 
folgenbe Sfriften§ Orb: l)aber Salt i (Sber felb og Ijolber greb 
meb Ijberanbre. D, ®u Sibenbe, o, og $)u, fom maaflee op= 
rigtigt og befmeertt ønfler at trøfte: ftribcr bog ille ben unyttige 
Strib meb tjinanbcn! ©u iDceblibenbe, bité Su fanb 9J?ebliben» 
t)eb, beb ille at gjøre $orbring paa ganffe at lunne ]ætte 2) tg i 
ben Stnbeng Steb; og -Du Sibenbe, bité fanb Sljonfomljcb beb 
ille at forbre bet Umulige af ben Slnben — ber er jo bog Gen, 
ber ganffe Ian fætte fig i $)tt fom i en()ber Sibenbe« Steb: ben 
§erre SefuS Eljriftug. 

Terom tale be føretæfte f)ellige Drb. „33i Ijabe ille en 
s J)pperftebræ[t, fom ci fan Ijabc 9.tfcbfibcuf)cb meb bore Sfro* 
be(ig()eber", bet er, bi fjabe en faaban, fom fan fjabe 9}cebti= 
benfjeb meb bore Sfrøbefigf)eber; og bibere „bi l)abe en faaban, 
fom er forfogt i alle Xing i lige SØlaabe". ^ctte er nemlig SBetin* 
gclfen for at fiinnc fjabe fanb Æ>Jeblibenf)eb — tt)i ben Uerfarne 
og Uforføgteé 3Keblibenr)eb er 9Jitéførftaaelfc, ofteft en for 
ben Sibenbe mere eller minbrc befbærftg og faarenbc SDtøfor« 
ftaaclfe — bctte er ^etingelfeu, at bære forfogt i lige SDlaobe. 
s Jiaar faa er, faa fan man ogfaa ganffe fætte fig i ben Sibenbeg 
Steb; og naar man er forfogt i alle 5£ing i lige Tlaa.be, faa fan 
man fætte fig ganffe i cnl)ber Bibenbeå Steb. (in faaban typ 



283 

^erftepræft fjaue bi, ber fan (jabe SØiebftbenfjeb. £)g at §au 
maa fjabe SØiebftbetttjeb, bet feer Su |o beraf, at bet bar af 
2ttebtibenb,eb, at §an bteb forfugt i atlc Sing i Uge SØJaobe: 
9JJebItbenl)eb bar bet jo ber beftemtc |>am tit at tomme tit 2kr= 
ben; og bet bar atter 9)Jeblibenb,eb, bet bar for at funne tjabe 
fanb 9#eblibeub,eb, at £>an, efter fri 53eftutning, bteb forføgt 
i alle £ing i Uge 9#aabe, §an fom ganfte fan fætte fig og ganfte 
fatte fig i Sit, i mit, i bort ©teb. 

Set-om bitte bi tate i bet foreftrebne forte £Hebfif. 

(£f)riftu5 fatte fig ganfte i Sit ©reb. §an bar ©ub og bteb 
9ftenneffe — faatebeé fatte t)an fig i Sit Bteb. Set er \o nem= 
lig fjbab fanb 9J?ebttbenb,eb faa gjcrne bil, ben oif faa gierne 
ganfte fætte fig i ben Sibenbeå ©teb for ret at titnne trofte. 
9ften bet er titlige f)bab menneftetig DJJeblibenfjeb ifte formaaer; 
fim gubbommelig SWebfibentjeb formaaer bet — og ©ub bfet) 
Sftenneffe. £an bteb 9ftenneffe; og §an bteb bet 9)cenneffe, 
ber af We, Wc ubetinget f)ar tibt meeft; ber bar atbrig føbt, 
ber ffat efter fan atbrig føbe§ bet 9J?enneffe, ber ffal fibe fom 
£mn. £>, f)Oitfen 93etrt)ggeffe for §ané røeblibenljeb, o, tjbiffen 
^ebfibenfjeb at gioe en faaban $3etrt)ggeffe! røebtibenbe aah* 
ner ftan fin g-abn for afle Sibenbe; tommer t)ib, figer £>an, 
Sltte Zs; fom fibe og ere beftxerebe; tommer f)ib tit mig, figer 
§att: og §an inbeftaaer for f)bab §an figer, ttn' $an — bette 
er ^nbbtjbeffen anben ©ang — $an t>ar ubetinget ben meeft 
Sibenbe. ©tort atferebe om menneffefig Stfeblibenfjeb bober 
fig tit at fibe næften lige faa meget fom ben Sibenbe: men af 
2fteblibenf)eb, for at fiffre Grøften, at tibe uenbefig mere enb ben 
Sibenbe, f)biffen ^ebfibentjeb! Sen menneffefige ^ebfibenfjeb 
gtjfer bog gierne tifbage, blibcr fjefft, beeftagenbe, paa ben 
trygge ©tranbbreb; etter om ben bober fig ub, ben bil bog 
iffe gierne gaae flet faa langt ub fom ber, fjbor ben Sibenbe 
er: men tjbiffen SOieblibenfjeb at gaae længere ub! Su Sibenbe, 
t)Oab forbrer Su? Su forbrer, at ben 9#ebfibenbe ffal ganfte 
fætte fig i Sit ©teb: og §an, SRebfibenfjeben, §an fatte fig 



284 

iffe blot ganffe i 3)ti Steb, .s)an !om til at libe uenbefig meget 
mere enb ®u! O, for en SMbenbe feer bette maaflee ftunbom, 
mtémobigt, næften faa forræbcrff ub, at 9J£ebtibent)eben tjotber 
fig libt tilbage: men tyer, b,er er ?Jteblibenl)eben bag beb 'Sig 
i ben uenbettg ftorre Sibetfe! 

,f>an fatte fig, $an fan jætte fig ganffe i Sit 
Steb, Su Sibenbe, Ijbo Su enb er. — (Jr bet timelig og 
jorbiff ©efrjmrittg, Strmob, Sorg for Ubfommet og fjbab bertil 
fjører: ogfaa §an f)ar libt funger og STørft, og juft i be banffe* 
ligfte ©iebliffe af £>an<§ £ib, I)bor §an tillige ffæmbebe aanbc 
ligt, i Ørfenen og paa ®orjet; og til baglig S3rug eiebe §an 
iffe mere enb Sifien baa SJiarfen og fuglen unber §imlen — 
faa meget eier bog bel ogfaa ben gattigfte! Og §cm, ber bleb 
føbt i en Stalb, foøbt i SHube, lagt i en S!rt)bbe, §an b,abbe 
fit £ib igiennem iffe bet, f)bortif §an funbe l)ælbe fit £>obcb 

— faa meget £>uu§frj f)ar bog bel ogfaa ben §uu§bilbe! Sfutbe 
£an faa iffe ganffe funne fættc fig i ®tt Steb og forftaae Sig! 

— (Siler er bet £>jertef org : ogfaa §an rjabbe engang fenner, 
eller rettere, §an meente engang at bjabe bem; men ba faa 
3(fgiørelfcn fom, ba forlobc bc §am alle, bog net iffe alle, bet 
bleb to tilbage, ben ene forraabtc .ftam, ben anben fomegtebe 
••pant! Ogfaa §an bjabbe engang Sienner, eller §an meente 
engang at bjabe bem, be flttttcbe fig faa nær til £>am, be ftrebeS 
enbog om, bjOo ber ffulbe ittbtage s ^labfen baa £>an3 Ijøire og 
I)bo paa £>an§ benftre Sibe, iitbtil faa Slfgjørelfen fom, og $an, 
iftebctfor at b,æbeå til Skrotten, obbjøtebeå paa Verfet: ba blcbe 
toenbe døbere mob bereé SStllte tbungne til at iubtage ben 
lebige ^fabé beb |>an§ Ijøire og ben lebige s ^laby beb §an3 
benftre Sibe! D?ener Su iffe, at .ftan fan ganffe fætte fig i Sit 
Steb! — (Siler er bet Sorg ober SSerbenS Cnbffab, obcr l)bab 
3J( x obftanb Sit og bet Wobe maa libe, berfom bet ettere blot er 
ganffe bift, at bet i Sanbljcb er Tig, ber bil bet Wobc og 2anbe: 
o, i benne ."peufeenbe bilbe Sit, et 9Jicitueffe, bog bel iffe boOe 
at fammcnlignc Sig meb Igam, Sit, en Svjnber, bog bel iffe 
bobc at fammcnligue Sig meb .<?am, ben .'peUigc, ber forft 



285 

oplebebe btéfe Sibelfer — |oo Su i bet §øiefte tan libe i Sig« 
Ijeb meb §am — og ebigt fjetligebe biSfe Sibelfer — nltfaa 
ogf aa Sine, rjbté Su ettere liber i Stgtjeb meb §am — §cm, 
fom biet) foragtet, forfulgt, fortjaanet, befpottet, befptjttet, 
Imbflettet, mtéljanblet, martret, toråfæftet, fortabt af ©nb 
toråfæftet urtber almiubetig guBel: tjoab Su enb fjar libt, og 
rjbo Su enb er, mener Su itte, at §an ganffe tan fætte fig i 
Sit ©teb! — Siler er bet ©org ober SSerbeni @t)nb og Ugube* 
ligfyeb, ©org otter, at Sikrben ligger i bet Dnbe, ©org ooer, 
f)Dor bt)bt aftenneftet falbt, ©org ooer, at @ulb er Stjb, at 3Dcagt 
er 9let, at SRængbe er ©anbljcb, at tun Søgn t)ar fremgang, 
og lun bet Dnbe feirer, at tun ©etbtiertigtjeb etfteå, at tun 
9)abbelmaabigt)eb Oelfigneå, at tun SHøgftab agte§, at tun 
§alol]eb anprifeé, og tun Uéfetljeb fi)tte§: o, i benne §enfeenbe 
oilbe Su, et 9ttennefte, bog bel itte bobe at fammenligne Sin 
©org meb ben ©org, ber bar i — ^erbenå Sylfer, fom ftulbe 
§an itte ganfte tunne fætte fig i Sit ©teb! — Dg faatebeg i 
£>enfeenbe til enfjber Sibetfe. 

Dg berfor Su Sibenbe, b>o Su enb er, flut Sig itte for« 
tbibfet inbe meb Sine Sibelfer, fom tunbe Smæn enb itte $an 
forftaae Sig; raab ei tjetter utaalmobig paa Sine Sibelfer, 
fom Oare be faa frygtelige, at enb itte §an formaaebe ganfte 
at fætte fig i Sit ©teb: formaft Sig itte til benne Ufanbljeb, 
betænt, at ^>an ubetinget og uben al Sammenligning ubetinget 
tmr ben af alle Sibenbe meeft Sibenbe. £()i bil Su øibe, f)bo 
ber er ben meeft Sibenbe, nu faa lab mig fige Sig bet. Stte 
ben taufe gortbioletjeå bulgte ©trigen, og itte, fjbab ber for- 
færber 5(nbre, ©trigetå §øirøftet()eb gjør Ubflaget, nei lige bet 
9#obfatte. Sen er ubetinget ben meeft Sibenbe, om b>em bet 
— berbeb at f)an gjør bet — i ©anbijeb er fanbt, at f)an ubetinget 
ingen anben £røft l)ar enb ben: at trofte Mnbre; tt)i bette og tun 
bette er ©anbtjebenå Ubtrtjf for, at i ©anbbjeb ^UQen tan fætte 
fig i l)anå ©teb, famt at bet er ©anbfjeb i l)am. Dg faalebeå 
meb £>am, ben fierre Sefug Gtjriftug; $an bar HU en Sibenbe, 
ber føgte Srøft I)oS 5tnbre, enbnu minbre, at £an fanbt ben 



286 

Ijoø ^Inbrc, enbnu minbre, at .spån ffagebe ober iffe at finbe 
ben 1)06 ^(nbre, net £>an bar ben ^ibenbe, fjbis enefte, ube* 
tinget t)bis enefte Sroft bar oi trøfte 5(nbre. See fjer er Su 
fommet tit Sibelfernes §øiefte, men ogfaa til StbelferneS 
o3rænbfe, Ijbor SCIt benber fig om; tfn' §an, juft .Spån er „Srø« 
fteren". Su Hager oder, at Sfrgen fan jætte fig i Sit Steb; 
befrjefttgei Sag og Ittat meb ben Sanfe, fatber bet Sig, Ian 
jeg tamfe, maaffee albrig inb, at Su ffutbe trøfte Stnbre: og £>an, 
„Xrøfteren", §an er ben Gmefte, om bjbem bet i Sanbfyeb gjalbt, 
at Sngcn funbe fætte fig i §ans ©teb — f)bor fanbt, l)bis §an 
tjadbe Haget faafebes! — §an, „Srøfteren", i Ijbis Steb $ngen 
fnnbe fætte fig, §an fan ganffe fætte fig i Sit og i enfjber Si« 
benbeø ©teb. $ar bet Sanbtjeb, at flet ^ngen fan fætte fig i 
Sit ©teb, nu bel, faa bebiis bet; ber er faa for Sig fun Oet 
tilbage, blib felb Sen, ber trøftcr Stnbre. Sette er btt enefte 
93ebtté, ber fan føres for, at bet er Sanbfjeb, at Stigen fan 
fætte fig i Sit Steb. Saa længe Sit taler om, at 3^G en mn f ætte 
fig i Sit Steb, faa længe er Su iffe ubetinget enig meb Sig 
felb berøm, ellers bilbe Su ibctminbfte tic. 9ften felb om Su 
taug, faa længe bet iffe birfer til, at Su paatager Sig at trøfte 
Stnbre, faa længe er Su iffe ubetinget enig meb Sig felb om, 
at $ngen fan fætte fig i Sit Steb; Su fibber faa bog blot Ijen i 
tau§ S'ortbiblclfe, atter og atter beffjeftiget meb ben £anfe, 
at $ngen fan fætte fig i Sit Steb, het er, Su maa i ctfjbert 
Øieblif gjøre benne Sanfc faft, bet er, ben er iffe faft, Su er 
iffe ubetinget enig meb Sig felb berom, bet er, bet er iffe gan* 
ffe Sanbfjeb i Sig. Sog fanbt fan bcttc jo tjeller iffe bære i noget 
AKenneffc, at ongen, ubetinget Sngen fan fætte fig i tjans Steb; 
tlji juft .'oau, %tfu$ (£()riftus, i fjbis Steb ^ngen tjberfeu gan< 
ffe eller blot nogcufebcs fan fætte fig, juft v>an fan fætte fig 
ganffe i Sit Steb. 

Man fatte fig ganffe i Sit Steb, l)bo Su eub 
er, Su, fom forføges i Jyriftclfc og ^Infægtelfe, 
••pan fan fætte fig ganffe i Sit Steb, „forføgt i alle 
Sing i lige SJlaabe". 



287 

Som meb ben Sibcnbc, fadebeå meb ben ^ttftebe og 
2lnfægtebe, ogfaa Ijan Hager gierne oøcr, at Sen, ber bil rrøfte eller 
raabe eller abøare fjam, iffe forftaaer fjam, ilte ganffe fan fætte 
fig i f)an§ Steb. „93ar Sit i mit ©teb" figer Ejatt „eller funbe Su 
fætte 3)tg i mit (Bteb, funbe Su forftaae, meb fjøilfen ræbfom 
39?agt 3-riftelfen omfpænber mig, funbe Su forftaae, Ijøor frygte- 
ligt Wnfægieffen flotter cnl)t)er min s Jlnftrengetfe: faa øilbe Su 
bømme anbertebeå. 9JJen Su, font iffe felt) fornemmer bet, Su 
fan fagtené tale roligt berom, fagtenå benrjtte Seiligr)eben til 
at føle Sig felt) bebre, forbi Su iffe falbt i grifteffen, iffe laae 
unber for Slnfægtelfen, bet er, forbi Su l)Oerfen forføgteå i bet 
@ne eller i bet ?lnbet. SSar Su i mit ©teb!" 

£>, min 9kn, ftrib iffe nogen unrjttig Strib, ber fun rjber* 
ligere forbittrer Sig felø og en Stnben Stbet: ber er bog Sen, 
fom ganffe fan fætte fig i Sit Bteb, ben §erre %e\n$ (£t)riftu§, 
ber, „efterbi fjan leeb og fefd biet* friftet, fan fomme bem til 
.spjælp, fom frifteå" (§ebr. 2, 18); ber er Sen, ber ganffe fan 
fætte fig i Sit &teb, %e\n§ (£f)riftu§, fom lærte enljber $riftetfe 
i ©anbljeb at fjenbe, berøeb, at £>an beftob i enijøer ^riftelfe. — 
@r bet Sorg for færing, og ganffe bogftaøcligen i ftrengefte 
tforftanb Sorg for færing, faa £>ungerébøben truer: ogfaa 
§an friftebeå faafebeé; er bet ben bitmbriftige ^oøen, ber f rifter : 
ogfaa £>an friftebel faatebeé; er bet til at affalbe fra ©ub Su 
frifteé: ogfaa §an friftebeå faalebeé; ganffe fan §an fætte fig 
i Sit ©teb, f)øo Su enb er. 3rifte3 Su i (ienfomljeben: ogfaa 
§an, f)øem ben onbe 5(anb fo førte ub i (Senfomfjeben for at 
frifte ,f)am. grifteé Su i s £erbenå Sorøirring: ogfaa §an, Ijøté 
gobe $lanb forfjinbrebe §am i, at §an iffe traf fig tilbage fra 
$erben, før £>an f)aøbe fulbfommet fin Stjerligljebå ©terning, 
^rifteå Su i 51fgjorelfenå ftore ©ieblif, naar bet gjæfber at 
forfage 9ttt: ogfaa §an; eller er bet i bet næfte ©iebfif, l)øor 
Su frifteS til at fortrrjbe, at Su offrebe 9ttt: ogfaa §an. grifteå 
Su, fegnenbe unber 90htligl)eben, til at ønffe, at garené $irfe» 
ligl)eb bog fnart øar forljaanben: ogfaa £mn; frifteå Su, for* 
fmægtenbe, til at ønffe Sig Søben: ogfaa §an. ©r griftelfen 



288 

ben, at bære fortabt af SDietmeffene: ogfaa f>an friftebes; er 
ben ben — bog net, ben ^Infægtelfe r)ar bog bet intet Sftennejfe 
obtebet, ben 51nfægtctfe at bære fortabt af ©ub; men &mn 
frtftebe§ faatebeå. Dg faalebeå baa entjber SDfaabe. 

Dg berfor Sit, ber friftel, t)bo ®u enb er, forftum itfe 
i gortbibtelfe, fom bar griftelfen obermemteftelig, og $ngen 
tunbe forftoae ben; ltbmat ei Ijeller utaalmobigt Sin ^riftetfes 
©torretfe, fom funbe enb ilte §an ganfte fætte fig i 5)it ©teb! 
Sfjt bit Su bibe, tjbab ber forbres for i ©anbfjeb at funne be* 
bømme, t)bor ftor en ^riftelfe i ©anbtjeb er, nu faa lab mig 
fige Sig bet. Ser forbres: at Su rjar beftaaet i griftelfen. gørft 
ba faaer Tit Sanbtjeben at bibe om, fjbor ftor g-riftelfen bar; 
faa tænge 2)u ilte rjar beftaaet i ben, beeb Su tun Ufanbfjeben, 
lun tjbab ^riftetfert, juft for at frifte, inbbitber Sig om, tjbor 
frygtelig ben er. 2tt forbre Sanbrjeb af grtftelfen, bet er for 
meget forlangt; gnftelfen er en SBebrager og Søgner, ber bel 
bogter fig for at fige Sanbrjeb, trji bene SDZagt er juft Ufanb* 
tjeben. $il Su Ijabe Sanbtjeben ub af ben, om tjbor ftor ben 
birtelig er, faa maa Sit fec at blibe ben ©tærlere, fee at beftaae 
i griftelfen: faa faaer Sn ©onbr)eben at bibe, etter Sit faaer 
©anbtjcben ub af ben. Dg berfor er ber lun ©en, fom i Scmb» 
Ijeb ganfle nøiagtigt Ifenber entjber g-riftetfes ©tørrelfe, og gan» 
fle Ian fætte fig i (frttjber* ©teb, ber bliber friftet: £>an, ber 
fetb bleo forføgt i atle Sing i lige 'Sflaabe, friftet, men fom 6e* 
ftob i entjber griftelfe. Sag Sig ba iagt, mere og mere liben^ 
flabeligt at ftilbre og Hage øøer griftetfeni ©tørrelfe: meb 
tjbert ©tribt fremab Su gjør ab ben SSet, altflager Sit blot 
mere og mere Sig fetb. (St gorfbar for Sig, at Su ligger unber 
for griftelfen, laber fig Ijeller ille fore paa ben SUJaabe, veb 
mere og mere oberbrebeut at beffriue <"yriftclfcn» ©tørrelfe; 
tlji Sflt, libab Su faalebcv jiger, er Ufaubljeb, ba Su lun Ian faae 
©aubtjeben at t>ibe beb at beftaae i griftetfen. Støaaffee litnbe 
et anbet Støenneffe hjælpe Sig, tjbié Su bit tabe Sig tøætye 
et anbet iUfennefle, ber bleb friftet paa famtne 9Kaabe, men 
bcftob i Tvriftctfctt ; tlji fjan beeb ©aubtjeben. Wltn felt) om bet 



289 

intet anbet SWennejfe er, jom fan jigc Tig Sanbljeben: ber er 
bog (fen, fom ganjfe fan jætte fig i Tit Steb, §an, ber bleu 
forjagt i alle Xing i lige 9ftaabe, friftct, men jom bejtob i 3ri= 
fteljen. 2lf £>am oil Tu funne faae 2anb()eben at tube, bog 
fun paa bet ^ilfaar, at §an feer, at bet er Tit rebetige forjæt 
at Ditte bejtaae i Ariftetfen. Og naar Tu \aa fjar bejtaaet i i$xi* 
ftelfen, feta oi( Tu ganffe funne forftaae Sanbtjebeu. 2-aa længe 
Tu iffe r)ar bejtaaet i griftetjen, flager Tu ooer, at ^ngen gan= 
ffe fan jætte jig i Tit Steb — tf)i berjom Tu rjar bejtaaet i i$xi> 
fteljen, \aa uilbe bet jo oære Tig bet Samme, iffe s Jtoget at 
flage ooer, om ]aa oar, at ^rtqen fitnbe jætte fig i Tit Steb. 
Tenne Slagen er en Cpfinbetje af ben Ujanbi)eb, jom er i gri= 
fteljen; og benne Ujanbl)eb» Mening er, at jfitlDe lUogen ganjfe 
forftaae Tig, ba maatte bet oære ©n, fom ogjaa laae unber for 
grijtetjen, }aa altjaa 3 Toenbe forjtobe tunanben — i Ujanb= 
l)eben. Gr bette at „forftaae" bjnanben? 3lti, (jer er (^rænbjen, 
l)Oor 2tft oenber jig om: ber er fun ©en, fom i 3anbl)eb fan 
jætte fig ganjfe i Gnf)Oer» Steb, ber frijtes — og §an fan bet 
fuft forbi ban ene bejtob i enh>er Tyriftelfe. Tkn tillige, o, glem 
bet iffe, ban fan ganjfe jætte jig i Tit Steb. 

|>an fatte fig ganffe i Tit Steb, bleO forjogt 
i alle Stng i lige Wlaabe — boa, uben «nnb. 2Htfaa i benne 
^enjeenbe jatte San fig iffe i Tit Steb, fan San iffe fætte fig 
ganffe i Tit Steb, San, ben Seffige, f)0or ffulbe bet Oære muligt! 
Gr tforjfjellen uenbelig mellem &ub, fom er i Rimten, og Tig, 
fom er paa forben: oorffjellen er uenbelig ftørre mellem ben 
hellige og 2t)uberen. 

O, og bog, ogfaa i benne Senjeenbe, om enb paa en anben 
v JJfaabe, fatte .v>an fig ganffe i Tit <&teb. Tf)i naar .'dan, naar 
^orjonerenå Sibelje og Tøb er ^tjlbejtgjøreljen for Tin Stmb 
og Sfglb — naar ben er gtjlbejtgjøreljen, jaa træber ben jo i 
Stebet for Tig, eller San, ^t)lbeftgjøreren, træber i Tit Steb, 
i Tit Steb libenbe Srjnben3 Straf, at Tu maatte frelfei, i 
Tit Steb libenbe Tøben for Tig, at Tu maatte leoe: fatte og 
fætter §an fig faa iffe ganjfe i Tit Steb? Ser er bet jo enbnit 

S. JHetfegaarb. XI 19 



290 

bogftaøetigere, at §an ganffe fætter fig i S)tt ©teb, enb fom »i 
talte berom i bet $øregaaenbe, f)øor ber blot betegnebe§, at 
£>an ganfte funbe forftaae S) tg, mebenå ©u bog btiøer paa Dit 
©teb og £>an paa fit ©teb. Wtn Sorfoningenå 5t)tbeftgjøretfe 
betrjber jo, at ®u træber til ©tbe, og at §an inbtager ®it ©teb: 
fætter f>an ftg faa ttfe ganfte i ®it ©teb? 

.•pøab er nemlig „gorfoneren" s 2tnbet enb en ©tebfortræber, 
fom ganffe fætter ftg i ©tt og i mit ©teb; og fjøilfen er Jyor* 
foningené Drøft anben enb benne, at ©tcbfortræberen ft)lbeft= 
gjørenbe fætter fig ganfte i Dit og i mit 2tebl &aa ttaar ben 
ftraffenbc 9ictfærbigl)eb fjer i SSerben eller tjtéfet i Tommen 
føger bet <£tib, I)øor jeg ©tmber ftaaer meb al min ©ftjfb, meb 
mine mange ©tmber — ba træffer ben iffe mig; jeg ftaaer iffe 
mere paa bet <Bteb; jeg f)ar fortabt bet; ber ftaaer en Stttben i 
mit ©teb, en Stnben, fom ganfte fætter fig i mit ©teb; jeg ftaaer 
frelft øeb ©iben af benne Stnben, øeb ©iben af §am, min Ty or* 
foner, ber ganffe fatte fig i mit ©teb: fjaø Dat berfor, .'perre 
Sefné (£l)rifttt§. 

!>0c. %., en faaban røebfibetttjebené 9)pberftepræft fjaøe 
bi: I)øo Du enb er, og tjøorlebeå Du enb liber, §att fan ganffe 
fætte fig i Dit ©teb; t)øo Du enb er, og fjøørfebeå Du enb friftei, 
."pan fan ganffe fætte fig i Dit ©teb; f)øo Du enb er, o ©tntber, 
fom øi 2tHe cre, .Spån fætter fig ganffe i ^it ©teb! Du gaaer 
nu op til SUteret, SSrøbet ræffeé Dig atter og filten, .Spaiii> 
Ijellige Segeme og s ^tob, atter til eøigt Spant paa, at §att øeb 
fin Sibelfe og Døb fatte fig øgfaa i Dit ©teb, at Du bag .Spam 
frelft, Dommen forbi, maa inbgaac til fiiøet, l)øor igjen .Spån 
l)ar berebet Dig ©teb. 



II. 



8UC. XVIII, 13. 



19* 



§erre 3efu§ Cifjriftuå, lab $)u 'Sin hellige $(anb ret op» 
h)fe og oberbebife o§ om bor v5t)nb, faa Oi rjbmrjgebe, meb 
nebflagent 331if erfjenbe, at bi ftaac langt, langt borte, og fuffe: 
©nb bær mig Orjnber naabig; men ba labe $)u beb £mt 9Jaabe 
ogfaa o§ beberfareå efter 2)it Grb om ()iin kolber, ber gif op 
til Stemplet for at bebe: fjan gif retfeerbiggjort bjem til fit §uu§. 



Suc. xviii, 13. £)g Solbeteu ftob langt oorte, og 
OUbc enb iffe opløfte £)t«cne til .^immeten, men 
jtog jig )joa ^it $rt)ft og tøgbe: ®ub tøet mig 
Stynbct naabig! 



31. S., be foretæfte fjetlige Crb ere, fom 2)u beeb, af (Sban= 
geliet om ^fjarifæeren og Solberen: ^(jarifæeren er §r)fferen, 
ber bebrager fig felb og bil bebrage ©nb, Xolberen ben Cp= 
rigtige, fjbem ©ub retfærbiggjør. 9J?en ber gibeé jo ogfaa en 
anben 5(rt §t)fferi, filere, ber ligne s ^l)arifæeren, mebenå be 
bog fjabe balgt Solberen til 3'orbiflebet, .Spt)flere, ber, efter 
Striftenå Crb om ^fyartfæeren, „ftole paa fig felb, at be ere 
retfærbige, og foragte ^htbre", mebené be bog banne bere3 
©fiffetfe i 2igt)eb meb Sotberen, frmfjefligt ftaae langt borte, 
iffe fom s ^l)arifæeren, ber ftolt ffob for fig felb, ffinf)efligt flaae 
Ciet til forben, iffe fom ^ijarifæeren, ber ftolt benbte TOfet 
mob £>imfen, ffinfjelligt fuffe „©nb bær mig <8rjnber naabig", 
iffe fom $b>rifæeren, ber ftolt taffebe ©nb, at l)an bar ret* 
færbig — §t)flere, ber, fom ^fyarifæeren gnbåbefbottelig fagbe 
i fin SSøn „jeg taffer Xig ©nb, at jeg iffe er fom benne Sotber", 



294 

ffinljetfigt fige : jeg tafter Tig ©ub, at jeg iffe er fom benne 
SJMjartfæer. 211 ja, biftnøf er bette faaiebeé; (iljriftenbømmen 
lom inb i ^erben og lærte ^bmrjgrjeb, men iffe 2ttte lærte 
g)bmi)gt)eb af (£b,riftenbommen, §t)fteriet lærte at foranbre 
ffia\te og bteb bet jamme, eller rettere enbnu oærrc. t£f»ri[tcit= 
bommen fom inb i s ^erben og lærte, at £)u iffe ffat fiott og for= 
fængeligt føge ben oOerfte $labå Oeb ©jeftebub, men fætte 
Tig neberft — og fnart fab 3tott()eb og gorfængetigtjeb for= 
fængeligt neberft tilborbå, ben famme ©totttjcb og 3orfænge» 
ligbjeb, o, net iffe ben famme, en enbnu Oærre. Baa fnnbe man 
maaffee mene, at bet oar fornobent at oenbe bette og næften 
alle ©Oangelierne om, i betragtning af at ^Heriet og Stolt« 
tjeben og 3-orfængetig()eben og bet oerbgfige Sinb fan Oilte 
benbe gortjotbet om. Dg f)0ab ffulbe faa bel bet bjætpe? ®et 
fan bog fim Oære en ftjgelig Sfarpfinbigtjebå, en forfængelig 
Møgté Mening, at Oifle Oære faa flogtig, at ben Oeb SHøgt fan 
forljinbre 9Jci»brug. 5Jcei, ber er fim tøet, fom oOeroinber og 
mere enb oOeroinber, fra gørft af nenbelig l)ar oOcrOunbet al 
Unberfunbigrjeb, Soangefieto (ienfolb, ber eenfolbigt ligefom 
laber fig bebragc, og bog eenfolbigt OebbliOer at Oære bet (5en> 
folbige. Dg ogfaa bette er bet Opbyggelige oeb lioangetieté 
(Scnfolb, at bet Dnbe iffe funbe faae SJcagt oder bet til at gjore 
bet fløgttgt, eller faae 9)cagt ooer bet til at bet Oilbe oære fløg= 
rigt. Sanbeligen, bet Dnbe ()ar allerebe Onnbet een og en meget 
betænfelig ©cicr, naar bet (jar bcOæget (ienfolben til at Oillc 
bære fløgtig — for at fiffre fig. %{)i fiffret, eOig fiffret er fun 
(Senfolben oeb eenfolbigt at labe fig bebrage, fjbor ftart ben 
enb giennemffner ©ebraget. 

<3aa laber oé ba i be forcffreone forte Dicbltffe ecufol« 
bigt betragte Xolberen. |>au er giennem alle Skiber bleOet 
fremftillet fom ^orbiHebet for cit oprigtig og gubfri)gtig ®trfe» 
gjængcr. Dg bog ft)iieå bet mig, at Ijait cnbmt nærmere for» 
fjotber fig til bet at gaae til Æltere, Ijan ber fagbe ,,©ub bær 
mig Stmber naabig" — er bet iffe fom gif Ijatt nu op til XHltcret! 



295 

Ijan om fjoem ber figes „tjan gif retfærbiggfort hjem i fit ipuus" 
— er bet tf fe fom gif fjan nu Ijjem fra Stiteret! 

Solberen ftob langt borte, igbab bil bet fige? ®ei bil 
fige, at ftaae for fig felt), erte meb fig felu for ©ub — faa er lu 
langt borte, langt borte fra SQcenneffene, og langt borte fra 
©ub, meb tjoent ©u bog er ene; ttji i gorfjofbet til et lUcenncjfe 
er bet faalebeå, at naar Su er ene meb fyam, er Su l)am nær= 
meft, naar ber ere s 21nbre tilftebe, er ©u længere borte, men i 
gortjotb til &ub er bet faatebes, at naar ber er g-lere tilftebe, 
frjneå bet Sig, fom er Su ©ub nærmere, og førft naar ©u bog= 
ftaoelig er ene meb fjant, obbaget Su, fjoor langt borte lu 
er. C, om Su enb iffe er en faaban Stmber fom Sotoeren, 
fjoem ogfaa ben mennejfelige Sftetfcerbigfjeb bommer jfrjlbtg: 
berfotn ©u er ene meb Sig felo for ©ub, faa ftaaer Su ogfaa 
langt borte. Saafnart ber er 9?ogen mellem ©ub og Sig, 
ffuffes Su let, fom Oar Su iffe faa langt borte; ja felo om faa 
far, at Sen eller Se, ber for Sig ere imellem ©ub og Sig, i 
Sine Sanfer ere bebre og fulbfomnere enb Su: Sit er bog iffe 
faa langt borte, fom naar Su er ene for ©ub. Saafttart ber 
fommer Drogen mellem ©ub og Sig, tigegtjlbigt enten bet 
er Sn, Su attfeer for fulbfomnere enb Sig, eller Gn, Su altfeer 
for ufulbfomnere, faa faaer Su en bebragerff DJiaateftof, ben 
menncffelige Sammenlignings SJcaaleftof. Set er Da, fom 
funbe bet bog ttbmaales, i)Oor langt Su er borte, og faa er In 
iffe langt borte. 

SDcen SJSIjarifæerett, fom jo, efter Sfriftené Crb, „ftob 
for fig felo," ftob (jan ba iffe langt borte? ga, fjois l)an i 2anb> 
fjeb fjaObe ftaaet for fig felo, faa Ijabbe Ijan ogfaa ftaaet langt 
borte; men fjan ftob iffe i Saubljeb for fig. liuangeliet figer, 
l)an ftob for fig felo og taffebe ©ub, „at fjan iffe oar fom be 
anbre DJknneffer." Cg naar man (jat be anbre 2ftenneffer meb 
fig, faa ftaaer man fo iffe for fig felo. guft beri laae ^Brjarifæerettå 
Stottfjeb, at l)an ftolt brugte be anbre SDtenneffer til at maale 
fin Slfftanb fra bem, at fjan iffe oifbe for ©ub flippe Sanfen 
om be anbre iOcenneffer, men fjolbe benne Sanfe faft, for faa 



296 

ftolt at [taae for fig felb — i 5Diobfætning til be anbre 9Jieuncffer; 
men bel er jo iffe at [taae for fig felt>, minbft er bet at ftaae for 
ftg felt) for ©ub. 

Xolberen ftob langt borte, ©tg fin 6ft)lb og 33røbe bebibft 
bar bet maaffee gjort lettere for Ijom iffe at frifteé af ben Xante 
om be anbre SØienneffer, rjbiffe tjan fo maatte tilftaae bare 
bebre enb fjan. ®og berom bille Di Sntet afgjore; men bift er 
bet, rjan tjabbe glemt alle Slubre. §an bar ene, ene mcb $}e» 
btbfttjeben om fin ©Itjlb og 33røbe, tjan rjabbe ganffe glemt, 
at ber \o bog ogfaa bare mange anbre Solbere enb rjan, rjan 
bar fom bar r)an ben enefte. §an bar iffe ene meb fin <2h)tb 
lige ober for et rctfærbigt 9Jienneffe, rjan bar ene for ©nb: o, 
bet er at bære langt borte. %b]i fjbab er længere borte fra ®ft)fb 
og ©rmb enb ©ubå £>efligf)eb — og faa, fetb en Stjnber, at bære 
ene meb ben: er bet tf fe at bære nenbelig langt borte! 

Dg I)an bitbe enb iffe opløfte Øinene tit §im» 
len, attfaa tjan fløg Øtet ncb. %a, Ipab llnber bel! D, fetb 
legemligt er ber jo i bet Uenbelige Sftoget, fom oberbælber et 
Sttenneffe, ibet Ijanå £)ie ^ntet fan faae at fæfte fig paa, man 
falber beté SSirfniitg ©btmmelrjeb — faa maa man luffe Øinene: 
og Sen, ber, ene meb fin ©ft)lb og fin ©rjnb, beeb, at l)bté tjan 
flog Øiet op, feer tjan @>ub% £elligt)eb, intet s 21nbet, f)an lærer 
bel at flaae £)tet neb; eller Ijan faae maaffee op og )aat ®ub% 
.f>efligf)eb - - og t)an flog £>iet neb. $an faae neb, faae fin ©len* 
bigrjeb; og tungere enb Søbnen paa ben UbmattebeS Øtetaag, 
tungere enb ®øben§ Søbn tpnger, ttjngebe ^yorcftitf ingen om 
®ubi føettigrjeb Ijanå £)ie neb; fom ben Ubmattebe, \a fom 
ben -Døenbe, faalebeé formaaebe l)an iffe at løfte Siet op. 

.s>au bilbe enb iffe opløfte Øinene til fmnlen; men I)an — 
ber mcb ncbflagcnt 331if, inbabbeubt, hm inbfaae fin egen 
(£lenbigr)eb — faae 1) eller iffe til Siben, fom ^Ijarifæcren, 
ber faae „benne kolber"; tf)i bi læfe jo: Ijan taffebe ®nb, at l)an 
iffe bar fom benne Xolber. ©enne kolber, \a bet er juft ben 
kolber, om fjbem t>i tale; bet er jo be to SDlennefler, ber gi! op 
til Semplei for at bebe. Sfriften figer iffe: ber gif to 9Ken« 



297 

neffer fammen op til Semplet for at bebe — nu, bet Ijabbe 
jetter if!e bæret ©elffab for ^bjarifæeren at gaae op til Semplet 
i ©elffab meb en Solber; og i templet fi)ne§ be ba faa langt 
font muligt fra at bære i ©etffafc, ^fjarifæeren [taaer for fig 
felo, Xolbcren ftaaer langt borte: og bog, bog, ^(jartfæeren 
faae Solberen, benne Sotber, men Solberen — o, bel fortjener 
S)u i ubmærfet gorftanb at falbeg benne kolber! — Solberen 
faae iffe 5J3Ijartfæerett; ba ^fjarifæeren fom bjem, Oibfte b,an gobt, 
at benne Sotber fjabbe Oæret i ftirfe, men benne kolber Oibfte 
tffe af, at ^fjarifæeren Ijabbe Oæret i ®irfe. ©toft fanbt ^ari« 
fæeren en £ilfreb3ftiflelfe i at fee Sotberen; rjbmrjgt faae %oL 
beren pingen, jetter iffe benne ^fjarifæer, meb nebflagent, meb 
inbaboeubt 531if Oar b,an i @anbb,eb: for ©ub. 

Og fjan flag fig for fit 53rt)ft og fagbe: ©ub 
Ocer mig ©rjnber naabig. O, m. %., naat et SOJenneffe t 
Ørfenenå ©enfomljeb oberfalbeå af et gtubenbe $t)t, faa fom* 
mer bet bel af fig feto meb ©friget; og naar Su paa ben affibeå 
93ei falber mellem IRøOere, faa opfinber ©fræffen feto ©friget. 
©aalebeå ogfaa meb b,bab ber er uenbelig g-orfærbetigere. 
Sftaar S)u er ene; ene paa bet ©teb, fom er eenfommere enb 
£)rfenen — tijt feto i ben eenfomfte Ørfen Oar bet bog muligt 
at ber funbe fomme et anbet Sflenneffe; ene paa bet ©teb, 
fom er eenfommere enb ben meeft affibeå $ei, f)bor bet bog 
Oar muligt, at ber funbe fomme en IHnben; ene i (htfeltrjeben 
eller fom ben ©nfelte og Uge ooer for ©ubå £>efligf)eb: faa fom* 
mer ©friget af fig feto. Dg naar S)u ene for ©ub§ £efligljeb 
fjar fært, at bet bjælper $)tg iffe, om ®it ©frig bilbc falbe nogen 
?lnben til §jælp, at ber, IjOor ®u er ben (Melte, ber er bogftabe* 
figen ingen 9tnben enb ®u, at bet er bet umnligfte af s ?llt, at 
ber funbe Oære eller fomme nogen Shtbett enb ©u: faa opfin* 
ber gorfærbelfen, fom 9?øb b,ar opfunbet ©onnen, b^n opfin* 
ber bette ©frig ,,©ub bær mig ©t)nber naabig". Og ©friget, 
©uffet er faa oprigtigt i ®ig — \a f fyborfebeå ffufbe bet iffe bære 
bet! Sbab §t)Heri ffufbe ber bel bære i, at $en, for b,bem 2tf* 
gruuben aabner fig i £ab§nøb, at Ijan ffriger; feto om ()an 



298 



beeb, at Stormen fpotter Ijcuté fpæbe Stemme, og at fuglene 
beritbe Ijøre tigegrjlbigt paa (jam, t)an ffriger attigebel, i ben 
©rab er ©frtget fanbt og Sanbtjeb. ©aafebeå ogfaa meb fjbab 
ber i en ganffe nnben ^orftanb er nenbetig ^forfærbeftgere, 
3-oreftittingeu om ©ub§ .£>etfigt)eb, noar man, felt) Srmber, er 
ene for ben — fytiab §t)fferi ffulbe ber bet bære i bdte ©Mg: 
©ub bære mig Srmber naabig! 9iaar blot ^areit og gorfær* 
belfen er birfelig, faa er ©friget atttb oprigtigt, bog berI)o§, ©ub 
bære lobet, ci rjetler forgjeueé. 

^tjarifæeren berimob bar iffe i x$aw, tjan ftob ftott og 
trrjg, fetbtitfrebå, af Ijam tjorteå ber intet Sfrig; fjbab bit bettc 
fige? bet bit tillige fige noget ganffe s 2tnbet: t)an bar tjelter iffe 
for ©ub. 

Og nu Slutningen. £otberen gi! retfærbiggjort 
fjiem i fit §uu§. 

£>an gif retfærbiggjort ()iem i fit §uu§. %i)i ogfaa om 
benne kolber gjælbrr bet jo bog, Ijbab ©friften figer om atte Sol* 
bere og ©rjnbere, at be fjolbt fig nær til (Sfjriftum: juft beb at 
ftaae langt borte fjotbt f)an fig nær tit §am, meben§ ^tjarifæeren 
i formaftetig 9£ærgaaent)eb ftob langt, langt borte. ©aafebeé 
benber s -8ittebet fig om. ©et begtmber meb, at ^tjarifæeren 
ftaaer nær, Sotberen langt borte; bet enber meb at ^tjarifæeren 
ftaaer langt borte, Solberen nær. — $an gif retfærbiggjort 
bjem i fit §uu§. £()i l)an flog Øtet neb; men bet nebflagne 
931i! feer ©nb, og bet nebflagne S31t! er ^jetteté Dptøftetfe. 
fintet 331if er jo faa ffarpftjnet fom £roens>, og bog er Skoen, 
menneffetig talt, blinb; ttji fornuft, 5orftanb er, meuneffelig 
talt, bet ©eenbe, men Sroen er mob $orftanb. ©aalebei er 
bet nebjlagne 931il feenbe, og l)bab bet nebflagne 931t! bettjber: 
3)bmi)gelfe, ^)bmt)gclfe er Dploftclfc. 33iflcbct benber fig atter 
om, ibet be Xbenbe gaae tøetn fra templet: ^en, ber oploftcbeå, 
bet bar Solberen, bermeb enbte bet; men s ^()arifæercn, ber be* 
gtmbte meb ftott at oplofte fit Øtc tit himlen, tjarn ftaaer ©nb 
imob, og @ub§ 9Kobftanb et tilintetgjorcnbc iKebttrjffelfe. 
S forbumS £ibcr bar bet itfc fom nit, at ben ©tieruefimbige 



299 

opfører ben s -8rjgning i feøibtn, fra Ijbitfen bjan t>il iagttage 
©tjernerne, i forbitmå %ib grob tjan neb i forben for at fiube 
©tebet ril at iagttage ©tiernerne: i gort)oti)ct tit ©ub er ber 
ingen Oforanbrittg [feet, ffeer ber ingen — at opløftes tit ©ub 
er fun muligt oeb at ftige neb; faatibet fom SSattbet foranbrer 
fin 9?atur og løber op ab bjergene, faa libet tan bet Ityffeå et 
SDienneffe at opløfte fig til ©ub — beb ©tofttjeb. — ."pan gif 
retfærbiggiort bjem i fit §uu3. £f)i ©etbanftagen er 9tetfær = 
biggjørelfenå SJJuligljeb. Og Sotberen anflagebe fig felb. 
2>er bar S^gen, ber anflagebe fjant; bet bar iffe ben borgerlige 
SRetfcerbigtjeb, ber greb tjam i 93rt>ftet og fagbe „^u er en gor* 
brtjber"; bet bar iffe be SDfønneffer, Ijbitfe fjan maaffee bebrog, 
ber floge (jam for 33rt)ftet og fagbe „2)u er en ©ebrager" — 
men Ijan flog fig for fit s -8rt)ft og fagbe: ©ub bær mig ©tmber 
naabig; fjan anflagebe fig felb, at Ijan bar en ©trnber for &nb. 
23iHebet benber fig atter om. ^fjarifæeren, ber langt fra at an- 
flage fig felb, ftolt rofte fig felb — ibet fjan gaaer bort, er ijan 
anflaget for ©ub; Ijan t>eeb iffe af bet, men ibet Ijan gaaer bort, 
anflager Ijan fig felb for ©ub: Solberen begtmbte meb at an« 
flage fig felb. ^fyarifæeren gaaer bjem meb ben nt)C, i ftrengefte 
gorftanb Ijimmetraabenbe ©tmb, meb een ©tmb mere foruben 
al fin tibligere, fom fjan beljolbt: Zolbtten gif retfærbiggiort 
tjiem. gor ©nb „at bille gføre fig retfærbig", bet er nemlig 
juft at angibe fig felb fom fftjlbig; men for ©ub „at flaae fig 
paa fit S3rt)ft, figenbe ©nb bære mig ©qnber naabig", bet er 
juft at retfærbiggjøre fig, eller bet er bog s -8etingelfen for, at 
©ub ffal erflære 2)ig retfærbiggiort. 

©aalebeS meb Solberen. Men nu £>u, m. %.\ Sigljeben 
tttørjber fig faa nær. gra at l)abe ffriftet gaaer ®u til alteret. 
9Jcen at ffrifte bet er juft at ftaae langt borte; jo oprigtigere 
®u ffrifter, io længere borte ftaaer ®u — og befto fanbere, at 
2)u faa fnæler iieb alteret, ba at fnæle er fom et ©inbbitlebe 
paa bet at ftaae langt borte, langt borte fra ®en, ber er i §im> 
lene, fra fjbem altfaa Stfftanben er ben ftorft mulige, naar ®u 
fnælenbe ftjnfer til forben — og bog er ©u \)eb alteret &nb 



300 

nærmeft. — Sit ffcifte bet er juft at flaae Øiet neb, tf fe at 
bide løfte s -81iffet til Rimten, iffe at bille fee nogen 2tnben; 
jo oprigtigere Su ffrtfter, befto mere bil Su flaae Øtet neb, 
befto mmbre bil Sit fee nogen Slnben — og befto fattbere, at 
Sit faa fnæler beb alteret, ba bet at fnæle neb er bet enb ftær« 
fere Ubtrijf for fjbab bet er at flaae £)iet neb, tlji Sen, ber hm 
flaner £5iet neb, ftaaer bog felb enbnu noget opreift — og bog 
er beb Stiteret Sit fjerte opløftet til ©ub. — Sit ffrtfte bet er 
juft at flaae fig for fit 53rrjft, og, ttben at forfttyrreé for meget 
af Sanfen om be enfelte ©tjnber, at famle Sllt, fortcft og fan« 
beft, i ©et: ©nb bær mig ©tjnber naabig; jo ittberligere 
Su ffrifter, befto mere bil al Sin ©frtften enbe i benne taufe 
93etegnetfe, at Sn flaaer Sig for Sit SSrrjft, og i bette ©uf: 
(''mb bær mig ©tmber naabig — og befto fanbere, at Sit faa 
fnæler tteb Sllteret, en ®nætenbe, ber ubtrrjffer, at ijan forbørn- 
menbe fig felb fim beber om dlaabe — og bog er \)eb alteret 
^etfærbiggjørcffen. 

§an gif retfærbtggjort f)iem i fit £utité. Og Su, m. £., 
naar Su fra Stiteret benbet njcm til bit §mté, ba fjilfer from 
Seeltagelfe Sig meb bette Ønffe: til firjffe og "-Mfignelfe, 
forbtéfet om, at Su t>cb Stiteret fanbt 9tetfærbiggjøretfe, at 
$eføget bleb Sig til Srjffe og SSetfignelfe. 9ht, forenb Su gaacr 
ob til Stiteret, bet famme Ønffe: at bet maatte blibe ©tg til 
£t)ffe og SSetfignetfe. O, bet naturlige 9)ccnneffe fittber meeft 
Silfrebsftitlelfe i at ftaac obretft: ^cu, ber i ©anbljeb lærte 
©ub at fjenbe, og beb at lære ©ub at fjenbc lærte fig felb at 
fjeubc, tjan finber fun 3aligl)cb i at falbe baa fine ®næe, tit* 
bebenbe naar fjmt tæitfer paa ©ub, angergiben naar Ijan tæitfer 
paa fig felb. 93rjb l)am fjbab Su bil, ()au begjerer fun Set, liig 
fjiin Obinbe, ber bog balgte — iffe ben bebfte Seel, o nei, l)bor 
fan t)er bære Sale om Sammenligning! — net ber, efter ©frtf» 
ten! Crb, balgte ben gobe Seel, ba tjun fatte fig beb ^frelfetenS 
bobber — Ijau begjerer luv. Set: at fuæle beb f>anå eliter. 



III. 



SltC. VII, 47. 



|>erre Sefuå Gf)riftus, for retteligen at hmne bebe Tig 
om 9Ut, bebe bi ®ig førft om (Set: I)jæfb o3, at bi maatte etffe 
Tig meget, forøg ftjertigfjeben, opflam ben, tuttre ben. £), 
og benne 93øn bit Tu tjøre, ©u ber jo bog iffe — grufomt — 
faalebeé er Stjerfigfjcb, at $)u tun er tøjenftanbeu, tigegr/lbig 
beb, om Smogen elffer Tig etter iffe; Tu ber jo iffe — t SSrebe 
— faalebeé er ftjerligfjeb, at ®u fun er Tommen, nibfjer, f)bo 
ber elffer Tig og ()bo iffe. D, nei faalebes er Tu iffe, faa bilbe 
Tu ogfaa fun inbgt)be grtjgt og s 2tngeft, bet bilbe faa bære 
forfærbefigt „at fomme til Tig", frygteligt „at Mitte i Tig", 
og faa bar Tu jo iffe felt) ben fulbfomne ftjerligljeb, ber ubjager 
5rt)gt. 9cet, førbarmenbe, eller fjerligt, eller i ®jertigfr,eb er 
Tu jo ftjertigljeb faalebeé, at Tu felb elffer ftjerligfyeben frem, 
ber elffer Tig, obelffer ben til at elffe Tig meget. 



Suc. vil, 47. derfor, jiger jeg 2ig, ere I)enbe§ mange 
^nber fjenbe forlabne; t^t f)im ctfUbe meget. 



Wl. %., Tu beeb, om Ijbem Talen er, at ben er om l)iin 
Obinbe, tjbté iftabn er: Srmberinben. „Ta f)itn fornam, at 
Gf)riftu<o fab tilborbé i en $t)arifceeré .fcuité, fjentebe fjun en 
2tta6after*Sft:uffe meb Salbe; og fjun ftob bag tieb fjoå IjanS 
jobber, græb og begrjnbte at t>æbe ljatrå gøbber meb Taarer 
og aftørrebe bem meb fit f>obebtiaar, og frjåfebe tjans ^øbber, og 
falbebe bem meb Salbe." 



304 

3a, t)nn elffebe meget. %t)i ber gioes jo 9Jcobfætninger, 
fom ere tjinanben imob paa &tø og 3)øb, eller bet er bog for 
ben ene af 9)Jobfætningerne fom ben frtjgtetigfte Silintetgjørelje 
at nærme fig ben anben. Saalebeå naar man er en Srjnber, 
eller en <3mtberinbe — at nærme fig ben §etlige, at blioe aaben* 
bar lige ober for £mm, attfaa i ^eHtgljebetté 23ett)gntng. £), 
tfte fltjer batten mere ffræffet titbage for Sagen, ber oit til* 
intetgjøre ben, og Jjtoté ber giøe§ Æpøgelfcr, iffe ffræffer et 
©jenfærb angeftfnlbcrc fammen, naar bet grtjer ab Sag, enb 
©tmberen grjfer tilbage for ben Retlige, ber, fom Sagen, gjør 
Stlt aabenbart. &aa længe (jan fan, fliper ©rjnberen, unbbrager 
fig faa længe l)an Ian fra benne @ang til Soben, for bette SOcøbe 
meb St)fet, opfinbfom i ffnlfenbe Unbffijfbning og llbflngt og 
33ebrag og 93efmt)ffelfe. 'Silen fjun elffebe meget; og f)0ab er 
bet ftærfefte Ubtrt)f for at elffe meget? bet er, at Ijabe fig felo — 
Ijun g tf inb til ben .Retlige, fmn, en ©tjitberinbe! 211/ en 
Coinbe; i en Goi.tbe er bog Unbfeelfenå 3ttagt ben ftærfefte, 
ftærfere enb SiOet, tjellere flipper fjun Sioet, enb at Ijun flipper 
Unbfeclfen. Sanbt nof, benne Unbfcelfe bnrbe jo f)aOe affjolbt 
l)enbe fra, forfjinbret l)enbe i at fynbe; men faa bog igjen Oet 
ogf aa fanbt: naar faa en Goinbe atter tommer til fig )elo, faa 
er Unbfeelfen fnn befto mægtigere, fmtfenbe, tilintetgjorenbe. 
Hftaajfee Oar bet Sette, ber gjorbc fjenbe Sangen til Silitttet* 
gjørelfen lettere, at Ijun bor tilintetgjort. Cg bog, menneffclig 
talt, funbe ber enbnn oære %ak om Sfaanfel; o, enbog en 
<2t)nber, ber i ©anbljeb fjat tilftaaet fig felo, eller bog Oeeb bet 
meb fig felo, at fjan er tilintetgjort, fjan ffaanebe bog maaffee 
fig felo, t)Oté f)an 2Infigt til Slnfigt ffnlbe blioe aabenbar for ben 
Retlige; (jan ffaanebe fig felo, bet bil fige, faa meget elffebe 
f)an bog enbmt fig felo. SDien Ijun — er ber ba ingen 3faanfel, 
flet ingen? net ber er ingen Sfaanfel! — l)iut fjabcbe fig felo: 
Ijun elffebe meget. — $un gif inb til ben hellige i ^Ijari« 
fæerenS .^ttité, l)Oor be mange SJSIjattfæer Oare famlebe, ber 
Oilbe børnme fjenbe, ogfaa faalebel, at bet bar Aørfængctiglieb, 
afftyelig Aørfængcligljeb ifær af en Qbinbe, at trænge fig frem 



305 

meb fin ©rjnb, r)un fom ffutbe ffjule fig for alle 3ftenneffer§ 
£ine, i en 9tffrog af SBerben. §un htnbe ()aue banbrei SSerben 
nmbt og bceret bté paa intetftebå at finbe faa ftreng en $ om, 
fom ben ber ferttebe fjenbe i s 4?f)arifæeren3 §uu§ af be ftolte 
^(jarifæcr; og paa ben anbcn 2ibe, ber er maaftee bog ingen 
Sibelfe faa beregnet paa at martre juft en Qoinbe fom Spottene 
$rufomt]eb, ber oentebe Ijcube i ^Ijarifæerené §uuå af be 
ftolte s ^f)arifæer. 9)ien (jun — er ber ba ingen SJteblibenfjeb, 
ber fparer fjenbe for benne ©tufomljeb? net, ber er ingen lOteb* 
fibenfjeb! — tjun f)abebe fig fetu: (pin elffebe meget. — §im 
gi? inb til ben £>eKige, i $t)arifæeren§ §uu§, til ©feftebubet. 
Sil ©feftebub! S)u gtp'er, ®u gpfer tilbage fra at folge Ijenbe; 
f)bor gpfenbe bet er, oberbebifeå ©u let om, tt)i ©u bil beftan« 
bigt friftes til at glemme, at bet §ele foregaaer beb et ©jefte- 
bub, at bet itte er et ,,'2orrig^£utus'' men et „©jeftebubv* 
£)uus". 5kb et ©jeftebub tommer ber en Guinbe inb; rjim meb^ 
bringer en ^labafter^Vtrutfe meb Satue — ja, bet fbarer til 
©feftebubet; l)un fætter fig ueb en af ©jeftemeg gobber — og 
græber: bet fuarer ifte til (^jeftebubet. 3 ©attbljeb, Ijun for* 
ftt)rrer Ojfeftebubet, benne Cbinbe! $a, men bet forfttjrtebe 
ifle Ijenbe, benne Spnberinbe, tptn ber, biftnof ifte uben at 
gpfe, ifte uben at gpfe tilbage, bog gif fremab til ©feftebubet — 
og til 33efjenbelfen; Ijun fjabebe fig felb: l)un elffebe meget. 
C, tungt fom intet s 2(nbet Ijbiler ©t)nbett§ tunge .'oemmelig= 
fjeb paa et ^cenneffe; ber er tun Get, fom er tungere: at jtulle 
gaae tif^efjenbelfen. C, frngtelig fom ingen anben .§emme(ig» 
f)eb er Spnbens £>emmetigt)eb; ber er fun Set, fom er enbnu 
frygteligere: Silftaaelfen. derfor Ijar menneftelig DJcebliben^ 
f)eb beeltagenbe opfunbet, fjbab ber fan liubre og unberftøtte 
benne fbære g-øbfef. <$aa bet Retlige 2teb, ()t)or 911t er fiitle 
alborSfulo ftottibeligljeb, og i et ffjultere ^nbetuffe berinbe, 
b>or Sat er £auéf)eb fom Ørabenå, og Sfaanfomljeb fom 2om= 
men ooer be 2lf bøbe: ber tifbribes Spnberen 2eiligl)eb at be* 
fjenbe fin 8tmb. Cg menneftelig DJteDlibenljeb opfanbt Sin* 
bring, at ©en, ber mobtog ^efjeubelfen, bar ftjult, at Stjnet 

S. ftierfegaarb. XI 20 



306 

nf fjant iffe ffnfbe gjore bet for tungt — ja, for tungt for ©t)n< 
beren at lette fin Sambittigtjeb. SHlfibft opfanbt menneffetig 
3fteblibenrjeb, at ber enb tffe bcljouebcø en fooban 33cfjcnbelfe, 
eller en faabon ffjult Morer; for ©ub i Sønbom, ber jo bog affige« 
od beeb 2llt / ffulbe SBefjenbelfen tun nære, og funbe ba for* 
blibe fljull t (ins 3vtberfte. 9)cen beb et ©jeftebub — og en Cbinbe! 
lit ©jeftebub; bet er tffe noget ffjult affibeså 2teb, et rjetter er 
£>elt)øningen et £>alb*2)unfel, et f)cllcr er Stemningen fom mel* 
lem ©råbene, og be .sporenbe tjberfen toufe eller nfi)itligc til* 
ftebe. s Jcei, berfom 2)ølgsmaal og Sfumring og 2lffibeir}eb og 
211t tjbab bertil borer i Aorljolb til bet at bcfjenbe fin Srjnb er 
Stnbrtng: et ©feftebub bet bar bog ben grufomfte Cpfinbcffe. 
\)bo er ha benne ©rufomme, at bi tncb bore 93onner funnc for« 
ntilbe Ijam til at ffaane (jenbe? ottgen, ingen ©rufoms Dp* 
finbelfe bar faa grufom, Sligt opfanbt tnn tjun, Srjnberinben; 
bnn — o, ellers er bog ben ©rufomme lien, ^en, ber pines, 
en Slnben! - - tjun opfanbt felb ^arieren, bar felb ben ©rit« 
fomme, fntn fjabebe fig felb: rjun elffebe meget. 

$a, rjun clftebe meget. „vmn fatte fig \)cb Gljrifti 3tøo e 
ber, bæbebe bent mob ©raab, aftorrcbe bem meb fit §obeb= 
i)aar" — r)un nbtrnffer: jeg formaacr bogftabeligen flet ^ntet, 
fean formaaer ubetinget XHlt. SRen bctte er jo at elffe meget. 
Sftaar man felb mener at formaac Droget, fan mon bel not elffe, 
men man eljfev iffe meget; og i famme ©rab fom man mener 
felb at formaae mere, i famme ©rab eliter man minbre. Mnn 
berimob elffebe meget. Mmt gjor iffe Orb, ei (jetter at l)itn for« 
fitfrer - - o, tnn altfor ofte fbigefulbe Ubtrnf, ber faa let gjor 
en ni) Aorfitfring fontuben, at bet birfelig er, fom man for« 
fitfrer. vmn forfiffrer ift'e, bnn tumbler: l)ttn græber, bnn fiffer 
Mane Tvobber. §un er ilte betamft paa at ftaubfe fine Saarer, 
nei, at græbe er jo fjenbes ©j[erning. §un græber; bet er iffe 
rjenbeå Øine, men meb fit Mooebbaar er bel Matt* Aobber (nm 
af torrer: bnn formaaer bogftabeligen flet Rittet, i^an ubetinget 
Slli - - l)iut elffebe meget. O, ebige Sanbtjeb, al Man formaaer 
ubetinget ?(li; o, ubefrnbelige ranbbeb i benne Gbinbe, o, 



307 

ubcffriueligc Sanbljebenå SDlagi i benne Qbinbe, bcr mægtigt 
nbtrrjffer 51 f magten, at ljun formaoer bogftabeftgen ^ntet: 

I)itn elffebe meget. 

3>a, |un elffebe meget. §un fibbet græbenbe beb £anå 
gøbber: fjttn b,ar ganffe glemt fig [elb, glemt enfjber forftrjrrenbe 
Sanfe i Ijenbeå eget Oinbre, er ganffe [tilte, citer [tittet, [om bet 
fnge 33ant, bcr [tittet beb 9Jioberen3 93rt)[t, bjbor bet græber ub 
og glemmer fig [elb; tf)i iffe Irjffeå bet nt glemme faabanne 
Xanfer og bog fjitffe paa fig felb, [fat bet luffe«, moa mon 
glemme fig felb — berfor græber fjun, og nit fom (mit græber, 
glemmer tjittt fig felb. O, falige ©taab, o, at ber i at grrebe 
ogfaa er benne SSelftgnelfe: er ©letnfel! §un fjar ganffe glemt 
fig felb, glemt Cmgibelfen meb alt ben! gorftrjrrenbe; tl)i 
umuligt at glemme en [aaban Cmgibctfe, naar man i!!e glem* 
mer fig felb, bet bar jo en Dmgibelfe [om beregnet paa frrigtc* 
ligt og qbal[nlbt at erinbre (jenbe om [ig felb: men hun græber, 
og alt fom l)itn græber, glemmer fjun fig felb. C, falige ©etb* 
forgtemmeffenå Saarer, naar bet at fjnn græber, naar iffe 
engang bet mere erinbrer fjenbe om, Ijborober Ijim græber: 
[aafebe<3 tjar I)itn ganffe glemt fig felb. 90?en bet fanbe llbtrnf 
for bet at elffe meget er jo juft ganffe at glemme fig felb. 9?aar 
man tjuffer fig felb, fan man bel elffe, men iffe elffe meget; og 
i famme ©rab fom man mere fmffer fig felb, i famme ©rab 
ciffer man minbre. ^og tjnn bjar ganffe glemt fig felb. ?Jceu jo 
ftørre Stlffrjnbelfen i famme Øieblif er til at erinbre eller tæufe 
paa fig felb — naar man bog glemmer fig [elb og tænfer paa ben 
5(nben: be[to mere elffer man. Saatebc§ er bet jo Silfætbct i 
^orljolb a[ ftjcrtigfjcb mellem 3Kenneffe og 9J?enneffe, om 
enb bté[e gorfjotb iffe gan[fe [bare til (jbab fjer er Salen om, 
meben§ be bog fitnne beltjfe bet. ®en, ber i bet ©iebfif, Da fjan 
felb er meeft beffjeftiget, i bet Øieblif, bcr er f)am [elb bet fo[t= 
barefte, glemmer fig [elb og tænfer paa en 21nben, fjan elffer 
meget; ^en, ber, [elb t)imgrig, glemmer fig [elb og giber ben 
\>tnben bet ringe ^orraab, [om fun er not [or (Sen, l)an elffer 
meget; <£en, ber, i 2ibå[are, glemmer fig felb og oberlaber ben 

20* 



308 



?(nben ben enefte Sftebmnglplanfe, (jan elffer meget. Cg faa* 
(ebe§ ogfaa Ten bcr i bet ØkUii, ba 2tlt i fjairé eget .^nbre og 
3llt omfring (jam iffe blot crinbrer (jam om (jam felt), men trit 
tbinge {jam mob fjanå SSiHte tit at tjuffe baa fig fetb — naar Ijan 
bog glemmer fig fett), f)an ciffer meget, fom dun gjorbe bet. 
„$un ftbbcr ticb fjanå jobber, fafber bem meb Satbc, aftørrer 
bem meb fit .Spobebfjaar, fiffer bem - - og græber". §utt figer 
Csntet, er attfaa (jetter tffe fjbab (jnn figer; men fjun er Ifiab fjun 
tffe figer, efter fjbab fjun iffe figer bet er fjun, fjun er 33eteg= 
ueffen, fom et 53iffebe: fjun fjar glemt Sftælet og Sproget og 
Sauterne* Uro og, fjbab ber enb mere er Uro, glemt bette Sctb, 
glemt fig felt), f)im ben fortabte, ber nu er fortabt i fin 5rel]er, 
fortabt i .Spam Ijbifer bcb .Spané jobber — fom et 33iffebe. Og 
bet er næften fom bctragtebe g-retferen felt) et Ciebfif ()enbe og 
Sagen faafebeå, fom bar fjun iffe et btrfeltgt DJtenneffe, men et 
55it(ebe. SStftno! for at gjøre ^(nbenbeffeu ■paa be Silftebebæ* 
renbe befto mere inbtrængenbe tater .Spån iffe til fjenbe, .spån 
figer iffe „Tig tilgibcé bine mange Stjuber, forbi Tit elffebe 
meget", £>an taler om fjenbe, .Spån figer: fjenbe ere fjenbeå mange 
Srjnber forlabne, forbi fjun elffebe meget; ffjonbt fjun er nær* 
bærenbe, er bet neeften fom bar fjun en $rabærenbe, bet er 
næften fom forbanbfebe .Spån fjenbe til et 93iflebe, en parabel, 
næften fom fagbe .Spån: Simon, jeg (jaoer Woget at fige Tig. 
Ter bar engang en Otrinbc, fjun bar en Sonbcrinbe. Ta 2ften 
neffenå Son en Tag fab tifborbé i en ^(jariiæerå .spunl, fom 
ogfaa ()iut bevinb. ^fjarifæcrue fbottebe og bomte fjenbe, at 
fjun bar en Stjubcrinbe. 9Jcen fjun fatte fig \}eb -Span§ jobber, 
falbebc bem meb Satbc, aftorrebe bem meb fit .spobcbfjaar, 
ftjgfebe bem og græb — Simon, jeg bil fige Tig -ftoget: I)cnbe 
bfebe fjenbee mange Snnber forfabnc, forbi fjun elffebe meget. 
Tet er næften fom en fortælling, en fjettig ^ørtæHmg, en pa- 
rabel og bog forcgaaer i famme ©ieblif paa Slebet bet 
Samme birfeligt. 

?Jien „fjenbe bfebe jo ogfaa ben beo mange S tin 
ber forlabne" — og fjborfebeå funbe bette ubtri)tfc» ftær- 



309 



fere, fanbere enb berbeb, at bet er s 2tft glemt, rjun ben ftore 
©unberinbe forbanbtet til et s -8itlebe. ^bct ber figeå: 2)ig for= 
labeå 3Mne Srjnber, o f)t»or let lommer ba iffe (frinbringcn 
tilbage i bjenbe om fig felb, l)bté fjun iffe førft bar ftrjrfet beb 
benne nenbelige ©temfet: Ijenbe btebc fjenbeå mange 3nnber 
fortabne. „$røt elffebe meget", berfor glemte rjnn ganffe fig 
felt>; l)itn glemte ganffe fig felb, „berfor blebe fjenbe tjenbeS 
mange Srjnber forlabne" — glemte, ja be ftgefom brnfnebeå 
meb rjenbe i ©femfet, l)int forbanbfeå til et 33illcbe, fjitn bliber 
en Grinbring, bog iffe at ben erinbrer (jenbe om fjenbe felb, 
nci, fom fjun glemte bet beb at glemme fig felb, fjar ogfaa ben, 
ilte længft men ftraj, glemt bjbab f)nn bjebber, l)enbe§ 9cabn er 
©bnberinben, bjberfen mere eller minbre. 

Og bilbe rut 9Jogen fige: ber bar bog noget eefbfjertigt i 
benne Dbinbeé ftjerligbjeb; S|3cjartfæeme obbjotbt fig jo ogfaa 
ober, at tjun nærmebe fig til (iljriftnå, og flnttebe beraf noget 
Uforbeefagtigt om fmm, at §cm ingen ^5ropt)et bar — bette 
nbfattc l)itn .<pam altfaa for, l)itn meb fin Sjerfigbjeb, bet er, 
meb fin <Setbfjerligt)eb. 3>ttbe 9?ogen fige: ber bar bog noget 
©clbtierligt i benne Doinbe» Stjertigfjeb, i Stangen elffebe ljun 
jo bog i ©rnnben fig felb. $ilbe 9togen tale faalebeg, ba bilbe 
jeg fbare: natnrligbité, og berpaa tilfoie: (Mnb bebre bet, bet 
er nu engang iffe anberlebe^ — og faa tilføie: ©nb forbnbe, 
at jeg nogenfinbe forbriftebe mig til at bitte eljfe min ©ub eller 
min grelfer anbertebeå; tf)i bar ber intet i ben gorftanb <2efb* 
fjerligt i benne min £tjerligf)eb, faa bilbe jeg bel inbbilbe mig, 
at jeg funbe elffe bem nben at trænge til bem — og for benne 
gormaftelfe bebare ©nb mig! 

TI. %., benne Obinbe bar en Sunberinbe. ^fjarifæerne 
bømte fjenbe, be bomte enbog (Sfjrifhtm, at £an bilbe inblabe 
fig meb f)enbe, be bømte — og jnft beraf - - at £an ingen $ro* 
pfjet bar, enb fige ba SSerbcné grelfer, mebenå $an fuft berbeb 
bifte fig fom ^erbenå grelfer. 2enne Obinbe bar en ©bjnber^ 
inbe — bog bleb^un og er et gorbitlebe; falig ^en, fom ligner 
fjenbe i at elffe meget! 6t)nberne§ gortabetfe, tjbilfen (Sf)riftu3 



310 

titbob mebetté £an tcbebc, bebbftber fra Slægt tit Slægt at 
riftt)be§ 9ltte i Gfjrifto. ©et fineg til 9(tle, f)ber ifær, Tine Srmber 
ere Tig fortabte; be mobtage 3lHe / fjber tfær, beb alteret pantet 
paa, at Srmberne crc bent fortabte: fatig Ten, bcr ligner ©tm< 
berinbcit i at cif fe meget! Tf)i om bet enb figcé tit 5(f(e, bet er 
bog fnn fanbt, naar bet fige§ tit Ten, ber, fom I)iin Dbinbe, 
etffebc meget! Tet er fanbt, Tine Stmber ere Tig fortabte i 
QHjrifto; men bette ©anbe, fom ogfaa bcrfor figeå tit ()Der tfær, 
er bog i en anben (Vorftanb cnbnn iffe fanbt, bet maa gjorcå tit 
Sanbfjeb af tjber tfær. SaalcbeS er t)itrt Dbinbe et ebigt 33itlebe; 
beb fin ftorc få'jertigfteb gjorbe I)im fig, om jeg faa tør fige, uimb« 
bærlig for grelferen. Tf)i at ber er @rjnberne§ gorlabelfe, 
lp ab .fran ertjberbebe, bet gjor f)ttn tit Sanbt)eb, fjttn fom etffebc 
meget. Tn Ian berfor bcnbe bet, I)uortcbc§ Tit bil, og figer 
bog i ©runben bet Samme. Tn fan prtfe fjenbe fatig, at fienbeå 
mange 3t)nber btcbe tjettbc fortabte, og Tu fan brife I)enbe 
fatig, at fjnn efftebe meget: i ©rnnben figer Tn bet Samme 
— naar Tn ba bet lægger 93cærfe tit, at Ten, f)ttn efffebe meget, 
jnft bar Gfrriftné, og naarTu ba tillige iffe gfemmer, atlSfjrifttté 
er s J?aaben og 9Jqabens> ©iber. §bab er bet nemlig for en s }>røbe, 
i fjbitfen T)enbeg ftjerfigf)cb forfogeå, i ftenfeenbe tit f)bab er 
bet Ijitn fan figel at efffc meget, rjbab er bet t)un efffcr minbre? 
Gr groben ben: at efffe Citrriftimi fjøiere enb gaber og SKober, 
©ulb og @ob§, 2@re og 5fnfeelfe? S^ei, ^røben, fjnori benne 
iObinbe forfoges, er: at efffe fin grelfer mere enb fin Stmb. 
£>, bcr bar maaffee Ten, fom etffebc Kfjriftunt mere enb gaber 
og 9Jcober og ©ulb og ©øb§ og 2®re og Sib, og bog etffebc fin 
Srmb mere enb fin grelfer, etffebc ben, iffe i SSetrjbning af at 
bilde blibe i ben, beb&libe at fnnbc, men i Setrjbning af iffe ret 
at bitte befjenbe ben. grrjgteligt er bet i en bté gorftanb, men 
fanbt er bet, og (induer, ber bar blot noget Vijenbjfab til bet 
mcnncffclige fjerte, bit fanbc bet: ber er gntet, fom et 3ften< 
neffe liænger faa forlbiufet faft beb, fom beb fin ©tjnb. Cg 
bcrfor er en fntbfommen oprigtig, bbb, aXbeteå ianb, ganjfe 



311 

ffcmitfetløé ©rmbsbefjenbeffe, bd er ben fnfbfømne ^fertigrjeb, 
en faaban ©tjnbåberjenbelfe bet er at etffe meget. 

9?n er Salen forbi. 3Ken iffe fanbt, in. %., om enb $f)a> 
rifæerne Ijabe bomt, at Ijiin Qbtnbe t) u tf t npaéfenbe trængte fig 
inb Oeb et ©jeftebub: tbag er (jun bog Det iffe lommet paa 
urette ©teb, mellem 8frifteftoten og Stiteret! £>, glem Saleren, 
fom t)er l)ar talet, glem b,an§ Shtnft, l)t»is tjan ellert fjar ubbiift 
nogen, glem b,an3 $eil, fom maaffce bare mange, glem Salen 
om tienbe — men glem iffe l)enbe; ()itn er paa benne SSei en 
SSeileber, fjun fom elffebe meget, og t)Oem berfor be mange ©rjn« 
ber bteoe fortabte. £mn er langt fra at bære noget afffræf* 
fenbe S -J3itlebe, tjnn er tbertitnob mere titffrjnbenbe enb alle 
Saleré Sitfftmbelfer, naar bet gfælber om at følge f)im ^nb« 
brjbetfe, fom forer til otteret „lommer fjib alle £5, fom arbcibe 
og ere bejticerebe"; tt)i ber gaaer l)im i 3pibfen, f)iut fom clffebe 
meget, l)im fom berfor ogfaa fanbt ,£t>ite for fin @jel i at elffe 
meget, \a eller i at b,enbe§ mange ©rjnber bfeUe tjenbe fortabte, 
ja, eller, l)itn fom, forbi fyun elffebe meget, fanbt §t>ile bertteb, 
at rjenbeå mange ©tjnber bteøe Ijenbe fortabte. 



tillæg 

til XI. S3tnb. 

2ejtfvitiff 2htlj(mg ®. 3—6. 

3(nmævfninger - 7 — 15. 



©. Siprfegaarb. XI: 2iE«g. 



Sejtfrittff SCnljang. 



fiilicn paa Wiavten oq fuglen unbev Rimten. 

A = Driginatubgaben; A 2 = onbeu Ubgaoe; M = ©. ,ftierfe= 
gaarbS egenfyænbige -JKanuffript. 

©. 19,33 Orbrigbom.] AM, Crbrigbom A 2 . — ©. 39,16 £ro til] 
M, £ro AA 2 . 

Stienbe ctftiff=teligteufc Smaa^lfftanblittger. 

A = Driginalnbgaoen; C = Koncept; M = Sftenjfrtften, Ijoorefter 
A er trrjft. Seéuben er Ijer beoaret 1. Sorreltur; S = Sætteren, 
K = Stierfegaarbé Diettclfer. 

S. 65,4 ©ente] M, ©em SA. - 3. 72,22 faa] MK, font SA. — 

©. 75,14 næroærenbe, eder, beraf ttæroærenbe] M, næroæ« 

renbe SA. — 19 for barn fyar en ganffe auben] tjar for t)am en 
ganffe anben C 1 , for fjant f)ar ganffe anben C 2 MA. — ©. 76,27 §an] 
MK, mangter i 1. ftorr., f)an A. — 31 om, at] SA, om at M 
(at optage?, — S. 78,1 maa] M, maae SA. — 33 Ijaarbe,] MS, 
fjaarbc A. — ©. 79,34 ©lægten font] M, ©(ægten, font SA. — ©. 
80,23 faa fjoab ber ifær beffjæftiger fjant, er] K, faa fioab ber ifær 
beff. I)am er MS, faa f)ttab, ber ifær bcft. fjant, er SA. — ©. 81,25 fft)l= 
btge":] M, fhjlbige:" SA. — ©.83,18 gjor:] M, gjør; SA. — 21 
aloortigt] M, alvorligere SA. — 26 noget ganffe Slnbet] M, noget 
5(nbet SA. - - ©. 84,23 Mob er] M, Mob, er SA. — 35 ©amoit= 
tigfjeb. — ] M, ©amoittigfjeb. SA. — ©. 88,24 for at ubtrijffe] M, 
for nbtrttffe SA. — ©. 89,16 $an] M, fjatt SA. - - 16-17 røemteffe 
og] M, gjeenneffe SA. — ©. 91,8-9 fnnne forftaae fjant] f patter et 
M, iffe fpat. SA. — ©. 92,13 ©ocratel] SA, ©ocrateéS M. — ©. 
96,6 iffe engang fjar] SA, iffe bar M. — 9 $raft] SA, ftraft nol 
M. — ©. 98,2 tnt] M, nilbe SA. — ©. 100,5 ©anbbeben] SA, 
©anbfjeb M. — ©. 101,22 prætention:] K, ^rætenfion, MS, $ræten= 
tion A. — 24 prætention] A, ^rætenfion MS. — ©. 102,2 Sorffere 
og borffere] Soaffere og boaffere C, 2)orffere og 2>orffere MA. — 
11 Sorfffjeb] SA, Soafffjeb M. — 14 ptødjologiff-bialeftiff,] M, pf)ilo» 
fopfjifHiafeftiff SA. — ©. 103,23 Slfftanb] M, Sorffjel SA. — 26 
©ocrateé] MK (bette ©ttjffe er glemt af S 1 ), ©ofrateé A. — 

A* 



©. 104,9 ©anbfjeb] M, ©anbljcb, SA. — 3. 105,6 ©ocratiff] M, 
©ofratiff SA. — ©. 106,5 „ftjerligr,eben"] M, „jijau-ligl)cben" SA. 

— ©. 107,10 Sigter=2JlagtfuIbfommenljeb] SA, 2)igter*2RagtfuIbfont' 
menljebcn M. — S. 111,4 SParabøS'SteligieufeS] M, SParobor/Steligt* 
eufeå SA. 2) en famme Jveil i A finbeå flere ©ange i bet 
^olgenbc. — 10 mere] M, nicer SA. — ©. 112,11 rperfen for] 
M, for SA. - - S. 113,34 btibe en Stpoftel] SA, blibe til en Slpoftel 
M. - - S. 114,25 etter oeb] M, etter SA. — ©. 115,11 SiD] M, ftt Sito 
SA. • 15 lufltbt] KA, fobflibt MS. — 19 criticere] M, cri= 
tifere MA. — ©. 116,10 ualminbeltgt og færbeles] M, nalminbcligt 
SA. ■ - 34-35 iftebetberfor] MK, iftebenfor S, iftebet berfor A. — 
©. 119,19 bæfentUg,] M, bæfentlig SA. — ©. 120,20 aanbrig, er 
ftnnftner] M, aanbrig, Jlntiftner SA. — ©. 121,5 figcr] M, figer: SA. 

— ©. 122,2 atterjt;] M, nirljt: SA. — 29 «ib;] M, Sio: SA. ■ 
30 ©pecnleren] M, ©pccnlatton SA. — ©. 123,5 oirfelig brjbfinbigt] 
M, oirfeligt Sttbftnbigt SA. — ©. 124,4 tilhjocr] M, tilegner SA. 

— 33 ©nb,] M, ©nb; SA. - - ©. 125,12 abfolnt paraborj M, para= 
boj SA. - - ©. 126,20 eengang] M, engang SA. — ©. 127,16 een] 
M, en SA. 



®t)flbommcn tit lotten. 

©iglerne A, M, K, S font i £oenbe etr)tff«rcltgienfe ©maa»9lf s 
tjanblinger. 

©. 144,24 ©oimmel,] C ©oimmel MA. — ©. 145,22 fortrin | 
M, fortrin, SA. - - ©. 146,22 fpori] MS, l)»or A. — ©. 147,1 3Jttå» 
forlibet Ocbblirjer,] M, 2JctéforI)otbet oebblioer S, 9)ctéforl)olbet, beb» 
bitter KA. — @. 148,11 ftrængefte] SA, ftrengefte M. — ©. 149,6 
faa libet] M, faa [i bet SA. — ©. 150,24 bobej M, bobe SA. — 34 
®ig felt), og ffiu] M, btg fefb, og bn SA. — ©. 151,5 at bitte bære] 
MK, at itte bære S, at bære A. — ©. 152,13 bære et ©etb,] MS, 
bære et ©etb A. ■ ■ ©. 153,16 lebet] SA, lebet, M. — ©. 154,34 
Snbftgtéfulbe] M, Snfigt^fntbe SA. • ■ ©. 155,6 tjente] M, fienbe 
SA. 12 ber] SA, font M. — 24 ben] M, bet SA (i ofr. bog 3. 
1 7. s, 1 . - ©. 157,9 Soo til at] SA, Sob at M. - 15 3ieflerwnenå] 
M, sfteflectionenS SA. - ©. 159,5 Janfer] M, Sanler, SA. - 19-20 
faa længe ben ftob| M, faatænge ben ftob SA. -- 21 ,s>erligl)cb font] 
C, §ertigljeb, font MA. 27 Tin| M, bin SA. -- 29 ©it] M, bit 
SA. — ©. 104,12 man man-fer bet maaffee itte ] KA, man mærfer 
bet maaffee tf fe i MS (K bitrbe oift ogf aa l)aOe flettet bet). 
— 27 æftfjetiff] M, æftbetrmf SA. - ©. 167,ls ceflefterer] M, reflef 
lever SA. 3. 168,26 Tet ber fattet] C, S)et, ber fatteS MA. 



e. 170,28 SRidjaxb II:] M? (rettet fra 3ti$arb II;?), 9iicf)arb 
II; SA. — ©.171,30 goxftanb$*Sibenjfab] M, gorftanb i (?) £iben< 
ffab S, goxftanbS fiibenjfab KA. — @. 172,13 er for Ijom] for Ijam 
ex MS, er fjant for KA. — 14 al gobc] KA, alt M, alt $obe S. — 
©. 173,6 StanbløSljeb] C, Stanbélo^fjeb MA. — 6. 177,1 om at fjæoc] 
CM, om, at fjætte SA. — 9 gortttittlelfe] SA, gortttioleffen M. — ©. 
178,30-31 &>orfra] M, forfor SA. — ©. 181,11 et onbet] M, bet 
aubet SA. — 13 bet] ben MA (C afsiger: ©runb, faae i noget Ub- 
borteS; men ben bif er, at ^Ibebefinbenbe er ©ubjeft). — 
©. 183,28 inftittftmæåfigt] M, infrhtcrmæSftgt SA. — ©. 193,20 aanb- 
loft] M, aanbligt SA. — ©. 196,32 birectej M, birette SA. — ©. 
198,24 ©nbelige. S] M, ©nbeltge, i SA. — ©. 199,16 om enb itfe 
leoebe] SA, om enb iffe ere leoebe CM. • ©. 200,25 beriube,] C, 
bertnbe MA. — ©. 201,15 font] M, faa SA. — ©. 203,20 §anb= 
fenbe] M, Ijanblenbe SA. — 33 ffjenfc] M, ffjænfe SA. — ©. 205.40 
oar bet] il, bar bette SA. — 19 forftaaet, at] M, forftaaet at SA. 

— ©. 206,17 een] M, en SA. — ©. 207,.S himlene] M, £imlen SA. 

— 34 ©elttmobfigelfe;] M, ©elttmobfigelfe, SA. — ©. 209,4-5 op= 
rorenbe fig mob] MS (ingen 3t e 1 1 e I f e i l.ftorr.), ottrorenbe fig 
A. — 18 gjore] M, giore SA. — ©. 213,9 bialefriff] M, bialectiff 
SA. — 18 ©tiHing,] C, ©titting MA. — 25-©. 214,1 bialefriff] M, 
bialectiff SA. — ©. 214,14 otter";] M, ooer;" SA. — ©. 215,12 og,] 
KA, ja, og M, ja, S. — ©. 217,35 >pjæ(p| M, §jclp SA. — ©. 
218,10 ben ba] M, i>a ben SA. — ©. 220,9 rigtignof] M, oiftnof 
SA. — 31 og ,,i] M, „og i SA. — (@. 221,19 funbe] CM!) — ©. 
223,35 Sen] M, ben SA. — ©. 226,9 inb i] inb MA C afttigenbe). 

— ©. 229,13 ©ocrateé] M, ©ofrateå SA. — ©. 240,19 (SftnftettgeS] 
M, efter Sf)riftelige§ er ©fjebne nbftreget), Sljriftelige SA. — 
©. 244,17 Gontimtcerligfjeb] K, Sontinuerligljeb MSA. — ©. 245,22 
^aittetet] M, 9?aittitet SA. — 35 Baaixm] M, faaban SA. — ©. 246,7 
f jæmtte i Dpror] M (fæmtoe M), fjæmtte SA. — (©. 248,21 Sleroftrat] 
CM!) — ©. 251,31-32 ©jeleforgerne orbinere] KA, ©jeleforgeren 
orbinerer M, ©jeleforgerne orbinerer S. — ©. 252,13 Sfiriftué, — ] 
M, GfjrtftuS, SA. — ©. 253,9 en anben ©ibe] C, en ©ibe MA. — 
28 bort] C, borte MA. — ©. 258,2 gitter en] M, gitter er SA. — 
©. 259,21-22 Gfu-ifteitbommen] Xftb. C, 6f)riftenbom MA. ©. 
260,4 een ©attg] M, engang SA. — ©. 261,3 bet Gnfelte;] M, bet 
G-nfelte, SA. — 8 tin' atter] M, atter SA. — 16 juxta] M, justa 
SA. — ©. 263,2 3-oreftiItinger] M, g-orftillinger SA. - - 18 ©reellen« 
cer] M, ©rellencer SA. — ©. 269,26 ^ræbifetter,] MS, ^ræbifener A. 



„9)Vpcrftei)ræftctt" — „Zotocvcn" — „®t)ttbcrin&en". 

A = førfte Ubgaoe; M = 8. Sfierfegaarbå efleitfyænbige 8ftamtflript. 

S. 289,21 Sit] M, bit A. — ©.289,23 SHt] M, bit A. — 
©. 289,34 2>tt] M, bit A. — S. 289,35 Sit] M, bit A. — S. 
299,6 faa libet] M, faalibet A. — @. 303,4 ftjerttgljebett] M, 
Sførligljeben A. 



3(umærftttuger. 



Silien \)aa "Matten 03 ftualctt uttbcr himlen. 

©.19 ©nbåfrfigt er SBiigbomS SSegljnbelfe] Drbtør. 9,10. 

(5.24 „fjertet frjnbe i Sorgen"] SXf $fatmen „2Reb Sorgen 
og Stagen tjotb Waabt" i G. 11. @imbt* Searbejbelfe. 

©.28 figer Salomo] Crbfpr. 6,6. 

©.35 S)u [fal elffe herren Sin ©nb ofto.] fmlg. Wlatty. 4,10 
og 22,37. 

©.36 font ©f riften figer] SRatty. 10,29. 

©.44 „®ub f rift er Stigen"] 3ac 1,13. 

©.51 „Jjoab I) an I)ar fpiift — og iffe betalt! "] Slnlebningen 
til benne $Pa§fuå i Solen er uben 5Tt>it>( gioct S. &. oeb et 23reo 
fra ©ognepræft g. S. 58. 3tut$ett ; fmlg. bennet 33og „(St $or 
Star af mit Sit)". 1869, S. 22—23. 

©. 52 fnffer iffe al ©fabningen ofu.] fmlg. 3tom. 8, 20—22. 
ben ffal omfftfteé] «Pf. 102,27. 

©. 53 Str-oftelen $etru3] 1. $et. 5,7. 

©.56 „enbnu i bag er Sht i $arabié"] fmlg. Sne. 23,43. 



£tiettbe ctl)iff=rcligieufc 2niaa= , !Hf!jniu>lutflcv. 
©. 63. Stofr. E. P. VII 2 B 269. 

©. 65 2lf btéfe to Slffmnbttnger ftaar ben fibfte i gorbinbelie meb 
©. £.3 flaner om at ubgtøe en 93og om 2ftag. Slbler (en borip 
Ijolmff SJSræft, ber mente at f)ar>e mobtaget en færlig Staben« 
baring); ben jmbe§ i alt SScefentligt allerebe i ©. R.§ aKanuffrtpt 
til SBogen. Se E. P VII 2 ©. 137—150, jofr. ogfaa ©.282; 
VIII 2 S. 29 og 51. — Cm ben forfre Strøanbling fe E. P. 
VIII 1 A 145. 271—76. 307. 469. 562. VIII 2 B 133—139. 
S. 73 eo ipso] netop berueb nemlig at tjan er befluttet . 

n).£QocfOQia o: rr'/.i-ooi/ooi« (plerophoria)] faft £)t»er= 
bebiSning (1. Jijeéfalon. 6, 11). 
S. 74 Dibe iffe I) »ab be g føre] Sne. 23, 34. 
philosophice] paa pljitofopljiff S3ii§. 



8 

©.76 frjnteå at oille f) a d e kongemagten] t>eb Snbtoget i 
Scrufalem (Støatfy 21, 9). 

©. 77 „ben gfornentebe"] jofr. 2Jcattl). 11, 3. 

btå fe Orb: min ©nb, min ©nb, f) u t tjatter Ju for= 
labt mig] SJcattI). 27, 46. 

©.78 oscillerer] »af ler, f piller. 

Xn ffal forft foge ©ubS Sftige] jtifr. StRattrj. G, 33. 

©. 79 benne gnbffrift] SRattlj. 27, 37. 

tre 21 ar] fertil beregnebe man, paa ©runbtag af %o§amte3> 
evangeliet, tibligere alminbelig gefu offentlige SStrffom^eb. 

©.81 S^rifti Drb] Sne. 13, 2 („mene 3, at btéfe ©alilæere Dåre 
©rjnbere fremfor alle ©aliæere?"). 

be trebioe legioner] røattl). 26, 53 („mere enb 12 £egi= 
oner"). 

©.92 qua] i ©geuffab af. 

©.97 at be orbentlig nilbe bibe Ijmit ofvj.J Platon Jfjeætet 
p. 151 c; jofr. IV 33b. ©. 190. 

©.98 Skrifterne I)aue jo for ©fif ofo.] fjeroeb maa figteå til 
gororbn. af 18. Scc. 1767, i)oori beftemme§, at „ben SJltébæber, 
ber ønjler fig Toben og er fieb af i'iuet, og af faaban $ieb< 
fommeligljcb laber fig forlebe til at begaae et førfætltgt røorb 
paa en nft'nlbig SPerfon", maa iffe ftraffeå meb Xobnt, men fl : al 
ljenfætte§ ti! 9trbcibe i Sent paa Sioétib, famt l)0ert Star paa 
ben S)ag, SJcorbet biet) forooet, offentlig fagftrt)ge3 eller piffet, 
gororbningen opr)cet)ebe3 foroorigt allerebe L833. 

©. 100 heterogeniteten | o: l'lrtéforffelligljeben, ben foalitatioe 
3-orffcl. 

©. 107 font fagt] fe ooenfor @. 73. 

©. 113 ©eniej fommcr af lat. genius, ©fijtéaanb; men Orbct Ijant= 
ger fammen meb Stammen i Verbet gigno, aoler, fobcr, og ftmeS 
opriubelig at tjaoe betegnet 8Iolefraften font perfomficeret. 33e« 
flægtet meb genius og gigno er ingenium, 95ega»elfe (af in, i, 
meb, og gigno, altfaa „bet Webfobte"). ,U. l)av altfaa eti)molo= 
giferet rigtigt, front l)an fiffert iffe t)ar fenbt ©runbbenibningen 
af genius, 
primus] forft. 
origo] Dprinbelie. 

y.urå Svva^itv (kata dynamin)] efter SDhtftgljeb. 
21poftel| betttber Ubfenbing. 

©. 117 rd i'Tfoov (to heteron)] jofr. IV 93b. ©.364. flnm. £er 
tænfeS t»eb tå :'rt(>oi< oift blot paa bet MealitetSf orffeflige. 



©.121 El)riftu3 lærte berfor meb SJhjnbtgljeb] j»fr. 2Rottl). 

7, 28. 
©.123 ©et $lato figer] i Siatogeu $JSfjæbon. 
S. 124 ifølge fjanå eget Ubfagn] SKattt). 28, 13. 

dominant] tjcroeb forftaaeå i enljuer Soneart ben femte 
Sone fra ©rnnbtonen, forbi ben (næft ©runbtonen) bomincrer 
i tonearten, fertil paffer imiblertib $.3 llbtrrjf „er fat i" iffe, 
faa at bet er uoift, tpab Ijan fjar tamft paa. 
©. 125 SJJaitlué] 1. Hor. 4, 11 („oi crc blebne font Ubffub i 23erbeu, 
2lfle§ Sfooiit . 

„at lian feio fattig ofo.] jofr. SJSonlug 2. Hor. 6, 10: font 
fattige, ber bog gore SKattge rige. 
otium] g-ritib. 
©. 126 far niente] 23eftiflen ingenting. — 3 bette SJSnnftunt figte§ 
beftemtere tit 9Jtag. Slbler, jtifr. E. P. VII 2 B ©. 161. 
ri ).og (telos] Waal, g-ormaal. 



St)gbotnmett til ^øbeit. 

©. 130 Om s l>fenbont)nterne So^nnel Eltmacuå og Shtti'Kftmacuå 
fe 3lntn. t. IV 53b. ©. 197. Dm SfotWSttmacus fe nu E. P. IX 
A 9. X A 510. 517. 530. 536. 543 ff. 

©. 131 Sil bette s Dcotto er i 9Jfé. tilfoiet, men feuere ubftreget: en 
$r«btfen af 23iffop SUberttni cfr. §aitbbitcfj beutjdjer ^ereb= 
famteit o. ®r. O. 8. 33. SBoIff Setpgig 1845 lfte S. p. 293. — 
SBolffå 23og fmbeå iffe paa oore 23ibliott)efer. 

©. 144 3i e f t e r. i o n ] o : gteflej 1 . 

©.146 Sænferne] fjerbeb figter £. biftuof til 3oI). glimacué i 
$ljilof. ©muler, fe IV 33b. ©. 266. 

©.149 Drm iffe boer ofo.] SØlarc 9, 48 (3ef. 66, 24). 

ben §erffefnge ofo.] be citerebe £)rb o ar Sæfar 23orgiaå 
Salgtørog, fe VI 95b. ©. 163. 

©.151 Socratel bebifte ofo.J i Platons ©tot X 23og p. 608 ff. 

©. 161 y.arå dvvafxiv kata dynamin)] efter 9Jiuligr)eb. 

©. 162 in star omnium] ber gælber lige faa meget fom alle (o: 
(Stmen for alle Soner). 

gid) te] fjer ftgtes til %£ Seere om ben „brobuttioe 3nb= 
bilbniugéfraft", fjbori g. foger Dprinbelfen til goreftitiiugeu 
om en Cmoerben („Sffe-Seg'et") og bermeb tillige tit be nøb« 
oenbige Sceufeformer itategorierue). ©e naoulig ©ruubrifj be§ 
©igeutpmlicfjeu ber SBtéfenfdjaftsleljre (SBerfe I 1 ©. 386 f.). 



10 

©. 163 Ijiin ruåfiffe §ornmufif] fe ©rfcfj & ©ruberå 9tea= 
lencnctopabie 2. ©eet. 11. Sf). (1834). Ordjeftret beftob af tttbtil 
60 Sftaub, ber fjocr tyaobe et §orn, ber fun gao een Sone; fper 
■JJtanb fjabbe altfaa fun at fatbe inb meb benne Sone paa fin 
$tabå. >.st. luivbe altfaa Ijabe fagt: „paa at »ære en Sone", 
iffe: „paa at bære cu Saft".) 

©. 167 aneigov — mQug (apeiron — peras)] egtl.: bet Ubegrænb« 
febe — ©rænbfett; oigtige SBeftentmetfer i ben platomffe $tnlo= 
foplji, farlig i 5J31atonå $f)ilebø§. 

©.168 fom $$i lof optjente forflare] fe IV 58b. ©. 266. 

©.170 3b ie 2lft. 3bie ©cene] i ©djlegelå Coerfættelfe, font Ijer 
er benyttet, faaoetfom i Driginaltejten: 3bie 2lft 2ben ©cene. 

@. 172 fjiin ftonge] 9)£iba3 af 5{$l)rt)gien Ijabbe af 33acclni3 faaet 
ftt £uffe, at alt, Ipab f)au rorte »eb, maatte foroaubleg til 
©ulb, opftjlbt. §an bar berfor »eb at bo af Sult, men loftet 
af gortrulkijen beb et S5ab i globen ^aftoloø. (Cbibå 9tteta= 
ntorpljofcr XI 85 ff.) 

9? e f p i r a t i o n e u] af lat. respirare, orbret : aanbe (spirare) igen 
re-), aanbe inb og nb. 
©uurftoffet] o: ^tteu. 

©.173 qvantura satis] tilftræffclige Maal (orbret: faa meget 
fom er nof, nemlig til at ber fan goreé en Srfariug . 

©.175 Veritas est index sui et falsi] ©aubbebeu er Kenbe= 
mærfet paa fig felb og Ufanbfjebcu; utuoiagtigt Gitat af ©pi= 
nojag (Stl)tf (II prop. 43 schol.), fe V 33b. ©. 67. 
focratiff] jwfr. Siogene«? ^aertioi? 2, 5, 31. 

©. 176 3-o (f ef agnet fortæller] fe ©rimnt, Qrifdtje Glfenmarrfjen 
(1826) ©. LXXXIII. 

©.179 be gamle Sit fe lærere] Sluguftin de civitate dei 19, 25; 
fe IV kb. 3. 246. 

Rebningen . . . . anprifte ©etbmorb] bette gælber 
bæfeutlig fun bax [toijfe s l*liiloiopln; berintob fiubcv ben l)cr 
forbnbe betragtning af Selmuorb fom Cpror mob ©nb f. St. 
l)0o Platon. 

©. 184 og 1) am fe tb] o: og for tjam felt) (?). 

©.185 quid ni mis] orbret: noget for meget; Meutbbuiug til bet 
latiuffe (oprinbelig grcejfe l'tiutMicIb ne <juid nimis, intet for 
meget (o: gor iffe noget i for fjoi ©rab, Ijolb Støaabe). litlmevt 
„for meget" altfaa ogfaa en for ftor Stjffe fræucr efter S. 
SJteflejionen „iffe for meget!", „bolb SRaabe". 

©. 187 9J{ an fort æ Iler o in e u S o n b e nt ottb] jbfr. l'iolboltiftorier 
ubg. af Sm;en, .uld). 1866 8. •'!') lioor rigtignof SSonben iffe 



11 

fan fenbe fine S3en igen, forbi fianS utje Sofer er ftjaalne, og 

fjan bar faaet et $ar gamle paa iftebet). 
©. 187—88 JReflejton i fig] o: ©eloreflejion. 
©.188 Dmfcctning] føneS iffe at gioe nogen tilfrebéftillenbe 9fte 

ning; men Drbet finbeå i alle Seytfilber. 
©. 191 i Ontoerbenené SReftc^ioiiJ o: i Dmtoerbenetté SReflej 

(naar ben reflefterer [affpeifer] fig i Dmuerbenen ; jofr. o&eufor 

©. 144. 
nnb ringå nm I) er ofb.] ©oethe^ gauft I 33.1479. 
©. 192 fuimusj oi bar »æret — (og er iffe mere — ): jofr. SBirgifé 

2©netbe 2, 325. 
©. 194 grafen 5 in futuroj 9tutib i Jyrcmtib; $rcefenå in præ- 

terito s Jhttib i gortib. 33egge er grantmatijfe SBetegnelfer, men 

fnarer egentlig iffe til, f)t>ab ber ber mene§. itorreft ffnlbc bet 

tjebbe futurum in præsent! og præteritum in præsenti (fjrent« 

tib i Shttib og gortib i Shttib ; men af biefe llbtrpf brugeé 

bet fibfte iffe font grammatiff SBetegnelfe. 
in to to] i bet Sele, fom .vclfieb. 
©. 199 hor is succes (s) i vis] i paa I)iuanben folgeube Jimer, 

£imc efter Sinte. 
©. 200 SRtdjorb III] i Sbafefpeareå Dtidjarb III 4. 2Ift 4. ©cene 

laber SRidjarb trommerne rore for at ooerbooe fin SUioberå fjor* 

banbelfer. 
©.201 omnibus numeris absoluta] fulbettbt i enboer §eu= 

feeube. 
©.203 „i 33egt)nbeljen"] §entpbniug til 1. 3Kofe S3og 1, 1 („i 

SBegtntbclfcn ffabte ©nb Simmeleu og Sorben")- 
S. 204 SttararJ] Uforftrjrreligfieb (Ubtrtyf fra ben ftoiffe ^fitioiopbt . 
©. 205 prometbiff] o: ligefom Sprontetljeul »ar naglet til itlippcu. 
©. 207 i reeu græff gorftanb] „bæmoniff" tommer af grceff 

»daimon«, ber bctrjber et ooermeuueffeligt SBæfen. 
©.208 i Otier troen é fortælling] mulig tceufei ber paa 9iii= 

bejabl i SOlufau^'å 33olfémard)eu (3bie Segenbe; fe Wl.8 <yolfe= 

eoentiir ooerf. af SJJatfianfen, Sbfo> 1867 II S. 54). 
©.216 en ætbre Sogmatif] allerebe Reformatorerne; fe f. @£. 

Apologia Confessionis Angustanae art. II § 7 ff. 
en i enere Jogmatif] jofr. nebenfor 3. 220. — Set er 

kant, ber har forloftet SBeftemmelicu Smtb mob ©nb, ibet ban 

o&erbooebet iffe anerfenbte ©ub3 SSittie font moralff loogioeube; 

men bet er neppe tjerpaa, ber tautfeé ber. §o3 be af Jlaut af 

bængige theofogiffe Gthifere, font ouerhouebet i ben batibige 

Iheologi, fritter SBegrebet Spnb mob ©nb nceften ingen Rolle. 



12 

©.217 uben ©ub i SS er ben] 5J3cmtt 33reb til be gpf). 2, 12. 

pelagiaufMetfiubige] ^elagtanernc negtebe ^rbeitmbeu; 

fe IV 33b. 6. 332. 
©.218 be glimrenbe Safter] fe obenfor ©.179. 

een 2)jcebel ueb ®jæbeten3 £jælp ofb.] jbfr. 9Jcattl}. 

12, 24. 
©.220 „i Ijtjig fjerte bet albrig o ar op f o mm et"] jbfr. 1. 

Kor. 2, 9. 
©. 221 quid nimis] for meget; fe obenfor t. ©. 185. 
©.223 g i o er op uben om] fom et GsramenSpenfunt ubober bet 

forlangte. 
„g ti l bue"] §cntl)butug til £>orati'é Dber 2, 10, 5: enfjber 

ber etfter ben grjlbue SEJlibbelbei ofb. 
©.224 de facto] efter fin føanbling, objeftibt feet. 
©.226 quod erat demonstran du in] fjbab ber ffulbe bebifeS. 
©. 227 fategoriff Smperatib] egentlig et Ubtrbf fra Santa 

s ^f)i!ofopt)i; Kant forftaar berbeb SØiorattobenå ubetingebe 33ub. 

£>er maa llbtrtjffet forftaaå i 23ett)bniugen : 23efaling, man tffe 

fan nnbtabe at opftjlbc. 
eo ipso] ntcb bet faiiimc. 
©. 228 meb „21 brieuuen paa "] jbfr. §ofberg, $>en politiffe Kanbe« 

ftober 4. 2lft 2. ©cene og aubrc ©tebcr. (Slbrienne er en (aug, 

fortil aabeu ©læbefjole.) 
fom ©f rift en ftger| Sno. 18, 32. 
©. 230 cogito ergo sum] jeg tceufcr, attfaa er jeg; Se^carteé'å 

Wmubfretuing. 
Tig [feer fom Sn tro er] jbfr. 2Rattf). 9, 29. 
©. 231 cito citissime] hurtigt, meget burtigt. 
©.234 abrenun tierer] affbærger. 
©.235 Sub specie æterni, æterno modo] fra Gbigl)eben$ 

©rjitépunft ; to Ubtrrjf for bet faiuiue, begge ftammenbe fra 

©pinoja. ©e I Wb. ©• 27. 

Imperfectum] orbrct: ufulbenbt (Xtb), Perfectum: 

fulbenbt (£tb); o: be-Sibéf ormer af SBerbet, ber betegner b,cu= 

Ijolbébté ben ufulbeitbte og ben futbeubte føanbling. 
©.236 ©ubåfrttgt er SHiSbomå SBegtonbelfe] s 45f- 111, 10 og 

aubrc ©tebcr i bet ©I. leftameutc. 
2 . 237 b e r f o r f j e n b t e & u b b o m m e u 1) a m a t b a r e b e u m e e f t 

23ibenbe] ©ofrateS ffal af bet Selpfjifte Drafei bære blcbet er- 

flanet for bet bifefte 3Kenneffe. 
2. -2.".!) fom ©f riften f i ger I jbfr. 3of>. Wabenb. 3, 16: berfor, 

efterbi bu er lunfen og fjoerfen Folb eller barm, bil ieg ubfppe 

big af min s JJiunb. 



13 

6.240 in puris naturalibus] cgtl.: i ben rette Siaturtilftanb, 
o: uben nogen SPaaflæbntng; f) er fuareft: ubcit Dmfoøb. 

6. 243 „mt 1)0 ab ber tf fe er af 2r o oftt.] $aulug SRotn. 14,23. 

©. 244 et Or bf pr o g] fjer føneg at figteå til bet (attnffe: orrare 
humanum est (at feile er mennejteligt); men beté gortfættelfe 
»feter at U)be: sed nullius nisi stulti in errore perseverare 
(men fnn en Zaabt fremturer i fin SBitbfarelfe). 

©. 245 3bie 9lft. 2ben Scene] i be alminbelige Ubgaoer 3bie 9(ft 
3bie Scene. 

qua] i ggenff ab af. 

(5.246 impetus] gart. 

©.248 2Kep$iftopt)eIe3 (i gouft)] I 58. 3116 f. (i ©fatningen 
af ©cenen „3Balb nnb ,\pol)le")- 
Steroftrat] o: Steroftat, Siiftbattou. 

©. 249 SMocbctf)] ifr. IV 93b. ©.456. 

©.251 be gamle Dpbt)ggelfe<?f f rifter] fe f. @f. Sanferi $re» 
bigten (SBerltn 1842) 3. 23b. ©. 36 f. 

©.253 cominus] paa nært §o!b, i føaanbgemænge; eminus paa 
2lfftanb. 93egge Ubtrrjf tilhorer bet romerffe 9Jiilitcrrfprog. 

er man eo ipso oft>.] er man netop berueb (fangt borte), 
betttber bette, at man er langt borte. 

©.255 ®eri barbe Roberne fnlbf ommen 9tet ofm] fe SJcattl). 
9, 2—3. 

©.257 Slriftoteieé] maaflee figteå f}cr til SBofitifen III Rap. 11, 
fjtior bet fjebber, at bet Dtefonnemcnt, at SJiængben er bebrc enb 
alle be ©figtige, iffe fan pa£fe i alle Jilfælbe; tfji bet famme 
Stæfomtement oilbe ogfaa paeife paa Styrene. — 3 bet golgenbe 
ftgteå »iftnof til ©traufj'å Sære, at ©ubmenneffct er 2Jienneffe= 
beben; fe Ijan§ Seben %t\u (1. Ubg. 1836) II § 147. S. 734 ff.; 
Sogmatif II ©. 214 f. 

i dem per i dem] bet famme i bet famme ?). Settiber eflerå : 
bet famme »eb beoitft oeb) bet famme, o: en Etrf elflutntng ; men 
fpueé fjer at ffufle »ære Ubtrrjf for en fnlbfontmen ^bentitet.) 

©.258 cogito ergo sum] fe oneufor 3.230. 

©.259 e concessis] ub fra ^nbrommelfer; jofr. ooeufor: S)og 
lab bet nu faa Bære. 

©. 260 tage fig af ©pur O ene] jttfr. 2Ratfy 10 , 29 - 

©.261 comprekendit] bettyber baabc: begriber, og: omfatter. 

opposita juxta se posita magis illucescunt] 
SKobfætninger fremtræber tåbeligere oeb at fætteS oeb ©iben 
af Ijinanben. 

via negationis] ab Sftegteifetté SSei; via eminentiæ ab 
SoriiærlelfettS SSei; fe 2tnm. t. IV 58b. ©. 238. 



11 

lige jan umuligt i om et 5vløitcfpil] jt>fr. ^latonl 
?(pologt p. 27 b: er ber nogen, ber iffe troer paa gloitefpiflere, 
men oel paa ^-loiteipiller=©eruingcr? 
©. 264 modo ponendo] i pofitio $orm. 
eviterende] 'uuboigenbe. 

pedem referens] tngenbc, ibet man trætfer f tg tilbage. 
©. 265 l)oé ©fjaffpeare] i &enrif b. IV. 
©. 266 „fait g © en, f o m iffe for o r g eå paa mi g"] Matti). 11, 6. 
@. 267 viscera] Qnboolbe. 

eu ©ræfer] 5Plutartfj de garrulitate iiap. 8: i at tale fjar oi 
Sftenneffer, i at tie ©uber tit Særere, ibet ni jo iagttager Zau§-- 
tjeb »eb Ijetlige føanblinger og Muftcrier. 
3.268 goteren og jeg er ©et] Solj. ©». 10, 30. 
S o tie fjore oft).] Matttj. 11, 5. 

©nfjtocr prøt>e fig felo] 1. ftor. 11, 27. (©et er iffe 
©fjrifti egne Ørb, men ySaulu&å; meb (Sætningen „be ere Sfjrifti 
egne Crb" figtcr it. ueppe {jetter til bent, men til Drbet „falig 
ben fom iffe forarget paa mig".) 
mob Slutningen af fit Sit)] fe Matttj. 26, 31. 
S. 269 mon S ro en finbeå paa forben] jofv. SucaS 18, 8: bog 
naar SØlenneffenå ©øn tommer, mon lian ftal finbe Sroeu paa 
forben ? 
S. 270 fom man f reelt I) ar fagt] j»fr. .s>ciue, SBudj ber Sieber, 

©ie £eimfef)r LXVI. 
2.271 bofetiff] ©ofettéme falbeå ben fætterffe Sære, at Glnifti 
SKennefMig^eb fun nar et ©fin, fjanå Segeme fun et ©fin* 
Segetuc oft). 

©om Søberne fagbe om (iljriftuS oft).] Matti). 12, 24. 
9Jetop bette betegnet 93. 31 og 32 fom „Strnb mob ben £iet% 
Stanb". 



„'SWcrftcprttftcu" „Solbcrcn" — „Sttnbcriufccn". 

©.282 Ijnoer Salt i ©ber felo oft).] SØlarc. 9,50. 

S. 283 21 Ile 3, fom libe ofo.] Mattlj. 11,28. 

©.284 be f trebel enbogf aa om, I) o o ber ifulbe i nb tage 

$ lo bf en oft).] Marc. 10,35 ff. 
S. 286 „Iroitereii"] ©Ijriftnå ©onfolator. 
S. 287 Ijoem ben oube Slonb |o forte oft).] Mattli. -1,1 ff. 
©.293 SfriftenS Crb om ^Ijarh'a-ercn | Suc. 18,9. 
©.294 ben øberfte SJSlobS »eb ©jeftebub] fmlg. SJuc. 14,8. 



15 

S. 298 Ijoab ©friften fifler om alle Xolbere og ©tjnbere] 

Suc. 15,1. 
©. 303 „at lomme til big"] fmlg. SRattlj. 11,28. 
„at blioe i big"] fmlg. Qofj 15,4. 

„ben fulbfomne ftjerligrjeb, bcr ubjager grygt] 
fmlg. 1. Sot). 4,18. 

©.305 „Sorrig^&uus" ©jefte&ubg.fcuiié"] fmlg. 

^ræbiferen 7,2. 

ffiultcre ^noelufle] Sfrifteftoleu i be ro:nerff=tatr)olffe 
Sirfer. 
8. 311 „tommer fjib alle 3 ofo.] Sftattfj. 11,28. 




B 

4372 
A2 
1920 
Bd.11 



Kierkegaard, Soren Aabye 

Samlede vaerker 
2. udg. 



PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY